(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Ugeskrift for læger"

Google 



This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 

to make the world's books discoverablc online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the 

publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying. 
We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
person al, non-commercial purposes. 

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help. 

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find 
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web 

at |http : //books . google . com/| 



Google 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 

ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 
Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com| 



//f/. 



'H 



V 



.1 



(jgeskrift for Læger 



redigeret 



af 



I I 



Dr. P. Trier« 


1 




\ 

) 


.1 - ' 


- .- ■'/ 


Tn4t Itekte XV. Biii. 




{M. 1— SO.) 


1 

1 


København* 




c. A. Keitielf Forlag. 




1873. 


■ 



Btaacø Laa«f Btftrykkerl. 



hihølikfniqiMbe. 



fl4t. 

AarsberetniDg fra den in6d.-pDeyin. ADsUlt for 1 87 2 (af B r fl d d 1 c h e) 260. 
AnLølingsmidler Ted hfl| LagemtTarme , nyere » (after Laaba og 

Kemperdlek) • 215. 

Afakedlgeiae 348. 

Alkohol, lndaprø}tolog af, I FedUvuUter 139. 

Aoglna acrophuloaa ulceroaa ••.••• 1. 

Barakker i Peteraborg 38. 

Bakendtgørelae fra Stadalageo 143. 

BeretoiDg om ugentlige epldemlake Sygdomme flndaa I Slotnlngen 
af hvert Nr. 

Brama LiTS-Eliiir 246. 

Bromkaliom, Hadsygdomme aom Følge af (efker Nenmano) • . • • 239. 
BørnehospltaleU PoUkllolk 39. 

DesiofektionsovQe, GirL fra Indearmln. om, • 347. 

Diabetes mellitus, Behandlingen af, (af Bud de) 57. 

— — bos et Barn (af HIrsehsprung) 393. 

«- — et Tiirælde hos en llaarlg Dreng (af Budde) . . 406. 

-~ — hos et Barn (af Schou boe) 468. 

Disputats 463. 

Dødsfald. . . 55, 93, 127, 175, 191, 215, 231, 247, 319, 375, 446, 463. 

Bklnokoksvolster og deres Behandling (af f. Jonassen) 409. 

EkinokoksTulsternes Behandling yed Punktur (efter laecoud) • . • 223. 

Eklamptlforme Anfald, Aarsagen til (efter Wernich) 174. 

Endetarmen, Indførelse af Haanden 1 (efter Simon) 81. 

Episootlen blandt Hestene 1 Nordamerika .... * 231. 

Esse. Dr 319. 

Eucalyptus globulus, findes der Alkaloid i (efter Rabuteau) .... 14. 
Eaamen for Tandlæger 190, 214, 462. 

Folketælling, den sidste, 1 Frankrig 422. 

Forhandlinger angaaende Prof. MA rers Dødsmaade 241. 

Genlodpodniog, Betaling for 204. 

— med animal Lymfe, Dødsfald som Følge af 357. 



Giftor, Handel med (af H. Myglod) 339. 

GrøDt Tarlatao» Forglftelae Ted 431. 

HJørneblødnioger, miliære AneTriimer som Aarsag til 129. 

Hudsygdomme under SnogerskAb» BaraAliug og Uterlolidelier 

(efter Bebra) . '. 75. 

Hysteii (af O. Bang) 17. 

Intermitterende Hjerteslag 145. 

JodletramétyhifflmoDlum og Jodtetramylamnaonlum 430. 

Jordemodrenes Forretninger (af Salomon) 249. 

Ittrnbaneapoteker 1 Rreussen •. 423. 

— paa ScUand 431. 

Karantæneforanstaltninger 39, 126, 190, 479. 

Kliniske Korsus for legevidenskabellge Studerende 4S1. 

Kloralhydrat, Forgiftelse ved • 421. 

Klorsuit Kali, Behandling af aabne Kræftaaar med, • . » 316. 

Kolera ........ .\ ... 37, 93, 142, 159, 213, 246, 318, 375» 446. 

— i Skibe' (af Zaeharie) 107. 

KommunebospitaleC, klinisk Undervisning paa, ............ 12. 

Konstitution 343. 

Koppeepldemien i Petersborg 175, 231. 

— I Berlin 1871—72 268. 

Knisur Ammoniak og Uræmien (efter Rosensteio) 198. 

KTaksalveri 463. 

KTaksai?érloglYningeo , 125, 213. 

K?æIstoflrorilte som BedøTolsesmlddel (af A. Bramsen) 97. 

— et Dødsfald Ted BedøTOlse med 228. 

— (af Bramsen) 233. 

— Ted Øjenoperationer (af Cb r.lstensen). 425. 

Kysthospital, Indsamling til 247. 

Kødpræparat, et n)t, ved Sygdomme i IfaTen (efter Leube) • . • . 470. 

IiOT om Børns og unge Menneskers Arbejde I Fabrikker 431. 

Lægeexamen 1 Vinteren 1873 . 125. 

Lægeforening, Aalborgs 143. 

— almindelige danske 50. 

Lægeforhold i Nordamerika 14. 

Lægekongres, den 3dje Internationale 423. 

LiBgernes Enkekasse • . . 293. 

Lægernes Hjælpeforening og Lægernes Enkekasse (af F. F. Ulrik) 90. 
Lægernes filjælpeforening. Regnskab for 1872, Følgeblad til Nr. 28. 
Læger og Apotekere 1 SlesTfg 213. 



Øid«. 

HaglekUde og Frederikftberg BrøndMistalt • 416. 

Hedielnalrefoniien og Landtttnget 203. 

Medicinsk Selskab i Kbhvn. . 15, 55, 95, 148, 175, 215, 247, 295, 943. 

Meldrøje, Ordination af, fed Jordemødre 158, 226. 

Menstmatloii, en anden, gennem Bryaterne 1?3. 

Menstrnel Gulsot (efter Senator) 170. 

MiltSTolster, Behandling af, med kolde Doucher (efter Mos ler) . 352. 
Mortalitetstabel, Udtog af Kbhyns. for N\br., Dcbr. 1872, Jan., Febr., 

Marts 1873 . 94, 126, 270, 358, 390. 

Mæslinger, Slimhinderoes PorhoJd under, (efter Monti) 116. 

Vapoleon lirs Blæresten , . . . 92. 

Naturforskermødet, det skandinaviske 94, 342, 474. 

Nedsættelser 39, 55, 79, 95, 127, 175, 191, 215, 247, 271, 295, 407, 

447, 463, 479. 

Nordiskt n^cdtelnskt Arkiv 143. 

^Nye Bøger: 

P. L. Panum: Erindringsord til Forelæsninger over Forplan* 

telse og Udvikling (anm. af Ove Krarup) 86. 

Beretning om den kgl. Fødsels og PleJesUAebe, for 1871—1872. 141. 

0. Bang: 60 Sondhedsregler efter salernitansk Mønster .... 144. 
Harald Phili{isen: Fremstilling af Øjets SygdooHne, Iste 

Hæfte (anm. af V. Krencbel) 206. 

N. Sale mon: Bemærkninger om Sundhedstjæoesten i Felten 
(anm. af M.) 208. 

Tidsskrift for Tandlæger, 1ste H., red. af Dr. Carstens« .. . 227. 

Ole Sandberg: Generalberetning fra Ganstad Sindssygeasy! 
for 1871 227. 

LaoDg: Tilfredsstiller Hærens Sundhedsvæsen Nutidens beret- 
tigede Fordringer? (anm. af M.) 355. 

F. A. Uldall: Den civile MedielnaliovgivDing 1 Kongeriget 
Danmark fra 1863 fortsat indtil 1872 ind 356. 

V. Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen, 15de H. . . . 357. 

1. H. Mansa: Medicinalkort over Danmark 357. 

AarsberelDing om Børnehospltaiets Virksombed i Aaret 1872 . 387. 
Niende og Tiende Beretning om den danske Diakon isse- Stiftelses 

Virksomhed 386. 

O. Bang*: Koldt Vand 389. 

Lars Georg Dovertle: Om Sk6fde Vattenkoranstalt 390. 

F. Levison: Bidrag til Læren om Fostervandetog den abnorme 

Forøgelse af dettes Mængde (anm. af Prof. Stadfeldt) • . 461. 

Oplumssplsere i Maseachusetls * 422. 

Ovariekyster, Indholdet af, (efter Spiegelberg) 418. 



81d«. 

Perlarthroltis scapnlo-humeralls (efter Doplay) 41. 

Phthials, Lungeblødoinger aom Aaraag Ul (efter Teiaaier) 172. 

PaeTmoiii, Behaadlingen af (efter Th. Jurgenaeo) 25. 

Praritaa tqIyø, Middel mod 421. 

Pula, deo nervøae, (af Ghr. Tryde) . . . 273, 297, 321« 345, 361, 377. 

Rettelser 231, 247, 319, 343, 391. 

Randskrivelse fra Sundhedakoilfglet aog. Barselfeber 319. 

RygmarTsnerTeroe, Blottelse og Strækning af, (efter Nuasbaum) • 33. 

Sindsaygdommenea inddeling (af Steenberg) 177. 

— — (af Selmer) 331. 

Skrivekrampe, Apparat mod, (af Ulrik) 465. 

Skrivelae fra Justitsmlniaterlet ang. Lot om Ligsyn 93. 

— — —. ang. Diæter 189. 

— » — ang. Jordemodenræsenet 213. 

— — — ang. Betaling til en Distriktslæge . . 358. 

— — — ang. HospiU'lstvang 358. 

Sondhedsbrendenes Sommerkore, Betydningen af, for kroniske Syg- 
domme i Aandedrætaorganerne (af Jul. Peteraen). . . • 433. 449. 

Sundhedskollegieta Dekanua 15. 

Sundhedssalt 14. 

Syfilis, Reinfektlon med, (efter Køb ner) 120. 

— Smitsomheden af medfødt (efter Gfinzberg) 193. 

Sygdomsstatiatik for Kongeriget Danmark, Bidrag til (afM. DJorop) 73. 

Sygfkaaserne og Lægerne 135. 

Tarmkanalen, Indførelse af elastiske Rør og forcerede Vandinjek- 
tioner i, (efter Simon) 110. 

TatOYering, mærkelig 478. 

Termomeirets Paalidelighed 477. 

Terpentinolie mod Fosforforgiftning 36. 

Trikiner 375. 

Udnævnelser 39, 319, 391, 407, 447. 

Urinen, kyantitatlve Bestemmelser af Æggehvide i (af V. Bud de) . 217. 

Vakance 39, 55, 127, 143, 215, 271, 295, 319, 343, 423, .463. 

Vatforbinding (efter Hervey) , 161. 



■•keBkafib B. 4. Jaiiar 187S. 



Ugeskrift for Læger. 

8«« Række XV. Nr. 1. 



Redigeret af Dr« f • Trier* 



Indhold: Itgiia icnpMifa dccnu Ilinik Giderriiiiiff pu ItanaehMpiUiet. ItiA «r 
SmiMisatt? rudei kt Mg«t IXkdkii i iKaljptu itliMis? LafiforfcoM i 
briaacdka. Su4Msk«HfgicU Dekiiu IM aedicuike MAA i bbohin. 
Dfntljgf flpideaiilie SjfétaM i bbafaan. 



Aiguia scroplmlosa nlcerosa. 

• 

Fon gere: Étades sar Fanglne ulcéreuse maltgne de Dat scisof. 
Paris 1871. — Isambert: De FaDglne jBcrofoleuse (pbaryngo-lbryogite 
scrof.)- L*UD. méd. 1872. Nr. 2, 3, 4, 5, 6. — Des nos: Note crltique 
et obserrations sur TaDgine scrof. L'an. méd. 1872. Nr. 93. — Llber- 
mann: Note sar les allérations du larynx dans l'angine scrof. L*ud. 
méd. 1872. Nr. 93. — Gonst. PaaI:^De Tangioe alc. maligne de nat. 
scrof. oo lupas de la gorge. L'un. méd. 1872. Nr. 87. — Mor. Kapesl 
(Kohn): Haotkraokheiten 1 Vi reb ow s Handb. d. »p. Path. o. Tb. Uh 
Bd. 2. Tb. S. 242—44. — Endvidere forskellige Referater af ForhaDdlin- 
gerne i Soclété médlcale des hdpitaax i L*an. méd. for 1872. 



fikøQt Svælglidelser af skrofuløs Natur iugeulunde ere ma- 
get sjÆldoe, ere de dog blevne meget stedmoderligt be- 
handlede af Patologerne , og - dette gælder da navnlig om 
deA lupøse, ulcerative Form. Den, som først har anvist 
deøne Sygdom Plads i Systemet, er Hamilton, dér i 1845 
gav en kort, men god Karakteristik af den i en Afhandling, 
betitlet: <Strumous sore throat (Dublin Journ. ^ of med. se. 
XXVI). Ikke desto mindre berører Laségue deu kun rent 
i Forbigaaende i sin .udførlige traité des angines, og medens 
Bazin i sit Værk over «Scroftiliderne» kortelig skildrer den 
katarralske skrofuløse Angina, beskæftiger han sig næsten 

341« RcUe 15ée Bd. * 



aldeles ikke med den ulcerative Form, hvilken ban dog har 
iagttaget, som to af hans Sygehistorier udvise*). 

Fougére har derfor i en thése søgt at ^ive et fuld- 
stændigere Billede af denne Sygdom • og har i den Hensigt 
samlet en Del Tilfælde, af hvilke de fleste ere meddelte ham 
af Lailler, Hardy og Gonst. Paul, medens enkelte ere 
hentede fra Frankerigs og Udlandets Literatur. Fougéres 
Afhandling har atter fremkaldt et Foredrag i societé médi- 
cale des hOpitaux af Isambert, der især beskæftiger sig 
med de lettere Former af Sygdommen, og herefter udspandt 
der sig i Selskabet en Forhandling, under hvilken der fra 
flere Sider meddeltes omhyggelige Sygehistorier, saa at der 
nu foreligger en ret betydelig Kasuistik, af hvilken her 
exempelvis gengives et Tilfælde, som Desnos har meddelt, 
og som giver et godt Billede af Sygdommen paa det Sta- 
dium, da man oftest har Lejlighed til at iagttage den paa 
Hospitalerne : 

D. 2den Decbr. 1871 indkom paa Hospitalet Lariboisiére en ung 
Pige paa 17 Aar; hun angav, at hun ønskede at behandles for en 
Halslidelse og fortalte, at hun tre Aår tidligere, aitsaa i en Alder af 14 
Aar, i nogle Dage havde mærket en temmelig hæftig Smerte 1 Halsen, 
ledsaget af Feber, og derfor havde henvendt sig til en Læge. Den den- 
gang indledede Behandling synes at have været meget simpel og kort- 
varig og navnlig at have bestaaet 1 lokale Midler, anvendte som Gurgle- 
vande. I Øvrigt hævedes de akute Tilfælde hurtigt, og Patienten op- 

^) Den Hypertrofi af det follikulære Kertelvæv i Svælget, som man kan 
finde hos skrofuløse Individer; adskilter sig Ikke i anatomisk Hen- 
seende fra den, som undertiden træffes hos Artritikere og Tuberku- 
løse. — Isambert angiver imidlertid, at der er en Karakter, som i 
nogle Tilfælde har syntes ham at tyde paa HypertroQens skrofuløse 
Natur, nemlig en ringe' Ulceration eller blot Erosion af de sygeligt 
forstørrede Follikler; disse Erosioner ere gulliggraa, medens Slim- 
hinden er bleg. I Modsætning hertil finder man ved Tobaksryger- 
nes og Alkoholisternes follikulære angina Slimhinden mere eller 
mindre Intens rødfarvet og desuden en varikøs Udvidnlng af de smaa 
Vener. Derimod ligne disse skrofuløse Erosioner paa den blege 
Slimhinde langt mere det Sygdomsbillede, som man ser ved vidt 
fremskreden Lunge- og Strubeftise; imidlertid indfinde Erosionerne 
paa Svælgfolliklerne hos Skrofuløse sig tidligere end de skrofuløse 
Lidelser af Naboorganerne; men denne tidlige Optræden er ogaaa 
efter Isamberts Mening den eneste Karakter, der kan hjælpe os 
til med Sikkerhed at adskille den lette skrofuløse Svælglidelse fra 
den aldeles lignende, man finder hos Tuberkuløse. 



bøTte ligeledes Bnart med at bryde sig om sin Helbred ; imidlertid har han 
fra den Tid af stedte beholdt en let, men kendelig Smærte i Svælget, 
hyilken hun dog aldeles ikke skænkede nogen Opmærksomhed| indtil 
det Øjeblik , da hun fik eo ny aknt angina for omtrent 9 — 10 Maaneder 
siden. Han raadspurgte da for anden Gang en Læge; hans Behandling 
Tar lige saa forbigaaende som forrige Gang og synes at hsTe bestaaet t 
Uge saa simple Midler. Hvad enten nn Svælget ikke frembød kaiakte- 
ristiske Læsioner, elier disse bleve mistydede, eller maaske Lægen ikke 
ansaa det for rigtigt at underrette Pt. om Sygdommens alvorlige Natnr, 
— der bleT ikke givet hende nogen Underretning herom. Ligesom to 
Aar tidligere gik de aknte Tilfælde hurtigt over uden at efterlade andet 
Spor end den lette Smerte, som var gaaet forud for dem; et halvt Aar 
før Indlæggelsen paa Hospitalet bemærkede Pt. imidlertid, at Maden, 
naar han spiste, kom nd gennem Næsen, og samtidig blev hendes 
Stemme snøvlende. Disse Symptomer have siden den Tid stadig yæret 
tilstede; det varede ikke længe, førend der hertil kom Aandenød, hTæ- 
sende Aandelyd, Kræftetab og hurtig Afmagring. 

Ved Indlæggelsen gav Undersøgelsen af Svælget følgende Resultat: 
Ganesejlets nederste og bageste Tredjedel tilintetgjort ved en Ulceratlons- 
procea, der er mere fremskreden paa højre end paa venstre HaivdeL 
Den har ligeledes naaet de forreste Ganebuer og Mandlerne. Lidelsen 
synes at være b^yndt ved den frie Rand og langsomt at have bortædt 
Ganesejlet fra neden af opad. Randen af den tiloversblevne Det af 
Ganesejlet dannes af en sinuøs, uregelmæssig, ulcereret Fremstaaenhed 
med smaa faste, graalige,. vorteformede Fremsprlngnlnger, der øjensynlig 
skyides en hyperplasUsk Proces; de ere bedækkede med en sanløs Væd- 
ske, der klæber fast ved den underliggende Flade; nogle Millimeter fra 
denne aieererede Rand faar Ganesejlet atter sit normale Udseende. 
Desaden ser man til venstre, omtrent 7—8 Mm. fra den frie Rand, en 
Unsestor Perforation, der er omgiven af en indureret og graallgZone sIf 
samme Udseende som den nylig beskrevne frie Rand. — Bageste Svælg- 
TS^ er vel ikke saa stærkt angreben som Ganesejlet; men dens Slim- 
hinde er fortykket, rynket, granuleret paa Grund af Hypertrofl af dét 
follikulære Kertelvæv og bedækket med en sejg, muko-purulent Vædske. 
— Den baarde Gane fuldstændig sund. — Den laryngoskopiske Under- 
søgelse (foretagen af Gu se o) viser, at Strubeindgangen i Steden for at 
frembyde den normale trekantede Form med Grundflade fortil svarende 
til Stmbelaaget, kun viser sig som en oval, snæver Spalte, som fortil 
er begrænset af en Stump af det næsten helt bortulcererede Strubelaag, 
og hvis Rande dannes af de indurerede og fortykkede pllcæ ary-epigiot- 
tieæ. Paa Grund heraf er det umuligt at iagttage Stemmebaandene. 

Samtidig med og paa Grund af de nys beskrevne Forandringer 
iagttages følgende Funktionsforstyrrelser: Stemmen stærkt snøvlende, 
noget hæs, men ikke fuldstændig klangløs, hvad der lader formode, at 



de saode Stemmebaand ere i det Mindste delvis uskadte. Under Synk- 
ningen gaar Maden op i Næsen og kommer ud gennem Næseborene, 
rigtignok i forskellig Mængde, eftersom den Syge anvender mere eller 
mindre Tid, Opmærksomhed og Forsigtighed, naar hun synker. Man 
finder ofte Maden i Spyttebægeret som grødede, pølseformede Afstøb- 
ninger af Næsens Hulheder. Flydende StofTer synker hun lettere og 
mere fuldstændigt end faste, af hvilke hun dog altid synker Noget, og 
tiltrods for Fødemidlernes pinlige Passage gennem Næsen vedbliver han 
at spise alle Slags Retter, dreven af en temmelig stærk Sult. 

Samtidig med denne Synkebesvær og med disse Forandringer 
af Stemmen iagttager man en meget intens hvæsende Aandelyd, som 
forværres, naar Pt. bevæger sig, som er mere udtalt under Indaandingen 
end under Udaandingen, og som finder sin fuldstændige Forklaring 1 
Strubeindgangens ovenfor beskrevne Tilstand. 

Den Inanition, der bevirkes ved, at Føden under Synkningen for 
største Delen kommer ud gennem Næsen, og den Hindring for Blodets 
ntning, som skyldes den sygelige Forandring af plicæ ary - epiglotticæ, 
have haft en højst uheldig Indflydelse paa Almenbefindendet. Hun er 
yderst afmagret, der har udviklet sig en hektisk Feber og Amenorré, og 
Svækkelsen er saa stor, at hun maatte bringes til Hospitalet paa en 
Baare. Hun ser ud aldeles som en Ftislker; men ved den fysiske Bryst- 
undersøgelse, som paa Grund af Respirationens hvæsende Karakter er 
forbunden med Vanskelighed, er det ikke muligt at opdage Noget., der 
berettiger til at antage Tilstedeværelsen af en Lungeftise. 

Efter denne Undersøgelse stillede Desnos Diagnosen «lupus pha- 
ryngis.» 

Behandlingen bestod i Drogen af ol. jecoris, syr. antiscorbuticus 
og syr. jodetl ferrosi. Saaret 1 Svælget blev fra Tid til anden ætset 
med en Opløsning af Kromsyre; disse Ætsninger taaltes fortræffeligt. 
Imod Strubelidelserne anvendtes Indaandinger af varmt pulveriseret 
Vand, senere af en svag Jærnkloridopløsning. 

Under denne Behandling tiltoge Huld og Kræfter, og den hektiske 
Feber veg; Kromsyre-Ælsningerne bedrede Saarene, idet de paa nogle 
Punkter begunstigede Ardannelsen, og især ved, at de bragte den graalige 
Belægning paa Saarenes Overflade til at svinde. Ogsaa Aandenøden og 
den hvæsende Aandelyd paavirkedes heldigt af Indaandingerne. 

Da Desnos kort Tid efter forlod Hospitalet og tabte Patienten af 
Sigte, var hendes Almenbeflndende og Aandedrætsforstyrrelserne i stadig 
Bedring; men samtidig forværredes den lokale Proces i Svælget: det 
ovenfor omtalte, cirkelrunde, perforerende Saar var tiltaget 1 Omfang, 
havde naaet Ganesejiets Rand og saaledes frembragt et temmelig betyde- 
ligt Udsnit i denne. — Endvidere var der i den sidste Tid kommet 
nogen Svulst af gU. auriculares anteriores og submaxiUares. 



Den Skildring, de ovenfor nævnte Forfattere give af 
Sygdommen, er i Korthed følgende: 

Sygdommen begynder snigende og udvikler sig i Al- 
mindelighed yderst langsomt; Patienten mærker knn nogen 
Bede og Tørhed i Munden, en let Smerte i Svælget og ringe 
Besvær ved Synkningen; undertiden, men ikke ofte, opstaar 
der samtidig nogen indolent Svulst af de regionære Lymfe- 
kertler. Kun sjældent begynder Sygdommen med en hæftig 
akut Åmygdalit, og Bazins Angivelse, at der altid gaar 
akute Amygdaliter forud for den skrofuløse ulcerative an- 
gina, er urigtig. Paa Grund af denne Smerteløshed og til- 
syneladende Godartethed faar man paa Hospitalerne kun 
sjsldent Lejlighed til at iagttage Sygdommens Odvikllng, og 
navnlig ser man yderst sjældent dens tidligste Udviklingstrin ; 
ti det varer som oftest længe-, inden Patienten paa Grund 
af den ubetydelige Smerte eller snarere paa Grund af den 
vedvarende ubetydelige Vanskelighed ved Synkningen under- 
søger eller lader en Anden undersøge sit Svælg, og han op- 
dager da maaske til sin Forbavselse allerede en temmelig 
vidt firemskreden Ulcerationsproces. 

Naar man . iagttager Sygdommen lige i sin Begyndelse, 
ser man Ganebuer, Drøbel og bageste Svælgvæg violet eller 
vinrødt farvede; undertiden er der ingen Svulst tilstede ; men 
1 andre Tilfælde er Svulsten endog meget betydelig; nogen 
Tid efter udvikler der sig smaa røde, faste Knuder i Vævet, 
der senere antage en gullig Farve, og ved hvis EmoUition 
der dannes en lille Dlceration , som efterhaanden tiltager i 
Omfang. I nogle Tilfælde begynder Saardannelsen paa Gane- 
sejlets bageste Flade; man kan da selvfølgelig ikke ved sim- 
pel Inspektion af Svælget iagttage Dannelsen og Emollitionen 
af de lupøse Knuder; men man ser i saa Fald efter Pauls 
Skildring en rødviolet, næsten vinrød, ødematøs Svulst af 
Ganesejlet og opdager nogen Tid efter paa dets Forflade et 
lille Saar, som imidlertid ved nærmere Undersøgelse viser 
sig at være Spidsen af et stort, kegleformet Substanstab, 
hvis Basis vender bagtil; Ganesejlet er saaledes perforeret, 
og naar den Bro, der nedadtil begrænser den runde Per- 



6 



foratioDsaabning , brister, bevirker Kontraktionen af Oane- 
buernes Muskler, at Defekten ser langt større ud, end den 
i Virkeligheden er. 

Saarenes hyppigste Sæde er bageste Svælg?æg og Gane- 
sejlet; derefter træffes de oftest paa Ganebuer og Drøbel; 
sidst komme Mandlerne. I Størrelse variere de meget; de 
mindste ere i Almindeligbed linsestore; men undertiden 
indtages bele Svælget af ét stort Saar, der har tilintetgjort 
hele den bløde Gane, Mandler og. Svælgets bageste Væg. 
De mindre Saar ere som oftest overfladiske, saa at deres Bund 
omtrent staar i Niveau med den omgivende Slimhinde, un- 
derliden rager den endogsaa lidt frem over denne. Saar- 
bundens Farve er gulliggraa, omtrent som det subkutane 
Bindevæv eller som friske Psevdomembraner paa de serøse 
Hinder (I sambert, Paul); de større ulcera ere uregel- 
mæssige, sinuøse, ofte med ujævn, rigelig granulerende Bund, 
som man først ret kan iagttage, naar man med en Charpi- 
pensel har ijærnet den sejge, fastsiddende, mukopurulente 
Belægning, som dækker Saarene og i de hæftigere Tilfælde 
tillige de mellemliggende Partier af Svælgets Slimhinde, og 
som gør Patientens Aande stinkende. Hos Folk, der sove 
med aaben Mund, tørre disse sejge Masser i Nattens Løb 
ind til Skorper, der kun med Vanskelighed opharkes om Mor^ 
genen. — Saarrandene ere misfarvede, ødematøse; de ere 
kun lidet fremspringende, men sænke sig i Reglen jævnt 
ned til den ulcererede Flade; Slimhindepartierne mellem 
Saarene have undertiden et aldeles sundt Udseende, ofte 
ses de dækkede med spidse, gullige , furunkellignende Knu- 
der eller med en Del svagt fremspringende Granulationer, 
der kun synes at skyldes en Hypertrofi af det follikulære 
Kertelvæv*). 



') IJDder Navnet •granulaUoDs scrofuleuBes disséminéeB de la gorge* 
har Isambert (L'un. méd. 1872 Nr. 137) opstillet en Form af 
den maligne skrofuløse angina, der baade i anatomisk og progno- 
stisk Heoseende skal adskille sig fra deo her beskrevne almlDdelige 
Form. 1 de to Tilfælde, paa Grundlag af hvilke Isambert bar 
opstillet denne Varietet, udviklede der sig senere Lungeftise; hos 
den ene af disse PaUeoter fandtes ved ObdakUonen KavernedftDnelte 



De regiooære Lymfekerller, navnlig gll. auriculares 
ant. og gll. snbmaxillares, ere undertiden Sædet for en indo- 
lent Svulst; men som oftest frembyde de ingen sygelige 
Forandringer, og selv naar Sygdommen er vidt fremskreden, 
leder man i mange Tilfælde forgæves efter en svullen Eertel. 
Kun sjældent er den lupøse angina det første eller 
eneste Symptom paa Skrofulosen; ved omhyggelig at ud- 
spørge og undersøge Patienten finder man næsten altid sam- 
tidige eller Spor af tidligere skrofuløse Lidelser, især Horn- 
bindebelæodelse og kutan lupus ; ikke sjældent opstaar Svælg- 
lidelsen som en Fortsættelse af en lupus i Næseslimhinden, 
tU hvilken den atter kan være forplantet fra Ansigtshuden 
gennem Næsebor og Taarekanaler ; omvendt kan Sygdommen 
ogsaa f^ Svælget udbrede sig til Næsens Indre og herfra 
tU Pande og Kinder. Til Strubehovedet forplanter den sig 
endvidere meget tit; naar enkelte ForCf. (Paul, Fougére) 
angive det Modsatte, skyldes det kun den Omstændighed, at 
de have forsømt at foretage laryogoskopisk Undersøgelse hos 
Syge , hvis Stemme eller Aandedræt ikke var kendelig for- 
andret; men Strubelaaget, der just er Sygdommens Yndlings- 
sæde, ian godt i slige Tilfælde være helt eller delvis bort- 
ulcereret. Kaposi giver følgende Skildring af den lupøse 
Proees i laryni: Bægge Strubelaagets Flader og dets frie 
Rand ere ofte bedækkede af talrige, smaa, papulese, rødlige 
EfOorescenser ; paa disse findes en mat, graa Epitelbelæg- 
ning, ved hvis delvise Afstødning der dannes røde, eiko- 
rierede Punkter eller Flader; under det videre Forløb ud- 



og miliære Tuberkler. Da Isambert første Gang saa hende, paa 
et Tidspunkt, da der endnu Ikke var nogen Sirube- eller Lunge- 
lidelse at opdage, frembød Svælget følgende Billede: Forfladen af 
Ganescjlet, Drøbel, Ganebuer og hele bageste Svælgvæg fandtes be- 
saaede med graallge Granulationer af Semouille- Gryns Størrelse, 
som blødte temmelig let ved Berøring. Omtrent 3 Maaoeder senere 
(da Strubehovedet og Lungerne vare angrebne) havde Granulatio- 
nerne naaet Uampefrøs Størrelse, vare rødlige af Farve og overor- 
dentlig tilbøjelige til at bløde. — Oe;foreliggende Iagttagelser ere 
imidlertid altfor faa og ufuldstændige til, at man kan have en bo- 
stemt Mening om Sygdommens Natur og navnlig om dens Forhold 
til Toberkulosen. 



8 



vikle disse sig atter til flade, uregelmæssige Saar, der ofte 
iSndes midt paa Strubelaagets øverste Flade eller paa dets 
Rand, hvor de da for det Meste foraarsage et større, dybt, 
trekantet Substaostab. Ganske lignende Forandringer og 
Saardannelser findes hist og her paa de øvrige Partier af 
Strubens Slimhinde, og den lupøse Proces ledsages altid af 
mere eller mindre udtalte Symptomer paa en udbredt eller 
begrænset katarralsk Betændelse, Svulst, Granulation og For- 
tykkelse af Slimhinden; navnlig paa bageste Strubevægs For- 
flade kan man undertiden se Slimhinden bugne frem, besat 
med papillære, graaligrøde Exkrescenser. 

De funktionelle Forstyrrelser, der iagttages un- 
der Sygdommens Forløb, ere selvfølgelig af meget forskellig 
Art og Betydning, alt efter Lidelsens Udbredelse. Først maa 
fremhæves Smerte og Vanskelighed ved Synkningen, under 
hvilken Føden ofte delvis atter kommer ud gennem Næsen 
eller forvilder sig ned i larynx. — Naar Næseslimhinden an- 
gribes, bliver Stemmen orte snøvlende, Lugtesansen lider 
eller tilintetgøres, og derved formindskes ogsaa indirekte 
Smagsævnen, som tillige svækkes ved de Slimmasser, der 
stadig fra Næsen glide ned i Mundhulen. — Den Tunghø- 
righed, som hyppig iagttages hos de Syge, skyldes under- 
tiden kun en forbigaaende Tubakatarr og viger samtidig med 
den; i andre Tilfælde beror den paa TillukuiDg eller For- 
andring af tuba under Ardannelsen; men den kan naturlig- 
vis ogsaa være aldeles uafhængig af Svælglidelsen og f. Ex. 
skrive sig fra en samtidig suppurativ skrofuløs otilis internå. 
Strubelidelsen kan foraarsage Aandenød og en Hæshed, der 
kan stige til stadig eller nu og da indtrædende Afoni. Ea- 
pos i angiver, at hverken han eller de Laryngologer , hos 
hvem han har søgt Oplysninger, nogensinde have set livs- 
farlige Fænomener — saasom Glottisødem, perichondrltis og 
chondritis laryngea, Nekrose af Brusken — optræde i For- 
løbet af Sygdommen ; imidlertid have de franske Forfattere 
meddelt Tilfælde , i hvilke der maatte foretages Trakeotomi 
paa Grund af Glottisødem. 

Sygdommen varer i Almindelighed flere (indtil 10) Aar, 



9 



men gkal i Følge nogle Forfatteres Angivelser undtagelsesvis 
knnne forløbe endog i 4 til 6 Uger. Helbredelsesprocessen 
begynder med, al Saarene faa et renere Udseende, og Årdan« 
nelseD gaar derefter temmelig langsomt for sig; undertiden 
begynder Dlcerationsprocessen atter, efter at Bedringen er 
begyndt, saaledes som det f. Ex. var Tilfældet bos Dean o s*8 
OTenfor omtalte Patient. Arrene ere stærkt glinsende, bvide, 
dannede af parallele eller sljærneformigt ordnede Bundter. 
Naar Ardannelsen er fuldendt, ser man som oftest paa ba- 
geste Svæigvæg stjærneformede, overfladiske Ar, der ofte 
ere delvis skjulte af Ganesejlet eller dets Rester og af Tunge- 
roden; Drøbelen er ofte belt bortulcereret; i andre Tilfælde 
er den indskrumpen og løftet eller trukken til Side af stram- 
mende Ardrag, der indtage Ganebuernes og Mandlernes 
Plads. Undertiden er Ganesejlet under Ardannelsen blevet 
hæftet til bageste Svælgvæg, og dette vilde sikkert ske endnu 
hyppigere, bvis det ikke vanskeliggjordes ved Ganesejlets 
stadige Bevægelser under Synkningen og Aandedrættet samt 
yed de Slimmasser, der altid fra Næsen glide ned ad Svæl- 
gets Væg. Følgerne af disse abnorme Tilbæftninger er det 
let at forudse: foruden deres forstyrrende Indflydelse paa 
Stemmen og Synkningen bevirke de tillige en Retention af 
den i Næsesvælgrummet afsondrede Slim og foraarsage end- 
videre let en Tillukning eller Forsnævring af det Eustacbiske 
Rørs Svælgmunding. 

Diagnosen er i vidt fremskredne Tilfælde næsten al- 
tid let, men ingenlunde altid i de lettere Tilfælde eller i Syg- 
dommens Begyndelse, og det er navnlig de syfilitiske 
Svælglidelser, der kunne give Anledning til Forveiling; disse 
begynde imidlertid som oftest mindre snigende og mindre 
smerteløst, saa at de tidligere bemærkes af de Syge; des- 
uden viser den skrofuløse Saardannelse sig i Almindelighed 
først paa bageste Svælgvæg (I sambert) eller Ganesejlet 
(Paul), medens Mandler og Ganebuer, der saa hyppigt ere 
Sædet for en begyndende syfilitisk Ulcerationsproces , i de 
fleste Tilfælde først angribes senere under den skrofu- 
løse Faryngits Forløb. — Naar man iagttager Sygdommen 



10 

paa et tidligt Stadium, er man, som Isåmbert flreinbæ?er, 
ikke saa meget udsat for at forveile deu med de dybe gum- 
møse Ulcerationer som med Slim papler; medens disse 
imidlertid have en blaagraa, opaliserende Overflade og ere 
omgivne af en temmelig bred, karmin- eller purpurfarvet 
Zone, have de skrofuløse Saar en gullig Overflade og ere 
omgivne af et sundt eller blegt eller kun let betændt Slim- 
hindeparti, der i sidste Tilfælde hurtigt paa ny antager sin 
oprindelige Farve^ naar en passende Behandling indledes. 

Samtidige Kertelsvulster kunne for saa vidt afgive et 
Boldepunkt for Diagnosen, som man hos Syfilitikere hyppi- 
gere træffer Svulst af gll. suboccipitales , medens det hos 
skrofuløse Individer især er de laterale Halskerller, der 
svulne. — Et langt bedre Skelnemærke end de hidindtil 
nævnte afgive naturligvis de samtidige og tidligere Sympto- 
mer paa Syfilis eller Skrofulose; men naar man heller ikke 
ad denne Vej kan komme til noget afgørende Resultat, saa 
vil Virkningen af Behandlingen snart vise, om man har med 
en syfilitisk Lidelse at gøre eller ej; ti en merkurjel Be- 
handling har altid en yderst uheldig Indflydelse paa de lu- 
pøse Saar: de tiltage i Størrelse, vise Tilbøjelighed til at 
bløde, og Ødemet i Omfanget bliver stærkere, medens der- 
imod en konsekvent antiskrofuløs Behandling hurtigt for- 
bedrer Saarenes og den omgivende Slimhindes Tilstand| 
om det end varer længere Tid, inden Ardanneilsen begynder;, 
selvfølgelig bør man derfor i tvivlsomme Tilfælde kun med 
stor Forsigtighed anvende Kviksølvmidler. — Naar den ul- 
cerative Svælglidelse udvikler sig hos et skrofuløst Individ, 
der tillige er syfilitisk, er det naturligvis yderst vanskeligt, 
om ikke umuligt at afgøre, hvad der maa tilskrives den ene, 
og hvad den anden af de to Lidelser. 

De tuberkuløse Ulcerationer, der undertiden træffes 
paa Mandlerne og Ganesejlet og derfra kunne udbrede sig 
til Tandkød og Tunge, kunne ikke let forvexles med de 
skrofuløse Saar, da de næppe iagttages undtagen i det sidste 
Stadium af Lungeftise. 

Isåmbert berører endelig Muligheden af en Forvei^ 
ling med ulcererede Kankroider i de omspurgte Re- 
gioner, men anser den for højst usandsynlig, da der ved 
den skrofuløse Lidelse ikke findes noget Tilsvarende til de i. 
Svælg og Strubehoved fremspringende Svulster, som skyldes 
det nydannede kankroide Væv, og desuden tabe de skrofuløse 
Saar under en passende Behandling hurtigt deres føtide 
Lugt, hvilket aldrig er Tilfældet med de andre. 



11 



Om Fonrexling med andre Sygdomme end de her nævnte 
kan der ikke godt være Tale. 

Ved Behandlingen bør man for det Første anvende 
alle de Midler imod Skrofulosen, der staa til vor Raadighed: 
de Syge maa bringes under gode hygiejniske Forhold, navn- 
lig maa de saa vidt muligt have Lejlighed til at bevæge sig 
i fri LuA og nyde nærende Kost. Oleum jecoris lovprises 
enstemmigt, og Kina- og Jærnpræparater, navnlig Jodjærn, eie 
gode adjuvantia; desuden tilraades samtidig Anvendelsen af 
Svovlbade og kolde Bade, navnlig Søbade. — Af højeste Vig- 
Ugbed er dernæst den lokale Behandling, som bestaar dels 
i Anvendelsen af emoUierende Gurglevande for at lindre de 
Symptomer, der skyldes Siimhindebetændelsen, dels i Pens- 
linger af Saarene med forskellige astringerende og ætsende 
Midler; saaledes bar man med større eller mindre Held 
benyttet Jodtinktur, salpetersurt Sølvilte, som især viser sig 
virksomt, naar Ardannelsen allerede er begyndt, Jærnklorid, 
som navnlig fortjæner Anvendelse ved de let blødende Saar. 
Paul anbefaler en skaansom Anvendelse af salpetersurt 
Kviksølvilte, medens Isambert bar set Gavn af JodoForm, 
der dels kan pensles paa Saarene i æterisk Opløsning eller 
i Pulverform, dels kan indblæses blandet med to til tre 
Dele lycopodium; ligeledes roser Isambert Bromsyren, 
dier taales fortræffeligt af Mundens, Svælgets og endogsaa 
Strubehovedets Slimhinde, og hvis Anvendelse ved Glottis- 
ødem efter hans Angivelse undertiden kan befri den Syge 
for en Trakeotomi. — Den lokale Behandling af Strubeli- 
delseme har navnlig besiaaet i Indaanding af pulveriseret 
Vand eller fortyndede Opløsninger af de ovenfor nævnte 
Ætemidler og adstrlngentia , der ogsaa ved Bjælp af Strube- 
svampe kunne bringes i Berøring med Strubens Slimhinde. 
— Giottisødem kan undertiden gøre Trakeotomi nødvendig. 

Kun naar det kan betragtes som aldeles sikkert, at der 
foreligger en Komplikation af Skrofulose og Syfilis, bør 
man anvende merkoriel Behandling, og selv i dette Tilfælde 
kun med yderste Varsomhed og med længere Mellemrum, 
i hvilke der alene tør anvendes Jodkalium og Jodjærn. 

Hvad slutteligen Sygdommens Navn angaar, maa man 
vistnok give Libermann Ret i at lupus pharyngis i alt 
Fald er en kortere og bekvemmere Betegnelse end det af 
Paul og Fottgére benyttede aangine ulcéreuse maligne de 
nature ssrofuleoses og Isamberts •pharyngo-larynglte 
scrofoleuse.* 



12 



Klinisk Fnderrisning paa Eommnnehospitalet. 



Ugeskriftet er blevet anmodet om at bringe neden- 
staaende Bekeidtgøreke angaaende de Foranstaltninger eller 
nærmere Bestemmelser, som til en ordnet Samvirken mellem 
Oniversitetet og Hospitalerne for Eommunehospitalets Ved- 
kommende træde i Kraft d. 1ste Januar 1873, til offenilig 
Kundskab : 

Angaaende de forskellige Forslag, som til en ordnet 
Samvirken imellem Universitetet og Hospitalerne til den læge- 
videnskabelige Undervisnings og Uddannelses Fremme ere 
blevne fremsatte af den i sin Tid til denne Sags Behand- 
ling nedsatte Kommission, er der efter Brevvexling mellem 
Kirke- og Undervisningsministeriet og Københavns Magistrat 
for Kommunehospitalets Vedkommende truffet følgende For- 
anstaltninger eller nærmere Bestemmelser: 

1. at det tillades den nuværende Overlæge for Kommune- 
hospitalets Afdeling for Syfllis og Hudsygdomme og ved 
ny Besættelse af denne Post eventuelt paalægges Over- 
lægen, saa længe han beklæder denne Stilling, at fore- 
staa den kliniske Undervisning for sit Specialfags Ved- 
kommende imod derfor at oppebære et aarligt Honors^r 
af Universitetet, til hvilket han træder i Forhold som 
midlertidig Docent, saaledes at han ved den ham over- 
dragne Undervisning har at følge den ved Kommune- 
hospitalet fastsatte Plan, — at Kommunalbestyrelsen ved 
eventuel Vakance i Overlægeposten giver Universitetet 
Lejlighed til at erklære sig over Ansøgernes KvaliQka- 
tioner, forinden det træffer sit endelige Valg, dog saa- 
ledes, at det er en Selvfølge, at Magistraten desuagtet 
forbeholdes uindskrænket Ret til Besættelsen af Over- 
lægeposten ved Hudsygeafdelingen, og at de saaledes 
tagne Bestemmelser ikke ere Kommunalbestyrelsen til 
Binder i frit og uafhængigt af den trufne Ordning at 
foretage Forandringer med Hensyn til Hospitalets Ind- 
deling i Servicer og Udsondring af visse Klasser Pa- 
tienter af det. 

2. at det midlertidig, indtil den ny Ordning af den kliniske 
Undervisning ved det kgl. Frederiks Hospital kan fuld- 
stændig gennemføres, maa tillades den nuværende Over- 
læge ved Kommunehospitalets kirurgiske Afdeling at 
deltage i Ledelsen af den kliniske Undervisning i Ki- 
rurgien imod et aarligt Honorar af Universitetet, til hvil- 



18 



ket han saa længe træder i Forhold som midlertidig 
Docent, saaledes at han har at følge den ved Universi- 
tetet for Undervisningen fastsatte Plan. 
3. at der vedtages følgende forandrede Bestemmelser for 
Bospitalstjænestens Ordning: 

a. Adgangen til at indtegnes som Volontær paa Hospi- 
talet staar aaben for Studenten, saa snart han har ta- 
get den lægevidenskabelige Forberedelseseiamen, 

^ imod at han undefkaster sig de Bestemmelser, som 
Bospitalsbestyrelsen foreskriver. 

b. Der tilstaas Volontærerne Permission fra Hospitalet, 
saafremt det udkræves ved deres Deltagelse i noget 
af de paabudne Kursus i et andet Hospital, dog kun 
for saa vidt Bospitalstjænestens Tarv tillader det. 

c. Kun de, der have bestaaet Embedsexamen og have 
fyldestgjort den af Hospitalerne udkrævede Hospitals- 
tjænesle, kunne faa fast Ansættelse som Kandidaten 
Ledige Kandidatposter opslaas vakante og kunne 
søges af Enhver, som opfylder disse Betingelser, 
uden Bensyn til, om han har gjort Volontærtjæneste 
paa det paagældende eller et andet Hospital. Ud- 
nævnelsen sker af Uospitalsbestyrelsen efter Indstil- 
ling af Overlægerne ved det paagældende Hospital. 
Kandidattjænestens Varighed er 2 å 2V9 Aar; dog 
kan der under særegne Omstændigheder og efter 
enstemmig Anbefaling af Overlægerne tilstaas For- 
længelse af indtil et halvt Aar. Valget af faste Vo- 
lontærer bortfalder. 

4. at der som en midlertidig Foranstaltning indtil videre 
bliver tilstedet examinerede Kandidater, for en Tid af 
et halvt Aar ad Gangen, Adgang til at gøre Tjæneste i 
Hospitalerne som tsurnummerære Kandidater* uden 
Fordring paa Lønning eller andre Emolumenter, saale- 
des at disse, skønt ulønnede, have at underkaste sig 
Bestemmelserne for Kandidattjænestens Udøvelse. Dog 
undtages St, Hans Hospital, hvor disse Kandidater, paa 
Grund af, at Emolumenterne ere uadskillelige fra Tjæ- 
nesten dersteds, ikke kunne fungere. 
Efler at det af Kommissionen fremsatte Forslag om, 
at der ogsaa for Fremtiden maa blive indrømmet den Uni- 
versitetsdocent, til hvis Lærefag Psykiatrien henhører, Ad- 
gang til at give klinisk Undervisning i Kommunehospitalets 
Celleafdeling, hvilket Kommunalbestyrelsen tidligere ikke 
kunde gaa ind paa, paa ny har været forelagt samme, har 
den nu vedtaget at indrømme den foreslaaede Foranstalt- 



u 



ning, dog at den kun anses som midlertidig^ indtil en fyl- 
digere klinisit Undervisning i Psykiatri med Benyttelsen af 
en Sindssygeanstalt ved Universitetets Foranstaltning kan 
træde i Kraft. 



Hvad er Snndhedssalt? 

(Ny Pharm. Tid. 1872 Nr. 25). 

SnDdhedssalt fra Hr. Heymann Bloch ft Go. bestaar af 4 
pCt. Magnesia, 6 pCt Sakker og 90 pGt iTekaUurt Natron. MagQealaen 
ligger i Klumper i Pulveret. 

Snndhedssalt fra Hr. Farmaceut^ Gunsts kemiske (!) Fabrik 1 
Vlmmehkaftet bestaar af: TTeknlsurt Natron med noget kulsurt Natron, 
Spor af Magnesia og lidt Pebermynteolie. 

Altsaa 1 Pd. pnlveriaeret tvekulsurt Natron falbydes med Brask og 
med Bram for 4 ^ 8 jS, som købes paa ethvert Apotek for langt un- 
der det Halve. 

▼eritas. 



Findes der Mget Alkaloid I Eoealyptos glaknlosf Foruden det af GI oe s 
omtalte Eakalyptol antager Brunei i en Afhandling om Behandlingen 
af intermitterende Febre Tilstedeværelsen af et Alkaloid I Barken af dette 
Træ, hvilket skulde være virksomt mod disse Sygdomme. I denne An- 
ledning har Babuteau foretaget nogle Undersøgelser for at eftersøge 
samme Alkaloid. I Steden for den sædvanlige Fældning af Alkaloiderne 
ved Jodkaliom med tilsat Jod anvendte han Malybdænfosforsyre, som skal 
give en sikrere Reaktion (f. Ex. ved at fælde Kofifein ud af en Opløsning, 
medens Jodreaktionen kun giver nogen Uklarhed). Babuteau har un- 
dersøgt Bladene, ikke Barken af Eucalyptus. Han inddampede et spiri- 
tuøst Udtræk af Bladene, tilsatte derpaa Vand, som frembragte et gulligt 
Bandfald, der blev sort ved Luftens indvirkning, og tilføjede Saltsyre^ 
hvorved udskiltes en Harplx, som var opløselig 1 Alkalier. Vædsken, 
hvoraf denne var adskilt, og som indeholdt Tannin, gav hverken ved 
Jodkaiium og Jod eller ved Molybdæn fosforsyre noget Bundfald. Heller 
ikke et Dekokt af de pulveriserede Blade i syret Vand for at udskille 
Harpixen gav noget Bundfald ved disse Reagenser. Babuteau tror 
derfor at kanne slutte, at i det Mindste Bladene ikke indeholde noget 
Alkaloid. 

Legefbrkald i Nardamerlka« Nogle Læreanstalter i Pensylvanien » 
nemlig Landets UniverBitet, Lægeskolen Jefferson, Universitetet for 
Medicin og Kiruvgl I Flladelfla og den eklektiske Lægeskole, aite i 
Filadelfia, have været stillede for en af Øvrigheden nedsat Kom- 
mission i Anledning af Mistanke om ulovlig Uddeling af Lægediplo- 
mer. Medens de to første ere gaaede fri for Tiltale, er Beskyldningen 
fanden grundet for de to sidste. Man har faaet Bevis for, at Filadelflaa. 



15 



DnlTenKet for MedielD og Kirorgt have solgt Diplomer til Folk, som 
ikke tiavde geonemgaaet Doget Karsus, ja ikke engang faaet nogen me- 
dicinsk eller videnskabelig Uddannelse. For 200 Dollars tiavde Bestyre- 
ren givet Doktorgraden til en Person, tivts Navn han ikke kendte, og 
som viste sig at være et Barn paa to Aar. Anstaltens Bøger udvise, 
at mange Diplomer paa denne Maade ere uddelte for Penge; man har 
endog fondet Angivelser om Summens Størrelse og Navnet paa dem, 
som paa denne Maade have faaet Doktorgraden. I den eklektiske Læge- 
skole gik raan offentlig og systematisk tilværks. En dogsaa Kvinder, som 
ikke. vidste, hvor Lægeskolen laa. meddelte man Diplom. Kommissionen 
haj'' derfor foreslaaet at fratage disse Anstalter de Forrettigheder, som 
enstemmig vare tilstaaede dem af den lovgivende Forsamling. 



SudhedBkellegieti iekaniB for 1873 er Eutsraad, Dr. med.. Overlege 
Dahlerup, Frederiks Hospital. 

Bet neAeluke Selskak 1 EtkenkavB. Møde Mandagen d. 6te Jaduar 
1878 Kl. 7. Mødestedet Østergade Nr. 15, IstcSal. Kommunelæge G. 
Lange: Nyere Erfaringer om Barakiasaretter. Mindre Meddelelser. 



Paa C. A. Reitzels Forlag er udkommen: 

Fremstilling 

af 

6jet8 Sygdomme 

til Brug for Læger og Studerende. 

Ved Harald Philipsen. 
Dr. med.. Kommunelæge i København. 

Første Hæfte. 212 Sider. 2 Rd. 24 Sk. 

Andet og sidste Hæfte, der omtrent bliver af samme Størrelse, vU 
adkomme i Løbet af Vinteren. 



Om Behandlingen af serophnlocie Bern 

ved Søkysten. 

Oplyst ved Meddelelser fra Hospitalet ved Berek-sur-mer 

af Dr. S. Eng el sted. 
24 Sk. 



Paa Grund af de i Aar indtraadte Forhøjelser i Priserne 
paa Papir og Bogtryk ser jeg mig nødsaget til fra næste 
Aars Begyndelse at forhøje Aboonemenisprisen paa «Dge«> 
skrift for Lægen fra 2 Rd. 48 Sk. til 3 Rd. halvaarlig, 
hvilket jeg tillader mig herved at bekendtgøre. 

Københayn d. 28de Decemher 1872. 

€. A* ReltaeL 



16 



1 Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd. 
d. 25de Decbr. til Tirsd. d. Slte Decbr, 1872 (bægge inkl.) 
anmældte fra Lægerne i København i Alt 1254 Sygdomstil- 
folde: deraf af epidemiske Sygdomme 1142, nemlig: 

fi6ri fra 



Brystkatarr . . . 
Lungebetændelse . 
Halsbetændelse . . 
Faaresyge . . . 
Kighoste .... 
Revmatisk Feber * 
Mfi^slinger . . . 
Kopper .... 
Skaalkopper . . . 
Skarlagensfeber . . 
fioldfeber. . • • . 
Gastrisk og tyfoid Feb. 
Exantem. Tyfus . 
Blodgang. • • • 
Diarré. • • • . 
Kolerine .... 
Strube boste • . • 
Dipbtheritis . • . 
Ansigts- og anden Van- 
drerosen . . , 
Barselfeber . . • 
Skørbug . • • • 



Idf. 

24 

8 

7 
5 

» 

6 

3 

U 



2 

7 

■ 

1 
4 
2 

i 

1 



Ilt 

41 

3 
14 

1 

» 

6 » 
10 500. 



IS-S, 
13 

1 
10 

4 

4 ' 



13 
1 

4 



7 
2 



4 
2 

i 

2 



S-l 

9 

• 

4 

4 

8 

313, 
4 
8 
2 



i 

» 

2 

• 

1 
1 



5 
I 



87 109 544 356 



■der (lir. Sibh. 
3 90 

12 
S6 

• 14 

• 12 
12 

39 865 
2 34 

1 12 

V 3 

2 
13 

• 
1 

14 
5 
1 
3 

13 
1 



46 1142 



Af de oveDDttvpfe epidemiske Sy^domsUlfsIde ere dé-fleate fore* 
komne I: Adelgade, Borgergade og Stor^ Kongensgade; relaUvt 1 For- 
hold Ul Folkemæn«deo derimod i: Havnegade {2,u pCt), Grønnegade (1,7?) 
og Merlansgade (1,60). 

Af de anmældte Koppetllfælde ere 11 forekomne 1 Forstæderne og 
paa Kristlanshavn, 23 I Byen Indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmældt: tyfoid Feber 1 og Blodgang 1 Tilfælde. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 48, veneriske Saar 21, konstitu- 
tionel . Syfilis 16, Fnat 10, blenn. ØJebetændelse S, Zona 4, Nældefeber 
2, Furunkler 3 Ag Erytemer 5 Tilfælde. . . 

Llsjter ere modtagne fra 110 Læger. 



CU. V RdMcU rørlag. Uuco Lvbm Bofftrykteri Ted F. B. Salil«. 



iMkMiMTa. •. II. Janur tm. 



Ugeskrift for Læger. 

W Rækk« XV. Nr. 2. 3. 



Redigeret af Dr. f . Trier. 



Indhold: 0. Baif: Ifii er Ijitoi? Th. Jirfeiiii: •■ MaiAufei af PmibmI 
Niisbaoa: BloUeItt »g MnekDug af EjgaarTntfTtfn. Terpeatiaolia aad Paa- 
ferfargiltauir Pra HUtUti. Banehaspitaleb PaliUiiik. Baåeidlgaralia fra JasUta- 
■iiisterict af 44a Jai. i873. fldaaTaalaar. fakaica. Ratalataa. Ofcillife tpi- 
daoittc Sjgéaaaa i lakcBham. 



H?ail er Hysteri f) 

Af O Baug. 



Ved i London med. Rew. Octb. 1872 at læse en Udsigt 
over den nyeste Hyslerie- Litteratur faldt det mig ind, at 
meddele den Anskuelse, jeg i min 60aarige Praxis har dan- 
net mig af denne akun i sin Ustadighed, stadige Sygdom* 
(Sydenham), denne «non morbus sed cohors morborum » (P. 
Hoffmann). Der er neppe Nogen, der troer, at den skriver 
sig fra en utilfredstillet Uterus (Pia to), fra tilbageholdte Regler 
eller især Semen (Gale nus), fra Vinde, vapeurs, der, ogsaa 
fra uterus, udbreder sig i Legemet (Ferne lius), endskiøndt 
Mange endnu antage, at ligesom Vena porta er porta*hy- 
pochondriæ, er Uterus porta hysteriæ. Da den senere blev 
anvist Plads blandt Nervesygdommene alene (Wil lis), søgte 
Nogle dens Kilde i Hiernen (Georget), Andre i Rygmarven, 
som havde frigiort sig for dennes Herredom (Jaccoud). 



*) Forfatterens Retskrl-vnlDg er efter haoa eget Ønske bibeholdt 

Red. 

34|e RaUM IMa Bd. 



18 



Smu bekiendt, gives der Deppe nogen Anomali i Nerve- 
og Muskelsystemets Virkninger, fornemmelig i det animalske 
Liv uden at den jo fortiener Navn af hysterisk, naar den 
kommer i kortere eller lænf^ere Anfald, naar den vexler 
Plads, er ikke forbunden med Livsfare, hvor heftig den end 
Qptræder, heller ikke medfører Tab af Buld og Kræfter, 
hvis de, til Ernæringen henhørende Organer ikke ere an- 
grebne. Det er heraf den almindelige Diagnose tages, ikke 
vanskeligst, naar Anfaldene vare iVliuutter eller Timer, men 
vedblive de i Dage^ Oger, ja Maaneder, hvilket kan, sagtens 
sieldent, skee med visse Tilfælde, er den svær nok. Jeg 
bar ikke prøvet Undersøgelsen af hele Legemet for at op- 
dage anæsthetiske Partier, hvilke, som der siges, skulle af- 
give visse Tegn paa Sygdommen, heller ikke, hvad mere 
angaaer den specielle Diagnose, Electricitet i Bovedpinen, 
der, hvis den er neuralgisk, ikke derved strax hæves, som 
skeer, naar den blot er hysterisk; derimod har jeg ofte nok 
seet Kramperne ophøre, naar man holder tæt for Næse og 
Mund, hvorved tillige Frygten for Epilepsie bortfalder. 

Dog — jeg vil vende tilbage til Spørgsmaalet ; forinden 
et Blik paa Livet. 

Det er et Pust i Sivet, siger Digteren ; hvoraf og hvor- 
dan det kommer maae vi vel ogsaa endnu overlade til hans 
Phantasie at besvare. Som det viser sig i Mennesket, med 
hvem vi her have at bestille, synes dertil nødvendig en Sam- 
virken af Nerve og Blod, ligesom Skaalen og Vædsken i et 
Inductions- Apparat til Udvikling af Eleclriciteten, som begge 
maa være af en vis Beskaffenhed, saaledes som i Organis- 
men, ikke blot til Livets, men ogsaa til Sundhedens Vedlige- 
holdelse. Vi kunne umiddelbart ved vore Sandser, bevæb- 
nede eller ubevæbnede, kiende Blodets anomale Tilstand og 
Ingen troer nu mindre paa Blodsoter og Blodforgiftninger 
end paa Fuldblodighed og Blodløshed som Aarsag til mange 
Sygdomme. Vi kiende grant, hvad der i Aarerne strømmer 
til og fra Hiertet, men Lynet, der farer i Nerverne frem og 
tilbage fra de store og smaa Hierner, dets Beskaffenhed 
kiende vi kun middelbart af dets Virkninger. Man har kaldt 



r 



19 



tdeoDe store Ube1ciendte», hvor Tttrfngerne ere stærkere 
end vanligt Hyperdyoanii, det Apothek i den vegetative 
Sphære, hvorfra Organismen henter sine Lægemidler, uund- 
værlige, dog ogsaa stundom giftsvangre. De acute Syg- 
domme gaae nd herfra, de chroniske skyldes den modsatte 
Tilstand, Adynamien; en tredie, der hverken kan tilskrives 
denne eller hiin, fortiener Navn af Dysdynamie. Desværre 
er den altfor tydelig i de indvortes Sandser, hvor den ofie, 
endnu ikke afsløret som Sygdom, griber skadelig ind i det 
private og offenllige Liv, den er hyppig i de ydre Sandser 
ogsaa i Følelsen af vort eget Jeg, her er den Kilde til Hy- 
pochondrien. Findes den, hvor Hiernen har Eneherredøm- 
met, kan den heller ikke savnes, hvor Rygmarven hersker. 

1 Almindelighed antager man, at Bysterien har sin Grund 
i den Art af Hyperdynamien som man kalder Byperæsthesi; 
den er dog ikke tilstrækkelig til Forklaring af Sygdommens 
Phænomener, der kan være stor ØmOndtlighed tilstede 
uden at den deraf er en Følge, en anden Forklaring er 
nødvendig. 

Der gives, som bekiendt, flere Sygdomme med Tilfælde, 
som ligge nærmere elier flernere fra det angrebne Sted og 
ikke umiddelbart skrive sig fra dette. Tilfælde, der ere Syg- 
dommen egne, der sielden skuffe, ofte bidrage til at styrke 
Diagnosen, ja undertiden erstatte de idiopathlske. De beroe 
paa Sympathien imellem visse Organer, snart grundet paa 
deres Nærhed, snart paa deres materielle eller functionelle 
Slægtskab, men ogsaa tidt uforklarlig. Som Exempel paa 
normale Sympathier kan nævnes Qvalrae og Brækninger i 
Stenkolik, Miserere, Meningitis tuberculosa, Peritonitis o.s.y. 

1 ingen Sygdom er Sympathieme saa anomale som i 
Hysterie, Grunden dertil maa søges i en eiendommelig Tih 
stand hos tden store Ubekiendte* ikke i Overmaal eller Un- 
dermaal af Kraft, men i Anomalie, lig den, der faaer Øiet 
til at see Spøgelser, Øret til at høre Usynliges Stemmøi 
Smagen til al tage Suurt for Sødt, Buden til at føle 
Kulde, skiøndt den dækkes af de varmeste Klæder, denne 
Tiistand, Kilde til anomale Sympathier, forkierte Refle&vlrk- 



so 

Dinger er en DysdyDaæie, svarende tii saamangen Dyaæmie, 
kun kiendelig ved Localisationerne, her materielle, hist dy- 
namiske. Denne Nervesot er noget andet end Hyperæsthesie, 
den er det samme som Dysæsthesie i Sandsernes Omraade, 
den kan maaskee fortieae Navn af Dyspathie og, ligesom 
yi ikke kunne tænke os Podagra uden Gigtsot, Syphiiider 
uden Syphiiis, saaledes gives ingen hysteriske Anfald, hvor- 
denne mangler, den er Bystenens Væsen. 

Talrige Iagttagelser bevidne dens Arveligbed (Rokitan- 
sky, Briquet), jeg kan dertil føle mange Erfaringer, men 
ikke noget Nyt til de bekiendte occasionelle Aarsager, de 
særegne bygieiniske Misforbold, som allerede fra en tidli- 
gere Alder bidrage til dens Udvikling. Særdeles vigtigt er 
det, at kiende dens secundaire Oprindelse, de indre Aarsa- 
ger. Som paa alle andre Nervesygdomme kunne Blodets 
Anomalier indvirke; Helbredelsen efter materielle Griser og 
ved Midler, der ere særegne for visse Blodsoter, afgive Be- 
viser herpaa. Det sidste gielder ogsaa om Sexualsystemet, 
langvarige Dyspathier kunne stundom hæves, efter at Syg- 
domme i dette er med Held behandlede. Organismen er 
en velindrettet Stat, hvor Overhovedet sørger for Lovenes 
Opretholdelse; mangler han den fornødne Dygtigbed, er 
Ordnen brudt, Dyspatbien opstaaer ofle af Centralorganernes 
sygelige Tilstand. — Her er de tre vigtigste Aarsager til de 
hysteriske Anfalds ene Factor. 

Den anden er enhver Stimulus, der pludselig eller i 
længere Tid indvirker og formedelst den samtidige Hyper- 
æsthesie, ofte saa ubetydelig, at den ikke føles af Andre og 
derfor tildels bliver skiult. Det er unødvendigt at gientage 
alle disse Aarsager, psychiske og somatiske, udvendige og 
indvendige, men kun giøre opmærksom paa, at den ube- 
tydeligste Berøreise af en Nerve kan foranledige et Anfald. 
Man har en lagtagelse om en ung Pige, som hver Nat an- 
grebes af heftige Convulsioner, omsonst blev hun i lang Tid 
behandlet, hun fik Halspine, ved at undersøge Svælget saae 
Lægen en Svulst paa Drøvlen, han bortklippede den og 
Krampen ophørte ; under det horizontale Leie havde den be- 



2^ 



rørt en NenregreD. Der er neppe Tvivl om, at Blodet ofte 
eirculerer oordPDtli>, at der hyppig giveB CoDgestioner, som 
ikke forDemmes i Almindelighed, men vel, hvor den altid 
med Byperæsthesie forbundne Dyspathie er tilstede og saa- 
ledes giver Anledning til de Anfald, hvis Aarsag vi ellers 
ikke kunde opdage. Da disse Gongestioner ofte finde Sted 
til Genitalsysteroet, kommer ogsaa derved dette i nølere For- 
bindelse med Hysterien. Imidlertid maa vi ikke regne det 
sympathiake Ildebefindende, Qvalme, Brækning o. s. v. som 
dé fleste Svangre lide af, for hysteriske, det er normale 
Sympathier; tiltage disse, vare længer end sædvanligt, yttre 
sig paa andre Maader, da er Dyspathie tilstede, ligesom naar 
Dysmenorrhe ledsages af andre end Idiopathiske Tilfælde. 

Mennesket er omgivet af de oprigtigste Venner, som 
yde ham Alt, hvad ban trænger til for at vedligeholde Sund- 
hed og Liv, mange Omstændigheder, ikke minddt han selv, 
kunne forandre dem tildebiltresleFiender; mod disse, saa* 
Yslsom mod andre, der altid ere det, maa han værge sig 
paa bedste Maade. Han kan lignes med en Fæstning med 
mange forskiellige detascherede Forter, angribes de af Fjen- 
den og knnne ikke selv forsvare sig, telegraphere de til Ho- 
vedkvarteret, som snarest afsender hvadHielp, det kan yde, 
men undertiden kan et af Forterne comanderes af en altfor 
firygtsom OfOceer, der forskrækket, maaskee kun ved et ufri- 
villigt Gevæhrskud fi'a Forposterne, strax telegrapherer til det 
muligt confuse Hovedqvarter, saa Hielpen paa Grund heraf 
eller af Uorden i Telegraphtraadene sendes til et andet Fort 
og der volder Aliarm. Det confuse Hovedqvarteer, det uor- 
dentlige Telegraphvæsen er Dyspathien, Aliarmen de hyste- 
riske Anfald, Geværskuddet Aarsagen, selv den ubetydeligste. 

Det er ikke nok at kiende Hysterien fra andre Syg- 
domme, vi maa ogsaa skielne de omtalte tre formodede Aar- 
sager til Dyspathien. Jo skiultere en Blodsot er, baade i 
anamnestlsk og symptomatisk Henseende, desto vanskeligere 
bliver det at bestemme dens Delagtighed. En mangeaarig 
Hysteri med de usædvanligste i Maaneder varende Anfald, 
forgiæves behandlet af mange Læger med mange Midler 



22 



viste tiUidst sin Oprindelse ved et berpetisk Udslæt og hel- 
brededes ved Arsenik. Bvor man ikke bar anden Veiledning 
maa man hente Diagnosen fra Experimenler og effeclus 
roedicaminum. Lettere kiendes de Sexuallidelser, som kunde 
bevirke Sygdommen, her bielper Undersøgelsen, ogsaa over 
Isbenet og i Lyskerne, for at kiende om ikke Ovarierne lide. 
At Biernen har Skyld, formode vi af Anfaldenes S»de i de, 
den nærmest undergivne, Nerver. Rygmarven lader sin An* 
deel stundom vide ved Ømheden, naar man føler paa proc. 
spinosi; det er ikke altid Tilfældet og dog kan den være 
skyldig og er det sikkert meget ofte, da Midler, anvendte 
nærmest den, ofte ere de heldigste. Denne spinale Ømhed, 
alerede angivet af Sydenham, som et af Bysteriens Syrn* 
ptomer, blev, som bekiendt, næsten tohundrede Aar efter, 
lavet til en heel ny Sygdom, der under Navn af spinal Ir- 
ritation betydelig forøgede Bysteriens Litteratur, den bør 
efter min Meening ligesom i Sydenbams Tid henføres til 
denne alene. 

Jeg har saaledes besvaret det af mig opstillede Spørgs- 
maal og kunde dermed lade det være nok for dennegang, 
men det kan i hvert Fald ikke skade at føie til, hvad Ind- 
flydelse dette Blik paa Bysteriens Væsen kan faae paa Be- 
handlingen. Desværre møde vi her de samme Hindringer, 
som ved enhver rationel Behandling af Nervesystemets Syg- 
domme, Pbysiologien er endnu ikke trængt dybt nok ind i 
dets Mysterier. 

Vor Opgave er at bekæmpe Dyspathien, forebygge og 
standse Anfaldene. Hvad det sidste angaaer er det ikke 
gandske afgiort, hvorvidt de ere en Slags dynamiske Griser, 
som da muligen burde have frit Løb, ligesom flere andre 
Nerveparoxysmer; man seer jo ofte neuralglske og epilep- 
tiske Anfald, som Kunsten stundom er istand til at standse, 
vende hurtigere tilbage og efterlade et mindre Velbefin- 
dende, end hvis de havde faaet Lov til at rase. Det kan 
maaskee gielde om de hurtig forløbende hysteriske Anfald, 
især af Kramper og Smerter, hvis Lægen ikke faaer Lov til 
at være uvirksom, men der fordres Lindring og Bielp, som 



23 



man heller ikke bør Degte. ForresteD veed jeg ikke noget 
Nyt at tilføie til den gamle Behandling, kun henlede Op- 
mærksombeden paa, at Hysterien er det mest lunefulde Væ- 
sen og at vi kunne giennemgaae mange Skuffer i Apotbeket 
inden vi finde det, som netop passer bedst, saavel med Hen- 
syn iil Beskaffenheden, som til Dosis. Forebyggelsen skeer 
her som overalt ved at fieme Aarsagen. Af de udvendige 
ber den nbensigtsmæssige Klædedragt og det stillesiddende 
Liv mindst tabes af Sigto, de give især Anledning til Blo- 
dets ulige Fordeling, til de skiulte Congestioner, der bedst 
hæves og hindres ved kraftig Bevægelse, ved passiv og ae- 
tiv Gymnastik og i de sværeste Tilfælde ved Uydrotherapie. 
Man maa heller ikke glemme, hvorofte Anfaldene staae i 
Forbindelse med Tarmcanalen og dens Indhold ikke blot 
Ormene, hvoraf Spriogorme oftest bidrage til Anfaldene, men 
ogsaa Ureeniighederne , ^saavel i Maven, som i Tarmene. 
Babituel Forstoppelse er almindelig hos de Hysteriske, lige- 
saa almindeligt, at de Midler, som bruges derimod, sielden 
udtømmer alt; derfor er det oftest gavnligt ved et kraftigt 
Laxans at begynde Curen og altid holde Aabningen i Orden 
hvilket i Almindelighed bedst skeer ved Piller af Aloe, Asa- 
foetida og Ferrum. 

Sympathiernes Ordning, Dyspathiens radicale Cuur er 
Hovedsagen. Der maa altsaa tages Hensyn til de tre Ud- 
gangspunkter. Formoder man Blodsoter, gives ene eller I 
Forbindelse med de bekiendte antihysterica de til hver pas- 
sende Midler f. Ei. Levertran, Jern, Soda, Ammonium, Ar- 
senik, Jod. Naar man, efter at have brugt andre Midler 
forgiæves, seer Nytte deraf, er det rimeligviis fordi en til- 
svarende Blodsot havde givet sit Bidrag. Blandt alle de 
medicinske og chirurgiske Midler, som bør benyttes for at 
ordne Seiualsystemet, saa det ikke yder sin Skiærv, maa 
ikke glemmes nogle faa Igler eller Blodkopper, gientagne 
2—3 Gange maanedlig, hvor der findes Ømhed i Ovarial- 
Egnen. Paa Rygraden maa man især have sin Opmærk- 
somhed henvendt, det er ikke altid muligt at bestemme, 
hvilket af de fire bedste Midier, man skal anvende. Igler 



24 



eller Blodkopper i Nærheden af det ømme Sted, hvor et 
saadant findes, maa vel forsøges, men svarer ikke altid til 
Hensigten, medens det, hvor Intet føles, roen Indicationen 
tages af en blodrig Individualitet kan være heldigt. Medena 
Vaskning med koldt Vand eller Doucher har bekommet Nogle 
godt, kan jeg ogsaa anbefale et, hvilketsomheist Luften ude- 
boldende, varmende, faslheftende 3 — 4 Tommer bredt Pla- 
ster fra Hakke til Nakke. Mindre behgeligt er den locale 
Indgnidning af Koppesnive eller, den piioligere men ogsaa 
langt virksommere paa hele Rygraden, der dog maa forbe- 
holdes de mest haardnakkede Tilfælde. 

Enten man nu bar opdaget dette Dyspathiens causale 
Treklover eller ikke, hvilket sidste ofte er Tilfældet, maa 
den directe Guur altid tages i Betragtning; maa man saa- 
meget som muligt sætte den Syge i Forbindelse med alle 
psychiske og somatiske Goder, som Hygieinen tilbyder for 
åt hun kan vinde Kræfter ttl at bekæmpe sit Onde. Disse 
Midler ere ogsaa bekiendte nok. Det er ikke altid at vore 
egne Skove og Strande ere tilstrækkelige, Luft, Vandring, 
Melk, muntert Selskab paa Alperne maa da foretrækkes, men 
ikke sielden ere de første, langt hyppigere de sidste, uop- 
naaelige og heller ikke altid svare de til Hensigten, da maa 
vi ty til de Midler, der neppe kunne siges at virke mod 
Byperæsthesien mep maaskee ere speciflke for Dyspatbien, 
de saakaldte AntlhySterica, en ikke ringe Hær , med Åsa- 
foetida, Valeriana, Gastoreum og Mosehus i Spidsen og som 
bør optage Ghinin i sin Midte, det overgaaer undertiden 
— et Gram i Døgnet — alle de andre. 

Hysterie er i de mange Aarhundreder, den har været 
bekiendt, bleven betragtet fra forskiellige Synspunkter, hvor- 
ledes end det er, som jeg har valgt, af Eensidighed lider 
det ikke. 



25 

9m BekuidliigeB af PiefMML 

Efter Th. Jurgenseo I Kiel (Volkmanns Samml. UId. Vortr.). 



Forf. gaar i sine Betragtnioger ud fra den Synsmaade, at 
Aarsagen til Død som Følge af Pnevmoni først og fremmest 
maa søges i Hjærtets InsufQciens eller Maogel paa Ævne til 
at udføre det nødvendige Arbejde. Hans Ræsonnement er 
omtrent følgende: Exsudatet i det angrebne Lungeparti for- 
bindrer ikke blot Luftens Indtrængen, men sætter og- 
Baa en Modstand mod Blodets Kredsløb, og da Lungen 
Bkal optage den samme Blodmængde som før, stilles der 
større Fordringer til Hjærtets Drivkraft end i sund Tilstand. 
Det er selvfølgelig især højre Bjærtekammer, af hvilket den 
forbøjede Anstrængelse udfordres; men da ogsaa Blodets 
Løb i Bronkialarterierne hæmmes ved Exsudatets Tryk, maa 
det Samme, om end i ringe Grad, ogsaa gælde om venstre 
Bjærtekammer. Da fremdeles en af Betingelserne for Kreds- 
løbet i Lungerne er et uhindret Åandedræt, og da dette ikke 
kan foregaa i det angrebne Lungeparti, svækkes samtidig 
en af de Kræfter, paa hvilke Lungekredsløbet beror, medens 
Anstrængelsen af Aandedrætsmusklerne, der virke paa hele 
Brystkassen , bliver den samme som før. Da nu Pnevmo- 
nien sædvanlig er ledsaget af nogen Ptevrit, søger ofte den 
Syge ved at lægge sig paa den angrebne Side at undgaa 
Smerten ved Plevrabladenes Forskydning; men derved bliver 
Forholdet endnu uheldigere, idet hele den Lunge, af hvilken 
et Parti er angrebet, ved Sidelejet taber i Udvidningsævne, 
ligesom jo ogsaa de Muskler, der skulle bevæge Brystkassen 
paa den syge Side, komme til at bære Legemets Vægt og: 
derfor ikke kunne virke. 

Hvor vidt der ved den forøgede Anstrængelse af Aande- 
drætsmusklerne kan ydes det normale Bidrag til Blodets 
Kredsløb, kan ikke uden videre afgøres. Men jo virksom- 
mere Musklerne ere, desto større blive ogsaa Fordringerne 
til Bjærtets Kraft. Ti den Muskel, som skal arbejde stær- 
kere, behøver ogsaa mere Blod; er Musklen sammentrukken, 
blive dens Kar komprimerede, hvorved Modstanden mod 
Blodets Løb forhøjes. Hjærtets Arbejde forøges desuden ved 
den af Exsudatet foraarsagede Formindskelse af Lungernes 
aandende Flade; da der nemlig derved udfordres en hurti- 
gere VexelvirkniDg mellem Blod og Luft i de sunde Partiefi 
maa Aandedrættet og Kredsløbet blive hurtigere, altsaa 



26 



Aandedrætsmuskleriies og Hjærtets SamroentrækDinger kraf- 
tigere. Desuden kommer, som ovenfor anført, Aandedræts- 
musklernes Vinksomhed, der medfører forøget Tran^ til Blod- 
tilførsel, derved of;saa middelbart til at virke paa Bjærtet. 

Det er do^ først Feberen, der gør de af Pnevmonieo 
skabte lokale Forstyrrelser udtalte. Et Bevis derpaa kan 
man se ved enhver kritisk forløbende Pnevmoni, under hvil- 
ken Temperaluren i Løbet af faa Timer synker 1 — 3®; ti 
samtidig dermed vil baade Dyspnøen og Ujæptets stærkere 
Virksomhed aftage, hvilket ikke kan forklares ved en For- 
mindskelse af Lungens sygelige Tilstand, som ikke vilde 
kunne ske i saa kort Tid. Det samme Velbefindende med 
Formindskelse af Puls og Aandedrætshyppighed indtræder, 
naar den Syges Varmegrad nedsættes ved et koldt Bad; del 
svinder, naar Badets Virkning hører op og Varmegraden 
alter stiger. Feberen medfører et forøget Arbejde for Hjær- 
tet, medens den umiddelbart skader dette Organ. Det kon- 
stanteste Symptom paa Feber er nemlig en Stigen af Tem- 
peraturen; med denne stiger ogsaa Pulsens Liyppighed, d. 
V. s. njærtets Sammentrækniuj^er tiltage i Antal, medens 
Pavserne aftage i Varighed. iVled andre Ord: Hjærtemusk- 
lens Arbejdstid forøges, medens dens Bviletid aftager. Des- 
uden er under Feberen Dannelsen af Kulsyre rigeligere end 
sædvanlig; for at den ikke skal ophobes i Organismen, maa 
den udskilles hurtigere, og delte kan kun ske ved en For- 
højelse af den Kraft, som skal ydes af Hjærtet og Aande- 
drætsmusklerne. Endelig fører Feberen til en Degeneration 
af Hjærtemuskulaturen. Da Størrelsen af den levende Kraft, 
der produceres af en Muskel ved dens Sammentrækning, 
staar i Forhold til Musklens Masse eller Mængden af dens 
Fibre, er en Formind^kelse af disses Mængde ensbetydende 
med en Svækkelse af Musklen. Man kan nu anatomisk 
eftervise, at paa Grund af Feberen ikke blot mange Primi- 
tivtraade henfalde, men at der ogsaa i de tiloversblevne 
sker en Formindskelse af den kontraktile Substans; og den, 
derved fremkomne Masse virker desuden ved sine fysiske 
Egenskaber som en indre Modstand mod Qjærtekontraktio- 
nerne. Middelbart virker endelig Feberen svækkende paa 
Bjærtet ved den ofte fuldstændige Appetitmangel, som føl- 
ger med, og som næsten aldeles umuliggør Tilførsel af Næ- 
ringsmidler. 

Da det saaledes fra ethvert Synspunkt er Bjærtets Ar- 
bejde, som forøges, bliver det Lægens Opgave under ea. 
Pnevmoni at sætte Bjærtet i Stand til at udfolde forøget. 



27 



Kraft. BehaDdliDgen maa gaa ud paa at forebygge Svski 
keise af Bjærlet og at bekæmpe eo aaadan, hvia den aJle* 
rede skulde vere indtraadt. 

Forf. er af den AoskueUe, at Pnevoiooi ikke er en 
Sygdom af blot lokal Betydning. Han betragter derimod 
Forandringerne i Lungen og alle de medfølgende Symptomer, 
naTDlig Feberen, som hidrørende fra en fælles Grundaarsag« 
I alt Fald gives der ikke lokale Midler, som virke sikkert 
mod Sygdommen i Lungen, eller, hvis de gives, kende vi 
dem ikke. Som Maal for Behandlingen bliver altsaa Febe- 
rens Bekæmpelse tilbage. Forf. lægger særlig Vægt paa 
Pulsen som Ledelraad for Lægens Fremgangf^maade, i Mod- 
aaetoing til Tyfus, hvor man paa Grund af Varmegradens 
overvejende Betydning i Hovedsagen støtter sig til Termo- 
metret. Er Pulsen i enhver Henseende god, har det min* 
dre at belyde, om Temperaturen endogsaa er 40°, medens 
paa den anden Side en absolut lav Temperatur vel kan op- 
fordre til et kidgreb, naar Hjærlet er meget medtaget. 

Som virkHomt Middel til at bekæmpe Feberen anbefaler 
Forf. især afkølende Bade. De Indvendinger, som man kunde 
gøre, at Kulden fremkalder Sammentrækning af Hudens Blod« 
kar og altsaa yderligere forøger Modstanden mod Blodets 
Kredsløb og Hjærtets Arbejde, og at den ved Badet stegne 
Varmeproduktion gør en hurtigere Udskillelse af Kulsyre, 
altsaa et hurtigere Aandedræt og Hjærleslag, nødvendige, 
kunde synes fuldstændig at omstyrte denne Behandlings* 
roaade. Forf. tror imidlertid, støttet paa en længere Erfa* 
ring, at det med Lethed kan lykkes at modarbejde den be* 
frygtede Kollaps ved at give inciterende Midler kort før og 
efter Badet; man maa blot ikke tit sine Forsøg vælge en 
Syg, som ligger i sine sidste Aandedræt. Frygten for For^ 
kølelse ved Badet er endnu mindre grundet, og dersom mao 
var 1 det Tilfælde ikke at kunne skaffe et Bad, vilde det 
være at foretrække at udsætte den Syge for Indvirkning af 
kold Luft ; ti en Patient med Lungebetændelse træuger frem- 
for Alt til frisk Luft, og de saakaldte «Forkølelseskomplika- 
tioner« (Bronkit, Plevrit, Perikardit) blive ikke hyppigere der- 
ved. Afkølende Bade i Pnevmoni ere tidtigere anbefalede 
af Liebermeister'), som ved denne Fremgangsmaade saa 
Dødeligheden synke fra 24,4 pGt. til 8,8 pGt. 

£r6 Patienterne kraftige, ikke meget svsrt angrebne og 



*) Mat or: Ueber die Behandlung der acQten cronpdsen Pneamonle mit 
k&blen Bfiderti. Basel 1870. 



28 



oden Romplikationer, kan man bruge de samme Regler for 
Anvendelsen af Bade som ved Tyfus. Naar Varmegraden i 
Endetarmen naaer 40^, giver man et koldt Bad* af Brønd- 
vandets Temperatur og af en Varighed af mellem 7 og 25 
Minutter. Hos gamle og hos meget fede og svagelige In- 
divider naaer Temperaturen ofte kun en Højde af 38,6 til 
39,6°. Til disse Syge, hvis Behandling kræver særlig Omhu, 
anvender Forf., helst tidlig om Morgenen (Kl. 4 — 7), lunkne 
Bade paa 20—24° R. af ett Varighed paa 20— 30 Minutter; 
den derved frembragte Synken af Temperaturen vedligehol- 
des v^d samtidig Indgift af Kinin. Badene kunne under 
omhyggelig Iagttagelse af Pulsen ogsaa gentages til andre 
Tider af l>agen. Til smaa Børn kan man i Sleden for Bade 
anvende kolde Vandomslag, som kun hos Pattebørn bør ind- 
skrænkes til Brystkassen ; men de virke langt mindre sikkert 
end Badene. Underliden bliver man nødt til at gentage Ba- 
dene med korte Mellemrum for at faa Bugt med Feberen. 
Men aldrig hør man ordinere et Bad i Pnevmoni uden sam- 
tidig at give et inciterende Middel, som maa forstærkes, 
naar Vandets Temperatur gøres lavere eller Varigheden af 
Badet længere. Forf. lader de Syge før og efter Badet tage 
1 til 2 Spiseskefuld Rødvin; men ved det mindste Tegn paa 
insufOcient Hjærteslag tages Portvin eller Madeira, eventuelt 
ogsaa Champagne. Ved ganske kolde Bade faar den Syge 
omtrent 6 Minutter før Badet, derpaa under selve Badet og 
umiddelbart derefter, 1 til 3 store Spiseskefuld Vin. Til 
Børn f^ives en tilsvarende mindre Mængde, men ved svære 
Tilfælde hos Børn giver Forf. forholdsvis mere Vin énd ti! 
Voxne. Hvor det er nødvendigt at bruge varmere Bade, 
maa man ikke slrax fra Begyndelsen anvende de stærkere 
inciterende Midler, som man derimod kan gaa over til, naar 
det bliver nødvendigt at gøre Badene koldere. 

Ved Siden af Badene anvender Forf. Kinin, som han 
tilskriver det Fortrin fremfor andre feberstillende Midler, at 
det nedsætter Temperaturen uden at skade Hjærtet, medens 
Brækvinslen og Veratrin formindske Temperaluren paa Ujær- 
tets Bekostning og fremkalde Kollaps. Virkningen af Digi- 
talis indtræder paa den anden Side saa sent, at den ofte 
falder sammen med Sygdommens Ophør, og den feberstil- 
lende Virkning af Aareladning er kun ringe og usikker. 
Naar derimod Kininet anvendes rigtigt, formindsker det Tem- 
peraturen, i det Mindste for de næste 12 Timer, og naar 
den, 5 — 7 Timer efter Indgiften, er sunken lavest, er den 
1,6° til 2,6° lavere end før. Forf. giver som Normalindgift 



29 



2 Gram svovlsurt Kinin, oplest i 10 Gram destilleret Vaod 
ved TilsætoiDg af Saltsyre, — at tage paa én Gang om Ar<p 
tenen mellem Kl. 6 og 8. Til Børn giver han indtil det 
5te Aar 10 Centigram for hvert Aar, senere efter Omstæn- 
dighederne 0,6 til 1 Gram. Disse Indgifter kunne udea 
Skade forhøjes; Forf. er endogsaa stegen til 6 Gram for en 
kraftig voxen Mand med meget bøj Feber, og for Børn ua- 
der 1 Aar til 1 Gram paa 1 Gang. Til saa store Indgif- 
ter vil Forf. dog kun raade i Tilfælde, hvor den Syge bar 
en Temperatur paa 41^, som hurtig er stegen efter gen- 
tagne køleode Bade, uden at mindre Indgifter af Kinin have 
vist nogen Nytte, og selv da maa man under stadig lat^tta- 
gelse af Pulsen helst forsøge med 3 elier 4 Gram. Efter 
kininet indtræder let Opkastning, som undertiden kan for«- 
faiodres ved Ispiller eller ved, at man lader den Syge aabne 
Munden for at skaffe den ofte stærke Slimafsondring AQøb. 
Indtræder desuagtet Opkastningen faa Minutter efter Indgif- 
ten, giver Forf. en anden, i paakommende Tilfælde ogsaa 
en tredje Indgift V« til Vs Time senere. Indtræder Opkast- 
ningen derimod først hi tit ^4 Time, efter at Mixturen er 
sunken, behøver Indgiften ikke at fornyes, da Resorptionen 
sker meget hurtigt. Lykkes det ikke at bibringe Patienten 
Kininet gennem Munden, kan man ogsaa give det i Klyster 
med et slimet Vehikel og nogle faa Draaber Opiumstinktur; 
men man maa da blande det med 3 til 4 Gange mere Vand 
og foreskrive Apotekeren, at han maa være forsigtig mad 
Tilsætningen af Saltsyre, da Endetarmens Slimhinde ikke 
kan taale en for stærk sur Reaktion; Resorptionen synes 
paa denne Maade at ske næsten ligesaa hurtig som gennem 
Mavens Slimhinde. For at have fuld Mytte af hver Indgift 
bør Kininet knn gives med 48 Timers Mellemrum, d. e, 
hver anden Aften. Gives det svovlsure Kinin som Pulver, 
uden at man lader den Syge drikke en Syrelimooade der- 
efter , indtræder der let dyspepiiske Forstyrrelser, ligesom 
ogsaa, vistnok i endnu højere Grad, naar Saltet gives i Pil- 
ler. Indsprøjtninger under Huden har Forf. opgivet paa 
Grund af de Abscesser, der hyppig opstaa som Følge deraf. 
Med Hensyn til Diæten for Syge med Pnevmoni lægger 
Forf. især Vægt paa, at Organismen behøver Tilførsel af 
Næringsmidler for at dække Tabet af Væv og uodgaa yder- 
ligere Tab. Sørger man for, at den Syge ikke i længere Tid 
er udsat for en høj Legemstemperatur, kunne ogsaa hanø 
Fordøjelsesorganer overkomme mere. Ved at lade den Syge 
hyppig skylle Munden og rense Tænderne kan man desuden 



80 



bidrage til at holde hans Appetit vedlige. I den Henseende 
er det ogsna af Vigtighed at tilsætte Maden med en ikke 
for ringe Mængde Kogsalt. Naar Patienten overhovedet kan 
tage Næring til sig, giver Forf., dog uden at hruge Tvang, 
omtrent en Time efter et Bad 3 til 4 Gange om Dagen 
smaa l^ortioner af skrabet Ked med Smørrebrød. I svære 
Tilfælde pualægger han endogsaa 1 til 2 Gange om Dagen 
at nyde en kruFtig Kødsuppe spiseskefuldvis med 1 til 2 Æg. 
Desuden skal den Syge drikke en efter hvert enkelt Tilfælde 
bestemt Mængde Mælk, som ved dyspeptiske Symptomer 
kan fortyndes med 1 til 3 Dele Vand og tilsættes med Salt. 
findelig anbefales det at drikke en efter Alder og Vane for- 
skellig Mængde Vin — til en Voxen en halv til en Flaske 
om Dagen; hvad der ikke nydes før og efter Badet, kan 
blandes med Vand og drikkes i Dagens Løb. Ogsaa Ny- 
delsen af godt 01 kan tillades. 

Mod Smerten kun anvendes Indsprøjtninger af 10 til 15 
Milligram MorQn under Huden over det angrebne Parti. 
Søvnløsheden svinder ofte, navnlig hos Børn, ved de feber- 
stilleode Midler, — saaledes ogsaa ved Pnevmonien hos 
Drankere og ved den under Pnevmonien opstaaende Dran- 
kergalskab, — og Kininet anses ofte af den Syge for et 
Sovemiddel. Indflnder Søvnen sig ikke, maa man gribe til 
de søvndyssende Midler. Hos Drankere har Forf., naar 
mindre Indgifter ikke nyttede, givet Kloralhydrat i meget 
stor IndgiA, endo^saa 5 til 8 Grammer, og derved fremkaldt 
Sø\n. For at Kloralhydratet ikke skal undergaa en Dekom- 
position \ed den hos Feberpiitienter lidet sure eller endog 
alkaliske Mavesaft, anses det for nødvendigt i Forvejen eller 
kort efter at nyde en ikke for ringe Mængde fortyndet Salt- 
syre. Men uden en samtidig eui^rgisk Anvendelse af inci- 
terende Midler bør man ikke skride til nogen som helst 
gennemgribende medikamentel Behandling. 

Naar Svækkelsen af Hjærtets Sammentrækninger allerede 
er indlraadt, bliver det Lægens Opgave at bekæmpe den, 
hvilket sker desto lettere, jo tidligere han erkender, at dette 
Symptom nærmer sig; ti ved det langsommere Kredsløb for- 
styrres Organismens og særlig de arbejdende Musklers, 
Bjærte- og Aandedrætsmusklernes, Ernæring, og det destd 
dybere, jo længere den varer. Det er derfor nødvendigt at 
egte paa Pulsens Beskaffenhed og Forholdet mellem dens 
og Aiindedrættets Hnrtighed samt Tegnene paa en tiltagende 
Cyanose, medens Temperaturens Forhold under Begyndelsen 
af Kollapsen er mindre konstant. Ofte bliver det ved en 



SI 



ÅDtydniDg, og overfor kraflige Folk knn man yænte med at 
gribe iDd, indtil Fæoomeneroe ere tydeligere. N<iar Kol- 
lapsen er udpræget, indtræder, som bekendt, Lunf^eedemet 
med sine karakteristiske, faretruende Tegn. Forfatterena 
Opfattelse afAarsagen til disse Symptomer og deres Række- 
følge afviger imidlertid en Del fra den gængse og maa der« 
for omtales nøjere. 

Det Symptom, som sædvanlig danner Sygdommens Af- 
slutning, naar Døden indtræder, nemlig Lungeødemet, ansaas 
navnlig af Niemeyer for Følgen af en koliateral Fluxion 
til de uangrebne Lungepariier; paa Grund af det forøgede 
Tryk i Lungearterierne, som fremkom ved de af det pnev- 
moniske Eisudats Modstand nødvendigi^jorte kraftigere Kon- 
traktioner af højre Hjærtekammer, var i Følge N. Blodets 
serum udtraadt af Haarkarrene og havde paa denne (Vfaade 
fremkaldt Ødemet. At dette ikke er rigtigt, kan bl. A. ses 
af, at Lungeødemet især indtræder hos svage, sjældnere bos 
kraftige IndividiT. Fremdeles indtræder Lungeødemet ved 
Emfysem, som N. tilskriver de samme Aarsager, ikke, saa 
længe 'det højre Kammer er hypertroflsk, men først naar 
det indeholder fedtdegenererede Muskeltraade. Desuden hø- 
res aldrig under Pnevmonien en forstærket Hjærtelyd over 
højre Kammer eller Lungepulsaaren. Endelig indtræder 
Lungeødemet først sent i Sygdommen og ikke i dens Be- 
gyndelse. 1 Modsætning hertil forklarer derior Forf. Lunge- 
ødemet som et passivt Ødem, foranlediget ved Hjærtets In- 
BufQciens: Da højre Kammer ikke kan udføre sit Arbejde 
paa Grund af de tidligere omtalte større Krav, som stilles 
til det, indtræder der Stase i Lungekredsløbet, og venstre 
Bjærtekammer faar for lidt Blod; som en Føl^e deraf og af 
den derved opstaaede Mangel paa vis a tergo ophobes Blo- 
det i det store Kredsløbs Vener. Stasen i Lungerne kan 
endelig foranledige Ødem, som altsaa beror paa IJjærteta 
manglende Drivkraft. 

Er Lungeødemet, som Forf. hævder, af passiv Natur, 
kunde man synes at have en rationel Grund til Aareladning; 
ti ved en saadan formindskes Ujærtets Arbejde, da den Blod- 
mængde, der skal sættes i Bevægelse, bliver mindre og der 
desuden foranlediges en forøget Resorption af den i Lunge- 
alveolerne indeholdte Vædske. Og virkelig drager ogsaa en 
Aareladning Sygdommen i Langdrag, saa at man kunde blive 
nødt til at foretage en saadan for at vinde Tid, naar man 
var afskaaren fra at anvende andre Midler. Men Aarelad- 
ningerne have den væsentlige Ulæmpe, at Tabet af røde 



32 



Blodiegemer formindsker Blodets Ævoe til at optage Ilt, saa 
at Bjærte- og Aaodedrælsmuskler maa arbejde stærkere for 
at tilføre Legemets Væv den samme Mængde Ilt som før 
Aareladniogen. Dog formindsker Aareladniugen for en kort 
Tid Legemets Trang til Ilt, idet den nedsætter Temperatu- 
ren; men naar denne alter stiger, er Trangen større end 
før. Den yder allsaa i ethvert Tilfælde en meget tvetydig 
Bjælp. 

Derimod anbefaler Forf. inciterende Midier, som ved 
rigtig Brug skulle være i Stand til at holde den Syge, bos 
hvem Bjærleinsufflciens har vist sig, i Live i det Mindste i 
3 til 4 Dage, som oftest længere. Ved lettere Grader ere 
160 Grammer af en stærk Vin (Portvin, Madeira, Sherry) 
sædvanlig i Stand tii at bringe den til Ophør; selvfølgelig 
maa (Vlængden nærmere afpasses efter den Syis'es Indivi* 
dualitet og Vane. Kommer der hyppigere lette Anfald, gi- 
ver Forf. en kamferemuision (3 Gram. til 200 Gram. Vand, 
1 Spiseskefuld hver anden Time). Vedbliver Bjærtesvæk* 
keisen uden at naa en faretruende Grad, gives der alvexiende 
hver anden Time en Spiseskefuld stærk Vin og Kamfer- 
emulsion; men viser der sig pludselig Kollaps af betydelig 
Intensitet, kan denne hensigtsmæssig bekæmpes ved Moskus 
(6 — 15 Gentigram.i med en eller nogle Spiseskefuld Cham- 
pagne, hvorefter man i svære Tilfælde kan vedblive med 
Kamferemulsionen. Næsten hurtigere end Moskus med 
Champagne virker varm Grog: 1 — 2 Dele Kognak eller Rum 
— i Nødstilfælde Brændevin — til 1 Del Vand eller 1 Del 
stærk Kaffe eller Te, deraf en Spiseskefuld hver 10 Minut- 
ler. Beraf skal man ofte se en vidunderlig, om end ikke 
langvarig Virkning, som det gælder at vedligeholde. 

De afkølende Bade ere ikke absolut kontraindicerede, 
saa længe Kollapsen ikke er betydelig, og naar man anven- 
der den nødvendige Omhu i Valget af inciterende Midler; 
navnlig taales Kinin i store Indgifter af Alle. Undertiden 
indtræder hos meget svækkede Individer samtidig med Kri- 
sen eller snart derefter en pludselig Kollaps, der som oftest 
gaar hurtig over, men hyppig bliver farlig. Ved at give 
en let Vin i o til 6 Dage efter Feberens Ophør tror Forf. 
at modvirke denne Kollaps; rigtigst er det desuden at for- 
berede Omgivelserne paa Muligheden af en saadan. I den 
efter en Fnevmoni altid kortvarige Rekonvalescens gives 
rigelig Ernæring med 01 og Vin; ogsaa Jærnpræparater ere 
gavnlige. Varer det længe, inden Resorptionen indtræder, 
anbefaler Forf. at give ætheroleum terebinthin« , 6 Gange 



SS 



oiD Dagen 12 Draaber i Mælk eller i Rapsier; det foranle- 
diger sjældent gastriske Forstyrrelser, naar man efter hver 
Indgift lader Pt. nyde en rigelig Mængde Mælk. 

Forf. meddeler til Slutning en Statistik over 200 Til- 
fælde af Pnevmoni i forskellige Aldere, af hvilke 24 vare 
dødelige, men lægger selv ikke stor Vægt paa disse Tal, 
da de endnu ere saa smaa, skønt han ved at sammenligne 
dem med 400 tidligere Tilfælde, ved hvilke han endnu ikke 
havde gennemført sin Behandlingsmaade, har fundet, at 
Dødeligheden er sunken til det Halve. 



Blottelse og Stnekning af RygmarTsnerrene. 

(Efter Nassbaam (Deatsche Zeitschrift f. Chirurgie. Septbrt 1872). 



Under denne Benævnelse foreslaar Professor Nussbaum i 
MQnchen en ny Operationsmetode, som er udført af ham 
selv med heldigt Resultat ved et Tilfælde af Krampe i plexus 
brachialis, og som ogsaa senere en enkelt Gang har fundet 
Efterligning. Det er Forfatterens Overbevisning at have 
skænket den operative Kirurgi en Metode, som aldrig mere 
vil blive glemt eller forsømt, men ved en rigere Erfaring og 
mere uddannet Teknik vil vinde et endnu større Omraade. 
Dog herom kan man vel næppe endnu danne sig nogen 
Mening, navnlig da det er uoplyst, hvorledes den anvendte 
Fremgangsmaade har kunnet hidføre det heldige Resultat. 
Den først opererede Patients Sygehistorie var følgende : 

En Soldat, der deKog i den fransk-tyake Krig, fik ved Bazeilles d. 
IsteSeptbr. 1870 et Slag med en Geværkolbe paa venstre Side af Halsen og 
den venstre Albu. Paa førstnævnte Sted dannede der sig en dyb Absces, 
af hvilken der efter Incision udlømtes en stor Del pus. Abscessen be- 
lede; mm strax efter fulgte en krampagtig Kontraktur af venstre Bryst- 
muskel, Overarm, Underarm og Haand. Jo mere Modstand man gjorde, 
desto hæftigere blev Krampen, og tillige dannede der sig paa Dorsalsiden 
uf Underarmen en Anæstesi, der tiltog lidt efter lidt, saa at Tenotomler 
for at standse Krampen i Decbr. 1871 ikke voldte Patienten nogen Smerte. 
Ofie var den toniske Krampe af Flexorerne saa stærk, at Fingerspidserne 
timevis borede sig saa hæftlgt ind i Hulhaanden, at denne derved blev 
saaret, og musculus pectoraiis major var stedse at føle paa som en Sten. 
Behandling med Jod, Uerkur, Opium, Belladonna, Vesikatorier, Gymna- 
stik, intermitterende og konstant galvanisk Strøm var uvirksom. Under 
dybe Kloroformnarkoser forsvandt Krampen, og Brystmusklen og Armen 
vare bløde og b^elige; men endnu inden Narkosen var endt, længe 

VgMkr. r. LvgeT. 3 R. 15 Bd. Nr. 2. 3. 2 



u 



føreod Patienten atter kom til Beyidathed, Indtnadte Krampen med stor 
Hæftighed. 

Sygdommen blev du diagnosticeret enten som en Lidelse af de 
nederste Halsnervers Rødder, saaiedes al Ledningen var afbrudt i de til 
Anæstesien svarende sensitive Rødder, medens de motorislie af en eller 
anden Grund, f. Ex. Deviation af Hvirvlerne, Splintring 1 foramlna Inter- 
vertebralia, et trykitende Eisudat eller desl. holdles i en stadig Irritation ; 
eller Sygdommen blev opfattet som en Lidelse i Rygmarven med en For- 
andring af et enlLelt Sted af Bagslrængene paa venstre Side tilligemed 
en Irritation af de i Forstrængene Indtrædende Rødder ved en af de 
ovennævnte Aarsager. Om Simulation, for hvilket Patienten i Sygdom- 
mens Begyndelse havde været mistænkt, kunde der ikke være Tale, det 
viste den for Kloroformnarkosens Slutning stærkt indtrædende Krampe. 

Energiske Indgifter af narcotica og Metalier, Ja selv Stryknin ender- 
matisk indtil toxisk Virkning bleve endnu en Gang forsøgte, men uden 
Held; Patienten vedblev at være saa forpint af sin Sygdom, at han endog 
daglig bad om, at de angrebne Kerver maatte blive bortskaarne eller 
endelig Armen amputeret — Medens Forfatteren nu overvejede, om han 
skulde lade Neurotomier følge efter de alt forgæves foretagne Tenotomier, 
erindrede han sig et Tilfælde, hvor han for en halv Snes Aar siden havde 
udført en* Alburesektion paa en 6aarig Pige paa Grund af en Ankyiose 
med en uheldig Vinkel, og hvor en smertelig, krampagtig Kontraktur af 
4de og 5te Finger var bleven hævet ved den med Operationen følgende 
Strækning af den stærkt adhærente nervus ulnaris. Dette lette Tilfælde 
lignede det foreliggende i høj Grad, og det blev besluttet at blotte alle 
vedkommende Nerver, strække dem, forfølge dem til deres Udtrædelsessted 
af Hvirvelsøjlen og løsne de forbaandenværende Adhærenser, der maaske 
omsluttede Nerverne, og hvis Løsning kunde hæve den toniske Krampe. 
Trods Udfaldets Usikkerhed indvilligede Patienten gærne i Operationen, 
der fandt Sted d. lade Februar 1872. — Da et Slag ogsaa havde truffet 
venstre Albu og det ansaas for muligt, at ogsaa her kunde findes ab- 
norme Adhærenser, Indlededes Operationen med et 10 Centim. langt Snit 
paa Albuen, tæt ved Siden af nervus ulnaris, der udtoges af sin Ben- 
rende, udstraktes let og lagdes tilbage paa sin Plads. 1 Axilien gjor- 
des et Snit af samme Længde over art. axiilaris, og en for en bleve saa 
vel Hud- som Muskelnerver trukne hen til Saaret og underkastede den 
ovennævnte Strækning. Endelig gjordes over venstre clavicula et 10 
Centim. langt Tværsnit, som til Underbinding af arterie subclavla. De 
fire nervi cervicales inferiøres bleve løftede frem med Fingrene og der- 
ved strakte, og nu forfulgtes hver enkelt af disse med Spidsen af den 
højre Pegefinger op til Hvirvelsøjlen. Her ved Udtrædelsesstedet bleve 
nu Nerverne bevægede opad, nedad, fortil og bagtil, og endelig under- 
kastedes hver enkelt Nerve et middelstærkt Træk i den Retning, som 
om man vilde trække dem ud af Rygmarven. JJnder dette indgreb op- 
stod hæftige Trækninger i venstre Arm og musculi pectoraies sin., lige- 
som ogsaa Strækningen af Axilnerverne havde givet Kontraktioner i de 
tilsvarende Muskler. Nerverne, der alle syntes at være blevne længere, 
lagdes nu paa deres Plads igen. Nogen Abnormitet var under disse 
Manipulationer ikke opdaget, ingensteds fandtes stærkere Adhærencer, in- 
gensteds Fortykkelser 1 Nevrilemet 

Da Patienten vaagnede efter Operationen, var hans Muskelkrampe 
forsvunden. Underarm og Fingre bevægedes viikaarligt og uden mindste 
Besvær, og Huden paa Dorsalsiden af Underarmen, som et Minut før 
Operationen viste sig fuldstændig følesløs, mærkede nu den svageste Be- 
røring af en Fingerspids. 



Sb 



Dft Operatøren havde fnodet de anatomMe Dele ganske fom nnder 
normale Forbold, var N. overbevist om, at det var Strækningen af Ner- 
verne eller Trækningen paa Rygmarven, der havde fremkaldt denne Hel- 
bredelse, endskønt han ikke kunde nægte, at han maaske uden alt Vi- 
dende under Operationen kunde have sprængt en Adhærence. 

Armen vedblev at holde sig slap og blod, og efter at Farerne ved 
den stærke og langvarige Snpporation vare overstaaede, helede Saarene. 
Kun en enkelt Gang var Recidiv af den gamle Lidelae at befrygte, da 
der I 7de Uge efter Operationen samtidig med Dannelsen af en nævestor 
Absces i Axillen flere Gange kom Krampetrækninger; men da Absces- 
sen klev aaboet, forsvandt disse Irritalionsfænomener igen. I Ilte Uge 
vire alle Saarene lægte, og der er intet Recidiv indtraadt senere. 

EodDQ en Gang er Operationen udført af Dr. Gartner 
i Stuttgart. 

Patienten var en anæmisk Frøken, der i 34 Aar havde været lam i 
bele højre Side af Legemet, efter at hun i sit 4de Aar havde gennem- 
gaaet en heftig scarlatina, der var forbunden med en stor Parotidesvulst 
og et Slagtilfælde. Højre Arm var meget afmagret og Uaanden klofor- 
migt indtrokken, men Følelsen bavde overalt holdt sig. 1 Oktober 1871 
opstod uden bekendt Aarsag uudholdelige, Jagende og gnavende Smerter 
i den lamme Arm, og disse holdt sig Dag og Nat, berøvede hende Søv- 
nen og gjorde hendes Liv saa kvatfuidt, at hun indvilligede i Alt, naar 
han blot kunde befries fra sine Smerter. 

Da denne Tilstand havde varet i 5 Maaneder, underkastedes hun 
ovennævnte Operation paa samme Haade som den først omtalte Patient 
Efter Blottelse af plexus brachiaiis fandtes to Nerver, efter Operatørens 
Skøn cutaneus ext og Int., misfarvede og tyndere end sædvanlig. Ud- 
faldet af Operationen var fortrinligt, de jagende Smerter vare som blæste 
bort og bleve borte. Soppuratlonen var I Begyndelsen god, men efter 
en 8 Dages Tid blev den siet og tynd. Tre Gange kom der stærk Blød- 
ning fra vena Jugularis, endskønt denne hverken var blottet eller saaret 
af Operatøren, cig den sidste Gang, paa den 15de Dag efter Operationen, 
hørtes samtidigt en klukkende Lyd, og øjensynlig ved, at Luften trængte 
ind i Venen, ophørte Livet pludseligt. Sektion blev desværre ikke til- 
stedet, kon Halsen blev nøjere efterset, og i vena Jugularis fandtes et 
linsestort, ukereret Hul. 

Ved Bedømmelsen af Operationens Virkning er dette 
dødelige Udfald naturligvis uden Betydning; derimod viser 
dety hvad Forfatteren ikke riglig gaar ind paa, en af de 
mange Farer ved Operationerne i denne Region. Men hvor- 
ledes nu Strækningen af Nerverne virker, er højst gaade- 
fuldt. Endskønt Forfatteren ikke tvivler om, at Operationen 
bevirker en Forandring i Nervernes Ernæring, Endosmose, 
Exosmose o.s.v., anser han dog, støttet paa de øjeblikkelig 
efter Operationen indtraadte Resultater, en Virkning paa 
selve centrum, paa Nervernes Udspringssted, for sandsynlig, 
og saaledes skal da Formodningen om en central Aarsag 
ikke være nogen Kontraindikation for Operationen. 



36 



Terpeitinoiie mod Fosforforgiftning. 



Om dette Æmne, som tidligere har været Genstand for Om- 
tale i nærværende Ugeskrift'), er for nylig udkommet et 
Skrift af H. K5hler'), hvis Indhold refereres i CentralbL 
f. die med. Wissenschaften 1872, Nr. 32 paa følgende 
Maade: 

Forf., som har Forljænesten af at have bidraget til en ud- 
bredt Anvend^*lse af Terpentinolie, denne af An dan t opdagede 
Modgift, mod Fosforforgiftninger, meddeler efter en kritisk Om- 
tåle af det om denne Behandlingsmaadehidlil fremkomne kliniske 
og experimenteile Materiale endnu en Forsøgsrække, som under 
hans Ledelse foretoges af H. Schimpfe. I 10 Forsøg paa 
Kaniner og 7 Forsøg paa Hunde lykkedes det, hos de sidste 
i alle, hos de første i 3 Tilfælde, at gøre Fosforindgifter, 
som man med Sikkerhed kunde anse for dødbringende, dog 
uden at man havde speciel Erfaring i saa Henseende for de 
enkelte Dyrs Vedkommende, uskadelige ved paafølgende Ind- 
sprøjtning af en tiisvarende Mængde Terpentinolie ; Dødsfaldene 
blandt Kaninerne skete aldrig som Følge af Fosforforgift- 
ningen, men af tilstødende Aarsager; ti man fandt aldrig i 
Ligene Fosforet absorberet eller noget andet karakteristisk 
Tegn paa Virkning deraf, hvorimod det fandtes i Exkremen- 
terne og Urinen som Devis paa, at det var gjort uskadeligt 
ved Terpentinolien. Modgiflen er ikke den kemisk rene, 
men netop den mindst godt rektificerede, meget iltrige Ter- 
pentinolie; den opløser Fosforet og forvandler det til den 
uskadelige, af Forf. opdagede iTerpentinfosforsyrlingn. Denne 
Rigdom paa ilt, som er den væsentligste Betingelse for 
Dannelsen af hin Syre, opnaa alle Terpentinolier, naar de 
tilstrækkelig ere udsatte for Indvirkning af Lys og Luft. 
Den iltrige Terpentinolle maa imidlertid gives indvendig, da 
den ved Indsprøjtning under Huden taber sine Egenskaber 
som Modgift. En heldig' Virkning er hos Mennesket ikke 
set senere end 11 Timer efter Indtagelsen af Fosfor; selv 
ved de højest mulige Indgifter er 10 Grammer Terpentinolie 
tilstrækkelig (2 — o Grammer ad Gangen med en halv Times 
Mellemrum, i Kapsler eller indsprøjtide ved en Mavepumpe). 
Man kan dristig give det i Overskud, hvilket viser sig ved 



1) Se •Ugeskr. f. Lægen 3dje Række 7de Bd. Nr. 18, 9de Bd. Nr. 18 

og Ilte Bd. Nr. 1. 
') H. Kdhler: Ueber'Werth und Bedeutung des sauertofTbal tigen Ter* 

pepthindU fur die Therapie der acalen Phoaphorvergiftung. 



S7 



en viofagtig Lngt af den derefter udtointe Crin, som indtil 
da mere lugter af Opodeldok. Denne mærkværdige Egen* 
skab hos Terpentinolien, at den modvirker Fosfor, havde 
Personne trot at kunne forklare ved, at deo forhindrede 
dettes Iltning, en, som Forf. bar eftervist, ganske urigtig An- 
skuelse. Fosforet bliver uvirksomt ved, at det danner en 
krystallinsk Forbindelse med iltholdig Terpentinolie, den af 
Forf. saakaldte •Terpentinfoslorsyrlinga, en krystallinsk, hvid, 
kamferlignende Substans, som dannes let ved 40^ i aabne 
Kar, overordentlig begærlig optager Ilt og ved Tilstedevæ- 
relsen af Luft og Lys hurtig dekomponeres. Dens Bly-, 
Kobber-, Barytsalte o. s. v. vise den samme Tilbøjelighed 
til at dekomponeres og give derfor kun utilfredsstillende 
Elementæranalyser, ved hvilke der blot med Sikkerhed paa- 
vistes, at kun en Del af Fosforet var indeholdt* deri som 
Fosforsyrllog, en større Del som Fosforsyre. Syren ud- 
mærker sig desuden ved sin overordentlige Reduktionsævne 
og ved, at den kan destilleres uforandret i en alkalisk 
Opløsning; Destillatet har. en opodeldokagtig Lugt. Mod- 
giflens Værd forsøges ved dens fuldkomne Dskadelighed, 
som Fort i flere Forsøg har eftervist. Ved Behandlingen 
af den akute Forforforgiftoing er det aitsaa overflødigt at 
fjærae denne nydannede Forbindelse ved et Brækmiddel. 
Den resorberes uden Skade, gaar over i Blodet og udskil- 
les udekomponeret med Drlnen. 



Fra Udlandet 



Ktlera. 1 Preassen bar Sygdom men i Oktober og November f. A. 
udbredt sig videre I Kredsen GamMnnen i Provinsen "Preussen. Det 
forsie TIKsIde indbragtes ved en Jærnbanebetjænt fra en GnensestaUon 
I Kongeriget Polen. I Alt angrebes 1 denne Kreds indtil Ble Decbr. 1 17, 
hvoraf 59 døde og 27 belbrededes, medens 31 endnu vare under Be- 
handling. I Kredsen Dånzlg angrebes 3S, hvoraf 18 døde, 10 helbrede- 
des og 10 viire under Behaadling. I Kredsen Kdnigsberg Torekom 1 en 
Landsby Peldzen i Slutningen af Ol^tober 5 pludselige Koleradødsfald, 
aden at Smilte kunde eftervises; men der opstod Ikke andre Tlirælde 
derefter. I Kredsen Marienwerder indbragtes Kolera 1 Oktober af polske 
Flodflkippere; der angrebes 1 Alt 42, hvoraf 2S døde og 19 kom sig. 
fnre for Smilte fra Polen er endnu tilstede, da Sygdommen der findes 
udbredt i flere Gouvernementer. Ogsaa i de russiske Grænselande er 
Kolera oplraadt, saaledes 1 Flækken Georgenburg 8 Tilfælde, hvoraf 5 
dødflige; i Grænsestaden Koino er Sygdommen optraadt med fornyet 
HæfUghed. Paa samme Maade trues Schlesien fra Måhren og Galizlen; 
i Grænsedistrikterne er der alt forekommet 5 Koleratilfælde, som alle 
vare dødelige. 

I Ungarn er der Indtil den Iste Deeember iodtraadt 2616 KoleratlUæld^ 



88 



hvoraf 1061 endte med Helbredelle, medens 1008 déde. I Ofen og Pestb 
vare den 24de Novbr. 294 Koleritilfælde under Behandling; hertil kom 
i Ugen fra 24de Novbr. til Iste .Decbr. 153 nye Tilfælde; af disse 417 
helbrededes 122, 67 døde, og 22ai vare endnu under Behandling. 1 Itfåh- 
ren foreliom i den sidste Uge af' November 53 Koleratiifæide, hvoraf 11 
helbrededes, 16 dede, 26 endnu vare under Behandling. 

1 Følge de nyeste Efterretninger er der i Ugen fra 1ste til 8de Decbr. 
endnu tilkommet 35 Koleratilfælje i Ofen og 136 i Pest; af disse tillige 
med dem, som den 1ste Decbr. tåre under Behandling, i Alt 324, hel- 
brededse 72, 60 døde og 267 henlaa endnu. 1 Måhren tilkom i dette 
Tidsrum 112 nye Tilfælde, og med de tidligere angrebne beløb hele An- 
tallet af Kolerasyge sig til 136; heraf helbrededes 45, 45 døde, og 48 
vare endnu under Behandling. I Bukowina kun Koleraen betragtes som 
ophørt; den herskede der fra 3dje Avgust til 28de November; I Alt an- 
grebes 1689, hvoraf 965 helbrededes og 724 døde, saa at Dødeligheds- 
forholdet vnr 40 pCt. I Galizien' angrebes fra 15de Nvbr. til 1ste Dcbr. 
5527; i Alt behandledes 1 dette tidsrum 6850; heraf helbrededes 3569, 
2073 døde og 1208 henlaa endnu. 

Barakker I Petersktrg. Efter Pigoroff (L'union méd. 1872. Nr. 43). 
Som Fortale til et i Petersborg n^tig udkommet større Værk om Barak- 
ker og Hospitaler er der trykt et Brev fra P., hvori han udtaler sig saa- 
ledes : 

Barakkerne i Petersborg ere opførte af Træ, paa Murstens- Funda- 
menter, der hæve sig omtrent 1,6 Meier over Jordens Overflade; derpaa 
hviler Gulvet, der bestaar af et dobbelt Lag Brædder, hvorimellem et 
Luftlag er hermetisk aflokket. Alle Sidevæggene bestaa af tre parallele 
Lag Brædder med to Lag Luft imellem. Disse Lufilag give lige saa god 
Beskyttelse mod Kulden, som et solid Lag af samme Tykkelse vilde 
kunne, og Erfaringen bar allerede vist, at Væggen med tredobbelte Bræd- 
der Ikke er absolut nødvendig, mén at et enkelt Luftlag er tilstrækkeligt 
til at holde Kulden borte. 

Hele Barakken opvarmes af en Ovn midt i det store Rum ; men 
denne Ovn har, vel at mærke, sit Fyrsted udenfor Stuen , i det Under- 
rum, der er Imellem Jorden og det dobbelte Gulv. Derved kao man 
med stor Lethed holde en ensartet Varmegrad vedlige. 

Hermed er dog kun den halve Del af Opgaven løst; det vigtige 
Spørgsmaal, som staar tilbage, er Ventilationen. Dertil bruger man sam- 
Udig to Midler. 

For det Første er der nemlig gennem hele Taget af Barakken efter Læng- 
den en Aabning af to Metres Bredde, og oven over den et Glastag tlairterne) 
med en Mængde Vinduer, som aabnes nedenfra opad. Naar man lukker 
disse Vinduer eller nogle af dem op. skulde man tro, at den ydre Luft, 
der om Vinteren er fra 10° til 30^ R. under Frysepunktet, vilde trænge 
rask ind og foijage den varme Luft i Stuen, som af Naturen er tilbøje- 
lig til at stige til Vejrs. Saaledes gaar Aet dog i Virkeligheden ikke til; 
derimod blandes den kolde og den varme Luft lidt efter lidt, og denne 
Kamp mellem de forskellige Varmegrader ender over Forvæntning godt 
Der skal meget lang Tid til at bringe Varmen i Stuen til at falde en 
Grad, selv om alle Vinduerne staa aabne. 

Ikke desto mindre vilde dette ene Ventilationsmiddel, hvor fuldkom- 
ment det end synes at være, ikke slaa til. Den med Miasmer svangre 
Luft er nemlig tungere end den rene Luft, holder sig derfor i den la- 
vere Del af Værelset og lader sig kun vanskelig fortrænge af den Luft, 
jder kommer ovenfra. For at raade Bod herpaa er der i Gulvet mellem 



s» 



Sængeoe anbragt Ventiler, som føre Luften gennem Rør ned til Ildstedet 
nnderneden. IHese Ventiler boldes bestandig aabne, fpr at Laften uop* 
børlig kan blive fornyet, og da der fyres paa Ildstedet Dag ou Nat, kan 
der aldrig opstaa nogen Strømning i modsat Retning, bvorved der kande 
bringes kold Luft ind. 

For yderligere at fuldstændiggøre Ventilationen er der anbragt Rør, 
som gaa Igennem Ovnen og føre den rene Luft udefra nogenlunde varm 
ind i Ståen, saa snart man lukker op for dens Udmundingssteder. 

Ståen, der bar 16 Sænge, som ere opstillede lodret paa de to Side- 
vægge, faar til Oplivelse for de Syge rigeligt Lys gennem talrige Vin- 
doer, der ere forsynede med Forsatsvinduer, og som boldes bermetisk 
tillulLkede bele Vinteren igennem. 

Ved Hovedindgangen er der paa bægge Sider af en ret rummelig 
Gang anbragt fire smaa Stuer, bver ti Metre i Kvadrat, nemlig en Bade- 
stae, en Mediclnstne, et Værelse til den barmbjærtige Søster og eo Ope- 
raiioasstne. 



lømehespKtleti PailkllBlk. Børnehospitalets Bestyrelse har d. 8de 
Janoar d. A. udstedt følgende Bekendtgørelse: 

Polikliniken paa Børnehospitalet, Rigensgade 32, er aaben 
hver Søgnedag Kl. 10. 

Mandagen den 13de Januar, Kl. 2, aabnes en Polikllnlk 
for syge Børn paa Nytorv 3, 1 Stuen 1 Mellembygningen. 
Den vil fremdeles være aaben hver Mandag, Onsdag og Lø- 
verdag, Ki. 2. 

Ved bægge PolikliniiLer ville Ubemidlede faa fri Medicin og ml«- 
dre bekostelige Bandager. 

Betalingen for Indlæggelse paa Hospitalet, der, saa vidt Pladsen til- 
lader det, ogsaa optager Børn fra Landet, er fastsat til 2 Mk. daglig. 
Indlæggelseo sker gennem Lægen, der daglig træffes paa Hospi- 
talet, Kl. 10. 



iekendtgsrelse fra JutltsnlDtsieriet af 4de Januar 1873 tm, at den 
asiatiske Ktlera Ikke længere antages at herske epidemisk 1 St. Petersberg eg 
Krtnstadt: 

Da den asiatiske Kolera i Følge modtagen Indberetning Ikke længere 
kan antages at herske epidemisk 1 St. Petersborg og Kronstadt, træde 
de i Justitsministeriets Bekendtgørelse af 24de Juli f. A. med Hensyn til 
de nævnte Stæder indeholdte Bestemmelser straz ud af Kraft« 



VdiiæTBeiser. D. 28de Dcbr. f. A. er Prof., Dr. med. A. Hannover 
udnævnt til Ridder af Dannebroge. 

Cand. med. A chir. N. A. Thomsen er ansat som Assistent ved 
Bømehospitalets Poliklinik. 

Vakance. Den faste Kandidatplads paa Fødselsstiftelsen bliver ledig 
d. 1ste Febr. Ansøgninger, stilede Ul Direktionen, modUges paa Stiftel- 
sens Kontor indtil d. 22de Januar. 

Medaættelae. Cand. med. & chir. H. W. Aagaard agter til Februar 
at nedsætte aig som praktiserende Læge 1 Ringsted. 



40 



I Følge Meddelelse f)ra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd. 
d. Iste Januar til Tirsd. d. 7de Januar 1873 (bægge inkl.| 
anmældte fra Lægerne i Købeuhavn i Alt 1883 Sygdomstil- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 1743, nemlig: 

Bani fh 



Brystkatarr • • . 
Lungebetændelse . 
Halsbetændelse . . 
Faaresyge . . . 
Eighoste • . • . 
Revmatlsk Feber . 
Mæslinger • • • 
Kopper • • • • 
Skaålkopper • • • 
Skarlagensfeber . . 
Koldfeber. . . . 
Gastrisk og tyfoid FiBb. 
Blodgang. . . • 

Diarré 

Rolerine . . ... 
Strubehoste • » . 
Diphtheritis . . . 
Ansigts- og anden Van- 

drerosen . . . 
Barselfeber . • . 
Skørbug • • • . 



Idf. 

40 

11 

12 

6 

» 

s 

10 
13 

» 

1 

» 

8 
1 
5 



frt. IS-S, 

50 21 

9 4 

2& 10 

3 4 

> & 

11 S 

18 657 



16 



9 

17 
S 



7 
6 
1 

» 

3 

• 

2 
1 



S-< 
21 
6 

i 
1 

2 

• 

567 
1 

16 
I 



nderlåar. Simm. 



10 
I 



98 



2 



3 
4 



142 
31 
50 
14 

9 

17 

1350 

87 

24 

3 

20 

1 

29 

4 

» 
1 

7 
4 



115 168 724 620 116 1743 

Af de ovennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde 
forekomne I: Adelgade, Vesterbrogade og Prinsessegade; relativt t For- 
tiold til Foikemsnsden derimod i: Lille Sondervoldstræde (4,7 pCt), Al- 
lersgade (2,4) og Dagmarsgade (2,8). 

Af de ovennævte Roppetilfælde ere 12 forekomne i Forstæderne og 
paa Kristianshavn, 25 \ Byen Indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes anmældt: Gonorré 1 Tilfælde. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 68, veneriske Saar 25, konstitu- 
tionel Syfliis 12, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 9, Zona 2, Nældefeber 
2, Furankler 3, Stomatitls 2 og Erytemer 4 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 120 Læger. 



»'■■■:„ 



C. A. Rtilicifl F«ri«ff. aianco LoBOt B»ftrykk«ii ve4 F. $. Mahl«. 



f. M. luMff I83t. 



Ugeskrift for Læger. 

3«« Række X¥. JVr* 4 



Redigeret af Dr« f . Mer« 



Idnhold: 8ia«i lipUj: PviiHhmlii Kipii toegilii . B« alniMi|t toifci bM- 
liM»i(. håtUL TabMi. Ibdsallaln. IH M^idnkt MAak i liMkm. 

•iMffifl I^MUiU ^fg^MM i IthihMI. 



PeriåiihMitis scap ■i#-hmenlis« 

Efler Simon Dnplay (Arcb. gén. de niéd. Novbr. 1872): 



Den Sygdom, paa hvilkea Forfatterea øasker Kirargerae« 
Opmærksomhed henledet, er ikke ualroindeUg, men ayoet 
dog forholdsvis lidet keodt« Det vides i del Miodste ikke, 
at Bet®Dde(aen omkring Skulderleddet hidtil har været fuld- 
stændig beskreven, eller at dens Natur og den tilsvarende 
Behandling have været skarpt bestemte. Imidlertid er do^ 
del første Stadium af Sygdommen alt tidligere nøjagtigt an- 
givet af Prof. Jarjavay ved følgende Beskrivelse. 

Kontusioner af SkuJdren og Distorsioner af Armen blive 
meget hyppigt efterfulgte af en Betændelse i bursa mocosa 
acromialis, og Symptomerne herved ere da følgende : for det 
Første i. Læølonsøjeblikket en Følelse af Forskydning; der- 
næst Svulst i regio deltoidea, Smerte, som forhindrer Beva^ 
gelseme af Armen, især Abduktionen, bøjet Stilling af Un- 
derarmen mod Overarmen og den dermed følgende Stivhed 
I mnsculus bJce^i samt Træthedsfornemmelse i Albubajnin- 
gen, en Forøgelse af Smerten øg en Krepitation under acro- 
læioo, naar den Syges Arm løftes 1 Abduktion, endelig Smer- 
tøns Forsvijideji og Bevægelighedens Tilbagevenden under 



42 



Anvendelse af Ro, Armklæde og resolverende Omslag paa 
Skul d ren. 

Men medens denne nejagtigt iagttagne og beskrevne 
Lidelse er akut, følgende umiddelbart eller næsten umiddel- 
bart efter et trauma, er det derimod Fænomenerne af en 
kronisk Affektion, som skulle undersøges i denne Afhand- 
ling. Men imellem denne akute og kroniske Proces er der 
en nøje Forbindelse, idet de, som ovenfor abtydet, svare til 
to Trin af den selvsamme Sygdom, hvis Natur er en perl* 
artikulær Betændelse, hvis Sæde er Slimsækken og det om- 
givende Bindevæv under deltoideus, og hvis Følger frembyde 
visse Ejendommeligheder, begrundede i denne Regions ana- 
tomiske Forhold. 

Symptomer. Største Delen af disse Patienter for- 
tælle, at Skuldren nogle Maaneder i Forvejen har været ramt 
af et mere eller mindre hæftigt trauma. Snart, og det er 
det Hyppigste, er her Tale om en simpel Kontusion, som 
kun har krævet faa Dages Behandling, snart har der været 
en hæftig Distoriion af Armen, dog uden Luxation eller 
Fraktur; men i et stprt Antal Tilfælde kan man forvisse sig 
om, at der har været en virkelig Skulderluxation , der er 
bleven reponeret let og uden Anstrængelse. Endelig refe- 
reres et Tilfælde, i hvilket de samme Symptomer havde vist 
sig hos en Mand, hvis Arm havde været overgiven til en 
meget lang Immobilitet som Følge af en phlegmone i Baand 
og Underarm, der senere kompliceredes med en erysipelas, 
som strakte sig lige til Lemmets Rod. 

De vigtigste Symptomer bestaa nu i den hindrede fri 
Bevægelighed af Skulderleddet og i de Smerter, der opstaa ved 
Forsøg paa disse Bevægelser eller ved Tryk paa visse be- 
stemte Punkter. For rigtig at studere Skuldrens Bevægelser 
er det imidlertid uundgaaeligt at undersøge den Syge afklædt 
og stille sig selv bag ham; man skrider derpaa til Under- 
søgelse af de aktive og passive Bevægelser. 

Naar man opfordrer Patienten til at løfte Armen lige 
ud, iagttages en slaaende Forskel paa den sunde og syge 
Side. Paa den sunde Side fjærner Overarmen sig fra Skul- 
derbladet, uden at dette lider den mindste Forskydning, lige 
indtil Armen har naaet den vandrette Linie; først naar Over- 
armens Bevægelse fortsættes videre fra dette Puukt af, naar 
tuberculum majus har stødt mod Ledskaalens øverste Rand, 
tager Skulderbladet Del i Bevægelsen, og ved, at det svingea 
•i sin Ledforbindelse med Nøglebenet, lider det en saadaa 
Forskydning, at angulus inferlor gaar odad i samme Grad, 



43 



soiD Armen hæves. Paa den Byge Side derimod kan Armen 
næppe Qsrnes fra Kroppen, førend Skulderbladet følger Be- 
vægelsen udad og dets nederste Vinkel mere og mere dan- 
ner en FremspriDgDiDg paa Brystets Sideparti. Ved nøjagtig 
al se paa, hvad der foregaar, selv udeo ar røre ved Patien- 
ten, viser det sig klart, at Overarmen ikke (]ætneT si^ fra 
Skulderbladet, og at der ingen Bevægelse Onder Sted i Skul- 
derleddet. I en Del Tilfælde kan den Syge, om end med 
Snaerte, dog føre Haanden op paa Hovedet, og har man ikke 
været forsigtig nok til at afklæde sin Patient, kan man fri- 
stes til at diagnosticere Sygdommen som en simpel Revma- 
tisme, idet man da antager, at den stedfindende Abduktion 
foregaar i Skulderleddet i Steden for, at den fornemlig sker 
ved Skulderbladets Drejning; men i et vist Antal Tilfælde er 
Abduktionen langt mere indskrænket, og Patienten kan kqn 
med stor Anstrængelse løfte Armen op til den vandrette 
Linie. 

Dog det er ikke blot Abduktionen, der er hindret og 
udføres paa Bekostning af Skulderbladets Porskydelighed, 
del Samme gælder om de øvrige Bevægelser af Overarmen; 
næppe ere de begyndte, førend scapula rykkes fra sin Plads 
for at følge med Armen; men af disse Bevægelser bliver 
Rotationen næsten umulig, fordi Skulderbladet i saa ringe 
Grad kan deltage deri. 

Ved at udføre passive Bevægelser med den syge Arm, 
medens man lægger sin ene Uaand fast paa Skulderbladet, 
træde de ovennævnte Forhold endnu tydeligere frem. Ved 
f. Ex. at abducere Armen føler man angulus inf. med næ- 
sten uimodstaaelig Kraft svinge udefter, og søger man at 
fixere scapula, klager Patienten over hæflig Smerte i Skul- 
dren, og Bevægelsen er samtidig standset. Denne Smerte, 
som ikke indfinder sig, naar Armen holdes i Ro, er i Be- 
gyndelsen af Bevægelsen kun en Følelse af den indtrædende 
Hæmning; men forceres Bevægelsen videre, opstaa meget 
hæftige Smerter, hvis Sæde i Reglen henlægges lidt under 
acromion, ofte ogsaa i Linie med Deltamusklens Skulder- 
insertion. Hvad her nu er sagt om Abduktionen, gælder paa 
lignende Maade om de øvrige Bevægelser. 

Men det er ikke blot Bevægelserne, der ere smerte- 
fulde , ogsaa ved Tryk paa bestemte Punkter af Skulder- 
regionen, paa visse points douloureux, kan man frem- 
kalde Smerte. Fortrinsvis er et saadant at søge bagtil og 
lidt under ydre Rand af acromion ; men undertiden findes der 
ogsaa lignende i Deltamusklens Insertionslinie paa Skul- 



44 



dren, og endelig iagttdges undertiden et paa processus co- 
racoideus; i det sidste Tilfælde opstaar ogsaa en itserk 
Smerte ved Forsøg paa at extendere Dnderarmen. 

Det staar endnu tilbage at nævne nogle Symptomer, 
som uden at være konstante dog have stor Værdi, naar de 
ere tilstede. 

2 Gange blandt 10 Tilfælde fandt Forf. Krepitation un- 
der Bevægelse, og underliden angav Patienterne, at de un- 
der en tidligere Periode af deres Sygdom havde iagttaget 
en saadan, endskønt denne nu ikke mere var tilstede. Næ- 
sten med samme Hyppighed iagttoges en halvbøjet Stilling 
af Underarmen og en bæflig Smerte i plica cubiti og paa et 
Punkt, som svarede nøjagtigt til processus coracoideus ved 
Forsøg paa Extension, et Symptom, der senere vil blive for- 
klaret. Tillige maa man til Periartroitens Symptomer regne 
en Fornemmelse af afstumpet Følelse, Myrekryben og un- 
dertiden af Kulde i det indre eller ydre Parti af Overarm, 
Underarm og Haand, det vil sige i Forløbet af nervus cuta- 
neus Int., n. ulaaris eller n. radialis. — Endskønt [en af 
de mest iøjnefaldende Karakterer ved Sygdommen bestaar i 
den fuldstændige Bevarelse af Skuldrens ydre Form, skal 
det dog til Slutning nævnes, at i de gamle Tilfælde aplane« 
res regio deltoidea og eikaveres regiones supra- og infra- 
spinatæ, en Deformitet, der skyldes de tilsvarende Musklers 
AtroG paa Grund af deres ophævede Funktion. 

Diagnose og Patogenese. Da Bevægeligheden i 
Skulderleddet er gaaet næsten fuldstændig tabt hos disse 
Patienter, ledes man let til den Formodning, at man har at 
gøre med en Ledsygdom; men da der ikke iagttages nogen 
Deformitet eller Svulst af Regionen, der kunde antyde Fun- 
gositeter eller Ansamling i Leddet, maa man udelukke en 
kronisk arthroitis (arthroitis sicca, tumor albus og hydar- 
thrus). Derimod kunde man have at gøre med en fibrøs 
Ankylose, der var fulgt efter en tidligere arthroitis, og ved 
denne Diagnose standsede ogsaa Forfatteren i de første Tit- 
fælde, han havde Lejlighed til at iagttage, navnlig efter at 
det i kloroformnarkose var vist, at den næsten fuldstændige 
Ubevægelighed af Armen ikke skyldtes Kontraktur af Skul- 
drens Muskler, men en materiel Hindring. Duplay be- 
sluttede nu at forsøge en rask Sprængning af denne formo- 
dede Obrøse Ankylose under Kloroformering; Operationen 
ledsagedes af en meget stærk Knagen, i et af de første Til- 
fælde endog saa hæfiig, at en Læsion af Benene var at be- 
frygte. Til Forfatterens store Forundring fulgte der ing-ea 



45 



arlhroitis herefter, ingen Svulst eller Smerte, derimod vare 
Bevægelserne i Leddet meget fri. Da alt dette havde gen- 
taget sig flere Gange paa samme Maade, blev det Forfatte- 
ren klart, at de hæmmende Adhærencer ikke kunde sidde 
inde i Leddel; men ban kom til den Overbevisning, at Syg- 
dommens Aarsag var en periarlhroitis, der havde medført 
Adhærencer mellem Overarmsbenet paa den ene Side og 
Korakoakromialhvælvingen samt den dybeFladeaf m. deitoideus 
paa den anden. 

Nogen Tid efler satte Tilfældet Duplay i Sland til at 
levere det anatomiske Bevis, som endnu manglede. 

Eo 53aarig Mand iodkom d. 5te Marts 1870 paa Beaojon Hospitalet. 
Omtrent 3 Maaoeder fer Indlæggelsen var han faldfii paa venstre Skul- 
der, og 8 Dage efter dette Fald Indkom han i H6lel-Diea, hvor mao 
diagnosticerede en Skulderiuxation, der reponeredes med Lethed og uden 
Kloroform. 

1 14 Dage holdt han Armen i et Armklsde og ha^de Omslag paa 
Sknldren. Derpaa afgik han til Vincennes, hvor han blev behandlet med 
massage og Indgnidninger. Bevægelserne i Skulderleddet vare allerede 
den Gaog meget hæmmede, og da han d. 26de Februar forlod Vincennes, 
var det ham umuligt igen at tage fat paa sit Arbejde. 

Ved Indlæggelsen var der ingen anden Deformitet at opdage end en 
svag Aplanation af m. deitoideus. Alle Bevægelser af Overarmen vare ind- 
skrænkede og foregik ikke i Skulderleddet, men ved Forskydninger af 
Skulderbladet, der fulgte med Armen. Abdukllonen var i den Grad 
hæmmet, at Patienten havde stor Vanskelighed ved at løfte Armen ud i 
vandret Linie. Over selve Leddet var der ingen Smerte hverken spon- 
tant eller ved Tryk, dog maa processus coracoideus undtages, der frem- 
bød et point donloureux. Ved aktive og passive Bevægelser følte Pa- 
tienten Smerte ved acromion og Deltamuskiens Udspring. Tillige kla- 
gede han over en temmelig stærk Smerte paa det Indre, nederste Parti 
af Overarmen. Underarmen stod i balvbøjet Stilling, og naar man for- 
søgte at rette den ud, fremkaldte man hæftig Smerte i Albubøjniogen 
og ved processns coracoideus. De to sidste Fingre paa venstre Haand 
havde mistet deres Bevægelighed, og Patientens Haandtryk var ogsaa 
paa denne Side mindre kraftigt, endelig var der Kuldefornemmelse og 
Mjrekrjben i de to nævnte Fingre samt i heie den indre Halvdel af Hul- 
haanden og Haaodens Rygside. Efter Kloroformering og omhyggelig 
Fixation af Skulderbladet med Longetter foretoges der under stærk Kna- 
gen udstrakte Bevægelser af Armen. Der ordineredes Omslag paa Sknl- 
dren, og den næste Dag fandtes der hverken Svulst eller Smerte om- 
kring Leddet, og man paabegyndte en Gymnastik, der gentoges mange 
Gange daglig i Forening med kolde Doucher hver Morgen og Gnidning 
med llnim. ammon. camphor. — Efler 5 Ugers Behandling forlangte 
Patienten at udskrives. Bevægelserne vare da paa den syge Side næsten 
lige saa fri som paa den sunde, og Armen kunde hæves til den hori- 
sontale Stilling uden Forskydning af Skulderbladet. Tilbage var endnu 
kun lidt Stramning i Albobøjningen samt en vedblivende Fornemmelse 
af Myrekryben og afstumpet Følelse I det indre Parti af venstre Haand 
og dens to sidste Kingre. 

Koap 3 Uger efter kommer Patienten Igen ind i Hospitalet efter at 



46 



have begaaet talrige Alkoholoxcesser. HaoBAlmeiibeflndende var da slet, 
Bevidstheden var oæsten fuldstændig tabt, han havde hæftig Peber, ud- 
bredt Bronkft, og tre Dage efter Indlæggelsen døde han næsten plud- 
seligt 

Sektion. Døden var fremkaldt ved en stærk Lungekongestfou. 

Bægge Skulderregioner dissekeredes til Sammenligning. Den højre 
var normal med det Tøse, let forskydelige Bindevæv under m. deltoideus 
og den store bursa mueosa mellem Akromialhvælvingen og de paa tu- 
berculum majus insercrede Sener. Den venstre Skulderregion frembød 
derimod mærkelige Forandringer. M. deltoideus syntes lidt atrofieret, og 
dens Væv var blegere end paa den modsatte Side. I Steden for det løse, 
let forskydelige Bindevæv paa Musklens dybe Flade fandt man et meget 
fast, fibrøst Væv, der bestod af uregelmæssig fordelte Strænge og La- 
meller, som paa flere Punkter knyttede m. deltoideus tilOveraimsbenet, og 
den store Slimsæk, som fandtes paa højre Side, var Ikke længere tilstede 
i denne Skikkelse Senerne paa tuberculnm majus og Senen af m. subsca* 
pularis havde tabt deres perlemorgllnsende Udseende, og deres Overfla- 
der vare gullige og glansløse; om nederste Flade af acromion gjaldt det 
Samme. Det var saaledes klart, at den under Akromialhvælvingen lig- 
gende bursa havde været Sæde for en Betændelse, der var efterfulgt af 
en Fortykkelse i dens Vægge; men paa dette Punkt traf man dog ikke 
paa abnorme Adhærencer eller fibrøse Tømmer. Det var endog umuligt 
at finde Spor af Adhærencer, der kunde være sprængte under den tid- 
ligere Operation. Derimod paavlste man med Lethed paa den dybe Flade 
af m. deltoideus fibrøse Strænge, hvis Tllhæftninger vare blevne løsrevne. 
Den fibrøse Ledkapsel var lidt fortykket, især paa sit nedre Parti (man 
erindre, at der tidligere havde været en Luxatlon). Bindevævet paa 
Kapslens indvendige Side var fortykket og omdannet til et fibrøst Væv, 
der I en Længde af nogle Centimeter gennemkrydsedes af nervus ulna- 
lla og nervus cutaneus internus, som indbyrdes vare nøje forbundne; 
og denne Del af de to Nervestrænges Forløb var tydelig injiceret. En- 
delig vare selve Ledfladerne helt fri for Adhærencer og fremviste et 
fuldstændig normalt Udseende. 

Af det beskrevne Tilfælde kan nu drages følgende Re- 
sultater: For det Første, at Skulderartikulationen selv ikke 
var angreben hos en Patient, der som Følge af en let reponeret 
Luxalion frembød udtalte Symptomer paa en fibrøs Anky- 
lose paa dette Sted. For det Andet, at Aarsagen til Skul- 
derens Stivhed beroede paa en exlraartikulær Lidelse, og ende- 
lig, at denne, der øjensynlig var af betændelsesagtig Oprin- 
delse, bestod i en Fortykkelse af bursa mueosa acromiaiis 
og især i fibrøse Adhærencer mellem den dybe Flade af m. 
deltoideus og den øverste Ende af Overarmsbenet. 

Nu da Sygdommens Anatomi er os bekendt, vil det 
være lel at forklare dens forskellige Symptomer og Forløb. 
Men først vil det maaske være rigtigt med faa Ord at gen- 
kalde i Erindringen de Betingelser, under hvilke Bevægel- 
serne foregaa i Skulderleddet under normale Forhold. 

Ved en nøjere Betragtning af dette Led og dets Om- 



47 



gfvelser ?il man komme til den Erkendelse, at der uden om 
Siulderleddet i snævrere Forsland ligger en anden Arjtikula* 
tioD, hvis Ledskaal er den nederste Side af KorakoakroroiaN 
hvælvingen, samt den tilgrænsende Del af den dybe Flade af 
m. delt., og hvis Ledhoved er den øverste Ende af humeruS| 
dækkel afPeriostog de Sener, der ioserere sig paa Tuberk- 
lerne. Enhver Bevægelse i Skulderleddet ledsages af en 
tilsvarende i denne ydre Artikulation, idet extreraitas supe* 
lior humeri glider i alle Retninger i den nævnte Ledskaal 
indtil det Punkt, da Bevægelsen i Skulderleddet standses af 
de Benpnnkter, der stede mod Ledskaalens Rand, og da 
Svingningerne af scapula i dens klavikulære Forbindelse be- 
gynde. For at opfylde disse fysiologiske Betingelser findes 
paa en sund Arm for det Første en stor bursa mucosa 
mellem den nederste Flade af acromion og det seneklædte 
tuberculum majus og dernæst under deltoideus et løst, let 
forskydeligt Bindevæv, som man med Rette kan betragte som 
en stor, ved mange Skillevægge afdeit bursa mucosa. 

Med denne anatomiske Udvikling for Øje ere Følgerne 
af Betændelsen omkring Skulderleddet lette at forstaa. Man 
ved, at Betændelser af de serøse Sække have til Følge en 
hurtig Fortykkelse af Væggene og Dannelse af Psevdomem- 
braner, som senere organisere sig til fibrøst Væv, der da 
danne abnorme Adbærencer mellem Flader, der ere bestemte 
til at glide mod hinanden. Det er netop det, som her har 
fundet Sted. Sygdommen begynder som en akut periarthroi- 
tia, der fremkaldes ved et direkte eller indirekte trauma paa 
Skuldren og har sit Sæde i bursa mucosa acromialis og Binde- 
vævet under deltoideus. Miskendes eller forsømmes den, 
ndvikler der sig de ovenfor beskrevne Fortykkelser og ad- 
hærerende Strænge, som hindre Glidningen af den øverste 
Ende af humerus under m. deltoideus og Akromialhvælvingen. 
Da denne Glidning er den nødvendige Betingelse for Skul- 
derieddets fri Bevægelse, maa de beskrevne patologiske For- 
hold gøre denne sidste lige saa umulig, som om vi havde 
at gøre med en Ankylose i Leddet selv. 

Man forstaar nu ogsaa, hvorfor Patienten kinger over 
Smerte, naar man vil bevæge Overarmen under Fixation af 
Skulderbladet, og hvorfor Smerten netop sidder uuder acro- 
mion og ved Deltamusklens øverste Insertion ; ti ethvert For- 
søg paa denne Bevægelse vil bringe de ru, fortykkede Fla- 
der under acromion til at gnide mod hinanden, vil frem- 
bringe et Træk i de fibrøse Adbærencer, som forene den 
dybe Hade af m. deltoideus^med den øverste Ende af humerus. 



48 



I Tilstedeværelsen af uregelmæssige fibrøse Blade og i 
den ru Fortykkelse i Væggene af barsa acromialis ligger en 
tilstrækkelig Forklaring af de knagende Lyd, som ret hyppig 
iagttages ved forcerede Bevægelser af Armen. 

Hvad angaar de Smerter, som fremkaldes ved Tryk, dt 
synes de i visse Tilfælde at maatte benføres til en virkelig 
neuritis af nervus axillaris som Felge af den Kompression 
og det Træk, der udøves paa denne Nerve ved Adbæren* 
eerne og de fibrøse Strænge. Smertens Sæde svarer ofte 
ret godt til denne Nervestammes Forløb, figesom dette og- 
saa vilde stemme med det patologiske Fund ved den oven* 
nævnte Sektion, hvor nervus uinarls og nervus cutaneaa in* 
temns vare indhyllede i en nydannet fibrøs Masse og frem- 
bød bestemte Spor til Betændelse. Hvor let kunde da ikkø 
det Samme være Tilfældet med n. axillaris, der just passerer 
Bindevævet under m. delloideus? 

Tilbage staar endnu at give en Grund for et sidste Fæ* 
nomen, som man ofte møder i Periartroiten, nemlig Undere- 
armens halvflekterede Stilling og Stivbeden i Albubøjningen. 
Forfatteren mener, at dette Symptom kun kan forklares ved An- 
tagelsen af abnorme Adbærencer ved øverste Ende af m. biceps, 
hvorved dens Udstrækning er, om ikke umulig, saa I det Mindste 
smertefuld. Man har ogsaa set, at en forceret Udstrækning 
hos disse Patienter fremkalder en lige saa hæftig Smerte i 
Albubøjningen som ved den anden Insertion af m. biceps, pro- 
cessus coracoideus. Tillige kan da erindres, at m. deltoideus 
bedækker m. biceps, og at denne kun er adskilt fra den 
dybe Flade af m. deltoideus ved et løst Bindevæv, der del- 
tager i Betændelsen, og som saaledes let kan omdannes tfl 
fibrøse Adhærencer mellem disse to Muskler. 

Prognose og Behandling. Overlades Periartroiten 
til sig selv, har den ingen Tendens til Helbredeise; de ab- 
norme fibrøse Strænge blive tværtimod hver Dag stærkere 
samtidig med, at Bevægelserne i Skulderleddet indskrænkes. 
Musklerne, som virke direkte paa Skulderleddet, rom. del- 
toideus, supra- og infra spinatus o. s. v., ere herved over* 
givne til Uvirksomhed, og, som det er iagttaget i flere Til- 
fælde, lader Atrofien ikke længe vænte paa sig. Det er ikke 
umuligt, at Kompression af nervus axillaris ved nydannet 
fibrøst Væv kan fremskynde Deltamusklens Atrofi, der un- 
dertiden kommer temmelig hurtig. Men hvorledes dette end 
forholder sig, er denne Atrofi af Skuldermusklerne en ut>e- 
hagelig Komplikation, som forværrer Prognosen eller i det 
Mindste forhaler Helbredelsen. ^ 



49 

Naar man erindrer sig SygdommeDs Karakterer og tager 
da fibrøse AdhæreDcers Modetaodskrafi med i Betragtoiog, 
frtmgaar det klart, at man næsten ikke kan regne paa nogen 
VMning, naar der kun anvendes den for lignende Tilfælde almin- 
delig foreskrevne Behandling, nemlig : Indgnidninger^ Doucher 
1^ Elektricitet. Porf. tilføjer, at efter hans talrige Iagt- 
tagelser maa man heller ikke haabe, at man kan opnaa en 
Forlængelse eller Sprængning af de fibrøse Strænge ved en 
regelmæssig Gymnastik, som ved fibrøse Ankyloser i Al- 
mindelighed; dertil ere Adhærenceme for faste, Skulderbla* 
dets Fiiation for vanskelig og Musklernes Kontraktion for 
at undgaa den smertefulde Bevægelse for stor. 

Men medens Skulderbladets Bevægeligbed er en Hin- 
dring for BebandiiDgen , er den en stor Fordel for de Pa- 
tienter, der ere overladte til sig selv. Vi vide nemlig, at 
en sand Ankylose i Skuldren er en af de mindst generende, 
og det Samme vil da ogsaa blive Tilfældet med den ikke 
behandløde periarthroitis : Adhærencerne ville med Tiden blive 
stærkere og mere retraherede, hvorved Overarmen vil være 
aom loddet til Skulderbladet, Smerterne ville ophøre, og Be- 
vægelserne kunne da foregaa i en vis Udstrækning ved SkuU 
deAladets Svingninger i dets Klavikulærforbindelse. Men at 
forebygge dette Udfald etaar i Kirurgens Magt; ti Periar- 
troiten kan blive helbredet i sin Begyndelse, og den kan 
bKve del, efter at Adhærencerne ere organiserede. 

For at undgaa den ovennævnte Stivhed bør man efter 
Kontusioner og især efter Luxationer af Skuldren, kort efter 
enhyer Affektion, der er tilbøjelig til at give Betændelse af 
Bindevævet under m. deltoldeus og bursa acromialis, begynde 
paa metodiske Bevægelser, saa snart Svulsten er falden. Der- 
næst er Elektricitet et virksomt Middel til at frembringe en 
isoleret Virkning paa de Muskler, der bevæge Overarm mod 
. Skulderblad, fomemlig mm. deltoldeus og supra- og ioft'aspi- 
natos; endelig fuldstændiggøres den profylaktiske Beband* 
liog ved Doucher og massage. 

Paa et mere fremrykket Tidspunkt af Sygdommen, naar 
Adhærencerne ere faste, er denne Kurmetode utilstrækkelig; 
vil man opnaa en fuldstændig og varig Helbredelse, er en 
forceret Sprængning af de fibrøse Strænge nødvendig. Her- 
ved er Kloroform et uundværligt Hjælpemiddel; det bringer 
Smerten til at forsvinde, og ved at slappe Musklerne muliggør 
det Skulderbladets fuldstændige Fixation. Denue sidste kan 
iværksættes ved Hjælp af to Tørklæder, af hvilke det ene med 
transverselt Forløb fæster angalus Inf. scapuiæ, medens det 



&0 



andet, der løber lodret, fatter om Skniderbiadets øverste 
Rand. Dernæst paatvinges Armen udstrakte Bevægelser, der 
næsten konstant ledsages af en undertiden meget stærk Kna- 
gen, som baade kan føles og høres. Med disse Bevægelser 
maa man ikke ophøre, førend bumerus glider let paa Skul- 
derbladet og den stærke Knagen er ophørt. En let Krepi* 
tation bliver derimod ofte tilbage. 

Denne Operation har i Intet Tilfælde været fulgt af no- 
get Uheld; i det Højeste har den syge Region været Sæde 
for lidt Smerte, men fra den følgende eller næstfølgende 
Dag kan og maa man tage de Midler i Brug, som ere 
nævnte ved den akute periarthroitis, nemlig: metodiske Be- 
vægelser, massage. Doucher og Elektricitet. 

Denne sidste Del af Behandlingen, der er bestemt til 
at forebygge Adhærencernes Reproduktion, til igen at vække 
Musklernes Kontraktiiitet og til at gengive Bevægelserne 
deres Frihed, er af yderste Vigtighed. Navnlig maa Elek- 
triciteten ikke forsømmes i de Tilfælde, hvor de passive Be- 
vægelser ere blevne fri, men de aktive paa Grund af Pa- 
rese i Musklerne kun foregaa i ringe Udstrækning. Forfat- 
teren refererer et saadant Tilfælde, hvor m. deltoideus efter 
tre Gange at være elektriseret genvandt sin Kontraktiiitet, 
der i Forvejen var betydelig formindsket. 

Imidlertid vægre mange Patienter, især i Hospitalet, sig 
ved denne Efterbehandling, idet de betragte sig som hel- 
bredede, saa snart Bevægelserne ved Adhærencernes Spræng- 
ning ere fri og uden Smerte. Af denne Grund har Forfat- 
teren i flere Tilfælde kun opnaaet en ufuldstændig Helbredelse, 
der dog af Patienterne ansaas for tilfredsstillende. 

Det maa bemærkes, at i enkelte Tilfælde syntes Spræng- 
ningen ikke at have været fuldstændig, hvorfor man tog sin 
Tilflugt til et nyt Forsøg, altid ved Hjælp af Kloroform. 

Forfatteren slutter med at referere et Udvalg af de Til- 
fælde, som han har iagttaget og behandlet; man genfinder 
her de ovennævnte Symptomer og den foreslaaede Behand- 
ling, der iværksattes med Held. 



Den almindelige danske Lægeforening* 

Den almindelige danske Lægeforenings Bestyrelse har i 
December f. A. modtaget følgende Skrivelse og det dertil 
hørende Forslag, hvilke herved, — efter at Aarhus Læge- 
forenings Formands Samtykke dertil er indhentet, — bringes 
til Kundskab for Medlemmerne. 



ol 



Til 

Bestyrelsen for den almindelige danske Lægeforening! 

Paa Aarhus Lægeforenings Vegne tillader jeg mig her- 
ved at oversende et Forslag til en Revision af åen alminde- 
lige danske Lægeforenings Vedtægter, som er fremkommet 
onder Samvirken med Lægeforeningen for Randers og Om«gn 
og >edtaget paa Aarhnsforeningeos Møde d. 21de November 
1872. 

Jeg skal tillige kortelig fremsætte de Bevæggrunde, som 
have gjort sig gældende ved dets Affattelse: 

Den almindelige danske Lægeforening har i de 15 Aar, 
den bar bestaaet, optraadt som Repræsentant for hele den 
danske Lægestand. Ved dens Oprettelse var netop dette 
tilsigtet, og det maa ogsaa fremdeles anses for at være rig- 
tigt: Lægeforeningens Beslutninger bør være et virkeligt Ud- 
tryk for den danske Lægestands Meninger i sin Helhed. 

Som Forholdene faktisk have udviklet sig, kan man 
imidlertid ikke stole paa, at dette vil være Tilfældet. For- 
eningen, saaledes som den optræder paa sine Aarsmøder, 
har ikke af Lægerne selv været anset for virkeHg at repræ- 
sentere den danske Lægestand, og dens Beslutninger have 
ikke undgaaet Kritik, idet de fremtraadte som Udtryk for 
den, medens de i Virkeligheden kun ansaas for Udtalelser 
af en saa at sige tilfældigt samlet Kreds af Læger. — An- 
tallet af Læger, som have indfundet sig ved Aarsmoderne, 
har forholdsvis været lidet, og naar en enkelt Gang, som 
ved Mødet i København 1871, Tallet har været større, bar 
dette tildels beroet paa den Lethed, hvormed Lægerne paa 
selve Mødestedet have kunnet blive Medlemmer, og det 
stemmeberettigede Medlemmer, I samme Øjeblik, som 'de 
traadte ind ad Døren til det Lokale, i hvilket Mødet holdtes. 
Kredsforeningernes Optræden som forberedende de Sager, 
der skulde gøres til Genstand for Behandling, og om hvilke 
endelig Beslutning skulde tages paa det almindelige Læge- 
møde, har i de senere Aar været næsen forsvindende, og al. 
virkelig Forbindelse mellem disse og den almindelige danske 
Lægeforening synes at være ophørt. 

For at raade Bod paa dette Forbold og stræbe hen til, 
at den almindelige danske Lægeforening virkelig kan blive, 
hvad den bør være, har man ment navnlig at burde hen- 
vende sin Opmærksomhed paa Kredsforeningerne, paa at 
forøge disses Antal, saa at de saa vidt muligt komme til at 
omfatte alle Landets Læger, og paa at sætte dem i en or- 



&2 



ganisk Forbindelse med den almindelige danske Lægeforening, 
saa at de, foruden deres selvsUendige lokale Virksomhed, til- 
lige i visse Forbold optræde som Led eller paa en Maade 
•om staaende Odvalg af den almindelige danske Lægeforening. 

Man har derfor foreslaaet, at den almindelige danske 
Lægeforening skal arbejde paa, at der bliver oprettet Kreds- 
foreninger overalt i Landet, og at dens Bestyrelse skal sætl« 
sig i Forbindelse med alle bestaaende Kredsforeninger, fere 
Fortegnelse over dem og modtage en aarlig Beretning om 
dem; dernæst at alle vigtigere Sager først skulle drøftes af 
Kredsforeningerne, inden de kunne komme til afsluttende 
Behandling paa det almindelige Lægemøde, og at Kredsfor- 
eningerne paa dette skulle repræsenteres af Ordførere, som 
ved at deltage i Diskussionen bedre ville være i Stand til 
at hævde deres Kredses Anskuelser. — For at styrke denne 
Forbindelse mellem den almindelige danske Lægeforening og 
Kredsforeningerne og tillige for at forebygge de ved direkte 
Masseindtrædelser i Foreningen muliggjorte ensidige Afgø- 
relser, har man endvidere foreslaaet, at Ingen skal kunne 
være Medlem af den almindelige danake Lægeforening, uden 
for saa vidt han er Medlem af en Kredsforening. For de 
Egnes Vedkommende, hvor eaadanne endnu ikke ere opret- 
tede, maa altsaa de der boende Læger indtil videre slutte sig 
til en af de allerede bestaaende Kredsforeninger. 

For at faa alle Læger med, ikke blot dem i Provinserne, 
men ogsaa Hovedstadslægeme, har man endvidere tænkt sig, 
at det nye • medicinske Selskab* i København skulde op- 
fordres til, som Kredsforening for Hovedstaden, at sætte sig 
i samme Forbindelse med den almindelige danske Lægefor- 
ening som Kredsforeningerne i Provinserne, en Forbindelse, 
soin selvfølgelig ikke behøver at have nogen Indflydelse paa 
Selskabets øvrige Organisation, saa lidt som den vil have 
det paa de andre Kredsforeningers. 

Med Hensyn til Mødernes Hyppighed gaar Forslaget ud 
paa en Tilbagevenden til de oprindelige aarlige Møder, idet 
en Forening, som kun holder Møde hvert andet eller endog 
hvert tredje Aar, formentlig vil føre et hensygnende Liv. 
Derimod har man ment. at burde bibeholde en 2 Dages Va- 
righed af Mødet for at have tilstrækkelig Tid og for at mu- 
liggøre en fyldigere Behandling af de foreliggende Sager. 

Som Mødested fastsætter Forslaget *'\ Reglen Køben- 
havn*, — et Punkt, hvorom der dog har været betydelig 
Meningsforskel. Der er blevet gjort gældende, at de Sager, 
Lægeforeningen har at hehandle, i Heglen ikke have Inter- 



kt 



esse for KebeohafDS Læger, og at derfor en Provinsby burde 
fælges enten som Regel eller dog vextende med Kobenbavn, 
medens Forslaget, som det nu staar, er blevet slottet der* 
ved, at Hovedstaden ved sine Hospitaler, sit Oniversitet, sin 
Egenskab i sig at indeslutte den bejeste Administration og 
en Bier Mængde private Læger, som man burde have med 
og formentlig Jiun paa denne Maade vilde opoaa at faa med, 
bavde aaa mange Fortrin for en hvilken som helst Pro- 
vinsby, der ikke yder nogen Tiltrækning for andre end dens 
egne Læger, at man utvivlsomt burde vælge Hovedstaden 
til det regelmæssige Mødested. Hvad Samfærdselsmidlerne 
angaar, ere disse saa lette, at der formeDtllg ikke deri kan 
søges nogen Modgrund mod Valget af København. 

Jeg skal endelig paa Aarhus Lægeforenings Vegne hen- 
stille til den ærede Bestyrelse, om den maatte finde Anled- 
ning til: 

t) at lade dette Forslag drøfte af de bestaaende Kreds- 
foreninger; 

2) at opfordre det medicinske Selskab i København til 
overfor den almindelige danske Lægeforening at optræde 
som Kredsforening for København; 

S) at lade Forstaget blive behandlet paa det til 1874 be- 
rammede almindelige danske Lægemøde. 

SindssygesBylet ved- Aarhus d. 13de Deebr. 187?. 

Ærbødigst 

1. løbi, 

f. T. Formand for KredsforeiiiDgeD 
for Aarhas og Omegn. 

Forslag til en Revlsioii 

af 

Vedtægteroe for den almindelige danske Læge- 
forening. 

(Vedtaget i Lægeforeningen for Aarhus og Omegn d. 21de Novbr. 187t). 

g 1. Den almindelige danske Lægeforenings Formaal 
er at være et Sanunenknytningspunkt mellem Landets Læger 
og et 49rgan, gennem hvilket de kunne virke baade iodadtd 
i deres egen Kreds og udadtil i Sager, der have Intereese 
for Lægerne. 



54 



g 2. Poreningen arbejder gennem sin Bestyrelse og 
sine enkelte Medlemmer paa, at der oprettes Kredsforeninger, 
som saa vidt muligt omfatte alle danske Læger, og som sæt- 
tes i Forbindelse med den almindelige danske Lægeforening. 

g 3. Medlem af Foreningen er enhver Læge, som er 
Medlem af en Kredsforening. Ingen kan være Medlem af 
den almindelige danske Lægeforening uden som Medlem af 
en Kredsforening. Kontingent betates gennem den Kreds- 
forening, af hvilken han er Medlem. 

g 4. Foreningens Bestyrelse dannes af 3 Tillidsmænd, 
af hvilke en er Formand og en Viceformand. En af dem 
skal være bosiddende i København. Tillidsmændene fungere 
fra Slutningen af det ene aarlige Mede til Slutningen af det 
næste. Genvalg kan ske, men ikke mere end for 3 paa 
hinanden følgende Aar. 

g 5. Bestyrelsen sætter sig gennem sin Formand i For- 
bindelse med Kredsforeningerne, fører en Liste over disse, 
sender dem Sager til foreløbig Behandling og modtager aar- 
lig en Beretning om deres Virksomhed, samt offentliggør et 
Uddrag af denne Beretning. Den fører en Liste over For- 
eningens Medlemmer og indkræver gennem Kredsforeningerne 
deres aarlige Kontingent. 

g 6. Foreningen afholder aarlig et Møde I Slutningen 
af Avgust Maaned. Mødet varer i 2 Dag« og afholdes i Reg- 
len i København. Bestyrelsen kan desuden med saa langt 
Varsel som muligt sammenkalde overordentlige Møder. 

g 7. Enhver Sag, som i Henhold til g 1 kan være af 
Vigtighed for Lægestanden, kan som motiveret Forslag eller 
som Forespørgsel indbringes for Bestyrelsen saa vel af 
Kredsforeningerne som af enkelte Medlemmer. 

De saaledes modtagne Sager elier . Bestyrelsens egne 
Forslag overgiver den til OfTentliggørelse, hvis de dertil sy- 
nes at egne sig, eller fremsætter dem umiddelbart til Drøf- 
telse paa det forestaaende Aarsmøde. Dog skulle alle Sa- 
ger, som paa Mødet agtes satte under Afstemning for at 
føre til udadgaaende Skridt i Lægestandens Navn, først sen- 
des Kredsforeningerne til foreløbig Behandling, saa vidt mu- 
ligt mindst et Fjærdingaar før Mødet. 

Fremdeles søger Bestyrelsen at fremkalde Foredrag, 
Meddelelser og Diskussioner over Æmner af særdeles prak- 
tisk eller videnskabelig Interesse. 



So 

Programmet til hvert forestnende Mede offentliggør Be- 
styrelsen i betimelig Tid. 

{ 8. Paa det aarlige Mede vælges under FormaadenB 
Ledelse en Dirigent og to Medlemmer til at fere Protokol 
over Forhandlingerne. Kredsforeningerne repræsenteres af 
Ordferere, som af hver enkelt Forening forud vælges til hvert 
forestaaende Mede. Formanden aabner Forhandlingerne med 
eo kort Ud8ig| over, hvad der Foreningen vedkommende er 
sket i det afvigte Aar. Efter den af Bestyrelsen fastsatte 
Dagsorden for Mødet sættes de forskellige Sager under For- 
handling. — Om. de indbragte Forslag lager Forsamlingen 
enten sirax endelig Beslnlning elier henviser dem til en an- 
den Behandling ved samme Mede eller til nærmere Dref- 
telse af Udvalg, som nedsættes i saadant Øjemed. 

Forsamlingen afgør Alt ved simpel Majoritet; kun maa 
en Beslutning, som tages om udadgaaende Skridt i Læge- 
standens Navn, have to Tredjedele af de afgivne Stemmer 
for sig. Tillidsmændene vælges ved absolut Majoritet. Op- 
naas denne ikke ved første Valg, geres Omvalg mellem' dem, 
der have det hejeste Antal Stemmer. 

Stedet for det næste Aarsmede bestemmes og Tiltids- 
mændene vælges ved Begyndelsen af Medets 2den Afdeling. 

Et stenografisk Referat af Forhandlingerne paa Medet 
bliver snarest muligt offentliggjort gennem et af de læge- 
videnskabelige Tidsskrifter. 



BtiiihM. D. 9de Januar døde her i Byen, efter Formodning som 
Følge af en af ham selv foretagen Ampatatlon af en Taa, Jøhan Fried- 
rich Christian Eckard Starck, Dr. med. A chir. i Rostock, kar. 
RegimenUkimrg, næsten 74 Aar gammel. Efter at han ved et længere 
Ophold hos Dieffenbach havde uddannet sit kirurgiske talent, ind- 
førte ban her hjemme de plastiske Operationer og Tenotomierne og nød 
eo vis Anseelse som Operatør. Han trak sig tidlig tilbage og har i en 
Ung Række Aar levet afsondret fra Verden. 

Takucøt En Post som Kandidat ved Kommunehospitalet bliver ledig 
til 1ste Februar. Ansøgninger a^fr- 'U. f. L.« 34Je R. XV. Nr. 1) Ind- 
leveres paa Forstanderens Kontor inden d. 30te Januar. 

Medsætlelfe. Cand. med. & chir. Johannes C. Andersen agter 
tU Februar at nedsætte sig i Viborg. 

M Medldaske Selskab f KøbenktvH. Møde Onsdagen d. 22de Januar 
1873 Kl. 7. Mødestedet Østergade Nr. 15, Iste Sal. Lektor Pium: 
Meddelelser fra en Rejse. Mindre Meddelelser. 



Forf. til det med Aalborg Poststempel af Ilte Januar d. A. for- 
synede Brev bedes om at navngive sig til Redaktionen. 



66 



f Ffilge Meddelelse fhr^adsiægen ere i Ugen fra Oned« 
d. 8de Januar til Tirad. d. 14de Januar 1873 (begge taikU) 
aniiMeldte fra Lægerne i København i Alt 1594 Sygdooiatil- 
teide; deraf af epidemiake Sygdomme 1465, nemUg: . 

B«n fn 





Idf. 


fit. 


iS-5. 


S-l 


uder \ Atr. 


hu«. 


Bryatkalarr • . . . 
LungeheUeodelse • < 
Halsbetændelse • . < 


. .31 

. 20 


46 

3 

29 


18 

) 
12 


19 
i 
1 


9 
2 


123 
12 
62 


Faaresyge . . . . 
Kighoste . . . . . 
Revmatisk feber . . 
Mæslinger ;. . . . 
Kopper • V . • . 
Skaalkopper • . . , 
Skarlagensfeber « \ , 
Koldfeber 


4 

» 

6 
14 

7 
1 
1 
2 


& 9 

• 2 
6 2 

18 4o3 

13 3 

1 7 

• 4 
1 1 


2 
3 
1 
495 
2 

18 
4 

• 


1 

1 

■ 

91 
2 
2 

• 
• 


21 
6 

15 
1071 

27 

29 
9 
i 


Gastrisk og tyfoid Feb. . 

Blodgang 

Diarré 


6 

■ 

2 


10 

1 

10 


1 

• 

9 


1 

• 

3 


• 
1 

5 


18 

2 

29 


Kolerioe . . . . . 


1 


3 


• 


• 


• 


4 


Strubehoste . • . . 


• 


• 


• 


3 


2 


& 


Mphtheritis . . . . 

Ansigts- og anden Van« 

drerosen . . • . 


1 

. 10 


1 

12 


1 

• 


1 

• 


• 


4 
22 


Barselfeber . . . 


• 


1 


• 


> 


■ 


1 


Skerbug .... 


1 


• 


• 


■ 


B 


1 



112 160 623 654 



116 146S 



Af de oTeDnsTDte ^demiske Sygdomme ete de fleat« Tilfaeåde 
forekomoe 1: Droooiogeusgade, Stora Koogensgade og Boi^igade; rela* 
tlvt 1 FoTbold Ul l'olkemæDgdeD derimod I: Lille SMiderToMslraée (a«a 
pet), Thorapsgade (2,t) og DronDiagensgade (24). 

Af de ovenuBvte KoppeUIfælde ere 10 forekomne I Foratsderne og 
paa KiiatianaliaTn. 17 i bjtn indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes intet Sygdomstiltelde anmeldt 

Desuden er« anmaldle: Gonorré 61, Teneriske Saar 21, konaUttt- 
tionel Syfilis IS, Fnat 15, blenn. Øjebelsndelse 6, Zona 5, Nældefeber 
2, Qjcrnebetcndelse 2, UnderliTsbeicndel&e 2 og Erytemer 2 TiMtelde. 

Luier er« modtagne fn 116 L«ger. 



c. A. a«te«u r»rtM. ai«»«» t«Ms a*finfckOTi «»a r. a. 



liteBhanb l.K. JaiiarHll. 



Ugeskrift for Læger. 

a«« Rekke XV. Nf. 5. 



Redigeret af Dr. f. Mer. 



Unhold: T. UH*: Kinc SliiUil wMnffiiia a &Mh MllilH. I.IJtrif: 
Klat a m 8j|Jii«iita fir Imfmt* laMrt. ■•kri: la ii|b Iriqf- 
■te Inijnkik, loMbaif •( OtariitiUHr. Ihkmim. Ofotii* ir«l*- 

« 

1 



Biåns Ifl Kudskåb m Bel|^dliigei af diabetes 

mellitas« 



Af Ih. med. Y. Bndde* 



I de to nedenfor meddelte Tilfælde af diabetes roelUtns, som 
ere behandlede paa KommuDehoapitaleta 2den Afdeling, har 
jeg anatillei en R»kke Undersøgelser for at yde et Bidrag 
til Besvarelsen af forskellige Spergsmaal, som have en sær- 
lig praktisk Betydoiog for Behandlingen af denne Sygdom. 
Jeg har herved navnlig haft min Opmærksomhed rettet paa 
de Punkter, hvor dat kasuistiske Materiale i min Disputats- 
afhandling «0m Diabetes mellitus med særligt Hensyn til 
dens Behandling* var mindre fyldigt, ligesom Jeg ogsaa har 
haft Lejlighed til at prøve et Næringsmiddel, hvorpaa Op- 
mærksomheden i den sidste Tid et bleven henledet , nemlig 
Glycerin. 

L M. P., 56 Aar gi., GasTsrksarbeJder. 

^*/t 72. Pti Fader døde som SiodMTag; i Øyrlgt kan han ikke 
glTS oogen OplyanlDg om sin Famille. Han har i mange Aar været 
Uraoker og er en Gang ^behandlet her {»a Kommnnehoapitalet for dell- 
item. For 4 Aar siden fik han oden ham bekendt Aarsag et epUeptl- 

243» ■«kk« IM« Bi. 



1 



58 



ft)nnt Anfald, der liog ikke senere bar gentaget tig. Derimod har han 
aiden den Tid lidt af intermitterende Melankoli med hyppige, hnrtlgt 
paakommeode Angstanfald, ingen maniakalake Anfald, ofte Hallucinatio- 
ner, især om Natten, stadig Hovedpine. For et Aar siden begyndte han 
pladselig og uden paaviselig Aarsag at lide af stærk, næsten uslakkelig 
Tørst, Tungen blev tør og ru, ligesom bestrøet med Sand, og han følte 
en stadig sammensnørende Fornemmelse i Halsen. Urineringen bleT 
baade rigeligere og hyppigere, og han Taagnede ofte om Natten for at 
urinere og drikke. Appetiten tiltog staltkt, saa at han næppe kunde 
bllTO matt, stadig god Fordøjelse, kun har Aabningen habltuelt været 
noget træg. Han er magret af, og Kræfterne ere svundne stærkt Syns- 
avnen er aftagen, Akkommodationen foregaar med Besvær, og han plaget 
ofte af Skotomsyn. Han har tillige i den Tid haft gentagne Anfald af 
skorbutiignende Affektioner med rigelige Exantemer, Blødning fra Tand- 
kødet, Løsning af Tænderne o. s. v. Svedsekretionen standsede fuld- 
stændigt. 

Han er nu mager og med et sygeligt Udseende. Huden tør og skal- 
lende. Tungen fugtig, let belagt, med dybe Furer paa Midten og langs 
Stdørandene, samt stærkt fremstaaende Papiller; Tandliødet svampet og 
injiceret, der findes nu kun Fortænder og Hjørnetænder i Underkæven, 
Og disse sidde løst og vaklende. Luogegrænserne ere udvidede, hist og 
her høres enkelte spredte , sibilerende Rallelyd , i Øvrigt viser Hjærtets 
og Lungernes Stetoskopi intet Abnormt. Levermatheden naaer kun fra 
7d6 Ribben til Vi" ovenfor Ribbensranden. Præput. penis lader sig ikke 
føre tilbage, der er nogen balanophosthltis med Exkoriatloner og rigelig 
Smegmadannelse. Urinen bleg, indeholder en Mængde Sukker, ingen 
Æggehvide. Om Anklerne noget Ødem, der svinder om Natten. Den 
oftalmoskoplska Undersøgelse viser intet Abnormt. Puls og Temperatur 
naturlige. ^ 

Hospitalets alm. Fuldkost. 

"/•• Rp- P* bicarbonaL natrici 

— gj. arabicl SS Gramm. 5. 
' Tages dagl. i 3 Portioner. Dosis fordobles efter 2 Dages Forløb. 

"/t< Tilstanden aldeles uforandret. De .diabetiske Symptomer alle 
stærkt fremtrædende. En enkelt Dag havde han Diarré og Koliksmerter. 

Sep. P. bicarb. natrici. 
Bp. Absolut animalsk Kost 
(25 Kvint. Kød, 25 Kv. Fisk, 3 Æg, 9 Kv. Smør, Vi Fi. Rødvin, 
2 Kopper stærk sort Kaffe, .'/« Fl. Sodavand). 

'/«• Allerede samme Dag, som han begyndte den nye Kur, viste 
der sig en paafaldende Formindskelse baade af Tørsten og Polyurien, og 
disse Symptomer ere nu kun tilstede 1 meget ringe Grad. Muskelkraften 
er tiltagen, Syusanomalierne formindskede, Baianopostiten fuldstændig 
svunden. Appetiten har været god , saa at Kosten gradvis har maattet 



59 



forøges med 25 Kt. Kød, 50 Kv. Fisk og 8 Ky. Smør; i de sidste Dage 
er han begyndt at lide af Diarré med Koliksmerter. Temperaturen har 
Tcret formindsket, I Gennemsnit 35,8 i rectnm. 

*/a. Fordøjelsesforstyrrelseme ere tiitagne, han føler sig noget sva- 
gere, og Tørsten er lidt tiltagen igen. Han er meget ked af den ens« 
formlge Kost. Temperaturen igen næsten naturlig. 

20 Kvint Glntenbrød. 

''/«• Digestionen er nu I Orden. Tilstanden 1 Øvrigt nforandret 

40 Kvint. Glutenbrød. 

i"/4. Glutenbrødet ombyttes med det samme Kvantum Rugbrød. 

'^/«. Føler sig noget bedre, Kræfterne ere igen tiitagne. Ødemet 
om Anklerne fuldstændig svundet. Stadig lidt Tørhed i Munden. Af 
og tU ringe Irritation af glans og præputlnm. 

2 Potter Mælk daglig, tillavet som oplagt Mælk. 

Vn denne Tid ophøre mine egne Iagttagelser. Han befandt sig 
ganske godt indtil Vs, da han Qk stærk Feber med Sting i h^re Side, 
samt Hoste, hvormed han opbragte et mbiglnøst Expektorat. Samtidig 
tiltog Tørsten og Polyurien stærkt, og han faldt meget af. Stetoskopien 
paaviste en Pievro-Pnevmoni paa højre Side, begrænset til reg. axlllar. 
og inframammaria. De næste Dage tiltoge Brystsymptomerne stærkt 
Trods indstændig Formaning forlangte han sig udskreven d. 8de. Han 
kom kun med stort Besvær til sit Bijem, og umiddelbart efter at han 
var kommen indenfor Døren, styrtede han død om. Sektion ikke fore« 
tagen. 





Den 
optagne 

Vand- 
mængde 
1 Knbctm. 


Urin- 




Urin- 
stof i 
Gramm. 


Sakker 


Legems- 
vægten 
i Gramm. 


Dato. 


mæng- 
den i 
Knbctm. 


Vægt- 
fjrlden. 


procen- 
Usk. 


i 
Gramm. 


»/« 


6750 


6200 


1033 


43 


6,i 


378 




10 


6350 


5400 


1035 


' 38 


Oi> 


373 




17 


6250 


5000 


1035 


33 


7,3 


365 


56130 


18 


6250 


4100 


1037 


31 


8^» 


349 




19 


6250 


6000 


1034 


37 


U 


438 


56320 


20 


5750 


5300 


1036 


31 


U 


411 




21 


6250 


6000 


1035 


43 


7,1 


436 




22 


2500 


3300 


1033 


37 


3^ 


48 


56150 


23 


1875 


700 


1032 


21 


1^ 


11 




24 


2125 


1500 


1027 


43 


ifi 


15 


55800 


25 


3125 


700 


1030 


23 


1,0 


7 




26 


3135 


1100 


1032 


35 


U 


17 


1 


27 


2375 


1100 


1030 


33 


l2 


13 


57350 , 


28 


3375 


1500 


1027 


37 


\fi 


15 




29 




# 






w 




58900 


Vé 


3635 


3000 


1933 


33 


1,0 


30 




2 


25U0 


1800 


1025 


39 


t,a 


33 


58050 



60 





Den 
optagne 
Vand- 
mængde 
IKubctm. 


Urin- 
mæng- 
den 1 
Kubctm. 


Vægt- 
fylden. 


Urin- 
stof i 
Gramm. 


Sukker 


Legems- 
vægten 
i Gramm. 


Dato. 


procen- 
tisk. 


i 
Gramm. 


3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

11 

13 

15 

17 

19 

21 

22 


2625 
2250 
2500 
2500 
3000 

3000 
3500 
3500 
3500 
3500 
3000 
3500 
3250 


1600 
1600 
1500 
1300 
1600 

1800 
1800 
1800 
1900 
2000 
1500 
1800 
1600 


1025 
1025 
1027 
1027 
1030 

1031 
1032 
1033 
1035 

1036 
1033 
1028 


27 
30 
30 
22 
26 

36 
32 
34 
34 

33 

li 


1^ 

3,8 

4,0 
5,0 

4,9 

4,0 

3,8 


16 
16 
15 
20 
32 

45 
59 
72 
95 

74 
72 
53 


57000 

56220 

55300 
54900 
55600 
55300 
55520 
55300 
55500 
56900 
57050 



II. L. P., Landmand, 29 Aar gi. 

*/ii 72. PL er af sund Famille. For 5 Aar siden fik ban et stærkt 
Slag i venstre Isseregion, som har efterladt et tydeligt Ar. Hans Hel- 
bred har altid været særdeles god, og han bar ikke været hengiven til 
Drik. Han angiver Tiden for sin Sygdoms Begyndelse til Juni Maaned 
d. A.; men nogle af Symptomerne synes dog at have været tilstede I 
længere Tid, uden at ban har lagt videre Vægt derpaa. Paa den nævnte 
Tid begyndte han at Ude af stærk Tørst og Tørhedsfornemmelse i Mun- 
den samt stærk Polyuri, saa at han til sidst maatte op hver Time om 
Natten for at urinere. Urinen var lys og bleg og satte hvidlige, sejge 
Pletter paa Ti^et. Appetiten god og Fordøjelsen i Orden, Hans Huld 
og Kræfter tabte sig hurtigt, han blev meget mat og svag, og i den 
sidste Tid har han lidt af pinlige Muskelkramper i ](.æggene, hvor- 
ved Poden stilledes i en stærkt proneret Stilling. Kønsdriften tabte sig 
fuldstændig, og han fik Exkoriatloner paa Præputialslimhinden. 

Han er mager, Muskulaturen taalelig udviklet, men skal dog være 
betydelig mindre end tidligere. Muskelvævet blødt og slapt Tungen be- 
lagt, hvidlig, med dybe Furer og fremstaaende Papiller. Der er nogen 
balaneposthitis, i Øvrigt viser den objektive Undersøgelse intet Abnormt. 
Han føler sig 1 høj Grad mat og afkræftet, plages af den hyppige Trang 
til Urinering og den uslukkelige Tørst, der tvinger ham til at drikke 
atore Kvantiteter hvert Øjeblik. Urinen bleg, ved paafaldende Lys med 
•t grønligt Skær, ladehoider en Mængde Sukker, ingen Æggehvide. 

Feberkost. 

'/ii. Aésolnt animalsk Diæt 



61 



''/ii> Polynrieo og Tørsten ere na fuldstsDdig sTnnåne, han vaag- 
Der na Biet ikke om Natten for at nrinere. Appetlten er god, skønt han 
allerede klager stærkt OTer Kostens Ensformighed. Han faar i det Hele 
75 KTint Kød, 100 Kt. Fisk, 8 Æg, 24 Kt. Smør, 2 Kopper sort Kaffe 
Og Vs Flaske RødTin daglig. I de sidste Dage harAabnlngen Tæret no- 
get træg, og han klager OTer Kollksmerter. Hnskelkraften uforandret 
Inltationen af præpntiam næsten faldstændig sTunden. 

'*/ii. Han bar 1 den sidste Tid bemærket, at han for at kunne læse 
maa holde Bogen i længere Afstand fra Øjet end tidligere. Hans Nærpunkt 
er udrykket til 15 å 16 Tommer. Han er Emmetrop, Synsstyrken nor- 
mal, oftalmoskopisk intet Abnormt Digestionen er nu i Orden. Mu- 
skelkraften maaske lidt aftagen. 

Rp. Glycerinl purissiml 

Gramm. 20. 
Aqrae oommun. 

Gramm 500. 
Acidi citrici 

Gramm. 5. 
At tage i Løbet af 1 Dag. 

'^/ii. Den 18de forøgedes Dosis af Glycerin til 35Grammer og den 
20de til 50 Granun. . i den samme Blanding , der smager ham ganske 
godt Han har en enkelt Dag faaet Diarré; men ellers har Fordøjelsen 
ræret i Orden. Polyurien og Tørsten have igen indfundet sig 1 ringe 
Grad. Hnskelkraften noget forøget 

Sep. Glycerinum. 
Rp. 35 Ky. Glntenbrød, 1 Pægl 
Bouillon daglig. 

*^/ii. Narnlig udad Aften føler han nogen Tørhed 1 Halsen og 
taagner en enkelt Gang om Natten for at urinere. 

Sep. Glutenbrød. 
Rp. 35 Kv. Rugbrød. 

«/is. Rp. 2Vs Pot Mælk, Ullavet som oplagt Mælk, 

20 Kt. Ost 

ViJ- Muskelkraften er 1 den sidste Ti J^tiltagen ; medens han tidli- 
gere gik med stor Besyær og let bloT syimmel, og navnlig Trapperne 
Toldte ham stor Anstrængelse , gaar han nu med Lethed selT længere 
Strækninger. Ansigtsfarven er bleven sundere og naturligere, Mnskel- 
knmperne i Læggene faldstændig ophørte. Appetlten vedbliTende stærk, 
han spiser hele sin rigelige Kost op, Fordøjelsen i Orden. Haden fug- 
tig, let svedende. Klager stadig over nogen Tørst og hyppig Trang til 
Drinering, skønt langt fra i samme Grad som ved Indlæggelsen. For- 
langer sig udskreven. 



62 





Urin- 






Sukker. 




Dato. 


mæDg- 


Vægt- 


Urinstof 






LegemsYægt 


den i 
Kubctm. 


fylden. 


1 Gramm. 


pro- 
centisk. 


i Gramm. 


i Gramm. 


Vu 


2900 


1042 


49 


8^ 


238 


60550 


9 


2000 


1027 


52 


4,0 


80 


60600 


11 


2000 


1027 


60 


3^ 


60 


60350 


13 


1500 


1030 


56 


3^ 


53 


58800 


15 


2000 


1031 


68 


3,5 


70 


58800 


17 


2000 


1031 


60 


3,8 


76 


58800 


19 


2500 


1030 


70 


3,8 


95 


59100 


21 


2800 


1032 


73 


4,8 


118 


59050 


23 


2300 


1033 


64 


5,0 


115 


59200 


25 


3400 


1033 


81 


5,8 


m 


58600 


27 


3700 


1033 


89 


5,8 


192 


58700 


29 


3800 


1033 


91 


5,8 


198 


58600 


Vij 


3600 


1035 


94 


5,5 


198 


58700 
58850 


3 


3200 


1037 


77 


6,0 


192 


5 


4000 


1036 


76 


6,0 


240 


58600 


7 


400n 
4000 


1036 


84 


6,0 


240 


59600 


10 


1036 


74 


^ 


240 


59400 


12 


4000 


1038 


80 


6.5 


260 


60300 



Lige siden dea Tid, da Bernard offentliggjorde gine 
bekendte Opdagelser om Nervesystemets Indflydelse paa den 
kunstige Glykosuri, har Klinikernes Opmærksomhed været 
rettet paa Nervesystemets Gentralorganer som det formodede 
Sæde for den Sygdomsproces, der ligger 'til Grund for dia- 
betes mellitus, og som Støtte for en saadan Antagelse med- 
deles i Literaturen en Mængde Tilfælde, hvor denne Syg- 
dom er optraadt som en Følge af de forskelligste Affektio- 
ner, navnlig afBjærden, sjældnere af Rygmarven. EtExem- 
pel berpaa finde vi ogsaa i det først meddelte Tilfælde. 
Hjærnesygdommen manifesterede sig her som en Sindssyg- 
dom, der var arvelig ffter Faderen; 3 Aar efter optraadte 
diabetes, der, som det i denne Art af Tilfælde plejer at ske, 
hurtig antog en ondartet Karakter. Mere tvivlsomt stiller 
det sig i det andet Tilfælde, om man tør tillægge det Slag 
i venstre Isseregion, som Patienten fik flere Aar før Syg- 
dommens Iagttagelse, en lignende ætiologisk Betydning. Det 
førstnævnte Tilfælde afgiver ogsaa et Exempel paa, hvor 
hurtigt f)øden kAn indtræde hos Diabetikere ved tilstødende 



63 



KoinplikatioDer, selv hvor disses Nator i ethvert Fald ikke lader 
befrygte oogeo øjeblikkelig Pare. En let Bronkit, en middel- 
maadig Diarré, ja selv en stærk Sindsbevægelse eller den 
uvante Ånstrængelse, en Rejse medferer, er i Stand til at hidføre 
Siatniogskatastrofen. ^Der ligger heri en Opfordring for den 
beiiandlende Læge til at skænke enhver Komplikation under 
diabetes, den være nok saa let og tilsyneladende fareløs, 
den omhyggeligste Paaagtelse. Diabetes er en Sygdom i 
Ernæringslivet, Balancen i Stofskiftet lader sig ofte kun med 
stor Vanskelighed tilvejebringe, og en saadan Organisme 
taaler betydelig mindre end en i Forvejen sund. Det er 
ogsaa af dette Bensyn, at man bestemt maa fraraade de 
kun altfor hyppige Baderejser, som foretages af Diabetikere, 
der allerede ere komne langt ind i Sygdommens senere Sta* 
dier. Efter Se ege ns Meddelelser dø saadanne Patienter 
ofte enten paa selve Rejsen eller kort efter Ankomsten til 
Bestemmelsesstedet, og i ethvert Fald staar den Nytte, som 
Kuren paa Badestedet kan bringe, langt tilbage for den 
Skade, som Rejsens Anstrængelser medføre. 

Bægge de to meddelte Tiifælde hørte til den sværere 
Form, hvor Sukkerudskillelsen vedbliver trods en længere 
Anvendelse af den absoint animalske Diæt ^), hvor altsaa Ano- 
malierne i Stofskiftet have naaet en højere Grad og som 
Følge heraf Prognosen bliver mindre god. Særlig slet maatte 
endvidere Prognosen stilles her i bægge Tilfældene: i det 
første, fordi Sygdommen var kompliceret med en Bjærne* 
aflTektioo, der, som jeg allerede har antydet, næsten altid 
forværrer Ddsigterne betydeligt; i det andet, fordi Patienten 
befandt sig i en Alder, hvor Sygdomm^en saa godt som altid 
forløber særlig hurtigt. Berefler maa Behandlingens Resul- 
taterbedømmes. Jeg kan endelig her ikke tilbageholde den 
Bemærkning, at for Diabetikere, som behandles paa Bospi-^ 
talerne, er Prognosen i Almindelighed slet. Disse Patienter 



*) Herved forstaas en Diæt, bestaaende af Fødemidler » der kun inde- 
holde Sukker og StivelBe i mlDimale Mængder, og hvis Yæsentligste 
KompoDenter ere de æggehvide- og fedtrige animalske Stofler. 



64 



tilhøre nemlig saa godt som udelukkende de lavere Sam- 
fundsklasser , de lægge ingen videre Vægt paa Sygdommen 
i dens Begyndelse, da den jo er smertefri og ikke hindrer 
dem i deres Arbejde; senere stiller saa vel deres Uvilje 
mod Indskrænkninger i Diæten som deres økonomiske For- 
hold uovervindelige Hindringer for en rationel Behandling, 
og Hospitalet søge de først, naar Sygdommen er skreden 
langt frem og der saaledes kun er forholdsvis lidt at vænte 
af Behandlingen. Hvis man derfor vilde bedømme Progno- 
sen efter det kasuistiske Materiale fira Hospitalerne, vilde 
man komme til en falsk Slutning. Hos Patienter, som til- 
høre de højere Samftmdsklasser, og som ikke søge Hospi- 
talerne, begyndes Behandlingen i Almindelighed tidligere, 
dens Gennemførelse understøttes ved Patienternes større In- 
telligens og bedre Formuesforhold og giver her ofte de for- 
trinligste Resultater; men paa den anden Side ere disse 
Tilfælde af indlysende Grunde langt mindre end hine skik- 
kede til eiakte videnskabelige Iagttagelser. 

Ved et Blik paa de refererede Sygehistorier og de ved- 
føjede Tabeller ses det strax, hvilken hurtig og betydelig 
Indvirkning den absolut animalske Diæt havde paa Sygdoms- 
forløbet i hægge Tilfældene. Sukkermængden i Drinen aftog 
hurtigt, og som Følge heraf formindskedes ogsaa de Sym- 
ptomer, som fortrinsvis skylde Glykæmien deres Oprindelse, 
navnlig den stærke Polyuri og den pinlige Tørst og Tørheds- 
fornemmelse i Munden. Da tillige i den første Tid Ernæ- 
ringstilstanden bedredes, i det ene Tilfælde endog betyde- 
ligt, vare altsaa paa denne Maade alle Fordringer til en hen- 
sigtsmæssig Behandling opfyldte. Efter nogen Tids Forløb 
viste det sig imidlertid, at denne Diæt ikke var i Stand til 
at vedligeholde en ftildstændig Ernæring, Legemsvægten tog 
af. Muskelkraften forringedes, og i det ene Tilfælde forøge- 
des tillige Tørsten, uagtet Sukkerudskillelsen vedblivende 
holdt sig meget lav. Dette Resultat er, som jeg tidligere 
har vist, Følgen af den Afsmag, som Patienterne snart faa 
for den absolut animakke Kost, og af den Indflydelse, som 
denne har paa Fordøjelsesorganerne. Vilde man nu under 



65 



saadanne Forhold fortsætte den samme Bebandling længere 
i den Hensigt at formindske Giykosarien end yderligere eller 
endog bringe den til fuldstændig Ophør, vilde man derved 
gere sig skyldig i en stor Fejl, idet man tabte den Indika- 
tion af Syne, som altid maa være den første, aemlig Ernæ- 
fiogens Fuldstændighed; en hurtigt tiltagende Afmagring og 
Kakexi vilde blive Følgen og Slutningskatastrofen derved 
paaskyndes. I Virkeligbeden lykkedes det ogsaa tilsidst i 
bægge Tilfældene ved en passende blandet Diæt at opnaa 
Ligevægt i Ernæringen og bringe Legemsvægten tO at stige 
igen. 

Vi møde her en Gang i Sygdommens Forløb, som efter 
min Erf^ing er Reglen under saadanne Omstændigheder, 
og jeg tror, at man deraf k ac^ uddrage fekflnde Regier for 
Behandlingen. Befinder Patienten sig i en nogenlunde god 
ernæringstilstand, og er der ikke faretruende Komplikationer 
tilstede, navnlig fra Fordøjelsesorganemes Side, bør man 
altid begynde Behandlingen med at instituere den absolut 
snfmalske Diæt og ikke, som det almindelig sker i Praxis, 
dertil fpje Glutenbrød. Hører Sygdommen til den lettere 
Form, vil derved i mange Tilfælde alle de sygelige Sympto- 
mer kunne bæves og Patienten saaledes opnaa en relativ 
Helbredelse og igen kunne begynde at nyde sukker- og 
stivelseholdige Fødemidler i sparsomt Maal ; under den svæ- 
rere Form vil Virkningen naturligvis være ringere, men og* 
eaa her vil Glykosurien kunne formindskes betydeligt og som 
Følge heraf flere af de pinligste og mest fremtrædende Sym- 
ptomer kunne mildnes og saaledes hidføres en væsentlig 
Bedring i den hele Tilstand. Have vi nu paa denne.Maade 
opnaaet den størst mulige Reduktion af Glykosurien, eller 
Afmagringen tiltager i en truende Grad, eller endeHg der 
er indtraadt væsentlige Komplikationer, da bliver Opgaven 
en anden, og vi gaa nu over til den blandede Diæt. Dette 
er ubetinget det vanskeligste Punkt i Behandlingen, som gør 
Anvendelsen af alle de kliniske Hjælpemidler nødvendig; 
man gør herved bedst i at gaa forsøgsvis firemad, idet man 
tager saa meget Hensyn som muligt til Patientens Smag, til 



66 



de særlige Egenheder i hans Fordøjelsessfære og til Tilfæl- 
dets hele Karakter, stadig med det Pormaal at forøge Op- 
tagelsen af Æggehvidestoffer og Fedt og derimod holde Op- 
tagelsen af Kulhydrater ved en saa lav Grænse som muligt. 
Paa denne Maade vil det ofte lykkes at sammensætte en 
Diæt, der samtidig med at være afpasset efter Patientens 
Smag og opfylde Ernæringens Krav tillige giver en langt 
ringere Sukkerudskillelse end den, som var tilstede ved Ku- 
rens Begyndelse; dette var saaiedes Tilfældet i den oven- 
anførte Sygehistorie 1. Men selv om dette sidste Punkt ikke 
opnaaes, selv om Sukkerudskillelsen, som det skete i Syge- 
historien II, igen naaer sin tidligere Højde, vil dog Kom- 
pensationen af Ernæringens Anomalier betinge en Bedring, 
som strækker sig over alle å$ sygelige Symptomer, den øje- 
blikkelige Fare vil være afvendt, og, som jeg tidligere har 
vist, vil der derigennem kunne skebes en vis Immunitet 
mod Sygdommens videre Fremadskriden. Skulle vi derimod 
begynde Behandlingen af et Tilfælde , hvor Afmagringen og 
Kakexien har naaet en høj Grad, eller hvor der er mdtraadt 
væsentlige Anomalier i Fordøjelsen, er den absolut animalske 
Diæt ubetinget kontraindiceret. Det gælder her først at 
hæve Komplikationerne og bringe Ernæringen paa Fode igen, 
og først derefter indtræde Indikationerne som ovenfor an- 
givet« 

Som et Fødemiddel, der skulde kunne erstatte Kulhy- 
draterne i Ernæringens Tjæneste, har Opmærksomheden al- 
lerede tidligere været rettet paa Glycerinet, og som det vil 
være Læserne bekendt, er det i den sidste Tid blevet særlig 
anbefalet af Prof. Scbultzen*) i Dorpat. Dnder Fosforfor- 
giftningen, siger han, har Blodet næsten fuldstændig mistet 
sin IltBingsævne , medens Gæringsprocesserne gaa uforstyr- 
ret for sig. Man skulde derfor vænte, at det optagne Suk- 
ker under denne Tilstand maatte udskilles udekomponeret. 
Dette er imidlertid ikke Tilfældet: Urinen Vjedbliver at være 



*) tBeitråge zur Pathologie und Therapie des Diab. mell.* Beri. klin. 
WchBCbr. 1$72 Nr. S5. 



67 



sukkerfri, hvilket i Forbindelse med [andre facta viser, at 
Sokkeret ikke iltes direkte i Blodet. Derimod udskilles der 
Ted Fosforgiflningen en til den optagne Mængde Kulhydrater 
svarende Mængde Glycerinaldehyd, hvilket Stof S. betragter 
som Sukkerets normale Spaltningsprodukt, der her paa)Grund 
af den manglende Iltning udskilles i uforandret Tilstand. 
Ved diabetes mellitus derimod er lltningsævnen ingenlunde 
formindsket, de plantesure Alkalier omdannes saaledes ibld- 
stændigt til kulsure, og baade Æggehviden og Fedtet under- 
gaar en aldeles regelret Iltning^). Her mangler derimod 
det Ferment, som under normale Forhold spalter Sukkeret 
til Glycerin og Glycerinaldehyd, og det udskilles derfor i ude- 
komponeret Tilstand; indgives derimod et af Spaltningspro- 
dukteme, er der Intet til 'Hinder for, at dette kan undergaa 
en ftildstændig Iltning og saaledes komme Ernæringen til 
Gode. Ved Forsøg paa Diabetikere fandt S. i Virkeligheden 
ogsaa, at ved Keddiæt med Tilsætning af Glycerin svinder 
Glykosurien paa samme Maade som ved ren Køddiæt alene. 
Desværre ere S.s Meddelelser for uftildstændige til at 
have nogen videre Betydning for Afgørelsen af dette sidste 
Punkt. Vil man nemlig undersøge, hvilken Indflydelse et 
bestemt Stof har paa Sukkerudskillelsen, maa man først ved 
en i nogen Tid fortsat konstant Diæt frembringe en i det 
Mindste nogenlunde konstant Sukkerudskillelse og derpaa 
under Fortsættelse af den samme Diæt indgive den paagæl- 
dende Substans, helst i vexlende Doser. Kun paa den 
Maade kommer man til et sikkert Resultat, og efter det 
Foreliggende synes det tvivlsomt, om S. har fulgt en saadan 
Fremgangsmaade. Pavy^), som ogsaa har anstillet kliniske 
Eiperimenter med Glycerinet, kom til det modsatte Resul- 
tat: han fandt, at det altid forøger Sukkerudskillelsen, og 
fraraader derfor bestemt Brugen deraf. 

') Som jeg tidligere har Tist, er IltDiDgen af ÆggehTldestofferDes kyæl- 
stofboldlge SpaltDingsprodukter endog fuldstSDdigere eod hos nor- 
male IndlTider. 

*) Payy: •On Diahetes«. Londoo 1869 S. 258. — Brouardel: -Etude 
criUqne des diverses médlcatloDs o. s. t.> Paria 1869 S. 56. 



68 



Mine egne Iagttagelser stemme for saa vidt overeas 
med Pavys, som ogsaa her Optagelsen af Glycerinet efter- 
fulgtes af en kendelig Forøgelse i Sukkerudskillelsen, og 
dette bliver saa meget mere betegnende, som denne For* 
øgelse stod i tydeligt Forhold til Glycerindosernes Størrelse. 
Hermed er det naturligvis ingenlunde bevist, at Glycerinet 
selv afgiver Materiale for Sukkerproduktionen ; den forøgede 
Udskillelse vil nemlig komme i Stand, paa hvilken Maade 
end enten Produktionen forøges eller Dekompositionen for- 
mindskes. Heller ikke er det rigtigt, saaledes som Pavy 
gør, deraf alene at slutte, at Glycerinet ikke kan bruges 
som Næringsmiddel ved diabetes; som bekendt er der flere 
Stoffer, der, brugte paa rette Maade, indtage en ubestride- 
lig Plads i den antidiabetiske Diæt, uagtet de frembringe 
en større eller mindre Forøgelse i Sukkerudskillelsen. Ved 
direkte Forsøg af Gdnzler, Rosenstein. Grieslnger 
o. A. er det saaledes fastslaaet, at Alkohol forøger Glykos- 
urien, og dog undlader næppe nogen Læge at anordne 3ine 
diabetiske Patienter dette Middel, fordi det erfaringsmæssigt 
viser en gavnlig Virkning, der baade skyldes dets stimule- 
rende Egenskaber og den mere direkte Betydning, det har 
som Materiale for Iltningsprocesserne. Efter Schultz ens 
Meddelelser udøver Glycerinet en særdeles gunstig Indfly- 
delse paa Ernæringstilstanden; medens Diabetikerne ved ren 
Køddiæt vedblive i$ være svage og matte, er Tilsætningen 
af Glycerin selv hos de mest medtagne Patienter i Stand tfl 
at bedre Ernæringen paa den mest overraskende Maade 
(ved tKøddiæt* mener S. uden Tvivl, hvad der i klinisk For- 
stand almindelig kaldes tabsolut animalsk Diæt«, da ellers 
hans hele Fremstilling bliver uforstaaelig). Baade ved mit 
eget ovenanførte Forsøg og i et Par andre Tilfælde, som jeg 
dels skylder velvillig Meddelelse, dels selv har behandlet i 
Privatpraiis, synes Glycerinet ligeledes at have haft en gavn- 
lig indvirkning paa Ernæringen, og skulde dette stadfæstes 
ved senere Forsøg, vilde dermed dette Middels Anvendelig- 
hed under diabetes være bevist. Sin største Betydning vil 
det uden Tvivl foa som Tilsætning til den absolut animalske 



69 



Diæt; en Bovedalæinpe ved denneg Anvendelse er, som jeg 
tidligere bar berørt, at den ofte bevirker en hurtigt tilta- 
gende Afmagring, denne Mangel vil Glycerinet maaske i 
mange Tilfælde være i Stand til at kompensere, medens dets 
Indvirkning paa GlykosurieD ikke opvejer Diætens, som gaar 
i den modsatte Retning. Skulde det endelig synes indiceret 
at formindske Glykosurien yderligere, end det paa denne 
Maade kan opnaas, eller at bringe den til fuldstændig Ophør, 
maa man naturligvis sætte Glycerinet tilside; men man vil 
da i ethvert Fald have den Fordel at være rykket det ende- 
lige Maal nærmere under gunstigere Betingelser. Sluttelig 
skal jeg kun bemærke, at den Opløsning, hvori Schultz en 
anvender Glycerinet (20 — 50Gramm. Glycerin, lOOOGramm. 
Vand, 5 Gramm. Vinsyre eller Citronsyre*, at tage i Løbet 
af 1 Dag), er altfor fortyndet. Patienterne have Møje med 
at overkomme denl^store Vædskemasse, .og man forøger Po- 
lyurien til ingen Nytte; selv ved en Tilsætning af 200-^500 
Gramm. Vand til den samme Mængde Glycerin og Syre faar 
man en ret velsmagende Blanding, som det næppe vil koste 
nogen Patient videre Besvær at tage. Skulde der under 
Brugen deraf opstaa Koliksmerter eller Diarré, har jeg fun- 
det en Tilsætning af 15 — 25 Draaber vin. tbeb. crocat. til- 
stnekkelig til at bæve disse Tilfælde. 

Blandt alle de forskellige Surrogater, hvormed man har 
søgt at erstatte de almindelige Brødsorter i den antidiabetiske 
Diæt, har Glutenbrødet, navnlig paa Bouchardats Anbe- 
faling, vundet den største Ddbredelse og anvendes nu i de 
allerfleste Tilfælde af diabetes« En Hovedmangel ved dette 
Brød er, det imidlertid , at det ved en ringe Tilsætning af 
almindeligt Mel bliver saa sejgt og uappetitligt, at Patien- 
terne ikke kunne eller ikke ville nyde det, og ved en rige- 
ligere Tilsætning af Mel nærmer Stivelseholdigheden sig 
stærkt til det almindelige Brøds. I min Disputatsafhaodling 
har jeg meddelt en Analyse af det Glutenbrød, som almin- 
deligst bruges her, og af Rugbrød, hvoraf fremgaar, at For- 
skellen i Stivelseholdigheden er saa ringe, at den Fordel, 
man opnaar ved Anvendelsen af Glutenbrødet, bliver næsten 



70 



ganske Qlasorisk. Fabrikationen af den Slags Glutenbrød 
er derfor en ren Absurditet: man udvasker Stivelsen fra 
Gluten, tilsætter igen saa megen Stivelse, at det Formaal, 
man egentlig tilsigter, ikke naaes; det saaledes tilberedte 
bliver derimod mange Gange dyrere end almindeligt Brød 
og langt fra saa velsmagende, da Stivelsen ikke kan blan- 
des saa intimt med Gluten som i naturlig Tilstand, saa at 
Dejgen bliver sejg og lidet tilbøjelig til at hæve sig under 
Bagningen. Franskbager Nielsen her i Byen har i afvigte 
Foraar ved en forandret Fabrikationsmaade fremstillet et Glu- 
tenbrød, som i Velsmag langt overgaar alle de andre Sorter, 
jeg tidligere har smagt, og jeg har derfor i de to ovenfor 
meddelte Tilfælde underkastet dette Brød en nærmere Prø- 
velse. Af de vedføjede Tabeiler fremgaar det imidlertid 
klart, at det med Bensyn til Indflydelsen paa Sukkerudskil- 
lelsen . staar omtrent lige med vort almindelige Rugbrød, 
naar hægge anvendes i lige Mængde; i det ene Tilfælde gav 
endog Glutenbrødet en lidt større Sukkerndskillelse end det 
samme Kvantum Rugbrød. Jeg kan derfor kun stadfæste 
min tidligere Dom over Glutenbrødet; i Sammenligning med 
Rugbrød har det i det Mindste i den Form, hvori det prak- 
tisk lader sig anvende, ingen væsentlige Fortrin, der- 
imod mange Mangler. Hoved formaalet med Anvendelsen af 
Brød er at efterkomme Patientens Smag og sætte ham i 
Stand til at nyde saa meget Æggehvide og Fedt som mu- 
ligt; men dette opnaaes langt bedre ved Rugbrød, og der 
gives næppe nogen Patient, som ikke langt foretrækker det 
for Glotenbrød, selv om dette kan gives i lidt rigeligere 
Mængde. Hensynet til Patientens Vel, til hans Smag og 
endelig til Bekostningen byder os altsaa at anvende Rugbrød 
iSteden for Glutenbrød, men naturligvis kun i ringe Mængde; 
^/4 eller, hvor Konsumptionsævnen for Sukker er forholdsvis 
større, Va Pd. daglig vil i Almindelighed være tilstrækkeligt. 
Medens Nytten af Alkalierne mod diabetes allerede 
længe har været betragtet som et klinisk factum, er det 
derimod endnu ikke lykkedes at opstille nogen holdbar 
Forklaring for, hvorledes de modvirke de diabetiske Symptomer. 



71 



Den almindeligste Opfattelse har dog været den, at de virke 
ved at formiDdske Sakkerudskillelsen , idet de enten skulde 
formindske Produktionen af Sukkeret eller paaskynde dets 
Dekomposition, og Beviset for denne Antagelse har man 
navnlig hentet fra de kliniske Iagttagelser og da særlig fra 
Erfaringerne ved de bekendte Badesteder Karlsbad og Vichy. 
I min Disputatsafhandling har jeg imidlertid vist, at dette 
Materiale ikke har nogen Beviskraft med Hensyn til det 
foreliggende Spørgsmaal, at tværtimod baade mine egne og 
de Forsøg, man kender fra Literaturen, og hvor de Betin- 
gelser ere opfyldte, som ere nødvendige for, at det indvundne 
Resultat skal have nogen Værd, utvetydigt tale for, at Al- 
kalierne ikke have nogen som helst Indflydelse paa Sukker- 
udskillelsen. I det første af de ovenfor meddelte Tilfælde 
lod jeg Patienten i 2 Dage nyde en bestemt blandet Kost, 
den procentiske Sukkermængde i Drinen var herunder gen- 
nemsnitlig 6,6, den absolnte 375,5 Gramm. i 24 Timer. 
De næste S Dage fik han, under Fortsættelse af nøjagtig den 
samme Kost, store Doser tvekulsurt Natron (i 2 Dage 
5 Gramm., i de 3 næste 10 Gramm. daglig), og under 
denne Periode steg baade den procentiske og den abso- 
lnte Sukkermængde, nemlig henholdsvis til i Gennemsnit 
7,6 og 397,8. I det forløbne Aar har L. Popoff^) an- 
atillet et lignende Forsøg med samme Resultat; hans 
Patient fik under ensblivende Diæt i 16 Dage 3 Drakmer 
tvekulsurt Natron daglig; i denne Periode forøgedes baade 
Diuresen og Sukkerudskillelsen betydeligt. Sammenholde 
vi nu disse Iagttagelser med andre, hvor Glykosurien er 
formindsket under Anvendelsen af Alkalier, ses det let, at 
vi her befinde os paa Tilfældighedernes Omraade; selv un- 
der ensblivende Diæt er der mange Forhold, der kunne ind- 
Tirke paa Sukkerudskillelsen og snart bevirke en Stigen, 
anart en Falden; men Alkalierne vise ikke nogen konstant 
Indflydelse i saa Benseende. 

Støttende mig til de ovenfor anførte facta og til de 



M Beri. Uio. Wchsehr. 1872 Nr. 28. 



72 



Forsøg, som have godtgjort en betydelig forøget Udskillelee 
af uorganiske Salte under diabetes, samt endelig til de 
talrige Erfaringer, der vise, at Anvendelsen af Alkalierne 
ofte frembringer en betydelig Bedring af alle de diabetiske 
Symptomer, men navnlig af Ernæringsforstyrreiserne, uden 
at Sukkerudskillelsen i ringeste Maade paavirkes, bar Jeg 
fremsat den Formodning, at Aarsagen til Alkaliernes gun- 
stige Virkning under diabetes maa seges i deres Betydning 
som Næringsmiddel, idet de kompensere den forøgede Ud- 
skillelse af uorganiske Stoller, som ledsager denne Sygdom. 
I en Anmældelse af min Disputatsafbandling ^) er denne Hy- 
potese betegnet som «beroende paa en Misforstaaelse; 
Organismen lider jo nemlig under diabetes ikke noget sær- 
ligt Tab af Alkalier, men mister kun den Mængde, der er 
indeholdt i de omsatte Væv, og den Diæt, der er tilstrække- 
lig til at erstatte disses øvrige Bestanddele, indeholder 
naturligvis ogsaa den fornødne Mængde uorganiske Stofifer, 
hvorfor det er ganske overflødigt at give mere af disse •• 
Det er imidlertid en bekendt og uomtvistet fysiologisk Er- 
faring, som ogsaa gælder paa det patologiske Omraade, 
at, naar Urinens Vandmængde forøges, tiltager ogsaa ceteris 
paribus den absolutejUængde af de deri indeholdte exkre- 
mentitielle Stoffer. Den diabetiske Pol yuri maa altsaa også 
i og for sig og uanset det forøgede Stofskifte betinge el 
usærligti Tab af uorganiske Stoffer, og det vil saaledes vsre 
klart, at min Anbefaling af Alkalierne hviler aldeles konse- 
kvent paa det samme Grundlag, i Følge hvilket jeg tilraadet 
en forøget Optagelse af Æggehvide og Fedtstoffer, idet jeg 
betragter deres Anvendelse som et væsentligt Led i Erstat- 
ningsterapien. Jeg har ingenlunde skjult for mig selv, at 
der kunde rejses andre, væsentligere Indvendinjger mod min 
Betragtningsmaade, navnlig hentede fra vort rigtignok meget 
mangelfulde Kendskab til de forskellige uorganiske Stoffers 
Betydning for Ernæringsprocesserne; men i Betragtning af 
alle de foreliggende, baade fysiologiske og kliniske, data 



1) •Bibi. for Læg.« r>te R. 2det Bd. Sdje H. S. 458--460. 



TS 



maa jeg foreløbig anse den for den rimeligste og naturll^te 
Hypotese. I ethvert Fald er den ForlLlarinj?, som pna det 
nævnte Sted stilles i Steden, navnlig at Nytten af Aikalieroe 
skulde skyldes d^res gavnlige indnydeise paa Fordøjelsesror- 
styrrelserne » ikke rigtig. Som bekendt er Diabetikernes 
Fordøjelse i Almindelighed meget god, undtagen netop hvor 
Diæten i saa Henseende er særlig uheldig, ja man ser ikke 
sjælden, at langvarige og hnardnakkede Fordf»jelscsforstyr* 
reiser ophøre paa samme Tid, 8om diabetes opstaar, og i 
Dovedmassen af de overordentlig talrige Tilfælde, hvor vi 
finde meddelt om gavnlige Virkninger af Alkalieroe, bar 
disses Anvendelse aldeles ikke været indiceret af nogen 
Uorden i Pordøjelsessfæren ; dertil kommer, at den Form, 
hvori Alkalierne oftest anvendes, nemlig som tvekulsurt Na- 
tron i store DosiT, hyppigt er i Stand til selv at fremkalde 
alvorlige Fordfijelsesforstyrrelser, saaledes som ogsaa flere 
af mine nyere Iagttagelser godtgøre. 



BUbug tfl en Sygdomsstatistik for KoBgerigei 

DanmarL 

Meddelt af Stabslæge, Dr. M. DJørupt* 



Antallet af dem, der ved Sessionen i Efleraaret 1872 ere 
behandlede til Udskrivning, er 18790; ved Sessionen i 1871 
udgjorde det 19272 og er saaledes formindsket med 482 
eller omtrent 2V9 pCt. Ligesom i forrige Aar saaledes har 
ogsaa i delte Efteraar en stor Mængde forlangt at blive be- 
handlet ved Sessionen før den normale (Jdskrivnin;j;salder 
(22 Aar), nemlig 5115 eller 27,2 pCt., imedens det i 1871 
beløb sig til 4967 eller 2o,77 pCl. 

Af det hele Antal af Værnepligtige, der bebandledes, 
vare: 

0|»tkff. U Lafw. 3 A. 16 14. Hr. S. 2 



74 



Stis ODder 23 Aar — i 1871 kun 4967. 
10461 i en Alder af 22 Aar (fødle i Aarel 1850) — i 1871 

var Antallet 10951. 
2824 i en Alder af 23 og 24 Aar — i 1871 var Antallet 
2934. 
897 i en Alder af 25 Aar — i 1871 var Antallet 420. 

Af det nævnte Antal af 18790, der bleve behandlede til 
Udskrivning, fandtes 9T08 tjænsldygtlgc som Kom hat- 
tanter, d. e. bl,68 pCt. (i 1871 udgjorde det 55,38 pCt.). 

2313 fandtes tjænstdygtige som Militærarbej- 
dere, d. e. 12,31 pCt. (i 1871 var det 12,85 pCt.), nemlig 
241, der i en Alder af 24 Aar ikke havde den for Kombat- 
tanter fastsatte Højde (t)!"), og 2072, der led af mindre be- 
tydt'tige Fejl, som gjorde dem uskikkede til at tjæne som 
Kombattanter. 

2764 bleve ansete (forbigaaede indtil næste Session) 
d. e. 14,71 pCt. (i 1871 udgjorde de 13,37 pCl ). Af di.<se 
bleve 1154 forbigaaede for Undermaal (under 61''), 552 for 
spinkel Le<^emsbYf!ning Oj? 1058 paa Grund ar Lc^emssvag- 
heder, som for Tiden fjorde dem utjænstdygli^e som Kom- 
battanter, udt'D at det endnu kunde afgøres, hvor vidt Kej- 
ten vilde være til Hinder fur deres senere Tjænstdygligbed. 

4005 bleve erklærede for aldeles utjænstdygtige, 
d. 6. 21,3 pCt. 

Af de Aarsager, som have begrundet fuldkommen 
Otjænstdygtighed, maa især fremhæves: 

a) Spinkel og svag Legemsbygning hos 749 (i 
1871 hos 663). 

b) Lunge- og Bjærte sygdom hos 285 (i 1871 bos 
299). 

c) Tarmbrok hos 337 (i 1871 hos 263). 

d) Deformitet af Ryg og Bryst (Skævhed) hos 265 
(i 1871 hos 284). 

e) Synssvaghed hos 314 (i 1871 hos 209). 

f) Krampes lag hos 43, som medbragte Hevis, der af 
Sessionen fandtes f}ldeslgerende (i 1871 hos 40). 

Af dem, der bleve ansete eller forbigaaede, fandtes 
260, hos hvem Undersøgelsen af Dryslet gav Anledning til 
at forbigaa dem (357 i 1871). 



75 



Det maa endelig bemærkes, at Ddskrivnings-RegalatifiBt 
i Løbet af sidste Sommer er undergaaet en Kevision af en 
i delte Øjemed nedsat KommissioD, oi? at der erter dennes 
Forslag er forordnet en ny Prwve af de Værnepligtige , der 
ved Sessionen angixe Synssvaghed. Som Følge heraf ere 
Flere ved Sessionen erklærede utjænstdygtige, som efter de 
UiHi^ere Regler vilde være blevne udskrevne til Prøve ved 
Truppeafdelingerne. 



tal Bogle Hndsygdtniie nder SyaDgenkab, Band- 

8»ng og llterialidelser« 

Af Hebr« (Wieo. med. Wschr. 1872 Nr. 48). 



Hvo kender ikke hine brnno Pielter, som udvikle sig hos 
Svangre paa Pande, Kindtr, Læber, lla^'e, Brystvorter og 
lan^'S linea alba og atter forsvinde efter liarselsængen? Deres 
Navn, chioasma graxidarum, ulerinum o. s. v., flndes allerede 
i de æid>te medicinske Forfatteres Værker, et Bevis paa, 
hvor tidlig man skænkede dem Opmærksomhed og henferie 
dem tit deres sande Oprindelse. Higlignok have enkelte 
Gynækoloper erklæret chioasma uteriniim for identisk med 
drn paa Svampedannelse beroende pityriasis versicolor; men 
denne Vldiarelse er for paufaldende og Forskellen mellem 
disse to Onder for stor og for almindelig bekendt, til at eo 
nærmere Omtale og Opregning af Kendemærkerne paa de 
nævnte Sygdomsbilleder skulde være nødvendig. 

Blandt andre sygelige Tilstande paa Huden, som sæd- 
vanlig oplræde i de fyrste Maaneder sf Svangerskabet og 
enten svinde igen før Nedkomsten eller først naa deres Af- 
slutning efter Udtømmelsen af Livmoderen, gives der for det 
Første Betændelse af Folliklerne, LIaar- og Talgkerllerne, 
som viser sig under Form af acne (varus, folllculilis) i An- 
sigtet, paa Pande, Næse og Uage, snart som acne vulgaris 
disseminata, snart mere svarende til acne rosacea. Kvin- 
der, som tidligere hive haft en smuk Hudfarve, kunne under 
Svangerskabet laa Ansigtet oversaaet med Komedoner, hvoraf 



u 



der senere ndTlkler efg Acneknudrr og -pnstler, der trods 
alle SDvendte Midler komme igen, indtil Nedkomsten har 
fundet Sted. Uos andre er det Især Næsen, som bliver 
stærkt rnd og bedækket med smertelige Pustler, der fnrst 
forsvinde efter Bnrselsængen. Ilos atter andre med en tid- 
ligere god Helbred kan der allerede faa Daue efter Lndfao- 
gelsen optræde Ekzemer. I et Tilfælde kunde en intelli^^ent 
Kvinde, som havde Mt 7 Gnnge, efter den tredje Nedkomst 
kende et indlraadl S\angerskab pna et kort efter enhver 
Undfangelse optrædende, med Kløe forbundet Ekzem paa 
Hænderne. 

Kløe alene uden Udslæt, den almindelig saakaldte prn- 
ritus cutaneiis, ledsager ofte Svangerskubet. En K\inde, som 
fødte fem Gange, led saaledes under hvert Svangerskab i de 
første fem Maaneder af saa hæftig Kløe, at hendes Nattero 
forstyrredes, medens hendes Sindsstemning og Ernæring led; 
Huden var lige saa forkradset som hos Følk med parasitiske 
Hudsygdomme. 

Forskelli^'e Former af Erytemer og urticaria led- 
sage undertiden Svangerskabet. De første vise sig sædvan- 
lig som blegrøde IMelter eller Striber som ved Lymfekarbe- 
tændelse og ere forbundne med stærke Smerter ved enhver 
Bevægelse, medens derimod urticaria fremkalder hæftig Kløe, 
stor Uro, Søvnløshed og stiger til en utaalelig Tilstand. I 
nogle Tilfælde opstud Lidelsen først under den for Øvrigt 
normale Uarselsæng og gav endog i et Tilfælde Anledning 
til Frembrud af pemphigus. Der optraadte nemlig den 
anden Dag efter Nedkomsten et stort Antal urlicaria-lignende 
Vabler paa Ryvgen af Uurselkonen ; af Flertallet af disse ud- 
viklede sig ISlærer, f\ldte med en vandklar Vædske, som dog 
knn bestode i kort Tid, men derefter indt»trrede. I dette 
Tilfælde indtraadte der Intet Tilbagefald ved senere Svan- 
gerskab og Barselsæng. Dersom man her skulde tvivle paa 
et gensidi»:t Afliængiijliedsforhoid mellem Svangerskab, Fød- 
sel, Barselsæng og Hudsygdom, kan man i følgende Tilfalde 
ikke nære nogen Tvivl: 

For flere Anr siden kom en ung Kone fra B. 1 lasland tfl Wien 
fOT at Bege HJvIp, fordi hun onder 3 forudgaaende Svangeiaknbpr tiavde 
lidt af pemphigua, som før^le Gung vi^te sig 1 Svangerskabets 6te Maa- 
ned, znen atier foisvundt. efter at han havdo født en IMge; anden Gang 
kotti del alJerede I 3dje Maaned og varede til en Maaned efter Barsel- 
ssengen; da han fødte 3dje Gang (en dødfødt Dreng), forløb det ikke 
sooi scdTauiig, meo ndvlklede sig under sUdJge TUbageiald Ul •■ 



77 



kronlfk pemphlgnt, brllfcet bfttemte den Syge ttl at tage til Wleo. 
Oppolxer, Lumpe og Forf., hvem den Syge raadspurgte. anbefHlcde 
bende bl A. Brugen af Bade I Vdslan, hvor hun virkeliix kotn sig saa 
godt, Rt baade Pemphfgusblærprne ganske foisynndt og bendes Almen- 
befindende og Ernæring bedredes. Af Frygt for atler at blive frugt« 
•omnielig. naar hun kom hjem, bestemte Pt. f\? til at tiibriiige Vinteren 
f Wien, skunt bendes Mand, som længtes efter hende, sø^tc at overtale 
iende til at vende tilbage. Hun blev af Lumpe behandlet med Jærn 
og paa Grund af en blennorrhoea uterl med de sædvanlige lokale Midler, 
af Forf. desuden med kolde Styrtebade. Saaledes gik Vinteren; om 
Feraaret overraskedes han pludselig ved et Besøg af Manden, og Følr 
geroe udeblev ikke. Alierede 1 første Maaned , inden der endnu paa 
Grund af Udeblivelse af roenses fandtes Mistanke om en siedlunden 
Undfangelse, viste der sig enkelte Blærer paa Underlemmeine, der, 
efterbaanden som Svangerskabet rykkede fr^m, udbreitte sig tU Over- 
lemmerne. Samtidig tabte hun Madlysten, led af S«»vnieshed, magrede 
af og faldt ganske tilbage til den snmme Tilstand, som tidligere ha\de 
gfort hende aaa ulylvkelig, og imod hvilken hun havde søgt Hjælp 1 
^Men. Ned skuflet Haab vendte hun tilbage til Hjemmet, fødte der en 
sund Dreng og befriedes strax efter for Pemphlgusudslæltet. Nogle Aar 
efter kom lian Igen til V'len og fortalte, at hun siden da havde født 2 
Gangs og hver Gang under Svangerskabet var bleven bjemsøgt af pem- 
pbigns, som varede til Barselsangen og nogen Tid efter denne. 

MsrlLvcrdUt er det i ethvert Tilfælde, at fysiologiske 
Forandringer i Livmoderen, som under Svan^erj^kabet, frem- 
bringe de snmme sygeli^'e Tilstande paa den ydre Hud som 
mange Sygdomme i de indre kxindelige Pøds<'lsde|e. Saa- 
ledes optræder chioasma Ted Vævs- og Lejeforandringer af 
Livmoderen, urticarla chroaica ved Fibroider og andre god- 
og ondartede Nydannelser, acne rosacea ledsaj^ende Ulerin- 
blennorréer, Cxkoriuiioner og Saar p:ia Modermunden, Ek- 
sem og Seborré med Tab af llovedhaaret hos klorotiske 
K\inder med uregelmæssig, sædvanlig profus Menstruation 
og under Uarselsæn^en , eller efter at Mødre have ophørt 
at amme deres Bern, medens de under Uiegivnlngen nød 
den bedste Uelbred* 

Pruritus cutaneus er et hyppigt Fænomen hos ældre 
Evinder, som enten allerede lide af carcinoma uteri, eller 
bos hvem der først senere yiser sig umiskendelige Tegn paa 
denne Lidelse. 

Vi se altsaa, at de forskelligste Sygdomsformer ved de- 
res Optræden i Kvindens Rønsapparat kunne fremkalde snart 
Byperæmier (Erytemen, snart serøse Exsudntioner (urlicaria, 
Ekzem, pempblgus), snart Anomalier i Talgkerllernes Funk- 
tion .og Betændelse i Folliklerne (Seborré og acne) eller Ny- 
daDAeUer af Ear (acne rosacea), endelig ogsaa Pigmentano- 



78 



malier (chioasma) og Ncvroser (prnritns cntaneas), — flnd- 
sy^'domm«, som ikke pleje at oplr^de, naar de samme Li- 
delser ungribe andre Organer. Ogsaa for (ivnækolo^er turde 
det ikke være uden Interesse at henlede OpmaTksomliedea 
paa delte gensidige Forhold mellem IJuden og de indre 
Kønsdele hos Iwinden. 

Til Sluiningen henleder Forf. Opmærksomheden paa en 
Form af Hudsygdom, som han i 6 Tilfælde har set hos 
Svangre o^ Itarselkvinder, men ikke fundet omtalt anden- 
steds i Lileraturen, nemlig Fremkomsten af pusfyldte Blærer 
eller Pustler, som særlig udmærke sig baade ved deres strai 
ved 'J iis>nekomstcn purulente Indhold og ved deres Kække- 
følge, Grupperin.!; og periferiske Udbredningsmaacle. 

Næslen hver Onng viste de sig først paa Indsiden af 
Laaret dels i skiliin^'sstore Grupper, dels enkeltstaaende i 
Skikkelse af knnppenaalshovedsiore Pustler, som snart ud- 
bredte sig periferisk til Kredse eller irisa^tige Tegninger. 
I faa Dage voxede Antallet af Grupper, Kredsene udviklede 
sig, og nye, enkeltstaaende Pustler fremkom, saa at lidt 
efter lidt Bugen, Cnderlemmernc , Brystet, Armene, 
Hænderne, Fødderne og lilsldst ogsaa Nakken, Ilnlsen, An- 
sigtet og den behaarede Del af Hovedet blev oversaaet med 
saadunne Pustelgrupper. 

Medens de Pustler, som Ina i Midlen af de enkelte 
Grupper, indtørrede til flade, mørkebrune Skorper, udviklede 
der sig stedse nye i Omkredsen, fyldte med en gul, puru- 
lent Vædske, saa at Billedet kom til at ligne herpes iris 
eller circinnatus. Men da Sygdommen i sin Begyndelse 
ikke som ved de nævnte Herpesformer optraadte med Grup- 
per af Blærer, men strux med Pustler, og da den ikke ud- 
mærkede sig ved noget akut Forløb, men stedse viste nye 
Udbrud, saa kunde man, trods den meget bestikkende Teg- 
ning, ikke henfi^re den under Navnet herpes, men maatte 
kalde den et Udbrud af Pustler eller en Slags impeligo, ved 
hvilken Pustlerne gruppens i Kredsform som ved herpes 
circinnatus, og give den Navnet impetigo herpeliformis. 

Under Udbruddet og Forløbet var Sygdommen ledsaget 
af stærk Feber, tør Tunge og stort Kræltelab. I det videre 
Forløb afvege de iagttagne Tdfælde indbyrdes fra hinanden. 
Hos 3 individer vedblev der at komme nye Udbrud med 
større eller mindre Mellemrum, indtil Døden indlraadie, me- 
dens bos de to andre ulle Pustlerne tørrede ind efter at 
bave bestaaet i flere Uger, og da de tykke Skorper endelig 
fuldt af, efteriode de sunde, blot stærkere pigmenterede 



79 



Pletter pna linden. Hos nogle indtørrede Pastleme dog 
ikke over.ilt; men Overhudpn over dem blev opblødt til ea 
graa, stinkende Grød, som især paa Leddenes Overnade sad 
paa en rød, vædskeode Bund og fsav Sygdomsbilledet et 
ekzematøst Udseende. Det kom dog aldrig (il Saar; men 
det blev enten slaaende paa dette Punkt, eller det sy^^elige 
Sekrer, — bestaaende af Overhud, Blod og Puselementer, 
samt ri^eligl Fedt, — indtørcede til forskelligfarvede Skorper, 
under hvilke der igen dannede sig normal Overhud. Kun 
i det sidst, i Aaret 1871, iagttagne Tilfælde indtraadte en* 
deli;^ efter gentagne Tilbagefald Helbredelse; alle de andre 
4 døde. 

Hvad de øvrige Symptomer an<;aar, indtraadte baade før 
det første Udbiljd af Pustler og forud for hvert følgende 
Kuldegysninger, som snart vege for de sædvanlige Te^n paa 
en jævn Feber, der nogle Da^^e efter altog og endelig ul- 
deles ophørte. Tarmudtømmelserne vare sædvanlig forøjsede, 
én'Oan^ endog blandede med Blod. Urinen var altid sur, 
af paafaldende mørk Farve, og indeholdt enkelte Puslegemer, 
meget Urinstof, men ikke Æggehvide. 

Af de 5 iagttagne Individer havde de 3 født kort i For- 
vejen, 2—5 Uger før deres Indlæggelse i Sygehuset, medens 
de 2 kom under Behandling i den sidste Svangerskabsmaa- 
ned. Fænomenerne paa Huden vare de samme baade før 
og efter Fødslen. 

ilos de 4 Døde fandtes ikke ved Sektionen no«ren sik- 
ker Dødsaarsag. Puerperale Tilfælde kunde ikke eftervises. 
Med Hensyn til foranledigende Aarsager gav hverken de Sy- 
ges Sysselsættelse, Levemaade eller Konstitution og tidligere 
Sygdomme noget Holdepunkt. Saa meget kunde man med 
Sikkerhed sige, at der ikke i disse Tilfælde var Tegn paa 
Syfilis tilstede. 

Ved iManirlen paa andre Aarsagsmomenter og i Betragt- 
ning af den Omstandighed, at alle de 5 iagttagne Tilfælde 
forekom hos Svangre og Barselkoner, — og kun hos s.ia- 
danne, — og da som ovenfor omtalt ogsaa andre Slags 
Hudsygdomme vise sig under Svangerskabet og i Barsel- 
sængen, tror Forf. at finde Grunden til disse Tilfælde af 
inipeligo herpetiformis i sygelige Forandringer i Kvindens 
Køasapparat. 



Nedsættelw. Prakt Lsge P. P. Ørum agter i Marts d. A. at flytts 
fra Aari ved Uobro til Fuglebjerg paa SftUand. 



' I Følffe Meddelelse fra Stadaliegeii ere i Qgen fra Ontd. 
d. l&de Januar til Tirad. d. 2lde Januar 1878 (b^gge inkU) 
anmældie fra Læirerne i København i AU 1237 SyKdamaUI- 
fside; deraf af epidemiske Sygdomme lOSé, nemlig: 

Bdri fri 



Bryatkatarr • . • 
Lnn^ebetændelae . 
[lalsbetændelse . • 
Paaresyge . . • 
Kighoste .... 
ReTmntisk Feber • 
MipAljnger . . . 
Kopper .... 
Skaalkopper . . - 
Sknrlaifensfeber . . 
Koldfeber. . . . 
Gastrisk og tyfoid Feb. 

Blodgang. . . . 

Diarré 

Koierine .... 
Strubehoste . . . 
Diphtheritis . . . 
Ansigts- og Mden Van- 

drerosen . . . 
Barselfeber . . . 
Skørbog ...» 



Idf. 

43 

5 

18 
2 

» 

10 

19 

10 

2 

■ 

1 
10 

I 

» 



Fft 15-5, 

a7 17 

2. & 
30 7 
4 i 
• 1 
7 3 
16 318 
1 



9 
2 



1 



15 
I 

1 

11 
3 
1 



6 
t 
I 
3 

• 

5 



S-1 titolAar« kaaa. 
26 5 128 

1 » 13 
• - 55 

2 • It 
2 1 4 

20 

309 63 725 

1-1 22 

8 » 18 

S » 4 

2 
15 

I • 1 

S i 34 

1 • 2 

1 • I 

S » 6 

18 
3 
2 



134 144 373 361 



72 1084 



Af de oTennævnte cpldemialLe Sygdomme ere da (lette TilMda 
forekomne 1: Dronningensgade » Vesterbrogade og Nørrebrogade: relativt 
I Forhold til Koikemæneden derimod i; Dronningensgade (1,7S pCtK 
Tborupsgade (1,60) og Amagergade (1,46). 

Af de ovennævie Koppetilfælde ere S forekomne i Forstcderoe og 
paa Kristianahavn, 16 I Byen Indenfor Voldene. 

Kra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
dommr anmældt: Bryatkatarr 2. Halsbetændelse 1 , Rosen I ; aamt des- 
uden; Gonorré 3, veneriske Saar 1, konstitutionel Syfilis 1 ogFaninkier 
f TUfælde. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 57, veneriske Saar 88, knnstlta- 
tionel Syfilis 12, Fnat 24, blenn. Øjebetændelse 8, Zona 2, Neldereber 
•2, Influénxa 2, Furunkler 4, Rubeola 1 og Erytemer 2 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 120 Læger. 



c. A. BailMlf Pørltf. 



VM IkA lilMe. 



iktoduifB. 9. 1. lebnar ISn, 



Ugeskrift for Læger. 

3^J« Række XV. JVr. 6. 



Redigeret af Dr. ff. Trier« 

Idnhold: G.Siati: OalwUmlitifVaiiteiliBMtra«. Ijfbgw. r. Ulrik: BetfaiiU 
Ug«! Bjelfcftraiig tg UfHicf bJukaut. Fhi DdlaiM. gkrifiUe fra Jutilt- 
■iaitterid af 21de Dtebr. 4871 hdbjddie lU d« sbidiiarifke Ratorftnkeni ilte 
Ifd«, 4873. Ddlif af Uktkwm loitaiiteUUM for Rofwber 487!. Ncdnrtkbi. 
N MdkMa SaUak i itebn. C|CBffifa ipidMiiikc SjfdaaM i laWMii. 



Om ImiUiirebe af Haandc« i EndetameH. 

Efter G. Simon (Laogeobccks Arcb. 15. B. 1. H.). 



Paa den af det tyske Selskab for Kirurgi f. A. gammeokaldto 
KoDgres hoidt Prof. Simon fra Heidelberg et Foredrag om 
den kunstige Udvidning af aous og reclum. Blandt de Ud* 
vidningsnietoder, han den Gang foreslogi var der en, som 
foruden at have sin specielle Betydning for Kirurgien af 
rectum tiUige vil kunne finde en mere almindelig Anvendelse 
ved visse .Underlivssygdommes Diagnostik. Det er deno,a 
Metode, der i det Følgende vil blive refereret ; den begrun* 
des paa den store Udvideligbed af sphiocter ani og paa 
Viddeforholdeoe i den nederste Del af rectum; dens Teknik 
tr simpel, og hele Operationen bestaar i, at Operatøren, 
naar Patienten er kloroformeret, presser en Del af sin Haand 
ellef selv den hele gennem Sluttemusklen ind i rectum. 

Men for at sphiocter ani kan give (iljitnefckelig efter for 
den fremtrængende Haand, maa Kloroformnarkosen være dyb. 
Det er da forbavsende, til hvilken Grad denne Udvidning 
med Haanden kan drives uden Skade for Patienten. Med 
to Fingre kan [man komme ind i ethvert Barns anus, med 
den halve Haand (d. v« s. med de fire Fingre og den nederste 
Halvdel afHaaoden til Tonunelfingerena TilhaBflning) bos ældre 



82 



Børn og alle Voxne, og endelig lader hele Haanden tillige 
med den nederste Del uf Underarmen sig indføre hos en- 
hver Voxen, hvis nederste Bækkenaabning ikke er for snæ- 
ver for Haandens Gennemgang. Hos Mænd forekommer^ en 
saadan Snæverhed hyppigere, hos Kvinder derimod kun som 
Undtagelse. Hvad fremdeles Dilatationen af anus og sphinc- 
ter angaar, da kan man, naar Kloroformnarkosen, som oven- 
fér nævnt, er fuldstændig og Operatørens Haand med sit 
største Omfang ikke maaler over 25 Cm., trænge ind i rec- 
tum, uden al man behøver at lædere anus; men i andre Til- 
fælde fordrer Haandens lette Indtrængen smaa Indsnit paa flere 
Steder i den skarpe Hudrand af denne. Kun i sjældne Til- 
fælde, ved altfor stor Snæverhed og Bigiditet af spfaincteri 
er et Snit gennem denne Muskel nødvendig, og Forf. foreslaar 
at lægge delte bagtil i raphe. Har Haanden eller en Del af 
denne passeret PeriDæalkrumniDgen af rectum og er trængt 
ind i den Del, der ligger i Hulingen af os sacrum, kan man 
med Forsigtighed trænge endnu videre frem, idet man med 
2 eller 3, undertiden 4 Fingre kan naa op i de øverste 
Dele af rectum, ja endog et lille Stykke ind i S. Boma- 
num. Hele Haanden maa ikke skydes saa højt op; den har 
sin Plads i Eikavationen af os sacrum. Man kan nu uden 
den mindste Læsion af Tarm eller perltonæum naa op til 
Navlen, undertiden endog et Par Centim. over denne, og ved 
Bevægeligheden af den øverste Del af rectum og S. Boma-* 
Dum gennemføle Underlivet paa det Nøjeste indtil den ne- 
derste Nyrespids, der naaes, naar Patienten bøjer Laarens 
stærkt. Undgaar man al Vold, naar man trænger ind i de 
bøjere liggende Tarmdele, og søger man navnlig ikke at 
føre hele Haanden, men kun et Par Fingre Ind i diese Par<r 
tier, skal denne Fremgangsmaade være uden Fare. Derimod 
fordrer Haandens Gennemtrængen af anus ikke sjælden An- 
vendelsen af en stærkere Kraft; en saadan er imidlertid tilladt| 
da hverken livsfarlige Læsioner eller Beskadigelse af den 
fremtidige Slutteævne af sphincter er at befrygte. Lader 
denne Muskel sig nemlig saaiedes udvide, at Haanden kan 
gaa Igennem den uden eller med smaa Incisioner i Hud- 
randen, lider Funktionen aldeles Intet; maa sphincter inci- 
deres, da opstaar incontinentia alvi; men dens Varighed er 
kun I O til 12 Dage, indtil Saarets Heling er fuldendt. 

Det er indlysende, af hvor stor Vigtighed denne Ud- 
videlighed af anus under Narkose kan blive, og hvilke For- 
dele der bydes ved en fareløs Palpation indtil over Under- 
livets Midte af de i Bækkenel og umiddelbart over dette 
liggende Organer, fra hvilke den undersøgende Haand kun 



83 



er adskilt ved Tarmen« Væg. Ved denne Metode kan man 
ikke blot med den halve eller hele Baand opsøge og extra- 
here fremmede Legemer i re^tam og den nederste Det af 
S. Romannm uden Læsion af Tarmens Vægge, men man kan 
ogsaa faa en sikker Diagnose af SygdomÉie i reclum, ote^ 
ros, Ovarierne og overhovedet i Bækkenet, naar der er Form-, 
Leje- eller Konsisteasforandringer i disse Organer« Allerede 
ved Ondersøgelsen med den halve Baand, og endnu bedre 
med Fingrene af den helt indførte Baand, kan man bagfra 
fatte om ntenis, over dens fondus ned paa den forreste 
Flade; mellem Tommel Qngr en og de andre Pingre kan man befele 
Ovarierne og diagnosticere enhver Ujævnhed og Volumen- 
forøgelse af disse ; hos Manden kan man lade Baanden 
glide op til Blærens Spids, og vistnok roaa man kunne dia- 
gnosticere visse af dens Sygdomme, f. Ex. erkende Blære- 
stenes Størrelse, Form og Antal. Forf. har endvidere den 
Mening, at man med den helt indbragte flaands Fingre 
ved direkte Berøring maa kunne konstatere Invaginationer, 
Ophobning af Fækalmasser, Forsnævringer b. s. v., naar 
disses Sæde er noder den nederste Del af S. Romanum; 
ligeledes skulle forskellige Underlivssvulster, der naa ned I 
det Territorium, som den undersøgende Baand kan naa, ved 
denne Metode finde en sikrere Diagnose. I to Tilfælde af 
Ovarieøvulst, i hvilke Forf. foretog denne manuelle Un- 
dersøgelse, og i hvilke Resultatet af denne blev kontrolleret 
ved den senere Exstirpation , har han rigtig bestemt Læng- 
den ogtTykkelsen af Stilken, Tilstanden af det Ikke angrebne 
ovarium, Friheden for Adhærencer med Bækkenindgangen 
og i det ene Tilfælde endnu desuden Tilstedeværelsen af to 
Fibroider, der vare af en Rirsebærstens Størrelse og havde 
deres Sæde paa fundus uteri. 1 et Tilfælde, hvor et større 
Fibroid, der udgik fra samme Sted, var indkilet i det lille 
Bækken og ikke kunde reponeres med Fingrene alene, har 
Forf. med Baanden hævet Inkarcerationen og skudt Svulsten 
op i Underllvshulen , hvorved han samtidig fuldstændig be- 
følte denne og den forstørrede uterus. -* I et andet Til- 
fælde, hvor der fandtes en Bydronefrose , blev det nø)e 
bestemt, at Svulsten ikke stod i nogen Forbindelse med 
Bækkenorganerne; dens Omfang føltes fri for Adhærencer 
med disse, og den nederste Ende af Bydronefrosen med den 
Insertion paa bageste Bugvæg erkendtes tydeligt. Det skal 
endnu bemærkes, at hele denne Undersøgelse vinder i Sik- 
kerhed ved, at den gøres bimanuelt, idet den frie Haand 
samtidig palperer Underiivet. 

Faa Grund af det atore Terræn, der bliver tilgæagelfgt 



84 



for Undersøgelsen ved Palpationen goDDem rectom , a&befaler 
Forf. 8in Metode — trods Ulæmperne ved den herved nød- 
vendige dybe Eloroformnarkofe — i alle Tilfælde af vigtige Li- 
rdelser i Bækken- og. Underlivsorgaoerne, hvor de olnoindejig 
-brugte Ondersøgttoesrøetøder ikke kunne Uare Sygdomsbil- 
ledet. 

¥jl n^n underkaste den af Simon foreslaaede Metode 
en Kritik, da er der to Spørgsroaai, som trænge sig fVem i 
Forgrunden. Det ene er dette: Er der saa megen Plads j 
reclum , at en Baand kan ligge der uden at skade Tarmen, 
'Og taalør denne sidste at løAes saa meget frem, som det 
er nødvendigt, naar man skal kunne palpere Underlivsorga- 
•nerne indtil Navlen? Det næste Spørgsmaal er, om sphincter 
ani ikke kan tage blivende Skade af den stærke Dilatation. 
Hvad det første Spørgsmaal angaar, da er det sikkert, 
at Baandens Fremtrængeq i rectum og Hævningen af Tar- 
men op i Uoderljvshuleo kan drives til en saadan Grad, at 
Tarmens Hinder briste. Det maa saaledes næppe anses for 

•tilladeligt, naar Nussbaum er trængt saa højt op, at han 

-med sin Haand har naaet processus ensiformis, et Experi- 
n^nt, der har bragt hans Assistent til at foreslaa Anvendel- 
se af denne Metode tit Diagnose og Reposition af inkar- 
cere4e Hernier i diaphragma. Denne Plan lader sig sand- 
synligvis dog ikke realisere, og det havde været rimeligere 
at henvende Tanken paa de andre, dybere liggende Hernier; 

•især maa Navlebrokkene være lette at naa, og man ved, at 

«i det Mindste paa Lig hæves Inkarcerationen let ved at ud- 
øve et Træk indvendig fra. For at skaffe nøjere Underret-* 
ning om disse forskellige Forhold har Simon foretaget flere 
Experimenter. Paa Liget af en Mand, hvor Underlivovæggeii 

• var aabnet, trængte han igennem anus og rectum, efter at 
have forsøgt at gøre disse Partier og dø højere liggende 
Dele af Tarmen saa udvidelige som muligt ved at indpurope 
varmt Vand. Efter at anus var passeret med Haandøn, 
kunde han uden den mindste Vold naa op indtil i Nærheden 
af promontorium og dernæst med Læmpe trænge med fire 
Fingre frem i de øverste, snævrere Dele af rectum samt i 
Begyndelsen af S. Romanum, og med disse Fingre løftede 

•.ban Tarmen op og naaede indtil Navlen. For nu at prøve, 
om rectum ogsaa lod sig udvide saaledes i de øverste Par- 
tier, at den tillod Haandens Passage, trængte han med stor 
Anslrængelse sin Haand, d^r sammenlagt kun maaler 2D 
Centim. i største Omfang, saa højt op, at han naaede pro- 
cessus ensiformis; men ved nu at efterse Tarmen fandt 

ihun Læagdebristninger paa denoe, og det ikke blot i mu- 



8& 



008a og muscularis, men ogsaa i scrosa. Ban geotog*' 
Forsøget paa et kviadeligt Lig, hvor abdomen er kor* 
tore og processus ensiformis faigelig lettere at naa; men 
ogsaa her fandt SønderrivoiDg Sted, iiaar HaandeD skulda 
forceres op til processus ensiforiois. F«r endnu nejere al 
bestemme, hvorledes DimeDsiooeme af Tarmen forholdt 
aig til Haandens Omfang, udtog han af flere voxne Lig rec«' 
turo tilligemed en Del af S. Romanum, spaltede Tarmstykket 
paa langs, adspaodte det i Længden og Bredden , saa vidt 
som delte kunde ske udeu Sønderrivning, og niaalte Breddei^ 
paa forskellige Steder. Indtil en Højde af 14 — 15 Cm. fra 
anus at regne var Bredden 20—25 Cm.; men herfra, hvor 
mesorectum begynder, aftog den indtil 14«* 15 Cm. Da 
nu største Omfang af en Mile eller middelstor Haand er 20 
— 25 Cm., er det naturligt, at der maa opstaa Ruptur af 
Tarmen, naar hele Håanden drives ind i det øverste, snævre 
Parti. Bringer man derimod kun to eller tre, højst fire. Fingre 
af den Qaand, der ligger i det nederste, vide Stykke af rec« 
tnm, op i den øverste Del af samme, og undgaar man ved 
Fremtrængniogen enhver Vold, saa er heller ikke ved Under« 
søgelse paa Levende nogen Læsion at befrygte. IVIed lagt- 
tagelse af disse Forsigtighedsregler har Simon efter de 2a 
til 30 manuelle Palpationer, ved hvilke han med Fingrene 
naaede op til Højde med Navlen, aldrig iagttaget Smerter 
eller blot større Ømtaalighed paa disse Steder. 

Med Hensyn til del andet Spørgsmaal, om den Skade, 
sphiocter og anus lide ved Dilatationen, viste det sig, at 
man ved Haandens Gennemgang paa dette Punkt turde^ 
som ovenfor nævnt, anvende en større Kraft, fordi selv den 
højeste Odvidning eller en Ruptur ikke har øogen blivende 
Dlæmpe. Hos en kvindelig Patient rumperede saaledes anu9 
bagtil gennem sphincter; men 3 Uger efter var Saaret lægt 
Og sphincter i Stand til at lukke. Aldrig har Simon set en 
blivende Inkontinens indtræde, og den simple Dilatation bar 
aldrig givet en over 24 Timer varende Svækkelse i sphincter. 
I Tilfælde, i hvilke en Sønderrivning af anus syntes uund- 
gaaelig, har Simon incideret den skarpe Budrand paa flere 
Steder og, hvor dette ikke var nok, spaltet sphincter bagtil 
i raphe. Inclsionerbe hele hurtigere end Bristningerne, og 
man kan vel endnu forkorte Helingens Varighed, naar man 
umiddelbart efter Undersøgelsen suturerer Saaret i sphincter. 
Hvor Ildet begruikldt del er at frygte Inkontinens efter Snit 
gennem denn^ Muskel, vise de for fistiria ani vel bekendtef 
Spaltninger af Bløddelene mellem Fistlen og Tarmen, hvor- 
ved sphincter hyppig ovenskæreø. Bndskønt Helingen her- 



86 



kun maa finde Sted per secundam ioåeotionero, naerer Ingen 
dog Frygt for en Insufficiens af spluncter derefter. ErUn- 
dersøgotsen indiceret, da er Snæverhed af anus ikke at be* 
tragte som en Kontraindikation; kun en altfor stor For- 
snævring af nederste Bækkenaabning kan gøre Indførelsen 
umulig, og mau maa i saadanne Tilfælde nejes med en 
Undersøgelse med en elier flere Fingre. 1 det Hele er 
denne Metode meget afhængig af Lægens Haand ; er denne 
bri^d, kan den naturligvis kun indføres langt sjældnere, end 
naar den er smal og slank. 



Nye Bøger. 

P. L. Panum: Erindringsord til Forelæsninger 
over Forplantelse og Udvikling samt over Væve- 
nes Ernæring, Vækst og Nydannelse, i Særdeles- 
hed hos Mennesket. Kbbvn. 1872. (Gyldendal). 388 8. 
og 36 Træsnit. (Anmældt af Ove Krarup). 

Med det foreliggende Hæfta elier rettere Bind er Pro- 
fessor Panum naaet til Ende med det omfattende og be- 
tydelige Arbejde, hvortil Ledetraaden til de enkelte Afsnit 
af Fysiologien efterhaanden har udviklet sig. Regelmæssigty 
uden større Afbrydelser, end det møjsommelige Arbejde med 
Nødvendighed medførte, er Hæfte fulgt efter Bæfte, og til 
trods for den Aarrække, der ligger mellem første og sidste 
Afsnits Udarbejdelse, er den oprindelige Plan fastholdt, lige- 
som ogsaa Fremstillingens Udførlighed er temmelig ligelig 
hele Værket igennem. Der er al Anledning til at lykønsk« 
Forf. til dette Arbejdes Fuldendelse; ti baade bar det i sig 
været besværligt og maa have lagt betydelige Bindringer i 
Vejen for den langt mere tilfredsstillende experimentelle 
Forskning, ved hvilken Prof. P. har beriget Fysiologien paa 
saa mange Punkter. 

Værket har stillet sig et dobbelt Formaal: det vil af- 
hjælpe de Studerendes Trang til en dansk Lærebog, og samtidig 
hermed henvender det sig til de Læger, der ønske paa et eller 
andet Punkt at gøre sig bekendte med den fysiologiske Forsk- 
nings Resultater. Dette har sandsynligvis bidraget til, at Bo* 
gen nu ved sin Slutning har faaet 2 Titler; for den Stu- 
derende er den « Erindringsord •, for Lægen er den tflaand- 
bogi, der er Fællestitlen paa det hele, af Erindringsord til 
de enkelte Afsnit sammensatte Værk. Efter den gængse 
Sprogbrug turde det imidlertid næppe være tilstedeligt at an- 



87 



tende disse to Navne paa den samroe Bog. Erindrigsorde* 
nes sædvanlige ordknappe , skele tagtige Tørhed er jo paa 
sin Plads, hvor det først er Cndervisoingen, der skal give 
Kød og Blod til Skelettet, medens Baandbogen giver fyldi- 
gere, mere udtømmende og forklarende Oplysning om det 
Afsnit eller den Detail, hvorom man vil belæres. Midt imel- 
lem disse to staar, hvad Fremstillingens Udførlighed angaar. 
Lærebogen* Det havde derfor været lettere at forstaa, om 
Forf. havde vaklet mellem denne Titel o^ en af de andre 
end mellem de to valgte, som staa hinanden fjærnesU Det 
vilde imidlertid være urigtigt at dvæle saa længe ved denne 
mere udvortes Betragtning, hvis ikke netop denne Dobbelt« 
hed, som gaar Igen overalt, endogsaa i Navnet, paa det 
Nøjeste var knyttet til de Hovedanker, der kunne rettes mod 
det i Øvrigt fortjænstiige Arbejde. Erindringsord i den sæd- 
vanlige Forstand er Bogen ikke; et rent stofligt Blik paa 
dens betydelige Sideantal saa vel som et nøjere Studium 
af den sætter sig op imod en saa undervurderende Be- 
tegnelse. 

Til at være en god Qaandbog for Lægerne fattes der 
Noget, Læseren vil føle et Savn, nemlig Savnet af Professor 
Panum til at forklare det Meget, der kun er antydet, be- 
skrive de mange Apparater og Metoder, der kun ere nævnte 
o.B.v. Det maa derfor trods Titlen nærmest blive fra Syns-, 
punktet Lærebog, at Bogen skal betragtes, saa meget mere 
8om det jo ogsaa vil være den Hovedanvendelse, der vil 
blive gjort af den. Som saadan har den det utvivlsomme 
Fortrin, at den øser af Kilderne; det er ikke den ved at 
gaa igennem flere Hænder fortyndede og forvanskede Vis- 
dom, den meddeler. Forf. støtter sin Fremstilling paa et 
J^ildestudium , saa omfattende, at det fortjæner udelt Aner- 
kendelse og særlig maa beundres af Enhver, der har syslet 
med Fysiologiens Detail. Men maaske netop denne Om- 
stændighed, i Forbindelse med en næsten overtroisk Frygt for 
teoretisk Forklaring af de isolerede Kendsgerningers Mangfol- 
dighed, giver Fremstillingen noget masseagtig tungt, man fri- 
øtes til at sige ubearbejdet. Det righoldige Indhold, maaske 
noget righoldigere end nødvendigt for de Studerende, er 
samlet ligesom Materialier til en Bygning og lagt til Rette; 
men en skøn Arkitektur har ikke hjulpet Hovedpartierne 
eller de mere værdifulde Enkeltheder til at træde frem og 
gøre sig gældende mellem de mindre betydelige eller uvæ- 
sentlige Bestanddele. Det er imidlertid ikke uforsætligt, at 
PorL bar givet Lærebogen denne Form: han har derved til- 
sigtet at meddele den fysiologiske Videnskab ikke alene i 



88 



dens nuværende Skikkelse, men ogsaa som Materialier til 
Premtidsfysiologien ; men det bliver saa et Spergsmaal, om 
ilike de mange isolerede facta lettere forkommes, naar de 
mangle den forbindende Teoris Ævne til at bolde dem sam- 
men indbyrdes og knytte dem til den tænkende Bevidsthed. 
En Bemærkning af Forf., at de Studerende ved Examinatio- 
ner vise sig" langt rigere paa positive Kundskaber end paa 
fysiologisk Tænkeævne og Modenhed, tnrde maaske ikke 
være ganske uden Forbindelse med Lærebogens ovenomtalte 
Ejendommelighed. — En tidligere fremført Anke over Mang- 
len paa Afbildninger foranlediges man til at komme tilbage 
til af nogle Bemærkninger i Fortalen til sidste Bind, hvilket 
i Øvrigt er forsynet med 36 Træsnit. Forf. erkender nemlig 
ikke, at anatomiske og histologiske Afbildninger samt Bille- 
der af almindelige fysiske Apparater ere paa deres Plads i 
i et saadant Arbejde, men overser samtidig, at en lignende 
Bemærkning kan gøres med samme Ret om de meget be- 
tydelige Afsnit af Kemien, Fysiken og Histologien, som ere 
optagne i Værket mere af praktiske, om man vil, pædago- 
giske Grunde, end fordi de der høre hjemme. Men selv 
om man altsaa korrekt henviser til Lærebøgerne i disse Vi- 
denskaber med Hensyn til de Ting, der høre dem til, bliver 
der dog de specielt fysiologiske Apparater og Forsøgsmeto* 
der samt de specielt fysiologiske Anvendelser af Fundamen- 
talvidenskaberne tilbage, til hvis rette Forstaaelse Billeder 
ere enten nødvendige eller i hvert Fald nyttige. Denne 
Mangel motiverer Forf. dels ved, at dog kun et lille Udvalg 
vil kunne optages, dels ved et priseligt Bensyn til de Stu- 
derendes Pengepung. Med Hensyn til det Første, da er og 
bliver Noget bedre end Intet, og et skønsomt Udvalg paa 
omtr. 100 Afbildninger vil kunne faa|aU det Væsentligste med; 
den økonomiske Betænksomhed vil gærne kunne forfejle sil 
Maal, idet de Studerende ere fristede til fomden deres Læ«- 
rers Bog at anskaffe sig en eller anden fremmed for Bille-^ 
dernes Skyld. Til Trods for Alt, hvad Foretesninger og De- 
monstrationer i saa Henseende yde, er det nu en Gang saa, 
at den ihærdige Tilegnelse af Bogens Indhold i Tiden ofte 
ligger for fjærnt fra Forelæsningen over det studerede Af- 
snit til at gøre Træsnittene overflødige, lige saa lidt som 
den gør Bogens Text overflødig. 

Som anført, er det foreliggende sidste Bind forsynet 
med dels skematiske, dels virkelige« Afbildninger vedrørende 
Forplanteisen og Udviklingen. Med al Anerkendelse heraf 
maa det imidlertid beklages, at Forf. ikke har foretrukket 
selv at lade Snittene udføre fremfor at forskrive åe tyske 



89 



clicbés. Ti for det Første 6re ikke faa af dem saa ud- 
slidte, at de meddelte Tr^ka "Sydelighed lader meget tilbage 
at ønske, og for det Andet er der paa sine Steder et un- 
derlig løst Forbold mellem Billeder og Text, som giver sig 
tilkende ved de i Texten uomtalte Bogstaver paa Figurernei 
I det Hele er dette Afsnit forholdsvis noget udførligere an- 
lagt end de tidligere. Hertil turde muligvis den Omstæn- 
dighed have bidraget, at den direkte Iagttagelse af Men- 
neskeæggets Udvikling endnu har saa store Lakuner. Naaf 
man derfor forsmaar at konstruere den menneskelige Ud- 
viklingshistorie ved Anafogislutninger ft*a Dyrenes, nødes 
man til at medtage en ganske betydelig Mængde specielle 
Iagttagelser af de forskellige Dyrs Æg for at sætte Læseren 
i Stand til selv at drage de Slutninger, som Bogen, sit Prin- 
cip tro: kun at meddele facta, vægrer sig ved at h'emsætte.. 
Denne upartiske, objektive Sanddruhed i Fremstillingen maa 
den Studerende jo ganske vist købe med et betydelig for- 
øget Arbejde ved Tilegnelsen. Hvad den speciellere An- 
ordning beCræffer, er det ikke let at indse, hvorfor det andet 
Afsnit i Udviklingen af Fosteret, fra Primitivf\irens Dannelse 
til amnions Tfstedeværelse, begynder med det, hvormed det 
skulde slutte, nemlig Fosteret i 3dje, 4de Uge, hvad der 
foranlediger en Del unødvendige Gentagelser og konfunderer 
Begynderen. Heller ikke kan det billiges, at Betegnelsen 
nrachus i et saa omfattende Arbejde forgæves søges saa vel 
i den alfabetiske Indholdsfortegnelse som i Texten; At selv- 
følgelig ikke alle Beskrivelser af indviklede Forhold ere lige 
klare, har denne Bog tilfælles med alle andre; men trods 
dens Mangler maa Enhver, som erkender Fysiologlens Be- 
tydning for Lægevidenskabens Fremgang, ønske den mange" 
ihærdige Læsere, som ikke lade sig afskrække af Vanske- 
Bghederne eller Vejens Længde, men arbejde sig frem ;tiV 
Maalet: en fysiologisk Kundskabsfylde, god at støtte sig til 
ved den rationelle Forstaaelse af patologiske Forhold, et vi-^ 
denskabelfgt Fodfæste, naar det praktiske Livs Travlhed truer 
med at sætte den officinelle Rutine i Steden for den viden-^ 
skabelige Forsknings Metode. 

Forf. Omtaler i Fortalen med en lige saa elskværdig 
som sjælden Velvilje den Nytte, han har haft af de tidligeres 
Hæfters Anmældere. Til denne velvillige Opmærksomhed 
anbefales nærværende Bemærkninger, naar Forf. tager fat 
paa anden forbedrede IJdgave af Værket. 



90 



De duske Lmgen ^xApeforeniig og Løgenes 

KriieKasse« 



Den danske Lægestand er i Besiddelse af tvende Institutio- 
ner, som ikke nær ydes den Opmærksomhed, som de efter 
min Mening forljæne, ja de overses endog i den Grad, at 
det i Fjor dS d'Hrr. Smith og Bladt udgivne Værk aden 
danske Lægestande, der indeholder saa mange værdifulde 
Meddelelser, Lægestanden og Medicinalforholdene vedrørende, 
end ikke omtaler dem med et Ord. 

•De danske Lægers Hjælpeforenings« Formaal 
er ved fælles Samvirken at understøtte trængende, især al- 
drende og svagelige Kolleger, som ere eller have været Med- 
lemmer af Foreningen. Enhver dansk Læge kan blive Med- 
lem og betaler et aarllgt Bidrag af mindst 5 Rd. Hjælpe- 
foreningens Fond, der ved Udgangen af 1854, da Lovene 
bleve ændrede, beløb sig til 7450 Rd., udgjorde ved forrige 
Aars (1871) Dd^ang 20800 Rd. og forøgedes alene i sidste 
Aar med omtrent 1000 Rd. Der udbetaltes samme Aar 
1225 Rd. i Understøttelser til 6 trængende, svagelige og 
tildels aldrende Kolleger. Understøttelsen er vel ret an- 
tagelig; men da den urørlige Kapital nu har naaet en saa- 
dan Størrelse, vilde der, saa synes det, nu Intet være til 
Hinder for, at den faste aarlige Forsørgelse blev forhøjet 
Moget ud over det i Lovene fastsatte Beløb. 

Medlemmernes Antal var i Fjor 265. 

Den anden Institution er «Under8tøttel8e8ka88en 
for afdøde danske Lægers Enker og uforsørgede 
Børno. Den har bestaaet siden 1836 og ejede ved Udgan- 
gen af Aaret 1871 en Kapital af over 60000 Rd. Ikkun 
Renterne af Kapitalen, der aarlig forøges med Medlemmer- 
nes Aarsbidrag, 10 Rd. for hver, fordeles iblandt de afdøde 
Medlemmers Enker, naar Mændene have været mindst 6 Aar 
i Foreningen, og saa snart Pensionen er naaet op til 50 
Rd. for hver af disse, fordeles Resten blandt de afdøde 
Medlemmers uforsørgede Børn. Der var for hint Aar 65 
Enker, der i AU betaltes i Pension et samlet Beløb af 2805 
Rd., lidt over 45 Rd. til 5 Enker og 41 Rd. til 60 Enker, 
samt 29 Rd. 3 Mk. af Bangs og Linds Legater til hver 
af 4 Enker. 

Medlemmernes Antal var ved Udgangen af Aaret 189. 

Foruden hin Kapital ejer Enkekassen endnu det Win k- 
lerske Legat paa Noget over 10000 Rd. for de 10 ældste 



91 

Distriktslægers Enker i Foreningen, det Simonsenske 
Legat til Buslejebjælp for 2 Enker i Foreningen ^ samt 2 
mindre Legater, stiftede af Konferensraad Bang og afdøde 
Stiftsfysikus Lind. 

Dr. med. G. Hempel i København er for Tiden For- 
mand for bffigge Foreninger. 

Det er beklageligt, at disse tvende Institutioner ikke i 
den lange Tid, de bave bestaaet, have vundet større Ind- 
gang blandt de danske Læger; ti naar disses Antal nu vel 
kan anslaas til omtrent 700, er et Medlemsantal af hen- 
holdsvis 265 og 189 i Sandhed altfor ringe. Saaledes som 
Kapitalen i de senere Aar er voxet i den første, tør man 
nære grundet Baab om, at denne Institution meget snart, 
især ved forøget Tilgang iblandt Lægerne, vil kunne udvik- 
les til en virkelig Alderdomsforsørgelse for trængende, al- 
drende og svagelige Læger og en Understøttelseskasse for 
Læger, der under Udøvelsen af deres møjsommelige Kald 
have mistet deres Helbred og Erhvervsævne. Understøttel- 
serne, der ydes, ere alt nu ingenlunde saa ubetydelige, at 
de jo afgive en ret klækkelig og væsentlig Støtte for 
Vedkommende, og ved en forøget Tilgang vilde de selv- 
følgelig, hvis det fandtes fornødent, kunne forøges. 

Hvad ttUnderstøtlelseskassen for danske Lægers Enker 
og Børnt angaar, da kan det ikke nægtes, at en Pension 
af højst 50 Rd, aarlig, en Størrelse, som den vel snart kan 
Tøntes at naa, efter vor Tids Fordringer til Livet kun er 
en tarvelig Støtte; men den er dog altid større end den 
Overlevelsesrente , der med en lignende Opofrelse, selv i 
heldigste Tilfælde, vilde kunne erhverves af Vedkommende, 
og der yil jo ogsaa om ikke mange Aar komme den Tid, 
da der vil kunne udbetales Forsørgelsesbjælp til afdøde Med- 
lemmers mindreaarige og uforsørgede Børn. Men selv om 
man vil indrømme Berettigelsen af de ofte fremsatte Anker, 
turde disse dog ikke være nogen gyldig Grund til den ringe 
Tilgang, som denne Institution hidtil har fundet blandt Læ- 
gerne; ti man tør dog vel antage, at mindst Halvdelen af 
disse ere gifte. Der gives næppe nogen dansk Læge, der 
ikke, naar han alvorlig vil det, ved Nytaarstid kan afse 15 
Rd. uden derfor at lide noget føleligt Savn, og det er der- 
for en ingenlunde forsvarlig Sorgløshed, naar der gives saa 
mange Læger, der forsømme endog denne Adgang til at 
sikre sig selv en antagelig Forsørgelse under uheldige For* 
hold, hvorfor Enhver kan være udsat, og at erhverve sine 
Efterlevende en Støtte, der, hvor ringe den end er, altid er 
bedre end ingen. Ved en livligere Tilgang og Medvirkning 



92 



fra Lægernes Side vilde der jo desuden Intet være til Hin- 
der for en hensigtssvarende Ændring af Lo?ene I Enkekas- 
sen, hvorved der ved et forøget Tilskud fra Medlemmernes 
Side, et Tilskud, der ved Siden af den bestaaende Under- 
støttelse kunde fordeles blandt fremtidige Enker, kunde til- 
vejebringes en mere tidssvarende Pension for disse. Somr 
det nu er, møder der imidlertid i Reglen ingen af Medlem- 
merne ved de aarlige Generalforsamlinger, ingen uden Be- 
styrelsen og bægge Revisorerne, og disse savne derfor den 
nødvendige Spore og Bistand i deres uegennyttige og op- 
ofrende Hverv. 

Det har været min Hensigt. ved disse Linier at henlede 
Kollegers Opmærksomhed paa disse Institutioner og at op- 
fordre dem til en livligere Tilgang og Medvirkning. 

r. Ulrik. 



Fra Vdhttået 



Haptleon IIFs BlaresteD. L'uo. med. for 9de Jan. d. A. meddeler en 
af Prof. G. Sée forfattet Redegørelse for det Resultat, den nsevnleLægef 
i Forbindelse med Nélaton, Ricord» Paavel og Gorviaart var 
kømmen til Ted en d. 1ste Jiili 1870 foretagen Updersøgelse af Kejse- 
rens UeibredsUlstaDd og en derpaa fulgt Raadslagoing. Aesnltatet var» 
at Kejseren foruden Hyperæstesier i Hud og Muskler paa Underlemmerne, 
— rimeligvis Rester af en dels ved hans tidligere Modgang og Fængsling; 
dels ved rigelige Hæmorroidaibiødn Inger fremkaldt Anæmi, — samt nogle 
leit/B podagriake Anfald væsentlig led af en Sygdom 1 Urinvejene, som 
havde tilkendegivet sig ved fire Hæmaturier i de sidste 5 Aar, ved en 
ikke ubetydelig Iblanding af pus i Uriiicn i det sidste Aar, ved en hyp- 
pig tilbagevendende Dysurl og ved Smerter snart i Nyreegnen, snart i 
åén nederste Del af Underlivet og ved Endetarmens Aabnlng, især hæf«> 
tige ved Rystelser (Ridt, Kørsel). De nævnte Læger sluttede heraf, aft 
Kejseren led af en pyelocystitis calculosa, ansaa det for nød-^ 
ven digt at foretage Kateterisme 1 det Øjemed at undersøge Blæren og 
betragtede Øjeblikket som belejligt, fordi der for Tiden ikke var 
noget akut Tilfælde, som kunde vække Frygt for, at Undersøgelsen vilde 
fremkalde en akut Betændelse. 

Raadslaguingen fandt som sagt Sted d. 1ste Juli, og man blev enig 
om, at G. Sée skulde affatte Redegørelsen, og at Livlægen, Dr. Con- 
neau, skulde foranledige den underskreven af de andre Læger og der- 
paa meddele Kejserinden den. G. Sée udførte sit Hverv, og han« Be- 
retning, der er dateret d. 3dje Juli 1370, fandtes blandt Con neau s Par 
plrer af 4de September -Regeringens Agenter og er Uykt i den bekendte 
Samling af Papirer fra Tuilerierne. Derimod blev Redegørelsen ikke 
forelagt de an<ire tilkaldte Læger Ul Underskria og ikke meddelt Kej- 
serinden. 



d3 



fieretningen om det, der er gaaet forud for Øoknmentets A/Tattelse, 
er meddelt Tun. méd. af G. Sée selv og dens Rigtighed bevidnet af 
Rlcord. 

Selve Dokumentet tjæner ikke blot til at godtgøre, at de frans1:e 
Leger, blot støttende sig til rationelle Tegn, havde stillet den rigtige 
Diagnose, 2V3 Aar før denne bekrseftedet af de engelske Læger og af 
dem toges til Rettesnor for Behandlingen, — men det har ogsaa en vis 
historisk Betydning. Er det ikke hejai sandsynligt, — spørges der nem- 
Ug, ^ at, naar Kejserinden havde faaet den for hende bestemte Med- 
delelse, Undersøgelsen var bleven foretagen og Tilstedeværelsen af en 
Sten na"ble«eii jKkniftet,. -^ ^td« l^efaerlndai'vUda Jtortf /orUngt og 
faaet Behandlingen iværksat strax, og at Krigserklæringen, der fandt Sted 
% Dage efter, da vtlde være bleven opsat og muligvis opgiven? Det er 
derfor, hedder det videre, et uhyre Ansvar, som de have paataget alg, 
der have holdt Resultatet af denne Raadslagning hemmeligt, trods Læ- 
gernes Raad have undladt at roeddele Kejserinden det og have ladet 
Kejseren indlade sig psa en saa ulykkelig Krig under en saa alvodlf^ 
Sygdom. Hvorpaa beror Folkenes og Rigernes Skæbne? 'Paa et Sands- 
korn i Blæren«, har Bossuet allerede sagt. 

Kelen« I østerrigsk Måhren forekom der fra 15de til 29de 
Dcbr. S. A. 380 nye Tilfælde, i O fen til 22de s. M. 11 , i Pest 100; 1 
disse to Byer tUsammen ere hidtil 134 blevne helbredede, 57 døde. I 

:ø8terr. Scbleslen er der hidtil (fra 28de Nvbr. til 29de Debr. f. A,) 
anroældt379 Tilfælde, af hvilke 173 ere endte dødeligt, U5medflelbre- 
delse, Paa Hospitalerne i Prag er der indlagt 21 Tilf., af hvilke (14 ere 
iCndte dødeligt. — I Galiiien anmældtes 1 første Halvdel af December 
4458 nye Tilfælde. Siden Epidemien begyndte, d. 19de Maj f. A., er der 

.1 AU angrebet 38448 Personer, af hvilke 14066 ere døde, 23148 belbre- 

. dede , medens 1 234- endnu vare under Behandling d. 1 5de Dcbr. C A. 

.Den lille Epidemi i Provjosen Prensaen akal nu kunne betrag*' ^ 
tes som fnldstæpdlg ophørt. : ^ 

• •• 

Badsfyd. Den bekendte Porsvarer 2ff Læren om Selvavl, Pastenra 
ivrige Modstander, Dr. F. A. Pouchet, er død i Rouen i December f. A. 

Dr. Louis Fleury, bekendt for sine Arbejder om Hydroterapi og 
DellijSW"|rt}<i^i«élsen«ttl Gompendlum detnédeciu^ er 1 D^oømker f. A. 
død i Paris. 



Aalberg Amti 

Med Hensyii til, *at Møllebestyrer N. N. t>g Ligsynsmændene for 
N. N. Sogn have været indkaldte for N. N. Birks Politiret, og der her 
er givet dem en Advarsel, {fordi Ligsynet over bemældte Møllebestyrer 
N. N.*a Vh Aar gamla Søn, der 1 Maj Maaned d. A. var bleven ibjel- 
. slaaet af en Møllevinge, er foretaget af Ligsynsmændene og ikke i Over- 
ensstemmelse med Lov om Ltgsyn af 2den Jannar 1871 -( 6 2detrLed 
af en Læge, har Sognepræsten i bemældte Sogn, der har kastet Jord 
paa Liget, I det med Hr. Kammerherrens pa&tegnede Erklæring af 6te 
d. M. hertil indkomne Andragende begært Ministeriets Resolution for, 
(om en Læge I ot Tilfælde som det foreliggende skulde have været tilkaldt 
,og Ligsynet af ham været foretaget 



94 



Foranlediget heraf skulde man yænstllgst mælde, at Ministeriet med 
Hr. Kammerherren er enigt I,, at Ligsyn 1 et Tilfælde som det forelig- 
gende barde have yæret foretaget af en Læge. 



Indbydelse 

tu 

de skandlnaTiske Ifatnrforskereø Ilte Miide, 1873. 

Paa det 10de Møde i Kristlania medtoges det, at det Ilte Møde af 
de siandiDaviske Naturforskere og Læger skulde afholdes i Danmark 
1873. og undertegnede danske Bestyrelse Talgtes til at forberede og ordne 
det Fornødne i den Anledning. 

VI give os altsaa den Ære herved at Indbyde til dette Møde, som 
Til blive afholdt i København I Juli Maaned dette Aar. Dagen, da 
Mødet aabnes, kan endnu ikke fastsættes , men skal betimelig blive 
offentliggjort. . 

Ifølge de for^Møderne vedtagne Statnter kunne i Mødet med Stemme- 
ret deltage: 

a) Naturvidenskabelige og medicinske Forfattere og Embedsmænd. 

b) Doktorer, Licentiater og Magistre, somt de, som I Øvrigt have taget 
Examen 1 nogen af de Kundskabsgrene , der udgøre Formaalet for 
Forhandlingerne 1 Møderne. 

Yed Begyndelsen af Mødet vil der blive gjort Forslag om Dannelsen 
af andre Sektioner end de sædvanlige naturvidenskabelige og medicinske. 

De, som ville deltage i Mødet, bedes om at meddele dette for en 
af Generalsekretærerne, nemlig Professor Abel I q I Stockholm, for Sverig, 
Eipeditlonschef Kjerulf I Kristlania, for Norge, og undertegnede Dr. 
Hornemann I København, for Danmark. Tillige anmodes Enhver, som 
ønsker at fremsætte Æmner til Diskussion 1 Møderne, om at meddele 
saadanne til undertegnede Bestyrelse Inden Udgangen af Juni Maaned, 
ledsaget af en kort motiveret skriftlig Fremstilling, for at samme kan 
blive offentliggjort før Mødet 

København d. 28de Jan. 1873« 

iapetii Steenitmp. Aielpk Steen. Puan. B« lemeBMan« 



Ddtog af IbbeikftYMS Hertafitetstaliel 

fer Nefember 1872. 

* 

(Meddelt af Stadslægen). 

1 November 1872 har Dødsfaldenes Antal været 338, nemlig 
162 af Mdk. og 176 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare: 

bro nelleoi 

owier \ Aar. I-S åir. 5-lalar. Ind. Ivioder. lAlL 

Tyftis 1 1 1 2 5 

Skarlagensfeber .... 1 4 2 • • 7 



95 



løn Bellea 

uder flår. i-S lar. S-f i lir. Ist4. IviBd«r. 



Kopper 2 

Mæslinger • 

Kighoste & 

Revmatisk Peber ... • 

Barselfeber • 

Roseo • 

Koldfeber • 

Halsbetændelse (herun- * 

der Diphtheritis) . • 
Strubebetændeise (her- 
under Kroup) .... • 

Blodgang • 

Koierine 1 

Diarré 3 

Skørbug • 

Lungebetændelse ... 8 

Underlivsbetændelse . . 1 

BJærnebetændelse ... 4 

Ekiampsi (Krampe) . . 9 
Tæring (herunder atro- 

phia infant.) 16 

Kertelsyge 

Lungesvindsot 1 

Kræft 

Apoplexi 

Organisk Bjærtesygdom 

Hb. Brightii 

Drankergalskab .... 

Selvmord . , 

Anden voldsom Død . 
Pludselig Død uden be- 
kendt Aarsag • • . • 4 
Død uden LægebehandL 2 

Dødfødte 18 

Alderdomssvaghed ... » 



1 
1 



5 

• 

7 
1 



1 



1 



1 



29 

1 
2 
S 



4 

6 



20 

12 

6 

9 

1 

• 

2 
J 

8 
2 

» 

18 



I Ih. 

7 

6 

• 

6 
1 

• 



1 
3 

22 
10 
15 
10 

18 

52 
23 

8 
12 

2 

• 

•6 

7 

12 
4 

18 
18 



MeiHettoife. Gand. med. A chir. Gustav Yalentiner agter i Be- 
gjDdelseo af Februar at fl]fUe fra Nysted Ul Køge. 

Det BNiiclBske Sebkak I ftakenkam. Møde Onsdagen d. 5te Februar 
1S73 Kl. 7. Mødestedet Østergade Nr. \b I Forbuset, Opgangen 1 Gaar- 
den tU Venstre. Mindre Meddelelser. 



96 



i Følge Meddeleise fra Stadslægen ere i Dged fra Onsd. 
d/22de Jannar til Tirad. d. 28de Januar 1873 (bægge inkl.) 
Bnmældte fra Lægerne i København i Alt 1112 Sygdomstil* 
fælde; deraf af epideoaiske Sygdomme 965, nemlig: 

Bdra fn 



, 




Idf. 


tn. 


IS-S. 


5-1 


nUtrliar. 


SUBM. 


.Brystkatarr . • 




. 87 


42 


23 


24 


10 


136 


Lungei^etændelse 




. 8 


b 


• 


1 


1 


15 


Halsbetændelse • 




. »2 


25 


14 


* 




61 


Faaresyge • . 




. 8 


1 


6 


2 




12 


Kighoste • . • 


. •• 


» , 


t 


7 


6 


3 


16 


Revraatisk Feber 




4 


9 


» 


• 




13 


Mæslinger . . 




, 10 


16 


268 


274 


43 


611 


Kopper . . • 




9 


7 


5 


1 




22 


Skaalkopper . . 




1 


» 


4 


8 




16 


Skarlagensfeber . 




■ 


• 


3 


1 




4 


Koldfeber . . • 


• 1 


« 


1 


l» 


» 




1 


Oastrisk og tyfoid Feb. . . 


5 


7 


1 


1 




14 


Blodgang . . • 




k 


• 


• 


• 




« 


Diarré« . . . 


1 


6 


6 


5 


2 


4 


23 


fiplerine • . • 




1 


4 


3 


1 




9 


Strubehoste . • 




• 


• 


1 


2 




4 


JPfphtheritis . . 




• 


3 


» 


« 




3 


Ansigts- og anden Van- 










* 




: drerosen . . 


• • 


4 


4 


;■ 


1 




9 


Barselfeber . . 


• • 


■ 


2 


• 


» 




2 


Skørbug • . . 


t 


2 


1 


• 


1 




4 



102 133 340 325 



66 



966 



Af de anmældte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde 
fgøekonuie i: DronnlDgensftade, Vesterbrogade og Borgergade; relativt 1 
forhold til Pplkemængdeo derimod i: Allersgade (?,89 pCt), Lille 
SønderviUdstræde (2,86) og Havnegade (1,84). 

Af de ovenpævte KoppeUlfælde ere S forel^omoe i Forstsderne og 
paa KrisUanshava, 17 i Byen indenfor Voldene. 

Fra SlLibe paa Reden findes intet Sygdomstilfælde anmældt. 

Desudei^ ere anmældte: Gonorré 58, veneriske Saar 41, konstitu- 
tionel Syfilis 18, Fnat 17, blenn. Øjebetændelse 4, Zooa 2, Urtikaria 2, 
jilirunkler 2, Stomatitls 1 og Erytemer 2 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 120 Læger. 



.Ji.,a;j 



C. A« Rallz«la Ftrlaff. itlanco LasM Rtfiryliktji t*i1 F. S. McJbåAi 



I I' i.| 



løhMkåTiL i. g. lehniårlSTt. 



Ugeskrift for Læger. 

3«. Rakke XV. Nr. 7. 8. 



Redigeret af Dr* P. frier. 



lanhold: klirti Briatei: Ividstoflirilt« tm UkftåmméM. I Zacliaria: Itkn i 
SkiU. €.8iB«n: OnlpdffnlM af daaliik« Ut ig oid ferande Vaadi^tiow i 
Tarakaaala. I o 1 1 i : 8liikiid«BM VorhiM vAa Ixsliager. Heiirich Itbier: 
Om Ettofakliaa bmI koistilitiani Sjilis. Ti f (ard: Ei aadcB l«itruUoi gm« 
Bijslene i det 56de Aar. iTakulrerlaTgiraiagei. LcfMUBM i ViiIMo 4873. 
Btkadtganke fra JnsUtsDiDuterid af 29dflJai. 1873. Ddltf af KøbeabaTU Itita- 
liletsUM far Deewber 4872. Msfidd. Yakuca. Radaalldier OgMllip api 
dmicke SjgdasM i Ubcibin. 



Af Tandlæge Alfred Bramfien. 



Gsrne eAerkommer jeg Redaktionens Anmodning om at 
meddele Oplysninger om Kvælstofforiltet som Bedøvelses- 



>) Ea meget æret Kaldsfælle udenfor Hovedfitadeo har paa egne Vegoe 
og, som han formoder, i OTerentstemmelee med mange ProYtnilOi- 
gerg Ønske, anmodet Red. om at fremskaffe Oplysninger angaaende 
det I Overskriftea nævnte Middel^ som Publikum forlanger, og hvis 
Anvendelse det er ubehageligt for den Læge, der Ikke kan henvise 
til nogen Specialist, at vægre sig ved,* naar han ikke kan angive 
tilstrækkelige Grunde til denne sin Vægring. Ugeskriftet har i An- 
ledning af denne Anmodning henvendt sig tilForf. af ovenstaaende 
Meddelelse, eftersom han er ^ af de ferste Tandlæger, som har søgt 
at skaffe Kvælstoiforilte udbredt Anvendelse her hjemme. Han ha» 
med stor Redebonhed efterkommet Opfordtlngen til at gøre B^diets 
Anvendelse bekendt 1 videre Kredse , og enhver Læser ?11 af hans 
Fremstilling konne hente en væsentlig Hjælp til at dømme og handlen 

Red. 



98 

middel, og h?ad dertil hører. Det er nemlig gaaet mig som 
Redaktionen, at jeg gentagende har modtaget og maattet be- 
svare Henvendelser i denne Anledning fra Læger i Landets 
Provinser, hvilket altid maa blive besværligt og ikke altid 
kan gøres udtømmende. Hvad jeg her har den Ære at give, 
maa dog ikke betragtes som en Anvisning til ved ^j^]p 
deraf uden videre at indrette sig paa at benytte Midlet. En 
saadan Anvisning kan og bør, efter min Overbevisning, kun 
gives praktisk, og ihvorvel den første Betingelse jo er et 
Apparat til Fremstillingen af ren og brugbar Gas, er den 
næste, lige saa vigtige: Fortrolighed med Gassens Admini- 
stration, hvor man først er paa det Rene med, at den over- 
hovedet bør anvendes, og endelig: Midlerne til og Øvelse 
i at benytte Narkosens Øjeblikke vel. 

Mine Meddelelser skal jeg tillade mig at ordne i føl- 
gende Afsnit: 

I. EvælstolTorilte , dets første Fremstilling og Anven- 
delse. 

IL Dets praktiske Fremstilling til Brug ved Operationer. 

IIL Dets Administration, med hvad dertil hører. 

IV. Betænkelighederne og Fordelene. 

L Kvælstofforilte, dets første Fremstilling 
og Anvendelse. Kvælstofforilte blev første Gang frem- 
stillet af Kemikeren Prie sti ey i Aaret 1776; men det var først 
Aar 1800, at Sir Humphrey Davy, efter mange og om- 
hyggelige Iagttagelser, udgav et Skrift, som handlede om 
^Kvælstofforilte og sammes Indaanding, betragtet kemisk og 
fliosoflsk*. Skønt Davy forudsagde dets Anvendelse i Ki« 
rurgien, var det først 44 Aar senere, at Horace Wells, 
en Tandlæge i Hartford, Conn. i de forenede Stater, blev 
opmærksom paa dets anæsteserende Virkning og derved gav 
Stødet til en mere almindelig Experimentering ogsaa med 
andre Stoffer, der tilsidst førte lil Anvendelsen af Æter og 
Kloroform ved kirurgiske Operationer. 

Førend Kvælstofforilte anvendtes til Anæstesi, var det i 
Amerika oftere blevet administreret for Løjers Skyld, ved 
offentlige Foredrag (saakaldte lectures). Den behagelige Be- 



99 



raseteei som frembragtes , foranledigede da de mest latter- 
lige Optrin. Hvad der hvilede stærkest paa Patientens Sind 
i det Øjeblik, Gassen indaandedes, kom til Udbrudi snart i 
Tale, snart i Sang, medens atter andre viste deres Sindelag 
ved at ville slaas, danse eller a. L. Det var under en saa- 
dan Forestilling, ledet af enMr. Colton, at Horace Wells, 
som var blandt Tilskuerne, først blev opmærksom paa Gas- 
sens anæsteserende Egenskab. En af dem, der havde ind- 
aandet Gassen, stødte sin Fod haardt mod en Skammel, og 
man fandt, da han kom til sig selv, at Foden var stærkt 
beskadiget. Paa Dr. Wells* s Spørgsmaal, om han ikke 
havde følt nogen Smerte, da han stødte sig, svarede han: 
Nej, han havde først følt Smerte, da ban kom til sig selv. 
Horace Wells gik hjem, og efter at have besluttet sig til 
at lade sig skille ved en beskadiget Tand for at komme til 
Vished i Sagen, sendte han Bqd efter Mr. Colton, som 
administrerede Gassen, hvorefter en tilkaldt Kollega udtrak 
Tanden. Da Wells vaagnede, erklærede han ikke at have 
følt nogen Smerte, og det varede nu ikke ret længe, førend 
han administrerede den almindelig ved Udtrækning af Tæn- 
der. Imidlertid var hans Apparat endnu meget mangelfuldt, 
og Administrationen lykkedes ikke altid. * Han blev mistrø- 
stig, begyndte at experimentere med Æter, som netop paa 
den Tid for første Gang anvendtes af Morton, og i et An- 
fald af Melankoli tog ban sig nogen Tid efter af Dage ved 
at aabne en Pulsaare. 

Morton, en Tandlæge i Boston, anvendte Aar 1846 for 
første Gang Æter til Bedøvelse, og om Evælstofforilte børes 
Intet, førend det i Maj 1863 Igen blev optaget af Dr. Col- 
ton (den selvsamme, som mange Aar tidligere havde været 
Aarsag til Anæstesiens Opdagølse). Colton bar i New- York 
til Dato administreret Kvælstofforllte til over 50000 Patienter. 
Dr. Evans fra Paris administrerede det i Foraaret 1868 til 
Patienter i Hospitalet for Tandsygdomme, Soho Square, 
London, i mange Lægers Overværelse. Resultatet fandtes 
saa tilfredsstillende i alle Henseender, at man besluttede 
strax at nedsætte en Kommission, der skulde afgive Beret- 



100 

ning om Kvæifitofiforiltets Virkninger. Det Følgende er el 
Udtog af denne Beretniog. 

Kommissionen erklærer først — efter at bave expe- 
rimenteret paa Dyr — , at Kvælstofforiitet er et kraftigt 
anæstheticum , naar den atmosfæriske Lnft fuldstændig 
lukkes udO) hurtigere i sin Virkning end Kloroform eller 
noget andet bekendt anæsteserende Middel , men af kor- 
tere Varigbed; at, uagtet det vil foraarsage Døden, hvis 
det administreres tilstrækkelig længe, saa ere dog Dyr, som 
tilsyneladende vare døde, ofte mærkværdig hurtig atter 
komne sig ved, at man gav dem frisk Luft. 

Anvendt paa Mennesker, ansaa den Gassen for at 
være lige saa betryggende til kortere Operationer som 
noget andet, hidtil anvendt anæstheticum. 

Efter 2000 omhyggelig paaagtede Tilfælde kom Kom- 
missionen til den Slutning, at Fordelene ved Kvælstoffor- 
iitets Anvendelse til kortere Operationer vare langt større 
end Uiæmpen, kvilken sidste væsentlig bestaar i at frem- 
stille Gassen og i det komplicerede Apparat, som udfor- 
dres til dens Administration. 
I de forenede Stater alene er Gassen siden bleven an- 
vendt med afgjort Held i flere hundrede tusende Tilfælde. 

Det sidste store Fremskridt, hvorved Gassen nu kan 
faas fremstillet i Vædskeform paa smaa transportable Jærn- 
beholdere med Tilbehør, har gjort den endnu mere anvende- 
lig, ogsaa til større kirurgiske Operationer, og i en Skrivelse 
af 25de Januar 1872 til Messrs. Johnston Bros giver Dr. Ma- 
rion Sims følgende Erklæring, der foreligger offentliggjort: 
267 Madison avenue, New-York. Jan. 25. 1872. 
« Siden sidste September Maaned har jeg foretaget mang- 
foldige Operationer paa Patienter under dets (flydende Evæl- 
stofforiltes) Indflydelse. Mange af disse vare under Indfly- 
delsen i 20, 25, 30 og 35 Minutter. En tog det i (50) 
halvtredsindstyve Minutter, og jeg saa ingen Grund, hvor- 
for hun ikke rolig skulde have taget det dobbelt saa længe. 
Dr. Goodwillie har administreret Gassen for mig i to Til* 



101 



fælde af Ovariotomi, den ene Gang i 27 , den anden i 31 
Minutter. I disse var den Alt, hvad jeg kunde ønske. • 

II. Dets praktiske Fremstilling til Brug ved 
Operationer. Fremstillingen af Evælstofforilte i Luftform 
er simpel nok for den, der hyppig giver sig af med slige 
Ting; men den, der skal indrette sig paa dets Fremstilling 
i større Mængde og til den her omhandlede Brug, kan ikke 
gøre det uden Vejledning. 

Dets kemiske Tegn er NO, dets Ækvivalent 22. Det 
fremstilles ved at ophede salpetersur Ammoniak i en Glas- 
retort. Saltet smelter da hurtig og dekomponeres ved en 
Temperatur af imellem 400^ og 500'' Fahr. (= 200—260'' C.) 
til Evælstofforilte og Vanddampe. Dekompositionen er: 

NH4O. NO5 — 2 NO + 4 HO. 

Ved almindelig Temperatur er Evælstofforilte en gen- 
nemsigtig, farveløs Luftart, næsten uden Lugt og med en 
lidt sødlig Smag; det er let opløseligt i koldt, mindre let i 
varmt Vand. Ved et Tryk af 50 Atmosfærer og en Tempe- 
ratur af 45'' Fahr. (7,2'' G.) reduceres det til en farveløs 
Vædske. Denne Proces er nu saaledes simplificeret, at fly- 
dende Evælstofforilte i transportable Jærnbeholdere, som al- 
lerede bemærket, faaes i Handelen. Vægtfylden er 1,527. 

Vedføjede Tegning viser, hvorledes Gassen fra Retorten 
igennem tre forskellige Vaskeflasker gaar over i Beholde- 
ren , som er fyldt med Vand. Før Apparatet skal bruges, 
aabnes Hanen A, saa at Luften kan strømme ud samtidig 
med, at Vandet indtager dens Plads. Hanen B aabner og 
lukker for Forsyningsrøret. Ved Fremstillingen af Gassen 
maa fremfor Alt iagttages, al Temperaturen ikke stiger saa 
meget, at de højere Evælstofllter udvikles; man maa der- 
for hele Tiden være tilstede under Odviklingen. Naar der 
kun er lidt Salt tilbage i Retorten, gør man bedst i at 
standse Udviklingen og afbryde Forbindelsen mellem Retor- 
ten og den første Vaskeflaske og mellem denne og den 
anden, for at ikke det kolde Vand skal løbe over i de op- 
hedede Ear og saaledes sprænge dem. 

Forbindelsen tUvejebringes lettest ved almindelige Gutta- 



102 




lOS 



perkasUnger, og det er selvfelgelig af Vigtighed at sørge for 
Tætbed overalt, hvorom man bedst overbeviser sig ved at 
blæse ned igennem Glasrøret i den ferste Vaskeflaske. Er 
Alting tæt, ville Boblerne gaa igennem alle tre Flasker over 
i Beholderen, som da hæver sig. Har man forvisset sig 
om, at der i det Salt, man anvender, ikke findes Klor, og 
at det ellers er kemisk rent, behøver man kun i den anden 
Flaske at tUsætle Jæmvitriol, der da vil optage muligvis 
udviklede højere Kvælstofilter. Saltet maa opbevares paa et 
køligt og tørt Sted. 

En nærmere Beskrivelse af Apparatet, tror jeg, vil være 
unødvendig, da det er simpelt og Tegningen bedst forkla* 
rer det. 

Glasrør og Guttaperkaslanger af forskellig Tykkelse maa 
altid haves i Beredskab, ligesom ogsaa Retorter og Vaske- 
flasker i Reserve. 

III. Dets Administration, med hvad dertil hø- 
rer. Den første Betingelse er den, som jo ogsaa firemgik 
af Kommissionens Betænkning, at den atmosfæriske Luft 
under Indaandingen holdes ude. Sker dette ikke, opnaas 
ingen Bedøvelse, i alt Fald ingen fuldstændig. Under en 
Bedøvelse med Kvælstofibrille bør Patienten være lige saa 
uvidende om, hvad der foregaar omkring ham, som under 
Anvendelsen af Kloroform eller Æter. Den atmosfæriske 
Luft maa altsaa fuldstændig holdes ude; men for at ikke 
Kvælningssymptomer skulle indtræde, maa der skaffes den 
udaandede Kulsyre et passende Afløb. Man benytter derfor 
et Indaandingsmund stykke med to Ventiler, den ene paa 
Siden af Mundstykket, som aabner sig udad, den anden, som 
aabner sig indad, i den Ende af Mundstykket, som vender 
mod Gasforsyneren. Paa denne Maade kan saa vel Kulsyren 
udaandes som Gassen indsandes. Der er ingen Tvivl om, 
at Horace Wells* s Genvordigheder væsentligst maa til- 
skrives Manglen af et hensigtsmæssigt Indaandingsapparat. 
Hans Patienter aandede nemlig ud og ind i den samme 
Gummiballon, den, hvori han havde sin Gas. Fortsat Ind- 
aanding af en saadan Blanding fører henimod Kvælning, men 



104 



ikke til Bedøvelse, hvorom Begynderen vil blive advaret ved 
at se Patienten blive blaa i Ansigtet. I Reglen, som ved 
sædvanlig Bedøvelse, blive Læberne og Ansigtet altid noget 
mørkere. Men indaaoder Patienten den rrøe Kvælstofforilte 
i dybe, ftilde Drag, uden nogen Indblanding af atmosflsrisk 
Luft, da vil han som oftest efter et halvt, men højst efter 
1^/^ Minuts Forløb, være i dyb Søvn, der næsten altid led* 
sages af stærk Snorken. Indtil man bliver fortrolig med 
Administrationen, vil Iagttagelse af Pupillen være det sikreste 
Middel til at bedømme, om Øjeblikket til Operationen er 
kommet. Til Udtrækning af en Tand eller til mindre kirur- 
giske Operationer vil en enkelt Dosis næsten altid slaa til. 
Under en Tand- eller anden Mund-Operation kan Bedøvel- 
sen ikke ret vel fornyes, fordi Mundhulen, mere eller min- 
dre, fyldes med Blod, pus eller desl., som naturligvis først 
roaa skaffes bort. Ved større Operationer derimod, som f. 
Ex. de af Dr. Marion Sims omtalte, vedligeholdes Narko- 
sen ved at aabne og lukke Hanen paa Forsyningsrøret med 
bestemte Mellemrum, under hvilke der da gives Patienten 
Adgang til at indaande et fuldt Drag frisk Luft i Modsæt- 
ning til, hvad der tilstedes ved den enkelte Administration. 
Her er det oftere hændet mig, at en tilstedeværende Læge, 
tilskyndet af en nervøs Patients Stønnen, har opfordret mig 
til dog at lade Patienten faa lidt frisk Luft. Fra den, der 
er vant til at administrere Kloroform, er Opfordringen for- 
klarlig; ti i dette Punkt adskiller de to Midlers Administra* 
tion sig væsentligst. Jeg har oftere paa mig selv iagttaget 
Bedøvelsen i dens forskellige Stadier og blandt Andet fun-> 
det, at, naar Indaandingen standses paa Overgangspunktet 
mellem Stimulationens og Bevidstløshedens Stadium, da er 
Fornemmelsen temmelig ubehagelig. — Højst et Minut efter 
at Indaandingen er begyndt, forandres Ansigtsfarven Noget^ 
Øjnene blive ustadige. Hænderne urolige, og Pupillerne ud- 
vides betydelig. I Reglen er det rigtigt at fortsætte Ind- 
aandingen endnu nogle Sekunder; Narkosen vil da være 
fuldstændig. Patientens hele Muskelsystem vil som oftest 
blive noget uroligt. En og anden ftiar, lige for eller efter 



lOS 



Operationen, en Slags talaniak KonTnlsion og standser 1 
denne Tilstand undertiden Åandedrættet i 10 å 15 Sekunder, 
hvilket dog ikke maa forurolige Operatoren, saafremt Pulsen 
er fuld og regelmæssig. Den fuldstændige Narkose Tarer 
undertiden kun ^/b Minut, sjsident mere end IVs Minut, om 
den end paafelges af Øjeblikke, i hvilke Patienten er vi- 
dende om, hvad der foregaar, uden dog at være i Stand til 
at føle nogen Smerte. Med det første dybe Aandedrag efter 
fndaandingsmondstykkets Fjærnelse genvinder Patientens An- 
sigt næsten fbldkomment sit normale Udseende og Udtryk, 
og som en Regel vil han, fem Minutter efter at Indaandin-r 
gen er begyndt, være i Stand til at forlade Operationsstolen, 
uden at der har været Brug for noget som helst Restorativ. 
— I>en i Følge med andre Bedøvelsesmidler almindelige 
£valme og Slappelse kendes saa godt som ikke ved Kvæl'* 
stoffiorilte* Der er jo Folk, som faa ondt, naar de se Blod 
eller høre tale om en Operation; disse ville vel heller ikke 
i dette Tilfælde befinde sig vel, — maaske dog bedre, end 
om de ikke havde været bedøvede. 

Med Hensyn til Kvslstofforlltets Administration overho- 
vedet maa den selvfølgelig ske med baade Skønsomhed og 
Forsigtigbed. Der kan naturligvis være Kontraindikationer 
tilstede, og derfor skal Operatøren ikke alene se sig vel for, 
inden han bestemmer sig til at administrere; men ban skal 
være godt paa sin Post under AdmiDistrationen. Særlig 
Forsigtighed udfordre Tilfælde af kronisk Hjærtesygdom og 
phthisis. Desuden maa man være forsigtig med at admi- 
nistrere det til Drankere, smaa Børn og meget gamle Folk. 

IV. Betænkelighederne ogFordele ne. Betænke- 
ligbederne ere forskellige. Den almindeligste er den, at 
Midlet skolde være for alvorligt, hvor der er Tale om en 
saa ringe Operation som en Tands Udtrækning. Det er nu 
Imidlertid en Gang en Operation, for hvilken Folk bave stor 
Skræk, og det er en Kendsgerning, at Mange frygte den 
dermed forbundne Smerte saa meget, at de ikke ville un- 
derkaste sig den, naar Kunsten besidder Midler til at skaane 
dem derfor. Men der er heller ikke altid Tale om en en- 



106 



kelt Tand og en modig Patient.' En Tandlæge kan ofte 
blive nødsaget til paa den samme Patient at Qærne flere, ja 
en Række af Rødder og Vrag af Tænder, stærkt inflamme- 
rede, som skaffede den Lidende mange søvnløse Nætter og 
i&rkesløse Dage. Det er i Reglen kun Frygten, deir holdt 
dem fra at søge Hjælp, og imidlertid have Lidelserne bragt 
dem i en saadan Tilstand, at det kun ved Udsigten til den 
smertefri Operation er muligt at bringe dem nogenlunde til 
Ro og til al bestemme sig til den nødvendige Operation. 
Denne, vil man dog vist indrømme, kan undertiden ledsages 
af et saa betydeligt choc, at heller ikke det kan siges at 
være ganske uden Farer. 

Valget er da nu imellem Kloroform og Æter eller Kvæl- 
stofforilte. Misbruges kunne de alle; atsmerteflri Eitraktion 
skulde kunne føre til, at Tænder bleve udtrukne, som 
ikke burde udtrækkes, derimod kunde man jo alene sikre 
sig, hvis man havde det i sin Magt, i dette som i Andet, 
at udelukke Samvittighedsløsbeden. 

Men lige over for Betænkelighederne staa Fordelene. 
Alle, som have givet sig af med Kvælstofforiltets Admini- 
stration, ere enige om: 

1) At Faren kan siges at være overmaade ringe; 
især sammenlignet med Kloroformens. 

2) At Anæstesi ft*embringes hurtigere end ved Brugen 
af Æter og Kloroform. 

3) At Administrationen sjældent eller aldrig efterfølges 
af Kvalme. 

4) At Operatoren selv undgaar at indaande Bedøvelses- 
midlet. ^) 



^) I det i disse Dage udkomne første Hæfte af »Tidsskrift for Tand- 
læger* S. 13 o. flg. findes efter J.W. Whites »Dental materia me- 
dica« og efter Thomas's iHaandbog i Opdagelse, FabrikaUon af 
og Behandllag med Kvælstofforilte* en lidt udførligere FremsUIiing af 
det samme Æmne, som i ovenstaaend« Meddelelse er omhandlet. 

Red. 



107 

Mtlen i SIdhe, 

der, kommeDde fra ØBtersøen, ankrede paa Kø- 
benbaTDS Red i 1872 for al have EommuDikation 

med Staden. 

Af Karantænelæge J. Zaehariæ. 



Den asiatiske Kolera, der i 1871 herskede epidenusk i St. 
Petersborg, Kronstadt, Riga og Reval, i ringere Grad i en- 
kelte preussiske Havne og nogle finske, hørte ikke op i St. 
Petersborg hele Vinteren. 1 Reval, hvor den standsede mod 
Slutningen af Aaret, begyndte den atter at vise sig i 1872 
i Februar og varede til sidst i Marts. Først d. 3dje Juni 
udgik Justitsministeriets Bekendtgørelse om, at Kolera ikke 
længere antoges at herske epidemisk i russiske Bavne ved 
den finske Bugt, den botniske Bugt og Østersøen, hvorved 
de i Følge Lov af 1ste Maj 1868 i Kraft traadte Foranstalt- 
ninger af 1ste Avgust f. A. mod samme stra\ hævedes. 

Men allerede mod Slutningen af Juni marcherede den 
atter frem igen, saaledes at der fra 22de Juni til Ilte Juli 
var anmældt 565 Tilfælde paa ny i St. Petersborg, hvoraf 
240 vare døde. Samtidig var Epidemien herskende i Moskva 
og Odessa. Størst Udbredning fik den imidlertid IGuverne- 
mentet Kiew, hvor den baade viste sig hæftig og meget 
dødelig. Ogsaa i Podolien var den alvorlig og overskred i 
i Juli den galliziske Grænse og rasede der, især i den øst- 
lige Del. Senere har den ogsaa vist sig i Ungarn, i Ofen, 
Pesth og Lemberg, hvor den endnu hersker i alvorlig Grad, 
ligesom i saa godt som hele Galizien. Fremdeles i Omeg- 
nen af Danzig og Kdnigsberg, et enkelt Tilfælde i Danzig 
selv, et Par Tilfælde i Gefle i de svenske Nordlande. Det 
synes saaledes, som om Koleraen i det forløbne Aar for- 
trinsvis har holdt sig til det Indre af Landene, og at Østersø- 
havnene mod Sædvane have været skaanede; ti i Helsingfors 
og Viborg i Finland, Narva og Åland, hvor Sygdommen og- 
aaa viste sig i Aarets Løb, var den af ringe Betydning og 
Udbredning. 

Først d. 25de Juli traadte Foranstaltningerne, overens- 
Btemmende med Lov af 1ste Maj 1868 og Justitsministeriets 
Skrivelse af 19de Oktober 1870, i Kraft her lige over for 
Skibe , der kom fra St. Petersborg og Kronstadt, efter Ju- 
stitsministeriets Bekendtgørelse om Sygdommens epidemiske 
Optræden der. Den 5te Avgust føjedes Helsingfors til de 



108 



smittede Havnes Tal, og den Ilte Åvgust desuden Viborg, 
den 23de samme Maaned Narva og den ISdeSeptbr. Åland. 

Det hele Antal af Skibe, der i Tidsrummet ft*a 25de 
Juli, da Undersøgelse af disse begyndte, indtil 31te Decbr. 
f. A. ankrede her paa Reden fra kolerasmittede Havne for 
i forskelligt Øjemed at have Kommunikation med Staden, 
har været 345, hvoraf 102 Dampskibe, 243 Sejlskibe. Af 
disse bleve 151 undersøgte ved personlig Nærværelse om- 
bord af Karantænelægen, fordi de enten havde Syge ombord 
eller havde haft en kortere Rejse hertil end 5 Dage eller 
skulde i Havn eller losse her; fra de øvrige forbisejlende 
Skibe, i Antal 194, blev Føreren tillige med det i Baad ind- 
komne Mandskab examineret ved Karantænebroen af samme, 
overensstemmende med Justitsministeriets Skrivelse af 19de 
Oktober 1870. 

Antallet af tilbragte Kolerasyge i disse Skibe var bel« 
dfgvis saare ringe og indskrænkedes til 3 og 1 Død under- 
vejs. Grunden til det ringe Tal af tilbragte Syge roaa vel 
tildels søges i, at det kun var finske og Qærnere russiske 
Havne, der i Aar vare smittede, medens de nære preussiske 
vare skaanede, og, naar undtages i St. Petersborg og Kron- 
stadt, havde Sygdommen 1 de andre som smittede anmældte 
Havne ikke nogen alvorlig Karakter eller Udbredning, men 
indskrænkedes til nogle faa Tilfælde. Dertil kommer, at 
Skibsfarten paa russiske Havne i Aar var meget ringe paa 
Grund af ugunstige Fragtforhold og uheldige Vindforhold; 
den stadige sydvestlige og vestlige Vind gjorde baade Rejsen 
derfra og dertil meget langvarig, eaa at kun faa Farter bleve 
gjorte af de disse Havne besøgende Sejlskibe. Heraf flilgte, 
at et langt mindre Antal af Skibe ankrede her paa Reden 
fra disse Havne, og som en Følge af den lange Rejse havde 
de rimeligvis haft Lejlighed til at søge ind andensteds un- 
dervejs med Syge eller Døde. 

Strax den første Dag Foranstaltningerne mod Kolera 
i Skibe vare traadte i Kraft, ankom et fransk Dampskib 
her til Indrereden for at forsyne sig med Kul. Ved Un- 
dersøgelsen ombord fandtes Kokken at være syg, og hans 
Sygdom blev angiven for Ildebefindende som Følge af over- 
dreven Nydelse af spirituosa, hvortil han var hengiven, 
et af de sædvanlige Forsøg paa at skufie Karantænelægen. 
Ved nærmere Dndersøgelse viste det sig at være et Ko- 
leratilfælde i det algide Stadium af Sygdommen. Skibet 
blev da lagt onder Observationskarantæne med Karantæne* 
flag hejst, isoleret og Kommunikation med Land og an- 
dre Skibe eller Baade forbudt, indtil jeg kunde faa den 



109 



Syge Qsrnet fra Skibet og dette renaet og destD&ceret, hvad 
det ikke stod i idId Magt strax at iværksætte. Efter al 
bave ordineret hyppige Indgifter af Portvin og Is samt Ind- 
gnidninger af Kloroformolie mod den voldsomme Krampe, 
denne Patient var lidende af, forlod jeg Skibet for efter 
omtrent 2 Timers Forløb at komme igen. Der var da ind- 
traadt en obetydelig Reaktion hos den Syge; han laa i en 
lyftislignende Tilstand, og saaledes blev ban henimod Aften 
i Baad bragt til det Becfaske Kolerahus paa Amager, hvor 
han døde næste Formiddag. Efter at Skibet var blevet 
desinficeret, a^ det den felgende Dag. Intet Tilfælde 
indtraf senere ombord her paa Reden i dette Skib under 
dets Ophold, uagtet der foruden en stor Besætning var et 
ikke ganske ringe Antal af Passagerer, som vare bestemte 
til Frankerig, hvor Skibet skulde hen, og som ikke fik Til- 
ladelse til at gaa i Land her. 

Med denne Begyndelse skulde man have befrygtet et 
værre Udfald af den i russiske Havne herskende Epidemi 
igennem derfra kommende Skibe; men derefter viste der 
sig saa godt som intet Tilfælde ombord i disse Skibe, som 
afgjort turde henregnes til Epidemien. Senere, i Avgust, 
blev et Tilfælde anmældt i et af de omhandlede Skibe, en 
Matros med en risvandet, smerteløs Diarré, der var ankom- 
men med et Dampskib fra Kronstadt; men dette Tilfælde 
syntes ikke at være af nogen alvorligere Karakter, da det 
paavirkedes temmelig snart af de anvendte Midler. 1 Løbet 
af 24 Timer, i hvilken Tid Skibet forblev her paa Reden, 
var der allerede indtraadt nogen Bedring. I et svensk 
Dampskib, ankommet flra Stockholm, anmældtes i Avgust 
Maaned en Syg; det var et meget mistænkeligt Kolerinetil- 
fælde hos den første Styrmand ombord. Overbevist om, 
at det var asiatisk Kolera, havde jeg strax sendt den Syge 
til Koleralasarettet ; men det var Nat, og den vanskelige 
Transport til det Qærne Hospital lod mig se Tiden an til 
om Morgenen. Alle de karakteristiske Symptomer paa 
asiatisk Kolera vare her tilstede : hæflige Udtømmelser, Kulde, 
Krampe, ulidelig Tørst, Iskuri, næppe følelig Puls og kole- 
risk habitus. Næste Morgen var han imidlertid i Bedring, 
Temperaturen var forøget. Polsen havde hævet sig lidet, 
Brækningerne vare standsede. Vandet kvitteret i ringe Grad 
og Kramperne aftagne, saaledes at jeg kunde lade den Syge 
efter hans Anmodning forblive ombord og fortsætte Rejsen 
med Skibet. 

Naar der til disse anførte Sygelilfælde fra kolerasmittede 
Havne kommer, at en Matros anmældtes at være død un- 



110 



dervejs fra Nanra hertil i et Skib, som det var at formode, 
af Kolera, uden at der senere havde vist sig eller ved Un- 
dersøgelsen af Skibet her sporedes Syge, vil det ses, at vi 
trods det ikke aldeles riDge Tal af Skibe, der ankrede op 
her paa Reden fra kolerasmittede Havne, ere slupne vel 
derfra og kun have mødt faa Sygetilfælde, der maatte kunne 
antages at staa I Forbindelse med den herskende Epidemi. 
Samtidigen rasede andre farlige smitsomme Sygdomme 
i St. Petersborg og Rronstadt, der viste en meget ondartet 
Karakter, saasom Kopper, exantematisk Tyftis og Blodgang. 
Kopperne vare navnlig meget alvorlige og dødelige og bleve 
frygtede mere af Indvaanerne og de fremmede sig der op- 
holdende Søfolk end Koleraen selv, fordi der, navnlig blandt 
de sidstnævnte, krævedes en Del Ofre. Af nævnte Sygdomme 
modtog jeg i det her omhandlede Tidsrum med Skibe fra 
St. Petersborg og Kronstadt 5 Koppetilfælde , 3 Tilfælde af 
exantematisk Tyfus og 1 af Blodgang, som bleve indlagte 
paa de respektive Hospitaler her. 



On Indførelse af elastiske Rør og on forcerede 
Tandiigektioner i Tarmkualen« 

Efter G. Simon (Langenbecks Arch. 15 B. l! H.). 



Til det Foredrag om Rektalpalpationen, hvoraf en Del findes 
gengivet i Udtog i Ugeskriftets forrige Nummer, knyttede Simon 
som Fortsættelse nogle Bemærkninger om Indførelse af lange 
elastiske Rer i Tyktarmen og forcerede Vandinjektioner saa 
vel her som i Tyndtarmen. 

Indførelsen af de lange elastiske Rør i Tyk- 
tarmen kan ikke alene tjæne til at naa terapevtiske, men 
ogsaa diagnostiske Formaal. Som Exempler i første Ben- 
seende kunne nævnes Dilatation af Forsnævringer i S. Ro- 
manum og Gennemboriog samt Mobilisering af stagnerende 
Exkrementmasser i dette Parti af Tarmen; i diagnostisk Hen- 
seende er det navnlig til Erkendelse af Nyresvulater og Syg- 
domme i den nederste Del af Tyktarmen, at Metoden gør 
Nytte. Saaledes kan Indførelse af en Sonde i colon de- 
scendeos, naar den virkelig lader sig udføre, faa Betydning 
til den differentielle Diagnose mellem en Hydronerrose paa 
venstre Side og en Ovariesvulst; ti ligger Sonden i dette 
Tarmparti, maa den kunne føles foran den førstnævnte tu- 
mor, men maa altid ligge bag den sidstnævnte. 



111 



Ved Tekniken maa fremfor AU erindres, at man for 
ikke at beskadige Tarmen aldrig maa anvende Vold. Simon 
benytter et 5 Fod langt elastisk Rør, der er af en Lillefin- 
gers Tykkelse og forsynet med en efter Længden gennem« 
boret Knop I hvis Omfang er dobbelt saa stort som Rørets 
for at undgaa Indboring i Tarmvæggen. Før Anvendelsen 
gøres Reret bøjeligt ved at lægges nogle Sekunder i varmt 
Vand. Medens man ellers i Reglen først anvender Vand<> 
injektion, naar Røret allerede er skudt højt op, anbefaler 
Simon paa det Bestemteste at drive varmt Vand ind i Tar- 
men ved en Klysopumpe, der staar i Forbindelse med Rø- 
rets firie Ende, fra det Øjeblik af, at Indførelsen begynder. 
Hensigten med disse forcerede Injektioner er profylaktisk; 
ti herved undgaas Læsion af Tarmen, og man kan lettere 
naa højt op i Tarmen. Støder man under sin Fremtræn- 
gen paa Hindringer, er det ofte nyttigt at trække Rø- 
ret lidt tilbage, lade Indpumpningen gøre stærkere og da 
først begynde paa at lade Røret avancere. Ofte støder 
man allerede i rectum paa en Forhindring, idet Spidsen 
af Røret ikke kan komme fra den stærkt opdrevne, nederste 
Del af rectum op i den højere liggende, snævrere Del, til 
hvilken Indgangen findes 1 Hulingen af os sacrum nær ved 
promontorium. I dette Tilfælde lægger man bedst Patienten 
om paa den venstre Side og følger med Røret den konkave 
Væg af os sacrum. Hjælper dette ikke , griber man til det 
ovenfor nævnte Middel, at forcere Ipjektionen, medens man 
med Fingrene samtidigt søger at holde anus sammen ; eller 
ogsaa opsøger man med en eller flere Fingre den nævnte 
Indgang og leder Sonden ind. Følger man disse Forskrifter, 
vil man i de fleste Tilfælde naa ind i S. Romanum, og det 
Spørgsmaal bliver da kun tilbage, til hvilken Højde et til- 
strækkeligt langt Rør kan trænge frem i Tyktarmen. Det 
er netop angaaende dette Punkt, at Simon ved Experlmen- 
ter paa Lig vil vise, at der har indsneget sig en Vildfarelse, 
naar det angives, at et Rør kan skydes ind i colon trans- 
versnm eller endog i colon ascendens; ti endskønt et For- 
søg af Wachsmuth har vist, at et mere end 5 Fod langt 
Rør lod sig føre op i Tarmen, og skønt hele colon efter 
anatomiske Maal i Gennemsnit kun er 5 Fod lang, er det 
desuagtet y som man senere vil se, urigtigt at antage, at 
Spidsen af Røret har naaet valvula Bauhini. Cn Fremtrængen 
til denne Højde er nemlig aldeles umulig. Hvor skuGfende i 
Øvrigt et saadant Forsøg kan være ved. første Øjekast, viser 
Simon i sin Beskrivelse af et Tilfælde, i hvilket han paa 
en Patient, der led af habituel. Forstoppelse, indførte et 2Vs 



112 



Fod langt Svælgrør, medens en Kly8opunq>e stadigt drev 
Vand igennem det. indførelsen lykkedes snart, og Røret 
kunde føles gennem Bugvæggen. Det steg fra den venstre 
Ingvlnalregion lige opad i en Afstand af 5 Cm. fra linea 
alba indtil den venstre Ribbenskurvatur, her gjorde det en 
BøjDiog og løb transverselt over til højre Kostairand, hvor 
man tydelig følte dets Spids. Men uagtet Røret tildels fulgte 
Retningen af colon, kunde det dog ikke være skudt saa vidt 
ilrem i Tarmen, som det syntes; ti for det Første steg Re<* 
ret op for nær ved Midtlinien til at kunne ligge i colon 
descendens, og tilligemed Tarmen kunde det endnu skydes 
videre hen imod linea alba, og dernæst var der af det 2^9 
Fod lange Rør endnu Vs Fod udenfor anus. 

For at klare disse Forhold har Simon experimenteret 
en Del paa Lig. Det første Forsøg, som han foretog, svarede 
fuldstændigt til det ovenfor beskrevne Tilfælde; det indførte 
Rør steg op paa samme Maade, bøjede af og løb paa tværs 
f^a venstre til hejre. Han aabnede Liget og fandt, at Rø- 
ret laa i S. Romanum og langt fra havde naaet dets Ende. 
Derimod havde denne Tarmdel gjort en ejendommelig 
Krumning. Fra fossa iliaca løb den paa venstre Side af 
linea alba op til venstre Kostairand, herfra i transversel Ret- 
ning over til højre Ribbenskurvatur, hvor den bøjede nedad 
og til venstre, og derpaa gik den, idet den krydsede under 
den først opstigende Del, hen til venstre Lumbalregion, hvor 
den fortsatte sig i coloa descendens. Saaledes dannede S. 
Romanum en 8 Tals Krumnmg; men Sonden naaede med 
sin Spids kun til det Sted, hvor Tarmen svingede bort fra 
den højre Ribbenskurvatur. Talrige Forsøg paa Lig have i 
Øvrigt vist, at S. Romanum under Indførelsen af de ela* 
stiske Rør ogsaa kan krumme sig paa en anden Maade ; 
Tarmen danner da ingen 8 Tals Figur, men en simpel 
større eller mindre Bue. Ved denne Krumning, som i 
Øvrigt er den hyppigste, stiger S. Romanum først over 
mod højre Side af Underlivet 4 — 5 Cm« fra Midtlinien, 
løber derpaa over Navlen i en buet Linie fra højre til ven- 
stre og kommer ned til regio iliaca, hvor den gaar over i 
colon descendens. Denne bueformige Krumning er langt 
gunstigere for Rørets videre Fremtrængen, end den først 
beskrevne. Ved hin naaer Røret i Reglen gennem hele S. 
Romanum ind i colon descendens, ved den 8 Tals formede 
bliver derimod denne Tarmslynge sædvanlig ikke passeret fuld* 
stændigt, men Røret standser, som vi have set, ved den 
højre Ribbenskurvatur. Dog selv ved den gunstige buede 
Krumning naaede Simon aldrig ind i coloA trans versum 



113 



ikke engang y naar han efter Åabning af Bagvæggen for- 
søgte mQd Hænderne at skyde Røret højere op fra co- 
lon descendens, vilde det lykkes ham at passere flexura 
coli sinistra. Ber bøjes nemlig Tarmen under en saa spids 
Vinkel, at Rørets Ende kiler sig ind i dens Væg og snarere 
borer sig igennem end følger dens Krumning. Længere 
end gennem colon descendens kunne vi altsaa ikke trænge; 
men om vi naa saa langt, afhænger, som sagt, af den Krum- 
ning, S. Romanum antager under Sondens Fremtrængen, og 
dette er et Forhold, hvorover vi ikke ere Herrer. Om den 
ene eller anden Krumning dannes, synes at bestemmes ved 
Tyklarmskrøsets Befæstningsmaade og Længde, saaledes at 8 
Tals Krumningen fremkommer ved en abnorm Længde af disse 
Dele, Buekrumningen ved en normal Længde eller en abnorm 
Korthed. Ikke sjælden er S. Romanum selv meget langt, 
ofte 2 — 3 Fod ; i saadanne Tilfælde kan et 5 Fods ' langt Rør 
indføres lige til sin yderste Ende uden at naa ud over S. 
Romanum.; ti Tarmen, langs hvis frie Side Røret trænger sig 
frem, udstrækkes betydeligt, og dette bliver selv forkortet 
ved alle Slags Drejninger og Bøjninger. Paa denne Maade 
er det da forklarligt, at et 5 Fod langt Rør kan ligge mel- 
lem anus og colon descendens, og at et saadant lader sig 
indføre i Tarmen, er altsaa intet Bevis for, at vi have naact 
de øverste Partier af colon. 

Langt højere end de elastiske Rør trænge de force- 
rede Injektioner sig frem, naar de foretages med en 
Klysopumpe gennem rectum, selv uden foregaaende Indfø- 
relse af det lange elastiske Rør. Derimod kunne* simple 
Sprøjter ikke anvendes hertil, fordi der ved den langvarige 
Fyldning af Tarmen opstaar Trængsler, ved hvilke Vædsken 
presses ud af rectum. Men Hensyn til Vædskens bøje Frem- 
trængen ere følgende Experimenter, hvilke Simon foretog 
paa Levende, oplysende. Hos en Patient, der efter et Skud- 
saar i højre Ingvinalregion havde en Sterkoralflstel ved Over- 
gangen mellem colonasc endens og coecum, injicerede han, 
for at konstatere, at Passagen i det nedenfor liggende Tarm- 
fttvkke ikke var afbrudt, med May er s Klysopumpe en Del 
Vand, efter at Injektionsrørets Spids var bragt 4 — 5 Cm. 
op i rectum. Spbincter sluttede godt, og 5 Minutter efter 
sprøjtede Vædsken i Straale ud af Fistlen. Da Indsprøjt- 
ningen ikke skadede Patienten det Mindste, men kun frem- 
bragte en Følelse af let Spænding langs colon , gentoges 
denne ofte med samme Udfald. Hos en anden Patient, hvis 
Sterkoralflstel var opstaaet ved cirkumskript peritonitis og 

DfMkr. f« Lcftr. 3 B. 15 Bd. Nr. 7. 8. 2 



114 

ligeledes havde sit Sæde i højfe Ingvioalregion, udførtes det. 
samme ExperimeA^ nped samme Resultat. Efter sit Leje maatte 
denne Fistel kommuaicere med colon ascendens/ coecum 
eMe^ Typdtarmen^ og det Sidste var sandsynligt, fordi stedse 
kun tynde Fækalmasser traadte ud. Ved disse Iagttagelser 
var det da utvivlsomt bevist, at de forcerede Vandinjektioner 
ftdi rectum trænge meget hurtigt gennem hele Tyktarmen 
og ijoaaske endog ind i Tyndtarmen, uden at de foraarsage. 
Patienten den mindste Skade. 

Imidlertid manglede S. Sygdomstilfælde og navnlig utvivN 
somme Tyndtarmsflstler til videre Forsøg, hvorfor han søgte 
at fuldstændiggøre sine Iagttagelser ved Experimenter pa% 
Lig. Da han af de ovennævnte Forsøg med Bestemthe4 
vidste, at Vædsker naa til valvula Bauhini, saa prøvede han 
først , om denne Klap virkelig lukker for Vædskerne i Tyk- 
tarmen. Tidligere Forsøg, ved hvilke man vilde bestemme, 
om exkrementielle Brækninger fra Tyktarmen vare mulige, 
havde givet hinanden modsatte Resultater: nogle Forfattere^ 
angave,. at saadanne Brækninger fra Tyktarmen kunde finde. 
Sted, andre erklærede dette for umuligt. Denne Modsigelse 
er efter S.s Forsøg let at forstaa; ti medens Klappen i de 
fleste Tilfælde ikke slutter tæt, danner den i et ringere An- 
tal en fuldstændig Tillukning. I 7 af 9 Tilfælde kuode S. 
saaledes pumpe Vand gennem valvula Bauhini højt op i 
Tyndtarmen, naar han efter Aabning af Abdominalvæggen 
havde bundet Klysopumperørets Spids ind i S. Romanum; 
men i to Tilfælde lykkedes den høje ligektion ikke, end«^ 
skønt liidpumpningen forceredes næsten til Sprængning af 
Tarmen. Brækning af fækale Vædsker fra Tyktarmen er 
saaledes hos de fleste Individer mulig, hos et ringere Antal, 
umulige). Man maa herved erindre, at Exkrementerne ved 
de akute Okklusioner af Tyktarmen som Følge af Tarmse- 
kretionens Forøgelse sædvanlig ere flydende i en vis "Bojde 
over Okklusionsstedet. 

Til videre Bestemmelse af, hvor højt den indpumpede 
Vædske kunde naa, naar valvula Bauhini ikke lukkede tæt,, 
gjordes forcerede Injektioner dels i rectum, dels i S. Roma- 
num. Ved de første Forsøg var der den Vanskelighed, at 
sphincter paa Lig er slap og Retentionen af det indpumpede 
Vand vanskelig. Saa godt som muligt forsøgte man at 
holde anus til med Fingrene eller en Svamp, og Vandet 
gik hurtigt op igennem hele Tyktarmen og et Stykke ind i 



>) Dis&e Forsøg stemme mod det Resoltat, som Isn ard har uddraget 
af sioe 2 ExperimeDter (se «Hosptid.* 1867 Nr. 15). 



115 



TyDdlarmeD, men dog ikke meget højt, da anus ikke kunde 
lokkes tilstrækkelig fast hertil. Var Klysopumperøret stakket 
ind i S. Romanum eller i coloo descendens, kunde Vædsken 
derimod drives højt op, ja i gunstige Tilfælde endog ind i 
Maven. Dog lykkedes dette ikke altid, idet Tarmen under 
Injektionen ofte dannede en knæformig Bøjning. Hvorledes 
disse Forhold i Øvrigt ville stille sig ved at iværksættes paa 
Levende, er uvist. Det er et stort Spørgsmaal, om sphiocter 
ani er stærk nok til at modstaa en Fremlrængen af de 
betydelige Vandmasser, der udfordres hertil, eller om man 
kan befordre Vandets Fremtrængen ved Indførelse af et 
langt Rør i S. Romanum. 

Bidtil har man især anvendt disse Injektioner ved de 
forskellige Slags Tarmokklusion. Ere disse foraarsagede 
ved stagnerende Exkrementmasser, opfylder denne Fram- 
gangsmaade vel alle Betingelser til Helbredelse; Tarmen 
udvides, Exkrementmasserne blive gjorte mobile, og de 
peristaltiske Bevægelser vækkes. Ere derimod Invaginatloner 
og Tarmslyngninger Åarsagen til Okklusionen, er ladsprøjt- 
ningernes Nytte tvivlsom. Rigtignok kunne de ved hine 
virke paa det invaginerede Stykke ved direkte Tryk og Ud- 
vidning af Tarmen; men muligvis kunne de ogsaa bevirke, 
at Invaginationen af det øverste Tarmparti tiltager ved Ud- 
vidning af det nederste. I alt Fald maa Injektionen forceres 
meget, naar der skal opnaas et gunstigt Resultat. Ved 
Tarmslyngninger vil Nytten afhænge af Tilfældet, af Drej- 
ningens Art. Ved den egentlige indre Inkarceration , ved et 
bernia retroperitonæalis eller diaphragmatica, ja maaske ved 
Repositionsforsøg af alle inkarcererede Hernier kan Metoden 
have Betydning. Den vandfyldte Tarm maa udøve et stærkt 
Træk indad, hvilket i det Minxlste paa Lig, som anført 
i forrige Afhandling, let bæver Inkarcerationen. Naturligvis 
tør disse Injektioner kun forsøges i det første Stadium, 
førend Tarmen er bleven skør. Fremdeles kan ved Syg- 
domme i Tyktarmen, som f. Ex ved Dysenteri, Udakyloia* 
gen af de dekomponerede og irriterende StofiFer ligesom 
ogsaa Indbringeisen af .medikamentøse Vædsker med Lethed 
iværksættes allerede ved Injektion gennem rectum. — Og* 
saa til diagnostiske Formaal kunne Injektionerne benyttes; ved 
Stercoraiflstler og anus præternaturalis kan man bervød 
prøve, om det nederste Tarmstykke er vejbart, og derefter 
bedømme, om et Forsøg paa Tillukning er indiceret. Til 
den nøjere Diagnose af Vesikointestinall'istlerae have vi for* 
uden Iagttagelsen af, om virkelig fækale Stoffer naa ind i 
Blæren, i Injektionerne et Holdepunkt, der angiver, om de& 



116 



er med Tyk- eller Tyndtarinen, at Blæren kommuQicerer. 
Indpumper man nemlig i rcctum en farvet Vædske, f. Ex. 
Mælk, vil denne meget hurtigt løbe ud af et i Blæren ind- 
la;<t Kateter, dersom Kommunikationen er med Tyktarmen, 
langsommere eller slet ikke, hvi^ Perforationen findes paa 
Tyndtarmen. Denne Adskillelse har sin praktiske Vigtighed; 
ti det eneste Middel til at fremkalde Heling af en Vesi- 
kointestinaKistel (naar Vesikorektalfistlen undtages) er An- 
læggelsen af en kunstig anus ovenover Kommunikationsste- 
det, saaledes at Pækalstoffer ikke mere trænge gennt^m 
Fistlen og denne ved Arkontraktion kan lukkes. Er nu Kom- 
munikationen mellem Blæren og Tyktarmen, mener S., at 
man tillidsfuldt kan anlægge den kunstige anus paa colon 
ascendens i højre Lumbalregion. — Endelig kunne ern:i'- 
rende Klysterer i alle Tilfælde sprøjtes Ind gennem hele Tyk- 
tarmen og i mange tillige i Tyndtarmen, naar man beregn it 
Vædskemængden efter Kilogrammer i Steden for efter Gram- 
mer og ikke udfører Injektionen med en Klystersprøjte, men 
med en Klysopumpe. For at undgaa en altfor hurtig Bort- 
løben nf Vædsken maa anus i længere Tid holdes sam- 
men med Fingrene eller en paatrykket Svamp. 



SlfanUndenies Forhold under HAsIiiiger. 

EfUr Mon ti i Wien (Jahrb. f. Kiuderbeiikaode, VJ, 1). 



De Symptomer, der under de akute exantematiske Syg- 
domme optræde fra Slimhindernes Side, ere saa iøjnefaldende, 
at de forlængst have benledet Opmærksomheden paa sig, 
og Spørgsmaalet var kun, hvorledes man burde opfatte dem, 
om man burde betragte dem som et indvendigt Exantem, 
svarende til Eiantemet paa Huden, eller som blot ledsagende, 
men i Øvrigt selvstændige Symptomer. 

De fleste ForlT. omtale simpelt hen blot Rødme, Svulst, 
Katarr af Svælgets Slimhinde under Mæslingerne; andre, 
som Mayr, benægte endog udtrykkelig, at der paa Slim- 
hinderne iagttages noget udpræget Exantem. Trousseau er 
den første, der omtaler dette Forhold med større Bestemt- 
bed, og senere have Gerhardt og Schwarz beskrevet det 
noget udførligere. Mon ti har til sine Undersøgelser be- 
nyttet 125 Tilfælde, dels fra Bospitalspraxis, dels fraPrivat- 
praxis, som han alle iagttog fra den første Begyndelse. Det 



^ 117 



er ikke uden loteresse at betragte Resultaterne af disse Oo- 
dersøgelser, som under den nu herskende £pidemi Mange 
ville have Lejlighed til at kontrollere. 

I 5 Tilfælde optraadte Sygdommen hos Børn, der i læn- 
gere Tid vare under Behandling i Hospitalet for kroniske 
Sygdomme, og som alle vare afmagrede og anæmiske. I 
disse Tilfælde var Eiantemet meget svagt udviklet og for- 
svandt hurtig; paa Øjets Bindehinde, paa Næsens og Mun- 
dens Slimhinde saas heller ikke Andet end en let, ensfor- 
mig Rødme med ubetydeligt forøget Slimafsondring. 

Af de øvrige 120 Tilfælde vare paa den Tid, de kom 
under Iagttagelse, 38 i Forløberstadiet, 50 iEruptionsstadiet; 
i 28 var Sygdommen paa sit Højdepunkt, i 4 endelig i. Af- 
tagen. 

Svælgets Slimhinde er angreben først, alt i Forløber- 
stadiet. Før der endnu er Feber, tilstede, pleje større Børn 
at klage over Tørhed i Svælget, og undersøger man det paa 
denne Tid, finder man en uregelmæssig Rødme og Tørhed 
af Svælgets øverste Del ; navnlig ere de bagre Ganebuer Sæ- 
det for en mere intensiv Rødme end den bløde Gane og de 
forreste Buer. Selve den exantematiske Proces begynder 
allerførst paa Ganen, for det Meste 12—24 Timer før den 
kan iagttages paa den ydre Hud. I normalt forløbende Til- 
fælde udbreder den omtalte Rødme sig fortil til Tonsillerne 
og de forreste Ganebuer; paa den bløde Gane iagttager man 
nu enten uregelmæssige Pletter af Størrelse som et Knappe- 
naalsboved eller endog som en Linse, enkeltstaaende eller 
forenede i Grupper, — eller rødlige Papler, som man tyde- 
lig kan føle ophøjede over Slimhindens Flade, i mange 
Tilfælde svulne Slimhindens Follikler op til smaa, matglin- 
gende Blærer, der sædvanlig sidde i centrum af en rød Plet 
eller Papel, og man faar derved et lignende Billede som 
ved morbilli miliariformes paa den ydre Hud. Formen af 
Eiantemet paa Ganens Slimhinde svarer ikke til Formen af 
£iantemet paa den ydre Hud; sjælden bestaar det enten af 
Pletter eller Papler alene, oftest ere hægge forenede. Bil- 
ledet af det her beskrevne Eiantem paa Ganens Slimhinde 
er tydeligst i de Tilfælde, hvor den mellemliggende Slim- 
binde er bleg; er den derimod stærkt injiceret, overser man 
det let ved en mere overfladisk Betragtning. Efter 12 — 24 
Timers Forløb bleger det af og forsvinder saaledes i Al- 
mindelighed tidligere end Eiantemet paa Huden; i enkelte 
Tilfælde med abnormt Forløb kan Exantemet paa Ganen iagt- 
tages længere end Exantemet paa Huden. 1 de normalt 
forløbende Tilfælde blege Pletterne lidt efter lidt af, og med 



118 



Danoelsen af Pigmentpletterne paa Huden pleje ogsaa Plet- 
terne paa Slimhinden at være fuldkommen forsvundne. I 
enkelte Tilfælde efterlade de endnu længe en plettet Rødme 
og forøget Afsondring af Slim , og i slige Tilfælde iagttager 
man eu længe vedvarende Svulst af Kertlerne paa den bagre 
Svælgvæg, en Overgang i kronisk Svælgkatarr, der navnlig 
er hyppig hos skrofuløse Børn. 

i de Tilfælde, hvor Bxantemet under Afblegningen an- 
tageren hæmorragisk Karakter, ser man ogsaa som oftest en- 
kelte hæmorragfske Pletler paa Ganens Slimhinde; de ligne 
i høj Grad Hæmorragierne udvendig og forsvinde ligesom disse 
meget langsomt og først i Løbet af flere Dage. I 3 Tilfælde 
iagttog Forf. slige Uæmorragier paa Ganen 1 Dag, før de 
viste sig udvendig paa Huden. 

I de Tilfælde, hvor der udvikler sig Difterit i Svælget, 
Iagttager man i Almindelighed ikke disse Forhold saa tyde- 
lig som her beskrevet, men i Almindelighed kun en in- 
tensiv Svulst og Rødme af Slimhinden. Dog ser man i en- 
kelte Tilfælde iVJandlerne og Drøbelen dækkede af difteritiske 
Membraner, samtidig med at den bløde Gane er Sædet for de 
samme Forandringer som i normalt forløbende Tilfælde. 

1 Tilfælde, hvor Svælgets Organer ere forandrede v^'d 
forud bestaaende Sygdom, som Syfilis, iagttog Forf. Svulst 
og Rødme af Slimhinden, og kun lige paa Grænsen af den 
bløde Gane ses enkelte Pletter. Ogsaa i Tilfælde, hvor en 
langvarig Svælgkatarr gaar forud, ere Symptomerne fra Svæl- 
gets Side meget uregelmæssige. I Aitniudelighed optræder 
der en stærkere, ensformig Rødme af Svælget og Ganen, og 
først samtidig med Eruptionen optræder Exantemet indven- 
dig, men aldrig med den Tydelighed og Bestemthed som 
under normale Forbold. 

iMundens Slimhinde tager undertiden ogsaa Del i de 
beskrevne Forandringer. Man iagttager da en let, ensformig 
Rødme med forøget Spylafsondring. Under det videre For- 
løb af Forløberstadiet bliver Rødmen stærkere, og dertil 
kommer en mere eller mindre kendelig Svulst, navnlig af 
Tandkødet og Læbernes Slimhinde. Samtidig med Udbrud- 
det paa Ganens Slimhinde optræde nu lignende Pletter og 
Papler paa Kindens Slimhinde, paa Tandkødet og paa Læ- 
berne. Efter Porf.s Erfaring stua disse Symptomer i direkte 
Forhold til Sygdommens Hæftighed; i de letteste Tilfælde, 
hvor Exantemet udvendig er meget sparsomt, bliver Mun- 
dens Slimhinde for det Meste ganske forskaanet. I middel- 
lette Tilfælde, hvor Exantemet udvendig ikke er sammenny- 
dende, ser man paa Mundens Slimhinde kun en punktformig 



119 



Rødme eller enkelte Pletter, især paa Rinder og Læber. 
Men i de Tilfælde,' hvor Exantemet udvendig er stærkt og 
sammenfljrdeDde, er ogsaa Udbruddet paa Mundens Sllitifaidde 
rigeligt og stærkt, og man iagttager tillige en betydelig 
Svulst af Slimhinden og forøget Spytafsondring. Afblegnin- 
gen gaar for sig samtidig med Afblegningen af Pletterne paa 
Ganen. Kun i enkelte Tilfælde, og især hos rakitlske Bvm 
eller hos Børn med kariøse Tænder, holdt der sig Svulst af 
Tandkødet, og lidt efter lidt optraadte en nekrotisk Benfal- 
den af dette; dette fører let til noma, og Forf. forklarer sig 
heraf, hvorfor denne optræder hyppigere efter Mæslinger 
end efter andre Sygdomme. 

Forf. iagttog i enkelte Tilfælde lignende Hæmorragier 
paa Kindens Slimhinde som paa Huden; paa Læbernes 
Slimhinde iagttog han dem derimod ikke. flos Individer 
med Skørhug saa han formelige Blodudtrædninger, væsentlig 
forskellige fra disse ovenfor beskrevne, paa Læbernes Slim- 
hinde og paa Tandkødet. 

Tungen tager ikke Del i disse Forandringer. Den er 
for det Meste hvidlig belagt, og kun i et enkelt Tilfælde 
fandt Forf. den intensiv rød, med svulne Papiller. 

Øjets Bindehinder vise lignende Forandringer som 
de nævnte Slimhinder. Samtidig med, at Ganens Slimhiii- 
de angribe«, eller 12 — 24 Timer senere bliver Overgangs- 
folden af conjunctiva og caruncuia lacrymalis røde og svulne. 
Senere udbreder Rødmen og Svulsten sig ogsaa til conjunc- 
tiva ipalpebrarum lige til Giliarranden. Nu forøges* Afsondrin- 
gen, og der indtræder Lyssky. Samtidig med Eruptionea 
paa Ganens og Mundens Slimhinde eller 12 — 15 Timer se- 
nere optræde blegrøde, uregelmæssige Pletter paa conjunct. 
palpebr., navnlig langs Randen. Paa Overgangsfolden bli- 
ver Slimhinden da noget blegere, og man iagttager da ogsaa 
her Exantemet, om endog i ringere Mængde end paa con- 
junct. palpbr. Tydeligst ser man det paa det nedre Øje- 
laag, og smukkest ser man det i de Tilfælde, hvor Exante- 
met paa. Huden er stærkt fremtrædende. Det staar kun 
kort og er i Almindelighed allerede afbleget, medens Exan- 
temet paa Huden staar i fUld Udvikling; conjunctiva bliver 
mere elier mindre punkteret rød. Afsondringen vedbliver at 
være forøget, kun Lysskyen tager af; paa dette Tidspunkt 
finder man naturligvis kun en ensformig Bødme og Svulst, 
og det er Grunden, hvorfor tidligere Forff. ere saa enige i 
at betegne Øjets Forandringer blot som en simpel katarralsk 
Betændelse. Rødmen og Svulsten tage kun langsomt af, og 
forst under Afskalningsperioden antager Øjet sit normale 



120 



Udseende. Cndtflgne herfra ere de Tilfælde, hvor der før 
SygdommeDS Optræden var en sygelig -Tilstaod tilstede ; ti 
her gaar Processen ikke nogen regelmæssig Gang; der op- 
staar gærne en ødematøs Svulst af Øjelaagene, og man kan 
i disse Tilfælde sjælden iagttage Exaotemets Udvikling. For- 
løbet og Varigheden i slige Tilfælde er ogsaa ganske uaf- 
hængig af Mæslinge-Processen. 

Næsens Slimhinde angribes paa lignende Maade som 
Svælget. De første Symptomer optræde her samtidig med 
Symptomerne pna conjunctiva, og de aftage atter samtidig 
med disse. 

Det Samme gælder efter Forf.s Mening utvivlsomt for 
Strubens Slimhinde; han har imidlertid ikke anstillet Un- 
dersøgelser .med Strubespejlet og har derfor intet Nyt at 
meddele paa dette Punkt. 



•h lUiifektira mtå koMtitntidMl Syf lis. 

Efter Heinrich Købner t Breslaa (Berl. klin. Wchschrft 1S72, Nr. 46). 



Det Spørgsmaal, om Personer, som én Gang have gennem- 
gaaet en Infektionssygdom, ere udsatte for gentagne Angreb 
af den samme Sygdom, bar længe været et af Lægekunstens 
Stridspunkter. Nutildags tvivler man imidlertid ikke om, at 
Kopper, Skarlagensfeber og Mæslinger kunne angribe et 
Individ to Gange; men i Almindelighed kan det vel opstilles 
som en Erfaringssætning, at det første Anfald hyppigst ligger 
længere Tid tilbage, og at Sygdommen i det ringere Antal 
Tilfælde, i hvilke den anden Smitte paadroges efter et kor- 
tere Mellemrum, udmærker sig ved et mildt Forløb. 

Med Hensyn til konstitutionel SyQIis har man endnu 
langt fra opnaaet Enighed. For mere end 30 Aar siden op- 
stillede Ri c ord den Sætning, at man kun én Gang i sit 
Liv kunde smittes af konstitutionel Syfilis, og at Sygdommen 
varede hele Livet igennem, ogsaa efter at alle Symptomer 
vare uudertrykte; idet han saaledes ansaa Syfiiia for' ubel- 
breéelig) betragtede han det som givet, at en indureret 
Chanker ikke kunde opstaa 2 Gange hos samme Individ, 
en Sætning, som fandt en næsten uindskrænket Tilslutning 
hos alle franske og tyske Syfilidologer, især hos Dualisterne. 
Vel erklærede v. Oårensprung det efter Analogien fra 
Kopper og Mæslinger for ikke usandsynligt, at ogsaa iden 
Ricord*ske Lov* havde Undtagelser; men han havde aldrig 



121 



øely iagttaget noget saadant Tilfælde. Omtreot samtidig 
(1860 og 6i) iagttog imidlertid Forf. 3 Tilfælde af syGlitiak 
ReiDfektion; den ene af de 3 Syge var 4Aar i Forvejeo be- 
handlet af Ricord selv for konstitutionel Syfilis. 

1862 offentliggjorde Bugenberger i Petersborg 2 og 
samtidig Diday ikke mindre end 20 Tilfælde, som han selv 
havde iagttaget, og 7 Iagttagelser af Andre. I de følgende 
Aar har Diday selv meddelt endnu 7 og Lindwurm 1 
herhenhørende Tilfælde. Hos os har fremdeles Bergh i 
«Hosp. Tid.,i Marts 1866, meddelt 1 og Engelsted i 
Sommunehospitalets Aarsberetning for 1868 2 saadanne 
Tilfælde. Bjørkén i Upsala har endelig iagttaget 1 utvivl- 
somt og 2 tvivlsomme Tilfælde. 

I Overensstemmelse hermed bestrider Forf. den førSt af 
Wallace opstillede Paastand, at det sekundære Smitstof 
vel kan indpodes paa Sunde, men ikke paa Individer, som 
allerede ere smittede af Syfilis. Vel iodrømmes det, at 
denne Sætning ved en Mængde Iagttagelser og Forsøg har 
vundet stor Betydning som praktisk Regel; men der kendes 
DU experimentelle og kliniske, sikre Beviser for, at en syfi- 
litisk Organisme ikke er fuldstændig uimodtagelig for det 
nye Smitstofs lokale Virkninger, hverken før Udbruddet 
af almindelige Symptomer eller under stadium condyla- 
matosum eller under dybere (tertiære) Lidelser, og ogsaa 
efter at de syfilitiske Symptomer ere forsvundne. Rig- 
tignok forholder en saadan Organisme sig anderledes derimod 
ead en sund: der fremkommer ved Indpodningen en Pustel 
og et Saar, som ved et mindre stærkt virus er fladt, læges 
af sig selv og ikke eller kun i ringe Grad kan forplantes 
videre, men som ved en tilstrækkelig koncentreret Gift 
antager Billedet af en blød, rigelig suppurerende og paa 
andre Syfilitiske inokulabel Chanker. Derimod udebliver 
den kroniske Betændelse paa Indpodningsstedet, som op- 
staar hos Sunde som Papel eller Induration med en flere 
Uger varende Inkubationstid, undtagen i de Tilfælde, i hvilke 
det første Angreb ligger mange Maaneder tilbage, hvor en 
ny Smitte kan ende med at fremkalde Induration eller nye 
almindelige Symptomer. Den væsentlige Virkning afhænger 
af det sekundære Smitstofs tilfældige Tilstand: det er desto 
virksommere, fra jo tidligere Perioder det er taget, og tages 
det meget sent, virker det inaaske slet ikke mere. Forf. 
anfører en Række Tilfælde af gentagen Smitte, som han 
selv har iagttaget. Det vigtigste er følgende: 

Eo 45aarigMand faarMs^ 1S66 et alcus penis, roseola, angina, mod 
hvilke Tilfælde en Kollega havde behandlet ham med kun nogle faa Gran 



122 



Sublimat; I November 1868 optraadte sarcocele syph. dext. og en Bxo- 
øtoae paa manobriom aternl. Pt bier (n du af behandlet af FoiT« méd 
Jodkalinm og iDdgnidning af graa Salve paa acrotom, hvorved han ved 
Slutniogen af Aaret opnaaede Arbgdadygtlghed. I de nsate 2 Aar Ind^ 
fandt der sig af og til Smerter i Lemmerne og paa Brystbenet, imod 
hviUe den Syge, uden at Lægen vidste det, bestandig gentog Brugen af 
lodltaHom. 

Patientens Hustm var I Poraaret 1867 behandlet af Forf. fér et 
oicereret Knudesyfllid paa Lemmerne. 

I OlLtober 1871 frembød Pt paa glans penis et sklUiogstort, meget 
baardt, fladt, sltarpt afgrænset Saar; tillige bestod endnu den gamle 
Benudvæxt paa Brytbenet og en Porstørrelse og stærk delvis Forhærdelse 
af højre Testikel. Forhærdelsen paa penis forsvandt efter 6 Ugers Per- 
løb ved Brugen af Kalomelsalve og Jodkalium, medens Resterne af de 
ældre Affektioner forbleve uforandrede. Pt blev endnu nogen Tid der- 
efter behandlet for andre Sygdomssymptomer (akut Nefrlt og Spioallrri- 
tation) og i Alt iagttaget 1 1 Maaneder efter den nye Smitte, uden at der 
viste sig nye eller Forandring af Resterne af de ældre Symptomer. 

Forf. tilbageviser den iDdvendiDg , at IndurattoneD paa 
glans i dette Tilfælde skulde have været en Gummiknude, 
og erindrer om flere iagttagne Tilfælde, i hvilke den anden 
Smitte paadroges, efter at alle Symptomer paa den første 
Syfllis vare forsvundne. Sædvanlig fandtes alle Tegn paa 
en frisk Induration, med en flere Dger varende Inkubati- 
onstid; men undtagelsesvis, i to Tilfælde, findes det ogsaa 
angivet, at Reinfektionen begyndte som en blød Chanker, 
som lidt efter lidt til Iagttagernes Overraskelse • antog den 
Hunterske Indurations bekendte flbroide Haardhed* og i 
det ene Tilfælde efterfulgtes af en indolent bubo, i det an- 
det af roseola og Ganesaar. Indolent Svulst af de nærmest 
liggende Lymfekertler, hvis Mangel Diday angav som karak- 
teristisk for en for anden Gang erhvervet indureret Chan- 
ker, fandtes i Alt i 26 Tilfælde, men manglede i 19. 

Blandt 45 Tilfælde indskrænkede Virkningen af Rein- 
fektionen sig 22 Gange til Fremkaldelsen af en haard Chan- 
ker, i 23 Tilfælde paafulgte almindelige, med en enkelt 
Dndtagelse godartede Syfilisudbrud. Blandt de førstnævnte 
Tilfælde vare de friske indurerede Ingvinalkertelsvulster kun 
3 Gange tydelig udtalte. Med Hensyn til Prognosen kan 
det altsaa siges, at et uden disse hos en tidligere konstitu* 
tionel Syfilitisk forløbende, andet indureret Chankersaar og- 
saa vil forblive uden konstitutionelle Pølger; men træde 
Kertelsvulsterne til, forholder Udsigten tit, at Sygdommen 
holder sig lokal, sig som 3 til 23. Forf. kan altsaa tiltræde 
Diday s terapevtiske Forslag : at vænte med den almindelige 
Behandling, i det Mindste til de nærmest liggende Lymfe- 
kertler ere angrebne. De Tilfælde, i hvilke almindelig Sy- 



123 



fiiis optraadle, belbrededes i Løbet af 8 Uger aden Recidiv 
(med Undtagelse af et Tilfælde). 

Forf. uddrager følgende Slutninger af sine egne og 
Andres Iagttagelser: 

1. Konstitutionel Syfilis er foidstændiie helbredelig; ti 
kan en Organisme, i hvitiien Smit8toffet er I\ild6tændig til- 
intetgjort, kan reagere paa en ny Smitte paa samme Maade 
som en sund. 

2. Mange invetererede , saakaldte tertiære Affektioner 
(sarcocele, Exostoser) ere kun at betragte som lokale Pro- 
dukter eller Rester af en allerede forløben Syfilis, men ikke 
som Tegn paa en i Legemet endnu tilstedeværende Gift; 
og deres Betydning afhænger kun af de angrebne Organers 
fysiologiske Værd. Deraf kan man forklare, at Forældre 
med saadaone tertiære Produkter kunne avle sunde Børn. 

3. 1 mere end to Tredjedele af alle Iagttagelser var 
den Behandling, som havde ført til fuldstændig Helbredelse 
af den første Syfilis, merkuriel og bestod navnlig oftere i 
Anvendelse af indvendige Midler end i Smørekure; efter 
subkutane Kvæksøivindsprøjtniuger er endnu ingen Erfaring 
om syfilitisk Reinfektion bekendt. 



Bl anden Henstniation, gennen Brysterne, i det 

56de Aar. 

Af Dr. Toffard I Mootbéliard (L*un. méd 1872 Nr. 142). 



Fru M., 56 Aar gi , af sund Herkomst, med et hæftigt Temperameut 
og ooget aoæmUk, blev første Gaug meDstrueret 1 en Alder af 20 Aar 
Hun er gift og har født/ 2 Børo, hvoraf det yngste er 19 Aar. Da hun 
▼ar 50 Aar gammel« ophørte hendes Regler lidt efter lidt uden For- 
•tyrreise af Helbreden. £t Aar senere Qæraedes en lille Polyp fra Mo- 
éerhalseo, og nogle Maaneder efter deone OperaUon behandledes han for 
Granulationer. 

Kor 4 Aar siden saa Jeg hende første Gang, hun klagede da over 
en stadig Smerte i højre Side og Hold over Lænderne. Ved Undersøgel- 
sen opdagede Jeg nogle Granulationer, en overfladisk Ulceraiion paa 
bøjre Side øg stærk Blodoverfyldning af eollum. Alt dette forsTandt ved 
blødgørende Indsprøjtninger . Anbringelse af Glycerintamponer og af og 
til foretagne Ætsninger med nitr. argeot. Jeg raadede hende for Øvrigt 
til Jærn. Kinin og styrkende Kost 

Siden Begyndelsen af 1871 saa Jeg ingen sygelig Tilstand i Moder- 
derhaJsen trods gentagne Undersøgelser, som den Syge forlangte; da 
han plagedes af Tanken om en alvorlig Sygdom i de indre Fødselsdele. 

I November 1871 lod Fru M. mig hente. Nogle Dage i Forvejen 
vare hendes Bryster svulnede op og blevne haarde. Især det højre. 
Hun havde haft Hovedpine og Høgen Førdøjelsesbesværlighed. Om Mor- 
genen havde hun set Spor af Blod paa sit Linned i Højde med Brysterne. 



124 



Disse vare faste og store, Vorterne rremstaaende, Mælkekertlerne tiltagne 
betydelig i Omfang. Der var udtraadt noget lyserødt Blod, som forøge- 
des ved let Tryk. Aiillerne vare ømme; der opdagedes ingen Svulst 
Gennem Moderspejlet saas Moderhalsen sund. Noget Tegn paa Under* 
livssvulst var heller ikke at opdage. 

Jeg raadede hende til at anbringe blødgørende Omslag paa Bry- 
sterne. Udfloddet varede omtrent 8 Dage. Vædsken., som i Begyndelsen 
næsten var serøs, antog efterhaanden en stærkere Farve, mon til Slut- 
ningen igen et gulligt, serøst Udseende. 

Omtrent en Maaned efter mærkede Fru M. igen de samme Sym- 
ptomer: Hovedpine, Mavekrampe, Tab af Appetit, Svulst af Brysterne. 
Udfloddet viste sig paa samme Maade, varede omtrent en Uge og veg 
for en forholdsvis god Sundhed. 

Fra nu af gentog det samme Fænomen sig næsten hver Maaned 
med næsten fuldstændig Regelmæssighed. Fru H. kender Tegnene paa 
sit forestaaende Ildebefindende næsten lige saa nøjagtig som en nng, 
vel menstrueret Kvinde. Hendes mammæ ere mindre ømme end for et 
Aar siden; men forud for Udfloddet indtrsEMler en sand Migræne. I 
Mellemrummene falde Brysterne for saa atter at blive faste og store. 
Ved en Undersøgelse har Jeg for nylig ikke kunnet opdage Tilstedevæ- 
relsen af nogen Livmodersygdom. Alle Funktionerne ere 1 Orden. 

V^dBegyndelsenaf denne Sygdom, — hvis det kan kal- 
des en Sygdom, — var jeg i stor Forlegenhed, da jeg ikke 
kunde komme tii nogen Diagnose. Livmoderlidelser have 
altid nogen Indflydelse paa Brysterne; men i dette Tilfælde 
var Lidelsen helbredet et Aar, før Fænomenet viste sig. 
Jeg har gentagne Gange foretaget en omhyggelig Under- 
søgelse af Fødselsdelene uden nogensinde at opdage noget 
Abnormt. Livmoderen har sit sædvanlige Omfang, som ikke 
har forandret sig i et helt Aar, hvilket fjærner Tanken om 
en indre Svulst. Brysterne antage deres sædvanlige Ud- 
seende, naar Udfloddet er standset, og der findes ingen 
tydelig Svulst i deres Masse. 

Ofte sker Menstruationen ad andre Veje end den af 
Naturen foreskrevne; den kan indtræde gennem Tarmkanalen, 
Aandedrætsorganerne og selv paa Overfladen af store brændte 
Saar. Men i alle mig bekendte Tilfælde er det hos unge 
Kvinder eller i det Mindste i en Alder, hvor Menstruationen 
normalt indfinder sig. 

1 dette Tilfælde er det 6 Aar efter det lidt efter lidt 
og fuldstændig indtraadte Ophør af Menstruationen, i det 
66de Aar, at Blødningerne gennem Brysterne have vist sig 
første Gang. Og først efter flere Gentagelser er jeg bleven 
slaaet af Blødningernes Regelmæssighed og har fattet Tan- 
ken om en ny Ungdom, en anden Menstruation ad abnorm 
Vej. i min Behandling indskrænkede jeg mig til at ordinere 
Jæm og Kinin mod Anæmien. 



126 



KfaksålfwliiTgiYMiigM« 



Den 27de Jao. d. Å. indbrngte Termansen i Folke- 
tinget paa egne og Medforslagsstillerne Clausagers, Ras- 
mussens og L. Andersens Vegne følgende Forslag til 
Forandring i Kvaksalverlovgivningen: 

{ 1. Hvis Nogeo , der Ikke her i Riget har anderkastet sig Læge- 
exameD, tager Syge 1 Kur og derhos enten: a) for den, der har begæret 
eller samtykket I at benytte hans IQælp, urigtigen har udgiyet sig for 
at Tære bemyodiget til at yde denne, eller b) foraalediger Udbredelsen 
af smitsomme Sygdomme, foretager farlige Operationer eller griber ind 
i den bestaaende Ordning af Sindssygepleje eller Fødselsl^ælp eller c) 
anvender Legemidler, som det er forhadt Apotekeren at udlevere til 
Alle og Enhver, eller d) er væsentlig Omstrejfer .eller e) Ikke har op« 
holdt sig her i Riget i 5 Aar eller Q her i Riget har udstaaet Strafar- 
bejde, straffes han med Bøder eller Fængsel. Udenfor de nævnte Til- 
falde skal den, som efter Anmodning har taget Syge' under Behandling, 
ikke kunne straffes derfor. 

i 2. Den, der uden at have Bemyndigelse til Lægevirksomhed, tager 
Syge under Behandling og demitder tilføjer den Syge betydelig Skade 
paa Legeme eller Helbred, straffes med Bøder og Fængsel og 1 Genta- 
gelseatllfælde med Fængsel eller Strafarbejde indtil 3 Aar. 

i 3. £r betydelig Skade paa Legeme eller Helbred tilføjet Nogen, 
som paa Grund af Tyendeforhold, andet Kontra ktsforhold elier Fattigdom 
bar Krav paa Lægel^'ælp for Andens Regning, straffes den, der til Op- 
fyldelse af den ham saaledes paahvilende Pligt har bevirket den Syge 
taget under Behandling af en Person, som Ikke dertil er bemyndiget, 
med Bøder. 

1 4. De i nærværende Lov bestemte Straffe komme ikke til An- 
vendelse, hvis Forseelsen i den almindelige Lovgivning er belagt med 
højere Straf. 

2 S. De ikke tidligere ophævede Bestemmelser i Forordning an- 
gaaende Straf for Kvaksalvere m. v. af 5te Septbr. 1794, samt hvad der 
for Øvrigt i den gældende Lovgivning maatte staa i Strid med nærvæ- 
rende Lov, sættes herved ud af Kraft. 

Som man vil se, adskiller dette Lovforslag sig ved 
Udeladelsen af den Regeringen tillagte Bevillingsret og ved 
de under g I b gjorte Tilføjelser fra det i forriget Samling 
forelagte Porslag. Efter eo længere Forhandling er det for 
nogle Dage siden gaaet over til 2den Behandling. 



^ 



l»geeuneii i Vinteren 1873« 

Opgaver: Medicin: Under. hvilke Forhold opstaa univer- 
selle kloniske Eonvulsioner? Hvorledes erken< 
des deres Aarsag i det enkelte Tilfælde? Hvor* 
ledes behandles de? 



126 



Kirurgi: Hvad forstaas ved Aokylose, efter hvilke 
Sygdomme kan dea opstaa, i hvilke Tilfælde og 
paa hvilken Maade kan den underkaalea en ki- 
rurgisk Behaodliug? 

Retslægevidenskab: Bvilke Symptomer og 
patologisk -anatomiske Forandringer kan den 
akute Svovlsyreforgiftuing medføre? Hvorledes 
udføres de kemiske Undersøgelser, der kunne 
være nødvendige for at paavise denne Forgift- 
ning? 

Kandidater: L. P. Barchalia, G. Friderichsen, T. 
A. Hansen, J. W. Hornemann, F. C. Lund, F. Å. Nix og 
P. L. V. Scheuermann — Laud., J. J. V. Albrechtsen, P. 
M. G. Arup, G. M. Ghristensen, G. Feddersen, T. S. Bøpf- 
ner, G. JQrgensen, H. P. L. Meyer, li!. H. Tetens, G. J. ff. 
Wolff og P. L. G. Øllgaard — Haud ill. imi gr., P W. 
Storm — Haud ill. lidi gr. 



BekendigmlM tn iui\im\mMnUt af 2t4e Jianar 1S73 §■, at 4Mi 
asiatiske Eelera Ikka løagere aotages at herske epMenlsk I lelslagfen tg ?!• 
Nrg I Hnlaiié sant ^a Ålané: 

Da den asiatiske Kolera i Følge modtagen Indberetning Ikke længere 
kan antages at herske epidemisk i Helsingfors og Viborg i Finland samt 
paa Åland, træde de i Justitsministeriets Bekendtgørelser af 9de Avgust 
og 9de samt 18de September f. A. henhoIdsYls med Hensyn til de trende 
fornævnte Stæder og den næynte Indeholdte Bestemmelser strax ud 
af Kraft 



ø» 



Udtog af KobenliATBS Mortalitetstabel 
for December 1872. 

(Meddelt af Stadslægen^ 

I December 1872 har Dødsfaldenes Antal været 424, Demlig 
224 af Mdk. og 200 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare : 

krn Beileii 

ODder lAar. 1-51ar. 5-{oAir. Icod. Kvinder. I Alt. 

TyftiB S 1 4 

Skarlagensfeber .... 2 7 3 » • 12 

Kopper 3 3 • b 6 17 

Mæslinger 9 28 4 • • 4r 

Kighoste 1 3 •. • • 4 

Revmatisk Feber . • • • • • I • 1 



in 



1 



1 
I 

5 



Bøn Bellai 

onder (Ur. (-$ Aar.5-15 lir. Ind. 

Barselfeber • 

lioseD ••••••••• I 

Koldfeber • 

Haisbetændelse (herun- 
der DiphttreritU) . • 

Stnibebetændelse (her- 
ander Kroup) . » • • 

Blodgang 

Kolerine 

Diarré 

Skørbug 

Lungebetændelse • . . 

Dnderlivsbetændelse . . 

Hjæmebetændelse . . • 

Eklampsi (Krampe) . . 

Tæring (herunder atro- 
phia infant.) 10 

KerteUyge 

Lungesvindsot 1 

Kræft •» 

Apopleii » 

Organisk Hjærtesygdom • 

Mb. Brightii » 

Drankergalskab .... • 

Selvmord 

Anden voldsom Død . • 

Pludselig I>ød uden be- 
kendt Aarsag .... 6 

Død uden Lægebehandl. • 

Dødfødte 17 

Alderdomssvaghed ... • 



2 

1 
4 

16 

3 
17 



6 

• 

14 

1 

11 

6 
1 



•2 



32 
I 
5 

8 
1 

' t 

6 



2 
I 

» 

3 



Eriider^ lAlL 
4 4 

I 2 



1 

I« 

7 
4 
2 



21 
9 
& 

10 
1 

o 

1 
1 

12 



5 
I 
1 

9 

» 

41 

9 

21 

19 

15 

• 

59 
10 
10 
19 
2 

• 

6 



10 

5 

17 

1& 



RC 



JMfftM. Praktiserende Læge I Kege Friedrich Heinrich Georg 
Klucke er død den 29de Jan., 70 Aar gammel, af mb. Brightii. 

Takanee. En Post som Lægekandidat ved Kommnnehospltalet bilver 
ledig lil l«t6 Marta. Anaøgninger indleveres hos Forstanderen inden 
Ude Febroar. 

Nfdactielser. Gand. med. A chlr. O. Wind Inge har i Januar d. 
A. uvdiiut sig 1 Odense, og cand. med. A chir. S. V. T. Dahlerap ag- 
ter 1 Midten af Marts at nedsætte sig I Snoideløv pr. Havdrup, hvorfra 
pvakHserende Læge V. Haderup flytter til Nysted. 



128 



I Følge Meddelelse ftti Stadslægeo ere i Ogen fra Onsd. 
d. 29de Januar til Tirad. d. 4de Februar 1873 (bægge inkl.) 
anmæidte fra Lægerne i Kebenhavn I Alt 913 Sygdomstil- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 789, nemlig: 

Mri fra 





Idf. 


»rt. 


1M. 


5-1 




SiBwa. 


Brystkatarr . . . . 


. 4^ 


50 


22 


21 


10 


146 


Lungebetændelse • . 


5 


a 


1 


3 


1 




14 


Halsbetændelse . • . 


. 17 


26 


22 


2 


1 




67 


Faaresyge • • • . 


1 


*> 


8 


1 


1 




12 


Kighoste 


B 


• 


3 


8 


5 




13 


Revmatisk Feber . . 


11 


6 


3 


• 


1 




20 


Mæslinger • • . . 


5 


6 


llh 


186 


2i 




400 


Kopper 


5 


7 


1 

• 


2 


1 




15 


Skaalkopper . • . , 


« 


1 


6 • 


2 


1 




9 


Skarlagensfeber . . . 


■ 


B 


4 


6 


t 
4 




12 


Koldfeber 


2 


i 


2 




1 




9 


Gastrisk og tyfoid Feb. , 


6 


b 


3 




« 




15 


Blodgang 


• 


• 


• 




1 




• 


Diarré 


2 


10 


10 


5 


• 




30 


Kolerine . • • • . 


3 


4 


1 




1 




8 


Strubehoste • . • , 


» 


• 


■ 




« 




1 


Diphtheritis . . • , 


1 


• 


1 




■ 




3 


Ansigts- og anden Van- 














• 


drerosen . . • , 


6 


• 

a 


2 




1 




13 


Barselfeber . . • 


• 


2 


• 




1 




•2 


Skørbug • • . • . 


• 


■ 


« 




1 




■ 



107 133 264 240 



45 



789 



Af de oTenDævnte epidemiske Sygdomme ere de neste Tilfælde 
forelLomne I: St Annagade, Borgergade og Nørrebrogade; relatttt i 
Forhold Ul Folkemængden derimod i: St Annagade <2,n pGt), Sø- 
jade (2,64) og Enghavevej (2,96). 

Af de ovennævte Koppetilfælde ere\ 4 forekomne i Forstaderne og 
paa Kristianshavn, It i Byen indenfor Voldene. 

Fra SUbe paa Keden findes Intet Sygdomsti Ifalde anmaldt. 

Desuden ere anmaldte: Gonorré 50, veneriske Saar 28|, konøtttii- 
tionel Syfilis 19, Fnat 21, blenn. ØJebetandelse 1, Zona 1, HJæruebe- 
tandelse 2 og Erytemer 2 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 116 Lager. 



c. A. H«Ui«l« Porlif. BUb«« Laa*« bottryktori. 



ILiheihtni. §. 15. Fehniar INS . 



Ugeskrift for Læger. 

3V ItvUie XV. Vir. 9, 



Redigeret af Dr. I. trier. 



Indhold: liluert iMmiBtr mb A«u; (il ljmebMiiig«r. SjgekuMrM •;!«{«»«. Ob 
MiynJloiBf af AlltoM | FidUTilKM-. Rj« Bfg«. Fn OdlJiM. RoHukl ■»- 
éicliskt irkiT. Mfiit^n fra StaddagM. VåkaBor. AalUrg Ufilbninf. 
Døt madiciuke Selskab i labeakan. Ifaatliga apUanutke SxdtaM i labcikiii. 



HQiftre Aftefrismer bom Aarsag tO ^»neliløifauBger« 



Anevrismer paa Hjærnearterierne ere vel allerede af Mor- 
gagni omtalte som Aarsag til Apoplexi; men det var kuD 
paa de sterre Pulsaarer paa Ujærnens GruDdflade, at disse iagt- 
toges. De smaa hirsekornstore ADevrlsmer saas først af 
Crnveilhier," som afbildede dem i sit Atlas. Men han 
ansaa dem for smaa apoplektiske foci, aglobules de sang», 
som han kaldte dem, og ikke for Ranidvidninger. Nogen 
Opsigt vakte det, da Basse og KOUiker^) i et dødeligt 
Tilfælde af Ansigtsrosen, kompliceret med en rød Cmollition 
i Midten af hejre Bjærnehalvkugle, fandt Haarkarrene i det 
angrebne Parti blæreformig eller sækformig udvidede^ hvor- 
ved de flk Udseende af kapillære Apopieiier. De forklarede 
dem som staaende i Forbindelse med den rosenagtige Be- 
tændelse, der havde fremkaldt Stase og Gdvidning af Haar- 
karrene, som derefter ikke havde formaaet at trække sig 
ligelig sammen og ved den paa ny indtrængeade Blodstrøm 
bleve yderligere udvidede. 1849 beskrev Pestaioszi^ 



1) Zeilschrift fur ration. Medisin, 1846, Bd. IV. 

') H. Pestaloixi: Ober Anearysmata spurla der kleioerea Gehimar- 
terien und ibren Zu sammen bang mit Apoplexle. Wflrzbarg 1849. 

3<U« llskk« 16de B4. 



130 



nogle som aneurysina spnrium karakteriserede Karudvidnin- 
ger paa smaa HjærDearterier (0,01 ''' — 0,25'^ i Geonemsnit), 
opstaaede ved, at den inderste og den mellemste Kar- 
hinde briste, hvorefter Blodet løfter den yderste Hinde sæk- 
formig i Vejret* Han antog, at de dels kunde give Anled- 
ning til en virkelig, punktformig eller fokal Blødning, dels 
blot til en egen Slags rød Emollition, idet de lokalt besvæ- 
rede Kredsløbet og derved gav Anledning til Ernæringsfor- 
styrrelser. 

Senere undersøgte og beskrev Vi reb o w^) de forskel- 
lige Former af de mindste Rars Udvidninger, som han hen- 
regnede til 3 Slags: den varikøse Ektasi, hvor hele Kar- 
ret danner en ikke ligelig, snart mere sækformig, snart mere 
tendannet Udvidning; de hidrøre ligesom de af Hasse og 
K5lliker iagttagne Udvidninger fra mekanisk Indflydelse og 
Stase og forekomme i Haarkar og smaa Vener. En anden 
Form, som V. især fandt i Arterierne i pia mater mellem 
Vindingerne, er den ampullære Ektasi, en partiel og lo- 
kal Ddvidning af et ellers uforandret Kar, et sandt Anevrisme 
eller en simpel varix. Den af Pestalozzi paaviste Form 
betegnede V. som en ectasia eller aneurysma dissecans. 
Men skønt V. bemærker, at disse Udvidninger ved Bristning 
kunne foranledige Blodudtrædning, omtaler han dem ikke 
som den almineelige Aarsag til BJæmeblødninger. 

Nogle Aar efter fandt Gull') et bristet Anevrisme midt 
inde i et apoplektisk focus i Varolsbroen, men synes at have 
betragtet det som en ren Undtagelse. I vor Literatur om« 
taler Poulsen'^), at han paa Væggene af friske foci fandt 
spredte, smaa Blodkoagler fra et Hampefrøs til en Ærts Stør- 
relse, hængende fast til Enderne af brustne Kar, «hvilke da 
under en svag Forstørrelse nærmest Rupturstedet sædvanlig 
viste sig udvidede og fyldte med mørkt koaguleret Blod.t 
£t andet Sted siger samme Forf., at han undertiden iagttog 
en ubetydelig, lateral Udvidning af hele Karvæggen, men ikke 
noget tydeligt Exempel paa de af Virchow beskrevne Ek- 
tasier. Senere have Meynert^) og HeschP) iagttaget og 



>) Archiv f. paUi. Aoat. and Phys. 1851. Bd. 111. 

>) Go 11: Guys Hospital Reporte, 3 S., t. Y, 1859. 

*) i. P. Poulsen: lagltagelser angaaende Hjerneapoplexiens patholo- 
giske Anatomi og Genese. Kbhvn. 1863. 

«) Meynert: Gentralblatt 1864, S. 528. 

*} H es eb I: Wiener medisinlsche Wochenscbrift, 1865. 



131 



beskrevet miliære Anevrismer i selve Varolsbroen og nogle 
andre Partier af Hjærnen, men uden at opstille nogen Sam- 
menhæng mellem dem og Hjærneblødningerne. 

Aarsagen til Apoplexi har man, som bekendt, sædvanlig 
søgt i Arteriosklerosen eller den saakaidte endarteritis defor- 
mans, saa meget mere som Rokitansky havde eftervist, 
at denne Sygdom netop for Hjærnearteriernes Vedkommende 
viser Tilbpjeligbed til at forplante sig ud paa de mindste 
Pulsaarers Vægge. Denne Anskuelse blev imidlertid rokket 
af Charcot og Bouchard^), som ikke blot opstillede de 
miliære Anevrismer som Hovedaarsag til Apoplexi, men og- 
saa trode at kunne paavise en helt ny Sygdom som Oprin- 
delse til dem. 

Ved de af de to sidstnævnte ForfT. i Fællesskab fore- 
tagne Undersøgelser kan det anses for godtgjort, at de mi- 
liære Anevrismer ere den væsentligste Aarsag til Hjærne- 
blødninger, naar man ikke hertil henregner Meningealblød- 
ningerne, visse sekundære Bjærneblødninger, der komme 
som Komplikation ved andre Sygdomme og tilskrives en 
Blodforandring, som i Skørbug, purpura, Tyfus, Pyæmi, Me- 
lanæmi, Levkocytæmi, fremdeles Blødninger ved HJæme- 
emollition paa Grund af Obliteration af Karret elier Blød- 
ninger fra^^blodrige, kankrøse eller gliomatøse, fljærnesvulster; 
endnu maa fraregnes den kapillære Apoplexi eller infiltrerede 
Hjærneblødning, som ledsager baade HjærneemoUitionen og 
den fokale Apoplexi og ikke har nogen selvstændig Betyd- 
nmg. 

Naar man eftersøger de miliære Anevrismer, maa man 
ikke lade sig skufife af de smaa Blodkoagler, som hænge 
ved Baarkarrene ind i friske apoplektiske foci, og som ligne 
Rarudvidninger, ofte i den Grad, at en mikroskopisk Under- 
søgelse er nødvendig for at give fuld Vished. Anevrismerne 
ses lettest paa den konvexe Side af Bjærnens Overflade, paa 
Vindingerne, disses til hinanden stødende Flader, eller i Bun- 
den af Furerne imellem dem; efter Afløsningen af pia ma- 
ter vise de sig som smaa kuglerunde, glinsende Korn, lige- 
som indsænkede i den graa Substans. Medens det under- 
tiden er vanskeligt at finde dem inde i Bjærnen, ses de let 
paa Overfladen, og man behøver intet Bjælpemiddel dertil, 
da de alle ere synlige for det blotte Øje; de have et Gen- 
nemsnit af 0,2 — 1 Mm. Med et Forstørrelsesglas og en 



') Le^ns sur les maladies des vieiliards et les maladies chroniqaes 
par J. M. Charcot, pabliées par Ch. Bouchard. Paris 1869. 



132 



Maal kan man iagttage, hvorledes de sidde paa Haarkar, og 
undertiden kan man selv med det blotte Øje se et tilførende 
og et afledende Kar, fra 0,3 — 0,4 Mm. i Gennemsnit. 

Anevrismernes Vteg, der dannes af interna, blot beklædt 
med adventitia, er ofte meget tynd. Til andre Tider er den 
derimod stærkt fortykket paa Grund af Proliferation af Binde* 
vævet i adventitia, der ofte viser Tillodninger baade til in« 
tema og til Lymfekarskeden. Paa Grund af Væggens deraf 
følgende større eller mindre Gennemsigtighed er Farven mere 
eller mindre stærkt rød. Undertiden er den brun, okker- 
agtig, hvilket skyldes Hæmatoidin som en Følge af, at Blo- 
det er stagneret og har dannet Koagler, som ere under- 
gaaede en regressiv Metamorfose. Er Væggen meget for- 
tykket, hvilket især ses, naar de ligge dybt inde i Bjærne- 
massen, have de en blaalig Farve, naar Blodet er flydende, 
en graalig, dersom det er stagneret og har foranlediget en 
Ophobning af hvide Blodlegemer, en brunlig, hvis Blodet er 
koaguleret og har undergaaet en regressiv Metamorfose, og 
en gullig, dersom Koaglet er gammelt og rigt paa Fedtkorn 
eller Kalkpartikler. Nogle ere bløde og skøre og udgyde 
ved det mindste Tryk deres Indhold som flydende Blod af 
sædvanlig Farve; andre ere mere faste og elastiske og lade 
ved Tryk deres Indhold flyde bort gennem de afledende Kar; 
atter andre kunne blive saa haarde, at de ligne et Sands- 
korn i Konsistens. 

Det er kun paa Grund af deres overfladiske Sæde, at 
de miliære Anevrismer hyppigst ses paa Hjærnevindingernes 
Overflade; andre findes dybere inde paa Grænsen mellem 
Barklaget og den hvide Substans; men de kunne selvfølgelig 
kun opdages ved talrige Snit lodret paa Qjærnens Overflade. 
HJærnevindingerne ere ikke engang et særlig yndet Sæde 
for Anevrismerne. I tbalami optici og corpora striata findes 
4e hyppigst, derefter i pons, Hjærnevindingernes graa Sub- 
stans, claustrum, den lille Bjærne, især i Nærheden af nu- 
cleus dentatus, pedunculi cerebri og endelig centrum ovale. 
Særdeles sjældne ere de i bulbus olfactorius. Hertil maa 
dog bemærkes, at i pons og i Vindingerne ere Anevrismerne 
saa lette at finde, at de mulig derfor kunne være stillede 
for tidlig i Rækken. 

At anslaa Tallet paa miliære Anevrismer, som i et givet 
Tilfælde findes i Ujærnen, er selvfølgelig næsten umuligt. 
Man kan ikke gøre saa fine og saa talrige Snit i Hjærne- 
massen, at ikke et eller andet af disse smaa Legemer und- 
slipper Iagttagelsen, i nogle Tilfælde af BJærneblødning 



133 



fåDdl Gbarcot knn to eller tre; lil andre Tider kunde man 
tælle mere end 100 pda Vindingernes Overflade, medens 
der desuden viste sig en Mængde ved hvert Snit gennem 
Organet. 

Naar Blodet strømmer ind i en anevrismatisk Halhed, 
maa Strømmen nødvendigvis blive meget langsommere end 
før. Derror ser man ofte, at der ophober sig hvide Blod- 
legemer i de smaa An^^vrlsmer paa Steder, hvor Strømmen 
mest lader dem i Ro. De sammenkittes ved en halvflydende, 
kornet Mellemsubstans og blive derved Udgangspunkt for 
féstere Dannelser, som kunne fylde og aldeles obliterere Anev- 
rfsmets Hulhed. Til andre Tider sker Blodets Koagulation 
først i det tilledende eller bortledende Ear, hvorfra Koaglet 
fbrlænger sig ind i Anevrismet. Det størknede Blod undergaar 
undertiden Omdannelser, og Anevrismet fyldes med Fedt- 
korn og Hæmatoidinkrystaller; i saa Tilfælde sker der Ingen 
Bristning. Denne forhindres ogsaa, naar Væggene ere be- 
tydelig fortykkede ved Tillodninger og Sammensmeltning af 
Karhinderne ofg d en Lyjnfekarskede, som ifølge Robin og 
His indhyller Rjærnens smaa Blodkar, isaér t^ilsaarerne, lige 
til 'fférés Overgang i egentlige Haarkar~;~^e forsynes da un- 
derGden med Haarkar som vasa vasorum. 

Det er vanskeligere at afgøre, hvad der begunstiger 
Bristningen ; sandsynligvis er det en Atrofl, som formindsker 
Væggens Modstand. Bristningen kan lige saa vel ske ved 
Karrets Muuding som paa de Partler af Sækken, der ere 
længst fjærnede fra denne. Dette Forhold kan Iagttages 
baade paa Væggene af de store foci og ved de smaa, som 
Ikke ere større end et Hampefrø, og hvis Midte indtages af 
et enkelt Anevrisme. 

Disse smaa foci, som ere af særlig Interesse, findes 
især i Hjærnevindingernes graa Substans og kunne findes i 
Antal af to, tre eller fiere; ikke sjældent findes de sammen 
med et stort focus hos Folk, som ere døde af Apoplexi. 
De vise sig som smaa, runde Blodkoagler, som man let 
kan Isolere fra Nabopartierne. Man kunde undertiden fri- 
stes til at tro, at det var meget store miliære Anevrismer; 
men ved en omhyggelig Dissektion ser man, at Blodkoaglet 
ikke umiddelbart berører Hjærnemassen , men er adskilt fra 
deo ved en gennemsigtig tynd Hinde, som er den betydelig 
udvidede Lymfekarskede. Midt inde i det lille Koagel finder 
man det brustne Anevrisme og Karret, hvorpaa det er dan- 
net; undertiden kan man se Riften, som har givet Anled- 
ning til Blodudtrædningen. Naar Lymfekarskeden brister, 



134 



udbreder Blodet sig i Bjærnen og danner eaaledes de større 
eller mindre apoplektiske foci. 

Siden Charcot og Bouchard, hvem disse Undersø* 
gelser skyldes, havde gjort opmærksom paa, at Djærneblød- 
ningerne som oftest, eller, som de formode, stedse ere 
bundne til Forekomsten af miliære Ånevrismer, er dette ble- 
vet bekræftet fra flere Sider, saaledes afVulpian, Béhier, 
^ Hayem og for nylig af Z enke r^), der i alle Tilfælde af 
spontane Hjærnehæmorragier fandt fra næppe synlige til 
knappenaalshovedstore Enuder, spredte dels i andre Partier 
af Bjærnen, dels paa Væggen af de apoplektiske foci og 
dannede som dissikerende Ånevrismer ved Bristning af den 
mdre Arteriehinde. 

Medens saaledes Opfattelsen af de miliære Anevrismers 
Betydning synes at have faaet Bævd, har der derimod indtil 
den nyeste Tid været forskellige Meninger om Aarsagerne 
til deres Dannelse. Charcot og Bouchard antage nem- 
lig, at de skyldes en af dem nøje beskreven, saakaldet pe- 
riarteritis dilTusa, som, udgaaende fra Lymfekarskeden og 
fra tunica adventitia, foranlediger en betydelig Proliferation 
af disse Binders Kærneelementer eller i andre Tilfælde med- 
fører en Fortykkelse af Binderne, som faa et stribet, fibrøst 
Udseende. Sygdommen skulde derfra kunne gaa over paa 
tunica media og fremkalde Atrofi og Fedtmetamorfose af 
denne, ved hvilken dens tværstribede Bygning forsvinder, 
Maar dette sker, giver Væggen efter for Blodets Sidetryk og 
foranlediger Anevrismedannelsen. Naar Haarkarrene i pia 
angribes paa denne Maade, fremkommer i Følge de nævnte 
Forff. den af Virchov^ benævnte ampullære Ektasi. Ogsaa 
paa de store Arterier paa Bjærnens Grundflade skulde denne 
periarteritis kunne fremkalde Anevrismedannelse. 

Zen ker tror i Modsætning hertil bestemt at have over* 
bevist sig om, at de miliære Ånevrismer opstaa ved den 
sædvanlige skierotiske Forandring af Arteriernes intima, lige- 
som paa store Arterier. Ganske vist kunne miliære Ånevris- 
mer være tilstede, uden at Arterierne paa Bjærnens Grundflade 
vise betydelige skierotiske Forandringer. Men ved den mi- 
kroskopiske Undersøgelse af disse smaa Ånevrismer fandt Z. 
altid en ejendommelig Forandring af intima, ganske svarende 
til den knudrede Fortykkelse, som er det væsentligste Mo- 



') Wiener medlzinische Wochenscbrlft, 1872, Nr. 43: Aus deo SitzuDgs- 
berichten der 45. Versammlaog deatscher Naturforscher und Aertte 
in Leipxtg 1872. 



13$ 

ment ved ÅrterioskleroseD. Intima viser sig tydelig fortyk- 
ket, ejendommelig glinsende og af et opsvulmet og uregeN 
mæssig skygget Udseende. 

Læren om Dannelsen af miliæce Anevrismer bliver der- 
efter ikke en Omstyrtning, men en videre Udvikling af den 
gamle Lære, i Følge hvilken Dispositionen til spontane Hjærne- 
hæmorragier er begrundet i Sklerose af Bjærnearterierne« 
Tillige faar man en fuldkbmmen Analogi med de extracere- 
brale Blødninger paa Hjærnens Grundflade, der, som bekendt, 
ere at henføre til Bristning af Anevrismer. Desuden undgaas 
den ejendommelige Modsigelse, som laa i, at der intet an- 
det Sted i Legemet end i Bjærnen antoges at kunne fore- 
komme Bristninger af skierotiske Arterier uden foregaaende 
Aoevrismedannelse. 



Sygektsserne og Lægerne. 



For nylig udsendte en Arbejderforening eller dens Syge- 
kasseafdeling en Rundskrivelse til Stedets Læger, hvori disse 
opfordredes til at erklære, hvor vidt de maatte være villige 
til for en Betaling af 16 Sk. for et Sygebesøg om Dagen, 
48 Sk. for et Sygebesøg om Natten og 8 Sk. for en Kon- 
sultation i Lægens Bjem at tilse den paagældende Sygekas- 
ses Medlemmer, naar det forlangtes af dem. De fleste af 
Byens Læger svarede tja«, jeg og et Par andre «nej». Da 
Saged har mere end en stedlig Interesse, anser jeg det for 
ilgtigt at begrunde noget nærmere, hvorfor jeg fra mit 
Standpunkt hverken kan eller bør gaa ind paa Sygekassens 
Tilbud.* 

Man behøver vel ikke at føre et Bevis for, at en Be- 
taling, der almindelig erlægges for sædvanlig Budtjæneste, 
ikke kan være et passende Vederlag for Lægens Gerning. 
Kommer nu dertil, at, som det synes, den ovenanførte Be- 
taling ogsaa skal anses som tilstrækkelig, naar Lægen under 
sit Besøg forløser en fødende Kone, anlægger en vanskelig 
Forbinding eller foretager en anden lignende Forretning, 
maa det vel være Enhver indlysende, at Vederlaget er paa- 
faldende lavt ansat. Men selv om Lægen ikke behøver læn- 
gere Tid end den, der i Almindelighed udkræves til at un- 



136 



éersøge en Syg, skrive en Recept o. s. ▼., kan dog næppe 
Nogen mene, at 16 Sk. skulde kunne være et passende Ve« 
derlag for en Gerning, som kræver saa mange Aars For-- 
studium og saa stort et Udlæg af Rapital og Kræfter. At 
slige Besøg ofte kunne fordre en meget lang Gang i hvilket 
som helst Vejr til Steder, hvor vedkommende Læge ellers 
ikke har Forretninger, er mindre væsentligt og har kun Be- 
tydning, for saa vidt som hans År'bejde skal betragtes som 
Budtjæneste. Og for 8 Sk. skal han i sit Hjem foretage 
den vidtløftigste saa vel som den kortvarigste Lægeunder- 
søgelse og ordinere det Fornødne. Men man kan vel sag- 
tens blive enig om, at en saadan Betaling ikke er eller skal 
være Vederlag for det Arbejde, der forlanges. Hvad mon 
Tandlægerne vilde sige, dersom man forlangte, at de skulde 
trække en Tand ud for 8 Sk.? 

Er man først bleven enig herom, følger det af sig selv, 
at Lægen kun med en betydelig Opofrelse kan indlade sig 
med Sygekassen paa slige Betingelser. Deraf følger igen, 
at ikkun den Læge, der til sin Raadighed har Tid, som han 
ikke behøver til sit for Livsopholdet nødvendige Erhverv, 
kan indlade sig herpaa. Hvis han nu kan gøre dette Offer, 
bliver det næste Spørgsmaal, om han bør gøre det, og da^ 
i hvilken Udstrækning han bør gøre det. Det er nu ganske 
vist, at vi Læger i Reglen ikke nægte Nogen, der henven- 
der sig til os, vor Hjælp, og at vort Vederlag i usigelig 
mange Tilfælde er lige saa ringe, ofte ringere end det, der 
bydes os af Sygekassen. For meget Arbejde betales vi al- 
drig. Den Kollega, der siger: «jeg kan lige saa godt gøre 
dette Arbejde for Sygekassen, jeg slipper dog ikke for at 
gøre det, og Betalingen er hverken bedre eller slettere«, 
kunde derfor tilsyneladende have Ret; men det er ogsaa 
kun tilsyneladende. I^kke at tale om, at Sygekassen tæller 
mange Medlemmer, der baade have Ævne og Viljp til at^ 
betale deres Læge ret anstændig, saa turde det ikke være 
ubetimeligt at fremkomme med en Advarsel. Lægestanden, 
synes mig, er, i det Mindste paa mange Steder, meget nær 
ved at paatage sig en større Del af Samfundets Byrder, end 
den vel er i Stand til at bære, og forholder det sig saale- 
des, kan det kun være til Skade, ikke blot for dem selv, 
men ogsaa for Samfundet. Samfundets Interesser falde her 
sammen med Standens, hvad da altid er Tilfældet, hvor der 
er Tale om en for Samfundet nyttig og nødvendig Gerning. 
Arbejderklassen, og hvad dertil kan regnes, er i forholdsvis 
faa Åar tiltagen i en betænkelig Grad , og blandt denne væl- 



137 



dige Masse bliver det mere og mere almindeligt at fordre 
Lægens BJælp uden Vederlag. I sin Tankeløshed ser Sam- 
fttndet de fleste Steder roligt til uden at ændse, hvilken 
uhyre Byrde det kaster over paa en enkelt faatallig Sam- 
fundsklasse. Vilde og kunde man ansætte dette Arbejde i 
Penge, vilde man forbavses over den uhyre Sum, denne 
lille Samfundsklasse maa yde i Skikkelse af ikke eller slet 
betalt Arbejde. Lægen skal leve af sit Arbejde, og dog for- 
langer Samfundet af ham, og af ham alene, at han skal 
lade sig betale derfor, ikke i Forhold til dets Værdi, men i 
Forhold til Paagældendes Ævne, uanset om vedkommende 
Læge blandt sine Klienter har Andre end Fattige. Og paa 
samme Tid aftager Tallet paa dem, som betale saa rigelig, 
at de kunne siges at betale for Andre end dem selv. Sligt 
kan kun gaa til en Tid. Her som overalt, hvor der er Tale 
om et Arbejde, som betales langt under dets Værdi, vil Til- 
buddet aftage eller, hvad der er det Samme, Arbejdet vil 
blive ydet af ringere Kræfter og felgelig blive ringere. — 
Selv den, der har Raad til at yde sin Hjælp gratis, maa vi 
minde om, at, udøver han ikke denne sin Godgørenhed med 
en vis Diskretion, vil han gere Fortræd herved som ved al 
tankeløs Godgørenhed. Antallet af de Læger, som saaledes 
kunne være godgørende efter en saa stor Maalestok, altager 
imidlertid Dag for Dag. — Heller ikke maa det glemmes, 
at den Læge, so« uden eller for et ringe Vederlag tilser en 
fattig Syg, der selv skal udrede Betalingen til Lægen, er 
ganske anderledes stillet, end naar han staar overfor en Syg, 
der er Medlem af en talrig Korporation. Den Fattige, der 
staar ene, har kun Valget imellem det offentlige Fattigvæ- 
sen .og privat Godgørenhed ; men fra det Øjeblik af, at han 
er Medlem af en Korporation, der skal hjælpe ham i Syg- 
domstilfælde, ophører han at være den forladte, hjælpeløse 
Fattige. Lægen maa som sagt gøre utallige Besøg til fat«* 
tige Syge uden Vederlag; og naar han nu og da modtager 
et Vederlag, der er saa lavt, at det piner ham mere at 
modtage det, end om han slet intet erholdt, saa er Grunden 
vel ofte den, at han ikke vil saare den redelige Fattige ved 
at afvise hans Skærv. Det følger af sig selv, at enhver 
Læge, der har bevaret nogen Følelse af sin Kunsts Værd 
og nogen Selvfølelse, hellere vil aflægge et Besøg gratis 
end for 16 Sk. 

Det bør heiier ikke overses, at Lægen ved at gaa ind 
paa de Vilkaar, Sygekassen nu byder, let kommer i en me- 
get falsk Stilling. Af den fattige Husmand og Indsidder 



138 



forlanger han som sædvanlig sine 2 — 3 Mk. for en EodsuU 
tation; men naar et Medlem af Sygekassen indfinder sig, 
erholder denne den samme Bjælp for 8 Sk., og dog tæller 
Sygekassen blandt sine Medlemmer mange, som tjæne det 
Dobbelte eller Tredobbelte af, hvad Husmanden tjæner. 

Men, indvender en eller anden Kollega, vi ere gaaede 
ind paa Sygekassens Forslag for at støtte en god og gavn- 
lig Institution. Yi komme nu til at betragte Sagen fra Syge- 
kassens Standpunkt. Bvor vidt trænge da Sygekasser over- 
hovedet til denne storartede Understøttelse , og hvor vidt 
skal denne Understøttelse bæres af en saa faatallig Sam- 
fundsklasse som den, Lægerne udgøre? E)n Sygekasse er en 
Selvhjælpsforening, som med Hensyn til sine særegne Por- 
roaal skulde gøre Medlemmerne uafhængige af deres Med- 
borgere. Det er disse Selvbjælpsforeningers synlige For- 
maal; men foruden dette have de ogsaa et andet, middel- 
bart, usynligt Formaal, nemlig det at vække Medlemmerne 
til den rette Selvfølelse og borgerlige Selvagtelse. Men 
skulle disse Formaal opnaas, maa de ogsaa i Hovedsagen 
være, hvad de skulle være, nemlig Selvhjælpsforeninger; og 
allerniindst tør man ved den Slags Foreninger indlade sig 
paa Skinvæsen, hvad der ikke kan Åndet end gøre ubodelig 
Skade. En Sygekasse, som ikke i Hovedsagen kan be- 
staa ved egne Kræfter, er en Uting. Heller ikke trænge 
Sygekasserne til at tages under Armene paa^en saa storartet 
Maade. Det har vist sig, at enhver paa sunde Principer 
grundlagt og velbestyret Sygekasse med et passende Med- 
lemsantal ikke alene kan bestaa uden slig Støtte, men ogsaa 
lægge betydelige Kapitaler op. Selv smaa Sygekasser, der 
kun tælle omtr. 150 Husmænd og Indsiddere som Medlem- 
mer, kunne bestaa, uagtet de for hvert Lægebesøg betåle 6 
h 9 Mk. og 2 Mk. for hver Konsultation, i Reglen to Tredje- 
dele af den paa Egnen gældende Taxt. En Sygekasse som 
den, her er Tale om, der begynder med 5 — 600 Medlem- 
mer, trænger sandelig ikke til saaledes at bæres ved Op- 
ofrelser af Byens Læger, og skal den støttes paa den Maade, 
fortjæner den ingenlunde Navn af en Selvhjælpsforening. 

Vi tro ikke, at Sygekassen har Grund til at være den 
taknemmelig, der har raadet den til at byde Lægerne en slig 
Betaling. Ved at vedtage denne Taxt erklærer den paaFor- 
haand, at den i en væsentlig Grad vil leve af Gaver, hvad 
vist mange af dens Medlemmer have for megen Selvfølelse 
til at synes godt om. — Men ogsaa i en anden Henseende 
bar Sygekassen gjort sig selv Fortræd ved at følge dette 



)39 

Raad. Om nemlig en Sygekasse skal blomstre, beror ho- 
vedsagelig paa et virksomt og samvittighedsfuldt Lægetilsyn ; 
ti se dens Læger ikke paa Sygekassens Tarv i Et og AU, 
vil Kassen udsætte sig for saa følelige Tab, at den ikke kan 
bære dem. Ingen Kontrol kan raade Bod paa et ligegyldigt 
Lægetilsyn. Men vil man have et samvittighedsfuldt Læge- 
tilsyn, som varetager Kassens Tarv, maa man betale derfor. 
Det er ingenlunde Meningen, at Lægerne skulde va&re min- 
dre samvittighedsfulde i at opfylde deres Lægepligt, fordi 
de faa en lavere Betah'ng. Men man maa ikke glemme, at 
Sygekasselægen bar Pligter lige over for Kassen, som strængt 
taget ikke ere Lægepligter. Han skal f. Ex. være mere end 
sædvanlig omsigtig med ikke at forskrive for megen eller 
unødvendig kostbar Medicin. Han skal, for at tage et andet 
Exempel, i lette Tilfælde, hvor der kan være Tide om Si- 
mulation, gøre mangt et Besøg, som han ellers ikke viida 
gøre. Simulanter have ødelagt mere end én Sygekasse i 
Provinserne. Han skal vise en Iver og Interesse, som ikke 
har Noget med Sygebehandlingen, men meget med Kassens 
Fordel at gøre. Tror man nu virkelig, at man for en saa- 
dan Betaling kan forlange en saadan opofVende Iver, f. Ex. 
at han skal gere et Qæmt Besøg paa en usædvanlig Tid for 
at forvisse sig om, hvor vidt En eller Anden er forstilt elier 
virkelig syg? Jeg tror det ikke, og jeg tror heller ikke, at 
nogen som helst Kontrol kan raade Bod berpaa. 

Bo PrøTioiløge, 



Om hdspMJtnuig af Alkohol i FedtsTolster. 



Den i Overskriften nævnte Behandlingsmaade af Fedtsvul- 
Bter er først bleven indført af Dr. Carl Schwalbe i Za« 
rich*), som gik ud f)ra den Forudsætning, at den heldige 
Virkning af Indsprøjtning af Jodtinktur i struma hovedsage- 
lig skyldes Alkoholen, og derved lededes til at forsøge Ind- 
øprøjtning af Alkohol i andre Svulster og da navnlig Fedt- 
svulster. Han meddeler følgende Sygehistorie: 

Hr- W. har 1 15 Aar haft et langsomt, men fitadJg voxende Lipom 
1 højre fosaa inframaiUlarla. I Avg. 1871 yar det omtrent af et Kalkun« 



1) Virch. Arch. 56 Bd. 3 H. 



140 



ftgs Størrelse, meget blødt, med ubestemte Omrids mod NaboTævet. 
Skønt Pt bar fuldt Skæg, vansirede det ham i høj Grad. Ved forskel* 
lige Prøvepunkturer viste det sig middelmaadlg blodrigt Da Exstlrpa- 
tlonen blev nægtet, forsøgtes Alkoholindsprøjtninger med de ved struma 
anvendte Forsigtighedsregler. Efter at der den 6te Åvg. var indsprøjtet 
en halv Sprøjte spiritus, viste der sig en temmelig udbredt Forhærdelse 
i Svulsten. Den 23de indsprøjtedes atter */> Sprøjte og den 26de og 
30te hver Gang 1 Sprøjte spiritus ; Smerten var meget ubetydelig , der 
indtraadle først lidt Svulst, dcrpaa lidt efter lidt Indskrumpning. Den 
4de, 7de, 10de og 13de Septbr, Indsprøjtedes hver Gang 1 Sprøjte spi- 
ritus paa 2 Steder af Svulsten; den sidste Gang var der til Indsprøjt- 
Dingsvædsken sat noget Æter, hvilket foranledigede stærk, men hurtig 
forbigaaende Smerte. Indskrumpningen gik derefter hurtig for sig, og 
efter at der endnu i nogle Uger med lignende Mellemrum var indsprøj- 
tet først 3, siden 4 Sprøjter spiritus ad Gangen, var LIpomet 1 Midten 
af Oktober indskrumpet til Halvdelen af sit tidligere Omfang. Det holdt 
sig derefter paa dette Punkt, var meget haardt og meget blodfattigt. For 
at paaskynde Helbredelsen besluttede Forf. at fremkalde Suppuratlon; 
han indsprøjtede derfor 2 Sprøjter spiritus med 2 Draaber Kalilud* 
Smerten var temmelig hæftig, og der indtraadte Suppuratlon; men Pt. 
var saa opbragt over denne Fremgangsmaade, at han ikke kom igen. 
Af anden Kilde erfaredes det imidlertid, at Suppurationen varede længe, 
og at der af og til kom Fedtklumper ud. 

Denne Sygehistorie viser, at Fedtsvulster formindskes ved Alkohol- 
indsprøjtninger, og at der indtræder Ardannelse i dem ligesom ved 
struma; kun synes her Opsugningen af Fedtet at gaa langsommere for 
sig end Opsugningen af den æggehvideagtige Masse ved struma. 

Foranlediget af Schwalbe har Basse*) forsøgt Ind- 
sprøjtning af Alkohol med heldigt Resultat: 

Det ene Tilfælde angik et større LIpom paa Skulderen og 1 Aiillen 
af en slet næret Kvinde, som havde nægtet Ezcision. Hasse gjorde i 
14 Dage Indsprøjtninger af almindelig Lampespiritus med en lille Sprøjte 
af hærdet Gummi; Indholdet af denne blev paa et eller flere Steder ad 
Gangen indsprøjtet 1 Svulsten. Reaktionen var i Begyndelsen meget 
ringe, men steg ved de følgende lodsprøjtninger, og saadanne foretoges 
kun, naar Reaktionsfænomenerne vare tilstrækkelig mildnede. Først til- 
tog Svulsten i Konsistens, derpaa blev den blødere og viste tiisidst 
Fluktuation paa enkelte Steder, som efterhaanden bredte sig over større 
Partler. Da der 3 Uger efter den sidste Indsprøjtning gjordes et Indsnit 
1 den fluktuerende Svulst, flød dens Indhold ud I fuldkommen klart op- 
løst Tilstand. Kun en ringe bindevævsagtig Rest af Svulsten blev til- 
bage. Under hele Behandlingen var Pt. oppe og besørgede sine sædvan- 
lige Forretninger som Lærerinde. 

I et andet Tilfælde af Fedtsvulst, paa Skulderen af en 40aarig Mand, 
gjordes Alkoholindsprøjtninger, som gentoges 3 Gange med 4 til 5 Ugørt 
Mellemrum. Behandlingen var endnu ikke afsluttet, da denne Medde- 
lelse gjordes; men Reaktionen var overordentlig ringe, og samtidig med, 
tt Svulsten blev blødere, syntes en Resorption at finde Sted. 



>) Wien. med. Wchschr. 1872. Nr. 50. 



141 



Efter disse Erfaringer synes denne Bebandlingsmaade 
af Liporoer at have nogen Fremtid. Det vil være overladt 
til videre Forsøg at afgøre, om Æter, hvis Indsprøjtning, i 
ringe Mængde blandet med Alkohol, er ganske uskadelig, 
ogsaa vil kunne yde nogen Nytte. Kalilud, som ogsaa 
Scbwalbe forsøgte, fortjæner ligeledes at prøves, men maa 
da være fortyndet i langt bøjere Grad end i det ovenfor 
meddelte Tilfælde. Men selv om Indsprøjtningerne ikke 
fremkalde tilstrækkeligt Svund af Lipomet, fortjæne de dog 
at anvendes ved Bebandlingen af disse Svulster, der ikke 
sjældent ere saa store og blodrige, at der allerede vinder 
betydeligt ved at faa dem mindre og blodfattigere. At Svul- 
stens Fjærnelse kræver længere Tid, vil let opvejes ved det 
ringe Blodtab og det ubetydelige Saar, som Indsprøjtningerne 
medføre. 



Nye Bøger. 

Beretning om den kgl. Fødsels- og Plejestif- 
telse for Aaret fra 1ste April 1871 til 31te Marts 
187 2. Kbbvn. 1872. 27 S. og 8 Tabeller. 

Indeholder en lægevidenskabelig Oversigt af Overakkou« 
chør. Prof. Stadfeldt samt en statistisk og økonomisk 
Oversigt af Inspektør, Overavditør Lassen. Foruden Ta- 
beller, svarende til de i forrige Aarsberetning indeholdte, 
.1) over Fødslernes Forløb med Hensyn til Stilling og Leje 
samt Enli^Ubeder om Børnene, 2) over de operative Fødsler, 
3) over den puerperaie Morbilitet (1 : 14 «> 7,8 pGt.) og 
Mortalitet (1 :89 -» 1,1 pGt.), 4) over Morbiliteten og Mor- 
taliteten blandt Børnene og 5) over Sygdomslilfældene blaadt 
Stiftelsens udsaUe Plejebørn er der i Overakkouchørens 
Beretning for dette Aar tilkommet en Tabel over de ikke- 
puerperale Sygdomstilfælde, som ere forekomne i Aa- 
rets Løb bos Barselkvinder i Stiftelsen og Filialerne. Af 
denne sidste ses, at der i 1871 — 72 bar været usædvanlig 
mange sygelige Tilfælde, som ikke henhøre til Begrebet 
Barselfeber; der forekom i det Hele 172 saadanne Patienter, 
og af disse døde 9, saa at bele Mortaliteten bliver 2 p€t. 

Til Slutning gives som Svar paa en fra Direktionen 
indløben Opfordring en Meddelelse om den Forandring i 
Lokalernes Afbenyttelse, som den nuværende Bestyrelse for 



142 



3 Aar siden gennemførte for at modvirke Barselfebersmitten. 
Den bestod i, at der siden den Tid er overholdt en Son- 
dring mellem en Fødeafdeling og en Afdeling for Barsel- 
kvinder, idet 4 isolerede Værelser i hver Etage ere henlagte 
til Afbenyttelse for de Fødende, medens de resterende 18—19 
Værelser i hver Etage afbenyttes af Barselkvinderne, som 
blive baarn'e derhen 2—4 Timer efter Fødslen. Kun derved 
ansaas det for muligt at undgaa Infektion gennem Betjæ- 
nidgspersonalet, Inventariet, Luften og andre infektionsbrin- 
øgende Medier. Puerperalmortaliteten har i disse 3 Aar kun 
'været 1,8 pCt., medens den før Foranstaltningens Gennem- 
førelse, i de første S Aar af den nuværende Overakkouchørs 
Bestyrelse, — idet altsaa Epidemiaarel 1868 — 69 med en 
Puerperalmortalitet paa 4,7 pCt. lades ude af Betragtning, — 
var 2,8 pCt. Naar der tages Hensyn til de indkomne Kvin- 
ders ikke alene i sjælelig, men, som ovenfor bemærket, og- 
saa i legemlig Henseende invalide Tilstand og til den ufor- 
holdsmæssig store Mængde af Førstefødende , som ophobes 
i Stiftelsen, og for hvilke Prognosen er forholdsvis'^ mindre 
god, kan Resultatet for det sidste Treaar altsaa ikke kaldes 
ugunstigt, og det viser sig ved en sondret Opgørelse af 
Mortaliteten i selve Stiftelsen og i Filialerne, at Forbedrin- 
gen navnlig har vist sig i selve Stiftelsen. 

Det ved en tidligere Lejlighed fremsatte Ønske, at den 
lægevidenskabelige Del af Beretningen maatte blive affattet 
efter Ealenderaaret i Steden for efter Finansaaret, er endnu 
ikke denne Gang blevet opfyldt. 



O. Bang: 60 Sundhedsregler efter salewitansk 
Mønster. Rbhvn. 1873 (Gyldendal). 17 S., 

En 1 metrisk Form skreven Sundhedsdiætetik, der vist^ 
nok, som det ønskes i Forordet, tvil finde en vid Læse- 
kreds med et aabent Øre og en god Vilje, saa vel for Reg- 
lerne, som for Forfatteren ». 



Fra IIiUaAdet. 



Itkrt. I Ga lix len Indtraf i den sidste Halvdel af December f. A. 
5806 nye Kolerattifslde; I AU behandledes i dette Tidsrum 7040 Syge, 
af hvilke 3746 helbredédes, 2054 døde, og 1240 endnu vare under Be- 
handling. I Måhren og østerr. S ch le si en forekommer der endnu 
nogle faa sporadiske Koleratilfælde. I Ungarn er Sygdommen 1 Fsrd 



1 

143 4 



med at ophøre, og i Hovedstaden Pest-Ofen ere Tilfældene 1 Aftagende. 
Derimod er der forekommet 6 Tilfclde i Wien, hvor man nærer Frygt 
for eo Epidemis olieldige Følger for den forestaaende VerdensudsUlling« 



Nordiskt medieinskt Arkiv. 

Efter at det ou endelig er blevet oplyst, at hele Op« 
laget for Danmark af Nordiskt medieinskt Arkivs 4de Binds 
tredje Hæfte fuldstændig er gaaet tabt undervejs ved Damp- 
skibet «Tran8it»8 Stranding under Orkanen den 13de Novem- 
ber f. Å., har Redaktionen ufortøvet iværksat Omtrykningen 
af samme, og det resterende Hæfte vil dernæst blive udle- 
veret tii Abonnenterne, saa snart det bliver muligt at faa 
Trykningen tilendebragt. 

København den Ilte Febrnar 1870. 

Paå Redaktionens Vegne 

Paanm« Relu. F. Trier. 



Bekendtg^arelse. 

Da det oftere hændes, at herværende Læger paa de 
ugentlige Sygelister anføre Tilfælde af Barselfeber uden at 
vedføje den paagældende Jordemoders Navn, skal jeg herved 
bringe i Erindring, at i Henhold til SundhedskoUegiets Cir- 
kulære af 6te Juni 186t skal ethvert utvivlsomt Tilfælde af 
Barselfeber skriftlig anmældee til Stadslægen med Opgivelse 
af Navnet paa den betjænende Jordemoder« 

København d. Ilte Februar 1873. 

P. SckielMcr. 



Takueer. 2 Kandidatposter ved Kommanehospitalet blive ledige d. 
^ Isie Marta næstk. Ansøgninger indleveres paa Forstanderens Kontor in- 

den d. 2) de Februar. 

lalWig Løgeforenings Formand er prakt Læge Heiberg. 

M medlduke Selskab 1 Ktbeahanb Møde Torsdag d. 20de Februar 
1873 Kl. 7, (Østergade Nr. 15 1ste Sal over Gaarden). Overlæge, Dr. 
med. flolmer: Kirurgiske Meddelelser. Mindre Meddelelser. 



144 



I Ifølge Meddelelse fra Stadslægeo ere i Ugeo fra ODsd« 
d. 5te Februar til Tirsd. d. Ilte Februar 1873 (bægge inU^ 
anmældte fra Lægerne i Kebenhavn 1 Alt 901 Sygdoftistil- 
fslde; deraf af epidemiske Sygdomme 766, nemlig: 

Bom fra 





IdL 


frt. 


15-S. 


5-1 


ndertlir* 


Sdbm. 


Brvstkatarr . • . . 


. 67 


63 


25 


23 


17 


197 


Lungebetændelse . . 


. 15 


8 


1 


4 




28 


Halsbetsijidelse . • . 


. 19 


a& 


11 


3 




68 


Faaresyge • . . . 


6 


5 


6 


N 




17 


Kighoste 


n 


1 


2 


5 




10 


Revmatisk Feber . < 


H 


10 


3 


• 




27 


Mæslinger . . . . 


, 11 


6 


99 • 


163 


24 


303 


Kopper • . • • . 


4 


7 


2 


• 




13 


Skaalkopper • . . 


• 


1 


4 


6 




12 


Skarlagensfeber . . . 


• 


1 

• 


7 


■ 







Koldfeber. . . . 


1 


11 


2 


• 




3 


Gastrisk og tyfoid Feb. 


5 


10 


3 


• 




18 


Blodgang. . . . . 


, li 


2 


• 


■ 




2 


Diarré 


2 


9 


5 


6 




24 


Kolerine .... 


1 


1 


1 


1 




4 


Strubehoste . . . 


• 


• 


■ 


1 




1 


Diphtherilis . . . . 


II 


2 


1 


1 




4 


Ansigts- og anden Van- 














drerosen % . . 


7 


15 


1 


1 




24 


Barselfeber . . . 


• 


2 


» 


• 




2 


Skørbug • . . . 


• 


■ 


• 


* 




V 



152 180 173 214 



47 



766 



Af de oyeoDævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tllfæide 
foreJLomne i: Vesterbrogade » Adelgade og Tordenslijoldsffade; relaUvt I 
Forhold Ul Folltemængden derimod i: Torden sl^oldsgade (2,ei pGt), 
EnghaYeveJ (],i8) og Lille SøDdervoIdstræde (0,04). 

Af de OTennævte KoppeUlfælde ere 4 forekomne i Forstæderne og 
paa KrlsUanshaYDp 9 i Byen indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme aumffildt: rovmatisk Feber 1, Mæslinger 1 og tyfoid Feber t Til- 
fælde. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 60, veneriske Saar SS, konstitu- 
tionel Syfilis 21, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 1, Zooa 2, Nældefeber 
2, Furunkler 1, Bksem 1 og Grytemer 2 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 122 Læger. 



c A. Rtltovli «»ilM. Wam« L«M» Btftrykktri. 



■•kmhara. i.21lebrml8», 



Ugeskrift for Læger. 

34J« Række XV. Nr. 10. 



^saeamm 



Redigeret af Dr. f . Trier« 

ssssssssssaaaBsaaBsssss^smassimSBBm^BmstsaamsMBmmim 



Indhold: Jitannitteradfl Ijanliilig. Bfr dal tOtades Jordeatdrai« at ardiian leldnje? l«- 
lera. Ogeidigi epideoide SjgdtuB« i Ittakan. 



Intermitterende m«fteslag« 



Det i Overskriften nævnte Symptom har i Tidens Løb været 
Genstand for højst forskellige Opfattelser, og selv de nyeste 
Forfattere ere nenige om dets Betydning og betragte det 
fra indbyrdes afvigende Synspunkter. Medens det i en 
Række af tyske og ft*anske Værker om Hjærtesygdommene 
lades ganske eller næsten uomtalt, have blandt ældre For- 
fattere Laennec og* Andral, blandt nyere Stokes og i 
de allersidste Aar Ricbardson^)/ FothergilP) og La- 
ségue^) skænket d^t en udførligere Omtale. 

Laennec adskiller 2 Slags Intermissioner i Bjærtegfe- 
get: de sande, bestaaende i et virkeligt Ophør af ^ærtets 
Sammentrækninger, og de falske, hvor enkelte Sammen- 
trækninger ere saa svage, at de ikke kunne /øles i Puls- 
aarerne, medens man ved en samtidig Avskultation kan over- 
bevise sig om deres Tilstedeværelse. De første ere de sæd- 
vanligste; de findes ofte hos Oldinge med god Helbred og 



>) Dlsconrses on praetical physio. Londoo 1871. 

*) Gardiac intermitteDcy (The laDeet, 1872, Tof. I, Nr. 15) og The heart 
and its diaeases, vith their treatment. Loodoa, 1872. 

*) Des IntermitteDces catdiaques (Arch. gén. de méd. Decbr. 1872). 

341« Rckk« 15it« BdU 



146 



kunne bos Nogle undertiden optræde ved lette Udebeflnden- 
der. Hos Folk i den kraftigste Alder fandt L. dette Sym- 
ptom kun. i Bjærtesygdomme, og naar der indfandt sig Pal- 
pitationer. Fænomenels Varigbed er forskellig , og det op- 
træder med uregelmæssige Mellemrum. L. omtaler, hvad 
der allerede er paavist af Solano fra Lukka, at intermitte- 
rende Bjærleslag, med for Øvrigt regelmæssig Puls, kan 
optræde som Forløber for farlige Diarréer, men anser en 
saadan Intermittens for falsk. I alt Fald tilkommer der 
Laennec den Fortjæneste, at han har adskilt Intermitten- 
sen fra aadre Forstyrrelser i Rytmen. 

A'ndral udtaler i en Note til 4de Ddg. af Laennecs 
Traité de rauscultation , at det intermitterende Hjerteslag 
kan være et rent nervøst Symptom under akute Sygdomme. 
Til andre Tider synes det at hidrøre fra en Forsnævring af 
'aorta, som dog roaa være meget lidt fremskreden for ikke 
al forraade sin Tilstedeværelse ved andre Symptomer. In- 
termittensen kan være habituel og kun optræde med Mel- 
lemrum under Indflydelse af Lejlighedsaarsager; A.*bar kendt 
en Mand, som kunde fremkalde den vilkaarlig ved at gaa 
op ad Trapper og for Øvrigt ikko frembød noget Symptom 
paa Hjærtesygdom. Hos Andre kunne Intermissionerne op- 
træde af alle de fysiske og moralske Grunde, som paaskynde 
Kredsløbet, medens de hos atter Åndre kunne optræde al- 
deles spontant. Hos Nogle ere Intermissionerne forbundne 
med en meget bestemt Fornemmelse af Hjærtesiagets Ophør, 
efter hvilket der indtræder mere eller mindre forstærkede 
Bjærteslag. Den babituelle Intermittens kan ogsaa være 
knyttet til Hjærtesygdomme uden Forsnævring af aorta, som 
dog kan være tilstede, uden at der børes de ved denne Li- 
delse almindelige Bilyd; i saa Tilfælde kan den i Følge A. 
bringes til at aftage og selv til at forsvinde ved Blodudtøm- 
melser, Hvile og passende Kost; men den vender sædvanlig 
tilbage ved den mindste Paaskyndelse af Kredsløbet. 

Stok es omtaler især den nervøse Hjærtebanken ved 
Misbrug af Te, Kaffe og Tobak og betragter Intermitten- 
sen som en Form af Palpitationer. Han anser det for 
næsten umuligt at afgøre, om Uorden i Hjærteslagel skyldes 
en blot funktionel Forstyrrelse eller en Cdvidning eller an- 
den anatomisk Forandring. S. skælner mellem 2 Slags Pal- 
pitationer, eftersom Hjærteslaget er regelmæssigt eller ikke; 
til de sidste regner han Intermittensen , men indlader sig 
ikke nærmere paa dennes Oprindelse. 

Richardson opstiller 3 Slags rytmiske Forstyrrelser 



147 



af Hjærteslaget : den aknte Dreg^Imæssighed, ved 
hvilken Pulsslagene ere regelmæssige, men komme i Ræk- 
ker paa 5, 10 eller flere, hver Række med sin særegne 
Rytme; denne Form findes ofte i Anæmi efter hetydelige 
Blodtab samt under forskelh'ge dybe Depressionstilstande og 
svarer til Svækkelse af Hjærtet. I den kroniske Uregel- 
mæssighed slaar Pulsen f. Ex. i det ene Minut 70 og i det 
følgende 90 eller 100 Slag; man ser den under akute Ujærne- 
afifektioner og især hos Bern i hydrocephalus. R. husker 
ikke at have set noget Tilfælde, i hvilket denne Uregelmæs- 
sighed ikke forudsagde en sikker Død, naar den indtraf un- 
der Forløbet af en akut Hjærnesygdom. Den 3dje Slags er 
de egentlige Intermissioner, bestaaende i Undertryk- 
kelse af et, to eller, i svære Tilfælde, flere normale Pulsslag. 

Med Hensyn til denne sidste Form antog R. tidligere, 
at den hidrørte fra en eller anden Hjærnelidelse , men er 
senere kommen bort fra denne Tanke. Dersom den stam- 
mede fra en Hjærnelidelse, f. Ex. en sygelig Forandring ved 
Udspringet tif n. vagus, maatte der være andre Bjærnesym- 
ptoroer tilstede; men i 50 af R. iagttagne Tilfælde viste der 
sig ikke noget saadant. Skyidtes Intermissionerne derimod 
Irritation af n. vagus under dens Forløb mere eller mindre 
langt fra dens Udspring, maatte der ogsaa være andre Tegn, 
som Smerte, Kvalme, gaslriske Forstyrrelser, sammen med 
det uordentlige Hjærteslag; men heller ikke dette er iagt- 
taget. Intermiltensen falder netop sammen med en Svæk- 
kelse, ikke med en Ophidselse af Nervesystemet; ved Forsøg 
med narkotiske Midler ser man, at Intermiltensen ikke op- 
træder i Incitationsstadiet , naar n. vagus er stærkt irriteret, 
men tværtimod først, naar cHjærnen er død og kun Hjær- 
tets og de sympatiske Ganglier leve.» R. søger Grunden i 
en Svækkelse af n. sympathicus; naar denne indtræder, 
vedblive endnu Hjærtecentrerne at virke, men svagt, selv 
eAér at enhver anden Nerveforbindelse er afbrudt. 

Selve det intermitterende Hjærteslags Mekanisme for- 
klarer R. paa følgende Maade: Udvidnihgen af Hjærtekam-« 
rene varer under to Sammentrækninger af Forkamrene, idet 
disses Indhold ikke efter én Udtømmelse er i Stand til at 
anspore EJjærtekamrene til Sammentrækning. Naar nu en- 
delig- Hjærtekamrené trække sig sammen efter Udvldningen, 
sker Trykket paa en dobbelt Mængde Blod, og der høres 
es længere og stærkere anden Hjærtelyd, fulgt af to svage 
Stød, frembragte enten ved Mangel paa Samtidighed i Til- 



148 



lukDiDgen af aortas og Langepulsaarens Klapper eller yed, 
at Kamrenes Sammentrækning sker i 2 Tempo* 

Fothergill slutter sig nærmest til Richardson, men 
anser Intermittensen blot for en højere Grad af Dregelmæs«- 
sighed, et Tegn paa, at de Kræfter, hvorpaa Bjærteslaget 
beror, ere bragte ud af Ligevægt. F. opstiller 3 Slags For- 
styrrelser af Hjærteslaget: Palpitationer, Uregelmæssighed og 
Intermittens. Ved Uregelmæssighed menes her Uregelmæs- 
sighed i Tid, Rytme og Volumen, hvilket sidste, skønt sæd- 
vanlig et Tegn paa Insufficiens af Mitralen, ogsaa findes sam- 
men med de mere eller mindre fuldstændige Sammentræk- 
ninger med rytmisk Uorden. 

Uregelmæssighed er Kamrets Tøven med at trække sig 
sammen, hvilket kan forklares paa følgende Maade: Under 
Indflydelse af diastole foranledige Hjærteganglierne Sammen- 
trækning af Kamrene under Kontrol af de hæmmende Fibre 
i n. vagus; denne Kontrol sikrer en ensformig Sammen- 
trækning, og Irritation af n. vagus kan, som bekendt, standse 
Hjærteslaget; men naar den Ligevægt, som normalt maa 
findes mellem Bjærtegangliemes Modtagelighed for Indtryk 
af diastole og deres Ævne til at fremkalde systole eller og- 
saa Ligevægten mellem Blodets Modstand og Hjærtets Mu- 
skelkraft forstyrres, indtræder Uregelmæssighed. Uregel- 
mæssighed er en Standsning under en Del af systole; en 
mere langvarig Standsning under en hel systole eller læn- 
gere er Intermittens. 

Ved Uregelmæssighed kan Bjærtet slaa rytmisk, indtil 
der pludselig kommer en Pavse, som, især naar der ikke 
bruges fiøreror, gør et ejendommeligt Indtryk paa den Av- 
skulterende og minder om Fodskiftet hos en Best, som 
snubler: der kommer et øjeblikkeligt Ophold, under hvilket 
den anden Fod sættes forrest, og saa igen videre. Sympto- 
met forværres, naar den Syge er i en urolig Sindsstemning, 
og kan derefter atter aftage i Styrke. Er man i Uvished, 
om Uregelmæssigheden skyides Mangel paa nervøs Ligevægt 
eller Mangel paa Muskelkraft hos Bjærtet, kan man lade den 
Syge gøre en Anstrængelse; en saadan har ingen Indflydelse 
paa Forstyrrelsen af den nervøse Ligevægt, men forhøjer 
derimod Nødvendigheden af Anstrængelse af Bjærtemuskleoi 
saa at Uregelmæssigheden vil tiltage, dersom den beror paa 
manglende Ligevægt mellem Blodets Modstand og fljærte- 
musklens Kraft. Ofte gaar der tre eller fire hurtige, svage 
Sammentrækninger forud for Pavsen, derpaa kommer denne 
og for en Tid rytmiske Sammentrækninger, endelig de hur- 



149 



Uge Slag og 8aa atter Pavsen. Man finder det kun ved be- 
tydelige Dilatationer, og det er et meget alvorligt Symptom ; 
paa Radialpolsen foles det sædvanlig let, især naar Puls«- 
aarerne ere ateromatose. 

Efter Uregelmæssigheden kan der indtræde Intermissio^ 
ner. F. benævner altsaa saaledes ethvert Tilfælde, i hvilket 
Kammerets Sammentrækning standser i en eller flere systo«- 
liske Perioder. Angaaende Intermittensens Mekanisme fik 
F. uvæntet nnder nogle Forsog paa Rotter for at nndersoge 
Bjærteslaget hos Pattedyrene Lejlighed til at bekræfte Ri- 
chardsons ovenfor omtalte Opfattelse: Efter at en Rotte 
var bleven omhyggelig kloroformeret og Brystkassen aabnet, 
foregik i Begyndelsen Bjærteslaget normalt, saaledes at For- 
kammerets Sammentrækning gik umiddelbart forud for Hjærte- 
kamrets. Men da Livet begyndte at udslukkes, behøvedes 
der 2 Forkammersammentrækninger for at fremkalde Sam- 
mentrækninger af Kamrene, og tilsidst vare 3 Sammentræk- 
ninger nødvendige for at anspore Kamrene til at arbejde. 

Da F. anser Intermittensen for en højere Grad af Ure- 
gelmæesighed, tilskriver han den de samme Aarsager. Med 
flensyn til det kliniske Billede, under hvilken den fremtræ- 
der, ses den hyppigst ved Fedt degeneration af Hj ær- 
tet sammen med en svag første Lyd og subjektive Sympto- 
mer paa et Bjærteonde; saaledes især ved Aterom, hvor 
Fedtdegenerationen er en nødvendig Følge af den ufuld- 
stændige Blodtilførsel. Findes intermittende Bjærteslag sam- 
men med slyngede Pulsaarer, besværet Aandedræt og arcus 
senilis med fordunklet flornbinde, er det et sikkert Tegn 
paa, at Bypertrofien, som har været tilstede, er i Færd med 
at forsvinde for ikke at vende tilbage, intermittensen kan 
ogsaa skyldes Udmattelse af fljærtemusklen; den er 
da ofte forbunden med Svækkelse af n. sympathicus; men i 
Tilfælde af Forsnævring af aorta er der ingen Svækkelse af 
n. sympathicus undtagen efter Anstrængelse, og dog er In- 
termittensen da hyppig, foraarsaget af en forstyrret Ligevægt 
mellem Muskelkraften og Blodets Modstand paa Grund af 
Forsnævringen. F. har 1 saadanne Tilfælde set, at Bjærte- 
slagets Standsning har varet i samme Tid som tre sædvan- 
lige Slag. ' De Syges Befindende under en saadan Stands- 
ning var overordentlig pinligt og forbundet med en Følelse 
af nær forestaaende Død og alUrede begyndt Dødskamp. 
Den hos Oldinge hyppige pludselige Stillestaaen under Gan- 
gen, forbunden med Knytten og Griben for sig med Hæn- 
derne, ligger det nærmere at henføre til pludselig Stands- 



150 



Ding af Bjærteslagét end til pludselig HjærDeanæmi, som 
ganske vist kan blive den middelbare Følge deraf. I saa- 
danne Tilfælde er Sængeleje og de terapevtiske Forholds- 
regler, som nedsætte Fordringerne til Muskelkraft, — da jo 
Bjærtet slaar filere Gange i Minuttet i den oprejste Stilling 
og ved Bevægelse, — skikkede til at formindske Hyppighe- 
den og Varigheden af Hjærteslagets Udebliven. Saaledea 
ogsaa ved en simpel Dilatation under Brights Sygdom; sam- 
tidig med en pludselig Forværrelse af Tilfældene, naar Blo- 
det er mere end sædvanlig opfyldt med Udførselsstoffer, 
medens Hindringen for Blodstrømmen voxer paa Grund af 
den ved Blodels forandrede kemiske Sammensætning foran* 
ledigede større Gnidningsmodstand, kommer der til de sæd- 
vanlige Tegn paa Svækkelse af Hjærtet endnu det værste af 
dem alle: Intermittens. 

Ogsaa ved Svækkelse af n. sympathicus paa 
Grund af Overanstrængelse har F. truffet intermitte- 
rende Hjærteslag, men da snarere som et forbigaaende Sym- 
ptom, saaledes efter overdreven Anstrængelse, Sindsbevæ- 
gelse, Udmattelse, Tab af Nervekrafl til et eller andet Or- 
gan, som forsynes fra n. sympathicus. Som ogsaa bemær- 
ket af Richard son, kan det skyldes Angst, Sorg, Liden- 
skab, Modgang, Arvelighed o. s. v. uden noget objektivt 
eller subjektivt Tegn paa Hjærtefejl, saa at det i saadanne 
Tilfælde er et rent nervøst Symptom uden alvorlig Betyd- 
ning. At det skulde kunne Ondes som Forløber for Hjærne- 
sygdomme, bar F. ikke iagttaget. Sædvanlig findes dog 
Overanstrængelsen af n. sympathicus sammen med Over- 
anstrængelse af selve Bjærtemusklens Fibre, og Intermitten- 
sen svinder da med de Aarsager, som foranledigede den; 
i svære Tilfælde behøves længere Tids passende Behandling 
for at genvinde Helbreden. 

At intermitterende Hjærteslag endelig ogsaa kan skyldes 
indflydelse gennem n. vagus, kan sluttes af den be- 
kendte Erfaring, at det er muligt ved Viljens Kraft at standse 
Hjærteslaget. Det er især indiske Magikere, som have dre- 
vet denne Kunst; men man har Exempel paa, at en ostin- 
disk Embedsmand, som havde erhvervet denne Ævne, faldt 
som et Offer derfor og døde under Forsøget. Et Tilfælde 
af Intermitlens, fremkaldt ved Sygdom i n. vagus, er ogsaa 
fortalt af 11 o mb er g i huns Værk om Nervesystemets Syg- 
domme : 

En Maud 1 Wien klagede over, at hans HJærte stod etille, hvilket 
voldte ham store Ltdelser; Standsningen varede i samme Tid som fem 



15] 



idler sex fljærteslag. Øen Syge »eaa da nd, som om der mødte ham 
ooget Frygteligt*. Da ban ha^de sin fulde Bevidsthed, yar han under 
et Anfald i Stand til at fortælle, at han havde en Følelse af Dødskamp, 
som forhøjede hans Lidelser. Anfaldene veilede i Hyppighed og vendte 
tilbage med uregelmæssige Mellemrum, Især fremkaldte ved Sindsbevæ- 
gelser. Heine, Skoda og Rokitaasky diagnosticerede enSvulstpaa 
D. vagus og Hypertrofl af Rygmarvens Halsdel. Da Manden endelig døde, 
fandt denne Diagnose en mærkværdig Bekræftelse ved Sektionen. 

For Øvrigt anser F. de Tilfælde, i hvilke Intermittengen 
skyldes en IndvirkDing gennem n. vagus, for saa sjældne, 
at de ikke knnoe faa praktisk Betydning. 

Da Intermiltensen kan skyldes saa forskellige Aarsager^ 
maa man tage mange Hensyn for at stille Diagnosen. Al- 
der, Køn, Anamnese, Levemaade maa tages i Betragtning, 
og Alt maa vejes nøje, før man kan komme til et Resultat. 
De Syge klage mere over de rent nervøse, funktionelle For- 
styrrelser, som især 6ndes hos yngre Folk, end over den 
Intermittens, som beror paa en Degeneration; for at bringe 
denne overflødige Ængstelse til at forsvinde maa Lægerne 
•være desto omhyggeligere med deres Diagnose. 

Som Tegn paa forestaaende Død bliver Pulsen først 
uregelmæssig og saa intermitterende. Ved alle akute Syg- 
domme og Sygdomme i Aandedrætsorganerne er en inter- 
mitterende Puls Tegn paa Tilstanden i højre Ventrikel; ved 
SekUonerne ses jo ogsaa sædvanlig venstre Kammer vel 
kontraheret, medens højre er blodfyldt og udvidet. Højre 
Kammer lider under Modstanden mod Biodstrømmen , Ud- 
spilingen af de fyldte Vener og den lammende Indvirkning 
af det venøse Blod, som er overfyldt af Kulsyre, medens 
venstre Kammer kan arbejde uden nogen saadan Hindring. 
Men da mange Muskelfibre ere fælles for de to Kamre, maa 
venstre Ventrikel holde Skridt med højre og kan blot be- 
fordre den begrænsede Mængde Blod, som kommer fra 
Lungekredsløbet og højre Hjærte. At det forholder sig saa- 
ledes, kan man desuden overbevise sig om ved Avskulta- 
tion: Standsningen af højre Kammer er ofte tydelig for Hø- 
relsen, før der kan føles en Udsættelse af Pulsen. I hvilke 
Tilfælde Intermittens og Uregelmæssighed af Bjærteslag og 
Puls er bundet til Svækkelse af højre Side med deraf føl- 
gende Forstyrrelse af venstre, er vanskeligt at sige og træn- 
ger til nærmere Undersøgelser. I mange Tilfælde, i hvilke 
det blot er højre Hjærte, som har været sat paa Prøve,' som 
hos Dykkere, Løbere, Gymnastikere , hvor højre Hjærte er 
underkastet vedholdende Anstrængelse , er Uregelmæssighed 
og Intermittens øjensynlig bunden til højre Hjærte og op- 



152 



daøM langt lettere ved AvskultatioD end yed Undereøgelse 
af Pulsen, 

Dette er I Eorthed Fothergills Fremstilling og Op- 
fattelse af dette Æmne, der omtrent samtidig bar fundet en 
derfra meget afvigende Behandling af Franskmanden La- 
ségue, som bruger Benævnelsen intermitterende Hjærteslag 
i en langt specieliere, men, da ban aldeles bortser fra or- 
ganiske Hjærtefejl, tillige noget ensidig Betydning. 

Laségue sætter en skarp Grænse mellem Uregelmæs- 
sigbed og Intermittens: Medens Ur^elmæasighed betegner 
enbver Forstyrrelse af Hjærtelydenes Rytme, Styrke eller 
Klang, forstaas ved Intermittens kun en meget begrænset 
Slags rytmiske Forstyrrelser. Selv om Slagene ere ulige og 
én Pavse længere end de andre, er der ikke derfor Inter- 
mittens. Ved dette Ord betegnes blot, at Hjærtet siaar re- 
gelmæssigt, men saaledes, at Rækken af og til, roere eller 
mindre periodisk, afbrydes ved udeblivende Bjærteslag. 

Med den Begrænsning, som L. giver Benævnelsen In- 
termittens, findes den under kun lidet forskellige Forroer, 
som han for Øvrigt ikke tillægger stor klinisk Betydning. 
Hjærtet slaar normalt i Henseende til Styrke og Takt, men 
standser derpaa i en Tid, hvis Varigbed er vanskelig at be?- 
dømme, og fortsættes saa igen. Undertiden synes selve 
Udeblivelserne at følge en vis Takt og indtræde ved hvert 
4de, 5te, 6te eller 8de Pulsslag; men denne Rækkefølge er 
aldrig konstant. Den ophører efter faa Minutter, og selv 
under dens korte Varighed er den ikke saa nøjagtig, som 
man kunde tro, hvis man stolede paa de Syges Opgivelser, 
Umiddelbart efter at et Slag er udeblevet, synes det næste 
sædvanlig kraftigere og er undertiden adskilt fra det følgende 
ved en kortere Pavse, end der findes mellem de øvrige 
Pulsslag; ofte er dog dette Indtryk af et kraftigere Pulsslag 
kun en Skuffelse. Naar Opholdet sker sjældent med et 
Mellemrum af ti, hundrede eller flere Slag, er Intermitten- 
sen uden Betydning. 

Symptomet, saaledes som Laségue har defineret det, 
afbænger ikke af Palpitationer og paavirkes ikke ved de 
samme Aarsager som disse: efter en hurtig Gang, et over- 
daadigt Maaltid, en stærk Bevægelse, viser det sig paa 
samme Maade som før; Pulsen paaskyndes ikke lidt efter 
lidt, -den slaar 75 til 80 i Minuttet, undertiden mere, aldrig 
mindre, saa at man strængt taget kan sige, at den er lidt 
hyppigere end i normal Tilstand. De hæflige Palpitationer, 
som man ser under hysteriske Anfald, fremkalde ikke In- 



153 

termiUeos. Undertiden kan man under Palpitatidnernelkke 
opdage latermissionerne, skønt de findes under sædvanlige 
Forbold. 

De Syge vide næsten altid, at deres Hjærteslag er in- 
termitterende; de opdage det ikke tilfældigvis ved at føle 
paa Pulsen, men ved en ejendommelig, ubehagelig Fornem- 
melse. Nogle klage blot over, at de faa Hjærtebanken med 
ulige lange Mellemrum, idet de blot mærke det kraftige 
Pulsslag, som følger efter den forlængede Pavse. 1 andre 
Tilfælde ledaages denne af en, nødvendigvis meget forbi- 
gaaende Angst, som ophører, naar Slagene atter indfinde 
sig. Atter andre fele baade Angst under Opholdet og et 
Sæt, naar Slagene vende tilbage, men desuden en ejendom- 
melig, meget stærk Fornemmelse i Prækordiet eller snarere 
Epigastriet, som beskrives forskelligt. L. bar nøje udspurgt 
de Syge om denne Fornemmelses Karakter, der snart be- 
skrives som en Trykken i Qjærtekulen eller et smerteligt 
Sting, snart som en Trang til Opstød eller en med en Fø«- 
lelse af Udspænding forbunden, mislykket Gaben, der dog 
i nogle Tilfælde virkelig finder Sted. Disse Angivelser sy- 
nes at tyde paa noget Tilsvarende til de bos for Øvrigt Sunde 
saa almindelige gastriske Forstyrrelser. I alt Fald er Ri^ 
chardson3 ovenfor omtalte Ytring, at der ikke ved Inter- 
mittensen findes Noget, som tyder paa Irritation af n. vagus, 
ikke fuldt berettiget. Ved organiske Hjærtesygdomme traf 
L. aldrig noget saadant Ildebefindende, svarende til Udsæt- 
telse af Bjærteslaget. Ved for store Indgifter af digitalis, 
hvor Bjærteslaget bliver saa langsomt, at ingen Intermittens 
viser tilnærmelsesvis saa lange Ophold mellem to Pulsslag, 
føle de Syge ikke, trods de Maveuordener, som følge efter 
Brækningerne, saadanne nervøse Symptomer, som ovenfor 
ere omtalte, og som forsvinde, naar Eyærteslagene antage 
deres forrige Rytme. 

1 ethvert Tilfælde er det paafaldende, at Folk med in- 
termitterende Hjærteslag næsten altid ere vidende derom, 
medens Syge med rytmiske Forstyrrelser, som skyldes en 
Miltralfejl, ikke have nogen Anelse derom. Intermissionerne 
ledsages, i Følge L., af en saa ejendommelig pludselig og 
forbigaaende Angst, al de Syge efter deres Ophor ikke føle 
paa Pulsen, men vænte for at se, om Bjærteslagets Udebli- 
-ven skulde gentage sig. Undertiden kan da et almindeligt 
gastrisk Symptom forøge deres Uro, idet de tro, at Inter- 
mittensen atter vil indfinde sig, — et Tegn paa, at der fin- 
des en Forbindelse mellem disse Symptomer. L. har ogsaa 



154 



funflet, at visse sekundære Sygdomme i Fordejelseskanalen 
staa i et Forhold til det intermitterende Hjærteslag, som vi 
her skulle omtale noget nærmere. 

Man kan skelne mellem 3 Slags kakektiske Tilstande. 
Den dødelige Eakexi indtræder under Slutningen af kro- 
niske Sygdomme, f. Ex. Syfilis og Kræft; under den lider 
Fordøjelsen næsten paa samme Maade hos En, der lijder af 
Kræft, som hos En, der bukker under for en langvarig Sup- 
puration. I Modsætning hertil gives der ogsaa en Pro d ro- 
malk ak exi: Den Syge føler Tab af Kræfter, han magrer 
af, Funktionerne gaa for sig, men som hos en Rekonvale- 
scent, naar Bedringen ikke skrider frem; skønt han ikke vil 
gaa for at være syg, anses han af Andre for at være det; 
først efter Uger eller Maaneder kommer endelig den sande 
Sygdom for en Dag* Maar han kommer sig, fortæller han 
om, hvorledes han led uden at klage sig, da han ikke selv 
havde gjort sig sin Tilstand klar. Noget Saadant findes 
ogsaa som Forløber for kroniske Sygdomme, men under 
andre Former og af længere Varighed. Imellem den døde- 
lige Kakexi og Prodromalkakexien staar endnu en Form, 
som man knude kalde den for tidlig indtrædende Ka- 
kexi: Et Individ med en kronisk Sygdom, som ikke umid- 
delbart truer Livet, faar en mistænkelig Feber, Tørhed af 
Huden, Fordøjelsesforstyrrelser , Ødemer uden Albumiouri 
o. 8. V., og en tilkaldt Læge, som ikke kender Anamnesen, 
vil tro at staa ved Slutningen af en langvarig Lidelse, me^ 
dens Anfaldet nylig er indtraadt. Men ofte ophører Krisen, 
Funktionerne gaa igen normalt for sig; den Syge bliver 
ikke helbredet, men hans Sygdom gaar sin forrige naturlige 
Gang. 

Under Forløbet af de to sidstnævnte Former af kakek- 
tiske Tilstande er det, at L. især har iagttaget intermitte- 
rende Hjærteslag; det findes ikke hos Alle med saadanne 
Symptomer; men det er L.s faste Overbevisning, et enhver 
vel karakteriseret Intermittens er bunden til en af disse 2 
Former. Han anfører nogle Sygehistorier til Exempel derpaa: 

En Mand paa 50 Aar, med en mere kedsommelig end anstrængende 
BeskæfUgeUe, tabte Madlysten, følte en uforklarlig Mathed i Underextre- 
miteterne, som bleve ømme om Morgenen , en ubeskrivelig trykkende 
Hovedpine, Mangel paa Ævne til at samle sine Tanker uden ved Ap- 
strængelse, Varme i Huden, Modtagelighed for Forkølelse og Forstoppelse, 
afvexlende med Diarré. Hans Familie foruroligedes over hans Magerhed 
og Bleghed, men uden at tale til ham om hans tiltagende Sygelighed. 
Der Indtraadte Intermitterende Hjærteslag, forbundet med kardialglake 



155 



Tilfælde og forblgaaende Angst, Bvarende til Opholdet mellem HJærtesla- 
gene. Uden Nytte forsøgte han Hvile, styrkende Midler, Forandring af 
Klimatet. Da Tlste der sig en dlffas Flegmone ved Kævevlnlilen , som 
Tarede I flere Maaneder. Under ReliooTalescenseD ophørte Intermitten- 
sen ganske uden nogensinde at vende tilbage, efter at den havde varet 
omtrent i 6 Maaneder. 

En ung Pige paa 18 Aar havde en dyb Sindsbevægelse 1 An- 
ledning af et GlftermaalsfoTslag, som afsloges af hende efter lang Tøven 
og Raadvildbed. Efterhaanden faldt hun hen i en kalielitisk, saakaldet 
anæmisk elier klorotisk Tilstand, men med usædvanlige Symptomer. 
Menstruationen var næsten regelmæssig, den susende Lyd i Karrene og 
ved Hjærtet ikke særdeles udtalt. Hun var træt, kraftløs, men Ikke me- 
lankolsk, uden Tegn paa nervøse Forstyrrelser eller Hysteri. Der ind- 
fandt sig intermitterende Hjærteslag uden Palpitatloner , uden Kortaao- 
dethed, uden Symptomer fra Lungernes Side. Ved at udsætte sig for 
en Forkølelse angrebes hun af en Bronkopnevmoni i venstre Side. Man 
frygtede for en akut Tuberkulose, men efter 6 Ugers Forløb var Bedrin- 
gen øjensynlig; Intermittensen tabte sig efterhaanden og forsvandt en- 
delig ganske. Hun er siden da bleven Moder til flere Børn og har al- 
drig fliden haft rytmiske Forstyrrelser af HJærteslaget 

En Købmand fra Sydamerika, bosat i England, klagede over Tab af 
Helbreden uden udtalte Symptomer. Der var Fordøjelsesforstyrrelser, 
Madlede, Mathed, som forbød ham ethvert langvarigt Arbejde. Især syn- 
tes Undereztremiteterne svækkede, saa at man frygtede for en begyndende 
Lamhed. Hovedet var saa tungt og smerteligt, at man kunde tro paa 
en fremskridende Hjærnesygdom; uden Forstyrrelser af Aandedrættet 
fandtes spredte Sting i Brystet Den Syge afholdt sig fra at ryge og 
brugte styrkende Lægemidler, men uden Nytte. Man raadede ham til at 
skifte Klima, og han rejste til Paris; der opdagede man ikke Andet end 
Tilstedeværelsen af intermitterende Hjærteslag, hvorom deu Syge var vi- 
dende, men som kun foraarsagede ham ringe Besvær i Forbold til hans 
andre Lidelser; Opholdene vare af lige lang Varighed, men af forskellig 
Hyppighed, og Hjærteslaget var for Øvrigt regelmæssigt; Respirationen 
var fri. Efter sex Maaneders Ophold og en Behandling, i hvilken hud- 
pirrende Hidler spillede en fremragende Rolle, forbedredes hans Almen- 
befindende, Iptermissionerne forsvandt, og Hjærteslaget viste intet syge- 
ligt Tegn. — Senere helbrededes 2 lignende Kriser ved Forandring af 
Levemaade og Klima; disse sidste vare dog mindre langvarige og ikke 
ledsagede af Intermittens. 

I andre Tilfælde ere Anfaldene af kortere Varighed og 
ikke ledsagede af tydelige Symptomer, men forbundne med 
intermitterende Bjærtesiag, hver Gang de vende tilbage. 
Der gives Tilfælde, i hvilke Intermissionerne vende flere 
Gange tilbage i Løbet af et Aar. Saadanne Syge tro i dette 
Symptom at se et Tegn paa en Hjærlelidelse, og gaar man 
nærmere ind derpaa, erfarer man, at de leve under et uaf- 
brudt Ildebefindende, fremkaldt ved Overanstrængelse eller 
af anden Aarsag, med eller uden en paafølgende akut Krise. 
Disse Tilfælde, som ikke komme paa Hospitalerne, skulle 



1&6 



være hyppigere, end man tror, og henhøre til de 8aakaldte 
ProdromailLakexier. L. tror at kunne sige, at, hver Gang 
man finder intermitterende Hjærteslag hos et Individ, som 
ikke lider af nogen erklæret Sygdom, kan man slutte til en 
almindelig og dyb Forstyrrelse og ofte til en mere eller 
mindre nær foreslaaende Sygdora. 

I en anden Klasse af Tilfælde er det ander en for tid- 
lig og uforudset indtrædende Kakexi, at det intermitterende 
Hjærteslag optræder: 

X., 43 Aar, havde tidligere geonemgaaet forskellige nervese Til- 
fælde, snart tiøj Grad af Svimmel, snart meget nfoldstændfge epilepti- 
forme Anfald, snart vedvarende Søvnløshed eller HørelseshRllaeioationer. 
Ved en af sine Venners Død yar han tilstede ved Begravelsen, forkølede 
sig og blev navnlig nødt til, trods hæftige Trængsler, at holde sin Urin 
tilbage. Da han kom hjem, var det ham ikke mallgt at udtømme Blæ- 
ren; man diagnosticerede en Udspænding af denne med paafølgende lo- 
kal og forbigaaende Lamhed. Kateteris atlon foretoges med Lethed og 
fortsattes 1 de paafølgende to Dage. Den tredje Dag følte han efter en 
lidet anstrængende Gang Smerte og aftagende Bevægelighed i hele højre 
Ben. Lamheden tiltog og udbredte sig ogsaa over venstre Underextre- 
mltet; Bevægelse blev efterhaanden næsten umulig, selv i Sæogen. 
Smerterne forværrede sig, der kom Feber, Madlede, Brækninger, tør 
Tunge, Trykken i Epigastriet, overordentlig hæftige, lidet lokaliserede 
Interkostalnevralgier i venstre Side, Pievrit i samme Side og voxende 
Ødem af Underextremiteterne uden Albuminuri. Udmattelsen var over- 
ordenUig stor, og der indfandt sig Smaadeilrier om Natten; stadig Tryk- 
ken for Brystet med astma-lignende Anfald; endelig paa Grund af Lejet 
Flegmoner og Liggesaar. 

Under dette Forløb indfandt der sig intermitterende Bjærteslag for 
hvert 8de eller 10de Pulsslag, med langt Ophold og efterfulgt af et stær- 
kere Slag, som kunde nTærkes af den Syge selv; der var ikke Palpita- 
Uoner tilstede. 

Man nærede stor Frygt for Udfaldet. Den Syge kunde taale Mælke- 
kost, men havde efter hvert Maaltid smertelige Fornemmelser. Stolud- 
tømmelserne vare ligesaa besværlige som Udtømmelserne af Urin, der 
dog med Mellemrum vare underlagte Viljens Herredømme. 

Imidlertid bedredes Alt undtagen Paralysen. Den plevritiske Vædske, 
som indtog den nederste Tredjedel af pleura, opsugedes langsomt ; Smer- 
terne aftoge, Fordøjelsen blev normal, og Abscesserne lægedes. Da den 
Syge kom til Kræfter, aftog Intermitlensen , og man fandt den kun ved 
et Tilfælde eller efter lang Søgen ; han foruroligedes nu ikke længere ved 
dette Symptom, som efterhaanden forsvandt ganske. 

Intermittensen og den akute Kakexi kan ogsaa indtræde 
i Tilfælde, hvor det ikke er Nervecentrerne, som ere an- 
grebne : 

Et ungt Menneske paa 22 Aar led af en let Tarmaffektion og inter- 
mitterende Hjærteslag, som han erklærede Jfor medfødt, eller som 1 det 



157 



Mindste skrev sig fra et ubekendt Tidsjmnlit. Han angav, at dette P9- 
oomen forværredes ved langvarig Sindsbevægelse, men for Øvrigt ikke' 
ved nogen bekendt Indflydelse. Ban havde aldrig Hjærtebanken eller 
Kortaandethed og kunde taale Legemsøvelser; hans Helbred var for Øv- 
rigt tilfredsstillende. — I dette Tilfælde fandtes foruden Udeblivelsen af 
enkelte Hjærteslag en vis Uregelmæssighed ved de sædvanlige Pulsslag, 
som ikke altid vare ens; roen Intermittensen var langt mere udtalt end 
de andre Anomalier, der Ikke vilde være blevne bemærkede ved en over- 
fladisk Undersøgelse. 



Det af Laségue saaledes beskrevne intenDitterende 
Hjærteslag bar kun én Karakter fæUes med de rytmiske 
Uregelmæssigheder, som skyldes organiske Bjærtefejl. Det 
uidbefatter hverken Paaskyndelse af Puisen eller Forøgelse 
af dens Styrke eller Uligbed i Bjærtets Sammentrækningeri 
som forraader et Hjærteonde; det ledsages ikke af patolo* 
giske Mislyd eller Susen. Med Undtagelse af det forlængede 
Ophold', paa hvilket der følger enten et stærkere elier to 
paaskyndede Pulsslag, beholder Rytmen sin Regelmæssighed. 

Den differentielle Diagnose anser L. for let: ingen 
Bjærtesygdom medfører under sin Udvikling en saa begræn- 
set Forstyrrelse. De fremkalde alle Palpitatloner og for- 
skellige Uregelmæssigheder; selv Forgiftninger med digitalis 
foranledige ikke sand Intermittens: Pulsslagene blive da 
ogsaa uregelmæssige baade i Rytme og Styrke. Det Samme 
er Tilfældet under hysteriske Anfald, hvor det næsten ude- 
lukkende er Palpitatloner, der optræde. Fremdeles paavirkes 
Intermittensen ikke af de samme Aarsager som andre For- 
styrrelser i Hjærteslagets Rytme. Vel klage nogle Syge, 
som lide af Intermittens, over større Besvær efter Maaltidet; 
men naar man undersøger dem , finder man Udeblivelsen af 
Pulsen hverken mere langvarig eller hyppig end før. 



Som det af Ovenstaaende fremgaar, har Laségues 
Opfattelse trods sin Ensidighed det ubestridelige Fortrin, at 
den begrænser Begrebet intermitterende Bjærteslag til at 
indbefatte en mindre Gruppe af karakteristiske Tilfælde, 
medens Richardson og Fothergill have brugt Beteg- 
nelsen i den sædvanlige, omfattende, men noget svævende 
Betydning, hvorved den bliver et Udtryk for højst forskel- 
lige Sygdomsformer, opstaaende ved næsten alle Slags ryt- 
miske Forstyrrelser af Bjærteslaget. Ogsaa Bucquoy og 
B>o«illaad tale om Intermittens ved Klappefejl, og den 



158 

sidste giver de iDtermissioner, der Indtræde ved Forsnæv- 
ring af MItralen, den aandrige Benævnelse tHjærtets Fejl- 
trin*. Blandt tyske Forfattere omtaler Friedreich, hvor- 
ledes Peter Frank, medens han beskæftigede sig med 
Bjærtesygdommene , angrebes af saa stærk Bjærtebanken 
med intermitterende Puls, at han ttrode at lide af etAnev- 
risme«; først effer at han havde søgt Adspredelse paa en 
Rejse, forsvandt Intermissionerne. Et lignende Tilfælde skal 
i Følge Ghoihel være iagttaget af Morgagni hos En, som 
havde den Vane stadig at føle sig paa Pulsen; da han lagde 
det af, forsvandt Intermissionerne. 

Om end Laségues Betragtnin^smaade sikkert beror 
paa rigtige og træffende Iagttagelser, er den hidtil aldeles 
enestaaende og lader sig vanskelig forene med den tidligere 
Sprogbrug; men idet Fothergill og Richardson be- 
tragte Intermittensen som væsentlig beroende paa Mangel 
paa Ligevægt mellem Bjærtels Kraft og Blodets Modstand, 
kommer Laségue til at supleré disse Forfattere. I deres 
System er den begrænsede Slags rytmiske Forstyrrelser, som 
L. ene tillægger dette Navn, ikke kommen til sin Ret. 



!■■ 



BfT det tillades Jordemfdrene tf ordinere Meldrejet Som man vil 
erindre, udsMdte Sondhedskoilegiet d. 16de OlLtober 1866 en Rand- 
alirivelse til Landets Læger, i livUken det forbødes dem at give Jorde- 
mødre Recept paa secale corn. tU Brug for Fødende, som yedkommeode 
Læge ikke selv havde set og undersøgt Derved foranledigedes den- 
gang en Forhandling I nærværende UgeskriTt om Nytten og Hensigts- 
mæssigheden af dette Forbud, hvilke bestredes af Dr. Gold i Frederiks- 
Tærk, medens Ugeskriftets Red. holdt paa Berettigelsen af Kollegiets 
Skridt. 

Samme Spørgsmaal har nylig været Genstand for en meget livlig, 
gennem flere Møder, fra 27de Nvbr. til 17de Dcbr. f. A., fortsat Forhand- 
ling i det franske Åcademie de méd., som havde nedsat et Udvalg for at 
besvare en fra Politlpræfekten Indløben Forespørgsel, om man kunde til- 
lade Jordemødre at ordinere secale cornutum og bemyndige Apotekerne 
til at udlevere Midlet efter hines Opskrift. Udvalget var kommet til det 
Resultat, at det vilde være urigtigt at forbyde Jordemødrene at fore- 
skrive dette Middel, et Forbud, som ogsaa stred mod den i den franske 
Lovgivning indeholdte Bestemmelse, at de efter endt Kursus skulde af- 
lægge Prøve paa Kundskab om • Fødslens Teori og Praiis, de Omstæn- 
digheder, som kunne gaa forud for den, ledsage den og følge efter, og 
Midlerne til at afhjælpe dem*, blandt hvilke Midler secale cornutum 
maatte antages at være. Men da Tilladelse til at ordinere Midlet vilde 
stride mod den Bestemmelse, at kan Læger og Dyrlæger kunne fore- 



159 



skrive gifUge Midler, foresloges det at str^e secale cornatnm af Listen 
over disse Midler. 

Udvalgets Ordfører, Tarnier, indrømmede, ai der iLonde være store 
Ulæmper forbundet med at give Jordemødrene Tilladelse til at fore- 
sitriTe secale, issr da det kunde blive nødvendigt, naar Fosterlyden blev 
langsommere efter Midlets Anvendelse, øjeblikkelig at anlægge Tangen, 
hvilket ikke var Jordemødrene tilladt; naar man kunde vælge mellem 
secale og Tangen, ansaa han overhovedet denne sidste for et sikrere, 
hurtigere og for Barnet mindre farligt Middel. Men for at ophæve den 
omtalte Modsigelse i Lovgivningen vilde han tllraade at give Tilladelsen. 

Pogglale trode ikke, at Jordemødrene havde tilstrækkelige Kund- 
skaber til at bedømme Indikationerne og Kontraindikationerne for An- 
vendelsen af secale, ^ anbefalede at nægte Tilladelsen^ hvori han støt- 
tedes af Blot. 

Devergie fraraadede at stryge setale af Ltotea over giftige Midler, 
da det vilde lette ikke blot Jordemødrene, men ogsaa alle Andre Anven- 
delsen deraf i forbryderisk Øjemed. Dog anbefalede han, at der skulde 
gives Apotekerne Tilladelse til at udlevere secale mod en Jordemoders 
Underskrift med hendes Adresse og Dato for Udleveringen. 

Bonchardat fremhævede, at secale kan være indiceret dels under 
Fødslen, for at paaskynde den, dels i Tilfælde af Blødninger efter For- 
løsningen. At anvende det under Fødslen ansaa han for sjældent at 
være Ul Nytte og ofte til Skade; heri vare alle store Fødselshjælpere 
enige, som ogsaa Morean havde sagt: "Den første Egenskab hos en 
Fødselshjælper er at forstaa at vænte*. Men denne Egenskab vare Jorde- 
mødrene ikke i Besiddelse af. 1 Blødningerne efter Fødslen- ansaa han 
derimod secale for næsten uundværligt, og i saadanne Tilfælde kunde 
Jordemoderen paa Grund af den overhængende Fare ikke altid oppebie 
Lægens Ankomst, og det burde da være hende tilladt at give secale. 
Han foreslog, at det kun skulde være Apotekeren tilladt at udlevere se- 
cale, naar Jordemoderen skriftlig angav, at hun agtede at anvende det 
i en foruroligende Blødning efier Fødslen. 

Efter at Devilllers eg Depanl havde hævdet, at Hovedfejlen laa 
i Jordemødreaes utilstrækkelige Undervisning, rejste der sig en levende 
Debat mellem flere af Akademiets Medlemmer, som endte med, at man 
vedtog Udvalgets Forslag at svare Poiitipræfekten , at det burde tillades 
Jordemødrene at foreskrive secale, og at det var nødvendigt at træffe 
Forholdsregler, som kunde hæve Modsigelsen mellem denne Tilladelse 
og Loven om Ordination af giftige Stoffer, saa at Apotekerne bemyndigedes 
til at udlevere secale paa et med Navn og Dato forsynet, skrifiiigt For- 
langende fra Jordemødrene. 

Keltra synes at være i Aftagende i de fleste af de østerrigske Lande. 
I Galizien er der i første Halvdel af Januar kun anmæidt 2673 nye Til- 
fælde, i Ungarn ere allerede 602 Landsbyer, der have været angrebne, 
frie for Sygdommen, og ISchiesien anmældtes. der fra 12te til 19de Jan. 
knn et eneste Tilfælde, saa at Epidemien betragtes som ophørt. IMåh- 
ren er Sygdommen derimod i Tiltagende og nærmer sig stærkt til Nedre- 
Østerrigs Grænse. Fra Wien er der ikke anmæidt flere Tilfælde. 



160 



' I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Dgen fra iOnsd; 

d. 12te Februar til Tirsd. d. 18de Februar 1873 (bægge fnU.) 
anmældte fra Lægerne ! København i Alt 796 Sygdomstil-*- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 671, nemlig: 

B«rB fra 





Uf. 


Fru 


15-fi, 


S-1 


■nderlAar, 


SoMMtf 


•Bryfltkatarr • . . 
Lungebetænc'e^se • , 
Halsbetændelse . • . 


. 58 
. 11 
. 24 


79 

1 

27 


37 

5 

12 


44 
2 

• 


15 
1 


233 
26 
63 


Faaresyge • • • . 

Kighoste 

Revmatisk Febe/ . . 


3 
9 


2 

• 

3 


8 
2 
2 


2 
3 

• 


• 

1 

• 


15 

6 

14 


Mæslinger . . . . 

Kopper 

St^aalkopper • • « . 
Skarlagensfeber. ^ .. 
Koldfeber. . . • . 


4 
5 

,- » 


• 3 
15 
. 1 

» 

3 


78 
3 
5 
2 
1 


89 
1 
5 
2 
2 


9 
1 
2 

n. , 


183 

25 

13 

4 

. 6 


Gastrlskog tyfoid Fe j. , 

Blodgang 

Diarré 


5 

• 

8 


5 
10 


6 

II 

2 


3 

• 

6 


> 


19 

» 

26 


Kolerine 


8 


7 


■ •: . 


• 1 • 


; - . •.»•. 


10 


Strubehoste . . . . 


» 


• 


■ H 


1 


. . •• . 


1 


DfphtheritJs . . . . 
Ansigts- og pndei Van- 
drerosen . . • . 


4 


2 
8 


3 

' i 

3 


■ id 

1 * 

. ri: 


• « 

■ t * . 

* 
• 


'■ -5 

# 

.17 


Barselfeber . . . . 


» 


4 


• 


• ■■ •• 


». . ■ 


• •4 ■ 


Skørbug 


1 


»• 


■ *• • 


"■» 


i.;- — :— : 


1 



135 176 1K9 ififVV ao 671 

Af de oveonæTDte epidemiske SygdoiqraQ ere de fleste TUfsQlde 
forekomne i: Vesterbrogade, Stpre KoDgeDsga^je. pg.Nørrebrogi^de; re]a-. 
tivt I Forhold til FolkemæDgdeo derimod !:• Søgade (1,58, pCt!), Mur^r- 
gade (1,96) og Tordeaskjoldsgade (l,ifli). 

Af de ovennævte Koppetilfælde ere 11 férekojhne i Forstæderne og 
paa Kristlanshavn, 14 i Byen indenfor Voldene. ... 

Fra Skibe paa Reden findes af de oyenfor angivne epidemiske- Syg- 
domme anmældt: revmatisk Feber' 1; samt desuden: Gonorré '2Tllf8Blde.* 

• t» ..,,•. ... II 

Desuden ere anmældte: Gonorré. 38, veneriske Saar 20, kcwstltu- 
tione) SyAHs 20, Fnat. 17, blenn. ØHebetæadelsé 19, Zona 3, UrtlkaMa 
2, Nældefeber 3, Stomakace 2* Furunkler 4 -og Erytemer 4 Tilfælclei • 

Lister ere modtagne fra 120 Læger. \'[ 



c. A. Reiu«li rørlar. aiaiico Lnooi Bos trykktri. 



liiMikftTBi ■.LlårtslSn. 



Ugeskrift for Læger. 

8«« Rekke XV. Nr. 11. 



Redigeret af Dr. P. Mer« 

I -1 ■ r , aagaaaaas i ssssssssm • v 

bdhold: léTi9j: fHferbMiif. I. Seiitor: MmAnA CoImI Teiiifer: Oa Lafi- 
kMuig« iMi Aanif Itt ^htluéi. Veraich: ta Aanag« til cUa^fciM An* 
m. l9fpt)Bp4mm i 8t. fétmhtf. Dtdifali UåuMm M Mdiduke M- 
ikak i libahin. Ogoilifff øpidioiike 8jfd««M i Itbakm. 



TatforMadtag. 

Efter HerTey (Areh. gén. de m<d. Dcbr. 18T1— Jnnl 1872). 

t 

Blandt de Fremskridt, ved hvilke Natideos Eirargi paa ejen- 
dommelig Maade er karakteriseret og udmærket fremfor en 
tidligere Tids, træder den Udvikling, som Saarbehandlingea 
har faaet i de senere Aar, frem i Forgrunden, og fra mange 
Sider forsøger man paa, at lade nye jMetoder afløse den 
gamle Forbindingsmaade med Cerater og andre fede StoSér, 
som kun yde ringe Beskyttelse mod de akcidentelle Saar- 
sygdomme. Medens i Storbrittanien den Listerske Metode 
siden 1867 har vundet et stort Terræn, er der i Frankerig 
under Slutningen af den fransk-tyske Krig og Kampen mod 
Sommunøn anvendt en ny Forbindingsmaade, Forbindingen 
alene med Vat. Da denne Metode i det sidste Aar har 
fundet en større Udbredelse i de franske Hospitaler, vil en 
Beskrivelse af den, saaledes som den er given paa det an- 
førte Sted under Medvirkning af selve Opfinderen, A 1 p h o n s e 
Gaérin, forhaabentlig være af Interesse for Ugeskriflets 
Læsere. 

Det er i Øvrigt ikke Vatforbindingen, men kun dentf 
udvidede Anvendelse, der er ny; ti I lang Tid hare Kirur- 
gerne med Held forbundet Brandsaar med Vat. Hvad aor- 

3tf|r Rakk« i54e Bd. 



162 



gagr de Prfneiper, der ligge til Grund for denne Metode, 
da er ReDSDlngen af Luften for lavtstaaende Organismer et 
af de \igtig8te, denne Tanke, som siden Pasteurs Opda- 
gelser har v«ret fremherskende hes saa mange Kirurger. 
Derfor bogynder den nævole Afhandling ogsaa med følgende 
Citat af Sédillot: Ren Luft, som de Gamle kaldte pabu- 
lum vitæ, og som synes saa let at tilvejebringe, er det, som 
vi mangle allermest. 

For at bedømme Resultatet af denne nye Metode maa 
man kende de Forhold, under hvilke den anvendes. Suad- 
bedsiilstanden paa de kirurgiske Afdelinger i Parifk var un* 
der Krigen meget slet. Efter ethvert Slag samledes paa et 
forholdsvis indskrænket Rum et betydeligt Antal Saarede, 
og endskønt Alle vare enige om de uheldige Virkninger af 
denne Ophobning, forblev Spredningen af de Saarede som 
oftest et Problem, der var umuligt at løse. Man kan danne 
sig en rigtig Forestilling om den daværende Dødelighed ved 
at betragte en Opgørelse af 46 Tilfælde af Amputerede eller 
Baardtsaarede, som iagttoges paa Hospitalet St. Antoine. Af 
disse døde 37, og kun S udgik som helbredede; om de øv- 
rige 6 findes optegnet, at deres Tilstand var god eller tem- 
melig god; men ntvivlsomt ere flere af disse gaaede samme 
Yej som de 37 førstnævnte. Resultaterne fra de øvrige 
Hospitaler vilde, hvis de vare offentliggjorte, næppe være 
mindre sørgelige. 1 Ambulancen i Chateau de Blois var Dø* 
deligheden bleven saa almindelig, at Kirurgerne her afstode 
fira den mindste Operation. I St. Louis reddede Alph. 
Guérin kun en af sine Amputerede i Perioden fra Septbr. 
1870 til Febr. 1871. Saaledes var de Opereredes og Haardt- 
saaredes Skæbne i St. Louis, da Begivenhederne d. 18de 
Marts, d. Sdje April og Dagene i Maj førte en Mængde Saa- 
rede derhen, hvis moralske og fysiske Tilstand var saa 
ugunstig som muligt. G. begyndte da at indføre Vatforbin- 
dingen blandt sine Syge, og i de samme Stuer, hvor Py»- 
mien endnu krævede mange Ofre blandt de Saarede, der 
ikke vare forbundne med Vat, helbrededes en stor Del ved 
den nye Metode. 

G.s Teknik var da følgende (til Exempel vælges en 
Laaramputation) : Naar Blødningen fra Saaret er standset saa 
ftildkomment som muligt, afvasker man det med varmt Vand 
og senere med en Blanding af Vand og Kamferspiritus eller 
en anden antiseptisk Vædske. Ligaturerne, med Undtagelse 
af Hovedarteriens, afklippes kort, hvorefter Lemmet renses 
og aftørres omhyggeligt. Vattet, som anvendes til Fottin- 



168 



dingen, maa yære saa rent som mulig, og for at yære frit 
for al InfelLtioii maa det iklie have ligget i en Stue, hvor 
der findes Syge. G. aabner selv den til Forbindingen be« 
stemte Vatpakke, der har henligget i et særeget Rum paa Ope- 
rationsstuen. Manchetten paa Amputationsstumpen overgives 
til en Medhjælper, der holder den udspændt, medens en 
anden fatter Lemmet med bægge sine Bænder som fhr at 
samle Manohetten. Derpaa lægger Kirurgen i Bunden af 
Saaret Lag paa Lag af smaa Stykker Vat, som hæfte sig 
umiddelbart til de fugtige Væv, med hvilke de bringes i Be* 
rørelse; intet Punkt lades ubedækket, og lidt efter lidt fyl- 
des Manchetten af let komprimeret Vat. Derpaa benytter 
man Strimler af samme Stof, hvis Midte lægges paa Spidsen 
af Stumpen, og hvis Ender slaas op i større og større Ud- 
strækning paa langs af Lemmet; om hele Laaret rulles nn 
Vatstrimler, og fira Lysken føres de op for at omgive Bæk- 
kenet Aildstændig. Hele dette Vatlag lægges saa nøjagtig 
som mulig, og naar endelig Lemmet har faaet et mindst 
tredobbelt Omfang, begynder man paa Anlæggelsen af Bind. 
Denne skal geres som ved etasitisk Kompression; Sammen- 
soøringen skal være progressiv og mod Slutningen af For- 
bindingen saa stærk som mulig, ligelig fbrdelt paa Lemmet 
og det Stykke af Kroppen, paa hvilket den fæstes. End- 
skønt man har anvendt betydelig Kraft til at lægge Banda- 
gen, forbavses man meget ved at finde denne ikke for 
stram. 

Er det derimod en amputeret Arm, der skal forbhides, 
bør Hals og Bryst begraves i Vat for at tillade en stærii 
Eømpression i Axillen og over reglo supraclavicularis. Paa 
Skinneben og Forarm skal Forbindingen stige op til Lem- 
mets Rod. Ved Amputation med Lapper lægger man Vat 
mellem disse, ligesom man ved Cirkelsnittet fyldte Manchet- 
ten. Ved Resektionerne opfylder man paa samme Maade 
Rtmimet mellem de resecerede Ben fra Bunden af Saaret, 
dernæst lægges Lemmet i en Slags gouttiére, som dannes 
af et Vatstykke, der rulles op om bægge sine Rande. Hvit- 
ket end Tilfældet er, maa Anlæggelsen være meget nøjagtig, 
og en solid Kompression maa holde Bandagen. Man ser, 
st med den saaledes lagte Bandage gøres der intet Forsøg 
paa en Heling per primam intentionem. Naar den Ampu- 
terede efter Forbindingen er kommen 1 Sæng, fæstes Lem« 
met ved en sammenlagt Longet i en passende Stilling. Ki- 
rurgen maa ikke forglemme, at Lemmet under Forbindingen 
holdes i den Retning, I hvilken man senere vil lade det 



164 



hvile, for at Bandagens faste Tilslutning til det ikke skal 
formindskes, na^r Amputationsstumpen lejres i et andet 
Plan; ved Laaramputatiooen bør Lemmet saaledes holdes 
nær ved det liggende Legemes Axe. 

Det første Symptom, som den Syge bemærker, er Fri- 
hed for al Smerte; uden den mindste smertelige Fornem* 
melse bæres han til sin Sæng, og denne forbavsende Smerte- 
frihed holder sig, saa længe Forbindingen vedbliver at ligge 
godt. Klager han i de første Timer over Smerte^ og er 
denne af Betydning og ved nøjagtig Undersøgelse ikke kan 
henføres til en for stærk indvirkning af den antiseptiske 
Opløsning paa Saaret, en Stramning i Hudens Haar eller 
desL, angiver den, at Forbindingen er mangelfuld, og denne 
bør da øjeblikkelig forbedres. Af to Grunde kan den være 
ufuldstændig, enten fordi Luften paa et enkelt Punkt træn- 
ger lige ind til Saaret, paa hvilket Sted Saarsekreterne ogsaa 
i Almindelighed ville søge ud, eller fordi Kompressionen paa 
et eller andet Punkt snører for fast omkring Stumpen. Er 
Forbindingens Ufuldkommenhed ikke for stor, behøver man 
ikke at skifte den helt, men blot lægge nye Vatlag paa de 
matigMfulde Punkter og Oxere disse med en ensformig stram- 
met Bandage. For at undgaa saadanne Fejl maa man dag- 
lig undersøge Forbindingen. I de første Dage danner Ud- 
sivningen fra Saaret et sammenfiltret Lag, som agglutinerer 
og adhærerer til Lemmets Bud, og som ligælper til at hin- 
dre Adgangen af Luftens skadelige StofiTer. Ved alle Midler 
bør man begunstige denne Agglutination, og derfor bør man 
fra Begyndelsen af anbefale den Syge at undgaa al Bevæ- 
gelfie saa meget som muligt. Maaske kunde Oversmøring 
af Buden med en Gummiopløsning hjælpe til denne vigtige 
Agglutination. 

Der kunde hos Kirurgen opstaa den Betænkelighed, at 
en Hæmorragi under disse store Vatlag i nogen Tid kunde 
gaa ubemærket hen; men filere Iagttagelser vise, at Blodet 
snart kommer til Syne udvendig uden først at have impræg- 
neret hele den store Mængde Vat. Er Talen om Saar, der 
frembyde mindre Kar end dem, man finder efter en Ampu- 
tation, spiller Vattet en Rolle som hæmostaticuqi. 

Efter Operationen befinde de Syge sig i det Hele vel. 
Efter 24 eller 36 Timers Forløb iagttager man Tegn paa en 
febris traumatica, der taber sig 2 — 3 Dage efter sin Opstaæn« 
Saa længe de Syge ikke lide, saa længe Forbindingen ligger 
godt, lades den urørt. Trænger pus eller serum ud igen- 
nem Forbindingen, hvad navnlig sker, naar denne er mindre 



165 



godt anlagt, lægges udenpaa nye Lag Vat og en kompri- 
merende Bandage. Det er af stor Vigtighed ikke at lade 
Saarsekreterne komme i Berørelse med den fri Luft, da de 
strax raadne og udbrede en meget ubehagelig Lugt, og den 
Vej, de bave gennemløbet i Vattet, danner en aaben Adgang 
til Saaret for de skadelige Sloffer, mod hvilke denne For- 
bindingsmaade just skulde beskytte. 2 eller 3 Dage efter 
Anlæggelseo — ofte allerede den følgende Dag — maa man 
se til Kompressionen, og den Syge Isrer hurtigt selv at for- 
lange, naar man skal stramme hans Bandage. »Jo flere 
Bind der anlægges*, sagde en af G.s Patienter, « desto let- 
tere bliver min Arm». Hver anden eller tredje Dag bør 
Forbindingen kontrolleres paa denne Maade, og efter 10 Da« 
ges Forløb er den i Almindelighed fuldendt. Hvis den Syge 
ikke klager, bør Bandagen nu blive liggende, indtil man 
naaer den 20de eller 25de Dag efter Operationen. Dersom 
den henimod dette Tidspunkt er i en saadan Tiistand, at 
den ikke kan udbedres uden at blive generende for den 
Syge, maa man fornye Forbindingen. Trods alle disse Vat- 
lag har Lemmet ikke været udsat for en ubehagelig Varme, 
og G.s Syge have heller ikke fundet den uudholdelig eller 
klaget videre derover. Medens Bandagen ligger, overstæn- 
ker man den fra Tid til anden med fiarbolvand eller Kam- 
ferspiritus, eller man overstrøer den med Kamferpulver; paa 
Armen ere smaa Beholdninger af Kamfer, nedlagte i For- 
bindingen, et bekvemt Middel til at forbedre Lugten, naar 
en saadan findes. 

Er Fomyeiseii af Forbindingen bestemt, bringer man 
den Opererede til et af Syge ubenyttet Lokale; derimod maa 
man aldrig skifte Forbindingen paa en Fællesstue ; ti af G.s 
Syge ere flere døde af Pyæmi efter at bave faaet deres Am- 
patationsstump udsat for de almindelige Sygestuers Luft. 
Behandler man de Syge paa isolerede Værelser, kan man 
andgaa denne Transport, naar man før Forbindingen venti* 
lerer tilstrækkeligt. Man iagttager nu ved denne Skiften 
Bandage, at Mængden af det pus, der indeholdes i Vathyl- 
Btret og hidrører fra et Tidsrum af 20 eller 25 Dage, er 
mindre betydelig, end man skulde tro, og utvivlsomt ringere, 
end den, som Sekretionen fra et lignende Saar, der blev 
forbundet hver Dag, vilde frembyde. I et Tilfælde saas en 
Lap af mortificeret Bindevæv i Berørelse med Saaret uden 
at fremkalde Symptomer, der vare værd at lægge Mærke til. 
I den første Forbinding findes Pusset i Reglen mere tynd- 
flydende, medens det under de følgende- viser sig langt tyk- 



166 



kere, tg endelig ved de sidste ses kun en Plet i Bunden 
af Bandagen. Har Forbindingen ligget mindre godt, saa- 
ledes, at pus paa visse Steder har været i direkte Be«- 
rørelse med Luften, finder man her paaBuden røde, let ex- 
korierede Striber, svarende til den Vej, langs hvilken det 
har banet sig frem. Har Bandagen været nøjagtigt anlagt, 
er pus godt og uden Lugt; men i modsat Fald er dets 
Farve graalig eller sorUaden og Lugten kvalmende, højst 
ubehagelig. Saa slaaende er denne Forskel i Lugt, at man 
under Skiften af Bandagen kan angive, om pus har ar- 
bejdet sig ud til Overfladen eller ikke. Som dette, saaledes 
har ogsaa Amputationsstumpen et forskelligt Udseende, efter* 
Bom Forbindingen har været tilstrækkelig tæt eller ikke. I 
første Tilfælde er Huden normal, uden Svulst eller inflam- 
matorisk Spænding, i sidstnævnte derimod rød, og Ampu- 
tationsstumpen viser sig ofte svullen og flegmonøs. 

Hvad angaar den Vatmasses Skæbne, der fyldte Man- 
chetten eller Rummet mellem Lapperne, da træifer man 
denne stødt ned i Bunden af Bandagen, og G. har enkelte 
Gange ved Lapamputation fUndet Saaret næsten fuldstændig 
helet. I nogle Tilfælde kunne Tjavser af Vat klæbe fast til 
Saarets Granulationer og give disse et graaligt Udseende; 
disse Stumper skal man ikke fjæme, men, hvis de ikke bort- 
akylLes under Afvaskning af Saaret, lade dem sidde. Selve 
Saaret ser i Reglen godt ud, overalt skyde rigelige Granu* 
lationer frem, og Benenden er i Almindelighed dækket af 
disse. Kun i sjældne Tilfælde, ved Ufuldkommenhed i Ban- 
dagen, havde Granulationerne et graaligt Udseende paa Grund 
af partiel Mortifikation. 

Naar man fornyer Forbindingen, gaar man frem paa 
øamme Maade som efter Operationen. Alle Ujævnheder i 
Saaret udfyldes med Vat, og naar den Hulhed, som endnu 
er tilbage i Manchetten, er fyldt, fuldføres Forbindingen, som 
ovenfor nævnt.* Intet Symptom i Saarets Omgivelser maa 
afholde Kirurgen fira at lægge Bandagen paa igen. Er der 
i en Absces tydelig Fluktuation, aabner man den; hvis ikke, 
indhyller man den med det Øvrige. I et Tilfælde af Re- 
sektion af radius aabnede en Absces sig spontant under 
Vattet, uden at Patienten i mindste Grad foruroligedes der- 
ved. Efter Fornyelsen af Forbindingen kan den Syge under- 
tiden føle lidt Smerte i Saaret; men en eller to Dages Hvile 
hidfører snart den tidligere Ro, og nu kan han faa Tilladelse 
til at forlade Sygeværelset. Undertiden sker dette allerede 
tidligere, og af G.s Laaramputerede kom enkelte endog ud I 



167 



HaYen før den første Fornyelse af Bandagen. Denne kon- 
trolleres og repareres som tidligere, og man lader den 
tigge saa længe som muligt; naar Saaret efter 3 eller 4 
aaadaone Forbindinger er reduceret til en lille Størrelse, an* 
lægger G. en Plasterforbinding. 

Dannelsen af Granulationslaget sker meget hurtigt un* 
der Vattet, burtigere maaske end under nogen anden For- 
binding ; derimod skrider Cikatrisationen langsommere firemad 
end ved Saar, der dagligen forbindes. Derfor kan man og- 
aaa, naar Benet er dækket af Granulationer og Cikatrisatio- 
nea begynder fra Randene, ophøre med Vatforbindingen, 
forudsat at Patienten befinder sig paa et ikke inficeret Sted. 
I Øvrigt kan en Fortsættelse af Forbindingen indtil den fuld- 
stændige Helbredelse ogsaa have den Fordel, at den be- 
skytter Extremiteten; to af G.s Patienter, der vare ampute- 
rede paa Skinnebenet, faldt paa deres Amputationsstump, 
uden at dette trauma havde nogen skadelig Følge. 

. Vil man analysere den Maade, paa hvilken Vatforbin- 
dingen udøver sin Virkning, vil man se, at denne i sig 
foffbioder flere Metoder -til Behandling af Saar,. nemlig den 
fjældoe Bandageskiften, Bevarelsen af en konstant Tempe- 
ratur og DdøveLsen af en elastisk Kompression. Men sam- 
men med disse spiller Filtreringen af Luften en væsentlig 
Rolle, og det er ogsaa paa denne, at Metoden er baseret. 
Det var saaledes for at opfylde denne Betingelse, for at den 
ydre Luft ikke skulde komme ind til Saaret uden i filtreret 
Tilstand, at G. besluttede ved en energisk Kompression at 
sætte en Hindring for den urene Lufts Fremtrængen mellem 
Forbindingen og Huden ved Bandagens Ender. Men skulde 
denne Kompression udøves paa et enkelt Sted, vilde den 
have været uudholdelig, derfor fordeltes den over hele Ex- 
tremiteteD. 

Som de væsentlige Virkninger af Vatforbindingen an- 
ffives nu: -Smertefriheden, Udeblivelsen af de betændelses- 
agtige Fænomener i Omfanget af Saaret, den hurtige Dan- 
nelse af Granulationslaget og endelig som Hovedsagen den 
betydelige Formindskelse af Pyæmiens Optræden. I det Føl- 
gende vil det nu blive gennemgaaet, hvilken Sammenhæng 
man maa antage mellem disse Resnltater og Forbindingens 
forskellige Egenskaber. 

G. opfatter Pyæmien som en Infektionssygdom, der op- 
staar ved Absorption af et miasma gennem en Saarflade, 
hvorimod han ikke antager nogen Infektion gennem Lun- 
gerne. I Overensstemmelse med denne Anskuelse søger 



168 

han nu i FiltratioDen af den Luft, der trænger ind til Saa- 
ret, et Middel til at forebygge denne Sygdom, og det Stof, 
8om han anvender hertil, er da Vat. Bans Forbinding er 
ikke nogen egentlig Okklusion; ti Luften trænger med Let- 
hed selv igennem et tykt Lag Vat, hvad man kan overbevise 
sig om ved, at man uden Ånstrængelse kan aande gennem 
et saadant, og den Stigning af Temperaturen, som finder 
Sted i Omfanget af Saaret, maa bidrage til at fremkalde et 
Luftskifte gennem Vattet. Men Luften, der paa denne Maade 
filtreres, er ikke mere farlig for Saaret. 

Førend Pasteur havde udviklet sine smukke Teorier 
om de i Luften indeholdte Sporer, vidste man, at man kunde 
forhindre visse Vædsker, Bouillon og Mælk f. Ex., trn, at 
gære ved at bedække Karret, som indeholdt dem, med et 
Lag Vat, og i Laboratorierne anvendte man dette Stof for 
at forhindre Dekompositionen af forskellige animalske Væd- 
sker. Senere ere, som bekendt. Forsøg, der vise, at en 
gennem Bomuld filtreret Luft ikke vækker Forraadnelse eller 
Gæring, udførte fra mange Sider. 

En skarpsindig Anvendelse af denne Teori om Sporer- 
nes Indflydelse ved Forraadnelsen og Virkningen af disses 
Bortfiltrering gjordes for flere Aar siden af J. Lister. Han 
iagttog, at, naar Lungen under en simpel flractura costæ er 
beskadiget ved et Benflragmen, nndergaar det i Hulheden af 
pleura udgydte Blod ingen Dekomposition, endskønt Luften 
har fri Adgang hertil. Saaledes bliver Virkningen af et saa- 
dant Lungesaar helt forskellig fra den, der opstaar, naar 
Luften trænger ind i cavitas pleuræ gennem et udvendigt 
Saar. Af disse Kendsgerninger sluttede Lister, at Luften 
filtreredes og afgav sine Sporer i Luftvejene. Rigtigheden 
af denne Opfattelse er senere paavist af Tynd all paa føl- 
gende Maade. Ind i et Rum, som ikke andenstedsfira mod- 
tog noget Lys, lod han falde en intens og stærkt koncentre- 
ret Lyskegle, der ved at beskinne de i Luften svævende 
Støvpartikler naturligvis frembragte en flimrende Stribe. 
Lod han sin Aande passere tværs igennem denne Stribe, 
opstod der henimod Slutningen af enhver Ddaanding en 
stærk Dunkelhed, der var frembragt ved den udaandede 
Luft; og tømte han ved en forceret Exspiration de dybeste 
Dele af Lungen, forvandlede denne Dunkelhed eig til et 
absolut Mørke; det vil altsaa sige: den udaandede Lnft var 
fri for allblanding af Støv. Aander man derimod gennem Vat, 
faar man allerede fra Begyndelsen af Exspirationen den ly- 



169 



øeode Stribe gennemboret af et mørkt Bul, idet Vattet i eit 
fine Maskenet holder Støvet borte fra Lungerne. 

I flere Aar har Lister anerkendt Filtreringens Betyd- 
ning for den antiseptiske Kirurgi; han har angivet, at, hvis 
man paa et Saar har lagt et af Klor, Svovlsyrling, Karbol* 
syre eller Benziodampe gennemtrængt Vatstykke, viUe, 
naar Saaret er udvasket med en Opløsning af samme Stof, 
Blod og pus under Yattet i ubegrænset Tid forblive i nor- 
mal Tilstand, uagtet det antiseptiske Stof i Løbet af 24 Ti- 
mer er fordampet. Alt under den Betingelse, at Suppuratio- 
nen ikke er saa stærk, at den 'siver ud Ul Overfladen. Ti 
i dette Tilfælde optræder Forraadnelsen i Løbet af nogle 
Timer gennem hele den gennemsivede Masse. Herved bli- 
ver den praktiske Nytte af denne Forbinding meget ind- 
skrænket, og senere er den af Lister bleven erstattet ved 
den antiseptiske Gauze^). 

Forf. tager kun denne sidste Udtalelse til Indtægt for 
at hævde 6.s Betydning med Hensyn til Indførelsen af Vat- 
forbindingen, derimod lader han Listers samtidige Anven- 
delse af et antiseptisk Stof og hans Indvending, at en gennem- 
sivet Vatbandage i faa Timer kan blive Sædet for Forraad- 
nelse, gaa upaaagtede hen. I det Hele staar G.s Vatforbin* 
ding langt tilbage for den Listerske Metode med Bensyn til 
den nerjagtige Opfyldelse af det antiseptiske Princip. 

Hovedresultatet, som G. mener at have opnaaet, nemlig 
Pyæmiens mindre hyppige Optræden, tilskriver han altsaa 
L«rfteii» Filtration. Smertefriheden og Udeblivelsen af Be- 
tændelsesfænomeneme i Saarets Omfang skulle derimod nær- 
mest henføres til den elastiske Kompression, om end den 
konstante Temperatur, den sjældne Skiften af Bandagen og 
4en i Manchetten indlagte Vatpude, der beskytter Benenden 
og de bløde Dele mod Sammenstød under frivillige eller 
ufrivillige Bevægelser, ogsaa kunne have deres Betydning i 
denne Henseende. Den elastiske Kompression virker. Idet 
den forebygger Muskeltræknioger; man undgaar Infiltration 
af pus i Muskelinterstltierne, ligesom Pussekretionen ogsaa 
formindskes. I den hurtige Udvikling af Granulationer har 



^) Fordelen Ted dette Præparat er da, at gamtidig med, at Forbindin- 
gen optager poe, tilbageholder den fuldstændigt det antiseptiske 
Stof, der i Forbindelse med en uopløselig Harpix er knyttet tU 
Tøjets Traade. Udenom det 8 Gange sammenlagte Ganie lasgger 
Lister 1 de første Dage et Stykke Kaotschuktøj i Betragtning af 
den temmelig stærke Udsivning af Vædske fra Saaret. Til Filtrering 
derimod staar Gauie tilbage for Vat 



170 



ievi sjældne Skiften af Bandagen en væsentlig Del; ti de 
hyppige Focbindinger irritere og ødelægge Saarfladerne. Ved 
Bin konstante Varmegrad beskytter Vatforbindingen Saaret 
mod stærk Temperaturforandring, der antages at være 
skæbnesvanger med Hensyn til Ddviklingen af tetanas. 

Vatforbindingen er nærmest bestemt til at gøre Tjæneste 
i Hospitalerne og Krigskirurgien. I denne sidste Henseende 
hører det til dens Fortrin, at den er simpel at iværksætte, 
og at Materialet til den er let at føre med sig. Den gør 
en smertefri Transport af de Saarede mulig selv i de første 
Dage efter Læsionen, og den vigtige Spredning af disse over 
et større Terræn lader sig lettere udføre. 

De Sygehistorier, paa hvilke den ovenfor givne Fremr 
stilling er støttet, findes gengivne i Slutningen af Afhandl 
Ungen. Ser man kun paa Tallene af de Helbredede og Døde, 
synes Resultatet ikke gunstigt. I den første Tid, i hvilken 
G. forsøgte sig frem med sin ny Forbinding, døde 4 af 7 
Tilfælde, hvor alvorlige Travmer nødvendiggjorde større Ope* 
rationer; i den anden Periode, som falder i May 1871, da 
Forbindingen uddannedes fuldstændigere, døde 15af34 0pe-*' 
rerede. Men man maa erindre, at i Sammenligning med 
de Resultater, der i Almindelighed opnaaedes paa den Tid, 
var der Grund til at være tilfreds med dette. Flere Døda** 
fald maatte tilskrives Metodens endnu mangelfulde Udførelse, 
saaledes Skiften af Bandagen i inficerede Lokaler, og mange 
Saarede bragtes sent til Hospitalet og i en slet Tilstand. 

Efter den Tid er Vatforbindingen, som det synes, med 
Held anvendt af et ikke ringe Antal franske Kirurger. 



Heistmel Gulsot 

Efter H. Senator (Berl. klin. Wchschr. 1S72, Nr. 61). 



At Forstyrrelser i de kvindelige Kønsorganers Funktioner 
kunne fremkalde Sygdomme i Cnderlivsorganerne og navidig 
i Leveren, har alt længe været bekendt; det skyldes uden 
Tvivl dette Forhold, at, som Statistiken påaviser, den over* 
vejende Mængde af Leversygdomme forekommer hos Kvin- 
der. Leverhyperæmi og Fedtlever, Leverkræft og Galdesten 
optræde hos disse langt hyppigere end hos Mænd, som dog 
jere mere udsatte for saadanne skadelige Indflydelser, som 
uhensigtsmæssig Diæt, Misbrug af Alkohol, Syfilis o. a., som 



171 



antages at haye Betydning for disse Sygdommes Freiakoinat. 
Hvad navnlig Gulsot angaar, optræder, som bekendt, den 
mest ondartede Form , som beror paa akut Leveratrofl , saa 
paafaldende hyppig under Svangerskabet, at der ikke kan 
være Tvivl om en Sammenhæng derimellem. Derimod er 
der ikke hidtil i Literaturen taget synderligt Hensyn til en 
anden Form af Gnisot, som staar i aabenbar Forbindelse 
med Forstyrrelser i Menstruationen og ligesom denne op- 
træder periodisk. Forf. har iagttaget 4 saadanne Tilfælde, 
af hvilke det følgende optraadte hos et tidligere aldeles 
sundt Individ: 

E. S., TjæDesteplge , 27 Aar gammel, kraftig bygget og vel næret, 
angrebes den 28de Oktbr. 1869, medens hun væntede Bfn Menstmatloo, 
af stærke Lænde^ og MaTosmerter, Appetitløshed og .paa den følgende 
Dag af Gnisot Han haTde altid Udligere yæret snnd; Menstruationen 
indtraadte i hendes 22de Aar og indfandt sig derefter regelmæssig, ind- 
til hun for et halvt Aar siden fik yaade Fødder under Men str nationen. 
Umiddelbart derefter mærkede hun Intet; derimod udeblev Meostrual- 
folødnlngen næste Gang, men i Steden for Indtraadte Gulsot af nogle 
Dages Varigbed, og deone viste sig endnu 4 Gange til med nøjagtig 4 
Ugers Mellemrum ; Blødninger indtraadte enten slet ikke eller langt spar- 
sommere end ellers og varede i det Højeste en halv Dag. Hun søgte 
denne Gang Lægehjælp, fordi hun følte sig mere medtagen end Udligere. 

HuB havde ingen Feber og vtsto aUe Tegn paa en Iniestfnalkatarr; 
der var npgen Olarré med kun lidet galdefarvede fæces, og Urinen 
Indeholdt Galdefarvestof. 1 de følgende Dage forsvandt alle Symptomerne, 
og Pt befandt sig vel. Den 24de Novbr. indtraadte igen gastriske For- 
styrrelser og Gulsot. Levermatheden var forstørret, Stoludtømmelserne 
graa og leragtige; I den 1 Løbet af 24 Timer indsamlede ikteriske Urin 
kunde der tydelig eftervises .Galdesyrer efter foregaaende Udfældning med 
Blyeddike. Blødning indtraadte denne Gang ikke. Den 27de Decbr. ind* 
traadte normal Menstruation med rigelig Blødning; den varede i 3 Dage, 
og Gulsoten udeblev. 

Den 28de Jan. 1870 atter Gnisot med stærke Lændesmerter; den 
Tarede 1 2 Dage og hørte op yed Indtrædelsen ti en rigelig Blødaing. 
Derefter optraadte Menstraationen igen normalt i de næste 4 Maaneder, 
i hvilke Iagttagelsen fortsattes. 

I dette og i 3 andre Tilfælde, somForf. meddeler, kan 
man ikke godt tvivle om Sammenhængen mellem Gulsoten 
og Menstruationsanomalierne. Rigtignok kunde man nogle 
Gange ved de undertiden indtrædende hæftige Smerter i 
Epigastriet, den hurtige Indtrædelse af Gulsot og Aflhrvnin- 
gen af fæces ledes til at tænke paa en pludselig indtraadt 
Hindring for Galdeudskillelsen, f. Ex. ved Galdesten; men 
da der trods gentagen Eftersøgen ikke fandtes saadanne, 
og da Gulsoten nøjagtig var bunden til Menstruationspe- 
riodeme , kan Aarsagen til den næppe søges i Andet end 
Blødningernes fuldkooine eller delvise Udeblivelse. Forf« 



172 



anser Gulsoten for en he patogen eller Resprptionsgulsot. 
Ti afset fra, at de faa Former af Gulsot, som man nutil- 
dags endnu med nogen Ret betegner ^aamjismatogfiiie, be- 
gynde med svære Almenlidelser og Forstyrrelser i Central- 
organernes Funktioner, hvorom der i disse Tilfslde ikke var 
Tale, saa taler Affarvningen af fæces, den nogle Gange iagt- 
tagne Volumenforøgelse af Leveren, de gastriske Forstyrrel- 
ser og Galdesyrerne i Urinen med Bestemthed for, at Gul- 
soten skyldes en Ophobning af Galde i Leveren og en der- 
efter paafulgt Resorption. 

Forf. tror at kunne tilskrive Gulsoten en Fluxion til 
Leveren i Analogi med den Erfaring, at der i Steden for de 
normale Menstrualblødnioger kan indtræde Blødninger fira 
andre Organer. Desuden er det jo bekendt, at der ved Men- 
struationsanomalier kan indtræde Svulst af glandula thyre- 
oidea og i Følge Niemayer ogsaa af Leveren; Frerichs 
saa periodiske Leverhyperæmier indtræde i de klimakteriske 
Aar, som hver Gang svandt med Indtrædelsen af Dterinblød- 
ning. Saadanne Hyperæmier kunne let foraarsage Svulst 
af Galdegangenes Slimhinde og Gulsot, som jo ikke sjæl- 
dent er en Følge af udtalte Leverhyperæmier. 

Den menstruelle Gulsot har imidlertid ikke blot en teo- 
retisk, men ogsae en praktisk Betydning; ti hvor den op- 
træder, findes der uden Tvivl Tilbøjelighed til Leverhyperæ- 
mier, som ved deres gentagne Optræden kunne betinge en 
Disposition til dybere Leverlidelser, især under den for disse 
særlig udsatte klimakteriske Periode. Og for saa vidt kan 
Gulsoten som synligt og tydeligt Tegn paa Leverhyperæmi 
give Anledning til Anvendelse af en passende Behandling 
for at forebygge dybere Forstyrrelser. Forf. har set heldig 
Virkning af en Behandling, som gik ud paa at befordre 
Menstruationen ved Helbade og Fodbade, forbundet med 
Brugen af Karlsbadersalt og passende Diæt. 



Om Luigeblødiiiiigcr s«m Aarsag til phthisis« 

Efter Teis Bier (LyoD Médical, 5. Jan. 1873. — The medical Record, 

▼ol. I. Nr. 6). 



Skønt Forf. indrømmer, at Blødninger i Luftvejene langt 
hyppigere ere en Følge af end en Aarsag til pbthisis, og at 



173 



de kunne indtræde hos for Øvrigt sunde Individer uden at 
medføre skadelig Følge for Belbreden, fastholder han, at de 
i forholdsvis sjældne Titfælde dog utvivlsomt spille en vigtig 
Rolle med Hensyn til Fremkaldelsen af denne Sygdom hos 
svækkede eller kertelsvage Individer eller hos Folk, som 
have den ringeste Tilbøjelighed til Tuberkulose. 

Perts og Lip man ns Forsøg'), som vise, at Indsprøjt- 
ning af Blod i Luftrøret af Hunde og Kaniner ikke fremkal- 
der anden Virkning end en ringe Grad af begrænset Emty- 
sem og Farvning af Epiteliet, anser T. ikke for noget Bevis 
paa, at Lungeblødninger ikke skulde kunne fremkalde phthi- 
818 bos Mennesker, især da der sandsynligvis i Forvejen bdB 
disse findes en sygelig Tilstand af Blodkarrene til Luftrørs- 
grenene og Lungen, hvilket i og for sig bidrager til at frem- 
kalde en mere elier mindre stadig Blodtilstrømning. Dog 
kendes der intet anatomisk Bevis paa Tilstedeværelsen af en 
saadan Sygdom i Blodkarrene. 

Forf. bar truffet Tilfælde, i bvilke en Blodspytniqg syn* 
tes at være Forløber for og den endelige Aarsag til pbtbisia: 

En Mand paa 40 Aar, som led af HæmoaH, havde af og til Anfald 
af Blodqi^ytnlng , og 1 Løbet af to Aar fremkom de fysiske Tegn paø 
phthisis. Sygdommen endte med Døden. 

En Mand paa 45 Aar, af god Helbred, fik en stærk Blodspytning, 
medens han arbejdede 1 AuvergDebjærgene. Blødningen varede i faa Ti- 
mer, og han genvandt snart sin sædvanlige Helbred. To Aar efter vendte 
Blodspytningen tilbage og varede med Mellemrum i 3 Uger, og kort efter 
opdagedes for første Gang Tegn paa Portættelse i Langerne. Døden paa- 
fnlgte S Maaneder efter. 

Endelig iagttog Forf. et Tilfælde, som især er lærerigt, 
fordi en Lungeblødning, fremkaldt ved ydre Vold, endte med 
phthisis. 

En kraftig og fnldatændig sand Mand paa 33 Aar slog sig paa højre 
Skulder ved et Fald mod et Træ. Han blev blot forslaaet; der indtraf 
ikke Brud eller Luxation. Slaget efterfulgtes umiddelbart af en meget 
stærk Blodspytning, som vedvarede i højere eller ringere Grad 1 18 Maa* 
neder. Han begyndte da at lide af Kortaandethed og Hoste med Opspyt, 
og ved den fysiske Undersøgelse af Brystet opdagedes begyndende Hen^ 
fald af højre Lungespids. Tegnene paa en Lungeaffektion tiltoge nu lidt 
efter lidt 

Forf. hævder til Slutningen, at det kun er ved Tibøje- 
lighed til phthisis, at Blødningen giver Anledning til Syg- 
dommens Frembrud. I de Tilfælde, i hvilke Blodspytningen 



^) Se «Ugeskr. t Læger- 3dJe B., 12te Bd., Nr. 4. 



174 

er en Følge af phthisis, til Blodets Tilstedevorebe ofte I 
høj Grad forværre Sygdommen ogjpaaskynde Bødens] Iii4- 
trædelse. 



Om Aanagei til ddanptifome Aifald* 

Af Wernlch i Berlin (Berl. klin. Wchschr. 1872, Nr. 42). 



Som bekendt optræder der undertiden i Forplantelsespe* 
rioden eklamptiforme Kramper med manglende Albuminuri« 
Schr5der har alene fundet 50 saadanne Iagttagelser i Li« 
teraturen. I 2 af Forf. iagttagne Tilfælde var det desuden 
INiaMdende, at de Syge især klagede over nogle Symptomer^ 
som for Øvrigt, men i mindre Grad, hyppig optræde bos Svangrei 
nemlig: Følesløshed, Myrekryben, af og til hæftige Smerter 
og en til Lamhed grænsende Svaghed i Underlemmerne^ 
Man plejer vistnok med Rette at antage, at dette hidrører 
flra Tryk paa Bækkenets Nerver, især paa plexus ischiadicns. 
Ved nogle af Brown-Séquard og Westphal foretagne 
Forsøg er det imidlertid blevet paavist, at man hos visse 
Dyr efter eget Forgodtbefindende paa en simpel Maade kan 
firemkalde epileptiforme Anfald: Overskærer man paa Mar- 
svin enten den ene Halvdel af Rygmarven eller n. ischiadi- 
cus, kan man ved at irritere den tilsvarende Ansigtshalvdel, 
len epileptogen Zonei, fremkalde epilepsilignende Anfald. 

Idet Forf. søger at anvende disse Forsøg til Forklaring 
af den ovennævnte Sygdomsform hos Mennesket, søger han 
først at imødegaa de Indvendinger, som ved første Øjekast 
kunde gøres gældende. At gøre en Forskel mellem n. ischi- 
adicus udenfor Bækkenet og dens indenfor dette endnu i et 
plexus opløste Stamme synes for det Første ikke berettiget; 
ti det er ikke bekendt, at Stammen af n. ischiadicus efter 
al være traadt frem under m. pyriformis modtager væsent- 
lige nye Elementer. Vel er der ved Forsøgene paa Dyr kun 
Tale om en Gennemskæring af Nerven ; men at ogsaa andre 
Lasioner have samme Betydning, er for Menneskets Ved- 
kommende paavist af Billroth og Briouds og gjordes 
allerede sandsynlig ved de afSetschenow ogNothnagel 
foretagne Forsøg angaaende Oprindelsen til klonisk Krampe. 
Naar man endelig indvender, at det ikke er Epilepsi, soni 
optræder hos Svangre, maa man erindre, at Hovedforskellen 



17& 



mellem epileptiske og eUampUske Kramper uden Ålbumi- 
Duri kun bestaar i , at de af den aidate Sygdomaform An- 
grebne kverken i Forvejen eller aenere lide af lignende Til* 
fælde. 

For at Analogien kan være ftildstændig, ataar der tfl- 
bage at paavise en epileptogen Zone. Denne er i Følge 
nyere Underfiøgelser ikke indskrænket til enkelte Legems- 
dele , men maa søges paa de forskelligste Steder. Det bli« 
Tør saaledes et Spørgsmaål, om ikke Kønsdelene indeholde 
saadanne perifere Nervekredse, ved hvis Irritation Kramperne 
opstaa. (ktnske afset fra, at mange Haandbøger endog an-* 
føre Irritation af oteri Nerver som Aarsag til Ekiampsi, fin- 
des der vel iagttagne Tilfælde, i hvilke Anfaldene fortrinsvis 
uAlestes ved Exploratiooer og lignende Berørelser. Becker 
fortæller em en fiklamptlker, hos hvem Anfaldene fremkald- 
tøB ved Skariflkationer af de store Skamlæber. Forf. saa 
en Gang et vel karakteriseret epileptisk Anfald opstaa boa 
en for Øvrigt ikke Epileptisk som Følge af en intrauterin 
Injektion. Ogsaa andre Kendsgerninger tale for, at Køns- 
d^ene have stor . Betydoing som perifere Irritationskredse, 
Brown-Séquards epileptogene Zoner. 



KoffeepMeaieB 1 Si PetonbtrSy der endi^n vedvarer » synes at yære 
snerdeles ondartet Fra Epidemiens Begyndelse, d. 13de April 1872, til 
d. 20de Dcbr. f. A. var der nemlig forefaldet 4441 (2819 Md., 1622 Kt.), 
af hvilke 2632 (1713 Md., 91S Kv.) yare helbredede, 1506 (927 Md., 579 
Kv.) døde, 302 under Behandl! og. ^ Dette er altsaa en Dødelighed af 
mindst henved 34 pGt. 



ItdsfiM. D. 20de Februar døde 1 sit Hjem, som Følge af en ulykke- 
lig Hændelse, den sidste Embedslæge i Danmark, Distriktslæge 1 Kon- 
gens. Lyngby og Læge ved Sygehuset sammesteds Thomas Christo- 
pher Murer, B. af D., Prof., henved 80 Aar gammeL Foruden en 
latinsk Afhandling fra 1825 haves fra hans Haand adskillige mindre, 
mest kasuistiske Meddelelser 1 de tidligere Aargange af vore Tidsskrifter, 
samt et Par Oversættelser. I de sidste to Aartier af sit Liv syslede han 
Især med hygiejntsk-sociale Opgaver; hans Bestræbelser i denne Betning 
gennem Skrift og Tale vare Ikke altid saa heldige i Udførelsen, som de 
yare vel mente. 

Nedsættelse. Cand. med. A chir. Fred. E. Klee agter d. 1ste April 
at nedsætte sig i Silkeborg. 

Det nedldMke Selskab I Kebenkava. Møde Torsdag d. 6te Marts 1873 
Kl. 7, Beservekirurg Iversen: Om Amputationer i Knæet Mindre 
Meddelelser. 



176 



I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugeii fra.Onsd. 
d. 19de Februar til Tirsd. d. 25de Februar 1873 (bægge inU.) 
anmældte Ira Lægerne i København i Alt 768 Sygdomstil- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 629, nemlig: 
' Mn in 

141 JrL 15.S, M ilder 1 Aar. &Bmi, 
69 86 35 



Brystkatarr • . . 
Lungebetændelse • 
Halsbetændelse . • 
Faaresyge • . . 
Kighoste . . • . 
ReTmatisk Feber • 
Mæslinger . . . 
Kopper . . . . 
Skatdkopper • • • 
Skarlagensfeber . . 
Koldfeber. 

Oastirisk og tyfoid Feb. 
Blodgang ..... 
Diarré* . . • . 
Kolerine .... 
Strubehoste . . • 
Diphtheritis . . . 
Ansigts- og anden Van- 
drerosen . . . 
Barselfeber . . . 
Skørbug .... 



11 7 4 
19 29 14 

1 2 10 

1 » i 
12 
12 

5 

« 

1 

2 
4 

7 
1 



5 
3 
6 

II 

1 

4 
S 

• 

12 
2 



39 
1 

4 
6 
1 

4 



87 
8 

• 

2 

4 

* 

61 

• 

4 
5 

» 

3 

4 
t 
1 
1 



20 



11 



3 



9^ 
2 



1 



1 



247 
30 
62 
15 
13 
17 

126 
12 
11 
13 
7 
16 

28 

4 
1 
9 

14 
2 
2 



150 178 128 131 



42 629 



Af de OTennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste TUteide 
forekomne i: Gothersgade, Nørrebrogade og Vesterbrogade; relativt 1 
Forboid tU FoIkemcDgden derimod i: Rosenborggade (1,1* pCt), Søgade 
(l,w) og Lille Søndervoldstræde (l,4i). 

Af de OTennævte Koppetilfalde ere 4 forekomne 1 Forstaderne og 
paa Kristlanshayn, 8 i Byen indenfor Voldene. 

Fra Skibe, paa Reden flades af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmteldt: Brystkatarr 1; samt desuden: Gonorré 1 Tilfælde. 

Desuden ere anmaldte: Gonorré 57, veneriske Saar 24, konstitu- 
tionel Syfilis 12, Fnat 24, blenn. Øjebetændelse 5, Zona 6, Stomatltis 
2, Furankler 5, Rubeola 1 og Erytemer 2 Tilfælde. 

Lister, ere modtagne fra 120 Lager. 



c. 1. %ttu»U r*rlM. IU.M Lam Bcftrykkmt. 



fc- 



løløllUlfB« 



I. & laits isa. 



Ugeskrift for Læger. 



341« Række XV. 



Nr. 12. 



Redigeret af Dr. ff. Trier* 



Indhold: T. St«<il«r|: ta 8iifa|g4Nna« liéMiijr. Skriréln fri Jufilmnistiriet if 
U» Féruar 1873. BtkeidtgiRUe tn JuUUaiiistorict af 274« Fckntr 4873. D»- 
kndlgørdn fra liiuteriet far lirke- ag DitoiiiiagiTmcaet af Isto larts 1873. 
MiSali. MnMlaber. OgialliKt apiiaaiake Sjfitue i lakaikifi. 



•m dndsflygddmMeaes hMeliag 

(i AnledDiDg af Prof. S elm er s Kritik). 
Af V. Steenberg. 



I iDgeskr. f. Læg.« XIV. Nr. 13 har Prof. S elm er under- 
kastet det af Overlaege Salomon og mig gjorte Porslag til 
en Forandring i de psykiatriske Benævnelser en Kritik; den 
er skreven ikke blot skarpt, men tillige livligt og klart, hvad 
Jeg Jo ogsaa forud vidste, saa snart jeg saa, hvem der var 
Sritikens Forfatter; men den har ikke bragt Sagen selv et 
Skridt videre frem; den viser kun, at Prof. Sei mer nu en- 
gang har indtaget et Standpunkt, hvorfra han ikke vil lade 
aig rokke, at han ikke vil være med til at arbejde h«Q paa 
Løsningen af det Spørgsmaal, der nu staar paa Dagsordenen 
overalt, hvor Sindssygdommene behandles videnskabeligt, 
nemlig det at ordne vor Nomenklatur i Overensstemmelse 
med den, der gælder for alle andre Organers Sygdomme og 
paa Basis af vort — lad det nu Tære store eller ringe — 
Kendskab til Sindssygdomme neø patologiske Proces, og dette 

3^9 llaUt 16d« B4. 



178 



mtia jeg i høj Grad beklage; vi ere altfor faa skandHiavJBke 
Læger med Interesse for og Kendskab til Psykiatrien, til at 
vi, naar det gælder en Samarbejden, kunne undvaere en 
Kollega med Prof. Selmers anerkendte Dygtighed. (Jagtet 
• derer«, siger ban, «i disse Paastande (de af os anførte om 
den nuværende Nomenklaturs Uheldighed) Adskilligt, som i 
det Væsentlige maa erkendes for sandt og rigtigt«, uagtet 
«det ikke lader sig benægte, at den gængse Terminologi i 
flere Punkter er mindre heldigt , uagtet «d£t er ganske 
sandt, at Benævaelserne Mani o« ø. v, væsentlig kun be-* 
tegne visse Symptomgrupper og Intet udsige om de sygelige 
Tiistande i Eljærnen og Nervesystemet, som ligge til Grand 
for de titsvarende Fænomener«, og uagtet «det maa ind- 
rømmes, at en Sygdomsinddeling, der kun er baseret paa 
Symptomerne, egentlig ikke kan siges at tiinredssttlle Nuti- 
dens Fordringer i videnskabelig Henseende«, uagtet S. an- 
fører alle diftse slemme Beskyldninger mod den nuværende 
Nomenklatur, er det dog saa langt fra, at ban vil være med 
til at rette det aabenbart Uriglige og bortkaste det Overflø- 
dige, at han tværtimod bruger hele sin store dialektiske Fær- 
dighed til at motivere det^Raad, han ender med at give os, 
at vi «vel havde gjort bedre i at vænte saa længe ( — det 
vil sige, indtil Hjæmens patologiske Anatomi er fuldt ad* 
▼iklet, — ) med den ny Inddeling og foreløbig indskrænke oe 
til at arbejde paa at tilvejebringe Overensstemmelse mellem 
de skandinaviske Sindslæger med Hensyn til Anvendelsen 
af den traditionelle Terminologi;« — altsaa sidde med Hæn- 
derne i Skødet, forlanger han, vi skulle gere, indtil den 
psykiatriske Minerva springer fuldt udviklet, faldt udrustet 
til at. knuse alt gammelt Forkert, ud af en maaske endnu 
ufødt Sindslæge- Jupiters Pande, — det er i Sandhed ikke 
meget oplivende. 

S. brager den Taktik strax at føre Krigen over i FJen- 
dens Land, den er jo i alle Tilfælde den klogeste, men i 
dette Tilfælde tør jeg maaske tillade mig at tro , at han er 
bleven ledet til et anvende denne væsentligt af Hensyn til, 
at hans eget Land — den g«de gamle Terminologi — ikke 



179 



ret Tel lader sig forsvare;- i hvert Fald nøder han mig til 
at optage Kampen paa ethvert af vore svage Punkter, og 
deraf have vi naturlig mange ; ti man maa vel erindre , det 
er kun et Forelag til en Drøftelse, en Basis for en eventuel 
Diskussion, ikke en helt og fast udviklet Teori,, vi ere komne 
frem med; og en Mand med Prof. S elme rs skarpe kritiske 
Sans opdager hurtigt netop de svageste Punkter, hvor han 
'Sikrest og nemmest kan overvelde os. 

S. bebrejder os den Synderlighed, at vi i vor Inddeling 
have brugt to forskellige Principer, dels Sygdommens V«* 
righed og Forløb, dels dens Forhold til andre Sygdomme; 
ved at gøre os denne Bebrejdelse har han ikke handlet rig- 
tig loyalt mod os, hvad han ellers, — det er mig en stor 
Olæde at kunne udtale det, — *- altid har gjort. Han kan 
nemlig ikke fremføre denne Bebrejdelse uden at gøre Reg* 
Ding paa en Obekendtskab til Forholdene paa et Sindssyge* 
hospital, en Ubekendtskab, han burde have have berigtiget 
eller i det Mindste ikke forøget. Sagen er nemlig den, 
og det vil S. selv vistnok indrømme, at ikke faa af de Pa-* 
Henter, der indlægges — og det med fuld Ret <-*- paa en 
Sindssygeanstalt, ikke lide af en Sindssygdom i dette Ords 
Btrængere Betydning, men derimod af en Sygdom af Hjær-^ 
nen eller det øvrige Nervesystem, der enten kontinuerende 
eller periodevis optræder med saa stærkt udtalte psykiske 
Symptomer, at Patienten ikke kan behandles udenfor et 
Sindssygehospital og derfor absolut maa indlægges paa et 
saadant; roen fordi nu ydre, tilfældige, rent praktiske, alde- 
les nvidenskabeHge Bensyn nødvendiggøre, at Patienter, Ul- 
dende af helt forskellige Sygdomme, indlægges paa Sinds« 
sygehospitalet, derfor gaar det dog ikke an at slaa dem alle 
i Hob, at kalde alles Sygdom Sindssygdom fra det Øjeblik, 
de komme indenfor Hospitalets Port, medens de udenfor 
denne med Rette havde gaaet under en anden Diagnose. 
For disse Patienters Sygdomme maatte vi have en Rubrik, 
og deune benævnede vi «den komplicerede Sindssygdom*, 
idet vi hermed netop vilde betegne, at Sygdommen ikke var 
en ren, simpel Siodssygdoi», men at der tillige var en anden 



180 



sygelig Faktor virksom, paa hvem Opmærkaomheden lige aaa 
meget, eller rettere fuldt saa meget burde være fæstnet. 
Vi vare os fuldt bevidste, at det kun var et NødnavD, Ti 
brugte, og Ingen er villigere end vi til helt at opgive dette 
Fællesnavn og at benævne Sygdommen strax med dens rette 
Navn, sætte den helt ud af Forbindelsen med den sande 
Sindssygdom. Tillad mig et Par Exempler til bedre at op- 
lyse min Mening: alle Læger kende den fremskridende Pa- 
rese (den diffuse periencephalitis) , det er en Sygdom, der 
er helt forskellig fra den egentlige Sindssygdom med Ben- 
syn til Aarsag, Symptomer, Forløb, Varighed, patologisk 
Anatomi ; ja jeg kan gærne sige , disse to Sygdomme have 
intet Andet tilfælles end det, at de bægge behandles og ret- 
test maa behandles paa et Sindssygehospital. Og nu Epi- 
lepsien; Aar kunne gaa hen,, under hvilke Patienten har sine 
Krampeanfald nogle Gange om Aaret eller om Ugen, han 
vedbliver dog at være en dygtig og paalidelig Haandværker, 
intet Menneske vil kalde ham sindssyg, og det uagtet han 
lige fra sit første Anfald ikke har været ganske fri for psy- 
kiske Symptomer (Tabet af Bevidstheden under Anfaldet, af 
Hukommelsen om Alt, hvad der er passeret umiddelbart før 
og efter det, den længere eller kortere drømmeagtige Døs efter 
det o. s. V.); imidlertid udvikler den Hjærnesygdom , der 
betinger Epilepsien, sig mere og mere, efter hver større 
Krampecyklus bliver han mere mistænksom, ufordragelig, 
brutal. Døsen efter Anfaldet forvandles til en halv ubevidst 
Tumlen om, under hvilken han bliver farlig for sig selv og 
sin Omgivelse, og han maa ind paa et Sindssygehospital; 
men Epilepsi er og bliver dog Diagnosen, indtil — Hospi- 
talsporten kommer og stiller den ny Diagnose: Sindssyg- 
dom. Vare vi nu ikke nødte til at have en særegen Rubrik 
for disse Patienter i vor Aarsberetning , og have vi kunnet 
gøre dette paa anden Maade end ved at give disse for- 
skellige Sygdomme, der nu blive og vistnok altid ville blive 
behandlede paa et Sindssygehospital, et Fællesnavn, onder 
hvilket da hver enkelt af disse Sygdomme opregnes? Naar 
man gaar ud fra denne Betragtningsmaade, haabe vi, at det 



181 



ikke mere vil se iDoget besyDderligtudt, at vi have erklæ- 
ret og eDdnn holde fast ved, at de tre komplicerede Sinds- 
sygdomme, vi exempelvis nævnede, ikke ere Sindssygdomme 
i strængere Betydning, men Sygdomme komplicerede pe- 
riodevis med psykiske Symptomer; ja jeg er endog meget 
tilbøjelig til at tro, at der ikke er noget Væsentligt til Hin- 
der for, at jeg skulde kunne gøre S.s Fordring til os om 
stræng Konsekvens Fyldest ved engang at kunne blive vi- 
denskabeligt berettiget til at anføre under denne Rubrik 
•phthisis, Nyrelidelse, Mavekræft* og tillige kronisk Alkoho- 
lisme, meningitis, Apoplexi, chorea, Blegsot, Hysteri o. s. v. 
Der er nemlig for Tiden en Ikke ringe Tendens i den psy- 
kiatriske Verden til om ikke ganske at benægte Sindssyg- 
dommenes Existens^), saa dog at begrænse dem indenfor et 
meget snævert Omraade, idet man gaar ud fra, at det for- 
holder sig med Sindssygdommene ganske paa samme Maade, 
som det i fordums Tid forholdt sig med Gulsot og Vandsot; 
saa længe man ikke vidste bedre, ansaa man disse Sympto- 
mer i ethvert Tilfælde for selve Sygdommen, og man lod 
sig nøje med at stille Diagnosen (julsot eller Vandsot ; 
men efterhaanden som den patologiske Anatomi og den 
exakte Undersøgelse ved Sygesængen udviklede sig, de- 
troniserede man disse Sygdomme og satte dem paa deres 
rette Plads i Symptomernes Række. At det vil gaa lige- 
dan med en stor Del af de nu saa kaldte Sindssygdomme, 
og at den fremskridende Parese, Epilepsien, Idiotien, ikke 
at tale om delir. trem. — denne den mest akut forløbende 
og derfor bedst bekendte Mani — netop give os et Finger- 
peg ad den Vej, den psykiatriske Udvikling vil tage, er 
jeg meget tilbøjelig til at tro; men jeg turde ikke komme 
f^em med et Forslag i denne Retning, dertil er Tiden ikke 
kommen endnu; desuden vi ere ikke de ultraradikale Petro- 
leurer paa Psykiatriens Omraade, S. synes at have en vis 
Tilbøjelighed Ul at ville gøre os til; tværtimod vi smigre 



1) Batty Take 1 The Jouroal of mental Science Jali 1870 S. 205 si- 
ger: losaalty Is oot a disease, It is only a symptom. 



182 



08 med at være meget moderate KoDsenrative, der nok kunde 
ønske at give Psykiatriens gamie Skib en lidt mere patokH 
giak Kurs uden dog strax at løbe den paa Grund paa en 
konsekvent Materialismes skarpe Klippe« 

Medens vi samarbejdede paa vort Forslag til en anden 
Inddeling af Sindssygdommene, vare vi ikke ganske enige 
om, hvor vidt vi skulde inddele dem i primære — sekundære 
eller i akute — kroniske : Overlæge Salomon foretrak dea 
første Inddeling, fordi den siden Prof. Kjellbergs Skrift 
om Sindssygdommenes Stadier var bekendt og yndet af de 
fleste Sindslæger i Skandinavien; jeg derimod foretrak den 
sidste, fordi den stemte bedst med min Opfattelse af den 
til Grund liggende patologiske Proces. Vi enedes imidlertid 
om at anføre bægge Inddelinger, og vi antoge, at det ikke 
kunde være nogen stor Fejl ved et Forslag, der jo kun 
akulde tjæne til Grundlag for en Diskussion, om der var to 
forskellige, men tillige beslægtede Benævnelsesmaader at vælge 
imellem. At Begreberne primær og akut, seknndær og kro- 
nisk ikke dække hinanden, ikke kunne sammenstilles som 
sideordnede, det følger af selve Ordenes Betydning, og det 
have vi selv til Overflod fremhævet; jeg indser derfor ikke, 
af hvad Grund S. har brugt saa mange Ord paa at udvikle 
dette. 

Dog det er ikke blot formelle Indvendinger, S. rejser 
mod vort Forslag, ogsaa af reelle bar han Masser. Han me« 
nisr da saaledes først, at vort Inddelingsprincip ikke frem- 
byder virkelige Fordele fremfor det traditionelle; et Par Si- 
der længere nede anfører S. selv, at vort Skema frembyder 
den praktiske Fordel, at det giver en Antydning af Sygdom-* 
mens rimelige Forløb, saa at den Læge, der erfarer Diagno- 
sen, samtidigt kender Prognosen ; men denne praktiske For- 
del anser S. rigtignok for en saa stor videnskabelig Fejl, at 
det synes, som om netop det, at de gamle Benævnelset i 
prognostisk Henseende ere saa intetsigende eller rettere saa 
vildledende, som det vel er muligt, er en af Hovedgrundene^ 
hvorfor S. holder saa fast paa den gamle Terminologi. I 
diagnostisk Henseende bevirker vort Skema, at den tidligere 



183 

evige • Skiften Diagnose » i væsentlig Gradiadekronkes; al 
det er en virkelig Fordel, vil vel Ingen benægte. — Deganale 
Benævnelser havde aldeles Intet med den patologiske Anatomi 
at gøre; de følte ikke nogen Trang tilden, Psykologien var 
deres eneste Grundvold, Symptomernes Udvikling og Forkla- 
ring lededes kun frem ad metafysiske Veje; de Forandringer 
i Bjærnen, man fandt ved Sektionerne, bleve i de fleste Til* 
fælde mere ansete for Følgen af end for Aarsagen til Sinds- 
sygdomme (saaledes alle atrofiske Forandringer). Vort Skema 
bolder sig nær til Patologien, søger sin væsentligste Støtte 
i den, det forudsætter altid en patologisk Proces i Hjærnen, 
men en Procea, der i de akute Tilfælde kan gaa tilbage dels 
ved Helbredelsen og dels ved Døden (ganske paa samme 
Maade som i mange Lidelser i Huden, Slimhinderne o.s.v.^f 
i de kroniske Tilfælde derimod bliver staaende eller udvikler 
%ig videre, hvorfor saadanne Tilfælde ikke fuldstændigt kunne 
helbredes og efter Døden udvise mere eller mindre haand- 
gribelige Forandringer af Hjærnen. Ogsaa dette maa jeg 
anse for en virkelig Fordel. — Endelig i terapevtisk Hen- 
seende frembyder vort Skema saa utvivlsomme og store For- 
dele^), at jeg er ganske forbavset over, at en Mand roedS.s 
praktiske Dygtighed ikke har kunnet faa Øje paa dem; 
har man stillet Diagnosen akut Sindssygdom, da véd man 
med det Samme, at alle andre Hensyn skulle skydes til Side 
for det ene og alene at tage Patienten hurtigst muligt under 
Behandling; lider han derimod af en kronisk Sindssygdom, 
da er der mange andre Bensyn, der trænge sig i Forgrun- 
den , de ydre Forhold, hvorunder han lever, den Maade, 



M Batty Tuke 1. c. fremfaæTer stærkt » at >de do almindeligt brugte 
Nomenklaturer ikke gWer nogen Ide om, ikke yde nogen Vejledning 
tU Behandlingen af de specielle Tilfælde*; lian antager, at Lægen 
forledes Ui at beliandle Manien, Melankolien, i Steden for at be- 
handle den patologiske Proces, hvoraf Manien og Melankolien kun 
ere Symptomer; men »det er ilcke hans Fejl; han har Intet, der kan 
lede ham tU en Diagnose uden en yilkaarllg KlassiflkaUoo og lotet 
til at hjttlpe faaDoi til Behandlingen uden et uslkliert terapevtisk Sy- 
stem, baaeret paa en endnu usikrere Nosologi.* 



1 



184 



h^orpaa Sygdommen viser sig, Patientens Alder o. s. v.; og 
er endelig Sindssygdommen kompliceret, f. Ex. med frem- 
skridende Parese, da kan det i mange Tilfælde være af 
uendelig langt større Betydning, at Lægen i Tide sørger for 
Patientens Umyndiggørelse end for hans Behandling. Den 
traditionelle Terminologi er som bekendt kun symptomatisk; 
den giver lange Regler for Symptomets Behandling; men 
da den ikke tager Hensyn til den Symptomet betingende 
Sygdom, kan Behandlingen ikke tage de ovenfor nævnte 
praktiske, for Patienten selv og for hans Familie ofte yderst 
vigtige Bensyn. Dog det er ikke blot for den enkelte Pa- 
tients hensigtsmæssige Behandling, at jeg tror, at vort Sy- 
stem er at foretrække for det ældre; jeg antager, at dette i 
en endnu langt højere Grad er Tilfældet, naar man ser hen 
tilordningen af hele Sindssygevæsenet, åf alle de Foranstalt- 
ninger, et Land bør tage for sine Sindssyge; dog her er 
næppe Stedet til nøjere at gaa ind paa dette Spørgsmaal; 
jeg haaber, at jeg senere skal faa Lejlighed til nærmere at 
paavise, hvorledes vor Teoris praktiske Gennemførelse vil 
være en af de Veje, ad hvilken et Land paa den mest øko^ 
nomiske og tillige humaneste Maade vil kunne imødegaa de 
Erav, det stadigt stigende Antal af Sindssyge stiller til Re- 
geringen. — Altsaa i prognostisk, diagnostisk, patologisk og 
terapevtisk Henseende frembyder vort System Fordele frem- 
for det ældre; er det ikke nok, hvor i al Verden skulle vi 
da søge efter tde virkelige Fordelet, S. saa bitterlig bekla- 
ger Savnet af? 

At vore Benævnelser give en Antydning af Sygdommens 
rimelige Forløb og Udfald, det kan jeg — som ovenanført — 
ikke anse for nogen Fejl ved vort Forslag; tværtimod fore- 
kommer det mig, at dette absolut er at foretrække for en 
Nomenklatur, der siger aldeles Intet eller vel endog ligefrem 
vildleder i prognostisk Henseende; og dette gør sandelig 
den traditionelle; ti maa man ikke kalde den Nomenklatur i 
højeste Grad vildledende, der f. Ex. bruger det samme Navn 
(Mani) til at betegne saa vel den puerperale Lidelse, der 
efter nogle faa Maaneders Forløb vil være fuldstændigt hel- 



185 



bredet, som og det Forløberetadium, der indleder den frem- 
skridende Parese og ender med Patientens Død i Løbet af 
nogle faa Aar? maa iklce netop dette anses for en stor Fejl 
Ted den tidligere Nomenklatur, og burde man ikke i en ny 
Bøge at rette denne Fejl og derved forebygge alle de Vild- 
farelser, der herved saa let kunne afstedkommes? 

S. synes at være enig med os — og for Resten med alle 
andre Sindslæger — i, at den ældre Nomenklatur ikke sjæl- 
dent nødsager Lægen til at skifte Diagnose, og at indrømme, 
at dette er en baade i videnskabelig og praktisk Benseende 
ikke ringe Fejl; roen han søger hurtigt at sTække Betydnin- 
gen af denne Indrømmelse ved at fremhæve, at den samme 
Dlæmpe klæber ved vor Inddeling, og det endog i en end 
højere Grad, fordi| »medens Patienten efter det ældre Skema 
ikke derfor (fordi man bliver nødt til at skifte Diagnose) be- 
hover at gaa over i en anden Form), kan man efter den 
nye Inddeling ikke engang undgaa at henføre ham til en 
hel anden Klasse af Sindssygdommene.* Jeg maa oprig- 
tigt indrømme, at det ikke er mig ganske klart, hvad S. 
egentlig mener med denne Paastand; jeg har altid trot, at 
Tilhængerne af den traditionelle Nomenklatur skarpt son- 
drede de forskellige Sindssygdomme, som de af diagnostiske 
Bensyn have givet forskellige Navne, og i sin egen Afhand- 
ling lidt længere nede urgerer S. endog den Skade for Sta- 
tistiken, vi afstedkomme ved ikke at ville diagnosticere Me- 
lankoli og Mani; men her høre vi, at man efter det ældre 
Skema gærne kan give en Patients Sygdom en hel ny Dia- 
gnose uden derfor at behøve at lade ham gaa over i en ny 
Sygdomsform. Dette synes mig ikke ganske let at fatte, og 
lige saa ufattelig er mig Forskellen mellem S.s aForm« og 
vor •Klasse«. — S.s Paastand, at denne tOperation at skifte 
Diagnose« skulde blive hyppigere efter vor Inddeling end 
hidtil; vil jeg være saa høflig at antage for en ren lapsus 
calami, der er ikke det Mindste, der kan begrunde den; 
efter vor Inddeling vil en Patient, der lider af en kompli- 
ceret Sindssygdom, aldrig komme til at skifte Diagnose, og 
den Patient, der kommer under Behandling i en tidlig Pe- 
riode af en ren Sindssygdom, kan efter vor Inddeling i det 
Bøjeste kun én Gang komme til at skifte Diagnose; efter 
det ældre Skema ville alle Sindssyge, baade de, der lide af 
en ren og en kompliceret Sindssygdom, være udsatte for at 
faa deres Diagnose skiftet en 3 — 4 Gange; følgelig vil « Ope- 
rationen* blive 3 — 4 eller flere Gange hyppigere efter det 
ældre end efter vort Skema. 

Det er ganske sandt, at vor Diagnoses Rigtighed i langt 



m 



højere Grad end tidligere vil bliv« afhængig af eo paalidelig 
Sygehistorie; men jo mere konform med Terapien overho- 
vedet Psykiatrien bliver^ des mere vil den blive alle Lægers 
Fælleseje, desto paalideligere vil altsaa Sygehistorien blive^ 
den vi jo altid faa fra en Kollega. 

At \i ikke have villet bruge de almindelige Navne, Me- 
lankoli, Mani og Vanvid, som Underafdelinger af den akute 
Sindssygdom, Onder S. højst urigtigt; han kalder dette una- 
turligt og upraktisk og stempler vore Motiver som hverken 
klare, udtømmende eller korrekte. Midt inde i dette imod 
os rettede Batteri af grovt Skyts glæder det mig ubeskrive- 
ligt at finde følgende Sætning: «det falder mig (S elm er) 
naturligvis ikke ind at ville bestride Rigtigheden af at ville 
henføre de maniakalske og melankolske Former under én 
Hovedgruppe: hvor forskelligt alle disse væsentligt af Ge- 
mytslivets Liden fremgaaede Former end gestalte sig, bør 
de ganske vist holdes samlede«! I Sandhed jeg vilde næppe 
tro mine egne Øjne, da jeg læste dette; en saa ubetinget 
Indrømmelse havde jeg ikke turdet vænte; det synes jo, som 
om S. pludselig var bleven enig med os i et af de aller- 
væsentligste Punkter, nemlig i «at holde sammen* i «én 
Hovedgruppe*, Manien og Melankolien. Skulde S. virkelig 
ville staa ved denne Anskuelse, ja da reducerer sig vor 
Uenighed i dette Punkt ene og alene til Navnet, og paa et 
Navn holde vi langt fra saa fast, at vi for dets Skyld skulde 
ville miste S.s Enighed med os. 

Hvad nu selve Anken angaar, at vi ikke have villet be- 
holde Manien og Melankolien som Underafdelinger af den 
første Hovedgruppe, da holder jeg fast paa, at den trods 
alle de Fordømmelsesord, S. her har ødslei med, er ube«- 
rettiget; Mani og Melankoli ere ikke selvstændige Sygdomme, 
de ere kun forskellige, ingenlunde skarpt adskilte^) Sym- 
ptomkomplexer, med hvilke den selv samme Patients selv 
samme Sygdom kan optræde, den ene Dag med det ene, 

^) Den mest aandrlge og skarpfllndige af alle de nulevende psykiatriske 
Forfatlcre, Henry Maadsley, udtaler ligefrem og efter min Mening 
i fuldeste Overensstemmelse med Sandheden, at det alene beror paa 
et Lune eller et Tilfælde, om man anser en akut Sindssyg«- 
dom for en Mani eller Melankoli [(The Physiol. and Pathol. of Mioå 
S. 365: another reason against tbe present classiflcation is that tbere 
are cases of acute melancholia, in ^hich the excitement and the 
derangement of Ideas and conduct are so great, that they run ia- 
sensibly into acute mania and might Just as properly be cailed so; 
they are examples of acute idealional insanity, but ^hether they 
are classiflcd as maniacal or melancholie is very mach a matter 
of caprice or accident). 



187 



den D»8te Dag med det andet; jeg har set en Kvinde i Lø- 
bet af 24 Timer gaa over fra den skarpest udtalte sta« 
pide Melankoli tit den mest furibunde Mani som Følge af en 
HaUacittation, uden at denne Forandring i de «patologiske 
Ytringer af det sjælelige Liv« var ledsaget af det mindste 
Spor af en tilsvarende Forandring i « Nervesystemet ogRar- 
sjstemet, Muskulaturen og Ernæringen •; og af lignende Til- 
fælde vil hvert Sindssygehospital kunne opvise talrige. — Ja 
bavde jeg villet skrive en fuldt udarbejdet psykiatrisk Dia* 
gnostik, da havde jeg utvivlsomt beholdt disse nu saa ofte 
nævnte Navne som Betegnelser af forskellige Symptomkom- 
pleier eller Stadier i Sygdommens Cdvikling ; men vort For- 
slag gaar jo kun ud paa at give en naturlig praktisk No- 
menklatur, at anvende i vore Aarsberetninger — derfor of- 
fentliggjorde vi det i en Aarsberetniog — eller i lignende 
væsentlig statistiske Afhandlinger. 

Jeg ynder ikke meget at anføre det, som andre, uden- 
landske Læger tale og skrive, for dermed at støtte min Me- 
ning; men da jeg er meget bange for, at mine Kolleger 
efter at have læst S.s Kritik skulde nære en vis Formodning 
om, at vort Forslag kun var et misdannet Foster af en uti- 
dig Lyst til at føde noget Nyt og Originalt til Verden, at 
det ikke er fremkommet, fordi vi nærede en fuld Overbe- 
visning om, at det gamle System var forældet, fordi vi følte 
en voxende Trang til at afløse det Gamle med noget Nyt og 
belst noget Bedre, en Overbevisning og en Trang, vi delte 
med mange Kolleger overalt, saa kan jeg ikke nægte mig 
den Glæde her at anføre, hvad jeg netop i disse Dage har 
læst. I September f. A, forsamledes Schweiz*s Sindslæger 
tilligemed flere Professorer ved Universitetet i ZQrich i An- 
atalten BurghOlzli ved Zurich og vedtoge følgende Inddeling 
af Sindssygdommene: 

A. De medfødte. 1. Idiotismus. 2. Kretinismus. 

B. De erhvervede« 

1. Sindssygdomme uden Komplikation: 

a. primære Former. 

b. sekundære Former. 

c. periodiske Former. 

2. Sindssygdomme med Komplikation: 

a. epileptisk Sindssygdom. 

b. paralytisk — 

c. organisk — 
^ d. hysterisk — 

e. senil — 



188 



Jeg skal ikke opholde mig ved at paavise den store 
Lighed mellem dette og vort Forslag, ikke videre frem- 
hæve, at her tales ogsaa — og det i rigelig Mængde — om 
kompliceret Sindssygdom, denne Benævnelse, S. i sin Kritik 
af vort Forslag har ladet lide en saa ilde Medfart, men kun 
gøre opmærksom paa, at ogsaa her maa Mani og Melankoli 
lade sig nøje med at glimre ene og alene med deres totale 
Forsvinden. Den Masse Ubehagelighed, vort Forslag har 
maatte høre i denne Anledning, taber nu, mener Jeg, en 
hel Del af sin overvældende Barakter; Schweiz*s Sindslæger 
og Professorerne fra ZQrich maa nu hjælpe mig og min 
Kollega hinsides Sundet med at bære Ansvaret. 

S. bebrejder os Mangel paa Konsekvens, fordi vi have 
delt den kroniske Sindssygdom i flere Grupper; denne Be- 
brejdelse maa jeg finde mig i; ti den er berettiget; til vor 
Undskyldning taler det store Antal af kroniske Sindssyge, 
der altid vil findes paa et Sindssygehospital, og de mange 
Aar, de tilbringe der, samt det; at det i flere Benseender 
kan være af praktisk Vigtighed at vide, hvor mange af et 
Hospitals Patienter allerede have gennemgaaet hele den 

Eatologiske Proces og ere endte i fuldstændigt Sløvsind, og 
vor mange endnu befinde sig i Overgangsstadiet , saaledes 
f. Ex. med Hensyn til den Arbejdsvirksomhed , man kunde 
være berettiget til at fordre af et Hospitals Patienter o.s.v. 

Den kroniske Form, S. i sin Oversættelse afPrichard 
saa højst uheldigt kalder moralsk (!) Afsindigbed, har i særlig 
Grad inspireret S.s kritiske Pen. Vi have selv gjort Rede 
for, hvor vanskeligt det var at indordne denne Form i Sy- 
stemet, fordt den saa utvivlsomt var kronisk i sit Forløb og 
dog primær i sin Oprindelse; og vi anførte den netop som 
et Exempel paa, at primær og akut, sekundær og kronisk, 
ikke vare Benævnelser, der fuldstændig dækkede hinanden, 
ikke kunde sammenstilles som sideordnede. Hvad vi alt 
havde sagt — og intet Andet, har S. gentaget for atter 
at kunne komme tilbage til vor «fra den uheldige Sammen- 
blanding af Begreberne akut og kronisk, primær og sekun- 
dær hidrørende Konfusion, som alt ovenfor er udhævet.« 

S. anser det for en meget paafaldende Inkonsekvens, 
at vi efter at have afskaffet Vanvid som Sygdomsbenævnelse 
under den første Hovedgruppe, bruge det under den anden ; 
baade Inkonsekvensen og det Paafaldende vil imidlertid hur- 
tigt falde bort, saa snart man har klaret sig, at den Patient, 
som lider af det Symptomkomplex , man kalder Vanvid, er 
angreben af en Sindssygdom, der er sekundær efter en Stem- 
ningssygdom, kronisk i sit Forløb og uhelbredelig i sit Re- 



189 



sultat; Vanvid bører alUaa naturligt bjemme i den anden 
Gruppe, vilde være aldeles malplaceret i den første. 

Prof. Selmer har nu i saa mange Aar' fundet sig vel 
ved Brugen af den gamle Terminologi, den er derved ble- 
ven saa fastgroet til al hans psykiatriske Tænken og Virkeni 
at ban maa forsvare den ivrigt, som en Fader forsvarer sit 
Barn; jeg kan derfor ikke fortænke barn i, at ban ikke bar 
været nøjeregnende med Mængden og Formen af de Dadels- 
ord, han udslynger mod os, sit Adoptivbarns Angribere; 
tværtimod, jeg er bam taknemmelig, fordi ban ved sin skarpe 
Kritik bar boldt i Live et Spørgsmaal, der bar stor Inter- 
esse for mig; men saa stor er dog ikke min Taknemmelig- 
hed, at jeg vil følge hans Slutningsraad, kun at arbejde paa 
at tilvejebringe Overensstemmelse mellem de skandinaviske 
Sindslæger med Bensyn til Anvendelsen af den tradi- 
tionelie Terminologi; en Overensstemmelse paa dei\ 
Basis vilde jeg ikke anse Lejen værd, vi maalle betale for 
Diskussionslokalet; nej lad alle os Nordens Sindslæger følge 
vore brave Schweizer- Kollegaers Cxempel, blive enige om 
en bel ny Terminologi, fri for alle den gamles mange Fejl, 
svarende til Videnskabens nuværende Standpunkt og i Be- 
siddelse af Ævne til videre Udvikling, og vi vilde have stil- 
let os en Opgave, hvis Løsning vilde være til Held for vor 
Virksomhed og til Ære for os selv. 



van 



Skrlfelse fra Jutllsnlnlsteriet af 4de Fekmur 1873 til AmtmtadeB over 
(MeiiM Amt I 

1 et med Hr. Kammerherrens behagelige Erklæring af 14de Oktober 
f. A. hertil indkommet Andragende har Fyslkus N. N. begært ReaoIuUoD 
for, om der ikke tilkommer ham Honorar og Diæter for to af ham fore- 
tagne offentlige Forretninger, nemlig for en i Følge Begæring fra Odense 
Amt paa Skoledirektionens Vegne foretagen Undersøgelse af de sanitære 
Forhold ved N. N. Skole og for en 1 Henhold til Justitsministeriets Skrl- 
Telser af 2den December 1871 og 5te Januar f. A. foretagen (Jndersø- 
gelae af Forholdene ved N. N. Kirkegaard i Anledning af en paatænkt 
Udvidelse af samme, Idet De for det Tilfælde, at der maatte antages at 
tilkomme Fyslkus Betaling i noget af de omhandlede Tilfælde, har an- 
modet om tillige at erholde Resolution for, af hvilken Kasse Beløbene 
Tllle være at udrede. 

Foranlediget heraf skal man efter, for saa vidt den første Forretning 
angaar, at have brevvexlet med Kirke- og Undervisningsministeriet, der 
atter har brevvexlet med Indenrigsministeriet, tjænslligt mælde, at der 
for den af Fysikds foretagne Undersøgelse af den paagældende Skole til- 
kommer ham den 1 Plakat af 4de Oktober 1825 Nr. 8 fastsatte Betaling 
samt Diæter for Rejsen, hvilke Beløb ville være at udrede af vedkom- 
mende Kommune, og at der ikke tilkommer ham nogen Betaling for deo 
af^luim afgivne Erklæring angaaende Kirkegaardens Udvidelse eller for 
dia (I denne Anledning foretagne Rejse, men kun Diæter for samme, 
d^<}l>llve at udrede af Amtsrepartltlonsfooden. 



190 



MOMåUgmrthø fra JmMuMtitiM tf 27de Ftkraar 1873 ttt f dTiédM 
til Rtrrlg La4epla4s af Ltf «o|Ufii4e FonnsUltBloger til tt f«AMn dep 
asUtldke Ealerts iDdbriogelse td Strrjeo tf Ute M^ 1808: 

1 Henhold til den JustltsminlstereD ved Loy angaaende ForaDstalU 
DlDger til at forhindre den asfatiflke Koleras Indbringelse ad Søvejen af 
1ste Maj 1868 {7 givne Bemyndigehe til at udvide Loven til Ladeplad- 
ser eller andre Steder adenfor Købstæderne^ hvor Skibe anløbe, samt til 
at Indrømme Læmpelser i den i Lovens § 1 indeholdte Forskrift, fast- 
sættes det herved, at bemældte Lov for Fremtiden vil være at bringe til 
Anvendelse påa Skibe, der ankomme til Rørvig Ladeplads noder Præstø 
Amt, dog med deo Læmpelse af Bestemmelsen i Lovens { 1, at Under- 
søgelsen af Skibe, der paa denne Plads ville landsætte lissagerer eller 
Mandskab, foreløbig vil kunne foretages af den der ansatte ToldofQciant 
efter dertil åf Dlstriiitslægen i Storehedlnge meddelt nærmere Anvisning, 
og at bemældte Læge kun bliver at tilkalde, naar Toidofflcianten ikke 
tør erklære Skibets Sundhedstilstand for tiifredssttllende. I de Tilfælde, 
i bvilke Undersøgelsen tilendebringes af Toidofflcianten, oppebærer der- 
hos denne det i Lovens § S for Lægen fastsatte Gebyr. 

Bekendfgtrelse fra Hlalslerfet fsr Kirke- eg Vndervlsningsvcsenet af 1ste 
Harts 1873 aagaatDde Indretaiag af ea Eiamen fsr Taadlæger under det 
lægeTldenskakellge Fakaltet ved Kebenkavas Universitet: 

Paa derom af Ministeriet for Kirke- og Undervtsningsvæsenet nedlagt 
allerunderdanigst Forestilling har det behaget Hans Majestæt Kongen ved 
allerhøjeste Resolution af 19de f. M. allernaadigst at bifalde følgende nær- 
mere Bestemmelser angaaende Indretningen og Afholdelsen af en Tand- 
lægeexamen under det lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Uni- 
versitet ISteden for den hidtil af Faltultetet anstillede Tandlægelentameo, 
nemlig: 1) Adgang til at underkaste sig Tandlægeexamen er betin:;et al, 
at Examlnanden har bestaaet den almindelige Forberedelsesexamen ved 
Universitetet af lavere Grad eller en lignende offentlig Prøve, der med 
Hensyn til almindelig Dannelse kan sættes 1 Klasse med bemældte Ezamen. 
2) Tandlægeexamen henlægges under det lægevidenskabelige Fakultet ve4 
Universitetet og afholdes af en Kommission bestaaende af fem Medlem- 
mer, hvoraf bemældte Fakultet vælger de tre blandt sine egne Medlem- 
mer og det kongelige Sundhedskollegium for en Tid af 5 Aar udnævner 
de to blandt Københavns avtorlserede Tandlæger. 3) Examen, der af- 
holdes offentlig to Gange om Aaret, I Maj og December Maaneder, første 
Gang i Maj Maaned d. A., saafremt Nogen allerede til den Tid Indstiller 
sig til Prøven, bestaar.dels af en tel^nisk, deis af en teoretisk, blot 
mundtlig Prøve. A. Ved den tekniske Prøve, som afholdes først, skal 
Examinanden godtgjøre sin Færdighed i Indfatning og Indsætning af a) 
enkelte kunstige Tænder og b) mere eller mindre fuldstændige Tand- 
rækker. Han skal til Udførelsen af disse to Arbejder selv skaffe passende 
Personer og det fornødne Materiale tilveje, hvorimod han faar Redskaber 
samt Arbejdsplads i visse Timer daglig anvist hos en af de 1 Examens- 
kommissionen værende Tandlæger, som tillige fører specielt Tilsyn med 
denne Prøve. Arbejdet skal være udført inden en Frist af 14 Dage, og 
det færdige Arbejde bedømmes af den samlede Kommission. For denne 
Prøve erlægger Examinanden til den tilsynshavende Tandlæge 20 Rd. 
B. Ved den teoretiske E^øve skal Examinanden prøves 1: a. Ansig- 
tets, Tændernes og Tandkødets samt i det Hele Mundhulens Anatomi og 
Fysiologi; b. Mundhulens og herunder mere specielt Tændernes, Tand- 
kødets og Kævebenets Patologi samt Behandlingen af Tændernes og Tand- 
kødets Sygdomme; c. Tilberedningen og Vlrkemaaden af de almindeligst 



191 



benyttede Tandlttgemidler; d. Kendskab til TandiDetniaienter og deres 
AxiTendelse» Jndtkationerne for de forskellige Operationer samt den prak- 
tiske Ud rerelse af TaDdoperalioner. Der examineres i hvert af de muodt- 
lige Fag i */> Time, i Operationer og Instrumentlære ikke over 1 Time. 
4) Bedømmelsen foretages af den samlede Examenskommlssion , hvem 
det overlades selv at træffe nærmere Bestemmelse om Censureringen ved 
Examlnatiooen i de enkelte Fag , dog saaledes , at i det Mindste to af 
Kommissionens Medlemmer ere tilstede foruden Examinator. 5) Udfaldet 
af Examen betegnes alene ved Udtrukket tBestaaet* elier alkkebestaaet*. 
Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsenet har at give de nærmere 
Bestemmelser om, hvad der ved Examensprøven skal fordres for at have 
beataaet Examen. Om Udfaldet af Examen gør Exameoskommlsslonea 
lodberetning til det lægevidenskabelige Fakultets Dekanus, som derefter 
udsteder et af ham og Fakultetets Notarius undertegnet Vidnesbyrd og 
gør Anmældelse herom til det kongelige Sondhedskoliegium. 6) Om- 
exaraination kan tilstedes to Gange med i det Mindste fem Maaneders 
Mellemrum, oden at Examinanden behøver atter at underkaste sig den 
tekniske Prøve, hvis Udfaldet af denne har været tilfredsstillende. 7) En- 
hver, der vil indstille sig til Prøven, har ved Indtegningen til denne at 
erlægge et Gebyr af 20 Rd. 



Deislalé. D. 4de Marts døde efter et kortSygel^, men efter mange* 
aarige Lidelser af Astma (Lungeemfysem , HJærtesygdom] . en af Landeta 
mest agtede og ansete Læger, fhv. Landfysikus i Holbæk, Dr. med Fre- 
derik Adolph Uldall, R., Etatsraad, 66 Aar gammel. En stræng 
Pligtfølelse og en nøjeregnende Samvittighedsfuldhed ledede ham fra hans 
første Ungdom til hans seneete Aar saa vel 1 Udøvelsen af hans Kald 
som Læge og Embedsmand som 1 hans ikke ubetydelige Forfattervirk.«^ 
sombed. Han var i Besiddelse af eu udmærket Hukommelse, der gjorde 
ham særdeles skikket baade til Embedsvirksomheden og til Ilterære Sys- 
ler med Lovgivningsarbejder. Hans humane Tænke- og Handlemaade 
gjorde ham i høj Grad afholdt af dem , der kom 1 Berørelse med ham. 
Hans trykte Arbejder ville rimeligvis for lang Tid blive af stor Betydning 
som Hjælpemidler for dem, der praktisk eller teoretisk sysselsætte sig 
med den danske Mcdicinallovgivoing; en Fortsættelse af den bekendte 
Haandbog var onder Trykken ved hana Død. Han var indtil for ikke 
lang Tid siden et særdeles virksomt og nyttigt Medlem af den alnt. 
danske Lægeforening. — • Efter at være fratraadt sit Embede 1 Fjor 
henlevede han sine sidste Dage 1 Nærheden af Hovedstaden. 

D. 28de Februar døde fhv. Garnisonskirurg paa St. Thomas Carl 
Emil Sehjørrtng Døllner, kar. Regimentskirurg , 71 Aar gammeL 
Han tilbragte en længere Aarrække — indtil sin Død ~ som Patient 
paa Homheim ved Kiel. 

Nedsættelse. Forhenværende Reservekirnrg L. Lorentxen har fra 
1ste Marts nedsat sig i Aalborg, og cand. med. A ehir. i. A. Gold- 
schmidt agter i April at nedsætte sig i Kongens Lyngby. 



192 



I Følge MeddeleUe fra Stadslægeo ere i Dgen fra Onad. 
d. 26de Februar til Tirsd. d. 4de Marts 1873 (bægge inkl.) 
anmældte fra Lægerne i København i Alt 785 Sygdomstil« 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 660, nemlig: 

bdri fra 



Brystkatarr • • . 
Lungebetændelse . 
Halsbetændelse . • 
Faaresyge . . . 
Eighoste .... 
Revmatisk Feber • 
Mæslinger • • . 
Kopper • • . . 
Skaalkopper . • • 
Skarlagensfeber • . 
Eoldfeber. • . • 
Oastrisk og tyfoid Feb. 
Blodgang. . . • 

Diarré 

Kolerine • . «• . 
Strubehoste • . . 
Diphtheritis . • . 
Ansigts- og anden Van- 
drerosen . . • 
Barselfeber . . . 
Skørbug .... 



M. 

61 

16 

26 

2 

• 

10 

& 

9 

t 

I 
2 
3 

• 

7 
3 



ttL 

65 
9 

27 
3 

• 

9 

6 

11 

1 
1 

6 
1 

13 
6 



15-S. 
36 

5 
14 

8 

4 

1 
39 

II 

5 
9 
2 

5 

• 

2 
1 



i-1 
71 
4 
4 
5 
2 

45 

• 

3 
2 
1 



7 
3 

4 
2 



(■der tiår. hau. 



29 
3 
I 



1 



9 
2 



1 



262 
37 
72 
18 

8 

20 

101 

20 

9 
13 

6 
14 

1 
30 
13 

4 
14 

15 
2 
1 



168 172 135 153 



42 



660 



Af de OTennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfalde 
forekomne I: Vesterbrogade, Overgade o. V og Borgergade; relatin i 
Forhold til Folkemsogden derimod 1: Tordenskjoldsgade (l,4tpCL), Vin- 
uardstrsde (l,u) og Knabrostræde (l,os). 

Af de ovennævle Koppetllfælde ere 8 forekomne 1 Forstaderne og 
paa Kristiaoshavn, 12 i Byen Indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anroKldt: Lungebetffiudelse 1; samtdesaden: Gonorré 1 og ven. 
Saar 1 Tilfælde. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 49, veneriske Saar 28, konstitu- 
tionel Syfilis 11, Fnat 18, blenn. Øjebetandelse 5, Zona 2, Nældefeber 
2, Ftirunkler 4 og Ekzem 4 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 124 Læger. 



c A Btttith r«il«(. Bltu* LaMt Bwrykktcl. 



iøheiha? ■. B. IS. Marts ISO. 



Ugeskrift for Læger. 

3«> Rnkke XV. IVr. 13. 14 



Redigeret af Dr. F. frier. 

Indhold: CiiiWrf: Didfln«|ili«r •■ SutoOBM« af mUt§åi Sjfilis. 8 Rtieiiteii: 
Bd kikwe AuMiUk tf Dnrauei. P. KDodt«i: BeUliif fw GeiiiiiptdDiiy u- 
to Cl adbrjdcidt loppMpideoi. Hje Btgør. h"! Ddliodtl. La^er eg Ap«teken 
i 8l«Tlg. iTabalTfcrlorgirntBg«. Skrirels« fri Jaslilsniii^teriet af 27de Februar 
1873. MteidlfvrdM fra Jaililsfliirislerid af 3dje lud 4873. Btdifald. Vakaicer. 
RadnllilMr. id Mdkuike Sebkab i lakeokari. Ofnllige epidoBiike 8jgd«BM i 
Uboban. 



ItederMgelser øu Smitsomheden af nedfiidt Syflisi 

Efter GuDxberg (Oesterreich. Jahrb. f. Pædiatrik. Bd. 2. 1S72). 



Som bekendt hører SmitsombedeQ af den medfødte Syfilis 
til de endnd ikke udtømte Stridsspørgsmaal i Patologien; 
Meningerne ere delte for og imod, og Statlstiken med sine 
ubønhørlige Tal har endnu ikke dømt, hverken til Fordel for 
Kontagionisterne eller deres Modstandere. Og dog afhæn- 
ger af dette Spørgsmaals Besvarelse mange Nyfødtes Liv, 
der have arvet denne Sygdom fra Forældrene. Middeltallet 
for Dødeligheden af syfilitiske Børn er efter Oesterlen 1 
London 78pGt., i Wien 72 pCt. I Plejestiflelsen i Moskov, 
hvor Forf. er ansat, optoges i Tidsrummet 1860-^^70 1815 
Børn med medfødt Syfilis, af ..hvilke 1308 døde (72 pCt.). 
Naar nu disse ulykkelige Skabninger af Frygt for, at de 
skulle smitte Ammen, prisgives den kunstige Ernærings 
Chancer, ville kun faa af dem, i heldigste Tilfælde lOpGt., 
undgaa Døden i det første Aar. Og man maa ikke tro, at 
det er noget forsvindende ringe Antal, der paa denne Maade 
gaar tilgrunde; i Plejestiflelsen i Moskov forc^kommer saale- 
des flifirlig paa 10000 optagne Børn c. 200 syfilitiske, et An- 
tal | der vel næppe er ringere i andre øiore Stæder. Og 

3<fe BaU« 16de Bd. 



194 



dog er Videnskabeos Besvarelse af det foreliggeode Spørgs- 
maal næsten lig en Jurys Kendelse med Hensyn til disse 
Ulykkeliges Liv eller Død. 

Hunter, Ricord og v. Bårensprung benægte 
Smilsomheden af den medfødte Syfllis; CuH«rier, Vidal 
og Simon ere overbeviste om dens absolute Smitsomhed; 
de Første som de Sidste anføre Kendsgerninger, som de 
hævde en strængt bevisende Kraft. Og do^ maa enten det 
ene eller det andet Parti skuffes ved et Skin af Sandhed ; 
eller der maa ved Vurderingen af Kendsgerningerne have 
indsneget sig tilfældige eller uvæsentlige Elementer, som 
vanskelig undgaas ved de i saa høj Grad komplicerede fy- 
siologiske og patologiske Processer. Forhastede og ube- 
grundede Slutninger kunne netop paa dette Punkt saa me- 
get vanskeligere undgaas, som selv de mest beskæftigede Sy- 
filidologer kun sjælden have Lejlighed til at iagttage Børn 
med medfødt Syfilis. Isolerede lagltagelser kunne meget let 
forlede til at dømme efter de almindelige Analogier fra den 
dagligdags forekommende konstitutionelle Syfilis. Kun i store 
Plejestiftelser og Børnehospitaler har Lægen et rigt Materiale, 
kun her er det muligt for ham at bedømme Virkningerne 
af det gensidige Forhold mellem Amme og Barn og at fast- 
slaa den Andel, som den konstitutionelle Syfilis hos Ammen 
og den medfødte Syfllis hos Barnet har i bægges Infektion. 
Ved gennem længere Tid at iagttage Ammer, der amme 
flere Børn med medfødt Syfilis, det ene efter det andet, kan 
man da opdage Kilden til de Vildfarelser, der føre til ube- 
grundede Slutninger. 

Ricord kom ved sine Indpodningsforsøg med medfødt 
Syfllismaterie til negative Resultater. Forf. har forsøgt ad 
indirekte Vej at opdage, om et Barn med medfødt Syfilis 
kan smitte en Amme, son man efter længere Iagttagelse 
har erkendt for at være sund. Ti naar en saadan Amme i 
længere Tid ammer et Barn, der utvivlsomt lider af medfødt 
Syfilis, ja endog flere saadanne Børn, og hun dog forbliver 
rask, da have vi fuld Ret til at slutte, at denne Sygdoms 
ætiologiske Indflydelse paa Ammen er meget indskrænket. 
Vi kunne betragte disse Tilfælde som Experimenter med di- 
rekte Indpodning, i Lighed med Rie ords. 

I Moskovs Plejestiftelse ere Børnene anbragte i 18 Af- 
delinger, af hvilke 8 ere bestemte for syge Børn og 1 spe- 
cielt for syfilitiske. Saa snart et Barn viser Symptom paa 
Syfilis, bliver det fra de andre Afdelinger strax bragt til den 
syfilitiske; den Amme, der hidtil har ammet det, fuar frit 
Valg, om hun vil vedblive med Diegivningen eller ikke, efter 



195 



at man bar meddelt hende Sygdommens Natur og de mn- 
iige Følger, og de fleste af dem blive sædvanlig bos Barnet, 
af Sympati eller Vane. Lever Barnet, er det i Almindelighed 
helbredet efter 4 — 6 Ugers Behandling og bliver da sendt 
paa Landet; naar Ammen holder sig rask, bliver hun i den 
syfilitiske Afdeling og ammer de ny tilkomne Børn. Paa 
denne Maade bliver det muligt nøje at kontrollere saadanne 
Ammers Sundhedstilstand, der i længere Tid have ammet 
syfilitiske Børn. Den følgende Tabel er Resultatet af Forf.s 
Iagttagelser paa 3 i Ammer i Løbet af 1868, 1869 og 1870; 
han har forsætlig indskrænket sig til at anføre dette ringere 
Antal og ikke alle de i den Tid iagttagne Ammer, idet han 
kan lægger Vægt paa saadanne Iagttagelser, der have strakt 
sig over et længere Tidsrum, saa at af de 31 Ammer ikke 
en eneste tilbragte mindre end 6 Maaneder i den syfilitiske 
Afdeling. 



Ammer. 




Ophold 1 




Antallet 




Afdelingen. 




af Bøm. 


1 ammede 




24 Maaaaeder 




. 11 


1 — 




23 


— 




. . 9 


8 — 




19 


— 




. 16 


1 — 




18 


— 




. 6 


t — 




I7i 


— 




. 5 


1 — 




17 


— 




, . 5 


1 — 




16 


.— 




. 5 


4 — 




14 






. 16 


5 — 




12 


— 




, . 16 


2 — 




11 


— 




. 6 


2 — 




10 


— 




. 6 


1 — 




9 


— 




. i 


1 — 




8 


— 




, . 2 


6 — 




7 


— 




. 12 


1 — 




6 


— 




. . 2 



31 



395^ 



120. 



Som man ser af denne Tabel, ammede 31 sunde Ammer 
120 syfilitiske Børn i Løbet af 396V9 Maaneder og forbleve 
fuldkommen raske; den længste Tid, nogen opholdt sig i 
Afdelingen, var 2 Aar, den korteste 6 Maaneder. Det største 
Antal, li Bøm, ammede den Amme, der opholdt sig 2 Aar 
i Afdelingen; i Gennemsnit komme 382 Dage og 4 Børn 
paa hver Amme. 

Disse Børn lede af de forskelligste Former af medfødt 
Syfilis, naTnlig af Syfilider og af Ulcerationer paa Mundens, 



196 



Næsens og Endetarmens Slimhinder. Olceratlonerne Ved 
Munden fortjæne særlig Omtale; sædvanlig betragter man 
dem som corpus deiicti, det vil si^e, som Kilden til Over- 
førelse af Smitte paa Ammens Vorter. Efter Forf.s Iagtta- 
gelser er denne Antagelse imidlertid falsk. Soor, der næ- 
sten uden Undtagelse angriber alle Børnene i^PTejestiftelser, 
frembringer follikulære Saar paa Ganen, Tungen og Tand- 
kødet; disse irritere ved deres Sekreter og sandsynligvis og- 
saa ved selve Soordannelsen Ammens Vorter og frembringe 
Clceration paa dem, saa at mere end 33 pCt af Ammerne 
i Plejestiitelsen Tide af saadanne Saar, der ikke have Noget 
med SyQIis at gøre og saa vel hos Børnene som hos Am- 
merne hele ved Kavterisation. Patognomonisk for Syfllis er 
derimod Slimpaplerne, der findes i mere end Vs af alle 
Tilfældene; ogsaa blandt de 120 ovenanførte Børn fandtes 
Slimgapler hos 39, og^ a*og'*TorT)Teve de A'mmeVj.der Smihede , 
dem^ sunde, 

*" Til' hvITke Slutninger berettige nu disse Kendsgerninger, 
og hvorledes skal man forklare sig den Modsigelse, der be- 
staar imellem dem og de Kendsgerninger, Kontagionisterne 
opstille? I den konstitutionelle som i den medfødte SyflliB 
se vi Grupper af Symptomer paa den ydre Hud og paa 
Slimhinderne, der efter deres Udseende, Form og Farve 
stemme overens. Af denne for vor Iagttagelse tilgænge- 
lige Analogi i Symptomerne og Virkningerne aflede vi deres 
væsentlige Lighed i Henseende til den indre kavsale Sam- 
menhæng; vi slutte, at det inficerende agens i hægge er 
det samme, det vil sige, at det i samme Grad kan overfø- 
res. Dets Væsen kende vi imidlertid slet ikke; men dets 
Opstaaen er aldeles forskelligt ved den konstitutionelle og 
ved den medfødte Syfilis. Den konstitutionelle Syfilis er 
Resultatet af en udefra optagen Gift, der først er lokal og 
senere reproduceres i Blodet, og hvis Bærer er Chankerpus. 
Vi sige, at dette er Aarsagen, der lader sig overføre fra det 
smittende til det smittede Individ, og Infektionen er denne 
Aarsags Virkning. Til denne Slutning ved Analogi lede- 
des man ved talrige, ensartede Iagttagelser, hvor Sympto- 
mernes Rækkefølge stedse var den samme. Ved lignende 
empiriske Iagttagelser fandt man, at den konstitutionelle Sy- 
fllis er lige saa smitsom for et sundt Individ som Chanker- 
pus. Se« og Exkreterne af Individer med konstitutionel Sy- 
filis forholde sig forskelligt; Spyt og Urin ere ikke smit- 
somme; om Mælken ved man det ikke med Sikkerhed; Sæ- 
den overfører Smitten paa Ægget, men ikke paa Moderen. 
Det inficerede Æg bliver et inficeret Foster uden at Inficere 



1»7 



Moderen, og det nyfødte Barn bringer Syfilis med sig til 
Yerdeo, eller den udvikler sig hos det kort efter Fødslen 
som medfødt Syfilis. Chankerpus, konstitutionel Syfilis og 
Sæden af en syfilitisk Fader ere saaledes de tre Faktorer, af 
hvilke den første frembringer Chanker og konstitutionel Sy* 
fiiis, den anden konstitutionel Syfilis alene, den tredje med- 
født Syfilis. (Forf. antager saaledes, at den medfødte Syfilis 
i de fleste Tilfælde er arvet fra Faderen). Saa vidt stemme 
alle Iagttagere overens ; men her dele Anskuelserne sig, idet 
Nogle antage den medfødte Syfilis for smitsom, Andre ikke. 

Ved Bedømmelsen af dette Spørgsmaal maa man imid- 
lertid nøje skelne mellem flere bøjst forskellige Forbold: 
Et Barn med medfødt Syfilis bliver ammet af en Amme, om 
hvis Sundhed der ikke kan være nogen Tvivl; eller, et Barn 
af snnde Forældre bliver syfilitisk, medens det ammes af en 
Amme, der lider af latent konstitutionel Syfilis ; eller, For- 
ældre, Barn og Amme ere sunde, men en af Opvarlniogs- 
personalet, en Slægtning, kort sagt en Person, der kommer 
i Berørelse med Barnet, lider af konstitutionel Syfilis og 
smitter Barnet, der igen smitter 'Ammen. 

De hidtil iagttagne Tilfælde, hvor Ammer have ammet 
Børn med medfødt Syfilis uden at blive smittede, — Forf.a 
Tilfælde med iberegnet, — have henhørt under den første. 
Kategori; Ammerne smittedes lige saa lidt som Børnenes 
egne Mødre, — Noget, Kontagionisterne ogsaa erkende, — 
fordi den medfødte Syfilis, efter Forf.s Mening, 
ikke er smitsom. Ide Tilfælde, der henhøre under dea 
anden Klasse, — og herunder maa henregnes alle de Tilfælde, 
der anføres af Kontagionisterne, -~ have Børnene nemlig, efter 
Forf.s Overbevisning, ikke lidt af medfødt, men af erhver- 
vat Syfilis. Dette sker paa følgende Maade : en Amme med 
latent Syfilis i lokubationsstadiet overtager Ernæringen af 
et Barn, født af sunde Forældre; den forudgaaende Under- 
Bøgelse viser, som man saa ofte ser, intet Mistænkeligt. 
Under eller paa Grund af Fatningen opstaa Fissurer paa Vor- 
terne, især naar Barnet lider af Soor; Saaret bar ofte et 
uskyldigt Udseende, men den suppurerende Flade er be- 
dækket af inficerende plasma, der er inokulabelt. Barnet 
faar Fissurer i Mundvinklerne, Ulcerationer paa Læberne 
O.S.V., samt oftere Syfiiider og Betændelse af Næsens Slim- 
hinde. Samtidig kommer Sygdommen, der hidtil har været, 
latent, til Udbrud hos Ammen, medens man fejlagtig anta- 
ger, at det er Barnet, der har smittet hende. Forf. har saa 
ofte iagttaget en saadan Udvikling af Tilfældene, at han ikke 
nærer nogen Tvivl om deres sande Sammenhæng; til For« 



198 



svar for sid Fremstilling anf^er han Citater, saaledes f. Ex. 
af Vidal, for, at Sygdommen selv i det latente Stadium kan 
overferes fra Ammen til Barnet, og han meddeler enkelte 
Sygehistorier, dels saadanne, som han selv har iagttaget, 
dels saadanne, meddelte af andre Forff. som Beviser for 
Smitsomheden af den medfødte Syfilis, men som Forf. netop 
tager til Indtægt for sin egen Fremstilling af Sageo. 

I alle de af Forf. ovenfor meddelte Tilfælde gjaldt det 
saaledes dels Ammen, om hvis Helbredstilstand der ikke 
kunde være nogen Tvivl, dels Nyfødte, hos hvilke Sygdom- 
men opstod i selve Stiftelsen mellem 6te og Ilte Uge, saa 
at der ikke kunde være nogen Tvivl om, at den jo var med- 
født. I alle de Tilfælde, hvor der iagttoges en Infektion af 
Ammen ved Barnet, kunde det derimod ikke bevises, at Syg- 
dommen var medfødt, da disse Børn enten vare bragte syge 
til Stiftelsen eller bleve sendte syge tilbage fra Landet, hvor- 
hen de vare sendte sunde fra Stiftelsen, hvor der altsaa var 
en Mulighed for en Infektion udefra, om denne end ikke 
altid kunde paavises. 

Forf. anfører til Slutningen Erfaringer, dels af Dr. For- 
ster i Dresden, dels fra Plejestiftelsen i Moskov, der vise, 
hvor stor Forskellen er i Dødeligheden blandt Børn med 
medfødt Syfilis, eftersom de opammes ved Brystet eller kun- 
stigt. 1 1871 døde saaledes paa sidstnævnte Sted af 107 
syfilitiske Børn, opammede ved Brystet, 58 «> 54 pCt., af 
88 kunstigt ernærede derimod 80 »- 90pGt. Sagens over- 
ordentlig store praktiske Betydning ligger jo netop ogsaa i 
Besvarelsen af det Spørgsmaal, om man ustraffet tør give 
disse Børn til en sund Amme eller ikke. Forf. besvarer 
altsaa dette med ja, men opfordrer dog samtidig sine Kol- 
leger til alvorligt at prøve og kontrollere hans Resultater. 



Det knlsure Amnoniak og Ilræmieiu 

Efter S. RosensteiD (Virch. Arch. 56de Bd. 3 H.). 



Forf. gør opmærksom paa, at, naar man i Almindelighed 
tilskriver Uræmien en Forurensning af Blodet med ét Gift- 
stof, synes dett« at bero paa en mangelfnid Opfattelse af de 
uræmiske Symptomers skiftende og foranderlige Karakter, 



199 



Kon ^ed Forsøg paa Dyr ser nyn efter Fjærneise af Nyrerae 
eller UoderbiDding af Uriolederoe, at der fremkommer et 
nogenlunde ensformigt Billede med Bevidstløshed og Kram- 
per, ligesom ved Indvirkning af en kemisk Gift, dog med 
umiskendelige Afvigelser for de forskellige Slag« Dyrs Ved- 
kommende. Medeos der saaledes næsten aldeles ikke op- 
træder Kxamper bos Kaniner, vise de sig langt stærkere 
hos Bunde, paa hvilke man har borttaget Nyrerne, om de 
end langt fra opnaa den skuffende Lighed med Anfaldene 
bos Mennesket som f. Ex. efter en kronisk Blyforgiftning. 

Hos Mennesket ser man ganske vist hyppigst motoriske 
Irritationsfænomener; men i nogle Tilfælde viser der sig kun 
Bevidstløshed, i andre kun Kramper, ja enkelte Gange bar 
man kun iagttaget et maniakalsk delirium. Forf. har iagt- 
taget et Tilfælde, i hvilket der fra Begyndelsen til Enden 
kun optraadte halvsidige Kramper ligesom ved begrænsede 
Hjærnesygdomme. Overfor en saadan Mangfoldighed af 
Symptomer synes Spørgsmaalet om en bestemt Gift som 
deres Aarsag kun at have en meget begrænset Berettigelse. 
Ti Alt tyder paa, at der til Grund for de mangfoldige Frem- 
toninger kun kan ligge en Aarsag, som indvirker i forskel- 
ligt Omfang paa det nervøse centrum, ligesom epileptiske 
Anfald snart kunne optræde med sædvanlig Styrke, snart 
som det saakaldte petit mal, snart kun som en forbigaaende 
Stemmeløshed ved klar Bevidsthed. Som nærmeste Aarsag 
kan man paa Grund af tidligere foretagne Forsøg kun tænke 
sig Forandringer i Bjærnens Kredsløb, hvis Virkning maa 
være forskellig efter deres Udbredoing og den angrebne 
Bjærnedels Funktion. En kemisk Gift kunde kun komme i 
Betragtning som foranledigende Aarsag, dersom det kunde 
eftervises, at den ved sin Indflydelse paa de vasomotoriske 
Nerver var i Stand til at fremkalde saadanne Forstyrrelser i 
Bjærnens Kredsløb og derved saadanne vexlende Symptomer, 
som Uræmien frembyder. Og selv da maatte det endnu 
paavises, at Giften i Blodet var tilstede i den Mængde, som 
man efter Forsøg paa Dyr maatte anse for nødvendig til en 
saadan Virkning; om man tilfældigvis fandt ringe Mængder 
Bly i Blodet af en Epileptiker, vilde man jo heller ikke 
skrive Epilepsien paa en «Blyforgiftoings Regning, fordi en 
saadan ogsaa kan fremkalde Epilepsi. Men selv i de nyeste 
Arbejder om Uræmi har man ikke lagt nogen Vægt paa 
Mængden af det i Blodet tilstedeværende kulsure Ammoniak, 
saa at Fundet deraf godt kan have været tilfældigt. Mod 
TiUældigheden synes dog at tale, hvad der for nylig ved 
Forstø af Spiegell^erg og Haidenhain er blevet paa-^ 



200 



vist, at NH^COg kan firemkalde epilepsilignende Syhfiptomer, 
en EeDdsgerning, som, skønt den allerede lOÅar iPorvejea 
var gjort utvivlsom af Stok vi s, dog var bleven modsagt af 
senere Undersøgere. 

Forf. har foretaget en større Række Forsøg paa Frøer, 
Kaniner og Hunde for paa ny at prøve Sammenhængen 
mellem Uræmi og Forgiftning med kulsurt Ammoniak og for 
at opdage, hvor stor en Mængde Gift der var nødvendig til 
Virkningen, idet han navnlig har haft sin Opmærksomhed 
henvendt paa den sædvanlige kliniske Paavisning af Giftens 
Udskillelse gennem Lungerne. Forsøgene have givet føl- 
gende Resultat: 

Hos Frøer ere 0,025 Grammer kulsurt Ammoniak til* 
strækkelige til, indbragte under Uuden, at medføre de samme 
ejendommelige Symptomer som hos Kaniner og Hunde, ja 
endog til at fremkalde Døden. Strax efter den subkutane 
Indsprøjtning blive Dyrene urolige og springe frem og tilbage. 
Kort efter blive Springene mattere. Bagbenene ville ikke 
længer følge efter, og undertiden falde Dyrene om paa Si- 
den. Man kan nu ogsaa let faa dem til at ligge paa Ryg- 
gen, uden at de vise Lyst til at forandre dette ellers saa 
uvante Leje. Derpaa optræde hæftige toniske Kramper, først 
fuldstændig orthotonus, saa opistho- og pleurothotonus. Me- 
dens Reflexvirksomheden i Begyndelsen synes forhøjet, saa 
at en let Banken paa Bordet fremkalder fornyede Kramper, 
kan man senere ikke udløse Reflexbevægelser ved nogen 
som helst Irritation. Ogsaa Baglemmernes Bevægelighed 
lammes fuldstændig; men baade Nerver og Mnskler i det 
lammede Lem kunne paavirkes af en Induktionsstrøm. 

Bliver Rygmarven før Indsprøjtningen gennemskaaren 
tæt bagved Ørerne, opstaar der ingen Kramper; gennemskæ- 
res den i Midten, ser man hæftig tetanus af Forbenene, 
medens Bagbenene forblive i Ro. Lægger man en Ligatur 
omkring Iljærtet, saa at det er fuldstændig underbundet, op- 
træde Kramperne næsten strax med fuld Hæftighed. Dyreta 
Død indtræder ved Ophør af det allerede i Forvejen meget 
uregelmæssige Aandedræt, medens Hjærteslaget endnu ved- 
bliver nogen Tid. 

Bos Kaniner vexler Mængden af kulsurt Ammoniak, 
som behøves for at fremkalde giftig Virkning, efter Dyrets 
Størrelse og individuelle Modtagelighed. Ved en Legems- 
vægt af 12 — 1500 Grammer og ved normal Nyrefunktion be- 
høves *ii — IVs Grammer. Indsprøjtes en saadan Mængde i 
T. jugularis ext., optræder der først almindelig Uro, derpaa 
hæftig tonisk Sammentrækning af Nakke- og Bugmuskler, 



201 



Bevidstløshed, bnrUg forbigaaende trismus, krampagtige 
Trækninger i iris med stærk Forsnævring af Pupillerne og 
hæftig Strækning af Lemmerne, som først senere efierfølges 
af lettere kloniske Trækninger. Indaandlngerne ske kramp* 
agtig og uregelmæssig, med vidt opspærret Mund. Efter en 
kort forudgaaende Paaskyndelse af Aandedræt og Hjærteslag 
blive bægge langsommere. Nu slappes Lemmerne og vise 
ikke Refle&bevægelse , selv ved stærk Irritation. Efter 15 — 
20 Minutters Forløb begynde Pupillerne at udvide sig, og 
ved Berørelse eller Puslen paa Uornbinden optræder der 
Reflexbe vægeiser. Åandedrættet, som først synker, f. Ex. 
til 24 i Minutten, bliver igen hurtigere og stiger til 32, 44, 
indtil 68; ogsaa Pulsen tiltager i Durtighed; men endnu 
kan Dyret ikke holde Hovedet oprejst, og Lemmerne vise 
endnu ingen Reflexbevægelser. Lidt efler lidt vende ogsaa 
disse tilbage, Hovedet kan atter holdes i oprejst Stilling, og 
snart springer Dyret igen omkring, naar der ikke, som i 
enkelte Tilfælde, bliver en Lamhed af Bagpoterne tilbage.. 
I saadanne Tilfælde forbliver dog hos Dyr, hvis Nyrer ikke 
ere exstirperede, hvilket i enkelte Tilfælde kan fremkalde 
Paraplegi, baade Nervestammerne og Musklerne i det lam- 
mede Lem modtagelige for Irritation ved en Indukttonsstrøm. 

Bliver en større Mængde Gift bragt ind i Blodet, dø 
Dyrene af tetanus. Hjærtet bliver dog endnu ved at slaa 
indtil 15 Minutter efter Døden, ogsaa uden at have været 
ndsat for ydre Irritation, hvilket let kan paavises fra Bug- 
hulen af, uden at man aabner Brystkassen. 

Bos Hunde paa 7 — 8000 Grammers Legemsvægt kan 
der indsprøjtes 3 — 4 Grammer NH4CO3 uden at dræbe Dy- 
rene. Symptomerne, som Giften fremkalder, ere fuldstændig 
de samme som hos Kaniner. Kun ser. man hos dem for- 
uden stærkt Spytflod ogsaa hyppig, at der indtræder Bræk- 
ning strax efter Indsprøjtningen. Under Bedøvelsen viser 
desuden Reflexvfrksomheden ikke noget konstant Forhold, 
men er undertiden forhøjet, sædvanlig forringet. 

Naar Indgiften ikke forøges og Nyrevirksomheden er uskadt, 
forsvinde Forgiftningssymptomerne sædvanlig efter en, un- 
dertiden først efter flere Timers Forløb. Uagtet Dyrene sæd- 
vanlig ikke urinere under Kramperne og Bevidstløsheden, 
Éiker dog ogsaa da Urinudskillelsen i Nyrerne regelmæssig 
og fører Ammoniaken, om end ikke just som det kulsure Salt, 
over i Blæren. Porf. overbeviste sig derom ved et Forsøg 
med en Hund, paa. hvilken han havde blottet Urinledernes 
flfBodiog: Urinen, som i Begyndelsen reagerede surt, ble? 



202 



efter faa Minutter nevtral og holdt sig saaiedes, til Foraøget 
afbrødes. 

Fjæmes derimod Nyrerne før Indsprøjtningen, behoves 
sædvanlig kun en mindre Mængde NH^COs for at fremkalde 
Døden. Men selv om Nyrernes Virksomhed er fuldstændig 
udelukket, kunne i nogle Tilfælde Forgiftningssymptomerne 
være af forbigaaende Nutur ligesom ved uskadte Nyrer: En 
Hund, som efter Underbinding af Karrene og Urinlederne til 
bægge Nyrer havde faaet 4 Grammer af Giften indsprøjtet i 
V. femoralis sin., kom efter en Times Forløb atter til Be- 
vidsthed og Kramperne ophørte; efter Indsprøjtning af de 
første 2 Grammer indfandt sig Brækning, men det Opkastede 
reagerede surt. Da Dyret senere døde, viste det sig, at 
ogsaa Musklernes Reaktion var sur. 

Som det heraf fremgaar, kan altsaa Udskillelsen af Gif- 
ten ogsaa ske ad andre Veje end gennem Nyrerne. Det 
ligger da nær at tænke paa Lungerne ; men under et Forsøg 
paa en Kanin, hvis Nyrer vare borttagoe, og som desuagtet 
overlevede Forgiftningen, kunde der ikke paavises NH, i den 
udaandede Luft. Da man heller ikke kunde eftervise NH, i 
Blodet efter KQhnes Metode, bliver det ikke usandsynligt, 
at det ved Blodets Faavirkning hurtig omsættes til Nitrater. 

Naar overhovedet NH3 udskilles gennem Lungerne, sker 
det kun i ringe Mængde; det var aldrig Forf. muligt at paa- 
vise det under Forsøgene ved at holde en med fortyndet 
Saltsyre eller Eddikesyre vædet Glasstang eller fugtigt Lak* 
muspapir for Dyrets Mund. Først naar han lod Dyrene 
aande en halv Time eller flere Timer i Ness ler s Reagens- 
apparat, indtraadte der en let Sky i den i Forvejen vand- 
klare Prøvevædske, og efter nogen Henstand fremkom der 
Bundfald. Men ogsaa denne fine Reaktion var ikke i alle 
Tilfælde at opdage; den manglede, som sagt, ikke sjælden 
trods Indsprøjtninger af større Mængder MUg, og selv naar 
Nyrerne i Forvejen vare Qæmede. 

De skildrede Forgiftningssymptomer indtræde med samme 
Hæftighed, naar n. sympathicus gennemskæres paa hægge 
Sider af Halsen. Men der viser sig da det interessante Fæ- 
nomen, at Pupillerne, hvis Vidde allerede aflager betydelig 
efter Gennemskæringen, ved Indsprøjtningen af NH^COs 
naaer den højeste Grad af Forsnævring, som endnu holder 
sig efter Forsøgsdyrets Død. 

Heller ikke ved Gennemskæring af nn. vagi paa Halsen 
forandres Forgiftningens Billede. Kramperne forblive lige- 
ledes de samme, naar Dyrene bedøves ved Morfin, Klora-* 
form eller KioralhydraL 



208 



Det lykkedes aldrig Forf. al firemkalde ét af Sympto-* 
merne, Kramper eiler Bevidslleshed , særskilt. Efter Forsø- 
gene paa Dyr at dømme maatte der hos Mennesket i For- 
hold til Legemsvægten beheves i det Mindste 30 Grammer 
for at frembringe en lignende Virkning. Men det lader sig 
ved Forsøg paa Dyr paavise, at Mængden afNB^COg i Blo- 
det ikke, som angivet af Petroff, staar i Forhold til de 
uræmiske Symptomers Styrke. Hos en Kanin, paa hvilken 
bægge Nyrerne vare borttagne, uden at der derved frem- 
kaldtes uræmiske Symptomer, kunde man paavise tydelige 
Mængder NOg i Blodet, medens der i andre Tilfælde, hvor 
de uræmiske Symptomer vare tydelig udtalte, ikke kunde 
paavises MB g* 

Forf. har ogsaa hos Mennesker truflfet Tilfælde af Uræmi, 
i hvilke den omhandlede Gift trods omhyggelig Eftersø- 
gen ikke kunde paavises i Blodet. I de to iagttagne Til- 
fælde vare de uræmiske Symptomer meget udtalte, hos den 
ene Patient bestaaende i halvsidige Kramper med paafølgende 
Tab af Bevidstbeden og Vildelser, hos den anden i en dyb, 
søvnlignende Tilstand. Ved Sektionen fandtes Blodet alde- 
les frit for Ammoniak. 

Forf. uddrager af sine Forsøg og Iagttagelser følgende 
Slutninger: Naar kulsurt Ammoniak i tilstrækkelig Mængde 
indbringes i Blodet, kan man derved fremkalde saadanne 
epilepsilignende Symptomer, som der ogsaa kan iagttages i 
en Række Tilfælde af Uræmi. De derved opstaaQude Kram- 
per ere af utvivlsom cerebral Natur og kunne ikke fremkal- 
des, naar Hjærnen skilles fra Rygmarven. De ere sandsyn- 
ligvis Følgen af en direkte Indvirkning af denne Gift paa 
Bjærnens Nervesubstans, i det Mindste fremkaldes de ikke 
som en Refle&virksomhed gennem n. sympathicus eller nn. 
vagi«' En forudgaaende Bedøvelse ved Morfin, Kloroform 
eller Kioralhydrat udøver ingen Indflydelse paa Krampernes 
Fremkomst. Da hverken Tarmen eller uterus angribes deraf, 
maa man slutte, at de glatte Muskeltraade ikke ere under- 
kastede Kramperne. Der optraadte ikke Abort hos drægtige 
Dyr, og Ungernes Liv var ikke udsat. Alle Forgiftnings- 
symptomer ved NB^COs ere af flygtig Natur, naar Nyrerne, 
som ere de væsentligste Udskillelsesorganer derfor, ere 
uskadte. Gennem Lungernes Slimhinde udskilles Giflen kun 
i ringe Grad. Ogsaa naar Nyrernes Virksomhed udelukkes, 
kunne Forgiftningssymptomerne være forbigaaende. Det er 
uafgjort, om Udskillelsen i saadanne Tilfælde sker gennem. 
Huden, eller om NHs i Blodet omsættes i Nitrater. 

l^iaBldent opstaar der som Følge af Ammooiakforgiflning. 



304 



Paraplegi af DnderiemroerDe, som ogsaa er af central Op- 
rindelse. Den vigtigste Forskel mellem Virkningen af NB^COg 
og* det Stof, som fremkalder Uræmi, er, at det første kan 
kan fremkalde en og den samme Række af Symptomer, 
medens det sidste baade foranlediger Epilepsi og Bevidst* 
løshed. Kramper og Vildelser alene. Men ogsaa i de Til- 
fælde, i hvilke det uræmiske Sygdomsbillede ligner en Am- 
moniakforgifming og frembyder den epileptiske Form, kan 
der, selv om der i et enkelt Tilfælde findes NH^COg i Blo- 
det, ikke tænkes paa en Sammenhæng, da de uræmiske Sym- 
ptomer kunne iagttages hos Mennesket, uden at der findes 
MH3 i Blodet, og da der hos Dyr ikke findes noget Forhold 
mellem Mængden af den i Blodet fundne NEIg og den Styrke, 
hvormed de uræmiske Symptomer optræde. Med Hensyn til 
Eklampsien hos Svangre maa endnu den Kendsgerning frem- 
hæves, at de narkotiske Midler, hvis Anvendelse .i saadanne 
Tilfælde utvivlsomt er af gunstig Virkning, paa ingen Maade 
hos Dyr forhindre Fremkomsten af cerebrale Kramper ved 
NHs-Forgiftning. 



Betaling for Genindpodning under en udbrydende 

Koppeepidemi. 



Bestemmelserne i Loven af 4de Febr. 1871 g 10 om 6en- 
indpodning ved en udbrydende Koppeepidemi have allerede, 
da de første Gang kom til Anvendelse her i Fysikatet, i Sorø 
Lægedistrikt, vist sig som lidet heldige for den ofTenUige 
Sundhedspleje. Skal Genindpodningen gøre den Nytte, som 
man fornufiigvis tilsigter, da maa den i det begrænsede Di- 
strikt, hvor den skal udføres, tilbydes uden Betaling; kun 
paa den Maade vil det kunne lykkes al faa et saa stort An- 
tal Personer genindpodede, at Foranstaltningen kan faa no- 
gen alvorlig Betydning; ti den overvejende Del af Befolk- 
ningen har ikke saa stor Frygt for at blive angreben af Kop- 
per, der i den Form, i hvilken de i Roglen optræde hos 
Vakcinerede, ikke frembyde noget særdeles Afs^krækkendfe, 
saa at den af denne Grund skulde føle sig tilskyndet til at 
underkaste sig den med Operationens Udførelse forbundne 
Gene, en Operation, som den tilmed enten selv skal betale 
med 12 Sk. eller faa udfi^rt uden Betaling mod Fore visning 



205 



af en med tidsspildende Ulejlighed for dem erhvervet Ufor- 
fDuenhedsattest fra Byraadets eller Sogneraadets Formand. 

Da Lovens Bestemmeieer første Gang kom til Anven- 
delse her, mødte der efter ofTentlig Tilsigelse et AntaPaf 
109 Personer, et Tal, der vistnok omfattede den allerstørste 
Del af den voxne Befolkning paa det Sted, hvor Genindpod- 
ningen skolde foregaa. Distriktslægen udførte Genindpod- 
ningen, men udførte den uden noget Vederlag, dels fordi 
ban ikke følte sig oplagt til Forhandlinger med hver enkelt 
Person om de 12 Sk. eller Uformuenhedsaltest, og dels fordi 
ban efter den Stemning, der viste sig, maatte anse det for 
sandsynligt, at Flertallet af de Tilstedeværende vilde trække 
sig tilbage for hvilket som helst af de to Alternativer, og 
at altsaa Hensigten med det med ikke ringe Ulejlighed for- 
anstaltede Møde vilde blive forfejlet. 

Efter . dette første Forsøg har jeg ikke følt mig kaldet 
til at opfordre til Genindpodning i Henhold til Lovens g 10. 

Med særdeles Paaskønnelse har Jeg derfor modtaget 
nedenstaaende tvende Skrivelser, dels fordi de paa en glæ« 
delig Maade bære Vidnesbyrd om, at Amtsraadene have det 
rette Syn paa Sagens Vigtigbed, og dels fordi Lægerne be- 
fries for de pinlige og smaalige Forhold, hvori Lovens Be- 
talingsbestemmelser bringe dem. 

Sorø Amtsraad vedtog i Mødet d. 28de Novbr. at til- 
byde Lægerne, foruden Befordringsgodtgørelse, et Vederlag 
af Amtsreparlitionsfonden til Beløb af 6 Sk. for enhver ved 
Udbrud af Koppesygdom revakcineret Person, uden Hensyn 
til hans Formuestilstand, ifald Lægerne foretrække et saa- 
dant Vederlag for den ved Loven af 4de Febr. 1871 g 10 
givne Regel. Med Hensyn til Antallet af de Revakcinerede 
anses en Erklæring fra Lægen som fyldestgørende 

Diæter kunne ikke beregnes. 

Sore Amthus d. 2deD Decbr. 1872. 

YeéeL 

Præstø Amtsraad vedtog i Mødet d. 26de Pebr. 

at tilbyde Lægerne, foruden Befordringsgodtgørelse, et Ve- 
derlag af Amtsreparlitionsfonden til Beløb af 6 Sk. for enhver 
ved Udbrud af koppesygdommen her i Amtet revakcineret 
Person, uden Hensyn til hans Formuestilsland , saafremt de 
hellere maatte ville foretrække at modtage et saadant Veder- 
lag fremfor del ved Loven af 4de Febr. 1871 g 10 fastsatte. 
Lægernes Indberetning om Antallet af de Revakcinerede vil 
blive taget for gyldig af Amtet uden videre Bevis, dog øn- 



206 



skes det, at der føres Bog over Revakcinationer, som Til- 
fsldet er med Vakcinationerne — — — 

Det er en Selvfølge, at, hvor Vakcination og Revakcina- 
tion er foretagen samtidig, kan Befordringsgodtgørelse kan 
én Gang beregnes. 

Præstø Amthus d. 38de Febr. 1873. 

Bnn. 

Er denne Betaling nu end kun ringe, saa er den dog 
værd at tage med og kan for den Læge, der forstaar at 
indrette sig efter Omstæodighederne, blive en passende Er- 
statning for den anvendte Tid og Umage; da Lægerne kunne 
vælge mellem det gjorte Tilbud og Lovens Bestemmelser og 
Valget altsaa er en fk*ivillig Sag, vil Ingen kunne beklage 
sig over den ringe Betaling, der bydes. 

Det er først og fremmest Distriktslægerne, for hvem 
dette Tilbud har en praktisk Betydning; men efterhaanden 
som de praktiserende Læger indknibe Distriktslægernes Ter- 
ræn og derved udelukke dem fra den offentlige Epidemi- 
behandling der, hvor de have fæstet Bo, vil det selvfølgelig 
ogsaa være af Betydning for disse Læger. 

Det søndre sællandske Fysikat, Næstved d. 5te Marts 1873. 

P. Kmései. 



Nye Bøger. 

Harald Philipsen: Fremstilling af Øjets Syg- 
domme til Brug for Læger og Studerende. 1ste 
Befte. Kbhvn. 1872. (Reitzel). 212 S. 

Efter hvad Bogens Titel angiver, har Forfatteren af 
dette Værk haft til Hensigt at give en Fremstilling af Øjne- 
nes Sygdomme til Brug for enhver Læge; han har villet 
bidrage Sit til, at denne Gren af Lægevidenskaben ikke un- 
der sin ejendommelige og hurtige moderne Udvikling bliver 
fremmed for Lægernes store Flertal i Danmark. Det er et 
særdeles prisværdigt Formaal, og der kan ikke være no- 
gen Tvivl om, at Bogen vil gøre stor Gavn. Vel er der 
ikke i Udlandets Literatur Mangel paa Lærebøger af denne 
Art; men de bedste af dem ere i Reglen enten for smaa 
eller for store, og desuden er det nu engang en Kendsger- 
ning, at man føler sig langt mere opfordret til at anskaffe 
en dansk Bog end til at vælge en af de mange udenlandske. 
Saa vidt man kan dømme efter det foreliggende første Hæfte, 



207 



der hovedsagelig afhaodler Sygdomme i coDjuQCtiva, cornea, 
sclera, iris og choroidea, er Dr. Philipsens Bog lige saa 
klar, nøjagtig og fuldstændig som de mest ansete engelske 
og tyske Værker. I det Hele er Alt taget med, som kan 
have Interesse for den praktiske Læge, og man vil heller 
ikke finde meget Overflødigt. Maaske kunde han dog hist 
og her have været lidt mindre vidtløftig i Teorierne og i 
Angivelserne af forskellige Meninger med tilhørende Navne. 
Glavkomet er ganske vist en meget betydningsfuld Sygdom; 
men Patologien af det primære Olavkom er dog, naar Alt 
kommer til Alt, ganske dunkel og kunde derfor i en prak- 
tisk Lærebog være behandlet temmelig kort. Her faar man 
fem store Sider med modsigende Teorier, Analogier og Ex- 
perimenter, støttede af tyve forskellige Navne, og. endda et 
Slags Undskyldning for det Lidet, der bydes, med Henvis- 
ning for mere Videbegærlige til Warnatz*s og Christen- 
sens Arbejder. Hele Diskussionen er ganske vist forOflal- 
mologer og Fysiologer af stor Interesse, og den er her 
klart og godt fremstillet; men den er sikkert ikke paa sin 
Plads i en Bog af den Natur. Mere praktisk Interesse vilde 
det have, om man f. Ex. kunde se lidt mere om Glavkomets 
Afhængighed af forskellige Former af Keratit, Noget, hvor- 
paa der i den nyeste Tid med Rette lægges stor Vægt; 
navnlig under Rubriken •Keratitis* burde det have været 
stærkere fremhævet. — Ligesom Forfatteren i det Hele har 
en let forstaaelig Forkærlighed for det Interessante, selv om 
det ikke endnu er slaaet fast, saaledes har han maaske lidt 
for meget forsømt de dagligdags Sygdomme, som ingen vi- 
denskabelig Interesse frembyde. Hyperæmia conjunctivæ 
(catarrhns siccus) f. Ex. er der vistnok ikke meget at sige 
om; men om den kroniske Hyperæmi end ikke er farlig, 
saa er den dog til Gengæld meget hyppig, ofte meget pla- 
gende og ikke sjældent saa godt som uhelbredelig; det ved 
Enhver; men det kan man egentlig ikke se af Bogen. At 
den ofte staar i Forbindelse med kroniske Lidelser f. Ex. i 
Fordøjelsesorganerne, er vel ogsaa utvivlsomt og har prak- 
tisk Betydning. Man bør ikke i en Lærebog forgæves søge 
efter Ting, som man hver Dag har Lejlighed til at obser- 
vere i Praxis. 

Den givne Indledning om Undersøgelsesmetoderne er 
meget hensigtsmæssig. Hvor Forf. S. 12 taler om den 
oftalmoskopiske Undersøgelse af Øjets gennemsigtige Medier, 
burde han have gjort opmærksom paa den Fordel, man bar 
af at anvende svag Belysning, især ved begyndende Kata- 
rakt. — S« 57 opstilles et Axiom, der vil forbavse Mange: 



208 



•Iglebid i coDjunctiva føre altid til Atrofi af Øjet geDnem 
en alvorlig Betændelse«. Det lyder saa utroligt, at Forf. 
ubetinget burde have anferl den Statistik, bvorpaa han uden 
Tvivl støtter sit Udsagn. Almindelig kendt er den ikke. 
Det bekendte v. Gr&feske Tiirælde, hvor en Igle havde 
gennembidt cornea og udsuget bulbus, kan naturligvis ikke 
høre herhen. 

Trods disse Smaabemærkninger kan man sige, at vor 
medicinske Lileratur ved denne Bog er bleven beriget med 
en smuk, klar og fuldstændig Fremstilling af Øjets Syg- 
domme, saaledes som de for Øjeblikket opfattps, og det føl- 
gende Hæfte imødeses sikkert med Utaalmodighed af Mange. 

T. Ircachd. 



N. Salomon: Bemærkninger om Sundhedstje- 
nesten i Felten. Med et Tillæg: Om den frivillige 
Sygepleje. Kbhvn. 1872. (Reitzel). 76 S. 

Den Opfordring til Diskussion, hvormed Overlæge Bon- 
desen ledsagede sin i forrige Aar. udgivne Afhandling: «om 
Sundhedsvæsenet ved en Armé paa Feltfod« (se »Ugeskr. f. 
Læf^er« 3dje B. XIV. S. 330), er efterkommen af en anden 
af Hærens Overlæger, der i ovenanførte Skrift har fremsat 
sine An^uelser om Sagen. Da Diskussionen ikke synes al 
ville blive yderligere fortsat, eftersom det nu er over to Maa- 
neder siden, at S.s Afhandling kom i Trykken, vil Anm. ikke 
længere lade det fremkomne fortjænstfulde Indlæg uomtalt. 

De to Forff. ere væsentlig forskellige baade med Hensyn 
til Æmnets Bebandlingsmaade og til Sagens Realitet. Me- 
dens B. giver sin Afhandling Form af et Udkast til et Regle- 
ment for Sundhedsvæsenet i Felten og derfor gaar ind paa 
alle derhen hørende Punkter, om end ikke overalt med lige 
Ddførlighed i alle Enkeltheder, optræder S. væsentlig kritisk 
saa vel mod det Bestaaende som mod B.s Forslag og dvæ- 
ler derfor fortrinsvis ved de Punkler, der efter hans Mening 
trænge til en saadan Kritik, medens det ikke ligger i hans 
Plan at indlade sig paa alle et Reglements specielle Afsnit. 
— £ndnu væsentligere er den Forskel, der viser sig mellem 
de to Forfattere med Hensyn til det Standpunkt, hvorfra de 
udkaste Planen til en Organisation for Sundhedsvæsenet i 
Felten. Medens B. i Hovedsagen er konservativ og, skønt 
erkendende de nu stedflndende Mangler, dog vil gaa ud fra 
de bestaaende Forhold, som han stræber at udvikle videre i 
en nutidssvarende Retning, — mener S., at Sundhedsvæse- 



209 



Dets Stniing og Ordning i mange Punkter maa omændreg, 
for at det kan tilfredsstille de Fordringer, man under Nuti- 
dens Krigsførelse og med de seneste Erfaringer for Øje bør 
stille til det. — Om Grundbetingelserne for et hensigtssva- 
rende Sundhedsvæsen i Felten ere bægge Forfattere i det 
Vesentllge enige; som saadanne nævner S.: ten friere og 
selvstændigere Stilling, ikke for Lægerne alene, men for hele 
Sundhedsvæsenet i Hæren, et godt og dygtigt Læge« og 
Hjælpepersonale og et godt Materiel;* — det er omtrent 
ganske de samme Fordringer, som B. stiller i Spidsen for 
sin Plan (se «D. f. L.» anf. St.); men i Udførelsen af disse 
Grundsætninger, i Midierne til at skaffe dem fyldestgjorte, 
træffe vi den angivne Divergens mellem de to Forfattere. 

Det kan omtvistes, hvilken af de to Veje til vort mili- 
tære Sundhedsvæsens Forbedring — den sukcessive Udvik- 
ling af det Bestaaende eller den mere radikale Reform — 
der bor vælges som den, der for Tiden har mest Udsigt 
til at føre til Maalet; men selv om man i det Hele taget 
helst vil foretrække den førstnævnte Vej, kan man dog næppe 
nægte, at der i vort militære Sundhedsvæsens Organisation 
gives enkelte Punkter, der trænge til en mere gennemgaaende 
Omdannelse, saaledes som Overlæge Salomon har foreslaaet 
den. Ånm. vil navnlig fremhæve Hjælpepersonalets, de saa- 
kaldte Sundhedstroppers (Sygepassernes og Syge- 
bærernes) Stilling og Uddannelse. Det er ét Punkt, 
hvortil S. paa flere Steder i sin Afhandling kommer tilbage, 
og angaaende hvilket han opstiller Forslag, der i høj Grad 
fortjæne Opmærksomheden. Efter den nuværende Ordning 
faar kun Sundhedstroppernes ene Afdeling, Sygepasserne, 
en Uddannelse i Fredstid, Sygebærerne (Ambulancesoldaterne) 
derimod ikke, idet de under Fredsforhold ikke engang exi- 
stere, men først i Tilfælde af Krigsberedskab udtages blandt 
Mandskabet (kun under Lejrøvelser udtages enkelte Menige 
— ved Fodfolket 2 pr. Kompagni — for at fungere som 
Ambulancesoldater i Lejrtiden; men de faa ingen anden Ud- 
dannelse end de Anvisninger og Øvelser, som vedkommende 
Afdelingslæge maatte Onde sig foranlediget til at give; i Krig 
ville disse Ambulancesoldater, der næppe fortjæne at kaldes 
uddannede, kunne finde Anvendelse ved de Afdelinger, hvor- 
til de høre; men Ambulancerne ville ikke have noget Syge- 
bærerpersonale, uddannet saaledes, som det er nødvendigt). 
Allerede Bondesen har i sin Afhandling fremhævet Vig- 
tigheden af Hjælpepersonalets, særligt Sygebærernes, Uddan- 
nelse og angiver endog (S. 47) temmelig udførligt, hvori den 

V$9§kt, r. Laf er. 3 ft. 15 Bd. Hr. 13. 14. 2 



210 



bør bestaa; men idet han holder sig tii den du bestaaende 
OrdniDg af Sundhedstroppeme (Sygebærernes Udtageise ved 
indtrædende Krigsberedskab), henlægger han denne Uddan- 
nelse til Felttogets Begyndelse. S. gør med Rette opmærk- 
som paa Umuligheden af en fyldestgørende Uddannelse af 
dette Mandskab i den korte Tid, der i Nutidens Krige for- 
løber mellem Krigserklæringen og Fjendtlighedernes Begyn- 
delse, og han mener derfor, at Sygebærerne bør modtage 
en tilstrækkelig Uddannelse i Fredstid, og fremsætter en Plan 
til en saadan Uddannelse, saa vel for dem som ogsaa for 
Sygepasserne. Ban fremhæver endvidere Nødvendigheden 
af, at der ved den aarlige Udskrivning af Værnepligtige ud- 
tages til Sundhedstroppeme kun saadanne, der i legemlig 
og aandelig Henseende ere skikkede dertil, hvad der nu for 
Tiden langt fra altid kan siges om Sygepasserne. Endelig 
mener han, at Hjælpepersonalet bør udgaa af sin hidtidige 
Stilling under Forplejningskorpset og underlægges de mili- 
tære medicinale Myndigheder, og at særligt Sygebærerne 
under Feltforhold bør, ikke som nu danne et eget Korps 
under en egen Chef med en vis Selvstændighed (saaledes 
som ogsaa B. foreslaar), men udgøre en integrerende Del 
af Ambulancerne, der hver normeres med et Detachement 
paa 120 Mand (svarende tii 30 Baarer) foruden Førerne, 
saaledes at Ambulancens Cheflæge til enhver Tid har fuld 
Raadighed over dette Mandskab. 

Naar Anm. til et Exempel paa Overl. S.s reformerende 
Bestræbelser med Hensyn til det militære Sundhedsvæsen 
har valgt Spørgsmaalet om Hjælpepersonalets Stilling og Ud- 
dannelse, er Aarsagen dels den grundige Behandling, der 
er bleven det til Del i Forf.s Afhandling, dels den store 
Betydning, der maa tillægges dette Spørgsmaal, som tilmed 
angaar en Sag, der ikke som mange andre Punkter af Sund- 
hedsvæsenet i Felten lader sig ordne ved eller efter en Krigs 
Udbrud, men som omhyggeligt maa forberedes i Fredstid. 
Dertil kommer endnu, at Ordningen ikke alene kan ske ad- 
ministrativt, men tillige kræver Lovgivningsmagtens Med- 
virkning, og som bekendt er denne netop for Tiden beskæf- 
tiget med en Revision af Loven om Hærens Ordning. Det 
Rigsdagen af Regeringen forelagte Forslag erkender ogsaa, 
at Sundhedstroppeme efter den nugældende Hærlov have 
«en noget løs og usikker Ordning* (Forslaget S. 45), og det 
stræber at raade Bod dcrpaa ved at samle dem som en egen 
Underafdeling af Trænkorpset ved at give dem en egen Chef 
ogsaa i Fredstid og ved at sørge for Uddannelsen af Per- 
sonale, der i Krigstid kan benyttes som Befalingsmænd for 



211 



disse Tropper. Men en særlig Uddannelse af det menige 
Mandskab er som hidtil kun paatænkt for Sygepassernes 
Vedkommende, hvorimod Sygebærerne først ville blive ind- 
kaldte og uddannede ved indtrædende Krig. At dette næppe 
vil kunne lade sig udføre paa nogen tilfredsstillende Maade, 
maa man vistnok indrømme S., og man maa derfor med 
ham finde det ønskeligt, at der alt i Fredstid indkaldes og 
uddannes Sygebærer-Rekruter. Men den fremtidige Hærlov 
maa da fordre aarligt tildelt Sundbedstropperne et større 
Antal Rekroter end nu, nemlig foruden de 112, der ere be- 
stemte til at være Sygepassere, saa mange, som det vil 
blive nødvendigt, for at der i Krigstid kan forskaffes det 
fornødne Antal Sygebærere til Ambulancerne og disses De- 
poter. Disse Sygebærer-Rekruter maa dernæst efter at have 
gennemgaaet den almindelige seiugentlige Rekrutskole mod« 
tage en særlig Uddannelse som den af S. (S. '11 — 12) an- 
tydede, vel sagtens i en Centralskole i København, og de 
maa (lige som Sygepasserne) senere kunne indkaldes til en 
eller to af de aarlige større Øvelser tillige med Mandskabet 
af samme Aargang. En saadan Uddannelse vil kunne sikre 
Ambulancerne brugbart Hjælpepersonale under en Erig, og 
den vil kun medføre en højst ubetydelig Forøgelse af Ud- 
gifterne tit Hæren, saa længe det Princip fastholdes, at alle 
til den egentlige Krigstjæneste Udskrevne skulle uddannes; 
ti som bekendt er Antallet af disse saa stort, at der nu 
aarlig tildeles Infanteri -Bataillonerne langt flere Rekrnter, 
end der behøves eller kan faa en tilfredsstillende Uddan- 
nelse, og det fremlagte Regeringsforslag til den nye Hær- 
ordning har derfor ogsaa maattet søge efter Midler til at 
hæve denne Ulæmpe. Der er altsaa Mandskab nok at tage 
af til Sygebærer-Rekruter, og da dette Mandskab under alle 
Omstændigheder skal indkaldes og lønnes, vil dets Forplej- 
ning Ikke medføre nogen særlig Udgift. 

Det blev ovenfor anført, at Regeringens Forslag til den 
nye Hærlov søger at skaffe Sundhedstropperne en sikrere 
Ordning ved at samle dem i en egen Afdeling; men denne 
indordner Lovforslaget under Trænkorpset. Det synes dog 
langt naturligere at stille disse Tropper sammen med den 
Afdeling af Hæren, til hvilken de i Følge deres Øjemed og 
Funktioner nærmest maa slutte sig, og hvem de under en 
Krig bør underordnes, nemlig Lægekorpset. Med Hensyn 
til dette Punkt træffe vi i S.s Afhandling et Forslag, der 
sikkert fortjæner at paaagtes. Idet S. gaar ud fra, at ikke 
alene Lægekorpset, men Sundhedsvæsenet i det Hele bør 
have en selvstændig Stilling i Hæren, foreslaar han Opret- 



212 



teisen af et særegent Korps, Sundhedskorpset, der for- 
uden Lægerne skulde omfatte Snndhedstropperne (Sygepas* 
sere og Sygebærere) og Sundhedsmateriellet; i Fredstid vilde 
den særlige Dddannelse af Sur.dbedstropperne være al lede 
af Lægerne og Sundhedsmateriellet ligeledes være underlagt 
Lægekorpsets Tilsyn og Bestemmelser, og i Krigstid maatte 
de forskellige Cheflæger (for Ambulancer og Lazaretter) have 
øverste Myndighed saa vel over Hjælpepersonalet som Ma- 
teriellet. 

Det begrænsede Omfang af en Anmældelse tilsteder kuD 
at nævne de vigtigste blandt de andre Spergsmaal, der brin- 
ges paa Omtale i S.s Afhandling. S. betoner Nødvendig- 
heden af et tilstrækkeligt Antal Læger ved Afdelingerne og 
vil endog have en Læge (examineret eller uexamineret) for 
hver Underafdeling (Komp., Esk., Batt.); han fremhæver, at 
Ambulancerne, naar de ere i Virksomhed, bør være rigeligt 
forsynede med Lægekræfter, og opstiller derfor som Regel, 
at under en større Fægtning alle Afdelingslægerne fra en 
Brigade' begive sig til sammes Ambulance. Han giver Reg- 
ler for Tjænestens Ordning i Ambulancen under dens Virk- 
somhed, men afviger her noget fra Overl. B.s Anskuelser. 
Efter nogle Bemærkninger om Lasaretterne, navnlig om de- 
res Inddeling og Bestyrelse, dvæler han noget udførligere 
ved Evakuationsvæsenets Ordning og Sygetransporterne og 
kritiserer derpaa skarpt B.s Forslag til Kassation af Utjænst- 
dygtige i Felten, idet han, vistnok med Rette, foretrækker 
de nugældende Bestemmelser. 

Endelig fortjæner Opmærksomheden at henledes paa Af- 
handlingens Slutningsafsnit om den frivillige Sygepleje. 
S. fremhæver dette i Nutidens Krige nødvendigtblevne 
Suplement til det officielle militære Sundhedsvæsens Virk- 
somhed, skizzerer kortelig den frivillige Sygeplejes Historie, 
dens Oprindelse fra Krimkrigen og dens videre Udvikling 
gennem Geoferkonventionen og de Internationale Konferen- 
ser ; han anfører Exempler paa, hvad den frivillige Sygepleje 
har udrettet i den sidste store Krig, og angiver de Hoved- 
retninger, hvori den vil kunne udfolde Virksomhed i Frem- 
tiden. Man maa vistnok fuldkommen dele Forf.s ønske om, 
at Sagen ogsaa hos os bringes under Overvejelse og ordnes, 
saa at ogsaa vort Land, naar det alter rammes af en Krig, 
kan blive delagtigt i de Velgerninger, som denne smukke 
Institution kan yde. 



213 



VraVdlnMkt. 

KfltnL 1 Måb ren tiltog KokratilfældeDes Antal atter 1 Tidsrummet 
16de til 26de Jan.; forudeo 17, der Yare under Behandling, Indtraf der 
62 nye Tilfælde, hYoraf der døde 32 ; men allerede i de to næste Uger, 
26de Jan. til 9de Febr., indtraf kun 34 og 24 oye Tilfælde med 21 og 
ISDødsfold. — 1 Scblesien er Sygdommen optraadt paany og angreb 
fra den 18de Jan. til 1ste Febr. 21 Personer med 14 Dødsfald. — I Un- 
garn Indtraf fra 24de Jan. til 2den Febr. 1286 Tilfælde; 1 AU behand- 
lede« 2268 Personer, hvoraf 1094 helbrededes og 471 døde. Siden Epi- 
demiens Begyndelse, den 18de Oktbr., er der i Altangrebet 21058 af Ko- 
lera; deraf døde 8379, medens 11971 helbrededes. — I Gal is len an- 
maldtes i sidste Halvdel af Januar 1046 nye Tilfælde. 



læger eg Apeiekeie I Skerlg forbydes det ved Bekendtgørelse fra den 
preussiske Regering af 27de Decbr. 1872 at træffe Overenskomst om 
gensidig at forskaffe sig Indtægter ved deres Virksomhed i Kaldet, saa 
at Apotekerne ikke maa yde Lægerne og disse Ikke af hine modtage 
Gaver, fri Medlein eller Rabat paa Medicin, og at Lægerne ikke maa an- 
befale de Syge et Apotek fremfor et andet — •Arehiv f. Pharmaci og 
tekn. Ghemit antager, at Bekendtgørelsen nærmest tilsigter at forhindre 
de danske Læger i Bertugdømmet 1 at henvise de Syge til de dervæ- 
rende danske Apoteker. Men afset fra, at Forbuddet mollg kan have 
haft en politisk Oprindelse, synes dets Nytte ikke at kunne benægles, og 
det vilde muligvis ikke være uheldigt, om en noget lignende Foran- 
staltning kunde træffes 1 Kongeriget Danmark« 



lTtkiiIf«rl«TgifMiMgM. Efter at det tidligere omtalte, i 
Folketinget ved privat Initiativ fremkomne Lovforslag var ble- 
vet vedtaget i Tinget ved alle tre Behandlinger, har det d. 
Ilte og 12te ds. været til første Behandling i Landstinget. 
Efter et længere Ordskifte, — under hvilket flere Talere 
adtalte sig for en Reform uden dog at give nogen som helst 
Antydning af de Grundsætninger, hvorpaa en saadan Reform 
skulde hvile, — vedtog Tinget at gaa over til den næste 
Sag paa Dagsordenen, idet det • opfordrer Regeringen til'om 
mulig 1 næste Rigsdagssamling at fremkomme med Lovfor* 
slag om en bedre Ordning af Statens Forhold til den ikke 
av toriserede Lægevirksomheds 



Skrivelse te Jislttimlalsteriei af »ie Fekr. 1873 Ul Amfmaadea ever 
frederikskerg Antt 

Efter Modtagelsen af Hr. Grevens behagelige Skrivelse af lOde d. 
M. angasende det af det kgl. SundhedskoUeglum fremsatte Forslag Ul 
Afhjælpning af de Mangler, hvorunder Jordemodervæsenet i Frederiksborg 
Amt for Tiden befinder sig, meddeler Justitsministeriet herved Approba- 



S14 



lioD paa følgende Bestemmelser: I) Der ansættes 2 Reservejordemødre 1 
Frederiksborg Amt med Bolig paa de Steder, som af Amtet nærmere 
fastsættes. De skulle være forpligtede til at tage midlertidigt Opliold, 
hTor som helst 1 Amtet det maatte fordres, og der gives dem Løltd om 
at komme i fortrinlig Betragtning til fast Ansættelse ved indtræffende 
Lediglied I Jordemoderbestillinger paa hvilke som helst Steder i Amtet 
Lønningen, der fastsættes til 50 Rd. aarlig for hver, adredes af Amts- 
repartitionsfonden , hvorhos der gives Dagpenge og fri Rejse frem og 
tilbage til den Reservejordemoder, der beordres andensteds hen; 2) naar 
der i Løbet af 8 Dage forekommer mindst to Tilfælde af virkelig Barsel- 
feber i en Jordemoders Praxis i Frederiksborg Amt, vil han være at 
suspendere i et Tidsrum af 4 Uger; i den Tid, hun er suspenderet, 
erholder hun af Amtsrepartitionsfonden den taxtmæssige Betaling for de 
Forretninger, som forefalde i Distriktet, medens hun er suspenderet, 
ligesom hun ikke for dette Tidsrum lider nogen Afkortning i sin øvrige 
aarlige Lønning; 3) Udgifterne til de Desinfektionsmidler, som 1 for- 
nævnte Tilfælde maatte anvendes, udredes af Amtsrepartltionsfenflen. 



lekMidtgtrebe Ara iutttsididsforiel af 34Je larto 1873 ugaarade Be. 

ttigdseme fer a( kuiM idave TaidløgevtrksMihedeB tg Onfluiget af deme t 

I Forbindelse med den fra Ministeriet for Kirke- og Under visn i ngsvæsenet 
under 1ste Marts d. A. udgaaede Bekendtgørelse angaaende Indretning af 
en Examen for Tandlæger under det lægevidenskabelige Fakultet ved 
Københavns Universitet fastsættes herved følgende Regler for Udøvelsen 
af Tandlægevirksomheden og Omfanget af denne: { 1. Tilladelse til at 
udøve Virksomhed som Tandlæge (Dentist), hvilken udfærdiges af Justits- 
ministeriet, vil for Fremtiden ikkun knnne væntes meddelt, naar Ved- 
kommende, der maa have opnaaet 25 Aars Alderen og ved Attester fra 
paalidelige Mænd maa godtgøre at have ført en ulastelig Vandel, har 
bestaaet den ved den ovenfor nævnte Bekendtgørelse anordnede Prove. 
g 2. Enhver, der har bestaaet bemældte Prøve og har erholdt den i | 
1 ommæidte Tilladelse , er berettiget til at kalde sig Tandlæge og som 
saadan, med de nedenfor nærmere angivne Indskrænkninger, berettiget 
til paa det Sted her i Landet, hvor han er bosat, at udføre Rensning, 
Plombering og Udtrækning af Tænder, Indsætning af kunstige Tænder 
og Tandrækker samt til at behandle Tændernes og Tandkødets Sygdomme. 
Anden kirurgisk eller medicinsk Lægevirksomhed er Tandlagen Ikke 
berettiget til at udøve. Ved sin Nedsættelse paa eller Flytning fra et 
bestemt Sted skal Tandlægen gøre Anmæideise til Stedets overordnede 
Embedslæge, i 3. De Lægemidler til udvortes Brug, som Tandlægen 
benytter, er han forpligtet til i større eller mindre Portioner at forskrive 
fra et Apotek samt berettiget til selv at blande og dispensere. Dog maa 
han ingensinde dispensere Lægemidler til andre end sine egne Patienter. 
De stærkt virkende giftige Lægemidler, som han benytter, maa han ikkun 
forskrive i smaa Beholdninger, og' ban skal have dem i Flasker med 
paaklæbet Giftetikette eller Paategning iTil udvortes Brug^, hvorhos 
han skal drage Omsorg for, at de opbevares og afsondres paa forsvarlig 
Maade. Lægemidler til indvortes Brug er en Tandlæge iklte berettiget 
til at forskrive. { 4. Naar Tandlægen vil anvende Kloroform eller 
andre Midler til at fremkalde en universel Bedøvelse ,' skal det altid ske 
i en til almindelig Lægepraxis avtoriseret Læges Overværelse. Intet af 
de Midler, som benyttes hertil, maa Tandlægen selv fremstille, hvorimod 
han er forpligtet til ogsaa at forskrive disse fra et Apotek. { 5. Tilla- 
delsen til at udøve Tandlægevirksomhed bortfalder, naar den, hvem den 



215 



er meddelt, ved Dom findes skyldig i en I den offentlige Mening vanæ* 
rende Handling. Tilladelsen l^an derhos tages tilbage, naar den Paa- 
gsldende enten overskrider Grænserne for Tandlægernes Berettigelse 
eiler ikke opfylder de her glTDe Forskrifter for deres Virksomhed. 



Bfisfkld. Den 7de Marts døde prakt. Læge, Homøopat Erik Nis- 
son Keyeile, 54 Aar gammel, af en Furunkel og diabetes; den 8de 
8. M. døde nnder pindselig opstaaende Hjærnetilfælde praktiserende Læge 
paa Kristianshayn Peter Olaf Bentzon, 39 Aar gammel. 

YakaBeer. Distriktslægeembedet i Københavns Amts nordre Distrikt 
er ved Dødsfald blevet ledigt. Ansøgninger indleveres Inden 3 Uger fra 
8de Marts til SnndhedskoUegiets Dekanas, Etatsraad, Dr. med. Dahle- 
rup, som bor paa Frederiks Hospital. 

Pladsen som Læge ved det civile Sygehus i Aalborg besættes af 
Sygehusets Direktion efter Indstilling fra Inspektionen og lønnes med 
400 Rd. aarlig. Ansøgninger stiles til Direktionen for Sygehuset og ind- 
sendes inden 6 Uger fra den 6te Marts til Inspektionens Formand, Etats- 
raad Toxwerdt 1 Aalborg.| 

Ved kongelig Resolution af 17de Febr. d. A. er det bestemt , at Lægefor- 
holdene i Aalborg Købstad omordnes saaledes: 1) at Hospitals- og Stads- 
lægen fritages for de ham 1 Følge den allerhøjeste Resolution af 24de 
April 1844 paahvilende Forretninger som Læge ved Amtssygehuset eller 
det civile Sygehus 1 Aalborg; 2) at der ved bemældte Sygehus ansættes 
en særlig Læge, som beskikkes af Sygehusets Direktion efter Indstilling 
fra Inspektionen ved Sygehuset, dog at der forbeholdes Regeringen Stad- 
flæstelsesret paa hans Beskikkelse, og som lønnes med en aarlig Lønning 
at 400 Rd. \ 3) at den Hospitals- og Stadslægen ved den fornævnte aller- 
højeste Resolution af 1844 tillagte Lønning af Aalborg Købstads Pattig- 
væsen af 100 Rd. og af Aalborg Købstads Kæmnerkasse for Visitationen 
af mistænkelige Fruentimmer af 50 Rd. aarlig, forhøjes til henholdsvis 
150 Rd. og 100 Rd. aarlig, samt at der tillægges Hospitals- og Stads- 
lægen Pensionsret efter Reglerne i Pensionsloven af de Beløb, der til- 
komme ham af Aalborg Kommune og af Stiftshospitalet i Aalborg. 

Ansøgninger om det vakante Hospitals- og Stadslægeembede i Aal- 
borg Indleveres inden 3 Uger fra 8de Marts til SnndhedskoUegiets De- 
kanus, Etatsraad, Dr. med. Dahlerup paa Frederiks Hospital. 

Nedsættelier. Cand. med. A chlr. G. A. Gottlieb agter i den nær- 
meste Fremtid at nedsætte sig 1 Snoldelev pr. Havdrup, som opgives af 
cand. med. A chlr. S. Dahlerup, der derimod agter d. 1ste April at 
nedsætte sig i Nyborg. Cand. med. A chir. Conrad Møller agter i 
Løbet af Foraaret at nedsætte sig i Slangerup. 

Det nedleinske Sebkab iKebenhavi. Møde Onsdag d. 19de Marts 1873 
Kl. 7: Dr. med., Prof. Howltz: Gynækologiske Meddelelser. Mindre 
Meddelelser. 



216 



I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd. 
d. 5te Marts til Tirsd. d. Ilte Marts 1873 (bægge inkl.) 
aomældte fra Lægerne i København i Alt 690 Sygdomstil- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 563, nemlig: 

bn fn 



Brystkatarr . . . 
Lungebetændelse . 
Halsbetændelse . . 
Faaresyge . . . 
Kighoste .... 
Revmatisk Feber . 
Mæslinger . . 
Kopper .... 
Skaalkopper • . . 
Skarlagensfeber . . 
Koldfeber. • . . 
Gastrisk og tyfoid Feb. 
Blodgang. . . . 
Diarré. .... 
Kolerine .... 
Strubehoste . . . 
Diphtheritis . . . 
Ansigts- og anden Van* 

drerosen . . . 
Barselfeber . . . 
Skørbug .... 



Id(. 

53 
9 

27 
S 
II 

9 
7 
8 
t 

• 

8 

5 

• 

7 
I 



63 

7 
29 

4 

II 

2 

13 



2 

6 

1 

13 

t 

1 
3 

6 
1 



IS-I. 
26 

4 
15 

5 

1 

t 

17 

» 

13 
6 
2 
2 

» 

2 
1 
1 

2 

1 



1-1 

54 

10 

4 

3 

6 

32 
1 
2 
7 
1 
4 

6 



nJtrllar. fcmM. 



19 
5 
2 



2 



216 

85 

77 

15 

9 

20 

59 

24 

16 

13 

8 

17 

1 

28 

3 

3 

7 

12 
1 



136 162 98 133 



34 



563 



Af de OTennsTnt« epidemiske Sygdomme ere de flette Tilfalde 
foKlcomne 1: Vesterbrogade, Borgergade og Nnregade; relativt 1 For> 
holdtli Foiliemcngden derimod 1: TordeD8liJoIdigade(l,upCt), Øaterrold 
(l,o>) og St Annaplada (t,«e). 

Af de OTennsTte Koppetllfslde ere 12 forekomne i Foratademe og 
paa Kristlaosham, 12 i Byen Indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden finde« Intet SygdomstUfsIde anmeldt 

Desnden ere anmældte: Gonorré 58, Tenerltke Saar 28, konatilu- 
tionel Syfilis 14, Fnat 10, blenn. fljebetandelse 6, Zona 2, Inflaenta2, 
HJcrnebetKndelse 2, StomMltis > og Erythem 3 TilfnMe. 

Lister ere modtagne fra 120 Loger. 



c. A. ><ilMUi rtiltc. BUM. Liaoi Béftirklml. 



iøbeahftfik i. XL laris 1878, 



Ugeskrift for Læger. 

»«• Rakke XV. ' Nr. 15. 



Redigeret af Dr. f. Trier. 

t TT- r- \ sasss^ssssassssssBss=ssssssssmsmasaBssaiBamKHmtm 

Indhold: T. Balde: (hi4« njMte DiderMgelser 91a dei krutiUtire BetleamlN if Xggclinét 
i Drim. Jtectid: O« EkiMkobnblflnH Bebudliig red Pmktv. Biøriif: 
Btr du tiOadM Mmøåtmt at ordimn Iddnje? Rje Bøgar. fra DdUadat. 
llllfllM. OfCRtiifii apideniika Sjgdaaae i Itbnhan. 



Om de nyeste IJnderMgelser orer den kfantitatiye 
Bestemmelse af Æggehfide i 



Ved Dr. med. V. Budde. 



Medens Oroskopten navnlig siden Titrermetodernes Indfø- 
relse har ydet væsentlige Bidrag til en bedre Forstaaelse af 
mange Sygdommes Natur og til deres rette Behandling, er 
derimod vort Kendskab til Albuminurien blevet mindre paa« 
virket af denne Udvikling. Grunden hertil ligger i, at den 
kvantitative Bestemmelse af Æggehviden i Drinen baade er 
forholdsvis vanskelig at udføre og kræver et større ArbeJdCi 
end de fleste Klinikere have villet ofre derpaa. Der er vel 
blevet foreslaaet flere Metoder, som skulde gøre Udførelsen 
hurtigere; men dette har kun kunnet ske paa Nøjagtighe* 
dens Bekostning, og de eneste paalidelige, om end meget 
sparsomme Undersøgelser, vi have over de mindre betyde- 
lige Forandringer i Æggehvideudskillelsen under forskellige 
medikamentøse og hygiejniske Behandlingsmaader, ere ud- 
førte efter den Schererske Metode (Udfældning ved Kog- 

34U« teUi« 16de Bd. ' 



218 



ning og Syretilsætoiog samt efterfølgeode Yejoiog). I de 
sidste Aar er der imidlertid ogsaa rejst Indvendinger mod 
denne Metodes Paalidelighed , og hvis disse sliulde vise sig 
begrundede, vil saaledes ikke blot det indvundne kasuistiske 
Materiale være uden Værd, men vi ville tillige for Fremtiden 
være henvisle til en Metode, som kræver endnu større Ar- 
bejde og Tid. Dette Spergsmaal har derfor en stor Betyd- 
ning for Eliniken og kræver den omhyggeligste Paaagtelse. 

Stscherbakoff og Chomjakoff') have fundet, at, 
naar den æggehvideholdige Urin koges under passende Til- 
sætning af Eddikesyre, forbliver en større eller mindre Mængde 
Æggehvide opløst og kan med Lethed paavises i Filtratet 
ved Hjælp af Polarisationsapparatet. Grunden til denne 
ufuldstændige Udfældning søge ForlT. i Tilstedeværelsen af 
uorganiske Salte, og disses Indflydelse kan blive saa betyde- 
lig, at ofte ikke engang Halvdelen af den virkelige Ægge- 
hvidemængde udfældes ved Kogningen. De forkaste derfor 
absolut den Schererske Metode og betragte derimod Cir- 
kumpolaris'ationen som den eneste rigtige Metode for den 
kvantitative Bestemmelse af Æggehviden i Urinen. 

Liborius^) gør imidlertid med Rette opmærksom paa, 
at Beregningen af Æggehvideholdigheden ved Girkumpolari- 
sationsmetoden er baseret paa en enkelt Æggehvidemodifika- 
tions, nemlig Serumalbuminets speciflke Drejningsævne, og 
dettes speciflke Drejningsvinkel er netop udfunden ved Par- 
allelforsøg med Vægtanalysen. Det røber derfor en stor 
Mangel paa Logik omvendt at ville korrigere Vægtanalysen 
ved Girkumpolarisationen. Denne er i Øvrigt selv altfor 
unøjagtig til at kunne tjæne som Korrektiv for nogen anden 
Metode. Den æggehvideholdige Urin indeholder nemlig ofte 
foruden Serumalbuminet, der altid er det overvejende ^ for- 
skellige andre Æggehvidemodifikationer, der forholde sig paa 
forskellig Maade overfor det polariserede Lys og derfor give 



1) DeutscheB Arch. f. klin. Med. 1870. Bd. VH. H. 2. S. 228. 
') P. LlboriQS: Beitr. lur quantit. EiwelMbeBUmm. DUsert inaug. 
Dorpat 1871. 



219 



meget veilende DrejQingskonstanter. Endelig tillader deone 
Metode Subjektiviteteo et altfor stort Spillerum, ligesom 
dens Udførelse kræver et, Davnlig i Forhold til Resultateroes 
riuge Nøjagtighed, meget betydeligt Arbejde. Vi kuDoe der- 
for betragte Stscherbakoffs og Chomjakoffs Slutoio- 
ger som forfejlede, baade med Hensyn til Angrebet paa den 
Schererske Metode og til Anberalingen af Clrkumpolarisa- 
tionen. 

Større Opmærksomhed forljæne derimod Liborius's 
Dndersøgelser, der omfatte baade talrigere og, som det sy- 
nes, med stor Omhu udførte Forsøgsrækker. Ogsaa han 
fandt, at den Schererske Metode giver for lave Resultater, 
dels fordi ringe Æggehvidemængder kunne forblive opløste 
paa Grund af ydre Indflydelser, f. Ex. Maoglen af en til- 
strækkelig Mængde Kogsalt i Urinen, eller efter at være ud- 
fældede igen kuone blive opløste ved Udvaskningen, men 
dels ogsaa, — og derpaa lægger han Hovedvægten, — fordi 
den æggehvideholdige Urin i mange, om ikke i de fleste 
Tilfælde indeholder forskellige ÆggehvidemodiOkationer, der 
ikke alle fældes ved Kogning. En fuldstændigere Udfældning 
bevirkes derimod ,ved koncentreret Alkohol, og i Filtratet 
efter Kogningsprøven vil han stadig have fundet større eller 
mindre Mængder Æggehvide, der koagulere ved Alkoholtil- 
sætning. Han tilraader derfor ved den vægtanalytiske Be- 
stemmelse af Æggehviden at anvende Udfældningen ved Al- 
kohol i Steden for Kogning og Syretilsætning og giver føl- 
gende Regler for Udførelsen. Til 50—100 Kubctm. Urin 
sættes det 4 — 5 dobbelte Volumen 85 pCt. Alkohol, og Blan- 
dingen rystes omhyggeligt. Efter 24 Timers Forløb er Ud- 
fældningen endt, og det groftfnuggede Bundfald har fuld- 
stændig skilt sig fra den ovenstaaende klare Vædske; man 
filtrerer da, udvasker med Alkohol, tørrer Filtratet først læn- 
gere Tid ved lOO^'G. og derpaa nogle Timer ved 110— 115'' G. 
og vejer derpaa saa ofte, indtil Differensen mellem 2 paa 
hinanden følgende Vejninger ikke overstiger 1 Milligram. 
Imellem hver Vejning tørres atter nogle Timer ved 110— 
150® C, og selvfølgelig maa det i sin Glaskapsel indeslut- 



220 

tede Filter stadig afkøles over koncentreret Svovlsyre, før 
Vejoingen foretages. Endelig bestemmes Askemængden og 
subtraheres fra den fundne Vægt af Bundfaldet ; Differensen 
angiver da den virkelige Æggehvidemængde. 

Ved sammenlignende Undersøgelser paa den samme 
Urin fandt Liborius nu, at den Schererske Metode kun 
angav i Gennemsnit 42 pCt., altsaa ikke engang Halvdeleii 
af den ved Alkoholfældningen bestemte Æggehvidemængdé, 
og tilmed varierede dette Forhold meget betydeligt ved de 
enkelte Forsøg, nemlig fra 16,8 til 77,4 pCt. Hvis nu vir- 
kelig de ved Alkobolfældningen fundne Bestemmelser skulde 
være blot tilnærmelsesvis nøjagtige, kan Dommen over den 
Schererske Metode ikVe være tvivlsom; dens Resultater 
vilde end ikke have nogen relativ Betydning, da deres Diffe- 
renser fra de virkelig tilstedeværende Æggehvidemængder 
ere af saa højst forskellig Størrelse. Uanset Tilbagevirknin- 
gen paa det hidtil indvundne kasuistiske Materiale, vilde vi 
for Fremtiden være henviste til Bestemmelsen ved Alkohol- 
fældningen. Denne Metode har imidlertid, A det Mindste 
hvor den skal anvendes til kliniske Formaal, den store Man- 
gel, at dens Udførelse kræver megen Tid. For det Første 
opererer man her med større Vædskemængder, og da man 
helst maa anvende smaa Filtre, tager Filtreringen forholds- 
vis megen Tid op. Ved Eogningsmetoden indeholder Bund- 
faldet kun en meget ringe Mængde Salte, der kun kunne 
faa en forsvindende Indflydelse paa Resultatet, hyppigst langt 
under 1 pCt., hvorfor Askebestemmelsen her godt kan und- 
lades, medens den ved Alkoholfældningen, hvor Bundfaldet 
ofte indeholder tO~20 pCt. ildfaste Salte, er absolut nød- 
vendig. Det er derfor indlysende, at denne Metode kun er 
lidet egnet til omfattende kliniske Undersøgelser. 

Der er imidlertid flere Grunde, som tale for, at Libo- 
rius har draget temmelig overilede Slutninger af sine For- 
søg. Béchamp^) har angivet, at der i enhver normal Urin 



>) ADleitQDg sur qual. o. quant Analyse des Harns von Ne ubaner 
u. Vogel 1867. S. 60. 



221 



findes en Proteinsubstans , som han har givet Navnet Ne- 
phrozyniose; den fældes ved Tilsætning af den tredob- 
belte Mængde, 88—90 pCt. Alkohol, og ved 60—70'' G. er 
den i Stand til at omdanne Stivelse til Sukker. Denne An- 
givelse bekræfter Liborius; han fandt ligeledes, at fuld- 
stændig normal Urin ved Alkoholtilsætning giver et Bundfald, 
hvori han paaviste Kvælstof og Svovl i ikke ubetydelig Mængde, 
ligesom han ved Robberiltekall og Milions Reagens fik ty- 
delig Æggehvidereaktion. lOORubctm. Urin gav 0,0416 Grm. 
Bundfald , deraf 0,0287 Grm. Askebestanddele , altsaa 0,0129 
Grm. organisk Substans. Jeg har selv gjort 4 lignende Ana- 
lyser paa normal Orin, hvori der hverken ved Kogning eller 
Syretilsætning opstod noget Bundfald. Ved de to første 
Analyser er der anvendt Urin, som var udskilt strax om 
Morgenen; ved de to sidste derimod var den udskilt 2 Ti- 
mer efter et rigeligt Maallid; Vægten angiven i Gram., be- 
regnet for 100 Kubctm. 




Bundfald 

Aske 

OrgaDiflk Substans 



0,089 
0,087 
O.OM 



0,046 
0,000 
0,016 



0,064 
0,088 
0,016 



0,049 
0,081 
0,018 



100 Kubctm. normal Urin indeholder altsaa i Gennemsnit 
0,0166 Grm. organisk. Substans, der kan fældes ved Alkohol, 
og hvis nøjagtigere kemiske Sammensætning paa dette Sted 
er uden Betydning. For en Metode, der skal anvendes til 
klinisk Brug, kan det kun anses som et Fortrin, at den 
alene bestemmer den patologiske Æggehvidemængde, hvilket 
er Tilfældet ved den Schererske Metode. Naar man paa 
den anden Side ved Alkoholtilsætningen tillige faar udfældet 
et Stof, som ogsaa forekommer i normal Urin, forøges der- 
ved Resultatet med en Faktor, som burde være udelukket. 

Denne Fejl bliver end større derved, at der 1 Urinen 
findes fiere organiske Stoffer, som dels ere uopløselige i 
Alkohol (Urinsyre), dels tungt opløselige (Kreatin og flere 
Farvestoffer). Disse Substanser ville selvfølgelig fgrøge 



222 



Bundfaldets Vægt, og da de dekomponeres ved Glødning, 
vil denne Vægtforøgelse ikke elimineres ved Åskebestem- 
melsen. Liborius paastaar rigtignok, at, medens den 
udfældte Æggehvide holdes suspenderet i Vædsken, sidde 
de udskilte Urinsyrekrystaller fast paa Glassets Vt^gge og 
tilblandes derfor kun i meget ringe Mængde til Bundfaldet; 
men delte holder ikke Stik , da der altid adhærerer enkelte 
Æggehvidefnug til Væggen; disse skulle selvfølgelig skyl- 
les af, og man vil derved næppe kunne undgaa ogsaaatfaa 
Urinsyrekrystallerne med paa Filtret. At der ikke skulde 
være urinsure Salte i Bundfaldet, slutter Liborius deraf, 
at der i Asken ikke findes kulsure Salte. Dette beror imid- 
lertid kun paa den Maade, hvorpaa Glødningen foretages; 
som bekendt undviger Kulsyren ved stærkere Glødning, hvad 
enten den er tilstede fra først af eller den dannes under 
selve Glødningsprocessen. 

Endelig giver den almindelige Maade for Askebestem- 
melsen ikke ganske nøjagtige Resultater. Ved højere Varme- 
grader vil nemlig en Del af Klormetallerne kunne forflygti- 
ges, ligesom Kulstoffet vil virke reducerende og omdanne 
de svovlsure Salte til Svovlmetaller og af de fosforsure Salte 
udvikle Fosfordampe. Da Bundfaldet ved Alkoholfældningen 
indeholder en ikke ubetydelig Mængde Salte, er dette et Punkt, 
som ikke bør overses. 

Ved Liborius*s Metode bestemmes Æggehviden ved 
at subtrahere Askens Vægt fra Bundfaldets Vægt. Jeg har 
ovenfor anført to Momenter, som gøre Minuenden i dette 
Regnestykke for stor, og et, som gør Subtrahenden for lille; 
men alle tre virke de sammen til at gøre Differensen, den 
virkelige Æggehvidemængde, for stor. Det er derfor meget 
tvivlsomt, om de højere Resultater, som Alkoholfældningen 
giver, komme Sandheden nærmere end de lavere, som faas 
ved Kogningsprøven. Hvis virkelig Forskellen mellem de to 
Metoder alene bestod i, at Alkoholen bevirkede en fuld- 
Btændigere Udfældning, maatte man jo stadig i Filtratet efter 
Kogningsprøven kunne udfælde ved Alkoboltilsætning en 
Æggehvidemængde, som temmelig nøjagtig svarede til Dif- 



223 



lerensen mellem Bestemmelserne ved de to Metoder; meo 
Liborias*s Undersøgelser i denne Retning gave en saa 
betydelig Forskel i Resultaterne, som ikke kan tilskrives Ob- 
servationsfejl alene. Der forekommer mig derfor, i alt Fald 
foreløbig, indtil nyere indgaaende Undersøgelser over alle 
disse Forhold foreligge, ikke at være nogen Grund til at 
forkaste den S che rerske Metode og lade de ved den ind- 
vundne kliniske Erfaringer ganske upåagtede. 



Oh EkiidioksyidstenieB BehndliMg yed Pmiktw« 

fifter J ae CO ud (Le^ons de clioiqae médicale, faites & Thépltai Lariboi- 

slére. Paris 1873). 



I et klinisk Foredrag over en Patient med en Ekinokoksvulst 
i Leveren har Jaccoud givet en Fremstilling af den Maade, 
paa hvilken han flere Gange med Held har behandlet den 
nævnte Lidelse, nemlig ved en eneste simpel Punktur med 
fuldstændig Udtømmeise af Sækken, og han anbefaler denne, 
i Forbindelse med visse Forsigtighedsregler, som almindelig 
Behandlingsmaade af disse Svulster. Hans personlige Er- 
faring strækker sig til tre Tilfælde, som alle helbrededes. I 
de to første havde han gjort Indstikket med en almindelig 
Trokar; i det tredje, som han nærmere omtaler, anvendtes 
Dieulafoys Aspirationstrokar. 

Denne sidste Patient, som var den egentlige Genstand 
for Foredraget, var en 29 Aar gi. Kone, som i de sidste 10 
Aar havde opholdt sig i Paris og for iVsAar siden begyndte 
at vise Tegn til en Lidelse i Leveregnen. Der fremtraadte 
eflerhaanden mere og mere tydelig en stærk Hævelse i højre 
hypochondrium , som efter al Sandsynlighed maatte antages 
at bero paa en Ekinokoksvulst. Ved Undersøgelsen frembød 
den Fluktuation, og man kunde ligeledes fremkalde den 
samme Fornemmelse af Bølgeslag, som iagttages ved ascites, 
roen derimod ikke Noget, som svarede til det, man har be- 
skrevet under Navn af «frémis8ement hydatiquei, hvilket J. 
for Øvrigt heller ikke anser for Andet end en særegen dir- 
rende Karakter af denne Bølgeslagsfornemmelse. Der var 



224 

Ingen Grund til at antage nogen Sammenyoinfng afSvulstaii 
med Bugvæggen, under hvilken den baade ved Aandedrættet 
og ved Undersøgelsen fandtes at være let forskydelig. Der 
havde under Patientens Sygdom ikke vist sig Tegn til nogen 
betændelsesaglig Tilstand; men Svulsten var hende paa Grund 
af sin ret betydelige Størreise paa forskellig Maade til Be- 
svær og havde medført en temmelig stærk Afmagring. 

Paa det mest fremstaaende Sted af Svulsten nedenfor 
Ribbensranden blev der gjort et Indstik med en fin Aspira- 
tionstrokar, og den i Svulsten indeholdte Vædske blev fuld- 
stændig udtømt; den beløb sig til 2700 Gramm. og indeholdt 
talrige Brudstykker af Hinder og Ekinokokker, hvis karakte- 
ristiske Kroge paavistes under Mikroskopet. Strax derefter 
anvendtes Isomslag, hvormed der vedbleves i tre Døgn. Der 
indfandt sig ingen Feberbevægelser eller Smerter. Efter en 
Uges Forløb gaves Jodkalium, 2 Gram daglig, og Patienten 
skulde eflerhaanden have steget til 5 — 6 Gram; men hun 
følte sig saa vel, at hun forlangte at udskrives. Efter 3 
Ugers Forløb, i hvilken Tid hun havde ført et temmelig 
uordentligt Liv, indkom hun imidlertid igen i Hospitalet med 
hæftige Smerter i højre Side, stærk Feber, Brækninger og 
Golsot. Sækken havde Ikke fyldt sig paa ny; men der var 
Tegn paa en Bughindebetændelse omkring Leveren og paa 
en endo-pericardilis, for hvilke Tilfælde hun dog i Løbet af 
5 Uger fuldstændig helbrededes. 

iaccoud lægger megen Vægt paa, at man ved Pun- 
ktnren udtømmer Vædsken fuldstændig; kun at udtømme en 
Del anser han for et sikkert Middel til at fremkalde perilo- 
nitie ved, at den tilbageblevne Vædske trænger ud i Bug- 
hulen. |J. har i sine tre Tilfælde uden Tvivl kun haft at 
gøre med Ekinokoksvulster uden Døtreblærer, hvilke han, 
efter den Tavshed, hvormed han forbigaar dem, ikke synes 
at kende, hvorimod han temmelig udførlig omhandler de 
multilokulære Leverekinokokker. Det er aabeqbart, at Døtre- 
blærer lige saa lidt som selve Ekinokokblæren , hvad enten 
denne indeholder Døtreblærer eller ej, ikke kunne fjærnes 
ved den af J. fulgte Metode). Endvidere anser han det for 
at være af stor Vigtighed for at forebygge peritonitis at 
anvende Isomslag i flere Dage. Naar der i de nærmeste 
Dage efter Operationen skulde opstaa Smerter, anbefaler han 
Indsprøjtning af Morfin under Uuden i store Doser. An- 
vendelsen af Jodkalium efter Operationen anser han for nyt- 
tig til at (remme Opsugningen af de tilbageblevne Dele og 
vil ligeledes give det i længere Tid i Tilfælde, hvor bmx 



226 

ettdnu ikke anser det for rigtigt at skride til Operation. 
Vel have Prericbs og Murchison efter længere Tids 
Indgift af Jodkalium ikke kunnet finde Spor af dette Salt i 
Ekinokokblærens Indhold, og man har søgt Aarsagen dertil 
i Sækkens ringe Karforsyning; men en saadan Fattigdom 
paa Kar anser 1. ikke for konstant og slutter det bh A. 
deraf, at der hos en af Gayet ved Ætsning behandlet Pa- 
tient, 24 Timer efter at Sækken var aabnet, opstod en saa 
stærk Blødning i denne, at Døden blev en Følge deraf. 

De eneste Tilfælde, i hvilke J. anser den simple Pun- 
ktnr for kontraindieeret, ere de, i hvilke der har vist sig 
bæftige Smerter og andre Tegn paa Betændelse i Sækken^ 
og hvor man da maa vænte, at indholdet er purulent. Han 
vil da kun følge sin ovenfor angivne Fremgangsmaade, naar 
han er sikker paa, at Sækken er fastvoxen til Bugvæggen; i 
modsat Fald vil han gøre Punkturaabningen større og lade 
Kanylen eller en Sonde blive liggende deri. 

Skulde Sækken efter Punkturen fylde sig paa ny, vil 
han vænte nogen Tid for at se, om ikke Indholdet igen 
skulde absorberes, hvad der undertiden kan ske. Ellers vil 
han gentage Punkturen, om fornødent flere Gange, og i Et 
og Alt forholde, sig som ved den første Punktur, saafremt 
den indeholdte Vædske vedbliver at være klar. Bliver den 
purulent, vil han, som ovenfor sagt, lade Kanylen blive 
hggende. 

Jaccoud omtaler de af Jénass en i Reykjavik i cDgeskr. 
kft Læger* for 1870 meddelte 10 Tilfælde og samstemmer 
med ham i, uden Hensyn til, om der er Sammenvoxninger 
eller ej, at anvende Punktur og udtømme Vædsken fuld- 
stændig; men han anser det for nødvendigt at modvirke Ud- 
viklingen af en Bughindebetændelse ved Anvendelsen af Is 
og Morfinindsprøjtning. Jaccoud anser det dernæst ikke 
for at være det Sædvanlige, at Sækkens Indhold, naar den 
efter den første Punktur fylder sig paa ny, er purulent, og 
vil ikke efter den anden Punktor som Hegel vedligeholde 
Aabningen. Han henleder i saa Henseende Opmærksom- 
heden paa, at to af J6 nasse ns Patienter helbrededes efter 
en eneste Punktur. Det ene af disse Tilfælde, hos en 12 
Aars Dreng, finder han særdeles mærkeligt ved, at Svulsten 
frembød •frémissement hydatique», skønt den, da Vædsken 
koagulerede ved Kogning, utvivlsomt var en simpel Kyste 
og ikke nogen Ekinokokblære , og han ser i dette Tilfælde 
en Støtte for sin ovenfor berørte Anskuelse om « frémisse- 
ment hydatiqoe*« 



226 



Som eD stærk AnbefaliDg for PnoktureDS Hensigtsmæs- 
sighed anfører Jaccoud det gunstige Resultat, Jénassen 
har haft deraf, endog uden de af hin anbefalede Forsigtig-* 
hedsregler, idet 7 af de 10 Opererede helbrededes og de 
S dødelige Tilfælde ikke kunde lægges Operationen til Last. 
(Det maa dog herved bemærkes, at Jaccoud ikke synes at 
have kendt Jénassens senere Meddelelser om de af ham 
Opererede, hvor Resultatet var mindre gunstigt). Ligeledes 
omtaler han de af engelske Forfattere, navnlig Harley og 
Murchison, meddelte Tilfælde, hvor den simple Punktur 
bar været anvendt, og drager deraf den Slutning, at den 
simple PuDktur er den Metode, der bør foretrækkes. Ban 
berører imidlertid kun løselig Ætsningsmetoden , og de af 
Finsen givne Meddelelser desangaaende omtaler ban mærke- 
lig nok ikke, uagtet de have været udførlig gengivne i 
«Arch. genér, de méd.» 



Bør det tillades Jordemødrene at ordinere Meldrøje^ 

Af Distriktslæge Bi er in g i Ærøskøbing. 



Spørgsmaalet herom er atter paa en Maade kommet frem, idet der 
\ Ugeskriftets Nr. 10 er givet en Meddelelse om dette Spørgsmaals For- 
handling i det franske Åcademie de méd., hvor det er besluttet at anbe- 
fale» at det bør tillades Jordemødrene at ordinere secale cornutum. 

Uagtet Jordemødrene ifølge den franske Lovgivnings Bestemmelse 
skulle aflægge Prøve paa Kundskab om « Fødselens Teori og Praxts, de 
Omstændigheder I som kunne gaa forud for den, ledsage den og følge 
efter, og Midlerne til at afhjælpe dem,» har dog Pogglale maattet be- 
mærke, at han trode ikke, at Jordemødrene havde tilstrækkelige Kund- 
skaber til at bedømme Indikationerne og Kontraindikationerne for An- 
vendelsen af secale. 

Det er netop den samme Bemærkning, der maa gøres om Jorde- 
mødrene hos os. Naar Lægen tilkaldes til en Fødsel, staar der meget 
hyppig paa Jordemødrenes skriftlige Aumældelser derom: »svage Veer«, 
og Jeg har ofte Ted saadan Lejlighed forsynet mig med frisk secale fra 
Apoteket i den Tanke at skulle faa Brug derfor. Men det viser sig over- 
maade sjældent, at der er en Adynami tilstede, som indicerer secale. 
Jordemoderen har forvexlet svage Veer med uvirksomme Veer; og Jeg 
bliver stundom ligefrem opfordret til at give 'drivende Pulvere», hvor det 
er en Uterinkrampe, som gør Veerne uvirksomme, og som fordrer An- 
vendelsen af opium og ikke af secale. 

Da den dynamiske Uregelmæssighed under Fødslen i det langt 
overvejende Flertal af Fødsler forekommer som Uterinkrampe fremfor 
som ren Vesvækkelse, fremkaldt af Atoni, vil utvivlsomt Meldrøje, 



227 



gWen i Jordemoderens Haand, langt hyppigere blive anvendt, hvor det 
er kontraindlceret» end hvor det er indiceret 

Det er ilLlie muligt for Lægen, alene efter Jordemoderens Opgivelser, 
at afgøre, hviUen af disse Tilstande der er tilstede, fordi Krampen 
Ingenlunde altid optræder med bæflige smertefulde Veer; men disse 
kunne meget ofte være saakaidte •Smaaveer*, der ferat for den ma- 
nuelle Undersøgelse vise sig som krampagtige. Det er overhovedet et 
Forhold, hvorom jeg endnu ikke har kunnet formaa en eneste af Di- 
striktets Jordemødre til at gøre Bemærkning 1 deres Pødselsprotokoller, 
nemlig om den dynamiske Uregelmæssighed under Fødslen. 

Heller ikke af Hensyn til Blødning efter Fødslen kan det være 
tilraadellgt at give Jordemødrene Ret til at ordinere secale. Blødningen 
forekommer nemlig her ligeledes ofte under den krampagtige Sammen- 
trækning af uterus, og Blødningen standser med Krampen. Men Jorde- 
moderen vil i Reglen kun fæste Øjet paa selve Blødningen uden at 
dømme om dens Aarsag, og hun Til gribe til secale. Af Hensyn til, at 
der kan være Anledning til at handle hurtigt kan der ikke hentes en 
Grund til at lade Jordemødrene ordinere secale; thi Lægen, som med- 
fører det, kan i Reglen lige aaa hurtig være tilstede som Medicinen fra 
Apoteket Skulde der tages Hensyn til periculum in mora, er det ikke 
tilstrækkeligt, at Jordemoderen i hvert enkelt Tilfælde ordinerer secale 
fra Apoteket; hun maatte 1 saa Fald selv føre det med sig. 

Ligesom Nødvendigheden eller Nytten af den af det franske Academie 
de médec. vedtagne Anbefaling for at tillade Jordemødrene at ordinere 
secale meget maa betvivles, saaledes vilde en lignende Tilladelse hos 
os utvivlsomt føre til hyppige Misbrug uden at medføre væsentlig Nytte. 



Nye Bøger. 

Tidsskrift for Tandlæger, et Evartalsskria, redi- 
geret af Dr. Ax. G ars te os, Tandlæge. Rbhvn. 1873. 
(Prior). 48 S. 

Ligesom det hidtil udkomne «Nordi8k Kvartalsskrift for 
Tandlægekunst« er dette Tidsskrift rettet til Tandlægestan- 
den i alle tre nordiske Riger, men sætter sig navnlig som 
Forroaal at gøre de i den udenlandske Literatur fremkom« 
mende Nyheder lettere tilgængelige. Det foreliggende Bæfte, 
hvis ydre Udstyrelse er ret net, indeholder en Del praktiske 
Raad, men vidner om nogen Ubehjælpsomhed ved Overfø- 
relsen fra fremmede til danske Forhold, — bl. A. ogsaa ved 
Reduktionen af Uncevægt til Gramvægt. 



Generalberetning fra Gaustad Sindssygeasyl 
for Aaret 1871, ved Ole Sandberg, Direktør. Chri- 
sUanla 1872. 41 S., 2 Tabeller og 1 Kort. 

Indeholder de sædvanlige økonomiske og medicinske 
Oplysninger. Af de sidste ses, at det endnu ikke er lyk- 



928 

kedes Direktøren fuldstændig at afskaffe Tvangsmidlerne 
under BebandliDgen af de Syge. For at fuldstændiggere sin 
Erfaring angaaende den tvangfri Behandlings praktiske An- 
vendelse, foretog Forf. mod Slutningen af 1871 en Uden- 
landsrejse, hvorunder han en Maaneds Tid opholdt sig ved 
Asylerne i GOttingen og Berlin, hvor den tvangfri Behand-* 
ling er indført. Den siden da forsøgte praktiske Gennem- 
førelse af dette System har vel endnu ikke naaet frem til 
fuldstændig Afskaffelse af alle Tvangsmidler; men disse an- 
vendtes i det forløbne Aar kun i meget faa Tilfælde og be- 
stode enten i Indespærring eller i Anlæggelse af Spænde- 
trøje. — Beretningen ledsages af et smukt udført Kort over 
Gaustad Sindssygeasyl med tilhørende Ejendomme. 



Fra Céliuidet. 



Et Dødsfald ved Bedyrelse ned KwmUUltMU er for nylig Indtruffet 1 
England og udrørlig omtalt i flere Knmmere af Lancet for Febr. d. A. 
Tandlæge Browne Mason 1 Exeter meddeler følgende Sygehistorie (her 
noget forkortet): 

Den 22de Januar kom en Dame til mig for at faa den anden øvre 
Molarland i venstre Side af Munden udtrukken. Hun var 38 Aar 
gammel, havde nydt en god Helbred, og der var ingen Grand til 
at formode nogen Brystaffektion. Hun var af Middelhøjde, avær, 
med fremstaaende Øjne, arc. maiiU. sup. flad og Underkaven hæn- 
gende. Næsen var noget fladtrykt, og dette i Forbindelse med en kro- 
nisk Forlængelse af Drøvlen og betydelig Svulst af bægge Mandler be- 
sværede hendes Aandedræt Noget, saa at det undertiden blev hørligt og 
gav en ■ snorkende • Lyd, især ved Anstrængelser, og naar hun gik op 
ad Trapper. Den nævnte Dag befandt hun sig usædvanlig vel og var 
ved godt Mod. Ved at se hende i Munden fandt Jeg Tandrækkerne sær- 
deles uregelmæssige. I venstre Side af Overkæven var anden Bikuspl- 
daltand stillet med sin oprindelig bageste Flade i Berøring med den 
mod Tungen vendende Flade af anden Molartand, som var den Tand, 
der skolde udtrækkes. Denne var saa odelagt af caries, at en Sonde 
kunde stikkes igennem den forfra bagtil; pulpa manglede, og der var 
betydelig Betændelse i Benhinden. Bikuspidaitanden var ganske uskadt, 
og Jeg ønskede at bevare den i det Haab, at den efter FJærnelse af Mo- 
lartanden skulde rykke ind i Tandrækken og blive brugelig. Det var 
ikke muligt at fjærne Tanden med den sædvanlige Tang uden at for- 
rykke Bikuspidaitanden; derfor besluttede Jeg mig til at borttage Kronen 
af den syge Tand med en Afbider og derpaa fjærne hver af Rødderne 
for sig. 

Patienten, som aldrig før var bleven bedøvet, var ledsaget af sin 
Svoger, Dr. Pattinaon, som tillige var bendes Læge; da hun ønskede 



J2» 



at bitve bedfl(ret ved Kyelstofforilte, anbragtes han i enMorrisonsSto), 
som hældede bagover, saa at Ansigtet var vendt noget opad for at lette 
Adgangen til Tanden i Overmunden. Jeg begyndte na at administrere 
Gassen paa sædvanlig Maade: Efter at have løsnet Klæderne, især om 
Hals og Bryst, og overbevist mig om, at Aandedrættet var fuldstændig 
uhindret, fyldte Jeg et Gasometer med KvælstofTorilte. Jeg brugte det 
sædvanlige Mundstykke, dog uden den dertil børende Sæk, desuden en 
Træprop (til at holde Kæverne fra hinanden), som blev anbragt mellem 
første Molar- og anden Bikuspldaltand ! højre Side af Munden og slut- 
tede godt til Takkerne paa disse Tænder. Jeg lod Dr. Pattlnson sørge 
for Pulsen paa venstre Haandled. Efter at Pt. havde gjort en 5— Clnd-^ 
aandinger, iagttog han, at Pulsen blev mindre hurtig, men uden at blive 
svagere. Jeg Qærnede Mundstykket og sagde: tLad os da undvære del* 
og anlagde Afbldertangen paa Tandkronen, hvilket antoges ikke at kunile 
smerte Patienten, da pulpa manglede; men da Jeg trykkede dette skarpe 
Instrument Ind i den hule Tand og ved en Drejning fjæmede Tandrød- 
derne fra hinanden, fremkaldte dette saa megen Smerte foraden den, 
der allerede foraarsagedes ved den tilstedeværende Betændelse af Beo-^ 
hinden, at Patienten erklærede, at hun ikke kunde udholde en Opera* 
tion, med mindre Bedøvelsen blev fortsat. Hun skyllede nu Munden, 
hvorved Vandet blev blodfarvet Efter ti Minutters Forløb, under hvilke 
Pt. var noget ængstelig, var Blødningen ganske ophørt, og Indaandlngen 
gentoges paa samme Maade som før. Dr. Pattlnson kan Ikke ind- 
rømme, at Blødningen var ganske ophørt, men tror, at der endnu fknd- 
tes en ringe Mængde Blod i Munden. Paa hans Anmodning sørgede Jeg 
nu for Pulsen paa højre Haandled, medens han holdt paa venstre. Pt 
indsandede Gassen rigtig, men lige før hun tabte Bevidstheden ganske, 
løftede hun højre Haand og stødte til Indaandlngsapparatet, som Jeg attél* 
bragte i Orden og fortsatte med Administrationen. Efter Dr. Pattin -^ 
8 o ns Opfattelse blev der Ikke givet hende mere Gas, efter at hun havde 
stødt Indaandlngsapparatet til Side. Jeg iagttog, at Pupillen paa højre 
Øje var svagt dllateret; der indtraadte Reflezbevægelse ved Berøring 
af eonjunctiva. Da jeg Qærnede Mundstykket, er Jeg vis paa, at der ikke 
fandtes Cyanose , og da Jeg fandt Tandstumperne tilgængelige og fH for 
Blod, fortsatte Jeg Operationen og løsnede efter et mislykket Forsøg med 
en stump Tang den inderste Rod ved en Elevator, med hvilken jeg der* 
efter let Qærnede den anden Rod; hele Operationen varede omtrent Vt 
Minut Jeg opfangede alle Stumperne i min Haand og mærkede ganske 
tydelig, at der Intet faldt ned i Struben. Først da saa Jeg , at Læberne 
vare cyanotlcke; men Dr. Pattlnson havde allerede under Operationen 
iagttaget, at Øret paa hans Side og Ansigtet bleve blaallge; han havde 
dog ikke villet omtale det, da han havde hørt Tale om dette Symptom 
ander KvælstoCTorHtebedøvelser. Symptomerne bleve nu alvorlige; An- 
sigtet blev opsvulmet. Øjnene fremstaaende , Aandedrættet besværligt. 
Tungespidsen pressedes frem mellem Tænderne, men der saas Intet 
Tegn til Krampe. Polsen og Pupillernes Tilstand blev ikke iagttaget paa 
dette Tidspunkt, da Opmærksomheden var henvendt paa mere paatræn- 
gende Omstændigheder. En gammel TJæner, som var tilstede, raabte: 
■T^ag Proppen ad, hun kvæles*. Nu først fik Dr. Pattlnson Mistanke 
om, at der var noget Galt paafærde. Træproppen blev nn med et kraf- 
tigt Ryk tagen od, hvilket kostede nogen Anstræogelse. Jeg hældede na 
Hovedet fremad, for at der ikke skulde løbe Blod ned i Struben, og lod 
min Pinger glide ned over Tungen for at (række den frem, da den na 
var sunken tilbage. Fra det Øjeblik af var efter Dr. Pattin son s Mening 
Ansigtsudtrykket stlrrenie og Aandedrættet standset, yindaerne bleve 



230 



aabnede og Ansigtet badet med koldt Vand. Jeg overlod nu Patienten i 
Dr. PattinsoDs Hænder for at hente yderligere Hjælp, t min Fravæ- 
reiae fortsatte han sine Bestræbelser og boldt hende Ammoniak for Næ- 
sen, imod hviiket hun forekom ham at reagere svagt Han opdagede 
da, at Munden indeholdt omtrent en Spiseskefuld Vand, som var løbet 
ned, medens Ansigtet blev badet, og bøjede Hovedet frem for at faa det 
ud. Efter 3 Minutters Forløb kom jeg tilbage med Dr. Drake, en af 
Byens mest ansete Læger. Pulsen undersøgtes nu i bægge Radialarte* 
rier og venstre carotis. Jeg benyttede Haa udtaget af Tangen til at trække 
Tungen frem for at lade Luften faa friere Adgang, og Dr. Drake ind- 
ledede kunstig Respiration ved afvexiende al sammentrykke Brystkassen 
og derpaa tillade den at udvide sig ved sin egen Elasticitet, idet han 
samtidig løftede Armene, og dette blev fortsat, indtil Pulsen ophørte at 
slaa; men det lykkedes ikke derved at fremkalde andre Aandedrætsbevæ- 
gelser end Udaandinger. Ansigtsudtrykket var sløvt, Munden aabeu. Dr. 
Drake førte Fingeren ned i Struben og fandt Adgangen for Luften fri. 
Hun gjorde da 3 eller 4 svage Udaandingsbevægelser, og Pulsen slog regel- 
mæssig og vedblev dermed indtil 2 Minutter, efter at al Respiration var op- 
hørt. Nu begyndte Cyanosen at forsvinde, vore Anstrængelser vare frug- 
tesløse, Pulsen ophørte at slaa, og Døden indtraadte. 2 Vi Time efter 
Døden var Cyanosen aldeles forsvunden. Sektion blev desværre ikke 
UUadt. 

Skønt der under en Diskussion 1 Tandlægeselskabet i London fra 
én Side blev rejst Tvivl om, hvor vidt Døden skyldtes Indaaandingen af 
KvælstofToriite, kan der vel næppe være Tale om anden Dødsaarsag. 
Alt tyder paa, at Udfaldet skyldes en Lamning af Inspirationsmusklerne 
og ikke Blodets Indtrængen i Luftvejene eller Tungens Tilbagesynken. 
Det Første anses for sandsynligt af en beskæftiget Tandlæge i London, 
George Parkinson, som har foretaget omtrent 2000 Tandoperationer 
under Bedøvelse med KvælstofToriite og aldrig set nogen foruroligende 
Virkning. Han fraraader i den Anledning at begynde Bedøvelsen ved 
Blødning 1 Mundhulen, og medens Patienten Indtager en tilbagebøjet Stil- 
ling; men afset fra, at Blødningen i den ovenfor meddelte Beretning af 
Browne Mason ansaas for standset, bemærkes det udtrykkelig, uit en 
1 Struben indført Finger • fandt Adgangen for Luften fri«, og der var ikke 
de sædvanlige Tegn paa noget Saadant: Rallelyd, Krampehoste eller 
Kløgninger. En Mistanke om, at et Stykke af den til Opspærring af 
Munden anvendte Træprop var trængt ind i gloltis og havde foranlediget 
Kvælning (grundet paa , at der ti Dage efter Begivenheden fandtes at . 
mangle en Splint af denne) ijærnes ved den Kendsgerning, at de fare- 
truende Symptomer indtraadte, medens Proppen endnu var i Munden, og 
inden der til dens Fjærnelse var anvendt Vold, som kunde foranledige 
en Sønderbrydniug. Ved sine Kvainlngsforsøg paa Dyr' med Kvælstof- 
foriUe fandt Braine, at Aandedrættet blev mere og mere overfladisk, 
derpaa intermitterende med længere og længere Mellem ram. Indtil Døden 
indtraadte. 1 dette Tilfælde fandtes vel Ikke atdelea tilsvarende Sympto- 
mer; derimod synes efl Lamning af inspirationsmusklerne at være tyde- 
lig angivet ved følgende Tegn: Udaandingemes Vedvaren under Indfly- 
delse af kunstig Respiration, Cyanosen og Svulsten af Ansigtet og de 
fremstaaende øjne. Til det dødelige Udfald har vel næppe, hvad der 
ogsaa gjordes gældende, den i Beretningen omtalte kroniske Svulst af 
Mandlerne og Drøbelen bidraget Andre have ment, at Døden skyldtes 
Apoplexi; men 1 saa Fald maalte denne da antages at være foranlediget 
ved Bedøvelsen. Tandlæge Mason, som ved den nævnte Lejlighed ad- 
ministrerede Gassen, havde stor Øvelse i Benjfttelsen af dette Bedøvel- 






231 



setmiddel, som ban I Løbet af de sidste to Aar bavde bnigt med Held 
2 tU 3 Gange om Dagen; desoden var Luft af den samme Beholder, 
som ftDvendtes i dette Tilfælde, benyttet uden Skade til andre Patienter. 

Bedafidd. I Slutningen af forrige Aar døde den bekendte Pødsels- 
bjælper Paul D ubols (d'Amleos), i en lang Aarrække sécrettiiré perpé- 
tael for Acad. de méd. i Paris, omtr. 70 Aar gammel, og d. 3dje Pebr. 
d. A. døde af Hjærneapoplexi den Ikke mindre bekendte Gynækolog Isaac 
Baker -Brown, berømt for sine Fortjænester af Ovarlotomlen, som 
ban for over 20 Aar siden begyndte at foretage, senere forskudt af Læ- 
ger og Publikum i London for sin •Klitorldektomi«, tilsidst henlevende 
1 Fattigdom og Sygelighed. 

EpIieetleB Wwnii Hestene 1 Nordamerika er Genstand for en Medde- 
lelse af Dr. Fricke 1 •Philadelphia Med. Times, t af hvilken Lancet 
for 15de Febr. giver et Udtog. En af Sygdommens mærkeligste Frem- 
toninger var den Hurtighed, hvormed den udbredte sig. Den begyndte 
i det Qærne Vesten, naaede i mindre end 8 Uger til Søkysten I Loui- 
siana og Georgia og vedbliver at vandre mod Øst og Syd. Denne hurtige 
Fremskriden i Forening med selve Sygdommens Symptomer vakte For- 
modning om, at den var nær beslægtet, om ikke identisk med infloenca 
boa Mennesket. Forf. tror det dog ikke, men er mere tilbøjelig til at 
antage, at den skyldes en Gift i Blodet, som er langt farligere end den, 
der foraarsager Influenza. Dels døde der et meget stort Antal af de 
angrebne Hestø, dels vare ogsaa Symptomerne i de alvorligere Tilfælde 
af en langt voldsonmere Karakter, end man træffer dem 1 vor Influenza. 
Der var kun faa Heste, som slap for at blive angrebne, og af 30000 Heste 
i Philadelphia døde der efter officielle Beretninger over 2250 i mindre 
end 3 Uger. I slemme Tilfælde bliver Aandedrættet krampagtigt, det 
alykkelige Dyr vægrer sig ved at lægge sig næsten lige til det sidste 
Øjeblik, og det dør endelig af Udmattelse. I de farlige Tilfælde viser 
der sig stundom ved Midten eller Slutningen af tredje Uge ødematøse 
Hævelser, Baarene i Manke og Hale falde af. Slimhinden i Næseborene 
bliver mørk purpurrød, og Dyrene blive meget matte, saa at der kun 
er ringe Haab om Helbredelse. Ved anatomisk Undersøgelse findes 
Næsens, Svælgets, Strubens og Luftrørets Slimhinder enten at være 
stærkt karfyldte og bedækkede af Slim og pus eller pletvis at være Sædet 
for falske Hinder. Af disse og andre Iagttagelser slutter F., at Sygdom- 
men er nær beslægtet med den epidemiske Difterit hos Mennesket. 
Derfor taler efter hans Mening ogsaa den akute Anæmi, som man saa 
ofte iagttager under dens Forløb. 

KeppeeyidenlMi I 8t Petersbtrg ijvfr. ^U. f. L.« for 1ste Harts d. A.). 
Indtil 9de Februar var Antallet uf Koppesyge voxet til 1520 (3195 Md., 
18^5 Kv.), bvoraf beU)redede 3U5 (2026 Md., 1089 Kv.), døde 1695(1048 
Md., 647 Kv.); under Behandling vare 217. 



Eettelie. I forrige Nummer af Ugeskriftet S. 198, L. 9 f. o. bedes 
Ammen rettet til Ammer* 



2S2 



I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ogen fra ODød. 
d. 12te Marts til Tirsd. d. 18de Marts 1873 (bægge inkl.) 
anmældte fra Lægerne i København i Alt 721 Sygdomstil- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 608, nemlig: 

Bdra fn 





IdL 


tn. 


IS-S, 


S-< 


uderilår. 


(•■u. 


Brystkatarr . . . . 


. 45 


58 


41 


66 


32 


242 


Lungebetændelse . . 


9 


4 


6 


8 


7 


34 


Halsbetændelse . . . 


. 22 


40 


16 


2 


1 


81 


Faaresyge . . . . 


4 


4 


13 


2 






23 


Kighoste 


■ 


• 


3 


6 






10 


Revmatisk Feber . . 


7 


7 


1 


.• 






16 


Mæslinger . . . , 


3 


2 


26 


30 






62 


Kopper 


6 


8 


• 


• 






14 


Skaalkopper • • . . 


II 


» 


1 


a 






7 


Skarlagensfeber . . , 


S 


» 


3 


9 






15 


Koldfeber 


1 


1 


2 


1 






5 


Gastrisk og tyfoid Feb. 
















(1 exant.) . . . . 


! 7 


10 


2 


• 






19 


Blodgang 


■ 


1 


1 


• 






2 


Diarré 


6 


12 


4 


4 






30 


Kolerine • . • . . 


3 


2 


n 


2 


■ 




7 


Stmbehoste . . . . 


• 


• 


» 


3 






i 


DIphtheritis . . . . 


i 


5 


8 


2 






18 


Ansigts- og anden Van- 
















drerosen . . • 


6 


10 


1 


1 






17 


Barselfeber . . • 


• 


4 


■ 


• 






4 


Skørbog .... 


■ 


n 


« 


• 






• 



124 168 128 139 



49 



608 



Af de OTennfivnte epidemiske Sygdomme ere de fleste TUfnIde 
forekomne I: Borgergade, Vesterbrogade og Tordensl^oldsgade: relatin 
i Forhold til Folkemængden derimod i: Tordensljoldsgade (l,8i pGt), 
Sortedamsgade (1,66^ og Havnegade (1,86). 

Den noget større Udbredelse af HalsbetsndeUe og DIphtheritis, aom 
er forekommet i den sidste Tid, har i den forlebne Uge fomemlig vUk 
fig i Tordensiyoldsgade og Havnegade. 

Af de oTointtYnie Koppetilfælde er 1 forekømmet I Forstædenie, 
13 I Byen Indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes Intet Sygdomstilfælde anmældt 

Desaden ere anmeldte: Gonorré 49, Teneriske Saar 21, konstito- 
Uonei Syfilis 18, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 4, Zona 1, Urtikari« 4 
SiomaUUs 2 og Erytem 2 Tilfælde. ' 

Lister ere modtagne fra 116 Leger. 

c. A, Botaala P«ite«. Bi«M« L«>o« »•ftrykkvii. 



■•kMiUTB. 1. », lafto K7S. 

Ugeskrift for Læger. 

3*« Række XV. Nr. 16. 



Redigeret af Dr. P. Mmt« 



Indhold: Alfred Briaici: EisliltflMlte. Rym AfbliagniAør ni btf ItgMMrann. 
J. RcaBtii: %m Hkjgåmm m Pølgi af Bnttkalin. IMudUi; ofM- 
mk Vn(. lirtri Mswafe i Irt atdicivb Schkab i Ubeibfi i (to larto 
«873w laWa. ,finm UTi^Huir. Ciikolanr fra bdcarigtwiiiUrial afiSdaag 
4Ma larti 4873. Msfald. IMnllalscr. IM Miidiska 8«bkab i labaibani. 
laHaba. Ofnliiga epidaaiak« Sjfdtma i labahan. 



kt Tandlæge Alfred Bramsen. 



Br. Redaktør! 

De korte Meddelelser, jeg havde den Ære at give i dette 
Tidsskrifts Nr. 7, 8 om Kvælstofforilte som Bedøvelsesmid- 
del, indeholdt ogsaa den foreløbige Beretning fra den for- 
enede Kommission, som var nedsat af «Odontological Society 
of Great Britaln* og Bestyrelsen for Hospitalet forTaadsyg- 
domme i London. Det var, som man vil erindre, Eommls- 
sionens Opgave at undersøge Kvælstofforiltets Værdi 
Qg Fordele som bedøvende Middel) og dens Forband- 
linger herom foreligge nu udførligt. 

Da den Benyttelse, som Kvælstofforiltet nu er ifærd med 
at faa ogsaa her hjemme, har givet Anledning til nogle Be- 
stemmelser fra Åvtoriteternes Side, men ogsaa til forskellig 
løs Tale, ledsaget af allehaande lige saa løse Fortællinger 
om Midlets Farlighed o. s. v. , men det fremfor Alt jo maa 
være af Interesse for Lægestanden saa hurtig som muligt 
og fra de bedste Kilder at erfare, hvad der tildrager sig et 
saadant Spørgsmaal vedkommende, saa tør jeg forudsætte, 
at et kort Roferat af disse Forhandlingers Resultater vil 
være den ærede Redaktion velkomment. 

84)« BmkU 15dø Bd. 



234 



Kommissionen støtter sig til sin ovennævnte forelebige 
Beretning, der betegnes som særdeles tiirredsstillende efter 
den Erfaring og det Materiale, som dengang stod til Raadig- 
bed. Efter nu at bave erhvervet langt større Erfaring i 
Henseende til Midlets Anvendelse (Kommissionen har arbej- 
det siden 1868) og Kendskab til dets Virkninger, saaledes 
som disse fremgaa af Experimenter paa lavere Dyr, havde 
man sluttet sin ingenlunde lette Opgave, hvorom Beretning 
derefter forelægges Selskabet. 

Kommissionen meddeler først en Række af omhyggeligt 
udførte, vidtløftige, men særdeles interessante Experimenter 
paa forskellige Dyr, forelagne af de Herrer E. Frankland 
og A. Goleman. Støttet paa disses Resultater, var Kom* 
missionens Flertal kommet til den Overbevisning, at dette 
Middels anæstetiske Virkninger ikke kunne tilskrives dets De- 
komposition i Lungerne eller i Blodet, som Nogle have 
ment, men at der er større Rimelighed for, at det frembrin- 
ger Anæstesien ved at forhindre Blodets iltning. 

Kommissionen kan derfor, saafremt foruroligende Sym- 
ptomer skulde indtræde under dets Administration, nu som 
før, kun foreskrive øjeblikkelig Afbrydelse og fri Adgang for 
Luften til Lungerne og, hvis fornødent skulde gøres, at be- 
gynde en kunstig Respiration. 

Efter paa ny at have drøftet flere af de tidligere om- 
talte Punkter hedder det i Betænkningen: Da Kommissionen 
indgav sin første Beretning, støttede dens Erfaring sig til 
2431 Tilfælde, i hvilke Kvælstofforiite var blevet administre- 
ret til Patienter. Nu staa til dens Raadighed Indberetninger 
om Ddfaldet af flere end 58000 Administrationer, og Kom- 
missionen føler, at den nu kan udtale en bestemtere Dom 
om disse Punkter. 

Denne overordentlig udstrakte Erfaring har dog ikke 
sat Kommissionen i Stand til at føje noget synderlig Nyt 
til, hvad der allerede tidligere er anført; det skulde da være, 
at det forbedrede Apparat og den større Fortrolighed med 
Midlet, der siden den Gang har gjort sig gældende, ogsaa 
yderligere bar fjærnet en og anden Ulæmpe, og at ingen af 
dets ejendommelige Virkninger, saa vidt Kommissionens 
Kundskab strækker, har vist sig at være af en saadan Be- 
skaflfenbed, at den kunde indeholde Opfordring for Kommis- 
sionen til at anbefale nogen bestemt Behandlingsmaade i 
saa Henseende. Den henleder derfor indtrængende de Her- 
rer Kirurgers Opmærksomhed paa det her Oplyste, idet den 
rigtignok forudsætter, at, hvad der vedgaar KvælstofiToriltets 



235 



Fremstilling, Opbevaring og Administration, samt de dermed, 
foregaaede Forbedringer, er saa vel bekendt, at den kan frilages 
for at opholde sig derved. Men Kommissionen kan ikke 
undlade at benytte Lejligheden til at udtale sin Forundring 
og Beklagelse over, at dette Middel ikke er bragt til 
større Anvendelse paa andre Omraader end Tandoperatio- 
nernes, naar, som oplyst. Operationer, der medtage flere Mi« 
nutter, kunne foretages under dets Indflydelse (jvfr. desuden 
Dr. Marion Sims*s Erklæring af Jan. 1872, hvorefter Nar- 
kosen forlængedes indtil 50 Minutter og viste sig at være 
alt, hvad Operatøren kunde ønske). Det maatte saa meget 
mere beklages, som det havde vist sig, at det større Antal 
uheldige Tilfælde i Følge med Brugen af Kloroform ere ind- 
trufne netop, hvor Kloroform har været benyttet til mindre, 
ofte ubetydelige Operationers Udførelse. Kommissionen slut- 
ter Beretningen med at islaa fast* (to record) dette Middels 
Fareløshed i Sammenligning med (comparative safety) et- 
hvert andet hidtil kendt anæstheticum, saa vel naar den ser 
hen til de 68000 Tilfælde i England, over hvilke man havde 
Indberetninger, som til de Tusender af Tilfælde, i hvilke 
man ved, at det har været anvendt saa vel i England som i 
andre Lande, om hvilke man ingen Indberetning har, — og 
uden at der er indtraadt et eneste Dødstilfælde, som, naar 
man vil være ærlig (fairiy), kan tilskrives Kvælstofforiltets 
Virkning. 



Nyere Afbølingsmidler Ted høj Legemsyame. 

Efter Le abe (DeaUch. ArclL f. klio. Med. 8 Bd.) og Kemperdick 
(BerliD. kilo. Wchschr., 1873, Nr. 10). 



Enhver, som bar set, 'med hvilke Bindringer man har at 
kæmpe ved Anvendelsen af kolde Bade i Febersygdomme, 
især i den fattige Klasse og paa Landet, hvor vanskeligt det 
er at løfte meget tunge eller meget daarlige, delirerendei 
urolige og afkræftede Patienter over i et Badekar, hvor sjæl- 
dent det er muligt at finde en for hvert Køn passende, be- 
hændig Hjælp og hvor let Lægen sætter sin Anseelse paa 
Spil ved et uheldigt Foriøb, vil indrømme, at en gennemført 
Anvendelse af kolde Bade næsten kun er mulig paa Ho- 
spitaler. 



236 



Vil man erstfttte Badene med kolde iDdviklinger, er« 
dette forbundet med næsteo de samme Vanskelighedef, og' 
for at opnaa samme Virkning som efter et koldt Bad, roaa 
man anvende en Række af fire efter hinanden følgende Ind- 
viklinger, hver paa 10 til 20 Minutters Varighed. Paa den 
anden Side have kolde Afvaskninger kun ringe afkølende 
Virkning. Af lige saa ringe Værd er Nedsættelsen af Le- 
gemstemperaturen ved kolde Drikke, kolde Klysterer og Synk- 
ning af Isstykker, som kun nedsætte Legemsvarmen i samme 
Forhold, som de behøve Varme til Udjævning af Forskellen 
mellem det Indførte og Legemets Temperatur. 

Under den fransk-tyske Krig anvendte Leube saakaldte 
•kolde Puder* til Afkøling af Febersyge. Han brugte ttl 
hver Syg to store, firkantede Puder af Kantshuklærred, den 
ene omtrent 60 Cm. lang og 45 Cm. bred, den anden 70 
Cm. lang og 45 Cm. bred. De fyldtes med en Kuldeblan- 
ding af Salt og fint stødt Is, som i Forvejen var rystet gen- 
nem en Si. Den Syge ligger ret blødt paa saadanne med 
Ispnlver fyldte Puder, og efterhaanden bliver Lejet behage^ 
ligere, naar den fint stødte Is begynder at smelte* Aabais- 
gen, hvorigennem Ispulveret fyldes i Puderne, maa i det 
Mindste være 5 Cm* i Gennemsnit, for at Fyldningen skal 
kunne ske uden Vanskeligheds Efter at 5—6 Pd. Is er fyldt 
i hver Pude, føjes endnu 1—1 Vs Pd. Kogsalt til, hvorefter 
Aabningen lukkes med en passende Prop og bindes tot til. 
Paa Sængens Lagen lægges nu nederst to Bændler paatværs, 
over dem et stort, vandtæt Underlag, derpaa Puderne, den 
længste bestemt til Leje for Patientens Ben, den korteste 
for' Ryggen, over dem endnu et vandtæt Underlag og ende- 
lig et Lagen. Nu lægges den Syge paa Sængen, og Bænd- 
lerne bindes, det ene i Højde med Navlen, det andet over 
Patientens Knæ*, hvorved man paa en simpel Maade for- 
hindrer, at de Syge uvilkaarllg trække Benene til sig ved 
det kolde Leje. Endelig bredes der Lagen og Tæpper over 
Patienten. 

Først efter længere TMs Forløb har den Syge en min- 
dre behagelig Fornemmelse af det kolde Underlag; dog er 
det ham langtfra saa meget imod som et koldt Bad. 
Leube lod 4 Patienter ligge l^-lVsTime paalspuder, uden 
at de gjorde Indvendinger. Kun i et af 8 Forsøg bad den 
Syge om at være fH derfor, medens filere andre Patienter, 
øom baade havde prsrret kolde Bade og Ispuder, foretrak de 
sidste. Efter 1—1 Va Time indtræder der hyppig, men ikke 
altid, lette Kuldegysninger, dog langt fra i den Grad som 



• «c. 



237 



efter et koldt Bad. L. plejede [da at afbryde Forsaget ag 
Qæme Puderne. 

Ved den ovenfor omtalte Kuldeblanding opnaas omtrent 
10 Graders Kolde; i den første balve Time stiger KuMen 
endnu højere for saa igen at aftage. Maaske det skyldes 
denne gradvise Synken af Temperaturen, at den Syge udeo 
synderlig Vanskelighed kan udholde Kulden saa længe. Rig- 
tignok bliver Huden hver Gang intensiv kold og rød; men 
L. saa aldrig nogen uheldig Virkning af Afkølingen. 

Ved 4 Forsøg, hvoraf 3 foretoges paa Pnevmonikere« 
1 hos en Tyfuspatient, viste det sig, at Temperaturen i rec- 
tnm ved en Legemstemperatur, af 40^ og derover ved deane 
Fremgangsmaade faldt 1 til 2°. Da der imidlertid rejste sig 
Mistanke om, at Temperaturroaatingen i rectum ikke 1 disse 
Tilfælde gav et paalideligt Resultat, foretoges der i 3 andre 
Forsøg sammenlignende Maalinger i Axillen og i rectum. 
Det viste sig nu, at Temperaturen i Axillen hurtig faldt Vs^ 
C. for omtrent en Times Tid at fastholde denne Uejde og 
derpaa atter synke videre, hvorimod Temperaturen i rectum 
i den|første ^/4 til V9 Time haardnakkel bolder sig paa den 
oprindelige Højde, ja endogsaa i de første 10 Minutter sy- 
nes at stige '/B—l Tiendedel Grad ; derpaa begynder den at 
synke regelmæssig, endog ^h — P/a Time, efterat Puderne 
ere Qærnede. Det sidste Forhold viste ogsaa Temperaturen 
i Aiiilen efter Pudernes Fjærnelse. Overhovedet viste det 
sig, at Afkølingen var desto større, jo lavere Pudernes Tem- 
peratur var, jo længere Afkølingen varede, og jo' slørre en 
Del af Legemets Overflade der var udsat for Afkølingen. 

Leube anfører som Fortrinnene ved denne Behand- 
lingsmaade, der endnu kun er støttet ved faa Forseig, at 
den Syge bliver liggende i sin sædvanlige Sæng, kun med 
en kold Madras, at Patientens Nervesystem angribes min- 
dre end ved Badet, og at der ikke indtræder synderlig For- 
styrrelse, hverken af Puls eller Respiration. Fremdeles sker 
der ikke som ved det kolde Bad en voidson Strømning af 
Blodet til Legemets Indre, da her tre Fjærdedele af Lege- 
mets Overflade staa til Raadighed til Udjævnelse af Kreds- 
løbsforstyrrelsen. Endelig er Opsynet lettere, da al Frot- 
teren og Aftørren er unødvendig. 

For nylig har E em per die k foreslaaet og anbefalet en 
anden Fremgangsmaade til at fremkalde Afkøling under en 
sygelig forhøjet Legemstemperatur. Forslaget gaar ud paa 
at føre en Svælgsonde a double courant, hvis ene Rer staar 
i Forbindelse med en Vandledning, højt op i rectum og 



238 



gennem den at beskylle Tarmslimhinden i længere Tid med 
koldt Vand. 

K. anvendte dertil en sædvanlig elastisk Svælgsonde. 
Om den forreste Ende af denne bandt han et 12 Cm. langt 
Stykke Oxetarro af c. 5 Cm. Gennemsnit. Fra et paa 
Væggen ved Sængen anbragt Doucheapparat (irrigateur) 
lededes Vandet gennem Svælgsonden op i den omtalte 
Tarmblære y efter at denne paa Enden af Sonden er bragt 
20 — 25 Cm. højt op i Endetarmen. Vandet kan da atter 
aQiades gennem den ene af de paa Spidsen af Svælgsonden 
værende Aabninger, fra hvilken det ved Hjælp af en Gummi- 
slange kan ledes bort, f. Ek. til et under Sængen staaende 
Kar. 

Ved Anvendelse af dette Apparat fandt K., at han kunde 
bringe Temperaturen til at synke meget betydelig, indtil 1,8^. 
Ogsaa efter Apparatets Anvendelse, som varede ^4 til '/« 
Time, vedblev Temperaturen at synke, endog mere end en 
Grad, saa at Røleapparatets fulde Virkning kan beløbe sig 
til over 3 Grader. Desuden er Apparatets Anvendelse let 
øg uden Vanskeligbed for Lægen eller Besværlighed for Pa- 
tienten. Særlig fandt Forf* det fortrinligt ved meget høje 
Temperaturgrader, bg han tilskriver det i et Tilfælde, i hyil- 
ket Temperaturen havde naaet 41,6°, at. Patientens Liv red- 
dedes. Forf. iagttog den interessante Omstændighed, at der 
i Begyndelsen indtraadte en saa at sige kompensatorisk Varme- 
forøgelse af den ydre Hud paa nogle Tiendedele af en Grad. 

Nogen Vanskelighed volder altid en passende Indretning 
af Kølesonden. Tager man en simpel Tarmblære, saa trans- 
suderer Vandet eller den springer itu. Er den for tyk og 
vid, udvider den Tarmen for meget og taales ikke. Bedst 
fandt Forf. en dobbelt, blindt endende Oxetarm, hvorved Blæ- 
ren bliver naturligt afrundet for Enden. For at fjærne den 
modbydelige Lugt lagde han Blæren i Forvejen i fortyndet 
Karbolsyre og tørrede den. Kaulschukblærer viste sig uhen- 
sigtsmæssige og gik let i Stykker. Endelig har Forf. fra 
London modtaget et passende Apparat af blødt Gummi, som 
han anser for hensigtsmæssigt, og som kan indføres i Han- 
delen til billig Pris. 

Ogsaa ved Sygdomme i Underlivets og Bækkenhulens 
Organer lover Forf. sig stor Nytte af dette af ham opfundne 
Apparat. 



239 



Om IfaiibygdønMe 8øm Tølge af BrMikaliau 

▲f Dr. J. Neumann i Wien (Wien. med. Wchsclir. f. 1873, Nr. 6). 



Forskellige Lægemidler kunne som bekendt fremkalde syge- 
lige Forandringer, paa Huden, snart en diffus eller begræn- 
set ødeoiatøs Svulst (nrticaria), snart Blodudtrædnfnger (pur- 
pura urticans), som hurtig igen forsvinde; undertiden op- 
træder der dog mere piastiske Exsudater, hvorved der i Be< 
gyndelsen dannes blegrøde, papuløse Fremragningør omkring 
Haar- og Fedtkertlernes Udføringsgange, som vod Dannelse 
af pus hurtig faa Udseende af et pustuiøst Udshel (acne). 
Den første Slags Tilfælde fremkaldes ved indvortes Brng af 
ol. terebiothinæ, balsam, eopaiv. o. a., den sidstnævnte Slags 
ved indvortes Brug af Jod og dets Forbindelser. Ogsaa ved 
indvortes Brug af Bromsalte fremkaldes der ejendommelige, 
hidtit kun lidet kendte sygelige Forandringer. 

Uagtet enkelte Syfilidologer, £om Boeck, Danielssea 
o. A., længe have anvendt Bromkalium imod Bensmertar ved 
Spedalskhed, var det dog næimest Nevropatologerne , som, 
da de i Keglen anvende Bromkalium gennem længere Ud 
og i store Indgifter, først gjorde opmærksom paa de ved 
dette Middel foraarsagede sygelige Forandringer af Huden. 

1 Aaret 1868 ofiTentliggjorde A. Voisin sine Iagttagel- 
ser, hvoraf han uddrog følgende Resultat: Smasi Indgifter af 
Bromkalium fremkalde under hæftig Kløe, ja selv under Fe- 
bersymptomer et acne simplex lignende Udslæt, som indøn 
1—4 Uger igen forsvinder og efterlader haarde Knuder. 
Disse ses især paa Skuldre, Bryst, Ansigt og Næse; dør 
opstaar ogsaa større Svulster (2—5 Ctm.) af rosen- eUer 
kirsebærrød Farve med enkelte gullige Punkter i Midten og 
undertiden med et flydende Indhold; dette iagttog Voisin 
blandt 96 Tilfælde 6 Gange, men kun hos Individer, son» i 
længere Tid havde taget Bromkalium. Paa disse Knuder 
dannes der ikke sjældent Saar, og naar de ere heledn, bli- 
ver der Buler tilbage, som især i Nærheden af Knoglerne 
foranledige hæflige Smerter. Fremdeles iagttog V. ogsaa 
nrticaria lignende, uregelmæssig formede, i Omkredsen kirse- 
bærrødt farvede Efflorescenser;' endelig beskriver ban ogsaa 
Purunkler, anthrax og Ekzemer, som fremkaldes ved indvor- 
tes Brug af Bromkalium. 

To Aar senere beskrev S. Weier Mitchel i Philadel- 
phia lignende Forandringer paa Huden, som opstode ved 



240 



indvorteé BfHg ikke blot ^ Bromkalinift, oiaii ogsaa af an« 
dre Forbindelser, som Bromaatriunii Bromammoniain og 
Bromlitbium. 

M. beskriTer f. Ex. en Symptomrække, som han Iagttog bos en 
lOaarig Dreog, der daglig i flere Maaneder hayde taget Va til 2 Grada 
mod epileptisk« Anfald. Der dannede sig nemlig i Ansigtet, paa floted- 
fanden og paa Lemmerne Buler, som efter kort Vnrigbed brøde op og 
ndgøde pus, der indtørrede til tykke Skorper. Saarene hekde først, 
efter at M. havde hørt op med Brugen af Bromkalium; men da Midlet 
igen blev bragt i Anvendelse, opstod der paa ny Furunkler og Abscesser. 

Forf. Iagttog et lignende Tilfælde hos et 18 Maaneder gammelt Barn, 
sMtf i 2 Maaneder, Morgen og Aften, havde brugt Bromkalium mod Kon- 
vnUioner i oo Indgift, der begyndte med 10 og steg Indtil 60 Genti- 
gram om Dagen. Udslættet havde varet i 4 (Jger og bestod i håarde, 
dels hvidlige, dels blegrøde Knuder af Hirsekorns til Ærters Størrelse, 
spredte over Pande og Extremlleter; de fleste af dem viste i Midten Ud- 
(ørlngsgangen af en Haarkertel, og ved Indstik udtømtee et pasblandel 
amegma. Knuderne øtode paa flere Steder tæt ved hinanden; paa ven- 
stre SkiQuaben fandtes desuden en daierstor, fladt ophøjet, opadtil af 
en stramt spændt, plettet Epidermisflade begrændset, ved en rød, infil- 
treret Rand fra Omgivelseroe adskilt, blæreformlg Svulst, af hvilken der 
feå Indstik udtømtes et pasblandet smegma. Paa Kinderne fandtes 
BkilliDgstoEø Pietter« bedækkede med fastsiddende, sorte Skorper, efter 
hvto Fjærnela« man saa blegrøde, vortelignendé, kolbeformede Fremvæx- 
tor, som blødte let ved Berørelse; senere undergik de saadanne Foran- 
dringer, som man ikke sjældent iagttager paa Ansigtshuden efter lang- 
vailg s^fkosis eller efter Forlaet af Kopper , og som ved nærmere Dn- 
denøgelse tise sig at bero paa tilstoppede Kertelkanaier, der voxe frem 
ved Ophobning af smegma. — Forf. lededes først tU at tænke paa acne 
eller moUuscum sebaceum; dog forekommer acne ikke spontant i denne 
Alder, og i Omegnen af Knuderne var der ikke Komedoner tilstede, som 
Jo nden Undtagelse gaa forud for eller ledsage acne. Mod molluscum 
#eba«eum, hvormed rigtignok de bleggule, haarde Knnder havde meat 
Lighed, talte Beskaffenheden af Indholdet, som her bestod af pnsblandet 
4Unegma ; man maatte altsaa tænke paa en Sygdom sul generis, som var 
foranlediget ved et særegent ætiologisk Moment, og datte saa meget mere, 
som Forekomsten af en saadan Blæredannelse ligesom de vorteformige 
Danæiser overhovedet maatte betragtes som højst usædvanlig. Da man 
4iørte op med Brugen af BromlMlium, ophørte de indtil da hyppige Re- 
cidiver af Svgdommen* 

Det andet af Forf. iagttagne Tilfælde angik en 42 Aar gammel Mand 
som et helt Aar igennem daglig havde taget 1 —2 Gram Bromkalium imod 
Hovedamerter. Hos denne Patient opstod først, efter at han havde brugt 
Midlet i V« Aar, paa de behaarede Steder af Ansigt, Pande og Hals mørkes- 
røde, enkeltstaaende Inflltrater, som i Midten viste dybe Substanstab. -» 
Her var det altsaa mere furuukeilignende Dannelser, som Bromkaliet 
fremkaldte. 

Efter disse Iagttagelser er det utvivlsomt, at BromsaU 
tene fremkalde ejendommelige Bududslæt, som hidtil ikke 
ere iagttagne ved indvortea Brug af noget andet Lægemid- 
del. For/, har derved bekræftet deafVoisin og Mitchell 



241 



gjorte Iagttagelser og dertil eodaa firfet de af ham paaviste 
kolbeformige Odyæxter. 

Det bliver nu Spørgsmaalet, paa hvilken Maade disse 
Forandringer opstaa. At det i Maven optagne Bromkalium 
igen udfikiUes ved Urinen, optages i Hudsekreterne og kan 
eftervises i Spjttet, blev allerede tidligere og er ogsaa i Nu- 
tiden eftervist (af Namias). I Urin og Spyt kan det paavi- 
868 ved at frigøre Bromet ved Svovlsyre og rygende Sal- 
petersyre, hvorpaa det kan optages af Svovlkulstol; dette 
antager da en brun Farve, omtrent som Malagavin. Pa<i^ 
samme Maade optages firomet vel ogsaa i Blodet og ud- 
skilles i Kertlerne, hvor det fremkalder de antydede Foran- 
dringer. 



Fwlmdliig aagaMMde ProfL H Årers DødsMMdc 

i det medicinske Selskab i København d. 6te 

Marts 1873. 



Hr. praktiserende Læge Joh. Brodersen i Lyngby har 
ønsket, at nedenstaaende Meddelelse og den dertil knyttede 
Diskussion maatte blive bekendt i en videre Kreds af L»ger 
end det medicinske Selskab. Efter at have indhentet alle 
rette Vedkommendes Samtykke til Offentliggørelsen af det 
af enhver især af de paagældende Talere godkendte Referat, 
har han anmodet Ugeskriftet om at give Plads for det, en 
Anmodning, 8om Ugeskriftet gør sig en Glæde af at efter- 
komme. 

Prakt. Læge Brodersen udtalte sig saaledes: 
Det vil sikkert være Dem alle bekendt, at i Dag for 
ijorten Dage siden døde en af vore ældste Kolleger, Pro- 
fessor M tir er, under særlig uhyggelige Omstændigheder. 
Da jeg har spillet en Hovedrolle i denne sørgelige Historie, 
har jeg anset det for min Pligt at give mine Herrer Kolle- 
ger en oprigtig Meddelelse om den passerede Ulykke, baade 
fordi Sagen i og for sig har Interesse som et heldigvis 
sjældent Exempel paa et ulykkeligt Udfald af en Operation, 
man ellers plejer at anse for fareløs, og navnlig fordi jeg 
har følt en Trang til at gøre mine nærmeste Kolleger Aegn- 
skab for min Handlemaade i denne Sag. 



242 



Jeg skal forudskikke dei^ Bemærkning, at vor næsten 
SOaarige Kollega i mange Aar havde lidt af en svær kronisk 
Bronkit med Emfysem og dertil hørende astmatiske Anfald, 
hvilke Lidelser i den sidste Tid havde angrebet ham stærkt, 
saa at han i de sidste otte Dage havde maattet holde sig 
inde og var i saa hej Grad afkræftet, at hans Død flere 
Gange havde været væntet saa vel af hans nærmeste Om- 
givelser som af ham selv 

Torsdagen den 20de Februar fik han ved Middagsbordet 
«t Dueben i Balsen. Der blev da sendt Bud efter mig, 
som imidlertid først kom hjem fra en Køretur en halv Time 
senere. Jeg løb strax derhen og medtog — foruden en 
Ch&rriéres Kurv — min egen detrusor, hvis Soliditet Jeg 
undersøgte og fandt tilfredsstillende. Da jeg kom derhen, 
lod jeg mine Instrumenter ligge ude i Gangen for ikke at 
forskrække den gamle Mand ved at komme ind til ham med 
disse lange Apparater. Jeg traf ham siddende i en Læne* 
stol, klagende over, at Duebenet sad og trykkede ham midt 
i Brystet; han kunde dog tale tydeligt og synke flydende 
Ting. Han fortalte mig, at han selv havde forsøgt at støde 
Benet ned med en detrusor, som laa paa Bordet ved Siden 
af ham, og som han mente at have haft temmelig langt 
nede flere Gange. Vi bleve da enige om, at jeg skulde for- 
søge at støde Benet ned. Jeg tog da M firers egen de- 
trusor, — der som sagt laa lige ved Haanden, og som han 
selv pegede paa, — uden at se paa den eller undersøge 
den nærmere og lavede mig til at føre den ned, idet Jeg 
førte venstre Pegefinger som conductor ned i Svælget. Ban 
regerede da meget stærkt med Tungen og bad mig tage 
Fingeren ud og blot føre detrusor ind: «den vilde gaa ned af 
sig selv*. Jeg føjede ham og førte Instrumentet ind i Svæl- 
get. Lige idet Svampen stødte mod bageste Farynivæg og 
skulde til at bøje om for at glide ned i oesophagus, flk han 
stærke Kløgninger og gjorde en utaalmodig Bevægelse for 
at faa instrumentet ud igen. Jeg tog det da til mig og saa 
strax, at Svampen manglede paa Enden af det. Faa Sekun- 
der efter fik M. et voldsomt Suffokationsanfald : Respiratio- 
nen standsede aldeles, der kom enorm Cyanose. Jeg førte 
strax Fingeren ned i Svælget, men kunde intet Abnormt føle; 
jeg rejste ham op, dunkede ham i Ryggen og manipulerede 
ham paa forskellig Maade. Nogle Sekunder senere begyndte 
Respirationen igen, men var aabenbart meget utilstrækkelig, 
Cyanosen tog Noget af, og han kunde tale. Min første Tanke 
var, at Svampen sad i oesophagus og trykkede paa trachea; 



243 



jeg fik derfor fat i min egen deirusor og farte den trods 
hans meget betydelige Modstand ned i pbarynx og oesopha- 
gns, som den uden at møde nogen Hindring passerede i hele 
dets Længde. Respirationshindringen vedblev desuagtet. 
Samtidig vare d'Hrr. prale tiserende Læger Olsen og Gold- 
schmidt efter min Anmodning komne tilstede, og vi raad- 
sloge nu i Forening om, hvad der burde gøres. Vanskelig- 
heden laa i at stille Diagnosen. I larynx kunde Svampen 
ikke sidde, da Luften f^it passerede ud og ind. Gold- 
schmidt udtalte da den Formodning, at den sad i venstrø 
Hovedbronchus og hindrede Luftens Adgang til denne Lunge. 
Ved en løselig Avskultation viste det sig ogsaa, at Respira- 
tionen næsten manglede i venstre Lunge og var forstærket 
i højre. Vor første Tanke var at gøre Trakeotomi, hvil- 
ket vi imidlertid snart opgave, da vi vara overbeviste om, 
at den gamle og overmaade debile Mand vilde dø, saa 
snart vi havde begyndt paa Operationen ; desuden havde in- 
gen af os et Instrument, som egnede sig til at optage et 
Legeme fra Bronkierne, og hertil kom, at M. paa det Aller- 
bestemteste vægrede sig ved at tillade et hvilket som helst 
operativt Indgreb. Et Brækraiddel turde vi ikke anvende af 
Frygt for en paafølgende Kollaps. Resultatet blev da, at vi 
Intet gjorde. Imidlertid vedbleve Dyspnoen og Gyanosen 
omtrent uforandret, og efter at denne pinlige Scene havde 
varet omtrent en Time, døde han roligt og stille. — Jeg 
insisterede strax paa Obduktion, som jeg ogsaa med Fami- 
liens Billigelse foretog omtrent 40 Timer efter Døden, as- 
sisteret foruden af de nævnte Kolleger af praktiserende 
Læge H. Lund fra København. Den nævnte Formod- 
ning bekræftede sig: Svampen fandtes i venstre Hovedbron- 
chus, fuldstændig obturerende denne. I Øvrigt viste det sig 
ved Obduktionen, at introitus laryngis var ganske ualminde- 
lig stor, idet epiglottis var forbenet og stod stift tilvejrs. 
Der var intet Spor af Vold i larynx eller Omgivelserne. 

Det Spørgsmaal, som jo strax fremstiller sig, og som 
jeg atter og atter har gentaget for mig selv, er dette : Hvor- 
ledes er dette gaaet til, hvorledes er Svampen kommen gen- 
nem larynx ned i bronchus? Er den ført derned? Det tror 
jeg bestemt ikke. Enhver af os ved, hvor vanskeligt det er, 
selv for den Øvede, at føre et krumt Instrument ned i la- 
rynx, naar man just intenderer det, og at man skulde kunne 
føre et lige Instrument ned i larynx, naar man ikke har det 
til Hensigt, vægrer jeg mig bestemt ved at tro, ja det fore- 
kommer mig rent ud umuligt. Den eneste riinelige Forkla- 



244 



ring er da efter min Mening denoe : I det ØJelilfk, Svampen 
er passeret ben over introitus iaryngis, er den brækket af 
og er falden ned over denne; ved den voldsomme Inspira- 
ttonsanstrængelse har Stemmeridsen aabnet sig, og Svamp«a 
er aspireret igennem den ned i trachea og er da falden ned 
i venstre broncbus* Ved at undersøge det brækkede Instru- 
ment viste det sig, at Bruddet er sket Hge ved Forbindelsen 
mellem Fiskebenet og Svampen. 

Jeg har nu udtalt mig saa aabont og uforbeholdent, 
øom jeg formaaede, og jeg haaber, at enhver af Dem nu vil 
være i Stand til at danne sig en Mening om Sagen. Det 
vilde glæde mig meget, om nu en ældre og erfaren Kollega 
vilde udtale sig i Anledning af min Meddelelse. 

Professor Panom takker for Meddelelsen. Han finder 
det rigtigt og nsUnrligt, at Brod e|r sen har bragt det i hans 
Praxis forefaldne Uheld frem for Selskabet. Med de anato- 
miske og fysiologiske Forhold for Øje maa Taleren ligesom 
B. antage, at Svampen er aspireret ned gennem larynx. At B. 
ikke havde undersøgt Instrumentet, inden han brugte det, 
var jo en Fejl, men en højst tilgivelig Fejl, naar man husker, 
at Patienten selv var Læge og anviste sit eget Instrument 
til Brug. Mtkrer maatte da selv bære Ansvaret for det 
uheldige Udfald. 

Professor Reisz udtaler sin Glæde over at have hørt 
det ulykkelige Tilfælde referere af Vedkommende selv. Det 
Uheld, som her har ramt B., kan hænde enhver af de Til- 
stedeværende imorgen. Qan finder B*s Fremstilling af Sagen 
fuldkommen klar. Fiskebenet har aabenbart været brækket 
i Forvejen -*- maaske ved de Forsøg, den Afdøde selv havde 
foretaget, •— Svampen er da falden af og er ved uvilkaariige 
forkerte Bevægelser af den Afdøde aspireret. Man har ad- 
skillige Exempler paa, at selv meget store Legemer ere 
aspirerede ned i Luftvejene. R. kan meget godt forstaa, at 
de tilstedeværende yngre Læger undlode at gøre Trakeotomi 
paa den gamle Kollega mod hans Vilje; men han mener 
dog, at den havde været bestemt indiceret, og at det frem- 
mede Legeme havde kunnet bringes ud gennem Trakeasaaret 
med et simpelt tangformet Instrument. 

Professor Howitz kan af egen Erfaring fra Oplivnings-: 
forsøg hos Nyfødte bevidne, at det er en meget 'vanskelig 
Sag at bringe et krumt Instrument ned i larynx, selv naar 
man bestemt intenderer det, og maa som B. næsten anse 
det for umuligt at føre et lige Instrument derned mod sin 
Vilje. Han mener, at der trods Murers Modstand burde 



246 



T«ret grebet kraftigere ind, da dog DiigDoaem var nogen- 
lunde klar og Prognosen ved en exspektativ Behaodling aaa 
Biet som mulig. 

Overlæge Helmer mener aom de foregaaende Taler«, 
at ber foreligger et beklageligt Dbeld af den Slags, aem en- 
hver Læge maa være forberedt paa at møde i sia Praxis. 
Han tror derfor ikke, at ban vil blive nisforstaaet, naarhan 
i Modsætning til de andre Berrer maa anse det for mere 
sandsynligt, at Svampen ikke er aspireret, men ved et ulykke- 
ligt Tilfælde bar forvildet sig ned i larynx. Sdv store Le- 
geoaer vides ganske vist at være aspirerede ned i larynx, 
roen næppe gennem Stemmeridsea, naar de ikke tillige have 
haft en fer Passagen særlig gunstig Form eller Beskaffenbed, 
hvad ikke synes at være Tilfældet med Svampen paa en al- 
mindelig detrusor. Gaaske vist er det mider sædvanlige 
Forbold ikke let at forestille sig, at et lige Instrument kan 
føres ned i larynx; men man ser dog ofte, at ved Ubeld 
just det sker med en forbavsende Lethed, som ellers synes 
vanskeligt at udføre. Man kunde da i det foreliggende Til- 
fælde tænke sig, at Fiskebenet ved at støde mod bageste 
Farynxvæg havde bøjet sig og saaledes var kommet ned 
gennem larynx, og at Svampen saa var løsnet fra Fiskebe- 
net, Idet Instrumentet blev trukket tilbage og Svampen skulde 
til at passere Stemmeridsen« 

Med Bensyn til Behandlingen roener H., at Trakeotomi 
burde være gjort. Alene den blotte Aabning af trachea vilde 
maaske have givet saa voldsomme Hosteanfald, at Svampen 
sdx kommen saa vidt op, at den kunde have været fattet 
med Lethed. Det hører heller ikke til Umulighederne med 
eo krum Tang at naa ned i en Bovedhronchus, hvad han 
selv oftere havde overbevist sig om. Han vilde imidler'^ 
tid indrømme, at det er langt lettere at tale om en saa- 
dan Operation bagefter, end det er at bestemme sig til at 
gribe rask ind under saa prekære Omstændigheder, hver Pa- 
tienten, som selv er Læge, modsætter sig det. 

Brodersen takkede for den smukke og kollegiale 
Maade, hvorpaa man havde modtaget hans Meddelelse, og 
fremhævede atter, at det egentlige Suffokationsanfald først 
var opstaaet, efter at han havde taget Fiskebenet ud og 
set, at Svampen manglede. 

Overlæge Holmer maa overfor denne bestemte Erklæ- 
ring frafalde sin Auskuelse om Maaden, hvorpaa Svampen i 
dette Tilfælde var kommen gennem larynx, hvor usandsyn- 
ligt det end forekommer ham, at Svampen paa en alminde- 
lig detrusor kan aspireres gennem Stemmeridsen. 



246 



Professor Reisz hævder , at selv meget store Legemer 
kunne aspireres. 

Professor Engelsted anfører efter Stokes flere Ei- 
empler paa Aspiration af forholdsvis meget store Legemer 
af de forskelligste Former. 

Brodersen fremlagde Svampen, der i tør Tilstand var 
en temmelig lille Detrusorsvamp; den indesluttede det af- 
brækkede korte Stykke Fiskeben. 

Professor Panum bemærkede, at en Svamp af den 
Størrelse som den foreviste uden Vanskelighed maatte kunne 
aspireres, uden at dens naturligvis betydelige Udvidelse 
ved Opblødningen kunde antages at være til Hinder derfor. 
En opblødt, af Vædske gennemtrængt Svamp maatte netop 
anses som et for Aspiration gennem et Rør særdeles skik- 
ket Legeme, saafremt Misforholdet mellem dens og Rørets 
Størrelse ikke var altfor stort, hvilket her aabenbart ikke var 
Tilfældet. 

Hermed sluttedes Diskussionen. 



Ktlenu I Måb ren er der I Ugerne fra 9de til 23de Febr. anmældt 
51 Koleratilfælde med 26 Dødsfald og ISchlesien fra 9de til 16de s. M. 
21 Tilfælde med 8 Dødsfald. I Ungarn indtraf i første Halvdel af 
Februar 2940 nye Tilfælde; I Alt behandledes 1 dette Tidsrom 3193, af 
hvilke 1657 helbrededea og 964 døde. I G all sien angrebes i første 
Halvdel af Februar 750 Individer af Kolera; 1 Alt behandledes 1050 Syge, 
af hvilke 604 helbrededes, 298 døde og 148 henlaa endnu. 1 Bdhmen 
er Kolera i første Halvdel af Februar kuu adbrudt paa ét Sted (3 TII-* 
fslde, alle dødelige). I Alt forekom der Kolerasyge 1 7 Byer, hvor der 
blev behandlet 56 Syge, af hvilke 24 helbrededeø, 24 døde og 8 eodna 
henlaa. 



,,lram Uva-Bllilr**. (-Ny pharm. Tld.t). Under Navnet «BlUlrtam 
ad longam vltam* findes 1 meget gamle Receptsamllnger følgende Op- 
skrift: 

Rec. Aloes Buccot Uuclam. 
Myrrhae elect 
Agarlci albl. 
Grocl Orient 
Therlaeae venet. 
Rad. Gentlan. 

— Rhabarbarl. 

— Zedoarlae ana Draehmam. 
Splrlt Vlnl Galllei rectlflcatl LIbram. 
Dlgeraotnr et fUtrentur. 



247 



Naar man med c. 6 Gange saa meget rektifleeret Vinaand og noget 
Gurgemejerod af ofenstaaeode Ingredienser tilbereder en Tinktur og 
sammenligner den med den saakaldte •Brama-Livg-Elixir* (Firma Mans- 
feld-Bnllner åc Lassen), saa finder man en paafaldende Lighed. Den 
stærkere aroma ved Arkanet skyldes rimeligvis en eller anden Likørea- 
sens, lavet af Vanille, Violrod, Ambra m. m. Ved sammenlignende For- 
søg af denne Slags bemærkes i Reglen et intensivt merkt Farveskær, 
hvilket ved de fleste saakaldte Livselixlrer hidrører fra Jærnforblndelserne 
I Theriaken. 

A. l-p. 



Ved Cirkolære af 15de Marts 1873 har Indenrigsministeriet tilkende- 
givet samtlige Amtmænd, at det fornødne Antal Exemplarer af en af 
Komiteen for Indsamlingen af Bidrag til et Kysthospital for kertelsyge 
Børn under 28de Febrnar udstedt Indbydelse til at yde Bidrag til et saa- 
daot Hospital vil blive dem tilstillet, og anmodet dem om at fordele den 
mellem de kommunale Bestyrelser i de dem underlagte Amter. 



Ctrknlcre fra IideirlgtBlBlsterlet af 18de Marti 1873 til luntllge Ant- 
ndi 

Da de Deslnfektionsovoe, som ere anbragte i alle de i de senere Aar 
byggede Sygehuse, have gjort stor Nytte, skulde man paa dertil af det 
kongelige Sundhedskoilegium given Anledning tjænstligst henlede Hr. 
Amtmandens Opmærksomhed paa det Ønskelige I, at saadanne Ovne 
blive anbragte i alle, ogsaa ældre Sygehuse, hvor de hidtil savnes, samt 
at disse Ovne stilles til almindelig Afbenyttelse. 



Bødsfeld. Reservelæge ved St. Hans Hospital Christian Magda- 
lus Jespersen er død af Lungesvindsot d. 24de Marts, kun 28 Aar 
gammel. Han var en særdeles kundskabsrig og lovende ung Mand ; først 
for et Par Maaneder siden havde han tlltraadt sin Stilling paa Bistrnp, 
hvor bao havde væntet i længere Tid at kunne uddanne sig 1 sin Ynd- 
llngsretning, Psykiatrien. 

Prakt. Læge 1 Altona Bermann Peine, Dr. med. 1 Halle, er død 
d. 23de Marts, 59 Aar gammel. 

Nedicttelier. Prakt Læge V. Brahde, hidtil i Hørsholm, har ned- 
sat sig i København som Homøopat Gand. med. A chir. EmilHaug- 
sted agter 1 Juni at nedsætte sig i Vester Skerninge ved Svendborg, 
prakt Læge G. Carstens er flyttet fra Aarup i Fyn til Hørsholm og 
prakt Læge V. Haderup fra Nysted til Nakskov. 

Bet medklBske Selskab I labenkava. Møde Fredagen d. 4de April 1873 
Kl. 7: Overlæge, Dr. med. Hlrschsprung: Kasuistik fra Børnehospi- 
talet Mindre Meddelelser/ 

Ectielaa. I forrige Nummer af Ugeskriftet S. 231, L. 5 f. n., bedea 
1520 retut Ul ft«20. 



248 



I Følge Meddelelse fira Stadslegeo ere i Ugen fra Oned« 
d. 19de Marts Ul Und. d. SSde Marts 1873 (bægge InU.) 
annueldte fra Legeroe ! Kebeiiha¥n i AU 829 Sygdomstll« 

Le Sygdomme 716, nemlig: 
lin fra 
Pft. 



fislde; deraf af e 



Brjstkatarr . . 
LimgebetcBdelse 
Halsbetsndelse . 
Faaresyrft^ . . 



Kjgfaosf 
Rranatjsk Feber 



Feb 



Kopper • . . 

Skaalkopper • . 

Skartagensfeber . 

K<ridfeber. • . 

GMfrMog 

Blodgang. 

Diarré. 

Kolerine . 

Strobeboste 

Mpbtheritis 

Ansigts- og anden Yan- 

drerosen 
Barselfeber 
Skørbug . 



ML 
70 116 



13 

20 

5 

• 

9 
5 



1 

4 
4 

II 

2 
1 

8 



9 
SO 

2 

• 

11 

» 

S 



S 
6 

20 
3 



53 
4 

15 
9 
2 
2 

27 
1 
1 
7 
2 
2 



5-1 

77 
7 
4 

13 
3 

25 

» 

13 
1 
1 

S 

B 

9 



Mm. 
34 



1 

2 



11 

3 



S 



350 
39 
69 
29 

6 
22 
62 

4 
14 
10 
10 
15 

• 

4& 
3 
5 
6 

22 
3 
2 



153 219 135 159 



50 



716 



Af de OTesDBTiite qiidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfslde 
forekomoe i: Vesterbrogade, Borgergade og Adelgade; relativt i Forhold 
tJJ FolkemCDgden derimod i: Tordenslqoldsgade (1^ pCt), OosseringeB 
(1^) og Sortedamsgade (1,18). 

De OTenDBYDte Koppetllfælde ere alle fovekomo^ |: Bjen indeafor 
Voldeoe. 

Fra Skibe paa Reden flndei af de ovenfor anljlv^ rptdemlske Svr- 
domme Intet TUfælde anmsldt; derimod: GoDOTré.^t Tilfalde. 

Besaden ere anmsldte: Gonorré 46, Teneriake Saar 22 kon^tn 
tionel Syfilis 11, Fnat ^'^ "' — ^-v.._ , . _ _ . u««- 

3, Hjaemebetsndelse 
I Ulfeldt 



iMmwuva. uvuvEio »w, TcaqrHM »Mr 22, konMto- 
t 10, bleon. ejebetsndelae 2, Zooa 6. Nsldeféber 
4, Fnrnnkler 6, Underlivsbetændelse 2 og Erytem 



Lister m modtagne fra 118 LsBger. 



c. A. Bdlsela F«d«t- Blaac« Lvno« B^ttrykkcn. 



\. 



UbMkanb , •.S.A^IMS. 



Ugeskrift for Læger. 

m 

3«« Række XV. Nn 17. 



Redigeret af Dr« f . Trier« 

ømsaassssssmas^saam^sssaBssssssssas^sssssssssssssss 



InåBold: H. Stltati: €■ Jirdmttaei Femtaingir, må fpeddl lagji til fiamlfflbina. 
A. Briiiiche: Binliug f«r 187S fra i. Eaiamieii mtdike-pMmatiiln li- 
stall. ItdidoilreftrMa »g Uiditiigct. lop^Mpidoua i Bariia 4871 — 72. Di- 
tog af EfbMbmi lditali(i(iUbel ftr Jibbit 1873. VabDce. Retalalie. Ognl- 
ttgi ipiteiike Sjffcaae i Ifbshvi. 

i 

•m Jordemødrenes Forreteinger, 

med specielt Hensyn til Barselfeberen. 

Foredrag, holdt i Aalborg Lægeforeniog den Ilte Marts 187S 

af 0?erlæge N. Salomon. 



Det er Dem bekendt, mine Herrer, at der ber i Byen i 
forrige Maaned efter en længere Pavse har vist sig to Hi- 
folde af Barselfeber, der bægge temmelig hurtig endte 
med Døden. Tilfældene optraadte i to forskellige Jorde* 
mødres Praxis; men de ere netop bægge Byens og Om<» 
egnens mest søgte. Den ene — Mad. R. — blev, efter 
dog i tiere Dage som sædvanlig at bave tilset den syge 
Barselkone — jeg maa sige heldigvis -^ selv syg, saå 
hun i længere Tid maatte [bolde sig inde og altsaa ikke 
kunde komme i Berøring med andre Barselkoner, og jeg 
liar ikke hørt, at der viste sig Sygdomstilfælde hos nogen 
af de andre, som hun havde tilset paa samme Tid som 
den syge , med Undtagelse af en , hos hvem der flere Dage 
i Træk indfandt sig gentagne lette Ealdegysninger med Fo« 

34ie aakkø 15de Bd. 



250 



ber og Søvnløshed m. m., hvilke Tilfælde dog snart igen 
tabte sig uden alvorlige Følger. Den anden Jordemoder 
— Mad. N. — , som betjænte den anden barselsyge Kone, 
hvem jeg blev kaldet til, ophørte strax med at gaa til den 
Syge, ligesom jeg aomodede hende om at rense og desinfi- 
cere sig og sine Klæder efter de hende bekendte Regler: 
hun kunde jo nemlig allerede under sine sidste Besøg have 
paadraget sig Smitten og som Bærer af den forplante d6n 
til andre Barselkoner. Uagtet der saaledes blev gjort, hvad 
der billigvis kunde gøres, kunde jeg dog i læogere Tid ikke 
^ærge mig mod Frygten for, at der i denne eller den anden 
Jordemoders Pramis skulde indtræffe nye Tilfælde af Barsel- 
feber. Det har jo nemlig vist sig, at en Jordemoder, til 
Trods for al anvendt Forsigtighed og Desinfektion og læn- 
gere Tids Suspension fra Praxis, dog endnu har kunnet være 
Bærer for Smitten. I Medicinalberetningen for 1870, som 
findes i det kgl. SundbedskoUegiums Aarsberetning for 1871, 
anføres netop bl. A. Tilfælde, hvor to Jordemødre vare satte 
ud af Virksomhed henholdsvis i 2 og 4 Uger, og hvor des- 
uagtet og til Trods for en i Mellemtiden foretagen Desin- 
fektion Barselfeber viste sig i deres Praxis, saa snart de 
havde genoptaget denne. Og disse Tilfælde ere næppe ene- 
Btaaende. 

Af samme Aarsberetning se vi tillige, at Barselfeberen 
i Aarene 1868—70 bar været i jævn Tiltagen, idet Antallet 
af Syge er steget fra 962 til 1192, og at vort Fysikat er 
blandt dem, i hvilke dette navnlig har været Tilfældet. Den 
af Sundbedskollegiet i Maj 1871 givne • Vejledning lil Fore- 
byggelse af Udbredelse af Barselfeber ved Jordemødret tør 
maaske antages at være væsentlig fremkaldt ved disse sta- 
tistiske Oplysninger. 

Under hvilken Form end Barselfeberen optræder, tror 
jeg, at vi alle ere enige i at anerkende den som en Infek«- 
tionssygdom, der er i høj Grad kontagløs, og at Kontagiet 
kan forplantes fra den ene Barselkone til den anden gen- 
nem Personer og Genstande, der have været i Berøring med 
den Syge. Saaledes kunne navnlig Jordemødre, Vaagekoner 



251 



og Andre, som ere om den af Barselfeber Lidende, saa vel 
som Instrumenter, Sprøjter, Svampe og Lign., der have væ- 
ret anvendte paa den Syge, blive Bærere for dette lige saa 
intense som farlige Smitstof. 

At Jordemødrene fortrinsvis blive Bærere for Smitten, 
ligger ganske naturligt i deres Stilling og Forretninger, hvor- 
ved de dels komme i den mest intime Berøring med den 

m 

Syge en eller flere Gange i Døgnet og dels umiddelbart 
efter at have syslet med en syg Barselkone kunne kaldes til 
en Fødende, hvilket Eald de ere forpligtede til at efter- 
komme uden maaske at kunne faa den fornødne Tid til en 
tilbørlig Rensning eller til at skifie Klæder. I en større By, 
hvor der Ondes flere Jordemødre, vilde vel en Jordemoder 
under slige Forhold kunne henvise den Fødende til en an- 
den af sine Rolleger; men dertil vil der ofte udfordres en 
Samvittighedsfuldhed og Selvopofrelse, som man næppe kan 
vente at finde hos mange Jordemødre. Og hvor der kun 
findes én Jordemoder, saaledes navnlig omkring i Landsog- 
nene, vil ogsaa denne Udvej være lukket. 

1 Erkendelse af den Fare, der saaledes truer enhver 
Fødende fra Jordemoderens Side, saa snart der indtræder et 
Tilfælde af Barselfeber i hendes Praxis, har Sundhedskolte- 
giet givet Jordemødrene den før nævnte Yejledniog til Fore- 
byggelse af Barselfeberens Udbredelse. Den vil være Dem 
alle bekendt, og De vil erindre, at den hovedsagelig gaar , 
ud paa at indskærpe Jordemødrene den størst mulige Ren- 
lighed og Forsigtighed og paalægger dem at desinficere sig 
selv (navnlig Hænder og Arme), skifte Klæder saa hyppig 
som muligt eller desinficere dem, ikke at bruge samme 
Sprøjterør til andre Fødende m. m. 

Hvor vidt disse Forholdsregler ville føre til Maalet eller 
have en Aftagen af Sygdomstilfældene til Følge, er det jo 
umuligt for Udenforstaaende at bedømme, før Aarsberetnin- 
gen for de sidst forløbne Aar foreligger. Jeg skal kun sige 
saa meget, at jeg ikke ved dem føler mig fuldkommen be- 
roliget lige over for de fødende Kvinder, selv under Forud- 
sætning af, at de paagældende Jordemødre samvittighedsfuldt 



> 



2S2 



opfylde de dem ted « Vejledningen* givne Forekrifter. Vi 
have jo, som jeg før bemærkede, Exempler paa, at der er 
forekommet gentagne Tilfælde af Barselfeber i en Jordemo- 
ders Praxis til Trods for Desinfektion og Suspendering i 
længere Tid. Og desværre er det under de nuværende For- 
bold den eneste Udvej, vi kunne gribe til, at forbyde Jorde- 
moderen al Praxis for længere Tid, en Udvej, der imidlertid 
i Reglen først kan gribes til, naar de skele Ulykker ikke kunne 
gøres godt igen, og som for mangen en Jordemoder maa siges 
at være en meget baard, uforskyldt Straf, der baade direkte og 
indirekte paafører bende Tab, uden at hun kan gøre noget 
retligt Krav paa Erstatning gældende for dem. (Se Justits- 
min. Skr. af l4de Novbr. 1850). 

Men det er ikke blot ved Smitte fra den barselsyge 
Kvinde, at Jordemoderen kan blive farlig for Barselkonen; 
ogsaa fra andre Syge vil hun kunne hente og medbringe 
Smitstof til Barselsængen. Det er jo nemlig ikke alene til- 
ladt, men endog gjort Jordemødrene til Pligt at betjæne alle 
Slags Syge udenfor Barselsængen med at sætte clys- 
mata, kateterisere , kopsætte o. s.v. Jeg sl^al i denne Ben- 
seende henvise til Kane. Skr. af 28de Novbr. 1829, som 
gør det til Pligt for Jordemødrene at betjæne Personer, der 
lide af hvilken som helst smitsom Sygdom, og Kane. Skr, 
af 7de Decbr. 1843, som forpligter Jordemødrene ttil at 
assistere Lægen paa dennes Opfordring under Behandlingen 
af epidemiske Sygdomme », samt endelig til Justitsmin. Cirk. 
af 9de Septbr. 1850, som paalægger Jordemødrene, tnaar 
ingen Barber eller anden deri Kyndig kan haves tilstede, 
efter Lægens Anordning hos Patienter af bægge Kørn at 
udføre de ommældte Forretninger. 

Saa vidt mig bekendt ere disse Bestemmelser ikke ved 
nogen aenere Anordning satte ud af Kraft og maa derfor 
endnu være gældende; og De vil se, m. H., hvorledes her- 
ved Vejen er aabnet for Smitte af forskellig Art fra Jorde« 
moderen til den Barselkvinde, hun betjæner. i en saadan 
Anvendelse af Jordemoderen vil maaske ofte Nøglen kunne 
findes til et eller andet Tilfælde af Barselfeber. Ti hvo vil 



2d3 



nægte Mnligbeden af, at en Jordemoder, som, maaske lige 
før ban kaldes til en Fødsel eller foretager sine daglige 
Barselvisiter, bar be^ænt en Patient, der lider af Rosen eller 
Pyæmi, kan overføre Smitte til en snnd Barselkone og frem- 
kalde Barselfeberens Udbrud? 

Ogsaa ved Overføreisen af andre kontagiøse Sygdomme 
traes Barselkonen fra Jordemoderens Side, saa længe denne 
er pligtig til at udføre de nævnte Forretninger under Epide- 
mier, altsaa bos Patienter, der lide af Skarlagensfeber, Kop- 
per, Blodgang o. Lign. Og bvad Overførelsen af disse for- 
skellige Sygdomsformer paa Barselkoner bar at betyde, vide 
vi alle. 

Og endelig kunne Jordemødrene endnu ad en anden 
Vej blive farlige for Barselkoneme, nemlig ved at klæde Lig, 
en Uskik, som vistnok endnu øves 1 det Mindste bist og ber, 
maaske mest paa Landet. Sundbedskoliegiets oftnævnte 
«V^ledning» indskrænker sig som bekendt kun til at for- 
byde Jordemødrene at klæde Lig af Barselkvinder; Forbuddet 
burde utvivlsomt udstrækkes til at gælde for hvilket som 
belst Lig i Almindelighed. 

Skulde der nu ikke, mine Herrer, kunne findes noget 
Middel tU paa en mere betryggende Maade at beskytte vore 
Barselkoner mod de Farer, som jeg i det Foregaaende har 
vist, true dem fra Jordemødrenes Side? Med al Anerkendelse 
af Desinfektionens Nytte, naar den foretages tilbørligt, ville 
de i denne Henseende givne Paalæg næppe altid føre til 
Maalet, allerede af den Grund, at de forudsætte en stræng 
Samvittighedsflildbed hos Jordemødrene, der næppe kan paa- 
regnes hos dem alle. Alligevel har • Vejledningen* sin store 
Betydning, og jeg skulde være den Sidste til ikke at aner- 
kende Renligheds- og Desinfektionsmidlers Gavnlighed og 
Uundværh'ghed i al Jordemoder- som i al Lægepraxis. Men 
Desinfektionen er jo kun foreskreven Jordemødrene i Til- 
fælde af, at der viser sig Barselfeber i deres Praiis ; og naar 
De vil indrømme mig, at Smitte kan paaføres Barselkvinden 
fra andre Syge end netop alene fra barselsyge Kvinder, samt 
At den end ikke altid er paalidelig, saa maa det vel være 



254 



-berettiget at undersøge, om vi ilike paa nogen anden Maade 
akulde kunne forebygge eller i det Mindste i høj Grad for- 
mindske den troende Fare. Jeg tror nu ganske sikkert, at 
vi formaa det; men det vil formentlig kun kunne ske ved 
en gennemgribende Forandring i Jordemødrenes nuværende 
Stilling, ved en betydelig Indskrænkning af de dem paahvi- 
lende Forretninger. 

Inden jeg gaar over til at vise Dem, hvori jeg har 
tænkt mig, at denne Forandring skulde bestaa, ville vi nær- 
mere undersøge disse Forretningers Beskaffenhed. De sy- 
nes mig passende at kunne deles i tre Klasser: 

1) De Forretninger, der paahvile Jordemoderen som Fød- 
selshjælperske, ved at gaa den gravide Kvinde til Haande 
ved sine Raad og yde hende Assistance under og umid- 
delbart efter Fødslen. 

2) De Forretninger, som Jordemoderen udfører under Bar- 
selsængens Forløb, altsaa Barselkonens saakaldte tPuds- 
lingt og Børnenes «Svøbningi. 

3) De Forretninger, der paahvile Jordemoderen udenfor 
Barselsængen, hos andre Syge. 

De vil se, at de Forretninger, jeg har henført til den 
første Klasse, ere de eneste, som ret egentlig ere karakteri- 
stiske for Jordemoderen som Fødselshjælperske, og til hvis 
Udførelse der kræves et længere Studium og nøje Kendskab 
til Fødselsmekanismen. Disse Forretninger kunne derfor 
heller ikke overlades til andre end de lovligt eiaminerede 
Jordemødre. 

De Forretninger derimod, som henhøre til de to andre 
Klasser, kunne slet ikke siges at være karakteristiske for en 
Jordemoder; de kræve ikke noget langt Studium og ere alle 
af en saadan Beskaffenhed, at de med større eller mindre 
Lethed i kort Tid kunne læres af saa godt som enhver an- 
den Kvinde. Den eneste af allo disse Forretninger, som 
kunde frembyde nogen Vanskelighed, er Kateterlsering; 
men selv denne er dog ikke vanskeligere, end at enhver 
Kone med lidt Forstand og lidt Haandelag i meget kort Tid, 
i alt Fald efter Anvisning af en deri Kyndig, vil kunne lære den. 



265 



Naar vi gaa ud fra, at Barselfeberen i sine forskellige 
Former saa godt som aldrig elier iLun i yderst sjældne Til« 
fælde iagttages tidligere end paa anden Dag efter Fødslen, 
vil det være indlysende, at den egentlige Fare for Jorde- 
moderen og igennem hende for alle hendes Barselkoner maa 
søges i de Forretninger, som henhøre til anden Klasse, og 
at følgelig denne Fare vilde undgaas, naar man fritog Jorde- 
mødrene for eller rettere forbød dem at befatte sig 
med nogen af de herhen hørende Forretninger« 
Jeg tror ikke, at en slig Forandring i^f de vante Forhold, 
hvor indgribende den end kunde synes at være, v8 møde 
nogen alvorlig Modstand enten fra Publikums eller fra Jorde- 
mødrenes Side. Skønt Publikum ved lange Tiders Hævd er 
bleven forvænnet i saa Benseende og næsten betragter det 
som en Selvfølge, at Jordemoderen i de første 8 til 10 Dage 
efter Forløsningen skal tilse Barselkonen og svøbe hendes 
Barn 1 eller 2 Gange om Dagen, uagtet disse Forretninger slet 
ikke pligtmæssig paahvile hende og heller ikke med et Ord 
omtales i hendes Instrux, — Publikum, siger jeg, vilde snart 
vænne sig til at undvære Jordemoderens Hjælp i Barselsæn- 
gen, naar det blev gjort bekendt med Grundene til denne 
Foranstaltning; det vilde da snart indse, at den var truffen 
i dets egen Interesse, og føle sig beroliget ved samme. 

•Og hvad Jordemødrene selv angaar, da tror jeg, at 
denne Indskrænkning i deres Forretninger af dem vil hilses 
med Glæde. Større Indtægt ville de næppe tabe derved, da 
disse Forretninger i Reglen kun betragtes som en Pligtger- 
ning, der ikke behøver at honoreres ; og paa den anden Side 
ville de ved Fritagelsen vinde megen Tid, som i det Mindste 
enkelte af dem kunne gøre frugtbringende paa anden Maade. 
Ti jeg sigert vist ikke for meget, naar jeg antager, at for de 
mere beskæftigede og søgte Jordemødre næsten hele Dagen 
kan gaa hen med den saakaldte •Svøbningt. Og desuden 
ville Jordemødrene derved bave den Vinding, at de ikke be- 
heve at frygte for, at de, •— hvad nu desværre alt ofte er 
Tilfældet, naar blot et eneste Barselfebertilfælde bar vist sig 



266 



i Acres Praiis, — ville blive skyede af de Koner, der vænte 
deres Nedkomst, og saaledes udsættes for direkte Tab. 

Hvad Forretningerne af tredje Klasse angaar, saa vilde 
det ganske vist være det Heldigste, om ogsaa deres Udøvelse 
kunde forbydes Jordemødrene. Imidlertid vilde et sligt For- 
bod næppe kunne gennemføres uden større eller mindre 
Clæmper, især paa Landet, baade for Publikum og for Jorde- 
mødrene, for hvem det ogsaa vilde medføre et mere eller 
mindre stort Tab i Indtægter. Heldigvis tror jeg nu heller 
ikke, at vi behøve at lægge stor Vægt paa en Forandring i 
demae Retning, forudsat at den førstnævnte Bovedforandring 
kan blive gennemført, da Faren, der klæber ved Udførelsen 
af disse Forretninger, jo for største Delen vil falde bort, 
tiaar Jordemødrene ikke tilse Barselkonerne i Barselsængen. 

Tænke vi os nu Jordemødrenes Forretninger indskræn- 
kede paa den Maade, jeg her har antydet, saa maa vi op- 
kaste os det Spørgsmaal, hvem der da skal træde i deres 
Sted og paatage sig Barselkonens og Barnets Røgt og Pleje 
i Barselsængen. Jeg kunde da først henvise til de overalt 
existerende Vaagekoner. Men dels tror jeg, at kun de fær- 
reste vilde egne sig dertil, dels vil deres Antal næppe no- 
gensinde slaa til, og, hvad vi ikke maa glemme, kun de fær^ 
reste Barseikoner have Raad til at holde Vaagekone. Jeg 
kunde da henvise Dem til, hvad vi daglig se sker omkring 
paa Landet, hvor Jordemødrene paa Grund af de lange Af- 
stande umulig kunne tilse Konerne i Barselsængen, men 
hvor den ene Kone hjælper den anden, eller hvor en Mo- 
der, en Søster elier Veninde plejer Moder og Barn, saa 
længe Barselsængen varen Ganske vist vil i enkelte Til- 
fælde en saadan Pleje ikke aldeles tilfredsstille os ; men den 
har i alt Fald én stor Fordel, nemlig at den ydes velvillig 
og — frivillig. Og derved ledes vor Tanke uvilkaarlig hen 
paa Noget, hvorfra vi vilde kunne hente den bedste Hjælp i 
dette Tilfælde, paa en Institution, som desværre endna er 
saa godt som ukendt hos os, uagtet den dog efter min Me- 
ning er af allerstørste Betydning for hele Samfundet, en 
Institution, paa hvilken jeg allerede engang — i et for ikke 



357 



ISDge ftideo udgivet Skrift om Sandbedstjænesten I Peitea — 
har henledet Opmærksomheden for Krigens VedkommendOi 
og som jeg atter her kommer tilbage til for at hæyde dens 
nok saa stdre Berettigelse og Betydning i Fred: jeg mener 
den frivillige Sygepleje. Det er nemlig ingenlunde 
alene under en Krig, at den frivillige Sygepleje skal udfolde 
sin Virksombed; det er tværtimod nok saa meget under 
fredelige Forhold, ved den Fattiges Sygeleje, under Epide- 
mier, i Byerne og paa Landet. Og jeg tror, at Barselstuen 
netop er et af de Steder, hvor den frivillige Sygepleje vil 
kunne fejre nogle af sine største Triumfer'}. 

Den foreslaaede Indskrænkning i Jordemødrenes Virk- 
øomhed vil ganske naturligt have til Følge, at i det Mindste 
enkelte af de kvindelige Medlemmer i de fleste Familier ville 
lade sig det være magtpaaliggende — nærmest af selve 
Jordemødrene — at faa Anvisning paa, hvorledes de ved 
given Lejligbed skulle bære 8ig ad med at pleje Moder og 
Barn. Derved vil maaske alt et [bedre Kendskab til Syge- 
plejen overhovedet eflerhaanden udbredes fra den ene Kvinde 
til den anden; men — selv om vi tænke os, at enkelte af 
disse kunde føle sig kaldede til udadgaaende Virksomhed i 
Sygeplejen og frivillig vilde tilbyde Andre end deres Nær- 
meste deres Bjælp i Sygdomstilfælde, saa have vi dog der- 
ved endnu ingenlunde den « frivillige Sygepleje«, saaledes 
som den bør være, eller saaledes, at vi kunne føle os be- 
tryggede ved den. For at den skal blive til, hvad den skal 
være, bør den organiseres, og jeg skal gærne sige Dem, 
hvorledes jeg har tænkt mig den ordnet. 

i Hovedstaden som i alle andre Byer i Landet maa der 



') København har rigtignok aUerede sin Diakonissestiftelse, hvis Syge- 
plejersker, saa vidt Jeg ved, yde forskelilge Syge frivillig Pleje. Men 
denne InstituUon er kun af forholdsvis ringe Udstrcknlng og for- 
mentlig baseret paa en for snæver Grandvold til at kunne gøre 
Fordring paa at være mere end en — ganslLe vist velsignelsesrig — 
Gren af den større almindelige frivillige Sygepleje, der omfatter hele 
Samfundet nden Hensyn til Stand, Stilling eller Religion, hvilken 
er den, Jeg her har for Øje. 



268 



daoDes Komiteer, i hvilke jeg tæoker mig ea eller flere Læ« 
ger som de ledende Kræfter. Disse Komiteer, der beslaa 
af Mænd og Kvinder, maatte udstede Indbydelse til Dannel-> 
sen af lokale Sygeplejeforeninger, hvis Formaal vilde være 
at yde private Syge, der ønskede det eller trængte dertil, 
den nødvendige Bjælp. Hos fattige Syge burde denne be-* 
staa dels i Penge og andre Gaver, dels i personlig Pleje. 

Foreningernes Medlemmer ere enten blot kontribuerende 
og understøtte Sagen med Penge eller Gaver, eller aktive, 
som yde de Syge deres personlige Bjælp. Af de sidste, de 
egentlige Sygeplejere, bør der findes baade mandlige og 
kvindelige, som Komiteerne maatte søge at faa uddannede 
paa de forskellige Sygehuse, om hvilke man nok tør antage, 
at de med Velvilje ville støtte Sagen. Den fuldt udviklede 
frivillige Sygepleje har sine egne Sygehuse, hvor dens Per- 
sonale faar sin Undervisning og Uddannelse, saaledes som 
det er Tilfældet paa mange Steder i Udlandet; hos os staa 
vi desværre endnu helt udenfor denne Bevægelse. At Sa* 
gen imidlertid ogsaa vil finde Indgang og Fremgang hos os, 
naar først de rette Kræfter, der føle Kald og have Bjærte 
dertil, sætte sig i Bevægelse, derom tvivler jeg ikke. Den 
danske Godgørenhed bar endnu aldrig fornægtet sig, og den 
vil allermindst gøre det i en Sag, der kommer hele Sam- 
fundet til Gode og er en almindelig Velfærdssag. 

Men — fo( at komme tilbage til vort Hovedæmne, saa 
tænker jeg mig den frivillige Sygepleje for Barselkvinder 
som en Underafdeling af den almindelige større Forening, 
men som en Afdeling, der holdes strængt afsondret som et 
Hele for sig, og hvis plejende Medlemmer ikke tør benyttes 
til andre Syge end netop Barselkvinder. Til denne Afdeling 
kunne selvfølgelig kun kvindelige Sygeplejere henføres, og 
da atter i Reglen kun gifte Koner eller Enker, der selv have 
født. Paa Opfordring fira vedkommende Familie eller Læge 
vilde da Komiteen sørge for, at den Sygeplejerske, der stod 
for Tur, begav sig til den anmældte Barselkone for enten 
at tilse hende og hendes Barn Morgen og Aften, saaledes 
som Jordemødrene nu gøre, eller bestandig være om hende 



259 



i de første 8 — 10 Dage efter Fødslen eller længere^ bvit 
Omstændighederne opfordrede dertil. De fattige Barselkoner 
yilde Komiteen kunne understøtte med Penge, med Føde- 
varer, Linned m. m., og ligesom megen Fattigdom og Elen* 
dighed ad den Vej kunde blive afhjulpen, saaiedes vilde 
ogsaa ved de forbedrede hygiejniske Forhold i Bjemmet 
Faren for Sygdomme hos Moder og Barn, der kun altfor 
ofte udvikle sig som Følge af Mangel paa Renlighed og 
Pleje, i høj Grad formindskes. Og, hvad her navnlig bør 
fremhæves, er, at Forplantelse af Barselfeberen, naar den 
engang har vist sig, gennem Plejersken ikke vil kunne be- 
frygtes og altsaa i alt Fald Sygdommens Udbredelse ad den 
Vej forebygges; ti Komiteen vil altid have det i sin Magt 
at sætte den Plejerske, der har plejet en syg Barselkone, i 
lang Tid ud af Virksomhed og lade hende foretage den nød- 
vendige Renselse og Desinfektion. 

Uagtet den frivillige Sygepleje for Barselkvinden kun er 
at betragte som en Gren af den større. Alt omfattende fri- 
villige Sygepleje, eller maaske rettere som en enkelt be- 
stemt Retning, i hvilken denne kan virke, vil det dog in- 
genlunde være nødvendigt eller endog blot tilraadeligt at 
opsætte Dannelsen af Plejeforeninger for Barselkvinder, indtil 
den frivillige Sygepleje overhovedet har fundet almindelig 
Indgang hos os. Tværtimod — Sygeplejen for Barselkviuder 
maa jo alligevel, som jeg før bemærkede, bestaa som et 
Hele for sig, og da jeg antager, at Overbevisningen om en 
saadan Forenings Nytte og Betydning for hele Samfundet 
let vil finde Indgang hos Publikum, saa tror jeg, man først 
og fremmest skal stræbe hen til Dannelsen af denne Gren 
af den almindelige frivillige Sygepleje for fra den som Ud- 
gangspunkt lidt efter lidt at erobre et større Terræn. 



For Københavns Vedkommende vil den her foreslaaede 
Forandring i Jordemødrenes Stilling frembyde en særlig 
Vanskelighed, da det der er tilladt ikke faa Jordemødre, for 
den ambulatoriske Kliniks Skyld, at optage Fødende i deres 
Bolig og beholde dem hos sig under hele Barselsængens 



260 



Forieb. At et saadant Forhold ikke kan forenes med en 
Ordning 6om den her omtalte, er indlysende. Men mon 
ikke de Kyinder, som ikke selv have noget Hjem og ikke 
kunne optages i Fødselsstiftelsen, lige.saa godt kunde an- 
bringes i private Huse og der assisteres af Jordemødrene 
og plejes som alle andre Bar8.elkvinder, uden at den ambu- 
latoriske Klinik behøvede at Ude derunder? Jordemoder- 
instruxens g 19 vilde da atter kunne sættes i Kraft og 
maatte helst udstrækkes til at gælde ikke alene for Køben- 
havn, men for hele Landet. 



Bereteing fer 1872 

fra A. Rasmussens mediko-pnevmatiske Anstalt. 

Ved A. Brfinniche, Anstaltens lægekyndige Konsulent 

Afbenyttelsen af den fortættede Luft som Lægemiddel 
er i 1872 bleven 107 Individer til Del — 71 Mænd og 36 
Kvinder — , der dels af egen Drift, dels dog især i Følge 
Lægeanvisning have søgt til Anstalten. Efterfølgende Tabel 
viser Fordelingen af tilgangne Syge paa de forskellige Maa- 
neder, samt Antallet af de disse givne Bade. 

Uaaned. PaUenter. Miend. Kvinder. Antal Bade 

tagne af 
disse Syge. 

Overgik fra forrige Aar 6 3 3 160 

Januar tilkom 4 2 2 107 

Februar — 5 3 2 142 

Marts — 7 4 3 lo2 

April — 8 5 3 153 

TWaJ — 14 10 4 372 

Juni — 8 6 3 100 

Juli — 12 10 2 226 

Avgust — 14 11 3 370 

Seplbr. — 10 6 4 260 

Oktober — 15 9 6 330 

Novbr. — 1 I t 2 

Decbr. — . . • . . 3 2 1 10 

Sum 107 71 36 2383 

— altsaa for hvert Individ gennemsnitligt omtrent 22,8 Bade. 
Uagtet Betalingen, saa vel for Enkeltbade som for 
Abonnement, i det forrige Aar er bleven betydelig nedsat, 



261 



bar ADBtaltens Ejer dog stedse med stor Liberalitet tilstaaet 
Dformuende fri Adgang; af det samlede Antal af 2S83 ere 
saaledes flere bundrede Bade giYne aldeles gratis. 

Med Hensyn til de Syges fljemsted oplyses, at af 107 
havde de 70 bjemme i Købenbavn, 26 i Provinserne og 11 
i Udlandet. 

Alderen bar ikke afgivet nogen Kontraindikation for 
Anvendelsen af den fortættede Luft. 

Idet vi nærmere undersøge Resultatet af Aarets Virk- 
Bombed, de Sygdomme , der bave frembudt sig til Beband* 
ling, og dennes Udfald, bemærkes det, at det nogenlunde 
har været de sædvanlige Sygdomskategorier, og at disse for 
Sammenlignings Skyld ere opstillede i samme Orden som i 
de tidligere Aarsberetninger; endelig at de benyttede Udtryk: 
Belbredede og Bedrede ere at tage i strængeste Forstand, 
medens «uden Resultat* (u. R.) ikke alene omfatter Saa- 
danne, som ej bave haft Nytte af en gennemført Kur, men 
ogsaa dem, der af en eller anden Grund bave afbrudt den, 
ere udeblevne eller bave opbørt dermed uden at meddele 
Underretning om den opnaaede Virkning. Disse Sidste ere 
desværre ej faa, og jeg^kan ikke undlade atter at benytte 
Lejligbeden til at bemærke, at Anstalten og dens Læge vil 
være Lægerne særdeles taknemlige for Underretning om de 
Syge, de sende til Anstalten, saa vel før som eAer Kuren. 

For akut Katarr bebaodledes 4 Personer — 2 Md. 
og 2 Kvind. Helbredede bleve 2 — ved benboldsvis 2 og 
2 Bade — ; for de 2 andre, der toge resp. 3 og 1 Bad, 
kendes Resultatet ikke. 

For kronisk Katarr i Svælg, Næse, det Evsta- 
kiske Rør og cavum tydnpani med deraf betingede 
Besvær, Døvbed og subjektive Lydfomemmelser, er beband- 
let 20 — 13 Md. og 7 Kv. — Helbredet blev 1 Md. ved 
13 B., bedrede 6 Md. (ved resp. 43, 6, 30, 70, 2 og 30 B.) 
og 6 Kv. (ved resp. 53, 6, 24, 12 og 12 B.); u. R. bos 6 
Md. (efter resp. 20, 7, 12, 13, 30 og 1 B.) og bos 2 Kv. 
(efter 30 og 40 B.). — Det er ikke overflødigt at bemærke, 
at flere af disse Syge først efter fleraarig Lidelse og alle- 
haande andre Kure kom under Bebandiing, og at den korte 
Tid, de benyttede Bade i fortættet Luft, altfor meget stod 1 
Strid med Sygdommens kroniske Forløb. 

Kronisk Strubekatarr bavde 5 Personer •— 4 Md. 
og 1 Kv. Bedrede bleve 2 Md. ved 10 og 30 *B. — u. R. 
blev Kuren bos 2 Md. (efter 6 og 29 B.) og 1 Kv. efter 30 
Bade. 

leg griber Lejligbeden i Anledning af Strubekatarrerne 



262 



til at gøre opmsrksom paa, at Aostalten frembyder fortrin* 
Ug Lejlighed til Afbenyttelse af lohalationer af alle Arter 
pulveriserede Vædsker, saa vel for dem, der benytte Badene 
som for Andre. 

Kronisk Bronkialkatarr alene forekom hos 9 — 7 
Md. og 2 Kv. — Af disse bedredes 5 Md. (ved resp. 10, 
12, 33, 46 og 90 B.) og 2 Kv. (ved resp. 40 og 24 B.). 
Hos 2 Md. (63 og 10 B.) blev intet Resultat opnaaet. 

Kronisk bronchitis i Forbindelse med Lungeem- 
fysem behandledes hos 6 — S Md. og 3 Kv. — Af disse 
helbrededes 1 Kv. ved 60 B., bedredes 2 Md. ved 4 og 23 
B., og 1 Kv. ved 57 B. — , u. R. hos en Md. efter 6 , og 
hos 1 Kv. efter 6 B. 

Kronisk bronchitis i Forbindelse med Astma 
behandledes hos 5 — 2 Md. og 3 K. — Heraf bedredes 1 
Md. ved 11 B., og 2 Kv. ved 30 og 4 B. — , u. R. hos 1 
Md. efter 4 og 1 Kv. efter 10 B. 

Kronisk bronchitis i Forbindelse med Lungeem- 
fysem og Astma forekom bos 22 Syge — ]2Md. oglOKv. 
Af disse bedredes 9 Md. (ved resp. 10, 60, 13, 34, 30, 15, 
30, 60 og 27 B.) og 8 Kv. (ved resp. 19, 50, 12, 12, 24, 
30, 30 og 70 B.j. — Intet Resultat hos 3 Md. (efter resp« 
34, 5 og 4 B.) og 2 Kv. (efter 23 og 11 B.). 

Sammenstille vi nu under Et Resultatet af den fortæt- 
tede Lufts Indvirkning paa de forskellige Syge, lidende af 
kroniske Slimbindelidelser med deres Komplikationer og 
Følgesygdomme, faa vi ud, at af 67 Behandlede ere 45 hel- 
bredede eller væsentligt bedrede, o: over 67 pCt., — et Re- 
sultat, der utvivlsomt maa kaldes gunstigt og opmuntrende 
lige over for disse oftest saa haardnakkede Sygdomme. 

For ren Astma behandledes 7 — 6 Md. og 1 Kv. — 
Denne Sidste ansaa sig for ganske helbredet efter Brugen 
af 30 B. , — et Resultat, som nok er værdt at bemærke I 
Bedrede bleve 3 Md. (ved resp. 16, 30 og 3 B.) — , u. R. 
hos 3 Md. (efter 10, 1 og 9 B.). 

Med kronisk Pnevmoni i forskellige Stadier forekom 
7 — 4 Md. og 3 Kv. — 1 Md. helbrededes {o: alle sub- 
jektive og objektive Symptomer forsvandt) efter Brugen af 
38 Bade. Bedrede blev 1 Md. efter 45 B. og 1 Kv. efter 
30 B. — U. R. hos 2 Md. efter resp. 9 og 36 B. og hos 
2 Kv. efter resp. 23 og 2 B. Endelig er en Mand med 
besværlige Adhærencer efter en afløben Pleuritis bleven 
behandlet med Nytte med 17 Bade. 

Tilbage staar endelig at gøre Rede for Resultatet af 
Behandlingen af Kighoste. Af nedenstaaende Tabel ses 



26S 



det, at de i de tidligere Aar omtalte guDstige Erfaringer 
ogsaa i Aar have fundet deres Bel^ræftelse ; Sygdommen er 
øjensynligt bleven afkortet til en usædvanlig ringe Varighed^ 
Tabellen frembyder endog meget smukke Exempler paa et 
Forløb af kun 4 å 5 Dger i det Hele, hvor Børnene ret tid- 
ligt ere komne under Paavirkningen af fortættet Luft. Og- 
saa med Hensyn til det derlil fornødne Antal Bade bekræf« 
tes de tidligere Erfaringer, saa at Lægen med temmelig Sik- 
kerhed vil kunne vænte et gunstigt Resultat efter Anvendel- 
sen af 20 til 30 Bade. 



•g 

1^ 



Ken. 



Alder. 



Uge 1 
Sygd. 
ir.Kareos 
Begyn- 
delse. 



Hiv- 
Aiog 
til- 
stede? 



Bade- 
nes 
AdUI 



Udfald. 



1 

2 
3 

4 
5 
6 
7 
8 



Dr. 
Pige 
Pige 

Dr. 
Pige 
Dr. 
Dr. 
Dr. 



5 Aar 


3dje 


ja 


3i- 


Iste 


Ja 


2 — 


1ste 


ja 


lOMnd. 


Iste 


Ja 


4 Aar 


2deD 


Ja 


4i- 


? 


Ja 


24- 


? 


Ja 


1 — 


4de 


Ja 



33 
19 
19 
19 
16 
20 
20 
35 



Helbr. 1 Sygds. 8de Uge. 

— I — 4de — 

— i - 4de — 

— 1 — 4de — 

— 1 — 6te — 
Helbrededes. 
Ligeledes. 

Ubekendt Udfald. 



HediciHalrefomeB eg Ludstiiget 



Som tidligere anført, var det af Folketinget vedtagne 
Forslag til Lov om Forandring i Kvaksalveriovgivningen Gen- 
stand for en ret udførlig Forhandling i Landstingets Møder d. 
Ilte og 12te Marts d. A. De Ytringer, der fremkom om selve 
Lovforslaget og dets Indhold, indeholdt lige saa lidt som de 
forudgaaende Forhandlinger i Folketinget noget for Ugeskrif- 
tets Læsere væsentligt Nyt; Sagen har ved flere tidligere 
Lejligheder været saa grundig drøftet baade fra Forslagets 
Venners og fra dets Modstanderes Side, at nye Betragtnin- 
ger af større Betydning heller ikke kunde vænles. Derimod 
fremkom der fra flere Landstingsmænds Side Udtalelser om 
en Medicinalreform, hvilke Ugeskriftet tror at burde meddele 
for de Læseres Skyld, der ikke have Rigsdagstidenden ved 
Baanden, eftersom man deraf vistnok tydeligere end nogen- 
sinde før kan se, at del ikke er i Lægernes Kreds alene, 
at Trangen til en saadan Reform føles, men at Ønskelig* 



264 

beden deraf ogsaa er bleven indlysende for Andre, der- 
iblandt ogsaa for Saadanoe, der under Udøvelsen af deres 
Embedsvirksomhed komme i byppig Berørelse med Lægerne 
og Lægevæsenet i Landet. 

Følgende Brudstykker af de forskellige Poredrag inde- 
bolde de fleste og vigtigste af de om Medicinalreformen 
faldne Udtalelser: 

Jessen: Naar StllllDgen er, som den var forSAar siden, 

har det jo flere Aarsager; men Jeg tror, at en af Aarsngerne dertil er 
den, at der endnu her I Landet er et meget anomalt Væsen, nemUg 
Sundhedskolleglet. Jeg kalder det anomalt, fordi det ikke passer ind 1 
det hele Regeringssystem. Det er et Kollegium, bestaaende af 18 højst 
udmærkede Personligheder, men er selv tildels upersonligt og uansvar- 
ligt, ligesom den ansvarlige Justitsminister Ikke har det saaledes under 
sin Haand, som Jeg tror det er nødvendigt, for at man kan benytte det 
til at fremme Lovgivningsarbejder. Dersom dette Kollegium for 5 Aar 
siden, som der den Gang fra flere højtærede Medlemmers Side 1 Lands* 
tinget skete Opfordring til, var blevet forvandlet til et Medicinal-Departe- 
ment under Ministeriet, vilde der ved hele den Virksomhed, det offlcielt 
skal udøve overfor Mediclnal-Lovglvningen, være kommet en ganske an- 
den Vexelvirkning frem mellem Justitsministeriet og Repræsentationen, 
end der, saa længe dette Kollegium bestaar, vil kunne komme. Jeg vilde 
derfor have ønsket, at den lille Frugt var bleven Følgen af vore meget 
omfattende Forhandlinger for 5 Aar siden, at en saadan Omdannelse var 
sket, og at dette Kollegium paa den anførte Maade var blevet afløst af et 
Regeringsdepartement umiddelbart under den ansvarlige Minister. Forinden 
dette sker, har jeg overmaade lidt Tro til, at der vil ske nogen egentlig 
stor Reform 1 Sundhedslovgivniogen , og Sundhedslevgivningen er en 
Lovgivning, der 1 højeste Grad gør Krav paa den hele Lovgivningsmagts 
Opmærksomhed, hvad der næsten Dag for Dag kan siges 1 højere Grad. 
Da Sundhedskolleglet, dengang det tidligere er blevet hørt, har erkiæ- 
.ret, at det ikke fandt, at der var Anledning til at foretage nogen For- 
andring i Kvaksalverlovgivningen, og da den Samling af Læger, der 1 
sin Tid mødtes i Odense, ligeledes kom til den samme Anskuelse, har 
Jeg den Tro, — skønt jeg ganske vist erkender, at den nuværende højt- 
ærede Justitsminister har en Arbejdskraft, som kan arbejde imod store 
Vanskeligheder—, at det vilde lette Sagen og lette ikke blot denne, men 
andre Reformer paa dette Omraade af Lovgivningen, om den antydede 
Forandring foregik. Det er aitsaa et Haab, jeg har, at denne Forhand- 
ling skal bære denne Frugt; ti jeg kan ikke nægte, hvad Jeg ogsaa un- 
der en tidligere Forhandling har udtalt, at det forekommer mig, at der 
virkelig i hej Grad trænges til en Forandring i Kvaksalverlovgivnin- 
gen. 

Rosenørn-Teilmann: Den ærede 2den Landstings- 
mand for 10de Kreds (Jessen) gjorde opmærksom paa, at der maaske 
kan være visse Brøst ved den nuværende Ordning af den højere Admi- 
nistration af vort Medicinalvæsen. De Ytringer, han fremkom med, 
stemte i en paafaldende Grad med Udtalelser, som vi hørte for 5 Aar 
siden af det højtærede 2det Medlem for København (K ri eg er). Udtalel- 
ser, som jeg havde en særlig Anledning til den Gang at lægge nøje 
Mærke til, og hvis Rigtighed jeg i høj Grad maatte erkende. Han ud- 
talte, at for at faa en frugtbar Forberedelse af denne Sags Ordning var 
det nødvendigt, >- naar han med faa Ord skulde betegne det — , at der 



265 

UWeJebragtes *«eD persoolig Forbindelse mellem det MlnUteriiim , »om 
bar den øTerste Bestyrelse af disse Forhold, og de overalt i Landet fun- 
gerende offentlige og private Læger, som alle staa under SnndhedslLol- 
legiets Kontrol*. Jag tror na, at det i alle Tilfælde er en meget til- 
raadellg Foranstaltning, at SnndhedskoUeglet bliver afløst af en enkelt 
Embedsmand, hvad man nn vil kalde ham, fra hvem Forslag til Om- 
ordninger skulle udgaa, og som véd, at paa ham hviler det fulde An- 
svar. Jeg tror netop, at, hvis der er nogen Fejl ved SundhedskoUegiet, 
da er det den, at der er altfor mange Medlemmer, saa at Ingen ret 
véd, hvem der skal handle, eller i alt Fald, hvem der bærer Ansvaret. 
Jeg tillod mig den Gang, da den nævnte Udtalelse var fremsat af den 
højtærede 2den Landstingsmand for København, at give det Løfte, at 
denne Sag skulde blive nøje overvejet af Justitsministeriet, og det var 
maaske noget letsindigt af mig, der den Gang egentlig ikke væntede i 
lang Tid at skulle vedblive at være Justitsminister. Jeg nærer imidler- 
tid den Tillid, at det Løfte, jeg den Gang gav som Justitsminister, ogsaa 
virkelig er blevet opfyldt, og Jeg har ingen Tvivl om, at Sagen er ble- 
ven neje overvejet i Justitsministeriet ogsaa af den højtærede Lands- 
tingsmand for København I den Tid, han efter min Funktionstid havde 
Justitsministeriets Portefenille, lige saa lidt som Jeg nærer nogen Tvivl 
om, at den højtærede nuværende Justitsminister nøje har overvejet eller 
i alt Fald nøje vil overveje Sagen. Jeg tror, det vilde være rigtigt, og 
det blev ogsaa den Gang antydet af den højtagtede Landstingsmand, Jeg 
gentagne Gange har nævnt, at man , naar man tager fat paa nogen Del 
af vor Medicinalordning, da tager det Altsammen for. Det 2det Medlem 
for 10de Kreds berørte ogsaa forskellige andre Ting, nemlig Apoteker- 
væsenet, Materialhandelen, Handelen med Gift o. s. v. , med Hensyn til 
hvilke vor Lovgivning er af den Beskaffenhed, at jeg tror, at de Fleste 
ville erkende, at den trænger til en Omændring. Disse Spørgsmaal 
barde aitsaa ogsaa tages under Overvejeise, saa at den hele Sag vil faa 
et betydeligt Omfang. Jeg har lagt Mærke til, at den ærede Justitsmi- 
nister i det andet Ting har ment, at det rette Tidspunkt til at tage fat 
paa denne Sag vilde være i Forbindelse med en Omordning af vor Rets- 
pleje. Det har ikke været mig ganske klart, hvorledes disse to Ting 
egentlig kunde sættes i Forbindelse med hinanden; Jeg kan vel dunkelt 
forestille mig, at en ny Ordning af Retsplejen, navnlig den kriminelle, 
nødvendigvis Til komme til at Indeholde Bestemmelser, som angaa Ord- 
ningen af vore Lægers Embedsforhold; men det bliver alligevel kun en 
ringe Del af hele denne Materie, som vil blive berørt heraf, medens 
derimod den første Betingelse for dens fyldestgørende Bearbejdelse efter 
min Formening ganske vist ejr den, at der tilvejebringes en anden øverste 

Avtoritet i disse Forhold end SundhedskoUegiet. 

Justitsministeren: Tvende meget ærede Medlemmer have un- 
der Behandlingen af denne Sag berørt et Spørgsmaal, der Jo ganske vist 
ligger den foreliggende Sag nær, men som dog ogsaa maa siges at ligge 
noget udenfor den, nemlig Spørgsmaalet om Sundhedskollegiets fortsatte 
Tilværelse eller Ønskeligheden af at ombytte det med, snart har man 
kaldt det en Medicinaldirektør, og snart har man talt om et særegent 
Regerlngsdepartement under Justitsministeriet. For saa vidt nu den 
højtærede sidste Taler forudsatte, at man i Justitsministeriet 1 de senere 
Aar, og særlig ogsaa 1 den seneste Tid, havde skænket dette Spørgs- 
maal en nøje Overvejelse, saa befinder jeg mig i den for mig ydmygende 
Stilling, at maatle tilstaa, at jeg for mit Vedkommende endnu ikke har 
skænket Spørgsmaalet nogen Overvejelse; men dette udelukker ikke, at 
Jeg maaske kan fyldestgøre hans Forhaabning, for saa vidt han føjede 

Vftikr. r. Laffer. 3 I. 16 Bd. ITi. 17. « 2 



366 



tU: eller i alt Fald Til gøre det Uagtet Jeg saaledes iUe tør sige, at 
Jeg har skænket dette Spørgsmaal en nøje Overyejelse, skal Jeg dog til- 
lade mig at tilføje, at det derfor Ikke ganske er andgaaet min Opmsrk- 
somhed, og at jeg altsaa ogsaa foreløbig bar dannet mig en Anskuelse 
desangaaende. Jeg miskender ingenlande, tværtimod har jeg maaske 
haft mere Lejlighed end forskellige Andre til at erkende, at der er noget 
OTerordentlig Tiltalende og i mange Henseender Fyldestgørende og Til- 
fredsstillende i at ordne Forholdet saaledes, at den enkelte Mand kom- 
mer til at staa alene med sin Myndighed og med sit Ansvar; men hvad 
der forekommer mig at være mere tvivlsomt, er, om Gennemførelsen af 
denne i sin Almindelighed rigtige Sætning ogsaa skulde være lige saa 
utvivlsom rigtig netop paa det Omraade, hvorom der her er Tale. Jeg 
nærer nogen Tvivl om, hvor vidt det, naar man tager Hensyn til disse 
Forholds særlige Beskaffenhed, og vil føje til, til den særlige Beskaffen- 
hed og den særlige Karakter af de forskellige Personligheder, med hvilke 
der bliver Sporgsmaal om at virke, vilde være tilraadeligt at ombytte 
Snndhedskolleglet, der Jo nu. tæller en Samling af udmærkede Kræfter, 
med en enkelt Mand, og navnlig er det mig noget tvivlsomt, om denne 
Ombytning vilde være at anbefale, naar man særlig ønsker, at Justits- 
ministeren skulde kunne gribe ind 1 disse Forhold med den tilbørlige 
lige Kraft og med tilbørlig Hensynstagen til de Ønsker og Stemninger, 
der gøre sig gældende hos BefollÉnlngen rundt om i Landet Man kan 
ikke forudsætte, at Justitsministeren skal være Sagkyndig paa dette Om- 
raade; men Et af To: enten vilde Medicinaldirektøren, eller hvad man 
nu vil kalde denne overordnede Medicinalembedsmand, være en aner- 
kendt dygtig Mand, som navnlig 1 den lægevidenskabelige Verden var i 
Besiddelse af en udelt Avtoritet, og i det Tilfælde er Jeg bange for, at 
denne hans store Anseelse vilde virke overvældende lige over for Mini- 
steren, saaledes at det i disse Forhold maaske væsentlig blev, ikke Ju- 
stitsministeren, men Medicinaldirektøren, der kom til at være den Af- 
gørende, eller ogsaa vilde han ikke være i Besiddelse af denne over- 
vejende Avtoritet, og saa turde det være muligt, at det vilde være van- 
skeligt at hævde de Afgørelser, som Regeringen maatte anse for at være 
rigtige, paa den tilbørlige Maade lige over for Lægestanden her i Lan- 
det Jeg skal indrømme, at et Kollegium, der bestaar af 13 Medlemmer, 
arbejder tungt og langsomt; men det forekommer mfg, at man i vor Tid 
er noget tilbøjelig til at sætte Hurtigheden over Omhyggeligheden og 

Grundigheden. — 

Det er min bestemte Overbevisning, at det, ganske bort- 
set fra, hvad man har trot at kunne forsvare at gøre i Norge og i 
Preussen, vilde være meget urigtigt, om man vilde skride til en saadan 
Omordning af disse Forhold hos os, saa længe som vor Medicinalforfat- 
ning eller rettere sagt Ordningen af vort Medicinalvæsen er saaledes, at 
Staten eller det Offentlige ikke har noget Middel til at føre Kontrol med 
disse Forhold. Jeg anser det i ethvert Tilfælde for at være en absolut 
Nødvendighed, for at man kan aabne Adgang til en saadan fri Udøvelse 
af Lægepraxis som den, hvorom Lovforslaget taler, at man har ordnet 
Forholdet saaledes, at det ikke gøres muligt, at der i større eller min- 
dre Kredse kan udvikle sig smitsomme Sygdomme, uden at det Offent- 
liges Opmærksomhed henledes derpaa, at Forholdet bliver ordnet saale- 
des, at man kan faa de Indberetninger om Sundhedsforholdene, der ere 
aldeles nødvendige i forskellige Retninger, at det bliver muligt at føre 
et saadant Tilsyn, at ikke de groveste Forbrydelser kunne gaa for sig 
uden at blive opdagede o. s. v. Den Udtalelse, der, saa vidt mig be- 
kendt, senest foreligger fra Sundhedskollegiet, — saa vidt Jeg mindes, 



267 

er deD nogle Aar yngre tnd 1868, — gaar heller Ikke ud paa bestemt at 
afvise enhver Omordning af Sagen i den Retning, i hvilken Lovforslaget 
fører; men den gaar ud paa at fastholde det, at det i ethvert Tiirælde 
ikke kan anses for forsvarligt og rigtigt at skride til en saa total Om- 
ordning, forinden Medicinalforfatnlogen er omdannet. SundbedskoUegiet 
har ganske vist ment, at det vilde vere naturligt at sætte denne Re* 
form i Forbindelse med Retsreformen. Det forekommer mig at v»re 
uimodsigeligt, saaledes som det ogsaa er indrømmet af den sidste meget 
årede Taler, at Retsreformen vil. gøre det nødvendigt at komme ind paa 
Spørgsmaalet om Ændringer i Medicinalforfatn Ingen paa flere Punkter, 
og det ligger da nær, at man, naar man overhovedet kommer til at røre 
ved denne Sag, saa vidt mulig søger at tage den for og omordne den i 
større Almindeligbed, for ikke at sige i dens Helhed. I Øvrigt er Op- 
mærksombeden allerede henledet paa Nødvendigbeden af en Forandring 
paa dette Omraade; det er et Spørgsmaal, som ingenlunde ligger brak. 

Rosenørn-Teilmann: — Jeg vilde føle mig opfordret til 

gentagende at udtale det Ønske, at den højtærede Justitsminister vilde 
udføre den Tanke, som blev udtalt for 5 Aar siden af det højtærede 
2det Medlem for København (Krieger), som angav, at det for at til- 
vejebringe en fyldig Ordning af denne Sag og i det Bele taget en Om- 
ordning af Medicinalforholdene var nødvendigt, at der kom et personligt 
Ifelleniled tilstede mellem Ministeriet og Lægerne. 

Ploug: Jeg vil dog tilføje en fiemærkning angaaende den 

højtærede Ministers Ytringer igaar. Det gjorde mig ondt, at han var saa 
overbevist om Nødvendigbeden af at bevare SundbedskoUegiet. Jeg bar 
slet ikke Noget imod SnndhedskoUegiet som saadant, som en rent raad- 
givende Avtoritet, og jeg indrømmer villig , at mange af vore bedste 
lægevidenskabelige Kræfter findes samlede deri; men vi have dog alie- 
rede for flere Aar siden været temmelig enige i den Erfaring, at den 
kollegiale Styrelse havde sine store Ulæmper, og at man gjorde Rege- 
ringen kraftigere og navnlig hurtigere i sin Virksomhed ved at koncen- 
trere Ansvaret hos en enkelt Person. Dette vilde jo ikke udelukke, at 
man kunde have et Raad, som man kunde raadspørge i Spørgsmaal af 
en rent videnskabelig Natur, og jeg er overbevist om, at lige saa vel 
som den Mand, der var Justismlnister for 5 Aar siden, savnede en læge- - 
kyndig Raadglver i sin umiddelbare Nærhed, saaledes vil ogsaa enhver 
Justitsminister, som vil give sig af med at reformere Medicinallovgiv- 
ningen, føle det samme Savn. Jeg skulde derfor meget ønske, at den 
h^tærede Minister vilde skaife sig en lægevidenskabelig Chef for Sund- 
hedsdepartementet, inden han tager fat paa denne Sag; ti jeg tror, at 
dette er en nødvendig Betingelse for en god og gavnlig Reform 1 Medl- 
einallovgtvnlngen. Det gjorde mig, som sagt, ondt at høre, at den højt- 
ærede Minister var saa overbevist om, at SundbedskoUegiet burde bibe- 
holdes. Jeg tror, at et Kollegium af 13 Medlemmer, hvoraf de fleste 
ere Læger, nogle Apotekere, og hvoraf nogle, saa vidt jeg erindrer, ere 
over 80 Aar gamle, just egentlig Ikke er en gavnlig Avtoritet at have I 
Spidsen for en meget vigtig Side af Statsstyreisen. Jeg tror, at en yngre, 
sagkyndig Mand, som var stillet i Ministerens umiddelbare Nærhed, her 
vilde kunne gøre en ganske anden Nytte, end Sundhedskolieglet med 
alle sine gode Kræfter er i Stand til. Ministeren kan ikke i en snæver 
Vending faa Sundhedskollegiets Raad; han maa absolut i sin Nærhed 
savne en sagkyndig Mand, og det vil man konune til at savne i Justits- 
ministeriet, saa længe som dette Minlsteriom skal bestyre Medicinalvæ- 
senet. — 



268 



Justitsministeren: Det ærede $te Medlem for tste 

Kreds (Ploug) bemærkede, at jeg skulde have udtalt mi^ meget stærkt 
i den Retning, at jeg Tar overbevist om Nødvendigheden af at bevare 
Snndhedskollegiet Det tror jeg ikke, at jeg har gjort. Jeg har over- 
for en Bemærkning fra det ærede 9de kongevalgte Medlem (Rosen - 
ørn-Teilmann) udtalt, at jeg maatte bekende, at jeg ikke havde saa 
tilstrækkelig overvejet dette Spørgsmaal, at jeg havde dannet mig nogen 
bestemt ufravigelig Mening. Men overfor de Udtalelser, der fremkom 
dels fra hans og dels fra anden Side om, at man burde ophæve Sund* 
hedskollegiet og gaa over til Indførelsen af et Mediclnalraad eller til 
Ansættelse af en særlig lægekyndig Departementschef under Justitsmini- 
steriet, maatte jeg tillade mig at fk'emhæve, at Sagen ogsaa kunde ses 
fra en anden Side, og at det ikke var saa givet, at Sagen burde finde 
sin Løsning paa den Maade, han antydede. I Øvrigt være det mig til- 
ladt at tilføje, at det er overordentlig let at udtale, som det ærede Ste 
Medlem for 1ste Kreds (Ploug) gjorde, at Justlsmlnisteren skulde skaffe 
sig en lægevidenskabelig Departementschef; men jeg tror ikke, det er saa 
overordentlig let for en Minister at anskaffe sig nye Departementschefer, 
og selv om dette lod sig gøre, vil Jeg dog bede bemærket, at under For- 
udsætning af, at Sundhedskoliegiet skulde bibeholdes, havende i det Væ- 
sentlige en raadglvende Stemme, vilde ganske vist de Detænkeligheder, 
jeg tillod mig at antyde, for saa vidt blive Qærnede, men jeg tror vir- 
kelig ogsaa, at der ikke praktisk vilde blive nogen overordentlig stor 
Forskel mellem det, som nu finder Sted, og det, som den ærede Lands- 
tingsmand foreslog. 

Rosenørn-Teilmann: — — — Jeg har opfattet den ærede 
Justitsministers Udtalelse saaledes, at, hvad der kan og efter hans nær- 
mere Overvejelse bør gøres med Hensyn til Omordningen af vor Medi- 
cinalforfatning , vil ske uden at komme til at vænte paa Reformen af 
den kriminelle Retspleje. Jeg vil haabe, at den ærede Justitsminister 
ikke vil udsætte Gennemføreisen af det Resultat, hvortil han kommer, 
efter den anden Reform, hvis Tilbliven jeg ikke forudsætter endnu er 
saa nær. 



KeppeepMenlei 1 BeriU 1871—72. 1 Følge en Beretning afDr.Gutt- 
stadt i Berl. med. Gesellsch. kunne Kopper betragtes som endemiske 1 
Berlin. Før 1802, da Vakcinationen indførtes, skyldtes i Gennemsnit 8 
pCt. , et enkelt Aar endogsaa 23 pCt, af alle Dødsfald denne Sygdom. 
Efter 1802 optraadte der først i 1864 en Epidemi, som dog maa kaldes 
mild imod den, som begyndte i Januar 1871 og varede til Juli 1872. 
Allerede 1870 indtraadte der 1 Gennemsnit 11 Dødsfald omMaaneden af 
denne Sygdom; i Januar 1871 steg Tallet til 45, var i Juni 646, 1 November 
660, i December 671; i Juni 1872 var det atter faldet Ul 44 og i Juli til 
19. Forholdet mellem Dødsfaldenes og Koppetilfteldenes Antal kan ikke 
med Sikkerhed angives, da Lægerne for 1871 kun have anmældt 17074 
Kodpetllfælde med 3552 Dødsfald, medens der 1 dette Aar er udstedt 
5086 Dødsattester. Det Overskud, som Dødsattesternes Antal efterviser, 
er Ikke regnet med i Tallet paa anmældte Koppetllftelde. Under hele 
Epidemien er dør 1 Alt forekommet 6478 Dødsfald. Af Dødsfaldene 1 
Berlin i 1871 skyldtes 16 pCt. Koppeepidemlen. 



269 



G. anser det for heaslgUnuMslgt Ted en staUetlek SammeDstllliog 
at opstille 2 Gruppper: V. parulentæ og T.hamorrbaglcæ; y. pnrulenUB 
ere dels discretæ, dels conflaentes (bvUken sidste Betegnelse bruges, 
naar Kopperne konflnere i Ansigtet). En Mellemform ere v. purulent« 
et bæmorrhagicæ , som enten strax ved Frembruddet Tlse sig som en 
Blandingsform, eller v. purulentæ forvandle sig delvis til y. bæmorragicæ 
under Sygdommens Forløb f. Ex. bos Aborterende i de første Maaneder. 
V. bsmorrbagictt havde en nganstJg Prognose; absolut ugunstig forløb 
Y. Digræ, Tilfælde, i bvilke det overhovedet ikke er Pustler, men maculn, 
som bedække Legemet Slimbinderne viste et forskelligt Forløb i disse 
2 Hovedgrupper, og Døden Indtraadte hurtigst ved v. nigræ, i 1 til 5 
Dage, ved v. bæmorrhagicæ 17 til 10 Dage og ved v. purulentæ efter 
den 10de Dag. Dødsaarsagen var enten Produktionen af den store 
Mængde pus eller Indtrædelsen af Metastaser. Som Komplikationer 
nævnes hyppige Lunge- og Nyreaifektioner, hos Frugtsommelige perlto- 
nitls acuta. 

De hæmorragiske Koppers Forhold til Alder, Køn, Vakclnation og 
den samlede Dødelighed kunde ikke nøje opgives; men 25 pCt. af alle 
Dødsfaldene i Koppehospitalerne skyldtes hæmorrbagiske Kopper. Heller 
ikke kunde der opstilles en Sammenligning mellem Koppehospitalerne 
Indbyrdes, da de aabnedes til forskellige Tider og de hæmorrbagiske 
Former især Indtraf talrige og dødelige paa Højden af Epidemien. At 
samtlige Former tilhøre den sanmie Sygdomsproces, vise Overgangsfor- 
merne og Anamnesen, ifølge hvilken Personer, som plejede Patienter 
med purulente Former, angrebes af hæmorrbagiske Kopper. 

Terapien frembød intet Usædvanligt. Som Eftersygdomme nævnes 
Betændelser af Bronkierne, parotis, gi. submaxlllaris, Lymfekertlerne og 
eonjunctiva bulbl. Særlig fremhæves, at der iagttoges myelltlske Pro- 
cesser efter lette Tilfælde af v. discretæ. Ar saas ikke altid efter v. 
confluentei og kunde ogsaa forekomme efter v. discretæ. Pigmentplet- 
terne forsvandt ofte først efter mange Uger. 

Ved Epidemiens Begyndelse lader det sig beregne, at der fandtes 
mindst 20000 ikke v^kcinerede Individer i Berlin. Af disse angrebes omtr. 
14 pCt, medens der af de vakcinerede Indbyggere angrebes omtr. 2 pGt 
og af de Revakcinerede omtr. Vi pGt Af de Ikkevakcinerede, som angrebes 
af Sygdommen, døde omtr. 42 pGt, af de Vakcinerede 16 pCL og af de 
Revakcinerede 15 pCt.; blandt de sidste fandtes dog mange, hos hvilke 
Revakclnatloneu Ikke var slaaet an, hvorved Betegnelsen tslier sin Be- 
tydning. 

De talrige Vakclnatloner og Revakclnationer have ikke, som Nogle 
frygtede, bidraget til Udbredelse af Smitten, men tværtimod reddet en 
Mængde Mennesker. I Byens 4 Koppelasaretter døde 1227 eller 16 pGt 
af de Indkomne; i Privatboliger Indtraf 5249 Dødsfald. Tætbefolkede 
Boliger vare slettest stillede ; men der forekom ikke Husepldemier i samme 
Omfang som ved Kolera; det største Antal Dødsfald, der indtraf i ét 
Hus, var 10. 

Med Hensyn til Kønnet døde der paa Hospitalerne flere Kvinder end 
Mænd I Alderen 14—45 Aar. Beskæftigelsen var kun af Betydning, naar 
den medførte Berøring med Koppesyge. 



SSBBBBB 



270 

Détog af Ktbealumis Mertalitetstabel 
fer Janiar 1873. 

(Meddelt af Stadslægen). 

I Januar 1873 har Dødsfaldenes Antal været 577, nemlig 
270 af Mdk. og 307 af Evk. De vigtigste Dødsaarsager vare: 

Børn uelleD 

uderliar.l-Siv. S-lSlir. bad. Kfioder. I All. 
Kopper. Variolæ. ... 4 1 » 1 2 8 

Mæslinger. Morbilli . . 46 93 15 • »154 

Skarlagensfeber. Scar- 

latina • 4 2 • • 6 

Ondartet Halssyge. 

DiphtheriUs • 1 1 » • 2 

Strubehoste. Croup . . • 9 • • »9 

Kighoste. Tussis con- 

vulsiva 3 2 1 • • 6 

Tyfoid Feber. Febris 

gastr. & typh. . . • » 1 • 1 4 6 

Exantematisk Tyfus . 

Typhus exanth. ...» • • • . » • 

Blodgang. Dysenteria. •••»«» 
Asiatisk Kolera. Gho- 

lera asiatica • • • » •» » 

Indenlandsk Kolera. Ko- 

lerine s. Cholera no- 

stras » • • » » • 

Akut Diarré. Catarrhus 

intest. acutus .... 8 1 • 2 • 11 

Brystkatarr. Bronchitis 

acuta 2 2 » • 1 5 

Ansigts- og Vandrero- ^ 

sen. Erysipelas fac. 

de ambul 1 • • 1 l 3 

Barselfeber. Febris puer- 

peralis • • • » 7 7 

Akut Ledderevmatisme. 

Febris rheumat. . . » • l 2 1 4 

Lungebetændelse. Pneu- 

roonia 10 12 1 4 7 34 

Drankergalskab. Deli- 

rium tremens • • 4 • 4 

Brændevinssygdom. Al- 

coholismus chron. • • • • . • • » 



271 



bn 



■dlea 



• • • • 







1 



9 

» 

1 

t 



1 



ntotlir. 1 -S lår. 5-1 
Konvtilsioner. Eclamp- 

Akut Bjærnevandsot. 

Bydrocephalus acut . 5 
Eertelsyge. Scrophulosis • 
Lungesvindsot. Phtbisis 

pulmoDnm. , 
Kræft. Cancer 
Syfilis. Sypbilis acqui- 

sita & coDgenita . . 2 
Apoplexi. Apoplexia 

cerebri » 

Organisk Hjærtesygdom. 

Morbus cordis ... • 
Brigbts Sygdom. Ne- 

phritis album. ... • 
Død i Barselsæng uden- 
for Barselfeber. Mors 

ex puerperio .... • 
Selvmord. Suicidium . » 
Anden voldsom Død. 

Mors involunt. é: 

violenta 

Medfødt Svaghed. Atro- 

phia infantilis .... 17 
Alderdomssvaghed. Ma- 

rasmns senilis ... » 
Pludselig Død udep be- 
kendt Aarsag .... 5 
Død udenLægebehandl. 3 
Dødsaarsag ubekendt . 8 

Dødfødte 25 

Andre akute Sygdomme 14 
Andre kron. Sygdomme 9 



■ 



% 



1 
1 

• 

4 
5 



Aar. Imd. Iiiider. 



1 

■ 

.33 
3 

( 

3 

7 

S 



t 
» 



6 

3 

2 

3 
16 



1 

23 
17 

I 
2 

9 
I 



2 
1 



i 

16 



Uh. 
27 
17 

• 

60 
20 

4 

& 

17 

4 



2 
1 



3 

20 

9 1& 



8 
5 

12 
25 
27 
46 



TtkuM« ReserTelaKeposten ved KommanehospitaleU Ste Afdellog 
bUvet ledig d. l«to H«J d. A. Anaegoinger IndgWe« I Lebet af UDage 
fra 1ste Aptll 1 Overproaldenten« S^retariat. 

NctettclM. Cand. med. & ehir. Edmond BonrnonTllle agter 
til tale Mij at nedastte alg 1 Fredeoaborg. 



27? 



I Følge Meddelelse fira Stadslægen ere i Ugen fra Onsd. 
d. 26de Marts til Tirtd. d. Iste April 1873 (bægge inU.) 
anmældte fra Lægerne i København i Ak Tbi Sygdoinstil* 
folde; deraf af epidemiske Sygdomme 636^ nemlig: 

Bdn fn 
Uf. Vrt ti-5, t.1 ii4erilår« ksM. 



• • 



69 63 57 

20 8 8 

27 37 19 

2 2 14 



Brystkatarr • • 
Lungebetændelse 
Halsbetændelse . 
Faaresyge . . 

Kighoste • • 

Reymalisk Feber ..79 

Mæslinger .... 1 4 
Kopper • . . 

Skaalkopper • . • . « 

Skarlagensfeber. . . • 

Koldfeber 6 

Gastfisk og tyfoid Feb. 6 

Blodgang > • 

Diarré 11 13 

Kolerine 2 2 

Strubehoste .... » • 
Diphtheritis .... 3 7 
Ansigts- og anden Van- 
drerosen .... 9 6 
Barselfeber .... » 1 
Skørbug 1 » 



74 
5 
1 
2 
1 



3a 

6 



13 ib 



1 10 



3 
S 



6 
4 
6 
6 
1 
6 



2 
3 



11 



293 

47 

84 

20 

2 

16 

34 

U 

9 

8 

15 

U 

i 

42 

4 

2 

12 

19 
1 
1 



165 168 146 115 



42 636 



Af de ovennæYDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfalde 
forelLomne i: Vesterbrogade, Gothersgade og Adelgade; relativt I Forbold 
ttl Follcem»Dgden derimod i : HavDegade (1 ,st pCt), Pederhtidtfeldtstræde 
(1,98) og Tordenskjoldsgade (Uis). 

Af de oyennævnte Koppetllfælde ere 3 forekomne i Forstæderne, 8 i 
Byen indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmældt: Gastrisk Feber 1. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 49, veneriske Saar 26, konstitn- 
tionel Syfilis 12, Fnat U, blenn. Øjebetændelse 6, Zona 4, Nældefeber 
4, Stomatitis 2 og Erytem 3 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 118 Læger. 



€. A» l«llitlt rørlif. Blanco Lvboi Bcfftrykktfl. 



f •■, 



». IS, April im. 




Ift for Læger. 



30Je Række XV, Nr. 18. 19. 



•f Dr. I. Mtt. 

ett. Itjit'.tm ik tmHtNi. Ufnm ftWiwn. Tilanr. MiclkiN. 



1^1. t ♦«■■■■ »l O il« N i t i n ■ 



ØB in MKTMé Pib. 

Sfygmografisk^kliniske D.ndersøgeUer. 

Af Dr. Ghr. Trjde. « 



De Meddelelser angaaende Pulsens Forbold i Nefvesyg- 
domme, der ere ofbntliggjorte i de seneste Aar, have ikke 
bMt tabuet et ojrt og stort Onraadé for PalstegniDgen, men 
tiUige stillet &aa prafcitisko ^esoltater i Ddsigt, at det i FremtideD 
skulde; sjnes lige saa nødvendigt at tegne Pntsen i Nerve- 
lidelser som at masJe Varmen i Febertilstande. Onder disse 
Omstæoid^efder turde éet nvaaske.haTe nogen Interesse at 
gite en 0?ersfgl /orer de paagæidende Forhold og saa vidt 
muligt prøve de Slutninger, man har. gjort, ved selvstændige 
Undersøgelsen: Materialet IS disse hal* jeg paa faa Undtagelser 
tUBt hentet fta min Poiikllnik, hver jeg i Løbet af de sidste 
tre Aar saa godt sdm dt^ligen har sfygmograteret en eller 
Here Nervepatienter. Antallet af de Kufverekker, jeg har 
opbevaret, betober dig lal flere Tusende, henhørende tit meK 
lem to og tre Bundrede Patienter« Da en og anden Løser 
maaske ikke er ret fottroUg med Anvendelsen af Mareys 

34Ue Bakk« 15d« Bd« 



274 

SljrgtDograf, har jeg under Benipisiiiiig til den vedbjede Rgnr 
givet en ganslie kort BeekriTelse af Apparatet og af den 
Maade, bvorpaa jeg bar udført rofne. Tegninger. Det Ud- 
valg af disse, der er meddelt i Texten, bar Jeg af Hensyn 
til Pladsen maattet indskrænke en Del. Tegningerne ere 
overførte påa Træ og udskaame med stor Omhyggelighed 
af Hr. Xylograf Neergaard. 



Radialkurvens Tegning ndféres paa dei samme 
Stykke af art. radialis, som vi undersøge, naar vi «føle Pul- 
sent. Arterien ligger her, lige over Haandleddet, paa en 
kort Strækning temmelig firit, er kun dækket af Aponevrose 
og Hud og kan med Lethed komprimeres mod den mest 
fremspringende Del af nedre Ende af radius. Skønt denne 
Arterie ikke er den .eneste, paa hvilken Marey s Sfygmograf 
kan anbringes, saa er der dog intet Sted, hvor Apparatet 
arbejder saa sikkert og let som her. I det Følgende vil 
der saa godt som udelukkende blive Tale om Radialkurvens 
Forbold; jeg skal derfor ogsaa indskrænke mig til at give 
en kort Anvisning til Sfygmografens Anbringelse paa 
den omtalte Plads. 

Naar den Person, der skal undersøges *— siddende eller 
liggende — bar indtaget en saa bekvem og magelig Stilling 
som muligt, helst med bele Kroppen drejet lidt om mod 
den Side, hvor Undersøgelsen skal foregaa, maa man sørge 
for, at Armen kommer til at hvile godt paa et ikke for haardt 
Underlag (Krølbaarspude). Forarmen holdes let supineret og 
svagt bøjet i Albuleddet, Haanden maa naa lidt ud over den 
forreste Ende af Puden, Fingrene antage da af sig selv en 
ugenert, svagt bøjet Stilling. Efter at man har mærket sig 
det Punkt, hvor Arteriens Pulsation føles tydeligst, fatter 
man Instrumentet med den venstre Haand og lægger det 
ned paa Armen, saaledes at den pladeformede Ende af 
Følefjederen (s. Fig. 2. F.) kommer til at hvile paa Ar- 
terien. Medens den venstre Haand foreløbig holder bistm- 
mentet fast til Underarmens Bøjeside (hvor det med sin 



275 



LæDgdeaxe Hgger op langø med og lidt indenfor Armens 
Radiairand, omtrent langs Arteriens Forløb), gør man med 
bøjre Haand turevise Slyngninger af Baandet omkring Un- 
derarmens Rygside og op over Hagerne paa Instrumentets 
bevægelige Sideplader (Fig. 1). Apparatet maa ikke bindes 
fastere, end at det nden Stramning kan forskydes lidt baade 
opad og nedad og flra Side til anden. Knn paa denne Maade 
kan man sikre sig, at FøleQederen berører Arterien der, 
hvor man faar bedst Udslag. 

Idet Instmmenlet befæstes til Underarmen, tiykkes Føle- 
Qederen noget opad, og dens øverste Hade kommer derved 
i Berøring med Stilleskruen (S). Ved at dreje paa denne 
bringer man Mellemstykket (Jf— -Jf , der er bevægeligt i M*) 
og dermed dets skarpe Kant (£), der skat danne Hypomo- 
kliet for Yægtstangen (F), op mod denne, lige foran den 
Ende, hvor den er bevægelig! Leddet L. Føleijederens pul- 
serende Bevægelser forplantes herved til Vægtstangen, hvis 
frie Ende, der er forsynet med en Tegnespids eller Pen (f), 
gengiver Bevægelsen i forstørret Maaleøtok. For at Føle- 
fjederen kan komme til at virke med det Tryk paa Arterien, 
der giver det største og frieste Udslag, undersøger man 
dette ved forskellig Spænding af Fjederen. Forandringen i 
Sptradingen fremkaldes ved Drejninger med Skruen S'; man 
kan herved gradvis forstærke Trykket flra et minimum til et 
saa stærkt Tryk, at Arterien fuldstændig komprimeres. Her- 
efter anbruiges Rygfjederen (^ paa Vægtstangen, og man 
indstiller nu — ved Hjælp af Stilleskruen S — Vægtstangen 
saaledes, at dens Spids kommer til at aftegne Kurverne om- 
trent midt paa Pladen {D'—D). Samtidig maa man neje 
vaage over, at Spidsen ikke gnider for stærkt mod Papiret; 
jo lettere dette berøres, desto bedre. Et svagt Sidetryk paa 
den elastiske Vægtstang er i Almindelighed tilstrækkeligt til 
at opnaa dette. 

For overhovedet at faa brugelige Kurverækker er det 
nødvendigt at anvende særlig Omhu paa Tilberedningen 
af Tegnepapiret. At benytte Blæk eller anden farvet 
Vædske til Pulstegning paa hvidt Papir anser jeg ubetinget 



F: FøleQeder. S: Stllleikmeo 
geoDem Hellemitjrtket {M — X), 
hvl* ikarpe Ksat 15] drl*e« op mod 
neden le Flade at VEegtgtangen (F 
med Pennen P) Uge foren deni 
TUhnttplDgl Leddet {£,). i9': Sknie 
tU SpsDding Bf FeleOederen. B: 
Rygqeder. D—D: Plade puSln- 
dea Ul BetaUDlng efTegiupiplret 
Ted gerree-flnM(4/'.S/|. N: Skrae 
til OptneknlDg af Unsrket, dar 
■Uppu Ted &. 



177 

for miiKlffe haldigt Kunrerne Mve langt fra saa fine og 
nøjagtige, gora naar PennespMaen med mioimal Gnidniiig 
beivægar aig hen over oversodet Papir. Dette maa have et 
jævnt og meget tyndt Overlrælc af Sod og tilberades bedst 
paa følgende, af Wolff angivne Maade. Almindeligt, nogen-* 
hmde tykt Tegnepaf^ fastes med Stifter* paa den nederste 
Plade af en stor Trskasses Laag, paa hvis Bund er hensat 
3--4 Porcellænsskaale med Terpentin. Rort Tid efter, at 
man har antændt dette og lul^ket Laaget, har Røgen afsat 
et Lag Sod paa Papiret, der tages ud, saa snart det har 
faaet et lysebrunt eller svagt sort Overtræk, hvorefter et nyt 
Ark Papir sættes ind^ Bliver Sodovertræliket tykkere og me« 
get sort, er Papiret ubrugeligt, idet Pennespidsen da koa 
vansiteligt kan arbejde sig gennem Kullaget. Sodpapiret 
klippes derefter i aflange, firkantede Strimler, der i Størrelse 
og Form svare til den Plade, der sidder paa Instrumentets 
Slæde (D— D). Papiret fæster Jeg altid til Pladen ved Hjælp 
af et Par serres-^flnes {Bf^^Bf) i den øverste Rand. Paa 
denne Maade opnaar man langt lettere end ved noget andet 
Middel at give Papiret en plan Overflade uden Bugtninger 
og Ujævnheder. — Forinden Tegningen maa UrværlLOt, der 
skal drive Slæden hen paa Skinnerne langs Crkassens øvre 
Flade, naturligvis være helt optrukket (ved Skruen N). Slæ- 
dens Fart kan paa et hvilket som helst Punkt stoppes ved 
et Tryk paa 8t^ der standser Drværkets Gang. — Skal Teg- 
ningen opbevares, sker det bedst paa den Maade, at hele 
Papiret befugtes med Terpentin paa Bagfladen ; ea halv Snes 
Minutter efter er det tørt, og Kullaget er da tilligemed Kurve- 
rækken saaledes flteret til Papiret, at det med Lethed op- 
bevares Aar igennem. 



Saaledes som den normale Radiaipulskurve er 
afbildet paa omstaaende skematiske Tegning (den ikke punk- 
terede Linie), frembyder den en tydelig trikrot Form (Fig. 3). 
Efter en stejl Aseension, der ender i en stærkt tilspidset 
Bølgetop, dannes der paa Deecensionslinien to sekundære 
Smaab^Iger, den forste og højest beliggende noget tilspidset. 



278 

Rg. S. den BDden o; lB?ere mere shtmdeL At 

den Dormale Eurv* i Virkeligheden har 
denne trikrote Form , kan i et giret Til- 
falde vnre rantkeUgt nok at paavise; deli 
bar nemlig den fente aakuodere B«lge en 
udtalt Tilbejellghed tU at udslettes, og dette 
finder hyppigt Sted under Betingelser, der 
tkke have Noget med Sygdom at g«re; 
dels , ksn den under mindre omhyggelig Tegohig ligefrem 
udviskes, naar man arbejder med et mindre betdigt Tryk 
paa Arterien eller lader Pennen gnide for sisrkt mod Pa- 
piret. 1 bsgge Tilfælde fiiar Kurven den dikrole Form, som 
aian (Uarey) tidligere ansaa for den oormate; men akent 
det nu, som alt antydet, maa indremmes, at Kurven inden- 
for de fysiologiske Grænser og uden Forvanskning ved selve 
Tegningen kan blive dikrol, saa er det kun den trikrote 
Form, der indeholder de morTologtske Elementer, der ere 
nadvendige, for at vi kunne forstaa de Forvandlinger, Kurven 
ondergaar baade paa det fysiologiske og patologiske Omraade 
(Wolff). 

Ihvorvel jeg i det Fslgende l^ligbedsvis vil komme til 
at omtale de Forvandlinger, Enrven undergaar som Felge af 
organiske Bjerteeygdomme og ved Lidelser i selve Arterierae, 
saa vilde det dog fere mig for vMt f)ra mit egentlige Maal, 
om jeg ber vilde give en udførlig FremitUling af dette For- 
hold- For en Del turde dette ogsaa vsre bekendt, idet det 
gentagne Qange er berert i vor egen Literatur. Dafbæn^gt 
af disse Forbold . undergaar imidlertid Puiskurven en hel 
Bnkke patologiske Forvandlinger ; trods deres tilsyneladende 
Mangfoldighed og Mangel paa Sammeafaæng vil man ved 
nærmere Betragtning Bnde, at de i det Væsentlige kunne 
henferes til to Grupper eller Faser (Wolff), mellem hvilke 
den trikrote Normaltorm staar som Overgangeled. I oven- 
staqende skematiske Tegning (FIg. 3) er denne dobbelte For- 
vandling antydet ved de punkterede Linler. 

1) Ferste Gruppe: Forvandlingen kommer i Stand 
derved, at den store Incisnr (mellem de to sekundære 



278 

Bølg«r) udvikles paa Bejcostolag at d« øvrige Ele- 
meaur i Earven. OmdaaoaUeo begynder med en Ddr 
alettelee af den tot^te eekiudære Brige; samtidig hermed 
ndisvnea den Eerete. lille Inciaur, medens den andea, store 
iDCiaor fordybes. Kurven bliver herved dikrot. Efterhaan- 
den Daser Spidsen af den store locieoc ned til i Hejde med 
selve KurvesB' Basis , den anden sekuadcre Dølge svinder 
ind, udsleltes helt, og naar Spidsen af den slore Inftisar er 
kommen ned under Knrvebasis, bvor den ofle afrandes, har 
Omd&onelseD naaet sin yderste Græase, — P(g- '*• 
Karveo er bleven monokrot. I Fig. 4 (Nr. 
l—h) ere Bovedtriaeae i denne Forvandling 
afbildede ekemetisk. 

3) Anden Gruppe: Forrandlingen fore- 
gaar her lige i modsat Retning og gennem en 
Udvikling ar den første sekuodare 
Bølge paa Bekostning af de øvrige Ele- 
menter i Kurven. Først udslettes den lille 
iBCisor, idet den første sekundiere Bølge ha- 
ver sig opad og .forsterres i Bredden. Herved 
formiodskea ogsaa den atore inciaur og den 
aoden eekundære Bølge aftager i Hejden. Paa 
det Trin af OmdaoDeleeu, hvor første Incisar 
er helt udslettet, medens anden Iscisur endnu 
er kendelig, antager Kurven ogsaa her et di- 
krot Udseende. Erterhaanden naaer den første 
aekundære Bølge op over Kurvens Toppunkt, 
AscensioDslinieo aftager i Bejde, bliver mere 
skraatliggeade, det tidligere Kurvetoppunkt vi- 
ser sig som en svag FremspringDing midt paa 
AsceflSionslinien, og naar omtrent samtidigt 
døn store incisar helt. er u(|jævDet, bar For- 
vandlingen naqet sin yderste GreDse, ~ Kurven 
er. ogsaa ber bleven monokrot. Tegningen 
Fig. A Nr. 1 — V viser Bovedtrioene i denne 
Forvandling. 

I ren formel Benaeende ataa enkelte Dd- 



seo 



WkliBgstrio i b»gge Qnpfet Ikke saa Qant fraMnandcnij 
tages imtdlertid HenayD til den hele Maade , bvorpaa OMk«« 
Ifngen foregaar, maa det i og far afg anses for hejst eand- 
tyoligt , at hægge Grupper i Øtrigt ere vidt forskellige. 
Dette bekræftes da ogsaa, naar man undersøger de patolo- 
giske Beiingelser, under hvilke Omdannelserne gaa for sig. 
I det Følgende ville disse Forhold blive omtalte nærmere, og 
nan vil da finde, at det er meget forskellige Tilstande, dør 
forvandle Kurven i nedadgaaende og i opadgaaende Retningi 
med andre Ord, at en dikrot og monokrot Pulsform har en 
be{st ulige Betydning, alt eltersom den repræsenterer el Trin 
i første eller i anden Gruppe. Saafremt man nu vil beholde 
disse Navne paa Kurverne og ikke samtidig udsætte sig for 
idelige Forvexlinger, bliver det nødvendigt at give Navnet en 
Tilføjelse, hvoraf det kan ses, om man tænker paa et For** 
vandlingstrin i denne eller hin Gruppe. For Ikke yderligere 
at forøge Antallet af de bestaaende Terminologier har Jeg 
valgt at følge Wolff, der benytter de forholdsvis simpleste 
Benævnelser, og hvis Terminologi i hvert Fald har denFor«* 
pæneste, at den gør Forvexlinger umulige. Trinene i den 
første Gruppe, — der nærmest svarer til de Gamles pulsoe 
celer, — betegnes hos Wolff simpelt hen efter deres ydre 
Form med en Tilføjelse af, om Kurven mere eller mindre 
ttildstændig har naaet eller overskredet det paagældende 
Trin (ufuldstændig dikrot, fuldstændig dikrot, over dikrot, 
Ufuldstændig monokrot og fuldstændig monokrot). I Mod- 
sætning hertil betegnes Trinene i den anden Gruppe, — der 
nærmest omfatter, hvad de Gamle kaldte polsus tardus, r- 
ved Tilnavnet tard (tardo-dikrot, tardo-plan, tardo-rotund, 
tardo- monokrot). 

Som alt antydet, er det meget almindeligt, at en nor- 
mal Puls giver Kurver, hvis Form ikke lige svarer til 
den beskrevne, trikrote «Normalform». Uden at de 
i^siologiske Grænser overskrides, kan Billedet Arembyde Af-« 
vigeiser, der snart staa lidt paa denne, snart paa hin Side af 
lette Mellemtrin. I Almindelighed rykker Kurven da ned i 
første Faae, bliver mere eller mindre dikrot, sjældnere 



k - ■' 



S8I 

traffer mn Kurrer , der ere gaaede lidt op i aDden ftMé 
Aarsagea heriB kan ligge i Individets payfcteke THetand ; man 
ser til Exempel efte saadanne« ANigélser de første 6aoge, 
den Paagoldende undersøges. Selv om man ikke har at gøre 
med en meget let bevægelig eller ængstelig Person, medfører 
den hele Undersøgelse, Aid>ringelsen af Apparatet, dets bele 
sindrige Mekanisme o. s. v. saa meget Nyt og Uvant, at 
Opmærksomheden uvilkaariigen fængsles, og at Resultatet 
af Tegningen imødeses med en vis Spænding. Fs^rst naar 
Undersøgelsen er gentagen saa ofte, at den foregaar rent 
mekanisk, kan man vænte at ftia den normaTe Kurveform 
frem. Ogsaa af andre Grunde kan der indenfor det fysio- 
logiske Omraade træffes Modifikationer i Kurvens Form, saa* 
ledes ved legemlige Bevægelser, efter anstrængende eller 
hurtig Gang, ved Forandringer i Lemmernes Stilling, ved 
Uregelmæssigheder i Aandedrættet , under Fordøjelsesvirk- 
somheden o. s. v. Fra et teoretisk Standpunkt betragtet 
kan ethvert af disse Momenter gere Fordring paa en nær* 
mere Undersøgelse; i praktisk Henseende turde det forelø* 
bigt være nok at vide, at der af disse Grunde kan fore* 
komme lette Afvigelser fra Normalformen, der forbigaaende 
kunne skjule denne og kunne hæves, naar Aarsagen Qær* 
nes. For saa vidt enkelte af disse Forhold kunne tjæne til 
Belysning af de patologiske Forvandlinger, der nærmest 
skulle gøres til Genstand for denne Fremstilling, ville de 
blive omtalte nedenfor.- 

Det gælder om de her berørte Forhold, at den Indvirk- 
ning, de have paa Kurvens Form, i alt Væsentligt er den 
samme hos alle sunde Individer. Naar man ikke desto 
mindre Jævnlig finder, at to Mennesker under tilsyneladende 
ganske ensartede Forhold frembyde Kurver, der staa hin- 
anden temmelig Qæmt, saa kan dette udelukkende bero paa 
rent individuelle Ejendommeligheder. Af størst Betydning i 
saa Henseende er den Paagældendes Alder; ved Siden heraf 
spiller Arteriens Leje, dens mere eller mindre overfladiske 
Beliggenhed, en ikke ringe Rolle. Medens de sidstnævnte 
Omstændigheder ^ ligesom ogsaa den individuelle Pulshyp* 



282 



pigbfd — væsentlig kun har lodflydelse paa Kurvens Am* 
pUiade (Aacensionsiiniens Bøjde) og Bfisis, sports Alders- 
forskellen tillige i Descensionsltniens Fornx, idet de siAon- 
dore Bølger med den fremrykkede Alder i Almindelighed 
rykke noget bøjere op mod Kurvens Spids og den første 
sekundære Bølge — hos Oldinge — tiltager i Størrelse. 
Den trikrote, normale Radialkurve frembyder altsaa ikke altid 
den samme stereotype Form; ved rent individuelle Forhold 
kaa den modificeres, uden at Hovedtrækkene dog derved 
forandres. Om denne individuelle Normalform erdet| 
at de ovenfor omtalte fysiologiske Svingninger foregaa, det 
er i Forhold til den, at de fysiologiske Forvandlinger maa 
bedammes, og man vil saaledes kunne forstaa, at to Kurver 
kunne frembyde ret fremtrædende Forskelligheder, uden at 
nogen af dem er patologisk betinget, og det ikke blot, hvor 
de Forhold, under hvilke Undersøgelsen foregaar, ere noget 
afvigende, men ogsaa, hvor de tilsyneladende ere ganske 
ensartede. — Det er imidlertid ikke alene de fysiologiske 
Forvandlinger, der tage deres Udgangspunkt fra den indi- 
viduelle Normalform; om de patologiske Forvandlinger gæl« 
der det Samme. Kun ved Bjælp af denne individuelle Maale* 
stok kunne vi danne os en sikker Dom om en given Kurve- 
forms patologiske Betydning; naar vi af en eller anden 
Grund savne den, bliver vort Skøn vaklende. 

Hos de allerfleste sunde Individer er det nu ikke for- 
bundet med stort Besvær at paavise den ejendommelige 
normale Kurveform og at finde dens mindre eller større 
Afvigelser fra den teoretiske, trikrote Normalform ; i Alminde- 
ligbed behøver man blot at gentage Tegningen tilstrækkelig 
længe og under saa vidt muligt forskellige Forhold for at 
komme til en paalideiig Dom i saa Henseende. Anderledes 
stiller Forholdet sig derimod i patologiske Tilstande; i de 
fleste Tilfælde er det, som man kan tænke, endog ligefirem 
umuligt direkte at .paavise den individuelle Normalform, man 
maa slutte sig til den og derigennem til den patologiske 
Forvandlings Størrelse og Betydning ad Omveje, ved at se 
hen til de Kurveformer, der almindeligvis forekomme hos 



sas 

iiidi?ider af samme Aidersklasse, Udvikling og under aamsie 
ydre Betingelser. Ganske i Almindelighed til nan kun kunne 
sige, at, ligesom man kun forbigaaende traCFer fysiologiske 
Svingninger i Kurveformen^ der naa henholsvis den fuld-* 
stændige dikrote og tardo-dikrote Typus, saaledes kan man 
temmeligt sikkert gaa ud fra, at et Individ paa et eller an- 
det Punkt befinder sig udenfor det fysiologiske Omraade, 
naar ban dagligen og under forskellige Forbold frembyder 
Kurver, der staa paa de nævnte, end sige da paa yderligere 
Forvandlingstrin. 



Hvad vi for Øjeblikket vide om Pulsens Porboldi 
Nervesygdomme, skyldes fornemmelig Wolff. Alierede 
i sit første større Arbejde: «Charakteristik des Arterienpul- 
ses», der udkom 1865, fandt han Anledning til særligt at 
omtale aPulsen i Lamheder«. I det Hele indtager hans 
Behandling af dette Spørgsmaal paa dette Sted vel kun en 
underordnet Plads; da den imidlertid I hans senere, mere 
omfattende Arbejde forudsættes som bekendt, skal jeg til- 
lade mig at gengive det Væsentlige af den. 

Ban benleder da for det Første Opmærksombeden paa 
Pulskurven i tfrlske feberfri Hemiplegier som 
Følge af Blodudtrædninger i Bjæmemassen*. Efter Wolff 
indtager den en særlig Plads mellem de Radialkurver, man 
finder i de «forskellige Arter af Lambed», den har i en vis 
Forstand en specifik Skikkelse. »Da Apoplektikeren 
som oftest er til Aars, vil hans Radialkurve i Almindelighed 
bære Præget af de bekendte senile Forandringer i Arterie- 
væggen*, altsaa, som ovenfor omtalt, have højtliggende se- 
kundære Bølger, den første af disse tillige stærkt udviklet. 
«l de fleste Tilfælde vil Pulsen nu tillige være lille og lang- 
som; i og for sig er dette naturligvis ikke tilstrækkeligt til 
at give Pulsknrven nogen ejendommelig Egenskab. Apoplek^ 
tikerens Puls er imidlertid tillige træg og blød (tardus og 
mollis) o: den udvider sig langsommere for Blodbølgen og 
er blødere paa Grund af det mindre Blodtryk. Til disse to 
Egenskaber støtter sig dens Ejendommelighed, de findes ikke 
hos sunde Mennesker med lille og langsom Puls.* Paa 
samme Maade skal Kurven ogsaa forholde sig •! de apo- 
plektlforme eller epileptiforme Anfald, der optræde 
i den progressive Cerebralparalsfse og som ledsages af forbi- 
gaaende eller veilende Hemiplegier. Pulsen er imidlertid 



284 



her under Anfaldet byppiff og Temperataven forøget, udeii' 
«t 4ette har anden iDdflyddøe p^aKurveius Form, end al de 
aekundære Bølger, der ere eammentrsngte paa et mindre 
Rum, blive mipdre skarpt, begrænsede.« De her omtalte 
Eu^ver ville omtrent svare til dem;- der skematisk ere afbildede 
Pig. 4 Nr. III— V. Lignende Pulsforrner skulle ogsaa træffes 
i'tde mere udbredte LambedstUstande, der ledsage det epi- 
leptiske Slovsind hos ældre Individer ligesom i Slev*^ 
sindet efter Sindssygdom.* «Alle disse Tilfælde (den friske 
Hemiplegi,* det apoplektiforme Anfald, det s<3n\le Sløvsind 
med almindelig Lamhed) frembyde den for Paralysen speci- 
fike Radialkurve. 1 de talrige øvrige Former af Lam- 
hed har Kurven en større eller mindre Lighed med den 
senile Radialkurve, desto større, jo ældre Individet er, eller 
naar Alderssvækkelsen indtræder for tidligt, saaledes som i 
Alkohol- og Syfilisparesen. Kun i de saa godt som sta- 
tionære og partielle Pareser og Paralyser, der for- 
Demmeligen træffes sammen med Idiotisme, samt i 
spinale Svækkelsestilstande synes Kurven at forholde 
s^ ganske som hos ejælelig S u n d e , der ikke have Lam- 
heder.* Trods den kategoriske Form, i hvilken disse Sæt-, 
ninger optræde, ipdeholde de, som man vil se, ikke saa lidt 
Dklart og Svævende; navnlig synes det paafaldende at tale 
om en for Paralysen specifik Kurve, naar denne i « talrige 
øvrige Former af Lambed« ikke har den paagældende ab- 
norme Form og i visse andre Former er ganske normal, 
ligesom det ogsaa er besynderligt at ville hævde Syfllispa- 
resen en abnorm Pulsform, naar Kurven ved spinale Lidelser 
skal være normal. — Paa et senere Sted i samme Afhand- 
ling synes Forfatteren nu ikke utilbøjelig til at modificere 
sine Udtalelser en Del, det er i hvert Fald udelukkende 
Bjæmelamhederne, ban har for Øje ved den nærmere Om« 
tale af Ejendommelighederne ved den paralytiske Pulsform. 
«-* For at forstaa Betydningen af den paralytiske Forvandling 
sammenstiller Forfatteren de (skematiske) « Radialkurver, der 
svare til de stigende Grader af Lamhed ved Bjærnesyg- 
domme.« De yderlige Forvandlingstrin (se ovenstaaende 
Fig. 4 Nr. lli-V) svare ganske til de Kurver, art. pediæa 
giver, naar Radialkurven har Formerne Flg^ 4 Nr. II, og 
kunne fremkaldes kunstig af disse Radialkurver ved Kom- 
pression af art. brachialis. «Da nu Radialarterien ved Kom- 
pressionen faar mindre Blod og dette tillige flyder langsom- 
mere, og da vi ved Pediæapulsen — i Forhold til Radial- 
pnlsen — have at gøre med de samme to Momenter: lavere 



285 



Blodtryk og formiodftket Strønminpbutigbed , laa æaa del 
wre tilladt at slotte, at Pofvandiingea af Radialkurven i 
Paralyserne foregaar under Indllgrdelae af de samme t^ 
Faktorer, at del arlerielle Blodtryk og Blodets SerømninglN- 
hastigbed formindskes desto mste , jo mere Lamheden «ti» 
ger; med andre Ord, fit i4 .trsffe disse Knrveformer, 
hvor der foreligger en syækket InnerYation af Kredsf 
]ohssystemet» Til yderligere Slette for denne Satning 
-og som et indirekte Bevis for, at det er en • Svækkelse tf 
Bjartets Energi i Forbindelse med formindsket arterielt Biodr 
tryk,» der forer Kurven op i anden Forvandlingsfase, frem^ 
hæver Wolff, at ban tidligere har godtgjort, at • lige. den 
modsatte Forvandling (1ste Fase) indtræder i de alnundelige 
^febrile Sygdomme, hvor man har Anledning til at formode, 
-at Hjærteenergien er forstærket. Blodtrykket formindsket og 
Strømningsbastigheden forøget«, — medens den i Midte« 
liggende Pulsform, den normale Trikroti, freeftkommer «ved 
middelstort arterielt Blodtryk og Hjærteenergi.« 

Med Hensyn til den Foorskel, der kan findes mellem 
Pulsen paa de to Sidehalvdde «hos Hemiplegikere eller 
hos Saadanne, hvor Lambeden dog er mere fremtrædende 
paa den ene Side,.* bemærker Wolff i Foii)igaaende , at 
han taltid har fundet Radialpulsen mindre. og blødere paa 
den lammede Side; Kurven er derfor lavere og Aseeør 
BionsMnien mere skraatliggende. I>et Væsentligste bestaer 
imidlertid deri, at selve Topbelgen er miiidre, og at den 
iiørste sekundære Bølge rykker højere op,» med andre Ord: 
•Forskellen fremkommer væsentlig derved, at Kurven paa den 
lammede Side svarer til et yderligere Forvandlingstrin i 
anden Fase. Da denne Forskel naturligvis er uafhængig af 
jelve Hjærtevirksombeden, ligger det, som W o 1 f f bemærkec, 
nær at spørge, hvilken Rolle vasamotoriske Innervationsr 
Ihrstyrreiser spille for Puladannelsen* Besvarelsen af dette 
Spørgsmaai lader ban imidlertid ataa hen, . 

En ganske: ejendommelig Egenskab for den paralytiske 
Pulskurve kan — efter Wolff — findes i dens Forhold 
.under febrile Tilstande. Af en Række talrig« og omhygger 
lige Undersøgelser mener han at kunne uddrage den Slnt«- 
ning, at den normale Puls under disse Omstændighedeir 
flrembyder en regehnæssig Forvandling, navnlig da saaledes, 
at der kan paavises en bestemt Parallelisme mellem Temr 
peratur og Kurveform. Forvandlingen er nedadgaaende, 
med den stigende Temperatur føres Kurven efterbaanden 
mere og mere ned i ferste Fase: ved ringe Temperatur- 



286 



forøgaUe bHver RorreB aftild«UBBdig dikrot, red større (39*-*- 
40^) ftildøtøndig dikrot^ ved Terfiperatar over 40° over di^ 
krot, og ved 42^ monokrot. ' Anderledes stiller Forfaoidét 
sig med Bensyfi til den psralyliske Pols, ParaUelismen er 
her brudt, Kurven félger. kun langsomt og trægl med Tem«- 
peratorforøgelsen; • førend man træffer de Kurveformer, der 
normalt svare lii en svag Feberbevægelse, maa Febeien hob 
Pairalytlkeren have naaet en heijée\ig Bejde». Denne ejen«- 
dommelige Træghed findes .«overalt, hvor ^r foreligger 
Iiicitationsfænomener fkra det centrale eller vegetative Nerver 
systems Side eller selv mere elier mindre flildkommen Lam^ 
hed.« Det er navnlig Forholdet hos de Sindssyge, Forfat- 
teren finder oplysende i saa Henseende. • Medens de i 
feberfri Tilstand i Almindelighed ikke have andre Pulstypeø 
end den feberfri Sindssunde, saa viser Undersøgelsen af e& 
paretisk eller paralytisk Sindssyg under en febril Sygdom 
«-*- og det, hvad enten denne ligefrem har angrebet Central* 
nervesystemet eller ej, — at Radialpnlsen længere bidder 
sig trikrot; Jo mere fremtrædende Lamhedsfænomenerne ere, 
desto vanskeligere drives Kurven ved høje Temperaturgrader 
Bed i feirste Fase.» 

I et større Arbejde (Beobachtnngen Qber den Puls bei 
Geisteskranken), der nogle Aar senere blev offentliggjort i 
Zeitschrift f. Psychiatr. 24^26 Bd., kommer Forfatteren 
udførligt tilbage til de her omtalte Spørgsmaal. Han opstil- 
ler her «Psykosérne som det Omraade, paa hvilket den 
nævnte Parallelisme mellem Kurveform og Temperatur regel* 
mæssigen er forstyrret. Forstyrrelsen er saa meget kende- 
ligere, som Pulsen i de uhelbredelige Psykoser har en 
ejendommelig Norm eller typus.« Det er den ovenfor 
omtalte træge eller tarde Pulsform, der hører hjemme her. 
Forekommer den i andre Sygdomme, er den mindre udtalt 
og forbigaaende, og mellem deres Symptomer vil der da 
regelmæssigen findes talrige Fænomener, der antyde, at 
Centralnervesystemet samtidig er angrebet; i Modsætning 
hertil er det paafaMende, at den Sindssyge befinder sig 
relativt bedst, naar hans Radialkurve har denne Form. 
Overbovedet skal den Sindssyges Puls kun forbigaaende være 
normal, og de patologiske Pulsfaser, ban frembyder, danne 
«en egen for Nervesygdommene ejendommelig Række 
Forvandlinger, der ende i pulsus tardus.i Disse Faser be- 
tegne direkte Sygdommens Stadium,, indirekte den til Grund 
liggende Proces, og man skal saaledes af den Sinds- 
syges Puls kunne aflæse Sygdommens Prognose. 



587 



Dette maa' dog ikke forstaas saatedes , at enhf er Sfndesyg 
altid og tinder alle Forhold har tard Pnlstypus. Oqderseger 
man et elerre Antal Tilfælde, til man finde, at de kunne 
henføres til forskellige Gmpper, alt eAér den Maåde, hvor- 
paa de forholde sig til forskellige Incitamenter. 

Den første Gruppe omftiUer denl, der under alminde- 
lige Forbold have tard Puls. Naar Kurven her viser en 
Forvandling I nedadgaaende Retning, bliver trikrot eller 
maaske endog træder over i første Faøe, er det kun und- 
lågelsesvis »ved Sindsbevægelser, KuMe eller lignende eere* 
brale eHer periferisko Incitamenter paa det vasomotoriske 
Nervesystem,! férndsat at de Ikke ere saa stærke, at der 
fremkaldes en <Oberreizongsl&hmnng.» Af den Omstændig- 
hed, at man til en given Tid kan tegne en normal trikrot 
Puls hos et saadant Individ, kan man altsaa ikke slutte, at 
hans Pnis er normal. Beviset for, at den individuelle Puls- 
form er tard, ligger deri, at denne Form træder frem, saa 
snart det paagældende Incitament ijæmes. 

I den anden Gruppe findes gennemgaaende og kon- 
stant en pulsus celer (altsaa en normal trikrot Kurve eller 
en Snrvefbrm henhørende til første Fase). Celeriteten hot^ 
der sig her trods alle Forsøg paa at firemkålde en tilbage- 
gaaende Forvandling : hvilke psykiske eller fysiske beroligende 
og slappende Midler man end anvender, saa lykkes det ikke 
at fremkalde den tarde Knrveferm. Ikke des mindre antager 
Wolff, at den tsahdé* Pulsknrve ogsaa hos disse Individer 
er tard; den ejendommelige Form kan blot ikke træde (\rem, 
den er maskeret, fordi Individet staar under Indflydelse af 
en vedvarende central Incitation. Til Støtte herfor anfører 
taan, 1) at dløse Sindssygo af og til, naar de befinde sig 
bedst, naar de ere roligst og mest tilfredse, kunne frembyde 
tard Pulsform; 2) at den tilsyneladende normale Puls, som 
man gennemgaaende finder hos dem, viser tydelige Tegn 
til, at der findes en vedholdende central Pirring (Tilbøjdi^faed 
til DIkrotI, til Dannelse af tÉndebølget, Uregelmæssighed i 
Formen — kort sagt det, Wolff betegner som •Stemnings- 
billeder af første Gradu, — hvorom mere nedenfor); 3) at 
deres Puls er forholdsvis lidt bevægelig ved kunstigt frem- 
kaldte Sindsbevægelser, idet disses Virkning paa Rurven er 
forsvindende i Sammenligning med den stærke og vedvarende 
centrale patologiske Incitation« Denne sidste Omstændighed 
skyldes det ogsaa 4), at alle beroligende og slappende Mid- 
ler — som ovenfor omtalt — ikke formaa at fremkalde den 
sædvanlige Uibagegaaende Forvandling, at gøre Pulsen tard, 



386 



Øea tredje Gruppe staar egentUg midt imellem de 
ia ferete, danner ligesom ea Oiergang mellem dem. Pvd- 
een er her i Almindelighed mere eller mindre ftildkommeB 
dikrot, men tillige meget let bevægelig. Baade Ted centrale 
og periferiske Incitamenter bliver den let mindre, hyppigere 
og mere dikrot. Paa den anden Side gear Kurven sørdéles 
Jet op i anden Fase, naar der anvendes karlaromende, slap* 
pende og beroligende Midlen 

Naar man aitsea ved at undersøge en Sindesyg ikke 
straik eller snart, efter at aUe ydre Incitamenter ere Qær* 
aede, finder en tard Pulsform, skal der, efter Wolff, fore* 
ligge et centralt Incitament , hvorved Karsystemet paavirkee 
og Individets ejendommelige, tsande* Pulaform meskeree, 
henholdsvis ved ea stabil elier let bevægelig celer Puls. 
Omvendt slatter han, at man i .selve den tarde Pulsform har 
et Tegn paa en vasomotoriak Lammelse, og at denne snart 
kan være hegrænset til Karrenes Nervebaner, snart tillige 
omfatter BJærtets Nervesysten^, dette Sidste ved de yderlige 
Forvandlingstrin i anden Fase, de «hejere Grader af rotundo 
tardus». Til Støtte for denne Opfattelse benviser Wolff til 
Bit tidligere, ovenfor omtalte Arbejde, og hvad han der har 
bemærket om den paralytiske Puls; han henpeger tillige til 
den Kendsgerning, at de saakaldte angionevrotlsk-pa- 
ralytiskeSymptomer ere megetalmindeligehosde Siodsr 
syge, og søger at vise, at man ved en omhyggelig Under- 
søgelse af den Indvirkning, Sindebevægelser have paa Pul»- 
biUedet, ogsaa maa komme til den Slutning, at den tarde 
Pulsform er Udtrykket for en vasomotorisk Lammelse. Ved 
Fremstillingen af det sidst berørte Forhold gaar han ud fira, 
at de lettere Sindsbevægelser ledsage« af en Incitation af 
Karnerv^rne, -^ disse 'give da ogsaa forstærket Celeritet, for- 
stærket Trikroti (Stemnings billeder aflsteGrad), — me^ 
dens de stsBrkere Sindsbevægelser, Affekter og Ugn. skulle 
ledsages af Karlammelse (Aberreisungslåbmung) og i Over- 
ensstemmelse hermed give lille, tildels hyppig: Puls og for- 
vandle Kurven i opadgaaende Hetning (Stemningsbilleder af 
anden Grad). — Ved Siden heraf, fremhæver Wolff, at den 
tarde Form kan vise sig forbigaaende hos sunde Individer 
ved lav Temperatur og karlammende Midler (Opium). 

Det er, som man af denne korte Oversigt over Wolffs 
Arbejde vil se, en ganske særdeles Betydning, der tillægges 
Forstyrrelser paa det vasomotoriskeOmraade; det 
udtales da ogsaa ligefrem, at disse Forstyrrelser maa be- 
tragtes som det organiske Grundlag foT Sindsfor- 



289 



fttyrrelserDo. Forfatteren bliver imidlertid ikke staaeode 
herved. De teoretiske Betragtninger , hvornted han støtter 
sin Sætning, kunne med lige saa megen Ret anvendes, hvor 
Talen er om Nervelidelser, der ikke ytre sig gennem psy- 
kiske Forstyrrelser; navnlig gælder det om det moderne 
Symptomkomplex, der efter Griesinger betegnes som kon- 
stitutionel Nevropati. Wolff ger da ogsaa konsekvent 
Skridtet helt ud og opstiller den Sætning j at tdentarde 
Puls erdetfysiopatologiske Rendetegn paa denev- 
ropatiske Konstitutioner*, ja han bygger videre herpaa 
og tillægger denne sin Paastand en stor praktisk Rækkeævne. 
Ban har nemlig haft rig Lejlighed til at godtgere, at tarde 
Ruisformer ikke blot findes hos de uhelbredelige Sindssyge, 
men ogsaa hos de allerfleste helbredelige og helbredede Syge 
(tildels dog maskeret); en saadan Kendsgerning er naturlig- 
vis ikke skikket til at styrke hans Opfattelse af de vasomo- 
toriske Forstyrrelsers Betydning som organisk Grundlag for 
Sindssygdommene. Da han nu ikke kan opgive sin Hoved- 
sætning, at den tarde Puls afgiver Beviset for, at Karnerverne 
ere lidende, og da det ikke vel kan antages, at Sygdommen' 
er helbredet og hævet, saa længe dens organiske Grundlag 
bestaar, saa nødes han til at slutte, at alle disse Sindssyge 
i Virkeligheden ikke ere helbredede. J ethvert helbredet Til- 
fælde, hvor man af Pulsen kan aflæse, at det vaso- 
motoriske System endnu er lidende, der er det 
med Urette, at man taler om «Helbredelse», og man 
vil jævnlig ved nøjere Undersøgelse finde, at Vedkommende 
til sine Tider eller mere stadigt røber lette Abnormiteter paa 
det sjælelige Omraade. Kun hos et overordentligt lille An- 
tal Sindssyge findes der hverken under Sygdommen eller 
efter dens «Helbredelsei» en tard (maskeret eller umaskeret) 
Puls; det er kun disse, der henholdsvis bør betegnes som 
helbredelige og helbredede, de vise ikke Spor af Svækkelse 
eller anden Lidelse af Karnervesystemet, kun de bære ikke 
paa noget nevropatisk Grundlag. Kort sagt: « Sindssygdom 
helbredes kun ganske undtagelsesvis; i Reglen efterlader 
Sygdommen en Spire, — den nevropatiske Konstitution, — 
og heraf kan Psykosen til enhver Tid atter udvikle sig.» 

Saa vidt mig bekendt er det kun undtagelsesvis, at 
andre kliniske Undersøgere, der have beskæftiget sig 
med Pulstegning, indlade sig paa en Behandling af de her 
omtalte Spørgsmaal. Hverken bos Marey, Burdon- 
Sanderson eller Lorain finder man Oplysninger desan- 
gaaende; den Sidste meddeler kun, at han hos Bemiple- 

Ufetkr. r. Leger. 3 R. 15 Bd. lir. 18. 19. 2 



290 



gikere har set PuUforskel (større^ og mindre Amplitude) paa 
de to Sider, finecht udtaler ganske i Alroiudelighed, at 
det, han har set, i £t og Alt bestyrker Wolffs Fremstil- 
ling. Voisin har undersøgt Pulsen hos Epileptikere og 
antager, at Kurven altid før Udbruddet af et epileptisk An- 
fald eller Svimmelanfald har en mindre Amplitude og af- 
rundet Bølgetop, alt«aa viser en Forvandling op i anden 
Fase, hvilken han forklarer som Tegn til en incitation af 
det vasomotoriske centrum (Forsnævring af Karrene); efter 
Anfaldet skal der konstant indtræde en modsat Forvandling 
— stor Amplitude, spids Topbølge, forstærket Celeritet, Di- 
kroti — ; denne tænkes fremkommen gennem en modsat 
Mekanisme, ved en Slappelse og Udvidelse af Earlerritoriet 
som Følge af en Lammelse af Karcentret. — Bor di er op- 
stiller den Formodning, at Kurven undergaar en og samme 
Forvandling, baade naar det vasomotoriske Nervesystem er 
lammet, og naar det er udsat for en Incitation med Krampe 
i Arterierne. Forvandlingen er i bægge Tilfælde opadgaaende. 
Bølgetoppen afrundes, og der dannes et mere eller mindre 
bredt Plateau i Stedet for den sædvanlige normale Spids. 

Noget udførligere behandles Pulsforholdene af Eulen- 
burg^). Med Bensyn til de cerebrale Lamhedsformer 
slutter han sig i alt Væsentligt til Wolff. Den •specifike« 
Kurveform, der findes i disse Sygdomme, tilskriver 
Eulenburg «den Svækkelse i Hjærtets Kraft, der forbi- 
gaaende eller mere vedvarende ledsager den apoplektiske 
Insult.« Til Støtte herfor anfører han, at «den abnorme 
Pulskurve erstattes af den normale, saa snart Vedkommende 
har rettet sig efter Anfaldet og Hjærtets Energi er vendt til- 
bage. » Den patologiske Forvandling skal « altid » være mere 
udtalt paa den syge Side, og dette skyldes den Omstæn- 
dighed, at der paa denne Side kommer et lokalt Moment 
med, der «vei ikke kan være Andet end en Parese eller 
Paralyse af Karvæggene, en Formindskelse af deres aktive 
Kontraktililet.« Det er ikke blot hos senile Apoplektikere, 
at man træffer denne differente Puls, Eulenburg har og- 
saa fundet den «i Qemiplegier efter kroniske Hjærnesyg- 
domme ligesom ved periferiske Lamheder og Atro- 
fier.« Ånderledes skal Forholdet stille sig ved Spinal- 
li de Is er. Medens de »rene Affektioner af Forstrængene • 



*) Sphygmograph. Untersuchung. bei Kran kheiten der Nervencentra 1868, 
hTorUl ogsaa henvises i Ealenburgs Hovedarbeide: Lehrbnch der 
funcUon. Nervenkrankheiten 1872. 



291 



ikke paavirke Kurven, findes der i «de med Lidelser af Bag- 
strængene og de bagre Spinalrødder forbundne labetiske 
Tilfælde en ejendommelig og overensstemmende patologisk 
Pulsform.* Den viser sig som en udpræget Dikrotisme, 
som en Forvandlingstypus af den første Fase, gaar altsaa 
lige i modsat Retning af den Forvandling, der skulde være 
specifik for Cerebrallidelser. ' Aarsagen søger han i ten for- 
mindsket spinal Kartonus*, «en sunken Innervation af Blod- 
karrene •. Eulenburg stoler saa sikkert paa denne For- 
vandlings Betydning, at han endog benytter den som dia- 
gnostisk Bjælpemiddet til at adskille For* og Bagstrængs* 
lidelser fra hinanden. 

Ogsaa Landois er paa flere Steder i sit nyeste Arbeide 
(Die Lehre vom Arterienpuls. Berlin 1872) kommen ind paa 
de her omtalte Forhold. Grundlaget for hans Fremstilling 
dannes af en stor Mængde Forsøg paa kunstige Gir- 
kulationsapparater (elastiske, tildels forgrenede Kaut- 
shukrør); det er væsenligt ved de herved indvundne Resul- 
tater, at han prøver og forklarer de patologiske Burveforan- 
dringer. Selvstændige kliniske Undersøgelsesrækker raeddelefl 
ikke eller berøres kun lejlighedsvis. I og for sig er der 
naturligvis ikke Noget at indvende mod en Prøvelse af det 
foreliggende kliniske Materiale fra et saadant Standpunkt; 
det ligger jo nær nok at vænte, at en omhyggelig Under- 
søgelse af de rent mekaniske Kredsløbsforbold, — saaledeet 
som de kunne oplyses paa et kunstigt Girkulationsapparat, — 
ogsaa vil yde vigtige Bidrag til Forstaaelsen af de patologiske 
Forvandlinger af Kurven i Nervesygdommene. Ved Siden 
heraf bør det imidlertid erindres, at Cirkulationsapparatet 
kun ufuldstændigt kan erstatte Karsystemet hos Mennesket, 
og at selv de mekaniske Forhold ved Kredsløbet utvivlsomt 
ere langt mere komplicerede og finere nuancerede her end 
ved det skematiske Forsøg. Dette Uensyn er nu ingenlunde 
ladt ude af Betragtning i Fremstillingen; Landois frem- 
hæver selv, at Resultatet af Forsøgene paa Apparatet ikke 
ligefrem kunne overføres paa Forholdet hos Mennesket, 
• fordi Arterierne ikke blot ere elastiske Rør, men tillige be- 
gavede med Motilitet.« Ikke desto mindre paastaar L., at 
Bevægelsesfænomenerne i Almindelighed ikke kunne flalte- 
reres» herved, idet vde aktive Bevægelser ikke afvige fra 
dem, der skyldes Elasticiteten, ja endogsaa understøtte disse, o 
Samtidigt forudsætter han, at Arterier, hvis vasomotoriske 
Nerver ere satte ud af Funktion, nærmere svare til elastiske 
Rør end normalt innerverede Arterier. • 



292 



Af Landoi8*8 Forsøg paa Girkulationsapparatet frem- 
gaar nu, at Pulskurven foraodres i opadgaaende 
Retning, bliver tard, naar Spændingen i Arterie- 
væggene tiltager og Blodtrykket forøges. At det 
Samme finder Sted hos Mennesket, slutter han af Kurvens For- 
hold under Respirationen: i Forhold til de Kurver, der 
tegnes under Inspirationen, frembyde Exspirationskurveme 
altid en kendelig opadgaaende Forvandling. Det Samme 
iagttages ogsaa, naar man komprimerer større Arteriestam- 
mer og derved forøger Blodtrykket i de Arterier, der ikke 
komprimeres; det skal endvidere kunne paavises i Syg- 
domme, der fremkalde Stigning af det arterielle Tryk (Mb. 
Brightii). Omvendt søger han at vise, at en formindsket 
Spænding og formindsket Blodtryk ledsages af en nedad- 
gaaende Forvandling af Pulskurven, ganske saaledes som 
den viser sig paa hans Cirkulationsapparat. Han henviser i 
saa Henseende til de akute Febertilstande, hvor Formind- 
skelsen af Spændingen forklares ved den med Feberen og 
Varmeforøgeisen stigende Parese og Ddvidning af de smaa 
Arteriegrene. I Overensstemmelse hermed antager han, at 
det beror paa en Ddvidning af Arterieforgreningerne i et 
bestemt Karomraade, naar Kurvens Forvandling i nedad- 
gaaende Retning kun iagttages indenfor et begrænset Af- 
snit af Arteriesystemet. tDa nu de smaa Arteriegreoe staa 
under Karnerverdes Indflydelse, saa tyder en lokal dikrot 
Puls — som overhovedet enhver lokal Forvandling i nedad- 
gaaende Retning — paa en Paralyse eller Parese af det 
vasomotoriske Nerveapparat til det paagældende Karomraade, • 

Efter hvad der ér meddelt, ligger det nær at formode, 
at Landois maa stille sig i afgjort Modsætning til Wolff 
i Henseende til det, der skal focstaas ved en paralytisk Kar- 
form og Forvandling af Pulskurven. Dette er dog ingen- 
lunde Tilfældet. Under Betegnelsen tAnakroti i Paralyser« 
giver L. en Fremstilling af de tarde Pulsfaser i Lamheder 
ganske i Overensstemmelse med Wolff. Efter at have op- 
stillet den Paastand, at den tarde Form kun optræder i 
paralytiske Lemmer, naar baade de motoriske og vasomoto- 
riske Nerver ere lammede, ligegyldigt, om Lamheden er cen- 
tral eller periferisk, gjengiver han et Forsøg, han har an- 
stillet med Overskæring af Rygmarven (paa en Hund) 
i Højde med den næstsidste Ryghvirvel. Den sfygmogra- 
fiske Undersøgelse af art. femoral lærte, at Kurven efter 
Gennemskæringen forvandledes i opadgaaende Retning, en 
Forvandling, der Dagen efter Operationen var endnu stærkere 



2»3 



ndtalt. Aarsagen hertil søger han i den Omstændighed, at 
•Arterievæggenes aktive Kontraktion er falden bort, og at 
som Følge heraf Cirknlationen er bleven langsommeret, 
med andre Ord: skønt vi her have en Pulsforvandling i et 
begrænset Karomraade, der maa henføres til en Paralyse af 
det vasomotoriske Nervesystem, saa gaar denne dog lige i 
den modsatte Retning af den, der ovenfor under de samme 
Forhold betegnedes som paralytisk. Angaaende den Maade, 
hvorpaa den paralytiske Pulskurve forholder sig under akute 
Febertilfælde, henholder Landois sig ganske til Wolff. 
Hvor man iagttager den omtalte Mangel paa Parallelisme 
mellem Puls og Temperatur, der skal der efter L. aved 
Siden af Feberen findes en særlig (besondere) Forstyrrelse 
af det vasomotoriske Nervesystem eller af Arteriemuskula- 
turem, og han mener, at det i saa Tilfælde er •ligegyldigt, 
om Karnerverne ere lidende i deres intrakranielle centram, 
i deres Forløb gennem medulla eller i Nervestammerne, og 
det, hvad enten de irriteres eller paralyseres.« 

(Fortsættes.) 



Lægernes Enkekasse 

med tilhørende Legater. 

Den aarlige Generalforsamling afholdtes den 28de Marts 1873. 
Regnskabet med tilhøreode Revisorkvittering fremlagdes, og Kassen 
eftersaas. 

L Enkekassen« 

Eztrakt af Regnskabet for 1872. 

Indtægt. 

Køssebeholdnlng for 1871 72 Rd. 3 |C 5 /J 

. KonUngent fra 192 Medlemmer t920 — . - • - 

Restancer fra 1871 *^. ""«'.« " 

Renter af Kapitalen 2894 - 2 - 10 - 

Paaløbne Renter, Udbytte af en Aktie og af en Kre- 
dltkasse-Obligation . . . 38 — 4 - II - 

Tilsammen 4965 Rd. 4 y 10 p. 

Udgift. 

Indkøh af Obligationer ^^oX^^' \^ % ^ 

Enkepensioner ^^"? — 5 1 4 " 

Administrationsomkostninger t • • • • ^ ^* 

TilaammeD 4953 Rd» 2 |C ^ |i^ 



294 



KasBebeholdningen den .Iste Januar 1873 bilter saaledes 12 Rd. 
2^ 7 j8. 

Enkekassen har I dette Aar modtaget en Gave fra en af Lægestan- 
dens Veteraner, Justitsraad Weis, bestaaende i en Kredltkaase-Obliga- 
tion paa tOO Rd. samt en Samling lægevidenskabelige Bøger og nogle 
Instrumenter, hvilke efter Overenskomst med Giveren agtes bortsolgte til 
Indtægt for Kassen. 

Medlemmernes Antal den Iste Jannar 1872 var 189. I Aarets Lob 
ere optagne 5 nye Medlemmer, 1 bar udmældt sig, 2 ere døde. Medlem- 
mernes Antal den iste Januar 1873 bliver altsaa 191. Af Pensionisterne 
ere 2 døde, 3 nye tilkomne; deres Antal i Aaret 1873 bliver altsaa 66. 

Bidgel ftr 1873. 

Den rentebærende Kapital bestaar fra iste Januar 1873 af: 

PrloritetaobligaUoner til Beløb af 30000 Rd. 

k.H pGt, deraf Renten 13&0 Rd., 
Prioritetsobligatloner til Beløb af *.. 31000 ^ 

å .S pGt, deraf Renten 1550 Rd., 
Obligationer til Beløb af 1700 «- 

å 4 pCt, deraf Renten 68 Rd. 

Hele KapiUIen 62700 Rd. 
til et Rentebeløb af 2968 Rd., 

hvilket Beløb vil, efter Fradrag af Administrationsudgifter, I Følge Fun- 
datsens I 9, blive fordelt paa følgende Maade: 

5 Pensionister erholde hver 45 Rd. 2 ^ 1 1 jS, tilsammen 227 Rd. 1 ^ 7 ^ 
61 Pensionister erholde hver 42 Rd., tilsammen. . . 2562 — • - 
4 Enker erholde af Koleralegatet samt Bangs og 

Linds Legater tilsammen 118 — • - 



• B 



• - 



Tilsammen 2907 Rd. 1 ^ 7 /^ 

2. Wkklert Legat 

Indtægt. 

Kassebeholdning fra 1871 . 43 Rd. 2 ^ 12/S 

Renter af Kapitalen 443 — 



• - • - 



I Alt 486 Rd. 2 ^12j3. 

Udgift. 

Enkepensioner 433 Rd. 2^ • fi 

Administrationsudgifter 8 — 4- •- 

Summa 442 Rd. > ^ • J3. 

Kassebeholdningen d. Iste Januar 1873 bliver altsaa 44 Rd. 2|f 12)3. 

Den rentebærende Kapital bestaar af: 
Prioritetsobligatloner til Beløb af 8000 Rd. 

deraf Renten 360 Rd., 
Kgl. Obligationer til Beløb af 2075 — 

deraf Renten 83 Rd. 

Hele Kapitalen 10075 Rd. 
til et Rentebeløb af 443 Rd. 



29S 



De 10 ældste Enker efter DUtriktelnger erholde h^er en Pension af 
43 Rd. 2 Mk. Antallet af pensionsberettigede Enker er 18. 

S. Simtnsens liegat. 

Renten af Aktiyerne, bestaaende i en iærnbaneaktle paa 200 £ og 
kgl. Obligationer til Beløb af 225 Rd., har i det forløbne Aar \æret 

89 Rd. 4 ^ 3 /S. 

1 Hnslejehjælp til 2 Enker er udbetalt 45 Rd. til byer, i Alt med Porto 
90 Rd. 2 |: 7 li. 

4. Friis's Legti 

Den rentebærende Kapital bestaar af 2 Prioritetsobligationer hver 
paa 1000 Rd. til en aarlig Rente af 5 pGt.; Rentebeløbet, 100 Rd., er 
uddelt til 2 Enker med 50 Rd. til hver. 



Bestyrelsen bliver i dette Aar uforandret. Til Revisorer genvalgtes 
Prof., Dr. med. Hornemann og Dr. med. M. Salomonsen. Kasse- 
rerforretningerne besørges fremdeles af Dr. med. Hempel, Sølvgade 22, 
2den Sal. 

M. Djørup. A. B. Schytz. Hempel. 

Krieger. Th. Bricka. Borcb. 

E. Hornemann. M. Salomonsen. 



TakaDcer. Den faste Kandidatpost ved den kgl. Fødselsstiftelse bli- 
ver ledfg d. fste Maj. Ansøgninger, stilede til Direktionen, modtages 
paa Stiftelsens Kontor indtil d. 19de April. 

Posten som 2den Resertelæge ved St. Haps Hospital for Sindssyge, 
hvormed der er forbundet en Gage af 400 Rd. aarHg samt fri Station, 
er ledig og vil være at besætte ved Konstitution. Ansøgninger kunne i 
Løbet af 14 Dage fra 5 te April indleveres i Overpræsidentens Sekretariat. 



Nedsættelse. Cand. med. A chlr. V. Detlef sen har fra Begyndel- 
sen af Marts nedsat sig som praktiserende Læge 1 Lemvig. 

Det nedidoske Selskab I Kebenkavii. Møde Fredagen d. 18de April 1873 
Kl. 7: Dr. med« J. Petersen: Om klimatisk Terapi. Mindre Medde- 
lelser. 



296 



I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ogen flra Onsd. 
d. 2den April til Tirsd. d. 8de April 1873 (bægge inkl.) 
anmældte fra Lægerne i København i Alt 660 Sygdomstil- 
fælde ; deraf af epidemiske Sygdomme 542, nemlig : 

B«n fra 



Brystkatarr • • • 
Lungebetændelse • 
Halsbetændelse . . 
Faaresyge . . • 
Kighoste .... 
Revmatisk Feber . 
Mæslinger • . . 
Kopper • • • . 
Skaalkopper • • • 
Skarlagensfeber . . 
Koldfeber. . • « 
Gastrisk og tyfoid Feb 
Blodgang. • • • 
IMarré. .... 
Eolerine .... 
Strubehoste . • . 
Diphtheritis . . . 
Ansigts- og anden Van- 
drerosen . . . 
Barselfeber • • . 
Skørbag .... 



M. 
45 

3 
22 

2 



tn. 
78 

5 
29 

4 



8 6 
5 10 



6 
4 

* 

4 
1 



» 
1 

6 

1 

13 

i 



lS-5, 
40 

1. 

7 

11 

7 

» 

20 
2 
b 
3 
2 
2 

• 

& 

i 

2 
1 



t-1 

58 
8 
4 
3 
2 

■ 

16 

t 

3 
4 



•HderlAar. Sqnu. 



37 
3 



/ 

■ 

3 



9 
1 



1 



258 

20 

63 

20 

9 

14 

36 

18 

8 

7 

15 
12 
I 
32 
3 
5 
3 

16 
I 
1 



105 173 110 109 



45 542 



Af de o?enDævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfalde 
foreliomne i: Vesterbrogade, Nørrebrogade og Fiolstræde; relativt i Kor- 
hold til Folkemængdeo derimod i: Lille SøDdervoldstræde (l,4i pCt), 
ParceWejen (1,26) og Thorupsgade (0,97). 

Af de OTennævDle Koppetilfælde ere 3 forekomoe i Forstaderne, 15 i 
Byen indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmældt: Halsbetændelse 1 og revmatisk Feber 1. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 42, veneriske Saar 20, konstitu- 
tionel Syfilis 15, Fnat 2t, Zona 3, Stomatitis 1, HJærnebetændelse I, 
Purankler 2 og Erytem 3 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 114 Læger. 



G. A Rritiøls Forlåir- Blanco Lunos Bogtrykkeri. 



løbeihaTB. . f. «. April BH. 



Ugeskrift for Læger. 

34« Række XV. Nr. 20, 



Redigeret af Dr. f. Mir. 



Indhold: Ckr. Trjé«: Ob im Mnm Pib. tteflåff af labe Enflia« MéHmrt 
Eafi. Ih OAtidiL tuéikrirriM fra Svdkilbkallagiat af 31(e laite 1873. M- 
Mi låkani. NktmIm. kttaln. ØcMdig« a^ieaiike gjféan« i løbN- 



Øm den H«r?Me Sols« 

Sfygmografisk-kliniBke Dndereøgeieer.^ 



Af Dr. GhT. Tryde» 
(ForUat.) 



Det ftemgaar af den Oversigt, jeg ber har givet, at det 
ikke er saa gaoake faa eller uvigtige Spørgamaal, man har 
givet sig i Kast fted og tildels har trot at kunne løse gen- 
nem Polsundersøgelsen. Selv os der nu ikke fandtes Uover- 
ensstemmelser i den Maade, hvorpaa disse Spørgsmaal ere 
besvarede, — og det ikke blot boa forskellige, mi&n ogsaa 
hos en og samme Undersøger, — saa turde der dog være 
Anlednmg nok til at underkaste Resultaterne en yderligere 
Prøveise. For. mange Punkters Vedkommende ere Udtalel- 
serne jo iqgenlunde klare og bestemte, og selv der, hvor 
man har trqt at kunne træffe en nok saa sikker Afgørelse, 
er denne ikke altid bygget paa samme paalidelige Grundlag. 
Mest føles dette maaske, hvor der tillægges Afgørelsen en 
rent praktisk Betydning i diagnostisk og prognostisk Hen- 
seende-; det er navnlig her, at man savner tilstrækkelig om- 

34)0 a«k1i« 16d« Bd. 



298 



faMende og udførlige kliniske Erfariager, der kunne bøde 
paa Usikkerheden af de teoretiske Betragtninger, hvortil Af- 
gørelsen jiBvnlig støtter sig. Idet jeg forbeholder mig senere 
at komme tilbage til det foreliggende kliniske Materiale og 
at belyse det gennem en Fremstilling af det, Jeg selv har 
haft Lejlighed til at se, skal jeg i al Korthed tillade mig at 
gøre nogle almindelige Bemærkninger om enkelte af de Ho- 
vedsætninger, man har opstillet. 

Jeg skal da først henlede Opmærksomheden paa 
denPaastand, atden tardePulsform sk-ulde være et 
fysiopatologisk Kendetegn paa dea saakaldto n^ev- 
ropatiske Konstitution. Skønt den Forfatter (Wolff), 
der har fremsat denne Sætning, utvivlsomt »r dea af alle 
Undersøgere, der bar haft det største kliniske Materiale til 
sin Raadighed og fremfor nogen anden er Herre over de 
tekniske Vanskelighed^ ved den kliniske Undersøgelse, saa 
er det dog ingenlunde lykkedes ham at begrunde 
sin Pattstand ad klinisk Vej. Aarsagen hertil ligger 
simpelt hen deri, at han udelukkende^har hentet sit Materiale 
flra Sindssygeanstaltens Omraade. Ganske vist maa de aller- 
fleste, om ikke alle Sindssyge, henregnes til de • nervøst be- 
lastede Individer*, og ganske vist kan Sindssygdom uden 
Tvang siges at udvikle sig af den tnevropatiske Koastitu- 
tion» ; saa svævende patologiske Begreber tillade jo en stor 
Frihed I Benyttelsen. Paa den anden Side lader det sig 
dog vel ikke nægte, at HovéDmassen af de nervøst belastede 
Individer i Almindelighed maa søges udenfor Sindssygean- 
stalterne, at de navnlig der træffes i deres reneste Skik- 
kelse, og at de« er sandsynligt, si der med Sindssygdommens 
Udvikling tillige udvikler sig noget Andet og mere Patolo- 
gisk paa det oprindelige Grundlag, hvorved dettes Karakter 
muligvis kan udviskes. Wolff støtter da ogsaa væsentlig 
sin Paastand paa den teoretiske Forudsætning, at des 
saakaldte nevropatiske Konstitution beror paa en 
Lidelse af det vasomotoriske Nervesystem, og at 
denne Lidelse altid virker paralyserende. 

Bortset fra det, der kan indvendes mod at benføre et 



299 



8aa uklart og vexlende Sygdomsbillede som iden nervøse 
KoDslituUont til en Lidelse af en bestemt Del af Nervesy- 
stemet og tilmed til en Lidelse af en særlig Beskaffenhed, 
saa synes baade anatomiske og fysiologiskeEends- 
gerninger at tale imod, at Rarlammelsen altid 
skulde have en og sammelndflydelse paa Pulsens 
grafiske Udtryk. Med andre Ord: lige saa usandsynligt 
det er, at ethvert mervøst belastet« Individ har paralytisk 
Puls , lige saa usandsynligt turde det være , at en Paralyse 
af det vasomotorlske Nervesystem altid og under alle For- 
hold giver en tard Palsform. Jeg skal i det Følgende frem- 
hæve forskellige Omstændigheder, åer kunne tjæne til Be- 
lysning af disse Forhold. Forhaabentlig ville de tillige kunne 
danne orienterende Udgangspunkter for de senere følgende 
kliniske Undersøgelser. 

Hvad saaledes de topograOsk-anatomiske Forhold 
angaar, da er detbekendt, at det vasomotorlske Nerve- 
system i saa Henseende firembyder adskillige uklare Punk- 
ter. Af de fysiologiske Forsøg paa Dyr synes man at være 
berettiget til at slutte, at de Baner, ad hvilke Innervationen 
ledes til Earmuskulaturen , have forskellige Udgangs- 
punkter indenfor Centralnervesystemet, alt efter- 
som deres periferiske Forgreninger høre til denne eller hin 
Del af Legemet; navnlig synes Underlivsindvdldenes vaso- 
motorlske Nerver at have et centrum, der i topografisk- ana- 
tomisk Henseende er vel adskilt fra Extremiteternes vaso- 
motorlske Centralorgan. Ved Siden heraf lære de fysiolo-' 
giske Forsøg, at de vasomotorlske Nerver til samme be- 
grænsede Legemsdel (f. Ex. til en Over- eller Underextre- 
mitet) forholde sig meget forskelligt paa deres For- 
løb fradettecentrum gennem Nervesystemets Central- 
dele (Rygmarv) ogherfiraud til deres periferlskeEnde- 
punkter. Jeg skal saaledes minde om, at det Karomraade, 
vi her nærmest skulle beskæftige os med, nemlig Over- 
extremitetens Blodbaner, modtager sine motoriske 
Nerver ad meget forskellige Veje, tildels endog ad store 
Omveje. Rimeligvis have de et faqlies centralt Udspring, 



300 



der synes at ligge i Højde med eller i bvert Fald ikke me- 
get højere end Varolsbroen; herfra gaa de ned gennem den 
forlængede Harv og Rygmarven (i Forstrængene?). Medens 
nogle af dem krydses tidligt, synes andre (de til Overarmen 
og øverste Del af Underarmen) først at krydses kort før deres 
Udtrædelse af Rygmarven. For en Del forlade de nu denne 
i de forreste Rygmarvsrødder, der gaa til det Nerveplexus, 
hvorfhi den hele Arm modtager sine sensible og motoriske 
Nervetraade ; det synes navnlig at være Kamerverne til Haan- 
den (Poten) og den nederste Del af Underarmen, der vælge 
denne Vej, og de følge da muligvis med de blandede 
Nerve s tam mer fra plexus ud mod Periferien. En større 
Del af Kamerverne til Armens Blodbaner slaa imidlertid ind 
paa en hel anden Vej ; efter at være gaaede helt ned i Ryg- 
marvens Brystdel træde de ud af denne i Højde med Sdje — &te 
Brystnerve, svioge sig derpaa opad og naa gennem n. sym- 
pathicus op til de store Kar, med hvis Forgreninger 
de rimeligvis følge helt ud til Periferien. 

Ihvorvel det nu ingenlunde er givet, at de her omtalte 
topografisk - anatomiske Forhold ere ganske ensartede hos 
Mennesket og hos de Dyrearter, man har undersøgt, saa 
foreligger der dog Intet, som kunde tyde paa, at de ere 
væsentlig forskellige, og man tør derfor ogsaa for 
Menneskets Vedkommende antage, at de anato- 
miske Betingelser for Udviklingen af vasomoto- 
riskeForstyrrelser nødvendigvis ere meget ulige, 
alt eftersom en Nervesygdom er centralt eller periferisk 
beliggende, og efter som den holder sig til dette eller 
hint Afsnit af det centrale eller periferiskeNerve- 
system. Det bliver herefter vanskeligt at forstaa, hvorledes 
man under saa ulige Betingelser kan vænte, at der skal 
udvikle sig en og samme patologiske Puisform. 

Foruden Sygdommens Sæde er der imidlertid ea hel 
Del andre Forhold, der synes at maatte have en meget vex- 
lende Indflydelse paa Udvikliogen af de vasomotoriske For« 
styrrelser og derigennem paa de patologiske Ejendommelig- 
heder ved Pulsbilledet. Hvad saaledes angaar de Bevægel- 



301 



seBtenomener, der iagttages indenfor Blodkarrenes Omraade, 
da er det jo bekendt, at den tilsyneladende simple Ddvid- 
ning og Forsnævring af Karlysningen i Virkelig- 
heden er et meget sammensat Fænomen, der for- 
udsætter en regelmæssig Samvirken af talrige Faktorer, 
og det er udenfor al Tvivl, at disse paavirkes højst forskel- 
ligt af Lidelser i Nervesystemet. Blodets Mængde og Be- 
skaffenhed, Hjærtets Drivkraft, Blodkarrenes Elasticitet, Til- 
standen i de Muskelmasser, der omgive det paagæidende 
Karomraade o. s. v., afgive hver for sig og i Forening højst 
Texlende Betingelser. Ikke mindre Betydning have Blodkar- 
renes egne motoriske Elementer; disse kunne snart træde i 
Virksomhed ved en direkte Incitation, snart ved en reflek- 
torisk PaavirkniDg. Åd bægge Veje synes der at kunne 
fremkaldes baade aktiv Forsnævring og Odvidning^) og efter 
vedholdende og stærk Pirring en passiv Udvidning. Med 
andre Ord: Forandringerne i Karrenes Lysning ere afhæn- 
gige af komplicerede mekaniske Forhold og Betingelser, der 
staa under Indflydelse af et overordentlig fint sammensat 
elastisk og muskuløst Apparat, der indeholder antagonistiske 
Mnskelgropper, hvis Spil kommer i Stand ad fprskellige Veje 
og paa mange Maader. Dnder disse Omstændigheder synes 
det ligefrem umuligt, at Virkningen paa Karrenes Udvidning 



>) Som bekendt forkaste de fleste Fysiologer Tanken om en aktiv Ud- 
vidning af Karrene, idet det betegnes som umuligt, at en Muskel- 
sammentrakning kan give dette Resultat, naar Pibrene ikke baye et 
fast Pnokt udenfor selve Karret. Uden i Øvrigt at indlade mig paa 
dette Strldsspørgsmaal skal Jeg gøre opmarksom paa, at der iUfe 
er Anledning til af denne Grund at forkaste den aktive Udvidning. 
Saa snart nemlig de elastiske Elementer i et Rørs Vægge bave en 
bestemt spiralformig Anordning, ville sammentrækkelige Fibre i selve 
Karvæggen, der ere longltudlnelt beliggende, firemkalde en 
Udvidning af Karrets Lysning. Buchenne, — der mundUlgt har 
gjort mig opmærksom paa dette Forhold, — illustrerede deUe ved 
Hjælp af det bekendte Børnelegetøj, der gaar under Navn af »TrjUe- 
ringe*, og som netop benyttes af Kirurger (til at flxere Enden af 
Fingre under Operationer) fordi det rørformede Apparat forsnævres 
samtidig med, at det forlænges, og udvides, naar det forkortes. 



802 



og ForsDæYTiog altid kan blive den samme ved alle de Nerve- 
lidelaer, hvor det vaaomotoriske Apparat lider, og det maa 
a priori anses for usandsynligt, at Pulsforandringer hos alle 
disse Nervepatienter altid skulde give sig tilkende ved et 
og samme grafiske Ddtryk. Ja selv om man turde anse det 
for givet, at der ved den nervøse Konstitution kun var Tale 
om en Paralyse af Eamervesystemet, saa synes dette nød- 
vendigvis at medføre et forskelligt grafisk Udtryk, alt efter- 
som dette eller hint System af Nervetraade (udvidende eller 
forsnævrende) er angrebet, og eftersom Paralysen er fuld- 
stændig eller ufuldstændig, ledsaget eller ikke ledsaget af 
nervøse eller andre Forstyrrelser i de Muskelmasser, der 
omgive Karterritoriet, af E las tiel tetsforandringer i Karvæg- 
gene , af Forstyrrelser i Blodmængden , i Bjærtets Drivkraft 
o. s. V. 

For at støtte de Indvendinger, jeg her har fremsat, skål 
jeg i Korthed omtale Pulskurvens Forvandlinger, for 
saa vidt de afhænge af Forandringer i de rent 
mekaniske Betingelser, under hvilke Blodløbet 
foreg aar. Til Oplysning herom foreligger der en hel 
Række Undersøgelser paa kunstige Cirkulations- 
apparater '(Marey, Koschlakoff, Landois o. FL). I 
det Væsentlige bestaa disse af en Beholder, der repræsen- 
terer Djærtet og er forsynet medetKlappeapparat; fra denne 
drives en Vædske ud gennem et udelt eller forgrenet ela- 
stisk Rørsystem, der snart er aabent og indrettet paa efter 
Undersøgerens Forgodtbefindende at tillade et lettere eller 
vanskeligere Afløb, snart lukket, saa at Vædsken cirkulerer 
gennem hele Systemet tilbage til det kunstige Hjærte. Ved 
forskellige Midler ere Apparaterne i Stand til at drive Væd- 
sken ud med afvexlende Kraft og under forskelligt Tryk. — 
Da jeg hidtil ikke selv har haft Lejlighed til at eftergøre 
disse Forsøg, skal jeg afholde mig fra en Kritik af dem og 
særligt da af de Uoverensstemmelser, der findes mellem 
Forfatternes Angivelser. Selv en simpel og udførlig Gen- 
givelse af Forsøgene og deres Resultater vilde føre mig for 
vidt ; jeg skal indskrænke mig til at fremhæve et enkelt For- 



sos 



bold, der allerede o^eDfor er bemrt, og som har særlig Be* 
tydoiog tor Forstaaelsen af de Pulsforholdi der her nørmeat 
beskæftige os. 

Det fremgaar nemlig af disse Forsøg, al man paa Ske- 
maet kan gengive det normale trikrote Pulsbillede, og at det 
med stor Lethed kan forvandles baade i op- og ned- 
adgaaendo Retning, naar man forandrer det indbyrdes 
Forhold mellem den Kraft og Hurtighed, hvormed Vædsken 
drives ind i Rørsystemet, og den Modstand, den møder ved 
Ddstrømningeo. — For at forvandle Pulsbilledet i nedad* 
gaaende Retning, altsaa fremkalde et Forvandlingstrin i den 
nedre Fase, maa man forstasrke B|jørtets Drivkraft eller for* 
jnindske Modstanden i Rørets Udgangsaabning, medens alle 
øvrige Betingelser i Øvrigt forblive Uge. I bægge Tilfælde 
foregaar Systolen hurtigere. Vil man omvendt forvandle 
Pulsbiiledet i opadgaaende Retning, altsaa firemkalde et tard 
Forvandlingstrin, maa man formindske Bjærtets Kraft eller 
forøge Modstanden i Rerets Aabning. Den samme Regel 
gælder, naar man som Ddgangspunkt for Forsøget i.Steden 
for dette normale trikrote Mellemtrin vælger et hvilken som 
helst andet Trin i Pulskurvens Forvandlingsrække : ved samme 
Pulshyppighed og fremdrivende , Kraft vil et højere lig- 
gende Trin stedse svare til en større Hindring 
for Yædskens Afløb. Resultatet skal være ganske det 
samme, hvad enten man benytter et enkelt Rør eller et for- 
grenet Rørsystem. 

Det er allerede ovenfor omtalt, at man under visse Om- 
stændigheder træffer Pulsforvandlinger hos Menne- 
sket, der vise, at de samme mekaniske Betingelser 
kunne fremkalde lignende Virkninger. Naar man 
saaledes forøger Modstanden i det Karomraade, der under- 
søges — ved f. Ex. at komprimere en Arterie, der for- 
syner et andet og stort Karomrai^de, eller ved at lade selve 
den undersøgte Legemsdel indtage en saadan Stilling, at 
Tyngden kommer til at virke mod Bjærtets Drivkraft, — fin- 
der man en lignende Forvandling af Pulskurven som i Cir- 
kulationsapparatet. Den Forskel, der viser sig i Kurvefor- 



S04 



men under Ind- og Ddaandingeni ved Varme- og Kuldepaa- 
virkning, tyder hen paa det Samme, og man skal ved at an- 
stille Pulsundersøgelsen i fortættet Luft kunne paavise, at 
den sterre Modstand, Bjærtet her har at overvinde, giver sig 
tillLende ved en opadgaaende Forvandling af Kurven. — Efter 
dette ligger det ganske vist nær at vænte, at der ogsaa 
i patologiske Tilstande vil kunne optræde tard 
Puls og opadgaaende Forvandling, naar de samme 
Betingelser ere tilstede. Det er imidlertid vanskeligt 
at indse, hvorledes man hermed kan forene den Paastand, 
at den «nevropatiskei og « paralytiske » Puls altid skulde være 
tard, og at en opadgaaende Forvandling af Kurven er del 
grafiske Udtryk for en Karlammelse. Baade anatomisk -fy- 
siologiske og patologiske Erfaringer tale jo for, at de meka- 
niske Betingelser maa være højst uensartede, ikke blot in- 
denfor Nervesygdommenes og de tkonstitutionelle Nevropa- 
tiers» store Omraade, men ogsaa, naar man alene betragter 
Forholdene i Angionevroserne; ja selv det, der gaar under 
Navn af paralytisk Angionevrose, maa nødvendigvis kunne 
firemkalde meget vexlende mekaniske Betingelser for Blod- 
løbet. Hvis nu virkelig Forholdet er det samme hos Men- 
nesket som i det skematiske Forsøg, hvis Radialkurvens For- 
vandlinger afhænge af de samme mekaniske Betingelser for 
Afløbet som de tilsvarende Kurveformer paa Skemaet, saa 
synes heraf at maatte følge, at Forvandlingen ikke 
kan gaa i en og samme Retning i alle disse pato- 
logiske Tilstande; og hvis paa den anden Side den kli- 
niske Undersøgelse lærer, at Forvandlingen altid er ensartet, 
saa maa Forholdet hos Mennesket være væsentligt forskelligt 
fra det, der er Genstand for Undersøgelsen paa Skemaet. 
Baade i det ene og det andet Tilfælde er det imidlertid klart, 
at den tarde Forvandling ikke faar en tilstrækkelig Forklaring ved 
en simpel Henvisning til en vasomotorisk Paralyse med Udvid- 
ning af Karbanerne. Selv om det nemlig i mange af disse Til- 
fælde var mere end en Hypotese, at vi have med en Angio- 
nevrose at gøre, og at denne er af paralytisk Natur, og selv 
om det var givet, at Paralysen altid foranledigede en Dd- 



S06 



TidolDg, saa tager det sig Doget paaflddende ud, at denne 
altid nnder aaa uensartede Forhold skulde skabe de meka- 
niske Betingelser for den samme Eurveforvandling, 

' I Henhold til de Undersøgelser, jeg selv har haft LeJ- 
Ugfaed til at anstille, og for hvilke der nedenfor nærmere 
vil blive gjort rede, er jeg nu nærmest tilbejelig til at an- 
tagie, at de kliniske Erfaringer, hvortil man har støttet Læ- 
ren om den nervøse, paralytiske Puls, hverken ere tilstræk- 
kelig omfattende eller altid rigtigt tydede, og jeg betvivler 
da ogsaa, at man har Ret i den Paastand, at Forvandlingen 
altid gaar i en og samme Retning. Berafvil jeg dog ingen- 
lunde slutte omvendt, at de mekaniske Betingelser for Kur- 
vens Forvandlinger ere ganske ensartede paa det levende 
og kunstige Cirknlationssystem. Bortset fira, at det i og for 
sig er usandsynligt, at et Rørsystem, der kun er elastisk, 
skulde kunne geoglve saa komplicerede og fint nuancerede 
mekaniske Forhold som dem, der nu findes i et elastisk, 
kontnktllt, levende Karsystem, der tilmed tildels er indlejret 
i kontraktile Organer, saa maa Forsøgsapparatet allerede af 
den Grund blive mangelfuldt som Sammenligningsled, fordi 
det er umuligt at eftergøre de talrige og fine Forgreninger 
og at give større og mindre Afsnit den relative Selvstændig- 
hed^ de have i Karsystemet. 

Til nærmere Oplysning aogaaende det her berørte For- 
hold skal jeg til Slutning miode om et Forsøg, der i 
forblgaaende er meddelt hos Marey (Physiolog. médicale de 
lacirculat. 1863 S. 242) angaaende Kurvens Forvand- 
ling, naar den Arterie, der undersøges, kompri- 
meres nedenfor Ondersøgelsesstedet. Resultatet af 
et saadant Forsøg synes i alt Væsentligt at maatte være gi- 
vet^ naar man kender den Indflydelse, som en jævnt voxende 
og aftagende Hindring for Blodløbet udøver paa Kurverne. 
I Henhold til de i saa. Henseende overensstemmende Forsøg 
paa Girkulationsapparatet, — og saadanne ere ogsaa udfør- 
lig meddelte af Marey, — finder man, som ovenfor omtalt, 
med den stigende Hindring for Afløbet en tiltagende opad- 
gaaende Forvandling af Burven, og det hvad enten man ar- 



306 



hejåBT paa et forgrenet eller enkelt Rørsyetem ; Jo siia?rere 
mm gør Rørets UdgangsaabDing Ho højere Spænding man 
arbejder med), desto mindre bliver Kurvens Amplitude; jo 
videre Aabningen gøres, jo raskere Afløbet og jo mindre 
Spandingen i Rørsyatemet er, desto større bliver Kurvens 
Amplitude. Onder disse Omstændigheder tager det sig paa«> 
faldende nok ud, naarMarey meddeler, at Radialkurven ikke 
forvandles i opadgaaende Retning, ikke bliver tard eller fhar 
mindre Amplitude, naar Arterien komprimeres nedenfor det 
Sted, hvor Sfygmografen er anbtragt. Den hele Forandring, 
der foregaar, skal kun være den, at Kurverne, meden« man 
komprimerer, aftegnes noget højere oppe paa Papiret, og 
at deres Amplitude i meget ringe Grad tiltager i Størrelse. 
Marey meddeler en Tegning af nogle Kurver, der ere op* 
tagne under et saadant Forsøg ; jeg har gengivet den i hoa* 
ataaende Figur. 

FIg. 5. 




Kompressionen er foretagen midt under Tegningen, der, 
hvor Kurverækken pludselig stiger. Den forøgede Ampli* 
tude kan akkurat kendes. 

Det hele Forsøg meddeles, som sagt, ganske i Forbi- 
gaaende og synes ikke at have vakt synderlig Opmærksom; 
hed; i en Anmærkning hedder det, at «det er overflødigt at 
tilføje, at man kan eftergøre Forsøget paa Girkulationsappa- 
ratet (Skemaet) med samme Resultat*, og at den ejendom- 
melige Virkning paa Kurven kan forklares derved, at For- 
øgelsen af den arterielle Spænding, der fremkommer ved den 
pludselige og fuldstændige Hindring for Blodløbet, holder sig 
begrænset til det undersøgte Kar. 

Skønt det forekommer mig meget tvivlsomt, om denne 
Forklaring hæver den Uoverensstemmelse, der findes mellem 
dette Forsøg og de talrige, udførligt meddelte Forsøg paa 
Cirkulationsapparatet, skal jeg dog se bort herfra og kun 



807 



gøre DOgle Bemærkninger om salve Forgøget. Dat er da 
for det Farate klart, atMarey gaar ud fra, at han ved Kom- 
pressionen af arteria radialis nedenfor Sfygmografen bar 
fremkaldt en fuldstændig Hindring for Blodets Afløb 
under det Sted, hvor Instrumentets FøleQeder var anbragU 
Af den meddelte Tegning kan det imidlertid med Sikkerhed 
sluttes, at dette Ikke har været Tilfældet. Som Jeg strax 
skal vise, fremkalder nemlig en fuldstændig Bindring for Af- 
løbet stærkt fremtrædende Forvandlinger af Kurveformen; 
naar det ikke er lykkedes Marey at paavise dem ved sit 
Forsøg, saa ligger Åarsagen deri, at det under almindelige 
Forhold er meget vanskeligt at anbringe Kompressionen saa* 
ledes paa art radial«, at der ikke afgaar Grene fra Arterien 
pøa det Stykke, der ligger mellem Instrumenteis PøleQeder 
og Kompressionsstedet. Kompressionen vil, med andre 
Ord, sjældent eller aldrig fremkalde mere end en 
delvis Forhindring af Afløbet; i Marey^s Forsøg har 
muligvis Delingen i Dorsal- og Volargrenen fundet Sted lige 
nedenfor Følef)ederens Plads, men ovenfor Kompressions- 
stedet. 

De samme Vanskeligheder, Undersøgelsen møder ved 
art« radial., genfindes ved enhver anden Arterie, paa hvilken 
man nogenlunde let og sikkert kan arbejde med Marey s 
Sfygmograf. Søger man at omgaa Vanskeligheden ved at 
anbringe Kompressionen lige ved Enden af Følefjederen inde 
under Apparatets Stativ, forvansker man let paa anden Maade 
Tegningen. Under disse Omstændigheder var det mig vel- 
komment , at jeg i en forholdsvis kort Tid fik Lejlighed til 
ai iagttage tre Individer, — alle kraftige Mænd mellem 
2tog50Aar, — der frembøde det samme ejendommelige 
Forløb af højre art. radial. Delingen i Dorsnt- og Vo- 
largrenen foregik højt oppe paa Forarmen (ved Overgangen 
mellem nederste og mellemste Tredjedel); medens Volar- 
grenen forløb ned paa den indvendige Side af Forarmen paa 
Arteriens sædvanlige Plads, var lille og kun gav meget svag 
Pulsation, laa Dorsalgrenen paa en Strækning af flere Tom- 



308 



mer lige und^ Hadeo langs Radialranden af Forarmen som 
en 8tærk| livligt pulserende udelt Arterie, der med Lethed 
iLunde komprimeres mod Benet. Anbringelsen af Sfygmo- 
grafen var her overordentlig let, og Kompressionen 
kande udføres fuldstændigt baade nær ved og 
Tjærnere fra Sfygmografens nederste Ende. Medens 
der ikke fandtes nogen som helst Forskel paa de Kurver, 
der tegnedes paa venstre art. radial., og dem, man fik ved at 
tegne Dorsalgrenen af hajre art. radial«, havde Kurven af den 
meget lille, næppe følelige Arteriegren, der laa paa Arteriens 
sædvanlige Plads, en meget ringe Amplitude, men var i Øv- 
rigt af samme normale Form som de to andre Arleriegrenes 
Kurver; ved Bompression af den abnormt forløbende Dor- 
salgren kunde Amplituden forøges lidt i den lille Voiargren« 
Talrige Undersøgelser paa Dorsalgrenen viste konstant føl- 
gende Forhold. Naar arteria brachial. blev komprimeret paa 
højre Side, gav Tegningen det samme Billede som paa ven- 
stre Side, og som man altid finder, naar Blodtilløbet stand- 
ser over det undersøgte Sted. Nedenstaaende Tegning er 
en Gengivelse efter et saadant Forsøg. Efter at Apparatet 
havde tegnet otte normale Kurver paa Dorsalgrenen, blev 
arteria brachial. midt under Tegningen, hvor Mærket x er 
anbragt, først komprimeret svagt og derefter fuldstændigt 
lige indtil det følgende Mærke x, hvor Kompressionen plud- 
selig hørte op. 

FIg. 6. 




Blev Kompressionen anbragt paa selve Dorsalgrenen 
nedenfor Sfygmografen, — altsaa paa lignende Maade som 
i Mareys Forsøg, — fik Kurven stedse ved fuldstændig 
Hindrmg for Afløbet af Blodet en meget betydeligt for- 
øget Amplitude; samtidig traadte den svagt antydede 



309 

første sekundære Beige tydelig frem, og hele Kur- 
ven antog en ndprngetCelerltet, idet dens Top blev me- 
get stejL og spids. Forvandlingen ses tydelig i neden- 
staaende Kurverække, der er (egnet under et saadant For- 
søg. Ved Mærket | blev Tegningen standset og først fortsat 
efter Anbringelsen af Kompressionen paa Dorsalgrenen. 

Pig. 7. 



For at se, hvorledes denne abnorme Pulsform udvikler 
sig af deo normale, maa Kompressionen indtræde jævnt og 
tiltagende under TegDingeo, i^ig, g. 

uden at Apparatets Gang som 
i det (oregaaende Forsøg stand- 
ses. Detle er til Eiempel fore- 
taget i hoestaaende Figur. Kom- 
pressionen begyndte svagt og 
stigende ved Mærket <. 

Forvandlingen foregaar, som man ser, ganske jævnt 
med det stigende Tryk ; de følgende Figurer vise tillige , at 
Palsformen lige saa jævnt gaar over 1 den normale Form 
med det svindende Tryk (ved Mærkel », og man vil be- 
mærke, at den hele Kurverække (Linien gennem Basis af de 
enkelte Kurver) snart anUger en bølgeformig Form opad, 
snart nedad, naar Kompressionen indtræder, og omvendt, 
oaar den opberer. Den sidste Tegning (Fig. 10) er udført 
under et noget stærkere Tryk ar Instrumeatets Følefjeder. 
Det beror herpaa og paa den Omstændighed, at Vedkom- 
mendes Radialpuls havde en lidt anden Form, at ogsaa de 
Kurver, der tegnedes under Kompressionen, ved ferste Øje- 
kast tage sig lidt anderledes ud; Forvandlingen beror i alt 
Væsentligt paa 4n Udvikling af de samme morfologiske Kurve- 
elementer. 



310 

ng. 9. 



Sammenligner man de her meddelte Kurverækker med 
den, Marey bar afbildet (ovenstaaende Fig. 5), er PorskeUeo 
Jo iøjnefaldende nok. Den viser sig ikke blot dert, at Eune- 
amplituden i mine Forsag voxede niige stærkere, og at For- 
andringen i den hele Kurrerækkes Niveau var af vexlende 
Karakter, den beror tillige og vægeotligst derpaa, at For- 
vandlingen berørte Earveelemeoter (Kurvetoppen og fersle 
Mkunderfl Bølge), som Uarey antager for uskadte. Sterst 
^«gi lægger IMarey paa Njveauforaadringen; ikke blot 
er den det mest fremtrædende Fsnomeo, den skal tillige 
konstsct vise gig som en Bævning at hele Eurverækken. 
Han opfatter den som en Følge af den forøgede arterielle 
Spænding, Kompressionen fremkalder, allsaa som et Fæno- 
men, der er ganske af samme BeskafTenhed som den Ber- 
ning af Kurverækken, der skyldes respirslorleke Blodtrykfor- 
andringcr. Ihvorvel Jeg nu ikke skal nægte, at en Niveau- 
forandring kan opstaa paa denne Maade, saa betvivler Jeg 
dog meget, at den nogensinde naaer den Størrelse, som den 
bar i Mareys Tegning, saafremt ikke et andet Forhold er 
medvirkende. Jeg sigter hermed til den Indflydelse, som' 
Rotationsbevægelser af Forarmen have paa Kune- 
rækkens Niveau. Allerede under det rolige Aandedræt, naar 
Armen blot ligger saa meget suploeret, som er nødvendigt 
for at sfygmografere art. radial., vil man, nden at PeleQe- 
deren bererer Arterien, altsaa uden at der kan være Tale 
om respiratoriske Blodtrykforandringer, faa op- og nedad- 



sil 

gaaende Bevægelser af PeDnen; disse skyldes alene en let 
Rotation af Forarmen, en passiir SupinaHon og Pronationi 
fremkaldt ved Brystkassens Bevægelser og den dermed føl- 
gende Bevægelse af Overarmen. Forhindrer man denne i 
Øvrigt umærkelige Rotation af Forarmen , udeblive ogsaa 
Pennens Bevægelser. Enhver Kurverække , der er tegnet 
under Rotationsbevægelser, vil altsaa frembyde Niveauforan* 
dringer, desto stærkere, jo mere Forarmen roterer under 
Brystkassens Bevægelser. Ved fuldstændig Fliation af For- 
armen udeblive de næsten ganske. Bvad særligt angaar de 
Knrvérækker, der tegnes under saadanne Koropressionsfor- 
søg som de her omtalte, da følger det af sig selv, at selve 
Kompressionen overordentlig let medfører en Rotationsbe-* 
vægelse åf Armen. Navnlig turde det være umuligt at und« 
gaa den, naar man som Marey komprimerer Arterien paa 
dens normale Plads og ikke særlig har Opmærksombeden 
henvendt paa at forebygge Rotationen. 

Medens Forandringen i Kurverækkens Niveau maa be« 
tragtes som en rent tilfældig følge af Kompressionen, stiller 
Sagen sig anderledes med Bensyn til Forvandlingen af selve 
Kurveformen. Hverken den forstørrede Amplitude, den 
forøgede Celeritet eller den tiltagende Ddvikling af 
første sekundære Bølge kan skyldes Forvanskninger af 
Billedet ved uvedkommende og tilfældige Omstændigheder; de 
ere saa konstante og fremtrædende og udvikle sig saa parallelt 
med Trykket, at man nødvendigvis maa antage, at de staa i 
et indbyrdes Aarsagsforhold. At Marey kun har bemærket 
Forstørrelser i Amplituden, og at selv den kun er meget 
lidt fremtrædende paa hans Tegning, har sikkert sfai Orund 
i, at hans Kompression, som alt bemærket, ikke har frem- 
kaldt nogen fuldstændig Hindring for AQøbet under Føle« 
Qederen. I Øvrigt kan man ogsaa paa hans Tegning spore 
en forøget Celeritet af de Kurver, der ere tegnede under 
Kompressionen. 

Saaledes som jeg her har beskrevet Radialkurvens For- 
vandling, naar der opstaar en mere eller mindre fuldstændig 
Hindring for Blodløbet nedenfor Undersøgelsesstedet, er den 



312 



ikke blot forskellig fra deo, Marey betegner som ejen- 
dommelig under disse Omstændigheder; den adskiller sig 
tillige paa en kendelig Maade fra enhver af de ovenfor om- 
talte Forvandlingsfaser, idet Kurven antager morfolo- 
giske Ejendommeligheder, der paa én Gang hare 
til første og anden Fase: med første har den Celeriteten 
tilfælles, med anden den stærkere Udvikling af første sekun- 
dære Bølge. Ved Siden heraf er det paafaldénde, at den 
hele Forvandling er væsentlig forskellig fra den, der under 
de samme Betingelser skal indtræde paa Cirkulationsappa- 
ratet. Som tidligere meddelt, vise nemlig alle udførligt om- 
talte Forsøg, at Kurven bliver desto mere tard, jo større 
Hindring Afløbet møder. For at forklare denne Uover- 
ensstemmelse mellem Resultaterne, af Forsøgene paa 
Apparatet og paa Radialarterien, ligger det nær at henvise 
til, at man i aidste Tilfælde arbejder paa et Rørsystem, hvis 
Vægge baade ere elastiske og kontraktile. Hvor stor Betyd- 
ning dette har, skal jeg lade staa hen ; muligvis ligger For- 
klaringen i et ganske andet Forhold. Erindrer man nemligi 
at Radialkurven under visse Omstændigheder (ved Forsøg i 
fortættet Luft o. s. v. S. 304) undergaar ganske den samme 
tarde Forvandling som paa Girkulationsapparatet, og at denne 
Forvandling skyldes den starre Hindring, Blodet møder, og 
den derved firemkaldte almindelige Forøgelse af den arterielle 
Spænding, saa forekommer det mig naturligt at slutte, at 
den helt forskeDige Indflydelse, Kompressionen af art. radia- 
lis har paa Kurveformen, beror derpaa, at Hindringen 
for Blodløbet her er begrænset til et mindre Afsnit af 
Karsystemet og ved Siden heraf omfatter hele det Kar- 
omraade, der nærmest forsynes af selve den under- 
søgte Arterie. Det Spørgsmaal ligger herefter nær, om 
Forsøgene paa Cirkulationsapparaterne ikke altid have været 
anstillede saaledes, at de mekaniske Betingelser for Afløbet 
have været forandrede i forholdsvis store Afsnit af det hele 
Rørsystem, og om de overhovedet nogensinde have været 
saaledø9 ordnede, at Forsøget paa art. radial, nøje gengives 
derved. Uden Tyivl maa dette Sidste besvares benægtende. 



SIS 



GaDske fist hedder det, at Resultaterne skulle tære de 
samme, hvad enten man arbejder paa forgrenede eller ufor- 
urenede Rersystemer, og at Kurrens tarde Forvandling er 
den samme, baade naar man forandrer de mekaniske Betin- 
gelser for Afløbet i det bele Rørsystem og kun i et Afsnit 
af det. Forgreningerne i Rørsystemet have imidlertid ingen- 
sinde været saa talrige eller saaledes indrettede, at man har 
kunnet arbejde paa et Afsnit, der i Størrelse blot tilnærmel- 
sesvis svarede til den ringe Del, Radialarteriens Karomraade 
udgør af det hele Karsystem. 

Hvorledes det nu end forholder sig med denne Uover- 
ensstemmelse, saa er det klart, at Radialkurven i to Til- 
fælde kan frembyde ganske den samme Forvandling, 
uden at de mekaniske Betingelser, der have frem- 
kaldt den, ere de samme. For at afgøre, hvilken Betyd- 
ning der bør tillægges Forvandlingen, er det altsaa ikke nok 
at tage Hensyn til dens Form eller at mærke sig, i hvilken 
Retning Forvandlingen gaar, man maa tillige vide, hvor stor 
Udstrækning det Karomraade har, i hvilket de meka- 
niske Afløbsforhold kunne antages at være forandrede, om det 
udgør et større eller mindre Afsnit af det bele Karsystem, 
og om der findes Forandringer i de nævnte Betingelser 
udenfor selve det Karomraade, der undersøges, eller ej. I 
de allerfleste Tilfælde, hvor der bliver Tale om en saadan 
Afgørelse, er det nu forbundet med meget stor Vanskelig- 
hed at faa disse Forhold oplyste paa en nogenlunde paalide- 
lig Maade; dette gælder ikke blot ganske i Almindelighed 
om patologiske Tilstande, men ogsaa og navnlig om Angio- 
nevroserne. Bortset fra den Usikkerhed, der klæber ved det, 
vi opfatte som angionevrotiske (vasomotorisk-troflske) Sym- 
ptomer, saa er det ingenlunde givet, at deres Udbredning 
svarer til den Udstrækning, i hvilken den supponerede Angio- 
nevrose fremkalder Forandringer i de mekaniske Betiogelser 
for Blodløbet, og i mange Tilfælde vil der være Anledning 
til at antage, at de abnorme Betingelser, Blodet møder paa 
sin periferiske Bane, kompliceres mød — af og til maaske og- 

Svttkr. f. Lsftr. S S. 16 B4. Br. 30. 2 



814 



saa kuDDe udjævnea af — Dervøae Foratyrrelaer i qjærteta 
Drivkraft. 

Medena man vel næppe nogenainde træffer Angionev* 
roaer af aaa ringe Udbredning, at de mekaniake Betin- 
geleer kun ere abnormt forandrede i aeive det Karomraade, 
der avarer til den underaøgte Arterie, aaa vil man jævnligt 
møde Tflfælde, hvor der er Sandaynlighed for, at et noget atorre 
Afanit af Earayatemet er lidende. Paa Grund af det vaao- 
motoriake Nerveayatema topografiak-anatomiake Forhold og 
fyaiologiske Ejendommeligheder er der jo rig Lejlighed til 
at væn te isolerede Lidelaer, anart af en Del, anart af alle 
Karrene til en Eitremilet, snart kun af de aamaidige, anart 
af bæggeaidige Lemmer. Selv om nu Angionevrosen er af 
en aaadan Beskaffenhed, at den kan antages at have for* 
andret de mekaniske Betingelser for Blodløbet i et eller flere 
Lemmer, gør man vel i at erindre, at meget atore Afanit 
af Karsystemet kunne være fuldstændigt fri ; i aaa Henseende 
spiller Underlivsindvoldenes Karomraade vistnok en 
meget stor Rolle. Ligesom overhovedet Karnervesystemet til 
de indvendige Organer i fysiologisk Henseende synes at 
have en langt større Betydning for Livet end Legemsover- 
fladens Kamerver, saaledes udgør det rimeligvis en over- 
vejende Del af det hele vasomotoriske Nervesystem. Det er 
imidlertid ikke blot overordentlig udstrakte Karomraaderi hvta 
Bevægelser reguleres af Indvoldenes Karnervesystem; megøl 
taler for, at Forandringer i Karlysningen og derved i de 
mekaniske Betingelser foregaa langt lettere og med atørre 
Afvexlinger her end f. Ei. i Lemmernes Karomraade. Da vi 
saa godt som fuldstændigt mangle Midler til at afgøre, om 
og i hvilken Udstrækning og Grad Indvoldenes Kamerve- 
aystem er angrebet, og da vi saaledes ogsaa af Henayn her- 
til i mange Tilfælde maa give Afkald paa at beatemroe den 
relative Størrelse af det Karomraade, i hvilket de mekaniske 
Betingelser kunne være forandrede, vil det ses, at vi altfor ofte 
savne paalidelige Oplysninger om et af de væsent-* 
ligste Momenter, hvorpaa Tydningen af Kurvena 
Forvandling beror. Vil man troda dette benytte Radial- 



Si& 



kurven Bom Maalestok for Aogiooevroseroes Tilstede- 
Yærelse og Beskaffenhed, og tror man tilmed at kanne opstille 
en og samme Forvandling af Kurven (den tarde) som Kende- 
tegn baade paa den almindelige og begrænsede Angionev- 
rose, ligegyldigt om den virker paralyserende eller ej, saa 
er man inde paa et Omraade , hvor man paa Forhaand har 
brudt med den fysikalske Forklaring af Fænomenerne og 
hvor den anatomisk-fysiologiske Forstaaelse ved hvert Skridt 
møder Vanskelighed. Der staar tilbage at prøve de kli- 
niske Erfaringer, hvorpaa man har støttet denne 
Lære om den paralytiske og nervøse Puls. I det 
Følgende skal jeg give mit Bidrag til en saadan Prøvelse; 
da jeg saa godt som udelukkende har været henvist til at 
benytte et poliklinisk Materiale, følger det af sig selv, at 
Omraadet for Undersøgelserne har faaet en anden Be- 
grænsning, end det tilExempel har havt i Wolffs Arbejder. 
I en vis Henseende kan dette nu vel betragtes som en For- 
del; et nogenlunde rigeligt poliklinisk Materiale omfatter jo 
Sygdomsgrupper og Stadier, som man aldrig faar at se 
indenfor Hospitalernes Mure. Paa den anden Side skal det 
indrømmes, at den nævnte Begrænsning ogsaa medfører 
væsentlige Mangler; navnlig maa jeg beklage, at jeg ikke 
bar fundet Lejlighed til at undersøge de talrige Sindssyg- 
domsformer, der kun træffes i Siodssygeanstatterne, og som 
netop danne Grundlaget for Wolffs Undersøgelser. 

Med Hensyn til Ordningen af mit Materiale da har jeg 
trot det rettest at begynde med en Fremstilling af Forholdet 
i saadanne Tilfælde, hvor der var Anledning til at vænte be- 
grænsede og ensidige Angionevroser. Bortset fra den Be- 
tydning, det maatte antages at have, at der saa vidt muligt 
blev skelnet mellem begrænsede og udbredte Innervations- 
forstyrrelser, saa har man jo ved Betragtningen af de en- 
sidige Innervatioosforstyrrelser i de allerfleste Tilfælde den 
store Fordel at kunne sammenligne Pulskurven paa den syge 
Side med den for Individet ejendommelige normale Kurve 
paa den sunde Side. Bedømmelsen af mindre iøjnefaldende * 
Afvigelser faar herved et langt sikrere Grundlag, end hvor 



816 



man mangler et saadant orienterende Udgangspankt, og det 

tør yed Siden beraf væntee, at man i det Mindste af og til har 

med forholdsvis simple og let overskuelige Forstyrrelser at 

gøre, der liunne berede Forstaaelsen af de mere indvililede 

Forbold. 

Sygehistorier skal jeg kun meddele i et begrænset An* 

tal og saa kortfattet som muligt, 

(ForUsttes.) 



Behandling af aabne Kr«ftsaar Med Uorsiirt KalL 



Den udvendige Brug af klorsurt Kali mod aabne Kræftsaar 
blev allerede for ti Aar siden anbefalet af de franske Læger 
Bergeron, Milon og Blondeau. De penslede Saarene 
dels med en 4 pCt., dels med en koncentreret Opløsning 
af Saltet og opnaaede derved godt Resultat. Bergeron 
gav Midlet tillige indvendig, 1 — 2 Grammer om Dagen, hvil- 
ket af nogle Syge taaltes i maanedsvis, men bos andre frem- 
kaldte Dyspepsi. 

Et Par Aar senere bekræftede Leblanc, Cooke, 
Cbarcot, Delpech og Michon den gunstige Virkning af 
klorsurt Kali mod Kræftsaar i forskellige Organer (Hud, Øje, 
Næse, rectum, parotis). Midlet anvendtes i Opløsning, og 
der meddeles et Tilfælde, i hvilket det skal have fremkaldt 
Helbredelse af en scirrbus paa Næsen hos en gammel 
Kvinde. Rigtignok blev det i 4 andre Tilfælde anvendt uden 
Held; men de meddelte Erfaringer synes ikke at lade no- 
gen Tvivl om den under visse Omstændigheder heldige Virk- 
ning af dette Salt. Saa meget mere maa det vække For- 
undring, at dets Anvendelse i dette Øjemed, som det synes, 
atter fuldstændig er gaaet af Brug. 

For nylig bar Burow^) i K5nigsberg foretaget Forsøg 
med klorsurt Eali i Substans, strøet paa aabne Kræftsaar, 
og iagttaget heldig Virkning deraf. 

Det første Forsøg angik et Kræftsaar paa veostre Oyerarm af en 
polsk Kylnde. Saaret havde et OmfaDg af omtrent 22 Cm. og akød 

>) Aeusserllche Anwendaog des chiorsauren Kali bel offenem Carcinom. 
Berlin, klin. Wchschrft. 1878 Nr. 6). 



317 



frem i en Hejde af 3 Cm. Det blev daglig bestrøt med chloras kallc. 
omtrent saa tykt, som man strør Salt paa Brød. Smerten var første 
Gang temmelig hæftlg, men gik over efter omtrent Vs Time og naaede 
aldrig en Højde, som kunde give Afledning Hl firogen af beroligende 
Midler. Forbindingen bestod i en simpel Bedækning med et fugtigt 
Stykke Linned og derover Guttaperkapap^r. Den Syge iagttoges i 8 
Uger, efter hvilken Tid hun rejste til sit Hjem. Saarfladen var da alde- 
les ikke hævet frem over Hudens Niveau, den viste gode Granulationer 
og ved Randen begyndende Ardannelse. 

B. har senere anvendt Midlet paa samme Maade i 4 
andre Tilfælde af aabne Kræftsaar : 3 Tilfælde af Kræft i 
Brystet, af hvilke de to vare brudte op uden Operation, me- 
dens et var et Recidiv efter en Operatiou, og et Tilfælde af 
Kræft i Overkæven og Kindbenet, som brød op uden Ope- 
ration. I Tilfældene af Kræft i Brystet begyndtes der først 
paa Anvendelse af Midlet, da der allerede var sket store 
Ødelæggelser med infiltration og Degeneration af Nabode- 
lene. I alle tre Tilfælde saas et meget paafaldendi Svund 
af de fremskydende Kræftmasser, og i to Tilfælde troede B. 
bestemt at kunne iagttage en Resorption og Afblegning af 
de tilgrænsende Infiltrationer. Disse Tilfælde kunne dog 
endnu ikke betragtes som forløbne. Det sidste Tilfælde med 
caries i Overkæven viste det mest paafaldende Forløb og 
skal derfor her meddeles: 

Fm W., 51 Aar gammel, af spinkel Legemsbygning, mærkede siden 
Efteraaret 1871 Smerter i venstre Tindingegn, især om Natten. Lidt 
efter lidt dannede der sig en Svulst i Egnen af tuber zygomat. Senere 
gvulmede hele Kinden op og blev Sædet for hæfllge Smerter. Det lykke- 
des at' brlDge Smerten og Svulsten til at svinde, og tilbage blev kun den 
begrænsede Svulst paa os xygomaticom; den voxede lidt efter lidt og 
brød i Begyndelsen af April 1872 6p i Egnen af fovea maxiliaris. Fra 
Slutningen af April behandledes hun af Forf. i Forbindelse med Dr. 
Weger. Smerterne vare atter blevne meget hæftige, og der skete Gen- 
nembrud paa flere andre Steder. Ved Svulstens betydelige Forstørrelse 
krængedes Saaret frem i Omkredsen, naaede en Dalers Størrelse, gik i 
Dybden og fortærede Benet (forreste Tæg af Overkævehulen), uden at 
der indtraadte Ezfoliation. Patienten var afmagret til det Yderste og 
plaget af de bæftigste Smerter. Morfin, Kloral og andre narkotiske Mid- 
ler kunde kun skaffe hende Nattero i faa Timer og lode tlisidst ganske 
i Stikken. Svulsten var saa stor som en meget stor knyttet Haand og 
foranledigede Tillukning af Øjet. Infiltrationen naaede opad til over 
Øjnbrynene , fortil indtil Næseryggen, udadtil til den ydre Øregang ; den 
forreste Væg af Overkævehulen var gennemboret og store kraterformige 
Saar førte helt ind 1 denne. 

Paa dette Stadium forsøgtes fos omtrent 3 Maaneder siden den ydre 
AnvendeUe af chloras kalic. Snart begyndte Sygdomsbilledet at forandre 
sig langsomt, men stadig. Førøt svandt dé svulne Rande af de km- 
terformlge Saar. Svulaten formindskede sig, og iBflltratidherne i Om- 
kredsen resorberedes mere og mere. Øjet traadte igen frem, og Reaorp- 



318 



tionen er no saa Yidt fremskreden, at den syge Side ikke blot ikke er 
ft^mstaaende, men endog viser sig indfalden paa Gmnd af Kævehnlena 
Aabblng. Saarene ere næsten helede og secernere kan lidt Smerterne 
ere ganske ophørte og Brugen af beroligende Hidler ikke længer Indice- 
ret. Fordøjelsen er bedre og Patientens Hnld i Tiltagende. 

Dette Sygdomsforløb er ganske vist saa paafaldende, at 
der kunde opstaa Mistanke om en diagnostisk Fejltagelse, 
mod hvilken dog Forfatterens Navn og rige Erfaring taler. 
Nogle andre Tilfælde, som Forf. har under Behandling, an- 
ser ban for endnu ikke modne til Omtale. 

Det fremgaar heraf, at det ved en energisk Behandling 
af aabne Kræflsaar med klorsurt Kali er lykkedes at frem- 
kalde Formindskelse og Indskrumpning af Svulsten, at ind- 
lede Resorption af tilgrænsende Inflltrationer, indskrænke 
Sekretionen og formindske Ømtaaligheden. Om Midlet end 
ikke udretter mere, er det i alt Fald af praktisk Værd, fordi 
det giver den Syge nyt Mod. Der er ingen Grund til at 
antage, at der kan opstaa Fare ved Midlets Anvendelse paa 
denne Maade, da det, som bekendt, kan gives indvendig 
endog i store Indgifler. At en tilgrænsende Slimhinde ikke 
kan irriteres af Saltet paa foruroligende Maade, fremgaar af 
Forsøg, som Forf., dog uden Held, har foretaget med An- 
vendelse af Midlet i visse Øjesygdomme, under hvilke det 
aldrig havde nogen skadelig Indflydelse paa Øjets Binde- 
hinde. 

Chioras kalicus kan faas i Apotekerne baade i Pulver- 
form og i Form af flade Krystaller. Forf. har ftindet, at 
Krystallerne virke mest energisk, men ogsaa foranledige 
flest Smerter. Det turde derfor være raadeligst at begynde 
med Brugen af Pulveret og først gaa over til Krystallerne) 
naar Ømtaaligheden er mindre. 



Fra Ildlandet 



Ktlera. I Galisien er Epidemien ifærd med at ophøre: der ind- 
traadte i 2den HalYdel af Februv Ma^ned 164 nye Tilfælde; i Alt be- 
handledes i dette Tidsrum 312 Kolerasygø, hvoraf 203 helbrededea, 87 
doie og 22 endna vare under Behandling. 1 Bohmen er der 1 samme 
Tidsrnm indtruffet 24 nye Tilfælde; i Alt behandledes 33, hvoraf 11 hel- 
brededes, 17 døde og 6 henlaa endnn. I Måhren indtraf I Ugeo fra 



319 



2deii til 9de Harts 4 Koleratllfelde med ét Dødsfald; i Ugen fra 9de 
til 16de Marts er intet nyt Tilfælde iDdtraffet, saa at Epidemien vel nu 
kan anses for endt. Siden Epidemiens Udbrud den 24de November er 
der i Alt angrebet 1091 IndiYider, af hvilke 627 helbrededes og 464 døde. 
I Schlesien indtraf 1 samme Tidsrum 45 nye Tilfælde; 1 Alt behand- 
ledes 58, hvoraf 23 kom sig, 19 døde og 17 endnu vare under Behand- 
ling; i den følgende Uge syntes derimod Epidemien i Tiltagende, idet 
der indtraf 39 nye Tilfælde og 22 Dødsfald; den 16de Marts vare endnu 
9 under Behandling. Siden Koleraepidemiens Begyndelse i Schlesien, 
den 28de November , er der i Alt angrebet 627 Individer, af hvilke 322 
heibrededes og 296. døde. 



Dti Esfe, den bekendte Forstander for Charitésygehuset i Berlin, 
har efter en 34aarig Virksomhed fratraadt sin Post d. Iste April d. A. 
Hans organisatoriske Talent og hans Værk om Hospitalsvæsenet skaffede 
ham farnden en indøydelsesrig Stilling den hædrende Titel Dr. med. 
honoris cau^a. Det af ham indrettede Augusta - Hospital i Berlin skal 
være at betragte som en Mønsteranstalt for Baraksystemet. 



Rondikrivelse fra Sondhedskelleglet til samtlige praktiserende Læger I 
Efigeilget tf 31ie larto 1873 1 For at forebygge Udbredeise af Barselfeber 
har Sundhedskollegiet vedtaget: 1) at alle praktiserende Læger herefter 
skulle være pligtige til strax at anmælde ethvert i deres Praxis fore- 
kommende Tilfælde af udtalt Barselfeber samt Dødsfald af samme til 
den paagældende Embedslæge, med Angivelse af Dagen, da Fødselen 
foregik, den betjænende Jordemoders Navn og Bopæl, samt 2) at det 
gøres vedkommende Distriktslæge til Pligt ved hver Maaneds Slutning 
at indberette disse Anmældelser til Fysikus i det Fyslkat, hvor Sygdoms- 
tilfældet er indtruffet, med samtidig Meddelelse om de i saa Henseende 
trufne Foranstaltninger. 



Døésfidd. Den 7de April døde i Husum praktiserende Læge Jeaø 
Georg Friedrich Hannibal Hitscher, 77 Aar gammel. 

Takaice. En Kandidatplads ved Kommunehospitalet bliver ledig d. 
fste Maj. Ansøgninger indleveres paa Forstanderens Kontor inden 26de 
April« 

UduBfielw. D. 5te April er forhenv. Korpslæge J.i. Wfobkivsky 
ndnævnt til Ridder af Dannebroge. 

Eettehø. I forrige Nununer af Ugeikriftet Side 292, Linie 14-15 
f. n. bedea Kar form rettet til FtrBt 



sso 



1 Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd. 
d. 9de April til Tirad. d. 15de April 1873 (bægge inU.) 
anmældte fra Lægerne i København i Alt 695 SygdomstiU 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 491, nemlig: 

Bdni fra 







id(. 


Prt. 


1S.5, 


S-l 


tider 1 lar. 


Siaaa. 


Brystkatarr • . 




. 44 


76 


43 


56 


19 


238 


Lungebetændelse 




8 


2 


5 


4 




19 


Halsbetændelse . 




. 18 


20 


8 


• • 




47 


Faaresyge . . 




2 


6 


7 


5 




21 


Kighoste . • . 




■ 


1 


3 


2 






6 


Revmatisk Feber 




7 


9 


» 


• 






16 


Mæslinger . . 




8 


6 


8 


6 






23 


Kopper • • • 




1 


3 


> 


1 


• . 




a 


Skaalkopper • . 




» 


B 


• 


7 






8 


Skarlagensfeber . 




1 


» 


2 


4 






7 


Koldfeber . . • 




. 5 


5 


1 


1 






12 


Gastrisk og tyfoid 


Feb! 


2 


4 


10 


• 






16 


Blodgang . . . 




• 


• 


» 


■ 






• 


Diarré. • • • 




7 
2 


10 
1 


4 

• 


8 
1 






85 


Kolerine . . . 




4 


Strubehoste . • 




, 


• 


4 


3 






7 


Diphtheritis . . 




1 


4 


2 


» 






7 


Ansigts- og anden Van- 
















drerosen . . 


• 


5 


7 


2 


1 






15 


Barselfeber . . 


• 


• 


3 


B 


• 






3 


Skørbug • • • 


• 


1 


1 


» 


• 






2 






107 


1&8 


99 


99 


2< 


J 


491 



Af de oveDnævnte epldemiike Sygdomme ere de fleste Tilfælde 
forekomne 1: Vesterbrogade, Store Kongensgade og Borgergade; relativt 
i Forhold til Folkemængden derimod i: Torden sl^oldsgade (l,si pGt), 
Haynegade (0,76) og Dybensgade (0,74). 

Alle de oyennævote KoppeUIfælde ere forekomne I Byen indenfor 
Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmældt: Gastrisk Feber 1 og Kolerine 1 ; samt desuden : Go- 
norré 2 Tilfælde. 

Desud«! ere anmældte: Gonorré 45, veneriske Saar 21« konstitu- 
tionel Syfilis 13, Fnat 14, blenn. Øjebetændelse 1, Zona 1, Stomatitlg 2 
og Erytem 5 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 118 Lqger. 



e. A. R«lii«la FtrUf. Bianc« Lbbob B«rtrykktri. 



I«heihar& •.M.ApririSnL 



Ugeskrift for Læger, 

S«* R»kke XV. Nf. 21. 



Redigeret af Dr. f . Trier. 



Indhold: Ckr. Trj4«: Ob 4« unm hk. I. 8«! aer: On Sndisji^neMi liMi- 
liig LljKii':Oa laadel ■•< €ifter. Det skiidiQariska NalorrinkenMd« i 
UMkån \%n Abkødi^eéie VaUm. Iws(iloliH Dd Mdiciuke 8elik«k 
i IfkMbn. liVilst. t!|fétiif« t^Mtaiile Sjgdtam i ttb«kaTi. 



ØM åtm Benme Pils. 

m 

Sfygmografisk-kliaiske Onders øgelser. 

Af Dr. Ghr. Tryde. 
(ForUat.) 



Angaaende Radialkurvaoft Forhold i^ed halvsidige 
periferiske lonervatioDsforstyrrelser i Armner- 
vernes Omraade foreligger der kun meget faa Oplysnin- 
ger. Tilsyneladende bar man alene baft Opmærksomheden 
henvendt paa saadanne periferiske Lidelser, som ytre sig 
ved Bevsgehimhed og Atrofi af Musklerne, og hvad der med- 
deles om disse, er egentlig kun det, at « Forholdet a priori 
maa antages at være det samme som ved centrale hemi- 
plegiske Lamheder, og at Erfaringen bestyrker Rigtigheden 
af denne' Antagelse. » Den Forfatter, fra hvem denne Ud- 
talelse er heqtet(Eu lenbur g), har imidlertid ikke gengivet 
en eneste saadan Eurverække; han meddeler kun i -et Par 
Linier, at « en Mand, hos hvem der var udviklet en meget 
betydelig Atrofi af højre Forarm som Følge af en aargam- 
mel (veralteter) Albuluiationi paa den atroflake Side bavd^ 

3^« hmUL9 154« Båé 



322 



en' PqU med meget mindre Amplitude og med skrflaAacen- 
sioDBlioie.* Beller ikke hos andre Forfattere, der i Forbi- 
gaaende have berørt Kurvens Forhold ved periferiske Lam- 
beder (s. ovenfor, Wolff, Landois), vil man finde Afbild- 
ninger af Kurverækker, og deres Odtalelser om den paraly- 
tiske Puls i saadanne Lidelser ere tildels endnu mere svæ- 
vende. 

Idet teg foreløbigen ser bort fra det Spørgsmaal, om 
man er berettiget til a priori at vænte paralytisk eller over- 
hovedet patologisk Puls ved periferiske Lidelser af Armens 
blandede Nervestammer med Lamhed og Atrofi af Musk- 
lerne, skal jeg med Hensyn til det rent Faktiske bekræfte, 
at der under disse Omstændigheder kan forekomme pa- 
tologisk Forvandling af Kurven. Efterfølgende Iagt- 
tagelse kan tjæne til Exempel herpaa: 

1. Landpolitiagglstent E., 38 Aar, Kenyist' 4. 'Vn 72 af Hr. Over- 
Urorg, Dr. Hol mer til mig. — D. 2den Avg. 72 LuxaUon af deo veo- 
8tre Arm i Skulderleddet fortil; kort efter Repositlon. Alle Armmuskler 
siden den Tid fuldstændigt lammede, i den sidste Tid nogen Bedring. ~ 
Ødematøs Svulst af Haandryggen, svag Atrofi af mm. interossel, hele Armeo 
og især Haanden objektivt og subjektivt noget koldere, ingen spontane 
Smerter, næsten stadig Snurren og Prikken i Fingrene, Især dog de to 
yderste. Følelsen for Berøring og Smerte her lidt afstumpet Hodfar- 
ven overalt naturlig, Huden tør, Armen hænger slap ned, aktive Bevæ- 
gelser kun i meget ringe Grad mulige i Skulder- og Albuled. 1 Øvrigt 
ere alle Yiikaarlige Bevægelser fuldstændig tabte. Passive Bevægelser I 
FHiger- og Haandled tilladte, men noget smertefolde. Pulsen føles ens^ 
Kontraktiliteten 1 de lammede Muskier fuldstændig tabt for lodaktions- 
strømmen, kun i de af n. medianus forsynede Muskler svagt tilstede. 
Palategniog viste følgende Forskels 

Flg. 11 (hejre Arm). 




Fig. 12 (venstre Arm). 



m 

Som man ser, svarer Rorven paa hajre a. radiaiis i alt 
Væsentligt til den teoretiske trikrote Normalkurve., Paa 
venstre lammede Arm var den undergaaet en kendelig 
Forvandling i opadganende, »paralytisk« Retning; 
Amplituden var mindre, Ascensionslinien mindre stejl og 
ferste sekundære Bølge højere beliggende og mere frem- 
trædende. Da Patienten kun blev nogle faa Dage her i Byen, 
fik jeg ikke Lejlighed til at fortsætte Iagttagelsen yderligere. 
Dette vilde navnlig have haft Interesse, hvis Kurven samti- 
dig med eller uafhængig af en Bedring lidt efter lidt yar 
bleven normal paa den syge Arm; man vilde herved have 
faaet Bevis for, at den differente Puls ikke skyldtes en til- 
fældig Omstændighed, men stod i Aarsagsforhold til Luxa-* 
tionen. Da en tilfældig Pulsdifferens af ovennævnte Beskaf- 
fenhed imidlertid hører til de største Sjældenheder, tør det 
dog alene efter det, der foreligger, antages, at Pulsforvand- 
Ungen er fremkaldt ved Luxationen. Hermed er dog 
ingenlunde givet, at den skyldes en Lidelse af 
de blandede Nervestammer. Jeg skal i saa Henseende 
ikke lægge videre Vægt paa, at man ogsaa træffer fuld- 
stændige Lamheder af travmatisk periferisk. Aarsag uden 
Indvirkning paa Polsen; Forholdet kunde jo i saa Fald for^ 
klares enten derved, at Pulsforskellen allerede ved Under- 
søgelsen var svunden, eller at Læsionen havde skaanet de 
vasomotoriske Nervetraade, eller endelig, at de ikke havde 
været læderede i tilstrækkeligt Antal til at fremkalde Indvirk- 
ning paa Kurven. Hvad der aabenbart er af større Betyd- 
ning, er den Omstændighed, at det, i Følge min Erfaring, 
er overordentlig sjældent at finde blot Spor af 
Indvirkning paa Pulskurven ved Lidelser af de 
blandede Nervestammer, og det hvad enten man har 
at gøre s med en Lidelse af denne eller af hin Nervestamme 
eller af alle Hovedstammeme , hvad enten Ledningshindrin- 
gen er.opøtaa^t paa den enei eller den anden Maade, er 
frisk eller gammel, ligegyldigt^ om Lidelsen er beliggende i 
Højde med plexus eller helt ude mod Periferien, om den er 
ledsaget alene af sensitive eller tillige at motoriske Sympto* 



m 



mer, Ja tilsyneladende ganske uafhængigt af, om den frem- 
byder de saakaldle vasomotorisk-lroflske Symptomer eller ej. 
Mellem et ikke saa ringe Antal Tilffflde af herhen hørende 
Lidelser er ovenstaaende Iagttagelse egentlig den eneste, i 
hvilken jeg har fundet INilsforskel. Et Par tvivlsomme Til- 
fælde ville senere blive omtalte. 

Da det af rent praktiske Hensyn ikke lader sig gøre at 
meddele alle disse Iagttagelser, og da det tilmed næppe Wide 
have stor Interesse at gengive et større Antal normale Puls- 
billeder, skal jeg indskrænke mig til nt oplyse det Oven- 
staaende ved nogle af de Iagttagelser, i hvilke der 
fandtes tvaso motorisk-troliske* Symptomer; saa 
vidt det kan ses, er det nemlig den hyppige Forekomst af 
dette Symptomkomplexj der har ledet til den Antagelse, at 
man ta priori« maatte vænte paralytisk Puls ved Lidelser af 
de blandede Nervestammer. 

2. TømmersveDd N., 36 Aar, henvist af Dr. L. Salomonsen d. 
'/i 7t. To Maaneder forinden var der efter et Tryk paa højro Skulder 
af et Stykke Tømmer pludselig opstaaet en betydelig Kraflesleslied 1 
hele Armen. Ingen Luxatiun eller Kralitur, hverken Svulst eller Rødme, 
ringe Smerter. Arm i Bind indtil for et Par Uger siden. — Alle Be- 
TSgelser nu vendte tilbage og naturlige, kun Kingrenes Bevægelser kraf- 
tesløse, for saa vidt de skulle udføres ved Haandens smaa Moskier; disse 
kendelig atrofiske, især dog de, der forsynes af n. uinaris. Hele Arm og 
Haand køligere end venstre, snbJekUv Kuldefornemmelse. Hudfølelsen 
naturlig, elektrisk SenslbllUet dog svækket over Haandens Rygflade. In- 
gen ømme Punkter, ingen Smerter. Faradisk Kontraktilitet fuldstændig 
tabt, galvanisk Kontrakt, meget svækket I Haandens smaa Muskler baade fra 
Nervestammer og ved direkte Incitation. — Efter heuved tre Maaneders 
Behandling med IndukUons- og Batteristrøm paa de paralyUske Muskler 
fuldstændig Tilbagevenden af de vllkaarllge Bevægelser, mindre Atrofi 
og Kulde, elektrisk Reaktion uforandret. — Tegningen af Radialkurverne, 
der gentoges Jævnlig i den Tid, han blev behandlet, gav stedse følgende 
Billede paa bægge Sider: 

Pig. 13. 




9. Drejersvend H., 42 Aar. Henvist af Dr. Bremer d. »/u 70. 
Under et epilepUsk Anfald Kontusion af højre Skulder og Arm, Lamhed 
I Haanden. Faa Dage efter delirium trem. Lamhed uforandret i 4 Maa- 
neder, ved HenTisnIngen fuldstændig motorisk Lamhed af Strækkemusk- 



325 



ler til de tre yderste Fingre pna Underarmen, Atrofl, Tab af faradisX 
KoDtraktiUtet, aubjektiv Kalde lArra og Især 1 Uaand. Tilstanden ufor- 
andret endoQ en Mauned senere, da han udeblev. — Tegningen af bsgge 
Badlalkurver gav felgende Billede: 

Fig. U. 




4. Frøken H., 19 Aar. Henvist af Dr. HoUt i Nykebing d. ViTt. 
Han er meget anæmisk, i Øvrigt rask. For to Maaneoer siden, uden 
paaTlselig Anledning, dnglig Smerteanfald i højre Underarm, ej holdende 
sig til bestemte Nervebaner ; da disse tabte sig, Kraftesløshed 1 hele Armen^ 
Dødhedsfornemmelse paa Rygsiden af Underarmen, især langs Ulnarranden, 
tillige over Tommelens smaa Muskler, der atroQerede. Besvær ved at 
fatte smaa Genstande. Stærk Kulderornemmelse I Arm og Især I Haand. 
Ingen Symptomer fra det centrale Nervesystem. — Ved Undersøgelsen 
Kraflesløshed I hele Arm, vilkaarllge Bevægelser med Tommelen usikre. 
Alle Underarmsmuskler mindre fyldige paa højre Arm, Især Bøjemuskler 
langs Ulnarranden, thenar pollicis indsunken, slap, stærkt atrofisk. Kon- 
traktiliteten betydelig svækket I thenar (baade faradlsk og galvanisk). 
Dødhedsfornemmelse som angivet, elektrisk Sensibilitet ber svækket. 
Haanden føles koldere. Under flere Maaneders Iagttagelse og Behandling 
boldt Tilstanden sig ganske uforandret og vnr endnu et Aar senere, da 
jeg atter saa hende, hverken værre eller bedre. Radialkurverne stedse 
uden Forke! : 



Fig. 15. 




5. Student V.. 21 Aar, blev I Marts Maaned 1870 fanden bevidst- 
løs paa sit Værelse, der var fuldt af Kiildamp. Paa Kommunehospitalet, 
hvortil han bragtes, og hvor Bevidstheden efter kort Tids Forløb vendte 
tilbage. Iagttoges foruden Brandsaar paa højre Arm en betydelig Svulst 
af hele højre Overextremitet, hvilken han var aldeles ude af Stand til at 
bevæge. Ved Is og Kompressionsbandage svandt Svulsten, og han ud- 
skreves efter en Maaneds Forløb med en delvis Lamhed af Armen, men 
i Øvrigt rask. Efter et 5 Maaneders Ophold paa Landet, under hvilket 
Lamheden skal have tabt sig noget, henvistes han I September af Hr. Over- 
læge, Dr. Rasmussen til mig. — Der var da fri Bevægeligbed 1 Skulder- 
leddet. M. biceps træhaard at føle paa, stærkt kontraheret, Strækningen 
af Underarmen kun mulig indtil omtrent 1 en ret Vinkel. Pronatlon ud- 
føres ret frit, Supination Ikke fuldstændigt. Haandens og Fingrenes Be- 
vægelser meget Indskrænkede, Fingrene holdes I en halvbøjet Stilling (1ste 
phalanx strakt, 2den og 3dje bøjede), passive Bevægelser af Haand og 
Fingre fuldstændig fri, ingen Kontraktur, men meget betvdelig Atrofi af 



326 



■ * f 

alle (JnderarmeDB og Haandens Muskler, især dog af de Moskier, der for- 
synes af n. nlnaris. Langs bele UInarslden af Underarmen, omtrent til 
Mfdtlinlen, samt paa Haanden, er Følelsen 1 høj Grad svækket aaa Tel 
for Berøring som for Temperaturindtryk. Hudens Udseende I Øvrigt na- 
turligt. Hele Underarm og Haand føles subjektivt og objektivt meget 
kold. Betydelig Ømhed ved Tryk langs n. ulnaris, især paa Underarmen. 
Paa Volarstden af 2dtlf og Sdje phalanx af Rlugflngeren ses to isrtestore 
bullæ , fyldte .med hvidgraa Vsdske. — Dan faradiske Kontraktilttet er 
tabt 1 djD af n. nlnarls og tildels i de af n. medi^nus forsynede Muskler. 
Den galvaniske Kontraktintet er ^el tilstede i dlsseMuskler — med Und- 
tagelse af mm. laieroas«! 1 3dje og 4de Mellemrum — , men Kontraktio- 
nerne fremkomme først ved betydelig Strømstyrke, og de ere træge og 
langsomme. Mekanisk Irritabilitet stærkt forøget i alle Strskkemoskler 
paa Underarmens Rygside. Elektrisk Sensibilitet svækket i samme Ud- 
strækning som nævnt ved Hudfølelsen. — Faa Dage efter denne Under- 
søgelse bristede buJlæ, den følgende Nat dannedes flere lignende paa 
Volarsiden af 3dje og åte Fingers yderste Led. Efter gentagne -Udbrud 
tørrede de ind. Kort Tid efter Svulst og Rødme ved Neglenes Tilhæft- 
nlng paa de tre yderste Fingre, efterhaanden bleve Neglene afstødte, og 
nye voxede meget langsomt frem. Trods langvarig Behandling med Dyre- 
bade og Elektricitet Ingen anden Bedring end nogen Formindskelse af 
Kontrakturen i m. biceps. — Pulsen, der for Følelsen syntes noget mindre 
paa b^re end paa venstre Arm, viste sig ved Undersøgelsen med Sfyg- 
mografen ens paa bægge Sider. — EtAar senere, da jeg atter saa ham, 
var Forholdet endnu uforandret 

Fig. 16. 




Er det i og for sig bøjst sJsldeDt, at man Irnffer For- 
vandling af Pulakurven sammen med Lidelser af de større, 
blandede Nervestammer, og ter det anses forgivet, at Kur- 
ven holder sig uforandret, selv om de avasomo- 
torisk-trofiskei Nervetraade, der forløbe i disse Stam- 
mer, ere angrebne i stor Ddstræknioj? og Grad, saa 
ligger allerede beri en bestemt Antydning af, at Aårsagen 
til den Pulsforvandling, man en sjælden Gang træffer 
paa, ikke kan søges i Lidelsen af de blandede Nervestam- 
mer, men i en mere eller mindre tilfældig Komplika^ 
tion. Hvad dennes Beskaffenhed angaar, da ligger det na- 
turligvis nær at tænke paa en samtidig Lidelse af de va- 
somotoriske Baner, der følge med Karrene. Efter 
al Rimelighed udgøre disse jo den langt overvejende Del af 
Nerverne til Armens Karomraade, og de ere tilmed i det 



32? 



Mindste paa en Del af derea Forløb saaledes beliggende, at 
adskillige af de Æoiner, der fremkalde Lidelser af Nerve<> 
stammerne, tillige kanne foranledige Ledningsforstyrrelser i 
de vasomotorlske Hovedstammer langs Karrene. For en Del 
ville ogsaa Selve Lidelserne i de blandede Nervestammer 
med Letbed kunne forplantes til Karrenes plexus eller paa 
anden Maade forstyrre Ledningen i dem. 

Al levere et positivt klinisk Bevis for den Sæt- 
ning, at PulsForvandlingen skyldes en periferisk Lidelse af 
de vasomotortske Baner, der følge Karrene, er overmaade 
vanskeligt. Ukomplicerede Lidelser af denne Beskaffen- 
hed forekomme vist overmaade sjældent, og selv om der 
ikke samtidig findes Lidelser af de blandede Nervestammer, 
saa maa de fleste Sygdomme, der kunne tænkes at frem- 
kalde Ledningsforstyrrelse af Karrenes nervøse Omflétninger, 
tillige let forankdige mekaniske Forstyrrelser i Kan enes 
Lysning, hvorved Puisbilledet ad anden Vej forvandles. Un- 
der disse Omstændigheder ligger det nær at søge Oplysning 
om dette Forhold gennem direkte Forsøg med galvanisk 
Paavirkning af de periferiske Nervebaner. An- 
gaaende de Undersøgelser, jeg i saa Benseende i længere 
Tid har foretaget, skal jeg i efterfølgende Linier give en 
kort Oversigt. 

Forsøgene bleve anstillede paa Sunde og Syge under 
Iagttagelse af følgende Forsigtighedsregler og paa følgende 
Maade. Naar jeg en Tid havde kendt Vedkommende, jævn- 
lig havde tegnet hans.Puls, og naar han ved hyppig Anven* 
delse af Batteristrømmen var bleven saa fortrolig med den 
hele Undersøgelsesmaade, at Alt var ham tilvant, anbragte 
Jeg, naar Forsøgene skulde gøres, Sfygmografen paa art. 
radialis paa sædvanligt Sted og derefter Elektroderne — ^^uden 
Strøm — saaledes, at den ene kom til at staa paa et for- 
holdsvis indifferent Punkt (Brystbenet, Nakkebøjningen), den 
anden paa et eller andet af de Steder, hvor Nervestammerne 
lettest kunne naaes af Strømmen paa deres Forløb fra Side* 
delen af Balsen helt ud mod Periferien. Efter at jeg ved 
et Par foreløbige Pulåtegninger havde forsikret mig om, M 



^ • 



328 

Sfyguiografen y^t godl anlagt, og at Trykket af Elektroden 
ikke naaede nogen Arterie, hvorved Billedet af Kurven kunde 
forvanskes, ledede jeg Batteristrømmen saaledes ind, at en- 
hver Lukningsreaktion i Musklerne blev undgaaet; Jsvnt og 
langsomt forstærkedes Stremmen, indtil den gav det gaWa-- 
ooskopiske Udslag, Jeg ønskede, og Jeg lod den derefter i 
kortere eller længere Tid gaa igennem uden eller med Af- 
vexlinger i Strømstyrken, i sidste Tilfælde under omhyggelig 
Iagttagelse af, at Afvexlingerne ikke bleve saa hurtige og 
store, at der fremkaldtes Muskelsammentrækninger. Med 
bestemte Mellemrum tegnede Jeg da Pulsen under Strøm- 
mens Gennemgang, og efter at den atter var aabnet lige saa 
Jævnt og med Undgaaelse af enhver Aabningsreaktion i 
Musklerne, blev der atter taget et Par Tegninger, og først 
derefter bleve Elektroderne Qæmede fra deres Plads. — 
Bos nogle og tyve Individer har jeg paa denne Maade un- 
dersøgt Virkningen af hver Pol for sig paa enhver af Armens 
større Nervestammer paa alle de Punkter, hvor de med Let- 
hed kunne naaes. Kun ganske undtagelsesvis kunde der 
spores en Tilbøjelighed til en opadgaaende Forvandling af 
Kurverne. Den var imidlertid ikke blot svag og sjældeni 
men tillige meget flygtig, og stod ikke i noget paaviseligt 
Afhængighedsforhold til Virkningen af [denne eller hin Pol, 
til Strømmens Styrke og Varighed eller til nogen bestemt 
Neryestammes Paavirkning; den syntes nærmest at være 
rent tilfældig, af samme Beskaffenhed som den, man Jævnlig 
ser, naar man fortsætter Tegningen i længere Tid og lettere 
psykiske Bevægelser have Lejlighed til at reflektere sig paa 
Pulsbilledet. Muligvis har dog den stærke Smerte, Galva- 
nisationen af og til forvoldte ved højere Strømstyrke, ikke 
været uden Indflydelse paa den lette og flygtigu Forvand- 
ling. En ganske lignende, men stærkere og mere kon- 
stant opadgaaende Forvandling har Jeg hos ikke faa Indivi- 
der truffet paa, naar jeg tegnede Pulsen under stærke nev- 
raigiske Smerteanfald. — Foruden paa denne Maade har Jeg 
tillige undersøgt Badialkurven , naar bægge Poler bleve an- 
bragte paa Armnerverne. Heller ikke ad denne Vej har 



V ; 



829 



det været mig moHgt at paaviBe en blot nogen- 
lunde kendelig eller konstant Indvirkning paa 
Pulabilledet. 

Naar jeg ved disse Forsøg saa omhyggeligt har und- 
gaaet at fremkalde motorisk Reaktion i de vilkaarlige Mosk- 
ier, er Grunden, som man lel vil se, den, at enhver Sam- 
mentrækning -* navnlig i Forarmens og Haandens Muskler 
— uuodgaaeligt forvansker Puisbllledet ad rent mekanisk Vej. 
Vil man overhovedet indlade sig paa en Undersøgelse af 
disse Forhold, maa man altsaa paa Forhaand give Afkald 
paa at preve Virkningen af Strømafbrydelser og pludselige 
og stærkere Afveilinger i Strømstyrken og alene bolde sig 
til saadanne Applikationsmaader, under hvilke Pulstegningen 
kan fbregaa med den nødvendige Ro. Jeg skulde ikke have 
opholdt mig herved, hvis jeg ikke havde Anledning til at 
antage, at denne forstyrrende Indflydelse er bleven overset 
i en Række Forsøg af lignende Beskafifenhed som mine, 
hvilke ere meddelte af Eulenburg og Schmidt for nogle 
Aar siden*). I Modsætning til, hvad jeg har fundet, hedder 
det her, at en stærk, nedadstigende Strøm fra Hvirvelsøjlen 
til plexus brachialis (Anoden i Egnen af de nedre proc. spin. 
af Halshvirvlerne , Katoden paa Udtrædelsesstedet af plexus 
i fossa supraclavicularis) efter nogen Tid fremkalder en for- 
mindsket Pulshyppighed (4—10 Slag mindre i Minutten), og 
at samtidigt eller allerede forinden Radialkurven paa samme 
Side taber i Spænding. Pulstegningen skulde da give »ana- 
krote» Radialkurver o: Kurver med skraa Ascension, flad 
Bølgetop, højtliggende første sekundære Bølge. Forvandlin- 
gen skal kun være forbigaaende , ligesom en Eftervirkning 
af Strømmens Lukning, og afløses senere af normal Kurve- 
form. Den tænkes opstaaet ved en Forandring i den arte- 
rielle lonus i Armens Karterritorium, afhængig af Elektrici- 
tetens lokale Indvirkning paa selve Nérvestammerne i plexus. 



') UntersachoDgen Aber deo Elnfluss besUmmter GalfanUatioDswelseQ 
auf die PopUle, die HeriakUon and den Genustooos beim MeDScheu. 
Centralblatt 1868, Nr. 21—22. 



330 



Under FremstillingeD af Forsøgene omtales det vel ikke, at 
Lukningen af Strømmen fremkaldte MuskelsammentrækDin- 
ger; men det ses heller ikke, at Opmærksomheden har væ- 
ret henledet paa at undgaa dem; da de nu ufejlbarh'gen 
indtræde ved enhver ■ stærk », nedstigende Strøm med Kato- 
den paa plexus, naar der ikke træffes ganske særegne For- 
sigtighedsregler, og da jeg selv kun har sporet en lignende 
Indvirkning paa Kurven, naar det trods disse Forsigtigheds- 
regler ikke lykkedes at undgaa Lukningsreaktion i Musklerne, 
saa er jeg indtil videre tilbøjelig til at betragte den omtalte 
Kurveforandring som en Følge af en rent mekanisk Forstyr- 
relse af Tegningen. 1 Øvrigt følger det af sig selv, at en 
ganske lignende Forvandling af Pulsbilledet kan fremkomme 
derved, at den Elektrode, der staar over clavicula, udover 
et Tryk paa art. subclavia, og dette vil naturligvis atter let- 
test ske i Lukningsøjeblikket, naar Forsøgsindividet uvjlkaar- 
ligt gør en let Bevægelse opad. 

Hvad jeg her har bemærket, gælder. — tildels endog i højere 
Grad — om de samme Forfatteres Undersøgelser paa n. sym- 
pathicus (ggl. cervical. suprem). Ved at udsætte denne 
paa samme Maade for Katodens Virkninger skulde der og- 
saa her kunne spores en lokal Indflydelse paa Karnerverne, 
kendelig baade i Radial- og Earotiskurvens Forvandling. 
Det indrømmes imidlertid, at Virkningen i dette Tilfælde er 
endnu mindre tydelig end under det foregaaende Forsøg; 
mig er det ingenlunde lykkedes at fremkalde Forvandling af 
Radialkurven, hvad enten jeg forsøgte at naa n. sympathicus 
paa Balsen eller langs Karrene paa Armen — forudsat na- 
turligvis, at Elektroderne anbragtes saaledes, at der ikke 
blev udøvet noget som helst Tryk paa Arterierne. Hvad 
Karotiskurven angaar, skal jeg kun bemærke, at enhver 
Meddelelse om dens Forvandling maa modtages med megen 
Forsigtighed, ikke blot fordi Tegningen overhovedet er sær- 
deles vanskelig, men ogsaa fordi samtidige Manipulationer 
med Sfygmograf og Elektrode paa Siden af Balsen nødven- 
digvis medføre talrige Anledninger til mekanisk Forvanskning 
af Pulsbilledet. 

Næst efter at minde om, atEuienburg ogScKTmidt, 
lige saa lidt som jeg, have kunnet paavise nogen Forandring 
i Radialkurven ved Galvanisation af Nervestammerne (der 
nævnes nn. radialis og medianus) paa Armen, skal jeg gøre op^ 
mærksom paa, at den Omstændighed, at Pulsen bliver lidt 
langsommere ved Galvanisationen, ikke behøver at skyldes 
nogen Virkning af Strømmen paa Karnerver. Det Samme 



$31 

iagttages meget hyppig, hver Gang et Individ i tængere Tid 
undersøges med Sfygmografen, ligesom overbovedet, naar han 
indtager en hvilende Stilling. 

(SlatUs.) 



•h SiBibsjgdennenes hddeliig 

(i Anledning af Prof. Steenbergs Antikritil[|. 

Af H. Selmer. 



Den Kritik, jeg i ctTgeskrift for L»ger» af 21de Septbr. f. A. 
(XIVBd. Nr. 13) underkastede det Steenberg-Salomonske 
Forslag til en ny Inddeling og Nomenklatur af Sindssyg- 
dommene, har i samme Tifisskrift af 8de Marts d.A. (XV Bd. 
Nr. 12) fremkaldt et Gensvar af Prof. Steenberg. En Dis- 
kussion, der føres med saa lange Mellemrum, tør vel næppe 
gøre Regning paa at blive fulgt med stor Interesse; imid- 
lertid skal Jeg dog udbede mig Opmærksomhed for nogle 
Modbemærkninger. 

Prof. Steenberg begynder med en Beklagelse over, at 
min Kritik tikke har bragt Sagen selv et Skridt videre*. 
Men det ligger da egentlig heller ikke i Kritikens umiddel- 
bare Opgave at levere positive Bidrag til Løsningen af 
videnskabelige Spørgsmaal; og det maa billigvis eriudres, at 
det ikke er mig, som bar paataget mig at bringe Sagen vi- 
dere, idet jeg nærmest kun har villet vise, at det omhand- 
lede Porslag ikke har gjort det; og er dette lykkedes mig, 
tror jeg dog ogsaa paa min Vis at have ydet en liden Skærv 
til Videnskaben. Men fordi jeg ved den kritiske Vurdering 
af Forslaget har maattet sammenholde det Nye med det 
Gamle og derved er kommen til det Resultat, at dette med 
alle sine Mangler dog, i det Mindste sammenlignelsesvis, 
ikke er fuldt saa forkasteligt, som man i sin Glæde t)ver det 
Nye har udgivet det for, derfor kan man ikke med Føje 
sige, «at jeg har indtaget et Standpunkt, hvorfra jeg ikke 
vil lade mig rokke, og at jeg ikke vil være med til Løsnin- 
gen af et Spørgsmaal, som staar paa Dagsordenen.« Vilde jeg 
ikke det, havde jeg jo kun behøvet at tie stille. 

Hvad Prof. Steenberg selv (S. 178) anfører af mine 
Udtalelser om den traditionelle symptomatiske Inddeling af 



838 

Sindssygdommene , viser ogsaa noksom , al jeg ingenlunde 
feler mig særdeles tllfiredsstiUet af denne; og naar der al- 
ligevel andensteds tales om, hvor vel jeg na i saa mange 
Aar har fundet mig ved den gode, gamle Terminologi, og 
hvorledes denne er bleven saa fastgroet til al min psykia- 
triske Tænken og Virken, at jeg maa forsvare den, som en 
Fader forsvarer sit Barn, staa disse Antydninger af, at jeg 
har ladet Tiden løbe fra mig, i en underlig iModsætning til 
de Komplimenter, der med altfor rund Baand udstrøs paa 
andre Steder. Prof. Steenberg synes ikke at kunne for-* 
staa, at man just ikke behøver at flnde det Gamle fortræffe- 
ligt, fordi man heller ikke feler sig tilft'edsstillet af del Nye. 
Jeg kan dog forsikre ham, at det alligevel forholder sig saa- 
ledes, og at jeg med Glæde skulde have sluttet mig til ham, 
hvis jeg havde fundet hans Inddeling *mere fyldestgørende 
end den traditionelle. Naturligvis forlanger jeg heller ikke, 
at man skal sidde med Hænderne i Skødet og vænte paa 
en mirakuløs Minervafødsel , fordi jeg rigtignok ikke tror, at 
det er gennem en forceret Fortsættelse af systematiserende 
Bestræbelser, at der skal bringes Orden og Klarhed i Sinds- 
sygdommenes Patologi. Hele Medicinens og selve Psykia- 
triens Udviklingsgang i vor Levetid synes at anvise en anden 
og rigtigere Vej, gennem stykkevise Arbejder. For den so- 
matiske Patologis Vedkommende var det dog først, da man 
indtil videre lod den idelige Systematiseren og de dermed 
beslægtede Bestræbelser fare for at underkaste de enkelte 
Sygdomme eller Symptomkomplexer mere exakte Undersø- 
gelser, at der fremkom et holdbart Grundlag for et frem- 
tidigt System. Og idet Bay le og.Calmeil udsondrede Pa- 
resen fra de øvrige Sindssygdomme som en selvstændig 
Sygdomsform, hvis Patologi efterhaanden har kunnet udvikle 
sig mere og mere, udrettedes der vistnok mere for Psykia- 
trien end ved alle de Inddelingsforsøg, som senere have væ- 
ret gjorte. Det er dette Vink, jeg mener, at man bør følge. 
Ved at udsondre og nøjere studere enkelte Former, saasom 
de cirkulære, de periodiske, de meget akute Manier og Me- 
lankolier med Tilbøjelighed til hurtig Kollaps og dødeligt 
Odfald O.S.V., vil der vel efterhaanden vindes et mere reelt 
Odbytte for den psykiatriske Diagnose og et bedre Grundlag 
for et fremtidigt System end ved den summariske Frem- 
gangsmaade, hvormed det her omhandlede Forslag gaar til- 
værks, idet det saa at sige frakender de psykiske Symptom- 
komplexer, som genere det, al virkelig Betydning. 

Jeg har fremhævet det som en logisk Fejl ved Forsla- 
get, at det ved Inddelingen har fulgt to forskellige Principer, 



333 



idet SygdommeDS Varighed og Forløb er lagt til Grund for 
de to første Hovedgrupper (primær, akut — sekundær, kro* 
nisk Sindssygdom), dens Forhold til andre Sygdomme der- 
imod for den tredje (kompliceret Sindssygdom), der opstilles 
som en med hine sideordnet Hovedgruppe, fleri mener nu 
Prof. Steenberg, at jeg ikke har ^handlet rigtig loyalti 
mod Forslagsstillerne, idet jeg ikke skal have kunnet be- 
brejde dem dette luden at gøre Regning paa et Gbekendt- 
akab til Forholdene paa et Sindssygehospital, som jeg burde 
bave berigtiget eller i det Mindste ikke forøget.« Det er 
mig imidlertid kært at kunne give Prof. Steenberg den 
aldeles besXemte Forsikring, at der Ikke stikker nogen som 
helst Underfundighed bag denne Dadel; men det ér rigtig- 
nok ikke faldet mig ind, at der. ved denne Lejlighed kunde 
paahvile mig nogen Forpligtelse til at berigtige mulige Vild- 
farelser med Hensyn til Sindssygeanstalterne, og jeg indser 
lige saa lidt, hvorledes jeg overhovedet kan have forøget 
Dbekendtskabet til Forholdene i disse ved at fremhæve den 
nævnte Fejl ved inddelingsskemaet. Prof. Steenberg sy- 
nes for Øvrigt stiltiende at indrømme Gyldigheden af denne 
min Indvending, da han ikke gør noget Forsøg paa at efter- 
vise den logiske Stringens i Skemaet, hvis Mangel egentlig 
er det, jeg paa dette Sted har dadlet: han forsvarer kun 
Klassen «kompliceret Sindssygdom* med Nødvendigheden af 
at medtage de Patienter, der «ikke lide af Sindssygdom i 
dette Ords strængere Betydning, men derimod af en Syg- 
dom af Bjærncn eller Nervesystemet ined saa stærkt udtalte 
psykiske Symptomer, at de ikke kunne behandles udenfor 
et Sindssygehospital.« Denne Nødvendighed bar jeg dog 
heller ikke benægtet: jeg har ingensteds sagt, at f. Ex. Pa- 
résen og Epilepsien ikke i Virkeligheden skulde være kom- 
plicerede Sindssygdomme, og kan naturligvis Intet have imod, 
at der overhovedet opstilles en saadan Gruppe. Jeg har kun 
for det Første gjort den rent formelle Bemærkning, at det 
ikke gaar an at samle disse Former i en med de to første 
Klasser sideordnet Gruppe; og dernæst har jeg fremhævet 
det Besynderlige — jeg kunde gærne have sagt Selvmodsi- 
gende — i, at Prof. S teen her g bar opført dem i Skemaet 
som komplicerede Sindssygdomme, da han dog ikke 
anerkender deres Adkomst til at gælde for egentlige Sinds- 
sygdomme. , Denne Anskuelse udvikler han endnu bestem- 
tere i sin Antikritik. Det gaar ikke an — hedder det S. 
179 — at slaa alle disse Patienter (som kun af praktiske 
Bensyn maa behandles i en Sindssygeanstalt) i én Hob og 
kalde Alles Sygdom Sindssygdom fra det Øjd)lik, de komme 



334 



iodenfor Haspitalets Port, medens de udenfor denne med 
Rette have gaaet under en audeo Diagnose. Men Sindssyg- 
domme kalder han dem jo alligevel selv i samme Aandedrot, 
om han end tillægger dem Prædikatet komplicerede, og jeg 
indser heller ikke, hvorfor man skulde være uberettiget til 
at henføre dem dertil. Fordi man f. Ex. i den diffuse pe- 
riencephalitis har fundet elier tror at have fundet den ma- 
terielle Læsion, som ligger til Grund for en af Sindssyg- 
dommenes mest udprægede Former, derfor have Paretikerne 
jo dog ikke ophørt at være sindssyge. Jeg skal for Øvrigt 
ikke her gaa ind paft de Betragtninger, som naturligt vkunde 
knytte sig til Pro£ Steenbergs Bemærkninger i Anledning 
af de nyeste Tendenser i den psykiatriske Verden, som nok 
love Sindssygdommenes Patologi en Arugtbar Udvikling i flere 
Benseeoder, men tillige turde medføre en vis Fare for at 
nedstflike Psykiatrien saa dybt i Materialismen, at den i 
døime Retning uforvarende kunde fjærne sig lige saa langt 
fra det Rette, som den ved Beinroths BJælp havde gjori 
til den modsatte Side, da Jacob i for over fyrretyve Aar 
siden grundlagde den somatiske Skole. 

Jeg gaar altsaa videre. Prof. Steenberg ■indser ikke, 
af hvad Grund jeg har brugt saa mange Ord« til at udvikle 
det Urigtige i, at bægge de to første Bovedgrupper i Skemaet 
ere benævnede paa en dobbelt Maade, uden at de tilsvarende 
Benævnelser (primær og akut, sekundær og kronisk Sinds- 
sygdom) dække hinanden eller falde sammen i deres Begreb. 
Der aabnes os nu i denne Anledning et Indblik i Skemaets 
Fødseismekanisroe. Forslagsstillerne have ikke været enige 
om Inddelingen. Den Ene har villet én Vej, den Anden en 
anden: den Ene har syntes bedst om akute og kroniske, 
den Anden om primære og sekundære Sindssygdomme.. 
Saa er man kommen overens om at anføre bægge Inddelin- 
ger til behageligt Udvalg; men skønt man vel har været 
sjg bevidst, lat Begreberne akut og primær, kronisk og se- 
kundær, ikke dække hinanden, ikke kunne sammenstilles 
som sideordnede«, har man alligevel, være sig nu af gen- 
sidig Bøflighed eller blot for Næmheds Skyld, stillet dem op, 
som om de vare det, uden at fremhæve, at her i Virkelig- 
beden forelaa et dobbelt Forslag, og uden Bensyn til den 
Kopfusion, som derved nødvendig maatte afstedkommes« Da 
Forslaget kun skulde tjæne til Grundlag for en Diskussion, 
har man ikke set • nogen stor FejU heri; men naar saa den 
Diskussion begynder, hvortil man selv har opfordret, og 
Betydningen af denne Fejl bliver nærmere eftervist, bliver 
man dog gnaven og viser Kritiken af som ubetimelig , idet 



333 



man synes at ?ille gøre gældende, at, naar Fejlen blot er 
férklafet, er den ogaaa tilstrækkelig forsvaret. 

Prof. Steenberg gaar nu over til de tMasser af reelle 
Indvendinger », jeg har rejst imod Forslaget. Han søger da 
først at eftervise en Selvmodsigelse, naar jeg har benægtet, 
at hans Inddelingsprincip har virkelige Fordele fremfor det 
traditionelle, skønt jeg erkender, at det giver en Antydning 
af Sygdommens rimelige Forløb 0£? altsaa kaster noget Lys 
over Prognosen. Denne praktiske Fordel, siger han nu, an- 
ser jeg rigtignok for en saa stor videnskabelig Fejl, at det 
netop synes at være paa Grund af de gamle Benævnelsers 
i denne Henseende intetsigende, eller rettere, vildledende 
Beskaffenhed , at jeg holder saa fast paa den gamle Termi« 
nologi. Jeg maa tilstaa, at jeg ikke kan anslaa denøa 
•praktiske FordeU meget hejt, og jeg er overbevist om, at 
Prof. Steen berg selv netop i Praxis viselig vil vogte sig 
for at stille sin Prognose med synderlig Bestemthed efter døn 
Plads, ban anviser en Patient i sit Skema, hvad der da og- 
saa utvetydigt fremgaar af hans egne Ytringer i Beretningen 
(S. 18 og 19), hvor han netop beklager, at man saa ofte kan 
skuiTe sig i prognostisk- Henseende, selv hvor man ikke har 
begaaet en diagnostisk Fejltagelse ved at kalde Sygdoromea 
akut. For Øvrigt har jeg ingensteds kaldet det len stor vi- 
denskabelig Fejl », at den Steenbergske Inddeling giver 
Viuk med Bensyn til Prognosen; men j^g maa fastholde^ 
hvad jeg S. 212 har sagt om det mindre Ueldfgé i, at For- 
staget saa meget nærmer sig den videnskabeligt værdiløse 
og praktisk mislige Inddeling af de Sindssyge 1 Helbredelige 
og Uhelbredelige. 

•1 diagnostisk Henseende* — hedder det S. 182— 83 — 
•bevirker vort Skema, at den tidligere evige Skiften Diagnose 
i væsentlig Grad indskrænkes,* og naar jeg har ment det 
Modsatte, vil Prof. Steen berg (S. 185) »være saa høOig 
at antage det for en ren lapsus calami.« Jeg vilde dog 
bave anset det for endnu høfligere, otti Prof. Steenberg 
forudsatte, at jeg ikke havde skrevet ben i Vejret, og jeg 
kunde meget ønske, at han havde læit mine Bemærkninger 
angaaende dette Punkt med større Opmærksomhed. Efter at 
jeg nemlig har fremhævet, at der Intet vil være vundet med 
Hensyn til Diagnosens Stabilitet ved den foreslaiiede lodde- 
ling, hedder det i min Kritik (S. 2 1 4): «Den primære akute 
Sindssygdom (den ældre Nomenklaturs Mani, Melankoli og 
tildels Vanvid) vil, naar den ikke helbredes, ikke vedblive at 
beholde sin oprindelige akute Klassekarakter: den bliver, 
bvor meget Spillerum man end vil give Begrebet akut Sinds- 



3å6 



sygdom, omsider ufejlbarlig kronisk •. Prof. Steenberg ci- 
terer nu (S. 185) den umiddelbare Fortsættelse saaledes: 
« Medens Patienten efter det ældre Skema ikke derfor (fordi 
man bliver nedt til at skifte Diagnose) behøver at gaa over 
i en anden Form, kan man efter den nye Inddeling nu ikke 
engang undgaa at henføre ham til en hel anden Klasse 
af Sindssygdommene •. Men den Maade, hvorpaa han i den 
af ham indskudte Parentes fortolker Ordet derfor, er ikke til- 
stedelig; ti i sin Forbindelse med den umiddelbart forudgaaende 
Sætning maa Ordet tderfor« nødvendigvis betyde: «fordi 
Sygdommen bliver kronisk*. Saaledes læst, — og an- 
derledes kan det Anførte ikke læses og forstaas uden en 
Uagtsomhed, som jeg er overbevistom, at Prof. Steenberg 
selv vil være den Første til at beklage, naar ban ser, hvor 
meget han derved uforvarende er kommen til at forvrænge 
min Mening, — er der ingen Selvmodsigelse og intet Ufat- 
teligt i det Sagte. Ti det er klart, at en Mani eller Me- 
lankoli ikke ophører at være Mani eller Melankoli, og altsaa 
ikke er gaaet over i en anden Form, blot fordi den er 
bleven kronisk; og deterligesaa klart, at, naar man opstiller 
den akute Sindssygdom som én Klasse jelier Bovedgruppe) 
og den kroniske som en anden, maa enhver Patient, hvis 
Sygdom oprindelig er akut, og som altsaa fra Begyndelsen 
har hørt hjemme i den førstnævnte Klasse, tilsidst gaa 
over i den anden, hvis han ikke kommer sig eller dør, 
forinden hans Sygdom bliver kronisk. 

•Vort Skema«, hedder det videre, «holder sig nær til 
Patologien, søger sin væsentligste Støtte i den, forudsætter 
altid en patologisk Proces i Hjærnen, der i de akute Til- 
fælde kan gaa tilbage ved Helbredelsen og dels ved Døden, 
i de kroniske derimod bliver staaende eller udvikler sig vi- 
deret. Ogsaa heri ser Prof. Steenberg en virkelig For-> 
del. Men alt dette synes dog egentlig ikke at ligge i selve 
Skemaet. Akut og kronisk, primær og sekundær, ere ganske 
vist patologiske Begreber. Men Benævnelsen akut — kronisk 
refererer sig kun til Sygdomsforløbet, Benævnelsen primær — 
sekundær kun til tidligere eller paafølgende Sygdomstilstande : 
ingen af dem hentyder paa Tilstedeværelsen af patologiske 
Processer i Bjærnen, og naar disse alligevel forudsættes, saa 
er dette i Virkeligheden Noget, som ikke fremgaar af Ske- 
maet. Eller skulde man ikke lige saa godt kunne forudsætte 
Katologiske Processer i Bjærnen, naar man diagnostiserer 
lani eller Melankoli i Steden for akut, Vanvid eller Sløvsind 
osv. i Steden for kronisk Sindssygdom? Det kan dog umuligt 
være Prof. Steenbergs Mening, at en Sygdoms Diagnose 



337 



er tilfJredSBtinende bestemt, Daar man blot har afgjort dens 
akote eller kroniske Forløb og dens primære eller seknn- 
dære Oprindelse. Jeg tillader mig at tro, al han selv vilde 
finde det altfor naivt, om Nogen vilde mene, at der f. Ei. 
var gjort Hjærlesygdommenes eller Nyresygdommenes Pato- 
logi tilstrækkelig Fyldest ved en Inddeling i akute og kro- 
niske, med Udelukkelse af alle speciellere Former under 
hver af disse Klasser. Og hvad nu de • utvivlsomme og 
store Fordelen aogaar, som Skemaet frembyder i terapevtisk 
Benseende, idet Diagnosen akut, kronisk eller kompliceret 
Sindssygdom med det Samme oplyser os om, enten talle 
andre Hensyn skulle skydes til Side for det, ene og alene 
at tage Patienten hurtigst muligt under Behandling*, eller 
om man kan lade mange andre Bensyn træde i Forgrunden, 
eller endelig om Patientens Umyndiggørelse er af tuendelig 
langt større Betydning* end hans Behandling, da skønner 
jeg virkelig ikke rettere, end at disse Spørgsmaal omtrent 
lige saa godt kunne afgøres, naar Diagnosen stilles efter den 
ældre Terminologi. Ingen Sindslæge vil dog i saa Benseende 
rette sig alene efter Sygdommens Benævnelse eller efter 
dens Plads i et Skema: dens akute eller kroniske Karakter 
kan vel heller ikke afgive meget sikre Indikationer , da Be- 
greberne akut og kronisk dog gaa umærkeligt over i hin- 
anden; og naar det (S. 184) udtrykkelig hedder, at, da den 
traditioilelle , symptomatiske Terminologi ikke tager Bensyn 
til den Symptomet betingende Sygdom, "kan Behandlingen 
ikke tage de ovenfor nævnte praktiske, ofte yderst vigtige 
Hensyn*, saa er dette dog i Sandhed en meget besynderlig 
Paastand, som vel heller ikke er at tage bogstaveligt. 

Prof. Steenberg betegner mine Bemærkninger (Eri- 
tiken S. 216) om den Betragtning, der har ladet Forslags- 
stillerne forkaste Manien og Melankolien som Underafdelin- 
ger af den akute Sindssygdom , som et « Batteri af groft 
Skyts*. Da man ikke skal kunne paavise Grovheder i min 
Kritik, hvad denne Betegnelse næslen kunde vække Formod- 
ning om, kan jeg deri kun se et Udtryk for den uvilkaar- 
lige Følelse af, at mine Argumenter have haft en temmelig 
betydelig Vægt. Dette har det været mig ret tilfredsstillende 
at se, og det er mig kært, at «den Masse Ubehagelighed,* 
Prof. Steenberg beklager sig over, at Forslaget i denne 
Anledning har maattet høre, synes at have faaet en Modvægt 
i hans •ubeskrivelige« Glæde over min Indrømmelse, at de 
maniakalske og melankolske Former, som væsentlig frem- 
gaaende af Gemytslivets Liden, ogsaa ere at henføre under 

Dieskr. U Laver. 3 B. 15 B4. Nr. 21. 2 



8S8 



éo Hovedgruppe. Kun maa jeg med Bensyn hertil gøre 
opmærksom paa, at, naar jeg betragter Manien og Melanko- 
lien som henhørende til samme Hovedgruppe , fordi de 
hægge med al deres Forskellighed væsentlig ere Gemyts- 
lidelser, saa er dette noget ganske Andet end at slåa en Streg 
over dem hægge, hvilket er det, jeg har dadlet Prof. Steen- 
herg for at have gjort. Rigtignok erfarer man nu (S. 187), 
at Manien og Melankolien ere forbigaaede, fordi Forslaget 
kun gaar ud paa aat give en naturlig, praktisk Nomenklatur* 
til Anvendelse i Aarsberetningerne : havde der skullet skrives 
«en fuldt udviklet psykiatrisk Diagnostikt, vare de ogsaa 
blevne medtagne. Men det er ikke let at forstaa, hvorfor 
Manlen og Melankolien som Underafdelinger af den akute 
Sindssygdom kun maa høre hjemme i en fuldt udviklet 
Diagnostik, medens Forryktheden og Sløvsindet som Under- 
afdelinger af den kroniske nok maa finde Plads i Aarsberet- 
ningerne; ti som saadanne opføres de .netop i selve deo 
Beretning, hvori det omtvistede Forslag er fremkommet. 

Med Hensyn til den fuldstændige Sløjfning af de to oft- 
nævnte Former skyder Prof. Steenberg sig slutlelig ind 
under de schweizerske Sindslæger , som i Forening med 
flere Professorer i Zfirich nylig have vedtaget en Inddeling 
af Sindssygdommene , hvis « store Lighed • med hans eget 
Forslag betones stærkt, og hvori Manien og Melankolien 
ligesom i dette «maa lade sig nøje med at glimris ene og 
alene ved deres totale Forsvinden*. Prof. Steenberg sy- 
nes at love sig meget af disse Allierede; men jeg kan dog 
ikke finde Ligheden med hans Inddeling saa overmaade 
slaaende. For det Første har det zQrichake Skema to Hoved- 
klasser, medfødte og erhvervede Sindssygdomme, som slet 
ikke ere sondrede i det S teen bergske, der uden videre ind* 
ordner en af de medfødte (Idiotien) under de komplicerede. 
Dernæst er den zQrichske Inddeling fri for det Ulogiske, som 
er kommet ind i den Steenbergske, dels ved den dobbelte 
Benævnelse «primær, akut« og «sekundær, kronisk*, delsved 
den ovenberørte Sideordning af komplicerede Sindssygdomme 
med akute og kroniske; den zQrichske deler nemlig først de 
erhvervede Sindssygdomme i komplicerede og ukomplicerede, 
omtrent saaledes, som jeg har eftervist Nødvendigheden af at 
gøre, naar man vil have de komplicerede med ind i Ske- 
maet. Fremdeles har den af ukomplicerede Sindssygdomme 
ikke blot primære og sekundære, men tillige periodiske For- 
mer, til hvilke sidste det Steenbergske Skema ikke synes at 
have nogen passende Plads; og idet den opstiller primære 



339 



Former (i Fiertalletj, medens det S teen berg ske Forslag 
kun vil vide af én primær Sindssygdom at sige, ler man 
vel antage, at den med dem stiltiecde bar baft Manien og 
Melankolien for Øje, saa at det ahsaa egentlig ikke er Me- 
ningen at 'frakende disse Berettigelsen til at gælde for no- 
get mere end blotte Symptomer; ti ellers synes der jo ikke 
at være Grund til at nævne de primære Former i Flerlallet. 
Det Referat, Prof. Steen berg' formodentlig sigter til, inde- 
holder dog intet Bestemt herom, og det forekommer mig 
derfor, at denne zArichske Inddeling, skønt den er mindre 
utilfredsstillende end den her omtvistede, mere maa siges at 
gaa udenom Vanskelighederne end at lese dem: den und- 
gaar vel at bruge de symptomatiske Sygdomsbenævnelser, 
men den sælter i Virkeligheden ingen bedre i Steden; ti 
det er dog ubestrideligt, at der nutildngs kræves noget An- 
det og Mere af en fyldestgørende Diagnose end den blotte 
Bestemmelse af Sygdommens primære eller sekundære, akute 
eller kroniske Karakter. 

Der vil sikkert arbejdes længe endnu, før Sindssyg- 
dommenes Patologi er saa vidt fremmet , at et nogenlunde 
holdbart System kan opstilles. Zfiricher-Forsamlingen har 
ganske vist skuffet sig, dersom den har anset det for et 
virkeligt Fremskridt , allerede nu at hjælpe sig igennem 
uden symptomatiske Sygdomsbenævnelser; og med al Aner- 
kendelse af Prof. Steenbergs oprigtige og varme Iver for 
Løsningen af den særlige Opgave, paa hvilken han lægger 
større Vægt, end jeg tror, at der for Øjeblikket kan tilkomme 
den, frygter jeg meget for, at den Ære, han vænter, at vi 
her i Norden kunde høste af at følge «vore brave Schwei- 
zer-Kollegers EtempeU i dette Punkt, ikke vilde blive af 
lang Varighed. 



Om Handel med Gifter. 



Dét blev for Dylig fremhævet I LandflUnget, at Loven om Handel med 
Gifter tranger tU at akærpea ; men naar de nugældende Lo?e om Gift- 
handel maa regnea for slappe, saa maa det dog være end yderligere 
nødvendigt, at de overholdes og. gennemføres baade i Stort og 1 Smaat; 
at det stundom lEan synes smaat noiL bevendt med den Ting, det vil 
følgende her passerede Begivenhed kunne vise. 

I Begyndelsen af forrige Maaned rekvirerede en her boende Købmand 
fra et Handelshus i København sig 20 Pd. Salpeter tilsendt paa samme 
Tid, som en Parver her sammestedsfra udbad sig *20 Pd. Oxalsyre. Nu 
traf det sig saa uheldigt, at Købmanden fik Oxalsyren I Steden for Sal- 



340 



peter. Syren yar emballeret i Papir 8om en anden almindelig Handels- 
vare, Pakken var efter Dampaklbsd ragernes og Butiksrolkenes Udsagn 
mærket med Købmandens Forbogstayer, den var ikke betegnet med Gift- 
mærke eller andet Lignende; Følgen heraf maatte nødvendigTis blive, al 
Oxalsyren, der vel nok ved et flygtigt Øjekast kan se ud som fint fordelt 
Salpeter, blev antagen for at være dette Salt, blev blandet med den i 
Butikken henstaaende Restbeholdning af Salpeter (næppe 1 Pd.) og solgt 
fra Butikken som Salpeter. Imidlertid anede Købmanden snart Uraad, 
ban forespurgte sig derfor d. 10de Harts paa Apoteket, om det Stof, han 
havde faaet tilsendt, ogsaa virkelig 'var Salpeter, og fik her den Oplys- 
ning, at det var Oxalsyre; forinden, vistnok samme Dag, som de 20 Pd. 
Oxalsyre bragtes Købmanden, havde en Mand fra Landet faaet Va Pd. 
Oxalsyre i Steden for Salpeter fra Butikken og havde brugt deraf i sin 
Rusholdning til Tilberedning af Pølser; men Fejltagelsen blev Ikke den 
Gang, da Apoteket havde paavist den, berigtiget. Købmanden rensede 
sig derimod selv for Oxalsyren ved fra Blandingen Oxalsyre -f- Salpeter, 
hvilken Blanding henstod 1 en Krukke, at drage de 20 Pd., der laa 
øverst i Krukken , og tilsende Farveren disse 20 Pd. under Navn af 
Oxalsyre; den tiloversblevne Rest maatte gaa og gælde for brugbar Sal- 
peter. Saa hengik der Igen en rum Tid, da blev det ved et rent Til- 
fælde opdaget, at der d. 21de Marts, 11 Dage efter at Forvexllngen var 
bleven paavist af Apoteket, fra samme Butik var solgt Salpeter stærkt 
forurenset med Oxalsyre, og først da kom den forudgaaende Historie til 
min Kundskab. Da Jeg ved en privat Samtale med Købmanden fandt 
denne mindre tilbøjelig til at træffe Foranstaltninger, Jeg i Anledning af 
de nævnte Fejltagelser fandt uundgaaelige , og da Byens Sundhedskom- 
mission, hvoraf Jeg er Hedlem, uagtet min Forestilling derom ikke følte 
sig foranlediget til strax at skride ind , mældte jeg Sagen til Fysikus, 
der strax gjorde Amtet opmærksomt paa den, fremhævede, at Oxalsyre 
er en farlig Gift for Mennesker, og udbad sig, at det lokale Politi maatte 
beordres til at undersøge Sagen, samt henstillede, om der, naar mlo 
Angivelse bekræftedes, skulde udstedes en offentlig Advarsel mod Bru- 
gen af den I tidligere Uger fra Butikken solgte Salpeter. Inden dette 
kunde sættes I Gang, hengjk Igen en Uges Tid, og Imidlertid havde Køb- 
manden, saa vidt Jeg ved*, d. 30te Marts, i alt Fald længere Tid efter 
at Oxalsyren var udleveret fra Butikken, renset sin Kunde paa Landet for 
Oxalsyre ved at rekvirere den ham som Salpeter solgte Pakke Oxalsyre 
tilbage; men Pølserne kunde Oxalsyren jo ikke drages ud af, og de for- 
bleve derude paa Landet til Disposition for Libhavere. Ved den af Ret- 
ten efter Amtets' Ordre anstillede Undersøgelse oplystes der nu en Del 
af, hvad Jeg ovenfor har anført. Forhørene indsendtes til Amtet, og dette 
resolverede, at der intet Videre bliver at foretage i den omhandlede Sag. 
Først i forrige Uge har Politiet forbudt Pølsernes Ejermand Nydelsen af 
de nævnte Pølser, der rigtignok kunde været fortærede for længe siden, 
der havde skiftet Ejermænd og kunde været komne saa vidt omkring, 
at de Ikke mere kunde opspores, og først i Dag er det lykkedes Lovens 
kraftige Arm at naa de nævnte Pølser saa eftertrykkeligt, at disse med 
behørig Pomp ere jordfæstede; 4enne Exekution maa særlig paaskønnes, 
da den fandt Sted mere end en Uge efter, at Amtet havde sat sit kraf- 
tige Punktum efter Sagen. 

- Man skulde vel synes, at I et Tilfælde som det ovennævnte maatte 
Sundhedskommissionen, naar Sundhedsvedtægten ligefrem paalægger 
den at -føre Tilsyn med, at de til Salg udbudte Næringsmidler ikke ere 
skadelige for Sundheden ■ , og »at anstille Undersøgelse hos dermed 
Handlende, saa vel 1 deres Butikker som i deres Oplagssteder og Forraads- 



»41 



kamre« , samt »at foraastalte fordærrede elier forfalskede Varer konfi- 
skerede«, at SuDdbedskommissiODen i et saadant Tilfælde maaite føle 
sig opfordret til strax at sitride ind for at forebygge Forgiftoingstilfslde. 
At den Kebmand, for hvem de nævnte Uheld ere passerede, selv er det 
eoe af Sondhedskommissionens tre Medlemmer, maatte da ikke kunne 
gøre Sagen saa særligt besværlig ; skal først Fysikatet og Amtet sættes i 
Bevægelse, saa foraarsages der derved et unyttigt Besvær og unyttig 
Tidsspilde ; i den Uge, der spildes, kunde der dog ske Ulykker med aile- 
rede tidligere solgte Varer, selv om det Ikke har nogen særiig Betydning, 
at de Prøver, der udtages af Varebeholdningen til Fyslkatets Undersø- 
g^se, en Uge efter at Misligheden er paalalt, naturligvis indeholde 
Prima- Varer, uforfalskede og up laklagelige i enhver Henseende. — Ved 
Amtets ovenberørte Resolution er det altsaa t) konstateret, at en Køb- 
mand har Lov til at blande et større Parti Oxalsyre sammen med et 
lille Kvnntum Salpeter (f. Ex. Vai elier mindre), fra Blandingen at bort- 
tage saa stort et Kvantum, som i Vægt svarer til den ved Blandingen 
anvendte Oxalsyre og dernæst at sælge Resten som uforfalsket og ube- 
dærvet Salpeter til indvendig Brug; en slig Renselsesakt forekommer 
mig vel noget naiv; naar den derhos foretages af en Købmand, der 
oven i Købet er cand. pharmaciæ, synes den mig yderligere kuriøs ; men 
som sagt: det er passeret, og det kan i Fremtiden væntes at ville pas- 
sere, uden at Loven lægger sig derimellem. Endvidere er det 2) kon- 
stateret, at en Købmand har Tilladelse til at »ælge Oxalsyre for Salpeter 
til indvendig Brug og, efter at han er gjort opmærksom paa Fejltagel- 
sen, lade Uger hengaa, inden han rekvirerer den fejlagtigt solgte, rig- 
tignok maaske af Mennesker allerede fortærede Oxalsyre tilbage. Man 
kan vel ikke alge Andet, end at hidindtil et højst bevaagent fatum har 
fulgt den forvildede Oxalsyre paa dens forskellige Veje ud 1 Livet, efter- 
som Fejlen hidindtil nogenlunde er bleven redresseret ad privat Vej; men 
kan det ogsaa holde od fremdeles, kan der Ikke ske Skade endnu ved 
Fejlen? Dertil har vort juridiske Forsyn hidindtil svaret et bestemt Nej, 
efter at Købnlanden i Retten bestemt har erklæret, at den ovennævnte 
Oxalsyre ikke er solgt ud af hans Butik andensteds hen end de to oven- 
nævnte Steder, og at han allerede forinden sit Møde i Retten har skaffet 
den surt oxalsyrede Salpeter af Vejen. Ja at dét Sidste er Tilfældet, at 
ban med den bedste Vilje af Verden forinden har benyttet den ham 
givne, rigelige Frist til at begrave corpus delicti i Jordens Skød, det 
maa være troligt, men at han flere Uger efter bestemt skulde kunne 
huske, hvor ofte og til hvem han har solgt for 4 eller 8 Sk. Salpeter i 
sin Butik, det maa dog synes tvivlsomt, dobbelt tvivlsomt af den Grund, 
at, da jeg første Gang talte med ham om Fejlen og dens mulige Følger, 
da kunde hverken han eller nogen af hans Butiksfolk erindre Noget som 
helst om, til hvem den Portion Salpeter, hvorved jeg kom til Kundskab 
om Fejlen, var bleven solgt, ja han og hans Folk benægtede for mig, at 
den var solgt af hans Butik, skønt der kun var hengaaet tre Dage, siden 
den blev solgt, og det vilde da ogsaa, synes det mig, være urimeligt at 
vænte, at en Købmand skulde kunne gøre bestemt Rede for, hvor mange 
Fireskillingsportioner hans Undergivne i Løbet af flere Uger have solgt 
af en bestemt, gængs Vare. Men i saa Fald bliver det højst tvivlsomt, 
om der ikke endnu, trods al Rettens anvendte Umage, kunde ske Skado 
ved Forvexlingen. Nu kan det nok med Grund siges, at der ikke bru- 
ges store Kvantiteter Salpeter i Husholdningen, hvor det navnlig anven- 
des ved Nedsaltningen af Kød; men f. Ex. i Spegepølser bruges der dog 
ikke saa ganske lidt deraf, og hvo indestaar for, at der ikke ved en 
mindre omhyggelig Blanding af Pølsedejgen kunde samles et ret betyde- 



342 



ligt Ktantnm Salpeter, alias Oxalsyre, paa en mindre Plet? men en saa- 
dan oxalsyret Klump vilde ikke være sund for almindelige Menneske- 
maver. 

Naar Alt kommer til Alt, saa maa dog et Hovedansvar for den be- 
gaaede Fejltagelse hvile paa det Handelshus i København, der har af- 
sendt Oxalsyren med Købmandens Mærke og uden Girtmærke, blot ind- 
pakket 1 Papir, og selv om der ikke ved denne Fejl er IndtruflTet eller 
vil indtræffe noget Ulykkestilfælde, saa synes den mig dog at være af en 
for grov Natur, til at Jeg kan tænke mig den ustrafbar, om end denne 
Side af Sagen ikke har været tagen i Betragtning ved de optagne For- 
hører. Allerede paa Transporten herover kan Pakken, der efter sin (JdT- 
styring ikke kan behandles med større Hensyn end alt andet Fragtgods, 
gøre Ulykker, f. Ex. naar der trænger Væde gennem Papiret til Syren. 
For Øvrigt har Farveren , hvem Oxalsyren oprindelig maa have været 
bestemt til, fortalt mig, at han altid faar sin Oxalsyre tilsendt fra det 
samme Handelshus indpakket i Papir alene, og altid, uden a^ den er be- 
tegnet som Gift, men dette maa dog ligefrem v^ere i Strid med Kane 
Plak. af 19de April 1843 g 7, der ved Overretsdommen af 19de Novbr. 
1860 er anvendt i et lignende Tilfælde. Nu, det er jo fastslaaet af Am- 
tet, at der intet Videre bliver at foretage i den omhandlede Sag; men 
skal det da ogsaa betragtes som 3) konstateret, at der fremdeles kan 
sendes Gifter omkring i Landet fra de store Lagere i København, uden 
at de, der besørge Transpbrten, have Anelse om, hvad de have imellem 
Hænderne, og kan det fremdeles anses for 4) konstateret strafbart, at 
Giftgrossererne tilsende Købmændene en ætsende Syre i Steden for et 
nevtralt, til indvendig Brug bestemt Salt? ! Dag sendes der ustraffet 
Oxalsyre i Steden for Salpeter, i Morgen Itan der sendes Oxalsyre i Ste- 
den for engelsk Sall, hvilket Salt den ved sit Udseende ofte tidligere er 
bleven forvexlet med, og hvorved dødelige Oxalsyreforgiflninger skulle 
være bevirkede i England, — skal det heller ikke regnes for strafbart? Jo 
naturligvis, naar der sker Skade derved. Ja det vil slge^ at Brønden 
først kastes til. naar Barnet er druknet; men det er dog vel sent. Ved 
at saadanne Fejlsendinger gaa upaatalte hen, bliver det forstaaeligt, 
hvad den ovennævnte Købmand her 1 Byen forleden i Anledning af denne 
Sag fortalte mig: »Jeg har Lov til at forgive Folk med Alt, hvad Jeg 
vil, naar Jeg blot ikke forgiver dem med Rottekrudt !• Naar det udtales 
med den Suffisance, som Bevidstheden om at være cand. pharm., Sund- 
hedskommlssionsmedlem , Borgerrepræsentant og Købmand giver, saa 
kunde en Ikkeakklimatiseret studse og spørge, om vi her bo Norden for 
Lands Lov og Ret? Nej, det tør man da umuligt antage , men det er 
Institutionerne, der bære Skylden, lad dem tage den, ti det kan Ikke 
nægtes: there is something rotten — ved Giftlovens og Sundhedsved- 
tægtens Overholdelse. 

Løgstør d. 15de April 1873. 

H. Mjgttti,. 
Læge. 



Det skandinaviske Natnrforskermøde i København 

1873. 

1 Følge Overenskomst med Naturforskerselskabets styrende Udvalg I 
Stockholm og Kristiania er det vedlaget: 
at det Ilte Møde af skandinaviske Naturforskere og Læger, 



843 



— hTortil Ti under 28de Januar d.A. have haft den Ære at iodbyde, — 
skal aahnes 1 KøbeDhavn Torsdagen den 3dje Juli d. A. ved 
et almindeligt Møde Kl. 12 t Universitetets Festsal. Selifions- 
møderne ville derefter tage deres Begyndelse, efter de paa dette fønte 
Møde tagoe Bestemmelser » og fortsættes hver Søgnedag indtil Onsda- 
gen den 9de Juli, da det sidste almindelige Møde afholdes 
og Møderne dermed sluttes. 

Det er ligeledes vedtaget at foreslaa Medlemmerne at dele sig i føl- 
gende Sektioner: 

En for Fysik og Matematik, 

— — Kemi og Farmaci, 

~ — Mineralogi og Geologi, 

— — Botanik, 

— — Zoologi, 

— -^ praktisk Medicin, 

— — Fysiologi og Anatomi, 

— — Hygiejne, 

— — Etnografi, 

— — Ingeniørfagene. 

Til den hygiejniske Sektion indbyde vi Alle, hvis Fag og Stil- 
ling bringer dem i nærmere Berøring med den offentlige Sundhedspleje. 

Mødets Bureau, hvor Medlemskort løses, Breve afleveres og af- 
hentes og al fornøden Oplysning afgives, vil staa aabent paa Universi- 
tetet flere Dage før Modets Begyndelse. 

Vi anmode d*Hrr., som agte at deltage i Mødet som Medlemmer, 
om inden Torsdagen den 19de Juni at indtegne deres Navn, Stil- 
ling og Bopæl, samt til hvilken Sektion de særlig agte at slutte sig, hos 
vedkommende Generalsekretær (Prof. Abelin, Stockiiolm, Dr. Kjerulff, 
Kristiania, Dr. Hornemann, København) og om muligtved samme Lej- 
lighed at anmælde Foredrag, da de nødvendige Forberedelser ellers van- 
skelig lade sig træffe. Ligeledes bede vi d'Hrr , som agle at fremsætte 
Diskusslonsæmner, om at gøre skriftlig Anmældelse herom til os Under- 
tegnede senest inden den 14de Juni d. A. 

Angaaende Rejsen til København og Logis sammesteds vil vedkom^ 
mende Generalsekretær efterhaanden kunne meddele nærmere Oplysning. 

Bestyrelsen for det Ilte skandinaviske Naturforskermøde, København 
d. ?lde April 1873. 

Jtpetos SieeiBlnip. Adtlpb Steea. PaHm. E. loraentmit 

Gen.-Sekr. 



Afkkedlgelse. D. 17de April er Korpslæge I det for Hæren ogFlaaden 
fælles Lægekorps O. E. G. Ingerslev efter Ansøgning afskediget fra 
30te ApriL 

Yakaaee. Et Embede som Korpslæge i det for Hæren og Flaaden 
fælles Lægekorps et ledigt. Ansøgninger, stilede til Hans Majestæt Kon- 
gen, indsendes inden den 15de Mb^ til M. DJtmp, 

Stabsiæge. 

KfMtliotitB« Under en Justltsraad, Stadslæge Schlelsner for 2 
Maaueder, fra Iste Maj at regne, meddelt Permission er Kommunelæge 
Ulrik konstitueret som Stadslæge 

Det ueiidoske Selskab I KabenkavB. Ordentlig Generalforsamling Ons- 
dag d. 30te April 1873 Kl. 7. Mindre Meddelelser. 

ReUelse. I Ugeskriftet Nr. 12 for 8de Marts d. A. S. 190, L. 10 
f. o. bedes Rørvig rettet til Rødvigi ' 



• ft 



344 



I FMge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ogen fra Onsd. 
d. 16de April til Tirsd. d. 22de April 1873 (bægge inU^ 
anmældte fra Lægerne i København i Alt 618 SygdomstlU 
Fælde; deraf af epidemiske Sygdomroe &28, nemlig: 

Idro fn 





IdL 


Frt. 


am m 


S.I 


nder 1 lar. 


Siaaa. 


Brystkatarr . . . 
Lungebetændelse • 
Halsbetændelse . • 


. 57 
. 15 
. 21 


68 
15 
40 


35 
5 
9 


48 
7 
2 


20 

7 


228 
49 
72 


Faaresyge . • . . 
Kighoste . . • . . 
Revmatisk Feber . . 


2 

• 
7 


6 

n 

1 


11 

• 


& 
2 

• 






24 

2 

14 


Mæslinger . . . 

Kopper 

Skaalkopper • . . 
Skarlagensfeber . . . 
Koldfeber. . . . , 


• 

2 

■ 

2 


• 

4 

1 

6 


14 
2 
7 
4 
1 


8 

• 

7 
3 

■ 






22 
8 

14 
8 
9 


Gastrisk og tyfoid Feb. 


. 10 


7 


2 


1 






20 


Blodgang 

Diarré. ... . • . 


• 

8 


10 


5 


• 

9 


3 


• 

35 


Kolerine . . . . . 


1 


1 


• 


» 


2 


4 


Strubehoste . . . . 


1 


« 


« 


1 


■ 


2 


Diphtheritis . . . . 
Ansigts- og anden Van- 
drerosen . . . . 


D 

S 


1 

7 


5 

• 




• 


6 
10 


Barselfeber . . . . 


• 


■ 


■ 


• 


• 


• 


Skørbug 


• 


• 


1 


II 


1 


1 




129 


173 


101 


93 


SS 


> 


528 



Af de oveDDævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde 
forekemne h Vesterbrogade, Tordenskjoldsgade og Store Kongensgade; 
relatm I Forhold tit Folkemængden derimod i: Tordenskjoldsgade (2,i8 
pGt)» Gammelstraad (l.of) og Vimmelskaftet (0,96). 

Af de ovennævnte Koppetilfæide ere 3 forekomne i Forstæderne, 
5 t Byen indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmældt: revmatisk Feber 1 og Rosen 1; samt desuden; Go- 
norré 1 og veneriske Saar 2 Tilfælde. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 43, veneriske Saar 12, konstlto- 
tionel Syfilis 4, Fnat 5, Zona 2, Nældefeber 3, Stomatltis 5, Furunkler 
7 og Erytem 1 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 119 Læger. 



0. A. Rtttcfl« Ptrlac Bianco Lbdm Ratlrykktri. 



^=SS=^ . II I« S=- =T ' ' ' M ' »■ i- JJ C 

Ugeskrift for tæger. 

»* Rakke XV. Dir. 22. 



Redigeret af Dr. f . Trier« 



Indhold; Cbr. U}å%: lu ta Mnm M. Fr. Itilir: Ob Maidiif af Hlinlilff 
■W N4e tud«. Rjt lagv. |^ NhidiL fflrirdwr fri JMrtUMwihriH ^ 
ilte tf 34« 1^ 1873. Ntof af Unharu IvtdileUlaM Iw Fikrur i87l 
Vfnttg« lyilirirti J^jdiiMii i 



9m éoL nerrvse Pals. 

SfygmografUk-kllaiske Onders øf eiser. 

Af Dr. Chr. Tryde. 
(Fortsat) 



I dePors^, der Udtil ere anetiilede med galvanisk Paefirk- 
ning af de vasomotoriske Nsrvebaiier, vil maa altsaa hverkea 
kunoe hente nogen Støtte for eller imod dan Paastand , at 
Pulaforvandlingen ved 4e periferiske Lidelser beror paa en 
vasomotorisk Innenrattonsforstyrrelse. For saa vidt nemlig; 
disse Forsøg have givet positive Reeoltater (Eulenburg eg 
Schmidt), kan man gøre den Indvending mod dem, at de 
indeholde Æmner til Fejlslutninger (Virkningen af Strømaf- 
brydelser og af Tryk paa Karrene), eg hvad de Forsøg an- 
gaar, der kun have givet negativt Resultat (mine egne) , da 
siyldes dette oden Tvivl for en Del den Omstændighed , at 
et saa virksomt Nerveincitament san Strømafbrydelsen ikke 
kunde prøves, for en Del ogsaa den Omatsndigbed, at Lo« 
kaliiationen af Strømmen til de laagt Karrene forløbende 
Nerver kun kunde bUve meget dftilii^tæBdigy fordi Blektro- 



346 



dene ikke tuede anbringes med tilbørligt Tryk, medens paa 
den anden Side Strømmen ikke traf et tilstrækkeligt Antal 
vasomotoriske Baner der, hvor Lokalisationen kunde udføres 
fuldstøndigt (i de blandede Nervestammer). Jeg skal nu 
ingenlunde benægte, at hin Paastand i og for sig er ret 
sandsynlig, ej heller betvivler jeg, at man vil kunne finde 
Tilfælde, hvor den givne Forklaring kan slaa til. Ved Siden 
heraf maa jeg imidlertid gere opmærksom paa, at Eurvefor- 
vandlingen sikkert kan bero paa et helt andet Forhold, og 
at dette netop synes at have været tilstede i de meget faa 
Tilfælde, hvor jeg har iagttaget en Forvandling. 

Det Forhold, jeg sigter til som Aarsag til Pulsfor- 
vandling, er den rent mekaniske Paavirkning af 
selve Karrene. Jeg har allerede ovenfor fremhævet, at 
der ofte er Anledning til at vænte saadanne Forstyrrelser, 
og naar man erindrer, at de Kurveformer, der optræde ved 
mekaniske Forandringer i Karlysningen, i Et og Alt kunne 
ligne den • paralytiske* Forvandling, saa er det ikke saa for- 
underligt, omForvexling sker; man er i hvert Fald ikke be- 
rettiget til at henføre Forvandlingen til en Paralyse af Kar- 
nerver, før denne Kilde til Fejltagelse er udelukket. 

SomExempel paa en saadan Pulsforvandling, der under 
de givne Forhold kunde simulere en paralytisk Puls, skal 
jeg meddele følgende Iagttagelse: 

6. SDedkermester N., henvist d. Vii 72 af Dr. Borberg. 1 1863 
Sjfllit, Aaret efter Stød paa hejre Skolder, hvorefter dannede sig en Ulle 
Svnlst paa Bagfladen af højre Skolderled* der navnlig 1 den sidste Tid 
er vozet hnrtlg Ul sin nnværende Størrelse. Voldsomme Smerter i Arm, 
Kolde, Dødhed, Snurren i Haand og Fingre, Kraftesløahed 1 hele Armenw 
Barnehovedstor Svulst, sammenhængende med højre Skulderblad, meget 
øm paa Hidten, fast, ej pulserende, uden Expansion. 

Paa Grund af de stærke Smerter og den herved frem- 
kaldte Uro og Sittren af hele Armen var det overordentlig 
vanskeligt at tegne Pulsen. I de kortere, smertefH og for- 
holdsvis rolige 'Mellemrum lykkedes det mig dog efterhaan- 
den jævnlig at tegne paalidelige Kurverækker, der kun viste 
svage Spor af Sittringen i Armen. Tegningen gav da kon- 
stant følgende Forskel paa ie to Sider : 



S47 

Pig. IT (h4n Ann). 



Pig. IS (TflDslre Arm). 



Je^ akal paa delte Sled ikke opholde mig ved Forkla- 
ringen af den Intermittens, der viste elg i Pnlsen, og som 
)eg af og til opftiDgede onder Tegningen (i den afbildede 
Figur fra den sunde Side). Bvad der interesserer os her, 
er den larde Forfandliag paa den sygeSide; da den 
traf sammen med en Lidelse af Armens blandede Nerve- 
stammer, kunde den for saa vidt, lige saa godt som den i 
folenbargs tidligere omtalte Tllfaide, benyttes til et kli- 
nisk Bevis for, at Lidelser af dUse NerveBtammer ledsnges 
af »paralytisk* Puls. Ved at uudereege hejre Side af Hal- 
sen fandt jeg imidlertid over og beg Neglebenel Uge over 
art. subclavia og plexus cervical. en valnøddestor Svulst, der 
strakte sig i Dybdeo, var bevægelig, baard, uden Expaneion, 
med forplantet Falsalion. Ved st selte Stetoskopet lige paa 
Svtdslen hertes en stsrk, systolisk, ni Posten. 

Ligesom det er rimeligt, at denne mindre Svulet ved 
sit Tryk har fremkaldt en Del af de motoriske og sensible 
Fænomener i de blandede Armnervera Omraade, saaledes er 
det ogsaa naturilgt at antage, at det er den — og ikke selve 
Lideisen af de blandede Stammer — , der har fremkaldt 
Pnlsforvandiingen. At noget Lignende har været Til- 
fældet i Bulenborgs Iagttagelse — som sagt den eneste, 
der meddeles som Bevis for den Sætning, at Lidelser af de 
blandede Nerveetammer give paralytisk Puls, — anser jeg 



848 



for rimeligt. En aargammel nreponeret Luxation i Ålbu- 
leddet maa i det Mindste overordentlig let kunne give An- 
ledning til mekanisk Indvirkning paa Arterien; jeg er saa 
meget mere tilbajelig til ogsaa at forklare Pulsforvandlingen 
i delte Tilfælde ad mekanisk Vej, som jeg ingensinde, selv 
ved aafgamle og betydelige periferiske Atrofier^ har truffet 
tard Puls. Hertil kommer nu, at den eneste Gang, jeg selv 
har fundet en Pulsforvandling, der muligvis skyldtes en pe- 
riferisk Ledningshtndring i de vasomotorlske Baner (den 
ovenfor meddelte Iagttagelse IJjj der havde Barrene selv vist- 
nok ogsaa været udsatte for mekaniske Indgreb (ved Luxa- 
tionen, Repasitionen og de hermed sammenhængende kro- 
nisk forløbende Detændelsestilfælde i Bindevævet omkring 
Arterien). 

Til yderligere Oylysning om den Betydning, del 
mekaniske Moment kan have for Udviklingen af 
Puls forskelligheder, skal jeg endnu kortelig berøre et Par 
Iagttagelser, der tillige vise, hvor opmæilisom man maa være 
paa dette Forhold for ikke at skuffes, naar man træffer Pule- 
forskel. Det ene angik: 

• 

7. Soedkersveod J.» 40 Aar, heoYlst af Dr. B remer d. "/« 71. 
Leyer onder smaa Forbold, har aDstrængeode Arbejde, oyder spiritus tU 
Maade. I det sidste Aar bar han Jævnlig under anstrængende Arbejde 
hurtigere end før mærket Træthed i hejre Arm, tUlige let faaet almio- 
dellg Bysten eller Slttren over hele Kroppen » Snurren og Soven I dea 
lange Finger, sjældnere 1 Tommel- og Pegefinger paa højre Baand. Især 
om Morgenen. For 14 Dage siden tiltog denne Dysæstesi stærkt, de 
nævnte Fingre om Morgenen valne, døde; op ad Dagen, naar han havde 
tvunget sig Ul at arb^de , blev han noget bedre. Tilfældene værre i 
Kulden, og naar han vaskede sig I koldt Vand. Træfhed I hele Armen, 
især ved bojet Albuled. Der er .nogen Stivhed og strammende Fornem* 
melse ved Bev<ipgelser af Underarm, Haand og Fingre, alle Bevægelser 
mulige, men mindre kraftige, end man skulde vænte, ingen Ømhed, ingen 
Atrofi. BerøringsfoMsen paa Volarsiden af Langflogeren usikker. Ingeo 
objektiv Kulde. Undersøgelse med Elektricitet viser intet Abnormt. — 
Plexus, n. sympath., colomna vertebral. naturlige. Pulsen synes for Følel- 
sen lidt mindre paa den lammede højre Arm. Tegningen gav følgende 
Billeder: 

Fig. 19 (hejre Arm). 



S4^ 



Flg. 20 (TeajBtre Ann). 




PalBforBkellea oteUem de to Sider var faer tydelig iioIl« 
Det var imldiertté ikke Kurveo paa den syge, men paa den 
sonde Side, der Qærnede sig kendeligt fra den « normale« 
Forin; Afvigelsen var dog ikke stærkere end den, der af og 
til kan findes hos ældre Individer, og det var saaledes mu- 
ligt, at Kurveformen paa den sunde Arm repræsenterede den 
•individtieUe Normalform« , medens den tilsyneladende nor- 
male Kurve paa den syge Side maatte opfattes som en ner- 
vøs Forvandling. Ved nærmere Undersøgelse viste Forholdet 
sig imidlerlid anderledes. Allerede den første Gang, jeg an- 
bragte Sfygmografen paa den sande Arm, havde jeg bemær- 
ket en kendelig Ømtaalighed ved Berøring af Huden over 
tbenar pollicis ; ved nærmere at udspøiige ham desangaaende 
fik jeg at vide, at dette Fænomen havde været tilstede i 
flere Aar, siden Tilhelingen af et Saar, han havde tilføjet 
sig med et Huggejæm paa Bøjesiden af venstre Dnderarm. 
Saaret havde været temmelig dybt, det havde blødt en Del, 
Blodet var kommet sprøjtende ud i en Straale, og han min- 
des, at de Læger, der paa Frederiks Hospital foretoge For- 
bindingen, samtalede om, at der vår kommet et lille Har I 
Siden paa Pulsaaren. Efter at Hodsaaret var syet sammen 
og en Kompression lagt paa, lægte Saaret 1 et Par Dage 
uden Soppuratlon, og uden at der, som Lægerne skulle have 
sagt, blev bundet nogen Traad om selve Pulsaaren. Om- 
trent 3'' over Haandleddet fandtes et transverselt, rødligt, 
lidt indtrukket, noget forskydeligt Ar, der fra Midten af Un- 
derarmens Bøjeside strakte sig helt ud til Radialranden af 
Armen. 

Efter disse Oplysninger kunde der naturligvis ikke være 
Tvivl om, at det var paa den venstre Side, at Pulsforvand- 
lingen fandtes. Til Bestyrkelse herpaa viste det sig da og- 



S50 



saa, at Palsforskellen holdt 8ig ganske uforandret, efter at 
Paresen i højre Arm fiildstsndig var hsvet efter 2 Maane- 
ders Behandling. Skønt Forvandlingen paa venstre Arm i 
morfologisk Henseende meget vel kunde betegnes som en 
■paralytisk* Forvandling, skyldtes den dog sikkert ikke no- 
gen Læsion af sensible eller motoriske Stammer, næppe nok 
en Læsion af Barnerver langs Arterien, men uden Tvivl en 
mekanisk Forandring af Karlysningen paa Læsionsstedet 

I et andet, ganske lignende Tilfælde skyldtes Pulsfor- 
vandlingen paa den sunde Side et Tryk, som Arterien havde 
lidt af Kallusmasse om en Fraktur af Underarmen. 

Forinden jeg slutter denne Oversigt over det Ddbytte, 
Undersøgelsen af de periferiske Nervelidelser har givet mig, 
skal jeg henlede Opmærksomheden paa de ikke sjæN 
dent forekommende Tilfælde, hvorPulsforskellen 
beror paa rent tilfældige, medfødte Forskellig- 
heder i Størrelsen af de to Arterier. Jeg har alle- 
rede ovenfor omtalt tre saadanne Tilfælde (S. 307); da den store 
Dorsalgren af arL radial, præsenterede sig saa tydeligt langs 
Dnderarmens Radialrand, var der ingen Tvivl om, at man 
havde med en anatomisk Varietet at gwe^ og at den meget 
lille Puls i a. radialis ikke stod i Forbindelse med Innerva- 
tionsforstyrrelsen, der tilmed kun i det ene Tilfælde fandtes 
paa samme Arm. Lettere sker Forvexlingen, naar den lille, 
øvagt pulserende a. radialis ikke har afgivet nogen større 
Dorsalgren højere oppe, som i efterfølgende Iagttagelse: 

8. TJænestelLarl N., 35 Aar, henvist af Dr. Ed. Bertelsen d. *<*/• 
72. For to Dage siden, pludselig , medens han huggede Brænde, Kraf- 
tesløshed 1 højre Arm, der siden har forhindret ham i at arbejde og 
Javnt er tiltaget noget Kan nn vel udfore alle Bevægelser med Arm, 
Haaod og Fingre, men kun langsomt og kraftesløst, har Følelsen af, som 
om alle Fingre vare stive og kolde. Snurren, Dødhedsfornemmeise og 
Talenhed I Fingre og Haand. Fingre blege, blaallge Negle, Berøringsfe- 
lelsen afstumpet. Opfattelse langsommere paa nederste Tredjedel af Un- 
derarm og hele Haand. Ingen Smerter, ingen Svulst, Ingen Ømhed. 
Elektrisk Kontraktiiitet naturlig. Pnls føles noget mindre i høire art 
brachlal. paa nederste Del af Overarm. Bverkén I art. ulnar. eller ra- 
dial, dezt føles tydelig nogen Puls. Tegningen kunde paa højre Side 
kun foretages ved det allersvageste Tryk ; den viste følgende Forskel, der 
øDdnu var fuldstændigt uforandret efter Helbredelsen 5 Uger senere: 




FIg. 22 (Tcnilre Arm). 



Ved den første Undersegelae var jeg meit tilbøjelig til 
at benføre Pulsrorskellen til iDDervatioDaforBtyrrelsenie, og 
da jeg ved geotagne UDdersøgeUer fandt, at Puleen ble¥ 
lidt sterre og kuode tegnes ved noget stærkere Tryk sam- 
tidig med den begyndende Bedring, holdt jeg en Tid fast 
red denne Forklaring og ventede efterhaandea at ae Puls- 
forskellen Ddjævnel. Da den Imidlertid forblev ganske nfor- 
an^t lang Tid (endnu '/i Aar) efter Helbredelsen, og efter 
al ban bavde optaget Arbejdet, er der vel ingen Tvivl om, 
at det var et tilfældigt Sammentræf. 

En lignende Pnlsforskel har jeg fkindet bos en mid- 
aldrende Rone med en Dysæstesi i den ene Arm; den 1111« 
Pnls fandtes imidlertid her paa den sunde Side og kunde 
saaledes ikke give Anledning til Tvivl. I efterfølgende Iagt- 
tagelse var derimod Forvesling atter mulig. 

9. KootorUt D., 29 Aar, beavlat it Dr. Borcb 4. '*/■ TO. Ban 
ar Ulle, »plnkel, men I Øvrigt mod og Btcrk, Dd«n ooget Tego til Ll- 
delH it Herrts^teineta Centnloi^aner. Våta imitImI^ AolAdnlDg ba- 
gjndla bta en Mauiad ronid U fala SnQireo og DedhedarornemiiMlH i 
Tenatre Baanda Flngn (laar Bygilden og de to jdarate Fingr« og lidt 
op paa HaaodrrøgeD, ErarteilealiGd I HaBDden og lubjektlv Kalda. Der 
var aogen, meo Ikka megen A tro B af HaiDdeoa smaa Htukler; Kootrak- 
Ullteten nBitcn ruldatnodlg tabt. Beiagelierae krafleibH og trage, 
nogreiM knniia Ikke tamlea, Rlog- og LlllaflDgemaa tmte Led holda* 
■tnkt, dnaa andet og tredje Led bajede. STagt atitnmiMt BervrlogaTa- 
lelae paa de to jdre Flngrea Spidser. I øvrigt Intet Abnoimt PoImd 
Mea noget mindre paa venttre art radlaLa. TegalngeD vUle: 



362 
Flg. 23 (hvin Ann). 



F^S■ 24 (Tenslre Arm), 



Ihvortet Kurrens Amplitnde ogsaa her blev noget etem 
samtidig med Bedringen, saa var hele BeskaETenheden og 
Sterrelsen af Polsforekellea dog ikke anderledes^ end man 
kan finde den hos sunde Individer med mindre kraftig Ud- 
vikling af den venstre art. radialis. 

(ForURltes.) 



•■ BeksiåliHg af JHUtsnlster aed ktlde Dtieker. 

En«r ¥i. HoBlar (Vlrch. Arcb. 57. Bd.). 



Kolde DoDcber paa Miltegnen under Forlebet ar Koidfeber 
ere tidligere især anbefalede af Fleury, som trode heri at 
have ftindet et Middel, som kunde erstatte det svavlsure 
Kinin, ja endog var at foretreskke ved haardnakkede Tilfælde, 
i hvilke der trods gentagen Anvendelse Bf Kinin indtreder 
Tilbagefald med betydelig Milt- eller Leversvulst samt an«- 
miske og kakekliake Symptomer. Han ansaa endog denoe 
Behandling for fuldBlændig beskyttende mod TilbagølUd og 
trode at have Iagttaget, at der elter hver Douche Indtraadte 
en øjeblikkelig og betydelig Formindskelse af Miltea, som 
vel snart ener aflesles af en Porsterrelse , der dog aldrig 
naaede det tidligere Omfang; ved gentagen IndvirkDing bl«« ■ 
derved en fuidstandig Tilbagevenden til den normale Stør- 
relse mulig. FlenrysBehandling bestod i kolde Doucher af 
en Temperatur paa 12— 14° C. en til to Timer, før Anfaldet 



aa» 



vttntedes, undertiden ogeiia paa den feberfri Dag. De Sygø 
fik eamttdjg en aknindelig Regodouobe og en sjisrk Slraale- 
douche paa 3 Cm. GennemsnU paa Mihegneo. 

Forf. blev ved diese Angivelser ledet til at undersøge de| 
kolde Vands Indflydelse paa Miltens Omfang. Det viste sig 
da ved Forsøg paa Dyr, hvis Milt efter at være blottet brag- 
tes ånder Paavirkning af en kold Douche, at dette Organ i 
Forhold til Douchens Varigbed antog et granuleret Ddseende 
med Forhærdelse af Parenkymet. og paaføtgende Formind- 
skelse. Sandsynligvis fremkaldtes denne ved en Sammen- 
trækning af de fra Miltkapslen udgaaende Fortsættelser i Or- 
ganets Indre i Forbindelse med de i Bundemilten saa talrige 
organiske Muskeltraade. Virkningen var stærkest udtøiti 
naar den kolde Vandstraale rettedes umiddelbart paa den 
blottede Milt, hvorved denne omtrent antog det samme Od- 
seende som efter store lodgifler af Kinin, hvilket aldrig op- 
naaedes ved Indvirkning paa Miltens normale Bedækninger. 
Det fremgaar deraf, at store Indgifter af Kinin maa fore- 
trækkes for den kolde Douche ved Behandling af Miltsvul- 
ster. Da der dog ikke kan nægtes denne al Indflydelse paa 
Miltens Størrelse, synes den at maatte anses for et gavnligt 
Understøttelsesmiddel for Kininbehandlingen. 

Ogsaa ved Forsøg paa Koldfeberpatienter iagttog Forf« 
en gunstig Virkning paa Miltsvulsten ved Anvendejse af en 
kold Vandstraale paa Miltegnen efter Fleurys Metode. 
Som ogsaa angivet af F., tiltog atter Miltens Omfang i Mel- 
lemrummene mellem* to Doucher; denmod bekræftedes ikke 
den Paastand, at Organet derved aldrig opnaar sin tidligere 
Størrelse. I ét Tilfælde saa Forf. tværtimod en betydelig 
Foratørrelse af Miltsvulsten under Koldtvandsbehaodlingen. 

Naar Fleury fremdeles har angivet, al de kolde Dou- 
cher især vare at foretrække ved haardnakkede Koldfeber- 
Ulfælde med hyppige Tilbagefald trods Kininbehandling og med 
betydelig Milt- eller Leversvulst samt anæmiske og kakektiske 
Symptomer, Onder dette ikke nøgen Bekræftelse i Forfatte- 
rens Forsøg, som godtgøre, at Kinin fremkalder en stærkere 
Kontraktion af Milten, end det er muligt at opnaa ved den 
kolde Douche. Forf. behøvede til Helbredelse af en regel- 
mæssig Koldfeber med Symptomer paa Anæmi en gennem 
14 Dage fortsat Anvendelse af den kolde Douche. Den lang- 
varige Behandling var til stor Besvær for Patienten, og det 
var kun ved særlige Opmuntringer muligt at formaa ham til 
at udholde Kuren. Efter sine tidligere Erfaringer tror Forf. 
ikke at tage fejl, naar ban antager, at Febertilfældene boa 



354 



denne Plitient vilde have ophert langt tidligere efter større 
Indgifter af Kinin. Efler dette Resultat synes det kun un- 
der ganske særegne Forhold tilraadeligt at antende den kolde 
Douche alene ved Koldfeber. 

Forf. har heller ikke kunnet bekræfte den af Fie u ry 
opstillede Lære, at den kolde Douche forhindrer Tilbagefald. 
I et Tilfælde iodtraadte, umiddelbart efler at man midlerti- 
dig var ophørt med Anvendelsen af den kolde Douche, et 
Recidiv af Febertilfældene, og selv efter at disse senere vare 
teldstændig ophørte, fandtes der endnu nogen Svulst af 
Milten. 

Medens Forf. saaledes ikke kan forsvare den afFleury 
opøtillede Lære i dens fblde Omfang, miskender han dog 
ikke derfor den gunstige Virkning af den kolde Douche ved 
Miltsvulster. Foruden Kuldens sammentrækkende Indvirkning 
gennem Huden paa Miltens kontraktile Elementer maa man 
ogsaa tage Hensyn til den energiske Irritation af den ydre 
Hud, som forøger dennes Funktion og ansporer til dybe Ind- 
aandinger. Ved Mellemgulvets Sænkning udøves da et Tryk 
paa Milten og derved en mekanisk Formindskelse af denne. 
Forf. henleder derfor Opmærksomheden paa, at Kininets 
Virkning ved Miltsvulster betydelig understøttes ved samtidig 
Anvendelse af Kulde paa Miltegnen, og at den bedste Be- 
handling af akute og kroniske Miltsvulster bestaar i on sam- 
tidig Anvendelse af disse to Midler. 

Ogsaa ved Miltsvulster under forskellige Tyftisformer 
saa Forf. en heldig Virk*ning af Boldtvandsbehandlingen. Al- 
lerede længe havde Forf. iagttaget, at han efter Indførelsen 
af Boidtvandsbehandling mod tyfoid Feber ikke kunde paavise 
saa betydelige Miltsvulster som tidligere. Ved Abdominal- 
tyfhs er imidlertid, som bekendt. Bestemmelsen af Miltens 
Størrelse ofte vanskelig paa Grund af meteorismus; Forf. 
benyttede derfor talrige af ham iagttagne Tilfælde af typhus 
recurrens til at undersøge Indflydelsen af det kolde Vand 
paa Tyfusmilten. Før og efter Badet blev der foretaget en 
nøjagtig Undersøgelse af Miltgrænseme, og det lykkedes i 
Reglen at paavise en tydelig Formindskelse af Miltsvulsten. 
Forf. advarer dog mod at anvende den kolde Douche paa 
Miltegnen ved Tyfus; den synes at være et for voldsomt 
Indgreb paa Tyfusmilten og fremkaldte i ét Tilfælde en be- 
tydelig peritonitis, en anden Gang intens fluxionær Hyperæmi 
af HJæmen. Bade paa 26—16^. R. opfylde det fælles Øje- 
med: at fremkalde en Synken af Temperaturen og en For- 
mindskelse af Miltsvulsten, fsær naar der ogsaa ved Tyfus 
samtidig anvendes Kinin. 



356 



I disse Midlers Indvirkning paa Tyfusmilten lægger Porf. 
ogsaa en prognostisk Betydning: i svnre Tilfielde med ngun- 
stigt DdMd har han ikke iagttaget nogen Formindskelse af 
Miltsvnlsten efter koldt Vand og Kinin, maaske fordi der ved 
Ophobningen afTyftisgiften i Milten varforegaaet en næsten 
taldstændig Lamning af dennes kontraktile Elementer. Dette 
vilde da stemme' med en af Birch->Hirschfeld som Følge 
af Undersøgelser under en Barselfeberepidemi opstillet For- 
modning, at de fine korpuskulære Elementer, som af mange 
Forfattere anses /or Smittens Bærere ved talrige akute Syg- 
domme, aflejres i Milten og her fremkalde visse Irritations- 
fænomener, som have Miltsvulsten til Følge. Naar denne 
Formodning om Oprindelsen til de akute Miltsvulster be- 
kræfter sig, kan man maaske deraf forklare den gunstige 
Virkning, som man ved Infektionssygdomme opnaar ved 
Midler, der foranledige en Kontraktion af Miltsvulsten. 

Ved en lévkæmisk Miltsvulst saa Forf. ligeledes en hel- 
dig Virkning af den kolde Douche, og denne forøgedes be- 
tydelig ved samtidig Brug af store Indgifter af Kinin. Det 
var imidlertid kun i tidlige Stadier af denne Sygdom, at man 
saa en blivende Nytte deraf; i mere fremskredne Tilfælde 
anser Forf. en Belbredelse ikke for mulig. 

Da Helbredelse af kroniske Miltsvulster forst opoaas ved 
en meget længe fortsat Brug af Kininpræparater, fremsætter 
Forf. sluttelig det Forslag i dets Sted at anvende det langt 
billigere Kinoidin, hvorved man i' Forbindelse med den 
kolde Douche eller andre afkølende Midler paa Miltegnen 
skal opnaa næsten den samme Virkning; der gives I Gram 
ad Gangen i Form af Piller paa 1 Decigram hver. Forf. 
har saa vel ved Sygesængen som ved Forsøg paa Dyr over- 
bevist sig om Kinoidinets Indvirkning paa Milten. Føjes An- 
vendelsen af den kolde Douche til det svagere Kinoidin, op- 
naas et Resultat, som antages næsten at stemme overens med 
en udelukkende Brug af Kinin. 



Nye B^ger. 



Lanng: Tilfredsstiller Hærens Sundhedsvæ- 
sen Nutidens berettigede Fordringer? Militært Tids- 
skrift '187S, 2den Aargang, 2det Hæfte S. J58— 173. 

Ovenanførte lille Afhandliag er for nylig fremkommen 
for Offentligheden, men skønnes at være forfattet, inden 



3^6 

Overlæge Salomons 'BeinierkQiDger om SuDdbeds^nesten 
i Felten • yare udkomoé. Æmnei er i begge AfhaodliDgei; 
vsaendig det 9amme; dog gaar L. ikke ind paa alle de 
Spergsmaal, der frembyde sig, ban indskrøoker sig i Ho«^ 
vedsagen til to Punkter , nemlig MilitsrliQgernes Antal og 
Stilling samt Ambulancekorpset. . — Bvad det første Punkt 
angaar, fremhæver Forf. stærkt, at Antallet ^f fast ansatt& 
Militærlæger hos os er altfor ringe til blot nogenlunde at 
tilfredsstille de betydelig forøgede Krav, Nutidras Krlae stille 
til Lægehjælp, og han foreslaar derfor dette Antal for Bæ- 
rens Vedkommende forøget fra 30 til 52; han kriticerer de 
nugældende Lønningsforhold og udtaler sig om Ønskelig- 
heden af etLenningssystem med Alderstillæg, for at Militær- 
lægerne kunne stilles mere uafhængigt af privat Erhverv, 
end det nu er rilfældet. — Med Hensyn til Ambulance- 
væsenet fremhæver Forf. med Rette (ligesom Bondesen 
og Salomon) det Mislige i, at Sygebæreme mangle al Ud- 
dannelse, førend de træde i Funktion; ban mener derfor, at 
de i Fredstid bør modtage en passende Undervisning, navn- 
lig belæres i Betydningen af Skudsaar i de forskellige Dele 
af Legemet, lære at kende Forskellen mellem Saar i bløde 
Dele OK i brudte Lemmer, at anlægge Skinner og Bind samt 
bruge Turniket. — Til Slutning fremstiller Forf. , hvorledes 
ban tænker sig Lægevirksomheden fordelt under en Fægt- 
ning. Han vil da have Læger anbragte baade ved de kæm- 
pende Afdelinger og ved en større Forbindingsplads mellem^ 
Kamplinien og Brigadens Ambulance og endelig ved selve 
Ambulancen. Dette maa imidlertid medføre en Splittelse af 
Kræfter, der baade er unødvendig og tillige formindsker 
Udbyttet af Lægevirksomheden, hvilken i en Nutidskamp 
(saaledes som ogsaa Salomon har fremhævet i sin Afhand- 
ling) kun da kan blive ret frngtbrlngende, naar Lægekræfterne 
koncentreres saa meget som muligt ved Ambulancen. 

1. 



F. A. Uldall: Den civile Medicinallovgivning i 
Kongeriget Danmark, fra 1863 fortsat indtil 1872 
ind. Kbhvn. 1873. 464 S. lEibe). 

Dette af den afdøde flittige Samler af vor Medicinallov- 
givning efterladte Arbejde indeholder alle de i det nævnte 
Tidsrum udkomne Love, Anordninger og andre offentlige 
Aktstykker, som have mere eller mindre nær Interesse for 
Lægestanden. Oversigten over Stoffet, som i det forløbne 
Tiaar allerede er svulmet op til et temmelig betydeligt Om- 



857 



fang, leltes ved et tilføjet, udførligt Realregigter. Det vilde 
være ønskeligt, om der i Fremtiden med kortere Mellemrum, 
f. Ex. aarlig, kunde udkomme saadanne Samlinger som Port- 
aættelser af nærværende Arbejde. Cdgivelsen af disse vilde 
lettes ved den Omstændighed, at Ministerialtidenden med- 
deler alle Love, Bek^ndlgøreiser og ResolaUoner vedrørende 
Medicinalvæsenet, og naar disse med øvrige herhen hørende 
Aktstykker aftryktes i en Samling som den antydede, vilde 
Brugen af et saadant Værk blive lettet for Lægerne , og 
Sundhedskoliegiets allerede i Forvejen omfangsrige Aara- 
beretning kuåde blive lettet for denne Byrde. 



J. H. Mansa: Medicinaikort over Danmark. 
1873. jGad). 

Paa dette smukke og tydelige Kort, bvis Forgænger 
udkom 1840, findes foruden Grænser forPysikater og Læge- 
distrikter tillige Angivelser af Opholdsstederne for Fysici og 
Distriktslæger og Betegnelser for Apoteker, Sygehuse og 
Siadssygeaostalter. 



V. Ingerslev: Danmarks Læger ogLægevæ*sen. 
15de 'Hæfte (Slutningshæfte). S. 52d— 692 og f-^VIII samt 
Titelblade og Indholdsfortegnelser. Kbhvn. 1872. (Jesper- 
sen). 



tn mnmått 



DtddkM tMB Følge af «eoli4H>l"f "^ *■!■*! i^^^^ kanasiieret) 
Ljnfe ere i Boston iodtriiae hoå eu ^2aaiig KTlnde og en SSaarIg Mand. 
Dagen efter OperaUonen svulmede Armen op, der indtraadte en rosen- 
agtig Betandelse, som naaede.ned til midterste Tredjedel af Porarmen 
og efterfulgtes af. Koldbrand fra Asdlleo tU AJksen. . Under sepUkæmiske 
Symptomer Indtraadte Døden, hos den forste 6 Dage, hos den ånden 8 
Dage efter GenlndpodnlAgen. '— Fra' Spex la fbrtølles, at der hos 17 
Individer, som samUdig vare blevne genindpodede med Lymfe, tagen af 
en syg Ko*, dannedes store Flegmooer paa Armene, som hos en af dem, 
en Sømand, fremkaldte Koldbrand og Død. 

Det øynes herefter sandsynligt; at. om. nao ved st indpode umiddels 
hart fra Koen end Ikke kan overfore SyOlls, saa er der andre Lideiser, 
og det saadanne, der ere nok saa farlige som den nævnte, der ad denne 
YeJ kuilne htbriogcs dten;'det Indpodes. Sygehistorierne ere for ufuld- 
sicndfg gengivne til at kunne vorderes fuidstnndlg; men der er dog 
I islt Fald Meget, som taler for, at en Gift er Menren overført, en An- 



368 



tagelse, der især floder Bekrsftelse for deo sidste Meddelelses Vedkom« 
mende, hvori der adtrjfkkelig angives, at den paagældende Ko var syg« 

(L*un. méd. 13de MarU 187S). 



Skrivelse ftm JastttsHlirfsleriel af late April 1873 tfl Attteudea over 
Aalborg Anis 

I behagelig SRrlvelse af 4de f. M. har Hr. Kammerherren I Anled>- 
nlng af et foreliggende Tilfælde forespurgt, om der tilkommer Distrikts- 
lægen Betaling hos det Offentlige for en af ham efter Begæring af ved-« 
kommende Politimester til Brag inder en offentlig Sag angaaende per- 
sonlig Vold afgiven Erklæring om Beskaffenheden af ded skete Beskadi- 
gelse, naar der ikke tillige I dette Øjemed er rekvireret nogen Undersø- 
gelse, men Erklæringen har kunnet afgives, enten I Henhold til de Iagt- 
tagelser, Lægen har gjort ved at tage den Beskadigede under Behandling, 
eller paa Grnndlag af en Undersøgelse, som han allerede fornd efter 
dennes Begæring har foretaget. 

Ved at forelægge Ministeriet Ssgen har De tlUSøJet, at, da det I Følge 
Plakat af 4de Oktober 1825 Ikke er Attesten, men Undersøgelsen, der 
honoreres, og det ikke synes rimeligt, at det Offentlige skal betale for 
en Undersøgelse, som det ikke har rekvireret, maa De formene, at det 
fremsatte Spørgsmaal maa besvares benægtende. 

Foranlediget heraf skulde man tjænstllgst mælde, at Ministeriet ganske 
maa tiltræde den af Dem saaledes udtalte Anskuelse. 

Skrivelse fra Jastttsniilslfriet af 34Je Airil 1873 til AnhwuideB ever 

Aalborg Aaty hvori der i Anledning af en Forespørgsel fra en Distrikts- 
læge om, hvorledes han vilde have at forholde sig med Hensyn til, at 
Husmand N. N. havde nægtet at lade sin femaarige Søn, der antoges at 
være angreben af Syfilis, indlægge paa Sygehuset, svares, at, naar der i 
Henhold til Reskriptet af 2den Juli 1790 Jfr. Reskript af Ude MarU 
1788 gives en udenfor København boende^ af den veneriske Sygdom an- 
greben Almuesperson Tilhold om at Indlægge sig paa et offentligt Syge- 
hus, fordi det efter Omstændighederne maa antages, at Indlæggelsen paa 
dette er hensigtsmæssig for hans Helbredelse, medens denne vilde være 
vanskelig og usikker, saafremt Lægebehandlingen skulde foregaa i Hjem- 
met, ville Domstolene efter Justitsministeriets Formening ikke vægre sig 
ved at anse Overtrædelse af et saadant Tilhold med Straf. 



Udtog af Købeiluivns ■•rtalitetotaM 
for Februar 1873. 

(Meddelt af SUdslægen). 

I Febniar 1873 har Dødsfaldenes Antal været 457, nemlig 
241 af Mdk. og 216 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare: 

Bm mDm 

måmiUt. l-5Aar. 5^5Aar. laai Knite. IIIL 

Kopper. Variolæ * • • 1 1 2 

Mæslinger. Morbllli 17 29 4 • 1 51 



359 



ilar. l-SAir. 5-45Aar. 



Skarlagensfeber. Scarlatlna .... l 
Ondartet Halsayge. Diphtberitia . . • 

Strnbehoate. Gronp 2 

Kighoste. Taasis conTnUlva • . • . 2 
Tyfoid Peber. Febria gastr. & typh. • 
ExantematUk Tyfas. Typhna exanth. • 

Blodgang. Dysenteria 

Aaiatisk Kolera. Cholera aaiattea . • 
Indenlandsk Kolera. Gbolerlnea. Cho- 
lera nostras ^ ■ 

AkntDiarré. Gatarrhos Intes't acntns 5 
Bryatkatarr. Bronchltia acuta ... 9 
Analgts- og Vandrerosen. Eryalpe- 

las fac. & ambnl . 1 

Barselfeber. Febria pnerperalla. . . • 
Aknt LaddereTmatisme. Febria 

rheomat 

Langebetændelse. Pnenmonia ... 17 
Drankergalskab. Delirium tremena. • 
BrændoTinssygdom. AleohoUsmns 

chron. . ; 

KonTulsioner. Eclampsia 10 

Akat QJSBrneTandaot. Hydrocephalna 

aent 7 

Kertelayge. Scrophuloals 

LongesYlndsot. Phthisis pnlmonnm I 

Krsft. Ganeer ••• • 

Syfilis. Syphllis aeqnialta A con- 

geoita 2 

Apoplexi. Apoplexia cerebri .... • 
Organisk HJærtesygdom. Morbas cordis • 
Brlghts Sygdom. Nephritis album. • 
Død i Barselsæng udenfor Barael- 

feber. Mors ex puerperio • . . • ■ 

SelTmord. Saleidlum 

Anden Toldsom Død. Mors Involunt. 

A Tiolenta • 

Medfødt Svaghed. Atrophia infantllia 18 
Alderdomssvagbed. Marasmus senllis • 
nndsellg Død uden bekendt Aarsag 4 

Død oden Lagebehandling 1 

Dødsaarsag ubekendt 4 

Dødfødte 22 

Andre akute Sygdomme 15 

Andre kron. Sygdomme 4 



4 
1 
4 
8 
1 



3 
1 



19 



11 
2 

7 



I 

12 

2 



26 
4 



2 
5 
8 



2 



10 
2 
1 
1 

• 

4 

17 



iTisiv. Iltt. 
1 9 
2 

6 
5 
1 

• 



■ 
1 



■ 
2 

2 
14 

• 

■ 

1 

■ 

26 
10 

• 
3 
6 
1 

1 

1 

• 

10 
1 

• 

1 

■ 

6 
11 



6 
16 

1 
2 

8 

68 
2 



18 

21 

2 

67 

l4 

2 

6 

11 

4 

1 
1 

7 

20 

20 

7 

2 

7 

22 
25 
87 



• 

S60 



I Fcjlge Meddelelse fra Stadslægea ere i Dgen fra Oosd. 
d. 23de April til Tirsd. dw 29de April 1873 (bægge iaU.) 
anmældte fra Lægerne i Røbeobavn i AU 613 Sygdomstil- 
flBlde; deraf af epidemiske Sygdomme 464, nemlig: 

B«ni fra 







«(. 


rrt 


IS-S. 


S.I 


HltfiAar 


SlIHM. 


Brystkatarr . . 




. 61 


64 


26 


88 


18 


207 


Lnngebetændelse 




. 9 


20 


■ 


4 


3 




3«' 


Halsbetændelse . 




. 18 


26 


13 


5 




63 


Faaresyge • • 




I 


1 


6 


3 


' 




11 


Kighoste . . . 




• 


• 


1 


3 






i 


Revmatisk Feber 




13 


9 


» 


• 






22 


Mæslinger . . 




2 


• 


8 


h 






16 


RoDoer • • • 




S 


2 


1 


m 






8 


Skaalkopper • ., 




1 


• 


5 


3 




• 


9 


Skarlagensfeber ..• 




• 


• 


3 


3 • 






6 


Roldfeber • • • 




4 

• 


4 
2 


2 
8 


» 

2 






10 


Gastrisk og tyfoid 


Feb! 


17 


Blodffanir . • • 




• 


• 


• 


• 






« 


•'■^'»■fj'***^ • • • - • 
Diarré. • • • - - 


3 

• 


9 
3 


2 

• 


9 
1 




[ 


27 


Kolerine . . , 


• 


4 


Strubehoste . . 


• 


• 


« 


* 


3 






3 


Diphtberitis . . 


• • 


m 


1 

• 


1 


• 






2 


Ansigts- og anden Van- 




* 


■ 










drerosen . 


• 


4 


7 


1 


• 


1 




12 


Barselfeber • . 


• 


• 


S 


* 


• 


■ 




3 


Skørbuff • • . 


^ Æ 


2 


1 


1 


• 






4 


^^^■■^* "^ '^^j V • • 


• ' 


128 


152 


78 


79 


i: 


1 


46T 



Af de oteontfvnte é^iideoitske Sygdommer ere de fleste TlirieMe 
forekoniDe t: Vesterbrogade, Adelgade og Gothersgade; relativt l l*or- 
hold til Polk6m»ogden derimod I*: Østenrold (0,88 pCt.), Dannebrogs- 
gade (0,re) og GL KoDgey^ (0,7S). 

Af de ovennavote Koppetiir«lde ere 4 forekomne i Byen Indenfior 
Voldene. 

Fra Skibe paa Beden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmeldt: DrystkatArr 1, Kopper 4 og Skørbug 1; samt desuden: 
Gonorré! Tilfælde. 

4 

Desuden ere anmøidte: Gonorré 67, veneriske Saar 34, konMntu- 
tionel Syfilis 18', Fnat 14, blenn. Øjebetændelse 3, Zona 3, HJærnebe- 
tændelse 4, Fnrunkler 3, Inflnensa 1 og Erytem 1 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 116 Lætrer. 



c. A Roltitl« rorUt. aian«« Lobo« BMtryl(k«ri. 



■ •tét to i fc LMii^MII. 



Hil \ tT\-i-i V 



Ugeskrift for Læger. 

» 

»*• Rttkke XV. JVr. 23. 



Redigeret if fir. P. Mer. 

Indhold: 6kr. Trjl«: •■ te mcimi hk fn Otaål OgMlfift ipUniiU Sjf^ 



Om dei Mnne Pnb. 

Sfygmograrisk-kliaiøke Undersøgelser. 

Af Dr. Chr. Tryde. 
(Foftoet.) 



• I 



Det er, som man i den foregaaende Fremtilltng vil hafv' 
set, kun i meget betinget Forstand, at Læren om den net^ 
ropatiske Pals kan støtte sig til den kliniske Erfaring fra de 
periferiske Nenrelldelsers Omraade. Oanske vist finder man 
af og til Pulsfonrandliag, der er samsidig med Innervalions**- 
forstyrrelserne og har de ydre Rendetegn, der skulle være 
ejendommelige for den • paralytiske ■ Forvandling. For sa^r* 
vidt en saadan Dlighed i Kurverne Ikke beror paa en tilfæl- 
dig Mangel paa Symmetri i Ddviklingen af Karbaneme, er 
dér imidlertid ingen Tvivl om, at den kan skyldes en anden 
Tilfældigbed, nemlig den rent mekaniske IndvirknlDg, som 
øyi^liSé Forandringer i Omfanget af Barrene udøve paa 
disses Lysning. At der muligvis samtidig eller uafbængig 
heraf kan være Tale om Ledningahindringer i Nervefletnin* 
gerne langs de store Karstammer, skal ikke nægtes ; dog er 



362 



det Ti&lDok oTermaade sjældeDt, at de almindeligt periferialte 
Neryelidelaer kompliceres paa denne Maade, og der synes 
ved Siden heraf iklte at være Tvivl om, at de uden en saa- 
dan Komplikation forløbe med fuldstændig normal Puls. 
Saaledes som Forholdet her er fremstillet, er det i god Over- 
ensstemmelse med det, Fysiologien lærer os om de vaso* 
motoriske Nervebaners Forløb udenfor Rygmarven; ti skønt 
det vel maa antages, at en Del af disse Baner angribes, 
naar de blandede Nervestammer have været udsatte for al- 
vorlige Lidelser, saa gaar silikert Hovedmassen fri, fordi den 
følger andre Veje ud til Periferien. Det negative Resultat 
af Pulsundersøgelsen skulde herefter væsentlig bero derpaa, 
at de almindelig bekendte periferiske Nervelidelser ikke an- 
gribe et tilstrækkeligt stort Antal, vasomotorlske Baner; det 
er med andre Ord de ejendommelige topograflsk-anatomiske 
Forhold, der gøre deres Virkning gældende, og det er saa- 
ledes at vænte, at Undersøgelsen af Pulsen vil kunne give 
et sikrere og mere positivt Resultat, naar man vender sig 
til Lidelser i de Afsnit^ af Nervesystemet, hvor de nævnte 
Forhold ere gunstigere for Udviklingen af vasomotorlske Li- 
delser. Dette synes nu gennemgaaende at maatte være Til- 
fældet med visse Afdelinger af Nervesystemets Gentraldele; 
Karnerverne forløbe Jo her paa lange Strækninger i nær Be* 
røring med de øvrige Elementer, og de kunne saaledes 
baade let og i stort Antal drages med ind i disses Lidelser. 
Efter de Iagttagelser, jeg har haft Lejlighed at gøre, 
hører det nu langt fra til Sjældenheder at finde Radial- 
kurven forvandlet ved Lidelser i Nervesystemets 
Centraldele, der ledsages af halvsidige Innerva- 
tl^Dsforstyrrelser. Jeg har undersøgt en hel Række 
saadanne Tilfælde og skal eieropelyis omtale følgende: 

SkUtskok P. H., 21 Aar, indlagt d. ^Vio paa Alm. Hosp. (Prof. 
BraDdes*8 Afdeliog). For oogle Maaneder aldeo, medeos han i stærk 
Solvarme arbejdede ombord i Skibet, pludselig BevidstUabed. Om TU- 
Btanden i den fonte Uge véd ban aldeles intet; ban behandledes senere 
paa Frederiks Iiosp.» yar da fuldstæodla lam 1 bøjre Side af Legemel» 
kunde ej røre de bøjre Extremltéter, Maden løb barn ud af den højre 
Side af Miittden, sovende Fornemmelse i de lammede Dele, kunde aldeles > 
Ikke besvare Spørgsmaal» forstod dog godt, hvad man apargte ham om. 



36a 



Bedring laden Indtøggelsen pa% AYm. Ho«p. — Her fandtes odtalt Skæv- 
hed af Ansigtet. Panderynkerne syage paa højre Sido, hejre Nasolablalfnre 
STeg, Monden trækkes under Minespil over til Venstre. Hadfølelsen I 
Ansigtet . uskadt. Hejre O^er- og Underextremitet noegei kølige, i Armen 
Koldefornemmelse, den er ødemates, Haaad let cyanotlsk, h. Radiaipuls 
mindre. Muskelkraft, Hudfølelse og Motilltet betydeligt formindskede t 
begge hølre fiiiremiteter, han kan gaa alene, men dog Tanskeligt, slæ- 
bende, undertiden stærk SIttren af Benet under vilkaarlige Bevægelser. 
Ingen SmeHer, Dysæstester, Kramper eller Kontrakturer. Ingen Hoved- 
pine, eller Svimmel. Mener selv, at Rnkommelsen er svækket HjærteLyd 
rene, 2den Lyd stærkt akeeotoeret. P. 80, regelm. — Tegningen faa Dage 
efter Indlæggelsen viste: 

Fig. 25 (første Halvd. højre Arm, anden Halvd. venstre Arm)* 



Pt er vfaslsk, han opfatter let og hurtigt Spørgsmaal og besvarer 
dem hnrtlgt, taler noget stammende og besværligt, er tilbøjelig Ul at 
give korte Svar, benytter hyppig Spørgerens Ord, ofte paa urette Maade, 
q^nger ofte Ord over eller udsiger de rigtige Ord i origtig Orden, af 
•9 til wtmmm luns lyrira avadkommende Ord som Svar. Som ofteel, 
men dog ej altid, kan han eftersfge Ord rIgtigL Han har Ondt ved at 
flnde det rette Navn paa en ham forevist Genstand; eller nø^ forgæves 
Forsøg eller lidt Betænkning lykkes det ham dqg altid. 

' 11. Proprietær H., 9S Aar, benvist af Prof. Schjødte d. *Vi 70. 
for benved 3 Aar siden plodseligt fuldstændig Lambed I venstre Side af 
Ansigt, venstre Arm og Ben, der siden har tabt sig jævnt. Der findes 
endnu motorisk og sensibel Parese i hele venstre Arm, der baade sob- 
Jektivt og objektivt føles koldere, af og Ul Fornemmelse af Hede og stærk 
Sved, Især 1 Haanden, ingen Atrofi. Parese (mimisk) 1 venstre Side af 
Ansigt. Talen lidt besværlig, tyk. Hokommelsessvækkelse. Tegn til 
iDsaffleiens af aorta. Pulsen meget lille paa venstre radialis. Til« 
•tanden holdt sig fremdeles uforandret i Løbet af det følgende Aar, i 
hvilket han behandledes med Elektrleitei. Polstegningen viste følgende 
Forskel : 

Fig. 26 (højre Arm). 




FIg. 27 (venstre Arm\ 




SM 



Far at forklare PnlaftMrskeNen beBviaea dér, aøfli ba« 
kendt, jævnlig til den Omstsndigbedy at der i parsljtiaka 
Lemmer let ndviklea «ErDæringaforandriDger med en 
dertil avarende Forsnævring af Arterierne* , enten direkte 
paa Grund af Lidelsen i Centraldelene eller mere indirekte 
som Følge af den indskrænkede Brug af Lemmet. 
Saa længe man alene maatte bolde sig til at undersøge PoU 
sen umiddelbart med Fingeren, var det naturligt nok, ai For* 
boldet blev opfattet paa denne Maade. Netop de Tilfælde^ 
der ledsages af Ernæringsforandringer — navnlig da Atrofier 
aCMkiUiflQf. — iMe« tftdMi^ i tevill#"4nft ecaaa. lettest ar 
ilff^tø føler ea Msfftcskati Ui^onrdevdiBUIarttåJåf^ 

Itt^ftMMMiiWfr TtlfirliTr bvocr dtaBfti^teati atNNiM v«d iæv- 
a lg ama ul el Dnderaagalse , saaledaa^ kan matt oAe ved Stf§^ 
mografen godtgøre, at cin Pulsforskel, som mao tror at; bave 
opdaget ved Følelsen, i Vlrkelfgbeden ikke er tilstede; selv 
om den maatte forekomme En nok saa tydelig, kan døo 
bero paa en Skuffelse. Detle bændes saaledes jævnligt i de 
mange Bemiplegier, hvor bele Haanden og Underarmen er 
kølig, rødblaa, pastøst svullen og stiv, eller bvor der od*^ 
vikles Atrofier og Kontrakturer, saa at Haanden kiin meget 
nftddslændig kan supineres og strækkes. Skuffelsen bero# 
i saa Fald paa, at Fingeren vanskeligt naaer ned til Arterien, 
medens Instrumentets Følefjeder forholdsvis let kommer bid 
paa den. Skønt der altsaa jævnlig findes Pulsforvandling 
sammen med Ernæringsforandringer i paralytiske Lemmer^ 
saa er det dog lige saa hyppig Tilfældet, at Pulsen forblives 
normal under disse Omstændigheder, og man kan ret ofte 
finde meget betydelige Pulsforvandlinger, uden at der kan 
spores Ernæriogsforstyrrelser. 

Saa lidt som jeg har kunnet finde nogen nød- 
vendig Sammenhæng mellem Pulsforvandlingen 
og de trofiske Foratyrrelser, saa lidt bar jeg fun- 
det, at den staar i noget Afhængighedsforhold til 
de øvrige Funktionsforstyrrelser; den kan paavises, 
baade bvor disse ere lette og svage, friske og gamle, baadé 
toor. de motoriske og sensitive Fa»omeiier ataa ene, ogbaur 



ses 

4e ere unlede tilstede , og den Ian man^a i alle disse 
Tiltalde. I OvereDsstemmelse bermed vfl man da ogBaK 
kDDne se, atPulBforvaadliagsQ kaa holde sig, skønt alle de 
errige AbDO«ait»t«f tab« mg^ aUw aaweirit, at f ulaforvand- 
Uagen siinder, w w fciBi Oa nMtavMn, asttiWii og troBske 
Forstyrrelser rorblim M ft wi nt wi lfa •Iter'Mido« fWværres. Til 
OpIysDiDg angaaaodfl åa bar benne VsfbaU alial jeg med- 
dele felgende Iagttagelser: 

12. SnadUraiMter fl.. 38 Aar, lieniitt af Prof. Aareilrop d. 
*lt 70. — Midt 1 ATgDit Haaocd forrigfl Aar ånder ruldkomment VetlM- 
flndende angrabcD af Bavl dat] eab«d. Da ban Tasgnede op, tar han hild- 
■tSDdlg lam 1 btle venstre Side af Legenet; efler et Par Dagei Forløb 
lidlagd«« han paa fiommanetioapllatct , Iitot der konilateredes en hild* 
■UiDdlg motorisk og uFuMitKndlg seniltlT Lamhed 1 Tenatre Side at 
Analgl, Teoilrs Arm og Ben. HukommelMiSTætkelie, at og til Vlldelaer, 
UrinreteDtlon (iDgen Æggehvide) og en organisk HJseneiygdom (loaafQ- 
elena at Hltralen og aørtai. Etter faa Dagea Porleb Dekabltuersdme pM 
Tenatre natea. Bedring af TIlfKldeoe 1 de falgende to Maaneder, h*or- 
afUT ban ndakrevei. Da ban nogle Maaneder »enere kom III mig, Tar 
ABvlgtalambBden STunden (dog let mimlik Parese paa venatre Side, Ta- 
bn noget lw**»rlig, tyk), venstre Ben noget slabende under Gangen, 
foraa atlR frem. Venstre Overettremltei (eles snbjektlvl og objektivt 
Boget varmere.' den er lidt tnagrera end hø)re, laar Haanden, tydelig 
Stramning af Heiorerne paa Cnderaimen, aktive og passive Bevegelaer 
mollge, men Inege og Ildet kraftige, liar i Skulder og tlaandled. Hadeo 
tor/ Falelaen (or Bererln^ oteralt paa Eitrcroltetea noget stiluaipet, Kon* 
IraktlllleteD (baade faradlek og catvnntak) iTiekket 1 alle Armens — laær 
dog I Baandens Unaa — Huakler. Pulsen paa veostre raillalla føles ful- 
dere og kraftigere end paa be]re. Tegningen viste geonemgaaande fø)- 

Plg. 3S (højre Ann). 



ing. !9 (venatre Ann). 



og pR> SpørgiiniBl bivde oplyit, st han 1 Dere Dage barde haft megal 
tlTOTllge ÆigTelger, Bk hao nogl« Timer aeaere pu Dagen (1 Begjndel- 
•øD >[ Ham II) letta Siimmelaurald , aenera Anfald af Bevldttlaibtd 
med aoorkeode Aaodedrst, beiTterllg SyDknlug og Tale, Paraae 1 vapalre 
Side af Aualgt, venilre Arm og Ben, hiia aamtllge Hoakler Tåre atlT« 
og alramme, afellende en beljdetig Hodiland mod paailve Beicgelur; 
Hovedet var drejet Jldi til Højre, biegga Øjetebler atode allve og ubev«- 
gallge helt ude til Siden I de veoatra Øjekroge lidt nedad. Skulde hao 
■« Ul Bojre, drejedel bele Hovedel auerkt Uklarhed, Vlldelaer. PoU 

Kl venitre Side lille, betydelig aiagere end paa hajre, — OmtraDt ! 
aueder leaere bier han af sin Lege atter aendt 111 mig. Der rar da 
OD betjdellgSiKkkelaBafHukammeUeo, bsrnagllg Tale og Latter, UdtaleD 
Ildl betTvrllg. af og til — efter Sigende tidligere langt elarkere — For- 
veitlog ar Ord, Gangen beavsrlig, ualkker, venalre Ben farei alirt og 
aisbende, vllkaarllge Bev ægelter I liggende Stilling tilladte, roeo kreftM- 
loH. Armen« Dg dena enkelle Delea BevKgeUer vUkaarligl meget lod' 
akmokede. Ringe Atrofi. Følelsen overalt paa venatre Side noget af- 
stumpet. Kulde aubJektlT og objektiv. UobbeliijD, bBgøe Øjne ODdnu 
noget lUve, diejede udad og lidt nedad, knnne dog med noget BeiTar 
brtngea natten lige frem. Pulien vlile gennemgaaende samme Forakd. 
Under stadig BebandllDg med BallerlalrBm, ceptrail c« perlferlak 1 
Date MaaDeder, bedredea Tllalanden kun meget lidt Kun DaTiatlouen af 
Øjnene tabte ilg kendeligt. Ved en nogel senere af Dr. Edm HaDten 
velvillig anitillet UnderBBgelie Fandtes bverken nogen Parese af rectui 
«iL dext. eller Intc^rn. sin., ej beller nogen Kontraktur af derea AnUgonl- 
■ter; derimod Trocblearlsparaljse paa bejre Øie, AkkomodatI od spares« af 
bagge øjne, en lidt ringere (vistnok kongenli) Sjnsaijrke paa veoitre 
Øj«. OfUlmolkaplsk intet Abnormt. — Endnu ved Slutningen af Aaret 
var Tilstanden ulorandret, der var betydelig Alrofl af Armens Huakler, 
derea vilkaarilge BevKgelser nEsten futditRiidlg tabte; lamlldig var 
Forskellen 1 Pulaen Imidlertid nnslen helt svunden og kunde el balvt 
Aar senere Ikke spares. Nedenilaaende Tegninger fra denne Tid ere od- 
terle ved et noget hurtigere Atleb af Sfygmografens Urvsrk; det beror 
berpaa, at Kurvebasle er bleven bredere. 

FIg. 31 {hajre Artn). 



S67 



Pig S2 (Tenitre Arm). 




13. EDken F. H., 59 Aar, indlagt d. **/io 71 paa Frederiks Ho8p.» 
hvor jeg ved EtaUraad Dahlerups VelTiUe fik Lejlighed^ til at uoder- 
søge heode. — I flere Maaoeder plaget af Træthed og Mathedsfølelse, 
ki^ode ej Uale at gaa, maatte hvile hvert Øjeblik, haftig Nakkehoved- 
pine, Svimmel. Homeopatisk Behandling. D. Vio plodselig Sortnen for 
Øjnene, Bleghed, Trykken i Hjartekulen, Hjartebanken , samme Aften 
Svækkelse i venstre Side af Legemet, der siden er tiltagen. Ved Ind- 
læggelsen Hovedet 1 Ryglejet drejet til Hejre, blegt, sløvt Udtryk , svarer 
langsomt, besværligt, venstre Pnpll noget dilateret, Mund trakken skævt 
op til højre Side, venstre Anslgtshalvdel lammet. Tangen rækkes nd 
med Spids til venstre. Venstre Arm og Ben fuldstændig ubevægelige, 
kolde, Følelsen tilsyneladende usikker. Kulde fornemmes. Aandedræt 
snorkende, Smerter 1 Nakken. Temp. 36,e, P. 80. De følgende Dage 
uforandret, kun større Dosighed, stærkere Nakkesmerter, træg Aabning, 
nvilkaarlig Afgang af Urin, Temperatur højere. Puls hyppigere. D. 15de 
(ved Temp. 37,4, Puls 108) Tegning af Puls: 

Fig. 33 (højre Arm). 




Fig. 34 (venstre Arm). 




Under tiltagende sopor døde hun 10 Dage senere. Pupillerne vare 
de sidste Dage lige store. Pulstegning viste^Dagen før Død ved Pulshyp- 
pigked 120—180 lige Puls paa de to Radlaler. 

Fig 35 (første Halvdel højre, anden Halvdel venstre). 




Sektionen, der foretoges arf Prof. Beiss (fMagDOse: Glioroa heml- 
spfaær. dext eerebri (enm degeoerat. caseosa A apoplexia), BmolllUo cere- 
bri. Dllatat eordis), viste diploé blodrig, Kraniet af naturiig Form og 
Størrelse. Dura spændt, især over højre Hemisfære. Paa venstre Side 
gyri af normal Form og Størrelse, paa høire Side meget flade, sulel 



368 



smalle. Pia her ganske tynd, 4leo$ Veøer blodfjfldte, paa Tenstre Side 
er den let infiltreret, afliøsea let I venstre SldevejitrUel 80.— 100 Gramm. 
klar serøs VsMlske, naturligt Ependym. flajre Yeoliikel, taYis Loft og 
Bond ere trykkede saounen , oden Vødske. Corp. striat. høTet 1 Vejret. 
BJsrnemassen brister ved dennes ydre Rand, og man kommer her ved 
Indsnit lod til et stort focus, hvor BjBrneTaTet er Medt, infiltreret 
med Blod og indsprængt med gule, osleagtige Masaer. . Denne Svulst 
viser sig i sit bageste Parti endnu kendelig som en graalig hvid, marvlig- 
nende Masse, i hvis Omfang HJæme?ævet — i en Udstrekolng af fra et 
Par Millim. til et Par Gentimetre — er emoUieret, henflydende til en 
graalig, rød Grød. Den øvrige Del af BJsrnen fugtig, bleg, Hgesaa cere- 
bellom og medoil. oblongat. — Ifljærteposen ringe Mengde serøs Ysd*- 
ske, BJærtet stærkt fedtbelagt, af normal Form, stort (Længde 12, Bredde 
11 Cntm.)i indeholder kun flydende, halvkoaguleret Blod I ikke betyde- 
lig Mængde. Klapper sunde, Vægge tynde, Bulheder noget udvidede. 
Muskulatur af temmelig brunlig Farve. 

Fordi den eosidige Pulsforandring ikke kan forklares 
ved ErnæringsforaDdringeme eller ved den indskrænkede 
Brug af det paralytiske Lem, bør man dog ikke slntte, at 
den altid skyldes en vasomotorisk Paralyse. Aarsagen til 
Pulsforvandlingen kan sikkert ligge i Omstændig- 
heder, der ikke have Noget direkte med Lamheden at gøre. 
Bortset fra rent Ulfieldige Uligheder i Arlerieraes .Udvikling 
paa de to Sider, ftnder man nemlig af og til sygelige For- 
andringer i Væggene af de store fiarstammer, der 
kunne^afspejles usymmetrisk i Pulsbilledet. At 
disse Forandringer optræde forholdsvis hyppig hos Hemi- 
plegikere, er ikke saa foranderligt, idet det netop ofte er 
denne eller de dermed sammenhængende Hjærte- og Elappe- 
sygdomme, der foranledige den centrale Lidelse. For saa 
vidt er der naturligvis et vist Sammenhæng mellem Pulsfor- 
vandlingen og Lambeden; i Øvrigt ere hægge Fremtonin- 
ger uafhængige af hinanden, og det er til en vis Grad 
tilfældigt, om de ere samsidige eller ej. Følgende tre Iagt- 
tagelser viUe nærmere belyae den Maade, hvorpaa PuUCmt- 
skellen optræder i saadanne Tilfælde. 

14. Fru J., 43 Aar, benvist af Dr. Tbostrup d. */7 71. TldUgeM 
rask, Bfenstruat. i Orden. Kort fer Sygdommens Begyndelse let Kolde* 
fornemmelse i venstre Arm. Aldrig HjærteUlfælde bemærket. For et 
JÉalvt Aar aiden pludselig en Aften, medens hun sad ved sit Ar- 
b^de, svimmel, Alt løb rundt for hende. Ængstelighed , Uklaibed, 
>Bf eg til uden Bevidsthed. Kort efter gik bon Ul Ssengs og. blev 
•da ber lam i hejre Side af Legemet, der var kold, samt 1 venstre Side 
el Ansigtet, idet Mundei^ skal bave varet trukken stærkt op til hejre. 



Bbd Imda DabMUjD, talt« stydcUgt, LolMme (Uts, SjukDlogen mtgtl 
ninkelig, Drikke løb ad gennem Hnien; da ban efter 6 Ugers Forløb 
kMi op, kiDde ban kan vioikelig gu ; lidt efter lidt er Gangen bleren 
bedte, Armeoi Tllkurllge BeTKgeletr netten fulditSDdlg vendte tilbage. 
I Hellemtldeu er Kalden i hele højre Side »DøBt af bnendende Rede, der 
•gHB iDdUger hejre Side af UoTcdet og Halsca og ledtaget af Stikken, 
Prlkk«! og DadhedafoniemmelB« (^ aTftkket Felelie for Berøring. Dob- 
bellijnet »nndet. — Bua er aliBrU bygget, ler luod ud, fyldig. AU« 
'Bevagelnr mallge, kaa mindre kraftige og udholdende med hejre Ann 
•g Beo. Ansigtendlrykket onder MImU og Tale noget nbarmontik , Udt 
■UR I BeTagelierne , bøjre Hundvlnkel trukken ivagt adad, Badertiden 
Bd( ndadbøjet paa Tenitre Side, Talen noget besvarllg, lidt tyk, Ilgeaom 
ftwdrende Aaatnentelie, Haden aamles paa Tanilre Side mellem Tander 
og Kind, avala iberkt akaT med Spidsen Ut bejre. VllkaarUge BeTa- 
gelier med bsgge AnslgtahsNdele mulige. Dog kan Hunden Ikke trak- 
ke» odad lllTeDtlre, og lenitre øjeapalie er noget roere uben. HardM 
og Syn naturlige. Smag og Lngt llgeaaa. Søtu uforityrret. AaDdiRrnvr 
•VDde. Gangen god, mindre udholdende, Ingen Atrofi. KootrakUlllet 
ntUrllg. FøLelMD aakadt, Hud eg Temperator aatnrllge, aederomemmelM 
I hele bajre Side af lAoalgt og Legeme. Bererlog af hele denne Side 
med kolde Gen atande fremkalder en ttterkt linende, gyaende Fornemmelie 
1 Mb Kroppen , ej pea Tenetre 81de. Pnlwn Men fuld og kttlUg pae 
bvjre Arm, meget lille paa lenstre Ann. Tegningen Tiet«: 

Flg. 30 (bøJre Arm). 



FIg. 37 (Tentlre Arm). 



Medens Eurvea paa den parelytiBke hejre Arm Ikke af- 
veg mere fra Normairormen, eod det kande væoteH efter 
Iieodes Alder, var den paa den sunde Arm paaraldende for- 
andret. FormeD avBrede i det Hele til den aparalyUskei; 
da den Imidlertid tillige lignede den, nui finder ved en 
Stenoie af aorta, kande PorskeUeo i Pulsbillederne udtydet 
som en Følge af en vaBomotorisk Paralyse paa hejre Side, 
bvorved Stenosene Indvirkning paa KurveformeD koaipenaa* 



870 



redes. Efter en foreløbig Underøøgelse , saaledes som. den 
kunde anstilles uden at blotte den Syge mere, epd at selve 
Hjærteregionen blev fri, slog jeg mig til Ro ved denne For- 
klaring. Jeg fandt nemlig bægge Hjærtelyd ved Spidsen no- 
get dumpe, men ganske rene; i aorta hørtes Isle Lyd er- 
stattet af en lang, ru, blæsende Lyd, der fyldte hele den 
lille Pavse og tabte sig jævnt og hurtigt nedad. Til yder- 
ligere Prøve paa Rigtigheden af min Antagelse undersøgte 
jeg Pulsen i art. pediæa og væntede naturligvis at finde ét 
lignende Forhold som ved Radialarlerierne. Burverne vare 
imidlertid ftildstændig ens paa bægge Sider og fjærnede sig 
hverken paa den højre, lammede eller paa den venstre, 
sunde Fod fra den normale Form. Forklaringen kunde alt- 
saa ikke være rigtig, her fandtes hverken Tegn til Stenose 
eller Paralyse. Jeg vendte herefter tilbage til Undersøgelsen 
af Hjærtet, og efter at jeg havde blottet den Syges Bryst og 
Hals fuldstændig, saa at jeg ogsaa kunde undersøge de store 
Kar, blev Sagens Sammenhæng mig klar. Som alt omtalt 
svandt den systoliske, ru Blæselyd nedad mod Hjærtets Spids ; 
opadtil og Ul venstre kunde den imidlertid forfølges med 
stedse stigende Styrke langs Forløbet af venstre art. sub- 
clavia. Den hørtes stærkest lige over og bag clavicula i reg. 
supraclavicularis , hvor Arterien føltes stærkere pulserende 
end paa højre Side, 1 venstre carotis var Blæselyden kun 
meget svag, til Højre over-trunc. anonym, og i Halskarrene 
paa højre Side hørtes den ikke. Venstre art. a&ill. naturlig. 
Der kunde herefter ikke være Tvivl om, at Forskellen i Puls- 
billederne berode paa en lokal Karsygdom paa den ikke 
lammede venstre Arm, hvorved Karrets Lysning forsnævre- 
des. Kurvens Form paa venstre radial, svarede ganske her- 
tlL Det er rimeligvis den samme Karlidelse, der har været 
Aarsagen til Lamheden (ved en Emboli gennem art. verte« 
bral. til Mellemhjærnen), og der er for saa vidt ikke nogel 
rent tilfældigt Sammentræf her mellem Pulsforandringfn og 
Lamheden. Derimod er det naturligvis tilfældigt, at de fand- 
tes hver paa sin Side ; hvis Tilstopningen havde truffet andre 
Grene (f. E&. til højre Side fra art. basil.), vilde Pulsforvand* 



liogen og Ltmfaeden have ktmaet blive Eainti4fge. — Et lig- 
nende Fdrhold fandtei i fvlgeode Tiirælde: 

15. iDmrru T., 50 Aar, beoTlil d. **/■ Ti »t Dr. Borch. For no- 
8«t OTer at Aar siden pludselig om Horgenen, da hun vaagnede, Lmnhed 
I venitre Ann og Beu. uden BevldcUsibed, STlmmel, uden Be&vsr ved 
Tale, og uden at Aoelglet den Gang eller lenere har været angrebet. 
Limhedeo bar aldeu boldt elg omtrent uforaDdret, hnn har I Øtrlgt Ikke 
fejlet Noget; har aldrig mcrkettJlsrlebanken eller Kortaandelhed. Aandi- 
' afoer og Sinswna uskadte. — Urnldslandlg motDrlik Lambed I ven- 
stre Ann og Ben, Gangen noget hallende og lidt iltebende, BevageUer 
mod Armeii og Haanden krafteileie; alle Hnakler omtrent ligelig an- 
grebne, Ingen Atrofi, lagen snbjektli eller objektli TemperalurrorandTiog, 
Falelien taUstandlg natnrllg. Ingen 'PaTSaer eller Paraljraer andenated*, * 
OTerhoTedet t ØTrlgt fulditKndlg raak, knn af og til KongeallODer til Ho- 
tedet med Tungbed I Hdt«), Ildebefindende 0% •Indvendig' Sltlren I 
-bele Legemet 

Pnla lalei fnldttandlg em paa de to Sider. Tegning at a. radlallt 
viser 

Flg. 38 (hejre Arm|. 



Pig. Sg (venalre Arm). 



Peiiusilon og AviknlUtlon af cor vlae IntU andet Abnormt end en 
meget svag Urenhed at tante Lyd 1 aorta. Gaar min fra denne opad 
Uliflojre, beres over trunc. anonym, en opad 1 Styrke tiltagende, ru sy- 
stolisk BiKselyd, der naaer sin lulde Styrke I hejre a. subolaTla og kan 
■pores helt ud 1 an. bracblsl. og radial., Ikke, eller kun meget svagt 1 bejte 
carotla. Paa venstre SIda heres den slet Ikke, hverken I sahclav. etler 
csratis. 

16. Teaterkontroll« N-, 71 Aar, henvist af Dr. Jessen d. »•/, 72. 
For 8 Haaneder siden opetod Javni I Lobet at et Par Dage en tuldelKn- 
dlg motorlak Umbed I hele hsjre Side af Legemet (ogsaa t aamme Side 
at Ansigtj. Talen en kort Tid ganike nmullg, Armen og Benet snart 
koldere, snart varmere end venstre. Siden Javn Fremgang 1 Tllfnldene. 
Ved UndetSBgeUen let Svvkkelse af de mentale Ævoer, Talen mtgU 
vantkelig, u torat aael Ig , motorisk Parese 1 hejre Side af Ansigt. I hsjro 
Arm og mindre I bejre Ben. Nogen Huskelativbed I hejre Arm, hvor 
ogsaa at og til bemsrkes lette klooleke og toniske Traknlnger. Ingen 
'Atrofi. FBlelseo uskadt Puls foles ens. Tegningen viser talgende For- 
skel: 



.872 



Pig. 40 (højre Arm). 




Fig. 41 (venstre Arm). 




Hjsrteftlaget svagt, Bfatbeden noget udbredt. Lydene meget svage, 
dnmpe, lidt urene, især 1ste Lyd; over horta er denne lidt udtrokkeB. 
blæaende, opadlil under bægge Negleben tiltager den blæsende Karakter* 
OTer venstre Nøgleben t subclsyia svag systolisk og diastollsk Blttsen, 
aflagende 1 carot. og axillar. Lige over indre Ende af højre Nøgleben 
høres en meget stærk savende, ru Biæselyd, der taber sig hurtigt baade 
opad i carotla .og udad i Armens Kar. Af og til uregalmøaaigi iliærteslag. 

Den Puhtforghel, 4er.kan findes ved centrale '^miple- 
giske) KervdtdelsOT, belMrver aUsaa ikke at skyldes -wl vaso- 
motoriyk hnm^ i i^ SeK om E«nMHp For- 

vandUng i Et og Alt ligner den • paralytiske*, og selv om 
Forvandlingen er samsidig med Hemlplegien, vil den i eo 
Del Tilfælde finde tilstrækkelig Forklaring i en tilstedevæ- 
rende lokal, asymmetrisk Lidelse af de større Karstammers 
Vægge. Det skal imidlertid indrømmes, at denne Forklaring 
ikke slaar til i de fleste Tilfælde; 'Pulsforskellen beror da 
aabenbart derpaa, at Kurven paa den syge Side er forvand- 
let som Følge af en vasomotorisk lonervationsforstyrrelse, 
der er sideordnet med de øvrige centrale Fænomener. Her- 
for taler ikke blot den Omstændighed, at en saadan For- 
vandling a priori baade er mulig og sandsynlig, men ogsia 
den Kendsgerning, at Pulsforvandlingen kan komme og svinde 
sammen med de øvrige Innervationsforstyrrelser. 

Med Hensyn tfl de Betingelser, under hvilke denne 
nervøse Pulsforvandling oplræder ved de eentrale Li* 
delser, er der for det Første at mærke, at den langt fra 
findes i alle halvsidige Lidelser, ja ikke engang i de 
fleste eerebrale Hemiplegier, end mindre, — som Eulen-^ 
burg og Wolff bavepaaslaaet, — idemalle. Det vilde da 



ogsaa vere meget paafsMende, om de vigomotoriske Baner 
a[Mg sknUø gaa IH, Daar Lfdelseii ]«vtfg niaiair de hd- 
sibla Baaer og bjppig bolder sig lil begnsBaad« Grupper 
af de motoriske Baner. Jeg aeW har lun truffet Palafor- 
vaaÆlBg i ømtreat en Fjerdedel af alle d« herhenhHeode 
LiAater, jeg har undersøgt; udeo TvM fofefconroer den 
dog meget hyppigere. Bortset nemlig fra rene Ti^aldlg- 
bedar, aaa lirøer del ncr at fonnode , at dea Omstaadfg- 
hed, at dét saa godt som udelukkende er et pollklioisk Ma- 
teriale, jejf har nodereogt, har ban nogen Be^dning i aaa 
Beoseende. I Almindeligbed gaar der jo ikke blot Uger, 
maa Maaneder ben, inden den Syge kan sage Bjalp paa 
PolIkUniken, og I bele delte første Udsrum kan der i en 
Del TiUslde bave været eu PulsforvaodliDg, der senere ikka 
er til at spore; der er saa. meget mere Anledning til at lui- 
taga datte, aom dat jo i Palge ^faiologiak a Foctaø ( Sfebi ffi — . 
ArriMsHft, at de visoaioloriske Baaer MUf« o« iMrl^arnr 
lanriaria-derea Lsdniagadygligbed eod baada de MtaiWae 
ag MoaHila' Nerretvaade, og. man traBthrdeaBdea U o^W. 
nUMde , bver maa kan se Pulaforvaadttag aatada ladar^ ' 
aehn lagtiagelMo. Jeg har allerede lidllgtm meddett etnr 
uadanne. Sjrgebislorier (Nr. 12. 13); af de faa andre, hvor 
Jeg bar haft Lejlighed lil at følge denne Ddvikliog, skal j^g 
endnu kort omtale nedenstaoende: 

17. Fra H., 45 Air, heBTift d. "/■ TO ir Dr. Loreniien. For 
•attnat 2 An ttden en tnldtlRDdlg Hémlplcgl (EmbDil; tlelMkoplskB- 
TegD Ul iDinraclent af aorta) 1 hele højre SIda af Legemet, der avaodt 
langsomt, meo ToIditKndlgt baide 1 Anilgt, Arm og Ben. Dog hadlet 
•bAib l'/i Aar ttba en itnga KrafllMhed I tuJraArai og lølgeade PoIi< 
forikel: 

Fig. 4! (bejre Arm). 



Pig. 4S (noilre Ann). 



f Ved Hentlningen nu baide der I nogl« Uger Tåret en Dgrttfdwl I 

veDRtre Haaod« jderate Fingre og let motoriik Parese ar Undarann(n> 
og HaaDdPni Mnekler. Kfljre Side (uldatEEodlg fri. Pult forskel len Qtor- 
iDdreL Fsa Uger efler Tite de nBTnte sjaellge FKRomener I.Temtr« 
Arm hæTede. Pulsrorskellen labte tip farat Tangasmt 1 det tolgende Aar, 
men var rnldalRudlg svandeD, da bun ved denne Tid Qk en Pireae I 
bægge — nsTnllg dog det hajre — Beo og hejre Arm. HedeBataHDd« 
Tegning fiter Ridlalkurferne fra denne Tid; de tre tørate en fra hfl]ra^ 
de tre ildiie fra venstre Side. 



Medens jeg altsas villig skal iDdrvmme, at der t en- 
kdte af de Tilfælde, hvor jeg har fundet symmetriske Puls- 
billeder, paa et tidligere Stadium kan bave været en nerves 
Tuls paa den lammede Side, maa Jeg indtil videre betvivle, 
at dette blot nogenlunde byppig ekulde htve ftiiidet Sled; 
og sikkert er det, at man lige fra ferst af kan finde ens- 
artede Burrer paa bægge Sider, som Ul Exempel i efterf«!- 
gende Iagttagelse: 

iS- Boghsndlerkommls P., 25 Aar, Indlagt d. "Jio M paa Freder. 
Roep. (EUliraad Dahlerups Afdeling). Har en Gang haft et epItepllalL 
Anfald. Igaar pludseligt hm I højre Side af Legemet, Tab af IfasleL — 
Han er bleg. Hojre Ansigtshatvdel (undtagen @)e og ØJelaag), hetreAnn 
0% Ben fuldstændig lammede, kan Ikke tale, sjnes at forslaa Tegn, 
Tungen ad med SpldLtll højre. Resp. 18, Puls tilte, uregelm., meget 
hyppig, stetoskopiske Tegn til Slcnoie af Mltralen. Pulalegnlngen Tist« 
Følgende (forstå Halvdel højre, anden Halvdel venstre Side): 



S7$ 



' I Lebet at den Telgende Haaued tAble Lambeden tig en Del I Ueaet, 
og hen havde alterede vieret oppe I en Uge, da han d. Vii om Morge- 
oeD plndiellg blev bevidstl«*, loporei eg eRer en protn* Sved dede 
heoad Eftenolddagea. — SekUooen (Pror. Belai) viale Stenoie at Hltra- 
leo; 1 hojre art. toiam Sjlili ta frisk Trombe, tllivareode Hemisfære 
lerait lofiltreret, DOgen Blødhed 1 Egnen af Insala. — 1 venstre art 
foiMg SjlT. Ingen Emboll; fra bagre Rand af foasa Sjilvll strakte et gnlt, 
emollieTet Panl sig som el Balle opad tter« over BemlifBreo, boldende 
sig tU en gjriii, naaende helt op tU inlc. longlL inp. {beg ran seode bagre 
Ranfl at Faren fn fosaa SjItII). 

(SlQtIes.) 



Kritn. I MibreD er Koleraen nn ophørt, efter at der aldeb 21de 
NoTbr. IST2 er vgrebet 1091 lodWIder, af hvilke 464 døde og 637 hel- 
bradedet. I Sehlealen er der fra l&de NarU Ul bUs April iodtniiret 
75 'KoleraUltelde, af bvllke 43 helbrededes og 32 døde. I Bahmeo 
Indtraf i andeD flalvdel af Haita 42 BoleratiKælde med 3S Dødsfald. 1 
Gallilen angrebes 1 samme Tidsrum I4T Personer at Kolera; der be- 
bandledes i Alt US, ar hvilke GO helhrededei, 77 døde og 42 endnu *are 
under Behandling. 

■aUali Den berømte franilie Slodilaige Horel er d«d d. SOle 
Ham d. A., 63 Aar gammel. Hao beitjnde ferat Siadiajgeanstallen I 
Mardtilie ved Nincj. senere (fra 1856) deo I SL-Vun ved Boaen. For- 
ndeo slaa •£tudCi cltnlqaei tur les maladiei mBntalea- og mange Af- 
haadllDger over earllge Æmner havde ban I Sluinlugen af all Liv be- 
gyndt UdglTelsen af en iNédeclne legale dea alléoéa*, et større Værk, 
hvoraf dog kun Tørste Del blev fcrdig far hans Død. 

fitkher I Svinekød, indført fra Nordamerika, ere Iagttagne af Dr. 
Foeke 1 Bremen. Af en røget Skinke smittede« 12 Personer, it bvllk« 
de ældste vare haaideit angrebne, medeoi de ;ngite, paa 10—12 Aar, 
lede mladsL Senere iagitoges endnn Oere FoTginDingiillfslde, laa at 
de Sjges Antal iteg III 20. Ved Undersøgelse af Kedet opdagedes en 
HttDgde Trikiner, og man har Tallet Mlstaflke om, at Svinene smitles 
paa de slore Slagterier I Nordamerika ved Nyd el le alASaldet fra tidligere 
SlaglDlnger, bvareRer de ved Siagtolngen selv levere InQcerende AlTald. 
Véd den saakaldle Bartigrjgnlngsmetode bleve Trikinerne vel drable I 
de jdenie Lag, idet Kapslerne svulmede op og anloge Æ^glorm, medens 
Ormene bleie ulgennemiigllge og kornede; men djtiere Inde var Kmlet 
endnn ganske raat og Dyrene nskadte. — I Hoitock [andles ved Uivder- 
(BgelH af 622 fra Amerika i F]or Indførte Heakesider 1 2 beftengle med Tri- 
kiner ; men langt liere skulle VKre aolgle uden foregaiende Undersegelse. 



• 



♦ . 



I Følge Meddelelse fra SUéffflgea ere i Dgeo 'fra Onsd. 
d/ Mte åpM m Ttad^ d. file Mi« 18TS (baggfr UJ4 
aaouBldte fra L«gønra i BøbenhaYii i Alt M2 ^f fdiMef 
frMe; deraf af efMenrigke Sygdonmie 489, 







ML 


Ih. 


fi^ 


M 


mkr^im 


i InMk 


Bfyalfcatair • ..* 

Lnngebetæodelse 
Halsbetændelse « 


•*■ « 


. 44 
. 21 
, 13 


8» 
28 


1 

8 


3S 

4 
1 


1& 
1 
1 


40 
46 


Faaresyge • . 
Riffhoste • • 




8 

• 

12 




6 
1 

• 

• 


• 

1 
• 


ft • 

• 


10 
S 


Retmatisk Feber 




19 


MMlinger « • 
Kopper • . . 
Skaaftopper • . 
Skarlagensfeber • 
Koldfeber . • 




■ 

8 

8 
IS 


14 


2 
1 

8- 
8 
4 
6 


4 

10 
8 
8 
1 


2 

• 
• 
• 

1 


8 
7 

13 
6 

17 


Gastrisk og tyfoid 


Feb. 


38 


Blodgang . . . 
Diarré. • * 




8 
2 


15 


» 

1 

• 


1 

18 
2 


■ 

2 


• 


Kolerkie • . . 




i 


Stmbelioste • 


e «! 


» 




■ •■ . ■ 


3 


' 2 


6 


Diphtherftis . . . . 
Ansigts- og anden Van- 
drerosen • . . • 


• 

8 


11 


6 
1 


4 

• 


• 

1 


11 
21 


Barselfeber . • 


• i 


• 




• 


■ 


t 


1 


Sherbug • • ^ 


• 


1 


■ . 


• 


» - 


• ' 


■1 




' 


128 


185 


63 


85 


28 


489 



Af de OTennævDte epfdemiske Sygdomme ere de fleste Tlltelde 
forekomne I: Veflteri)rogade » Store Kongensgade og Borgergade; relatin 
I Fortiold €!t PolkemvDgden derimod I: TordensHoldsgade (1,16 pCt), 
Søgade (l,as) og Sortedamsgade (l,ie). 

Af de oTennætnte Koppetllfælde ere 4 forekomne i Forsttedeme og 
pia KristlanshaTn, 8 I Byen Indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden findes af de oTenfor aoglvae epidemltke Sjrg^ 
domme anmældt: Brjstkatarr 1, revmatiak Feber 1 og gastrisk Peber 1; 
samt desuden : Gonorré 1 Tllfdde. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 51, veneriske Saar 26, koostltn- 
tionel Syfilis 18, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 1, Zooa 4, Nældefeber 
2, HJæmebetsendelse 3, Furunkler 1, Stomatitls 1 og Erytem 3 TIlfæMe. 

Lister ere modtagne fra tlS Læger. 



3Ma 



C. A. Rtltteif Cadaf. Stoata Lum. Bntrykkøri, 



Ugeskrift for Læger. 

34I* Bække XV. JVr. 24. 



Redigeret af Dr. f. Mer. 

Lidhoia: Chr. Trjli: Ob im wmoå Pib. Ijt Bøgv. Oitof tf Uakifu ItilaK- 
MHaW Ar Itfti 1871 lUMradRr. iNMn.. Ofitfø ifiliabU 4|éMsé 
i ■ ■ 



••^■^•"^^■i^^ 



•h den Bm«6 Pik 

Sfygmografisk-kliaiske Undersøgelser. -» 

Af Dr. Chr. Tryde. 
(Slutoiog.) 



ftandt de Forhold, der betinge, at Radialkurven saa ofte for* 
bliver uforandret ved baivsidigei centrale Innervationsforstyrr 
relser, maa Lidelsens Sæde og dens større eller mindre 
Udbredning naturligvis spille en stor Rolle. Da Armens 
Kamerver kan gennemløbe et begranset Afsnit af det een* 
Irale Nervesystemi tør man ikke vænte at finde ensidig Pnls- 
forvandlingy naar Lidelsen lader dette Afsnit uberørt. Efter 
fysiologiske Forsøg at dømme maa Grænsen for det paagæl- 
dende Parti af Centralorganerne nedadtil sæltes omtrent i 
Højde med de øverste Ryghvirvler; opadtll skulde den ligge 
f orura cefebri. Her mener man at have fundet det een-* 
trale Endepunkt for Lemmernes Kårnerver. De forløbe- her-* 
fra nedad gennem KTettembjærnen og Rygmarven ipaahvik* 
ken Strækning de krydses fuldstændig; fer Udtrædelsen af 
CentraMelene. KtAi de iTidelser, der ligge indenfor de nævnte 

34|t BafcU 164« Id. 



S78 



GriiaBe^i eller som ovenfra eller nedenfra ovenkdde Aem, 
åkulde herefter give Forvandling af Palaen, — forudsat na- 
turligvis, at de ikke udelukkende hoUe sig til deStrænge, 
der ikke féfe vasomotoriske' Blemeoler. 

Uden Tvtitl vil man allerede af de lagUagel&r, jeg hid- 
til har meddelt, have faaet det Indtryk, at Forholdet maa 
wmtB noget anderledes. Ganske vist fandtes der Pnlsfer^ 
vandliug i et Par Tilfælde, der sikkert (Nr. 14 alternerende 
Hemij)1egi) eller muligvis (Nr. 15) angik Lidelser , der laa 
indenfor de nævnte Gf ænser; Forvandlingen skyldtes imid- 
Urtid i inifit af dem . en InnervationsfiDratyrrelae.. I de evjrigø 
Tilfælde. havde vi at gere medLidelseri der laa højere, med 
typiskoi cerebrale, krydsede flemiplegler, og der var 
kun undtagelsvis Anledning til at antage, at Lfd'elseh strakte 
ttg ned i det omtalte begrænsede Parti. Medens jeg heiler 
ikke i noget andet Tilfolde af halvsidig ydelse, udgaaende 
fra Mellembjærnen , den forlængede Marv eller Rygmarven, 
har truffet ensidig Puislbpaadring,>bar jeg iagttaget. Ikke faa 
andre cerebrale Hemiplegier, hvor Pqlsen paa den Udende 
Side var undergaaet en tilsvarende Forvandling. Til Oplys- 
ning om dennes Beskaifenhed Aal jeg yderligere meddele 
følgende Tilfælde: 

i .10. MtfiUot IL, eOAåf, hflVTlsi af Prof. T)i'eraaÉi 4 *•/<» Hi 
For a Maaneder siden' pludselig, medens haa arbejdede 1 forayer b^t 
Stilling, Sviitimel, dér tiltog, sliÉnt ban lagde sig Ul' HVIIe; kort efCBr 
fdléstasadlg ttotorlslL Laaihtd I højra And ag ha^ Side af Aosigft^ b«! 
•uårlig Tale« Kraflesløsbed i bøjre Beo. Efter U Dages Sæi^el^e stod 
ban op, var traét f bøjré Bén, liraftesløs'i Arnien, 1 Øitfat Qf6ilii^drer, 
«f ag til S^Kiniek -** Ved Uoderaøgelsen: $/T»ttelse af Hakonmelia^ 
Tilb^beligbed lU SVimmel, stærk min^isti Parese af hajre Side af Ansig- 
tet^ besværlig, tjk Udtale, Hede i højre Arm, jagéode Smétteir ded i den; 
'kJle Bevflftgelser ated Armen og deMonkeltdDelokrafteslase, ingen Ainfl« 
P. føles ens. Gangen med bajre Ben usikkei. 2den Ajærtelyd overaH 
pieget ru, hægge Lyd stærlie, klangfulde. Tegningen vi^e føigéddS: 

Pfg. 46 (højre Arm). FIg. 4t (venstre ArtA). ' ' 





iO. L. J., 56 Akt, indlagt som Lem paa. Alm. Uosp. for ea het)tte» 
Ug åiQlat I fJAderiiTdt. I Begyndeiøea af SoBMueKt ti 1871 ådvlUeda def 



■Ig 1 LøM af U Dag« itSTk KsrtumtetlMd , ui al hait eodog kmi 
med Bmi« kunde gaa. Analgtet er babltoelt meset cnnotlak. - " 

-■ - i im • -- • ■ - - ■ 

geneu k 



1 «« iiMn liwMIi iMlri i Ml iMtn »4a atLe- 



ItBDd^, ,_ 

tiajra Bitmnitcter B«8rt »rrtkrt. TWra tjt. fnttfltgeiwen flhjne- 
Udenda oikidt P. lille, IH), HjBrteljd renet Meget itor lllluvnlit. 
Da JBC S Vgrr lenere Hk Lejlighed Ul at Irgn« Pntaen, Tar CTanoHB 
endDu'Mm omlaH, •>«§ 9mm» 1 Mn SU« af Jaalgtai, Armeiif, laan- 
deoa m PlDgrtDM Bavagelatr emiaa kialMrime, Beset natntllgL Fa- 
lelMDi-ttT Batarlm Maaafci wda« Ut atskået yaa Baandøn. P. neget 
liUe, fenMtf «Mw »m Mr* a. fadlaU«. T^bI^ vtate: 



Pig. 4S (Tenitre Ann). 




Tab at Beddtthed, oden BetTiir ved'Tale, utkadf Pslelie^ Et'hain Aar 
eller, da Jeg vedPror. BiaDdea'* YeWlUe Qk L^llgbid til at anderMga 
heD«, fkndtei' Dogen Atrofl og Kalde I Atmea, meget IndAnankede. 
vUkaadlge: flemgBlaeE, mtgaa Kwtlmktur at neterer «g PnmitareT. 
fiiKrialjdene rene. Skønt Paltea var en D«l bjpnigere, medeoi dan al- 
Uiåtåt Knmmike fra hajra Side LMv tegnet, ^oldt KorferormeD ilg 
4it bM pM U b^en llsganda AtnaBdUngiMii. 



380 
. so (tiøjre Arm). 



Vig. SI {vcnitre Arm). 



22. Freken P.. 22 Aar. btatlit å. '/i TO 4f Prof. DrachBiann. 
Tidligere imk. For S A«r (lil«n om Natlea pladiellg ruld'itxndlg Lam- 
bed i hele venalre Side af LegemeL Under Oere Haaneder« Steogel^e 
liDgioni Bedring, I den farita Tid belfdelig PontyrreJiB af Talrn, Idet 
hun Qillalte nndre Ord eod dem, bun illde alge. 1 de lidale lo Aar ia- 
gen FoiandrliJg, kan in Gang for et Aar tiden m hon en TiDiea Tid 
,aldalea ude af Stand til al laJe. — Sjndt Udaeeode. lel mlmtok Pareie 
•f venstre Anelglahalvdei, Udlalea noget beavvrllg, Talen 1 Øvrigt na- 
turlig. Hudfølelten noget avickket paa bxgge veoatrc Eit rem I teler, der 
ere objektivt og subfcktlTl koldere, v. Haand cyanoUsk. molorl sk Lamhed 
(uruldalarndlgl aF v. Arm og Ben, med Konlraklurer a( Pronatorer og 
Fleiorer. Svtekkelae af faradlak og galviolak Koutraklllltet. Pula paa 
e Side mindre. — Tegning vlate: 

Rg. 52 (hejre Arml. 



Flg. o3 (venatre Arm). 



Armens Karnerver oaa allsaa sikkert héjere Op I 
NerveBystemets Ceotralorganer, end mao plejer 
at3n>ii([e, og Grænsen for dét Arsoil af Ceotraldeiene, 
indenfor bvilket en Lidelse maa Itgge for at kumte give en- 
fiidif l'ulsfurvandliog, rykltes derved betydelig opad. Delte 



381 



synes nn ikke at kunne fortiiirdre, at der ogaaa udvikles 
PalsforTandling ved Lidelser i iMellemhjærne og 
Rygmarv, og jeg skal indrømme , at det muligvis er til- 
fældigt, at jeg ikke bar truffet saadanne Tilfælde, saa meget 
mere, som halvsidige rnoervatlonsforstyrrelser jo ingenlunde 
efe hyppige under disse Omstændigheder og jeg selv kun 
har srygmograferet et forholdsvis ringe Antal (4 alternerende 
Hemiplegier, 1 travmatisk, spinal Hemiplegi). Skønt det 
saaledes ikke skulde undre mig, om man ogsaa her kunde 
træffe ensidig Pulsforvandling, skal jeg dog gøre opmærk- 
som paa, at Adskilligt taler for, at det kun undtagelsesvis 
kan flnde Sted, i det Mindste for de spinale Lidelsers Ved- 
kommende. Bvis det nemlig tør antages, at Krydsningen af 
Karnerverne til Armen foregaar paa samme Maade hos Men- 
nesket som hos Dyrene, — hvor, som man vil erindre, Ner- 
ierne fra den ene Side først lidt efter lidt, paa en lang 
Strækning, naa over til den anden Side, og Krydsningen 
opadtil næppe er helt fuldendt fer højt oppe ved det vaso- 
inotoriske centrum, — saa vil en ensidig spinal Lidelse 
kun kunne angribe alle Nervebanerne til den ene Arms Ear- 
hmraade, naar den har en meget betydelig Udstrækning i 
Længden, og den vil da rimeligvis samtidig omfatte Kar- 
nerver til den anden Arm. Mnnglen af Pulsforskel synes 
altsaa at maatte kunne bero paa, at den ensidige Lidelse 
knn undtagelsesvis kan naa et tilstrækkelig stort 
Antal Nervetraade til den ene Arm, og der turde saa- 
ledes snarere væntes Pulsforskel ved dobbeltsidige 
spinale Lidelser, navnlig hvor Fænomenerne ere noget 
stærkere fremtrædende paa den ene Side. Dette har jeg 
da ogsaa gentagne Gange fundet Bekræftelse paa, som f. Ex. 
i følgende to Iagttagelser: 

23. Pigen A. M., 24 Aar, konsolerede mig d. *Vf 72. Er af snnd 
BoDde£iinlUe» har tj»nt paa Landet siden stn Konfirmation , har stedse 
vcret rask og udfort sin Husgerning med Lethed indiU for 3 Maaneder 
tiden, da hun bemærkede nogen Mathed og Træthed efter Arbejdet Læ- 
gen behandlede hende for Blegsot. Omtrent samtidig fik bnn stærke 
Smerter i højre Bcysthalvdel, senere i højre Side af Halsen og Hovedet og 
herfra ned i bojre Skulder, Arm og Haand. Efterhaanden blev det hende 
mere og mere umuligt at bruge Armen til Ari>ejde, der fordrede nogeo 



KnR, og hun beinnrk«de, it SkDldaren innkade itg. HsDatraation r«- 
gelmsulg. Hdd bar et laodt, blomitraade UdsMnda, itark, kraftig 
Huiknlatur, fyldlf, GangeD naturlig, kun bllvet han let Iræt. Følelien 
OTcralt aakadt, TemperstiiTen natarlig. J«Tiillg meget Hark Sved over 
hele Kroppen. Hud bar uk bemsrket, bfad onaaa tydeligt ee« , taar 
DBar Legemet blotua, medene )iud er Tarm, livlige ftbrlllfere Huskelalt- 
ringer orer bele Legemat, navnlig dog paa Overkroppen, lavDlIg Knlde- 
foroeramelae langa ned med Rygaejleo , at og tU en amertellg Tyngde I 
bajre Skulder og »ammeusuørende Smerte Tra Hyggen at — omtrent I 
H^de med Skulderbladene — omkring Bryatkaaaen og (Jnderlltet. Ingen 
•mma Punkter lang* Nerveatamrauue eller Rygiøjieu, BevEBgelaer med 
denne faldatsindtg Trl. — Røjre Skulder ataar lidt lavere end Teoaire, 
er t Øvrigt Kgeaom bele Armen vel udviklet, bun faler en beljdellg 
Trastbed 1 denne Arm, bolder den 1 Almlodellgbed aiøttet 1 et Armklsde. 
Hedena Skulderbladet, naar Armen hviler I nedbsngeude Stilling, Ind- 
lager aia naiurllga Plade, eea det at springe meget aljerkt vingeformet 
bagtil med ilu iudre Band, Maanart hun foraager at lefte Armen ligB 
forud, delte lykkea hende da beller Ikke, og er den patalvt bragt Trem, 
falder den atrai lungt ned under stsrkere Krem springning at Skulder- 
bladet. Bevngelaerna med Armena enkelte Dele, Haand og Pingre, di»- 
get mindre kraftige end med venatre. Temp. og Felelae ena. Kontrak- 
tllitet uBkadt, kun er det ikke muligt paa bajre Side at ftia nogen Sam- 
mentrsknlng af aerrat, anu ms]. Kort efter begyndte ganake ligMDde 
TllfElde at udvikle alg paa veoalre Stde, dog I mindre Grad; onder Be- 
handling med atyrkende Hidler, kolde Afrivninger langs Rygaejlen, Bade 
og Elektricitet Ubte TlltKldena *lg tlldeli I de feigande Uaaneder. Der 
er endnu atedae en jævn Bedring. Hjærnenerveriie og menlelle Ævner - 
aakadte. Pulaen felteg ens, vlale stadig fetgende ringe Forakel (P. 60). 
Flg, 54 (højre ArmJ. 



FIg. SS (venatre Arm). 



34. Randeismand N., nogle og tredive Aar; benvlsi d. "/• ^2 af 
Dr. A. Trier. — Under Rekonvaleaceusen efter et alvorligt KoppetU- 
fnlde ndvlklede der alg for nogle Uger aiden en betydelig Kraftealøshed 
■( baagge Arme og Skuldre. Hedena Tllfnideue jKvnt bare tabt alg i 
hejre Stde, ere de stadig liltagne I venstre Arm, der er begyndt at magn 
af. Ingen Føteforilyrrelser, nogen Kuldefornemmelse t venatre Ann. 
Befindendet i Øvrigt vel. — Ran er lille, bleg, mager, Vet mnskuløa, 
Ingen HJeTneiliraslde, Rygaejlen sund, Følelsen uakadt; bir)rB Arm nogM 
kraftesløs, I Øvrigt aund, venatre Skulder ataar meget lavere end bejre, 
SknMerbladet ahitter UDder aHe BevKgelaer til Bryatkaasen, dets tndn 



Band nottt QKintre tra MtdUlirtcn nd pat htjn Sde, »IleAnaent, m« 
liar SkulderpartleU Muiklsr atmagreits, Scde fer ktie llbrlllcra Slt- 
rlDger; alle BeisgcUer med Armen og den« eokelle DeU, men nainltg 
dog t SkuUerlBddet , meget krafteeltBe, pawli« Be*agel<er fildtUadlig 
fdc KoDtnktJ Iltetea noget tTsUel. Itær 1 Skuldermueklerne. — Under 
BekindllDg m«d Elektricitet og Bade ruldilxadlg Bedring pat bajre Side, 
nTonodret paa Tcnttre. Poli, der feltet eot, vUt« itedte f^eada 
Forakel: 

FIg. SS (faoatra Arm), 



Pig. iT |lMtn Arm). 



Hvor b«Ji opp« 1 NtrTegjFitflveli C«ntraldele 

Armen* Uarnerver begyade deres Erydsningf er 
vaoskeligt at afgøre. Saoimenholder^an den relative Hyp- 
pighed, bvoitned da eneldlge PidifftmDdllnger optråde ved 
cerebrale Hemiplegier, med den OHBtsndlgbed, al der hidtil 
ikke er meddelt Doget Tilfælde if soBidig PulsforvaDdling 
ved Lidelser i den forlsogede Marv og i pona , eaa er det 
Ikkenrimeligt, at Krydgningen begynder meget tidHgt. Mine 
egne Iagttagelser paa dette Omraade ere hidtil kun ba, — 
fmidea de ontsHe fire alternerende Bamiplegler ' har ^eg 
koD sly'gniograferet to bulbære Paralyser og et Tilfælde, 
^Top SektloiwD viele en valnøddeslor Sralat (Cyglo^OUo- 
Saitom), der havde komprimeret og atrofieret pons, — men 
-faveiten bVor der fandtes ensidige eller dobbeltsidige Id> 
oervattoQSforstyrreleer i Eitrtmlteteme, viste PutsfegnEncen 
Dogen ForTBndling af Radialkurven. Derimod har Jag g«i* 
tagne Gange ved dobbeltsidige ioDervationsforgtyrrelser i Ar- 



S84 



mene fundet Pul8^>r8kel, naar der samtidig var Tegn til, at 
de cerebrale Puoktioner vare liddnde. Dette var saaledes 
Tilfældet i felgende lo fagttageleer. I den sidste holdt Pals- 
forskellen sig endog, efter at de øvrige Innervationsforstyr- 
relser i Armen havde tabt sig. 

25. Madam A. P., 32 Aar, benvendte sig til mig d. V« 70. Har 
været gift i flere Aar, har 4 raslce Benrn , det mindste 3 Maaneder gam- 
melt, har ej kunnet amme. Hendes Mand har haft Syfilis; for liere Maa- 
neder siden har han forladt hende: han har allerede i et Par Aar levet 
under meget smaa, daarlige Kaar, yæret udsat for stÆrfce Sorger og 
Sindsbevcgelser, har maattet arbejde strængt, kun faaet meget ufuld- 
stændig Næring. Samtidig have de Tilfælde, for hvilke hun nu søger 
Hjælp, udviklet sig jærnt: de bestaa væsentlig i stærkere og svagere An- 
fald af Forstemning, Angst, Uro, Nedtrykthed, daarifg Sørn, Svimmel, 
Omtaagethed, stærk Hovedpine. Anfald kunne Tåre flere Dage, afløses 
saa af friere Perioder af lignende Varighed; under Anfald i Almindelig- 
hed mindre sikker Gang, ofte ligesom Jorden blev borte under hendes 
Fødder, Snurren og Stikken i Armene og Fingrene, undertiden besvær- 
lig Udtale. Udseendet blegt, sygeligt. Menstruation regelmæssig, men 
sparsom, stærkt, hvidt Flod. Gor naturligt. Pulsen viste baade under 
Anfaldene og mellem dem følgende Forskel: 

Fig. 58 (venstre Arm). 




Fig. 59 (højre Arm). 




26. Hr. Fabrikant O., 50 Aar, henvendt« sig til mig d. *V< 72. 
Tidligere sund og stærk, Jever under lykkelige Forhold, nyder en Del 
Spiritus, røger megen Tobak. For tVt Asr sidéta pludselig et Anfald af 
Svimmel og Omtaagethed, kort efter udviklede sig eo Svækkelse 1 ven- 
stre Arm. Under Brug af Regn bade svandt denne sidste en Del efter 
flere Maaneders Forløb, medens Anfsld af Svimmel, Ængstelighed, Uro, 
gentog sig med Dages, Ugers eller Maaneders MeUemram og endnu ved- 
blive. Foruden Kraftesløsheden i venstre Arm, der dog nu er meget 
ringe, har der i de sidste Maaneder udviklet sig Snurren, Stikken og 
usikker Pølelse i Udbredningen af n. medianns paa højre Side og Kraf- 
tesløshed L hele højre Arm. Hukommelsen næppe saa skarp som tidli- 
gere; bliyer lettere træt ved sandeligt Arbejde, hvortil' han ogsaa er 
mindre oplagt Cor naturligt Pulten vlsU: 



S8S 
Fig. 60 (TeDitre Arm). 



Flg. 61 (højre Arm). 



lodeofor de centrale NeneM«liers Omrasde har man 
idtsaa jsBTnlig L^Ughed lil at iagttage , at Kurven paa dea 
ene Side nndergaar en Forrandllng, der maa tilakrivea en 
laaomotorisk iDDervationérorstyrrelBe. I Almindelighed rykker 
Kurren da op i den evre (tarde) FomndliDgafaie; men man 
kan ogsaa bmtle Former, der hverken snre til et Trio i 
denne eller dea uedré Fas«. Dette gsldet til Exempel om 
de Karrer,: der vel have es mi&dre Amplitude, bajt liggende 
eekimdffire Balger, udjavnet Inciaur (altsaa Ejendommelig- 
beder for ane Fase), — men samtidig lise en stejl Ascen- 
sionslinie og apidsvinUet Topbølge {altaaa beboMe iCeleri- 
telem, der er ejendommelig for nedre Fase). Former, der 
fttldstendigt svare til TriDtine i nedre Fase, bar jeg derimod 
aldrig iagttaget under disse Omstsndigheder. 

IhTonrei de memte uregelooæssige (blandede) Ktirve- 
former langt fi^ ere saa hyppige som de regelmnssige 
ttrde, saaviso de dog Ulstnekkeligt, at de mekaniske Betin- 
gelser (or Forvandlingen ikke ere ssa ensartede, som man 
har antaget, og de bekrcfte aafdodea Higtigbeden a[ de Slut- 
ninger, jeg ovenfor kom til ad anden Vej. Derimod oplyse 
de ikke Noget angaaende Beakaffenheden af den la- 
uervatlonsforstyrrelse, der betinger Forvandilogea. 
Ofleat optråde de samtidig med Psralyaer eller Pareser, paa 
del, seo^ve, motwiske og trofiske Omraadej og det er saa- 



S86 



ledes rimeligt nok, at de antyde en lignende Innenrations- 
forstyrrelse fM iøt fiiaanlif iiti Ofixta ; Mier ikke kan 
der, som tlUgarn »atlwifii^ ntn Ihg&k IB flbider for at 
betegne FafffBrflligWi mm f^nifiUk^ trnH ém ikke alUd 
gaar i sanaM fttlaliig; Ba dar k i åieitM ttJbs er nogen 
Nødvendighed for, at Innervationsforstyrrelserne altid ere 
ensartede . paa hine Omraader, og da ?i overhovedet kende 
saa lidt tO BesfadEuibedaii af deaif der asgribe Earner- 
verne, gør maa viet rettaal i tkke altfor exkluøivl at forud- 
sætte Lidelsens paralytiska Natur. 

Saa løBfa da oatalta nervøse Kurveforiner bolde 
sig til den ene Side, ere de, selv om de kun ere svagt ud- 
talte, i Almindelighed kendelige nok. ' Ulige vanskeligere 
ar idet at paapege deres Tilstedévsrelse , naar dé ere 
dobbeltsidige. Det er i saa Fald egentlig knn de mere 
fremskredne tante Forvandlingstrin, der kunne erkendes som 
patologiske Former; de øvrige og navnlig de lettere For- 
vandlinger : Qærne sig saa lidt fra det normade BUIede, at de 
overses, naar man ikke bar et Sammenligningsled paa den 
avnda Side. Skønt man nu undtagelsesris baade indenfor 
■de konstitutioaelle Nevropatiers* og særlig indenfor Psy- 
Iwsemes Omraade kan træffe ensidige nervøse PuMorvand«- 
4ingief af samme BeskatPsnhed som de ovenfor beskrevne, 
liden at der i Øvrigt er Tale om halvside Innervatibnsforf- 
Btyrrelser, saa er Pulsen dog i Almindelighed ganske ens, 
4»g der bliver saaledes praktisk kun Spørgsmaal om 
Erkendelsen ogBedømmeisen af deudvikledetarde 
Puls former. Saa vidt min Erfaring rækker, kan Jeg nu 
indrømme, at man maaske hyppigere floder tarde Pulsformer 
iier end i de< øvrige Bjærnelidelær og uligiB hyppigere emå 
i BygmarvsliMsar, selv om disse naa op i Halsmarven og^ 
liaiva angrd>et de motoriske Elementer paa bægge Sider, og 
jeg skal saaledes indramme, at man jævnlig kan «aQ«6e af 
Palsen, at det vasomotoriske Nervesystem er Hdendai. I 
ikke faa Tilfælde bar Jeg imidlertid hyerken fkindet tarda 
fiurvefarmer eller andre Tegs til Innervatioosforøtyfratser 
-(Vrægbed eller psædvanUg Letbavægeli^bed lige, overfor pby^ 



»87 

Uské IncitatiieQler), og der ér en bel Gnippe herben hørende 
THstande (Bamealderens medfødte og erhvervede Psykoser, 
Idioti o. L.)s hvor jeg hidtil ingensinde har fundet abnorme 
Pulsbilleder. 

Under disse Omstmidighedar vil man forataa, at jeg 
indtil videre maa betvivle, at de diagnostiske og progno* 
stiske Slutninger, man har opstiHét for Psykosernes Ved- 
kommende, bar almindelig Gyldighed« Særlig skal jeg gøre 
epmsrksom paa, aft det naturligvis ikke gtiAT an at bebragte 
,de vasomotoriske Innervationsførstyrrels^ som «det orga^ 
iifske Grundlag« for Psykoserne og Névropatieme, fordi hine 
Funktionsforstyrrelser spille en firemtrsédende RoUe 1 det 
hele Symptomkomplex. Men selv om det var saa, gør man 
vel i at erindre, at der kan findes udbredte Angionevroser, 
-der slet ikke knmi^ afløses paa PalseiL 



Nye Bøger. 

Aarsberetning om BørnehospitaletsYirksom^ 
hed i Aaret 1872. Kbbvn. 18T3. 23 S. 

Naar Ugeskriftet i Aar for første Gang anmælder Be- 
retningen fra Børnehospitalet, uagtet der ikke fra dettes Be- 
styrelse som fra de andre Hospitalsbestyrelser modtages 
noget Exemplar til Anmældelse, saa sker det bl. A., fordi 
Hospitalets gavnlige Virksomhed formentlig ikke paaagtes i 
.den Grad, som den fortjæner og burde kunne gøre Krav 
paa. Det er ganske vist, som det ogsaa oftere er ytret an- 
densteds, at den overvejende Del af et Børnehospitals Be«- 
.lægning i Reglen hører hjemme i de Dele af Byen, der ere 
beUggende i dets Nærhed, og at den Omstændighed, at For- 
ældre, som bo langt ))orte fra^ Hospitalet, nedig indlægge 
deres Børn, væsentlig bærer Skylden for den ofte sparsomme 
Tilgang; men lige saa vist er det, at de Læger, der daglig 
virke blandt den Del af Befolkningen, som mest trængcnr til 
et saadant Hospital, kunne, bidrage me^et til at gøre det 
l>ekéndt og til at vække Lysten til at benytte det. Fortrins^ 
vis er dét dog vistnok Qospitalets egen Bestyrelse, som! i 
dehné Benséehde bør være virksom. Pen har i den seneste 
Tid gjort det første Skridt tit en Udvidelse ved i Byens vest^ 



»88 

lige Del at indrette ea PoUkUQik^ der er aaben tre Ga&gis 
om Ugen, og ved at tilstaa Trængende, der Bøge Raad ved 
denne Poliklinik eller ved den daglige Poliklinik paa selve 
Hospitalet, Adgang til fri Medicin og Hjælp til Anskaffelse 
af Bandager. Dog selv om dette Forsøg lykkes godt, -^ hvad 
der efter Omstændighederne er god Grund- til at vænte, — 
maa det dog betegnes som en ringe Begyndelse; det, der 
formentlig bør -tilstræbes, er, som Ugeskriftet alt for nogen 
Tid siden har tilladt sig at gøre opmærksom paa, en Ud- 
videlse af selve Hospitalet ved Tilbygning paa den nuvæ- 
rende Plads eller ved Bygning af et andet og større Hospi- 
tal paa andet Sted, samt en Ovérenskonist med Kommnnen, 
hvorved en stor Del af de Børn, der nu indlægges paa Kom- 
munehospitalet, kunne optages paa Børnehospitalet. Det 
indses ikke, at der. paa anden Maade vil kiinne samles det 
ønskelige Materiale til Studiet af Børnesygdommene, og der- 
til kommer, at en Foranstaltning af denne Art vilde bidrage 
ikke ubetydeligt til at lette Kommnnehospitalet fér den Over- 
befolkning, hvoraf det stadig lider, ikke at tale. om, at det 
ikke kan være Tvivl underkastet, at de syge Børn ville være 
bedst tjænte med, at et eget Hospital er indrettet til deres 
Brug. — Den Omstændighed, at der i Alt kun behandles 
omtrent 100 Børn aarlig paa Hospitalet, staar i skarp Mod- 
sætning til, at Hospitalets Indtægter i den Grad' overstige 
dets Udgifter, at der f. Ex. i 1872 ved veldædige Bidrag, 
Renter og Andel af Haandværkerlotteriets Overskud er er- 
hvervet en Indtægt af mellem 13 og 14000 Rd., medens . 
Driftsudgifterne kun have udgjort lidt over 4000 Rd,., og al 
Hospitalets Aktiver udgøre en Sum af 77000 Rd. 

Af Lægeberetningen fremgaar, at Dødeligheden har væ- 
ret 15 af 105 Udgaaede, at hver Syg i Gennemsnit har lig- 
get 38,12 Dage i Hospitalet, og at Sundhedstilstanden har 
været foldkommen tilfredsstillende. — Hospitalets Poliklinik 
har været stærkere besøgt end tilforn, idet der véd den er 
behandlet 532 Børn, medens Gennemsnitstallet for de 22 
Aar, Hospitalet har virket, kun har været 280. Dette er 
formentlig et godt Varsel for den Fremtid, Hospitalet kan 
imødese, naar de forhaandenværende Midler blive benyttede 
med Eraft og Omsigt. 



Niende og tiende Beretning om den danske 
Diakonisse- Stiftelses Virksomhed, omfattende 
Tidsrummet 26de Maj 1871— 31te Decbr. 1872. 
Udgiven af Bestyrelsen. Rbhvn. 1873. (136 S.). 

Indeholder foruden de nødvendige Navnefortegnélser og 



S89- 

RBgnslLaber en starre BeretaiDg o'm en åf Forøtanderindezi 
ig Bestyrelsess Pormaod , Pastor Stein, foretageD Rejae 
tit Sverige, Holland og til et Møde i S^aiserswerth samt deti 
egentlige Beretning om Slirieliene Virksomhed. Bestyrel- 
sens Sammensætning er for saa vtdt bleven forandret, som 
OYerprssideiit E. Rosenørn og Pastor O. Knudsen have 
fratraadt den, Pastor H, Stein og Btatsr. J. Blom bavtf 
tiltraadt den. I Løbet af 1872 blev Bestyrelsen, navplig ved 
en enkelt privat Mands Gavmildhed, sat i Stand til at be- 
slutte en be.tydelig Udvidelse af Stiftelsen^ nemlig Opførelsen 
af éa ny Bygning, foreløbig bestemt til at optage 60 Syge^ 
baade Mænd, Kvinder og Børn, og 30 ■ Søstre • samt Apo* 
tek, Operattonsstita m. m. Bygningen, hvortil TegDing er 
udarbejdet af Bygningsinspektør Hans J*. Holm, skal op« 
føres paa Stiftelsens Grund paa BJøniet af Peter Bangs Ve| 
øg Pasabtef, og Grundstenen skal Tære lagt inden Dd^^ngøn 
If t8t3. — I de 19 Maaneder, Beretningen omfatter, eré 
160 Syge (aooi bekendt, optages kan Kvinder) Uevne be« 
handlede; deraf ere 181 u^skrernø, 10 døde og 19 MevB4 
øverliggende. Der er udført 41 større og 8 mindre Opera* 
tioner. Af Uøt^ o.ver de forekomne Sygdomstilteldø ses^ 
at Sygdomme i Nervesystemet og Sygdomme i' Kønsorga« 
neme have ndgjoit det overvejende Flertal;' af de første 
forekom 51 , af de sidste 66 Tilfælde. ~ Af en til Beret-' 
ningen føjet Beskrivelse af Stifteisens *BQsorden> ses det 
bl. A., at om Morgenen dæse Søstrene, hver paa sin Stue, 
et lille Afsnit af en Andaftsbeg-eg-et Fadervor for de Syge; 
dog bedes det udtrykkelig bemærket, at paa Ene- 
stuerne ske^ det jkkSi iiaar deeSygé ønsker sig fritagen 
derfor, og bos Syge af anden Trosbekendelse bortfalder det 
selvfølgelig af sig selv.«- 



O. Bang: Koldt Vånd. Femte Dplagi Ebblnu 
1873. (Gyldendals Kommission). 32 S. 

. At denne lille B6g. bHr oplevet fem Oplag i tlAar, taler 
tilstrækkelig for, at den med Held har behandlet sit praktiske 
j£mné. Foruden Udbredelse af . Kendskab, til V^indets. store 
Nytte -som -Lægemiddel og til Sundhedens Bevarelse er der 
endn^u Et, tnan maatte ønske, at en Bog som denne kunde 
adrette, nemlig; snarlig Opfettielse af en vej indrettet, vel 
bestyret, paa vcye Forhold beregnet. Vandkuranstalt indenfor 
Tort eget Lands Gr&Mdser. * Savnet deraf føles af Mange, 
baade Læger og Syge, og det* er bøjst rimeligt, at de Be» 
kostninger og den Ulejlighed, en længere Rejse medfører, 



990 

har bevirket, at Bmgcii af Vaadkiir er kogt mindrø almin- 
delig hos 08, ^nd den foryener, og end den f. Ex. er i 
Yore Nabolande mod Nord og Syd. Af gode og i aaadaafc 
(Øjemed bragelige Kildfr fladet her nok} del, der mangler, 
er formetttUg ei| driftig prakiiek Maad, aom med tiUiorlig 
Indaigt eller sagkyndig Medhjalp forener lotereaao for San- 
gen og kan og yil aalte den i Gang« 



Lars Georg Dovertie: Om SkOfde Vaitenl^ur«* 
ånatalu Stockh. }&73. 52 S. 

Dlgaskrittiel gør nw Læsere opmævksooime paa delta lillr 
Skrifti. der .beskriver dan for fan Aar siden aidagte|. som dat 
ayses, vek indrettede Vaodknransttdl, hvis Lsge allerede lang« 
bar vsMPol iNederlig bekendt .ved aine låtereca Ari>ejder ona 
Babdctologl og besliigtede Æ orner, og som efter Bogtani at 
dafbme. sgfnes al beslyre AnsiaMen , med varm Interesse eg 
nkn fiygtigbedi Saa IsMge Danmark savner . en yandknr« 
ansUl^ nødsages vi jotU at sende vone Sj^e, der Irenige 
tU en saadant til Nabolandene eller Syd paai. Rejsen Ift 
SkMde, der ligger ved Jærove)en raeUemGOteborg^g Stock^ 
h^im, ikke langt Øst. for Falkftpingy er hverken meget tatogr 
eHer beBTmrligv og Opholdet .synes eAer det annuoldte Skriftai 
Angivelser al vare ret biUigt. . 



^ . . . . . • I .♦ 



IlitoK if RtfcedwTU ■•rtaBtetsfabel 

for Maris 1878. 

(Meddelt af Stsdilsgen). 

i Marts 187S bar Dødsfialdenes Antal været 46% nemlig 
240 aTMdk. og* 228 af Evk. Be vii;ti([ste Dødsaarsageir vare; 

■tellar. 1-51«. MSåar. lai Iiiiilv, lAlU 

Eopser. Vai!ola» # t .^ 1' 2 S 

lte8l«DS«r< MorblUi ..«••* v .. t 7 t « •» n 

iksrlegeiMlebfr.. Scarlståas * « » . « S 4 • • 14^ 

Oodartet Balssyge. DipbtberiUs • . « • • • • 

Strubehoste. Croop ' • • ' 2 Z 2 • • e 

Kighoste. Tnssis conv^hiva ....I 5 '• •' • g 

Tjfeld ra>sr. r«brta gastr. k typb. ^ - 1 • g ' t SS 

ftuMiUBiattsfc ?yf at« Ijiiboa eantiL • . • • - 1 « 1 

Usdgaas. Dyaeoltfla ..«.•»•.«.•<•«• ^ • • • ♦ 



t 



I 



t»l 



Utr. i 

JUlitfsk Kolera. Cholem Islatiea . - 
Inéeoliiidtk lolcva og akat IMarré. 

Gbolerloe ét Gatarrkos InteaU* 

nalia acotoa • 5 

Bryatkatarr. BroDchUia aenta • . • 10 
AoalgU- og Yaodrerosen. Érystpo- 

lar fac. ft ambal 

Banelfeber.. Febria paerperalla. • . 
Akot LedderBTinaUaiiie. Fabria 

liieDiDat • • • 

Loikgebetsndelse. PDenmonla . . . !^7 
Drankergalakab. Dellrlam trtoena. 
BmodeTiDaaygdoin. AleohoÉamaa 

,phroD. • V • • • • 

KaQYolaloner. Eolam^sla ^23 

Aliit qjsrnéVaodaot jdroeephaloa 

^cut. . 2 

lértelayge. Serophuléala ..%•.. 1 
LfilgeaTlDdaot Phthtoia pnliaoDona • 
Kfiaft Gaoear •••{....»••• t 
Syittla. Sjpbilia acquialta ét cod- 

-ganita 1 

A^aplexi. åpoplexla ^erebrl . . . ^ » • 
OiganUkHJsiteaygdoia. MorboacoTdb I 
Bflghta Sygdom. Mepbrltia album. • 
Bød nnder Fødslen og I Baraetaaog. 

4lon In parta A ptieip. • .^ . . ; • 

SdTmord. Salddiom • 

Alidon Toldaom Død. Mora iniolunt 

A Yiolenta ....••..•. 

Tnring hosSmaabørn. Atropbia In- 

. .fanUlia. • • ? • . . 17 

Atdørdomaataghed. Maraamns aenllis • 
Plndaellg Død oden bekendt Aaraag 2 

Bødaatfaag obekendt S 

Andre akota S]|gdomme 13 

Andre kroo. Sygdomme ••*••••• 16 

Dødfødte. 10 

Bød nden LaBgebehandling S 



5 Air. 



MSAar. Mmi. Ivute.IAk. 
• • ■ ' • 






12 



12 
2 
7 






2 

■ 



3 
4 



■ 
2 



■ 

4 
1 



9 



' :fc 



1 

2 



■ 
1 

1 

• 

3 

10 

2 



1 

• ♦• 

33 
- 6 



. 7. 

«. 
I 

4 



6 
2 
3 
8 
14 



1 

1 

7 

4 
10 



7 

7 

i 

- »'. 

1 



9 
2 
1 
3 
22 
. * 



5 
13 

t 

7 

t 

61 

2 

2 

27 

20 

8 

72 

13 

1 
13 

14 
1 

t 

4 



2B 
15 

6 

8 

27 

&8 

'8 



Bdmtaaiaer Bc 8d)a Maj er Ovetloge, Br. mod. ét éklr. i. F.. T^ 
Me^'or-Baaia or Kotpalago J. K J^rgeDaon adiuuila : lil RkUera øf 
Bftonebroge. 

• • 

•cttaho. r forrige Nommer af tlgéskrlftet 8. 367 bedes rettet: 

Flg. 33 højre Isa: venatro. 
— 34 Tonatre Isa: højre. 



I Falge Meddélelte fra Stadslægen ere i Dgen fra Onad. 
d. 7de Maj til Tirsd. d. 13de Maj 1873 (bsgge ioUj 
anmældte fra Lægerne i Kebephavn 1 Alt 650 Sygdomstil- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 512, nemlig: 

Bén fra 

UL In: t5-S, S-1 onder liar. Suaiia. 

Brystkalarr. .... 77 79 29 21 17 223 

Longebetændelse . . 36 lO 2 7 1 56 

Halsbetændelse ... 20 24 11 8 • 58 

Faaresyge .... 2 * 11 6 • 19 

Eighoste ......•*.•• » • • 

Revmatisk Feber ..861 • • 15 

Mæslinger . . . ; • • 4 2 i 9 

Kopper ..... 3 4 1 2 i H 

Skaidkopper . , • <. • * 2 3 . * . & 

Skarlagensfeber » . . • • • 1 • 1 

Koldfeber. . . . ; 6 S 2 • »li 

Gastrisk og tyfoid Feb. 12 7 12 4 , » 85 

Blodgang ..••.. 4» • • • 4 

Diarr«. ...... 5 11 5 5 2 28 

Kolerim ..... 8 , 2 » 2 • 7 

Strubehoste ....•< 3 8 • 6 

Oiphtheritis .... • 1.2 3 • 6 

Ansigts- og anden Van« 

drerosen ..... 10 8 • • • 18 

Barselfeber ....•» • • ■ • • 

Skørbug • . < . . » *...*..*. * f* 

186 155 85 62 24 512 

Af de OTenoaTDte epidemiske Sygdomme ere de Øesta Tilfalde 
forekomoe I: Nørrtbrogtde, Vesterbrogade og Adelgade; relatlTt I Foi- 
hold til FolkemsDgdén derimod i: BalBamgade(l,sipCt), Tordensljoida- 
gade (f,ii) og ParceUeJen'll^). 

Af de OTenottvote Koppetllfslde ere 10 forekomne 1 Bjen iDdeofor 
Voldene. 

• • * 

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmsldt: Brystkatarr 1, Lungebetøndelse 1, Halsbetcndelso 1, 
rarmatrak JFeber 1, Koppet ?» KoMféber 3, gastrisk Feber. 1' og Réaen 1; 
aamt deauden : Gonorré 5, Tener. Saar. 1 4>g kon^tU. S|fllla 1 TlUiBl4e. 

Desuden ere anmæMte: Gonorré 58, veneriske Saar 83, konstltL- 
Uonel Syfilis 10, Fnat 14, blenn. ØJebetøndeUe 8, Zona 2,. Nældefeber 
1, HJsrnebeltBndelse 3,'UnderIlTsbet«ndeUe 1 og Erytem'l TilfKlde. 

Lister ere modtagne fra 118 Leger. 
. ^-— — -- J ■ ■» ■ .1 ■ ■ i » i - - 

c. Aé atlli«b P«rl«t. ataBM LiBM i«ttryka«fi. 



låb«MhOTb §.ti.tiitm. 



Ugeskrift for Læger. 

»V Rækln XV. Nr. 25. 



'm » -^ 






Indbold: lirsck lyriif: ftiaMli MllilM Im il Itfi. T. Uiiv, ft ISItelli af 
iiabdM htt m liaarig ftraf, MaiAet wA aknhl ariulå Mal tg lliMtfi. 
NmbtmImt. IWmiBlafr. 0|«dift ipi4»iika 4jf4»Mt i Ifkikin. 



-i w* 



iKabetes McHitu Iim et tam. 

MédMt af Dt. med. HirschspniDg. 



Na^ ovennævnte Sygdom overhovedet maa anses for for- 
hMdfivis sjttlden, gælder dette féftrfnsvfa om BmseaMerén« 
Forgæves aeger man Kundskab om den hos de mest erfarne 
ForfaMere over B«rBe8yg<iomni>e: Ri Hiet & Barthea, 
Trou^seau, Barrieri Togel, Gerhardt, Sleiner, 
HéBoeh, floder o. s« v«, og en^celte, som omtale den, 
have ingen selvstændige Erfaringer (Billard, Bon chat, 
Underwood), men lade sig nøje med at citere et apokryft 
Tilfælde, som gaar tilhage til forrige Aarhundrede og skyl- 
des BU 6 r ton (Phtbisioiogia). Den eneste Forfatter, der 
Mer af -egeti Brfaring, er West, og del er først i den 
Ste Ddgave af hans bekendte Værk over Børnesygdomme. 
Pev.eo Del Aai*' tilbage havde han endnu ikke Iagttaget no*- 
get Tilfælde af Sygdommen, og han meddeler, atProut 1 en 
KsMiietik af 70a Tilfælde kun havde fondet ét hos et Bara 
ptfa SAar og 12 hos Individer mefleiti 8 og 20A((r. S^ge^ 
maa Knndaåah hos Monograf erne ^ er den Kundskab, imaii 



394 



viDder, ogsaå begræos^t) og det Doverenssteminende i Ud- 
taltilseroe bærer Vidne om, at Iagttagelserne fra en af Si- 
derne maa være unøjagtige. Medens Bo uchardat udtaler, 
at ingen Alder fritager for Glykosuri, at ban bar set et Barn, 
der ikke var 3 Aar gammelt, diabetisk ligesom Oldinge paa 
over 80, at Prognosen stiller sig langt bedre for Ældre, og at 
ban ikke bar set beldigt Udfald af Behandlingen før det 15de 
Aar, siger Durand-Fardel, at ban er tilbøjelig til at tro 
efter de Exempler, ban kender fra diabetes hos Børn, der 
i Øvrigt er sjælden, at Sygdommen bos Barnet ikke er me- 
get farlig, og at den lettere belbredes bos Barnet end efter 
Puberteten, hvorfra Prognosen paa ny bliver bedre med den 
tiltagende Alder. 

For at komme til paalidelig Kundskab om, hvorledes 
diabetes forholder sig bos Børn, er man benvist til Jour- 
nalliteraturen ; men denne indeholder kun faa offentliggjorte 
Tilfælde, og selv disse maa yderligere sigtes, naar man kun 
vil tage saadanne med, der frembyde alle Garantier for en 
sikker Diagnose. Deres Tal er saa ringe, at jeg vil kunne 
meddele dem i kort Udtog. 

1. Brovn (Virchovs Jahregbericht 1870, Bd. 2, S. 627). Kge, 
Datter af auiide Foraldre. Ved Slotntngen af Iste Aar vsDt fra Bryatet 
og derefter oæret yed for atersteDel melholdig Føde. Havde hidtil Tæ- 
ret furdkommen sund, da hun i 20de Maatied begyndte at drikke 
nsttdtanlig meget og at lade Vandet ofte, især om Natten. Først 5— >6 
Uger efter ble? han svagere og magrede noget af. Da Moderen bemær- 
kede, at Urinpletterne paa Gulvet ved Fordampning efterlode en hvid 
Substans, der smagte s^t, blev Urinen undersøgt, og man fandt en bøj 
Vægtfylde og betydelig Sakkerholdighed. Afmagring, Svaghed, Erytém 
omkring vulva og kloroformagtig Lugt ud af Munden kom til, og 3 uger 
efter døde Barnet af Udtømmelse. SekUonen efterviste miiiær Tuber- 
kulose. 

2. G elm o (Jahrb. f. RInderheilk. 1861, S. 139). Pige, 6 Aar. 
Lette Tegn paa tidligere rachitis. Har haft Kighoste, Skarlagensfeber 
og Mæslinger, de sidste, da hun var .5Vi Aar gammel. Fra den Tid af 
kunde hun ikke rigtig komme Ul Kræfter. Da G. saa hende midt 1 Sep- 
tember 1859, var hun overordenUig mager, bleg og nedslaaet, og Huden 
tør. Moderen fortalte, at Barnet i nogle Uger havde haft graadig Appe- 
tit, havde drukket meget, hyppig ladt Vandet, og, hvad der ikke var 
sket i flere Aar, Urinen var om Natten afgaaet uvilkaarlig. Urinen havde 
en Vægtfylde af 1035 og indeholdt 8 pCL Sukker. Allerede 2 Dage efter 
var Barnet kollaberet, somnolent, klagede over donkeit Syn, tørstede 
mindre og lod ligeledes mindre Urin, der indeholdt 5pCt. Sukker. 4de 
Dag var fievidstheden borte. Urinen, som var ladt i ringe Mængde, 



895 



baTde V. 1036, Urinstof 8 pGt , Sukker 15 f^t. 5t6 Dag kom Døden. 
Kod Hovedet kande undersøges efter Døden. Sektionen vUte Ingen An- 
saniliDg i Ventriklerne, derimod utvivlsom Hypertrofi af den hvide HJærne- 
masse med Auærni. 

3. Heiberg (tUgeskrift f.Lsger* 2 R., XXVII). En 9aarig, Udligere 
sand Pige havde i et halvt Aars Tid oftere lidt af forblgaaende gastriske 
Tilfælde. Efter det sidste Anfald yediigeholdt sig nogen Mathed og Af- 
magring, men paa lidt Bleghed, et noget Udende Udtryk i Ansigtet og 
let omskiftelig Sindsstemning nær, var hun tilsyneladende igen restav- 
reret, da der indtraadte en betydelig Forværrelse. I Anledning af, at 
Barnet i den sidste Tid oftere havde ladt Vandet i Sængen, blev Urinen 
undersøgt; den var sukkerholdig (8 pGt.). Hun havde ikke haft paafal- 
dende Tørst og havde ikke ladt Vandet paafaldende hyppigt, dog navnlig 
i den sidste Tid af og til om Natten. Allerede 5 Dage efter at Diagno- 
sen yar stillet, dede Barnet 1 Kollaps. Ved Sektionen fandtes Intet, som 
kunde forklare Sygdommen eller dens pladselige Afslutning. Hjærnen 
blev ikke undersøgt. 

4. Ingerslev (•Hospitals-Tidende* 1869, S. 174). En Pige paa S 
Aar var i Løbet af et Par Maaoeder magret en Del af, bleven gnaven, 
havde lidt af lette gastriske Uordener, mest med Forstoppelse, havde 
tørstet meget og daglig kvitteret en Masse Urin, hvis Kvantum stadig 
tiltog. Den fandtes at have den diabetiske Urins sædvanlige Egenskaber 
og at indeholde Sukker, saa vidt det kunde skønnes, i betydelig Mængde. 
Den ordinerede Kur blev ikke overholdt, og allerede 2 til 3 Uger, efter at 
L første Gang havde set Barnet, døde det komatøst, uden at der optraadte 
nye Symptomer. 

5. Seegen (Der Diabetes mellitus 1870, S. 200). Pige, 12 Aar, 
kom til Undersøgelse 18de Maj (862. Broderen død af diabetea for et 
Aai siden. 1 2V> Aar havde hun lidt af stærke diabetiske Symptomer 
og uden Nytte brugt de forskelligste Midler, deriblandt Urtekar i Gosa- 
lar. Sukkerproeenten var stadig 9,s. Ved kraftig Kødkostbedredes Kræf- 
terne, saa hun kunde besøge Skolen. 1 Vinteren 1861—62 udviklede 
sig efterhaanden en Katarakt paa venstre Øje. Nu var Barnet stærkt af- 
magret, blegt og mismodigt; venstre Øje fuldstændig blindt, det højre 
uskadt. Leveren normal. Ringe Fortættelse i h. Longesplds. Middel- 
maadig Tørst, god Søvn og Appetit Urtomængden 3450 Kubctm. med 
Sukkerprocent 8,3. 10 Dage senere vår Mængden 2900 Kubetm. og Pro- 
centen 6,e, og paa dette Standpunkt holdt Polyurl og Glykosuri sig kon- 
stant til Karens Ende. Fik næsten absolut Kødkost. Kræfterne bedre- 
des ikke væsentligt. Den paafølgende Vinter døde hun 1 Hjemmet. 

6. Seegen (1. c. S. 241). Pige, 11 Aar. ^ Moderen sindssyg. Pa- 
tienten har lidt meget af nervøs Hovedpine og længe af stærk Tørst og 
Mathed. I Avgust 1864 blev diabetes diagnosticeret, hun var da meget 
afmagret, bleg. Huden tør, sur Lugt fra Munden, begyndende caries i 
Tænderne. Urinmængden 4—7 Pot daglig, Sokkerprocenten 7—7 VspGt 
Symptomerne bedredes lidt ved tvekulsurt Natron, stræng animalsk Kost 
og Levertran. Legemsvægten tog til, Sakkermængden sank. 1 Maris 
1865 Indtraadte Forværrelse, og den 13de Juli kom hun under Seegens 
Behaodllng. Hun var mager og bleg. Hovedet stort 1 Forhold til Krop- 
pen, hendes Væsen sky og ængsteligt. Hun led af stærk Polydipsi, Po- 
lyfagi, Obstruktion og hurtig Udmattelse ved ringe Anstrængelse. Le* 
gemsvægten var 49 Pd. Under Behandlingen fra 13de Juli til 24de Av- 



ftS6 



gnøt holdt Diaresen sig omtrent oforaDdret lidt under 2000 Kubctm., 
medens Sukkerprocenten faldt fra 4,» til 3,t. Legemsvægten forblev 
uforandret. Det senere Forløb Ikke omtalt. 

7. West (5le Auflage ergfinxt von Henoch S. 413). Pige, 3Va 
Aar (en Broder, 2 Aar, og en Søster, 2Vs Aar, skulle være døde under 
ganske de samme Symptomer og allerede 6 Uger efter Sygdommens Be» 
gyndelse). 1 omtrent 2 Maaneder havde Barnet været upasseligt, var 
magret stærkt af, men havde Ikke frembudt den brændende Tørst, som 
er ejendommelig for diabetes. Dog viste Urinen, som lodes I en 
Mængde af omtrent 4000 Kubctm. i 24 Timer og havde en Vægtfylde 
af 1045, med Kali og den Trommerske Prøve rigeligt Indhold af Sokker. 
Da Forældrene' ved de andre Børns Død havde mistet alt Haab og Ikke 
lede sig bevæge til Anvendelse af Diæt eller en bestemt Kur, kan W. 
Intet meddele om det videre Forløb. 

8. West (1. c. 8. 414). Ogsaa dette Tilfælde saa W. kun et Par 
Gange. Det var et lOaarlgt Barn (Kønnet angives Ikke), som for 18 
Maaneder siden under Rekonvalescensen efter Mæslinger havde vist de 
første Symptomer paå diabetes. Urinen, som udtømtes 1 rigelig Mængde, 
havde Vægtfylde mellem 1035 og 1050, men lod sig ligesom Tørst, Dlurese 
og Afmagring formindske ved hensigtsmæssig Behandling. 

9. Senator (Berl. Uin. Wochenschrlft 1872, Nr. 48). En t3aarlg, 
svagelig, tidligere hyppig syg Dreng, havde 1 nogen Tid lidt af enureaii 
og Smerte i Blæreegnen, uden at Andet var at opdage. Belladonna an^ 
vendtes uden Nytte, den Syge blev stadig daarligere, der indfandt 8I9 
stærk Appetit og Tørst Den 1 den Anledning foretagne Urinundersø<^ 
gelse viste et Indhold af 3,8 pCt. Sokker ved en daglig Urinmængde af 
2 — 8 Kvarter. Diætens Indskrænkning til næsten udelukkende animalsk 
lost. Indvendig og udvendig Anvendelse af Alkalier, Enebær, Arsenik o|f 
andre Midler vare uden Nytte, snart optraadte Feber, osteagtige Bronko«* 
pnevmoniet og alt efter 3 Ugers Forløb Døden. Sektionen, som maatlt 
Indskrænkes til Bughulen, viste intet Mærkeligt 

10. Senator (1. c). En I2aarig, tarvelig næret og skrofuløs Pige. 
Først i de sidste 8—10 Dage havde hun fplt sig meget mat og klaget 
over stærk Tørst Urinundersøgelsen etterviste en betydelig Mængde 
Sukker. Meget snart Indtraadle Feber og 10 Dage efter Døden, højst 4 
Uger efter Sygdommens synlige Optræden. 

11. Hanner (Caspers Wochenschrift 1850, S. 321). Et t Aar 
gammelt, uægte Barn, Pige, optoges paa Børnehospitalet 1 Munchen. Det 
havde været sundt fra Fødslen ; men da det ikke fik Bryst, men derimod 
næredes med Grød og Vand, trivedes det ikke, fik Diarré og antoges at 
lide af phthisis meseralca. Man bemærkede imidlertid snart, at Barnet 
drak med den største Begærlighed, aldrig var tørt, var 1 høj Grad uro« 
ligt, indtil det for en kort Tid havde tilft-edsstillet sin Tørst, havde sta- 
dig tør Hud, og da Urinen undersøgtes, 4ndeholdt den meget albumeD 
og umiskendelige Tegn paa Sukker. Den indledede Behandling med 
animalsk Kost, Geilnauervand og Morfin havde kun en forbigaaende hel- 
dig Virkning, og en Maaned efter Optagelsen døde Barnet 1 højeste Grad 
i^fmagret Ved Sektionen fandtes ikkun Nyrerne sygelig forandrede: 
Størrelaen forøget tU det Dobbelte, Farven hvidliggraa, Konsistensen fast; 
hist og her i Vævet fandtes ganske smaa Pusfoci. Slimhinden i pelvet 
og ureteres katarralsk betændt 



»97 



Mm vfl i Jouroalliterttureii fra eridre fid fløde Øpt9gr 
net edekillige andre Tilfælde, der ere meddelte uoder Nav« 
af djabetea, men hvia Beretligelae til at teMes med iUe ar 
tilatrfBlLkelig godtgjort ved en nærmere aigivet kemiak J^ne^ 
lyae. Navnlig er det tilladt at nære Tvivl, om ikke i alt Fald 
enkelte af de refererede Tilfælde maa heaferjes under .Be- 
grebet dial^etea insipidu«, en Sygdomaforro, der efter enkeUiB 
Forfattere (Banner 1. c» Roger: vide lahreabericht Obar 
die geaammte Med. 1S66, S. 570) ikke skal være sjældnere 
hos Børn end boa Voine og kan have Døden til Følge. Til 
de aoførle 11 Tilfælde indskrænker sig det hele Antal af 
aikre Ezeropler paa diabetes mellitus hoa Børn, aom jeg bar 
kunnet opspore i Literaturen; men skønt Tallet er lille og 
de fleste af Tilfældene ogsaa i deres oprindelige Skikkelæ 
ikke bære Vidne om at have været underkastede nogen me- 
get minatiøa Undersøgelse, give de dog i væsentlige Punk- 
ter værdifulde Oplysninger. Først og fremmest se vi da, at 
Sygdommen kan optræde i Barnealderens forskellige Perioder. 
Ætiologien synes at være lige saa usikker hos Barnet som 
hos den Voxne; vi se Sygdommen optræde, hvor Barnet le- 
ver under gode Forhold, men som det synes, fortrinsvis 
hvor Ernæringen er mangelfuld. I intet Tilfælde er paaviat 
Arvelighed, derimod se vi to Gange Sygdommen optræde 
hos Søskende. 2 Gange opdages Sygdommen i Rekon- 
valescensen efter Mæslinger. Højst mærkelig, om ikke af- 
hængig af Tilfældighed, er den overvejende Hyppighed, hvor- 
med Sygdommen optræder hOQ Piger. Blandt 11 Tilfælde 
flndea 9 Piger, t Dreng og 1 Gang uangivetKøn, og i min 
egen Observation var Patienten ogsaa en Pige. Maatte dette 
Forhold vise sig konstant, vilde det være det Modsatte af 
Forholdet i den voxne Alder, i hvilken Manden fortrinsvis 
er disponeret. Symptomerne ere ganske de samme hos 
Barnet som hos den Voine, kun bør det maaske fremhæves, 
at Opmærksomheden enkelte Gange er bleven henledet paa 
Sygdommen ved Optræden af enuresis nocturna hos Børn, 
der ere over den Alder, i hvilken dette Symptom plejer at vise 
sig (S e n a t o r). Katarakt omtales en enkelt Gang, gangrænøse 



398 



Affektioner aldrig. Vanskeligt er det at angive noget Be- 
stemt om Sygdommens Varighed, da Begyndelsesterminea 
saa ofte er ukendt; flere Gange se vi Patienterne dø nogle 
Dage eller et Par Uger, efter at Sygdommen er bleven kendt, 
øg dette gælder navnlig om den ganske unge Alder; hos 
ældre Børn er Midlernes Indflydelse noget større og Varig* 
heden Doget længere, om end det endelige Resultat vel al« 
tid bliver sig selv ligt. Ligesom Symptombilledet ganske 
ligner den Voxnes, saaledes giver Sektionen i de faa Til* 
fælde, den er foretagen, det samme Resultat: enten Intet 
eller saadanne Tilstande, der maa betragtes som sekundære 
efter Hovedsygdommen. Ikkun det andet Tilfælde (Geimo) 
danner en Undtagelse, idet der fandtes en omhyggelig kon- 
stateret Hypertrofl af Hjærnemassen, hvis Forbold til dia* 
betes dog maa betragtes som tvivlsomt. 

12. (Egen Iagttagelse). Marie Petersen, 8 Aar gammel, i&dkoa 
d. 5te September 1872 paa Børnehospitalet Bøjde 42'% Vægt 16,9or 
Gram. Bud kommer fra et tarveligt^QJem , hvor Forholdene dog ere 
nogenlunde gode. En Sester paa 14 Aar er rask, en Broder blev kun 4 
Uger gammel. Faderen er fuldstændig rask. Moderen efter Patientens 
Fødsel altid svagelig; Tørhed i Manden, Tørst og hyppige Urintrængsler, 
ogsaa om Natten, i Forbindelse med svage Kræfter foranledigede Under- 
søgelse af Mederens Urin, som Ikke Indeholdt Sukker. Patienten har 
faaet Bryst hos Moderen, blev vænnet fra, da hun var IVsAar, gik i god 
Tid, fik sine Tænder uden Besvær og skal have været et rask og kraf- 
tigt Barn. Har ikke haft anden Sygdom end Kighoste af middelmaadig 
Styrke i 1870. Hun er maaske falden noget af i Løbet af Sommeren, 
hvilket dog er ubestemt, og har maaske nok kunnet tørste mere end 
andre Børn , uden dog nogensimte at forlange Drikke om Natten ; men 
først i de sidste 14 Dage har man uden nogen paaviselig Aarsag be- 
mærket noget Sygeligt Ved dette Tidsrums Begyndelse begyndte hun 
at klage over Smerte fortil i Brystet, taalte ikke at gaa op ad Trapper, 
følte sig stadig tør i Munden, tørstede stærkt og kunde spise til enhver 
Tid. Samtidig begyndte hun at lade Vandet me^et hyppigt og rigeligt, 
om Natten 8 å 9 Gange i de sidste 8 Døgn, medens hun sov i Mellem- 
rummene. Der har ikke været Smerte forbunden med Urin udtømmel- 
sen og ingen Exkoriation. Afføringen har været jævn , 1 til 2 Gange 
daglig; hun har følt sig mat, undertiden klaget over Hovedpine, men 
mest som sagt over Smerter bag Brystbenet Sygdommen har haft til 
Følge, at hun er magret en Del af, dog er hun endnu ret godt ved Magt« 
vel udviklet af sin Alder, blaaøjet med lyst Haar. Ansigtet er noget 
bredt ligesom lacunar cranii, Udseendet ikke skrofuløst , Hudfarven bleg, 



S99 



faldende lidl 1 det Blaalige, P. 104, R. 82, Tangen bleg, klæbrig, med 
Udi Oanunet Epllelialb^klædoing. Han er i Fsrd med at skifte Tænder; 
flere Mælketænder karierede. Blikket er livligt, og hun er ved godt Hu- 
mør. Ingen Syns- eller andre Sanseanomalier. Temperaturen normal. 
Paa højre Side af Halsen findes svag, kontinuerende Sasen, i Øvrigt In- 
tet ved Stetoskopien. Underlivet er livælvet, tympanitlsk 1 sin øverste 
Del, og Leveren, som er skudt 1*^ op fra Rlbbenaranden, naaer til 5te 
Ribben. Urinen var stærkt sukkerholdig. Sukkerprocenten, inden nogen 
Behandling var begyndt, 8,ea. Reaktionen sur. Den om Dagen udtømte 
var af mat, lysegul Farve, i tynde Lag ganske vaodklar og vandfarvet, 
af Vægtfylde 1030. Urinen fra Natten er mere gul, har stærkere Urin- 
lugt og V. 1034. 

Det vilde blive for trættende at gengive den lange, ens- 
formige Jonrnal i dens Helhed, og jeg vil derfor indskrænke 
mig til 1 sammentrængt Form at fremhæve enkelte Pnnkter. 
Cnder stadig Aftagen af Huld og Kræfter døde Barnet yder- 
ligt emacieret den sidste Dag i Aaret, efter at der aUsaa, 
siden Sygdommen gav sig tilkende, var forløbet mellem 4 og 
5 Maaneden I de sidste Uger havde der kunnet paavises 
en ftisisk Lungeaffektion. I Løbet af Sygdommen havde hun 
mistet SVa Pd. i Vægt, altsaa lidt over V4 af Legemsvægten 
ved Indlæggelsen. 

I sine Hovedtræk giver Sygdommen ganske det samme 
Billede, som vi kende fra den vome Alder, naar den op- 
træder i sine voldsomste Former. Det synes overhove- 
det, efter de Erfaringer, der foreligge, som man hos Bar- 
net ikke forefinder de lettere, undertiden spontant inter- 
mitterende elier i alt Fald ved Behandling let paavirkede 
Tilfælde, der heldigvis ikke ere ualmindelige i den æl- 
dre Alder. Ved sin høje Sukkerprocent (8^62) karakterise- 
rede Sygdommen sig flra første Færd som et højst alvor- 
ligt Tilfælde, og Jævnlig steg Procenten højere (maximum 
10,86), medens den aldrig observeredes under 5 med Und- 
tagelse af de sidste Dage af Livet, der i flere Henseender 
frembyde Ejendommeligheder. Den Omstændighed, at Suk- 
kerprocenten selv ved absolut animalsk Diæt ikke kunde dri- 
ves ned under 5 pCt., viste os, at Sygdommen hørte til den 
Form, i hvilken det udskilte Sukker ikke ene skrev sig fra 
de med Fødemidlerne optagne Kulhydrater, men tillige* skyld- 



4M 

le« Æg^AvidBfloffenieB kvælstoffrie SpaMningeprodakter, og 
et yderligere Bevis herpaa fik vi, da Patieoten engang i 24 
Timer aldeles Intet nød uden Vand. Den i dette Tidsrum 
Udtamte Orin udgjorde &00 Kubctm.« havde V. 1030 og S% 
5,44, indeholdt altsaa 27 Gram. Sukker, der maa vere daor 
nede paa Bekostaiog af Legemets egne V»v. 

Tørsten var til sine Tider uslukkelig, og den kvitterede 
Urinmængde stpd i Forhold hertil. Den største Drinmæpgde 
i 24 Timer har været 6000 Eubctm. Vægtfylden har næsten 
konstant holdt sig mellem 1030 og 1083 og har kun enkelte 
Dage været oppe ved 1040 eller nede ved 1027. Ogsaa i 
denne Benseeade danne de sidste page en DndtageUe. 

11 Dage er ingen fuldstændig Undersøgelse anstillet; i 
de øvrige 103 Dage af heades Ophold paa Hospitalet er i 
Alt produceret 28470 Gram Sukker, i borgerlig Vægt altsaa 
over 3^3 Lispund. Det største Kvantum, der er kvitteret i 
24 Timer, er 556 Gram o: 1 Pd. og mellem 3 og 4 Lo4. 

Enkelte Gange i Begyndelsen af Hospitalsopholde! som 
mod Slutningen af Livet omtales enuresis nocturna. 

Et i høj Grad generende Symptom, der fortsatte sig 
under hele Livet, var Forstoppelse, der fordrede de kraftigste 
Afiøringsmidler. Underlivet var stadig mere eller mindre 
opdrevet. Tarmene luftfyldte, og jævnlig følte man colon 
ascendens, men navnlig descendens og S Romanum fyldte 
af scybala. 

Temperaturen har som oftest været normal eller en 
Grad under det Normale uden nogen bestemt typus; enkelte 
Dage viste sig snart om iUorgenen, snart om Aftenen, som 
det syntes aldeles umotiveret, en Grads Forhøjelse. Der 
optraadte under Sygdommen ingen Sanseanomalier, og Be- 
vidstbeden var endnu tilstede kort før Døden, der indtraadte 
uden Agoni. 

De 4 sidste Dage af Livet var Appetlten ubetydelig, og 
hun tørstede ogsaa kun lidt. Hun lod daglig 1000 [(ubctm. 
Urin med stadig aftagende Vægtfylde og Sukkerprocent. Den 
fra de sidste 24 Timer afsatte Urin havde V. 1020, S% 3,48 
og indeholdt kun 34 Gram Sukker. Den 26de December 



401 



gjord6 Temperaturen fra Morgen til Aflen et Spring fra 35 
til 40°, holdt sig de følgende Dage noget bøj, yar Aftenen 
før Døden 40,6 og en Times Tid før dens Indtræden 40. 

I den forholdsvis lange Periode, Sygdommen var uoder 
Iagttagelse, var der rig Lejlighed til at prøve forskellige ^t 
de bedst renommerede Lægemidler. Begyndelsen skete med 
Bonchardats Eur i Forbindelse med Karlsbadervand , og 
under denne Behandling lykkedes det virkelig . ogsaa bedre 
end under nogen af de efterfølgende at stille Tørsten, for- 
mindske Urinafsondringen og reducere Sukkérprocenten, der 
dog ikke lod sig bringe ned under 6,86. Men samtidig tabte 
ogsaa Appetiten sig. Forstoppelsen blev overordentlig faaard- 
nakket, og efter 12 Dages Forløb gik jeg over til Anvendelse 
af Maolkediæt, der efter kortnTlds Forløb havde ganske det 
samme Resultat, saa at hun tilsidst ikke var at formaa til 
at tage Mælken og i 24 Timer aldeles Intet nød. Hun be- 
gyndte derefter at bruge Arsenik i Forbindelse med blandet 
Kost. Appetiten blev graadig, hun spiste Dag og Nat og 
befandt- sig forholdsvis vel; men i ingen Periode har den 
udskilte Sukkermængde naaet den Højde, som medens denne 
Behandling stod paa. Arseniken afløstes af Opium, der for« 
holdsvis gav bedre Resultater, og navnlig syntes, dette Me- 
dikament heldigt at paavirke Afføringen; men tillige gjorde 
det hende sløv og søvnig, saa at hun næppe gad bevæge 
sig. Glycerin syntes kun at gøre Tilstanden værre, og over- 
bevist, som jeg efterhaanden var bleven, om ethvert Middels 
Uvirksomhed, opgav jeg tilsidst enhver Behandling og op- 
naaede i alt Fald herved det Resultat, at jeg bevarede for 
hende omtrent til Livets Slutning den eneste Nydelse, hun 
satte Pris paa. Tilfredsstillelse af Appetiten. Jeg meddeler 
nedenunder en Oversigt over den gennemsnitlige Sukker- 
udskillelse under de forskellige Behandlingsmaader. 
Bonchardats Kur 12 Dage 152 Gram daglig 
Mælkekur 7 _ 200 — — 

Arsenik 23 — 864 —. — 

Opium 13 — 285 — — 

Glycerin 12 — 292 — — 



402 



Almindelig Kost 12 Dage 331 Gram daglig 

do. eflerfølgeode 12 — 279 — — 

SektloDOD foretoges 25 Timer efter Døden af Professor Reiss. 
Trods den omhyggeligste Undersøgelse af de Organer, som Videnskaben 
til forskellige Perioder har tildelt den væsentligste Rolle ved Sygdom- 
mens Genese, var Resultatet rent negatiTt* og det eneste patologiske 
Fund, som blev gjort, bestod I en Lungeaffektion, der som sekundær 
Proces var kommen til mod Slutningen af Livet. Jeg kan derfor ind- 
skrænke mig til et kort Udtog af Sektlonsjournalen. 

Kraniet bredt, i Øvrigt af naturlig Form, noget tyndt. Pia tem- 
melig stærkt serøst infiltreret, løses vanskeligt fra HJærnemassen. HJær- 
oen fugtig, bleg, saa vel Kortlkalmassen , der tydeligt lader erkende tre 
Lag, som de graa centrale Masser og den hvide Substans. Ingen Ud- 
vidning af Ventriklerne. Fjærdé Ventrikel Indeholdt kun lidt serøa 
Vædske, dens Ependym naturligt, glat, ikke fortykket, striæ acusUcæ ud- 
talte, stærkest paa højre Side af Midtlinien. Den lille Hjærne, Mellem- 
hjærnen og den forlængede Marv ligeledes blege og fugtige. Rygmarven 
ikke undersøgt. Mavens Slimhinde naturUg, mttske lidt svullen, bleg 
(mikroskopisk ingen Forandring af Mavekertlernes Epitel). Tyndtar- 
men næsten tom, ingen FolUkelsvulst. Tyktarmens Slimhinde helt 
igennem let skiferfarvet. Mesenterialkertlerne let svulne. Leve- 
ren af naturlig Størrelse, Form og Konsistens. Væg^ IV» Pd. Er ikke 
særlig blodrig, heller ikke anæmisk, af mørk, rødbrun Farve; acini tyde- 
ligt tegnede, synes Ikke forstønede, (mikroskopisk intet Abnormt). Pan- 
kreas bleg, noget fugtig, af naturlig Størrelse og Konsistens. Milt 
lidt forstørret, af naturlig Form, noget fast, brunrød, fremtrædende store 
Follikler. Nyrerne af naturlig Størrelse, Form, Konsistens. Kapslen 
let afløsellg. Overfladen glat, interlobulære Kar jævnt fyldte, ingen Frem- 
træden af stellulæ; Kortikalsubstansen af naturlig Tykkelse og Tegning, 
llgesaa Pyramiderne. Vævet af normal Gennemsigtighed. Pelves og 
calyces naturlige. Urinblæren ikke udvidet. Slimhinden naturlig. 
Musklerne af god Farve. I Lungerne Ingen Tuberkelafsætning, men 
i de øvre Lapper pnevmonisk Fortættelse af Vævet i Forbindelse med 
smaa Hulheder, der i den venstre Lunge tydelig kunde erkendes som 
Bronkiedilatationer, medens Væggene i den højre, hvor Processen i det 
Hele var videst fremskreden, tildels dannedes af henfaldet Lungevæv. I 
de nedre Lapper fandtes lignende, men færre Hulheder, dannede ved 
udvidede Bronkier samt ud imod Periferien enkelte lobolære Knuder. 
Bronkialkertlerne svulne, faste, graalige, hist og her med en let, 
begyndende osteagtig Omdannelse. Hjærtet lille, i stærk Kontraktion; 
endocardium og Klapper sunde. 



g 


3500 


10 


1500 


n 


7M 


12 


1500 


13 


3O0O 


14 




15 


2000 


16 


aooo 


17 


2500 


18 


3noo 


19 


2500 


20 


3000 


21 


3000 


23 


3000 


33 


2500 



2000 
3750 
4250 
3875 



3500 
2500 
4500 
4500 
4500 
4350 
4000 
4000 
6000 



1030 


8,« 


302 


36,« 


36, 


1030 


6,» 


219 


37,» 


36,. 


1031 


6!m 


99 


36 


36 


1030 


fi,« 


47 


36 


37,7 


1031 






36,1 


37,9 


1031 


8^ 


130 


36:^ 


37,< 


1033 


7^ 








1032 


7^ 


152 


37 




1031 


6^ 


m 




3«,. 


1031 


6,w 


165 


36 


36,. 


1033 


6,7« 


203 


36 


36,. 


1030 


6,» 


156 


37,1 


36,. 


1030 


6,» 


188 


36 


37 


1029 




; 


36,» 
3« 


36,. 
37,. 


1034 


8^ 


216 


38 


38 


1028 






^.; 


86, 


1035 


9^ 


96 


37,< 


1034 


i^ 


185 


39 


37,. 


1033 


9^ 


185 


36^ 


37,1 


1032 


7,« 


284 


37 


36,7 


1029 


6^ 


295 


37,1 


37,. 


1030 


8^ 


239 


36,. 


37,. 


1032 


«^ 


342 


37,. 


36, 


1030 


gWi 


128 


36,. 


37, 


1030 


iM 


27 


37,. 


37, 


1032 


6,M 


135 


37,t 


36, 


1031 


8,M 


315 


36,. 
37,1 


37,. 
37. 


1035 


10,11 


260 


37 


37 


1031 


ino 


450 


38,7 


36,7 


1031 


g,« 


433 


37,. 


37, 


1031 


7!« 


351 


37 


37,. 


1031 


10,0 


425 


37,1 


57, 


1050 


10!o 


400 


37,. 


' 


1035 


10,0 


4110 






1028 


9,« 


556 


■ 


38, 



KaddiKt. KarlsbadtT' 
nnd. VKgt: ISSOT 



Tøni TingB, mcD Ap- 
petlten ogiu borle. 

Absolut Mslkedlat. 
CoDt. KarUbadei- 
vand. 



iDUt nydt i 24 Timer 
uden VaDd. Alraln- 
delig Koit 



6000 


1031 


7,1* 


428 


37 


38 


4500 


1031 


6,» 


381 


37,» 


37.S 


4500 


1031 


7,1« 


331 


37,5 


37 


4W)0 


1051 


7» 


28« 


36ii 


37,0 


5000 


103^ 


6,T» 


338 


57,» 


37^ 


6000 


1032 


s!« 


500 


37J 


37 


4500 


1030 


7,85 


331 


37,4 


38 


4500 


1031 


7? 


331 


37:» 


57,. 


4500 


1032 


8,» 


371 




37,. 


4500 


1035 


7,w 


333 


37,e 




4750 


1031 


6,M 


297 


^ 


37,8 


4500 


1034 


10^ 


489 


37,« 


37,1 


3500 


1033 


B^ 


313 


37;. 


37b 


4000 


1031 


6% 


250 


37,9 


37^ 


4000 


1032 


6,» 


350 


37^ 


37^ 


4000 


1034 


6,» 


333 


57,8 


37,1 


4000 


1031 


7," 


386 


37^ 


37,1 


4000 


1031 


e,« 


3S0 


38 


37,. 


4500 


1029 


7,M 


341 


37 


371 


4500 


1033 


7,1* 


332 


37,a 


37. 


4500 


1032 


7» 


332 


37,« 


37^ 


4350 


1030 


6,7t 


*7 


37^ 


37^ 


4000 


1034 


7,'» 


386 


37,« 


37,» 


5000 


1030 


7,t» 


358 


37 


57,. 


4000 


, 


^ 


, 


37,j 


37,1 


5800 


1030 


^,K 


278 


37 


37. 


4000 


1034 


6fi 


240 


36,4 


37,1 


4000 


1033 


^M 


294 


37. 


37. 


4500 


1030 


ifi 


3-25 


37 


37. 


4000 


1030 


5,» 


332 


37 


37« 


5O0O 


1031 


6>.o 


335 


37,. 


37,. 


4000 


1033 


5.«) 


232 


37,1 




3500 


1032 


B,M 


219 




37 


4500 


1031 


?;.» 


323 


36 


37 


5000 


1030 


1i,M 


329 


36,4 


37 


5000 


1030 


6,w 


338 


36i 


37,1 


4500 


1033 


6,TI 


305 


37 


36* 


5000 


1030 


5,» 


278 


37 


35,4 


5000 


1033 


!,» 


379 


36 


36,. 


S500 


1033 


6,» 


344 


37 


36,1 


5000 


1033 


7,» 


358 


36 


36 



G nad ig AppeUt, ogua 
oDi Natten. VU nø- 
dig op. 



Aflbriagea kommer 
med kendelig n In- 
dre Vao.ke lighed. 



Sepan. P. opll. 

Rcp. Glycerin I Gram 
2-i(iener«30)dsellg, 
brugte. 1 13 D.ge. 



4000 
4500 
5000 
5000 
6000 
MMM 
4500 
45TI0 
5000 
5000 



4000 
4000 
40U0 
4000 
4000 
4000 

1050 

350« 

3500 

3000 



3000 

loeo 
toe« 

1000 



1033 


<M« 


188 


36^ 


37,1 




7,» 


315 


3T^ 


37,1 


1031 


6^ 


378 


37,1 


37* 


tOM 


n^ 


313 


37 


36* 


1028 


7,» 


3S8 


37,1 


36 


103« 


5,« 


398 


3S,« 


36 


1031 


6^ 


263 


36* 


36* 


1029 


6^ 


296 


3Ei 


37,» 


HSO 


6^1 


331 


57 


37* 


1030 


7^ 


3«S 


37 


36 


1U28 


6,w 


406 


37^ 


35j 


1033 


9^ 


481 


37 


36,* 


io-ia 


6,» 


304 


36 


3^« 


1032 


6.<i 


288 


36* 


3^1 


1037 


5,n 


306 


37*^ 


37* 


1028 


6,16 


313 


37 


35,* 


1033 


7,1* 


357 


57 


37,t 


1033 


6» 


361 


37 


37 


1030 


6,» 




37.1 


37,1 


1U33 


«:» 


370 


37.i 


37^ 


1032 


6.M 


3TS 


36,. 


37* 


1031 


ts» 


264 


37 


37* 


102B 


tSM 


344 


37,» 


37* 


1033 


7,« 


294 


37 


37* 


1034 


8^ 


333 


36^ 


37* 


1033 


8,0. 




37 


37* 


1034 


7.» 


■ 


37 


38* 


1033 


7*1 


273 


38 


36 


1032 


7,« 




37 


37 


1035 


7i« 


160 


38 


39 


1036 


8^ 




35 


36 


1035 


7,81 


234 


35 


4U 


1040 


9^ 


278 


38 


39 


1038 


7^ 


79 


37 


39 


I03U 


6^1 


64 


38 


39 


1022 


tU 


43 


38 


40* 


1*20 


3^ 


34 


40 





P*nta Gang Tal« od 
Roit«. 
S ep. GlyeertDQm. 



iDgen Urtn atgMBt 
aillkaarllgt ell«t 
mod AOiriOg. 

Intet med Afføring. 
Tanter Iki* nngat 
3 Gaoge ipouun 

tyod AlTsring. 
Urio åt rtdiU to Dags 

•lærke re (anet end 

tidligere. 



406 

ItTilf»lde af tttaketes hos en Uaarig Drenge lieliaftdlet 
ned abflolat animalsk Diæt tg Glycerin. 

HeddeK i det medie. Selskab af Dr. med. V. Bad de. 



Som et Bidrag til den meget sparsomme Easaistik over 
diabetes hos Børn kan jeg meddele et Tilfælde, der er mær- 
keligt ikke biot derved, at PatlenteD hørte til Mandkønnet^ 
men som i en anden Henseende endogsaa er aldeles ene- 
staaende, for saa vidt nemlig Sygdommen hørte til den let- 
tere Form, hvor Sukkerudskiilelsen kan hæves ved en ab- 
solut animalsk Diæt; og at den instituerede Behandliog be- 
virkede én saa fuldstændig Helbredelse, som der overhovedet 
kan indtræde ved diabetes. Som bekendt, have alle de hid- 
til meddelte Tilfælde hørt til den sværere Form, Behandlin- 
gen viste kun ringe eller endog slet ingen Virkninger, og 
Døden indtraadte i dem alle efter forholdsvis kort Tids Forløb. 

Pt. er en llaarig Dreng fra en af Fyns Købstæder. Der er ingeD 
arrelige Sygdomsanlæg i hans Familie, og han har selv hidtil aUid nydt 
en god Helbred. I de første Dage af afvigte December Maaned begyndte 
han uden nogen som helst paaviselig Aarsag at lide af Tørst og Polyari, 
flk enuresis nocturna og blev hurtig paafaldende mat og avag. Syg- 
dommen tog nu et rapid Forløb, han plagedes overordentlig af den 
uslukkelige Tørst, Polyurieo blev excessiv, hvert Øjeblik baade om 
Natten og Dagen maatte han iade Vandet, og uagtet han spiste med 
Graadighed, tabte han mere og mere i Hald og Krælter. Kort sagt, TU- 
fældene antoge en meget truende Karakter, og den konsulerede Læge 
sendte ham strax over til mig. 

Rejsen havde angrebet ham meget, han var saa mat og svag, at 
han næppe kunde staa oprejst. Afmagringen var excessiv, Muskulaturen 
tynd og slap. Huden tør og ru. Tungen rød, tør og med firemstaaende 
Pspiller. I Øvrigt viste den objekUve Undersøgelse intet Abnormt, Lun- 
gerne vare sunde, Leveren ikke forstørret, ingen balanoposthiUs. Urinen 
viste de for diabeUsk Urin sædvanlige Egenskaber og indeholdt ikke 
mindre end 8 pGt Sukker. 

Det er indlysende, at jeg her maatte stille en meget 
slet Prognose, dels fordi den jo overhovedet er saa slet for 
diabetiske Børn, dels fordi Ernæringsforstyrrelserne havde 
naaet en saa betydelig Grad, og endelig fordi Sukkermæng- 
den* i Urinen var saa rigelig. Med Bensyn til Behandlingen 
maatte det imidlertid betragtes som et Held, at Åppetiten 
havde holdt sig god, og at Digestionsfunktionerne vare uskadte. 



407 



Der kande derfor være Baab om ved en absolut animalsk 
Diæt at kunne tilvejebringe en fuldslændig Ernæring flam« 
tidig med en mere eller mindre betydelig Formindskelse af 
Glykosurien. Jeg instituerede derfor en saadan Diæt og føjede 
dertil Glycerin i en Dosis af 30 Gram daglig, opløst i 200 
Gram Vand og med Tilsætning af 5 Gram Vinsyre, et Mid- 
del, bvoraf jeg flere Gange tidligere havde set god Nytte. 

Resultaterne af denne Behandling vare nu over alFor- 
væntning gode: alle de diabetiske Symptomer aftoge hurtigt, 
Tørsten og Polyurien svandt fuldstændigt, Muskelkraften for- 
øgedes, og han følte sig rask og kraftig igen. Sukkermæng- 
den i Urinen faldt paa 10 Dage tU 2 pCt., og II Dage se- 
nere var Drinen fuldstændig sukkerfri. 5 Dage efter Kurens 
Begyndelse vejede han 6P/a Pd., i Løbet af et Par tiger 
tiltog hans Vægt med 14 Pd., og nu vejer han 80 Pd.; om- 
trent Vi af denne Vægt har han altsaa lagt til siden Be- 
handlingens Begyndelse. Han befinder sig nu vel og har 
et sundt og kraftigt Udseende; men et Par smaa Diætfejl, 
som han har begaaet, have vist mig, at Glykosurien kommer 
igen ved Nydelsen af forholdsvis ringe Mængder af Kulhy- 
drater. Jeg bestræber mig nu for at udfinde den Diæt, som 
passer ham bedst, navnlig hvor meget han kan nyde af de 
forskellige sukker- og stivelseholdige Fødemidler, uden at 
Glykosurien optræder paa ny. 



Vdicvielier. D. l?te Mi^ ere Etatsr., Borgmester H. A. V. Knad- 
8 en, R., og Borgerrepneseotant H. H. Kays er, R. ogDbmd., beordrede 
ttl for et Tidsrom af 4 Aar at indtmde i BirektioDeD for det kgl. Fre- 
deriks Hospital som økonomiske Birektører, Kvæstor ved Københavns 
Universitet, Jostitsraad L. V. G ede, udnævnt til Medlem f^t BirekUonen 
for den kgl. Fødsels- og Plejestifteise i København. 

B. 12te Maj er prakt. Læge i Slagelse, Br. med.J. G. Bitlefsen nd- 
taævnt Ul Bistrlktslæge i Københavns Amts nordre Lægedistrikt med 
Forpligtelse tii at have Bopæl I Lyngby, prakt. Læge i Præstø P. O. 
Bol s en til Bospilals- og Stadslæge i Aalborg. 

Ncdiættoiser. Prakt. Læge i Løgstør H. Mygind bar nedsat sig 1 
Slagelse, cand. med. A chlr. A. Gnist ad 1 Holbæk 'Og prakt Læge i 
Aalborg Agerbæk Bergh 1 Løgstor. 



408 



I Følge Meddelelse fra Stadelffigen ere i Dgea tn, Onsd« 
d. 14de Maj til Tirad. d. 20de Maj 1873 (bægge inkK) 
aniaældte fra Lægerne i København i Alt 555 Sygdomstil- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 455, nemlig: 

B«ri fn 



Brystkatarr • • • 
LungebetaendelBe • 
HalsbetiBDdelse . • 
Faaresyge • • . 
Kighoste .... 
Revmatisk Feber • 
MaMtlDger • • • 
Kopper . • • • 
Skaalkopper • • • 
Skarlagensfeber . • 
Eoldfeber. . . • 
Gastrisk og tyfoid Feb 
Blodgang. . • • 

Diarré 

Kolerine .... 
Strubehoste . • . 
Diphtheritis • . . 
Ansigts- og anden Van- 
drerosen . • . 
Barselfeber . . . 
Skørbug , • . . 



Uf. 
63 
24 
16 
2 



Irt. 
57 

6 
17 

3 



10 10 



6 



6 

7 

10 
2 



4 
1 

• 

4 
10 

• 

12 
2 



6 
1 
2 



IS-I, S-t osdtfrllar. Svawu 

20 86 10 18S 

5 5 * 40 

14 3 »SO 

9 3 »17 

• 5 1 6 

I . .21 
16 5 1 31 

II •12 
14 17 

■ • • • 

11 .12 

5 1 .23 

• • • . 

6 3 31 

1 . 5 

12.3 

1 » • ^ 

• > 13 

• . 1 
... 5 



156 137 74 72 



16 



455 



Af de oyenDiBTDte epidemiske Sygdomme ere de flegte Tiltelde 
forekomne I: Vesterbrogade, Store KoDgeosgade og Gasvejen; relativt I 
Forhold Ui Folkemængden derimod 1: Gammelstrand (l,oe pCt), Laven- 
delstræde (0,86) og Tordenskjoldsgade (0,78). 

Af de ovennævnte KoppeUIfælde ere 7 forekomne i Foratæderne og 
paa KrisUanshavD, 6 I Byen Indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Reden- findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmældt: Brystkatarr 1 , Faaresyge 1 , Diarré 1 og Kolerine 1 ; 
samt desndeo: Gonorré 2 og veneriske éaar 1 Tllflælde. 

Desuden ere anmæidte: Gonorré 50, veneriske Saar 18, konstitu- 
tionel Syfilis 4, Fnat 10, bienn. Øjebetændelse 2, Zona 2, NældeCebef 2, 
Influensa 2, Fnrunkler 2, Stomatitis 1 og Erytem 4 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 116 Læger. 



o. A. Rtititit rorl«s. Bi«BC« LvBoi Boftrykkari. 



lakeriMfB. t. SI laj IMl. 



Ugeskrift for Læger. ■ 

3«e Række XV. Nr. 26. 



Redigeret af Dr. ff. frier. 



Indhold: J. Jtiauai: BitMifiirtv éf km Maiduf. 0(tt S^iaføUirc: Ob 
liAtMd afOraritkjil« i kwisk if Mritbfiik Imim^. MilnMljlaBMiini 
•f MMn^liaaiii«. BéM mU pnrilii irira. Firiiailii Ttå IlMiftjénL 
F«|iMN lié ffH IwiåHm, ha OteM. fabn«. (i|«di|t «fiéMttkt Sjf - 



SUMktkffiigter tg 4erM BekwiUiig. 

Af Læge J. JdDaasen. 
(Brodetykke ef IndberetniDg til SaDdhedakellegiet for 1872). 



Inden jeg for deni^ Gang meddeler de af mig i Aaret 1872 
behandlede.Tilføtde af BkiDokoksvuUter, ekal Jeg tillade vig 
at gøre nogle Bemærkninger, 

Jeg har i nøTnte Aar kun behandlet 4 Patienter, hvoraf 
2 helbrededee og 2 døde, og aom det vil ses af neden« 
staaepde Sygehistorier^ er den af mig tidligere anvendte Be«* 
bandlingsmaade, nemlig Punktur med Dilatation ved Bjslp 
af Pressesvamp, ogsaa i disse Tilfælde bleven anvendt. Jeg 
bar rigtig nok i 2 af de 4 Tilfælde først forsøgt Punktur 
med Aspiration (Sygehistorie 3 og 4), men bægge Gange 
maattet opgive denne Metode paa Grund af Kanylens Til* 
stopning med Døtreblærer. Det bar forundret mig ved Gen- 
nemlæsning af Dr. Dieulafoys Meddelelser! «Gaz.d. h6p.* 
at erfare , at der i ingen af de af ham meddelte Tilfælde 
fandtes Døtreblærer, og at Indholdet altid ved første Aspi- 

341« Bttkkt iSde Bd. 



[410 

ration yar vandklart Jeg tror ikke, at Aspirationsmetoden 
kao aDvendes i Tilfælde, hvor Døtreblærer ere tilstede. Over 
Halvdelen af de Tilfælde, som jeg hidtil har haft til Behand- 
ling,*^ have indeholdt Døtreblærer. 

Tilfælde 1 og 4 endte dødelig paa Grund af Peritonit; 
men da jeg ikke ved Sektionen har kunnet opdage nogen 
søm helst Perforation af Sækken, maa jeg antage, at noget 
af dens Indhold maa være sivet ud i Uoderlivet ved Siden 
af Kanylen; men i hægge Tilfældene fandt jeg en meget 
stærk Sammenvoxning mellem Dugvæg og Sæk netop paa 
det Sted, hvor Kanylen gik ind ; hvornaar og hvorledes Sæk- 
kens Indhold er sivet ud og saaledes har fremkaldt Perito* 
nit, staar ikke fuldkommen klart for mig. 

Tilfælde 2 er ret interessant I den Henseende, at Syg- 
dommen her kolliderede med Svangerskab, og at Sækkens 
Udfømmelse var indicatio vitalis. Jeg har ikke haft noget 
Tilfælde, der 8«a hurtig endte med H^redeiae^ Som det 
vil ses af Sygehistorien, afgik hos denne Patient under Be- 
handlingen en hønseægstor Ekinokokblære sammen med fæ- 
ces; om denne Blære har tilhørt den behandlede Sæk eller 
ikke, lader sig ikke sige. 

I Tilfælde 4 blev i levende Live kun den ene Ekinokok 
diagnosticeret, medens en større undgik mrn Opmærksom* 
hed. Ved Sektionen fandtes her tiHige to smaa Abscesser 
i Leversubstansen, hvoraf den ene vistnok er bleven truffen 
ved første Punktur. Bægge Sækkene indeholdt kun meget 
lidt Vædske, men næsten lutter Døtreblærer, et Forhold, jeg 
ikke tidligere mindes at have Iagttaget^ -^ Jeg skal dernæst 
meddele Sygehistorierne in extenso. 

1. S. s., 26 Aar gammel, gift. lodlagt paa Sygehuset *'/•» død 
•»/t 72. 

Pt. angiver først at bave bemærket Sygdoarmen for ti Aar siden; 
hpn begyodte dea Gang eflerfaaandeo at faa Smerter «nder bø)re Side» 
som oavDlig forværrede sig efter MaaUider, uden åoz at faa Opkastnin- 
ger. For flre Aar siden er Sygdommen egentlig begyndt for Alvor at plage 
hende, idet Smerterne næsten uafbrudt have været meget betydelige og 
tillige ere straalede nd 1 llyggen og op i Nøglebensegnen. Der begyndte efter- 
haanden at vise sig ea betydelig FremstaaenIM af bøfre hypochondriutti. 



411 



fori>oDd6o (iia?Dlig i det sidst« Aar) med hypptge Opkastninger. Han 
magrede herred betydelig af og roaatte for det Meste holde Sengen. 
Gulsot har hnn aldrig haft Menstrua have altid Tæret regelmæssige, 
men meget sparsomme i det sidste Aar. Hon^faar født en Gang ved 
Natnren. 

Hendes Tilstand ved Indlæggelsen er nn følgende: Han er mager 
og lille af Væxt. Højre BrysthaWdel ses at gaa meget adad og tager 
kno meget lidt Del 1 ItespfrationsbeTægelsen. Højre Rlbbensrand er til- 
lige meget adstaaende. Perkassionen af h. Brysts Forflade er træmat 
fra 4de Ribben af, og 1 lin. axiU. gaar denne Mathed ned til omtr. P/s" 
OTer crlsta Hel. Perkassionen af v. Brysts Forflade normal 1 reglo in- 
fracla?iGal., men bliyer strax dæmpet ned ad hele Porfladen. Avskul- 
tationen giver over hele h. Bryst me^et svag Respiration med enkelte 
pibende Rallelyd; Uarere paa v. Side. HJærtets Anslag føles meget 
tydelig i 34Je— 4de RIbbensmellemram op ad og til venstre for Pa- 
pillen. Bag paa er Perkusalonen paa h. Side træmat fra ang. scapalæ, 
hvorimod den paa v. er næsten klar. Underlivet er navnlig f remhvælvet 
i højre Halvdel og giver her overalt træmat Perknsslon, prominerer 
navnlig lidt nedenfor h. Rlbbensrand; i Eplgastriet Perkassionen mat, 
klar I hypochondr. slnlstr. og ned ad v. Halvdel. Underlivet er meget 
realatent for Følelsen I h. hypoehondr.; Ingen frémlssement hydatiqae; 
tydelig Flaktoatlon. Ingen videre Ømhed ved Tryk. Hon er for Tidea 
smertefri. Ford^elsen i Orden. 

'Vs. Pnnktur omtr. VU** nedenfor højre Rlbbensrand, Indad for 
lin. papiU. med 7728 Kobctm. Udflod. Kanylen Qærnes •— oLngulom. 1 
Tædsken, som Ikke koagulerede ved Kogning, fandtes ingen sooliees. 

*V«. Ingen Smertar siden; befinder sig Tel. 

*'/t. Perkassionen af Brystets Forflade er na meget klarere, lige- 
ledes af Underlivet 

Vt. Svalsten af Underlivet synes na atter at fremkomme uden 
Smerter. 

Vt. Siden 1 Gaar har han haft Smerter noder højre Side. 

Vt> Smerterne vedblive trods Anvendelse af narcotlca. P. 84. Ringe 
Madlyst; Søvnen afbrudt; Aabning i Orden. 

^®/r. Tilstanden uforandret. 

'7t- Han har faaet lidt Bronkit; Tørst; nyder næsten Intet. P. 96. 
Smerterne 1 Underlivet mindre; ingen Kvalme eller Opkastning.- 

"/t. Svulsten har nu naaet sin tidligere Størrelse; Smerterne næ- 
sten borte. Pnnktur paa det tidligere Sted; der udtømmes (forsætlig) 
kun omtr. 120 Gramm. lysegul, tynd Vædske. Kanylen bliver liggende 
med Prop. Gingulum. 

>Vt. Føler sig lettet Hosten noget anstrængende , med bronkitlsk 
Opspyt logen Smerter f Underlivet Avskultatlonen giver kan bronki- 
tiske Rallelyd. 1 Dag udtømmes samme Mængde som 1 Gaar. P. 90. 



412 



*Vt. Hosten anstraDgande, forstyrrer Søroen. logen Smerter. 
Kanylen holder sig godt I Dag adtømt omtr. 120 Gramm. 

Vinl tbebaicl gtt i vesp. 

**/t« Klager i Dag OTer Smerter nede i UnderlUet; dette er lidt 
ømt Ted Tryk i Hypogastriet P. omtr. 100, lille. Aabniog naturlig. 1 
Dag udtømtes omtr. 300 Gramm. 

**/t. Afkræftelsen meget betydelig. P. 120, lille. Hosten anstren- 
gende, med bronkitisk Opspyt Avskultationeo giver en Mængde fine og 
grove Rallelyd. 1 Dag udtømtes omtr. 483 Kubctm. Hele Underlivet 
ømt ved Tryk; men han klager kun meget lidt over Smerter i samme. 
Ingen Søvn. Lidt Kvalme og en eukelt Opkastning. 

"h. Døde i Nat. 

Sektion '*/t: Ved Aabnlng af Underlivet ndflyder en tynd, galagtig 
Tædske, hvori enkelte gule Tjavser. Net og Tarme stærkt injicerede, men 
ingen Belægninger. Leverens nederste Rand ses at strække sig tværs 
over Underlivet lidt over Navlen, gaaende skraat op ad og til venstre. 
Venstre Leverlap er meget betydelig forstørret, medens hejre Lap helt 
optages af Sækken med Undtagelse af dens nederste forreste Del, som 
endnu danner en svag Rest af Leversubstans. Mellem Bugvteggen og 
Sækken findes kun Sammenvoxning i større Omfang nedenfor højre Rib- 
bensrand, og Igennem denne Sammenvoxning ses Kanylen at gaa» Mel-> 
lem venstre Lap og Bagvæggen flades enkelte stærke Strænge; v. Lap 
strækker sig helt op under v. Rlbbensrand; Sækkens nederste Del fin- 
des sammenvoxen med h^re Nyre. Efter Borttagelse af Brystbenet med 
Rlbbensbraskene ses Sækken at strække sig helt op i Brysthulen, saa- 
ledes at højre Lunge er omtrent af en knyttet Haands Størrelse; stærk 
Sammenvoxning med Mellemgulvet Efter at hele Svalsten er kommen 
ud, ses den at være af en meget betydelig Størrelse og findes at inde- 
holde flere Kubceotim. gul, Ildelugtende, tynd Vædske med iblandede gul- 
grønne Tjavser; ingen Døtreblærer, men den hvidlige Moderblære sam- 
menfalden. Ingen Perforatlon. Intet Særligt at bemærke ved de øvrige 
Organer. 

2. K. S., 25 Aar gammel, ugift Behandlet i Nærheden af Byen. 

Denne Pt har i mange Aar lidt af Smerter I Hjærtekulen og under 
højre Side, men først i Sommer begyndt at mærke Svulst I Epigastrlet, 
som siden stadig er tiltagen. Hun er svanger i 7de — 8de Maaned og 
angiver, at, Jo videre Svangerskabet skred frem, desto flere Smerter og 
Lidelser har hun haft 1 Svulsten, og at hun har været meget plaget af 
Opkastninger, navnlig meget hæftige i Svangerskabets første Maaneder. 
Hun har aldrig haft Gulsot og for Resten altid tidligere befundet sig vel. 

Nu ses Følgende: I Epigastrlet en barnehovedstor , prominerende 
Svulst spændt, fluktuerende, lidt øm ved Berørelse. Perkusslenen træ- 
mat, ingen frémiss. hydatiq.; fundus uteri staar lidt ovenfor Navlen. 



41S 



Bon bar I de sidste Dage haft ulidelige Smerter 1 Syolsten, slet Intet 
Bydt, og Søvnen bar været meget orollg. P. 80. 

"/•. SvnUten i Dag overorden tlig spændt. Pa n k tur omtrent illnea. 
media I Epigastrlet. Der ndflod kan meget lidt tykt pus; men ved at 
skyde en Sonde ind igennem Kanylen frem og tilbage kom der af til en 
Straale pus og heri en Mængde sagogrynstore Smaablærer. 1 det Hele 
ndflød omtr. 483Kabetm. pns. Øjeblikkelig Lettelse berefter og Svalsten 
meget blødere. Kanylen blev liggende med Prop. Ciogalam. 

'Ve. Beånder sig ret vel. Smerterne betydelig aftagne. 

*Ve. I Nat flk ban bæftige Smerter i Svalsten; efter Udtømmelse 
af en betydelig Mængde pas, hvori bele og brastne Smaablærer, betyde- 
lig Lindring. 

'Va- Hæfttge Smerter 1 Svalsten, men Ikke andre Steder 1 Under-* 
livet; abetydelig Ømhed ved Tryk i Epigastrlet; Udfloddet i Dag rigeligt, 
med en stor Mængde Smaablærer. P. 90. 

MIxt aeida. 

^/s. Kanylen adtoges, efter at en temmelig betydelig Mængde, 
pas var bleven adlømt; Pressesvamp gaar ind med Lethed. En Sonde 
tan trænge 5^6" ind, loden den støder paa Modstand. 

*^/8. Ved Svampens Udtagelse i Gaar og i Dag adflød en betydelig 
Mængde pos med bronilge Blærestykker, som navnlig ndkom efter Ind- 
sprøjtning af lunkent Vand. Befinder sig ret vel. 

'/t. Sammen med fæees afgik 1 Nat en hønseægstor, bra- 
sten Blære. Daglig rigeligt Udfiod af meget Ildelugtende, brangalt 
pns, som reagerer paa Galdefarvestof. 

*/t. Efter at 1 de foregaaende Dage, navnlig ved Vorteglassets An- 
vendelse, flere brastne og bele Blærer ere blevne sugede ud og der dag- 
lig er blevet sprøjtet lunkent Vand ind, befinder hun sig meget bedre. 
Pankturaabningen er nu af omtr. V«" Diameter. Udfloddet mere pusag- 
tigt, i Dag kan faa Blærer og Biærestykker. 

^V». Udfloddet meget mindre, ingen Blærer. Udsprøjtning med sol. 
aeldi carbolici 1 : 10. 

"/•. Efter at Udfloddet i de sidste Dage stadig er aftaget og han 
efter Omstændighederne bar befundet sig vel, begyndte Fødslen 1 Gaar 
Aftes, og i Morges fødte hun ved Natureo et levende Pigebarn, som sy- 
nes at være kommet lidt for tidlig. I Dag befinder hun sig vel. 

'Vt. Barselsængen forløb naturligt. Aabningen har nu trukket sig 
betydelig sammen; Udfloddet ringe. Er oppe. 

Vio. Aabningen har lakket sig. Befinder sig fuldkommen vel. 

"/i 73. 1 Dag talte Jeg med Pt., som vedbliver at befinde sig vel 
og Intet mærker til sin tidligere Sygdom. ' 

3. S. A., 52 Aar gammel, gift. Behandlet 1 Byen. 

Pt antager, at det er omtrent 10 til 15 Aar siden, at hun først be- 



414 



mærkede SygdommeD , Bom begyndte med Smerte o oder højre Side, 
Btraaleiide ud I Ryggen og op 1 Nøgleben segnen. DIsee Smerter ere nn- 
aten uafbrudt vedblevne, og i Fjor blev bun nødt Uf at bolde Sængen i 
tengere Tid. For 4 Aar aiden bemsrkede hun først, at der fremkom 
eo Svulst under højre Side og i Epigastrlet, og denne er aiden deu Ttd 
stadig tiltagen i Omfang. Samtidig hermed begyndte hun at faa Kvalme 
efter MaalUder og en enkelt Gang Opkastoing af det Nydte. Hun har 
flere Gange haft Gulsot Har lidt m^et af ule. varicosa ernrls. 
Har født 2 Gange ved Naturen. 

Hun ses nu meget medtagen af Sygdommen, afkneftet og mager. 
Højre bypochondrium og Epigastriet ses optagne af en Svulst, som navn- 
lig prominerer nedad til højre i Eplgastriet. Svulstens nederste Grcnse 
føles som en buttet Rand, gaaende omtr. Vs" ovenfor Navlen tværs over 
Underlivet opad til venstre bypochondrium. Hele Partiet er øtot ved Be- 
rørelse, noget resistent. UtydeUg Flukiuation; Perkusslooen træmat 
Leverens Mathed begynder ved 6te — 7de Ribben og gaar nedad 1 Svul- 
sten. Ingen frémissement hydatique. Hun har for Tiden Gulsot For- 
døjelsen nogenlunde i Orden. Madlyst ringe. Stærk Transpiration. P. 88. 

'/ii. Punktur nedad til højre i Epigastrlet med Aspiration af 
omtr. 30 Grarnm. pus, hvori enkelte knappenaaishovedstore Blærer. Da 
det paa ingen Maade vilde lykkes at faa mere aspireret, udtoges Kanylen 
og Saaret lukkedes med Hæftepiaster. 

*liu Ingen Tilfælde efter Punkturen i Gaar. 

Vil. Punk tor med Aspiration paa det tidligere Sted> med Aspira- 
tion 4if omtr. 30—60 Gramm. pus; men da saa Kanylen blev tilstoppet 
og der ikke lod sig mere aspirere, udtoges Kanylen og Saaret lakkedes. 

Vit. Hun har ikke bemærket noget Ildebefindende efter Aspiratløns- 
forsøgene, og i Dag foretog jeg Punktnr med min sædvanlige Trokar 
paa det tidligere Sted, med Udflod af omtr. 60 Gramm. pus og Smaa- 
blærer. Kanylen bliver liggende. En Sonde kan trænge 6 — 7** 
bagUl til højre. 

Vil. Saa godt som intet Udflod i Dag, klager over betydelig Mat- 
hed, nyder kun lidt Mælkevand. P. 80, lille. Aabning i Orden. 

^/ii. Kanylen bevæges med Lethed od og ind. En indført Sonde 
støder paa Modstand ; men ved at føre den lidt nedad til højre gaar den 
let ind. Ingen Ømhed af Underlivet Befinder sig ret vel i Dag. 

Vii> Kanylen udtages, og Pressesvamp Indlægges med en Del 
Vanskelighed. Klager over Opstød og almindeligt Ihiebeflndende. 

Pulv. aéroph. 

'Vu. Betydelig Lindring efter Pulveret Udfloddet i Dag omtr. 30 
Gramm. pus. 

"/ii. Rigeligt Udflod i Dag af en overordentlig Mængde større og 
mindre Blærer og geleagtig brunlig Masse, som navnlig adflød ved 
YorteglasseU Anvendelse. Udsprojtoing med lunkent Vand. 



416 



i*/n> 1 ^ foi^egaaeade Dage aamme rigelige Udflod af meget ilde« 
1 agtende pus med BJærer og BlærestyklLer. 

'^/ii. BefludeDdet bedre i det Hele taget; samme Udflod, men i 
mindre Grad; en svag Jodindsprøjtning er ble?en anvendt i de sidtte 
Dage. logen Smerter, Madlysten tiltager, Søvn ret ged. P. 78. Aab* 
ningen er nu af omtr. V«" Diam. 

**lii. Udfloddet i de foregaaende Dage mindre; men en Mængde 
bnoiBtne Smaablærer. 

**hx, Udfloddet i Dag og i Gaar rtnge. 

*Vii' Intet Udflod i Gaar og i Dag. Velbefindende. Udseendet 
bedres daglig. 

"/ii- Intet Udflod. Siden i Gaar lidt Feber. P. 96. 

Milt aeida. 

*<^/u. Befinder ftig atter vel. 

*/i>. Intet Udflod; Svampen udtages, og Saaret lukkes med Hsfte^ 
plaster. Aab ningen er nu af omtr. Vt" Diam. 

>Vis. Daglig oven Sænge. God Madlyst Fordøjelsen i Orden. 

Vi* Hun er nu fuldkommen rask. 

A, H. M., 24 Aar gammel« ugia. Indl. >Vit 72, død Vi 73. 

Pt bar fra sit 13de Aar bemsrfcet Sygdommen, som den Gang be« 
gyndte med Smerler under bøjre Side, og samtidig viste sig en Svulst 
under samme Side; Smerten var undertiden meget bsftig, navnlig i 
bsjre Møglebensegn. Svulsten tiltog meget bartig og strakte sig over 1 
Epigastriet, og hun angiver den Gang at vøre bleven meget svullen. 
Da Smerterne vare hende utaaleiige« blev der anvendt mange Spanak* 
Fineplastre, som borUoge Smerterne; Svulsten skal derpta aldeles v«re 
svunden bort, og hun var fuldkommen rask en hel Sommer. For te 
Aar siden begyndte Svulsten atter at komme frem og viste sig nu navn- 
lig i Epigastriet; fra den Tid har den været tilstede og er Især tiltagen 
I de sidste Aar. Smerterne have til sine Tider været meget hæfUgek 
Hun er bleven meget kortaan^et og odygtlg til Arbejde, er magret meget 
uL Hun har aldrig haft Gulsot Menstrua alUd .regelmæssige. 

Hun ses nu meget UUe af Væxt og spinkel. Underlivet meget stort 
og vv. subeutaneæ gennemskinneode. Det er temmelig jævnt udvidet; men 
Svulsten synes dog at træde tydeligst frem i venstre Del af Epigastriet 
Det er Ikke ømt ved Tryk, men temmelig spændt og resistent i Epiga- 
striet og bægge Hypokondrier. Der føles en buttet Hånd gaaende fra 
højre hypocho^drinm ned ad til øverste Del af Mesogastriet og deipaa 
gaaende lidt nedenfor Navlen op ad til venstre hypochondrium. P«r- 
kussiooen af hele dette Parti er træmat; Ingen Undulation. Ingen frem. 
li^d. Perkussionen paa Brystets hejre Forflade klar indtil 5te— 6te Rib- 
ben og derfra mat ned i Svulsten ; paa venstre Brysts Forflades øvcrtte 
M er Perknssioiien klar og gær over i Q}ærtematheden< Nedenfor 



416 



bi^re RIbbeDBrand føles en gaaseægttor, prominerende Svulst, som er 
noget øm Ted Berørelse. Hnn har i de sidste Dage Ysret smertefri. 

>Vsi* Punk tor omtr. 2Vs" ovenfor Navlen, lidt til bøjre for linea 
alba; Trokaren gaar trægt ind, og der ndflyder kun lidt pnsblandet, 
blodig Vædske; ved at Indføre en Sonde bemærkes snart, at Indstikket 
er gjort i Leversubstansen ; Kanylen udtages, Saaret lukkes. Isblærepaa 
Underlivet 

'Vit- Ingen Tilfælde efter Punktnren. 

"/is. Punk tur nedad og til faøjre for cardia med Aspiration stro« 
karen Nr. 2; efter flere Forsøg aspireredes kun omtr. 30 Gramm. graa- 
lig, tynd Vædske; da Kanylen stadig blev tilstoppet, bvorved Aspiration 
blev forhindret, udtog jeg Kanylen og indførte min sædvanlige Trokar 
paa selvsamme Sted, og der udflød (navnlig ved at føre en Sonde ud 
og ind igennem Kanylen) omtr. 240 Gramm. graalig, tynd Vædske; Ka- 
nylen bliver liggende med Prop. Cingulnm. Roligt Rygleje. 

'^/is. Udfloddet omtr. 240 Gramm.; i samme et lille Blærestykke. 

*Vit. I Aftes Smerter omkring Kanylen, som forøgedes ved Hoste- 
anfald. Udfloddet i Dag ubetydeligt 

'*/is- Svampen indlægges. 

'Vis. 1 de foregaaende Dage og I Dag en Mængde større Og mindre 
brustne, hvidlige Blærer, kun ringe Vædske, daglig omtr. 80^60 Gramm. 

*Vit. 2 dueægstore, brustne Blærer udflød i Dig; men Udfloddet 
meget Ildet, endskønt Aabningen nu er af omtr. V«" Dlam. Jeg Ind- 
førte Spidsen af en lille Lavementssprøjte og aspirerede, og hver Gang 
blev der hængende ved Spidsen en eller to Smaablærer. Jeg indsprøj- 
tede lunkent Vand og aspirerede, og paa denne Maade fik Jeg en over- 
ordentlig stor Mængde Blærer ud, dels brustne, dels hele. Anlæggelse af 
Vorteglasset til Aabningen var uden Virkning. ' 

*®/ifl. Siden i Gaar Aftes har hun haft Smerter under højre Side 
samt lidt Bronkit; nyder lidt P. 88. I Dag Aspiration (ved Hjælp af 
LavementssprøJten) af en enorm Mængde Blærer og lidt pusagtig, brun- 
gul Vædske. Ingen Smerter i Underlivet, som overalt er noget blødere. 

'/i 7 S. Efter at der i Dag og foregaaende Dage er udkommet en 
stor Mængde større og mindre, hele og brustne Blærer, men meget ringe 
Vædske, er hun nu meget mat og afkræftet 1 Gaar Eftermiddag be- 
gyndte hun at faa betydelige Smerter omkring i hele Underlivet med lidt 
Kvalme, men ingen Opkastning. Hoster af og til; men hun kan ikke 
hoste Noget op paa Grund af Afkræftelsen. P. 96, meget lille. Tg. be- 
lagt, tør; kold Sved paa Ansigtet. Lidt Diarré. — Kl. 6 Aften. Af- 
kræftelsen tiltager. P. meget svag, omtr. 120; klager kun over Tyngsel 
for Brystet, formaar ikke at hoste. 

Vi. Efter at hun 1 Nat havde lidt overordentlig af Smerter 1 hele 
Underlivet, døde hun hen ad Morgenstunden. 

Sektion Vi 73: Ved Aabniog af Underlivet udflyder en betydelig 



417 



Mengde lysegal, tynd Vsdike, hvori mange gQllfga Fnog. Tarmene tes 
evenlt belagte med tynd, let afskrabelig, graallg Belægning; ansæ hløt 
og ber forbundne red tynde, flbrinøse Strange. Paa flere Steder ses 
Tarmene meget Injicerede. LoTerens nederste forreste Rand følger en 
Linie, trukken tvcrs over Underlivet lidt ovenfor Navlen, gaaende derfra 
op ad til venstre under venstre Ribbensrand. Første Punktnr maa have 
truffet den nederste Del sf højre Lap; anden Punktnr er gaaet ind igen- 
nem øverste Tredjedel af venstre Lap til venstre for llgam. suspenso- 
rium hepatis. Omkring anden Panktoraabning, Igennem hvilken Svam- 
pen gaar, findes en stærk Sammenvoxning mellem Bngvæggen og Leveren 
i omtr. Vi" Omfang; men for Øvrigt findes saa godt som ingen Sam- 
menvoxning mellem Underiivsvæggen og Levereni forreste Flade. Ved 
Tryk paa venstre Laps øverste Del findes den betydelig blødere end ne- 
derste Del, og ved at skyde Haanden op under proc. ensiformis nedad 
og bagtil findes her at være en større Sæk; venstre Lap gaar megel 
langt ind under venstre Ribbensrand. Højre Lap er meget battet og tyk, 
og lidt ud til liøjre ses der at gaa en meget tydelig Grænse mellem den 
(9: hiijre Lap) og en temmelig spændt elastisk Svulst, som strækker sig 
op under Mellemgulvet og følger herfra ned med den indre Flade af 
Ribbenene, bliver saa lidt smallere og naaer helt ned til crista iiei dex- 
tra. Danne Svulst er fastvoxen til Mellemgulvet, til Rlbbensmellemrum- 
mene og højre Side af Underlivet og til højre Nyre. Efter at have dis- 
sekeret den herfra og tillige den fra venstre Lap udgaaende Sæk fra de 
temmelig stærke Forbindelser, som den havde indgaaet med de bag den 
liggende Organer, og saaledes faaet hele Leveren ud ser man Følgende: 
Svampen gaar ind igennem Leversubstans (venstre Lap) af 1" Tykkelse, 
ind i en Sæk, som ved Opklipnlng ses at have udhulet venstre Lap og 
en Del af bi^re Laps bageste Del. Der er saaledes kun tilbage af ven- 
stre Lap en temmelig tynd Skal, som bliver tykkere. Jo nærmere man 
kommer dens nederste, forreste Rand, hvorimod den lidt ovenfor Punk- 
turstedet snart hører op for at gaa over i Sækken ; denne indeholder en 
Del brungul Yædske og en betydelig Mængde sammenfaldne Blærer af 
Størrelse fra en Ært til et Hønseæg ; men en Moderblære som saadan findes 
ikke; dens indre Flade er tæt besat med let afskrabelige, gullige Knop- 
per. Der findes ingen Perforation af Sækken; dens højre Væg støder 
umiddelbart op til den fra hejre Lap udgaaende store Svulst. Ved Ind- 
snit i den af venstre Lap tiloversblevne Rest findes (meget superficielt) 
en Absceshule af et Hønseægs Størreise, tildels fyldt med pus (maaske 
den 1 levende Live prominerende Svulst i Epigastriet) ; ligeledes findes 
en anden, mindre, liggende i højre Lap (maaske den ved første Punktur 
trufne). Den enorme Svulst, som er fastgroet til eller udgaaet fra højre 
Laps Sideparti , er aldeles tæt fyldt med og udspændt af lutter større 
og mindre Blærer, og fra dens nederste Del, hvor den er bleven mere 
tilspidset, udgaar en gaaseægstor Svulst, som tildels er afsnøret fra 



418 



lamme, men dog saaledes, at der flades KommDnikatloD mellem dem; 
deone er ligeledes fyldt med lutter Blsrer. De øvrige Organer frembyde 
intet Særligt at bemærlie. . 



Om biiUioIdet af Orariekyster i kemisk og morfologisk 

Henseende. 

Efter Otto Spiegelberg (Die Diagnose der Eierstockstumoren , beson- 
ders der Cystome, Volkmanns klip. Vortr. Nr. 5S). 



Medens Indholdet af Ovariekyster vexler fra en vandagtig, 
lysegul, klar Vædske til en sejg, kolloid, traadtrækkende, 
smudsigbrun eller gulgrøn Masse, er Vædsken ved ascites 
altid tynd og forholdsvis klar. I Ovariekysterne forekomme 
i Følge Eichv^alds Undersøgelser hovedsagelig to Rækker 
af organiske Stoffer: Mucin, det saakaldte KoUoidstof og Al- 
bumin, men især det af Se herer paaviste Paralbumin, lige- 
som jo ogsaa iFølgeWaldeyer Indholdet af denGraafske 
Follikel er en ren Faralbuminopløsniug. Det sidste Stof 
findes aldrig i Vædsken ved ascites, som overhovedet er 
fattig paa faste Stoffer; denne afsætter derimod næsten altid 
ved at staa i Luften et rigeligt fint Fibrinkoagel, hvilket paa 
den anden Side ikke forekommer i lodholdet af Ovariekyster. 
Rigtig nok saa Virchow ogsaa Ovarievædske størkne ved 
Henstand i Luften; dog angives det ikke, hvilken Beskafi'en- 
hed dette Koagel havde, og om det omfattede hele Vædsken 
eller opiraadte paa samme Maade som ved ascites. Ogsaa 
El oh omtaler spontan Koagulation af Kyste vædske, men an- 
fører ikke de nærmere Omstændigheder. Derfor kunne 
disse Angivelser, tfi hvilke Sp. VST e Ils vistnok støtter sig, 
naar han taler om Forekomsten af Fibrinogen i Ovarieky- 
ster, ikke omstyrte de nylig opstillede Kendetegn for disse 
Vædsker i Henseende til deres kemiske Konstitution. 

Langi betydningsfuldere er imidlertid den morfologiske 
Forskel: ved ascites findes Endotelet fra serosa og de der- 
fra stammende Vandreceller, Lymfesækkens korpuskuiære 
Elementer, — ved Ovariekyster derimod det paaforskellig Maade 
omdannede Cylinderepitel: Gellerester, store Fedtkornceller, 



419 



opsvulmede Geller uoder paralbuminøs, slimet eller kolloid Om- 
dannelse, vel vedligeholdte Cylinderceller; desuden Deiritus- 
masser, Fedt- og især Kolestearinkrystaller, maaske ogsaa 
Produkter af dermoide Dannelser, af og til friske eller for- 
andrede røde Blodlegemer, Pigmentskæl og Pigmenlkorn. 
Yandreceller flndes aldrig, undtagen naar der bar været 
Suppuration i Kystevæggen. 

Som man vil se, frembyder den peritonæale Vædske 
saadanne Elementer, som man kunde vænte af en Lymfesæk| 
medens en Ryste indeholder epiteliale Dannelser. Denne 
Forskel er gennemgaaende og, hvor den træder klart frem, 
afgerende. Naar man ved en diagnostisk Punktur har ud- 
tømt noget af (Jnderllvssvulstens Indhold, vil man altsaa 
derpaa kunne byg^e en Diagnose. Rigtig nok maa man 
ikke glemme, at CJndersegelsen ikke altid er let, og at man 
ofte først efter nogle Dages Forløb kan komme til et sik- 
kert Resultat, da man paa den enø Side, naar Ovarie væd- 
sken er klar og tynd, nndeniden maa søge længe, før man 
finder de karakteristiske Epiteldannelser, og da paa den an- 
døn Side den kemiske Undersøgelse ofte er noget tidsspil- 
dønde; og firemfor Alt maa man huske paa, at der gives 
Tilfælde, i hvilke man overhovedet ikke finder de karakteri- 
stiske Kendetegn. Men lige over for ascites lader Punktu- 
ren dt>g højst sjælden i Tvivl og er, naar Undersøgelsen 
overhovedet giver bestemte Resultater, absolut paalidelig. 

For praktiske Formaal indeholder følgende Anvisning det 
Nødvendigste : 



Ovarievædske. 

Farve og Konsistens følges 
ad; ved tynd Beskaffenhed 
tillige lys Farve: sædvan- 
li g en uklar, hvidlig, brun eller 
gulliggrøn, tykflydende Masse 
(som Bygsuppe). Vægtf. 1018 
— 1024 og derover. 



Ascitisk Vædske. 

Sædvanlig lysegul, klar, 
tyndflydende, lidet klæbrig. 
Vægtf. 1010—1015. 



Kemiske Bestanddele. 



Mucin (Kolloidstof, Slim- 
pepton), Albumin og navnlig 
Pa r a 1 b u m i n ( Metalbumin , 
Albuminpepton). 



Fibrin, der afsætter sig ved 
Henstand i Luften efter 12 — 48 
Timer som et fint, geléagtigt 
Koagel, der er karakteristisk. 



420 



Mikroskopiske Bestanddele. 



Amøboide Legemer, Plade- 
epitelier; bægge, især de sidste, 
ofte meget rigelige. 



Gylinderceller og Rester 
af saadaone, Kolloidkugler (op- 
svulmede , slimdegeoereréde 
Celler); ofte KolesteariDkry- 
staller; røde Blodlegemer og 
derrra hidrørende Pigmenter. 
Ved Suppuration af Kystens 
Inderflade Pusceller. 

Vædsken i forstørrede Graafske Follikler kan have ea 
overfladisk Lighed med ascitisk Vædske; den er klar, ren, 
uden mange morfologiske Bestanddele, men indeholder for- 
uden utydelig karakteriseret Epitel Pardbumin. Dette Stof 
eftervises paa følgende Maade: En Del af Vædsken bliver, 
efter at man har ladet Formbestanddelene afsætte sig i Kul- 
den, fortyndet med en rigelig Mængde Vand og derpaa le- 
des en Strøm af Kulsyre (udviklet ved Indvirkning af Salt- 
syre paa Marmor) derigennem: Paralbuminet fældes da I 
Form af fine Fnok. Til en anden Del af Vædsken sættes 
absolut Alkokol. Det derved fremkomne Bundfald op- 
bevares indtil 3 Dage under Alkohol ; derpaa filtreres det og 
opvarmes derefter i destilleret Vand i flere Timer; derved 
opløses igen den Del af Bundfaldet, som er Paralbumia. 
(Metalbumio adskiller sig kun derved fra Paralbumin, at det 
bundfældes ved krystalliseret svovlsurt Magoesia af denne 
Opløsning). Paralbnminet i den vandige Opløsning kan paa- 
vises ved stærkt fortyndet Eddikesyre ; det derved fremkomne 
Bundfald opløses i Eddikesyre i Overskud, hvorved det ad- 
skiller sig fra Mucin. 



JtéløtruielyluuMiiui sg J«ite(riiiiyluiætiilaai virke I Følge en 
Meddelelse af Rabuteau i Acad. des scieoces paa Dyr ligesom Karare: 
de lamme de motorislLe Nerver uden at angribe de sensitive. De anta- 
ges at virke med den samme Sikkerhed og Styrke som Kurare, og der 
behøves kan nogle faa Gentlgrammer til at dræbe en Hund 1 nogle Mi- 
nutter. Alle de med disse Salte beslægtede Sammensætninger skulle 
virke paa samme Maade paa Dyr og danne en ny Gruppe af kurarellg- 
nende Gifter. 



421 



MMM ■#! frarttM tiIt«. (J. of Materia med. Jnty 1872 — Hygiea 
April 1873). Mc. Grath anbefaler (Canada Lancet Nfbr. 1871) følgende 
Opiøining Bom næsten specifik: 

Biboralis natrlcl . Gram. 7,60 
Cbloretl morpbiel — t,u 

Aq. amygd. am. conc. — 3,71 
Glycerloi — 30,00 

Aq. ross — 240,oo 

M. D. S. Til Vaskning Morgen og Aften ved l^ælp af en blød Svamp, 
efter at de lidende Dele ere blevne godt skyllede med Vand. 



Fergtflelie Tel KIwalkylrat I Elberfeld er der forefaldet et Forgift- 
n ingstUfdde, foran led iget ved en bøj Dosis Kloralbydrat. Lægen havde 
skrevet en Recept paa 40 Gramm. beraf, b vilken Dosis ogsaa blev expe- 
deret Patienten tog Medicinen og døde efter faa Timers Forløb, 1 Følge 
ded foretagne Obduktion som Følge af Kloroformforgiftning. Saa vel 
Lægen som Apotekeren bleve indstævnede. Den første erklærede, at der 
her forelaa en Fejlskrivning fra bans Side, idet Kommaet var sat paa 
urette Plads, ban havde villet skrive 4,oo Gramm., men i Steden for skre- 
vet 40,0 Gramm. Den sidste nndskyldte sig med, at han ved at se efter 
i farmaceftiske Værker trode at have fundet Bekræftelse paa, at en lige 
saa stor Dosis var bleven anvendt før, i lignende Tilfælde som her. 

Sagen har været forelagt Fakultetets Kommission i Berlin (ProfT. 
Langenbeek, Virchow o. fl. a.), der bar erklæret, at Apotekeren 
bnrde have vidst, at Stoffet i en saa stor Dosis virkede skadeligt Der- 
imod erklærede andre Sagkyndige, 1 Kohlens, at Apotekeren ganeke vist 
kunde vide dette, men Ikke efter Lovens Forskrifter burde vide det 
Dommen lød paa Frifindelse. 

1 Følge •Tiy pharm. Tid.», hvoraf ovenstaaende Meddelelse er tagen, 
er Kloralbydrat offlclneit i Pharm. German., men ikke anført blandt de 
Midler, hvis højeste Dosis er fastsat 1 Øvrigt synes Historien at være 
foregaaet, før end den nye Farmakopé traadte 1 Kraft, altsaa Præparatet 
var offieinelt 1 Preussen. 



Ftrgtflebe ved grtit Tkrlatao. Den offentlige Kømiker, Dr. Ziurek, i 
Berlin har gjort følgende Beregning for at give en Ide om den Gift^ 
atmosfære, der kan frembringes ved en med Arsenik farvet TarlatankJoIo. 
En moderne Tarlatankjole udgør et Fladerum paa 28800 Kvadrattommer, 
vejer 544,81 Grvnm og er bedækket med 300 Gramm. Farve, hvori der er 
henved 60 Gramm. eller 4 Lod Arsenik. Gør en Danserinde 1 1 Mlnnt 
126 Bevægelser, saa gør hun 3860 Bevægelser I Timen. Enhver Bevæ- 
gelse er imidlertid ledsaget af en Rystning af Kjolen, ved hvilken der 
bortstover en Kvantitet af den grønne Farves Arsenik, og det er fundet, 
at der I en Balafien udstrøs over 1 Drakme Giftstof fhi en saadan 
Kjole. Man kan deraf skønne, hvor forgiftet en saadan Balsals Atmo- 
sfære maa være. 

(Arch. f. Ph. og techo. Gh. Maj 1873). 



422 



Fra Udlandet 



Dm tldtto Fdtelslllng 1 Frukerlg. (Bfter Lag n eau I Acad. de 
méd. d. 25de Marts 1873). Allerede før 1S66 Tar Folkemængdens Til- 
væxt i Frankerig mindre end 1 de fleste af Evropas øvrige Lande: for 
hver 10000 Indbyggere fødtes 266, medens der døde 228, saa at den 
aarlige Tllvæit var 38; dfer vilde derefter behøves 188 Aar til en For- 
dobling af Indbyggerantallet; for hver 10000 Individer var der 10 flere 
Kvinder end Mænd. 1 de 6 Aar til 1872 mistede Frankerig 1597238 
Indbyggere ved Afstaaeken af Elsas og Lotringen og desuden paa anden 
Haade 366935 Individer. Dersom Befolkningen var bleven ved at tiltage 
1 samme Grad som før 1866, vilde Frankerigs nuværende Territorium 
tælle 1150000 flere Indbyggere, end der fandtes ved Folketællingen 1872. 
Af 10000 Indbyggere er der død 38 flere Mænd end Kvinder; navnlig 
bortreves ved Krigen 103000 Mænd foruden andre Ofte af bæggeKøo og 
enhver Alder, som bukkede under i de belejrede Byer. Tilvæxten af Befolk- 
ningen i Frankerig sker overordentlig langsomt, hvilket tildels skyldes 
Militærtjænestens lange Varighed, som modvirker Ægteskabet, men navn- 
lig er en Følge af den blandt de mere elier mindre besiddende Klasser 
almindelig overholdte Forsigtighedsregel, at Forældre kun avle saa mange 
Børn, som kunne have Udsigt til at komme til at leve under lige saa 
gode Villiaar som de selv. Medens dette efter Forf.s Mening vel stun- 
dom kan være hensigtssvarende for de enkelte Individer, er det ikke al- 
tid at betragte som et Gode for Befolkningen betragtet som et Hele, Idet 
Landets Forsvarskraft svækkes og dets Hær formindskes i Forhold til 
andre Lande, hvor Befolkningen tiltager langt hurtigere. Forf. mener, 
at der, for at Befolkningen uden Frygt skal kunne se bort fra de Hen- 
syn, der bringe den til at tage de omtalte Forsigtighedsregler, især bør 
stræbes beo til en Forøgelse af Erhvervskilderne, hvorved der vilde aab- 
nes Udsigt til Udkomme for flere Mennesker; deri, mener han, vilde 
ligge en Tilskyndelse for de Ugifte til at iodgaa Ægteskab og for de 
Gifte til ikke at ængstes for et talrigt Afkom. I England, hvor Døde- 
ligheden ogsaa er 228 af 10000, fødes der saaledes aarlig 354 for hver 
10000, saa at Tilvæxten bliver 126 om Aaret eller mere end tre Gange 
større end i Frankerig. Befolkningen vil i England fordobles i 55 Aar, 
medens den 1 Frankerig før de sidste ulykkelige Begivenheder vilde be- 
høve 183 Aar dertil. Og dog er den engelske Nslion Uge saa rig » lige 
saa civiliseret som den franske; men hin frembyder ved den umaadelige 
Udvikling af Agerdyrkning, Handel og Søfart flere Leveveje for Indi- 
tiderne. 



OpluBssptsere i HtsssckoscttSf Som Følge af en Forespørgsel til La- 
gerne i MasMcbusetts er det oplyst, at Nydelsen af Opium 1 denne Stat 
er meget betydelig og tiltager i Udbredeise. En havde drevet det tH al 
indtage 250 Gramm. Opium om Maaneden eller 8 Gramm. om Dagen. En 
Anden nød 30 Gramm. laudanum om Dagen og Indtog en Gang ikke min- 
dre end 2 Gramm. Morfin; naar det ikke havde den ønskede Virknings 
gentog han Indgiften næste Dag, og efterhaanden steg han til 45 Gramm. 
laudanum. Skønt det angives, at der ikke blev Iagttaget skadelige Føl- 
ger deraf, ere Opgivelserne i denne Henseende dog sikkert mindre pav 



4SS 



lidelige. Følgende Aanager skalle Isår gire AnledDlng til denne slLade- 
llge Vane: Behandling af nervøse og kroniske Onder med Opiam i ofte 
unødvendig og overdreven Maalestok, Depressionstilstande af ^rvesy- 
stemet hos Folk med stillesiddende Arbejde og den Omstændighed, at 
Opium anses for et mere standsmæssigt stimnlans end Alkohol; endelig 
anføres Bragen af Opiomssaft til Pattebørn som den sidste Grand. 

Bei 9^t intermllfMle Løgekengres træder sammen I Wien den 
Iste Septbr. 1873 og varer til den 8de s. M. Følgende Spørgsmaal ere 
opførte paa Dagsordenen: Vakclnaiioosvæsenet, Karantæneforholdsreg- 
ler mod Kolera, Prosiitutionsvæsenet, Forbedring af Byernes hygi^- 
niike Forhold, Forslag til en international FarmiJ^op^ og til en saa vidt 
mulig overensstemmende Ordjiing af Lægestudierne i alle Lande; des- 
uden kan der indtil den ISdeAvgnst forea^^aas andre Spørgsmaal til For- 
handling. Foruden det tyske kan det engelske, italienske og franske 
Sprog benyttes ved Forhandlingerne. 

JanktMapeleker I Prenssea. For de preussiske Jærn baner har ved- 
kommende Ministerium givet den efterlignelsesværdlge Anordning , at 
ethvert Tog skal være forsynet med en Med icln kasse , for at man 1 
Uhkkestllfælde eller 1 Tilfælde af pludselig Sygdom strax kan have Mid- 
let til den første Hjælp ved Haanden. — • Den 1 Alen lange, Vs Alen 
brede og Va Alen dybe Kasse har indeni en anden løs, med Rum for- 
synet Kasse, og enten i' disse Rum elier paa Banden under den indre 
Kasse findes et Bestik med de nødvendigste kirargiske Instrumenter til 
Brug for en mulig medrejsende Læge, Saxe, Felt-Turnlket, Træskinner, 
Ylkkelbaand, Bind, 10 Pd. Giiarpi, 100 Knappenaale, Traad, Vox, Hæfte- 
plaster, 1 Q Fod engelsk Plaster, to store Bækkener af Jærol^lik samt 
Hoffmannsdraaber, Opiumsdraaber, Biyeddike, Ammoniakvand, Karbolsyre. 
Med hver Kiste følger desuden en udførlig Anvisning for Togføreren, 
med hvilken ban skal gøre sig neje bekendt Den indeholder saa simple, 
men praktiske Anvisninger, som det kan ønskes. 

(Arch. f. Ph. og techn. Ch.). 



Takaace« En Post som Kandidat paa Kommunehospitalet er ledig. 
Ansøgninger indgives inden Iste Juni paa Forstanderens Kontor. 



Paa G. A. Reitxels Forlag er udkommen: 

jyet melziajiislze ]MQsfox*liold. 

under FedfllMi 

Og dets Bebandllng. 

ForebesniBger over Fødselslæren holdte Ted Københayns Universitet 

i Aarene 1870—71 

af Dr. A. Stadfeidt, 

Professor Ted Universitetet og Overakkouchør ved den kgl Fødselsstiftelse. 

Tredje Hæfte (Slutning). Pris: 84 Sk. 
Prisen for Værket komplet L 3 Hæfter: 3 Rd. 



484 



I Følge Meddelelse fhi Stadslægeo era i Ogen fra Onsd. 
d. 21de Maj til Tirsd. d. 27de Maj 1873 (bægge idU.) 
anmæMte fra Lægerne i København i Alt 677 Sygdomstil- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 516, i^emllg: 

kn fn 



Brystkatarr • « . 
Lungebetændelse • 
Hatsbetændelse • . 
Faaresyge • • • 
Righoste .... 
ReYmatiåk Feber • 
Mæslinger • • . 
Kopper . • • • 
Skaalkopper • • • 
Skarlagensfeber • . 
Eoldfeber. • . • 
Gastrisk og tyfoid Feb 
Blodgang. • • • 

Diarré 

Kolerine • • • • 
Strubehoste . • . 
Diphtheritis . . . 
Ansigts- og anden Vanp 

drerosen . . . 
Barselfeber . . . 
Skørbug • . . • 



M. 
50 
24 
24 
6 

17 



1 

4 
10 

• 

4 
1 



Frt. 
75 
16 
26 
3 

• 

7 

i 

5 
1 

t 

b 
6 

12 
3 



iS-S. 
24 
12 
19 

7 

• 
1 

3 
1 
3 
I 

2 

4 

» 

& 
I 

2 
1 



S-l 
29 
S 
2 
6 
S 

• 

8 

2 
12 
6 
1 
1 

12 

• 

2 
I 



SDderlåar« Svubi. 



5 
2 

• 

1 
1 

• 

2 
1 
1 
1 



183 
59 
71 
23 

4 
25 



12 



1 



4 
1 



1 



11 
17 
9 
12 
21 

44 

8 

4 
4 

10 
1 
1 



153 165 86 85 



27 516 



Af de OYeniMBTnte epidemiske Sygdomme ere de fleste TllfoMe 
førf komne i: Vesterbrogade, Nørrebrogade og Borgergade; relativt i For- 
hold Ul Folkemsngden derimod i: Dosserlogen {\,u pCt)» Amngertorr 
(1,17) og Slotsgade (l,oo). 

Af de oTennævDte KoppeUlfælde ere 5 forekomne 1 Forstæderne og 
paa Kristlanshavn, 6 i Byen indenfor Vddeiw. 

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor aagWne epidemiske Syg- 
domme anmældt: Brystkatarr 1, Lungebetandelse 2 og Gastrisk Feber 1 ; 
samt desuden: Gonorré 3 Tilfalde. 

Desuden ere aomttldte: Gonorré 62, veneriske Saar 27, konstitu- 
tionel Syfilis 18, Fnat 34, blenn. ØJebetandelse 4, Zona d, Bjarnebe- 
tændelse 3, Stomatitis 1 og Brytem 6 Tilfæld«. 

Lister ere modtagne fra 120 Læger. 



c. A. BtHicb P«ri«f. BlaiM Lmmo§ Bottrykkøri. 



IfkMkai«. •. 7. lul isn. 



Ugeskrift for Læger. 

^^ Rækktt XV. Nr. 27. 



Redigeret af Dr. f. Trier* 



Indhold: Chrif(iif«i: On Irablilkrilfik Brag wi Q^ipcnlinflr. iwnhåMifMtt 
fu MM. Ut if 23^ kj 1873. MndlgmlM lin Mstcriel Ur lirie- •{ 
MmiaiigiiMMit af 3lle laj 1873. (IfMllift ifitaiukeSjg^MM i Ittahm. 



Oa Ky»ktofforiltets Brag Ted Ojenøperatieiier. 

< 

Af Or. CtirUUDBea. 



AovendeUen af Kvælstofforilte bar i de senere Av ogsaa 
udenfor Tandlægekunstens Omraade, hvor det for Tiden 
spiller en vis EJovedroUe, tiltrulket sig saa megen Opmærk- 
somhed, at en kortfattet Meddelelse om no^le Forsøg, jeg 
i den forløbne Violer har anstillet med dette Bedøvelses- 
middel under Udførelse af Øjenoperationery mulig turde viere 
af Interesse for nogle af Ugeskriftets Læsere. 

Tankøn om at anvende KvælstolTorilte opstod hos mig 
sidste Cfieraar, da jeg erter Hr. Tandlæge Lindhardts Ind^ 
bydelse overværede Foceiagelsen af nogle Tandoperationer, 
hvor Narkose tilvejebragtes ved Hjælp af det nævnte Middel. 
Den Hurtighed, hvormed en fuldstændig Bedpvelse indtraadte, 
saa vel som den bratte Overgang fra dyb Narkoøe til næ- 
sten fuldkommen klar nevidsthedstilstaud uden Ledsagelse 
af noget som helst Tegn paa Forstyrrelse af AlmenbeQnden- 
det, slog mig og forekom mig som saa priselige Egenskaber 
ved det antendte Bedøvelsesmiddel, sammenlignet med de i 
Almindelighed brugte, at jeg beslottede mig til al forsøge 
det, om end med nogen Tvivl om dets Brugbarhed i større 
Udstrækning paa Grund af Narkosens korte Varighed. Jeg 
anskaffede mig da et Gasometer med tilhørende Inhalations- 
apparat af lignende Konstruktion som, de^t i Ugeskriftets Nr. 
7 og 8 d. A. afbildede og modlog Hr. Lindbardts vel- 

MJ« H»kk« IM« ød. 



å 



% 



426 



villife Tiiliad om foreløbig at forsyne mig med den færdig 
tilberedte Gas, et Tilbud, der var mig saa meget mere vel- 
komment, som jeg med mit Forraad af kemiske Kundskaber 
just ikke felle mig meget oplagt til selv at forestaa Tiibe- 
redelsen^af %i kemisk Præparat, der som det, bvorom ber 
er Tale, maa være fuldstændig rent og fejlfrit, naar det skal 
kunne bruges med Nytte og uden Fare. Hvor let og sim- 
pel Tilberedelsen af KvælstofToriltet end synes at være efter 
tfeskVivelsen og ved en flygtig Betragtning, er den det dog 
ikke altid i Virkeligheden ; der kao under Tilvirkningen tilstøde 
adskillige Ting, som uUle sætte den Ukyndige og Uøvede i 
Forlegenhed og kuime forspilde Resultatet. Jeg skal natur- 
ligvis ikke gaa videre ind paa Drøftelse af dette tekniske 
Spørgsmaal, men blot tillade mig at give en kort Beskrivelse 
af, den af Or. Lindhardt brugte Fremgangsmaade, der sy- 
ne« mig at være baade nem. e^ eikker mod mødende Til- 
fælde, samt at frembyde al ønskelig Garanti for Præparatets 
Renhed. 

Kvælstofforilte lader sfg fremstille paa forskellige Maa- 
der ved Reduktion af Kvælstoffets højere lltningsgrader, saa- 
ledes f. Ex. ved Opløsning af Zink i fortyndet Salpetersyre 
eller ved Afiltning af Kvælstoftveilte ved Hjælp af svovlsure 
Salte; tettest dannes det dog ved Ophedning af salpetersut 
Ammoniak, der hetved adskilles i Kvælstofforilte og Vand. 
Men da sidstnævnte Salt, som det forekommer i Handelen, 
i Reglen er meget forurenset, navnlig med Klorammonium, 
om hvis Tilstedeværelse man let kan overbevise sig ved at 
opløse en ringe Kvantitet af Saltet i den dobbelte Mængde 
destilleret Vand og tilsætte nogle faa Draaber af en~Helvedes- 
stensopløsning, hvorved fremkommer et hvidt Bundfald af 
Klorsølv, ^- maa der kun anvendes kemisk rent Salt, og Rens- 
ning af den udviklede Gas er yderlig nødvendig, da Saltet 
ved Henstand let dekomponeres til salpetersyrlet Ammoniak, 
som ved Opvarmning giver Kvælstof. 

I en ikke for lille kolbeformet Retorte, der foruden det 
til Siden ombøjede Rør foroven har en Aabning, som luk- 
kes ved en Korkprop, igennem hvilken et Termometer hol- 
des ned i Retorlen, opvarmes den salpetersure Ammoniak 
ved en forneden anbragt Gasflamme forsigtigt tif én Tem- 
peratur af 230—240^ C; ved Hjælp af Termometret sikrer 
man sig en meget langsom Stigen af Varmegraden , for at 
ikke en for stærk Spænding af den udviklede Gas skal 
sprænge Retorten eller Dannelse af Kvælstoftveilte Onde Sled. 
Retortens Rør sættes i Forbindelse med et Wolffs Rens- 
niogsapparat , bestaaende af 8 med Vædske halvfyldte Pta- 



tn 



gker, hvoraf den nærmest ved Retorten værende indeholder 
lidt Vand til Optagelse af det ved Dekompositionen dannede 
Vand, den mellemste en mættet Opløsning af svovlsurt Jæm- 
foriite med Tilsætning af lidt Svovlsyre til Reduktion af mu- 
lig dannet Kvælstoftveilte, og den tredje endelig en Opløs- 
ning af Natronlud til Optagelse af endnu tilstedeværende 
Kulsyre eller Klor. Fra den sidste Rensniogsflaske ledes 
Gassen nu gennem en Guttaperkaslange hen til Gasometret, 
men passerer dog her endnu en Gang til yderlig Sikkerhed 
gennem en svovlsur Jæroopløsning, inden den ledes ind gen- 
nem den ved Gasometrets Bund værende Hane for igennem 
et i Vandbeholdningen anbragt Rør at stige op i Klokken. 
Førend den udvilLlede Luft opsamles i Gasometret, maa man 
have forvisset sig om, at den er i Stand til at antænde en 
glødende Træspaan, og den bør ikke anvendes før efter 1 
til 2 Dages Henstand, da der meget godt gennem alle Rens- 
ningsflaskerne kan medrives fordampet salpetersnr Ammo- 
niak, som da ved Benstand i Klokken vil optages af Vandet. 
Da Kvælstofforllte er temmelig let opløseligt i koldt, mindre 
let i Aarmt Vand, maa man finde sig i, at en Del af den 
opfangede Gas i Begyndelsen af Gasometrets Afbenyttelse 
gaar tabt ved Opsugning af Vandet, indtil dette er blevet 
mættet dermed; at fylde Gasometret med varmt Vand fOr 
hver Gang, man vil udvikle Gas, vilde blive for omstændeligt. 

Naar hele Apparatet er sat i Gang, kan man rolig lade 
det staa og skøtte sig selv; man behøver kun af og til at 
kaste et Blik paa Termometret for at overbevise sig om, at 
Varmegraden stiger med passende Langsomhed. 

Det saaledes fremstillede rene Kvælstofforllte er en 
farveløs Luftart, der er noget tungere end atmosfærisk Luft, 
bar en ejndommelig, sødlig Smag og lader sig ved Frysfe- 
punktet og under 50 Atmosfærers Tryk fortætte til en draabe- 
flydende Vædske. Denne sidste Egenskab har man benyttet 
for at gøre Midlet lettere transportabelt paa større Afstande; 
men i saa Henseende turde dog den under nogle faa (3—4) 
Atmosfærers Tryk komprimerede og i solide Metalbeholderd 
indesluttede Gas være at foretrække som mindre farefnle. 
Til Porsendelse paa mindre Afstande, saasom fra et Sted til 
et andet i samme By, kan man meget godt betjæne sig af 
en almindelig Gummisæk ; kun maa man naturligvis for hver 
Gang overbevise sig om, at Sækken er fuldkommen tæt. 
For den, der ofte og i større Mængde har Brug for Midlet, 
er det imidlertid nemmest og billigst selv at tilberede det, 
hvortil Enhver i kort Tid kan erhverve sig fornøden Kend- 
skab; er Apparatet én Gang stillet op og sat sammen ^ er 



m 



Dlejligbeden ved GaøBens UdviUing meget riDge. Rvælstof- 
forillet er for Øvrigt ikke noget dyrt Bedøvelseømiddel: af 
J Pund salpetersur Ammoniak til en Pris af lidt over 5 Mk. 
regner man i Reglen at kunne tilberede 25 Galloner (1 Gal- 
lon °» 4 Potter) Gas, og da der i Gennemsnit raedgaar højst 
5 Galloner til at fremkalde en fuldstændig Narkose, kommer 
en saadan paa omlr. 16 Skilling, foruden hvad Arbejdet og 
andet Tilbehør koster, og dette er endda højt anslaaet, da 
jeg her kun taler om den ved Øjnoperationer nødvendige 
Bedøvelse, som i Almindelighed maa være dybere end ved 
Operationer paa andre. Dele af Legemet. 

Jeg har anvendt KvælstolTorilte henved et halvt Hun- 
drede Gange saa vel ved større som ved mindre Øjnope- 
rationer og benyttet det til Individer af de forskellige Alders- 
klasser; den yngste Patient var en Dreng paa 3 Aar med 
Katarakt paa bægge Øjne og den ældste en Kone paa 76 
Aar, ligeledes med en dobbelt Stær. Naar Apparatet var godt 
anlagt og Patienten rolig, indtraadte i Gennemsnit efter i 
Minuts Forløb en saa dyb Narkose, at Hornhinden var ganske 
ufølsom for Berørelse og Operation kunde gøres; Børn be^ 
døves hurtigere, ofte efter blot et Par kraftige Aandedrag. 
Bedøvelsen varede i Reglen IV«— 2 Minutter, sjældent nogle 
Sekunder længere, og Opvaagningen skete gærne brat med 
en næ.sten øjeblikkelig Tilbagevenden til jfuld Bevidsthed; 
Kvalme eller Brækning, som kan være meget generende, 
især ved Øjnoperationer, indtraadte ikke en eneste Gang. 
Ledsages Bedøvelsen saaledes ikke af noget Tegn paa Ilde- 
befindende, synes den paa den anden Side heller ikke, saa 
vidt jeff har kunnet skønne ved at adspørge Patienterne, at 
fremkalde nogen sær Følelse af Velbehag, som Benævnelsen 
•Lystgast antyder; tværtimod angave Flere i Opvaagnings- 
øjeblikket en ubehagelig trykkende eller kvælende Fornem- 
melse. Faretruende Tilfælde har jeg ikke bemærket ved Bru- 
gen af Kvælstofforilte, og den Omstændighed, at man med 
den udstrakte Anvendelse, dette Middel i de senere Aar har 
vundet, saa vidt mig bekendt, kun véd af ét Ulykkestilfælde, 
hvor Døden sandsynligvis skyldtes en Kombination af flere, 
d«s værre først post calamitatem oplyste ulykkelige Omstæn- 
digheder, taler tilstrækkeligt for al henføre det i alt Fald til 
de mindst farlige blandt de for Tiden brugte anæsthetica. 
En nødvendig Betingelse for, at Kvælstofforiltet skal virke 
hurtigt bedøvende, er, at den atmosfæriske Luft holdes ude ; 
men her begaar man sædvanlig en Fejl i Begyndelsen, in- 
den man er bleven fortrolig med Midlet. Man ængstes, 
naar der navnlig hos Børn og frygtsomme Individer indtræ- 



42e 



der Kongestion af Ansigtet med stor Pulsbyppighed og Uro 
paa Grund af, at de i Steden for at trække Vejret roligt 
snarere stemme imod med tilbageholdt Aande, og man lader 
da lidt atmosfærisk Luft træde ind ; men herved tiltager netop 
Uroen og Koogestionen, og det kan paa den Maade vare 
længe, inden nogen Hedøvelse kommer i Stand. Den Syge 
maa kun indaande ublandet KvælstofTorilte , og til det Øje- 
med betjæoer man sig bedst af et til Gummislangen, som 
fører frvGasomelret, fastgjort Indaandingsapparat, bestaaende 
af et Metalrør, der er forsynet med en dobbelt Ventil, en 
Sideaabning til Udgang for den udaandede Luft og et Gutta- 
.perkamundstykke, formet efter og tætsluttende til Munden. 
Er Mundstykket passet godt til, aabner man Banen paa 
Gasometret, klemmer Patientens Næse sammen med Fingrene 
og anmoder ham om at trække Vejret dybt og roligt. Ved 
de første Aandédrag bliver Pulsen hurtig og spændt, men 
taber sig hurtigt og bliver ved indtraadt Bedøvelse langsom 
og blød, medens samtidig Ansigtet kongestioneres. Den 
saaledes frembragte Narkose er, som ovenfor anført, fuld- 
stændig, men meget kortvarig; dog har den været tilstræk- 
kelig til, at jeg har kunnet foretage mindre Øjenlaagsopera- 
tioner, Skeleoperation, Discision og simpel Iridektomi. Ved 
længere varende Operationer har Narkotiseringen maaltet 
gentages, hvilket synes at kunne gøres oftere uden mindste 
Fare^, blot med nogle faa Minutters Mellemrnm. Jeg har 
dog ikke været nødsaget til at bedøve nogen Patient mere 
end 3 Gange under samme Operation ; ved Stæroperation 
saaledes første Gang under Foretagelsen af Lineærsnittet, 
anden Gang ved Udførelsen af Iridektomien og Dilaceratio- 
nen af Kapslen og tredje Gang endelig under Linsens Ud- 
tømmelse. At lade Patienten fortsætte Indaanding af Kvæl- 
stofToriltet, efter at fuldstændig Bedøvelse var opnaaet, for 
derved at forlænge Narkosen, har jeg ikke vovet af Hensyn 
til den svage Puls og kunde heller ikke godt gøre det, da 
Apparatet vilde hindre Operatøren i Haandeus frie Bevægelse. 
Beretninger .fra Udlandet om, at Narkosen har været ved- 
ligeholdt i længere Tid ved Udførelsen af store Operationer, 
saaledes benved en Time ved Ovariotomier, ere vel at for- 
staa saaledes, at Patienten ikke hele Tiden har været holdt 
i en vedvarende Bevidstløshedstilstand, men at man ved hyp- 
pigt at afbryde Narkotiseringen har kunnet afstumpe Følel- 
sen for Smerte i den Grad, at Operation har kunnet tilende- 
bringes uden synderlig Lideise for den Syge. Ufølsomhed 
for Smerte indtræder ofte før Bevidstløsheden og kan holde 
sig endog temmelig længe efter Opvaagningen ; jeg har flere 



4S0 



Gange set navnlig kvindelige Patienter henligge efter Be- 
vidsthedf'ns Generhvervelse 10 — 15 Minutter i en fuldstændig 
apatisk Tilstand, ufelsomme for smertefulde Indgreb, men for 
Øvrigt bemærkende, hvad der foregik omkring og med dem. 
Da en flere Gange gentagen Narkotis(*riog undertiden 
medfører ikke ringe Ulæmpe, især naar man har med Børn 
og ængstelige Individer at gøre, har jeg ved noget længere 
varende Operationer brugt en anden Fremgangsmaade , idet 
jeg har kombineret Brugen af KvælstolTorilte med Kloroform. 
Jeg har først frembragt en hurtig og dyb Hedøvelse ved 
Bjælp af Kvælstoflbrilte og derpaa vedligeholdt Narkosen ved 
at lade den Syge af og til indaande Kloroform. I Begyn- 
delsen gik Forsøgene ikke heldigt, idet Patienten ved 
Ombytning af Kvtt'lstorforilte med Kloroform snarere blev 
urolig og vaagnede op; Grunden hertil laa i, at den anvendte 
Kloroform var uren og indeholdt fri Klor, som irriterede 
Slimhinderne og fremkaldte Hosteanfald med Ophør af Be- 
døvelsen. Men ved at bruge ren fransk Kloroform (afMial- 
hes Fabrik) løb Forsøgene bedre af; den i Løbet af eti 
Minut ved Kvælstodorilte fremkaldte Bedøvelse kunde mi 
ved senere smaa Indgifter af Kloroform vedligeholdes saa 
længe, som man ønskede det. Skønt denne Metode er meget 
tidssparende, naar man en Gang har det tilhørende Apparat 
i Orden, og den ikke synes at medføre forøget Fare, er jeg 
i den sidste Tid dog ikke bleven slaaende ved den , da jeg 
ved en fortsat £xperimentering bar fundet mig mere tilfreds- 
stillet ved et andet Middel, der vel ikke fremkalder Narkose 
med slet saa stor Hurtighed, men til Gengæld er lettere og 
billigere at skaffe til Veje. Jeg har nemlig brugt V« Time 
før Kloroformeringen at give Patienten en subkutan Injektion 
af lidt over V^ Gentigram eddikesur Morfin og derved i Beg- 
len opnaaet en fuldstændig Bedøvel^ie i Løbet af 4— & Mi- 
nutter. Morfinen synes ogsaa at modvirke Tilbøjeligheden 
til Brækning og ikke paa nogen Maade at forhøje Faren ved 
Kloroformnarkosen, naar man blot ikke giver for stor Dosis, 
men afpasser denne -efter Alderen og Konstitutionen. Jeg 
føretager InjeklionKU mindst Vs Time for Operationen, og jeg 
tror ikke, at det er rigtigt, naar det almindelig tilraades at 
gøre den nogle faa (10) Minutter før Kloroformeringen ; Mid- 
let faar da ikke Tid til at virke og har i saa Tilfælde i det 
Mindste ikke forekommet mig* at have nogen kendelig Ind- 
flydelse paa Narkosen. Jeg har imidlertid ikke anvendt 
denne Kombination af MorOn med Kloroform i tilstrækkelig 
Grad til, at jeg endnu tør udtale nogen bestemt Mening om 
den ; jeg skulde meget ønske, at man vilde gøre Forsøg med 



431 



dea i større Odstrækoing paa de Btore Hospitalsafdelinger, 
hvor deo synes mig at oiaatte kunne gøre god Nytte og Ted 
sin Simpelhed vistnok vilde være at foretrække fremfor det 
rigtignok hurtigere virkende, men ogsaa mere omstændelige 
Evælstoilorilteapparat. 



JoniVtBet^leker pta Søllani, I Aoledning af en i forrige Nr. af 
Ugeskriftet optagen NoliU angaaende Jaernbaneapoteker i Preussen er 
det blevet oplyst, at noget Lignende 1 omtrent et Aar har været indført 
paa de sællandske Jærnveje. Her opbevares nemlig Forbindingslsasser 
paa Stationerne under Stationsforstanderens Opsyn. Af saadanne Kasser 
er der to Slags: større og mindre. De større opbevares paa de Statio- 
ner, bvor der findes Reserveio1(omotiv til Hjælp under paaliommende 
Ubeld, nemlig paa Stationerne' København, Helsingør, Rosliilde, Korsør 
og Masnedsund. 1 disse Kasser findes: et AmputatlonsbesUk, en stærk 
Sax, en stærk Kniv, en Barberkniv, Turniketter, Suturnaale og Naalehol- 
der, Karisbadernaale, Ligatursilke, Bomuldsgarn, Knappenaale, Bændler, 
engelsk Charpi, Val, Kompresser, Annkiæder, Bind, Træ- og Papskinner, 
Fyrsvamp, Vaskesvamp, en Glassiiaal, 4 Voxlys, en spray-producer, Kar* 
bolvand, Karbolgaze, karboliseret Ligaturtraad , Kloroform, opiøat Jærn- 
tveklor, almindelige Opium-Draaber, HofToianns-Draaber. Af de mindre 
Kasser, som have samme Indhoid med Undtagelse af Ampntationsbestik, 
findes der 6, nemlig paa Stationerne ved Ringsted, Sorø, Slagelse, Hille- 
rød, Køge og Næstved. ^ Desoden er der anskaffet en Ambulancebaare 
ved hver af de Stationer, hvor der er anbragt Forbindingskasse. 

Hvor vidt tilsvarende Forholdsregler ere trufne paa Statens Jærn- 
▼6)e, vides ikke. 



Lev af 23de HiJ 1873 tm leras eg nnge Heaoeskers irmde I Fabrik- 
ker tg fakrlknæsslg dre? M Værksteder samt det Offeatllges TUiya med diste 
findes i -Lovtid.i for 1873 Nr. 22, udgivet d. 3Ue Maj. 

iekendtgerelse fra HlDlsferiet fer Kirke- eg Uodervisntngsvæseaet ar3lte 
M^ 1873 aflgaaeyde de kliniske Rursos, ssm de jægefldenskabellge Stude- 
rende skttDe genoengaa, ferindeo de stedes til EiubedsexAineDS 2deB Delt 

Paa derom af Ministeriet for Kirke- og lindervisningsvæsenei ned- 
lagt allerunderdanigst Forestilling har det behaget Hs. Maj. Koni'en ved 
allerhøjeste Resolution af 29de Januar d. A. allernaadlgst at bifalde, at 
de lægevidenskabelige Studerende, forinden der tilstedes dem Adgang til 
at underkaste sig den lægevidenskabelige Embedsexamens 2den Del, 
skulle ved Attester fra de paagældende Overlæger og Docenter godtgøra 
at have geonemgaaet følgende Kursus: 

1) Medicinsk Praktikantkiinik i et Halvaar, 

2) Kirurgisk Praktikantkiinik I et Halvaar, 

3) Et klinisk Kursus 1 Hudsygdomme og Syfilis 1 et Halvaar, 

4) Et klinisk Kursus 1 Fødselslæren og de spæde Børns Sygdomme i 
et Halvaar, 

saaledes at disse Bestemmelser træde 1 Kraft ved Afholdelsen af 2den 
Del af bemældte Embedsexamen 1 Sommeren 1875. 



4S2 



I Følge Meddelelse fra Stadslægea ere i Ugen fra Onsd. 
d. 28de Maj til Tirad. d. 4de Juni 1873 (bøgge inkL) 
anikiældte fra Lægerne i København i Alt. 510 Sygdomstil- 
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 412, nemlig: 

ton Tn 





M. 


Itu 


IS-S. 


5-1 


QDd«r \ itf. 


Svau. 


Brystkatarr . . • < 


. 49 


36 


13 


26 


5 


129 


Lungebetændelse . . 


. 26 


12 


•7 


7 


3 


6S 


Halsbetændelse . . . 


. 18 


20 


9 


2 


iP 


49 


Faaresyge . . . . 


3 




8 


1 




12 


Righoste 


• 




1 


4 


"* 


7 


Revmalisk Feber . . 


9 


7 


• 


• 




16 


Mæslinger . . . . 


• 




10 


5 




16 


Kopper . . - . . 


3 




2 


1 




12 


Skaalkopper • . . 


• 




5 


4 




11 


Skarlagensfeber . . , 


• 




2 


1 




3 


Roldfeber. . . . . 


•i 




1 


• 


* 


8 


Gastrisk og tyfoid Feb. 


. 13 




4 


• 




25 


Blodgang . . . . . 


» 




• 


• 




» 


Diarré 


. 11 




2 


6 




29 


Rolerfne .... 


. 3 


5 


• 


1 




9 


Strubehoste . • • 


* 




• 


4 




6 


Diphtheritis . . . . 


1 




5 


2 




9 


Ansigts- og anden Van- 














drerosen . . . , 


, 5 


3 


• 


2 




11 


Barselfeber . . . 


» 


3 


• 


■ 




3 


Skerbug • . • • 


, 2 


1 


« 


• 




3 



146 113 69 



66 



18 



412 



Af de ovennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste TllfiBlde 
forekomne i: Store Kongensgade, Overgaden over Vandet og Nørrebro- 
gade; relativt k l'orholo tii Folkemængden derimod i: Krlstenbernikov- 
stræde (0.99 pCt.), Tordenskjoldsgade (0,73) og Gernersgade (0,7a). 

Af de ovennævnte Koppetilfælde ere 6 forekomne i Forstæderne og 
pa« Kristlaoshavn, 6 1 Byen indenfor Voldene. 

Fra Skibe paa Heden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg- 
domme anmæidt: revmatlsk Feber 2, Koidfeber 1, gastrisk Peber 2 og 
Diarré 1; samt desuden: Gonorré 4, konstit. Syfilis 1 Tilfælde. 

Desuden ere anmældte: Gonorré 45, veneriske Saar 13, konstltu- 
Uonol Syfilis 4. I' nat 8, blenn. ØjebetændeJae 7, Zona 3, Nældefeber 6, 
HJærnebetændelse 2, Furunkler 1 og Erytem 5 Tilfælde. 

Lister ere modtagne fra 116 Læger. 



0. A. R«iti«li PørljiK' Blanc« Lspq« BorUykkøri. 



Icbffihafik •.M.imllSTS. 



Ugeskrift for Læger. 

3«« Række XV. Nr. 28. 



Redigeret af Dr. P. Trier* 



Indhold: JiIFettriti: O« Btljdiiif« i( 8iiitt«iibnH«ci Souwkm, Mfifiir ftr 
bfiiik« ^jgimm i åaiMraUorgaierM N Oilndd. laglekiMe ig Frederiki- 
kry liwimtiM. IMMTMin. IMnMlwr. OfnCligt tfidMukc SjgdMM i 



9m BetyiluMgei af 8nAe4»lirra4raci SoMMerkwre^ 
UTiiBg før kroniske Sy^dønme i Audedr»ts- 

•rgaBene^). 

Af 1^. Jnl. Petersen. 



So steht die Balneotheraple, noch mehr aU andere thera- 
peatlsebe DisclpIiDen, nnter dem Elnflaaa der heutlgea 
Uebergangs periode, welohe die rein erfahruoffBoiåssige und 
die rationelle Kunst mil einander lu vermitteln strebt uod 
Dicht Immer verhiDdern kann, daas belde sleb scbroff und 
feindlich berOhren. 



Bragen af Bade var, som bekendt, meget udviklet i Oldtiden, 
og det ikke alene i den almindelige Sundhedeplejes Tjæneste, 
men ogsaa i ligefrem kurativ Hensigt ved mange forskelliii^e 
kroniske Sygdomme. Derfor bleve navnlig de varme Kilder 
holdte i Ære og udviklede sig tildels endog ligefrem til Kur- 
steder. Til nøjere Udvikling af Indikationer synes Batneo- 



1) En Del af følgende Artikels Indbold er bleven meddelt i et 1 medie. 
Selskab d. 18de April holdt Foredrag. 

3^ Safck« 15de Bd. 



434 



terapien ikke endnu at vsre kommen paa den Tid, da hele 
den stolte antike Ruitur begravedes under Middelalderens 
Obskurantisme, under al deif vilde Mystik og Raabed, der 
tvang Videnskaben til at føre et indeslultet og ufrugtbart Liv 
i afsides KlosLre, hvor ogsaa Lægekunsten for en stor Del 
maalte ty hen og s«)ge sin aandelige Næring i skolastiske 
Sofismer. Til Balneoterapien kom Birken imidlertid end 
yderligere i et g