Full text of "Ugeskrift for læger"

See other formats

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at|http : //books . google . com/|

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|

//f/.

(jgeskrift for Læger

redigeret

I I

Dr. P. Trier«

)

.1 - '

- .- ■'/

Tn4t Itekte XV. Biii.

{M. 1— SO.)

København*

c. A. Keitielf Forlag.

1873.

■

Btaacø Laa«f Btftrykkerl.

hihølikfniqiMbe.

fl4t.

AarsberetniDg fra den in6d.-pDeyin. ADsUlt for 1 87 2 (af B r fl d d 1 c h e) 260.
AnLølingsmidler Ted hfl| LagemtTarme , nyere » (after Laaba og

Kemperdlek) • 215.

Afakedlgeiae 348.

Alkohol, lndaprø}tolog af, I FedUvuUter 139.

Aoglna acrophuloaa ulceroaa ••.••• 1.

Barakker i Peteraborg 38.

Bakendtgørelae fra Stadalageo 143.

BeretoiDg om ugentlige epldemlake Sygdomme flndaa I Slotnlngen
af hvert Nr.

Brama LiTS-Eliiir 246.

Bromkaliom, Hadsygdomme aom Følge af (efker Nenmano) • . • • 239.
BørnehospltaleU PoUkllolk 39.

DesiofektionsovQe, GirL fra Indearmln. om, • 347.

Diabetes mellitus, Behandlingen af, (af Bud de) 57.

— — bos et Barn (af HIrsehsprung) 393.

«- — et Tiirælde hos en llaarlg Dreng (af Budde) . . 406.

-~ — hos et Barn (af Schou boe) 468.

Disputats 463.

Dødsfald. . . 55, 93, 127, 175, 191, 215, 231, 247, 319, 375, 446, 463.

Bklnokoksvolster og deres Behandling (af f. Jonassen) 409.

EkinokoksTulsternes Behandling yed Punktur (efter laecoud) • . • 223.

Eklamptlforme Anfald, Aarsagen til (efter Wernich) 174.

Endetarmen, Indførelse af Haanden 1 (efter Simon) 81.

Episootlen blandt Hestene 1 Nordamerika .... * 231.

Esse. Dr 319.

Eucalyptus globulus, findes der Alkaloid i (efter Rabuteau) .... 14.
Eaamen for Tandlæger 190, 214, 462.

Folketælling, den sidste, 1 Frankrig 422.

Forhandlinger angaaende Prof. MA rers Dødsmaade 241.

Genlodpodniog, Betaling for 204.

— med animal Lymfe, Dødsfald som Følge af 357.

Giftor, Handel med (af H. Myglod) 339.

GrøDt Tarlatao» Forglftelae Ted 431.

HJørneblødnioger, miliære AneTriimer som Aarsag til 129.

Hudsygdomme under SnogerskAb» BaraAliug og Uterlolidelier

(efter Bebra) . '. 75.

Hysteii (af O. Bang) 17.

Intermitterende Hjerteslag 145.

JodletramétyhifflmoDlum og Jodtetramylamnaonlum 430.

Jordemodrenes Forretninger (af Salomon) 249.

Ittrnbaneapoteker 1 Rreussen •. 423.

— paa ScUand 431.

Karantæneforanstaltninger 39, 126, 190, 479.

Kliniske Korsus for legevidenskabellge Studerende 4S1.

Kloralhydrat, Forgiftelse ved • 421.

Klorsuit Kali, Behandling af aabne Kræftaaar med, • . » 316.

Kolera ........ .\ ... 37, 93, 142, 159, 213, 246, 318, 375» 446.

— i Skibe' (af Zaeharie) 107.

KommunebospitaleC, klinisk Undervisning paa, ............ 12.

Konstitution 343.

Koppeepldemien i Petersborg 175, 231.

— I Berlin 1871—72 268.

Knisur Ammoniak og Uræmien (efter Rosensteio) 198.

KTaksalveri 463.

KTaksai?érloglYningeo , 125, 213.

K?æIstoflrorilte som BedøTolsesmlddel (af A. Bramsen) 97.

— et Dødsfald Ted BedøTOlse med 228.

— (af Bramsen) 233.

— Ted Øjenoperationer (af Cb r.lstensen). 425.

Kysthospital, Indsamling til 247.

Kødpræparat, et n)t, ved Sygdomme i IfaTen (efter Leube) • . • . 470.

IiOT om Børns og unge Menneskers Arbejde I Fabrikker 431.

Lægeexamen 1 Vinteren 1873 . 125.

Lægeforening, Aalborgs 143.

— almindelige danske 50.

Lægeforhold i Nordamerika 14.

Lægekongres, den 3dje Internationale 423.

LiBgernes Enkekasse • . . 293.

Lægernes Hjælpeforening og Lægernes Enkekasse (af F. F. Ulrik) 90.
Lægernes filjælpeforening. Regnskab for 1872, Følgeblad til Nr. 28.
Læger og Apotekere 1 SlesTfg 213.

Øid«.

HaglekUde og Frederikftberg BrøndMistalt • 416.

Hedielnalrefoniien og Landtttnget 203.

Medicinsk Selskab i Kbhvn. . 15, 55, 95, 148, 175, 215, 247, 295, 943.

Meldrøje, Ordination af, fed Jordemødre 158, 226.

Menstmatloii, en anden, gennem Bryaterne 1?3.

Menstrnel Gulsot (efter Senator) 170.

MiltSTolster, Behandling af, med kolde Doucher (efter Mos ler) . 352.
Mortalitetstabel, Udtog af Kbhyns. for N\br., Dcbr. 1872, Jan., Febr.,

Marts 1873 . 94, 126, 270, 358, 390.

Mæslinger, Slimhinderoes PorhoJd under, (efter Monti) 116.

Vapoleon lirs Blæresten , . . . 92.

Naturforskermødet, det skandinaviske 94, 342, 474.

Nedsættelser 39, 55, 79, 95, 127, 175, 191, 215, 247, 271, 295, 407,

447, 463, 479.

Nordiskt n^cdtelnskt Arkiv 143.

^Nye Bøger:

P. L. Panum: Erindringsord til Forelæsninger over Forplan*

telse og Udvikling (anm. af Ove Krarup) 86.

Beretning om den kgl. Fødsels og PleJesUAebe, for 1871—1872. 141.

0. Bang: 60 Sondhedsregler efter salernitansk Mønster .... 144.
Harald Phili{isen: Fremstilling af Øjets SygdooHne, Iste

Hæfte (anm. af V. Krencbel) 206.

N. Sale mon: Bemærkninger om Sundhedstjæoesten i Felten
(anm. af M.) 208.

Tidsskrift for Tandlæger, 1ste H., red. af Dr. Carstens« .. . 227.

Ole Sandberg: Generalberetning fra Ganstad Sindssygeasy!
for 1871 227.

LaoDg: Tilfredsstiller Hærens Sundhedsvæsen Nutidens beret-
tigede Fordringer? (anm. af M.) 355.

F. A. Uldall: Den civile MedielnaliovgivDing 1 Kongeriget
Danmark fra 1863 fortsat indtil 1872 ind 356.

V. Ingerslev: Danmarks Læger og Lægevæsen, 15de H. . . . 357.

1. H. Mansa: Medicinalkort over Danmark 357.

AarsberelDing om Børnehospltaiets Virksombed i Aaret 1872 . 387.
Niende og Tiende Beretning om den danske Diakon isse- Stiftelses

Virksomhed 386.

O. Bang*: Koldt Vand 389.

Lars Georg Dovertle: Om Sk6fde Vattenkoranstalt 390.

F. Levison: Bidrag til Læren om Fostervandetog den abnorme

Forøgelse af dettes Mængde (anm. af Prof. Stadfeldt) • . 461.

Oplumssplsere i Maseachusetls * 422.

Ovariekyster, Indholdet af, (efter Spiegelberg) 418.

81d«.

Perlarthroltis scapnlo-humeralls (efter Doplay) 41.

Phthials, Lungeblødoinger aom Aaraag Ul (efter Teiaaier) 172.

PaeTmoiii, Behaadlingen af (efter Th. Jurgenaeo) 25.

Praritaa tqIyø, Middel mod 421.

Pula, deo nervøae, (af Ghr. Tryde) . . . 273, 297, 321« 345, 361, 377.

Rettelser 231, 247, 319, 343, 391.

Randskrivelse fra Sundhedakoilfglet aog. Barselfeber 319.

RygmarTsnerTeroe, Blottelse og Strækning af, (efter Nuasbaum) • 33.

Sindsaygdommenea inddeling (af Steenberg) 177.

— — (af Selmer) 331.

Skrivekrampe, Apparat mod, (af Ulrik) 465.

Skrivelae fra Justitsmlniaterlet ang. Lot om Ligsyn 93.

— — —. ang. Diæter 189.

— » — ang. Jordemodenræsenet 213.

— — — ang. Betaling til en Distriktslæge . . 358.

— — — ang. HospiU'lstvang 358.

Sondhedsbrendenes Sommerkore, Betydningen af, for kroniske Syg-
domme i Aandedrætaorganerne (af Jul. Peteraen). . . • 433. 449.

Sundhedskollegieta Dekanua 15.

Sundhedssalt 14.

Syfilis, Reinfektlon med, (efter Køb ner) 120.

— Smitsomheden af medfødt (efter Gfinzberg) 193.

Sygdomsstatiatik for Kongeriget Danmark, Bidrag til (afM. DJorop) 73.

Sygfkaaserne og Lægerne 135.

Tarmkanalen, Indførelse af elastiske Rør og forcerede Vandinjek-
tioner i, (efter Simon) 110.

TatOYering, mærkelig 478.

Termomeirets Paalidelighed 477.

Terpentinolie mod Fosforforgiftning 36.

Trikiner 375.

Udnævnelser 39, 319, 391, 407, 447.

Urinen, kyantitatlve Bestemmelser af Æggehvide i (af V. Bud de) . 217.

Vakance 39, 55, 127, 143, 215, 271, 295, 319, 343, 423, .463.

Vatforbinding (efter Hervey) , 161.

■•keBkafib B. 4. Jaiiar 187S.

Ugeskrift for Læger.

8«« Række XV. Nr. 1.

Redigeret af Dr« f • Trier*

Indhold: Itgiia icnpMifa dccnu Ilinik Giderriiiiiff pu ItanaehMpiUiet. ItiA «r
SmiMisatt? rudei kt Mg«t IXkdkii i iKaljptu itliMis? LafiforfcoM i
briaacdka. Su4Msk«HfgicU Dekiiu IM aedicuike MAA i bbohin.
Dfntljgf flpideaiilie SjfétaM i bbafaan.

Aiguia scroplmlosa nlcerosa.

•

Fon gere: Étades sar Fanglne ulcéreuse maltgne de Dat scisof.
Paris 1871. — Isambert: De FaDglne jBcrofoleuse (pbaryngo-lbryogite
scrof.)- L*UD. méd. 1872. Nr. 2, 3, 4, 5, 6. — Des nos: Note crltique
et obserrations sur TaDgine scrof. L'an. méd. 1872. Nr. 93. — Llber-
mann: Note sar les allérations du larynx dans l'angine scrof. L*ud.
méd. 1872. Nr. 93. — Gonst. PaaI:^De Tangioe alc. maligne de nat.
scrof. oo lupas de la gorge. L'un. méd. 1872. Nr. 87. — Mor. Kapesl
(Kohn): Haotkraokheiten 1 Vi reb ow s Handb. d. »p. Path. o. Tb. Uh
Bd. 2. Tb. S. 242—44. — Endvidere forskellige Referater af ForhaDdlin-
gerne i Soclété médlcale des hdpitaax i L*an. méd. for 1872.

fikøQt Svælglidelser af skrofuløs Natur iugeulunde ere ma-
get sjÆldoe, ere de dog blevne meget stedmoderligt be-
handlede af Patologerne , og - dette gælder da navnlig om
deA lupøse, ulcerative Form. Den, som først har anvist
deøne Sygdom Plads i Systemet, er Hamilton, dér i 1845
gav en kort, men god Karakteristik af den i en Afhandling,
betitlet: <Strumous sore throat (Dublin Journ. ^ of med. se.
XXVI). Ikke desto mindre berører Laségue deu kun rent
i Forbigaaende i sin .udførlige traité des angines, og medens
Bazin i sit Værk over «Scroftiliderne» kortelig skildrer den
katarralske skrofuløse Angina, beskæftiger han sig næsten

341« RcUe 15ée Bd. *

aldeles ikke med den ulcerative Form, hvilken ban dog har
iagttaget, som to af hans Sygehistorier udvise*).

Fougére har derfor i en thése søgt at ^ive et fuld-
stændigere Billede af denne Sygdom • og har i den Hensigt
samlet en Del Tilfælde, af hvilke de fleste ere meddelte ham
af Lailler, Hardy og Gonst. Paul, medens enkelte ere
hentede fra Frankerigs og Udlandets Literatur. Fougéres
Afhandling har atter fremkaldt et Foredrag i societé médi-
cale des hOpitaux af Isambert, der især beskæftiger sig
med de lettere Former af Sygdommen, og herefter udspandt
der sig i Selskabet en Forhandling, under hvilken der fra
flere Sider meddeltes omhyggelige Sygehistorier, saa at der
nu foreligger en ret betydelig Kasuistik, af hvilken her
exempelvis gengives et Tilfælde, som Desnos har meddelt,
og som giver et godt Billede af Sygdommen paa det Sta-
dium, da man oftest har Lejlighed til at iagttage den paa
Hospitalerne :

D. 2den Decbr. 1871 indkom paa Hospitalet Lariboisiére en ung
Pige paa 17 Aar; hun angav, at hun ønskede at behandles for en
Halslidelse og fortalte, at hun tre Aår tidligere, aitsaa i en Alder af 14
Aar, i nogle Dage havde mærket en temmelig hæftig Smerte 1 Halsen,
ledsaget af Feber, og derfor havde henvendt sig til en Læge. Den den-
gang indledede Behandling synes at have været meget simpel og kort-
varig og navnlig at have bestaaet 1 lokale Midler, anvendte som Gurgle-
vande. I Øvrigt hævedes de akute Tilfælde hurtigt, og Patienten op-

^) Den Hypertrofi af det follikulære Kertelvæv i Svælget, som man kan
finde hos skrofuløse Individer; adskilter sig Ikke i anatomisk Hen-
seende fra den, som undertiden træffes hos Artritikere og Tuberku-
løse. — Isambert angiver imidlertid, at der er en Karakter, som i
nogle Tilfælde har syntes ham at tyde paa HypertroQens skrofuløse
Natur, nemlig en ringe' Ulceration eller blot Erosion af de sygeligt
forstørrede Follikler; disse Erosioner ere gulliggraa, medens Slim-
hinden er bleg. I Modsætning hertil finder man ved Tobaksryger-
nes og Alkoholisternes follikulære angina Slimhinden mere eller
mindre Intens rødfarvet og desuden en varikøs Udvidnlng af de smaa
Vener. Derimod ligne disse skrofuløse Erosioner paa den blege
Slimhinde langt mere det Sygdomsbillede, som man ser ved vidt
fremskreden Lunge- og Strubeftise; imidlertid indfinde Erosionerne
paa Svælgfolliklerne hos Skrofuløse sig tidligere end de skrofuløse
Lidelser af Naboorganerne; men denne tidlige Optræden er ogaaa
efter Isamberts Mening den eneste Karakter, der kan hjælpe os
til med Sikkerhed at adskille den lette skrofuløse Svælglidelse fra
den aldeles lignende, man finder hos Tuberkuløse.

bøTte ligeledes Bnart med at bryde sig om sin Helbred ; imidlertid har han
fra den Tid af stedte beholdt en let, men kendelig Smærte i Svælget,
hyilken hun dog aldeles ikke skænkede nogen Opmærksomhed| indtil
det Øjeblik , da hun fik eo ny aknt angina for omtrent 9 — 10 Maaneder
siden. Han raadspurgte da for anden Gang en Læge; hans Behandling
Tar lige saa forbigaaende som forrige Gang og synes at hsTe bestaaet t
Uge saa simple Midler. Hvad enten nn Svælget ikke frembød kaiakte-
ristiske Læsioner, elier disse bleve mistydede, eller maaske Lægen ikke
ansaa det for rigtigt at underrette Pt. om Sygdommens alvorlige Natnr,
— der bleT ikke givet hende nogen Underretning herom. Ligesom to
Aar tidligere gik de aknte Tilfælde hurtigt over uden at efterlade andet
Spor end den lette Smerte, som var gaaet forud for dem; et halvt Aar
før Indlæggelsen paa Hospitalet bemærkede Pt. imidlertid, at Maden,
naar han spiste, kom nd gennem Næsen, og samtidig blev hendes
Stemme snøvlende. Disse Symptomer have siden den Tid stadig yæret
tilstede; det varede ikke længe, førend der hertil kom Aandenød, hTæ-
sende Aandelyd, Kræftetab og hurtig Afmagring.

Ved Indlæggelsen gav Undersøgelsen af Svælget følgende Resultat:
Ganesejlets nederste og bageste Tredjedel tilintetgjort ved en Ulceratlons-
procea, der er mere fremskreden paa højre end paa venstre HaivdeL
Den har ligeledes naaet de forreste Ganebuer og Mandlerne. Lidelsen
synes at være b^yndt ved den frie Rand og langsomt at have bortædt
Ganesejlet fra neden af opad. Randen af den tiloversblevne Det af
Ganesejlet dannes af en sinuøs, uregelmæssig, ulcereret Fremstaaenhed
med smaa faste, graalige,. vorteformede Fremsprlngnlnger, der øjensynlig
skyides en hyperplasUsk Proces; de ere bedækkede med en sanløs Væd-
ske, der klæber fast ved den underliggende Flade; nogle Millimeter fra
denne aieererede Rand faar Ganesejlet atter sit normale Udseende.
Desaden ser man til venstre, omtrent 7—8 Mm. fra den frie Rand, en
Unsestor Perforation, der er omgiven af en indureret og graallgZone sIf
samme Udseende som den nylig beskrevne frie Rand. — Bageste Svælg-
TS^ er vel ikke saa stærkt angreben som Ganesejlet; men dens Slim-
hinde er fortykket, rynket, granuleret paa Grund af Hypertrofl af dét
follikulære Kertelvæv og bedækket med en sejg, muko-purulent Vædske.
— Den baarde Gane fuldstændig sund. — Den laryngoskopiske Under-
søgelse (foretagen af Gu se o) viser, at Strubeindgangen i Steden for at
frembyde den normale trekantede Form med Grundflade fortil svarende
til Stmbelaaget, kun viser sig som en oval, snæver Spalte, som fortil
er begrænset af en Stump af det næsten helt bortulcererede Strubelaag,
og hvis Rande dannes af de indurerede og fortykkede pllcæ ary-epigiot-
tieæ. Paa Grund heraf er det umuligt at iagttage Stemmebaandene.

Samtidig med og paa Grund af de nys beskrevne Forandringer
iagttages følgende Funktionsforstyrrelser: Stemmen stærkt snøvlende,
noget hæs, men ikke fuldstændig klangløs, hvad der lader formode, at

de saode Stemmebaand ere i det Mindste delvis uskadte. Under Synk-
ningen gaar Maden op i Næsen og kommer ud gennem Næseborene,
rigtignok i forskellig Mængde, eftersom den Syge anvender mere eller
mindre Tid, Opmærksomhed og Forsigtighed, naar hun synker. Man
finder ofte Maden i Spyttebægeret som grødede, pølseformede Afstøb-
ninger af Næsens Hulheder. Flydende StofTer synker hun lettere og
mere fuldstændigt end faste, af hvilke hun dog altid synker Noget, og
tiltrods for Fødemidlernes pinlige Passage gennem Næsen vedbliver han
at spise alle Slags Retter, dreven af en temmelig stærk Sult.

Samtidig med denne Synkebesvær og med disse Forandringer
af Stemmen iagttager man en meget intens hvæsende Aandelyd, som
forværres, naar Pt. bevæger sig, som er mere udtalt under Indaandingen
end under Udaandingen, og som finder sin fuldstændige Forklaring 1
Strubeindgangens ovenfor beskrevne Tilstand.

Den Inanition, der bevirkes ved, at Føden under Synkningen for
største Delen kommer ud gennem Næsen, og den Hindring for Blodets
ntning, som skyldes den sygelige Forandring af plicæ ary - epiglotticæ,
have haft en højst uheldig Indflydelse paa Almenbefindendet. Hun er
yderst afmagret, der har udviklet sig en hektisk Feber og Amenorré, og
Svækkelsen er saa stor, at hun maatte bringes til Hospitalet paa en
Baare. Hun ser ud aldeles som en Ftislker; men ved den fysiske Bryst-
undersøgelse, som paa Grund af Respirationens hvæsende Karakter er
forbunden med Vanskelighed, er det ikke muligt at opdage Noget., der
berettiger til at antage Tilstedeværelsen af en Lungeftise.

Efter denne Undersøgelse stillede Desnos Diagnosen «lupus pha-
ryngis.»

Behandlingen bestod i Drogen af ol. jecoris, syr. antiscorbuticus
og syr. jodetl ferrosi. Saaret 1 Svælget blev fra Tid til anden ætset
med en Opløsning af Kromsyre; disse Ætsninger taaltes fortræffeligt.
Imod Strubelidelserne anvendtes Indaandinger af varmt pulveriseret
Vand, senere af en svag Jærnkloridopløsning.

Under denne Behandling tiltoge Huld og Kræfter, og den hektiske
Feber veg; Kromsyre-Ælsningerne bedrede Saarene, idet de paa nogle
Punkter begunstigede Ardannelsen, og især ved, at de bragte den graalige
Belægning paa Saarenes Overflade til at svinde. Ogsaa Aandenøden og
den hvæsende Aandelyd paavirkedes heldigt af Indaandingerne.

Da Desnos kort Tid efter forlod Hospitalet og tabte Patienten af
Sigte, var hendes Almenbeflndende og Aandedrætsforstyrrelserne i stadig
Bedring; men samtidig forværredes den lokale Proces i Svælget: det
ovenfor omtalte, cirkelrunde, perforerende Saar var tiltaget 1 Omfang,
havde naaet Ganesejiets Rand og saaledes frembragt et temmelig betyde-
ligt Udsnit i denne. — Endvidere var der i den sidste Tid kommet
nogen Svulst af gU. auriculares anteriores og submaxiUares.

Den Skildring, de ovenfor nævnte Forfattere give af
Sygdommen, er i Korthed følgende:

Sygdommen begynder snigende og udvikler sig i Al-
mindelighed yderst langsomt; Patienten mærker knn nogen
Bede og Tørhed i Munden, en let Smerte i Svælget og ringe
Besvær ved Synkningen; undertiden, men ikke ofte, opstaar
der samtidig nogen indolent Svulst af de regionære Lymfe-
kertler. Kun sjældent begynder Sygdommen med en hæftig
akut Åmygdalit, og Bazins Angivelse, at der altid gaar
akute Amygdaliter forud for den skrofuløse ulcerative an-
gina, er urigtig. Paa Grund af denne Smerteløshed og til-
syneladende Godartethed faar man paa Hospitalerne kun
sjsldent Lejlighed til at iagttage Sygdommens Odvikllng, og
navnlig ser man yderst sjældent dens tidligste Udviklingstrin ;
ti det varer som oftest længe-, inden Patienten paa Grund
af den ubetydelige Smerte eller snarere paa Grund af den
vedvarende ubetydelige Vanskelighed ved Synkningen under-
søger eller lader en Anden undersøge sit Svælg, og han op-
dager da maaske til sin Forbavselse allerede en temmelig
vidt firemskreden Ulcerationsproces.

Naar man . iagttager Sygdommen lige i sin Begyndelse,
ser man Ganebuer, Drøbel og bageste Svælgvæg violet eller
vinrødt farvede; undertiden er der ingen Svulst tilstede ; men
1 andre Tilfælde er Svulsten endog meget betydelig; nogen
Tid efter udvikler der sig smaa røde, faste Knuder i Vævet,
der senere antage en gullig Farve, og ved hvis EmoUition
der dannes en lille Dlceration , som efterhaanden tiltager i
Omfang. I nogle Tilfælde begynder Saardannelsen paa Gane-
sejlets bageste Flade; man kan da selvfølgelig ikke ved sim-
pel Inspektion af Svælget iagttage Dannelsen og Emollitionen
af de lupøse Knuder; men man ser i saa Fald efter Pauls
Skildring en rødviolet, næsten vinrød, ødematøs Svulst af
Ganesejlet og opdager nogen Tid efter paa dets Forflade et
lille Saar, som imidlertid ved nærmere Undersøgelse viser
sig at være Spidsen af et stort, kegleformet Substanstab,
hvis Basis vender bagtil; Ganesejlet er saaledes perforeret,
og naar den Bro, der nedadtil begrænser den runde Per-

foratioDsaabning , brister, bevirker Kontraktionen af Oane-
buernes Muskler, at Defekten ser langt større ud, end den
i Virkeligheden er.

Saarenes hyppigste Sæde er bageste Svælg?æg og Gane-
sejlet; derefter træffes de oftest paa Ganebuer og Drøbel;
sidst komme Mandlerne. I Størrelse variere de meget; de
mindste ere i Almindeligbed linsestore; men undertiden
indtages bele Svælget af ét stort Saar, der har tilintetgjort
hele den bløde Gane, Mandler og. Svælgets bageste Væg.
De mindre Saar ere som oftest overfladiske, saa at deres Bund
omtrent staar i Niveau med den omgivende Slimhinde, un-
derliden rager den endogsaa lidt frem over denne. Saar-
bundens Farve er gulliggraa, omtrent som det subkutane
Bindevæv eller som friske Psevdomembraner paa de serøse
Hinder (I sambert, Paul); de større ulcera ere uregel-
mæssige, sinuøse, ofte med ujævn, rigelig granulerende Bund,
som man først ret kan iagttage, naar man med en Charpi-
pensel har ijærnet den sejge, fastsiddende, mukopurulente
Belægning, som dækker Saarene og i de hæftigere Tilfælde
tillige de mellemliggende Partier af Svælgets Slimhinde, og
som gør Patientens Aande stinkende. Hos Folk, der sove
med aaben Mund, tørre disse sejge Masser i Nattens Løb
ind til Skorper, der kun med Vanskelighed opharkes om Mor^
genen. — Saarrandene ere misfarvede, ødematøse; de ere
kun lidet fremspringende, men sænke sig i Reglen jævnt
ned til den ulcererede Flade; Slimhindepartierne mellem
Saarene have undertiden et aldeles sundt Udseende, ofte
ses de dækkede med spidse, gullige , furunkellignende Knu-
der eller med en Del svagt fremspringende Granulationer,
der kun synes at skyldes en Hypertrofi af det follikulære
Kertelvæv*).

') IJDder Navnet •granulaUoDs scrofuleuBes disséminéeB de la gorge*
har Isambert (L'un. méd. 1872 Nr. 137) opstillet en Form af
den maligne skrofuløse angina, der baade i anatomisk og progno-
stisk Heoseende skal adskille sig fra deo her beskrevne almlDdelige
Form. 1 de to Tilfælde, paa Grundlag af hvilke Isambert bar
opstillet denne Varietet, udviklede der sig senere Lungeftise; hos
den ene af disse PaUeoter fandtes ved ObdakUonen KavernedftDnelte

De regiooære Lymfekerller, navnlig gll. auriculares
ant. og gll. snbmaxillares, ere undertiden Sædet for en indo-
lent Svulst; men som oftest frembyde de ingen sygelige
Forandringer, og selv naar Sygdommen er vidt fremskreden,
leder man i mange Tilfælde forgæves efter en svullen Eertel.
Kun sjældent er den lupøse angina det første eller
eneste Symptom paa Skrofulosen; ved omhyggelig at ud-
spørge og undersøge Patienten finder man næsten altid sam-
tidige eller Spor af tidligere skrofuløse Lidelser, især Horn-
bindebelæodelse og kutan lupus ; ikke sjældent opstaar Svælg-
lidelsen som en Fortsættelse af en lupus i Næseslimhinden,
tU hvilken den atter kan være forplantet fra Ansigtshuden
gennem Næsebor og Taarekanaler ; omvendt kan Sygdommen
ogsaa f^ Svælget udbrede sig til Næsens Indre og herfra
tU Pande og Kinder. Til Strubehovedet forplanter den sig
endvidere meget tit; naar enkelte ForCf. (Paul, Fougére)
angive det Modsatte, skyldes det kun den Omstændighed, at
de have forsømt at foretage laryogoskopisk Undersøgelse hos
Syge , hvis Stemme eller Aandedræt ikke var kendelig for-
andret; men Strubelaaget, der just er Sygdommens Yndlings-
sæde, ian godt i slige Tilfælde være helt eller delvis bort-
ulcereret. Kaposi giver følgende Skildring af den lupøse
Proees i laryni: Bægge Strubelaagets Flader og dets frie
Rand ere ofte bedækkede af talrige, smaa, papulese, rødlige
EfOorescenser ; paa disse findes en mat, graa Epitelbelæg-
ning, ved hvis delvise Afstødning der dannes røde, eiko-
rierede Punkter eller Flader; under det videre Forløb ud-

og miliære Tuberkler. Da Isambert første Gang saa hende, paa
et Tidspunkt, da der endnu Ikke var nogen Sirube- eller Lunge-
lidelse at opdage, frembød Svælget følgende Billede: Forfladen af
Ganescjlet, Drøbel, Ganebuer og hele bageste Svælgvæg fandtes be-
saaede med graallge Granulationer af Semouille- Gryns Størrelse,
som blødte temmelig let ved Berøring. Omtrent 3 Maaoeder senere
(da Strubehovedet og Lungerne vare angrebne) havde Granulatio-
nerne naaet Uampefrøs Størrelse, vare rødlige af Farve og overor-
dentlig tilbøjelige til at bløde. — Oe;foreliggende Iagttagelser ere
imidlertid altfor faa og ufuldstændige til, at man kan have en bo-
stemt Mening om Sygdommens Natur og navnlig om dens Forhold
til Toberkulosen.

vikle disse sig atter til flade, uregelmæssige Saar, der ofte
iSndes midt paa Strubelaagets øverste Flade eller paa dets
Rand, hvor de da for det Meste foraarsage et større, dybt,
trekantet Substaostab. Ganske lignende Forandringer og
Saardannelser findes hist og her paa de øvrige Partier af
Strubens Slimhinde, og den lupøse Proces ledsages altid af
mere eller mindre udtalte Symptomer paa en udbredt eller
begrænset katarralsk Betændelse, Svulst, Granulation og For-
tykkelse af Slimhinden; navnlig paa bageste Strubevægs For-
flade kan man undertiden se Slimhinden bugne frem, besat
med papillære, graaligrøde Exkrescenser.

De funktionelle Forstyrrelser, der iagttages un-
der Sygdommens Forløb, ere selvfølgelig af meget forskellig
Art og Betydning, alt efter Lidelsens Udbredelse. Først maa
fremhæves Smerte og Vanskelighed ved Synkningen, under
hvilken Føden ofte delvis atter kommer ud gennem Næsen
eller forvilder sig ned i larynx. — Naar Næseslimhinden an-
gribes, bliver Stemmen orte snøvlende, Lugtesansen lider
eller tilintetgøres, og derved formindskes ogsaa indirekte
Smagsævnen, som tillige svækkes ved de Slimmasser, der
stadig fra Næsen glide ned i Mundhulen. — Den Tunghø-
righed, som hyppig iagttages hos de Syge, skyldes under-
tiden kun en forbigaaende Tubakatarr og viger samtidig med
den; i andre Tilfælde beror den paa TillukuiDg eller For-
andring af tuba under Ardannelsen; men den kan naturlig-
vis ogsaa være aldeles uafhængig af Svælglidelsen og f. Ex.
skrive sig fra en samtidig suppurativ skrofuløs otilis internå.
Strubelidelsen kan foraarsage Aandenød og en Hæshed, der
kan stige til stadig eller nu og da indtrædende Afoni. Ea-
pos i angiver, at hverken han eller de Laryngologer , hos
hvem han har søgt Oplysninger, nogensinde have set livs-
farlige Fænomener — saasom Glottisødem, perichondrltis og
chondritis laryngea, Nekrose af Brusken — optræde i For-
løbet af Sygdommen ; imidlertid have de franske Forfattere
meddelt Tilfælde , i hvilke der maatte foretages Trakeotomi
paa Grund af Glottisødem.

Sygdommen varer i Almindelighed flere (indtil 10) Aar,

men gkal i Følge nogle Forfatteres Angivelser undtagelsesvis
knnne forløbe endog i 4 til 6 Uger. Helbredelsesprocessen
begynder med, al Saarene faa et renere Udseende, og Årdan«
nelseD gaar derefter temmelig langsomt for sig; undertiden
begynder Dlcerationsprocessen atter, efter at Bedringen er
begyndt, saaledes som det f. Ex. var Tilfældet bos Dean o s*8
OTenfor omtalte Patient. Arrene ere stærkt glinsende, bvide,
dannede af parallele eller sljærneformigt ordnede Bundter.
Naar Ardannelsen er fuldendt, ser man som oftest paa ba-
geste Svæigvæg stjærneformede, overfladiske Ar, der ofte
ere delvis skjulte af Ganesejlet eller dets Rester og af Tunge-
roden; Drøbelen er ofte belt bortulcereret; i andre Tilfælde
er den indskrumpen og løftet eller trukken til Side af stram-
mende Ardrag, der indtage Ganebuernes og Mandlernes
Plads. Undertiden er Ganesejlet under Ardannelsen blevet
hæftet til bageste Svælgvæg, og dette vilde sikkert ske endnu
hyppigere, bvis det ikke vanskeliggjordes ved Ganesejlets
stadige Bevægelser under Synkningen og Aandedrættet samt
yed de Slimmasser, der altid fra Næsen glide ned ad Svæl-
gets Væg. Følgerne af disse abnorme Tilbæftninger er det
let at forudse: foruden deres forstyrrende Indflydelse paa
Stemmen og Synkningen bevirke de tillige en Retention af
den i Næsesvælgrummet afsondrede Slim og foraarsage end-
videre let en Tillukning eller Forsnævring af det Eustacbiske
Rørs Svælgmunding.

Diagnosen er i vidt fremskredne Tilfælde næsten al-
tid let, men ingenlunde altid i de lettere Tilfælde eller i Syg-
dommens Begyndelse, og det er navnlig de syfilitiske
Svælglidelser, der kunne give Anledning til Forveiling; disse
begynde imidlertid som oftest mindre snigende og mindre
smerteløst, saa at de tidligere bemærkes af de Syge; des-
uden viser den skrofuløse Saardannelse sig i Almindelighed
først paa bageste Svælgvæg (I sambert) eller Ganesejlet
(Paul), medens Mandler og Ganebuer, der saa hyppigt ere
Sædet for en begyndende syfilitisk Ulcerationsproces , i de
fleste Tilfælde først angribes senere under den skrofu-
løse Faryngits Forløb. — Naar man iagttager Sygdommen

paa et tidligt Stadium, er man, som Isåmbert flreinbæ?er,
ikke saa meget udsat for at forveile deu med de dybe gum-
møse Ulcerationer som med Slim papler; medens disse
imidlertid have en blaagraa, opaliserende Overflade og ere
omgivne af en temmelig bred, karmin- eller purpurfarvet
Zone, have de skrofuløse Saar en gullig Overflade og ere
omgivne af et sundt eller blegt eller kun let betændt Slim-
hindeparti, der i sidste Tilfælde hurtigt paa ny antager sin
oprindelige Farve^ naar en passende Behandling indledes.

Samtidige Kertelsvulster kunne for saa vidt afgive et
Boldepunkt for Diagnosen, som man hos Syfilitikere hyppi-
gere træffer Svulst af gll. suboccipitales , medens det hos
skrofuløse Individer især er de laterale Halskerller, der
svulne. — Et langt bedre Skelnemærke end de hidindtil
nævnte afgive naturligvis de samtidige og tidligere Sympto-
mer paa Syfilis eller Skrofulose; men naar man heller ikke
ad denne Vej kan komme til noget afgørende Resultat, saa
vil Virkningen af Behandlingen snart vise, om man har med
en syfilitisk Lidelse at gøre eller ej; ti en merkurjel Be-
handling har altid en yderst uheldig Indflydelse paa de lu-
pøse Saar: de tiltage i Størrelse, vise Tilbøjelighed til at
bløde, og Ødemet i Omfanget bliver stærkere, medens der-
imod en konsekvent antiskrofuløs Behandling hurtigt for-
bedrer Saarenes og den omgivende Slimhindes Tilstand|
om det end varer længere Tid, inden Ardanneilsen begynder;,
selvfølgelig bør man derfor i tvivlsomme Tilfælde kun med
stor Forsigtighed anvende Kviksølvmidler. — Naar den ul-
cerative Svælglidelse udvikler sig hos et skrofuløst Individ,
der tillige er syfilitisk, er det naturligvis yderst vanskeligt,
om ikke umuligt at afgøre, hvad der maa tilskrives den ene,
og hvad den anden af de to Lidelser.

De tuberkuløse Ulcerationer, der undertiden træffes
paa Mandlerne og Ganesejlet og derfra kunne udbrede sig
til Tandkød og Tunge, kunne ikke let forvexles med de
skrofuløse Saar, da de næppe iagttages undtagen i det sidste
Stadium af Lungeftise.

Isåmbert berører endelig Muligheden af en Forvei^
ling med ulcererede Kankroider i de omspurgte Re-
gioner, men anser den for højst usandsynlig, da der ved
den skrofuløse Lidelse ikke findes noget Tilsvarende til de i.
Svælg og Strubehoved fremspringende Svulster, som skyldes
det nydannede kankroide Væv, og desuden tabe de skrofuløse
Saar under en passende Behandling hurtigt deres føtide
Lugt, hvilket aldrig er Tilfældet med de andre.

Om Fonrexling med andre Sygdomme end de her nævnte
kan der ikke godt være Tale.

Ved Behandlingen bør man for det Første anvende
alle de Midler imod Skrofulosen, der staa til vor Raadighed:
de Syge maa bringes under gode hygiejniske Forhold, navn-
lig maa de saa vidt muligt have Lejlighed til at bevæge sig
i fri LuA og nyde nærende Kost. Oleum jecoris lovprises
enstemmigt, og Kina- og Jærnpræparater, navnlig Jodjærn, eie
gode adjuvantia; desuden tilraades samtidig Anvendelsen af
Svovlbade og kolde Bade, navnlig Søbade. — Af højeste Vig-
Ugbed er dernæst den lokale Behandling, som bestaar dels
i Anvendelsen af emoUierende Gurglevande for at lindre de
Symptomer, der skyldes Siimhindebetændelsen, dels i Pens-
linger af Saarene med forskellige astringerende og ætsende
Midler; saaledes bar man med større eller mindre Held
benyttet Jodtinktur, salpetersurt Sølvilte, som især viser sig
virksomt, naar Ardannelsen allerede er begyndt, Jærnklorid,
som navnlig fortjæner Anvendelse ved de let blødende Saar.
Paul anbefaler en skaansom Anvendelse af salpetersurt
Kviksølvilte, medens Isambert bar set Gavn af JodoForm,
der dels kan pensles paa Saarene i æterisk Opløsning eller
i Pulverform, dels kan indblæses blandet med to til tre
Dele lycopodium; ligeledes roser Isambert Bromsyren,
dier taales fortræffeligt af Mundens, Svælgets og endogsaa
Strubehovedets Slimhinde, og hvis Anvendelse ved Glottis-
ødem efter hans Angivelse undertiden kan befri den Syge
for en Trakeotomi. — Den lokale Behandling af Strubeli-
delseme har navnlig besiaaet i Indaanding af pulveriseret
Vand eller fortyndede Opløsninger af de ovenfor nævnte
Ætemidler og adstrlngentia , der ogsaa ved Bjælp af Strube-
svampe kunne bringes i Berøring med Strubens Slimhinde.
— Giottisødem kan undertiden gøre Trakeotomi nødvendig.

Kun naar det kan betragtes som aldeles sikkert, at der
foreligger en Komplikation af Skrofulose og Syfilis, bør
man anvende merkoriel Behandling, og selv i dette Tilfælde
kun med yderste Varsomhed og med længere Mellemrum,
i hvilke der alene tør anvendes Jodkalium og Jodjærn.

Hvad slutteligen Sygdommens Navn angaar, maa man
vistnok give Libermann Ret i at lupus pharyngis i alt
Fald er en kortere og bekvemmere Betegnelse end det af
Paul og Fottgére benyttede aangine ulcéreuse maligne de
nature ssrofuleoses og Isamberts •pharyngo-larynglte
scrofoleuse.*

Klinisk Fnderrisning paa Eommnnehospitalet.

Ugeskriftet er blevet anmodet om at bringe neden-
staaende Bekeidtgøreke angaaende de Foranstaltninger eller
nærmere Bestemmelser, som til en ordnet Samvirken mellem
Oniversitetet og Hospitalerne for Eommunehospitalets Ved-
kommende træde i Kraft d. 1ste Januar 1873, til offenilig
Kundskab :

Angaaende de forskellige Forslag, som til en ordnet
Samvirken imellem Universitetet og Hospitalerne til den læge-
videnskabelige Undervisnings og Uddannelses Fremme ere
blevne fremsatte af den i sin Tid til denne Sags Behand-
ling nedsatte Kommission, er der efter Brevvexling mellem
Kirke- og Undervisningsministeriet og Københavns Magistrat
for Kommunehospitalets Vedkommende truffet følgende For-
anstaltninger eller nærmere Bestemmelser:

1. at det tillades den nuværende Overlæge for Kommune-
hospitalets Afdeling for Syfllis og Hudsygdomme og ved
ny Besættelse af denne Post eventuelt paalægges Over-
lægen, saa længe han beklæder denne Stilling, at fore-
staa den kliniske Undervisning for sit Specialfags Ved-
kommende imod derfor at oppebære et aarligt Honors^r
af Universitetet, til hvilket han træder i Forhold som
midlertidig Docent, saaledes at han ved den ham over-
dragne Undervisning har at følge den ved Kommune-
hospitalet fastsatte Plan, — at Kommunalbestyrelsen ved
eventuel Vakance i Overlægeposten giver Universitetet
Lejlighed til at erklære sig over Ansøgernes KvaliQka-
tioner, forinden det træffer sit endelige Valg, dog saa-
ledes, at det er en Selvfølge, at Magistraten desuagtet
forbeholdes uindskrænket Ret til Besættelsen af Over-
lægeposten ved Hudsygeafdelingen, og at de saaledes
tagne Bestemmelser ikke ere Kommunalbestyrelsen til
Binder i frit og uafhængigt af den trufne Ordning at
foretage Forandringer med Hensyn til Hospitalets Ind-
deling i Servicer og Udsondring af visse Klasser Pa-
tienter af det.

2. at det midlertidig, indtil den ny Ordning af den kliniske
Undervisning ved det kgl. Frederiks Hospital kan fuld-
stændig gennemføres, maa tillades den nuværende Over-
læge ved Kommunehospitalets kirurgiske Afdeling at
deltage i Ledelsen af den kliniske Undervisning i Ki-
rurgien imod et aarligt Honorar af Universitetet, til hvil-

ket han saa længe træder i Forhold som midlertidig
Docent, saaledes at han har at følge den ved Universi-
tetet for Undervisningen fastsatte Plan.
3. at der vedtages følgende forandrede Bestemmelser for
Bospitalstjænestens Ordning:

a. Adgangen til at indtegnes som Volontær paa Hospi-
talet staar aaben for Studenten, saa snart han har ta-
get den lægevidenskabelige Forberedelseseiamen,

^ imod at han undefkaster sig de Bestemmelser, som
Bospitalsbestyrelsen foreskriver.

b. Der tilstaas Volontærerne Permission fra Hospitalet,
saafremt det udkræves ved deres Deltagelse i noget
af de paabudne Kursus i et andet Hospital, dog kun
for saa vidt Bospitalstjænestens Tarv tillader det.

c. Kun de, der have bestaaet Embedsexamen og have
fyldestgjort den af Hospitalerne udkrævede Hospitals-
tjænesle, kunne faa fast Ansættelse som Kandidaten
Ledige Kandidatposter opslaas vakante og kunne
søges af Enhver, som opfylder disse Betingelser,
uden Bensyn til, om han har gjort Volontærtjæneste
paa det paagældende eller et andet Hospital. Ud-
nævnelsen sker af Uospitalsbestyrelsen efter Indstil-
ling af Overlægerne ved det paagældende Hospital.
Kandidattjænestens Varighed er 2 å 2V9 Aar; dog
kan der under særegne Omstændigheder og efter
enstemmig Anbefaling af Overlægerne tilstaas For-
længelse af indtil et halvt Aar. Valget af faste Vo-
lontærer bortfalder.

4. at der som en midlertidig Foranstaltning indtil videre
bliver tilstedet examinerede Kandidater, for en Tid af
et halvt Aar ad Gangen, Adgang til at gøre Tjæneste i
Hospitalerne som tsurnummerære Kandidater* uden
Fordring paa Lønning eller andre Emolumenter, saale-
des at disse, skønt ulønnede, have at underkaste sig
Bestemmelserne for Kandidattjænestens Udøvelse. Dog
undtages St, Hans Hospital, hvor disse Kandidater, paa
Grund af, at Emolumenterne ere uadskillelige fra Tjæ-
nesten dersteds, ikke kunne fungere.
Efler at det af Kommissionen fremsatte Forslag om,
at der ogsaa for Fremtiden maa blive indrømmet den Uni-
versitetsdocent, til hvis Lærefag Psykiatrien henhører, Ad-
gang til at give klinisk Undervisning i Kommunehospitalets
Celleafdeling, hvilket Kommunalbestyrelsen tidligere ikke
kunde gaa ind paa, paa ny har været forelagt samme, har
den nu vedtaget at indrømme den foreslaaede Foranstalt-

ning, dog at den kun anses som midlertidig^ indtil en fyl-
digere klinisit Undervisning i Psykiatri med Benyttelsen af
en Sindssygeanstalt ved Universitetets Foranstaltning kan
træde i Kraft.

Hvad er Snndhedssalt?

(Ny Pharm. Tid. 1872 Nr. 25).

SnDdhedssalt fra Hr. Heymann Bloch ft Go. bestaar af 4
pCt. Magnesia, 6 pCt Sakker og 90 pGt iTekaUurt Natron. MagQealaen
ligger i Klumper i Pulveret.

Snndhedssalt fra Hr. Farmaceut^ Gunsts kemiske (!) Fabrik 1
Vlmmehkaftet bestaar af: TTeknlsurt Natron med noget kulsurt Natron,
Spor af Magnesia og lidt Pebermynteolie.

Altsaa 1 Pd. pnlveriaeret tvekulsurt Natron falbydes med Brask og
med Bram for 4 ^ 8 jS, som købes paa ethvert Apotek for langt un-
der det Halve.

▼eritas.

Findes der Mget Alkaloid I Eoealyptos glaknlosf Foruden det af GI oe s
omtalte Eakalyptol antager Brunei i en Afhandling om Behandlingen
af intermitterende Febre Tilstedeværelsen af et Alkaloid I Barken af dette
Træ, hvilket skulde være virksomt mod disse Sygdomme. I denne An-
ledning har Babuteau foretaget nogle Undersøgelser for at eftersøge
samme Alkaloid. I Steden for den sædvanlige Fældning af Alkaloiderne
ved Jodkaliom med tilsat Jod anvendte han Malybdænfosforsyre, som skal
give en sikrere Reaktion (f. Ex. ved at fælde Kofifein ud af en Opløsning,
medens Jodreaktionen kun giver nogen Uklarhed). Babuteau har un-
dersøgt Bladene, ikke Barken af Eucalyptus. Han inddampede et spiri-
tuøst Udtræk af Bladene, tilsatte derpaa Vand, som frembragte et gulligt
Bandfald, der blev sort ved Luftens indvirkning, og tilføjede Saltsyre^
hvorved udskiltes en Harplx, som var opløselig 1 Alkalier. Vædsken,
hvoraf denne var adskilt, og som indeholdt Tannin, gav hverken ved
Jodkaiium og Jod eller ved Molybdæn fosforsyre noget Bundfald. Heller
ikke et Dekokt af de pulveriserede Blade i syret Vand for at udskille
Harpixen gav noget Bundfald ved disse Reagenser. Babuteau tror
derfor at kanne slutte, at i det Mindste Bladene ikke indeholde noget
Alkaloid.

Legefbrkald i Nardamerlka« Nogle Læreanstalter i Pensylvanien »
nemlig Landets UniverBitet, Lægeskolen Jefferson, Universitetet for
Medicin og Kiruvgl I Flladelfla og den eklektiske Lægeskole, aite i
Filadelfia, have været stillede for en af Øvrigheden nedsat Kom-
mission i Anledning af Mistanke om ulovlig Uddeling af Lægediplo-
mer. Medens de to første ere gaaede fri for Tiltale, er Beskyldningen
fanden grundet for de to sidste. Man har faaet Bevis for, at Filadelflaa.

DnlTenKet for MedielD og Kirorgt have solgt Diplomer til Folk, som
ikke tiavde geonemgaaet Doget Karsus, ja ikke engang faaet nogen me-
dicinsk eller videnskabelig Uddannelse. For 200 Dollars tiavde Bestyre-
ren givet Doktorgraden til en Person, tivts Navn han ikke kendte, og
som viste sig at være et Barn paa to Aar. Anstaltens Bøger udvise,
at mange Diplomer paa denne Maade ere uddelte for Penge; man har
endog fondet Angivelser om Summens Størrelse og Navnet paa dem,
som paa denne Maade have faaet Doktorgraden. I den eklektiske Læge-
skole gik raan offentlig og systematisk tilværks. En dogsaa Kvinder, som
ikke. vidste, hvor Lægeskolen laa. meddelte man Diplom. Kommissionen
haj'' derfor foreslaaet at fratage disse Anstalter de Forrettigheder, som
enstemmig vare tilstaaede dem af den lovgivende Forsamling.

SudhedBkellegieti iekaniB for 1873 er Eutsraad, Dr. med.. Overlege
Dahlerup, Frederiks Hospital.

Bet neAeluke Selskak 1 EtkenkavB. Møde Mandagen d. 6te Jaduar
1878 Kl. 7. Mødestedet Østergade Nr. 15, IstcSal. Kommunelæge G.
Lange: Nyere Erfaringer om Barakiasaretter. Mindre Meddelelser.

Paa C. A. Reitzels Forlag er udkommen:

Fremstilling

6jet8 Sygdomme

til Brug for Læger og Studerende.

Ved Harald Philipsen.
Dr. med.. Kommunelæge i København.

Første Hæfte. 212 Sider. 2 Rd. 24 Sk.

Andet og sidste Hæfte, der omtrent bliver af samme Størrelse, vU
adkomme i Løbet af Vinteren.

Om Behandlingen af serophnlocie Bern

ved Søkysten.

Oplyst ved Meddelelser fra Hospitalet ved Berek-sur-mer

af Dr. S. Eng el sted.
24 Sk.

Paa Grund af de i Aar indtraadte Forhøjelser i Priserne
paa Papir og Bogtryk ser jeg mig nødsaget til fra næste
Aars Begyndelse at forhøje Aboonemenisprisen paa «Dge«>
skrift for Lægen fra 2 Rd. 48 Sk. til 3 Rd. halvaarlig,
hvilket jeg tillader mig herved at bekendtgøre.

Københayn d. 28de Decemher 1872.

€. A* ReltaeL

1 Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. 25de Decbr. til Tirsd. d. Slte Decbr, 1872 (bægge inkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 1254 Sygdomstil-
folde: deraf af epidemiske Sygdomme 1142, nemlig:

fi6ri fra

Brystkatarr . . .
Lungebetændelse .
Halsbetændelse . .
Faaresyge . . .
Kighoste ....
Revmatisk Feber *
Mfi^slinger . . .
Kopper ....
Skaalkopper . . .
Skarlagensfeber . .
fioldfeber. . • • .
Gastrisk og tyfoid Feb.
Exantem. Tyfus .
Blodgang. • • •
Diarré. • • • .
Kolerine ....
Strube boste • . •
Dipbtheritis . • .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . ,
Barselfeber . . •
Skørbug . • • •

Idf.

7
5

■

1
4
2

Ilt

3
14

6 »
10 500.

IS-S,
13

1
10

4 '

13
1

7
2

4
2

S-l

•

313,
4
8
2

•

1
1

5
I

87 109 544 356

■der (lir. Sibh.
3 90

12
S6

• 14

• 12
12

39 865
2 34

1 12

V 3

2
13

•
1

14
5
1
3

13
1

46 1142

Af de oveDDttvpfe epidemiske Sy^domsUlfsIde ere dé-fleate fore*
komne I: Adelgade, Borgergade og Stor^ Kongensgade; relaUvt 1 For-
hold Ul Folkemæn«deo derimod i: Havnegade {2,u pCt), Grønnegade (1,7?)
og Merlansgade (1,60).

Af de anmældte Koppetllfælde ere 11 forekomne 1 Forstæderne og
paa Kristlanshavn, 23 I Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: tyfoid Feber 1 og Blodgang 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 48, veneriske Saar 21, konstitu-
tionel. Syfilis 16, Fnat 10, blenn. ØJebetændelse S, Zona 4, Nældefeber
2, Furunkler 3 Ag Erytemer 5 Tilfælde. . .

Llsjter ere modtagne fra 110 Læger.

CU. V RdMcU rørlag. Uuco Lvbm Bofftrykteri Ted F. B. Salil«.

iMkMiMTa. •. II. Janur tm.

Ugeskrift for Læger.

W Rækk« XV. Nr. 2. 3.

Redigeret af Dr. f . Trier.

Indhold: 0. Baif: Ifii er Ijitoi? Th. Jirfeiiii: •■ MaiAufei af PmibmI
Niisbaoa: BloUeItt »g MnekDug af EjgaarTntfTtfn. Terpeatiaolia aad Paa-
ferfargiltauir Pra HUtUti. Banehaspitaleb PaliUiiik. Baåeidlgaralia fra JasUta-
■iiisterict af 44a Jai. i873. fldaaTaalaar. fakaica. Ratalataa. Ofcillife tpi-
daoittc Sjgéaaaa i lakcBham.

H?ail er Hysteri f)

Af O Baug.

Ved i London med. Rew. Octb. 1872 at læse en Udsigt
over den nyeste Hyslerie- Litteratur faldt det mig ind, at
meddele den Anskuelse, jeg i min 60aarige Praxis har dan-
net mig af denne akun i sin Ustadighed, stadige Sygdom*
(Sydenham), denne «non morbus sed cohors morborum » (P.
Hoffmann). Der er neppe Nogen, der troer, at den skriver
sig fra en utilfredstillet Uterus (Pia to), fra tilbageholdte Regler
eller især Semen (Gale nus), fra Vinde, vapeurs, der, ogsaa
fra uterus, udbreder sig i Legemet (Ferne lius), endskiøndt
Mange endnu antage, at ligesom Vena porta er porta*hy-
pochondriæ, er Uterus porta hysteriæ. Da den senere blev
anvist Plads blandt Nervesygdommene alene (Wil lis), søgte
Nogle dens Kilde i Hiernen (Georget), Andre i Rygmarven,
som havde frigiort sig for dennes Herredom (Jaccoud).

*) Forfatterens Retskrl-vnlDg er efter haoa eget Ønske bibeholdt

Red.

34|e RaUM IMa Bd.

Smu bekiendt, gives der Deppe nogen Anomali i Nerve-
og Muskelsystemets Virkninger, fornemmelig i det animalske
Liv uden at den jo fortiener Navn af hysterisk, naar den
kommer i kortere eller lænf^ere Anfald, naar den vexler
Plads, er ikke forbunden med Livsfare, hvor heftig den end
Qptræder, heller ikke medfører Tab af Buld og Kræfter,
hvis de, til Ernæringen henhørende Organer ikke ere an-
grebne. Det er heraf den almindelige Diagnose tages, ikke
vanskeligst, naar Anfaldene vare iVliuutter eller Timer, men
vedblive de i Dage^ Oger, ja Maaneder, hvilket kan, sagtens
sieldent, skee med visse Tilfælde, er den svær nok. Jeg
bar ikke prøvet Undersøgelsen af hele Legemet for at op-
dage anæsthetiske Partier, hvilke, som der siges, skulle af-
give visse Tegn paa Sygdommen, heller ikke, hvad mere
angaaer den specielle Diagnose, Electricitet i Bovedpinen,
der, hvis den er neuralgisk, ikke derved strax hæves, som
skeer, naar den blot er hysterisk; derimod har jeg ofte nok
seet Kramperne ophøre, naar man holder tæt for Næse og
Mund, hvorved tillige Frygten for Epilepsie bortfalder.

Dog — jeg vil vende tilbage til Spørgsmaalet ; forinden
et Blik paa Livet.

Det er et Pust i Sivet, siger Digteren ; hvoraf og hvor-
dan det kommer maae vi vel ogsaa endnu overlade til hans
Phantasie at besvare. Som det viser sig i Mennesket, med
hvem vi her have at bestille, synes dertil nødvendig en Sam-
virken af Nerve og Blod, ligesom Skaalen og Vædsken i et
Inductions- Apparat til Udvikling af Eleclriciteten, som begge
maa være af en vis Beskaffenhed, saaledes som i Organis-
men, ikke blot til Livets, men ogsaa til Sundhedens Vedlige-
holdelse. Vi kunne umiddelbart ved vore Sandser, bevæb-
nede eller ubevæbnede, kiende Blodets anomale Tilstand og
Ingen troer nu mindre paa Blodsoter og Blodforgiftninger
end paa Fuldblodighed og Blodløshed som Aarsag til mange
Sygdomme. Vi kiende grant, hvad der i Aarerne strømmer
til og fra Hiertet, men Lynet, der farer i Nerverne frem og
tilbage fra de store og smaa Hierner, dets Beskaffenhed
kiende vi kun middelbart af dets Virkninger. Man har kaldt

tdeoDe store Ube1ciendte», hvor Tttrfngerne ere stærkere
end vanligt Hyperdyoanii, det Apothek i den vegetative
Sphære, hvorfra Organismen henter sine Lægemidler, uund-
værlige, dog ogsaa stundom giftsvangre. De acute Syg-
domme gaae nd herfra, de chroniske skyldes den modsatte
Tilstand, Adynamien; en tredie, der hverken kan tilskrives
denne eller hiin, fortiener Navn af Dysdynamie. Desværre
er den altfor tydelig i de indvortes Sandser, hvor den ofie,
endnu ikke afsløret som Sygdom, griber skadelig ind i det
private og offenllige Liv, den er hyppig i de ydre Sandser
ogsaa i Følelsen af vort eget Jeg, her er den Kilde til Hy-
pochondrien. Findes den, hvor Hiernen har Eneherredøm-
met, kan den heller ikke savnes, hvor Rygmarven hersker.

1 Almindelighed antager man, at Bysterien har sin Grund
i den Art af Hyperdynamien som man kalder Byperæsthesi;
den er dog ikke tilstrækkelig til Forklaring af Sygdommens
Phænomener, der kan være stor ØmOndtlighed tilstede
uden at den deraf er en Følge, en anden Forklaring er
nødvendig.

Der gives, som bekiendt, flere Sygdomme med Tilfælde,
som ligge nærmere elier flernere fra det angrebne Sted og
ikke umiddelbart skrive sig fra dette. Tilfælde, der ere Syg-
dommen egne, der sielden skuffe, ofte bidrage til at styrke
Diagnosen, ja undertiden erstatte de idiopathlske. De beroe
paa Sympathien imellem visse Organer, snart grundet paa
deres Nærhed, snart paa deres materielle eller functionelle
Slægtskab, men ogsaa tidt uforklarlig. Som Exempel paa
normale Sympathier kan nævnes Qvalrae og Brækninger i
Stenkolik, Miserere, Meningitis tuberculosa, Peritonitis o.s.y.

1 ingen Sygdom er Sympathieme saa anomale som i
Hysterie, Grunden dertil maa søges i en eiendommelig Tih
stand hos tden store Ubekiendte* ikke i Overmaal eller Un-
dermaal af Kraft, men i Anomalie, lig den, der faaer Øiet
til at see Spøgelser, Øret til at høre Usynliges Stemmøi
Smagen til al tage Suurt for Sødt, Buden til at føle
Kulde, skiøndt den dækkes af de varmeste Klæder, denne
Tiistand, Kilde til anomale Sympathier, forkierte Refle&vlrk-

Dinger er en DysdyDaæie, svarende tii saamangen Dyaæmie,
kun kiendelig ved Localisationerne, her materielle, hist dy-
namiske. Denne Nervesot er noget andet end Hyperæsthesie,
den er det samme som Dysæsthesie i Sandsernes Omraade,
den kan maaskee fortieae Navn af Dyspathie og, ligesom
yi ikke kunne tænke os Podagra uden Gigtsot, Syphiiider
uden Syphiiis, saaledes gives ingen hysteriske Anfald, hvor-
denne mangler, den er Bystenens Væsen.

Talrige Iagttagelser bevidne dens Arveligbed (Rokitan-
sky, Briquet), jeg kan dertil føle mange Erfaringer, men
ikke noget Nyt til de bekiendte occasionelle Aarsager, de
særegne bygieiniske Misforbold, som allerede fra en tidli-
gere Alder bidrage til dens Udvikling. Særdeles vigtigt er
det, at kiende dens secundaire Oprindelse, de indre Aarsa-
ger. Som paa alle andre Nervesygdomme kunne Blodets
Anomalier indvirke; Helbredelsen efter materielle Griser og
ved Midler, der ere særegne for visse Blodsoter, afgive Be-
viser herpaa. Det sidste gielder ogsaa om Sexualsystemet,
langvarige Dyspathier kunne stundom hæves, efter at Syg-
domme i dette er med Held behandlede. Organismen er
en velindrettet Stat, hvor Overhovedet sørger for Lovenes
Opretholdelse; mangler han den fornødne Dygtigbed, er
Ordnen brudt, Dyspatbien opstaaer ofle af Centralorganernes
sygelige Tilstand. — Her er de tre vigtigste Aarsager til de
hysteriske Anfalds ene Factor.

Den anden er enhver Stimulus, der pludselig eller i
længere Tid indvirker og formedelst den samtidige Hyper-
æsthesie, ofte saa ubetydelig, at den ikke føles af Andre og
derfor tildels bliver skiult. Det er unødvendigt at gientage
alle disse Aarsager, psychiske og somatiske, udvendige og
indvendige, men kun giøre opmærksom paa, at den ube-
tydeligste Berøreise af en Nerve kan foranledige et Anfald.
Man har en lagtagelse om en ung Pige, som hver Nat an-
grebes af heftige Convulsioner, omsonst blev hun i lang Tid
behandlet, hun fik Halspine, ved at undersøge Svælget saae
Lægen en Svulst paa Drøvlen, han bortklippede den og
Krampen ophørte ; under det horizontale Leie havde den be-

rørt en NenregreD. Der er neppe Tvivl om, at Blodet ofte
eirculerer oordPDtli>, at der hyppig giveB CoDgestioner, som
ikke forDemmes i Almindelighed, men vel, hvor den altid
med Byperæsthesie forbundne Dyspathie er tilstede og saa-
ledes giver Anledning til de Anfald, hvis Aarsag vi ellers
ikke kunde opdage. Da disse Gongestioner ofte finde Sted
til Genitalsysteroet, kommer ogsaa derved dette i nølere For-
bindelse med Hysterien. Imidlertid maa vi ikke regne det
sympathiake Ildebefindende, Qvalme, Brækning o. s. v. som
dé fleste Svangre lide af, for hysteriske, det er normale
Sympathier; tiltage disse, vare længer end sædvanligt, yttre
sig paa andre Maader, da er Dyspathie tilstede, ligesom naar
Dysmenorrhe ledsages af andre end Idiopathiske Tilfælde.

Mennesket er omgivet af de oprigtigste Venner, som
yde ham Alt, hvad ban trænger til for at vedligeholde Sund-
hed og Liv, mange Omstændigheder, ikke minddt han selv,
kunne forandre dem tildebiltresleFiender; mod disse, saa*
Yslsom mod andre, der altid ere det, maa han værge sig
paa bedste Maade. Han kan lignes med en Fæstning med
mange forskiellige detascherede Forter, angribes de af Fjen-
den og knnne ikke selv forsvare sig, telegraphere de til Ho-
vedkvarteret, som snarest afsender hvadHielp, det kan yde,
men undertiden kan et af Forterne comanderes af en altfor
firygtsom OfOceer, der forskrækket, maaskee kun ved et ufri-
villigt Gevæhrskud fi'a Forposterne, strax telegrapherer til det
muligt confuse Hovedqvarter, saa Hielpen paa Grund heraf
eller af Uorden i Telegraphtraadene sendes til et andet Fort
og der volder Aliarm. Det confuse Hovedqvarteer, det uor-
dentlige Telegraphvæsen er Dyspathien, Aliarmen de hyste-
riske Anfald, Geværskuddet Aarsagen, selv den ubetydeligste.

Det er ikke nok at kiende Hysterien fra andre Syg-
domme, vi maa ogsaa skielne de omtalte tre formodede Aar-
sager til Dyspathien. Jo skiultere en Blodsot er, baade i
anamnestlsk og symptomatisk Henseende, desto vanskeligere
bliver det at bestemme dens Delagtighed. En mangeaarig
Hysteri med de usædvanligste i Maaneder varende Anfald,
forgiæves behandlet af mange Læger med mange Midler

viste tiUidst sin Oprindelse ved et berpetisk Udslæt og hel-
brededes ved Arsenik. Bvor man ikke bar anden Veiledning
maa man hente Diagnosen fra Experimenler og effeclus
roedicaminum. Lettere kiendes de Sexuallidelser, som kunde
bevirke Sygdommen, her bielper Undersøgelsen, ogsaa over
Isbenet og i Lyskerne, for at kiende om ikke Ovarierne lide.
At Biernen har Skyld, formode vi af Anfaldenes S»de i de,
den nærmest undergivne, Nerver. Rygmarven lader sin An*
deel stundom vide ved Ømheden, naar man føler paa proc.
spinosi; det er ikke altid Tilfældet og dog kan den være
skyldig og er det sikkert meget ofte, da Midler, anvendte
nærmest den, ofte ere de heldigste. Denne spinale Ømhed,
alerede angivet af Sydenham, som et af Bysteriens Syrn*
ptomer, blev, som bekiendt, næsten tohundrede Aar efter,
lavet til en heel ny Sygdom, der under Navn af spinal Ir-
ritation betydelig forøgede Bysteriens Litteratur, den bør
efter min Meening ligesom i Sydenbams Tid henføres til
denne alene.

Jeg har saaledes besvaret det af mig opstillede Spørgs-
maal og kunde dermed lade det være nok for dennegang,
men det kan i hvert Fald ikke skade at føie til, hvad Ind-
flydelse dette Blik paa Bysteriens Væsen kan faae paa Be-
handlingen. Desværre møde vi her de samme Hindringer,
som ved enhver rationel Behandling af Nervesystemets Syg-
domme, Pbysiologien er endnu ikke trængt dybt nok ind i
dets Mysterier.

Vor Opgave er at bekæmpe Dyspathien, forebygge og
standse Anfaldene. Hvad det sidste angaaer er det ikke
gandske afgiort, hvorvidt de ere en Slags dynamiske Griser,
som da muligen burde have frit Løb, ligesom flere andre
Nerveparoxysmer; man seer jo ofte neuralglske og epilep-
tiske Anfald, som Kunsten stundom er istand til at standse,
vende hurtigere tilbage og efterlade et mindre Velbefin-
dende, end hvis de havde faaet Lov til at rase. Det kan
maaskee gielde om de hurtig forløbende hysteriske Anfald,
især af Kramper og Smerter, hvis Lægen ikke faaer Lov til
at være uvirksom, men der fordres Lindring og Bielp, som

man heller ikke bør Degte. ForresteD veed jeg ikke noget
Nyt at tilføie til den gamle Behandling, kun henlede Op-
mærksombeden paa, at Hysterien er det mest lunefulde Væ-
sen og at vi kunne giennemgaae mange Skuffer i Apotbeket
inden vi finde det, som netop passer bedst, saavel med Hen-
syn iil Beskaffenheden, som til Dosis. Forebyggelsen skeer
her som overalt ved at fieme Aarsagen. Af de udvendige
ber den nbensigtsmæssige Klædedragt og det stillesiddende
Liv mindst tabes af Sigto, de give især Anledning til Blo-
dets ulige Fordeling, til de skiulte Congestioner, der bedst
hæves og hindres ved kraftig Bevægelse, ved passiv og ae-
tiv Gymnastik og i de sværeste Tilfælde ved Uydrotherapie.
Man maa heller ikke glemme, hvorofte Anfaldene staae i
Forbindelse med Tarmcanalen og dens Indhold ikke blot
Ormene, hvoraf Spriogorme oftest bidrage til Anfaldene, men
ogsaa Ureeniighederne , ^saavel i Maven, som i Tarmene.
Babituel Forstoppelse er almindelig hos de Hysteriske, lige-
saa almindeligt, at de Midler, som bruges derimod, sielden
udtømmer alt; derfor er det oftest gavnligt ved et kraftigt
Laxans at begynde Curen og altid holde Aabningen i Orden
hvilket i Almindelighed bedst skeer ved Piller af Aloe, Asa-
foetida og Ferrum.

Sympathiernes Ordning, Dyspathiens radicale Cuur er
Hovedsagen. Der maa altsaa tages Hensyn til de tre Ud-
gangspunkter. Formoder man Blodsoter, gives ene eller I
Forbindelse med de bekiendte antihysterica de til hver pas-
sende Midler f. Ei. Levertran, Jern, Soda, Ammonium, Ar-
senik, Jod. Naar man, efter at have brugt andre Midler
forgiæves, seer Nytte deraf, er det rimeligviis fordi en til-
svarende Blodsot havde givet sit Bidrag. Blandt alle de
medicinske og chirurgiske Midler, som bør benyttes for at
ordne Seiualsystemet, saa det ikke yder sin Skiærv, maa
ikke glemmes nogle faa Igler eller Blodkopper, gientagne
2—3 Gange maanedlig, hvor der findes Ømhed i Ovarial-
Egnen. Paa Rygraden maa man især have sin Opmærk-
somhed henvendt, det er ikke altid muligt at bestemme,
hvilket af de fire bedste Midier, man skal anvende. Igler

eller Blodkopper i Nærheden af det ømme Sted, hvor et
saadant findes, maa vel forsøges, men svarer ikke altid til
Hensigten, medens det, hvor Intet føles, roen Indicationen
tages af en blodrig Individualitet kan være heldigt. Medena
Vaskning med koldt Vand eller Doucher har bekommet Nogle
godt, kan jeg ogsaa anbefale et, hvilketsomheist Luften ude-
boldende, varmende, faslheftende 3 — 4 Tommer bredt Pla-
ster fra Hakke til Nakke. Mindre behgeligt er den locale
Indgnidning af Koppesnive eller, den piioligere men ogsaa
langt virksommere paa hele Rygraden, der dog maa forbe-
holdes de mest haardnakkede Tilfælde.

Enten man nu bar opdaget dette Dyspathiens causale
Treklover eller ikke, hvilket sidste ofte er Tilfældet, maa
den directe Guur altid tages i Betragtning; maa man saa-
meget som muligt sætte den Syge i Forbindelse med alle
psychiske og somatiske Goder, som Hygieinen tilbyder for
åt hun kan vinde Kræfter ttl at bekæmpe sit Onde. Disse
Midler ere ogsaa bekiendte nok. Det er ikke altid at vore
egne Skove og Strande ere tilstrækkelige, Luft, Vandring,
Melk, muntert Selskab paa Alperne maa da foretrækkes, men
ikke sielden ere de første, langt hyppigere de sidste, uop-
naaelige og heller ikke altid svare de til Hensigten, da maa
vi ty til de Midler, der neppe kunne siges at virke mod
Byperæsthesien mep maaskee ere speciflke for Dyspatbien,
de saakaldte AntlhySterica, en ikke ringe Hær , med Åsa-
foetida, Valeriana, Gastoreum og Mosehus i Spidsen og som
bør optage Ghinin i sin Midte, det overgaaer undertiden
— et Gram i Døgnet — alle de andre.

Hysterie er i de mange Aarhundreder, den har været
bekiendt, bleven betragtet fra forskiellige Synspunkter, hvor-
ledes end det er, som jeg har valgt, af Eensidighed lider
det ikke.

9m BekuidliigeB af PiefMML

Efter Th. Jurgenseo I Kiel (Volkmanns Samml. UId. Vortr.).

Forf. gaar i sine Betragtnioger ud fra den Synsmaade, at
Aarsagen til Død som Følge af Pnevmoni først og fremmest
maa søges i Hjærtets InsufQciens eller Maogel paa Ævne til
at udføre det nødvendige Arbejde. Hans Ræsonnement er
omtrent følgende: Exsudatet i det angrebne Lungeparti for-
bindrer ikke blot Luftens Indtrængen, men sætter og-
Baa en Modstand mod Blodets Kredsløb, og da Lungen
Bkal optage den samme Blodmængde som før, stilles der
større Fordringer til Hjærtets Drivkraft end i sund Tilstand.
Det er selvfølgelig især højre Bjærtekammer, af hvilket den
forbøjede Anstrængelse udfordres; men da ogsaa Blodets
Løb i Bronkialarterierne hæmmes ved Exsudatets Tryk, maa
det Samme, om end i ringe Grad, ogsaa gælde om venstre
Bjærtekammer. Da fremdeles en af Betingelserne for Kreds-
løbet i Lungerne er et uhindret Åandedræt, og da dette ikke
kan foregaa i det angrebne Lungeparti, svækkes samtidig
en af de Kræfter, paa hvilke Lungekredsløbet beror, medens
Anstrængelsen af Aandedrætsmusklerne, der virke paa hele
Brystkassen , bliver den samme som før. Da nu Pnevmo-
nien sædvanlig er ledsaget af nogen Ptevrit, søger ofte den
Syge ved at lægge sig paa den angrebne Side at undgaa
Smerten ved Plevrabladenes Forskydning; men derved bliver
Forholdet endnu uheldigere, idet hele den Lunge, af hvilken
et Parti er angrebet, ved Sidelejet taber i Udvidningsævne,
ligesom jo ogsaa de Muskler, der skulle bevæge Brystkassen
paa den syge Side, komme til at bære Legemets Vægt og:
derfor ikke kunne virke.

Hvor vidt der ved den forøgede Anstrængelse af Aande-
drætsmusklerne kan ydes det normale Bidrag til Blodets
Kredsløb, kan ikke uden videre afgøres. Men jo virksom-
mere Musklerne ere, desto større blive ogsaa Fordringerne
til Bjærtets Kraft. Ti den Muskel, som skal arbejde stær-
kere, behøver ogsaa mere Blod; er Musklen sammentrukken,
blive dens Kar komprimerede, hvorved Modstanden mod
Blodets Løb forhøjes. Hjærtets Arbejde forøges desuden ved
den af Exsudatet foraarsagede Formindskelse af Lungernes
aandende Flade; da der nemlig derved udfordres en hurti-
gere VexelvirkniDg mellem Blod og Luft i de sunde Partiefi
maa Aandedrættet og Kredsløbet blive hurtigere, altsaa

Aandedrætsmuskleriies og Hjærtets SamroentrækDinger kraf-
tigere. Desuden kommer, som ovenfor anført, Aandedræts-
musklernes Vinksomhed, der medfører forøget Tran^ til Blod-
tilførsel, derved of;saa middelbart til at virke paa Bjærtet.

Det er do^ først Feberen, der gør de af Pnevmonieo
skabte lokale Forstyrrelser udtalte. Et Bevis derpaa kan
man se ved enhver kritisk forløbende Pnevmoni, under hvil-
ken Temperaluren i Løbet af faa Timer synker 1 — 3®; ti
samtidig dermed vil baade Dyspnøen og Ujæptets stærkere
Virksomhed aftage, hvilket ikke kan forklares ved en For-
mindskelse af Lungens sygelige Tilstand, som ikke vilde
kunne ske i saa kort Tid. Det samme Velbefindende med
Formindskelse af Puls og Aandedrætshyppighed indtræder,
naar den Syges Varmegrad nedsættes ved et koldt Bad; del
svinder, naar Badets Virkning hører op og Varmegraden
alter stiger. Feberen medfører et forøget Arbejde for Hjær-
tet, medens den umiddelbart skader dette Organ. Det kon-
stanteste Symptom paa Feber er nemlig en Stigen af Tem-
peraturen; med denne stiger ogsaa Pulsens Liyppighed, d.
V. s. njærtets Sammentrækniuj^er tiltage i Antal, medens
Pavserne aftage i Varighed. iVled andre Ord: Hjærtemusk-
lens Arbejdstid forøges, medens dens Bviletid aftager. Des-
uden er under Feberen Dannelsen af Kulsyre rigeligere end
sædvanlig; for at den ikke skal ophobes i Organismen, maa
den udskilles hurtigere, og delte kan kun ske ved en For-
højelse af den Kraft, som skal ydes af Hjærtet og Aande-
drætsmusklerne. Endelig fører Feberen til en Degeneration
af Hjærtemuskulaturen. Da Størrelsen af den levende Kraft,
der produceres af en Muskel ved dens Sammentrækning,
staar i Forhold til Musklens Masse eller Mængden af dens
Fibre, er en Formind^kelse af disses Mængde ensbetydende
med en Svækkelse af Musklen. Man kan nu anatomisk
eftervise, at paa Grund af Feberen ikke blot mange Primi-
tivtraade henfalde, men at der ogsaa i de tiloversblevne
sker en Formindskelse af den kontraktile Substans; og den,
derved fremkomne Masse virker desuden ved sine fysiske
Egenskaber som en indre Modstand mod Qjærtekontraktio-
nerne. Middelbart virker endelig Feberen svækkende paa
Bjærtet ved den ofte fuldstændige Appetitmangel, som føl-
ger med, og som næsten aldeles umuliggør Tilførsel af Næ-
ringsmidler.

Da det saaledes fra ethvert Synspunkt er Bjærtets Ar-
bejde, som forøges, bliver det Lægens Opgave under ea.
Pnevmoni at sætte Bjærtet i Stand til at udfolde forøget.

Kraft. BehaDdliDgen maa gaa ud paa at forebygge Svski
keise af Bjærlet og at bekæmpe eo aaadan, hvia den aJle*
rede skulde vere indtraadt.

Forf. er af den AoskueUe, at Pnevoiooi ikke er en
Sygdom af blot lokal Betydning. Han betragter derimod
Forandringerne i Lungen og alle de medfølgende Symptomer,
naTDlig Feberen, som hidrørende fra en fælles Grundaarsag«
I alt Fald gives der ikke lokale Midler, som virke sikkert
mod Sygdommen i Lungen, eller, hvis de gives, kende vi
dem ikke. Som Maal for Behandlingen bliver altsaa Febe-
rens Bekæmpelse tilbage. Forf. lægger særlig Vægt paa
Pulsen som Ledelraad for Lægens Fremgangf^maade, i Mod-
aaetoing til Tyfus, hvor man paa Grund af Varmegradens
overvejende Betydning i Hovedsagen støtter sig til Termo-
metret. Er Pulsen i enhver Henseende god, har det min*
dre at belyde, om Temperaturen endogsaa er 40°, medens
paa den anden Side en absolut lav Temperatur vel kan op-
fordre til et kidgreb, naar Hjærlet er meget medtaget.

Som virkHomt Middel til at bekæmpe Feberen anbefaler
Forf. især afkølende Bade. De Indvendinger, som man kunde
gøre, at Kulden fremkalder Sammentrækning af Hudens Blod«
kar og altsaa yderligere forøger Modstanden mod Blodets
Kredsløb og Hjærtets Arbejde, og at den ved Badet stegne
Varmeproduktion gør en hurtigere Udskillelse af Kulsyre,
altsaa et hurtigere Aandedræt og Hjærleslag, nødvendige,
kunde synes fuldstændig at omstyrte denne Behandlings*
roaade. Forf. tror imidlertid, støttet paa en længere Erfa*
ring, at det med Lethed kan lykkes at modarbejde den be*
frygtede Kollaps ved at give inciterende Midler kort før og
efter Badet; man maa blot ikke tit sine Forsøg vælge en
Syg, som ligger i sine sidste Aandedræt. Frygten for For^
kølelse ved Badet er endnu mindre grundet, og dersom mao
var 1 det Tilfælde ikke at kunne skaffe et Bad, vilde det
være at foretrække at udsætte den Syge for Indvirkning af
kold Luft ; ti en Patient med Lungebetændelse træuger frem-
for Alt til frisk Luft, og de saakaldte «Forkølelseskomplika-
tioner« (Bronkit, Plevrit, Perikardit) blive ikke hyppigere der-
ved. Afkølende Bade i Pnevmoni ere tidtigere anbefalede
af Liebermeister'), som ved denne Fremgangsmaade saa
Dødeligheden synke fra 24,4 pGt. til 8,8 pGt.

£r6 Patienterne kraftige, ikke meget svsrt angrebne og

*) Mat or: Ueber die Behandlung der acQten cronpdsen Pneamonle mit
k&blen Bfiderti. Basel 1870.

oden Romplikationer, kan man bruge de samme Regler for
Anvendelsen af Bade som ved Tyfus. Naar Varmegraden i
Endetarmen naaer 40^, giver man et koldt Bad* af Brønd-
vandets Temperatur og af en Varighed af mellem 7 og 25
Minutter. Hos gamle og hos meget fede og svagelige In-
divider naaer Temperaturen ofte kun en Højde af 38,6 til
39,6°. Til disse Syge, hvis Behandling kræver særlig Omhu,
anvender Forf., helst tidlig om Morgenen (Kl. 4 — 7), lunkne
Bade paa 20—24° R. af ett Varighed paa 20— 30 Minutter;
den derved frembragte Synken af Temperaturen vedligehol-
des v^d samtidig Indgift af Kinin. Badene kunne under
omhyggelig Iagttagelse af Pulsen ogsaa gentages til andre
Tider af l>agen. Til smaa Børn kan man i Sleden for Bade
anvende kolde Vandomslag, som kun hos Pattebørn bør ind-
skrænkes til Brystkassen ; men de virke langt mindre sikkert
end Badene. Underliden bliver man nødt til at gentage Ba-
dene med korte Mellemrum for at faa Bugt med Feberen.
Men aldrig hør man ordinere et Bad i Pnevmoni uden sam-
tidig at give et inciterende Middel, som maa forstærkes,
naar Vandets Temperatur gøres lavere eller Varigheden af
Badet længere. Forf. lader de Syge før og efter Badet tage
1 til 2 Spiseskefuld Rødvin; men ved det mindste Tegn paa
insufOcient Hjærteslag tages Portvin eller Madeira, eventuelt
ogsaa Champagne. Ved ganske kolde Bade faar den Syge
omtrent 6 Minutter før Badet, derpaa under selve Badet og
umiddelbart derefter, 1 til 3 store Spiseskefuld Vin. Til
Børn f^ives en tilsvarende mindre Mængde, men ved svære
Tilfælde hos Børn giver Forf. forholdsvis mere Vin énd ti!
Voxne. Hvor det er nødvendigt at bruge varmere Bade,
maa man ikke slrax fra Begyndelsen anvende de stærkere
inciterende Midler, som man derimod kan gaa over til, naar
det bliver nødvendigt at gøre Badene koldere.

Ved Siden af Badene anvender Forf. Kinin, som han
tilskriver det Fortrin fremfor andre feberstillende Midler, at
det nedsætter Temperaturen uden at skade Hjærtet, medens
Brækvinslen og Veratrin formindske Temperaluren paa Ujær-
tets Bekostning og fremkalde Kollaps. Virkningen af Digi-
talis indtræder paa den anden Side saa sent, at den ofte
falder sammen med Sygdommens Ophør, og den feberstil-
lende Virkning af Aareladning er kun ringe og usikker.
Naar derimod Kininet anvendes rigtigt, formindsker det Tem-
peraturen, i det Mindste for de næste 12 Timer, og naar
den, 5 — 7 Timer efter Indgiften, er sunken lavest, er den
1,6° til 2,6° lavere end før. Forf. giver som Normalindgift

2 Gram svovlsurt Kinin, oplest i 10 Gram destilleret Vaod
ved TilsætoiDg af Saltsyre, — at tage paa én Gang om Ar<p
tenen mellem Kl. 6 og 8. Til Børn giver han indtil det
5te Aar 10 Centigram for hvert Aar, senere efter Omstæn-
dighederne 0,6 til 1 Gram. Disse Indgifter kunne udea
Skade forhøjes; Forf. er endogsaa stegen til 6 Gram for en
kraftig voxen Mand med meget bøj Feber, og for Børn ua-
der 1 Aar til 1 Gram paa 1 Gang. Til saa store Indgif-
ter vil Forf. dog kun raade i Tilfælde, hvor den Syge bar
en Temperatur paa 41^, som hurtig er stegen efter gen-
tagne køleode Bade, uden at mindre Indgifter af Kinin have
vist nogen Nytte, og selv da maa man under stadig lat^tta-
gelse af Pulsen helst forsøge med 3 elier 4 Gram. Efter
kininet indtræder let Opkastning, som undertiden kan for«-
faiodres ved Ispiller eller ved, at man lader den Syge aabne
Munden for at skaffe den ofte stærke Slimafsondring AQøb.
Indtræder desuagtet Opkastningen faa Minutter efter Indgif-
ten, giver Forf. en anden, i paakommende Tilfælde ogsaa
en tredje Indgift V« til Vs Time senere. Indtræder Opkast-
ningen derimod først hi tit ^4 Time, efter at Mixturen er
sunken, behøver Indgiften ikke at fornyes, da Resorptionen
sker meget hurtigt. Lykkes det ikke at bibringe Patienten
Kininet gennem Munden, kan man ogsaa give det i Klyster
med et slimet Vehikel og nogle faa Draaber Opiumstinktur;
men man maa da blande det med 3 til 4 Gange mere Vand
og foreskrive Apotekeren, at han maa være forsigtig mad
Tilsætningen af Saltsyre, da Endetarmens Slimhinde ikke
kan taale en for stærk sur Reaktion; Resorptionen synes
paa denne Maade at ske næsten ligesaa hurtig som gennem
Mavens Slimhinde. For at have fuld Mytte af hver Indgift
bør Kininet knn gives med 48 Timers Mellemrum, d. e,
hver anden Aften. Gives det svovlsure Kinin som Pulver,
uden at man lader den Syge drikke en Syrelimooade der-
efter, indtræder der let dyspepiiske Forstyrrelser, ligesom
ogsaa, vistnok i endnu højere Grad, naar Saltet gives i Pil-
ler. Indsprøjtninger under Huden har Forf. opgivet paa
Grund af de Abscesser, der hyppig opstaa som Følge deraf.
Med Hensyn til Diæten for Syge med Pnevmoni lægger
Forf. især Vægt paa, at Organismen behøver Tilførsel af
Næringsmidler for at dække Tabet af Væv og uodgaa yder-
ligere Tab. Sørger man for, at den Syge ikke i længere Tid
er udsat for en høj Legemstemperatur, kunne ogsaa hanø
Fordøjelsesorganer overkomme mere. Ved at lade den Syge
hyppig skylle Munden og rense Tænderne kan man desuden

bidrage til at holde hans Appetit vedlige. I den Henseende
er det ogsna af Vigtighed at tilsætte Maden med en ikke
for ringe Mængde Kogsalt. Naar Patienten overhovedet kan
tage Næring til sig, giver Forf., dog uden at hruge Tvang,
omtrent en Time efter et Bad 3 til 4 Gange om Dagen
smaa l^ortioner af skrabet Ked med Smørrebrød. I svære
Tilfælde pualægger han endogsaa 1 til 2 Gange om Dagen
at nyde en kruFtig Kødsuppe spiseskefuldvis med 1 til 2 Æg.
Desuden skal den Syge drikke en efter hvert enkelt Tilfælde
bestemt Mængde Mælk, som ved dyspeptiske Symptomer
kan fortyndes med 1 til 3 Dele Vand og tilsættes med Salt.
findelig anbefales det at drikke en efter Alder og Vane for-
skellig Mængde Vin — til en Voxen en halv til en Flaske
om Dagen; hvad der ikke nydes før og efter Badet, kan
blandes med Vand og drikkes i Dagens Løb. Ogsaa Ny-
delsen af godt 01 kan tillades.

Mod Smerten kun anvendes Indsprøjtninger af 10 til 15
Milligram MorQn under Huden over det angrebne Parti.
Søvnløsheden svinder ofte, navnlig hos Børn, ved de feber-
stilleode Midler, — saaledes ogsaa ved Pnevmonien hos
Drankere og ved den under Pnevmonien opstaaende Dran-
kergalskab, — og Kininet anses ofte af den Syge for et
Sovemiddel. Indflnder Søvnen sig ikke, maa man gribe til
de søvndyssende Midler. Hos Drankere har Forf., naar
mindre Indgifter ikke nyttede, givet Kloralhydrat i meget
stor IndgiA, endo^saa 5 til 8 Grammer, og derved fremkaldt
Sø\n. For at Kloralhydratet ikke skal undergaa en Dekom-
position \ed den hos Feberpiitienter lidet sure eller endog
alkaliske Mavesaft, anses det for nødvendigt i Forvejen eller
kort efter at nyde en ikke for ringe Mængde fortyndet Salt-
syre. Men uden en samtidig eui^rgisk Anvendelse af inci-
terende Midler bør man ikke skride til nogen som helst
gennemgribende medikamentel Behandling.

Naar Svækkelsen af Hjærtets Sammentrækninger allerede
er indlraadt, bliver det Lægens Opgave at bekæmpe den,
hvilket sker desto lettere, jo tidligere han erkender, at dette
Symptom nærmer sig; ti ved det langsommere Kredsløb for-
styrres Organismens og særlig de arbejdende Musklers,
Bjærte- og Aandedrætsmusklernes, Ernæring, og det destd
dybere, jo længere den varer. Det er derfor nødvendigt at
egte paa Pulsens Beskaffenhed og Forholdet mellem dens
og Aiindedrættets Hnrtighed samt Tegnene paa en tiltagende
Cyanose, medens Temperaturens Forhold under Begyndelsen
af Kollapsen er mindre konstant. Ofte bliver det ved en

ÅDtydniDg, og overfor kraflige Folk knn man yænte med at
gribe iDd, indtil Fæoomeneroe ere tydeligere. N<iar Kol-
lapsen er udpræget, indtræder, som bekendt, Lunf^eedemet
med sine karakteristiske, faretruende Tegn. Forfatterena
Opfattelse afAarsagen til disse Symptomer og deres Række-
følge afviger imidlertid en Del fra den gængse og maa der«
for omtales nøjere.

Det Symptom, som sædvanlig danner Sygdommens Af-
slutning, naar Døden indtræder, nemlig Lungeødemet, ansaas
navnlig af Niemeyer for Følgen af en koliateral Fluxion
til de uangrebne Lungepariier; paa Grund af det forøgede
Tryk i Lungearterierne, som fremkom ved de af det pnev-
moniske Eisudats Modstand nødvendigi^jorte kraftigere Kon-
traktioner af højre Hjærtekammer, var i Følge N. Blodets
serum udtraadt af Haarkarrene og havde paa denne (Vfaade
fremkaldt Ødemet. At dette ikke er rigtigt, kan bl. A. ses
af, at Lungeødemet især indtræder hos svage, sjældnere bos
kraftige IndividiT. Fremdeles indtræder Lungeødemet ved
Emfysem, som N. tilskriver de samme Aarsager, ikke, saa
længe 'det højre Kammer er hypertroflsk, men først naar
det indeholder fedtdegenererede Muskeltraade. Desuden hø-
res aldrig under Pnevmonien en forstærket Hjærtelyd over
højre Kammer eller Lungepulsaaren. Endelig indtræder
Lungeødemet først sent i Sygdommen og ikke i dens Be-
gyndelse. 1 Modsætning hertil forklarer derior Forf. Lunge-
ødemet som et passivt Ødem, foranlediget ved Hjærtets In-
BufQciens: Da højre Kammer ikke kan udføre sit Arbejde
paa Grund af de tidligere omtalte større Krav, som stilles
til det, indtræder der Stase i Lungekredsløbet, og venstre
Bjærtekammer faar for lidt Blod; som en Føl^e deraf og af
den derved opstaaede Mangel paa vis a tergo ophobes Blo-
det i det store Kredsløbs Vener. Stasen i Lungerne kan
endelig foranledige Ødem, som altsaa beror paa IJjærteta
manglende Drivkraft.

Er Lungeødemet, som Forf. hævder, af passiv Natur,
kunde man synes at have en rationel Grund til Aareladning;
ti ved en saadan formindskes Ujærtets Arbejde, da den Blod-
mængde, der skal sættes i Bevægelse, bliver mindre og der
desuden foranlediges en forøget Resorption af den i Lunge-
alveolerne indeholdte Vædske. Og virkelig drager ogsaa en
Aareladning Sygdommen i Langdrag, saa at man kunde blive
nødt til at foretage en saadan for at vinde Tid, naar man
var afskaaren fra at anvende andre Midler. Men Aarelad-
ningerne have den væsentlige Ulæmpe, at Tabet af røde

Blodiegemer formindsker Blodets Ævoe til at optage Ilt, saa
at Bjærte- og Aaodedrælsmuskler maa arbejde stærkere for
at tilføre Legemets Væv den samme Mængde Ilt som før
Aareladniogen. Dog formindsker Aareladniugen for en kort
Tid Legemets Trang til Ilt, idet den nedsætter Temperatu-
ren; men naar denne alter stiger, er Trangen større end
før. Den yder allsaa i ethvert Tilfælde en meget tvetydig
Bjælp.

Derimod anbefaler Forf. inciterende Midier, som ved
rigtig Brug skulle være i Stand til at holde den Syge, bos
hvem Bjærleinsufflciens har vist sig, i Live i det Mindste i
3 til 4 Dage, som oftest længere. Ved lettere Grader ere
160 Grammer af en stærk Vin (Portvin, Madeira, Sherry)
sædvanlig i Stand tii at bringe den til Ophør; selvfølgelig
maa (Vlængden nærmere afpasses efter den Syis'es Indivi*
dualitet og Vane. Kommer der hyppigere lette Anfald, gi-
ver Forf. en kamferemuision (3 Gram. til 200 Gram. Vand,
1 Spiseskefuld hver anden Time). Vedbliver Bjærtesvæk*
keisen uden at naa en faretruende Grad, gives der alvexiende
hver anden Time en Spiseskefuld stærk Vin og Kamfer-
emulsion; men viser der sig pludselig Kollaps af betydelig
Intensitet, kan denne hensigtsmæssig bekæmpes ved Moskus
(6 — 15 Gentigram.i med en eller nogle Spiseskefuld Cham-
pagne, hvorefter man i svære Tilfælde kan vedblive med
Kamferemulsionen. Næsten hurtigere end Moskus med
Champagne virker varm Grog: 1 — 2 Dele Kognak eller Rum
— i Nødstilfælde Brændevin — til 1 Del Vand eller 1 Del
stærk Kaffe eller Te, deraf en Spiseskefuld hver 10 Minut-
ler. Beraf skal man ofte se en vidunderlig, om end ikke
langvarig Virkning, som det gælder at vedligeholde.

De afkølende Bade ere ikke absolut kontraindicerede,
saa længe Kollapsen ikke er betydelig, og naar man anven-
der den nødvendige Omhu i Valget af inciterende Midler;
navnlig taales Kinin i store Indgifter af Alle. Undertiden
indtræder hos meget svækkede Individer samtidig med Kri-
sen eller snart derefter en pludselig Kollaps, der som oftest
gaar hurtig over, men hyppig bliver farlig. Ved at give
en let Vin i o til 6 Dage efter Feberens Ophør tror Forf.
at modvirke denne Kollaps; rigtigst er det desuden at for-
berede Omgivelserne paa Muligheden af en saadan. I den
efter en Fnevmoni altid kortvarige Rekonvalescens gives
rigelig Ernæring med 01 og Vin; ogsaa Jærnpræparater ere
gavnlige. Varer det længe, inden Resorptionen indtræder,
anbefaler Forf. at give ætheroleum terebinthin« , 6 Gange

oiD Dagen 12 Draaber i Mælk eller i Rapsier; det foranle-
diger sjældent gastriske Forstyrrelser, naar man efter hver
Indgift lader Pt. nyde en rigelig Mængde Mælk.

Forf. meddeler til Slutning en Statistik over 200 Til-
fælde af Pnevmoni i forskellige Aldere, af hvilke 24 vare
dødelige, men lægger selv ikke stor Vægt paa disse Tal,
da de endnu ere saa smaa, skønt han ved at sammenligne
dem med 400 tidligere Tilfælde, ved hvilke han endnu ikke
havde gennemført sin Behandlingsmaade, har fundet, at
Dødeligheden er sunken til det Halve.

Blottelse og Stnekning af RygmarTsnerrene.

(Efter Nassbaam (Deatsche Zeitschrift f. Chirurgie. Septbrt 1872).

Under denne Benævnelse foreslaar Professor Nussbaum i
MQnchen en ny Operationsmetode, som er udført af ham
selv med heldigt Resultat ved et Tilfælde af Krampe i plexus
brachialis, og som ogsaa senere en enkelt Gang har fundet
Efterligning. Det er Forfatterens Overbevisning at have
skænket den operative Kirurgi en Metode, som aldrig mere
vil blive glemt eller forsømt, men ved en rigere Erfaring og
mere uddannet Teknik vil vinde et endnu større Omraade.
Dog herom kan man vel næppe endnu danne sig nogen
Mening, navnlig da det er uoplyst, hvorledes den anvendte
Fremgangsmaade har kunnet hidføre det heldige Resultat.
Den først opererede Patients Sygehistorie var følgende :

En Soldat, der deKog i den fransk-tyake Krig, fik ved Bazeilles d.
IsteSeptbr. 1870 et Slag med en Geværkolbe paa venstre Side af Halsen og
den venstre Albu. Paa førstnævnte Sted dannede der sig en dyb Absces,
af hvilken der efter Incision udlømtes en stor Del pus. Abscessen be-
lede; mm strax efter fulgte en krampagtig Kontraktur af venstre Bryst-
muskel, Overarm, Underarm og Haand. Jo mere Modstand man gjorde,
desto hæftigere blev Krampen, og tillige dannede der sig paa Dorsalsiden
uf Underarmen en Anæstesi, der tiltog lidt efter lidt, saa at Tenotomler
for at standse Krampen i Decbr. 1871 ikke voldte Patienten nogen Smerte.
Ofie var den toniske Krampe af Flexorerne saa stærk, at Fingerspidserne
timevis borede sig saa hæftlgt ind i Hulhaanden, at denne derved blev
saaret, og musculus pectoraiis major var stedse at føle paa som en Sten.
Behandling med Jod, Uerkur, Opium, Belladonna, Vesikatorier, Gymna-
stik, intermitterende og konstant galvanisk Strøm var uvirksom. Under
dybe Kloroformnarkoser forsvandt Krampen, og Brystmusklen og Armen
vare bløde og b^elige; men endnu inden Narkosen var endt, længe

VgMkr. r. LvgeT. 3 R. 15 Bd. Nr. 2. 3. 2

føreod Patienten atter kom til Beyidathed, Indtnadte Krampen med stor
Hæftighed.

Sygdommen blev du diagnosticeret enten som en Lidelse af de
nederste Halsnervers Rødder, saaiedes al Ledningen var afbrudt i de til
Anæstesien svarende sensitive Rødder, medens de motorislie af en eller
anden Grund, f. Ex. Deviation af Hvirvlerne, Splintring 1 foramlna Inter-
vertebralia, et trykitende Eisudat eller desl. holdles i en stadig Irritation ;
eller Sygdommen blev opfattet som en Lidelse i Rygmarven med en For-
andring af et enlLelt Sted af Bagslrængene paa venstre Side tilligemed
en Irritation af de i Forstrængene Indtrædende Rødder ved en af de
ovennævnte Aarsager. Om Simulation, for hvilket Patienten i Sygdom-
mens Begyndelse havde været mistænkt, kunde der ikke være Tale, det
viste den for Kloroformnarkosens Slutning stærkt indtrædende Krampe.

Energiske Indgifter af narcotica og Metalier, Ja selv Stryknin ender-
matisk indtil toxisk Virkning bleve endnu en Gang forsøgte, men uden
Held; Patienten vedblev at være saa forpint af sin Sygdom, at han endog
daglig bad om, at de angrebne Kerver maatte blive bortskaarne eller
endelig Armen amputeret — Medens Forfatteren nu overvejede, om han
skulde lade Neurotomier følge efter de alt forgæves foretagne Tenotomier,
erindrede han sig et Tilfælde, hvor han for en halv Snes Aar siden havde
udført en* Alburesektion paa en 6aarig Pige paa Grund af en Ankyiose
med en uheldig Vinkel, og hvor en smertelig, krampagtig Kontraktur af
4de og 5te Finger var bleven hævet ved den med Operationen følgende
Strækning af den stærkt adhærente nervus ulnaris. Dette lette Tilfælde
lignede det foreliggende i høj Grad, og det blev besluttet at blotte alle
vedkommende Nerver, strække dem, forfølge dem til deres Udtrædelsessted
af Hvirvelsøjlen og løsne de forbaandenværende Adhærenser, der maaske
omsluttede Nerverne, og hvis Løsning kunde hæve den toniske Krampe.
Trods Udfaldets Usikkerhed indvilligede Patienten gærne i Operationen,
der fandt Sted d. lade Februar 1872. — Da et Slag ogsaa havde truffet
venstre Albu og det ansaas for muligt, at ogsaa her kunde findes ab-
norme Adhærenser, Indlededes Operationen med et 10 Centim. langt Snit
paa Albuen, tæt ved Siden af nervus ulnaris, der udtoges af sin Ben-
rende, udstraktes let og lagdes tilbage paa sin Plads. 1 Axilien gjor-
des et Snit af samme Længde over art. axiilaris, og en for en bleve saa
vel Hud- som Muskelnerver trukne hen til Saaret og underkastede den
ovennævnte Strækning. Endelig gjordes over venstre clavicula et 10
Centim. langt Tværsnit, som til Underbinding af arterie subclavla. De
fire nervi cervicales inferiøres bleve løftede frem med Fingrene og der-
ved strakte, og nu forfulgtes hver enkelt af disse med Spidsen af den
højre Pegefinger op til Hvirvelsøjlen. Her ved Udtrædelsesstedet bleve
nu Nerverne bevægede opad, nedad, fortil og bagtil, og endelig under-
kastedes hver enkelt Nerve et middelstærkt Træk i den Retning, som
om man vilde trække dem ud af Rygmarven. JJnder dette indgreb op-
stod hæftige Trækninger i venstre Arm og musculi pectoraies sin., lige-
som ogsaa Strækningen af Axilnerverne havde givet Kontraktioner i de
tilsvarende Muskler. Nerverne, der alle syntes at være blevne længere,
lagdes nu paa deres Plads igen. Nogen Abnormitet var under disse
Manipulationer ikke opdaget, ingensteds fandtes stærkere Adhærencer, in-
gensteds Fortykkelser 1 Nevrilemet

Da Patienten vaagnede efter Operationen, var hans Muskelkrampe
forsvunden. Underarm og Fingre bevægedes viikaarligt og uden mindste
Besvær, og Huden paa Dorsalsiden af Underarmen, som et Minut før
Operationen viste sig fuldstændig følesløs, mærkede nu den svageste Be-
røring af en Fingerspids.

Dft Operatøren havde fnodet de anatomMe Dele ganske fom nnder
normale Forbold, var N. overbevist om, at det var Strækningen af Ner-
verne eller Trækningen paa Rygmarven, der havde fremkaldt denne Hel-
bredelse, endskønt han ikke kunde nægte, at han maaske uden alt Vi-
dende under Operationen kunde have sprængt en Adhærence.

Armen vedblev at holde sig slap og blod, og efter at Farerne ved
den stærke og langvarige Snpporation vare overstaaede, helede Saarene.
Kun en enkelt Gang var Recidiv af den gamle Lidelae at befrygte, da
der I 7de Uge efter Operationen samtidig med Dannelsen af en nævestor
Absces i Axillen flere Gange kom Krampetrækninger; men da Absces-
sen klev aaboet, forsvandt disse Irritalionsfænomener igen. I Ilte Uge
vire alle Saarene lægte, og der er intet Recidiv indtraadt senere.

EodDQ en Gang er Operationen udført af Dr. Gartner
i Stuttgart.

Patienten var en anæmisk Frøken, der i 34 Aar havde været lam i
bele højre Side af Legemet, efter at hun i sit 4de Aar havde gennem-
gaaet en heftig scarlatina, der var forbunden med en stor Parotidesvulst
og et Slagtilfælde. Højre Arm var meget afmagret og Uaanden klofor-
migt indtrokken, men Følelsen bavde overalt holdt sig. 1 Oktober 1871
opstod uden bekendt Aarsag uudholdelige, Jagende og gnavende Smerter
i den lamme Arm, og disse holdt sig Dag og Nat, berøvede hende Søv-
nen og gjorde hendes Liv saa kvatfuidt, at hun indvilligede i Alt, naar
han blot kunde befries fra sine Smerter.

Da denne Tilstand havde varet i 5 Maaneder, underkastedes hun
ovennævnte Operation paa samme Haade som den først omtalte Patient
Efter Blottelse af plexus brachiaiis fandtes to Nerver, efter Operatørens
Skøn cutaneus ext og Int., misfarvede og tyndere end sædvanlig. Ud-
faldet af Operationen var fortrinligt, de jagende Smerter vare som blæste
bort og bleve borte. Soppuratlonen var I Begyndelsen god, men efter
en 8 Dages Tid blev den siet og tynd. Tre Gange kom der stærk Blød-
ning fra vena Jugularis, endskønt denne hverken var blottet eller saaret
af Operatøren, cig den sidste Gang, paa den 15de Dag efter Operationen,
hørtes samtidigt en klukkende Lyd, og øjensynlig ved, at Luften trængte
ind i Venen, ophørte Livet pludseligt. Sektion blev desværre ikke til-
stedet, kon Halsen blev nøjere efterset, og i vena Jugularis fandtes et
linsestort, ukereret Hul.

Ved Bedømmelsen af Operationens Virkning er dette
dødelige Udfald naturligvis uden Betydning; derimod viser
dety hvad Forfatteren ikke riglig gaar ind paa, en af de
mange Farer ved Operationerne i denne Region. Men hvor-
ledes nu Strækningen af Nerverne virker, er højst gaade-
fuldt. Endskønt Forfatteren ikke tvivler om, at Operationen
bevirker en Forandring i Nervernes Ernæring, Endosmose,
Exosmose o.s.v., anser han dog, støttet paa de øjeblikkelig
efter Operationen indtraadte Resultater, en Virkning paa
selve centrum, paa Nervernes Udspringssted, for sandsynlig,
og saaledes skal da Formodningen om en central Aarsag
ikke være nogen Kontraindikation for Operationen.

Terpeitinoiie mod Fosforforgiftning.

Om dette Æmne, som tidligere har været Genstand for Om-
tale i nærværende Ugeskrift'), er for nylig udkommet et
Skrift af H. K5hler'), hvis Indhold refereres i CentralbL
f. die med. Wissenschaften 1872, Nr. 32 paa følgende
Maade:

Forf., som har Forljænesten af at have bidraget til en ud-
bredt Anvend^*lse af Terpentinolie, denne af An dan t opdagede
Modgift, mod Fosforforgiftninger, meddeler efter en kritisk Om-
tåle af det om denne Behandlingsmaadehidlil fremkomne kliniske
og experimenteile Materiale endnu en Forsøgsrække, som under
hans Ledelse foretoges af H. Schimpfe. I 10 Forsøg paa
Kaniner og 7 Forsøg paa Hunde lykkedes det, hos de sidste
i alle, hos de første i 3 Tilfælde, at gøre Fosforindgifter,
som man med Sikkerhed kunde anse for dødbringende, dog
uden at man havde speciel Erfaring i saa Henseende for de
enkelte Dyrs Vedkommende, uskadelige ved paafølgende Ind-
sprøjtning af en tiisvarende Mængde Terpentinolie ; Dødsfaldene
blandt Kaninerne skete aldrig som Følge af Fosforforgift-
ningen, men af tilstødende Aarsager; ti man fandt aldrig i
Ligene Fosforet absorberet eller noget andet karakteristisk
Tegn paa Virkning deraf, hvorimod det fandtes i Exkremen-
terne og Urinen som Devis paa, at det var gjort uskadeligt
ved Terpentinolien. Modgiflen er ikke den kemisk rene,
men netop den mindst godt rektificerede, meget iltrige Ter-
pentinolie; den opløser Fosforet og forvandler det til den
uskadelige, af Forf. opdagede iTerpentinfosforsyrlingn. Denne
Rigdom paa ilt, som er den væsentligste Betingelse for
Dannelsen af hin Syre, opnaa alle Terpentinolier, naar de
tilstrækkelig ere udsatte for Indvirkning af Lys og Luft.
Den iltrige Terpentinolle maa imidlertid gives indvendig, da
den ved Indsprøjtning under Huden taber sine Egenskaber
som Modgift. En heldig' Virkning er hos Mennesket ikke
set senere end 11 Timer efter Indtagelsen af Fosfor; selv
ved de højest mulige Indgifter er 10 Grammer Terpentinolie
tilstrækkelig (2 — o Grammer ad Gangen med en halv Times
Mellemrum, i Kapsler eller indsprøjtide ved en Mavepumpe).
Man kan dristig give det i Overskud, hvilket viser sig ved

1) Se •Ugeskr. f. Lægen 3dje Række 7de Bd. Nr. 18, 9de Bd. Nr. 18

og Ilte Bd. Nr. 1.
') H. Kdhler: Ueber'Werth und Bedeutung des sauertofTbal tigen Ter*

pepthindU fur die Therapie der acalen Phoaphorvergiftung.

en viofagtig Lngt af den derefter udtointe Crin, som indtil
da mere lugter af Opodeldok. Denne mærkværdige Egen*
skab hos Terpentinolien, at den modvirker Fosfor, havde
Personne trot at kunne forklare ved, at deo forhindrede
dettes Iltning, en, som Forf. bar eftervist, ganske urigtig An-
skuelse. Fosforet bliver uvirksomt ved, at det danner en
krystallinsk Forbindelse med iltholdig Terpentinolie, den af
Forf. saakaldte •Terpentinfoslorsyrlinga, en krystallinsk, hvid,
kamferlignende Substans, som dannes let ved 40^ i aabne
Kar, overordentlig begærlig optager Ilt og ved Tilstedevæ-
relsen af Luft og Lys hurtig dekomponeres. Dens Bly-,
Kobber-, Barytsalte o. s. v. vise den samme Tilbøjelighed
til at dekomponeres og give derfor kun utilfredsstillende
Elementæranalyser, ved hvilke der blot med Sikkerhed paa-
vistes, at kun en Del af Fosforet var indeholdt* deri som
Fosforsyrllog, en større Del som Fosforsyre. Syren ud-
mærker sig desuden ved sin overordentlige Reduktionsævne
og ved, at den kan destilleres uforandret i en alkalisk
Opløsning; Destillatet har. en opodeldokagtig Lugt. Mod-
giflens Værd forsøges ved dens fuldkomne Dskadelighed,
som Fort i flere Forsøg har eftervist. Ved Behandlingen
af den akute Forforforgiftoing er det aitsaa overflødigt at
fjærae denne nydannede Forbindelse ved et Brækmiddel.
Den resorberes uden Skade, gaar over i Blodet og udskil-
les udekomponeret med Drlnen.

Fra Udlandet

Ktlera. 1 Preassen bar Sygdom men i Oktober og November f. A.
udbredt sig videre I Kredsen GamMnnen i Provinsen "Preussen. Det
forsie TIKsIde indbragtes ved en Jærnbanebetjænt fra en GnensestaUon
I Kongeriget Polen. I Alt angrebes 1 denne Kreds indtil Ble Decbr. 1 17,
hvoraf 59 døde og 27 belbrededes, medens 31 endnu vare under Be-
handling. I Kredsen Dånzlg angrebes 3S, hvoraf 18 døde, 10 helbrede-
des og 10 viire under Behaadling. I Kredsen Kdnigsberg Torekom 1 en
Landsby Peldzen i Slutningen af Ol^tober 5 pludselige Koleradødsfald,
aden at Smilte kunde eftervises; men der opstod Ikke andre Tlirælde
derefter. I Kredsen Marienwerder indbragtes Kolera 1 Oktober af polske
Flodflkippere; der angrebes 1 Alt 42, hvoraf 2S døde og 19 kom sig.
fnre for Smilte fra Polen er endnu tilstede, da Sygdommen der findes
udbredt i flere Gouvernementer. Ogsaa i de russiske Grænselande er
Kolera oplraadt, saaledes 1 Flækken Georgenburg 8 Tilfælde, hvoraf 5
dødflige; i Grænsestaden Koino er Sygdommen optraadt med fornyet
HæfUghed. Paa samme Maade trues Schlesien fra Måhren og Galizlen;
i Grænsedistrikterne er der alt forekommet 5 Koleratilfælde, som alle
vare dødelige.

I Ungarn er der Indtil den Iste Deeember iodtraadt 2616 KoleratlUæld^

hvoraf 1061 endte med Helbredelle, medens 1008 déde. I Ofen og Pestb
vare den 24de Novbr. 294 Koleritilfælde under Behandling; hertil kom
i Ugen fra 24de Novbr. til Iste .Decbr. 153 nye Tilfælde; af disse 417
helbrededes 122, 67 døde, og 22ai vare endnu under Behandling. 1 Itfåh-
ren foreliom i den sidste Uge af' November 53 Koleratiifæide, hvoraf 11
helbrededes, 16 dede, 26 endnu vare under Behandling.

1 Følge de nyeste Efterretninger er der i Ugen fra 1ste til 8de Decbr.
endnu tilkommet 35 Koleratilfælje i Ofen og 136 i Pest; af disse tillige
med dem, som den 1ste Decbr. tåre under Behandling, i Alt 324, hel-
brededse 72, 60 døde og 267 henlaa endnu. 1 Måhren tilkom i dette
Tidsrum 112 nye Tilfælde, og med de tidligere angrebne beløb hele An-
tallet af Kolerasyge sig til 136; heraf helbrededes 45, 45 døde, og 48
vare endnu under Behandling. I Bukowina kun Koleraen betragtes som
ophørt; den herskede der fra 3dje Avgust til 28de November; I Alt an-
grebes 1689, hvoraf 965 helbrededes og 724 døde, saa at Dødeligheds-
forholdet vnr 40 pCt. I Galizien' angrebes fra 15de Nvbr. til 1ste Dcbr.
5527; i Alt behandledes 1 dette tidsrum 6850; heraf helbrededes 3569,
2073 døde og 1208 henlaa endnu.

Barakker I Petersktrg. Efter Pigoroff (L'union méd. 1872. Nr. 43).
Som Fortale til et i Petersborg n^tig udkommet større Værk om Barak-
ker og Hospitaler er der trykt et Brev fra P., hvori han udtaler sig saa-
ledes :

Barakkerne i Petersborg ere opførte af Træ, paa Murstens- Funda-
menter, der hæve sig omtrent 1,6 Meier over Jordens Overflade; derpaa
hviler Gulvet, der bestaar af et dobbelt Lag Brædder, hvorimellem et
Luftlag er hermetisk aflokket. Alle Sidevæggene bestaa af tre parallele
Lag Brædder med to Lag Luft imellem. Disse Lufilag give lige saa god
Beskyttelse mod Kulden, som et solid Lag af samme Tykkelse vilde
kunne, og Erfaringen bar allerede vist, at Væggen med tredobbelte Bræd-
der Ikke er absolut nødvendig, mén at et enkelt Luftlag er tilstrækkeligt
til at holde Kulden borte.

Hele Barakken opvarmes af en Ovn midt i det store Rum ; men
denne Ovn har, vel at mærke, sit Fyrsted udenfor Stuen , i det Under-
rum, der er Imellem Jorden og det dobbelte Gulv. Derved kao man
med stor Lethed holde en ensartet Varmegrad vedlige.

Hermed er dog kun den halve Del af Opgaven løst; det vigtige
Spørgsmaal, som staar tilbage, er Ventilationen. Dertil bruger man sam-
Udig to Midler.

For det Første er der nemlig gennem hele Taget af Barakken efter Læng-
den en Aabning af to Metres Bredde, og oven over den et Glastag tlairterne)
med en Mængde Vinduer, som aabnes nedenfra opad. Naar man lukker
disse Vinduer eller nogle af dem op. skulde man tro, at den ydre Luft,
der om Vinteren er fra 10° til 30^ R. under Frysepunktet, vilde trænge
rask ind og foijage den varme Luft i Stuen, som af Naturen er tilbøje-
lig til at stige til Vejrs. Saaledes gaar Aet dog i Virkeligheden ikke til;
derimod blandes den kolde og den varme Luft lidt efter lidt, og denne
Kamp mellem de forskellige Varmegrader ender over Forvæntning godt
Der skal meget lang Tid til at bringe Varmen i Stuen til at falde en
Grad, selv om alle Vinduerne staa aabne.

Ikke desto mindre vilde dette ene Ventilationsmiddel, hvor fuldkom-
ment det end synes at være, ikke slaa til. Den med Miasmer svangre
Luft er nemlig tungere end den rene Luft, holder sig derfor i den la-
vere Del af Værelset og lader sig kun vanskelig fortrænge af den Luft,
jder kommer ovenfra. For at raade Bod herpaa er der i Gulvet mellem

s»

Sængeoe anbragt Ventiler, som føre Luften gennem Rør ned til Ildstedet
nnderneden. IHese Ventiler boldes bestandig aabne, fpr at Laften uop*
børlig kan blive fornyet, og da der fyres paa Ildstedet Dag ou Nat, kan
der aldrig opstaa nogen Strømning i modsat Retning, bvorved der kande
bringes kold Luft ind.

For yderligere at fuldstændiggøre Ventilationen er der anbragt Rør,
som gaa Igennem Ovnen og føre den rene Luft udefra nogenlunde varm
ind i Ståen, saa snart man lukker op for dens Udmundingssteder.

Ståen, der bar 16 Sænge, som ere opstillede lodret paa de to Side-
vægge, faar til Oplivelse for de Syge rigeligt Lys gennem talrige Vin-
doer, der ere forsynede med Forsatsvinduer, og som boldes bermetisk
tillulLkede bele Vinteren igennem.

Ved Hovedindgangen er der paa bægge Sider af en ret rummelig
Gang anbragt fire smaa Stuer, bver ti Metre i Kvadrat, nemlig en Bade-
stae, en Mediclnstne, et Værelse til den barmbjærtige Søster og eo Ope-
raiioasstne.

lømehespKtleti PailkllBlk. Børnehospitalets Bestyrelse har d. 8de
Janoar d. A. udstedt følgende Bekendtgørelse:

Polikliniken paa Børnehospitalet, Rigensgade 32, er aaben
hver Søgnedag Kl. 10.

Mandagen den 13de Januar, Kl. 2, aabnes en Polikllnlk
for syge Børn paa Nytorv 3, 1 Stuen 1 Mellembygningen.
Den vil fremdeles være aaben hver Mandag, Onsdag og Lø-
verdag, Ki. 2.

Ved bægge PolikliniiLer ville Ubemidlede faa fri Medicin og ml«-
dre bekostelige Bandager.

Betalingen for Indlæggelse paa Hospitalet, der, saa vidt Pladsen til-
lader det, ogsaa optager Børn fra Landet, er fastsat til 2 Mk. daglig.
Indlæggelseo sker gennem Lægen, der daglig træffes paa Hospi-
talet, Kl. 10.

iekendtgsrelse fra JutltsnlDtsieriet af 4de Januar 1873 tm, at den
asiatiske Ktlera Ikke længere antages at herske epidemisk 1 St. Petersberg eg
Krtnstadt:

Da den asiatiske Kolera i Følge modtagen Indberetning Ikke længere
kan antages at herske epidemisk 1 St. Petersborg og Kronstadt, træde
de i Justitsministeriets Bekendtgørelse af 24de Juli f. A. med Hensyn til
de nævnte Stæder indeholdte Bestemmelser straz ud af Kraft«

VdiiæTBeiser. D. 28de Dcbr. f. A. er Prof., Dr. med. A. Hannover
udnævnt til Ridder af Dannebroge.

Cand. med. A chir. N. A. Thomsen er ansat som Assistent ved
Bømehospitalets Poliklinik.

Vakance. Den faste Kandidatplads paa Fødselsstiftelsen bliver ledig
d. 1ste Febr. Ansøgninger, stilede Ul Direktionen, modUges paa Stiftel-
sens Kontor indtil d. 22de Januar.

Medaættelae. Cand. med. & chir. H. W. Aagaard agter til Februar
at nedsætte aig som praktiserende Læge 1 Ringsted.

I Følge Meddelelse f)ra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. Iste Januar til Tirsd. d. 7de Januar 1873 (bægge inkl.|
anmældte fra Lægerne i Købeuhavn i Alt 1883 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 1743, nemlig:

Bani fh

Brystkatarr • • .
Lungebetændelse .
Halsbetændelse . .
Faaresyge . . .
Eighoste • . • .
Revmatlsk Feber .
Mæslinger • • •
Kopper • • • •
Skaålkopper • • •
Skarlagensfeber . .
Koldfeber. . . .
Gastrisk og tyfoid FiBb.
Blodgang. . . •

Diarré

Rolerine . . ...
Strubehoste • » .
Diphtheritis . . .
Ansigts- og anden Van-

drerosen . . .
Barselfeber . • .
Skørbug • • • .

Idf.

10
13

8
1
5

frt. IS-S,

50 21

9 4

2& 10

3 4

> &

11 S

18 657

17
S

7
6
1

•

2
1

S-<
21
6

i
1

•

567
1

16
I

nderlåar. Simm.

10
I

3
4

142
31
50
14

1350

»
1

7
4

115 168 724 620 116 1743

Af de ovennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne I: Adelgade, Vesterbrogade og Prinsessegade; relativt t For-
tiold til Foikemsnsden derimod i: Lille Sondervoldstræde (4,7 pCt), Al-
lersgade (2,4) og Dagmarsgade (2,8).

Af de ovennævte Roppetilfælde ere 12 forekomne i Forstæderne og
paa Kristianshavn, 25 \ Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes anmældt: Gonorré 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 68, veneriske Saar 25, konstitu-
tionel Syfliis 12, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 9, Zona 2, Nældefeber
2, Furankler 3, Stomatitls 2 og Erytemer 4 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 120 Læger.

»'■■■:„

C. A. Rtilicifl F«ri«ff. aianco LoBOt B»ftrykk«ii ve4 F. $. Mahl«.

f. M. luMff I83t.

Ugeskrift for Læger.

3«« Række X¥. JVr* 4

Redigeret af Dr« f . Mer«

Idnhold: 8ia«i lipUj: PviiHhmlii Kipii toegilii . B« alniMi|t toifci bM-
liM»i(. håtUL TabMi. Ibdsallaln. IH M^idnkt MAak i liMkm.

•iMffifl I^MUiU ^fg^MM i IthihMI.

PeriåiihMitis scap ■i#-hmenlis«

Efler Simon Dnplay (Arcb. gén. de niéd. Novbr. 1872):

Den Sygdom, paa hvilkea Forfatterea øasker Kirargerae«
Opmærksomhed henledet, er ikke ualroindeUg, men ayoet
dog forholdsvis lidet keodt« Det vides i del Miodste ikke,
at Bet®Dde(aen omkring Skulderleddet hidtil har været fuld-
stændig beskreven, eller at dens Natur og den tilsvarende
Behandling have været skarpt bestemte. Imidlertid er do^
del første Stadium af Sygdommen alt tidligere nøjagtigt an-
givet af Prof. Jarjavay ved følgende Beskrivelse.

Kontusioner af SkuJdren og Distorsioner af Armen blive
meget hyppigt efterfulgte af en Betændelse i bursa mocosa
acromialis, og Symptomerne herved ere da følgende : for det
Første i. Læølonsøjeblikket en Følelse af Forskydning; der-
næst Svulst i regio deltoidea, Smerte, som forhindrer Beva^
gelseme af Armen, især Abduktionen, bøjet Stilling af Un-
derarmen mod Overarmen og den dermed følgende Stivhed
I mnsculus bJce^i samt Træthedsfornemmelse i Albubajnin-
gen, en Forøgelse af Smerten øg en Krepitation under acro-
læioo, naar den Syges Arm løftes 1 Abduktion, endelig Smer-
tøns Forsvijideji og Bevægelighedens Tilbagevenden under

Anvendelse af Ro, Armklæde og resolverende Omslag paa
Skul d ren.

Men medens denne nejagtigt iagttagne og beskrevne
Lidelse er akut, følgende umiddelbart eller næsten umiddel-
bart efter et trauma, er det derimod Fænomenerne af en
kronisk Affektion, som skulle undersøges i denne Afhand-
ling. Men imellem denne akute og kroniske Proces er der
en nøje Forbindelse, idet de, som ovenfor abtydet, svare til
to Trin af den selvsamme Sygdom, hvis Natur er en perl*
artikulær Betændelse, hvis Sæde er Slimsækken og det om-
givende Bindevæv under deltoideus, og hvis Følger frembyde
visse Ejendommeligheder, begrundede i denne Regions ana-
tomiske Forhold.

Symptomer. Største Delen af disse Patienter for-
tælle, at Skuldren nogle Maaneder i Forvejen har været ramt
af et mere eller mindre hæftigt trauma. Snart, og det er
det Hyppigste, er her Tale om en simpel Kontusion, som
kun har krævet faa Dages Behandling, snart har der været
en hæftig Distoriion af Armen, dog uden Luxation eller
Fraktur; men i et stprt Antal Tilfælde kan man forvisse sig
om, at der har været en virkelig Skulderluxation , der er
bleven reponeret let og uden Anstrængelse. Endelig refe-
reres et Tilfælde, i hvilket de samme Symptomer havde vist
sig hos en Mand, hvis Arm havde været overgiven til en
meget lang Immobilitet som Følge af en phlegmone i Baand
og Underarm, der senere kompliceredes med en erysipelas,
som strakte sig lige til Lemmets Rod.

De vigtigste Symptomer bestaa nu i den hindrede fri
Bevægelighed af Skulderleddet og i de Smerter, der opstaa ved
Forsøg paa disse Bevægelser eller ved Tryk paa visse be-
stemte Punkter. For rigtig at studere Skuldrens Bevægelser
er det imidlertid uundgaaeligt at undersøge den Syge afklædt
og stille sig selv bag ham; man skrider derpaa til Under-
søgelse af de aktive og passive Bevægelser.

Naar man opfordrer Patienten til at løfte Armen lige
ud, iagttages en slaaende Forskel paa den sunde og syge
Side. Paa den sunde Side fjærner Overarmen sig fra Skul-
derbladet, uden at dette lider den mindste Forskydning, lige
indtil Armen har naaet den vandrette Linie; først naar Over-
armens Bevægelse fortsættes videre fra dette Puukt af, naar
tuberculum majus har stødt mod Ledskaalens øverste Rand,
tager Skulderbladet Del i Bevægelsen, og ved, at det svingea
•i sin Ledforbindelse med Nøglebenet, lider det en saadaa
Forskydning, at angulus inferlor gaar odad i samme Grad,

soiD Armen hæves. Paa den Byge Side derimod kan Armen
næppe Qsrnes fra Kroppen, førend Skulderbladet følger Be-
vægelsen udad og dets nederste Vinkel mere og mere dan-
ner en FremspriDgDiDg paa Brystets Sideparti. Ved nøjagtig
al se paa, hvad der foregaar, selv udeo ar røre ved Patien-
ten, viser det sig klart, at Overarmen ikke (]ætneT si^ fra
Skulderbladet, og at der ingen Bevægelse Onder Sted i Skul-
derleddet. I en Del Tilfælde kan den Syge, om end med
Snaerte, dog føre Haanden op paa Hovedet, og har man ikke
været forsigtig nok til at afklæde sin Patient, kan man fri-
stes til at diagnosticere Sygdommen som en simpel Revma-
tisme, idet man da antager, at den stedfindende Abduktion
foregaar i Skulderleddet i Steden for, at den fornemlig sker
ved Skulderbladets Drejning; men i et vist Antal Tilfælde er
Abduktionen langt mere indskrænket, og Patienten kan kqn
med stor Anstrængelse løfte Armen op til den vandrette
Linie.

Dog det er ikke blot Abduktionen, der er hindret og
udføres paa Bekostning af Skulderbladets Porskydelighed,
del Samme gælder om de øvrige Bevægelser af Overarmen;
næppe ere de begyndte, førend scapula rykkes fra sin Plads
for at følge med Armen; men af disse Bevægelser bliver
Rotationen næsten umulig, fordi Skulderbladet i saa ringe
Grad kan deltage deri.

Ved at udføre passive Bevægelser med den syge Arm,
medens man lægger sin ene Uaand fast paa Skulderbladet,
træde de ovennævnte Forhold endnu tydeligere frem. Ved
f. Ex. at abducere Armen føler man angulus inf. med næ-
sten uimodstaaelig Kraft svinge udefter, og søger man at
fixere scapula, klager Patienten over hæflig Smerte i Skul-
dren, og Bevægelsen er samtidig standset. Denne Smerte,
som ikke indfinder sig, naar Armen holdes i Ro, er i Be-
gyndelsen af Bevægelsen kun en Følelse af den indtrædende
Hæmning; men forceres Bevægelsen videre, opstaa meget
hæftige Smerter, hvis Sæde i Reglen henlægges lidt under
acromion, ofte ogsaa i Linie med Deltamusklens Skulder-
insertion. Hvad her nu er sagt om Abduktionen, gælder paa
lignende Maade om de øvrige Bevægelser.

Men det er ikke blot Bevægelserne, der ere smerte-
fulde, ogsaa ved Tryk paa bestemte Punkter af Skulder-
regionen, paa visse points douloureux, kan man frem-
kalde Smerte. Fortrinsvis er et saadant at søge bagtil og
lidt under ydre Rand af acromion ; men undertiden findes der
ogsaa lignende i Deltamusklens Insertionslinie paa Skul-

dren, og endelig iagttdges undertiden et paa processus co-
racoideus; i det sidste Tilfælde opstaar ogsaa en itserk
Smerte ved Forsøg paa at extendere Dnderarmen.

Det staar endnu tilbage at nævne nogle Symptomer,
som uden at være konstante dog have stor Værdi, naar de
ere tilstede.

2 Gange blandt 10 Tilfælde fandt Forf. Krepitation un-
der Bevægelse, og underliden angav Patienterne, at de un-
der en tidligere Periode af deres Sygdom havde iagttaget
en saadan, endskønt denne nu ikke mere var tilstede. Næ-
sten med samme Hyppighed iagttoges en halvbøjet Stilling
af Underarmen og en bæflig Smerte i plica cubiti og paa et
Punkt, som svarede nøjagtigt til processus coracoideus ved
Forsøg paa Extension, et Symptom, der senere vil blive for-
klaret. Tillige maa man til Periartroitens Symptomer regne
en Fornemmelse af afstumpet Følelse, Myrekryben og un-
dertiden af Kulde i det indre eller ydre Parti af Overarm,
Underarm og Haand, det vil sige i Forløbet af nervus cuta-
neus Int., n. ulaaris eller n. radialis. — Endskønt [en af
de mest iøjnefaldende Karakterer ved Sygdommen bestaar i
den fuldstændige Bevarelse af Skuldrens ydre Form, skal
det dog til Slutning nævnes, at i de gamle Tilfælde aplane«
res regio deltoidea og eikaveres regiones supra- og infra-
spinatæ, en Deformitet, der skyldes de tilsvarende Musklers
AtroG paa Grund af deres ophævede Funktion.

Diagnose og Patogenese. Da Bevægeligheden i
Skulderleddet er gaaet næsten fuldstændig tabt hos disse
Patienter, ledes man let til den Formodning, at man har at
gøre med en Ledsygdom; men da der ikke iagttages nogen
Deformitet eller Svulst af Regionen, der kunde antyde Fun-
gositeter eller Ansamling i Leddet, maa man udelukke en
kronisk arthroitis (arthroitis sicca, tumor albus og hydar-
thrus). Derimod kunde man have at gøre med en fibrøs
Ankylose, der var fulgt efter en tidligere arthroitis, og ved
denne Diagnose standsede ogsaa Forfatteren i de første Tit-
fælde, han havde Lejlighed til at iagttage, navnlig efter at
det i kloroformnarkose var vist, at den næsten fuldstændige
Ubevægelighed af Armen ikke skyldtes Kontraktur af Skul-
drens Muskler, men en materiel Hindring. Duplay be-
sluttede nu at forsøge en rask Sprængning af denne formo-
dede Obrøse Ankylose under Kloroformering; Operationen
ledsagedes af en meget stærk Knagen, i et af de første Til-
fælde endog saa hæfiig, at en Læsion af Benene var at be-
frygte. Til Forfatterens store Forundring fulgte der ing-ea

arlhroitis herefter, ingen Svulst eller Smerte, derimod vare
Bevægelserne i Leddet meget fri. Da alt dette havde gen-
taget sig flere Gange paa samme Maade, blev det Forfatte-
ren klart, at de hæmmende Adhærencer ikke kunde sidde
inde i Leddel; men ban kom til den Overbevisning, at Syg-
dommens Aarsag var en periarlhroitis, der havde medført
Adhærencer mellem Overarmsbenet paa den ene Side og
Korakoakromialhvælvingen samt den dybeFladeaf m. deitoideus
paa den anden.

Nogen Tid efler satte Tilfældet Duplay i Sland til at
levere det anatomiske Bevis, som endnu manglede.

Eo 53aarig Mand iodkom d. 5te Marts 1870 paa Beaojon Hospitalet.
Omtrent 3 Maaoeder fer Indlæggelsen var han faldfii paa venstre Skul-
der, og 8 Dage efter dette Fald Indkom han i H6lel-Diea, hvor mao
diagnosticerede en Skulderiuxation, der reponeredes med Lethed og uden
Kloroform.

1 14 Dage holdt han Armen i et Armklsde og ha^de Omslag paa
Sknldren. Derpaa afgik han til Vincennes, hvor han blev behandlet med
massage og Indgnidninger. Bevægelserne i Skulderleddet vare allerede
den Gaog meget hæmmede, og da han d. 26de Februar forlod Vincennes,
var det ham umuligt igen at tage fat paa sit Arbejde.

Ved Indlæggelsen var der ingen anden Deformitet at opdage end en
svag Aplanation af m. deitoideus. Alle Bevægelser af Overarmen vare ind-
skrænkede og foregik ikke i Skulderleddet, men ved Forskydninger af
Skulderbladet, der fulgte med Armen. Abdukllonen var i den Grad
hæmmet, at Patienten havde stor Vanskelighed ved at løfte Armen ud i
vandret Linie. Over selve Leddet var der ingen Smerte hverken spon-
tant eller ved Tryk, dog maa processus coracoideus undtages, der frem-
bød et point donloureux. Ved aktive og passive Bevægelser følte Pa-
tienten Smerte ved acromion og Deltamuskiens Udspring. Tillige kla-
gede han over en temmelig stærk Smerte paa det Indre, nederste Parti
af Overarmen. Underarmen stod i balvbøjet Stilling, og naar man for-
søgte at rette den ud, fremkaldte man hæftig Smerte i Albubøjniogen
og ved processns coracoideus. De to sidste Fingre paa venstre Haand
havde mistet deres Bevægelighed, og Patientens Haandtryk var ogsaa
paa denne Side mindre kraftigt, endelig var der Kuldefornemmelse og
Mjrekrjben i de to nævnte Fingre samt i heie den indre Halvdel af Hul-
haanden og Haaodens Rygside. Efter Kloroformering og omhyggelig
Fixation af Skulderbladet med Longetter foretoges der under stærk Kna-
gen udstrakte Bevægelser af Armen. Der ordineredes Omslag paa Sknl-
dren, og den næste Dag fandtes der hverken Svulst eller Smerte om-
kring Leddet, og man paabegyndte en Gymnastik, der gentoges mange
Gange daglig i Forening med kolde Doucher hver Morgen og Gnidning
med llnim. ammon. camphor. — Efler 5 Ugers Behandling forlangte
Patienten at udskrives. Bevægelserne vare da paa den syge Side næsten
lige saa fri som paa den sunde, og Armen kunde hæves til den hori-
sontale Stilling uden Forskydning af Skulderbladet. Tilbage var endnu
kun lidt Stramning i Albobøjningen samt en vedblivende Fornemmelse
af Myrekryben og afstumpet Følelse I det indre Parti af venstre Haand
og dens to sidste Kingre.

Koap 3 Uger efter kommer Patienten Igen ind i Hospitalet efter at

have begaaet talrige Alkoholoxcesser. HaoBAlmeiibeflndende var da slet,
Bevidstheden var oæsten fuldstændig tabt, han havde hæftig Peber, ud-
bredt Bronkft, og tre Dage efter Indlæggelsen døde han næsten plud-
seligt

Sektion. Døden var fremkaldt ved en stærk Lungekongestfou.

Bægge Skulderregioner dissekeredes til Sammenligning. Den højre
var normal med det Tøse, let forskydelige Bindevæv under m. deltoideus
og den store bursa mueosa mellem Akromialhvælvingen og de paa tu-
berculum majus insercrede Sener. Den venstre Skulderregion frembød
derimod mærkelige Forandringer. M. deltoideus syntes lidt atrofieret, og
dens Væv var blegere end paa den modsatte Side. I Steden for det løse,
let forskydelige Bindevæv paa Musklens dybe Flade fandt man et meget
fast, fibrøst Væv, der bestod af uregelmæssig fordelte Strænge og La-
meller, som paa flere Punkter knyttede m. deltoideus tilOveraimsbenet, og
den store Slimsæk, som fandtes paa højre Side, var Ikke længere tilstede
i denne Skikkelse Senerne paa tuberculnm majus og Senen af m. subsca*
pularis havde tabt deres perlemorgllnsende Udseende, og deres Overfla-
der vare gullige og glansløse; om nederste Flade af acromion gjaldt det
Samme. Det var saaledes klart, at den under Akromialhvælvingen lig-
gende bursa havde været Sæde for en Betændelse, der var efterfulgt af
en Fortykkelse i dens Vægge; men paa dette Punkt traf man dog ikke
paa abnorme Adhærencer eller fibrøse Tømmer. Det var endog umuligt
at finde Spor af Adhærencer, der kunde være sprængte under den tid-
ligere Operation. Derimod paavlste man med Lethed paa den dybe Flade
af m. deltoideus fibrøse Strænge, hvis Tllhæftninger vare blevne løsrevne.
Den fibrøse Ledkapsel var lidt fortykket, især paa sit nedre Parti (man
erindre, at der tidligere havde været en Luxatlon). Bindevævet paa
Kapslens indvendige Side var fortykket og omdannet til et fibrøst Væv,
der I en Længde af nogle Centimeter gennemkrydsedes af nervus ulna-
lla og nervus cutaneus internus, som indbyrdes vare nøje forbundne;
og denne Del af de to Nervestrænges Forløb var tydelig injiceret. En-
delig vare selve Ledfladerne helt fri for Adhærencer og fremviste et
fuldstændig normalt Udseende.

Af det beskrevne Tilfælde kan nu drages følgende Re-
sultater: For det Første, at Skulderartikulationen selv ikke
var angreben hos en Patient, der som Følge af en let reponeret
Luxalion frembød udtalte Symptomer paa en fibrøs Anky-
lose paa dette Sted. For det Andet, at Aarsagen til Skul-
derens Stivhed beroede paa en exlraartikulær Lidelse, og ende-
lig, at denne, der øjensynlig var af betændelsesagtig Oprin-
delse, bestod i en Fortykkelse af bursa mueosa acromiaiis
og især i fibrøse Adhærencer mellem den dybe Flade af m.
deltoideus og den øverste Ende af Overarmsbenet.

Nu da Sygdommens Anatomi er os bekendt, vil det
være lel at forklare dens forskellige Symptomer og Forløb.
Men først vil det maaske være rigtigt med faa Ord at gen-
kalde i Erindringen de Betingelser, under hvilke Bevægel-
serne foregaa i Skulderleddet under normale Forhold.

Ved en nøjere Betragtning af dette Led og dets Om-

gfvelser ?il man komme til den Erkendelse, at der uden om
Siulderleddet i snævrere Forsland ligger en anden Arjtikula*
tioD, hvis Ledskaal er den nederste Side af KorakoakroroiaN
hvælvingen, samt den tilgrænsende Del af den dybe Flade af
m. delt., og hvis Ledhoved er den øverste Ende af humeruS|
dækkel afPeriostog de Sener, der ioserere sig paa Tuberk-
lerne. Enhver Bevægelse i Skulderleddet ledsages af en
tilsvarende i denne ydre Artikulation, idet extreraitas supe*
lior humeri glider i alle Retninger i den nævnte Ledskaal
indtil det Punkt, da Bevægelsen i Skulderleddet standses af
de Benpnnkter, der stede mod Ledskaalens Rand, og da
Svingningerne af scapula i dens klavikulære Forbindelse be-
gynde. For at opfylde disse fysiologiske Betingelser findes
paa en sund Arm for det Første en stor bursa mucosa
mellem den nederste Flade af acromion og det seneklædte
tuberculum majus og dernæst under deltoideus et løst, let
forskydeligt Bindevæv, som man med Rette kan betragte som
en stor, ved mange Skillevægge afdeit bursa mucosa.

Med denne anatomiske Udvikling for Øje ere Følgerne
af Betændelsen omkring Skulderleddet lette at forstaa. Man
ved, at Betændelser af de serøse Sække have til Følge en
hurtig Fortykkelse af Væggene og Dannelse af Psevdomem-
braner, som senere organisere sig til fibrøst Væv, der da
danne abnorme Adbærencer mellem Flader, der ere bestemte
til at glide mod hinanden. Det er netop det, som her har
fundet Sted. Sygdommen begynder som en akut periarthroi-
tia, der fremkaldes ved et direkte eller indirekte trauma paa
Skuldren og har sit Sæde i bursa mucosa acromialis og Binde-
vævet under deltoideus. Miskendes eller forsømmes den,
ndvikler der sig de ovenfor beskrevne Fortykkelser og ad-
hærerende Strænge, som hindre Glidningen af den øverste
Ende af humerus under m. deltoideus og Akromialhvælvingen.
Da denne Glidning er den nødvendige Betingelse for Skul-
derieddets fri Bevægelse, maa de beskrevne patologiske For-
hold gøre denne sidste lige saa umulig, som om vi havde
at gøre med en Ankylose i Leddet selv.

Man forstaar nu ogsaa, hvorfor Patienten kinger over
Smerte, naar man vil bevæge Overarmen under Fixation af
Skulderbladet, og hvorfor Smerten netop sidder uuder acro-
mion og ved Deltamusklens øverste Insertion ; ti ethvert For-
søg paa denne Bevægelse vil bringe de ru, fortykkede Fla-
der under acromion til at gnide mod hinanden, vil frem-
bringe et Træk i de fibrøse Adbærencer, som forene den
dybe Hade af m. deltoideus^med den øverste Ende af humerus.

I Tilstedeværelsen af uregelmæssige fibrøse Blade og i
den ru Fortykkelse i Væggene af barsa acromialis ligger en
tilstrækkelig Forklaring af de knagende Lyd, som ret hyppig
iagttages ved forcerede Bevægelser af Armen.

Hvad angaar de Smerter, som fremkaldes ved Tryk, dt
synes de i visse Tilfælde at maatte benføres til en virkelig
neuritis af nervus axillaris som Felge af den Kompression
og det Træk, der udøves paa denne Nerve ved Adbæren*
eerne og de fibrøse Strænge. Smertens Sæde svarer ofte
ret godt til denne Nervestammes Forløb, figesom dette og-
saa vilde stemme med det patologiske Fund ved den oven*
nævnte Sektion, hvor nervus uinarls og nervus cutaneaa in*
temns vare indhyllede i en nydannet fibrøs Masse og frem-
bød bestemte Spor til Betændelse. Hvor let kunde da ikkø
det Samme være Tilfældet med n. axillaris, der just passerer
Bindevævet under m. delloideus?

Tilbage staar endnu at give en Grund for et sidste Fæ*
nomen, som man ofte møder i Periartroiten, nemlig Undere-
armens halvflekterede Stilling og Stivbeden i Albubøjningen.
Forfatteren mener, at dette Symptom kun kan forklares ved An-
tagelsen af abnorme Adbærencer ved øverste Ende af m. biceps,
hvorved dens Udstrækning er, om ikke umulig, saa I det Mindste
smertefuld. Man har ogsaa set, at en forceret Udstrækning
hos disse Patienter fremkalder en lige saa hæftig Smerte i
Albubøjningen som ved den anden Insertion af m. biceps, pro-
cessus coracoideus. Tillige kan da erindres, at m. deltoideus
bedækker m. biceps, og at denne kun er adskilt fra den
dybe Flade af m. deltoideus ved et løst Bindevæv, der del-
tager i Betændelsen, og som saaledes let kan omdannes tfl
fibrøse Adhærencer mellem disse to Muskler.

Prognose og Behandling. Overlades Periartroiten
til sig selv, har den ingen Tendens til Helbredeise; de ab-
norme fibrøse Strænge blive tværtimod hver Dag stærkere
samtidig med, at Bevægelserne i Skulderleddet indskrænkes.
Musklerne, som virke direkte paa Skulderleddet, rom. del-
toideus, supra- og infra spinatus o. s. v., ere herved over*
givne til Uvirksomhed, og, som det er iagttaget i flere Til-
fælde, lader Atrofien ikke længe vænte paa sig. Det er ikke
umuligt, at Kompression af nervus axillaris ved nydannet
fibrøst Væv kan fremskynde Deltamusklens Atrofi, der un-
dertiden kommer temmelig hurtig. Men hvorledes dette end
forholder sig, er denne Atrofi af Skuldermusklerne en ut>e-
hagelig Komplikation, som forværrer Prognosen eller i det
Mindste forhaler Helbredelsen. ^

Naar man erindrer sig SygdommeDs Karakterer og tager
da fibrøse AdhæreDcers Modetaodskrafi med i Betragtoiog,
frtmgaar det klart, at man næsten ikke kan regne paa nogen
VMning, naar der kun anvendes den for lignende Tilfælde almin-
delig foreskrevne Behandling, nemlig : Indgnidninger^ Doucher
1^ Elektricitet. Porf. tilføjer, at efter hans talrige Iagt-
tagelser maa man heller ikke haabe, at man kan opnaa en
Forlængelse eller Sprængning af de fibrøse Strænge ved en
regelmæssig Gymnastik, som ved fibrøse Ankyloser i Al-
mindelighed; dertil ere Adhærenceme for faste, Skulderbla*
dets Fiiation for vanskelig og Musklernes Kontraktion for
at undgaa den smertefulde Bevægelse for stor.

Men medens Skulderbladets Bevægeligbed er en Hin-
dring for BebandiiDgen , er den en stor Fordel for de Pa-
tienter, der ere overladte til sig selv. Vi vide nemlig, at
en sand Ankylose i Skuldren er en af de mindst generende,
og det Samme vil da ogsaa blive Tilfældet med den ikke
behandløde periarthroitis : Adhærencerne ville med Tiden blive
stærkere og mere retraherede, hvorved Overarmen vil være
aom loddet til Skulderbladet, Smerterne ville ophøre, og Be-
vægelserne kunne da foregaa i en vis Udstrækning ved SkuU
deAladets Svingninger i dets Klavikulærforbindelse. Men at
forebygge dette Udfald etaar i Kirurgens Magt; ti Periar-
troiten kan blive helbredet i sin Begyndelse, og den kan
bKve del, efter at Adhærencerne ere organiserede.

For at undgaa den ovennævnte Stivhed bør man efter
Kontusioner og især efter Luxationer af Skuldren, kort efter
enhyer Affektion, der er tilbøjelig til at give Betændelse af
Bindevævet under m. deltoldeus og bursa acromialis, begynde
paa metodiske Bevægelser, saa snart Svulsten er falden. Der-
næst er Elektricitet et virksomt Middel til at frembringe en
isoleret Virkning paa de Muskler, der bevæge Overarm mod
. Skulderblad, fomemlig mm. deltoldeus og supra- og ioft'aspi-
natos; endelig fuldstændiggøres den profylaktiske Beband*
liog ved Doucher og massage.

Paa et mere fremrykket Tidspunkt af Sygdommen, naar
Adhærencerne ere faste, er denne Kurmetode utilstrækkelig;
vil man opnaa en fuldstændig og varig Helbredelse, er en
forceret Sprængning af de fibrøse Strænge nødvendig. Her-
ved er Kloroform et uundværligt Hjælpemiddel; det bringer
Smerten til at forsvinde, og ved at slappe Musklerne muliggør
det Skulderbladets fuldstændige Fixation. Denue sidste kan
iværksættes ved Hjælp af to Tørklæder, af hvilke det ene med
transverselt Forløb fæster angalus Inf. scapuiæ, medens det

andet, der løber lodret, fatter om Skniderbiadets øverste
Rand. Dernæst paatvinges Armen udstrakte Bevægelser, der
næsten konstant ledsages af en undertiden meget stærk Kna-
gen, som baade kan føles og høres. Med disse Bevægelser
maa man ikke ophøre, førend bumerus glider let paa Skul-
derbladet og den stærke Knagen er ophørt. En let Krepi*
tation bliver derimod ofte tilbage.

Denne Operation har i Intet Tilfælde været fulgt af no-
get Uheld; i det Højeste har den syge Region været Sæde
for lidt Smerte, men fra den følgende eller næstfølgende
Dag kan og maa man tage de Midler i Brug, som ere
nævnte ved den akute periarthroitis, nemlig: metodiske Be-
vægelser, massage. Doucher og Elektricitet.

Denne sidste Del af Behandlingen, der er bestemt til
at forebygge Adhærencernes Reproduktion, til igen at vække
Musklernes Kontraktiiitet og til at gengive Bevægelserne
deres Frihed, er af yderste Vigtighed. Navnlig maa Elek-
triciteten ikke forsømmes i de Tilfælde, hvor de passive Be-
vægelser ere blevne fri, men de aktive paa Grund af Pa-
rese i Musklerne kun foregaa i ringe Udstrækning. Forfat-
teren refererer et saadant Tilfælde, hvor m. deltoideus efter
tre Gange at være elektriseret genvandt sin Kontraktiiitet,
der i Forvejen var betydelig formindsket.

Imidlertid vægre mange Patienter, især i Hospitalet, sig
ved denne Efterbehandling, idet de betragte sig som hel-
bredede, saa snart Bevægelserne ved Adhærencernes Spræng-
ning ere fri og uden Smerte. Af denne Grund har Forfat-
teren i flere Tilfælde kun opnaaet en ufuldstændig Helbredelse,
der dog af Patienterne ansaas for tilfredsstillende.

Det maa bemærkes, at i enkelte Tilfælde syntes Spræng-
ningen ikke at have været fuldstændig, hvorfor man tog sin
Tilflugt til et nyt Forsøg, altid ved Hjælp af Kloroform.

Forfatteren slutter med at referere et Udvalg af de Til-
fælde, som han har iagttaget og behandlet; man genfinder
her de ovennævnte Symptomer og den foreslaaede Behand-
ling, der iværksattes med Held.

Den almindelige danske Lægeforening*

Den almindelige danske Lægeforenings Bestyrelse har i
December f. A. modtaget følgende Skrivelse og det dertil
hørende Forslag, hvilke herved, — efter at Aarhus Læge-
forenings Formands Samtykke dertil er indhentet, — bringes
til Kundskab for Medlemmerne.

Til

Bestyrelsen for den almindelige danske Lægeforening!

Paa Aarhus Lægeforenings Vegne tillader jeg mig her-
ved at oversende et Forslag til en Revision af åen alminde-
lige danske Lægeforenings Vedtægter, som er fremkommet
onder Samvirken med Lægeforeningen for Randers og Om«gn
og >edtaget paa Aarhnsforeningeos Møde d. 21de November
1872.

Jeg skal tillige kortelig fremsætte de Bevæggrunde, som
have gjort sig gældende ved dets Affattelse:

Den almindelige danske Lægeforening har i de 15 Aar,
den bar bestaaet, optraadt som Repræsentant for hele den
danske Lægestand. Ved dens Oprettelse var netop dette
tilsigtet, og det maa ogsaa fremdeles anses for at være rig-
tigt: Lægeforeningens Beslutninger bør være et virkeligt Ud-
tryk for den danske Lægestands Meninger i sin Helhed.

Som Forholdene faktisk have udviklet sig, kan man
imidlertid ikke stole paa, at dette vil være Tilfældet. For-
eningen, saaledes som den optræder paa sine Aarsmøder,
har ikke af Lægerne selv været anset for virkeHg at repræ-
sentere den danske Lægestand, og dens Beslutninger have
ikke undgaaet Kritik, idet de fremtraadte som Udtryk for
den, medens de i Virkeligheden kun ansaas for Udtalelser
af en saa at sige tilfældigt samlet Kreds af Læger. — An-
tallet af Læger, som have indfundet sig ved Aarsmoderne,
har forholdsvis været lidet, og naar en enkelt Gang, som
ved Mødet i København 1871, Tallet har været større, bar
dette tildels beroet paa den Lethed, hvormed Lægerne paa
selve Mødestedet have kunnet blive Medlemmer, og det
stemmeberettigede Medlemmer, I samme Øjeblik, som 'de
traadte ind ad Døren til det Lokale, i hvilket Mødet holdtes.
Kredsforeningernes Optræden som forberedende de Sager,
der skulde gøres til Genstand for Behandling, og om hvilke
endelig Beslutning skulde tages paa det almindelige Læge-
møde, har i de senere Aar været næsen forsvindende, og al.
virkelig Forbindelse mellem disse og den almindelige danske
Lægeforening synes at være ophørt.

For at raade Bod paa dette Forbold og stræbe hen til,
at den almindelige danske Lægeforening virkelig kan blive,
hvad den bør være, har man ment navnlig at burde hen-
vende sin Opmærksomhed paa Kredsforeningerne, paa at
forøge disses Antal, saa at de saa vidt muligt komme til at
omfatte alle Landets Læger, og paa at sætte dem i en or-

ganisk Forbindelse med den almindelige danske Lægeforening,
saa at de, foruden deres selvsUendige lokale Virksomhed, til-
lige i visse Forbold optræde som Led eller paa en Maade
•om staaende Odvalg af den almindelige danske Lægeforening.

Man har derfor foreslaaet, at den almindelige danske
Lægeforening skal arbejde paa, at der bliver oprettet Kreds-
foreninger overalt i Landet, og at dens Bestyrelse skal sætl«
sig i Forbindelse med alle bestaaende Kredsforeninger, fere
Fortegnelse over dem og modtage en aarlig Beretning om
dem; dernæst at alle vigtigere Sager først skulle drøftes af
Kredsforeningerne, inden de kunne komme til afsluttende
Behandling paa det almindelige Lægemøde, og at Kredsfor-
eningerne paa dette skulle repræsenteres af Ordførere, som
ved at deltage i Diskussionen bedre ville være i Stand til
at hævde deres Kredses Anskuelser. — For at styrke denne
Forbindelse mellem den almindelige danske Lægeforening og
Kredsforeningerne og tillige for at forebygge de ved direkte
Masseindtrædelser i Foreningen muliggjorte ensidige Afgø-
relser, har man endvidere foreslaaet, at Ingen skal kunne
være Medlem af den almindelige danake Lægeforening, uden
for saa vidt han er Medlem af en Kredsforening. For de
Egnes Vedkommende, hvor eaadanne endnu ikke ere opret-
tede, maa altsaa de der boende Læger indtil videre slutte sig
til en af de allerede bestaaende Kredsforeninger.

For at faa alle Læger med, ikke blot dem i Provinserne,
men ogsaa Hovedstadslægeme, har man endvidere tænkt sig,
at det nye • medicinske Selskab* i København skulde op-
fordres til, som Kredsforening for Hovedstaden, at sætte sig
i samme Forbindelse med den almindelige danske Lægefor-
ening som Kredsforeningerne i Provinserne, en Forbindelse,
soin selvfølgelig ikke behøver at have nogen Indflydelse paa
Selskabets øvrige Organisation, saa lidt som den vil have
det paa de andre Kredsforeningers.

Med Hensyn til Mødernes Hyppighed gaar Forslaget ud
paa en Tilbagevenden til de oprindelige aarlige Møder, idet
en Forening, som kun holder Møde hvert andet eller endog
hvert tredje Aar, formentlig vil føre et hensygnende Liv.
Derimod har man ment. at burde bibeholde en 2 Dages Va-
righed af Mødet for at have tilstrækkelig Tid og for at mu-
liggøre en fyldigere Behandling af de foreliggende Sager.

Som Mødested fastsætter Forslaget *'\ Reglen Køben-
havn*, — et Punkt, hvorom der dog har været betydelig
Meningsforskel. Der er blevet gjort gældende, at de Sager,
Lægeforeningen har at hehandle, i Heglen ikke have Inter-

esse for KebeohafDS Læger, og at derfor en Provinsby burde
fælges enten som Regel eller dog vextende med Kobenbavn,
medens Forslaget, som det nu staar, er blevet slottet der*
ved, at Hovedstaden ved sine Hospitaler, sit Oniversitet, sin
Egenskab i sig at indeslutte den bejeste Administration og
en Bier Mængde private Læger, som man burde have med
og formentlig Jiun paa denne Maade vilde opoaa at faa med,
bavde aaa mange Fortrin for en hvilken som helst Pro-
vinsby, der ikke yder nogen Tiltrækning for andre end dens
egne Læger, at man utvivlsomt burde vælge Hovedstaden
til det regelmæssige Mødested. Hvad Samfærdselsmidlerne
angaar, ere disse saa lette, at der formeDtllg ikke deri kan
søges nogen Modgrund mod Valget af København.

Jeg skal endelig paa Aarhus Lægeforenings Vegne hen-
stille til den ærede Bestyrelse, om den maatte finde Anled-
ning til:

t) at lade dette Forslag drøfte af de bestaaende Kreds-
foreninger;

2) at opfordre det medicinske Selskab i København til
overfor den almindelige danske Lægeforening at optræde
som Kredsforening for København;

S) at lade Forstaget blive behandlet paa det til 1874 be-
rammede almindelige danske Lægemøde.

SindssygesBylet ved- Aarhus d. 13de Deebr. 187?.

Ærbødigst

1. løbi,

f. T. Formand for KredsforeiiiDgeD
for Aarhas og Omegn.

Forslag til en Revlsioii

Vedtægteroe for den almindelige danske Læge-
forening.

(Vedtaget i Lægeforeningen for Aarhus og Omegn d. 21de Novbr. 187t).

g 1. Den almindelige danske Lægeforenings Formaal
er at være et Sanunenknytningspunkt mellem Landets Læger
og et 49rgan, gennem hvilket de kunne virke baade iodadtd
i deres egen Kreds og udadtil i Sager, der have Intereese
for Lægerne.

g 2. Poreningen arbejder gennem sin Bestyrelse og
sine enkelte Medlemmer paa, at der oprettes Kredsforeninger,
som saa vidt muligt omfatte alle danske Læger, og som sæt-
tes i Forbindelse med den almindelige danske Lægeforening.

g 3. Medlem af Foreningen er enhver Læge, som er
Medlem af en Kredsforening. Ingen kan være Medlem af
den almindelige danske Lægeforening uden som Medlem af
en Kredsforening. Kontingent betates gennem den Kreds-
forening, af hvilken han er Medlem.

g 4. Foreningens Bestyrelse dannes af 3 Tillidsmænd,
af hvilke en er Formand og en Viceformand. En af dem
skal være bosiddende i København. Tillidsmændene fungere
fra Slutningen af det ene aarlige Mede til Slutningen af det
næste. Genvalg kan ske, men ikke mere end for 3 paa
hinanden følgende Aar.

g 5. Bestyrelsen sætter sig gennem sin Formand i For-
bindelse med Kredsforeningerne, fører en Liste over disse,
sender dem Sager til foreløbig Behandling og modtager aar-
lig en Beretning om deres Virksomhed, samt offentliggør et
Uddrag af denne Beretning. Den fører en Liste over For-
eningens Medlemmer og indkræver gennem Kredsforeningerne
deres aarlige Kontingent.

g 6. Foreningen afholder aarlig et Møde I Slutningen
af Avgust Maaned. Mødet varer i 2 Dag« og afholdes i Reg-
len i København. Bestyrelsen kan desuden med saa langt
Varsel som muligt sammenkalde overordentlige Møder.

g 7. Enhver Sag, som i Henhold til g 1 kan være af
Vigtighed for Lægestanden, kan som motiveret Forslag eller
som Forespørgsel indbringes for Bestyrelsen saa vel af
Kredsforeningerne som af enkelte Medlemmer.

De saaledes modtagne Sager elier . Bestyrelsens egne
Forslag overgiver den til OfTentliggørelse, hvis de dertil sy-
nes at egne sig, eller fremsætter dem umiddelbart til Drøf-
telse paa det forestaaende Aarsmøde. Dog skulle alle Sa-
ger, som paa Mødet agtes satte under Afstemning for at
føre til udadgaaende Skridt i Lægestandens Navn, først sen-
des Kredsforeningerne til foreløbig Behandling, saa vidt mu-
ligt mindst et Fjærdingaar før Mødet.

Fremdeles søger Bestyrelsen at fremkalde Foredrag,
Meddelelser og Diskussioner over Æmner af særdeles prak-
tisk eller videnskabelig Interesse.

Programmet til hvert forestnende Mede offentliggør Be-
styrelsen i betimelig Tid.

{ 8. Paa det aarlige Mede vælges under FormaadenB
Ledelse en Dirigent og to Medlemmer til at fere Protokol
over Forhandlingerne. Kredsforeningerne repræsenteres af
Ordferere, som af hver enkelt Forening forud vælges til hvert
forestaaende Mede. Formanden aabner Forhandlingerne med
eo kort Ud8ig| over, hvad der Foreningen vedkommende er
sket i det afvigte Aar. Efter den af Bestyrelsen fastsatte
Dagsorden for Mødet sættes de forskellige Sager under For-
handling. — Om. de indbragte Forslag lager Forsamlingen
enten sirax endelig Beslnlning elier henviser dem til en an-
den Behandling ved samme Mede eller til nærmere Dref-
telse af Udvalg, som nedsættes i saadant Øjemed.

Forsamlingen afgør Alt ved simpel Majoritet; kun maa
en Beslutning, som tages om udadgaaende Skridt i Læge-
standens Navn, have to Tredjedele af de afgivne Stemmer
for sig. Tillidsmændene vælges ved absolut Majoritet. Op-
naas denne ikke ved første Valg, geres Omvalg mellem' dem,
der have det hejeste Antal Stemmer.

Stedet for det næste Aarsmede bestemmes og Tiltids-
mændene vælges ved Begyndelsen af Medets 2den Afdeling.

Et stenografisk Referat af Forhandlingerne paa Medet
bliver snarest muligt offentliggjort gennem et af de læge-
videnskabelige Tidsskrifter.

BtiiihM. D. 9de Januar døde her i Byen, efter Formodning som
Følge af en af ham selv foretagen Ampatatlon af en Taa, Jøhan Fried-
rich Christian Eckard Starck, Dr. med. A chir. i Rostock, kar.
RegimenUkimrg, næsten 74 Aar gammel. Efter at han ved et længere
Ophold hos Dieffenbach havde uddannet sit kirurgiske talent, ind-
førte ban her hjemme de plastiske Operationer og Tenotomierne og nød
eo vis Anseelse som Operatør. Han trak sig tidlig tilbage og har i en
Ung Række Aar levet afsondret fra Verden.

Takucøt En Post som Kandidat ved Kommunehospitalet bliver ledig
til 1ste Februar. Ansøgninger a^fr- 'U. f. L.« 34Je R. XV. Nr. 1) Ind-
leveres paa Forstanderens Kontor inden d. 30te Januar.

Medsætlelfe. Cand. med. & chir. Johannes C. Andersen agter
tU Februar at nedsætte sig i Viborg.

M Medldaske Selskab f KøbenktvH. Møde Onsdagen d. 22de Januar
1873 Kl. 7. Mødestedet Østergade Nr. 15, Iste Sal. Lektor Pium:
Meddelelser fra en Rejse. Mindre Meddelelser.

Forf. til det med Aalborg Poststempel af Ilte Januar d. A. for-
synede Brev bedes om at navngive sig til Redaktionen.

f Ffilge Meddelelse fhr^adsiægen ere i Ugen fra Oned«
d. 8de Januar til Tirad. d. 14de Januar 1873 (begge taikU)
aniiMeldte fra Lægerne i København i Alt 1594 Sygdooiatil-
teide; deraf af epidemiake Sygdomme 1465, nemUg: .

B«n fn

Idf.

fit.

iS-5.

S-l

uder \ Atr.

hu«.

Bryatkalarr • . . .
LungeheUeodelse • <
Halsbetændelse • . <

. .31

. 20

)
12

19
i
1

9
2

123
12
62

Faaresyge . . . .
Kighoste . . . . .
Revmatisk feber . .
Mæslinger ;. . . .
Kopper • V . • .
Skaalkopper • . . ,
Skarlagensfeber « \ ,
Koldfeber

6
14

7
1
1
2

& 9

• 2
6 2

18 4o3

13 3

1 7

• 4
1 1

2
3
1
495
2

18
4

•

■

91
2
2

•
•

21
6

15
1071

29
9
i

Gastrisk og tyfoid Feb. .

Blodgang

Diarré

■

•

•
1

Kolerioe . . . . .

•

Strubehoste . • . .

•

Mphtheritis . . . .

Ansigts- og anden Van«

drerosen . . • .

. 10

•

4
22

Barselfeber . . .

•

■

Skerbug ....

•

■

112 160 623 654

116 146S

Af de oTeDnsTDte ^demiske Sygdomme ete de fleat« Tilfaeåde
forekomoe 1: Droooiogeusgade, Stora Koogensgade og Boi^igade; rela*
tlvt 1 FoTbold Ul l'olkemæDgdeD derimod I: Lille SMiderToMslraée (a«a
pet), Thorapsgade (2,t) og DronDiagensgade (24).

Af de ovenuBvte KoppeUIfælde ere 10 forekomne I Foratsderne og
paa KiiatianaliaTn. 17 i bjtn indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes intet Sygdomstiltelde anmeldt

Desuden er« anmaldle: Gonorré 61, Teneriske Saar 21, konaUttt-
tionel Syfilis IS, Fnat 15, blenn. Øjebelsndelse 6, Zona 5, Nældefeber
2, Qjcrnebetcndelse 2, UnderliTsbeicndel&e 2 og Erytemer 2 TiMtelde.

Luier er« modtagne fn 116 L«ger.

c. A. a«te«u r»rtM. ai«»«» t«Ms a*finfckOTi «»a r. a.

liteBhanb l.K. JaiiarHll.

Ugeskrift for Læger.

a«« Rekke XV. Nf. 5.

Redigeret af Dr. f. Mer.

Unhold: T. UH*: Kinc SliiUil wMnffiiia a &Mh MllilH. I.IJtrif:
Klat a m 8j|Jii«iita fir Imfmt* laMrt. ■•kri: la ii|b Iriqf-
■te Inijnkik, loMbaif •( OtariitiUHr. Ihkmim. Ofotii* ir«l*-

Biåns Ifl Kudskåb m Bel|^dliigei af diabetes

mellitas«

Af Ih. med. Y. Bndde*

I de to nedenfor meddelte Tilfælde af diabetes roelUtns, som
ere behandlede paa KommuDehoapitaleta 2den Afdeling, har
jeg anatillei en R»kke Undersøgelser for at yde et Bidrag
til Besvarelsen af forskellige Spergsmaal, som have en sær-
lig praktisk Betydoiog for Behandlingen af denne Sygdom.
Jeg har herved navnlig haft min Opmærksomhed rettet paa
de Punkter, hvor dat kasuistiske Materiale i min Disputats-
afhandling «0m Diabetes mellitus med særligt Hensyn til
dens Behandling* var mindre fyldigt, ligesom Jeg ogsaa har
haft Lejlighed til at prøve et Næringsmiddel, hvorpaa Op-
mærksomheden i den sidste Tid et bleven henledet , nemlig
Glycerin.

L M. P., 56 Aar gi., GasTsrksarbeJder.

^*/t 72. Pti Fader døde som SiodMTag; i Øyrlgt kan han ikke
glTS oogen OplyanlDg om sin Famille. Han har i mange Aar været
Uraoker og er en Gang ^behandlet her {»a Kommnnehoapitalet for dell-
item. For 4 Aar siden fik han oden ham bekendt Aarsag et epUeptl-

243» ■«kk« IM« Bi.

ft)nnt Anfald, der liog ikke senere bar gentaget tig. Derimod har han
aiden den Tid lidt af intermitterende Melankoli med hyppige, hnrtlgt
paakommeode Angstanfald, ingen maniakalake Anfald, ofte Hallucinatio-
ner, især om Natten, stadig Hovedpine. For et Aar siden begyndte han
pladselig og uden paaviselig Aarsag at lide af stærk, næsten uslakkelig
Tørst, Tungen blev tør og ru, ligesom bestrøet med Sand, og han følte
en stadig sammensnørende Fornemmelse i Halsen. Urineringen bleT
baade rigeligere og hyppigere, og han Taagnede ofte om Natten for at
urinere og drikke. Appetiten tiltog staltkt, saa at han næppe kunde
bllTO matt, stadig god Fordøjelse, kun har Aabningen habltuelt været
noget træg. Han er magret af, og Kræfterne ere svundne stærkt Syns-
avnen er aftagen, Akkommodationen foregaar med Besvær, og han plaget
ofte af Skotomsyn. Han har tillige i den Tid haft gentagne Anfald af
skorbutiignende Affektioner med rigelige Exantemer, Blødning fra Tand-
kødet, Løsning af Tænderne o. s. v. Svedsekretionen standsede fuld-
stændigt.

Han er nu mager og med et sygeligt Udseende. Huden tør og skal-
lende. Tungen fugtig, let belagt, med dybe Furer paa Midten og langs
Stdørandene, samt stærkt fremstaaende Papiller; Tandliødet svampet og
injiceret, der findes nu kun Fortænder og Hjørnetænder i Underkæven,
Og disse sidde løst og vaklende. Luogegrænserne ere udvidede, hist og
her høres enkelte spredte , sibilerende Rallelyd , i Øvrigt viser Hjærtets
og Lungernes Stetoskopi intet Abnormt. Levermatheden naaer kun fra
7d6 Ribben til Vi" ovenfor Ribbensranden. Præput. penis lader sig ikke
føre tilbage, der er nogen balanophosthltis med Exkoriatloner og rigelig
Smegmadannelse. Urinen bleg, indeholder en Mængde Sukker, ingen
Æggehvide. Om Anklerne noget Ødem, der svinder om Natten. Den
oftalmoskoplska Undersøgelse viser intet Abnormt. Puls og Temperatur
naturlige. ^

Hospitalets alm. Fuldkost.

"/•• Rp- P* bicarbonaL natrici

— gj. arabicl SS Gramm. 5.
' Tages dagl. i 3 Portioner. Dosis fordobles efter 2 Dages Forløb.

"/t< Tilstanden aldeles uforandret. De .diabetiske Symptomer alle
stærkt fremtrædende. En enkelt Dag havde han Diarré og Koliksmerter.

Sep. P. bicarb. natrici.
Bp. Absolut animalsk Kost
(25 Kvint. Kød, 25 Kv. Fisk, 3 Æg, 9 Kv. Smør, Vi Fi. Rødvin,
2 Kopper stærk sort Kaffe, .'/« Fl. Sodavand).

'/«• Allerede samme Dag, som han begyndte den nye Kur, viste
der sig en paafaldende Formindskelse baade af Tørsten og Polyurien, og
disse Symptomer ere nu kun tilstede 1 meget ringe Grad. Muskelkraften
er tiltagen, Syusanomalierne formindskede, Baianopostiten fuldstændig
svunden. Appetiten har været god , saa at Kosten gradvis har maattet

forøges med 25 Kt. Kød, 50 Kv. Fisk og 8 Ky. Smør; i de sidste Dage
er han begyndt at lide af Diarré med Koliksmerter. Temperaturen har
Tcret formindsket, I Gennemsnit 35,8 i rectnm.

*/a. Fordøjelsesforstyrrelseme ere tiitagne, han føler sig noget sva-
gere, og Tørsten er lidt tiltagen igen. Han er meget ked af den ens«
formlge Kost. Temperaturen igen næsten naturlig.

20 Kvint Glntenbrød.

''/«• Digestionen er nu I Orden. Tilstanden 1 Øvrigt nforandret

40 Kvint. Glutenbrød.

i"/4. Glutenbrødet ombyttes med det samme Kvantum Rugbrød.

'^/«. Føler sig noget bedre, Kræfterne ere igen tiitagne. Ødemet
om Anklerne fuldstændig svundet. Stadig lidt Tørhed i Munden. Af
og tU ringe Irritation af glans og præputlnm.

2 Potter Mælk daglig, tillavet som oplagt Mælk.

Vn denne Tid ophøre mine egne Iagttagelser. Han befandt sig
ganske godt indtil Vs, da han Qk stærk Feber med Sting i h^re Side,
samt Hoste, hvormed han opbragte et mbiglnøst Expektorat. Samtidig
tiltog Tørsten og Polyurien stærkt, og han faldt meget af. Stetoskopien
paaviste en Pievro-Pnevmoni paa højre Side, begrænset til reg. axlllar.
og inframammaria. De næste Dage tiltoge Brystsymptomerne stærkt
Trods indstændig Formaning forlangte han sig udskreven d. 8de. Han
kom kun med stort Besvær til sit Bijem, og umiddelbart efter at han
var kommen indenfor Døren, styrtede han død om. Sektion ikke fore«
tagen.

Den
optagne

Vand-
mængde
1 Knbctm.

Urin-

Urin-
stof i
Gramm.

Sakker

Legems-
vægten
i Gramm.

Dato.

mæng-
den i
Knbctm.

Vægt-
fjrlden.

procen-
Usk.

i
Gramm.

»/«

6750

6200

1033

6,i

378

6350

5400

1035

' 38

Oi>

373

6250

5000

1035

7,3

365

56130

6250

4100

1037

8^»

349

6250

6000

1034

438

56320

5750

5300

1036

411

6250

6000

1035

7,1

436

2500

3300

1033

56150

1875

700

1032

2125

1500

1027

ifi

55800

3125

700

1030

1,0

3135

1100

1032

2375

1100

1030

57350 ,

3375

1500

1027

\fi

58900

Vé

3635

3000

1933

1,0

25U0

1800

1025

t,a

58050

Den
optagne
Vand-
mængde
IKubctm.

Urin-
mæng-
den 1
Kubctm.

Vægt-
fylden.

Urin-
stof i
Gramm.

Sukker

Legems-
vægten
i Gramm.

Dato.

procen-
tisk.

i
Gramm.

2625
2250
2500
2500
3000

3000
3500
3500
3500
3500
3000
3500
3250

1600
1600
1500
1300
1600

1800
1800
1800
1900
2000
1500
1800
1600

1025
1025
1027
1027
1030

1031
1032
1033
1035

1036
1033
1028

27
30
30
22
26

36
32
34
34

3,8

4,0
5,0

4,9

4,0

3,8

16
16
15
20
32

45
59
72
95

74
72
53

57000

56220

55300
54900
55600
55300
55520
55300
55500
56900
57050

II. L. P., Landmand, 29 Aar gi.

*/ii 72. PL er af sund Famille. For 5 Aar siden fik ban et stærkt
Slag i venstre Isseregion, som har efterladt et tydeligt Ar. Hans Hel-
bred har altid været særdeles god, og han bar ikke været hengiven til
Drik. Han angiver Tiden for sin Sygdoms Begyndelse til Juni Maaned
d. A.; men nogle af Symptomerne synes dog at have været tilstede I
længere Tid, uden at ban har lagt videre Vægt derpaa. Paa den nævnte
Tid begyndte han at Ude af stærk Tørst og Tørhedsfornemmelse i Mun-
den samt stærk Polyuri, saa at han til sidst maatte op hver Time om
Natten for at urinere. Urinen var lys og bleg og satte hvidlige, sejge
Pletter paa Ti^et. Appetiten god og Fordøjelsen i Orden, Hans Huld
og Kræfter tabte sig hurtigt, han blev meget mat og svag, og i den
sidste Tid har han lidt af pinlige Muskelkramper i ](.æggene, hvor-
ved Poden stilledes i en stærkt proneret Stilling. Kønsdriften tabte sig
fuldstændig, og han fik Exkoriatloner paa Præputialslimhinden.

Han er mager, Muskulaturen taalelig udviklet, men skal dog være
betydelig mindre end tidligere. Muskelvævet blødt og slapt Tungen be-
lagt, hvidlig, med dybe Furer og fremstaaende Papiller. Der er nogen
balaneposthitis, i Øvrigt viser den objektive Undersøgelse intet Abnormt.
Han føler sig 1 høj Grad mat og afkræftet, plages af den hyppige Trang
til Urinering og den uslukkelige Tørst, der tvinger ham til at drikke
atore Kvantiteter hvert Øjeblik. Urinen bleg, ved paafaldende Lys med
•t grønligt Skær, ladehoider en Mængde Sukker, ingen Æggehvide.

Feberkost.

'/ii. Aésolnt animalsk Diæt

''/ii> Polynrieo og Tørsten ere na fuldstsDdig sTnnåne, han vaag-
Der na Biet ikke om Natten for at nrinere. Appetlten er god, skønt han
allerede klager stærkt OTer Kostens Ensformighed. Han faar i det Hele
75 KTint Kød, 100 Kt. Fisk, 8 Æg, 24 Kt. Smør, 2 Kopper sort Kaffe
Og Vs Flaske RødTin daglig. I de sidste Dage harAabnlngen Tæret no-
get træg, og han klager OTer Kollksmerter. Hnskelkraften uforandret
Inltationen af præpntiam næsten faldstændig sTunden.

'*/ii. Han bar 1 den sidste Tid bemærket, at han for at kunne læse
maa holde Bogen i længere Afstand fra Øjet end tidligere. Hans Nærpunkt
er udrykket til 15 å 16 Tommer. Han er Emmetrop, Synsstyrken nor-
mal, oftalmoskopisk intet Abnormt Digestionen er nu i Orden. Mu-
skelkraften maaske lidt aftagen.

Rp. Glycerinl purissiml

Gramm. 20.
Aqrae oommun.

Gramm 500.
Acidi citrici

Gramm. 5.
At tage i Løbet af 1 Dag.

'^/ii. Den 18de forøgedes Dosis af Glycerin til 35Grammer og den
20de til 50 Granun. . i den samme Blanding , der smager ham ganske
godt Han har en enkelt Dag faaet Diarré; men ellers har Fordøjelsen
ræret i Orden. Polyurien og Tørsten have igen indfundet sig 1 ringe
Grad. Hnskelkraften noget forøget

Sep. Glycerinum.
Rp. 35 Ky. Glntenbrød, 1 Pægl
Bouillon daglig.

*^/ii. Narnlig udad Aften føler han nogen Tørhed 1 Halsen og
taagner en enkelt Gang om Natten for at urinere.

Sep. Glutenbrød.
Rp. 35 Kv. Rugbrød.

«/is. Rp. 2Vs Pot Mælk, Ullavet som oplagt Mælk,

20 Kt. Ost

ViJ- Muskelkraften er 1 den sidste Ti J^tiltagen ; medens han tidli-
gere gik med stor Besyær og let bloT syimmel, og navnlig Trapperne
Toldte ham stor Anstrængelse , gaar han nu med Lethed selT længere
Strækninger. Ansigtsfarven er bleven sundere og naturligere, Mnskel-
knmperne i Læggene faldstændig ophørte. Appetlten vedbliTende stærk,
han spiser hele sin rigelige Kost op, Fordøjelsen i Orden. Haden fug-
tig, let svedende. Klager stadig over nogen Tørst og hyppig Trang til
Drinering, skønt langt fra i samme Grad som ved Indlæggelsen. For-
langer sig udskreven.

Urin-

Sukker.

Dato.

mæDg-

Vægt-

Urinstof

LegemsYægt

den i
Kubctm.

fylden.

1 Gramm.

pro-
centisk.

i Gramm.

2900

1042

238

60550

2000

1027

4,0

60600

2000

1027

60350

1500

1030

58800

2000

1031

3,5

58800

2000

1031

3,8

58800

2500

1030

3,8

59100

2800

1032

4,8

118

59050

2300

1033

5,0

115

59200

3400

1033

5,8

58600

3700

1033

5,8

192

58700

3800

1033

5,8

198

58600

Vij

3600

1035

5,5

198

58700
58850

3200

1037

6,0

192

4000

1036

6,0

240

58600

400n
4000

1036

6,0

240

59600

1036

240

59400

4000

1038

6.5

260

60300

Lige siden dea Tid, da Bernard offentliggjorde gine
bekendte Opdagelser om Nervesystemets Indflydelse paa den
kunstige Glykosuri, har Klinikernes Opmærksomhed været
rettet paa Nervesystemets Gentralorganer som det formodede
Sæde for den Sygdomsproces, der ligger 'til Grund for dia-
betes mellitus, og som Støtte for en saadan Antagelse med-
deles i Literaturen en Mængde Tilfælde, hvor denne Syg-
dom er optraadt som en Følge af de forskelligste Affektio-
ner, navnlig afBjærden, sjældnere af Rygmarven. EtExem-
pel berpaa finde vi ogsaa i det først meddelte Tilfælde.
Hjærnesygdommen manifesterede sig her som en Sindssyg-
dom, der var arvelig ffter Faderen; 3 Aar efter optraadte
diabetes, der, som det i denne Art af Tilfælde plejer at ske,
hurtig antog en ondartet Karakter. Mere tvivlsomt stiller
det sig i det andet Tilfælde, om man tør tillægge det Slag
i venstre Isseregion, som Patienten fik flere Aar før Syg-
dommens Iagttagelse, en lignende ætiologisk Betydning. Det
førstnævnte Tilfælde afgiver ogsaa et Exempel paa, hvor
hurtigt f)øden kAn indtræde hos Diabetikere ved tilstødende

KoinplikatioDer, selv hvor disses Nator i ethvert Fald ikke lader
befrygte oogeo øjeblikkelig Pare. En let Bronkit, en middel-
maadig Diarré, ja selv en stærk Sindsbevægelse eller den
uvante Ånstrængelse, en Rejse medferer, er i Stand til at hidføre
Siatniogskatastrofen. ^Der ligger heri en Opfordring for den
beiiandlende Læge til at skænke enhver Komplikation under
diabetes, den være nok saa let og tilsyneladende fareløs,
den omhyggeligste Paaagtelse. Diabetes er en Sygdom i
Ernæringslivet, Balancen i Stofskiftet lader sig ofte kun med
stor Vanskelighed tilvejebringe, og en saadan Organisme
taaler betydelig mindre end en i Forvejen sund. Det er
ogsaa af dette Bensyn, at man bestemt maa fraraade de
kun altfor hyppige Baderejser, som foretages af Diabetikere,
der allerede ere komne langt ind i Sygdommens senere Sta*
dier. Efter Se ege ns Meddelelser dø saadanne Patienter
ofte enten paa selve Rejsen eller kort efter Ankomsten til
Bestemmelsesstedet, og i ethvert Fald staar den Nytte, som
Kuren paa Badestedet kan bringe, langt tilbage for den
Skade, som Rejsens Anstrængelser medføre.

Bægge de to meddelte Tiifælde hørte til den sværere
Form, hvor Sukkerudskillelsen vedbliver trods en længere
Anvendelse af den absoint animalske Diæt ^), hvor altsaa Ano-
malierne i Stofskiftet have naaet en højere Grad og som
Følge heraf Prognosen bliver mindre god. Særlig slet maatte
endvidere Prognosen stilles her i bægge Tilfældene: i det
første, fordi Sygdommen var kompliceret med en Bjærne*
aflTektioo, der, som jeg allerede har antydet, næsten altid
forværrer Ddsigterne betydeligt; i det andet, fordi Patienten
befandt sig i en Alder, hvor Sygdomm^en saa godt som altid
forløber særlig hurtigt. Berefler maa Behandlingens Resul-
taterbedømmes. Jeg kan endelig her ikke tilbageholde den
Bemærkning, at for Diabetikere, som behandles paa Bospi-^
talerne, er Prognosen i Almindelighed slet. Disse Patienter

*) Herved forstaas en Diæt, bestaaende af Fødemidler » der kun inde-
holde Sukker og StivelBe i mlDimale Mængder, og hvis Yæsentligste
KompoDenter ere de æggehvide- og fedtrige animalske Stofler.

tilhøre nemlig saa godt som udelukkende de lavere Sam-
fundsklasser, de lægge ingen videre Vægt paa Sygdommen
i dens Begyndelse, da den jo er smertefri og ikke hindrer
dem i deres Arbejde; senere stiller saa vel deres Uvilje
mod Indskrænkninger i Diæten som deres økonomiske For-
hold uovervindelige Hindringer for en rationel Behandling,
og Hospitalet søge de først, naar Sygdommen er skreden
langt frem og der saaledes kun er forholdsvis lidt at vænte
af Behandlingen. Hvis man derfor vilde bedømme Progno-
sen efter det kasuistiske Materiale fira Hospitalerne, vilde
man komme til en falsk Slutning. Hos Patienter, som til-
høre de højere Samftmdsklasser, og som ikke søge Hospi-
talerne, begyndes Behandlingen i Almindelighed tidligere,
dens Gennemførelse understøttes ved Patienternes større In-
telligens og bedre Formuesforhold og giver her ofte de for-
trinligste Resultater; men paa den anden Side ere disse
Tilfælde af indlysende Grunde langt mindre end hine skik-
kede til eiakte videnskabelige Iagttagelser.

Ved et Blik paa de refererede Sygehistorier og de ved-
føjede Tabeller ses det strax, hvilken hurtig og betydelig
Indvirkning den absolut animalske Diæt havde paa Sygdoms-
forløbet i hægge Tilfældene. Sukkermængden i Drinen aftog
hurtigt, og som Følge heraf formindskedes ogsaa de Sym-
ptomer, som fortrinsvis skylde Glykæmien deres Oprindelse,
navnlig den stærke Polyuri og den pinlige Tørst og Tørheds-
fornemmelse i Munden. Da tillige i den første Tid Ernæ-
ringstilstanden bedredes, i det ene Tilfælde endog betyde-
ligt, vare altsaa paa denne Maade alle Fordringer til en hen-
sigtsmæssig Behandling opfyldte. Efter nogen Tids Forløb
viste det sig imidlertid, at denne Diæt ikke var i Stand til
at vedligeholde en ftildstændig Ernæring, Legemsvægten tog
af. Muskelkraften forringedes, og i det ene Tilfælde forøge-
des tillige Tørsten, uagtet Sukkerudskillelsen vedblivende
holdt sig meget lav. Dette Resultat er, som jeg tidligere
har vist, Følgen af den Afsmag, som Patienterne snart faa
for den absolut animakke Kost, og af den Indflydelse, som
denne har paa Fordøjelsesorganerne. Vilde man nu under

saadanne Forhold fortsætte den samme Bebandling længere
i den Hensigt at formindske Giykosarien end yderligere eller
endog bringe den til fuldstændig Ophør, vilde man derved
gere sig skyldig i en stor Fejl, idet man tabte den Indika-
tion af Syne, som altid maa være den første, aemlig Ernæ-
fiogens Fuldstændighed; en hurtigt tiltagende Afmagring og
Kakexi vilde blive Følgen og Slutningskatastrofen derved
paaskyndes. I Virkeligbeden lykkedes det ogsaa tilsidst i
bægge Tilfældene ved en passende blandet Diæt at opnaa
Ligevægt i Ernæringen og bringe Legemsvægten tO at stige
igen.

Vi møde her en Gang i Sygdommens Forløb, som efter
min Erf^ing er Reglen under saadanne Omstændigheder,
og jeg tror, at man deraf kac^ uddrage fekflnde Regier for
Behandlingen. Befinder Patienten sig i en nogenlunde god
ernæringstilstand, og er der ikke faretruende Komplikationer
tilstede, navnlig fra Fordøjelsesorganemes Side, bør man
altid begynde Behandlingen med at instituere den absolut
snfmalske Diæt og ikke, som det almindelig sker i Praxis,
dertil fpje Glutenbrød. Hører Sygdommen til den lettere
Form, vil derved i mange Tilfælde alle de sygelige Sympto-
mer kunne bæves og Patienten saaledes opnaa en relativ
Helbredelse og igen kunne begynde at nyde sukker- og
stivelseholdige Fødemidler i sparsomt Maal ; under den svæ-
rere Form vil Virkningen naturligvis være ringere, men og*
eaa her vil Glykosurien kunne formindskes betydeligt og som
Følge heraf flere af de pinligste og mest fremtrædende Sym-
ptomer kunne mildnes og saaledes hidføres en væsentlig
Bedring i den hele Tilstand. Have vi nu paa denne.Maade
opnaaet den størst mulige Reduktion af Glykosurien, eller
Afmagringen tiltager i en truende Grad, eller endeHg der
er indtraadt væsentlige Komplikationer, da bliver Opgaven
en anden, og vi gaa nu over til den blandede Diæt. Dette
er ubetinget det vanskeligste Punkt i Behandlingen, som gør
Anvendelsen af alle de kliniske Hjælpemidler nødvendig;
man gør herved bedst i at gaa forsøgsvis firemad, idet man
tager saa meget Hensyn som muligt til Patientens Smag, til

de særlige Egenheder i hans Fordøjelsessfære og til Tilfæl-
dets hele Karakter, stadig med det Pormaal at forøge Op-
tagelsen af Æggehvidestoffer og Fedt og derimod holde Op-
tagelsen af Kulhydrater ved en saa lav Grænse som muligt.
Paa denne Maade vil det ofte lykkes at sammensætte en
Diæt, der samtidig med at være afpasset efter Patientens
Smag og opfylde Ernæringens Krav tillige giver en langt
ringere Sukkerudskillelse end den, som var tilstede ved Ku-
rens Begyndelse; dette var saaiedes Tilfældet i den oven-
anførte Sygehistorie 1. Men selv om dette sidste Punkt ikke
opnaaes, selv om Sukkerudskillelsen, som det skete i Syge-
historien II, igen naaer sin tidligere Højde, vil dog Kom-
pensationen af Ernæringens Anomalier betinge en Bedring,
som strækker sig over alle å$ sygelige Symptomer, den øje-
blikkelige Fare vil være afvendt, og, som jeg tidligere har
vist, vil der derigennem kunne skebes en vis Immunitet
mod Sygdommens videre Fremadskriden. Skulle vi derimod
begynde Behandlingen af et Tilfælde , hvor Afmagringen og
Kakexien har naaet en høj Grad, eller hvor der er mdtraadt
væsentlige Anomalier i Fordøjelsen, er den absolut animalske
Diæt ubetinget kontraindiceret. Det gælder her først at
hæve Komplikationerne og bringe Ernæringen paa Fode igen,
og først derefter indtræde Indikationerne som ovenfor an-
givet«

Som et Fødemiddel, der skulde kunne erstatte Kulhy-
draterne i Ernæringens Tjæneste, har Opmærksomheden al-
lerede tidligere været rettet paa Glycerinet, og som det vil
være Læserne bekendt, er det i den sidste Tid blevet særlig
anbefalet af Prof. Scbultzen*) i Dorpat. Dnder Fosforfor-
giftningen, siger han, har Blodet næsten fuldstændig mistet
sin IltBingsævne , medens Gæringsprocesserne gaa uforstyr-
ret for sig. Man skulde derfor vænte, at det optagne Suk-
ker under denne Tilstand maatte udskilles udekomponeret.
Dette er imidlertid ikke Tilfældet: Urinen Vjedbliver at være

*) tBeitråge zur Pathologie und Therapie des Diab. mell.* Beri. klin.
WchBCbr. 1$72 Nr. S5.

sukkerfri, hvilket i Forbindelse med [andre facta viser, at
Sokkeret ikke iltes direkte i Blodet. Derimod udskilles der
Ted Fosforgiflningen en til den optagne Mængde Kulhydrater
svarende Mængde Glycerinaldehyd, hvilket Stof S. betragter
som Sukkerets normale Spaltningsprodukt, der her paa)Grund
af den manglende Iltning udskilles i uforandret Tilstand.
Ved diabetes mellitus derimod er lltningsævnen ingenlunde
formindsket, de plantesure Alkalier omdannes saaledes ibld-
stændigt til kulsure, og baade Æggehviden og Fedtet under-
gaar en aldeles regelret Iltning^). Her mangler derimod
det Ferment, som under normale Forhold spalter Sukkeret
til Glycerin og Glycerinaldehyd, og det udskilles derfor i ude-
komponeret Tilstand; indgives derimod et af Spaltningspro-
dukteme, er der Intet til 'Hinder for, at dette kan undergaa
en ftildstændig Iltning og saaledes komme Ernæringen til
Gode. Ved Forsøg paa Diabetikere fandt S. i Virkeligheden
ogsaa, at ved Keddiæt med Tilsætning af Glycerin svinder
Glykosurien paa samme Maade som ved ren Køddiæt alene.
Desværre ere S.s Meddelelser for uftildstændige til at
have nogen videre Betydning for Afgørelsen af dette sidste
Punkt. Vil man nemlig undersøge, hvilken Indflydelse et
bestemt Stof har paa Sukkerudskillelsen, maa man først ved
en i nogen Tid fortsat konstant Diæt frembringe en i det
Mindste nogenlunde konstant Sukkerudskillelse og derpaa
under Fortsættelse af den samme Diæt indgive den paagæl-
dende Substans, helst i vexlende Doser. Kun paa den
Maade kommer man til et sikkert Resultat, og efter det
Foreliggende synes det tvivlsomt, om S. har fulgt en saadan
Fremgangsmaade. Pavy^), som ogsaa har anstillet kliniske
Eiperimenter med Glycerinet, kom til det modsatte Resul-
tat: han fandt, at det altid forøger Sukkerudskillelsen, og
fraraader derfor bestemt Brugen deraf.

') Som jeg tidligere har Tist, er IltDiDgen af ÆggehTldestofferDes kyæl-
stofboldlge SpaltDingsprodukter endog fuldstSDdigere eod hos nor-
male IndlTider.

*) Payy: •On Diahetes«. Londoo 1869 S. 258. — Brouardel: -Etude
criUqne des diverses médlcatloDs o. s. t.> Paria 1869 S. 56.

Mine egne Iagttagelser stemme for saa vidt overeas
med Pavys, som ogsaa her Optagelsen af Glycerinet efter-
fulgtes af en kendelig Forøgelse i Sukkerudskillelsen, og
dette bliver saa meget mere betegnende, som denne For*
øgelse stod i tydeligt Forhold til Glycerindosernes Størrelse.
Hermed er det naturligvis ingenlunde bevist, at Glycerinet
selv afgiver Materiale for Sukkerproduktionen ; den forøgede
Udskillelse vil nemlig komme i Stand, paa hvilken Maade
end enten Produktionen forøges eller Dekompositionen for-
mindskes. Heller ikke er det rigtigt, saaledes som Pavy
gør, deraf alene at slutte, at Glycerinet ikke kan bruges
som Næringsmiddel ved diabetes; som bekendt er der flere
Stoffer, der, brugte paa rette Maade, indtage en ubestride-
lig Plads i den antidiabetiske Diæt, uagtet de frembringe
en større eller mindre Forøgelse i Sukkerudskillelsen. Ved
direkte Forsøg af Gdnzler, Rosenstein. Grieslnger
o. A. er det saaledes fastslaaet, at Alkohol forøger Glykos-
urien, og dog undlader næppe nogen Læge at anordne 3ine
diabetiske Patienter dette Middel, fordi det erfaringsmæssigt
viser en gavnlig Virkning, der baade skyldes dets stimule-
rende Egenskaber og den mere direkte Betydning, det har
som Materiale for Iltningsprocesserne. Efter Schultz ens
Meddelelser udøver Glycerinet en særdeles gunstig Indfly-
delse paa Ernæringstilstanden; medens Diabetikerne ved ren
Køddiæt vedblive i$ være svage og matte, er Tilsætningen
af Glycerin selv hos de mest medtagne Patienter i Stand tfl
at bedre Ernæringen paa den mest overraskende Maade
(ved tKøddiæt* mener S. uden Tvivl, hvad der i klinisk For-
stand almindelig kaldes tabsolut animalsk Diæt«, da ellers
hans hele Fremstilling bliver uforstaaelig). Baade ved mit
eget ovenanførte Forsøg og i et Par andre Tilfælde, som jeg
dels skylder velvillig Meddelelse, dels selv har behandlet i
Privatpraiis, synes Glycerinet ligeledes at have haft en gavn-
lig indvirkning paa Ernæringen, og skulde dette stadfæstes
ved senere Forsøg, vilde dermed dette Middels Anvendelig-
hed under diabetes være bevist. Sin største Betydning vil
det uden Tvivl foa som Tilsætning til den absolut animalske

Diæt; en Bovedalæinpe ved denneg Anvendelse er, som jeg
tidligere bar berørt, at den ofte bevirker en hurtigt tilta-
gende Afmagring, denne Mangel vil Glycerinet maaske i
mange Tilfælde være i Stand til at kompensere, medens dets
Indvirkning paa GlykosurieD ikke opvejer Diætens, som gaar
i den modsatte Retning. Skulde det endelig synes indiceret
at formindske Glykosurien yderligere, end det paa denne
Maade kan opnaas, eller at bringe den til fuldstændig Ophør,
maa man naturligvis sætte Glycerinet tilside; men man vil
da i ethvert Fald have den Fordel at være rykket det ende-
lige Maal nærmere under gunstigere Betingelser. Sluttelig
skal jeg kun bemærke, at den Opløsning, hvori Schultz en
anvender Glycerinet (20 — 50Gramm. Glycerin, lOOOGramm.
Vand, 5 Gramm. Vinsyre eller Citronsyre*, at tage i Løbet
af 1 Dag), er altfor fortyndet. Patienterne have Møje med
at overkomme denl^store Vædskemasse, .og man forøger Po-
lyurien til ingen Nytte; selv ved en Tilsætning af 200-^500
Gramm. Vand til den samme Mængde Glycerin og Syre faar
man en ret velsmagende Blanding, som det næppe vil koste
nogen Patient videre Besvær at tage. Skulde der under
Brugen deraf opstaa Koliksmerter eller Diarré, har jeg fun-
det en Tilsætning af 15 — 25 Draaber vin. tbeb. crocat. til-
stnekkelig til at bæve disse Tilfælde.

Blandt alle de forskellige Surrogater, hvormed man har
søgt at erstatte de almindelige Brødsorter i den antidiabetiske
Diæt, har Glutenbrødet, navnlig paa Bouchardats Anbe-
faling, vundet den største Ddbredelse og anvendes nu i de
allerfleste Tilfælde af diabetes« En Hovedmangel ved dette
Brød er, det imidlertid , at det ved en ringe Tilsætning af
almindeligt Mel bliver saa sejgt og uappetitligt, at Patien-
terne ikke kunne eller ikke ville nyde det, og ved en rige-
ligere Tilsætning af Mel nærmer Stivelseholdigheden sig
stærkt til det almindelige Brøds. I min Disputatsafhaodling
har jeg meddelt en Analyse af det Glutenbrød, som almin-
deligst bruges her, og af Rugbrød, hvoraf fremgaar, at For-
skellen i Stivelseholdigheden er saa ringe, at den Fordel,
man opnaar ved Anvendelsen af Glutenbrødet, bliver næsten

ganske Qlasorisk. Fabrikationen af den Slags Glutenbrød
er derfor en ren Absurditet: man udvasker Stivelsen fra
Gluten, tilsætter igen saa megen Stivelse, at det Formaal,
man egentlig tilsigter, ikke naaes; det saaledes tilberedte
bliver derimod mange Gange dyrere end almindeligt Brød
og langt fra saa velsmagende, da Stivelsen ikke kan blan-
des saa intimt med Gluten som i naturlig Tilstand, saa at
Dejgen bliver sejg og lidet tilbøjelig til at hæve sig under
Bagningen. Franskbager Nielsen her i Byen har i afvigte
Foraar ved en forandret Fabrikationsmaade fremstillet et Glu-
tenbrød, som i Velsmag langt overgaar alle de andre Sorter,
jeg tidligere har smagt, og jeg har derfor i de to ovenfor
meddelte Tilfælde underkastet dette Brød en nærmere Prø-
velse. Af de vedføjede Tabeiler fremgaar det imidlertid
klart, at det med Bensyn til Indflydelsen paa Sukkerudskil-
lelsen . staar omtrent lige med vort almindelige Rugbrød,
naar hægge anvendes i lige Mængde; i det ene Tilfælde gav
endog Glutenbrødet en lidt større Sukkerndskillelse end det
samme Kvantum Rugbrød. Jeg kan derfor kun stadfæste
min tidligere Dom over Glutenbrødet; i Sammenligning med
Rugbrød har det i det Mindste i den Form, hvori det prak-
tisk lader sig anvende, ingen væsentlige Fortrin, der-
imod mange Mangler. Hoved formaalet med Anvendelsen af
Brød er at efterkomme Patientens Smag og sætte ham i
Stand til at nyde saa meget Æggehvide og Fedt som mu-
ligt; men dette opnaaes langt bedre ved Rugbrød, og der
gives næppe nogen Patient, som ikke langt foretrækker det
for Glotenbrød, selv om dette kan gives i lidt rigeligere
Mængde. Hensynet til Patientens Vel, til hans Smag og
endelig til Bekostningen byder os altsaa at anvende Rugbrød
iSteden for Glutenbrød, men naturligvis kun i ringe Mængde;
^/4 eller, hvor Konsumptionsævnen for Sukker er forholdsvis
større, Va Pd. daglig vil i Almindelighed være tilstrækkeligt.
Medens Nytten af Alkalierne mod diabetes allerede
længe har været betragtet som et klinisk factum, er det
derimod endnu ikke lykkedes at opstille nogen holdbar
Forklaring for, hvorledes de modvirke de diabetiske Symptomer.

Den almindeligste Opfattelse har dog været den, at de virke
ved at formiDdske Sakkerudskillelsen , idet de enten skulde
formindske Produktionen af Sukkeret eller paaskynde dets
Dekomposition, og Beviset for denne Antagelse har man
navnlig hentet fra de kliniske Iagttagelser og da særlig fra
Erfaringerne ved de bekendte Badesteder Karlsbad og Vichy.
I min Disputatsafhandling har jeg imidlertid vist, at dette
Materiale ikke har nogen Beviskraft med Hensyn til det
foreliggende Spørgsmaal, at tværtimod baade mine egne og
de Forsøg, man kender fra Literaturen, og hvor de Betin-
gelser ere opfyldte, som ere nødvendige for, at det indvundne
Resultat skal have nogen Værd, utvetydigt tale for, at Al-
kalierne ikke have nogen som helst Indflydelse paa Sukker-
udskillelsen. I det første af de ovenfor meddelte Tilfælde
lod jeg Patienten i 2 Dage nyde en bestemt blandet Kost,
den procentiske Sukkermængde i Drinen var herunder gen-
nemsnitlig 6,6, den absolnte 375,5 Gramm. i 24 Timer.
De næste S Dage fik han, under Fortsættelse af nøjagtig den
samme Kost, store Doser tvekulsurt Natron (i 2 Dage
5 Gramm., i de 3 næste 10 Gramm. daglig), og under
denne Periode steg baade den procentiske og den abso-
lnte Sukkermængde, nemlig henholdsvis til i Gennemsnit
7,6 og 397,8. I det forløbne Aar har L. Popoff^) an-
atillet et lignende Forsøg med samme Resultat; hans
Patient fik under ensblivende Diæt i 16 Dage 3 Drakmer
tvekulsurt Natron daglig; i denne Periode forøgedes baade
Diuresen og Sukkerudskillelsen betydeligt. Sammenholde
vi nu disse Iagttagelser med andre, hvor Glykosurien er
formindsket under Anvendelsen af Alkalier, ses det let, at
vi her befinde os paa Tilfældighedernes Omraade; selv un-
der ensblivende Diæt er der mange Forhold, der kunne ind-
Tirke paa Sukkerudskillelsen og snart bevirke en Stigen,
anart en Falden; men Alkalierne vise ikke nogen konstant
Indflydelse i saa Benseende.

Støttende mig til de ovenfor anførte facta og til de

M Beri. Uio. Wchsehr. 1872 Nr. 28.

Forsøg, som have godtgjort en betydelig forøget Udskillelee
af uorganiske Salte under diabetes, samt endelig til de
talrige Erfaringer, der vise, at Anvendelsen af Alkalierne
ofte frembringer en betydelig Bedring af alle de diabetiske
Symptomer, men navnlig af Ernæringsforstyrreiserne, uden
at Sukkerudskillelsen i ringeste Maade paavirkes, bar Jeg
fremsat den Formodning, at Aarsagen til Alkaliernes gun-
stige Virkning under diabetes maa seges i deres Betydning
som Næringsmiddel, idet de kompensere den forøgede Ud-
skillelse af uorganiske Stoller, som ledsager denne Sygdom.
I en Anmældelse af min Disputatsafbandling ^) er denne Hy-
potese betegnet som «beroende paa en Misforstaaelse;
Organismen lider jo nemlig under diabetes ikke noget sær-
ligt Tab af Alkalier, men mister kun den Mængde, der er
indeholdt i de omsatte Væv, og den Diæt, der er tilstrække-
lig til at erstatte disses øvrige Bestanddele, indeholder
naturligvis ogsaa den fornødne Mængde uorganiske Stofifer,
hvorfor det er ganske overflødigt at give mere af disse ••
Det er imidlertid en bekendt og uomtvistet fysiologisk Er-
faring, som ogsaa gælder paa det patologiske Omraade,
at, naar Urinens Vandmængde forøges, tiltager ogsaa ceteris
paribus den absolutejUængde af de deri indeholdte exkre-
mentitielle Stoffer. Den diabetiske Pol yuri maa altsaa også
i og for sig og uanset det forøgede Stofskifte betinge el
usærligti Tab af uorganiske Stoffer, og det vil saaledes vsre
klart, at min Anbefaling af Alkalierne hviler aldeles konse-
kvent paa det samme Grundlag, i Følge hvilket jeg tilraadet
en forøget Optagelse af Æggehvide og Fedtstoffer, idet jeg
betragter deres Anvendelse som et væsentligt Led i Erstat-
ningsterapien. Jeg har ingenlunde skjult for mig selv, at
der kunde rejses andre, væsentligere Indvendinjger mod min
Betragtningsmaade, navnlig hentede fra vort rigtignok meget
mangelfulde Kendskab til de forskellige uorganiske Stoffers
Betydning for Ernæringsprocesserne; men i Betragtning af
alle de foreliggende, baade fysiologiske og kliniske, data

1) •Bibi. for Læg.« r>te R. 2det Bd. Sdje H. S. 458--460.

maa jeg foreløbig anse den for den rimeligste og naturll^te
Hypotese. I ethvert Fald er den ForlLlarinj?, som pna det
nævnte Sted stilles i Steden, navnlig at Nytten af Aikalieroe
skulde skyldes d^res gavnlige indnydeise paa Fordøjelsesror-
styrrelserne » ikke rigtig. Som bekendt er Diabetikernes
Fordøjelse i Almindelighed meget god, undtagen netop hvor
Diæten i saa Henseende er særlig uheldig, ja man ser ikke
sjælden, at langvarige og hnardnakkede Fordf»jelscsforstyr*
reiser ophøre paa samme Tid, 8om diabetes opstaar, og i
Dovedmassen af de overordentlig talrige Tilfælde, hvor vi
finde meddelt om gavnlige Virkninger af Alkalieroe, bar
disses Anvendelse aldeles ikke været indiceret af nogen
Uorden i Pordøjelsessfæren ; dertil kommer, at den Form,
hvori Alkalierne oftest anvendes, nemlig som tvekulsurt Na-
tron i store DosiT, hyppigt er i Stand til selv at fremkalde
alvorlige Fordfijelsesforstyrrelser, saaledes som ogsaa flere
af mine nyere Iagttagelser godtgøre.

BUbug tfl en Sygdomsstatistik for KoBgerigei

DanmarL

Meddelt af Stabslæge, Dr. M. DJørupt*

Antallet af dem, der ved Sessionen i Efleraaret 1872 ere
behandlede til Udskrivning, er 18790; ved Sessionen i 1871
udgjorde det 19272 og er saaledes formindsket med 482
eller omtrent 2V9 pCt. Ligesom i forrige Aar saaledes har
ogsaa i delte Efteraar en stor Mængde forlangt at blive be-
handlet ved Sessionen før den normale (Jdskrivnin;j;salder
(22 Aar), nemlig 5115 eller 27,2 pCt., imedens det i 1871
beløb sig til 4967 eller 2o,77 pCl.

Af det hele Antal af Værnepligtige, der bebandledes,
vare:

0|»tkff. U Lafw. 3 A. 16 14. Hr. S. 2

Stis ODder 23 Aar — i 1871 kun 4967.
10461 i en Alder af 22 Aar (fødle i Aarel 1850) — i 1871

var Antallet 10951.
2824 i en Alder af 23 og 24 Aar — i 1871 var Antallet
2934.
897 i en Alder af 25 Aar — i 1871 var Antallet 420.

Af det nævnte Antal af 18790, der bleve behandlede til
Udskrivning, fandtes 9T08 tjænsldygtlgc som Kom hat-
tanter, d. e. bl,68 pCt. (i 1871 udgjorde det 55,38 pCt.).

2313 fandtes tjænstdygtige som Militærarbej-
dere, d. e. 12,31 pCt. (i 1871 var det 12,85 pCt.), nemlig
241, der i en Alder af 24 Aar ikke havde den for Kombat-
tanter fastsatte Højde (t)!"), og 2072, der led af mindre be-
tydt'tige Fejl, som gjorde dem uskikkede til at tjæne som
Kombattanter.

2764 bleve ansete (forbigaaede indtil næste Session)
d. e. 14,71 pCt. (i 1871 udgjorde de 13,37 pCl ). Af di.<se
bleve 1154 forbigaaede for Undermaal (under 61''), 552 for
spinkel Le<^emsbYf!ning Oj? 1058 paa Grund ar Lc^emssvag-
heder, som for Tiden fjorde dem utjænstdygli^e som Kom-
battanter, udt'D at det endnu kunde afgøres, hvor vidt Kej-
ten vilde være til Hinder fur deres senere Tjænstdygligbed.

4005 bleve erklærede for aldeles utjænstdygtige,
d. 6. 21,3 pCt.

Af de Aarsager, som have begrundet fuldkommen
Otjænstdygtighed, maa især fremhæves:

a) Spinkel og svag Legemsbygning hos 749 (i
1871 hos 663).

b) Lunge- og Bjærte sygdom hos 285 (i 1871 bos
299).

c) Tarmbrok hos 337 (i 1871 hos 263).

d) Deformitet af Ryg og Bryst (Skævhed) hos 265
(i 1871 hos 284).

e) Synssvaghed hos 314 (i 1871 hos 209).

f) Krampes lag hos 43, som medbragte Hevis, der af
Sessionen fandtes f}ldeslgerende (i 1871 hos 40).

Af dem, der bleve ansete eller forbigaaede, fandtes
260, hos hvem Undersøgelsen af Dryslet gav Anledning til
at forbigaa dem (357 i 1871).

Det maa endelig bemærkes, at Ddskrivnings-RegalatifiBt
i Løbet af sidste Sommer er undergaaet en Kevision af en
i delte Øjemed nedsat KommissioD, oi? at der erter dennes
Forslag er forordnet en ny Prwve af de Værnepligtige , der
ved Sessionen angixe Synssvaghed. Som Følge heraf ere
Flere ved Sessionen erklærede utjænstdygtige, som efter de
UiHi^ere Regler vilde være blevne udskrevne til Prøve ved
Truppeafdelingerne.

tal Bogle Hndsygdtniie nder SyaDgenkab, Band-

8»ng og llterialidelser«

Af Hebr« (Wieo. med. Wschr. 1872 Nr. 48).

Hvo kender ikke hine brnno Pielter, som udvikle sig hos
Svangre paa Pande, Kindtr, Læber, lla^'e, Brystvorter og
lan^'S linea alba og atter forsvinde efter liarselsængen? Deres
Navn, chioasma graxidarum, ulerinum o. s. v., flndes allerede
i de æid>te medicinske Forfatteres Værker, et Bevis paa,
hvor tidlig man skænkede dem Opmærksomhed og henferie
dem tit deres sande Oprindelse. Higlignok have enkelte
Gynækoloper erklæret chioasma uteriniim for identisk med
drn paa Svampedannelse beroende pityriasis versicolor; men
denne Vldiarelse er for paufaldende og Forskellen mellem
disse to Onder for stor og for almindelig bekendt, til at eo
nærmere Omtale og Opregning af Kendemærkerne paa de
nævnte Sygdomsbilleder skulde være nødvendig.

Blandt andre sygelige Tilstande paa Huden, som sæd-
vanlig oplræde i de fyrste Maaneder sf Svangerskabet og
enten svinde igen før Nedkomsten eller først naa deres Af-
slutning efter Udtømmelsen af Livmoderen, gives der for det
Første Betændelse af Folliklerne, LIaar- og Talgkerllerne,
som viser sig under Form af acne (varus, folllculilis) i An-
sigtet, paa Pande, Næse og Uage, snart som acne vulgaris
disseminata, snart mere svarende til acne rosacea. Kvin-
der, som tidligere hive haft en smuk Hudfarve, kunne under
Svangerskabet laa Ansigtet oversaaet med Komedoner, hvoraf

der senere ndTlkler efg Acneknudrr og -pnstler, der trods
alle SDvendte Midler komme igen, indtil Nedkomsten har
fundet Sted. Uos andre er det Især Næsen, som bliver
stærkt rnd og bedækket med smertelige Pustler, der fnrst
forsvinde efter Bnrselsængen. Ilos atter andre med en tid-
ligere god Helbred kan der allerede faa Daue efter Lndfao-
gelsen optræde Ekzemer. I et Tilfælde kunde en intelli^^ent
Kvinde, som havde Mt 7 Gnnge, efter den tredje Nedkomst
kende et indlraadl S\angerskab pna et kort efter enhver
Undfangelse optrædende, med Kløe forbundet Ekzem paa
Hænderne.

Kløe alene uden Udslæt, den almindelig saakaldte prn-
ritus cutaneiis, ledsager ofte Svangerskubet. En K\inde, som
fødte fem Gange, led saaledes under hvert Svangerskab i de
første fem Maaneder af saa hæftig Kløe, at hendes Nattero
forstyrredes, medens hendes Sindsstemning og Ernæring led;
Huden var lige saa forkradset som hos Følk med parasitiske
Hudsygdomme.

Forskelli^'e Former af Erytemer og urticaria led-
sage undertiden Svangerskabet. De første vise sig sædvan-
lig som blegrøde IMelter eller Striber som ved Lymfekarbe-
tændelse og ere forbundne med stærke Smerter ved enhver
Bevægelse, medens derimod urticaria fremkalder hæftig Kløe,
stor Uro, Søvnløshed og stiger til en utaalelig Tilstand. I
nogle Tilfælde opstud Lidelsen først under den for Øvrigt
normale Uarselsæng og gav endog i et Tilfælde Anledning
til Frembrud af pemphigus. Der optraadte nemlig den
anden Dag efter Nedkomsten et stort Antal urlicaria-lignende
Vabler paa Ryvgen af Uurselkonen ; af Flertallet af disse ud-
viklede sig ISlærer, f\ldte med en vandklar Vædske, som dog
knn bestode i kort Tid, men derefter indt»trrede. I dette
Tilfælde indtraadte der Intet Tilbagefald ved senere Svan-
gerskab og Barselsæng. Dersom man her skulde tvivle paa
et gensidi»:t Afliængiijliedsforhoid mellem Svangerskab, Fød-
sel, Barselsæng og Hudsygdom, kan man i følgende Tilfalde
ikke nære nogen Tvivl:

For flere Anr siden kom en ung Kone fra B. 1 lasland tfl Wien
fOT at Bege HJvIp, fordi hun onder 3 forudgaaende Svangeiaknbpr tiavde
lidt af pemphigua, som før^le Gung vi^te sig 1 Svangerskabets 6te Maa-
ned, znen atier foisvundt. efter at han havdo født en IMge; anden Gang
kotti del alJerede I 3dje Maaned og varede til en Maaned efter Barsel-
ssengen; da han fødte 3dje Gang (en dødfødt Dreng), forløb det ikke
sooi scdTauiig, meo ndvlklede sig under sUdJge TUbageiald Ul •■

kronlfk pemphlgnt, brllfcet bfttemte den Syge ttl at tage til Wleo.
Oppolxer, Lumpe og Forf., hvem den Syge raadspurgte. anbefHlcde
bende bl A. Brugen af Bade I Vdslan, hvor hun virkeliix kotn sig saa
godt, Rt baade Pemphfgusblærprne ganske foisynndt og bendes Almen-
befindende og Ernæring bedredes. Af Frygt for atler at blive frugt«
•omnielig. naar hun kom hjem, bestemte Pt. f\? til at tiibriiige Vinteren
f Wien, skunt bendes Mand, som længtes efter hende, sø^tc at overtale
iende til at vende tilbage. Hun blev af Lumpe behandlet med Jærn
og paa Grund af en blennorrhoea uterl med de sædvanlige lokale Midler,
af Forf. desuden med kolde Styrtebade. Saaledes gik Vinteren; om
Feraaret overraskedes han pludselig ved et Besøg af Manden, og Følr
geroe udeblev ikke. Alierede 1 første Maaned , inden der endnu paa
Grund af Udeblivelse af roenses fandtes Mistanke om en siedlunden
Undfangelse, viste der sig enkelte Blærer paa Underlemmeine, der,
efterbaanden som Svangerskabet rykkede fr^m, udbreitte sig tU Over-
lemmerne. Samtidig tabte hun Madlysten, led af S«»vnieshed, magrede
af og faldt ganske tilbage til den snmme Tilstand, som tidligere ha\de
gfort hende aaa ulylvkelig, og imod hvilken hun havde søgt Hjælp 1
^Men. Ned skuflet Haab vendte hun tilbage til Hjemmet, fødte der en
sund Dreng og befriedes strax efter for Pemphlgusudslæltet. Nogle Aar
efter kom lian Igen til V'len og fortalte, at hun siden da havde født 2
Gangs og hver Gang under Svangerskabet var bleven bjemsøgt af pem-
pbigns, som varede til Barselsangen og nogen Tid efter denne.

MsrlLvcrdUt er det i ethvert Tilfælde, at fysiologiske
Forandringer i Livmoderen, som under Svan^erj^kabet, frem-
bringe de snmme sygeli^'e Tilstande paa den ydre Hud som
mange Sygdomme i de indre kxindelige Pøds<'lsde|e. Saa-
ledes optræder chioasma Ted Vævs- og Lejeforandringer af
Livmoderen, urticarla chroaica ved Fibroider og andre god-
og ondartede Nydannelser, acne rosacea ledsaj^ende Ulerin-
blennorréer, Cxkoriuiioner og Saar p:ia Modermunden, Ek-
sem og Seborré med Tab af llovedhaaret hos klorotiske
K\inder med uregelmæssig, sædvanlig profus Menstruation
og under Uarselsæn^en , eller efter at Mødre have ophørt
at amme deres Bern, medens de under Uiegivnlngen nød
den bedste Uelbred*

Pruritus cutaneus er et hyppigt Fænomen hos ældre
Evinder, som enten allerede lide af carcinoma uteri, eller
bos hvem der først senere yiser sig umiskendelige Tegn paa
denne Lidelse.

Vi se altsaa, at de forskelligste Sygdomsformer ved de-
res Optræden i Kvindens Rønsapparat kunne fremkalde snart
Byperæmier (Erytemen, snart serøse Exsudntioner (urlicaria,
Ekzem, pempblgus), snart Anomalier i Talgkerllernes Funk-
tion .og Betændelse i Folliklerne (Seborré og acne) eller Ny-
daDAeUer af Ear (acne rosacea), endelig ogsaa Pigmentano-

malier (chioasma) og Ncvroser (prnritns cntaneas), — flnd-
sy^'domm«, som ikke pleje at oplr^de, naar de samme Li-
delser ungribe andre Organer. Ogsaa for (ivnækolo^er turde
det ikke være uden Interesse at henlede OpmaTksomliedea
paa delte gensidige Forhold mellem IJuden og de indre
Kønsdele hos Iwinden.

Til Sluiningen henleder Forf. Opmærksomheden paa en
Form af Hudsygdom, som han i 6 Tilfælde har set hos
Svangre o^ Itarselkvinder, men ikke fundet omtalt anden-
steds i Lileraturen, nemlig Fremkomsten af pusfyldte Blærer
eller Pustler, som særlig udmærke sig baade ved deres strai
ved 'J iis>nekomstcn purulente Indhold og ved deres Kække-
følge, Grupperin.!; og periferiske Udbredningsmaacle.

Næslen hver Onng viste de sig først paa Indsiden af
Laaret dels i skiliin^'sstore Grupper, dels enkeltstaaende i
Skikkelse af knnppenaalshovedsiore Pustler, som snart ud-
bredte sig periferisk til Kredse eller irisa^tige Tegninger.
I faa Dage voxede Antallet af Grupper, Kredsene udviklede
sig, og nye, enkeltstaaende Pustler fremkom, saa at lidt
efter lidt Bugen, Cnderlemmernc , Brystet, Armene,
Hænderne, Fødderne og lilsldst ogsaa Nakken, Ilnlsen, An-
sigtet og den behaarede Del af Hovedet blev oversaaet med
saadunne Pustelgrupper.

Medens de Pustler, som Ina i Midlen af de enkelte
Grupper, indtørrede til flade, mørkebrune Skorper, udviklede
der sig stedse nye i Omkredsen, fyldte med en gul, puru-
lent Vædske, saa at Billedet kom til at ligne herpes iris
eller circinnatus. Men da Sygdommen i sin Begyndelse
ikke som ved de nævnte Herpesformer optraadte med Grup-
per af Blærer, men strux med Pustler, og da den ikke ud-
mærkede sig ved noget akut Forløb, men stedse viste nye
Udbrud, saa kunde man, trods den meget bestikkende Teg-
ning, ikke henfi^re den under Navnet herpes, men maatte
kalde den et Udbrud af Pustler eller en Slags impeligo, ved
hvilken Pustlerne gruppens i Kredsform som ved herpes
circinnatus, og give den Navnet impetigo herpeliformis.

Under Udbruddet og Forløbet var Sygdommen ledsaget
af stærk Feber, tør Tunge og stort Kræltelab. I det videre
Forløb afvege de iagttagne Tdfælde indbyrdes fra hinanden.
Hos 3 individer vedblev der at komme nye Udbrud med
større eller mindre Mellemrum, indtil Døden indlraadie, me-
dens bos de to andre ulle Pustlerne tørrede ind efter at
bave bestaaet i flere Uger, og da de tykke Skorper endelig
fuldt af, efteriode de sunde, blot stærkere pigmenterede

Pletter pna linden. Hos nogle indtørrede Pastleme dog
ikke over.ilt; men Overhudpn over dem blev opblødt til ea
graa, stinkende Grød, som især paa Leddenes Overnade sad
paa en rød, vædskeode Bund og fsav Sygdomsbilledet et
ekzematøst Udseende. Det kom dog aldrig (il Saar; men
det blev enten slaaende paa dette Punkt, eller det sy^^elige
Sekrer, — bestaaende af Overhud, Blod og Puselementer,
samt ri^eligl Fedt, — indtørcede til forskelligfarvede Skorper,
under hvilke der igen dannede sig normal Overhud. Kun
i det sidst, i Aaret 1871, iagttagne Tilfælde indtraadte en*
deli;^ efter gentagne Tilbagefald Helbredelse; alle de andre
4 døde.

Hvad de øvrige Symptomer an<;aar, indtraadte baade før
det første Udbiljd af Pustler og forud for hvert følgende
Kuldegysninger, som snart vege for de sædvanlige Te^n paa
en jævn Feber, der nogle Da^^e efter altog og endelig ul-
deles ophørte. Tarmudtømmelserne vare sædvanlig forøjsede,
én'Oan^ endog blandede med Blod. Urinen var altid sur,
af paafaldende mørk Farve, og indeholdt enkelte Puslegemer,
meget Urinstof, men ikke Æggehvide.

Af de 5 iagttagne Individer havde de 3 født kort i For-
vejen, 2—5 Uger før deres Indlæggelse i Sygehuset, medens
de 2 kom under Behandling i den sidste Svangerskabsmaa-
ned. Fænomenerne paa Huden vare de samme baade før
og efter Fødslen.

ilos de 4 Døde fandtes ikke ved Sektionen no«ren sik-
ker Dødsaarsag. Puerperale Tilfælde kunde ikke eftervises.
Med Hensyn til foranledigende Aarsager gav hverken de Sy-
ges Sysselsættelse, Levemaade eller Konstitution og tidligere
Sygdomme noget Holdepunkt. Saa meget kunde man med
Sikkerhed sige, at der ikke i disse Tilfælde var Tegn paa
Syfilis tilstede.

Ved iManirlen paa andre Aarsagsmomenter og i Betragt-
ning af den Omstandighed, at alle de 5 iagttagne Tilfælde
forekom hos Svangre og Barselkoner, — og kun hos s.ia-
danne, — og da som ovenfor omtalt ogsaa andre Slags
Hudsygdomme vise sig under Svangerskabet og i Barsel-
sængen, tror Forf. at finde Grunden til disse Tilfælde af
inipeligo herpetiformis i sygelige Forandringer i Kvindens
Køasapparat.

Nedsættelw. Prakt Lsge P. P. Ørum agter i Marts d. A. at flytts
fra Aari ved Uobro til Fuglebjerg paa SftUand.

' I Følffe Meddelelse fra Stadaliegeii ere i Qgen fra Ontd.
d. l&de Januar til Tirad. d. 2lde Januar 1878 (b^gge inkU)
anmældie fra Læirerne i København i AU 1237 SyKdamaUI-
fside; deraf af epidemiske Sygdomme lOSé, nemlig:

Bdri fri

Bryatkatarr • . •
Lnn^ebetændelae .
[lalsbetændelse . •
Paaresyge . . •
Kighoste ....
ReTmntisk Feber •
MipAljnger . . .
Kopper ....
Skaalkopper . . -
Sknrlaifensfeber . .
Koldfeber. . . .
Gastrisk og tyfoid Feb.

Blodgang. . . .

Diarré

Koierine ....
Strubehoste . . .
Diphtheritis . . .
Ansigts- og Mden Van-

drerosen . . .
Barselfeber . . .
Skørbog ...»

Idf.

18
2

■

1
10

Fft 15-5,

a7 17

2. &
30 7
4 i
• 1
7 3
16 318
1

9
2

15
I

11
3
1

6
t
I
3

•

S-1 titolAar« kaaa.
26 5 128

1 » 13
• - 55

2 • It
2 1 4

309 63 725

1-1 22

8 » 18

S » 4

2
15

I • 1

S i 34

1 • 2

1 • I

S » 6

18
3
2

134 144 373 361

72 1084

Af de oTennævnte cpldemialLe Sygdomme ere da (lette TilMda
forekomne 1: Dronningensgade » Vesterbrogade og Nørrebrogade: relativt
I Forhold til Koikemæneden derimod i; Dronningensgade (1,7S pCtK
Tborupsgade (1,60) og Amagergade (1,46).

Af de ovennævie Koppetilfælde ere S forekomne i Forstcderoe og
paa Kristianahavn, 16 I Byen Indenfor Voldene.

Kra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
dommr anmældt: Bryatkatarr 2. Halsbetændelse 1 , Rosen I ; aamt des-
uden; Gonorré 3, veneriske Saar 1, konstitutionel Syfilis 1 ogFaninkier
f TUfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 57, veneriske Saar 88, knnstlta-
tionel Syfilis 12, Fnat 24, blenn. Øjebetændelse 8, Zona 2, Neldereber
•2, Influénxa 2, Furunkler 4, Rubeola 1 og Erytemer 2 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 120 Læger.

c. A. BailMlf Pørltf.

VM IkA lilMe.

iktoduifB. 9. 1. lebnar ISn,

Ugeskrift for Læger.

3^J« Række XV. JVr. 6.

Redigeret af Dr. ff. Trier«

Idnhold: G.Siati: OalwUmlitifVaiiteiliBMtra«. Ijfbgw. r. Ulrik: BetfaiiU
Ug«! Bjelfcftraiig tg UfHicf bJukaut. Fhi DdlaiM. gkrifiUe fra Jutilt-
■iaitterid af 21de Dtebr. 4871 hdbjddie lU d« sbidiiarifke Ratorftnkeni ilte
Ifd«, 4873. Ddlif af Uktkwm loitaiiteUUM for Rofwber 487!. Ncdnrtkbi.
N MdkMa SaUak i itebn. C|CBffifa ipidMiiikc SjfdaaM i laWMii.

Om ImiUiirebe af Haandc« i EndetameH.

Efter G. Simon (Laogeobccks Arcb. 15. B. 1. H.).

Paa den af det tyske Selskab for Kirurgi f. A. gammeokaldto
KoDgres hoidt Prof. Simon fra Heidelberg et Foredrag om
den kunstige Udvidning af aous og reclum. Blandt de Ud*
vidningsnietoder, han den Gang foreslogi var der en, som
foruden at have sin specielle Betydning for Kirurgien af
rectum tiUige vil kunne finde en mere almindelig Anvendelse
ved visse .Underlivssygdommes Diagnostik. Det er deno,a
Metode, der i det Følgende vil blive refereret ; den begrun*
des paa den store Udvideligbed af sphiocter ani og paa
Viddeforholdeoe i den nederste Del af rectum; dens Teknik
tr simpel, og hele Operationen bestaar i, at Operatøren,
naar Patienten er kloroformeret, presser en Del af sin Haand
ellef selv den hele gennem Sluttemusklen ind i rectum.

Men for at sphiocter ani kan give (iljitnefckelig efter for
den fremtrængende Haand, maa Kloroformnarkosen være dyb.
Det er da forbavsende, til hvilken Grad denne Udvidning
med Haanden kan drives uden Skade for Patienten. Med
to Fingre kan [man komme ind i ethvert Barns anus, med
den halve Haand (d. v« s. med de fire Fingre og den nederste
Halvdel afHaaoden til Tonunelfingerena TilhaBflning) bos ældre

Børn og alle Voxne, og endelig lader hele Haanden tillige
med den nederste Del uf Underarmen sig indføre hos en-
hver Voxen, hvis nederste Bækkenaabning ikke er for snæ-
ver for Haandens Gennemgang. Hos Mænd forekommer^ en
saadan Snæverhed hyppigere, hos Kvinder derimod kun som
Undtagelse. Hvad fremdeles Dilatationen af anus og sphinc-
ter angaar, da kan man, naar Kloroformnarkosen, som oven-
fér nævnt, er fuldstændig og Operatørens Haand med sit
største Omfang ikke maaler over 25 Cm., trænge ind i rec-
tum, uden al man behøver at lædere anus; men i andre Til-
fælde fordrer Haandens lette Indtrængen smaa Indsnit paa flere
Steder i den skarpe Hudrand af denne. Kun i sjældne Til-
fælde, ved altfor stor Snæverhed og Bigiditet af spfaincteri
er et Snit gennem denne Muskel nødvendig, og Forf. foreslaar
at lægge delte bagtil i raphe. Har Haanden eller en Del af
denne passeret PeriDæalkrumniDgen af rectum og er trængt
ind i den Del, der ligger i Hulingen af os sacrum, kan man
med Forsigtighed trænge endnu videre frem, idet man med
2 eller 3, undertiden 4 Fingre kan naa op i de øverste
Dele af rectum, ja endog et lille Stykke ind i S. Boma-
num. Hele Haanden maa ikke skydes saa højt op; den har
sin Plads i Eikavationen af os sacrum. Man kan nu uden
den mindste Læsion af Tarm eller perltonæum naa op til
Navlen, undertiden endog et Par Centim. over denne, og ved
Bevægeligheden af den øverste Del af rectum og S. Boma-*
Dum gennemføle Underlivet paa det Nøjeste indtil den ne-
derste Nyrespids, der naaes, naar Patienten bøjer Laarens
stærkt. Undgaar man al Vold, naar man trænger ind i de
bøjere liggende Tarmdele, og søger man navnlig ikke at
føre hele Haanden, men kun et Par Fingre Ind i diese Par<r
tier, skal denne Fremgangsmaade være uden Fare. Derimod
fordrer Haandens Gennemtrængen af anus ikke sjælden An-
vendelsen af en stærkere Kraft; en saadan er imidlertid tilladt|
da hverken livsfarlige Læsioner eller Beskadigelse af den
fremtidige Slutteævne af sphincter er at befrygte. Lader
denne Muskel sig nemlig saaiedes udvide, at Haanden kan
gaa Igennem den uden eller med smaa Incisioner i Hud-
randen, lider Funktionen aldeles Intet; maa sphincter inci-
deres, da opstaar incontinentia alvi; men dens Varighed er
kun I O til 12 Dage, indtil Saarets Heling er fuldendt.

Det er indlysende, af hvor stor Vigtighed denne Ud-
videlighed af anus under Narkose kan blive, og hvilke For-
dele der bydes ved en fareløs Palpation indtil over Under-
livets Midte af de i Bækkenel og umiddelbart over dette
liggende Organer, fra hvilke den undersøgende Haand kun

er adskilt ved Tarmen« Væg. Ved denne Metode kan man
ikke blot med den halve eller hele Baand opsøge og extra-
here fremmede Legemer i re^tam og den nederste Det af
S. Romannm uden Læsion af Tarmens Vægge, men man kan
ogsaa faa en sikker Diagnose af SygdomÉie i reclum, ote^
ros, Ovarierne og overhovedet i Bækkenet, naar der er Form-,
Leje- eller Konsisteasforandringer i disse Organer« Allerede
ved Ondersøgelsen med den halve Baand, og endnu bedre
med Fingrene af den helt indførte Baand, kan man bagfra
fatte om ntenis, over dens fondus ned paa den forreste
Flade; mellem Tommel Qngr en og de andre Pingre kan man befele
Ovarierne og diagnosticere enhver Ujævnhed og Volumen-
forøgelse af disse ; hos Manden kan man lade Baanden
glide op til Blærens Spids, og vistnok roaa man kunne dia-
gnosticere visse af dens Sygdomme, f. Ex. erkende Blære-
stenes Størrelse, Form og Antal. Forf. har endvidere den
Mening, at man med den helt indbragte flaands Fingre
ved direkte Berøring maa kunne konstatere Invaginationer,
Ophobning af Fækalmasser, Forsnævringer b. s. v., naar
disses Sæde er noder den nederste Del af S. Romanum;
ligeledes skulle forskellige Underlivssvulster, der naa ned I
det Territorium, som den undersøgende Baand kan naa, ved
denne Metode finde en sikrere Diagnose. I to Tilfælde af
Ovarieøvulst, i hvilke Forf. foretog denne manuelle Un-
dersøgelse, og i hvilke Resultatet af denne blev kontrolleret
ved den senere Exstirpation , har han rigtig bestemt Læng-
den ogtTykkelsen af Stilken, Tilstanden af det Ikke angrebne
ovarium, Friheden for Adhærencer med Bækkenindgangen
og i det ene Tilfælde endnu desuden Tilstedeværelsen af to
Fibroider, der vare af en Rirsebærstens Størrelse og havde
deres Sæde paa fundus uteri. 1 et Tilfælde, hvor et større
Fibroid, der udgik fra samme Sted, var indkilet i det lille
Bækken og ikke kunde reponeres med Fingrene alene, har
Forf. med Baanden hævet Inkarcerationen og skudt Svulsten
op i Underllvshulen , hvorved han samtidig fuldstændig be-
følte denne og den forstørrede uterus. -* I et andet Til-
fælde, hvor der fandtes en Bydronefrose , blev det nø)e
bestemt, at Svulsten ikke stod i nogen Forbindelse med
Bækkenorganerne; dens Omfang føltes fri for Adhærencer
med disse, og den nederste Ende af Bydronefrosen med den
Insertion paa bageste Bugvæg erkendtes tydeligt. Det skal
endnu bemærkes, at hele denne Undersøgelse vinder i Sik-
kerhed ved, at den gøres bimanuelt, idet den frie Haand
samtidig palperer Underiivet.

Faa Grund af det atore Terræn, der bliver tilgæagelfgt

for Undersøgelsen ved Palpationen goDDem rectom , a&befaler
Forf. 8in Metode — trods Ulæmperne ved den herved nød-
vendige dybe Eloroformnarkofe — i alle Tilfælde af vigtige Li-
rdelser i Bækken- og. Underlivsorgaoerne, hvor de olnoindejig
-brugte Ondersøgttoesrøetøder ikke kunne Uare Sygdomsbil-
ledet.

¥jl n^n underkaste den af Simon foreslaaede Metode
en Kritik, da er der to Spørgsroaai, som trænge sig fVem i
Forgrunden. Det ene er dette: Er der saa megen Plads j
reclum , at en Baand kan ligge der uden at skade Tarmen,
'Og taalør denne sidste at løAes saa meget frem, som det
er nødvendigt, naar man skal kunne palpere Underlivsorga-
•nerne indtil Navlen? Det næste Spørgsmaal er, om sphincter
ani ikke kan tage blivende Skade af den stærke Dilatation.
Hvad det første Spørgsmaal angaar, da er det sikkert,
at Baandens Fremtrængeq i rectum og Hævningen af Tar-
men op i Uoderljvshuleo kan drives til en saadan Grad, at
Tarmens Hinder briste. Det maa saaledes næppe anses for

•tilladeligt, naar Nussbaum er trængt saa højt op, at han

-med sin Haand har naaet processus ensiformis, et Experi-
n^nt, der har bragt hans Assistent til at foreslaa Anvendel-
se af denne Metode tit Diagnose og Reposition af inkar-
cere4e Hernier i diaphragma. Denne Plan lader sig sand-
synligvis dog ikke realisere, og det havde været rimeligere
at henvende Tanken paa de andre, dybere liggende Hernier;

•især maa Navlebrokkene være lette at naa, og man ved, at

«i det Mindste paa Lig hæves Inkarcerationen let ved at ud-
øve et Træk indvendig fra. For at skaffe nøjere Underret-*
ning om disse forskellige Forhold har Simon foretaget flere
Experimenter. Paa Liget af en Mand, hvor Underlivovæggeii

• var aabnet, trængte han igennem anus og rectum, efter at
have forsøgt at gøre disse Partier og dø højere liggende
Dele af Tarmen saa udvidelige som muligt ved at indpurope
varmt Vand. Efter at anus var passeret med Haandøn,
kunde han uden den mindste Vold naa op indtil i Nærheden
af promontorium og dernæst med Læmpe trænge med fire
Fingre frem i de øverste, snævrere Dele af rectum samt i
Begyndelsen af S. Romanum, og med disse Fingre løftede

•.ban Tarmen op og naaede indtil Navlen. For nu at prøve,
om rectum ogsaa lod sig udvide saaledes i de øverste Par-
tier, at den tillod Haandens Passage, trængte han med stor
Anslrængelse sin Haand, d^r sammenlagt kun maaler 2D
Centim. i største Omfang, saa højt op, at han naaede pro-
cessus ensiformis; men ved nu at efterse Tarmen fandt

ihun Læagdebristninger paa denoe, og det ikke blot i mu-

008a og muscularis, men ogsaa i scrosa. Ban geotog*'
Forsøget paa et kviadeligt Lig, hvor abdomen er kor*
tore og processus ensiformis faigelig lettere at naa; men
ogsaa her fandt SønderrivoiDg Sted, iiaar HaandeD skulda
forceres op til processus ensiforiois. F«r endnu nejere al
bestemme, hvorledes DimeDsiooeme af Tarmen forholdt
aig til Haandens Omfang, udtog han af flere voxne Lig rec«'
turo tilligemed en Del af S. Romanum, spaltede Tarmstykket
paa langs, adspaodte det i Længden og Bredden , saa vidt
som delte kunde ske udeu Sønderrivning, og niaalte Breddei^
paa forskellige Steder. Indtil en Højde af 14 — 15 Cm. fra
anus at regne var Bredden 20—25 Cm.; men herfra, hvor
mesorectum begynder, aftog den indtil 14«* 15 Cm. Da
nu største Omfang af en Mile eller middelstor Haand er 20
— 25 Cm., er det naturligt, at der maa opstaa Ruptur af
Tarmen, naar hele Håanden drives ind i det øverste, snævre
Parti. Bringer man derimod kun to eller tre, højst fire. Fingre
af den Qaand, der ligger i det nederste, vide Stykke af rec«
tnm, op i den øverste Del af samme, og undgaar man ved
Fremtrængniogen enhver Vold, saa er heller ikke ved Under«
søgelse paa Levende nogen Læsion at befrygte. IVIed lagt-
tagelse af disse Forsigtighedsregler har Simon efter de 2a
til 30 manuelle Palpationer, ved hvilke han med Fingrene
naaede op til Højde med Navlen, aldrig iagttaget Smerter
eller blot større Ømtaalighed paa disse Steder.

Med Hensyn til del andet Spørgsmaal, om den Skade,
sphiocter og anus lide ved Dilatationen, viste det sig, at
man ved Haandens Gennemgang paa dette Punkt turde^
som ovenfor nævnt, anvende en større Kraft, fordi selv den
højeste Odvidning eller en Ruptur ikke har øogen blivende
Dlæmpe. Hos en kvindelig Patient rumperede saaledes anu9
bagtil gennem sphincter; men 3 Uger efter var Saaret lægt
Og sphincter i Stand til at lukke. Aldrig har Simon set en
blivende Inkontinens indtræde, og den simple Dilatation bar
aldrig givet en over 24 Timer varende Svækkelse i sphincter.
I Tilfælde, i hvilke en Sønderrivning af anus syntes uund-
gaaelig, har Simon incideret den skarpe Budrand paa flere
Steder og, hvor dette ikke var nok, spaltet sphincter bagtil
i raphe. Inclsionerbe hele hurtigere end Bristningerne, og
man kan vel endnu forkorte Helingens Varighed, naar man
umiddelbart efter Undersøgelsen suturerer Saaret i sphincter.
Hvor Ildet begruikldt del er at frygte Inkontinens efter Snit
gennem denn^ Muskel, vise de for fistiria ani vel bekendtef
Spaltninger af Bløddelene mellem Fistlen og Tarmen, hvor-
ved sphincter hyppig ovenskæreø. Bndskønt Helingen her-

kun maa finde Sted per secundam ioåeotionero, naerer Ingen
dog Frygt for en Insufficiens af spluncter derefter. ErUn-
dersøgotsen indiceret, da er Snæverhed af anus ikke at be*
tragte som en Kontraindikation; kun en altfor stor For-
snævring af nederste Bækkenaabning kan gøre Indførelsen
umulig, og mau maa i saadanne Tilfælde nejes med en
Undersøgelse med en elier flere Fingre. 1 det Hele er
denne Metode meget afhængig af Lægens Haand ; er denne
bri^d, kan den naturligvis kun indføres langt sjældnere, end
naar den er smal og slank.

Nye Bøger.

P. L. Panum: Erindringsord til Forelæsninger
over Forplantelse og Udvikling samt over Væve-
nes Ernæring, Vækst og Nydannelse, i Særdeles-
hed hos Mennesket. Kbbvn. 1872. (Gyldendal). 388 8.
og 36 Træsnit. (Anmældt af Ove Krarup).

Med det foreliggende Hæfta elier rettere Bind er Pro-
fessor Panum naaet til Ende med det omfattende og be-
tydelige Arbejde, hvortil Ledetraaden til de enkelte Afsnit
af Fysiologien efterhaanden har udviklet sig. Regelmæssigty
uden større Afbrydelser, end det møjsommelige Arbejde med
Nødvendighed medførte, er Hæfte fulgt efter Bæfte, og til
trods for den Aarrække, der ligger mellem første og sidste
Afsnits Udarbejdelse, er den oprindelige Plan fastholdt, lige-
som ogsaa Fremstillingens Udførlighed er temmelig ligelig
hele Værket igennem. Der er al Anledning til at lykønsk«
Forf. til dette Arbejdes Fuldendelse; ti baade bar det i sig
været besværligt og maa have lagt betydelige Bindringer i
Vejen for den langt mere tilfredsstillende experimentelle
Forskning, ved hvilken Prof. P. har beriget Fysiologien paa
saa mange Punkter.

Værket har stillet sig et dobbelt Formaal: det vil af-
hjælpe de Studerendes Trang til en dansk Lærebog, og samtidig
hermed henvender det sig til de Læger, der ønske paa et eller
andet Punkt at gøre sig bekendte med den fysiologiske Forsk-
nings Resultater. Dette har sandsynligvis bidraget til, at Bo*
gen nu ved sin Slutning har faaet 2 Titler; for den Stu-
derende er den « Erindringsord •, for Lægen er den tflaand-
bogi, der er Fællestitlen paa det hele, af Erindringsord til
de enkelte Afsnit sammensatte Værk. Efter den gængse
Sprogbrug turde det imidlertid næppe være tilstedeligt at an-

tende disse to Navne paa den samroe Bog. Erindrigsorde*
nes sædvanlige ordknappe , skele tagtige Tørhed er jo paa
sin Plads, hvor det først er Cndervisoingen, der skal give
Kød og Blod til Skelettet, medens Baandbogen giver fyldi-
gere, mere udtømmende og forklarende Oplysning om det
Afsnit eller den Detail, hvorom man vil belæres. Midt imel-
lem disse to staar, hvad Fremstillingens Udførlighed angaar.
Lærebogen* Det havde derfor været lettere at forstaa, om
Forf. havde vaklet mellem denne Titel o^ en af de andre
end mellem de to valgte, som staa hinanden fjærnesU Det
vilde imidlertid være urigtigt at dvæle saa længe ved denne
mere udvortes Betragtning, hvis ikke netop denne Dobbelt«
hed, som gaar Igen overalt, endogsaa i Navnet, paa det
Nøjeste var knyttet til de Hovedanker, der kunne rettes mod
det i Øvrigt fortjænstiige Arbejde. Erindringsord i den sæd-
vanlige Forstand er Bogen ikke; et rent stofligt Blik paa
dens betydelige Sideantal saa vel som et nøjere Studium
af den sætter sig op imod en saa undervurderende Be-
tegnelse.

Til at være en god Qaandbog for Lægerne fattes der
Noget, Læseren vil føle et Savn, nemlig Savnet af Professor
Panum til at forklare det Meget, der kun er antydet, be-
skrive de mange Apparater og Metoder, der kun ere nævnte
o.B.v. Det maa derfor trods Titlen nærmest blive fra Syns-,
punktet Lærebog, at Bogen skal betragtes, saa meget mere
8om det jo ogsaa vil være den Hovedanvendelse, der vil
blive gjort af den. Som saadan har den det utvivlsomme
Fortrin, at den øser af Kilderne; det er ikke den ved at
gaa igennem flere Hænder fortyndede og forvanskede Vis-
dom, den meddeler. Forf. støtter sin Fremstilling paa et
J^ildestudium , saa omfattende, at det fortjæner udelt Aner-
kendelse og særlig maa beundres af Enhver, der har syslet
med Fysiologiens Detail. Men maaske netop denne Om-
stændighed, i Forbindelse med en næsten overtroisk Frygt for
teoretisk Forklaring af de isolerede Kendsgerningers Mangfol-
dighed, giver Fremstillingen noget masseagtig tungt, man fri-
øtes til at sige ubearbejdet. Det righoldige Indhold, maaske
noget righoldigere end nødvendigt for de Studerende, er
samlet ligesom Materialier til en Bygning og lagt til Rette;
men en skøn Arkitektur har ikke hjulpet Hovedpartierne
eller de mere værdifulde Enkeltheder til at træde frem og
gøre sig gældende mellem de mindre betydelige eller uvæ-
sentlige Bestanddele. Det er imidlertid ikke uforsætligt, at
PorL bar givet Lærebogen denne Form: han har derved til-
sigtet at meddele den fysiologiske Videnskab ikke alene i

dens nuværende Skikkelse, men ogsaa som Materialier til
Premtidsfysiologien ; men det bliver saa et Spergsmaal, om
ilike de mange isolerede facta lettere forkommes, naar de
mangle den forbindende Teoris Ævne til at bolde dem sam-
men indbyrdes og knytte dem til den tænkende Bevidsthed.
En Bemærkning af Forf., at de Studerende ved Examinatio-
ner vise sig" langt rigere paa positive Kundskaber end paa
fysiologisk Tænkeævne og Modenhed, tnrde maaske ikke
være ganske uden Forbindelse med Lærebogens ovenomtalte
Ejendommelighed. — En tidligere fremført Anke over Mang-
len paa Afbildninger foranlediges man til at komme tilbage
til af nogle Bemærkninger i Fortalen til sidste Bind, hvilket
i Øvrigt er forsynet med 36 Træsnit. Forf. erkender nemlig
ikke, at anatomiske og histologiske Afbildninger samt Bille-
der af almindelige fysiske Apparater ere paa deres Plads i
i et saadant Arbejde, men overser samtidig, at en lignende
Bemærkning kan gøres med samme Ret om de meget be-
tydelige Afsnit af Kemien, Fysiken og Histologien, som ere
optagne i Værket mere af praktiske, om man vil, pædago-
giske Grunde, end fordi de der høre hjemme. Men selv
om man altsaa korrekt henviser til Lærebøgerne i disse Vi-
denskaber med Hensyn til de Ting, der høre dem til, bliver
der dog de specielt fysiologiske Apparater og Forsøgsmeto*
der samt de specielt fysiologiske Anvendelser af Fundamen-
talvidenskaberne tilbage, til hvis rette Forstaaelse Billeder
ere enten nødvendige eller i hvert Fald nyttige. Denne
Mangel motiverer Forf. dels ved, at dog kun et lille Udvalg
vil kunne optages, dels ved et priseligt Bensyn til de Stu-
derendes Pengepung. Med Hensyn til det Første, da er og
bliver Noget bedre end Intet, og et skønsomt Udvalg paa
omtr. 100 Afbildninger vil kunne faa|aU det Væsentligste med;
den økonomiske Betænksomhed vil gærne kunne forfejle sil
Maal, idet de Studerende ere fristede til fomden deres Læ«-
rers Bog at anskaffe sig en eller anden fremmed for Bille-^
dernes Skyld. Til Trods for Alt, hvad Foretesninger og De-
monstrationer i saa Henseende yde, er det nu en Gang saa,
at den ihærdige Tilegnelse af Bogens Indhold i Tiden ofte
ligger for fjærnt fra Forelæsningen over det studerede Af-
snit til at gøre Træsnittene overflødige, lige saa lidt som
den gør Bogens Text overflødig.

Som anført, er det foreliggende sidste Bind forsynet
med dels skematiske, dels virkelige« Afbildninger vedrørende
Forplanteisen og Udviklingen. Med al Anerkendelse heraf
maa det imidlertid beklages, at Forf. ikke har foretrukket
selv at lade Snittene udføre fremfor at forskrive åe tyske

clicbés. Ti for det Første 6re ikke faa af dem saa ud-
slidte, at de meddelte Tr^ka "Sydelighed lader meget tilbage
at ønske, og for det Andet er der paa sine Steder et un-
derlig løst Forbold mellem Billeder og Text, som giver sig
tilkende ved de i Texten uomtalte Bogstaver paa Figurernei
I det Hele er dette Afsnit forholdsvis noget udførligere an-
lagt end de tidligere. Hertil turde muligvis den Omstæn-
dighed have bidraget, at den direkte Iagttagelse af Men-
neskeæggets Udvikling endnu har saa store Lakuner. Naaf
man derfor forsmaar at konstruere den menneskelige Ud-
viklingshistorie ved Anafogislutninger ft*a Dyrenes, nødes
man til at medtage en ganske betydelig Mængde specielle
Iagttagelser af de forskellige Dyrs Æg for at sætte Læseren
i Stand til selv at drage de Slutninger, som Bogen, sit Prin-
cip tro: kun at meddele facta, vægrer sig ved at h'emsætte..
Denne upartiske, objektive Sanddruhed i Fremstillingen maa
den Studerende jo ganske vist købe med et betydelig for-
øget Arbejde ved Tilegnelsen. Hvad den speciellere An-
ordning beCræffer, er det ikke let at indse, hvorfor det andet
Afsnit i Udviklingen af Fosteret, fra Primitivf\irens Dannelse
til amnions Tfstedeværelse, begynder med det, hvormed det
skulde slutte, nemlig Fosteret i 3dje, 4de Uge, hvad der
foranlediger en Del unødvendige Gentagelser og konfunderer
Begynderen. Heller ikke kan det billiges, at Betegnelsen
nrachus i et saa omfattende Arbejde forgæves søges saa vel
i den alfabetiske Indholdsfortegnelse som i Texten; At selv-
følgelig ikke alle Beskrivelser af indviklede Forhold ere lige
klare, har denne Bog tilfælles med alle andre; men trods
dens Mangler maa Enhver, som erkender Fysiologlens Be-
tydning for Lægevidenskabens Fremgang, ønske den mange"
ihærdige Læsere, som ikke lade sig afskrække af Vanske-
Bghederne eller Vejens Længde, men arbejde sig frem ;tiV
Maalet: en fysiologisk Kundskabsfylde, god at støtte sig til
ved den rationelle Forstaaelse af patologiske Forhold, et vi-^
denskabelfgt Fodfæste, naar det praktiske Livs Travlhed truer
med at sætte den officinelle Rutine i Steden for den viden-^
skabelige Forsknings Metode.

Forf. Omtaler i Fortalen med en lige saa elskværdig
som sjælden Velvilje den Nytte, han har haft af de tidligeres
Hæfters Anmældere. Til denne velvillige Opmærksomhed
anbefales nærværende Bemærkninger, naar Forf. tager fat
paa anden forbedrede IJdgave af Værket.

De duske Lmgen ^xApeforeniig og Løgenes

KriieKasse«

Den danske Lægestand er i Besiddelse af tvende Institutio-
ner, som ikke nær ydes den Opmærksomhed, som de efter
min Mening forljæne, ja de overses endog i den Grad, at
det i Fjor dS d'Hrr. Smith og Bladt udgivne Værk aden
danske Lægestande, der indeholder saa mange værdifulde
Meddelelser, Lægestanden og Medicinalforholdene vedrørende,
end ikke omtaler dem med et Ord.

•De danske Lægers Hjælpeforenings« Formaal
er ved fælles Samvirken at understøtte trængende, især al-
drende og svagelige Kolleger, som ere eller have været Med-
lemmer af Foreningen. Enhver dansk Læge kan blive Med-
lem og betaler et aarllgt Bidrag af mindst 5 Rd. Hjælpe-
foreningens Fond, der ved Udgangen af 1854, da Lovene
bleve ændrede, beløb sig til 7450 Rd., udgjorde ved forrige
Aars (1871) Dd^ang 20800 Rd. og forøgedes alene i sidste
Aar med omtrent 1000 Rd. Der udbetaltes samme Aar
1225 Rd. i Understøttelser til 6 trængende, svagelige og
tildels aldrende Kolleger. Understøttelsen er vel ret an-
tagelig; men da den urørlige Kapital nu har naaet en saa-
dan Størrelse, vilde der, saa synes det, nu Intet være til
Hinder for, at den faste aarlige Forsørgelse blev forhøjet
Moget ud over det i Lovene fastsatte Beløb.

Medlemmernes Antal var i Fjor 265.

Den anden Institution er «Under8tøttel8e8ka88en
for afdøde danske Lægers Enker og uforsørgede
Børno. Den har bestaaet siden 1836 og ejede ved Udgan-
gen af Aaret 1871 en Kapital af over 60000 Rd. Ikkun
Renterne af Kapitalen, der aarlig forøges med Medlemmer-
nes Aarsbidrag, 10 Rd. for hver, fordeles iblandt de afdøde
Medlemmers Enker, naar Mændene have været mindst 6 Aar
i Foreningen, og saa snart Pensionen er naaet op til 50
Rd. for hver af disse, fordeles Resten blandt de afdøde
Medlemmers uforsørgede Børn. Der var for hint Aar 65
Enker, der i AU betaltes i Pension et samlet Beløb af 2805
Rd., lidt over 45 Rd. til 5 Enker og 41 Rd. til 60 Enker,
samt 29 Rd. 3 Mk. af Bangs og Linds Legater til hver
af 4 Enker.

Medlemmernes Antal var ved Udgangen af Aaret 189.

Foruden hin Kapital ejer Enkekassen endnu det Win k-
lerske Legat paa Noget over 10000 Rd. for de 10 ældste

Distriktslægers Enker i Foreningen, det Simonsenske
Legat til Buslejebjælp for 2 Enker i Foreningen ^ samt 2
mindre Legater, stiftede af Konferensraad Bang og afdøde
Stiftsfysikus Lind.

Dr. med. G. Hempel i København er for Tiden For-
mand for bffigge Foreninger.

Det er beklageligt, at disse tvende Institutioner ikke i
den lange Tid, de bave bestaaet, have vundet større Ind-
gang blandt de danske Læger; ti naar disses Antal nu vel
kan anslaas til omtrent 700, er et Medlemsantal af hen-
holdsvis 265 og 189 i Sandhed altfor ringe. Saaledes som
Kapitalen i de senere Aar er voxet i den første, tør man
nære grundet Baab om, at denne Institution meget snart,
især ved forøget Tilgang iblandt Lægerne, vil kunne udvik-
les til en virkelig Alderdomsforsørgelse for trængende, al-
drende og svagelige Læger og en Understøttelseskasse for
Læger, der under Udøvelsen af deres møjsommelige Kald
have mistet deres Helbred og Erhvervsævne. Understøttel-
serne, der ydes, ere alt nu ingenlunde saa ubetydelige, at
de jo afgive en ret klækkelig og væsentlig Støtte for
Vedkommende, og ved en forøget Tilgang vilde de selv-
følgelig, hvis det fandtes fornødent, kunne forøges.

Hvad ttUnderstøtlelseskassen for danske Lægers Enker
og Børnt angaar, da kan det ikke nægtes, at en Pension
af højst 50 Rd, aarlig, en Størrelse, som den vel snart kan
Tøntes at naa, efter vor Tids Fordringer til Livet kun er
en tarvelig Støtte; men den er dog altid større end den
Overlevelsesrente , der med en lignende Opofrelse, selv i
heldigste Tilfælde, vilde kunne erhverves af Vedkommende,
og der yil jo ogsaa om ikke mange Aar komme den Tid,
da der vil kunne udbetales Forsørgelsesbjælp til afdøde Med-
lemmers mindreaarige og uforsørgede Børn. Men selv om
man vil indrømme Berettigelsen af de ofte fremsatte Anker,
turde disse dog ikke være nogen gyldig Grund til den ringe
Tilgang, som denne Institution hidtil har fundet blandt Læ-
gerne; ti man tør dog vel antage, at mindst Halvdelen af
disse ere gifte. Der gives næppe nogen dansk Læge, der
ikke, naar han alvorlig vil det, ved Nytaarstid kan afse 15
Rd. uden derfor at lide noget føleligt Savn, og det er der-
for en ingenlunde forsvarlig Sorgløshed, naar der gives saa
mange Læger, der forsømme endog denne Adgang til at
sikre sig selv en antagelig Forsørgelse under uheldige For*
hold, hvorfor Enhver kan være udsat, og at erhverve sine
Efterlevende en Støtte, der, hvor ringe den end er, altid er
bedre end ingen. Ved en livligere Tilgang og Medvirkning

fra Lægernes Side vilde der jo desuden Intet være til Hin-
der for en hensigtssvarende Ændring af Lo?ene I Enkekas-
sen, hvorved der ved et forøget Tilskud fra Medlemmernes
Side, et Tilskud, der ved Siden af den bestaaende Under-
støttelse kunde fordeles blandt fremtidige Enker, kunde til-
vejebringes en mere tidssvarende Pension for disse. Somr
det nu er, møder der imidlertid i Reglen ingen af Medlem-
merne ved de aarlige Generalforsamlinger, ingen uden Be-
styrelsen og bægge Revisorerne, og disse savne derfor den
nødvendige Spore og Bistand i deres uegennyttige og op-
ofrende Hverv.

Det har været min Hensigt. ved disse Linier at henlede
Kollegers Opmærksomhed paa disse Institutioner og at op-
fordre dem til en livligere Tilgang og Medvirkning.

r. Ulrik.

Fra Vdhttået

Haptleon IIFs BlaresteD. L'uo. med. for 9de Jan. d. A. meddeler en
af Prof. G. Sée forfattet Redegørelse for det Resultat, den nsevnleLægef
i Forbindelse med Nélaton, Ricord» Paavel og Gorviaart var
kømmen til Ted en d. 1ste Jiili 1870 foretagen Updersøgelse af Kejse-
rens UeibredsUlstaDd og en derpaa fulgt Raadslagoing. Aesnltatet var»
at Kejseren foruden Hyperæstesier i Hud og Muskler paa Underlemmerne,
— rimeligvis Rester af en dels ved hans tidligere Modgang og Fængsling;
dels ved rigelige Hæmorroidaibiødn Inger fremkaldt Anæmi, — samt nogle
leit/B podagriake Anfald væsentlig led af en Sygdom 1 Urinvejene, som
havde tilkendegivet sig ved fire Hæmaturier i de sidste 5 Aar, ved en
ikke ubetydelig Iblanding af pus i Uriiicn i det sidste Aar, ved en hyp-
pig tilbagevendende Dysurl og ved Smerter snart i Nyreegnen, snart i
åén nederste Del af Underlivet og ved Endetarmens Aabnlng, især hæf«>
tige ved Rystelser (Ridt, Kørsel). De nævnte Læger sluttede heraf, aft
Kejseren led af en pyelocystitis calculosa, ansaa det for nød-^
ven digt at foretage Kateterisme 1 det Øjemed at undersøge Blæren og
betragtede Øjeblikket som belejligt, fordi der for Tiden ikke var
noget akut Tilfælde, som kunde vække Frygt for, at Undersøgelsen vilde
fremkalde en akut Betændelse.

Raadslaguingen fandt som sagt Sted d. 1ste Juli, og man blev enig
om, at G. Sée skulde affatte Redegørelsen, og at Livlægen, Dr. Con-
neau, skulde foranledige den underskreven af de andre Læger og der-
paa meddele Kejserinden den. G. Sée udførte sit Hverv, og han« Be-
retning, der er dateret d. 3dje Juli 1370, fandtes blandt Con neau s Par
plrer af 4de September -Regeringens Agenter og er Uykt i den bekendte
Samling af Papirer fra Tuilerierne. Derimod blev Redegørelsen ikke
forelagt de an<ire tilkaldte Læger Ul Underskria og ikke meddelt Kej-
serinden.

fieretningen om det, der er gaaet forud for Øoknmentets A/Tattelse,
er meddelt Tun. méd. af G. Sée selv og dens Rigtighed bevidnet af
Rlcord.

Selve Dokumentet tjæner ikke blot til at godtgøre, at de frans1:e
Leger, blot støttende sig til rationelle Tegn, havde stillet den rigtige
Diagnose, 2V3 Aar før denne bekrseftedet af de engelske Læger og af
dem toges til Rettesnor for Behandlingen, — men det har ogsaa en vis
historisk Betydning. Er det ikke hejai sandsynligt, — spørges der nem-
Ug, ^ at, naar Kejserinden havde faaet den for hende bestemte Med-
delelse, Undersøgelsen var bleven foretagen og Tilstedeværelsen af en
Sten na"ble«eii jKkniftet,. -^ ^td« l^efaerlndai'vUda Jtortf /orUngt og
faaet Behandlingen iværksat strax, og at Krigserklæringen, der fandt Sted
% Dage efter, da vtlde være bleven opsat og muligvis opgiven? Det er
derfor, hedder det videre, et uhyre Ansvar, som de have paataget alg,
der have holdt Resultatet af denne Raadslagning hemmeligt, trods Læ-
gernes Raad have undladt at roeddele Kejserinden det og have ladet
Kejseren indlade sig psa en saa ulykkelig Krig under en saa alvodlf^
Sygdom. Hvorpaa beror Folkenes og Rigernes Skæbne? 'Paa et Sands-
korn i Blæren«, har Bossuet allerede sagt.

Kelen« I østerrigsk Måhren forekom der fra 15de til 29de
Dcbr. S. A. 380 nye Tilfælde, i O fen til 22de s. M. 11 , i Pest 100; 1
disse to Byer tUsammen ere hidtil 134 blevne helbredede, 57 døde. I

:ø8terr. Scbleslen er der hidtil (fra 28de Nvbr. til 29de Debr. f. A,)
anroældt379 Tilfælde, af hvilke 173 ere endte dødeligt, U5medflelbre-
delse, Paa Hospitalerne i Prag er der indlagt 21 Tilf., af hvilke (14 ere
iCndte dødeligt. — I Galiiien anmældtes 1 første Halvdel af December
4458 nye Tilfælde. Siden Epidemien begyndte, d. 19de Maj f. A., er der

.1 AU angrebet 38448 Personer, af hvilke 14066 ere døde, 23148 belbre-

. dede , medens 1 234- endnu vare under Behandling d. 1 5de Dcbr. C A.

.Den lille Epidemi i Provjosen Prensaen akal nu kunne betrag*' ^
tes som fnldstæpdlg ophørt. : ^

• ••

Badsfyd. Den bekendte Porsvarer 2ff Læren om Selvavl, Pastenra
ivrige Modstander, Dr. F. A. Pouchet, er død i Rouen i December f. A.

Dr. Louis Fleury, bekendt for sine Arbejder om Hydroterapi og
DellijSW"|rt}<i^i«élsen«ttl Gompendlum detnédeciu^ er 1 D^oømker f. A.
død i Paris.

Aalberg Amti

Med Hensyii til, *at Møllebestyrer N. N. t>g Ligsynsmændene for
N. N. Sogn have været indkaldte for N. N. Birks Politiret, og der her
er givet dem en Advarsel, {fordi Ligsynet over bemældte Møllebestyrer
N. N.*a Vh Aar gamla Søn, der 1 Maj Maaned d. A. var bleven ibjel-
. slaaet af en Møllevinge, er foretaget af Ligsynsmændene og ikke i Over-
ensstemmelse med Lov om Ltgsyn af 2den Jannar 1871 -( 6 2detrLed
af en Læge, har Sognepræsten i bemældte Sogn, der har kastet Jord
paa Liget, I det med Hr. Kammerherrens pa&tegnede Erklæring af 6te
d. M. hertil indkomne Andragende begært Ministeriets Resolution for,
(om en Læge I ot Tilfælde som det foreliggende skulde have været tilkaldt
,og Ligsynet af ham været foretaget

Foranlediget heraf skulde man yænstllgst mælde, at Ministeriet med
Hr. Kammerherren er enigt I,, at Ligsyn 1 et Tilfælde som det forelig-
gende barde have yæret foretaget af en Læge.

Indbydelse

de skandlnaTiske Ifatnrforskereø Ilte Miide, 1873.

Paa det 10de Møde i Kristlania medtoges det, at det Ilte Møde af
de siandiDaviske Naturforskere og Læger skulde afholdes i Danmark
1873. og undertegnede danske Bestyrelse Talgtes til at forberede og ordne
det Fornødne i den Anledning.

VI give os altsaa den Ære herved at Indbyde til dette Møde, som
Til blive afholdt i København I Juli Maaned dette Aar. Dagen, da
Mødet aabnes, kan endnu ikke fastsættes , men skal betimelig blive
offentliggjort. .

Ifølge de for^Møderne vedtagne Statnter kunne i Mødet med Stemme-
ret deltage:

a) Naturvidenskabelige og medicinske Forfattere og Embedsmænd.

b) Doktorer, Licentiater og Magistre, somt de, som I Øvrigt have taget
Examen 1 nogen af de Kundskabsgrene , der udgøre Formaalet for
Forhandlingerne 1 Møderne.

Yed Begyndelsen af Mødet vil der blive gjort Forslag om Dannelsen
af andre Sektioner end de sædvanlige naturvidenskabelige og medicinske.

De, som ville deltage i Mødet, bedes om at meddele dette for en
af Generalsekretærerne, nemlig Professor Abel I q I Stockholm, for Sverig,
Eipeditlonschef Kjerulf I Kristlania, for Norge, og undertegnede Dr.
Hornemann I København, for Danmark. Tillige anmodes Enhver, som
ønsker at fremsætte Æmner til Diskussion 1 Møderne, om at meddele
saadanne til undertegnede Bestyrelse Inden Udgangen af Juni Maaned,
ledsaget af en kort motiveret skriftlig Fremstilling, for at samme kan
blive offentliggjort før Mødet

København d. 28de Jan. 1873«

iapetii Steenitmp. Aielpk Steen. Puan. B« lemeBMan«

Ddtog af IbbeikftYMS Hertafitetstaliel

fer Nefember 1872.

(Meddelt af Stadslægen).

1 November 1872 har Dødsfaldenes Antal været 338, nemlig
162 af Mdk. og 176 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare:

bro nelleoi

owier \ Aar. I-S åir. 5-lalar. Ind. Ivioder. lAlL

Tyftis 1 1 1 2 5

Skarlagensfeber .... 1 4 2 • • 7

løn Bellea

uder flår. i-S lar. S-f i lir. Ist4. IviBd«r.

Kopper 2

Mæslinger •

Kighoste &

Revmatisk Peber ... •

Barselfeber •

Roseo •

Koldfeber •

Halsbetændelse (herun- *

der Diphtheritis) . •
Strubebetændeise (her-
under Kroup) .... •

Blodgang •

Koierine 1

Diarré 3

Skørbug •

Lungebetændelse ... 8

Underlivsbetændelse . . 1

BJærnebetændelse ... 4

Ekiampsi (Krampe) . . 9
Tæring (herunder atro-

phia infant.) 16

Kertelsyge

Lungesvindsot 1

Kræft

Apoplexi

Organisk Bjærtesygdom

Hb. Brightii

Drankergalskab ....

Selvmord . ,

Anden voldsom Død .
Pludselig Død uden be-
kendt Aarsag • • . • 4
Død uden LægebehandL 2

Dødfødte 18

Alderdomssvaghed ... »

1
1

•

7
1

1
2
S

•

2
J

8
2

I Ih.

•

6
1

•

1
3

22
10
15
10

52
23

8
12

•

•6

12
4

18
18

MeiHettoife. Gand. med. A chir. Gustav Yalentiner agter i Be-
gjDdelseo af Februar at fl]fUe fra Nysted Ul Køge.

Det BNiiclBske Sebkak I ftakenkam. Møde Onsdagen d. 5te Februar
1S73 Kl. 7. Mødestedet Østergade Nr. \b I Forbuset, Opgangen 1 Gaar-
den tU Venstre. Mindre Meddelelser.

i Følge Meddeleise fra Stadslægen ere i Dged fra Onsd.
d/22de Jannar til Tirad. d. 28de Januar 1873 (bægge inkl.)
Bnmældte fra Lægerne i København i Alt 1112 Sygdomstil*
fælde; deraf af epideoaiske Sygdomme 965, nemlig:

Bdra fn

Idf.

tn.

IS-S.

5-1

nUtrliar.

SUBM.

.Brystkatarr . •

. 87

136

Lungei^etændelse

. 8

•

Halsbetændelse •

. »2

Faaresyge • .

. 8

Kighoste • . •

. ••

» ,

Revraatisk Feber

•

Mæslinger . .

, 10

268

274

611

Kopper . . •

Skaalkopper . .

Skarlagensfeber .

■

•

Koldfeber . . •

• 1

l»

Oastrisk og tyfoid Feb. . .

Blodgang . . •

•

Diarré« . . .

fiplerine • . •

Strubehoste . •

•

JPfphtheritis . .

•

Ansigts- og anden Van-

: drerosen . .

• •

;■

Barselfeber . .

• •

■

•

Skørbug • . .

•

102 133 340 325

966

Af de anmældte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
fgøekonuie i: DronnlDgensftade, Vesterbrogade og Borgergade; relativt 1
forhold til Pplkemængdeo derimod i: Allersgade (?,89 pCt), Lille
SønderviUdstræde (2,86) og Havnegade (1,84).

Af de ovenpævte KoppeUlfælde ere S forel^omoe i Forstsderne og
paa KrisUanshava, 17 i Byen indenfor Voldene.

Fra SlLibe paa Reden findes intet Sygdomstilfælde anmældt.

Desudei^ ere anmældte: Gonorré 58, veneriske Saar 41, konstitu-
tionel Syfilis 18, Fnat 17, blenn. Øjebetændelse 4, Zooa 2, Urtikaria 2,
jilirunkler 2, Stomatitls 1 og Erytemer 2 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 120 Læger.

.Ji.,a;j

C. A« Rallz«la Ftrlaff. itlanco LasM Rtfiryliktji t*i1 F. S. McJbåAi

I I' i.|

løhMkåTiL i. g. lehniårlSTt.

Ugeskrift for Læger.

3«. Rakke XV. Nr. 7. 8.

Redigeret af Dr* P. frier.

lanhold: klirti Briatei: Ividstoflirilt« tm UkftåmméM. I Zacliaria: Itkn i
SkiU. €.8iB«n: OnlpdffnlM af daaliik« Ut ig oid ferande Vaadi^tiow i
Tarakaaala. I o 1 1 i : 8liikiid«BM VorhiM vAa Ixsliager. Heiirich Itbier:
Om Ettofakliaa bmI koistilitiani Sjilis. Ti f (ard: Ei aadcB l«itruUoi gm«
Bijslene i det 56de Aar. iTakulrerlaTgiraiagei. LcfMUBM i ViiIMo 4873.
Btkadtganke fra JnsUtsDiDuterid af 29dflJai. 1873. Ddltf af KøbeabaTU Itita-
liletsUM far Deewber 4872. Msfidd. Yakuca. Radaalldier OgMllip api
dmicke SjgdasM i Ubcibin.

Af Tandlæge Alfred Bramfien.

Gsrne eAerkommer jeg Redaktionens Anmodning om at
meddele Oplysninger om Kvælstofforiltet som Bedøvelses-

>) Ea meget æret Kaldsfælle udenfor Hovedfitadeo har paa egne Vegoe
og, som han formoder, i OTerentstemmelee med mange ProYtnilOi-
gerg Ønske, anmodet Red. om at fremskaffe Oplysninger angaaende
det I Overskriftea nævnte Middel^ som Publikum forlanger, og hvis
Anvendelse det er ubehageligt for den Læge, der Ikke kan henvise
til nogen Specialist, at vægre sig ved,* naar han ikke kan angive
tilstrækkelige Grunde til denne sin Vægring. Ugeskriftet har i An-
ledning af denne Anmodning henvendt sig tilForf. af ovenstaaende
Meddelelse, eftersom han er ^ af de ferste Tandlæger, som har søgt
at skaffe Kvælstoiforilte udbredt Anvendelse her hjemme. Han ha»
med stor Redebonhed efterkommet Opfordtlngen til at gøre B^diets
Anvendelse bekendt 1 videre Kredse , og enhver Læser ?11 af hans
Fremstilling konne hente en væsentlig Hjælp til at dømme og handlen

Red.

middel, og h?ad dertil hører. Det er nemlig gaaet mig som
Redaktionen, at jeg gentagende har modtaget og maattet be-
svare Henvendelser i denne Anledning fra Læger i Landets
Provinser, hvilket altid maa blive besværligt og ikke altid
kan gøres udtømmende. Hvad jeg her har den Ære at give,
maa dog ikke betragtes som en Anvisning til ved ^j^]p
deraf uden videre at indrette sig paa at benytte Midlet. En
saadan Anvisning kan og bør, efter min Overbevisning, kun
gives praktisk, og ihvorvel den første Betingelse jo er et
Apparat til Fremstillingen af ren og brugbar Gas, er den
næste, lige saa vigtige: Fortrolighed med Gassens Admini-
stration, hvor man først er paa det Rene med, at den over-
hovedet bør anvendes, og endelig: Midlerne til og Øvelse
i at benytte Narkosens Øjeblikke vel.

Mine Meddelelser skal jeg tillade mig at ordne i føl-
gende Afsnit:

I. EvælstolTorilte , dets første Fremstilling og Anven-
delse.

IL Dets praktiske Fremstilling til Brug ved Operationer.

IIL Dets Administration, med hvad dertil hører.

IV. Betænkelighederne og Fordelene.

L Kvælstofforilte, dets første Fremstilling
og Anvendelse. Kvælstofforilte blev første Gang frem-
stillet af Kemikeren Prie sti ey i Aaret 1776; men det var først
Aar 1800, at Sir Humphrey Davy, efter mange og om-
hyggelige Iagttagelser, udgav et Skrift, som handlede om
^Kvælstofforilte og sammes Indaanding, betragtet kemisk og
fliosoflsk*. Skønt Davy forudsagde dets Anvendelse i Ki«
rurgien, var det først 44 Aar senere, at Horace Wells,
en Tandlæge i Hartford, Conn. i de forenede Stater, blev
opmærksom paa dets anæsteserende Virkning og derved gav
Stødet til en mere almindelig Experimentering ogsaa med
andre Stoffer, der tilsidst førte lil Anvendelsen af Æter og
Kloroform ved kirurgiske Operationer.

Førend Kvælstofforilte anvendtes til Anæstesi, var det i
Amerika oftere blevet administreret for Løjers Skyld, ved
offentlige Foredrag (saakaldte lectures). Den behagelige Be-

raseteei som frembragtes , foranledigede da de mest latter-
lige Optrin. Hvad der hvilede stærkest paa Patientens Sind
i det Øjeblik, Gassen indaandedes, kom til Udbrudi snart i
Tale, snart i Sang, medens atter andre viste deres Sindelag
ved at ville slaas, danse eller a. L. Det var under en saa-
dan Forestilling, ledet af enMr. Colton, at Horace Wells,
som var blandt Tilskuerne, først blev opmærksom paa Gas-
sens anæsteserende Egenskab. En af dem, der havde ind-
aandet Gassen, stødte sin Fod haardt mod en Skammel, og
man fandt, da han kom til sig selv, at Foden var stærkt
beskadiget. Paa Dr. Wells* s Spørgsmaal, om han ikke
havde følt nogen Smerte, da han stødte sig, svarede han:
Nej, han havde først følt Smerte, da ban kom til sig selv.
Horace Wells gik hjem, og efter at have besluttet sig til
at lade sig skille ved en beskadiget Tand for at komme til
Vished i Sagen, sendte han Bqd efter Mr. Colton, som
administrerede Gassen, hvorefter en tilkaldt Kollega udtrak
Tanden. Da Wells vaagnede, erklærede han ikke at have
følt nogen Smerte, og det varede nu ikke ret længe, førend
han administrerede den almindelig ved Udtrækning af Tæn-
der. Imidlertid var hans Apparat endnu meget mangelfuldt,
og Administrationen lykkedes ikke altid. * Han blev mistrø-
stig, begyndte at experimentere med Æter, som netop paa
den Tid for første Gang anvendtes af Morton, og i et An-
fald af Melankoli tog ban sig nogen Tid efter af Dage ved
at aabne en Pulsaare.

Morton, en Tandlæge i Boston, anvendte Aar 1846 for
første Gang Æter til Bedøvelse, og om Evælstofforilte børes
Intet, førend det i Maj 1863 Igen blev optaget af Dr. Col-
ton (den selvsamme, som mange Aar tidligere havde været
Aarsag til Anæstesiens Opdagølse). Colton bar i New- York
til Dato administreret Kvælstofforllte til over 50000 Patienter.
Dr. Evans fra Paris administrerede det i Foraaret 1868 til
Patienter i Hospitalet for Tandsygdomme, Soho Square,
London, i mange Lægers Overværelse. Resultatet fandtes
saa tilfredsstillende i alle Henseender, at man besluttede
strax at nedsætte en Kommission, der skulde afgive Beret-

100

ning om Kvæifitofiforiltets Virkninger. Det Følgende er el
Udtog af denne Beretniog.

Kommissionen erklærer først — efter at bave expe-
rimenteret paa Dyr — , at Kvælstofforiitet er et kraftigt
anæstheticum , naar den atmosfæriske Lnft fuldstændig
lukkes udO) hurtigere i sin Virkning end Kloroform eller
noget andet bekendt anæsteserende Middel , men af kor-
tere Varigbed; at, uagtet det vil foraarsage Døden, hvis
det administreres tilstrækkelig længe, saa ere dog Dyr, som
tilsyneladende vare døde, ofte mærkværdig hurtig atter
komne sig ved, at man gav dem frisk Luft.

Anvendt paa Mennesker, ansaa den Gassen for at
være lige saa betryggende til kortere Operationer som
noget andet, hidtil anvendt anæstheticum.

Efter 2000 omhyggelig paaagtede Tilfælde kom Kom-
missionen til den Slutning, at Fordelene ved Kvælstoffor-
iitets Anvendelse til kortere Operationer vare langt større
end Uiæmpen, kvilken sidste væsentlig bestaar i at frem-
stille Gassen og i det komplicerede Apparat, som udfor-
dres til dens Administration.
I de forenede Stater alene er Gassen siden bleven an-
vendt med afgjort Held i flere hundrede tusende Tilfælde.

Det sidste store Fremskridt, hvorved Gassen nu kan
faas fremstillet i Vædskeform paa smaa transportable Jærn-
beholdere med Tilbehør, har gjort den endnu mere anvende-
lig, ogsaa til større kirurgiske Operationer, og i en Skrivelse
af 25de Januar 1872 til Messrs. Johnston Bros giver Dr. Ma-
rion Sims følgende Erklæring, der foreligger offentliggjort:
267 Madison avenue, New-York. Jan. 25. 1872.
« Siden sidste September Maaned har jeg foretaget mang-
foldige Operationer paa Patienter under dets (flydende Evæl-
stofforiltes) Indflydelse. Mange af disse vare under Indfly-
delsen i 20, 25, 30 og 35 Minutter. En tog det i (50)
halvtredsindstyve Minutter, og jeg saa ingen Grund, hvor-
for hun ikke rolig skulde have taget det dobbelt saa længe.
Dr. Goodwillie har administreret Gassen for mig i to Til*

101

fælde af Ovariotomi, den ene Gang i 27 , den anden i 31
Minutter. I disse var den Alt, hvad jeg kunde ønske. •

II. Dets praktiske Fremstilling til Brug ved
Operationer. Fremstillingen af Evælstofforilte i Luftform
er simpel nok for den, der hyppig giver sig af med slige
Ting; men den, der skal indrette sig paa dets Fremstilling
i større Mængde og til den her omhandlede Brug, kan ikke
gøre det uden Vejledning.

Dets kemiske Tegn er NO, dets Ækvivalent 22. Det
fremstilles ved at ophede salpetersur Ammoniak i en Glas-
retort. Saltet smelter da hurtig og dekomponeres ved en
Temperatur af imellem 400^ og 500'' Fahr. (= 200—260'' C.)
til Evælstofforilte og Vanddampe. Dekompositionen er:

NH4O. NO5 — 2 NO + 4 HO.

Ved almindelig Temperatur er Evælstofforilte en gen-
nemsigtig, farveløs Luftart, næsten uden Lugt og med en
lidt sødlig Smag; det er let opløseligt i koldt, mindre let i
varmt Vand. Ved et Tryk af 50 Atmosfærer og en Tempe-
ratur af 45'' Fahr. (7,2'' G.) reduceres det til en farveløs
Vædske. Denne Proces er nu saaledes simplificeret, at fly-
dende Evælstofforilte i transportable Jærnbeholdere, som al-
lerede bemærket, faaes i Handelen. Vægtfylden er 1,527.

Vedføjede Tegning viser, hvorledes Gassen fra Retorten
igennem tre forskellige Vaskeflasker gaar over i Beholde-
ren , som er fyldt med Vand. Før Apparatet skal bruges,
aabnes Hanen A, saa at Luften kan strømme ud samtidig
med, at Vandet indtager dens Plads. Hanen B aabner og
lukker for Forsyningsrøret. Ved Fremstillingen af Gassen
maa fremfor Alt iagttages, al Temperaturen ikke stiger saa
meget, at de højere Evælstofllter udvikles; man maa der-
for hele Tiden være tilstede under Odviklingen. Naar der
kun er lidt Salt tilbage i Retorten, gør man bedst i at
standse Udviklingen og afbryde Forbindelsen mellem Retor-
ten og den første Vaskeflaske og mellem denne og den
anden, for at ikke det kolde Vand skal løbe over i de op-
hedede Ear og saaledes sprænge dem.

Forbindelsen tUvejebringes lettest ved almindelige Gutta-

102

lOS

perkasUnger, og det er selvfelgelig af Vigtighed at sørge for
Tætbed overalt, hvorom man bedst overbeviser sig ved at
blæse ned igennem Glasrøret i den ferste Vaskeflaske. Er
Alting tæt, ville Boblerne gaa igennem alle tre Flasker over
i Beholderen, som da hæver sig. Har man forvisset sig
om, at der i det Salt, man anvender, ikke findes Klor, og
at det ellers er kemisk rent, behøver man kun i den anden
Flaske at tUsætle Jæmvitriol, der da vil optage muligvis
udviklede højere Kvælstofilter. Saltet maa opbevares paa et
køligt og tørt Sted.

En nærmere Beskrivelse af Apparatet, tror jeg, vil være
unødvendig, da det er simpelt og Tegningen bedst forkla*
rer det.

Glasrør og Guttaperkaslanger af forskellig Tykkelse maa
altid haves i Beredskab, ligesom ogsaa Retorter og Vaske-
flasker i Reserve.

III. Dets Administration, med hvad dertil hø-
rer. Den første Betingelse er den, som jo ogsaa firemgik
af Kommissionens Betænkning, at den atmosfæriske Luft
under Indaandingen holdes ude. Sker dette ikke, opnaas
ingen Bedøvelse, i alt Fald ingen fuldstændig. Under en
Bedøvelse med Kvælstofibrille bør Patienten være lige saa
uvidende om, hvad der foregaar omkring ham, som under
Anvendelsen af Kloroform eller Æter. Den atmosfæriske
Luft maa altsaa fuldstændig holdes ude; men for at ikke
Kvælningssymptomer skulle indtræde, maa der skaffes den
udaandede Kulsyre et passende Afløb. Man benytter derfor
et Indaandingsmund stykke med to Ventiler, den ene paa
Siden af Mundstykket, som aabner sig udad, den anden, som
aabner sig indad, i den Ende af Mundstykket, som vender
mod Gasforsyneren. Paa denne Maade kan saa vel Kulsyren
udaandes som Gassen indsandes. Der er ingen Tvivl om,
at Horace Wells* s Genvordigheder væsentligst maa til-
skrives Manglen af et hensigtsmæssigt Indaandingsapparat.
Hans Patienter aandede nemlig ud og ind i den samme
Gummiballon, den, hvori han havde sin Gas. Fortsat Ind-
aanding af en saadan Blanding fører henimod Kvælning, men

104

ikke til Bedøvelse, hvorom Begynderen vil blive advaret ved
at se Patienten blive blaa i Ansigtet. I Reglen, som ved
sædvanlig Bedøvelse, blive Læberne og Ansigtet altid noget
mørkere. Men indaaoder Patienten den rrøe Kvælstofforilte
i dybe, ftilde Drag, uden nogen Indblanding af atmosflsrisk
Luft, da vil han som oftest efter et halvt, men højst efter
1^/^ Minuts Forløb, være i dyb Søvn, der næsten altid led*
sages af stærk Snorken. Indtil man bliver fortrolig med
Administrationen, vil Iagttagelse af Pupillen være det sikreste
Middel til at bedømme, om Øjeblikket til Operationen er
kommet. Til Udtrækning af en Tand eller til mindre kirur-
giske Operationer vil en enkelt Dosis næsten altid slaa til.
Under en Tand- eller anden Mund-Operation kan Bedøvel-
sen ikke ret vel fornyes, fordi Mundhulen, mere eller min-
dre, fyldes med Blod, pus eller desl., som naturligvis først
roaa skaffes bort. Ved større Operationer derimod, som f.
Ex. de af Dr. Marion Sims omtalte, vedligeholdes Narko-
sen ved at aabne og lukke Hanen paa Forsyningsrøret med
bestemte Mellemrum, under hvilke der da gives Patienten
Adgang til at indaande et fuldt Drag frisk Luft i Modsæt-
ning til, hvad der tilstedes ved den enkelte Administration.
Her er det oftere hændet mig, at en tilstedeværende Læge,
tilskyndet af en nervøs Patients Stønnen, har opfordret mig
til dog at lade Patienten faa lidt frisk Luft. Fra den, der
er vant til at administrere Kloroform, er Opfordringen for-
klarlig; ti i dette Punkt adskiller de to Midlers Administra*
tion sig væsentligst. Jeg har oftere paa mig selv iagttaget
Bedøvelsen i dens forskellige Stadier og blandt Andet fun->
det, at, naar Indaandingen standses paa Overgangspunktet
mellem Stimulationens og Bevidstløshedens Stadium, da er
Fornemmelsen temmelig ubehagelig. — Højst et Minut efter
at Indaandingen er begyndt, forandres Ansigtsfarven Noget^
Øjnene blive ustadige. Hænderne urolige, og Pupillerne ud-
vides betydelig. I Reglen er det rigtigt at fortsætte Ind-
aandingen endnu nogle Sekunder; Narkosen vil da være
fuldstændig. Patientens hele Muskelsystem vil som oftest
blive noget uroligt. En og anden ftiar, lige for eller efter

lOS

Operationen, en Slags talaniak KonTnlsion og standser 1
denne Tilstand undertiden Åandedrættet i 10 å 15 Sekunder,
hvilket dog ikke maa forurolige Operatoren, saafremt Pulsen
er fuld og regelmæssig. Den fuldstændige Narkose Tarer
undertiden kun ^/b Minut, sjsident mere end IVs Minut, om
den end paafelges af Øjeblikke, i hvilke Patienten er vi-
dende om, hvad der foregaar, uden dog at være i Stand til
at føle nogen Smerte. Med det første dybe Aandedrag efter
fndaandingsmondstykkets Fjærnelse genvinder Patientens An-
sigt næsten fbldkomment sit normale Udseende og Udtryk,
og som en Regel vil han, fem Minutter efter at Indaandin-r
gen er begyndt, være i Stand til at forlade Operationsstolen,
uden at der har været Brug for noget som helst Restorativ.
— I>en i Følge med andre Bedøvelsesmidler almindelige
£valme og Slappelse kendes saa godt som ikke ved Kvæl'*
stoffiorilte* Der er jo Folk, som faa ondt, naar de se Blod
eller høre tale om en Operation; disse ville vel heller ikke
i dette Tilfælde befinde sig vel, — maaske dog bedre, end
om de ikke havde været bedøvede.

Med Hensyn til Kvslstofforlltets Administration overho-
vedet maa den selvfølgelig ske med baade Skønsomhed og
Forsigtigbed. Der kan naturligvis være Kontraindikationer
tilstede, og derfor skal Operatøren ikke alene se sig vel for,
inden han bestemmer sig til at administrere; men ban skal
være godt paa sin Post under AdmiDistrationen. Særlig
Forsigtighed udfordre Tilfælde af kronisk Hjærtesygdom og
phthisis. Desuden maa man være forsigtig med at admi-
nistrere det til Drankere, smaa Børn og meget gamle Folk.

IV. Betænkelighederne ogFordele ne. Betænke-
ligbederne ere forskellige. Den almindeligste er den, at
Midlet skolde være for alvorligt, hvor der er Tale om en
saa ringe Operation som en Tands Udtrækning. Det er nu
Imidlertid en Gang en Operation, for hvilken Folk bave stor
Skræk, og det er en Kendsgerning, at Mange frygte den
dermed forbundne Smerte saa meget, at de ikke ville un-
derkaste sig den, naar Kunsten besidder Midler til at skaane
dem derfor. Men der er heller ikke altid Tale om en en-

106

kelt Tand og en modig Patient.' En Tandlæge kan ofte
blive nødsaget til paa den samme Patient at Qærne flere, ja
en Række af Rødder og Vrag af Tænder, stærkt inflamme-
rede, som skaffede den Lidende mange søvnløse Nætter og
i&rkesløse Dage. Det er i Reglen kun Frygten, deir holdt
dem fra at søge Hjælp, og imidlertid have Lidelserne bragt
dem i en saadan Tilstand, at det kun ved Udsigten til den
smertefri Operation er muligt at bringe dem nogenlunde til
Ro og til al bestemme sig til den nødvendige Operation.
Denne, vil man dog vist indrømme, kan undertiden ledsages
af et saa betydeligt choc, at heller ikke det kan siges at
være ganske uden Farer.

Valget er da nu imellem Kloroform og Æter eller Kvæl-
stofforilte. Misbruges kunne de alle; atsmerteflri Eitraktion
skulde kunne føre til, at Tænder bleve udtrukne, som
ikke burde udtrækkes, derimod kunde man jo alene sikre
sig, hvis man havde det i sin Magt, i dette som i Andet,
at udelukke Samvittighedsløsbeden.

Men lige over for Betænkelighederne staa Fordelene.
Alle, som have givet sig af med Kvælstofforiltets Admini-
stration, ere enige om:

1) At Faren kan siges at være overmaade ringe;
især sammenlignet med Kloroformens.

2) At Anæstesi ft*embringes hurtigere end ved Brugen
af Æter og Kloroform.

3) At Administrationen sjældent eller aldrig efterfølges
af Kvalme.

4) At Operatoren selv undgaar at indaande Bedøvelses-
midlet. ^)

^) I det i disse Dage udkomne første Hæfte af »Tidsskrift for Tand-
læger* S. 13 o. flg. findes efter J.W. Whites »Dental materia me-
dica« og efter Thomas's iHaandbog i Opdagelse, FabrikaUon af
og Behandllag med Kvælstofforilte* en lidt udførligere FremsUIiing af
det samme Æmne, som i ovenstaaend« Meddelelse er omhandlet.

Red.

107

Mtlen i SIdhe,

der, kommeDde fra ØBtersøen, ankrede paa Kø-
benbaTDS Red i 1872 for al have EommuDikation

med Staden.

Af Karantænelæge J. Zaehariæ.

Den asiatiske Kolera, der i 1871 herskede epidenusk i St.
Petersborg, Kronstadt, Riga og Reval, i ringere Grad i en-
kelte preussiske Havne og nogle finske, hørte ikke op i St.
Petersborg hele Vinteren. 1 Reval, hvor den standsede mod
Slutningen af Aaret, begyndte den atter at vise sig i 1872
i Februar og varede til sidst i Marts. Først d. 3dje Juni
udgik Justitsministeriets Bekendtgørelse om, at Kolera ikke
længere antoges at herske epidemisk i russiske Bavne ved
den finske Bugt, den botniske Bugt og Østersøen, hvorved
de i Følge Lov af 1ste Maj 1868 i Kraft traadte Foranstalt-
ninger af 1ste Avgust f. A. mod samme stra\ hævedes.

Men allerede mod Slutningen af Juni marcherede den
atter frem igen, saaledes at der fra 22de Juni til Ilte Juli
var anmældt 565 Tilfælde paa ny i St. Petersborg, hvoraf
240 vare døde. Samtidig var Epidemien herskende i Moskva
og Odessa. Størst Udbredning fik den imidlertid IGuverne-
mentet Kiew, hvor den baade viste sig hæftig og meget
dødelig. Ogsaa i Podolien var den alvorlig og overskred i
i Juli den galliziske Grænse og rasede der, især i den øst-
lige Del. Senere har den ogsaa vist sig i Ungarn, i Ofen,
Pesth og Lemberg, hvor den endnu hersker i alvorlig Grad,
ligesom i saa godt som hele Galizien. Fremdeles i Omeg-
nen af Danzig og Kdnigsberg, et enkelt Tilfælde i Danzig
selv, et Par Tilfælde i Gefle i de svenske Nordlande. Det
synes saaledes, som om Koleraen i det forløbne Aar for-
trinsvis har holdt sig til det Indre af Landene, og at Østersø-
havnene mod Sædvane have været skaanede; ti i Helsingfors
og Viborg i Finland, Narva og Åland, hvor Sygdommen og-
aaa viste sig i Aarets Løb, var den af ringe Betydning og
Udbredning.

Først d. 25de Juli traadte Foranstaltningerne, overens-
Btemmende med Lov af 1ste Maj 1868 og Justitsministeriets
Skrivelse af 19de Oktober 1870, i Kraft her lige over for
Skibe , der kom fra St. Petersborg og Kronstadt, efter Ju-
stitsministeriets Bekendtgørelse om Sygdommens epidemiske
Optræden der. Den 5te Avgust føjedes Helsingfors til de

108

smittede Havnes Tal, og den Ilte Åvgust desuden Viborg,
den 23de samme Maaned Narva og den ISdeSeptbr. Åland.

Det hele Antal af Skibe, der i Tidsrummet ft*a 25de
Juli, da Undersøgelse af disse begyndte, indtil 31te Decbr.
f. A. ankrede her paa Reden fra kolerasmittede Havne for
i forskelligt Øjemed at have Kommunikation med Staden,
har været 345, hvoraf 102 Dampskibe, 243 Sejlskibe. Af
disse bleve 151 undersøgte ved personlig Nærværelse om-
bord af Karantænelægen, fordi de enten havde Syge ombord
eller havde haft en kortere Rejse hertil end 5 Dage eller
skulde i Havn eller losse her; fra de øvrige forbisejlende
Skibe, i Antal 194, blev Føreren tillige med det i Baad ind-
komne Mandskab examineret ved Karantænebroen af samme,
overensstemmende med Justitsministeriets Skrivelse af 19de
Oktober 1870.

Antallet af tilbragte Kolerasyge i disse Skibe var bel«
dfgvis saare ringe og indskrænkedes til 3 og 1 Død under-
vejs. Grunden til det ringe Tal af tilbragte Syge roaa vel
tildels søges i, at det kun var finske og Qærnere russiske
Havne, der i Aar vare smittede, medens de nære preussiske
vare skaanede, og, naar undtages i St. Petersborg og Kron-
stadt, havde Sygdommen 1 de andre som smittede anmældte
Havne ikke nogen alvorlig Karakter eller Udbredning, men
indskrænkedes til nogle faa Tilfælde. Dertil kommer, at
Skibsfarten paa russiske Havne i Aar var meget ringe paa
Grund af ugunstige Fragtforhold og uheldige Vindforhold;
den stadige sydvestlige og vestlige Vind gjorde baade Rejsen
derfra og dertil meget langvarig, eaa at kun faa Farter bleve
gjorte af de disse Havne besøgende Sejlskibe. Heraf flilgte,
at et langt mindre Antal af Skibe ankrede her paa Reden
fra disse Havne, og som en Følge af den lange Rejse havde
de rimeligvis haft Lejlighed til at søge ind andensteds un-
dervejs med Syge eller Døde.

Strax den første Dag Foranstaltningerne mod Kolera
i Skibe vare traadte i Kraft, ankom et fransk Dampskib
her til Indrereden for at forsyne sig med Kul. Ved Un-
dersøgelsen ombord fandtes Kokken at være syg, og hans
Sygdom blev angiven for Ildebefindende som Følge af over-
dreven Nydelse af spirituosa, hvortil han var hengiven,
et af de sædvanlige Forsøg paa at skufie Karantænelægen.
Ved nærmere Dndersøgelse viste det sig at være et Ko-
leratilfælde i det algide Stadium af Sygdommen. Skibet
blev da lagt onder Observationskarantæne med Karantæne*
flag hejst, isoleret og Kommunikation med Land og an-
dre Skibe eller Baade forbudt, indtil jeg kunde faa den

109

Syge Qsrnet fra Skibet og dette renaet og destD&ceret, hvad
det ikke stod i idId Magt strax at iværksætte. Efter al
bave ordineret hyppige Indgifter af Portvin og Is samt Ind-
gnidninger af Kloroformolie mod den voldsomme Krampe,
denne Patient var lidende af, forlod jeg Skibet for efter
omtrent 2 Timers Forløb at komme igen. Der var da ind-
traadt en obetydelig Reaktion hos den Syge; han laa i en
lyftislignende Tilstand, og saaledes blev ban henimod Aften
i Baad bragt til det Becfaske Kolerahus paa Amager, hvor
han døde næste Formiddag. Efter at Skibet var blevet
desinficeret, a^ det den felgende Dag. Intet Tilfælde
indtraf senere ombord her paa Reden i dette Skib under
dets Ophold, uagtet der foruden en stor Besætning var et
ikke ganske ringe Antal af Passagerer, som vare bestemte
til Frankerig, hvor Skibet skulde hen, og som ikke fik Til-
ladelse til at gaa i Land her.

Med denne Begyndelse skulde man have befrygtet et
værre Udfald af den i russiske Havne herskende Epidemi
igennem derfra kommende Skibe; men derefter viste der
sig saa godt som intet Tilfælde ombord i disse Skibe, som
afgjort turde henregnes til Epidemien. Senere, i Avgust,
blev et Tilfælde anmældt i et af de omhandlede Skibe, en
Matros med en risvandet, smerteløs Diarré, der var ankom-
men med et Dampskib fra Kronstadt; men dette Tilfælde
syntes ikke at være af nogen alvorligere Karakter, da det
paavirkedes temmelig snart af de anvendte Midler. 1 Løbet
af 24 Timer, i hvilken Tid Skibet forblev her paa Reden,
var der allerede indtraadt nogen Bedring. I et svensk
Dampskib, ankommet flra Stockholm, anmældtes i Avgust
Maaned en Syg; det var et meget mistænkeligt Kolerinetil-
fælde hos den første Styrmand ombord. Overbevist om,
at det var asiatisk Kolera, havde jeg strax sendt den Syge
til Koleralasarettet ; men det var Nat, og den vanskelige
Transport til det Qærne Hospital lod mig se Tiden an til
om Morgenen. Alle de karakteristiske Symptomer paa
asiatisk Kolera vare her tilstede : hæflige Udtømmelser, Kulde,
Krampe, ulidelig Tørst, Iskuri, næppe følelig Puls og kole-
risk habitus. Næste Morgen var han imidlertid i Bedring,
Temperaturen var forøget. Polsen havde hævet sig lidet,
Brækningerne vare standsede. Vandet kvitteret i ringe Grad
og Kramperne aftagne, saaledes at jeg kunde lade den Syge
efter hans Anmodning forblive ombord og fortsætte Rejsen
med Skibet.

Naar der til disse anførte Sygelilfælde fra kolerasmittede
Havne kommer, at en Matros anmældtes at være død un-

110

dervejs fra Nanra hertil i et Skib, som det var at formode,
af Kolera, uden at der senere havde vist sig eller ved Un-
dersøgelsen af Skibet her sporedes Syge, vil det ses, at vi
trods det ikke aldeles riDge Tal af Skibe, der ankrede op
her paa Reden fra kolerasmittede Havne, ere slupne vel
derfra og kun have mødt faa Sygetilfælde, der maatte kunne
antages at staa I Forbindelse med den herskende Epidemi.
Samtidigen rasede andre farlige smitsomme Sygdomme
i St. Petersborg og Rronstadt, der viste en meget ondartet
Karakter, saasom Kopper, exantematisk Tyftis og Blodgang.
Kopperne vare navnlig meget alvorlige og dødelige og bleve
frygtede mere af Indvaanerne og de fremmede sig der op-
holdende Søfolk end Koleraen selv, fordi der, navnlig blandt
de sidstnævnte, krævedes en Del Ofre. Af nævnte Sygdomme
modtog jeg i det her omhandlede Tidsrum med Skibe fra
St. Petersborg og Kronstadt 5 Koppetilfælde , 3 Tilfælde af
exantematisk Tyfus og 1 af Blodgang, som bleve indlagte
paa de respektive Hospitaler her.

On Indførelse af elastiske Rør og on forcerede
Tandiigektioner i Tarmkualen«

Efter G. Simon (Langenbecks Arch. 15 B. l! H.).

Til det Foredrag om Rektalpalpationen, hvoraf en Del findes
gengivet i Udtog i Ugeskriftets forrige Nummer, knyttede Simon
som Fortsættelse nogle Bemærkninger om Indførelse af lange
elastiske Rer i Tyktarmen og forcerede Vandinjektioner saa
vel her som i Tyndtarmen.

Indførelsen af de lange elastiske Rør i Tyk-
tarmen kan ikke alene tjæne til at naa terapevtiske, men
ogsaa diagnostiske Formaal. Som Exempler i første Ben-
seende kunne nævnes Dilatation af Forsnævringer i S. Ro-
manum og Gennemboriog samt Mobilisering af stagnerende
Exkrementmasser i dette Parti af Tarmen; i diagnostisk Hen-
seende er det navnlig til Erkendelse af Nyresvulater og Syg-
domme i den nederste Del af Tyktarmen, at Metoden gør
Nytte. Saaledes kan Indførelse af en Sonde i colon de-
scendeos, naar den virkelig lader sig udføre, faa Betydning
til den differentielle Diagnose mellem en Hydronerrose paa
venstre Side og en Ovariesvulst; ti ligger Sonden i dette
Tarmparti, maa den kunne føles foran den førstnævnte tu-
mor, men maa altid ligge bag den sidstnævnte.

111

Ved Tekniken maa fremfor AU erindres, at man for
ikke at beskadige Tarmen aldrig maa anvende Vold. Simon
benytter et 5 Fod langt elastisk Rør, der er af en Lillefin-
gers Tykkelse og forsynet med en efter Længden gennem«
boret Knop I hvis Omfang er dobbelt saa stort som Rørets
for at undgaa Indboring i Tarmvæggen. Før Anvendelsen
gøres Reret bøjeligt ved at lægges nogle Sekunder i varmt
Vand. Medens man ellers i Reglen først anvender Vand<>
injektion, naar Røret allerede er skudt højt op, anbefaler
Simon paa det Bestemteste at drive varmt Vand ind i Tar-
men ved en Klysopumpe, der staar i Forbindelse med Rø-
rets firie Ende, fra det Øjeblik af, at Indførelsen begynder.
Hensigten med disse forcerede Injektioner er profylaktisk;
ti herved undgaas Læsion af Tarmen, og man kan lettere
naa højt op i Tarmen. Støder man under sin Fremtræn-
gen paa Hindringer, er det ofte nyttigt at trække Rø-
ret lidt tilbage, lade Indpumpningen gøre stærkere og da
først begynde paa at lade Røret avancere. Ofte støder
man allerede i rectum paa en Forhindring, idet Spidsen
af Røret ikke kan komme fra den stærkt opdrevne, nederste
Del af rectum op i den højere liggende, snævrere Del, til
hvilken Indgangen findes 1 Hulingen af os sacrum nær ved
promontorium. I dette Tilfælde lægger man bedst Patienten
om paa den venstre Side og følger med Røret den konkave
Væg af os sacrum. Hjælper dette ikke , griber man til det
ovenfor nævnte Middel, at forcere Ipjektionen, medens man
med Fingrene samtidigt søger at holde anus sammen ; eller
ogsaa opsøger man med en eller flere Fingre den nævnte
Indgang og leder Sonden ind. Følger man disse Forskrifter,
vil man i de fleste Tilfælde naa ind i S. Romanum, og det
Spørgsmaal bliver da kun tilbage, til hvilken Højde et til-
strækkeligt langt Rør kan trænge frem i Tyktarmen. Det
er netop angaaende dette Punkt, at Simon ved Experlmen-
ter paa Lig vil vise, at der har indsneget sig en Vildfarelse,
naar det angives, at et Rør kan skydes ind i colon trans-
versnm eller endog i colon ascendens; ti endskønt et For-
søg af Wachsmuth har vist, at et mere end 5 Fod langt
Rør lod sig føre op i Tarmen, og skønt hele colon efter
anatomiske Maal i Gennemsnit kun er 5 Fod lang, er det
desuagtet y som man senere vil se, urigtigt at antage, at
Spidsen af Røret har naaet valvula Bauhini. Cn Fremtrængen
til denne Højde er nemlig aldeles umulig. Hvor skuGfende i
Øvrigt et saadant Forsøg kan være ved. første Øjekast, viser
Simon i sin Beskrivelse af et Tilfælde, i hvilket han paa
en Patient, der led af habituel. Forstoppelse, indførte et 2Vs

112

Fod langt Svælgrør, medens en Kly8opunq>e stadigt drev
Vand igennem det. indførelsen lykkedes snart, og Røret
kunde føles gennem Bugvæggen. Det steg fra den venstre
Ingvlnalregion lige opad i en Afstand af 5 Cm. fra linea
alba indtil den venstre Ribbenskurvatur, her gjorde det en
BøjDiog og løb transverselt over til højre Kostairand, hvor
man tydelig følte dets Spids. Men uagtet Røret tildels fulgte
Retningen af colon, kunde det dog ikke være skudt saa vidt
ilrem i Tarmen, som det syntes; ti for det Første steg Re<*
ret op for nær ved Midtlinien til at kunne ligge i colon
descendens, og tilligemed Tarmen kunde det endnu skydes
videre hen imod linea alba, og dernæst var der af det 2^9
Fod lange Rør endnu Vs Fod udenfor anus.

For at klare disse Forhold har Simon experimenteret
en Del paa Lig. Det første Forsøg, som han foretog, svarede
fuldstændigt til det ovenfor beskrevne Tilfælde; det indførte
Rør steg op paa samme Maade, bøjede af og løb paa tværs
f^a venstre til hejre. Han aabnede Liget og fandt, at Rø-
ret laa i S. Romanum og langt fra havde naaet dets Ende.
Derimod havde denne Tarmdel gjort en ejendommelig
Krumning. Fra fossa iliaca løb den paa venstre Side af
linea alba op til venstre Kostairand, herfra i transversel Ret-
ning over til højre Ribbenskurvatur, hvor den bøjede nedad
og til venstre, og derpaa gik den, idet den krydsede under
den først opstigende Del, hen til venstre Lumbalregion, hvor
den fortsatte sig i coloa descendens. Saaledes dannede S.
Romanum en 8 Tals Krumnmg; men Sonden naaede med
sin Spids kun til det Sted, hvor Tarmen svingede bort fra
den højre Ribbenskurvatur. Talrige Forsøg paa Lig have i
Øvrigt vist, at S. Romanum under Indførelsen af de ela*
stiske Rør ogsaa kan krumme sig paa en anden Maade ;
Tarmen danner da ingen 8 Tals Figur, men en simpel
større eller mindre Bue. Ved denne Krumning, som i
Øvrigt er den hyppigste, stiger S. Romanum først over
mod højre Side af Underlivet 4 — 5 Cm« fra Midtlinien,
løber derpaa over Navlen i en buet Linie fra højre til ven-
stre og kommer ned til regio iliaca, hvor den gaar over i
colon descendens. Denne bueformige Krumning er langt
gunstigere for Rørets videre Fremtrængen, end den først
beskrevne. Ved hin naaer Røret i Reglen gennem hele S.
Romanum ind i colon descendens, ved den 8 Tals formede
bliver derimod denne Tarmslynge sædvanlig ikke passeret fuld*
stændigt, men Røret standser, som vi have set, ved den
højre Ribbenskurvatur. Dog selv ved den gunstige buede
Krumning naaede Simon aldrig ind i coloA trans versum

113

ikke engang y naar han efter Åabning af Bagvæggen for-
søgte mQd Hænderne at skyde Røret højere op fra co-
lon descendens, vilde det lykkes ham at passere flexura
coli sinistra. Ber bøjes nemlig Tarmen under en saa spids
Vinkel, at Rørets Ende kiler sig ind i dens Væg og snarere
borer sig igennem end følger dens Krumning. Længere
end gennem colon descendens kunne vi altsaa ikke trænge;
men om vi naa saa langt, afhænger, som sagt, af den Krum-
ning, S. Romanum antager under Sondens Fremtrængen, og
dette er et Forhold, hvorover vi ikke ere Herrer. Om den
ene eller anden Krumning dannes, synes at bestemmes ved
Tyklarmskrøsets Befæstningsmaade og Længde, saaledes at 8
Tals Krumningen fremkommer ved en abnorm Længde af disse
Dele, Buekrumningen ved en normal Længde eller en abnorm
Korthed. Ikke sjælden er S. Romanum selv meget langt,
ofte 2 — 3 Fod ; i saadanne Tilfælde kan et 5 Fods ' langt Rør
indføres lige til sin yderste Ende uden at naa ud over S.
Romanum.; ti Tarmen, langs hvis frie Side Røret trænger sig
frem, udstrækkes betydeligt, og dette bliver selv forkortet
ved alle Slags Drejninger og Bøjninger. Paa denne Maade
er det da forklarligt, at et 5 Fod langt Rør kan ligge mel-
lem anus og colon descendens, og at et saadant lader sig
indføre i Tarmen, er altsaa intet Bevis for, at vi have naact
de øverste Partier af colon.

Langt højere end de elastiske Rør trænge de force-
rede Injektioner sig frem, naar de foretages med en
Klysopumpe gennem rectum, selv uden foregaaende Indfø-
relse af det lange elastiske Rør. Derimod kunne* simple
Sprøjter ikke anvendes hertil, fordi der ved den langvarige
Fyldning af Tarmen opstaar Trængsler, ved hvilke Vædsken
presses ud af rectum. Men Hensyn til Vædskens bøje Frem-
trængen ere følgende Experimenter, hvilke Simon foretog
paa Levende, oplysende. Hos en Patient, der efter et Skud-
saar i højre Ingvinalregion havde en Sterkoralflstel ved Over-
gangen mellem colonasc endens og coecum, injicerede han,
for at konstatere, at Passagen i det nedenfor liggende Tarm-
fttvkke ikke var afbrudt, med May er s Klysopumpe en Del
Vand, efter at Injektionsrørets Spids var bragt 4 — 5 Cm.
op i rectum. Spbincter sluttede godt, og 5 Minutter efter
sprøjtede Vædsken i Straale ud af Fistlen. Da Indsprøjt-
ningen ikke skadede Patienten det Mindste, men kun frem-
bragte en Følelse af let Spænding langs colon , gentoges
denne ofte med samme Udfald. Hos en anden Patient, hvis
Sterkoralflstel var opstaaet ved cirkumskript peritonitis og

DfMkr. f« Lcftr. 3 B. 15 Bd. Nr. 7. 8. 2

114

ligeledes havde sit Sæde i højfe Ingvioalregion, udførtes det.
samme ExperimeA^ nped samme Resultat. Efter sit Leje maatte
denne Fistel kommuaicere med colon ascendens/ coecum
eMe^ Typdtarmen^ og det Sidste var sandsynligt, fordi stedse
kun tynde Fækalmasser traadte ud. Ved disse Iagttagelser
var det da utvivlsomt bevist, at de forcerede Vandinjektioner
ftdi rectum trænge meget hurtigt gennem hele Tyktarmen
og ijoaaske endog ind i Tyndtarmen, uden at de foraarsage.
Patienten den mindste Skade.

Imidlertid manglede S. Sygdomstilfælde og navnlig utvivN
somme Tyndtarmsflstler til videre Forsøg, hvorfor han søgte
at fuldstændiggøre sine Iagttagelser ved Experimenter pa%
Lig. Da han af de ovennævnte Forsøg med Bestemthe4
vidste, at Vædsker naa til valvula Bauhini, saa prøvede han
først , om denne Klap virkelig lukker for Vædskerne i Tyk-
tarmen. Tidligere Forsøg, ved hvilke man vilde bestemme,
om exkrementielle Brækninger fra Tyktarmen vare mulige,
havde givet hinanden modsatte Resultater: nogle Forfattere^
angave,. at saadanne Brækninger fra Tyktarmen kunde finde.
Sted, andre erklærede dette for umuligt. Denne Modsigelse
er efter S.s Forsøg let at forstaa; ti medens Klappen i de
fleste Tilfælde ikke slutter tæt, danner den i et ringere An-
tal en fuldstændig Tillukning. I 7 af 9 Tilfælde kuode S.
saaledes pumpe Vand gennem valvula Bauhini højt op i
Tyndtarmen, naar han efter Aabning af Abdominalvæggen
havde bundet Klysopumperørets Spids ind i S. Romanum;
men i to Tilfælde lykkedes den høje ligektion ikke, end«^
skønt liidpumpningen forceredes næsten til Sprængning af
Tarmen. Brækning af fækale Vædsker fra Tyktarmen er
saaledes hos de fleste Individer mulig, hos et ringere Antal,
umulige). Man maa herved erindre, at Exkrementerne ved
de akute Okklusioner af Tyktarmen som Følge af Tarmse-
kretionens Forøgelse sædvanlig ere flydende i en vis "Bojde
over Okklusionsstedet.

Til videre Bestemmelse af, hvor højt den indpumpede
Vædske kunde naa, naar valvula Bauhini ikke lukkede tæt,,
gjordes forcerede Injektioner dels i rectum, dels i S. Roma-
num. Ved de første Forsøg var der den Vanskelighed, at
sphincter paa Lig er slap og Retentionen af det indpumpede
Vand vanskelig. Saa godt som muligt forsøgte man at
holde anus til med Fingrene eller en Svamp, og Vandet
gik hurtigt op igennem hele Tyktarmen og et Stykke ind i

>) Dis&e Forsøg stemme mod det Resoltat, som Isn ard har uddraget
af sioe 2 ExperimeDter (se «Hosptid.* 1867 Nr. 15).

115

TyDdlarmeD, men dog ikke meget højt, da anus ikke kunde
lokkes tilstrækkelig fast hertil. Var Klysopumperøret stakket
ind i S. Romanum eller i coloo descendens, kunde Vædsken
derimod drives højt op, ja i gunstige Tilfælde endog ind i
Maven. Dog lykkedes dette ikke altid, idet Tarmen under
Injektionen ofte dannede en knæformig Bøjning. Hvorledes
disse Forhold i Øvrigt ville stille sig ved at iværksættes paa
Levende, er uvist. Det er et stort Spørgsmaal, om sphiocter
ani er stærk nok til at modstaa en Fremlrængen af de
betydelige Vandmasser, der udfordres hertil, eller om man
kan befordre Vandets Fremtrængen ved Indførelse af et
langt Rør i S. Romanum.

Bidtil har man især anvendt disse Injektioner ved de
forskellige Slags Tarmokklusion. Ere disse foraarsagede
ved stagnerende Exkrementmasser, opfylder denne Fram-
gangsmaade vel alle Betingelser til Helbredelse; Tarmen
udvides, Exkrementmasserne blive gjorte mobile, og de
peristaltiske Bevægelser vækkes. Ere derimod Invaginatloner
og Tarmslyngninger Åarsagen til Okklusionen, er ladsprøjt-
ningernes Nytte tvivlsom. Rigtignok kunne de ved hine
virke paa det invaginerede Stykke ved direkte Tryk og Ud-
vidning af Tarmen; men muligvis kunne de ogsaa bevirke,
at Invaginationen af det øverste Tarmparti tiltager ved Ud-
vidning af det nederste. I alt Fald maa Injektionen forceres
meget, naar der skal opnaas et gunstigt Resultat. Ved
Tarmslyngninger vil Nytten afhænge af Tilfældet, af Drej-
ningens Art. Ved den egentlige indre Inkarceration , ved et
bernia retroperitonæalis eller diaphragmatica, ja maaske ved
Repositionsforsøg af alle inkarcererede Hernier kan Metoden
have Betydning. Den vandfyldte Tarm maa udøve et stærkt
Træk indad, hvilket i det Minxlste paa Lig, som anført
i forrige Afhandling, let bæver Inkarcerationen. Naturligvis
tør disse Injektioner kun forsøges i det første Stadium,
førend Tarmen er bleven skør. Fremdeles kan ved Syg-
domme i Tyktarmen, som f. Ex ved Dysenteri, Udakyloia*
gen af de dekomponerede og irriterende StofiFer ligesom
ogsaa Indbringeisen af .medikamentøse Vædsker med Lethed
iværksættes allerede ved Injektion gennem rectum. — Og*
saa til diagnostiske Formaal kunne Injektionerne benyttes; ved
Stercoraiflstler og anus præternaturalis kan man bervød
prøve, om det nederste Tarmstykke er vejbart, og derefter
bedømme, om et Forsøg paa Tillukning er indiceret. Til
den nøjere Diagnose af Vesikointestinall'istlerae have vi for*
uden Iagttagelsen af, om virkelig fækale Stoffer naa ind i
Blæren, i Injektionerne et Holdepunkt, der angiver, om de&

116

er med Tyk- eller Tyndtarinen, at Blæren kommuQicerer.
Indpumper man nemlig i rcctum en farvet Vædske, f. Ex.
Mælk, vil denne meget hurtigt løbe ud af et i Blæren ind-
la;<t Kateter, dersom Kommunikationen er med Tyktarmen,
langsommere eller slet ikke, hvi^ Perforationen findes paa
Tyndtarmen. Denne Adskillelse har sin praktiske Vigtighed;
ti det eneste Middel til at fremkalde Heling af en Vesi-
kointestinaKistel (naar Vesikorektalfistlen undtages) er An-
læggelsen af en kunstig anus ovenover Kommunikationsste-
det, saaledes at Pækalstoffer ikke mere trænge gennt^m
Fistlen og denne ved Arkontraktion kan lukkes. Er nu Kom-
munikationen mellem Blæren og Tyktarmen, mener S., at
man tillidsfuldt kan anlægge den kunstige anus paa colon
ascendens i højre Lumbalregion. — Endelig kunne ern:i'-
rende Klysterer i alle Tilfælde sprøjtes Ind gennem hele Tyk-
tarmen og i mange tillige i Tyndtarmen, naar man beregn it
Vædskemængden efter Kilogrammer i Steden for efter Gram-
mer og ikke udfører Injektionen med en Klystersprøjte, men
med en Klysopumpe. For at undgaa en altfor hurtig Bort-
løben nf Vædsken maa anus i længere Tid holdes sam-
men med Fingrene eller en paatrykket Svamp.

SlfanUndenies Forhold under HAsIiiiger.

EfUr Mon ti i Wien (Jahrb. f. Kiuderbeiikaode, VJ, 1).

De Symptomer, der under de akute exantematiske Syg-
domme optræde fra Slimhindernes Side, ere saa iøjnefaldende,
at de forlængst have benledet Opmærksomheden paa sig,
og Spørgsmaalet var kun, hvorledes man burde opfatte dem,
om man burde betragte dem som et indvendigt Exantem,
svarende til Eiantemet paa Huden, eller som blot ledsagende,
men i Øvrigt selvstændige Symptomer.

De fleste ForlT. omtale simpelt hen blot Rødme, Svulst,
Katarr af Svælgets Slimhinde under Mæslingerne; andre,
som Mayr, benægte endog udtrykkelig, at der paa Slim-
hinderne iagttages noget udpræget Exantem. Trousseau er
den første, der omtaler dette Forhold med større Bestemt-
bed, og senere have Gerhardt og Schwarz beskrevet det
noget udførligere. Mon ti har til sine Undersøgelser be-
nyttet 125 Tilfælde, dels fra Bospitalspraxis, dels fraPrivat-
praxis, som han alle iagttog fra den første Begyndelse. Det

^ 117

er ikke uden loteresse at betragte Resultaterne af disse Oo-
dersøgelser, som under den nu herskende £pidemi Mange
ville have Lejlighed til at kontrollere.

I 5 Tilfælde optraadte Sygdommen hos Børn, der i læn-
gere Tid vare under Behandling i Hospitalet for kroniske
Sygdomme, og som alle vare afmagrede og anæmiske. I
disse Tilfælde var Eiantemet meget svagt udviklet og for-
svandt hurtig; paa Øjets Bindehinde, paa Næsens og Mun-
dens Slimhinde saas heller ikke Andet end en let, ensfor-
mig Rødme med ubetydeligt forøget Slimafsondring.

Af de øvrige 120 Tilfælde vare paa den Tid, de kom
under Iagttagelse, 38 i Forløberstadiet, 50 iEruptionsstadiet;
i 28 var Sygdommen paa sit Højdepunkt, i 4 endelig i. Af-
tagen.

Svælgets Slimhinde er angreben først, alt i Forløber-
stadiet. Før der endnu er Feber, tilstede, pleje større Børn
at klage over Tørhed i Svælget, og undersøger man det paa
denne Tid, finder man en uregelmæssig Rødme og Tørhed
af Svælgets øverste Del ; navnlig ere de bagre Ganebuer Sæ-
det for en mere intensiv Rødme end den bløde Gane og de
forreste Buer. Selve den exantematiske Proces begynder
allerførst paa Ganen, for det Meste 12—24 Timer før den
kan iagttages paa den ydre Hud. I normalt forløbende Til-
fælde udbreder den omtalte Rødme sig fortil til Tonsillerne
og de forreste Ganebuer; paa den bløde Gane iagttager man
nu enten uregelmæssige Pletter af Størrelse som et Knappe-
naalsboved eller endog som en Linse, enkeltstaaende eller
forenede i Grupper, — eller rødlige Papler, som man tyde-
lig kan føle ophøjede over Slimhindens Flade, i mange
Tilfælde svulne Slimhindens Follikler op til smaa, matglin-
gende Blærer, der sædvanlig sidde i centrum af en rød Plet
eller Papel, og man faar derved et lignende Billede som
ved morbilli miliariformes paa den ydre Hud. Formen af
Eiantemet paa Ganens Slimhinde svarer ikke til Formen af
£iantemet paa den ydre Hud; sjælden bestaar det enten af
Pletter eller Papler alene, oftest ere hægge forenede. Bil-
ledet af det her beskrevne Eiantem paa Ganens Slimhinde
er tydeligst i de Tilfælde, hvor den mellemliggende Slim-
binde er bleg; er den derimod stærkt injiceret, overser man
det let ved en mere overfladisk Betragtning. Efter 12 — 24
Timers Forløb bleger det af og forsvinder saaledes i Al-
mindelighed tidligere end Eiantemet paa Huden; i enkelte
Tilfælde med abnormt Forløb kan Exantemet paa Ganen iagt-
tages længere end Exantemet paa Huden. 1 de normalt
forløbende Tilfælde blege Pletterne lidt efter lidt af, og med

118

Danoelsen af Pigmentpletterne paa Huden pleje ogsaa Plet-
terne paa Slimhinden at være fuldkommen forsvundne. I
enkelte Tilfælde efterlade de endnu længe en plettet Rødme
og forøget Afsondring af Slim , og i slige Tilfælde iagttager
man eu længe vedvarende Svulst af Kertlerne paa den bagre
Svælgvæg, en Overgang i kronisk Svælgkatarr, der navnlig
er hyppig hos skrofuløse Børn.

i de Tilfælde, hvor Bxantemet under Afblegningen an-
tageren hæmorragisk Karakter, ser man ogsaa som oftest en-
kelte hæmorragfske Pletler paa Ganens Slimhinde; de ligne
i høj Grad Hæmorragierne udvendig og forsvinde ligesom disse
meget langsomt og først i Løbet af flere Dage. I 3 Tilfælde
iagttog Forf. slige Uæmorragier paa Ganen 1 Dag, før de
viste sig udvendig paa Huden.

I de Tilfælde, hvor der udvikler sig Difterit i Svælget,
Iagttager man i Almindelighed ikke disse Forhold saa tyde-
lig som her beskrevet, men i Almindelighed kun en in-
tensiv Svulst og Rødme af Slimhinden. Dog ser man i en-
kelte Tilfælde iVJandlerne og Drøbelen dækkede af difteritiske
Membraner, samtidig med at den bløde Gane er Sædet for de
samme Forandringer som i normalt forløbende Tilfælde.

1 Tilfælde, hvor Svælgets Organer ere forandrede v^'d
forud bestaaende Sygdom, som Syfilis, iagttog Forf. Svulst
og Rødme af Slimhinden, og kun lige paa Grænsen af den
bløde Gane ses enkelte Pletter. Ogsaa i Tilfælde, hvor en
langvarig Svælgkatarr gaar forud, ere Symptomerne fra Svæl-
gets Side meget uregelmæssige. I Aitniudelighed optræder
der en stærkere, ensformig Rødme af Svælget og Ganen, og
først samtidig med Eruptionen optræder Exantemet indven-
dig, men aldrig med den Tydelighed og Bestemthed som
under normale Forbold.

iMundens Slimhinde tager undertiden ogsaa Del i de
beskrevne Forandringer. Man iagttager da en let, ensformig
Rødme med forøget Spylafsondring. Under det videre For-
løb af Forløberstadiet bliver Rødmen stærkere, og dertil
kommer en mere eller mindre kendelig Svulst, navnlig af
Tandkødet og Læbernes Slimhinde. Samtidig med Udbrud-
det paa Ganens Slimhinde optræde nu lignende Pletter og
Papler paa Kindens Slimhinde, paa Tandkødet og paa Læ-
berne. Efter Porf.s Erfaring stua disse Symptomer i direkte
Forhold til Sygdommens Hæftighed; i de letteste Tilfælde,
hvor Exantemet udvendig er meget sparsomt, bliver Mun-
dens Slimhinde for det Meste ganske forskaanet. I middel-
lette Tilfælde, hvor Exantemet udvendig ikke er sammenny-
dende, ser man paa Mundens Slimhinde kun en punktformig

119

Rødme eller enkelte Pletter, især paa Rinder og Læber.
Men i de Tilfælde,' hvor Exantemet udvendig er stærkt og
sammenfljrdeDde, er ogsaa Udbruddet paa Mundens Sllitifaidde
rigeligt og stærkt, og man iagttager tillige en betydelig
Svulst af Slimhinden og forøget Spytafsondring. Afblegnin-
gen gaar for sig samtidig med Afblegningen af Pletterne paa
Ganen. Kun i enkelte Tilfælde, og især hos rakitlske Bvm
eller hos Børn med kariøse Tænder, holdt der sig Svulst af
Tandkødet, og lidt efter lidt optraadte en nekrotisk Benfal-
den af dette; dette fører let til noma, og Forf. forklarer sig
heraf, hvorfor denne optræder hyppigere efter Mæslinger
end efter andre Sygdomme.

Forf. iagttog i enkelte Tilfælde lignende Hæmorragier
paa Kindens Slimhinde som paa Huden; paa Læbernes
Slimhinde iagttog han dem derimod ikke. flos Individer
med Skørhug saa han formelige Blodudtrædninger, væsentlig
forskellige fra disse ovenfor beskrevne, paa Læbernes Slim-
hinde og paa Tandkødet.

Tungen tager ikke Del i disse Forandringer. Den er
for det Meste hvidlig belagt, og kun i et enkelt Tilfælde
fandt Forf. den intensiv rød, med svulne Papiller.

Øjets Bindehinder vise lignende Forandringer som
de nævnte Slimhinder. Samtidig med, at Ganens Slimhiii-
de angribe«, eller 12 — 24 Timer senere bliver Overgangs-
folden af conjunctiva og caruncuia lacrymalis røde og svulne.
Senere udbreder Rødmen og Svulsten sig ogsaa til conjunc-
tiva ipalpebrarum lige til Giliarranden. Nu forøges* Afsondrin-
gen, og der indtræder Lyssky. Samtidig med Eruptionea
paa Ganens og Mundens Slimhinde eller 12 — 15 Timer se-
nere optræde blegrøde, uregelmæssige Pletter paa conjunct.
palpebr., navnlig langs Randen. Paa Overgangsfolden bli-
ver Slimhinden da noget blegere, og man iagttager da ogsaa
her Exantemet, om endog i ringere Mængde end paa con-
junct. palpbr. Tydeligst ser man det paa det nedre Øje-
laag, og smukkest ser man det i de Tilfælde, hvor Exante-
met paa. Huden er stærkt fremtrædende. Det staar kun
kort og er i Almindelighed allerede afbleget, medens Exan-
temet paa Huden staar i fUld Udvikling; conjunctiva bliver
mere elier mindre punkteret rød. Afsondringen vedbliver at
være forøget, kun Lysskyen tager af; paa dette Tidspunkt
finder man naturligvis kun en ensformig Bødme og Svulst,
og det er Grunden, hvorfor tidligere Forff. ere saa enige i
at betegne Øjets Forandringer blot som en simpel katarralsk
Betændelse. Rødmen og Svulsten tage kun langsomt af, og
forst under Afskalningsperioden antager Øjet sit normale

120

Udseende. Cndtflgne herfra ere de Tilfælde, hvor der før
SygdommeDS Optræden var en sygelig -Tilstaod tilstede ; ti
her gaar Processen ikke nogen regelmæssig Gang; der op-
staar gærne en ødematøs Svulst af Øjelaagene, og man kan
i disse Tilfælde sjælden iagttage Exaotemets Udvikling. For-
løbet og Varigheden i slige Tilfælde er ogsaa ganske uaf-
hængig af Mæslinge-Processen.

Næsens Slimhinde angribes paa lignende Maade som
Svælget. De første Symptomer optræde her samtidig med
Symptomerne pna conjunctiva, og de aftage atter samtidig
med disse.

Det Samme gælder efter Forf.s Mening utvivlsomt for
Strubens Slimhinde; han har imidlertid ikke anstillet Un-
dersøgelser .med Strubespejlet og har derfor intet Nyt at
meddele paa dette Punkt.

•h lUiifektira mtå koMtitntidMl Syf lis.

Efter Heinrich Købner t Breslaa (Berl. klin. Wchschrft 1S72, Nr. 46).

Det Spørgsmaal, om Personer, som én Gang have gennem-
gaaet en Infektionssygdom, ere udsatte for gentagne Angreb
af den samme Sygdom, bar længe været et af Lægekunstens
Stridspunkter. Nutildags tvivler man imidlertid ikke om, at
Kopper, Skarlagensfeber og Mæslinger kunne angribe et
Individ to Gange; men i Almindelighed kan det vel opstilles
som en Erfaringssætning, at det første Anfald hyppigst ligger
længere Tid tilbage, og at Sygdommen i det ringere Antal
Tilfælde, i hvilke den anden Smitte paadroges efter et kor-
tere Mellemrum, udmærker sig ved et mildt Forløb.

Med Hensyn til konstitutionel SyQIis har man endnu
langt fra opnaaet Enighed. For mere end 30 Aar siden op-
stillede Ri c ord den Sætning, at man kun én Gang i sit
Liv kunde smittes af konstitutionel Syfilis, og at Sygdommen
varede hele Livet igennem, ogsaa efter at alle Symptomer
vare uudertrykte; idet han saaledes ansaa Syfiiia for' ubel-
breéelig) betragtede han det som givet, at en indureret
Chanker ikke kunde opstaa 2 Gange hos samme Individ,
en Sætning, som fandt en næsten uindskrænket Tilslutning
hos alle franske og tyske Syfilidologer, især hos Dualisterne.
Vel erklærede v. Oårensprung det efter Analogien fra
Kopper og Mæslinger for ikke usandsynligt, at ogsaa iden
Ricord*ske Lov* havde Undtagelser; men han havde aldrig

121

øely iagttaget noget saadant Tilfælde. Omtreot samtidig
(1860 og 6i) iagttog imidlertid Forf. 3 Tilfælde af syGlitiak
ReiDfektion; den ene af de 3 Syge var 4Aar i Forvejeo be-
handlet af Ricord selv for konstitutionel Syfilis.

1862 offentliggjorde Bugenberger i Petersborg 2 og
samtidig Diday ikke mindre end 20 Tilfælde, som han selv
havde iagttaget, og 7 Iagttagelser af Andre. I de følgende
Aar har Diday selv meddelt endnu 7 og Lindwurm 1
herhenhørende Tilfælde. Hos os har fremdeles Bergh i
«Hosp. Tid.,i Marts 1866, meddelt 1 og Engelsted i
Sommunehospitalets Aarsberetning for 1868 2 saadanne
Tilfælde. Bjørkén i Upsala har endelig iagttaget 1 utvivl-
somt og 2 tvivlsomme Tilfælde.

I Overensstemmelse hermed bestrider Forf. den førSt af
Wallace opstillede Paastand, at det sekundære Smitstof
vel kan indpodes paa Sunde, men ikke paa Individer, som
allerede ere smittede af Syfilis. Vel iodrømmes det, at
denne Sætning ved en Mængde Iagttagelser og Forsøg har
vundet stor Betydning som praktisk Regel; men der kendes
DU experimentelle og kliniske, sikre Beviser for, at en syfi-
litisk Organisme ikke er fuldstændig uimodtagelig for det
nye Smitstofs lokale Virkninger, hverken før Udbruddet
af almindelige Symptomer eller under stadium condyla-
matosum eller under dybere (tertiære) Lidelser, og ogsaa
efter at de syfilitiske Symptomer ere forsvundne. Rig-
tignok forholder en saadan Organisme sig anderledes derimod
ead en sund: der fremkommer ved Indpodningen en Pustel
og et Saar, som ved et mindre stærkt virus er fladt, læges
af sig selv og ikke eller kun i ringe Grad kan forplantes
videre, men som ved en tilstrækkelig koncentreret Gift
antager Billedet af en blød, rigelig suppurerende og paa
andre Syfilitiske inokulabel Chanker. Derimod udebliver
den kroniske Betændelse paa Indpodningsstedet, som op-
staar hos Sunde som Papel eller Induration med en flere
Uger varende Inkubationstid, undtagen i de Tilfælde, i hvilke
det første Angreb ligger mange Maaneder tilbage, hvor en
ny Smitte kan ende med at fremkalde Induration eller nye
almindelige Symptomer. Den væsentlige Virkning afhænger
af det sekundære Smitstofs tilfældige Tilstand: det er desto
virksommere, fra jo tidligere Perioder det er taget, og tages
det meget sent, virker det inaaske slet ikke mere. Forf.
anfører en Række Tilfælde af gentagen Smitte, som han
selv har iagttaget. Det vigtigste er følgende:

Eo 45aarigMand faarMs^ 1S66 et alcus penis, roseola, angina, mod
hvilke Tilfælde en Kollega havde behandlet ham med kun nogle faa Gran

122

Sublimat; I November 1868 optraadte sarcocele syph. dext. og en Bxo-
øtoae paa manobriom aternl. Pt bier (n du af behandlet af FoiT« méd
Jodkalinm og iDdgnidning af graa Salve paa acrotom, hvorved han ved
Slutniogen af Aaret opnaaede Arbgdadygtlghed. I de nsate 2 Aar Ind^
fandt der sig af og til Smerter i Lemmerne og paa Brystbenet, imod
hviUe den Syge, uden at Lægen vidste det, bestandig gentog Brugen af
lodltaHom.

Patientens Hustm var I Poraaret 1867 behandlet af Forf. fér et
oicereret Knudesyfllid paa Lemmerne.

I OlLtober 1871 frembød Pt paa glans penis et sklUiogstort, meget
baardt, fladt, sltarpt afgrænset Saar; tillige bestod endnu den gamle
Benudvæxt paa Brytbenet og en Porstørrelse og stærk delvis Forhærdelse
af højre Testikel. Forhærdelsen paa penis forsvandt efter 6 Ugers Per-
løb ved Brugen af Kalomelsalve og Jodkalium, medens Resterne af de
ældre Affektioner forbleve uforandrede. Pt blev endnu nogen Tid der-
efter behandlet for andre Sygdomssymptomer (akut Nefrlt og Spioallrri-
tation) og i Alt iagttaget 1 1 Maaneder efter den nye Smitte, uden at der
viste sig nye eller Forandring af Resterne af de ældre Symptomer.

Forf. tilbageviser den iDdvendiDg , at IndurattoneD paa
glans i dette Tilfælde skulde have været en Gummiknude,
og erindrer om flere iagttagne Tilfælde, i hvilke den anden
Smitte paadroges, efter at alle Symptomer paa den første
Syfllis vare forsvundne. Sædvanlig fandtes alle Tegn paa
en frisk Induration, med en flere Dger varende Inkubati-
onstid; men undtagelsesvis, i to Tilfælde, findes det ogsaa
angivet, at Reinfektionen begyndte som en blød Chanker,
som lidt efter lidt til Iagttagernes Overraskelse • antog den
Hunterske Indurations bekendte flbroide Haardhed* og i
det ene Tilfælde efterfulgtes af en indolent bubo, i det an-
det af roseola og Ganesaar. Indolent Svulst af de nærmest
liggende Lymfekertler, hvis Mangel Diday angav som karak-
teristisk for en for anden Gang erhvervet indureret Chan-
ker, fandtes i Alt i 26 Tilfælde, men manglede i 19.

Blandt 45 Tilfælde indskrænkede Virkningen af Rein-
fektionen sig 22 Gange til Fremkaldelsen af en haard Chan-
ker, i 23 Tilfælde paafulgte almindelige, med en enkelt
Dndtagelse godartede Syfilisudbrud. Blandt de førstnævnte
Tilfælde vare de friske indurerede Ingvinalkertelsvulster kun
3 Gange tydelig udtalte. Med Hensyn til Prognosen kan
det altsaa siges, at et uden disse hos en tidligere konstitu*
tionel Syfilitisk forløbende, andet indureret Chankersaar og-
saa vil forblive uden konstitutionelle Pølger; men træde
Kertelsvulsterne til, forholder Udsigten tit, at Sygdommen
holder sig lokal, sig som 3 til 23. Forf. kan altsaa tiltræde
Diday s terapevtiske Forslag : at vænte med den almindelige
Behandling, i det Mindste til de nærmest liggende Lymfe-
kertler ere angrebne. De Tilfælde, i hvilke almindelig Sy-

123

fiiis optraadle, belbrededes i Løbet af 8 Uger aden Recidiv
(med Undtagelse af et Tilfælde).

Forf. uddrager følgende Slutninger af sine egne og
Andres Iagttagelser:

1. Konstitutionel Syfilis er foidstændiie helbredelig; ti
kan en Organisme, i hvitiien Smit8toffet er I\ild6tændig til-
intetgjort, kan reagere paa en ny Smitte paa samme Maade
som en sund.

2. Mange invetererede , saakaldte tertiære Affektioner
(sarcocele, Exostoser) ere kun at betragte som lokale Pro-
dukter eller Rester af en allerede forløben Syfilis, men ikke
som Tegn paa en i Legemet endnu tilstedeværende Gift;
og deres Betydning afhænger kun af de angrebne Organers
fysiologiske Værd. Deraf kan man forklare, at Forældre
med saadaone tertiære Produkter kunne avle sunde Børn.

3. 1 mere end to Tredjedele af alle Iagttagelser var
den Behandling, som havde ført til fuldstændig Helbredelse
af den første Syfilis, merkuriel og bestod navnlig oftere i
Anvendelse af indvendige Midler end i Smørekure; efter
subkutane Kvæksøivindsprøjtniuger er endnu ingen Erfaring
om syfilitisk Reinfektion bekendt.

Bl anden Henstniation, gennen Brysterne, i det

56de Aar.

Af Dr. Toffard I Mootbéliard (L*un. méd 1872 Nr. 142).

Fru M., 56 Aar gi , af sund Herkomst, med et hæftigt Temperameut
og ooget aoæmUk, blev første Gaug meDstrueret 1 en Alder af 20 Aar
Hun er gift og har født/ 2 Børo, hvoraf det yngste er 19 Aar. Da hun
▼ar 50 Aar gammel« ophørte hendes Regler lidt efter lidt uden For-
•tyrreise af Helbreden. £t Aar senere Qæraedes en lille Polyp fra Mo-
éerhalseo, og nogle Maaneder efter deone OperaUon behandledes han for
Granulationer.

Kor 4 Aar siden saa Jeg hende første Gang, hun klagede da over
en stadig Smerte i højre Side og Hold over Lænderne. Ved Undersøgel-
sen opdagede Jeg nogle Granulationer, en overfladisk Ulceraiion paa
bøjre Side øg stærk Blodoverfyldning af eollum. Alt dette forsTandt ved
blødgørende Indsprøjtninger . Anbringelse af Glycerintamponer og af og
til foretagne Ætsninger med nitr. argeot. Jeg raadede hende for Øvrigt
til Jærn. Kinin og styrkende Kost

Siden Begyndelsen af 1871 saa Jeg ingen sygelig Tilstand i Moder-
derhaJsen trods gentagne Undersøgelser, som den Syge forlangte; da
han plagedes af Tanken om en alvorlig Sygdom i de indre Fødselsdele.

I November 1871 lod Fru M. mig hente. Nogle Dage i Forvejen
vare hendes Bryster svulnede op og blevne haarde. Især det højre.
Hun havde haft Hovedpine og Høgen Førdøjelsesbesværlighed. Om Mor-
genen havde hun set Spor af Blod paa sit Linned i Højde med Brysterne.

124

Disse vare faste og store, Vorterne rremstaaende, Mælkekertlerne tiltagne
betydelig i Omfang. Der var udtraadt noget lyserødt Blod, som forøge-
des ved let Tryk. Aiillerne vare ømme; der opdagedes ingen Svulst
Gennem Moderspejlet saas Moderhalsen sund. Noget Tegn paa Under*
livssvulst var heller ikke at opdage.

Jeg raadede hende til at anbringe blødgørende Omslag paa Bry-
sterne. Udfloddet varede omtrent 8 Dage. Vædsken., som i Begyndelsen
næsten var serøs, antog efterhaanden en stærkere Farve, mon til Slut-
ningen igen et gulligt, serøst Udseende.

Omtrent en Maaned efter mærkede Fru M. igen de samme Sym-
ptomer: Hovedpine, Mavekrampe, Tab af Appetit, Svulst af Brysterne.
Udfloddet viste sig paa samme Maade, varede omtrent en Uge og veg
for en forholdsvis god Sundhed.

Fra nu af gentog det samme Fænomen sig næsten hver Maaned
med næsten fuldstændig Regelmæssighed. Fru H. kender Tegnene paa
sit forestaaende Ildebefindende næsten lige saa nøjagtig som en nng,
vel menstrueret Kvinde. Hendes mammæ ere mindre ømme end for et
Aar siden; men forud for Udfloddet indtrsEMler en sand Migræne. I
Mellemrummene falde Brysterne for saa atter at blive faste og store.
Ved en Undersøgelse har Jeg for nylig ikke kunnet opdage Tilstedevæ-
relsen af nogen Livmodersygdom. Alle Funktionerne ere 1 Orden.

V^dBegyndelsenaf denne Sygdom, — hvis det kan kal-
des en Sygdom, — var jeg i stor Forlegenhed, da jeg ikke
kunde komme tii nogen Diagnose. Livmoderlidelser have
altid nogen Indflydelse paa Brysterne; men i dette Tilfælde
var Lidelsen helbredet et Aar, før Fænomenet viste sig.
Jeg har gentagne Gange foretaget en omhyggelig Under-
søgelse af Fødselsdelene uden nogensinde at opdage noget
Abnormt. Livmoderen har sit sædvanlige Omfang, som ikke
har forandret sig i et helt Aar, hvilket fjærner Tanken om
en indre Svulst. Brysterne antage deres sædvanlige Ud-
seende, naar Udfloddet er standset, og der findes ingen
tydelig Svulst i deres Masse.

Ofte sker Menstruationen ad andre Veje end den af
Naturen foreskrevne; den kan indtræde gennem Tarmkanalen,
Aandedrætsorganerne og selv paa Overfladen af store brændte
Saar. Men i alle mig bekendte Tilfælde er det hos unge
Kvinder eller i det Mindste i en Alder, hvor Menstruationen
normalt indfinder sig.

1 dette Tilfælde er det 6 Aar efter det lidt efter lidt
og fuldstændig indtraadte Ophør af Menstruationen, i det
66de Aar, at Blødningerne gennem Brysterne have vist sig
første Gang. Og først efter flere Gentagelser er jeg bleven
slaaet af Blødningernes Regelmæssighed og har fattet Tan-
ken om en ny Ungdom, en anden Menstruation ad abnorm
Vej. i min Behandling indskrænkede jeg mig til at ordinere
Jæm og Kinin mod Anæmien.

126

KfaksålfwliiTgiYMiigM«

Den 27de Jao. d. Å. indbrngte Termansen i Folke-
tinget paa egne og Medforslagsstillerne Clausagers, Ras-
mussens og L. Andersens Vegne følgende Forslag til
Forandring i Kvaksalverlovgivningen:

{ 1. Hvis Nogeo , der Ikke her i Riget har anderkastet sig Læge-
exameD, tager Syge 1 Kur og derhos enten: a) for den, der har begæret
eller samtykket I at benytte hans IQælp, urigtigen har udgiyet sig for
at Tære bemyodiget til at yde denne, eller b) foraalediger Udbredelsen
af smitsomme Sygdomme, foretager farlige Operationer eller griber ind
i den bestaaende Ordning af Sindssygepleje eller Fødselsl^ælp eller c)
anvender Legemidler, som det er forhadt Apotekeren at udlevere til
Alle og Enhver, eller d) er væsentlig Omstrejfer .eller e) Ikke har op«
holdt sig her i Riget i 5 Aar eller Q her i Riget har udstaaet Strafar-
bejde, straffes han med Bøder eller Fængsel. Udenfor de nævnte Til-
falde skal den, som efter Anmodning har taget Syge' under Behandling,
ikke kunne straffes derfor.

i 2. Den, der uden at have Bemyndigelse til Lægevirksomhed, tager
Syge under Behandling og demitder tilføjer den Syge betydelig Skade
paa Legeme eller Helbred, straffes med Bøder og Fængsel og 1 Genta-
gelseatllfælde med Fængsel eller Strafarbejde indtil 3 Aar.

i 3. £r betydelig Skade paa Legeme eller Helbred tilføjet Nogen,
som paa Grund af Tyendeforhold, andet Kontra ktsforhold elier Fattigdom
bar Krav paa Lægel^'ælp for Andens Regning, straffes den, der til Op-
fyldelse af den ham saaledes paahvilende Pligt har bevirket den Syge
taget under Behandling af en Person, som Ikke dertil er bemyndiget,
med Bøder.

1 4. De i nærværende Lov bestemte Straffe komme ikke til An-
vendelse, hvis Forseelsen i den almindelige Lovgivning er belagt med
højere Straf.

2 S. De ikke tidligere ophævede Bestemmelser i Forordning an-
gaaende Straf for Kvaksalvere m. v. af 5te Septbr. 1794, samt hvad der
for Øvrigt i den gældende Lovgivning maatte staa i Strid med nærvæ-
rende Lov, sættes herved ud af Kraft.

Som man vil se, adskiller dette Lovforslag sig ved
Udeladelsen af den Regeringen tillagte Bevillingsret og ved
de under g I b gjorte Tilføjelser fra det i forriget Samling
forelagte Porslag. Efter eo længere Forhandling er det for
nogle Dage siden gaaet over til 2den Behandling.

l»geeuneii i Vinteren 1873«

Opgaver: Medicin: Under. hvilke Forhold opstaa univer-
selle kloniske Eonvulsioner? Hvorledes erken<
des deres Aarsag i det enkelte Tilfælde? Hvor*
ledes behandles de?

126

Kirurgi: Hvad forstaas ved Aokylose, efter hvilke
Sygdomme kan dea opstaa, i hvilke Tilfælde og
paa hvilken Maade kan den underkaalea en ki-
rurgisk Behaodliug?

Retslægevidenskab: Bvilke Symptomer og
patologisk -anatomiske Forandringer kan den
akute Svovlsyreforgiftuing medføre? Hvorledes
udføres de kemiske Undersøgelser, der kunne
være nødvendige for at paavise denne Forgift-
ning?

Kandidater: L. P. Barchalia, G. Friderichsen, T.
A. Hansen, J. W. Hornemann, F. C. Lund, F. Å. Nix og
P. L. V. Scheuermann — Laud., J. J. V. Albrechtsen, P.
M. G. Arup, G. M. Ghristensen, G. Feddersen, T. S. Bøpf-
ner, G. JQrgensen, H. P. L. Meyer, li!. H. Tetens, G. J. ff.
Wolff og P. L. G. Øllgaard — Haud ill. imi gr., P W.
Storm — Haud ill. lidi gr.

BekendigmlM tn iui\im\mMnUt af 2t4e Jianar 1S73 §■, at 4Mi
asiatiske Eelera Ikka løagere aotages at herske epMenlsk I lelslagfen tg ?!•
Nrg I Hnlaiié sant ^a Ålané:

Da den asiatiske Kolera i Følge modtagen Indberetning Ikke længere
kan antages at herske epidemisk i Helsingfors og Viborg i Finland samt
paa Åland, træde de i Justitsministeriets Bekendtgørelser af 9de Avgust
og 9de samt 18de September f. A. henhoIdsYls med Hensyn til de trende
fornævnte Stæder og den næynte 0 Indeholdte Bestemmelser strax ud
af Kraft

ø»

Udtog af KobenliATBS Mortalitetstabel
for December 1872.

(Meddelt af Stadslægen^

I December 1872 har Dødsfaldenes Antal været 424, Demlig
224 af Mdk. og 200 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare :

krn Beileii

ODder lAar. 1-51ar. 5-{oAir. Icod. Kvinder. I Alt.

TyftiB S 1 4

Skarlagensfeber .... 2 7 3 » • 12

Kopper 3 3 • b 6 17

Mæslinger 9 28 4 • • 4r

Kighoste 1 3 •. • • 4

Revmatisk Feber . • • • • • I • 1

1
I

Bøn Bellai

onder (Ur. (-$ Aar.5-15 lir. Ind.

Barselfeber •

lioseD ••••••••• I

Koldfeber •

Haisbetændelse (herun-
der DiphttreritU) . •

Stnibebetændelse (her-
ander Kroup) . » • •

Blodgang

Kolerine

Diarré

Skørbug

Lungebetændelse • . .

Dnderlivsbetændelse . .

Hjæmebetændelse . . •

Eklampsi (Krampe) . .

Tæring (herunder atro-
phia infant.) 10

KerteUyge

Lungesvindsot 1

Kræft •»

Apopleii »

Organisk Hjærtesygdom •

Mb. Brightii »

Drankergalskab .... •

Selvmord

Anden voldsom Død . •

Pludselig I>ød uden be-
kendt Aarsag .... 6

Død uden Lægebehandl. •

Dødfødte 17

Alderdomssvaghed ... •

1
4

3
17

•

6
1

•2

32
I
5

8
1

' t

2
I

Eriider^ lAlL
4 4

I 2

I«

7
4
2

21
9
&

10
1

1
1

5
I
1

•

59
10
10
19
2

•

JMfftM. Praktiserende Læge I Kege Friedrich Heinrich Georg
Klucke er død den 29de Jan., 70 Aar gammel, af mb. Brightii.

Takanee. En Post som Lægekandidat ved Kommnnehospltalet bilver
ledig lil l«t6 Marta. Anaøgninger indleveres hos Forstanderen inden
Ude Febroar.

Nfdactielser. Gand. med. A chlr. O. Wind Inge har i Januar d.
A. uvdiiut sig 1 Odense, og cand. med. A chir. S. V. T. Dahlerap ag-
ter 1 Midten af Marts at nedsætte sig I Snoideløv pr. Havdrup, hvorfra
pvakHserende Læge V. Haderup flytter til Nysted.

128

I Følge Meddelelse ftti Stadslægeo ere i Ogen fra Onsd.
d. 29de Januar til Tirad. d. 4de Februar 1873 (bægge inkl.)
anmæidte fra Lægerne i Kebenhavn I Alt 913 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 789, nemlig:

Mri fra

Idf.

»rt.

1M.

5-1

SiBwa.

Brystkatarr . . . .

. 4^

146

Lungebetændelse • .

Halsbetændelse . • .

. 17

Faaresyge • • • .

Kighoste

•

Revmatisk Feber . .

•

Mæslinger • • . .

llh

186

400

Kopper

•

Skaalkopper . • . ,

6 •

Skarlagensfeber . . .

■

t
4

Koldfeber

Gastrisk og tyfoid Feb. ,

Blodgang

•

Diarré

•

Kolerine . • • • .

Strubehoste • . • ,

•

■

Diphtheritis . . • ,

•

■

Ansigts- og anden Van-

•

drerosen . . • ,

•

Barselfeber . . •

•

•2

Skørbug • • . • .

•

■

107 133 264 240

789

Af de oTenDævnte epidemiske Sygdomme ere de neste Tilfælde
forelLomne I: St Annagade, Borgergade og Nørrebrogade; relatttt i
Forhold Ul Folkemængden derimod i: St Annagade <2,n pGt), Sø-
jade (2,64) og Enghavevej (2,96).

Af de ovennævte Koppetilfælde ere\ 4 forekomne i Forstaderne og
paa Kristianshavn, It i Byen indenfor Voldene.

Fra SUbe paa Keden findes Intet Sygdomsti Ifalde anmaldt.

Desuden ere anmaldte: Gonorré 50, veneriske Saar 28|, konøtttii-
tionel Syfilis 19, Fnat 21, blenn. ØJebetandelse 1, Zona 1, HJæruebe-
tandelse 2 og Erytemer 2 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 116 Lager.

c. A. H«Ui«l« Porlif. BUb«« Laa*« bottryktori.

ILiheihtni. §. 15. Fehniar INS .

Ugeskrift for Læger.

3V ItvUie XV. Vir. 9,

Redigeret af Dr. I. trier.

Indhold: liluert iMmiBtr mb A«u; (il ljmebMiiig«r. SjgekuMrM •;!«{«»«. Ob
MiynJloiBf af AlltoM | FidUTilKM-. Rj« Bfg«. Fn OdlJiM. RoHukl ■»-
éicliskt irkiT. Mfiit^n fra StaddagM. VåkaBor. AalUrg Ufilbninf.
Døt madiciuke Selskab i labeakan. Ifaatliga apUanutke SxdtaM i labcikiii.

HQiftre Aftefrismer bom Aarsag tO ^»neliløifauBger«

Anevrismer paa Hjærnearterierne ere vel allerede af Mor-
gagni omtalte som Aarsag til Apoplexi; men det var kuD
paa de sterre Pulsaarer paa Ujærnens GruDdflade, at disse iagt-
toges. De smaa hirsekornstore ADevrlsmer saas først af
Crnveilhier," som afbildede dem i sit Atlas. Men han
ansaa dem for smaa apoplektiske foci, aglobules de sang»,
som han kaldte dem, og ikke for Ranidvidninger. Nogen
Opsigt vakte det, da Basse og KOUiker^) i et dødeligt
Tilfælde af Ansigtsrosen, kompliceret med en rød Cmollition
i Midten af hejre Bjærnehalvkugle, fandt Haarkarrene i det
angrebne Parti blæreformig eller sækformig udvidede^ hvor-
ved de flk Udseende af kapillære Apopieiier. De forklarede
dem som staaende i Forbindelse med den rosenagtige Be-
tændelse, der havde fremkaldt Stase og Gdvidning af Haar-
karrene, som derefter ikke havde formaaet at trække sig
ligelig sammen og ved den paa ny indtrængeade Blodstrøm
bleve yderligere udvidede. 1849 beskrev Pestaioszi^

1) Zeilschrift fur ration. Medisin, 1846, Bd. IV.

') H. Pestaloixi: Ober Anearysmata spurla der kleioerea Gehimar-
terien und ibren Zu sammen bang mit Apoplexle. Wflrzbarg 1849.

3<U« llskk« 16de B4.

130

nogle som aneurysina spnrium karakteriserede Karudvidnin-
ger paa smaa HjærDearterier (0,01 ''' — 0,25'^ i Geonemsnit),
opstaaede ved, at den inderste og den mellemste Kar-
hinde briste, hvorefter Blodet løfter den yderste Hinde sæk-
formig i Vejret* Han antog, at de dels kunde give Anled-
ning til en virkelig, punktformig eller fokal Blødning, dels
blot til en egen Slags rød Emollition, idet de lokalt besvæ-
rede Kredsløbet og derved gav Anledning til Ernæringsfor-
styrrelser.

Senere undersøgte og beskrev Vi reb o w^) de forskel-
lige Former af de mindste Rars Udvidninger, som han hen-
regnede til 3 Slags: den varikøse Ektasi, hvor hele Kar-
ret danner en ikke ligelig, snart mere sækformig, snart mere
tendannet Udvidning; de hidrøre ligesom de af Hasse og
K5lliker iagttagne Udvidninger fra mekanisk Indflydelse og
Stase og forekomme i Haarkar og smaa Vener. En anden
Form, som V. især fandt i Arterierne i pia mater mellem
Vindingerne, er den ampullære Ektasi, en partiel og lo-
kal Ddvidning af et ellers uforandret Kar, et sandt Anevrisme
eller en simpel varix. Den af Pestalozzi paaviste Form
betegnede V. som en ectasia eller aneurysma dissecans.
Men skønt V. bemærker, at disse Udvidninger ved Bristning
kunne foranledige Blodudtrædning, omtaler han dem ikke
som den almineelige Aarsag til BJæmeblødninger.

Nogle Aar efter fandt Gull') et bristet Anevrisme midt
inde i et apoplektisk focus i Varolsbroen, men synes at have
betragtet det som en ren Undtagelse. I vor Literatur om«
taler Poulsen'^), at han paa Væggene af friske foci fandt
spredte, smaa Blodkoagler fra et Hampefrøs til en Ærts Stør-
relse, hængende fast til Enderne af brustne Kar, «hvilke da
under en svag Forstørrelse nærmest Rupturstedet sædvanlig
viste sig udvidede og fyldte med mørkt koaguleret Blod.t
£t andet Sted siger samme Forf., at han undertiden iagttog
en ubetydelig, lateral Udvidning af hele Karvæggen, men ikke
noget tydeligt Exempel paa de af Virchow beskrevne Ek-
tasier. Senere have Meynert^) og HeschP) iagttaget og

>) Archiv f. paUi. Aoat. and Phys. 1851. Bd. 111.

>) Go 11: Guys Hospital Reporte, 3 S., t. Y, 1859.

*) i. P. Poulsen: lagltagelser angaaende Hjerneapoplexiens patholo-
giske Anatomi og Genese. Kbhvn. 1863.

«) Meynert: Gentralblatt 1864, S. 528.

*} H es eb I: Wiener medisinlsche Wochenscbrift, 1865.

131

beskrevet miliære Anevrismer i selve Varolsbroen og nogle
andre Partier af Hjærnen, men uden at opstille nogen Sam-
menhæng mellem dem og Hjærneblødningerne.

Aarsagen til Apoplexi har man, som bekendt, sædvanlig
søgt i Arteriosklerosen eller den saakaidte endarteritis defor-
mans, saa meget mere som Rokitansky havde eftervist,
at denne Sygdom netop for Hjærnearteriernes Vedkommende
viser Tilbpjeligbed til at forplante sig ud paa de mindste
Pulsaarers Vægge. Denne Anskuelse blev imidlertid rokket
af Charcot og Bouchard^), som ikke blot opstillede de
miliære Anevrismer som Hovedaarsag til Apoplexi, men og-
saa trode at kunne paavise en helt ny Sygdom som Oprin-
delse til dem.

Ved de af de to sidstnævnte ForfT. i Fællesskab fore-
tagne Undersøgelser kan det anses for godtgjort, at de mi-
liære Anevrismer ere den væsentligste Aarsag til Hjærne-
blødninger, naar man ikke hertil henregner Meningealblød-
ningerne, visse sekundære Bjærneblødninger, der komme
som Komplikation ved andre Sygdomme og tilskrives en
Blodforandring, som i Skørbug, purpura, Tyfus, Pyæmi, Me-
lanæmi, Levkocytæmi, fremdeles Blødninger ved HJæme-
emollition paa Grund af Obliteration af Karret elier Blød-
ninger fra^^blodrige, kankrøse eller gliomatøse, fljærnesvulster;
endnu maa fraregnes den kapillære Apoplexi eller infiltrerede
Hjærneblødning, som ledsager baade HjærneemoUitionen og
den fokale Apoplexi og ikke har nogen selvstændig Betyd-
nmg.

Naar man eftersøger de miliære Anevrismer, maa man
ikke lade sig skufife af de smaa Blodkoagler, som hænge
ved Baarkarrene ind i friske apoplektiske foci, og som ligne
Rarudvidninger, ofte i den Grad, at en mikroskopisk Under-
søgelse er nødvendig for at give fuld Vished. Anevrismerne
ses lettest paa den konvexe Side af Bjærnens Overflade, paa
Vindingerne, disses til hinanden stødende Flader, eller i Bun-
den af Furerne imellem dem; efter Afløsningen af pia ma-
ter vise de sig som smaa kuglerunde, glinsende Korn, lige-
som indsænkede i den graa Substans. Medens det under-
tiden er vanskeligt at finde dem inde i Bjærnen, ses de let
paa Overfladen, og man behøver intet Bjælpemiddel dertil,
da de alle ere synlige for det blotte Øje; de have et Gen-
nemsnit af 0,2 — 1 Mm. Med et Forstørrelsesglas og en

') Le^ns sur les maladies des vieiliards et les maladies chroniqaes
par J. M. Charcot, pabliées par Ch. Bouchard. Paris 1869.

132

Maal kan man iagttage, hvorledes de sidde paa Haarkar, og
undertiden kan man selv med det blotte Øje se et tilførende
og et afledende Kar, fra 0,3 — 0,4 Mm. i Gennemsnit.

Anevrismernes Vteg, der dannes af interna, blot beklædt
med adventitia, er ofte meget tynd. Til andre Tider er den
derimod stærkt fortykket paa Grund af Proliferation af Binde*
vævet i adventitia, der ofte viser Tillodninger baade til in«
tema og til Lymfekarskeden. Paa Grund af Væggens deraf
følgende større eller mindre Gennemsigtighed er Farven mere
eller mindre stærkt rød. Undertiden er den brun, okker-
agtig, hvilket skyldes Hæmatoidin som en Følge af, at Blo-
det er stagneret og har dannet Koagler, som ere under-
gaaede en regressiv Metamorfose. Er Væggen meget for-
tykket, hvilket især ses, naar de ligge dybt inde i Bjærne-
massen, have de en blaalig Farve, naar Blodet er flydende,
en graalig, dersom det er stagneret og har foranlediget en
Ophobning af hvide Blodlegemer, en brunlig, hvis Blodet er
koaguleret og har undergaaet en regressiv Metamorfose, og
en gullig, dersom Koaglet er gammelt og rigt paa Fedtkorn
eller Kalkpartikler. Nogle ere bløde og skøre og udgyde
ved det mindste Tryk deres Indhold som flydende Blod af
sædvanlig Farve; andre ere mere faste og elastiske og lade
ved Tryk deres Indhold flyde bort gennem de afledende Kar;
atter andre kunne blive saa haarde, at de ligne et Sands-
korn i Konsistens.

Det er kun paa Grund af deres overfladiske Sæde, at
de miliære Anevrismer hyppigst ses paa Hjærnevindingernes
Overflade; andre findes dybere inde paa Grænsen mellem
Barklaget og den hvide Substans; men de kunne selvfølgelig
kun opdages ved talrige Snit lodret paa Qjærnens Overflade.
HJærnevindingerne ere ikke engang et særlig yndet Sæde
for Anevrismerne. I tbalami optici og corpora striata findes
4e hyppigst, derefter i pons, Hjærnevindingernes graa Sub-
stans, claustrum, den lille Bjærne, især i Nærheden af nu-
cleus dentatus, pedunculi cerebri og endelig centrum ovale.
Særdeles sjældne ere de i bulbus olfactorius. Hertil maa
dog bemærkes, at i pons og i Vindingerne ere Anevrismerne
saa lette at finde, at de mulig derfor kunne være stillede
for tidlig i Rækken.

At anslaa Tallet paa miliære Anevrismer, som i et givet
Tilfælde findes i Ujærnen, er selvfølgelig næsten umuligt.
Man kan ikke gøre saa fine og saa talrige Snit i Hjærne-
massen, at ikke et eller andet af disse smaa Legemer und-
slipper Iagttagelsen, i nogle Tilfælde af BJærneblødning

133

fåDdl Gbarcot knn to eller tre; lil andre Tider kunde man
tælle mere end 100 pda Vindingernes Overflade, medens
der desuden viste sig en Mængde ved hvert Snit gennem
Organet.

Naar Blodet strømmer ind i en anevrismatisk Halhed,
maa Strømmen nødvendigvis blive meget langsommere end
før. Derror ser man ofte, at der ophober sig hvide Blod-
legemer i de smaa An^^vrlsmer paa Steder, hvor Strømmen
mest lader dem i Ro. De sammenkittes ved en halvflydende,
kornet Mellemsubstans og blive derved Udgangspunkt for
féstere Dannelser, som kunne fylde og aldeles obliterere Anev-
rfsmets Hulhed. Til andre Tider sker Blodets Koagulation
først i det tilledende eller bortledende Ear, hvorfra Koaglet
fbrlænger sig ind i Anevrismet. Det størknede Blod undergaar
undertiden Omdannelser, og Anevrismet fyldes med Fedt-
korn og Hæmatoidinkrystaller; i saa Tilfælde sker der Ingen
Bristning. Denne forhindres ogsaa, naar Væggene ere be-
tydelig fortykkede ved Tillodninger og Sammensmeltning af
Karhinderne ofg den Lyjnfekarskede, som ifølge Robin og
His indhyller Rjærnens smaa Blodkar, isaér t^ilsaarerne, lige
til 'fférés Overgang i egentlige Haarkar~;~^e forsynes da un-
derGden med Haarkar som vasa vasorum.

Det er vanskeligere at afgøre, hvad der begunstiger
Bristningen ; sandsynligvis er det en Atrofl, som formindsker
Væggens Modstand. Bristningen kan lige saa vel ske ved
Karrets Muuding som paa de Partler af Sækken, der ere
længst fjærnede fra denne. Dette Forhold kan Iagttages
baade paa Væggene af de store foci og ved de smaa, som
Ikke ere større end et Hampefrø, og hvis Midte indtages af
et enkelt Anevrisme.

Disse smaa foci, som ere af særlig Interesse, findes
især i Hjærnevindingernes graa Substans og kunne findes i
Antal af to, tre eller fiere; ikke sjældent findes de sammen
med et stort focus hos Folk, som ere døde af Apoplexi.
De vise sig som smaa, runde Blodkoagler, som man let
kan Isolere fra Nabopartierne. Man kunde undertiden fri-
stes til at tro, at det var meget store miliære Anevrismer;
men ved en omhyggelig Dissektion ser man, at Blodkoaglet
ikke umiddelbart berører Hjærnemassen , men er adskilt fra
deo ved en gennemsigtig tynd Hinde, som er den betydelig
udvidede Lymfekarskede. Midt inde i det lille Koagel finder
man det brustne Anevrisme og Karret, hvorpaa det er dan-
net; undertiden kan man se Riften, som har givet Anled-
ning til Blodudtrædningen. Naar Lymfekarskeden brister,

134

udbreder Blodet sig i Bjærnen og danner eaaledes de større
eller mindre apoplektiske foci.

Siden Charcot og Bouchard, hvem disse Undersø*
gelser skyldes, havde gjort opmærksom paa, at Djærneblød-
ningerne som oftest, eller, som de formode, stedse ere
bundne til Forekomsten af miliære Ånevrismer, er dette ble-
vet bekræftet fra flere Sider, saaledes afVulpian, Béhier,
^ Hayem og for nylig af Z enke r^), der i alle Tilfælde af
spontane Hjærnehæmorragier fandt fra næppe synlige til
knappenaalshovedstore Enuder, spredte dels i andre Partier
af Bjærnen, dels paa Væggen af de apoplektiske foci og
dannede som dissikerende Ånevrismer ved Bristning af den
mdre Arteriehinde.

Medens saaledes Opfattelsen af de miliære Anevrismers
Betydning synes at have faaet Bævd, har der derimod indtil
den nyeste Tid været forskellige Meninger om Aarsagerne
til deres Dannelse. Charcot og Bouchard antage nem-
lig, at de skyldes en af dem nøje beskreven, saakaldet pe-
riarteritis dilTusa, som, udgaaende fra Lymfekarskeden og
fra tunica adventitia, foranlediger en betydelig Proliferation
af disse Binders Kærneelementer eller i andre Tilfælde med-
fører en Fortykkelse af Binderne, som faa et stribet, fibrøst
Udseende. Sygdommen skulde derfra kunne gaa over paa
tunica media og fremkalde Atrofi og Fedtmetamorfose af
denne, ved hvilken dens tværstribede Bygning forsvinder,
Maar dette sker, giver Væggen efter for Blodets Sidetryk og
foranlediger Anevrismedannelsen. Naar Haarkarrene i pia
angribes paa denne Maade, fremkommer i Følge de nævnte
Forff. den af Virchov^ benævnte ampullære Ektasi. Ogsaa
paa de store Arterier paa Bjærnens Grundflade skulde denne
periarteritis kunne fremkalde Anevrismedannelse.

Zen ker tror i Modsætning hertil bestemt at have over*
bevist sig om, at de miliære Ånevrismer opstaa ved den
sædvanlige skierotiske Forandring af Arteriernes intima, lige-
som paa store Arterier. Ganske vist kunne miliære Ånevris-
mer være tilstede, uden at Arterierne paa Bjærnens Grundflade
vise betydelige skierotiske Forandringer. Men ved den mi-
kroskopiske Undersøgelse af disse smaa Ånevrismer fandt Z.
altid en ejendommelig Forandring af intima, ganske svarende
til den knudrede Fortykkelse, som er det væsentligste Mo-

') Wiener medlzinische Wochenscbrlft, 1872, Nr. 43: Aus deo SitzuDgs-
berichten der 45. Versammlaog deatscher Naturforscher und Aertte
in Leipxtg 1872.

13$

ment ved ÅrterioskleroseD. Intima viser sig tydelig fortyk-
ket, ejendommelig glinsende og af et opsvulmet og uregeN
mæssig skygget Udseende.

Læren om Dannelsen af miliæce Anevrismer bliver der-
efter ikke en Omstyrtning, men en videre Udvikling af den
gamle Lære, i Følge hvilken Dispositionen til spontane Hjærne-
hæmorragier er begrundet i Sklerose af Bjærnearterierne«
Tillige faar man en fuldkbmmen Analogi med de extracere-
brale Blødninger paa Hjærnens Grundflade, der, som bekendt,
ere at henføre til Bristning af Anevrismer. Desuden undgaas
den ejendommelige Modsigelse, som laa i, at der intet an-
det Sted i Legemet end i Bjærnen antoges at kunne fore-
komme Bristninger af skierotiske Arterier uden foregaaende
Aoevrismedannelse.

Sygektsserne og Lægerne.

For nylig udsendte en Arbejderforening eller dens Syge-
kasseafdeling en Rundskrivelse til Stedets Læger, hvori disse
opfordredes til at erklære, hvor vidt de maatte være villige
til for en Betaling af 16 Sk. for et Sygebesøg om Dagen,
48 Sk. for et Sygebesøg om Natten og 8 Sk. for en Kon-
sultation i Lægens Bjem at tilse den paagældende Sygekas-
ses Medlemmer, naar det forlangtes af dem. De fleste af
Byens Læger svarede tja«, jeg og et Par andre «nej». Da
Saged har mere end en stedlig Interesse, anser jeg det for
ilgtigt at begrunde noget nærmere, hvorfor jeg fra mit
Standpunkt hverken kan eller bør gaa ind paa Sygekassens
Tilbud.*

Man behøver vel ikke at føre et Bevis for, at en Be-
taling, der almindelig erlægges for sædvanlig Budtjæneste,
ikke kan være et passende Vederlag for Lægens Gerning.
Kommer nu dertil, at, som det synes, den ovenanførte Be-
taling ogsaa skal anses som tilstrækkelig, naar Lægen under
sit Besøg forløser en fødende Kone, anlægger en vanskelig
Forbinding eller foretager en anden lignende Forretning,
maa det vel være Enhver indlysende, at Vederlaget er paa-
faldende lavt ansat. Men selv om Lægen ikke behøver læn-
gere Tid end den, der i Almindelighed udkræves til at un-

136

éersøge en Syg, skrive en Recept o. s. ▼., kan dog næppe
Nogen mene, at 16 Sk. skulde kunne være et passende Ve«
derlag for en Gerning, som kræver saa mange Aars For--
studium og saa stort et Udlæg af Rapital og Kræfter. At
slige Besøg ofte kunne fordre en meget lang Gang i hvilket
som helst Vejr til Steder, hvor vedkommende Læge ellers
ikke har Forretninger, er mindre væsentligt og har kun Be-
tydning, for saa vidt som hans År'bejde skal betragtes som
Budtjæneste. Og for 8 Sk. skal han i sit Hjem foretage
den vidtløftigste saa vel som den kortvarigste Lægeunder-
søgelse og ordinere det Fornødne. Men man kan vel sag-
tens blive enig om, at en saadan Betaling ikke er eller skal
være Vederlag for det Arbejde, der forlanges. Hvad mon
Tandlægerne vilde sige, dersom man forlangte, at de skulde
trække en Tand ud for 8 Sk.?

Er man først bleven enig herom, følger det af sig selv,
at Lægen kun med en betydelig Opofrelse kan indlade sig
med Sygekassen paa slige Betingelser. Deraf følger igen,
at ikkun den Læge, der til sin Raadighed har Tid, som han
ikke behøver til sit for Livsopholdet nødvendige Erhverv,
kan indlade sig herpaa. Hvis han nu kan gøre dette Offer,
bliver det næste Spørgsmaal, om han bør gøre det, og da^
i hvilken Udstrækning han bør gøre det. Det er nu ganske
vist, at vi Læger i Reglen ikke nægte Nogen, der henven-
der sig til os, vor Hjælp, og at vort Vederlag i usigelig
mange Tilfælde er lige saa ringe, ofte ringere end det, der
bydes os af Sygekassen. For meget Arbejde betales vi al-
drig. Den Kollega, der siger: «jeg kan lige saa godt gøre
dette Arbejde for Sygekassen, jeg slipper dog ikke for at
gøre det, og Betalingen er hverken bedre eller slettere«,
kunde derfor tilsyneladende have Ret; men det er ogsaa
kun tilsyneladende. I^kke at tale om, at Sygekassen tæller
mange Medlemmer, der baade have Ævne og Viljp til at^
betale deres Læge ret anstændig, saa turde det ikke være
ubetimeligt at fremkomme med en Advarsel. Lægestanden,
synes mig, er, i det Mindste paa mange Steder, meget nær
ved at paatage sig en større Del af Samfundets Byrder, end
den vel er i Stand til at bære, og forholder det sig saale-
des, kan det kun være til Skade, ikke blot for dem selv,
men ogsaa for Samfundet. Samfundets Interesser falde her
sammen med Standens, hvad da altid er Tilfældet, hvor der
er Tale om en for Samfundet nyttig og nødvendig Gerning.
Arbejderklassen, og hvad dertil kan regnes, er i forholdsvis
faa Åar tiltagen i en betænkelig Grad , og blandt denne væl-

137

dige Masse bliver det mere og mere almindeligt at fordre
Lægens BJælp uden Vederlag. I sin Tankeløshed ser Sam-
fttndet de fleste Steder roligt til uden at ændse, hvilken
uhyre Byrde det kaster over paa en enkelt faatallig Sam-
fundsklasse. Vilde og kunde man ansætte dette Arbejde i
Penge, vilde man forbavses over den uhyre Sum, denne
lille Samfundsklasse maa yde i Skikkelse af ikke eller slet
betalt Arbejde. Lægen skal leve af sit Arbejde, og dog for-
langer Samfundet af ham, og af ham alene, at han skal
lade sig betale derfor, ikke i Forhold til dets Værdi, men i
Forhold til Paagældendes Ævne, uanset om vedkommende
Læge blandt sine Klienter har Andre end Fattige. Og paa
samme Tid aftager Tallet paa dem, som betale saa rigelig,
at de kunne siges at betale for Andre end dem selv. Sligt
kan kun gaa til en Tid. Her som overalt, hvor der er Tale
om et Arbejde, som betales langt under dets Værdi, vil Til-
buddet aftage eller, hvad der er det Samme, Arbejdet vil
blive ydet af ringere Kræfter og felgelig blive ringere. —
Selv den, der har Raad til at yde sin Hjælp gratis, maa vi
minde om, at, udøver han ikke denne sin Godgørenhed med
en vis Diskretion, vil han gere Fortræd herved som ved al
tankeløs Godgørenhed. Antallet af de Læger, som saaledes
kunne være godgørende efter en saa stor Maalestok, altager
imidlertid Dag for Dag. — Heller ikke maa det glemmes,
at den Læge, so« uden eller for et ringe Vederlag tilser en
fattig Syg, der selv skal udrede Betalingen til Lægen, er
ganske anderledes stillet, end naar han staar overfor en Syg,
der er Medlem af en talrig Korporation. Den Fattige, der
staar ene, har kun Valget imellem det offentlige Fattigvæ-
sen .og privat Godgørenhed ; men fra det Øjeblik af, at han
er Medlem af en Korporation, der skal hjælpe ham i Syg-
domstilfælde, ophører han at være den forladte, hjælpeløse
Fattige. Lægen maa som sagt gøre utallige Besøg til fat«*
tige Syge uden Vederlag; og naar han nu og da modtager
et Vederlag, der er saa lavt, at det piner ham mere at
modtage det, end om han slet intet erholdt, saa er Grunden
vel ofte den, at han ikke vil saare den redelige Fattige ved
at afvise hans Skærv. Det følger af sig selv, at enhver
Læge, der har bevaret nogen Følelse af sin Kunsts Værd
og nogen Selvfølelse, hellere vil aflægge et Besøg gratis
end for 16 Sk.

Det bør heiier ikke overses, at Lægen ved at gaa ind
paa de Vilkaar, Sygekassen nu byder, let kommer i en me-
get falsk Stilling. Af den fattige Husmand og Indsidder

138

forlanger han som sædvanlig sine 2 — 3 Mk. for en EodsuU
tation; men naar et Medlem af Sygekassen indfinder sig,
erholder denne den samme Bjælp for 8 Sk., og dog tæller
Sygekassen blandt sine Medlemmer mange, som tjæne det
Dobbelte eller Tredobbelte af, hvad Husmanden tjæner.

Men, indvender en eller anden Kollega, vi ere gaaede
ind paa Sygekassens Forslag for at støtte en god og gavn-
lig Institution. Yi komme nu til at betragte Sagen fra Syge-
kassens Standpunkt. Bvor vidt trænge da Sygekasser over-
hovedet til denne storartede Understøttelse , og hvor vidt
skal denne Understøttelse bæres af en saa faatallig Sam-
fundsklasse som den, Lægerne udgøre? E)n Sygekasse er en
Selvhjælpsforening, som med Hensyn til sine særegne Por-
roaal skulde gøre Medlemmerne uafhængige af deres Med-
borgere. Det er disse Selvbjælpsforeningers synlige For-
maal; men foruden dette have de ogsaa et andet, middel-
bart, usynligt Formaal, nemlig det at vække Medlemmerne
til den rette Selvfølelse og borgerlige Selvagtelse. Men
skulle disse Formaal opnaas, maa de ogsaa i Hovedsagen
være, hvad de skulle være, nemlig Selvhjælpsforeninger; og
allerniindst tør man ved den Slags Foreninger indlade sig
paa Skinvæsen, hvad der ikke kan Åndet end gøre ubodelig
Skade. En Sygekasse, som ikke i Hovedsagen kan be-
staa ved egne Kræfter, er en Uting. Heller ikke trænge
Sygekasserne til at tages under Armene paa^en saa storartet
Maade. Det har vist sig, at enhver paa sunde Principer
grundlagt og velbestyret Sygekasse med et passende Med-
lemsantal ikke alene kan bestaa uden slig Støtte, men ogsaa
lægge betydelige Kapitaler op. Selv smaa Sygekasser, der
kun tælle omtr. 150 Husmænd og Indsiddere som Medlem-
mer, kunne bestaa, uagtet de for hvert Lægebesøg betåle 6
h 9 Mk. og 2 Mk. for hver Konsultation, i Reglen to Tredje-
dele af den paa Egnen gældende Taxt. En Sygekasse som
den, her er Tale om, der begynder med 5 — 600 Medlem-
mer, trænger sandelig ikke til saaledes at bæres ved Op-
ofrelser af Byens Læger, og skal den støttes paa den Maade,
fortjæner den ingenlunde Navn af en Selvhjælpsforening.

Vi tro ikke, at Sygekassen har Grund til at være den
taknemmelig, der har raadet den til at byde Lægerne en slig
Betaling. Ved at vedtage denne Taxt erklærer den paaFor-
haand, at den i en væsentlig Grad vil leve af Gaver, hvad
vist mange af dens Medlemmer have for megen Selvfølelse
til at synes godt om. — Men ogsaa i en anden Henseende
bar Sygekassen gjort sig selv Fortræd ved at følge dette

)39

Raad. Om nemlig en Sygekasse skal blomstre, beror ho-
vedsagelig paa et virksomt og samvittighedsfuldt Lægetilsyn ;
ti se dens Læger ikke paa Sygekassens Tarv i Et og AU,
vil Kassen udsætte sig for saa følelige Tab, at den ikke kan
bære dem. Ingen Kontrol kan raade Bod paa et ligegyldigt
Lægetilsyn. Men vil man have et samvittighedsfuldt Læge-
tilsyn, som varetager Kassens Tarv, maa man betale derfor.
Det er ingenlunde Meningen, at Lægerne skulde va&re min-
dre samvittighedsfulde i at opfylde deres Lægepligt, fordi
de faa en lavere Betah'ng. Men man maa ikke glemme, at
Sygekasselægen bar Pligter lige over for Kassen, som strængt
taget ikke ere Lægepligter. Han skal f. Ex. være mere end
sædvanlig omsigtig med ikke at forskrive for megen eller
unødvendig kostbar Medicin. Han skal, for at tage et andet
Exempel, i lette Tilfælde, hvor der kan være Tide om Si-
mulation, gøre mangt et Besøg, som han ellers ikke viida
gøre. Simulanter have ødelagt mere end én Sygekasse i
Provinserne. Han skal vise en Iver og Interesse, som ikke
har Noget med Sygebehandlingen, men meget med Kassens
Fordel at gøre. Tror man nu virkelig, at man for en saa-
dan Betaling kan forlange en saadan opofVende Iver, f. Ex.
at han skal gere et Qæmt Besøg paa en usædvanlig Tid for
at forvisse sig om, hvor vidt En eller Anden er forstilt elier
virkelig syg? Jeg tror det ikke, og jeg tror heller ikke, at
nogen som helst Kontrol kan raade Bod berpaa.

Bo PrøTioiløge,

Om hdspMJtnuig af Alkohol i FedtsTolster.

Den i Overskriften nævnte Behandlingsmaade af Fedtsvul-
Bter er først bleven indført af Dr. Carl Schwalbe i Za«
rich*), som gik ud f)ra den Forudsætning, at den heldige
Virkning af Indsprøjtning af Jodtinktur i struma hovedsage-
lig skyldes Alkoholen, og derved lededes til at forsøge Ind-
øprøjtning af Alkohol i andre Svulster og da navnlig Fedt-
svulster. Han meddeler følgende Sygehistorie:

Hr- W. har 1 15 Aar haft et langsomt, men fitadJg voxende Lipom
1 højre fosaa inframaiUlarla. I Avg. 1871 yar det omtrent af et Kalkun«

1) Virch. Arch. 56 Bd. 3 H.

140

ftgs Størrelse, meget blødt, med ubestemte Omrids mod NaboTævet.
Skønt Pt bar fuldt Skæg, vansirede det ham i høj Grad. Ved forskel*
lige Prøvepunkturer viste det sig middelmaadlg blodrigt Da Exstlrpa-
tlonen blev nægtet, forsøgtes Alkoholindsprøjtninger med de ved struma
anvendte Forsigtighedsregler. Efter at der den 6te Åvg. var indsprøjtet
en halv Sprøjte spiritus, viste der sig en temmelig udbredt Forhærdelse
i Svulsten. Den 23de indsprøjtedes atter */> Sprøjte og den 26de og
30te hver Gang 1 Sprøjte spiritus ; Smerten var meget ubetydelig , der
indtraadle først lidt Svulst, dcrpaa lidt efter lidt Indskrumpning. Den
4de, 7de, 10de og 13de Septbr, Indsprøjtedes hver Gang 1 Sprøjte spi-
ritus paa 2 Steder af Svulsten; den sidste Gang var der til Indsprøjt-
Dingsvædsken sat noget Æter, hvilket foranledigede stærk, men hurtig
forbigaaende Smerte. Indskrumpningen gik derefter hurtig for sig, og
efter at der endnu i nogle Uger med lignende Mellemrum var indsprøj-
tet først 3, siden 4 Sprøjter spiritus ad Gangen, var LIpomet 1 Midten
af Oktober indskrumpet til Halvdelen af sit tidligere Omfang. Det holdt
sig derefter paa dette Punkt, var meget haardt og meget blodfattigt. For
at paaskynde Helbredelsen besluttede Forf. at fremkalde Suppuratlon;
han indsprøjtede derfor 2 Sprøjter spiritus med 2 Draaber Kalilud*
Smerten var temmelig hæftig, og der indtraadte Suppuratlon; men Pt.
var saa opbragt over denne Fremgangsmaade, at han ikke kom igen.
Af anden Kilde erfaredes det imidlertid, at Suppurationen varede længe,
og at der af og til kom Fedtklumper ud.

Denne Sygehistorie viser, at Fedtsvulster formindskes ved Alkohol-
indsprøjtninger, og at der indtræder Ardannelse i dem ligesom ved
struma; kun synes her Opsugningen af Fedtet at gaa langsommere for
sig end Opsugningen af den æggehvideagtige Masse ved struma.

Foranlediget af Schwalbe har Basse*) forsøgt Ind-
sprøjtning af Alkohol med heldigt Resultat:

Det ene Tilfælde angik et større LIpom paa Skulderen og 1 Aiillen
af en slet næret Kvinde, som havde nægtet Ezcision. Hasse gjorde i
14 Dage Indsprøjtninger af almindelig Lampespiritus med en lille Sprøjte
af hærdet Gummi; Indholdet af denne blev paa et eller flere Steder ad
Gangen indsprøjtet 1 Svulsten. Reaktionen var i Begyndelsen meget
ringe, men steg ved de følgende lodsprøjtninger, og saadanne foretoges
kun, naar Reaktionsfænomenerne vare tilstrækkelig mildnede. Først til-
tog Svulsten i Konsistens, derpaa blev den blødere og viste tiisidst
Fluktuation paa enkelte Steder, som efterhaanden bredte sig over større
Partler. Da der 3 Uger efter den sidste Indsprøjtning gjordes et Indsnit
1 den fluktuerende Svulst, flød dens Indhold ud I fuldkommen klart op-
løst Tilstand. Kun en ringe bindevævsagtig Rest af Svulsten blev til-
bage. Under hele Behandlingen var Pt. oppe og besørgede sine sædvan-
lige Forretninger som Lærerinde.

I et andet Tilfælde af Fedtsvulst, paa Skulderen af en 40aarig Mand,
gjordes Alkoholindsprøjtninger, som gentoges 3 Gange med 4 til 5 Ugørt
Mellemrum. Behandlingen var endnu ikke afsluttet, da denne Medde-
lelse gjordes; men Reaktionen var overordentlig ringe, og samtidig med,
tt Svulsten blev blødere, syntes en Resorption at finde Sted.

>) Wien. med. Wchschr. 1872. Nr. 50.

141

Efter disse Erfaringer synes denne Bebandlingsmaade
af Liporoer at have nogen Fremtid. Det vil være overladt
til videre Forsøg at afgøre, om Æter, hvis Indsprøjtning, i
ringe Mængde blandet med Alkohol, er ganske uskadelig,
ogsaa vil kunne yde nogen Nytte. Kalilud, som ogsaa
Scbwalbe forsøgte, fortjæner ligeledes at prøves, men maa
da være fortyndet i langt bøjere Grad end i det ovenfor
meddelte Tilfælde. Men selv om Indsprøjtningerne ikke
fremkalde tilstrækkeligt Svund af Lipomet, fortjæne de dog
at anvendes ved Bebandlingen af disse Svulster, der ikke
sjældent ere saa store og blodrige, at der allerede vinder
betydeligt ved at faa dem mindre og blodfattigere. At Svul-
stens Fjærnelse kræver længere Tid, vil let opvejes ved det
ringe Blodtab og det ubetydelige Saar, som Indsprøjtningerne
medføre.

Nye Bøger.

Beretning om den kgl. Fødsels- og Plejestif-
telse for Aaret fra 1ste April 1871 til 31te Marts
187 2. Kbbvn. 1872. 27 S. og 8 Tabeller.

Indeholder en lægevidenskabelig Oversigt af Overakkou«
chør. Prof. Stadfeldt samt en statistisk og økonomisk
Oversigt af Inspektør, Overavditør Lassen. Foruden Ta-
beller, svarende til de i forrige Aarsberetning indeholdte,
.1) over Fødslernes Forløb med Hensyn til Stilling og Leje
samt Enli^Ubeder om Børnene, 2) over de operative Fødsler,
3) over den puerperaie Morbilitet (1 : 14 «> 7,8 pGt.) og
Mortalitet (1 :89 -» 1,1 pGt.), 4) over Morbiliteten og Mor-
taliteten blandt Børnene og 5) over Sygdomslilfældene blaadt
Stiftelsens udsaUe Plejebørn er der i Overakkouchørens
Beretning for dette Aar tilkommet en Tabel over de ikke-
puerperale Sygdomstilfælde, som ere forekomne i Aa-
rets Løb bos Barselkvinder i Stiftelsen og Filialerne. Af
denne sidste ses, at der i 1871 — 72 bar været usædvanlig
mange sygelige Tilfælde, som ikke henhøre til Begrebet
Barselfeber; der forekom i det Hele 172 saadanne Patienter,
og af disse døde 9, saa at bele Mortaliteten bliver 2 p€t.

Til Slutning gives som Svar paa en fra Direktionen
indløben Opfordring en Meddelelse om den Forandring i
Lokalernes Afbenyttelse, som den nuværende Bestyrelse for

142

3 Aar siden gennemførte for at modvirke Barselfebersmitten.
Den bestod i, at der siden den Tid er overholdt en Son-
dring mellem en Fødeafdeling og en Afdeling for Barsel-
kvinder, idet 4 isolerede Værelser i hver Etage ere henlagte
til Afbenyttelse for de Fødende, medens de resterende 18—19
Værelser i hver Etage afbenyttes af Barselkvinderne, som
blive baarn'e derhen 2—4 Timer efter Fødslen. Kun derved
ansaas det for muligt at undgaa Infektion gennem Betjæ-
nidgspersonalet, Inventariet, Luften og andre infektionsbrin-
øgende Medier. Puerperalmortaliteten har i disse 3 Aar kun
'været 1,8 pCt., medens den før Foranstaltningens Gennem-
førelse, i de første S Aar af den nuværende Overakkouchørs
Bestyrelse, — idet altsaa Epidemiaarel 1868 — 69 med en
Puerperalmortalitet paa 4,7 pCt. lades ude af Betragtning, —
var 2,8 pCt. Naar der tages Hensyn til de indkomne Kvin-
ders ikke alene i sjælelig, men, som ovenfor bemærket, og-
saa i legemlig Henseende invalide Tilstand og til den ufor-
holdsmæssig store Mængde af Førstefødende , som ophobes
i Stiftelsen, og for hvilke Prognosen er forholdsvis'^ mindre
god, kan Resultatet for det sidste Treaar altsaa ikke kaldes
ugunstigt, og det viser sig ved en sondret Opgørelse af
Mortaliteten i selve Stiftelsen og i Filialerne, at Forbedrin-
gen navnlig har vist sig i selve Stiftelsen.

Det ved en tidligere Lejlighed fremsatte Ønske, at den
lægevidenskabelige Del af Beretningen maatte blive affattet
efter Ealenderaaret i Steden for efter Finansaaret, er endnu
ikke denne Gang blevet opfyldt.

O. Bang: 60 Sundhedsregler efter salewitansk
Mønster. Rbhvn. 1873 (Gyldendal). 17 S.,

En 1 metrisk Form skreven Sundhedsdiætetik, der vist^
nok, som det ønskes i Forordet, tvil finde en vid Læse-
kreds med et aabent Øre og en god Vilje, saa vel for Reg-
lerne, som for Forfatteren ».

Fra IIiUaAdet.

Itkrt. I Ga lix len Indtraf i den sidste Halvdel af December f. A.
5806 nye Kolerattifslde; I AU behandledes i dette Tidsrum 7040 Syge,
af hvilke 3746 helbredédes, 2054 døde, og 1240 endnu vare under Be-
handling. I Måhren og østerr. S ch le si en forekommer der endnu
nogle faa sporadiske Koleratilfælde. I Ungarn er Sygdommen 1 Fsrd

143 4

med at ophøre, og i Hovedstaden Pest-Ofen ere Tilfældene 1 Aftagende.
Derimod er der forekommet 6 Tilfclde i Wien, hvor man nærer Frygt
for eo Epidemis olieldige Følger for den forestaaende VerdensudsUlling«

Nordiskt medieinskt Arkiv.

Efter at det ou endelig er blevet oplyst, at hele Op«
laget for Danmark af Nordiskt medieinskt Arkivs 4de Binds
tredje Hæfte fuldstændig er gaaet tabt undervejs ved Damp-
skibet «Tran8it»8 Stranding under Orkanen den 13de Novem-
ber f. Å., har Redaktionen ufortøvet iværksat Omtrykningen
af samme, og det resterende Hæfte vil dernæst blive udle-
veret tii Abonnenterne, saa snart det bliver muligt at faa
Trykningen tilendebragt.

København den Ilte Febrnar 1870.

Paå Redaktionens Vegne

Paanm« Relu. F. Trier.

Bekendtg^arelse.

Da det oftere hændes, at herværende Læger paa de
ugentlige Sygelister anføre Tilfælde af Barselfeber uden at
vedføje den paagældende Jordemoders Navn, skal jeg herved
bringe i Erindring, at i Henhold til SundhedskoUegiets Cir-
kulære af 6te Juni 186t skal ethvert utvivlsomt Tilfælde af
Barselfeber skriftlig anmældee til Stadslægen med Opgivelse
af Navnet paa den betjænende Jordemoder«

København d. Ilte Februar 1873.

P. SckielMcr.

Takueer. 2 Kandidatposter ved Kommanehospitalet blive ledige d.
^ Isie Marta næstk. Ansøgninger indleveres paa Forstanderens Kontor in-

den d. 2) de Februar.

lalWig Løgeforenings Formand er prakt Læge Heiberg.

M medlduke Selskab 1 Ktbeahanb Møde Torsdag d. 20de Februar
1873 Kl. 7, (Østergade Nr. 15 1ste Sal over Gaarden). Overlæge, Dr.
med. flolmer: Kirurgiske Meddelelser. Mindre Meddelelser.

144

I Ifølge Meddelelse fra Stadslægeo ere i Ugeo fra ODsd«
d. 5te Februar til Tirsd. d. Ilte Februar 1873 (bægge inU^
anmældte fra Lægerne i Kebenhavn 1 Alt 901 Sygdoftistil-
fslde; deraf af epidemiske Sygdomme 766, nemlig:

Bom fra

IdL

frt.

15-S.

5-1

ndertlir*

Sdbm.

Brvstkatarr . • . .

. 67

197

Lungebetændelse . .

. 15

Halsbetsijidelse . • .

. 19

Faaresyge • . . .

Kighoste

Revmatisk Feber . <

•

Mæslinger . . . .

, 11

99 •

163

303

Kopper • . • • .

•

Skaalkopper • . .

•

Skarlagensfeber . . .

•

■

Koldfeber. . . .

•

Gastrisk og tyfoid Feb.

•

Blodgang. . . . .

, li

•

■

Diarré

Kolerine ....

Strubehoste . . .

•

■

Diphtherilis . . . .

Ansigts- og anden Van-

drerosen % . .

Barselfeber . . .

•

Skørbug • . . .

•

■

•

152 180 173 214

766

Af de oyeoDævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tllfæide
foreJLomne i: Vesterbrogade » Adelgade og Tordenslijoldsffade; relaUvt I
Forhold Ul Folltemængden derimod i: Torden sl^oldsgade (2,ei pGt),
EnghaYeveJ (],i8) og Lille SøDdervoIdstræde (0,04).

Af de OTennævte KoppeUlfælde ere 4 forekomne i Forstæderne og
paa KrlsUanshaYDp 9 i Byen indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme aumffildt: rovmatisk Feber 1, Mæslinger 1 og tyfoid Feber t Til-
fælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 60, veneriske Saar SS, konstitu-
tionel Syfilis 21, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 1, Zooa 2, Nældefeber
2, Furunkler 1, Bksem 1 og Grytemer 2 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 122 Læger.

c A. Rtltovli «»ilM. Wam« L«M» Btftrykktri.

■•kmhara. i.21lebrml8»,

Ugeskrift for Læger.

34J« Række XV. Nr. 10.

^saeamm

Redigeret af Dr. f . Trier«

ssssssssssaaaBsaaBsssss^smassimSBBm^BmstsaamsMBmmim

Indhold: Jitannitteradfl Ijanliilig. Bfr dal tOtades Jordeatdrai« at ardiian leldnje? l«-
lera. Ogeidigi epideoide SjgdtuB« i Ittakan.

Intermitterende m«fteslag«

Det i Overskriften nævnte Symptom har i Tidens Løb været
Genstand for højst forskellige Opfattelser, og selv de nyeste
Forfattere ere nenige om dets Betydning og betragte det
fra indbyrdes afvigende Synspunkter. Medens det i en
Række af tyske og ft*anske Værker om Hjærtesygdommene
lades ganske eller næsten uomtalt, have blandt ældre For-
fattere Laennec og* Andral, blandt nyere Stokes og i
de allersidste Aar Ricbardson^)/ FothergilP) og La-
ségue^) skænket d^t en udførligere Omtale.

Laennec adskiller 2 Slags Intermissioner i Bjærtegfe-
get: de sande, bestaaende i et virkeligt Ophør af ^ærtets
Sammentrækninger, og de falske, hvor enkelte Sammen-
trækninger ere saa svage, at de ikke kunne /øles i Puls-
aarerne, medens man ved en samtidig Avskultation kan over-
bevise sig om deres Tilstedeværelse. De første ere de sæd-
vanligste; de findes ofte hos Oldinge med god Helbred og

>) Dlsconrses on praetical physio. Londoo 1871.

*) Gardiac intermitteDcy (The laDeet, 1872, Tof. I, Nr. 15) og The heart
and its diaeases, vith their treatment. Loodoa, 1872.

*) Des IntermitteDces catdiaques (Arch. gén. de méd. Decbr. 1872).

341« Rckk« 15it« BdU

146

kunne bos Nogle undertiden optræde ved lette Udebeflnden-
der. Hos Folk i den kraftigste Alder fandt L. dette Sym-
ptom kun. i Bjærtesygdomme, og naar der indfandt sig Pal-
pitationer. Fænomenels Varigbed er forskellig , og det op-
træder med uregelmæssige Mellemrum. L. omtaler, hvad
der allerede er paavist af Solano fra Lukka, at intermitte-
rende Bjærleslag, med for Øvrigt regelmæssig Puls, kan
optræde som Forløber for farlige Diarréer, men anser en
saadan Intermittens for falsk. I alt Fald tilkommer der
Laennec den Fortjæneste, at han har adskilt Intermitten-
sen fra aadre Forstyrrelser i Rytmen.

A'ndral udtaler i en Note til 4de Ddg. af Laennecs
Traité de rauscultation , at det intermitterende Hjerteslag
kan være et rent nervøst Symptom under akute Sygdomme.
Til andre Tider synes det at hidrøre fra en Forsnævring af
'aorta, som dog roaa være meget lidt fremskreden for ikke
al forraade sin Tilstedeværelse ved andre Symptomer. In-
termittensen kan være habituel og kun optræde med Mel-
lemrum under Indflydelse af Lejlighedsaarsager; A.*bar kendt
en Mand, som kunde fremkalde den vilkaarlig ved at gaa
op ad Trapper og for Øvrigt ikko frembød noget Symptom
paa Hjærtesygdom. Hos Andre kunne Intermissionerne op-
træde af alle de fysiske og moralske Grunde, som paaskynde
Kredsløbet, medens de hos atter Åndre kunne optræde al-
deles spontant. Hos Nogle ere Intermissionerne forbundne
med en meget bestemt Fornemmelse af Hjærtesiagets Ophør,
efter hvilket der indtræder mere eller mindre forstærkede
Bjærteslag. Den babituelle Intermittens kan ogsaa være
knyttet til Hjærtesygdomme uden Forsnævring af aorta, som
dog kan være tilstede, uden at der børes de ved denne Li-
delse almindelige Bilyd; i saa Tilfælde kan den i Følge A.
bringes til at aftage og selv til at forsvinde ved Blodudtøm-
melser, Hvile og passende Kost; men den vender sædvanlig
tilbage ved den mindste Paaskyndelse af Kredsløbet.

Stok es omtaler især den nervøse Hjærtebanken ved
Misbrug af Te, Kaffe og Tobak og betragter Intermitten-
sen som en Form af Palpitationer. Han anser det for
næsten umuligt at afgøre, om Uorden i Hjærteslagel skyldes
en blot funktionel Forstyrrelse eller en Cdvidning eller an-
den anatomisk Forandring. S. skælner mellem 2 Slags Pal-
pitationer, eftersom Hjærteslaget er regelmæssigt eller ikke;
til de sidste regner han Intermittensen , men indlader sig
ikke nærmere paa dennes Oprindelse.

Richardson opstiller 3 Slags rytmiske Forstyrrelser

147

af Hjærteslaget : den aknte Dreg^Imæssighed, ved
hvilken Pulsslagene ere regelmæssige, men komme i Ræk-
ker paa 5, 10 eller flere, hver Række med sin særegne
Rytme; denne Form findes ofte i Anæmi efter hetydelige
Blodtab samt under forskelh'ge dybe Depressionstilstande og
svarer til Svækkelse af Hjærtet. I den kroniske Uregel-
mæssighed slaar Pulsen f. Ex. i det ene Minut 70 og i det
følgende 90 eller 100 Slag; man ser den under akute Ujærne-
afifektioner og især hos Bern i hydrocephalus. R. husker
ikke at have set noget Tilfælde, i hvilket denne Uregelmæs-
sighed ikke forudsagde en sikker Død, naar den indtraf un-
der Forløbet af en akut Hjærnesygdom. Den 3dje Slags er
de egentlige Intermissioner, bestaaende i Undertryk-
kelse af et, to eller, i svære Tilfælde, flere normale Pulsslag.

Med Hensyn til denne sidste Form antog R. tidligere,
at den hidrørte fra en eller anden Hjærnelidelse , men er
senere kommen bort fra denne Tanke. Dersom den stam-
mede fra en Hjærnelidelse, f. Ex. en sygelig Forandring ved
Udspringet tif n. vagus, maatte der være andre Bjærnesym-
ptoroer tilstede; men i 50 af R. iagttagne Tilfælde viste der
sig ikke noget saadant. Skyidtes Intermissionerne derimod
Irritation af n. vagus under dens Forløb mere eller mindre
langt fra dens Udspring, maatte der ogsaa være andre Tegn,
som Smerte, Kvalme, gaslriske Forstyrrelser, sammen med
det uordentlige Hjærteslag; men heller ikke dette er iagt-
taget. Intermiltensen falder netop sammen med en Svæk-
kelse, ikke med en Ophidselse af Nervesystemet; ved Forsøg
med narkotiske Midler ser man, at Intermiltensen ikke op-
træder i Incitationsstadiet , naar n. vagus er stærkt irriteret,
men tværtimod først, naar cHjærnen er død og kun Hjær-
tets og de sympatiske Ganglier leve.» R. søger Grunden i
en Svækkelse af n. sympathicus; naar denne indtræder,
vedblive endnu Hjærtecentrerne at virke, men svagt, selv
eAér at enhver anden Nerveforbindelse er afbrudt.

Selve det intermitterende Hjærteslags Mekanisme for-
klarer R. paa følgende Maade: Udvidnihgen af Hjærtekam-«
rene varer under to Sammentrækninger af Forkamrene, idet
disses Indhold ikke efter én Udtømmelse er i Stand til at
anspore EJjærtekamrene til Sammentrækning. Naar nu en-
delig- Hjærtekamrené trække sig sammen efter Udvldningen,
sker Trykket paa en dobbelt Mængde Blod, og der høres
es længere og stærkere anden Hjærtelyd, fulgt af to svage
Stød, frembragte enten ved Mangel paa Samtidighed i Til-

148

lukDiDgen af aortas og Langepulsaarens Klapper eller yed,
at Kamrenes Sammentrækning sker i 2 Tempo*

Fothergill slutter sig nærmest til Richardson, men
anser Intermittensen blot for en højere Grad af Dregelmæs«-
sighed, et Tegn paa, at de Kræfter, hvorpaa Bjærteslaget
beror, ere bragte ud af Ligevægt. F. opstiller 3 Slags For-
styrrelser af Hjærteslaget: Palpitationer, Uregelmæssighed og
Intermittens. Ved Uregelmæssighed menes her Uregelmæs-
sighed i Tid, Rytme og Volumen, hvilket sidste, skønt sæd-
vanlig et Tegn paa Insufficiens af Mitralen, ogsaa findes sam-
men med de mere eller mindre fuldstændige Sammentræk-
ninger med rytmisk Uorden.

Uregelmæssighed er Kamrets Tøven med at trække sig
sammen, hvilket kan forklares paa følgende Maade: Under
Indflydelse af diastole foranledige Hjærteganglierne Sammen-
trækning af Kamrene under Kontrol af de hæmmende Fibre
i n. vagus; denne Kontrol sikrer en ensformig Sammen-
trækning, og Irritation af n. vagus kan, som bekendt, standse
Hjærteslaget; men naar den Ligevægt, som normalt maa
findes mellem Bjærtegangliemes Modtagelighed for Indtryk
af diastole og deres Ævne til at fremkalde systole eller og-
saa Ligevægten mellem Blodets Modstand og Hjærtets Mu-
skelkraft forstyrres, indtræder Uregelmæssighed. Uregel-
mæssighed er en Standsning under en Del af systole; en
mere langvarig Standsning under en hel systole eller læn-
gere er Intermittens.

Ved Uregelmæssighed kan Bjærtet slaa rytmisk, indtil
der pludselig kommer en Pavse, som, især naar der ikke
bruges fiøreror, gør et ejendommeligt Indtryk paa den Av-
skulterende og minder om Fodskiftet hos en Best, som
snubler: der kommer et øjeblikkeligt Ophold, under hvilket
den anden Fod sættes forrest, og saa igen videre. Sympto-
met forværres, naar den Syge er i en urolig Sindsstemning,
og kan derefter atter aftage i Styrke. Er man i Uvished,
om Uregelmæssigheden skyides Mangel paa nervøs Ligevægt
eller Mangel paa Muskelkraft hos Bjærtet, kan man lade den
Syge gøre en Anstrængelse; en saadan har ingen Indflydelse
paa Forstyrrelsen af den nervøse Ligevægt, men forhøjer
derimod Nødvendigheden af Anstrængelse af Bjærtemuskleoi
saa at Uregelmæssigheden vil tiltage, dersom den beror paa
manglende Ligevægt mellem Blodets Modstand og fljærte-
musklens Kraft. Ofte gaar der tre eller fire hurtige, svage
Sammentrækninger forud for Pavsen, derpaa kommer denne
og for en Tid rytmiske Sammentrækninger, endelig de hur-

149

Uge Slag og 8aa atter Pavsen. Man finder det kun ved be-
tydelige Dilatationer, og det er et meget alvorligt Symptom ;
paa Radialpolsen foles det sædvanlig let, især naar Puls«-
aarerne ere ateromatose.

Efter Uregelmæssigheden kan der indtræde Intermissio^
ner. F. benævner altsaa saaledes ethvert Tilfælde, i hvilket
Kammerets Sammentrækning standser i en eller flere systo«-
liske Perioder. Angaaende Intermittensens Mekanisme fik
F. uvæntet nnder nogle Forsog paa Rotter for at nndersoge
Bjærteslaget hos Pattedyrene Lejlighed til at bekræfte Ri-
chardsons ovenfor omtalte Opfattelse: Efter at en Rotte
var bleven omhyggelig kloroformeret og Brystkassen aabnet,
foregik i Begyndelsen Bjærteslaget normalt, saaledes at For-
kammerets Sammentrækning gik umiddelbart forud for Hjærte-
kamrets. Men da Livet begyndte at udslukkes, behøvedes
der 2 Forkammersammentrækninger for at fremkalde Sam-
mentrækninger af Kamrene, og tilsidst vare 3 Sammentræk-
ninger nødvendige for at anspore Kamrene til at arbejde.

Da F. anser Intermittensen for en højere Grad af Ure-
gelmæesighed, tilskriver han den de samme Aarsager. Med
flensyn til det kliniske Billede, under hvilken den fremtræ-
der, ses den hyppigst ved Fedt degeneration af Hj ær-
tet sammen med en svag første Lyd og subjektive Sympto-
mer paa et Bjærteonde; saaledes især ved Aterom, hvor
Fedtdegenerationen er en nødvendig Følge af den ufuld-
stændige Blodtilførsel. Findes intermittende Bjærteslag sam-
men med slyngede Pulsaarer, besværet Aandedræt og arcus
senilis med fordunklet flornbinde, er det et sikkert Tegn
paa, at Bypertrofien, som har været tilstede, er i Færd med
at forsvinde for ikke at vende tilbage, intermittensen kan
ogsaa skyldes Udmattelse af fljærtemusklen; den er
da ofte forbunden med Svækkelse af n. sympathicus; men i
Tilfælde af Forsnævring af aorta er der ingen Svækkelse af
n. sympathicus undtagen efter Anstrængelse, og dog er In-
termittensen da hyppig, foraarsaget af en forstyrret Ligevægt
mellem Muskelkraften og Blodets Modstand paa Grund af
Forsnævringen. F. har 1 saadanne Tilfælde set, at Bjærte-
slagets Standsning har varet i samme Tid som tre sædvan-
lige Slag. ' De Syges Befindende under en saadan Stands-
ning var overordentlig pinligt og forbundet med en Følelse
af nær forestaaende Død og alUrede begyndt Dødskamp.
Den hos Oldinge hyppige pludselige Stillestaaen under Gan-
gen, forbunden med Knytten og Griben for sig med Hæn-
derne, ligger det nærmere at henføre til pludselig Stands-

150

Ding af Bjærteslagét end til pludselig HjærDeanæmi, som
ganske vist kan blive den middelbare Følge deraf. I saa-
danne Tilfælde er Sængeleje og de terapevtiske Forholds-
regler, som nedsætte Fordringerne til Muskelkraft, — da jo
Bjærtet slaar filere Gange i Minuttet i den oprejste Stilling
og ved Bevægelse, — skikkede til at formindske Hyppighe-
den og Varigheden af Hjærteslagets Udebliven. Saaledea
ogsaa ved en simpel Dilatation under Brights Sygdom; sam-
tidig med en pludselig Forværrelse af Tilfældene, naar Blo-
det er mere end sædvanlig opfyldt med Udførselsstoffer,
medens Hindringen for Blodstrømmen voxer paa Grund af
den ved Blodels forandrede kemiske Sammensætning foran*
ledigede større Gnidningsmodstand, kommer der til de sæd-
vanlige Tegn paa Svækkelse af Hjærtet endnu det værste af
dem alle: Intermittens.

Ogsaa ved Svækkelse af n. sympathicus paa
Grund af Overanstrængelse har F. truffet intermitte-
rende Hjærteslag, men da snarere som et forbigaaende Sym-
ptom, saaledes efter overdreven Anstrængelse, Sindsbevæ-
gelse, Udmattelse, Tab af Nervekrafl til et eller andet Or-
gan, som forsynes fra n. sympathicus. Som ogsaa bemær-
ket af Richard son, kan det skyldes Angst, Sorg, Liden-
skab, Modgang, Arvelighed o. s. v. uden noget objektivt
eller subjektivt Tegn paa Hjærtefejl, saa at det i saadanne
Tilfælde er et rent nervøst Symptom uden alvorlig Betyd-
ning. At det skulde kunne Ondes som Forløber for Hjærne-
sygdomme, bar F. ikke iagttaget. Sædvanlig findes dog
Overanstrængelsen af n. sympathicus sammen med Over-
anstrængelse af selve Bjærtemusklens Fibre, og Intermitten-
sen svinder da med de Aarsager, som foranledigede den;
i svære Tilfælde behøves længere Tids passende Behandling
for at genvinde Helbreden.

At intermitterende Hjærteslag endelig ogsaa kan skyldes
indflydelse gennem n. vagus, kan sluttes af den be-
kendte Erfaring, at det er muligt ved Viljens Kraft at standse
Hjærteslaget. Det er især indiske Magikere, som have dre-
vet denne Kunst; men man har Exempel paa, at en ostin-
disk Embedsmand, som havde erhvervet denne Ævne, faldt
som et Offer derfor og døde under Forsøget. Et Tilfælde
af Intermitlens, fremkaldt ved Sygdom i n. vagus, er ogsaa
fortalt af 11 o mb er g i huns Værk om Nervesystemets Syg-
domme :

En Maud 1 Wien klagede over, at hans HJærte stod etille, hvilket
voldte ham store Ltdelser; Standsningen varede i samme Tid som fem

15]

idler sex fljærteslag. Øen Syge »eaa da nd, som om der mødte ham
ooget Frygteligt*. Da ban ha^de sin fulde Bevidsthed, yar han under
et Anfald i Stand til at fortælle, at han havde en Følelse af Dødskamp,
som forhøjede hans Lidelser. Anfaldene veilede i Hyppighed og vendte
tilbage med uregelmæssige Mellemrum, Især fremkaldte ved Sindsbevæ-
gelser. Heine, Skoda og Rokitaasky diagnosticerede enSvulstpaa
D. vagus og Hypertrofl af Rygmarvens Halsdel. Da Manden endelig døde,
fandt denne Diagnose en mærkværdig Bekræftelse ved Sektionen.

For Øvrigt anser F. de Tilfælde, i hvilke Intermittengen
skyldes en IndvirkDing gennem n. vagus, for saa sjældne,
at de ikke knnoe faa praktisk Betydning.

Da Intermiltensen kan skyldes saa forskellige Aarsager^
maa man tage mange Hensyn for at stille Diagnosen. Al-
der, Køn, Anamnese, Levemaade maa tages i Betragtning,
og Alt maa vejes nøje, før man kan komme til et Resultat.
De Syge klage mere over de rent nervøse, funktionelle For-
styrrelser, som især 6ndes hos yngre Folk, end over den
Intermittens, som beror paa en Degeneration; for at bringe
denne overflødige Ængstelse til at forsvinde maa Lægerne
•være desto omhyggeligere med deres Diagnose.

Som Tegn paa forestaaende Død bliver Pulsen først
uregelmæssig og saa intermitterende. Ved alle akute Syg-
domme og Sygdomme i Aandedrætsorganerne er en inter-
mitterende Puls Tegn paa Tilstanden i højre Ventrikel; ved
SekUonerne ses jo ogsaa sædvanlig venstre Kammer vel
kontraheret, medens højre er blodfyldt og udvidet. Højre
Kammer lider under Modstanden mod Biodstrømmen , Ud-
spilingen af de fyldte Vener og den lammende Indvirkning
af det venøse Blod, som er overfyldt af Kulsyre, medens
venstre Kammer kan arbejde uden nogen saadan Hindring.
Men da mange Muskelfibre ere fælles for de to Kamre, maa
venstre Ventrikel holde Skridt med højre og kan blot be-
fordre den begrænsede Mængde Blod, som kommer fra
Lungekredsløbet og højre Hjærte. At det forholder sig saa-
ledes, kan man desuden overbevise sig om ved Avskulta-
tion: Standsningen af højre Kammer er ofte tydelig for Hø-
relsen, før der kan føles en Udsættelse af Pulsen. I hvilke
Tilfælde Intermittens og Uregelmæssighed af Bjærteslag og
Puls er bundet til Svækkelse af højre Side med deraf føl-
gende Forstyrrelse af venstre, er vanskeligt at sige og træn-
ger til nærmere Undersøgelser. I mange Tilfælde, i hvilke
det blot er højre Hjærte, som har været sat paa Prøve,' som
hos Dykkere, Løbere, Gymnastikere , hvor højre Hjærte er
underkastet vedholdende Anstrængelse , er Uregelmæssighed
og Intermittens øjensynlig bunden til højre Hjærte og op-

152

daøM langt lettere ved AvskultatioD end yed Undereøgelse
af Pulsen,

Dette er I Eorthed Fothergills Fremstilling og Op-
fattelse af dette Æmne, der omtrent samtidig bar fundet en
derfra meget afvigende Behandling af Franskmanden La-
ségue, som bruger Benævnelsen intermitterende Hjærteslag
i en langt specieliere, men, da ban aldeles bortser fra or-
ganiske Hjærtefejl, tillige noget ensidig Betydning.

Laségue sætter en skarp Grænse mellem Uregelmæs-
sigbed og Intermittens: Medens Ur^elmæasighed betegner
enbver Forstyrrelse af Hjærtelydenes Rytme, Styrke eller
Klang, forstaas ved Intermittens kun en meget begrænset
Slags rytmiske Forstyrrelser. Selv om Slagene ere ulige og
én Pavse længere end de andre, er der ikke derfor Inter-
mittens. Ved dette Ord betegnes blot, at Hjærtet siaar re-
gelmæssigt, men saaledes, at Rækken af og til, roere eller
mindre periodisk, afbrydes ved udeblivende Bjærteslag.

Med den Begrænsning, som L. giver Benævnelsen In-
termittens, findes den under kun lidet forskellige Forroer,
som han for Øvrigt ikke tillægger stor klinisk Betydning.
Hjærtet slaar normalt i Henseende til Styrke og Takt, men
standser derpaa i en Tid, hvis Varigbed er vanskelig at be?-
dømme, og fortsættes saa igen. Undertiden synes selve
Udeblivelserne at følge en vis Takt og indtræde ved hvert
4de, 5te, 6te eller 8de Pulsslag; men denne Rækkefølge er
aldrig konstant. Den ophører efter faa Minutter, og selv
under dens korte Varighed er den ikke saa nøjagtig, som
man kunde tro, hvis man stolede paa de Syges Opgivelser,
Umiddelbart efter at et Slag er udeblevet, synes det næste
sædvanlig kraftigere og er undertiden adskilt fra det følgende
ved en kortere Pavse, end der findes mellem de øvrige
Pulsslag; ofte er dog dette Indtryk af et kraftigere Pulsslag
kun en Skuffelse. Naar Opholdet sker sjældent med et
Mellemrum af ti, hundrede eller flere Slag, er Intermitten-
sen uden Betydning.

Symptomet, saaledes som Laségue har defineret det,
afbænger ikke af Palpitationer og paavirkes ikke ved de
samme Aarsager som disse: efter en hurtig Gang, et over-
daadigt Maaltid, en stærk Bevægelse, viser det sig paa
samme Maade som før; Pulsen paaskyndes ikke lidt efter
lidt, -den slaar 75 til 80 i Minuttet, undertiden mere, aldrig
mindre, saa at man strængt taget kan sige, at den er lidt
hyppigere end i normal Tilstand. De hæflige Palpitationer,
som man ser under hysteriske Anfald, fremkalde ikke In-

153

termiUeos. Undertiden kan man under Palpitatidnernelkke
opdage latermissionerne, skønt de findes under sædvanlige
Forbold.

De Syge vide næsten altid, at deres Hjærteslag er in-
termitterende; de opdage det ikke tilfældigvis ved at føle
paa Pulsen, men ved en ejendommelig, ubehagelig Fornem-
melse. Nogle klage blot over, at de faa Hjærtebanken med
ulige lange Mellemrum, idet de blot mærke det kraftige
Pulsslag, som følger efter den forlængede Pavse. 1 andre
Tilfælde ledaages denne af en, nødvendigvis meget forbi-
gaaende Angst, som ophører, naar Slagene atter indfinde
sig. Atter andre fele baade Angst under Opholdet og et
Sæt, naar Slagene vende tilbage, men desuden en ejendom-
melig, meget stærk Fornemmelse i Prækordiet eller snarere
Epigastriet, som beskrives forskelligt. L. bar nøje udspurgt
de Syge om denne Fornemmelses Karakter, der snart be-
skrives som en Trykken i Qjærtekulen eller et smerteligt
Sting, snart som en Trang til Opstød eller en med en Fø«-
lelse af Udspænding forbunden, mislykket Gaben, der dog
i nogle Tilfælde virkelig finder Sted. Disse Angivelser sy-
nes at tyde paa noget Tilsvarende til de bos for Øvrigt Sunde
saa almindelige gastriske Forstyrrelser. I alt Fald er Ri^
chardson3 ovenfor omtalte Ytring, at der ikke ved Inter-
mittensen findes Noget, som tyder paa Irritation af n. vagus,
ikke fuldt berettiget. Ved organiske Hjærtesygdomme traf
L. aldrig noget saadant Ildebefindende, svarende til Udsæt-
telse af Bjærteslaget. Ved for store Indgifter af digitalis,
hvor Bjærteslaget bliver saa langsomt, at ingen Intermittens
viser tilnærmelsesvis saa lange Ophold mellem to Pulsslag,
føle de Syge ikke, trods de Maveuordener, som følge efter
Brækningerne, saadanne nervøse Symptomer, som ovenfor
ere omtalte, og som forsvinde, naar Eyærteslagene antage
deres forrige Rytme.

1 ethvert Tilfælde er det paafaldende, at Folk med in-
termitterende Hjærteslag næsten altid ere vidende derom,
medens Syge med rytmiske Forstyrrelser, som skyldes en
Miltralfejl, ikke have nogen Anelse derom. Intermissionerne
ledsages, i Følge L., af en saa ejendommelig pludselig og
forbigaaende Angst, al de Syge efter deres Ophor ikke føle
paa Pulsen, men vænte for at se, om Bjærteslagets Udebli-
-ven skulde gentage sig. Undertiden kan da et almindeligt
gastrisk Symptom forøge deres Uro, idet de tro, at Inter-
mittensen atter vil indfinde sig, — et Tegn paa, at der fin-
des en Forbindelse mellem disse Symptomer. L. har ogsaa

154

funflet, at visse sekundære Sygdomme i Fordejelseskanalen
staa i et Forhold til det intermitterende Hjærteslag, som vi
her skulle omtale noget nærmere.

Man kan skelne mellem 3 Slags kakektiske Tilstande.
Den dødelige Eakexi indtræder under Slutningen af kro-
niske Sygdomme, f. Ex. Syfilis og Kræft; under den lider
Fordøjelsen næsten paa samme Maade hos En, der lijder af
Kræft, som hos En, der bukker under for en langvarig Sup-
puration. I Modsætning hertil gives der ogsaa en Pro d ro-
malk ak exi: Den Syge føler Tab af Kræfter, han magrer
af, Funktionerne gaa for sig, men som hos en Rekonvale-
scent, naar Bedringen ikke skrider frem; skønt han ikke vil
gaa for at være syg, anses han af Andre for at være det;
først efter Uger eller Maaneder kommer endelig den sande
Sygdom for en Dag* Maar han kommer sig, fortæller han
om, hvorledes han led uden at klage sig, da han ikke selv
havde gjort sig sin Tilstand klar. Noget Saadant findes
ogsaa som Forløber for kroniske Sygdomme, men under
andre Former og af længere Varighed. Imellem den døde-
lige Kakexi og Prodromalkakexien staar endnu en Form,
som man knude kalde den for tidlig indtrædende Ka-
kexi: Et Individ med en kronisk Sygdom, som ikke umid-
delbart truer Livet, faar en mistænkelig Feber, Tørhed af
Huden, Fordøjelsesforstyrrelser , Ødemer uden Albumiouri
o. 8. V., og en tilkaldt Læge, som ikke kender Anamnesen,
vil tro at staa ved Slutningen af en langvarig Lidelse, me^
dens Anfaldet nylig er indtraadt. Men ofte ophører Krisen,
Funktionerne gaa igen normalt for sig; den Syge bliver
ikke helbredet, men hans Sygdom gaar sin forrige naturlige
Gang.

Under Forløbet af de to sidstnævnte Former af kakek-
tiske Tilstande er det, at L. især har iagttaget intermitte-
rende Hjærteslag; det findes ikke hos Alle med saadanne
Symptomer; men det er L.s faste Overbevisning, et enhver
vel karakteriseret Intermittens er bunden til en af disse 2
Former. Han anfører nogle Sygehistorier til Exempel derpaa:

En Mand paa 50 Aar, med en mere kedsommelig end anstrængende
BeskæfUgeUe, tabte Madlysten, følte en uforklarlig Mathed i Underextre-
miteterne, som bleve ømme om Morgenen , en ubeskrivelig trykkende
Hovedpine, Mangel paa Ævne til at samle sine Tanker uden ved Ap-
strængelse, Varme i Huden, Modtagelighed for Forkølelse og Forstoppelse,
afvexlende med Diarré. Hans Familie foruroligedes over hans Magerhed
og Bleghed, men uden at tale til ham om hans tiltagende Sygelighed.
Der Indtraadte Intermitterende Hjærteslag, forbundet med kardialglake

155

Tilfælde og forblgaaende Angst, Bvarende til Opholdet mellem HJærtesla-
gene. Uden Nytte forsøgte han Hvile, styrkende Midler, Forandring af
Klimatet. Da Tlste der sig en dlffas Flegmone ved Kævevlnlilen , som
Tarede I flere Maaneder. Under ReliooTalescenseD ophørte Intermitten-
sen ganske uden nogensinde at vende tilbage, efter at den havde varet
omtrent i 6 Maaneder.

En ung Pige paa 18 Aar havde en dyb Sindsbevægelse 1 An-
ledning af et GlftermaalsfoTslag, som afsloges af hende efter lang Tøven
og Raadvildbed. Efterhaanden faldt hun hen i en kalielitisk, saakaldet
anæmisk elier klorotisk Tilstand, men med usædvanlige Symptomer.
Menstruationen var næsten regelmæssig, den susende Lyd i Karrene og
ved Hjærtet ikke særdeles udtalt. Hun var træt, kraftløs, men Ikke me-
lankolsk, uden Tegn paa nervøse Forstyrrelser eller Hysteri. Der ind-
fandt sig intermitterende Hjærteslag uden Palpitatloner , uden Kortaao-
dethed, uden Symptomer fra Lungernes Side. Ved at udsætte sig for
en Forkølelse angrebes hun af en Bronkopnevmoni i venstre Side. Man
frygtede for en akut Tuberkulose, men efter 6 Ugers Forløb var Bedrin-
gen øjensynlig; Intermittensen tabte sig efterhaanden og forsvandt en-
delig ganske. Hun er siden da bleven Moder til flere Børn og har al-
drig fliden haft rytmiske Forstyrrelser af HJærteslaget

En Købmand fra Sydamerika, bosat i England, klagede over Tab af
Helbreden uden udtalte Symptomer. Der var Fordøjelsesforstyrrelser,
Madlede, Mathed, som forbød ham ethvert langvarigt Arbejde. Især syn-
tes Undereztremiteterne svækkede, saa at man frygtede for en begyndende
Lamhed. Hovedet var saa tungt og smerteligt, at man kunde tro paa
en fremskridende Hjærnesygdom; uden Forstyrrelser af Aandedrættet
fandtes spredte Sting i Brystet Den Syge afholdt sig fra at ryge og
brugte styrkende Lægemidler, men uden Nytte. Man raadede ham til at
skifte Klima, og han rejste til Paris; der opdagede man ikke Andet end
Tilstedeværelsen af intermitterende Hjærteslag, hvorom deu Syge var vi-
dende, men som kun foraarsagede ham ringe Besvær i Forbold til hans
andre Lidelser; Opholdene vare af lige lang Varighed, men af forskellig
Hyppighed, og Hjærteslaget var for Øvrigt regelmæssigt; Respirationen
var fri. Efter sex Maaneders Ophold og en Behandling, i hvilken hud-
pirrende Hidler spillede en fremragende Rolle, forbedredes hans Almen-
befindende, Iptermissionerne forsvandt, og Hjærteslaget viste intet syge-
ligt Tegn. — Senere helbrededes 2 lignende Kriser ved Forandring af
Levemaade og Klima; disse sidste vare dog mindre langvarige og ikke
ledsagede af Intermittens.

I andre Tilfælde ere Anfaldene af kortere Varighed og
ikke ledsagede af tydelige Symptomer, men forbundne med
intermitterende Bjærtesiag, hver Gang de vende tilbage.
Der gives Tilfælde, i hvilke Intermissionerne vende flere
Gange tilbage i Løbet af et Aar. Saadanne Syge tro i dette
Symptom at se et Tegn paa en Hjærlelidelse, og gaar man
nærmere ind derpaa, erfarer man, at de leve under et uaf-
brudt Ildebefindende, fremkaldt ved Overanstrængelse eller
af anden Aarsag, med eller uden en paafølgende akut Krise.
Disse Tilfælde, som ikke komme paa Hospitalerne, skulle

1&6

være hyppigere, end man tror, og henhøre til de 8aakaldte
ProdromailLakexier. L. tror at kunne sige, at, hver Gang
man finder intermitterende Hjærteslag hos et Individ, som
ikke lider af nogen erklæret Sygdom, kan man slutte til en
almindelig og dyb Forstyrrelse og ofte til en mere eller
mindre nær foreslaaende Sygdora.

I en anden Klasse af Tilfælde er det ander en for tid-
lig og uforudset indtrædende Kakexi, at det intermitterende
Hjærteslag optræder:

X., 43 Aar, havde tidligere geonemgaaet forskellige nervese Til-
fælde, snart tiøj Grad af Svimmel, snart meget nfoldstændfge epilepti-
forme Anfald, snart vedvarende Søvnløshed eller HørelseshRllaeioationer.
Ved en af sine Venners Død yar han tilstede ved Begravelsen, forkølede
sig og blev navnlig nødt til, trods hæftige Trængsler, at holde sin Urin
tilbage. Da han kom hjem, var det ham ikke mallgt at udtømme Blæ-
ren; man diagnosticerede en Udspænding af denne med paafølgende lo-
kal og forbigaaende Lamhed. Kateteris atlon foretoges med Lethed og
fortsattes 1 de paafølgende to Dage. Den tredje Dag følte han efter en
lidet anstrængende Gang Smerte og aftagende Bevægelighed i hele højre
Ben. Lamheden tiltog og udbredte sig ogsaa over venstre Underextre-
mltet; Bevægelse blev efterhaanden næsten umulig, selv i Sæogen.
Smerterne forværrede sig, der kom Feber, Madlede, Brækninger, tør
Tunge, Trykken i Epigastriet, overordentlig hæftige, lidet lokaliserede
Interkostalnevralgier i venstre Side, Pievrit i samme Side og voxende
Ødem af Underextremiteterne uden Albuminuri. Udmattelsen var over-
ordenUig stor, og der indfandt sig Smaadeilrier om Natten; stadig Tryk-
ken for Brystet med astma-lignende Anfald; endelig paa Grund af Lejet
Flegmoner og Liggesaar.

Under dette Forløb indfandt der sig intermitterende Bjærteslag for
hvert 8de eller 10de Pulsslag, med langt Ophold og efterfulgt af et stær-
kere Slag, som kunde nTærkes af den Syge selv; der var ikke Palpita-
Uoner tilstede.

Man nærede stor Frygt for Udfaldet. Den Syge kunde taale Mælke-
kost, men havde efter hvert Maaltid smertelige Fornemmelser. Stolud-
tømmelserne vare ligesaa besværlige som Udtømmelserne af Urin, der
dog med Mellemrum vare underlagte Viljens Herredømme.

Imidlertid bedredes Alt undtagen Paralysen. Den plevritiske Vædske,
som indtog den nederste Tredjedel af pleura, opsugedes langsomt ; Smer-
terne aftoge, Fordøjelsen blev normal, og Abscesserne lægedes. Da den
Syge kom til Kræfter, aftog Intermitlensen , og man fandt den kun ved
et Tilfælde eller efter lang Søgen ; han foruroligedes nu ikke længere ved
dette Symptom, som efterhaanden forsvandt ganske.

Intermittensen og den akute Kakexi kan ogsaa indtræde
i Tilfælde, hvor det ikke er Nervecentrerne, som ere an-
grebne :

Et ungt Menneske paa 22 Aar led af en let Tarmaffektion og inter-
mitterende Hjærteslag, som han erklærede Jfor medfødt, eller som 1 det

157

Mindste skrev sig fra et ubekendt Tidsjmnlit. Han angav, at dette P9-
oomen forværredes ved langvarig Sindsbevægelse, men for Øvrigt ikke'
ved nogen bekendt Indflydelse. Ban havde aldrig Hjærtebanken eller
Kortaandethed og kunde taale Legemsøvelser; hans Helbred var for Øv-
rigt tilfredsstillende. — I dette Tilfælde fandtes foruden Udeblivelsen af
enkelte Hjærteslag en vis Uregelmæssighed ved de sædvanlige Pulsslag,
som ikke altid vare ens; roen Intermittensen var langt mere udtalt end
de andre Anomalier, der Ikke vilde være blevne bemærkede ved en over-
fladisk Undersøgelse.

Det af Laségue saaledes beskrevne intenDitterende
Hjærteslag bar kun én Karakter fæUes med de rytmiske
Uregelmæssigheder, som skyldes organiske Bjærtefejl. Det
uidbefatter hverken Paaskyndelse af Puisen eller Forøgelse
af dens Styrke eller Uligbed i Bjærtets Sammentrækningeri
som forraader et Hjærteonde; det ledsages ikke af patolo*
giske Mislyd eller Susen. Med Undtagelse af det forlængede
Ophold', paa hvilket der følger enten et stærkere elier to
paaskyndede Pulsslag, beholder Rytmen sin Regelmæssighed.

Den differentielle Diagnose anser L. for let: ingen
Bjærtesygdom medfører under sin Udvikling en saa begræn-
set Forstyrrelse. De fremkalde alle Palpitatloner og for-
skellige Uregelmæssigheder; selv Forgiftninger med digitalis
foranledige ikke sand Intermittens: Pulsslagene blive da
ogsaa uregelmæssige baade i Rytme og Styrke. Det Samme
er Tilfældet under hysteriske Anfald, hvor det næsten ude-
lukkende er Palpitatloner, der optræde. Fremdeles paavirkes
Intermittensen ikke af de samme Aarsager som andre For-
styrrelser i Hjærteslagets Rytme. Vel klage nogle Syge,
som lide af Intermittens, over større Besvær efter Maaltidet;
men naar man undersøger dem , finder man Udeblivelsen af
Pulsen hverken mere langvarig eller hyppig end før.

Som det af Ovenstaaende fremgaar, har Laségues
Opfattelse trods sin Ensidighed det ubestridelige Fortrin, at
den begrænser Begrebet intermitterende Bjærteslag til at
indbefatte en mindre Gruppe af karakteristiske Tilfælde,
medens Richardson og Fothergill have brugt Beteg-
nelsen i den sædvanlige, omfattende, men noget svævende
Betydning, hvorved den bliver et Udtryk for højst forskel-
lige Sygdomsformer, opstaaende ved næsten alle Slags ryt-
miske Forstyrrelser af Bjærteslaget. Ogsaa Bucquoy og
B>o«illaad tale om Intermittens ved Klappefejl, og den

158

sidste giver de iDtermissioner, der Indtræde ved Forsnæv-
ring af MItralen, den aandrige Benævnelse tHjærtets Fejl-
trin*. Blandt tyske Forfattere omtaler Friedreich, hvor-
ledes Peter Frank, medens han beskæftigede sig med
Bjærtesygdommene , angrebes af saa stærk Bjærtebanken
med intermitterende Puls, at han ttrode at lide af etAnev-
risme«; først effer at han havde søgt Adspredelse paa en
Rejse, forsvandt Intermissionerne. Et lignende Tilfælde skal
i Følge Ghoihel være iagttaget af Morgagni hos En, som
havde den Vane stadig at føle sig paa Pulsen; da han lagde
det af, forsvandt Intermissionerne.

Om end Laségues Betragtnin^smaade sikkert beror
paa rigtige og træffende Iagttagelser, er den hidtil aldeles
enestaaende og lader sig vanskelig forene med den tidligere
Sprogbrug; men idet Fothergill og Richardson be-
tragte Intermittensen som væsentlig beroende paa Mangel
paa Ligevægt mellem Bjærtels Kraft og Blodets Modstand,
kommer Laségue til at supleré disse Forfattere. I deres
System er den begrænsede Slags rytmiske Forstyrrelser, som
L. ene tillægger dette Navn, ikke kommen til sin Ret.

!■■

BfT det tillades Jordemfdrene tf ordinere Meldrejet Som man vil
erindre, udsMdte Sondhedskoilegiet d. 16de OlLtober 1866 en Rand-
alirivelse til Landets Læger, i livUken det forbødes dem at give Jorde-
mødre Recept paa secale corn. tU Brug for Fødende, som yedkommeode
Læge ikke selv havde set og undersøgt Derved foranledigedes den-
gang en Forhandling I nærværende UgeskriTt om Nytten og Hensigts-
mæssigheden af dette Forbud, hvilke bestredes af Dr. Gold i Frederiks-
Tærk, medens Ugeskriftets Red. holdt paa Berettigelsen af Kollegiets
Skridt.

Samme Spørgsmaal har nylig været Genstand for en meget livlig,
gennem flere Møder, fra 27de Nvbr. til 17de Dcbr. f. A., fortsat Forhand-
ling i det franske Åcademie de méd., som havde nedsat et Udvalg for at
besvare en fra Politlpræfekten Indløben Forespørgsel, om man kunde til-
lade Jordemødre at ordinere secale cornutum og bemyndige Apotekerne
til at udlevere Midlet efter hines Opskrift. Udvalget var kommet til det
Resultat, at det vilde være urigtigt at forbyde Jordemødrene at fore-
skrive dette Middel, et Forbud, som ogsaa stred mod den i den franske
Lovgivning indeholdte Bestemmelse, at de efter endt Kursus skulde af-
lægge Prøve paa Kundskab om • Fødslens Teori og Praiis, de Omstæn-
digheder, som kunne gaa forud for den, ledsage den og følge efter, og
Midlerne til at afhjælpe dem*, blandt hvilke Midler secale cornutum
maatte antages at være. Men da Tilladelse til at ordinere Midlet vilde
stride mod den Bestemmelse, at kan Læger og Dyrlæger kunne fore-

159

skrive gifUge Midler, foresloges det at str^e secale cornatnm af Listen
over disse Midler.

Udvalgets Ordfører, Tarnier, indrømmede, ai der iLonde være store
Ulæmper forbundet med at give Jordemødrene Tilladelse til at fore-
sitriTe secale, issr da det kunde blive nødvendigt, naar Fosterlyden blev
langsommere efter Midlets Anvendelse, øjeblikkelig at anlægge Tangen,
hvilket ikke var Jordemødrene tilladt; naar man kunde vælge mellem
secale og Tangen, ansaa han overhovedet denne sidste for et sikrere,
hurtigere og for Barnet mindre farligt Middel. Men for at ophæve den
omtalte Modsigelse i Lovgivningen vilde han tllraade at give Tilladelsen.

Pogglale trode ikke, at Jordemødrene havde tilstrækkelige Kund-
skaber til at bedømme Indikationerne og Kontraindikationerne for An-
vendelsen af secale, ^ anbefalede at nægte Tilladelsen^ hvori han støt-
tedes af Blot.

Devergie fraraadede at stryge setale af Ltotea over giftige Midler,
da det vilde lette ikke blot Jordemødrene, men ogsaa alle Andre Anven-
delsen deraf i forbryderisk Øjemed. Dog anbefalede han, at der skulde
gives Apotekerne Tilladelse til at udlevere secale mod en Jordemoders
Underskrift med hendes Adresse og Dato for Udleveringen.

Bonchardat fremhævede, at secale kan være indiceret dels under
Fødslen, for at paaskynde den, dels i Tilfælde af Blødninger efter For-
løsningen. At anvende det under Fødslen ansaa han for sjældent at
være Ul Nytte og ofte til Skade; heri vare alle store Fødselshjælpere
enige, som ogsaa Morean havde sagt: "Den første Egenskab hos en
Fødselshjælper er at forstaa at vænte*. Men denne Egenskab vare Jorde-
mødrene ikke i Besiddelse af. 1 Blødningerne efter Fødslen- ansaa han
derimod secale for næsten uundværligt, og i saadanne Tilfælde kunde
Jordemoderen paa Grund af den overhængende Fare ikke altid oppebie
Lægens Ankomst, og det burde da være hende tilladt at give secale.
Han foreslog, at det kun skulde være Apotekeren tilladt at udlevere se-
cale, naar Jordemoderen skriftlig angav, at hun agtede at anvende det
i en foruroligende Blødning efier Fødslen.

Efter at Devilllers eg Depanl havde hævdet, at Hovedfejlen laa
i Jordemødreaes utilstrækkelige Undervisning, rejste der sig en levende
Debat mellem flere af Akademiets Medlemmer, som endte med, at man
vedtog Udvalgets Forslag at svare Poiitipræfekten , at det burde tillades
Jordemødrene at foreskrive secale, og at det var nødvendigt at træffe
Forholdsregler, som kunde hæve Modsigelsen mellem denne Tilladelse
og Loven om Ordination af giftige Stoffer, saa at Apotekerne bemyndigedes
til at udlevere secale paa et med Navn og Dato forsynet, skrifiiigt For-
langende fra Jordemødrene.

Keltra synes at være i Aftagende i de fleste af de østerrigske Lande.
I Galizien er der i første Halvdel af Januar kun anmæidt 2673 nye Til-
fælde, i Ungarn ere allerede 602 Landsbyer, der have været angrebne,
frie for Sygdommen, og ISchiesien anmældtes. der fra 12te til 19de Jan.
knn et eneste Tilfælde, saa at Epidemien betragtes som ophørt. IMåh-
ren er Sygdommen derimod i Tiltagende og nærmer sig stærkt til Nedre-
Østerrigs Grænse. Fra Wien er der ikke anmæidt flere Tilfælde.

160

' I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Dgen fra iOnsd;

d. 12te Februar til Tirsd. d. 18de Februar 1873 (bægge fnU.)
anmældte fra Lægerne ! København i Alt 796 Sygdomstil-*-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 671, nemlig:

B«rB fra

Uf.

Fru

15-fi,

S-1

■nderlAar,

SoMMtf

•Bryfltkatarr • . .
Lungebetænc'e^se • ,
Halsbetændelse . • .

. 58
. 11
. 24

44
2

•

15
1

233
26
63

Faaresyge • • • .

Kighoste

Revmatisk Febe/ . .

3
9

•

8
2
2

2
3

•

Mæslinger . . . .

Kopper

St^aalkopper • • « .
Skarlagensfeber. ^ ..
Koldfeber. . . • .

4
5

,- »

• 3
15
. 1

78
3
5
2
1

89
1
5
2
2

9
1
2

n. ,

183

. 6

Gastrlskog tyfoid Fe j. ,

Blodgang

Diarré

•

5
10

•

Kolerine

■ •: .

• 1 •

; - . •.»•.

Strubehoste . . . .

•

■ H

. . •• .

DfphtheritJs . . . .
Ansigts- og pndei Van-
drerosen . . • .

2
8

' i

■ id

1 *

. ri:

• «

■ t * .

*
•

'■ -5

.17

Barselfeber . . . .

•

• ■■ ••

». . ■

• •4 ■

Skørbug

»•

■ *• •

"■»

i.;- — :— :

135 176 1K9 ififVV ao 671

Af de oveonæTDte epidemiske SygdoiqraQ ere de fleste TUfsQlde
forekomne i: Vesterbrogade, Stpre KoDgeDsga^je. pg.Nørrebrogi^de; re]a-.
tivt I Forhold til FolkemæDgdeo derimod !:• Søgade (1,58, pCt!), Mur^r-
gade (1,96) og Tordeaskjoldsgade (l,ifli).

Af de ovennævte Koppetilfælde ere 11 férekojhne i Forstæderne og
paa Kristlanshavn, 14 i Byen indenfor Voldene. ...

Fra Skibe paa Reden findes af de oyenfor angivne epidemiske- Syg-
domme anmældt: revmatisk Feber' 1; samt desuden: Gonorré '2Tllf8Blde.*

• t» ..,,•. ... II

Desuden ere anmældte: Gonorré. 38, veneriske Saar 20, kcwstltu-
tione) SyAHs 20, Fnat. 17, blenn. ØHebetæadelsé 19, Zona 3, UrtlkaMa
2, Nældefeber 3, Stomakace 2* Furunkler 4 -og Erytemer 4 Tilfælclei •

Lister ere modtagne fra 120 Læger. \'[

c. A. Reiu«li rørlar. aiaiico Lnooi Bos trykktri.

liiMikftTBi ■.LlårtslSn.

Ugeskrift for Læger.

8«« Rekke XV. Nr. 11.

Redigeret af Dr. P. Mer«

I -1 ■ r , aagaaaaas i ssssssssm • v

bdhold: léTi9j: fHferbMiif. I. Seiitor: MmAnA CoImI Teiiifer: Oa Lafi-
kMuig« iMi Aanif Itt ^htluéi. Veraich: ta Aanag« til cUa^fciM An*
m. l9fpt)Bp4mm i 8t. fétmhtf. Dtdifali UåuMm M Mdiduke M-
ikak i libahin. Ogoilifff øpidioiike 8jfd««M i Itbakm.

TatforMadtag.

Efter HerTey (Areh. gén. de m<d. Dcbr. 18T1— Jnnl 1872).

Blandt de Fremskridt, ved hvilke Natideos Eirargi paa ejen-
dommelig Maade er karakteriseret og udmærket fremfor en
tidligere Tids, træder den Udvikling, som Saarbehandlingea
har faaet i de senere Aar, frem i Forgrunden, og fra mange
Sider forsøger man paa, at lade nye jMetoder afløse den
gamle Forbindingsmaade med Cerater og andre fede StoSér,
som kun yde ringe Beskyttelse mod de akcidentelle Saar-
sygdomme. Medens i Storbrittanien den Listerske Metode
siden 1867 har vundet et stort Terræn, er der i Frankerig
under Slutningen af den fransk-tyske Krig og Kampen mod
Sommunøn anvendt en ny Forbindingsmaade, Forbindingen
alene med Vat. Da denne Metode i det sidste Aar har
fundet en større Udbredelse i de franske Hospitaler, vil en
Beskrivelse af den, saaledes som den er given paa det an-
førte Sted under Medvirkning af selve Opfinderen, A 1 p h o n s e
Gaérin, forhaabentlig være af Interesse for Ugeskriflets
Læsere.

Det er i Øvrigt ikke Vatforbindingen, men kun dentf
udvidede Anvendelse, der er ny; ti I lang Tid hare Kirur-
gerne med Held forbundet Brandsaar med Vat. Hvad aor-

3tf|r Rakk« i54e Bd.

162

gagr de Prfneiper, der ligge til Grund for denne Metode,
da er ReDSDlngen af Luften for lavtstaaende Organismer et
af de \igtig8te, denne Tanke, som siden Pasteurs Opda-
gelser har v«ret fremherskende hes saa mange Kirurger.
Derfor bogynder den nævole Afhandling ogsaa med følgende
Citat af Sédillot: Ren Luft, som de Gamle kaldte pabu-
lum vitæ, og som synes saa let at tilvejebringe, er det, som
vi mangle allermest.

For at bedømme Resultatet af denne nye Metode maa
man kende de Forhold, under hvilke den anvendes. Suad-
bedsiilstanden paa de kirurgiske Afdelinger i Parifk var un*
der Krigen meget slet. Efter ethvert Slag samledes paa et
forholdsvis indskrænket Rum et betydeligt Antal Saarede,
og endskønt Alle vare enige om de uheldige Virkninger af
denne Ophobning, forblev Spredningen af de Saarede som
oftest et Problem, der var umuligt at løse. Man kan danne
sig en rigtig Forestilling om den daværende Dødelighed ved
at betragte en Opgørelse af 46 Tilfælde af Amputerede eller
Baardtsaarede, som iagttoges paa Hospitalet St. Antoine. Af
disse døde 37, og kun S udgik som helbredede; om de øv-
rige 6 findes optegnet, at deres Tilstand var god eller tem-
melig god; men ntvivlsomt ere flere af disse gaaede samme
Yej som de 37 førstnævnte. Resultaterne fra de øvrige
Hospitaler vilde, hvis de vare offentliggjorte, næppe være
mindre sørgelige. 1 Ambulancen i Chateau de Blois var Dø*
deligheden bleven saa almindelig, at Kirurgerne her afstode
fira den mindste Operation. I St. Louis reddede Alph.
Guérin kun en af sine Amputerede i Perioden fra Septbr.
1870 til Febr. 1871. Saaledes var de Opereredes og Haardt-
saaredes Skæbne i St. Louis, da Begivenhederne d. 18de
Marts, d. Sdje April og Dagene i Maj førte en Mængde Saa-
rede derhen, hvis moralske og fysiske Tilstand var saa
ugunstig som muligt. G. begyndte da at indføre Vatforbin-
dingen blandt sine Syge, og i de samme Stuer, hvor Py»-
mien endnu krævede mange Ofre blandt de Saarede, der
ikke vare forbundne med Vat, helbrededes en stor Del ved
den nye Metode.

G.s Teknik var da følgende (til Exempel vælges en
Laaramputation) : Naar Blødningen fra Saaret er standset saa
ftildkomment som muligt, afvasker man det med varmt Vand
og senere med en Blanding af Vand og Kamferspiritus eller
en anden antiseptisk Vædske. Ligaturerne, med Undtagelse
af Hovedarteriens, afklippes kort, hvorefter Lemmet renses
og aftørres omhyggeligt. Vattet, som anvendes til Fottin-

168

dingen, maa yære saa rent som mulig, og for at yære frit
for al InfelLtioii maa det iklie have ligget i en Stue, hvor
der findes Syge. G. aabner selv den til Forbindingen be«
stemte Vatpakke, der har henligget i et særeget Rum paa Ope-
rationsstuen. Manchetten paa Amputationsstumpen overgives
til en Medhjælper, der holder den udspændt, medens en
anden fatter Lemmet med bægge sine Bænder som fhr at
samle Manohetten. Derpaa lægger Kirurgen i Bunden af
Saaret Lag paa Lag af smaa Stykker Vat, som hæfte sig
umiddelbart til de fugtige Væv, med hvilke de bringes i Be*
rørelse; intet Punkt lades ubedækket, og lidt efter lidt fyl-
des Manchetten af let komprimeret Vat. Derpaa benytter
man Strimler af samme Stof, hvis Midte lægges paa Spidsen
af Stumpen, og hvis Ender slaas op i større og større Ud-
strækning paa langs af Lemmet; om hele Laaret rulles nn
Vatstrimler, og fira Lysken føres de op for at omgive Bæk-
kenet Aildstændig. Hele dette Vatlag lægges saa nøjagtig
som mulig, og naar endelig Lemmet har faaet et mindst
tredobbelt Omfang, begynder man paa Anlæggelsen af Bind.
Denne skal geres som ved etasitisk Kompression; Sammen-
soøringen skal være progressiv og mod Slutningen af For-
bindingen saa stærk som mulig, ligelig fbrdelt paa Lemmet
og det Stykke af Kroppen, paa hvilket den fæstes. End-
skønt man har anvendt betydelig Kraft til at lægge Banda-
gen, forbavses man meget ved at finde denne ikke for
stram.

Er det derimod en amputeret Arm, der skal forbhides,
bør Hals og Bryst begraves i Vat for at tillade en stærii
Eømpression i Axillen og over reglo supraclavicularis. Paa
Skinneben og Forarm skal Forbindingen stige op til Lem-
mets Rod. Ved Amputation med Lapper lægger man Vat
mellem disse, ligesom man ved Cirkelsnittet fyldte Manchet-
ten. Ved Resektionerne opfylder man paa samme Maade
Rtmimet mellem de resecerede Ben fra Bunden af Saaret,
dernæst lægges Lemmet i en Slags gouttiére, som dannes
af et Vatstykke, der rulles op om bægge sine Rande. Hvit-
ket end Tilfældet er, maa Anlæggelsen være meget nøjagtig,
og en solid Kompression maa holde Bandagen. Man ser,
st med den saaledes lagte Bandage gøres der intet Forsøg
paa en Heling per primam intentionem. Naar den Ampu-
terede efter Forbindingen er kommen 1 Sæng, fæstes Lem«
met ved en sammenlagt Longet i en passende Stilling. Ki-
rurgen maa ikke forglemme, at Lemmet under Forbindingen
holdes i den Retning, I hvilken man senere vil lade det

164

hvile, for at Bandagens faste Tilslutning til det ikke skal
formindskes, na^r Amputationsstumpen lejres i et andet
Plan; ved Laaramputatiooen bør Lemmet saaledes holdes
nær ved det liggende Legemes Axe.

Det første Symptom, som den Syge bemærker, er Fri-
hed for al Smerte; uden den mindste smertelige Fornem*
melse bæres han til sin Sæng, og denne forbavsende Smerte-
frihed holder sig, saa længe Forbindingen vedbliver at ligge
godt. Klager han i de første Timer over Smerte^ og er
denne af Betydning og ved nøjagtig Undersøgelse ikke kan
henføres til en for stærk indvirkning af den antiseptiske
Opløsning paa Saaret, en Stramning i Hudens Haar eller
desL, angiver den, at Forbindingen er mangelfuld, og denne
bør da øjeblikkelig forbedres. Af to Grunde kan den være
ufuldstændig, enten fordi Luften paa et enkelt Punkt træn-
ger lige ind til Saaret, paa hvilket Sted Saarsekreterne ogsaa
i Almindelighed ville søge ud, eller fordi Kompressionen paa
et eller andet Punkt snører for fast omkring Stumpen. Er
Forbindingens Ufuldkommenhed ikke for stor, behøver man
ikke at skifte den helt, men blot lægge nye Vatlag paa de
matigMfulde Punkter og Oxere disse med en ensformig stram-
met Bandage. For at undgaa saadanne Fejl maa man dag-
lig undersøge Forbindingen. I de første Dage danner Ud-
sivningen fra Saaret et sammenfiltret Lag, som agglutinerer
og adhærerer til Lemmets Bud, og som ligælper til at hin-
dre Adgangen af Luftens skadelige StofiTer. Ved alle Midler
bør man begunstige denne Agglutination, og derfor bør man
fra Begyndelsen af anbefale den Syge at undgaa al Bevæ-
gelfie saa meget som muligt. Maaske kunde Oversmøring
af Buden med en Gummiopløsning hjælpe til denne vigtige
Agglutination.

Der kunde hos Kirurgen opstaa den Betænkelighed, at
en Hæmorragi under disse store Vatlag i nogen Tid kunde
gaa ubemærket hen; men filere Iagttagelser vise, at Blodet
snart kommer til Syne udvendig uden først at have impræg-
neret hele den store Mængde Vat. Er Talen om Saar, der
frembyde mindre Kar end dem, man finder efter en Ampu-
tation, spiller Vattet en Rolle som hæmostaticuqi.

Efter Operationen befinde de Syge sig i det Hele vel.
Efter 24 eller 36 Timers Forløb iagttager man Tegn paa en
febris traumatica, der taber sig 2 — 3 Dage efter sin Opstaæn«
Saa længe de Syge ikke lide, saa længe Forbindingen ligger
godt, lades den urørt. Trænger pus eller serum ud igen-
nem Forbindingen, hvad navnlig sker, naar denne er mindre

165

godt anlagt, lægges udenpaa nye Lag Vat og en kompri-
merende Bandage. Det er af stor Vigtighed ikke at lade
Saarsekreterne komme i Berørelse med den fri Luft, da de
strax raadne og udbrede en meget ubehagelig Lugt, og den
Vej, de bave gennemløbet i Vattet, danner en aaben Adgang
til Saaret for de skadelige Sloffer, mod hvilke denne For-
bindingsmaade just skulde beskytte. 2 eller 3 Dage efter
Anlæggelseo — ofte allerede den følgende Dag — maa man
se til Kompressionen, og den Syge Isrer hurtigt selv at for-
lange, naar man skal stramme hans Bandage. »Jo flere
Bind der anlægges*, sagde en af G.s Patienter, « desto let-
tere bliver min Arm». Hver anden eller tredje Dag bør
Forbindingen kontrolleres paa denne Maade, og efter 10 Da«
ges Forløb er den i Almindelighed fuldendt. Hvis den Syge
ikke klager, bør Bandagen nu blive liggende, indtil man
naaer den 20de eller 25de Dag efter Operationen. Dersom
den henimod dette Tidspunkt er i en saadan Tiistand, at
den ikke kan udbedres uden at blive generende for den
Syge, maa man fornye Forbindingen. Trods alle disse Vat-
lag har Lemmet ikke været udsat for en ubehagelig Varme,
og G.s Syge have heller ikke fundet den uudholdelig eller
klaget videre derover. Medens Bandagen ligger, overstæn-
ker man den fra Tid til anden med fiarbolvand eller Kam-
ferspiritus, eller man overstrøer den med Kamferpulver; paa
Armen ere smaa Beholdninger af Kamfer, nedlagte i For-
bindingen, et bekvemt Middel til at forbedre Lugten, naar
en saadan findes.

Er Fomyeiseii af Forbindingen bestemt, bringer man
den Opererede til et af Syge ubenyttet Lokale; derimod maa
man aldrig skifte Forbindingen paa en Fællesstue ; ti af G.s
Syge ere flere døde af Pyæmi efter at bave faaet deres Am-
patationsstump udsat for de almindelige Sygestuers Luft.
Behandler man de Syge paa isolerede Værelser, kan man
andgaa denne Transport, naar man før Forbindingen venti*
lerer tilstrækkeligt. Man iagttager nu ved denne Skiften
Bandage, at Mængden af det pus, der indeholdes i Vathyl-
Btret og hidrører fra et Tidsrum af 20 eller 25 Dage, er
mindre betydelig, end man skulde tro, og utvivlsomt ringere,
end den, som Sekretionen fra et lignende Saar, der blev
forbundet hver Dag, vilde frembyde. I et Tilfælde saas en
Lap af mortificeret Bindevæv i Berørelse med Saaret uden
at fremkalde Symptomer, der vare værd at lægge Mærke til.
I den første Forbinding findes Pusset i Reglen mere tynd-
flydende, medens det under de følgende- viser sig langt tyk-

166

kere, tg endelig ved de sidste ses kun en Plet i Bunden
af Bandagen. Har Forbindingen ligget mindre godt, saa-
ledes, at pus paa visse Steder har været i direkte Be«-
rørelse med Luften, finder man her paaBuden røde, let ex-
korierede Striber, svarende til den Vej, langs hvilken det
har banet sig frem. Har Bandagen været nøjagtigt anlagt,
er pus godt og uden Lugt; men i modsat Fald er dets
Farve graalig eller sorUaden og Lugten kvalmende, højst
ubehagelig. Saa slaaende er denne Forskel i Lugt, at man
under Skiften af Bandagen kan angive, om pus har ar-
bejdet sig ud til Overfladen eller ikke. Som dette, saaledes
har ogsaa Amputationsstumpen et forskelligt Udseende, efter*
Bom Forbindingen har været tilstrækkelig tæt eller ikke. I
første Tilfælde er Huden normal, uden Svulst eller inflam-
matorisk Spænding, i sidstnævnte derimod rød, og Ampu-
tationsstumpen viser sig ofte svullen og flegmonøs.

Hvad angaar den Vatmasses Skæbne, der fyldte Man-
chetten eller Rummet mellem Lapperne, da træifer man
denne stødt ned i Bunden af Bandagen, og G. har enkelte
Gange ved Lapamputation fUndet Saaret næsten fuldstændig
helet. I nogle Tilfælde kunne Tjavser af Vat klæbe fast til
Saarets Granulationer og give disse et graaligt Udseende;
disse Stumper skal man ikke fjæme, men, hvis de ikke bort-
akylLes under Afvaskning af Saaret, lade dem sidde. Selve
Saaret ser i Reglen godt ud, overalt skyde rigelige Granu*
lationer frem, og Benenden er i Almindelighed dækket af
disse. Kun i sjældne Tilfælde, ved Ufuldkommenhed i Ban-
dagen, havde Granulationerne et graaligt Udseende paa Grund
af partiel Mortifikation.

Naar man fornyer Forbindingen, gaar man frem paa
øamme Maade som efter Operationen. Alle Ujævnheder i
Saaret udfyldes med Vat, og naar den Hulhed, som endnu
er tilbage i Manchetten, er fyldt, fuldføres Forbindingen, som
ovenfor nævnt.* Intet Symptom i Saarets Omgivelser maa
afholde Kirurgen fira at lægge Bandagen paa igen. Er der
i en Absces tydelig Fluktuation, aabner man den; hvis ikke,
indhyller man den med det Øvrige. I et Tilfælde af Re-
sektion af radius aabnede en Absces sig spontant under
Vattet, uden at Patienten i mindste Grad foruroligedes der-
ved. Efter Fornyelsen af Forbindingen kan den Syge under-
tiden føle lidt Smerte i Saaret; men en eller to Dages Hvile
hidfører snart den tidligere Ro, og nu kan han faa Tilladelse
til at forlade Sygeværelset. Undertiden sker dette allerede
tidligere, og af G.s Laaramputerede kom enkelte endog ud I

167

HaYen før den første Fornyelse af Bandagen. Denne kon-
trolleres og repareres som tidligere, og man lader den
tigge saa længe som muligt; naar Saaret efter 3 eller 4
aaadaone Forbindinger er reduceret til en lille Størrelse, an*
lægger G. en Plasterforbinding.

Dannelsen af Granulationslaget sker meget hurtigt un*
der Vattet, burtigere maaske end under nogen anden For-
binding ; derimod skrider Cikatrisationen langsommere firemad
end ved Saar, der dagligen forbindes. Derfor kan man og-
aaa, naar Benet er dækket af Granulationer og Cikatrisatio-
nea begynder fra Randene, ophøre med Vatforbindingen,
forudsat at Patienten befinder sig paa et ikke inficeret Sted.
I Øvrigt kan en Fortsættelse af Forbindingen indtil den fuld-
stændige Helbredelse ogsaa have den Fordel, at den be-
skytter Extremiteten; to af G.s Patienter, der vare ampute-
rede paa Skinnebenet, faldt paa deres Amputationsstump,
uden at dette trauma havde nogen skadelig Følge.

. Vil man analysere den Maade, paa hvilken Vatforbin-
dingen udøver sin Virkning, vil man se, at denne i sig
foffbioder flere Metoder -til Behandling af Saar,. nemlig den
fjældoe Bandageskiften, Bevarelsen af en konstant Tempe-
ratur og DdøveLsen af en elastisk Kompression. Men sam-
men med disse spiller Filtreringen af Luften en væsentlig
Rolle, og det er ogsaa paa denne, at Metoden er baseret.
Det var saaledes for at opfylde denne Betingelse, for at den
ydre Luft ikke skulde komme ind til Saaret uden i filtreret
Tilstand, at G. besluttede ved en energisk Kompression at
sætte en Hindring for den urene Lufts Fremtrængen mellem
Forbindingen og Huden ved Bandagens Ender. Men skulde
denne Kompression udøves paa et enkelt Sted, vilde den
have været uudholdelig, derfor fordeltes den over hele Ex-
tremiteteD.

Som de væsentlige Virkninger af Vatforbindingen an-
ffives nu: -Smertefriheden, Udeblivelsen af de betændelses-
agtige Fænomener i Omfanget af Saaret, den hurtige Dan-
nelse af Granulationslaget og endelig som Hovedsagen den
betydelige Formindskelse af Pyæmiens Optræden. I det Føl-
gende vil det nu blive gennemgaaet, hvilken Sammenhæng
man maa antage mellem disse Resnltater og Forbindingens
forskellige Egenskaber.

G. opfatter Pyæmien som en Infektionssygdom, der op-
staar ved Absorption af et miasma gennem en Saarflade,
hvorimod han ikke antager nogen Infektion gennem Lun-
gerne. I Overensstemmelse med denne Anskuelse søger

168

han nu i FiltratioDen af den Luft, der trænger ind til Saa-
ret, et Middel til at forebygge denne Sygdom, og det Stof,
8om han anvender hertil, er da Vat. Bans Forbinding er
ikke nogen egentlig Okklusion; ti Luften trænger med Let-
hed selv igennem et tykt Lag Vat, hvad man kan overbevise
sig om ved, at man uden Ånstrængelse kan aande gennem
et saadant, og den Stigning af Temperaturen, som finder
Sted i Omfanget af Saaret, maa bidrage til at fremkalde et
Luftskifte gennem Vattet. Men Luften, der paa denne Maade
filtreres, er ikke mere farlig for Saaret.

Førend Pasteur havde udviklet sine smukke Teorier
om de i Luften indeholdte Sporer, vidste man, at man kunde
forhindre visse Vædsker, Bouillon og Mælk f. Ex., trn, at
gære ved at bedække Karret, som indeholdt dem, med et
Lag Vat, og i Laboratorierne anvendte man dette Stof for
at forhindre Dekompositionen af forskellige animalske Væd-
sker. Senere ere, som bekendt. Forsøg, der vise, at en
gennem Bomuld filtreret Luft ikke vækker Forraadnelse eller
Gæring, udførte fra mange Sider.

En skarpsindig Anvendelse af denne Teori om Sporer-
nes Indflydelse ved Forraadnelsen og Virkningen af disses
Bortfiltrering gjordes for flere Aar siden af J. Lister. Han
iagttog, at, naar Lungen under en simpel flractura costæ er
beskadiget ved et Benflragmen, nndergaar det i Hulheden af
pleura udgydte Blod ingen Dekomposition, endskønt Luften
har fri Adgang hertil. Saaledes bliver Virkningen af et saa-
dant Lungesaar helt forskellig fra den, der opstaar, naar
Luften trænger ind i cavitas pleuræ gennem et udvendigt
Saar. Af disse Kendsgerninger sluttede Lister, at Luften
filtreredes og afgav sine Sporer i Luftvejene. Rigtigheden
af denne Opfattelse er senere paavist af Tynd all paa føl-
gende Maade. Ind i et Rum, som ikke andenstedsfira mod-
tog noget Lys, lod han falde en intens og stærkt koncentre-
ret Lyskegle, der ved at beskinne de i Luften svævende
Støvpartikler naturligvis frembragte en flimrende Stribe.
Lod han sin Aande passere tværs igennem denne Stribe,
opstod der henimod Slutningen af enhver Ddaanding en
stærk Dunkelhed, der var frembragt ved den udaandede
Luft; og tømte han ved en forceret Exspiration de dybeste
Dele af Lungen, forvandlede denne Dunkelhed eig til et
absolut Mørke; det vil altsaa sige: den udaandede Lnft var
fri for allblanding af Støv. Aander man derimod gennem Vat,
faar man allerede fra Begyndelsen af Exspirationen den ly-

169

øeode Stribe gennemboret af et mørkt Bul, idet Vattet i eit
fine Maskenet holder Støvet borte fra Lungerne.

I flere Aar har Lister anerkendt Filtreringens Betyd-
ning for den antiseptiske Kirurgi; han har angivet, at, hvis
man paa et Saar har lagt et af Klor, Svovlsyrling, Karbol*
syre eller Benziodampe gennemtrængt Vatstykke, viUe,
naar Saaret er udvasket med en Opløsning af samme Stof,
Blod og pus under Yattet i ubegrænset Tid forblive i nor-
mal Tilstand, uagtet det antiseptiske Stof i Løbet af 24 Ti-
mer er fordampet. Alt under den Betingelse, at Suppuratio-
nen ikke er saa stærk, at den 'siver ud Ul Overfladen. Ti
i dette Tilfælde optræder Forraadnelsen i Løbet af nogle
Timer gennem hele den gennemsivede Masse. Herved bli-
ver den praktiske Nytte af denne Forbinding meget ind-
skrænket, og senere er den af Lister bleven erstattet ved
den antiseptiske Gauze^).

Forf. tager kun denne sidste Udtalelse til Indtægt for
at hævde 6.s Betydning med Hensyn til Indførelsen af Vat-
forbindingen, derimod lader han Listers samtidige Anven-
delse af et antiseptisk Stof og hans Indvending, at en gennem-
sivet Vatbandage i faa Timer kan blive Sædet for Forraad-
nelse, gaa upaaagtede hen. I det Hele staar G.s Vatforbin*
ding langt tilbage for den Listerske Metode med Bensyn til
den nerjagtige Opfyldelse af det antiseptiske Princip.

Hovedresultatet, som G. mener at have opnaaet, nemlig
Pyæmiens mindre hyppige Optræden, tilskriver han altsaa
L«rfteii» Filtration. Smertefriheden og Udeblivelsen af Be-
tændelsesfænomeneme i Saarets Omfang skulle derimod nær-
mest henføres til den elastiske Kompression, om end den
konstante Temperatur, den sjældne Skiften af Bandagen og
4en i Manchetten indlagte Vatpude, der beskytter Benenden
og de bløde Dele mod Sammenstød under frivillige eller
ufrivillige Bevægelser, ogsaa kunne have deres Betydning i
denne Henseende. Den elastiske Kompression virker. Idet
den forebygger Muskeltræknioger; man undgaar Infiltration
af pus i Muskelinterstltierne, ligesom Pussekretionen ogsaa
formindskes. I den hurtige Udvikling af Granulationer har

^) Fordelen Ted dette Præparat er da, at gamtidig med, at Forbindin-
gen optager poe, tilbageholder den fuldstændigt det antiseptiske
Stof, der i Forbindelse med en uopløselig Harpix er knyttet tU
Tøjets Traade. Udenom det 8 Gange sammenlagte Ganie lasgger
Lister 1 de første Dage et Stykke Kaotschuktøj i Betragtning af
den temmelig stærke Udsivning af Vædske fra Saaret. Til Filtrering
derimod staar Gauie tilbage for Vat

170

ievi sjældne Skiften af Bandagen en væsentlig Del; ti de
hyppige Focbindinger irritere og ødelægge Saarfladerne. Ved
Bin konstante Varmegrad beskytter Vatforbindingen Saaret
mod stærk Temperaturforandring, der antages at være
skæbnesvanger med Hensyn til Ddviklingen af tetanas.

Vatforbindingen er nærmest bestemt til at gøre Tjæneste
i Hospitalerne og Krigskirurgien. I denne sidste Henseende
hører det til dens Fortrin, at den er simpel at iværksætte,
og at Materialet til den er let at føre med sig. Den gør
en smertefri Transport af de Saarede mulig selv i de første
Dage efter Læsionen, og den vigtige Spredning af disse over
et større Terræn lader sig lettere udføre.

De Sygehistorier, paa hvilke den ovenfor givne Fremr
stilling er støttet, findes gengivne i Slutningen af Afhandl
Ungen. Ser man kun paa Tallene af de Helbredede og Døde,
synes Resultatet ikke gunstigt. I den første Tid, i hvilken
G. forsøgte sig frem med sin ny Forbinding, døde 4 af 7
Tilfælde, hvor alvorlige Travmer nødvendiggjorde større Ope*
rationer; i den anden Periode, som falder i May 1871, da
Forbindingen uddannedes fuldstændigere, døde 15af34 0pe-*'
rerede. Men man maa erindre, at i Sammenligning med
de Resultater, der i Almindelighed opnaaedes paa den Tid,
var der Grund til at være tilfreds med dette. Flere Døda**
fald maatte tilskrives Metodens endnu mangelfulde Udførelse,
saaledes Skiften af Bandagen i inficerede Lokaler, og mange
Saarede bragtes sent til Hospitalet og i en slet Tilstand.

Efter den Tid er Vatforbindingen, som det synes, med
Held anvendt af et ikke ringe Antal franske Kirurger.

Heistmel Gulsot

Efter H. Senator (Berl. klin. Wchschr. 1S72, Nr. 61).

At Forstyrrelser i de kvindelige Kønsorganers Funktioner
kunne fremkalde Sygdomme i Cnderlivsorganerne og navidig
i Leveren, har alt længe været bekendt; det skyldes uden
Tvivl dette Forhold, at, som Statistiken påaviser, den over*
vejende Mængde af Leversygdomme forekommer hos Kvin-
der. Leverhyperæmi og Fedtlever, Leverkræft og Galdesten
optræde hos disse langt hyppigere end hos Mænd, som dog
jere mere udsatte for saadanne skadelige Indflydelser, som
uhensigtsmæssig Diæt, Misbrug af Alkohol, Syfilis o. a., som

171

antages at haye Betydning for disse Sygdommes Freiakoinat.
Hvad navnlig Gulsot angaar, optræder, som bekendt, den
mest ondartede Form , som beror paa akut Leveratrofl , saa
paafaldende hyppig under Svangerskabet, at der ikke kan
være Tvivl om en Sammenhæng derimellem. Derimod er
der ikke hidtil i Literaturen taget synderligt Hensyn til en
anden Form af Gnisot, som staar i aabenbar Forbindelse
med Forstyrrelser i Menstruationen og ligesom denne op-
træder periodisk. Forf. har iagttaget 4 saadanne Tilfælde,
af hvilke det følgende optraadte hos et tidligere aldeles
sundt Individ:

E. S., TjæDesteplge , 27 Aar gammel, kraftig bygget og vel næret,
angrebes den 28de Oktbr. 1869, medens hun væntede Bfn Menstmatloo,
af stærke Lænde^ og MaTosmerter, Appetitløshed og .paa den følgende
Dag af Gnisot Han haTde altid Udligere yæret snnd; Menstruationen
indtraadte i hendes 22de Aar og indfandt sig derefter regelmæssig, ind-
til hun for et halvt Aar siden fik yaade Fødder under Men str nationen.
Umiddelbart derefter mærkede hun Intet; derimod udeblev Meostrual-
folødnlngen næste Gang, men i Steden for Indtraadte Gulsot af nogle
Dages Varigbed, og deone viste sig endnu 4 Gange til med nøjagtig 4
Ugers Mellemrum ; Blødninger indtraadte enten slet ikke eller langt spar-
sommere end ellers og varede i det Højeste en halv Dag. Hun søgte
denne Gang Lægehjælp, fordi hun følte sig mere medtagen end Udligere.

HuB havde ingen Feber og vtsto aUe Tegn paa en Iniestfnalkatarr;
der var npgen Olarré med kun lidet galdefarvede fæces, og Urinen
Indeholdt Galdefarvestof. 1 de følgende Dage forsvandt alle Symptomerne,
og Pt befandt sig vel. Den 24de Novbr. indtraadte igen gastriske For-
styrrelser og Gulsot. Levermatheden var forstørret, Stoludtømmelserne
graa og leragtige; I den 1 Løbet af 24 Timer indsamlede ikteriske Urin
kunde der tydelig eftervises .Galdesyrer efter foregaaende Udfældning med
Blyeddike. Blødning indtraadte denne Gang ikke. Den 27de Decbr. ind*
traadte normal Menstruation med rigelig Blødning; den varede i 3 Dage,
og Gulsoten udeblev.

Den 28de Jan. 1870 atter Gnisot med stærke Lændesmerter; den
Tarede 1 2 Dage og hørte op yed Indtrædelsen ti en rigelig Blødaing.
Derefter optraadte Menstraationen igen normalt i de næste 4 Maaneder,
i hvilke Iagttagelsen fortsattes.

I dette og i 3 andre Tilfælde, somForf. meddeler, kan
man ikke godt tvivle om Sammenhængen mellem Gulsoten
og Menstruationsanomalierne. Rigtignok kunde man nogle
Gange ved de undertiden indtrædende hæftige Smerter i
Epigastriet, den hurtige Indtrædelse af Gulsot og Aflhrvnin-
gen af fæces ledes til at tænke paa en pludselig indtraadt
Hindring for Galdeudskillelsen, f. Ex. ved Galdesten; men
da der trods gentagen Eftersøgen ikke fandtes saadanne,
og da Gulsoten nøjagtig var bunden til Menstruationspe-
riodeme , kan Aarsagen til den næppe søges i Andet end
Blødningernes fuldkooine eller delvise Udeblivelse. Forf«

172

anser Gulsoten for en hepatogen eller Resprptionsgulsot.
Ti afset fra, at de faa Former af Gulsot, som man nutil-
dags endnu med nogen Ret betegner ^aamjismatogfiiie, be-
gynde med svære Almenlidelser og Forstyrrelser i Central-
organernes Funktioner, hvorom der i disse Tilfslde ikke var
Tale, saa taler Affarvningen af fæces, den nogle Gange iagt-
tagne Volumenforøgelse af Leveren, de gastriske Forstyrrel-
ser og Galdesyrerne i Urinen med Bestemthed for, at Gul-
soten skyldes en Ophobning af Galde i Leveren og en der-
efter paafulgt Resorption.

Forf. tror at kunne tilskrive Gulsoten en Fluxion til
Leveren i Analogi med den Erfaring, at der i Steden for de
normale Menstrualblødnioger kan indtræde Blødninger fira
andre Organer. Desuden er det jo bekendt, at der ved Men-
struationsanomalier kan indtræde Svulst af glandula thyre-
oidea og i Følge Niemayer ogsaa af Leveren; Frerichs
saa periodiske Leverhyperæmier indtræde i de klimakteriske
Aar, som hver Gang svandt med Indtrædelsen af Dterinblød-
ning. Saadanne Hyperæmier kunne let foraarsage Svulst
af Galdegangenes Slimhinde og Gulsot, som jo ikke sjæl-
dent er en Følge af udtalte Leverhyperæmier.

Den menstruelle Gulsot har imidlertid ikke blot en teo-
retisk, men ogsae en praktisk Betydning; ti hvor den op-
træder, findes der uden Tvivl Tilbøjelighed til Leverhyperæ-
mier, som ved deres gentagne Optræden kunne betinge en
Disposition til dybere Leverlidelser, især under den for disse
særlig udsatte klimakteriske Periode. Og for saa vidt kan
Gulsoten som synligt og tydeligt Tegn paa Leverhyperæmi
give Anledning til Anvendelse af en passende Behandling
for at forebygge dybere Forstyrrelser. Forf. har set heldig
Virkning af en Behandling, som gik ud paa at befordre
Menstruationen ved Helbade og Fodbade, forbundet med
Brugen af Karlsbadersalt og passende Diæt.

Om Luigeblødiiiiigcr s«m Aarsag til phthisis«

Efter Teis Bier (LyoD Médical, 5. Jan. 1873. — The medical Record,

▼ol. I. Nr. 6).

Skønt Forf. indrømmer, at Blødninger i Luftvejene langt
hyppigere ere en Følge af end en Aarsag til pbthisis, og at

173

de kunne indtræde hos for Øvrigt sunde Individer uden at
medføre skadelig Følge for Belbreden, fastholder han, at de
i forholdsvis sjældne Titfælde dog utvivlsomt spille en vigtig
Rolle med Hensyn til Fremkaldelsen af denne Sygdom hos
svækkede eller kertelsvage Individer eller hos Folk, som
have den ringeste Tilbøjelighed til Tuberkulose.

Perts og Lip man ns Forsøg'), som vise, at Indsprøjt-
ning af Blod i Luftrøret af Hunde og Kaniner ikke fremkal-
der anden Virkning end en ringe Grad af begrænset Emty-
sem og Farvning af Epiteliet, anser T. ikke for noget Bevis
paa, at Lungeblødninger ikke skulde kunne fremkalde phthi-
818 bos Mennesker, især da der sandsynligvis i Forvejen bdB
disse findes en sygelig Tilstand af Blodkarrene til Luftrørs-
grenene og Lungen, hvilket i og for sig bidrager til at frem-
kalde en mere elier mindre stadig Blodtilstrømning. Dog
kendes der intet anatomisk Bevis paa Tilstedeværelsen af en
saadan Sygdom i Blodkarrene.

Forf. bar truffet Tilfælde, i bvilke en Blodspytniqg syn*
tes at være Forløber for og den endelige Aarsag til pbtbisia:

En Mand paa 40 Aar, som led af HæmoaH, havde af og til Anfald
af Blodqi^ytnlng , og 1 Løbet af to Aar fremkom de fysiske Tegn paø
phthisis. Sygdommen endte med Døden.

En Mand paa 45 Aar, af god Helbred, fik en stærk Blodspytning,
medens han arbejdede 1 AuvergDebjærgene. Blødningen varede i faa Ti-
mer, og han genvandt snart sin sædvanlige Helbred. To Aar efter vendte
Blodspytningen tilbage og varede med Mellemrum i 3 Uger, og kort efter
opdagedes for første Gang Tegn paa Portættelse i Langerne. Døden paa-
fnlgte S Maaneder efter.

Endelig iagttog Forf. et Tilfælde, som især er lærerigt,
fordi en Lungeblødning, fremkaldt ved ydre Vold, endte med
phthisis.

En kraftig og fnldatændig sand Mand paa 33 Aar slog sig paa højre
Skulder ved et Fald mod et Træ. Han blev blot forslaaet; der indtraf
ikke Brud eller Luxation. Slaget efterfulgtes umiddelbart af en meget
stærk Blodspytning, som vedvarede i højere eller ringere Grad 1 18 Maa*
neder. Han begyndte da at lide af Kortaandethed og Hoste med Opspyt,
og ved den fysiske Undersøgelse af Brystet opdagedes begyndende Hen^
fald af højre Lungespids. Tegnene paa en Lungeaffektion tiltoge nu lidt
efter lidt

Forf. hævder til Slutningen, at det kun er ved Tibøje-
lighed til phthisis, at Blødningen giver Anledning til Syg-
dommens Frembrud. I de Tilfælde, i hvilke Blodspytningen

^) Se «Ugeskr. t Læger- 3dJe B., 12te Bd., Nr. 4.

174

er en Følge af phthisis, til Blodets Tilstedevorebe ofte I
høj Grad forværre Sygdommen ogjpaaskynde Bødens] Iii4-
trædelse.

Om Aanagei til ddanptifome Aifald*

Af Wernlch i Berlin (Berl. klin. Wchschr. 1872, Nr. 42).

Som bekendt optræder der undertiden i Forplantelsespe*
rioden eklamptiforme Kramper med manglende Albuminuri«
Schr5der har alene fundet 50 saadanne Iagttagelser i Li«
teraturen. I 2 af Forf. iagttagne Tilfælde var det desuden
INiaMdende, at de Syge især klagede over nogle Symptomer^
som for Øvrigt, men i mindre Grad, hyppig optræde bos Svangrei
nemlig: Følesløshed, Myrekryben, af og til hæftige Smerter
og en til Lamhed grænsende Svaghed i Underlemmerne^
Man plejer vistnok med Rette at antage, at dette hidrører
flra Tryk paa Bækkenets Nerver, især paa plexus ischiadicns.
Ved nogle af Brown-Séquard og Westphal foretagne
Forsøg er det imidlertid blevet paavist, at man hos visse
Dyr efter eget Forgodtbefindende paa en simpel Maade kan
firemkalde epileptiforme Anfald: Overskærer man paa Mar-
svin enten den ene Halvdel af Rygmarven eller n. ischiadi-
cus, kan man ved at irritere den tilsvarende Ansigtshalvdel,
len epileptogen Zonei, fremkalde epilepsilignende Anfald.

Idet Forf. søger at anvende disse Forsøg til Forklaring
af den ovennævnte Sygdomsform hos Mennesket, søger han
først at imødegaa de Indvendinger, som ved første Øjekast
kunde gøres gældende. At gøre en Forskel mellem n. ischi-
adicus udenfor Bækkenet og dens indenfor dette endnu i et
plexus opløste Stamme synes for det Første ikke berettiget;
ti det er ikke bekendt, at Stammen af n. ischiadicus efter
al være traadt frem under m. pyriformis modtager væsent-
lige nye Elementer. Vel er der ved Forsøgene paa Dyr kun
Tale om en Gennemskæring af Nerven ; men at ogsaa andre
Lasioner have samme Betydning, er for Menneskets Ved-
kommende paavist af Billroth og Briouds og gjordes
allerede sandsynlig ved de afSetschenow ogNothnagel
foretagne Forsøg angaaende Oprindelsen til klonisk Krampe.
Naar man endelig indvender, at det ikke er Epilepsi, soni
optræder hos Svangre, maa man erindre, at Hovedforskellen

17&

mellem epileptiske og eUampUske Kramper uden Ålbumi-
Duri kun bestaar i , at de af den aidate Sygdomaform An-
grebne kverken i Forvejen eller aenere lide af lignende Til*
fælde.

For at Analogien kan være ftildstændig, ataar der tfl-
bage at paavise en epileptogen Zone. Denne er i Følge
nyere Underfiøgelser ikke indskrænket til enkelte Legems-
dele, men maa søges paa de forskelligste Steder. Det bli«
Tør saaledes et Spørgsmaål, om ikke Kønsdelene indeholde
saadanne perifere Nervekredse, ved hvis Irritation Kramperne
opstaa. (ktnske afset fra, at mange Haandbøger endog an-*
føre Irritation af oteri Nerver som Aarsag til Ekiampsi, fin-
des der vel iagttagne Tilfælde, i hvilke Anfaldene fortrinsvis
uAlestes ved Exploratiooer og lignende Berørelser. Becker
fortæller em en fiklamptlker, hos hvem Anfaldene fremkald-
tøB ved Skariflkationer af de store Skamlæber. Forf. saa
en Gang et vel karakteriseret epileptisk Anfald opstaa boa
en for Øvrigt ikke Epileptisk som Følge af en intrauterin
Injektion. Ogsaa andre Kendsgerninger tale for, at Køns-
d^ene have stor . Betydoing som perifere Irritationskredse,
Brown-Séquards epileptogene Zoner.

KoffeepMeaieB 1 Si PetonbtrSy der endi^n vedvarer » synes at yære
snerdeles ondartet Fra Epidemiens Begyndelse, d. 13de April 1872, til
d. 20de Dcbr. f. A. var der nemlig forefaldet 4441 (2819 Md., 1622 Kt.),
af hvilke 2632 (1713 Md., 91S Kv.) yare helbredede, 1506 (927 Md., 579
Kv.) døde, 302 under Behandl! og. ^ Dette er altsaa en Dødelighed af
mindst henved 34 pGt.

ItdsfiM. D. 20de Februar døde 1 sit Hjem, som Følge af en ulykke-
lig Hændelse, den sidste Embedslæge i Danmark, Distriktslæge 1 Kon-
gens. Lyngby og Læge ved Sygehuset sammesteds Thomas Christo-
pher Murer, B. af D., Prof., henved 80 Aar gammeL Foruden en
latinsk Afhandling fra 1825 haves fra hans Haand adskillige mindre,
mest kasuistiske Meddelelser 1 de tidligere Aargange af vore Tidsskrifter,
samt et Par Oversættelser. I de sidste to Aartier af sit Liv syslede han
Især med hygiejntsk-sociale Opgaver; hans Bestræbelser i denne Betning
gennem Skrift og Tale vare Ikke altid saa heldige i Udførelsen, som de
yare vel mente.

Nedsættelse. Cand. med. A chir. Fred. E. Klee agter d. 1ste April
at nedsætte sig i Silkeborg.

Det nedldMke Selskab I Kebenkava. Møde Torsdag d. 6te Marts 1873
Kl. 7, Beservekirurg Iversen: Om Amputationer i Knæet Mindre
Meddelelser.

176

I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugeii fra.Onsd.
d. 19de Februar til Tirsd. d. 25de Februar 1873 (bægge inU.)
anmældte Ira Lægerne i København i Alt 768 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 629, nemlig:
' Mn in

141 JrL 15.S, M ilder 1 Aar. &Bmi,
69 86 35

Brystkatarr • . .
Lungebetændelse •
Halsbetændelse . •
Faaresyge • . .
Kighoste . . • .
ReTmatisk Feber •
Mæslinger . . .
Kopper . . . .
Skatdkopper • • •
Skarlagensfeber . .
Koldfeber.

Oastirisk og tyfoid Feb.
Blodgang .....
Diarré* . . • .
Kolerine ....
Strubehoste . . •
Diphtheritis . . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . .
Barselfeber . . .
Skørbug ....

11 7 4
19 29 14

1 2 10

1 » i
12
12

2
4

7
1

5
3
6

4
S

•

12
2

39
1

4
6
1

87
8

•

4
5

4
t
1
1

9^
2

247
30
62
15
13
17

126
12
11
13
7
16

4
1
9

14
2
2

150 178 128 131

42 629

Af de OTennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste TUteide
forekomne i: Gothersgade, Nørrebrogade og Vesterbrogade; relativt 1
Forboid tU FoIkemcDgden derimod i: Rosenborggade (1,1* pCt), Søgade
(l,w) og Lille Søndervoldstræde (l,4i).

Af de OTennævte Koppetilfalde ere 4 forekomne 1 Forstaderne og
paa Kristlanshayn, 8 i Byen indenfor Voldene.

Fra Skibe, paa Reden flades af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmteldt: Brystkatarr 1; samt desuden: Gonorré 1 Tilfælde.

Desuden ere anmaldte: Gonorré 57, veneriske Saar 24, konstitu-
tionel Syfilis 12, Fnat 24, blenn. Øjebetændelse 5, Zona 6, Stomatltis
2, Furankler 5, Rubeola 1 og Erytemer 2 Tilfælde.

Lister, ere modtagne fra 120 Lager.

c. 1. %ttu»U r*rlM. IU.M Lam Bcftrykkmt.

fc-

løløllUlfB«

I. & laits isa.

Ugeskrift for Læger.

341« Række XV.

Nr. 12.

Redigeret af Dr. ff. Trier*

Indhold: T. St«<il«r|: ta 8iifa|g4Nna« liéMiijr. Skriréln fri Jufilmnistiriet if
U» Féruar 1873. BtkeidtgiRUe tn JuUUaiiistorict af 274« Fckntr 4873. D»-
kndlgørdn fra liiuteriet far lirke- ag DitoiiiiagiTmcaet af Isto larts 1873.
MiSali. MnMlaber. OgialliKt apiiaaiake Sjfitue i lakaikifi.

•m dndsflygddmMeaes hMeliag

(i AnledDiDg af Prof. S elm er s Kritik).
Af V. Steenberg.

I iDgeskr. f. Læg.« XIV. Nr. 13 har Prof. S elm er under-
kastet det af Overlaege Salomon og mig gjorte Porslag til
en Forandring i de psykiatriske Benævnelser en Kritik; den
er skreven ikke blot skarpt, men tillige livligt og klart, hvad
Jeg Jo ogsaa forud vidste, saa snart jeg saa, hvem der var
Sritikens Forfatter; men den har ikke bragt Sagen selv et
Skridt videre frem; den viser kun, at Prof. Sei mer nu en-
gang har indtaget et Standpunkt, hvorfra han ikke vil lade
aig rokke, at han ikke vil være med til at arbejde h«Q paa
Løsningen af det Spørgsmaal, der nu staar paa Dagsordenen
overalt, hvor Sindssygdommene behandles videnskabeligt,
nemlig det at ordne vor Nomenklatur i Overensstemmelse
med den, der gælder for alle andre Organers Sygdomme og
paa Basis af vort — lad det nu Tære store eller ringe —
Kendskab til Sindssygdomme neø patologiske Proces, og dette

3^9 llaUt 16d« B4.

178

mtia jeg i høj Grad beklage; vi ere altfor faa skandHiavJBke
Læger med Interesse for og Kendskab til Psykiatrien, til at
vi, naar det gælder en Samarbejden, kunne undvaere en
Kollega med Prof. Selmers anerkendte Dygtighed. (Jagtet
• derer«, siger ban, «i disse Paastande (de af os anførte om
den nuværende Nomenklaturs Uheldighed) Adskilligt, som i
det Væsentlige maa erkendes for sandt og rigtigt«, uagtet
«det ikke lader sig benægte, at den gængse Terminologi i
flere Punkter er mindre heldigt , uagtet «d£t er ganske
sandt, at Benævaelserne Mani o« ø. v, væsentlig kun be-*
tegne visse Symptomgrupper og Intet udsige om de sygelige
Tiistande i Eljærnen og Nervesystemet, som ligge til Grand
for de titsvarende Fænomener«, og uagtet «det maa ind-
rømmes, at en Sygdomsinddeling, der kun er baseret paa
Symptomerne, egentlig ikke kan siges at tiinredssttlle Nuti-
dens Fordringer i videnskabelig Henseende«, uagtet S. an-
fører alle diftse slemme Beskyldninger mod den nuværende
Nomenklatur, er det dog saa langt fra, at ban vil være med
til at rette det aabenbart Uriglige og bortkaste det Overflø-
dige, at han tværtimod bruger hele sin store dialektiske Fær-
dighed til at motivere det^Raad, han ender med at give os,
at vi «vel havde gjort bedre i at vænte saa længe ( — det
vil sige, indtil Hjæmens patologiske Anatomi er fuldt ad*
▼iklet, — ) med den ny Inddeling og foreløbig indskrænke oe
til at arbejde paa at tilvejebringe Overensstemmelse mellem
de skandinaviske Sindslæger med Hensyn til Anvendelsen
af den traditionelle Terminologi;« — altsaa sidde med Hæn-
derne i Skødet, forlanger han, vi skulle gere, indtil den
psykiatriske Minerva springer fuldt udviklet, faldt udrustet
til at. knuse alt gammelt Forkert, ud af en maaske endnu
ufødt Sindslæge- Jupiters Pande, — det er i Sandhed ikke
meget oplivende.

S. brager den Taktik strax at føre Krigen over i FJen-
dens Land, den er jo i alle Tilfælde den klogeste, men i
dette Tilfælde tør jeg maaske tillade mig at tro , at han er
bleven ledet til et anvende denne væsentligt af Hensyn til,
at hans eget Land — den g«de gamle Terminologi — ikke

179

ret Tel lader sig forsvare;- i hvert Fald nøder han mig til
at optage Kampen paa ethvert af vore svage Punkter, og
deraf have vi naturlig mange ; ti man maa vel erindre , det
er kun et Forelag til en Drøftelse, en Basis for en eventuel
Diskussion, ikke en helt og fast udviklet Teori,, vi ere komne
frem med; og en Mand med Prof. S elme rs skarpe kritiske
Sans opdager hurtigt netop de svageste Punkter, hvor han
'Sikrest og nemmest kan overvelde os.

S. bebrejder os den Synderlighed, at vi i vor Inddeling
have brugt to forskellige Principer, dels Sygdommens V«*
righed og Forløb, dels dens Forhold til andre Sygdomme;
ved at gøre os denne Bebrejdelse har han ikke handlet rig-
tig loyalt mod os, hvad han ellers, — det er mig en stor
Olæde at kunne udtale det, — *- altid har gjort. Han kan
nemlig ikke fremføre denne Bebrejdelse uden at gøre Reg*
Ding paa en Obekendtskab til Forholdene paa et Sindssyge*
hospital, en Ubekendtskab, han burde have have berigtiget
eller i det Mindste ikke forøget. Sagen er nemlig den,
og det vil S. selv vistnok indrømme, at ikke faa af de Pa-*
Henter, der indlægges — og det med fuld Ret <-*- paa en
Sindssygeanstalt, ikke lide af en Sindssygdom i dette Ords
Btrængere Betydning, men derimod af en Sygdom af Hjær-^
nen eller det øvrige Nervesystem, der enten kontinuerende
eller periodevis optræder med saa stærkt udtalte psykiske
Symptomer, at Patienten ikke kan behandles udenfor et
Sindssygehospital og derfor absolut maa indlægges paa et
saadant; roen fordi nu ydre, tilfældige, rent praktiske, alde-
les nvidenskabeHge Bensyn nødvendiggøre, at Patienter, Ul-
dende af helt forskellige Sygdomme, indlægges paa Sinds«
sygehospitalet, derfor gaar det dog ikke an at slaa dem alle
i Hob, at kalde alles Sygdom Sindssygdom fra det Øjeblik,
de komme indenfor Hospitalets Port, medens de udenfor
denne med Rette havde gaaet under en anden Diagnose.
For disse Patienters Sygdomme maatte vi have en Rubrik,
og deune benævnede vi «den komplicerede Sindssygdom*,
idet vi hermed netop vilde betegne, at Sygdommen ikke var
en ren, simpel Siodssygdoi», men at der tillige var en anden

180

sygelig Faktor virksom, paa hvem Opmærkaomheden lige aaa
meget, eller rettere fuldt saa meget burde være fæstnet.
Vi vare os fuldt bevidste, at det kun var et NødnavD, Ti
brugte, og Ingen er villigere end vi til helt at opgive dette
Fællesnavn og at benævne Sygdommen strax med dens rette
Navn, sætte den helt ud af Forbindelsen med den sande
Sindssygdom. Tillad mig et Par Exempler til bedre at op-
lyse min Mening: alle Læger kende den fremskridende Pa-
rese (den diffuse periencephalitis) , det er en Sygdom, der
er helt forskellig fra den egentlige Sindssygdom med Ben-
syn til Aarsag, Symptomer, Forløb, Varighed, patologisk
Anatomi ; ja jeg kan gærne sige , disse to Sygdomme have
intet Andet tilfælles end det, at de bægge behandles og ret-
test maa behandles paa et Sindssygehospital. Og nu Epi-
lepsien; Aar kunne gaa hen,, under hvilke Patienten har sine
Krampeanfald nogle Gange om Aaret eller om Ugen, han
vedbliver dog at være en dygtig og paalidelig Haandværker,
intet Menneske vil kalde ham sindssyg, og det uagtet han
lige fra sit første Anfald ikke har været ganske fri for psy-
kiske Symptomer (Tabet af Bevidstheden under Anfaldet, af
Hukommelsen om Alt, hvad der er passeret umiddelbart før
og efter det, den længere eller kortere drømmeagtige Døs efter
det o. s. V.); imidlertid udvikler den Hjærnesygdom , der
betinger Epilepsien, sig mere og mere, efter hver større
Krampecyklus bliver han mere mistænksom, ufordragelig,
brutal. Døsen efter Anfaldet forvandles til en halv ubevidst
Tumlen om, under hvilken han bliver farlig for sig selv og
sin Omgivelse, og han maa ind paa et Sindssygehospital;
men Epilepsi er og bliver dog Diagnosen, indtil — Hospi-
talsporten kommer og stiller den ny Diagnose: Sindssyg-
dom. Vare vi nu ikke nødte til at have en særegen Rubrik
for disse Patienter i vor Aarsberetning , og have vi kunnet
gøre dette paa anden Maade end ved at give disse for-
skellige Sygdomme, der nu blive og vistnok altid ville blive
behandlede paa et Sindssygehospital, et Fællesnavn, onder
hvilket da hver enkelt af disse Sygdomme opregnes? Naar
man gaar ud fra denne Betragtningsmaade, haabe vi, at det

181

ikke mere vil se iDoget besyDderligtudt, at vi have erklæ-
ret og eDdnn holde fast ved, at de tre komplicerede Sinds-
sygdomme, vi exempelvis nævnede, ikke ere Sindssygdomme
i strængere Betydning, men Sygdomme komplicerede pe-
riodevis med psykiske Symptomer; ja jeg er endog meget
tilbøjelig til at tro, at der ikke er noget Væsentligt til Hin-
der for, at jeg skulde kunne gøre S.s Fordring til os om
stræng Konsekvens Fyldest ved engang at kunne blive vi-
denskabeligt berettiget til at anføre under denne Rubrik
•phthisis, Nyrelidelse, Mavekræft* og tillige kronisk Alkoho-
lisme, meningitis, Apoplexi, chorea, Blegsot, Hysteri o. s. v.
Der er nemlig for Tiden en Ikke ringe Tendens i den psy-
kiatriske Verden til om ikke ganske at benægte Sindssyg-
dommenes Existens^), saa dog at begrænse dem indenfor et
meget snævert Omraade, idet man gaar ud fra, at det for-
holder sig med Sindssygdommene ganske paa samme Maade,
som det i fordums Tid forholdt sig med Gulsot og Vandsot;
saa længe man ikke vidste bedre, ansaa man disse Sympto-
mer i ethvert Tilfælde for selve Sygdommen, og man lod
sig nøje med at stille Diagnosen (julsot eller Vandsot ;
men efterhaanden som den patologiske Anatomi og den
exakte Undersøgelse ved Sygesængen udviklede sig, de-
troniserede man disse Sygdomme og satte dem paa deres
rette Plads i Symptomernes Række. At det vil gaa lige-
dan med en stor Del af de nu saa kaldte Sindssygdomme,
og at den fremskridende Parese, Epilepsien, Idiotien, ikke
at tale om delir. trem. — denne den mest akut forløbende
og derfor bedst bekendte Mani — netop give os et Finger-
peg ad den Vej, den psykiatriske Udvikling vil tage, er
jeg meget tilbøjelig til at tro; men jeg turde ikke komme
f^em med et Forslag i denne Retning, dertil er Tiden ikke
kommen endnu; desuden vi ere ikke de ultraradikale Petro-
leurer paa Psykiatriens Omraade, S. synes at have en vis
Tilbøjelighed Ul at ville gøre os til; tværtimod vi smigre

1) Batty Take 1 The Jouroal of mental Science Jali 1870 S. 205 si-
ger: losaalty Is oot a disease, It is only a symptom.

182

08 med at være meget moderate KoDsenrative, der nok kunde
ønske at give Psykiatriens gamie Skib en lidt mere patokH
giak Kurs uden dog strax at løbe den paa Grund paa en
konsekvent Materialismes skarpe Klippe«

Medens vi samarbejdede paa vort Forslag til en anden
Inddeling af Sindssygdommene, vare vi ikke ganske enige
om, hvor vidt vi skulde inddele dem i primære — sekundære
eller i akute — kroniske : Overlæge Salomon foretrak dea
første Inddeling, fordi den siden Prof. Kjellbergs Skrift
om Sindssygdommenes Stadier var bekendt og yndet af de
fleste Sindslæger i Skandinavien; jeg derimod foretrak den
sidste, fordi den stemte bedst med min Opfattelse af den
til Grund liggende patologiske Proces. Vi enedes imidlertid
om at anføre bægge Inddelinger, og vi antoge, at det ikke
kunde være nogen stor Fejl ved et Forslag, der jo kun
akulde tjæne til Grundlag for en Diskussion, om der var to
forskellige, men tillige beslægtede Benævnelsesmaader at vælge
imellem. At Begreberne primær og akut, seknndær og kro-
nisk ikke dække hinanden, ikke kunne sammenstilles som
sideordnede, det følger af selve Ordenes Betydning, og det
have vi selv til Overflod fremhævet; jeg indser derfor ikke,
af hvad Grund S. har brugt saa mange Ord paa at udvikle
dette.

Dog det er ikke blot formelle Indvendinger, S. rejser
mod vort Forslag, ogsaa af reelle bar han Masser. Han me«
nisr da saaledes først, at vort Inddelingsprincip ikke frem-
byder virkelige Fordele fremfor det traditionelle; et Par Si-
der længere nede anfører S. selv, at vort Skema frembyder
den praktiske Fordel, at det giver en Antydning af Sygdom-*
mens rimelige Forløb, saa at den Læge, der erfarer Diagno-
sen, samtidigt kender Prognosen ; men denne praktiske For-
del anser S. rigtignok for en saa stor videnskabelig Fejl, at
det synes, som om netop det, at de gamle Benævnelset i
prognostisk Henseende ere saa intetsigende eller rettere saa
vildledende, som det vel er muligt, er en af Hovedgrundene^
hvorfor S. holder saa fast paa den gamle Terminologi. I
diagnostisk Henseende bevirker vort Skema, at den tidligere

183

evige • Skiften Diagnose » i væsentlig Gradiadekronkes; al
det er en virkelig Fordel, vil vel Ingen benægte. — Deganale
Benævnelser havde aldeles Intet med den patologiske Anatomi
at gøre; de følte ikke nogen Trang tilden, Psykologien var
deres eneste Grundvold, Symptomernes Udvikling og Forkla-
ring lededes kun frem ad metafysiske Veje; de Forandringer
i Bjærnen, man fandt ved Sektionerne, bleve i de fleste Til*
fælde mere ansete for Følgen af end for Aarsagen til Sinds-
sygdomme (saaledes alle atrofiske Forandringer). Vort Skema
bolder sig nær til Patologien, søger sin væsentligste Støtte
i den, det forudsætter altid en patologisk Proces i Hjærnen,
men en Procea, der i de akute Tilfælde kan gaa tilbage dels
ved Helbredelsen og dels ved Døden (ganske paa samme
Maade som i mange Lidelser i Huden, Slimhinderne o.s.v.^f
i de kroniske Tilfælde derimod bliver staaende eller udvikler
%ig videre, hvorfor saadanne Tilfælde ikke fuldstændigt kunne
helbredes og efter Døden udvise mere eller mindre haand-
gribelige Forandringer af Hjærnen. Ogsaa dette maa jeg
anse for en virkelig Fordel. — Endelig i terapevtisk Hen-
seende frembyder vort Skema saa utvivlsomme og store For-
dele^), at jeg er ganske forbavset over, at en Mand roedS.s
praktiske Dygtighed ikke har kunnet faa Øje paa dem;
har man stillet Diagnosen akut Sindssygdom, da véd man
med det Samme, at alle andre Hensyn skulle skydes til Side
for det ene og alene at tage Patienten hurtigst muligt under
Behandling; lider han derimod af en kronisk Sindssygdom,
da er der mange andre Bensyn, der trænge sig i Forgrun-
den, de ydre Forhold, hvorunder han lever, den Maade,

M Batty Tuke 1. c. fremfaæTer stærkt » at >de do almindeligt brugte
Nomenklaturer ikke gWer nogen Ide om, ikke yde nogen Vejledning
tU Behandlingen af de specielle Tilfælde*; lian antager, at Lægen
forledes Ui at beliandle Manien, Melankolien, i Steden for at be-
handle den patologiske Proces, hvoraf Manien og Melankolien kun
ere Symptomer; men »det er ilcke hans Fejl; han har Intet, der kan
lede ham tU en Diagnose uden en yilkaarllg KlassiflkaUoo og lotet
til at hjttlpe faaDoi til Behandlingen uden et uslkliert terapevtisk Sy-
stem, baaeret paa en endnu usikrere Nosologi.*

184

h^orpaa Sygdommen viser sig, Patientens Alder o. s. v.; og
er endelig Sindssygdommen kompliceret, f. Ex. med frem-
skridende Parese, da kan det i mange Tilfælde være af
uendelig langt større Betydning, at Lægen i Tide sørger for
Patientens Umyndiggørelse end for hans Behandling. Den
traditionelle Terminologi er som bekendt kun symptomatisk;
den giver lange Regler for Symptomets Behandling; men
da den ikke tager Hensyn til den Symptomet betingende
Sygdom, kan Behandlingen ikke tage de ovenfor nævnte
praktiske, for Patienten selv og for hans Familie ofte yderst
vigtige Bensyn. Dog det er ikke blot for den enkelte Pa-
tients hensigtsmæssige Behandling, at jeg tror, at vort Sy-
stem er at foretrække for det ældre; jeg antager, at dette i
en endnu langt højere Grad er Tilfældet, naar man ser hen
tilordningen af hele Sindssygevæsenet, åf alle de Foranstalt-
ninger, et Land bør tage for sine Sindssyge; dog her er
næppe Stedet til nøjere at gaa ind paa dette Spørgsmaal;
jeg haaber, at jeg senere skal faa Lejlighed til nærmere at
paavise, hvorledes vor Teoris praktiske Gennemførelse vil
være en af de Veje, ad hvilken et Land paa den mest øko^
nomiske og tillige humaneste Maade vil kunne imødegaa de
Erav, det stadigt stigende Antal af Sindssyge stiller til Re-
geringen. — Altsaa i prognostisk, diagnostisk, patologisk og
terapevtisk Henseende frembyder vort System Fordele frem-
for det ældre; er det ikke nok, hvor i al Verden skulle vi
da søge efter tde virkelige Fordelet, S. saa bitterlig bekla-
ger Savnet af?

At vore Benævnelser give en Antydning af Sygdommens
rimelige Forløb og Udfald, det kan jeg — som ovenanført —
ikke anse for nogen Fejl ved vort Forslag; tværtimod fore-
kommer det mig, at dette absolut er at foretrække for en
Nomenklatur, der siger aldeles Intet eller vel endog ligefrem
vildleder i prognostisk Henseende; og dette gør sandelig
den traditionelle; ti maa man ikke kalde den Nomenklatur i
højeste Grad vildledende, der f. Ex. bruger det samme Navn
(Mani) til at betegne saa vel den puerperale Lidelse, der
efter nogle faa Maaneders Forløb vil være fuldstændigt hel-

185

bredet, som og det Forløberetadium, der indleder den frem-
skridende Parese og ender med Patientens Død i Løbet af
nogle faa Aar? maa iklce netop dette anses for en stor Fejl
Ted den tidligere Nomenklatur, og burde man ikke i en ny
Bøge at rette denne Fejl og derved forebygge alle de Vild-
farelser, der herved saa let kunne afstedkommes?

S. synes at være enig med os — og for Resten med alle
andre Sindslæger — i, at den ældre Nomenklatur ikke sjæl-
dent nødsager Lægen til at skifte Diagnose, og at indrømme,
at dette er en baade i videnskabelig og praktisk Benseende
ikke ringe Fejl; roen han søger hurtigt at sTække Betydnin-
gen af denne Indrømmelse ved at fremhæve, at den samme
Dlæmpe klæber ved vor Inddeling, og det endog i en end
højere Grad, fordi| »medens Patienten efter det ældre Skema
ikke derfor (fordi man bliver nødt til at skifte Diagnose) be-
hover at gaa over i en anden Form), kan man efter den
nye Inddeling ikke engang undgaa at henføre ham til en
hel anden Klasse af Sindssygdommene.* Jeg maa oprig-
tigt indrømme, at det ikke er mig ganske klart, hvad S.
egentlig mener med denne Paastand; jeg har altid trot, at
Tilhængerne af den traditionelle Nomenklatur skarpt son-
drede de forskellige Sindssygdomme, som de af diagnostiske
Bensyn have givet forskellige Navne, og i sin egen Afhand-
ling lidt længere nede urgerer S. endog den Skade for Sta-
tistiken, vi afstedkomme ved ikke at ville diagnosticere Me-
lankoli og Mani; men her høre vi, at man efter det ældre
Skema gærne kan give en Patients Sygdom en hel ny Dia-
gnose uden derfor at behøve at lade ham gaa over i en ny
Sygdomsform. Dette synes mig ikke ganske let at fatte, og
lige saa ufattelig er mig Forskellen mellem S.s aForm« og
vor •Klasse«. — S.s Paastand, at denne tOperation at skifte
Diagnose« skulde blive hyppigere efter vor Inddeling end
hidtil; vil jeg være saa høflig at antage for en ren lapsus
calami, der er ikke det Mindste, der kan begrunde den;
efter vor Inddeling vil en Patient, der lider af en kompli-
ceret Sindssygdom, aldrig komme til at skifte Diagnose, og
den Patient, der kommer under Behandling i en tidlig Pe-
riode af en ren Sindssygdom, kan efter vor Inddeling i det
Bøjeste kun én Gang komme til at skifte Diagnose; efter
det ældre Skema ville alle Sindssyge, baade de, der lide af
en ren og en kompliceret Sindssygdom, være udsatte for at
faa deres Diagnose skiftet en 3 — 4 Gange; følgelig vil « Ope-
rationen* blive 3 — 4 eller flere Gange hyppigere efter det
ældre end efter vort Skema.

Det er ganske sandt, at vor Diagnoses Rigtighed i langt

højere Grad end tidligere vil bliv« afhængig af eo paalidelig
Sygehistorie; men jo mere konform med Terapien overho-
vedet Psykiatrien bliver^ des mere vil den blive alle Lægers
Fælleseje, desto paalideligere vil altsaa Sygehistorien blive^
den vi jo altid faa fra en Kollega.

At \i ikke have villet bruge de almindelige Navne, Me-
lankoli, Mani og Vanvid, som Underafdelinger af den akute
Sindssygdom, Onder S. højst urigtigt; han kalder dette una-
turligt og upraktisk og stempler vore Motiver som hverken
klare, udtømmende eller korrekte. Midt inde i dette imod
os rettede Batteri af grovt Skyts glæder det mig ubeskrive-
ligt at finde følgende Sætning: «det falder mig (S elm er)
naturligvis ikke ind at ville bestride Rigtigheden af at ville
henføre de maniakalske og melankolske Former under én
Hovedgruppe: hvor forskelligt alle disse væsentligt af Ge-
mytslivets Liden fremgaaede Former end gestalte sig, bør
de ganske vist holdes samlede«! I Sandhed jeg vilde næppe
tro mine egne Øjne, da jeg læste dette; en saa ubetinget
Indrømmelse havde jeg ikke turdet vænte; det synes jo, som
om S. pludselig var bleven enig med os i et af de aller-
væsentligste Punkter, nemlig i «at holde sammen* i «én
Hovedgruppe*, Manien og Melankolien. Skulde S. virkelig
ville staa ved denne Anskuelse, ja da reducerer sig vor
Uenighed i dette Punkt ene og alene til Navnet, og paa et
Navn holde vi langt fra saa fast, at vi for dets Skyld skulde
ville miste S.s Enighed med os.

Hvad nu selve Anken angaar, at vi ikke have villet be-
holde Manien og Melankolien som Underafdelinger af den
første Hovedgruppe, da holder jeg fast paa, at den trods
alle de Fordømmelsesord, S. her har ødslei med, er ube«-
rettiget; Mani og Melankoli ere ikke selvstændige Sygdomme,
de ere kun forskellige, ingenlunde skarpt adskilte^) Sym-
ptomkomplexer, med hvilke den selv samme Patients selv
samme Sygdom kan optræde, den ene Dag med det ene,

^) Den mest aandrlge og skarpfllndige af alle de nulevende psykiatriske
Forfatlcre, Henry Maadsley, udtaler ligefrem og efter min Mening
i fuldeste Overensstemmelse med Sandheden, at det alene beror paa
et Lune eller et Tilfælde, om man anser en akut Sindssyg«-
dom for en Mani eller Melankoli [(The Physiol. and Pathol. of Mioå
S. 365: another reason against tbe present classiflcation is that tbere
are cases of acute melancholia, in ^hich the excitement and the
derangement of Ideas and conduct are so great, that they run ia-
sensibly into acute mania and might Just as properly be cailed so;
they are examples of acute idealional insanity, but ^hether they
are classiflcd as maniacal or melancholie is very mach a matter
of caprice or accident).

187

den D»8te Dag med det andet; jeg har set en Kvinde i Lø-
bet af 24 Timer gaa over fra den skarpest udtalte sta«
pide Melankoli tit den mest furibunde Mani som Følge af en
HaUacittation, uden at denne Forandring i de «patologiske
Ytringer af det sjælelige Liv« var ledsaget af det mindste
Spor af en tilsvarende Forandring i « Nervesystemet ogRar-
sjstemet, Muskulaturen og Ernæringen •; og af lignende Til-
fælde vil hvert Sindssygehospital kunne opvise talrige. — Ja
bavde jeg villet skrive en fuldt udarbejdet psykiatrisk Dia*
gnostik, da havde jeg utvivlsomt beholdt disse nu saa ofte
nævnte Navne som Betegnelser af forskellige Symptomkom-
pleier eller Stadier i Sygdommens Cdvikling ; men vort For-
slag gaar jo kun ud paa at give en naturlig praktisk No-
menklatur, at anvende i vore Aarsberetninger — derfor of-
fentliggjorde vi det i en Aarsberetniog — eller i lignende
væsentlig statistiske Afhandlinger.

Jeg ynder ikke meget at anføre det, som andre, uden-
landske Læger tale og skrive, for dermed at støtte min Me-
ning; men da jeg er meget bange for, at mine Kolleger
efter at have læst S.s Kritik skulde nære en vis Formodning
om, at vort Forslag kun var et misdannet Foster af en uti-
dig Lyst til at føde noget Nyt og Originalt til Verden, at
det ikke er fremkommet, fordi vi nærede en fuld Overbe-
visning om, at det gamle System var forældet, fordi vi følte
en voxende Trang til at afløse det Gamle med noget Nyt og
belst noget Bedre, en Overbevisning og en Trang, vi delte
med mange Kolleger overalt, saa kan jeg ikke nægte mig
den Glæde her at anføre, hvad jeg netop i disse Dage har
læst. I September f. A, forsamledes Schweiz*s Sindslæger
tilligemed flere Professorer ved Universitetet i ZQrich i An-
atalten BurghOlzli ved Zurich og vedtoge følgende Inddeling
af Sindssygdommene:

A. De medfødte. 1. Idiotismus. 2. Kretinismus.

B. De erhvervede«

1. Sindssygdomme uden Komplikation:

a. primære Former.

b. sekundære Former.

c. periodiske Former.

2. Sindssygdomme med Komplikation:

a. epileptisk Sindssygdom.

b. paralytisk —

c. organisk —
^ d. hysterisk —

e. senil —

188

Jeg skal ikke opholde mig ved at paavise den store
Lighed mellem dette og vort Forslag, ikke videre frem-
hæve, at her tales ogsaa — og det i rigelig Mængde — om
kompliceret Sindssygdom, denne Benævnelse, S. i sin Kritik
af vort Forslag har ladet lide en saa ilde Medfart, men kun
gøre opmærksom paa, at ogsaa her maa Mani og Melankoli
lade sig nøje med at glimre ene og alene med deres totale
Forsvinden. Den Masse Ubehagelighed, vort Forslag har
maatte høre i denne Anledning, taber nu, mener Jeg, en
hel Del af sin overvældende Barakter; Schweiz*s Sindslæger
og Professorerne fra ZQrich maa nu hjælpe mig og min
Kollega hinsides Sundet med at bære Ansvaret.

S. bebrejder os Mangel paa Konsekvens, fordi vi have
delt den kroniske Sindssygdom i flere Grupper; denne Be-
brejdelse maa jeg finde mig i; ti den er berettiget; til vor
Undskyldning taler det store Antal af kroniske Sindssyge,
der altid vil findes paa et Sindssygehospital, og de mange
Aar, de tilbringe der, samt det; at det i flere Benseender
kan være af praktisk Vigtighed at vide, hvor mange af et
Hospitals Patienter allerede have gennemgaaet hele den

Eatologiske Proces og ere endte i fuldstændigt Sløvsind, og
vor mange endnu befinde sig i Overgangsstadiet , saaledes
f. Ex. med Hensyn til den Arbejdsvirksomhed , man kunde
være berettiget til at fordre af et Hospitals Patienter o.s.v.

Den kroniske Form, S. i sin Oversættelse afPrichard
saa højst uheldigt kalder moralsk (!) Afsindigbed, har i særlig
Grad inspireret S.s kritiske Pen. Vi have selv gjort Rede
for, hvor vanskeligt det var at indordne denne Form i Sy-
stemet, fordt den saa utvivlsomt var kronisk i sit Forløb og
dog primær i sin Oprindelse; og vi anførte den netop som
et Exempel paa, at primær og akut, sekundær og kronisk,
ikke vare Benævnelser, der fuldstændig dækkede hinanden,
ikke kunde sammenstilles som sideordnede. Hvad vi alt
havde sagt — og intet Andet, har S. gentaget for atter
at kunne komme tilbage til vor «fra den uheldige Sammen-
blanding af Begreberne akut og kronisk, primær og sekun-
dær hidrørende Konfusion, som alt ovenfor er udhævet.«

S. anser det for en meget paafaldende Inkonsekvens,
at vi efter at have afskaffet Vanvid som Sygdomsbenævnelse
under den første Hovedgruppe, bruge det under den anden ;
baade Inkonsekvensen og det Paafaldende vil imidlertid hur-
tigt falde bort, saa snart man har klaret sig, at den Patient,
som lider af det Symptomkomplex , man kalder Vanvid, er
angreben af en Sindssygdom, der er sekundær efter en Stem-
ningssygdom, kronisk i sit Forløb og uhelbredelig i sit Re-

189

sultat; Vanvid bører alUaa naturligt bjemme i den anden
Gruppe, vilde være aldeles malplaceret i den første.

Prof. Selmer har nu i saa mange Aar' fundet sig vel
ved Brugen af den gamle Terminologi, den er derved ble-
ven saa fastgroet til al hans psykiatriske Tænken og Virkeni
at ban maa forsvare den ivrigt, som en Fader forsvarer sit
Barn; jeg kan derfor ikke fortænke barn i, at ban ikke bar
været nøjeregnende med Mængden og Formen af de Dadels-
ord, han udslynger mod os, sit Adoptivbarns Angribere;
tværtimod, jeg er bam taknemmelig, fordi ban ved sin skarpe
Kritik bar boldt i Live et Spørgsmaal, der bar stor Inter-
esse for mig; men saa stor er dog ikke min Taknemmelig-
hed, at jeg vil følge hans Slutningsraad, kun at arbejde paa
at tilvejebringe Overensstemmelse mellem de skandinaviske
Sindslæger med Bensyn til Anvendelsen af den tradi-
tionelie Terminologi; en Overensstemmelse paa dei\
Basis vilde jeg ikke anse Lejen værd, vi maalle betale for
Diskussionslokalet; nej lad alle os Nordens Sindslæger følge
vore brave Schweizer- Kollegaers Cxempel, blive enige om
en bel ny Terminologi, fri for alle den gamles mange Fejl,
svarende til Videnskabens nuværende Standpunkt og i Be-
siddelse af Ævne til videre Udvikling, og vi vilde have stil-
let os en Opgave, hvis Løsning vilde være til Held for vor
Virksomhed og til Ære for os selv.

van

Skrlfelse fra Jutllsnlnlsteriet af 4de Fekmur 1873 til AmtmtadeB over
(MeiiM Amt I

1 et med Hr. Kammerherrens behagelige Erklæring af 14de Oktober
f. A. hertil indkommet Andragende har Fyslkus N. N. begært ReaoIuUoD
for, om der ikke tilkommer ham Honorar og Diæter for to af ham fore-
tagne offentlige Forretninger, nemlig for en i Følge Begæring fra Odense
Amt paa Skoledirektionens Vegne foretagen Undersøgelse af de sanitære
Forhold ved N. N. Skole og for en 1 Henhold til Justitsministeriets Skrl-
Telser af 2den December 1871 og 5te Januar f. A. foretagen (Jndersø-
gelae af Forholdene ved N. N. Kirkegaard i Anledning af en paatænkt
Udvidelse af samme, Idet De for det Tilfælde, at der maatte antages at
tilkomme Fyslkus Betaling i noget af de omhandlede Tilfælde, har an-
modet om tillige at erholde Resolution for, af hvilken Kasse Beløbene
Tllle være at udrede.

Foranlediget heraf skal man efter, for saa vidt den første Forretning
angaar, at have brevvexlet med Kirke- og Undervisningsministeriet, der
atter har brevvexlet med Indenrigsministeriet, tjænslligt mælde, at der
for den af Fysikds foretagne Undersøgelse af den paagældende Skole til-
kommer ham den 1 Plakat af 4de Oktober 1825 Nr. 8 fastsatte Betaling
samt Diæter for Rejsen, hvilke Beløb ville være at udrede af vedkom-
mende Kommune, og at der ikke tilkommer ham nogen Betaling for deo
af^luim afgivne Erklæring angaaende Kirkegaardens Udvidelse eller for
dia (I denne Anledning foretagne Rejse, men kun Diæter for samme,
d^<}l>llve at udrede af Amtsrepartltlonsfooden.

190

MOMåUgmrthø fra JmMuMtitiM tf 27de Ftkraar 1873 ttt f dTiédM
til Rtrrlg La4epla4s af Ltf «o|Ufii4e FonnsUltBloger til tt f«AMn dep
asUtldke Ealerts iDdbriogelse td Strrjeo tf Ute M^ 1808:

1 Henhold til den JustltsminlstereD ved Loy angaaende ForaDstalU
DlDger til at forhindre den asfatiflke Koleras Indbringelse ad Søvejen af
1ste Maj 1868 {7 givne Bemyndigehe til at udvide Loven til Ladeplad-
ser eller andre Steder adenfor Købstæderne^ hvor Skibe anløbe, samt til
at Indrømme Læmpelser i den i Lovens § 1 indeholdte Forskrift, fast-
sættes det herved, at bemældte Lov for Fremtiden vil være at bringe til
Anvendelse påa Skibe, der ankomme til Rørvig Ladeplads noder Præstø
Amt, dog med deo Læmpelse af Bestemmelsen i Lovens { 1, at Under-
søgelsen af Skibe, der paa denne Plads ville landsætte lissagerer eller
Mandskab, foreløbig vil kunne foretages af den der ansatte ToldofQciant
efter dertil åf Dlstriiitslægen i Storehedlnge meddelt nærmere Anvisning,
og at bemældte Læge kun bliver at tilkalde, naar Toidofflcianten ikke
tør erklære Skibets Sundhedstilstand for tiifredssttllende. I de Tilfælde,
i bvilke Undersøgelsen tilendebringes af Toidofflcianten, oppebærer der-
hos denne det i Lovens § S for Lægen fastsatte Gebyr.

Bekendfgtrelse fra Hlalslerfet fsr Kirke- eg Vndervlsningsvcsenet af 1ste
Harts 1873 aagaatDde Indretaiag af ea Eiamen fsr Taadlæger under det
lægeTldenskakellge Fakaltet ved Kebenkavas Universitet:

Paa derom af Ministeriet for Kirke- og Undervtsningsvæsenet nedlagt
allerunderdanigst Forestilling har det behaget Hans Majestæt Kongen ved
allerhøjeste Resolution af 19de f. M. allernaadigst at bifalde følgende nær-
mere Bestemmelser angaaende Indretningen og Afholdelsen af en Tand-
lægeexamen under det lægevidenskabelige Fakultet ved Københavns Uni-
versitet ISteden for den hidtil af Faltultetet anstillede Tandlægelentameo,
nemlig: 1) Adgang til at underkaste sig Tandlægeexamen er betin:;et al,
at Examlnanden har bestaaet den almindelige Forberedelsesexamen ved
Universitetet af lavere Grad eller en lignende offentlig Prøve, der med
Hensyn til almindelig Dannelse kan sættes 1 Klasse med bemældte Ezamen.
2) Tandlægeexamen henlægges under det lægevidenskabelige Fakultet ve4
Universitetet og afholdes af en Kommission bestaaende af fem Medlem-
mer, hvoraf bemældte Fakultet vælger de tre blandt sine egne Medlem-
mer og det kongelige Sundhedskollegium for en Tid af 5 Aar udnævner
de to blandt Københavns avtorlserede Tandlæger. 3) Examen, der af-
holdes offentlig to Gange om Aaret, I Maj og December Maaneder, første
Gang i Maj Maaned d. A., saafremt Nogen allerede til den Tid Indstiller
sig til Prøven, bestaar.dels af en tel^nisk, deis af en teoretisk, blot
mundtlig Prøve. A. Ved den tekniske Prøve, som afholdes først, skal
Examinanden godtgjøre sin Færdighed i Indfatning og Indsætning af a)
enkelte kunstige Tænder og b) mere eller mindre fuldstændige Tand-
rækker. Han skal til Udførelsen af disse to Arbejder selv skaffe passende
Personer og det fornødne Materiale tilveje, hvorimod han faar Redskaber
samt Arbejdsplads i visse Timer daglig anvist hos en af de 1 Examens-
kommissionen værende Tandlæger, som tillige fører specielt Tilsyn med
denne Prøve. Arbejdet skal være udført inden en Frist af 14 Dage, og
det færdige Arbejde bedømmes af den samlede Kommission. For denne
Prøve erlægger Examinanden til den tilsynshavende Tandlæge 20 Rd.
B. Ved den teoretiske E^øve skal Examinanden prøves 1: a. Ansig-
tets, Tændernes og Tandkødets samt i det Hele Mundhulens Anatomi og
Fysiologi; b. Mundhulens og herunder mere specielt Tændernes, Tand-
kødets og Kævebenets Patologi samt Behandlingen af Tændernes og Tand-
kødets Sygdomme; c. Tilberedningen og Vlrkemaaden af de almindeligst

191

benyttede Tandlttgemidler; d. Kendskab til TandiDetniaienter og deres
AxiTendelse» Jndtkationerne for de forskellige Operationer samt den prak-
tiske Ud rerelse af TaDdoperalioner. Der examineres i hvert af de muodt-
lige Fag i */> Time, i Operationer og Instrumentlære ikke over 1 Time.
4) Bedømmelsen foretages af den samlede Examenskommlssion , hvem
det overlades selv at træffe nærmere Bestemmelse om Censureringen ved
Examlnatiooen i de enkelte Fag , dog saaledes , at i det Mindste to af
Kommissionens Medlemmer ere tilstede foruden Examinator. 5) Udfaldet
af Examen betegnes alene ved Udtrukket tBestaaet* elier alkkebestaaet*.
Ministeriet for Kirke- og Undervisnings væsenet har at give de nærmere
Bestemmelser om, hvad der ved Examensprøven skal fordres for at have
beataaet Examen. Om Udfaldet af Examen gør Exameoskommlsslonea
lodberetning til det lægevidenskabelige Fakultets Dekanus, som derefter
udsteder et af ham og Fakultetets Notarius undertegnet Vidnesbyrd og
gør Anmældelse herom til det kongelige Sondhedskoliegium. 6) Om-
exaraination kan tilstedes to Gange med i det Mindste fem Maaneders
Mellemrum, oden at Examinanden behøver atter at underkaste sig den
tekniske Prøve, hvis Udfaldet af denne har været tilfredsstillende. 7) En-
hver, der vil indstille sig til Prøven, har ved Indtegningen til denne at
erlægge et Gebyr af 20 Rd.

Deislalé. D. 4de Marts døde efter et kortSygel^, men efter mange*
aarige Lidelser af Astma (Lungeemfysem , HJærtesygdom] . en af Landeta
mest agtede og ansete Læger, fhv. Landfysikus i Holbæk, Dr. med Fre-
derik Adolph Uldall, R., Etatsraad, 66 Aar gammel. En stræng
Pligtfølelse og en nøjeregnende Samvittighedsfuldhed ledede ham fra hans
første Ungdom til hans seneete Aar saa vel 1 Udøvelsen af hans Kald
som Læge og Embedsmand som 1 hans ikke ubetydelige Forfattervirk.«^
sombed. Han var i Besiddelse af eu udmærket Hukommelse, der gjorde
ham særdeles skikket baade til Embedsvirksomheden og til Ilterære Sys-
ler med Lovgivningsarbejder. Hans humane Tænke- og Handlemaade
gjorde ham i høj Grad afholdt af dem , der kom 1 Berørelse med ham.
Hans trykte Arbejder ville rimeligvis for lang Tid blive af stor Betydning
som Hjælpemidler for dem, der praktisk eller teoretisk sysselsætte sig
med den danske Mcdicinallovgivoing; en Fortsættelse af den bekendte
Haandbog var onder Trykken ved hana Død. Han var indtil for ikke
lang Tid siden et særdeles virksomt og nyttigt Medlem af den alnt.
danske Lægeforening. — • Efter at være fratraadt sit Embede 1 Fjor
henlevede han sine sidste Dage 1 Nærheden af Hovedstaden.

D. 28de Februar døde fhv. Garnisonskirurg paa St. Thomas Carl
Emil Sehjørrtng Døllner, kar. Regimentskirurg , 71 Aar gammeL
Han tilbragte en længere Aarrække — indtil sin Død ~ som Patient
paa Homheim ved Kiel.

Nedsættelse. Forhenværende Reservekirnrg L. Lorentxen har fra
1ste Marts nedsat sig i Aalborg, og cand. med. A ehir. i. A. Gold-
schmidt agter i April at nedsætte sig i Kongens Lyngby.

192

I Følge MeddeleUe fra Stadslægeo ere i Dgen fra Onad.
d. 26de Februar til Tirsd. d. 4de Marts 1873 (bægge inkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 785 Sygdomstil«
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 660, nemlig:

bdri fra

Brystkatarr • • .
Lungebetændelse .
Halsbetændelse . •
Faaresyge . . .
Eighoste ....
Revmatisk Feber •
Mæslinger • • .
Kopper • • . .
Skaalkopper . • •
Skarlagensfeber • .
Eoldfeber. • . •
Oastrisk og tyfoid Feb.
Blodgang. . . •

Diarré

Kolerine • . «• .
Strubehoste • . .
Diphtheritis . • .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . •
Barselfeber . . .
Skørbug ....

•

I
2
3

•

7
3

ttL

65
9

27
3

•

1
1

6
1

13
6

15-S.
36

5
14

1
39

5
9
2

•

2
1

i-1
71
4
4
5
2

•

3
2
1

7
3

4
2

(■der tiår. hau.

29
3
I

9
2

262
37
72
18

101

9
13

6
14

1
30
13

4
14

15
2
1

168 172 135 153

660

Af de OTennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfalde
forekomne I: Vesterbrogade, Overgade o. V og Borgergade; relatin i
Forhold til Folkemsogden derimod 1: Tordenskjoldsgade (l,4tpCL), Vin-
uardstrsde (l,u) og Knabrostræde (l,os).

Af de ovennævle Koppetllfælde ere 8 forekomne 1 Forstaderne og
paa Kristiaoshavn, 12 i Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anroKldt: Lungebetffiudelse 1; samtdesaden: Gonorré 1 og ven.
Saar 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 49, veneriske Saar 28, konstitu-
tionel Syfilis 11, Fnat 18, blenn. Øjebetandelse 5, Zona 2, Nældefeber
2, Ftirunkler 4 og Ekzem 4 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 124 Læger.

c A Btttith r«il«(. Bltu* LaMt Bwrykktcl.

iøheiha? ■. B. IS. Marts ISO.

Ugeskrift for Læger.

3«> Rnkke XV. IVr. 13. 14

Redigeret af Dr. F. frier.

Indhold: CiiiWrf: Didfln«|ili«r •■ SutoOBM« af mUt§åi Sjfilis. 8 Rtieiiteii:
Bd kikwe AuMiUk tf Dnrauei. P. KDodt«i: BeUliif fw GeiiiiiptdDiiy u-
to Cl adbrjdcidt loppMpideoi. Hje Btgør. h"! Ddliodtl. La^er eg Ap«teken
i 8l«Tlg. iTabalTfcrlorgirntBg«. Skrirels« fri Jaslilsniii^teriet af 27de Februar
1873. MteidlfvrdM fra Jaililsfliirislerid af 3dje lud 4873. Btdifald. Vakaicer.
RadnllilMr. id Mdkuike Sebkab i lakeokari. Ofnllige epidoBiike 8jgd«BM i
Uboban.

ItederMgelser øu Smitsomheden af nedfiidt Syflisi

Efter GuDxberg (Oesterreich. Jahrb. f. Pædiatrik. Bd. 2. 1S72).

Som bekendt hører SmitsombedeQ af den medfødte Syfilis
til de endnd ikke udtømte Stridsspørgsmaal i Patologien;
Meningerne ere delte for og imod, og Statlstiken med sine
ubønhørlige Tal har endnu ikke dømt, hverken til Fordel for
Kontagionisterne eller deres Modstandere. Og dog afhæn-
ger af dette Spørgsmaals Besvarelse mange Nyfødtes Liv,
der have arvet denne Sygdom fra Forældrene. Middeltallet
for Dødeligheden af syfilitiske Børn er efter Oesterlen 1
London 78pGt., i Wien 72 pCt. I Plejestiflelsen i Moskov,
hvor Forf. er ansat, optoges i Tidsrummet 1860-^^70 1815
Børn med medfødt Syfilis, af ..hvilke 1308 døde (72 pCt.).
Naar nu disse ulykkelige Skabninger af Frygt for, at de
skulle smitte Ammen, prisgives den kunstige Ernærings
Chancer, ville kun faa af dem, i heldigste Tilfælde lOpGt.,
undgaa Døden i det første Aar. Og man maa ikke tro, at
det er noget forsvindende ringe Antal, der paa denne Maade
gaar tilgrunde; i Plejestiflelsen i Moskov forc^kommer saale-
des flifirlig paa 10000 optagne Børn c. 200 syfilitiske, et An-
tal | der vel næppe er ringere i andre øiore Stæder. Og

3<fe BaU« 16de Bd.

194

dog er Videnskabeos Besvarelse af det foreliggeode Spørgs-
maal næsten lig en Jurys Kendelse med Hensyn til disse
Ulykkeliges Liv eller Død.

Hunter, Ricord og v. Bårensprung benægte
Smilsomheden af den medfødte Syfllis; CuH«rier, Vidal
og Simon ere overbeviste om dens absolute Smitsomhed;
de Første som de Sidste anføre Kendsgerninger, som de
hævde en strængt bevisende Kraft. Og do^ maa enten det
ene eller det andet Parti skuffes ved et Skin af Sandhed ;
eller der maa ved Vurderingen af Kendsgerningerne have
indsneget sig tilfældige eller uvæsentlige Elementer, som
vanskelig undgaas ved de i saa høj Grad komplicerede fy-
siologiske og patologiske Processer. Forhastede og ube-
grundede Slutninger kunne netop paa dette Punkt saa me-
get vanskeligere undgaas, som selv de mest beskæftigede Sy-
filidologer kun sjælden have Lejlighed til at iagttage Børn
med medfødt Syfilis. Isolerede lagltagelser kunne meget let
forlede til at dømme efter de almindelige Analogier fra den
dagligdags forekommende konstitutionelle Syfilis. Kun i store
Plejestiftelser og Børnehospitaler har Lægen et rigt Materiale,
kun her er det muligt for ham at bedømme Virkningerne
af det gensidige Forhold mellem Amme og Barn og at fast-
slaa den Andel, som den konstitutionelle Syfilis hos Ammen
og den medfødte Syfllis hos Barnet har i bægges Infektion.
Ved gennem længere Tid at iagttage Ammer, der amme
flere Børn med medfødt Syfilis, det ene efter det andet, kan
man da opdage Kilden til de Vildfarelser, der føre til ube-
grundede Slutninger.

Ricord kom ved sine Indpodningsforsøg med medfødt
Syfllismaterie til negative Resultater. Forf. har forsøgt ad
indirekte Vej at opdage, om et Barn med medfødt Syfilis
kan smitte en Amme, son man efter længere Iagttagelse
har erkendt for at være sund. Ti naar en saadan Amme i
længere Tid ammer et Barn, der utvivlsomt lider af medfødt
Syfilis, ja endog flere saadanne Børn, og hun dog forbliver
rask, da have vi fuld Ret til at slutte, at denne Sygdoms
ætiologiske Indflydelse paa Ammen er meget indskrænket.
Vi kunne betragte disse Tilfælde som Experimenter med di-
rekte Indpodning, i Lighed med Rie ords.

I Moskovs Plejestiftelse ere Børnene anbragte i 18 Af-
delinger, af hvilke 8 ere bestemte for syge Børn og 1 spe-
cielt for syfilitiske. Saa snart et Barn viser Symptom paa
Syfilis, bliver det fra de andre Afdelinger strax bragt til den
syfilitiske; den Amme, der hidtil har ammet det, fuar frit
Valg, om hun vil vedblive med Diegivningen eller ikke, efter

195

at man bar meddelt hende Sygdommens Natur og de mn-
iige Følger, og de fleste af dem blive sædvanlig bos Barnet,
af Sympati eller Vane. Lever Barnet, er det i Almindelighed
helbredet efter 4 — 6 Ugers Behandling og bliver da sendt
paa Landet; naar Ammen holder sig rask, bliver hun i den
syfilitiske Afdeling og ammer de ny tilkomne Børn. Paa
denne Maade bliver det muligt nøje at kontrollere saadanne
Ammers Sundhedstilstand, der i længere Tid have ammet
syfilitiske Børn. Den følgende Tabel er Resultatet af Forf.s
Iagttagelser paa 3 i Ammer i Løbet af 1868, 1869 og 1870;
han har forsætlig indskrænket sig til at anføre dette ringere
Antal og ikke alle de i den Tid iagttagne Ammer, idet han
kan lægger Vægt paa saadanne Iagttagelser, der have strakt
sig over et længere Tidsrum, saa at af de 31 Ammer ikke
en eneste tilbragte mindre end 6 Maaneder i den syfilitiske
Afdeling.

Ammer.

Ophold 1

Antallet

Afdelingen.

af Bøm.

1 ammede

24 Maaaaeder

. 11

1 —

—

. . 9

8 —

—

. 16

1 —

—

. 6

t —

I7i

—

. 5

1 —

—

, . 5

1 —

.—

. 5

4 —

. 16

5 —

—

, . 16

2 —

—

. 6

2 —

—

. 6

1 —

—

. i

1 —

—

, . 2

6 —

—

. 12

1 —

—

. . 2

395^

120.

Som man ser af denne Tabel, ammede 31 sunde Ammer
120 syfilitiske Børn i Løbet af 396V9 Maaneder og forbleve
fuldkommen raske; den længste Tid, nogen opholdt sig i
Afdelingen, var 2 Aar, den korteste 6 Maaneder. Det største
Antal, li Bøm, ammede den Amme, der opholdt sig 2 Aar
i Afdelingen; i Gennemsnit komme 382 Dage og 4 Børn
paa hver Amme.

Disse Børn lede af de forskelligste Former af medfødt
Syfilis, naTnlig af Syfilider og af Ulcerationer paa Mundens,

196

Næsens og Endetarmens Slimhinder. Olceratlonerne Ved
Munden fortjæne særlig Omtale; sædvanlig betragter man
dem som corpus deiicti, det vil si^e, som Kilden til Over-
førelse af Smitte paa Ammens Vorter. Efter Forf.s Iagtta-
gelser er denne Antagelse imidlertid falsk. Soor, der næ-
sten uden Undtagelse angriber alle Børnene i^PTejestiftelser,
frembringer follikulære Saar paa Ganen, Tungen og Tand-
kødet; disse irritere ved deres Sekreter og sandsynligvis og-
saa ved selve Soordannelsen Ammens Vorter og frembringe
Clceration paa dem, saa at mere end 33 pCt af Ammerne
i Plejestiitelsen Tide af saadanne Saar, der ikke have Noget
med SyQIis at gøre og saa vel hos Børnene som hos Am-
merne hele ved Kavterisation. Patognomonisk for Syfllis er
derimod Slimpaplerne, der findes i mere end Vs af alle
Tilfældene; ogsaa blandt de 120 ovenanførte Børn fandtes
Slimgapler hos 39, og^ a*og'*TorT)Teve de A'mmeVj.der Smihede ,
dem^ sunde,

*" Til' hvITke Slutninger berettige nu disse Kendsgerninger,
og hvorledes skal man forklare sig den Modsigelse, der be-
staar imellem dem og de Kendsgerninger, Kontagionisterne
opstille? I den konstitutionelle som i den medfødte SyflliB
se vi Grupper af Symptomer paa den ydre Hud og paa
Slimhinderne, der efter deres Udseende, Form og Farve
stemme overens. Af denne for vor Iagttagelse tilgænge-
lige Analogi i Symptomerne og Virkningerne aflede vi deres
væsentlige Lighed i Henseende til den indre kavsale Sam-
menhæng; vi slutte, at det inficerende agens i hægge er
det samme, det vil sige, at det i samme Grad kan overfø-
res. Dets Væsen kende vi imidlertid slet ikke; men dets
Opstaaen er aldeles forskelligt ved den konstitutionelle og
ved den medfødte Syfilis. Den konstitutionelle Syfilis er
Resultatet af en udefra optagen Gift, der først er lokal og
senere reproduceres i Blodet, og hvis Bærer er Chankerpus.
Vi sige, at dette er Aarsagen, der lader sig overføre fra det
smittende til det smittede Individ, og Infektionen er denne
Aarsags Virkning. Til denne Slutning ved Analogi lede-
des man ved talrige, ensartede Iagttagelser, hvor Sympto-
mernes Rækkefølge stedse var den samme. Ved lignende
empiriske Iagttagelser fandt man, at den konstitutionelle Sy-
fllis er lige saa smitsom for et sundt Individ som Chanker-
pus. Se« og Exkreterne af Individer med konstitutionel Sy-
filis forholde sig forskelligt; Spyt og Urin ere ikke smit-
somme; om Mælken ved man det ikke med Sikkerhed; Sæ-
den overfører Smitten paa Ægget, men ikke paa Moderen.
Det inficerede Æg bliver et inficeret Foster uden at Inficere

1»7

Moderen, og det nyfødte Barn bringer Syfilis med sig til
Yerdeo, eller den udvikler sig hos det kort efter Fødslen
som medfødt Syfilis. Chankerpus, konstitutionel Syfilis og
Sæden af en syfilitisk Fader ere saaledes de tre Faktorer, af
hvilke den første frembringer Chanker og konstitutionel Sy*
fiiis, den anden konstitutionel Syfilis alene, den tredje med-
født Syfilis. (Forf. antager saaledes, at den medfødte Syfilis
i de fleste Tilfælde er arvet fra Faderen). Saa vidt stemme
alle Iagttagere overens ; men her dele Anskuelserne sig, idet
Nogle antage den medfødte Syfilis for smitsom, Andre ikke.

Ved Bedømmelsen af dette Spørgsmaal maa man imid-
lertid nøje skelne mellem flere bøjst forskellige Forbold:
Et Barn med medfødt Syfilis bliver ammet af en Amme, om
hvis Sundhed der ikke kan være nogen Tvivl; eller, et Barn
af snnde Forældre bliver syfilitisk, medens det ammes af en
Amme, der lider af latent konstitutionel Syfilis ; eller, For-
ældre, Barn og Amme ere sunde, men en af Opvarlniogs-
personalet, en Slægtning, kort sagt en Person, der kommer
i Berørelse med Barnet, lider af konstitutionel Syfilis og
smitter Barnet, der igen smitter 'Ammen.

De hidtil iagttagne Tilfælde, hvor Ammer have ammet
Børn med medfødt Syfilis uden at blive smittede, — Forf.a
Tilfælde med iberegnet, — have henhørt under den første.
Kategori; Ammerne smittedes lige saa lidt som Børnenes
egne Mødre, — Noget, Kontagionisterne ogsaa erkende, —
fordi den medfødte Syfilis, efter Forf.s Mening,
ikke er smitsom. Ide Tilfælde, der henhøre under dea
anden Klasse, — og herunder maa henregnes alle de Tilfælde,
der anføres af Kontagionisterne, -~ have Børnene nemlig, efter
Forf.s Overbevisning, ikke lidt af medfødt, men af erhver-
vat Syfilis. Dette sker paa følgende Maade : en Amme med
latent Syfilis i lokubationsstadiet overtager Ernæringen af
et Barn, født af sunde Forældre; den forudgaaende Under-
Bøgelse viser, som man saa ofte ser, intet Mistænkeligt.
Under eller paa Grund af Fatningen opstaa Fissurer paa Vor-
terne, især naar Barnet lider af Soor; Saaret bar ofte et
uskyldigt Udseende, men den suppurerende Flade er be-
dækket af inficerende plasma, der er inokulabelt. Barnet
faar Fissurer i Mundvinklerne, Ulcerationer paa Læberne
O.S.V., samt oftere Syfiiider og Betændelse af Næsens Slim-
hinde. Samtidig kommer Sygdommen, der hidtil har været,
latent, til Udbrud hos Ammen, medens man fejlagtig anta-
ger, at det er Barnet, der har smittet hende. Forf. har saa
ofte iagttaget en saadan Udvikling af Tilfældene, at han ikke
nærer nogen Tvivl om deres sande Sammenhæng; til For«

198

svar for sid Fremstilling anf^er han Citater, saaledes f. Ex.
af Vidal, for, at Sygdommen selv i det latente Stadium kan
overferes fra Ammen til Barnet, og han meddeler enkelte
Sygehistorier, dels saadanne, som han selv har iagttaget,
dels saadanne, meddelte af andre Forff. som Beviser for
Smitsomheden af den medfødte Syfilis, men som Forf. netop
tager til Indtægt for sin egen Fremstilling af Sageo.

I alle de af Forf. ovenfor meddelte Tilfælde gjaldt det
saaledes dels Ammen, om hvis Helbredstilstand der ikke
kunde være nogen Tvivl, dels Nyfødte, hos hvilke Sygdom-
men opstod i selve Stiftelsen mellem 6te og Ilte Uge, saa
at der ikke kunde være nogen Tvivl om, at den jo var med-
født. I alle de Tilfælde, hvor der iagttoges en Infektion af
Ammen ved Barnet, kunde det derimod ikke bevises, at Syg-
dommen var medfødt, da disse Børn enten vare bragte syge
til Stiftelsen eller bleve sendte syge tilbage fra Landet, hvor-
hen de vare sendte sunde fra Stiftelsen, hvor der altsaa var
en Mulighed for en Infektion udefra, om denne end ikke
altid kunde paavises.

Forf. anfører til Slutningen Erfaringer, dels af Dr. For-
ster i Dresden, dels fra Plejestiftelsen i Moskov, der vise,
hvor stor Forskellen er i Dødeligheden blandt Børn med
medfødt Syfilis, eftersom de opammes ved Brystet eller kun-
stigt. 1 1871 døde saaledes paa sidstnævnte Sted af 107
syfilitiske Børn, opammede ved Brystet, 58 «> 54 pCt., af
88 kunstigt ernærede derimod 80 »- 90pGt. Sagens over-
ordentlig store praktiske Betydning ligger jo netop ogsaa i
Besvarelsen af det Spørgsmaal, om man ustraffet tør give
disse Børn til en sund Amme eller ikke. Forf. besvarer
altsaa dette med ja, men opfordrer dog samtidig sine Kol-
leger til alvorligt at prøve og kontrollere hans Resultater.

Det knlsure Amnoniak og Ilræmieiu

Efter S. RosensteiD (Virch. Arch. 56de Bd. 3 H.).

Forf. gør opmærksom paa, at, naar man i Almindelighed
tilskriver Uræmien en Forurensning af Blodet med ét Gift-
stof, synes dett« at bero paa en mangelfnid Opfattelse af de
uræmiske Symptomers skiftende og foranderlige Karakter,

199

Kon ^ed Forsøg paa Dyr ser nyn efter Fjærneise af Nyrerae
eller UoderbiDding af Uriolederoe, at der fremkommer et
nogenlunde ensformigt Billede med Bevidstløshed og Kram-
per, ligesom ved Indvirkning af en kemisk Gift, dog med
umiskendelige Afvigelser for de forskellige Slag« Dyrs Ved-
kommende. Medeos der saaledes næsten aldeles ikke op-
træder Kxamper bos Kaniner, vise de sig langt stærkere
hos Bunde, paa hvilke man har borttaget Nyrerne, om de
end langt fra opnaa den skuffende Lighed med Anfaldene
bos Mennesket som f. Ex. efter en kronisk Blyforgiftning.

Hos Mennesket ser man ganske vist hyppigst motoriske
Irritationsfænomener; men i nogle Tilfælde viser der sig kun
Bevidstløshed, i andre kun Kramper, ja enkelte Gange bar
man kun iagttaget et maniakalsk delirium. Forf. har iagt-
taget et Tilfælde, i hvilket der fra Begyndelsen til Enden
kun optraadte halvsidige Kramper ligesom ved begrænsede
Hjærnesygdomme. Overfor en saadan Mangfoldighed af
Symptomer synes Spørgsmaalet om en bestemt Gift som
deres Aarsag kun at have en meget begrænset Berettigelse.
Ti Alt tyder paa, at der til Grund for de mangfoldige Frem-
toninger kun kan ligge en Aarsag, som indvirker i forskel-
ligt Omfang paa det nervøse centrum, ligesom epileptiske
Anfald snart kunne optræde med sædvanlig Styrke, snart
som det saakaldte petit mal, snart kun som en forbigaaende
Stemmeløshed ved klar Bevidsthed. Som nærmeste Aarsag
kan man paa Grund af tidligere foretagne Forsøg kun tænke
sig Forandringer i Bjærnens Kredsløb, hvis Virkning maa
være forskellig efter deres Udbredoing og den angrebne
Bjærnedels Funktion. En kemisk Gift kunde kun komme i
Betragtning som foranledigende Aarsag, dersom det kunde
eftervises, at den ved sin Indflydelse paa de vasomotoriske
Nerver var i Stand til at fremkalde saadanne Forstyrrelser i
Bjærnens Kredsløb og derved saadanne vexlende Symptomer,
som Uræmien frembyder. Og selv da maatte det endnu
paavises, at Giften i Blodet var tilstede i den Mængde, som
man efter Forsøg paa Dyr maatte anse for nødvendig til en
saadan Virkning; om man tilfældigvis fandt ringe Mængder
Bly i Blodet af en Epileptiker, vilde man jo heller ikke
skrive Epilepsien paa en «Blyforgiftoings Regning, fordi en
saadan ogsaa kan fremkalde Epilepsi. Men selv i de nyeste
Arbejder om Uræmi har man ikke lagt nogen Vægt paa
Mængden af det i Blodet tilstedeværende kulsure Ammoniak,
saa at Fundet deraf godt kan have været tilfældigt. Mod
TiUældigheden synes dog at tale, hvad der for nylig ved
Forstø af Spiegell^erg og Haidenhain er blevet paa-^

200

vist, at NH^COg kan firemkalde epilepsilignende Syhfiptomer,
en EeDdsgerning, som, skønt den allerede lOÅar iPorvejea
var gjort utvivlsom af Stok vi s, dog var bleven modsagt af
senere Undersøgere.

Forf. har foretaget en større Række Forsøg paa Frøer,
Kaniner og Hunde for paa ny at prøve Sammenhængen
mellem Uræmi og Forgiftning med kulsurt Ammoniak og for
at opdage, hvor stor en Mængde Gift der var nødvendig til
Virkningen, idet han navnlig har haft sin Opmærksomhed
henvendt paa den sædvanlige kliniske Paavisning af Giftens
Udskillelse gennem Lungerne. Forsøgene have givet føl-
gende Resultat:

Hos Frøer ere 0,025 Grammer kulsurt Ammoniak til*
strækkelige til, indbragte under Uuden, at medføre de samme
ejendommelige Symptomer som hos Kaniner og Hunde, ja
endog til at fremkalde Døden. Strax efter den subkutane
Indsprøjtning blive Dyrene urolige og springe frem og tilbage.
Kort efter blive Springene mattere. Bagbenene ville ikke
længer følge efter, og undertiden falde Dyrene om paa Si-
den. Man kan nu ogsaa let faa dem til at ligge paa Ryg-
gen, uden at de vise Lyst til at forandre dette ellers saa
uvante Leje. Derpaa optræde hæftige toniske Kramper, først
fuldstændig orthotonus, saa opistho- og pleurothotonus. Me-
dens Reflexvirksomheden i Begyndelsen synes forhøjet, saa
at en let Banken paa Bordet fremkalder fornyede Kramper,
kan man senere ikke udløse Reflexbevægelser ved nogen
som helst Irritation. Ogsaa Baglemmernes Bevægelighed
lammes fuldstændig; men baade Nerver og Mnskler i det
lammede Lem kunne paavirkes af en Induktionsstrøm.

Bliver Rygmarven før Indsprøjtningen gennemskaaren
tæt bagved Ørerne, opstaar der ingen Kramper; gennemskæ-
res den i Midten, ser man hæftig tetanus af Forbenene,
medens Bagbenene forblive i Ro. Lægger man en Ligatur
omkring Iljærtet, saa at det er fuldstændig underbundet, op-
træde Kramperne næsten strax med fuld Hæftighed. Dyreta
Død indtræder ved Ophør af det allerede i Forvejen meget
uregelmæssige Aandedræt, medens Hjærteslaget endnu ved-
bliver nogen Tid.

Bos Kaniner vexler Mængden af kulsurt Ammoniak,
som behøves for at fremkalde giftig Virkning, efter Dyrets
Størrelse og individuelle Modtagelighed. Ved en Legems-
vægt af 12 — 1500 Grammer og ved normal Nyrefunktion be-
høves *ii — IVs Grammer. Indsprøjtes en saadan Mængde i
T. jugularis ext., optræder der først almindelig Uro, derpaa
hæftig tonisk Sammentrækning af Nakke- og Bugmuskler,

201

Bevidstløshed, bnrUg forbigaaende trismus, krampagtige
Trækninger i iris med stærk Forsnævring af Pupillerne og
hæftig Strækning af Lemmerne, som først senere efierfølges
af lettere kloniske Trækninger. Indaandlngerne ske kramp*
agtig og uregelmæssig, med vidt opspærret Mund. Efter en
kort forudgaaende Paaskyndelse af Aandedræt og Hjærteslag
blive bægge langsommere. Nu slappes Lemmerne og vise
ikke Refle&bevægelse , selv ved stærk Irritation. Efter 15 —
20 Minutters Forløb begynde Pupillerne at udvide sig, og
ved Berørelse eller Puslen paa Uornbinden optræder der
Reflexbe vægeiser. Åandedrættet, som først synker, f. Ex.
til 24 i Minutten, bliver igen hurtigere og stiger til 32, 44,
indtil 68; ogsaa Pulsen tiltager i Durtighed; men endnu
kan Dyret ikke holde Hovedet oprejst, og Lemmerne vise
endnu ingen Reflexbevægelser. Lidt efler lidt vende ogsaa
disse tilbage, Hovedet kan atter holdes i oprejst Stilling, og
snart springer Dyret igen omkring, naar der ikke, som i
enkelte Tilfælde, bliver en Lamhed af Bagpoterne tilbage..
I saadanne Tilfælde forbliver dog hos Dyr, hvis Nyrer ikke
ere exstirperede, hvilket i enkelte Tilfælde kan fremkalde
Paraplegi, baade Nervestammerne og Musklerne i det lam-
mede Lem modtagelige for Irritation ved en Indukttonsstrøm.

Bliver en større Mængde Gift bragt ind i Blodet, dø
Dyrene af tetanus. Hjærtet bliver dog endnu ved at slaa
indtil 15 Minutter efter Døden, ogsaa uden at have været
ndsat for ydre Irritation, hvilket let kan paavises fra Bug-
hulen af, uden at man aabner Brystkassen.

Bos Hunde paa 7 — 8000 Grammers Legemsvægt kan
der indsprøjtes 3 — 4 Grammer NH4CO3 uden at dræbe Dy-
rene. Symptomerne, som Giften fremkalder, ere fuldstændig
de samme som hos Kaniner. Kun ser. man hos dem for-
uden stærkt Spytflod ogsaa hyppig, at der indtræder Bræk-
ning strax efter Indsprøjtningen. Under Bedøvelsen viser
desuden Reflexvfrksomheden ikke noget konstant Forhold,
men er undertiden forhøjet, sædvanlig forringet.

Naar Indgiften ikke forøges og Nyrevirksomheden er uskadt,
forsvinde Forgiftningssymptomerne sædvanlig efter en, un-
dertiden først efter flere Timers Forløb. Uagtet Dyrene sæd-
vanlig ikke urinere under Kramperne og Bevidstløsheden,
Éiker dog ogsaa da Urinudskillelsen i Nyrerne regelmæssig
og fører Ammoniaken, om end ikke just som det kulsure Salt,
over i Blæren. Porf. overbeviste sig derom ved et Forsøg
med en Hund, paa. hvilken han havde blottet Urinledernes
flfBodiog: Urinen, som i Begyndelsen reagerede surt, ble?

202

efter faa Minutter nevtral og holdt sig saaiedes, til Foraøget
afbrødes.

Fjæmes derimod Nyrerne før Indsprøjtningen, behoves
sædvanlig kun en mindre Mængde NH^COs for at fremkalde
Døden. Men selv om Nyrernes Virksomhed er fuldstændig
udelukket, kunne i nogle Tilfælde Forgiftningssymptomerne
være af forbigaaende Nutur ligesom ved uskadte Nyrer: En
Hund, som efter Underbinding af Karrene og Urinlederne til
bægge Nyrer havde faaet 4 Grammer af Giften indsprøjtet i
V. femoralis sin., kom efter en Times Forløb atter til Be-
vidsthed og Kramperne ophørte; efter Indsprøjtning af de
første 2 Grammer indfandt sig Brækning, men det Opkastede
reagerede surt. Da Dyret senere døde, viste det sig, at
ogsaa Musklernes Reaktion var sur.

Som det heraf fremgaar, kan altsaa Udskillelsen af Gif-
ten ogsaa ske ad andre Veje end gennem Nyrerne. Det
ligger da nær at tænke paa Lungerne ; men under et Forsøg
paa en Kanin, hvis Nyrer vare borttagoe, og som desuagtet
overlevede Forgiftningen, kunde der ikke paavises NH, i den
udaandede Luft. Da man heller ikke kunde eftervise NH, i
Blodet efter KQhnes Metode, bliver det ikke usandsynligt,
at det ved Blodets Faavirkning hurtig omsættes til Nitrater.

Naar overhovedet NH3 udskilles gennem Lungerne, sker
det kun i ringe Mængde; det var aldrig Forf. muligt at paa-
vise det under Forsøgene ved at holde en med fortyndet
Saltsyre eller Eddikesyre vædet Glasstang eller fugtigt Lak*
muspapir for Dyrets Mund. Først naar han lod Dyrene
aande en halv Time eller flere Timer i Ness ler s Reagens-
apparat, indtraadte der en let Sky i den i Forvejen vand-
klare Prøvevædske, og efter nogen Henstand fremkom der
Bundfald. Men ogsaa denne fine Reaktion var ikke i alle
Tilfælde at opdage; den manglede, som sagt, ikke sjælden
trods Indsprøjtninger af større Mængder MUg, og selv naar
Nyrerne i Forvejen vare Qæmede.

De skildrede Forgiftningssymptomer indtræde med samme
Hæftighed, naar n. sympathicus gennemskæres paa hægge
Sider af Halsen. Men der viser sig da det interessante Fæ-
nomen, at Pupillerne, hvis Vidde allerede aflager betydelig
efter Gennemskæringen, ved Indsprøjtningen af NH^COs
naaer den højeste Grad af Forsnævring, som endnu holder
sig efter Forsøgsdyrets Død.

Heller ikke ved Gennemskæring af nn. vagi paa Halsen
forandres Forgiftningens Billede. Kramperne forblive lige-
ledes de samme, naar Dyrene bedøves ved Morfin, Klora-*
form eller KioralhydraL

208

Det lykkedes aldrig Forf. al firemkalde ét af Sympto-*
merne, Kramper eiler Bevidslleshed , særskilt. Efter Forsø-
gene paa Dyr at dømme maatte der hos Mennesket i For-
hold til Legemsvægten beheves i det Mindste 30 Grammer
for at frembringe en lignende Virkning. Men det lader sig
ved Forsøg paa Dyr paavise, at Mængden afNB^COg i Blo-
det ikke, som angivet af Petroff, staar i Forhold til de
uræmiske Symptomers Styrke. Hos en Kanin, paa hvilken
bægge Nyrerne vare borttagne, uden at der derved frem-
kaldtes uræmiske Symptomer, kunde man paavise tydelige
Mængder NOg i Blodet, medens der i andre Tilfælde, hvor
de uræmiske Symptomer vare tydelig udtalte, ikke kunde
paavises MB g*

Forf. har ogsaa hos Mennesker truflfet Tilfælde af Uræmi,
i hvilke den omhandlede Gift trods omhyggelig Eftersø-
gen ikke kunde paavises i Blodet. I de to iagttagne Til-
fælde vare de uræmiske Symptomer meget udtalte, hos den
ene Patient bestaaende i halvsidige Kramper med paafølgende
Tab af Bevidstbeden og Vildelser, hos den anden i en dyb,
søvnlignende Tilstand. Ved Sektionen fandtes Blodet alde-
les frit for Ammoniak.

Forf. uddrager af sine Forsøg og Iagttagelser følgende
Slutninger: Naar kulsurt Ammoniak i tilstrækkelig Mængde
indbringes i Blodet, kan man derved fremkalde saadanne
epilepsilignende Symptomer, som der ogsaa kan iagttages i
en Række Tilfælde af Uræmi. De derved opstaaQude Kram-
per ere af utvivlsom cerebral Natur og kunne ikke fremkal-
des, naar Hjærnen skilles fra Rygmarven. De ere sandsyn-
ligvis Følgen af en direkte Indvirkning af denne Gift paa
Bjærnens Nervesubstans, i det Mindste fremkaldes de ikke
som en Refle&virksomhed gennem n. sympathicus eller nn.
vagi«' En forudgaaende Bedøvelse ved Morfin, Kloroform
eller Kioralhydrat udøver ingen Indflydelse paa Krampernes
Fremkomst. Da hverken Tarmen eller uterus angribes deraf,
maa man slutte, at de glatte Muskeltraade ikke ere under-
kastede Kramperne. Der optraadte ikke Abort hos drægtige
Dyr, og Ungernes Liv var ikke udsat. Alle Forgiftnings-
symptomer ved NB^COs ere af flygtig Natur, naar Nyrerne,
som ere de væsentligste Udskillelsesorganer derfor, ere
uskadte. Gennem Lungernes Slimhinde udskilles Giflen kun
i ringe Grad. Ogsaa naar Nyrernes Virksomhed udelukkes,
kunne Forgiftningssymptomerne være forbigaaende. Det er
uafgjort, om Udskillelsen i saadanne Tilfælde sker gennem.
Huden, eller om NHs i Blodet omsættes i Nitrater.

l^iaBldent opstaar der som Følge af Ammooiakforgiflning.

304

Paraplegi af DnderiemroerDe, som ogsaa er af central Op-
rindelse. Den vigtigste Forskel mellem Virkningen af NB^COg
og* det Stof, som fremkalder Uræmi, er, at det første kan
kan fremkalde en og den samme Række af Symptomer,
medens det sidste baade foranlediger Epilepsi og Bevidst*
løshed. Kramper og Vildelser alene. Men ogsaa i de Til-
fælde, i hvilke det uræmiske Sygdomsbillede ligner en Am-
moniakforgifming og frembyder den epileptiske Form, kan
der, selv om der i et enkelt Tilfælde findes NH^COg i Blo-
det, ikke tænkes paa en Sammenhæng, da de uræmiske Sym-
ptomer kunne iagttages hos Mennesket, uden at der findes
MH3 i Blodet, og da der hos Dyr ikke findes noget Forhold
mellem Mængden af den i Blodet fundne NEIg og den Styrke,
hvormed de uræmiske Symptomer optræde. Med Hensyn til
Eklampsien hos Svangre maa endnu den Kendsgerning frem-
hæves, at de narkotiske Midler, hvis Anvendelse .i saadanne
Tilfælde utvivlsomt er af gunstig Virkning, paa ingen Maade
hos Dyr forhindre Fremkomsten af cerebrale Kramper ved
NHs-Forgiftning.

Betaling for Genindpodning under en udbrydende

Koppeepidemi.

Bestemmelserne i Loven af 4de Febr. 1871 g 10 om 6en-
indpodning ved en udbrydende Koppeepidemi have allerede,
da de første Gang kom til Anvendelse her i Fysikatet, i Sorø
Lægedistrikt, vist sig som lidet heldige for den ofTenUige
Sundhedspleje. Skal Genindpodningen gøre den Nytte, som
man fornufiigvis tilsigter, da maa den i det begrænsede Di-
strikt, hvor den skal udføres, tilbydes uden Betaling; kun
paa den Maade vil det kunne lykkes al faa et saa stort An-
tal Personer genindpodede, at Foranstaltningen kan faa no-
gen alvorlig Betydning; ti den overvejende Del af Befolk-
ningen har ikke saa stor Frygt for at blive angreben af Kop-
per, der i den Form, i hvilken de i Roglen optræde hos
Vakcinerede, ikke frembyde noget særdeles Afs^krækkendfe,
saa at den af denne Grund skulde føle sig tilskyndet til at
underkaste sig den med Operationens Udførelse forbundne
Gene, en Operation, som den tilmed enten selv skal betale
med 12 Sk. eller faa udfi^rt uden Betaling mod Fore visning

205

af en med tidsspildende Ulejlighed for dem erhvervet Ufor-
fDuenhedsattest fra Byraadets eller Sogneraadets Formand.

Da Lovens Bestemmeieer første Gang kom til Anven-
delse her, mødte der efter ofTentlig Tilsigelse et AntaPaf
109 Personer, et Tal, der vistnok omfattede den allerstørste
Del af den voxne Befolkning paa det Sted, hvor Genindpod-
ningen skolde foregaa. Distriktslægen udførte Genindpod-
ningen, men udførte den uden noget Vederlag, dels fordi
ban ikke følte sig oplagt til Forhandlinger med hver enkelt
Person om de 12 Sk. eller Uformuenhedsaltest, og dels fordi
ban efter den Stemning, der viste sig, maatte anse det for
sandsynligt, at Flertallet af de Tilstedeværende vilde trække
sig tilbage for hvilket som helst af de to Alternativer, og
at altsaa Hensigten med det med ikke ringe Ulejlighed for-
anstaltede Møde vilde blive forfejlet.

Efter . dette første Forsøg har jeg ikke følt mig kaldet
til at opfordre til Genindpodning i Henhold til Lovens g 10.

Med særdeles Paaskønnelse har Jeg derfor modtaget
nedenstaaende tvende Skrivelser, dels fordi de paa en glæ«
delig Maade bære Vidnesbyrd om, at Amtsraadene have det
rette Syn paa Sagens Vigtigbed, og dels fordi Lægerne be-
fries for de pinlige og smaalige Forhold, hvori Lovens Be-
talingsbestemmelser bringe dem.

Sorø Amtsraad vedtog i Mødet d. 28de Novbr. at til-
byde Lægerne, foruden Befordringsgodtgørelse, et Vederlag
af Amtsreparlitionsfonden til Beløb af 6 Sk. for enhver ved
Udbrud af Koppesygdom revakcineret Person, uden Hensyn
til hans Formuestilstand, ifald Lægerne foretrække et saa-
dant Vederlag for den ved Loven af 4de Febr. 1871 g 10
givne Regel. Med Hensyn til Antallet af de Revakcinerede
anses en Erklæring fra Lægen som fyldestgørende

Diæter kunne ikke beregnes.

Sore Amthus d. 2deD Decbr. 1872.

YeéeL

Præstø Amtsraad vedtog i Mødet d. 26de Pebr.

at tilbyde Lægerne, foruden Befordringsgodtgørelse, et Ve-
derlag af Amtsreparlitionsfonden til Beløb af 6 Sk. for enhver
ved Udbrud af koppesygdommen her i Amtet revakcineret
Person, uden Hensyn til hans Formuestilsland , saafremt de
hellere maatte ville foretrække at modtage et saadant Veder-
lag fremfor del ved Loven af 4de Febr. 1871 g 10 fastsatte.
Lægernes Indberetning om Antallet af de Revakcinerede vil
blive taget for gyldig af Amtet uden videre Bevis, dog øn-

206

skes det, at der føres Bog over Revakcinationer, som Til-
fsldet er med Vakcinationerne — — —

Det er en Selvfølge, at, hvor Vakcination og Revakcina-
tion er foretagen samtidig, kan Befordringsgodtgørelse kan
én Gang beregnes.

Præstø Amthus d. 38de Febr. 1873.

Bnn.

Er denne Betaling nu end kun ringe, saa er den dog
værd at tage med og kan for den Læge, der forstaar at
indrette sig efter Omstæodighederne, blive en passende Er-
statning for den anvendte Tid og Umage; da Lægerne kunne
vælge mellem det gjorte Tilbud og Lovens Bestemmelser og
Valget altsaa er en fk*ivillig Sag, vil Ingen kunne beklage
sig over den ringe Betaling, der bydes.

Det er først og fremmest Distriktslægerne, for hvem
dette Tilbud har en praktisk Betydning; men efterhaanden
som de praktiserende Læger indknibe Distriktslægernes Ter-
ræn og derved udelukke dem fra den offentlige Epidemi-
behandling der, hvor de have fæstet Bo, vil det selvfølgelig
ogsaa være af Betydning for disse Læger.

Det søndre sællandske Fysikat, Næstved d. 5te Marts 1873.

P. Kmései.

Nye Bøger.

Harald Philipsen: Fremstilling af Øjets Syg-
domme til Brug for Læger og Studerende. 1ste
Befte. Kbhvn. 1872. (Reitzel). 212 S.

Efter hvad Bogens Titel angiver, har Forfatteren af
dette Værk haft til Hensigt at give en Fremstilling af Øjne-
nes Sygdomme til Brug for enhver Læge; han har villet
bidrage Sit til, at denne Gren af Lægevidenskaben ikke un-
der sin ejendommelige og hurtige moderne Udvikling bliver
fremmed for Lægernes store Flertal i Danmark. Det er et
særdeles prisværdigt Formaal, og der kan ikke være no-
gen Tvivl om, at Bogen vil gøre stor Gavn. Vel er der
ikke i Udlandets Literatur Mangel paa Lærebøger af denne
Art; men de bedste af dem ere i Reglen enten for smaa
eller for store, og desuden er det nu engang en Kendsger-
ning, at man føler sig langt mere opfordret til at anskaffe
en dansk Bog end til at vælge en af de mange udenlandske.
Saa vidt man kan dømme efter det foreliggende første Hæfte,

207

der hovedsagelig afhaodler Sygdomme i coDjuQCtiva, cornea,
sclera, iris og choroidea, er Dr. Philipsens Bog lige saa
klar, nøjagtig og fuldstændig som de mest ansete engelske
og tyske Værker. I det Hele er Alt taget med, som kan
have Interesse for den praktiske Læge, og man vil heller
ikke finde meget Overflødigt. Maaske kunde han dog hist
og her have været lidt mindre vidtløftig i Teorierne og i
Angivelserne af forskellige Meninger med tilhørende Navne.
Glavkomet er ganske vist en meget betydningsfuld Sygdom;
men Patologien af det primære Olavkom er dog, naar Alt
kommer til Alt, ganske dunkel og kunde derfor i en prak-
tisk Lærebog være behandlet temmelig kort. Her faar man
fem store Sider med modsigende Teorier, Analogier og Ex-
perimenter, støttede af tyve forskellige Navne, og. endda et
Slags Undskyldning for det Lidet, der bydes, med Henvis-
ning for mere Videbegærlige til Warnatz*s og Christen-
sens Arbejder. Hele Diskussionen er ganske vist forOflal-
mologer og Fysiologer af stor Interesse, og den er her
klart og godt fremstillet; men den er sikkert ikke paa sin
Plads i en Bog af den Natur. Mere praktisk Interesse vilde
det have, om man f. Ex. kunde se lidt mere om Glavkomets
Afhængighed af forskellige Former af Keratit, Noget, hvor-
paa der i den nyeste Tid med Rette lægges stor Vægt;
navnlig under Rubriken •Keratitis* burde det have været
stærkere fremhævet. — Ligesom Forfatteren i det Hele har
en let forstaaelig Forkærlighed for det Interessante, selv om
det ikke endnu er slaaet fast, saaledes har han maaske lidt
for meget forsømt de dagligdags Sygdomme, som ingen vi-
denskabelig Interesse frembyde. Hyperæmia conjunctivæ
(catarrhns siccus) f. Ex. er der vistnok ikke meget at sige
om; men om den kroniske Hyperæmi end ikke er farlig,
saa er den dog til Gengæld meget hyppig, ofte meget pla-
gende og ikke sjældent saa godt som uhelbredelig; det ved
Enhver; men det kan man egentlig ikke se af Bogen. At
den ofte staar i Forbindelse med kroniske Lidelser f. Ex. i
Fordøjelsesorganerne, er vel ogsaa utvivlsomt og har prak-
tisk Betydning. Man bør ikke i en Lærebog forgæves søge
efter Ting, som man hver Dag har Lejlighed til at obser-
vere i Praxis.

Den givne Indledning om Undersøgelsesmetoderne er
meget hensigtsmæssig. Hvor Forf. S. 12 taler om den
oftalmoskopiske Undersøgelse af Øjets gennemsigtige Medier,
burde han have gjort opmærksom paa den Fordel, man bar
af at anvende svag Belysning, især ved begyndende Kata-
rakt. — S« 57 opstilles et Axiom, der vil forbavse Mange:

208

•Iglebid i coDjunctiva føre altid til Atrofi af Øjet geDnem
en alvorlig Betændelse«. Det lyder saa utroligt, at Forf.
ubetinget burde have anferl den Statistik, bvorpaa han uden
Tvivl støtter sit Udsagn. Almindelig kendt er den ikke.
Det bekendte v. Gr&feske Tiirælde, hvor en Igle havde
gennembidt cornea og udsuget bulbus, kan naturligvis ikke
høre herhen.

Trods disse Smaabemærkninger kan man sige, at vor
medicinske Lileratur ved denne Bog er bleven beriget med
en smuk, klar og fuldstændig Fremstilling af Øjets Syg-
domme, saaledes som de for Øjeblikket opfattps, og det føl-
gende Hæfte imødeses sikkert med Utaalmodighed af Mange.

T. Ircachd.

N. Salomon: Bemærkninger om Sundhedstje-
nesten i Felten. Med et Tillæg: Om den frivillige
Sygepleje. Kbhvn. 1872. (Reitzel). 76 S.

Den Opfordring til Diskussion, hvormed Overlæge Bon-
desen ledsagede sin i forrige Aar. udgivne Afhandling: «om
Sundhedsvæsenet ved en Armé paa Feltfod« (se »Ugeskr. f.
Læf^er« 3dje B. XIV. S. 330), er efterkommen af en anden
af Hærens Overlæger, der i ovenanførte Skrift har fremsat
sine An^uelser om Sagen. Da Diskussionen ikke synes al
ville blive yderligere fortsat, eftersom det nu er over to Maa-
neder siden, at S.s Afhandling kom i Trykken, vil Anm. ikke
længere lade det fremkomne fortjænstfulde Indlæg uomtalt.

De to Forff. ere væsentlig forskellige baade med Hensyn
til Æmnets Bebandlingsmaade og til Sagens Realitet. Me-
dens B. giver sin Afhandling Form af et Udkast til et Regle-
ment for Sundhedsvæsenet i Felten og derfor gaar ind paa
alle derhen hørende Punkter, om end ikke overalt med lige
Ddførlighed i alle Enkeltheder, optræder S. væsentlig kritisk
saa vel mod det Bestaaende som mod B.s Forslag og dvæ-
ler derfor fortrinsvis ved de Punkler, der efter hans Mening
trænge til en saadan Kritik, medens det ikke ligger i hans
Plan at indlade sig paa alle et Reglements specielle Afsnit.
— £ndnu væsentligere er den Forskel, der viser sig mellem
de to Forfattere med Hensyn til det Standpunkt, hvorfra de
udkaste Planen til en Organisation for Sundhedsvæsenet i
Felten. Medens B. i Hovedsagen er konservativ og, skønt
erkendende de nu stedflndende Mangler, dog vil gaa ud fra
de bestaaende Forhold, som han stræber at udvikle videre i
en nutidssvarende Retning, — mener S., at Sundhedsvæse-

209

Dets Stniing og Ordning i mange Punkter maa omændreg,
for at det kan tilfredsstille de Fordringer, man under Nuti-
dens Krigsførelse og med de seneste Erfaringer for Øje bør
stille til det. — Om Grundbetingelserne for et hensigtssva-
rende Sundhedsvæsen i Felten ere bægge Forfattere i det
Vesentllge enige; som saadanne nævner S.: ten friere og
selvstændigere Stilling, ikke for Lægerne alene, men for hele
Sundhedsvæsenet i Hæren, et godt og dygtigt Læge« og
Hjælpepersonale og et godt Materiel;* — det er omtrent
ganske de samme Fordringer, som B. stiller i Spidsen for
sin Plan (se «D. f. L.» anf. St.); men i Udførelsen af disse
Grundsætninger, i Midierne til at skaffe dem fyldestgjorte,
træffe vi den angivne Divergens mellem de to Forfattere.

Det kan omtvistes, hvilken af de to Veje til vort mili-
tære Sundhedsvæsens Forbedring — den sukcessive Udvik-
ling af det Bestaaende eller den mere radikale Reform —
der bor vælges som den, der for Tiden har mest Udsigt
til at føre til Maalet; men selv om man i det Hele taget
helst vil foretrække den førstnævnte Vej, kan man dog næppe
nægte, at der i vort militære Sundhedsvæsens Organisation
gives enkelte Punkter, der trænge til en mere gennemgaaende
Omdannelse, saaledes som Overlæge Salomon har foreslaaet
den. Ånm. vil navnlig fremhæve Hjælpepersonalets, de saa-
kaldte Sundhedstroppers (Sygepassernes og Syge-
bærernes) Stilling og Uddannelse. Det er ét Punkt,
hvortil S. paa flere Steder i sin Afhandling kommer tilbage,
og angaaende hvilket han opstiller Forslag, der i høj Grad
fortjæne Opmærksomheden. Efter den nuværende Ordning
faar kun Sundhedstroppernes ene Afdeling, Sygepasserne,
en Uddannelse i Fredstid, Sygebærerne (Ambulancesoldaterne)
derimod ikke, idet de under Fredsforhold ikke engang exi-
stere, men først i Tilfælde af Krigsberedskab udtages blandt
Mandskabet (kun under Lejrøvelser udtages enkelte Menige
— ved Fodfolket 2 pr. Kompagni — for at fungere som
Ambulancesoldater i Lejrtiden; men de faa ingen anden Ud-
dannelse end de Anvisninger og Øvelser, som vedkommende
Afdelingslæge maatte Onde sig foranlediget til at give; i Krig
ville disse Ambulancesoldater, der næppe fortjæne at kaldes
uddannede, kunne finde Anvendelse ved de Afdelinger, hvor-
til de høre; men Ambulancerne ville ikke have noget Syge-
bærerpersonale, uddannet saaledes, som det er nødvendigt).
Allerede Bondesen har i sin Afhandling fremhævet Vig-
tigheden af Hjælpepersonalets, særligt Sygebærernes, Uddan-
nelse og angiver endog (S. 47) temmelig udførligt, hvori den

V$9§kt, r. Laf er. 3 ft. 15 Bd. Hr. 13. 14. 2

210

bør bestaa; men idet han holder sig tii den du bestaaende
OrdniDg af Sundhedstroppeme (Sygebærernes Udtageise ved
indtrædende Krigsberedskab), henlægger han denne Uddan-
nelse til Felttogets Begyndelse. S. gør med Rette opmærk-
som paa Umuligheden af en fyldestgørende Uddannelse af
dette Mandskab i den korte Tid, der i Nutidens Krige for-
løber mellem Krigserklæringen og Fjendtlighedernes Begyn-
delse, og han mener derfor, at Sygebærerne bør modtage
en tilstrækkelig Uddannelse i Fredstid, og fremsætter en Plan
til en saadan Uddannelse, saa vel for dem som ogsaa for
Sygepasserne. Ban fremhæver endvidere Nødvendigheden
af, at der ved den aarlige Udskrivning af Værnepligtige ud-
tages til Sundhedstroppeme kun saadanne, der i legemlig
og aandelig Henseende ere skikkede dertil, hvad der nu for
Tiden langt fra altid kan siges om Sygepasserne. Endelig
mener han, at Hjælpepersonalet bør udgaa af sin hidtidige
Stilling under Forplejningskorpset og underlægges de mili-
tære medicinale Myndigheder, og at særligt Sygebærerne
under Feltforhold bør, ikke som nu danne et eget Korps
under en egen Chef med en vis Selvstændighed (saaledes
som ogsaa B. foreslaar), men udgøre en integrerende Del
af Ambulancerne, der hver normeres med et Detachement
paa 120 Mand (svarende tii 30 Baarer) foruden Førerne,
saaledes at Ambulancens Cheflæge til enhver Tid har fuld
Raadighed over dette Mandskab.

Naar Anm. til et Exempel paa Overl. S.s reformerende
Bestræbelser med Hensyn til det militære Sundhedsvæsen
har valgt Spørgsmaalet om Hjælpepersonalets Stilling og Ud-
dannelse, er Aarsagen dels den grundige Behandling, der
er bleven det til Del i Forf.s Afhandling, dels den store
Betydning, der maa tillægges dette Spørgsmaal, som tilmed
angaar en Sag, der ikke som mange andre Punkter af Sund-
hedsvæsenet i Felten lader sig ordne ved eller efter en Krigs
Udbrud, men som omhyggeligt maa forberedes i Fredstid.
Dertil kommer endnu, at Ordningen ikke alene kan ske ad-
ministrativt, men tillige kræver Lovgivningsmagtens Med-
virkning, og som bekendt er denne netop for Tiden beskæf-
tiget med en Revision af Loven om Hærens Ordning. Det
Rigsdagen af Regeringen forelagte Forslag erkender ogsaa,
at Sundhedstroppeme efter den nugældende Hærlov have
«en noget løs og usikker Ordning* (Forslaget S. 45), og det
stræber at raade Bod dcrpaa ved at samle dem som en egen
Underafdeling af Trænkorpset ved at give dem en egen Chef
ogsaa i Fredstid og ved at sørge for Uddannelsen af Per-
sonale, der i Krigstid kan benyttes som Befalingsmænd for

211

disse Tropper. Men en særlig Uddannelse af det menige
Mandskab er som hidtil kun paatænkt for Sygepassernes
Vedkommende, hvorimod Sygebærerne først ville blive ind-
kaldte og uddannede ved indtrædende Krig. At dette næppe
vil kunne lade sig udføre paa nogen tilfredsstillende Maade,
maa man vistnok indrømme S., og man maa derfor med
ham finde det ønskeligt, at der alt i Fredstid indkaldes og
uddannes Sygebærer-Rekruter. Men den fremtidige Hærlov
maa da fordre aarligt tildelt Sundbedstropperne et større
Antal Rekroter end nu, nemlig foruden de 112, der ere be-
stemte til at være Sygepassere, saa mange, som det vil
blive nødvendigt, for at der i Krigstid kan forskaffes det
fornødne Antal Sygebærere til Ambulancerne og disses De-
poter. Disse Sygebærer-Rekruter maa dernæst efter at have
gennemgaaet den almindelige seiugentlige Rekrutskole mod«
tage en særlig Uddannelse som den af S. (S. '11 — 12) an-
tydede, vel sagtens i en Centralskole i København, og de
maa (lige som Sygepasserne) senere kunne indkaldes til en
eller to af de aarlige større Øvelser tillige med Mandskabet
af samme Aargang. En saadan Uddannelse vil kunne sikre
Ambulancerne brugbart Hjælpepersonale under en Erig, og
den vil kun medføre en højst ubetydelig Forøgelse af Ud-
gifterne tit Hæren, saa længe det Princip fastholdes, at alle
til den egentlige Krigstjæneste Udskrevne skulle uddannes;
ti som bekendt er Antallet af disse saa stort, at der nu
aarlig tildeles Infanteri -Bataillonerne langt flere Rekrnter,
end der behøves eller kan faa en tilfredsstillende Uddan-
nelse, og det fremlagte Regeringsforslag til den nye Hær-
ordning har derfor ogsaa maattet søge efter Midler til at
hæve denne Ulæmpe. Der er altsaa Mandskab nok at tage
af til Sygebærer-Rekruter, og da dette Mandskab under alle
Omstændigheder skal indkaldes og lønnes, vil dets Forplej-
ning Ikke medføre nogen særlig Udgift.

Det blev ovenfor anført, at Regeringens Forslag til den
nye Hærlov søger at skaffe Sundhedstropperne en sikrere
Ordning ved at samle dem i en egen Afdeling; men denne
indordner Lovforslaget under Trænkorpset. Det synes dog
langt naturligere at stille disse Tropper sammen med den
Afdeling af Hæren, til hvilken de i Følge deres Øjemed og
Funktioner nærmest maa slutte sig, og hvem de under en
Krig bør underordnes, nemlig Lægekorpset. Med Hensyn
til dette Punkt træffe vi i S.s Afhandling et Forslag, der
sikkert fortjæner at paaagtes. Idet S. gaar ud fra, at ikke
alene Lægekorpset, men Sundhedsvæsenet i det Hele bør
have en selvstændig Stilling i Hæren, foreslaar han Opret-

212

teisen af et særegent Korps, Sundhedskorpset, der for-
uden Lægerne skulde omfatte Snndhedstropperne (Sygepas*
sere og Sygebærere) og Sundhedsmateriellet; i Fredstid vilde
den særlige Dddannelse af Sur.dbedstropperne være al lede
af Lægerne og Sundhedsmateriellet ligeledes være underlagt
Lægekorpsets Tilsyn og Bestemmelser, og i Krigstid maatte
de forskellige Cheflæger (for Ambulancer og Lazaretter) have
øverste Myndighed saa vel over Hjælpepersonalet som Ma-
teriellet.

Det begrænsede Omfang af en Anmældelse tilsteder kuD
at nævne de vigtigste blandt de andre Spergsmaal, der brin-
ges paa Omtale i S.s Afhandling. S. betoner Nødvendig-
heden af et tilstrækkeligt Antal Læger ved Afdelingerne og
vil endog have en Læge (examineret eller uexamineret) for
hver Underafdeling (Komp., Esk., Batt.); han fremhæver, at
Ambulancerne, naar de ere i Virksomhed, bør være rigeligt
forsynede med Lægekræfter, og opstiller derfor som Regel,
at under en større Fægtning alle Afdelingslægerne fra en
Brigade' begive sig til sammes Ambulance. Han giver Reg-
ler for Tjænestens Ordning i Ambulancen under dens Virk-
somhed, men afviger her noget fra Overl. B.s Anskuelser.
Efter nogle Bemærkninger om Lasaretterne, navnlig om de-
res Inddeling og Bestyrelse, dvæler han noget udførligere
ved Evakuationsvæsenets Ordning og Sygetransporterne og
kritiserer derpaa skarpt B.s Forslag til Kassation af Utjænst-
dygtige i Felten, idet han, vistnok med Rette, foretrækker
de nugældende Bestemmelser.

Endelig fortjæner Opmærksomheden at henledes paa Af-
handlingens Slutningsafsnit om den frivillige Sygepleje.
S. fremhæver dette i Nutidens Krige nødvendigtblevne
Suplement til det officielle militære Sundhedsvæsens Virk-
somhed, skizzerer kortelig den frivillige Sygeplejes Historie,
dens Oprindelse fra Krimkrigen og dens videre Udvikling
gennem Geoferkonventionen og de Internationale Konferen-
ser ; han anfører Exempler paa, hvad den frivillige Sygepleje
har udrettet i den sidste store Krig, og angiver de Hoved-
retninger, hvori den vil kunne udfolde Virksomhed i Frem-
tiden. Man maa vistnok fuldkommen dele Forf.s ønske om,
at Sagen ogsaa hos os bringes under Overvejelse og ordnes,
saa at ogsaa vort Land, naar det alter rammes af en Krig,
kan blive delagtigt i de Velgerninger, som denne smukke
Institution kan yde.

213

VraVdlnMkt.

KfltnL 1 Måb ren tiltog KokratilfældeDes Antal atter 1 Tidsrummet
16de til 26de Jan.; forudeo 17, der Yare under Behandling, Indtraf der
62 nye Tilfælde, hYoraf der døde 32 ; men allerede i de to næste Uger,
26de Jan. til 9de Febr., indtraf kun 34 og 24 oye Tilfælde med 21 og
ISDødsfold. — 1 Scblesien er Sygdommen optraadt paany og angreb
fra den 18de Jan. til 1ste Febr. 21 Personer med 14 Dødsfald. — I Un-
garn Indtraf fra 24de Jan. til 2den Febr. 1286 Tilfælde; 1 AU behand-
lede« 2268 Personer, hvoraf 1094 helbrededes og 471 døde. Siden Epi-
demiens Begyndelse, den 18de Oktbr., er der i Altangrebet 21058 af Ko-
lera; deraf døde 8379, medens 11971 helbrededes. — I Gal is len an-
maldtes i sidste Halvdel af Januar 1046 nye Tilfælde.

læger eg Apeiekeie I Skerlg forbydes det ved Bekendtgørelse fra den
preussiske Regering af 27de Decbr. 1872 at træffe Overenskomst om
gensidig at forskaffe sig Indtægter ved deres Virksomhed i Kaldet, saa
at Apotekerne ikke maa yde Lægerne og disse Ikke af hine modtage
Gaver, fri Medlein eller Rabat paa Medicin, og at Lægerne ikke maa an-
befale de Syge et Apotek fremfor et andet — •Arehiv f. Pharmaci og
tekn. Ghemit antager, at Bekendtgørelsen nærmest tilsigter at forhindre
de danske Læger i Bertugdømmet 1 at henvise de Syge til de dervæ-
rende danske Apoteker. Men afset fra, at Forbuddet mollg kan have
haft en politisk Oprindelse, synes dets Nytte ikke at kunne benægles, og
det vilde muligvis ikke være uheldigt, om en noget lignende Foran-
staltning kunde træffes 1 Kongeriget Danmark«

lTtkiiIf«rl«TgifMiMgM. Efter at det tidligere omtalte, i
Folketinget ved privat Initiativ fremkomne Lovforslag var ble-
vet vedtaget i Tinget ved alle tre Behandlinger, har det d.
Ilte og 12te ds. været til første Behandling i Landstinget.
Efter et længere Ordskifte, — under hvilket flere Talere
adtalte sig for en Reform uden dog at give nogen som helst
Antydning af de Grundsætninger, hvorpaa en saadan Reform
skulde hvile, — vedtog Tinget at gaa over til den næste
Sag paa Dagsordenen, idet det • opfordrer Regeringen til'om
mulig 1 næste Rigsdagssamling at fremkomme med Lovfor*
slag om en bedre Ordning af Statens Forhold til den ikke
av toriserede Lægevirksomheds

Skrivelse te Jislttimlalsteriei af »ie Fekr. 1873 Ul Amfmaadea ever
frederikskerg Antt

Efter Modtagelsen af Hr. Grevens behagelige Skrivelse af lOde d.
M. angasende det af det kgl. SundhedskoUeglum fremsatte Forslag Ul
Afhjælpning af de Mangler, hvorunder Jordemodervæsenet i Frederiksborg
Amt for Tiden befinder sig, meddeler Justitsministeriet herved Approba-

S14

lioD paa følgende Bestemmelser: I) Der ansættes 2 Reservejordemødre 1
Frederiksborg Amt med Bolig paa de Steder, som af Amtet nærmere
fastsættes. De skulle være forpligtede til at tage midlertidigt Opliold,
hTor som helst 1 Amtet det maatte fordres, og der gives dem Løltd om
at komme i fortrinlig Betragtning til fast Ansættelse ved indtræffende
Lediglied I Jordemoderbestillinger paa hvilke som helst Steder i Amtet
Lønningen, der fastsættes til 50 Rd. aarlig for hver, adredes af Amts-
repartitionsfonden , hvorhos der gives Dagpenge og fri Rejse frem og
tilbage til den Reservejordemoder, der beordres andensteds hen; 2) naar
der i Løbet af 8 Dage forekommer mindst to Tilfælde af virkelig Barsel-
feber i en Jordemoders Praxis i Frederiksborg Amt, vil han være at
suspendere i et Tidsrum af 4 Uger; i den Tid, hun er suspenderet,
erholder hun af Amtsrepartitionsfonden den taxtmæssige Betaling for de
Forretninger, som forefalde i Distriktet, medens hun er suspenderet,
ligesom hun ikke for dette Tidsrum lider nogen Afkortning i sin øvrige
aarlige Lønning; 3) Udgifterne til de Desinfektionsmidler, som 1 for-
nævnte Tilfælde maatte anvendes, udredes af Amtsrepartltionsfenflen.

lekMidtgtrebe Ara iutttsididsforiel af 34Je larto 1873 ugaarade Be.

ttigdseme fer a( kuiM idave TaidløgevtrksMihedeB tg Onfluiget af deme t

I Forbindelse med den fra Ministeriet for Kirke- og Under visn i ngsvæsenet
under 1ste Marts d. A. udgaaede Bekendtgørelse angaaende Indretning af
en Examen for Tandlæger under det lægevidenskabelige Fakultet ved
Københavns Universitet fastsættes herved følgende Regler for Udøvelsen
af Tandlægevirksomheden og Omfanget af denne: { 1. Tilladelse til at
udøve Virksomhed som Tandlæge (Dentist), hvilken udfærdiges af Justits-
ministeriet, vil for Fremtiden ikkun knnne væntes meddelt, naar Ved-
kommende, der maa have opnaaet 25 Aars Alderen og ved Attester fra
paalidelige Mænd maa godtgøre at have ført en ulastelig Vandel, har
bestaaet den ved den ovenfor nævnte Bekendtgørelse anordnede Prove.
g 2. Enhver, der har bestaaet bemældte Prøve og har erholdt den i |
1 ommæidte Tilladelse , er berettiget til at kalde sig Tandlæge og som
saadan, med de nedenfor nærmere angivne Indskrænkninger, berettiget
til paa det Sted her i Landet, hvor han er bosat, at udføre Rensning,
Plombering og Udtrækning af Tænder, Indsætning af kunstige Tænder
og Tandrækker samt til at behandle Tændernes og Tandkødets Sygdomme.
Anden kirurgisk eller medicinsk Lægevirksomhed er Tandlagen Ikke
berettiget til at udøve. Ved sin Nedsættelse paa eller Flytning fra et
bestemt Sted skal Tandlægen gøre Anmæideise til Stedets overordnede
Embedslæge, i 3. De Lægemidler til udvortes Brug, som Tandlægen
benytter, er han forpligtet til i større eller mindre Portioner at forskrive
fra et Apotek samt berettiget til selv at blande og dispensere. Dog maa
han ingensinde dispensere Lægemidler til andre end sine egne Patienter.
De stærkt virkende giftige Lægemidler, som han benytter, maa han ikkun
forskrive i smaa Beholdninger, og' ban skal have dem i Flasker med
paaklæbet Giftetikette eller Paategning iTil udvortes Brug^, hvorhos
han skal drage Omsorg for, at de opbevares og afsondres paa forsvarlig
Maade. Lægemidler til indvortes Brug er en Tandlæge iklte berettiget
til at forskrive. { 4. Naar Tandlægen vil anvende Kloroform eller
andre Midler til at fremkalde en universel Bedøvelse ,' skal det altid ske
i en til almindelig Lægepraxis avtoriseret Læges Overværelse. Intet af
de Midler, som benyttes hertil, maa Tandlægen selv fremstille, hvorimod
han er forpligtet til ogsaa at forskrive disse fra et Apotek. { 5. Tilla-
delsen til at udøve Tandlægevirksomhed bortfalder, naar den, hvem den

215

er meddelt, ved Dom findes skyldig i en I den offentlige Mening vanæ*
rende Handling. Tilladelsen l^an derhos tages tilbage, naar den Paa-
gsldende enten overskrider Grænserne for Tandlægernes Berettigelse
eiler ikke opfylder de her glTDe Forskrifter for deres Virksomhed.

Bfisfkld. Den 7de Marts døde prakt. Læge, Homøopat Erik Nis-
son Keyeile, 54 Aar gammel, af en Furunkel og diabetes; den 8de
8. M. døde nnder pindselig opstaaende Hjærnetilfælde praktiserende Læge
paa Kristianshayn Peter Olaf Bentzon, 39 Aar gammel.

YakaBeer. Distriktslægeembedet i Københavns Amts nordre Distrikt
er ved Dødsfald blevet ledigt. Ansøgninger indleveres Inden 3 Uger fra
8de Marts til SnndhedskoUegiets Dekanas, Etatsraad, Dr. med. Dahle-
rup, som bor paa Frederiks Hospital.

Pladsen som Læge ved det civile Sygehus i Aalborg besættes af
Sygehusets Direktion efter Indstilling fra Inspektionen og lønnes med
400 Rd. aarlig. Ansøgninger stiles til Direktionen for Sygehuset og ind-
sendes inden 6 Uger fra den 6te Marts til Inspektionens Formand, Etats-
raad Toxwerdt 1 Aalborg.|

Ved kongelig Resolution af 17de Febr. d. A. er det bestemt , at Lægefor-
holdene i Aalborg Købstad omordnes saaledes: 1) at Hospitals- og Stads-
lægen fritages for de ham 1 Følge den allerhøjeste Resolution af 24de
April 1844 paahvilende Forretninger som Læge ved Amtssygehuset eller
det civile Sygehus 1 Aalborg; 2) at der ved bemældte Sygehus ansættes
en særlig Læge, som beskikkes af Sygehusets Direktion efter Indstilling
fra Inspektionen ved Sygehuset, dog at der forbeholdes Regeringen Stad-
flæstelsesret paa hans Beskikkelse, og som lønnes med en aarlig Lønning
at 400 Rd. \ 3) at den Hospitals- og Stadslægen ved den fornævnte aller-
højeste Resolution af 1844 tillagte Lønning af Aalborg Købstads Pattig-
væsen af 100 Rd. og af Aalborg Købstads Kæmnerkasse for Visitationen
af mistænkelige Fruentimmer af 50 Rd. aarlig, forhøjes til henholdsvis
150 Rd. og 100 Rd. aarlig, samt at der tillægges Hospitals- og Stads-
lægen Pensionsret efter Reglerne i Pensionsloven af de Beløb, der til-
komme ham af Aalborg Kommune og af Stiftshospitalet i Aalborg.

Ansøgninger om det vakante Hospitals- og Stadslægeembede i Aal-
borg Indleveres inden 3 Uger fra 8de Marts til SnndhedskoUegiets De-
kanus, Etatsraad, Dr. med. Dahlerup paa Frederiks Hospital.

Nedsættelier. Cand. med. A chlr. G. A. Gottlieb agter i den nær-
meste Fremtid at nedsætte sig 1 Snoldelev pr. Havdrup, som opgives af
cand. med. A chlr. S. Dahlerup, der derimod agter d. 1ste April at
nedsætte sig i Nyborg. Cand. med. A chir. Conrad Møller agter i
Løbet af Foraaret at nedsætte sig i Slangerup.

Det nedleinske Sebkab iKebenhavi. Møde Onsdag d. 19de Marts 1873
Kl. 7: Dr. med., Prof. Howltz: Gynækologiske Meddelelser. Mindre
Meddelelser.

216

I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. 5te Marts til Tirsd. d. Ilte Marts 1873 (bægge inkl.)
aomældte fra Lægerne i København i Alt 690 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 563, nemlig:

bn fn

Brystkatarr . . .
Lungebetændelse .
Halsbetændelse . .
Faaresyge . . .
Kighoste ....
Revmatisk Feber .
Mæslinger . .
Kopper ....
Skaalkopper • . .
Skarlagensfeber . .
Koldfeber. • . .
Gastrisk og tyfoid Feb.
Blodgang. . . .
Diarré. ....
Kolerine ....
Strubehoste . . .
Diphtheritis . . .
Ansigts- og anden Van*

drerosen . . .
Barselfeber . . .
Skørbug ....

Id(.

53
9

27
S
II

9
7
8
t

•

7
I

7
29

1
3

6
1

IS-I.
26

4
15

13
6
2
2

2
1
1

1-1

32
1
2
7
1
4

nJtrllar. fcmM.

19
5
2

216

12
1

136 162 98 133

563

Af de OTennsTnt« epidemiske Sygdomme ere de flette Tilfalde
foKlcomne 1: Vesterbrogade, Borgergade og Nnregade; relativt 1 For>
holdtli Foiliemcngden derimod 1: TordeD8liJoIdigade(l,upCt), Øaterrold
(l,o>) og St Annaplada (t,«e).

Af de OTennsTte Koppetllfslde ere 12 forekomne i Foratademe og
paa Kristlaosham, 12 i Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden finde« Intet SygdomstUfsIde anmeldt

Desnden ere anmældte: Gonorré 58, Tenerltke Saar 28, konatilu-
tionel Syfilis 14, Fnat 10, blenn. fljebetandelse 6, Zona 2, Inflaenta2,
HJcrnebetKndelse 2, StomMltis > og Erythem 3 TilfnMe.

Lister ere modtagne fra 120 Loger.

c. A. ><ilMUi rtiltc. BUM. Liaoi Béftirklml.

iøbeahftfik i. XL laris 1878,

Ugeskrift for Læger.

»«• Rakke XV. ' Nr. 15.

Redigeret af Dr. f. Trier.

tTT- r- \sasss^ssssassssssBss=ssssssssmsmasaBssaiBamKHmtm

Indhold: T. Balde: (hi4« njMte DiderMgelser 91a dei krutiUtire BetleamlN if Xggclinét
i Drim. Jtectid: O« EkiMkobnblflnH Bebudliig red Pmktv. Biøriif:
Btr du tiOadM Mmøåtmt at ordimn Iddnje? Rje Bøgar. fra DdUadat.
llllfllM. OfCRtiifii apideniika Sjgdaaae i Itbnhan.

Om de nyeste IJnderMgelser orer den kfantitatiye
Bestemmelse af Æggehfide i

Ved Dr. med. V. Budde.

Medens Oroskopten navnlig siden Titrermetodernes Indfø-
relse har ydet væsentlige Bidrag til en bedre Forstaaelse af
mange Sygdommes Natur og til deres rette Behandling, er
derimod vort Kendskab til Albuminurien blevet mindre paa«
virket af denne Udvikling. Grunden hertil ligger i, at den
kvantitative Bestemmelse af Æggehviden i Drinen baade er
forholdsvis vanskelig at udføre og kræver et større ArbeJdCi
end de fleste Klinikere have villet ofre derpaa. Der er vel
blevet foreslaaet flere Metoder, som skulde gøre Udførelsen
hurtigere; men dette har kun kunnet ske paa Nøjagtighe*
dens Bekostning, og de eneste paalidelige, om end meget
sparsomme Undersøgelser, vi have over de mindre betyde-
lige Forandringer i Æggehvideudskillelsen under forskellige
medikamentøse og hygiejniske Behandlingsmaader, ere ud-
førte efter den Schererske Metode (Udfældning ved Kog-

34U« teUi« 16de Bd. '

218

ning og Syretilsætoiog samt efterfølgeode Yejoiog). I de
sidste Aar er der imidlertid ogsaa rejst Indvendinger mod
denne Metodes Paalidelighed , og hvis disse sliulde vise sig
begrundede, vil saaledes ikke blot det indvundne kasuistiske
Materiale være uden Værd, men vi ville tillige for Fremtiden
være henvisle til en Metode, som kræver endnu større Ar-
bejde og Tid. Dette Spergsmaal har derfor en stor Betyd-
ning for Eliniken og kræver den omhyggeligste Paaagtelse.

Stscherbakoff og Chomjakoff') have fundet, at,
naar den æggehvideholdige Urin koges under passende Til-
sætning af Eddikesyre, forbliver en større eller mindre Mængde
Æggehvide opløst og kan med Lethed paavises i Filtratet
ved Hjælp af Polarisationsapparatet. Grunden til denne
ufuldstændige Udfældning søge ForlT. i Tilstedeværelsen af
uorganiske Salte, og disses Indflydelse kan blive saa betyde-
lig, at ofte ikke engang Halvdelen af den virkelige Ægge-
hvidemængde udfældes ved Kogningen. De forkaste derfor
absolut den Schererske Metode og betragte derimod Cir-
kumpolaris'ationen som den eneste rigtige Metode for den
kvantitative Bestemmelse af Æggehviden i Urinen.

Liborius^) gør imidlertid med Rette opmærksom paa,
at Beregningen af Æggehvideholdigheden ved Girkumpolari-
sationsmetoden er baseret paa en enkelt Æggehvidemodifika-
tions, nemlig Serumalbuminets speciflke Drejningsævne, og
dettes speciflke Drejningsvinkel er netop udfunden ved Par-
allelforsøg med Vægtanalysen. Det røber derfor en stor
Mangel paa Logik omvendt at ville korrigere Vægtanalysen
ved Girkumpolarisationen. Denne er i Øvrigt selv altfor
unøjagtig til at kunne tjæne som Korrektiv for nogen anden
Metode. Den æggehvideholdige Urin indeholder nemlig ofte
foruden Serumalbuminet, der altid er det overvejende ^ for-
skellige andre Æggehvidemodifikationer, der forholde sig paa
forskellig Maade overfor det polariserede Lys og derfor give

1) DeutscheB Arch. f. klin. Med. 1870. Bd. VH. H. 2. S. 228.
') P. LlboriQS: Beitr. lur quantit. EiwelMbeBUmm. DUsert inaug.
Dorpat 1871.

219

meget veilende DrejQingskonstanter. Endelig tillader deone
Metode Subjektiviteteo et altfor stort Spillerum, ligesom
dens Udførelse kræver et, Davnlig i Forhold til Resultateroes
riuge Nøjagtighed, meget betydeligt Arbejde. Vi kuDoe der-
for betragte Stscherbakoffs og Chomjakoffs Slutoio-
ger som forfejlede, baade med Hensyn til Angrebet paa den
Schererske Metode og til Anberalingen af Clrkumpolarisa-
tionen.

Større Opmærksomhed forljæne derimod Liborius's
Dndersøgelser, der omfatte baade talrigere og, som det sy-
nes, med stor Omhu udførte Forsøgsrækker. Ogsaa han
fandt, at den Schererske Metode giver for lave Resultater,
dels fordi ringe Æggehvidemængder kunne forblive opløste
paa Grund af ydre Indflydelser, f. Ex. Maoglen af en til-
strækkelig Mængde Kogsalt i Urinen, eller efter at være ud-
fældede igen kuone blive opløste ved Udvaskningen, men
dels ogsaa, — og derpaa lægger han Hovedvægten, — fordi
den æggehvideholdige Urin i mange, om ikke i de fleste
Tilfælde indeholder forskellige ÆggehvidemodiOkationer, der
ikke alle fældes ved Kogning. En fuldstændigere Udfældning
bevirkes derimod ,ved koncentreret Alkohol, og i Filtratet
efter Kogningsprøven vil han stadig have fundet større eller
mindre Mængder Æggehvide, der koagulere ved Alkoholtil-
sætning. Han tilraader derfor ved den vægtanalytiske Be-
stemmelse af Æggehviden at anvende Udfældningen ved Al-
kohol i Steden for Kogning og Syretilsætning og giver føl-
gende Regler for Udførelsen. Til 50—100 Kubctm. Urin
sættes det 4 — 5 dobbelte Volumen 85 pCt. Alkohol, og Blan-
dingen rystes omhyggeligt. Efter 24 Timers Forløb er Ud-
fældningen endt, og det groftfnuggede Bundfald har fuld-
stændig skilt sig fra den ovenstaaende klare Vædske; man
filtrerer da, udvasker med Alkohol, tørrer Filtratet først læn-
gere Tid ved lOO^'G. og derpaa nogle Timer ved 110— 115'' G.
og vejer derpaa saa ofte, indtil Differensen mellem 2 paa
hinanden følgende Vejninger ikke overstiger 1 Milligram.
Imellem hver Vejning tørres atter nogle Timer ved 110—
150® C, og selvfølgelig maa det i sin Glaskapsel indeslut-

220

tede Filter stadig afkøles over koncentreret Svovlsyre, før
Vejoingen foretages. Endelig bestemmes Askemængden og
subtraheres fra den fundne Vægt af Bundfaldet ; Differensen
angiver da den virkelige Æggehvidemængde.

Ved sammenlignende Undersøgelser paa den samme
Urin fandt Liborius nu, at den Schererske Metode kun
angav i Gennemsnit 42 pCt., altsaa ikke engang Halvdeleii
af den ved Alkoholfældningen bestemte Æggehvidemængdé,
og tilmed varierede dette Forhold meget betydeligt ved de
enkelte Forsøg, nemlig fra 16,8 til 77,4 pCt. Hvis nu vir-
kelig de ved Alkobolfældningen fundne Bestemmelser skulde
være blot tilnærmelsesvis nøjagtige, kan Dommen over den
Schererske Metode ikVe være tvivlsom; dens Resultater
vilde end ikke have nogen relativ Betydning, da deres Diffe-
renser fra de virkelig tilstedeværende Æggehvidemængder
ere af saa højst forskellig Størrelse. Uanset Tilbagevirknin-
gen paa det hidtil indvundne kasuistiske Materiale, vilde vi
for Fremtiden være henviste til Bestemmelsen ved Alkohol-
fældningen. Denne Metode har imidlertid, A det Mindste
hvor den skal anvendes til kliniske Formaal, den store Man-
gel, at dens Udførelse kræver megen Tid. For det Første
opererer man her med større Vædskemængder, og da man
helst maa anvende smaa Filtre, tager Filtreringen forholds-
vis megen Tid op. Ved Eogningsmetoden indeholder Bund-
faldet kun en meget ringe Mængde Salte, der kun kunne
faa en forsvindende Indflydelse paa Resultatet, hyppigst langt
under 1 pCt., hvorfor Askebestemmelsen her godt kan und-
lades, medens den ved Alkoholfældningen, hvor Bundfaldet
ofte indeholder tO~20 pCt. ildfaste Salte, er absolut nød-
vendig. Det er derfor indlysende, at denne Metode kun er
lidet egnet til omfattende kliniske Undersøgelser.

Der er imidlertid flere Grunde, som tale for, at Libo-
rius har draget temmelig overilede Slutninger af sine For-
søg. Béchamp^) har angivet, at der i enhver normal Urin

>) ADleitQDg sur qual. o. quant Analyse des Harns von Ne ubaner
u. Vogel 1867. S. 60.

221

findes en Proteinsubstans , som han har givet Navnet Ne-
phrozyniose; den fældes ved Tilsætning af den tredob-
belte Mængde, 88—90 pCt. Alkohol, og ved 60—70'' G. er
den i Stand til at omdanne Stivelse til Sukker. Denne An-
givelse bekræfter Liborius; han fandt ligeledes, at fuld-
stændig normal Urin ved Alkoholtilsætning giver et Bundfald,
hvori han paaviste Kvælstof og Svovl i ikke ubetydelig Mængde,
ligesom han ved Robberiltekall og Milions Reagens fik ty-
delig Æggehvidereaktion. lOORubctm. Urin gav 0,0416 Grm.
Bundfald , deraf 0,0287 Grm. Askebestanddele , altsaa 0,0129
Grm. organisk Substans. Jeg har selv gjort 4 lignende Ana-
lyser paa normal Orin, hvori der hverken ved Kogning eller
Syretilsætning opstod noget Bundfald. Ved de to første
Analyser er der anvendt Urin, som var udskilt strax om
Morgenen; ved de to sidste derimod var den udskilt 2 Ti-
mer efter et rigeligt Maallid; Vægten angiven i Gram., be-
regnet for 100 Kubctm.

Bundfald

Aske

OrgaDiflk Substans

0,089
0,087
O.OM

0,046
0,000
0,016

0,064
0,088
0,016

0,049
0,081
0,018

100 Kubctm. normal Urin indeholder altsaa i Gennemsnit
0,0166 Grm. organisk. Substans, der kan fældes ved Alkohol,
og hvis nøjagtigere kemiske Sammensætning paa dette Sted
er uden Betydning. For en Metode, der skal anvendes til
klinisk Brug, kan det kun anses som et Fortrin, at den
alene bestemmer den patologiske Æggehvidemængde, hvilket
er Tilfældet ved den Schererske Metode. Naar man paa
den anden Side ved Alkoholtilsætningen tillige faar udfældet
et Stof, som ogsaa forekommer i normal Urin, forøges der-
ved Resultatet med en Faktor, som burde være udelukket.

Denne Fejl bliver end større derved, at der 1 Urinen
findes fiere organiske Stoffer, som dels ere uopløselige i
Alkohol (Urinsyre), dels tungt opløselige (Kreatin og flere
Farvestoffer). Disse Substanser ville selvfølgelig fgrøge

222

Bundfaldets Vægt, og da de dekomponeres ved Glødning,
vil denne Vægtforøgelse ikke elimineres ved Åskebestem-
melsen. Liborius paastaar rigtignok, at, medens den
udfældte Æggehvide holdes suspenderet i Vædsken, sidde
de udskilte Urinsyrekrystaller fast paa Glassets Vt^gge og
tilblandes derfor kun i meget ringe Mængde til Bundfaldet;
men delte holder ikke Stik , da der altid adhærerer enkelte
Æggehvidefnug til Væggen; disse skulle selvfølgelig skyl-
les af, og man vil derved næppe kunne undgaa ogsaaatfaa
Urinsyrekrystallerne med paa Filtret. At der ikke skulde
være urinsure Salte i Bundfaldet, slutter Liborius deraf,
at der i Asken ikke findes kulsure Salte. Dette beror imid-
lertid kun paa den Maade, hvorpaa Glødningen foretages;
som bekendt undviger Kulsyren ved stærkere Glødning, hvad
enten den er tilstede fra først af eller den dannes under
selve Glødningsprocessen.

Endelig giver den almindelige Maade for Askebestem-
melsen ikke ganske nøjagtige Resultater. Ved højere Varme-
grader vil nemlig en Del af Klormetallerne kunne forflygti-
ges, ligesom Kulstoffet vil virke reducerende og omdanne
de svovlsure Salte til Svovlmetaller og af de fosforsure Salte
udvikle Fosfordampe. Da Bundfaldet ved Alkoholfældningen
indeholder en ikke ubetydelig Mængde Salte, er dette et Punkt,
som ikke bør overses.

Ved Liborius*s Metode bestemmes Æggehviden ved
at subtrahere Askens Vægt fra Bundfaldets Vægt. Jeg har
ovenfor anført to Momenter, som gøre Minuenden i dette
Regnestykke for stor, og et, som gør Subtrahenden for lille;
men alle tre virke de sammen til at gøre Differensen, den
virkelige Æggehvidemængde, for stor. Det er derfor meget
tvivlsomt, om de højere Resultater, som Alkoholfældningen
giver, komme Sandheden nærmere end de lavere, som faas
ved Kogningsprøven. Hvis virkelig Forskellen mellem de to
Metoder alene bestod i, at Alkoholen bevirkede en fuld-
Btændigere Udfældning, maatte man jo stadig i Filtratet efter
Kogningsprøven kunne udfælde ved Alkoboltilsætning en
Æggehvidemængde, som temmelig nøjagtig svarede til Dif-

223

lerensen mellem Bestemmelserne ved de to Metoder; meo
Liborias*s Undersøgelser i denne Retning gave en saa
betydelig Forskel i Resultaterne, som ikke kan tilskrives Ob-
servationsfejl alene. Der forekommer mig derfor, i alt Fald
foreløbig, indtil nyere indgaaende Undersøgelser over alle
disse Forhold foreligge, ikke at være nogen Grund til at
forkaste den S che rerske Metode og lade de ved den ind-
vundne kliniske Erfaringer ganske upåagtede.

Oh EkiidioksyidstenieB BehndliMg yed Pmiktw«

fifter J ae CO ud (Le^ons de clioiqae médicale, faites & Thépltai Lariboi-

slére. Paris 1873).

I et klinisk Foredrag over en Patient med en Ekinokoksvulst
i Leveren har Jaccoud givet en Fremstilling af den Maade,
paa hvilken han flere Gange med Held har behandlet den
nævnte Lidelse, nemlig ved en eneste simpel Punktur med
fuldstændig Udtømmeise af Sækken, og han anbefaler denne,
i Forbindelse med visse Forsigtighedsregler, som almindelig
Behandlingsmaade af disse Svulster. Hans personlige Er-
faring strækker sig til tre Tilfælde, som alle helbrededes. I
de to første havde han gjort Indstikket med en almindelig
Trokar; i det tredje, som han nærmere omtaler, anvendtes
Dieulafoys Aspirationstrokar.

Denne sidste Patient, som var den egentlige Genstand
for Foredraget, var en 29 Aar gi. Kone, som i de sidste 10
Aar havde opholdt sig i Paris og for iVsAar siden begyndte
at vise Tegn til en Lidelse i Leveregnen. Der fremtraadte
eflerhaanden mere og mere tydelig en stærk Hævelse i højre
hypochondrium , som efter al Sandsynlighed maatte antages
at bero paa en Ekinokoksvulst. Ved Undersøgelsen frembød
den Fluktuation, og man kunde ligeledes fremkalde den
samme Fornemmelse af Bølgeslag, som iagttages ved ascites,
roen derimod ikke Noget, som svarede til det, man har be-
skrevet under Navn af «frémis8ement hydatiquei, hvilket J.
for Øvrigt heller ikke anser for Andet end en særegen dir-
rende Karakter af denne Bølgeslagsfornemmelse. Der var

224

Ingen Grund til at antage nogen Sammenyoinfng afSvulstaii
med Bugvæggen, under hvilken den baade ved Aandedrættet
og ved Undersøgelsen fandtes at være let forskydelig. Der
havde under Patientens Sygdom ikke vist sig Tegn til nogen
betændelsesaglig Tilstand; men Svulsten var hende paa Grund
af sin ret betydelige Størreise paa forskellig Maade til Be-
svær og havde medført en temmelig stærk Afmagring.

Paa det mest fremstaaende Sted af Svulsten nedenfor
Ribbensranden blev der gjort et Indstik med en fin Aspira-
tionstrokar, og den i Svulsten indeholdte Vædske blev fuld-
stændig udtømt; den beløb sig til 2700 Gramm. og indeholdt
talrige Brudstykker af Hinder og Ekinokokker, hvis karakte-
ristiske Kroge paavistes under Mikroskopet. Strax derefter
anvendtes Isomslag, hvormed der vedbleves i tre Døgn. Der
indfandt sig ingen Feberbevægelser eller Smerter. Efter en
Uges Forløb gaves Jodkalium, 2 Gram daglig, og Patienten
skulde eflerhaanden have steget til 5 — 6 Gram; men hun
følte sig saa vel, at hun forlangte at udskrives. Efter 3
Ugers Forløb, i hvilken Tid hun havde ført et temmelig
uordentligt Liv, indkom hun imidlertid igen i Hospitalet med
hæftige Smerter i højre Side, stærk Feber, Brækninger og
Golsot. Sækken havde Ikke fyldt sig paa ny; men der var
Tegn paa en Bughindebetændelse omkring Leveren og paa
en endo-pericardilis, for hvilke Tilfælde hun dog i Løbet af
5 Uger fuldstændig helbrededes.

iaccoud lægger megen Vægt paa, at man ved Pun-
ktnren udtømmer Vædsken fuldstændig; kun at udtømme en
Del anser han for et sikkert Middel til at fremkalde perilo-
nitie ved, at den tilbageblevne Vædske trænger ud i Bug-
hulen. |J. har i sine tre Tilfælde uden Tvivl kun haft at
gøre med Ekinokoksvulster uden Døtreblærer, hvilke han,
efter den Tavshed, hvormed han forbigaar dem, ikke synes
at kende, hvorimod han temmelig udførlig omhandler de
multilokulære Leverekinokokker. Det er aabeqbart, at Døtre-
blærer lige saa lidt som selve Ekinokokblæren , hvad enten
denne indeholder Døtreblærer eller ej, ikke kunne fjærnes
ved den af J. fulgte Metode). Endvidere anser han det for
at være af stor Vigtighed for at forebygge peritonitis at
anvende Isomslag i flere Dage. Naar der i de nærmeste
Dage efter Operationen skulde opstaa Smerter, anbefaler han
Indsprøjtning af Morfin under Uuden i store Doser. An-
vendelsen af Jodkalium efter Operationen anser han for nyt-
tig til at (remme Opsugningen af de tilbageblevne Dele og
vil ligeledes give det i længere Tid i Tilfælde, hvor bmx

226

ettdnu ikke anser det for rigtigt at skride til Operation.
Vel have Prericbs og Murchison efter længere Tids
Indgift af Jodkalium ikke kunnet finde Spor af dette Salt i
Ekinokokblærens Indhold, og man har søgt Aarsagen dertil
i Sækkens ringe Karforsyning; men en saadan Fattigdom
paa Kar anser 1. ikke for konstant og slutter det bh A.
deraf, at der hos en af Gayet ved Ætsning behandlet Pa-
tient, 24 Timer efter at Sækken var aabnet, opstod en saa
stærk Blødning i denne, at Døden blev en Følge deraf.

De eneste Tilfælde, i hvilke J. anser den simple Pun-
ktnr for kontraindieeret, ere de, i hvilke der har vist sig
bæftige Smerter og andre Tegn paa Betændelse i Sækken^
og hvor man da maa vænte, at indholdet er purulent. Han
vil da kun følge sin ovenfor angivne Fremgangsmaade, naar
han er sikker paa, at Sækken er fastvoxen til Bugvæggen; i
modsat Fald vil han gøre Punkturaabningen større og lade
Kanylen eller en Sonde blive liggende deri.

Skulde Sækken efter Punkturen fylde sig paa ny, vil
han vænte nogen Tid for at se, om ikke Indholdet igen
skulde absorberes, hvad der undertiden kan ske. Ellers vil
han gentage Punkturen, om fornødent flere Gange, og i Et
og Alt forholde, sig som ved den første Punktur, saafremt
den indeholdte Vædske vedbliver at være klar. Bliver den
purulent, vil han, som ovenfor sagt, lade Kanylen blive
hggende.

Jaccoud omtaler de af Jénass en i Reykjavik i cDgeskr.
kft Læger* for 1870 meddelte 10 Tilfælde og samstemmer
med ham i, uden Hensyn til, om der er Sammenvoxninger
eller ej, at anvende Punktur og udtømme Vædsken fuld-
stændig; men han anser det for nødvendigt at modvirke Ud-
viklingen af en Bughindebetændelse ved Anvendelsen af Is
og Morfinindsprøjtning. Jaccoud anser det dernæst ikke
for at være det Sædvanlige, at Sækkens Indhold, naar den
efter den første Punktur fylder sig paa ny, er purulent, og
vil ikke efter den anden Punktor som Hegel vedligeholde
Aabningen. Han henleder i saa Henseende Opmærksom-
heden paa, at to af J6 nasse ns Patienter helbrededes efter
en eneste Punktur. Det ene af disse Tilfælde, hos en 12
Aars Dreng, finder han særdeles mærkeligt ved, at Svulsten
frembød •frémissement hydatique», skønt den, da Vædsken
koagulerede ved Kogning, utvivlsomt var en simpel Kyste
og ikke nogen Ekinokokblære , og han ser i dette Tilfælde
en Støtte for sin ovenfor berørte Anskuelse om « frémisse-
ment hydatiqoe*«

226

Som eD stærk AnbefaliDg for PnoktureDS Hensigtsmæs-
sighed anfører Jaccoud det gunstige Resultat, Jénassen
har haft deraf, endog uden de af hin anbefalede Forsigtig-*
hedsregler, idet 7 af de 10 Opererede helbrededes og de
S dødelige Tilfælde ikke kunde lægges Operationen til Last.
(Det maa dog herved bemærkes, at Jaccoud ikke synes at
have kendt Jénassens senere Meddelelser om de af ham
Opererede, hvor Resultatet var mindre gunstigt). Ligeledes
omtaler han de af engelske Forfattere, navnlig Harley og
Murchison, meddelte Tilfælde, hvor den simple Punktur
bar været anvendt, og drager deraf den Slutning, at den
simple PuDktur er den Metode, der bør foretrækkes. Ban
berører imidlertid kun løselig Ætsningsmetoden , og de af
Finsen givne Meddelelser desangaaende omtaler ban mærke-
lig nok ikke, uagtet de have været udførlig gengivne i
«Arch. genér, de méd.»

Bør det tillades Jordemødrene at ordinere Meldrøje^

Af Distriktslæge Bi er in g i Ærøskøbing.

Spørgsmaalet herom er atter paa en Maade kommet frem, idet der
\ Ugeskriftets Nr. 10 er givet en Meddelelse om dette Spørgsmaals For-
handling i det franske Åcademie de méd., hvor det er besluttet at anbe-
fale» at det bør tillades Jordemødrene at ordinere secale cornutum.

Uagtet Jordemødrene ifølge den franske Lovgivnings Bestemmelse
skulle aflægge Prøve paa Kundskab om « Fødselens Teori og Praxts, de
Omstændigheder I som kunne gaa forud for den, ledsage den og følge
efter, og Midlerne til at afhjælpe dem,» har dog Pogglale maattet be-
mærke, at han trode ikke, at Jordemødrene havde tilstrækkelige Kund-
skaber til at bedømme Indikationerne og Kontraindikationerne for An-
vendelsen af secale.

Det er netop den samme Bemærkning, der maa gøres om Jorde-
mødrene hos os. Naar Lægen tilkaldes til en Fødsel, staar der meget
hyppig paa Jordemødrenes skriftlige Aumældelser derom: »svage Veer«,
og Jeg har ofte Ted saadan Lejlighed forsynet mig med frisk secale fra
Apoteket i den Tanke at skulle faa Brug derfor. Men det viser sig over-
maade sjældent, at der er en Adynami tilstede, som indicerer secale.
Jordemoderen har forvexlet svage Veer med uvirksomme Veer; og Jeg
bliver stundom ligefrem opfordret til at give 'drivende Pulvere», hvor det
er en Uterinkrampe, som gør Veerne uvirksomme, og som fordrer An-
vendelsen af opium og ikke af secale.

Da den dynamiske Uregelmæssighed under Fødslen i det langt
overvejende Flertal af Fødsler forekommer som Uterinkrampe fremfor
som ren Vesvækkelse, fremkaldt af Atoni, vil utvivlsomt Meldrøje,

227

gWen i Jordemoderens Haand, langt hyppigere blive anvendt, hvor det
er kontraindlceret» end hvor det er indiceret

Det er ilLlie muligt for Lægen, alene efter Jordemoderens Opgivelser,
at afgøre, hviUen af disse Tilstande der er tilstede, fordi Krampen
Ingenlunde altid optræder med bæflige smertefulde Veer; men disse
kunne meget ofte være saakaidte •Smaaveer*, der ferat for den ma-
nuelle Undersøgelse vise sig som krampagtige. Det er overhovedet et
Forhold, hvorom jeg endnu ikke har kunnet formaa en eneste af Di-
striktets Jordemødre til at gøre Bemærkning 1 deres Pødselsprotokoller,
nemlig om den dynamiske Uregelmæssighed under Fødslen.

Heller ikke af Hensyn til Blødning efter Fødslen kan det være
tilraadellgt at give Jordemødrene Ret til at ordinere secale. Blødningen
forekommer nemlig her ligeledes ofte under den krampagtige Sammen-
trækning af uterus, og Blødningen standser med Krampen. Men Jorde-
moderen vil i Reglen kun fæste Øjet paa selve Blødningen uden at
dømme om dens Aarsag, og hun Til gribe til secale. Af Hensyn til, at
der kan være Anledning til at handle hurtigt kan der ikke hentes en
Grund til at lade Jordemødrene ordinere secale; thi Lægen, som med-
fører det, kan i Reglen lige aaa hurtig være tilstede som Medicinen fra
Apoteket Skulde der tages Hensyn til periculum in mora, er det ikke
tilstrækkeligt, at Jordemoderen i hvert enkelt Tilfælde ordinerer secale
fra Apoteket; hun maatte 1 saa Fald selv føre det med sig.

Ligesom Nødvendigheden eller Nytten af den af det franske Academie
de médec. vedtagne Anbefaling for at tillade Jordemødrene at ordinere
secale meget maa betvivles, saaledes vilde en lignende Tilladelse hos
os utvivlsomt føre til hyppige Misbrug uden at medføre væsentlig Nytte.

Nye Bøger.

Tidsskrift for Tandlæger, et Evartalsskria, redi-
geret af Dr. Ax. G ars te os, Tandlæge. Rbhvn. 1873.
(Prior). 48 S.

Ligesom det hidtil udkomne «Nordi8k Kvartalsskrift for
Tandlægekunst« er dette Tidsskrift rettet til Tandlægestan-
den i alle tre nordiske Riger, men sætter sig navnlig som
Forroaal at gøre de i den udenlandske Literatur fremkom«
mende Nyheder lettere tilgængelige. Det foreliggende Bæfte,
hvis ydre Udstyrelse er ret net, indeholder en Del praktiske
Raad, men vidner om nogen Ubehjælpsomhed ved Overfø-
relsen fra fremmede til danske Forhold, — bl. A. ogsaa ved
Reduktionen af Uncevægt til Gramvægt.

Generalberetning fra Gaustad Sindssygeasyl
for Aaret 1871, ved Ole Sandberg, Direktør. Chri-
sUanla 1872. 41 S., 2 Tabeller og 1 Kort.

Indeholder de sædvanlige økonomiske og medicinske
Oplysninger. Af de sidste ses, at det endnu ikke er lyk-

928

kedes Direktøren fuldstændig at afskaffe Tvangsmidlerne
under BebandliDgen af de Syge. For at fuldstændiggere sin
Erfaring angaaende den tvangfri Behandlings praktiske An-
vendelse, foretog Forf. mod Slutningen af 1871 en Uden-
landsrejse, hvorunder han en Maaneds Tid opholdt sig ved
Asylerne i GOttingen og Berlin, hvor den tvangfri Behand-*
ling er indført. Den siden da forsøgte praktiske Gennem-
førelse af dette System har vel endnu ikke naaet frem til
fuldstændig Afskaffelse af alle Tvangsmidler; men disse an-
vendtes i det forløbne Aar kun i meget faa Tilfælde og be-
stode enten i Indespærring eller i Anlæggelse af Spænde-
trøje. — Beretningen ledsages af et smukt udført Kort over
Gaustad Sindssygeasyl med tilhørende Ejendomme.

Fra Céliuidet.

Et Dødsfald ved Bedyrelse ned KwmUUltMU er for nylig Indtruffet 1
England og udrørlig omtalt i flere Knmmere af Lancet for Febr. d. A.
Tandlæge Browne Mason 1 Exeter meddeler følgende Sygehistorie (her
noget forkortet):

Den 22de Januar kom en Dame til mig for at faa den anden øvre
Molarland i venstre Side af Munden udtrukken. Hun var 38 Aar
gammel, havde nydt en god Helbred, og der var ingen Grand til
at formode nogen Brystaffektion. Hun var af Middelhøjde, avær,
med fremstaaende Øjne, arc. maiiU. sup. flad og Underkaven hæn-
gende. Næsen var noget fladtrykt, og dette i Forbindelse med en kro-
nisk Forlængelse af Drøvlen og betydelig Svulst af bægge Mandler be-
sværede hendes Aandedræt Noget, saa at det undertiden blev hørligt og
gav en ■ snorkende • Lyd, især ved Anstrængelser, og naar hun gik op
ad Trapper. Den nævnte Dag befandt hun sig usædvanlig vel og var
ved godt Mod. Ved at se hende i Munden fandt Jeg Tandrækkerne sær-
deles uregelmæssige. I venstre Side af Overkæven var anden Bikuspl-
daltand stillet med sin oprindelig bageste Flade i Berøring med den
mod Tungen vendende Flade af anden Molartand, som var den Tand,
der skolde udtrækkes. Denne var saa odelagt af caries, at en Sonde
kunde stikkes igennem den forfra bagtil; pulpa manglede, og der var
betydelig Betændelse i Benhinden. Bikuspidaitanden var ganske uskadt,
og Jeg ønskede at bevare den i det Haab, at den efter FJærnelse af Mo-
lartanden skulde rykke ind i Tandrækken og blive brugelig. Det var
ikke muligt at fjærne Tanden med den sædvanlige Tang uden at for-
rykke Bikuspidaitanden; derfor besluttede Jeg mig til at borttage Kronen
af den syge Tand med en Afbider og derpaa fjærne hver af Rødderne
for sig.

Patienten, som aldrig før var bleven bedøvet, var ledsaget af sin
Svoger, Dr. Pattinaon, som tillige var bendes Læge; da hun ønskede

J2»

at bitve bedfl(ret ved Kyelstofforilte, anbragtes han i enMorrisonsSto),
som hældede bagover, saa at Ansigtet var vendt noget opad for at lette
Adgangen til Tanden i Overmunden. Jeg begyndte na at administrere
Gassen paa sædvanlig Maade: Efter at have løsnet Klæderne, især om
Hals og Bryst, og overbevist mig om, at Aandedrættet var fuldstændig
uhindret, fyldte Jeg et Gasometer med KvælstofTorilte. Jeg brugte det
sædvanlige Mundstykke, dog uden den dertil børende Sæk, desuden en
Træprop (til at holde Kæverne fra hinanden), som blev anbragt mellem
første Molar- og anden Bikuspldaltand ! højre Side af Munden og slut-
tede godt til Takkerne paa disse Tænder. Jeg lod Dr. Pattlnson sørge
for Pulsen paa venstre Haandled. Efter at Pt. havde gjort en 5— Clnd-^
aandinger, iagttog han, at Pulsen blev mindre hurtig, men uden at blive
svagere. Jeg Qærnede Mundstykket og sagde: tLad os da undvære del*
og anlagde Afbldertangen paa Tandkronen, hvilket antoges ikke at kunile
smerte Patienten, da pulpa manglede; men da Jeg trykkede dette skarpe
Instrument Ind i den hule Tand og ved en Drejning fjæmede Tandrød-
derne fra hinanden, fremkaldte dette saa megen Smerte foraden den,
der allerede foraarsagedes ved den tilstedeværende Betændelse af Beo-^
hinden, at Patienten erklærede, at hun ikke kunde udholde en Opera*
tion, med mindre Bedøvelsen blev fortsat. Hun skyllede nu Munden,
hvorved Vandet blev blodfarvet Efter ti Minutters Forløb, under hvilke
Pt. var noget ængstelig, var Blødningen ganske ophørt, og Indaandlngen
gentoges paa samme Maade som før. Dr. Pattlnson kan Ikke ind-
rømme, at Blødningen var ganske ophørt, men tror, at der endnu fknd-
tes en ringe Mængde Blod i Munden. Paa hans Anmodning sørgede Jeg
nu for Pulsen paa højre Haandled, medens han holdt paa venstre. Pt
indsandede Gassen rigtig, men lige før hun tabte Bevidstheden ganske,
løftede hun højre Haand og stødte til Indaandlngsapparatet, som Jeg attél*
bragte i Orden og fortsatte med Administrationen. Efter Dr. Pattin -^
8 o ns Opfattelse blev der Ikke givet hende mere Gas, efter at hun havde
stødt Indaandlngsapparatet til Side. Jeg iagttog, at Pupillen paa højre
Øje var svagt dllateret; der indtraadte Reflezbevægelse ved Berøring
af eonjunctiva. Da jeg Qærnede Mundstykket, er Jeg vis paa, at der ikke
fandtes Cyanose , og da Jeg fandt Tandstumperne tilgængelige og fH for
Blod, fortsatte Jeg Operationen og løsnede efter et mislykket Forsøg med
en stump Tang den inderste Rod ved en Elevator, med hvilken jeg der*
efter let Qærnede den anden Rod; hele Operationen varede omtrent Vt
Minut Jeg opfangede alle Stumperne i min Haand og mærkede ganske
tydelig, at der Intet faldt ned i Struben. Først da saa Jeg , at Læberne
vare cyanotlcke; men Dr. Pattlnson havde allerede under Operationen
iagttaget, at Øret paa hans Side og Ansigtet bleve blaallge; han havde
dog ikke villet omtale det, da han havde hørt Tale om dette Symptom
ander KvælstoCTorHtebedøvelser. Symptomerne bleve nu alvorlige; An-
sigtet blev opsvulmet. Øjnene fremstaaende , Aandedrættet besværligt.
Tungespidsen pressedes frem mellem Tænderne, men der saas Intet
Tegn til Krampe. Polsen og Pupillernes Tilstand blev ikke iagttaget paa
dette Tidspunkt, da Opmærksomheden var henvendt paa mere paatræn-
gende Omstændigheder. En gammel TJæner, som var tilstede, raabte:
■T^ag Proppen ad, hun kvæles*. Nu først fik Dr. Pattlnson Mistanke
om, at der var noget Galt paafærde. Træproppen blev nn med et kraf-
tigt Ryk tagen od, hvilket kostede nogen Anstræogelse. Jeg hældede na
Hovedet fremad, for at der ikke skulde løbe Blod ned i Struben, og lod
min Pinger glide ned over Tungen for at (række den frem, da den na
var sunken tilbage. Fra det Øjeblik af var efter Dr. Pattin son s Mening
Ansigtsudtrykket stlrrenie og Aandedrættet standset, yindaerne bleve

230

aabnede og Ansigtet badet med koldt Vand. Jeg overlod nu Patienten i
Dr. PattinsoDs Hænder for at hente yderligere Hjælp, t min Fravæ-
reiae fortsatte han sine Bestræbelser og boldt hende Ammoniak for Næ-
sen, imod hviiket hun forekom ham at reagere svagt Han opdagede
da, at Munden indeholdt omtrent en Spiseskefuld Vand, som var løbet
ned, medens Ansigtet blev badet, og bøjede Hovedet frem for at faa det
ud. Efter 3 Minutters Forløb kom jeg tilbage med Dr. Drake, en af
Byens mest ansete Læger. Pulsen undersøgtes nu i bægge Radialarte*
rier og venstre carotis. Jeg benyttede Haa udtaget af Tangen til at trække
Tungen frem for at lade Luften faa friere Adgang, og Dr. Drake ind-
ledede kunstig Respiration ved afvexiende al sammentrykke Brystkassen
og derpaa tillade den at udvide sig ved sin egen Elasticitet, idet han
samtidig løftede Armene, og dette blev fortsat, indtil Pulsen ophørte at
slaa; men det lykkedes ikke derved at fremkalde andre Aandedrætsbevæ-
gelser end Udaandinger. Ansigtsudtrykket var sløvt, Munden aabeu. Dr.
Drake førte Fingeren ned i Struben og fandt Adgangen for Luften fri.
Hun gjorde da 3 eller 4 svage Udaandingsbevægelser, og Pulsen slog regel-
mæssig og vedblev dermed indtil 2 Minutter, efter at al Respiration var op-
hørt. Nu begyndte Cyanosen at forsvinde, vore Anstrængelser vare frug-
tesløse, Pulsen ophørte at slaa, og Døden indtraadte. 2 Vi Time efter
Døden var Cyanosen aldeles forsvunden. Sektion blev desværre ikke
UUadt.

Skønt der under en Diskussion 1 Tandlægeselskabet i London fra
én Side blev rejst Tvivl om, hvor vidt Døden skyldtes Indaaandingen af
KvælstofToriite, kan der vel næppe være Tale om anden Dødsaarsag.
Alt tyder paa, at Udfaldet skyldes en Lamning af Inspirationsmusklerne
og ikke Blodets Indtrængen i Luftvejene eller Tungens Tilbagesynken.
Det Første anses for sandsynligt af en beskæftiget Tandlæge i London,
George Parkinson, som har foretaget omtrent 2000 Tandoperationer
under Bedøvelse med KvælstofToriite og aldrig set nogen foruroligende
Virkning. Han fraraader i den Anledning at begynde Bedøvelsen ved
Blødning 1 Mundhulen, og medens Patienten Indtager en tilbagebøjet Stil-
ling; men afset fra, at Blødningen i den ovenfor meddelte Beretning af
Browne Mason ansaas for standset, bemærkes det udtrykkelig, uit en
1 Struben indført Finger • fandt Adgangen for Luften fri«, og der var ikke
de sædvanlige Tegn paa noget Saadant: Rallelyd, Krampehoste eller
Kløgninger. En Mistanke om, at et Stykke af den til Opspærring af
Munden anvendte Træprop var trængt ind i gloltis og havde foranlediget
Kvælning (grundet paa , at der ti Dage efter Begivenheden fandtes at .
mangle en Splint af denne) ijærnes ved den Kendsgerning, at de fare-
truende Symptomer indtraadte, medens Proppen endnu var i Munden, og
inden der til dens Fjærnelse var anvendt Vold, som kunde foranledige
en Sønderbrydniug. Ved sine Kvainlngsforsøg paa Dyr' med Kvælstof-
foriUe fandt Braine, at Aandedrættet blev mere og mere overfladisk,
derpaa intermitterende med længere og længere Mellem ram. Indtil Døden
indtraadte. 1 dette Tilfælde fandtes vel Ikke atdelea tilsvarende Sympto-
mer; derimod synes efl Lamning af inspirationsmusklerne at være tyde-
lig angivet ved følgende Tegn: Udaandingemes Vedvaren under Indfly-
delse af kunstig Respiration, Cyanosen og Svulsten af Ansigtet og de
fremstaaende øjne. Til det dødelige Udfald har vel næppe, hvad der
ogsaa gjordes gældende, den i Beretningen omtalte kroniske Svulst af
Mandlerne og Drøbelen bidraget Andre have ment, at Døden skyldtes
Apoplexi; men 1 saa Fald maalte denne da antages at være foranlediget
ved Bedøvelsen. Tandlæge Mason, som ved den nævnte Lejlighed ad-
ministrerede Gassen, havde stor Øvelse i Benjfttelsen af dette Bedøvel-

231

setmiddel, som ban I Løbet af de sidste to Aar bavde bnigt med Held
2 tU 3 Gange om Dagen; desoden var Luft af den samme Beholder,
som ftDvendtes i dette Tilfælde, benyttet uden Skade til andre Patienter.

Bedafidd. I Slutningen af forrige Aar døde den bekendte Pødsels-
bjælper Paul D ubols (d'Amleos), i en lang Aarrække sécrettiiré perpé-
tael for Acad. de méd. i Paris, omtr. 70 Aar gammel, og d. 3dje Pebr.
d. A. døde af Hjærneapoplexi den Ikke mindre bekendte Gynækolog Isaac
Baker -Brown, berømt for sine Fortjænester af Ovarlotomlen, som
ban for over 20 Aar siden begyndte at foretage, senere forskudt af Læ-
ger og Publikum i London for sin •Klitorldektomi«, tilsidst henlevende
1 Fattigdom og Sygelighed.

EpIieetleB Wwnii Hestene 1 Nordamerika er Genstand for en Medde-
lelse af Dr. Fricke 1 •Philadelphia Med. Times, t af hvilken Lancet
for 15de Febr. giver et Udtog. En af Sygdommens mærkeligste Frem-
toninger var den Hurtighed, hvormed den udbredte sig. Den begyndte
i det Qærne Vesten, naaede i mindre end 8 Uger til Søkysten I Loui-
siana og Georgia og vedbliver at vandre mod Øst og Syd. Denne hurtige
Fremskriden i Forening med selve Sygdommens Symptomer vakte For-
modning om, at den var nær beslægtet, om ikke identisk med infloenca
boa Mennesket. Forf. tror det dog ikke, men er mere tilbøjelig til at
antage, at den skyldes en Gift i Blodet, som er langt farligere end den,
der foraarsager Influenza. Dels døde der et meget stort Antal af de
angrebne Hestø, dels vare ogsaa Symptomerne i de alvorligere Tilfælde
af en langt voldsonmere Karakter, end man træffer dem 1 vor Influenza.
Der var kun faa Heste, som slap for at blive angrebne, og af 30000 Heste
i Philadelphia døde der efter officielle Beretninger over 2250 i mindre
end 3 Uger. I slemme Tilfælde bliver Aandedrættet krampagtigt, det
alykkelige Dyr vægrer sig ved at lægge sig næsten lige til det sidste
Øjeblik, og det dør endelig af Udmattelse. I de farlige Tilfælde viser
der sig stundom ved Midten eller Slutningen af tredje Uge ødematøse
Hævelser, Baarene i Manke og Hale falde af. Slimhinden i Næseborene
bliver mørk purpurrød, og Dyrene blive meget matte, saa at der kun
er ringe Haab om Helbredelse. Ved anatomisk Undersøgelse findes
Næsens, Svælgets, Strubens og Luftrørets Slimhinder enten at være
stærkt karfyldte og bedækkede af Slim og pus eller pletvis at være Sædet
for falske Hinder. Af disse og andre Iagttagelser slutter F., at Sygdom-
men er nær beslægtet med den epidemiske Difterit hos Mennesket.
Derfor taler efter hans Mening ogsaa den akute Anæmi, som man saa
ofte iagttager under dens Forløb.

KeppeeyidenlMi I 8t Petersbtrg ijvfr. ^U. f. L.« for 1ste Harts d. A.).
Indtil 9de Februar var Antallet uf Koppesyge voxet til 1520 (3195 Md.,
18^5 Kv.), bvoraf beU)redede 3U5 (2026 Md., 1089 Kv.), døde 1695(1048
Md., 647 Kv.); under Behandling vare 217.

Eettelie. I forrige Nummer af Ugeskriftet S. 198, L. 9 f. o. bedes
Ammen rettet til Ammer*

2S2

I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ogen fra ODød.
d. 12te Marts til Tirsd. d. 18de Marts 1873 (bægge inkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 721 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 608, nemlig:

Bdra fn

IdL

tn.

IS-S,

S-<

uderilår.

(•■u.

Brystkatarr . . . .

. 45

242

Lungebetændelse . .

Halsbetændelse . . .

. 22

Faaresyge . . . .

Kighoste

■

•

Revmatisk Feber . .

.•

Mæslinger . . . ,

Kopper

•

Skaalkopper • • . .

Skarlagensfeber . . ,

Koldfeber

Gastrisk og tyfoid Feb.

(1 exant.) . . . .

! 7

•

Blodgang

■

•

Diarré

Kolerine • . • . .

■

Stmbehoste . . . .

•

DIphtheritis . . . .

Ansigts- og anden Van-

drerosen . . •

Barselfeber . . •

•

■

•

Skørbog ....

■

•

124 168 128 139

608

Af de OTennfivnte epidemiske Sygdomme ere de fleste TUfnIde
forekomne I: Borgergade, Vesterbrogade og Tordensl^oldsgade: relatin
i Forhold til Folkemængden derimod i: Tordensljoldsgade (l,8i pGt),
Sortedamsgade (1,66^ og Havnegade (1,86).

Den noget større Udbredelse af HalsbetsndeUe og DIphtheritis, aom
er forekommet i den sidste Tid, har i den forlebne Uge fomemlig vUk
fig i Tordensiyoldsgade og Havnegade.

Af de oTointtYnie Koppetilfælde er 1 forekømmet I Forstædenie,
13 I Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes Intet Sygdomstilfælde anmældt

Desaden ere anmeldte: Gonorré 49, Teneriske Saar 21, konstito-
Uonei Syfilis 18, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 4, Zona 1, Urtikari« 4
SiomaUUs 2 og Erytem 2 Tilfælde. '

Lister ere modtagne fra 116 Leger.

c. A, Botaala P«ite«. Bi«M« L«>o« »•ftrykkvii.

■•kMiUTB. 1. », lafto K7S.

Ugeskrift for Læger.

3*« Række XV. Nr. 16.

Redigeret af Dr. P. Mmt«

Indhold: Alfred Briaici: EisliltflMlte. Rym AfbliagniAør ni btf ItgMMrann.
J. RcaBtii: %m Hkjgåmm m Pølgi af Bnttkalin. IMudUi; ofM-
mk Vn(. lirtri Mswafe i Irt atdicivb Schkab i Ubeibfi i (to larto
«873w laWa. ,finm UTi^Huir. Ciikolanr fra bdcarigtwiiiUrial afiSdaag
4Ma larti 4873. Msfald. IMnllalscr. IM Miidiska 8«bkab i labaibani.
laHaba. Ofnliiga epidaaiak« Sjfdtma i labahan.

kt Tandlæge Alfred Bramsen.

Br. Redaktør!

De korte Meddelelser, jeg havde den Ære at give i dette
Tidsskrifts Nr. 7, 8 om Kvælstofforilte som Bedøvelsesmid-
del, indeholdt ogsaa den foreløbige Beretning fra den for-
enede Kommission, som var nedsat af «Odontological Society
of Great Britaln* og Bestyrelsen for Hospitalet forTaadsyg-
domme i London. Det var, som man vil erindre, Eommls-
sionens Opgave at undersøge Kvælstofforiltets Værdi
Qg Fordele som bedøvende Middel) og dens Forband-
linger herom foreligge nu udførligt.

Da den Benyttelse, som Kvælstofforiltet nu er ifærd med
at faa ogsaa her hjemme, har givet Anledning til nogle Be-
stemmelser fra Åvtoriteternes Side, men ogsaa til forskellig
løs Tale, ledsaget af allehaande lige saa løse Fortællinger
om Midlets Farlighed o. s. v. , men det fremfor Alt jo maa
være af Interesse for Lægestanden saa hurtig som muligt
og fra de bedste Kilder at erfare, hvad der tildrager sig et
saadant Spørgsmaal vedkommende, saa tør jeg forudsætte,
at et kort Roferat af disse Forhandlingers Resultater vil
være den ærede Redaktion velkomment.

84)« BmkU 15dø Bd.

234

Kommissionen støtter sig til sin ovennævnte forelebige
Beretning, der betegnes som særdeles tiirredsstillende efter
den Erfaring og det Materiale, som dengang stod til Raadig-
bed. Efter nu at bave erhvervet langt større Erfaring i
Henseende til Midlets Anvendelse (Kommissionen har arbej-
det siden 1868) og Kendskab til dets Virkninger, saaledes
som disse fremgaa af Experimenter paa lavere Dyr, havde
man sluttet sin ingenlunde lette Opgave, hvorom Beretning
derefter forelægges Selskabet.

Kommissionen meddeler først en Række af omhyggeligt
udførte, vidtløftige, men særdeles interessante Experimenter
paa forskellige Dyr, forelagne af de Herrer E. Frankland
og A. Goleman. Støttet paa disses Resultater, var Kom*
missionens Flertal kommet til den Overbevisning, at dette
Middels anæstetiske Virkninger ikke kunne tilskrives dets De-
komposition i Lungerne eller i Blodet, som Nogle have
ment, men at der er større Rimelighed for, at det frembrin-
ger Anæstesien ved at forhindre Blodets iltning.

Kommissionen kan derfor, saafremt foruroligende Sym-
ptomer skulde indtræde under dets Administration, nu som
før, kun foreskrive øjeblikkelig Afbrydelse og fri Adgang for
Luften til Lungerne og, hvis fornødent skulde gøres, at be-
gynde en kunstig Respiration.

Efter paa ny at have drøftet flere af de tidligere om-
talte Punkter hedder det i Betænkningen: Da Kommissionen
indgav sin første Beretning, støttede dens Erfaring sig til
2431 Tilfælde, i hvilke Kvælstofforiite var blevet administre-
ret til Patienter. Nu staa til dens Raadighed Indberetninger
om Ddfaldet af flere end 58000 Administrationer, og Kom-
missionen føler, at den nu kan udtale en bestemtere Dom
om disse Punkter.

Denne overordentlig udstrakte Erfaring har dog ikke
sat Kommissionen i Stand til at føje noget synderlig Nyt
til, hvad der allerede tidligere er anført; det skulde da være,
at det forbedrede Apparat og den større Fortrolighed med
Midlet, der siden den Gang har gjort sig gældende, ogsaa
yderligere bar fjærnet en og anden Ulæmpe, og at ingen af
dets ejendommelige Virkninger, saa vidt Kommissionens
Kundskab strækker, har vist sig at være af en saadan Be-
skaflfenbed, at den kunde indeholde Opfordring for Kommis-
sionen til at anbefale nogen bestemt Behandlingsmaade i
saa Henseende. Den henleder derfor indtrængende de Her-
rer Kirurgers Opmærksomhed paa det her Oplyste, idet den
rigtignok forudsætter, at, hvad der vedgaar KvælstofiToriltets

235

Fremstilling, Opbevaring og Administration, samt de dermed,
foregaaede Forbedringer, er saa vel bekendt, at den kan frilages
for at opholde sig derved. Men Kommissionen kan ikke
undlade at benytte Lejligheden til at udtale sin Forundring
og Beklagelse over, at dette Middel ikke er bragt til
større Anvendelse paa andre Omraader end Tandoperatio-
nernes, naar, som oplyst. Operationer, der medtage flere Mi«
nutter, kunne foretages under dets Indflydelse (jvfr. desuden
Dr. Marion Sims*s Erklæring af Jan. 1872, hvorefter Nar-
kosen forlængedes indtil 50 Minutter og viste sig at være
alt, hvad Operatøren kunde ønske). Det maatte saa meget
mere beklages, som det havde vist sig, at det større Antal
uheldige Tilfælde i Følge med Brugen af Kloroform ere ind-
trufne netop, hvor Kloroform har været benyttet til mindre,
ofte ubetydelige Operationers Udførelse. Kommissionen slut-
ter Beretningen med at islaa fast* (to record) dette Middels
Fareløshed i Sammenligning med (comparative safety) et-
hvert andet hidtil kendt anæstheticum, saa vel naar den ser
hen til de 68000 Tilfælde i England, over hvilke man havde
Indberetninger, som til de Tusender af Tilfælde, i hvilke
man ved, at det har været anvendt saa vel i England som i
andre Lande, om hvilke man ingen Indberetning har, — og
uden at der er indtraadt et eneste Dødstilfælde, som, naar
man vil være ærlig (fairiy), kan tilskrives Kvælstofforiltets
Virkning.

Nyere Afbølingsmidler Ted høj Legemsyame.

Efter Le abe (DeaUch. ArclL f. klio. Med. 8 Bd.) og Kemperdick
(BerliD. kilo. Wchschr., 1873, Nr. 10).

Enhver, som bar set, 'med hvilke Bindringer man har at
kæmpe ved Anvendelsen af kolde Bade i Febersygdomme,
især i den fattige Klasse og paa Landet, hvor vanskeligt det
er at løfte meget tunge eller meget daarlige, delirerendei
urolige og afkræftede Patienter over i et Badekar, hvor sjæl-
dent det er muligt at finde en for hvert Køn passende, be-
hændig Hjælp og hvor let Lægen sætter sin Anseelse paa
Spil ved et uheldigt Foriøb, vil indrømme, at en gennemført
Anvendelse af kolde Bade næsten kun er mulig paa Ho-
spitaler.

236

Vil man erstfttte Badene med kolde iDdviklinger, er«
dette forbundet med næsteo de samme Vanskelighedef, og'
for at opnaa samme Virkning som efter et koldt Bad, roaa
man anvende en Række af fire efter hinanden følgende Ind-
viklinger, hver paa 10 til 20 Minutters Varighed. Paa den
anden Side have kolde Afvaskninger kun ringe afkølende
Virkning. Af lige saa ringe Værd er Nedsættelsen af Le-
gemstemperaturen ved kolde Drikke, kolde Klysterer og Synk-
ning af Isstykker, som kun nedsætte Legemsvarmen i samme
Forhold, som de behøve Varme til Udjævning af Forskellen
mellem det Indførte og Legemets Temperatur.

Under den fransk-tyske Krig anvendte Leube saakaldte
•kolde Puder* til Afkøling af Febersyge. Han brugte ttl
hver Syg to store, firkantede Puder af Kantshuklærred, den
ene omtrent 60 Cm. lang og 45 Cm. bred, den anden 70
Cm. lang og 45 Cm. bred. De fyldtes med en Kuldeblan-
ding af Salt og fint stødt Is, som i Forvejen var rystet gen-
nem en Si. Den Syge ligger ret blødt paa saadanne med
Ispnlver fyldte Puder, og efterhaanden bliver Lejet behage^
ligere, naar den fint stødte Is begynder at smelte* Aabais-
gen, hvorigennem Ispulveret fyldes i Puderne, maa i det
Mindste være 5 Cm* i Gennemsnit, for at Fyldningen skal
kunne ske uden Vanskeligheds Efter at 5—6 Pd. Is er fyldt
i hver Pude, føjes endnu 1—1 Vs Pd. Kogsalt til, hvorefter
Aabningen lukkes med en passende Prop og bindes tot til.
Paa Sængens Lagen lægges nu nederst to Bændler paatværs,
over dem et stort, vandtæt Underlag, derpaa Puderne, den
længste bestemt til Leje for Patientens Ben, den korteste
for' Ryggen, over dem endnu et vandtæt Underlag og ende-
lig et Lagen. Nu lægges den Syge paa Sængen, og Bænd-
lerne bindes, det ene i Højde med Navlen, det andet over
Patientens Knæ*, hvorved man paa en simpel Maade for-
hindrer, at de Syge uvilkaarllg trække Benene til sig ved
det kolde Leje. Endelig bredes der Lagen og Tæpper over
Patienten.

Først efter længere TMs Forløb har den Syge en min-
dre behagelig Fornemmelse af det kolde Underlag; dog er
det ham langtfra saa meget imod som et koldt Bad.
Leube lod 4 Patienter ligge l^-lVsTime paalspuder, uden
at de gjorde Indvendinger. Kun i et af 8 Forsøg bad den
Syge om at være fH derfor, medens filere andre Patienter,
øom baade havde prsrret kolde Bade og Ispuder, foretrak de
sidste. Efter 1—1 Va Time indtræder der hyppig, men ikke
altid, lette Kuldegysninger, dog langt fra i den Grad som

• «c.

237

efter et koldt Bad. L. plejede [da at afbryde Forsaget ag
Qæme Puderne.

Ved den ovenfor omtalte Kuldeblanding opnaas omtrent
10 Graders Kolde; i den første balve Time stiger KuMen
endnu højere for saa igen at aftage. Maaske det skyldes
denne gradvise Synken af Temperaturen, at den Syge udeo
synderlig Vanskelighed kan udholde Kulden saa længe. Rig-
tignok bliver Huden hver Gang intensiv kold og rød; men
L. saa aldrig nogen uheldig Virkning af Afkølingen.

Ved 4 Forsøg, hvoraf 3 foretoges paa Pnevmonikere«
1 hos en Tyfuspatient, viste det sig, at Temperaturen i rec-
tnm ved en Legemstemperatur, af 40^ og derover ved deane
Fremgangsmaade faldt 1 til 2°. Da der imidlertid rejste sig
Mistanke om, at Temperaturroaatingen i rectum ikke 1 disse
Tilfælde gav et paalideligt Resultat, foretoges der i 3 andre
Forsøg sammenlignende Maalinger i Axillen og i rectum.
Det viste sig nu, at Temperaturen i Axillen hurtig faldt Vs^
C. for omtrent en Times Tid at fastholde denne Uejde og
derpaa atter synke videre, hvorimod Temperaturen i rectum
i den|første ^/4 til V9 Time haardnakkel bolder sig paa den
oprindelige Højde, ja endogsaa i de første 10 Minutter sy-
nes at stige '/B—l Tiendedel Grad ; derpaa begynder den at
synke regelmæssig, endog ^h — P/a Time, efterat Puderne
ere Qærnede. Det sidste Forhold viste ogsaa Temperaturen
i Aiiilen efter Pudernes Fjærnelse. Overhovedet viste det
sig, at Afkølingen var desto større, jo lavere Pudernes Tem-
peratur var, jo længere Afkølingen varede, og jo' slørre en
Del af Legemets Overflade der var udsat for Afkølingen.

Leube anfører som Fortrinnene ved denne Behand-
lingsmaade, der endnu kun er støttet ved faa Forseig, at
den Syge bliver liggende i sin sædvanlige Sæng, kun med
en kold Madras, at Patientens Nervesystem angribes min-
dre end ved Badet, og at der ikke indtræder synderlig For-
styrrelse, hverken af Puls eller Respiration. Fremdeles sker
der ikke som ved det kolde Bad en voidson Strømning af
Blodet til Legemets Indre, da her tre Fjærdedele af Lege-
mets Overflade staa til Raadighed til Udjævnelse af Kreds-
løbsforstyrrelsen. Endelig er Opsynet lettere, da al Frot-
teren og Aftørren er unødvendig.

For nylig har E em per die k foreslaaet og anbefalet en
anden Fremgangsmaade til at fremkalde Afkøling under en
sygelig forhøjet Legemstemperatur. Forslaget gaar ud paa
at føre en Svælgsonde a double courant, hvis ene Rer staar
i Forbindelse med en Vandledning, højt op i rectum og

238

gennem den at beskylle Tarmslimhinden i længere Tid med
koldt Vand.

K. anvendte dertil en sædvanlig elastisk Svælgsonde.
Om den forreste Ende af denne bandt han et 12 Cm. langt
Stykke Oxetarro af c. 5 Cm. Gennemsnit. Fra et paa
Væggen ved Sængen anbragt Doucheapparat (irrigateur)
lededes Vandet gennem Svælgsonden op i den omtalte
Tarmblære y efter at denne paa Enden af Sonden er bragt
20 — 25 Cm. højt op i Endetarmen. Vandet kan da atter
aQiades gennem den ene af de paa Spidsen af Svælgsonden
værende Aabninger, fra hvilken det ved Hjælp af en Gummi-
slange kan ledes bort, f. Ek. til et under Sængen staaende
Kar.

Ved Anvendelse af dette Apparat fandt K., at han kunde
bringe Temperaturen til at synke meget betydelig, indtil 1,8^.
Ogsaa efter Apparatets Anvendelse, som varede ^4 til '/«
Time, vedblev Temperaturen at synke, endog mere end en
Grad, saa at Røleapparatets fulde Virkning kan beløbe sig
til over 3 Grader. Desuden er Apparatets Anvendelse let
øg uden Vanskeligbed for Lægen eller Besværlighed for Pa-
tienten. Særlig fandt Forf* det fortrinligt ved meget høje
Temperaturgrader, bg han tilskriver det i et Tilfælde, i hyil-
ket Temperaturen havde naaet 41,6°, at. Patientens Liv red-
dedes. Forf. iagttog den interessante Omstændighed, at der
i Begyndelsen indtraadte en saa at sige kompensatorisk Varme-
forøgelse af den ydre Hud paa nogle Tiendedele af en Grad.

Nogen Vanskelighed volder altid en passende Indretning
af Kølesonden. Tager man en simpel Tarmblære, saa trans-
suderer Vandet eller den springer itu. Er den for tyk og
vid, udvider den Tarmen for meget og taales ikke. Bedst
fandt Forf. en dobbelt, blindt endende Oxetarm, hvorved Blæ-
ren bliver naturligt afrundet for Enden. For at fjærne den
modbydelige Lugt lagde han Blæren i Forvejen i fortyndet
Karbolsyre og tørrede den. Kaulschukblærer viste sig uhen-
sigtsmæssige og gik let i Stykker. Endelig har Forf. fra
London modtaget et passende Apparat af blødt Gummi, som
han anser for hensigtsmæssigt, og som kan indføres i Han-
delen til billig Pris.

Ogsaa ved Sygdomme i Underlivets og Bækkenhulens
Organer lover Forf. sig stor Nytte af dette af ham opfundne
Apparat.

239

Om IfaiibygdønMe 8øm Tølge af BrMikaliau

▲f Dr. J. Neumann i Wien (Wien. med. Wchsclir. f. 1873, Nr. 6).

Forskellige Lægemidler kunne som bekendt fremkalde syge-
lige Forandringer, paa Huden, snart en diffus eller begræn-
set ødeoiatøs Svulst (nrticaria), snart Blodudtrædnfnger (pur-
pura urticans), som hurtig igen forsvinde; undertiden op-
træder der dog mere piastiske Exsudater, hvorved der i Be<
gyndelsen dannes blegrøde, papuløse Fremragningør omkring
Haar- og Fedtkertlernes Udføringsgange, som vod Dannelse
af pus hurtig faa Udseende af et pustuiøst Udshel (acne).
Den første Slags Tilfælde fremkaldes ved indvortes Brng af
ol. terebiothinæ, balsam, eopaiv. o. a., den sidstnævnte Slags
ved indvortes Brug af Jod og dets Forbindelser. Ogsaa ved
indvortes Brug af Bromsalte fremkaldes der ejendommelige,
hidtit kun lidet kendte sygelige Forandringer.

Uagtet enkelte Syfilidologer, £om Boeck, Danielssea
o. A., længe have anvendt Bromkalium imod Bensmertar ved
Spedalskhed, var det dog næimest Nevropatologerne , som,
da de i Keglen anvende Bromkalium gennem længere Ud
og i store Indgifter, først gjorde opmærksom paa de ved
dette Middel foraarsagede sygelige Forandringer af Huden.

1 Aaret 1868 ofiTentliggjorde A. Voisin sine Iagttagel-
ser, hvoraf han uddrog følgende Resultat: Smasi Indgifter af
Bromkalium fremkalde under hæftig Kløe, ja selv under Fe-
bersymptomer et acne simplex lignende Udslæt, som indøn
1—4 Uger igen forsvinder og efterlader haarde Knuder.
Disse ses især paa Skuldre, Bryst, Ansigt og Næse; dør
opstaar ogsaa større Svulster (2—5 Ctm.) af rosen- eUer
kirsebærrød Farve med enkelte gullige Punkter i Midten og
undertiden med et flydende Indhold; dette iagttog Voisin
blandt 96 Tilfælde 6 Gange, men kun hos Individer, son» i
længere Tid havde taget Bromkalium. Paa disse Knuder
dannes der ikke sjældent Saar, og naar de ere heledn, bli-
ver der Buler tilbage, som især i Nærheden af Knoglerne
foranledige hæflige Smerter. Fremdeles iagttog V. ogsaa
nrticaria lignende, uregelmæssig formede, i Omkredsen kirse-
bærrødt farvede Efflorescenser;' endelig beskriver ban ogsaa
Purunkler, anthrax og Ekzemer, som fremkaldes ved indvor-
tes Brug af Bromkalium.

To Aar senere beskrev S. Weier Mitchel i Philadel-
phia lignende Forandringer paa Huden, som opstode ved

240

indvorteé BfHg ikke blot ^ Bromkalinift, oiaii ogsaa af an«
dre Forbindelser, som Bromaatriunii Bromammoniain og
Bromlitbium.

M. beskriTer f. Ex. en Symptomrække, som han Iagttog bos en
lOaarig Dreog, der daglig i flere Maaneder hayde taget Va til 2 Grada
mod epileptisk« Anfald. Der dannede sig nemlig i Ansigtet, paa floted-
fanden og paa Lemmerne Buler, som efter kort Vnrigbed brøde op og
ndgøde pus, der indtørrede til tykke Skorper. Saarene hekde først,
efter at M. havde hørt op med Brugen af Bromkalium; men da Midlet
igen blev bragt i Anvendelse, opstod der paa ny Furunkler og Abscesser.

Forf. Iagttog et lignende Tilfælde hos et 18 Maaneder gammelt Barn,
sMtf i 2 Maaneder, Morgen og Aften, havde brugt Bromkalium mod Kon-
vnUioner i oo Indgift, der begyndte med 10 og steg Indtil 60 Genti-
gram om Dagen. Udslættet havde varet i 4 (Jger og bestod i håarde,
dels hvidlige, dels blegrøde Knuder af Hirsekorns til Ærters Størrelse,
spredte over Pande og Extremlleter; de fleste af dem viste i Midten Ud-
(ørlngsgangen af en Haarkertel, og ved Indstik udtømtee et pasblandel
amegma. Knuderne øtode paa flere Steder tæt ved hinanden; paa ven-
stre SkiQuaben fandtes desuden en daierstor, fladt ophøjet, opadtil af
en stramt spændt, plettet Epidermisflade begrændset, ved en rød, infil-
treret Rand fra Omgivelseroe adskilt, blæreformlg Svulst, af hvilken der
feå Indstik udtømtes et pasblandet smegma. Paa Kinderne fandtes
BkilliDgstoEø Pietter« bedækkede med fastsiddende, sorte Skorper, efter
hvto Fjærnela« man saa blegrøde, vortelignendé, kolbeformede Fremvæx-
tor, som blødte let ved Berørelse; senere undergik de saadanne Foran-
dringer, som man ikke sjældent iagttager paa Ansigtshuden efter lang-
vailg s^fkosis eller efter Forlaet af Kopper , og som ved nærmere Dn-
denøgelse tise sig at bero paa tilstoppede Kertelkanaier, der voxe frem
ved Ophobning af smegma. — Forf. lededes først tU at tænke paa acne
eller moUuscum sebaceum; dog forekommer acne ikke spontant i denne
Alder, og i Omegnen af Knuderne var der ikke Komedoner tilstede, som
Jo nden Undtagelse gaa forud for eller ledsage acne. Mod molluscum
#eba«eum, hvormed rigtignok de bleggule, haarde Knnder havde meat
Lighed, talte Beskaffenheden af Indholdet, som her bestod af pnsblandet
4Unegma ; man maatte altsaa tænke paa en Sygdom sul generis, som var
foranlediget ved et særegent ætiologisk Moment, og datte saa meget mere,
som Forekomsten af en saadan Blæredannelse ligesom de vorteformige
Danæiser overhovedet maatte betragtes som højst usædvanlig. Da man
4iørte op med Brugen af BromlMlium, ophørte de indtil da hyppige Re-
cidiver af Svgdommen*

Det andet af Forf. iagttagne Tilfælde angik en 42 Aar gammel Mand
som et helt Aar igennem daglig havde taget 1 —2 Gram Bromkalium imod
Hovedamerter. Hos denne Patient opstod først, efter at han havde brugt
Midlet i V« Aar, paa de behaarede Steder af Ansigt, Pande og Hals mørkes-
røde, enkeltstaaende Inflltrater, som i Midten viste dybe Substanstab. -»
Her var det altsaa mere furuukeilignende Dannelser, som Bromkaliet
fremkaldte.

Efter disse Iagttagelser er det utvivlsomt, at BromsaU
tene fremkalde ejendommelige Bududslæt, som hidtil ikke
ere iagttagne ved indvortea Brug af noget andet Lægemid-
del. For/, har derved bekræftet deafVoisin og Mitchell

241

gjorte Iagttagelser og dertil eodaa firfet de af ham paaviste
kolbeformige Odyæxter.

Det bliver nu Spørgsmaalet, paa hvilken Maade disse
Forandringer opstaa. At det i Maven optagne Bromkalium
igen udfikiUes ved Urinen, optages i Hudsekreterne og kan
eftervises i Spjttet, blev allerede tidligere og er ogsaa i Nu-
tiden eftervist (af Namias). I Urin og Spyt kan det paavi-
868 ved at frigøre Bromet ved Svovlsyre og rygende Sal-
petersyre, hvorpaa det kan optages af Svovlkulstol; dette
antager da en brun Farve, omtrent som Malagavin. Pa<i^
samme Maade optages firomet vel ogsaa i Blodet og ud-
skilles i Kertlerne, hvor det fremkalder de antydede Foran-
dringer.

Fwlmdliig aagaMMde ProfL H Årers DødsMMdc

i det medicinske Selskab i København d. 6te

Marts 1873.

Hr. praktiserende Læge Joh. Brodersen i Lyngby har
ønsket, at nedenstaaende Meddelelse og den dertil knyttede
Diskussion maatte blive bekendt i en videre Kreds af L»ger
end det medicinske Selskab. Efter at have indhentet alle
rette Vedkommendes Samtykke til Offentliggørelsen af det
af enhver især af de paagældende Talere godkendte Referat,
har han anmodet Ugeskriftet om at give Plads for det, en
Anmodning, 8om Ugeskriftet gør sig en Glæde af at efter-
komme.

Prakt. Læge Brodersen udtalte sig saaledes:
Det vil sikkert være Dem alle bekendt, at i Dag for
ijorten Dage siden døde en af vore ældste Kolleger, Pro-
fessor M tir er, under særlig uhyggelige Omstændigheder.
Da jeg har spillet en Hovedrolle i denne sørgelige Historie,
har jeg anset det for min Pligt at give mine Herrer Kolle-
ger en oprigtig Meddelelse om den passerede Ulykke, baade
fordi Sagen i og for sig har Interesse som et heldigvis
sjældent Exempel paa et ulykkeligt Udfald af en Operation,
man ellers plejer at anse for fareløs, og navnlig fordi jeg
har følt en Trang til at gøre mine nærmeste Kolleger Aegn-
skab for min Handlemaade i denne Sag.

242

Jeg skal forudskikke dei^ Bemærkning, at vor næsten
SOaarige Kollega i mange Aar havde lidt af en svær kronisk
Bronkit med Emfysem og dertil hørende astmatiske Anfald,
hvilke Lidelser i den sidste Tid havde angrebet ham stærkt,
saa at han i de sidste otte Dage havde maattet holde sig
inde og var i saa hej Grad afkræftet, at hans Død flere
Gange havde været væntet saa vel af hans nærmeste Om-
givelser som af ham selv

Torsdagen den 20de Februar fik han ved Middagsbordet
«t Dueben i Balsen. Der blev da sendt Bud efter mig,
som imidlertid først kom hjem fra en Køretur en halv Time
senere. Jeg løb strax derhen og medtog — foruden en
Ch&rriéres Kurv — min egen detrusor, hvis Soliditet Jeg
undersøgte og fandt tilfredsstillende. Da jeg kom derhen,
lod jeg mine Instrumenter ligge ude i Gangen for ikke at
forskrække den gamle Mand ved at komme ind til ham med
disse lange Apparater. Jeg traf ham siddende i en Læne*
stol, klagende over, at Duebenet sad og trykkede ham midt
i Brystet; han kunde dog tale tydeligt og synke flydende
Ting. Han fortalte mig, at han selv havde forsøgt at støde
Benet ned med en detrusor, som laa paa Bordet ved Siden
af ham, og som han mente at have haft temmelig langt
nede flere Gange. Vi bleve da enige om, at jeg skulde for-
søge at støde Benet ned. Jeg tog da M firers egen de-
trusor, — der som sagt laa lige ved Haanden, og som han
selv pegede paa, — uden at se paa den eller undersøge
den nærmere og lavede mig til at føre den ned, idet Jeg
førte venstre Pegefinger som conductor ned i Svælget. Ban
regerede da meget stærkt med Tungen og bad mig tage
Fingeren ud og blot føre detrusor ind: «den vilde gaa ned af
sig selv*. Jeg føjede ham og førte Instrumentet ind i Svæl-
get. Lige idet Svampen stødte mod bageste Farynivæg og
skulde til at bøje om for at glide ned i oesophagus, flk han
stærke Kløgninger og gjorde en utaalmodig Bevægelse for
at faa instrumentet ud igen. Jeg tog det da til mig og saa
strax, at Svampen manglede paa Enden af det. Faa Sekun-
der efter fik M. et voldsomt Suffokationsanfald : Respiratio-
nen standsede aldeles, der kom enorm Cyanose. Jeg førte
strax Fingeren ned i Svælget, men kunde intet Abnormt føle;
jeg rejste ham op, dunkede ham i Ryggen og manipulerede
ham paa forskellig Maade. Nogle Sekunder senere begyndte
Respirationen igen, men var aabenbart meget utilstrækkelig,
Cyanosen tog Noget af, og han kunde tale. Min første Tanke
var, at Svampen sad i oesophagus og trykkede paa trachea;

243

jeg fik derfor fat i min egen deirusor og farte den trods
hans meget betydelige Modstand ned i pbarynx og oesopha-
gns, som den uden at møde nogen Hindring passerede i hele
dets Længde. Respirationshindringen vedblev desuagtet.
Samtidig vare d'Hrr. prale tiserende Læger Olsen og Gold-
schmidt efter min Anmodning komne tilstede, og vi raad-
sloge nu i Forening om, hvad der burde gøres. Vanskelig-
heden laa i at stille Diagnosen. I larynx kunde Svampen
ikke sidde, da Luften f^it passerede ud og ind. Gold-
schmidt udtalte da den Formodning, at den sad i venstrø
Hovedbronchus og hindrede Luftens Adgang til denne Lunge.
Ved en løselig Avskultation viste det sig ogsaa, at Respira-
tionen næsten manglede i venstre Lunge og var forstærket
i højre. Vor første Tanke var at gøre Trakeotomi, hvil-
ket vi imidlertid snart opgave, da vi vara overbeviste om,
at den gamle og overmaade debile Mand vilde dø, saa
snart vi havde begyndt paa Operationen ; desuden havde in-
gen af os et Instrument, som egnede sig til at optage et
Legeme fra Bronkierne, og hertil kom, at M. paa det Aller-
bestemteste vægrede sig ved at tillade et hvilket som helst
operativt Indgreb. Et Brækraiddel turde vi ikke anvende af
Frygt for en paafølgende Kollaps. Resultatet blev da, at vi
Intet gjorde. Imidlertid vedbleve Dyspnoen og Gyanosen
omtrent uforandret, og efter at denne pinlige Scene havde
varet omtrent en Time, døde han roligt og stille. — Jeg
insisterede strax paa Obduktion, som jeg ogsaa med Fami-
liens Billigelse foretog omtrent 40 Timer efter Døden, as-
sisteret foruden af de nævnte Kolleger af praktiserende
Læge H. Lund fra København. Den nævnte Formod-
ning bekræftede sig: Svampen fandtes i venstre Hovedbron-
chus, fuldstændig obturerende denne. I Øvrigt viste det sig
ved Obduktionen, at introitus laryngis var ganske ualminde-
lig stor, idet epiglottis var forbenet og stod stift tilvejrs.
Der var intet Spor af Vold i larynx eller Omgivelserne.

Det Spørgsmaal, som jo strax fremstiller sig, og som
jeg atter og atter har gentaget for mig selv, er dette : Hvor-
ledes er dette gaaet til, hvorledes er Svampen kommen gen-
nem larynx ned i bronchus? Er den ført derned? Det tror
jeg bestemt ikke. Enhver af os ved, hvor vanskeligt det er,
selv for den Øvede, at føre et krumt Instrument ned i la-
rynx, naar man just intenderer det, og at man skulde kunne
føre et lige Instrument ned i larynx, naar man ikke har det
til Hensigt, vægrer jeg mig bestemt ved at tro, ja det fore-
kommer mig rent ud umuligt. Den eneste riinelige Forkla-

244

ring er da efter min Mening denoe : I det ØJelilfk, Svampen
er passeret ben over introitus iaryngis, er den brækket af
og er falden ned over denne; ved den voldsomme Inspira-
ttonsanstrængelse har Stemmeridsen aabnet sig, og Svamp«a
er aspireret igennem den ned i trachea og er da falden ned
i venstre broncbus* Ved at undersøge det brækkede Instru-
ment viste det sig, at Bruddet er sket Hge ved Forbindelsen
mellem Fiskebenet og Svampen.

Jeg har nu udtalt mig saa aabont og uforbeholdent,
øom jeg formaaede, og jeg haaber, at enhver af Dem nu vil
være i Stand til at danne sig en Mening om Sagen. Det
vilde glæde mig meget, om nu en ældre og erfaren Kollega
vilde udtale sig i Anledning af min Meddelelse.

Professor Panom takker for Meddelelsen. Han finder
det rigtigt og nsUnrligt, at Brod e|r sen har bragt det i hans
Praxis forefaldne Uheld frem for Selskabet. Med de anato-
miske og fysiologiske Forhold for Øje maa Taleren ligesom
B. antage, at Svampen er aspireret ned gennem larynx. At B.
ikke havde undersøgt Instrumentet, inden han brugte det,
var jo en Fejl, men en højst tilgivelig Fejl, naar man husker,
at Patienten selv var Læge og anviste sit eget Instrument
til Brug. Mtkrer maatte da selv bære Ansvaret for det
uheldige Udfald.

Professor Reisz udtaler sin Glæde over at have hørt
det ulykkelige Tilfælde referere af Vedkommende selv. Det
Uheld, som her har ramt B., kan hænde enhver af de Til-
stedeværende imorgen. Qan finder B*s Fremstilling af Sagen
fuldkommen klar. Fiskebenet har aabenbart været brækket
i Forvejen -*- maaske ved de Forsøg, den Afdøde selv havde
foretaget, •— Svampen er da falden af og er ved uvilkaariige
forkerte Bevægelser af den Afdøde aspireret. Man har ad-
skillige Exempler paa, at selv meget store Legemer ere
aspirerede ned i Luftvejene. R. kan meget godt forstaa, at
de tilstedeværende yngre Læger undlode at gøre Trakeotomi
paa den gamle Kollega mod hans Vilje; men han mener
dog, at den havde været bestemt indiceret, og at det frem-
mede Legeme havde kunnet bringes ud gennem Trakeasaaret
med et simpelt tangformet Instrument.

Professor Howitz kan af egen Erfaring fra Oplivnings-:
forsøg hos Nyfødte bevidne, at det er en meget 'vanskelig
Sag at bringe et krumt Instrument ned i larynx, selv naar
man bestemt intenderer det, og maa som B. næsten anse
det for umuligt at føre et lige Instrument derned mod sin
Vilje. Han mener, at der trods Murers Modstand burde

246

T«ret grebet kraftigere ind, da dog DiigDoaem var nogen-
lunde klar og Prognosen ved en exspektativ Behaodling aaa
Biet som mulig.

Overlæge Helmer mener aom de foregaaende Taler«,
at ber foreligger et beklageligt Dbeld af den Slags, aem en-
hver Læge maa være forberedt paa at møde i sia Praxis.
Han tror derfor ikke, at ban vil blive nisforstaaet, naarhan
i Modsætning til de andre Berrer maa anse det for mere
sandsynligt, at Svampen ikke er aspireret, men ved et ulykke-
ligt Tilfælde bar forvildet sig ned i larynx. Sdv store Le-
geoaer vides ganske vist at være aspirerede ned i larynx,
roen næppe gennem Stemmeridsea, naar de ikke tillige have
haft en fer Passagen særlig gunstig Form eller Beskaffenbed,
hvad ikke synes at være Tilfældet med Svampen paa en al-
mindelig detrusor. Gaaske vist er det mider sædvanlige
Forbold ikke let at forestille sig, at et lige Instrument kan
føres ned i larynx; men man ser dog ofte, at ved Ubeld
just det sker med en forbavsende Lethed, som ellers synes
vanskeligt at udføre. Man kunde da i det foreliggende Til-
fælde tænke sig, at Fiskebenet ved at støde mod bageste
Farynxvæg havde bøjet sig og saaledes var kommet ned
gennem larynx, og at Svampen saa var løsnet fra Fiskebe-
net, Idet Instrumentet blev trukket tilbage og Svampen skulde
til at passere Stemmeridsen«

Med Bensyn til Behandlingen roener H., at Trakeotomi
burde være gjort. Alene den blotte Aabning af trachea vilde
maaske have givet saa voldsomme Hosteanfald, at Svampen
sdx kommen saa vidt op, at den kunde have været fattet
med Lethed. Det hører heller ikke til Umulighederne med
eo krum Tang at naa ned i en Bovedhronchus, hvad han
selv oftere havde overbevist sig om. Han vilde imidler'^
tid indrømme, at det er langt lettere at tale om en saa-
dan Operation bagefter, end det er at bestemme sig til at
gribe rask ind under saa prekære Omstændigheder, hver Pa-
tienten, som selv er Læge, modsætter sig det.

Brodersen takkede for den smukke og kollegiale
Maade, hvorpaa man havde modtaget hans Meddelelse, og
fremhævede atter, at det egentlige Suffokationsanfald først
var opstaaet, efter at han havde taget Fiskebenet ud og
set, at Svampen manglede.

Overlæge Holmer maa overfor denne bestemte Erklæ-
ring frafalde sin Auskuelse om Maaden, hvorpaa Svampen i
dette Tilfælde var kommen gennem larynx, hvor usandsyn-
ligt det end forekommer ham, at Svampen paa en alminde-
lig detrusor kan aspireres gennem Stemmeridsen.

246

Professor Reisz hævder , at selv meget store Legemer
kunne aspireres.

Professor Engelsted anfører efter Stokes flere Ei-
empler paa Aspiration af forholdsvis meget store Legemer
af de forskelligste Former.

Brodersen fremlagde Svampen, der i tør Tilstand var
en temmelig lille Detrusorsvamp; den indesluttede det af-
brækkede korte Stykke Fiskeben.

Professor Panum bemærkede, at en Svamp af den
Størrelse som den foreviste uden Vanskelighed maatte kunne
aspireres, uden at dens naturligvis betydelige Udvidelse
ved Opblødningen kunde antages at være til Hinder derfor.
En opblødt, af Vædske gennemtrængt Svamp maatte netop
anses som et for Aspiration gennem et Rør særdeles skik-
ket Legeme, saafremt Misforholdet mellem dens og Rørets
Størrelse ikke var altfor stort, hvilket her aabenbart ikke var
Tilfældet.

Hermed sluttedes Diskussionen.

Ktlenu I Måb ren er der I Ugerne fra 9de til 23de Febr. anmældt
51 Koleratilfælde med 26 Dødsfald og ISchlesien fra 9de til 16de s. M.
21 Tilfælde med 8 Dødsfald. I Ungarn indtraf i første Halvdel af
Februar 2940 nye Tilfælde; I Alt behandledes 1 dette Tidsrom 3193, af
hvilke 1657 helbrededea og 964 døde. I G all sien angrebes i første
Halvdel af Februar 750 Individer af Kolera; 1 Alt behandledes 1050 Syge,
af hvilke 604 helbrededes, 298 døde og 148 henlaa endnu. 1 Bdhmen
er Kolera i første Halvdel af Februar kuu adbrudt paa ét Sted (3 TII-*
fslde, alle dødelige). I Alt forekom der Kolerasyge 1 7 Byer, hvor der
blev behandlet 56 Syge, af hvilke 24 helbrededeø, 24 døde og 8 eodna
henlaa.

,,lram Uva-Bllilr**. (-Ny pharm. Tld.t). Under Navnet «BlUlrtam
ad longam vltam* findes 1 meget gamle Receptsamllnger følgende Op-
skrift:

Rec. Aloes Buccot Uuclam.
Myrrhae elect
Agarlci albl.
Grocl Orient
Therlaeae venet.
Rad. Gentlan.

— Rhabarbarl.

— Zedoarlae ana Draehmam.
Splrlt Vlnl Galllei rectlflcatl LIbram.
Dlgeraotnr et fUtrentur.

247

Naar man med c. 6 Gange saa meget rektifleeret Vinaand og noget
Gurgemejerod af ofenstaaeode Ingredienser tilbereder en Tinktur og
sammenligner den med den saakaldte •Brama-Livg-Elixir* (Firma Mans-
feld-Bnllner åc Lassen), saa finder man en paafaldende Lighed. Den
stærkere aroma ved Arkanet skyldes rimeligvis en eller anden Likørea-
sens, lavet af Vanille, Violrod, Ambra m. m. Ved sammenlignende For-
søg af denne Slags bemærkes i Reglen et intensivt merkt Farveskær,
hvilket ved de fleste saakaldte Livselixlrer hidrører fra Jærnforblndelserne
I Theriaken.

A. l-p.

Ved Cirkolære af 15de Marts 1873 har Indenrigsministeriet tilkende-
givet samtlige Amtmænd, at det fornødne Antal Exemplarer af en af
Komiteen for Indsamlingen af Bidrag til et Kysthospital for kertelsyge
Børn under 28de Febrnar udstedt Indbydelse til at yde Bidrag til et saa-
daot Hospital vil blive dem tilstillet, og anmodet dem om at fordele den
mellem de kommunale Bestyrelser i de dem underlagte Amter.

Ctrknlcre fra IideirlgtBlBlsterlet af 18de Marti 1873 til luntllge Ant-
ndi

Da de Deslnfektionsovoe, som ere anbragte i alle de i de senere Aar
byggede Sygehuse, have gjort stor Nytte, skulde man paa dertil af det
kongelige Sundhedskoilegium given Anledning tjænstligst henlede Hr.
Amtmandens Opmærksomhed paa det Ønskelige I, at saadanne Ovne
blive anbragte i alle, ogsaa ældre Sygehuse, hvor de hidtil savnes, samt
at disse Ovne stilles til almindelig Afbenyttelse.

Bødsfeld. Reservelæge ved St. Hans Hospital Christian Magda-
lus Jespersen er død af Lungesvindsot d. 24de Marts, kun 28 Aar
gammel. Han var en særdeles kundskabsrig og lovende ung Mand ; først
for et Par Maaneder siden havde han tlltraadt sin Stilling paa Bistrnp,
hvor bao havde væntet i længere Tid at kunne uddanne sig 1 sin Ynd-
llngsretning, Psykiatrien.

Prakt. Læge 1 Altona Bermann Peine, Dr. med. 1 Halle, er død
d. 23de Marts, 59 Aar gammel.

Nedicttelier. Prakt Læge V. Brahde, hidtil i Hørsholm, har ned-
sat sig i København som Homøopat Gand. med. A chir. EmilHaug-
sted agter 1 Juni at nedsætte sig i Vester Skerninge ved Svendborg,
prakt Læge G. Carstens er flyttet fra Aarup i Fyn til Hørsholm og
prakt Læge V. Haderup fra Nysted til Nakskov.

Bet medklBske Selskab I labenkava. Møde Fredagen d. 4de April 1873
Kl. 7: Overlæge, Dr. med. Hlrschsprung: Kasuistik fra Børnehospi-
talet Mindre Meddelelser/

Ectielaa. I forrige Nummer af Ugeskriftet S. 231, L. 5 f. n., bedea
1520 retut Ul ft«20.

248

I Følge Meddelelse fira Stadslegeo ere i Ugen fra Oned«
d. 19de Marts Ul Und. d. SSde Marts 1873 (bægge InU.)
annueldte fra Legeroe ! Kebeiiha¥n i AU 829 Sygdomstll«

Le Sygdomme 716, nemlig:
lin fra
Pft.

fislde; deraf af e

Brjstkatarr . .
LimgebetcBdelse
Halsbetsndelse .
Faaresyrft^ . .

Kjgfaosf
Rranatjsk Feber

Feb

Kopper • . .

Skaalkopper • .

Skartagensfeber .

K<ridfeber. • .

GMfrMog

Blodgang.

Diarré.

Kolerine .

Strobeboste

Mpbtheritis

Ansigts- og anden Yan-

drerosen
Barselfeber
Skørbug .

ML
70 116

•

9
5

4
4

2
1

9
SO

•

S
6

20
3

53
4

15
9
2
2

27
1
1
7
2
2

5-1

77
7
4

13
3

13
1
1

Mm.
34

350
39
69
29

6
22
62

4
14
10
10
15

•

4&
3
5
6

22
3
2

153 219 135 159

716

Af de OTesDBTiite qiidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfslde
forekomoe i: Vesterbrogade, Borgergade og Adelgade; relativt i Forhold
tJJ FolkemCDgden derimod i: Tordenslqoldsgade (1^ pCt), OosseringeB
(1^) og Sortedamsgade (1,18).

De OTenDBYDte Koppetllfælde ere alle fovekomo^ |: Bjen indeafor
Voldeoe.

Fra Skibe paa Reden flndei af de ovenfor anljlv^ rptdemlske Svr-
domme Intet TUfælde anmsldt; derimod: GoDOTré.^t Tilfalde.

Besaden ere anmsldte: Gonorré 46, Teneriake Saar 22 kon^tn
tionel Syfilis 11, Fnat ^'^ "' — ^-v.._ , . _ _ . u««-

3, Hjaemebetsndelse
I Ulfeldt

iMmwuva. uvuvEio »w, TcaqrHM »Mr 22, konMto-
t 10, bleon. ejebetsndelae 2, Zooa 6. Nsldeféber
4, Fnrnnkler 6, Underlivsbetændelse 2 og Erytem

Lister m modtagne fra 118 LsBger.

c. A. Bdlsela F«d«t- Blaac« Lvno« B^ttrykkcn.

UbMkanb , •.S.A^IMS.

Ugeskrift for Læger.

3«« Række XV. Nn 17.

Redigeret af Dr« f . Trier«

ømsaassssssmas^saam^sssaBssssssssas^sssssssssssssss

InåBold: H. Stltati: €■ Jirdmttaei Femtaingir, må fpeddl lagji til fiamlfflbina.
A. Briiiiche: Binliug f«r 187S fra i. Eaiamieii mtdike-pMmatiiln li-
stall. ItdidoilreftrMa »g Uiditiigct. lop^Mpidoua i Bariia 4871 — 72. Di-
tog af EfbMbmi lditali(i(iUbel ftr Jibbit 1873. VabDce. Retalalie. Ognl-
ttgi ipiteiike Sjffcaae i Ifbshvi.

•m Jordemødrenes Forreteinger,

med specielt Hensyn til Barselfeberen.

Foredrag, holdt i Aalborg Lægeforeniog den Ilte Marts 187S

af 0?erlæge N. Salomon.

Det er Dem bekendt, mine Herrer, at der ber i Byen i
forrige Maaned efter en længere Pavse har vist sig to Hi-
folde af Barselfeber, der bægge temmelig hurtig endte
med Døden. Tilfældene optraadte i to forskellige Jorde*
mødres Praxis; men de ere netop bægge Byens og Om<»
egnens mest søgte. Den ene — Mad. R. — blev, efter
dog i tiere Dage som sædvanlig at bave tilset den syge
Barselkone — jeg maa sige heldigvis -^ selv syg, saå
hun i længere Tid maatte [bolde sig inde og altsaa ikke
kunde komme i Berøring med andre Barselkoner, og jeg
liar ikke hørt, at der viste sig Sygdomstilfælde hos nogen
af de andre, som hun havde tilset paa samme Tid som
den syge , med Undtagelse af en , hos hvem der flere Dage
i Træk indfandt sig gentagne lette Ealdegysninger med Fo«

34ie aakkø 15de Bd.

250

ber og Søvnløshed m. m., hvilke Tilfælde dog snart igen
tabte sig uden alvorlige Følger. Den anden Jordemoder
— Mad. N. — , som betjænte den anden barselsyge Kone,
hvem jeg blev kaldet til, ophørte strax med at gaa til den
Syge, ligesom jeg aomodede hende om at rense og desinfi-
cere sig og sine Klæder efter de hende bekendte Regler:
hun kunde jo nemlig allerede under sine sidste Besøg have
paadraget sig Smitten og som Bærer af den forplante d6n
til andre Barselkoner. Uagtet der saaledes blev gjort, hvad
der billigvis kunde gøres, kunde jeg dog i læogere Tid ikke
^ærge mig mod Frygten for, at der i denne eller den anden
Jordemoders Pramis skulde indtræffe nye Tilfælde af Barsel-
feber. Det har jo nemlig vist sig, at en Jordemoder, til
Trods for al anvendt Forsigtighed og Desinfektion og læn-
gere Tids Suspension fra Praxis, dog endnu har kunnet være
Bærer for Smitten. I Medicinalberetningen for 1870, som
findes i det kgl. SundbedskoUegiums Aarsberetning for 1871,
anføres netop bl. A. Tilfælde, hvor to Jordemødre vare satte
ud af Virksomhed henholdsvis i 2 og 4 Uger, og hvor des-
uagtet og til Trods for en i Mellemtiden foretagen Desin-
fektion Barselfeber viste sig i deres Praxis, saa snart de
havde genoptaget denne. Og disse Tilfælde ere næppe ene-
Btaaende.

Af samme Aarsberetning se vi tillige, at Barselfeberen
i Aarene 1868—70 bar været i jævn Tiltagen, idet Antallet
af Syge er steget fra 962 til 1192, og at vort Fysikat er
blandt dem, i hvilke dette navnlig har været Tilfældet. Den
af Sundbedskollegiet i Maj 1871 givne • Vejledning lil Fore-
byggelse af Udbredelse af Barselfeber ved Jordemødret tør
maaske antages at være væsentlig fremkaldt ved disse sta-
tistiske Oplysninger.

Under hvilken Form end Barselfeberen optræder, tror
jeg, at vi alle ere enige i at anerkende den som en Infek«-
tionssygdom, der er i høj Grad kontagløs, og at Kontagiet
kan forplantes fra den ene Barselkone til den anden gen-
nem Personer og Genstande, der have været i Berøring med
den Syge. Saaledes kunne navnlig Jordemødre, Vaagekoner

251

og Andre, som ere om den af Barselfeber Lidende, saa vel
som Instrumenter, Sprøjter, Svampe og Lign., der have væ-
ret anvendte paa den Syge, blive Bærere for dette lige saa
intense som farlige Smitstof.

At Jordemødrene fortrinsvis blive Bærere for Smitten,
ligger ganske naturligt i deres Stilling og Forretninger, hvor-
ved de dels komme i den mest intime Berøring med den

Syge en eller flere Gange i Døgnet og dels umiddelbart
efter at have syslet med en syg Barselkone kunne kaldes til
en Fødende, hvilket Eald de ere forpligtede til at efter-
komme uden maaske at kunne faa den fornødne Tid til en
tilbørlig Rensning eller til at skifie Klæder. I en større By,
hvor der Ondes flere Jordemødre, vilde vel en Jordemoder
under slige Forhold kunne henvise den Fødende til en an-
den af sine Rolleger; men dertil vil der ofte udfordres en
Samvittighedsfuldhed og Selvopofrelse, som man næppe kan
vente at finde hos mange Jordemødre. Og hvor der kun
findes én Jordemoder, saaledes navnlig omkring i Landsog-
nene, vil ogsaa denne Udvej være lukket.

1 Erkendelse af den Fare, der saaledes truer enhver
Fødende fra Jordemoderens Side, saa snart der indtræder et
Tilfælde af Barselfeber i hendes Praxis, har Sundhedskolte-
giet givet Jordemødrene den før nævnte Yejledniog til Fore-
byggelse af Barselfeberens Udbredelse. Den vil være Dem
alle bekendt, og De vil erindre, at den hovedsagelig gaar ,
ud paa at indskærpe Jordemødrene den størst mulige Ren-
lighed og Forsigtighed og paalægger dem at desinficere sig
selv (navnlig Hænder og Arme), skifte Klæder saa hyppig
som muligt eller desinficere dem, ikke at bruge samme
Sprøjterør til andre Fødende m. m.

Hvor vidt disse Forholdsregler ville føre til Maalet eller
have en Aftagen af Sygdomstilfældene til Følge, er det jo
umuligt for Udenforstaaende at bedømme, før Aarsberetnin-
gen for de sidst forløbne Aar foreligger. Jeg skal kun sige
saa meget, at jeg ikke ved dem føler mig fuldkommen be-
roliget lige over for de fødende Kvinder, selv under Forud-
sætning af, at de paagældende Jordemødre samvittighedsfuldt

2S2

opfylde de dem ted « Vejledningen* givne Forekrifter. Vi
have jo, som jeg før bemærkede, Exempler paa, at der er
forekommet gentagne Tilfælde af Barselfeber i en Jordemo-
ders Praxis til Trods for Desinfektion og Suspendering i
længere Tid. Og desværre er det under de nuværende For-
bold den eneste Udvej, vi kunne gribe til, at forbyde Jorde-
moderen al Praxis for længere Tid, en Udvej, der imidlertid
i Reglen først kan gribes til, naar de skele Ulykker ikke kunne
gøres godt igen, og som for mangen en Jordemoder maa siges
at være en meget baard, uforskyldt Straf, der baade direkte og
indirekte paafører bende Tab, uden at hun kan gøre noget
retligt Krav paa Erstatning gældende for dem. (Se Justits-
min. Skr. af l4de Novbr. 1850).

Men det er ikke blot ved Smitte fra den barselsyge
Kvinde, at Jordemoderen kan blive farlig for Barselkonen;
ogsaa fra andre Syge vil hun kunne hente og medbringe
Smitstof til Barselsængen. Det er jo nemlig ikke alene til-
ladt, men endog gjort Jordemødrene til Pligt at betjæne alle
Slags Syge udenfor Barselsængen med at sætte clys-
mata, kateterisere , kopsætte o. s.v. Jeg sl^al i denne Ben-
seende henvise til Kane. Skr. af 28de Novbr. 1829, som
gør det til Pligt for Jordemødrene at betjæne Personer, der
lide af hvilken som helst smitsom Sygdom, og Kane. Skr,
af 7de Decbr. 1843, som forpligter Jordemødrene ttil at
assistere Lægen paa dennes Opfordring under Behandlingen
af epidemiske Sygdomme », samt endelig til Justitsmin. Cirk.
af 9de Septbr. 1850, som paalægger Jordemødrene, tnaar
ingen Barber eller anden deri Kyndig kan haves tilstede,
efter Lægens Anordning hos Patienter af bægge Kørn at
udføre de ommældte Forretninger.

Saa vidt mig bekendt ere disse Bestemmelser ikke ved
nogen aenere Anordning satte ud af Kraft og maa derfor
endnu være gældende; og De vil se, m. H., hvorledes her-
ved Vejen er aabnet for Smitte af forskellig Art fra Jorde«
moderen til den Barselkvinde, hun betjæner. i en saadan
Anvendelse af Jordemoderen vil maaske ofte Nøglen kunne
findes til et eller andet Tilfælde af Barselfeber. Ti hvo vil

2d3

nægte Mnligbeden af, at en Jordemoder, som, maaske lige
før ban kaldes til en Fødsel eller foretager sine daglige
Barselvisiter, bar be^ænt en Patient, der lider af Rosen eller
Pyæmi, kan overføre Smitte til en snnd Barselkone og frem-
kalde Barselfeberens Udbrud?

Ogsaa ved Overføreisen af andre kontagiøse Sygdomme
traes Barselkonen fra Jordemoderens Side, saa længe denne
er pligtig til at udføre de nævnte Forretninger under Epide-
mier, altsaa bos Patienter, der lide af Skarlagensfeber, Kop-
per, Blodgang o. Lign. Og bvad Overførelsen af disse for-
skellige Sygdomsformer paa Barselkoner bar at betyde, vide
vi alle.

Og endelig kunne Jordemødrene endnu ad en anden
Vej blive farlige for Barselkoneme, nemlig ved at klæde Lig,
en Uskik, som vistnok endnu øves 1 det Mindste bist og ber,
maaske mest paa Landet. Sundbedskoliegiets oftnævnte
«V^ledning» indskrænker sig som bekendt kun til at for-
byde Jordemødrene at klæde Lig af Barselkvinder; Forbuddet
burde utvivlsomt udstrækkes til at gælde for hvilket som
belst Lig i Almindelighed.

Skulde der nu ikke, mine Herrer, kunne findes noget
Middel tU paa en mere betryggende Maade at beskytte vore
Barselkoner mod de Farer, som jeg i det Foregaaende har
vist, true dem fra Jordemødrenes Side? Med al Anerkendelse
af Desinfektionens Nytte, naar den foretages tilbørligt, ville
de i denne Henseende givne Paalæg næppe altid føre til
Maalet, allerede af den Grund, at de forudsætte en stræng
Samvittighedsflildbed hos Jordemødrene, der næppe kan paa-
regnes hos dem alle. Alligevel har • Vejledningen* sin store
Betydning, og jeg skulde være den Sidste til ikke at aner-
kende Renligheds- og Desinfektionsmidlers Gavnlighed og
Uundværh'ghed i al Jordemoder- som i al Lægepraxis. Men
Desinfektionen er jo kun foreskreven Jordemødrene i Til-
fælde af, at der viser sig Barselfeber i deres Praiis ; og naar
De vil indrømme mig, at Smitte kan paaføres Barselkvinden
fra andre Syge end netop alene fra barselsyge Kvinder, samt
At den end ikke altid er paalidelig, saa maa det vel være

254

-berettiget at undersøge, om vi ilike paa nogen anden Maade
akulde kunne forebygge eller i det Mindste i høj Grad for-
mindske den troende Fare. Jeg tror nu ganske sikkert, at
vi formaa det; men det vil formentlig kun kunne ske ved
en gennemgribende Forandring i Jordemødrenes nuværende
Stilling, ved en betydelig Indskrænkning af de dem paahvi-
lende Forretninger.

Inden jeg gaar over til at vise Dem, hvori jeg har
tænkt mig, at denne Forandring skulde bestaa, ville vi nær-
mere undersøge disse Forretningers Beskaffenhed. De sy-
nes mig passende at kunne deles i tre Klasser:

1) De Forretninger, der paahvile Jordemoderen som Fød-
selshjælperske, ved at gaa den gravide Kvinde til Haande
ved sine Raad og yde hende Assistance under og umid-
delbart efter Fødslen.

2) De Forretninger, som Jordemoderen udfører under Bar-
selsængens Forløb, altsaa Barselkonens saakaldte tPuds-
lingt og Børnenes «Svøbningi.

3) De Forretninger, der paahvile Jordemoderen udenfor
Barselsængen, hos andre Syge.

De vil se, at de Forretninger, jeg har henført til den
første Klasse, ere de eneste, som ret egentlig ere karakteri-
stiske for Jordemoderen som Fødselshjælperske, og til hvis
Udførelse der kræves et længere Studium og nøje Kendskab
til Fødselsmekanismen. Disse Forretninger kunne derfor
heller ikke overlades til andre end de lovligt eiaminerede
Jordemødre.

De Forretninger derimod, som henhøre til de to andre
Klasser, kunne slet ikke siges at være karakteristiske for en
Jordemoder; de kræve ikke noget langt Studium og ere alle
af en saadan Beskaffenhed, at de med større eller mindre
Lethed i kort Tid kunne læres af saa godt som enhver an-
den Kvinde. Den eneste af allo disse Forretninger, som
kunde frembyde nogen Vanskelighed, er Kateterlsering;
men selv denne er dog ikke vanskeligere, end at enhver
Kone med lidt Forstand og lidt Haandelag i meget kort Tid,
i alt Fald efter Anvisning af en deri Kyndig, vil kunne lære den.

265

Naar vi gaa ud fra, at Barselfeberen i sine forskellige
Former saa godt som aldrig elier iLun i yderst sjældne Til«
fælde iagttages tidligere end paa anden Dag efter Fødslen,
vil det være indlysende, at den egentlige Fare for Jorde-
moderen og igennem hende for alle hendes Barselkoner maa
søges i de Forretninger, som henhøre til anden Klasse, og
at følgelig denne Fare vilde undgaas, naar man fritog Jorde-
mødrene for eller rettere forbød dem at befatte sig
med nogen af de herhen hørende Forretninger«
Jeg tror ikke, at en slig Forandring i^f de vante Forhold,
hvor indgribende den end kunde synes at være, v8 møde
nogen alvorlig Modstand enten fra Publikums eller fra Jorde-
mødrenes Side. Skønt Publikum ved lange Tiders Hævd er
bleven forvænnet i saa Benseende og næsten betragter det
som en Selvfølge, at Jordemoderen i de første 8 til 10 Dage
efter Forløsningen skal tilse Barselkonen og svøbe hendes
Barn 1 eller 2 Gange om Dagen, uagtet disse Forretninger slet
ikke pligtmæssig paahvile hende og heller ikke med et Ord
omtales i hendes Instrux, — Publikum, siger jeg, vilde snart
vænne sig til at undvære Jordemoderens Hjælp i Barselsæn-
gen, naar det blev gjort bekendt med Grundene til denne
Foranstaltning; det vilde da snart indse, at den var truffen
i dets egen Interesse, og føle sig beroliget ved samme.

•Og hvad Jordemødrene selv angaar, da tror jeg, at
denne Indskrænkning i deres Forretninger af dem vil hilses
med Glæde. Større Indtægt ville de næppe tabe derved, da
disse Forretninger i Reglen kun betragtes som en Pligtger-
ning, der ikke behøver at honoreres ; og paa den anden Side
ville de ved Fritagelsen vinde megen Tid, som i det Mindste
enkelte af dem kunne gøre frugtbringende paa anden Maade.
Ti jeg sigert vist ikke for meget, naar jeg antager, at for de
mere beskæftigede og søgte Jordemødre næsten hele Dagen
kan gaa hen med den saakaldte •Svøbningt. Og desuden
ville Jordemødrene derved bave den Vinding, at de ikke be-
heve at frygte for, at de, •— hvad nu desværre alt ofte er
Tilfældet, naar blot et eneste Barselfebertilfælde bar vist sig

266

i Acres Praiis, — ville blive skyede af de Koner, der vænte
deres Nedkomst, og saaledes udsættes for direkte Tab.

Hvad Forretningerne af tredje Klasse angaar, saa vilde
det ganske vist være det Heldigste, om ogsaa deres Udøvelse
kunde forbydes Jordemødrene. Imidlertid vilde et sligt For-
bod næppe kunne gennemføres uden større eller mindre
Clæmper, især paa Landet, baade for Publikum og for Jorde-
mødrene, for hvem det ogsaa vilde medføre et mere eller
mindre stort Tab i Indtægter. Heldigvis tror jeg nu heller
ikke, at vi behøve at lægge stor Vægt paa en Forandring i
demae Retning, forudsat at den førstnævnte Bovedforandring
kan blive gennemført, da Faren, der klæber ved Udførelsen
af disse Forretninger, jo for største Delen vil falde bort,
tiaar Jordemødrene ikke tilse Barselkonerne i Barselsængen.

Tænke vi os nu Jordemødrenes Forretninger indskræn-
kede paa den Maade, jeg her har antydet, saa maa vi op-
kaste os det Spørgsmaal, hvem der da skal træde i deres
Sted og paatage sig Barselkonens og Barnets Røgt og Pleje
i Barselsængen. Jeg kunde da først henvise til de overalt
existerende Vaagekoner. Men dels tror jeg, at kun de fær-
reste vilde egne sig dertil, dels vil deres Antal næppe no-
gensinde slaa til, og, hvad vi ikke maa glemme, kun de fær^
reste Barseikoner have Raad til at holde Vaagekone. Jeg
kunde da henvise Dem til, hvad vi daglig se sker omkring
paa Landet, hvor Jordemødrene paa Grund af de lange Af-
stande umulig kunne tilse Konerne i Barselsængen, men
hvor den ene Kone hjælper den anden, eller hvor en Mo-
der, en Søster elier Veninde plejer Moder og Barn, saa
længe Barselsængen varen Ganske vist vil i enkelte Til-
fælde en saadan Pleje ikke aldeles tilfredsstille os ; men den
har i alt Fald én stor Fordel, nemlig at den ydes velvillig
og — frivillig. Og derved ledes vor Tanke uvilkaarlig hen
paa Noget, hvorfra vi vilde kunne hente den bedste Hjælp i
dette Tilfælde, paa en Institution, som desværre endna er
saa godt som ukendt hos os, uagtet den dog efter min Me-
ning er af allerstørste Betydning for hele Samfundet, en
Institution, paa hvilken jeg allerede engang — i et for ikke

357

ISDge ftideo udgivet Skrift om Sandbedstjænesten I Peitea —
har henledet Opmærksomheden for Krigens VedkommendOi
og som jeg atter her kommer tilbage til for at hæyde dens
nok saa stdre Berettigelse og Betydning i Fred: jeg mener
den frivillige Sygepleje. Det er nemlig ingenlunde
alene under en Krig, at den frivillige Sygepleje skal udfolde
sin Virksombed; det er tværtimod nok saa meget under
fredelige Forhold, ved den Fattiges Sygeleje, under Epide-
mier, i Byerne og paa Landet. Og jeg tror, at Barselstuen
netop er et af de Steder, hvor den frivillige Sygepleje vil
kunne fejre nogle af sine største Triumfer'}.

Den foreslaaede Indskrænkning i Jordemødrenes Virk-
øomhed vil ganske naturligt have til Følge, at i det Mindste
enkelte af de kvindelige Medlemmer i de fleste Familier ville
lade sig det være magtpaaliggende — nærmest af selve
Jordemødrene — at faa Anvisning paa, hvorledes de ved
given Lejligbed skulle bære 8ig ad med at pleje Moder og
Barn. Derved vil maaske alt et [bedre Kendskab til Syge-
plejen overhovedet eflerhaanden udbredes fra den ene Kvinde
til den anden; men — selv om vi tænke os, at enkelte af
disse kunde føle sig kaldede til udadgaaende Virksomhed i
Sygeplejen og frivillig vilde tilbyde Andre end deres Nær-
meste deres Bjælp i Sygdomstilfælde, saa have vi dog der-
ved endnu ingenlunde den « frivillige Sygepleje«, saaledes
som den bør være, eller saaledes, at vi kunne føle os be-
tryggede ved den. For at den skal blive til, hvad den skal
være, bør den organiseres, og jeg skal gærne sige Dem,
hvorledes jeg har tænkt mig den ordnet.

i Hovedstaden som i alle andre Byer i Landet maa der

') København har rigtignok aUerede sin Diakonissestiftelse, hvis Syge-
plejersker, saa vidt Jeg ved, yde forskelilge Syge frivillig Pleje. Men
denne InstituUon er kun af forholdsvis ringe Udstrcknlng og for-
mentlig baseret paa en for snæver Grandvold til at kunne gøre
Fordring paa at være mere end en — ganslLe vist velsignelsesrig —
Gren af den større almindelige frivillige Sygepleje, der omfatter hele
Samfundet nden Hensyn til Stand, Stilling eller Religion, hvilken
er den, Jeg her har for Øje.

268

daoDes Komiteer, i hvilke jeg tæoker mig ea eller flere Læ«
ger som de ledende Kræfter. Disse Komiteer, der beslaa
af Mænd og Kvinder, maatte udstede Indbydelse til Dannel->
sen af lokale Sygeplejeforeninger, hvis Formaal vilde være
at yde private Syge, der ønskede det eller trængte dertil,
den nødvendige Bjælp. Hos fattige Syge burde denne be-*
staa dels i Penge og andre Gaver, dels i personlig Pleje.

Foreningernes Medlemmer ere enten blot kontribuerende
og understøtte Sagen med Penge eller Gaver, eller aktive,
som yde de Syge deres personlige Bjælp. Af de sidste, de
egentlige Sygeplejere, bør der findes baade mandlige og
kvindelige, som Komiteerne maatte søge at faa uddannede
paa de forskellige Sygehuse, om hvilke man nok tør antage,
at de med Velvilje ville støtte Sagen. Den fuldt udviklede
frivillige Sygepleje har sine egne Sygehuse, hvor dens Per-
sonale faar sin Undervisning og Uddannelse, saaledes som
det er Tilfældet paa mange Steder i Udlandet; hos os staa
vi desværre endnu helt udenfor denne Bevægelse. At Sa*
gen imidlertid ogsaa vil finde Indgang og Fremgang hos os,
naar først de rette Kræfter, der føle Kald og have Bjærte
dertil, sætte sig i Bevægelse, derom tvivler jeg ikke. Den
danske Godgørenhed bar endnu aldrig fornægtet sig, og den
vil allermindst gøre det i en Sag, der kommer hele Sam-
fundet til Gode og er en almindelig Velfærdssag.

Men — fo( at komme tilbage til vort Hovedæmne, saa
tænker jeg mig den frivillige Sygepleje for Barselkvinder
som en Underafdeling af den almindelige større Forening,
men som en Afdeling, der holdes strængt afsondret som et
Hele for sig, og hvis plejende Medlemmer ikke tør benyttes
til andre Syge end netop Barselkvinder. Til denne Afdeling
kunne selvfølgelig kun kvindelige Sygeplejere henføres, og
da atter i Reglen kun gifte Koner eller Enker, der selv have
født. Paa Opfordring fira vedkommende Familie eller Læge
vilde da Komiteen sørge for, at den Sygeplejerske, der stod
for Tur, begav sig til den anmældte Barselkone for enten
at tilse hende og hendes Barn Morgen og Aften, saaledes
som Jordemødrene nu gøre, eller bestandig være om hende

259

i de første 8 — 10 Dage efter Fødslen eller længere^ bvit
Omstændighederne opfordrede dertil. De fattige Barselkoner
yilde Komiteen kunne understøtte med Penge, med Føde-
varer, Linned m. m., og ligesom megen Fattigdom og Elen*
dighed ad den Vej kunde blive afhjulpen, saaiedes vilde
ogsaa ved de forbedrede hygiejniske Forhold i Bjemmet
Faren for Sygdomme hos Moder og Barn, der kun altfor
ofte udvikle sig som Følge af Mangel paa Renlighed og
Pleje, i høj Grad formindskes. Og, hvad her navnlig bør
fremhæves, er, at Forplantelse af Barselfeberen, naar den
engang har vist sig, gennem Plejersken ikke vil kunne be-
frygtes og altsaa i alt Fald Sygdommens Udbredelse ad den
Vej forebygges; ti Komiteen vil altid have det i sin Magt
at sætte den Plejerske, der har plejet en syg Barselkone, i
lang Tid ud af Virksomhed og lade hende foretage den nød-
vendige Renselse og Desinfektion.

Uagtet den frivillige Sygepleje for Barselkvinden kun er
at betragte som en Gren af den større. Alt omfattende fri-
villige Sygepleje, eller maaske rettere som en enkelt be-
stemt Retning, i hvilken denne kan virke, vil det dog in-
genlunde være nødvendigt eller endog blot tilraadeligt at
opsætte Dannelsen af Plejeforeninger for Barselkvinder, indtil
den frivillige Sygepleje overhovedet har fundet almindelig
Indgang hos os. Tværtimod — Sygeplejen for Barselkviuder
maa jo alligevel, som jeg før bemærkede, bestaa som et
Hele for sig, og da jeg antager, at Overbevisningen om en
saadan Forenings Nytte og Betydning for hele Samfundet
let vil finde Indgang hos Publikum, saa tror jeg, man først
og fremmest skal stræbe hen til Dannelsen af denne Gren
af den almindelige frivillige Sygepleje for fra den som Ud-
gangspunkt lidt efter lidt at erobre et større Terræn.

For Københavns Vedkommende vil den her foreslaaede
Forandring i Jordemødrenes Stilling frembyde en særlig
Vanskelighed, da det der er tilladt ikke faa Jordemødre, for
den ambulatoriske Kliniks Skyld, at optage Fødende i deres
Bolig og beholde dem hos sig under hele Barselsængens

260

Forieb. At et saadant Forhold ikke kan forenes med en
Ordning 6om den her omtalte, er indlysende. Men mon
ikke de Kyinder, som ikke selv have noget Hjem og ikke
kunne optages i Fødselsstiftelsen, lige.saa godt kunde an-
bringes i private Huse og der assisteres af Jordemødrene
og plejes som alle andre Bar8.elkvinder, uden at den ambu-
latoriske Klinik behøvede at Ude derunder? Jordemoder-
instruxens g 19 vilde da atter kunne sættes i Kraft og
maatte helst udstrækkes til at gælde ikke alene for Køben-
havn, men for hele Landet.

Bereteing fer 1872

fra A. Rasmussens mediko-pnevmatiske Anstalt.

Ved A. Brfinniche, Anstaltens lægekyndige Konsulent

Afbenyttelsen af den fortættede Luft som Lægemiddel
er i 1872 bleven 107 Individer til Del — 71 Mænd og 36
Kvinder — , der dels af egen Drift, dels dog især i Følge
Lægeanvisning have søgt til Anstalten. Efterfølgende Tabel
viser Fordelingen af tilgangne Syge paa de forskellige Maa-
neder, samt Antallet af de disse givne Bade.

Uaaned. PaUenter. Miend. Kvinder. Antal Bade

tagne af
disse Syge.

Overgik fra forrige Aar 6 3 3 160

Januar tilkom 4 2 2 107

Februar — 5 3 2 142

Marts — 7 4 3 lo2

April — 8 5 3 153

TWaJ — 14 10 4 372

Juni — 8 6 3 100

Juli — 12 10 2 226

Avgust — 14 11 3 370

Seplbr. — 10 6 4 260

Oktober — 15 9 6 330

Novbr. — 1 I t 2

Decbr. — . . • . . 3 2 1 10

Sum 107 71 36 2383

— altsaa for hvert Individ gennemsnitligt omtrent 22,8 Bade.
Uagtet Betalingen, saa vel for Enkeltbade som for
Abonnement, i det forrige Aar er bleven betydelig nedsat,

261

bar ADBtaltens Ejer dog stedse med stor Liberalitet tilstaaet
Dformuende fri Adgang; af det samlede Antal af 2S83 ere
saaledes flere bundrede Bade giYne aldeles gratis.

Med Hensyn til de Syges fljemsted oplyses, at af 107
havde de 70 bjemme i Købenbavn, 26 i Provinserne og 11
i Udlandet.

Alderen bar ikke afgivet nogen Kontraindikation for
Anvendelsen af den fortættede Luft.

Idet vi nærmere undersøge Resultatet af Aarets Virk-
Bombed, de Sygdomme , der bave frembudt sig til Beband*
ling, og dennes Udfald, bemærkes det, at det nogenlunde
har været de sædvanlige Sygdomskategorier, og at disse for
Sammenlignings Skyld ere opstillede i samme Orden som i
de tidligere Aarsberetninger; endelig at de benyttede Udtryk:
Belbredede og Bedrede ere at tage i strængeste Forstand,
medens «uden Resultat* (u. R.) ikke alene omfatter Saa-
danne, som ej bave haft Nytte af en gennemført Kur, men
ogsaa dem, der af en eller anden Grund bave afbrudt den,
ere udeblevne eller bave opbørt dermed uden at meddele
Underretning om den opnaaede Virkning. Disse Sidste ere
desværre ej faa, og jeg^kan ikke undlade atter at benytte
Lejligbeden til at bemærke, at Anstalten og dens Læge vil
være Lægerne særdeles taknemlige for Underretning om de
Syge, de sende til Anstalten, saa vel før som eAer Kuren.

For akut Katarr bebaodledes 4 Personer — 2 Md.
og 2 Kvind. Helbredede bleve 2 — ved benboldsvis 2 og
2 Bade — ; for de 2 andre, der toge resp. 3 og 1 Bad,
kendes Resultatet ikke.

For kronisk Katarr i Svælg, Næse, det Evsta-
kiske Rør og cavum tydnpani med deraf betingede
Besvær, Døvbed og subjektive Lydfomemmelser, er beband-
let 20 — 13 Md. og 7 Kv. — Helbredet blev 1 Md. ved
13 B., bedrede 6 Md. (ved resp. 43, 6, 30, 70, 2 og 30 B.)
og 6 Kv. (ved resp. 53, 6, 24, 12 og 12 B.); u. R. bos 6
Md. (efter resp. 20, 7, 12, 13, 30 og 1 B.) og bos 2 Kv.
(efter 30 og 40 B.). — Det er ikke overflødigt at bemærke,
at flere af disse Syge først efter fleraarig Lidelse og alle-
haande andre Kure kom under Bebandiing, og at den korte
Tid, de benyttede Bade i fortættet Luft, altfor meget stod 1
Strid med Sygdommens kroniske Forløb.

Kronisk Strubekatarr bavde 5 Personer •— 4 Md.
og 1 Kv. Bedrede bleve 2 Md. ved 10 og 30 *B. — u. R.
blev Kuren bos 2 Md. (efter 6 og 29 B.) og 1 Kv. efter 30
Bade.

leg griber Lejligbeden i Anledning af Strubekatarrerne

262

til at gøre opmsrksom paa, at Aostalten frembyder fortrin*
Ug Lejlighed til Afbenyttelse af lohalationer af alle Arter
pulveriserede Vædsker, saa vel for dem, der benytte Badene
som for Andre.

Kronisk Bronkialkatarr alene forekom hos 9 — 7
Md. og 2 Kv. — Af disse bedredes 5 Md. (ved resp. 10,
12, 33, 46 og 90 B.) og 2 Kv. (ved resp. 40 og 24 B.).
Hos 2 Md. (63 og 10 B.) blev intet Resultat opnaaet.

Kronisk bronchitis i Forbindelse med Lungeem-
fysem behandledes hos 6 — S Md. og 3 Kv. — Af disse
helbrededes 1 Kv. ved 60 B., bedredes 2 Md. ved 4 og 23
B., og 1 Kv. ved 57 B. — , u. R. hos en Md. efter 6 , og
hos 1 Kv. efter 6 B.

Kronisk bronchitis i Forbindelse med Astma
behandledes hos 5 — 2 Md. og 3 K. — Heraf bedredes 1
Md. ved 11 B., og 2 Kv. ved 30 og 4 B. — , u. R. hos 1
Md. efter 4 og 1 Kv. efter 10 B.

Kronisk bronchitis i Forbindelse med Lungeem-
fysem og Astma forekom bos 22 Syge — ]2Md. oglOKv.
Af disse bedredes 9 Md. (ved resp. 10, 60, 13, 34, 30, 15,
30, 60 og 27 B.) og 8 Kv. (ved resp. 19, 50, 12, 12, 24,
30, 30 og 70 B.j. — Intet Resultat hos 3 Md. (efter resp«
34, 5 og 4 B.) og 2 Kv. (efter 23 og 11 B.).

Sammenstille vi nu under Et Resultatet af den fortæt-
tede Lufts Indvirkning paa de forskellige Syge, lidende af
kroniske Slimbindelidelser med deres Komplikationer og
Følgesygdomme, faa vi ud, at af 67 Behandlede ere 45 hel-
bredede eller væsentligt bedrede, o: over 67 pCt., — et Re-
sultat, der utvivlsomt maa kaldes gunstigt og opmuntrende
lige over for disse oftest saa haardnakkede Sygdomme.

For ren Astma behandledes 7 — 6 Md. og 1 Kv. —
Denne Sidste ansaa sig for ganske helbredet efter Brugen
af 30 B. , — et Resultat, som nok er værdt at bemærke I
Bedrede bleve 3 Md. (ved resp. 16, 30 og 3 B.) — , u. R.
hos 3 Md. (efter 10, 1 og 9 B.).

Med kronisk Pnevmoni i forskellige Stadier forekom
7 — 4 Md. og 3 Kv. — 1 Md. helbrededes {o: alle sub-
jektive og objektive Symptomer forsvandt) efter Brugen af
38 Bade. Bedrede blev 1 Md. efter 45 B. og 1 Kv. efter
30 B. — U. R. hos 2 Md. efter resp. 9 og 36 B. og hos
2 Kv. efter resp. 23 og 2 B. Endelig er en Mand med
besværlige Adhærencer efter en afløben Pleuritis bleven
behandlet med Nytte med 17 Bade.

Tilbage staar endelig at gøre Rede for Resultatet af
Behandlingen af Kighoste. Af nedenstaaende Tabel ses

26S

det, at de i de tidligere Aar omtalte guDstige Erfaringer
ogsaa i Aar have fundet deres Bel^ræftelse ; Sygdommen er
øjensynligt bleven afkortet til en usædvanlig ringe Varighed^
Tabellen frembyder endog meget smukke Exempler paa et
Forløb af kun 4 å 5 Dger i det Hele, hvor Børnene ret tid-
ligt ere komne under Paavirkningen af fortættet Luft. Og-
saa med Hensyn til det derlil fornødne Antal Bade bekræf«
tes de tidligere Erfaringer, saa at Lægen med temmelig Sik-
kerhed vil kunne vænte et gunstigt Resultat efter Anvendel-
sen af 20 til 30 Bade.

•g

Ken.

Alder.

Uge 1
Sygd.
ir.Kareos
Begyn-
delse.

Hiv-
Aiog
til-
stede?

Bade-
nes
AdUI

Udfald.

2
3

4
5
6
7
8

Dr.
Pige
Pige

Dr.
Pige
Dr.
Dr.
Dr.

5 Aar

3dje

3i-

Iste

2 —

1ste

lOMnd.

Iste

4 Aar

2deD

4i-

24-

1 —

4de

33
19
19
19
16
20
20
35

Helbr. 1 Sygds. 8de Uge.

— I — 4de —

— i - 4de —

— 1 — 4de —

— 1 — 6te —
Helbrededes.
Ligeledes.

Ubekendt Udfald.

HediciHalrefomeB eg Ludstiiget

Som tidligere anført, var det af Folketinget vedtagne
Forslag til Lov om Forandring i Kvaksalveriovgivningen Gen-
stand for en ret udførlig Forhandling i Landstingets Møder d.
Ilte og 12te Marts d. A. De Ytringer, der fremkom om selve
Lovforslaget og dets Indhold, indeholdt lige saa lidt som de
forudgaaende Forhandlinger i Folketinget noget for Ugeskrif-
tets Læsere væsentligt Nyt; Sagen har ved flere tidligere
Lejligheder været saa grundig drøftet baade fra Forslagets
Venners og fra dets Modstanderes Side, at nye Betragtnin-
ger af større Betydning heller ikke kunde vænles. Derimod
fremkom der fra flere Landstingsmænds Side Udtalelser om
en Medicinalreform, hvilke Ugeskriftet tror at burde meddele
for de Læseres Skyld, der ikke have Rigsdagstidenden ved
Baanden, eftersom man deraf vistnok tydeligere end nogen-
sinde før kan se, at del ikke er i Lægernes Kreds alene,
at Trangen til en saadan Reform føles, men at Ønskelig*

264

beden deraf ogsaa er bleven indlysende for Andre, der-
iblandt ogsaa for Saadanoe, der under Udøvelsen af deres
Embedsvirksomhed komme i byppig Berørelse med Lægerne
og Lægevæsenet i Landet.

Følgende Brudstykker af de forskellige Poredrag inde-
bolde de fleste og vigtigste af de om Medicinalreformen
faldne Udtalelser:

Jessen: Naar StllllDgen er, som den var forSAar siden,

har det jo flere Aarsager; men Jeg tror, at en af Aarsngerne dertil er
den, at der endnu her I Landet er et meget anomalt Væsen, nemUg
Sundhedskolleglet. Jeg kalder det anomalt, fordi det ikke passer ind 1
det hele Regeringssystem. Det er et Kollegium, bestaaende af 18 højst
udmærkede Personligheder, men er selv tildels upersonligt og uansvar-
ligt, ligesom den ansvarlige Justitsminister Ikke har det saaledes under
sin Haand, som Jeg tror det er nødvendigt, for at man kan benytte det
til at fremme Lovgivningsarbejder. Dersom dette Kollegium for 5 Aar
siden, som der den Gang fra flere højtærede Medlemmers Side 1 Lands*
tinget skete Opfordring til, var blevet forvandlet til et Medicinal-Departe-
ment under Ministeriet, vilde der ved hele den Virksomhed, det offlcielt
skal udøve overfor Mediclnal-Lovglvningen, være kommet en ganske an-
den Vexelvirkning frem mellem Justitsministeriet og Repræsentationen,
end der, saa længe dette Kollegium bestaar, vil kunne komme. Jeg vilde
derfor have ønsket, at den lille Frugt var bleven Følgen af vore meget
omfattende Forhandlinger for 5 Aar siden, at en saadan Omdannelse var
sket, og at dette Kollegium paa den anførte Maade var blevet afløst af et
Regeringsdepartement umiddelbart under den ansvarlige Minister. Forinden
dette sker, har jeg overmaade lidt Tro til, at der vil ske nogen egentlig
stor Reform 1 Sundhedslovgivniogen , og Sundhedslevgivningen er en
Lovgivning, der 1 højeste Grad gør Krav paa den hele Lovgivningsmagts
Opmærksomhed, hvad der næsten Dag for Dag kan siges 1 højere Grad.
Da Sundhedskolleglet, dengang det tidligere er blevet hørt, har erkiæ-
.ret, at det ikke fandt, at der var Anledning til at foretage nogen For-
andring i Kvaksalverlovgivningen, og da den Samling af Læger, der 1
sin Tid mødtes i Odense, ligeledes kom til den samme Anskuelse, har
Jeg den Tro, — skønt jeg ganske vist erkender, at den nuværende højt-
ærede Justitsminister har en Arbejdskraft, som kan arbejde imod store
Vanskeligheder—, at det vilde lette Sagen og lette ikke blot denne, men
andre Reformer paa dette Omraade af Lovgivningen, om den antydede
Forandring foregik. Det er aitsaa et Haab, jeg har, at denne Forhand-
ling skal bære denne Frugt; ti jeg kan ikke nægte, hvad Jeg ogsaa un-
der en tidligere Forhandling har udtalt, at det forekommer mig, at der
virkelig i hej Grad trænges til en Forandring i Kvaksalverlovgivnin-
gen.

Rosenørn-Teilmann: Den ærede 2den Landstings-
mand for 10de Kreds (Jessen) gjorde opmærksom paa, at der maaske
kan være visse Brøst ved den nuværende Ordning af den højere Admi-
nistration af vort Medicinalvæsen. De Ytringer, han fremkom med,
stemte i en paafaldende Grad med Udtalelser, som vi hørte for 5 Aar
siden af det højtærede 2det Medlem for København (K ri eg er). Udtalel-
ser, som jeg havde en særlig Anledning til den Gang at lægge nøje
Mærke til, og hvis Rigtighed jeg i høj Grad maatte erkende. Han ud-
talte, at for at faa en frugtbar Forberedelse af denne Sags Ordning var
det nødvendigt, >- naar han med faa Ord skulde betegne det — , at der

265

UWeJebragtes *«eD persoolig Forbindelse mellem det MlnUteriiim , »om
bar den øTerste Bestyrelse af disse Forhold, og de overalt i Landet fun-
gerende offentlige og private Læger, som alle staa under SnndhedslLol-
legiets Kontrol*. Jag tror na, at det i alle Tilfælde er en meget til-
raadellg Foranstaltning, at SnndhedskoUeglet bliver afløst af en enkelt
Embedsmand, hvad man nn vil kalde ham, fra hvem Forslag til Om-
ordninger skulle udgaa, og som véd, at paa ham hviler det fulde An-
svar. Jeg tror netop, at, hvis der er nogen Fejl ved SundhedskoUegiet,
da er det den, at der er altfor mange Medlemmer, saa at Ingen ret
véd, hvem der skal handle, eller i alt Fald, hvem der bærer Ansvaret.
Jeg tillod mig den Gang, da den nævnte Udtalelse var fremsat af den
højtærede 2den Landstingsmand for København, at give det Løfte, at
denne Sag skulde blive nøje overvejet af Justitsministeriet, og det var
maaske noget letsindigt af mig, der den Gang egentlig ikke væntede i
lang Tid at skulle vedblive at være Justitsminister. Jeg nærer imidler-
tid den Tillid, at det Løfte, jeg den Gang gav som Justitsminister, ogsaa
virkelig er blevet opfyldt, og Jeg har ingen Tvivl om, at Sagen er ble-
ven neje overvejet i Justitsministeriet ogsaa af den højtærede Lands-
tingsmand for København I den Tid, han efter min Funktionstid havde
Justitsministeriets Portefenille, lige saa lidt som Jeg nærer nogen Tvivl
om, at den højtærede nuværende Justitsminister nøje har overvejet eller
i alt Fald nøje vil overveje Sagen. Jeg tror, det vilde være rigtigt, og
det blev ogsaa den Gang antydet af den højtagtede Landstingsmand, Jeg
gentagne Gange har nævnt, at man , naar man tager fat paa nogen Del
af vor Medicinalordning, da tager det Altsammen for. Det 2det Medlem
for 10de Kreds berørte ogsaa forskellige andre Ting, nemlig Apoteker-
væsenet, Materialhandelen, Handelen med Gift o. s. v. , med Hensyn til
hvilke vor Lovgivning er af den Beskaffenhed, at jeg tror, at de Fleste
ville erkende, at den trænger til en Omændring. Disse Spørgsmaal
barde aitsaa ogsaa tages under Overvejeise, saa at den hele Sag vil faa
et betydeligt Omfang. Jeg har lagt Mærke til, at den ærede Justitsmi-
nister i det andet Ting har ment, at det rette Tidspunkt til at tage fat
paa denne Sag vilde være i Forbindelse med en Omordning af vor Rets-
pleje. Det har ikke været mig ganske klart, hvorledes disse to Ting
egentlig kunde sættes i Forbindelse med hinanden; Jeg kan vel dunkelt
forestille mig, at en ny Ordning af Retsplejen, navnlig den kriminelle,
nødvendigvis Til komme til at Indeholde Bestemmelser, som angaa Ord-
ningen af vore Lægers Embedsforhold; men det bliver alligevel kun en
ringe Del af hele denne Materie, som vil blive berørt heraf, medens
derimod den første Betingelse for dens fyldestgørende Bearbejdelse efter
min Formening ganske vist ejr den, at der tilvejebringes en anden øverste

Avtoritet i disse Forhold end SundhedskoUegiet.

Justitsministeren: Tvende meget ærede Medlemmer have un-
der Behandlingen af denne Sag berørt et Spørgsmaal, der Jo ganske vist
ligger den foreliggende Sag nær, men som dog ogsaa maa siges at ligge
noget udenfor den, nemlig Spørgsmaalet om Sundhedskollegiets fortsatte
Tilværelse eller Ønskeligheden af at ombytte det med, snart har man
kaldt det en Medicinaldirektør, og snart har man talt om et særegent
Regerlngsdepartement under Justitsministeriet. For saa vidt nu den
højtærede sidste Taler forudsatte, at man i Justitsministeriet 1 de senere
Aar, og særlig ogsaa 1 den seneste Tid, havde skænket dette Spørgs-
maal en nøje Overvejelse, saa befinder jeg mig i den for mig ydmygende
Stilling, at maatle tilstaa, at jeg for mit Vedkommende endnu ikke har
skænket Spørgsmaalet nogen Overvejelse; men dette udelukker ikke, at
Jeg maaske kan fyldestgøre hans Forhaabning, for saa vidt han føjede

Vftikr. r. Laffer. 3 I. 16 Bd. ITi. 17. « 2

366

tU: eller i alt Fald Til gøre det Uagtet Jeg saaledes iUe tør sige, at
Jeg har skænket dette Spørgsmaal en nøje Overyejelse, skal Jeg dog til-
lade mig at tilføje, at det derfor Ikke ganske er andgaaet min Opmsrk-
somhed, og at jeg altsaa ogsaa foreløbig bar dannet mig en Anskuelse
desangaaende. Jeg miskender ingenlande, tværtimod har jeg maaske
haft mere Lejlighed end forskellige Andre til at erkende, at der er noget
OTerordentlig Tiltalende og i mange Henseender Fyldestgørende og Til-
fredsstillende i at ordne Forholdet saaledes, at den enkelte Mand kom-
mer til at staa alene med sin Myndighed og med sit Ansvar; men hvad
der forekommer mig at være mere tvivlsomt, er, om Gennemførelsen af
denne i sin Almindelighed rigtige Sætning ogsaa skulde være lige saa
utvivlsom rigtig netop paa det Omraade, hvorom der her er Tale. Jeg
nærer nogen Tvivl om, hvor vidt det, naar man tager Hensyn til disse
Forholds særlige Beskaffenhed, og vil føje til, til den særlige Beskaffen-
hed og den særlige Karakter af de forskellige Personligheder, med hvilke
der bliver Sporgsmaal om at virke, vilde være tilraadeligt at ombytte
Snndhedskolleglet, der Jo nu. tæller en Samling af udmærkede Kræfter,
med en enkelt Mand, og navnlig er det mig noget tvivlsomt, om denne
Ombytning vilde være at anbefale, naar man særlig ønsker, at Justits-
ministeren skulde kunne gribe ind 1 disse Forhold med den tilbørlige
lige Kraft og med tilbørlig Hensynstagen til de Ønsker og Stemninger,
der gøre sig gældende hos BefollÉnlngen rundt om i Landet Man kan
ikke forudsætte, at Justitsministeren skal være Sagkyndig paa dette Om-
raade; men Et af To: enten vilde Medicinaldirektøren, eller hvad man
nu vil kalde denne overordnede Medicinalembedsmand, være en aner-
kendt dygtig Mand, som navnlig 1 den lægevidenskabelige Verden var i
Besiddelse af en udelt Avtoritet, og i det Tilfælde er Jeg bange for, at
denne hans store Anseelse vilde virke overvældende lige over for Mini-
steren, saaledes at det i disse Forhold maaske væsentlig blev, ikke Ju-
stitsministeren, men Medicinaldirektøren, der kom til at være den Af-
gørende, eller ogsaa vilde han ikke være i Besiddelse af denne over-
vejende Avtoritet, og saa turde det være muligt, at det vilde være van-
skeligt at hævde de Afgørelser, som Regeringen maatte anse for at være
rigtige, paa den tilbørlige Maade lige over for Lægestanden her i Lan-
det Jeg skal indrømme, at et Kollegium, der bestaar af 13 Medlemmer,
arbejder tungt og langsomt; men det forekommer mfg, at man i vor Tid
er noget tilbøjelig til at sætte Hurtigheden over Omhyggeligheden og

Grundigheden. —

Det er min bestemte Overbevisning, at det, ganske bort-
set fra, hvad man har trot at kunne forsvare at gøre i Norge og i
Preussen, vilde være meget urigtigt, om man vilde skride til en saadan
Omordning af disse Forhold hos os, saa længe som vor Medicinalforfat-
ning eller rettere sagt Ordningen af vort Medicinalvæsen er saaledes, at
Staten eller det Offentlige ikke har noget Middel til at føre Kontrol med
disse Forhold. Jeg anser det i ethvert Tilfælde for at være en absolut
Nødvendighed, for at man kan aabne Adgang til en saadan fri Udøvelse
af Lægepraxis som den, hvorom Lovforslaget taler, at man har ordnet
Forholdet saaledes, at det ikke gøres muligt, at der i større eller min-
dre Kredse kan udvikle sig smitsomme Sygdomme, uden at det Offent-
liges Opmærksomhed henledes derpaa, at Forholdet bliver ordnet saale-
des, at man kan faa de Indberetninger om Sundhedsforholdene, der ere
aldeles nødvendige i forskellige Retninger, at det bliver muligt at føre
et saadant Tilsyn, at ikke de groveste Forbrydelser kunne gaa for sig
uden at blive opdagede o. s. v. Den Udtalelse, der, saa vidt mig be-
kendt, senest foreligger fra Sundhedskollegiet, — saa vidt Jeg mindes,

267

er deD nogle Aar yngre tnd 1868, — gaar heller Ikke ud paa bestemt at
afvise enhver Omordning af Sagen i den Retning, i hvilken Lovforslaget
fører; men den gaar ud paa at fastholde det, at det i ethvert Tiirælde
ikke kan anses for forsvarligt og rigtigt at skride til en saa total Om-
ordning, forinden Medicinalforfatnlogen er omdannet. SundbedskoUegiet
har ganske vist ment, at det vilde vere naturligt at sætte denne Re*
form i Forbindelse med Retsreformen. Det forekommer mig at v»re
uimodsigeligt, saaledes som det ogsaa er indrømmet af den sidste meget
årede Taler, at Retsreformen vil. gøre det nødvendigt at komme ind paa
Spørgsmaalet om Ændringer i Medicinalforfatn Ingen paa flere Punkter,
og det ligger da nær, at man, naar man overhovedet kommer til at røre
ved denne Sag, saa vidt mulig søger at tage den for og omordne den i
større Almindeligbed, for ikke at sige i dens Helhed. I Øvrigt er Op-
mærksombeden allerede henledet paa Nødvendigbeden af en Forandring
paa dette Omraade; det er et Spørgsmaal, som ingenlunde ligger brak.

Rosenørn-Teilmann: — Jeg vilde føle mig opfordret til

gentagende at udtale det Ønske, at den højtærede Justitsminister vilde
udføre den Tanke, som blev udtalt for 5 Aar siden af det højtærede
2det Medlem for København (Krieger), som angav, at det for at til-
vejebringe en fyldig Ordning af denne Sag og i det Bele taget en Om-
ordning af Medicinalforholdene var nødvendigt, at der kom et personligt
Ifelleniled tilstede mellem Ministeriet og Lægerne.

Ploug: Jeg vil dog tilføje en fiemærkning angaaende den

højtærede Ministers Ytringer igaar. Det gjorde mig ondt, at han var saa
overbevist om Nødvendigbeden af at bevare SundbedskoUegiet. Jeg bar
slet ikke Noget imod SnndhedskoUegiet som saadant, som en rent raad-
givende Avtoritet, og jeg indrømmer villig , at mange af vore bedste
lægevidenskabelige Kræfter findes samlede deri; men vi have dog alie-
rede for flere Aar siden været temmelig enige i den Erfaring, at den
kollegiale Styrelse havde sine store Ulæmper, og at man gjorde Rege-
ringen kraftigere og navnlig hurtigere i sin Virksomhed ved at koncen-
trere Ansvaret hos en enkelt Person. Dette vilde jo ikke udelukke, at
man kunde have et Raad, som man kunde raadspørge i Spørgsmaal af
en rent videnskabelig Natur, og jeg er overbevist om, at lige saa vel
som den Mand, der var Justismlnister for 5 Aar siden, savnede en læge- -
kyndig Raadglver i sin umiddelbare Nærhed, saaledes vil ogsaa enhver
Justitsminister, som vil give sig af med at reformere Medicinallovgiv-
ningen, føle det samme Savn. Jeg skulde derfor meget ønske, at den
h^tærede Minister vilde skaife sig en lægevidenskabelig Chef for Sund-
hedsdepartementet, inden han tager fat paa denne Sag; ti jeg tror, at
dette er en nødvendig Betingelse for en god og gavnlig Reform 1 Medl-
einallovgtvnlngen. Det gjorde mig, som sagt, ondt at høre, at den højt-
ærede Minister var saa overbevist om, at SundbedskoUegiet burde bibe-
holdes. Jeg tror, at et Kollegium af 13 Medlemmer, hvoraf de fleste
ere Læger, nogle Apotekere, og hvoraf nogle, saa vidt jeg erindrer, ere
over 80 Aar gamle, just egentlig Ikke er en gavnlig Avtoritet at have I
Spidsen for en meget vigtig Side af Statsstyreisen. Jeg tror, at en yngre,
sagkyndig Mand, som var stillet i Ministerens umiddelbare Nærhed, her
vilde kunne gøre en ganske anden Nytte, end Sundhedskolieglet med
alle sine gode Kræfter er i Stand til. Ministeren kan ikke i en snæver
Vending faa Sundhedskollegiets Raad; han maa absolut i sin Nærhed
savne en sagkyndig Mand, og det vil man konune til at savne i Justits-
ministeriet, saa længe som dette Minlsteriom skal bestyre Medicinalvæ-
senet. —

268

Justitsministeren: Det ærede $te Medlem for tste

Kreds (Ploug) bemærkede, at jeg skulde have udtalt mi^ meget stærkt
i den Retning, at jeg Tar overbevist om Nødvendigheden af at bevare
Snndhedskollegiet Det tror jeg ikke, at jeg har gjort. Jeg har over-
for en Bemærkning fra det ærede 9de kongevalgte Medlem (Rosen -
ørn-Teilmann) udtalt, at jeg maatte bekende, at jeg ikke havde saa
tilstrækkelig overvejet dette Spørgsmaal, at jeg havde dannet mig nogen
bestemt ufravigelig Mening. Men overfor de Udtalelser, der fremkom
dels fra hans og dels fra anden Side om, at man burde ophæve Sund*
hedskollegiet og gaa over til Indførelsen af et Mediclnalraad eller til
Ansættelse af en særlig lægekyndig Departementschef under Justitsmini-
steriet, maatte jeg tillade mig at fk'emhæve, at Sagen ogsaa kunde ses
fra en anden Side, og at det ikke var saa givet, at Sagen burde finde
sin Løsning paa den Maade, han antydede. I Øvrigt være det mig til-
ladt at tilføje, at det er overordentlig let at udtale, som det ærede Ste
Medlem for 1ste Kreds (Ploug) gjorde, at Justlsmlnisteren skulde skaffe
sig en lægevidenskabelig Departementschef; men jeg tror ikke, det er saa
overordentlig let for en Minister at anskaffe sig nye Departementschefer,
og selv om dette lod sig gøre, vil Jeg dog bede bemærket, at under For-
udsætning af, at Sundhedskoliegiet skulde bibeholdes, havende i det Væ-
sentlige en raadglvende Stemme, vilde ganske vist de Detænkeligheder,
jeg tillod mig at antyde, for saa vidt blive Qærnede, men jeg tror vir-
kelig ogsaa, at der ikke praktisk vilde blive nogen overordentlig stor
Forskel mellem det, som nu finder Sted, og det, som den ærede Lands-
tingsmand foreslog.

Rosenørn-Teilmann: — — — Jeg har opfattet den ærede
Justitsministers Udtalelse saaledes, at, hvad der kan og efter hans nær-
mere Overvejelse bør gøres med Hensyn til Omordningen af vor Medi-
cinalforfatning , vil ske uden at komme til at vænte paa Reformen af
den kriminelle Retspleje. Jeg vil haabe, at den ærede Justitsminister
ikke vil udsætte Gennemføreisen af det Resultat, hvortil han kommer,
efter den anden Reform, hvis Tilbliven jeg ikke forudsætter endnu er
saa nær.

KeppeepMenlei 1 BeriU 1871—72. 1 Følge en Beretning afDr.Gutt-
stadt i Berl. med. Gesellsch. kunne Kopper betragtes som endemiske 1
Berlin. Før 1802, da Vakcinationen indførtes, skyldtes i Gennemsnit 8
pCt. , et enkelt Aar endogsaa 23 pCt, af alle Dødsfald denne Sygdom.
Efter 1802 optraadte der først i 1864 en Epidemi, som dog maa kaldes
mild imod den, som begyndte i Januar 1871 og varede til Juli 1872.
Allerede 1870 indtraadte der 1 Gennemsnit 11 Dødsfald omMaaneden af
denne Sygdom; i Januar 1871 steg Tallet til 45, var i Juni 646, 1 November
660, i December 671; i Juni 1872 var det atter faldet Ul 44 og i Juli til
19. Forholdet mellem Dødsfaldenes og Koppetilfteldenes Antal kan ikke
med Sikkerhed angives, da Lægerne for 1871 kun have anmældt 17074
Kodpetllfælde med 3552 Dødsfald, medens der 1 dette Aar er udstedt
5086 Dødsattester. Det Overskud, som Dødsattesternes Antal efterviser,
er Ikke regnet med i Tallet paa anmældte Koppetllftelde. Under hele
Epidemien er dør 1 Alt forekommet 6478 Dødsfald. Af Dødsfaldene 1
Berlin i 1871 skyldtes 16 pCt. Koppeepidemlen.

269

G. anser det for heaslgUnuMslgt Ted en staUetlek SammeDstllliog
at opstille 2 Gruppper: V. parulentæ og T.hamorrbaglcæ; y. pnrulenUB
ere dels discretæ, dels conflaentes (bvUken sidste Betegnelse bruges,
naar Kopperne konflnere i Ansigtet). En Mellemform ere v. purulent«
et bæmorrhagicæ , som enten strax ved Frembruddet Tlse sig som en
Blandingsform, eller v. purulentæ forvandle sig delvis til y. bæmorragicæ
under Sygdommens Forløb f. Ex. bos Aborterende i de første Maaneder.
V. bsmorrbagictt havde en nganstJg Prognose; absolut ugunstig forløb
Y. Digræ, Tilfælde, i bvilke det overhovedet ikke er Pustler, men maculn,
som bedække Legemet Slimbinderne viste et forskelligt Forløb i disse
2 Hovedgrupper, og Døden Indtraadte hurtigst ved v. nigræ, i 1 til 5
Dage, ved v. bæmorrhagicæ 17 til 10 Dage og ved v. purulentæ efter
den 10de Dag. Dødsaarsagen var enten Produktionen af den store
Mængde pus eller Indtrædelsen af Metastaser. Som Komplikationer
nævnes hyppige Lunge- og Nyreaifektioner, hos Frugtsommelige perlto-
nitls acuta.

De hæmorragiske Koppers Forhold til Alder, Køn, Vakclnation og
den samlede Dødelighed kunde ikke nøje opgives; men 25 pCt. af alle
Dødsfaldene i Koppehospitalerne skyldtes hæmorrbagiske Kopper. Heller
ikke kunde der opstilles en Sammenligning mellem Koppehospitalerne
Indbyrdes, da de aabnedes til forskellige Tider og de hæmorrbagiske
Former især Indtraf talrige og dødelige paa Højden af Epidemien. At
samtlige Former tilhøre den sanmie Sygdomsproces, vise Overgangsfor-
merne og Anamnesen, ifølge hvilken Personer, som plejede Patienter
med purulente Former, angrebes af hæmorrbagiske Kopper.

Terapien frembød intet Usædvanligt. Som Eftersygdomme nævnes
Betændelser af Bronkierne, parotis, gi. submaxlllaris, Lymfekertlerne og
eonjunctiva bulbl. Særlig fremhæves, at der iagttoges myelltlske Pro-
cesser efter lette Tilfælde af v. discretæ. Ar saas ikke altid efter v.
confluentei og kunde ogsaa forekomme efter v. discretæ. Pigmentplet-
terne forsvandt ofte først efter mange Uger.

Ved Epidemiens Begyndelse lader det sig beregne, at der fandtes
mindst 20000 ikke v^kcinerede Individer i Berlin. Af disse angrebes omtr.
14 pCt, medens der af de vakcinerede Indbyggere angrebes omtr. 2 pGt
og af de Revakcinerede omtr. Vi pGt Af de Ikkevakcinerede, som angrebes
af Sygdommen, døde omtr. 42 pGt, af de Vakcinerede 16 pCL og af de
Revakcinerede 15 pCt.; blandt de sidste fandtes dog mange, hos hvilke
Revakclnatloneu Ikke var slaaet an, hvorved Betegnelsen tslier sin Be-
tydning.

De talrige Vakclnatloner og Revakclnationer have ikke, som Nogle
frygtede, bidraget til Udbredelse af Smitten, men tværtimod reddet en
Mængde Mennesker. I Byens 4 Koppelasaretter døde 1227 eller 16 pGt
af de Indkomne; i Privatboliger Indtraf 5249 Dødsfald. Tætbefolkede
Boliger vare slettest stillede ; men der forekom ikke Husepldemier i samme
Omfang som ved Kolera; det største Antal Dødsfald, der indtraf i ét
Hus, var 10.

Med Hensyn til Kønnet døde der paa Hospitalerne flere Kvinder end
Mænd I Alderen 14—45 Aar. Beskæftigelsen var kun af Betydning, naar
den medførte Berøring med Koppesyge.

SSBBBBB

270

Détog af Ktbealumis Mertalitetstabel
fer Janiar 1873.

(Meddelt af Stadslægen).

I Januar 1873 har Dødsfaldenes Antal været 577, nemlig
270 af Mdk. og 307 af Evk. De vigtigste Dødsaarsager vare:

Børn uelleD

uderliar.l-Siv. S-lSlir. bad. Kfioder. I All.
Kopper. Variolæ. ... 4 1 » 1 2 8

Mæslinger. Morbilli . . 46 93 15 • »154

Skarlagensfeber. Scar-

latina • 4 2 • • 6

Ondartet Halssyge.

DiphtheriUs • 1 1 » • 2

Strubehoste. Croup . . • 9 • • »9

Kighoste. Tussis con-

vulsiva 3 2 1 • • 6

Tyfoid Feber. Febris

gastr. & typh. . . • » 1 • 1 4 6

Exantematisk Tyfus .

Typhus exanth. ...» • • • . » •

Blodgang. Dysenteria. •••»«»
Asiatisk Kolera. Gho-

lera asiatica • • • » •» »

Indenlandsk Kolera. Ko-

lerine s. Cholera no-

stras » • • » » •

Akut Diarré. Catarrhus

intest. acutus .... 8 1 • 2 • 11

Brystkatarr. Bronchitis

acuta 2 2 » • 1 5

Ansigts- og Vandrero- ^

sen. Erysipelas fac.

de ambul 1 • • 1 l 3

Barselfeber. Febris puer-

peralis • • • » 7 7

Akut Ledderevmatisme.

Febris rheumat. . . » • l 2 1 4

Lungebetændelse. Pneu-

roonia 10 12 1 4 7 34

Drankergalskab. Deli-

rium tremens • • 4 • 4

Brændevinssygdom. Al-

coholismus chron. • • • • . • • »

271

■dlea

• • • •

ntotlir. 1 -S lår. 5-1
Konvtilsioner. Eclamp-

Akut Bjærnevandsot.

Bydrocephalus acut . 5
Eertelsyge. Scrophulosis •
Lungesvindsot. Phtbisis

pulmoDnm. ,
Kræft. Cancer
Syfilis. Sypbilis acqui-

sita & coDgenita . . 2
Apoplexi. Apoplexia

cerebri »

Organisk Hjærtesygdom.

Morbus cordis ... •
Brigbts Sygdom. Ne-

phritis album. ... •
Død i Barselsæng uden-
for Barselfeber. Mors

ex puerperio .... •
Selvmord. Suicidium . »
Anden voldsom Død.

Mors involunt. é:

violenta

Medfødt Svaghed. Atro-

phia infantilis .... 17
Alderdomssvaghed. Ma-

rasmns senilis ... »
Pludselig Død udep be-
kendt Aarsag .... 5
Død udenLægebehandl. 3
Dødsaarsag ubekendt . 8

Dødfødte 25

Andre akute Sygdomme 14
Andre kron. Sygdomme 9

■

1
1

•

4
5

Aar. Imd. Iiiider.

■

.33
3

(

t
»

3
16

23
17

I
2

9
I

2
1

Uh.
27
17

•

60
20

2
1

9 1&

8
5

12
25
27
46

TtkuM« ReserTelaKeposten ved KommanehospitaleU Ste Afdellog
bUvet ledig d. l«to H«J d. A. Anaegoinger IndgWe« I Lebet af UDage
fra 1ste Aptll 1 Overproaldenten« S^retariat.

NctettclM. Cand. med. & ehir. Edmond BonrnonTllle agter
til tale Mij at nedastte alg 1 Fredeoaborg.

27?

I Følge Meddelelse fira Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. 26de Marts til Tirtd. d. Iste April 1873 (bægge inU.)
anmældte fra Lægerne i København i Ak Tbi Sygdoinstil*
folde; deraf af epidemiske Sygdomme 636^ nemlig:

Bdn fn
Uf. Vrt ti-5, t.1 ii4erilår« ksM.

• •

69 63 57

20 8 8

27 37 19

2 2 14

Brystkatarr • •
Lungebetændelse
Halsbetændelse .
Faaresyge . .

Kighoste • •

Reymalisk Feber ..79

Mæslinger .... 1 4
Kopper • . .

Skaalkopper • . • . «

Skarlagensfeber. . . •

Koldfeber 6

Gastfisk og tyfoid Feb. 6

Blodgang > •

Diarré 11 13

Kolerine 2 2

Strubehoste .... » •
Diphtheritis .... 3 7
Ansigts- og anden Van-
drerosen .... 9 6
Barselfeber .... » 1
Skørbug 1 »

74
5
1
2
1

13 ib

1 10

3
S

6
4
6
6
1
6

2
3

293

19
1
1

165 168 146 115

42 636

Af de ovennæYDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfalde
forelLomne i: Vesterbrogade, Gothersgade og Adelgade; relativt I Forbold
ttl Follcem»Dgden derimod i : HavDegade (1 ,st pCt), Pederhtidtfeldtstræde
(1,98) og Tordenskjoldsgade (Uis).

Af de oyennævnte Koppetllfælde ere 3 forekomne i Forstæderne, 8 i
Byen indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Gastrisk Feber 1.

Desuden ere anmældte: Gonorré 49, veneriske Saar 26, konstitn-
tionel Syfilis 12, Fnat U, blenn. Øjebetændelse 6, Zona 4, Nældefeber
4, Stomatitis 2 og Erytem 3 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 118 Læger.

€. A» l«llitlt rørlif. Blanco Lvboi Bcfftrykktfl.

f •■,

». IS, April im.

Ift for Læger.

30Je Række XV, Nr. 18. 19.

•f Dr. I. Mtt.

ett. Itjit'.tm ik tmHtNi. Ufnm ftWiwn. Tilanr. MiclkiN.

1^1. t ♦«■■■■ »lOil« N iti n ■

ØB in MKTMé Pib.

Sfygmografisk^kliniske D.ndersøgeUer.

Af Dr. Ghr. Trjde. «

De Meddelelser angaaende Pulsens Forbold i Nefvesyg-
domme, der ere ofbntliggjorte i de seneste Aar, have ikke
bMt tabuet et ojrt og stort Onraadé for PalstegniDgen, men
tiUige stillet &aa prafcitisko ^esoltater i Ddsigt, at det i FremtideD
skulde; sjnes lige saa nødvendigt at tegne Pntsen i Nerve-
lidelser som at masJe Varmen i Febertilstande. Onder disse
Omstæoid^efder turde éet nvaaske.haTe nogen Interesse at
gite en 0?ersfgl /orer de paagæidende Forhold og saa vidt
muligt prøve de Slutninger, man har. gjort, ved selvstændige
Undersøgelsen: Materialet IS disse hal* jeg paa faa Undtagelser
tUBt hentet fta min Poiikllnik, hver jeg i Løbet af de sidste
tre Aar saa godt sdm dt^ligen har sfygmograteret en eller
Here Nervepatienter. Antallet af de Kufverekker, jeg har
opbevaret, betober dig lal flere Tusende, henhørende tit meK
lem to og tre Bundrede Patienter« Da en og anden Løser
maaske ikke er ret fottroUg med Anvendelsen af Mareys

34Ue Bakk« 15d« Bd«

274

SljrgtDograf, har jeg under Benipisiiiiig til den vedbjede Rgnr
givet en ganslie kort BeekriTelse af Apparatet og af den
Maade, bvorpaa jeg bar udført rofne. Tegninger. Det Ud-
valg af disse, der er meddelt i Texten, bar Jeg af Hensyn
til Pladsen maattet indskrænke en Del. Tegningerne ere
overførte påa Træ og udskaame med stor Omhyggelighed
af Hr. Xylograf Neergaard.

Radialkurvens Tegning ndféres paa dei samme
Stykke af art. radialis, som vi undersøge, naar vi «føle Pul-
sent. Arterien ligger her, lige over Haandleddet, paa en
kort Strækning temmelig firit, er kun dækket af Aponevrose
og Hud og kan med Lethed komprimeres mod den mest
fremspringende Del af nedre Ende af radius. Skønt denne
Arterie ikke er den .eneste, paa hvilken Marey s Sfygmograf
kan anbringes, saa er der dog intet Sted, hvor Apparatet
arbejder saa sikkert og let som her. I det Følgende vil
der saa godt som udelukkende blive Tale om Radialkurvens
Forbold; jeg skal derfor ogsaa indskrænke mig til at give
en kort Anvisning til Sfygmografens Anbringelse paa
den omtalte Plads.

Naar den Person, der skal undersøges *— siddende eller
liggende — bar indtaget en saa bekvem og magelig Stilling
som muligt, helst med bele Kroppen drejet lidt om mod
den Side, hvor Undersøgelsen skal foregaa, maa man sørge
for, at Armen kommer til at hvile godt paa et ikke for haardt
Underlag (Krølbaarspude). Forarmen holdes let supineret og
svagt bøjet i Albuleddet, Haanden maa naa lidt ud over den
forreste Ende af Puden, Fingrene antage da af sig selv en
ugenert, svagt bøjet Stilling. Efter at man har mærket sig
det Punkt, hvor Arteriens Pulsation føles tydeligst, fatter
man Instrumentet med den venstre Haand og lægger det
ned paa Armen, saaledes at den pladeformede Ende af
Følefjederen (s. Fig. 2. F.) kommer til at hvile paa Ar-
terien. Medens den venstre Haand foreløbig holder bistm-
mentet fast til Underarmens Bøjeside (hvor det med sin

275

LæDgdeaxe Hgger op langø med og lidt indenfor Armens
Radiairand, omtrent langs Arteriens Forløb), gør man med
bøjre Haand turevise Slyngninger af Baandet omkring Un-
derarmens Rygside og op over Hagerne paa Instrumentets
bevægelige Sideplader (Fig. 1). Apparatet maa ikke bindes
fastere, end at det nden Stramning kan forskydes lidt baade
opad og nedad og flra Side til anden. Knn paa denne Maade
kan man sikre sig, at FøleQederen berører Arterien der,
hvor man faar bedst Udslag.

Idet Instmmenlet befæstes til Underarmen, tiykkes Føle-
Qederen noget opad, og dens øverste Hade kommer derved
i Berøring med Stilleskruen (S). Ved at dreje paa denne
bringer man Mellemstykket (Jf— -Jf , der er bevægeligt i M*)
og dermed dets skarpe Kant (£), der skat danne Hypomo-
kliet for Yægtstangen (F), op mod denne, lige foran den
Ende, hvor den er bevægelig! Leddet L. Føleijederens pul-
serende Bevægelser forplantes herved til Vægtstangen, hvis
frie Ende, der er forsynet med en Tegnespids eller Pen (f),
gengiver Bevægelsen i forstørret Maaleøtok. For at Føle-
fjederen kan komme til at virke med det Tryk paa Arterien,
der giver det største og frieste Udslag, undersøger man
dette ved forskellig Spænding af Fjederen. Forandringen i
Sptradingen fremkaldes ved Drejninger med Skruen S'; man
kan herved gradvis forstærke Trykket flra et minimum til et
saa stærkt Tryk, at Arterien fuldstændig komprimeres. Her-
efter anbruiges Rygfjederen (^ paa Vægtstangen, og man
indstiller nu — ved Hjælp af Stilleskruen S — Vægtstangen
saaledes, at dens Spids kommer til at aftegne Kurverne om-
trent midt paa Pladen {D'—D). Samtidig maa man neje
vaage over, at Spidsen ikke gnider for stærkt mod Papiret;
jo lettere dette berøres, desto bedre. Et svagt Sidetryk paa
den elastiske Vægtstang er i Almindelighed tilstrækkeligt til
at opnaa dette.

For overhovedet at faa brugelige Kurverækker er det
nødvendigt at anvende særlig Omhu paa Tilberedningen
af Tegnepapiret. At benytte Blæk eller anden farvet
Vædske til Pulstegning paa hvidt Papir anser jeg ubetinget

F: FøleQeder. S: Stllleikmeo
geoDem Hellemitjrtket {M — X),
hvl* ikarpe Ksat 15] drl*e« op mod
neden le Flade at VEegtgtangen (F
med Pennen P) Uge foren deni
TUhnttplDgl Leddet {£,). i9': Sknie
tU SpsDding Bf FeleOederen. B:
Rygqeder. D—D: Plade puSln-
dea Ul BetaUDlng efTegiupiplret
Ted gerree-flnM(4/'.S/|. N: Skrae
til OptneknlDg af Unsrket, dar
■Uppu Ted &.

177

for miiKlffe haldigt Kunrerne Mve langt fra saa fine og
nøjagtige, gora naar PennespMaen med mioimal Gnidniiig
beivægar aig hen over oversodet Papir. Dette maa have et
jævnt og meget tyndt Overlrælc af Sod og tilberades bedst
paa følgende, af Wolff angivne Maade. Almindeligt, nogen-*
hmde tykt Tegnepaf^ fastes med Stifter* paa den nederste
Plade af en stor Trskasses Laag, paa hvis Bund er hensat
3--4 Porcellænsskaale med Terpentin. Rort Tid efter, at
man har antændt dette og lul^ket Laaget, har Røgen afsat
et Lag Sod paa Papiret, der tages ud, saa snart det har
faaet et lysebrunt eller svagt sort Overtræk, hvorefter et nyt
Ark Papir sættes ind^ Bliver Sodovertræliket tykkere og me«
get sort, er Papiret ubrugeligt, idet Pennespidsen da koa
vansiteligt kan arbejde sig gennem Kullaget. Sodpapiret
klippes derefter i aflange, firkantede Strimler, der i Størrelse
og Form svare til den Plade, der sidder paa Instrumentets
Slæde (D— D). Papiret fæster Jeg altid til Pladen ved Hjælp
af et Par serres-^flnes {Bf^^Bf) i den øverste Rand. Paa
denne Maade opnaar man langt lettere end ved noget andet
Middel at give Papiret en plan Overflade uden Bugtninger
og Ujævnheder. — Forinden Tegningen maa UrværlLOt, der
skal drive Slæden hen paa Skinnerne langs Crkassens øvre
Flade, naturligvis være helt optrukket (ved Skruen N). Slæ-
dens Fart kan paa et hvilket som helst Punkt stoppes ved
et Tryk paa 8t^ der standser Drværkets Gang. — Skal Teg-
ningen opbevares, sker det bedst paa den Maade, at hele
Papiret befugtes med Terpentin paa Bagfladen ; ea halv Snes
Minutter efter er det tørt, og Kullaget er da tilligemed Kurve-
rækken saaledes flteret til Papiret, at det med Lethed op-
bevares Aar igennem.

Saaledes som den normale Radiaipulskurve er
afbildet paa omstaaende skematiske Tegning (den ikke punk-
terede Linie), frembyder den en tydelig trikrot Form (Fig. 3).
Efter en stejl Aseension, der ender i en stærkt tilspidset
Bølgetop, dannes der paa Deecensionslinien to sekundære
Smaab^Iger, den forste og højest beliggende noget tilspidset.

278

Rg. S. den BDden o; lB?ere mere shtmdeL At

den Dormale Eurv* i Virkeligheden har
denne trikrote Form , kan i et giret Til-
falde vnre rantkeUgt nok at paavise; deli
bar nemlig den fente aakuodere B«lge en
udtalt Tilbejellghed tU at udslettes, og dette
finder hyppigt Sted under Betingelser, der
tkke have Noget med Sygdom at g«re;
dels , ksn den under mindre omhyggelig Tegohig ligefrem
udviskes, naar man arbejder med et mindre betdigt Tryk
paa Arterien eller lader Pennen gnide for sisrkt mod Pa-
piret. 1 bsgge Tilfælde fiiar Kurven den dikrole Form, som
aian (Uarey) tidligere ansaa for den oormate; men akent
det nu, som alt antydet, maa indremmes, at Kurven inden-
for de fysiologiske Grænser og uden Forvanskning ved selve
Tegningen kan blive dikrol, saa er det kun den trikrote
Form, der indeholder de morTologtske Elementer, der ere
nadvendige, for at vi kunne forstaa de Forvandlinger, Kurven
ondergaar baade paa det fysiologiske og patologiske Omraade
(Wolff).

Ihvorvel jeg i det Fslgende l^ligbedsvis vil komme til
at omtale de Forvandlinger, Enrven undergaar som Felge af
organiske Bjerteeygdomme og ved Lidelser i selve Arterierae,
saa vilde det dog fere mig for vMt f)ra mit egentlige Maal,
om jeg ber vilde give en udførlig FremitUling af dette For-
hold- For en Del turde dette ogsaa vsre bekendt, idet det
gentagne Qange er berert i vor egen Literatur. Dafbæn^gt
af disse Forbold . undergaar imidlertid Puiskurven en hel
Bnkke patologiske Forvandlinger ; trods deres tilsyneladende
Mangfoldighed og Mangel paa Sammeafaæng vil man ved
nærmere Betragtning Bnde, at de i det Væsentlige kunne
henferes til to Grupper eller Faser (Wolff), mellem hvilke
den trikrote Normaltorm staar som Overgangeled. I oven-
staqende skematiske Tegning (FIg. 3) er denne dobbelte For-
vandling antydet ved de punkterede Linler.

1) Ferste Gruppe: Forvandlingen kommer i Stand
derved, at den store Incisnr (mellem de to sekundære

278

Bølg«r) udvikles paa Bejcostolag at d« øvrige Ele-
meaur i Earven. OmdaaoaUeo begynder med en Ddr
alettelee af den tot^te eekiudære Brige; samtidig hermed
ndisvnea den Eerete. lille Inciaur, medens den andea, store
iDCiaor fordybes. Kurven bliver herved dikrot. Efterhaan-
den Daser Spidsen af den store locieoc ned til i Hejde med
selve KurvesB' Basis , den anden sekuadcre Dølge svinder
ind, udsleltes helt, og naar Spidsen af den slore Inftisar er
kommen ned under Knrvebasis, bvor den ofle afrandes, har
Omd&onelseD naaet sin yderste Græase, — P(g- '*•
Karveo er bleven monokrot. I Fig. 4 (Nr.
l—h) ere Bovedtriaeae i denne Forvandling
afbildede ekemetisk.

3) Anden Gruppe: Forrandlingen fore-
gaar her lige i modsat Retning og gennem en
Udvikling ar den første sekuodare
Bølge paa Bekostning af de øvrige Ele-
menter i Kurven. Først udslettes den lille
iBCisor, idet den første sekundiere Bølge ha-
ver sig opad og .forsterres i Bredden. Herved
formiodskea ogsaa den atore inciaur og den
aoden eekundære Bølge aftager i Hejden. Paa
det Trin af OmdaoDeleeu, hvor første Incisar
er helt udslettet, medens anden Iscisur endnu
er kendelig, antager Kurven ogsaa her et di-
krot Udseende. Erterhaanden naaer den første
aekundære Bølge op over Kurvens Toppunkt,
AscensioDslinieo aftager i Bejde, bliver mere
skraatliggeade, det tidligere Kurvetoppunkt vi-
ser sig som en svag FremspringDing midt paa
AsceflSionslinien, og naar omtrent samtidigt
døn store incisar helt. er u(|jævDet, bar For-
vandlingen naqet sin yderste GreDse, ~ Kurven
er. ogsaa ber bleven monokrot. Tegningen
Fig. A Nr. 1 — V viser Bovedtrioene i denne
Forvandling.

I ren formel Benaeende ataa enkelte Dd-

seo

WkliBgstrio i b»gge Qnpfet Ikke saa Qant fraMnandcnij
tages imtdlertid HenayD til den hele Maade , bvorpaa OMk««
Ifngen foregaar, maa det i og far afg anses for hejst eand-
tyoligt , at hægge Grupper i Øtrigt ere vidt forskellige.
Dette bekræftes da ogsaa, naar man undersøger de patolo-
giske Beiingelser, under hvilke Omdannelserne gaa for sig.
I det Følgende ville disse Forhold blive omtalte nærmere, og
nan vil da finde, at det er meget forskellige Tilstande, dør
forvandle Kurven i nedadgaaende og i opadgaaende Retningi
med andre Ord, at en dikrot og monokrot Pulsform har en
be{st ulige Betydning, alt eltersom den repræsenterer el Trin
i første eller i anden Gruppe. Saafremt man nu vil beholde
disse Navne paa Kurverne og ikke samtidig udsætte sig for
idelige Forvexlinger, bliver det nødvendigt at give Navnet en
Tilføjelse, hvoraf det kan ses, om man tænker paa et For**
vandlingstrin i denne eller hin Gruppe. For Ikke yderligere
at forøge Antallet af de bestaaende Terminologier har Jeg
valgt at følge Wolff, der benytter de forholdsvis simpleste
Benævnelser, og hvis Terminologi i hvert Fald har denFor«*
pæneste, at den gør Forvexlinger umulige. Trinene i den
første Gruppe, — der nærmest svarer til de Gamles pulsoe
celer, — betegnes hos Wolff simpelt hen efter deres ydre
Form med en Tilføjelse af, om Kurven mere eller mindre
ttildstændig har naaet eller overskredet det paagældende
Trin (ufuldstændig dikrot, fuldstændig dikrot, over dikrot,
Ufuldstændig monokrot og fuldstændig monokrot). I Mod-
sætning hertil betegnes Trinene i den anden Gruppe, — der
nærmest omfatter, hvad de Gamle kaldte polsus tardus, r-
ved Tilnavnet tard (tardo-dikrot, tardo-plan, tardo-rotund,
tardo- monokrot).

Som alt antydet, er det meget almindeligt, at en nor-
mal Puls giver Kurver, hvis Form ikke lige svarer til
den beskrevne, trikrote «Normalform». Uden at de
i^siologiske Grænser overskrides, kan Billedet Arembyde Af-«
vigeiser, der snart staa lidt paa denne, snart paa hin Side af
lette Mellemtrin. I Almindelighed rykker Kurven da ned i
første Faae, bliver mere eller mindre dikrot, sjældnere

k - ■'

S8I

traffer mn Kurrer , der ere gaaede lidt op i aDden ftMé
Aarsagea heriB kan ligge i Individets payfcteke THetand ; man
ser til Exempel efte saadanne« ANigélser de første 6aoge,
den Paagoldende undersøges. Selv om man ikke har at gøre
med en meget let bevægelig eller ængstelig Person, medfører
den hele Undersøgelse, Aid>ringelsen af Apparatet, dets bele
sindrige Mekanisme o. s. v. saa meget Nyt og Uvant, at
Opmærksomheden uvilkaariigen fængsles, og at Resultatet
af Tegningen imødeses med en vis Spænding. Fs^rst naar
Undersøgelsen er gentagen saa ofte, at den foregaar rent
mekanisk, kan man vænte at ftia den normaTe Kurveform
frem. Ogsaa af andre Grunde kan der indenfor det fysio-
logiske Omraade træffes Modifikationer i Kurvens Form, saa*
ledes ved legemlige Bevægelser, efter anstrængende eller
hurtig Gang, ved Forandringer i Lemmernes Stilling, ved
Uregelmæssigheder i Aandedrættet , under Fordøjelsesvirk-
somheden o. s. v. Fra et teoretisk Standpunkt betragtet
kan ethvert af disse Momenter gere Fordring paa en nær*
mere Undersøgelse; i praktisk Henseende turde det forelø*
bigt være nok at vide, at der af disse Grunde kan fore*
komme lette Afvigelser fra Normalformen, der forbigaaende
kunne skjule denne og kunne hæves, naar Aarsagen Qær*
nes. For saa vidt enkelte af disse Forhold kunne tjæne til
Belysning af de patologiske Forvandlinger, der nærmest
skulle gøres til Genstand for denne Fremstilling, ville de
blive omtalte nedenfor.-

Det gælder om de her berørte Forhold, at den Indvirk-
ning, de have paa Kurvens Form, i alt Væsentligt er den
samme hos alle sunde Individer. Naar man ikke desto
mindre Jævnlig finder, at to Mennesker under tilsyneladende
ganske ensartede Forhold frembyde Kurver, der staa hin-
anden temmelig Qæmt, saa kan dette udelukkende bero paa
rent individuelle Ejendommeligheder. Af størst Betydning i
saa Henseende er den Paagældendes Alder; ved Siden heraf
spiller Arteriens Leje, dens mere eller mindre overfladiske
Beliggenhed, en ikke ringe Rolle. Medens de sidstnævnte
Omstændigheder ^ ligesom ogsaa den individuelle Pulshyp*

282

pigbfd — væsentlig kun har lodflydelse paa Kurvens Am*
pUiade (Aacensionsiiniens Bøjde) og Bfisis, sports Alders-
forskellen tillige i Descensionsltniens Fornx, idet de siAon-
dore Bølger med den fremrykkede Alder i Almindelighed
rykke noget bøjere op mod Kurvens Spids og den første
sekundære Bølge — hos Oldinge — tiltager i Størrelse.
Den trikrote, normale Radialkurve frembyder altsaa ikke altid
den samme stereotype Form; ved rent individuelle Forhold
kaa den modificeres, uden at Hovedtrækkene dog derved
forandres. Om denne individuelle Normalform erdet|
at de ovenfor omtalte fysiologiske Svingninger foregaa, det
er i Forhold til den, at de fysiologiske Forvandlinger maa
bedammes, og man vil saaledes kunne forstaa, at to Kurver
kunne frembyde ret fremtrædende Forskelligheder, uden at
nogen af dem er patologisk betinget, og det ikke blot, hvor
de Forhold, under hvilke Undersøgelsen foregaar, ere noget
afvigende, men ogsaa, hvor de tilsyneladende ere ganske
ensartede. — Det er imidlertid ikke alene de fysiologiske
Forvandlinger, der tage deres Udgangspunkt fra den indi-
viduelle Normalform; om de patologiske Forvandlinger gæl«
der det Samme. Kun ved Bjælp af denne individuelle Maale*
stok kunne vi danne os en sikker Dom om en given Kurve-
forms patologiske Betydning; naar vi af en eller anden
Grund savne den, bliver vort Skøn vaklende.

Hos de allerfleste sunde Individer er det nu ikke for-
bundet med stort Besvær at paavise den ejendommelige
normale Kurveform og at finde dens mindre eller større
Afvigelser fra den teoretiske, trikrote Normalform ; i Alminde-
ligbed behøver man blot at gentage Tegningen tilstrækkelig
længe og under saa vidt muligt forskellige Forhold for at
komme til en paalideiig Dom i saa Henseende. Anderledes
stiller Forholdet sig derimod i patologiske Tilstande; i de
fleste Tilfælde er det, som man kan tænke, endog ligefirem
umuligt direkte at .paavise den individuelle Normalform, man
maa slutte sig til den og derigennem til den patologiske
Forvandlings Størrelse og Betydning ad Omveje, ved at se
hen til de Kurveformer, der almindeligvis forekomme hos

sas

iiidi?ider af samme Aidersklasse, Udvikling og under aamsie
ydre Betingelser. Ganske i Almindelighed til nan kun kunne
sige, at, ligesom man kun forbigaaende traCFer fysiologiske
Svingninger i Kurveformen^ der naa henholsvis den fuld-*
stændige dikrote og tardo-dikrote Typus, saaledes kan man
temmeligt sikkert gaa ud fra, at et Individ paa et eller an-
det Punkt befinder sig udenfor det fysiologiske Omraade,
naar ban dagligen og under forskellige Forbold frembyder
Kurver, der staa paa de nævnte, end sige da paa yderligere
Forvandlingstrin.

Hvad vi for Øjeblikket vide om Pulsens Porboldi
Nervesygdomme, skyldes fornemmelig Wolff. Alierede
i sit første større Arbejde: «Charakteristik des Arterienpul-
ses», der udkom 1865, fandt han Anledning til særligt at
omtale aPulsen i Lamheder«. I det Hele indtager hans
Behandling af dette Spørgsmaal paa dette Sted vel kun en
underordnet Plads; da den imidlertid I hans senere, mere
omfattende Arbejde forudsættes som bekendt, skal jeg til-
lade mig at gengive det Væsentlige af den.

Ban benleder da for det Første Opmærksombeden paa
Pulskurven i tfrlske feberfri Hemiplegier som
Følge af Blodudtrædninger i Bjæmemassen*. Efter Wolff
indtager den en særlig Plads mellem de Radialkurver, man
finder i de «forskellige Arter af Lambed», den har i en vis
Forstand en specifik Skikkelse. »Da Apoplektikeren
som oftest er til Aars, vil hans Radialkurve i Almindelighed
bære Præget af de bekendte senile Forandringer i Arterie-
væggen*, altsaa, som ovenfor omtalt, have højtliggende se-
kundære Bølger, den første af disse tillige stærkt udviklet.
«l de fleste Tilfælde vil Pulsen nu tillige være lille og lang-
som; i og for sig er dette naturligvis ikke tilstrækkeligt til
at give Pulsknrven nogen ejendommelig Egenskab. Apoplek^
tikerens Puls er imidlertid tillige træg og blød (tardus og
mollis) o: den udvider sig langsommere for Blodbølgen og
er blødere paa Grund af det mindre Blodtryk. Til disse to
Egenskaber støtter sig dens Ejendommelighed, de findes ikke
hos sunde Mennesker med lille og langsom Puls.* Paa
samme Maade skal Kurven ogsaa forholde sig •! de apo-
plektlforme eller epileptiforme Anfald, der optræde
i den progressive Cerebralparalsfse og som ledsages af forbi-
gaaende eller veilende Hemiplegier. Pulsen er imidlertid

284

her under Anfaldet byppiff og Temperataven forøget, udeii'
«t 4ette har anden iDdflyddøe p^aKurveius Form, end al de
aekundære Bølger, der ere eammentrsngte paa et mindre
Rum, blive mipdre skarpt, begrænsede.« De her omtalte
Eu^ver ville omtrent svare til dem;- der skematisk ere afbildede
Pig. 4 Nr. III— V. Lignende Pulsforrner skulle ogsaa træffes
i'tde mere udbredte LambedstUstande, der ledsage det epi-
leptiske Slovsind hos ældre Individer ligesom i Slev*^
sindet efter Sindssygdom.* «Alle disse Tilfælde (den friske
Hemiplegi,* det apoplektiforme Anfald, det s<3n\le Sløvsind
med almindelig Lamhed) frembyde den for Paralysen speci-
fike Radialkurve. 1 de talrige øvrige Former af Lam-
hed har Kurven en større eller mindre Lighed med den
senile Radialkurve, desto større, jo ældre Individet er, eller
naar Alderssvækkelsen indtræder for tidligt, saaledes som i
Alkohol- og Syfilisparesen. Kun i de saa godt som sta-
tionære og partielle Pareser og Paralyser, der for-
Demmeligen træffes sammen med Idiotisme, samt i
spinale Svækkelsestilstande synes Kurven at forholde
s^ ganske som hos ejælelig S u n d e , der ikke have Lam-
heder.* Trods den kategoriske Form, i hvilken disse Sæt-,
ninger optræde, ipdeholde de, som man vil se, ikke saa lidt
Dklart og Svævende; navnlig synes det paafaldende at tale
om en for Paralysen specifik Kurve, naar denne i « talrige
øvrige Former af Lambed« ikke har den paagældende ab-
norme Form og i visse andre Former er ganske normal,
ligesom det ogsaa er besynderligt at ville hævde Syfllispa-
resen en abnorm Pulsform, naar Kurven ved spinale Lidelser
skal være normal. — Paa et senere Sted i samme Afhand-
ling synes Forfatteren nu ikke utilbøjelig til at modificere
sine Udtalelser en Del, det er i hvert Fald udelukkende
Bjæmelamhederne, ban har for Øje ved den nærmere Om«
tale af Ejendommelighederne ved den paralytiske Pulsform.
«-* For at forstaa Betydningen af den paralytiske Forvandling
sammenstiller Forfatteren de (skematiske) « Radialkurver, der
svare til de stigende Grader af Lamhed ved Bjærnesyg-
domme.« De yderlige Forvandlingstrin (se ovenstaaende
Fig. 4 Nr. lli-V) svare ganske til de Kurver, art. pediæa
giver, naar Radialkurven har Formerne Flg^ 4 Nr. II, og
kunne fremkaldes kunstig af disse Radialkurver ved Kom-
pression af art. brachialis. «Da nu Radialarterien ved Kom-
pressionen faar mindre Blod og dette tillige flyder langsom-
mere, og da vi ved Pediæapulsen — i Forhold til Radial-
pnlsen — have at gøre med de samme to Momenter: lavere

285

Blodtryk og formiodftket Strønminpbutigbed , laa æaa del
wre tilladt at slotte, at Pofvandiingea af Radialkurven i
Paralyserne foregaar under Indllgrdelae af de samme t^
Faktorer, at del arlerielle Blodtryk og Blodets SerømninglN-
hastigbed formindskes desto mste , jo mere Lamheden «ti»
ger; med andre Ord, fit i4 .trsffe disse Knrveformer,
hvor der foreligger en syækket InnerYation af Kredsf
]ohssystemet» Til yderligere Slette for denne Satning
-og som et indirekte Bevis for, at det er en • Svækkelse tf
Bjartets Energi i Forbindelse med formindsket arterielt Biodr
tryk,» der forer Kurven op i anden Forvandlingsfase, frem^
hæver Wolff, at ban tidligere har godtgjort, at • lige. den
modsatte Forvandling (1ste Fase) indtræder i de alnundelige
^febrile Sygdomme, hvor man har Anledning til at formode,
-at Hjærteenergien er forstærket. Blodtrykket formindsket og
Strømningsbastigheden forøget«, — medens den i Midte«
liggende Pulsform, den normale Trikroti, freeftkommer «ved
middelstort arterielt Blodtryk og Hjærteenergi.«

Med Hensyn til den Foorskel, der kan findes mellem
Pulsen paa de to Sidehalvdde «hos Hemiplegikere eller
hos Saadanne, hvor Lambeden dog er mere fremtrædende
paa den ene Side,.* bemærker Wolff i Foii)igaaende , at
han taltid har fundet Radialpulsen mindre. og blødere paa
den lammede Side; Kurven er derfor lavere og Aseeør
BionsMnien mere skraatliggende. I>et Væsentligste bestaer
imidlertid deri, at selve Topbelgen er miiidre, og at den
iiørste sekundære Bølge rykker højere op,» med andre Ord:
•Forskellen fremkommer væsentlig derved, at Kurven paa den
lammede Side svarer til et yderligere Forvandlingstrin i
anden Fase. Da denne Forskel naturligvis er uafhængig af
jelve Hjærtevirksombeden, ligger det, som W o 1 f f bemærkec,
nær at spørge, hvilken Rolle vasamotoriske Innervationsr
Ihrstyrreiser spille for Puladannelsen* Besvarelsen af dette
Spørgsmaai lader ban imidlertid ataa hen, .

En ganske: ejendommelig Egenskab for den paralytiske
Pulskurve kan — efter Wolff — findes i dens Forhold
.under febrile Tilstande. Af en Række talrig« og omhygger
lige Undersøgelser mener han at kunne uddrage den Slnt«-
ning, at den normale Puls under disse Omstændighedeir
flrembyder en regehnæssig Forvandling, navnlig da saaledes,
at der kan paavises en bestemt Parallelisme mellem Temr
peratur og Kurveform. Forvandlingen er nedadgaaende,
med den stigende Temperatur føres Kurven efterbaanden
mere og mere ned i ferste Fase: ved ringe Temperatur-

286

forøgaUe bHver RorreB aftild«UBBdig dikrot, red større (39*-*-
40^) ftildøtøndig dikrot^ ved Terfiperatar over 40° over di^
krot, og ved 42^ monokrot. ' Anderledes stiller Forfaoidét
sig med Bensyfi til den psralyliske Pols, ParaUelismen er
her brudt, Kurven félger. kun langsomt og trægl med Tem«-
peratorforøgelsen; • førend man træffer de Kurveformer, der
normalt svare lii en svag Feberbevægelse, maa Febeien hob
Pairalytlkeren have naaet en heijée\ig Bejde». Denne ejen«-
dommelige Træghed findes .«overalt, hvor ^r foreligger
Iiicitationsfænomener fkra det centrale eller vegetative Nerver
systems Side eller selv mere elier mindre flildkommen Lam^
hed.« Det er navnlig Forholdet hos de Sindssyge, Forfat-
teren finder oplysende i saa Henseende. • Medens de i
feberfri Tilstand i Almindelighed ikke have andre Pulstypeø
end den feberfri Sindssunde, saa viser Undersøgelsen af e&
paretisk eller paralytisk Sindssyg under en febril Sygdom
«-*- og det, hvad enten denne ligefrem har angrebet Central*
nervesystemet eller ej, — at Radialpnlsen længere bidder
sig trikrot; Jo mere fremtrædende Lamhedsfænomenerne ere,
desto vanskeligere drives Kurven ved høje Temperaturgrader
Bed i feirste Fase.»

I et større Arbejde (Beobachtnngen Qber den Puls bei
Geisteskranken), der nogle Aar senere blev offentliggjort i
Zeitschrift f. Psychiatr. 24^26 Bd., kommer Forfatteren
udførligt tilbage til de her omtalte Spørgsmaal. Han opstil-
ler her «Psykosérne som det Omraade, paa hvilket den
nævnte Parallelisme mellem Kurveform og Temperatur regel*
mæssigen er forstyrret. Forstyrrelsen er saa meget kende-
ligere, som Pulsen i de uhelbredelige Psykoser har en
ejendommelig Norm eller typus.« Det er den ovenfor
omtalte træge eller tarde Pulsform, der hører hjemme her.
Forekommer den i andre Sygdomme, er den mindre udtalt
og forbigaaende, og mellem deres Symptomer vil der da
regelmæssigen findes talrige Fænomener, der antyde, at
Centralnervesystemet samtidig er angrebet; i Modsætning
hertil er det paafaMende, at den Sindssyge befinder sig
relativt bedst, naar hans Radialkurve har denne Form.
Overbovedet skal den Sindssyges Puls kun forbigaaende være
normal, og de patologiske Pulsfaser, ban frembyder, danne
«en egen for Nervesygdommene ejendommelig Række
Forvandlinger, der ende i pulsus tardus.i Disse Faser be-
tegne direkte Sygdommens Stadium,, indirekte den til Grund
liggende Proces, og man skal saaledes af den Sinds-
syges Puls kunne aflæse Sygdommens Prognose.

587

Dette maa' dog ikke forstaas saatedes , at enhf er Sfndesyg
altid og tinder alle Forhold har tard Pnlstypus. Oqderseger
man et elerre Antal Tilfælde, til man finde, at de kunne
henføres til forskellige Gmpper, alt eAér den Maåde, hvor-
paa de forholde sig til forskellige Incitamenter.

Den første Gruppe omftiUer denl, der under alminde-
lige Forbold have tard Puls. Naar Kurven her viser en
Forvandling I nedadgaaende Retning, bliver trikrot eller
maaske endog træder over i første Faøe, er det kun und-
lågelsesvis »ved Sindsbevægelser, KuMe eller lignende eere*
brale eHer periferisko Incitamenter paa det vasomotoriske
Nervesystem,! férndsat at de Ikke ere saa stærke, at der
fremkaldes en <Oberreizongsl&hmnng.» Af den Omstændig-
hed, at man til en given Tid kan tegne en normal trikrot
Puls hos et saadant Individ, kan man altsaa ikke slutte, at
hans Pnis er normal. Beviset for, at den individuelle Puls-
form er tard, ligger deri, at denne Form træder frem, saa
snart det paagældende Incitament ijæmes.

I den anden Gruppe findes gennemgaaende og kon-
stant en pulsus celer (altsaa en normal trikrot Kurve eller
en Snrvefbrm henhørende til første Fase). Celeriteten hot^
der sig her trods alle Forsøg paa at firemkålde en tilbage-
gaaende Forvandling : hvilke psykiske eller fysiske beroligende
og slappende Midler man end anvender, saa lykkes det ikke
at fremkalde den tarde Knrveferm. Ikke des mindre antager
Wolff, at den tsahdé* Pulsknrve ogsaa hos disse Individer
er tard; den ejendommelige Form kan blot ikke træde (\rem,
den er maskeret, fordi Individet staar under Indflydelse af
en vedvarende central Incitation. Til Støtte herfor anfører
taan, 1) at dløse Sindssygo af og til, naar de befinde sig
bedst, naar de ere roligst og mest tilfredse, kunne frembyde
tard Pulsform; 2) at den tilsyneladende normale Puls, som
man gennemgaaende finder hos dem, viser tydelige Tegn
til, at der findes en vedholdende central Pirring (Tilbøjdi^faed
til DIkrotI, til Dannelse af tÉndebølget, Uregelmæssighed i
Formen — kort sagt det, Wolff betegner som •Stemnings-
billeder af første Gradu, — hvorom mere nedenfor); 3) at
deres Puls er forholdsvis lidt bevægelig ved kunstigt frem-
kaldte Sindsbevægelser, idet disses Virkning paa Rurven er
forsvindende i Sammenligning med den stærke og vedvarende
centrale patologiske Incitation« Denne sidste Omstændighed
skyldes det ogsaa 4), at alle beroligende og slappende Mid-
ler — som ovenfor omtalt — ikke formaa at fremkalde den
sædvanlige Uibagegaaende Forvandling, at gøre Pulsen tard,

386

Øea tredje Gruppe staar egentUg midt imellem de
ia ferete, danner ligesom ea Oiergang mellem dem. Pvd-
een er her i Almindelighed mere eller mindre ftildkommeB
dikrot, men tillige meget let bevægelig. Baade Ted centrale
og periferiske Incitamenter bliver den let mindre, hyppigere
og mere dikrot. Paa den anden Side gear Kurven sørdéles
Jet op i anden Fase, naar der anvendes karlaromende, slap*
pende og beroligende Midlen

Naar man aitsea ved at undersøge en Sindesyg ikke
straik eller snart, efter at aUe ydre Incitamenter ere Qær*
aede, finder en tard Pulsform, skal der, efter Wolff, fore*
ligge et centralt Incitament , hvorved Karsystemet paavirkee
og Individets ejendommelige, tsande* Pulaform meskeree,
henholdsvis ved ea stabil elier let bevægelig celer Puls.
Omvendt slatter han, at man i .selve den tarde Pulsform har
et Tegn paa en vasomotoriak Lammelse, og at denne snart
kan være hegrænset til Karrenes Nervebaner, snart tillige
omfatter BJærtets Nervesysten^, dette Sidste ved de yderlige
Forvandlingstrin i anden Fase, de «hejere Grader af rotundo
tardus». Til Støtte for denne Opfattelse benviser Wolff til
Bit tidligere, ovenfor omtalte Arbejde, og hvad han der har
bemærket om den paralytiske Puls; han henpeger tillige til
den Kendsgerning, at de saakaldte angionevrotlsk-pa-
ralytiskeSymptomer ere megetalmindeligehosde Siodsr
syge, og søger at vise, at man ved en omhyggelig Under-
søgelse af den Indvirkning, Sindebevægelser have paa Pul»-
biUedet, ogsaa maa komme til den Slutning, at den tarde
Pulsform er Udtrykket for en vasomotorisk Lammelse. Ved
Fremstillingen af det sidst berørte Forhold gaar han ud fira,
at de lettere Sindsbevægelser ledsage« af en Incitation af
Karnerv^rne, -^ disse 'give da ogsaa forstærket Celeritet, for-
stærket Trikroti (Stemnings billeder aflsteGrad), — me^
dens de stsBrkere Sindsbevægelser, Affekter og Ugn. skulle
ledsages af Karlammelse (Aberreisungslåbmung) og i Over-
ensstemmelse hermed give lille, tildels hyppig: Puls og for-
vandle Kurven i opadgaaende Hetning (Stemningsbilleder af
anden Grad). — Ved Siden heraf, fremhæver Wolff, at den
tarde Form kan vise sig forbigaaende hos sunde Individer
ved lav Temperatur og karlammende Midler (Opium).

Det er, som man af denne korte Oversigt over Wolffs
Arbejde vil se, en ganske særdeles Betydning, der tillægges
Forstyrrelser paa det vasomotoriskeOmraade; det
udtales da ogsaa ligefrem, at disse Forstyrrelser maa be-
tragtes som det organiske Grundlag foT Sindsfor-

289

fttyrrelserDo. Forfatteren bliver imidlertid ikke staaeode
herved. De teoretiske Betragtninger , hvornted han støtter
sin Sætning, kunne med lige saa megen Ret anvendes, hvor
Talen er om Nervelidelser, der ikke ytre sig gennem psy-
kiske Forstyrrelser; navnlig gælder det om det moderne
Symptomkomplex, der efter Griesinger betegnes som kon-
stitutionel Nevropati. Wolff ger da ogsaa konsekvent
Skridtet helt ud og opstiller den Sætning j at tdentarde
Puls erdetfysiopatologiske Rendetegn paa denev-
ropatiske Konstitutioner*, ja han bygger videre herpaa
og tillægger denne sin Paastand en stor praktisk Rækkeævne.
Ban har nemlig haft rig Lejlighed til at godtgere, at tarde
Ruisformer ikke blot findes hos de uhelbredelige Sindssyge,
men ogsaa hos de allerfleste helbredelige og helbredede Syge
(tildels dog maskeret); en saadan Kendsgerning er naturlig-
vis ikke skikket til at styrke hans Opfattelse af de vasomo-
toriske Forstyrrelsers Betydning som organisk Grundlag for
Sindssygdommene. Da han nu ikke kan opgive sin Hoved-
sætning, at den tarde Puls afgiver Beviset for, at Karnerverne
ere lidende, og da det ikke vel kan antages, at Sygdommen'
er helbredet og hævet, saa længe dens organiske Grundlag
bestaar, saa nødes han til at slutte, at alle disse Sindssyge
i Virkeligheden ikke ere helbredede. J ethvert helbredet Til-
fælde, hvor man af Pulsen kan aflæse, at det vaso-
motoriske System endnu er lidende, der er det
med Urette, at man taler om «Helbredelse», og man
vil jævnlig ved nøjere Undersøgelse finde, at Vedkommende
til sine Tider eller mere stadigt røber lette Abnormiteter paa
det sjælelige Omraade. Kun hos et overordentligt lille An-
tal Sindssyge findes der hverken under Sygdommen eller
efter dens «Helbredelsei» en tard (maskeret eller umaskeret)
Puls; det er kun disse, der henholdsvis bør betegnes som
helbredelige og helbredede, de vise ikke Spor af Svækkelse
eller anden Lidelse af Karnervesystemet, kun de bære ikke
paa noget nevropatisk Grundlag. Kort sagt: « Sindssygdom
helbredes kun ganske undtagelsesvis; i Reglen efterlader
Sygdommen en Spire, — den nevropatiske Konstitution, —
og heraf kan Psykosen til enhver Tid atter udvikle sig.»

Saa vidt mig bekendt er det kun undtagelsesvis, at
andre kliniske Undersøgere, der have beskæftiget sig
med Pulstegning, indlade sig paa en Behandling af de her
omtalte Spørgsmaal. Hverken bos Marey, Burdon-
Sanderson eller Lorain finder man Oplysninger desan-
gaaende; den Sidste meddeler kun, at han hos Bemiple-

Ufetkr. r. Leger. 3 R. 15 Bd. lir. 18. 19. 2

290

gikere har set PuUforskel (større^ og mindre Amplitude) paa
de to Sider, finecht udtaler ganske i Alroiudelighed, at
det, han har set, i £t og Alt bestyrker Wolffs Fremstil-
ling. Voisin har undersøgt Pulsen hos Epileptikere og
antager, at Kurven altid før Udbruddet af et epileptisk An-
fald eller Svimmelanfald har en mindre Amplitude og af-
rundet Bølgetop, alt«aa viser en Forvandling op i anden
Fase, hvilken han forklarer som Tegn til en incitation af
det vasomotoriske centrum (Forsnævring af Karrene); efter
Anfaldet skal der konstant indtræde en modsat Forvandling
— stor Amplitude, spids Topbølge, forstærket Celeritet, Di-
kroti — ; denne tænkes fremkommen gennem en modsat
Mekanisme, ved en Slappelse og Udvidelse af Earlerritoriet
som Følge af en Lammelse af Karcentret. — Bor di er op-
stiller den Formodning, at Kurven undergaar en og samme
Forvandling, baade naar det vasomotoriske Nervesystem er
lammet, og naar det er udsat for en Incitation med Krampe
i Arterierne. Forvandlingen er i bægge Tilfælde opadgaaende.
Bølgetoppen afrundes, og der dannes et mere eller mindre
bredt Plateau i Stedet for den sædvanlige normale Spids.

Noget udførligere behandles Pulsforholdene af Eulen-
burg^). Med Bensyn til de cerebrale Lamhedsformer
slutter han sig i alt Væsentligt til Wolff. Den •specifike«
Kurveform, der findes i disse Sygdomme, tilskriver
Eulenburg «den Svækkelse i Hjærtets Kraft, der forbi-
gaaende eller mere vedvarende ledsager den apoplektiske
Insult.« Til Støtte herfor anfører han, at «den abnorme
Pulskurve erstattes af den normale, saa snart Vedkommende
har rettet sig efter Anfaldet og Hjærtets Energi er vendt til-
bage.» Den patologiske Forvandling skal « altid » være mere
udtalt paa den syge Side, og dette skyldes den Omstæn-
dighed, at der paa denne Side kommer et lokalt Moment
med, der «vei ikke kan være Andet end en Parese eller
Paralyse af Karvæggene, en Formindskelse af deres aktive
Kontraktililet.« Det er ikke blot hos senile Apoplektikere,
at man træffer denne differente Puls, Eulenburg har og-
saa fundet den «i Qemiplegier efter kroniske Hjærnesyg-
domme ligesom ved periferiske Lamheder og Atro-
fier.« Ånderledes skal Forholdet stille sig ved Spinal-
li de Is er. Medens de »rene Affektioner af Forstrængene •

*) Sphygmograph. Untersuchung. bei Kran kheiten der Nervencentra 1868,
hTorUl ogsaa henvises i Ealenburgs Hovedarbeide: Lehrbnch der
funcUon. Nervenkrankheiten 1872.

291

ikke paavirke Kurven, findes der i «de med Lidelser af Bag-
strængene og de bagre Spinalrødder forbundne labetiske
Tilfælde en ejendommelig og overensstemmende patologisk
Pulsform.* Den viser sig som en udpræget Dikrotisme,
som en Forvandlingstypus af den første Fase, gaar altsaa
lige i modsat Retning af den Forvandling, der skulde være
specifik for Cerebrallidelser. ' Aarsagen søger han i ten for-
mindsket spinal Kartonus*, «en sunken Innervation af Blod-
karrene •. Eulenburg stoler saa sikkert paa denne For-
vandlings Betydning, at han endog benytter den som dia-
gnostisk Bjælpemiddet til at adskille For* og Bagstrængs*
lidelser fra hinanden.

Ogsaa Landois er paa flere Steder i sit nyeste Arbeide
(Die Lehre vom Arterienpuls. Berlin 1872) kommen ind paa
de her omtalte Forhold. Grundlaget for hans Fremstilling
dannes af en stor Mængde Forsøg paa kunstige Gir-
kulationsapparater (elastiske, tildels forgrenede Kaut-
shukrør); det er væsenligt ved de herved indvundne Resul-
tater, at han prøver og forklarer de patologiske Burveforan-
dringer. Selvstændige kliniske Undersøgelsesrækker raeddelefl
ikke eller berøres kun lejlighedsvis. I og for sig er der
naturligvis ikke Noget at indvende mod en Prøvelse af det
foreliggende kliniske Materiale fra et saadant Standpunkt;
det ligger jo nær nok at vænte, at en omhyggelig Under-
søgelse af de rent mekaniske Kredsløbsforbold, — saaledeet
som de kunne oplyses paa et kunstigt Girkulationsapparat, —
ogsaa vil yde vigtige Bidrag til Forstaaelsen af de patologiske
Forvandlinger af Kurven i Nervesygdommene. Ved Siden
heraf bør det imidlertid erindres, at Cirkulationsapparatet
kun ufuldstændigt kan erstatte Karsystemet hos Mennesket,
og at selv de mekaniske Forhold ved Kredsløbet utvivlsomt
ere langt mere komplicerede og finere nuancerede her end
ved det skematiske Forsøg. Dette Uensyn er nu ingenlunde
ladt ude af Betragtning i Fremstillingen; Landois frem-
hæver selv, at Resultatet af Forsøgene paa Apparatet ikke
ligefrem kunne overføres paa Forholdet hos Mennesket,
• fordi Arterierne ikke blot ere elastiske Rør, men tillige be-
gavede med Motilitet.« Ikke desto mindre paastaar L., at
Bevægelsesfænomenerne i Almindelighed ikke kunne flalte-
reres» herved, idet vde aktive Bevægelser ikke afvige fra
dem, der skyldes Elasticiteten, ja endogsaa understøtte disse, o
Samtidigt forudsætter han, at Arterier, hvis vasomotoriske
Nerver ere satte ud af Funktion, nærmere svare til elastiske
Rør end normalt innerverede Arterier. •

292

Af Landoi8*8 Forsøg paa Girkulationsapparatet frem-
gaar nu, at Pulskurven foraodres i opadgaaende
Retning, bliver tard, naar Spændingen i Arterie-
væggene tiltager og Blodtrykket forøges. At det
Samme finder Sted hos Mennesket, slutter han af Kurvens For-
hold under Respirationen: i Forhold til de Kurver, der
tegnes under Inspirationen, frembyde Exspirationskurveme
altid en kendelig opadgaaende Forvandling. Det Samme
iagttages ogsaa, naar man komprimerer større Arteriestam-
mer og derved forøger Blodtrykket i de Arterier, der ikke
komprimeres; det skal endvidere kunne paavises i Syg-
domme, der fremkalde Stigning af det arterielle Tryk (Mb.
Brightii). Omvendt søger han at vise, at en formindsket
Spænding og formindsket Blodtryk ledsages af en nedad-
gaaende Forvandling af Pulskurven, ganske saaledes som
den viser sig paa hans Cirkulationsapparat. Han henviser i
saa Henseende til de akute Febertilstande, hvor Formind-
skelsen af Spændingen forklares ved den med Feberen og
Varmeforøgeisen stigende Parese og Ddvidning af de smaa
Arteriegrene. I Overensstemmelse hermed antager han, at
det beror paa en Ddvidning af Arterieforgreningerne i et
bestemt Karomraade, naar Kurvens Forvandling i nedad-
gaaende Retning kun iagttages indenfor et begrænset Af-
snit af Arteriesystemet. tDa nu de smaa Arteriegreoe staa
under Karnerverdes Indflydelse, saa tyder en lokal dikrot
Puls — som overhovedet enhver lokal Forvandling i nedad-
gaaende Retning — paa en Paralyse eller Parese af det
vasomotoriske Nerveapparat til det paagældende Karomraade, •

Efter hvad der ér meddelt, ligger det nær at formode,
at Landois maa stille sig i afgjort Modsætning til Wolff
i Henseende til det, der skal focstaas ved en paralytisk Kar-
form og Forvandling af Pulskurven. Dette er dog ingen-
lunde Tilfældet. Under Betegnelsen tAnakroti i Paralyser«
giver L. en Fremstilling af de tarde Pulsfaser i Lamheder
ganske i Overensstemmelse med Wolff. Efter at have op-
stillet den Paastand, at den tarde Form kun optræder i
paralytiske Lemmer, naar baade de motoriske og vasomoto-
riske Nerver ere lammede, ligegyldigt, om Lamheden er cen-
tral eller periferisk, gjengiver han et Forsøg, han har an-
stillet med Overskæring af Rygmarven (paa en Hund)
i Højde med den næstsidste Ryghvirvel. Den sfygmogra-
fiske Undersøgelse af art. femoral lærte, at Kurven efter
Gennemskæringen forvandledes i opadgaaende Retning, en
Forvandling, der Dagen efter Operationen var endnu stærkere

2»3

ndtalt. Aarsagen hertil søger han i den Omstændighed, at
•Arterievæggenes aktive Kontraktion er falden bort, og at
som Følge heraf Cirknlationen er bleven langsommeret,
med andre Ord: skønt vi her have en Pulsforvandling i et
begrænset Karomraade, der maa henføres til en Paralyse af
det vasomotoriske Nervesystem, saa gaar denne dog lige i
den modsatte Retning af den, der ovenfor under de samme
Forhold betegnedes som paralytisk. Angaaende den Maade,
hvorpaa den paralytiske Pulskurve forholder sig under akute
Febertilfælde, henholder Landois sig ganske til Wolff.
Hvor man iagttager den omtalte Mangel paa Parallelisme
mellem Puls og Temperatur, der skal der efter L. aved
Siden af Feberen findes en særlig (besondere) Forstyrrelse
af det vasomotoriske Nervesystem eller af Arteriemuskula-
turem, og han mener, at det i saa Tilfælde er •ligegyldigt,
om Karnerverne ere lidende i deres intrakranielle centram,
i deres Forløb gennem medulla eller i Nervestammerne, og
det, hvad enten de irriteres eller paralyseres.«

(Fortsættes.)

Lægernes Enkekasse

med tilhørende Legater.

Den aarlige Generalforsamling afholdtes den 28de Marts 1873.
Regnskabet med tilhøreode Revisorkvittering fremlagdes, og Kassen
eftersaas.

L Enkekassen«

Eztrakt af Regnskabet for 1872.

Indtægt.

Køssebeholdnlng for 1871 72 Rd. 3 |C 5 /J

. KonUngent fra 192 Medlemmer t920 — . - • -

Restancer fra 1871 *^. ""«'.« "

Renter af Kapitalen 2894 - 2 - 10 -

Paaløbne Renter, Udbytte af en Aktie og af en Kre-
dltkasse-Obligation . . . 38 — 4 - II -

Tilsammen 4965 Rd. 4 y 10 p.

Udgift.

Indkøh af Obligationer ^^oX^^' \^ % ^

Enkepensioner ^^"? — 5 1 4 "

Administrationsomkostninger t • • • • ^ ^*

TilaammeD 4953 Rd» 2 |C ^ |i^

294

KasBebeholdningen den .Iste Januar 1873 bilter saaledes 12 Rd.
2^ 7 j8.

Enkekassen har I dette Aar modtaget en Gave fra en af Lægestan-
dens Veteraner, Justitsraad Weis, bestaaende i en Kredltkaase-Obliga-
tion paa tOO Rd. samt en Samling lægevidenskabelige Bøger og nogle
Instrumenter, hvilke efter Overenskomst med Giveren agtes bortsolgte til
Indtægt for Kassen.

Medlemmernes Antal den Iste Jannar 1872 var 189. I Aarets Lob
ere optagne 5 nye Medlemmer, 1 bar udmældt sig, 2 ere døde. Medlem-
mernes Antal den iste Januar 1873 bliver altsaa 191. Af Pensionisterne
ere 2 døde, 3 nye tilkomne; deres Antal i Aaret 1873 bliver altsaa 66.

Bidgel ftr 1873.

Den rentebærende Kapital bestaar fra iste Januar 1873 af:

PrloritetaobligaUoner til Beløb af 30000 Rd.

k.H pGt, deraf Renten 13&0 Rd.,
Prioritetsobligatloner til Beløb af *.. 31000 ^

å .S pGt, deraf Renten 1550 Rd.,
Obligationer til Beløb af 1700 «-

å 4 pCt, deraf Renten 68 Rd.

Hele KapiUIen 62700 Rd.
til et Rentebeløb af 2968 Rd.,

hvilket Beløb vil, efter Fradrag af Administrationsudgifter, I Følge Fun-
datsens I 9, blive fordelt paa følgende Maade:

5 Pensionister erholde hver 45 Rd. 2 ^ 1 1 jS, tilsammen 227 Rd. 1 ^ 7 ^
61 Pensionister erholde hver 42 Rd., tilsammen. . . 2562 — • -
4 Enker erholde af Koleralegatet samt Bangs og

Linds Legater tilsammen 118 — • -

• B

• -

Tilsammen 2907 Rd. 1 ^ 7 /^

2. Wkklert Legat

Indtægt.

Kassebeholdning fra 1871 . 43 Rd. 2 ^ 12/S

Renter af Kapitalen 443 —

• - • -

I Alt 486 Rd. 2 ^12j3.

Udgift.

Enkepensioner 433 Rd. 2^ • fi

Administrationsudgifter 8 — 4- •-

Summa 442 Rd. > ^ • J3.

Kassebeholdningen d. Iste Januar 1873 bliver altsaa 44 Rd. 2|f 12)3.

Den rentebærende Kapital bestaar af:
Prioritetsobligatloner til Beløb af 8000 Rd.

deraf Renten 360 Rd.,
Kgl. Obligationer til Beløb af 2075 —

deraf Renten 83 Rd.

Hele Kapitalen 10075 Rd.
til et Rentebeløb af 443 Rd.

29S

De 10 ældste Enker efter DUtriktelnger erholde h^er en Pension af
43 Rd. 2 Mk. Antallet af pensionsberettigede Enker er 18.

S. Simtnsens liegat.

Renten af Aktiyerne, bestaaende i en iærnbaneaktle paa 200 £ og
kgl. Obligationer til Beløb af 225 Rd., har i det forløbne Aar \æret

89 Rd. 4 ^ 3 /S.

1 Hnslejehjælp til 2 Enker er udbetalt 45 Rd. til byer, i Alt med Porto
90 Rd. 2 |: 7 li.

4. Friis's Legti

Den rentebærende Kapital bestaar af 2 Prioritetsobligationer hver
paa 1000 Rd. til en aarlig Rente af 5 pGt.; Rentebeløbet, 100 Rd., er
uddelt til 2 Enker med 50 Rd. til hver.

Bestyrelsen bliver i dette Aar uforandret. Til Revisorer genvalgtes
Prof., Dr. med. Hornemann og Dr. med. M. Salomonsen. Kasse-
rerforretningerne besørges fremdeles af Dr. med. Hempel, Sølvgade 22,
2den Sal.

M. Djørup. A. B. Schytz. Hempel.

Krieger. Th. Bricka. Borcb.

E. Hornemann. M. Salomonsen.

TakaDcer. Den faste Kandidatpost ved den kgl. Fødselsstiftelse bli-
ver ledfg d. fste Maj. Ansøgninger, stilede til Direktionen, modtages
paa Stiftelsens Kontor indtil d. 19de April.

Posten som 2den Resertelæge ved St. Haps Hospital for Sindssyge,
hvormed der er forbundet en Gage af 400 Rd. aarHg samt fri Station,
er ledig og vil være at besætte ved Konstitution. Ansøgninger kunne i
Løbet af 14 Dage fra 5 te April indleveres i Overpræsidentens Sekretariat.

Nedsættelse. Cand. med. A chlr. V. Detlef sen har fra Begyndel-
sen af Marts nedsat sig som praktiserende Læge 1 Lemvig.

Det nedidoske Selskab I Kebenkavii. Møde Fredagen d. 18de April 1873
Kl. 7: Dr. med« J. Petersen: Om klimatisk Terapi. Mindre Medde-
lelser.

296

I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ogen flra Onsd.
d. 2den April til Tirsd. d. 8de April 1873 (bægge inkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 660 Sygdomstil-
fælde ; deraf af epidemiske Sygdomme 542, nemlig :

B«n fra

Brystkatarr • • •
Lungebetændelse •
Halsbetændelse . .
Faaresyge . . •
Kighoste ....
Revmatisk Feber .
Mæslinger • . .
Kopper • • • .
Skaalkopper • • •
Skarlagensfeber . .
Koldfeber. . • «
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. • • •
IMarré. ....
Eolerine ....
Strubehoste . • .
Diphtheritis . . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . .
Barselfeber • • .
Skørbag ....

M.
45

3
22

tn.
78

5
29

8 6
5 10

6
4

4
1

»
1

lS-5,
40

20
2
b
3
2
2

•

2
1

t-1

58
8
4
3
2

■

3
4

•HderlAar. Sqnu.

37
3

■

9
1

258

15
12
I
32
3
5
3

16
I
1

105 173 110 109

45 542

Af de o?enDævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfalde
foreliomne i: Vesterbrogade, Nørrebrogade og Fiolstræde; relativt i Kor-
hold til Folkemængdeo derimod i: Lille SøDdervoldstræde (l,4i pCt),
ParceWejen (1,26) og Thorupsgade (0,97).

Af de OTennævDle Koppetilfælde ere 3 forekomoe i Forstaderne, 15 i
Byen indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Halsbetændelse 1 og revmatisk Feber 1.

Desuden ere anmældte: Gonorré 42, veneriske Saar 20, konstitu-
tionel Syfilis 15, Fnat 2t, Zona 3, Stomatitis 1, HJærnebetændelse I,
Purankler 2 og Erytem 3 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 114 Læger.

G. A Rritiøls Forlåir- Blanco Lunos Bogtrykkeri.

løbeihaTB. . f. «. April BH.

Ugeskrift for Læger.

34« Række XV. Nr. 20,

Redigeret af Dr. f. Mir.

Indhold: Ckr. Trjé«: Ob im Mnm Pib. tteflåff af labe Enflia« MéHmrt
Eafi. Ih OAtidiL tuéikrirriM fra Svdkilbkallagiat af 31(e laite 1873. M-
Mi låkani. NktmIm. kttaln. ØcMdig« a^ieaiike gjféan« i løbN-

Øm den H«r?Me Sols«

Sfygmografisk-kliniBke Dndereøgeieer.^

Af Dr. GhT. Tryde»
(ForUat.)

Det ftemgaar af den Oversigt, jeg ber har givet, at det
ikke er saa gaoake faa eller uvigtige Spørgamaal, man har
givet sig i Kast fted og tildels har trot at kunne løse gen-
nem Polsundersøgelsen. Selv os der nu ikke fandtes Uover-
ensstemmelser i den Maade, hvorpaa disse Spørgsmaal ere
besvarede, — og det ikke blot boa forskellige, mi&n ogsaa
hos en og samme Undersøger, — saa turde der dog være
Anlednmg nok til at underkaste Resultaterne en yderligere
Prøveise. For. mange Punkters Vedkommende ere Udtalel-
serne jo iqgenlunde klare og bestemte, og selv der, hvor
man har trqt at kunne træffe en nok saa sikker Afgørelse,
er denne ikke altid bygget paa samme paalidelige Grundlag.
Mest føles dette maaske, hvor der tillægges Afgørelsen en
rent praktisk Betydning i diagnostisk og prognostisk Hen-
seende-; det er navnlig her, at man savner tilstrækkelig om-

34)0 a«k1i« 16d« Bd.

298

faMende og udførlige kliniske Erfariager, der kunne bøde
paa Usikkerheden af de teoretiske Betragtninger, hvortil Af-
gørelsen jiBvnlig støtter sig. Idet jeg forbeholder mig senere
at komme tilbage til det foreliggende kliniske Materiale og
at belyse det gennem en Fremstilling af det, Jeg selv har
haft Lejlighed til at se, skal jeg i al Korthed tillade mig at
gøre nogle almindelige Bemærkninger om enkelte af de Ho-
vedsætninger, man har opstillet.

Jeg skal da først henlede Opmærksomheden paa
denPaastand, atden tardePulsform sk-ulde være et
fysiopatologisk Kendetegn paa dea saakaldto n^ev-
ropatiske Konstitution. Skønt den Forfatter (Wolff),
der har fremsat denne Sætning, utvivlsomt »r dea af alle
Undersøgere, der bar haft det største kliniske Materiale til
sin Raadighed og fremfor nogen anden er Herre over de
tekniske Vanskelighed^ ved den kliniske Undersøgelse, saa
er det dog ingenlunde lykkedes ham at begrunde
sin Pattstand ad klinisk Vej. Aarsagen hertil ligger
simpelt hen deri, at han udelukkende^har hentet sit Materiale
flra Sindssygeanstaltens Omraade. Ganske vist maa de aller-
fleste, om ikke alle Sindssyge, henregnes til de • nervøst be-
lastede Individer*, og ganske vist kan Sindssygdom uden
Tvang siges at udvikle sig af den tnevropatiske Koastitu-
tion» ; saa svævende patologiske Begreber tillade jo en stor
Frihed I Benyttelsen. Paa den anden Side lader det sig
dog vel ikke nægte, at HovéDmassen af de nervøst belastede
Individer i Almindelighed maa søges udenfor Sindssygean-
stalterne, at de navnlig der træffes i deres reneste Skik-
kelse, og at de« er sandsynligt, si der med Sindssygdommens
Udvikling tillige udvikler sig noget Andet og mere Patolo-
gisk paa det oprindelige Grundlag, hvorved dettes Karakter
muligvis kan udviskes. Wolff støtter da ogsaa væsentlig
sin Paastand paa den teoretiske Forudsætning, at des
saakaldte nevropatiske Konstitution beror paa en
Lidelse af det vasomotoriske Nervesystem, og at
denne Lidelse altid virker paralyserende.

Bortset fra det, der kan indvendes mod at benføre et

299

8aa uklart og vexlende Sygdomsbillede som iden nervøse
KoDslituUont til en Lidelse af en bestemt Del af Nervesy-
stemet og tilmed til en Lidelse af en særlig Beskaffenhed,
saa synes baade anatomiske og fysiologiskeEends-
gerninger at tale imod, at Rarlammelsen altid
skulde have en og sammelndflydelse paa Pulsens
grafiske Udtryk. Med andre Ord: lige saa usandsynligt
det er, at ethvert mervøst belastet« Individ har paralytisk
Puls , lige saa usandsynligt turde det være , at en Paralyse
af det vasomotorlske Nervesystem altid og under alle For-
hold giver en tard Palsform. Jeg skal i det Følgende frem-
hæve forskellige Omstændigheder, åer kunne tjæne til Be-
lysning af disse Forhold. Forhaabentlig ville de tillige kunne
danne orienterende Udgangspunkter for de senere følgende
kliniske Undersøgelser.

Hvad saaledes de topograOsk-anatomiske Forhold
angaar, da er detbekendt, at det vasomotorlske Nerve-
system i saa Henseende firembyder adskillige uklare Punk-
ter. Af de fysiologiske Forsøg paa Dyr synes man at være
berettiget til at slutte, at de Baner, ad hvilke Innervationen
ledes til Earmuskulaturen , have forskellige Udgangs-
punkter indenfor Centralnervesystemet, alt efter-
som deres periferiske Forgreninger høre til denne eller hin
Del af Legemet; navnlig synes Underlivsindvdldenes vaso-
motorlske Nerver at have et centrum, der i topografisk- ana-
tomisk Henseende er vel adskilt fra Extremiteternes vaso-
motorlske Centralorgan. Ved Siden heraf lære de fysiolo-'
giske Forsøg, at de vasomotorlske Nerver til samme be-
grænsede Legemsdel (f. Ex. til en Over- eller Underextre-
mitet) forholde sig meget forskelligt paa deres For-
løb fradettecentrum gennem Nervesystemets Central-
dele (Rygmarv) ogherfiraud til deres periferlskeEnde-
punkter. Jeg skal saaledes minde om, at det Karomraade,
vi her nærmest skulle beskæftige os med, nemlig Over-
extremitetens Blodbaner, modtager sine motoriske
Nerver ad meget forskellige Veje, tildels endog ad store
Omveje. Rimeligvis have de et faqlies centralt Udspring,

300

der synes at ligge i Højde med eller i bvert Fald ikke me-
get højere end Varolsbroen; herfra gaa de ned gennem den
forlængede Harv og Rygmarven (i Forstrængene?). Medens
nogle af dem krydses tidligt, synes andre (de til Overarmen
og øverste Del af Underarmen) først at krydses kort før deres
Udtrædelse af Rygmarven. For en Del forlade de nu denne
i de forreste Rygmarvsrødder, der gaa til det Nerveplexus,
hvorfhi den hele Arm modtager sine sensible og motoriske
Nervetraade ; det synes navnlig at være Kamerverne til Haan-
den (Poten) og den nederste Del af Underarmen, der vælge
denne Vej, og de følge da muligvis med de blandede
Nerve s tam mer fra plexus ud mod Periferien. En større
Del af Kamerverne til Armens Blodbaner slaa imidlertid ind
paa en hel anden Vej ; efter at være gaaede helt ned i Ryg-
marvens Brystdel træde de ud af denne i Højde med Sdje — &te
Brystnerve, svioge sig derpaa opad og naa gennem n. sym-
pathicus op til de store Kar, med hvis Forgreninger
de rimeligvis følge helt ud til Periferien.

Ihvorvel det nu ingenlunde er givet, at de her omtalte
topografisk - anatomiske Forhold ere ganske ensartede hos
Mennesket og hos de Dyrearter, man har undersøgt, saa
foreligger der dog Intet, som kunde tyde paa, at de ere
væsentlig forskellige, og man tør derfor ogsaa for
Menneskets Vedkommende antage, at de anato-
miske Betingelser for Udviklingen af vasomoto-
riskeForstyrrelser nødvendigvis ere meget ulige,
alt eftersom en Nervesygdom er centralt eller periferisk
beliggende, og efter som den holder sig til dette eller
hint Afsnit af det centrale eller periferiskeNerve-
system. Det bliver herefter vanskeligt at forstaa, hvorledes
man under saa ulige Betingelser kan vænte, at der skal
udvikle sig en og samme patologiske Puisform.

Foruden Sygdommens Sæde er der imidlertid ea hel
Del andre Forhold, der synes at maatte have en meget vex-
lende Indflydelse paa Udvikliogen af de vasomotoriske For«
styrrelser og derigennem paa de patologiske Ejendommelig-
heder ved Pulsbilledet. Hvad saaledes angaar de Bevægel-

301

seBtenomener, der iagttages indenfor Blodkarrenes Omraade,
da er det jo bekendt, at den tilsyneladende simple Ddvid-
ning og Forsnævring af Karlysningen i Virkelig-
heden er et meget sammensat Fænomen, der for-
udsætter en regelmæssig Samvirken af talrige Faktorer,
og det er udenfor al Tvivl, at disse paavirkes højst forskel-
ligt af Lidelser i Nervesystemet. Blodets Mængde og Be-
skaffenhed, Hjærtets Drivkraft, Blodkarrenes Elasticitet, Til-
standen i de Muskelmasser, der omgive det paagæidende
Karomraade o. s. v., afgive hver for sig og i Forening højst
Texlende Betingelser. Ikke mindre Betydning have Blodkar-
renes egne motoriske Elementer; disse kunne snart træde i
Virksomhed ved en direkte Incitation, snart ved en reflek-
torisk PaavirkniDg. Åd bægge Veje synes der at kunne
fremkaldes baade aktiv Forsnævring og Odvidning^) og efter
vedholdende og stærk Pirring en passiv Udvidning. Med
andre Ord: Forandringerne i Karrenes Lysning ere afhæn-
gige af komplicerede mekaniske Forhold og Betingelser, der
staa under Indflydelse af et overordentlig fint sammensat
elastisk og muskuløst Apparat, der indeholder antagonistiske
Mnskelgropper, hvis Spil kommer i Stand ad fprskellige Veje
og paa mange Maader. Dnder disse Omstændigheder synes
det ligefrem umuligt, at Virkningen paa Karrenes Udvidning

>) Som bekendt forkaste de fleste Fysiologer Tanken om en aktiv Ud-
vidning af Karrene, idet det betegnes som umuligt, at en Muskel-
sammentrakning kan give dette Resultat, naar Pibrene ikke baye et
fast Pnokt udenfor selve Karret. Uden i Øvrigt at indlade mig paa
dette Strldsspørgsmaal skal Jeg gøre opmarksom paa, at der iUfe
er Anledning til af denne Grund at forkaste den aktive Udvidning.
Saa snart nemlig de elastiske Elementer i et Rørs Vægge bave en
bestemt spiralformig Anordning, ville sammentrækkelige Fibre i selve
Karvæggen, der ere longltudlnelt beliggende, firemkalde en
Udvidning af Karrets Lysning. Buchenne, — der mundUlgt har
gjort mig opmærksom paa dette Forhold, — illustrerede deUe ved
Hjælp af det bekendte Børnelegetøj, der gaar under Navn af »TrjUe-
ringe*, og som netop benyttes af Kirurger (til at flxere Enden af
Fingre under Operationer) fordi det rørformede Apparat forsnævres
samtidig med, at det forlænges, og udvides, naar det forkortes.

802

og ForsDæYTiog altid kan blive den samme ved alle de Nerve-
lidelaer, hvor det vaaomotoriske Apparat lider, og det maa
a priori anses for usandsynligt, at Pulsforandringer hos alle
disse Nervepatienter altid skulde give sig tilkende ved et
og samme grafiske Ddtryk. Ja selv om man turde anse det
for givet, at der ved den nervøse Konstitution kun var Tale
om en Paralyse af Eamervesystemet, saa synes dette nød-
vendigvis at medføre et forskelligt grafisk Udtryk, alt efter-
som dette eller hint System af Nervetraade (udvidende eller
forsnævrende) er angrebet, og eftersom Paralysen er fuld-
stændig eller ufuldstændig, ledsaget eller ikke ledsaget af
nervøse eller andre Forstyrrelser i de Muskelmasser, der
omgive Karterritoriet, af E las tiel tetsforandringer i Karvæg-
gene , af Forstyrrelser i Blodmængden , i Bjærtets Drivkraft
o. s. V.

For at støtte de Indvendinger, jeg her har fremsat, skål
jeg i Korthed omtale Pulskurvens Forvandlinger, for
saa vidt de afhænge af Forandringer i de rent
mekaniske Betingelser, under hvilke Blodløbet
foreg aar. Til Oplysning herom foreligger der en hel
Række Undersøgelser paa kunstige Cirkulations-
apparater '(Marey, Koschlakoff, Landois o. FL). I
det Væsentlige bestaa disse af en Beholder, der repræsen-
terer Djærtet og er forsynet medetKlappeapparat; fra denne
drives en Vædske ud gennem et udelt eller forgrenet ela-
stisk Rørsystem, der snart er aabent og indrettet paa efter
Undersøgerens Forgodtbefindende at tillade et lettere eller
vanskeligere Afløb, snart lukket, saa at Vædsken cirkulerer
gennem hele Systemet tilbage til det kunstige Hjærte. Ved
forskellige Midler ere Apparaterne i Stand til at drive Væd-
sken ud med afvexlende Kraft og under forskelligt Tryk. —
Da jeg hidtil ikke selv har haft Lejlighed til at eftergøre
disse Forsøg, skal jeg afholde mig fra en Kritik af dem og
særligt da af de Uoverensstemmelser, der findes mellem
Forfatternes Angivelser. Selv en simpel og udførlig Gen-
givelse af Forsøgene og deres Resultater vilde føre mig for
vidt ; jeg skal indskrænke mig til at fremhæve et enkelt For-

sos

bold, der allerede o^eDfor er bemrt, og som har særlig Be*
tydoiog tor Forstaaelsen af de Pulsforholdi der her nørmeat
beskæftige os.

Det fremgaar nemlig af disse Forsøg, al man paa Ske-
maet kan gengive det normale trikrote Pulsbillede, og at det
med stor Lethed kan forvandles baade i op- og ned-
adgaaendo Retning, naar man forandrer det indbyrdes
Forhold mellem den Kraft og Hurtighed, hvormed Vædsken
drives ind i Rørsystemet, og den Modstand, den møder ved
Ddstrømningeo. — For at forvandle Pulsbilledet i nedad*
gaaende Retning, altsaa fremkalde et Forvandlingstrin i den
nedre Fase, maa man forstasrke B|jørtets Drivkraft eller for*
jnindske Modstanden i Rørets Udgangsaabning, medens alle
øvrige Betingelser i Øvrigt forblive Uge. I bægge Tilfælde
foregaar Systolen hurtigere. Vil man omvendt forvandle
Pulsbiiledet i opadgaaende Retning, altsaa firemkalde et tard
Forvandlingstrin, maa man formindske Bjærtets Kraft eller
forøge Modstanden i Rerets Aabning. Den samme Regel
gælder, naar man som Ddgangspunkt for Forsøget i.Steden
for dette normale trikrote Mellemtrin vælger et hvilken som
helst andet Trin i Pulskurvens Forvandlingsrække : ved samme
Pulshyppighed og fremdrivende , Kraft vil et højere lig-
gende Trin stedse svare til en større Hindring
for Yædskens Afløb. Resultatet skal være ganske det
samme, hvad enten man benytter et enkelt Rør eller et for-
grenet Rørsystem.

Det er allerede ovenfor omtalt, at man under visse Om-
stændigheder træffer Pulsforvandlinger hos Menne-
sket, der vise, at de samme mekaniske Betingelser
kunne fremkalde lignende Virkninger. Naar man
saaledes forøger Modstanden i det Karomraade, der under-
søges — ved f. Ex. at komprimere en Arterie, der for-
syner et andet og stort Karomrai^de, eller ved at lade selve
den undersøgte Legemsdel indtage en saadan Stilling, at
Tyngden kommer til at virke mod Bjærtets Drivkraft, — fin-
der man en lignende Forvandling af Pulskurven som i Cir-
kulationsapparatet. Den Forskel, der viser sig i Kurvefor-

S04

men under Ind- og Ddaandingeni ved Varme- og Kuldepaa-
virkning, tyder hen paa det Samme, og man skal ved at an-
stille Pulsundersøgelsen i fortættet Luft kunne paavise, at
den sterre Modstand, Bjærtet her har at overvinde, giver sig
tillLende ved en opadgaaende Forvandling af Kurven. — Efter
dette ligger det ganske vist nær at vænte, at der ogsaa
i patologiske Tilstande vil kunne optræde tard
Puls og opadgaaende Forvandling, naar de samme
Betingelser ere tilstede. Det er imidlertid vanskeligt
at indse, hvorledes man hermed kan forene den Paastand,
at den «nevropatiskei og « paralytiske » Puls altid skulde være
tard, og at en opadgaaende Forvandling af Kurven er del
grafiske Udtryk for en Karlammelse. Baade anatomisk -fy-
siologiske og patologiske Erfaringer tale jo for, at de meka-
niske Betingelser maa være højst uensartede, ikke blot in-
denfor Nervesygdommenes og de tkonstitutionelle Nevropa-
tiers» store Omraade, men ogsaa, naar man alene betragter
Forholdene i Angionevroserne; ja selv det, der gaar under
Navn af paralytisk Angionevrose, maa nødvendigvis kunne
firemkalde meget vexlende mekaniske Betingelser for Blod-
løbet. Hvis nu virkelig Forholdet er det samme hos Men-
nesket som i det skematiske Forsøg, hvis Radialkurvens For-
vandlinger afhænge af de samme mekaniske Betingelser for
Afløbet som de tilsvarende Kurveformer paa Skemaet, saa
synes heraf at maatte følge, at Forvandlingen ikke
kan gaa i en og samme Retning i alle disse pato-
logiske Tilstande; og hvis paa den anden Side den kli-
niske Undersøgelse lærer, at Forvandlingen altid er ensartet,
saa maa Forholdet hos Mennesket være væsentligt forskelligt
fra det, der er Genstand for Undersøgelsen paa Skemaet.
Baade i det ene og det andet Tilfælde er det imidlertid klart,
at den tarde Forvandling ikke faar en tilstrækkelig Forklaring ved
en simpel Henvisning til en vasomotorisk Paralyse med Udvid-
ning af Karbanerne. Selv om det nemlig i mange af disse Til-
fælde var mere end en Hypotese, at vi have med en Angio-
nevrose at gøre, og at denne er af paralytisk Natur, og selv
om det var givet, at Paralysen altid foranledigede en Dd-

S06

TidolDg, saa tager det sig Doget paaflddende ud, at denne
altid nnder aaa uensartede Forhold skulde skabe de meka-
niske Betingelser for den samme Eurveforvandling,

' I Henhold til de Undersøgelser, jeg selv har haft LeJ-
Ugfaed til at anstille, og for hvilke der nedenfor nærmere
vil blive gjort rede, er jeg nu nærmest tilbejelig til at an-
tagie, at de kliniske Erfaringer, hvortil man har støttet Læ-
ren om den nervøse, paralytiske Puls, hverken ere tilstræk-
kelig omfattende eller altid rigtigt tydede, og jeg betvivler
da ogsaa, at man har Ret i den Paastand, at Forvandlingen
altid gaar i en og samme Retning. Berafvil jeg dog ingen-
lunde slutte omvendt, at de mekaniske Betingelser for Kur-
vens Forvandlinger ere ganske ensartede paa det levende
og kunstige Cirknlationssystem. Bortset fira, at det i og for
sig er usandsynligt, at et Rørsystem, der kun er elastisk,
skulde kunne geoglve saa komplicerede og fint nuancerede
mekaniske Forhold som dem, der nu findes i et elastisk,
kontnktllt, levende Karsystem, der tilmed tildels er indlejret
i kontraktile Organer, saa maa Forsøgsapparatet allerede af
den Grund blive mangelfuldt som Sammenligningsled, fordi
det er umuligt at eftergøre de talrige og fine Forgreninger
og at give større og mindre Afsnit den relative Selvstændig-
hed^ de have i Karsystemet.

Til nærmere Oplysning aogaaende det her berørte For-
hold skal jeg til Slutning miode om et Forsøg, der i
forblgaaende er meddelt hos Marey (Physiolog. médicale de
lacirculat. 1863 S. 242) angaaende Kurvens Forvand-
ling, naar den Arterie, der undersøges, kompri-
meres nedenfor Ondersøgelsesstedet. Resultatet af
et saadant Forsøg synes i alt Væsentligt at maatte være gi-
vet^ naar man kender den Indflydelse, som en jævnt voxende
og aftagende Hindring for Blodløbet udøver paa Kurverne.
I Henhold til de i saa. Henseende overensstemmende Forsøg
paa Girkulationsapparatet, — og saadanne ere ogsaa udfør-
lig meddelte af Marey, — finder man, som ovenfor omtalt,
med den stigende Hindring for Afløbet en tiltagende opad-
gaaende Forvandling af Burven, og det hvad enten man ar-

306

hejåBT paa et forgrenet eller enkelt Rørsyetem ; Jo siia?rere
mm gør Rørets UdgangsaabDing Ho højere Spænding man
arbejder med), desto mindre bliver Kurvens Amplitude; jo
videre Aabningen gøres, jo raskere Afløbet og jo mindre
Spandingen i Rørsyatemet er, desto større bliver Kurvens
Amplitude. Onder disse Omstændigheder tager det sig paa«>
faldende nok ud, naarMarey meddeler, at Radialkurven ikke
forvandles i opadgaaende Retning, ikke bliver tard eller fhar
mindre Amplitude, naar Arterien komprimeres nedenfor det
Sted, hvor Sfygmografen er anbtragt. Den hele Forandring,
der foregaar, skal kun være den, at Kurverne, meden« man
komprimerer, aftegnes noget højere oppe paa Papiret, og
at deres Amplitude i meget ringe Grad tiltager i Størrelse.
Marey meddeler en Tegning af nogle Kurver, der ere op*
tagne under et saadant Forsøg ; jeg har gengivet den i hoa*
ataaende Figur.

FIg. 5.

Kompressionen er foretagen midt under Tegningen, der,
hvor Kurverækken pludselig stiger. Den forøgede Ampli*
tude kan akkurat kendes.

Det hele Forsøg meddeles, som sagt, ganske i Forbi-
gaaende og synes ikke at have vakt synderlig Opmærksom;
hed; i en Anmærkning hedder det, at «det er overflødigt at
tilføje, at man kan eftergøre Forsøget paa Girkulationsappa-
ratet (Skemaet) med samme Resultat*, og at den ejendom-
melige Virkning paa Kurven kan forklares derved, at For-
øgelsen af den arterielle Spænding, der fremkommer ved den
pludselige og fuldstændige Hindring for Blodløbet, holder sig
begrænset til det undersøgte Kar.

Skønt det forekommer mig meget tvivlsomt, om denne
Forklaring hæver den Uoverensstemmelse, der findes mellem
dette Forsøg og de talrige, udførligt meddelte Forsøg paa
Cirkulationsapparatet, skal jeg dog se bort herfra og kun

807

gøre DOgle Bemærkninger om salve Forgøget. Dat er da
for det Farate klart, atMarey gaar ud fra, at han ved Kom-
pressionen af arteria radialis nedenfor Sfygmografen bar
fremkaldt en fuldstændig Hindring for Blodets Afløb
under det Sted, hvor Instrumentets FøleQeder var anbragU
Af den meddelte Tegning kan det imidlertid med Sikkerhed
sluttes, at dette Ikke har været Tilfældet. Som Jeg strax
skal vise, fremkalder nemlig en fuldstændig Bindring for Af-
løbet stærkt fremtrædende Forvandlinger af Kurveformen;
naar det ikke er lykkedes Marey at paavise dem ved sit
Forsøg, saa ligger Åarsagen deri, at det under almindelige
Forhold er meget vanskeligt at anbringe Kompressionen saa*
ledes paa art radial«, at der ikke afgaar Grene fra Arterien
pøa det Stykke, der ligger mellem Instrumenteis PøleQeder
og Kompressionsstedet. Kompressionen vil, med andre
Ord, sjældent eller aldrig fremkalde mere end en
delvis Forhindring af Afløbet; i Marey^s Forsøg har
muligvis Delingen i Dorsal- og Volargrenen fundet Sted lige
nedenfor Følef)ederens Plads, men ovenfor Kompressions-
stedet.

De samme Vanskeligheder, Undersøgelsen møder ved
art« radial., genfindes ved enhver anden Arterie, paa hvilken
man nogenlunde let og sikkert kan arbejde med Marey s
Sfygmograf. Søger man at omgaa Vanskeligheden ved at
anbringe Kompressionen lige ved Enden af Følefjederen inde
under Apparatets Stativ, forvansker man let paa anden Maade
Tegningen. Under disse Omstændigheder var det mig vel-
komment , at jeg i en forholdsvis kort Tid fik Lejlighed til
ai iagttage tre Individer, — alle kraftige Mænd mellem
2tog50Aar, — der frembøde det samme ejendommelige
Forløb af højre art. radial. Delingen i Dorsnt- og Vo-
largrenen foregik højt oppe paa Forarmen (ved Overgangen
mellem nederste og mellemste Tredjedel); medens Volar-
grenen forløb ned paa den indvendige Side af Forarmen paa
Arteriens sædvanlige Plads, var lille og kun gav meget svag
Pulsation, laa Dorsalgrenen paa en Strækning af flere Tom-

308

mer lige und^ Hadeo langs Radialranden af Forarmen som
en 8tærk| livligt pulserende udelt Arterie, der med Lethed
iLunde komprimeres mod Benet. Anbringelsen af Sfygmo-
grafen var her overordentlig let, og Kompressionen
kande udføres fuldstændigt baade nær ved og
Tjærnere fra Sfygmografens nederste Ende. Medens
der ikke fandtes nogen som helst Forskel paa de Kurver,
der tegnedes paa venstre art. radial., og dem, man fik ved at
tegne Dorsalgrenen af hajre art. radial«, havde Kurven af den
meget lille, næppe følelige Arteriegren, der laa paa Arteriens
sædvanlige Plads, en meget ringe Amplitude, men var i Øv-
rigt af samme normale Form som de to andre Arleriegrenes
Kurver; ved Bompression af den abnormt forløbende Dor-
salgren kunde Amplituden forøges lidt i den lille Voiargren«
Talrige Undersøgelser paa Dorsalgrenen viste konstant føl-
gende Forhold. Naar arteria brachial. blev komprimeret paa
højre Side, gav Tegningen det samme Billede som paa ven-
stre Side, og som man altid finder, naar Blodtilløbet stand-
ser over det undersøgte Sted. Nedenstaaende Tegning er
en Gengivelse efter et saadant Forsøg. Efter at Apparatet
havde tegnet otte normale Kurver paa Dorsalgrenen, blev
arteria brachial. midt under Tegningen, hvor Mærket x er
anbragt, først komprimeret svagt og derefter fuldstændigt
lige indtil det følgende Mærke x, hvor Kompressionen plud-
selig hørte op.

FIg. 6.

Blev Kompressionen anbragt paa selve Dorsalgrenen
nedenfor Sfygmografen, — altsaa paa lignende Maade som
i Mareys Forsøg, — fik Kurven stedse ved fuldstændig
Hindrmg for Afløbet af Blodet en meget betydeligt for-
øget Amplitude; samtidig traadte den svagt antydede

309

første sekundære Beige tydelig frem, og hele Kur-
ven antog en ndprngetCelerltet, idet dens Top blev me-
get stejL og spids. Forvandlingen ses tydelig i neden-
staaende Kurverække, der er (egnet under et saadant For-
søg. Ved Mærket | blev Tegningen standset og først fortsat
efter Anbringelsen af Kompressionen paa Dorsalgrenen.

Pig. 7.

For at se, hvorledes denne abnorme Pulsform udvikler
sig af deo normale, maa Kompressionen indtræde jævnt og
tiltagende under TegDingeo, i^ig, g.

uden at Apparatets Gang som
i det (oregaaende Forsøg stand-
ses. Detle er til Eiempel fore-
taget i hoestaaende Figur. Kom-
pressionen begyndte svagt og
stigende ved Mærket <.

Forvandlingen foregaar, som man ser, ganske jævnt
med det stigende Tryk ; de følgende Figurer vise tillige , at
Palsformen lige saa jævnt gaar over 1 den normale Form
med det svindende Tryk (ved Mærkel », og man vil be-
mærke, at den hele Kurverække (Linien gennem Basis af de
enkelte Kurver) snart anUger en bølgeformig Form opad,
snart nedad, naar Kompressionen indtræder, og omvendt,
oaar den opberer. Den sidste Tegning (Fig. 10) er udført
under et noget stærkere Tryk ar Instrumeatets Følefjeder.
Det beror herpaa og paa den Omstændighed, at Vedkom-
mendes Radialpuls havde en lidt anden Form, at ogsaa de
Kurver, der tegnedes under Kompressionen, ved ferste Øje-
kast tage sig lidt anderledes ud; Forvandlingen beror i alt
Væsentligt paa 4n Udvikling af de samme morfologiske Kurve-
elementer.

310

ng. 9.

Sammenligner man de her meddelte Kurverækker med
den, Marey bar afbildet (ovenstaaende Fig. 5), er PorskeUeo
Jo iøjnefaldende nok. Den viser sig ikke blot dert, at Eune-
amplituden i mine Forsag voxede niige stærkere, og at For-
andringen i den hele Kurrerækkes Niveau var af vexlende
Karakter, den beror tillige og vægeotligst derpaa, at For-
vandlingen berørte Earveelemeoter (Kurvetoppen og fersle
Mkunderfl Bølge), som Uarey antager for uskadte. Sterst
^«gi lægger IMarey paa Njveauforaadringen; ikke blot
er den det mest fremtrædende Fsnomeo, den skal tillige
konstsct vise gig som en Bævning at hele Eurverækken.
Han opfatter den som en Følge af den forøgede arterielle
Spænding, Kompressionen fremkalder, allsaa som et Fæno-
men, der er ganske af samme BeskafTenhed som den Ber-
ning af Kurverækken, der skyldes respirslorleke Blodtrykfor-
andringcr. Ihvorvel Jeg nu ikke skal nægte, at en Niveau-
forandring kan opstaa paa denne Maade, saa betvivler Jeg
dog meget, at den nogensinde naaer den Størrelse, som den
bar i Mareys Tegning, saafremt ikke et andet Forhold er
medvirkende. Jeg sigter hermed til den Indflydelse, som'
Rotationsbevægelser af Forarmen have paa Kune-
rækkens Niveau. Allerede under det rolige Aandedræt, naar
Armen blot ligger saa meget suploeret, som er nødvendigt
for at sfygmografere art. radial., vil man, nden at PeleQe-
deren bererer Arterien, altsaa uden at der kan være Tale
om respiratoriske Blodtrykforandringer, faa op- og nedad-

sil

gaaende Bevægelser af PeDnen; disse skyldes alene en let
Rotation af Forarmen, en passiir SupinaHon og Pronationi
fremkaldt ved Brystkassens Bevægelser og den dermed føl-
gende Bevægelse af Overarmen. Forhindrer man denne i
Øvrigt umærkelige Rotation af Forarmen , udeblive ogsaa
Pennens Bevægelser. Enhver Kurverække , der er tegnet
under Rotationsbevægelser, vil altsaa frembyde Niveauforan*
dringer, desto stærkere, jo mere Forarmen roterer under
Brystkassens Bevægelser. Ved fuldstændig Fliation af For-
armen udeblive de næsten ganske. Bvad særligt angaar de
Knrvérækker, der tegnes under saadanne Koropressionsfor-
søg som de her omtalte, da følger det af sig selv, at selve
Kompressionen overordentlig let medfører en Rotationsbe-*
vægelse åf Armen. Navnlig turde det være umuligt at und«
gaa den, naar man som Marey komprimerer Arterien paa
dens normale Plads og ikke særlig har Opmærksombeden
henvendt paa at forebygge Rotationen.

Medens Forandringen i Kurverækkens Niveau maa be«
tragtes som en rent tilfældig følge af Kompressionen, stiller
Sagen sig anderledes med Bensyn til Forvandlingen af selve
Kurveformen. Hverken den forstørrede Amplitude, den
forøgede Celeritet eller den tiltagende Ddvikling af
første sekundære Bølge kan skyldes Forvanskninger af
Billedet ved uvedkommende og tilfældige Omstændigheder; de
ere saa konstante og fremtrædende og udvikle sig saa parallelt
med Trykket, at man nødvendigvis maa antage, at de staa i
et indbyrdes Aarsagsforhold. At Marey kun har bemærket
Forstørrelser i Amplituden, og at selv den kun er meget
lidt fremtrædende paa hans Tegning, har sikkert sfai Orund
i, at hans Kompression, som alt bemærket, ikke har frem-
kaldt nogen fuldstændig Hindring for AQøbet under Føle«
Qederen. I Øvrigt kan man ogsaa paa hans Tegning spore
en forøget Celeritet af de Kurver, der ere tegnede under
Kompressionen.

Saaledes som jeg her har beskrevet Radialkurvens For-
vandling, naar der opstaar en mere eller mindre fuldstændig
Hindring for Blodløbet nedenfor Undersøgelsesstedet, er den

312

ikke blot forskellig fra deo, Marey betegner som ejen-
dommelig under disse Omstændigheder; den adskiller sig
tillige paa en kendelig Maade fra enhver af de ovenfor om-
talte Forvandlingsfaser, idet Kurven antager morfolo-
giske Ejendommeligheder, der paa én Gang hare
til første og anden Fase: med første har den Celeriteten
tilfælles, med anden den stærkere Udvikling af første sekun-
dære Bølge. Ved Siden heraf er det paafaldénde, at den
hele Forvandling er væsentlig forskellig fra den, der under
de samme Betingelser skal indtræde paa Cirkulationsappa-
ratet. Som tidligere meddelt, vise nemlig alle udførligt om-
talte Forsøg, at Kurven bliver desto mere tard, jo større
Hindring Afløbet møder. For at forklare denne Uover-
ensstemmelse mellem Resultaterne, af Forsøgene paa
Apparatet og paa Radialarterien, ligger det nær at henvise
til, at man i aidste Tilfælde arbejder paa et Rørsystem, hvis
Vægge baade ere elastiske og kontraktile. Hvor stor Betyd-
ning dette har, skal jeg lade staa hen ; muligvis ligger For-
klaringen i et ganske andet Forhold. Erindrer man nemligi
at Radialkurven under visse Omstændigheder (ved Forsøg i
fortættet Luft o. s. v. S. 304) undergaar ganske den samme
tarde Forvandling som paa Girkulationsapparatet, og at denne
Forvandling skyldes den starre Hindring, Blodet møder, og
den derved firemkaldte almindelige Forøgelse af den arterielle
Spænding, saa forekommer det mig naturligt at slutte, at
den helt forskeDige Indflydelse, Kompressionen af art. radia-
lis har paa Kurveformen, beror derpaa, at Hindringen
for Blodløbet her er begrænset til et mindre Afsnit af
Karsystemet og ved Siden heraf omfatter hele det Kar-
omraade, der nærmest forsynes af selve den under-
søgte Arterie. Det Spørgsmaal ligger herefter nær, om
Forsøgene paa Cirkulationsapparaterne ikke altid have været
anstillede saaledes, at de mekaniske Betingelser for Afløbet
have været forandrede i forholdsvis store Afsnit af det hele
Rørsystem, og om de overhovedet nogensinde have været
saaledø9 ordnede, at Forsøget paa art. radial, nøje gengives
derved. Uden Tyivl maa dette Sidste besvares benægtende.

SIS

GaDske fist hedder det, at Resultaterne skulle tære de
samme, hvad enten man arbejder paa forgrenede eller ufor-
urenede Rersystemer, og at Kurrens tarde Forvandling er
den samme, baade naar man forandrer de mekaniske Betin-
gelser for Afløbet i det bele Rørsystem og kun i et Afsnit
af det. Forgreningerne i Rørsystemet have imidlertid ingen-
sinde været saa talrige eller saaledes indrettede, at man har
kunnet arbejde paa et Afsnit, der i Størrelse blot tilnærmel-
sesvis svarede til den ringe Del, Radialarteriens Karomraade
udgør af det hele Karsystem.

Hvorledes det nu end forholder sig med denne Uover-
ensstemmelse, saa er det klart, at Radialkurven i to Til-
fælde kan frembyde ganske den samme Forvandling,
uden at de mekaniske Betingelser, der have frem-
kaldt den, ere de samme. For at afgøre, hvilken Betyd-
ning der bør tillægges Forvandlingen, er det altsaa ikke nok
at tage Hensyn til dens Form eller at mærke sig, i hvilken
Retning Forvandlingen gaar, man maa tillige vide, hvor stor
Udstrækning det Karomraade har, i hvilket de meka-
niske Afløbsforhold kunne antages at være forandrede, om det
udgør et større eller mindre Afsnit af det bele Karsystem,
og om der findes Forandringer i de nævnte Betingelser
udenfor selve det Karomraade, der undersøges, eller ej. I
de allerfleste Tilfælde, hvor der bliver Tale om en saadan
Afgørelse, er det nu forbundet med meget stor Vanskelig-
hed at faa disse Forhold oplyste paa en nogenlunde paalide-
lig Maade; dette gælder ikke blot ganske i Almindelighed
om patologiske Tilstande, men ogsaa og navnlig om Angio-
nevroserne. Bortset fra den Usikkerhed, der klæber ved det,
vi opfatte som angionevrotiske (vasomotorisk-troflske) Sym-
ptomer, saa er det ingenlunde givet, at deres Udbredning
svarer til den Udstrækning, i hvilken den supponerede Angio-
nevrose fremkalder Forandringer i de mekaniske Betiogelser
for Blodløbet, og i mange Tilfælde vil der være Anledning
til at antage, at de abnorme Betingelser, Blodet møder paa
sin periferiske Bane, kompliceres mød — af og til maaske og-

Svttkr. f. Lsftr. S S. 16 B4. Br. 30. 2

814

saa kuDDe udjævnea af — Dervøae Foratyrrelaer i qjærteta
Drivkraft.

Medena man vel næppe nogenainde træffer Angionev*
roaer af aaa ringe Udbredning, at de mekaniake Betin-
geleer kun ere abnormt forandrede i aeive det Karomraade,
der avarer til den underaøgte Arterie, aaa vil man jævnligt
møde Tflfælde, hvor der er Sandaynlighed for, at et noget atorre
Afanit af Earayatemet er lidende. Paa Grund af det vaao-
motoriake Nerveayatema topografiak-anatomiake Forhold og
fyaiologiske Ejendommeligheder er der jo rig Lejlighed til
at væn te isolerede Lidelaer, anart af en Del, anart af alle
Karrene til en Eitremilet, snart kun af de aamaidige, anart
af bæggeaidige Lemmer. Selv om nu Angionevrosen er af
en aaadan Beskaffenhed, at den kan antages at have for*
andret de mekaniske Betingelser for Blodløbet i et eller flere
Lemmer, gør man vel i at erindre, at meget atore Afanit
af Karsystemet kunne være fuldstændigt fri ; i aaa Henseende
spiller Underlivsindvoldenes Karomraade vistnok en
meget stor Rolle. Ligesom overhovedet Karnervesystemet til
de indvendige Organer i fysiologisk Henseende synes at
have en langt større Betydning for Livet end Legemsover-
fladens Kamerver, saaledes udgør det rimeligvis en over-
vejende Del af det hele vasomotoriske Nervesystem. Det er
imidlertid ikke blot overordentlig udstrakte Karomraaderi hvta
Bevægelser reguleres af Indvoldenes Karnervesystem; megøl
taler for, at Forandringer i Karlysningen og derved i de
mekaniske Betingelser foregaa langt lettere og med atørre
Afvexlinger her end f. Ei. i Lemmernes Karomraade. Da vi
saa godt som fuldstændigt mangle Midler til at afgøre, om
og i hvilken Udstrækning og Grad Indvoldenes Kamerve-
aystem er angrebet, og da vi saaledes ogsaa af Henayn her-
til i mange Tilfælde maa give Afkald paa at beatemroe den
relative Størrelse af det Karomraade, i hvilket de mekaniske
Betingelser kunne være forandrede, vil det ses, at vi altfor ofte
savne paalidelige Oplysninger om et af de væsent-*
ligste Momenter, hvorpaa Tydningen af Kurvena
Forvandling beror. Vil man troda dette benytte Radial-

Si&

kurven Bom Maalestok for Aogiooevroseroes Tilstede-
Yærelse og Beskaffenhed, og tror man tilmed at kanne opstille
en og samme Forvandling af Kurven (den tarde) som Kende-
tegn baade paa den almindelige og begrænsede Angionev-
rose, ligegyldigt om den virker paralyserende eller ej, saa
er man inde paa et Omraade , hvor man paa Forhaand har
brudt med den fysikalske Forklaring af Fænomenerne og
hvor den anatomisk-fysiologiske Forstaaelse ved hvert Skridt
møder Vanskelighed. Der staar tilbage at prøve de kli-
niske Erfaringer, hvorpaa man har støttet denne
Lære om den paralytiske og nervøse Puls. I det
Følgende skal jeg give mit Bidrag til en saadan Prøvelse;
da jeg saa godt som udelukkende har været henvist til at
benytte et poliklinisk Materiale, følger det af sig selv, at
Omraadet for Undersøgelserne har faaet en anden Be-
grænsning, end det tilExempel har havt i Wolffs Arbejder.
I en vis Henseende kan dette nu vel betragtes som en For-
del; et nogenlunde rigeligt poliklinisk Materiale omfatter jo
Sygdomsgrupper og Stadier, som man aldrig faar at se
indenfor Hospitalernes Mure. Paa den anden Side skal det
indrømmes, at den nævnte Begrænsning ogsaa medfører
væsentlige Mangler; navnlig maa jeg beklage, at jeg ikke
bar fundet Lejlighed til at undersøge de talrige Sindssyg-
domsformer, der kun træffes i Siodssygeanstatterne, og som
netop danne Grundlaget for Wolffs Undersøgelser.

Med Hensyn til Ordningen af mit Materiale da har jeg
trot det rettest at begynde med en Fremstilling af Forholdet
i saadanne Tilfælde, hvor der var Anledning til at vænte be-
grænsede og ensidige Angionevroser. Bortset fra den Be-
tydning, det maatte antages at have, at der saa vidt muligt
blev skelnet mellem begrænsede og udbredte Innervations-
forstyrrelser, saa har man jo ved Betragtningen af de en-
sidige Innervatioosforstyrrelser i de allerfleste Tilfælde den
store Fordel at kunne sammenligne Pulskurven paa den syge
Side med den for Individet ejendommelige normale Kurve
paa den sunde Side. Bedømmelsen af mindre iøjnefaldende *
Afvigelser faar herved et langt sikrere Grundlag, end hvor

816

man mangler et saadant orienterende Udgangspankt, og det

tør yed Siden beraf væntee, at man i det Mindste af og til har

med forholdsvis simple og let overskuelige Forstyrrelser at

gøre, der liunne berede Forstaaelsen af de mere indvililede

Forbold.

Sygehistorier skal jeg kun meddele i et begrænset An*

tal og saa kortfattet som muligt,

(ForUsttes.)

Behandling af aabne Kr«ftsaar Med Uorsiirt KalL

Den udvendige Brug af klorsurt Kali mod aabne Kræftsaar
blev allerede for ti Aar siden anbefalet af de franske Læger
Bergeron, Milon og Blondeau. De penslede Saarene
dels med en 4 pCt., dels med en koncentreret Opløsning
af Saltet og opnaaede derved godt Resultat. Bergeron
gav Midlet tillige indvendig, 1 — 2 Grammer om Dagen, hvil-
ket af nogle Syge taaltes i maanedsvis, men bos andre frem-
kaldte Dyspepsi.

Et Par Aar senere bekræftede Leblanc, Cooke,
Cbarcot, Delpech og Michon den gunstige Virkning af
klorsurt Kali mod Kræftsaar i forskellige Organer (Hud, Øje,
Næse, rectum, parotis). Midlet anvendtes i Opløsning, og
der meddeles et Tilfælde, i hvilket det skal have fremkaldt
Helbredelse af en scirrbus paa Næsen hos en gammel
Kvinde. Rigtignok blev det i 4 andre Tilfælde anvendt uden
Held; men de meddelte Erfaringer synes ikke at lade no-
gen Tvivl om den under visse Omstændigheder heldige Virk-
ning af dette Salt. Saa meget mere maa det vække For-
undring, at dets Anvendelse i dette Øjemed, som det synes,
atter fuldstændig er gaaet af Brug.

For nylig bar Burow^) i K5nigsberg foretaget Forsøg
med klorsurt Eali i Substans, strøet paa aabne Kræftsaar,
og iagttaget heldig Virkning deraf.

Det første Forsøg angik et Kræftsaar paa veostre Oyerarm af en
polsk Kylnde. Saaret havde et OmfaDg af omtrent 22 Cm. og akød

>) Aeusserllche Anwendaog des chiorsauren Kali bel offenem Carcinom.
Berlin, klin. Wchschrft. 1878 Nr. 6).

317

frem i en Hejde af 3 Cm. Det blev daglig bestrøt med chloras kallc.
omtrent saa tykt, som man strør Salt paa Brød. Smerten var første
Gang temmelig hæftlg, men gik over efter omtrent Vs Time og naaede
aldrig en Højde, som kunde give Afledning Hl firogen af beroligende
Midler. Forbindingen bestod i en simpel Bedækning med et fugtigt
Stykke Linned og derover Guttaperkapap^r. Den Syge iagttoges i 8
Uger, efter hvilken Tid hun rejste til sit Hjem. Saarfladen var da alde-
les ikke hævet frem over Hudens Niveau, den viste gode Granulationer
og ved Randen begyndende Ardannelse.

B. har senere anvendt Midlet paa samme Maade i 4
andre Tilfælde af aabne Kræftsaar : 3 Tilfælde af Kræft i
Brystet, af hvilke de to vare brudte op uden Operation, me-
dens et var et Recidiv efter en Operatiou, og et Tilfælde af
Kræft i Overkæven og Kindbenet, som brød op uden Ope-
ration. I Tilfældene af Kræft i Brystet begyndtes der først
paa Anvendelse af Midlet, da der allerede var sket store
Ødelæggelser med infiltration og Degeneration af Nabode-
lene. I alle tre Tilfælde saas et meget paafaldendi Svund
af de fremskydende Kræftmasser, og i to Tilfælde troede B.
bestemt at kunne iagttage en Resorption og Afblegning af
de tilgrænsende Infiltrationer. Disse Tilfælde kunne dog
endnu ikke betragtes som forløbne. Det sidste Tilfælde med
caries i Overkæven viste det mest paafaldende Forløb og
skal derfor her meddeles:

Fm W., 51 Aar gammel, af spinkel Legemsbygning, mærkede siden
Efteraaret 1871 Smerter i venstre Tindingegn, især om Natten. Lidt
efter lidt dannede der sig en Svulst i Egnen af tuber zygomat. Senere
gvulmede hele Kinden op og blev Sædet for hæfllge Smerter. Det lykke-
des at' brlDge Smerten og Svulsten til at svinde, og tilbage blev kun den
begrænsede Svulst paa os xygomaticom; den voxede lidt efter lidt og
brød i Begyndelsen af April 1872 6p i Egnen af fovea maxiliaris. Fra
Slutningen af April behandledes hun af Forf. i Forbindelse med Dr.
Weger. Smerterne vare atter blevne meget hæftige, og der skete Gen-
nembrud paa flere andre Steder. Ved Svulstens betydelige Forstørrelse
krængedes Saaret frem i Omkredsen, naaede en Dalers Størrelse, gik i
Dybden og fortærede Benet (forreste Tæg af Overkævehulen), uden at
der indtraadte Ezfoliation. Patienten var afmagret til det Yderste og
plaget af de bæftigste Smerter. Morfin, Kloral og andre narkotiske Mid-
ler kunde kun skaffe hende Nattero i faa Timer og lode tlisidst ganske
i Stikken. Svulsten var saa stor som en meget stor knyttet Haand og
foranledigede Tillukning af Øjet. Infiltrationen naaede opad til over
Øjnbrynene , fortil indtil Næseryggen, udadtil til den ydre Øregang ; den
forreste Væg af Overkævehulen var gennemboret og store kraterformige
Saar førte helt ind 1 denne.

Paa dette Stadium forsøgtes fos omtrent 3 Maaneder siden den ydre
AnvendeUe af chloras kalic. Snart begyndte Sygdomsbilledet at forandre
sig langsomt, men stadig. Førøt svandt dé svulne Rande af de km-
terformlge Saar. Svulaten formindskede sig, og iBflltratidherne i Om-
kredsen resorberedes mere og mere. Øjet traadte igen frem, og Reaorp-

318

tionen er no saa Yidt fremskreden, at den syge Side ikke blot ikke er
ft^mstaaende, men endog viser sig indfalden paa Gmnd af Kævehnlena
Aabblng. Saarene ere næsten helede og secernere kan lidt Smerterne
ere ganske ophørte og Brugen af beroligende Hidler ikke længer Indice-
ret. Fordøjelsen er bedre og Patientens Hnld i Tiltagende.

Dette Sygdomsforløb er ganske vist saa paafaldende, at
der kunde opstaa Mistanke om en diagnostisk Fejltagelse,
mod hvilken dog Forfatterens Navn og rige Erfaring taler.
Nogle andre Tilfælde, som Forf. har under Behandling, an-
ser ban for endnu ikke modne til Omtale.

Det fremgaar heraf, at det ved en energisk Behandling
af aabne Kræflsaar med klorsurt Kali er lykkedes at frem-
kalde Formindskelse og Indskrumpning af Svulsten, at ind-
lede Resorption af tilgrænsende Inflltrationer, indskrænke
Sekretionen og formindske Ømtaaligheden. Om Midlet end
ikke udretter mere, er det i alt Fald af praktisk Værd, fordi
det giver den Syge nyt Mod. Der er ingen Grund til at
antage, at der kan opstaa Fare ved Midlets Anvendelse paa
denne Maade, da det, som bekendt, kan gives indvendig
endog i store Indgifler. At en tilgrænsende Slimhinde ikke
kan irriteres af Saltet paa foruroligende Maade, fremgaar af
Forsøg, som Forf., dog uden Held, har foretaget med An-
vendelse af Midlet i visse Øjesygdomme, under hvilke det
aldrig havde nogen skadelig Indflydelse paa Øjets Binde-
hinde.

Chioras kalicus kan faas i Apotekerne baade i Pulver-
form og i Form af flade Krystaller. Forf. har ftindet, at
Krystallerne virke mest energisk, men ogsaa foranledige
flest Smerter. Det turde derfor være raadeligst at begynde
med Brugen af Pulveret og først gaa over til Krystallerne)
naar Ømtaaligheden er mindre.

Fra Ildlandet

Ktlera. I Galisien er Epidemien ifærd med at ophøre: der ind-
traadte i 2den HalYdel af Februv Ma^ned 164 nye Tilfælde; i Alt be-
handledes i dette Tidsrum 312 Kolerasygø, hvoraf 203 helbrededea, 87
doie og 22 endna vare under Behandling. 1 Bohmen er der 1 samme
Tidsrnm indtruffet 24 nye Tilfælde; i Alt behandledes 33, hvoraf 11 hel-
brededes, 17 døde og 6 henlaa endnn. I Måhren indtraf I Ugeo fra

319

2deii til 9de Harts 4 Koleratllfelde med ét Dødsfald; i Ugen fra 9de
til 16de Marts er intet nyt Tilfælde iDdtraffet, saa at Epidemien vel nu
kan anses for endt. Siden Epidemiens Udbrud den 24de November er
der i Alt angrebet 1091 IndiYider, af hvilke 627 helbrededes og 464 døde.
I Schlesien indtraf 1 samme Tidsrum 45 nye Tilfælde; 1 Alt behand-
ledes 58, hvoraf 23 kom sig, 19 døde og 17 endnu vare under Behand-
ling; i den følgende Uge syntes derimod Epidemien i Tiltagende, idet
der indtraf 39 nye Tilfælde og 22 Dødsfald; den 16de Marts vare endnu
9 under Behandling. Siden Koleraepidemiens Begyndelse i Schlesien,
den 28de November , er der i Alt angrebet 627 Individer, af hvilke 322
heibrededes og 296. døde.

Dti Esfe, den bekendte Forstander for Charitésygehuset i Berlin,
har efter en 34aarig Virksomhed fratraadt sin Post d. Iste April d. A.
Hans organisatoriske Talent og hans Værk om Hospitalsvæsenet skaffede
ham farnden en indøydelsesrig Stilling den hædrende Titel Dr. med.
honoris cau^a. Det af ham indrettede Augusta - Hospital i Berlin skal
være at betragte som en Mønsteranstalt for Baraksystemet.

Rondikrivelse fra Sondhedskelleglet til samtlige praktiserende Læger I
Efigeilget tf 31ie larto 1873 1 For at forebygge Udbredeise af Barselfeber
har Sundhedskollegiet vedtaget: 1) at alle praktiserende Læger herefter
skulle være pligtige til strax at anmælde ethvert i deres Praxis fore-
kommende Tilfælde af udtalt Barselfeber samt Dødsfald af samme til
den paagældende Embedslæge, med Angivelse af Dagen, da Fødselen
foregik, den betjænende Jordemoders Navn og Bopæl, samt 2) at det
gøres vedkommende Distriktslæge til Pligt ved hver Maaneds Slutning
at indberette disse Anmældelser til Fysikus i det Fyslkat, hvor Sygdoms-
tilfældet er indtruffet, med samtidig Meddelelse om de i saa Henseende
trufne Foranstaltninger.

Døésfidd. Den 7de April døde i Husum praktiserende Læge Jeaø
Georg Friedrich Hannibal Hitscher, 77 Aar gammel.

Takaice. En Kandidatplads ved Kommunehospitalet bliver ledig d.
fste Maj. Ansøgninger indleveres paa Forstanderens Kontor inden 26de
April«

UduBfielw. D. 5te April er forhenv. Korpslæge J.i. Wfobkivsky
ndnævnt til Ridder af Dannebroge.

Eettehø. I forrige Nununer af Ugeikriftet Side 292, Linie 14-15
f. n. bedea Kar form rettet til FtrBt

sso

1 Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. 9de April til Tirad. d. 15de April 1873 (bægge inU.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 695 SygdomstiU
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 491, nemlig:

Bdni fra

id(.

Prt.

1S.5,

S-l

tider 1 lar.

Siaaa.

Brystkatarr • .

. 44

238

Lungebetændelse

Halsbetændelse .

. 18

• •

Faaresyge . .

Kighoste . • .

■

Revmatisk Feber

•

Mæslinger . .

Kopper • • •

• .

Skaalkopper • .

•

Skarlagensfeber .

Koldfeber . . •

. 5

Gastrisk og tyfoid

Feb!

•

Blodgang . . .

•

■

•

Diarré. • • •

7
2

10
1

•

8
1

Kolerine . . .

Strubehoste . •

, 0

•

Diphtheritis . .

Ansigts- og anden Van-

drerosen . .

•

Barselfeber . .

•

Skørbug • • •

•

107

1&8

491

Af de oveDnævnte epldemiike Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne 1: Vesterbrogade, Store Kongensgade og Borgergade; relativt
i Forhold til Folkemængden derimod i: Torden sl^oldsgade (l,si pGt),
Haynegade (0,76) og Dybensgade (0,74).

Alle de oyennævote KoppeUIfælde ere forekomne I Byen indenfor
Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Gastrisk Feber 1 og Kolerine 1 ; samt desuden : Go-
norré 2 Tilfælde.

Desud«! ere anmældte: Gonorré 45, veneriske Saar 21« konstitu-
tionel Syfilis 13, Fnat 14, blenn. Øjebetændelse 1, Zona 1, Stomatitlg 2
og Erytem 5 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 118 Lqger.

e. A. R«lii«la FtrUf. Bianc« Lbbob B«rtrykktri.

I«heihar& •.M.ApririSnL

Ugeskrift for Læger,

S«* R»kke XV. Nf. 21.

Redigeret af Dr. f . Trier.

Indhold: Ckr. Trj4«: Ob 4« unm hk. I. 8«! aer: On Sndisji^neMi liMi-
liig LljKii':Oa laadel ■•< €ifter. Det skiidiQariska NalorrinkenMd« i
UMkån \%n Abkødi^eéie VaUm. Iws(iloliH Dd Mdiciuke 8elik«k
i IfkMbn. liVilst. t!|fétiif« t^Mtaiile Sjgdtam i ttb«kaTi.

ØM åtm Benme Pils.

Sfygmografisk-kliaiske Onders øgelser.

Af Dr. Ghr. Tryde.
(ForUat.)

Angaaende Radialkurvaoft Forhold i^ed halvsidige
periferiske lonervatioDsforstyrrelser i Armner-
vernes Omraade foreligger der kun meget faa Oplysnin-
ger. Tilsyneladende bar man alene baft Opmærksomheden
henvendt paa saadanne periferiske Lidelser, som ytre sig
ved Bevsgehimhed og Atrofi af Musklerne, og hvad der med-
deles om disse, er egentlig kun det, at « Forholdet a priori
maa antages at være det samme som ved centrale hemi-
plegiske Lamheder, og at Erfaringen bestyrker Rigtigheden
af denne' Antagelse. » Den Forfatter, fra hvem denne Ud-
talelse er heqtet(Eu lenbur g), har imidlertid ikke gengivet
en eneste saadan Eurverække; han meddeler kun i -et Par
Linier, at « en Mand, hos hvem der var udviklet en meget
betydelig Atrofi af højre Forarm som Følge af en aargam-
mel (veralteter) Albuluiationi paa den atroflake Side bavd^

3^« hmUL9 154« Båé

322

en' PqU med meget mindre Amplitude og med skrflaAacen-
sioDBlioie.* Beller ikke hos andre Forfattere, der i Forbi-
gaaende have berørt Kurvens Forhold ved periferiske Lam-
beder (s. ovenfor, Wolff, Landois), vil man finde Afbild-
ninger af Kurverækker, og deres Odtalelser om den paraly-
tiske Puls i saadanne Lidelser ere tildels endnu mere svæ-
vende.

Idet teg foreløbigen ser bort fra det Spørgsmaal, om
man er berettiget til a priori at vænte paralytisk eller over-
hovedet patologisk Puls ved periferiske Lidelser af Armens
blandede Nervestammer med Lamhed og Atrofi af Musk-
lerne, skal jeg med Hensyn til det rent Faktiske bekræfte,
at der under disse Omstændigheder kan forekomme pa-
tologisk Forvandling af Kurven. Efterfølgende Iagt-
tagelse kan tjæne til Exempel herpaa:

1. Landpolitiagglstent E., 38 Aar, Kenyist' 4. 'Vn 72 af Hr. Over-
Urorg, Dr. Hol mer til mig. — D. 2den Avg. 72 LuxaUon af deo veo-
8tre Arm i Skulderleddet fortil; kort efter Repositlon. Alle Armmuskler
siden den Tid fuldstændigt lammede, i den sidste Tid nogen Bedring. ~
Ødematøs Svulst af Haandryggen, svag Atrofi af mm. interossel, hele Armeo
og især Haanden objektivt og subjektivt noget koldere, ingen spontane
Smerter, næsten stadig Snurren og Prikken i Fingrene, Især dog de to
yderste. Følelsen for Berøring og Smerte her lidt afstumpet Hodfar-
ven overalt naturlig, Huden tør, Armen hænger slap ned, aktive Bevæ-
gelser kun i meget ringe Grad mulige i Skulder- og Albuled. 1 Øvrigt
ere alle Yiikaarlige Bevægelser fuldstændig tabte. Passive Bevægelser I
FHiger- og Haandled tilladte, men noget smertefolde. Pulsen føles ens^
Kontraktiliteten 1 de lammede Muskier fuldstændig tabt for lodaktions-
strømmen, kun i de af n. medianus forsynede Muskler svagt tilstede.
Palategniog viste følgende Forskels

Flg. 11 (hejre Arm).

Fig. 12 (venstre Arm).

Som man ser, svarer Rorven paa hajre a. radiaiis i alt
Væsentligt til den teoretiske trikrote Normalkurve., Paa
venstre lammede Arm var den undergaaet en kendelig
Forvandling i opadganende, »paralytisk« Retning;
Amplituden var mindre, Ascensionslinien mindre stejl og
ferste sekundære Bølge højere beliggende og mere frem-
trædende. Da Patienten kun blev nogle faa Dage her i Byen,
fik jeg ikke Lejlighed til at fortsætte Iagttagelsen yderligere.
Dette vilde navnlig have haft Interesse, hvis Kurven samti-
dig med eller uafhængig af en Bedring lidt efter lidt yar
bleven normal paa den syge Arm; man vilde herved have
faaet Bevis for, at den differente Puls ikke skyldtes en til-
fældig Omstændighed, men stod i Aarsagsforhold til Luxa-*
tionen. Da en tilfældig Pulsdifferens af ovennævnte Beskaf-
fenhed imidlertid hører til de største Sjældenheder, tør det
dog alene efter det, der foreligger, antages, at Pulsforvand-
Ungen er fremkaldt ved Luxationen. Hermed er dog
ingenlunde givet, at den skyldes en Lidelse af
de blandede Nervestammer. Jeg skal i saa Henseende
ikke lægge videre Vægt paa, at man ogsaa træffer fuld-
stændige Lamheder af travmatisk periferisk. Aarsag uden
Indvirkning paa Polsen; Forholdet kunde jo i saa Fald for^
klares enten derved, at Pulsforskellen allerede ved Under-
søgelsen var svunden, eller at Læsionen havde skaanet de
vasomotoriske Nervetraade, eller endelig, at de ikke havde
været læderede i tilstrækkeligt Antal til at fremkalde Indvirk-
ning paa Kurven. Hvad der aabenbart er af større Betyd-
ning, er den Omstændighed, at det, i Følge min Erfaring,
er overordentlig sjældent at finde blot Spor af
Indvirkning paa Pulskurven ved Lidelser af de
blandede Nervestammer, og det hvad enten man har
at gøre s med en Lidelse af denne eller af hin Nervestamme
eller af alle Hovedstammeme , hvad enten Ledningshindrin-
gen er.opøtaa^t paa den enei eller den anden Maade, er
frisk eller gammel, ligegyldigt^ om Lidelsen er beliggende i
Højde med plexus eller helt ude mod Periferien, om den er
ledsaget alene af sensitive eller tillige at motoriske Sympto*

mer, Ja tilsyneladende ganske uafhængigt af, om den frem-
byder de saakaldle vasomotorisk-lroflske Symptomer eller ej.
Mellem et ikke saa ringe Antal Tilffflde af herhen hørende
Lidelser er ovenstaaende Iagttagelse egentlig den eneste, i
hvilken jeg har fundet INilsforskel. Et Par tvivlsomme Til-
fælde ville senere blive omtalte.

Da det af rent praktiske Hensyn ikke lader sig gøre at
meddele alle disse Iagttagelser, og da det tilmed næppe Wide
have stor Interesse at gengive et større Antal normale Puls-
billeder, skal jeg indskrænke mig til nt oplyse det Oven-
staaende ved nogle af de Iagttagelser, i hvilke der
fandtes tvaso motorisk-troliske* Symptomer; saa
vidt det kan ses, er det nemlig den hyppige Forekomst af
dette Symptomkomplexj der har ledet til den Antagelse, at
man ta priori« maatte vænte paralytisk Puls ved Lidelser af
de blandede Nervestammer.

2. TømmersveDd N., 36 Aar, henvist af Dr. L. Salomonsen d.
'/i 7t. To Maaneder forinden var der efter et Tryk paa højro Skulder
af et Stykke Tømmer pludselig opstaaet en betydelig Kraflesleslied 1
hele Armen. Ingen Luxatiun eller Kralitur, hverken Svulst eller Rødme,
ringe Smerter. Arm i Bind indtil for et Par Uger siden. — Alle Be-
TSgelser nu vendte tilbage og naturlige, kun Kingrenes Bevægelser kraf-
tesløse, for saa vidt de skulle udføres ved Haandens smaa Moskier; disse
kendelig atrofiske, især dog de, der forsynes af n. uinaris. Hele Arm og
Haand køligere end venstre, snbJekUv Kuldefornemmelse. Hudfølelsen
naturlig, elektrisk SenslbllUet dog svækket over Haandens Rygflade. In-
gen ømme Punkter, ingen Smerter. Faradisk Kontraktilitet fuldstændig
tabt, galvanisk Kontrakt, meget svækket I Haandens smaa Muskler baade fra
Nervestammer og ved direkte Incitation. — Efter heuved tre Maaneders
Behandling med IndukUons- og Batteristrøm paa de paralyUske Muskler
fuldstændig Tilbagevenden af de vllkaarllge Bevægelser, mindre Atrofi
og Kulde, elektrisk Reaktion uforandret. — Tegningen af Radialkurverne,
der gentoges Jævnlig i den Tid, han blev behandlet, gav stedse følgende
Billede paa bægge Sider:

Pig. 13.

9. Drejersvend H., 42 Aar. Henvist af Dr. Bremer d. »/u 70.
Under et epilepUsk Anfald Kontusion af højre Skulder og Arm, Lamhed
I Haanden. Faa Dage efter delirium trem. Lamhed uforandret i 4 Maa-
neder, ved HenTisnIngen fuldstændig motorisk Lamhed af Strækkemusk-

325

ler til de tre yderste Fingre pna Underarmen, Atrofl, Tab af faradisX
KoDtraktiUtet, aubjektiv Kalde lArra og Især 1 Uaand. Tilstanden ufor-
andret endoQ en Mauned senere, da han udeblev. — Tegningen af bsgge
Badlalkurver gav felgende Billede:

Fig. U.

4. Frøken H., 19 Aar. Henvist af Dr. HoUt i Nykebing d. ViTt.
Han er meget anæmisk, i Øvrigt rask. For to Maaneoer siden, uden
paaTlselig Anledning, dnglig Smerteanfald i højre Underarm, ej holdende
sig til bestemte Nervebaner ; da disse tabte sig, Kraftesløshed 1 hele Armen^
Dødhedsfornemmelse paa Rygsiden af Underarmen, især langs Ulnarranden,
tillige over Tommelens smaa Muskler, der atroQerede. Besvær ved at
fatte smaa Genstande. Stærk Kulderornemmelse I Arm og Især I Haand.
Ingen Symptomer fra det centrale Nervesystem. — Ved Undersøgelsen
Kraflesløshed I hele Arm, vilkaarllge Bevægelser med Tommelen usikre.
Alle Underarmsmuskler mindre fyldige paa højre Arm, Især Bøjemuskler
langs Ulnarranden, thenar pollicis indsunken, slap, stærkt atrofisk. Kon-
traktiliteten betydelig svækket I thenar (baade faradlsk og galvanisk).
Dødhedsfornemmelse som angivet, elektrisk Sensibilitet ber svækket.
Haanden føles koldere. Under flere Maaneders Iagttagelse og Behandling
boldt Tilstanden sig ganske uforandret og vnr endnu et Aar senere, da
jeg atter saa hende, hverken værre eller bedre. Radialkurverne stedse
uden Forke! :

Fig. 15.

5. Student V.. 21 Aar, blev I Marts Maaned 1870 fanden bevidst-
løs paa sit Værelse, der var fuldt af Kiildamp. Paa Kommunehospitalet,
hvortil han bragtes, og hvor Bevidstheden efter kort Tids Forløb vendte
tilbage. Iagttoges foruden Brandsaar paa højre Arm en betydelig Svulst
af hele højre Overextremitet, hvilken han var aldeles ude af Stand til at
bevæge. Ved Is og Kompressionsbandage svandt Svulsten, og han ud-
skreves efter en Maaneds Forløb med en delvis Lamhed af Armen, men
i Øvrigt rask. Efter et 5 Maaneders Ophold paa Landet, under hvilket
Lamheden skal have tabt sig noget, henvistes han I September af Hr. Over-
læge, Dr. Rasmussen til mig. — Der var da fri Bevægeligbed 1 Skulder-
leddet. M. biceps træhaard at føle paa, stærkt kontraheret, Strækningen
af Underarmen kun mulig indtil omtrent 1 en ret Vinkel. Pronatlon ud-
føres ret frit, Supination Ikke fuldstændigt. Haandens og Fingrenes Be-
vægelser meget Indskrænkede, Fingrene holdes I en halvbøjet Stilling (1ste
phalanx strakt, 2den og 3dje bøjede), passive Bevægelser af Haand og
Fingre fuldstændig fri, ingen Kontraktur, men meget betvdelig Atrofi af

326

■ * f

alle (JnderarmeDB og Haandens Muskler, især dog af de Moskier, der for-
synes af n. nlnaris. Langs bele UInarslden af Underarmen, omtrent til
Mfdtlinlen, samt paa Haanden, er Følelsen 1 høj Grad svækket aaa Tel
for Berøring som for Temperaturindtryk. Hudens Udseende I Øvrigt na-
turligt. Hele Underarm og Haand føles subjektivt og objektivt meget
kold. Betydelig Ømhed ved Tryk langs n. ulnaris, især paa Underarmen.
Paa Volarstden af 2dtlf og Sdje phalanx af Rlugflngeren ses to isrtestore
bullæ , fyldte .med hvidgraa Vsdske. — Dan faradiske Kontraktilttet er
tabt 1 djD af n. nlnarls og tildels i de af n. medi^nus forsynede Muskler.
Den galvaniske Kontraktintet er ^el tilstede i dlsseMuskler — med Und-
tagelse af mm. laieroas«! 1 3dje og 4de Mellemrum — , men Kontraktio-
nerne fremkomme først ved betydelig Strømstyrke, og de ere træge og
langsomme. Mekanisk Irritabilitet stærkt forøget i alle Strskkemoskler
paa Underarmens Rygside. Elektrisk Sensibilitet svækket i samme Ud-
strækning som nævnt ved Hudfølelsen. — Faa Dage efter denne Under-
søgelse bristede buJlæ, den følgende Nat dannedes flere lignende paa
Volarsiden af 3dje og åte Fingers yderste Led. Efter gentagne -Udbrud
tørrede de ind. Kort Tid efter Svulst og Rødme ved Neglenes Tilhæft-
nlng paa de tre yderste Fingre, efterhaanden bleve Neglene afstødte, og
nye voxede meget langsomt frem. Trods langvarig Behandling med Dyre-
bade og Elektricitet Ingen anden Bedring end nogen Formindskelse af
Kontrakturen i m. biceps. — Pulsen, der for Følelsen syntes noget mindre
paa b^re end paa venstre Arm, viste sig ved Undersøgelsen med Sfyg-
mografen ens paa bægge Sider. — EtAar senere, da jeg atter saa ham,
var Forholdet endnu uforandret

Fig. 16.

Er det i og for sig bøjst sJsldeDt, at man Irnffer For-
vandling af Pulakurven sammen med Lidelser af de større,
blandede Nervestammer, og ter det anses forgivet, at Kur-
ven holder sig uforandret, selv om de avasomo-
torisk-trofiskei Nervetraade, der forløbe i disse Stam-
mer, ere angrebne i stor Ddstræknioj? og Grad, saa
ligger allerede beri en bestemt Antydning af, at Aårsagen
til den Pulsforvandling, man en sjælden Gang træffer
paa, ikke kan søges i Lidelsen af de blandede Nervestam-
mer, men i en mere eller mindre tilfældig Komplika^
tion. Hvad dennes Beskaffenhed angaar, da ligger det na-
turligvis nær at tænke paa en samtidig Lidelse af de va-
somotoriske Baner, der følge med Karrene. Efter
al Rimelighed udgøre disse jo den langt overvejende Del af
Nerverne til Armens Karomraade, og de ere tilmed i det

32?

Mindste paa en Del af derea Forløb saaledes beliggende, at
adskillige af de Æoiner, der fremkalde Lidelser af Nerve<>
stammerne, tillige kanne foranledige Ledningsforstyrrelser i
de vasomotorlske Hovedstammer langs Karrene. For en Del
ville ogsaa Selve Lidelserne i de blandede Nervestammer
med Letbed kunne forplantes til Karrenes plexus eller paa
anden Maade forstyrre Ledningen i dem.

Al levere et positivt klinisk Bevis for den Sæt-
ning, at PulsForvandlingen skyldes en periferisk Lidelse af
de vasomotortske Baner, der følge Karrene, er overmaade
vanskeligt. Ukomplicerede Lidelser af denne Beskaffen-
hed forekomme vist overmaade sjældent, og selv om der
ikke samtidig findes Lidelser af de blandede Nervestammer,
saa maa de fleste Sygdomme, der kunne tænkes at frem-
kalde Ledningsforstyrrelse af Karrenes nervøse Omflétninger,
tillige let forankdige mekaniske Forstyrrelser i Kan enes
Lysning, hvorved Puisbilledet ad anden Vej forvandles. Un-
der disse Omstændigheder ligger det nær at søge Oplysning
om dette Forhold gennem direkte Forsøg med galvanisk
Paavirkning af de periferiske Nervebaner. An-
gaaende de Undersøgelser, jeg i saa Benseende i længere
Tid har foretaget, skal jeg i efterfølgende Linier give en
kort Oversigt.

Forsøgene bleve anstillede paa Sunde og Syge under
Iagttagelse af følgende Forsigtighedsregler og paa følgende
Maade. Naar jeg en Tid havde kendt Vedkommende, jævn-
lig havde tegnet hans.Puls, og naar han ved hyppig Anven*
delse af Batteristrømmen var bleven saa fortrolig med den
hele Undersøgelsesmaade, at Alt var ham tilvant, anbragte
Jeg, naar Forsøgene skulde gøres, Sfygmografen paa art.
radialis paa sædvanligt Sted og derefter Elektroderne — ^^uden
Strøm — saaledes, at den ene kom til at staa paa et for-
holdsvis indifferent Punkt (Brystbenet, Nakkebøjningen), den
anden paa et eller andet af de Steder, hvor Nervestammerne
lettest kunne naaes af Strømmen paa deres Forløb fra Side*
delen af Balsen helt ud mod Periferien. Efter at jeg ved
et Par foreløbige Pulåtegninger havde forsikret mig om, M

^ •

328

Sfyguiografen y^t godl anlagt, og at Trykket af Elektroden
ikke naaede nogen Arterie, hvorved Billedet af Kurven kunde
forvanskes, ledede jeg Batteristrømmen saaledes ind, at en-
hver Lukningsreaktion i Musklerne blev undgaaet; Jsvnt og
langsomt forstærkedes Stremmen, indtil den gav det gaWa--
ooskopiske Udslag, Jeg ønskede, og Jeg lod den derefter i
kortere eller længere Tid gaa igennem uden eller med Af-
vexlinger i Strømstyrken, i sidste Tilfælde under omhyggelig
Iagttagelse af, at Afvexlingerne ikke bleve saa hurtige og
store, at der fremkaldtes Muskelsammentrækninger. Med
bestemte Mellemrum tegnede Jeg da Pulsen under Strøm-
mens Gennemgang, og efter at den atter var aabnet lige saa
Jævnt og med Undgaaelse af enhver Aabningsreaktion i
Musklerne, blev der atter taget et Par Tegninger, og først
derefter bleve Elektroderne Qæmede fra deres Plads. —
Bos nogle og tyve Individer har jeg paa denne Maade un-
dersøgt Virkningen af hver Pol for sig paa enhver af Armens
større Nervestammer paa alle de Punkter, hvor de med Let-
hed kunne naaes. Kun ganske undtagelsesvis kunde der
spores en Tilbøjelighed til en opadgaaende Forvandling af
Kurverne. Den var imidlertid ikke blot svag og sjældeni
men tillige meget flygtig, og stod ikke i noget paaviseligt
Afhængighedsforhold til Virkningen af [denne eller hin Pol,
til Strømmens Styrke og Varighed eller til nogen bestemt
Neryestammes Paavirkning; den syntes nærmest at være
rent tilfældig, af samme Beskaffenhed som den, man Jævnlig
ser, naar man fortsætter Tegningen i længere Tid og lettere
psykiske Bevægelser have Lejlighed til at reflektere sig paa
Pulsbilledet. Muligvis har dog den stærke Smerte, Galva-
nisationen af og til forvoldte ved højere Strømstyrke, ikke
været uden Indflydelse paa den lette og flygtigu Forvand-
ling. En ganske lignende, men stærkere og mere kon-
stant opadgaaende Forvandling har Jeg hos ikke faa Indivi-
der truffet paa, naar jeg tegnede Pulsen under stærke nev-
raigiske Smerteanfald. — Foruden paa denne Maade har Jeg
tillige undersøgt Badialkurven , naar bægge Poler bleve an-
bragte paa Armnerverne. Heller ikke ad denne Vej har

V ;

829

det været mig moHgt at paaviBe en blot nogen-
lunde kendelig eller konstant Indvirkning paa
Pulabilledet.

Naar jeg ved disse Forsøg saa omhyggeligt har und-
gaaet at fremkalde motorisk Reaktion i de vilkaarlige Mosk-
ier, er Grunden, som man lel vil se, den, at enhver Sam-
mentrækning -* navnlig i Forarmens og Haandens Muskler
— uuodgaaeligt forvansker Puisbllledet ad rent mekanisk Vej.
Vil man overhovedet indlade sig paa en Undersøgelse af
disse Forhold, maa man altsaa paa Forhaand give Afkald
paa at preve Virkningen af Strømafbrydelser og pludselige
og stærkere Afveilinger i Strømstyrken og alene bolde sig
til saadanne Applikationsmaader, under hvilke Pulstegningen
kan fbregaa med den nødvendige Ro. Jeg skulde ikke have
opholdt mig herved, hvis jeg ikke havde Anledning til at
antage, at denne forstyrrende Indflydelse er bleven overset
i en Række Forsøg af lignende Beskafifenhed som mine,
hvilke ere meddelte af Eulenburg og Schmidt for nogle
Aar siden*). I Modsætning til, hvad jeg har fundet, hedder
det her, at en stærk, nedadstigende Strøm fra Hvirvelsøjlen
til plexus brachialis (Anoden i Egnen af de nedre proc. spin.
af Halshvirvlerne , Katoden paa Udtrædelsesstedet af plexus
i fossa supraclavicularis) efter nogen Tid fremkalder en for-
mindsket Pulshyppighed (4—10 Slag mindre i Minutten), og
at samtidigt eller allerede forinden Radialkurven paa samme
Side taber i Spænding. Pulstegningen skulde da give »ana-
krote» Radialkurver o: Kurver med skraa Ascension, flad
Bølgetop, højtliggende første sekundære Bølge. Forvandlin-
gen skal kun være forbigaaende , ligesom en Eftervirkning
af Strømmens Lukning, og afløses senere af normal Kurve-
form. Den tænkes opstaaet ved en Forandring i den arte-
rielle lonus i Armens Karterritorium, afhængig af Elektrici-
tetens lokale Indvirkning paa selve Nérvestammerne i plexus.

') UntersachoDgen Aber deo Elnfluss besUmmter GalfanUatioDswelseQ
auf die PopUle, die HeriakUon and den Genustooos beim MeDScheu.
Centralblatt 1868, Nr. 21—22.

330

Under FremstillingeD af Forsøgene omtales det vel ikke, at
Lukningen af Strømmen fremkaldte MuskelsammentrækDin-
ger; men det ses heller ikke, at Opmærksomheden har væ-
ret henledet paa at undgaa dem; da de nu ufejlbarh'gen
indtræde ved enhver ■ stærk », nedstigende Strøm med Kato-
den paa plexus, naar der ikke træffes ganske særegne For-
sigtighedsregler, og da jeg selv kun har sporet en lignende
Indvirkning paa Kurven, naar det trods disse Forsigtigheds-
regler ikke lykkedes at undgaa Lukningsreaktion i Musklerne,
saa er jeg indtil videre tilbøjelig til at betragte den omtalte
Kurveforandring som en Følge af en rent mekanisk Forstyr-
relse af Tegningen. 1 Øvrigt følger det af sig selv, at en
ganske lignende Forvandling af Pulsbilledet kan fremkomme
derved, at den Elektrode, der staar over clavicula, udover
et Tryk paa art. subclavia, og dette vil naturligvis atter let-
test ske i Lukningsøjeblikket, naar Forsøgsindividet uvjlkaar-
ligt gør en let Bevægelse opad.

Hvad jeg her har bemærket, gælder. — tildels endog i højere
Grad — om de samme Forfatteres Undersøgelser paa n. sym-
pathicus (ggl. cervical. suprem). Ved at udsætte denne
paa samme Maade for Katodens Virkninger skulde der og-
saa her kunne spores en lokal Indflydelse paa Karnerverne,
kendelig baade i Radial- og Earotiskurvens Forvandling.
Det indrømmes imidlertid, at Virkningen i dette Tilfælde er
endnu mindre tydelig end under det foregaaende Forsøg;
mig er det ingenlunde lykkedes at fremkalde Forvandling af
Radialkurven, hvad enten jeg forsøgte at naa n. sympathicus
paa Balsen eller langs Karrene paa Armen — forudsat na-
turligvis, at Elektroderne anbragtes saaledes, at der ikke
blev udøvet noget som helst Tryk paa Arterierne. Hvad
Karotiskurven angaar, skal jeg kun bemærke, at enhver
Meddelelse om dens Forvandling maa modtages med megen
Forsigtighed, ikke blot fordi Tegningen overhovedet er sær-
deles vanskelig, men ogsaa fordi samtidige Manipulationer
med Sfygmograf og Elektrode paa Siden af Balsen nødven-
digvis medføre talrige Anledninger til mekanisk Forvanskning
af Pulsbilledet.

Næst efter at minde om, atEuienburg ogScKTmidt,
lige saa lidt som jeg, have kunnet paavise nogen Forandring
i Radialkurven ved Galvanisation af Nervestammerne (der
nævnes nn. radialis og medianus) paa Armen, skal jeg gøre op^
mærksom paa, at den Omstændighed, at Pulsen bliver lidt
langsommere ved Galvanisationen, ikke behøver at skyldes
nogen Virkning af Strømmen paa Karnerver. Det Samme

$31

iagttages meget hyppig, hver Gang et Individ i tængere Tid
undersøges med Sfygmografen, ligesom overbovedet, naar han
indtager en hvilende Stilling.

(SlatUs.)

•h SiBibsjgdennenes hddeliig

(i Anledning af Prof. Steenbergs Antikritil[|.

Af H. Selmer.

Den Kritik, jeg i ctTgeskrift for L»ger» af 21de Septbr. f. A.
(XIVBd. Nr. 13) underkastede det Steenberg-Salomonske
Forslag til en ny Inddeling og Nomenklatur af Sindssyg-
dommene, har i samme Tifisskrift af 8de Marts d.A. (XV Bd.
Nr. 12) fremkaldt et Gensvar af Prof. Steenberg. En Dis-
kussion, der føres med saa lange Mellemrum, tør vel næppe
gøre Regning paa at blive fulgt med stor Interesse; imid-
lertid skal Jeg dog udbede mig Opmærksomhed for nogle
Modbemærkninger.

Prof. Steenberg begynder med en Beklagelse over, at
min Kritik tikke har bragt Sagen selv et Skridt videre*.
Men det ligger da egentlig heller ikke i Kritikens umiddel-
bare Opgave at levere positive Bidrag til Løsningen af
videnskabelige Spørgsmaal; og det maa billigvis eriudres, at
det ikke er mig, som bar paataget mig at bringe Sagen vi-
dere, idet jeg nærmest kun har villet vise, at det omhand-
lede Porslag ikke har gjort det; og er dette lykkedes mig,
tror jeg dog ogsaa paa min Vis at have ydet en liden Skærv
til Videnskaben. Men fordi jeg ved den kritiske Vurdering
af Forslaget har maattet sammenholde det Nye med det
Gamle og derved er kommen til det Resultat, at dette med
alle sine Mangler dog, i det Mindste sammenlignelsesvis,
ikke er fuldt saa forkasteligt, som man i sin Glæde t)ver det
Nye har udgivet det for, derfor kan man ikke med Føje
sige, «at jeg har indtaget et Standpunkt, hvorfra jeg ikke
vil lade mig rokke, og at jeg ikke vil være med til Løsnin-
gen af et Spørgsmaal, som staar paa Dagsordenen.« Vilde jeg
ikke det, havde jeg jo kun behøvet at tie stille.

Hvad Prof. Steenberg selv (S. 178) anfører af mine
Udtalelser om den traditionelle symptomatiske Inddeling af

838

Sindssygdommene , viser ogsaa noksom , al jeg ingenlunde
feler mig særdeles tllfiredsstiUet af denne; og naar der al-
ligevel andensteds tales om, hvor vel jeg na i saa mange
Aar har fundet mig ved den gode, gamle Terminologi, og
hvorledes denne er bleven saa fastgroet til al min psykia-
triske Tænken og Virken, at jeg maa forsvare den, som en
Fader forsvarer sit Barn, staa disse Antydninger af, at jeg
har ladet Tiden løbe fra mig, i en underlig iModsætning til
de Komplimenter, der med altfor rund Baand udstrøs paa
andre Steder. Prof. Steenberg synes ikke at kunne for-*
staa, at man just ikke behøver at flnde det Gamle fortræffe-
ligt, fordi man heller ikke feler sig tilft'edsstillet af del Nye.
Jeg kan dog forsikre ham, at det alligevel forholder sig saa-
ledes, og at jeg med Glæde skulde have sluttet mig til ham,
hvis jeg havde fundet hans Inddeling *mere fyldestgørende
end den traditionelle. Naturligvis forlanger jeg heller ikke,
at man skal sidde med Hænderne i Skødet og vænte paa
en mirakuløs Minervafødsel , fordi jeg rigtignok ikke tror, at
det er gennem en forceret Fortsættelse af systematiserende
Bestræbelser, at der skal bringes Orden og Klarhed i Sinds-
sygdommenes Patologi. Hele Medicinens og selve Psykia-
triens Udviklingsgang i vor Levetid synes at anvise en anden
og rigtigere Vej, gennem stykkevise Arbejder. For den so-
matiske Patologis Vedkommende var det dog først, da man
indtil videre lod den idelige Systematiseren og de dermed
beslægtede Bestræbelser fare for at underkaste de enkelte
Sygdomme eller Symptomkomplexer mere exakte Undersø-
gelser, at der fremkom et holdbart Grundlag for et frem-
tidigt System. Og idet Bay le og.Calmeil udsondrede Pa-
resen fra de øvrige Sindssygdomme som en selvstændig
Sygdomsform, hvis Patologi efterhaanden har kunnet udvikle
sig mere og mere, udrettedes der vistnok mere for Psykia-
trien end ved alle de Inddelingsforsøg, som senere have væ-
ret gjorte. Det er dette Vink, jeg mener, at man bør følge.
Ved at udsondre og nøjere studere enkelte Former, saasom
de cirkulære, de periodiske, de meget akute Manier og Me-
lankolier med Tilbøjelighed til hurtig Kollaps og dødeligt
Odfald O.S.V., vil der vel efterhaanden vindes et mere reelt
Odbytte for den psykiatriske Diagnose og et bedre Grundlag
for et fremtidigt System end ved den summariske Frem-
gangsmaade, hvormed det her omhandlede Forslag gaar til-
værks, idet det saa at sige frakender de psykiske Symptom-
komplexer, som genere det, al virkelig Betydning.

Jeg har fremhævet det som en logisk Fejl ved Forsla-
get, at det ved Inddelingen har fulgt to forskellige Principer,

333

idet SygdommeDS Varighed og Forløb er lagt til Grund for
de to første Hovedgrupper (primær, akut — sekundær, kro*
nisk Sindssygdom), dens Forhold til andre Sygdomme der-
imod for den tredje (kompliceret Sindssygdom), der opstilles
som en med hine sideordnet Hovedgruppe, fleri mener nu
Prof. Steenberg, at jeg ikke har ^handlet rigtig loyalti
mod Forslagsstillerne, idet jeg ikke skal have kunnet be-
brejde dem dette luden at gøre Regning paa et Gbekendt-
akab til Forholdene paa et Sindssygehospital, som jeg burde
bave berigtiget eller i det Mindste ikke forøget.« Det er
mig imidlertid kært at kunne give Prof. Steenberg den
aldeles besXemte Forsikring, at der Ikke stikker nogen som
helst Underfundighed bag denne Dadel; men det ér rigtig-
nok ikke faldet mig ind, at der. ved denne Lejlighed kunde
paahvile mig nogen Forpligtelse til at berigtige mulige Vild-
farelser med Hensyn til Sindssygeanstalterne, og jeg indser
lige saa lidt, hvorledes jeg overhovedet kan have forøget
Dbekendtskabet til Forholdene i disse ved at fremhæve den
nævnte Fejl ved inddelingsskemaet. Prof. Steenberg sy-
nes for Øvrigt stiltiende at indrømme Gyldigheden af denne
min Indvending, da han ikke gør noget Forsøg paa at efter-
vise den logiske Stringens i Skemaet, hvis Mangel egentlig
er det, jeg paa dette Sted har dadlet: han forsvarer kun
Klassen «kompliceret Sindssygdom* med Nødvendigheden af
at medtage de Patienter, der «ikke lide af Sindssygdom i
dette Ords strængere Betydning, men derimod af en Syg-
dom af Bjærncn eller Nervesystemet ined saa stærkt udtalte
psykiske Symptomer, at de ikke kunne behandles udenfor
et Sindssygehospital.« Denne Nødvendighed bar jeg dog
heller ikke benægtet: jeg har ingensteds sagt, at f. Ex. Pa-
résen og Epilepsien ikke i Virkeligheden skulde være kom-
plicerede Sindssygdomme, og kan naturligvis Intet have imod,
at der overhovedet opstilles en saadan Gruppe. Jeg har kun
for det Første gjort den rent formelle Bemærkning, at det
ikke gaar an at samle disse Former i en med de to første
Klasser sideordnet Gruppe; og dernæst har jeg fremhævet
det Besynderlige — jeg kunde gærne have sagt Selvmodsi-
gende — i, at Prof. S teen her g bar opført dem i Skemaet
som komplicerede Sindssygdomme, da han dog ikke
anerkender deres Adkomst til at gælde for egentlige Sinds-
sygdomme. , Denne Anskuelse udvikler han endnu bestem-
tere i sin Antikritik. Det gaar ikke an — hedder det S.
179 — at slaa alle disse Patienter (som kun af praktiske
Bensyn maa behandles i en Sindssygeanstalt) i én Hob og
kalde Alles Sygdom Sindssygdom fra det Øjd)lik, de komme

334

iodenfor Haspitalets Port, medens de udenfor denne med
Rette have gaaet under en audeo Diagnose. Men Sindssyg-
domme kalder han dem jo alligevel selv i samme Aandedrot,
om han end tillægger dem Prædikatet komplicerede, og jeg
indser heller ikke, hvorfor man skulde være uberettiget til
at henføre dem dertil. Fordi man f. Ex. i den diffuse pe-
riencephalitis har fundet elier tror at have fundet den ma-
terielle Læsion, som ligger til Grund for en af Sindssyg-
dommenes mest udprægede Former, derfor have Paretikerne
jo dog ikke ophørt at være sindssyge. Jeg skal for Øvrigt
ikke her gaa ind paft de Betragtninger, som naturligt vkunde
knytte sig til Pro£ Steenbergs Bemærkninger i Anledning
af de nyeste Tendenser i den psykiatriske Verden, som nok
love Sindssygdommenes Patologi en Arugtbar Udvikling i flere
Benseeoder, men tillige turde medføre en vis Fare for at
nedstflike Psykiatrien saa dybt i Materialismen, at den i
døime Retning uforvarende kunde fjærne sig lige saa langt
fra det Rette, som den ved Beinroths BJælp havde gjori
til den modsatte Side, da Jacob i for over fyrretyve Aar
siden grundlagde den somatiske Skole.

Jeg gaar altsaa videre. Prof. Steenberg ■indser ikke,
af hvad Grund jeg har brugt saa mange Ord« til at udvikle
det Urigtige i, at bægge de to første Bovedgrupper i Skemaet
ere benævnede paa en dobbelt Maade, uden at de tilsvarende
Benævnelser (primær og akut, sekundær og kronisk Sinds-
sygdom) dække hinanden eller falde sammen i deres Begreb.
Der aabnes os nu i denne Anledning et Indblik i Skemaets
Fødseismekanisroe. Forslagsstillerne have ikke været enige
om Inddelingen. Den Ene har villet én Vej, den Anden en
anden: den Ene har syntes bedst om akute og kroniske,
den Anden om primære og sekundære Sindssygdomme..
Saa er man kommen overens om at anføre bægge Inddelin-
ger til behageligt Udvalg; men skønt man vel har været
sjg bevidst, lat Begreberne akut og primær, kronisk og se-
kundær, ikke dække hinanden, ikke kunne sammenstilles
som sideordnede«, har man alligevel, være sig nu af gen-
sidig Bøflighed eller blot for Næmheds Skyld, stillet dem op,
som om de vare det, uden at fremhæve, at her i Virkelig-
beden forelaa et dobbelt Forslag, og uden Bensyn til den
Kopfusion, som derved nødvendig maatte afstedkommes« Da
Forslaget kun skulde tjæne til Grundlag for en Diskussion,
har man ikke set • nogen stor FejU heri; men naar saa den
Diskussion begynder, hvortil man selv har opfordret, og
Betydningen af denne Fejl bliver nærmere eftervist, bliver
man dog gnaven og viser Kritiken af som ubetimelig , idet

333

man synes at ?ille gøre gældende, at, naar Fejlen blot er
férklafet, er den ogaaa tilstrækkelig forsvaret.

Prof. Steenberg gaar nu over til de tMasser af reelle
Indvendinger », jeg har rejst imod Forslaget. Han søger da
først at eftervise en Selvmodsigelse, naar jeg har benægtet,
at hans Inddelingsprincip har virkelige Fordele fremfor det
traditionelle, skønt jeg erkender, at det giver en Antydning
af Sygdommens rimelige Forløb 0£? altsaa kaster noget Lys
over Prognosen. Denne praktiske Fordel, siger han nu, an-
ser jeg rigtignok for en saa stor videnskabelig Fejl, at det
netop synes at være paa Grund af de gamle Benævnelsers
i denne Henseende intetsigende, eller rettere, vildledende
Beskaffenhed , at jeg holder saa fast paa den gamle Termi«
nologi. Jeg maa tilstaa, at jeg ikke kan anslaa denøa
•praktiske FordeU meget hejt, og jeg er overbevist om, at
Prof. Steen berg selv netop i Praxis viselig vil vogte sig
for at stille sin Prognose med synderlig Bestemthed efter døn
Plads, ban anviser en Patient i sit Skema, hvad der da og-
saa utvetydigt fremgaar af hans egne Ytringer i Beretningen
(S. 18 og 19), hvor han netop beklager, at man saa ofte kan
skuiTe sig i prognostisk- Henseende, selv hvor man ikke har
begaaet en diagnostisk Fejltagelse ved at kalde Sygdoromea
akut. For Øvrigt har jeg ingensteds kaldet det len stor vi-
denskabelig Fejl », at den Steenbergske Inddeling giver
Viuk med Bensyn til Prognosen; men j^g maa fastholde^
hvad jeg S. 212 har sagt om det mindre Ueldfgé i, at For-
staget saa meget nærmer sig den videnskabeligt værdiløse
og praktisk mislige Inddeling af de Sindssyge 1 Helbredelige
og Uhelbredelige.

•1 diagnostisk Henseende* — hedder det S. 182— 83 —
•bevirker vort Skema, at den tidligere evige Skiften Diagnose
i væsentlig Grad indskrænkes,* og naar jeg har ment det
Modsatte, vil Prof. Steen berg (S. 185) »være saa høOig
at antage det for en ren lapsus calami.« Jeg vilde dog
bave anset det for endnu høfligere, otti Prof. Steenberg
forudsatte, at jeg ikke havde skrevet ben i Vejret, og jeg
kunde meget ønske, at han havde læit mine Bemærkninger
angaaende dette Punkt med større Opmærksomhed. Efter at
jeg nemlig har fremhævet, at der Intet vil være vundet med
Hensyn til Diagnosens Stabilitet ved den foreslaiiede lodde-
ling, hedder det i min Kritik (S. 2 1 4): «Den primære akute
Sindssygdom (den ældre Nomenklaturs Mani, Melankoli og
tildels Vanvid) vil, naar den ikke helbredes, ikke vedblive at
beholde sin oprindelige akute Klassekarakter: den bliver,
bvor meget Spillerum man end vil give Begrebet akut Sinds-

3å6

sygdom, omsider ufejlbarlig kronisk •. Prof. Steenberg ci-
terer nu (S. 185) den umiddelbare Fortsættelse saaledes:
« Medens Patienten efter det ældre Skema ikke derfor (fordi
man bliver nedt til at skifte Diagnose) behøver at gaa over
i en anden Form, kan man efter den nye Inddeling nu ikke
engang undgaa at henføre ham til en hel anden Klasse
af Sindssygdommene •. Men den Maade, hvorpaa han i den
af ham indskudte Parentes fortolker Ordet derfor, er ikke til-
stedelig; ti i sin Forbindelse med den umiddelbart forudgaaende
Sætning maa Ordet tderfor« nødvendigvis betyde: «fordi
Sygdommen bliver kronisk*. Saaledes læst, — og an-
derledes kan det Anførte ikke læses og forstaas uden en
Uagtsomhed, som jeg er overbevistom, at Prof. Steenberg
selv vil være den Første til at beklage, naar ban ser, hvor
meget han derved uforvarende er kommen til at forvrænge
min Mening, — er der ingen Selvmodsigelse og intet Ufat-
teligt i det Sagte. Ti det er klart, at en Mani eller Me-
lankoli ikke ophører at være Mani eller Melankoli, og altsaa
ikke er gaaet over i en anden Form, blot fordi den er
bleven kronisk; og deterligesaa klart, at, naar man opstiller
den akute Sindssygdom som én Klasse jelier Bovedgruppe)
og den kroniske som en anden, maa enhver Patient, hvis
Sygdom oprindelig er akut, og som altsaa fra Begyndelsen
har hørt hjemme i den førstnævnte Klasse, tilsidst gaa
over i den anden, hvis han ikke kommer sig eller dør,
forinden hans Sygdom bliver kronisk.

•Vort Skema«, hedder det videre, «holder sig nær til
Patologien, søger sin væsentligste Støtte i den, forudsætter
altid en patologisk Proces i Hjærnen, der i de akute Til-
fælde kan gaa tilbage ved Helbredelsen og dels ved Døden,
i de kroniske derimod bliver staaende eller udvikler sig vi-
deret. Ogsaa heri ser Prof. Steenberg en virkelig For->
del. Men alt dette synes dog egentlig ikke at ligge i selve
Skemaet. Akut og kronisk, primær og sekundær, ere ganske
vist patologiske Begreber. Men Benævnelsen akut — kronisk
refererer sig kun til Sygdomsforløbet, Benævnelsen primær —
sekundær kun til tidligere eller paafølgende Sygdomstilstande :
ingen af dem hentyder paa Tilstedeværelsen af patologiske
Processer i Bjærnen, og naar disse alligevel forudsættes, saa
er dette i Virkeligheden Noget, som ikke fremgaar af Ske-
maet. Eller skulde man ikke lige saa godt kunne forudsætte
Katologiske Processer i Bjærnen, naar man diagnostiserer
lani eller Melankoli i Steden for akut, Vanvid eller Sløvsind
osv. i Steden for kronisk Sindssygdom? Det kan dog umuligt
være Prof. Steenbergs Mening, at en Sygdoms Diagnose

337

er tilfJredSBtinende bestemt, Daar man blot har afgjort dens
akote eller kroniske Forløb og dens primære eller seknn-
dære Oprindelse. Jeg tillader mig at tro, al han selv vilde
finde det altfor naivt, om Nogen vilde mene, at der f. Ei.
var gjort Hjærlesygdommenes eller Nyresygdommenes Pato-
logi tilstrækkelig Fyldest ved en Inddeling i akute og kro-
niske, med Udelukkelse af alle speciellere Former under
hver af disse Klasser. Og hvad nu de • utvivlsomme og
store Fordelen aogaar, som Skemaet frembyder i terapevtisk
Benseende, idet Diagnosen akut, kronisk eller kompliceret
Sindssygdom med det Samme oplyser os om, enten talle
andre Hensyn skulle skydes til Side for det, ene og alene
at tage Patienten hurtigst muligt under Behandling*, eller
om man kan lade mange andre Bensyn træde i Forgrunden,
eller endelig om Patientens Umyndiggørelse er af tuendelig
langt større Betydning* end hans Behandling, da skønner
jeg virkelig ikke rettere, end at disse Spørgsmaal omtrent
lige saa godt kunne afgøres, naar Diagnosen stilles efter den
ældre Terminologi. Ingen Sindslæge vil dog i saa Benseende
rette sig alene efter Sygdommens Benævnelse eller efter
dens Plads i et Skema: dens akute eller kroniske Karakter
kan vel heller ikke afgive meget sikre Indikationer , da Be-
greberne akut og kronisk dog gaa umærkeligt over i hin-
anden; og naar det (S. 184) udtrykkelig hedder, at, da den
traditioilelle , symptomatiske Terminologi ikke tager Bensyn
til den Symptomet betingende Sygdom, "kan Behandlingen
ikke tage de ovenfor nævnte praktiske, ofte yderst vigtige
Hensyn*, saa er dette dog i Sandhed en meget besynderlig
Paastand, som vel heller ikke er at tage bogstaveligt.

Prof. Steenberg betegner mine Bemærkninger (Eri-
tiken S. 216) om den Betragtning, der har ladet Forslags-
stillerne forkaste Manien og Melankolien som Underafdelin-
ger af den akute Sindssygdom , som et « Batteri af groft
Skyts*. Da man ikke skal kunne paavise Grovheder i min
Kritik, hvad denne Betegnelse næslen kunde vække Formod-
ning om, kan jeg deri kun se et Udtryk for den uvilkaar-
lige Følelse af, at mine Argumenter have haft en temmelig
betydelig Vægt. Dette har det været mig ret tilfredsstillende
at se, og det er mig kært, at «den Masse Ubehagelighed,*
Prof. Steenberg beklager sig over, at Forslaget i denne
Anledning har maattet høre, synes at have faaet en Modvægt
i hans •ubeskrivelige« Glæde over min Indrømmelse, at de
maniakalske og melankolske Former, som væsentlig frem-
gaaende af Gemytslivets Liden, ogsaa ere at henføre under

Dieskr. U Laver. 3 B. 15 B4. Nr. 21. 2

8S8

éo Hovedgruppe. Kun maa jeg med Bensyn hertil gøre
opmærksom paa, at, naar jeg betragter Manien og Melanko-
lien som henhørende til samme Hovedgruppe , fordi de
hægge med al deres Forskellighed væsentlig ere Gemyts-
lidelser, saa er dette noget ganske Andet end at slåa en Streg
over dem hægge, hvilket er det, jeg har dadlet Prof. Steen-
herg for at have gjort. Rigtignok erfarer man nu (S. 187),
at Manien og Melankolien ere forbigaaede, fordi Forslaget
kun gaar ud paa aat give en naturlig, praktisk Nomenklatur*
til Anvendelse i Aarsberetningerne : havde der skullet skrives
«en fuldt udviklet psykiatrisk Diagnostikt, vare de ogsaa
blevne medtagne. Men det er ikke let at forstaa, hvorfor
Manlen og Melankolien som Underafdelinger af den akute
Sindssygdom kun maa høre hjemme i en fuldt udviklet
Diagnostik, medens Forryktheden og Sløvsindet som Under-
afdelinger af den kroniske nok maa finde Plads i Aarsberet-
ningerne; ti som saadanne opføres de .netop i selve deo
Beretning, hvori det omtvistede Forslag er fremkommet.

Med Hensyn til den fuldstændige Sløjfning af de to oft-
nævnte Former skyder Prof. Steenberg sig slutlelig ind
under de schweizerske Sindslæger , som i Forening med
flere Professorer i Zfirich nylig have vedtaget en Inddeling
af Sindssygdommene , hvis « store Lighed • med hans eget
Forslag betones stærkt, og hvori Manien og Melankolien
ligesom i dette «maa lade sig nøje med at glimris ene og
alene ved deres totale Forsvinden*. Prof. Steenberg sy-
nes at love sig meget af disse Allierede; men jeg kan dog
ikke finde Ligheden med hans Inddeling saa overmaade
slaaende. For det Første har det zQrichake Skema to Hoved-
klasser, medfødte og erhvervede Sindssygdomme, som slet
ikke ere sondrede i det S teen bergske, der uden videre ind*
ordner en af de medfødte (Idiotien) under de komplicerede.
Dernæst er den zQrichske Inddeling fri for det Ulogiske, som
er kommet ind i den Steenbergske, dels ved den dobbelte
Benævnelse «primær, akut« og «sekundær, kronisk*, delsved
den ovenberørte Sideordning af komplicerede Sindssygdomme
med akute og kroniske; den zQrichske deler nemlig først de
erhvervede Sindssygdomme i komplicerede og ukomplicerede,
omtrent saaledes, som jeg har eftervist Nødvendigheden af at
gøre, naar man vil have de komplicerede med ind i Ske-
maet. Fremdeles har den af ukomplicerede Sindssygdomme
ikke blot primære og sekundære, men tillige periodiske For-
mer, til hvilke sidste det Steenbergske Skema ikke synes at
have nogen passende Plads; og idet den opstiller primære

339

Former (i Fiertalletj, medens det S teen berg ske Forslag
kun vil vide af én primær Sindssygdom at sige, ler man
vel antage, at den med dem stiltiecde bar baft Manien og
Melankolien for Øje, saa at det ahsaa egentlig ikke er Me-
ningen at 'frakende disse Berettigelsen til at gælde for no-
get mere end blotte Symptomer; ti ellers synes der jo ikke
at være Grund til at nævne de primære Former i Flerlallet.
Det Referat, Prof. Steen berg' formodentlig sigter til, inde-
holder dog intet Bestemt herom, og det forekommer mig
derfor, at denne zArichske Inddeling, skønt den er mindre
utilfredsstillende end den her omtvistede, mere maa siges at
gaa udenom Vanskelighederne end at lese dem: den und-
gaar vel at bruge de symptomatiske Sygdomsbenævnelser,
men den sælter i Virkeligheden ingen bedre i Steden; ti
det er dog ubestrideligt, at der nutildngs kræves noget An-
det og Mere af en fyldestgørende Diagnose end den blotte
Bestemmelse af Sygdommens primære eller sekundære, akute
eller kroniske Karakter.

Der vil sikkert arbejdes længe endnu, før Sindssyg-
dommenes Patologi er saa vidt fremmet , at et nogenlunde
holdbart System kan opstilles. Zfiricher-Forsamlingen har
ganske vist skuffet sig, dersom den har anset det for et
virkeligt Fremskridt , allerede nu at hjælpe sig igennem
uden symptomatiske Sygdomsbenævnelser; og med al Aner-
kendelse af Prof. Steenbergs oprigtige og varme Iver for
Løsningen af den særlige Opgave, paa hvilken han lægger
større Vægt, end jeg tror, at der for Øjeblikket kan tilkomme
den, frygter jeg meget for, at den Ære, han vænter, at vi
her i Norden kunde høste af at følge «vore brave Schwei-
zer-Kollegers EtempeU i dette Punkt, ikke vilde blive af
lang Varighed.

Om Handel med Gifter.

Dét blev for Dylig fremhævet I LandflUnget, at Loven om Handel med
Gifter tranger tU at akærpea ; men naar de nugældende Lo?e om Gift-
handel maa regnea for slappe, saa maa det dog være end yderligere
nødvendigt, at de overholdes og. gennemføres baade i Stort og 1 Smaat;
at det stundom lEan synes smaat noiL bevendt med den Ting, det vil
følgende her passerede Begivenhed kunne vise.

I Begyndelsen af forrige Maaned rekvirerede en her boende Købmand
fra et Handelshus i København sig 20 Pd. Salpeter tilsendt paa samme
Tid, som en Parver her sammestedsfra udbad sig *20 Pd. Oxalsyre. Nu
traf det sig saa uheldigt, at Købmanden fik Oxalsyren I Steden for Sal-

340

peter. Syren yar emballeret i Papir 8om en anden almindelig Handels-
vare, Pakken var efter Dampaklbsd ragernes og Butiksrolkenes Udsagn
mærket med Købmandens Forbogstayer, den var ikke betegnet med Gift-
mærke eller andet Lignende; Følgen heraf maatte nødvendigTis blive, al
Oxalsyren, der vel nok ved et flygtigt Øjekast kan se ud som fint fordelt
Salpeter, blev antagen for at være dette Salt, blev blandet med den i
Butikken henstaaende Restbeholdning af Salpeter (næppe 1 Pd.) og solgt
fra Butikken som Salpeter. Imidlertid anede Købmanden snart Uraad,
ban forespurgte sig derfor d. 10de Harts paa Apoteket, om det Stof, han
havde faaet tilsendt, ogsaa virkelig 'var Salpeter, og fik her den Oplys-
ning, at det var Oxalsyre; forinden, vistnok samme Dag, som de 20 Pd.
Oxalsyre bragtes Købmanden, havde en Mand fra Landet faaet Va Pd.
Oxalsyre i Steden for Salpeter fra Butikken og havde brugt deraf i sin
Rusholdning til Tilberedning af Pølser; men Fejltagelsen blev Ikke den
Gang, da Apoteket havde paavist den, berigtiget. Købmanden rensede
sig derimod selv for Oxalsyren ved fra Blandingen Oxalsyre -f- Salpeter,
hvilken Blanding henstod 1 en Krukke, at drage de 20 Pd., der laa
øverst i Krukken , og tilsende Farveren disse 20 Pd. under Navn af
Oxalsyre; den tiloversblevne Rest maatte gaa og gælde for brugbar Sal-
peter. Saa hengik der Igen en rum Tid, da blev det ved et rent Til-
fælde opdaget, at der d. 21de Marts, 11 Dage efter at Forvexllngen var
bleven paavist af Apoteket, fra samme Butik var solgt Salpeter stærkt
forurenset med Oxalsyre, og først da kom den forudgaaende Historie til
min Kundskab. Da Jeg ved en privat Samtale med Købmanden fandt
denne mindre tilbøjelig til at træffe Foranstaltninger, Jeg i Anledning af
de nævnte Fejltagelser fandt uundgaaelige , og da Byens Sundhedskom-
mission, hvoraf Jeg er Hedlem, uagtet min Forestilling derom ikke følte
sig foranlediget til strax at skride ind , mældte jeg Sagen til Fysikus,
der strax gjorde Amtet opmærksomt paa den, fremhævede, at Oxalsyre
er en farlig Gift for Mennesker, og udbad sig, at det lokale Politi maatte
beordres til at undersøge Sagen, samt henstillede, om der, naar mlo
Angivelse bekræftedes, skulde udstedes en offentlig Advarsel mod Bru-
gen af den I tidligere Uger fra Butikken solgte Salpeter. Inden dette
kunde sættes I Gang, hengjk Igen en Uges Tid, og Imidlertid havde Køb-
manden, saa vidt Jeg ved*, d. 30te Marts, i alt Fald længere Tid efter
at Oxalsyren var udleveret fra Butikken, renset sin Kunde paa Landet for
Oxalsyre ved at rekvirere den ham som Salpeter solgte Pakke Oxalsyre
tilbage; men Pølserne kunde Oxalsyren jo ikke drages ud af, og de for-
bleve derude paa Landet til Disposition for Libhavere. Ved den af Ret-
ten efter Amtets' Ordre anstillede Undersøgelse oplystes der nu en Del
af, hvad Jeg ovenfor har anført. Forhørene indsendtes til Amtet, og dette
resolverede, at der intet Videre bliver at foretage i den omhandlede Sag.
Først i forrige Uge har Politiet forbudt Pølsernes Ejermand Nydelsen af
de nævnte Pølser, der rigtignok kunde været fortærede for længe siden,
der havde skiftet Ejermænd og kunde været komne saa vidt omkring,
at de Ikke mere kunde opspores, og først i Dag er det lykkedes Lovens
kraftige Arm at naa de nævnte Pølser saa eftertrykkeligt, at disse med
behørig Pomp ere jordfæstede; 4enne Exekution maa særlig paaskønnes,
da den fandt Sted mere end en Uge efter, at Amtet havde sat sit kraf-
tige Punktum efter Sagen.

- Man skulde vel synes, at I et Tilfælde som det ovennævnte maatte
Sundhedskommissionen, naar Sundhedsvedtægten ligefrem paalægger
den at -føre Tilsyn med, at de til Salg udbudte Næringsmidler ikke ere
skadelige for Sundheden ■ , og »at anstille Undersøgelse hos dermed
Handlende, saa vel 1 deres Butikker som i deres Oplagssteder og Forraads-

»41

kamre« , samt »at foraastalte fordærrede elier forfalskede Varer konfi-
skerede«, at SuDdbedskommissiODen i et saadant Tilfælde maaite føle
sig opfordret til strax at sitride ind for at forebygge Forgiftoingstilfslde.
At den Kebmand, for hvem de nævnte Uheld ere passerede, selv er det
eoe af Sondhedskommissionens tre Medlemmer, maatte da ikke kunne
gøre Sagen saa særligt besværlig ; skal først Fysikatet og Amtet sættes i
Bevægelse, saa foraarsages der derved et unyttigt Besvær og unyttig
Tidsspilde ; i den Uge, der spildes, kunde der dog ske Ulykker med aile-
rede tidligere solgte Varer, selv om det Ikke har nogen særiig Betydning,
at de Prøver, der udtages af Varebeholdningen til Fyslkatets Undersø-
g^se, en Uge efter at Misligheden er paalalt, naturligvis indeholde
Prima- Varer, uforfalskede og up laklagelige i enhver Henseende. — Ved
Amtets ovenberørte Resolution er det altsaa t) konstateret, at en Køb-
mand har Lov til at blande et større Parti Oxalsyre sammen med et
lille Kvnntum Salpeter (f. Ex. Vai elier mindre), fra Blandingen at bort-
tage saa stort et Kvantum, som i Vægt svarer til den ved Blandingen
anvendte Oxalsyre og dernæst at sælge Resten som uforfalsket og ube-
dærvet Salpeter til indvendig Brug; en slig Renselsesakt forekommer
mig vel noget naiv; naar den derhos foretages af en Købmand, der
oven i Købet er cand. pharmaciæ, synes den mig yderligere kuriøs ; men
som sagt: det er passeret, og det kan i Fremtiden væntes at ville pas-
sere, uden at Loven lægger sig derimellem. Endvidere er det 2) kon-
stateret, at en Købmand har Tilladelse til at »ælge Oxalsyre for Salpeter
til indvendig Brug og, efter at han er gjort opmærksom paa Fejltagel-
sen, lade Uger hengaa, inden han rekvirerer den fejlagtigt solgte, rig-
tignok maaske af Mennesker allerede fortærede Oxalsyre tilbage. Man
kan vel ikke alge Andet, end at hidindtil et højst bevaagent fatum har
fulgt den forvildede Oxalsyre paa dens forskellige Veje ud 1 Livet, efter-
som Fejlen hidindtil nogenlunde er bleven redresseret ad privat Vej; men
kan det ogsaa holde od fremdeles, kan der Ikke ske Skade endnu ved
Fejlen? Dertil har vort juridiske Forsyn hidindtil svaret et bestemt Nej,
efter at Købnlanden i Retten bestemt har erklæret, at den ovennævnte
Oxalsyre ikke er solgt ud af hans Butik andensteds hen end de to oven-
nævnte Steder, og at han allerede forinden sit Møde i Retten har skaffet
den surt oxalsyrede Salpeter af Vejen. Ja at dét Sidste er Tilfældet, at
ban med den bedste Vilje af Verden forinden har benyttet den ham
givne, rigelige Frist til at begrave corpus delicti i Jordens Skød, det
maa være troligt, men at han flere Uger efter bestemt skulde kunne
huske, hvor ofte og til hvem han har solgt for 4 eller 8 Sk. Salpeter i
sin Butik, det maa dog synes tvivlsomt, dobbelt tvivlsomt af den Grund,
at, da jeg første Gang talte med ham om Fejlen og dens mulige Følger,
da kunde hverken han eller nogen af hans Butiksfolk erindre Noget som
helst om, til hvem den Portion Salpeter, hvorved jeg kom til Kundskab
om Fejlen, var bleven solgt, ja han og hans Folk benægtede for mig, at
den var solgt af hans Butik, skønt der kun var hengaaet tre Dage, siden
den blev solgt, og det vilde da ogsaa, synes det mig, være urimeligt at
vænte, at en Købmand skulde kunne gøre bestemt Rede for, hvor mange
Fireskillingsportioner hans Undergivne i Løbet af flere Uger have solgt
af en bestemt, gængs Vare. Men i saa Fald bliver det højst tvivlsomt,
om der ikke endnu, trods al Rettens anvendte Umage, kunde ske Skado
ved Forvexlingen. Nu kan det nok med Grund siges, at der ikke bru-
ges store Kvantiteter Salpeter i Husholdningen, hvor det navnlig anven-
des ved Nedsaltningen af Kød; men f. Ex. i Spegepølser bruges der dog
ikke saa ganske lidt deraf, og hvo indestaar for, at der ikke ved en
mindre omhyggelig Blanding af Pølsedejgen kunde samles et ret betyde-

342

ligt Ktantnm Salpeter, alias Oxalsyre, paa en mindre Plet? men en saa-
dan oxalsyret Klump vilde ikke være sund for almindelige Menneske-
maver.

Naar Alt kommer til Alt, saa maa dog et Hovedansvar for den be-
gaaede Fejltagelse hvile paa det Handelshus i København, der har af-
sendt Oxalsyren med Købmandens Mærke og uden Girtmærke, blot ind-
pakket 1 Papir, og selv om der ikke ved denne Fejl er IndtruflTet eller
vil indtræffe noget Ulykkestilfælde, saa synes den mig dog at være af en
for grov Natur, til at Jeg kan tænke mig den ustrafbar, om end denne
Side af Sagen ikke har været tagen i Betragtning ved de optagne For-
hører. Allerede paa Transporten herover kan Pakken, der efter sin (JdT-
styring ikke kan behandles med større Hensyn end alt andet Fragtgods,
gøre Ulykker, f. Ex. naar der trænger Væde gennem Papiret til Syren.
For Øvrigt har Farveren , hvem Oxalsyren oprindelig maa have været
bestemt til, fortalt mig, at han altid faar sin Oxalsyre tilsendt fra det
samme Handelshus indpakket i Papir alene, og altid, uden a^ den er be-
tegnet som Gift, men dette maa dog ligefrem v^ere i Strid med Kane
Plak. af 19de April 1843 g 7, der ved Overretsdommen af 19de Novbr.
1860 er anvendt i et lignende Tilfælde. Nu, det er jo fastslaaet af Am-
tet, at der intet Videre bliver at foretage i den omhandlede Sag; men
skal det da ogsaa betragtes som 3) konstateret, at der fremdeles kan
sendes Gifter omkring i Landet fra de store Lagere i København, uden
at de, der besørge Transpbrten, have Anelse om, hvad de have imellem
Hænderne, og kan det fremdeles anses for 4) konstateret strafbart, at
Giftgrossererne tilsende Købmændene en ætsende Syre i Steden for et
nevtralt, til indvendig Brug bestemt Salt? ! Dag sendes der ustraffet
Oxalsyre i Steden for Salpeter, i Morgen Itan der sendes Oxalsyre i Ste-
den for engelsk Sall, hvilket Salt den ved sit Udseende ofte tidligere er
bleven forvexlet med, og hvorved dødelige Oxalsyreforgiflninger skulle
være bevirkede i England, — skal det heller ikke regnes for strafbart? Jo
naturligvis, naar der sker Skade derved. Ja det vil slge^ at Brønden
først kastes til. naar Barnet er druknet; men det er dog vel sent. Ved
at saadanne Fejlsendinger gaa upaatalte hen, bliver det forstaaeligt,
hvad den ovennævnte Købmand her 1 Byen forleden i Anledning af denne
Sag fortalte mig: »Jeg har Lov til at forgive Folk med Alt, hvad Jeg
vil, naar Jeg blot ikke forgiver dem med Rottekrudt !• Naar det udtales
med den Suffisance, som Bevidstheden om at være cand. pharm., Sund-
hedskommlssionsmedlem , Borgerrepræsentant og Købmand giver, saa
kunde en Ikkeakklimatiseret studse og spørge, om vi her bo Norden for
Lands Lov og Ret? Nej, det tør man da umuligt antage , men det er
Institutionerne, der bære Skylden, lad dem tage den, ti det kan Ikke
nægtes: there is something rotten — ved Giftlovens og Sundhedsved-
tægtens Overholdelse.

Løgstør d. 15de April 1873.

H. Mjgttti,.
Læge.

Det skandinaviske Natnrforskermøde i København

1873.

1 Følge Overenskomst med Naturforskerselskabets styrende Udvalg I
Stockholm og Kristiania er det vedlaget:
at det Ilte Møde af skandinaviske Naturforskere og Læger,

843

— hTortil Ti under 28de Januar d.A. have haft den Ære at iodbyde, —
skal aahnes 1 KøbeDhavn Torsdagen den 3dje Juli d. A. ved
et almindeligt Møde Kl. 12 t Universitetets Festsal. Selifions-
møderne ville derefter tage deres Begyndelse, efter de paa dette fønte
Møde tagoe Bestemmelser » og fortsættes hver Søgnedag indtil Onsda-
gen den 9de Juli, da det sidste almindelige Møde afholdes
og Møderne dermed sluttes.

Det er ligeledes vedtaget at foreslaa Medlemmerne at dele sig i føl-
gende Sektioner:

En for Fysik og Matematik,

— — Kemi og Farmaci,

~ — Mineralogi og Geologi,

— — Botanik,

— — Zoologi,

— -^ praktisk Medicin,

— — Fysiologi og Anatomi,

— — Hygiejne,

— — Etnografi,

— — Ingeniørfagene.

Til den hygiejniske Sektion indbyde vi Alle, hvis Fag og Stil-
ling bringer dem i nærmere Berøring med den offentlige Sundhedspleje.

Mødets Bureau, hvor Medlemskort løses, Breve afleveres og af-
hentes og al fornøden Oplysning afgives, vil staa aabent paa Universi-
tetet flere Dage før Modets Begyndelse.

Vi anmode d*Hrr., som agte at deltage i Mødet som Medlemmer,
om inden Torsdagen den 19de Juni at indtegne deres Navn, Stil-
ling og Bopæl, samt til hvilken Sektion de særlig agte at slutte sig, hos
vedkommende Generalsekretær (Prof. Abelin, Stockiiolm, Dr. Kjerulff,
Kristiania, Dr. Hornemann, København) og om muligtved samme Lej-
lighed at anmælde Foredrag, da de nødvendige Forberedelser ellers van-
skelig lade sig træffe. Ligeledes bede vi d'Hrr , som agle at fremsætte
Diskusslonsæmner, om at gøre skriftlig Anmældelse herom til os Under-
tegnede senest inden den 14de Juni d. A.

Angaaende Rejsen til København og Logis sammesteds vil vedkom^
mende Generalsekretær efterhaanden kunne meddele nærmere Oplysning.

Bestyrelsen for det Ilte skandinaviske Naturforskermøde, København
d. ?lde April 1873.

Jtpetos SieeiBlnip. Adtlpb Steea. PaHm. E. loraentmit

Gen.-Sekr.

Afkkedlgelse. D. 17de April er Korpslæge I det for Hæren ogFlaaden
fælles Lægekorps O. E. G. Ingerslev efter Ansøgning afskediget fra
30te ApriL

Yakaaee. Et Embede som Korpslæge i det for Hæren og Flaaden
fælles Lægekorps et ledigt. Ansøgninger, stilede til Hans Majestæt Kon-
gen, indsendes inden den 15de Mb^ til M. DJtmp,

Stabsiæge.

KfMtliotitB« Under en Justltsraad, Stadslæge Schlelsner for 2
Maaueder, fra Iste Maj at regne, meddelt Permission er Kommunelæge
Ulrik konstitueret som Stadslæge

Det ueiidoske Selskab I KabenkavB. Ordentlig Generalforsamling Ons-
dag d. 30te April 1873 Kl. 7. Mindre Meddelelser.

ReUelse. I Ugeskriftet Nr. 12 for 8de Marts d. A. S. 190, L. 10
f. o. bedes Rørvig rettet til Rødvigi '

• ft

344

I FMge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ogen fra Onsd.
d. 16de April til Tirsd. d. 22de April 1873 (bægge inU^
anmældte fra Lægerne i København i Alt 618 SygdomstlU
Fælde; deraf af epidemiske Sygdomroe &28, nemlig:

Idro fn

IdL

Frt.

am m

S.I

nder 1 lar.

Siaaa.

Brystkatarr . . .
Lungebetændelse •
Halsbetændelse . •

. 57
. 15
. 21

68
15
40

35
5
9

48
7
2

228
49
72

Faaresyge . • . .
Kighoste . . • . .
Revmatisk Feber . .

•
7

•

&
2

•

Mæslinger . . .

Kopper

Skaalkopper • . .
Skarlagensfeber . . .
Koldfeber. . . . ,

•

■

•

14
2
7
4
1

•

7
3

■

22
8

14
8
9

Gastrisk og tyfoid Feb.

. 10

Blodgang

Diarré. ... . • .

•

Kolerine . . . . .

•

Strubehoste . . . .

■

Diphtheritis . . . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . . .

•

6
10

Barselfeber . . . .

•

■

•

Skørbug

•

129

173

101

528

Af de oveDDævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekemne h Vesterbrogade, Tordenskjoldsgade og Store Kongensgade;
relatm I Forhold tit Folkemængden derimod i: Tordenskjoldsgade (2,i8
pGt)» Gammelstraad (l.of) og Vimmelskaftet (0,96).

Af de ovennævnte Koppetilfæide ere 3 forekomne i Forstæderne,
5 t Byen indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: revmatisk Feber 1 og Rosen 1; samt desuden; Go-
norré 1 og veneriske Saar 2 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 43, veneriske Saar 12, konstlto-
tionel Syfilis 4, Fnat 5, Zona 2, Nældefeber 3, Stomatltis 5, Furunkler
7 og Erytem 1 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 119 Læger.

0. A. Rtttcfl« Ptrlac Bianco Lbdm Ratlrykktri.

^=SS=^ . III« S=- =T ' ' ' M ' »■ i- JJC

Ugeskrift for tæger.

»* Rakke XV. Dir. 22.

Redigeret af Dr. f . Trier«

Indhold; Cbr. U}å%: lu ta Mnm M. Fr. Itilir: Ob Maidiif af Hlinlilff
■W N4e tud«. Rjt lagv. |^ NhidiL fflrirdwr fri JMrtUMwihriH ^
ilte tf 34« 1^ 1873. Ntof af Unharu IvtdileUlaM Iw Fikrur i87l
Vfnttg« lyilirirti J^jdiiMii i

9m éoL nerrvse Pals.

SfygmografUk-kllaiske Onders øf eiser.

Af Dr. Chr. Tryde.
(Fortsat)

I dePors^, der Udtil ere anetiilede med galvanisk Paefirk-
ning af de vasomotoriske Nsrvebaiier, vil maa altsaa hverkea
kunoe hente nogen Støtte for eller imod dan Paastand , at
Pulaforvandlingen ved 4e periferiske Lidelser beror paa en
vasomotorisk Innenrattonsforstyrrelse. For saa vidt nemlig;
disse Forsøg have givet positive Reeoltater (Eulenburg eg
Schmidt), kan man gøre den Indvending mod dem, at de
indeholde Æmner til Fejlslutninger (Virkningen af Strømaf-
brydelser og af Tryk paa Karrene), eg hvad de Forsøg an-
gaar, der kun have givet negativt Resultat (mine egne) , da
siyldes dette oden Tvivl for en Del den Omstændighed , at
et saa virksomt Nerveincitament san Strømafbrydelsen ikke
kunde prøves, for en Del ogsaa den Omatsndigbed, at Lo«
kaliiationen af Strømmen til de laagt Karrene forløbende
Nerver kun kunde bUve meget dftilii^tæBdigy fordi Blektro-

346

dene ikke tuede anbringes med tilbørligt Tryk, medens paa
den anden Side Strømmen ikke traf et tilstrækkeligt Antal
vasomotoriske Baner der, hvor Lokalisationen kunde udføres
fuldstøndigt (i de blandede Nervestammer). Jeg skal nu
ingenlunde benægte, at hin Paastand i og for sig er ret
sandsynlig, ej heller betvivler jeg, at man vil kunne finde
Tilfælde, hvor den givne Forklaring kan slaa til. Ved Siden
heraf maa jeg imidlertid gere opmærksom paa, at Eurvefor-
vandlingen sikkert kan bero paa et helt andet Forhold, og
at dette netop synes at have været tilstede i de meget faa
Tilfælde, hvor jeg har iagttaget en Forvandling.

Det Forhold, jeg sigter til som Aarsag til Pulsfor-
vandling, er den rent mekaniske Paavirkning af
selve Karrene. Jeg har allerede ovenfor fremhævet, at
der ofte er Anledning til at vænte saadanne Forstyrrelser,
og naar man erindrer, at de Kurveformer, der optræde ved
mekaniske Forandringer i Karlysningen, i Et og Alt kunne
ligne den • paralytiske* Forvandling, saa er det ikke saa for-
underligt, omForvexling sker; man er i hvert Fald ikke be-
rettiget til at henføre Forvandlingen til en Paralyse af Kar-
nerver, før denne Kilde til Fejltagelse er udelukket.

SomExempel paa en saadan Pulsforvandling, der under
de givne Forhold kunde simulere en paralytisk Puls, skal
jeg meddele følgende Iagttagelse:

6. SDedkermester N., henvist d. Vii 72 af Dr. Borberg. 1 1863
Sjfllit, Aaret efter Stød paa hejre Skolder, hvorefter dannede sig en Ulle
Svnlst paa Bagfladen af højre Skolderled* der navnlig 1 den sidste Tid
er vozet hnrtlg Ul sin nnværende Størrelse. Voldsomme Smerter i Arm,
Kolde, Dødhed, Snurren i Haand og Fingre, Kraftesløahed 1 hele Armenw
Barnehovedstor Svulst, sammenhængende med højre Skulderblad, meget
øm paa Hidten, fast, ej pulserende, uden Expansion.

Paa Grund af de stærke Smerter og den herved frem-
kaldte Uro og Sittren af hele Armen var det overordentlig
vanskeligt at tegne Pulsen. I de kortere, smertefH og for-
holdsvis rolige 'Mellemrum lykkedes det mig dog efterhaan-
den jævnlig at tegne paalidelige Kurverækker, der kun viste
svage Spor af Sittringen i Armen. Tegningen gav da kon-
stant følgende Forskel paa ie to Sider :

S47

Pig. IT (h4n Ann).

Pig. IS (TflDslre Arm).

Je^ akal paa delte Sled ikke opholde mig ved Forkla-
ringen af den Intermittens, der viste elg i Pnlsen, og som
)eg af og til opftiDgede onder Tegningen (i den afbildede
Figur fra den sunde Side). Bvad der interesserer os her,
er den larde Forfandliag paa den sygeSide; da den
traf sammen med en Lidelse af Armens blandede Nerve-
stammer, kunde den for saa vidt, lige saa godt som den i
folenbargs tidligere omtalte Tllfaide, benyttes til et kli-
nisk Bevis for, at Lidelser af dUse NerveBtammer ledsnges
af »paralytisk* Puls. Ved at uudereege hejre Side af Hal-
sen fandt jeg imidlertid over og beg Neglebenel Uge over
art. subclavia og plexus cervical. en valnøddestor Svulst, der
strakte sig i Dybdeo, var bevægelig, baard, uden Expaneion,
med forplantet Falsalion. Ved st selte Stetoskopet lige paa
Svtdslen hertes en stsrk, systolisk, ni Posten.

Ligesom det er rimeligt, at denne mindre Svulet ved
sit Tryk har fremkaldt en Del af de motoriske og sensible
Fænomener i de blandede Armnervera Omraade, saaledes er
det ogsaa naturilgt at antage, at det er den — og ikke selve
Lideisen af de blandede Stammer — , der har fremkaldt
Pnlsforvandiingen. At noget Lignende har været Til-
fældet i Bulenborgs Iagttagelse — som sagt den eneste,
der meddeles som Bevis for den Sætning, at Lidelser af de
blandede Nerveetammer give paralytisk Puls, — anser jeg

848

for rimeligt. En aargammel nreponeret Luxation i Ålbu-
leddet maa i det Mindste overordentlig let kunne give An-
ledning til mekanisk Indvirkning paa Arterien; jeg er saa
meget mere tilbajelig til ogsaa at forklare Pulsforvandlingen
i delte Tilfælde ad mekanisk Vej, som jeg ingensinde, selv
ved aafgamle og betydelige periferiske Atrofier^ har truffet
tard Puls. Hertil kommer nu, at den eneste Gang, jeg selv
har fundet en Pulsforvandling, der muligvis skyldtes en pe-
riferisk Ledningshtndring i de vasomotorlske Baner (den
ovenfor meddelte Iagttagelse IJjj der havde Barrene selv vist-
nok ogsaa været udsatte for mekaniske Indgreb (ved Luxa-
tionen, Repasitionen og de hermed sammenhængende kro-
nisk forløbende Detændelsestilfælde i Bindevævet omkring
Arterien).

Til yderligere Oylysning om den Betydning, del
mekaniske Moment kan have for Udviklingen af
Puls forskelligheder, skal jeg endnu kortelig berøre et Par
Iagttagelser, der tillige vise, hvor opmæilisom man maa være
paa dette Forhold for ikke at skuffes, naar man træffer Pule-
forskel. Det ene angik:

•

7. Soedkersveod J.» 40 Aar, heoYlst af Dr. B remer d. "/« 71.
Leyer onder smaa Forbold, har aDstrængeode Arbejde, oyder spiritus tU
Maade. I det sidste Aar bar han Jævnlig under anstrængende Arbejde
hurtigere end før mærket Træthed i hejre Arm, tUlige let faaet almio-
dellg Bysten eller Slttren over hele Kroppen » Snurren og Soven I dea
lange Finger, sjældnere 1 Tommel- og Pegefinger paa højre Baand. Især
om Morgenen. For 14 Dage siden tiltog denne Dysæstesi stærkt, de
nævnte Fingre om Morgenen valne, døde; op ad Dagen, naar han havde
tvunget sig Ul at arb^de , blev han noget bedre. Tilfældene værre i
Kulden, og naar han vaskede sig I koldt Vand. Træfhed I hele Armen,
især ved bojet Albuled. Der er .nogen Stivhed og strammende Fornem*
melse ved Bev<ipgelser af Underarm, Haand og Fingre, alle Bevægelser
mulige, men mindre kraftige, end man skulde vænte, ingen Ømhed, ingen
Atrofi. BerøringsfoMsen paa Volarsiden af Langflogeren usikker. Ingeo
objektiv Kulde. Undersøgelse med Elektricitet viser intet Abnormt. —
Plexus, n. sympath., colomna vertebral. naturlige. Pulsen synes for Følel-
sen lidt mindre paa den lammede højre Arm. Tegningen gav følgende
Billeder:

Fig. 19 (hejre Arm).

S4^

Flg. 20 (TeajBtre Ann).

PalBforBkellea oteUem de to Sider var faer tydelig iioIl«
Det var imldiertté ikke Kurveo paa den syge, men paa den
sonde Side, der Qærnede sig kendeligt fra den « normale«
Forin; Afvigelsen var dog ikke stærkere end den, der af og
til kan findes hos ældre Individer, og det var saaledes mu-
ligt, at Kurveformen paa den sunde Arm repræsenterede den
•individtieUe Normalform« , medens den tilsyneladende nor-
male Kurve paa den syge Side maatte opfattes som en ner-
vøs Forvandling. Ved nærmere Undersøgelse viste Forholdet
sig imidlerlid anderledes. Allerede den første Gang, jeg an-
bragte Sfygmografen paa den sande Arm, havde jeg bemær-
ket en kendelig Ømtaalighed ved Berøring af Huden over
tbenar pollicis ; ved nærmere at udspøiige ham desangaaende
fik jeg at vide, at dette Fænomen havde været tilstede i
flere Aar, siden Tilhelingen af et Saar, han havde tilføjet
sig med et Huggejæm paa Bøjesiden af venstre Dnderarm.
Saaret havde været temmelig dybt, det havde blødt en Del,
Blodet var kommet sprøjtende ud i en Straale, og han min-
des, at de Læger, der paa Frederiks Hospital foretoge For-
bindingen, samtalede om, at der vår kommet et lille Har I
Siden paa Pulsaaren. Efter at Hodsaaret var syet sammen
og en Kompression lagt paa, lægte Saaret 1 et Par Dage
uden Soppuratlon, og uden at der, som Lægerne skulle have
sagt, blev bundet nogen Traad om selve Pulsaaren. Om-
trent 3'' over Haandleddet fandtes et transverselt, rødligt,
lidt indtrukket, noget forskydeligt Ar, der fra Midten af Un-
derarmens Bøjeside strakte sig helt ud til Radialranden af
Armen.

Efter disse Oplysninger kunde der naturligvis ikke være
Tvivl om, at det var paa den venstre Side, at Pulsforvand-
lingen fandtes. Til Bestyrkelse herpaa viste det sig da og-

S50

saa, at Palsforskellen holdt 8ig ganske uforandret, efter at
Paresen i højre Arm fiildstsndig var hsvet efter 2 Maane-
ders Behandling. Skønt Forvandlingen paa venstre Arm i
morfologisk Henseende meget vel kunde betegnes som en
■paralytisk* Forvandling, skyldtes den dog sikkert ikke no-
gen Læsion af sensible eller motoriske Stammer, næppe nok
en Læsion af Barnerver langs Arterien, men uden Tvivl en
mekanisk Forandring af Karlysningen paa Læsionsstedet

I et andet, ganske lignende Tilfælde skyldtes Pulsfor-
vandlingen paa den sunde Side et Tryk, som Arterien havde
lidt af Kallusmasse om en Fraktur af Underarmen.

Forinden jeg slutter denne Oversigt over det Ddbytte,
Undersøgelsen af de periferiske Nervelidelser har givet mig,
skal jeg henlede Opmærksomheden paa de ikke sjæN
dent forekommende Tilfælde, hvorPulsforskellen
beror paa rent tilfældige, medfødte Forskellig-
heder i Størrelsen af de to Arterier. Jeg har alle-
rede ovenfor omtalt tre saadanne Tilfælde (S. 307); da den store
Dorsalgren af arL radial, præsenterede sig saa tydeligt langs
Dnderarmens Radialrand, var der ingen Tvivl om, at man
havde med en anatomisk Varietet at gwe^ og at den meget
lille Puls i a. radialis ikke stod i Forbindelse med Innerva-
tionsforstyrrelsen, der tilmed kun i det ene Tilfælde fandtes
paa samme Arm. Lettere sker Forvexlingen, naar den lille,
øvagt pulserende a. radialis ikke har afgivet nogen større
Dorsalgren højere oppe, som i efterfølgende Iagttagelse:

8. TJænestelLarl N., 35 Aar, henvist af Dr. Ed. Bertelsen d. *<*/•
72. For to Dage siden, pludselig , medens han huggede Brænde, Kraf-
tesløshed 1 højre Arm, der siden har forhindret ham i at arbejde og
Javnt er tiltaget noget Kan nn vel udfore alle Bevægelser med Arm,
Haaod og Fingre, men kun langsomt og kraftesløst, har Følelsen af, som
om alle Fingre vare stive og kolde. Snurren, Dødhedsfornemmeise og
Talenhed I Fingre og Haand. Fingre blege, blaallge Negle, Berøringsfe-
lelsen afstumpet. Opfattelse langsommere paa nederste Tredjedel af Un-
derarm og hele Haand. Ingen Smerter, ingen Svulst, Ingen Ømhed.
Elektrisk Kontraktiiitet naturlig. Pnls føles noget mindre i høire art
brachlal. paa nederste Del af Overarm. Bverkén I art. ulnar. eller ra-
dial, dezt føles tydelig nogen Puls. Tegningen kunde paa højre Side
kun foretages ved det allersvageste Tryk ; den viste følgende Forskel, der
øDdnu var fuldstændigt uforandret efter Helbredelsen 5 Uger senere:

FIg. 22 (Tcnilre Arm).

Ved den første Undersegelae var jeg meit tilbøjelig til
at benføre Pulsrorskellen til iDDervatioDaforBtyrrelsenie, og
da jeg ved geotagne UDdersøgeUer fandt, at Puleen ble¥
lidt sterre og kuode tegnes ved noget stærkere Tryk sam-
tidig med den begyndende Bedring, holdt jeg en Tid fast
red denne Forklaring og ventede efterhaandea at ae Puls-
forskellen Ddjævnel. Da den Imidlertid forblev ganske nfor-
an^t lang Tid (endnu '/i Aar) efter Helbredelsen, og efter
al ban bavde optaget Arbejdet, er der vel ingen Tvivl om,
at det var et tilfældigt Sammentræf.

En lignende Pnlsforskel har jeg fkindet bos en mid-
aldrende Rone med en Dysæstesi i den ene Arm; den 1111«
Pnls fandtes imidlertid her paa den sunde Side og kunde
saaledes ikke give Anledning til Tvivl. I efterfølgende Iagt-
tagelse var derimod Forvesling atter mulig.

9. KootorUt D., 29 Aar, beavlat it Dr. Borcb 4. '*/■ TO. Ban
ar Ulle, »plnkel, men I Øvrigt mod og Btcrk, Dd«n ooget Tego til Ll-
delH it Herrts^teineta Centnloi^aner. Våta imitImI^ AolAdnlDg ba-
gjndla bta en Mauiad ronid U fala SnQireo og DedhedarornemiiMlH i
Tenatre Baanda Flngn (laar Bygilden og de to jdarate Fingr« og lidt
op paa HaaodrrøgeD, ErarteilealiGd I HaBDden og lubjektlv Kalda. Der
var aogen, meo Ikka megen A tro B af HaiDdeoa smaa Htukler; Kootrak-
Ullteten nBitcn ruldatnodlg tabt. Beiagelierae krafleibH og trage,
nogreiM knniia Ikke tamlea, Rlog- og LlllaflDgemaa tmte Led holda*
■tnkt, dnaa andet og tredje Led bajede. STagt atitnmiMt BervrlogaTa-
lelae paa de to jdre Flngrea Spidser. I øvrigt Intet Abnoimt PoImd
Mea noget mindre paa venttre art radlaLa. TegalngeD vUle:

362
Flg. 23 (hvin Ann).

F^S■ 24 (Tenslre Arm),

Ihvortet Kurrens Amplitnde ogsaa her blev noget etem
samtidig med Bedringen, saa var hele BeskaETenheden og
Sterrelsen af Polsforekellea dog ikke anderledes^ end man
kan finde den hos sunde Individer med mindre kraftig Ud-
vikling af den venstre art. radialis.

(ForURltes.)

•■ BeksiåliHg af JHUtsnlster aed ktlde Dtieker.

En«r ¥i. HoBlar (Vlrch. Arcb. 57. Bd.).

Kolde DoDcber paa Miltegnen under Forlebet ar Koidfeber
ere tidligere især anbefalede af Fleury, som trode heri at
have ftindet et Middel, som kunde erstatte det svavlsure
Kinin, ja endog var at foretreskke ved haardnakkede Tilfælde,
i hvilke der trods gentagen Anvendelse Bf Kinin indtreder
Tilbagefald med betydelig Milt- eller Leversvulst samt an«-
miske og kakekliake Symptomer. Han ansaa endog denoe
Behandling for fuldBlændig beskyttende mod TilbagølUd og
trode at have Iagttaget, at der elter hver Douche Indtraadte
en øjeblikkelig og betydelig Formindskelse af Miltea, som
vel snart ener aflesles af en Porsterrelse , der dog aldrig
naaede det tidligere Omfang; ved gentagen IndvirkDing bl«« ■
derved en fuidstandig Tilbagevenden til den normale Stør-
relse mulig. FlenrysBehandling bestod i kolde Doucher af
en Temperatur paa 12— 14° C. en til to Timer, før Anfaldet

aa»

vttntedes, undertiden ogeiia paa den feberfri Dag. De Sygø
fik eamttdjg en aknindelig Regodouobe og en sjisrk Slraale-
douche paa 3 Cm. GennemsnU paa Mihegneo.

Forf. blev ved diese Angivelser ledet til at undersøge de|
kolde Vands Indflydelse paa Miltens Omfang. Det viste sig
da ved Forsøg paa Dyr, hvis Milt efter at være blottet brag-
tes ånder Paavirkning af en kold Douche, at dette Organ i
Forhold til Douchens Varigbed antog et granuleret Ddseende
med Forhærdelse af Parenkymet. og paaføtgende Formind-
skelse. Sandsynligvis fremkaldtes denne ved en Sammen-
trækning af de fra Miltkapslen udgaaende Fortsættelser i Or-
ganets Indre i Forbindelse med de i Bundemilten saa talrige
organiske Muskeltraade. Virkningen var stærkest udtøiti
naar den kolde Vandstraale rettedes umiddelbart paa den
blottede Milt, hvorved denne omtrent antog det samme Od-
seende som efter store lodgifler af Kinin, hvilket aldrig op-
naaedes ved Indvirkning paa Miltens normale Bedækninger.
Det fremgaar deraf, at store Indgifter af Kinin maa fore-
trækkes for den kolde Douche ved Behandling af Miltsvul-
ster. Da der dog ikke kan nægtes denne al Indflydelse paa
Miltens Størrelse, synes den at maatte anses for et gavnligt
Understøttelsesmiddel for Kininbehandlingen.

Ogsaa ved Forsøg paa Koldfeberpatienter iagttog Forf«
en gunstig Virkning paa Miltsvulsten ved Anvendejse af en
kold Vandstraale paa Miltegnen efter Fleurys Metode.
Som ogsaa angivet af F., tiltog atter Miltens Omfang i Mel-
lemrummene mellem* to Doucher; denmod bekræftedes ikke
den Paastand, at Organet derved aldrig opnaar sin tidligere
Størrelse. I ét Tilfælde saa Forf. tværtimod en betydelig
Foratørrelse af Miltsvulsten under Koldtvandsbehaodlingen.

Naar Fleury fremdeles har angivet, al de kolde Dou-
cher især vare at foretrække ved haardnakkede Koldfeber-
Ulfælde med hyppige Tilbagefald trods Kininbehandling og med
betydelig Milt- eller Leversvulst samt anæmiske og kakektiske
Symptomer, Onder dette ikke nøgen Bekræftelse i Forfatte-
rens Forsøg, som godtgøre, at Kinin fremkalder en stærkere
Kontraktion af Milten, end det er muligt at opnaa ved den
kolde Douche. Forf. behøvede til Helbredelse af en regel-
mæssig Koldfeber med Symptomer paa Anæmi en gennem
14 Dage fortsat Anvendelse af den kolde Douche. Den lang-
varige Behandling var til stor Besvær for Patienten, og det
var kun ved særlige Opmuntringer muligt at formaa ham til
at udholde Kuren. Efter sine tidligere Erfaringer tror Forf.
ikke at tage fejl, naar ban antager, at Febertilfældene boa

354

denne Plitient vilde have ophert langt tidligere efter større
Indgifter af Kinin. Efler dette Resultat synes det kun un-
der ganske særegne Forhold tilraadeligt at antende den kolde
Douche alene ved Koldfeber.

Forf. har heller ikke kunnet bekræfte den af Fie u ry
opstillede Lære, at den kolde Douche forhindrer Tilbagefald.
I et Tilfælde iodtraadte, umiddelbart efler at man midlerti-
dig var ophørt med Anvendelsen af den kolde Douche, et
Recidiv af Febertilfældene, og selv efter at disse senere vare
teldstændig ophørte, fandtes der endnu nogen Svulst af
Milten.

Medens Forf. saaledes ikke kan forsvare den afFleury
opøtillede Lære i dens fblde Omfang, miskender han dog
ikke derfor den gunstige Virkning af den kolde Douche ved
Miltsvulster. Foruden Kuldens sammentrækkende Indvirkning
gennem Huden paa Miltens kontraktile Elementer maa man
ogsaa tage Hensyn til den energiske Irritation af den ydre
Hud, som forøger dennes Funktion og ansporer til dybe Ind-
aandinger. Ved Mellemgulvets Sænkning udøves da et Tryk
paa Milten og derved en mekanisk Formindskelse af denne.
Forf. henleder derfor Opmærksomheden paa, at Kininets
Virkning ved Miltsvulster betydelig understøttes ved samtidig
Anvendelse af Kulde paa Miltegnen, og at den bedste Be-
handling af akute og kroniske Miltsvulster bestaar i on sam-
tidig Anvendelse af disse to Midler.

Ogsaa ved Miltsvulster under forskellige Tyftisformer
saa Forf. en heldig Virk*ning af Boldtvandsbehandlingen. Al-
lerede længe havde Forf. iagttaget, at han efter Indførelsen
af Boidtvandsbehandling mod tyfoid Feber ikke kunde paavise
saa betydelige Miltsvulster som tidligere. Ved Abdominal-
tyfhs er imidlertid, som bekendt. Bestemmelsen af Miltens
Størrelse ofte vanskelig paa Grund af meteorismus; Forf.
benyttede derfor talrige af ham iagttagne Tilfælde af typhus
recurrens til at undersøge Indflydelsen af det kolde Vand
paa Tyfusmilten. Før og efter Badet blev der foretaget en
nøjagtig Undersøgelse af Miltgrænseme, og det lykkedes i
Reglen at paavise en tydelig Formindskelse af Miltsvulsten.
Forf. advarer dog mod at anvende den kolde Douche paa
Miltegnen ved Tyfus; den synes at være et for voldsomt
Indgreb paa Tyfusmilten og fremkaldte i ét Tilfælde en be-
tydelig peritonitis, en anden Gang intens fluxionær Hyperæmi
af HJæmen. Bade paa 26—16^. R. opfylde det fælles Øje-
med: at fremkalde en Synken af Temperaturen og en For-
mindskelse af Miltsvulsten, fsær naar der ogsaa ved Tyfus
samtidig anvendes Kinin.

356

I disse Midlers Indvirkning paa Tyfusmilten lægger Porf.
ogsaa en prognostisk Betydning: i svnre Tilfielde med ngun-
stigt DdMd har han ikke iagttaget nogen Formindskelse af
Miltsvnlsten efter koldt Vand og Kinin, maaske fordi der ved
Ophobningen afTyftisgiften i Milten varforegaaet en næsten
taldstændig Lamning af dennes kontraktile Elementer. Dette
vilde da stemme' med en af Birch->Hirschfeld som Følge
af Undersøgelser under en Barselfeberepidemi opstillet For-
modning, at de fine korpuskulære Elementer, som af mange
Forfattere anses /or Smittens Bærere ved talrige akute Syg-
domme, aflejres i Milten og her fremkalde visse Irritations-
fænomener, som have Miltsvulsten til Følge. Naar denne
Formodning om Oprindelsen til de akute Miltsvulster be-
kræfter sig, kan man maaske deraf forklare den gunstige
Virkning, som man ved Infektionssygdomme opnaar ved
Midler, der foranledige en Kontraktion af Miltsvulsten.

Ved en lévkæmisk Miltsvulst saa Forf. ligeledes en hel-
dig Virkning af den kolde Douche, og denne forøgedes be-
tydelig ved samtidig Brug af store Indgifter af Kinin. Det
var imidlertid kun i tidlige Stadier af denne Sygdom, at man
saa en blivende Nytte deraf; i mere fremskredne Tilfælde
anser Forf. en Belbredelse ikke for mulig.

Da Helbredelse af kroniske Miltsvulster forst opoaas ved
en meget længe fortsat Brug af Kininpræparater, fremsætter
Forf. sluttelig det Forslag i dets Sted at anvende det langt
billigere Kinoidin, hvorved man i' Forbindelse med den
kolde Douche eller andre afkølende Midler paa Miltegnen
skal opnaa næsten den samme Virkning; der gives I Gram
ad Gangen i Form af Piller paa 1 Decigram hver. Forf.
har saa vel ved Sygesængen som ved Forsøg paa Dyr over-
bevist sig om Kinoidinets Indvirkning paa Milten. Føjes An-
vendelsen af den kolde Douche til det svagere Kinoidin, op-
naas et Resultat, som antages næsten at stemme overens med
en udelukkende Brug af Kinin.

Nye B^ger.

Lanng: Tilfredsstiller Hærens Sundhedsvæ-
sen Nutidens berettigede Fordringer? Militært Tids-
skrift'187S, 2den Aargang, 2det Hæfte S. J58— 173.

Ovenanførte lille Afhandliag er for nylig fremkommen
for Offentligheden, men skønnes at være forfattet, inden

3^6

Overlæge Salomons 'BeinierkQiDger om SuDdbeds^nesten
i Felten • yare udkomoé. Æmnei er i begge AfhaodliDgei;
vsaendig det 9amme; dog gaar L. ikke ind paa alle de
Spergsmaal, der frembyde sig, ban indskrøoker sig i Ho«^
vedsagen til to Punkter , nemlig MilitsrliQgernes Antal og
Stilling samt Ambulancekorpset. . — Bvad det første Punkt
angaar, fremhæver Forf. stærkt, at Antallet ^f fast ansatt&
Militærlæger hos os er altfor ringe til blot nogenlunde at
tilfredsstille de betydelig forøgede Krav, Nutidras Krlae stille
til Lægehjælp, og han foreslaar derfor dette Antal for Bæ-
rens Vedkommende forøget fra 30 til 52; han kriticerer de
nugældende Lønningsforhold og udtaler sig om Ønskelig-
heden af etLenningssystem med Alderstillæg, for at Militær-
lægerne kunne stilles mere uafhængigt af privat Erhverv,
end det nu er rilfældet. — Med Hensyn til Ambulance-
væsenet fremhæver Forf. med Rette (ligesom Bondesen
og Salomon) det Mislige i, at Sygebæreme mangle al Ud-
dannelse, førend de træde i Funktion; ban mener derfor, at
de i Fredstid bør modtage en passende Undervisning, navn-
lig belæres i Betydningen af Skudsaar i de forskellige Dele
af Legemet, lære at kende Forskellen mellem Saar i bløde
Dele OK i brudte Lemmer, at anlægge Skinner og Bind samt
bruge Turniket. — Til Slutning fremstiller Forf. , hvorledes
ban tænker sig Lægevirksomheden fordelt under en Fægt-
ning. Han vil da have Læger anbragte baade ved de kæm-
pende Afdelinger og ved en større Forbindingsplads mellem^
Kamplinien og Brigadens Ambulance og endelig ved selve
Ambulancen. Dette maa imidlertid medføre en Splittelse af
Kræfter, der baade er unødvendig og tillige formindsker
Udbyttet af Lægevirksomheden, hvilken i en Nutidskamp
(saaledes som ogsaa Salomon har fremhævet i sin Afhand-
ling) kun da kan blive ret frngtbrlngende, naar Lægekræfterne
koncentreres saa meget som muligt ved Ambulancen.

F. A. Uldall: Den civile Medicinallovgivning i
Kongeriget Danmark, fra 1863 fortsat indtil 1872
ind. Kbhvn. 1873. 464 S. lEibe).

Dette af den afdøde flittige Samler af vor Medicinallov-
givning efterladte Arbejde indeholder alle de i det nævnte
Tidsrum udkomne Love, Anordninger og andre offentlige
Aktstykker, som have mere eller mindre nær Interesse for
Lægestanden. Oversigten over Stoffet, som i det forløbne
Tiaar allerede er svulmet op til et temmelig betydeligt Om-

857

fang, leltes ved et tilføjet, udførligt Realregigter. Det vilde
være ønskeligt, om der i Fremtiden med kortere Mellemrum,
f. Ex. aarlig, kunde udkomme saadanne Samlinger som Port-
aættelser af nærværende Arbejde. Cdgivelsen af disse vilde
lettes ved den Omstændighed, at Ministerialtidenden med-
deler alle Love, Bek^ndlgøreiser og ResolaUoner vedrørende
Medicinalvæsenet, og naar disse med øvrige herhen hørende
Aktstykker aftryktes i en Samling som den antydede, vilde
Brugen af et saadant Værk blive lettet for Lægerne , og
Sundhedskoliegiets allerede i Forvejen omfangsrige Aara-
beretning kuåde blive lettet for denne Byrde.

J. H. Mansa: Medicinaikort over Danmark.
1873. jGad).

Paa dette smukke og tydelige Kort, bvis Forgænger
udkom 1840, findes foruden Grænser forPysikater og Læge-
distrikter tillige Angivelser af Opholdsstederne for Fysici og
Distriktslæger og Betegnelser for Apoteker, Sygehuse og
Siadssygeaostalter.

V. Ingerslev: Danmarks Læger ogLægevæ*sen.
15de 'Hæfte (Slutningshæfte). S. 52d— 692 og f-^VIII samt
Titelblade og Indholdsfortegnelser. Kbhvn. 1872. (Jesper-
sen).

tn mnmått

DtddkM tMB Følge af «eoli4H>l"f "^ *■!■*! i^^^^ kanasiieret)
Ljnfe ere i Boston iodtriiae hoå eu ^2aaiig KTlnde og en SSaarIg Mand.
Dagen efter OperaUonen svulmede Armen op, der indtraadte en rosen-
agtig Betandelse, som naaede.ned til midterste Tredjedel af Porarmen
og efterfulgtes af. Koldbrand fra Asdlleo tU AJksen. . Under sepUkæmiske
Symptomer Indtraadte Døden, hos den forste 6 Dage, hos den ånden 8
Dage efter GenlndpodnlAgen. '— Fra' Spex la fbrtølles, at der hos 17
Individer, som samUdig vare blevne genindpodede med Lymfe, tagen af
en syg Ko*, dannedes store Flegmooer paa Armene, som hos en af dem,
en Sømand, fremkaldte Koldbrand og Død.

Det øynes herefter sandsynligt; at. om. nao ved st indpode umiddels
hart fra Koen end Ikke kan overfore SyOlls, saa er der andre Lideiser,
og det saadanne, der ere nok saa farlige som den nævnte, der ad denne
YeJ kuilne htbriogcs dten;'det Indpodes. Sygehistorierne ere for ufuld-
sicndfg gengivne til at kunne vorderes fuidstnndlg; men der er dog
I islt Fald Meget, som taler for, at en Gift er Menren overført, en An-

368

tagelse, der især floder Bekrsftelse for deo sidste Meddelelses Vedkom«
mende, hvori der adtrjfkkelig angives, at den paagældende Ko var syg«

(L*un. méd. 13de MarU 187S).

Skrivelse ftm JastttsHlirfsleriel af late April 1873 tfl Attteudea over
Aalborg Anis

I behagelig SRrlvelse af 4de f. M. har Hr. Kammerherren I Anled>-
nlng af et foreliggende Tilfælde forespurgt, om der tilkommer Distrikts-
lægen Betaling hos det Offentlige for en af ham efter Begæring af ved-«
kommende Politimester til Brag inder en offentlig Sag angaaende per-
sonlig Vold afgiven Erklæring om Beskaffenheden af ded skete Beskadi-
gelse, naar der ikke tillige I dette Øjemed er rekvireret nogen Undersø-
gelse, men Erklæringen har kunnet afgives, enten I Henhold til de Iagt-
tagelser, Lægen har gjort ved at tage den Beskadigede under Behandling,
eller paa Grnndlag af en Undersøgelse, som han allerede fornd efter
dennes Begæring har foretaget.

Ved at forelægge Ministeriet Ssgen har De tlUSøJet, at, da det I Følge
Plakat af 4de Oktober 1825 Ikke er Attesten, men Undersøgelsen, der
honoreres, og det ikke synes rimeligt, at det Offentlige skal betale for
en Undersøgelse, som det ikke har rekvireret, maa De formene, at det
fremsatte Spørgsmaal maa besvares benægtende.

Foranlediget heraf skulde man tjænstllgst mælde, at Ministeriet ganske
maa tiltræde den af Dem saaledes udtalte Anskuelse.

Skrivelse fra Jastttsniilslfriet af 34Je Airil 1873 til AnhwuideB ever

Aalborg Aaty hvori der i Anledning af en Forespørgsel fra en Distrikts-
læge om, hvorledes han vilde have at forholde sig med Hensyn til, at
Husmand N. N. havde nægtet at lade sin femaarige Søn, der antoges at
være angreben af Syfilis, indlægge paa Sygehuset, svares, at, naar der i
Henhold til Reskriptet af 2den Juli 1790 Jfr. Reskript af Ude MarU
1788 gives en udenfor København boende^ af den veneriske Sygdom an-
greben Almuesperson Tilhold om at Indlægge sig paa et offentligt Syge-
hus, fordi det efter Omstændighederne maa antages, at Indlæggelsen paa
dette er hensigtsmæssig for hans Helbredelse, medens denne vilde være
vanskelig og usikker, saafremt Lægebehandlingen skulde foregaa i Hjem-
met, ville Domstolene efter Justitsministeriets Formening ikke vægre sig
ved at anse Overtrædelse af et saadant Tilhold med Straf.

Udtog af Købeiluivns ■•rtalitetotaM
for Februar 1873.

(Meddelt af SUdslægen).

I Febniar 1873 har Dødsfaldenes Antal været 457, nemlig
241 af Mdk. og 216 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare:

Bm mDm

måmiUt. l-5Aar. 5^5Aar. laai Knite. IIIL

Kopper. Variolæ * • • 1 1 2

Mæslinger. Morbllli 17 29 4 • 1 51

359

ilar. l-SAir. 5-45Aar.

Skarlagensfeber. Scarlatlna .... l
Ondartet Halsayge. Diphtberitia . . •

Strnbehoate. Gronp 2

Kighoste. Taasis conTnUlva • . • . 2
Tyfoid Peber. Febria gastr. & typh. •
ExantematUk Tyfas. Typhna exanth. •

Blodgang. Dysenteria

Aaiatisk Kolera. Cholera aaiattea . •
Indenlandsk Kolera. Gbolerlnea. Cho-
lera nostras ^ ■

AkntDiarré. Gatarrhos Intes't acntns 5
Bryatkatarr. Bronchltia acuta ... 9
Analgts- og Vandrerosen. Eryalpe-

las fac. & ambnl . 1

Barselfeber. Febria pnerperalla. . . •
Aknt LaddereTmatisme. Febria

rheomat

Langebetændelse. Pnenmonia ... 17
Drankergalskab. Delirium tremena. •
BrændoTinssygdom. AleohoUsmns

chron. . ;

KonTulsioner. Eclampsia 10

Akat QJSBrneTandaot. Hydrocephalna

aent 7

Kertelayge. Scrophuloals

LongesYlndsot. Phthisis pnlmonnm I

Krsft. Ganeer ••• •

Syfilis. Syphllis aeqnialta A con-

geoita 2

Apoplexi. Apoplexia cerebri .... •
Organisk HJærtesygdom. Morbas cordis •
Brlghts Sygdom. Nephritis album. •
Død i Barselsæng udenfor Barael-

feber. Mors ex puerperio • . . • ■

SelTmord. Saleidlum

Anden Toldsom Død. Mors Involunt.

A Tiolenta •

Medfødt Svaghed. Atrophia infantllia 18
Alderdomssvagbed. Marasmus senllis •
nndsellg Død uden bekendt Aarsag 4

Død oden Lagebehandling 1

Dødsaarsag ubekendt 4

Dødfødte 22

Andre akute Sygdomme 15

Andre kron. Sygdomme 4

4
1
4
8
1

3
1

11
2

26
4

2
5
8

10
2
1
1

•

iTisiv. Iltt.
1 9
2

6
5
1

•

■
1

■
2

2
14

•

■

26
10

•
3
6
1

•

10
1

•

■

6
11

6
16

1
2

68
2

1
1

22
25
87

•

S60

I Fcjlge Meddelelse fra Stadslægea ere i Dgen fra Oosd.
d. 23de April til Tirsd. dw 29de April 1873 (bægge iaU.)
anmældte fra Lægerne i Røbeobavn i AU 613 Sygdomstil-
flBlde; deraf af epidemiske Sygdomme 464, nemlig:

B«ni fra

«(.

rrt

IS-S.

S.I

HltfiAar

SlIHM.

Brystkatarr . .

. 61

207

Lnngebetændelse

. 9

■

3«'

Halsbetændelse .

. 18

Faaresyge • •

Kighoste . . .

•

Revmatisk Feber

•

Mæslinger . .

•

RoDoer • • •

Skaalkopper • .,

•

Skarlagensfeber ..•

•

3 •

Roldfeber • • •

•

4
2

2
8

Gastrisk og tyfoid

Feb!

Blodffanir . • •

•

•'■^'»■fj'***^ • • • - •
Diarré. • • • - -

•

9
3

•

9
1

[

Kolerine . . ,

•

Strubehoste . .

•

Diphtberitis . .

• •

•

Ansigts- og anden Van-

■

drerosen .

•

Barselfeber • .

•

■

Skørbuff • • .

^ Æ

•

^^^■■^* "^ '^^j V • •

• '

128

152

46T

Af de oteontfvnte é^iideoitske Sygdommer ere de fleste TlirieMe
forekoniDe t: Vesterbrogade, Adelgade og Gothersgade; relativt l l*or-
hold til Polk6m»ogden derimod I*: Østenrold (0,88 pCt.), Dannebrogs-
gade (0,re) og GL KoDgey^ (0,7S).

Af de ovennavote Koppetiir«lde ere 4 forekomne i Byen Indenfior
Voldene.

Fra Skibe paa Beden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmeldt: DrystkatArr 1, Kopper 4 og Skørbug 1; samt desuden:
Gonorré! Tilfælde.

Desuden ere anmøidte: Gonorré 67, veneriske Saar 34, konMntu-
tionel Syfilis 18', Fnat 14, blenn. Øjebetændelse 3, Zona 3, HJærnebe-
tændelse 4, Fnrunkler 3, Inflnensa 1 og Erytem 1 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 116 Lætrer.

c. A Roltitl« rorUt. aian«« Lobo« BMtryl(k«ri.

■•téttoifc LMii^MII.

Hil \ tT\-i-i V

Ugeskrift for Læger.

»*• Rttkke XV. JVr. 23.

Redigeret if fir. P. Mer.

Indhold: 6kr. Trjl«: •■ te mcimi hk fn Otaål OgMlfift ipUniiU Sjf^

Om dei Mnne Pnb.

Sfygmograrisk-kliaiøke Undersøgelser.

Af Dr. Chr. Tryde.
(Foftoet.)

• I

Det er, som man i den foregaaende Fremtilltng vil hafv'
set, kun i meget betinget Forstand, at Læren om den net^
ropatiske Pals kan støtte sig til den kliniske Erfaring fra de
periferiske Nenrelldelsers Omraade. Oanske vist finder man
af og til Pulsfonrandliag, der er samsidig med Innervalions**-
forstyrrelserne og har de ydre Rendetegn, der skulle være
ejendommelige for den • paralytiske ■ Forvandling. For sa^r*
vidt en saadan Dlighed i Kurverne Ikke beror paa en tilfæl-
dig Mangel paa Symmetri i Ddviklingen af Karbaneme, er
dér imidlertid ingen Tvivl om, at den kan skyldes en anden
Tilfældigbed, nemlig den rent mekaniske IndvirknlDg, som
øyi^liSé Forandringer i Omfanget af Barrene udøve paa
disses Lysning. At der muligvis samtidig eller uafbængig
heraf kan være Tale om Ledningahindringer i Nervefletnin*
gerne langs de store Karstammer, skal ikke nægtes ; dog er

362

det Ti&lDok oTermaade sjældeDt, at de almindeligt periferialte
Neryelidelaer kompliceres paa denne Maade, og der synes
ved Siden heraf iklte at være Tvivl om, at de uden en saa-
dan Komplikation forløbe med fuldstændig normal Puls.
Saaledes som Forholdet her er fremstillet, er det i god Over-
ensstemmelse med det, Fysiologien lærer os om de vaso*
motoriske Nervebaners Forløb udenfor Rygmarven; ti skønt
det vel maa antages, at en Del af disse Baner angribes,
naar de blandede Nervestammer have været udsatte for al-
vorlige Lidelser, saa gaar silikert Hovedmassen fri, fordi den
følger andre Veje ud til Periferien. Det negative Resultat
af Pulsundersøgelsen skulde herefter væsentlig bero derpaa,
at de almindelig bekendte periferiske Nervelidelser ikke an-
gribe et tilstrækkeligt stort Antal, vasomotorlske Baner; det
er med andre Ord de ejendommelige topograflsk-anatomiske
Forhold, der gøre deres Virkning gældende, og det er saa-
ledes at vænte, at Undersøgelsen af Pulsen vil kunne give
et sikrere og mere positivt Resultat, naar man vender sig
til Lidelser i de Afsnit^ af Nervesystemet, hvor de nævnte
Forhold ere gunstigere for Udviklingen af vasomotorlske Li-
delser. Dette synes nu gennemgaaende at maatte være Til-
fældet med visse Afdelinger af Nervesystemets Gentraldele;
Karnerverne forløbe Jo her paa lange Strækninger i nær Be*
røring med de øvrige Elementer, og de kunne saaledes
baade let og i stort Antal drages med ind i disses Lidelser.
Efter de Iagttagelser, jeg har haft Lejlighed at gøre,
hører det nu langt fra til Sjældenheder at finde Radial-
kurven forvandlet ved Lidelser i Nervesystemets
Centraldele, der ledsages af halvsidige Innerva-
tl^Dsforstyrrelser. Jeg har undersøgt en hel Række
saadanne Tilfælde og skal eieropelyis omtale følgende:

SkUtskok P. H., 21 Aar, indlagt d. ^Vio paa Alm. Hosp. (Prof.
BraDdes*8 Afdeliog). For oogle Maaneder aldeo, medeos han i stærk
Solvarme arbejdede ombord i Skibet, pludselig BevidstUabed. Om TU-
Btanden i den fonte Uge véd ban aldeles intet; ban behandledes senere
paa Frederiks Iiosp.» yar da fuldstæodla lam 1 bøjre Side af Legemel»
kunde ej røre de bøjre Extremltéter, Maden løb barn ud af den højre
Side af Miittden, sovende Fornemmelse i de lammede Dele, kunde aldeles >
Ikke besvare Spørgsmaal» forstod dog godt, hvad man apargte ham om.

36a

Bedring laden Indtøggelsen pa% AYm. Ho«p. — Her fandtes odtalt Skæv-
hed af Ansigtet. Panderynkerne syage paa højre Sido, hejre Nasolablalfnre
STeg, Monden trækkes under Minespil over til Venstre. Hadfølelsen I
Ansigtet . uskadt. Hejre O^er- og Underextremitet noegei kølige, i Armen
Koldefornemmelse, den er ødemates, Haaad let cyanotlsk, h. Radiaipuls
mindre. Muskelkraft, Hudfølelse og Motilltet betydeligt formindskede t
begge hølre fiiiremiteter, han kan gaa alene, men dog Tanskeligt, slæ-
bende, undertiden stærk SIttren af Benet under vilkaarlige Bevægelser.
Ingen SmeHer, Dysæstester, Kramper eller Kontrakturer. Ingen Hoved-
pine, eller Svimmel. Mener selv, at Rnkommelsen er svækket HjærteLyd
rene, 2den Lyd stærkt akeeotoeret. P. 80, regelm. — Tegningen faa Dage
efter Indlæggelsen viste:

Fig. 25 (første Halvd. højre Arm, anden Halvd. venstre Arm)*

Pt er vfaslsk, han opfatter let og hurtigt Spørgsmaal og besvarer
dem hnrtlgt, taler noget stammende og besværligt, er tilbøjelig Ul at
give korte Svar, benytter hyppig Spørgerens Ord, ofte paa urette Maade,
q^nger ofte Ord over eller udsiger de rigtige Ord i origtig Orden, af
•9 til wtmmm luns lyrira avadkommende Ord som Svar. Som ofteel,
men dog ej altid, kan han eftersfge Ord rIgtigL Han har Ondt ved at
flnde det rette Navn paa en ham forevist Genstand; eller nø^ forgæves
Forsøg eller lidt Betænkning lykkes det ham dqg altid.

' 11. Proprietær H., 9S Aar, benvist af Prof. Schjødte d. *Vi 70.
for benved 3 Aar siden plodseligt fuldstændig Lambed I venstre Side af
Ansigt, venstre Arm og Ben, der siden har tabt sig jævnt. Der findes
endnu motorisk og sensibel Parese i hele venstre Arm, der baade sob-
Jektivt og objektivt føles koldere, af og Ul Fornemmelse af Hede og stærk
Sved, Især 1 Haanden, ingen Atrofi. Parese (mimisk) 1 venstre Side af
Ansigt. Talen lidt besværlig, tyk. Hokommelsessvækkelse. Tegn til
iDsaffleiens af aorta. Pulsen meget lille paa venstre radialis. Til«
•tanden holdt sig fremdeles uforandret i Løbet af det følgende Aar, i
hvilket han behandledes med Elektrleitei. Polstegningen viste følgende
Forskel :

Fig. 26 (højre Arm).

FIg. 27 (venstre Arm\

Far at forklare PnlaftMrskeNen beBviaea dér, aøfli ba«
kendt, jævnlig til den Omstsndigbedy at der i parsljtiaka
Lemmer let ndviklea «ErDæringaforandriDger med en
dertil avarende Forsnævring af Arterierne* , enten direkte
paa Grund af Lidelsen i Centraldelene eller mere indirekte
som Følge af den indskrænkede Brug af Lemmet.
Saa længe man alene maatte bolde sig til at undersøge PoU
sen umiddelbart med Fingeren, var det naturligt nok, ai For*
boldet blev opfattet paa denne Maade. Netop de Tilfælde^
der ledsages af Ernæringsforandringer — navnlig da Atrofier
aCMkiUiflQf. — iMe« tftdMi^ i tevill#"4nft ecaaa. lettest ar
ilff^tø føler ea Msfftcskati Ui^onrdevdiBUIarttåJåf^

Itt^ftMMMiiWfr TtlfirliTr bvocr dtaBfti^teati atNNiM v«d iæv-
algamaulel Dnderaagalse , saaledaa^ kan matt oAe ved Stf§^
mografen godtgøre, at cin Pulsforskel, som mao tror at; bave
opdaget ved Følelsen, i Vlrkelfgbeden ikke er tilstede; selv
om den maatte forekomme En nok saa tydelig, kan døo
bero paa en Skuffelse. Detle bændes saaledes jævnligt i de
mange Bemiplegier, hvor bele Haanden og Underarmen er
kølig, rødblaa, pastøst svullen og stiv, eller bvor der od*^
vikles Atrofier og Kontrakturer, saa at Haanden kiin meget
nftddslændig kan supineres og strækkes. Skuffelsen bero#
i saa Fald paa, at Fingeren vanskeligt naaer ned til Arterien,
medens Instrumentets Følefjeder forholdsvis let kommer bid
paa den. Skønt der altsaa jævnlig findes Pulsforvandling
sammen med Ernæringsforandringer i paralytiske Lemmer^
saa er det dog lige saa hyppig Tilfældet, at Pulsen forblives
normal under disse Omstændigheder, og man kan ret ofte
finde meget betydelige Pulsforvandlinger, uden at der kan
spores Ernæriogsforstyrrelser.

Saa lidt som jeg har kunnet finde nogen nød-
vendig Sammenhæng mellem Pulsforvandlingen
og de trofiske Foratyrrelser, saa lidt bar jeg fun-
det, at den staar i noget Afhængighedsforhold til
de øvrige Funktionsforstyrrelser; den kan paavises,
baade bvor disse ere lette og svage, friske og gamle, baadé
toor. de motoriske og sensitive Fa»omeiier ataa ene, ogbaur

ses

4e ere unlede tilstede , og den Ian man^a i alle disse
Tiltalde. I OvereDsstemmelse bermed vfl man da ogBaK
kDDne se, atPulBforvaadliagsQ kaa holde sig, skønt alle de
errige AbDO«ait»t«f tab« mg^ aUw aaweirit, at f ulaforvand-
Uagen siinder, wwfciBi Oa nMtavMn, asttiWii og troBske
Forstyrrelser rorblim Mftwintwilfa •Iter'Mido« fWværres. Til
OpIysDiDg angaaaodfl åa bar benne VsfbaU alial jeg med-
dele felgende Iagttagelser:

12. SnadUraiMter fl.. 38 Aar, lieniitt af Prof. Aareilrop d.
*lt 70. — Midt 1 ATgDit Haaocd forrigfl Aar ånder ruldkomment VetlM-
flndende angrabcD af Bavl dat] eab«d. Da ban Tasgnede op, tar han hild-
■tSDdlg lam 1 btle venstre Side af Legenet; efler et Par Dagei Forløb
lidlagd«« han paa fiommanetioapllatct , Iitot der konilateredes en hild*
■UiDdlg motorisk og uFuMitKndlg seniltlT Lamhed 1 Tenatre Side at
Analgl, Teoilrs Arm og Ben. HukommelMiSTætkelie, at og til Vlldelaer,
UrinreteDtlon (iDgen Æggehvide) og en organisk HJseneiygdom (loaafQ-
elena at Hltralen og aørtai. Etter faa Dagea Porleb Dekabltuersdme pM
Tenatre natea. Bedring af TIlfKldeoe 1 de falgende to Maaneder, h*or-
afUT ban ndakrevei. Da ban nogle Maaneder »enere kom III mig, Tar
ABvlgtalambBden STunden (dog let mimlik Parese paa venatre Side, Ta-
bn noget lw**»rlig, tyk), venstre Ben noget slabende under Gangen,
foraa atlR frem. Venstre Overettremltei (eles snbjektlvl og objektivt
Boget varmere.' den er lidt tnagrera end hø)re, laar Haanden, tydelig
Stramning af Heiorerne paa Cnderaimen, aktive og passive Bevegelaer
mollge, men Inege og Ildet kraftige, liar i Skulder og tlaandled. Hadeo
tor/ Falelaen (or Bererln^ oteralt paa Eitrcroltetea noget stiluaipet, Kon*
IraktlllleteD (baade faradlek og catvnntak) iTiekket 1 alle Armens — laær
dog I Baandens Unaa — Huakler. Pulsen paa veostre raillalla føles ful-
dere og kraftigere end paa be]re. Tegningen viste geonemgaaande fø)-

Plg. 3S (højre Ann).

ing. !9 (venatre Ann).

og pR> SpørgiiniBl bivde oplyit, st han 1 Dere Dage barde haft megal
tlTOTllge ÆigTelger, Bk hao nogl« Timer aeaere pu Dagen (1 Begjndel-
•øD >[ Ham II) letta Siimmelaurald , aenera Anfald af Bevldttlaibtd
med aoorkeode Aaodedrst, beiTterllg SyDknlug og Tale, Paraae 1 vapalre
Side af Aualgt, venilre Arm og Ben, hiia aamtllge Hoakler Tåre atlT«
og alramme, afellende en beljdetig Hodiland mod paailve Beicgelur;
Hovedet var drejet Jldi til Højre, biegga Øjetebler atode allve og ubev«-
gallge helt ude til Siden I de veoatra Øjekroge lidt nedad. Skulde hao
■« Ul Bojre, drejedel bele Hovedel auerkt Uklarhed, Vlldelaer. PoU

Kl venitre Side lille, betydelig aiagere end paa hajre, — OmtraDt !
aueder leaere bier han af sin Lege atter aendt 111 mig. Der rar da
OD betjdellgSiKkkelaBafHukammeUeo, bsrnagllg Tale og Latter, UdtaleD
Ildl betTvrllg. af og til — efter Sigende tidligere langt elarkere — For-
veitlog ar Ord, Gangen beavsrlig, ualkker, venalre Ben farei alirt og
aisbende, vllkaarllge Bev ægelter I liggende Stilling tilladte, roeo kreftM-
loH. Armen« Dg dena enkelle Delea BevKgeUer vUkaarligl meget lod'
akmokede. Ringe Atrofi. Følelsen overalt paa venatre Side noget af-
stumpet. Kulde aubJektlT og objektiv. UobbeliijD, bBgøe Øjne ODdnu
noget lUve, diejede udad og lidt nedad, knnne dog med noget BeiTar
brtngea natten lige frem. Pulien vlile gennemgaaende samme Forakd.
Under stadig BebandllDg med BallerlalrBm, ceptrail c« perlferlak 1
Date MaaDeder, bedredea Tllalanden kun meget lidt Kun DaTiatlouen af
Øjnene tabte ilg kendeligt. Ved en nogel senere af Dr. Edm HaDten
velvillig anitillet UnderBBgelie Fandtes bverken nogen Parese af rectui
«iL dext. eller Intc^rn. sin., ej beller nogen Kontraktur af derea AnUgonl-
■ter; derimod Trocblearlsparaljse paa bejre Øie, AkkomodatI od spares« af
bagge øjne, en lidt ringere (vistnok kongenli) Sjnsaijrke paa veoitre
Øj«. OfUlmolkaplsk intet Abnormt. — Endnu ved Slutningen af Aaret
var Tilstanden ulorandret, der var betydelig Alrofl af Armens Huakler,
derea vilkaarilge BevKgelser nEsten futditRiidlg tabte; lamlldig var
Forskellen 1 Pulaen Imidlertid nnslen helt svunden og kunde el balvt
Aar senere Ikke spares. Nedenilaaende Tegninger fra denne Tid ere od-
terle ved et noget hurtigere Atleb af Sfygmografens Urvsrk; det beror
berpaa, at Kurvebasle er bleven bredere.

FIg. 31 {hajre Artn).

S67

Pig S2 (Tenitre Arm).

13. EDken F. H., 59 Aar, indlagt d. **/io 71 paa Frederiks Ho8p.»
hvor jeg ved EtaUraad Dahlerups VelTiUe fik Lejlighed^ til at uoder-
søge heode. — I flere Maaoeder plaget af Træthed og Mathedsfølelse,
ki^ode ej Uale at gaa, maatte hvile hvert Øjeblik, haftig Nakkehoved-
pine, Svimmel. Homeopatisk Behandling. D. Vio plodselig Sortnen for
Øjnene, Bleghed, Trykken i Hjartekulen, Hjartebanken , samme Aften
Svækkelse i venstre Side af Legemet, der siden er tiltagen. Ved Ind-
læggelsen Hovedet 1 Ryglejet drejet til Hejre, blegt, sløvt Udtryk , svarer
langsomt, besværligt, venstre Pnpll noget dilateret, Mund trakken skævt
op til højre Side, venstre Anslgtshalvdel lammet. Tangen rækkes nd
med Spids til venstre. Venstre Arm og Ben fuldstændig ubevægelige,
kolde, Følelsen tilsyneladende usikker. Kulde fornemmes. Aandedræt
snorkende, Smerter 1 Nakken. Temp. 36,e, P. 80. De følgende Dage
uforandret, kun større Dosighed, stærkere Nakkesmerter, træg Aabning,
nvilkaarlig Afgang af Urin, Temperatur højere. Puls hyppigere. D. 15de
(ved Temp. 37,4, Puls 108) Tegning af Puls:

Fig. 33 (højre Arm).

Fig. 34 (venstre Arm).

Under tiltagende sopor døde hun 10 Dage senere. Pupillerne vare
de sidste Dage lige store. Pulstegning viste^Dagen før Død ved Pulshyp-
pigked 120—180 lige Puls paa de to Radlaler.

Fig 35 (første Halvdel højre, anden Halvdel venstre).

Sektionen, der foretoges arf Prof. Beiss (fMagDOse: Glioroa heml-
spfaær. dext eerebri (enm degeoerat. caseosa A apoplexia), BmolllUo cere-
bri. Dllatat eordis), viste diploé blodrig, Kraniet af naturiig Form og
Størrelse. Dura spændt, især over højre Hemisfære. Paa venstre Side
gyri af normal Form og Størrelse, paa høire Side meget flade, sulel

368

smalle. Pia her ganske tynd, 4leo$ Veøer blodfjfldte, paa Tenstre Side
er den let infiltreret, afliøsea let I venstre SldevejitrUel 80.— 100 Gramm.
klar serøs VsMlske, naturligt Ependym. flajre Yeoliikel, taYis Loft og
Bond ere trykkede saounen , oden Vødske. Corp. striat. høTet 1 Vejret.
BJsrnemassen brister ved dennes ydre Rand, og man kommer her ved
Indsnit lod til et stort focus, hvor BjBrneTaTet er Medt, infiltreret
med Blod og indsprængt med gule, osleagtige Masaer. . Denne Svulst
viser sig i sit bageste Parti endnu kendelig som en graalig hvid, marvlig-
nende Masse, i hvis Omfang HJæme?ævet — i en Udstrekolng af fra et
Par Millim. til et Par Gentimetre — er emoUieret, henflydende til en
graalig, rød Grød. Den øvrige Del af BJsrnen fugtig, bleg, Hgesaa cere-
bellom og medoil. oblongat. — Ifljærteposen ringe Mengde serøs Ysd*-
ske, BJærtet stærkt fedtbelagt, af normal Form, stort (Længde 12, Bredde
11 Cntm.)i indeholder kun flydende, halvkoaguleret Blod I ikke betyde-
lig Mængde. Klapper sunde, Vægge tynde, Bulheder noget udvidede.
Muskulatur af temmelig brunlig Farve.

Fordi den eosidige Pulsforandring ikke kan forklares
ved ErnæringsforaDdringeme eller ved den indskrænkede
Brug af det paralytiske Lem, bør man dog ikke slntte, at
den altid skyldes en vasomotorisk Paralyse. Aarsagen til
Pulsforvandlingen kan sikkert ligge i Omstændig-
heder, der ikke have Noget direkte med Lamheden at gøre.
Bortset fra rent Ulfieldige Uligheder i Arlerieraes .Udvikling
paa de to Sider, ftnder man nemlig af og til sygelige For-
andringer i Væggene af de store fiarstammer, der
kunne^afspejles usymmetrisk i Pulsbilledet. At
disse Forandringer optræde forholdsvis hyppig hos Hemi-
plegikere, er ikke saa foranderligt, idet det netop ofte er
denne eller de dermed sammenhængende Hjærte- og Elappe-
sygdomme, der foranledige den centrale Lidelse. For saa
vidt er der naturligvis et vist Sammenhæng mellem Pulsfor-
vandlingen og Lambeden; i Øvrigt ere hægge Fremtonin-
ger uafhængige af hinanden, og det er til en vis Grad
tilfældigt, om de ere samsidige eller ej. Følgende tre Iagt-
tagelser viUe nærmere belyae den Maade, hvorpaa PuUCmt-
skellen optræder i saadanne Tilfælde.

14. Fru J., 43 Aar, benvist af Dr. Tbostrup d. */7 71. TldUgeM
rask, Bfenstruat. i Orden. Kort fer Sygdommens Begyndelse let Kolde*
fornemmelse i venstre Arm. Aldrig HjærteUlfælde bemærket. For et
JÉalvt Aar aiden pludselig en Aften, medens hun sad ved sit Ar-
b^de, svimmel, Alt løb rundt for hende. Ængstelighed , Uklaibed,
>Bf eg til uden Bevidsthed. Kort efter gik bon Ul Ssengs og. blev
•da ber lam i hejre Side af Legemet, der var kold, samt 1 venstre Side
el Ansigtet, idet Mundei^ skal bave varet trukken stærkt op til hejre.

Bbd Imda DabMUjD, talt« stydcUgt, LolMme (Uts, SjukDlogen mtgtl
ninkelig, Drikke løb ad gennem Hnien; da ban efter 6 Ugers Forløb
kMi op, kiDde ban kan vioikelig gu ; lidt efter lidt er Gangen bleren
bedte, Armeoi Tllkurllge BeTKgeletr netten fulditSDdlg vendte tilbage.
I Hellemtldeu er Kalden i hele højre Side »DøBt af bnendende Rede, der
•gHB iDdUger hejre Side af UoTcdet og Halsca og ledtaget af Stikken,
Prlkk«! og DadhedafoniemmelB« (^ aTftkket Felelie for Berøring. Dob-
bellijnet »nndet. — Bua er aliBrU bygget, ler luod ud, fyldig. AU«
'Bevagelnr mallge, kaa mindre kraftige og udholdende med hejre Ann
•g Beo. Ansigtendlrykket onder MImU og Tale noget nbarmontik , Udt
■UR I BeTagelierne , bøjre Hundvlnkel trukken ivagt adad, Badertiden
Bd( ndadbøjet paa Tenitre Side, Talen noget besvarllg, lidt tyk, Ilgeaom
ftwdrende Aaatnentelie, Haden aamles paa Tanilre Side mellem Tander
og Kind, avala iberkt akaT med Spidsen Ut bejre. VllkaarUge BeTa-
gelier med bsgge AnslgtahsNdele mulige. Dog kan Hunden Ikke trak-
ke» odad lllTeDtlre, og lenitre øjeapalie er noget roere uben. HardM
og Syn naturlige. Smag og Lngt llgeaaa. Søtu uforityrret. AaDdiRrnvr
•VDde. Gangen god, mindre udholdende, Ingen Atrofi. KootrakUlllet
ntUrllg. FøLelMD aakadt, Hud eg Temperator aatnrllge, aederomemmelM
I hele bajre Side af lAoalgt og Legeme. Bererlog af hele denne Side
med kolde Gen atande fremkalder en ttterkt linende, gyaende Fornemmelie
1 Mb Kroppen , ej pea Tenetre 81de. Pnlwn Men fuld og kttlUg pae
bvjre Arm, meget lille paa lenstre Ann. Tegningen Tiet«:

Flg. 30 (bøJre Arm).

FIg. 37 (Tentlre Arm).

Medens Eurvea paa den parelytiBke hejre Arm Ikke af-
veg mere fra Normairormen, eod det kande væoteH efter
Iieodes Alder, var den paa den sunde Arm paaraldende for-
andret. FormeD avBrede i det Hele til den aparalyUskei;
da den Imidlertid tillige lignede den, nui finder ved en
Stenoie af aorta, kande PorskeUeo i Pulsbillederne udtydet
som en Følge af en vaBomotorisk Paralyse paa hejre Side,
bvorved Stenosene Indvirkning paa KurveformeD koaipenaa*

870

redes. Efter en foreløbig Underøøgelse , saaledes som. den
kunde anstilles uden at blotte den Syge mere, epd at selve
Hjærteregionen blev fri, slog jeg mig til Ro ved denne For-
klaring. Jeg fandt nemlig bægge Hjærtelyd ved Spidsen no-
get dumpe, men ganske rene; i aorta hørtes Isle Lyd er-
stattet af en lang, ru, blæsende Lyd, der fyldte hele den
lille Pavse og tabte sig jævnt og hurtigt nedad. Til yder-
ligere Prøve paa Rigtigheden af min Antagelse undersøgte
jeg Pulsen i art. pediæa og væntede naturligvis at finde ét
lignende Forhold som ved Radialarlerierne. Burverne vare
imidlertid ftildstændig ens paa bægge Sider og fjærnede sig
hverken paa den højre, lammede eller paa den venstre,
sunde Fod fra den normale Form. Forklaringen kunde alt-
saa ikke være rigtig, her fandtes hverken Tegn til Stenose
eller Paralyse. Jeg vendte herefter tilbage til Undersøgelsen
af Hjærtet, og efter at jeg havde blottet den Syges Bryst og
Hals fuldstændig, saa at jeg ogsaa kunde undersøge de store
Kar, blev Sagens Sammenhæng mig klar. Som alt omtalt
svandt den systoliske, ru Blæselyd nedad mod Hjærtets Spids ;
opadtil og Ul venstre kunde den imidlertid forfølges med
stedse stigende Styrke langs Forløbet af venstre art. sub-
clavia. Den hørtes stærkest lige over og bag clavicula i reg.
supraclavicularis , hvor Arterien føltes stærkere pulserende
end paa højre Side, 1 venstre carotis var Blæselyden kun
meget svag, til Højre over-trunc. anonym, og i Halskarrene
paa højre Side hørtes den ikke. Venstre art. a&ill. naturlig.
Der kunde herefter ikke være Tvivl om, at Forskellen i Puls-
billederne berode paa en lokal Karsygdom paa den ikke
lammede venstre Arm, hvorved Karrets Lysning forsnævre-
des. Kurvens Form paa venstre radial, svarede ganske her-
tlL Det er rimeligvis den samme Karlidelse, der har været
Aarsagen til Lamheden (ved en Emboli gennem art. verte«
bral. til Mellemhjærnen), og der er for saa vidt ikke nogel
rent tilfældigt Sammentræf her mellem Pulsforandringfn og
Lamheden. Derimod er det naturligvis tilfældigt, at de fand-
tes hver paa sin Side ; hvis Tilstopningen havde truffet andre
Grene (f. E&. til højre Side fra art. basil.), vilde Pulsforvand*

liogen og Ltmfaeden have ktmaet blive Eainti4fge. — Et lig-
nende Fdrhold fandtei i fvlgeode Tiirælde:

15. iDmrru T., 50 Aar, beoTlil d. **/■ Ti »t Dr. Borch. For no-
8«t OTer at Aar siden pludselig om Horgenen, da hun vaagnede, Lmnhed
I venitre Ann og Beu. uden BevldcUsibed, STlmmel, uden Be&vsr ved
Tale, og uden at Aoelglet den Gang eller lenere har været angrebet.
Limhedeo bar aldeu boldt elg omtrent uforaDdret, hnn har I Øtrlgt Ikke
fejlet Noget; har aldrig mcrkettJlsrlebanken eller Kortaandelhed. Aandi-
' afoer og Sinswna uskadte. — Urnldslandlg motDrlik Lambed I ven-
stre Ann og Ben, Gangen noget hallende og lidt iltebende, BevageUer
mod Armeii og Haanden krafteileie; alle Hnakler omtrent ligelig an-
grebne, Ingen Atrofi, lagen snbjektli eller objektli TemperalurrorandTiog,
Falelien taUstandlg natnrllg. Ingen 'PaTSaer eller Paraljraer andenated*, *
OTerhoTedet t ØTrlgt fulditKndlg raak, knn af og til KongeallODer til Ho-
tedet med Tungbed I Hdt«), Ildebefindende 0% •Indvendig' Sltlren I
-bele Legemet

Pnla lalei fnldttandlg em paa de to Sider. Tegning at a. radlallt
viser

Flg. 38 (hejre Arm|.

Pig. Sg (venalre Arm).

Peiiusilon og AviknlUtlon af cor vlae IntU andet Abnormt end en
meget svag Urenhed at tante Lyd 1 aorta. Gaar min fra denne opad
Uliflojre, beres over trunc. anonym, en opad 1 Styrke tiltagende, ru sy-
stolisk BiKselyd, der naaer sin lulde Styrke I hejre a. subolaTla og kan
■pores helt ud 1 an. bracblsl. og radial., Ikke, eller kun meget svagt 1 bejte
carotla. Paa venstre SIda heres den slet Ikke, hverken I sahclav. etler
csratis.

16. Teaterkontroll« N-, 71 Aar, henvist af Dr. Jessen d. »•/, 72.
For 8 Haaneder siden opetod Javni I Lobet at et Par Dage en tuldelKn-
dlg motorlak Umbed I hele hsjre Side af Legemet (ogsaa t aamme Side
at Ansigtj. Talen en kort Tid ganike nmullg, Armen og Benet snart
koldere, snart varmere end venstre. Siden Javn Fremgang 1 Tllfnldene.
Ved UndetSBgeUen let Svvkkelse af de mentale Ævoer, Talen mtgU
vantkelig, u torat aael Ig , motorisk Parese 1 hejre Side af Ansigt. I hsjro
Arm og mindre I bejre Ben. Nogen Huskelativbed I hejre Arm, hvor
ogsaa at og til bemsrkes lette klooleke og toniske Traknlnger. Ingen
'Atrofi. FBlelseo uskadt Puls foles ens. Tegningen viser talgende For-
skel:

.872

Pig. 40 (højre Arm).

Fig. 41 (venstre Arm).

Hjsrteftlaget svagt, Bfatbeden noget udbredt. Lydene meget svage,
dnmpe, lidt urene, især 1ste Lyd; over horta er denne lidt udtrokkeB.
blæaende, opadlil under bægge Negleben tiltager den blæsende Karakter*
OTer venstre Nøgleben t subclsyia svag systolisk og diastollsk Blttsen,
aflagende 1 carot. og axillar. Lige over indre Ende af højre Nøgleben
høres en meget stærk savende, ru Biæselyd, der taber sig hurtigt baade
opad i carotla .og udad i Armens Kar. Af og til uregalmøaaigi iliærteslag.

Den Puhtforghel, 4er.kan findes ved centrale '^miple-
giske) KervdtdelsOT, belMrver aUsaa ikke at skyldes -wl vaso-
motoriyk hnm^ii^ SeK om E«nMHp For-

vandUng i Et og Alt ligner den • paralytiske*, og selv om
Forvandlingen er samsidig med Hemlplegien, vil den i eo
Del Tilfælde finde tilstrækkelig Forklaring i en tilstedevæ-
rende lokal, asymmetrisk Lidelse af de større Karstammers
Vægge. Det skal imidlertid indrømmes, at denne Forklaring
ikke slaar til i de fleste Tilfælde; 'Pulsforskellen beror da
aabenbart derpaa, at Kurven paa den syge Side er forvand-
let som Følge af en vasomotorisk lonervationsforstyrrelse,
der er sideordnet med de øvrige centrale Fænomener. Her-
for taler ikke blot den Omstændighed, at en saadan For-
vandling a priori baade er mulig og sandsynlig, men ogsia
den Kendsgerning, at Pulsforvandlingen kan komme og svinde
sammen med de øvrige Innervationsforstyrrelser.

Med Hensyn tfl de Betingelser, under hvilke denne
nervøse Pulsforvandling oplræder ved de eentrale Li*
delser, er der for det Første at mærke, at den langt fra
findes i alle halvsidige Lidelser, ja ikke engang i de
fleste eerebrale Hemiplegier, end mindre, — som Eulen-^
burg og Wolff bavepaaslaaet, — idemalle. Det vilde da

ogsaa vere meget paafsMende, om de vigomotoriske Baner
a[Mg sknUø gaa IH, Daar Lfdelseii ]«vtfg niaiair de hd-
sibla Baaer og bjppig bolder sig lil begnsBaad« Grupper
af de motoriske Baner. Jeg aeW har lun truffet Palafor-
vaaÆlBg i ømtreat en Fjerdedel af alle d« herhenhHeode
LiAater, jeg har undersøgt; udeo TvM fofefconroer den
dog meget hyppigere. Bortset nemlig fra rene Ti^aldlg-
bedar, aaa lirøer del ncr at fonnode , at dea Omstaadfg-
hed, at dét saa godt som udelukkende er et pollklioisk Ma-
teriale, jejf har nodereogt, har ban nogen Be^dning i aaa
Beoseende. I Almindeligbed gaar der jo ikke blot Uger,
maa Maaneder ben, inden den Syge kan sage Bjalp paa
PolIkUniken, og I bele delte første Udsrum kan der i en
Del TiUslde bave været eu PulsforvaodliDg, der senere ikka
er til at spore; der er saa. meget mere Anledning til at lui-
taga datte, aom dat jo i Palge ^faiologiaka Foctaø (Sfebiffi— .
ArriMsHft, at de visoaioloriske Baaer MUf« o« iMrl^arnr
lanriaria-derea Lsdniagadygligbed eod baada de MtaiWae
ag MoaHila' Nerretvaade, og. man traBthrdeaBdea U o^W.
nUMde , bver maa kan se Pulaforvaadttag aatada ladar^ '
aehn lagtiagelMo. Jeg har allerede lidllgtm meddett etnr
uadanne. Sjrgebislorier (Nr. 12. 13); af de faa andre, hvor
Jeg bar haft Lejlighed lil at følge denne Ddvikliog, skal j^g
endnu kort omtale nedenstaoende:

17. Fra H., 45 Air, heBTift d. "/■ TO ir Dr. Loreniien. For
•attnat 2 An ttden en tnldtlRDdlg Hémlplcgl (EmbDil; tlelMkoplskB-
TegD Ul iDinraclent af aorta) 1 hele højre SIda af Legemet, der avaodt
langsomt, meo ToIditKndlgt baide 1 Anilgt, Arm og Ben. Dog hadlet
•bAib l'/i Aar ttba en itnga KrafllMhed I tuJraArai og lølgeade PoIi<
forikel:

Fig. 4! (bejre Arm).

Pig. 4S (noilre Ann).

f Ved Hentlningen nu baide der I nogl« Uger Tåret en Dgrttfdwl I

veDRtre Haaod« jderate Fingre og let motoriik Parese ar Undarann(n>
og HaaDdPni Mnekler. Kfljre Side (uldatEEodlg fri. Pult forskel len Qtor-
iDdreL Fsa Uger efler Tite de nBTnte sjaellge FKRomener I.Temtr«
Arm hæTede. Pulsrorskellen labte tip farat Tangasmt 1 det tolgende Aar,
men var rnldalRudlg svandeD, da bun ved denne Tid Qk en Pireae I
bægge — nsTnllg dog det hajre — Beo og hejre Arm. HedeBataHDd«
Tegning fiter Ridlalkurferne fra denne Tid; de tre tørate en fra hfl]ra^
de tre ildiie fra venstre Side.

Medens jeg altsas villig skal iDdrvmme, at der t en-
kdte af de Tilfælde, hvor jeg har fundet symmetriske Puls-
billeder, paa et tidligere Stadium kan bave været en nerves
Tuls paa den lammede Side, maa Jeg indtil videre betvivle,
at dette blot nogenlunde byppig ekulde htve ftiiidet Sled;
og sikkert er det, at man lige fra ferst af kan finde ens-
artede Burrer paa bægge Sider, som Ul Exempel i efterf«!-
gende Iagttagelse:

iS- Boghsndlerkommls P., 25 Aar, Indlagt d. "Jio M paa Freder.
Roep. (EUliraad Dahlerups Afdeling). Har en Gang haft et epItepllalL
Anfald. Igaar pludseligt hm I højre Side af Legemet, Tab af IfasleL —
Han er bleg. Hojre Ansigtshatvdel (undtagen @)e og ØJelaag), hetreAnn
0% Ben fuldstændig lammede, kan Ikke tale, sjnes at forslaa Tegn,
Tungen ad med SpldLtll højre. Resp. 18, Puls tilte, uregelm., meget
hyppig, stetoskopiske Tegn til Slcnoie af Mltralen. Pulalegnlngen Tist«
Følgende (forstå Halvdel højre, anden Halvdel venstre Side):

S7$

' I Lebet at den Telgende Haaued tAble Lambeden tig en Del I Ueaet,
og hen havde alterede vieret oppe I en Uge, da han d. Vii om Morge-
oeD plndiellg blev bevidstl«*, loporei eg eRer en protn* Sved dede
heoad Eftenolddagea. — SekUooen (Pror. Belai) viale Stenoie at Hltra-
leo; 1 hojre art. toiam Sjlili ta frisk Trombe, tllivareode Hemisfære
lerait lofiltreret, DOgen Blødhed 1 Egnen af Insala. — 1 venstre art
foiMg SjlT. Ingen Emboll; fra bagre Rand af foasa Sjilvll strakte et gnlt,
emollieTet Panl sig som el Balle opad tter« over BemlifBreo, boldende
sig tU en gjriii, naaende helt op tU inlc. longlL inp. {beg ran seode bagre
Ranfl at Faren fn fosaa SjItII).

(SlQtIes.)

Kritn. I MibreD er Koleraen nn ophørt, efter at der aldeb 21de
NoTbr. IST2 er vgrebet 1091 lodWIder, af hvilke 464 døde og 637 hel-
bradedet. I Sehlealen er der fra l&de NarU Ul bUs April iodtniiret
75 'KoleraUltelde, af bvllke 43 helbrededes og 32 døde. I Bahmeo
Indtraf i andeD flalvdel af Haita 42 BoleratiKælde med 3S Dødsfald. 1
Gallilen angrebes 1 samme Tidsrum I4T Personer at Kolera; der be-
bandledes i Alt US, ar hvilke GO helhrededei, 77 døde og 42 endnu *are
under Behandling.

■aUali Den berømte franilie Slodilaige Horel er d«d d. SOle
Ham d. A., 63 Aar gammel. Hao beitjnde ferat Siadiajgeanstallen I
Mardtilie ved Nincj. senere (fra 1856) deo I SL-Vun ved Boaen. For-
ndeo slaa •£tudCi cltnlqaei tur les maladiei mBntalea- og mange Af-
haadllDger over earllge Æmner havde ban I Sluinlugen af all Liv be-
gyndt UdglTelsen af en iNédeclne legale dea alléoéa*, et større Værk,
hvoraf dog kun Tørste Del blev fcrdig far hans Død.

fitkher I Svinekød, indført fra Nordamerika, ere Iagttagne af Dr.
Foeke 1 Bremen. Af en røget Skinke smittede« 12 Personer, it bvllk«
de ældste vare haaideit angrebne, medeoi de ;ngite, paa 10—12 Aar,
lede mladsL Senere iagitoges endnn Oere FoTginDingiillfslde, laa at
de Sjges Antal iteg III 20. Ved Undersøgelse af Kedet opdagedes en
HttDgde Trikiner, og man har Tallet Mlstaflke om, at Svinene smitles
paa de slore Slagterier I Nordamerika ved Nyd el le alASaldet fra tidligere
SlaglDlnger, bvareRer de ved Siagtolngen selv levere InQcerende AlTald.
Véd den saakaldle Bartigrjgnlngsmetode bleve Trikinerne vel drable I
de jdenie Lag, idet Kapslerne svulmede op og anloge Æ^glorm, medens
Ormene bleie ulgennemiigllge og kornede; men djtiere Inde var Kmlet
endnn ganske raat og Dyrene nskadte. — I Hoitock [andles ved Uivder-
(BgelH af 622 fra Amerika i F]or Indførte Heakesider 1 2 beftengle med Tri-
kiner ; men langt liere skulle VKre aolgle uden foregaiende Undersegelse.

•

♦ .

I Følge Meddelelse fra SUéffflgea ere i Dgeo 'fra Onsd.
d/ Mte åpM m Ttad^ d. file Mi« 18TS (baggfr UJ4
aaouBldte fra L«gønra i BøbenhaYii i Alt M2 ^f fdiMef
frMe; deraf af efMenrigke Sygdonmie 489,

Ih.

fi^

mkr^im

i InMk

Bfyalfcatair • ..*

Lnngebetæodelse
Halsbetændelse «

•*■ «

. 44
. 21
, 13

8»
28

4
1

1&
1
1

40
46

Faaresyge • .
Riffhoste • •

•

6
1

•

1
•

ft •

•

10
S

Retmatisk Feber

MMlinger « •
Kopper • . .
Skaaftopper • .
Skarlagensfeber •
Koldfeber . •

■

8
IS

2
1

8-
8
4
6

10
8
8
1

•
•
•

8
7

13
6

Gastrisk og tyfoid

Feb.

Blodgang . . .
Diarré. • *

8
2

•

18
2

■

•

Kolerkie • . .

Stmbelioste •

e «!

■ •■ . ■

' 2

Diphtherftis . . . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen • . . •

•

6
1

•

11
21

Barselfeber . •

• i

•

■

Sherbug • • ^

•

■ .

•

» -

• '

■1

128

185

489

Af de OTennævDte epfdemiske Sygdomme ere de fleste Tlltelde
forekomne I: Veflteri)rogade » Store Kongensgade og Borgergade; relatin
I Fortiold €!t PolkemvDgden derimod I: TordensHoldsgade (1,16 pCt),
Søgade (l,as) og Sortedamsgade (l,ie).

Af de oTennætnte Koppetllfælde ere 4 forekomne i Forsttedeme og
pia KristlanshaTn, 8 I Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de oTenfor aoglvae epidemltke Sjrg^
domme anmældt: Brjstkatarr 1, revmatiak Feber 1 og gastrisk Peber 1;
samt desuden : Gonorré 1 Tllfdde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 51, veneriske Saar 26, koostltn-
tionel Syfilis 18, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 1, Zooa 4, Nældefeber
2, HJæmebetsendelse 3, Furunkler 1, Stomatitls 1 og Erytem 3 TIlfæMe.

Lister ere modtagne fra tlS Læger.

3Ma

C. A. Rtltteif Cadaf. Stoata Lum. Bntrykkøri,

Ugeskrift for Læger.

34I* Bække XV. JVr. 24.

Redigeret af Dr. f. Mer.

Lidhoia: Chr. Trjli: Ob im wmoå Pib. Ijt Bøgv. Oitof tf Uakifu ItilaK-
MHaW Ar Itfti 1871 lUMradRr. iNMn.. Ofitfø ifiliabU 4|éMsé
i ■ ■

••^■^•"^^■i^^

•h den Bm«6 Pik

Sfygmografisk-kliaiske Undersøgelser. -»

Af Dr. Chr. Tryde.
(Slutoiog.)

ftandt de Forhold, der betinge, at Radialkurven saa ofte for*
bliver uforandret ved baivsidigei centrale Innervationsforstyrr
relser, maa Lidelsens Sæde og dens større eller mindre
Udbredning naturligvis spille en stor Rolle. Da Armens
Kamerver kan gennemløbe et begranset Afsnit af det een*
Irale Nervesystemi tør man ikke vænte at finde ensidig Pnls-
forvandlingy naar Lidelsen lader dette Afsnit uberørt. Efter
fysiologiske Forsøg at dømme maa Grænsen for det paagæl-
dende Parti af Centralorganerne nedadtil sæltes omtrent i
Højde med de øverste Ryghvirvler; opadtll skulde den ligge
f orura cefebri. Her mener man at have fundet det een-*
trale Endepunkt for Lemmernes Kårnerver. De forløbe- her-*
fra nedad gennem KTettembjærnen og Rygmarven ipaahvik*
ken Strækning de krydses fuldstændig; fer Udtrædelsen af
CentraMelene. KtAi de iTidelser, der ligge indenfor de nævnte

34|t BafcU 164« Id.

S78

GriiaBe^i eller som ovenfra eller nedenfra ovenkdde Aem,
åkulde herefter give Forvandling af Palaen, — forudsat na-
turligvis, at de ikke udelukkende hoUe sig til deStrænge,
der ikke féfe vasomotoriske' Blemeoler.

Uden Tvtitl vil man allerede af de lagUagel&r, jeg hid-
til har meddelt, have faaet det Indtryk, at Forholdet maa
wmtB noget anderledes. Ganske vist fandtes der Pnlsfer^
vandliug i et Par Tilfælde, der sikkert (Nr. 14 alternerende
Hemij)1egi) eller muligvis (Nr. 15) angik Lidelser , der laa
indenfor de nævnte Gf ænser; Forvandlingen skyldtes imid-
Urtid i inifit af dem . en InnervationsfiDratyrrelae.. I de evjrigø
Tilfælde. havde vi at gere medLidelseri der laa højere, med
typiskoi cerebrale, krydsede flemiplegler, og der var
kun undtagelsvis Anledning til at antage, at Lfd'elseh strakte
ttg ned i det omtalte begrænsede Parti. Medens jeg heiler
ikke i noget andet Tilfolde af halvsidig ydelse, udgaaende
fra Mellembjærnen , den forlængede Marv eller Rygmarven,
har truffet ensidig Puislbpaadring,>bar jeg iagttaget. Ikke faa
andre cerebrale Hemiplegier, hvor Pqlsen paa den Udende
Side var undergaaet en tilsvarende Forvandling. Til Oplys-
ning om dennes Beskaifenhed Aal jeg yderligere meddele
følgende Tilfælde:

i .10. MtfiUot IL, eOAåf, hflVTlsi af Prof. T)i'eraaÉi 4 *•/<» Hi
For a Maaneder siden' pludselig, medens haa arbejdede 1 forayer b^t
Stilling, Sviitimel, dér tiltog, sliÉnt ban lagde sig Ul' HVIIe; kort efCBr
fdléstasadlg ttotorlslL Laaihtd I højra And ag ha^ Side af Aosigft^ b«!
•uårlig Tale« Kraflesløsbed i bøjre Beo. Efter U Dages Sæi^el^e stod
ban op, var traét f bøjré Bén, liraftesløs'i Arnien, 1 Øitfat Qf6ilii^drer,
«f ag til S^Kiniek -** Ved Uoderaøgelsen: $/T»ttelse af Hakonmelia^
Tilb^beligbed lU SVimmel, stærk min^isti Parese af hajre Side af Ansig-
tet^ besværlig, tjk Udtale, Hede i højre Arm, jagéode Smétteir ded i den;
'kJle Bevflftgelser ated Armen og deMonkeltdDelokrafteslase, ingen Ainfl«
P. føles ens. Gangen med bajre Ben usikkei. 2den Ajærtelyd overaH
pieget ru, hægge Lyd stærlie, klangfulde. Tegningen vi^e føigéddS:

Pfg. 46 (højre Arm). FIg. 4t (venstre ArtA). ' '

iO. L. J., 56 Akt, indlagt som Lem paa. Alm. Uosp. for ea het)tte»
Ug åiQlat I fJAderiiTdt. I Begyndeiøea af SoBMueKt ti 1871 ådvlUeda def

■Ig 1 LøM af U Dag« itSTk KsrtumtetlMd , ui al hait eodog kmi
med Bmi« kunde gaa. Analgtet er babltoelt meset cnnotlak. - "

-■ - i im • -- • ■ - - ■

geneu k

1 «« iiMn liwMIi iMlri i Ml iMtn »4a atLe-

ItBDd^, ,_

tiajra Bitmnitcter B«8rt »rrtkrt. TWra tjt. fnttfltgeiwen flhjne-
Udenda oikidt P. lille, IH), HjBrteljd renet Meget itor lllluvnlit.
Da JBC S Vgrr lenere Hk Lejlighed Ul at Irgn« Pntaen, Tar CTanoHB
endDu'Mm omlaH, •>«§ 9mm» 1 Mn SU« af Jaalgtai, Armeiif, laan-
deoa m PlDgrtDM Bavagelatr emiaa kialMrime, Beset natntllgL Fa-
lelMDi-ttT Batarlm Maaafci wda« Ut atskået yaa Baandøn. P. neget
liUe, fenMtf «Mw »m Mr* a. fadlaU«. T^bI^ vtate:

Pig. 4S (Tenitre Ann).

Tab at Beddtthed, oden BetTiir ved'Tale, utkadf Pslelie^ Et'hain Aar
eller, da Jeg vedPror. BiaDdea'* YeWlUe Qk L^llgbid til at anderMga
heD«, fkndtei' Dogen Atrofl og Kalde I Atmea, meget IndAnankede.
vUkaadlge: flemgBlaeE, mtgaa Kwtlmktur at neterer «g PnmitareT.
fiiKrialjdene rene. Skønt Paltea var en D«l bjpnigere, medeoi dan al-
Uiåtåt Knmmike fra hajra Side LMv tegnet, ^oldt KorferormeD ilg
4it bM pM U b^en llsganda AtnaBdUngiMii.

380
. so (tiøjre Arm).

Vig. SI {vcnitre Arm).

22. Freken P.. 22 Aar. btatlit å. '/i TO 4f Prof. DrachBiann.
Tidligere imk. For S A«r (lil«n om Natlea pladiellg ruld'itxndlg Lam-
bed i hele venalre Side af LegemeL Under Oere Haaneder« Steogel^e
liDgioni Bedring, I den farita Tid belfdelig PontyrreJiB af Talrn, Idet
hun Qillalte nndre Ord eod dem, bun illde alge. 1 de lidale lo Aar ia-
gen FoiandrliJg, kan in Gang for et Aar tiden m hon en TiDiea Tid
,aldalea ude af Stand til al laJe. — Sjndt Udaeeode. lel mlmtok Pareie
•f venstre Anelglahalvdei, Udlalea noget beavvrllg, Talen 1 Øvrigt na-
turlig. Hudfølelten noget avickket paa bxgge veoatrc Eit rem I teler, der
ere objektivt og subfcktlTl koldere, v. Haand cyanoUsk. molorl sk Lamhed
(uruldalarndlgl aF v. Arm og Ben, med Konlraklurer a( Pronatorer og
Fleiorer. Svtekkelae af faradlak og galviolak Koutraklllltet. Pula paa
e Side mindre. — Tegning vlate:

Rg. 52 (hejre Arml.

Flg. o3 (venatre Arm).

Armens Karnerver oaa allsaa sikkert héjere Op I
NerveBystemets Ceotralorganer, end mao plejer
at3n>ii([e, og Grænsen for dét Arsoil af Ceotraldeiene,
indenfor bvilket en Lidelse maa Itgge for at kumte give en-
fiidif l'ulsfurvandliog, rykltes derved betydelig opad. Delte

381

synes nn ikke at kunne fortiiirdre, at der ogaaa udvikles
PalsforTandling ved Lidelser i iMellemhjærne og
Rygmarv, og jeg skal indrømme , at det muligvis er til-
fældigt, at jeg ikke bar truffet saadanne Tilfælde, saa meget
mere, som halvsidige rnoervatlonsforstyrrelser jo ingenlunde
efe hyppige under disse Omstændigheder og jeg selv kun
har srygmograferet et forholdsvis ringe Antal (4 alternerende
Hemiplegier, 1 travmatisk, spinal Hemiplegi). Skønt det
saaledes ikke skulde undre mig, om man ogsaa her kunde
træffe ensidig Pulsforvandling, skal jeg dog gøre opmærk-
som paa, at Adskilligt taler for, at det kun undtagelsesvis
kan flnde Sted, i det Mindste for de spinale Lidelsers Ved-
kommende. Bvis det nemlig tør antages, at Krydsningen af
Karnerverne til Armen foregaar paa samme Maade hos Men-
nesket som hos Dyrene, — hvor, som man vil erindre, Ner-
ierne fra den ene Side først lidt efter lidt, paa en lang
Strækning, naa over til den anden Side, og Krydsningen
opadtil næppe er helt fuldendt fer højt oppe ved det vaso-
inotoriske centrum, — saa vil en ensidig spinal Lidelse
kun kunne angribe alle Nervebanerne til den ene Arms Ear-
hmraade, naar den har en meget betydelig Udstrækning i
Længden, og den vil da rimeligvis samtidig omfatte Kar-
nerver til den anden Arm. Mnnglen af Pulsforskel synes
altsaa at maatte kunne bero paa, at den ensidige Lidelse
knn undtagelsesvis kan naa et tilstrækkelig stort
Antal Nervetraade til den ene Arm, og der turde saa-
ledes snarere væntes Pulsforskel ved dobbeltsidige
spinale Lidelser, navnlig hvor Fænomenerne ere noget
stærkere fremtrædende paa den ene Side. Dette har jeg
da ogsaa gentagne Gange fundet Bekræftelse paa, som f. Ex.
i følgende to Iagttagelser:

23. Pigen A. M., 24 Aar, konsolerede mig d. *Vf 72. Er af snnd
BoDde£iinlUe» har tj»nt paa Landet siden stn Konfirmation , har stedse
vcret rask og udfort sin Husgerning med Lethed indiU for 3 Maaneder
tiden, da hun bemærkede nogen Mathed og Træthed efter Arbejdet Læ-
gen behandlede hende for Blegsot. Omtrent samtidig fik bnn stærke
Smerter i højre Bcysthalvdel, senere i højre Side af Halsen og Hovedet og
herfra ned i bojre Skulder, Arm og Haand. Efterhaanden blev det hende
mere og mere umuligt at bruge Armen til Ari>ejde, der fordrede nogeo

KnR, og hun beinnrk«de, it SkDldaren innkade itg. HsDatraation r«-
gelmsulg. Hdd bar et laodt, blomitraade UdsMnda, itark, kraftig
Huiknlatur, fyldlf, GangeD naturlig, kun bllvet han let Iræt. Følelien
OTcralt aakadt, TemperstiiTen natarlig. J«Tiillg meget Hark Sved over
hele Kroppen. Hud bar uk bemsrket, bfad onaaa tydeligt ee« , taar
DBar Legemet blotua, medene )iud er Tarm, livlige ftbrlllfere Huskelalt-
ringer orer bele Legemat, navnlig dog paa Overkroppen, lavDlIg Knlde-
foroeramelae langa ned med Rygaejleo , at og tU en amertellg Tyngde I
bajre Skulder og »ammeusuørende Smerte Tra Hyggen at — omtrent I
H^de med Skulderbladene — omkring Bryatkaaaen og (Jnderlltet. Ingen
•mma Punkter lang* Nerveatamrauue eller Rygiøjieu, BevEBgelaer med
denne faldatsindtg Trl. — Røjre Skulder ataar lidt lavere end Teoaire,
er t Øvrigt Kgeaom bele Armen vel udviklet, bun faler en beljdellg
Trastbed 1 denne Arm, bolder den 1 Almlodellgbed aiøttet 1 et Armklsde.
Hedena Skulderbladet, naar Armen hviler I nedbsngeude Stilling, Ind-
lager aia naiurllga Plade, eea det at springe meget aljerkt vingeformet
bagtil med ilu iudre Band, Maanart hun foraager at lefte Armen ligB
forud, delte lykkea hende da beller Ikke, og er den patalvt bragt Trem,
falder den atrai lungt ned under stsrkere Krem springning at Skulder-
bladet. Bevngelaerna med Armena enkelte Dele, Haand og Pingre, di»-
get mindre kraftige end med venatre. Temp. og Felelae ena. Kontrak-
tllitet uBkadt, kun er det ikke muligt paa bajre Side at ftia nogen Sam-
mentrsknlng af aerrat, anu ms]. Kort efter begyndte ganake ligMDde
TllfElde at udvikle alg paa veoalre Stde, dog I mindre Grad; onder Be-
handling med atyrkende Hidler, kolde Afrivninger langs Rygaejlen, Bade
og Elektricitet Ubte TlltKldena *lg tlldeli I de feigande Uaaneder. Der
er endnu atedae en jævn Bedring. Hjærnenerveriie og menlelle Ævner -
aakadte. Pulaen felteg ens, vlale stadig fetgende ringe Forakel (P. 60).
Flg, 54 (højre ArmJ.

FIg. SS (venatre Arm).

34. Randeismand N., nogle og tredive Aar; benvlsi d. "/• ^2 af
Dr. A. Trier. — Under Rekonvaleaceusen efter et alvorligt KoppetU-
fnlde ndvlklede der alg for nogle Uger aiden en betydelig Kraftealøshed
■( baagge Arme og Skuldre. Hedena Tllfnideue jKvnt bare tabt alg i
hejre Stde, ere de stadig liltagne I venstre Arm, der er begyndt at magn
af. Ingen Føteforilyrrelser, nogen Kuldefornemmelse t venatre Ann.
Befindendet i Øvrigt vel. — Ran er lille, bleg, mager, Vet mnskuløa,
Ingen HJeTneiliraslde, Rygaejlen sund, Følelsen uakadt; bir)rB Arm nogM
kraftesløs, I Øvrigt aund, venatre Skulder ataar meget lavere end bejre,
SknMerbladet ahitter UDder aHe BevKgelaer til Bryatkaasen, dets tndn

Band nottt QKintre tra MtdUlirtcn nd pat htjn Sde, »IleAnaent, m«
liar SkulderpartleU Muiklsr atmagreits, Scde fer ktie llbrlllcra Slt-
rlDger; alle BeisgcUer med Armen og den« eokelle DeU, men nainltg
dog t SkuUerlBddet , meget krafteeltBe, pawli« Be*agel<er fildtUadlig
fdc KoDtnktJ Iltetea noget tTsUel. Itær 1 Skuldermueklerne. — Under
BekindllDg m«d Elektricitet og Bade ruldilxadlg Bedring pat bajre Side,
nTonodret paa Tcnttre. Poli, der feltet eot, vUt« itedte f^eada
Forakel:

FIg. SS (faoatra Arm),

Pig. iT |lMtn Arm).

Hvor b«Ji opp« 1 NtrTegjFitflveli C«ntraldele

Armen* Uarnerver begyade deres Erydsningf er
vaoskeligt at afgøre. Saoimenholder^an den relative Hyp-
pighed, bvoitned da eneldlge PidifftmDdllnger optråde ved
cerebrale Hemiplegier, med den OHBtsndlgbed, al der hidtil
ikke er meddelt Doget Tilfælde if soBidig PulsforvaDdling
ved Lidelser i den forlsogede Marv og i pona , eaa er det
Ikkenrimeligt, at Krydgningen begynder meget tidHgt. Mine
egne Iagttagelser paa dette Omraade ere hidtil kun ba, —
fmidea de ontsHe fire alternerende Bamiplegler ' har ^eg
koD sly'gniograferet to bulbære Paralyser og et Tilfælde,
^Top SektloiwD viele en valnøddeslor Sralat (Cyglo^OUo-
Saitom), der havde komprimeret og atrofieret pons, — men
-faveiten bVor der fandtes ensidige eller dobbeltsidige Id>
oervattoQSforstyrreleer i Eitrtmlteteme, viste PutsfegnEncen
Dogen ForTBndling af Radialkurven. Derimod har Jag g«i*
tagne Gange ved dobbeltsidige ioDervationsforgtyrrelser i Ar-

S84

mene fundet Pul8^>r8kel, naar der samtidig var Tegn til, at
de cerebrale Puoktioner vare liddnde. Dette var saaledes
Tilfældet i felgende lo fagttageleer. I den sidste holdt Pals-
forskellen sig endog, efter at de øvrige Innervationsforstyr-
relser i Armen havde tabt sig.

25. Madam A. P., 32 Aar, benvendte sig til mig d. V« 70. Har
været gift i flere Aar, har 4 raslce Benrn , det mindste 3 Maaneder gam-
melt, har ej kunnet amme. Hendes Mand har haft Syfilis; for liere Maa-
neder siden har han forladt hende: han har allerede i et Par Aar levet
under meget smaa, daarlige Kaar, yæret udsat for stÆrfce Sorger og
Sindsbevcgelser, har maattet arbejde strængt, kun faaet meget ufuld-
stændig Næring. Samtidig have de Tilfælde, for hvilke hun nu søger
Hjælp, udviklet sig jærnt: de bestaa væsentlig i stærkere og svagere An-
fald af Forstemning, Angst, Uro, Nedtrykthed, daarifg Sørn, Svimmel,
Omtaagethed, stærk Hovedpine. Anfald kunne Tåre flere Dage, afløses
saa af friere Perioder af lignende Varighed; under Anfald i Almindelig-
hed mindre sikker Gang, ofte ligesom Jorden blev borte under hendes
Fødder, Snurren og Stikken i Armene og Fingrene, undertiden besvær-
lig Udtale. Udseendet blegt, sygeligt. Menstruation regelmæssig, men
sparsom, stærkt, hvidt Flod. Gor naturligt. Pulsen viste baade under
Anfaldene og mellem dem følgende Forskel:

Fig. 58 (venstre Arm).

Fig. 59 (højre Arm).

26. Hr. Fabrikant O., 50 Aar, henvendt« sig til mig d. *V< 72.
Tidligere sund og stærk, Jever under lykkelige Forhold, nyder en Del
Spiritus, røger megen Tobak. For tVt Asr sidéta pludselig et Anfald af
Svimmel og Omtaagethed, kort efter udviklede sig eo Svækkelse 1 ven-
stre Arm. Under Brug af Regn bade svandt denne sidste en Del efter
flere Maaneders Forløb, medens Anfsld af Svimmel, Ængstelighed, Uro,
gentog sig med Dages, Ugers eller Maaneders MeUemram og endnu ved-
blive. Foruden Kraftesløsheden i venstre Arm, der dog nu er meget
ringe, har der i de sidste Maaneder udviklet sig Snurren, Stikken og
usikker Pølelse i Udbredningen af n. medianns paa højre Side og Kraf-
tesløshed L hele højre Arm. Hukommelsen næppe saa skarp som tidli-
gere; bliyer lettere træt ved sandeligt Arbejde, hvortil' han ogsaa er
mindre oplagt Cor naturligt Pulten vlsU:

S8S
Fig. 60 (TeDitre Arm).

Flg. 61 (højre Arm).

lodeofor de centrale NeneM«liers Omrasde har man
idtsaa jsBTnlig L^Ughed lil at iagttage , at Kurven paa dea
ene Side nndergaar en Forrandllng, der maa tilakrivea en
laaomotorisk iDDervationérorstyrrelBe. I Almindelighed rykker
Kurren da op i den evre (tarde) FomndliDgafaie; men man
kan ogsaa bmtle Former, der hverken snre til et Trio i
denne eller dea uedré Fas«. Dette gsldet til Exempel om
de Karrer,: der vel have es mi&dre Amplitude, bajt liggende
eekimdffire Balger, udjavnet Inciaur (altsaa Ejendommelig-
beder for ane Fase), — men samtidig lise en stejl Ascen-
sionslinie og apidsvinUet Topbølge {altaaa beboMe iCeleri-
telem, der er ejendommelig for nedre Fase). Former, der
fttldstendigt svare til TriDtine i nedre Fase, bar jeg derimod
aldrig iagttaget under disse Omstsndigheder.

IhTonrei de memte uregelooæssige (blandede) Ktirve-
former langt fi^ ere saa hyppige som de regelmnssige
ttrde, saaviso de dog Ulstnekkeligt, at de mekaniske Betin-
gelser (or Forvandlingen ikke ere ssa ensartede, som man
har antaget, og de bekrcfte aafdodea Higtigbeden a[ de Slut-
ninger, jeg ovenfor kom til ad anden Vej. Derimod oplyse
de ikke Noget angaaende Beakaffenheden af den la-
uervatlonsforstyrrelse, der betinger Forvandilogea.
Ofleat optråde de samtidig med Psralyaer eller Pareser, paa
del, seo^ve, motwiske og trofiske Omraadej og det er saa-

S86

ledes rimeligt nok, at de antyde en lignende Innenrations-
forstyrrelse fM iøt fiiaanlif iiti Ofixta ; Mier ikke kan
der, som tlUgarn »atlwifii^ ntn Ihg&k IB flbider for at
betegne FafffBrflligWi mm f^nifiUk^ trnH ém ikke alUd
gaar i sanaM fttlaliig; Ba dar kiåieitM ttJbs er nogen
Nødvendighed for, at Innervationsforstyrrelserne altid ere
ensartede . paa hine Omraader, og da ?i overhovedet kende
saa lidt tO BesfadEuibedaii af deaif der asgribe Earner-
verne, gør maa viet rettaal i tkke altfor exkluøivl at forud-
sætte Lidelsens paralytiska Natur.

Saa løBfa da oatalta nervøse Kurveforiner bolde
sig til den ene Side, ere de, selv om de kun ere svagt ud-
talte, i Almindelighed kendelige nok. ' Ulige vanskeligere
ar idet at paapege deres Tilstedévsrelse , naar dé ere
dobbeltsidige. Det er i saa Fald egentlig knn de mere
fremskredne tante Forvandlingstrin, der kunne erkendes som
patologiske Former; de øvrige og navnlig de lettere For-
vandlinger: Qærne sig saa lidt fra det normade BUIede, at de
overses, naar man ikke bar et Sammenligningsled paa den
avnda Side. Skønt man nu undtagelsesris baade indenfor
■de konstitutioaelle Nevropatiers* og særlig indenfor Psy-
Iwsemes Omraade kan træffe ensidige nervøse PuMorvand«-
4ingief af samme BeskatPsnhed som de ovenfor beskrevne,
liden at der i Øvrigt er Tale om halvside Innervatibnsforf-
Btyrrelser, saa er Pulsen dog i Almindelighed ganske ens,
4»g der bliver saaledes praktisk kun Spørgsmaal om
Erkendelsen ogBedømmeisen af deudvikledetarde
Puls former. Saa vidt min Erfaring rækker, kan Jeg nu
indrømme, at man maaske hyppigere floder tarde Pulsformer
iier end i de< øvrige Bjærnelidelær og uligiB hyppigere emå
i BygmarvsliMsar, selv om disse naa op i Halsmarven og^
liaiva angrd>et de motoriske Elementer paa bægge Sider, og
jeg skal saaledes indramme, at man jævnlig kan «aQ«6e af
Palsen, at det vasomotoriske Nervesystem er Hdendai. I
ikke faa Tilfælde bar Jeg imidlertid hyerken fkindet tarda
fiurvefarmer eller andre Tegs til Innervatioosforøtyfratser
-(Vrægbed eller psædvanUg Letbavægeli^bed lige, overfor pby^

»87

Uské IncitatiieQler), og der ér en bel Gnippe herben hørende
THstande (Bamealderens medfødte og erhvervede Psykoser,
Idioti o. L.)s hvor jeg hidtil ingensinde har fundet abnorme
Pulsbilleder.

Under disse Omstmidighedar vil man forataa, at jeg
indtil videre maa betvivle, at de diagnostiske og progno*
stiske Slutninger, man har opstiHét for Psykosernes Ved-
kommende, bar almindelig Gyldighed« Særlig skal jeg gøre
epmsrksom paa, aft det naturligvis ikke gtiAT an at bebragte
,de vasomotoriske Innervationsførstyrrels^ som «det orga^
iifske Grundlag« for Psykoserne og Névropatieme, fordi hine
Funktionsforstyrrelser spille en firemtrsédende RoUe 1 det
hele Symptomkomplex. Men selv om det var saa, gør man
vel i at erindre, at der kan findes udbredte Angionevroser,
-der slet ikke knmi^ afløses paa PalseiL

Nye Bøger.

Aarsberetning om BørnehospitaletsYirksom^
hed i Aaret 1872. Kbbvn. 18T3. 23 S.

Naar Ugeskriftet i Aar for første Gang anmælder Be-
retningen fra Børnehospitalet, uagtet der ikke fra dettes Be-
styrelse som fra de andre Hospitalsbestyrelser modtages
noget Exemplar til Anmældelse, saa sker det bl. A., fordi
Hospitalets gavnlige Virksomhed formentlig ikke paaagtes i
.den Grad, som den fortjæner og burde kunne gøre Krav
paa. Det er ganske vist, som det ogsaa oftere er ytret an-
densteds, at den overvejende Del af et Børnehospitals Be«-
.lægning i Reglen hører hjemme i de Dele af Byen, der ere
beUggende i dets Nærhed, og at den Omstændighed, at For-
ældre, som bo langt ))orte fra^ Hospitalet, nedig indlægge
deres Børn, væsentlig bærer Skylden for den ofte sparsomme
Tilgang; men lige saa vist er det, at de Læger, der daglig
virke blandt den Del af Befolkningen, som mest trængcnr til
et saadant Hospital, kunne, bidrage me^et til at gøre det
l>ekéndt og til at vække Lysten til at benytte det. Fortrins^
vis er dét dog vistnok Qospitalets egen Bestyrelse, som! i
dehné Benséehde bør være virksom. Pen har i den seneste
Tid gjort det første Skridt tit en Udvidelse ved i Byens vest^

»88

lige Del at indrette ea PoUkUQik^ der er aaben tre Ga&gis
om Ugen, og ved at tilstaa Trængende, der Bøge Raad ved
denne Poliklinik eller ved den daglige Poliklinik paa selve
Hospitalet, Adgang til fri Medicin og Hjælp til Anskaffelse
af Bandager. Dog selv om dette Forsøg lykkes godt, -^ hvad
der efter Omstændighederne er god Grund- til at vænte, —
maa det dog betegnes som en ringe Begyndelse; det, der
formentlig bør -tilstræbes, er, som Ugeskriftet alt for nogen
Tid siden har tilladt sig at gøre opmærksom paa, en Ud-
videlse af selve Hospitalet ved Tilbygning paa den nuvæ-
rende Plads eller ved Bygning af et andet og større Hospi-
tal paa andet Sted, samt en Ovérenskonist med Kommnnen,
hvorved en stor Del af de Børn, der nu indlægges paa Kom-
munehospitalet, kunne optages paa Børnehospitalet. Det
indses ikke, at der. paa anden Maade vil kiinne samles det
ønskelige Materiale til Studiet af Børnesygdommene, og der-
til kommer, at en Foranstaltning af denne Art vilde bidrage
ikke ubetydeligt til at lette Kommnnehospitalet fér den Over-
befolkning, hvoraf det stadig lider, ikke at tale. om, at det
ikke kan være Tvivl underkastet, at de syge Børn ville være
bedst tjænte med, at et eget Hospital er indrettet til deres
Brug. — Den Omstændighed, at der i Alt kun behandles
omtrent 100 Børn aarlig paa Hospitalet, staar i skarp Mod-
sætning til, at Hospitalets Indtægter i den Grad' overstige
dets Udgifter, at der f. Ex. i 1872 ved veldædige Bidrag,
Renter og Andel af Haandværkerlotteriets Overskud er er-
hvervet en Indtægt af mellem 13 og 14000 Rd., medens .
Driftsudgifterne kun have udgjort lidt over 4000 Rd,., og al
Hospitalets Aktiver udgøre en Sum af 77000 Rd.

Af Lægeberetningen fremgaar, at Dødeligheden har væ-
ret 15 af 105 Udgaaede, at hver Syg i Gennemsnit har lig-
get 38,12 Dage i Hospitalet, og at Sundhedstilstanden har
været foldkommen tilfredsstillende. — Hospitalets Poliklinik
har været stærkere besøgt end tilforn, idet der véd den er
behandlet 532 Børn, medens Gennemsnitstallet for de 22
Aar, Hospitalet har virket, kun har været 280. Dette er
formentlig et godt Varsel for den Fremtid, Hospitalet kan
imødese, naar de forhaandenværende Midler blive benyttede
med Eraft og Omsigt.

Niende og tiende Beretning om den danske
Diakonisse- Stiftelses Virksomhed, omfattende
Tidsrummet 26de Maj 1871— 31te Decbr. 1872.
Udgiven af Bestyrelsen. Rbhvn. 1873. (136 S.).

Indeholder foruden de nødvendige Navnefortegnélser og

S89-

RBgnslLaber en starre BeretaiDg o'm en åf Forøtanderindezi
ig Bestyrelsess Pormaod , Pastor Stein, foretageD Rejae
tit Sverige, Holland og til et Møde i S^aiserswerth samt deti
egentlige Beretning om Slirieliene Virksomhed. Bestyrel-
sens Sammensætning er for saa vtdt bleven forandret, som
OYerprssideiit E. Rosenørn og Pastor O. Knudsen have
fratraadt den, Pastor H, Stein og Btatsr. J. Blom bavtf
tiltraadt den. I Løbet af 1872 blev Bestyrelsen, navplig ved
en enkelt privat Mands Gavmildhed, sat i Stand til at be-
slutte en be.tydelig Udvidelse af Stiftelsen^ nemlig Opførelsen
af éa ny Bygning, foreløbig bestemt til at optage 60 Syge^
baade Mænd, Kvinder og Børn, og 30 ■ Søstre • samt Apo*
tek, Operattonsstita m. m. Bygningen, hvortil TegDing er
udarbejdet af Bygningsinspektør Hans J*. Holm, skal op«
føres paa Stiftelsens Grund paa BJøniet af Peter Bangs Ve|
øg Pasabtef, og Grundstenen skal Tære lagt inden Dd^^ngøn
If t8t3. — I de 19 Maaneder, Beretningen omfatter, eré
160 Syge (aooi bekendt, optages kan Kvinder) Uevne be«
handlede; deraf ere 181 u^skrernø, 10 døde og 19 MevB4
øverliggende. Der er udført 41 større og 8 mindre Opera*
tioner. Af Uøt^ o.ver de forekomne Sygdomstilteldø ses^
at Sygdomme i Nervesystemet og Sygdomme i' Kønsorga«
neme have ndgjoit det overvejende Flertal;' af de første
forekom 51 , af de sidste 66 Tilfælde. ~ Af en til Beret-'
ningen føjet Beskrivelse af Stifteisens *BQsorden> ses det
bl. A., at om Morgenen dæse Søstrene, hver paa sin Stue,
et lille Afsnit af en Andaftsbeg-eg-et Fadervor for de Syge;
dog bedes det udtrykkelig bemærket, at paa Ene-
stuerne ske^ det jkkSi iiaar deeSygé ønsker sig fritagen
derfor, og bos Syge af anden Trosbekendelse bortfalder det
selvfølgelig af sig selv.«-

O. Bang: Koldt Vånd. Femte Dplagi Ebblnu
1873. (Gyldendals Kommission). 32 S.

. At denne lille B6g. bHr oplevet fem Oplag i tlAar, taler
tilstrækkelig for, at den med Held har behandlet sit praktiske
j£mné. Foruden Udbredelse af . Kendskab, til V^indets. store
Nytte -som -Lægemiddel og til Sundhedens Bevarelse er der
endn^u Et, tnan maatte ønske, at en Bog som denne kunde
adrette, nemlig; snarlig Opfettielse af en vej indrettet, vel
bestyret, paa vcye Forhold beregnet. Vandkuranstalt indenfor
Tort eget Lands Gr&Mdser. * Savnet deraf føles af Mange,
baade Læger og Syge, og det* er bøjst rimeligt, at de Be»
kostninger og den Ulejlighed, en længere Rejse medfører,

990

har bevirket, at Bmgcii af Vaadkiir er kogt mindrø almin-
delig hos 08, ^nd den foryener, og end den f. Ex. er i
Yore Nabolande mod Nord og Syd. Af gode og i aaadaafc
(Øjemed bragelige Kildfr fladet her nok} del, der mangler,
er formetttUg ei| driftig prakiiek Maad, aom med tiUiorlig
Indaigt eller sagkyndig Medhjalp forener lotereaao for San-
gen og kan og yil aalte den i Gang«

Lars Georg Dovertie: Om SkOfde Vaitenl^ur«*
ånatalu Stockh. }&73. 52 S.

Dlgaskrittiel gør nw Læsere opmævksooime paa delta lillr
Skrifti. der .beskriver dan for fan Aar siden aidagte|. som dat
ayses, vek indrettede Vaodknransttdl, hvis Lsge allerede lang«
bar vsMPol iNederlig bekendt .ved aine låtereca Ari>ejder ona
Babdctologl og besliigtede Æ orner, og som efter Bogtani at
dafbme. sgfnes al beslyre AnsiaMen , med varm Interesse eg
nkn fiygtigbedi Saa IsMge Danmark savner . en yandknr«
ansUl^ nødsages vi jotU at sende vone Sj^e, der Irenige
tU en saadant til Nabolandene eller Syd paai. Rejsen Ift
SkMde, der ligger ved Jærove)en raeUemGOteborg^g Stock^
h^im, ikke langt Øst. for Falkftpingy er hverken meget tatogr
eHer beBTmrligv og Opholdet .synes eAer det annuoldte Skriftai
Angivelser al vare ret biUigt. .

^ . . . . . • I .♦

IlitoK if RtfcedwTU ■•rtaBtetsfabel

for Maris 1878.

(Meddelt af Stsdilsgen).

i Marts 187S bar Dødsfialdenes Antal været 46% nemlig
240 aTMdk. og* 228 af Evk. Be vii;ti([ste Dødsaarsageir vare;

■tellar. 1-51«. MSåar. lai Iiiiilv, lAlU

Eopser. Vai!ola» # t .^ 1' 2 S

lte8l«DS«r< MorblUi ..«••* v .. t 7 t « •» n

iksrlegeiMlebfr.. Scarlståas * « » . « S 4 • • 14^

Oodartet Balssyge. DipbtberiUs • . « • • • •

Strubehoste. Croop ' • • ' 2 Z 2 • • e

Kighoste. Tnssis conv^hiva ....I 5 '• •' • g

Tjfeld ra>sr. r«brta gastr. k typb. ^ - 1 • g ' t SS

ftuMiUBiattsfc ?yf at« Ijiiboa eantiL • . • • - 1 « 1

Usdgaas. Dyaeoltfla ..«.•»•.«.•<•«• ^ • • • ♦

t»l

Utr. i

JUlitfsk Kolera. Cholem Islatiea . -
Inéeoliiidtk lolcva og akat IMarré.

Gbolerloe ét Gatarrkos InteaU*

nalia acotoa • 5

Bryatkatarr. BroDchUia aenta • . • 10
AoalgU- og Yaodrerosen. Érystpo-

lar fac. ft ambal

Banelfeber.. Febria paerperalla. • .
Akot LedderBTinaUaiiie. Fabria

liieDiDat • • •

Loikgebetsndelse. PDenmonla . . . !^7
Drankergalakab. Dellrlam trtoena.
BmodeTiDaaygdoin. AleohoÉamaa

,phroD. • V • • • •

KaQYolaloner. Eolam^sla ^23

Aliit qjsrnéVaodaot 0 jdroeephaloa

^cut. . 2

lértelayge. Serophuléala ..%•.. 1
LfilgeaTlDdaot Phthtoia pnliaoDona •
Kfiaft Gaoear •••{....»••• t
Syittla. Sjpbilia acquialta ét cod-

-ganita 1

A^aplexi. åpoplexla ^erebrl . . . ^ » •
OiganUkHJsiteaygdoia. MorboacoTdb I
Bflghta Sygdom. Mepbrltia album. •
Bød nnder Fødslen og I Baraetaaog.

4lon In parta A ptieip. • .^ . . ; •

SdTmord. Salddiom •

Alidon Toldaom Død. Mora iniolunt

A Yiolenta ....••..•.

Tnring hosSmaabørn. Atropbia In-

. .fanUlia. • • ? • . . 17

Atdørdomaataghed. Maraamns aenllis •
Plndaellg Død oden bekendt Aaraag 2

Bødaatfaag obekendt S

Andre akota S]|gdomme 13

Andre kroo. Sygdomme ••*••••• 16

Dødfødte. 10

Bød nden LaBgebehandling S

5 Air.

MSAar. Mmi. Ivute.IAk.
• • ■ ' •

12
2
7

■

3
4

■
2

■

4
1

' :fc

■
1

•

• ♦•

33
- 6

. 7.

«.
I

6
2
3
8
14

4
10

- »'.

9
2
1
3
22
. *

5
13

1
13

14
1

2B
15

Bdmtaaiaer Bc 8d)a Maj er Ovetloge, Br. mod. ét éklr. i. F.. T^
Me^'or-Baaia or Kotpalago J. K J^rgeDaon adiuuila : lil RkUera øf
Bftonebroge.

• •

•cttaho. r forrige Nommer af tlgéskrlftet 8. 367 bedes rettet:

Flg. 33 højre Isa: venatro.
— 34 Tonatre Isa: højre.

I Falge Meddélelte fra Stadslægen ere i Dgen fra Onad.
d. 7de Maj til Tirsd. d. 13de Maj 1873 (bsgge ioUj
anmældte fra Lægerne i Kebephavn 1 Alt 650 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 512, nemlig:

Bén fra

UL In: t5-S, S-1 onder liar. Suaiia.

Brystkalarr. .... 77 79 29 21 17 223

Longebetændelse . . 36 lO 2 7 1 56

Halsbetændelse ... 20 24 11 8 • 58

Faaresyge .... 2 * 11 6 • 19

Eighoste ......•*.•• » • •

Revmatisk Feber ..861 • • 15

Mæslinger . . . ; • • 4 2 i 9

Kopper ..... 3 4 1 2 i H

Skaidkopper . , • <. • * 2 3 . * . &

Skarlagensfeber » . . • • • 1 • 1

Koldfeber. . . . ; 6 S 2 • »li

Gastrisk og tyfoid Feb. 12 7 12 4 , » 85

Blodgang ..••.. 4» • • • 4

Diarr«. ...... 5 11 5 5 2 28

Kolerim ..... 8 , 2 » 2 • 7

Strubehoste ....•< 3 8 • 6

Oiphtheritis .... • 1.2 3 • 6

Ansigts- og anden Van«

drerosen ..... 10 8 • • • 18

Barselfeber ....•» • • ■ • •

Skørbug • . < . . » *...*..*. * f*

186 155 85 62 24 512

Af de OTenoaTDte epidemiske Sygdomme ere de Øesta Tilfalde
forekomoe I: Nørrtbrogtde, Vesterbrogade og Adelgade; relatlTt I Foi-
hold til FolkemsDgdén derimod i: BalBamgade(l,sipCt), Tordensljoida-
gade (f,ii) og ParceUeJen'll^).

Af de OTenottvote Koppetllfslde ere 10 forekomne 1 Bjen iDdeofor
Voldene.

• • *

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmsldt: Brystkatarr 1, Lungebetøndelse 1, Halsbetcndelso 1,
rarmatrak JFeber 1, Koppet ?» KoMféber 3, gastrisk Feber. 1' og Réaen 1;
aamt deauden : Gonorré 5, Tener. Saar. 1 4>g kon^tU. S|fllla 1 TlUiBl4e.

Desuden ere anmæMte: Gonorré 58, veneriske Saar 83, konstltL-
Uonel Syfilis 10, Fnat 14, blenn. ØJebetøndeUe 8, Zona 2,. Nældefeber
1, HJsrnebeltBndelse 3,'UnderIlTsbet«ndeUe 1 og Erytem'l TilfKlde.

Lister ere modtagne fra 118 Leger.
. ^-— — --J ■ ■» ■ .1 ■ ■ i»i - -

c. Aé atlli«b P«rl«t. ataBM LiBM i«ttryka«fi.

låb«MhOTb §.ti.tiitm.

Ugeskrift for Læger.

»V Rækln XV. Nr. 25.

'm » -^

Indbold: lirsck lyriif: ftiaMli MllilM Im il Itfi. T. Uiiv, ft ISItelli af
iiabdM htt m liaarig ftraf, MaiAet wA aknhl ariulå Mal tg lliMtfi.
NmbtmImt. IWmiBlafr. 0|«dift ipi4»iika 4jf4»Mt i Ifkikin.

-i w*

iKabetes McHitu Iim et tam.

MédMt af Dt. med. HirschspniDg.

Na^ ovennævnte Sygdom overhovedet maa anses for for-
hMdfivis sjttlden, gælder dette féftrfnsvfa om BmseaMerén«
Forgæves aeger man Kundskab om den hos de mest erfarne
ForfaMere over B«rBe8yg<iomni>e: Ri Hiet & Barthea,
Trou^seau, Barrieri Togel, Gerhardt, Sleiner,
HéBoeh, floder o. s« v«, og en^celte, som omtale den,
have ingen selvstændige Erfaringer (Billard, Bon chat,
Underwood), men lade sig nøje med at citere et apokryft
Tilfælde, som gaar tilhage til forrige Aarhundrede og skyl-
des BU 6 r ton (Phtbisioiogia). Den eneste Forfatter, der
Mer af -egeti Brfaring, er West, og del er først i den
Ste Ddgave af hans bekendte Værk over Børnesygdomme.
Pev.eo Del Aai*' tilbage havde han endnu ikke Iagttaget no*-
get Tilfælde af Sygdommen, og han meddeler, atProut 1 en
KsMiietik af 70a Tilfælde kun havde fondet ét hos et Bara
ptfa SAar og 12 hos Individer mefleiti 8 og 20A((r. S^ge^
maa Knndaåah hos Monograf erne ^ er den Kundskab, imaii

394

viDder, ogsaå begræos^t) og det Doverenssteminende i Ud-
taltilseroe bærer Vidne om, at Iagttagelserne fra en af Si-
derne maa være unøjagtige. Medens Bo uchardat udtaler,
at ingen Alder fritager for Glykosuri, at ban bar set et Barn,
der ikke var 3 Aar gammelt, diabetisk ligesom Oldinge paa
over 80, at Prognosen stiller sig langt bedre for Ældre, og at
ban ikke bar set beldigt Udfald af Behandlingen før det 15de
Aar, siger Durand-Fardel, at ban er tilbøjelig til at tro
efter de Exempler, ban kender fra diabetes hos Børn, der
i Øvrigt er sjælden, at Sygdommen bos Barnet ikke er me-
get farlig, og at den lettere belbredes bos Barnet end efter
Puberteten, hvorfra Prognosen paa ny bliver bedre med den
tiltagende Alder.

For at komme til paalidelig Kundskab om, hvorledes
diabetes forholder sig bos Børn, er man benvist til Jour-
nalliteraturen ; men denne indeholder kun faa offentliggjorte
Tilfælde, og selv disse maa yderligere sigtes, naar man kun
vil tage saadanne med, der frembyde alle Garantier for en
sikker Diagnose. Deres Tal er saa ringe, at jeg vil kunne
meddele dem i kort Udtog.

1. Brovn (Virchovs Jahregbericht 1870, Bd. 2, S. 627). Kge,
Datter af auiide Foraldre. Ved Slotntngen af Iste Aar vsDt fra Bryatet
og derefter oæret yed for atersteDel melholdig Føde. Havde hidtil Tæ-
ret furdkommen sund, da hun i 20de Maatied begyndte at drikke
nsttdtanlig meget og at lade Vandet ofte, især om Natten. Først 5— >6
Uger efter ble? han svagere og magrede noget af. Da Moderen bemær-
kede, at Urinpletterne paa Gulvet ved Fordampning efterlode en hvid
Substans, der smagte s^t, blev Urinen undersøgt, og man fandt en bøj
Vægtfylde og betydelig Sakkerholdighed. Afmagring, Svaghed, Erytém
omkring vulva og kloroformagtig Lugt ud af Munden kom til, og 3 uger
efter døde Barnet af Udtømmelse. SekUonen efterviste miiiær Tuber-
kulose.

2. G elm o (Jahrb. f. RInderheilk. 1861, S. 139). Pige, 6 Aar.
Lette Tegn paa tidligere rachitis. Har haft Kighoste, Skarlagensfeber
og Mæslinger, de sidste, da hun var .5Vi Aar gammel. Fra den Tid af
kunde hun ikke rigtig komme Ul Kræfter. Da G. saa hende midt 1 Sep-
tember 1859, var hun overordenUig mager, bleg og nedslaaet, og Huden
tør. Moderen fortalte, at Barnet i nogle Uger havde haft graadig Appe-
tit, havde drukket meget, hyppig ladt Vandet, og, hvad der ikke var
sket i flere Aar, Urinen var om Natten afgaaet uvilkaarlig. Urinen havde
en Vægtfylde af 1035 og indeholdt 8 pCL Sukker. Allerede 2 Dage efter
var Barnet kollaberet, somnolent, klagede over donkeit Syn, tørstede
mindre og lod ligeledes mindre Urin, der indeholdt 5pCt. Sukker. 4de
Dag var fievidstheden borte. Urinen, som var ladt i ringe Mængde,

895

baTde V. 1036, Urinstof 8 pGt , Sukker 15 f^t. 5t6 Dag kom Døden.
Kod Hovedet kande undersøges efter Døden. Sektionen vUte Ingen An-
saniliDg i Ventriklerne, derimod utvivlsom Hypertrofi af den hvide HJærne-
masse med Auærni.

3. Heiberg (tUgeskrift f.Lsger* 2 R., XXVII). En 9aarig, Udligere
sand Pige havde i et halvt Aars Tid oftere lidt af forblgaaende gastriske
Tilfælde. Efter det sidste Anfald yediigeholdt sig nogen Mathed og Af-
magring, men paa lidt Bleghed, et noget Udende Udtryk i Ansigtet og
let omskiftelig Sindsstemning nær, var hun tilsyneladende igen restav-
reret, da der indtraadte en betydelig Forværrelse. I Anledning af, at
Barnet i den sidste Tid oftere havde ladt Vandet i Sængen, blev Urinen
undersøgt; den var sukkerholdig (8 pGt.). Hun havde ikke haft paafal-
dende Tørst og havde ikke ladt Vandet paafaldende hyppigt, dog navnlig
i den sidste Tid af og til om Natten. Allerede 5 Dage efter at Diagno-
sen yar stillet, dede Barnet 1 Kollaps. Ved Sektionen fandtes Intet, som
kunde forklare Sygdommen eller dens pladselige Afslutning. Hjærnen
blev ikke undersøgt.

4. Ingerslev (•Hospitals-Tidende* 1869, S. 174). En Pige paa S
Aar var i Løbet af et Par Maaoeder magret en Del af, bleven gnaven,
havde lidt af lette gastriske Uordener, mest med Forstoppelse, havde
tørstet meget og daglig kvitteret en Masse Urin, hvis Kvantum stadig
tiltog. Den fandtes at have den diabetiske Urins sædvanlige Egenskaber
og at indeholde Sukker, saa vidt det kunde skønnes, i betydelig Mængde.
Den ordinerede Kur blev ikke overholdt, og allerede 2 til 3 Uger, efter at
L første Gang havde set Barnet, døde det komatøst, uden at der optraadte
nye Symptomer.

5. Seegen (Der Diabetes mellitus 1870, S. 200). Pige, 12 Aar,
kom til Undersøgelse 18de Maj (862. Broderen død af diabetea for et
Aai siden. 1 2V> Aar havde hun lidt af stærke diabetiske Symptomer
og uden Nytte brugt de forskelligste Midler, deriblandt Urtekar i Gosa-
lar. Sukkerproeenten var stadig 9,s. Ved kraftig Kødkostbedredes Kræf-
terne, saa hun kunde besøge Skolen. 1 Vinteren 1861—62 udviklede
sig efterhaanden en Katarakt paa venstre Øje. Nu var Barnet stærkt af-
magret, blegt og mismodigt; venstre Øje fuldstændig blindt, det højre
uskadt. Leveren normal. Ringe Fortættelse i h. Longesplds. Middel-
maadig Tørst, god Søvn og Appetit Urtomængden 3450 Kubctm. med
Sukkerprocent 8,3. 10 Dage senere vår Mængden 2900 Kubetm. og Pro-
centen 6,e, og paa dette Standpunkt holdt Polyurl og Glykosuri sig kon-
stant til Karens Ende. Fik næsten absolut Kødkost. Kræfterne bedre-
des ikke væsentligt. Den paafølgende Vinter døde hun 1 Hjemmet.

6. Seegen (1. c. S. 241). Pige, 11 Aar. ^ Moderen sindssyg. Pa-
tienten har lidt meget af nervøs Hovedpine og længe af stærk Tørst og
Mathed. I Avgust 1864 blev diabetes diagnosticeret, hun var da meget
afmagret, bleg. Huden tør, sur Lugt fra Munden, begyndende caries i
Tænderne. Urinmængden 4—7 Pot daglig, Sokkerprocenten 7—7 VspGt
Symptomerne bedredes lidt ved tvekulsurt Natron, stræng animalsk Kost
og Levertran. Legemsvægten tog til, Sakkermængden sank. 1 Maris
1865 Indtraadte Forværrelse, og den 13de Juli kom hun under Seegens
Behaodllng. Hun var mager og bleg. Hovedet stort 1 Forhold til Krop-
pen, hendes Væsen sky og ængsteligt. Hun led af stærk Polydipsi, Po-
lyfagi, Obstruktion og hurtig Udmattelse ved ringe Anstrængelse. Le*
gemsvægten var 49 Pd. Under Behandlingen fra 13de Juli til 24de Av-

ftS6

gnøt holdt Diaresen sig omtrent oforaDdret lidt under 2000 Kubctm.,
medens Sukkerprocenten faldt fra 4,» til 3,t. Legemsvægten forblev
uforandret. Det senere Forløb Ikke omtalt.

7. West (5le Auflage ergfinxt von Henoch S. 413). Pige, 3Va
Aar (en Broder, 2 Aar, og en Søster, 2Vs Aar, skulle være døde under
ganske de samme Symptomer og allerede 6 Uger efter Sygdommens Be»
gyndelse). 1 omtrent 2 Maaneder havde Barnet været upasseligt, var
magret stærkt af, men havde Ikke frembudt den brændende Tørst, som
er ejendommelig for diabetes. Dog viste Urinen, som lodes I en
Mængde af omtrent 4000 Kubctm. i 24 Timer og havde en Vægtfylde
af 1045, med Kali og den Trommerske Prøve rigeligt Indhold af Sokker.
Da Forældrene' ved de andre Børns Død havde mistet alt Haab og Ikke
lede sig bevæge til Anvendelse af Diæt eller en bestemt Kur, kan W.
Intet meddele om det videre Forløb.

8. West (1. c. 8. 414). Ogsaa dette Tilfælde saa W. kun et Par
Gange. Det var et lOaarlgt Barn (Kønnet angives Ikke), som for 18
Maaneder siden under Rekonvalescensen efter Mæslinger havde vist de
første Symptomer paå diabetes. Urinen, som udtømtes 1 rigelig Mængde,
havde Vægtfylde mellem 1035 og 1050, men lod sig ligesom Tørst, Dlurese
og Afmagring formindske ved hensigtsmæssig Behandling.

9. Senator (Berl. Uin. Wochenschrlft 1872, Nr. 48). En t3aarlg,
svagelig, tidligere hyppig syg Dreng, havde 1 nogen Tid lidt af enureaii
og Smerte i Blæreegnen, uden at Andet var at opdage. Belladonna an^
vendtes uden Nytte, den Syge blev stadig daarligere, der indfandt 8I9
stærk Appetit og Tørst Den 1 den Anledning foretagne Urinundersø<^
gelse viste et Indhold af 3,8 pCt. Sokker ved en daglig Urinmængde af
2 — 8 Kvarter. Diætens Indskrænkning til næsten udelukkende animalsk
lost. Indvendig og udvendig Anvendelse af Alkalier, Enebær, Arsenik o|f
andre Midler vare uden Nytte, snart optraadte Feber, osteagtige Bronko«*
pnevmoniet og alt efter 3 Ugers Forløb Døden. Sektionen, som maatlt
Indskrænkes til Bughulen, viste intet Mærkeligt

10. Senator (1. c). En I2aarig, tarvelig næret og skrofuløs Pige.
Først i de sidste 8—10 Dage havde hun fplt sig meget mat og klaget
over stærk Tørst Urinundersøgelsen etterviste en betydelig Mængde
Sukker. Meget snart Indtraadle Feber og 10 Dage efter Døden, højst 4
Uger efter Sygdommens synlige Optræden.

11. Hanner (Caspers Wochenschrift 1850, S. 321). Et t Aar
gammelt, uægte Barn, Pige, optoges paa Børnehospitalet 1 Munchen. Det
havde været sundt fra Fødslen ; men da det ikke fik Bryst, men derimod
næredes med Grød og Vand, trivedes det ikke, fik Diarré og antoges at
lide af phthisis meseralca. Man bemærkede imidlertid snart, at Barnet
drak med den største Begærlighed, aldrig var tørt, var 1 høj Grad uro«
ligt, indtil det for en kort Tid havde tilft-edsstillet sin Tørst, havde sta-
dig tør Hud, og da Urinen undersøgtes, 4ndeholdt den meget albumeD
og umiskendelige Tegn paa Sukker. Den indledede Behandling med
animalsk Kost, Geilnauervand og Morfin havde kun en forbigaaende hel-
dig Virkning, og en Maaned efter Optagelsen døde Barnet 1 højeste Grad
i^fmagret Ved Sektionen fandtes ikkun Nyrerne sygelig forandrede:
Størrelaen forøget tU det Dobbelte, Farven hvidliggraa, Konsistensen fast;
hist og her i Vævet fandtes ganske smaa Pusfoci. Slimhinden i pelvet
og ureteres katarralsk betændt

»97

Mm vfl i Jouroalliterttureii fra eridre fid fløde Øpt9gr
net edekillige andre Tilfælde, der ere meddelte uoder Nav«
af djabetea, men hvia Beretligelae til at teMes med iUe ar
tilatrfBlLkelig godtgjort ved en nærmere aigivet kemiak J^ne^
lyae. Navnlig er det tilladt at nære Tvivl, om ikke i alt Fald
enkelte af de refererede Tilfælde maa heaferjes under .Be-
grebet dial^etea insipidu«, en Sygdomaforro, der efter enkeUiB
Forfattere (Banner 1. c» Roger: vide lahreabericht Obar
die geaammte Med. 1S66, S. 570) ikke skal være sjældnere
hos Børn end boa Voine og kan have Døden til Følge. Til
de aoførle 11 Tilfælde indskrænker sig det hele Antal af
aikre Ezeropler paa diabetes mellitus hoa Børn, aom jeg bar
kunnet opspore i Literaturen; men skønt Tallet er lille og
de fleste af Tilfældene ogsaa i deres oprindelige Skikkelæ
ikke bære Vidne om at have været underkastede nogen me-
get minatiøa Undersøgelse, give de dog i væsentlige Punk-
ter værdifulde Oplysninger. Først og fremmest se vi da, at
Sygdommen kan optræde i Barnealderens forskellige Perioder.
Ætiologien synes at være lige saa usikker hos Barnet som
hos den Voxne; vi se Sygdommen optræde, hvor Barnet le-
ver under gode Forhold, men som det synes, fortrinsvis
hvor Ernæringen er mangelfuld. I intet Tilfælde er paaviat
Arvelighed, derimod se vi to Gange Sygdommen optræde
hos Søskende. 2 Gange opdages Sygdommen i Rekon-
valescensen efter Mæslinger. Højst mærkelig, om ikke af-
hængig af Tilfældighed, er den overvejende Hyppighed, hvor-
med Sygdommen optræder hOQ Piger. Blandt 11 Tilfælde
flndea 9 Piger, t Dreng og 1 Gang uangivetKøn, og i min
egen Observation var Patienten ogsaa en Pige. Maatte dette
Forhold vise sig konstant, vilde det være det Modsatte af
Forholdet i den voxne Alder, i hvilken Manden fortrinsvis
er disponeret. Symptomerne ere ganske de samme hos
Barnet som hos den Voine, kun bør det maaske fremhæves,
at Opmærksomheden enkelte Gange er bleven henledet paa
Sygdommen ved Optræden af enuresis nocturna hos Børn,
der ere over den Alder, i hvilken dette Symptom plejer at vise
sig (S e n a t o r). Katarakt omtales en enkelt Gang, gangrænøse

398

Affektioner aldrig. Vanskeligt er det at angive noget Be-
stemt om Sygdommens Varighed, da Begyndelsesterminea
saa ofte er ukendt; flere Gange se vi Patienterne dø nogle
Dage eller et Par Uger, efter at Sygdommen er bleven kendt,
øg dette gælder navnlig om den ganske unge Alder; hos
ældre Børn er Midlernes Indflydelse noget større og Varig*
heden Doget længere, om end det endelige Resultat vel al«
tid bliver sig selv ligt. Ligesom Symptombilledet ganske
ligner den Voxnes, saaledes giver Sektionen i de faa Til*
fælde, den er foretagen, det samme Resultat: enten Intet
eller saadanne Tilstande, der maa betragtes som sekundære
efter Hovedsygdommen. Ikkun det andet Tilfælde (Geimo)
danner en Undtagelse, idet der fandtes en omhyggelig kon-
stateret Hypertrofl af Hjærnemassen, hvis Forbold til dia*
betes dog maa betragtes som tvivlsomt.

12. (Egen Iagttagelse). Marie Petersen, 8 Aar gammel, i&dkoa
d. 5te September 1872 paa Børnehospitalet Bøjde 42'% Vægt 16,9or
Gram. Bud kommer fra et tarveligt^QJem , hvor Forholdene dog ere
nogenlunde gode. En Sester paa 14 Aar er rask, en Broder blev kun 4
Uger gammel. Faderen er fuldstændig rask. Moderen efter Patientens
Fødsel altid svagelig; Tørhed i Manden, Tørst og hyppige Urintrængsler,
ogsaa om Natten, i Forbindelse med svage Kræfter foranledigede Under-
søgelse af Mederens Urin, som Ikke Indeholdt Sukker. Patienten har
faaet Bryst hos Moderen, blev vænnet fra, da hun var IVsAar, gik i god
Tid, fik sine Tænder uden Besvær og skal have været et rask og kraf-
tigt Barn. Har ikke haft anden Sygdom end Kighoste af middelmaadig
Styrke i 1870. Hun er maaske falden noget af i Løbet af Sommeren,
hvilket dog er ubestemt, og har maaske nok kunnet tørste mere end
andre Børn , uden dog nogensimte at forlange Drikke om Natten ; men
først i de sidste 14 Dage har man uden nogen paaviselig Aarsag be-
mærket noget Sygeligt Ved dette Tidsrums Begyndelse begyndte hun
at klage over Smerte fortil i Brystet, taalte ikke at gaa op ad Trapper,
følte sig stadig tør i Munden, tørstede stærkt og kunde spise til enhver
Tid. Samtidig begyndte hun at lade Vandet me^et hyppigt og rigeligt,
om Natten 8 å 9 Gange i de sidste 8 Døgn, medens hun sov i Mellem-
rummene. Der har ikke været Smerte forbunden med Urin udtømmel-
sen og ingen Exkoriation. Afføringen har været jævn , 1 til 2 Gange
daglig; hun har følt sig mat, undertiden klaget over Hovedpine, men
mest som sagt over Smerter bag Brystbenet Sygdommen har haft til
Følge, at hun er magret en Del af, dog er hun endnu ret godt ved Magt«
vel udviklet af sin Alder, blaaøjet med lyst Haar. Ansigtet er noget
bredt ligesom lacunar cranii, Udseendet ikke skrofuløst , Hudfarven bleg,

S99

faldende lidl 1 det Blaalige, P. 104, R. 82, Tangen bleg, klæbrig, med
Udi Oanunet Epllelialb^klædoing. Han er i Fsrd med at skifte Tænder;
flere Mælketænder karierede. Blikket er livligt, og hun er ved godt Hu-
mør. Ingen Syns- eller andre Sanseanomalier. Temperaturen normal.
Paa højre Side af Halsen findes svag, kontinuerende Sasen, i Øvrigt In-
tet ved Stetoskopien. Underlivet er livælvet, tympanitlsk 1 sin øverste
Del, og Leveren, som er skudt 1*^ op fra Rlbbenaranden, naaer til 5te
Ribben. Urinen var stærkt sukkerholdig. Sukkerprocenten, inden nogen
Behandling var begyndt, 8,ea. Reaktionen sur. Den om Dagen udtømte
var af mat, lysegul Farve, i tynde Lag ganske vaodklar og vandfarvet,
af Vægtfylde 1030. Urinen fra Natten er mere gul, har stærkere Urin-
lugt og V. 1034.

Det vilde blive for trættende at gengive den lange, ens-
formige Jonrnal i dens Helhed, og jeg vil derfor indskrænke
mig til 1 sammentrængt Form at fremhæve enkelte Pnnkter.
Cnder stadig Aftagen af Huld og Kræfter døde Barnet yder-
ligt emacieret den sidste Dag i Aaret, efter at der aUsaa,
siden Sygdommen gav sig tilkende, var forløbet mellem 4 og
5 Maaneden I de sidste Uger havde der kunnet paavises
en ftisisk Lungeaffektion. I Løbet af Sygdommen havde hun
mistet SVa Pd. i Vægt, altsaa lidt over V4 af Legemsvægten
ved Indlæggelsen.

I sine Hovedtræk giver Sygdommen ganske det samme
Billede, som vi kende fra den vome Alder, naar den op-
træder i sine voldsomste Former. Det synes overhove-
det, efter de Erfaringer, der foreligge, som man hos Bar-
net ikke forefinder de lettere, undertiden spontant inter-
mitterende elier i alt Fald ved Behandling let paavirkede
Tilfælde, der heldigvis ikke ere ualmindelige i den æl-
dre Alder. Ved sin høje Sukkerprocent (8^62) karakterise-
rede Sygdommen sig flra første Færd som et højst alvor-
ligt Tilfælde, og Jævnlig steg Procenten højere (maximum
10,86), medens den aldrig observeredes under 5 med Und-
tagelse af de sidste Dage af Livet, der i flere Henseender
frembyde Ejendommeligheder. Den Omstændighed, at Suk-
kerprocenten selv ved absolut animalsk Diæt ikke kunde dri-
ves ned under 5 pCt., viste os, at Sygdommen hørte til den
Form, i hvilken det udskilte Sukker ikke ene skrev sig fra
de med Fødemidlerne optagne Kulhydrater, men tillige* skyld-

le« Æg^AvidBfloffenieB kvælstoffrie SpaMningeprodakter, og
et yderligere Bevis herpaa fik vi, da Patieoten engang i 24
Timer aldeles Intet nød uden Vand. Den i dette Tidsrum
Udtamte Orin udgjorde &00 Kubctm.« havde V. 1030 og S%
5,44, indeholdt altsaa 27 Gram. Sukker, der maa vere daor
nede paa Bekostaiog af Legemets egne V»v.

Tørsten var til sine Tider uslukkelig, og den kvitterede
Urinmængde stpd i Forhold hertil. Den største Drinmæpgde
i 24 Timer har været 6000 Eubctm. Vægtfylden har næsten
konstant holdt sig mellem 1030 og 1083 og har kun enkelte
Dage været oppe ved 1040 eller nede ved 1027. Ogsaa i
denne Benseeade danne de sidste page en DndtageUe.

11 Dage er ingen fuldstændig Undersøgelse anstillet; i
de øvrige 103 Dage af heades Ophold paa Hospitalet er i
Alt produceret 28470 Gram Sukker, i borgerlig Vægt altsaa
over 3^3 Lispund. Det største Kvantum, der er kvitteret i
24 Timer, er 556 Gram o: 1 Pd. og mellem 3 og 4 Lo4.

Enkelte Gange i Begyndelsen af Hospitalsopholde! som
mod Slutningen af Livet omtales enuresis nocturna.

Et i høj Grad generende Symptom, der fortsatte sig
under hele Livet, var Forstoppelse, der fordrede de kraftigste
Afiøringsmidler. Underlivet var stadig mere eller mindre
opdrevet. Tarmene luftfyldte, og jævnlig følte man colon
ascendens, men navnlig descendens og S Romanum fyldte
af scybala.

Temperaturen har som oftest været normal eller en
Grad under det Normale uden nogen bestemt typus; enkelte
Dage viste sig snart om iUorgenen, snart om Aftenen, som
det syntes aldeles umotiveret, en Grads Forhøjelse. Der
optraadte under Sygdommen ingen Sanseanomalier, og Be-
vidstbeden var endnu tilstede kort før Døden, der indtraadte
uden Agoni.

De 4 sidste Dage af Livet var Appetlten ubetydelig, og
hun tørstede ogsaa kun lidt. Hun lod daglig 1000 [(ubctm.
Urin med stadig aftagende Vægtfylde og Sukkerprocent. Den
fra de sidste 24 Timer afsatte Urin havde V. 1020, S% 3,48
og indeholdt kun 34 Gram Sukker. Den 26de December

401

gjord6 Temperaturen fra Morgen til Aflen et Spring fra 35
til 40°, holdt sig de følgende Dage noget bøj, yar Aftenen
før Døden 40,6 og en Times Tid før dens Indtræden 40.

I den forholdsvis lange Periode, Sygdommen var uoder
Iagttagelse, var der rig Lejlighed til at prøve forskellige ^t
de bedst renommerede Lægemidler. Begyndelsen skete med
Bonchardats Eur i Forbindelse med Karlsbadervand , og
under denne Behandling lykkedes det virkelig . ogsaa bedre
end under nogen af de efterfølgende at stille Tørsten, for-
mindske Urinafsondringen og reducere Sukkérprocenten, der
dog ikke lod sig bringe ned under 6,86. Men samtidig tabte
ogsaa Appetiten sig. Forstoppelsen blev overordentlig faaard-
nakket, og efter 12 Dages Forløb gik jeg over til Anvendelse
af Maolkediæt, der efter kortnTlds Forløb havde ganske det
samme Resultat, saa at hun tilsidst ikke var at formaa til
at tage Mælken og i 24 Timer aldeles Intet nød. Hun be-
gyndte derefter at bruge Arsenik i Forbindelse med blandet
Kost. Appetiten blev graadig, hun spiste Dag og Nat og
befandt- sig forholdsvis vel; men i ingen Periode har den
udskilte Sukkermængde naaet den Højde, som medens denne
Behandling stod paa. Arseniken afløstes af Opium, der for«
holdsvis gav bedre Resultater, og navnlig syntes, dette Me-
dikament heldigt at paavirke Afføringen; men tillige gjorde
det hende sløv og søvnig, saa at hun næppe gad bevæge
sig. Glycerin syntes kun at gøre Tilstanden værre, og over-
bevist, som jeg efterhaanden var bleven, om ethvert Middels
Uvirksomhed, opgav jeg tilsidst enhver Behandling og op-
naaede i alt Fald herved det Resultat, at jeg bevarede for
hende omtrent til Livets Slutning den eneste Nydelse, hun
satte Pris paa. Tilfredsstillelse af Appetiten. Jeg meddeler
nedenunder en Oversigt over den gennemsnitlige Sukker-
udskillelse under de forskellige Behandlingsmaader.
Bonchardats Kur 12 Dage 152 Gram daglig
Mælkekur 7 _ 200 — —

Arsenik 23 — 864 —. —

Opium 13 — 285 — —

Glycerin 12 — 292 — —

402

Almindelig Kost 12 Dage 331 Gram daglig

do. eflerfølgeode 12 — 279 — —

SektloDOD foretoges 25 Timer efter Døden af Professor Reiss.
Trods den omhyggeligste Undersøgelse af de Organer, som Videnskaben
til forskellige Perioder har tildelt den væsentligste Rolle ved Sygdom-
mens Genese, var Resultatet rent negatiTt* og det eneste patologiske
Fund, som blev gjort, bestod I en Lungeaffektion, der som sekundær
Proces var kommen til mod Slutningen af Livet. Jeg kan derfor ind-
skrænke mig til et kort Udtog af Sektlonsjournalen.

Kraniet bredt, i Øvrigt af naturlig Form, noget tyndt. Pia tem-
melig stærkt serøst infiltreret, løses vanskeligt fra HJærnemassen. HJær-
oen fugtig, bleg, saa vel Kortlkalmassen , der tydeligt lader erkende tre
Lag, som de graa centrale Masser og den hvide Substans. Ingen Ud-
vidning af Ventriklerne. Fjærdé Ventrikel Indeholdt kun lidt serøa
Vædske, dens Ependym naturligt, glat, ikke fortykket, striæ acusUcæ ud-
talte, stærkest paa højre Side af Midtlinien. Den lille Hjærne, Mellem-
hjærnen og den forlængede Marv ligeledes blege og fugtige. Rygmarven
ikke undersøgt. Mavens Slimhinde naturUg, mttske lidt svullen, bleg
(mikroskopisk ingen Forandring af Mavekertlernes Epitel). Tyndtar-
men næsten tom, ingen FolUkelsvulst. Tyktarmens Slimhinde helt
igennem let skiferfarvet. Mesenterialkertlerne let svulne. Leve-
ren af naturlig Størrelse, Form og Konsistens. Væg^ IV» Pd. Er ikke
særlig blodrig, heller ikke anæmisk, af mørk, rødbrun Farve; acini tyde-
ligt tegnede, synes Ikke forstønede, (mikroskopisk intet Abnormt). Pan-
kreas bleg, noget fugtig, af naturlig Størrelse og Konsistens. Milt
lidt forstørret, af naturlig Form, noget fast, brunrød, fremtrædende store
Follikler. Nyrerne af naturlig Størrelse, Form, Konsistens. Kapslen
let afløsellg. Overfladen glat, interlobulære Kar jævnt fyldte, ingen Frem-
træden af stellulæ; Kortikalsubstansen af naturlig Tykkelse og Tegning,
llgesaa Pyramiderne. Vævet af normal Gennemsigtighed. Pelves og
calyces naturlige. Urinblæren ikke udvidet. Slimhinden naturlig.
Musklerne af god Farve. I Lungerne Ingen Tuberkelafsætning, men
i de øvre Lapper pnevmonisk Fortættelse af Vævet i Forbindelse med
smaa Hulheder, der i den venstre Lunge tydelig kunde erkendes som
Bronkiedilatationer, medens Væggene i den højre, hvor Processen i det
Hele var videst fremskreden, tildels dannedes af henfaldet Lungevæv. I
de nedre Lapper fandtes lignende, men færre Hulheder, dannede ved
udvidede Bronkier samt ud imod Periferien enkelte lobolære Knuder.
Bronkialkertlerne svulne, faste, graalige, hist og her med en let,
begyndende osteagtig Omdannelse. Hjærtet lille, i stærk Kontraktion;
endocardium og Klapper sunde.

3500

1500

3O0O

2000

aooo

2500

3noo

2500

3000

2500

2000
3750
4250
3875

3500
2500
4500
4500
4500
4350
4000
4000
6000

1030

8,«

302

36,«

36,

1030

6,»

219

37,»

36,.

1031

6!m

1030

fi,«

37,7

1031

36,1

37,9

1031

130

36:^

37,<

1033

1032

152

1031

3«,.

1031

6,w

165

36,.

1033

6,7«

203

36,.

1030

6,»

156

37,1

36,.

1030

6,»

188

1029

;

36,»
3«

36,.
37,.

1034

216

1028

^.;

86,

1035

37,<

1034

185

37,.

1033

185

36^

37,1

1032

7,«

284

36,7

1029

295

37,1

37,.

1030

239

36,.

37,.

1032

«^

342

37,.

36,

1030

gWi

128

36,.

37,

1030

37,.

37,

1032

6,M

135

37,t

36,

1031

8,M

315

36,.
37,1

37,.
37.

1035

10,11

260

1031

ino

450

38,7

36,7

1031

g,«

433

37,.

37,

1031

7!«

351

37,.

1031

10,0

425

37,1

57,

1050

10!o

400

37,.

1035

10,0

4110

1028

9,«

556

■

38,

KaddiKt. KarlsbadtT'
nnd. VKgt: ISSOT

Tøni TingB, mcD Ap-
petlten ogiu borle.

Absolut Mslkedlat.
CoDt. KarUbadei-
vand.

iDUt nydt i 24 Timer
uden VaDd. Alraln-
delig Koit

6000

1031

7,1*

428

4500

1031

6,»

381

37,»

37.S

4500

1031

7,1«

331

37,5

4W)0

1051

7»

28«

36ii

37,0

5000

103^

6,T»

338

57,»

37^

6000

1032

s!«

500

37J

4500

1030

7,85

331

37,4

4500

1031

331

37:»

57,.

4500

1032

8,»

371

37,.

4500

1035

7,w

333

37,e

4750

1031

6,M

297

37,8

4500

1034

10^

489

37,«

37,1

3500

1033

313

37;.

37b

4000

1031

250

37,9

37^

4000

1032

6,»

350

37^

4000

1034

6,»

333

57,8

37,1

4000

1031

7,"

386

37^

37,1

4000

1031

e,«

3S0

37,.

4500

1029

7,M

341

371

4500

1033

7,1*

332

37,a

37.

4500

1032

7»

332

37,«

37^

4350

1030

6,7t

37^

4000

1034

7,'»

386

37,«

37,»

5000

1030

7,t»

358

57,.

4000

37,j

37,1

5800

1030

^,K

278

37.

4000

1034

6fi

240

36,4

37,1

4000

1033

294

37.

4500

1030

ifi

3-25

37.

4000

1030

5,»

332

37«

5O0O

1031

6>.o

335

37,.

4000

1033

5.«)

232

37,1

3500

1032

B,M

219

4500

1031

?;.»

323

5000

1030

1i,M

329

36,4

5000

1030

6,w

338

36i

37,1

4500

1033

6,TI

305

36*

5000

1030

5,»

278

35,4

5000

1033

!,»

379

36,.

S500

1033

6,»

344

36,1

5000

1033

7,»

358

G nad ig AppeUt, ogua
oDi Natten. VU nø-
dig op.

Aflbriagea kommer
med kendelig n In-
dre Vao.ke lighed.

Sepan. P. opll.

Rcp. Glycerin I Gram
2-i(iener«30)dsellg,
brugte. 1 13 D.ge.

4000
4500
5000
5000
6000
MMM
4500
45TI0
5000
5000

4000
4000
40U0
4000
4000
4000

1050

350«

3500

3000

loeo
toe«

1000

1033

<M«

188

36^

37,1

7,»

315

3T^

37,1

1031

378

37,1

37*

tOM

313

36*

1028

7,»

3S8

37,1

103«

5,«

398

3S,«

1031

263

36*

1029

296

3Ei

37,»

HSO

6^1

331

37*

1030

3«S

1U28

6,w

406

37^

35j

1033

481

36,*

io-ia

6,»

304

3^«

1032

6.<i

288

36*

3^1

1037

5,n

306

37*^

37*

1028

6,16

313

35,*

1033

7,1*

357

37,t

1033

6»

361

1030

6,»

37.1

37,1

1U33

«:»

370

37.i

37^

1032

6.M

3TS

36,.

37*

1031

ts»

264

37*

102B

tSM

344

37,»

37*

1033

7,«

294

37*

1034

333

36^

37*

1033

8,0.

37*

1034

7.»

■

38*

1033

7*1

273

1032

7,«

1035

7i«

160

1036

1035

7,81

234

1040

278

1038

I03U

6^1

1022

40*

1*20

P*nta Gang Tal« od
Roit«.
S ep. GlyeertDQm.

iDgen Urtn atgMBt
aillkaarllgt ell«t
mod AOiriOg.

Intet med Afføring.
Tanter Iki* nngat
3 Gaoge ipouun

tyod AlTsring.
Urio åt rtdiU to Dags

•lærke re (anet end

tidligere.

406

ItTilf»lde af tttaketes hos en Uaarig Drenge lieliaftdlet
ned abflolat animalsk Diæt tg Glycerin.

HeddeK i det medie. Selskab af Dr. med. V. Bad de.

Som et Bidrag til den meget sparsomme Easaistik over
diabetes hos Børn kan jeg meddele et Tilfælde, der er mær-
keligt ikke biot derved, at PatlenteD hørte til Mandkønnet^
men som i en anden Henseende endogsaa er aldeles ene-
staaende, for saa vidt nemlig Sygdommen hørte til den let-
tere Form, hvor Sukkerudskiilelsen kan hæves ved en ab-
solut animalsk Diæt; og at den instituerede Behandliog be-
virkede én saa fuldstændig Helbredelse, som der overhovedet
kan indtræde ved diabetes. Som bekendt, have alle de hid-
til meddelte Tilfælde hørt til den sværere Form, Behandlin-
gen viste kun ringe eller endog slet ingen Virkninger, og
Døden indtraadte i dem alle efter forholdsvis kort Tids Forløb.

Pt. er en llaarig Dreng fra en af Fyns Købstæder. Der er ingeD
arrelige Sygdomsanlæg i hans Familie, og han har selv hidtil aUid nydt
en god Helbred. I de første Dage af afvigte December Maaned begyndte
han uden nogen som helst paaviselig Aarsag at lide af Tørst og Polyari,
flk enuresis nocturna og blev hurtig paafaldende mat og avag. Syg-
dommen tog nu et rapid Forløb, han plagedes overordentlig af den
uslukkelige Tørst, Polyurieo blev excessiv, hvert Øjeblik baade om
Natten og Dagen maatte han iade Vandet, og uagtet han spiste med
Graadighed, tabte han mere og mere i Hald og Krælter. Kort sagt, TU-
fældene antoge en meget truende Karakter, og den konsulerede Læge
sendte ham strax over til mig.

Rejsen havde angrebet ham meget, han var saa mat og svag, at
han næppe kunde staa oprejst. Afmagringen var excessiv, Muskulaturen
tynd og slap. Huden tør og ru. Tungen rød, tør og med firemstaaende
Pspiller. I Øvrigt viste den objekUve Undersøgelse intet Abnormt, Lun-
gerne vare sunde, Leveren ikke forstørret, ingen balanoposthiUs. Urinen
viste de for diabeUsk Urin sædvanlige Egenskaber og indeholdt ikke
mindre end 8 pGt Sukker.

Det er indlysende, at jeg her maatte stille en meget
slet Prognose, dels fordi den jo overhovedet er saa slet for
diabetiske Børn, dels fordi Ernæringsforstyrrelserne havde
naaet en saa betydelig Grad, og endelig fordi Sukkermæng-
den* i Urinen var saa rigelig. Med Bensyn til Behandlingen
maatte det imidlertid betragtes som et Held, at Åppetiten
havde holdt sig god, og at Digestionsfunktionerne vare uskadte.

407

Der kande derfor være Baab om ved en absolut animalsk
Diæt at kunne tilvejebringe en fuldslændig Ernæring flam«
tidig med en mere eller mindre betydelig Formindskelse af
Glykosurien. Jeg instituerede derfor en saadan Diæt og føjede
dertil Glycerin i en Dosis af 30 Gram daglig, opløst i 200
Gram Vand og med Tilsætning af 5 Gram Vinsyre, et Mid-
del, bvoraf jeg flere Gange tidligere havde set god Nytte.

Resultaterne af denne Behandling vare nu over alFor-
væntning gode: alle de diabetiske Symptomer aftoge hurtigt,
Tørsten og Polyurien svandt fuldstændigt, Muskelkraften for-
øgedes, og han følte sig rask og kraftig igen. Sukkermæng-
den i Urinen faldt paa 10 Dage tU 2 pCt., og II Dage se-
nere var Drinen fuldstændig sukkerfri. 5 Dage efter Kurens
Begyndelse vejede han 6P/a Pd., i Løbet af et Par tiger
tiltog hans Vægt med 14 Pd., og nu vejer han 80 Pd.; om-
trent Vi af denne Vægt har han altsaa lagt til siden Be-
handlingens Begyndelse. Han befinder sig nu vel og har
et sundt og kraftigt Udseende; men et Par smaa Diætfejl,
som han har begaaet, have vist mig, at Glykosurien kommer
igen ved Nydelsen af forholdsvis ringe Mængder af Kulhy-
drater. Jeg bestræber mig nu for at udfinde den Diæt, som
passer ham bedst, navnlig hvor meget han kan nyde af de
forskellige sukker- og stivelseholdige Fødemidler, uden at
Glykosurien optræder paa ny.

Vdicvielier. D. l?te Mi^ ere Etatsr., Borgmester H. A. V. Knad-
8 en, R., og Borgerrepneseotant H. H. Kays er, R. ogDbmd., beordrede
ttl for et Tidsrom af 4 Aar at indtmde i BirektioDeD for det kgl. Fre-
deriks Hospital som økonomiske Birektører, Kvæstor ved Københavns
Universitet, Jostitsraad L. V. G ede, udnævnt til Medlem f^t BirekUonen
for den kgl. Fødsels- og Plejestifteise i København.

B. 12te Maj er prakt. Læge i Slagelse, Br. med.J. G. Bitlefsen nd-
taævnt Ul Bistrlktslæge i Københavns Amts nordre Lægedistrikt med
Forpligtelse tii at have Bopæl I Lyngby, prakt. Læge i Præstø P. O.
Bol s en til Bospilals- og Stadslæge i Aalborg.

Ncdiættoiser. Prakt. Læge i Løgstør H. Mygind bar nedsat sig 1
Slagelse, cand. med. A chlr. A. Gnist ad 1 Holbæk 'Og prakt Læge i
Aalborg Agerbæk Bergh 1 Løgstor.

408

I Følge Meddelelse fra Stadelffigen ere i Dgea tn, Onsd«
d. 14de Maj til Tirad. d. 20de Maj 1873 (bægge inkK)
aniaældte fra Lægerne i København i Alt 555 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 455, nemlig:

B«ri fn

Brystkatarr • • •
LungebetaendelBe •
HalsbetiBDdelse . •
Faaresyge • • .
Kighoste ....
Revmatisk Feber •
MaMtlDger • • •
Kopper . • • •
Skaalkopper • • •
Skarlagensfeber . •
Eoldfeber. . . •
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. . • •

Diarré

Kolerine ....
Strubehoste . • .
Diphtheritis • . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . • .
Barselfeber . . .
Skørbug , • . .

Uf.
63
24
16
2

Irt.
57

6
17

10 10

10
2

4
1

•

4
10

•

12
2

6
1
2

IS-I, S-t osdtfrllar. Svawu

20 86 10 18S

5 5 * 40

14 3 »SO

9 3 »17

• 5 1 6

I . .21
16 5 1 31

II •12
14 17

■ • • •

11 .12

5 1 .23

• • • .

6 3 31

1 . 5

12.3

1 » • ^

• > 13

• . 1
... 5

156 137 74 72

455

Af de oyenDiBTDte epidemiske Sygdomme ere de flegte Tiltelde
forekomne I: Vesterbrogade, Store KoDgeosgade og Gasvejen; relativt I
Forhold Ui Folkemængden derimod 1: Gammelstrand (l,oe pCt), Laven-
delstræde (0,86) og Tordenskjoldsgade (0,78).

Af de ovennævnte KoppeUIfælde ere 7 forekomne i Foratæderne og
paa KrisUanshavD, 6 I Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden- findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 1 , Faaresyge 1 , Diarré 1 og Kolerine 1 ;
samt desndeo: Gonorré 2 og veneriske éaar 1 Tllflælde.

Desuden ere anmæidte: Gonorré 50, veneriske Saar 18, konstitu-
tionel Syfilis 4, Fnat 10, bienn. Øjebetændelse 2, Zona 2, NældeCebef 2,
Influensa 2, Fnrunkler 2, Stomatitis 1 og Erytem 4 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 116 Læger.

o. A. Rtititit rorl«s. Bi«BC« LvBoi Boftrykkari.

lakeriMfB. t. SI laj IMl.

Ugeskrift for Læger. ■

3«e Række XV. Nr. 26.

Redigeret af Dr. ff. frier.

Indhold: J. Jtiauai: BitMifiirtv éf km Maiduf. 0(tt S^iaføUirc: Ob
liAtMd afOraritkjil« i kwisk if Mritbfiik Imim^. MilnMljlaBMiini
•f MMn^liaaiii«. BéM mU pnrilii irira. Firiiailii Ttå IlMiftjénL
F«|iMN lié ffH IwiåHm, ha OteM. fabn«. (i|«di|t «fiéMttkt Sjf -

SUMktkffiigter tg 4erM BekwiUiig.

Af Læge J. JdDaasen.
(Brodetykke ef IndberetniDg til SaDdhedakellegiet for 1872).

Inden jeg for deni^ Gang meddeler de af mig i Aaret 1872
behandlede.Tilføtde af BkiDokoksvuUter, ekal Jeg tillade vig
at gøre nogle Bemærkninger,

Jeg har i nøTnte Aar kun behandlet 4 Patienter, hvoraf
2 helbrededee og 2 døde, og aom det vil ses af neden«
staaepde Sygehistorier^ er den af mig tidligere anvendte Be«*
bandlingsmaade, nemlig Punktur med Dilatation ved Bjslp
af Pressesvamp, ogsaa i disse Tilfælde bleven anvendt. Jeg
bar rigtig nok i 2 af de 4 Tilfælde først forsøgt Punktur
med Aspiration (Sygehistorie 3 og 4), men bægge Gange
maattet opgive denne Metode paa Grund af Kanylens Til*
stopning med Døtreblærer. Det bar forundret mig ved Gen-
nemlæsning af Dr. Dieulafoys Meddelelser! «Gaz.d. h6p.*
at erfare , at der i ingen af de af ham meddelte Tilfælde
fandtes Døtreblærer, og at Indholdet altid ved første Aspi-

341« Bttkkt iSde Bd.

[410

ration yar vandklart Jeg tror ikke, at Aspirationsmetoden
kao aDvendes i Tilfælde, hvor Døtreblærer ere tilstede. Over
Halvdelen af de Tilfælde, som jeg hidtil har haft til Behand-
ling,*^ have indeholdt Døtreblærer.

Tilfælde 1 og 4 endte dødelig paa Grund af Peritonit;
men da jeg ikke ved Sektionen har kunnet opdage nogen
søm helst Perforation af Sækken, maa jeg antage, at noget
af dens Indhold maa være sivet ud i Uoderlivet ved Siden
af Kanylen; men i hægge Tilfældene fandt jeg en meget
stærk Sammenvoxning mellem Dugvæg og Sæk netop paa
det Sted, hvor Kanylen gik ind ; hvornaar og hvorledes Sæk-
kens Indhold er sivet ud og saaledes har fremkaldt Perito*
nit, staar ikke fuldkommen klart for mig.

Tilfælde 2 er ret interessant I den Henseende, at Syg-
dommen her kolliderede med Svangerskab, og at Sækkens
Udfømmelse var indicatio vitalis. Jeg har ikke haft noget
Tilfælde, der 8«a hurtig endte med H^redeiae^ Som det
vil ses af Sygehistorien, afgik hos denne Patient under Be-
handlingen en hønseægstor Ekinokokblære sammen med fæ-
ces; om denne Blære har tilhørt den behandlede Sæk eller
ikke, lader sig ikke sige.

I Tilfælde 4 blev i levende Live kun den ene Ekinokok
diagnosticeret, medens en større undgik mrn Opmærksom*
hed. Ved Sektionen fandtes her tiHige to smaa Abscesser
i Leversubstansen, hvoraf den ene vistnok er bleven truffen
ved første Punktur. Bægge Sækkene indeholdt kun meget
lidt Vædske, men næsten lutter Døtreblærer, et Forhold, jeg
ikke tidligere mindes at have Iagttaget^ -^ Jeg skal dernæst
meddele Sygehistorierne in extenso.

1. S. s., 26 Aar gammel, gift. lodlagt paa Sygehuset *'/•» død
•»/t 72.

Pt. angiver først at bave bemærket Sygdoarmen for ti Aar siden;
hpn begyodte dea Gang eflerfaaandeo at faa Smerter «nder bø)re Side»
som oavDlig forværrede sig efter MaaUider, uden åoz at faa Opkastnin-
ger. For flre Aar siden er Sygdommen egentlig begyndt for Alvor at plage
hende, idet Smerterne næsten uafbrudt have været meget betydelige og
tillige ere straalede nd 1 llyggen og op i Nøglebensegnen. Der begyndte efter-
haanden at vise sig ea betydelig FremstaaenIM af bøfre hypochondriutti.

411

fori>oDd6o (iia?Dlig i det sidst« Aar) med hypptge Opkastninger. Han
magrede herred betydelig af og roaatte for det Meste holde Sengen.
Gulsot har hnn aldrig haft Menstrua have altid Tæret regelmæssige,
men meget sparsomme i det sidste Aar. Hon^faar født en Gang ved
Natnren.

Hendes Tilstand ved Indlæggelsen er nn følgende: Han er mager
og lille af Væxt. Højre BrysthaWdel ses at gaa meget adad og tager
kno meget lidt Del 1 ItespfrationsbeTægelsen. Højre Rlbbensrand er til-
lige meget adstaaende. Perkassionen af h. Brysts Forflade er træmat
fra 4de Ribben af, og 1 lin. axiU. gaar denne Mathed ned til omtr. P/s"
OTer crlsta Hel. Perkassionen af v. Brysts Forflade normal 1 reglo in-
fracla?iGal., men bliyer strax dæmpet ned ad hele Porfladen. Avskul-
tationen giver over hele h. Bryst me^et svag Respiration med enkelte
pibende Rallelyd; Uarere paa v. Side. HJærtets Anslag føles meget
tydelig i 34Je— 4de RIbbensmellemram op ad og til venstre for Pa-
pillen. Bag paa er Perkusalonen paa h. Side træmat fra ang. scapalæ,
hvorimod den paa v. er næsten klar. Underlivet er navnlig f remhvælvet
i højre Halvdel og giver her overalt træmat Perknsslon, prominerer
navnlig lidt nedenfor h. Rlbbensrand; i Eplgastriet Perkassionen mat,
klar I hypochondr. slnlstr. og ned ad v. Halvdel. Underlivet er meget
realatent for Følelsen I h. hypoehondr.; Ingen frémlssement hydatiqae;
tydelig Flaktoatlon. Ingen videre Ømhed ved Tryk. Hon er for Tidea
smertefri. Ford^elsen i Orden.

'Vs. Pnnktur omtr. VU** nedenfor højre Rlbbensrand, Indad for
lin. papiU. med 7728 Kobctm. Udflod. Kanylen Qærnes •— oLngulom. 1
Tædsken, som Ikke koagulerede ved Kogning, fandtes ingen sooliees.

*V«. Ingen Smertar siden; befinder sig Tel.

*'/t. Perkassionen af Brystets Forflade er na meget klarere, lige-
ledes af Underlivet

Vt. Svalsten af Underlivet synes na atter at fremkomme uden
Smerter.

Vt. Siden 1 Gaar har han haft Smerter noder højre Side.

Vt> Smerterne vedblive trods Anvendelse af narcotlca. P. 84. Ringe
Madlyst; Søvnen afbrudt; Aabning i Orden.

^®/r. Tilstanden uforandret.

'7t- Han har faaet lidt Bronkit; Tørst; nyder næsten Intet. P. 96.
Smerterne 1 Underlivet mindre; ingen Kvalme eller Opkastning.-

"/t. Svulsten har nu naaet sin tidligere Størrelse; Smerterne næ-
sten borte. Pnnktur paa det tidligere Sted; der udtømmes (forsætlig)
kun omtr. 120 Gramm. lysegul, tynd Vædske. Kanylen bliver liggende
med Prop. Gingulum.

>Vt. Føler sig lettet Hosten noget anstrængende , med bronkitlsk
Opspyt logen Smerter f Underlivet Avskultatlonen giver kan bronki-
tiske Rallelyd. 1 Dag udtømmes samme Mængde som 1 Gaar. P. 90.

412

*Vt. Hosten anstraDgande, forstyrrer Søroen. logen Smerter.
Kanylen holder sig godt I Dag adtømt omtr. 120 Gramm.

Vinl tbebaicl gtt i vesp.

**/t« Klager i Dag OTer Smerter nede i UnderlUet; dette er lidt
ømt Ted Tryk i Hypogastriet P. omtr. 100, lille. Aabniog naturlig. 1
Dag udtømtes omtr. 300 Gramm.

**/t. Afkræftelsen meget betydelig. P. 120, lille. Hosten anstren-
gende, med bronkitisk Opspyt Avskultationeo giver en Mængde fine og
grove Rallelyd. 1 Dag udtømtes omtr. 483 Kubctm. Hele Underlivet
ømt ved Tryk; men han klager kun meget lidt over Smerter i samme.
Ingen Søvn. Lidt Kvalme og en eukelt Opkastning.

"h. Døde i Nat.

Sektion '*/t: Ved Aabnlng af Underlivet ndflyder en tynd, galagtig
Tædske, hvori enkelte gule Tjavser. Net og Tarme stærkt injicerede, men
ingen Belægninger. Leverens nederste Rand ses at strække sig tværs
over Underlivet lidt over Navlen, gaaende skraat op ad og til venstre.
Venstre Leverlap er meget betydelig forstørret, medens hejre Lap helt
optages af Sækken med Undtagelse af dens nederste forreste Del, som
endnu danner en svag Rest af Leversubstans. Mellem Bugvteggen og
Sækken findes kun Sammenvoxning i større Omfang nedenfor højre Rib-
bensrand, og Igennem denne Sammenvoxning ses Kanylen at gaa» Mel->
lem venstre Lap og Bagvæggen flades enkelte stærke Strænge; v. Lap
strækker sig helt op under v. Rlbbensrand; Sækkens nederste Del fin-
des sammenvoxen med h^re Nyre. Efter Borttagelse af Brystbenet med
Rlbbensbraskene ses Sækken at strække sig helt op i Brysthulen, saa-
ledes at højre Lunge er omtrent af en knyttet Haands Størrelse; stærk
Sammenvoxning med Mellemgulvet Efter at hele Svalsten er kommen
ud, ses den at være af en meget betydelig Størrelse og findes at inde-
holde flere Kubceotim. gul, Ildelugtende, tynd Vædske med iblandede gul-
grønne Tjavser; ingen Døtreblærer, men den hvidlige Moderblære sam-
menfalden. Ingen Perforatlon. Intet Særligt at bemærke ved de øvrige
Organer.

2. K. S., 25 Aar gammel, ugift Behandlet i Nærheden af Byen.

Denne Pt har i mange Aar lidt af Smerter I Hjærtekulen og under
højre Side, men først i Sommer begyndt at mærke Svulst I Epigastrlet,
som siden stadig er tiltagen. Hun er svanger i 7de — 8de Maaned og
angiver, at, Jo videre Svangerskabet skred frem, desto flere Smerter og
Lidelser har hun haft 1 Svulsten, og at hun har været meget plaget af
Opkastninger, navnlig meget hæftige i Svangerskabets første Maaneder.
Hun har aldrig haft Gulsot og for Resten altid tidligere befundet sig vel.

Nu ses Følgende: I Epigastrlet en barnehovedstor , prominerende
Svulst spændt, fluktuerende, lidt øm ved Berørelse. Perkusslenen træ-
mat, ingen frémiss. hydatiq.; fundus uteri staar lidt ovenfor Navlen.

41S

Bon bar I de sidste Dage haft ulidelige Smerter 1 Syolsten, slet Intet
Bydt, og Søvnen bar været meget orollg. P. 80.

"/•. SvnUten i Dag overorden tlig spændt. Pa n k tur omtrent illnea.
media I Epigastrlet. Der ndflod kan meget lidt tykt pus; men ved at
skyde en Sonde ind igennem Kanylen frem og tilbage kom der af til en
Straale pus og heri en Mængde sagogrynstore Smaablærer. 1 det Hele
ndflød omtr. 483Kabetm. pns. Øjeblikkelig Lettelse berefter og Svalsten
meget blødere. Kanylen blev liggende med Prop. Ciogalam.

'Ve. Beånder sig ret vel. Smerterne betydelig aftagne.

*Ve. I Nat flk ban bæftige Smerter i Svalsten; efter Udtømmelse
af en betydelig Mængde pas, hvori bele og brastne Smaablærer, betyde-
lig Lindring.

'Va- Hæfttge Smerter 1 Svalsten, men Ikke andre Steder 1 Under-*
livet; abetydelig Ømhed ved Tryk i Epigastrlet; Udfloddet i Dag rigeligt,
med en stor Mængde Smaablærer. P. 90.

MIxt aeida.

^/s. Kanylen adtoges, efter at en temmelig betydelig Mængde,
pas var bleven adlømt; Pressesvamp gaar ind med Lethed. En Sonde
tan trænge 5^6" ind, loden den støder paa Modstand.

*^/8. Ved Svampens Udtagelse i Gaar og i Dag adflød en betydelig
Mængde pos med bronilge Blærestykker, som navnlig ndkom efter Ind-
sprøjtning af lunkent Vand. Befinder sig ret vel.

'/t. Sammen med fæees afgik 1 Nat en hønseægstor, bra-
sten Blære. Daglig rigeligt Udfiod af meget Ildelugtende, brangalt
pns, som reagerer paa Galdefarvestof.

*/t. Efter at 1 de foregaaende Dage, navnlig ved Vorteglassets An-
vendelse, flere brastne og bele Blærer ere blevne sugede ud og der dag-
lig er blevet sprøjtet lunkent Vand ind, befinder hun sig meget bedre.
Pankturaabningen er nu af omtr. V«" Diameter. Udfloddet mere pusag-
tigt, i Dag kan faa Blærer og Biærestykker.

^V». Udfloddet meget mindre, ingen Blærer. Udsprøjtning med sol.
aeldi carbolici 1 : 10.

"/•. Efter at Udfloddet i de sidste Dage stadig er aftaget og han
efter Omstændighederne bar befundet sig vel, begyndte Fødslen 1 Gaar
Aftes, og i Morges fødte hun ved Natureo et levende Pigebarn, som sy-
nes at være kommet lidt for tidlig. I Dag befinder hun sig vel.

'Vt. Barselsængen forløb naturligt. Aabningen har nu trukket sig
betydelig sammen; Udfloddet ringe. Er oppe.

Vio. Aabningen har lakket sig. Befinder sig fuldkommen vel.

"/i 73. 1 Dag talte Jeg med Pt., som vedbliver at befinde sig vel
og Intet mærker til sin tidligere Sygdom. '

3. S. A., 52 Aar gammel, gift. Behandlet 1 Byen.

Pt antager, at det er omtrent 10 til 15 Aar siden, at hun først be-

414

mærkede SygdommeD , Bom begyndte med Smerte o oder højre Side,
Btraaleiide ud I Ryggen og op 1 Nøgleben segnen. DIsee Smerter ere nn-
aten uafbrudt vedblevne, og i Fjor blev bun nødt Uf at bolde Sængen i
tengere Tid. For 4 Aar aiden bemsrkede hun først, at der fremkom
eo Svulst under højre Side og i Epigastrlet, og denne er aiden deu Ttd
stadig tiltagen i Omfang. Samtidig hermed begyndte hun at faa Kvalme
efter MaalUder og en enkelt Gang Opkastoing af det Nydte. Hun har
flere Gange haft Gulsot Har lidt m^et af ule. varicosa ernrls.
Har født 2 Gange ved Naturen.

Hun ses nu meget medtagen af Sygdommen, afkneftet og mager.
Højre bypochondrium og Epigastriet ses optagne af en Svulst, som navn-
lig prominerer nedad til højre i Eplgastriet. Svulstens nederste Grcnse
føles som en buttet Rand, gaaende omtr. Vs" ovenfor Navlen tværs over
Underlivet opad til venstre bypochondrium. Hele Partiet er øtot ved Be-
rørelse, noget resistent. UtydeUg Flukiuation; Perkusslooen træmat
Leverens Mathed begynder ved 6te — 7de Ribben og gaar nedad 1 Svul-
sten. Ingen frémissement hydatique. Hun har for Tiden Gulsot For-
døjelsen nogenlunde i Orden. Madlyst ringe. Stærk Transpiration. P. 88.

'/ii. Punktur nedad til højre i Epigastrlet med Aspiration af
omtr. 30 Grarnm. pus, hvori enkelte knappenaaishovedstore Blærer. Da
det paa ingen Maade vilde lykkes at faa mere aspireret, udtoges Kanylen
og Saaret lukkedes med Hæftepiaster.

*liu Ingen Tilfælde efter Punkturen i Gaar.

Vil. Punk tor med Aspiration paa det tidligere Sted> med Aspira-
tion 4if omtr. 30—60 Gramm. pus; men da saa Kanylen blev tilstoppet
og der ikke lod sig mere aspirere, udtoges Kanylen og Saaret lakkedes.

Vit. Hun har ikke bemærket noget Ildebefindende efter Aspiratløns-
forsøgene, og i Dag foretog jeg Punktnr med min sædvanlige Trokar
paa det tidligere Sted, med Udflod af omtr. 60 Gramm. pus og Smaa-
blærer. Kanylen bliver liggende. En Sonde kan trænge 6 — 7**
bagUl til højre.

Vil. Saa godt som intet Udflod i Dag, klager over betydelig Mat-
hed, nyder kun lidt Mælkevand. P. 80, lille. Aabning i Orden.

^/ii. Kanylen bevæges med Lethed od og ind. En indført Sonde
støder paa Modstand ; men ved at føre den lidt nedad til højre gaar den
let ind. Ingen Ømhed af Underlivet Befinder sig ret vel i Dag.

Vii> Kanylen udtages, og Pressesvamp Indlægges med en Del
Vanskelighed. Klager over Opstød og almindeligt Ihiebeflndende.

Pulv. aéroph.

'Vu. Betydelig Lindring efter Pulveret Udfloddet i Dag omtr. 30
Gramm. pus.

"/ii. Rigeligt Udflod i Dag af en overordentlig Mængde større og
mindre Blærer og geleagtig brunlig Masse, som navnlig adflød ved
YorteglasseU Anvendelse. Udsprojtoing med lunkent Vand.

416

i*/n> 1 ^ foi^egaaeade Dage aamme rigelige Udflod af meget ilde«
1 agtende pus med BJærer og BlærestyklLer.

'^/ii. BefludeDdet bedre i det Hele taget; samme Udflod, men i
mindre Grad; en svag Jodindsprøjtning er ble?en anvendt i de sidtte
Dage. logen Smerter, Madlysten tiltager, Søvn ret ged. P. 78. Aab*
ningen er nu af omtr. V«" Diam.

**lii. Udfloddet i de foregaaende Dage mindre; men en Mængde
bnoiBtne Smaablærer.

**hx, Udfloddet i Dag og i Gaar rtnge.

*Vii' Intet Udflod i Gaar og i Dag. Velbefindende. Udseendet
bedres daglig.

"/ii- Intet Udflod. Siden i Gaar lidt Feber. P. 96.

Milt aeida.

*<^/u. Befinder ftig atter vel.

*/i>. Intet Udflod; Svampen udtages, og Saaret lukkes med Hsfte^
plaster. Aab ningen er nu af omtr. Vt" Diam.

>Vis. Daglig oven Sænge. God Madlyst Fordøjelsen i Orden.

Vi* Hun er nu fuldkommen rask.

A, H. M., 24 Aar gammel« ugia. Indl. >Vit 72, død Vi 73.

Pt bar fra sit 13de Aar bemsrfcet Sygdommen, som den Gang be«
gyndte med Smerler under bøjre Side, og samtidig viste sig en Svulst
under samme Side; Smerten var undertiden meget bsftig, navnlig i
bsjre Møglebensegn. Svulsten tiltog meget bartig og strakte sig over 1
Epigastriet, og hun angiver den Gang at vøre bleven meget svullen.
Da Smerterne vare hende utaaleiige« blev der anvendt mange Spanak*
Fineplastre, som borUoge Smerterne; Svulsten skal derpta aldeles v«re
svunden bort, og hun var fuldkommen rask en hel Sommer. For te
Aar siden begyndte Svulsten atter at komme frem og viste sig nu navn-
lig i Epigastriet; fra den Tid har den været tilstede og er Især tiltagen
I de sidste Aar. Smerterne have til sine Tider været meget hæfUgek
Hun er bleven meget kortaan^et og odygtlg til Arbejde, er magret meget
uL Hun har aldrig haft Gulsot Menstrua alUd .regelmæssige.

Hun ses nu meget UUe af Væxt og spinkel. Underlivet meget stort
og vv. subeutaneæ gennemskinneode. Det er temmelig jævnt udvidet; men
Svulsten synes dog at træde tydeligst frem i venstre Del af Epigastriet
Det er Ikke ømt ved Tryk, men temmelig spændt og resistent i Epiga-
striet og bægge Hypokondrier. Der føles en buttet Hånd gaaende fra
højre hypocho^drinm ned ad til øverste Del af Mesogastriet og deipaa
gaaende lidt nedenfor Navlen op ad til venstre hypochondrium. P«r-
kussiooen af hele dette Parti er træmat; Ingen Undulation. Ingen frem.
li^d. Perkussionen paa Brystets hejre Forflade klar indtil 5te— 6te Rib-
ben og derfra mat ned i Svulsten ; paa venstre Brysts Forflades øvcrtte
M er Perknssioiien klar og gær over i Q}ærtematheden< Nedenfor

416

bi^re RIbbeDBrand føles en gaaseægttor, prominerende Svulst, som er
noget øm Ted Berørelse. Hnn har i de sidste Dage Ysret smertefri.

>Vsi* Punk tor omtr. 2Vs" ovenfor Navlen, lidt til bøjre for linea
alba; Trokaren gaar trægt ind, og der ndflyder kun lidt pnsblandet,
blodig Vædske; ved at Indføre en Sonde bemærkes snart, at Indstikket
er gjort i Leversubstansen ; Kanylen udtages, Saaret lukkes. Isblærepaa
Underlivet

'Vit- Ingen Tilfælde efter Punktnren.

"/is. Punk tur nedad og til faøjre for cardia med Aspiration stro«
karen Nr. 2; efter flere Forsøg aspireredes kun omtr. 30 Gramm. graa-
lig, tynd Vædske; da Kanylen stadig blev tilstoppet, bvorved Aspiration
blev forhindret, udtog jeg Kanylen og indførte min sædvanlige Trokar
paa selvsamme Sted, og der udflød (navnlig ved at føre en Sonde ud
og ind igennem Kanylen) omtr. 240 Gramm. graalig, tynd Vædske; Ka-
nylen bliver liggende med Prop. Cingulnm. Roligt Rygleje.

'^/is. Udfloddet omtr. 240 Gramm.; i samme et lille Blærestykke.

*Vit. I Aftes Smerter omkring Kanylen, som forøgedes ved Hoste-
anfald. Udfloddet i Dag ubetydeligt

'*/is- Svampen indlægges.

'Vis. 1 de foregaaende Dage og I Dag en Mængde større Og mindre
brustne, hvidlige Blærer, kun ringe Vædske, daglig omtr. 80^60 Gramm.

*Vit. 2 dueægstore, brustne Blærer udflød i Dig; men Udfloddet
meget Ildet, endskønt Aabningen nu er af omtr. V«" Dlam. Jeg Ind-
førte Spidsen af en lille Lavementssprøjte og aspirerede, og hver Gang
blev der hængende ved Spidsen en eller to Smaablærer. Jeg indsprøj-
tede lunkent Vand og aspirerede, og paa denne Maade fik Jeg en over-
ordentlig stor Mængde Blærer ud, dels brustne, dels hele. Anlæggelse af
Vorteglasset til Aabningen var uden Virkning. '

*®/ifl. Siden i Gaar Aftes har hun haft Smerter under højre Side
samt lidt Bronkit; nyder lidt P. 88. I Dag Aspiration (ved Hjælp af
LavementssprøJten) af en enorm Mængde Blærer og lidt pusagtig, brun-
gul Vædske. Ingen Smerter i Underlivet, som overalt er noget blødere.

'/i 7 S. Efter at der i Dag og foregaaende Dage er udkommet en
stor Mængde større og mindre, hele og brustne Blærer, men meget ringe
Vædske, er hun nu meget mat og afkræftet 1 Gaar Eftermiddag be-
gyndte hun at faa betydelige Smerter omkring i hele Underlivet med lidt
Kvalme, men ingen Opkastning. Hoster af og til; men hun kan ikke
hoste Noget op paa Grund af Afkræftelsen. P. 96, meget lille. Tg. be-
lagt, tør; kold Sved paa Ansigtet. Lidt Diarré. — Kl. 6 Aften. Af-
kræftelsen tiltager. P. meget svag, omtr. 120; klager kun over Tyngsel
for Brystet, formaar ikke at hoste.

Vi. Efter at hun 1 Nat havde lidt overordentlig af Smerter 1 hele
Underlivet, døde hun hen ad Morgenstunden.

Sektion Vi 73: Ved Aabniog af Underlivet udflyder en betydelig

417

Mengde lysegal, tynd Vsdike, hvori mange gQllfga Fnog. Tarmene tes
evenlt belagte med tynd, let afskrabelig, graallg Belægning; ansæ hløt
og ber forbundne red tynde, flbrinøse Strange. Paa flere Steder ses
Tarmene meget Injicerede. LoTerens nederste forreste Rand følger en
Linie, trukken tvcrs over Underlivet lidt ovenfor Navlen, gaaende derfra
op ad til venstre under venstre Ribbensrand. Første Punktnr maa have
truffet den nederste Del sf højre Lap; anden Punktnr er gaaet ind igen-
nem øverste Tredjedel af venstre Lap til venstre for llgam. suspenso-
rium hepatis. Omkring anden Panktoraabning, Igennem hvilken Svam-
pen gaar, findes en stærk Sammenvoxning mellem Bngvæggen og Leveren
i omtr. Vi" Omfang; men for Øvrigt findes saa godt som ingen Sam-
menvoxning mellem Underiivsvæggen og Levereni forreste Flade. Ved
Tryk paa venstre Laps øverste Del findes den betydelig blødere end ne-
derste Del, og ved at skyde Haanden op under proc. ensiformis nedad
og bagtil findes her at være en større Sæk; venstre Lap gaar megel
langt ind under venstre Ribbensrand. Højre Lap er meget battet og tyk,
og lidt ud til liøjre ses der at gaa en meget tydelig Grænse mellem den
(9: hiijre Lap) og en temmelig spændt elastisk Svulst, som strækker sig
op under Mellemgulvet og følger herfra ned med den indre Flade af
Ribbenene, bliver saa lidt smallere og naaer helt ned til crista iiei dex-
tra. Danne Svulst er fastvoxen til Mellemgulvet, til Rlbbensmellemrum-
mene og højre Side af Underlivet og til højre Nyre. Efter at have dis-
sekeret den herfra og tillige den fra venstre Lap udgaaende Sæk fra de
temmelig stærke Forbindelser, som den havde indgaaet med de bag den
liggende Organer, og saaledes faaet hele Leveren ud ser man Følgende:
Svampen gaar ind igennem Leversubstans (venstre Lap) af 1" Tykkelse,
ind i en Sæk, som ved Opklipnlng ses at have udhulet venstre Lap og
en Del af bi^re Laps bageste Del. Der er saaledes kun tilbage af ven-
stre Lap en temmelig tynd Skal, som bliver tykkere. Jo nærmere man
kommer dens nederste, forreste Rand, hvorimod den lidt ovenfor Punk-
turstedet snart hører op for at gaa over i Sækken ; denne indeholder en
Del brungul Yædske og en betydelig Mængde sammenfaldne Blærer af
Størrelse fra en Ært til et Hønseæg ; men en Moderblære som saadan findes
ikke; dens indre Flade er tæt besat med let afskrabelige, gullige Knop-
per. Der findes ingen Perforation af Sækken; dens højre Væg støder
umiddelbart op til den fra hejre Lap udgaaende store Svulst. Ved Ind-
snit i den af venstre Lap tiloversblevne Rest findes (meget superficielt)
en Absceshule af et Hønseægs Størreise, tildels fyldt med pus (maaske
den 1 levende Live prominerende Svulst i Epigastriet) ; ligeledes findes
en anden, mindre, liggende i højre Lap (maaske den ved første Punktur
trufne). Den enorme Svulst, som er fastgroet til eller udgaaet fra højre
Laps Sideparti , er aldeles tæt fyldt med og udspændt af lutter større
og mindre Blærer, og fra dens nederste Del, hvor den er bleven mere
tilspidset, udgaar en gaaseægstor Svulst, som tildels er afsnøret fra

418

lamme, men dog saaledes, at der flades KommDnikatloD mellem dem;
deone er ligeledes fyldt med lutter Blsrer. De øvrige Organer frembyde
intet Særligt at bemærlie. .

Om biiUioIdet af Orariekyster i kemisk og morfologisk

Henseende.

Efter Otto Spiegelberg (Die Diagnose der Eierstockstumoren , beson-
ders der Cystome, Volkmanns klip. Vortr. Nr. 5S).

Medens Indholdet af Ovariekyster vexler fra en vandagtig,
lysegul, klar Vædske til en sejg, kolloid, traadtrækkende,
smudsigbrun eller gulgrøn Masse, er Vædsken ved ascites
altid tynd og forholdsvis klar. I Ovariekysterne forekomme
i Følge Eichv^alds Undersøgelser hovedsagelig to Rækker
af organiske Stoffer: Mucin, det saakaldte KoUoidstof og Al-
bumin, men især det af Se herer paaviste Paralbumin, lige-
som jo ogsaa iFølgeWaldeyer Indholdet af denGraafske
Follikel er en ren Faralbuminopløsniug. Det sidste Stof
findes aldrig i Vædsken ved ascites, som overhovedet er
fattig paa faste Stoffer; denne afsætter derimod næsten altid
ved at staa i Luften et rigeligt fint Fibrinkoagel, hvilket paa
den anden Side ikke forekommer i lodholdet af Ovariekyster.
Rigtig nok saa Virchow ogsaa Ovarievædske størkne ved
Henstand i Luften; dog angives det ikke, hvilken Beskafi'en-
hed dette Koagel havde, og om det omfattede hele Vædsken
eller opiraadte paa samme Maade som ved ascites. Ogsaa
El oh omtaler spontan Koagulation af Kyste vædske, men an-
fører ikke de nærmere Omstændigheder. Derfor kunne
disse Angivelser, tfi hvilke Sp. VST e Ils vistnok støtter sig,
naar han taler om Forekomsten af Fibrinogen i Ovarieky-
ster, ikke omstyrte de nylig opstillede Kendetegn for disse
Vædsker i Henseende til deres kemiske Konstitution.

Langi betydningsfuldere er imidlertid den morfologiske
Forskel: ved ascites findes Endotelet fra serosa og de der-
fra stammende Vandreceller, Lymfesækkens korpuskuiære
Elementer, — ved Ovariekyster derimod det paaforskellig Maade
omdannede Cylinderepitel: Gellerester, store Fedtkornceller,

419

opsvulmede Geller uoder paralbuminøs, slimet eller kolloid Om-
dannelse, vel vedligeholdte Cylinderceller; desuden Deiritus-
masser, Fedt- og især Kolestearinkrystaller, maaske ogsaa
Produkter af dermoide Dannelser, af og til friske eller for-
andrede røde Blodlegemer, Pigmentskæl og Pigmenlkorn.
Yandreceller flndes aldrig, undtagen naar der bar været
Suppuration i Kystevæggen.

Som man vil se, frembyder den peritonæale Vædske
saadanne Elementer, som man kunde vænte af en Lymfesæk|
medens en Ryste indeholder epiteliale Dannelser. Denne
Forskel er gennemgaaende og, hvor den træder klart frem,
afgerende. Naar man ved en diagnostisk Punktur har ud-
tømt noget af (Jnderllvssvulstens Indhold, vil man altsaa
derpaa kunne byg^e en Diagnose. Rigtig nok maa man
ikke glemme, at CJndersegelsen ikke altid er let, og at man
ofte først efter nogle Dages Forløb kan komme til et sik-
kert Resultat, da man paa den enø Side, naar Ovarie væd-
sken er klar og tynd, nndeniden maa søge længe, før man
finder de karakteristiske Epiteldannelser, og da paa den an-
døn Side den kemiske Undersøgelse ofte er noget tidsspil-
dønde; og firemfor Alt maa man huske paa, at der gives
Tilfælde, i hvilke man overhovedet ikke finder de karakteri-
stiske Kendetegn. Men lige over for ascites lader Punktu-
ren dt>g højst sjælden i Tvivl og er, naar Undersøgelsen
overhovedet giver bestemte Resultater, absolut paalidelig.

For praktiske Formaal indeholder følgende Anvisning det
Nødvendigste :

Ovarievædske.

Farve og Konsistens følges
ad; ved tynd Beskaffenhed
tillige lys Farve: sædvan-
li g en uklar, hvidlig, brun eller
gulliggrøn, tykflydende Masse
(som Bygsuppe). Vægtf. 1018
— 1024 og derover.

Ascitisk Vædske.

Sædvanlig lysegul, klar,
tyndflydende, lidet klæbrig.
Vægtf. 1010—1015.

Kemiske Bestanddele.

Mucin (Kolloidstof, Slim-
pepton), Albumin og navnlig
Pa r a 1 b u m i n ( Metalbumin ,
Albuminpepton).

Fibrin, der afsætter sig ved
Henstand i Luften efter 12 — 48
Timer som et fint, geléagtigt
Koagel, der er karakteristisk.

420

Mikroskopiske Bestanddele.

Amøboide Legemer, Plade-
epitelier; bægge, især de sidste,
ofte meget rigelige.

Gylinderceller og Rester
af saadaone, Kolloidkugler (op-
svulmede , slimdegeoereréde
Celler); ofte KolesteariDkry-
staller; røde Blodlegemer og
derrra hidrørende Pigmenter.
Ved Suppuration af Kystens
Inderflade Pusceller.

Vædsken i forstørrede Graafske Follikler kan have ea
overfladisk Lighed med ascitisk Vædske; den er klar, ren,
uden mange morfologiske Bestanddele, men indeholder for-
uden utydelig karakteriseret Epitel Pardbumin. Dette Stof
eftervises paa følgende Maade: En Del af Vædsken bliver,
efter at man har ladet Formbestanddelene afsætte sig i Kul-
den, fortyndet med en rigelig Mængde Vand og derpaa le-
des en Strøm af Kulsyre (udviklet ved Indvirkning af Salt-
syre paa Marmor) derigennem: Paralbuminet fældes da I
Form af fine Fnok. Til en anden Del af Vædsken sættes
absolut Alkokol. Det derved fremkomne Bundfald op-
bevares indtil 3 Dage under Alkohol ; derpaa filtreres det og
opvarmes derefter i destilleret Vand i flere Timer; derved
opløses igen den Del af Bundfaldet, som er Paralbumia.
(Metalbumio adskiller sig kun derved fra Paralbumin, at det
bundfældes ved krystalliseret svovlsurt Magoesia af denne
Opløsning). Paralbnminet i den vandige Opløsning kan paa-
vises ved stærkt fortyndet Eddikesyre ; det derved fremkomne
Bundfald opløses i Eddikesyre i Overskud, hvorved det ad-
skiller sig fra Mucin.

JtéløtruielyluuMiiui sg J«ite(riiiiyluiætiilaai virke I Følge en
Meddelelse af Rabuteau i Acad. des scieoces paa Dyr ligesom Karare:
de lamme de motorislLe Nerver uden at angribe de sensitive. De anta-
ges at virke med den samme Sikkerhed og Styrke som Kurare, og der
behøves kan nogle faa Gentlgrammer til at dræbe en Hund 1 nogle Mi-
nutter. Alle de med disse Salte beslægtede Sammensætninger skulle
virke paa samme Maade paa Dyr og danne en ny Gruppe af kurarellg-
nende Gifter.

421

MMM ■#! frarttM tiIt«. (J. of Materia med. Jnty 1872 — Hygiea
April 1873). Mc. Grath anbefaler (Canada Lancet Nfbr. 1871) følgende
Opiøining Bom næsten specifik:

Biboralis natrlcl . Gram. 7,60
Cbloretl morpbiel — t,u

Aq. amygd. am. conc. — 3,71
Glycerloi — 30,00

Aq. ross — 240,oo

M. D. S. Til Vaskning Morgen og Aften ved l^ælp af en blød Svamp,
efter at de lidende Dele ere blevne godt skyllede med Vand.

Fergtflelie Tel KIwalkylrat I Elberfeld er der forefaldet et Forgift-
n ingstUfdde, foran led iget ved en bøj Dosis Kloralbydrat. Lægen havde
skrevet en Recept paa 40 Gramm. beraf, b vilken Dosis ogsaa blev expe-
deret Patienten tog Medicinen og døde efter faa Timers Forløb, 1 Følge
ded foretagne Obduktion som Følge af Kloroformforgiftning. Saa vel
Lægen som Apotekeren bleve indstævnede. Den første erklærede, at der
her forelaa en Fejlskrivning fra bans Side, idet Kommaet var sat paa
urette Plads, ban havde villet skrive 4,oo Gramm., men i Steden for skre-
vet 40,0 Gramm. Den sidste nndskyldte sig med, at han ved at se efter
i farmaceftiske Værker trode at have fundet Bekræftelse paa, at en lige
saa stor Dosis var bleven anvendt før, i lignende Tilfælde som her.

Sagen har været forelagt Fakultetets Kommission i Berlin (ProfT.
Langenbeek, Virchow o. fl. a.), der bar erklæret, at Apotekeren
bnrde have vidst, at Stoffet i en saa stor Dosis virkede skadeligt Der-
imod erklærede andre Sagkyndige, 1 Kohlens, at Apotekeren ganeke vist
kunde vide dette, men Ikke efter Lovens Forskrifter burde vide det
Dommen lød paa Frifindelse.

1 Følge •Tiy pharm. Tid.», hvoraf ovenstaaende Meddelelse er tagen,
er Kloralbydrat offlclneit i Pharm. German., men ikke anført blandt de
Midler, hvis højeste Dosis er fastsat 1 Øvrigt synes Historien at være
foregaaet, før end den nye Farmakopé traadte 1 Kraft, altsaa Præparatet
var offieinelt 1 Preussen.

Ftrgtflebe ved grtit Tkrlatao. Den offentlige Kømiker, Dr. Ziurek, i
Berlin har gjort følgende Beregning for at give en Ide om den Gift^
atmosfære, der kan frembringes ved en med Arsenik farvet TarlatankJoIo.
En moderne Tarlatankjole udgør et Fladerum paa 28800 Kvadrattommer,
vejer 544,81 Grvnm og er bedækket med 300 Gramm. Farve, hvori der er
henved 60 Gramm. eller 4 Lod Arsenik. Gør en Danserinde 1 1 Mlnnt
126 Bevægelser, saa gør hun 3860 Bevægelser I Timen. Enhver Bevæ-
gelse er imidlertid ledsaget af en Rystning af Kjolen, ved hvilken der
bortstover en Kvantitet af den grønne Farves Arsenik, og det er fundet,
at der I en Balafien udstrøs over 1 Drakme Giftstof fhi en saadan
Kjole. Man kan deraf skønne, hvor forgiftet en saadan Balsals Atmo-
sfære maa være.

(Arch. f. Ph. og techo. Gh. Maj 1873).

422

Fra Udlandet

Dm tldtto Fdtelslllng 1 Frukerlg. (Bfter Lag n eau I Acad. de
méd. d. 25de Marts 1873). Allerede før 1S66 Tar Folkemængdens Til-
væxt i Frankerig mindre end 1 de fleste af Evropas øvrige Lande: for
hver 10000 Indbyggere fødtes 266, medens der døde 228, saa at den
aarlige Tllvæit var 38; dfer vilde derefter behøves 188 Aar til en For-
dobling af Indbyggerantallet; for hver 10000 Individer var der 10 flere
Kvinder end Mænd. 1 de 6 Aar til 1872 mistede Frankerig 1597238
Indbyggere ved Afstaaeken af Elsas og Lotringen og desuden paa anden
Haade 366935 Individer. Dersom Befolkningen var bleven ved at tiltage
1 samme Grad som før 1866, vilde Frankerigs nuværende Territorium
tælle 1150000 flere Indbyggere, end der fandtes ved Folketællingen 1872.
Af 10000 Indbyggere er der død 38 flere Mænd end Kvinder; navnlig
bortreves ved Krigen 103000 Mænd foruden andre Ofte af bæggeKøo og
enhver Alder, som bukkede under i de belejrede Byer. Tilvæxten af Befolk-
ningen i Frankerig sker overordentlig langsomt, hvilket tildels skyldes
Militærtjænestens lange Varighed, som modvirker Ægteskabet, men navn-
lig er en Følge af den blandt de mere elier mindre besiddende Klasser
almindelig overholdte Forsigtighedsregel, at Forældre kun avle saa mange
Børn, som kunne have Udsigt til at komme til at leve under lige saa
gode Villiaar som de selv. Medens dette efter Forf.s Mening vel stun-
dom kan være hensigtssvarende for de enkelte Individer, er det ikke al-
tid at betragte som et Gode for Befolkningen betragtet som et Hele, Idet
Landets Forsvarskraft svækkes og dets Hær formindskes i Forhold til
andre Lande, hvor Befolkningen tiltager langt hurtigere. Forf. mener,
at der, for at Befolkningen uden Frygt skal kunne se bort fra de Hen-
syn, der bringe den til at tage de omtalte Forsigtighedsregler, især bør
stræbes beo til en Forøgelse af Erhvervskilderne, hvorved der vilde aab-
nes Udsigt til Udkomme for flere Mennesker; deri, mener han, vilde
ligge en Tilskyndelse for de Ugifte til at iodgaa Ægteskab og for de
Gifte til ikke at ængstes for et talrigt Afkom. I England, hvor Døde-
ligheden ogsaa er 228 af 10000, fødes der saaledes aarlig 354 for hver
10000, saa at Tilvæxten bliver 126 om Aaret eller mere end tre Gange
større end i Frankerig. Befolkningen vil i England fordobles i 55 Aar,
medens den 1 Frankerig før de sidste ulykkelige Begivenheder vilde be-
høve 183 Aar dertil. Og dog er den engelske Nslion Uge saa rig » lige
saa civiliseret som den franske; men hin frembyder ved den umaadelige
Udvikling af Agerdyrkning, Handel og Søfart flere Leveveje for Indi-
tiderne.

OpluBssptsere i HtsssckoscttSf Som Følge af en Forespørgsel til La-
gerne i MasMcbusetts er det oplyst, at Nydelsen af Opium 1 denne Stat
er meget betydelig og tiltager i Udbredeise. En havde drevet det tH al
indtage 250 Gramm. Opium om Maaneden eller 8 Gramm. om Dagen. En
Anden nød 30 Gramm. laudanum om Dagen og Indtog en Gang ikke min-
dre end 2 Gramm. Morfin; naar det ikke havde den ønskede Virknings
gentog han Indgiften næste Dag, og efterhaanden steg han til 45 Gramm.
laudanum. Skønt det angives, at der ikke blev Iagttaget skadelige Føl-
ger deraf, ere Opgivelserne i denne Henseende dog sikkert mindre pav

4SS

lidelige. Følgende Aanager skalle Isår gire AnledDlng til denne slLade-
llge Vane: Behandling af nervøse og kroniske Onder med Opiam i ofte
unødvendig og overdreven Maalestok, Depressionstilstande af ^rvesy-
stemet hos Folk med stillesiddende Arbejde og den Omstændighed, at
Opium anses for et mere standsmæssigt stimnlans end Alkohol; endelig
anføres Bragen af Opiomssaft til Pattebørn som den sidste Grand.

Bei 9^t intermllfMle Løgekengres træder sammen I Wien den
Iste Septbr. 1873 og varer til den 8de s. M. Følgende Spørgsmaal ere
opførte paa Dagsordenen: Vakclnaiioosvæsenet, Karantæneforholdsreg-
ler mod Kolera, Prosiitutionsvæsenet, Forbedring af Byernes hygi^-
niike Forhold, Forslag til en international FarmiJ^op^ og til en saa vidt
mulig overensstemmende Ordjiing af Lægestudierne i alle Lande; des-
uden kan der indtil den ISdeAvgnst forea^^aas andre Spørgsmaal til For-
handling. Foruden det tyske kan det engelske, italienske og franske
Sprog benyttes ved Forhandlingerne.

JanktMapeleker I Prenssea. For de preussiske Jærn baner har ved-
kommende Ministerium givet den efterlignelsesværdlge Anordning , at
ethvert Tog skal være forsynet med en Med icln kasse , for at man 1
Uhkkestllfælde eller 1 Tilfælde af pludselig Sygdom strax kan have Mid-
let til den første Hjælp ved Haanden. — • Den 1 Alen lange, Vs Alen
brede og Va Alen dybe Kasse har indeni en anden løs, med Rum for-
synet Kasse, og enten i' disse Rum elier paa Banden under den indre
Kasse findes et Bestik med de nødvendigste kirargiske Instrumenter til
Brug for en mulig medrejsende Læge, Saxe, Felt-Turnlket, Træskinner,
Ylkkelbaand, Bind, 10 Pd. Giiarpi, 100 Knappenaale, Traad, Vox, Hæfte-
plaster, 1 Q Fod engelsk Plaster, to store Bækkener af Jærol^lik samt
Hoffmannsdraaber, Opiumsdraaber, Biyeddike, Ammoniakvand, Karbolsyre.
Med hver Kiste følger desuden en udførlig Anvisning for Togføreren,
med hvilken ban skal gøre sig neje bekendt Den indeholder saa simple,
men praktiske Anvisninger, som det kan ønskes.

(Arch. f. Ph. og techn. Ch.).

Takaace« En Post som Kandidat paa Kommunehospitalet er ledig.
Ansøgninger indgives inden Iste Juni paa Forstanderens Kontor.

Paa G. A. Reitxels Forlag er udkommen:

jyet melziajiislze ]MQsfox*liold.

under FedfllMi

Og dets Bebandllng.

ForebesniBger over Fødselslæren holdte Ted Københayns Universitet

i Aarene 1870—71

af Dr. A. Stadfeidt,

Professor Ted Universitetet og Overakkouchør ved den kgl Fødselsstiftelse.

Tredje Hæfte (Slutning). Pris: 84 Sk.
Prisen for Værket komplet L 3 Hæfter: 3 Rd.

484

I Følge Meddelelse fhi Stadslægeo era i Ogen fra Onsd.
d. 21de Maj til Tirsd. d. 27de Maj 1873 (bægge idU.)
anmæMte fra Lægerne i København i Alt 677 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 516, i^emllg:

kn fn

Brystkatarr • « .
Lungebetændelse •
Hatsbetændelse • .
Faaresyge • • •
Righoste ....
ReYmatiåk Feber •
Mæslinger • • .
Kopper . • • •
Skaalkopper • • •
Skarlagensfeber • .
Eoldfeber. • . •
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. • • •

Diarré

Kolerine • • • •
Strubehoste . • .
Diphtheritis . . .
Ansigts- og anden Vanp

drerosen . . .
Barselfeber . . .
Skørbug • . . •

M.
50
24
24
6

4
10

•

4
1

Frt.
75
16
26
3

•

5
1

b
6

12
3

iS-S.
24
12
19

•
1

3
1
3
I

&
I

2
1

S-l
29
S
2
6
S

•

2
12
6
1
1

•

2
I

SDderlåar« Svubi.

5
2

•

1
1

•

2
1
1
1

183
59
71
23

4
25

4
1

11
17
9
12
21

4
4

10
1
1

153 165 86 85

27 516

Af de OYeniMBTnte epidemiske Sygdomme ere de fleste TllfoMe
førf komne i: Vesterbrogade, Nørrebrogade og Borgergade; relativt i For-
hold Ul Folkemsngden derimod i: Dosserlogen {\,u pCt)» Amngertorr
(1,17) og Slotsgade (l,oo).

Af de oTennævDte KoppeUlfælde ere 5 forekomne 1 Forstæderne og
paa Kristlanshavn, 6 i Byen indenfor Vddeiw.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor aagWne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 1, Lungebetandelse 2 og Gastrisk Feber 1 ;
samt desuden: Gonorré 3 Tilfalde.

Desuden ere aomttldte: Gonorré 62, veneriske Saar 27, konstitu-
tionel Syfilis 18, Fnat 34, blenn. ØJebetandelse 4, Zona d, Bjarnebe-
tændelse 3, Stomatitis 1 og Brytem 6 Tilfæld«.

Lister ere modtagne fra 120 Læger.

c. A. BtHicb P«ri«f. BlaiM Lmmo§ Bottrykkøri.

IfkMkai«. •. 7. lul isn.

Ugeskrift for Læger.

^^ Rækktt XV. Nr. 27.

Redigeret af Dr. f. Trier*

Indhold: Chrif(iif«i: On Irablilkrilfik Brag wi Q^ipcnlinflr. iwnhåMifMtt
fu MM. Ut if 23^ kj 1873. MndlgmlM lin Mstcriel Ur lirie- •{
MmiaiigiiMMit af 3lle laj 1873. (IfMllift ifitaiukeSjg^MM i Ittahm.

Oa Ky»ktofforiltets Brag Ted Ojenøperatieiier.

Af Or. CtirUUDBea.

AovendeUen af Kvælstofforilte bar i de senere Av ogsaa
udenfor Tandlægekunstens Omraade, hvor det for Tiden
spiller en vis EJovedroUe, tiltrulket sig saa megen Opmærk-
somhed, at en kortfattet Meddelelse om no^le Forsøg, jeg
i den forløbne Violer har anstillet med dette Bedøvelses-
middel under Udførelse af Øjenoperationery mulig turde viere
af Interesse for nogle af Ugeskriftets Læsere.

Tankøn om at anvende KvælstolTorilte opstod hos mig
sidste Cfieraar, da jeg erter Hr. Tandlæge Lindhardts Ind^
bydelse overværede Foceiagelsen af nogle Tandoperationer,
hvor Narkose tilvejebragtes ved Hjælp af det nævnte Middel.
Den Hurtighed, hvormed en fuldstændig Bedpvelse indtraadte,
saa vel som den bratte Overgang fra dyb Narkoøe til næ-
sten fuldkommen klar nevidsthedstilstaud uden Ledsagelse
af noget som helst Tegn paa Forstyrrelse af AlmenbeQnden-
det, slog mig og forekom mig som saa priselige Egenskaber
ved det antendte Bedøvelsesmiddel, sammenlignet med de i
Almindelighed brugte, at jeg beslottede mig til al forsøge
det, om end med nogen Tvivl om dets Brugbarhed i større
Udstrækning paa Grund af Narkosens korte Varighed. Jeg
anskaffede mig da et Gasometer med tilhørende Inhalations-
apparat af lignende Konstruktion som, de^t i Ugeskriftets Nr.
7 og 8 d. A. afbildede og modlog Hr. Lindbardts vel-

MJ« H»kk« IM« ød.

426

villife Tiiliad om foreløbig at forsyne mig med den færdig
tilberedte Gas, et Tilbud, der var mig saa meget mere vel-
komment, som jeg med mit Forraad af kemiske Kundskaber
just ikke felle mig meget oplagt til selv at forestaa Tiibe-
redelsen^af %i kemisk Præparat, der som det, bvorom ber
er Tale, maa være fuldstændig rent og fejlfrit, naar det skal
kunne bruges med Nytte og uden Fare. Hvor let og sim-
pel Tilberedelsen af KvælstofToriltet end synes at være efter
tfeskVivelsen og ved en flygtig Betragtning, er den det dog
ikke altid i Virkeligheden ; der kao under Tilvirkningen tilstøde
adskillige Ting, som uUle sætte den Ukyndige og Uøvede i
Forlegenhed og kuime forspilde Resultatet. Jeg skal natur-
ligvis ikke gaa videre ind paa Drøftelse af dette tekniske
Spørgsmaal, men blot tillade mig at give en kort Beskrivelse
af, den af Or. Lindhardt brugte Fremgangsmaade, der sy-
ne« mig at være baade nem. e^ eikker mod mødende Til-
fælde, samt at frembyde al ønskelig Garanti for Præparatets
Renhed.

Kvælstofforilte lader sfg fremstille paa forskellige Maa-
der ved Reduktion af Kvælstoffets højere lltningsgrader, saa-
ledes f. Ex. ved Opløsning af Zink i fortyndet Salpetersyre
eller ved Afiltning af Kvælstoftveilte ved Hjælp af svovlsure
Salte; tettest dannes det dog ved Ophedning af salpetersut
Ammoniak, der hetved adskilles i Kvælstofforilte og Vand.
Men da sidstnævnte Salt, som det forekommer i Handelen,
i Reglen er meget forurenset, navnlig med Klorammonium,
om hvis Tilstedeværelse man let kan overbevise sig ved at
opløse en ringe Kvantitet af Saltet i den dobbelte Mængde
destilleret Vand og tilsætte nogle faa Draaber af en~Helvedes-
stensopløsning, hvorved fremkommer et hvidt Bundfald af
Klorsølv, ^- maa der kun anvendes kemisk rent Salt, og Rens-
ning af den udviklede Gas er yderlig nødvendig, da Saltet
ved Henstand let dekomponeres til salpetersyrlet Ammoniak,
som ved Opvarmning giver Kvælstof.

I en ikke for lille kolbeformet Retorte, der foruden det
til Siden ombøjede Rør foroven har en Aabning, som luk-
kes ved en Korkprop, igennem hvilken et Termometer hol-
des ned i Retorlen, opvarmes den salpetersure Ammoniak
ved en forneden anbragt Gasflamme forsigtigt tif én Tem-
peratur af 230—240^ C; ved Hjælp af Termometret sikrer
man sig en meget langsom Stigen af Varmegraden , for at
ikke en for stærk Spænding af den udviklede Gas skal
sprænge Retorten eller Dannelse af Kvælstoftveilte Onde Sled.
Retortens Rør sættes i Forbindelse med et Wolffs Rens-
niogsapparat , bestaaende af 8 med Vædske halvfyldte Pta-

gker, hvoraf den nærmest ved Retorten værende indeholder
lidt Vand til Optagelse af det ved Dekompositionen dannede
Vand, den mellemste en mættet Opløsning af svovlsurt Jæm-
foriite med Tilsætning af lidt Svovlsyre til Reduktion af mu-
lig dannet Kvælstoftveilte, og den tredje endelig en Opløs-
ning af Natronlud til Optagelse af endnu tilstedeværende
Kulsyre eller Klor. Fra den sidste Rensniogsflaske ledes
Gassen nu gennem en Guttaperkaslange hen til Gasometret,
men passerer dog her endnu en Gang til yderlig Sikkerhed
gennem en svovlsur Jæroopløsning, inden den ledes ind gen-
nem den ved Gasometrets Bund værende Hane for igennem
et i Vandbeholdningen anbragt Rør at stige op i Klokken.
Førend den udvilLlede Luft opsamles i Gasometret, maa man
have forvisset sig om, at den er i Stand til at antænde en
glødende Træspaan, og den bør ikke anvendes før efter 1
til 2 Dages Henstand, da der meget godt gennem alle Rens-
ningsflaskerne kan medrives fordampet salpetersnr Ammo-
niak, som da ved Benstand i Klokken vil optages af Vandet.
Da Kvælstofforllte er temmelig let opløseligt i koldt, mindre
let i Aarmt Vand, maa man finde sig i, at en Del af den
opfangede Gas i Begyndelsen af Gasometrets Afbenyttelse
gaar tabt ved Opsugning af Vandet, indtil dette er blevet
mættet dermed; at fylde Gasometret med varmt Vand fOr
hver Gang, man vil udvikle Gas, vilde blive for omstændeligt.

Naar hele Apparatet er sat i Gang, kan man rolig lade
det staa og skøtte sig selv; man behøver kun af og til at
kaste et Blik paa Termometret for at overbevise sig om, at
Varmegraden stiger med passende Langsomhed.

Det saaledes fremstillede rene Kvælstofforllte er en
farveløs Luftart, der er noget tungere end atmosfærisk Luft,
bar en ejndommelig, sødlig Smag og lader sig ved Frysfe-
punktet og under 50 Atmosfærers Tryk fortætte til en draabe-
flydende Vædske. Denne sidste Egenskab har man benyttet
for at gøre Midlet lettere transportabelt paa større Afstande;
men i saa Henseende turde dog den under nogle faa (3—4)
Atmosfærers Tryk komprimerede og i solide Metalbeholderd
indesluttede Gas være at foretrække som mindre farefnle.
Til Porsendelse paa mindre Afstande, saasom fra et Sted til
et andet i samme By, kan man meget godt betjæne sig af
en almindelig Gummisæk ; kun maa man naturligvis for hver
Gang overbevise sig om, at Sækken er fuldkommen tæt.
For den, der ofte og i større Mængde har Brug for Midlet,
er det imidlertid nemmest og billigst selv at tilberede det,
hvortil Enhver i kort Tid kan erhverve sig fornøden Kend-
skab; er Apparatet én Gang stillet op og sat sammen ^ er

Dlejligbeden ved GaøBens UdviUing meget riDge. Rvælstof-
forillet er for Øvrigt ikke noget dyrt Bedøvelseømiddel: af
J Pund salpetersur Ammoniak til en Pris af lidt over 5 Mk.
regner man i Reglen at kunne tilberede 25 Galloner (1 Gal-
lon °» 4 Potter) Gas, og da der i Gennemsnit raedgaar højst
5 Galloner til at fremkalde en fuldstændig Narkose, kommer
en saadan paa omlr. 16 Skilling, foruden hvad Arbejdet og
andet Tilbehør koster, og dette er endda højt anslaaet, da
jeg her kun taler om den ved Øjnoperationer nødvendige
Bedøvelse, som i Almindelighed maa være dybere end ved
Operationer paa andre. Dele af Legemet.

Jeg har anvendt KvælstolTorilte henved et halvt Hun-
drede Gange saa vel ved større som ved mindre Øjnope-
rationer og benyttet det til Individer af de forskellige Alders-
klasser; den yngste Patient var en Dreng paa 3 Aar med
Katarakt paa bægge Øjne og den ældste en Kone paa 76
Aar, ligeledes med en dobbelt Stær. Naar Apparatet var godt
anlagt og Patienten rolig, indtraadte i Gennemsnit efter i
Minuts Forløb en saa dyb Narkose, at Hornhinden var ganske
ufølsom for Berørelse og Operation kunde gøres; Børn be^
døves hurtigere, ofte efter blot et Par kraftige Aandedrag.
Bedøvelsen varede i Reglen IV«— 2 Minutter, sjældent nogle
Sekunder længere, og Opvaagningen skete gærne brat med
en næ.sten øjeblikkelig Tilbagevenden til jfuld Bevidsthed;
Kvalme eller Brækning, som kan være meget generende,
især ved Øjnoperationer, indtraadte ikke en eneste Gang.
Ledsages Bedøvelsen saaledes ikke af noget Tegn paa Ilde-
befindende, synes den paa den anden Side heller ikke, saa
vidt jeff har kunnet skønne ved at adspørge Patienterne, at
fremkalde nogen sær Følelse af Velbehag, som Benævnelsen
•Lystgast antyder; tværtimod angave Flere i Opvaagnings-
øjeblikket en ubehagelig trykkende eller kvælende Fornem-
melse. Faretruende Tilfælde har jeg ikke bemærket ved Bru-
gen af Kvælstofforilte, og den Omstændighed, at man med
den udstrakte Anvendelse, dette Middel i de senere Aar har
vundet, saa vidt mig bekendt, kun véd af ét Ulykkestilfælde,
hvor Døden sandsynligvis skyldtes en Kombination af flere,
d«s værre først post calamitatem oplyste ulykkelige Omstæn-
digheder, taler tilstrækkeligt for al henføre det i alt Fald til
de mindst farlige blandt de for Tiden brugte anæsthetica.
En nødvendig Betingelse for, at Kvælstofforiltet skal virke
hurtigt bedøvende, er, at den atmosfæriske Luft holdes ude ;
men her begaar man sædvanlig en Fejl i Begyndelsen, in-
den man er bleven fortrolig med Midlet. Man ængstes,
naar der navnlig hos Børn og frygtsomme Individer indtræ-

42e

der Kongestion af Ansigtet med stor Pulsbyppighed og Uro
paa Grund af, at de i Steden for at trække Vejret roligt
snarere stemme imod med tilbageholdt Aande, og man lader
da lidt atmosfærisk Luft træde ind ; men herved tiltager netop
Uroen og Koogestionen, og det kan paa den Maade vare
længe, inden nogen Hedøvelse kommer i Stand. Den Syge
maa kun indaande ublandet KvælstofTorilte , og til det Øje-
med betjæoer man sig bedst af et til Gummislangen, som
fører frvGasomelret, fastgjort Indaandingsapparat, bestaaende
af et Metalrør, der er forsynet med en dobbelt Ventil, en
Sideaabning til Udgang for den udaandede Luft og et Gutta-
.perkamundstykke, formet efter og tætsluttende til Munden.
Er Mundstykket passet godt til, aabner man Banen paa
Gasometret, klemmer Patientens Næse sammen med Fingrene
og anmoder ham om at trække Vejret dybt og roligt. Ved
de første Aandédrag bliver Pulsen hurtig og spændt, men
taber sig hurtigt og bliver ved indtraadt Bedøvelse langsom
og blød, medens samtidig Ansigtet kongestioneres. Den
saaledes frembragte Narkose er, som ovenfor anført, fuld-
stændig, men meget kortvarig; dog har den været tilstræk-
kelig til, at jeg har kunnet foretage mindre Øjenlaagsopera-
tioner, Skeleoperation, Discision og simpel Iridektomi. Ved
længere varende Operationer har Narkotiseringen maaltet
gentages, hvilket synes at kunne gøres oftere uden mindste
Fare^, blot med nogle faa Minutters Mellemrnm. Jeg har
dog ikke været nødsaget til at bedøve nogen Patient mere
end 3 Gange under samme Operation ; ved Stæroperation
saaledes første Gang under Foretagelsen af Lineærsnittet,
anden Gang ved Udførelsen af Iridektomien og Dilaceratio-
nen af Kapslen og tredje Gang endelig under Linsens Ud-
tømmelse. At lade Patienten fortsætte Indaanding af Kvæl-
stofToriltet, efter at fuldstændig Bedøvelse var opnaaet, for
derved at forlænge Narkosen, har jeg ikke vovet af Hensyn
til den svage Puls og kunde heller ikke godt gøre det, da
Apparatet vilde hindre Operatøren i Haandeus frie Bevægelse.
Beretninger .fra Udlandet om, at Narkosen har været ved-
ligeholdt i længere Tid ved Udførelsen af store Operationer,
saaledes benved en Time ved Ovariotomier, ere vel at for-
staa saaledes, at Patienten ikke hele Tiden har været holdt
i en vedvarende Bevidstløshedstilstand, men at man ved hyp-
pigt at afbryde Narkotiseringen har kunnet afstumpe Følel-
sen for Smerte i den Grad, at Operation har kunnet tilende-
bringes uden synderlig Lideise for den Syge. Ufølsomhed
for Smerte indtræder ofte før Bevidstløsheden og kan holde
sig endog temmelig længe efter Opvaagningen ; jeg har flere

4S0

Gange set navnlig kvindelige Patienter henligge efter Be-
vidsthedf'ns Generhvervelse 10 — 15 Minutter i en fuldstændig
apatisk Tilstand, ufelsomme for smertefulde Indgreb, men for
Øvrigt bemærkende, hvad der foregik omkring og med dem.
Da en flere Gange gentagen Narkotis(*riog undertiden
medfører ikke ringe Ulæmpe, især naar man har med Børn
og ængstelige Individer at gøre, har jeg ved noget længere
varende Operationer brugt en anden Fremgangsmaade , idet
jeg har kombineret Brugen af KvælstolTorilte med Kloroform.
Jeg har først frembragt en hurtig og dyb Hedøvelse ved
Bjælp af Kvælstoflbrilte og derpaa vedligeholdt Narkosen ved
at lade den Syge af og til indaande Kloroform. I Begyn-
delsen gik Forsøgene ikke heldigt, idet Patienten ved
Ombytning af Kvtt'lstorforilte med Kloroform snarere blev
urolig og vaagnede op; Grunden hertil laa i, at den anvendte
Kloroform var uren og indeholdt fri Klor, som irriterede
Slimhinderne og fremkaldte Hosteanfald med Ophør af Be-
døvelsen. Men ved at bruge ren fransk Kloroform (afMial-
hes Fabrik) løb Forsøgene bedre af; den i Løbet af eti
Minut ved Kvælstodorilte fremkaldte Bedøvelse kunde mi
ved senere smaa Indgifter af Kloroform vedligeholdes saa
længe, som man ønskede det. Skønt denne Metode er meget
tidssparende, naar man en Gang har det tilhørende Apparat
i Orden, og den ikke synes at medføre forøget Fare, er jeg
i den sidste Tid dog ikke bleven slaaende ved den , da jeg
ved en fortsat £xperimentering bar fundet mig mere tilfreds-
stillet ved et andet Middel, der vel ikke fremkalder Narkose
med slet saa stor Hurtighed, men til Gengæld er lettere og
billigere at skaffe til Veje. Jeg har nemlig brugt V« Time
før Kloroformeringen at give Patienten en subkutan Injektion
af lidt over V^ Gentigram eddikesur Morfin og derved i Beg-
len opnaaet en fuldstændig Bedøvel^ie i Løbet af 4— & Mi-
nutter. Morfinen synes ogsaa at modvirke Tilbøjeligheden
til Brækning og ikke paa nogen Maade at forhøje Faren ved
Kloroformnarkosen, naar man blot ikke giver for stor Dosis,
men afpasser denne -efter Alderen og Konstitutionen. Jeg
føretager InjeklionKU mindst Vs Time for Operationen, og jeg
tror ikke, at det er rigtigt, naar det almindelig tilraades at
gøre den nogle faa (10) Minutter før Kloroformeringen ; Mid-
let faar da ikke Tid til at virke og har i saa Tilfælde i det
Mindste ikke forekommet mig* at have nogen kendelig Ind-
flydelse paa Narkosen. Jeg har imidlertid ikke anvendt
denne Kombination af MorOn med Kloroform i tilstrækkelig
Grad til, at jeg endnu tør udtale nogen bestemt Mening om
den ; jeg skulde meget ønske, at man vilde gøre Forsøg med

431

dea i større Odstrækoing paa de Btore Hospitalsafdelinger,
hvor deo synes mig at oiaatte kunne gøre god Nytte og Ted
sin Simpelhed vistnok vilde være at foretrække fremfor det
rigtignok hurtigere virkende, men ogsaa mere omstændelige
Evælstoilorilteapparat.

JoniVtBet^leker pta Søllani, I Aoledning af en i forrige Nr. af
Ugeskriftet optagen NoliU angaaende Jaernbaneapoteker i Preussen er
det blevet oplyst, at noget Lignende 1 omtrent et Aar har været indført
paa de sællandske Jærnveje. Her opbevares nemlig Forbindingslsasser
paa Stationerne under Stationsforstanderens Opsyn. Af saadanne Kasser
er der to Slags: større og mindre. De større opbevares paa de Statio-
ner, bvor der findes Reserveio1(omotiv til Hjælp under paaliommende
Ubeld, nemlig paa Stationerne' København, Helsingør, Rosliilde, Korsør
og Masnedsund. 1 disse Kasser findes: et AmputatlonsbesUk, en stærk
Sax, en stærk Kniv, en Barberkniv, Turniketter, Suturnaale og Naalehol-
der, Karisbadernaale, Ligatursilke, Bomuldsgarn, Knappenaale, Bændler,
engelsk Charpi, Val, Kompresser, Annkiæder, Bind, Træ- og Papskinner,
Fyrsvamp, Vaskesvamp, en Glassiiaal, 4 Voxlys, en spray-producer, Kar*
bolvand, Karbolgaze, karboliseret Ligaturtraad , Kloroform, opiøat Jærn-
tveklor, almindelige Opium-Draaber, HofToianns-Draaber. Af de mindre
Kasser, som have samme Indhoid med Undtagelse af Ampntationsbestik,
findes der 6, nemlig paa Stationerne ved Ringsted, Sorø, Slagelse, Hille-
rød, Køge og Næstved. ^ Desoden er der anskaffet en Ambulancebaare
ved hver af de Stationer, hvor der er anbragt Forbindingskasse.

Hvor vidt tilsvarende Forholdsregler ere trufne paa Statens Jærn-
▼6)e, vides ikke.

Lev af 23de HiJ 1873 tm leras eg nnge Heaoeskers irmde I Fabrik-
ker tg fakrlknæsslg dre? M Værksteder samt det Offeatllges TUiya med diste
findes i -Lovtid.i for 1873 Nr. 22, udgivet d. 3Ue Maj.

iekendtgerelse fra HlDlsferiet fer Kirke- eg Uodervisntngsvæseaet ar3lte
M^ 1873 aflgaaeyde de kliniske Rursos, ssm de jægefldenskabellge Stude-
rende skttDe genoengaa, ferindeo de stedes til EiubedsexAineDS 2deB Delt

Paa derom af Ministeriet for Kirke- og lindervisningsvæsenei ned-
lagt allerunderdanigst Forestilling har det behaget Hs. Maj. Koni'en ved
allerhøjeste Resolution af 29de Januar d. A. allernaadlgst at bifalde, at
de lægevidenskabelige Studerende, forinden der tilstedes dem Adgang til
at underkaste sig den lægevidenskabelige Embedsexamens 2den Del,
skulle ved Attester fra de paagældende Overlæger og Docenter godtgøra
at have geonemgaaet følgende Kursus:

1) Medicinsk Praktikantkiinik i et Halvaar,

2) Kirurgisk Praktikantkiinik I et Halvaar,

3) Et klinisk Kursus 1 Hudsygdomme og Syfilis 1 et Halvaar,

4) Et klinisk Kursus 1 Fødselslæren og de spæde Børns Sygdomme i
et Halvaar,

saaledes at disse Bestemmelser træde 1 Kraft ved Afholdelsen af 2den
Del af bemældte Embedsexamen 1 Sommeren 1875.

4S2

I Følge Meddelelse fra Stadslægea ere i Ugen fra Onsd.
d. 28de Maj til Tirad. d. 4de Juni 1873 (bøgge inkL)
anikiældte fra Lægerne i København i Alt. 510 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 412, nemlig:

ton Tn

Itu

IS-S.

5-1

QDd«r \ itf.

Svau.

Brystkatarr . . • <

. 49

129

Lungebetændelse . .

. 26

•7

Halsbetændelse . . .

. 18

Faaresyge . . . .

Righoste

•

Revmalisk Feber . .

•

Mæslinger . . . .

•

Kopper . . - . .

Skaalkopper • . .

•

Skarlagensfeber . . ,

•

Roldfeber. . . . .

•i

•

Gastrisk og tyfoid Feb.

. 13

•

Blodgang . . . . .

•

Diarré

. 11

Rolerfne ....

. 3

•

Strubehoste . • •

•

Diphtheritis . . . .

Ansigts- og anden Van-

drerosen . . . ,

, 5

•

Barselfeber . . .

•

■

Skerbug • . • •

, 2

•

146 113 69

412

Af de ovennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste TllfiBlde
forekomne i: Store Kongensgade, Overgaden over Vandet og Nørrebro-
gade; relativt k l'orholo tii Folkemængden derimod i: Krlstenbernikov-
stræde (0.99 pCt.), Tordenskjoldsgade (0,73) og Gernersgade (0,7a).

Af de ovennævnte Koppetilfælde ere 6 forekomne i Forstæderne og
pa« Kristlaoshavn, 6 1 Byen indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Heden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmæidt: revmatlsk Feber 2, Koidfeber 1, gastrisk Peber 2 og
Diarré 1; samt desuden: Gonorré 4, konstit. Syfilis 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 45, veneriske Saar 13, konstltu-
Uonol Syfilis 4. I' nat 8, blenn. ØjebetændeJae 7, Zona 3, Nældefeber 6,
HJærnebetændelse 2, Furunkler 1 og Erytem 5 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 116 Læger.

0. A. R«iti«li PørljiK' Blanc« Lspq« BorUykkøri.

Icbffihafik •.M.imllSTS.

Ugeskrift for Læger.

3«« Række XV. Nr. 28.

Redigeret af Dr. P. Trier*

Indhold: JiIFettriti: O« Btljdiiif« i( 8iiitt«iibnH«ci Souwkm, Mfifiir ftr
bfiiik« ^jgimm i åaiMraUorgaierM N Oilndd. laglekiMe ig Frederiki-
kry liwimtiM. IMMTMin. IMnMlwr. OfnCligt tfidMukc SjgdMM i

9m BetyiluMgei af 8nAe4»lirra4raci SoMMerkwre^
UTiiBg før kroniske Sy^dønme i Audedr»ts-

•rgaBene^).

Af 1^. Jnl. Petersen.

So steht die Balneotheraple, noch mehr aU andere thera-
peatlsebe DisclpIiDen, nnter dem Elnflaaa der heutlgea
Uebergangs periode, welohe die rein erfahruoffBoiåssige und
die rationelle Kunst mil einander lu vermitteln strebt uod
Dicht Immer verhiDdern kann, daas belde sleb scbroff und
feindlich berOhren.

Bragen af Bade var, som bekendt, meget udviklet i Oldtiden,
og det ikke alene i den almindelige Sundhedeplejes Tjæneste,
men ogsaa i ligefrem kurativ Hensigt ved mange forskelliii^e
kroniske Sygdomme. Derfor bleve navnlig de varme Kilder
holdte i Ære og udviklede sig tildels endog ligefrem til Kur-
steder. Til nøjere Udvikling af Indikationer synes Batneo-

1) En Del af følgende Artikels Indbold er bleven meddelt i et 1 medie.
Selskab d. 18de April holdt Foredrag.

3^ Safck« 15de Bd.

434

terapien ikke endnu at vsre kommen paa den Tid, da hele
den stolte antike Ruitur begravedes under Middelalderens
Obskurantisme, under al deif vilde Mystik og Raabed, der
tvang Videnskaben til at føre et indeslultet og ufrugtbart Liv
i afsides KlosLre, hvor ogsaa Lægekunsten for en stor Del
maalte ty hen og s«)ge sin aandelige Næring i skolastiske
Sofismer. Til Balneoterapien kom Birken imidlertid end
yderligere i et ganske særligt Forhold, hvis Virkninger kunne
spores helt ind i den nyeste Tid, Fremvvlden af mægtige
dampende Kilder af Jordens Indre var ei altfor frappant Fæ-
nomen til, at det kunde overs«s, om end den aniike meto-
diske Dyrken afDade var forsvunden, og det maatte Jo ligge
nær for Folketroen dertil at knytte Tanken om overnaturlige
Kræfter. Støttende sig til en saadan Overtro, vedligeholdt ikke
blot de saakaldte »Budere« udenfor den egentlige Lægekunst
en raa Form af B^lneoler^pi ; men KirkeO| som med utrættelig
Aarvaagenhed og praktisk Energi benyttede alle Momenter
til at styrke sin Magt over Sjælene, forstod efterhaanden at
skaffe den Anskuelse indgang, at Kildernes tJndervirkninger
skyldtes Helgene, og at det kun var gennem disses Med-
virkning, at lulderne formaaede at helbrede alle mulige Syg-
domme. Reformationens Tidsalder IVembragte ingen væ-
sentlig Forandring i denne Opfaticlsei Obskurantismen ved«
blev at hvile over Balneoterapien , og de Forsøg paa at for-
klare Kildernes Virkning, der af og til fremkom fra uafhæn-
gigt tænkende Lægers Side, og som tildels havde deres Ud-
gangspunkt fra Puracelsus, vare ikke synderlig vellykkede.
Man søgte Virkningen i et imponderabile, i en Art aandeligt
Væsen (Najader, •Hrunneugeist«), der lig den Paracelsiskt
indre Læge, Arcbæus, skulde uddrive de urene ^^loflfer.
Demie Lære om en •Geist« florerede i starste Delen af dat
18de Aarhundrede og vandt i dets Slutning eodog yderiigere
Hævd derved, at den store Avioritet Uufeiand efler dyb*
sindige Meditationer over Kildernes Virkninger erklærede sig
for denne Opfattelse. Imidlertid var man dog begyndt at
komme Naturvidenskaben lidt nærmere ved at paaviaa og
fremhæve enkelte af de fremtrædende opløste Sloffer, saa-

4S5

ledes navDlfg Jfernet, ligesom det ogsaa for en stor Del ?ar
fra Jtfrokildeme (Pyrmont), samt fra Karlabad, at Metoden
med at drikke Mineralvandet udviklede sig og for en Mængde
Kilders Vedkommende efterhaanden fortrængte den tidlUere
næsten udelukkende benyttede Bademetode. Der var imidlertid
en enkelt Kilde, som endnu tidligere end Jørnkilderne benyt-
tedes til udvendig Brug; det var Bms, der i det 16de og 1 7de
Aarhundrede kom i et storartet Ry som flBrystkiide*, og
hvis Vand den Gang for ret hurtig og grundig at kurere
blev nydt i fabelagtig enorme Kvantiteter; samtidig bleve for
Øvrigt ogsaa Badninger benyttede paa en heroisk Maade, og
enhver BryslUdende maatte tilbringe flere Timer daglig i del
varme RiMebad; med Bensyn til Virkningens Teori nøjedes
man ved dette Bad i Heglen med blot at fremhæve Vandeta
Varme samt det almindelige Begreb topUsendet, hvilket
man da knyttede til de alkaliske Stoffer, som man ved de
mangelfulde Inddalnpningsanalyser var i Stand til at paavise
I Mineralvandet; »Kruditeterne* bleve opløste og udstedte
af Organismen iopad elier nedad ••

Næppe havde nu B uf el and for Alvor sonktioneret
Brøndgejstens Plads i Videnskaben, og næppø havdd kort
derefter den begyndende Mikroskopi med mere end prisvær«*
digt Mod villet søge de mægtige Kildensjader i Vandenes
nyopdagede Infbsorier, saa begyndte en ny Æra i den ke«
miske Analyse ved Berzelius og for Mineralvandenes Ved-
kommende navnlig ved Struve. Alle de forskellige Stoffer,
der findes opløste i Mineralvandene, bleve nu efterhaanden
paaviste, disses Temperatur, Mængde af indeholdte Gasarter
bestemtea, og, hvad der vel ved Siden af Opfindelsen af de
kunstige Mineralvande endnu var det mest EpokegørendOi
Kildernes hele Genese, de mineralske Bestanddeles naturlige
Oprindelse fra de Jordlag, gennem hvilke Vandet strømmer,
blev af Struve godt^zjort ad exakt naturvidenskabelig Vejl
Saaledes blev hurtig bele den gamle Mysticisme, alle de
naturfilosofiske Teorier, der havde tumlet sig saa frejdigt
i Balneologien, kastede over Ende, og Mineralvandene optoges
som en integrerende Del af den nyere, naturvidenskabelige

.436

Farmakologi, hvis experimeotelle Metode ogsaa overfertes
paa Studiet af Rilderoe. Meo, Rom det altid er gaa^t i vor
Videnskab, de nye store Opdagelser virkede berusende, roan
trode nu paa én Gang at bave alle Gaader leste, og de
vide Konsekvenser, man tillod sig at uddrage af det Ny, i
vedblivende Forbindelse med det gamle empiriske Doved-
standpunkt om de resp. Kilders speciQke vidunderlige Virk-
ninger, — et Standpunkt, som Badespeciallægerne af altfor
Dserliggende Grunde nødig vilde forlade, og som desuden i
Aarhundredets første Decennier blev stoUet af den ScbOn-
leinske almindelige Lære om specifike Lægemidler, — frem-
bragte efterbaaodeo Resultater, som i bøj Grad Qærnede
sig fra den exakte Naturvidenskab og paa ny bragte Baloeo-
logien ind paa de farligste Afveje. Man søgte saaledes med
Bibeholdelse af Anskuelsen om de forskellige Kilders aldeles
specifike Virkninger at forklare disse af de indeholdte Stofferi
og ved saakaldte exakte, men i Virkeligbeden som oftest
meget mangelfulde og overfladiske Undersøgelser med Stof-
skiftebestemmelser o. s. V. mente man at levere apodiktiske
Beviser. Der opstod da i denne Tidsperiode, navnlig i vort
Aarhundredes Qærde og femte Decennium, en sand Syndflod
af Bademonografler med de mest forvirrede, hinanden mod-
sigende Anskuelser, alle kun med Fælleskarakteren af en
oratio pro domo og af Postulater med et Skin af grundig
Videnskab, der skulde simulere Bevis ^). Den bekendte
Baandbog af Os an er et Forsøg paa at samle alt dette
Uensartede og Overfladiske uoder væsentlige Synspunkter, -*-
Resultatet kunde ikke blive særdeles værdifuldt. Belyst af
den dygtige, terapevtiske Kritik, som udgik fra den franske
patologlsk-anatomiske Skole og fra Wienerskolen, maaite
den hele Balneoterapi tage sig lidet tiltaleode ud og synke

meget dybt i alle Kyndiges og Klartseendes Omdømme.

') Et til denne Kategori benhørende Værk af en Badelæge I Plombiéres
er allerede ^ed Titlen meget karakteristisk: •Traité des maladles
chroiilqaes etdesmoyens les plus efflcaces de les guérir, qui sont
les dlfférentes maniéres d'user les eaux des Plom-
l»léres*(!).

437

Endelig kom der en energisk rationel Opposition ogsaa
indenfor selve BalneotHrapevternes Lejr. Alierede Ve tier«
Baandbog (1838) Indeholder ikke faa nye, mere rationelle
Synspunkter; men navnlig var det fra Ems, at det kritiske
Stød udgik. Denne «Brys(kiide» havde under de vexlende
Teorier bevaret. Ja endog udvidet sit evropæiske Ry: ogsaa
de egentlige Ftisikere begyndte til Trods for den ar Laen«-
n e c s Doktrin fremgaaede Tilbøjelighed til nihilistisk Terapi at
strømme derhen med Uaab om Helbredelse, navnlig efter at
Drikke* og Bademetoden var bleven noget modereret; ingen
Eilde i Tyskland eller andre Lande kunde gøre den Rangen
stridig. Forgæves forsøgte Salzbrnnn at konkurrere særligt
med Hensyn til phlhisis og at kalde sig «det kolde Emsi,
en Benævnelse, som syntes at faa Medhold i Kildeanalyser-
nes Resultat; Ems havde og beholdt altfor mange gunstige
Betingelser forud for Salzbrunn, og en af disse, der ikke
havde ringe Betydning, var Badelæger af fremragende Per-
sonlighed. 1840 udgav Emserlægen Yogier et Værk om
Brugen af Mineralkilder, hvori han med hensynsløs Skarp-
hed blotter det Hule i alle de gængse balneologiske Deduk-
tioner og bestemt opponerer mod den herskende Specifici-
tetsanskuelse, idet han derimod stærkt henleder Opmærk-
somheden paa, hvad der hidtil bestandig var blevet forsømt
og overset, alle de andre Rurmomenter, som komme i Be-
tragtning sammen med den egentlige Brøndkur. Denne
Bogs Anskuelser vandt, trods Modstand og Porbillrelse hos
forskellige Badekolleger, dog efterhaanden nogen ludgang og
kan vistnok siges at have bidraget ikke Lidet til en mere
rationel Opfattelse, til at komme bort saa vel fra den sterile,
deduktive Doktrinarisme som fra den om Mysticismen min-
dende Speciflciteisantagelse. Specielt for Ftisioterapien var
Bogen af megen Betydning, idet den kraftigt reagerede mod
den overdrevne Brug af de hidsende varme Kilder og i det
Bele mod hele den fordærvelige Ensidighed i Kurmeloden,
der lige til vore Daee har indvirket fatalt paa denne i For-
vejen tilstrækkelig fatale Sygdom; en gavnlig Følge afVog-
Idrs rallonelle Udvikling var ligeledes, at den altfor stærke

488

TilslrømoiDg af Ftiaikere til Erna efterhaaoden formindBke-
dea, idet Kildernes Mirakelglans blegnede, og for Øvrigt
end mere senere, da det hidsende Vand ikke med Urette
fik Skyld for at fremkalde Qæmoptyser. De Sundhedsbrønd^),
der nu begyndte at optage den fra Ems sig vendende Sirøm
af Brystsyge, vare navnlig Soden, hvor Emserlægen T hi-
len ius flyttede hen og etablerede i det Hele fornuftige
Principer, samt Lippspringe, hvor man imidlertid i en Aar-
række søgte at grunde en ny Mirakelkur ved Bjælp af Kil-
dens rigelige, frie Kvælstof, hvilket man den Gang, ubekendt
med Luftartens hele IndifiFerens, tillagde positive speciflke
Virkninger. I Salzbruna søgte man samtidig at vinde nyt
Terræn for Svindsotsgæster ved som Bjærgkursted at drive
ValletilberedelseQ i det Store og efter forbedrede Metoder;
man fik saaledes her et nyt •opløsende* Middel sammen
med det topløsende« alkaliske Mineralvand, som man altsaa
dog ikke aosaa for aldeles fyldestgørende alene, i Modsæt-
ning til Voglers mærkelig frisindede Anskuelser, næsten
med en vis Tilbøjelighed til Radikalisme, boldt man sig i
Salzbrunn mere konservativt til den doktrinære Opfattelse
om Natronvandets nævnte •opløsende* Virkning og indlod
sig ikke paa Anskaffelse og Ddvikling af alle de kurative
Bjælpemidler, (pnevmatiske , elektriske, lobalationsapparater,
storartede Badeindretninger), hvorved Ems efterhaanden vandt
i Betydning og kom det Maal nærmere at blive et virke-
ligt tidssvarende Kursted« De sundere Anskuelser havde
dog ogsaa i Ems Vanskelighed ved at kæmpe sig frem, og
det var ikke blot det syge Publikum, der boldt fast ved den
gamle Tro og rejste til Ems alene for Vanddrikningens
Skyld; men Lægerne bestyrkede det ofte i denne Tro, og
en Del af selve Badelægerne docerede den fremdeles i Skrif-
ter, saa at endog for faa Aar siden en af de derværende
Læger, Lange, klager over at staa isoleret i sine Bestræ-
belser for at mangfoldifjgøre Kurmomenterne. I det Hele
maa det imidlertid siges, at den givne sunde videnskabelige
Impuls var altfor stærk til. at falde, magtesies til Jorden, og
i Balneologien i Almindelighed blev man mere og mere vil->

439

lig til at antage den moderD« NaturvideDskabs induktive Ma-
tode. Ed Elaaodbog af Lersch baoede i flere IlenseeDder
Yejeo; meaÆren for at have hævet Balaeologien til et med
andre iægevidensliabelige Specialfag oogeniunde jævnbyr-*
digt Standpunkt tilkommer hovedsagelig Badeløgen J. Braun,
der først i et mindre SkriA^) gør tabuia rasa af ' alle
de gamle forvirrede Teorier og ugrundede Postulater,
aaaledes at kun en eneste utvivlsom Grundsætning bliver
tilbage: anaar man ikke er i Stand til (og det har Ingen
varet i Stand til) ud af den forvirrede balneologiske Literatur
og af egen Betragtning af de forskellige Bade og deres
Virkning at sammenfatte alle de der givne patologiske, ke-
miske og terapevliske Detailler i et overskueligt Billede,
saa kan man i det Mindste uddrage deraf én og det en
meget vigtig Læresætning: at en Mængde forskellige Syg-
domme og Sygdomstilfælde finde Bedring og Helbredelse ved
den samme Kilde, og et ikke mindre stort Antal af ensar-
tede eller dog nærbeslægtede Sygdomme ved meget forskel-
lige Kilder. Af alle BaLoeoterapiens Resultater er dette det
eneste utvivlsomme; ved alle de øvrige Data Ira denne Gren
af Terapien, der næsten kun paa Grund af sin Mængde af
et for en stor Del kun balv forarbejdet Materiale tør gøre
Krav paa at anses for en særegen Videnskab, klæber der en
Signatur af Tvivl, af usikker Begrundelse, af videnskabelig
' Dbehjælpsombed, ja ofte af uvidenskabelige Motiver. Næppe
en en(*ste af alle bine uendelige Undersøgelser over de fy-
siologiske Virkninger af Jærnet, af Svovlet, af Alkalier og
Salte, giver tilfredsstillende Svar paa det praktiske Kravs
Spørgsmaal.i

Overensstemmende med denne Tankegang udarbejdede
Braun den systematiske, balneologiske Lærebog (1868), som
med Rette bar gjort Cpoke, og hvori han har søgt gennem
en muligst grundig, elementær Analyse af alle de enkelte i
balneoterapevtisk Henseende betydningsfulde Momenter at

>) Bad Oaynbanteo ond die cbroolsohea KEanUieitea der hdheren
Stande.

440

bestemme disses fysiologiske Virkning, at sammenfatte dem
i Forhold til det syge Objekt og endelig bringe Resultatet i
Relation til det, der aldrig maa overses som Grundlag for
alt terapevtisk Studium: den solide kliniske Empiri. Og idet
\i nu her skulle søge at udvikle Balneoterapiens Betydning
specielt for de kroniske Lungelidelser, maa vi gere det ikke
alene i Brauns Aand, men maa for en stor Del støtte os
til de Data, som allerede ere givne i den nævnte udførlige
Lærebog, navnlig i den sidste Ddgave, som Braun har ud-
arbejdet under Medvirkning af en yngre, navnlig i flisiolo-
gisk Henseende kundskabsrig Badelæge, Dr. Rohdoo.

At en Eur i Ems er tgod for Brystet*, at navnlig kro-
niske katarralske Tilstande i Luftvejene derved ere blevne og
blive bedrede og heibredede, er en saa gammel, af mang-
foldige Læger bekræftet Erfaring, at dens Sandhed ej kan
drages i Tvivl. Da man, som anført, stadig har fremhævet
Emservandets Rigdom paa alkaliske Bestanddele "som et af
de betydningsfuldeste Momenter for dels Virkning, maa vi
først underkaste disse StulTer og da navnlig det kulsure Na-
tron en nærmere Prøvelse. Fra Balneoterapien er AntageU
sen af dette Salts antikntarralske Virkning gaaet over som
et ubestrideligt Axiom i den almindelige Farmakodynamik;
Brugen d^^raf skal medføre en lettere Opbringeise af Sekre-
tet og tillige en Fortyndelse af dette ^). Kan denne Antagelse
virkelig anses for at være bevist? Vi tro at mantte betvivle
deL Hvad for det Første den postulerede Fortyndelse an-
gaar, da synes den ikke engang at godkendes af den gængse
kliniske Erfaring; ti h\ad enten der ved Katarrer bruges
Alkalier eller ikke, er Sekretets normale Forhold, som be-
kendt, det, at det i Be^»yndelsen af Sygdommen er ganske
tyndt, men efterhaanden bliver tykt og sejgt, og jo nærmere
Helbredelsen, desto tykkere. En mulig antikatarralsk Virk-
ning maa allsaa have sin Grund i andre Forhold; men

*) Nlemeyer giger: «bekaDDtll6h vermlndern die kohlensanreD Alka-
lieD die Zåhigkeit des Sclileimes*.

44 i

hvilke disse ere, derom haves der ingen sikre Holdepunkter i
foreliggende fysiologiske Kendsgerninger; det, man véd, ind-
skrænker sig i Grunden til, at det i Blodet konstant til-
stedeværende Alkali sætler samme i Stand til at holde Ægge^
hviden og Fibrioen opløste, — et Forhold, hvoraf man
næppe kan slutte Andet, end at det kulsure Natrons Indviik-
ning paa Stofskiftet i Hovedsagen maa antages at være den,
at vedligeholde Fibrinels opløste Tilstand og saaledes lette
og befordre Slofifernes forskellige Omsætninger. Enkelte
(saakaldte) fysiologisk -kemiske Teorier, hvorved man har
ment paa en slaaende Maade at forklare Natronsaltets po-
stulerede Virkning specielt paa Bronkialslimhinden, saaledes
en af Emserlægen Grossmann, der ogsaa geres gældende
i Haandbøger, f. Ex. i Seegens Kompendium, holde saa
lidet Stik lige overfor den strænge Videnskab, at de næppe
fortjæne nærmere Omtale.

Medens det saaledes viser sig sandsynligt, at det kul-
sure Natrons store Ry som anticatarrhale i Virkeligbeden er
mindre vel fortjænt, turde det derimod ikke være urimeligt
at antage, at et andet Natronsalt, hvilket, om end tildels
kun i ringere Mængde, saa vel i Ems som i andre (alka-
lisk-muriatiske) Brystkilder Ondes sammen med hint, nemlig
Klornatriet, kunde gøre Krav paa at være af væsentlig Be-
tydning for Brystkildernes gavnlige Virkninger. Dette Salt,
der i det Hele har en indgribende Betydning for Organis-
men, og hvis almindelige fysiologiske Forhold tør siges at
være ret godt konstaterede, virker sammen med det kulsure
Natron til at holde Æggebviden og Fibrioen opløste og til
at forøge Stofmetamorfosen; men ligesom Kogsaltet hindrer
Opløsningen af Blodlegemerne i æggebvideholdige Vædsker
udenfor Legemet, saaledes har det i det Hele i Modsætning
til det kulsure Salt ved Siden af den destruktive utvivlsomt
en konserverende eller endog produktiv Betydning navnlig
for Celiedannelsen, hvad enten denne er f^'siologisk eller
patologisk. Da desuden Kogsaltet i Blodet udøver en stærk
endosmotisk Virkning og rask opsuger serøse fluida i Væ-
vene, kunde for saa vidt en •Modning* af Katarrer og en

442

ResUUition af dea øyge Slimhinde ret vel forklares som en
Følge aTIodgifler dermed. Kogsaltet aynea imidlertid ogaat
at spille eo ikke ubetydelig Rolle med BenayD lU Fordajel-
seD, og det bliver derfor eod yderligere forklarligt, hvad
kliDiske Erfaringer synes at tydu paa, at Kure med Kogsalt*
vande kunne have ea ligefrem roborereode Virkning i samme
Retning som Jæmvandene. Det store Ry, som Soden bar
aaaet i de senere Åar i Behandlingen ikke blot af Bryst-
katarrer, men ogsaa af virkelig phtbisis, kunde saaledes mu-
lig for en Del skyldes Badestedets paa Kogsiilt temmelig
rige, men for kuUurt Natron fuldstændig blottede Kilder

Foruden de to nævnte Salte indeholder Emservandet
ingen Mineraller i saadan Mængde, at de kunae have kura-
tiv Betydning; derimod besidde flere af Sodens Kilder en
ikke ganake ringe Mængde Kalksalte, navnlig kulsur Kalk,
og dette Salt maa ved en Analyse af de klinisk- terapevtiske
Data saa meget snarere tiltrække sig Opmærksomhed, som
netop en anden, i den nyeste Tid meget berømt Brystkilde,
Lippspringe, indeholder en saa stor Mængde deraf, at den
1 det balneologiske System er medoptagen i det sparsomme
Rum, som indrømmes « Kalkkilderne •. Disse Kilder have i
en Aarrække spillet en vis Rolle i Behandlingen af rhachitis
og Osteomalaci, efter den simple, ja vistnok altfor simple
Teori, at Kalkmangelen i Knoklerne skal hæves ved forstær-
ket Tilførsel af Kalk. De heldige Brystkure i Lippspringe
have endvidere fremkaldt den specielle Teori, at Kalkvaodet
skulde befordre Tuberklernes Forkalkning, og man har ment
klinisk at bevise dette Postulat derved, at man under Kuren
hyppigt har fundet Konkrementer i Expektoratet. At denne
Teori imidlertid staar paa temmelig svage Fødder, er ind-
lysende nok, og man kan næppe tillægge Kalkvandet anden
Betydning end i det Højeste eii almindelig diætetisk, hvilken
den i Øvrigt saa rationelle Rohde n lægger en vistnok for
stærk Vægt paa. Rimeligere forekommer det mig at være,
at den Indflydelse paa Ernæringen, som Nydelsen af Lipp-
sprtngcs Kilde synes at kunne udøve, hovedsagelig blot skyl*
des det, behagelige, mildt kulsyreholdige Vands Incitatioo af

44S

Ventriklen. — Lippspringe« frie Kvæletof og de mirakulese
VirkDinger, maa med Drette har tiliagt det, ere allerede
oveofor omlalte. De Grader?ærker og InhalatioDSsalO) som
man har opbygget navnlig af Hensyn tii dentte Lufiart, gore
vistnok kun Nylte, for aaa vidt øom deri indaandee en med
Vanddampe og det pulveriserede Mmeralvand mættet Luft,
og navnlig for saa vidt derved gives en kraftig Impuls til
Gymnastik af Lungen«

En Luftart, som er fsUes for alle de nsvnte renooi*
merede Brystkilder, og som næppe kan være aldeles betyde
niogsløs, er den fri Kulsyre. Navnlig i Ems har mat
ogsaa en Tid villet tillægge den en aotikatarralsk, expekto<«
rerende Virkning, men uden at bave noget faktisk Holder-
punkt for denne Opfattelse. Tilnærmelsesvis sikker er der*
imod kun Kulsyrens Inciterende Virkning paa Mavens Sirre*
biode og Muskulatur og den derved frembragte lettere og
bedre Fordøjelse og Resorption af andre, samtidig nydte
Stoffer. Denne gavnlige Virkning, som i Øvrigt navnlig
synes at have nogen Betydning ved Jærnvandene, ytrer sig
imidlerild, som bekendt, kun ved en middelmaadig el4eir
endog ringe Mængde af Luftarten; i større Mængde virker
den snarere lokalt besværende paa Ventriklen og Tarmen
og kan ved hurtig Resorption give Anledning til Forgift-
nings- eller dog rusllgnende Tilfælde.

Da man til Trods for Natronvandets mægtige toplø*
sende » Virkning dog efterhaanden fandt det i og for sig
mindre fyldestgørende, begyndte man at supplere det ved
Tilsætning, navnlig af Mælke val le. Allerede i Midten af
forrige Aarhundrede be^^yndte Appenzeller- Vall 'korene (i Gais)
at vinde Berømmelse netop ved Lungesygdomme; der opstod
efterhaanden Vallekursteder rundt om i det tyske Scbweis
og tilstødende Bjærglande. Man benyttede navnlig Ko- og
Gedemælk, men ogsaa Mælken af Paar og af Æsler, denne
sidstnævnte ganske specielt ved phthisis. Denne Metode
blev nu i dette Aarhundredes Begyndelse optagen, først af
det højtliggende SaUbruno, saaledes at man blandede^VaMen
i Vandot, og noget derefter ogsaa af fims paa ligneodø

444

Maadé. Ved de stærkere muriatiske Kilder (Soden) kom denne
Blanding aldrig ret i Brug, formodentlig fordi det i Forvejen
temmelfg ubehagelige Vands Smag derved end ydertigere
forværredes. I franske, natronholdige Brystkilder (Mont Dore)
fandt Vallekure heller ikke Indgang — allerede et Tegn paa,
at den tyske Lovprisning af Vallen mulig ikke havde saa
ret Meget at betyde. Det var navnlig Tyskeren Beneke,
der ved sit Skrift tdie Batlonalitåt derMolkenkuren* (1853)
gjorde en terapevt'sk Teori fuldfærdig og kemisk^fysiologisk
søgte at begrunde Vallens postulerede store Betydning.
Bans Tydning er imidlertid ikke særdeles overbevisende,
Hovedvægten bliver lagt paa Saltene, som skulle- bave spe*
ciel Betydning for Ernæringen, idet Blandingsforholdet •er
den empiriske Norm for Organismens Trang til Salt»e; men
dette passer ikke engang for Pattebarnets Vedkommende,
idet det vigtige fosforsure Kalk for en slor Del fældes ved
Tilberedningen sammen med Kaseinet. Dernæst skulle Sal*
tene virke •opløsende«, og det franske specielt paa Tuberk-
ler, hvilket er endnu mere uforklarligt end den ogsaa stærkt
fremhævede «mildt afførende Virkning«; denne kan ved Sal-
tenes meget ringe Mængde og deres kemiske Konstitution
ogsaa vanskelig forklares og maa snarere tilskrives det Stof,
som er tilstede i betydelig Mængde: Mælkesukkeret, hvilket
netop synes at adskille sig fra de andre Sukkerarter ved en
stærkere afførende Virkning, rimeligvis paa Grund af en
hurtig Omsætning til Mælkesyre. Men denne Forvandling
har tillige temmelig mislige Følger for Fordøjelseskanalen;
der opstaar saare let en irritativ, katarralsk Tilstand og der-
med følgende, indgribende Fordøjelsesforstyrrelser, — i et-
hvert Titfælde den Virkning af Vailekiiren, som er mest
uimodsigelig, og som ogsaa i den sidste Tid har bidraget
mægtigt til at bringe Vallekuren i Miskredit. Det er ved
den nyeste Tids Forskning blevet mere og mere sandsyn-
ligt, at den Virkning, man har tillagt Vallen med Hensyn
til Brystlidelser, hovedsagelig skyldes Kurstedernes klima-
tiske Forhold, hvorfor ogsaa Lebert bestemt raader til at
forvandle Vallekurene til de i ethvert Tilfælde mere rationelle

445

Mælkekure. Den eneste sandsynlige Virkpiqg paa Luftvejene
af Valkn turde være den, som enhver varm Drik bar: paa
en mild, behagelig Maade at lette Cipeklorationen ; der læg«
ges ogsaa ved Vallekurstederne i Reglen særlig Vægt pa^,-
at Drikken nydes strax efter Tilberedningen, førend den er
væsentlig afkølet. Ved en saadan simpel Antagelse bliver
det ogsaa ganske naturligt, at den Brystkilde, som altid har
været særlig ivrig med Vallekuren, Salzbrunn, ogsaa er den,
der har et meget koldt Mineralvand (7^ R.)> hvilket altsaa
vel kan trænge til en saadan Opvarmning, som Blandingen
med Vallen frembringer.

De foregaaende Betragtninger lede naturligen til en
nærmere Overvejelse af, hvor stor en Rolle Vandet alene
som saadant muligvis spiller ved •Brystkildernes* Terapi.
Vel har selve den rigelige Nydelse af almindeligt Vand ikke
just saadanne slaaende fysiologiske Virkninger, at en be*
stemt terapevtisk Betydning for Lungesygdomme derved
kommer til at ligge klar for Dagen, og man har desuden
erfaret, at forskellige ubehagelige Symptomer under en
Brøndkur, som de ældre Baloeoterapevter have sammenfattet
under Begrebet • Brøndfeber », hovedsagelig skyldes den for
store Kvantitet af Vand, hvormed Maven oversvømmes , og
som kan fremkalde haardnakkede, dyspeptiske Tilfælde. Men
paa den anden Side kan man dog ikke nægte det Beretti-
gede i den Tydning, som Rohden har fremsat, at den
større Vandholdigbed i Vævene, som maa resultere af en
forøget Vandtilførsel i Forening med en høj Fugtigheds-
grad af den om^ivend/B Luft, ikke blot maa virke lettende
ved en ttør* Bronkialkatarr, men ogsaa ved kaseøse foci i
Lungerne maa kunne bidrage lU disses Emoilition og Eli-
mination.

Brystkildernes Vand bruges nu Imidlertid ikke alene
indvendig, men ogsaa udvendig, til Badning, og herved komme
nye Momenter i Betragtning, ikke blot maa det ved Lunge-
lidelser som ved alle kroniske sygeligt^ Tilstande virke gavn-
ligt, at bringe Hudens Funktion i god Gang; men en fysio-
logisk Betragtning af Forholdene maa netop føre til den

446

Siutaing, at deo ted deone specielle Sygdomsklasse hæm-
mede LungeexspiralloD maa erstattes ved en vikarierende
forstærket Budperspiration. Der foreligger ogsaa Erfarioger
for, at en Bronkorré i høj Grad kao formindskes og
bedres ved hyppige varme Bade, som forøge Vandtabet gen-
nem Huden.

(Fortiattes.)

Fra Udludet

K«len er ttter begyndt at tiltage i Ungarn. I sidste Halvdel af
April anmældtes der 1 Pest 203 nye Tilfæide, af hvilke 102 eudte døde-
lig; i første Halvdel af Maj anmældies 176 nye Tilfælde. I Ofen begyndte
Sygdonimen at vUe aig d. 2^de April, efter at den havde vsret ganake
fri fra 24de Febr. I første Hahdel af Mtg anmsidtel 33 nye Til-
fælde, r* I Bdhmen forekom der 1 første Halvdel af April i Alt 52
Tilfælde. — i Gal I lien er der 1 sidste Halvdel af April anmældt
430 nye Koleratllfælde. I samme Tidsram døde af disse samt af 66 tid*
ligere Angrebne lt)6, medens 237 helbrededes og 93 forbleve under Be-
handling. — I Widdin, en meget smudsig tyrkisk By paa 19000 Ind*
byggere, beliggende \ed den nedre Del af Donaus Løb, vigtig som mili*
tær Station, skal der have vist sig flere Koleratilfælde, hvorfor den tyr-
kiske Regering har befalet Karantæne for alle Skibe fra den øvre Donau,
•d hvilken Flod Byen slaar 1 stadig Dampskibsforbindelse med Wiea
over Belgrad og Pest — Ogsaa paa den preussiske Østgrænse søger man
at træffe Forholdsregler mod Sygdommens Indtrængen. Det hedder saa-
ledes i et Telegram fra Gumbinnen af 3dje Juni, at der I Schulitj
og Graudnitz er oprettet en Revlsionsstation og i Schiiino befiilet S Dages
Karantæne, fordi Kolera med polske Tømmerflaader er bragt til Schullti
pg Schiiino. I Danzig er der i Følge Bladene forekommet 7 Kolera«
tiifæl.ie (hvoraf 4 dødelige) d. 4de og 6te Juni, og der er laget strænge
Karantæneforholdsregler mod Rejsende fra Poleu.

DølsfaM. D. 20de April d.A. døde 1 London Dr. Benee Jones, 60
Aar gammel, bekendt af den Iver og det Talent, hvormed han g|ord«
Kemi og Fysik anvendelige i den pmkiiske Lægevidenskab, hvilken han
selv dyrkede med Held; hans Specialitet var (Jrinoi ganernes Sygdomme.

D. 8de Maj døde den af den kliniske Undervisning I Turio højt for-
vænte Prof. Timermans, kun 49 Aar gammeL

Maglekilde og Frederiksberg Brendanstalt

Brøndkurene begynde Søndagen d. 8de Juni og vedvare til d.
15de Avgust.

Kurtiden er fra KL 6Va— 9Vi Morgen.

Alle Sorter kunstige mineralske Vande udskænkes i
Brøndkursalen, dels fra Beholdere, hvor den for hver Sort

447

Vand bestemte Temperatar og KDUjremeogde stadig ved
ligeboldes, dels fra Flasker og SiphoDS.

UgeaboDoemeDtsprUeroe for UdsksnkolDg fra Beholderoe ere føl-
gende:

D«n store Kor å 6 Glas daglig 2 Rd. 3 jC • jS
MellemkareD å4 — — 1 — 5.4.
Den lille Kur å 2 — — 1 — 1 - 8 -

Dgeaboonement for Udskænkning fra Plasker eller Sipboos:
Den store Kar å 6 Glas daglig 2 Rd. * ^
Mellem kuren å4 — — 1 — 3-
Den lille Kur å 2 — -^ | _ . .

Varm Mælk, til at blande med de mineralske Vande, kan erbol-
des erter Bestilling.

Endvidere gøre vi opmærksom paa, at alle Sorter natorllgt
MineralTa.nde paa Bestilling ligeledes kunne erholdes adskæokede i
Brøndknrsalen erter en paa Anstalten værende Priskurant.

Til Brøndknrsalen, som er beliggende i en smuk og stor Ha-ve, er
der Indgang saa vel fra Allégade Nr. 8 B. som fra Frederiksberg AUé
(tæt ved Nyvej).

For at de, der nyde Brøndkuren, kunne være saa ugenerte som mn«
ligt, tilstedes der andre Besøgende kun Adgang til Haven, naar de Ind«
føres af eller ledsage Kurgæsierne.

1 Haven vil der blive mnslceret af et godt Orkaster, foreløbig t
Gange ogenilig.

Adgangskort faas paa Brøndanstaltens Kontor, Frederiksbolms Ksna}
4, og elter d. 8de Juul tillige paa Brondkuranstalten, Allégade 8 B, om
Morganen.

Saa vel Brøndknrsalen som Brøndkarene staa til d'Hrr. Lægers fil
Afbenyttelse.

• Bestyrelseo,.

UdaæTiclie. D. SOte Maj er Reservelæge H. G. Byberg ndnævnt
til Korpslæge 1 det for Hæren og Flaaden fælles Lægekorps.

NedsoMelser. Cand. med. A chir J. i. V. Albrechtsen bar i April
d. A. nedsat sig i Sønder Bjert Ted Kolding, og prakt Læge i Haderaietr
J. G. H. L. Gross bar i Maj d. A. nedsat sig i Nordborg (Als).

Paa G. A. Reltsels Forlag er udkommen:

I>et zuelzajxlske BUsfbrJiold

under Fødslen

Off dets Behandlingr-

Forelæsninger over Fødselslæren holdte ved Københavns Universitet

i Aarene 1870-71

af Dr. A. Stadfeldt,

Professor ved Universitetet og Overakkuuchør ved den kgl Fødselsstiftelse.

Tredje Hæfte (Slutning). Pris: 84 Sk.
Prisen for Værket komplet i 3 Hæfter: 3 Rd.

_•

448

I Følge Meddelelse fim Stadslæffeo ere i Ugen fra Onsd.
d. 4de JuDi til Tirsd. d. 10de Juni 187 S (bæ^ge iDkU)
anmældte fra LæKerne i København i Alt 623 Sygdomstil*
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 451, nemlig:

b6ri fn
Idf. Frt. 1S-5, S-f oodsrlAtf. Sttoni.

Brystkatarr • . .
Lungebetændelse .
Halsbetændelse • •
Faaresyge • • .
Kighoste ....
Reymatisk Feber .
Mæslinger • • .
Kopper . • • •
Skaaikopper • • •
Skarlagensfeber . .
Eoldfeber. • . •
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. • . .

Diarré

Kolerine . • . •
Strubehoste • • .
Uphtherilis . • •
Ansigts- og anden Van-
drerosen • • .
Barselfeber • • •
Skørbug • • . •

42 45 15

SI 8 7

10 13 10

6 1 3

12
8

• 3

4 I

• 1 12

• * 2

2 4 6
9 20 10

• 1 •
10 12 4

3 5 *

14
2
1

25
7
1
S
5

•

■

•

6
1
1
2

9
2

140 139 81 74

136
&S
34
13
8
19

J
11

23
8

40
1

35
9
1
8

24
2
5

451

te Tilfælde
gade; rela*

Af de OTennæYDte epidemiske Sygdomme ere de flf
forf komne i: Norrebregade , Vesterbrogade og Store Kongen
thrt I Korhold tU Koikemænaden derimod 1: Havnegade (i,M pCU), Kna*
broBtrade (1,m) og Hummergade (0,7S).

Af de ovennævnte Koppetilfælde ere 2 forekomne i Forstæderne og
paa Kristian shavn, 9 i Byen indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg*
domme anroældt: Brystkatarr 1, revmatlsk Feber 2, gastrisk Feber 2 og
Diarré 2; samt desaden: Gonorré S og vener. Saar 2 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 75. veneriske Saar 27, l(nnstltu«
tionel .Kvfliis 24, Knat 17, blenn. Øjebetændelse 7, Zona 7, Nældefeber
e, qjærnebetændelse 1 og Erylem 3 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 118 Læger.

€. A. B«ils«ia rtriSf. »!•■€• Luot BcftrykktH.

— ■ i.i

Ugeskrift for Læger.

Redigeret af Dr. I. Triør.

kmpMikt Sjffdtim i AaiMraliirf aMne, Hjji Itgir. tkntém in liilø* ff
MrrbAgniiiliriil af ilet Iq' 1^. iTabalfvi. MipKali. MiiaU. IM-
.'millift. lakflML OfVlica ipiiwiiU ^éMM f iiÉwfctUL

•m BetyAuHge« dt StuuUieibbroiideiies ISMunerlnurei
MTBlig for kroHiske Sjglowie i iåniledrjiete-

•rgapMrM.

Af Dr. lal. P«ter8eii.-

(SlatolQg.)

< •

Vi ere' ftilerede flere -Oange komne til at nævne klimatféke
ForhoMe Indvirkning. Det er ' paaMdende , øa« Itdet man
tidligere i 4e balneoterapevtiake Meditationer har ænset dfSBe
PorMldj- og deltef gælder i fuldt Maal ogsaå med Bensyn t8
Sygdomme f Lnflvejehe, akent def her skulde synes at ligge
meget nær at tænke. paa Luften ogf'dens rndVirkning. Til-^
med faaf e jo Sydens Vinterkure, hvormed i Regfen ikke /or-
biniåee nogen Mtneraivandskur, og aom dog kunne vise fuld^
stændlg de samme Virkninger' paa Lunger og Luflrerr sooi
denne, allerede' for* lang Tid siden kundet føre Tanken i den
antydet Retning. Enkelte, endog ældre, batneologrslePor-«
flittere havde vel henledet Opmærksomiieden derpaa; men
for den gængse Opfatteløe af Balneoterapien og dens Re-
sultater kom de klimatiske Porboid fierBf til at spflie en'væ*

341« aaAkt Iflit B4.

450

sentllg: Rolle, da Betydningen af Kurene med Sommerluft
ret havde gjort sig gældende* i den af Brehmer grundede
Bjærgterapis Resultater, og navnlig da eo uhildet Betragt-
ning af hans klimatisk-diætetiske Kurmetode mere og mere
førte til at indse det Uholdbare og Ugrundede i hans dri-
stige Hypotese om en til en matematisk fastsat Højdegrænse
knyttet, specifik Virkning. Et Arbejde, som fra først af blev
mindre ænset end fortjænt, men som senere har bidraget
meget til at udvikle en bedre Erkendelse af de rene Luft-
kures Betydning, v^r Beneke fremkoiQmen med^). Haa
m.eddi^te grundigis Updersøgelaer saa vel over Søluftens som
over Søbadets IndvlrkniDg paa firnærlngeo. Hovedt'esiiltatet
var, at Søluften viste sig at have en udtalt og ubetinget
gavnlig Virkning paa Ernæringen, medens Sø b a d e t s Virkning
kun var betinget gavnlig, idet navnlig Paaskyndelsen af den
regressive Metamorfose var uforholdsmæssig fremtrædende
paa Bekostning af den anden og vigtigste Side af Virknin-
gen, den produktive. B. fremhæver ogsaa den sikre, men
af Badelæger ofte negligerede Erfaring, at Badet ofte virker
udmattende og i det .Bele uheldigt, navnlig hos meget svæk-
kede Individer. Disse anbefaler han derfor særlig at nejes
med Søluften. Disse Undersøgelser, som Beneke var ble-
ven ledet til ved Iagttagelse af de engelske Kysthospitalers
udmærkede Kurresultater, tydede i ethvert TiUæåde pAa', al;
det ikke alene var den tynde Bjærgluft, der udfoldede ølaaende
Virkninger paa Ernæringslivet, men at den ipodsattQ Luft*
beskaffenhed, den tætte Søluft, maaske endog fuldkommen
kunde stille.s ved Siden i saa Henseende; den samme Virk-
ning roaatte altsaa komme i Stand paa forskellig Maade.
Støttet til saadanne Erfaringer og til al|e den lysisk-^ medi-
cinske Meteorologis ny indvundne Resultater, kunde den bjal-
peoterapevtiske Undersøgelse og Kritik i de sidste Aar op-
træde med forøget Styrke. Det var, som. antydet, Thile-
9ius i Soden og især Roh den i Lippspringe, som her ba*
nede Vej for den Opfattelse, at Brøndkurene ved Luftyeja-

>) Cber diQ.Wlrkuog dw .Mordseebades, 186S.

451

»yUfdomme eller deres væsentlige Betydoiog snarere maatté
kaldes kiimi^iske Kure; specielt for Lippspringes Vedkom««
meade.paaviste den sidste de ejendommelige meteorologiske
Forhold, — den usædvanlig beje relative Fugtighed og den
dermed forbundne store Ensformighed i Temperaturen, —
og efterviste . den Betydning, disse Forhold involverede for *
de Byge Luftveje: tompniDgen af den katarralske IrritMfon
og Eliminationen af de kaseøse fod, i hvilken Henseende han
dog, somanfert, tillægger Vanddrikiinigen en hjælpende Rolle,
medens Mineralvandets Virkniog i Øvrigt maaske turde ind«
skranke sig til at incitere Ventriklen og derved bidmge til
at ophjælpe Appetilen — igen dog kun onder den filske
Lufts mægtige Medvirken. Ogsaa Emserlægerne ere i den
senere Tid ikke islHbfljellge til at gaa ind paa saadaone An-
skuelser, for saa vidt- som de iodromme, at det milde, fug-
tige Klima, der udmarker den vestlige Side af TaunuftbJQNr«^
gene^ ogsaa iao have nogen Del^ I Belbredetsen af Strubei«
pg Breokialkatarrer. Bvor vidt i Øtrigt Ems i klimatologisk
Benaeende forener megen Ros, skulle vi senere komme
tilbage UL

Ved Siden af den kritiske Vurdering af Mineralvande«
nos postnlerede Virkninger og af de klimatiske Faktorer har
Nutidens Balneoterapi ogsaa lagt stor VsBgt paa en Analyse
af atte de nærliggende, men dog tidH^re næppe tilstrækkO'^
lig .paaskennrede, fælles Momenter for* balneoterapevtlske
Kure: Forandringen i den.hele Levevis, Bevægelsen, Rejsen,
ém foraoiPrede psykiske Bxlstens, Diæten og det hele re-'
gimen. Ved' disse simple og ' sddrueligø Bestræbelser viser
den nye Baloeolerapi maaske allerklarest, at den for Alvor
stræber fremad mod et vfrkelijgt videnskabeligt Maeh Den
afdtamaiende Losning af denne store Opgave maa være Frem*
Hdena almindelige Terapi forbeholdt; men Begyndelsen er
gjort,' og den videre Opbyggelse maa anses for saa meget
sikrere, som de her nævnte Knrmomenters reelle Betydning
dog egentlig bestandig har baft Hævd overalt, hvor man ret
klart« og objektivt har iagttaget de sygelige Tilstandes Aar«
sags- og andre Forhold. Ligesom Sundhed i det Væsent-

4&2

lige beror paa, at Inditidet er i Stand til at lafarbefde San-
men af alle de hsdvirkende ydre og indre Polenser oden
markelig Foretyrrelee i de vitale Pimktiooep, og ligesom
agrgelige Tilalaode opståa, qaar en eller anden Lejilgheds«*
aarsag ophaver Ligerøgten i diase VexeH'orhold, aaaledes
' bliver Forandringen af de asdvanlige LivsbetingelBer, Om«-
flylmngeo til andre, der ere bedte afpaaaéde efter den givne
individuelle Tilstand, Hovedlnéikatiolien ved de alierfeste,
nai»nUg kroniske SygeUgbodsfonner. At opfylde denne Ho-
vedlndikaittofli paa* en rationel, vel indlvidiurliaafét Maade,
deri ligger Opgaven for og Berettigelsen af Nutidens Vinler*
og Sommerkuf steder, enten de eaa beeidde Snndbedsbrende
dier ikke.

Som betegnende for deo her imtydede Retning kan
man anføre et tor ikke tongo siden, aif' Rt>hd e n ndgivM
SkffM:; «Li|>paprliiigø. Burie Darlegttag meiner Omndsitse
u. Eirfahrungen«. Beriini 1871. Medens. BrøÉdvandets Be*
•tanddelO) Maaden, hvotpeadet anYsndea^ ogdeVirkaingePi
det aotages at udøve, ere forholdsvis mindns udføriig' be*
handlede, bar Hovedafsnittet til Opgave at omhandle den
8undbed8svaren4e Leiteittaade (Dii^t, liøll, Kladedragt rii. m.|
Og Anvendelsea deyraf hos Luogeitdend«;. Forfw «9{Maerer
mod den nu ^f $w Mange i Fergrunden slilledo foreerede
«Siyrkniiig» meaøgg^givideboldige Substansen: Ban hibvder
i det Bele, at den. efter: Lieblg -opkomne Antageåssi, al
Æggebvidestoffeme , allsaa fornemmelig Kødet, sknlde:vsird
det eneste vigtige fir^tatningsoiiddel for detabAe bsgoMM*
krwtter og. aitsaa skulde vare. den eftesto rigtig ^kraftige«
Føder, mangler virkeUg <ysi^logisk Begrundelse, og at dø
kvtfistoffrie 3tQffer ogaaa. spitte en megeA vigtig RoUe for
E^nøringeo; endvidere at den tUbørlig blandede Keisi:er
nødvendig, ogffia, af den Grund, aj^i en vie K^anlUet udfold
4c® s for at frembringe en normal iFordeoelsO) og at ømo
saale;des paa ingen Meade skal lede Føden oylege. i den
størst mulige Kooeeptration af de- l^rmod^de kraftige Stofsf.
Bai^ (rerobQver de stierkt, iøeiterenrie $|tofi^ri som.lMM
iadf?b«IMer (E^tf:4itivstoffer) , qg som oft^. kunue udø^ en

46S

megtti ml$ålg IndviriniDg paa et pirreligt Nervesystem^, dsvd«.
Mg bos Hgefrem Syge. Han sietter Nutidens øtttrite Tilbede*«
Hghed til at betragte Beafsteak eg Bayersk 01 som éem
eneste riglige . Bovednæring i Forbindelse med al den for«
CBirede Iyot og Uro i Handlen og Viifcen, som I det Hele er
karakteristisk for Ter Jnmbanetidaalder, og han gør, vist
ikte ganske :uden ftet, opmærksom paa, at i indeværende
Aarbnndredes første Decennier var man, serlig i Tysklanrd,
nok aaa ki*aftig og arbejdsdygtig som nu ved en gennem«
enitttg: overordentlig tarvelig, Tegetabilsk Kost.

Vi have aet, at der næppo tør tilløgges Mineralvandet
den næsten mirakuløse Virkning paa syge Aandedrætsoi^a^
BOT) som man hidtil har 'Vøret tilbøjelig lil at postulere , 9i
dette. Lfigemjddel tværtimod aldrig spiller mere end en Bl«-
rolle i Behandluigea. Det bliveor altsaa ktart, at Tilitede-
vsrelsen af en Kilde paa et Sted, ^ den vsre nu nok saa
varm og salt smagende, — ^^ ikke: mere kan siges at afgive den
virkelige ,. nødvendige og rationelle basis for Udvikling af et
Kursted for Lungelidende, men at derimod en saadan med
langt større Ret maa søges i Stedets klimatiske Forhold.
I særegne gu-nstige klimatiske .Forhold maa. den
Naturbaiis ræsentlig bestaa,. hvorivaa Kunsten skal
kunne opbygge et Kursted for Lungelidende. Der
Uiver da for disse Syge. navnlig Tale om tre klimatiske
Kategorier: B^sftfgklimaet, det: egentlige SriLlima og endelig
det Klima , som karakteriserel- de tre oftnævnte rhintamdske
•Bf^stkilder«, og som i ^sse Henseeoder kan siges at være
en Mellemform af de to fiøcsite Kategorier. Ti . de ligge - alle
paa eller dog i Nærbeden af Bjærgtandes vestlige Skraaaing
og saaledes udsatte for de mlfde, fugtige Vest« og Sydveste-
vinde, der komme fra det atore Hav; de ligge alle tre i en
ringe Hfljde og saatodea under et betydeligt Lufttryk. Men
medens de fbldtommen mangle Havets direkte lodvirkning,
støtte de sig derimod til og paavirkes af Bjærge og af dis-
ses ejendommelige klimatiske Forbold. To bekendte Bryst-
kilder, Salibrnnn og Mont-Dore) kunne endog tildels lige-

454

frem henfores under BJærgkurstedcr. Mi vigtige SpørgMBaal
oiD Fordeliagen af de Lungelidende paa de tre naevnte kli**
maiiake Kategoriw kan endnu langt fra fyldestgørende be^
SYares; jeg har i Øvrigt i 6dligere Arbejder berørt dette
Spørgémaal og ekal her kun fremhæve, at det bløde, (treiz*
loa«) rbinlandske Elima med sin hejé relative Faglighed og
den dermed sammenbængeiide Ensformighed i Temperafu-^
rea ( t Madeira *Kiimai>) fortrinsvis egner sig for de rene la-
ryngo»*bronkitt6ke Irritationstilstftnde samt for de subakuta
febrisciterende Former med multiple, lobnhere Alsøtnioger I
Lungerne ; Rhinens Kursteder have saaledes med Hensyn til
phthisis' særlig Betydning for de indledende Kure, hvbr en
bronkitisk Irritationr skal dæmpes og Processen i det' Hele
bringes tM Stilstand, médeits Koron sehem ofte hellere maa
fortsættes i et mere inciterende Klima, fJ fii* paa Bjærge*

De tre oftnævnte renommerede Kursteder besidde iaiid*
lertid ikke dette Klima i lige Orad, og det mest renomme-
rede af dem, Ems, er utvivkamt det I egentlig klimatisk
Benseende mindst begunstigede. Beliggenheden i en snæ^-
ver Fioddal med høje, stejle Bjærge tilbægge Sider betin*
ger nemlig visse, for Syge meget uheldige, klimatiske BJen*
dommellgheder og 'navnlig betydelige pladsslige Spring I
Temperaturen. Naar Sblen om Midsommeren staar over
den snævre Dafmed dens Hoteller og Kurpromenader, bli*
ver Heden ofte aldeles utaaleiig, saa at den har tvunget
Forf.til under étEeaøg der at tilbringe hæsten bele Dagen
hfljt oppe paa det prægtige^ skyggefulde Mablberg; den kø*
lende Indvirkning af den genaerastrøoraiende Lahnflod, som
Emserlæger ivrigt fremhæve, kande jeg i det'Mi&dste ikke
apore det Mindste af« Saa snart Solen er gaaet ned, sæn*
ker den kolde Luft sig trtn Bjærgtoppene. gennem Sidedaleoe
ned til Kurstedet og frembringer en stærk og pludselig Af*
køUng, som let kan blive skæbnesvanger for de ophedede
Syge. Aitsaa kunne de daglige Temperaturdiflf^renser være
altfor store, og dette er et- særdeles vigligt Forhold; ti dea
nyere Klimatoterspi har' vist, at det langt mindre kommer
an paa de klimatiske Faktorers Inlensitet i og £6r sig end

445

pMloten8itet88vingDingerne: ere disse ritore, ligger deri
en Bovedfare for de vulnerable Individer. Langt mindre
ere de daglige Differefnser derimod i Soden, og den milde
fogUge Lnfl maa i dét Bele anses for godt afpasset til ere-
tiske phtbiejsformer; dog har Porf. ogsaa her ved et Mtd-
sommerbesøg fundet Beden saa trykkende, at den sikkert
maatte virke slappende og nedbrydende paa den store Skare
Alsiske Patienter. Denne excessive Bede er Lippspringe
M for, medens i'Øvrigt Luften ber, ligesom i Soden, udmærker
sig ved en hej relativ Fugtighed, ja endog ved en en4nu
højeroi saa at de daglige Temperaturdifferenser blive usæd-
vanlig smaa, og navnlig Afkølingen om Aftenen aldrig bliver
ret^ betydelig. Bod ydbrmere har Forf. ved gentagne Besøg
i Lippspringe faaet' et bestemt Indtryk af en ganske ejen-
domiaeltg velgørende og dulmende Luftbeskaffenhed, en Mild-*
hed eller Blødhed, éom vel for én Del kun skyldes den
usædvanlig høje relative Fugtighed ^g Terrænets Skraaning
mod Sydvest, men hvortil dog muligvis ogsaa andre, mindre
let bestetnmedige Momenter kunne medvirke. Ved Siden af
disse fbr bronkitlske Irrilatioostiistande og i det Heie for
irritative Lungeproceaser kapitale Fordele i de klimatiske
Forhold' hår Lippspringes Luft dog den Skavank at kunne
endog ved Midsommérlid være temmelig raakold, saaledetf
at den dog paa ingen Maade kan prises for at repræsentere
et uovertræffeligt Ideal af kalmerende Luftbeskaffeøhed,
og det er i det- Bete meget sandsynligt, at man mange an-
dre Steder vilde kunne træffe en lige saa heldig eller hel-
digere Luft -^ og det maaske endog allersnarest i vor nm\å^
delbare Nærhed, i vort eget Land. Jeg tænker her navnlig
paa den sydlige Kyst .af vore* Øer, af Sælland og maaske
esd mere af Fyn, hvor Luften ogsaa frembyder en særegen
mild og kalmerende Beskaffenhed, der betinges af den ejen-
dommelige heldige Kombination af Skove paa de mod Syden
vendende Skraaoinger og af aCgræqsede Afsnit af Østersøen,
ved hvilken sidste Omstændighed de nævnte Kyststrækninger,
medens de nyde Godt af Søluften, dog blive aldeles fri for
den fulde skarpe Bavvind. Bvis vi en Gang kunde naa

456

frem til at aDfltill« ntojere meteorologiske Iagttagelser paa
de nævnte beskyttede Pufikter af tore Øers fiyster, saa vilde
sikkert Psykrocaelret vise en meget hej relativ Fugt^hed,
ligesom ogsaa de daglige TempeFaturdifferenaer vlstaok vilde
Ulve sm^a. Ogsaa den. med vore prægtige Skove felgenée
Qzoorigdom Yil(|e være et gunstigt Moment.

IMen Klimaet er kun et Kursteds basis ; for at et saa*
dant aktuelt kan siges at være tilstede, mia.Konslen have
fkaffet 111 Veje ikke blot kyndig. LægdiJflBlp, men heaeigtssva«
rende Livsbetingelser for de Syge i enhver Henseende | i
legemlig som i sjælelig, og da alt dette ikke hurtig eUer
^et skaffes til Veje, bliver det egentlig f«rst derved, «t de
nævnte Suudhedsbrønde faa en vifkelig fremragende Betyd-
ning for Terapien* . Ret interessant er det nu at se , al de
tre Suodbedsbrendes Udvikling i saa. Hebseende er gaaet i
eu for hveor ^eadommelig, lérskellig Retding. Bun, den i
tidligere Tid saa alvorlige Brystkflde, hvorhen endnu for
nogle Aar sideo Hovedstråmmen af lidetide Ftisikere farte,
har efterhaanden iaaet et helt andet ^ mere lysteligt Præg.
Den sterartede, maleriske Natur lokkede Masser af Turister
derhen, den faderlige nassauske Regering sørgede for ele-
gante Spillebanker og andre mere eller mindre pikante Ny-
delser, Fyrster, endog af høj Rang, begyndte at vise For«
kærlighed for Stedet, og samtidig trak da den ftisiske Skare
sig efterhaanden tilbage, den høstede i disse altfor beva«
gede Forhold ofte kun Hæmoptyser og Fomrærrelser, og
kun rene Laryngobronkiter uden betydelig Almenliden er
vedbleven at gælde for at være Ems*s Domæne. For saa-
danne Syge findes der en anselig Udvikling af Kurapparater
ligesom vel ogsaa dygtige praktiske. Læger; men alvorligt
Lidende bor man vist i Reglen ikke sende til denne Kilde.
Betegnende for Ems*s UdvikliojS er det ogsaa, at, medens
der tidligere mellem Dadelægerne fandtes flere fremragende
videnskabelige Balneoterapevter og Ftisiologer« er delte na
just ikke Tilfældet. Den eneste af de mange nttværende£m-
serlæger, der ret turde gere Krav paa et Navn i videnskabe-
lig Henseende, er en af de ældre: Orossmann, der for

457

en Aarrøkk« Biém udgav et grttDdigt og 43fgtigt Ari>€f)de
aom PoFMg iil klioiek at vurdere den nj^e patologitlie
Anatomie ResuUater om de ftieieke Processer og til kliniek
at dififerentiere mellem Tuberkulose og kaseøs Pnevmoni, ^^
et af de første Forsag i denne Retning. Hans Arbejde var
imidlertid i- formel Henseende tuagt og ubetQielpsomt og
er vistnok derfor b1e?et langt mindre snset^ end det far^
tjmite, ja det bliver mærkværdig nok ikke med en Staveb'it
nævnet af F.. Niemeyer^ der kort derefter gjorde lignende
Fofsog — i ett let og tiltalende Form og, som bekendt^
med stor Opsigt og Bravur. I Soden har iBan derimod
bestandig sagt at holde det aWorttge kurative Blemeot K)ppe,
dog ikke med strsog Ronsekvens, og Korlivet sjnos ikke at
veere ret neje reguleret; Forf. har saaledes forrige Sommer
ved det taible d*bftte, hvor UovedmasMD af Ftisikere spiste,
truffet Samlinger af Retter, som vare alt Andet end iMn-
slgtssvarende. Derimod er denne strsnge Konsekvens i
Reguleringen af alle Kurasomdnter, hvori Rre^hmer i GOrr«-
bendorf for Øvrigt allerede fbr længe siden er foregaaet
med £xempieL, i de sidste Aar mere og mere gennemfert
i Lippsprioge, navnlig fra den eoergiska Dr. Rohdenk
Side, — og her tillige med tilstrækkeligt Bensyn til at indlvi*
dualisere, til. det, at det er Syge, og ikke Sygdomme, der
skulle behandles, hvilket vigtige Moment Brehmer tildels
bar oYerset. Man faar na i Uppeprfnge et fnhtt Indtryk af
et virkeligt Kursted, af ei Sted, hvor Alt sigter alene paa
kurative Pormaal, Ikke paa ak drikke Brønd, og Stedets
tarvelige Natur, der ikke paa nogen Maade kan lokke Frem*
mede af andre Grunde end Helbredsheosyn, letter bele denne
exktesive Beølræbelse. Men faerved, og navnlig da hele Ste*
det udenfor Kurterrsnet har en ligefrem triviel og utiltalende
Karakter, bliver Lippspringe let meget kedsommelig, i det
Mindste for Udlændinge, der ikke ret kunne slutte sig tH
det herskende tyske Element mellem Kurgæsterne. Og lige<*
som de fleste kronisk Lidende let kunne tage Skade af for
bevægede Forhold, saaledes maa man paa deo anden Side
ogsaa vogte sig for at unddrage dem saiadanne stimuli i kit-
for høj Grad, hvorvel det vistnok principieU er rigtigt, hvad
Rohden i sit ovenfor citerede Skrift, tildels paa basis af
Lotaes psykologiske Ddvikling, hævder, at for de fleste
kroniske Syge er Ro i de ydre Forhold en Betingelse, om
ikke for deres subjektive* Velbefindende ^ saa dog for deres
Fremgang mod> Helbredelse. — Jeg tror saaledes, at Lip^
springe i mange Henseender kan yæne som Mønster for el

458

virkelig heDSigftssvareode Sommerkurftted , nåvolig for rfarte^
valnerable Luqgelidende , og at et Ophold p&a et aaadani
Sted kan have eo emiaent kurativ Betydniag ; men det er juat
ikke min Meniog at anbefale Massen af vore Syge at rejse
derhen, selv om det af pekuniære og andre Bensyn var
gørligt. Tvairtimod mener jeg , at saadanne syge Lands«*
mænd og mulig ogsaa vore nordlige Naboer vilde befinde
sig bedre og maaske bedres sikrere, hvis vi ktthde ind-
rette i vort eget Land et eller, flere Kursteder, tildels efter
Lippspringes Mønster. Skulde en saadan Plan ikke knnne
blive til Virkelighed?

Den nødvendige kKøiatiske basis have vi sikkert given
paa de ovenfor betegnede Pnnkter, paa Sællands og Fyns
Sydkyst, og vi have den given I sn langt natnrtfkønnere
og mere tiltalende SkiiLkelse, end Lippspringe kan præstere
den. Medens Lippsprioges tarvelige Parkanlæg og trivielle
Omgivelser let kunne forøge den for Rurens Fremgang nød*
vendige Ro til ødelæggende Kedsomhed^ ville irare døsige
skovkransede Vige og Fjorde afgive en ^ aldrig svigtende
Nydelse for alle dem, hvis Sind og Sansi endnu er aaben
tor Naturindtryk, og det er dog trods al Blasertbed endnu
de allerflésle. Man vil nu maaske sige: hvorfor da ikke
nøjes med Naturens Friskbed og det milde Klima, hvorfor
lænke paa formelige Kurslationer med alle dertil hørende
vidtløftige Apparater? hvorfor samle en Skare af Ftisikere
og mulig andre Syge sammen paa et enkelt Sted, hvor den
ene gaar og betragter den andens Jammer? Det er et
glædeligt Vidnesbyrd om den voiende Sans for liygiejnisk
Terapi, at der ved kroniske Sygdomme bestandig mere bii-»
ver Tale om at tage Ferier, rejse paa Landet og deslige,
at man altsaa principielt lægger ViBgt paa Forandring af de
almindelige Livsbetingelser; men jeg tror paa den anden
Side, at man i denne Retning nu er lidt for sangvinsk,
naar man vil affærdige hele Kuren alene med Ophold i
frisk Luft og saa lade Tilfældet sørge for Resten. Ved
denne Maogel paa kyndig Regulering, paa virkelig Kur, for-
spildes ofte det forvæntede (Jdbytte af Landopholdet, eUer
det forringes i ethvert Tilfælde saa meget, at Metoden kan
komme i ufortjænt Miskredit. Og jo alvorligere Sygdoms-
tilfældet er, desto nedvendigere bliver selvfølgelig et saadant
virkeligt Kurophold, som saa Maoge nu forgæves maa sukke
efler, naar deres Forhold ikke tillade dem at forelage Rej-
ser iil de udenlandske .Kursteder. Hvad nu den sidste,
ovenfor fremsatte Indvending angaar, hvilken refererede sig

469

Ul det deptimereDde iDdCryk^ der aDiBgtelig iel gør eig gini«
deDde, naar raan komoier til el Kursted for FtiBikere og pta
en Gang ser eo etor Skare af aaadanne Menoesker med det
bekendte habitus vandre omkriog, — ^ saa tror Jeg, at dette
aldeles ik1(e opfattes paa samme Maade af de Syge selv;
ellef de Erfaringer og iagttagelser, jeg har haft Lejlighed
til at gere i saadanne Kurstaiioner, maa jeg anse den Be-
tragtningsroaade for berettiget, som Braun ger gseldende
ligeoverfor kroniske Syge overhovedet, naar de leve samnten
i et Kursted. •! fljemmet bliver for den Syge hans Uvelse
Midtpunktet for hans Existens og hans Intereftse; ethvert
tiivant Forboid til Omgivelseme er bkevet forandret og kræn-
ket ted Sygdommen, Alt, hvad der omgiver ham, minder
ham Smerteligt om Betingelseroe for det sunde Liv med
dets Glæder og lader ham føle, al han er udstødt al Livets
-Norn. Men paa et Kursted, hvor hele Livet rettes mod
dei ene Punkt, Sygdommen, føler den Syge sig ikke saa
fremmed og udstødt. Håns Kammerater hitve det Spejl^
hvori han lærer, at betragte sin Skæbne objektiTt, som No-
get, der ligger udenfor ham. Han ser her ikke sig eetv
alene, men Menneskeheden syg, han føler sig som en Del
af den. syge MeniieskeHed, som Deltager i den almindelige
Menneskeskæbne, «g finder ad denne Vej lettere en Forso-^
ning^y som lian ikke var i Stand til at naa i det hjemlige
afsondrede Liv.» *w | øvrigt skulde ek saadant Kursted na«
lurligvis paa ingen Maade fortrinsvis optage udtærede Fti«
sikere; der vilde i en saadan mild, blad (treiztos*) styrkende
Loft ikke blot være indikatioo for Behandling af forskellige
Lttftvejslidelser, roen ogsaa, som allerede nævnt, for mange
andre kroniske Sygelighedstilstande, lørst og fremmest mange
Tilfælde af Nervesygdom.

^Men en anden, unægtelig meget væsentlig Indve«ding
vil kunne rejses: saadanne Kuranstalter ville aldrig blive
rentable, men tværtimod give Tab, idet Mængden af de vel-
havende Syge som hiddl ville rejse til Rhinlandehe eller dog
til Udlandet. Ganske vist anser jeg heiler ikke dette Fore-
tagende for et saadant, ved hvis Realisation et Aktieseiekab
sikkert . kunde gere Regning paa at spinde Silke , selv om
man ogsaa vilde forøge Udbyttet og samtidig yderligere' efter-
ligne de tyske Sondhedsbrende ved at lade de Syge drikke
nok saa rigelig en Mængde af vore kunstige Mineralvande.
Og det være langt fra mig at ville forlokke lii at blive hjemme
den Del af vort velhavende Bourgeoisi, som saa gærne vil
give sig lidt Aellef ved en Udenlandsrejse, og som oven i

460

Kebet sætter øær Pris paa at opholde sig Ted et Bad, hvit
Promeaader frembyde en ?is Udsigt til at kunne stede Eej*
sere paa Albuen, ja endog til at gøre virkeligt Bekendtskab
med deres Hofjunkere. Men med Fradrag af disse Hejse-
lystne bliver dér dog vistnok et ikke ringe Antal velhavende
Syge tilbage, som vilde foretrække f. Ex. vort dejlige Svend-
borgsund for en tysk Badepromeaadtt, og der vilde ydermere
findes ikke Faa, for hvem- de mere hjemlige, hyggelige For-
hold vilde være ikke blot kære, men endog ligefrem ned*
vendige for en Kurs Fremgang. Ved et saadant Fbrslag
tænker jeg for Øvrigt ikke ^særligt paa det velhavende: IMtn-
dretal, men paa det stote Rertal af mindre Formuende^ som
hidtil ikke have kunnet nyde væse&tlig Oodt af klimatiske
Sommerkure, som ikke have kunnet drive det til at gere
mere fmr deres kroniske SygelighedstSstand end i det flejeste
lægge sig ind paa et af vore store kebenhavnske Hospitaler
eller underkaste sig: en traditionel Minerftlvandsknr i Hoved-
staden, — bægge ofte temmelig illosoriske Udveje. Naarnu
denne mindre .bemidlede Mængde blev fri for den til en lang
Rejse og Ophold i et fremmed Land knyttede Fordyrelse af
Udgifterne, naar tilmed de antydede hjemlige Kuraostalter
optraadte med god dansk Nøjsomhed og Tarvelighed, fri for
al overflødig og usund Luxus^ vilde en stor Del ef disse
Syge blive i Stand til at underkaste sig en saadan virkelig
betydningsfkild Sommerkur , og bleve Anstalterne godt og
femuftigt administrerede. Tilde de endda maeske ikke give
Tab, bortset Ara, at de muligvis endog let kunde komme I
Mode. Men det vil ved denne Præcision af Opgaven ses,
at hele Rentabilitetsspergsmaalet her maa træde noget i
Bagggrunden, at meget betydningsfuide humaiie Brav her
komme til at gøre sig stærkt gældende, saa stærkt, at de dog
vistnok tidlig eller sent, under den fremadskridende tera-
pevtiske Udvikling og dens Konsekvenser, for Alvor maa
ænses, og forskellige opmuntrende Tegn tyde paa, at den
Tid heller ikke er fjærn. I vort energiske Broderland, Norge,
have saaledes de lægevidenskabelige Avtoriteter i Planen til
det nye Rigshospital enstemnirg udtalt sig for, at der burde
indrettes Sanatorier paa Hejfjældene for forskellige kroniske
Sygdomme, eventuelt endog ved Hjælp af offentlige Midler,
og i vort eget Land er Tanken jo for en enkelt, meget vig-
tig Sygdoms, Skrofulosens Vedkommende, allerede bragt til
Udførelse ved Prof. Engelsteds vægtige Bestræbelser; heri
turde man maaske se et godt Varsel for den klimatisk-diæ-
teti'ske Terapis videre Udvikling ogsaa her til Lands, idet jeg

461

alotter Arttkton, tillader jeg mig derfor it anbefale ogsaa deft
ovcMQfør bererte, for mange kifooiake Syge betjfidaiDgafoMe
Fremtidaspørgsmaai til kyncKge KoUegera Opmasrkaomhad: og
Overvejelse.

Nye Beget.

..».■.•

F. Levisoo: Bidrag til Læren om Fojtervandeå
og den labttorme Forøgelse af dettes Mvngde« AU
baodllÉø for Ooktongradeii 4 Mediciiteii. Mbbvn. 1873. (B.
jM|MfseD)* 160. a. Tiri>elker og H Ittégr. Tavler. (Åomttldt
af Pfftl. Stadfeld«). .

Del ferekommer mig altid gisdetigt, naar vare yngre
dygtige Eaodidater prøve deres KMfter paa Arbejdet ^ smu
ligge udenfoir deo Refererende tg-kasniiltske Joamaliiteratur;
li Æmerne udvULea først ved firaHprever^ 6g forVideoska-^
ben og 06 .Andre '.give disse Bestræbelser næsten altid et
Udbytte. Fra dette Synspunkt raaaAfbåndlinger: for Doktori
gniésa betragiea; i de maa bedemmes* aøed et vist Hensyn ;
It dø! skalle blot poræstereNeigat, just ikke All;/ i ethvert
Fald ens de et Vidnesbyrd om, at Forfatterne hav« arbejdet
sig ttd. af en Aandsmageilghed, der maaske er lidt /or al^
mmdfellg'bos os«

Br. L^ har i disse Dage leveret et Arbiejde, som i det
Qeie lor^fiener* Anerkendelse; faaa har samlet etsnoktMa-
tøiiaie^ ^ort en Række Bndersøgelser, som hist og her kaste
LjB «ver fopskellige Spørgsmdai, dtr vedrøre Svangarskabels
Fysiologi og Patologly ogrpaa' denMaade bidraget til >at dp*
klare Ætlologiea og ^Betydlliogen af bydramnios.

Dttr er fcrt og lørea emdon en Strid, om hydramnios
skyldes Fostret eller Moderen^ > Forfatteren kasler sig helt
og holdent over paa den Side, som læggei^ Skyidian paa Fon
Btret, og • komnsél* derved Ul > meget energisk al| bekæmpe
^canzoni og andre Klinikere, der haVe héÉtet denfirfiiring
fra .deres ptai^ske Vtrksolnheé, al Kvinder med. Hydræmi
oftere have hydrambios end andre Kvinder. Det forekom-
mer mig imidlertid, af BtnL. hår overset Omfanget af Scan-

suaerér gennem BiDderne fra ModereJih.4Mytrv.9iljy^^.|3J|V. Utp>iU
/Qprinddsie , og 2) Kvinder med serøs Kråse disponere til
hydramnlo«. Den første Del af Sca'nzonis Paastand er
sikkert uhfoidbsr: men derfor kan den anden Sætning meget

462

godt vsre rigUg, og jeg maa tilstaa,' at jeg anser den for
rigtig. HvIS) med et andet Ddtryk, Spørgsmaalet bavde t»**
ret: paa hviiket Sted afsondres Vandet ved hydramnios? var
Forf. berettiget til at træde op mod S canzoois Anskuelse;
men da Spørgsmaalet bliver: hvad er det, der giver Anled-
ning til den rigelige Afsondring af Fostervand ved hydram-
nios? fordrer vor Paastand om Hydræmiens disponerende
Betydning et Modbevis, hvis de praktiske Erfariager, f. Ex.
ved den babltnelle hydramnios (S. 103, 104), skulle døm-
mes ugyldige. Jeg er som sagt overbevist om et vlstSam-
menhsng mellem Hydræmi hos Moderen og hydramnio& i
Ægget og viger først ved et Bevis bort fra denne Anskuelse;
det er derfor, at jeg hos Hr. L. savner en Undersøgelse om
Fostervandets Mængde hos Pt. med eclnmpsia parturient;
ti det er gennem en saadan (Indersøgeise, at Beviset for
eller imod Scanzoni skal føres.

Der er selvfølgelig svage Punkter i Arbejdet Forf. har
maaske nded vel stor Forkærlighed støttet sig til den nyeste
Teori (Jungbluths) om Aarsagen til hydramnios; ti den
er svagt funderet baade i fysiologisk og patologisk Hen«>
seende. Der er raeaske ogsaa ført vel mange dei miBorea
frem ved Valg afLiteratur og Kasuistik, medené flere smukke
Observationer fra vor Fødselsstifteise ere kastede hen i ^et
Tillæg, som ikke^ bitver læst. Hin. Hovedanke* gælder dog
de Spor af Hastværk, som findes i Arbejdet Sloffet burde
være mere gennemarbejdet; ti der forekommer flere Steder
Mangel paa logisk Stringens f Slutningerne, og' enkelte Fejl
ved de refererede facta burde være undgaaede. S. 89 shh
gives dei f. Ex., at der i 1871 er mdlagt 304 Kviader i
selve Fødselsstiftelsen og .806 Kvinder i Filialerne o. s. v.,
medens Forholdet «^ for det nævnte Aar er: 493 Fødende i
Stiftelsen og 697 Fødende i Filialerne^ — Disse Mangler
kunde let være afl^ulpne og Arbejdet være blevet endnu
mere fortjænstligt.

Idet jeg sluttelig tager Afsked raed Forf«, er det med
det Ønske, at del ikke maa blive hans sidste Arbejde, og
at Doktorværdigbeden ikke maa kvale Prodtfktieiislysten.

Skrivelse fra Kirke- m Ualerritnlagtnlabteriet af 17ie Måi 1873 III
let IcgeTldeaskaMfge Pckuft^t t

Med Mensyo Ul de 1 Bekendtgørelsen angaaende lodretnrag af en
Bzamen for Tandlæger onder det Isgevideoskabellge Fakall^t ved Kø-
beobavDs Universitet af Isie Marts d. A. } 5 na^ynte Bestemmelser om,
hvad der ved Examensprøven skal fordres for at have bestaaet Examen»

46}

har MlDltleriet bifaldt, at del for htert voMt af 4e (or^akreTne Bxamens-
fag atrax efter Examinatloneo yl\ være at afgøre, om KaD^idateo har
▼l8t sig i Besiddelse af saa tnstrækkelige Kundskaber , at bah for dette
Fags Yedkommebde kan erklæres for •bestaaet* eller ikke, og at han,
for at bave bestaaet den hele Examen, paa denne Heade maa hate er-
holdt den Bedømmelse at være bestaaet i samtlige de enkelte Fag, hvori
der aflægges Prøve.

Kvaksaheii Under en mod exam. pharm. CarlRodian af Husum
for Kvaksalver! anlagt Sag var det oplyst, at han 1 afvigte December
Maaned havde taget Husmand' Ole Gotfredsen 1 Utterslev under Kur for
en Blæresygdom, Idet han anordnede Grødomslag og lod Patlenteo ind-
taga en Medicin, der var udleveret fra T^fsenhnsapoteket efter TUtaltea
Recept 1 Følge den af vedkommende Læge afgivne Erklæring maatte
det antages, at der herved var blevet paaført Gotfredsen et Onde, der
Tilde kunne have været hævet ved øJebUkkellg Anvendelse af et Instrn-
meut, men hvis Følger nu mulig Ingensinde vilde kunne forvindes. For
Kuren modtog Tiltalte 2 Rd. af Gotfrodsen.

Da Tiltalte tidligere havde været dømt 6 Gange for Kvaksalver!« se-
nest efter Hø>}esterets Dom af i 2te Februar d. A. med simpelt Fængsel
i 2 Maaneder, blev han ved Overrettens i Fredags afsagte Dom, der
stadfæster Københavns Amts nordre Btrks Bztradom af 25da Januar
d. A., anset med simpelt Fængsel i S Maaneder.

(.Fdrl,»).

Wkf^tah* Løverdagen d. 14de Juni forsrarede Reservelæge P. B.
Levison sin for Doktorgraden I Medicinen skrevne Afhandling: «Bldrag
til Læren om Fostervandet og den abnorme Forøgelse af dettes Mængde* .
Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. Stadfeldt og Dr.
Panum, af Tilhørerne ingen.

iøisfidd. Prakt. Læge i Rtnge Tod Srendborg Johan Peter Gan-
dil er død d. 12te Juni d. A., &3 Aar gammel.

KelwttelM. Prakt. Læge i Kbhvn. C. Dons bar nedsat sig i Ringe
▼ed Svendborg.

Takaicé. En Kandidat|>lads ved Kommunehospitalet, ledig d. Iste
JolL Ansøgninger Indgives paa Forstanderens Kontor Inden 2Sde Juni.

Paa G. A. ReUieLs Forlag er udkommen:

Det melcftitlrtbe IMCbaforhold

imder Fødalea
Og dets Behandling.

ForaUssoittger over Fødselslæren holdte ved Københavns Universitet

I Aarene 1870^71

af Dr. A. Stadfeldt,

Professor ved Universitetet og Overalikouchør ved den kgl Fødselsstiftelse.

Tredje Hæfte (Slutning). Pris: 84 SIl.
Prisen for Værket komplet i 3 Hæfter: 3 Rd.

^* w

464

I FMgeiVléddeleløa fw SUidsiageii ére 1 Vgeh fhi Onød.
d. Ilte JoDi til Tirsd. d. 17de Juni 187S (bægge inU.)
anmældte fra Lægerne i København i AU 594 SygdonaalU«*
tolde; deraf af epidemiske Sygdoranae 434^ aemlig:

ilari fn

Bryetkatarr • .
Lungebetændelse
Halsbetændelse .
Faaresyge . .
Righoste . . .
Revmetisk Feber
Mæslinger • .
Kopper , • • •
Skaalkopper • •
Skarlagensfeber .
Koldféb€r . . .
Gastriak og tyfoid Feb
Blodgang. » . «
Diarré. ....
Kolerine ....
Strubehoste . . .
Diphtheritis . . .
Ansigts- og unden Van-

4r«rosen . .
Bsrselfeber . ^
Skørbug . . .

NdL
42
27
21
11
•

• ■
»

3
16

1
13

9
1

»ru

4
2
4

«
•

4
If

10
2

IS-S,
12

11
1

5
9

. »

&
1

S.1

21
3
6

■

3
10

4
1

imd«riåar. Stau.

•I

■I-i-

115
42

•■•■••'68
15

2
21

7
12

H
1

13
4X

i
44

• •t

171 124 63 56

19
2
1

Af ée oveoQfBtBle. epidemiske ^ødpvime ^re 4e Mstch TillBlde
forekomne i: Oyergaden oyer Vandet , Adelgade og Nørrdirogade; rela^
tlTt 1 Forhold til Folkemængden derimod 1: ParcelTetien (l,oi pCt.)/rDoa-
serlogeo (0,m) og Overgaden over Vandet (0,74). . " : • .

Af de ovenusvnte Koppetilfælde ere 5 forekomne 1 Forstsderne, 5
i Byen indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden Undea af 'de* ovenfor angltae epMemlake S]fg-

domme anf^j|r.fQ|i|ka|itf 1, ImsitaM^^Arø^Sl^t^^ Feber I,
Kopper 2, Koldfeber 1, gastrlsk Feber 3 og Diarré 1; samt desaden:
Gonorré 2, vener. Saar 1 og konstitr. Syflliø 1 Tilfælde.

Desnden ere anmttldlet Gonerré-Tl^v ^^e^erMLO Saar 30, konitltn-
tioBtl Syfllls U, Fnat 10, blenn. /øyebetøndelae ti, Slona 2,.Mnldøftber
8, Hjærnebetændelae 4, FamnUar ) og Erytem 7 Tilfælde.

LIater ere .modtagne fra 11& Lagai.'

"i' 'iJ.i

c. A. Bøitif It PorUf. BUnc« Lonoi Boftrykkari.

■•»Mbmb 1. K« ImI isn.

Ugeskrift for Læger.

34* Knkke XV. Nr. 30.

i^m

Redigeret af Dr. f . frier«

M»

IndhoM: V. F. Ilrik: Il iffm> ■^ SfaiTtkrtMp«. Icktiktø: UAåm mIiIv Hi
•I Ian. U%U: b ijt M|iaptfal til Irag ved SjfdMUM i Iitm. Id 44te
ik«4iuTiikt Ratvftnkvwd« i Ifkwhavi. TcnNBatr« PialiMi|fce4. larfcilif
Tdfrarnf. MmAfir*! fri Julilminlmd af 4Me M 4873. - ^ - -
OfHttga ^iiMiaka i^jgiaMa i idbmkm. '

•S^mm^^^tltémm

Et Apparat moi Skrif ekrai^pe.

Meddelt af f. F. Ulrik.

SkriyekrampeD bestaar, som bekendt, i krampagtige toniske
Sammentrækninger af højre Haands Flagres Strække* og Bøje-»
mnskler, undertiden kun en af dem, og er i Regien begmn*
det i en almindelig Svækkelsestilstand, enten denne nn er
en Følge af en overstaaet aknt Sygdom eller af langvarige
kroniske Lidelser, og fremkaldes som oftest ved anstræn-
gende og i lang Tid fortsat Skriven. For Patienter, i Reg**
leo Kontorister, der Ude af dette Onde, bliver ethvert For«
søg paa at skrive sammenhængende en Dmulighed, saa at det
endog kan være forbundet med Vanskeligbed at skrive deres
eget Navn. Deres i Forvejen nervøse og irritable Sinds-
stemning paavirkes derved meget fordærvelig, og enhver
Læge, i hvis Praxis saadanne Patienter ere forekomne, har
sikkert med Beklagelse været Vidne til deres olykkelige og
baabløse Tilstand ; ti Jeg tør nok kalde denne 'Tiistand haab*
løa, naar de forskellige hidtil anvendte Midler have vist sig
mere eUer mindre frugtesløse.

341« Bafck« 15d« Bd.

466

HYOr Sygdommen kun er tilstede i let Grad og begun-
stiges ved Brugen af altfor haarde Staalpenne, et fra Klæde-
dragten hidrørende Tryk paa Haandens Bøjerouskler eller en
uhensigtsmæssig Stilling af Baanden under Skrivningen, vil
en Forandring i disse Forhold dog undertiden skaffe nogen
Lindring. Somme Syge ville endnu til Nød kunne skrive med
et meget tykt Penneskaft. Andre hjælpe sig ved at befæste
Pennen til et armtykt Penneskaft, som de da omfatte med
hele Baanden og lære sig paa den Maade at skrive til Nød-
tørft; som noget hensigtsmæssigere roses en bred Metal-
eller Guttaperkaring, der fæstes paa Pegefingerens anden
phalanx og er forsynet med en Øsken paa Siden til Anbrin-
gelse af et Penneskaft. Naar Ringen passer godt til Finge-
ren og Penneholderen sidder fast, skal denne Indretning i
nogle Tilfælde tillade* en temmelig hurtig og sikker Skrift;
men det hjælper dog langt fra altid : saaledes omtales i « Uge-
skrift f. Læger* 2den Række, Iste Bind, af nuværende Etats-
raad Larsen et Tilfælde, hvor Tommelfingerens Bevæ-
gelser hindrede Patienten aldeles i at skrive; først da denne
blev fæstnet, gik det nogenlunde. BaadeDieffenbach og
Langenbeck have anvendt Myotomi og Tenotomi, dog
uden Virkning. Stromeyer anvendte Tenotomi i 2 Til-
fælde, men kun i det ene med heldig Virkning, hvor han
overskar tendo af flexor poUicis longus. Bos to Patienter,
som jeg har haft Lejlighed til at iagttage, har længere Tids
Anvendelse af Elektricitet vist sig aldeles unyttig. F. Nie*
meyer vil kun have set ét heldigt Tilfælde efter en, som
han selv siger, «næsten raa» Anvendelse af den konstante
Strøm, som tidligere er anbefalet af Re mak. Dampbade,
kolde Doucher, irriterende Indgnidninger ere lige saa unyt-
tige. En almindelig roborerende Behandling, nogen Tids
Ophold i Modum, Rejser i Bjærgegne, Søbade havde en no-
genlunde heldig Indflydelse i det ene af mine Tilfælde ; men
uagtet Patientens Almenbeflndende var meget forbedret, var
han dog kun i meget kort Tid og med stor Vanskelighed i
Stand til at udføre en maadelig Skrift flan Ok da at vide,
at en Skriver i Magistraten, der led af samme Onde, havde

467

konstrueret øig et Apparat, som jeg her skal tillade mig at
beskrive, og som tillod ham at udføre sine Forretninger og
blive i sin Stilling. Ved at forsyne sig med et lignende
saa min Patient, der er juridisk Embedsmand, sig hurtig i
Stand til at overtage sin sædvanlige Virksomhed. Senere'
bar jeg haft Lejlighed til at overbevise mig om samme hel-
dige Følger af dets Anvendelse bos to andre Syge.

Apparatet, der er meget billigt og faas hos Kunstdrejer
Schwartz, bestaar af en cylinderformet, 13 Cm. lang Tvær-
stang af 2^/9 Cm. Gennemsnit, hvortil en bøjet, 5 Cm. lang
Penneholder er fæstet. Denne er, som paa hosstaaende
Tegning, anbragt saaledes, at den, naar Haanden omfatter
Cylinderen, rager frem imellem Pege- og Mellemflngeren;
undertiden falder det dog bekvemmere, at den anbringes
imellem Lang- og Ringfingeren, hvilket da let k^n ændres
paa Apparatet. Ligeledes kan Penneholderen indrettes saa-
ledes, at den efter Behag kan forsynes enten med Blyant
eller med Pen. Oprindelig var Tværstangen langt tyndere;
men efter nogle Forsøg have Patienterne foretrukket den
angivne Tykkelse.

• Apparatet falder overordentlig nemt i Haanden, da det
tilsteder fuldstændig Hvile af de irriterede Muskler og Be-
vægelsen kun sker ved Haandleddet; Patienterne kunne i
Reglen strax benytte det uden foregaaende Øvelse.

Da det omtalte Onde, i vor rastløse Tid maaske hyp-
pigere end før, kan true et Menneskes Blistens, antager jeg^
at det for mange Kolleger ikke vil være uvelkomment at

468

biiie bekendt med dette simple Hjælpemiddel, som ogBaa
kan aobefalee til nervøse Individer, der ere overlæssede med
»eget Skriveri, i det Mindste til Afvexling.

■

Diabetes mellitas hos et Btn.

Af Distriktslæge Schoaboe i KallaDdbors.

Som et Tillæg til den i Nr. 26 af dette Ugeskrift meddelte
Statistik om diab. mell. hos Børn skal jeg tillade mig at
meddele et kort Referat om et saadant i min Praxls fore-
kommet Tilfælde.

Bolsmand paa K. Mark J. T.a Datter, 7 Aar gi., eoesle Barn af
temmdig velhavende Forøldre, der leirede i et sundt og ordentligt
Hjem, af et noget fint og sart Udseende, led i Avgnst 1872 af Febertil-
fælde, Jæynlig Hede og Sved, afvexlende med Kolde, havde tillige stærk
Kardialgl, noget træg Aaboing. Havde af og til skrantet i det sidste
Aar. Hun fik Kinin og Jærn , var derefter bedre 1 en Maaneds Tid , men
fik saa atter Smerter i abdomen, der var haardt og fast, opblæst*; Aab-
ningen var træg og fast. Jævnlig omgiven med blodig Slim. Der var
ikke Spor af Feber; dog tørstede hun altid stærkt, havde tillige stærk
Appetit; Dlnresen var tillige meget stærk, ogsaa om Natten; ofte kunde
hun paa Grund deraf ikke sove fer henad Morgenen; om Formiddagen
lod hun mindre Urin. Denne blev undersiigt d. 19de September; den
var af temmelig naturligt Udseende, ikke overdreven lys, men indeholdt
Sokker i meget rigelig Mængde. Hun blev nu sat paa næsten absolut
Køddiæt, fik kun lidt Brød, alene Grovbrød, blandet med noget Klid; til
Drikke Rødvin i Vand, lidt Fløde i Vand, lidt Kaffe (men uden Sukker).
Der ordineredes atter Kinin og Jæin, samt opium og laxantia. Hun
blev oerefter bedre, Appetiten blev Ikke saa glubende, Tørsten tog ogsaa
af, ligesom Uriooiængden ; ofte lod bon no Vandel kun 1 Gang 09
Natten. Aabningen blev ogsaa hedre, ikke blodig. Kræfterne toge til,
og hun klagede ikke over Smerter 1 abdomen. Sokkermængden tog af 1
Urioeu. Saaledes holdt hun sig til ind i December, da jeg atter besøgte
hende; hun havde da atter i nogen Tid haft Smerter i abdomen, der
atter var mere haardt (Svulster føltes dog aldrig i det), Aabningen var
atter mere fest, diuresis var dog ikke tiltagen, heller ikke sttis; men der
var en Smole albumen i Urinen fnrudeo Tiltagen af Sukkeret, og der

469

Tsr låét HsTdM 1 Ansigtet og paa H«Dderne. Hwi Uev atter b«dn;
i iaooar knnde hoD ofte aore hele Natteo uden at forstyrres af Urto-
ladningen, Sokkeret tog ogsaa af, albomen I UrlDen og Ødemet forsvandt.
Appetlten og Tørsten omtrent naturlige, Aabningen ligeledes, Kræfterne
gode. 1 Febrnar, da bon i omtr. 14 Dage ikke brogte nogen Medicin,
holdt Tilstanden sig fremdeles taalelig god; i det milde Vejr konde hon
godt Tære ode. Appetlten og Tersien veilede Noget; ondertldin toge
de til (altid samtidigt) for atter i nogen Tfd at fære omtrent naturlige.
Saaledes var hon endno I Begyndelsen af Marts; men længere hen i
Maaneden forværredes Tilstanden ; Dioresen og sitis toge atter til, ligesom
Sokkermængden, hvoiimod Appetit og Kræfter toge af; skønt hon blev
en Del koldskær og jætnllg havde nogen Hovedpine, saa kande hon dog
for det Meste være oven Sænge lige til de sidste Dage. Saaledes be-
rettedes mig d. 29de, at hon I de sidste Par Dage var bleven
meget slettere. Jeg forlangte derfor atter at se hende og kom derod
samme Aften, man fandt hende allerede in agone, kold og polsløs, med
meget tongt og pibende Aandedrag ; Jeg erfarede da, at hun havde været
oppe endno 2 Dage forod; men Dagen efter fik hon stærk Dyspnø og stærk
Piben i Brystet, som stadig toge til, tillige nogen Hoste. Hon havde
været ved Bevidstbeden lige til hen ad Aften, da begyndte huo at fan-
tasere , og Noget efter faldt han hen i en komatøs Tilstand. Hon døde
samme Nat.

Under deo temmelig langvarige Sygdom bemærkedes
hverken Katarakt eller Gangræn. Grinen blev undersøgt paa
Sukker hver 2den eller Sdje Uge; en kvantitativ Analyse
blev ikke anstillet ; for mig var det Hovedsagen at vide, om
der var Sukker iUrinen^ og ved at sammenligne Benstanden
fra den ene Gang med den næste kunde det dog tydeligt
bemærkes, om Sukkeret tog af eller til. Urinmængden blev
heller ikke maalt; Moderen maatte kun bemærke, hvor mange
Potter Urin Barnet lod i Døgnet. De til en mere nøjagtig
Beskrivelse af Sygdomstilfældet fornødne Analyser og Maal
knnne ikke godt erholdes, naar Patienten, som her, lever udø
paa Landet og Lægen kun med længere Mellemrum hører
Noget om hende og med endnu længere Mellemrum selv
ser hende. Men Bovedsagen for mig ved denne Beretning har
jo ogsaa kun været at føje et sikkert konstateret Nummer
til den liaatallige Statistik over diabetes mellitus hos Børn.

BBBBBi

470

Bt myi Kødpræpant til Brag wti Syg desme i IhTeH.

Efter Leabe (Berlin. kliD. Wchschrift. 1873, Nr. 17).

Som bekendt, have de mod Sygdomme i Maven anbefalede
Lægemidler kun en højst usikker Virkning, og dette skyldes
navnlig den Omstændighed, at vi kun i de sjældneste Til-
fælde ere i Stand til at stille sikre Indikationer for dette
eller hint Middels Anvendelse. Da Fordøjelsesforstyrrelserne
desuden ofte skyldes et mindre heldigt Valg af Nærings-
midler, er det indlysende, at man især bør lægge Vægt paa
en hensigtssvarende Diæt; man plejer derfor at anbefale de
som ålet fordøjelige! ansete Næringsmidler: magert Kød,
Mælk, blødkogte eller raa Æg o. s. v. Men selv disse Stof-
fer kræve dog noget Arbejde af den syge Maveslimhinde
og en tilnærmelsesvis normal Pepsin- og Syredannelse for
at overføres til Peptoner. Det vilde derfor være at fore-
trække, om vi kunde tilføre Maven allerede færdige Pepto-
ner, hvilket ogsaa i sin Tid er anbefalet afMeissner, dog
uden at finde Anvendelse i Praxis; ti dels behøves dertil en
Beholdning af meget virksomt Pepsin og andre Betingelser,
som en Apoteker sjælden er i Stand til at opfylde, dels har
en Peptonopløsning, som er tillavet af Kød med naturligt
Pepsin og Syre, en saa modbydelig Lugt af opkastede Mas-
ser, at en Syg vel vanskelig vilde beslutte sig til i Længden
at bruge et saadant Præparat. Tager man derimod i Steden
for det animalske Ferment kun kemiske og fysiske Midler
til Hjælp ved Overførelsen af Æggehvidestoffer til Peptoner,
en Metode, som nylig er prøvet afJ. Rosenthai ogForf.,
undgaar man alle de nævnte (Jiæmper.

Fremgangsmaaden bestod i at behandle Æggehvidestof-
fer, fremfor alle Kød, med stærkt fortyndet Saltsyre i luft-
tæt tillukkede Kar og i en Varmegrad paa over 100*^ C.
Derved forandredes Kødet til en tyndflydende Emulsion, hvori
Muskeltraadene ved Mikroskopet saas henfaldne til en fin
detritus, medens den største Del af Kødets kvælstofholdige
Bestanddele gik over i Opløsningen.

De paa denne Maade tilberedte Præparater har Forf. i
den forløbne Vinter anvendt hos et større Antal Syge, og
de derved opnaaede Resultater anses af ham for tilstrække-
lig afgørende, til at der allerede nu kan fældes en sikker
Dom. Den mest slaaende Virkning opnaaedes, som man

471

kunde væote, ved friske Mavesaar, hvor eohyer stærkere Ir-*
ritation af MaveslimhiodeD' ved nylig indført Næring frem-
kalder Smerte, Opkastning eller endog Blødning. Under
saadanne Omstændigheder bliver ved Brugen af den omtalte
Kødsaft Saarets Overflade sat under de heldigste Betingelser
med Hensyn til Helbredelse, idet. der tilføres et Nærings-
middel, som ikke behøver stærkere Bevægelser af Maven,
men i Form af en fin Emulsion uden nogen mekanisk Ir«
ritation glider hen over Saarfladen og, da det for største
Delen kan opsuges uden først at have undergaaet nogen
Forandring, forhindrer en betydeligere Syreproduktion, som
vilde irritere det aabne Saar. Forf. lader sædvanlig den
Syge i omtrent en Uge ikke nyde Andet end Rødsaft (og,
naar han ønsker det. Mælk med flntstødt Tvebak) og gaar
da, i Haab om, at Saarets Heling nu er definitivt indledet,
lidt efter lidt over til andre let fordøjelige Fødevarer. Ma-
ven hos saaledes behandlede Syge kan i den Grad vænne
sig til Nydelsen af det særdeles let fordøjelige Præparat, at
Smerte og Fordøjelsesbesværligheder, som ere svundne un-
der dets Brug, strax vende tilbage ved Nydelsen af selv de
mindste Mængder fastere Næringsmidler, I et meget haard-
nakket Tilfælde af ulcus ventriculi m^tte Kødsaften bruges
i. mange Uger, inden den Syge — men da ogsaa ganske
ustraffet — atter kunde nyde sædvanlig Kost; hun forlod
Sygehuset i det bedste Velbefindende, efter at hun 2 Maa-
neder i Forvejen var indkommen i en fortvivlet Tilstand.

Ogsaa ved kroniske Dyspepsier har Forf. anvendt det
omtalte Præparat i det Øjemed for en Tid at befri den syge
MavesHmhinde for Arbejde, for at den derefter atter skal
kunne overtage sine Funktioner med større Energi. Saa vidt
Forfatterens Forsøg naa, har Virkningen ogsaa været hel-
dig, om end ikke just ved alle. kroniske Maveonder. Saa
længe Maveslimhinden befinder sig under vedvarende Irrita-
tion, saa længe Pepsin- og Syredannelsen gaar utilfredsstil-
lende for sig, kan man nære de bedste Forbaabninger om
Kødsaftens Virkning. Naar derimod Dyspepsien har sin
Grund i en Mangel paa Resorptionsævne, kan man ikke
vænte nogen gunstig Virkning af et Præparat, hvis Fortrin
netop bestaar i den Lethed , . hvormed det resorberes. At
der gives saadanne Tilfælde, i hvilke Mavens Resorptions-
ævne lider, saa at der trods vedvarende Peptondannelse ikke
sker nogen Opsugning af de færdige Peptoner, havde Forf.
alt tidligere antaget og fandt det bekræftet ved den neden-
for anførte Sygehistorie, hvor Diagnosen med Hensyn til

472

MavefiygdommeDs specielle Karakter netop kunde stillee som
en Følge af, at man iagttog Kødsaltens Dvirksomhed. Porf.
tror, at i saadanne Tilfælde den mangelfulde Resorption af
de i Maven dannede Peptoner er Aarsagen til den slette
Fordøjelse, fordi, som bekendt, Fjærnelsen af de færdige
Peptoner er en vigtig Faktor i Fordøjelsesprocessen, idet
der kun derved banes Vej for nye Omsætninger af Albumi-
nater til Peptoner. Denne Mangel paa Resorptionsævne
bliver saaledes, som i nedenstaaende Tilfælde, ikke Følge af,
men Aarsag til Mavens Udvidning:

Litograf H. har Bom Barn haft MæsllDger og Skarlageosfeber, i sU
17de Aar Tyfuø. I sit 18de Aar kom han i Lære, maatte sidde meget
stille og led af Forstoppelse. Han havde tidligere Tæret forfalden til ved
given Lejlighed at spise store Mængder (indtil IVa Pd.) friskbagt Brød
paa en Gang, medens han dog nægter overhovedet at have spist mere
end sædvanlig i den Alder. 1 hans 20de Aar indtraadte der Opkastning-
ger, som gentoge sig meget hyppig, sædvanlig Va Time efter Maaltidet
Ved Siden deraf havde han Opstød, men ikke Mavesmerter. Efter at
Pt. havde underkastet sig Lægebehandling, bedredes disse Symptomer,
saa at han i 2 Aar ikke havde Noget at klage over ondtagen Forstop-
pelse og bleg Ansigtsfarve. 1 Marts 1872 indtraadte imidlertid igen Op-
stød og Smerte midt i Underlivet, Afmagring, Brækning og pyrosis, som
forstyrrede Natteroen. 1 'de sidste 6 Uger ere Brækningerne tiltagne,
saa at Pt. allerede 10 Minutter efter Maaltidet begynder at kaste op
og lidt efter lidt udtømmer alt det Nydte; undertiden har det Opkastede
fyldt et helt Vandfad. Det var ligegyldigt, hvad Pt. spiste; han kastede
Alt op. Efter Opkastningerne forsvandt hver Gang den dermed føl-
gende Smerte. Allerede et simpelt Tryk paa Maveegnen fremkaldte Kløg-
ninger. Naar Brækningerne varede længe, udtømte Pt. ogsaa Galde. —
Allerede ved den første Undersøgelse kunde man med Sikkerhed diagno-
sticere en stærk Udvidning af Maven. Den i Maven værende Vædske
faldt med en høj Lyd over til den Side, paa hvilken Pt. lagde sig, og
han paastaar, at han, naar ban drikker, kan føle Vædsken falde ned i
Maven. Svælgsonden kunde ganske let indføres, men trængte dybere
ned end i en ikke udvidet Mave, ~ omtr. 8 Ctm. under processus xl-
pboldeus. Der blev ordineret Udskylning af Maven og Kødsaft. Desuden
blev der daglig foretaget Maalinger af den med Maden indførte og den
med Svælgsonden udtømte Vædskemængde. Ved Sammenligning viste
det sig nu strax, at der kun resorberedes meget lidt Vædske paa en Dag,
og at den ndtømte Vædske var stærkt peptonholdig. For at faa en endnu
sikrere Mening om Mavens Resorptionsævne lod Forf. Pt. eq bel Dag
ikke nyde Andet end Kødsaft og haabede derved at foranledige en Op-
sugning af denne allerede tilberedte Næring. Men ved efter 24 Timers
Forløb at Qæroe den i Maven værende Vædske viste den indførte Kød-
saft sig tilsyneladende ganske uforandret, og en Tilsætning af svovlsurt
Kobber og Kali gav en rød Peptonfarve af samme Styrke som en Prøve
af den friske Kødsaft, der var fortyndet i samme Grad som Mavens Ind-
hold. Forf. sluttede deraf, at der ikke eller kun i meget mangelfuld
Grad skete nogen Peptonresorption i den udvidede Mave, og gav nu fuld-
stændig Afkald paa fortsat Anvendelse af Kødsaften. Sygehistoriens vi-
dere Forløb hører ikke herhen; kun skal der bemærkes, at der I Over-

473

med den stUlede IMagnote blev indledet eD Knrmetode, I
hyilken ErnæriDg ved Pankreaskødklysterer og dermed følgende midler-
tidigt Ophør' af Mavevirksomheden Bpillede Hovedrollen, og at Pt efter
4 Ugers Forløb fuldstændig helbredet forlod Sygehuset, efter at ban en
IJge i Portejen var gaaet over til sædvanlig Kost |og havde vundet be-
tj^llg i Vægt (i næstsidste Uge 4,5» i sidste 17,a Pund, livilket netof
svajrede til Vs af hans Legemsvægt).

Ogsaa ved akut Mavekatarr vænter Forf. med Sikkerhed
god Nytte af Kødsaften; ligeledes i Tilfælde, hvor Slimhin-
den maa beskyttes mod stærkere Irritationer, som ved Dys-
enteri, peritonitis. Tarmtuberkulose, Abdominaltyfus o. s. v.
Bos Tyfusrekonvalescenter har Forf. anvendt Præparatet med
Held.

Kødsaflen tilberedes paa følgende Maade: lOOOGramm.
for Fedt og Ben renset Oxekød bliver hakket fint og brin-
ges i en Ler- eller Porcellænsskaal med 1000 Kubikcentim.
Vand og 20 Gramm. acid. hydrocblorat. pur. Skaalen sæt-
tes derpaa i en Papins Gryde, tildækkes med et tæt luk-
kende Laag og koges 10—15 Timer (i de første Timer un-
der gentagen Omrøring). Derefter tages Massen ud af Gry-
den og stødes i en Morter, til den har et emulsionsagtigt
Udseende. Derpaa koges den igen 15 — 20 Timer, uden at
Laaget paa Papins Gryde løftes; derpaa tilsættes den^ med
carbonas natric. pur. som en Saturation næsten til Nevtra-
lisation og inddampes endelig til Grøds Konsistens, deles i
4 Portioner (paa 250 Gramm. Kød hver) og sælges i Krukker.

Det paa denne Maade fremstillede Præparat er baade
ret velsmagende og taales godt af den Syge; dette gælder
selv, naar det fremstilles i ter Form og nydes som Pulver
eller Pastiller, i hvilket Tilfælde det ogsaa holder sig bedre.
Forf. tvivler ikke om, at denne nye Slags Kødnæring snart
vil vinde Indgang i Praxis, skønt det maa indrømmes, at en
udelukkende Nydelse deraf sandsynligvis kun hos enkelte
Syge vil kunne fortsættes i længere Tid uden at blive altfor
trættende. Forf. lader derfor, som ovenfor bemærket; den
Syge til Afvexling tage stødt Tvebak med Mælk, ligesom
ogsaa Kødsaften kan nydes dels ublandet, dels udrørt i Kød-
suppe. Desuden kan Smagen ændi es ved Tilsætning afLie-
bigs Kødextrakt.

En Krukke Kødsaft sælges for 10 — 12 Sgr. (omtr. <»
48 Sk.) bos Apotekerne Kueffner og Mirus i Jena.

474

9tt Ilte skaMdiBaYiske NatvfenkenMde i Købcnkafi«

Antallet af de indtil d. 19de Juni foreløbig anmældte
Medleminer er 229; deraf fra Norge 85, fra Sverige 62,
fra Finland 2, fra Danmark 130. Flere væntes at ville be-
stemme sig i de sidste Dage.

Foruden Foredragene til de almindelige Møder, som
hidtil ere anmældte i et Antal af 7, er der til Sektionerne
anmældt følgende Diskussionsæmner og Meddelelser:

1) I den fysisk-matematiske Sektion:
Foredrag af Dr. Thiele: Om Talmønstre.

2) I den kemisk-farmacevtiske Sektion:
Apoteker Madsen: Mindre Meddelelser.

3) I den mineralogisk-geognostiske Sektion:
Dr. Løffler: Foredrag.

4) I den botaniske Sektion:

Etatsr. Hoffmann (Bang): Kort Foredrag om Podning.
Student A. N. LundstOm (Upsala): Foredrag.

5) I den zoologiske Sektion:

Intcndant A. W. Malm (G5teborg) : Foredrag.

6) rden medijcinske Sektion:

Foredrag af Dr. Rasmussen (første Dag).

Do. af Distriktslæge Ko ren: Om Tyftissmitten.

Do. af Prof., Dr. Brandes: Om en Reform af Syge-
pasningen i Hospitaler.

Do. af Dr. S tore h, med Forevisning af en Patient.

Do. af Prosektor Fenger: Om den lokale Behandling
af den kroniske Gonorré og den gonorr. Revmatisme ved
Hjælp af £ndoslLopet.

Desuden ere Meddelelser lovede af Dr, Howitz og Flere.

7) I den fysiologisk-anatomiske Sektion:
Prof. Panum: Meddelelser.

8) I den hygiejniske Sektion:

Fysikus Holst agter at indlede en Diskussion om Prin-
ciperne for en Giftlov (Momenterne meddelte nedenfor).

Lektor Gædeken: en Diskussion om arcana.

Prof. Estlander (Helsingfors) (i den hyg. eller med.
Sektion). Diskussionsæmne : Inverkar sjukhusluften endast
genom Oppna sår skadligt på^ en mensklig organism, som
i långre tid utsåttes fOr densamme?

9) I den etnografiske Sektion:
Intendant A. W. Malm: Foredrag.

475

10) I Sekiiooeo for Ingeniører:

Cand. polyL F. Mathiesen. Diskussionsæmne : Om
EAerayn af Dampkedler (Motiverne 8. nedenfor).

Til Medlemmerne af den med. Sektion vil der blive om-
delt: en Udsigt overSverigee, Norges og Danmarks
medicinske Undervisnings« og Examensvæsen,
samt over de S Landes Medicinalforhold, nærmest
med Hensyn til den administrative Ordning. Prof.
Panum vil i Benhold til den paa Lægemødet i G6teborg
tagne Bestemmelse meddele nogle Bemærkninger om denne
Udsigts Oprindelse og Pormaal, og Prof. Key har lovet at
indlede en Diskussion om Undervisningen i Skolerne som
Forberedelse til det medicinske Studium.

Fysikus Holst har opgivet følgende Momenter til den
ovennævnte Diskussion :

1. Giflerne ere: Arsenik og dets Forbindelser (hvid,
gul, rød og grøn Arsenik), Sublimat, rødt og hvidt
Præcipitat, rødt Jodkviksølv, Akonitin, Atropin, Stryk-
nin, Veratrin og andre giftige Alkaloider og deresSalte,
Blaasyre og blaasyreholdige Olier og Vande, Cyanfor-
bindelser og Fosfor.

Denne Fortegnelse kan supleres ved administrativ For-
anstaltning.

2. Gifter maa i Stort kun sælges af kemiske Fabri-
kanter og Handlende, der forud have gjort Anmældelse om
at ville drive denne Handel, samt af Apotekere til Forbru-
gere, der forud have anmældt at behøve Gift til deres Be-
drift. Forbrugere maa kun indforskrive Gifter efter forud-
gaaet Anmældelse hver Gang. I Smaat maa Gifter kun sæl-
ges af de videnskabelig dannede og til slige Forretninger
vante Apotekere. Ethvert Salg i Stort eller Smaat betinges
af en egenhændig underskreven , om fornødent bekræftet
Rekvisition med Angivelse af Giftens Art, Mængde og Be-
stemmelse. Saa vel Glflhandlerne som Forbrugere af Gifter
til Bedrift skulle føre Giftbog, der efterses.

3. Til Brug mod skadelige Dyr maa til Private af
Arsenik kun udleveres et begrænset, ved Iblanding beteg-
net Kvantum, og stedse kun mod Øvrlghedsattest. Til at
udrydde Markdyr og Insekter maa Arsenik ej benyttes og
Fosfor efter 1 Aars Forløb ej til Rottegift elier til Fyr-
stikker.

4. Alle Handlende skulle opbevare Gifterne i egne,
aflaasede Rum i særskilte, tydeligen signerede Kar, med

476

egne Redskaber. Udlevering maa knn ske til paalidelige
Personer, i behørig Emballage og med tydelig Signatur: Gift.

5. Giftloven angaar ikke Udlevering af Gifter efter av-
toriserede Lægers eller Dyrlægers Recepter, og Salg af
ar c an a maa flnde Sled efter de hidtil gældende Regler.

6. Apotekerne ere pligtige til at sælge til teknisk Brug
de fra den almindelige Detailhandel undtagne
Varer; imod skriftlig Rekvisition, om fornødent bekræftet,
hvis det er dem forbudt at udlevere Stoffet som Medikament
uden Recept, og i saa Fald tillige med behørig Signatur.

7. Alle, der ville drive Handel med andre farlige
Stoffer, der ikke ere undtagne fra alm. Handel, saasom
Mineralsyrer, stærk Eddikesyre, Oxalsyre, Syresalt, Blysuk-
ker, Klorzink, Anilin, Benzin, kunstig Bittermandelolie,
Gummigut, Kali- og Natronlud, Kviksølvforklorid , hvid Vi-
triol, Kalabarbønner, Kokkelskorn m. m., samt Farvemate-
rialier af Krom, Bly, Kobber, Zink, Tin, Kviksølv o. s. v.^
skulle opbevare disse Stoffer afsondrede og kun udlevere
dem forsynede med behørig Signatur.

8. Ulovlig eller uforsigtig Handel og Omgang
med Gift straffes strængt, navnlig naar den Paagældende
efter sit særlige Forhold burde have indset sin Handlings
Farlighed.

Kand. F. Mathiesen har motiveret sit Foredrag saa-
ledes :

Først i England og senere i flere andre Lande har der
dannet sig Foreninger med det Formaal at forebygge Damp-
kedel-Explosioner ved hyppigt at lade foretage et sagkyndigt
Eftersyn af Medlemmernes Dampkedler. Disse Foreninger
vinde stedse mere Udbredelse, og det er almindelig erkendt,
at de give Kedelejerne en Sikkerhed for, at deres Kedler
ere i forsvarlig Stand, som næppe kunde opnaas ad an-
den Vej.

Jeg ønsker derfor at faa Spørgsmaalet om periodisk
Eftersyn af Dampkedler bragt paa Bane i Sektionen for
Ingeniørfagene ved det skandinaviske Naturforskermøde, som
agtes afholdt i København 1873. Diskussionen kunde maaske
tænkes at dreje sig
for det Første, om Ønskeligheden af et saadant Eftersyn

overhovedet,
for det Andet, om Eftersynet bør foretages af Staten eller

af private Foreninger af Kedelejere,

477

for det Tredje, om disse Foreninger skulle organiseres som
Assnranceselskaber.

^En trykt Liste over de hidtil indmældte Deltagere vil
blive udleveret fra Bureauet (Doiversitetsavditoriet Nr. S),
som aabnes d. 30te Juni.

De fleste norske Deltagere kunne væntes dels Tirsdag
Morgen d. Iste Juli, dels med Dampskibet lExcell. TolN
omtr. KL 9 Form. d. 2den Juli.

Naar de svenske Deltagere ankomme, er uvist.

D. 22d6 JDDI 1873.

£• ItfMBUS,

Gen. Sekr.

Tcm^Metres Paalideligked.

Hr. Redaktør!

TUlad mig IgenDem Deres ærede Tidsskrift at henlede Opmttrksom-
heden paa en Omstændighed ved de her i Handelen gængse Termometre
tU lægevidenskabelig Brag , den nemlig , at de saa ofte ere upaalldeliger
at man vistnok maa tage hvert nyt Exemplar i Haanden med Mistanke.
Naar De dertil vil bemærke,, at dette er en Opdagelse » vi alle forlængst
have eller kunne have gjort, saa skal Jeg Intet Indvende derimod, men
blot Uirøje, at vi stadig TedbUve dermed paa en mere eller mindre
behagelig Maade. Kan det 1 Ex. have været behageligt for en bekendt
Kliniker, som forleden laante'mig et nylig Indkøbt Termometer til
Sammenligning med en Del andre, at erfare, at hans Gisning var rigtig,
at det viste imellem en halv og hél Grad for højt, saa var det mindre
behageligt for en anden KoUega, som 1 længere Tid paa Grand af sta-
dig høj Temperatur hos en lille Pige gav hende Kinin I store Doser, da
det opdagedes, jeg tror af hendes Fader, at det netop til Brug paa dette
Sted anskaffede og ikke af Audre benyttede Termometer viste 1—2° for
højt, og at Patientens Temperatur egentlig var saa temmelig normal. — >

Det forekommer mig ikke at være nogen abiUlg Fordring til d*tlrr.
Forhandlere af de fra Berlin o. a. St Indkøbte Termomelre, at de foretog
en Kontrolprøve med deres Varer, — den er simpel og let og kan fore-
tages med et betydeligt Antal Termometre paa én Gang. — og, forudsat
at den indsatte Skala var unøjagtig, vedlagde en lille Tabel med de
nødvendige Rettelser for Graderne f. Ex. "fra 37° tU 43° G. Det Skin af
Vederhæftighed, hvormed det nuværende Fabrikat gaar ud 1 Verden, er
I Virkeligheden lige saa uberettiget, som det kan være vildledende. Falsk
Maal og Vægt taaler LovSn Ikke, og maa vi erkende, at vort Termometer
mangen Gaog ikke blot aogUer os , hvilke Lægemidler vi ville benytte,
men ogsaa, hvorledes og byor længe vi Yille benytte dem, saa er det Jo
Maal og Vægt for os , og vi maa 1 det Mindste til en vis Grad fordre

478

Nøjagtighed af dét Der er ganske vist enkelte af yore Forhandlere, paa
hyem Bebrejdelsen for — mildest talt — kritikløs Handel med saakaldte
paalidelige Termometre falder; dog — - Hensigten med disse Linier er Jo
knn at udtale en Advarsel til den ene og en indtrængende Opfoiiring
til den snden Side.

Den ærede Indsender har nden Tvivl Ret i, at en Mængde af de
Godtkøbs-Termometre, der faas hos de Handlende, ere upaalidelige, og
at det baade af denne Grand og fordi selv de bedre forarbejdede,
mindre billige Instrumenter sjælden ere ganske fejlfri, vilde være ønske-
ligt at faa en Optegnelse over Fejlene ved de Instrumenter, der købes.
Sammenligningen med et Normaltermometer er dog næppe fuldt saa let
at udføre, som den ærede Indsender synes at antage, og man vil gøre
vel i ikke at fæste Lid til Prøverne, uden naar de ere forelagne af Folk,
der have Kendskab til og Øvelse 1 slige Forsøg, der derfor vistnok helst
bør foretages enten af dygtige fysiske Instrumentmagere eller paa Steder
som den polytekniske Læreanstalt og det meteorologiske Institut.

Ved samme Lejlighed vil det for Resten være paa sin Plads at
minde om, at »selv det bedste Termometer med den mest korrekte Mar-
kering 1 de første Aar, efter at det er tilvirket, maa prøves gentagne
Gange, eller rettere, at der fra Tid til anden maa foretages Prøver
dermed, saa længe man bruger det i lægevidenskabeligt Øjemed. Der
vedbliver nemlig i en rum tid at foregaa Forandringer 1 Glassets Aggre-
gationstil stand, før det kommer til Ro, ifald dette overhovedet nogen-
sinde sker. Navnlig forandres Beholderens Kaliber, og det kan hænde,
at et Termometer med en fra først af fuldkommen nøjagtig Skala efter
et halvt Aars Fortøb afviger flere Tiendedele af en Grad. Maaske bi-
drage Lægens Manipulationer, Trykket paa den tynde Kugle o. Lign. til
i Tidens Løb at formindske Beholderens Ramfang. Derfor trænge Ter-
mometre til klinisk Brug til at reguleres desto stadigere, jo mere de ere
1 Brug. Saa snart man ved en Maaling faar en paafaldende Temperatur,
som man ikke ret kan faste Lid til, maa man strai lade undersøge,
om Instrumentet Ikke har taget Skade, uden at man har mærket det.*')

Red.

Hørkellg Tatøveiliig. Som de fleste Læsere maaske af Meddelelser
andensteds ville vide, opholder der sig for Tiden her i Byen en Albane-
aer ved Navn Georgios Gonstantlnos, 44 Aar gammel, der er
tatoveret i et Omfang , som man hidtil næppe har set Magen til i Evropa.
Han blev for en Del Aar siden med 11 Kammerater tagen til Fange i
det kinesiske Tartari eller Kina (hans Beretning om det Foretagende, han
deltog i, og som var Anledning til Fangenskabet, er noget uklar), hvor
9 af Kammeraterne massakreredes, medens han selv tillige med 2 andre
dømtes til at tatoveres. Af disse 2 døde den ene, medens Tatoveringen
udførtes, den anden blev blind og skal leve 1 Hongkong. Han selv

*) Wnnderlich: Das YerhalUn der Elgen w&rme in Krankheiten. 2.
Anfl. Leipsig 1870. S. 74.

479

aodkom og har I de sidste Aar berejst Evropa og Tist sig for Lager og
Videnskabsmænd, nairnllg t Universitetsbyerne. Han er d. 22de ds.
kommen til København, hvor han bor i Hotel Phoenix, og agter at blive
her nogle Uger for at lade sig se for Læger, Videnskabsmænd og de
gentlemen, disse tflaatte fere til ham, hvorimod han Ikke indlader sig
paa egentlig offentlig Premylsnlng.

Den kunstfærdige Tatoyerlng, der er ndført paa G. G.'s 1 det Hele
taget glatte og til saadan Behandling vistnok særdeles vel skikkede Hnd,
skal være bleven færdig 1 den i Forhold til Arbejdets Omfang korte Tid
af 8 Maaneder; der var kun en enkelt Mand, som udførte Tatoveringen,
hvortil der benyttedes et tilspidet Redskab, som det synes, lignende en
RidseQeder, hvormed da en farvet Vædske bragtes Ind under Overhuden ;
paa denne Maade blev der arbejdet 3 Timer daglig, I hvilken Tid det
ulykkelige Offer blev fastholdt af 4 stærke Mænd under Trusel med
Døden.

Resultatet af denne Behandling ses som en Mængde Figurer og Skrif-
tegn (af det birmanniske Sprog), der Indtage bele Hodens Overflade med
Undtagelse af nogle Dele af Ansigtet, Fodsaalerne, Underfladen af penis
og scrotoro. Figureroe (kronede Sfinxer, Aber, Leoparder, Katte, Tigre,
Ørne, Storke, Svaner, Ugler, Frøer, Paafugle, Perlehøns, Slanger, Mænd,
Kvinder, Pantere, Løver, Elefanter, Krokodiller, Firben, Salamandre,
Drager, Fisk, Gaseller, Muslinger, Snegle, Buer, Pilekoggere, Pile, Frug-
ter, Blade, Blomster) og ^krifttegnene ere udførte med stor Kunstfær-
dighed, og Dr. Kaposl 1 Wien, som (Wien. med. Wschr. 1872. Nr. 2)
har beskrevet G. G., har talt 388 større Figurer. Der findes ingen
svulne Kertler og har efter G's Udsagn heller Ingen været HudhaA'ene
ere meget smaa og fine, mangle paa mange Steder af Huden. Sveden er
naturlig, Huden glat og smidig. Paa nogle Steder findes Ar (de fleste
rimeligvis efter Lansesaar, et enkelt efter et Skudsaar), der dog Ikke ere
saa dybe, at de forstyrre Indtrykket af Tegningerne.

G. G. er afbildet i et af de sidste Hæfter af H eb ras store Atlas
der Hautkrkht Afbildningen er sket ved Hjælp af Fotografi og senere
Udførelse med Farver afDr. Heltsmann, som dertil brugte enMaaned.

iekeidtgtrelse fra Jnstttsoilaisterlet af INe Jul 1873 ea, at ResteA-
■elsene i Lev af 1ste lij 1898 faidttl videre træde 1 TlrkssMhed med Re«-
tyi til SkUie, der ankeome fra Daulgt

i Følge modtagen Indberetning antages den asiatiske Kolera at herske
epidemisk i Danslg, og træde som Følge heraf de 1 Lov angaaende
Foranstaltninger til at forhindre den asiatiske Koleras Indbringelse ad
Søvejen af 1ste Maj 1868 Indeholdte Bestemmelser indtil videre i Virk-
tomhed med Heusyn til Skibe, som ankomme fra Daniig. Denne Be-
stemmelse træder strax i Kraft

Kedaøitelse. Cand. med. ét ehir. H. Meyn agter i Begyndelsen uf
Juli at nedsætte sig 1 Dronninglund Sogn ven Aalborg.

480

I Følge i^ddelelse fra Stadslægea ere i DgeD fra Onsd.
d. 18de Juni til Tirsd. d. 24de Juni 1873 (bsgge inU.)
aninældte fra Lægerne 1 København i Alt 62S Sygdomstil-
fælde ; deraf af epidemiske Sygdomme 498, nemlig :

ton fra

Brystkatarr . . .
Lungebetændelse • ,
Baløbeiændelse . •
Faaresyge . • .
Righoste ....
Revmatisk Feber .
MæaliBger . . .
Kopper • • •
Skaalkopper • • .
Skarlagensfeber. ' .
Koldfeber. • • .
Gastrisk og tyfoid Keb
Blodgang. . . .

Diarré

Kolerine • • • .
Str«b«tioste • . .
Diphtheritis . . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . .
Barselfeber . • •
Skøfbng • • . .

89
23
26
16

In.
44

8
16

8
14

2
18

&
11

•

1
1

2
3
1
6

6
8
1

S-l mtkftiUt. tiaau.

21
3
2
2
1

•

15
1
1
1

•

1
4

10
2

1
2

•

184
44
69
28

1
29

2
11
19

4
15
82

2
62
18

1
12

198 130 78 68

24 498

Ar de OTeDDiBYDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne i: Store Kongeosgade, Sølvgade og. Studiestræde; relativt i
Forhold til Foikemæogdeo derimod 1: Parcdvejeo (1,69pCt)» LiUe Hel-
nggejsttræde (1,io) og Havnegade (O.M).

Af de ovennævnte Koppetilfælde ere 1 forekommet i Forstæderne, 10
i B>en Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 2, Halsbetændelse 1, revmatisk Feber 2,
Koldféber 3, gastrisk Feber 2 og Blodgang 2; samt desoden: Gonon^'
t og konstlt Syfilis 2 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 60, veneriske Saar 19. konstitu-
tionel Syfilis 10, Fnat 6, blenn. Øjebetændelse 8, Zona 7, Nældefeber 3
Furunkler 4, Stomatitis 3 og Erytem 2 Tilfælde. '

Lister ere modtagne fra 114 Læger.

o. A. R8tti«li Porlat- Bias«« Lvnof B«fftrykk«iii

Følgeblad til Ugeskrift for Læger.

3dje Række 15 Bd. Nr. 28.

Regnskab

over

fndtægt og Udgift ved «De danske Lægers Hjælpeforening ■

i Aaret 1872.

Indtegt.

1. KassebeboldDing fra fomf^e Aar 69 Rd. „ Mk. 13 Sk.

2 Renter af Foreninf^ens Kapitaler 882 — „ — „ —

3. Bidrag fra 282 Medlemmer 1509 — n — n "

4. Gave, iodkommen ved (*n Sammenkomat af

Leger i Aarhas 50 — „ — „ —

5. Hævet i Bikuben af Reservefondet 300 — „ — » —

6. Hævet i Bikaben af Kapitalfondet 13 — 4—14 —

2822 Rd. 5 Mk. 11 Sk.

Medlemsbidragene indkom f aaledea :

København, ved Hr. Kommunelæge Ulrik ....
R6benh. Amt, ved Hospitalsl. ScbjOts i Roskilde .
Frederiksborg A., ved Distl.,Dr.med.Cold i Frederiks v
Holbæk Amt, ved Landf. Tolderlund i Holbæk .
Sor6 Amt, ved Distriktslæge Hasse i Slagelse . •
Præst6 Amt, ved prakt. Læge Ingerslev i FræstO.
Loll.-Falst. St., V. Jttstitsr., Distl. Jespersen NykOb
Fyns Stift, ved Stadslæge Helweg i Odense . . .
Aalborg Stift, v. Jusiitsr., Stiftsf. Paulsen i Aalborg
Viborg Stift, ved Bistriktsl. Schou i Skive . . .
Aarhus Amt,' ved prakt. Læge A. Hansen i Aarhus
Randers Amt, ved Distl. Steenberg i Grenaa . .
Skanderborg Amt, v.Fængselsl. Haurowitzi Horsens
Vejle Amt, ved prakt. Læge Klem i Vejle . . .
Ribe Amt, ved Stiftsfysikus , Etatsr. Kjær i Ribe
Ringkøbing Amt, v. Fysik., Justitsr. , Dr. Holst i Ringkb
Hos Bogholderen

fra 71 Medl.

- 16 -

- 17 -^

- 15 —

- 17 -

- 22 —

- 13 -

- 18 —

- 12 -

- 9 -

- 19 -

- 15 —

- 12 -

- 9 -

- 6 —

- 9 -

- 2 —

370 Rd.
85-
90-
75 —

100 —

115 —
65-

100 —
75 —
42-
95 —
91 —
60 —
60-
30 —
45 —
10-

282 Medl. 1508 Rd.

De afdøde og endau levende Medlemmer, som have kapttalifleret deree
Bidrag, ere: afdAde EtaUraad Steenberg, Underlege Waad, afd. EtaU-
raad, Landfyaikui, Dr. med. HOegh -Guldberg, afd. EtaUraad, SHftefvøikas,
I)r. med. Lind, afdOde Prof., Dr. med. Ballin, Regimentokirurg MAller og
Diatrikuløge Berg. De dvrige bidragydende Medlemmer ére:

Hr. Aalborg, DtstrikUlege, paa SamiA 5 Rd.

— Aareitrup, Overlege, København 5 —

— A gi er, prakt. Læge, Odder '. 5 —

— Albrecnts en, prakt. Lege, VexO 5 --

— B a n g, O., Konferensraad, Kobenhavn ^^ "^

— Bang, prakt. Lege, K. Hvalsø 5 -^

— Bang, prakt. Lege, Struer . 5 —

— Beck, Diitrikialege, Veatervig 5 —

— Bech, Fysikns, Køge 5 —

— Berendt, Kommnnelege, København & —

— Bentsen, Stiftsfysikns, Vibocg 5 —

— Ben son, prakt. Lege, Ulfkjer 5 —

— Bergh, R., Dr. med.. Overlege, København 5 —

— Berg, Distriktslege, Nykøb. p. S 5 ^

'— Birch, i^rtikt Lege, Orsløv pr. Ringsted & —

— Birkerod, prakt Lege, Køge 5 —

— Black, Fysikns, Horsens 5 —

^ Blicher, DistrikUlege, Middelfart 5 —

^ Bloch, Distriktf lege. Varde 5 —

— Blom, DistrHitslege, Assens 5 —

— Boeck, KamMerraad, Horsens 5 —

— Bojesen, Distriktolege, Sorø 10 —

— Bojesen, Distriktslege, Holbek 5 —

— Bojsen, prakt. Lege, PrestØ 5 —

— Borch, Dr. med., København 5 —

— Boserup, prakt. Lege, Frersiev pr Bregentved 5 —

— ;Boye,rprakt. Lege, Haughus v. Vejle 5 —

— ^Boysen, prakt Lege, Langeskov 5 —

— Drahde, prakt. Lege, Hørsholm 5 —

— 'Brandes, Prof., Dr. med., København 5 —

— 'Brodersen, Dr. med, Distriktslege, Kanders 5 —

— Brflnniche, Dr. med., Prof., KØbenhHvn 5 —

— Uuntzen, Prof., Dr. med , København 5 —

— Busch, prakt Lege, Ballerup 5 ^

— *BQnger, Hospitalslege, Aarhus 5 —

•— 'Bølling, prakt Lege, Ringsted 5 —

— Callisen, prakt. Lege, Proprieter, Korslund 5 —

— Christensen, Klosterlege, Gisselfeld! 10 —

— ^Clemensen, Overlege, København 5 —

•^ *€oId, Dr. med., Distriktsl., Frederiksverk 5 —

— Collstrop, Overl., København 5 —

— Dahlerup, Etatsraad, Or med., København 5 —

-> Ditzel, Kancelliraad, Distriktslege, Frijsenborg 5 —

'=- ^b i ti el, -prakt Lege, Hammel 5 —

— <l) i tie vscn, Dr. med., prakt Lege, Slagelse 5 ^

— DjØrnp,-F., prnkt Lege, København 5 —

— Dorph, Stadslege, Aarhus ^5 —

— D r a c h m a n n. Prof., København '5 -^

-- ^nge Is ted. Prof., Dr. med.. Overlege, København • . • ; 5 —

— ^r reb oe, Oprakt Lege, Faaborg, f. 1871 5 -«

Hr. Efchricht, Overløge, Farum 5 R<^

— Faber, prakt Leffe, Holstebro J^ —

— Fangel, Distrikulæge, Hanherred 5 —

— Fenger, Geb.-Etatsraad, Dr. med, KObenhavn 5 —

— Fibiger, prakt. Lege, Langeland . .s 5 —

— Finaen, Distriklalæge, Orsted • . . 5 —

— Flemmer, prakt. Lege, Holstebro f. 187i o^ 72 10 —

•— ' Fogh, prakL Læge, Skanderborg • & —

~^ Fri es e, Krigsraad, Kobenhavn d —

— Fagledc, prakt. Læge, Bellinge • .' 5 —

-^ FQ rate, Reservelæge. Vordingborg 5 —

— Gad, Distriktslæge, Terndrup, f. 1871 og 72 10 —

— Gad, ReaerveL, St. Hana-Hoapiti^l, ved Roskilde 5 —

— Gad, prakt. Læge, Horaena 5 —

— Ga nd il, prakt Læge, Ri Qga 5 —

•^ Garriguea, Dr. med. Kobenhavn «^ T

— Gieraing, Stiftalæge, VallO . • . ^ 5 —

-— G j O II e r Q p, Akademilæge, SorO . IQ —

— Gleerup, Diatriktslæge, Holstebro 5 —

— Glæael, Diatriktalæge, Aarhna ^... h -^

— Graah, prakt. Læge^ Skanderborg. . • . • 5 —

— Galdberg-HOegh, Stadalæge, Koradr 5 —

— Gu n del, Distriktslæge, Vordingborg S —

— Gandelach, prakt Læ^e, Tarm •.... 5 —

— GOricke, Etataraad, Kobenhavn. • •. • • ' —

— Haderup, prakt. Læge, SnoldelOv 5 —

— Hahn, Ghr., Batkir, København $ —

-^ Hahn, D., Overlæge, Aarhva 5 —

— Hald, prakt Læge, København 5 —

— Uallaa, prakt. Læge, Svinninge 5 —

— Hammer, Bondrop-, prakt. LægOj« Roakilde 5 —

— Hanaen, Etataraad, Prof., KObeohavn , . , 10 —

— Hanaen, Diatriktalæge, HjOrring 5 —

— Hanaen, Hoapitalalægo, HelaingOr • 5 —

— Hanaen, prakt. Læge, Helsinge. • . . . 5 •*

— Hansen, E.« Dr. med.. Kobenhavn 9i —

— Hanaen, C, prakt. Læge, Randera . . . . ^ 5 —

— Hanaen, P., prakt. Læge, Saxkøbing 5 *-

— Hanaen, A., prakt. Læge, Aarhua &. —

— Hanaen, Erikaen-, prakt. Læge, Roakilde S( —

— Hanaen, H. Chr., prakt. Læge, Svindinge 5 —

— Hanaen, H., prakt. Læge, Næstved 5 —

— HarpOth, prakt. Læge, Snertinge b —

— Haa ae, Diatriktalæge, Slagelse 5 —

— Hanrowitz, prakt. Læge, Horsens 5 —

— Hanschultz, Kommunelæge, Kobenhavn 5 -^

— Hedemann, Overlæge, Næstved, f. 1871 5 —

— Heiberg, prakL Læge, Aalborg 5 —

— Helweg, Stadslæge, Odense 5 —

— Hempel, Dr. med., København 5 ^

— Hempel, Kancelliraad, Odense 5 —

— Hennings, prakt. Læge, København. 5 -—

— Hirschsprung, Dr. med., København 5 —

— Ho ffban er, Distriktslæge, Vejle 5 —

— Holm, Reservelæge, Asylet ved Aarhna . 5 -~

Hr. Holm, prakt Løge, N.Sandby 5 Rd.

— M ol m e r, Dr. med, Overlæge, Kobenhavn 5 — -

— Holst, JuBliUraad, Fyiikus, Dr. med., Ringkøbing .... 5 —

— Holst, prakt. Læge, Nykfibing paa Sælland 5 —

— Holstein) prakt. Læge, København 5 —

— Hornemann, E., Prof., Dr. med, Kfibenbavn 5 —

— Hornemann, prakt. Læge, Hjørring 5 —

— Howita, Prof., Dr. med., København ^ —

— Ingerslev, prakt. Læge, Præstø 5 —

— Jacobsen, L., Korpslæge, København f ""•

— Jansen, Prof, København J —

— Jansen, BaUillonskirurg, København 5 ~

— Jensen, Overlæge, Prof, Vordingborg 5 —

— Jensen, Distriktslæge, Stubbekøbing 5 —

— Jespersen, Justitsr., Distriktsl., Nykøbing p, P 5 —

— Jessen, prakt. Læge, København 5 —

— Jaul, Reservelæge, Aarhus 5 —

— Kioldahl, Kammerraad, Jægerspris 5 —

— Kj erk g a ard, Sygehuslæge, Holbæk 5 —

— Ki eta, prakt. Læge, Varde 5 —

— Kiær, Etatsraad, Stiflsfysikos, Ribe 5 —

— Kiær, prakt. Læge, Ribe 5 —

— Klein, Distriktslæge. Kjerteminde r 5 —

— Klem, Kane Aliraad, Stadslæge, Helsingør 10 —

— Klem, prakt. Læge, Vejle 5 —

— Klingberg, Krigsassessor, Esbønderup 5 —

— Kl ocke, prakt. Læge, Køge 5 —

— Knudsen, Dr. med., Landfysikus, Næstved 5 —

— Kornerup, prakt. Læ^e, Hillerød 5 —

— Krebs,Krigsraad, Distriktslæge, Ringsted 10 —

— Krebs, prakt Læge, Vordingborg 5 —

— Krohn, Grovskabs- Læge, paa Brahetrolleborg 5 ~

— Krohn, prakt Læge, Aarhus 5 —

— Krohn, prakt Læge, Kalø -J 5 —

— Kuhlman, Distriktslæge, Skanderborg 5 ~

— KØbke, Justitsraad, Stiftsfysikus, Nykøbing paa Falster 5 —
~ KØbke, prakt Læge, Nykøbing paa Falster 5 —

— Høster, prakt Læge, Randers . 5 ^

— Langballe, prakt Læge, Randers 5 —

— Lange« prakt Læge, Høver pr. Aarhus 5 —

— Lange, Proprietær, Ellemose, f. 1871 5 —

— Larsen, EtaUraad, Dr. med., København 10 —

— Larsen, prakt Læge, Hadsten 5 —

— Lassen, Distriktslæge, Grindsted 5 —

— Lavæti, prakt Læge, Asssens 5 —

— Leerbech, Distriktslæge. København 5 —

— Lehmann, Prof., Dr. med.. Købenbavn 5 —

— Levin, Distriktslæge, Fa rsøe 5 ->

— Levin, AmtssygebusL, Frederiksborg 5

— Liebe, Overlæge, Distriktslæge, Stfariager 5 —

— L in nemann, prakt Ls^e, Horsens 5 —

— L or ck, prakt Læge, Nest ved 5

— Lork,DistrikUlsMre, Bogense, f. 1870 og 71 ! 10 —

-» Lorentien« prakt Lssffe, København 3 —

— Lttttd, prakt Læge, Aalborg 5 .

Hr. Lun dda bl, prtkt. Læf^e, Slagelse 5 R<f.

— Mackep rang, Distriktslæge, Stege 5 —

— Magnus, Distriktslæge, Hobro 5 —

— Matthiessen, Distriktsliege, KOge 5 '—

— Mathiesen, Fabriklæge, Helleliæk . 5 —

— Na tJi i a ssen, prakt. Læge, Horsens 5 —

— Meyer, Distriktslæge, Horsens 5 —

— Mourier, Klosterlægje, Dr. med., Vemmetofte ••..;• 5 — '
^ Mygind,jprakt. Læge, L6gstAr 5 ^

— Maller, Overlæge, HelsingOr 5 —

— Mflllertz, prakt. Læge, Flyng 5 —

— Mflnster, Krigsraad, Ebeltoft /«... 5 —

— Moller, Hospitalslæge, Odense 5 —

— Moller, P. J., prakt. Læge, KObenharn 5 —

— Moller, prakt. Læge, Nakskoy 5 —

I — Moller, Distriktslæge, UsserOd 5 —

I — Moller, prakt. Læge, BroTst, f. 1871 og 72 10 —

— Moller, Vilh., Sygehuslæge, Svendborg 5 ^

— Moller, prakt. Læge, Randers 5 —

— Moller, prakt Læge^ NykObing paa MorsO 5 —

•— Moller, prakt. Læge, SkelskOr 5 —

— fSielsen, Cam., prakt. Læge, Mehm 5 -*

— Rielsen, prakt. Læge, Frydendal 5 <—

^ Nielsen, prakt. Læge, Skelskdr 5 —

[ ~ Nyborg, U., prakt. Læge, Fredericia, f. 1871 og 72 . . .10 —

— Ny ro p. Distriktslæge, NykObing paa MorsO . . . ^ . . . 2 —

— Obdrnp, Underlæge, KObenfaavn 5 —

— Olsen, prakt. Læge, ROrbæk 5 —

— Paulli, Prof., Kobenhavn 5 —

— Paulsen, Fysikus, Aalborg 5 —

— Pedersen, Distriktslæge, SkelskOr 5 —

— Petersen, C, prakt. Læge, Kolding, f. 1870 og 71 .... 10 —

— Petersen, Distriktslæge, Ribe 5 —

— Petersen, prakt. Læge, Hornsyld 5 —

— Petersen, Jul., Dr. meds, Kommunelæge, KObenbavn ... 5 —

— Petersen, prakt. Læge, Svendborg, f, 1871 og 72 .... 10 —

— Petit, Jostitsraad, Fredensborg 5 ^

— Pinques, prakt. Læge, KObenhavn 5 —

— Plum, Dr. med., Lektor, KObenhavn 5 —

— Pontoppidan, Distriktslæge, RingkObing 5 —

— Poulsen, prakt Læge, Taastrup 5 —

— Poulsen, Distriktslæge, Saltum f. 1871 og 72 10 —

— Prahl, prakt. Læge, Slagelse 5 —

^ «- R a f n , prakt. Lli^ge, Hals 5 —

— Ranfft, prakt. Læge, Kallundborg 5 —

— Ravn, Dr. med., KObenhavn 5 —

— Reinhardt, Distriktslæge, PræstO 5 —

! — R eis s, Dr. med.. Prof., Kobenhavn 5 —

~ Richter, prakl Læge, Grenaa, f. 1871 og 72 16 —

— Ring, prakt. Læge, Skive 5 —

I — Rode, prakt. Læge , Klæstrup 5 ~

— Rosen, prakt Læge, Storehedinge 5 —

— Rosenstand, Distriktslæge, Maribo 5 —

— Rostrup, prakt Læge, StobbekObing, f. 1871 5 —

*- Rybsahm, Distriktslæge, Ebeltoft 5 —

Ur. Ryge, Distriktaløga, Rof kilde ^ . . 5 Rd.

— ROse, Distriktolege, Rudkdbiog 5 —

— Salomonsen, M., Dr. med., K6benhtvn 5 —

— Salomonsen, L., Kommunelæge, Dr. med , KftbenhavD . • 5 —

^ — Sazild, Konsnl, Dr. med., Kdbenhavn ^5 —

^ — SchiOdte, Prof., KObenhavn *5 —

— S eb i Od tj Distriktslege, Brestrup . . . . « 5 —

^ Seb6ning, prakt. Læge, F.oglebjerg ^ 5 —

— Se bio te. Hospitalslæge, Roskilde 5 —

— Scbleisner, Jastitsr., Dr. med., StadsL, Kbbvn. 5 —

— Sehlotfeldt, prakt Læge, Everdrup 5 —

— Scbmedesj, ^rakt Læge, GlumsO 5 —

— Schmidt^ Prof., Dr. med., Kdbenhavn '. S —

~ S eb m i egel o w« prakt. Læge, Aarhus 5 —

— Se boa, Etatsraad, Moflæge, Kobenbavn ....».«•• 5 —

— Scb OU, Distriktslæge, Skive 5 —

— Scbou bo e, Distriktslæge, Kallundborg 5 -^

— Scbytz, Etatsraad, KObenbavn ..« 5 —

— Se b fl ffe r, Krigsraad, Distriktsl., Odder 5 —

— Secb er, prakt. Læge, KObenhavn . . • . ^ 5 —

~ Seidelin, prakt. Læge, Roskilde i^ 5 —

— Sel mer, Prof., Dr. med., Overlæge, Aarhof ^. -~

— Silfverberg, H., prakt. Læge^ KObeohavn 5. —

— Silfverberg, E., prakt. Læge, KAbenbavn 5 ~

— Smitb, prakt. LægOt Veile 5 —

— Sommer, prakt. Læge, KObcnbavn 5 —

— S tab el I j prakt. Læge, Aarhus 9 —

— Steen berg. Distriktslæge, Greenaa 10 -*

— S te n b erg, Dr. med., Prof, Overlæge, St. Hans-Hospital . . 5 —
-^ Steenback, Grevskabslæge, Holstejnborg 5 —

— Storm, Distriktslæge, Hornslet • . 5 —

— Struckmann, prakt. Læge, KykObing paa Falster .... 5 —

— Stub, prakt. Læge, Sæby 5 —

* — Stadsgaard, Dr. med., København 5 —

— Stybe, Badelæge, Klampenborg 5 —

-- Sønderup, prakt. Læge, Nyrup 5 —

— SOrensen, prakt. Læge, Skanderborg 5 —

— Sørensen, Th., prakt. Læge, Hobro , . 5 —

— Thaning, prakt. Læge, Tjørnelunde 5 —

— Tb o s tr u p, Kancælliraad, prakt. Læge, København .... 5 —

— T b y e , prakt. Lægo, Slangerap 5 —

-> Tolderlund, Landfysikus, Holbæk & —

— Trier, M., Dr. med., København 5 —

— Trier, S., prakt. Læge, København 5 —

— Trier, P., Ur. med., København 5 —

— Ulrik, Kommonelæge, København 5 —

— Ussing, prakt. Læge, Prederikssnnd 5 —

— Vahl, prakt. Læge, Haderslev 5 —

'- WarncRe, Prof., Dr. med., Købenbavn . . • •' 5 —

— Wedel, Distriktslæge, Herning 5 —

— Weibe, prakt. Læge, Kallundborg 5 —

— Weis, Justitsr., Sliftsfysikus, Dr. med., Aarhus 5 —

— Werner, prakt. Læge, Ringsted 5 —

— W eyw ad t. Kommunelæge, Købenbavn 5 —

— Wiberg, Krigsraad, Dr. med, db cbir., Distriktslæge, Glosirup 5 —

Hr. Wilbjelm, Jiutitini ad, Maribo 5 Rd.

— Wilhjelm, pr akt. L»(r®, Maribo 5 —

— Willemoef, DistrikUlæife, Frederikiborg 5 —

— With, Dr. med., Prof., Kdbenhavn . . .' 5 —

— Vi tb, prakt. Lej^e, Lemvig 5 -*

— Witbaaen, Prof., KObeDbaTn * 5 —

— Voldbye, prakt. Løfe, KdbenhaYn 5 —

— Wo] t er a, biatriktsløge. Amager, f. 1871 of 72 10 -

— Zachari«, Karantsneløge, Kdbenbayn 5 —

— Zabrtmann, Fyaikoi, AOnne 5 —

— Zimmermann, prakt L»ffe, Aalborg 5 —

— Orbecb, prakt. L«ge, Vejle ^ ~:~

— Orited, OTerlsge, K<(benhayn . . . 5 —

1508 Rd.

Udgift

1. Penfioner og UndentAttelfer 1825 Rd. „ Mk. „ 8k.

2. Til Indk6b af 500 Rd. kgl. Oblig. 449 -. 4 ^ 14 .

3. Indaat i Bikuben for Kapitalfondet 486 — „ — „ —

4. Trykningsomkostninger 13 — 2 — 5 —

5. Porto og Inkassationer 11 — 4 — 8 —

6. Bogholderen 80— „— „~

7. Kassebeholdning ........... . . 177 — „ — „ —

2822 Rd. 5 Mk. 11 Sk.

Eftør forrige Aars Regnskab ejede Kapitalfondet: et Indskriv-
ningsboTis for 20800 Rd., en kgl. Obl. paa 1000 Rd. samt indestaaende i
Bikuben 509 Rd. 4 Mk. 12 Sk. med paalObne Renter: 6 Rd. 5 Mk. 4 Sk.

For det disponible Reservefond indestod i Bikuben 300 Rd.

1 Aar blev der i Juni Termin indkjAbt 500 Rd. kgl. Obl., der i For-
ening med de 1000 Rd. kgl. Obl. indlemmedes i Indskrivningsbeviset,
hvdrved dette kom til at lyde paa 22300 Rd. Kassebeholdningen tillige
med en Gave af 50 Rd. blev indskudt i Bikuben (Bikubebog Nr. 54619),
hvor ogsaa December Termins Renter (med Fradrag af 100 Rd., der med-
gik til Understøttelser) anbragtes; i Alt indestaar nu her: 955 Rd. IMk.
7 Sk. med paalAbne Renter 36 Rd. 2 Mk. 14 Sk., tilsammen 991 Rd. 4 Hk.
5 Sk. , hvilken Sum altsaa i Forbindelse med det nævnte Indskrivnings-
bevis for 22300 Rd. nu udgOr Foreningens Kapital formue.

For det disponibleReservefond, som ved eztrnordinttre Under-
støttelser i Aarets Løb aldeles udtømtes, indestaar i Bikoben (Bikubebog
lir. 39999) nu kun en lille Rente-Rest af 5 Rd. 4 Mk. 12 Sk.

Direktionen for „de danske Lægers Hjælpeforening' i April 1873.

Bempel. A. Black. P. Kaudaen. H. V. ChriøtenseD.

B1bu«o Laao« BogtrykkuL

Ugeskrift for Læger

redigeret

Dr. f. Trier.

Tr«4t Rakkt XVI. MML

(A& 1— SO.)

KøbcahavB.

c. A. AeitaeU Forlag.
1873.

llMc* Lisøi BflfftryUtrl.

IidhtkbfwtogMløe.

Afskedigelser 127, 151.

Alkohols Indflydelse paa LegemsTarmeD (efter Rie gel) 2SS.

Apoteker, Visitation af (af P. Knudsen) 109, 286, 286.

— , — - (af V. Ingerslev) 119.

— , — - (af Lorentzen) 202, 269.

— , — - (af Krog-Jenaen) 258.

— , — ' {BtfLP.U,) 418.

Atropin mod profns Sved (efter Fråntiel) 128.

Barakhospital 860.

BarselkTlnder. Dødeligheden blandt, 1 Paris 447.

Baryt, eddlkesnrt. Forgiftelse ved 9.

Bekendtgørelse om Henlæggelse af et Distrikt nnder Stadsløgeem-

bedet^ Aarhns . 98.

Beretning om ugentlige epidemiske Sygdomme Undes i Slutningen

af hvert Nr.
Bestemmelser til Ordning af det medieinske Studium ........ 864.

Bidrag lUI Læge Gandils Efterladte 182, 808, 899.

Øecoctum chlnæ. Fremstillingen af (4f Krog •Jens en) 346.

Desinfektion af Sygestuer 160.

Digitalis, Virkningen af . 289, 306.

Dilatation, blodig, af orlflclum uterl (af Bokken henser) 869.

Disputatser 15.

Doktorgrad, medicinsk . . .* 127.

Djshidrosis 477.

Dødsfald 13, 15, 79, 151, 188, 25.5, 271, 287, 802, 819, 481, 468, 479.
Døvetumme §65.

Enteralgi hos Børn (af Boyd) 48.

Farine lactée Nesdé (af Pi per) 429.

Festmaaltid 885.

Foiglftning ved subkutan Injektion af Morfin (af A. Berg) 158.

Fremmede Legemer, Nedsynkning af 814.

Fremmede Legemer i Luftvejene, FJærnelsen af 477.

Gibsbandager, støbte, (efter JuUlard ted Leerbeck). ...... 401.

Gulsot, Behandling af, med Elektrieitel (af Gerhardt) 49.

tidt.

fljælpeapoteker 848.

— , Resolution ang 69.

Bygroskoplsk Vat : . 58.

Hæfteplaster ;,.•.,; 897.

Hamatocele pelvis (efter Meadows) . . « 449.

Høfork, Lcaion med — Helbredelse (af Gbr. Petersen) 341.

HøtyY, Læsion med — Helbredelse (af Dan. Cold) 412^

Iseblaa (af H. KvUt) 39T.

Jordemoderkonferencer, Tilsigelse af 398.

lordemødrenes Understøttelsesforening 238.

Karantæneforholdsregler 98, 94, t?6, 150, 107, 182, 205, 206, 239, 319,

348, 349. 366.

Kasolstlske Meddelelser (af L. Il eller) ^.H^; 33, 57.

Klimaets Kemi 103.

Kliniclstpladserne i Fødselsstiftelsen 151.

Kloral som antiseptlcam 177.

Kloralbydrat, Gulsot som Følge af (efter Wernich).. 264.

Koldfeber hos Børn (efter Bohn) . .- * . . . 241.

Kolera 10, 93, 124, 150, 166, 205, 288, 254, 271, 287, 301, 318, 349.

398» 447, 478.

— , Forsigtighedsregler mod .94«

Kolerakommission , 54. 167.

Kollegiale Forhold, det (af O. M. Gierslog) 465.

Kommunehospitalets OverUsgeembeder 438.

Kongres, tysk hygiejnisk 125.

Koppee^tdemleo i Brealau 1870—72 54.

** i London 1870—72 58.

--. i Petersborg 124.

— 1 FUaddfla 289.

Kopper, Forholdsregler mod 94.

Kopperne i. det tyske Rige . . . : < 289.

Krigen 1870 og 1871, den tyske Hærs Tab i 461.

KTaksaWerl 301.

KTlkselv I Urin, Paavlsnlng af 397.

KT9Utpfforilte, Sundhedskolleglets Hundskrivelse om • . » 81.

K/sbenhvns Sygdomsforhold I 1872 (af Schlelsner) 129.

Lig, Forbrænding af li.

— , Konservering af 12.

Ligsyn, Betaling for 301, 349.

LiDetus cbloratis kallei c. morpblna (af'& T. Helberg) •• • 52, 121.
Love og Omgaaen af Love (af Faegei) 393.

8Ut.

Langeflvindsot, Radlkalkor'TedfafPaa] Nif ineyerved.'iiKPeUrseD) 154.

Lagecsamen i Sommeran 1&73 U» SI, 255.

Lagcforhold i NordamerilLa 12.

LAgeboDorar, ReUaag aDgaaende 367.

Lægemøde i Randen 95.

LægepraxU, Ret Ul 271.

Lagerne og Lot om Bmtds Arbejde I Fabrikker (af Gold) 344.

— - — — (af Red.) 345.

— — — — (af Ho^lm) 363.

Logernes Sygekasse 162.

LageTirksombed af Uexamlnerede, Lovforslag om. Pølgeblad til Nr. 28.
Laseforening, medicinsk 255, 303, 310.

Maltknranstallen 367, 399, 415.

Massage (af Dracbmann) 417.

Medicinahasenets Omordning (af Ingers! et) 81, 146, 248.

— — (af Cold) 113, 235.

— — (af Olrik). . .- 169, 267.

— — (af X.) 185, 209.

— — (afForf. til »Ogsaa en Instrai for Fysici) 267.

Medfelnsk Selskab . .271. 303, 335, 367. 415, 447.

Medikopnevmatlsk Anstalt I Kobenbatn 160.

Meldrøje, UdteterlDg af ; . . . 302.

MineralraDde, naturlige 15*

Morbns bullosns neonatorum • 25.

MortaltteUUbel, Udtog af Købeabatns 54, 110, 126, 206, 334, 350, 430.
Malk, koncentreret (efter Willard) 445.

Vitnrforskermøde, Ilte skandinaviske 13, 27.

Natar og Kunst (af O. Bang) .273.

Nedsattelser 79, 95, 183, 287, 351, 447, 463.

Nefrotoml 51.

Nye Bøger:

Tidsskrift for Tandlager, 1ste Aarg. 2det B. 27.

R. A. Holm: Om aytomatiske Bevagelser hos Sindssyge ... 91.

Grabs: Bmbetsberåttelse f5r Ir, 1871 169.

Grabs: Statlslisk fifYorslgt af dddsorsakema i Stoekholn Ir

1869, 1870 og 1871 « 159.

V. Bondesen: Oplysninger Ul Overlage SalonioDS «Re-

markninger om Sundbedsyanesten i Felten ■. 181*

Kortfattet Fremstilling . af det medicinske Undervisnings- og
Bxamensvasen og af Medlcinalforboldenes administrative

Ordning i Danmark, Sverige og Norge 266.

A« Stadfeldt: Det mekaniske Mlsforbold under Fødslen og

dets Bebaodllng. 2det og 3die Rafte 267.

SMe.

O. Ba Dg: D rt alnJodellge Tberaple' ....;. . 476.

O. B. Bull aod G. A.H«nt6D: Tbe leproui diaeaaet of the eye 476.
Tidsskrift for Tandlæger, 1ste Aarg. Sdje H. . ^^7.

Perineal StenkDusDing (af Dolbeao) 85.3.

Poevmallsk Apparat (efter Waldenbnrg) 38S.

Prof. Rokitaniky 479.

Recarrens, traadformige Organismer i Blodet ted (efter O b e r m e I e r) 174.
Retroflexio uterf med Hensyn til dens Betydning for Konception og

Graviditet (af Stadfeldt) 337.

Rettelse 415.

Sindssygeanstalterne, Beretninger om 182.

Skarlagensfeber, Silmblndernes Forhold under (efter Monti). . . . 97.

Skolen for kvind'elige Læger 1 Petersborg 478.

Stetoskopiske Forhold ved Plevrlt og Pnevmonl hos Børn (af V. B o d d e) 321.
Strykninens Virkning mod Amblyopler og AmaYroser (af M. Møller) 1,17.

Stodereode 1 Edinburgh, de kTlndelige 478.

Sukkerholdige Frugter i diabetisk Diæt (efter Mayet) 459.

Sundhedsvedtægt for Brønshøj Sogn, Tillæg til . . ^ 167.

— for Trige og Ølsted Sogne . . « 31.

Svangerskab I høj Alder ... 479.

Sygelister, Indseoding af '. 125.

Tamponade af Luftrøret 42.

Tandoperationer, Justmin. Skriv, om Ret til at udøve, 255.

Trikiner 13, 302, 479.

Trimetylamlnets Virkning 408.

Tugthus og SindssygehospiUl (af Holm). ... • 487.

Tyfoid Feber som Følge af fordærvet Mælk 287.

Udnævnelser ... 15, 95, 151, 183, 287, 303, 335, 367, 415, 447, 479.

Ilniversal-Farmakopé 125.

Urinretention, behandlet med Aspiration (efter Dieulafoy) 360.

•

Vakancer .... 55, 127, 151, 207, 255, 287, 303, 385, 431, 447, 479.

Vakclnatlonen, Protest mod 54.

Vand I Tarmkanalen, Indaprøjtnlng af (efter Mos ler) 473.

Vandskræk, Kloral mod « 27.

— 1 Prankerig 53.

Ægyptisk Haandskria 468.

libeikaifa. * ». S. HU I87S.

Ugeskrift for Læger.

8«> lUridn XVL Nr. 1

Redigeret af Dr. i. Trier«

IndhoU: I lønir: ta SbjbiMU Tiiliiif mI AaUjt^Mr tg åaaniMr. ftigifldia
?«< dtikMut Biryly prd i Sledn for djIsTtTlnrt Ratm. Fh DiluM. IM
41to fknfiiifiik« RatarfcrikinMfc. UgMUMi i 8i— itM 4873. Ifaluii|t
KicnlrMli. MsfrialMr. håtUlL Oteniihi. Oc«iUig« tpiteiiit SjgéiMt
i ItbMkan.

ØM 8ii|luriMeM Virlowig m%i Ambfy^pier •g

AmiT^ter.

Meddelelser fra Dr. raed. Christensens Øjenklinik.

kt caod. Med. Jt chir. M. Møller.

Jo flere svage Sider en Behandlingsroaade viser sig at have,
og ]• ufuldstændigere den ved denne tilsigtede Virkning er,
desto mere tilbøjelig føler man sig til at forlade den, og
desto begærligere griber man ethvert Hyt Middel, selv om
man ikke er i Stand til at gennemskue dets fysiologiske Vfrk-
niog. — Amavroserne og Amblyopierne , Symptomer paa
alvorlige Øjensygdomme, hvis Aarsag og patologiske Ana-
tomi i saa mange Tilfælde er overmaade duokel, høre
des værre, paa Grund af Sygdommens dybe Sæde, ikte til
de Øjensygdomme, som i Reglen ere tilgængelige for en
direkte medikamentøs eller operativ Behandling. Den al-
mindelige Behandling af disse- Symptomer; den bedst mulige
Fjærneise af de til Grund liggende eller formodede Aarsager,
den omhyggeligste Skaansel af Øjnene og Regulering af

3di« Hskke lOd« Bd.

Dittten i Forbindelse med lokale Blodudtømmelser eller andre
efter den individuelle Tilstand afpassede Medikamenter viser
sig i saa mange Tilfælde af saa ringe og hyppig kun forbi-
gaaende Virkning, at der netop her mare end andensteds
ytrer sig Trang til et nyt Middel og Opfordring til at for-
sage det som et ultimum refugium.

Et saadant Middel syntes nu ogsaa virkelig hi have
firembudt sig, idet Professor Nagel i TQbingen i sin Af-
handling «die BebaadluDg der Amaurosen und Amblyopien
mit Strychnin 1871*, begrundet paa en stor Del omhygge-
lige Iagttagelser, roser Strykninen som et mod Amavroser
og Amblyopier overmaade virksomt Middel.

Strytininen bar allerede længe spillet en betydelig Rolle
i Nervesystemets Sygdomme, navnlig i de rene Anæstesier
og Lambeder, og om endskønt den nu for Øjeblikket maaske
er fortrængt af Elektriciteten i dens forskellige Former, vil
den dog stedse bevare sit Ry som et yMsosiI og prøvet
Nervemiddel. Strykninens Indførelse i Øjensygdommenes
Terapi daterer sig fra et langt senere Tidspunkt. De første
paalidelige Efterretninger om dets Anvendelse meddeles af
Magendie 1821, senere have engelske og franske Læger,
Miquel, Pétrequin, Thomas Short og Stevenson
anvendt Strykninen med mere eller mindre Beld mod Ambly-
opier og Amavroser. Medens man saaledes havde paavist
en ga'vnlig Virkning af Stryknin mod Anæstesier og liaiii-
heder saa vel i de nervøse Dele af retina som i det øvrige
Nervesystem, begyndte man ogsaa at prøve dets Virknfng paa
de andre Sanser.

iPrOlich har prøvet Strykninens Virkning paa Lugte-
sansen baade yeå indvendig Brug og ved lokd Apltkation
af Midlet paa Næseslimhinden. Han blandede Stryknin med
Sukker og snuste det op, og allerede V4 Time efter visle
der sig en Forøgelse af Lugteævnen, saaledes at NelHkeoMe
f. Ex., som af den omtalte Næseslimhinde blev bugtet^ i
omtr. l&O Mm. Afstand, efter StrylLninanvendelse under
i Øvrigt lige Betingelser Met perciperet i 310 Mm. Afstand.
Tillige tbiev Næseslimhinden meget ømtaaligere, idet

moBiak, Dampe og andre lokale Irritamenter frembragte
stærk Smerte. Strykninens i Øvrigt ikke hurtigt forbigaaende
Virkning havde saaledes baade truffet n. olfactorius og iu
trigeminus.

Lignende Undersøgelser har Lichtenf els anstillet med
Felesansen og er kommen til omtrent lignende Resulta-
ter. Medens Følekredsenes Størrelse betydeUg forstørre-
des , altsaa Føleievnen betydelig formindskedes ved nar-
eotica, viste Strykninen ikke nogen væsentlig Forandring
i disses Størrelse. Derimod var Følenervernes Ømtaalighed
betydelig forøget, idet det viste sig, 1) at det samme Tryk, som
ellers kun frembragte en dump Fornemmelse, efter Anven-
delse af Stryknin frembragte en bestemt og klar, men dog
ikke smertefuld Fornemmelse. 2) Fornemmelsens Kvalitet
var forandret, og 3) Eftervirkningens Varighed var paafaldende
stor. For ingen af disse to Sanser have de fysiologiske
Experimenter indtil nu haft nogen terapevtisk Betydning,
medens derimod Stryknin i Øjensygdomme har vundet Plads
som terapevtisk Middel, hvis Ry som saa mange andre
Midlers snart er hævet til Skyerne, snart sunket tilbage i
total Forglemmelse.

Det første større kliniske Materiale angaaende dette
Middels Anvendelse i Øjensygdomme er, som anført, samlet
og udgivet af Prof. Nagel i hans ovenfor angivne Afhand-
ling. Ved at gennemlflrøe dette Arbejde maa man i Sandhed
undres over de særdeles gode, ja i mange Tilfælde næsten
vidunderlige Resultater, som denne Forfatter har opnaaet
ved sin StrykninbehandUng; man fristes paa mange Steder
til at opkaste en, efter den blotte teoretiske Betragtning
vel ikke berettiget, Tvivl, og man føler sig i hej Orad opfor-
dret til at prøve det af Forfatteren saa meget lovpriste
Middel.

Som Assistent paaDr. med. Christensens Øjenklinik
har jeg i dette Aar haft Lejlighed til at iagttage en Dei
Amavroser og Amblyopier og blandt disse flere henhørende
til en og samme Form, dels paa samme Sygdomstadiura,
dels i Lidelsens forskellige Odviklingstrin. Mod tiere af

disse SyDSsvækkelser er Strykninen bleven anvendt, og jeg
har, ved længere fortsat Anvendelse af Midlet og. ved hyp-
pige Iagttagelser og Optegnelser, trot, i alt Fald for enkelte
Amavroseformer at kunne udtale en Dom over Midlets
Brugbarhed og de Forvæntninger , man er beretliget til at
knytte til det. Rigtig nok er Antallet af de Tilfælde, hvor
Strykninen er anvendt, og i Reglen som ultimum refugium^
altfor ringe til, at man deraf tør fælde nogen absolut Dom
om Stoffets Brugbarhed eller ikke, tilmed da det her paa
KUniken kun er anvendt mod enkelte Amavroseformer; men
da mine Iagttagelser netop træffe flere Tilfælde af en og
samme Amavroseform og dertil just saadanne, som ere de
hyppigst forekommende, tror jeg dog, at de Resultater, som
hidtil ere opnaaede, ikke ere uden praktisk Betydning og
teoretisk Interesse, navnlig lige over for de saa gunstige
Beretninger fra Udlandet. —

En af de Synssvækkelser, mod hvilke Strykninen med
mest Held er bleven anvendt her paa Kliniken, er den saa-
kaldte «amblyopia ex anopsia«, en Form, som man hyppig
iagttager ved betydelig Skelen, og som i de fleste Tilfælde
karakteriserer sig ved, at den betydelige Formindskelse af
Synet, selv efter lang Tids Forlob, ikke er forbunden med
synlige patologiske Forandringer i Papillen eller de nervøse
Elementer af retina, saasom Affarvning eller atroflsk De<*
generation af Papillen o. desl. Netop i saadanne Amblyo-
pier, hvor Ledningen i retina er intakt, hvor det excentriske
Syn ikke har lidt Noget, hvor Øjenspejlet afspejler Øjenbun-
den normal i alle Henseender, netop der er Strykninen paa
sin Plads. Rigtig nok ere disse Amblyopier de blandt alle
Synssvækkelser, som ere mest tilgængelige for en almindelig
Behandling, idet Erfaringen viser, at et saadant i høj Grad
amblyopisk Øje ved Separatøvelser flere Gange om Dagen
og i længere Tid, ved Konvexglas og ved stereoskopiske
Øvelser, er i Stand til at hæve sin Synsstyrke meget bety-
delig, ja næsten bringe den tilbage til den normale. Jeg
erindrer netop et for kort Tid siden forekommet Tilfælde,
hvor en Patient med betydelig strabismus convergens paa

del ene Øje ft'embød en eaa betydelig Åmblyopi, at Syns«*
styrken var reduceret til Vio af den normale. Da en Skele-
operation under eaadanne Omstændigheder ikke vilde have
gavnet Patienten Noget, blev der anbefalet denne Separat-
øvelser af det amblyopfske Øje med konvex Glas + Vio.
Efter flere Ugers Forløb fremstillede Patienten sig atter, og
Synstyrken for det amblyopiske Øje viste sig at være ^/ao,
bestemt ved de Sne Ilenske Tavler, ligesom Patienten ogsaa
var istand til at læse almindelig Avistryk. Da Synsstyrken
saaledes var nogenlunde ens paa bægge Øjne, blev der fore-
taget Skeleoperation, efter hvilken Patienten stadig har ved-
ligeholdt binolulær Fixation og normal Synsstyrke paa bægge '
Øjne. Af dette og flere lignende Exempler fremgaar det
altsaa, at disse Amblyopiers Prognose i mange Tilfælde er
ret god, og at man ved de ovennævnte Midlers Anvendelse
i længere Tid er berettiget til at vænte en betydelig For-
bedring af Synsstyrken og derigennem bedre Chancer for en
eventuel påafølgende Skeleoperations Resultater. Men det
vil tillige være indlysende, at en saadan Kur forudsætter
Taalmodlghed og Omhu saa vel fra Lægens som fra Pati-
entens Side, og det maatte jo derfor være os kærkomment,
hvis vi besad et Middel, som enten alene eller i Forbin-
delse med de nævnte Midler var i Stand til betydelig at
afkorte den navnlig for Patienten ofte møjsommelige Kur.

I det forløbne Aar er Strykoinen her paa Eliniken ble-
ven anvendt mod en Del Amblyopler ex anopsia og i nogle
Tilfælde rigtig nok uden nogen synderlig Bedring, men i
flere Tilfælde med særdeles godt Resultat. Saaledes blev Mid-
let anvendt hos en 15 Aar gammel Patient, hvor der under
en fra Barndommen vedvarende strabismus convergens havde
udvilLlet sig en amblyopia ex anopsia paa højre Øje. Efter
gentagne Strykninlnjektioner hævede Synsstyrken sig fra ^/mo
til ^/loo og tilsisdt til knap ^/9o, fra hvilket Punkt der ikke
opnaaedes nogen Bedring. Hos en anden ung Patient hævede
Synsstyrken sig ved samtidig Anvendelse af Øvelsesglas fra
«>/Mo til knap »/so.

Hos en c. SOaarig Patient med Myopi ^M paa venstre

Øje og Synsstyrke ^/n samt amblyopia ex anopsia paa hajre
Øje med Reduktion af Synsstyrken til at tælle Fingro i nogle
Fods Afstand blev Strykninen ligeledes anvendt. Synsstyrken
paa højre Øje hævede sig til ^/loo og ved fortsatte Injectioner
til ^ho, da Patienten pludselig afbrød Kuren.

Nagel roser Strykninen som et fortræffeligt Middel
ikke blot mod de egentlige Åmblyopier ex anopsia, men
ogsaa mod andre Åmblyopier med normalt Synsfelt, og an-
befaler den selv ved hyperæmiske Tilstande, saasom ved
Overanstrængelse af myopiske og hyperopiske Øjne, hvor
han mener, at Strykninen tilfulde kan erstatte de i disse
Sygdomme ofte nødvendige lokale Blodudtømmelser, navnlig
i saadanne Tilfælde, hvor man af Rensyn til Konstitutionen
kun nødigt vil gribe til disse. Ligeledes anbefaler Nagel
Strykninen mod den saakaldte Retinatorpor , hvor en Af-
stumpning af den centrale Synsstyrke gaar Haand i Haand
med en proportional, ensformig Indskrænkning af Synsfeltet,
og hvor Aarsagen maa søges dels i Overanstrængelse, dels
i stærk Blænding eller i universelle svækkende Potenser.

Hvorledes man nu i disse ovennævnte Tilfælde skal tænke
sig Strykninens Virkning, er et Spørgsmaal af stor fysiologisk
Interesse, men som endnu langt flra kan besvares bestemt.
Man bar været nrest tilbøjelig til at antage Cirkulationsfor-
styrrelser, Anæmi eller Hyperæmi i nervus opticus eller i
de centrale Regioner som Aarsag til disse Åmblyopier, selv
hvor der hverken objektivt eller ved Øjenspejlet kunde paa-
vises nogen Abnormitet i Karfyldningen. Saa længe man
imidlertid ikke har ført noget exakt Bevis for denne An-
skuelse, synes en anden, af Nagel fremsat Hypotesa at have
lige saa Meget for sig. Han mener, at Strykninens gode
Virkninger i de omtalte Åmblyopier meget mere taler for
en simpel Innervationsforstyrrelse i nervus opticus, en for-
mindsket Ledning i Synsnervens Traade uden Cirkulations-
forandringer, paa samme Maade som Parese i en motorisk
Nerve kan finde Sted uden paaviselige Forandringer i dens
Cirkulation.

Den anden Form af Synssvækkelser, mod hvilke Stryk-

Dinen her paa Eliniken er bleven anvendt, er i Modsætning
til den i det Foregaaende omtalte Form en af de mest ond-
artede dels derved, at der i Øjengrunden findes svære pa-
tologiske Forandringer i selve papilla nervi optici, dels der-
ved, at den viser en absolut Tilbøjlighed til Progression. I
denne Åmavroseform, den saakaldte «hvide atrofiske Dege-
neration af Papilien», maatte det jo være af stor Interesse
ai erfare, bvor vidt og hvorledes Strykninen forholder sig,
saa meget mere som den er den af alle Synssvækkelser,
som viser sig mest utilgængelig for en almindelig Behandling.
Af denne Åmavroseform er der i det forløbne Aar forekommet
en Del, mod hvilke Strykninen er bleven anvendt, og da disse
Tilfælde repræsentere Sygdommen i dens forskellige Pro-
gressionsstadier , tror jeg at de indvundne Erfaringer have
en Del praktisk Betydning.

Jeg har af de iagttagne Tilfælde søgt at komme til Er-
faring om, dels hvor vidt og i hvilke Tilfælde Strykninen her
viser nogen Virkning, dels hvori dens Virkning bestaar, og
hvorledes den giver sig tilkende. Lige som i de fleste
progressive kroniske Lidelser maatte man ogsaa her a priori
kunne vænte, at Midlets Virkning aftog i samme Grad, som
Sygdommen skred frem, og Erfaringen stemmer fuldstændig
overens med Forvæntningen. I de lettere Tilfælde, hvor
Lidelsen var i sin Begyndelse, hvor Patientens Klager bestode
i for kort Tid siden opstaaet, men stedse vedvarende og
jævnt tiltagende Taagesyn, hvor den subjektive Undersøgelse
viste en Formindskelse af Synsstyrken, fra det halve indtil
Vio af den normale i Forbindelse med en ringe og ensformig
periferisk Indskrænkning af Synsfeltet og en gennem Øjen-
spejlet paaviselig Affarvning af Papillen uden videre patolo-
giske Forandringer, der have vi næsten altid kunnet spore
en betydelig Virkning af Strykninen, idet Synsstyrken, saa-
ledes som det vil ses af nedenstaaende Sygehistorier, i
flere Tilfælde hævede sig fra Vio af den normale til Vs og
Va og gennem længere Observationer blev staaende herpaa.
Ligeledes viste der sig en gradvis og i enkelte Tilfælde
fuldstændig Aftagen af Synsfeltsbegrænsningen, ligesom oig-

eaa Papillen ved Øjenspejlet viste sig af mere rødlig Farve
og med flere af de floere Arterier end før Kurens Begyn-
delse.

Hvor Lidelsen var videre fremskreden og Synsstyrken
reduceret til Erkendelsen af større Genstande i Patientens
nærmeste Omkreds, og hvor Synsfeltsdefekten var skreden
frem indtil et Par Tommer fra Fixationspunktet, der viste
Strykninen i Reglen en kun meget ringe og hurtigt forbi-
gaaende Virkning, baade med Hensyn til Synsstyrken og
til Synsfeltet. I disse sværere Tilfælde ser man hyppig, at
Synsfeltet er ulige indskrænket, saaledes at Defekten navnlig
viser sig op og ned samt ind mod Næsesiden, mindre mod
Temporalsiden, ligesom ogsaa undertiden en tidlig indtræ-
dende central Defekt i Synsfeltet bevirker, at Patienten an-
vender excentrisk Fixation. Her er Prognosen ved Stryknin-
behandlingen endnu slettere, og det synes i det Hele taget,
at det væsentlig er Graden af Synsfeltsdefekten, der betegner
Sygdommens Malignitet og stiller Prognosen. Ogsaa Øjen-
spejlet viser Sygdommens videre Fremadskriden, idet Papillen
viser sig blændende hvid, med udvidede bugtede Vener og
tynde, næsten traadformede Arterier samt fuldstændig Mangel
paa Kapillærkar, hvilket sidste bevirker Papillens hvide Farve
og ligesom Vene- og Arterieforandringerne er betinget
af det ved Atrofien fremkaldte Tryk paa Karstammerne i
nervus opticus. Hyppig ser man tillige en mere eller mindre
udviklet atrofisk Exkavation, medens man ogsaa paa den
anden Side kan finde •StauungspapiU i Forbindelse med en
vidt fremskreden Atrofi.

Foruden Graden af Synsfeltsbegrænsningen optræder
der i de sværere Tilfælde et andet Symptom af overordentlig
slet prognostisk Betydning, nemlig Manglen paa Farvesans.
I de lettere Tilfælde findes denne Mangel sjælden; men hvor
Sygdommen har beslaaet i længere Tid og er ledsaget af
betydelige Synsfeltsdefekter, der plejo disse Symptomer sjæl-
den at mangle. Efter de Iagttagelser, jeg indtil nu bar gjort,
er jeg kommen til det Resultat, at Strykninen er uden al
Virkning, hvor dette Symptom er optraadt, og selv i de Til-

fælde, hvQT kun Perceptionen for enkelte Farver er forsvunden,

spores kun en meget ringe VirkDing af Strykninen, der da

mere viser sig ved en let Formindskelse af Synsfeltsbegræns*

ningen og forøget subjektiv Lysfornemmelse end ved en

direkte paaviselig Forhøjelse af Synsstyrken.

(Sluttes.)

Forgifteke ?ed eddikesurt Barft, givet i Steden for

ætylsToylswrt NatirøH.

Ætylsvovlsurt Natron, sulphovinas natricus, er for nylig
anbefalet af Rabuteau som et Afføringsmiddel, hvis For-
trin navnlig bestaar i dets Mangel paa Smag, dets milde
afførende Virkning i Forhold til Indgifternes Størrelse — ved
20 Grammer i 3 smaa Glas Vand 4 — 5, ved 25 Grammer 7 — 8
Stoleudtømmelser efter omtrent en Times Forløb; i Reglen
skal 15 Grammer være nok til Afføring for en Voxen —
Manglen af Kneb efter dets Anvendelse og dets fuldkomne
Uskadelighed med Hensyn til Stendannelse, hvorved det
udmærker sig fremfor Magnesiasaltene. Da der imidlertid
til dets Tilberedning anvendes kulsurt Baryt, som først om-
dannes til ætylsvovlsurt Baryt og derpaa mættes med kul-
surt MatroD, bliver en Tilblanding af de giftige Barytsalte
mulig, naar Mætningen ikke sker nøjagtig og fuldstændig.
Sædvanlig vil dog den for Barytforbindelserne karakteristiske
Smag strax vække Mistanke om denne Forurensning, som
overbovedet vel kun kan ské ved stor Skødesløshed fra Til-
berederens Side. At dog en saadan Forvexling kan finde
Sted, viser nedenstaaende Tilfælde.

I Tun. méd. 1872, Nr. 119, meddeler Lag ard e i
Verdun følgende Sygehistorie:

Den 17de Juli 1872 kaldtes Forf. til en Købmand i Verdun, som
klagede over et smerteligt, rødt og sYuIlent Sted ved højre Fodled. Pt
fik Tilhold om at holde Sængen , lægge Omslag paa og indtage et mildt
Afføringsmiddel, bestaaende af 30 Grammer ætyisYOvlsart Natron, 60
Grammer Syrop og aqoa q. s. ad solut, hvilket han slinide dele i S
PorUoner og indtage med 3 Kvarters Meilemrom indtil Yirltniog. Forf.
ansaa Lidelsen for saa ubetydelig, at han ilike besøgte den Syge næste
Dag ; paa anden Dagen derefter kom der imidlerUd Bud, om han hurtigst
muligt vilde indQnde sig. Han fandt da den Syge liggende paa Ftyggen,
berøvet alle vilkaarllge Bevægelser, med blegt Ansigt, indfaldne Træk,
normale Pupiller og kold, med klæbrig Sved rigelig bedækket Hud.

stemmen var s^ag og utydelig, Falsen UUe, 125—130, HJærleljrdene
BYHge og fjærne, Aandedrættet hyppigt og svagt Tungeft var mørkt
farvet; Pt. klagede over styg Smag i; Epigastrlet og Underlivet vare
ikke smertelige for Tryk. der var ingen Kolik, men derimod Kvalme
og Opstød. Exkrementerne afgik uvilkaarlig , Urinen var klar og kvitte-
redes i stor Mængde.

Da alle lokale Symptomer paa Leddeaffektion vare forsvundne, tænkte
Forf. i Begyndelsen paa Gigtmetastase (•tllbagetraadt Gigt«), men kom
bort fra denne Hypotese, efter at det af Øjenvidner var forsikret ham, at
de beskrevne Symptomer havde indfundet sig , strax efter at Medicinen
var sunken, og fattede Mistanke om en Forgtftelse. Der var gaaet en
Time, siden Pt havde taget af Mixturen, og han havde kun brugt en
Tredjedel af Opløsningen. Da Pt. havde haft stærke Opkastninger, ind-
skrænkede Forf. sig til at ordinere Gnidninger langs Rygraden og paa
andre Legemsdele, fremdeles styrkende og oplivende Drikke (Bouillon og
Vintoddy), Anbringelse af Sennopskager og Varmedunke o. s. v. Samme
Dags Aften paaviste en Apoteker eddikesurt Baryt i det Tiloversblevne
af Blandingen; dog anvendtes der Ikke nogen egentlig Modgift mod Ba-
ryton. Imidlertid forværredes Patientens Tilstand stadig; Aafyzien til-
tog, og omtrent Kl. 7 døde Pt. ved fuld Bevidsthed, 12 Timer efter at
Giften var indtagen. Ved Obdulttionen fandtes Hjærnen og dens Hinder
stærkt blodfyldte; det blev ikke tilladet at undersøge Rygmarven, hvilket
Forf. beklager, da han anser Giften for spinal. Hjærtet var fyldt af
mørkerødt, tyndtflydende Blod. Lungerne vare hepatiserede, hyperæmlske,
og viste talrige apoplektiske foci. Desuden kunde der paavises gaatritia
og perltonltis.

Da Forf. var fttldstSDdig overbevist om den af ham ordi-
nerede Mixturs Uskadelighed, havde han strax efter at være
kaldet til den Syge indtaget 8 — 10 Grammer af den baryt-
holdige Opløsning, men angrebes snart efter af de samme
Symptomer i mildere Grad. Mærkværdig nok indtraadte der
hos ham i nogen Tid en langsommere Puls, medens bos
Patienten Palsen var paaskyndet.

Fra UdlaBiiet

Eelera« Over Koleraens Gang 1 Evropa indtil Begyndelsen af dens
Vandring for i Aar giver the Lancet for 24de Maj følgende Oversigt:

Efter dens første Optræden 1 1869 1 Kiev bredte Koleraen sig hen-
Imod Slutningen af Aaret og i Løbet af 1870 over Syd-Rusland ogLlUe-
Rusland og viste sig baade 1 Moskov og i Petersborg. 1 1871 var Syg-
dommen almindelig udbredt over hele det evropæiske Rusland; den
strakte sig fra Nordostkanten af det sorte Hav og det asovake Hav 1 Syd
til den sydlige Bred af det hvide Ha« (Onega og Arkaogel) 1 Nord og fra
den polske Grænse og Østersøen i Vest til IJralbJærgene 1 Øst; desuden
herskede den i Kavkasus- Landene baade paa denne Side og hinsides
Biærgene. Fremdeles var den udbredt 1 Øst-Preussen og angreb Kdnlga-
berg, Memel, filbing, Slettin, Svinemunde og de tilgrænsende Provinser.

Spredte Tilfælde iDdtnf i Qerlln, Hamborg og Altiea. Ved doD boCnUke
Bagt bley Hernøsand og yed Bosporus Koostantinopel bjemsøgt Senere
paa Aaret optraadte Epidemien i adskillige af Byerne langs Donau.

Koleraen oTervintrede 1 Konstantinopel og 1 mere end én af de
Mtereeiske HaTne. I April 1872 udbrød Sygdommen med stor Styrke
'ved det øvre Lob af Dnister og Proth og gik derfra mod Vest ind 1
Syd-Rusland og Lille-Rnsland og naaede mod Øst til Galislen. Fra Lllle-
Rnsland bredte den sig over Store-Busland og angreb Kasan, Nischn^-
NoTgorod og Tver med mellemliggende DistrilLter og optraadte igen i
Petersborg, Nanra og Reral; spredte Tilfælde Indtraf I Helsingfors i Fin-
land og Gefle i Sverig. I Vest-Rusland bleTe nogle faa Provinser smit-
tede, og 1 Polen viste Sygdommen sig i Varscbau.

Skønt Koleraen var meget udbredt i Rusland i 1872, var den dog
langt fra saa bæftig som i det foregaaende Aar. Hovedinteressen ved
Epidemien 1 1872 kn^ter sig til dens Optræden i Central-Evropa. Over
de polske Grænser førtes den til Øst -Preussen, men naaede ikke Vest-
Evropa. Derimod udbredte Epidemien sig med stor Styrke i Central-
Evropa. Den optraadte først i Galislen I April, bredte sig over denne
Provins og over Moldan, overskred Karpaterne og udbredte sig vidt og
bredt, skønt, som det synes, med meget spredte Tilfælde, 1 Ungarn.
Senere paa Aaret angrebes flere Egne af Måb ren, østerrlgsk Scbleslen
og Bøhmen.

Som Exempel paa Omfanget af Dødeligheden under Epidemien 1
1872 kan anføres, at der i Petersborg fra 23de Juni til 9de Oktober an-
grebes 3500 Personer, af hvilke 1700 døde. 1 Kiev, som led mere af
Koleraen i dette Aar end I 1869, angrebes 3413, af hvilke 1663 døde.
I Galislen angrebes til den 31te December 6850 Personer, af hvilke 2172
døde og 1208 endnu vare under Behandling. I Pesth angrebes fra 18de
Oktober til 28de December 982 med 404 Dødsfald, i Buda 1 samme
Tidsrum 764 med 274 Dødsfald.

I den forløbne Vinter er Koleraen vedbleven at herske i Galislen,
Håhren, østerr. Scbleslen, Bohmen og Ungarn. Den ophørte i Scbleslen
1 Løbet af April, men hersker endnu i Dele af Gallzien, Bdhmen og Un-
garn, især i det sidstnævnte Land. Samtidig med Beretningen om, at
Koleraen nu har udbredt sig ned langs Donau til Widdin, mældes til-
lige, at den igen er optraadt I Pesth. Endelig fortæller Berliner-Korre-
spondenten til Times, at der I Marts skal være indtruffet henimod 100
Koleradødsfald i Petersborg, og at der 1 Berlin er taget Forholdsregler
mod Smitte. De russiske officielle Blade have hidtil forholdt sig tavse
om Koleraens Optræden 1 Petersborg.

I Ungarn og Bøhmen optræder Koleraen nu kun sporadisk. Af de
osterrigske Kronlande er endnu kun Galislen stærkt hjemsøgt Derimod
skal der i Følge Bladene den 21de Juni være forekommet 42 Koleratil-
fælde paa Tømmerflaader paa Weichselen; deraf var hidtil indtruffet 25
Dødsfald og 4 vare helbredede.

Ferbrænding af Lig. Paa Udstillingen i Wien har Prof. Brunettl fra
Padua udstillet Modeller af et Varmeapparat til Brug ved Forbrænding
af Lig tillige med Prøve: paa Forbrændingsprodukter af Organismens
(Knoglernes) mineralske Bestandele under de forskellige Stadler af For-
brændingen. Ved den paa det sirlige Glasskab, hvori disse Genstande
findes, anbragte bibelske Sætning: •Pulvis es et In pulveremrevertebls*,
bar Udstilleren aabenbart søgt at forsone sit almennyttige Forslag om
Ligbrændingens Indførelse med visse religiøse Synsmaader.

l«BwrTertog af U^ Ed Række Præparater af Legemsdele til Brag
ired Uodervlaning i Anatomi er udstillet paa WieDerudstiUingeD af Ma-
r-ini, Prof. i Anatomi fra Floreng. Præparaterne ere forfærdigede efter
forakellige Metoder: nogle ere tert mumificerede og have Udseende som
stærkt røget Kød, hTilken Tilstand de beyare, naar de udsættes for at-
mosfærisk Luft; andre ere petrificerede og ligne slet indkarnerede Billed-
huggerarbejder. En tredje Præparationsmeiode omtales især med megen
Beundring; yed den skal det Tære lykkedes M. at opfriske hele Lig og
Ligdele, som ere opbeyarede endog i aareyis under en bøj Grad af
Tørhed, og gengive dem Blødhed, Elasticitet og Farve som et frisk Lig.
Der findes saaledes en I den øverste Halvdel tør og indskrnmpen, i den
nederste Halvdel opfrisket Forarm og Haand af et Lig fra 1869; sely
yed en nærmere Undersøgelse kunde man, bortset fra Dødskulden, med
Hensyn til Form, Blødhed og Bøjelighed i Leddene anse Præparatet for
en meget bleg, levende Haand. Naar man ser igennem den paa et Lys,
aes et pragtfuldt, rosenrødt Skær, og Vævene, selv Benene, ere gennem-
Bigtige som meget tykt Mælkeglas. Præparatet skal have et aaa skuffende
Udleende, at de Besøgende Jævnlig udbryde i Poruodringsraab over de
mærkyærdig vellykkede Voxpræparater. Prof. Marin i skal kunne ud-
føre denne Præparatioasmetode i forskellig Grad efter den Varighed,
som han ønsker at give Præparatet. Da det skal være Opfinderens
Hensigt at offentliggøre Metoden, vil det vel snart vise sig, om den ogaaa
kan staa for en opmærksom, yidenskabelig Prøvelse. Eu Landsmand af
Opfinderen, Sega to fra Florene, skal for omtrent 26 Aar siden have
yæret i Besiddelse af den samme Færdighed, men blev Genstand for
klerikal Forfølgelse og døde i en ung Alder efter at have tilintetgjort
alle aine Optegnelser.

Lcgeferhfld 1 Nordanerika« I Anledning af den tidligere 1 Ugeskriftet
omtalte Sag angaaende samvittighedsløs Uddeling af Lægediplomer i de
forenede Stater, især fra et saakaldet Universitet i Filadelfla, giver en
Korrespondent til •Fremdenblatt- i Berlin følgende Oplysninger:

Blandt Universiteterne i Nordamerika, der kun ere at betragte som
Fagskoler, indtage Pensylvaniens Universitet og Jeffersons Lægeskole
en fremragende Plads; yed Siden af disse findes der i Fiiadelfia endnu
to hæderlig bekendte Skoler for Tandlæger. Disse Anstalter ere, som
det plejer at ske i de forenede Stater, oprettede paa den Maade, at nogle
Videnskabsmænd haye forenet sig og dannet Undervisningspersonalet,
derpaa udnævnt en Bestyrelse af Indflydelsesrige og ansete Borgere og
henvendt sig til Regeringen for at opnaa Ret til at undervise, examinere
og uddele Doktorgrader. For nogle Aar siden opstod paa denne Maade
Fifadelflas Universitet, som kun havde et medicinsk Falkutet og ogsaa
kaldte sig den eklektiske Lægeskole, fordi den gjorde Fordring paa at
repræsentere de bedste Kræfter i •Ailopati, Homøopati og Hydroterapi.«
Det viste sig imidlertid snart, at Stifterne Ikke engang kunde gøre For-
dring paa synderlig Dannelse, og at de endogsaa udstedte Doktordiplomer
for Betaling; siden man havde gjort denne Opdagelse, kaldtes Anstalten
almindelig •Humbug-Skolen.« Gennem sine Agenter i Evropa udnævnte
den for en Betaling af et Par hundrede Daler saakaldte doctores in absentia.
Det er næsten ufatteligt, hvorledes dette har kunnet gaa i vore Dage. Først
1 November 1871 offentliggjorde New-York-Tribune en Brevvexling mel-
lem en Agent for denne Skole og et ungt Menneske, som kun paa
Skrømt havde sat sig i Forbindelse med ham. Da Sagen saaledes var
kommen frem for Offentligheden, fratog Regeringen Skolen dens Forret-
tigheder.

Trikloer. I Hertagdømmet BraoBvfg er der i Føige en BeretDing fra
Dr. Uhde (Ylrch. Arch. 57 Bd. 3. 4. H) fra Paaske 1869 til Paaske
1871 undersøgt i Alt 183543 SvId, af hrilke 12, d .e. 1 af 15295, fandtes
befæogte med Trikiner (26 Yare lidende af andre Sjgdomme).

DtdsfaM. Den bekendte Gynækolog Tyl er Snoith, Læge ved St
Marys Hospital I London, er nylig afgaaet ved Døden, 59 Aar gammel.

Dr. Bricheteau, forhen Redaktør af •Bulletin de thérapeatlqaei, er
efter længere Tids Sygelighed død i Tours, hvor han tilbragte sine
sidste Leveaar.

D. 16de Juni døde i Berlin deo berømte NenrepatologM or Iti Hein-
rich Romberg, 77 Aar gammel, af en i de sidste Leveaar udviklet
HJærtesygdom. Han var Lærer ved Universitetet 1 Berlin fra 1830 til
Åarene nogle og treds, men vedblev at virke som praktisk Læge til
nogle Maaneder før sinDød, da Sygdommen tvang ham til stadigt Sænge-
leje. Hans «Lehrbuch der Nervenkrankhelten> Til for bestandig sikre
ham en Plads blandt Videnskabens Koryteer.

Det Ilte skaBdimaiiske Natwforskenuide

afholdt den 3dje Juli Kl. 12 sit første almindelige Møde,
hvorefter Medlemmerne fordelte sig paa Sektionerne. I den
medicinske Sektion valgtes derpaa til Ordfører Prof. I.
A. Estlander fra Helsingfors, til Vice- Ordfører Prof. E.
Winge fra Kristiania. I den fysiologisk*anatomiske
Sektion valgtes Prof. G. P. B. Boeck fra Kristiania til
Ordfører og Prof. Å. Key fra Stokholm iil Vice -Ordfører.
I den hygiejniske Sektion valgtes Expeditionschef Kjerulf
fra Norge til Ordfører og Medicinalraad S. H. Wistrand
fra Stockholm til Vice-Ordfører.

Mødet tæller i Alt 392 Medlemmer, af hvilke 79 ere
fra Sverige, 40 fra Norge, 3 fra Finland og de øvrige 270
fira Danmark. Til den medicinske Sektion har der mældt
sig 163, til den anatomisk-fysiologiske 14 og til den hygi-
ejniske 33 Medlemmer.

Foruden de i det forrige Nummer af Ugeskriftet bebu-
dede Foredrag er der endnu anmældt: I den medicinske
Sektion: Overlæge Dr. Rasmussen: Nye Bidrag til Blod-
spytningens Patogenese under Forløbet af den kroniske
LuDgesvindsot, og Prof. Stadfeldt: Om Uterinflexionemes
eller Retroflexionernes Betydning for Undfangelse og Svan-
gerskab. I den hygiejniske Sektion er anmældt: Prof. S.
Engelsted: Meddelelse om Kysthospital for kertelsyge Børn,
Bygningsplanen , og af Fysikus Bentsen: Om Nødvendig-
heden af, at Jordbunden under Byerne holdes tør og ren,
samt om de Forholdsregler og Midler, hvorved dette kan
opnaas. Hertil er knyttet følgende

Forslag til Resolatfon.

Da det er Dødvendigt for Beboernes Sundhed, at Jordbanden under

Byerne holdes tør og ren,
da de farligste Urenligheder finde Sted ved Menneskers og Dyrs ex-

krementitleile Afsondringer,
da ved den hidtidige højst utilfredsstillende Ordning en stadig større

Infektion af Jordbunden maa befrygtes,
da det har vist sig, at de kommunale Vedtægter paa de fleste Steder

ikke lunne magte Opgaven,
maa det anses for nødvendigt, at en betryggende Tilstand
tilvejebringes vedsanitære Love, og atda først og fremmest
Latrin væsenets Indretning ordues ved Lov.

Som HovedgruodsætnlDger ved en saadan Ordning kan anføres:

1. Hvor Byerne have Vandforsyning gennem Rørledninger, maa del
anses for heldigst, at samtlige flydende Urenlighedsstoffer
bortledes gennem lokkede Ledninger og anvendes til Overrisling.

2. Hvor dette af særegne Grunde ikke kan finde Sted, eller hvor Byerne
ikke have Vandforsyning paa ovennævnte Maade, indføres Tønde-
system, og Udførslen af Indholdet besørges af Kommunen.

Lff^eexaneB i 8oMMerc» 1873.

Opgaver: Medicin: Hvorledes optræde Abnormiteter 1 Men -

struationen? Hvad er deres Aarsager^ og hvor-
iedes behandles de?

Kirurgi: Hvorledes opstaar en aaben FralLtor af
crus? hvilke Forskelligheder kan den vise i
sit Forlob, og paa hvilke Maader kan den be-
handles?

Retslægevidenskab: Hvilke Dødsmaader fin-
des hyppigst hos nyfødte Børn, naar Døden
er fremkaldt i forbryderisk Hensigt, og hvor
vidt kan denne med Sikkerhed paavises?

£a]ldidatem6 : H. C. Aumont, S. Deuntzer, H« G. S.
Helweg, J. F. Hempel, H. G. W. Hertel, F. M. Levy, A. G.
Linde, N. T. H. Meyn, P. O. Secher, M. K. Seedorf. J. H.
Selmer, £. V. Stibolt, G. J. P. Slricker, J. G. Y5htz —
Laud«, S. G. Andersen, G. T. Borring, G. J. A. BQttneri
J. P. Erreboe, O. J. Fiedler, A. G. Halvorsen, G. V. V.
Lange, P. K. J. Møller, A. H. A. Mørch, H. G. Sørensen —
Haud. ill. Imi gr.

Natvlige HiienlTuile.

LøTe Apote^ket i København, der alt i flere Aar paa Bestilling
har besørget naturlige Mineralvande forskrevne fra Kilderne, har 1 Aar
gjort Forsøg paa at holde et lilie Oplag af de mest brugelige Vande,
saasom: Emser, Friederichshaller , Karlsbader, Kissinger, Kreuznaeher,
Marlenbader, Vichy og Wildunger, og disse kunne saaledes strax faas paa
Apoteket Desoden modtager Apoteket Bestilling paa andre naturlige
Mineralvande samt Kildeprodukter, saasom Bade- og Kildesalte, ægte Pa-
stiller og Sæber, hvilke paa denne Tid af Aaret kunne expederes paa
nogle faa Dage.

At et saadant Foretagende kun vil kunne fortsættes i kommende
Aar ved et større Forbrug, vil være indlysende, da Vandene hvert Aar
Ted Brøodtidens Begyndelse rekvireres 1 ny Fylding og de overliggende
bortkastes. Apoteket garanterer saa vel i denne Henseende som for god
Opbevaring i dertil egnede Kældere og tillader sig derfor at henlede de
Herrer Lægers Opmærksomhed paa Ovenstaaende.

Oplag haves af:

Friederichshailer-Bitterwasser, Emser-Kråhnchen og -Kesselbrunnen,
Karlsbader-Muhlbrunneo, -Schtossbrnnnen, -Sprudet, Kissinger-Ragoczy,
Kreuznaeher- Elisabethbrunnen, Marlenbader- Kreuzbrnnnen, Pyrmonter-
Stahlbrnnnen, Selterser, Vichy-grande Grille, Wildunger-Georg Victorquelle.

Vandene faas dels paa Flasker, dels paa Dunke, i Reglen i 2 Stør-
relser, Vs og Vi Pot, til en Pris for de første af omtr. 2 til 3 Mk. pr.
Stk., for de sidste til omtr. S til 4 Mk. pr. Stk., Flasker eller Dunke,
hvilke tkke godtgøres eller tages tilbage. Iberegnede.

Ved opgivne større Kvantiteter billigere Pris.

Andre naturlige Mineralvande samt Kildeprodukter, saasom Bade-
og Kildesalte, ægte Pastiller og Sæber besørges i kort Tid.

Brugsanvisninger og Brøndskrifter gratis.

DbpvUlser. Den 30te Juni forsvarede Reservelæge ved den nørre-
Jyske Sindssygeanstalt R. A. Holm sin for Doktorgraden skrevne Af-
handling: "Om avtomatfske Bevægelser hos Sindssyge*. Paa Embeds
Vegne opponerede Lektor, Dr. Gædeken og Prof., Dr. With, af Tilhø-
reroe iDgen.

heu Iste Juli forsvarede cand. med. A ehir. S. Fenger sin for Dok-
torgraden skrevne Afhandling: • Benmarvens Udvikling og Bidrag til den
udviklede Marvs Hlstloiogi*. Paa Embeds Vegne opponerede ProfM44Mrerae
Dr. Schmidt og Dr. Panum, af Tilhørerne ingen.

BiJiftM. Karakt Overlæge LauritsClementsenerdødl København
den 30te Juni, 72 Aar gammel.

Udnævnelse. D. 25de Juni er Direktør for den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, Geh^meetatsraad, Dr. mød. C JS. Fenger, udnævnt til
Storkors af Dannebroge.

I Følge Meddelelse fira Stadslægen ere i Ugen AraOnsd.
d. 2Sde Juni til Tirsd. d. Iste Juli 1873 (bægge inkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 537 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 419, nemlig:

Bdn fra

Brystkatarr •- • •
Lungebetændelse •
Halsbetændelse • •
Faaresyge • • .
Kighoste ....
Revmatlsk Feber .
Mæslinger . • .
Kopper • . • •
Skaalkopper • . •
Skarlagensfeber . .
Koldfeber. . • •
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. . . •

Diarré

Kolerine ....
Strubehoste . • .
Diphtheritis . • .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . •
Barselfeber . . •
Skørbug • • . •

M.
48
13
18
16
•

9
18

»rt.
33

S
U

•

2
12

16
11

<S-5.

5
2
7
1
1
4
1
7
2
1
4

S-1
21
4
3
1
3

oadcrllir. Imm.

3
3

1
1

•

10
2

8
3

127

16
3
3

163 111 82 48

419

A( d« OTCnnCTDte epidemiske Sygdomme ere de flette Tilfælde
(orrkomne I: Vesterbrogade, DroDologeoiKade og Borgergade; relativt I
Forhold til Folkemsogden derimod i: Lille Helllggejatstrode (l,tT pCt),
Antoiilestrcde (0,W) og Dybensgade (0,74).

Af de ovennæTDte Koppetiltælde ere 2 forekommne I Porstcderne og
paa KrIstianthaTD, 2 I Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden lindes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmftMti. Brystkatarr 2, HalsbetKodelse I, revmatlsk Feber 3,
Koldfeber 4 , gasttlsk Feber 1 og Diarré 1 ; samt desuden : Gonorri 1
og keoMlt. Syfilis S Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 50, veneriske Saar 23, konstitn-
tionel Sjflliis 14, Fnat 9, blenn. Øjebetændelse 6, Zon« 2, StomatlUt 2,
BUftnebetændelse 2, FurunUer 3 og Erytem 4 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 110 Læger.

c. A. ■illMk F*rta(. ttasn LmiM ■•ttnrl'k*''.

i«b»ak»Tib LnLJiyisn.

Ugeskrift for Læger.

3<>M Række XVK Nr. 2.

Redigeret af Dr. F« Trien

M»

ladhold: I. IfUtr: Oe 8(i7M9«» fnfciiig Mi Mljfpur tf kmmut. Iirtii W-
itiN Multnn. R/e Bmr. Elwil Mi Tuitknk. Dil 411e slnidioaTisto Ra-
tvfmkinwé«. InitVrMbt fra SiÉAedsktllafiøl. Ubfmimm. SnMJindteft
fer IHfi ff IIiMBhn. > (MHf* «piiMifii« ^Si^mm i UhaAm,

(hu StrylniiCBS tiilnliig mod Ambfy^pier »g

Amifnsen

Meddelelser fira Dr. med. Christensens Øjenklinik.

Af eand. m^' A chfr. M. Møller.
. (MiliilnS.}

Medens iltsaa Slrytailiens Yirknkig i de lettere Former af
denne Amblyopi eller rettere i dens Begyndelsesstadier viser
sig yed en total eHer . partiel Formindskeli^ . af Synsfeltsbe«-
grænsningen, forøget subjektiv Lysfornemoitfllse og forhøjet
Synaslyrke, ses der i de senere Stadier, bvor en betyde-
lig central eUer periferisk Synsfeltsdefekt gaarHaand iHaand
med total øller partiel Mangel paa Farvesana, atdelea ingep
eller i alt Fald en kun meget ringe, og hurtig forbigaaen(}e
Virkning af Strykninen. Hvor vidt Strykninen i disse alvorlige
TiifæMe formaar at standse Sygdommen i dens videre D^
vikling og saaledes ad denne Vej kunde blive et betydningsr
iuldt Middel, derom tror jeg ikke at kanne udtale nogen
l>estemt Mening, deis fordi Antallet af Obaervationer endnu

Mié EaiLk« tSd« Id.

har været for ringe, dels fordi de behandlede Tilfælde ligge
saa kort tilbage i Tiden. Hos enkelte Patienter, som kom
under Behandling paa et meget sent Stadium i Sygdommen
og efter et negativt Resultat af Kuren bleve demitterede
for en Tid, synes jeg efter flere Maaneders Forløb snarere
at have iagttaget en bestandig Fremadskriden end én Stil-
stand i Sygdommens Gang. -— I alle de andre Tilfælde,
hvor Strykninen viste en betydelig Bedring i de tre ovenfor
angivne Retninger, bar Virkningen ogsaa, med et^Par ganske
enkelte Undtagelser, vist sig stadig efter fiere Maaneders
Forløb.

Hvad Anvendelsesmaaden angaar, da er Strykninen her
paa Kliniken altid bleven anvendt i Injektionsform, som den
letteste og sikreste Metode, idet den i forrige Tid hyppigst
anvendte endermatiske Metode frembyder altfor store Van-
skeligheder ved den stadige Frembringelse af en kunstig
Saarflade og ikke giver nogen Garanti for den Mængde
Stryknin, som absorberes. — Ligesom Nagel have vi holdt
os til smaa Doser, idet vi begyndte med i Milligr. nitrat,
strychnici , gradvis sligende indtil 2 Milligrammer og aldrig
overskridende denne Grænse. For at undgaa de mange
trættende Talangivelser i Sygehistorier vil jeg forud bemærke,
at vi i Reglen de første 3 k 4 Gange indsprøjtede 1 Milli-
gram, sukcessive stege til P/sk 2 Milligrammer og da vedlige-
holdt denne Dosis, saa længe der ved Synsprøverne viste sig
nogen Bedring i Synet, selv om vi ved et interkurrent op-
trædende Forgiftningssymptom maatte ophøre med Midlet i
nogle Dage. Med Undtagelse af en let Svulst om Injek-
tionsstedet, af og til indtrædende lette Forgiftningssymptomer,
som let svandt ved at ophøre med Midlet i et Par Doge, have vi
aldrig set nogen Skade af Strykninen, som kunde kontra-
indicere selv en længere Tids Anvendelse.

Indsprøjtningerne skete hver anden eller tredje Dag,
saaledes at der mellem Indsprøjtning og Observation i Reglen
hengik 1 å 2 Dage. I enkelte Tilfælde iagttoge vi Virkoin*
gen allerede V« k Va Time efter Indsprøjtningen for om
mulig at erfare, hvor hurtigt Virkningen indtraadte. Då

imidiertid den øjeblikkelige Virkniog var saft ringe, at man
ikke kunde udelukke andre Momenters, f. Ex. Lysintensite-
tens Andel heri, lode vi Patienterne først møde 1 å 2 Dage
efter til Observation.

Virkningen blev konstateret ved Synsprøven med de
Sn ellen ske Vægtavler, ved Læseprøven med de J ågerske
Typer og ved Synsfelisprøven. Hvad det sidste Moment
angaar, da maa Jeg beklage, at Virkningen ikke blev saa
nøjagtig konstateret, som ønskeligt var, dels fordi jeg i de
første Tilfælde ikke tilstrækkelig havde min Opmærksomhed
henvendt paa dette Punkt, dels fordi Angivelserne af enkelte
Patienter vare saa upaalidelige, at man ikke turde tillægge
dem nogen synderlig Betydning.

1. Patienten var en temmelig aitoldig, 79 Aar gammel Skomager
fra Alm. Hospital. Klager over tiltagende Taageayn paa bagge Øjne;
ingen Smerter eller øvrige Betændelseasymptomer tilstede. Ved den
objektive Undersøgelae ses stor arens senills. Katarakt paa bægge Øjne,
hornagtig med enkelte saturerede Striber paa venstre Øje, svag diOUs
Fordaokling paa højre Øje. Bægge PaplUer atroQsk exkaverede og af st«rk
blegbvid Farve. Synsstyrken paa højre Øje '^/loo; med venstre Øje tæller
han Fingre i V Afstand. Farvesansen ret god, idet kun den røde Farre
saa vel centralt som periferisk Ikke angives ganske korrekt Ingen
Synsfeltsbegrænsning. Rp. Jodmlztor og abstinentia. Ingen Bedring,
hvorfor Sep. JodmUtur og Rp. StryknlDiojektloo. Efter 34ie Injektion
S. o. d. *^ho; S. o. s. Fingre i 10' Afstand. Efter 4de Injektion S. o. d.
'®/io; S. o. s. Fingre i 18' Afstand. Efter 5te Injektion S. o. d. *^ko,
S. o. s. ''Vsoo. Han klager over Diarré og Svimmelhed, hvorfor Strykninen
blev seponeret i et Par Dage. Efter 6te Injektion S. o. d. *^lio, S. o. s.
*<>/ioa. Efter 7de Injektion S. o. d. knap '^/m, S. o. s. *<*/ioo. 9de og lOde
Injektion fiembragte ingen Bedring. - Sep. inJecUones. Han fremstillede
sig atter 2 Maaneder senere. Synsstyrken paa højre Øje var da '%o og
paa venstre Øje '^/loo. Ved Øjenspejlet ses Paplllerne mere kongestione-
rede, de finere Karforgreninger paa Paplllerne synlige.

2. Patienten en 60Aar gammel pensioneret O rflcer; for 2 Aar siden
opereret paa bægge Øjne for Katarakt med et kort efter Operationen
tUfredsstlilende Resultat Efterhaanden begyndte Synet gradvis at tage
af, han klager over bestandigt Taagesyn; er ikke i Stand til at forrette
sit Kontorarbejde. Lider af Hovedpine, træg Fordøjelse og Træthedsfor-
nemmelse,

Diagnose. Bfterstær paa bægge fl(|ne, mest paa højA Øje. Plot*

tBTeode Glaslegemdpaciteter, KoroidalatFofl paa bægge ØJoa. AUrofl med
fixkayation af PaplUerne.

Syosstyrkeo paa højre Øje '^/loo, paa vensle Øje '^/loo. FaryeiianseQ
god. Synsfeltet kun 1 rioge Grad indskrænket Øjets Spænding normal,
logen Smerter eller Injektion. Med sine Stærbriller formaar han kun
at læse stor Avistryk. Rp. Stryknininjektion. Efter 3dje Injektion S. o.
d. »•/ro, S. o. 8. •®/so. Efter 4de InjekUon S. o. d. •'»/to, S. o. s, "/40.
Efter 6te Injektion Tilstanden uforandret. Efter 7de Injektion optraadte
Hovedpine, Svimmelhed, lette Trækninger i Blæren; Urinen slærkt
mørkfarvet. Sep. injectiones. Efter 6 Dages Forløb vare disse Sympto-
mer fuldstændig svundne; Synsstyrken paa bægge Øjne *7ioo. Rp. Injek-
tion. Herefter Synsstyrken paa bægge Øjne '^/to. Efter 9de Injektion
S. o. d. ^ho, S. o. 8. *^/bo. De følgende Injektioner fremkaldte Ingen
Bedring i Synet Sep. injectiones. Efter at have genoptaget sit Arbejde
saa smaat fremstillede han sig efter 1 Maaneds, Forløb. S. o. d. knap
*^/to. s. o. 8. '•/so. Han læser almindelig Avistryk med nogen Besvær
og klager navnlig over Mangel paa Udholdenhed«

3. Patienten var en 72 Aar gammel Vinhandler. For c 20 Aar
siden fik han ved -et Fald et stærkt Slag paa Hovedet, der synes at have
medført fra Tid til anden betydeligere HJærnetilfælde , især Hovedpine,
Svimmelhed, Susen for Ørene samt Funklen for Øjnene. For S Aar
siden begyndte Synet paa højre Øje at blive taaget og tog stadig, trods
en deriverende og udtømmende Behandling, lidt efter lidt af. For Vi
Aar siden begyndte ligeledes Synet paa venstre iQe at aftage. Der har
Ingen Smerte eller Betændelse været tilstede 1 Øjnene. Benægter syfilis
og Misbrug af spirituosa. Cor og Urinen normale.

Diagnose. Forløben ehoroideo-retenitis paa højre Øje. Atrophia
paplllaris paa bægge Øjne.

Synsstyrken paa højre Øje reduceret til at tælle Fingre i !'• Syns-
feltet begrænset noget indad. Synsstyrken paa venstre Øje '•/40, Syns*
feltet normalt Farvesansen paa bægge Øjne god. Rp. Fodbade, Hlxt
aclda c. sulphat. magnesici og Jodkaliom. Efter længere Tids Brug af
disse Midler ingen Bedring. Han vedblev med Jodkalium og fik samtidig
Stryknininjektion. Efter Iste Injektion tæller han med højre Øje Fingre
i 16'. S. o. 8. *^ho. Efter 3dje InjekUon S. o. d. >^/soo. Efter 4de In-
jektion S. o. d. '**/ioo. De senere Injektioner fremkaldte Ingen Bedring.
Ved Undersøgelse 5 Maaneder senere var Synsstyrken paa højre Øje
*^/ioo og paa venstre Øje knap '^/to, Taagesynet for en Del forsvoodel,
Oftalmaimoskopet viser paa højre Øje kun Spor af den tidligere Be*
tændelse, hvorimod Atrofien paa bægge Øjne synes at være gaaet tilbage.

Rigtignok er der i dette Tilfælde brugt Jodkalium sam*
iidig med StrykDinen; men jeg tror dog bestemt at kunne
udtalOi at Jodkalium ikke har haft nogen Indflydelse; ti dels

bragte Patienten en stor Mængde Jodkalium før Injektio-
nerne og uden mindste Bedring, dels indtraadte der ved
Iste Injektion en saa eklatant Bedring i Synet, at dette ikke
kan andet end tilskrives Strykninen. At Synsstyrken paa
hajre Øje ikke bævede sig bøjere, medens den paa venstre
Øje naaede den normale Synsstyrke, maa søges i den paa
højre Øje samtidig tilstedeværende choroideo-retinitfs, paa
hvilken Strykninen ikke har ytret sin Indflydelse, medens
Atrofien omtrent var ligelig udviklet paa bægge Øjne«

Disse 3 Tilfælde, hvortil jeg endnu kunde føje nogle
flere, høre netop til de lettere Tilfælde, hvor Synsfeltet enten
slet ikke eller i kun meget ringe Grad er indskrænket, og
hvor Farvesansen er god. I dem alle er der opnaaet gode
Resultater ved Strykninbehandlingen, og de vise, at Bedrin-
gen indtræder pludselig og i Reglen meget eklatant, at Virk-
ningen igen formindskes, naar der efler faa Injektioner op-
høres med iMidlet, at en gennemført Strykninkur synes at
sikre mod en betydelig Tilbagegang i det opnaaede Resul-
tat, med andre Ord, at Sygdommen taber sin Tilbøjelighed
til Progression.

4. Ed ISaarig yelnsret, robust Bondedreog klager over lige fra
FødslBD af at haye lidt af Taagesyn, som stadig er tiltaget, saaledes at
han DU kun med Høje kan vejlede sig. Har ikke lidt af nogen alvorlig
Børnesygdom. Der har aldrig været Smerte eller Betændelse i Øjnene.

Diagnose. Atropliia papillaris oculi utrinsque. ØJenmedierne klare.
Iris reagerer meget træg, PaplUerne kridiivide. Arterierne tynde, traadfor-
mede, Venerne nogle blodoverfjrldte. Syosfeltet begrænset I alle Retnin-
ger, IndUl et Par fra FlxaUonspnnktet, stærkest opad og indad. Alle
Farverne angives saa vel centralt som periferisk som graafavide, knn
det Gnle erkendes nogenlunde. Synsstyrken reduceret til at tælle Fingre
1-18' med hvert Øje for sig. Bp. Injectiones. Efter 5 Injektioner al-
deles ingen Bedring.

5. Patienten var en 36 Aar gammel Jomfm, som i 14 Aars Alderea
havde lidt af stærk Blegsot; kort efter optraadte Taagesyn paa bægge
Øjne, som har været i Tiltagende I Løbet af 20 Aar. Hnn har søgt Læge-
l^ælp, men uden Bedring. Ingen Smerter eller Betændelse i Øjnene
have været tilstede. Menses normale. Hun er i Øvrigt kraftig og vel
næret.

Diagnose. Atrophit peplUarls oenll atrlnsqne. Choroldeo-retlnltit
med Plgmentophobninger 1 macula latea paa venstre Øje.

SynBStyrken paa hi^re Øje med + Vto sph. ^Uoo, ingen Synsfelts«
begrsDsning paa dette Øje. Synsstyrken paa venstre Øje reduceret til
at tielle FLogre 1 4' og kun i eiceotrisk Synsfelt. Synsfeltet Tiser for-
uden centralt Skotom tillige betydelig Defekt nedad og indad, næsten
lige ti] Fixatlonspunktet, opad og udad er Synsfeltet kun meget lidt
indskrænket. Paa højre Øje erklæres alle FarTerne, undtagen den gale,
for graa. Paa venstre Øje aldeles Ingen Farvesans. Rp. Stryknininjek-
tioner. Patientens Forhold tillode kun Observation hver 8de Dag. Efter
6 Injektioner ikke mindste Spor af Bedring, hvorfor hun demittercdes
og bar ikke senere været til Observation.

6. Patienten, en 48aarig gift Kone, har for flere Aar siden haft
Gigtfeber, siden den Tid Hovedpine, Svimmelhed, Kvalme, Svækkelse af
Hukommelse og Tænkning samt stærke revmatlske Smerter i Underex-
tremiteterne. For c' Vs Aar siden . har Synet været taaget paa hægge
ØJoe, og Taagen er I den sidste Tid tiltagen i betydelig Grad uden
Smerter eller Betændelsessymptomer.

Diagnose. Atropbia papillarls oculi utrtusque. Paa venstre Øje er
Synsstyrken med -j" ''i> sp^* '^/sOf Synstyrken paa højre Øje: Fingre 1
excentrisk Synsfelt, 1 faa Fods Afstand. Ingen Synsfeltsbcgræosning paa
venstre Øje. Paa højre Øje Synsfeitsbegrænsning i alle Retninger und-
tagen opad, næsten lige til Flxationpunkt 1 alle de øvrige Retninger.
Farvesansen paa venstre Øje god. Paa højre Øje skelnes Farverne kun
kun nogenlunde rigtigt opad, aldeles ikke i de andre Retninger.

Rp. Injectiones. Efter Sdje Injektion S. o. s. '^/so; ingen Bedring
paa højre Øje. Efter Ste Injektion S. o. s. '®/io; S. o. d. uforandret,
hun mener at se klarere med højre Øje, ligesom Synsfellsbegrænsningen
nu kun synes at være nedad og indad. De øvrige Injektioner fremkaldte
ingen Bedring, og Synsfeltbegrænsningen paa højre Øje synes atter at
være den samme som fra Begyndelsen af.

Der er i det forlebDe Aar i det Hele forekommet c. 10
Tilfælde af lignende BeskaffeDhed som de 3 eidst meddelte; men
da de i det Væsentlige stemme overens med de 3 meddelte
med Hensyn til Udviklingsstadium og i Behandlingens Re^
suUat, tror jeg ikke, at en detailleret Beskrivelse af de øy«
rige Tilfælde vilde være af synderlig Interesse.

De repræsentere alle Sygdommen paa et meget vidt
firemskredet Stadium, karakteriseret ved stærkt Taagesyn,
betydelig Synsfeitsbegrænsning og mere eller mindre Mangel
paa Farvesans. I Tilfælde 4 og 5 opnaaedes aldeles intet
Resultat; Tilfælde 6 er her netop af særlig Interesse, fordi
Lidelsen paa venstre Øje var i Sygdommens første Stadium

med relativt godt Syn, normait Synsfeit og normal Panresans,
ikiedens Lidelsen paa højre Øje var meget vidt rremskreden,
med næsten udslukket Syn, betydelig Synsfeltsdefekt og
total Mangel paa Farvesans: derfor opnaaedes der ogsaa
paa venstre Øje, i Lighed med de 3 første Tilfælde, et godt
Resultat, medens der paa højre Øje aldeles Intet blev op-
naaet.

Skulde jeg af de foreliggende Tilfælde udtale en Mecing
om Strykninens Virkning mod disse Former af Amavroser
og Amblyopier, maatte det vel blive den: 1) at Strykninen i
de lettere Tilfælde, hvor Synet endnu er nogenlunde godt,
hvor Synsfeltet ikke eller kun i meget ringe Grad er Ind-
skrænket, hvor Farvesansen er god, og hvor de ved Øjen-
spejlet synlige patologiske Forandringer i Papillen ikke ere
vidt fremskredne, formaar at udøve en gunstig Virkning,
som dels viser sig ved Bedring i Synet, dels ved Standsning
i Sygdommens Udvikling; 2) at Stryknin derimod paa Li-
delsens sidste Stadier ikke udøver nogen som helst Virkning.

I det forløbne Vs Aar, siden denne Afhandling er bleven
skreven, har jeg haft Lejlighed til, foruden de i forrige Aar
iagttagne omtr. 20 Tilfælde, at anvende Strykninen mod en-
halv Snes forskellige Amblyopier. Største Delen af disse
vare henhørende til de beskrevne Former, nemlig amblyopia
ex anopsia og amblyop. begrundede i atrofiske Degeneratio-
ner i Papillen« Saa vel i deres Fremtræden som i Behand-
gens Resultat frembyde de intet Afvigende fra de i Syge-
biatorierne omtalte Tilfælde og kunne derfor heller ikke
bevirke en Forandring i den i det foregaaende udtalte Me-
ning om Strykninens Virkning. Derimod ønskede jeg til
de alt beskrevne at føje et Par ret Interessante og oplysende
Sygehistorier.

øen ene angik en omtr. 40aarig Dame, som i længere Tid havde
lidt af en haardnakket Uterioliden med parulent (Jdflod af utems og
vagina. Der opstod da pludselig ander denne Sygdom en stærk Am-
blyopi paa det ene Øje, saaledes at Synet yar reduceret til Erkendelse
af Lys og Mørke. I Øjenbunden kunde intet Abnormt opdages med Und-
tagelse af en stærk, perlesnoragtig Udvldning af Venerne. Efter at nogle
anfeodte Midler Ingen Virkning hayde frembragt,] blev der foretaget

StrykDiaiDjéktion, hTorefter SyDsstyrken paa det syge Øje hævede sig tii
'^/aoo. Efter anden Injektion blev Synsstyrken '^/lo, og i Løbet af ea
omtr. 8 Dage bævede Synsstyrken sig til '°/ao og blev'heipaa staaende.;

Da jeg ikke nærmere kendte denne Dames Sygehistorie
med Hensyn til hendes Dterinliden, kan jeg ikke indlade mig
paa en mulig Forklaring af den under Sygdommen optraadte
Amblyopi, men maa nøjes med de anførte facta.

Den anden Patient var en omtr. 46Aar gammel norsk Præst, der I
længere Tid havde bemærket en tiltagende Svækkelse af Synet, navnlig
visende sig ved Taagesyn og talrige mouches volantes.

Ved Undersøgelsen fandtes: Excessiv tfyopi, choroldo-retloitis med
atrofiske Pletter, navnlig i Egnen af macula lutea; betydelige fiotterende
Glaslegemopaciteter; atropbia papillaris med stærk EikavaUon. Myopiens
Grad Vs—Vs; Synsstyrken '°/aoo paa bvert Øje for sig. Betydeligt cen-
tralt Skotom i Forbindelse med Indskrænkning af det periferiske Syns-
felt Alle Farverne, med Undtagelse af Grønt, angives saa vel i cen-
trum som i Periferien urigUgt, idet det Røde blev erklæret for hvidt,
det Gule for blaaligt, o. s. v.

Patienten bar siden 1867 gennemgaaet flere Merkarlal* og Jodksre
i Forbindelse med lokale Blodndtømmelser, men uden synderlig Virk-
ning.

Efter at der her paa Kliniken var blevet ordineret: Jodkalium, Fod-
bade, setaceum i Nakken, Brugen af blaa Briller, bedredes Tilstanden
lidt, idet Myopiens Grad formindskedes til Ve, aden at dog Synsstyrken
steg.

Der blev derpaa forsøgt omtr. 5 Stryknininjektioner, men uden no-
gen som helst Bedring.

Dette Tilfælde maa, som Resultatet af Ondersøgelseo
viser, henregnes Ul de vidt fremskredne og ondartede Am-
blyopier, hvor ikke blot Synsstyrken var betydelig søAsat,
men tillige Farvesans og Synsfeltet i høj Grad reduceret.
I Følge den Erfaring, som jeg liavde gjort ved de før omtalte
mere ondartede Former af Amblyopi, kunde man a priori ikke
vænte nogen synderlig Virkning af Strykninen, og denne blev
derfor ogsaa kun anvendt som et ultimum refUgium og for
at se, hvorledes den forholdt sig lige over for de centrale
Skotomer, ved hvilke jeg hidtil ikke havde haft Lejlighed
til at konstatere Strykninens Virkning.

Dette Tilfælde stemmer nogenlunde overens med det I
Sygehistorie 3 omtalte ^ hvor der paa l^jre Øje foruden en

rtn atrophia papillaris var en choroido-retinitis, medens dér
paa venstre Øje kun var Atrofi af Papillen. Lige som Stryk-
ninen ingen Virkning udøvede paa det højre Øje, medens
denne derimod var eklatant paa venstre Øje, saaledes er
det rimeligvis ogsaa samtidig med Atrofien af Papillen til-
Btedevørende choroideo-retinitis og navnlig de ved denne
fremkaldte Forandringer i macula lutea, som i sidste Syge-*
historie har bevirket, at Strykninen ingen Indflydelse viste,
idet Atrofien af Papillen slet ikke var saa overmaade stærk.
Af de tidligere omtalte Patienter har jeg i dette Halvaar
tållige haft Lejlighed til at iagttage den i Sygehistorie Nr. 2
omtalte Patient. Det gode Resultat, som her opnaaedes ved
Strykninen, er desto værre hurtigt gaaet tabt, idet Atrofien af
Papillen under en langvarig og over bele Kroppen ambule-
rende Rosen, der tilsidst endte i Hovedet, bestandig tog
mere og mere til og Synet i samme Grad af, saa at Pati-
enten, da han fremstillede, sig sidst, kun med Nød og næppe
kunde vejlede sig. Skulde, hvad der hidtil endnu ikke har
vist sig, lignende Tilfælde indtræde hos de øvrige med
Stryknin behandlede Patienter, taber Midlet derved en stor
Del af sin Betydning, og Donunen om dets Virkning vil da
ikke falde ud Ul dets Fordel.

Horbns boHosos Heonatomm.

Arch. f. Gyoåkol. V. 1. S. 150. 1873. — L'ud. méd. 10. 1S73.
SchmidtB Jahrb. 6d. 157. 1873. Nr. 3.

Paa Fødselsstiftelsen i Leipzig har Ahlfeld i anden Halv-*
del af 1872 iagttaget en Hudsygdom hos Nyfødte, som op*-
traadte epidemisk og viste følgende interessante Forhold.

Tilfældenes Antal ophobede sig lidt efter lidt, og da
Epidemien havde naaet sit Højdepunkt, blev intet nyfødt
Barn forskaanet, Exantemet optraadte mellem 2den og Udø
Dag (i Gennemsnit 4de Dag); Temperaturen viste ikke no*<
gen Stigning, som kunde antages at bero paa Udslættet.
Blærerne opstode pludselig, især paa Halsen og omkring

Livet, og udbredte sig derfra til deD behaarede Del af Ho-
vedet, Aosigtet og UDderlivet. Udslættet tiltog lidt efter lidt
i Styrke, Udbruddets Varighed var forskellig; Blærernes Stør-
relse tiltog hurtig, og paa Underlivet naaede de en Dalers
Størrelse. Haandfladerne og Fodsaalerne vare altid fri, hvor-
imod Fingrene vare fortrinsvis angrebne; i 3 Tilfældd var
henimod en Tredjedel af hele Legemets Hud bedækket af
Blærer. I et Tilfælde syntes Begyndelsen til Blæredanael-
sen af bero paa Tilstoppelse af nogle Talgkertler, men her
var Forløbet noget anderledes. AlmenbeGndendet var næsten
altid uskadt; hyppig (i 8 af 25 Tilfælde) ver der Oftalmier
iilstede, som sandsynligvis vare opslaaede ved, at Sekretet
fra Blærerne var løbet ned i Øjet. Kun ved Komplikationer
var Sygdommen ledsaget af Feber.

Samtidig fandtes der i de omliggende Landsbyer en
stærk Epidemi af denne Sygdom, der af Forf. anses for
smitsom. Da man ved pemphlgus altid tænker paa en kon-
stitutionel Sygdom eller Kakexi, maa denne Betegnelse for
den omtalte Hudsygdom fraraades.

Som Forf. i en Efterskrift tilføjer, indtraadte Døden hos
nogle af Børnene, efter at de havde forladt Stiftelsen, under
nye Udbrud, maaske kun, fordi de kom under ugunstige
Forhold. Dog døde der ogsaa paa selve Anstalten 3 BørUi
det ene af efterfølgende Furunkulose, de 2 andre som Følge
af Betændelse i Navlesaaret efter Ætsning med Blæresekretet.

Et Tilfælde af lignende Art er iagttaget af Jules Si-
mon hos et kraftigt, af Moderen selv næret Barn, hvis For-
ældre ikke vare syQlitiske. 9 Dage efter Fødslen opstod
der i Ingvinalegnen og paa venstre Side af Hovedet Blærer,
som naaede en Størrelse af ^/s Frank, vare omgivne af en
byperæmlsk Ring, havde et klart lodhold og efter Udtøm-
melsen viste en ren, rød Bund. Næseborene, Egnen om
anus, Haandflader og Fodsaaler vare normale, saa at den
kakektiske og den syfilitiske pemphigus kunde udelukkes.
Trods Vaskninger med et Afkog af Valnødblade og Pudring
med Hvede- og Kismel varede Eruptionen i 4 Dage. Der
blev nu antaget en Amme til Barnet af Frygt for, at Mode-
rens Ængstelighed skulde indvirke skadeligt; desuden ble?
der brugt Vaskninger med en svag Allunopløsning, og de
Steder, som let kunde vædes ved Urinen, bleve beskyttede
ved VoKtaft. Blærerne forsvandt da lidt efter lidt, og Bar-
net kom sig fuldstændig.

Nye Bøger.

Tidsskrift for Tandlæger, redigeret af Dr. Ax.-
Carstens, 1ste Aargang, 2det Hefte. S. 49 — 96.

Indeholder blandt Andet en, dog før OfTenlliggørelsen
af det ny Examensreglement forfattet, Artikel om tTand-
lægeuddannelse, Tandlægesagen og Tandlæger. • Desuden
et fortsat Oddrag af materia medica for Tandlæger efter
Whites «Dentai materia medlca», mere afpasset efter danske
Forbold end det i forrige Hæfte meddelte Brudstykke deraf,
og adskillige nyttige Notitser dels af Redaktionen, dels Over-
sættelser af Ddlandets periodiske Tandlægeliteratur.

I]«nl mH YuMrak er forsøgt med Held af Saioter (Lancet for
16de April 1872). 1 dette Tilfælde, som er det første Exempel paa
helbredet VaDdskræk, gaves hver Time 120 Centigrammer Kloralliydrat;
det lykkedes derved at bringe Patienten til at sove, og efter 4 Dages
fortsat Brag Indtraadte Helbredelsen. Tidligere er Midlet forsøgt af
Ellis (Lancet for 7de Avg. 1871) hos to Børn paa 7 og 5 Aar, som
Tåre bidte af gale Hunde. I bægge Tilfælde lykkedes det at berolige
Patienterne, saa at Sygdommen havde et mindre voldsomt Forlob; men
Døden indtraadte dog under Symptomer paa Afkræftelse paa henholdsvis
4de og Sdje Dag (Sygdommens Udbrud skete hos bægge, 3 Uger efler
at Saarene Tåre tilføjede dem af den syge Hund).

Det Ilte skaBduftYiske NatMrforskennøde

afholdt Forhandlinger i Sektionerne den 4de, ote, 7de og
8de Juli. Da der til Trykken forberedes en stenografisk
Beretning af disse og et kortfattet Referat let vilde blive
uensartet og upaalideligt, skal her kun gives følgende kort-
fattede Meddelelse om det i den medicinske, den anatomisk-
fysiologiske og den hygiejniske Sektion Forefaldne.

Sektionsmøder den 4de:

Anatomisk-fysiologisk Sektion. (Kl. 10^12). Anden Ord-
fører (Prof. Key) meddelte, at den første Ordfører, Prof. Boeck, ikke
haTde kunnet modtage det paa ham faldne Valg, paa Grund af, at han
var bleven valgt til Ordfører i den zoologiske Sektion. Prof. Key Talg-
tes derfor til første og Etatsraad Bends til anden Ordfører; til Sekre-
tærer valgtes Docent Lindgren, Prof. Heiberg og Dr. Krabbe.

Efter Dagsordenen meddelte derpaa:
i) Prof. Panum: Bemærkninger angaaende de omdelte Premstillinger

af Undervisnings- og Examensvæsenet samt Medlcinalforholdenes

2«

Ordning i DaDmark, Sverige og Norge. I en kort Diaknssion herom
deltoge Medicinalraad Wiatrand, Expeditionschef Kjerulf, Ord-
føreren, Dr. Varenius og Prof. Panum, hvorefter det paa
Forslag af Prof. Panum vedtoges:

At ReciprOcitetsapørgsmaalet ikke her skulde for-
handles.

Fremdeles Tedtoges det, at Diskussion angaaende enkelte Punkter
skolde finde Sted om Tirsdagen og Anmældelse af Diskussionsæmner slte
senest Mandag.
2) Prof. Schmidt gjorde Meddelelser øyer Giftredskaberne hos
Fjæsingen, hvorefter Prof. Panum efter nogle indledende Be-
mærkninger fremstillede den tatoverede Græker, Georgios Konstantlnos.
Paa Forslag af Ordføreren bifaldtes det, at for Fremtiden hvert
Foredrag, hvis ikke anderledes vedtages, ikke maatte vare længere end
en halv Time.

Den medicinske Sektion. (Kl. 12— 2). Ordføreren (Prof. Est-
land er) foreslog, at hvert Foredrag ikke maatte udstrækkes over Va
Time, hvilket Forsamlingen bifaldt.

Han foretog dernæst Valg af Sekretærer; efter Ordførerens Forslag
Talgtes: Dr. Gadde, Dr. Wisener og Dr. Lange.

Efter Dagsordenen gaves Ordet til Dr. Rasmussen, der meddelte
nogle nye Bidrag til Blodspytningens Patogenese under Forløbet af den
kroniske Lungesvindsot

Derefter talte Dr. Lamm om «galvani8m och faradlsm mot Tissa
former af lifmodersjukdom^ og foreviste »reororer fér ett skårare an-
Tåndende af elektricitåt pfi uterus's våfnaden^.

Dernæst overtoges Ordførerens Plads af anden Ordfører, Prof. Winge»
medens første Ordfører, Prof. Estlander, talte om «or8akerna tlll
dfvergåenda blindhet och ddfhet i vissa fall af commotio cerebrii.

I den herefter førte Diskussion deltoge Overlæge, Dr. Holmer, Prof.
Key og første Ordfører, Prof. Estlander.

Den hygiejniske sektion. (KL 2—4). Ordføreren, Ezpeditlons-
chef Kjerulf, lod først foretage Valg af Sekretærer. Valgte bleve:
Dr. phil., Cand. med. Theorin, Distriktslæge Kor en og Reservemedikns
Nebelong.

Efter Dagsordenen indledede Lektor Gædeken Diskussionen om
arcana. 1 denne deltoge Prof. Hornemann, Medicinalraad Wlstrand,
Lektor Gædeken, Ordføreren og Korpslæge Backer.

Efter Dagsordenen motiverede dernæst Fysikns Holst sit Forslag
oib Prinoipperne for enGlftlov. Paa Forslag af Prof. Hornemann bier
Diskussionen om dette Forslag udsat til Mandag.

Dernæst forklarede Prof. Engelsted Planen til og Organisationen
af det paatænkte Kysthospital for kertelsyge Børn.

Sektionsmeder den 5te:

I den medicinske Sektion. (Kl. 12—2). Dr. Koren holdt det
anmældte Foredrag om •Tyfussmilten*. Der udviklede sig en Diskussion
mellem Ezpedillonscbef Kjerulf, der paa den fra at møde forhindrede
Distriktslæge Homanns Vegne fremstillede dennes Undersøgelser og
Anskuelser om det foreliggende Spørgsmaal, Direkt. Sandberg, Dr.
Lamm, Fysikus Bentsen og Distrl. Koren.

Prof. Es ti an der talte efter Dagsordenen om følgende Spørgsmaal:
Inverkar sjukhosluften endast genom oppna sår skadligt paa en menak-
Ug organism, som i långre tid utsåttes for densamma?

Prof. Winge, der fangerede som Ordfører, foreslog^ at opsætte Dis-
kussionen om dette Foredrag til efter det følgende, der behandlede et
beslægtet Æmoe, og derefter diskatere over bægge i Forening.

Da Tiden Tar saa langt fremrykket, vedtoges det paa Forslag af Prof.
Winge at opsætte Prof. Helbergs Foredrag og henlægge det til den
anat.'fysiol. Sektions Møde om Mandagen.

Paa Grund af Indbydelse fra Hs. Maj. Kongen til enkelte af Mødets
Medlemmer om Handagen, vedtoges det, at den hygiejn. Sektions Itføde
afholdes Kl. 9—11, den fysiol.-anat. 11—1, den prakt.-med. 1 — 3.

Sektionsmøder den 7de:

Den hygiejniske Sektion. (Kl. 9—11). Ordføreren Expedi-
tionsehef Kierulf, satte efter Dagsordenen F^stkus Holsts Forslag om
Principperne for en Giftlov under Diskussion. 1 Diskussionen deltoge Prof.
Warncke, Dr. Yarenius, Fysikus Bentsen, Prof. Locbmann,
Expeditionschef Kjerulf, ApothekerLotze, Fysikus Holst, Prof. Hor^
nemann og Dr. Lamm.

Ordføreren afsluttede Diskussionen med Udtalelseaf Sektio-
nens Anerkendelse af Fysikus Holsts Forslag.

Prof. Locbmann holdt dernæst efter Dagsordenen Foredrag om
Hygiejnens Retning og Udvikling, med særskilt Hensyn til Ætiologien af
visse kronij}ke Sygdomme. I Diskussionen om denne Sag dellog Dr.
Yarenius, Dr. Jul. Petersen, Dr. Lamm, Prof. Prosch og Prot
Lochmann.

Den anatomisk-fysiologiskeSektion (Kl. 11— 1). Prof. Reiss
foreviste en Samling af patologisk -anatomiske Præparater, forfærdigede
af Dr. Barth i Leipxig.

Dr. Storch meddelte et Tilfælde af Okklusion af Tarmkanalen, be-
handlet med to Enterotomier. — Prof. Winge, Prof. Key, Dr. Storch
og Dr. Lamm deltoge i den derved foranledigede Diskussion, som især
dreiede sig om Enterotomiens og Laparatomlens kuratlve og diagnostiske
Yærd.

Prof. Heiberg holdt et Foredrag om Bakteriernes Forhold ved
Pyæmi og Pnerperalfeber.

Medicinalraad Wi strand meddelte Bemærkninger om Morbiliteten
og Mortaliteten af saakaldte Folkesygdomme i Sverig. En af bam om-
talt regelmæssig Periodicitet i Sygdommenes Optræden blev betvivlet af
Expeditionschef Kjerulf; i Norge var en saadan i alt Fald ikke iagt-
tagen.

Den medicinske Sektion. (Kl. 1—3.) Ordføreren, Prof. Est-
la nder, opfordrede dem, der havde Bemærkninger at gøre i Anledning
af det af ham i Lørdagsmødet fremsatte Diskussionsæmne eller af Prot
Heibergs i den anatomisk- fysiologiske Sektions sidste Møde holdte
Foredrag (om Bakterier) , til at- begære Ordet. Da ingen fulgte Opfor-
dringen, gaves Ordet til

Prof. Brandes, der holdt et Foredrag om en Reform af Sygepas-
ningen i Hospitaler. Dr. Yarenius og Overlæge Holm er knyttede
dertil nogle Bemærkninger.

Prof. Stadfeldt holdt derefter et Foredrag om Uterinfleiicnernes
Betydning for Undfangelse og Svangerskab, hvilket gav Anledning tU
en Diskussion, hvori deltoge Dr. Bokstr øm, Dr. Howiti, Dr. Lamm
og Dr. Stadfeldt

Prosektor Fenger holdt derefter sit Foredrag om den lokale Be-

liandllDg af deo kroniske Gonorré og den gonorr. ReTnuittsme yed
iQælp af Endoskopet

SektioDsmøder den 8de:

Den medicinske Sektion (Kl. 10-12). Prof. Howltz fore-
Tlate først et Apparat til Intra-uterine Injektioner og holdt derefter sit
anmældte Foredrag om Uterinflexlonernes Betydning for Undfangelse og
Syangerskab.

Ordføreren, Prof. Estland er, meddelte, at Prof. Ask nvæntet
havde maattet rejse hjem, saa at den af ham anmældte Meddelelse faldt
bort.

Prof. BrOnniche holdt sit anmældte Foredrag om den omvendte
Dagstypus af Temperaturen 1 den akute Tuberkulose.

Ordføreren sluttede derefter Sektionens Forhandlinger for dette
Naturforskermødes Vedkommende og udtalte paa Forsamlingens Vegne
en Tak til Seliretæreroe.

Prof. Brunniche takkede paa Forsamlingens Vegne Ordføreren og
Vlceord føreren for deres Ledelse af Forhandlingerne.

Den anatomisk-fysiologiske Sektion (Kl. 12—2). Etatsraad
Bendz indledede Diskussionen over følgende Æmner: 1) Om Naturvi-
denskabernes Stilling 1 de for Universitetsstudiet forberedende Skoler,
specielt med Hensyn til det medicinske Studium. 2) Om Formen for de
^xamina, som de medicinske Studerende have at aflægge. 3) Om Gen-
standene for disse examina og om sammes Fordeling.

Prof. Key udtalte sig om Naturvidenskabernes Stilllag i de for Uni-
versitetsstudiet forberefiende Skoler, specielt med Hensyn til det medi-
cinske Studium, og foreslog, at Forsamlingen skulde enes om en Reso-
lution desaogaaeode.

I den herom opstaaede Diskussion, der optog hele Mødet, deltoge
d*Hrr. Professorer Pro s ch, Lochmjann, Toreli, G.Boeck, Panum,
Expeditionschef Kjerulf, Mediclnalraad Wistrand og Gehejmeetatsraad
Fenger. Ved Afstemningen vedtoges med nogle ModlQkationer den
foresiaaede Resolution, hvorved det tilsigtedes at give den naturviden-
skabelige Undervisning I Skolerne et større Omraade. Den vedtagne
Resolution er saalydende:

•Den medicinske Sektion ved Naturforskermødet 1 København 1873
antager, at Naturhistorien baade som almindeligt Dannelsesmiddel og
som pædagogisk Opdragelsesmiddei og særlig som Forberedelse til de
medicinske Studier er af saa stor Betydning, at Undervisningen deri
bør dyrkes og fortsættes ogsaa gennem Skolens øverste Klasser, og at
Slotningsprøven deri bør finde Sted ved Afgangsexamen til Universitetet*.

Dernæst besluttedes det efter Forslag af Prof. Panum, at der skulde
afholdes et Lægemøde i Gøteborg om 3 Aar, og til Bestyrelse for dette
valgtes Proff. Santpsson, E. Winge og Panum, til Supleanter Proff.
Key, Heiberg og Reisz. Endvidere vedtoges, at den paa det forrige
Møde i Gøteborg valgte « Arbejd skomité« skulde fortsætte sin Virksomhed.

Hermed sluttede Sektionen sine Høder.

Den hygiejniske Sektion (Kl. 2—4). Diskussionen om Prof.
Lochmanns i Gaar afholdte Foredrag opsattes, til Fyslkus Bentsen
havde holdt sit Foredrag om Nødvendigheden af, at Jordbunden under
Byerne holdes ren og tør, og Forslag til Opoaaeisen deraf, for at disku-
teres i Forening med dette.

I den livlige Diskussion herom deltoge Prof. Proseh, Fyslkus
Holst, Prof. Lochmann, Etauraad Dahlerup, Direktør Sandberg«

iastltsnad Schleisner og Ordføreren , ExpedlUonscher K J e r n 1 f , som
dererter afsluttede Mødet med en Tak til Sektionens Medlemmer.

Foruden det i forrige Nammer opgivne Antal af 392
Medlemmer, tilkom senere 33 danske Deltagere, saa at An-
tallet i Alt var 425.

Eudskifrelse fra jkndkedflkalleslet af Juni 1873 1

Da Kyælstofforilte i den nyeste Tid har fnndet en mere udbredt
Anyendelse end tidligere som Bedøvelsesmiddel, har SundhedskoUeglet
Tedtaget at gøre følgende Bestemmelser gældende for dets UdleToring fra
Apotekerne:

1) Kyælstofforilte maa kun udleveres efter en avtoriseret Læges elier
Tandlæges Recept

2) Beholderen, hvori det udleveres eller forsendes, forsegles og paa-
skrlves: «Kvælstofforilte«.

Kollegiet kan ikke anse enhver Apoteker forpligtet til selv at til-
berede dette Præparat; det antager meget mere, at Praxis efterhaanden
vil medføre, at enkelte af Landets Apotekere paatage sig at forsyne
saa vel deres Kolleger som Lægerne dermed; for saa vidt muligt at
forebygge de Farer, som Anvendelsen af et urent Præparat har til Følge,
skal Kollegiet til Vejledning for de Apotekere, som eventuelt paatage sig
det nævnte Hverv, fastsætte følgende Bestemmelser for Tilberedningen:

1) Den salpetersure Ammoniak, som benyttes til Tilberedning afKvæl-
stofforilte, maa navnlig Ikke indeholde Klor, Svovlsyre eller salpe-
tersurt Kali.

2) Den udviklede Gas skal ledes gennem Vand, en Opløsning af svovl-
surt Jærnforiite og Kali- eller Natronlud.

3) Gassen maa ikke udleveres, med mindre den i det Mindste 1 24
Timer har staaet 1 Berøring med Vand.

LægMnmei i Sammeren 1873. Paa Grund af Sygdomsforfald er
Examen først d. 10de Juli afsluttet: H. G. G. Schneekloth haud ill.
Iml gr.

SimAedsvedtægi far Trfge h tfl«M StgM uåer Aarhva Amt er stad-
fæstet af JusUtsmioisteriet d. 21de Maj 187;i (findes i tLovtid.« for 1673
Nr. 19, udgiv. d. 23de Uaj).i)

*) Er ved en Forglemmelse ikke tidligere meddelt.

I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. 2den Juli til Tirsd. d. 8de Jali 1873 (bægge Inkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 473 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 352, nemlig:

Bdrn fra

Idf.

Frt.

15-5,

5-1

ander 1 Aar.

SUBDU

Brystkatarr • • •

. 21

27-

1I&

Lungebetændelse •

. 12

Halsbetændelse . •

. 10

Faaresyge . . . .

. 10

•

Kighoste . . . • ^

•

Reymatisk Feber • .

, 11

■

•

Mæslinger . . .

, u

•

Sopper ....

•

Skaalkopper • • •

•

Skarlagensfeber . .

•

Koldfeber. . . •

Gastrisk og tyfoid Feb

. 14

•

Blodgang. . • • .

•

Diarré

. 17

Kolerine ....

Strubehoste • • • .

•

Diphtheritis . . . <

Ansigts- og anden Van-

drerosen . . • .

•

Barselfeber . . •

■

Skørbug • • • • .

•

113

127

352

Af de ovennæTDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomoe I: Veeierbrogade, Store Kongensgade og Østerbrogade; rela-
UTt 1 Forhold Ul Folkemæogden derimod i: Knabrostræde (1,0B pGt.),
Tordentkjoldsgade (0,87) og Mikkelbryggersgade (0,49).

Af de ovennævnte Ki^petilfælde ere 2 forekommne i Forstæderne« 2
1 Byen indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 2, Halsbetændelse 1, revmatlsk Feber 2,
Koidfeber I og Blodgang 1; samt desuden: Gonorré 1, vener. Saar i
og Zona 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 59, veneriske Saar 25, konstitu-
tionel Syfilis 9, Fnat 8, blenn. Øjebetændelse 5, Zona 2, H[)ærnebetæQ-
delse 2, Stomatitis 1, Nældefeber 2 og Erytem 2 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 110 Læger.

c. A. a«lu«lt PørlM* Blanco Lnnoi B»ftrykk«ri.

kkeihara. •. It. Jili I81S.

Ugeskrift for Læger.

3dje Række XVI. Nr. 3. 4

Redigeret af Dr. f. Mer*

Indhold: L. løller: laniitUln MMftiw. Tr«ideUikirg: Twpoiiade if Liftnral.
6trkir4: BcUadliif if katomkk Goliat acd ElektricUet. Nefratoai. I. T.
leiberi: Liicloi chliritii kalid c Btrpbiii. fn Odindel. Ddlof af labai-
kanu lartaGlalrfikei far April 1873. TikaicaL (ifaalii«« tpideauka Sjfdana i

labadum.

Kasuistiske Heddelelser«

Af prakt. Læge L. Møller i Nykebing paa Mors.

Ved den nu foreskrevne Form for Medicinalberetninger
(5te Movbr. 1861) ere alene de københavnske Læger af
Orande, som det kande være interessant nok at erfare,
undtagne fra at give nogen anden Meddelelse om deres
Virksomhed end den, som de ugentlige Skemata medføre,
hvorimod den langt overvejende Del af Landets private Læ-
ger foruden aarlige skematiske Sygelister skulle indsende
Vakcinationslister, af os^ til andre, f. Ex. for en Tid siden
over Udbredningen af Syfilis, og desuden give en Beretning
om epidemiske Sygdomme, vigtigere Sygdomstilfælde o. s. v.;
de offentlige Læger have endnu flere Meddelelser at give.
En Del af de under denne sidste Del af Medicinalberetnin-
gerne sorterende casuistica af noget større Interesse saa
man i tidligere Tid kort refererede i Sundhedskollegiets aarlige
Beretninger; men de optages nu, saa vidt jeg véd, ikke
mere i disse, og da de paa Grund af den Udvidelse af den
medicinske Presse, som det sidste Decennium har bragt,

34J6 Rakk« 16de Bd.

lettere komme frem i to af vore Tidsskrifter og refereres
udførligere og Dejagtigere end tidligere, da de som oftest
mere løst henkastedes i en MediciDalberetning, — er dette
naturligvis ubetinget en Fordel; men hvorfor det, naar For-
holdet er saaledes, endnu skal paahvile Provinslægerne at
give disse kasuistiske Meddelelser, der formentligt som
Regel kun læses af et Par Mænd i Landet, Fysikus og den
Læge, der redigerer Sundhedskollegiets aarlige Beretninger,
er mig ikke klart; imidlertid Forandring heri tør vel næppe
væntes, før en Revision af Medicioallovgivningen lader en
Mængde af dennes antikverede Bestemmelser forsvinde* Saa
vidt mig bekendt, indskrænke, vistnok især af disse Grunde,
en stor Del af Provinsiallægerne dette Parti af Medicinal-
beretningeme til en Bemærkning om, at de Int«t videre have
at meddele. For mit Vedkommende noterer Jeg mig gærne
noget udførligere de Sygdomstilfælde, der i Åarets Løb
frembyde nogen større Interesse; nogle af disse: en Ga-
strotomi og nogle Tilfælde af subserøse Abscesser, sender
jeg Dem herved, og hvis De mener, at de ogsaa kunne have
nogen InterMse for en videre Kreds, beder jeg Dem herved
om at optage dem i Deres Tidsskrift med de Bemærkninger,
der epikritisk ere vedføjede enkelte af dem. Fra tidligere
Aar har jeg optaget et Par, som jeg har ment passende
kunde slutte sig til dem fra i Aar.

1. Veneficium cum acido sulphiirico (tenta-
men suicidii) — stenosis pylori — gastrotomia
sensu atriet. — Død 25 Timer efter Operationen.

Dortfiea Nielsen, 25 Aar gi., Tjænesteplge, Nykøbing paa Morsø. ^Va
1872.

For V« Time siden tiar PL, der er af et hæftigt, lidenskabeligt Sind,
af Sorg og Krænkelse over, at hendes Kæreste har hævet deres Forbin-
delse, taget Svovlsyre. Hun købte for 4 Sk. (125 Gram) raa SvoTlsyre
og tog en Del heraf i Koppen, hvor meget, ved hnn ikke. Den første
Håndfuld sank hun ned, men mener, at hun spyttede Resten ud efter
at haye taget det i Munden. Da hun faa Minutter efter tilstod, hvad der
yar sket, fik hun hurtigt rigelig Mælk at drikke. Da Jeg bley tilkaldt,
fik hun strax

Oxydi magftesicl lev. 10 Gram., udrørt i Mælk.

RaD drak dette og lastede kort efter «(terkt op. — Langs MandTlgene
aaas Korrosion af Hadeo; hun klegede stærkt over Smerte i Mund,
STælg og cardia, hvor der var Ømhed for Tryk. P. lille og hyppig; hao
fortrød leTende, hyad der var sket. Slimhinden i Manden og overalt, saa
langt man kan se i Svælget, er hvid af den ætsende Syre.

Kolde Omslag om Hals og i cardia.

Aften. Hun har Jævnlig kastet op i Løbet af Dagen. Kun svage
Blodstriber i det Opkastede. Stemmen hæs; tør, slirattende Hoste : Ingen
▲andenød; klager mest over Smerter i Svælg og Strubehoved. Under-
livet blødt, ej udspændt; Ømhed, dog ej videre stærk, i øvre Del af car-
dia. P. har hævet sig. Tørster stærkt.

Faar kun koldt Vand og afsiet Havresuppe.
Morfin Indsprøjtning (3 Ctgr.) i cardia.

17de. Har sovet lidt 1 Nat P. fuld, kraftig, 120. Paa et Par Ste-
der af Ganebuerne viser sig Afstødning af den hvide Belægning. Stem-
men hviskende.

6 Igler paa Halsens Forflade.
Nogle Gange Brækninger med Blodstriber, men uden større Hæmatemese
1 Løbet af Dagen.

Morflninjektion.

18de. Tongeepiteliet afstødes nu partivis ; kun et Par Gange Bræk-
ning 1 Nat. Hovedpine. P. fuld, noget spændt, 120; hyppigt Kløgnln-
ger. Fænomenerne fra Strubens Side uforandrede; dog mindre stærk
Smerte i reg. laryngis; ingen Aandenød eller andre Tegn paa betydeli-
gere Infiltration af Strubemundingen.

19de. MundslimUfnden renses; Tungeepiteliet ganske afstødt; ogsaa
i Svælget ses nu kun enkelte hvide Belægninger; der er ingensteis no-
gen dybere Ulceration af Slimhindep; i Gaar en stærk Brækning med
hvidlige, pulpøse Masser formentlig fra Svælg og oesophagus ; stærk Øm-
hed i Svælget ved Synkning; ubetydelig Ømhed i cardia. Madlyst til-
stede; faar kun Saleb og Havresuppe.

Varmt Vands Omslag om Halsen.

20de. Tilstanden uforandret. Ved min Afrejse tilser Dr. Faartoft
fra i Dag Pt.

22de. Ingen Brækninger senere. Da hun har god Madlyst, fiii hun
i Dag

Æg, Risvælling og et Par Dage senere Fisk.

26de. Stemmen klarer sig; ingen Smerter ved Synkningen eller i
cardia af Betydning ; beholder og fordøjer Føden godt.

30te. Hun har 1 de sidste 3 Dage været oppe og har kunnet
taale ahnindelig let fordøjelig Kost.

Udskrives.

'/•. Hun har i Dag atter begyndt at faa Opkastning; kla-
ger over snørende Smerter i cardia.

Mælkediæt. Morfin.
Gik dog oppe og pagsede nogenlunde sine Forretninger.

D. 10de indlagdes hun atter paa Sygehuset; i de sidste Dage har
hun kastet saa godt som Alt, hvad hun nød, op igen. Hun har en Pø-
lelse af, at Maden standser ved cardia. Ingen Aahning I flero Dage.

Giysma evac.

Ilte. Med Virkning.

Tilstanden uforandret i de følgende Dage.
14de. Oesophagussojiden trænger efter at have passeret et snævrere
Parti højt oppe i oesophagus med Lethed gennem cardia ned 1 Ventriklen.
Hun holdtes stadigt paa Mælkediæt og fik

Acet. morphici Ctgr. 10, Aq. amygd. am. conc. Gram 15
m. d. 8. 15 Dr. 4 Gg. daglig.
D. 26de overtog Jeg ved min Hjemkomst og Dr. Faartofs Afrejse
atter Pt. Hun Itunde synke Føden uden Vanskelighed, saa vel faste, som
flydende Sager, som man bagpaa kunde høre naa ned i Ventriklen ; men
2 til 4 Timer efter Maaltldet kom den regelmæssigt op igen. Underlivet
er noget indtrukket, ikke ømt nogensteds. Afføring kun ved clysma.
R ser bleg og meget afmagret ud, taalcr kun daarligt at sidde over

Ende. P. blød og svag.

Bicarb. natric. 1 lille Teskef. ovenpaa Maaltldet.

Morfin. Vesic. cardiæ.

D. 27de. Samme Tilstand.

Raat, knust Kød.

D. 28de. Da heller ej dette beholdtes, forsøgtes ovenpaa Kødet

1 Gram Pepsin, lactic,
men' uden Virlining; Alt opiiastedes. Da Tilstanden nu viste sig meget
slet, idet Matheden, Afmagringen, den svage Puls og Inanitionstilfældene
1 det Hele traadtc saa stærkt ft-em, saa jeg ingen anden Udvej end at
ernære hende per anum og vilde til den Ende prøve de kort i Forvejen
(tUgesk. f. L.» 27deJuli 1872.) roste pancreasclysmata; jeg kunde imidlertid
Ikke strax hos nogen af Byens Slagtere tilvejebringe Organet; men da
Jeg forklarede dem, hvor de slLulde søge det, file jeg dog Løfte derpaa.
Til Erstatning tik hun derfor d. 28de et clysma af raat Kød, omtr. 8
Lod, godt hakket og senefrit, udrørt med Mælk og 1 Gram mælkesur
Pepsin 1 et Vandbad paa 30^, hvor det holdtes iVaTime under konstant
Temperatur. Tarmen blev først renset ved et almindeligt Vandclysma
et Par Timer i Forvejen, og Næringsklysteret indsprøjtedes da; det hold-
tes godt og næste Dag føltes i rectum ikke Andet end nogle faa knollede
Exkrementer. Hun fik ingen Trang til Afføring efter Klysterets Anbringelse.
Underlivet er dejgagtigt, stærkt baadformigt Indtrukket.

29de. i Morges har hun atter efter forudgaaende Vandlavement
faaet et Nærlngsklyster somiGaar; hun føler stadigt megen Sult og har
dagligt faaet ubetydelig Mælk og Portvin for ikke ganske at afbryde

MåTdns FQDktloti og for med mulig Operation som sidate Middel for
0]e at andgaa for 8t»rk Retraktion af Organet. Føden kastes dog op
som sædvaoligt Klysteret er holdt godt.

80te. I Dag fik hun for første Gang et clysma af 12 Lod Kød, 3 L,od
panereas og 1 Gram mælkesnrt Pepsin, -som hun heholdt.

Vio. 1 til 2 Gange dagligt har hun laaet pancreasdysmata: 12 Lod
Kød med 4 Lod Pancreasmasse (Oie, Lam eller Svin). Hun føler sig
bedre tilpas og er livligere. Faa exkremeniltielle Udtømmelser med
nogle Dages Mellemrum ved de forudgaaede Vandklysterer.

\4åe. Behandlingen med nærende clysmata er stadig bleven fort-
sat. I den første Tid syntes hun at rette sig Noget P. blev kraftigere;
men 1 de sidste Dage taaler hun dem mindre godt, hun faar Smerter i
Underlivet, dog beholder hun dem. Afmagringen er extrem^ P. svag;
i de sidste Dage bar bon tillige faaet lidt Portvin i Havresuppe inji-
ceret. Hvad der indføres per os, kastes stadigt op. £fter at have fore-
stillet hende, at der muligt kunde være noget Haab for hendes Liv at
vænte af en Operation, medens tillige dennes Vanskelighed og Chancer
gjordes hendes tydelige, gav hun strax og villigt sit Samtykke dertU.
Den bestemtes da til den følgende Dag. Jeg assisteredes af min Kollega,
Dr. Nyrop; min anden Kollega, Dr. Faartoft, som Jeg ligeledes gærne
havde ønsket til Assistance ved denne Lejlighed, var paa Rejse.

15de. Kl. 8 Formiddag.

Gastrotomi
under høj Temperator i Værelset og efter forudgaaende lokal Anæstese-
ring ved Ætersprøjte.

Det første Snit b^yndte omtr. 1" under process. xifoideus og førtes
i svag skraa Retning omtr. 2V>'' nedad, saa at det udad naaede ind paa
Skeden af m. rectus sin. Det krydsedes af et andet Snit paa iVs" fra
Randen af m. rectus skraat ovenfra nedad indad. Jeg dissekterede frem
uden nogen videre Blødning til det præperitonæale Bindevæv. Da peri-
tonæum laa for, gjordes et lille Indsnit, og den spaltedes da videre paa
Hulsonde 1 det ydre Snits Læagde. I øvre Halvdel af Incisionon viste
Leveren sig. Efter at have følt Incisuren mellem højre og venstre
Leverlap gik Jeg med Fingeren bagtil og følte her Aortapulsationen og
Ventriklen. En Oesophagussonde indførtes nu gennem Munden, den gik
let ned og overbeviste mig om, at Fingeren følte Ventriklen, hvis Væg
laa mellem hin og Sonden, leg førte derpaa^ ledet af Fingeren, en
Korntang ind og fattede, efter ved lette Bevægelser af Oesophagassonden
fra cardia mod Bunden omtrent at have Jugeret Midtpartiet af Ventriklens
forreste Væg, lidt af denne og trak den frem, heri understøttet af Fin-
gren, der holdtes inde. Oesofagussonden blev nu Qærnet og en stærk
Silketraad i Retning ovenfra nedad trukken gennem det af Korntangen
fattede Parti til at fastholde Maven mod Bogvæggen. Med flere stærke
Silkesutnrer syde Jeg nu forreste Ventrikelvæg fast Ul BugsnitteU Rande

og spaltede da Maveirffiggen i 1" Længde t Retning af den først ind-
bragte Fixationsllgator. Der udtømtes lidt let syrlig Vædske og Hayre-
snppe, som hun om Morgenen tidligt havde nydt. Maven udskyUedea
forsigtigt. Da Saarrandepe nøjagtigt sluttede, kom der ingen Vsdske
ud i Peritonæalkaviteten.

Da Pt. var meget mat, kold og Magede 8ig» fik hun lidt Portrln,
og der afstodes fra al videre Undersøgelse af pylorl Forhold. Karbol-
vandsklnd lagdes over jSaaret, og ovenpaa denne en blød Svamp, d»k*
ket af en Kompres og et løst cingulum.

Varmedunke ved Fødderne.
Henimod Middag blev hun varm, klagede sig en Del, men laa for Resten
roligt P. havde om Aftenen, under rigelig Anvendelse af Portvin efter
Behag, løftet sig, hun følte strammende Smerter.

Morflninjektion 8 Ctgr.

16de. Nattesøvnen meget afbrudt af Klagen. Henad Morgenen blev
hnn svagere og svagere og døde Kl. 10 Formiddag.

Da fuldstandig Sektion, som sædvanligt, ikke vilde. blive tilladt,
udtog jeg efter et Snit udenom Suturerne dette Parti af Bugvsggen
tillige med Ventriklen og noget af daodennm. En Knopsonde førtes med
Lethed fra Snitsaaret gennem pylorus; ogsaa en ganske tynd Svælgsonde
kunde føres igennem. Efter Aabningen fandt jeg i stor Udstrækning
tæt bag pylorus graaiigt cicatricielt Væv; ingen Saar eller væsentligt
betydelige Fejl i Mavens øvrige Partier; selve pylorus syntes næppe for-
snævret; men paa den ene Væg sad en lille toppet Svulst, hvis Natur
ikke var mig klar, og som jeg ikke (rørte videre ved, da jeg agtede at
sende Præparatet til København. I dnodenum fandtes en langagtig Af-
skrabning, der vistnok var frembragt ved Underaøgelsen med Sonden. —
1 Øvrigt jvfr. Prof. Reiss*s Sektionsberetning nedenfor.

Som det syoes, ere de i antrum pylori ved den ætsende
Gift frembragte Substanatab lægte temmeligt hurtigt, da hun
allerede efter 11 til 12 Dages ForM kunde taale og fordøje
lettere almindelig Eost, og Ævnen bertil maa vel antages
at løbe nogenlunde sideordnet med Dlcerationens Forhold.
Hun klagede ikke længere over Smerter, og Alt syntes saa-
ledes at gaa bedre, end man turde vænte. Der fandtes
ingen Forsnævring i cardla, og man kunde derfor maaske,
ogsaa heri støttet Noget af, at hun havde opkastet saa lidt
Blod, formode, at Substanstabet i Maven ikke havde været
dybtgaaende, og at det ikke havde ramt de kritiske Punkter:
Mavens Aabninger eller disses nærmeste Omgivelser. Dette
Haab skuffedes imidlertid hurtigt. Allerede faa Dage efter

begyndte paa ny Brækninger og Smerter, som viste, at Pro«
cessen ikke var udløben. I Begyndelsen kunde man være
tilbøjelig til at antage, at uforsigtigt diætetisk Forbold
havde bragt Dlcerationsprocessen til at flamme op paa ny;
den stadigt vedholdende Brækning nogle Timer efter Maaltidet
bragte mig imidlertid ind paa Diagnosen af en sekundær
Pylorusstenose. Da Pt. gik mere og mere ned ad Bakke
med fremtrædende Inanitionstilfælde, kunde man, da al Føde
opkastedes, kun sætte noget Haab til at ernære hende per
anum, og i Begyndelsen gik ogsaa Alt vel; men det varede
ikke længe, inden hun mindre vel taalte de nutrierende
clysmata; Tilstanden blev atter slettere og InanitionstilfæU
dene mere og mere truende. — Uagtet jeg nu naturligvis
ikke for mig selv havde kunnet skjule de Vanskeligheder,
der stillede sig for en Gastrotomi, mente jeg dog, at jeg
lige over for Pts. usle Tilstand kun havde Valget mellem
enten at lade hende dø i meget kort Tid eller at skride
aktivt ind. Havde jeg her haft med en ondartet Dystrofi at
gøre, maatte jeg naturligvis have valgt det første Alterna-
tiv, — der skal vel (Merr em) være tænkt paa excisio pylori,
men det er nok blevet ved Tanken eller • Drømmen •, —
men hvor svage end Udsigterne vare, syntes jeg dog at
kunne forsvare at vælge det andet, der dog ikke gik ud
over det Muliges Grænse, og som havde Pts. fulde Indvilli*
gelse. Af en Ven og Kollega i København har jeg senere
erfaret, at Tanken om Operation ved en saadan Lejlighed
allerede tidligere var opstaaet hos Kussmaul (Deutsches
Archiv f. klin. Med. Bd. VI, S. 485): cEine narbige unaus-
dehnsame Verengung bis zu dem Grad, dass nur ein G&n-
sekiel durch den PfOrtner dringen kann', ist einer Beilung
durch die Magenpumpe begreiflicher Welse nicht fåhig.
Ob vielleicht die kQhneren Geschlechter einer femen Zukunft
es untemehmen werden, in solchen Fålien durch Gastrotomie,
Anlegung einer Magenflstel und Erweiteruog der Strictur
mit Messer oder Sonde radicale firfolge zu erzlelen, wer
mOchte diesø Frage hent zu Tage zu beantworten wagen?«
Det er nu sikkert hverken i det Hele eller særligt her under

mine perifere Forhold min Hensigt at vindicere mig nogon
Adkomst til at optræde som Banebryder for, hvad der muligt
er «einer dreisteren Zukunft* forbeholdt; jeg har kun med
min bedste Overvejelse trot at gere, hvad jeg kunde, for
en Pt., der ellers ufejlbarligt maatte bøde med Livet for sin
overilede Handling; men muligt er det jo, at den passive
Rolle her havde været den retteste. Ved en Forsnævring
af cardia af samme Art kan jeg i alt Fald ikke indse Andet,
end at man, naar den ikke vil give sig for en læmpelig og
forsigtig Dilatation, maa være fuldt berettiget til — med Pts.
Indvilligelse, og inden Inanilionen er for vidt fremskreden,
— at forsøge Maveflstlens Anbringelse som sidste Middel.
Det foreliggende Tilfælde hører til dem, som Kussmaul
mener, at Mavepumpen naturligvis ikke kan helbrede. Jeg
udtømte vel Maven et Par Gange; men den indeholdt altid
selvfølgeligt kun faa Fødemidler; ovenpaa Maaltidet fik hun
stadigt tvekulsurt Natron. Lægningen af Ulcerationeme var
vist ogsaa, efter Sektionen at dømme,* gaaet for sig i den
første Periode, og først da den stærkere cikatriGielle Re-
traktion begyndte, optraadte Tilfældene paa ny. Da min
Diagnose saa bestemt gik i Retning af en Pylorusstenose,
var min Tanke, naar Maveflstlen heldigt var etableret, na-
turligvis som ved andre Strikturer, den at søge Snævringen
udblokket, først ved simple, senere muligt ved dilatable
Sonder; paa Indskæring af den, som Kussmaul antyder,
havde jeg allerede af den Grund ikke tænkt, at jeg ikke
havde hans Bemærkninger in mente, og det forekommer mig
i Øvrigt ogsaa^ at man maa være varsom med at fremkalde
nogen solutio continui, der, ligesom de almindelige trombotisk
dannede ulcera, kunde komme ind under den korrosive
peptiske Paavirkning. Det Tekniske ved Operationen skete
omtrent i Følge den Plan, jeg forud havde lagt. Efter at
have aabnet Peritonæalbulen vilde jeg først med en eller
to Fingre finde Ventriklen, derpaa indføre en Svælgsonde
og efter med nogenlunde Sikkerhed ved dennes Bevægelser
at have bestemt omtrent Midten af Organets forreste Væg
for at undgaa de større Kar og faa en saa god Korrespon-

dens som muligt mellem Mave- og Dnderlivsvæg — endelig
sikre mig dette Parti af Væggen med en flxerende Ligatur,
leg kunde vel ved bagtil fra diaphragma at gaa nedefter nok
nogenlunde dømme om Mavens Leje; men Sondebevægelserne
gjorde dog Sagen meget lettere; man følte dem tydeligt
mod Fingeren, og Indsnittet blev ogsaa, som Sektionen viste,
lagt næsten paa Midten. Væggene sydes nu fast til hin-
anden for at undgaa enhver Cdgydning i Peritonæalhulen ;
dette var vel noget vanskeligere, end om Mavevæggen først
havde været spaltet og en Finger indbragt, mod hvilken
Sutureringen lettere kunde ske, medens den tillige fixerede
Mave og Bugvæg mod hinanden og stoppede for Mavens
Indhold ; jeg ansaa imidlertid det Sikreste for det Bedste. —
Den lokale Anæstesering, der jo ogsaa er anvendt ved Bug-
snit i andet Øjemed (f. Ex. Kejsersnit) valgte jeg for lettere
at kunne indbringe Mavesonden, — hvad under en Kloro-
formbedøvelse vel kunde have sine Vanskeligheder. Efter
at Mavesækken var fixeret, maatte jeg dog, da hun klagede
sig meget, anvende lidt Kloroform. — Det letale Udfald lod
des værre ikke længe vænte paa sig. Havde hun overstaaet
de første Dage, vilde man sikkert uden betydeligere Vanske-
lighed have kunnet finde og komme igennem det forsnæv-
rede Parti med et meget tyndt Svælgkateter, og Pt. kunde
da en Tid hovedsageligt været ernæret ved lettere Fødemid-
ler, digererede paa passende Maade med Pepsin og ind-
sprøjtede i duodenum, indtil forhaabentligt Forsnævringen
havde tilladt Føden at trænge igennem paa sædvanlig Maade.

Prof. Reisz*s Sektionsbe retning er saalydende:

Maven var (modtageD opbevaret i spiritus) noget retraberet; største
Længde fra pyloras til fundns 19Gtm., største [Bredde mellem Kvrvatu^
rerne omtrent i Højde med cardia 10 Gtm. Paa dens forreste Væg fand-
tes en Incisionsaabning, ved Suturer hæftet til et Stykke af forreste
Bugvæg; den Indtog omtrent Hidten af Mavens forreste Væg, laa Itdt
nærmere ved curvatura minor end ved major. — Pylorusringen var væ-
sentlig uforandret; men lige bag samme — omtrent 1 Afstand af 1 Gtm.
— fandtes en Forsnævring, som netop kunde tillade en Blyant at pas-
sere, og hvor Mavens Vidde efter Opklipning maalte 2Vi Gtm. Forsnæv-
ringen dannedes af et straaleformigt Ar i Slimhinden med uregelmæssig

Bond og enkelte fremttaaende smaa Knopper af uikadt Slimhinde , me-

dens denne i Øvrigt var destrueret og forandret til et fibrøst Arvæv.

MuBcularis var her stærkt fortykket; Uge fra Pylorosrlngen tiltog den i

Tykkelse bagtil. Paa det tykkeste Sted maalte den omtr. Vs Gtm. —

Slimhinden i den øvrige Del af Maven var uskadt; kun fandtes paa et

Par Steder nogle ganske smaa, glatte Ar.

(Slattes.)

TampøHade tf lafknfret

Trendeienburg (Langenb. Arch. f. Chirurgie 12. 1871, 15. 1873).
I. Gongress der deutsch. Gesellsch. f. G h 1 r. (Berlin klin. Wchschr.

1872 Nt. 21).

Det er bekendt , at Kæveresektionenie samt de større
OperatioDer i Mundhulen, Svælget og Luftrørshovedet paa
forskellig Maade besværliggøres ved, at Blod og Sekret fra
de nævnte Hulheder flyder ned i Luftvejene, hvorved deo
Syge tillige udsættes for de Farer, som disse Vædskers
Aspiration fører med sig. Det er for at raade Bod paa
disse Ulæmper, at Trendeienburg har angivet en ny
Operationsmetode, Tamponade af Luftrøret, der skal tjæne
som Bjælpeoperation ved de ovennævnte Indgreb, og hans
Hensigt hermed er da at tilvejebringe en vandtæt Aflukning
mellem Luftrøret og dets Forgreninger i Lungerne paa den
ene Side og de ovenfor liggende Bulheder paa den anden,
uden at dog derved Aandedrættets frie Udførelse er besvær-
liggjort. For at naa dette Maal bliver Luftrøret aabnet, og
der indlægges en Trakealkanyle , hvis nedadgaaende Del er
omgiven af en Tampon. Den efterfølgende Tegning giver
en skemalisk Fremstilling af det anvendte Instruments Sam-
mensætning; Kanylen og Tamponen ere afbildede i Længde«
snit. Denne sidste (t) dannes af en hul, oppustelig Ring,
der er forarbejdet af en tynd Plade af gummi elasticum, hvis
Rande ere smeltede sammen paa Ringens indvendige Side;
Tamponen er 3 — 4 Ciitm. lang, og Ringens Lysning er saa
stor, at en almin>lelig Trakeotomikanyle (k) med sin nedad-
stigende Del kan skydes igennem den og overalt være fast
omsluttet af den. Hulrummet i denne dobbeltvæggede Tam-
pon staar fortil og foroven i Forbindelse med en lille Gum-
mislange (g), gennem hvilken det kan fyldes med Luft saa-
ledeSy at allsaa Kanylen herved omgives med en elastisk

KraoB, der kan adfyide Rummet imellem Veggen af Iracbea
og Kanylen. Paa den lille Gummielange er anbragt entuftUet
flane, ved hvilhen den indblæste Luft kan lukkes ud, hvor-
efter Tamponens Vsgge falde sammen; Indblæsaiogen sker
ved en Eautsbukballon (b), der er forsynet med en Elfen-
bensepids.

Fremgangs maad en ved Operationen er nu feigende.
Doder Kloroformnarkose geres Trakeotomi; om over eller
under Skjoldkertlen, er ligegyldigt, naar kun Saaret i Luft-
reret er saa stort, at saa vel Kanylen som det til Opblæs-
Dingen bestemte Rer kan finde Plads deri, bvorfor T. ogsaa
anbefaler ved Trakeotomi over Kertlen al spalte Ringbruskeo.
Igennem hver Læbe af Lunrerssaaret lægges en Silkelraad,
og ved disse hæves Saarel frem samtidig med, at det brin-
ges (il at gabe, for at Kanylen, omgiven af hin Tampon,
kan skydes ned i trachea, medens en lille ringformig Frem-
staaenhed paa Kanylen over og under Tamponen hindrer
dennes Forskydning. Banen paa Fyldningsreret aaboes,

KautftbnkballoneDB Spids anbrioges i den frie Ende af dette,
og BailoDen komprimeres langsomt med Haanden, indtil en
vis Modstand mod den videre Opblæsning angiver, at Tam-
ponen er udspilet og overalt har lagt sig op til Trakealvæg-
gen; man føler nu, at Kanylen sidder fast i Luftrøret, og
trækkes den lidt frem, Qedrer den tilbage igen. Efter at
Hanen er lukket og Kautshukballonen fjærnet, fæstes Fyld-
ningsrøret til det Baand, der holder Kanylens Skjold fast
paa Halsen. I Øvrigt maa Patienten helst være fuldstændig
kloroformeret, medens Opblæsningen finder Sted, da ellers
Tamponens Indvirkning paa Lnftrørsslimbinden let giver Hoste.
For at vedligeholde« Kloroformnarkosen, medens Hoved-
operationen udføres, føjes til Mundingen af Kanylen den ene
Ende af et 2—3 Pod langt Læderrør (r), der ved en Metal-
traadspiral stedse holdes gabende. Ved Rørets anden Ende
er befæstet en Bllklragt (tr), og over denne er udspændt et
Stykke Flonel, paa hvilket Kloroformen dryppes med Forsig-
tighed, saa at den ikke løber ned i Røret. Tragten
samler da Kloroformdampene ; men for at opnaa den tilbør-
lige Blanding med atmosfærisk. Luft er Flonellet ikke ud-
spændt umiddelbart over Tragtens Aabning, men holdes ved et
Metaltraadsstativ hævet 1 Gntm. over denne. Ved dette Kloro-
formeringsapparat har man da opnaaet en dobbelt Fordel;
for det Første generer det ikke Operatørens Bevægelser,
og for det andet holdes, hvad der er det Vigtigste, Indgan-
gen til Kanylen lukket for det uden paa Halsen nedstrøm-
mende Blod. Man behøver ikke at frygte for, at Tamponen
eller Kanylen skal glide ud; ti saa vel Forsøg paa Dyr som
ogsaa Instrumentets gentagne Anvendelse i Praxis have vist,
at Tamponen hæfter sikkert til Luftrørets Væg, og at Kany-
len desuagtet beholder en vis Bevægelighed i alle Retninger,
saaledes som det er nødvendigt, naar ikke pludselige Be-
vægelser af den Syge skulle bringe Tamponens sikre Leje
i Fare. Man kan let overbevise sig om Rigtigheden af det
Anførte ved at anbringe Apparatet i et opretstaaende Glasrør
af Luftrørets Vidde, blæse Luft i Tamponen og gyde Vand fra
oven i Glasrøret. Man kan da lade Kanylen og den indre
Tamponvæg gøre betydelige Exkursioner opad og nedad,
uden at den ydre Væg forskyder sig mod Glasrørets Side,
og uden at en Draabe Vand passerer forbi Tamponen. Er
Operationen endt og den Syge kommen til sig selv efter
Narkosen, bliver før Apparatets Udtagelse den ovenfor lig-
gende Del af Luftrøret og larynx befriet for Blodkoagler ved
en Udskylning med lunkent Vand, der foretages gennem

den øverste Saarvinkel med en Irrigator med fln, krummel
Spids; Koaglerne skylles saaledes bort gennem glottis, og
bliver et enkelt af disse tilbage, kan dette borttages med
en krum Pincet efter Tamponens Fjæmelse. Den Blod*
mængde, der Tra Mundhule og Svælg kommer ned. i larynx,
er i Øvrigt ofte ubetydelig, idet Luftrørets Aabning bindrer
Aspirationen og tillader en stadig Tillukning af Stemmerid-
sen. Naar Tamponen skal tages ud, lader man ferst Luften
slippe ud af denne, og nu fjæmes den tillige med Kanylen.
Af Grunde, som senere ville blive fremsatte, indlægges nu
en almindelig Trakealkanyle, hvorefter Silketraadene borttages
af Luftrørsaarets Læber.

Bvad Nytten af denne Operationsmetode angaar, da er
det en i Øjne faldende Fordel, at Ræberesektionerne, de større
Operationer i Mundhule og Svælg samt Laryngotomien kunne
føres til Ende i horisontalt Leje og under fuldstændig Nar-
kose, Noget, der ellers kun kan bringes til Anvendelse i
Operationens Begyndelse, saa længe Operatøren arbejder
udenfor Hulhederne, hvorimod den Syge maa vækkes, naar
de ydre Snit ere fuldendte, og nu uden Bedøvelse under*
kaste sig en smertefuld Operation. At fuldende denne un-
Eloroformnarkose , men uden Tamponade, vil nemlig Faren
for Blodaspiration forbyde; ti for det Første har Erfaringen
vist, at Indsugning af Blod kan kvæle den Syge; men der-
næst kan Aspiration selv af en mindre Mængde Blod næppe
anses for uskadelig. Det under Narkosen aspirerede Blod
ophostes nemlig ikke, men suges ned i Alveolerne, hvor
det faar Tid til at koagulere, og herfra kan da en Pnevmoni
tage sit Udgangspunkt; ti selv om vi bortse fra et andet
meget skadeligt Moment, Nedflyden af €pyt og pus i Luft-
vejene, ere Betingelserne for denne Sygdoms Opstaaen dog
gunstige, eftersom det i Lungerne koagulerede Blod lettere
dekomponeres, fordi det bringes i Berørelse med en Luft,
der under Indaandlngen har strøget hen over en Saarflade, som
er vanskelig at rense. Derfor viser ogsaa Stalistiken, at
en meget stor Del af samtlige Dødsfald efter Over- og Un-
derkæveresektionerne maa tilskrives aknte Sygdomme i Lun-
gerne og Bronkierne. Men selv om Operatøren følger den
Forsigtighedsregel kun at anvende Kloroformen i Opera-
tionens Begyndelse, kan han dog ikke sikre den Syge fuld-
stændigt mod Blodaspiration, naar Blødningen er stærk og
Patienten agiteret. Men foruden, at nu Tamponaden i
denne Henseende yder den forønskede Sikkerhed, vil den
ogsaa bidrage til at formindske Blødningen, idet Operationen

4«

kan faldendes langt hurtigere, naar den Syge ikke idelig
skal befri sig for det mod Laftvejene nedstrømmende Blod.

Allerede ved en Trakeotomi uden Tamponade kan man
opnaa, at Aandedrættet under de ovenfor nævnte Operationer
gaar friere for sig, at kun en ringe Aspiration finder Sted
gennem larynx, og at det indsugede Blod lettere ophostes.
Derfor er den simple Trakeotomi ogsaa undertiden anvendt
profylaktisk under Operationer, ved hvilke man har frygtet
for en stærk Blødning fra Mundhulen eller Svælget; men
især er det dog ved Spaltningen af larynx til BortQærnelse
af Svulster, at den profylaktiske Trakeotomi bar fundet sin
hyppigste Anvendelse, og her har da tillige Tamponaden af
Luftrøret maaske sin største Betydning; ti under Narkosen
ligger Operationsterrænet roligt og ufølsomt for Dagen, man
kan aftørre Blodet, uden at der opstaar nogen videre Hoste,
og fareløst kunne Svulsterne borttages.

Foruden Tamponadens utvivlsomme Nytte under selve
Operationerne fremhæver Trendelenburg paa den anden
Side Betydningen af en saadan Luflrørsflstel for Efterbehand-
lingen. Lader man nemlig en almindelig Kanyle blive lig-
gende i de nærmest paafølgende 8 — 14 Dage, saa har den
Syge for det Første den Fordel, at han indaander en for-
holdsvis ren Luft, og dernæst vil han være mindre udsat
for, at Dele af Fødemidlerne, pus og Spyt suges ned i Luft-
vejene, hvortil Grunden da er følgende. Dersom Synkebe-
vægelserne i Følge et eller andet operativt Indgreb, der har
beskadiget Ganesejlet, Tungemusklerne eller desL, ere blevne
besværlfge og usikre, kan Deglutilionen kun ske langsomt
og ufuldstændigt; den Syge overraskes af en Indaanding, og
en lille Vædskerest, der er bleven staaende over Indgangen
til larynx, vil suges ned i Luftvejene. Aander den Syge
derimod igennem en Kanyle, finder der ingen Aspiration
Sted gennem Luftrørshovedet, og Passagen gennem dette
behøver ikke at aabnes saa stærkt som under Respirationen
ad den sædvanlige Vej, om end de falske og sande Stemme-
baands Bevægelser, der avtomatisk ledsage Indaandingen,
ikke ganske kunne ophøre. Ved Laryngotomien fjrembyder
Bibelholdelsen af Kanylen den Fordel, at Aandedrættet kan
foregaa uhindret, hvor stærk endogsaa Slimhinden i larynx
svulmer. Af disse Grunde har Langenbeck i 9 af 10
Tilfælde, i hvilke han har anvendt Trendelenburgs Appa-
rat, og som nedenfor ville blive nærmere omtalte, efter fuld-
endt Operation indlagt en Kanyle, som han har ladet ligge
snart kun i faa Dage, snart i et Par Uger. Herved opstaar

rigtignok let nogen Brookit; men L. roener, at Fordelene
ved at lade Kanylen ligge fuldstændig opveje denne Ube*
hagelighed. I 3 af Simon opererede Tiifslde blev Luft-
reresaaret derimod lukket umiddelbart efter Operationen.

Til BedømmelaeD af denne Operationsmetode er der
endnu to Spørgsmaal, som kræve Besvarelse ; for det Første,
om selve Tamponaden ikke frembyder Misligheder, og der-
næst, om det ikke er et alvorligt Indgreb at føje en Trakeo-
tomi til Hovedoperationen.

Imod Tamponaden kunde man indvende, at Luftrøret
viser saa stor irrilatilitet mod tilfældig indtrængende frem-
mede Legemer, og at det er tilbøjeligt til Betændelse ved
mekaniske Insulter. Men her maa det erindres, at i Reglen
ere saadanoe fremmede Legemer ikke blot ujævne, men til-
lige bevægelige, saa at de ved Hosten og Aandedrættet stø-
des op og ned mellem de to mest irritable Steder i Luft-
vejene, Bifurkaturen og den sensible Stemmeridse; derimod
vil et glat Legeme, der sidder fast indkilet I Forløbet af
trachea, hvor Slimhinden er mindre sensibel, ikke virke me-
get irriterende, især naar den Syge er kloroformeret. Dette
har Erfaringen ogsaa bekræftet for Tamponadens Vedkom-
mende, og i to Tilfælde, hvor Sygdommen endte med Dø-
den, havde Trykket af Tamponen ikke efterladt synlige Spor
paa Luftrørets Slimhinde. Man kunde maaske fremdeles
indvende mod Tamponaden, at Tamponens Sprængning kunde
medføre Fare, naar det ovenfor denne samlede Blod strøm-
mede ned i Luftvejene. Tamponen kan ganske vist spræn-
ges, som det ogsaa en Gang er sket for Langenbeck;
men en saadan Sprængning sker kun under Opblæsningen
og medfører derfor ingen Fare, men kun et ringe Tab af
Tid, medens man erstatter Tamponen med en ny; har man
ingen saadan ved Haanden, maa man tamponere Larynx med
Vat — dels gennem Munden, dels gennem locisionsaabnin-
ningen paa Halsen. Varmer man Tamponen lidt før An-
vendelsen, vil en saadan Sprængning imidlertid blive fore-
bygget.

Hvad Faren ved Trakeotomien angaar, da anses denne
Operation jo i Reglen for meget lidt indgribende, og dette
var ogsaa den almindelige Mening, der udtaltes under dette
Spørgsmaals Drøftelse paa den tyske kirurgiske Kongres f.
A. Rigtignok fremhævedes det fra en enkelt Side for at
bestemme, om denne Operation under i Øvrigt corm.ale
Forhold var at betragte som et betydeligere Indgreb, at Aften-
temperaturen var stegen til 40^ i tvende Tilfælde, i hvilke

Trakeotomien var udført nogle Dage før Hovedoperationen.
Imidlertid viste andre Erfaringer, der ligeledes ere hentede
fra Voxne, at en saadan Temperaturforhøjeise dog maa be«-
tragtes som sjælden.

I det sidste^ Par Aar er nu Trendelenburgs Me-
tode'bleven anvendt af flere tyske Kirurger. Saaledes blev
i Langenbecks Klinik Tamponaden udført i 10 Tilfælde,
nemlig 6 Gange ved Overkæveresektioner, 1 Gang ved osteo«
plastisk Resektion af maxilla sup. til Exstirpation af en Na-
sofaryngealpolyp , ligesom ogsaa 1 Gang ved en lignende
Operation paa maxilla inf., ved hvilken man forsøgte at
fjærne et Sarkom fra Svælgets Væg; 1 Gang anvendtes Me-
toden ved Borttageisen af en stor Svulst fra Mundhulen og
1 Gang ved en Laryngotomi for Papillomer i Luftrørshovedet.
Tamponaden svarede i disse Tilfælde fuldstændig til sin
Bensigt, og hos ingen af Patienterne optraadte Pnevmoni.
3 Tilfælde forløb dødelig; men i 2 af disse kunde den ond-
artede Svulst, der indicerede Operationen, kun ufuldstændig
fjærnes, og i det tredje døde den Syge af septisk Infektion.
Ber viste sig rigtignok i Luftrørssaarets Omgivelse en be-
tydelig diffus Flegmone; men paa Grund af talrige smaa
pusfoci under Tungens og Svælgets Slimhinde blev det dog
antaget, at Infektionen sandsynligvis udgik fra Resektions-
saåret. Metoden er fremdeles anvendt af Simon i 3 Til-
fælde og med fuldstændigt Beld. I første Tilfælde borttog
han med Sax og Kniv et Karcinom af Tungen, i det andet
reseceredes en Overkæve, og i det tredje borttoges hos en
lOaarig Dreng den bløde Gane paa Grund af et Epiteliom.
Endvidere har SchOnborn opereret 10 Gange efter den
samme Metode og har altid været meget tilfreds med Re-
sultatet, og endelig have flere andre tyske Kirurger ogsaa
udført Operationer, ved hvilke Tamponaden af Luftrøret har
ftindet Anvendelse. *

Bitciralgi hos Bon.

Af John Boyd (Edinb. med. Jouro. XVIII S. 723 Pebr. 1878
Schmidts Jahrb. Ud. 157. 1873. Nr 2).

Børn paa 2 Uger til 6 Maaneder, især Drenge, lide hyppig
af Anfald af Mavesmerter, som sædvanlig begynde efter

Midnat og vare til om Morgenen Kl. 4 — 5. Børnene skrige
da overordentlig hæfiigt, lade gig kun forbi^aaende berolige,
men sove endelig ind igen og ere om Morgenen atter ret
livll^'e. Fra Ophobninger af Fækalmasser synes denne En-
teral^i ikke at hidrøre; derimod er det paafaldende, at de
smaa Patienter under hele Anfaldet ikke lade Vandet, og at
der forst ved dets Ophor udtømmes en stor Mængde bleg
Urin ligesom efter hysteriske Anfald. Hvoraf denne Stands-
ning af (Jrinudtømmelsen kommer, er usikkert; men det er
vist, at denne Enteraigi forekommer bos Børn af alie Sam-
fundsklasser og under alle tænkelige hygiejniske Forhold.
Den hæftige Skrigen kan have uheldige Følger og give An-
ledning til Navle- eller Lyskebrok eller ved passiv Konge-
stion til Ujærnen til Konvulsioner, ja selv til Meningeal-
exsudater.

Forf. anbefaler som bedste Middel mod dette Onde
æther nitrosus spirituosus, 8 til 10 Draaber i 4 Grammer
Vand. Umiddelbart efter Indtagelsen deraf Onder der Afgang
af ructus, flatus Sted, der kommer en rigelig UrinudUømmelse,
Skriget hører op, og den lille Patient henfolder i en kvæ-
gende Søvn.

BehMdliHg af katamdsk Gidsot med Elektricitet

Af Gerhardt i Wurzbarg (Berlla. Uin. Wehschrlft 1878, Nr. 27).

Efter at Forf. for nogle Aar siden i et klinisk Foredrag')
har anbefalet Elektricitet paa Galdeblæren som et lige saa
hurtigt virkende Middel mod katarralsk Gulsot som taxis ved
et Broklilfælde, tror han nu' efter flere bekræftende Erfarin-
ger at være berettiget til at genkalde denne Metode i Erin-
dringen. Fremgangsmaaden er følgende: Man udperkuterer
omhyggeligt den nederste Leverrand, hvorved det let lykkes
at flnde Guldeblærens Plads. Ofte er denne endog synlig
som en ved Respirationen bevægelig lille Fremhvælving af
Bugvæggen eller kan føles gennem denne. I ethvert Til-
fælde kan man paavise en halvkrcdsformig (Jdvidning af
Levermatheden nedadtil eller et intensivt dæmpet Sted langs
denne indenfor de Grænser, som Galdeblærens Leje kan
indtage. Efter at dette Sted er betegnet, sælter man en

M Se •Ugeskr. f. L.* 3dje R., XI. Bd. S. 305.

UfMkr. r. L«c«r. 3 B. 16 Bd. Hr. 3. 4. 2

Elektrode af en stærk sekundær Induktionsstrøm derpaa og
trænger Spidsen af denne læmpelig iod i Retningen mod
den bageste Bugvæg; først da ^sættes hurtig den anden
Elektrode paa det lige overfor liggende Sted af den bage-
ste Bugvæg. Naar Strømmen er stærk, opstaar der ofte
en hørlig Rystelse af Underlivsorganerne ved Bugmusklernes
Sammentrækning. Efter nogle Sekunter fjærnes Elektroderne;
dette gentages flere Gauge. I mange Titfælde kan man strax
dømme om VirkDiugen deraf, idet Galdeblæredæmpningen
forsvinder. Virkningen er sikker, naar der i de næste to
Dage viser sig galdefarvet Stolgang. Sædvanlig irriteres
samtidig Nyrens Karnerver, og i Følge deraf sér man, at
der i de nærmeste Dage derefter udtømmes en langt blegere
og mere fortyndet Urin end i Forvejen. Da der i nogle af
Forfatterens Tilfælde viste sig en Galdeblæredæmpning, efter
at Farvningen af fæces havde indfundet sig, blev en Gen-
tagelse af Fremgangsmaaden nødvendig.

A Vinteren 1872—73 helbredede Forf. tre Tilfælde af
katarralsk Gulsot ved Elektricitet. To af disse Sygehistorier
forløb paa følgende Maade.

1. G. Sch., 28aarlg ølbrygger, angrebes den 23de Januar af eo
hæftig, af Feber ledsaget Mavekatarr og indkom den 5te Febr. i Hospi-
talet. Paa denne Dag viste der sig Tørst en noget mørkere Farvning af
Huden; conjunctiva var endnu hvid. Den 6te kunde der eftervises en
tydelig gul Farve af Hud og coDfunctiva, Urinen indeholdt Galdefarve-
stof, og fæces vare affarvede Den nederste Leverrand ragede 1 Papil-
lærllnien en FIngersbred ned under Ribbensranden, I MldUinien til midt
imellem Navlen og Sværd fortsættelsen og viste midt imellem disse to
Punkter en nedad fremragende Dæmpning for Galdeblæren. Den 7de
Febr. var Gulsoten betydelig tiltagen, Appetiten var kun ringe, og den
Syge plagedes af hyppige Opstød. Paa denne Dag fremstilledes den Syge
i Kliniken, og den elektriske Behandling indlededes ander Overværelse
af en talrig Tilhørerkreds. Den i Forvejen udtømte Urin havde en
Vægtfylde af 1029; senere paa Dagen udtømtes Urin af lysere Farve og
af Vægtf. 1023. Allerede den følgende Dag var Appetiten bedre og
Stolgangen svagt galdefarvet; dog var der forøget Kløe i Huden tilstede.
Urinens Vægtfylde var endnu 1023. Da Galdeblærens Dæmpning Igen
var forstørret, gentoges den elektriske Behandling. Den 9de var Stol-
ganRen stærkt galdefarvet, Appetiten bedre, Opstodene ganske ophørte.
Da Bedringen var synlig, underkastede den Syge sig gærne en Gentagelse
af Fremgangsmaaden. Den 13de var Gulsoten betydelig aftagen, og
Patienten befandt sig vel. Den 22de forlod han helbredet Hospitalet. —
Lægemidler anvendtes Ikke med Undtagelse af engelsk Salt den første
Dag» og naarAabnlng manglede.

2. P. St., en 22aarig Student, indkom den 17de Febr. i Hospitalet.
Sygdommen var begyndt for 8 Dage siden, efter at han kort efter en
hæftig Ærgrelse havde spist til Middag, under de sædvanlige Tegn paa
akut Mavekatarr. Nogle Dage efter begyndte der at vise sig gul Farvning
af Huden, som allerede ved Sygdommens Begyndelse var meget stærk.

Den 18de anveDdtes Elektricitet paa Galdeblæren, som tjdeiig Imode
udperkaterea. Urinens Vægtfylde var i Forvejen 1029, om Afteneo 1023.
Allerede den 20de følte Patienten aig bedre, den ikteriske Farvning af
Ruden var tydelig aftagen; roedena fæces endnu den 17de vare tydelig
affarvede, vare de nu ganske normale. Den 2ode forlod han helbredet
Hospitalet.

NefrøtoML

(L'un. méd. 5te April 1873).

Foruden de i London og Berlin iagttagne Tilfælde af Nefrotomi er
denne Operation ogsaa bleven udført i New- York:

En Mand pna 36 Aar, som efter en Forkølelse havde lidt af Smerter
i Nyreegnen 1 18 Maaneder, blev indlagt paa Hospitalet St. Lucas den
Iste April 1872 paa Dr. Peters Afdeling. Han klagede oVer Smerter
før og efter Vandladningen, som gentog sig hver Time. Urinen inde-
holdt pus og Æggehvide. Han havde en tyngende Fornemmelse over
Lænderne paa højre Side, ledsaget af jagende Smerter ned i Bækkenet.
Smerte i Urinrøret, Svulst i højre Nyreregion, som antoges at skyldes
selve Nyren. Fluktuation i Dybden over det Parti, som svarer til pelvia
og calyces renales; vas deferens paa samme fSide svullent og forhærdet.
Den 7de Maj foretoges Punktur og Aspiration af Svulsten* midt imellem
det nederste falske Ribben og Hoftebenskammen, tre Tommer fra Hvir-
velsøjlen; der udtømtes 3 Unser pus. Udfloddet ophørte pludselig, og
man fandt Kanylen tilstoppet med Grus. Nefrotomi blev besluttet og
udført den 10de Maj. Der gjordes et Indsnit paa 6— 7 Tommer ovenfra
nedad. Den ydre Rand af m. quadrat. lumbor. blev gennemskaaren, og
nu aaas Nyrekapslen ; man søgte efter Stenen i pelvis uden at flnde*den.
Flere fluktuerende Steder paa Overfladen af Nyren bleve punkterede og
gave pus uden Grus. Adhærencerne løsnes, Karrene og Urinlederen un-
derbindes, og Nyren fjærnes. Den Syge døde 65 Timer efter Operation.
— Sektionen viste kronisk Betændelse af Nyren, Urinlederen, Sædblæ-
rerne og bitestiklen, med Tilbøjeligbed til Degeneration af Lymfelege-
merne. Nogen Sten fandtes ikke.

Det andet Tilfælde angik en Kvinde paa 50 Aar. som i 8 Aar havde
lidt af i.æfilg Hæmaturi med derefter følgende Smerter i venstre Lænde-
egn, fier viste sig en øm Svulst 1 Hypokondriet. Urinen var meget
purolent og Helbreden nedbrudt Den 19de Oktbr. 1872 opdagede Dr.
Dawson Tilstedeværelsen af denne Svulst og stillede Diagnosen paa
Nyresten. Der udtømtes lidt pus ved Aspiration, og Kanylen blev lig-
gende. Incislonen gjordes den 24de Oktbr. paa samme Maade som I det
ovenfor anførte Tilfælde. En stor Mængde pus udtømtes ved umiddel-
bar PuDktur af Nyren, derpaa udvidedes Saaret, Fingren følte en dege-
nereret Nyre, og der udtoges en Sten af dens Hulhed. Dens Vægt var
20'/4 Gran. Udfloddet af pus vedblev, men aftog 1 Mængde; Urinen blev
klar; men der opstod purulent Infektion, og hun døde den 5te Dag.

Tre eller fire andre Fjærnelaer af Nyrer ere foretagne paa Grund af
diagnostiske Fejltagelser, især fordi de ere blevne ansete for Ovarieky-
ster. Saaledea borttog Dr. Gilmore 1 Mobile hos en Negerinde paa 33
Aar den venstre Nyre, som var bevægelig. Svangerskab 1 4de— 5teMaa-

ned var tilstede, og STolsteo blev antagen for en Ovariekyste. HeldigYis
kom han sig.

Som man af denne efter Am.Journ. of med, se. (Jan. 1873) optagne
Meddelelse ser, er Operationen endnu langt fra at have vundet Borger-
ret I Praxis, da kun et af de 4—5 hidtil kendte Tilfælde, nemlig Si-
mons 1 Berlin, bar haft et heldigt Udfald.

LiMctiis fUeratis kaliei e. norphiia«

Red. har modtaget følgende Skrivelse:

Aalborg d. Ude Juli 1873.

Maa Jeg udbede mig Plads for en lille Bemærkning angaaende en
Formel i PJi. n. elv. Hafn., der jo i Fortalen anbefales til praktisk Brug
for Lægestanden i Almindelighed. Under Navn af lioctus chioratis kallci
c. morphlna findes en Sammensætning, der sikkert I flere Tilfælde kan
finde Anvendelse, men som har den meget væsentlige Mangel, at cblo«
ras kalicus ikke opløses, men bundfældes, da Gramm. 10 glycerini ikke
er i Stand til at holde Gramm. 2 chioratis kaliei opløst; naar Blandin-
gen rystes stærkt, sér man Krystallerne af klorsurt Kali, og efter at have
staaet urørt 1 ganske kort Tid ligger hele Massen uopløst paa Bunden. Jeg
vil foreslaa at forandre Formlen saaledes:

Rp. Acetat, morpbici

Centlgr. 5.
Chioratis kaliet

Gramm. 2.
Glycerini purlssiml
Aq. destlllatæ

lå Gramm. 30.
der danner en smuk klar Opløsning,

eller: at tilsætte 15 Gramm. varmt Vand til den i Farmakopøen anførte
Formel, idet der ogsaa herved dannes en god Opløsning; saaledes som
Formlen nu er. maa den anses for ubrugelig og bør Ikke findes i en Anvis-
ning, der skal foregaa Lægerne med et godt Exempel paa en god og
brugbar Form for en teoretisk hensigtsmæssig Sammensatning.

Deres

E. f . letberg,
prakt. Læge.

Fra Udludet

Tai^skrck I Fmkerig i Aarene 1805 — 1868 er gjort til Genstand
for en statistisk Undersøgelse af Tardieu og Bouley. De ere komne
til felgende Slutninger: t) Det er mnllgt at forebygge de dødelige Føl-
ger af gale Hundes bid ved ufortøvet at udbrende Saaret med ferr. can-
dens. Ætsmldler (Salpetersyre, Ætsammonlak, Ætskali) eller i Mangel
deraf Ted Udsugning og Udskæring og Ted at lade Saaret bløde ud. Af
63 Bidte, som biOTO kavieriserede, døde kun 28. I 1862 bleve 1 Dep.
Haotes-Pyrénées 16 Mennesker og et Æsel bidte af gale Hunde; de 16 Til-
skadekomne bloTe strax kaTteriserede og kom sig, hvorimod Æslet, som
ikke blev behandlet, døde af Vandskræk. FordærTelige Følger havde i
Vendée den Overtro, at Stykker af en Helgens Relikvier kunde beskytte
mod Sygdommen. 2) Ulykkestilfælde ved Hundegalskab kunne undgaas
ved hensynsløs Strænghed mod Hundene (Mundkurve, Indespærren,
Hnndeskat. Skydning af de angrebne). Siden Hundeskattens Indførelse
1855 er AnUllet af Tilfælde af Vsndskræk aftaget (1860-55 164 Til-
fælde, 1855—61 104 Tilfælde). Fra 1805 til 18b8 indtraf i Alt 708 Til-
fælde. Af 606 Tilfælde faldt 346 paa den varme Aatstid (Marts til Av-
gust), 260 paa den kolde Aarstid (Septbr. til Febr.). Af 224 Tilfælde var
Inkubationstiden mindre end en Maaned hos 40, indtil 3 Maaneder lios 143,
indtil 6 Maaneder hos 30, indtil 12 Maaneder hos 11. Af 143 med Sik-
kerhed Bidte bleve hO angrebne af Vandskræk, 63 slap fri. Af 218 An-
grebne vare 159 Mænd, 59 Kvinder. Sygdommen var forholdsvis hyp-
pigst i 5—15 Aars Alderen, nemlig hos 97 af 320 Personer. Af 469
Tilfælde skyldtes 350 Hunde, 23 Katte og 96 åndre Dyr (deraf 60 Ulve,
1 Ræv og 1 Ko).

Ijgreskeplsk' Vat anbefales som Forbindingsmiddel af Grimm i Pe-
tersborg. Det tilberedes ved at koge Vat eller Bomuld 1 48 Timer i en
Opløsning af klorundersyrlet Natron og derpaa tørre det ved middel Tem-
peratur. Det bolder sig då ganske hTldt, kan fordeles i løse Lag og
opsuger Vædske med saa megen Begærlighed, at det strax synker til-
bunds, naar det lægges i Vand. Det maa være saa frit for Alkalier ; at
destilleret Vand, hvori det 1 nogen Tid har ligget, reagerer nevtralt.
Prisen bliver omtrent 1 Thaier Pundet. Det opsuger Saarsekrcter med
stor Begærlighed; Ja det kan endog hændes, atSaarfladen bliver for tør,
saa at man af og til maa væde Forbindingen. Saa vel i denne Hen-
seende som med Hensyn til Blødhed over|.'aar det Charpi. Da det til-
beredes i et Laboratorium, kan man let faadet i ren Tilstand; ved læn-
gere Forsendinfter kan det desinflceres ved svage Karholopiøsninger;
naar det indpaklies, maa man sørge for at beskytte det mod Fugtighed.
Dets Renbed er et stort Fortrin fremfor Charpi, hvis Oprindelse man
ikke altid kender. Det hygroskopiske Vat er en slettere Varmeleder end
Charpi, hvilken Ulæmpe man kan overvinde ved at væde Forbindincen.
Med Hensyn til Billighed staar det over Charpi, og det kan lettere kom-
primeres og forsendes end dette. Paa Grund af dets Renhed anbefales
det især til Brug i Felten. Til Brug som hAodstillende Middel kan det
vædes med en svag sol. cblorcL ferrici og derefter tørres.

leppeepMemleB I LtBdtn 1870 > 72 har paa en slaaende Maade be-
kræftet Kevakclnationens Nytte: Blandt de 14800 Syge I de foriskejlige
Koppehospitaler var der kun 4, som vare revakcloerede med Held.

Vakcinationens. Nytte bar for saa ? Idt vist sig , som der i Hospitalerne
liuo har været 3 Gange saa mange Vakcinerede som UvaliclDerede, me-
dens Antallet ar Vakcinerede i Englaud kan anslaas til at være 19 Gaoge
saa stort som Antallet af Uvakcinerede.

Keppeepidenien 1 Breslaa 1870-72. I Aaret 1870 forekom der I
Breslau 222 Koppetilfælde, i Aaret 1871 angrebes 4503 og fra Jannar til
September 1872 endnu 3322 Individer af Kopper. Af de i 1871 An-
grebne dede af 608 Uvakcinerede 240 eller 39,47 pGt., af 3895 Vakcine-
rede 607 eller 13,oi pGt

Prttest med VakclnttlfBeo. Fra -den anden tyske Kongres af Til-
hængere og Venner af naturlig Leve- og Helbredelsesmaade i Chemnitz*
er der indgaaet en Petition til den tyske Rigsdag af følgende Ordlyd:
• Det er eftervist, at Vakcinationen er et for Folkelegemet dyrt og skade-
ligt Charlataneri, en Blasfemi imod Videnskaben og Naturlovene, derfor
ogsaa en Fornærmelse mod Moralprloclpet Kongressen protesterer a)
imod enhver paatvungen Indpodning af saadanne GIftstoifer ikke blot
som et forbryderisk Attentat mod den personlige Frihed, men ogsaa som
en Brøde bestaaende 1 legemlig Beskadigelse, som bør straffes strængt
efter { 229 og 230 i det tyske Riges Straffelov bog ; b) imod den anmas-
sende Paastand af den ortodoxe medicinske Videnskab, at Kopper hel-
bredes ved Vakcinatlon(!)«.

Kfieraktmniission. Det tyske Riges Forbon dsraad har i Følge en Be-
slutning af 22de Juni udnævnt en l^igskolerakommlssion, bestaaende af
følgende Medlemmer: Boger og Hirsch i Berlin, v. Petten kofer i
MQnchen, Guntfaer i Zwlckau og Vol s i Karlsruhe.

Udtog af Hobenluiviiå Hortalitetstabel

for AprU 1873.

^Meddelt af Stadslægen).

i April 1873 har Dødsfaldenes Antal været 481, nemUg
256 af Mdk. og 225 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare:

udsiiar. 4-5 Aar. IMSAor. Utå, iTiste. i HL

Kopper. Variolæ

Mæslinger. Morbilll 1

Skarlagensfeber. Scarlatlna .... »
Ondartet Hiilssyge. Dipbiberltis . . •

Stiubehoste. Group I

Kighoste. Tussis convulsiva .... 2
Tyfoid Feber Febris gastr. k typh. 1
Eianlematlsk Tyfus. Typhus eianth. »
Blodgang. Dysenteria

■

2 3

■ ■ 1

• '

1 •

■ivii
Asiatisk Kolera. Cholera asintica . »
lodenlaudsk Kolera og akut Diarré.

Cliolerine db Catarrfaus intesti-

Dalis acutus 5

Brystkatarr. Bronchltis acota ... *
Ansigts- og Vandreroseo. Erysipe-

las fac. & ambul *

Barselfeber. Febris puerperalis. . . •
Akut LeddereTmatlsme. Febris

rheomat >

Lungebetændelse. Pneumonia ... 32
Dranliergalskab. Delirium tremens. •
Brændevinssygdom. Alcoholismus

chron •

Konvulsioner. Eclampsia 28

Akut HJærnevandsot. Hydrocephalus

acut 7

Kertelsyge. Scrophulosis 1

LungesYindsot. Phthisis pulmonum 1

Kræft. Cancer 1

Syfilis. Syphiiis acqnlsita db con-

genlta S

Apoplexi. Apoplexia cerebri

Organisk Hjærtesygd om. Morbus cordis •
Brights Sygdom. Nephritis album. •
Død under Fødslen og i Barselsæng,

udenfor Barselfeber. Mors in partu

å ex puerp •

Selvmord. Suicidfum

Anden voldsom Død. Mors involunt.

A violenta . » .

Tæring hos Smaabørn. Atrophla in-

fantiiis 20

Alderdomssvaghed. Marasmns senilis •
Pludselig Død uden bekendt Aarsag 4

Dødsaarsag ubekendt 4

Andre akate Sygdomme 15

Andre kron. Sygdomme 2

Dødfødte 16

Død uden Lægebehandling 1

5Air .

M5 Aar. UU.

Imkt.

IAN.

•

• •

•

■

• •

•

■

• •

■

• •

•

■

• •

■

•

9 37

•

• •

•

1 5

•

t •

•

■

•

• •

■

•

■

1 8

2 18

■

• •

■

•

• ■

TaktBce. En Overlægepost ved en af Frederiics Hospitals medicinske
Afdelinger bliver ledig til Oktober Flyttedag. Ansættelse paa 6 Aar, aar-
lig Løn 800 Bd. med Lønnlngstillæg. Ansøgninger, stilede til Direktio-
nen, indleveres i Inspektlonskontoret i Løbet af 4 Uger fra i4de Juli.

t Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. 9de Juli til Tirsd. d. 15de Juli 1873 (bægge lokL)
anmældle fra Læserne i København i Alt 524 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 423, nemlig:

Boro fra

Brystkatarr . .
Lungebetændelse
Halsbetændelse .
Faaresyge . .
Kighoste . . .
Revmatisk Feber
Mæslinger . .
Kopper . . .
Skailkopper • •
Skarlagensfeber •
Koldfeber . . .
Gastrisk og tyfoid I
Blodgang . . .,
Diarré. . . /
Kolehne . . •
Strubehoste . .
DiphtherfUs . .
Ansigts- og anden Yan-

drerosen . .
Barselfeber . .
Skørbug • . .

M.
34

7
12

Pn.
28
13
20

27
1

20
5

20
1

15-5,
14
5
17

II
■ »

4
2
2

8
2
2
2

■
1

S-1

•

■

2
9
2

11
I

oadcrlUr. hau.
11 99

16
1

13
1
5

14
4
7

13 84

i ti
2
8

■

129 139 77 51

423

Af de oten nævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
flipkomne I: Store Kongensgade, Vesterbrogade og Gothersgade; rela-
tivt i Korliold tit Koiicemænffden derimod i: Dagmarsgade (1,36 pCt),
Brogade tO^W) og Østervold (O.ee).

Af de ovennsvnte Koppetilfælde er 1 forekommet i ForstséderDe, 4
I Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden flndes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Langebelændelse 1 , revmatisk Feber 1 , gastrisk og
tyfoid Feber 6 og Diarré 1; samt desuden: Gonorré 4 og vener. Saar
1 Tilfælde.

Desuden ere anmæidte: Gonorré 35. veneriske Saar 23, konstitu-
tionel Sylilis 17, Fnat 9, blenn. Øjebetændclse 1, Zooa 2, Nældefeber 4.
Stomatitis 1 og Erytem 4 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 114 Læger.

c. A. R«itt«lf P«rlaf. Btaac« Laaoi aoytrykkMi.

li*«AaTik I.M.JaUlsn.

Ugeskrift for Læger.

3^J« Række XVI. Nr. 5.

Redigeret af Dr. f. Mer.

Indhold: L Itllir: Uniitiike loMddi«. Ingdif l«MliUra af 74« M 1871, uf.
qalf6if«libr. MsfiM. IMntkbr. OfaoUig« tpideniike Srfdtuw i Ubaban.

Kasvistiske Hedilelelser.

Af prakt Løge L. Møller \ NykøbiDg paa Mora.

(SlatDiog.)

2. Caries tarsf — amputat. cruris — eryaip.
ambul. — pyæmia (abscess. aubaerosus).

Else Marie Støjbjerg, Sypige, 24 A. gi. '*/s 71.

Har f adfikllUge Aar gaaet med en kariøs Proces 1 h^re tarsus. For
omtr. ^/t Aar sldoD foreslog jeg hende efter nogen Tids uTirksom Behandling
Syrnes fixartikniatloa; men hnn vUde ikke gaa Ind berpaa og bar siden
da Tæret onder KTaksalTerbehandllng. Der findes nu ITarsalegnen fiere
fistuløse Aabninger paa Udsiden, en paa Porfiaden og en paa Indsideo,
desuden to højere oppe oyer Artlknlationen paa Udsiden af cros. Gen-
nem de nedre naaer man 1 det Hele blottet Ben ; de ørre synes at føre
ned mod Artikulationen. For Øjeblikket er der ingen stærkere Sappu-
ration i Gang; men hun lider dog meget og ønsker selv Operation; da
det dog er tviylsomt, om Ikke det nedre Parti af fibula oyer Artikula-
tionen er afficeret, foretages 'Vs 71

Amputation
i nedre Tredjedel af crus efter Tea le. Stor forreste Hudlap, haW saa
stor og bred som Omfanget af Ampotationsstedet, bagre Laps DImensio«
ner V4 af forreste. Hud og Underlag dissekeredes op. Girkelsnit« Af-

84J« a«Ut t6de B4.

savDlDg. De sædvanlige Arterier underbandtes. Sllkesnturer. Efter Ud-
sprøjtning af Fladen med Karbolvand Karbololie-Forbinding.

Aften. Stærlce Kulderysteher og Brælininger (af disse sidste lider
hun dog Jsynligt).

Portvin. Vin theb. croc. gtt. 20.
25de. Kastede Draaberne op; ingen Sevn. Nevralgiske Trækninger
i Benet, udstraalende mod Laaret og helt op mod cardia. Brækninger
af og til. P. 110.

Pulv. aeroph. in vltro Vt. Teskef. af og til.
Ilorflninjektion 3 Gentigr.
(Undersogels^ft af Benet viser eo osteoporotisk Degeneration af calca-
nens med rigelig Fedtafsstning, [stor Skørbed; talus ubetydeligt angre-
ben; nedre Epifyse af flbula karieret, ogsaa tibia 1 mindre Grad, dog
ingen af dem højere end lige til Ledfladens Grænse. De forreste Partier
i tmus ej angrebne).

26de. Sovet ret roligt i Nat efter Morflninjektionen. P. 120. Jævn-
ligt Kløgning og Brækning. Har dog i Dag nydt og beholdt lidt Bouil-
lon og Mælk. Portvin befinder hun sig vel ved. Randen af forreste
Hudlap viser i Vt" Udstrækning Tilbøjeligtied til Gangrænescens ; et Par
Suturer løsnedes; blodig, ikorøs Vædske udtømtes. Aften P. 130.

1 Gram Kinin i 2 Doser. Kont Mo^niojektion.
27de. Smerterne i Benet mindre stærke. Har beholdt Føden i Gaar
og i Dag. P. 120.

Gont. Kinin 1 Gram 1 Eftermidd.
28de. Alle Suturer udtagne i Dag; pus, stinkende Blodvand og
Manolie udflød. Ret god Søvn i Nat. T. renere. P. 110.

29de. Rigeligt Pusudflod. Saaret renser sig. Faar stadigt Morfln-
injektion, da hun ellers frygter for Natten. P. 104.

Mixt. acld. chlnin. (1^200) 6 de die.
Yandomslag udenpaa Karbololie-Gharpiet
dlte. Tilstanden 1 Gaar og 1 Dag ret god ; ingen Brakninger. Af-
ten. Kl. 4 i Eftermiddag fik hnn Jagende Smerter i Benet, Uro, Kulde-
rystelser, Kvalme, Brækning og Diarré. P. 124. Der findes begyn*
dende«rystpelas 1 Omfanget af Saaret. vSamtidigt havde en anden
Pt, med udstrakte Fistelgange i Trokanteregnen og øvre Del af Laaret,
hvilke havde nødvendiggjort store Spaltninger, ambulerende erysipelaa
med difteritisk Belægning af Saarene).

Vin theb. croc. gtt 10 bihorio.
V«. Diarréen standset, af og til Smertor i Underlivet.

Gont. gtt. 5 hver 2den eller Sdje Time.
Stærk tynd Suppuration i Saaret. Gangrænen, der havde begrænset sig
indadtil i Vi'' Udstrækning, har atter taget et Opsving. Rosen staar ved
Knæet over hele For- og Inderfladen, ubetydeligt paa Bagfladen. Liga-
turerne løsnede. P. 120 til 130.

Mælk, Bouillon, PortTin efter Behag.
1 Gram Kinin i 2 Doser Kl. 2 og 3.
Vs- I de sidste Dage Tilstanden nogenlunde god. Morgen Puls 110,
Aften 120. Natten mellem 3dje og 4de -var hun mere urolig, klagede
oyer Smerter i t. Kind; om Morgenen fandtes her en parotitis, dog
nden meget stærk Ømhed. Lapgangrænen viser nu uleeratlv Demarka-
tionslinie I IVa" Udstrækning paa Inder-, 1*' paa Udsiden. Rosen staar
til midt paa femur paaPor- og Sidefladerne; Bagfladen næsten fri; Vol-
den mindre tyk, med spredte Udløbere. Hun er stadigt her og paa Pa-
rotiden m. A ▼. bleyen penslet med

sol. jod. sptr.
1" ud OTer Grænsen og I Omfanget af det eryslpelatøse Parti er der an-
vendt daglig paa forskellige Steder 3 til 4

• Morfin injektioner

omtr. å 1 Centgr. (Estlander). Saaret ser renere ud. Lappen har
trukket sig en Del tilbage, saa at Benenderne ligge noget blottede; ri-
gelige Granulationer fra Marrhulerne.

10de. Alt det Gangrænerede af Lapperne er nu udstødt og Rosen
standset. Almentilstanden ret god. P. 96 til t04. Granulationerne fra
Marrhnlen og perlostenm nærme sig. Efter beskyttende Ollepensling af
Granulationerne ere for at fremme Resorption Benkanterne penslede med

Saltsyre.

Decoct. chin. acld.
I Løbet af omtr. 14 Dage svandt Parotlden uden Suppuratlon; kort
derefter fik brun begrænset PnevmonI I h. Lunges nedre Del med Op-
hostnlng af klumpet Bl04!h foruden den sædvanlige Ophostning, der dog
var i ringere Grad tingeret Nogle Uger efter optraadte der Tegn paa
Tromboser andre Steder, navnlig i w. hypogastrlcæ, Idet hun fik Smer-
ter i Underlivets nedre Del med hyppige stærke tenesmi vesicales og
gentagne Afgange dels af Blod, dels af krupése Hinder fVa Blæren. Der
dannede sig efterhaanden en stor, fast og øm Svulst i reg. hypogastrica,
saa vel mod venstre som navnlig mod højre Side, hvor den naaede
nogle Tommer op over llgam. Fallopli ; paa højre Side kom det endelig til
Suppuratlon, og den subserøSe Absces

Inclderedes
tæt ved an nul. in g vin. ext., hvor den viste overfladisk Fluktuation.
Sonden konde føres langt opad i Underlivet. Abscessen

drænedes ud.
Paa venstre Side kom det ej til Suppuratlon; men Svulsten faldt sam-
tidig med højre Sides. Efter et langt og besværligt Sideleje restavrere-
des hun endeligt; for at bøde paa det manglende Substanstab gjordes
i de sidste Maaneder en hel Del Hndpodninger dels af tykkere, dels af
tyndere Lag. D. 23de Oktober ndskreves hun endelig med omtrent dæk-*
ket Saar og Benet anbragt I Skaal paa Træben. Der holdt sig endnu i

længere Tid eo Fistelaabning i UoderliyeU Bedækninger med nogen serøs
Udsivning.

3. Parametritis (Abscess. subserogas).

Hnsmand Jens Penisen Leths Hustru, omtr. 35 Aar gi., Fredsø paa
Morsø. Jeg hentedes til hende d. 'V9 72. Pt., der er af en svagelig,
anæmisk Konstitution, har født 4 i det Hele skrofuløse Børn. Fødslen
begyndte denne Gang for 16 Dage siden, gik ved Naturens IQælp. Faa
Dage efter fik hun Uro, Kuldegysninger, febrilia, ingen betydeligere Stands-
ning af Barselfloddet, Smerter i venstre nedre Del af Underllyet Hun
ligger nu med ovennævnte Symptomer, har næsten Intet nydt undtagen
Bygsuppe. P. spændt, 115. Hun har ingen AfiCøring haft i de sidste
Dage, og der har i det Hele under Sygdommens Forløb ^været Tilbøje-
lighed til træg Afføring. Underlivet findes i sin helhed noget meteo-
ristlsk udspændt, men ikke ømt for Tryk, undtagen i venstre, nedre Del;
hun har fævnligt herfra udgaaende spontane Smerter, fienet holdes
halvflekteret Der føles i ydre Del af reg. hypogastr. og nedre indre Del
af V. fossa iliaca en øm, temmelig fast, matlydende Svulst; den synes,
for saa vidt man for Patientens Smertesytringer og Modstand kan komme
til noget Resultat, at frembyde en dunkel, dybtliggende Fluktaationsfor-
nemmelse. Hud laget over Svulsten er ikke misfarvet og lader sig forskyde.

Tværincislon
paa 2 Tommer midt paa det svulne Parti gennem Hud og Binde-
vær til Underlivsmusklerne. En temmelig stærk arteriel Hæmorragi
blev med én Del Vanskelighed paa Grund af J^atientens Leje 1 Alkove-
sæng og Mangel paa Assistance standset ved 2 Ligaturer. En fin Prøve-
trokar førtes nu gennem de underliggende Lag, og da der gennem denne
viste sig pus, fortsattes Spaltningen ned til Abscessen, der havde trængt
peritonæum tilbage og laa mellem den og nedre Del af fascia iliaca. Ret
rtgellgt, noget stinkende pus udtømtes. Gennem Bunden af Abscessen
oventil føltes flere ujævne, haarde Legemer, der ansaas for scybaia i S
Romanum.

Drænrør. Mixt. acid. chinin. (1—200) 6 de die.

Infus. sennæ. Acet. morflc. Gtgr. I 1 til 2 G. vesp.
Udsprøjtning med Karbolvand.

15de. Føler sig lettet fot Smerterne i v. Side, men har trods Sen-
neste og 30 Gram Mannasyrup ingen Afføring haft og er meget opspændt.
P. 110. Udfloddet fra Abscessen ret rigeligt; godt pus, ubetydeligt stin-
kende.

Clysma ved medbragt Klysopompe.
Herefter flere haarde, knollede Udtømmelser og rigelig Afgang af Vinde
med stor Lettelse.

18de. Han bar begyndt at sptse lidt, skal T»re meget mat; Natte-
søTDen Dogenlunde god. En Del Udflod fra Absceeaabningen.

Tra cbln. eomp. Teskefaldvls 3 G. dgL
2Sde. Peberltlfældene avondne. God Appetit. Udfloddet mindsket
stsrkt, lugter e] længer Ilde.

Sol. tartrat ferrlco-kalici 10—300.
SpiseskefnldTis 6 G. dgl.
D. 3dje MoTbr. saa jeg hende Igen Icjlighedsyls. Hun havde da de
sidste Dage Tæret lidt oppe. Aabningen flstnløs, med ringe UdslTnlng,
overskydende Grannlatloner.

Ætsning. Pill. lactat ferrosi
Grm. 5 ad 100. 3 P. 3 G. dgL
I Løbet af omtr. 14 Dage lægte Flstelaabnlngen til.

4. Parametritis (Abscesser gennem incis.
ischiadica og for. obturator.).

Hnsmand Jens Kallernps Hustru, omtr. 25 A. gi., Tøvlng paa Morsø.
»'/. 70.

Pt fødte første Gang for 3 Uger siden uden Kunsthjælp. Nogle
Dage efter Fødslen fik hun Smerter 1 Underliyet og almindelige Féber-
tllfælde samt nogen Hoste. Da Tilfældene stadigt tiltoge, kaldtes Jeg til
hende d. 2l^e Marts 1870 om Natten. Hun ligger nu med temmelig stærke
febrilla. P. 110; stærk Tørst, Anorexi, Huden stærkt svedende, ingen
Brækning, Underlivet ej opdrevet, AlTøring tilstede i Dag, naturlig; Ua-
ger over Smerte, især i Egnen af venstre Skamlæbe ved ram. desc.
pubis; der findes intet objektivt Abnormt her; nogen Ømhed af Undet-
livets nedre Del ved dybt Tryk, men ingensteds tydelig Udfyldning eller
Svulst; da Jeg saa, at hun holdt venstre Ben noget optrukket og fore-
trak Lejet paa højre Side, spurgte Jeg hende, om hun ikke følte Smerter
hi^ere oppe bagtil, og da hun bekræftede dette, fik Jeg hende drejet om
i Alkovesængen ^* denne Laudlægernes store Plage — og fandt da
venstre Glutæalparti noget hævet; Huden hiivde sin naturlige Farve; i
Dybden Fluktuation; temmelig stærk Ømhed af Partiet. Skraa

Incislon
2Vt" gennem Hud og Bindevæv til Fibrene af m. glutæus; Indstik med
spids Bisturi; da der viste sig pus, Dilatation af Snittet med Knopblsturi;
rigelig Pusudtømmelse.

Méche. Varmt Vands Omslag.
Milt. acida chinin. (1—200). Morfin.

D. 25de hørte Jeg atter fra hende. Hun taalte da Lejet paa Ryggen,
men kunde ikke godt taale at løfte Benet og klagede over stærk Smerte
fortil ved Bevægelser med dette. Nogen Søvn af og til ved Morfin.
Kunde kun nyde Mælk, feforiseitorede endnu temmelig stærkt.

Cent mixturam.

Iste April. Ingen væsentlig Forandring i Tilstanden, mere mat

Sep. mixturam. Rp. Dec. chin. acid.
Mælk, Æg, Bouillon.
Senere hørte Jeg Ikke fra hende før

den 25de April, da Jeg ved et Besøg hos en Patient i Narheden
lejlighedsvis gensaa hende. Run var da temmelig medtagen* klagede over
de tidligere Smerter 1 Underlivet ned mod os pubis, led af hyppige
Blæretræugsler og Skæren af Vandet, Tørst, nyder kun Mælk, urolig
Nattesøvn, Huden stærkt svedende, med mange sudamlna. P. 115. Øm-
hed i reg. hypogastrica saa vel over Blæren som til Siden for denne,
hvor der føles nogen Udfyldning i Dybden. Udfloddet fra lechiofemøral*
abscessen paa v. Side har tabt sig godt , Ømheden ogsaa svunden til-
lige med Svulsten. Ved Undersøgelsen findeå op mod Kønsdelene i øvre
indre Laarreglon paa bægge Slder^en rød, øm og spændt Svulst, dog
stærkest fremtrædende paa venstre Side. Fluktnation paa bægge Sider,
Urinen tyk, plumret, med Tjavser; ved Mairootlisætnlng viser dea Reak-
tion paa pus.

Inoision dobbeltsidig.
Paa højre Side udtømtes der pus, dog ej i betydelig Mængde, tillige Blod
og Bindevævstjavser; paa venstre Side stærkt Pusudflod. Pingren træn-
ger helt op mod forvn. obtuiat

Méche. Vandomslag. Robor. Diæt.

Malteitrakt.
Bfixt acid. ferrea (3—800) 6 G. dgl.
D. Ists Maj saa Jeg hende atter lejlighedsvis. I tie sidste Dag«
kavde hun befundet sig bedre. Udfloddet var aftaget betydeligt, ogsaa
Blæretilfældene. Urinen ej længere tyk, plumret Roligere Nattesøvn.
Appetit kommer. Underlivet i reg. hypogastrica ubetydeligt bmt for Tryk.
P. 96.

Tra pemi. fen*. Tesketoldvis 3 G. dgU
Senere hørte Jeg Ikke fra Pt, før hun omtr. V» Aars Tid efter kom
ind til mig med. sit Barn, der var sygt; hun selv havde det godt og var
begyndt at komme op, nogle Uger efter at jeg^ sidst havde set hende.

BegyndelsestilfældeDe vare her uklare; rimeligvis har
der udviklet aig en parametritis, der har bredet sig geBuem
iocis. ischiad. til reg. glutæa; Smerten fortil antog jeg for
at bero paa Tryk paa Mervegrene af plex. ischiadicus; dog
har Proceaaen efter det senere Forløb at dømme vist allerede
da været i Udvikling og gik aaa ad en øtik modsat Bane,
idet den fulgte Obturatoriakarrene ned mod foram. obturat.
og paa bægge Sider traadte frem paa den indre Side af
Laarene mod ram. desc. pubis. Om Blæretilfældene have
beroet paa en Perforation eller paa en venøs Stase og cy-
Btitis paa Grund af Flebotromboser i de større Vener bagtil,
er vel usikkert, det Sidste dog rimeligst. Udbredningsvejene
ved denne Lejlighed maa vist anses for sjældne; de almin-
deligste for en parametritis ere jo med Lymfebanerne mod
fossa iliaca og derfra mod reg. ingvinalis.

5. Lymphangitis craris & femoria dextri—- ade*
nitis profunda ingvin. — phlegm. subserosa. (Bæ*

•a

morragl — Tamponade --> sen .Uddrivning af Tam-
ponerne).

Cbr. Jepten, 49 A. gi., Arbejdsmand,! Nykøbing p. M. Vn 72. 1
Løbet af de stéste 1 Aar bar Pt omtr. 6 Gange T»ret ander min Be-
handling for Bnppnrerende Lymfangit, isSBr 1 h. Arm og Ben; de have
1 Reglen fordret et langt Sygeleje. — Denne Gang blev han syg i Be-
gyndeUen afNorbr. I872af en lymphangltieetnris & fem. dextr. med de
sædvanlige Symptomer. Behandledes først med store Blyvandsemalagr
seMre med varmt Vandomalag. Uange Abecesser lange Forløbet af
Lymfeplexus aabnedes. Han bedredes 1 Løbet af 3 Uger; men 1 Begyn*
.delsen af Deebr. kom der stmrke Smerter fra ingven ned til Midten af
Laaret, Iser f^mtrodende nuder alle etærkere exsplratorlske Bevægelser,
endvidere almindeligt lldebeflndeftde, Anorexl, oregelmæssigeKnldegysnlnger
og febrilla. Ved UndersøgelieD fandtes Ømhed og Svulst af det profunde
Ingvinale Kertelpartl ved vaaa emralla eg i de følgende Dage tillige be-
gyndende Udfyldning og Ømhed af Partiet over Hg. Fallop.; han knnde
ikke løfte Benet; passive Bevægelser taaltes nogenlande, dog ej stærkere
Plexlon, AAdaktlon dier Rotation Indad.

Tra ehlnoid. gtt. 20 4 de die
StorI Vealkator« over det svulne Pntl.

D. 10de Deobf. (& Dage senere). Svalsten over lig. Failop tiltagen.
Ingen lendeiig Flaktaatlon.

Repet veeieator.

D. 18de. TllsUnden bliver bestandig slettere. Nyder knn lidtlfælk
og BooUlon. Der er begyndende deeubltae paa nedre Del af os saerum
aamt paa Udsiden af h^re Knæ, hvor dette hviler mod Underlaget, Idet
han befinder sig bedst ved at holde Benet 1 Halvflexlon med Rotation af
Laaret udad. Der foles nu en dyb Flnktnaiiensbølge, naar men under-
søger Partiet over og «nder Ug. Poup. samtidigt; onder stærkere Stræk-
ning af Benet hvælver Partiet over Ligamentel sig noget fremad, det
naaer Indtil 3" over LIgamentet og strækker sig noget hen imod fossa
iliaca dext; Resptratlonslinlen oprykket til Svolstens øvre Grænse. —
Nedadtil er Svulsten haardere og ligger lange tractns vaser, croral.; det
synes, som om det har. udbredt sig til Siderne for KrnraUcarrene og
drevet disse noget fntn , idet Arteriepalsatlonen føles nsædvarllgt over-
fladisk.

Omtr. 1V»" overlig. Fallop. gjordes en 2Vi" bred Tværlneislon.
Bod og Muskellag spaltedes. Indtil Poshnlen var naaet

Efter ae Pnshulen var udtømt, følte man nedefter Adgangen til
laenna mosenl.> og Indenfor denne føltes a. iliaoa ext paleere omtrent
Vli Gentmt. indenfor Snttaabningens indre Vinkel. Fingren førtes nu
langs denne ned i vagina vas. crnr., og 1'' onder lig. Fall. lagdes

en Kontraaabnlng i trig. logvin.

For ikke at komme I KolUsloo med v. crar. inelderede Jeg tæt ved
ydre Væg af Arterien; da Pulsationen af denne føltes lige mod Fingren,
førte Dr. Faartoft, der assisterede mig, Fingren som Garde ned langs
Arteriens Ydervæg og drog dette Parti noget indad, og Jeg fortsatte der-
efter med loclsionen dybere mod venstre Pegefinger, der gennem den
øvre Incislon var ført ned langs lUrskeden; da Kniven havde naaet
Fingren og pus begyndte at vise sig , dllateredr jeg med en bontonneret
Bistari Snittet i Bunden Udtopad; mod Slutningen heraf kom fra det øvre
mørne af Bnndsnlttet en meget hæftlg Bæmorragl gennem bægge Incl-
sionsaabninger , der dog kunde bringes til at staa ved Fingertryk h^
oppe i nedre Inelsion. Da Udspringet af profonda i Reglen ligger dybere

nufttgt paa beBtemt TiHale. P. 180. Døser en Del. T. tør. Noges
Exkoriation paa os aaeram. Rigelig Soppuration af Koppeaaarene. §yb
ikteriak Teiot

Sol. hydrat, chioralici (5—50).
Ilte. Nogen Søvn efter den halve Portion af Kloralhydrat 1 Øfrigi
Forholdene uforandrede. Med Aaaiatanee af min Kollega, Dr. Faartoft,
kloroformeredea Pt., hvorefter

Incialon.
Denne lagdes bagpaa i UdstrælLnlng af omtr. 3'' mellem sidste costa
og cristailei« omtrent IVs" udenfor Bagen af m. sacrolumb. Da Jeg havde
spaltet. Bod, Bindevsv og m. latiss. dorsl, prøvede jeg atter med en
Haand iorpaa og et Par Fingre i Inelslonsaabningen , og da Flaktna-
tionafornem melsen nn kom bestemtere frem, ansaa jeg det for unødven-
digt at anvende nogen Ptøvefninktiirr men gik videre gennem de flade
Bugmnskler tæt ved deres Forbindelse med fascia lumbodorsalts og naaede
endelig en stor Pnsansamling, der, stærkt fækalt Blinkende, strømmede
ud omtrent 1 Mængde af IV4 Pot. Ingen større Blødning. Den explo*
rerende Finger var nv Inde 1 en Bter, ujævn Hule. Lige opad, indad og
bagtil i denne naaedes et tykt, tapformigt Legeme, der ansaaa for Enden
af højre Nyre, dækket af Absceemembranen ; jeg kunde gaa ind i eo
lille Poche bag den, men naaede længere op fortU, dog kun i Længde al
omtr. 2"; lidt længere udad féltes ludsiden af 12te costa; lige fremad
kunde jeg selv ved Modtryk forfra ikke naa Bund; nedad til føltes crlsta
Hel, og jeg kunde gaa et Stykke langs faBcia iliaca uden her heller at
naa Bunden af- Hulen. Hulen rensedes med en Moder^røjte, der fra
Hulens Niveau gennem den dybe Snitkanal maatte føres omtr. 7" ind,
inden den i Abscessens atofste Udstrækning fortil og lidt nedad naaede
Bonden ; her føltes Spidsen mod forreste Bugvæg noget nedenfor Højden
af sp. il. ant. & sup.

Udsprøjtning med Karbolvand.
Da et Drænxiør paa Grund af Lejet vanskeligt kunde trække pus,
førtes en mécbe af Tovværk ind i Hulen.

Sep. ung. fUb. Gont mixt Bouillon. Portvin.
Aften. Har sovet en Del i Nat, føler stor LettelBe. P. 100, kraftig,
fuld. Yed Undersøgelsen af Stedet og UdUgelsen af méche sprøjte et
Par smaa Arterier, en dybere og en mere overfladisk, de* ligeredes.

12te. Han har dellreret noget I Nat, men dog sovet 'en Del. Svarer
fuldkonunen fornuftigt; har nydt og beholdt Mælk og Bouillon. Den
gullige Teint har kendeligt Ubt sit mørkere Præg siden i Gaar. Ingen
AlEaring eller Urinering siden 1 Gaar Eftermiddags. Blæren ej spændt
P. 96. Rigelig stinkende Udtømmelse fra Hulen. Koppeaaarene, der
suppnrere stærkt, forbindes med

Sol. BulphocarboK sine. (1— -ISO).
t3de. Natten ret rolig; Udfloddet rigeligt; Urinen lysere; Almenbe«
flndendet ret godt P. 92 til 100. Levermatbeden aftagende.
15de. Appetit begynder at tnddnde sig. Afføringen træg.

P. eccoprot mit
16de. Ailéring kom først efter 3 Teskefulde af Pulveret og t clysma,
dels tynd, dels knollet, af mørk Chokoladefarve. P. 92. T. renser sig.
Den gullige Farve svinder godt; i sclerotica har den endnu en dybera
Nuance. Nattesøvnen rolig, kun af og til Smaasnakken. Udfloddet rige-
ligt, fækalt lugtende. Ømheden ved Tryk forpaa har tabt sig meget

Foruden Mælk og Bouillon: Æg, saftigt, stegt Kød.
Decoct. chin. aeld. 1 Spiseskef. 6 G. dgl.
18de. Efter en rolig Gaarsdag og Nat fik han i Morges Kl. 5 stærke

Kuldegysninger i Løbet af en Times Tid, almindeligt Ildebefindende, Dedo-
lationer, Rygsmerter; senere stærlLHede; ligger no (Kl. 10) I begyndende
Sved. T. noget tør, req. P. 124, spændt; ingen palpabel Miltaynlst,
ingen Brystteoomener, klager ej oyer Smerter nogensteds. Paa Huden
Intet at opdage, navnlig ej begyndende erysipelas. Urinen ej albnminøs.

Sep. Mixt. t Gram Kinin i Løbet af Dagen.
Aften. Svedte jævnt hele Dagen; begyndte ud paa Eftermiddagen
at føle sig bedre tilpas og spiste Noget. P. liO, fuld, kraftig.
19de. Nattesrvnen god, føler sig Yei, god Madlyst

V» Gram Kinin i Aften.
21de. Intet Anfald senere. TilBtandeo- god. P. 90. Ved Digital'*
nndersøgelsen af Hulen føles endnu den tapformede Fremstaaenbed 1
indre Yæg, Pochen bag denne lukket; ogsaa i de andre Retninger STinde
Hniens Dimensioner. Udfloddets fækale Lugt taber sig. I Gaar optog
han atter

Klnadefcoktet.
24de. I Gaar fik han knibende Smerter i Underlivet og Diarré; in«
gen videre Ømhed af Underlivet Udfyldningen i højre Side føles godt
aftagende.

Sep. Decoct. chin. aeld.
Rp. Mixt Saleb c aeet plomb. (200^0,10)
6 til S G. dgl.

Vin theb. croc. gtt 10 bis.
26de. Tilstanden har omtrent holdt sig paa samme PunlLt Under-
livet let opdrevet ubetydeligt ømt; ej Tegn paa SænEninger nogensteds.
Udfloddet atter lidt føtid. T. let belagt, fugtig. Søvnen noget urolig.
P. let paaskyndet Fik i Forgaara Jagende Smerter 1 v. Øre med Øre*
Busen. Nogen Ømhed ved Tryk i fignen af tragoa. Øregangen avoUeo^
saa at Spejl undersøgelsen ej kan ske. Uret høres kun ved direkte Ap-
pliltatlon.

Varmt Vands Omslag paa Øret, det fyldes
med lonkent Vand.

&p. Mixt Rp. Pill. acldi gallo-tanniel
Gram 2 ad 26. 2 P. 4 G. dgL med
Laudan. gtt« 8. .
28de. Betændelsen I Øregangen viser sig hovedsagelig at være 'af
fumnkuløs Natur. Ved Udaprejtning renses Øregangen, der nu tillader
Spojlandersøgelsen. Ved Reflexlya ses Trommehinden let injiceret. Øre-
susen mindre. Uret høres 1 1" Afstand. — Aabningen er endnu løs, et Par
Gange dagligt tilstede; men Underlivet er ikke længere opdrevet eller
ømt; nyder med Appetit kogt sknmmet Mælk, Bouillon og raat Kød. —
Den iktertske Farve findeø nu kun svagt I scieroUca. Udfloddet ej læn-
gere ildelugtende, aftager i Mængde. Koppesaarena næaten lægte.

Cont. pilt
Vi 73. AllarlDgen nu temmelig fast Kræfterne komme godt God
Nattesøvn. Udfloddet fra Abseesholen mindskes. Sprøjtespidsen naaer
kun 4" ind. Exkorlationerne paa os sacrnm omtrent helede. Otlten
næsten avanden. P. 70.

Pill. lacUt ferr. Grm. 5 ad 100. 3 P. 3 G. dgt.
Maltsaft i kogt Øl.
8de. Alt gaar vel; ubetydeligt Udflod. Sonden trænger kun et Par
Tommer ind. Méche indføres ej længere. Underllvot bliver nu blødere
I højre Side; i Dybden føles endnu en begrænset Haardhed, der ej er
øm for Tryk. Leverbegræosnlngen omtrent naturlig ; han har i de sidste
Dage været lidt oppe.

Tør Charplforbioding. Cont pill.

15de. Ffstelgangen lægt Velbeflodeode. Kræfterne gode.

UdflkriTes.

UdeD tydelig Aarsag er Flegmonen begyndt i det epiperi-
tODæale Bindevæv mellem peritonæum og fascia transversa (for
saa vidt man ikke hertil kan henregne selve fascia transversa,
der bagtil ved at opblade sig stærkt taber sin fasciale Ka-
rakter) og har her, hvor Bindevævet mellem colon ascendens
og ren dext. samt coecum og fascia iliaca er saa rigeligt,
kunnet naa en stor Ddbredning i de forskellige Retninger.
Dels ved det mekaniske Tryk af Abscessen i sig selv, dels
maaske ogsaa ved en Lymfangit og dermed følgende Svulst
af Lymfekertlerne bag duodenum er der formentlig frem-
bragt et stærkt Tryk paa ductus choledochus med deraf
resaherende icterus og Svulst af Leveren. Dette maa sik-
kert saa meget lettere kunne ske, som duodenum hører
til de Tarmpartier, der for at undgaa ellers hyppige For-
skydninger af ductus choledochus og Wirsungianus ikke har
Krøs og altsaa ved sin nødvendige Immobilisering forholder
sig meget ueftergivellg lige over for Forhold, der som, in
casu, vilde bringe andre, mere mobile. Tarmpartier til at
deviere. De betydelige Dislokationsforhold af Gangene, der
sikkert maa finde Sted i de sjældne, bekendte Tilfælde, hvor
Leverens Ligamenter tillade stor Leverdeviation (."vandrende
Lever •), kunne formentligt ikke omstøde Ovenstaaende; dels
ere Dnderlivsorganernes Forhold ved denne Lejlighed, saa
vidt jeg véd, ikke meget bekendte, og desuden er dog Dis-
lokationen af Gangene ikke permanent, idet Legemets Leje
i horisontal Stilling for en stor Del reponerer Organet,
hvorved atter frit (Tdflod fra Gangene, der i Øvrigt vel ogsaa
paa Grund af Tilfældets Kronicitet kunne akkomodere sig
en Del, kan finde Sted; i modsat Fald maatte vistnok
Galdestase og icterus o« a. Tilfælde udvikle sig. — Nyren
tror jeg tydeligt at have følt gennem Abscesvæggen, og
da højre Nyre normalt staar noget dybere end venstre og
ved Svulsten af Leveren, til hvilken den staar i nøje Forhold,
trykkedes end dybere ned, lader dette sig let forklare. —
Nedad har Abscessen bredet sig i det rigelige Bindevæv
mellem coecum og fascia - iliaca , men har ikke naaet at
perforere denne sidste, hvorefter den snart vilde have bre-
det sig i det subfasciale Bindevæv mod den ydre Halvdel
af lig. Poupartii i lacuna musculorum paa Ileoabdominal-
abscessens Plads. Abscessens Aabning hævede hurtigt Spæn-
dingen og Trykket paa Galdegangen; Virkningen i saa Ben-
veende var umiskendelig blot ved at betragte Buden; ogsaa
de sværere almindelige Tilfælde, der vistnok for en Del vare

af kolsmisk Natur, faldt derefter. De senere optrædende
Kuldegysninger med øvrige Tilfælde bragte nogen Frygt for
en begyndende Pyæmi; nogen saadan kom dog ikke til
nogen tydelig Udvikling. — Enteriten, der noget senere
kom til, forhalede vel Sygdommen en Del; men da den
var standset, gik Alt fremad mod Eonvalescens. — Pt.,
som Jeg nogle Maaneder efter undersøgte, var fuldkom-
men rask.

ItBgelig RMflititB tf 7d€ Jvli 1873 tsgaMiit BcmyiilgelM fer Ji-
ttltsmfadsterlet til at meMele TlUadebe ttl Op rettelien af Vslpeapatekei^

Paa JustltBmlDlsterlets derom Dedlagte allernDderdanigste Forestilling
bar det under 7de JuU behaget Hans Majestæt Kongen allernaadlgst at
bifalde,

at Justitsministeriet bemyndiges Ul, naar der paa et Sted, hvor en
eller flere praktiserende Læger have Bolig, paa Grund af Afstanden fra
et Apotek eiler paa Gmnd af andre Omstændigheder findes en anerkendt
Trang Ui en lettere Adgang til Medikamentforsynlng, uden at der dog
kan tilraades Oprettelsen af et seWstændlgt Apotek, da at overdrage det
til en af de nærmeste Apotekere at anlægge et af en Medhjælper besty-
ret Hjælpeapotek paa det paagældende Sted paa følgende nærmere Be-
tingelser:

1) Fra Hjælpeapoteket blive de ved en Læges Recepter forordnede
Lægemidler at dispensere, og i Øvrigt kunne de Midler, der ere Gen-
stand for Apotekernes Handel i Haandkøb, afhændes fra samme, hvorimod
der ikke vil blive tUstaaet det den Købstadapotekeme Ifølge Forordningen
af 4de Deeember 1672 { 18 tilkommende Handelsret

2) Hjælpeapoteket forsynes fra Moéerapoteket med de fornødne raa
Medikamenter og med de sammensatte Lægemidler, der I Almindelighed
forefindes i Apotekerne og ikke fremstilles ex tempore.

3) For Vareforraadets forsvarlige Beskaffenhed og de fornødne Red-
skabers og Inventariesagers Tilstedeværelse er Moderapotekets Ejer an-
svarlig; derimod er den ansatte Medhjælper 1 samme Udstrækning som
Medhjælpere i Almindelighed ansvarlig for CJælpeapotekets Drift i andre
Henseender.

4) Hjælpeapoteket skal bestaa af et lille Officin med de paa betryg-
gende Maade opbevarede offlcinelle Lægemidler, der ere valgte efter
Aftale mellem Apotekeren og Stedets eller Omegnens Læger under Sank-
tion af Fysikus, dernæst med de til Receptaren og Expeditionen fornødne
Redskaber og Rekvisiter, hvoriblandt et løst Varme- og Kogeapparat,
samt med et aflakket Giftskab og et Ram, der er beskyttet mod Sol og
Frost. Nærved Hjælpeapoteket skal Medhjælperen have sit Værelse, og
Hjælpeapoteket skal saa vidt mallgt være forsynet med godt Vand.

5) Den, der antages som Medhjælper, skal være farmacevtlsk Kandidat

6) De almindelige Regler for Apotekervisitationer gælde ogsaa for
Hjælpeapoteket, dog at af de dertil ved Hjælpeapoteker paa Landet med-
gaaende Udgifter. Indtil andre Regier om Udredelsen af de med saadanne
Visitationer forbundne Omkostninger ved Lov maatte blive faøtsatte, en
Tredjedel afholdes af Moderapotekets Ejer og to Tredjedele af Amtsre-
partitionsfonden.

7) Meden 8 det øUar Moderapotekets Ejer frit for at opglye den ham
tUstaaede Bemyndigelse til at drive Hjælpeapoteket, naar ban betimelig
gennem Fyslkus underretter Jastilsministeriet om saadan Hensigt, vil
han knnne gøre Regning paa, at Bemyndigelsen til at holde Hjælpeapotek,
under Forudsætning af, af det drives forsvarlig, i intet Tilfælde vil blive
inddragen i de første 10 Aar efter dets Aabning og senere kun, for saa
vidt det efter nærmere Undersøgelse maaUe vise sig, at Forholdene have
forandret sig saaledes, at det maa antages, at et selvstændigt Apotek
med et personligt Privilegium kan bestaa, ligesom Opsigelsen i saa Fald
vil blive given med mindst 6 Maaneders Varsel til en af de for de far-
macevtiske Hedhjælpere gældende Skiftetider, og i Øvrigt, saa vidt muligt,
billigt Hensyn blive taget til de af Moderapotekets Ejer gjorte, ikke I
Aarenes Løb dækkede betydeligere Opofrelser paa Bygninger og deslige.

8) Hjælpeapoteket skal være aabent for Publikum Inden Udløbet af
et halvt Aar, regnet fra den Dag, da TUiaddseD er given.

•

I den allerunderdanigste Forestilling, hvorpaa ovenstaaende Resolution
er afgiven, er bemærket Følgende:

Af de i de senere Aar oftere indkomne Andragender om Oprettelse
af nye Apoteker paa forskellige Steder, saa vel som af hvad der er frem-
kommet under Forhandlinger 1 Folketinget, har det vist sig, at der paa
mange Steder i Landbefolkningen gør sig med stigende Styrke Ønsker
gældende om en lettere Adgang til Forsyning med Medikamenter. Den
tiltagende Velstand og Oplysning har medført, at Befolkningen nu i langt
større Grad end tidligere benytter Lægehjælp, og Adgangen til denne er
ogsaa i de senere Aar bleven betydelig lettet ved, at Læger i stedse
større Antal nedsætte sig udenfor Købstæderne ; men heraf flyder naturlig
Ønsket om tillige at erholde en lettere Adgang til Forsyning med Me-
dikamenter, idet de Fordele, som den lettere Adgang til at erholde
Lægehjælp frembyder, væsentlig tabe i Betydning, naar Lægens Ordina-
tioner kun med Vanskelighed kunne skaffes fyldestgjorte. Hvad der i
saa Henseende gælder om Lægehjælp for Mennesker, gør sig tildels, paa
samme Maade gældende med Hensyn til Dyrlægehjælp, og skønt de for-
bedrede Kommunikationsmidler tildels have medført, at Adgangen til at
erholde Medikamenter nu paa de fleste Steder er i Ikke ringe Grad lettere«
end det tidligere har været Tilfældet, saa maa det dog erkendes^ at denne
Lettelse ingenlunde overalt holder Skridt med den ved de oven for be-
rørte Momenter fremkaldte Trang baade til en ikke altfor vanskelig
Fyldestgørelse af Lægernes -.og Dyrlægernes Ordinationer og til oden
altfor stort Besvær at kunne erholde de i det daglige Liv almindelig
benyttede Lægemidler, der fra Apotekerne kunne faas udleverede uden
Reeept.

Erkendelsen af det Berettigede 1 de Ønsker, der saaledes gøre sig
gældende, og af det Naturlige i, at der overhovedet bydes Befolkningen
en saa let Adgang til Medikamentforsyning, som Hensynet til et velord-
net Apolekervæsen, — der kræver en til en vis Grad tilsikret Søgnings-
kreds for Medikament udsalget , — tillader, har ogsaa ledet til, at det i
Overensstemmelse med de i den allerhøjeste Resolution af 23de Decem-
ber 1842 nedlagte Grundsætninger er blevet tilladt at anlægge nye Land-
apoteker i et ikke ringe Omfang, navnlig i de senere Asr. Medens der
saaledes i Tiden fra 1843 til 1863 anlagdes 18 Landapoteker, altsaa
omtrent 1 aariig . er der i Aarene 1868 til 1872 meddelt Tilladelse til
Anlæget af 11 Apoteker, altsaa noget over 2 om Aaret, og det lader sig
ikke nægte, at der ad <ienne Vej er gjort ikke Lidet til paa en f;rldest-
gørende Maade at imødekomme Befoikuingena Ønsker.

Betingelserne for Anlæget af et selTstsndigt Apotek ere Imidlertid
iogeDlnnde overalt tilsiede, naar Apoteket skal se sig I Stand til at
fyldestgøre de Pordrioger, som Hensynet til at yedligeholde Landets
Apotekervæsen paa det samme udmærkede Trin, hvorpaa det for Tiden
betinder sig, gør det nødvendigt at stille til Apotekets Forsyning og Drift.
For at et fuldstændig Indrettet og overensstemmende med de hertil stil«
lede Krav drevet Apotek skal kunne bestaa, er det nødvendigt, at der
er sikret samme en vis større Søgningskreds. Som Betingelse for et
nyt Apoteks Anlæg maa det derfor iagttages, at det nye Apotek lægges 1
en passende Afstand fra andre Apoteker, og at det Opland, hvori det
skal finde sin Søgning, har en Ikke altfor spredt Befolkning, og
herved gør det sig yderligere gældende, at den Adgang til Fortjæneste,
som tidligere stod Landapotekerne aaben yed at forbinde Kolonialhandel
med Medlkamentfaandel , nu, efter de forandrede Næringsforhold paa
Landet, har tabt den væsentligste Del af sån Betydnhag.

Justitsministeriet bar derfor, skønt det erkender, at Anlæget af nye
personlige Landapoteker i og for sig er det hensigtsmæssigste og bedste
Middel til at raade Bod paa Trangen til en lettere Adgang til Forsyning
med Medikamenter, ingenlunde paa ethvert Sted, hvorfra Ønsket om
Oprettelsen af nye Medikamentudsalg tildels med en vis Berettigelse har
gjort sig gældende, set sig 1 Staud til at imødekomme saadanne Ønsker,
idet man bestemt har maaitet fastholde, at selv en vanskeligere Adgang
til en god Medikamentforsyoing er langt at foretrække for en letten
Adgang til en slet Forsyning. Som Følge heraf har Ministeriet naturlig
været opfordret til at overv^e, om det ikke, navnlig paa Steder, hvor
en berettiget Trang til en lettere Adgang til at erholde Medikamenter
tilstede, men hvor Betingelserne for Anlæget af et nyt selvstændigt
Apotek Ikke fyldestgøres, kunde være muligt ad andre Veje at Imødekomme
berettigede Ønsker. En aaadan VcJ frembyder sig under visse Omstæn«
digheder ved at tillade praktiserende og offentlige Læger i større Omfang,
end det ved den almindelige Lovgivning er tilladt, dels at distribuere
færdig tillavede Medikamenter af den almindeligst forekommende Art»
som tilstilles Lægen fra nærmeste Apotek, dels I enkelte Tilfælde endog
at dispensere, o: selv at blande og uddele Lægemidler af den Forsyning«
som de erholde fra et Apotek. Men saa vist som denne Ordning til
en vis Grad kan afl^lpe Befolkningens og Lægens Trang til en hurtigere
Forsyning med visse Lægemidler og navnlig paa afsides liggende Øer
med ringe Befolkning endog frembyder et væsentligt Gode, lige saa vist
er det ogsaa, at den kun kan betragtes som en Nødordning, der kun bør
tilstedes, hvor Ingen anden er mulig, Idet den frembyder væsentlige
Uiæmper, af hvilke det vil være tilstrækkeligt at fremhæve, dels at Apo-
tekerstilllngen sammenblandes med den, samme kontrollerende Lægestil-
ling, dels at Lægens Forsyning, naar den Ikke skal være altfor udsat
for hurtig at fordærves, maa indskrænke sig til visse bestemte Medika-
menter, dels at Lægen hyppig ved Fraværelse i sit egentlige Kald vil
-være forhindret fra at bestride Medikamentnddellngen. Denne Ordning
kan derfor — udenfor saadanne Tilfælde, hvor Ingen anden er mulig, —
ikke erkendes for en Løaniug af Opgaven.

I Nabolandet Sverige, i hvilket det samme Spørgsmaai tildels under
lige Omstændigheder bar været rejst, er der nn i de senere Aar frem-
kommet og i enkelte Tilfælde realiseret Forslag til en Ordning, hvorved
det er antaget, at væsentlige Fordele ville opnaas forBefollLningen, uden
at de Hensyn, som Fordringerne til et godt Apotekervæsen kræve iagt-
tagne, i nogen væsentlig Grad tilsidesættes, nemlig ved Oprettelsen af
mindre fuldstændig og efter en tarveliger# Maalestok udstyrede Medika-

meotudtalg, der, under Tilsyn og Ledelse af Bestyreren for et selvstæn-
digt Apotek, forestaas af en Underbestyrer, som har den fornødne far-
macevtlske Dannelse. Denne Ordning har her i Landet fundet en Tals-
mand i et Medlem af det kongelige SnndhedskoUegium , Professor
Warncke, og under Benevneisen af •Hjælpeapoteker« været Genstand
for Drøftelse i det nævnte Kollegium samt, paa Opfordring af Kollegiet,
saa vel blandt Landets Fyslcl som blandt Farmaeevterne. Ordningen
gaar i sine Grundtræk, som anført, od paa, at det navnlig paasaadanne
Steder, hvor Betingelserne for Oprettelsen af selvstændige Apoteker man
erkendes for endnu ikke at være tilstede, men hvor det dog er antageligt
efter de stedlige Forhold, at de i en ikke altfor fjærn Fremtid kunne
komme tilstede, tillades en af de nærmeste Apotekere at aabne et efter
en tarveligere Maaleatok udstyret, men dog med -de saa vel ved Læge*
ordinationen som ved Haandkøbet almindelig forekommende Lægemidler
forsynet Medikamentudsalg , der for Apotekerens Regning og under hans
Ledelse drives og bestyres af en Medt^ælper. Dette Medikamentudsalg
skal imidlertid kun indenfor en vis, ikke altfor lang Aarrække staa i
Forbindelse med det Apotek, hvorfra det er anlagt, idet det fra Begyn-
delsen af er givet, at, saa snart det efter Forløbet af den Aarrække, for
hvilken Udbyttet af Qælpeapoteket er tilsikret Moderapoteket, tør antages,
at et selvstændigt Apotek kan bestaa , vil Tilladelse til Anlæget af et
saadant blive meddelt paa sædvanlig Maade, og Berettigelsen til at drive
BJælpeapotek der paa Stedet bortfalder da nden Vederlag. HJælpeapotekel
adskiller sig saaledes I væsentlige Henseender fra de Fiiialapoteker,
som det i en tidligere Periode stundom er blevet tilladt at anlægge.
Ikke blot vare Filialapotekerne i alle Henseender indrettede og forsynede
som selvstændige Apoteker, men, hvad der er Hovedsagen, Pilialapote-
kerne vare afhændelige I Forbindelse med Hovedapoteket — vare altsaa
en Forøgelse af dettes Værdi — , og om det end tiiiodes, at Pllialapote-
ket afhændedes særskilt, saa tilfaldt Værdlen dog helt Hovedapotekets
Ejer, og Filialapoteket blev derefter vel et selvstændigt Apotek, men var
fremdeles Genstand for Køb og Salg. UJælpeapoteket er ikke blot lait
Anlæg simplere, men adskiller sig fra FiUalapoteket, som anført, navnlig
derved, at Udbyttet af samme kun indenfor en bestemt Aarrække tilfalder
Hovedapoteket, og, naar denne Aarrække afpasses saaledes, at Udbyttet 1
det Væsentlige kan antages at svare til Hovedapotekets Udlæg til Hjæl-
peapotekets Anlæg og Drift, forøger HJælpeapoteket saSledes Ikke paa en
blivende Maade Hovedapotekets Værdi. Efter Udløbet af den Tid, for
hvilken det er tilladt at drive Hjælpeapoteket, bortfalder Retten til at
drive samme uden Erstatning, og der bliver da Spørgsmaal om Oprettel-
sen af et sædvanligt selvstændigt Apotek med blot personligt Privilegium,
hvis Anlæg da ter antages at være fremmet derved, at der allerede gen-
nem Hjælpeapoteket er blevet samlet en Søgningskreds om Stedet.

Det i det kongelige Sundhedskoliegium saaledes fremkomne Forslag
blev, som anført, gjort til Genstand for Drøftelse først af Landets Fyslcl,
af hvilke nogle støttede Forslaget, medens andre fraraadede dets Gen-
nemførelse, idet disse sidste dog væsentlig støttede sig til, at denne
Ordning for de vedkommende Apotekere vilde medføre uforholdsmæssige
og formentlig ubillige Byrder. Kollegiet mente derfor at borde give
Apotekerforeningen Lejlighed til at udtale sig om Sagen, og denne Forening
erklærede sig derefter enig i Principet i Forslaget, idet den kun tilraadede
nogle Forandringer i Enkelthederne.

Paa de saaledes stedfindende Forhandlinger blev Ministeriets Op-
Inærksomhed henledet navnlig ved, at der paa et enkelt Sted, hvor Be-
folkningen I længere Tid havde ønsket anlagt et Apotek, for hvilket

BetlDgelserne imidlertid ikke kaodé erkendes at tære tilstede, fenlaa
Tilbud fra en Apoteker om at anlægge et Hjælpeapotek i Oferensstem*
melse med det i det kongelige Sundhedskoileginm drøftede Forslag, og
da Ministeriet fandt, at denne Tanke frembød saa mange Fordelo, at den
i alt Fald egnede sig til at være Genstand for nærmere Prøvelse, an-
modede man det kongelige SandhedskoUegiam om at sætte Ministeriet
1 nærmere Kundskab om de saaledes førte Forhandlinger. I Skrivelse
af 90te April f. A. meddelte Kollegiet derefter Ministeriet Underretning
om det i Sagen hidtil Passerede og tilføjede, at Forslaget, omændret af
Forslagsstilleren efter den Anledning, de indkomne Erklæringer og Be-
tænkninger afgave. havde været Genstand for Kollegiets yderligere Drøf-
telse, men at Enighed ikke havde knnnet opnaas. Idet en Halvdel af
Medlemmerne med en nærmere angivet Modifikation sluttede sig til det
omændrede Forslag, medens Kollegiets anden Halvdel bestemt fraraadede
samme.

Det ændrede Forslag forelaa nu i følgende Skikkelse fra den op-
rtndellge Forslagsstiller:

•Naar der paa et Sted, hyor en eller flere praktiserende Læger hsTe
Bolig, paa Grnnd af Afstanden fra et Apotek eller paa Grund, af andre
Omstændigheder findes en af Myndighederne Hierkendt Trang til Apotek,
uden at der kan tilraades Oprettelsen af et selvstændigt Apotek, over-
drages det den nærmeste Apoteker eller, hvor to eller flere bo lige nær
ved Stedet, en af disse efter Justitsministeriets nærmere Bestemmelse,
indtil videre at holde et af en examineret Medhjælper bestyret hjælpe-
apotek, fra hvilket de ved Lægens Recepter forordnede Lægemidler dis-
penseres og i Øvrigt de Midler, der ere Genstand for Apotekernes Han-
del i Haandkøb, afhændes. Hjælpeapoteket forsynes fra Moderapoteket
med de fornødne raa Medikamenter og med de sammensatte Lægemidler,
der i Almindelighed forefindes I Apotekerne og ikke fremstilles ex
tempore.

For Vareforraadets forsvarlige Beskaffenhed og de fornødne Red-
skabers og .Inyentariesagers Tilstedeværelse er Moderapotekets Ejer an-
svarlig, derimod er den ansatte Medhjælper i samme Udstrækning som
Medhjælpere 1 Almindelighed ansvarlig for Hjælpeapotekets Drift i andre
Henseender.

Den overdragne Bemyndigelse til at holde Hjælpeapoteket kan ind-
drages, naar dette ikke drives forsvarlig, men i andre Tilfælde først 10
Aar efter, at Apoteket er blevet aabnet for Publikum. Det tages da un-
der Myndighedernes Overvejelse, bvor vidt Forholdene have forandret
sig saaledes, at et seWstændlgt Apotek med personligt Privilegium kan
bestaa, og i bekræftende Fald bortgives da dette efter de almindelig
gældende Regler til den mest Kvalificerede; i benægtende Fald forlænges
Bemyndigelsen, indtil Forholdene forandre sig. Det staar Moderapotekets
Ejer frit for at opgive den hum tilstaaede Bemyndigelse, naar han
maatte ønske det, dog at han betimelig underretter Myndighederne derom.
Skal Hjælpeapoteket gaa over til selvstændigt Apotek, sker Inddragelsen
efter 6 Maaneders Varsel til en af de for de farmacevtiske Medhjælpere
gældende Skiftetider.

Hjælpeapoteket skal bestaa af et lille Officin med do paa betryggende
Maade opbevarede officinelle Lægemidler, der ere valgte efltr Aftale
mellem Apotekeren og Stedets og Omegnens Læger under Sanktion af
Fysikus, dernæst med de til Recepturen og Expeditlonen fornødne Red-
skaber og Rekvisiter, hvoriblandt et løst Varme- og Kogeapparat, samt
med et aflukket Giftskab og et Rum, der er beskyttet mod Sol og Frost.

ØMikr. r. Lafftr. 8 R. 16 Bd. Hr. S. 2

N»r Ted Apoteket skal Medl^ælperen haye sit VsreUe. Apoteket sksl
aaa \ldt muligt være forsynet med godt Vand.

Den, der antages som Medhjælper, maa i. det Mindste i 2 Aar paa
en tilfredsstillende Maade have gjort Tjæneste som saadan i et Apotek
her i Landet.

De almindelige Regler for Apolekervisitationen gælde ogsaa for
Hjælpeapoteker.

Hjælpeapoteket maa være aabnet for Publikum Indeo Udløbet af ^/t
Aar, regnet fråden Dag, da Tilladelsen er given.*

Forslaget var, som anført, tiltraadt af den ene Halvdel af det konge^
lige Sundhedskollegiums Medlemmer, dog med den Modifikation, at Med-
hjælperen skal have bestaaet den farmacevtiske Kandidateiamen. De
Medlemmer af Kollegiet, som saaledea iiltraadte Forslaget, erklærede aig
derrnr beredte til, naar en efter deres Mening passende Lejlighed mødte,
at anbefale Ministeriet Oprettelsen af Hjælpeapoteker paa de saaledea an-
givne Vilkaar, idet de dog mente at burde udtale, at Foranstaltningen
for det Første kun i Undtagelsestilfælde og under særlige Omstændig-
heder burde gennemføres.

Da Ministeriet, uanset de ikke uvæsentlige Indvendinger, der kunne
rejses mod den saaledes itreslaaede Ordning, hvorom nærmere nedenfor.
Ikke kunde Andet end erkende, at der i flere Tilfælde ad denne Vej vilde
kunne være Spørgsmaal om at imøilekomme befolkningens Trang til eo
lettere Adgang til Medikamentforsyning paa en hensigtsmæssigere Maade
end ved at tilstaa Læger Ret til at distribuere eller dispensere Medicin,
har Ministeriet gjort det saaledes fremkomne Forslag til Genstand for
fortsat nøje Overvejelse. Der har imidlertid i det sidst forløbne Aar ikke
frembudt sig Tilfælde, 1 hvilke Ministeriet og den Del af det kongelige
Sundhedskollegium, der støttede denne Tanke, have fundet de Omstæn-
digheder forenede, under hvilke man formente, at der, navnlig til eo
Begyndelse, kunde være Spørgsmaal om at føre Tanken ud i Virkelig-
heden, og Ministeriet har derfor ikke tidligere trot at burde forelægge
Hans Majestæt Kongen Sagen. Dette er imidlertid nu blevet Tilfældet

Under Forhandlingerne nemlig om Anlæget af et Apotek i en Egn
af Jylland, fra hvilken der gentagne Gange fra Beboerne var indkommet
Ansøgninger om Afhjælpning af Egnens Trang til en lettere Forsyning
med Lægemidler, havde Ministeriet, der maatte formene, at Betingelserne
for Anlæget af et selvstændigt Apotek endnu ikke vare tilstede, trot at
finde de Omstændigheder forenede, nnder hvilke der efter Ministeriets
Mening nærmest maatte blive Spørgsmaal om at tillade Oprettelsen af
et Hjælpeapotek, og idet Ministeriet derfor gjorde det kongelige Sundheds-
kollegium bekendt med denne sin Anskuelse og med de nærmere Be-
tingelser, under hvilke Ministeriet, som Følge af den Overvejelse, for
hvilken Sagen havde været Genstand i Ministeriet, trode at burde tilraade
Anlæget af en saadan Anstalt, begærede man i Skrivelse af 29de April
d. A. Kollegiets Betænkning i Sagen. De Betingelser, som Ministeriet
saaledes formente at burde stille med Hensyn til Anlæget af Hjælpeapo-
teker, faldt i alt Væsentligt sammen med det ovenfor fremstillede de-
taillerede Forslag, fra hvilket Ministeriet kun afveg i følgeode Punkter,
nemlig, at Hjælpeapoteket formentes at borde være udelukket fra den
Købstadapoteker ved Forordningen af 4de December 1672 { 18 tillagte
Handelsret, at Ministeriet antog, at der burde gives Anlæggeren Udsigt
til, at der ved Opsigelse fra det offentliges Side af Retten til at drive
lijælpeapotek vilde saa vidt muligt blive taget billigt Hensyn til de af
Moderapotekets Ejer gjorte, ikke i Aarenes Løb dækkede betydeligere Op-
ofrelser paa Bygninger og deslige, at Medhjælperen vel i Regi en skulde

Tøre farmaeeytlsk Kandidat, meD at Ministeriet dog under særegne Om-
stændigheder undtagelsesvis skulde kunne tillade Afvigelse fra denne
Regel, naar der med Hensyn til en bestemt Person, der har taget Med-
hjælperexamen og 1 det Mindste i 2 Aar paa tilfredsstillende Maade har
gjort Tjæneste som saadan 1 et Apotek her 1 Landet, kunde anses at
være tilstrækkelig Garanti tilstede, samt endelig, at saa længe, indtil
andre Regler om Udredelsen af de med Apotekervisitationer forbundne
Omkostninger ved Lov maatte blive fastsatte , skolde en Tredjedel af de
lil Visitationen af Hjælpeapoteker her I Landet medgaaende Udgifter af-
holdes af Moderapotekets Ejer, medens de to Tredjedele skulde afholdes
af Amtsrepartitionsfonden.

Inoidiertid modtog Ministeriet en med Betænkning af det kongelige
Snndhedskolleglum ledsaget Ansøgning fra Ejeren af Apoteket I Lyngby,
Schøller, hvori denne anholdt om i Sommermaanederne at maatte
etablere en Dispensationsanstalt ved Klampenborg Kui- og Badeanstalt
under Tilsyn af Anstaltens Læge og i Øvrigt under Apoteker Schøllers
An- og Tilsvar. 1 sin derover afgivne Betænkning tiiraadede det konge-
lige Sundhedskollegium Tilladelsens Meddelelse paa de Betingelser, at
Aolæget skolde bestyres af en examineret Parmacevt, at det skolde være
underkastet Fyslci Kontrol, at Tilladelsen skulde falde bort, dersom der
oprettedes et selvstændigt Apotek der paa Stedet, og at Udsalgsstedet
skulde holdes aabent hele Aaret, hvis Kollegiet mnatte anse dette for
tilraadeligt. Ministeriet maatte nu formene, at det utvivlsomt maatte
anses for rigtigt at aabne denne paa visse Tider af Aaret stærkt befol-
kede Egn en let Adgang til Forsyning med Lægemidler, og saa vel efter
Indholdet af det kongelige Sundbedskolleglums Betænkning som efter
Ministeriets egne Overvejeiser maatte det fremdeles formene, at der i alt
Fald forTklen ikke var Anledning til at tilstede Anlæget af et selvstæn-
digt Apotek sammesteds. Paa den anden Side kunde Ministeriet ikke
Andet end finde, at de Betingelser, under hvilke det tilraadedcs her at
tillade Anlæget af et uselvstændigt Medikamentudsalg , kun lidet afveg
fra de Betingelser, under hvilke Minleterlet nærmest havde tænkt sig, at
Anlæget af de ovenfor omtalte Hjælpeapoteker eventuelt burde tilstedes,
og da Ministeriet ikke kunde skønne rettere, end at de Afvigelser, som
de to Slags Anlæg indbyrdes frembøde, kun vare saadan ne, hvorved det
af Kollegiet nu tiiraadede Anlægs Natur og Beskaffenhed blev mere ube-
stemt, end Tilfældet vilde blive Ted Anlæget af et egentligt Hjælpeapotek,
trode Ministeriet at burde tilkendegive det kongelige Sundhedskollegium,
at der ved Meddelelsen af den omspnrgte Tilladelse efter Ministeriets An-
skuelse turde være Anledning til 1 alt Fald. i det Væsentlige at søge For-
holdet ordnet I Overensstemmelse med de I Ministeriets ovennævnte
Skrivelse af 29de April d. A. antydede Betingelser for Oprettelsen af
Hjælpeapoteker, i hvilken Henseende Ministeriet udbad sig Kollegiets
nærmere Betænkning.

Ministeriet bar derefter modtaget det kongelige Snndhedskolleglum s
Betænkning 1 hægge de ovennævte Sagaer; men da for Tiden Forband-
Ungerne Ikkon, for saa vidt angaar Anlæget af et Medikamentudsalg paa
eller ved Klampenborg Kor- og Badeanstalt, ere endelig afsluttede, har
Ministeriet foreløbig indskrænket Spørgsmaalet til dette Anlæg, som det,
om muligt, maatte anses for ønskeligt at faa Iværksat endnu i Indevæ-
rende Sommer.

Af det kongelige Sundhedskollegtums Medlemmer har nu et Flertal
af 7 Medlemmer, deriblandt de 2 farmacevtlske Assessorer, odtalt, at de
maa fastholde, at Bestyrere af eventuelle Hjælpeapoteker skulle vælges
blandt farmacevtlske Kandidater, men i Øvrigt sluttet sig tU Tanken om

Oprettelsen af Hjølpeapoteker, htorbos bemældte Flertal har ytret, at
samme Intet finder at bemærke imod» at Anlæget paa Klampenborg fla-
der Sted som Hjælpeapotek paa de I Ministeriets Skrivelse af 29de April
d. A. anførte, ovenfor refererede Belingelser.

Et Mindretal af S Medlemmer har derimod meget bestemt udtalt, sig
saa vel mod Anlæget af Hjælpeapoteker 1 Almindelighed som ogsaa mod
at give det af Kollegiet i Øvrigt i det Hele tllraadede Anlæg af et Medi-
kamentudsalg paa Klampenborg i Skikkelse af et Hjælpeapotek, og har
Mindretallet i saa Henseende væsentlig fremhævet Følgende:

•Det er almindelig anerkendt, at vort Apotekervæsen ej staar tilbage
for noget af de mest civiliserede Landes. Grundlaget for dets Ordning
danner Forordningen af 4de Decbr. 1673, der i sine Hovedtræk, med
Omhu fredet af Regeringerne, endnu er fuldgyldig. At Apotekerne i Be-
gyndelsen kun anlagdes i større Byer, var naturligt; men efter som de
mindre Byer og deres Omegn tiltoge i Velstand og Folkemængde, anlag-
des i disse dels selvstændige Apoteker, dels — senere — , naar det be-
frygtedes, at et selvstændigt Apotek ikke kunde bestaa, mindre, saakaldta
Filialapoteker, der anlagdes og dreves af Ejeren af et større Moderapotek,
hvis Ejendom det var, og som bar Ansvaret for dets forsvarlige Drift
Det viste sig imidlertid efterhaanden, at denne Ordning var ufuldkommen
og skadelig, og Sundhedskollegiet bar oftere, saaledea i Skrivelse til Ju-
stitsministeriet af 9de Juni 1848 og senere navnlig under Ilte April 1849
ndtait sig stærkt imod Filialapoteker. »Det maatte anse Filialapoteker
for mistænkelige Instituter« og foreslog i Steden for saadanne at give
Lægerne en udvidet Ret til at dispensere Medikamenter. Under 14de
September 1849 skreves: •Kollegiet bar tidligere udtalt sig Imod Anlæg-
gelsen af Filialapoteker og maa ogsaa i nærværende Tilfælde være af
den Formening, at dette er den Udvej, der mindst bør vælges. Et Apo-
tek, stort eller lille, kræver en Mands Nærværelse og hele Opmærksom-
hed, og han kan derfor ikke have tilbørligt Tilsyn med flere Offlclner,
der ere adskillige Mile fra hinanden*. At Filialapoleker bleve anlagte
paa Spekulation og gave Spekulanterne utilbørlig stor Fordel, bidrog ikke
til at anbefale dem. Man gik derfor for omtr. 30 Aar siden over til at
opmuntre til Anlæg af selvstændige Apoteker med selvstændigt Privile-
gium (der gives af Regeringen til den, der blandt Ansøgerne synes mest
kvalificeret,) paa saadanne Steder paa Landet, hvor Apotek antoges at
kunne gavne og at kunne bestaa. Herefter bar der iudtil nu ikke været
Tale om at oprette Filialapoleker. I Aarene 1843 til 1863 anlagdes 18
Landapoteker, allsaa I Gennemsnit omtrent 1 aarlig; i Aarene 1868 Ul
1872 anlagdes 11, altsaa 2,1 i Gennemsnit aarlig. Der indkom ogsaa
Andragender fra forskellige Egne i Landet, som Regeringen Ikke har
indrømmet, fordi Apoteker der enten antoges ikke at kunne bestaa eller
ikke at kunne det uden at virke ødelæggende paa allerede tidligere op*
rettede. Alle de oprettede Apoteker synes at have god Fremgang; at
det pekuniære Udbytte er forskjelligt som ved alle paa Handelsomsætning
grundede Foretagender, er naturligt; men saa vel den allerede vundne
Erfaring som Forholdenes Natur (forøget Folkemængde, Velstand, Oplys-
ning o. s. V.) berettiger til at nære Tillid til deres Fremtid.

Det formenes derfor at være uheldigt at vende tilbage til at oprette
Filialapoteker; ti som saadanne antages de foreslaaede •Hjælpeapoteker*
at maalte betragtes; de ere forskellige fra de tidligere Filialapoleker deri,
at de ikke kunne blive Genstand for Salg; for Øvrigt akulle de, efter
Mindretallets Mening, anlægges og drives som hine, kun paa en mere
ufuidkommsn og nbensigtsmæsalg Maade. Medens Filialapotekeme navn-
lig vare udmstede ganske som Moderapoteket og bestyredes af en fuld-

kommea kT^llfleeret Parmaeevt, sknlle dtsae fprsynes med møget tarve-
lige Apparater, med et aldeles vilkaarlig valgt Medlcioalforraad — > ind-
rettet efter de tilfældig I Omegoen praktiserende Lægers Skøn — - og
skulle bestyres af en cand. pharm. , men undtagelsesvis kunne bestyres
af en exam. pharm. o: en ældre Lærling; saadanne unge Mennesker
skulle stilles ben ensomme i en Befolkning, hvor det er lidet sandsynligt,
at de ville kunne finde nogen i aandellg Henseende gavnlig Omgange
ofte uden tilstrækkeligt Arbejde 111 at beskæftige dem og bundne Mat og
Dag til Stedet uden Vejledning i Tvivlstilfælde og uden Assistance, der-
som Arbejdet til en given Tid overvælder dem. Hvilken Betydning for
Tilsynet med MedULamentbeholdnIngen og bele Anstaltens Drift der kan
tillægges en Visitation; foretagen af Fyslkus en Gang aarllg paa en forud
bestemt Dag, er det Ikke vanskeligt at Indse.

Mindretallet anfører fremdeles som en af de alvorligste ved Qjælpe-
apoteker fremkaldt Ulæmpe, at der ved slige Instltuters Indførelse nød«
vendigvis vil fremkaldes en uberegnelig Standsning i Anlæggelsen af
selvstændige Landapoteker. Det anses nemlig for sandsynligt, at, saa
snart et mælpeapotek er blevet anlagt paa et Sted, vil der fra alle Egne,
hvor Befolkningen er saa talrig — uden dog at have naaet den vistnok
temmelig vilkaarlig opstillede Størrelse, 10,000 Mennesker, som antaget
at betinge Rimeligheden af et selvstændigt Apoteks Bestaaen, — at Drif-
ten af et Hjælpeapotek antages at kunne betale sig, blive forlangt Tilla-
delse til Anlæget af et saadant, og det antages da åt ville blive vanske-
ligt uden Skin af Forurettelse at afslaa saadanne Andragender, og
saaledes vil i 10 Aar paa disse Steder Intet selvstændigt Apotek kunne
oprettes, hvorledes saa Forholdene og Folkemængden end have foran-
dret sig.

Foruden de andre med Institutionen følgende Misligheder har Min-
dretallet derhos endnu fremhævet, at derved vil blå ve berøvet uformnende
Farmacevier det Haab, som de nu kunne nære om dog en Gang, om
end i fremrykket Alder, at naa en selvstændig Stilling, hvilket ikke kan
være til Gavn for vort Apotekervæsen; at det endog skulde blive tilladt
nogen Apoteker at bortforpagte et saadant Hjælpeapotek, hvorom der
allerede er ymtet, anser Mindretallet for mere end usandsynligt

Naar man til Anbefaling af m«lpeapotekers Oprettelse hos os har
anført, at saadanne allerede for nogle Aar siden ere oprettede i Sverige,
og at de der have god Fremgang, medens flere selvstændige Apoteker
med personligt Privilegium have maattet forlades af deres ^ere, har
Mindretallet hertil bemærket, at de to forladte Apoteker, til hvilke der
sigtes, formentlig ere Købstadapotekerne i Waiholm, der i 1848 havde
t042 Indvaanere, og i Mariefeid, en lille By vedMælaren med (o: i 1848)
750 indvaanere, og at disse Uheld formentlig aldeles* ikke kunne have
nogen Betydning for os ved det her omhandlede Spørgsmaals Afgørelse,
hvorhos Mindretallet endelig har bemærket, at der kun foreligger meget
ufuldstændige Oplysninger om, hvilken Fremgang Ujælpeapotekerne i
Sverige have haft, og at, selv om de nævnte Institutioner findes anven-
delige og nyttige I Sverige, Ian deraf Ikke adledes den Slutning, at de
ogsaa ville være det her i Landet*.

Ligesom Flertallet af det kongelige SundhedskoUegioms Medlemmer
saaledes maa imidlertid opsaa Ministeriet, uden at miskende Betydningen
af de Grunde, der i modsat Retning ere anførte af Mindretallet, være af
den Formening, at, om end Trangen til en lettere Forsyning u«d Læge-
midler naturligst og bedst afhjælpes ved Anlæget af selvstændige Apote-
ker, og om end som Følge deraf Anlæget af saadanne bør fremmes
overalt, hvor Trangen gør sig gældende, og hvor de. Betingelser for An-

læget af seWstsndige Apoteker, som Hensynet til ApotekervæseDets fort-
satte Udvikling i samme gode Retning som tidligere gør det nødvendigt
at fordre opfyldte, ere tilstede, saa skønner man paa den anden Side
dog ikke rettere, end at der paa de Steder, hvor Betingelserne for An-
læget nf et selvstændigt Apotek ikke ere tilstede, er fuld Fe}e til at
imødekomme Befolkningens begrundede Fordringer ved Anlæg, der, om
de end Ikke gøre Fyldest paa samme Maade som selvstændige Apoteker,
etter Ministeriets Mening dog gøre i langt hejere Grad Fyldest og i en-
hver Henseende bedre stemme med Apotekervæsenets naturlige og paa
rigtige Grundsætninger hvilende Udvikling end Lægernes Uddeling af
Medikamenter. For saa vidt Mindretallet 1 sin Betænkning henviser til
de Indvendinger, der fra Kollegiets Side gentagne Gange tidligere ere
rejste mod at tilstede Anlæget af Filialer, kan Ministeriet henvise til de
ovenfor fremførte Bemærkninger, der vise, at Fillalapoteker og Hjælpe-
apoteker ere væsentlig forskellige Anlæg og netop adskille sig i den Ret-
ning, paa hvilken Ministeriet maa lægge fortrinlig Vægt, for saa vidt
som nemlig Hjælpeapoteket maa erkendes Ikke at forege Hovedapotekets
Værdi. Til hvad der med Hensyn til Forskellen mellem de 2 Arter af
Anlæg ovenfor er anført, kan derhos endnu lige over for Mindretallets
Ytringer føjes, at Ministeriet antai^er, at Hjælpeapoteker, netop fordi de
ikke, som de ældre Filialer, skulle være fuldt udrustede Apoteker, men
kun Udsalgssteder for de Midler , hvis Tilberedning foretages i Moder^
apoteket, langt fra i samme Grad som Filialapotekerne ville lægge Beslag
paa Apotekerens Tid, men kun kræve hans Tilsyn af og til med den
dispenserende Farmacevt. Naar Mindretallet fremhæver, at Hjælpeapote-
kerne skulle forsynes med meget tarvelige Apparater og med el aldeles
vilkaarlig valgt Medicinalforraad, samt bestyres af Personer, der Ikke af-
give tilstrækkelig Garanti, skal Ministeriet bemærke, at det Første er en
naturlig Følge af, at HJæipeapotekeme kun skulle anlægges paa Steder,
hvor Betingelserne for Anlæget &f et fuldt udrustet Apotek ikke ere til-
stede, og at Ministeriet formener, at det tarveligere Apparat i ethvert Fald
gør langt bedre Fyldest end Lægens Distribution og Dispensation, til
hvilken den paagældende Egn ellers vilde være henvist, samt endelig at
Ministeriet efter den ogsaa af Flertallet i Kollegiet ytrede Formening nu
tror at burde fastholde, at Bestyreren ubetinget bør være farmacevtisk
Kandidat. Al endvidere Anlæget af Hjælpeapoteker, saa langt fra at
fremkalde Standsningen af selvstændige Apoteker, snarere vil fremme
denne, turde efter den hele ovenfor fremsatte Udvikling være givet. Ikke
blot vil Ministeriet paa ethvert Sted, hvor Betingelserne for et selvstæn-
digt Apotek kunne siges at være tilstede, selvfølgelig foretrække at ud-
virke Tilladelsen til Oprettelsen af et saadant, men selv, hvor Anlæget
af et Hjælpeapotek tilstedes, formenes det, at den paagældende Egn netop
herigennem og ved den Søgning, som H|ælpeapoteket samler, kommer
Anlæget af et selvstændigt Apotek indenfor en kortere Aarrække nær-
mere, end den uden Anlæget af et saadant og uden den Støtte for Læ-
gens Nedsættelse , som Hjælpeapotekets Anlæg frembyder , ellers vilde
komme.

Om fremdeles end Forholdene 1 Nabolandet Sverig tildels unægtelig,
sem af MindretaHet fremhævet, i flere af de her i Betragtning kommende
Omstændigheder, adskille sig fra Forholdene i det Mindste, saaledes som
de paa de fleste Steder her i Landet ere, saa turde der dog 1 alt Fald I
Jylland flndea Egne, der med den spredte Befolkning og de slette Kom-
munikationsmidler fremt»yde netop de særlige Betingelser, under hvilke
Tanken om Oprettelsen af Hjælpeapoteker i Sverig er opstaaet , og der-
hos turde næsten overalt de Momenter, der hos Befolkningen fremkalde

Traogen til en lettere Adgang til MedlkamentforsynlDg, her i Landet
gøre sig stærkere gældende end i STerig. Hvad der endelig for Ministe-
iriet er HoTedgrunden til at tllraade at gaa ind paa den af det kongelige
SDndhedskollegloms Flertal anbefalede Ordning, er Hensynet til, at det
formentlig kun yed i tisse Retninger at opgive nogle af de strænge
Fordringer, som det unægtelig sliyldes. at Apotekervæsenet i det Hele
maa siges at være i en fortrinlig Stand, men som paa den anden Side
ogsaa stHle saa betydelige Krav til Aniæget af selvstændige Apoteker, at
saadanne kun under særlig gunstige Betingelser kunne bestaa, vil kunne
lykkes, lige overfor de stedse stærkere lydende Krav paa en lettere Ad-
gang for Befolkningen til at blive forsynet med de nødvendige Medika-
menter, at fastholde netop de Grundtræk i vort Apotekervæsen, som dets
Fortrinlighed skyldes. Det Afslag, der geres i de hidtil til Medikament-
udsalg stillede Fordringer, er ikke større, end at det vistnok ubetinget
maa erkendes, at Grundprincipperne for det danske Apotekervæsens Ord-
ning forblive uforandrede, og naar det gennem en saadan Indrømmelae
kan ~ hvad Ministeriet antager — lykkes at Qæroe de berettigede Kla-
ger fra Befolkningens Side, antager Ministeriet derfor, at et saadant Skridt
hellere maa træffes, end den hele Ordning udsættes for paa Grund af
en altfor stræng Fastholden ved det Bestaaende at gaa Angreb i Møde,
som ikke ville kunne afvises, og som kunne føre til Tilstande, der ere
det Modsatte af det, som Mindretallet i Øvrigt med fuld Beføjelse søger
at fastholde.

1 Henhold til alt det Anførte har Ministeriet derfor troet at barde
anbefale det af det kongelige Sundhedskollegioms Flertal støttede For-
slag til Hans Majestæt Kongen, navnlig saaledes, at det første Gang
iværksættes ved Aniæget af et Hjælpeapotek paa Klampenborg Kur- og
Badeanstalt eller i sammes umiddelbare Mærhed paa de ovenfor nævnte
Betingelser, kun saaledes modiflrerede, at Medhjælperen ubetinget skal
være farmacevtisk Kandidat. Da derhos Ministeriet, under særligt Hensyn
til, at de Tilladelser, som eventuelt maatte blive meddelte til Anlæg af
Hjælpeapoteker, foreslaas at burde meddeles saaledes, at vedkommende
Apoteker kan opgive den ham tiistaaede Tilladelse, har forment, at disse
ikke passende kunne meddeles som allerhøjeste Tilladelser, har Mini-
steriet andraget paa, at der allernaadlgst maatte tillægges samme Be-
myndigelse til paa de nedenfor anførte Betingelser at meddele Tilladelsen
til Anlæg af Hjælpeapoteker.

Øtlafald. Den 16de Juli døde fhv. Overlæge i Hæren Anders Niel-
sen, Gtaisraad, R. og Dbmd., 78 Aar gammel. Han var en Læge af
fremragende Dygtighed og nød navnlig som Øjenlæge en usædvanlig An-
seelse. Efter at have gjort Tjæneete som Reservekirurg ved det forrige
kir. Akad. og Fred. Hosp. tilbragte han omtr. 40 Aar som MilUærlæge 1
Fredericia. Sine sidste Aar henlevede han 1 Odense. Af literære Arbej-
der vides ban kun al have offentliggjort enkelte praktiske Meddelelser 1
de tidligere Aargange af •Bibi. f. Læg.»

Nedsættelse. Cand. med. & chir. F. Herrschend agter d. 1ste
Oktbr. næstk. at nedsætte sig 1 Kallundborg.

I Følge Meddelelse fhi StadBlffigen ere i Ugen fira Onsd.
d. 16de Juli til Tirsd. d. 22de Juli 1873 (bægge iQkl4
anmældte fra Lægerne i RøbeDhava i Alt 447 SygdomaUl-
folde; deraf af epidemiske Sygdomme 367, nemlig:

Béra fn

Idf.

Irt.

15-5,

S-l

oadcrlA^i.

loBU.

Brystkatarr . • . .

. i\

101

Lnngebetsndelse • .

. 12

Halsbetændelse . . .

Faaresyge . . • .

Righoste

•

Revmatisk Feber . .

•

Mæslinger

•

Ropper ....

•

Skaalkopper . . . •

•

Skarlagensfeber. . .

•

Roldfeber.* . • .

•

Gastrisk og tyfoid Feb

. 17

Blodgang, • • . .

Diarré

. "25

Rolerine ....

Strubehoste . • .

» *

•

Diphtheritis . . . .

Ansigts- og anden Van-

drerosen . . .

Barselfeber . . .

•

Skerbug . • . •

•

134

125

867

Af de oyennævDle epidemiske Sygdomme eré de fleste Tilfølde
forekomne I: Nørpebrogade , Store Kongensgade og Blegdamsvej; rela-
tlTt I Forhold tU Folkemængden derimod i: Alleregade (1,44 pCL), Bol-
mens Kanal (0,88) og Dybensgade (0,66).

Af de oveunævnte Koppetllfælde er 1 forekommet i Foratæd'erne, 1
I Byen Indenfor Voldene.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 1, gastrisk Feber 3, Blodgang 2, Diarré B
og Rosen 1; samt desuden: Gonorré 4 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 40, veneriske Saar 7, konstitu-
tionel Syfilis 4, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 2, Zona 3, Nældefeber 2,
Stomatitis 2, Furunkler 3 og Erytem i Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 112 Læger.

c. A. BHUshi Pørlsf. Rlaac« Lobm Bortrykkarl.

bbeilMifik 1. 1 irgait inS.

Ugeskrift for Læger.

34« Bækk6 XVL Nn 6w

Redigeret af Dr. f, Trier.

"i ti II

ladhold: f. ligiTiUr: MicinlfaMMli iMrdiiif. Rje ligtr Itkn. titaiå-
gmlsar fra Jutiltaiiiitvi« af 484i, 174a af 28^ JaJi 4873. Skriraba fra
Jastilnuaiitaritl é it% Jtli 1873. BakaeApnlia fra SiaAe^akaBwsiiaB« far
lUra. af 3ita M im. Nawaabir. latoilalia. lafiMéa i iaita.
IgtaUigf ipiiaaiaka Sjgéaaaa i laMkan.

Hedkinalymeijiets OmordHfaig

•r en Sag, der ligesom Retsplfjens Omordoing alierede i
lang Tid liar staaet paa Dagsordenen , og ligesom det er
gaaet med Nævniogeinstitutionen, saaledes er det gaaet med
Medicinalreformen: man har stadig hert, at nu var den
nær forestaaende ; men i Virkeligheden har man dog ikke
sporet det, og de 1 Vinter fra SuDdhedskoilegiet cirkulerende
Forslag til Instruxer for Pysici og Dislriktslæger , baserede
paa den nugældende Ordning af Tingene, turde vel nærmest
tyde paa, at der efter al Rimelighed endnu vil hengaa en
rum Tid, inden den paatænkte Reform bliver udført. — Bvad
enten den imidlertid er nær forestaaende eller først kan væn-
tes i en fjæm Fremtid, saa er den Ting dog vel sikker, at
den virkelig engang vil komme, og saa ere vel ogsaa alle
danske Læger enige om, at det var i høj Grad ønskeligt,
at vi, for hvem den i det Mindste maa have lige saa stor
almindelig Interesse som for Folket i dets Helhed, og for
hvem den desuden har den særlige Interesse, at vor sociale
Stilling derved bliver fastsat, og at det er os, som skulle
• føre dens Bestemmelser ud 1 Livet, -* at vi Q|i et Ord med

34J« A^M« tSd« Bd.

al sige ODB deD, inden den blev fastslaaet. — Der kan* nu
fornuftigvis heller ingen Tvivl være om, at Lægestanden
for saa vidt vil faa nogen Indflydelse paa Reformen, som
dens øverste Avtoritet, Sondhedskollegiet, sikkert vil faa
Lejlighed til al udtale sig om det fornødne Lovforslag eller
maaske endog til selv at udarbejde det; men selv naar dette
/r givet og det indrømroes, at Sundhedskollegieis Medlem-
mer have baade Ævne og Vilje til at kende og virke for
Standens Tarv og Medicinalvæsenets bedst mulige Ordning,
saa vil det dog næppe kunne anses for en utidig Anmas-
selse, naar vi. Andre, som staa mere udenfor, medens vi
dog tilhøre den Stand, hvia væsentligste Interesser berøfBB
ved denne Sag, ogsaa give vor Mening tilkende, og det er
jo ogsaa i :Erkendelse af det Berettigede heri, at den al-
mindelige danske Lægeforening ved sit sidste Møde har
udsat en Pris for Besvarelsen af en Opgave om dette
Æmne. — Der er Jo saaledes nogen Rimelighed for, at vi
kunne vænte om et Aars Tid eller lidt mere at se et eller
maaske flere Skrifter udkomme som Besvarelse af .4eniie
Opgave og med Forslag om voft Medicinalvæsens Omord-
Ding; men naar man derfor vilde anse det fer ubetimeligt
nu at tage denne Sag for, saa skal jeg- hertil bemmke, at
<Mb er det 'Jo ikke sikkert, at Opgaven bliver besvaret,
deis kender man Ordsproget: mens Græsset gror, der
florsemor; der er lagen, der véd, naar et Lovfbrslag kan
k€»mme dumpende, og derfor er del bedst at arbejde, me-
dens det er Dag. *— Naar Jeg da nu tillader mig her at
fremstille, hvorledes, jeg har tænkt mig, at den nye Ordoiiig
passende kunde indretles, saa véd jeg meget vel, at Jeg
talgen sem helst Avtoritet har at møde op med^ og saa er
det heller ingenlunde, fordi jeg tror at have i min Visdom
fundet det ene Rigtige; men saa er det ene og alene, ferdi
jeg tror, at det var godt for Sagen selv og dermed ogsaa
for os Læger, om der kunde komme en Diskvssion i Gang,
medens det er Tid, og om de Ideer og Anskuelser, denne
Sag vedrørende, som maatte findes i Lægestaodeo, kande
kemme frem paa en Tid, hvor en Diakusaion kan føres u

8»

Ro og Mag og med Udsigt til engaog at udrette noget
Godt.

Naar man betragter den nuværende -Ordning af de
medicinale Embedsforhold) saa forekommer det mig, at der
er en Ting, eom etrax maa falde Enhver i Øjnene, og aom
Alle let maa kjinoe bU?e enige om, nemlig at det eAer de
nuværende Vllkaar for Liegemea Uddannelse er en Urima-
lighed at have baade Fysici og Distriktslåger. — Fysikaterne
ere jo de ældste, de oprindelige Lægeerobeder, som paa
Grund af Lægernes ringe Antal i tidligere Tider ikke kunde
blive talrigere, og som efter de Tiders Fordringer vel heiler
ikke behøvede at være det; mea da Trangen til LaBg«bjælp
voiede og det ligeledee blev klart, at der til Udførelse af
forskellige for det Offentlige vigtige Forretninger i hygiejnisk
og medikolegal Retning behøvedes flere Funktionærer, saa
oprettede man henimod Slutningen af forrige Aarhundrede
Distriktskirurgikaterne, som imidlertid da besattes med Mænd,
der ikke havde nogen egentlig videnskabelig medicin^ Ud-
dannelse, nemlig Kimrgeene, som vare uddannede ved
Amfiteatret og senere det kirurgiske Akademi; roen det var
da saare naturligt, at disse maatte stilles i et underordnet
Forhold til de egentlige Læger, som beklædte Fysikaterne,
og at forskellige medicinale Forretninger maatte dels udfo*
ras af Fysici, deis, efter at være udfarte af Oistriktskirur-
geme , undergives hines nærmere Betænkning. -^ Men Ti-
derne have, som <bekendt, i høj Grad forandret sig siden
.Distriktskimrgikaternes Oprettelse; Uddanoelsen er au ens
for alle Lægestandens Medlemmer, og Forskellen mellem
Xæger og Kirurger eiisterer ikke mere; en hel Meonesko-
alder er nu benrauden, siden Foreningen af Universitetet
og. det kirurgiske Akademi fandt Sted, og af de nulevende
Læger er der sikkert kun et ringe Antal, som kun ere
eaamlnerede ved Akademiet; naar Reformen engang skal
træde ud i Livet, vil maaske ingen Kirurg mere existere ber
i Landet. — * Men naar alle Læger have faaet den samme
Uddannelse, saa synes der heller ikke at være nogen Grand
tfl af fieosyn til Kundskid»erne al gøre nogen Adskillelse

mellem Fysici og DiBtriktelsger. — Man vil maaske sige,
at i Reglen have de Mænd, Bom beklæde Fysikaterne, taget
Doktorgraden og derved erhvervet eig et Vidnesbyrd om en
bøjere Videnskabelighed, end Lægerne I Almindelighed ere
i Besiddelse af, og at i alt Fald en saadan Fordring vilde
kunne stilles; men naar man ser ben til, i hvilke forskellige
Retninger en Fysikus maa antages at have de foroedne
Kundskaber, saa er det dog aabenbart, at den Garanti, en
Doktorgrad kan give for en Mands Kvalifikationer til ét
Fysikat, alligevel maa blive temmelig illusorisk, efter som
Doktordisputatsen dog altid kun antyder hans Rundskaber
i en enkelt bestemt Retning, og vil man gennemgaa vore
Doktordisputatser og se, i hvilken Retning deres Forfattere
senere have udmærket sig, vil man ogsaa, i det Mindste i
saare mange Tilfælde, komme til et hejst mærkeligt Resultat.
Det er imidlertid ogsaa langt fra alle Fysici, som have dispu-
teret, og det er end færre, som ved deres Disputats have
lagt Kundskaber for Dagen just i en af de Retninger, som
det for en Fysikus særlig maatte komme an paa; der tages
aKsaa med Hensyn til Kundskaber kun Densyn til, om Ved-
kommende kan antages at have faaet den Oddannelse, som
nu en Gang anses for forneden for en Læge, som skal
kunne beklæde et Embede; men denne Uddannelse er, som
bekendt, nu om Stunder den samme for aUe Læger. -* Det
synes ogsaa, efter hvad der er blevet bekendt, at være
temmelig almindeligt erkendt, at ved en Medicinalreform
den ene af disse to Klasser Embedsmænd bør bortfalde;
men medens det synes, som Stemningen i Almindelighed
er for, at Distriktslægeembederne skulle hæves, saa mener
jeg i Overensstemmelse med, hvad Dr. Cold i sin Tid har
foreslaaet (Bemærkninger om vort Medicinalvæsen i «Ugeskr.
f. L. 3 R. VII!), at Fysikaterne bør afskaffes og de dertil
hørende Forretninger paalægges Distriktslægerne. Medens
der nemlig ikke er nogen skellig Grund til at antnge , at
Distriktslægerne ikke skulde kunne lige saa godt og tilfreds*
etiilende udføre de Fysici paahviieode Forretninger, saa er det
derimod, klart, at en Distriktslæge har et langt bedre Kend-

akab til Personer og lokale Forhold i sit Distrikt, end en
Fysikas nogensinde kan faa i sit langt større Fysikat, og
det synes da ogsaa naturljgt, at en Distriktslæge i mange
Henseender maa kunne virke med større Kraft og Held
end en Fysikus, naar han har den dertil fornødne Myndighed
og Anseelse. Det synes OTerhovedet, at det vilde være en
besynderlig Tilbagevenden til et nu forlængst tilbagelagt
Stadium, om man vilde afskaffe Distriktslæger og beholde
Fysiéi, og der er dog ingen som helst Rimelighed for, at
en Tingenes Tilstand, som for hundrede Aar^fsiden blev
erkendt for uheldig og utilstrækkelig til Opnaaelsen af sit
Øjemed, nu skulde alter være bleven den bedste, uagtet
Folkemængden i enhver enkelt Egn er tiltagen og Fordrin-
gerne til Lægens offentlige Virksomhed, saa vel i Hygiejnens
som i Retsplejens Tjæneste, ere stegne.

Det er altsaa min Mening, at de nuværende Fysikater
ved Medicinalvæsenets Omordning bør ophæves, og at Di*
striktslægerne, ^om da alene skulle udføre Fysicorum For*
retninger, bør sorlere direkte under den øverste Medicinal-
avtoritet og staa i umiddelbar Forbindelse med denne. Kun
i én Henseende kunde det muligen have nogen Fordel, at
der fandtes et Slags Mellemled, nemlig naar det gælder
Forsendelse af Meddelelser fra den øverste Medicinalavtoritet
til alle Distriktslæger eller Læger i hele Landet, hvor det
unægtelig synes at være en ikke ringe Lettelse af Arbejdet,
naar disse kunne sendes til nogle færre Mænd, der atter
kunne fordele dem videre, og jeg har da tænkt mig, at der
muligen blandt hvert Amts Distriktslæger kunde vælges en,
som kunde danne dette Mellemled, og som da, om man vil,
kunde benævnes Amtslæge. Han skulde da vælges af Amtets
Læger selv og enten vælges for et bestemt Tidsrum, f. Ex.
5 Aar, med Mulighed for Genvalg, men Ret til at undslaa
sig efter 60 Aars Alder, eller vælges for Levetid med samme
Ret til at træde af med det 60de Aar. Muligen kunde det
ogsaa have sin Fordel at lade ham modtage Amtets Lægers
Medicinalberetninger og udarbejde en Generalberetniog, lige-
som Fysici nu om Stunder levere for deres Fysikater; men

Dogdn overordnet Stilling til de øvrigt Dtstrilstslæger slialde
ban Iklie indtage; det Bele skulde være en ren Kontorfor-
ftnstaltning, og aynes man, at dette er overflødigt, skal jeg
Ikke bave Noget særdeles at indvende imod, at denne in-
•titntion falder bort.

Hvad nu den øverste Medtcinalavtoritet angaar, da er
dat jo noksom bekendt, at den for Tiden bar en dobbelt
Opgave, dels at være den øverste videnskabelige Avtoiilet,
til bvem Ministerier, Dommere og andre ofifentlige Myndig*
beder kunne benveode sig for at ftia videnskabelige Spørgs-
maal besvarede i sidste Instans, dels at være en øverste
administrativ Medicinalavtoritet, som skal afgive sine Be-
tænkninger over Love og offentlige Foranstaltninger i me-
dicinal Henseende, indstille Læger til Embeder o. s. v.
Der fordres altsaa af Sundhedskollegieta Medlemroer baade
fortrinlig videnskabelig, navnlig hygiejnisk og medikolegal,
Dddakinelse og administrativ Dygtighed. Dette synes at være
højst uheldigt; ti der er intet Spørgamaol^m, at en for-
trinlig Videnskabsmand kan være saare upraktisk, og at paa
den anden Side en Mand, som kan vsore overordentlig brug^^-
bar i administrativ Retning, kan være en meget middelmaa-
dig Videnskabsmand, og dog skal man helst have i bægge
Henseender de bedste Kræfter, som Landet og Standen ejer.
Det synes derfor naturligt at skille disse to Sider af Sund-
bedskollegiets Forretningsomraade helt ad, og det forekom-
mer mig da ogsaa helt naturligt at lade de Mænd, som
egentlig repræsentere den medicinske Videnskab, og som
derfor ogsaa maa anses for de bedste Dommere i rent
videnskabelige Spørgsmaal, faa alle saadanne til Behandling,
altsaa at lade alle Overskøn og Betænkninger i videnskabe-
lige Spørgsmaal gaa til det medicinske Fakultet; i denne
Henseende kan en Tilbagevenden til det Gamle, som var
Sædvane før Oprettelsen af collegium medicum, visselig
ikke skade, men maa synes at være i høj Grad at anbefale.
Der bliver da for den øverste Medicinalavtoritet kun dea
mere administrative Virksomhed tilbage, som vel fordrer en
Behandling af Mænd, som selv ere Læger, men som ikke

i d6D Orad gør Era? paa en fortriolig videnskabelig Dan-*
netse, som den nys omtalte Side af SundhedskoHegiets Virk-
somhed. Men til at t>estride de hertil herende Forretninger
ifil det ikke tære nødvendigt at have et saa talrigt Kollegium
som del nuværende, hvor det større Antal af Medlemmer
kan have sin store Betydningi fordi saa mangesidige Kund-
skaber og Ævner skolie repræsenteres i Kollegiet. — Det
er nu ogsaa bekendt, at Ideen om at lade det nnværende
Sundhedskollegium afløse af en Medicinaldirektør flere Gange
er bleven udtalt; men hertil kan jeg ikke slutte mig, da
jeg tror, at en saadan Mand meget let faar eoten for Me-
get eller for Lidt at sige, Alt efter den Personlighed, som
beklæder Posten. Jeg tror, at den kollegiale Form er den
heldigste, men med et meget mindre Medtemsantal end
BU om Stunder. I Spidsen for Kollegiet skulde en Mand staa
som præses, som man gærne kan kalde Medicinaldirektør,
hvis man vil, men som paa ingen Måade skal være eneraa-
dig, men I alle Sager kun have lige Stemme med hvert af
de andre Medlemmer. Han skal kun bave det forud for de
andre Medlemmer at have personligt Referat hos JuslitSi-
ministeren og at have Myndighed til at besørge de løbende
Forretninger mellem Kollegiets Møder. Foruden præses skal
Kollegiet kun have 2 Medlemmer^ hvoraf den ene passende
vil kunne være Stadslægen i Købenbavn, som maa antages
altid at ville være en Mand, der er i Besiddelse af Egen«
skaber ) som maa gøre ham fortrinlig skikket til et saadant
Bverv, og som tillige vil repræsentere Hovedstadens Læger,
medens det andet Medlem skal være en Distriktålæge paa
Landet. At Provinslægerne faa en Repræsentant i den
øverste Medicinalavtoritet, er ganske sikkert et almindeligt
Ønske blandt Lægerne udenfor Hovedstaden, og der synes
beller ikke at kunne være nogen alvorlig Hindring for dets
Opfyldelse, da den til Udførelsen af de Forretninger, hvorom
her er Tale, fornødne Dygtighed, hvortil jo ingen fremragende
Videnskabelighed fordres, sikkert lige saa godt maa kunne
findes udenfor Hovedstaden som indenfor dennes Grænser*.
Derimod er det nu en Gang saa, at vi Læger paa Landet

virke under for en Del belt andre Forhold end Lægerne i
Hovedsladen, hvilket atter medfører^ at mangen Foranstalt-
ning, 8oro kan være saare god og prisværdig i Kebenhavn,
i Virkeligheden slet ikke passer paa Landet, og derfor kan
det vel nok siges at være af Viglighed baade for Lægerne
og Publikum, at der i den øverste Medicinalavtoritet findes
et Medlem, som af Erfaring kender og er grundig inde i
Forholdene paa Landet. Medens da præses skulde udnæv-
nes umiddelbart af Eongen og Stadslægen i København
være selvskrevet Medlem af Kollegiet, skulde derimod Di-
striktslægen vælges af sine Kolleger paa Landet. Vedtager
man at lade Åmtslæger udvælges, saa er der- jo Intet til
Hinder for, at disse tillige kunde være Kandidater til Kolle-
giet, hvortil da Lægerne naturligvis ved deres Valg maatte
tage Bensyn, og Amtslægerne kunde da selv udvælge en
af deres Midte eller, om man hellere vilde foretrække det,
Lægerne atter af Amtslægerne udvælge en enkelt; vil man
derimod ikke have Åmtslæger, maa Valget foregaa blandt
alle Distriktslæger. Den Valgte skulde da fungere i et
vist Tidsrum, f. Ex. 5 Aar, men ikke kunne undslaa sig for
at modtage Genvalg før med det 60de Aar, som ogsaa
skulde give ham Ret til at nedlægge sit Mandat. Man kunde
vel tænke sig, at Valget mellem Lægerne kunde gives helt
frit, saa at ogsaa en praktiserende Læge kunde vælges;
men Jeg tror, at det bør være en Dislriklslæge, fordi han i
Reglen vil være bedre inde i Lovgivning o. s« v., og fordi
Posten snarere maa betragtes som en Byrde end som en
Behagelighed og det allsaa er nødvendigt at vælge en Mand,
som Staten kan forpligte til at lade sig vælge. Noget be-
sværlig vil denne SiilliDg Jo blive dels ved de særlige Forret-
ninger, denne Distriktslæge faar føjede til sine øvrige For-
retninger, dels ved de Rejser, (formodentlig 12 om Aaret),
som han maa gøre til Bovedstadcn; roen uoverkommeligt
kan Arbejdet dog sikkert ikke blive for en Mand med god
Vilje og almindelig Arbejdsdygtighed, og med den nuvæ-
rende Lethed i Kommunikationen kunne Rejserne, som

naturligvis maa lønnea med Diæter, heller ikke blive nogen
HiodriDg for Projeklels Udferlighed.

Hidtil bar jeg kun tænkt paa den af Læger beataaende
Del af den øverate Medicinalavtoritet; men Sundbedakolle-
giet har, som bekendt, aine farmacevtiake Aaaessorer, og
noget Tiisvarende bør efler min Mening ogsaa findes i det
nye Kollegium. Det er vistnok en offentlig Hemmelighed,
at den nuværende Visitation af Apotekerne i mange Henr
seender lader saare Meget tilbage at ønske, og det synes
virkelig umuligt, at en Læge, som ikke uden ganske speeielt
Studium kan have de til en i Sandbed grundig og virksom
Undersøgelse fornødne farmakogn estiske, farmacevtiake og
kemiske Kundskaber, i Almindeligbed vil kunne tUfulde be*
dømme et Medicinaloplags Kvalitet, lige som det ogsaa sy-
nes indlysende, at der ved den Anmældelse, som Apotekerne
forud faa om Visitaiserne, gives den forsømmelige og
uordentlige en uheldig Lejlighed til for Øjeblikket at redres-
sere forskellige Mangler, som faa Dage efter Visitatsen
atter kunne være tilstede, og enhver Læge, som blot nogle
Gange har overværet en Visitats og for Resten jævnlig færdes
paa et Apotek, vil vistnok ogsaa indrømme, at Officinet
aldrig ved Visitatsen saa ganske saaledes ud som til
daglig Brug. Dét forekommer mig, at det ubetinget maatte
anses for det Heldigste, baade for Publikum, for Lægerne
og for Apotekerne selv, om det ved Medicinalvæsenets Re-
form kunde opnaas, at Apotekerne for Fremtiden bleve
visiterede af en Parmacevt, som dog ikke selv skulde være
Apoteker, og jeg mener derfor, at der burde ansættes en
saadan Visitalor eller, hvis En ikke skulde kunne over-
komme det ganske vist ikke ubetydelige Arbejde at visitere
alle Landets Apoteker, da to saadanne Mænd, som skiftevis
skulde visitere, den ene Jyllands og den anden Øernes
Apoteker.. De skulde da uanmældte indfinde sig paa de
forskellige Steder, hvor der findes Apoteker, og undersøge
disse, naturligvis i Overværelse af Distriktslægen (og de hos-
boende praktiserende Læger, hvor disse ønskede at indfinde
sig eAer at være underrettede om Visitatsens Afholdelse) og

Ørrigheden, Baafrerot deDnes Nærvsrelfte for Restea fremde«^
les maatle anses for foraedeD. Oaoske vist vilde deoQe
Foranstaltniag koste Landet ikke lidt; men vil man virkelig
have en grnndig og paalidelig Visitation af Apotekerne, saa
tror jeg, at man ikke maa sky dette Offer. Denne Visitator
skalde da ogsaa tilkaldes af Kollegiet, naar Sager forband-
ledes, som vedrørte Apotekervæsenet, og der kan ingen
Tvivl være om, at det neje Bekentskab, han ved sine Rejser
vilde faa til Personer og Lokaliteter, ved mange Lejligheder
vilde være til overordentlig stor Nytte. Da hele Læge-
væsenet sorterer nnder Institsmiaisteriet, maatte det her
foreslaaede Kollegium nærmest blive stillet som et Slags
Departement af det nævnte Ministerium med sin præses som
en Art Departementschef, medens dog hverken Kollegiet
kunde ganske stUles i Ligfied med de øvrige Departementer
eller dets præses ganske i Lighed med en Departementschef,
hvad Forholdet til de andre Medlemmer af Kollegiet angaar»
Dette behøver næppe nogen videre Udvikling; men jeg har
herved kun villet antyde, .at Forbindelsen med Ministeriet
forekommer mig at burde være noget intimere, end det du
er Tilfældet, og navnlig burde præses kunne forhandle
mtindtlig med Ministeren.

Jeg har nu saa godt, jeg formaaede, fremsat mine
Tanker om hele denne Sag, og idet jeg nu slutter, skal jeg
blot endnu en Gang udtale, at, medens jeg naturligvis er
overbevist om, at det af mig Fremstillede virkelig lader sig
praktisk udføre, og at Landet og Standen vilde kunne finde
sig tilfredse med en saadan Ordning af Tingene, saa btldef
jeg mig dog paa den anden Side ingenlunde ind, at jeg har
fundet det eneete Rette, og naar jeg bar dristet mig til her
at fremsætte mine Meninger, som Ingen har spurgt om,
sa«i er det, fordi jeg, som ovenfor udviklet, tror, at det vilde
være godt, om en Diskussion om denne Sag kunde komme
i Gang. Om det da under en saadan Diskuasion skulde ske,
at mit Projekt blev til Støv og Aftke og henvejredes som
Avner for Vinden, da skal jeg med største Ro finde mig

»1

deri, Daar Mot der paa anden Maade kan fremkomme el
Resultat, som kan være til virkelig Gavn for mit Land og
min Stand.

PrssUi d. 18d6 JqU 1873.

▼• lifcnløf •

Nye Bøger.

R..A, Holm; Om avtomatiske Bevægelser bos
Sindssyge. Kliniske Iagttagelser. Kbhvn. 1873. (Gyl-
dendals Komm.). 170 S.

I dette omfangsrige Arbejde har Forfatteren givet en
Skildring af de ejendommelige Bevægelses- og Slilliogsano-
malier bos Sindssyge, som sædvsntig i Anstalterne betegnes
som avtomatiske, og illustreret dteane Sl^ildring ved .82 vel
valgte, mere eller mindre fuldstændig meddeke Sygehistorier,
som alle ere uddragne af det nørrejyske Asyls rige og for-
trinlig forte Journaisaroling. Belegoelsen •avtomatiski er
des værre temmelig uklar, og skeat Forfatteren ved i en
noget bred og populært boldt Indledning at gennemgaa ed
Del almindelige avtomatiske Bevægelser boa Sunde søger
at klare og begrænse delle meget flydende Begreb, maa
ban dog selv tilstaa , at der er en gradvis Overgang fra de
bevidste og villede til de halv bevidste eller ubevidste avtoma-
tiske Bevægelser, saa at det subjektive Skøn i Reglen maa af-
gere, om en Bevægelse skal kaldes avtoosatisk eller ikke.
Selv bar ban i den kliniske Skildring af disse Bevægelser
bos Sindssyge, som udgør Afbandlingens første og vigtigste
Afsnit, ta^t Begrebet i en meget vid Udstrækning. Man
finder derunder beskrevet en stor Mængde forskellige Fæ-
nomener, lige fra simple Vanebevægelser og Modbevægelser,
saasom Grimaeer, slaaende Talemaader o. s. v., indtil ud«
prægede Tvangsbevægelser af central Oprindelse. Alle disse
Bevægelser kunne vel kaldes avtomatiske, for saa vidt soosi
de ikke synes firemkaldte ved nogen bestemt ydre Paaviit-
ning og beller ikke ere udførte efter nogen bevidst Vilje-
impuls; men de ere dog yderst forskellige saa vel i deres
ydre Fremtræden som i deres Opricdelse og bele Mekanisme.

Selve Beskrivelsen af disse mangeartede avtomatiske
Bevægelser er i det Hele vellykket. ..Enhver, som i læn-

gere Tid bar haft Lejlighed til at iagttage en eterre Mængde
Sindssyge, vil anerkende den Naturtroskab og Flid, hvormed
Enkelthederne i det kliniske Billede ere udførte, og det saa
meget mere, som man ellers i Literaturen forgæves vil søge
en samlet Oversigt over disse forunderlige Fænomener, som
give Beboerne af en Sindssygeanstalt en stor Del af deres
ejendommelige ydre Præg. Naar Forf. derimod i det føl-
gende Afsnit søger at paavise, hvorledes disse avtomatiske
Bevægelser ere fremkomne, og paa hvilken Basis de have
udviklet sig, føler man sig mindre tilfredssiillet. Idet han
væsentlig har haft sit lUik fæstet paa det fælles avtomatiske
Moment i dem, bliver det Grundforskellige i mange af disse
Tilstande ikke tilstrækkelig fremhævet, og idet han alene
benytter de Vink, som den kliniske Iagttagelse gennem
enkelte eiempelvis anførte Sygehistorier kan give til Oplys«-
Ding om Udviklingen, men ganske forbigaar de Resultater,
som Fysiologien, navnlig gennem Vivisektioner, har ydet til
Belysning af dette Spørgsmaal, bliver Behandlingen man-
gelfuld. Og denne Mangel rettes ikke derved, at han senere
i et Slutningkapitel under Overskrift tfysiologiske og anato-
miske Forhold« har samlet nogle teoretiske Betragtninger
over normale og sygelige Bevægelsesforhold, som ikke bringes
i nærmere Forbindelse med det kliniske Materiale og i det
Hele ere meget løst skitserede. Selv om Forfatteren ikke
mener at kunne indordne nogen af sine egne Sygehistorier
under de ved Vivisektionerne givne fysiologiske Skemaer,
findes der dog i Literaturen Iagttagelser i denne Retning,
som han ikke burde have ladet være ganske uomtalte.
Meynert i Wien har saaledes i 2 Tilfælde, støttende sig
til ejendommelige avtomatiske Bevægelser og Stillinger, som
ganske svarede til de Resultater, Schiff havde frembragt
paa Dyr ved at gennemskære en af Sehøjene, diagnosticeret
en Lidelse af dette Organ, som senere ved Sektion er ble-
ven konstateret.

Uagtet der saaledes mangler meget i en udtømmende
Behandling af det foreliggende Æmne, maa dette flittige og
let læselige Arbejde dog modtages med Anerkendelse. Forf.
bar derved henledet Opmærksomheden paa en Række Symp-
tomer, som ved at underkastes en paa fysiologisk Basis
hvilende skarp Analyse utvivlsomt ville vise sig at have
betydelig diagnostisk og prognostisk Værd.

■•kfiei blandt FloMtpperne i Danzig synes nå ophørt. I Hege-
ringskiedsenDansig var der fra 2den til 2&de Juni 73 Syge, hvoraf 47
vare dede, 7 helbredede, 19 ander Behandling. I Kredsen Harlen -
vrerder er der fra den 22de Maj til den 26de Jani indtruffet 123 Til-
fælde; af disse døde 76, 22 helbrededes, og 25 vare endnu under Be-
handling. I Kredsen Bromberg er Kolera ligeledes udbrudt, dog hid-
til ikke med synderlig Styrke; det er Især til Landsbyerne langs Weich-
selen, at galiziske Flodskippere have bragt Sygdommen. Til Kredsen
Ratibor er Kolera indferl ved Arbejdere fra Måhren. Ogsaa 1 Breslaa
er der forekommet Tilfælde. TllWarschau brastes det første Tilfælde
den 30te Maj ved en fra Danzig tilbagevendende Flodskipper (i Alt til 26de
Juni 128 Syge, af hvilke 32 vare dede); men, som bekendt, har Koleraen
1 Polen i flere Aar ikke været fuidsiændig udslukket Fra Kongeriget
Sachsen er der til 9de Juli mæidt 158 Koleratilfslde med 58 Døds-
fald i Omegnen af Dresden, mest i Landsbyer. De 3 første TiUælde
kom fra Bøhmen med de smaa Elbdampere, hvis Mandskab formodes at
være bievet inflceret ved at drikke Clbyand; ti Beboerne langs El-
ben og Moldau (Prag ikke undtagen) lade alle Uhumskheder løbe ud i
Floden, ^^sten alle Tilfælde 1 Sachsen kunde paavises at være Impor-
terede. 1 Dresden kom de 2 første (ligeledes importerede) Syge paa
BospKalet og smittede den Vaskerkone, der rensede deres Tøj. 1 Wien
var der fra 4de til 9de Juli mæidt 66 Koieratllfælde. I G al iz i e n var Syg-
dommen den Iste Juni næsten ophørt; fra 1ste Maj til 1ste Juni an-
grebes kun 118 Individer, af hvilke 43 døde. Ogsaa fra Venedig fin-
des der Efterretninger om udbrudt Kolera.

1 Helsingborg var der til d. 29de Juli angrebet 29, hvoraf 1 7 døde.
I Åby og Lund var der forekommet enkelte spredte Tilfælde, indførte
fra Helsingborg.

Bekeøjltgffelse fht Jnstilsmiiblerlet af 18de Mi 1873 en, at eilNsirlkt

tf TIby Sign I Klag Irrred I lenseeade til ■edldDslvæsenet

henlægges fra Aarbus Lægedislrikt noder Stadslæge e ubeset i benæMte Rebstad*

Paa Justitsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Porestil-
ling har det behaget Hans Majestæt Kongen under 7de d. M. aliernaa-
digst at biraide, at det Distrikt af Viby Sogn i Ning Herred, som ligger
mellem Aarhus Købstads sydlige Grænse og Hovedgaarden Marselisborgs
Hovedparcel , dog med Undtagelse af Matrikul Nummer 4 b, c, d og e,

fra den Iste Januar 1874 i Henseende til Medicinalvæsenet

henlægges fra Aarhus Lægedistrikt under Stadslægeembedet 1 bemældte
Købstad.

Bekendtgørelse f^a JasHlsniiiistfrift af 27de Juli 1873 tm, at Be-
stenmelsfrne i Lov af Isle BsJ 18€8 Indtil videre træde 1 Vlrksenhed ned
Mensyo til Skibe, seiii aakaøiBie fra Helsingborgs

1 Følge modtiigen Indberetning antages den asiatiske Kolera at herske
epidemisk I Helsingborg, og træde som Fnlge heraf de 1 Lov angaaende
Foranstaltninger til at forhinare den asiatiske Koleras Indbringelse ad
Søvejen af Iste Maj 1868 indeholdte Bestemmelser indtil videre I Virk-
somhed med Hensyn til Skibe, som ankomme fra den nævnte Stad.

Denne Bestemmelse træder strai 1 Kraft.

UknUf/ntlw fra JiftMiMtoiiMet af 28ie Ml 1871 mb, il bffea-
■ekene i Lt? af Iste M^i 1868 Inétfl Tiden trø4e I TirkstoiM mU Im-
iji til 8kile| san aaktoine fra åialpkeiig a§ Neafiåhrwaaiert

I Følge modtagen Indberetning antages den aeialtiske Kolera at berako
epldemiak 1 Kdnigsberg og Neufahrwasser, og træde som Felge beraf de
I LoT angaaende Foransialtntnger tit at forhindre den asiatiske Koleraa
iDdbringelse ad Sørejen af Isle Maj 186R Indeholdte Beatemmelsor ind-
til videre 1 Virksomhed med Hensyn til Skibe, som ankomme fra de nsfiite
Støder.

Denne Bekendtgarelae træder atrai 1 Kraft

Skrifelta fra JntitaBliiatofføt if 12te JiH 1871 til Aateaidci •?«
BaideiB Amti

I behagelig Skrivelse af 10de f. H. bar Hr. Kammerherren meddelt,
at De har fondet Anledning til for Politimestrene og Lægerne i Amtet
at ndtale, at der formentlig ikke ved Lov af 4de Februar 1871 og An-
ordning af 14de Marts s. A. om Indpodning af Kokopper er sket nogen
Forandring med Hensyn til de Forholdsregler, som kanne træfltes lige
orer for dem, der angribes af udbrydende Koppesygdom. Da der Imid-
lertid af tvende Retsbctjæote er blevet xejst Tvivl, om Forordningen af
17de April 1782 kan bringes til Anvendelse paa den nævnte Sygdom,
har De henstillet dette Spørgsmaal til Jnstitsminlsteriets Afgørelse.

Foranlediget beraf, sknlde man tjænstligst mælde, at Ministeriet med
Hr. Kammerberren er enigt i, at Forordningen af 17de April 1782 endnu
nnder de 1 Kancelliskrivelse af 21de Joli 1835 nærmere angivne Betin-
gelser maa konne bringes til Anvendelse med Hensyn til Koppeayg-
dommen.

BekeBdigerelse af 91«e ivll 1S73 fra SuittelikaBuasstaMK hr Bkåm
lÉlciilaf a ag dem Farsteder.

Da den asiatiske Kolera for Tiden er optraadt epidemisk i en saadan
Nærhed af Hovedstaden, at det kan befrygtes, at enkelte Tilfælde kunne
bHve indførte her 1 Byen, har Sundbedskommiasionen anset det for rig-
tigt at heulede Opmærksomheden paa de Momenter, hvorpaa det efter
dens Formening hovedsagelig kommer an for at forebygge en større epi-
demisk Udbredning af denne Sygdom.

Som en af de væsentligste Foranstaltninger maa Snndhedskommla-
alonen anse den, at ethvert Koleratilfælde 1 betimelig Tid anmældes til
Sondhedspolitiet , dels for at den paagældende Patient, hvis dette anses
for. nødvendigt, paa bensigtamæssig Maade kan blive bragt paa Hoapita-
let og dels for at de Penoner, der have været i umiddelbar Berøring
med den Syge, kunne blive Qærnede og udflyttede. Ikke blot elbvert
udtalt TiKælde af Kolera., men ogøaa etkvert miatænkeligt Tilfælde af
Diarré, navnlig hvor den Angrebne vides at have været i Berøring med
inficeret Sted eller inficerede Personer, maa anmældes. Anmældelaen
kan ske til den nærmeste Politistation, idet der til enhver saadan er
attacheret en Læge, som nærmere bar at undersøge Patienten og 1 for-
nødent Fald at bevirke Indlæggelsen paa et af de Lasareter, der holdea
i Beredskab.

Ibvorrel Koleraen Uke hører til de meget smitsoinine Sygdomme,
og paa langt nær ikke er aaa amitsom som Kopper og 5 karl ageus feber,
Til det dog være nødvendigt, at iagttage visse Forsigtighedsregler, for at
bindre Smiltestoffets Tidere Udbredelse. I saa Henseende skal Sundheds-
kommissioneo navnlig fremhæve, at den største Agtpaaglteobed maa
taavea med de Syges Udtømmelser, fordi det i Følge de hidtil gjorte Er-
faringer maa antages, at disse fornemiig ere Smitstoffets Bærere. Alle
Udtømmelser fra Kolerapalienter bør derfor øjeblikkelig desinficeres, og
navnlig bør det ikke taales at de henstaa elier henkastes paa saadanne
Steder, hvor de ved at gennemtrænge Jordsmonnet, kunoe inficere Brønde
og Vandbeholdere. Alt Linned og Klædningsstykker« som have været i
umiddelbar Berøring med en Kolerapatient, bør ligeledes desinficeres,
forinden det paa ny tages i Brug.

Til Desinfektion skal Sundhedskommissionen helst tllraade en Op-
løsning af Klorzink, Idet den anbefaler d'Hrr. Apotekere at bare en kon-
centreret Opløsning af en bestemt Vægtfylde, 1,S6, staaendo parat. Den
koncentrerede Opløsning skal fortyndes med 8 Dele Vand (1 Pægl til 2
Potter), og af denne fortyndede Opløsning vil da en Flaske 1 til 2 Gange
daglig være tilstrækkelig til at desinficere en sædvanlig Latrintønd«^. Den
samme fortyndede Opløsning kan benyttes til Stænkevand i Sygestneer,
Hi Neddypning af Patienternes Linned o. s. v. Idet Sundbedskommla-
aionen bemærker, at den allerede nu lader Latrinerne i Logishuse, især
saadanne, der søges af Rejsende fra smittede elle/ mistænkelige Steder,
daglig desinficere, skal den ligeledes gentage sin Opfordring i sit til alle
Hotelejere og GæstgiTOre omdelte Cirkulære af 29de f. M. om at anvende
den samme Forsigtighed.

Ved lafsttagelsen af ovennævote Forsigtighedsregler, hvorved man
hidtil med Held har bekæmpet de enkelte Koleratilfælde, der i det sidste
Decennium ere opstaaede eller blevne tilførte Byen, haaber Sundheds-
kommissionen , at det fremdeles vil lykkes at forebygge en større
epidemisk Udstrækning af Kolera.

VdiæTneltcr D. 21de Juli ei Lærer 1 Anatomi og Fysiologi ved deo
kgL Veterinær- og Landbohøjskole, EtaUraad, Dr. med. H. C. B.Ben d s,
R., udnævnt til Dannebrogsmand og Lærer i Husdyrbrug, Professor F
V. A. Prosch, til Ridder af Dannebroge.

NedMBtfelw. Prakt. Lsege N. €. Heerfordt agter i Bégyndeleen af
Avgust at flytte fra Temdmp til Randers.

Aalktrg, Aarfcin tg Raalen Løgefeffeaiager holde Mandag d. Itte Ay-
gust et Fællesmøde 1 Randers, hvortil Adgang ogsaa er fri for andre
Læger, naar de mælde deres Ankomst til Formanden for Radters Læge-
forening,

€• laaaeiit

I Fulge Meddelelse fra StndslæRren ere i Ugen fra ODsd.
d. 23de Juli til Ttrsd. d. 29de Julf 1873 (bægge inkU)
anmældte fra Læberne i København i Alt 617 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 466, nemlig:

ftdri in

Brystkatarr • • •
Lungebetændelse .
Halsbetændelse . .
Paaresyge • . .
Kighoste ....
Revmatisk Feber •
Mæslinger • • .
Kopper • . • •
Skaalkopper • • •
Skarlagensfeber . •
Koldfeber. • . .
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang ....

Diarré

Rolerine . • • •
Strubehoste • • •
Diphtheritis . . .
Ansigis- og anden Van-
drerosen . . •
Barselfeber . • •
Skørbug • • . •

Idf.
22
13
13
7

■

4
10

»rt.

19
3

10
3

•

■

16
2

<S-S,
10

4
16

■

6
5

•

2
I

2
4

2&
2

•

•iderllar. Shm.

3
1

»
I

1
1

17
2

60
26
39
15
1

16
S
2
4

»
»

128

64
1

29
2

167 154 58 61

436

Af de ovennttTnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne 1: Vesterbrogade, Nørrebrogade og Adelgade; relativt i Kor-
hold til Folkemængden derimod i: Havoegade (1,06 pCt), Tordenskjolds*
gade (],<») og Østervold (0,M).

De OTennæTDle 2 Koppetlifælde ere forekomne i Forstæderne.

Fra Skibe paa Reden flndes af de ovenfor angivne opidemlsfce Syg-
domme anmældt: Brystkatarr I , Halsb^-tæniiclse 1 , revmatisk Feber 1,
gastrUk og tyfoid Feber 8, exant Tyfus 2, Diarré 2, Kolpriiie 3 og Diph*
theritis 1; samt desuden: vener. Saar 2 og konst Syfilis 3 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 67, veneriske Si»«r 26, konMita-
tionel Si«li8 25, Fnat 12, blenn. Øjebetændelse 4, Nældefeber 6, Stoma-
titls 2, Funinkler 11 og Eryiem 3 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 110 Læger.

G. A. Raittøls PørUg. BUne« Loiot Boftryfcktri.

iøkealianL D. 9. Af gest 183S.

Ugeskrift for Læger.

3«« Række XVI. JVr. 7.

Redigeret af Dr. f . Mer.

Indbold: liiti: gfiakMtfMi hrteM nte IkiriigMifé«. IluMrfi ImL f. Iii4-
fsi: l^ til k IiftriUT. ØAig af liMtim MaiiMMaM fcr lij
1873. Osollig« ipidMuiiw SjgteM i bMkm.

SliiildMåerMs Fwhdd uder Skirlngenfebw^).

Efter Mon ti (JahA. f. Klnderhellk. f873. Vf, 8).

Svælgets Organer deltage under Skarlagensfeberen paa
forskellig Maade i Sygdomsprocessen; men uagtet den til-
stedeværende angina kun repræsenterer en Lokalisation af
Exantemet, staar den dog ikke i noget ligefremt Forhold til
Exantemets Styrke og Udbredelse paa Huden. Lidelsen af
Halsen kan nemlig være meget hæfligi uagtet Exantenibt paa
Huden er meget svagt, og omvendt.

Allerede herved adskiller Skarlagensfeberen sig væsent-
lig fra Mæslinger, under hvilke Lidelsen af Svælget staar i
ligefremt Forbold til Exantemets Styrke; ogsaa Kopperne
vise i denne Henseende et lignende Forhold som Mæs-
linger.

Den skarlatinøse Svælglidelse er af forskellig
Styrke og«Hæfiighed alt efter Epidemiens Karakter. Under
Mæslinger og Kopper staar 'Lidelsen af Svælget som sagt i
Forhold til Exantemet paa Huden; men de blive sig selv
lig under enhver Epidemi; de forandre aldrig Karakter og
have aldrig en saa stor Betydning,* at de afgive det vigtigste
Symptom i SygdomoMn. Under Skarlagensfeberen kan der-

^) Jvfr. tUgeftkr. f. Løg.« for 8de Febr. 1873.
34J6 Rakk« 16d« Ud.

imod Lidelsen af Svælget være saa bæAig, at den danner
det mest fremtrædende Symptom, eller paa den anden Side
saa ubetydelig, at den næppe bemærkes. Denne Resdsger-
ning blev allerede paaagtet af forskellige tidtigere Fdrff., og
næsten alle skelne de mellem den sinf|rfe, nkompliceredey
og den ondartede eller komplicerede angina scarlatinosa.

Forf. bar til sine Iagttagelser benyttet 105 Tilfælde af
Skarlagensfeber, samlede dels i Hospitalet, dets i hans pri-
vate Praxis; I 58 af disse Tilfælde iagttog ban den ukom-
plicerede angina. ILiteraturen finder man aldrig beskrevet
en Skarlagensfeber uden angina, og Forf. har heller aldrig
iagttaget noget saadantTflfa&lde; derimod iagttog han oftere
en angina scarlatinosa uden noget Eiantem, altsaa som del
eneste Symptom paa Sygdommen. Sehr bos afmagrede,
blodfattige Børn savner man aldrig dette Symptom, medens
under Mæslinger Lidelsen af Slimhinden kun er meget lidt
udviklet hos Børn, der ere svækk'ede og anæmiske som Følge
af kroniske, tærende Sygdomme.

Angina er et af de mest karakteristiske Symptomer
paa Skarlagensfeber; i de allerfleste Tilfælde er den
det førsteSymptom under Forløberstadiet, og kun
i Dndtagelsestilfælde optræder den først efter Exantemets
Frembrud. Erfaringer som disse kunne i Øvrigt kun van-
skeligt samles i Hospitaler, hvor Børnene som oftest først
bringes hen, efter at Sygdommen er fuldt udviklet; i pri-
vat Praxis bar man derimod oftere Lejlighed til at iagttage
Børnene lige fra Sygdommens første. Begyndelse, og netop
i diss% Tilfælde kunne de foreliggende Iagttagelser være af
Betydning for Diagnosen.

Efter Forf.s Iagttagelser angriber den første Rødme
sjælden Slimhinden i hele dens Udstrækning, hvorved den
væsentlig adskiller sig fra Exantemet paa Huden, der ud-
breder sig over hele Legemet. I Flertallet af Tilfælde op-
staar Rødmen først i Midten af den bløde Gane ; undertiden
fandt Forf. kun Drøbelen, ofte kun de forreste Gapebuer og
Mandlerne angrebne, aldrig var derimod den bageste Svælg-
væg angreben alene. Dette er af Vigtighed for Diagnosen,
fordi under Kopperne de første Symptomer paa en Lideiso
af Svælget optræde paa Svælgets bageste Væg, medens i
Forløberstadiet af Mæslinger de bageste Ganebuer og Side-
partierne af den bageste Svælgvæg altid ere stærkere røde
end de forreste Buer og den bløde Gane. I enkelte Til-
fælde af Skarlagensfeber er Rødmen af Slimhinden i Be-
gyndelsen ensformig udbredt over den bløde Gane, Drøbe-

len, Mandlerne og Ganebuerne, medens den bageste Side-
yæg ikke viser nogen Forandring. *

Den ejendommelige Lokalisation af den første Rødme i
Svælget fortjæner den største Opmærksomhed og rækker
allerede før Eiantemets Frembrud med fuld Ret Mistanke
om Skarlagensfeber. I Begyndelsen er Svulsten af Slimhin-
den kun meget ringe, og Slimafsondringen er ikke forøget.
Som Følge af disse objektive Symptomer klage Børnene i
den første Tid sjælden over Halssmerter eller Vanskelighed
ved Synkningen, der først optræde senere med den stærke
Svulst af Slimhinden. Derimod angive de en ubehagelig For-
nemmelse af Tørhed i Halsen. Det er kun i de svære Tilfælde,
at der allerede strax fra Begyndelsen er stærke Halssmerter
tilstede. Rødmen karakteriserer sig dernæst ved sin skarpe
Begrænsning. i)enne Rødme er imidlertid kun et Forløber-
symptom, Id^t den egentlige Eruption først indtræder se-
nere; den er langt mere konstant end det prodronmie Ery-
tem under Kopper.

Efter 12 — 24 Timers Forløb bliver Rødmen stærkere
og udbreder sig over større Partier af Slimhinden, der bli-
ver mere svullen; ogsaa Mandlerne begynde nu at svulme
op, og navnlig i Tilfælde, hvor de allerede forud vare hy-
pertrofiske, opnaa de efterhaanden en meget betydelig Stør-
relse. I dette Stadium optræde nu tillige Smerter og Synk-
ningsbesværligheder. I Løbet af dette Tidsrum forandrer
ogsaa Rødmen i Svælget Karakter, den mister sin Ensfor*
mighed og bliver fint prikket; tillige fremstaa talrige, røde
Punkter, saa store som Knappenaalshoveder, der ligge tæt
ved hverandre og rage op over Slimhindens Overflade. Svæl-
gets Slimhinde faar herved et lignende Ddseende som Huden
efter Eiantemets Frembrud. Denne Eruption foregaar i de
fleste Tilfælde allerede 6 — 12 Timer, før Exantemet viser
sig, og den er tydeligst paa den bløde Gane, Drøbelen og
Ganebuerne. Det skarpe Omrids af denne fint prikkede
Rødme fremtræder endnu skarpere og slikker padfaldende af
fra den øvrige, endnu normalt flarvede Slimhinde. Der op-
staar saaledes et meget karakteristisk Bitlede, hvoraf man
endnu før Exantemets Frembrud vil kunne erkende Syg-
dommen. I normalt forløbende Tilfælde begynder Rødmen
efter 12—24 Timers Forløb atter at tabe sig og forsvinder
efterhaanden sporløst.

I abnormt forløbende Tilfælde foregaar deranden
Forandringer: Rødmen af Svælget bliver mere blaalig, og
der opstaar en mere eller mindre betydelig ødematøs Svulst
af Drøbelen og de forreste Buer, hvorved Ganens Bevæge-

100

lighed indskrænkes, saa at Synkningen i høj Grad beaværes
og de nydte Fødenudl^r ofte flyde ud gennem Næsen. Af-
sondringen fra Næsens Slimhinde er ligeledes forøget, og
naar disse Tilfælde udvikle sig til en hej Grad, ser man
undertiden Kvælningstilfælde opstaa. I heldige Tilfælde af-
tager Svulsten, og Tilstanden vender i Løbet af nogle Dage
tilbage til det Normale. Undertiden opstaar, medens Exan*
temet er paa sit Bøjeste, et Udbrud af Vesikler paa Ganen;
de ere af Størrelse som Hirsekorn og sidde sædvanlig paa
den bløde Gane, paa Drøbelen, de forreste Buer og Mand-
lerne. Paa den bløde Gane tørre de hurtigt ind, paa Mand-
lerne og Drøbelen derimod kunne de ved deres mælkede
Indhold faa Udseende af *en hvidlig Belægniofif, der kan for-
vexles med Diflerit. Ved Bristning af disse Vesikler opstaa
undertiden paa Overfladen af Mandlerne smaa Ulcerationer,
der hele i Løbet af nogle Dage. Ere Mandlerne forud
bypertrofiske, eller er der en individnel Disposition til folli-
kulær Betændelse tilstede, indtræder undertiden en meget
betydelig Svulst, der giver sig tilkende ved snorkende Aande-
dræt og betydelige Synkuingsbesværligheder. Strax i Begyn-
delsen eller samtidig med Exantemets Frembrud paa Ganens
Slimhinde svulme folliklerne paa Overfladen af. Mandlerne
og danne Vesikler med mælket eller purulent Indhold; ved
spontan Bristning udgyder deres Indhold sig over Mandler-
nes Overflade og kan ligeledes give Anlednmg til Forvexling
med Difterit. Under heldigt Forløb af Sygdommen løsnes
disse Exsudater og forsvinde fuldstændig i Løbet af nogle
Dage.

Ved Beskrivelsen af de ondartede Tilfælde bibeholder
Forf. Inddelingen i den parenkymatøse Betændelse af Mand-
lerne og den difteritiske angina.

Den parenkymatøse Betændelse af Mandlerne
og det nærliggende Bindevæv optræder navnlig i Tilfælde,
der allerede i de første Timer vise Tegn paa en voldsom
Forgiftning; den optræder for det Meste allerede i Forløber-
stadiet af Sygdommen, den angriber lige godt kraftige og
svage Børn, lige godt Børn nbed normale eller forud byper-
trofiske Mandler; for det Meste ere hægge Mandler an-
grebne. Symptomerne optræde strax med stor Bæflighed,
Svulsten naaer hurtigt en bøj Grad og udbreder sig til Ga-
nen og den bageste Svælgvæg, i de sværeste Tilfælde tillige
til de bageste Partier af Næsehulen. OgsaaParo tiderne, glan-
dblæ submaxillares og det omliggende Bindevæv paa Halsen
blive Sædet for en betydelig Svulst; paa den ene eller hægge
Sider af Balsen opstaa større eller mindre, stærkt røde og

101

smertelige Bævelser, der ikke sjælden gaa over i Suppura-
tioD eller Koldbrand. Forløbet af disse Tilfælde er meget
forskelligt; i de sjældne, heldigt forløbende Tilfælde gaa
disse Symptomer langsomt tilbage, samtidig med at de øv-
rige Symptomer tabe sig; men dette iagttog Forf. kun i de
Tilfælde, hvor Betændelsen holdt sig indskrænket til Svælget
alene, uden at angribe parotis og Halsens Bindevæv. Hyp-
pigt indtræder Suppuration, idet der danner sig flere pus-
foci i Mandlerne, der enten udtømme sig særskilt eller flyde
sammen til større foci, hvorefter Hævelsen taber sig. Som
Følge af en saadan Betændelse kan der ogsaa opstaa Kold-
brand, enten paa de Steder, hvor en Absces har aabnet
sig, eller ogsaa før Gennembruddet, idet der viser sig en
misfarvet Vesikel, der hurtig forvandler sig til en Brand-
skorpe. Fra dette første Sted udbreder Koldbranden sig
videre i alle Retninger og fører som oftest til Døden.

Den difteritiske angina optræder enten begrænset
eller diffust udbredt, og da undertiden af mere septisk Na-
tur. Den begrænsede Form optræder for det Meste allerede
i Forløberstadiet ; Membranerne ere i dette Tilfælde skarpt
afgrænsede fra Omgivelserne, ofte findes flere, af Størrelse
som Linser, nøje forbundne med den underliggende Slim-
hinde; men de afstødes og efterlade en Exkoriation. Forf.
fremhæver som en Ejendommelighed, at Slimhinden i disse
Tilfælde ikke er ensformig injiceret i sin Helhed; men en-
kelte Partier ere stærkere røde og svulne end andre og
stikke derved stærkt af imod Omgivelserne; stærkest var
Rødmen og Svulsten stedse paa og omkring Drøbelen. Heri
skal man have et godt diagnostisk Kendetegn, idet et saa-
dant Forhold kun iagttages ved Skarlagensfeberen, medens
Rødmen ved den idiopatiske Difterit er ensformig udbredt.
Den diffuse Form optræder med hæftige Febertilfælde, enten
i Forløberstadiet eller paa Højden af Sygdommen; det er
den saakaldte tyføse Skarlagensfeber. Den begynder i Al-
mindelighed paa lignende Maade som den oven beskrevne
Form; derefter udbreder Processen sig nu enten hurtig til
de nærliggende Organer, nemlig Ganesejlet, den bageste
Svælgvæg og til Næsens Slimhinde, saa at man ofte ser hele
Svi»fget beklædt med en difteritisk Belægning. Eller Exsu-
dationen optræder stødvis i fiere Repriser, saa at Sygdom-
men paa denne Maade kan antage et kronisk Forløb. I
heldige Tilfælde afstødes efterhaanden Belægningerne, og
Tilstanden vender langsomt tilbage til det Normale; i mod-
sat Tilfælde kan Processen føre til en dødelig Odgang, en-
ten ved at udbrede sig til Strubehovedets Slimhinde eller

102

ved at gaa over i en septisk Form med putrid Henfaldea
af Exsudaterne.

Forf. giver dernæst en kort Beskrivelse åf Mundhulens,
Næsens og Strubens Tilstand under Skarlagensfeberen. I
normalt forløbende Tilfælde ser man i Forløberstadiet ea
hvidlig Belægning langs Tungens Midte, medens Randen og
Spidsen er rød; eflerbaanden afstødes dennne Belægning,
og idet Papillerne tillige svulme stærkt op, faar Organet det
nok som bekendte Udseende; disse Forandringer staa ikke
i noget konstant Forhold til Sygdommens Hæflighed« I kom*
plicerede Tilfælde bliver Tuugen ofte klæbrig eller tør, med
en Fissur i Midten, hvorfra udgaa lignende paa tværs, og
holder sig saaledes, saa længe Feberen vedvarer; den kan
ogsaa blive Sædet for diaeritiske Belægninger. Til For-
skel baade fra Mæslinger og Kopper saa Forf. aldrig For-
andringer afTandkødets eller Kindens Slimbinde un-
der Skarlagensfeberen. 1 godartede Tilfælde viser Læbens
Slimbinde heller ikke nogen Forandring, i komplicerede
Tilfælde derimod er den intensiv rød og kan ligeledes blive
Sædet for difteritiske Belægninger. Næsens Slimhinde
er i normalt forløbende Tilfælde sædvanlig bleg og uden
Forandringer; i hæfligere Tilfælde derimod, hvor Affektionen
af Svælget er meget betydelig, forplanter Rødmen og Svul-
sten sig ogsaa opad gennem de bageste Næsebor; Næsena
Slimbinde bliver da Sædet for en betydelig Svulst, og ud
af Næseborene flyder et purulent Sekret, der angriber Hu-
den i Omegnen og paa Overlæben, hvor der opstaar Svulst,
Rødme og Hudløsheder. Hos i Forvejen skrofuløse Børn
gaa disse Tilfælde let over i en kronisk Tilstand. Paa lig-
nende Maade kan en Diflerit forplante sig til Næsehulheden,
og disse Tilfælde maa i det Hele betragtes som meget al«
vorlige Komplikationer. Strubehovedets Slimhinde
bliver under Skarlagensfeberens normale Forløb i Reglen
uskadt og angribes kun under en allerede tilstedeværende
difteritisk angina. Den almindelige Mening blandt Lægerne
er, at disse Tilfælde altid ere sekundære, og at de aldrig
optræde i Forløberstadiet, men først under Sygdommens vi-
dere Forløb. Et saadant Forhold har Forf. ogsaa iagttaget
under mange Epidemier ; men det er dog ikke almengyldigt.
Han har iagttaget adskillige Tilfælde, hvor Sygdommen be-
gyndte med en difteritisk Affektion af Struben,* hvorpaa først
den tredje eller fjærde Dag fulgte enErupllon af Skarlagens-
exantem; han gør opmærksom paa, at slige Tilfælde, naar
de iagttages i Børnehospitaler, som oftest tydes urigtigt,
nemlig som Smitte, opstaaet i selve HospitaleL Dette kan

103

imidlertid ikke tages for gyldigt; dels kan Smitten ej altid
paavises, og et Tidsrum af 2 — 5 Dage vilde desuden være
for kort til Sygdommens Udvikiiug. Hyppigst optræde imid-
lertid disse Tilfælde sekundært, naar Exantemet allerede er
ifærd med at blege af, og mindre Børn angribes hyppigere
end ældre. I nogle Tilfælde optræde Kroup- Symptomer lige
saa udtalte som under en primær, idiopatisk Kroup, og For-
løbet er beller ikke i nogen Henseende forskelligt. Døden
er den sædvanlige Udgang, enten under Suffokationstilfælde
eller som Følge af almindelig Svækkelse eller af andre Kom-
plikationer fra Lungernes Side.

Kliflutets Keni.

(Efter the Brit a. foreign med.Hshir. Revtew, Joly 1873).

Den i Overskriften nævnte Betegpelse er første Gang brugt
af Dr. R. Angus Smith i London, som i et Værk betitlet
• Luft og Regn* bar fremstillet Resultaterne af omhyggelige
og omfattende Undersøgelser af Atmosfæren. Dr. Smith
bar sat sig til Opgave at paavise : at der er vigtige og kon*'
stante kemiske Forskelligbeder imellem. Luftens Beskaffenhed
i forskellige Egne, og at disse Forskelligheder nøje kunne
angives. Maar vi efter Indtrykket paa vore Sanser tale om
en ren og styrkende Luft paa nogle Steder og en tung og
trykkende paa andre Steder, mener Forf., at disse Forskel-
ligheders Natur og Udstrækning nøje kan paavises. Paa
samme Maade ere jo ogsaa i andre Ting Sanserne forud
for Kemien: paa Smagen kan man let skelne et Hønseæg
fra Strandkanten i England fra et Hønseæg, som er lagt
inde i Landet; men hidtil bar man ikke kunnet paavise no-
gen kemisk Forskel, skønt en saadan dog ganske vist findes
og sikkert engang vil blive opdaget.

Regn au It var den Første, som paaviste Forskellen
mellem Iltmængden i ren og i fordærvet Luft. Dr. Smith
har fortsat disse Undersøgelser og gennemført dem til de
mindste Enkeltheder. Meget smaa Forskelligheder i Pro-
centforholdet vise sig at have stor Betydning. 1 den for-
dærvede Luft i et fuldt Teater henimod Midnat er litmæng-
den ikke formindsket ^/2 pCt«, medens der ikke er mere end
^/8 pGt. Kulsyre tilstede, og dog er Luften i høj Grad for-
urenset, og logen vilde kunne leve længe og holde sig rask
i en saadan Atmosfære. Et Lys kan kun med Vanskeligbed

104

brænde i en Lnft, hvis Iltmængde er aftagen 2^2 pGt. Meo
langt mindre Procentforhold ere afgørende med Hensyn til
Indflydelsen paa Helbred og Liv, ogAfvexling aflUmængden
fra 20,999 til 20,960 pGt. (»> en Forskel af 1 90 paa en Mil-
lion) er allerede af stor Betydning, forudsat at Iltens Plads
indtages af et skadeligt Ærone.

Kvælstoffets Mængde anses sædvanlig for uforanderlig,
uden Ævne til at forøges eller formindskes i nogen synder-
lig Grad. Naar Iltens Procentmængde falder, indtages dens
Plads sædvanlig af Kulsyre eller en endnu skadeligere Luft-
art. Findes der Kulsyre i Steden for Ilt, maa man antage,
at Atmosfæren efter Udvaskning af Kulsyren indeholder re-
duceret Ilt og en forøget Mængde Kvælstof. En saadan At-
mosfære kunde man vænte at finde i Byer efter en Regn;
men dette er ikke Tilfældet : tværtimod synes Regnen baade
at optage Kulsyre og at afgive Ilt.

Der synes god Grund til at antage, at der er en be-
stemt Forskel mellem Luften i Bjærgegne og i Sletteegne.
Analyser, foretagne af Frankland, Miller, Schlagen-
tweit, Dumas og A. synes at hævde denne Anskuelse og
at vise, at Bjærgluften har en abnorm lav Procentmængde
Ilt og en abnorm høj Procentmængde Kulsyre. Derimod ere
Lewys Analyser af Luften paa Bogota (2^45 Metre over
Bavet) ikke ganske i Overensstemmelse med de Andres Un-
dersøgelser, idet han baade fandt Ilt og Kulsyre i Overskud.
De sædvanlige Resultater af Analysen af Bjærgluft, — som
vise litmængden lav og Kulsyremængden høj, — ere forkla-
rede forskelligt. Saussure anser det for en Følge af
Plantevæxten paa Sletterne, hvorved Kulsyren dekomponeres
og Kullet bindes, medens Ilten frigøres. I Modsætning her-
til antager Dr. Smith, at Grunden ligger i en fuldstæn-
digere Iltning af organiske Stoffer i Luften paa højtliggende
Steder; i Følge denne Teori vilde Bjærgluften være karak-
teriseret ved 1) Forøgelse af Kulsyren, 2) Formindskelse af
Ilten, 3) Mangel af organiske Bestanddele, og udmærke sig
ved Renhed til en vis Grad, og Renhed i meget høj Grad,
dersom det er rigtigt, at Ozon er fortættet Ilt, og at Ozon
er tilstede i større Mængde paa store Højder end i Slette-
egne.

Ved Undersøgelse af en heldig Prøve af Luft finder
man, at den indeholder 20,96 Vol. pCt. Ilt, 79,oo Vol. pCt.
Kvælstof og 0,04 Vol. pGt. Kulsyre. Naar der toges Luft
fira Forsiden af Dr. Smiths Laboratorium og Luft bag ved
det op til en Askedynge, viste der sig en betydelig Forskel,
som vedligeholdt sig ved SOGentagelser af Analysen. Foran

105

Laboratoriet Indeholdt Luften 20,94 pGt. Ilt imod 30,70 pGt.
bag Ted det; paa det sidste Sted var der ogsaa en For-
øgelse af Kulsyre, men ii&ke saa megen, at den optog bele
den manglende Iltmængdes Rumfang; ti Dddunstoinger fra
putride Stoffer give ilike blot Anledning til Dannelse af Kul-
syre, men ogsaa til Fremlcomsten af andre, endnu mere
skadelige Luftarter.

Indenfor Londons Omraade findes der mindre Ilt i den
østlige Del end i den vestlige og paa aabne Pladser; Byde-
Park viser det gunstigste Forhold. Talrige Analyser af Luft
flra Skotland vise, at Luften laogs Søkysten og paa de aabne
Hedestrækninger viser størst Rigdom paa Ilt; men det sy-
nes, at de skotske Bjærge ikke som andre Bjærge mangle
Ilt, maaske, som Dr. Smith antager, fordi de ikke ere
høje nok, og fordi de ere udsatte for Luftstrømninger fra
Havet, hvis Afstand aldrig er stor i nogen Retning.

Allerede i 1828 skrev Saussure: «Eulsyremængden i
den f^ie Luft er Genstand for stadig Forandring ligesom
Temperaturen, Vindene, Regnen og Lufttrykket, » og han
fandt, at Yintermaatnederne, December, Januar og Februar,
i Ghambeisy adskilte sig lige saa meget fra Sommermaa-
nederne, Juni, Juli og Avgust, i Henseende til Luftens Knl-
syremængde som i Henseende til Temperatur, Regnmængde
eller Vindretning: Forholdet i de første tre Maaneder, sam-
menlignet med det i det sidste, var som 77 til 100. Der
er ikke gjort Forsøg paa at bekræfte eller omstyrte denne
mærkelige Paastand. Derimod er Saussures Iagttagelser,
at Ruisyrens Procentmængde i Bjærgegne er større end i
Sletteegne, Aildkommen bekræftet, fordi, som nylig vist, Til-
væxten af Kulsyre er forbunden med en Aftagen af Ilt. Dette
leder til den Slutning, at der ikke er nogen Sikkerhed for,
at et ringe Overskud af Kulsyre virker skadeligt; tværtimod
maa det betragtes som et Tegn paa Renhed, dersom Over-
skuddet skyldes en fuldstændig Forbrænding af alle orga-
niske Stoffer i Luften. Men i Almindelighed maa dog et
Overskud af Kulsyre anses for et Tegn paa Urenhed, om
ikke af anden Grund, saa fordi det sædvanlig er ledsaget af
andre skadelige Iblandinger. Svovlbrinte, Sumpgas, Brint
og andre Luftarter ledsage Kulsyren som Produkter af De-
komposition og Forraadnelse og ere tildels meget giftige.
Dens Tilstedeværelse angiver desuden Forbrug af Ilten og
deraf følgende Formindskelse af dens Mængde. Luften i et
Værelse bliver trykkende, naar der er 0,1 pGt. Kulsyre til-
stede, og man taler om god Ventilation, naar der er min-
dre end 0,06 pCt. Men ved Tilstedeværelsen af 0,1 pGt.

106

Kal8yre kan det dog næppe være Eulsyremængden , som er
skadelig; ti Scblagentweit fandt 0,09 pGt. i Luften paa
Himalaya Bjærgene, hvor Luften dog gjorde et behageligt
og styrkende Indtryk paa Sanserne.

Man kan ikke Andet end undre sig over, at Luften i
store Fabrikstæder indeholder et saa ringe Overskud af Kul-
syre; men Dr. Smith viser ved Beregning, at der i en By
som Manchester, der forbruger Millioner Tønder Kul aarlig,
og som har en halv Million Indbyggere, ikke findes større
Tilvæit af Kulsyren, end at den først viser sig i anden De-
cimal, og denne Beregning bekræftes ved Forsøg. En saa-
dan Tilvæxt er dog ingenlunde uvæsentlig ; dersom der fand-
tes en saa stor Mængde Klor, Svovlbrinte eller Svovlsyrling
i Luften, vilde den være aldeles utaalelig at iodaande.

Det Afsnit af Dr. Smiths Værk, som handler om Luf-
ten i Minerne, er overordentlig interessant, og det er med
en uvilkaarlig Gysen, at man læser om den yderlig fordær-
vede og urene Luft, som nogle Grubearbejdere maa ind-
aande. Et Lys kan ikke brænde ved mindre end 18 pCt.
Ilt, naar der er 3 pCt. Kulsyre tilstede; men lejlighedsvis
maa Mennesker arbejde i en Luft, i hvilken et Lys ikke kan
brænde, og ofte maa de arbejde, hvor et Lys kun kan brænde
svagt. Grubearbejderen bevæger sig efterhaanden fra den
rene til den fordærvede Luft og opnaar derved at vænne sig
til Ondet, indtil han naaer en Atmosfære, i hvilken al Slags
Forurenselse er tilstede som Følge af Krudtsprængninger,
brændende Lys, Menneskers Aandedræt, mekaniske Arbejder
o. s. V. Ved Experimenler i et lukket Værelse var Luften
gjort saa uren, at Lys og en Spirituslampe gik ud, naar de
bragtes ind, og ikke kunde tændes igen ved Fy rslikker; men
endnu brændte en Gasflamme klart, og Mennesker kunde
aande derinde uden Vanskelighed i Begyndelsen, skønt der
snart viste sig Ildebefindende og Aandenød. Endnu efter at
Luften var bleven saa uren, at Gassen slukkedes og at Lys
gik ud saa hurtigt, som om de vare blevne dyppede i Vand,
— efter at Iltmængden var reduceret til omtrent 17pCt. — ,
vare Mennesker endnu i Stand til efter Indtrædelse i Væ-
relset at aande uden øjeblikkelig Aandenød. I disse Tilfælde
bestod Forurenselsen hovedsagelig af Kulsyre, og Indtrykket
paa Sanserne var mindre ubehageligt end i en overfyldt
Skolestue, hvis Luft ogsaa er forurenset ved organiske Iblan-
dinger.

Skøut Sanserne meget hurtig opdage Forure nselser af
Luften, kan man dog ikkø altid stole paa dem, og de ere
ganske ude af Stand til at bedømme Graderne deraf, saa at

107

Oyl pGt. Kulsyre undertiden er langt mere ubehagelig for
Sanserne end4,0pCt., skønt det sidste Forhold hurtig frem*
kalder foruroligende Symptomer. *Til at opdage den blotte
Tilstedeværelse af visse Æmner er Lugten dog langt ffnere
end kemiske Reagenser: medens f. Ex. et Drag Luft (paa
4 Kubiktommer), indeholdende blot 0,003 pCt. Elorbrinte,
røber Forurenselsens Tilstedeværelse og Natur, behøves der
i det Mindste en Dndersøgelae af 60 Kubiktommer Luft med
en Sølvopløsning for at naa til samme Slutning.

«Det har været etSpørgsmaal*, siger Dr. Smith, tom
Kulsyre kirkelig gør nogen aktiv Skade, eller om den blot
har en negativ Betydning for Livet. Jeg har altid anset
den for særdeles uskyldig i smaa Mængder og er vant til at
betragte de organiske Stoffer som det væsentlige Onde ; men
Forsøgene i det lukkede Værelse have for saa vidt forandret
min Opfattelse, at jeg er tilbøjelig til at anse Kulsyren for
at have en aktiv skadelig Indflydelse.« Dette er et Punkt,
som er vanskeligt at bevise; men det synes at støttes ved
den Kendsgerning, at Luft, som slukker et brændende Lys,
mister denne Ævne, .naar Kulsyren udvaskes. Rigtignok
forandres derved Iltens Procentforhold, og dette forklarer
maaske Fænomenet. Desuden er det bekendt, at 2^9 pCt,
Kulsyre i Luften slukker et Lys, dersom den er dannet af
Luftens Ilt, medens der i det Mindste behøves 4 pCL, naar
Kulsyren er dannet paa anden Maade og indblandet i Luften.
Den mindre Mængde Kulsyre i det første Tilfælde medfører
et langt større Tab af Ilt end den større Mængde i det an-
det Tilfælde, og Slukningen af Lyset skyldes ikke blot Over-
skuddet af Kulsyre, men ogsaa, og maaske i Hovedsagen,
Manglen paa Ilt.

Tør Luft irriterer Huden, fordi den trækker Fugtighed
til sig og Huden sættes i Arbejde for at forny denne; den
virker altsaa først tørrende eller strammende og derpaa ir-
riterende. Fugtig Luft eller mild Luft, som den kaldes,
virker derimod beroligende , — den virker nedstemmende
baade paa Sjæl og Legeme saa vel som paa Flammen af
et Lys eller paa Ild. Der er en mærkværdig Overensstem-
melse mellem Virkningen af varm, fugtig Luft paa Legeme
og Sjæl og dens Virkning paa Lysflammer, og i dette Punkt
bekræfter Dr. Smith den populære Anskuelse, at Ud bræn-
der klarest i koldt, tørt Vejr. «VarmenB, siger han, «kan
ikke Andet end understøtte Forbrændingen, hvilket i stor
Maalestok kan ses paa Virkningen af varm Blæst. I koldt
Vejr brænder en Ild klart, naglet Kulden modvirker For-
brændingen. I varmt Vejr brænder Ilden mindre klart, uag-»

108

tet Varmen begunstiger Forbrændingen. Granden synes at
være den, at den kolde Luft i høj Grad er berøvet sin Fug-
tighed. Dens Virkning paa en Flamme er saa tydelig, at
det mindst opmærksomme Øje maa blive den var, og Virk-
ningen paa Ild er lige saa stor.t

Der er en anden Folkemening, som Forf. ogsaa støtter,
nemlig den, at Ventilation ere mere nødvendig om Somme-
ren end om Vinteren, og hvad han siger om dette Punkt,
fortjæner at anføres. tJeg blev ledet til at undersøge en
af Varmens Virkninger under mit Arbejde med Luftarter,
som vare Produkter af Forraadnelse. Det var da tydeligt,
at Forraadnelsen gjorde Fremskridt i samme Grad, som
Temperaturen steg til lidt over 55^, maaske nær ved 60^,
som betegner det Punkt, ved hvilket Æggehvide størkner.
I hvert Fald føles Nødvendigheden af Ventilation desto mere,
jo højere Temperaturen stiger indenfor de her til Lands
naturlige Grænser. De organiske Stoffer blive da især skade-
lige, og desuden finder der en ringe Forøgelse af Kulsyre-
mængden Sted. De skadelige Stoffer ere ofte flygtige, og
VI maa antage, at de begynde at dekomponeres i Luften,
naar Temperaturen stiger. Det er ikke blot en Gisning,
men en Kendsgerning, at de efter nogen Tid ganske have
forandret sig, hvad enten de ere organiske eller uorganiske.
Svovlbrinten bliver iltet, og i Bjærgværkerne kommer den
ubehagelige Lugt til at ligne Lugt af Æbler. I et Hus blive
de organiske Uddunstninger, naar man lukker op, mugne
elier raadne, efter Omstændighederne ; men derefter ville de
hurtig fortrænges af den rigelige Mængde Luft, som ilter
og ur^vasker dem. Ved lav Temperatur ville de derimod
hæfte sig ved alle Genstande i uforandret Tilstand og først
løsrive sig ved Opvarmning. Virkningen ses tydeligst, naar
Mængden af iltende Stoffer er stor; da kan man for hver
Dag se Mængden tage af, indtil Alt er skaffet bort. Dersom
dette er en Følge af Varmen, er det ikke rigtigt at forlange
saa megen Ventilation paa en kold Dag som paa en varm.
Det er ikke rigtigt at tage Vinduerne ud af en Sygestue om
Vinteren og sige til den Syge, at frisk Luft er bedre end
Varme. Den kemiske Virkning saa vel som Sanserne kræve
først og fremmest Varme. Det er det allerførste Forlan-
gende, som ingen Funktion kan undvære. Saa vel i en
lærnbanevogn som i sit Hjem forlanger Menneskets Instinkt
allerførst tilstrækkelig Varme, og det med god Ret.t

De her kortelig gen^ne Meddelelser om forskelligar-
tede Undersøgelser af Atmosfæren ere endnu for spredte og

109

altfor eokeltstaaende til at give et fyldigere Reiiiltat for
KlimatologieD ; men de ere i og for 8ig inlereaaaDte nok til
at fortjæne Opmærksomhed, og de angive en Vej, ad hvil-
ken fe rtsatte Undersøgelser sandsynligvis kunne føre til vig-
tige Slutninger.

Replik til Dr. Ingersle?.

I sidste Nr. af Ugeskriftet har Dr. I. fremsat et Forslag til
Medicinalvæsenets Omordning, i hvilket han udtaler den An-
skuelse, al en Læge i Almindelighed umuligt tilfulde vil
kunne bedømme et Medicinaloplags Kvalitet, og derfor fore-
slaar han, at Visitationen af Apotekerne bør overdrages en
Farmacevt, som dog ikke selv maa være Apoteker; ti adet
er vistnok en offentlig Hemmelighed, at den nuværende Vi-
sitation af Apotekerne i mange Henseender lader saare me-
get tilbage at ønske«.

Det er selvfølgelig rigtigt, at en saadan farmacevtisk
Visitator maa antages at være i Besiddelse af et* større Maal
farmakognostiske, farmacevtiske og kemiske Rundskaber end
en Læge, der ikke udelukkende har ofret sig for et saadant
specielt Studium ; men Dr. L skylder os Beviset for Nødven-
digheden af, at Visitator indtager en saa fremragende Plads
i de farmacevtiske Discipliner, og saa længe dette ikke er
bevist, skal jeg tillade mig at hævde, at Visitationen kan
udføres tilfredsstillende af en Læge, selvfølgelig under den
Forudsætning, at han foruden de Rundskaber, som han maa
og bør besidde, medbringer Lyst og Interesse for Visitatio-
nen; er ban i Besiddelse heraf, har det Intet at betyde, om
den Apoteker, hos hvem Visitationen foregaar, er hans Me-
ster i farmacevtiske, kemiske og farmakognostiske Kund-
skaber.

Dr. L vil have Visitationen overdragen til 1 k 2 Visita-
torer. Visitationen kan imidlertid ingensinde være et for-
nøjeligt Arbejde; den er efter Sagens Natur baade anstræn-
gende og kedelig; derfor er det vigtigt, at Visitator ikke
faar altfor mange Apoteker at visitere. Vil man overdrage
Landets c. 130 Apoteker til 1 h 2 Visitatorer, kan der være
Fare for, at Visitationen, skønt Visitator er Farmacevt, bliver
en Rutinesag, og at Interessen slappes. Visitationen maa
derfor ikke være en central Foranstaltning, den maa decen-
traliseres, og Visitator maa være Læge; ti man har ingen
anden Sagkyndig.

lio

Den faaarde Dom , som Dr. I. fælder over Fysikus Kom
Visitator, anféegter ikke mig personlig; ti jeg føler mig ikke
truCTeD. Fysikus bør du engang efter hans Anskuelse slaas
Ibjel, derfor maa Alting tages med, som kan bidrage til dette
Øjemed, derfor maa Dr. I. skære os alle over en og samme
Kam, og derfor skal den uheldige Doktrin om Nødvendig-
heden af, at Visitationen bør udgaa fra den centrale Myn-
dighed, slaas fast.

Dr. I. har ikke Øje for et Moment, der efter min Me-
ning er af den allerstørste Betydning, og det er det, at Di-
striktslægen og de hosboende praktiserende Læger overvære
Visitationen; saa længe denne foretages af en Læge, tor
man vistnok yære overbevist om , at grundede Klnger over
Apotekets Tilstand ville komme til Visitators Kundskab. Ka-
ster man Lægen bort som VIsitator, ndsætter man sig for,
at ikke faa fortrolige Meddelelser ville udeblive; ti de kunne
kun komme frem mellem Kolleger.

Til Slutning et Par Ord om Bemærkningerne om det
Chensigtsmæssige i, at Fysikus anmælder Visitationen for-
inden, skønt Enhver let vil se, at disse Bemærkninger ikke
i mindste Maade angaa Spørgsmaalet, om Visitator bør være
Læge eller Farmacevt.

Dr. I. mener, at der ved Anmældelsen gives den for-
sømmelige Apoteker en uheldig Lejlighed til at redressere
Mangler, som faa Dage efter Visitationen atter kunne være
tilstede, og at Apoteket aldrig ved Visitationen ser ganske
saaledes ud som til daglig Brug. Jeg skal ikke modsige
ham heri, for saa vidt han sigter til, at Anmældelsen mu-
ligvis kan bevirke, at Gulvet bliver vasket, at^Spindelvæv
bliver fjærnet eller lignende Foranstaltninger blive trufne;
men sigter han til væsentlige Mangler, da maa jeg modsige
ham; ti en Anmældelse 1 k 2 Dage forinden er for kort til,
at saadanne kunne redresseres.

I^æstved d. 4de AvguBt 1873.

P. bwktm.

IJåtox af K#bei]wfis M«rUlitetotakel

fer Mig 1873.

(Meddelt af SudBlægen).

i Maj 1873 har Dødsfaldenes Antal været 420, nemlig
221 af Mdk. og 199 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare:

ntelAtf. l-5Atf. ViSAtf. laii Imiv. lAtt.

Kopper. Varlolæ 1 ■ • • 1 2

Mæalioger. MorMUi 1 • > - • t

111

iiar. i.5Av. 545 Aar.

Skarlagensfeber. Soarlatina • . . • 1
Ondartet Halasyge. Diphtheritis . . •

Strubehoste. Croop t

Kighoste. TqbsIs conyulsiTa ....
Tyfoid Peber. Pebrls gastr. & typh.
Exantematisk Tyfus. Typhus exanth.

Blodgang. Dysenteria

AsiatlslL Kolen. Cholera asiatica .
IndenlandslL Kolera og akat Diarré.

Choierine A Catarrhns inteatl-

nalis acutus • . • -7

Brystkatarr. Bronchitls acnta ... 1
Ansigts- og Vandrerosen. Erysipe-

las fac. & ambul %

Barselfeber. Febrls puerperalis. • . •
Akut LeddereTmatisme. FebriB

rheomat

Longebetsndelsev Pnenmonia ... 13
Drankergalskab. Delirium tremens. •
BrændeTlnssygdom. Alcoholtsmus

ehron •

Kon^nlstoner. Eclampsia 6

Akut m»rneTandsot. Uydrocepbalns

aeut 8

Kerlelsyge. Scrophulosis •

LongesYindsot. Phtblsls polmonnm 1

Kræft. Cancer >

Syfilis. Syphllis acqnislta ét con-

genlta 1

Apoplexi. Apoplexia cerebrl .... •
Organisk HJærtesygdom. Morbus eordis •
Brights Sygdom. Nephrltls album. •
Død under Fødslen og 1 Barselsæng,

udenfor Barselfeber. Mors In partu

A ex puerp •

Selvmord. Sulcldlum • • ■

Anden voldsom Død. Mora involaiU,

A vlolenta •

Tæring hos Smaabørn. Atrophla in-

fantllls 31

Alderdomssvagbed. Marasmus seniUs •
Pludselig Død oden bekendt Aarsag 4

Dødsaarsag ubekendt A

Andre akute Sygdomme 14

Andre kron. Sygdomme 2

Dødfødte 16

Død uden Lægebehandling 1

4
1
1

3
1

3
9

2
1
3

6
1
2

1
3

iTiaår. IR
7
2
5

a •

■ fl

7
2

■

27
11

■

•

S
1

2
62

2
5

35
19

6
10
35
37
16

112

I Følge Meddelelse fra Stadslaten ere i Ugen fra Onsd.
d. 30te Juli til Tirsd. d. 5te- Avgust 1873 (bægge inkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 696 Sygdomstil-
fælde ; deraf af epidemiske Sygdomme 598, nemlig :

Ban fn
JUL Vrt. \M, 5-1 ODderiAar. Siiua.
21 13 4 16 4

2 1 » 1

Brystkatarr • • *
Lunyebetændelse •
Halsoetændelse . .
Faaresyge • • .
Righoste . . • •
Revmatisk Feber .
Mæslinger . • .
Kopper • • • •
Skaalkopper • • •
Skarlagensfeber • .
Koldfeber. • • .
Gastnsk og tyfoid Feb
Blodgang. • • •

Diarré

Kolerine . • • •
Strubehoste • • •
Diphtheritis . . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . • .
Barselfeber • • .
Skørbug • • • .

7
8

11
1

8
1

3
1
t

3
8

1 1

8 11
1

94 111 25

33 51 8

KOI

1 > 4

4 8 .

• 1 •

1 • •

9
3

58
11
28
9
1

297

108

12
1
1

196 211 66 86

39 598

Af de OTeDDævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forelLomoe i: Vesterbrogade, Nørrebrogade og Adelgade; relativt i For-
hold til PolkemsDgdeD derimod i: Dagmarsgade (1,m pGt), Balsamgade
(1»9B) og Toldbodyejen (l,io).

Fra Skibe paa Reden flades af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme aomældt: revmatisk Feber 1, gastrtsk og tyfoid Feber 1, Diarré
5, Kolerine 1 og asiatisk Kolera 1 (fra den norske Brig •Dagmar*}; samt
desuden : Gonorré 3 og vener. Saar 2 Tilfalde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 44, veneriske Saar 13, konstitu-
tionel Syfilis 11, Fnat 9, blenn. Øjebetændelse 4, Zona 2, StomatiUs 6,
Funinkler 3 og Erytem 1 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 112 Læger.

G. A. R«iU«la PorUf. BUne* Lsoo« Begtrykkeri.

KiibeBkaTi^ i. II. Atgist 187S.

Ugeskrift for Læger.

»«• Rekke XTL Nr. 8.

Redigeret af Dr. f . Mer*

Indhold: Dai. C«[d: MiduInnMU OBirliiBf. V. Iiferiler: Srar til Fjitkuliid
sei. L T. Heiberg: Lisd. cUerit kaliei c. ■»ffhiaa. Fraitiel: Alropia aed
fnfu $i9å. Ih IMIiiM. SkriTelia fri Jistiloniuitiriet af 46de M i873.
Mei«g>Rli« fra JvatiUaiiiiterifll af 7de eg 8de Argut i873. Ddtog af bbi^
kam lertalileliUM fer Jni 1873. Den BedioBike Dektergrad. Afikedigelae.
Vakaice. Ogiadige epideaiike Sjgdeam i labcohan.

HedicinalTæsemts OmonbuBg.

Det er i disse Dage 4 Aar siden, at jeg tillod mig at frem-
komme med nogle Bemærkninger om vort Medicinalvæsen,
og jeg er i Løbet af disse 4 Aar ad forskellig Vej, baade
ved mundtlig og skriftlig TankeudvexHng og v«d offentlige
Udtalelser, kommen til den Overbevisning, at Ønsket om en
Reform af vort Medicinalvæsen er almindeligt, i alt Fald
iblandt Landlægerne, ligesom jeg i disse Dage har faaet
denne Overbevisning godkendt ved at læse Dr. Ingerslet s
Forslag til Lægevæsenets Omordning. Men er Ønsket om
en Reform saa almindeligt, som jeg tror, at det er i denne
Sag, saa kan denne næppe i lang Tid holdes tilbage, og der
vil da kun blive Spørgsmaal om Tiden, hvomaar, ogMaa-
den, hvorpaa. Hvad Tidsspørgsmaalet angaar, da er
det næsten blevet en fastslaaet Læresætning, at Medicinal-
reformen burde vænte, indtil Retsplejen blev omordnet, idet
man stadig har forudsat, at denne ikke vilde lade vænte
længe paa sig. Men en Henvisning til Retsplejens Omord*-
nlng synes for Tiden at være en Henvisning ad calendas

34Je R«kk« 164e Bd.

114

græcas. Under Landstingets Møde ^% 1873 ytrede nemlig
Haffner, uimodsagt af den tilstedeværende Justitsminister,
at man endogsaa havde set Forslag om at udsætte Reformen
(af den øverste Styrelse af hele Sundhedsvæsenet og Sund-
hedsplejen), indtil vi kom til en Omordning af Retsplejen;
«det vilde være at udsætte denne Reform i meget lang Tids.
Sener« ytrede Rosenørn-Teilmann: « — — men jeg
vil endnu tilføje , at jeg har opfattet den ærede Justitsmini-
sters Udtalelse saaledes, at, hvad der kan og efter hans nær-
meste Overvejelse bør gøres med Bensyn til Omordningen
MedicinalforfatniDg , vil ske uden at komme til at
vænte paa Reformen af den kriminelle Retspleje. Jeg vil
haabe, at den ærede Justitsminister ikke vil udsætte Gen-
nemførelsen af det Resultat, hvortil han kommer, efter den
anden Reform, hvis Tilblivelse jeg endnu ikke forudsætter
er saa nær». Heller ikke herimod ytrede Justitsmioiste-
ren sig.

Den væsentligste, om Ikke eneste Grund til at vænte
med Medicinalreformen, som jeg har hørt nævne, kan saa-
ledes næppe mere anføres, og der synes saaledes ikke, hvad
Tiden angaar, at kunne være Noget til Binder for at tage
fat paa Sagen, medens det, som det alene gælder om, er
Maaden, hvorpaa den skal ordnes.

Det kan jo ikke være Andet, end at Ens Meninger baade
ved Andres Paavirkning og ved egen Overvejelse modificeres
Noget i Løbet af de vexlende Aar, og at det i denne Sag
er gaaet mig saaledes i de forløbne 4 Aar, skal jeg gærne
tllstaa, og for saa vidt bøjer jeg mig ftildstændlgt for Beret-
tigelsen og Betimeligheden af det gamle : festina lente ; men
paa den anden Side -har jeg ikke fundet nogen Anledning
til at fravige Hovedpunkterne i mit Forslag, og idet jeg for-
udsætter dette («Ugeskr. f. L.» 3dje R. VIII) og Dr. In-
gerslevs Forslag (•Dgeskr. f. L.» 3dje R. XVI) med til-
hørende Motiveringer som bekendte, saa vel som den nu-
værende Ordning af Medicinalforboldene i Norge og Sverige
(se sidste Hæfte af bygiejoiske Meddelelser), skal jeg til*

115

lade mig at fremsætte følgende korte Bemærkninger og For-
elag om Omordningen af vort Medicinalvæsen.

Overstyrelsen, mener Dr. Ingerslev, bør være ^ hos et
af 3 Læger bestaaende Kollegium ; Jeg foreslog en Medicinal-
Direktør eller -Chef; Navnet er jo temmelig ligegyldigt. Ind-
vendingerne mod at sætte 1 Mand i Spidsen for Medicinal-
væsenet falde hovedsageligt i 2 Grupper, nemlig: 1) at en
Mand, der er i Stand til at bestyre vort Medicinalvæsen^
ikke kan findes, 2) at en saadan Mand vilde blive altfor
egenraadig, vilde blive en Tyran; at han slet ikke skolde
du til Noget, behøver vel næppe at tages med i Betragtning;
ti mod Odulighed har man et sikkert Middel i — Afskedi-
gelse. Hvad nu den første Indvending angaar, saa maa
man først gøre sig klart, hvad man vilde fordre af en saa-
dan Mand, og det forekommer mig ikke saa vanskeligt at
formulere disse Fordringer, idet jeg gaar ud fira, at de egent-
lige qvæstiones årtis (sensu strictiori) ikke ville komme til
at hvile paa ham.

1) Han maa være Læge, helst selvfølgeligt mere anset
og bekendt«

2) Han maa være i Besiddelse af Arbejdsdygtighed og
administrativt Talent.

S) Han maa have Ævne til med nogenlunde^ Lethed at
kunne udtrykke sig mundtlig og skriftlig.

4) Han maa have nøje, helst ved Landpraiis erhvervet,
personlig Kendskab til Landet, dets Beboere, deres Levevis
og de (navnligt hygiejniske) Førhold, hvorunder de leve, og
derigennem en klar Oversigt over, hvUke hygiejniske Refor-
mer der kan væntes gennemførte.

5) Han maa nøje kende Provinslægens Gerning og Apo-
teker- og Jordemodervæsenet paa Landet fer tilftilde at kunne
bedømme, hvilke Fordringer der med Ddslgt til virkeligt
Udbytte kan stilles til disse Mødicinalpersoner , og hvilke
Reformer der her kim være ønskelige.

6) Han maa kende de almindelige Love og Bestemmel-
ser, der angaa Medicinalvæsenet.

Tror man nu virkelig, at det vil være saa vanskeligt

116

at finde en saadan Mand, og give vi os ikke som Stand et
sørgeligt Dementi, naar vi, der dog vide og se, at der i
andre Grene af Styrelsen kan findes Mænd, der kunne
udføre et lignende Arbejde, som her fordres, nægte, at
der iblandt Lægerne kan findes en Mand, der egner sig til
Medicinalchef? Men det er heller ikke for Alvor Tilfældet,
at vi fastholde Nægtelsen, og naar vi dog stadigt høre den
udtalt, saa er det, — ja lad os kun lige saa godt sige det
rent ud — , fordi vi Læger, der udøv? en flri Kunst og have
en vis Trang til at føle os fri i vore Tanker som i vore
Bevæg^ser, daarllg kunne taale at tænke os, at en enkelt
Mand skal have Raadighed over os, medens vi nok kunne
finde os i et Overhoved som det upersonlige Kollegium.
Og saaledes er Indvendingen om, at en Mand, der duer til
Medicinalchef, ikke kan findes, egentlig kun et Skalkeskjul
for den anden Indvendig: at en saadan Mand vil blive altfor
egenraadig. Hvordan dette skulde kunne ske med en Mand,
der paa den ene Side har Ministeren og Loven over sig
som Kontrol, paa den anden den offentlige Mening, den
medicinske Presse, det medicinske Selskab og den alminde-
lige danske Lægeforening foruden de mange enkelte Lægers
skarpe Blik for Fejlgreb, gaar over min Forstand og vist
over enhver a I v o r I i g Overvejelse, og jeg tør derfor maaske
betragte disse Indvendinger 'mere som personlige end som
reelle , idet Jeg kun skal tOføje , at med Hensyn til Valg af
en Medicinalchef, da tror jeg med Lethed at kunne paapege
mindst 6 Læger i København og allermindst lige saa mange
i Provinserne, der egne sig til en Medicinalchefs Post; om
disse Mænd af andre Grunde vilde være tilbøjelige til at
overtage den, er et andet Spørgsmaal.

Dagtet Jeg saaledes, som ovenfor vist, ikke tror, at en
enkelt Medicinalchef vilde medføre nogen Ulæmpe, og uagtet
jeg vel véd at skatte den Enhed i Bestyrelse og Forretnings-
gang, som én Mands Ledelse giver, skal Jeg dog heller ikke
have Noget imod med Dr. Ingerslev at tænke mig en
Gentralbestyrelse med en administrerende Chef (Præses)
med Referat til Ministeren, og som bar Afgørelsen af den

117

daglige Porretningsgang , og 2 Medlemmer, der tilkaldes til
AfgørclseD af alle indløbende Sager, idet Jeg fuldt vel indser
det Betryggende , der ligger i , at den foreløbige Afgørelse
(ti den endelige hviler jo dog hos Ministeren) ikke lægges
i en enkelt Mands Haand. Forretningsgangen vilde jo vist-
nok jævnlig blive noget, dog ikke meget, langsommere ; men
den hele Bestyrelse , der jo vilde komme Xl\ at nærme sig
dén svenske noget, vilde som sagt faa et vist betryggende
Sving, der vel ikke behøver nærmere at udvikles.

Derimod er jeg ikke ganske enig med Dr. Ingerslev
i Formen for Valget af disse Mænd og i Valgperiodens
Varighed. Ligesom det ene Medlem vælges af Landets Lsd-
ger, saaledes tror jeg for Lighedens Skyld, at det andet bør
vælges af de københavnske Læger, og da 5 Aar vil være en
altfor kort Tid til ret at komme ind i alle Forretningerne,
mener jeg, at 10 Aar (eller maaske Livstid) bør være mini-
mum. At Medicinalchefen eller det af S Medlemmer be-
staaende Sundhedskollegium til sin Raadighed bor have en
Mand med gode kemiske og farmacevtiske Kundskaber, der
kan overtage Apotefcervisitationerne og ogsaa i andre Hen-
seender bistaa Kollegiet (Chefen), har jeg alt i 1869 fore-
slaaet og kan fuldstændig gaa iud paa, h'gesom ogsaa paa
(se nævnte Artikel og Dr. Ingerslevs Forslag), at Fysika-
teme opløses og Distriktslægerne bibeholdes og alle Læger
følgelig træde i umiddelbar Forbindelse med Kollegiet. Men
netop fordi jeg lægger den største Vægt paa denne umid-
delbare Forbindelse mellem Centralmyndigheden og de en-
kelte Læger, som jeg tror alt nu vil virke i højeste Grad
vækkende, men navnlig, naar en ikke for Ijærn Fremtid vel
bringer en langt hyppigere Indsendelse af Døde- og Syge-
lister, netop derfor maa jeg paa det Bestemteste bekæmpe
Tanken om Amtslæger, der i Steden for Fysikateme kun
vilde skabe et nyt Omsvobsdepartement, og det uden Grund,
da den nuværende Postforsendelse er saa let og langt hur-
tigere vil kunne ske direkte fra Centralbestyrelsen end gen-
nem en Amtslæge som Mellemmand.

I Rigtigheden af, at de egentlige qvæstiones artls fik

116

deres Afgørelse ved det roedicinske Pakaliet, hvis Meoing
ogsaa i andre Sager burde indhentes , er jeg ganske enig
med Dr. Ingerslev* Fakultetet rummer jo fuldstændig
Sagkyndighed, og naar det fik en lønnet Sekretær, der lige
som Sundbedskoilegiets nuværende Sekretær assisterer det
ved de forberedende Arbejder til Afgivelsen af dets responsa,
vilde disse Forretninger ikke komme til at hvile synderligt
tyngende paa det Denne Byrde vilde . jo for Øvrigt ikke
være mere, end hvad man ved Inddragelsen af det norske
SundhedskoUegium paalagde det derværende medicinske Fa-
kultet, der fik Paalæg om at bistaa Administrationen og
Domstolene med Raad i Sager, der fordrede medicinsk Indsigt.

Der er imidlertid et meget væsentligt Punkt i Hedici-
nalbestyrelsen, som Dr. Ingerslev har forbigaaet, og som
jeg maa betragte som et aldeles nødvendigt, ja uundgaaeligt
Suplement til Dannelsen af et 8 Mands Kollegium med
administrerende Chef og til Ophævelsen af Fysikaterne, og
det er Oprettelsen af et Medicinalbureau. Naar Fysikaterne
ophøre, maa jo hele den Side af deres Virksomhed, som
angaar Uddelingen af Love, Cirkulærer, Bekendtgørelser
o. 8. V. og Indsamlingen og den foreløbige Bearbejdelse af
Syge- og Dødelister, Medicinalindberetninger o. s. v., hen-
lægges et andet Sted, og der er dtf Intet naturligere end at
samle alle disse Forretninger paa ét Sted og saa at sige i
én Haand, nemlig Medicinalchefens (eller den administrerende
Præses's). Berfra bør enhver Ordre og Bekendtgørelse udgaa
direkte til Lægerne (for saa vidt den ikke for visse Sagers
Vedkommende kræver Amtets Mellemkomst), og fra Lægerne
bør den lige saa let og hurtigt vende tilbage til Bureauet,
saa at Medicinalchefen gennem dette staar i stadig og
umiddelbar Berøring med alle Læger og til ethvert givet
Tidspunkt har fuldstændig Rede paa Sygeligheds- og Sund-
hedsforholdene i hele Landet.

Hvordan dette Bureaus indre Sammensætning burde
være, hvor mange og hvilke Bestanddele det burde sammen-
sættes af, om man aldeles burde følge det norske Bureaus
Sammensætning eller modificere den noget, — ja derom

119

bliYer man vist nok let eoig, naar mao først kan blive enig
om PrincipforandriDgeD.

Vil jeg DU saiDmenfatte den Ordning, som jeg ovenfor
har tilladt mig at tilraade, da ville altsaa Faktorerne i vort
Medicinalvæsen, der vedbliver at børe under Justitsministeriet,
blive :

1) Enten et af 3 Medlemmer bestaaende Kollegium
med en fast administrerende Præses eller kun én Mand
som Medicinalchef, men i ethvert Tilfælde med Referat til
Ministeren.

2) En Mand med kemiske og farmacevtiske Kundskaber,
der skal besørge Apotekervisitationerne og for Øvrigt med
sin Specialkundskab staa til Kollegiets (Chefens) Raadighed.

3) Et Medicinalbureau.

4) Det medicinske Fakultet som Overskøn i Retssager
og for Øvrigt som raagivende i Sager, der fordre medicinsk
Indsigt.

5) Distrikslæger, hvis Pligter ved Fysikaternes Nedlæggelse
ville blive noget udvidede.

6) Apotekere.

7) Jordemødre. .

Idet jeg herved slutter disse Linier, skal jeg kun tillade
mig at minde om, at man vel tør sige, at Talley rands
bekendte: pas trop de zéle nu kan siges at være sket til-
strækkelig Fyldest lige over for Medicinalreformen, og at
det Yel endelig kunde være rette Tid at tage fat paa Sagen,
tilmed da det jo nu ligefrem er sagt, at det ikke kan nytte
at vænte paa Retsplejens Reform.

Frederiksværk Ve 1873.

ØukCfH

Sfar til Fysikas Knndseib

Det skulde gøre mig meget ondt, om mine Udtalelser om
Apotekervisitationen skulde kunne anfægte noget Menneske

120

persoDlig; ti Intet kan være længere fra mine Tanker og
Ønsker end at angribe eller nedsætte nogen Person, og
hvad Fysici angaar, da er jeg fuldkommen overbevist om,
at de alle foretage deres Visitatser med den samme Dygtigbed
og Samvittigbedsfuldhed, som jeg alt flere Gange har haft
Lejlighed til at iagttage hos min højtagtede Fysikus, Dr.
Knudsen; men det forekommer mig, at denne Overbevisning
saare godt kan forenes med den Anskuelse, at Apotekernes
Visitats ved en Farmacevt er at foretrække for den nuvæ-
rende Ordning af Tingene, og at denne Anskuelse kan støttes
paa den større farmakognostiske , farmacevtiske og kemiske
Kundskab, som Dr. K. selv indrømmer hos Farmacevten,
uden at der derfor kan siges at fældes en haard Dom over
Fysikus som Visitator. Naar Dr. K. spørger om Beviset for
Nødvendigheden af, at Visitator indtager en fremragende
Plads i de farmacevtiske Discipliner, saa vil jeg hertil svare,
at, naar der er Tale om en Sags Undersøgelse, da foretages
denne naturligvis bedst af den, som er mest sagkyndig, og
det maa vel da ogsaa indrømmes, at et medicinsk Vareop-
lag undersøges bedst af den, som har den største farma-
kognostiske Kyndighed, et Apoteks hele Indretning og Ud-
styrelse med Redskaber bedst af den, som har den største
Indsigt i Farmaciens tekniske Del, o. s. v. ; men naar det
da indrømmes, at en farmacevtisk Visitator maa antages at
have flere farmakognostiske, farmacevtiske og kemiske Kund-
skaber, end en Læge i Almindelighed er i Besiddelse af,
saa synes det ogsaa dermed givet, at en Farmacevt maa
være bedre skikket til Visitator end en Læge. — Naar Dr.
E. siger, at « Visitator maa være Læge; ti man har ingen
anden Sagkyndig,* da forstaar jeg slet ikke dette; en Far-
macevt kan man dog umuligt frakende Sagkundskab i far-
macevtiske Anliggender. At det er af Vigtighed, at Visitator
ikke overbebyrdes ved Apotekernes Visitation, skal jeg gærne
indrømme; men naar der ansættes 2 Visitatorer, bliver der
med det nuværende Antal Apoteker henimod 70 til hver
Visitator, og at undersøge dem i Løbet af 365 Dage fore-
kommer mig hverken at kunne være uoverkommeligt for en
Mand, hvis væsentligste Forretning bestaar deri, eller at
kunne blive saa besværligt for ham, at der deraf kan re-
sultere et mindre grundigt Eftersyn. At jeg ikke har været
blind for Betydningen af Distriktslægens og de hosboende
praktiserende Lægers Nærværelse ved Visitatsen, fremgaar
formentlig klart nok af, at jeg udtrykkelig har foreslaaet, at
Visitatsen skulde foregaa ti Overværelse af Distriktslægen (og
de hosboende praktiserende Læger, hvor disse — o: de

121

praktiserende Læger — ønskede at indfinde sig),» og at dette
sker, anser jeg for uomgængeligt nødvendigt; men hvorfor
■fortrolige Meddelelser^ af tgrundede Kiageri skulde udeblive,
fordi Visitator var Farmacevt, det formaar jeg ikke ret at
indse.

Naar jeg har udtalt, at den nu brugelige Anmældelse
giver den forsømmelige Apoteker en uheldig Lejlighed til
at redressere Mangler, som faa Dage efter atter kunne være
tilstede, og at Apoteket ikke ved Visitationen ser ganske ud
som til daglig Brug, da har jeg ikke saa meget tænkt paa
Afstøvning og Gulvvask, om end den Slags Renlighed
ogsaa hører til et vel ordnet Apotek, som mere paa den
Renlighed, der iagttages med Maal og Vægt, og den Orden,
der holdes med Gifter, Giftskab og dertil hørende Redskaber,
men mest paa slige Muligheder, som at en Apoteker, der
har en eller fiere Varer af slet Kvalitet, naar Visitats an-
mældes, har Tid nok til hos en Nabokollega at laane gode
Varer, som præsenteres ved Visitatsen og derpaa gaa til-
bage til deres rette Ejermand. At noget Saadant kunde
ske for en halv Snes Aar eller lidt mere siden, er vist;
ti det er sket, og jeg ved da ikke, hvorfor det ikko kan
ske endnu og fremdeles, saa længe Visitatserne anmældes
forud.

T. IngerBle?«

Liictns eUoratis kalici c morplima.

Aalborg d. 7de Avgust IS 73.

TU RedakUoneii af •Ugeskrift for Læger*. :

Den 28de JuU afsendte jeg til Redaktionen af • Hospital stidende* et
Svar paa Hr. Overlæge Rasmussens Bemærkninger til min Artikel i
•Ugeskrift for Læger* om en af ham komponeret linctns ctilorat. kalic. c.
morphina. Den 30te JaU modtog Jeg et Brey fra Hr. Kommunelæge Lange
tillige med mit Manuskript; han underretter mig deri om, at Hr. Over-
læge Rasmussen er bortrejst og saaledes afskaaren fra at svare, hvor-
for han antager, at Jeg med ham er enig 1, at mit Svar bør opsættes,
til han er hjemkommen. Da Jeg imidlertid ikkevU svare for at indlade
mig i noget Skænderi med Ur. Rasmussen om en Sag, der egenUlg
ikke bar nogen stor Betydning, men kun vil oplyse mine Kolleger om,
at han 1 Realiteten har fuldstændig Uret, ser Jeg ingen Grund til en

122

saadaD Opsættelse og anmoder derfor den ærede Redakttan af »Ugeskrift
for Læger* om at optage mit Svar.

B. T. letterg.

Øa Overlæge Rasmussen bar læst mit Rrev til •Ugeskrift for Læ-
ger*, har ban faodet det nødvendigt at foretage en Undersøgelse af den
Formel, ban i længere Tid med tilfredsstillende Resultat har brugt; tid-
ligere har han aitsaa ikke vidst, hvorledes den tog sig ud; ikke desto
mindre bebrejder han mig, at mine Undersøgelser have været overfla-
diske, og siger, at det er let at forstaa min Fejltagelse. Hertil skal
jeg nu bemærke, at det slet ikke er gaaet til, saaledes som ban formo-
der ; Sagen er nemlig den, at Jeg stadig observerede Bundfald og Udskil-
ning af chioras kalic; jeg konfererede da med Byens Apotekere, og af
dem fik Jeg den Oplysning, at, saaledes som Formlen var, kunde der
ikke komme andet Resultat ; først da besluttede jeg mig til at skrive mit
Brev til »Ugeskrift for Læger •. Her er aitsaa ikke Tale om nogen Fejl-
tagelse, men om en vel konstateret Kendsgerning, og mine Undersøgelser
have aitsaa været nøjagtigere end Hr. Overlægens.

Ved de af ham foretagne Undersøgelser viser der sig Bundfald ved
den ene, men »det gør ikke noget« ; jeg har nu altid trot, at det var en
Fordel og som oftest en Nødvendighed, at Mediliamenter anvendtes i op-
løst Tilstand, hvad enten de brugtes indvendig eller udvendig ; hvorledes
vilde et ØJenvand, Badevand eller Penslesaft tage sig ud, naar det halve
eller hele af det virksomme Stof laa paa Bunden? Jeg maa fremdeles
nære den Anskuelse, at denne Teori, som synes at læres paa 5te Afde-
ling, ikke er korrekt.

Her i Byen er der anstillet Prøver, som ikke staa tilbage for nogen
Prøve paa et københavnsk Apotek hverken i Nøjagtighed elier farmacev-
tisk Dygtighed, og Resultatet er følgende:

i) 2 Gramm. chlorat. kalic. revet til Pulver i 5 Minutter og dernæst
udrørt i 15 Minutter med 10 Gram Glycerin, opløses ikke; det blan-
dedes med 50 Gramm. nøjagtigt efter Farmakopeen tillavet syrup tolutan.j
som. da var varm, hvorved chioras kalic. opløstes, men efter 6— 10
Timer var Saltet adskilt (Overlæge Rasmussens Forsøg).

2) 2 Gramm. chlorat. kalic. revet til Pulver i 5 Minutter, dernæst
udrevet i 15 Minutter med 10 Gram Glycerin og endelig lidt efter lidt
tilsat 50 Gramm. syrup. tolutan., blev ikke klar og holdt sig endnu
mindre klar i 3 Dage derefter; ved Omrystning er alt chioras kalic.
i fin pulveriseret Tilstand opslemmet i Saften. (Overlæge Rasmussens
Forsøg).

3) 2 Gramm. chlorat kalic. opløst 1 omtr. 30 Gramm. Vand og
Glycerin opløses fuldstændigt og holder sig stadig opløst
(min fores] aaede Forandring).

123

4) 2 Gramm. cblont. kalic, opløst i et Reagensglu i 10 Gramm.
Tarmt, destilleret Vand, Uisat 10 Gramm. Glycerin og 40 Gramm. syru-
pas tolutao., holder sig opløst (mit Forslag).

Overlæge Rasmussen har forandret den oprindelige Formel og '
tilsat syrup. tolotan. i Steden for syrup. sacchari, — det er en uheldig
Forandring, da syrup. tolntan. er meget tykflydende og altsaa uskikket
til Opløsning af chloras kalie.; hans belærende Bemærkning til mig om,
at Jeg maa erindre, at der foruden 10 Gramm. Glycerin tillige er 50
Gramm. Syrup i Kompositionen, vidner saaledes om, at han i høj Grad
har overvurderet denne Tilsætnings Betydning.

Efter disse Bemærkninger og Redegørelse for mine Undersøgelser og
Anledningen til mit Brev skal Jeg ikke Indlade mig paa yderligere Dis-
insslon om denne Sag, som jeg har Grund til at antage vil blive over-
ført i den farmacevtiskø Presse; jeg sætter ingenlunde nogen Ære i at
beholde det sidste Ord, men skal tillade mig at] benytte Hr. Overlæge
Rasmussens liberale Tilladelse til ikke at benytte hans Formel og vil
raade mine Kolleger til det Samme.

S. T. lelkeig)
prakt. Læge.

AtropiB ned proAis Syed.

Efter Dr. Frants el (Virch. Arcb. 58. Bd. f. H.).

ErfariDger af Wilson i Filadelfla (jvfr. Gentrbl. 1873 S. 96)
have ledet Forf. til at foretage Forsøg med sulphas atropi-
cus i 75 Tilfælde, nemlig hos 15 med osteagtige Lungefor-
tættelser og mere eller mindre stærk Feber med Nattesved,
hos 48 med udtalt phthisis pnim. (deraf 42 med Feber),
hos 8 med akut Ledderevmatisme med alvorlig Feber, hos 2
med ulcerøs Endokardit og hos 2 med Trikinsygdom. Af
de 15 første var der 6, som ganske hørte op at svede, 7,
hvis Sved tog kendelig af, 2, hos hvem der ingen Foran-
dring foregik. Af de 48 Ftisikere var der 5 , som ingen
Virkning sporede, 21 , hos hvem Sveden tog betydelig af,
22, hos hvem den ganske tabte sig. Blandt dem, hos hvem
Midlet forblev uden Virkning, var der flere, som vare næsten
døende. Af de 8 Tilfælde af akut Ledderevmatisme var der
5, hvor Midlet havde varig god Virkning, 2, hvor Sveden
bragtes til at tage godt af^ og 1, hvor det var saa godt som

124

uden Virkning. Af de 2 Tilfælde af ulcerøs Endokardit
hjalp Midlet i det ene, slet ikke i det andet. Hos 2 Kon-
valescenter efter Trikinsygdom tabte Sveden sig strax efter
Midlets Anvendelse og udeblev derefter. I de sidst nævnte
2 Tilfælde gaves henholdsvis 5 og 3 Aftener efter hverandre,
to Timer før den Tid, Sveden plejede at begynde, et Milli-
gram Atropin; senere behøvede Midlet ikke at gentages. I
et Tilfælde af akut Ledderevmatisme og hos 8 Ftisikere fik
Forf. Lejlighed til at iagttage, at Sveden vendte tilbage, saa
snart han ophørte med Midlet, men atter tabte sig, naar
han igen lod det benytte.

Han brugte det altid i Pilleform:

Sulphatis atropici 0,006
Extr. Gentianæ q. s.
ut. f. pilulæ 10. D.
Mere end 2 saadanne Piller har Forf. aldrig givet ad Gan-
gen. Der kom stundom lette Forgiftningstilfælde (Kradsen
i Halsen, træge og lidt udvidede Pupiller^ Funklen for Øj-
nene), 4 Gange en stærk Diarré, som svandt efter Ophør
med Midlet og vendte tilbage, naar det gaves paa ny, —
men ellers ingen skadelige Følger. Den kritiske Sved hos
Pnevmonikere eller Syge med fb. recurrens har Forf. trot
ikke at burde forsøge paa at afbryde.

Forf. er tilbøjelig til at formode, at Sveden i de nævnte
Sygdomme skyldes Slaphed i Væggene af de periferiske Kar,
som tilhøre Svedkertlerne, og at Atropinet bevirker en For-
snævring af disse Kar og dermed Ophør af Sveden. Denne
Virkning af Atropin er experimentelt eftervist af Brown-
Séquard o. Fl. og kan ogsaa tjæne til at forklare flere af
de sædvanlige Forgiftningstilfælde.

Fra Ildlandet

KtppeepMeaden 1 Petersk«rg skal nu være forbi. Fra ISdeAprU 1872
til 25de Juni 1873 angives der at være forekommet 5567 Syge, af hvilke
8682 ere helbredede, 1850 døde; 35 vare endnu under Behandling.

Ktlen er ogsaa tilstede i Nord Amerika, skønt næppe, som det
synes, med betydelig Styrke. Saa vidt man af Beretningerne kan skønne,
har den Yistnok først vist sig i Slutningen af Marts i 'Ny-Orleans , hvor
den Imidlertid ikke greb stærkt om sig, da Byens Sundhedsanliggender

12S

bliye kraftigt og dygtigt ledede af et for en stor Del af dygtige Læger
hestaaende Raad. Værre er Sygdommen optraadt i andre Byer, som den
bar ramt paa sin Vandring Nord paa gennem Mississippis Dal, og som
ere mindre vel adstyrede i sanitær Henseende, f. Ex. Memfls og Nash-
Yille. I den sidste Tid, hvorom Efterretninger haves, skred Farsoten
rask frem og havde d. 23de Juni naaet Cincinnati og Evansviile i Sta-
ten Indiana. Et Brev fra Ny York til Lancet for 19de Juli indeholder
Enkelthederne om de angrebne Steder.

I Wien anmældtes fra 9de til 17de Juli 191 nye Koleratilfælde,
som tillige med de 248, der vare tilbage fra den foregaaende Uge, ud-
gøre 439, af hvilke der i Ugens Løb døde 100, medens Resten forblev
under Behandling. Fra 17de til 24de Juli anmældtes 72 nye Tilfælde;
desuden kom 66 ind paa Hospitalerne; men sandsynligvis ere flere Til-
fælde anmældte dobbelt (baade fra Byen og fra Hospitalerne). Foruden
disse var der et ringe Antal Sygdomstilfælde Iblandt Garnisonen: — f
Ungarn breder Sygdommen sig og skaaner næsten ingen Egn; den
skal rase værst paa den venstre Bred af Donau.

I Hamborg forekom der i Ugen fra 20de til 26de Juli 19 Dødsfald
af Kolera (i den foregaaende Uge slet ingen). I den følgende Uge, fra
27de Juli til 2den Avgust, var der anmældt 104 Sygdomstilfælde.

I Helsingborg tager Antallet af de daglige Anmældelser stadig af:
til og med d. 13de Juli var der lAIt anmældt 74 Syge, hvoraf 37 vare
døde, 30 helbredede. Hist og her i Skaane og Halland (nordligst i Halm-
stad, sydligst i Omegnen af Ystad) er der forekommet spredte Tilfælde.

Eb VilTenal-FanDakapé for hele Evropa er som bekendt et af For-
> handlingsæmnerne paa det forestaaende Internationale Lægemøde i Wien.
Forslaget hertil er udgaaet fra Dr. H. de Gristoforis og Apoteker
Zambeletti, hægge i Milano, Uagtet Tanken siges at være yndet af
mange formaaende Mænd, lader det dog til at stille sig yderst tvivlsomt,
om det vil knnne lykkes at gennemføre den i en nogenlande nær
Fremtid.

En ij^ hjgtcjnbk KøagrM skal 1 næste Maaned træde sammen i
Frankfurt a. M. efter Indbydelse af en Mængde ansete Læger, Bygnings-
kyndige o. Fl., og det er bestemt, at der skal afholdes aarlige Møder,
som da, hvad Tid og Sted angaar, helst bør knytte sig til de aarlige
Naturforskermøder (dette afholdes i Aar i Wiesbaden nogle Dage efter
det hygiejniske).

Ekrivelse fra JufltMdnlttorM af IM« ioD 1873 fil Amtmaiiieii •ver
Aanis Antt

I behagelig Skrivelse af 1ste d. M. har Hr. Stiftamtmanden meddelt,
at De nnder Ilte f. M. har paalagt praktiserende Læge N. N. onder dag-
lige Mulkter til N. N. AmtsfatUgkasse inden den 19de f. M. at indsende
ttl N. N. Fysikat den befalede skematiske Sygeliste over hans Praxis i
N. N. Amt og til N. N. Fysikat hans Medlcinalindberetning for 1872,
men at han ikke har efterkommet dette Paalæg og heller ikke betalt de
paaløbne Mulkter. De har i denne Anledning forespargt, om de nævnte
Mulkter kunne Inddrives ved Udpantning eller ville være at afsone 1
Overensstemmelse med Lov af 16de Februar 1866.

126

Foranlediget heraf, skolde man tjsnstligst mælde, at de omhandlede
Mnlkter i Henhold til Bestemmelserne i Loy af 16de Februar 1866 { 3
ville være at afsone.

Bekendtcvrelse fra Justltsmliiisteriet af 7de ifgnt 1873 tB, at JostttB-
iBlnlateriete Bekendtgtrelse af IMe Jul 1873, kTtnred Ltfe« af late H4
1866 er sat i Kraft far Skibe^der ankemme fra Daailg, agsaa er aBTeadeilg
paa Skike, der aoktmme fra Welebseliniuidef

Paa dertil given Foranledning bekendtgøres det herved til Efterret-
ning for alle Vedkommende, at Justitsministeriets Bekendtgørelse af 19de
Juni d. A. om, at Bestemmelserne i Loven af 1ste Maj 1868 om Foran-
staltninger til at forhindre den asiatiske Koleras Indbringelse ad Søvejen
indtil videre træde i Virksomhed for Skibe, der ankomme fra Danxig,
ogsaa er anvendelig paa Skibe, der ankomme fra Welchselmiinde.

Bekendtgørelse fra Jastitsnlnlsteriet af 8de Avgost 1873 #■, at Be-
itemnelserae i Lav af 1ste Maj 1868 indtil videre træde 1 Kraft ned ien-
sjn til SkikS) sam ankomme fra lamkargt

I Følge modtagen Indberetning antages den asiatiske Kolera at herske
epidemisk i Hamborg, og træde som Følge heraf de i Lov angaaende
Foranstaltninger til at forhindre den asiatiske Koleras Indbringelse ad
Søvejen af 1ste Maj 1868 indeholdte Bestemmelser indtil videre i Kraft
med Hensyn til Skibe, som ankomme fra Hamborg.

Denne Bestemmelse træder atrax i Kraft.

Ildtog af KøbeiluiTMs HørtalitetBtabel

for Jnni 1873.

(Meddelt af Stadslægen).

1 Juni 1873 har Dødfifaldenes Antal været 401 , nemlig

216 af Mdk. og 185 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare:

■teliir. i-5Aar. 5^1«. Itti Maåa. lAIL

Kopper. Yarlolæ 2 • • • » 2

Mæslinger. MorbiUi • • •

Skarlagensfeber. Scarlatina . . . • • 2 1

Ondartet flaissyg«. DIphtherltis . . • 1 2

Strubehoste. Groop ■ 2 •

Kighoste. Tussis convuislva . . . . » 1 •

Tyfoid Feber. Febris gastr. & typh. • • *

ExantematiskTyfuB. Typhua exanth. • • •

Blodgang. Dysenteria ■ •

Asiatisk Kolera. Choiera aslatica . • • •
Indenlandsk Kolera og akut Diarré.

Cholerine A Catarrhas Intesti-

nalis acntns 10 • • 1 • t\

Brystkatarr. Bronchitis acata . . . • • • « 1 1
Ansigts- og Vandrerosen. Erysipe-

las fac. ft ambnl • • S > 2

Barselfeber. Febris pnerperalia. . . • • • • * S
Akat Ledderevmatisme. Febris

rbeumat. • • * ^ *

• •

3
3
2
1
2 4
1 1

127

Itn
4itf. 1-5 Aar. !M5Aar.

LungebetsDdelse. Pneamonia ... 9
Drankergalskab. Deliriam tremena. •
BrændevioBBygdom. AlcohoHsmns

chroD

KoDvuUIoner. Eclampsia 15

Akut Hjærneyandsot. Hydrocephalus

acut 7

Kertelsyge. Scrophulosia 1

LoogesYindsot Phthiais pulmonam 2

Kræft. Cancer •

SyfiUs. Sypbilis acqalsita & con-

goDlta

Apoplexi. Apoplexia eerebri .... •
Organisk RJærtesygdom. Morbas cordis •
Brights Sygd«m. Nephrltis album. •
Død under Fødslen og i Barselsæng,

udenfor Barselfeber. Mors In partu

A ex puerp

Selvmord. Suicidium »

Anden voldsom Død. Mors Involunt.

A violenta

Tæring bos Smaabørnr. Atropbia in-

fantllis 23

Alderdomssvagbed. Marasmus senllis •
Pludselig Død uden bekendt Aarsag 1
Dødsaarsag ubekendt . . • ; . . • . 9

Andre akute Sygdomme 22

Andre kron. Sygdomme 2

Dødfødte. 20

Død uden Lægebebandling 3

10
2
1
1

2
2
I
8

MmL Iriite. I Alt,

12 6 34

4 • 4

■

20
4

5
1

26
12

2
3

•
3
7

•

2
17

8
21

2
5

28
18

5
14
36
84
20

Dea melidMke Btkttrgrad. Det lægevidenskabelige Fakultet er under
24de Juli af Ministeriet for Kirke- og Undervlsningsvæsenet bemyndiget
til at konferere den medicinske Doktorgrad til Reservelæge F. Levlson,
Reservelæge R. A. Holm og cand. med. & chir. Sophus Pennyer.

A'HMigelM. D. 9de Avgust er Overlæge 1 det for Hæren og Flaa*
den fælles Lægekorps A. F. Rathje^ R. og Dbmd., efter Ansøgning og
paa Grund af Alder og Svageligbed afskediget med Pension fra d. 31te
Avgust at regne.

Takance. Et Korpslægeembede 1 det for Hæren og Flaaden fæliea
Lægekorps. Underlæger, som ere eller have været Reservelæger, have
fortrinsvis Adgang. Aarlig Lønning 600 Rd., som kan stige til 1000 Rd.
Ansøgninger, stilede til Hs. Maj. Kongen, indleveres til Krigsministeriet
inden 25de Avgust.

128

I Pflrlge Meddelelse fra Stadslffigea ere i Dgen fra Onsd.
d. 6te Avgust til Tirsd. d. 12le Avgust 1873 (bægge iDkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 660 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 543, nemlig:

Bdri fn
IdL PrL 15-5, 5-1 QDderlAar. Sumaa.
15 8

Brystkatarr • • «
Lungebetændelse •
Halsbetændelse . .
Faaresyge • • .
Righoste . . • •
Revmatisk Feber .
Mæslinger • • «
Kopper • • • •
Skaalkopper • • .
Skarlagensfeber • .-
Koldfeber. . • •
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. • • •
Diarré. • • • .
Rolerine ....
Strubehoste . . .
Diphtheritis • . •
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . .
Barselfeber . . .
Skørbug • . • •

30
5

16
6

■

2
10

2
79

26 24

4
2

4
1
3

2
3
1
8
3

14
7

11
1

2
5

1
1

•

. 2

73
7

33
9

10
8
4

262

6
2

188 164 56 90

45 543

Af de OTennsTDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
lorekomne i: Nørrebrogade, Adelgade og Vesterbrogade; relativt i Kar-
hold tU Folkemæogdeo derimod i: Balsamgade (1,66 pGt), Hammergwle
(1,46) ogr Møllegade (1,as).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angiyne epidemiske Syg-
domme anmsldt: Brystkatarr 2, revmatisk Feber 2, gastrisk Feber 1,
Blodgang 1, Diarré 4 og Kolerlnel; samt desnden: Gonorré S og vener.
Saar 1 Tilfalde.

t .Desuden ere anmældte: Gonorré 55, veneriske Saar 21, konstitu-
tionel Syfilis 12, Fnat 7, bløÉn. Øjebetændelse 5, Nældefebers, Qærne-
betændelse 3, Fnrunkler 6 og Erytem 1 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 112 Læger.

c. A. R«iti«b FørUf. Blaneo Lnnof Bostrykkørl.

bheahftfik i. 31. kigm

Ugeskrift for Læger.

34J« Række XVL Nr. 9. 10.

Redigeret 9t Dr. ff. tritr.

Indhold: t. k. SchUiiier: Ormigt •!« IfkøihiTu fimalif i^ifauib 8j{d«ai(iiMd
i 1872. Y.IigerilcT: Beacrfciiag« til Br. Må. Ih UMA. Bekeidfp-
Rbe fri JutitaniiltrM if iHe Arfoi im. Iliricii(.na«Mm i IbMotillel'
iw. AlMigdMr. OåHiTMlMr. Takoor. MMA. OgnUigi (f iiawtk« 8jg-
hmm i Itbakin.

Orersigt ofer Købeihafis feneMlig ep ideMiske

8ygd«Msferh#M i 1871

Meddelt af Stadslæge, Dr. med. P. A. Schleisner.

I 1872 er der i København fra gennemsnitlig 118 Læger
paa de ugentlige Sygelister anmældt i Alt 34059 Sygdoros-
tiltelde mod 34776 i 1871, deraf 26874>pidemi8ke. Ma&i-
mnm af Sygeanmældelseme falder i Aareta næstsidste Uge
med 1279 Tilfælde, Minimum i Slutningen af Juni med 453
Tilfælde. Lægges Folketællingerne i 1860 og 1870 til Grund
for en Beregning af Folkemængden i København, idet Til-
væiten antages at være foregaaet jævnt, have Sygeanmæl-
delseme for 1872, børegnet for en Folkemængde af 185539,
udgjort 184 for hver 1000 Indbyggere, medens Forhold* i
de nærmest foregaaende Aar har været: i 1898 200, 1869
198, 1870 178 og 1871 190. Sundhedstilstanden maa saa-
ledes i det Hele taget siges at have tæret god i det forløbne
Aar, særligt naar man lager Uensyn til, gt Ve af alle de an-
mældte %gdomstilfælde skyldes de 2 Epidemier af Mæslin-
ger og Kopper.

34ic BaUe 164« Bd.

130

Brystkatarr har været noget mindre udbredt i 1872*
end i de nærmest foregaaende Aar, hvilket hovedsagelig maa
tilskrives den usædvanlig milde Vinter j der findes kun an-
mældl 7761 Tiltelde mod 10153 i 18^1. Den Btørste epi-
demiske Udbredelse falder paa Slutningen af første Kvartal
og Begyndelsen af 2det Rvartal, hvor den naaede sit;;Maxi-
mura med 358 Tilfælde i en Dge, for derpaa jævnt at af-
tage til Slutningen af 3dje Kvartal, hvor den naaede sit Mi-
nimum, 59 Tilfælde i en Uge, medens den i 4de Kvartal
holdt sig omtrent uforandret med noget over 100 Tilfælde
om Ugen. Særlig som Influenza ere 22 Tilfælde anmældte.

Af Lungebetændelse ere 1098 Tilfælde ånmældte
mod 1361 i 1871; de fleste Tilfælde falde paa Slutningen
af første ^Kvartal og Begyndelsen af 2det, ligesom ogsaa
Mortaliteten, der i det Hele har været 422, i Maanedeme
Marts, April og Maj viser de største Dødstal, nemlig respek-
tive 65, 91 og 46.

Af akut Halsbetændelse er der anmældt 2118 Til-
fælde, hvilket er noget mindre end i 1871; afDiphthe-
ritis 199 mod 257 i 1871. Paa Mortalitetstabellen , hvor
disse Sygdomme have fælles Rubrik, findes opført et Døds-
tal af 17 mod 25 i Fjor.

Af Faaresyge findes anmeldt 459 Tiltelde, af rev«
matisk Feber 843 Tilfælde med et Dødstal af 16 (mod
respektive 1002 og 29) og af Kighoste 857 med et Døds-
tal af 84 mod respektive 1532 og 122 i 187K Ingen af
disse Sygdomme kan siges at have haft nogen særlig epi^
demisk Udbredelse, om end Kighosten har været noget mere
firemtrædende i Aarets Begyndelse; derimod synes • Dødelig-
heden af Kighoste at have været endnu større i delte Aar
end i det nærmest foregaaende. ..

Skarlagensfeber har i Aar ikke haft nogen epide-
misk Udbredning, idet der i det Hele kun er anmsddt 456
Tilfælde , der ere fordelte jævnt paa hele Aaret, og Døde-
Ugheden findes angiven til 79 .mod respektive 1654 og 217
i 1871. Derimod have Mæslingerne 1 Aarets- 'Slutning;,
DAvnlig i December Maaned, faaet en betydelig epldemiak

181

Udbredelse, idet heraf i det Hele ere anmældte 2992 med
et Dødstal af 41.

Kopperne, hvig epidemiske Ddbredning begyndte i
November 1871, ere vedblevne at være epidemiske igennem
hele Aaret. Der er i det Hele heraf anmældt 2795 Til«
fælde, hvoraf i første Kvartal 1035, i 2det 538, i 3dje 812
og i sidste 410. Dødstallet har for hele Aaret været 219.

Af gastrisk -tyfoid Feber ere blevne anmældte 1434
Tilfælde med et Dødstal af 76, hvilket Forhold er betydeligt
gunstigere end i 1871. Af de tyfoide Febre ere 142 blevne
opførte som exantematisk Tyfos; samtlige heraf Angrebne,
fordelte paa 62 Ejendomme, ere Uevne indlagte paa Hos-
pitalet.

Dysenterien, hvoraf der af og til med Skibe paa Re-
den tilføres Byen sporadiske Tilfælde, viste i Aar Tegn til
at ville antage en større epidemisk Udbredelse, som det dog
ved hensigtsmæssige Foranstaltninger, navnlig ved Desinfek-
tion af de respektive Latrmer, lykkedes i Tide at faa stand-
set. De første epidemiske Tilfælde opstode paa Nørrebro i
Slntningen af Juli og forplantedes herflra til Lægeforeningens
Boliger, hvor der i Avgnst, September, Oktober og Novem-
ber opstode 101 Tilfælde. I det Hele have 141 Tiltolde
været anmældte. Dødstallet har været 40.

Den akute Diarré og Kolerine har omtrent haft
samme Udbredelse som i 1871, idet der heraf er anmældt
3077 og 700 med et Dødstal af 139 og 48. Af asiatisk
Kolera ere med Skibe paa Reden tilførte Byen 3 Tilfælde,
hvoraf de 2 ere blevne behandlede om Bord og det ene paa
det herværende Lasaret. I Byen selv er intet mistænkeligt
Tilfælde opstaaet.

Af Barselfeber findes anmældt 117 Tilfælde med en
Dødelighed af 51 mod respektive 133 og 64 i 1871. Af
Ansigts« og Vandrerosen ere anmældte 796 Tilfælde
med et Dødstal af 27 mod 983 og 36 i 1871. AfFurunkier
ere 137 Tilfælde blevne anmældte.

Af veneriske Tilfælde findes der anmældt et betyde-
ligt større Antal end i de 2 nærmest foregaaende Aar, hvil-^

132

ket upaatvivlelig skyldes den ved iDduBtriudstillingen bevir-
kede større Eonflux af Fremmede. I det Hele ere anmældte
5403 Tilfælde, hvoraf Gonorré 3122, veneriske Saar 1397 og
konstitationel Syfilis 884, mod 4597 (respektive 2851, 942
og 804) i 1871. Efter Meddelelse fra 3dje Politiinspektorat
var ved Udgangen af 1872 Antallet af offentlige Fruentimmer
289 (mod 282 i 1871), af hvilke i 58 offenUige Huse 206
og privat boende 83. I Løbet af Åaret ere 122 udslettede,
nemlig 5 som afgaaede ved Døden, 3 paa Grund af indgaaet
Ægteskab, 33 som anbragte i fast Tjæneste eller andet Er-
hverv, 15 som modtagne til Forsørgelse af Forældre, 13
som modtagne til Forsørgelse af Andre, 4 afleverede til Fat-
tigvæsenet, 81 bortrejste til andre Steder for at søge Er-
hverv ved Løsagtighed o. s. v« 36' af de saaledes udslettede
ere i Aarets Løb paa ny indskrevne som offentlige Fruen-
timmer foruden 93 ny tilkomne, af hvilke dog 25 tidligere
have været indskrevne. End videre have 634 Fruentimmer
(mod 623 i 1871), hvoraf 61 svenske af Fødsel, været Gen-
stand for Politiets Undersøgelse med Hensyn til Erhverv.
Lægevisitationemes Antal har i Alt udgjort 26782 og An-
tallet af de derved forefundne Sygdomstilfælde 1076, nemlig:

Visitationer.

Sygdomstilfælde.

I Alt

I Gennemsnit
daglig.

I Alt.

Af 100
Visitationer.

For offenti. FraeDtimmer .

For Frt. under midlertidigt
regelmæssigt Lægetllsyo
(24 lodv.) og Frt. mis-
tænkte for Løsagtighed
(340)

26145
637

71,68

l,w

823
253

3,15

\«J-KV/

26783

73,88

1076

4kii

I Modsætning til den foregaaende Sygdomsgruppe viser
Fnat en stadig betydelig Pormindselse , idet der heraf fin-
des anmældt 812 Tilfælde mod 1110 i 1871. Fra Lade*
gaarden findes anmældt 42 Tilfælde.

Med 1ste Maj 1872 Indtraadte som bekendt den ny Ord-

ISS

niDg af det københavnske Fattigvæsen og den dertil knyttede
Inddeling i 24 Kommunelægedistrikter. Som det lod sig
forudse, har den umiddelbare Følge deraf været et meget
formindsket Antal af behandlede Patienter i de respektive
Fattigdistrikter, hvilket vil fremgaa af nedenstaaende Frem-
stilling.

I samtlige Fatligdfstrikter ere i Løbet af hele Aaret
14107 Tilfælde komne under Behandling, fordelte paa 12103
Individer, hvorhos desuden i Tidsrummet Maj — December
1713 af Kommunelægerne ere visiterede til Hospitalet. I
1871 behandledes der i Fattigdistrikteme 22139 Sygdoms-
tilfælde, fordelte paa 17593 Individer, saaledes at Forholdet
imellem de i 1871 og 1872 i Distrikterne behandlede Fat-
tigpatienter bliver 3:2. I Aarets 4 første Maaneder ere af
de ovenfor nævnte 14107 Tilfælde de 7386 komne under
Behandling. Maximum for de i de enkelte Distrikter i denne
Tid behandlede Tilfælde har været 701 , Minimum 208. I
Aarets 8 sidste Maaneder ere de øvrige 6721 Tilfælde komne
onder Behandling; Maiimum for de i denne Tid i et enkelt
Distrikt Behandlede har været 391, Minimum 107. Af samt-
lige behandlede Tilfælde henhørte 3131 til faste Almisse-
lemmer mod 3680 i 1871; til Klassen Arbejdsmænd og Dag-
lejere 3823 mod 6152 i 1871; til Klassen Enker og Enkers
Børn 1823 mod 2869 i 1871; til Syersker 472 mod 668 i
1871; og tU Plejebørn 395 mod 796 i 1871. Til Klassen
Haandværksmestre , Høkere, Handlende samt lavere Bestil-
lingsmænd og Funktionærer henhørte i Alt 428 mod 730 i
1871.

Ved Fremstillingen af de enkelte Sygdommes Optræden
i Distrikterne skal J(9g her følge den samme hygiejniske
Klassifikation, hvis Formaal og Betydning jeg i min Oversigt
for 1871 har fremhævet.

Af den første Gruppe Sygdomme , hvortil jeg henførte
de epidemiske Sygdomme, mod hvilke hygiejniske Foran-
staltninger maa anses for virkningsløse, saaledes som Sæ-
sonsygdommene: Brystkatarr, Influenza, Kolerine og akut
Diarré, Faaresyge, akut Halsbetændelse, revmatisk Feber og

1S4

Eoldfeber, samt Sygdomme af ren inflammatorisk Oprindelse
og de kirurgiske Affektioner, er der i Fattigdistrikterne i
Alt taget under Behandling 7172.

Den 2den Gruppe omfattede de smitsomme epidemiske
Sygdomme, hvis Udbredelse lader sig indskrænke ved For-
anstaltninger (rdL Sundhedspolitiets Side. Af denne Gruppe
er der tilsammen behandlet 1837 Tilfælde.

De veneriske Sygdomme dannede den 3dje Gruppe;
heraf ere 86 Tilfælde tagne under Behandling.

Af Fnat, Drankergalskab og kronisk Alkoholisme ere
tilsammen behandlede 201 Tilfælde.

Af de kroniske Sygdomme, hvorimod for en Del indi-
rekte lader sig Noget udrette ad hygiejnisk Vej, saasom
Kertelsygdom, Blegsot, Anæmi og Eakexi, er der i Alt taget
1117 under Behandling.

Af Lungesvindsot, organisk Bjærtetygdom, Kræft, Mor-
bus Brightii og lignende Sygdomsformer , mod hvilke der
hverken ad medikamentøs eller hygiejnisk Vej lader sig ud-
rette noget Væsentligt, er der i Alt i Fattigdlstrikteme be-
handlet 2186 TUfælde.

Fra Skibe paa Reden er der i 1872 tilført Byen 594
Sygdomstilfælde, hvoraf 90 ere blevne henviste til de re-
spektive Hospitaler, 36 behandlede i privat Logis og 468
om Bord af Earantænelægen. Blandt Sygdomstilfældene skal
særlig nævnes: Kopper 13 Tilfælde, gastrisk- tyfoid Feber
29, exantematisk Tyfus 6, Blodgang 7, Kolera 1, KolerineS
samt veneriske Tilfælde 132. Af de akute smitsomme Syg-
domme er der fra svensk-norske Havne tilført 7 Tilfælde,
fra engelske 9, fira russiske 19, fra tyske 7 og fra hot-
andske 2.

Dødsfaldenes Antal har i 1872 udgjort 4674, deriblandt
202 Dødfødte, og naar disse ikke medregnes, bliver Morta-
liteten altsaa, beregnet efter 185539 Indbyggere, 24,1 af
hver 1000. i 1868 var Forholdet 22,6, i 1869 21,1, i 1870
22,2 og i 1871 25,7. Uagtet Dødeligheden saaledes i de
senere Aar paa Grund af indtraadte Epidemier er tiltagea
Noget her i København, mafi den dog anses for temmelig
lav, og særlig for 1872 maa det komme i Betragtning, at
der i dette Aar har været ikke mindre end 3 forskellige
Epidemier, der hver for sig have krævet et ikke ubetydeligt
Oflfer. Af Kopper er der død 219, af Mæslinger 41 og af
Blodgang 40 og af de øvrige epidemiske Sygdomme tilsam*
men 648. Af liUngebetændelse ere døde 422, af kroniBke
uhelbredelige Sygdomme 1659, af Drankergalskab 28 (36 i

185

1871), ved Selvmord 54 (60 i 1871), ved voldsom Død 67
(52 i 1871), og endelig angives 64 som døde uden Læge-
behandling (80 i 1871).

Oversigtstabel over de anmældte epidemiske Sygdomstilfælde

i København i 1872. •

Brystkatarr . •

Lungebetændelse ....

Halsbetændelse

Faaresyge

Kighoste

ReYinatisk Feber ....

Mæslinger

Kopper

Skaalkopper

Skarlagensfeber .....

Koldfeber

Gastrlsk og tyfoid Feber

Blodgang

Diarré

Kolerine

Strubehoste

DIphtheritis

Ansigts- og anden Van-
drerosen ........

Barselfeber

Skørbug

Gonorré

Venerisk Saar

Konstitutionel Syfilis . .
Fnat

Blenn. Øjebetændelse • .

Stomatitis

Nældefeber

Rødlinger

Puruokler

Andre Sygdomme ....

Samtl. Sygdomstilfælde

1ste
Kyartal.

2det
Kyartal.

34je
Kvartal.

4de
Kyartal.

I Alt.

2801

2249

1092

1619

7761

336

370

214

178

1068

558

432

526

602

2118

145

142

459

345

250

156

106

857

222

196

205

220

843

^ 7

2976

2992

1035

538

812

410

2795

239

103

187

628

138

147

110

456

91^

118

357

256

342

481

355

1434

101

141

438

461

1583

375

3057

113

437

700

199

203

173

218

202

796

117

757

722

840

803

3122

312

315

381

389

1397

223

200

214

247

884

285

. 2U

128

185

812

88-

2121^

131

137

113

109

41»

8776

7207

8199

9877

34059

Udlo(; ar Eebenb»DB Mortalitetetabel for Aaret 1872.

TyhiB

SkarlsgeDsfeber . .

Kopper

HassllDger

KlgbotU

Revm. Feber . . .
Banelfober • . . .

Roien

Eoldfeber

HBlibetaadelBe

(hernDder dlph-

therltiB)

StrubebeUBD delte

(hero oder Krop)

BlodgBDg

Kol«riDe

Diarré

Skørbug

LungebeUeadelae .
UnderlWabetten-

delie

HjEeraebetæadelse
Eklampal (Krampe)
Tsring (atrophla

iDfant.)

Kertelajge

LnDgeiTindaot . .

Kneft

Apopleil

Organ. HJarteijg-

Horbut BrIghUl . .
DrankergaUk. (Del.

trem.)

SfllTmord .....
Anden Toldsom Dad

17
41

14
1

5
1

8
3

3
1

1
1

•'

1
1
3

1
2
21

1
29
9

5
1
1

16
1

45
2

»1

](

.Tf

■1

611

(

Oversigt over TotalantaUet af DedatM i Eøbenhava i 1873.

HiDdfolk

PrneDUDUiHiT . . .

178

186 923 394
183 Z3S 73i

903
190

189
154

213
166

174
143

188
176

220
198

236S
2309

TIlumnieD . .

383

368«5«7

397

379

403

317

338

iiaJ4674

Oversigt over

Patie

Qteroe

9 80C

ale St

IliDg

Og Vtlkaar

1
S

Al iMutllga Sne heahM

s ffl

B.^

Itte Kbh. Dlitr.

. 363

»4

457

430

175

adet —

416

433

31)

394

144

133

294

33»

4de -

574

37H

345

in»

139

bxe —

. 3S9

S77

S57

118

flto —

306

333

14« -

333

ass

8de —

. 305

333

311

110

Bde -

. 34S

34H

3S4

lOde -

. 633

1»

349

4«

303

11?

133

llle —

. 335

3511

337

iBte Krh. Dlitr.

. 303

t»5

IHl

3dje -

. 456

4»H

480

1311

106

1«

lale Udb. OUlr.

314

37«

336

133

!det —

344

3»fl

357

14fl

130

Sdle -

508

615

701

651

338

Lad^sirden . .

. 383

atf7

TIlMmmen

. 67«

678

7386

503

6884

3154

3036

im-

314

387

373

330

■im

27«

338

370

958

310

3(11

5»

161

315

3(H>

S61

243

391

364

114

11«

349

340

139

186

175

amt

275

1(17

103

35«

394

35K

352

336

307

395

103

■

1S9

løbenhavnske Fattigdigtrikter M872 (Januar— April).

a aelT eller derea Forældre til

•

•1

ee
JA

handlede i Konsult
onalokalet.

handlede i PattlgYi
Bneta Stiftelaer.

s »

£s

V CB

0«

■5

3«
S'S

S-S

a S

« 9P .
«> o ft^

S) o

»"S fi
i; o 2
o «3 a

^ a o

•

a
Cd

* CO

«S 8:3

?»

fifiO

o -a

s. «

-J

Ce«

ØQ

fiQ

_ >^

*»

198

259

186

243

121

190

42^

139

239

170

207

112

147

102

146

194

143

179

156

186

114

136

109

212

154

121

248

%»

134

170

151

217

167

231

256

286

273

428

tf
263

344

297

«r

•r

297
470

254

968

1155

2865

4050

670

148

tocember).

m
tf

5
2

u
tf

128

126

175

114

140

147

119

171

113

157

122

170

103

112

#•

130

131

205

186

110

139

105

144

142

114

196

114

126

118

156

151

t2 B

L>d«guTdeD . . •
TIlitmmBn •

Af »mmge Sfge taeal«

o"*

1^1

w»

39 24S

341

I6t

176

166

■m

Ifi

33«

115

164

158

147

181

178

3R2

332

3(1

2«3

S30

336

348

137

139

309

1«

399

117

f>7

174

170

212

411

&113

1336

mg')

330

6419

1669

1290

Oversigt over eamtlige SygdomflUlfældes Fordeltog i di

Bryalkatan- (akat BroD-

klelkstBn]

LuDgebeUeudeliB , . . .
BelsbelsndelH {aiDtAo-

na).

KøbeDhavDS DlitrlUer;

Faareijge

Kighoste

Ravm. Feber (o: aluit

LeddereTiuatlime) . ,
KnnderoieD {Erfthema

DodoiDm)

AnslgUioseit

HaillDgeT

Kopper

S^ilkopper

SkirlageDifeber

Koldfeber (lUe TlHiage-

laJd)

Gaatrlak og tjrfold Feber
Blodgang {Dyienterl} . .

<| Af dlue era IS oterflytlede til et (mdet Dlitilkt.

^ S

g«

cS
§■

-S

|gi

l-^

«K

13B

3«

139

1S6

9«

175

»g

«3

210

4fl

150

155

1«

30
411

»5

411

;

318

855

133

383

1876

3031

3167

547

683

|309

købenbavnske FatligdJBtrikter

1 1872 (Jannar— April).

KilttlaDBbaToa
DKtTikMr:

IIdeDb:ra Distrikter:

Lide-
BR«rdeD

TUummeD.

Ilte

2det

3dle

4de

Ilte

Met

3dje

4de

«3

101

175

178

113

333

„

155
2

142

Diarré (akut)

Kolerloe

Strobehoste {LaryDgitis
membr.)

DiphtheriUs

Barselfeber

Skørbug

Gonorré

Venerisk Saar

Konst. Syfilis (ikke Til-
bagefald)

Hjærnebetsndelse ....

Drankergalskab (Del. tr.)

Kronisk Alkobolisme . .

Lungesvindsot

Andre kroniske Lunge-
sygdomme

Skrofulose (skr. Øjebe-
tændelse, skr. Hud-
sygdomme, skr. Ben-
sygdomme o. s. V.) . .

Skiot Uaderlivabetsa-
delse (Tabes meseraica)

Engelsk Syge (Bachltis)

Fnat

Andre, ikke-skrof. Hud-
sygdomme

Organ. Hjærtesygdom . •

Morbus Brightii

Andre Vattersoter • • . •

Apoplexi

Kræft

Blegsot

Kakexi (Levkæmi, Anæmi)

Sindssygdomme

Alderdomssvaghed . • .

Atrofi

Medf. Syfilis (syf. Atrofi)

Forløsninger, der have
krævet Knnsthjælp . .

Abort

Brokskader, der haye ud-*
fordret Bandage. . . .

Benskade (Ulcera cruris)
og Aareknuder) ....

Andre kirurgiske I Sygd.

Andre indv. akute Sygd.

Andre indv. kron. Sygd.

Tilsammen • .

Københavns Distrikter:

1ste

9
1

r;
1
1
»
1

4
1
tf
1
11

n
7

26
2

12
3

7
55
57
42

457

2det

i
1
1

Sdje

1
3
3

9
6
1
3
II
1

10
1

1
tf
2

tf
1

49
76

433

8
1

tf
tf

1
1

tf
9

tf
tf
tf

9
4

tf
2
tf
2

tf
tf
tf
1
1

tf
1

5
47
54
43

331

4de

5te

7
26

1
1
3

2
tf
1
1
tf
8
21
4
5
1

54
59
26

378

tf
1
tf

tf
tf
tf
3

4
11

tf
3
9

tf
1
tf
tf

16
42
1
tf
tf
tf

tf
2

5
38
29
29

377

6te

tf
tf
tf
tf
tf
tf
3

1
1

tf
7

tf
9
1

tf
II
1

tf
7
1

tf
3
tf
2

6
21
37
13

259

7de

8de

tf
tf
tf
tf
tf
tf
2

tf
tf
tf
2

tf
tf
5

tf
tf
tf
tf

tf
3
tf

tf
tf

39
62

340

tf
tf
1

tf
tf

tf
1
1
5

tf
2
4

tf
tf
1
tf
1
4
1
tf
1
tf
tf

7
32
38
35

9de

12
1

*
tf
tf
tf
tf
tf
tf

tf
tf
tf
5

tf
2

tf
1
1
tf
1

13
tf
tf
5
4
tf

41
34
17

10de Ilte

17
1

tf
tf
1

tf
*
tf
tf

•
3
4

tf
tf

tf
tf
tf
1

tf
tf
6

tf
tf

322 1 249

2
50
24
46

250

14}

KristiaDshavDs
Distrikter:

Udenbys Distrikter:

Lade-

gaarden.

Tilsammen.

Ifto

2det

Sf^e

4de

1ste

2d^t

S^e

4de

^ ^^mf^^ttM^mÆÆ^mmMm

331

«r

9
ft

2 .

2
2

130

372

248

•

221

172

fir

123

•

f»

113

1045

109

1003

605

906

311

498

304

360

398

543

710

297

7386

144

Oversigt over samtlige Sygdomstilfældes Fordeling i

BryBtkatarr (akut Bron-
kialkatarr

Lungebetændelse ....

Halsbetsndelse (akut An-
gina

Faaresyge

Kighoste

Revmatisk Feber (o: akut
Leddereymatisme) . .

Knuderosen (Erythema
nodosum)

Ansigtsrosen

Mæslinger

Kopper

Skaalkopper

Skarlagensfeber

Kofdfeber (Ikke Tilbage-
fald)

Gastrisk og tyfoid Feber

Blodgang (Dysenteri) . .

Diarré (akut)

Kolerine

Strubehoste (Laryngitis
membran.)

Dlphtheritis

Barselfeber

Skørbug

Gonorré

Veneriske Saar

Konstlt. Syfilis (ikke Til-
bagefald)

HJærnebetændelse . . . .

Drankergalskab (Deli-
rium tremens) . . . .

Kronisk Alkoholisme • .

LungesTlridsot

Andre kron. Lungesyg-
domme

Skrofulose (skr. ØJebe-
betændelse, skr. Hud-
sygdomme, skr. Ben-
sygdomme o. s. V.) . .

Skrofuløs Underlivsbe-
tændelse (Tabes mese-
raica)

Engelsk Syge (Rachitis)

Fnat

2t
5

13
1
2

4
49
14

2
1

»
3
8

w
n

n
n

2
1

1
1
5

IB.

2A.

32
2

3
7
1

18
2

n
1

tf
1

2B.

3A.

3B.

4A.

4B.

14
4

u
n

10
4

3
1

2
36
11

6
2

M
9

2
1
5

9
9

3
1

9
1

24
3

9
2

9
1

18
4

9
9

18
4

7
2
4

1
4

18
6

9
9

9
1

ir
1

2
2
4

4
1

fr
m
1

9
1

fr
fr
ff

ir
1

35
4

ir
1

65
O
5
2

1
3

9
9

3
1

9
1

14
18

13
2

1
18

1
15

9
11

ir
ir

5A.

9
9

18
12

5 1

ir i 2

9
1

19
7

3
2

13
10

3
2

iSi

1
%

31
1
2

1
1
1

9
1

6
2

145

købeDhavQske Fattigd

i strikter

i 1872 I

Maj-

—December).

6A.

6B.

7A.

7B.

8A.

8B.

9A.

9B.

10 A.

10 B.

MA.

11 B.

12A.

12B.

cd S

8
•2

31
2

39
3

18
4

15
5

14
4

20
4

26
4

49
13

24
7

13
6

38 j' 582
9 122

8
2
4

6
2
2

3
1

i»
10

3
1
2

6
2

if
2

1
1

8
1
3

II
3

1 151
11

i 93

i»

•i;] 36

ff
1

15
3

18
12

$t
1

1
5
22
6
1

1
2

26
3
1
1

31
3
2

It
1

53
1
2
6

2
16

rr
1

48
4
3

tf
5
19
5
II
2

II
tf

»•
II
»
II
tf

' 7

649

110

3
2

25
2

«
14

29
3

13
4

II
13

12
3

«r

2
3

II
39

! 21
' 199

57
459

m
tf
I*

tf
ti
1

ri
II

u
•
II
It

w
er

rr
n

«r
1
II

II
II

tf
if
1
tf

tf.
tf
tf

tf
II
tf

ri
rr

tf
11

6
10

l»

4 i 7

r»

2 ! 6

U
II

1
1

n
II

tf
6

33
33

1
tf

1
10

II
4
5

II
1

1
1

1
II

2
4

2
5

5
9

2
5
6

22
55

1 175

8 '■ 14

8 i^ 226

24 i

r. 1 263

II
It
II

n
n

II
2

rr
tf

r>
w
rr

rr
It

rr
1
tf

tf
2

II
13

; 2

33
24

Oftikr. r. L«c«r. 3 R. 16 B4. Ur. 9. 10.

146

Andre , ikke - skrofuløse
Sygdomme

Organisk HJærtesygdom .

Morbus Brightii .....

Aodre Vandsoter ....

Apoplexl

Kræft

Blegsot

Kakexi (Anæmi)

Sindssvcdomme*. ....

Alderdflnssvaghed . . . .

Atrofi

Medfødt Syfilis (syflliUsk
Atrofi)

Forløsninger, der ha?e
krævet Kanstt^ælp . .

Abort

Brokskader, der have ud-
fordret Bandage . . •

Benskade (Ulcera crnris
og Aareknuder) ....

Andre kirurgiske Sygd.

Andre Indv. akate Sygd.

Andre Indv. kron. Sygd .

Tilsammen . •

IA.

9
2

ir
1

13
1
2
2
1

i»

13
24
25
28

286

IB.

8
2

«r
tt

7
7
1

i»
1

10
32
31
15

290

2A.

7
1

ir
1

20
2
2

12
33
41

270

2B.

7
4
2

n
1
1

n
n

49
1

8
35
35
36

308

3A.

4
14

•r

3
7
5
1
1
3

n
n

5
29
13

214

3B.

2
1

n
tt

It
1

n
1

6
44

22
31

261

4A.

17
4

2
1

»
3
7
3

m
1

3
23
45
42

4B.

7
1
1

m
tt

6
4

388

ir
1

25
36

249

5A.

16
1
2

tt
5

n
1

2
11
17
13

186

27
22

BeM»rkiiiger til Dr. C •li.

Det er naturligvis med roegen Glæde, at jeg har set I
Cold 8 værdifulde Bidrag til den af mig ønskede Diskuss
om vort Medicinalvæsens Omordning, saa meget mere, s
vi jo i nogle Punkter ere fuldstændig enige og i et me
væsentligt Pnnkt i det Mindste tildels kunne gaa Mmm
i et Par Henseender skille vi os derimod fra hinaaden,
herom skal jeg tillade mig nogle Bemærkninger.

Medens Dr. Cold saaledes ikke har Noget imod
Medicinalchef, saa er jeg unægtelig en absolut Modstao

147

■lilVI

•

6A.

6B.

7A.

8A.

8B.

9A.

9B.

lOA.

10 B.

UA.

IIB.

12A.

12B

•1

1
|§

12 179

5 69

5 20

0 8

l| 10

1 20

0 105

4 135

•

f»

1 17

il 71

§1

•

»»

'\ '

0 0

18 93

«r

21 195

76 008

671

308

33
357

21
307

16
247

24
175

32
335

12
164

29
182

12
256

261

20
392

584

107

307

174

411

6721

denne Institution, ikke fordi jeg har Noget imod, at en
kelt Mand har Raadigbeden , naar han virkelig kan gøre
dkommen Fyldest i enhver Henseende, men fordi Jeg tror,
dette kon saa undtagelsesvis vilde være Tilfældet, at man
lolut maa foretrække et Kollegium, som Dr, Gold jo
laa selv flnder at medføre noget mere Betryggende. Faa
til Medicinaicbef en Mand med en udpræget Personlighed,
Mand, som véd, hvad han vilf og forstaar at sætte
noem, . hvad han anser for rigtigt, — og en saadan Mand
a man dog vel helst ønske —, saa vil han ganske vist
» kunne udrette meget Godt; men det er paa den anden
é ogaaa en bekendt Sag, at der hos en saadan Mand i
lindelighed ogsaa findes en vis Ensidighed, son under

148

den kollegiale Fortn vil finde sit Korrektiv hos de to andre
Medlemmer, hvor den vilde virke i en uheldig Retning, og
kun kunde finde Stette, hvor den vilde virke heldigt, men
som hos en enestaaende Mediclnalcher ved flere Lejligheder
kan virke paa en mindre ønskelig Maade. Paa vi der*
imod en Mand uden særlig Karakterfasthed, saa vil han
let paavirkes af de mange forskellige Faktorer, som Dr.
Cold anfører som Medicinalchefens Korrektiver, Pressen,
medicinsk Selskab, enkelte Læger o. s. v., og hans hele
Embedsførelse vil derved faa et vaklende Præg, som umulig
kan være heldigt, og dog vil dette ikke kunne kvalificere til
det eneste Middel derimod, Afskedigelsen. Have vi derimod
et Kollegium, ville de to andre Medlemmer kunne danne en
Modvægt mod den Tredjes mindre heldige Egenskaber, selv
om disse findes bos præses, da denne ikke skal have flere
Stemmer end hver af de andre To. Men en af de i mine
Øjne væsentligste Fordele ved det af mig foreslaaede Kolle-
gium gaar man ved en Medicinalchef aldeles glip af, nem-
lig Landlægernes Repræsentation i den øverste Styrelse;
ti det nytter ikke, at man udtaler, at Medicinalchefen maa
have «neje, helst ved Landpraxis erhvervet, personlig Kend-
skab til Landet. • Det personlige Kendskab, som vi absolut
maa ønske, erhverves kun ved Landpraxis og kan ikke er-
stattes ved det Kendskab, som andet Ophold paa Landet
tilfældigvis kan give, og derfor er det, at vi ønske en Pro-
vinslæge optagen i det øverste Kollegie; men om en saadan
vil være at formaa til at overtage Posten som Medicinalchef,
er uvist, og om denne overhovedet vil blive søgt blandt
Landlægeme, er ligeledes uvist; men hertil kommer, al en
Mand, som i sit daglige Liv færdes i Landpraxis og blandt
Kolleger paa Landet, vil altid være langt bedre inde i For-
holdene paa Landet end en Mand, som engang har været
Landlæge, men ikke er det længere. Ved den af mig fore-
slaaede Ordning bliver det aldeles sikkert, at der altid vil
være en Landlæge i den øverste medicinale Styrelse, og
dette forekommer mig at være en Fordel, som i det Mindste
vi Læger paa Landet nødig skulle give slip poa.

Ur. Gold har jo imidlertid ikke heller Noget imod at
gaa ind paa den af mig ønskede Ordning af den øverste
Styrelse; men han mener da, at, medens det ene Medlem
skal vælges af Laodlægerne, skal det andet Medlem vælges
af Hovedstadens Læger. Noget Særligt har jeg ikke her-
imod at indvende; men det forekommer mig dog, at Stads-
lægen maa eo ipso være den af Hovedstadens Læger, som

149

maa være bedst skikket til Posten, eftersom han dog maa
være bedst orienteret i Hovedstadens hygiejniske Forhold
og de for den specielt gældende Anordninger og Bestem-
melser, medens de Kundskaber og Ævner, som have gjort
ham kvalificeret til Posten som Stadslæge, ogsaa maa gøre
ham i fortrinlig Grad skikket til at være Medlem af den
medicinale Overbestyrelse. Naar Dr. Cold mener, at 10
Åar bør være Minimum, da har jeg Intet derimod at ind-
vende, og jeg skal gæme indrømme, at 6 Aar maaske or
for kort et Tidsrum. Genvalg bør være tilladt, og den Gen-
valgte bør indtil en vis Aldersgrænse være forpligtet til at
modtage Valget; paa den Maade kan man, hvor man har
valgt en duelig Mand, sikre sig hans Tjæneste, saa længe
han formaar at yde den, og hvor man har været uheldig i
Valget, redressere det ved næste Valg.

Naar Dr. Gold er en saa bestemt Modstander af Tan-
ken om Amtslæger, da tror jeg, det kommer af, at han ej
ret har forstaaet min Mening. Amtslægen skal ikke i no-
gen Henseende være de øvrige Læger overordnet. Enhver
Læge skal sortere direkte under Kollegiet, sende sine Ind-
beretninger, Forespørgsler o. s. v. direkte til Kollegiet og
modtage Svar direkte derfra, og kun hvor Kollegiet henven-
der sig til alle Landets Læger med Cirkulærer o. desl. elier
modtager Indberetning samtidig fra alle Landets Læger, som
Medicinalberetning og desl., skulle Amtslæger være et sam-
lende og spredende Mellemled, som skulle lette Arbejdet for
Kollegiet, idet dette f. Ex. i Steden for at udsende 6—700
Breve med Cirkulærer til alle Landets Læger kun udsender
en Pakke Cirkulærer til hver Amtslæge, som da fordeler
dem videre til alle Læger i sit Amt, og vice versa. Det Hele
skal, som jeg har udtalt, kun være en Kontorforanstaltning,
som jeg vel ikke selv sætter stor Pris paa, men som dog
maaske nok kunde have sin Betydning, idet det forekommer
mig, at denne Institution maatte kunne gøre det af Dr. Cold
omtalte Medicinalbureau overflødigt, og dette vilde vel atter
kunne have sin Betydning, naar Lovforslaget om MedicinaK
væsenels Reform engang skal vejes paa Folketingets Guld-
vægt, hvor man kan være vis paa, at hver Skilling, som det
Nye vil koste mere end det Gamle, vil tale i dets Disfavør.

T. IsgenleT.

■^

160

Fra lldlanilet

Itlen tiltager I Udbredelse langs Donao, men, som det synes, in-
gensteds med megen Styrke. Den har vist sig i Rustschuk, Silistria,
Sbumla, Sofia, Galatx o* fl. Steder i Vallakiet og Bulgarien. Den
holder sig i Pest, hvor der fra Iste til 15de Juli anmældtes 260 nye
Tilfælde og 126 Dødsfald.

1 det nordlige Italien synes Sygdommen ogsaa at herske med ringe
aiyrke: Indtil d. Iste Juli var der i Provinsen Treviso anmældt 41 Til-
fælde og 20 Dødsfald, i Provinsen Venedig 55 Tilfælde og 16 Dødsfald.
Senere synes Udbredelsen at være tiltagen. Ogsaa i Triest har der vist
sig Tilfælde.

I Gal i s len skal der fra 15de Maj til 6te Jnli være forekommet
51577 Sygdomstilfælde, 19007 Dødsfald.

1 Elbing, i og ved Kønigsberg og langs den Jæmvej, der byg-
ges mellem Tilsit og Memel, viser Kolera sig med mere eller min-
dre Styrke. 1 Kønigsberg anmældtes fra 6te til 22de Juli 6 Tilfælde, der
til 5te Avgust vare stegne til 164, af hvilke 85 vare døde. Senere er
der kommet 20-- 80 nye Tilfælde til om Dagen.

1 Berlin var der til 7de Avgust anoiældt 38 Tilfælde, deraf 31
dødelige.

I Wien var der 1 sidste Uge af Juli 151 nye Tilfælde; efter nogle
Dages Aftagen tog Epidemien atter til, og den t2te Avgnst anmældtes
ikke færre end 83 nye Tilfælde.

1 Munchen og Wursburg er Koleraen tilstede, men ikke i sær-
deles stort Omfang.

I London viste der sig d. 28de Juli 2 Tilfælde hos Udvandrere,
der fra København og Jylland vare komne over Kiel og Hamborg. De
forlode Kbbvn. d. 22de Juli, naaede Hamborg d. 24de, forlede samme d.
26de og naaede London d. 28de. Strax efter Ankomsten blev en dansk
Mand paa 45 Aar syg, senere paa Dagen et svensk Pigebarn paa 12Aar.
Den første kom sig, den sidste døde. Alle Udvandrerne bleve isolerede
paa et Skib paa Themsen, og andre Forsigtighedsregler bleve trufne.

1 Hamborg var der fra 27de Juli til 2den Avgust 49 Dødsfald, fra
34ie til 9de Avgust 206 Anmældelser af nye Tilfælde.

I Helsingborg var der til og med d. 20de Avgust anmældt 79
Syge, 38 Døde, 35 Helbredede. 1 Hogan ås tager Sygdommen til: fra
d. 15de til d. 19de Avg. var der 49 Syge, 21 Døde.

DeshifekJIfn af SygeslMr udføres i Leipzig med god Virkning paa
følgende Maade: Man lader Sængestederne blive staaende i Værelset og
tilstopper omhyggelig alle Sprækker i Vinduer, Døre o. s. v. Derpaa
lægges der lange Brædder ved Siden af hinanden hen over Gulvet,
og paa disse udstrøs Krudt ved Hjælp af en Kande; til en større Sal
med 24 Sænge behøves 3 Pund, til et Ene- Værelse Vt Pund. Naar na
Krudtet antændes, stiger først Dampen opad, men sænker sig snart ned.
Efter 24 Timers Forløb aabnes Dørene. Værelset vil da være berøvet al
Fugtighed, og naar der har været Skimmel elier desl. paa Væggene, vil
det være aldeles forsvundet.

lekcirftgmlse fira JMtitsMlBisleriet af IMe Avgust 1873 tn, at ie-
steBMelsene 1 Lev af Iste laj 1868 UdtU vMeie træde 1 Kraft ned lea-

t51

fji til SIfte, ier ukmmt fra Iislttekifaim aellea MMaååMn tt

IdlM:

I Følge modtagen Indberetniog antages den asiatiske Kolera at henke
epidemis! paa Kyststrækningen fra Helsingborg til Kulien, og træde som
FøUe heraf de i Lot angaaende Foranstaltninger til at forhindre den
asiaUske Koleras Indbringelse ad Søvejen af 1ste Maj 1868 indeholdte
Bestemmelser indtil videre i Kraft med Hensyn til Skibe, som ankomme
fra noget Sted paa bemældte Kyststrækning.

Denne Bestemmelse træder strax i Kraft

KUnielrt-PUUIienie i Fødseløøttflelflen.

Da nadserne ere besatte indtil d. 15de Oktober d. A., vil den nye
Lodtrækning først finde Sted d. 6te Oktober Kl. 6Vt i Fødselsatiftekens
Avditoriam, og Jeg maa derfor anmode d*Hrr., som kunne komme 1 Be-
tragtning, om at give Møde penonligt eller ved Foldmagt, til den Tid.

Fødselsstiftelsen d. 20de Avgast 1873.

BtadfeMi

Aliikedlgelaer. D. 13de Avgnst ere fra d. 31te s. M. at regne Stabs-
læge og Chef for det for Hæren og Flaaden fælles Lægekorps, Dr. med.
M. DJørup, K. af D. og Dbmd. , samt Overlæge i samme Korps C.
M&llerti, B. og Dbmd., paa Grund af Alder afskedigede med Pension,
overtallig Overlæge i samme Korps H. S. J. Breinholm, B., afskediget
med Pension, Korpslæge i samme Korps, karakt. Overlæge J. F. H A. v.
Wissell, B., efter Ansøgning paa Grand af Svagelighed afskediget med
Pension.

VdaøvmlMf. D. 10de Avgust er Overlæge i det for Hæren og Flaaden
fællea Lægekorps, Dr. med. F. V. T. Brieka, B. og Dbmd., udnævnt
til Kommandør af 2den Grad af Dannebroge, d. 13de s. M. Stabslæge,
Dr. med., M. DJørup, K. af D. og Dbmd., udnævnt til Konferentsraad,
og Overlæge G. MuUerts, B. og Dbmd., udnævnt til Etatsraad, bægge
fra d. 3Ue s. M. at regne.

D. 13de Avgust ere fra d. 31te s. M. at regne overtalllg Overlæge i
det for Hæren og Flaaden fælles Lægekorps N. Salomon, B., udnævnt
til Stabslæge og Chef for samme Lægekorps, de overtallige Overlæger I
samme Korps C. F. E. C la udi, B., og Dr. med. A chir. J. F. W.
Meyer-Hane, B., udnævnte til Overlæger.

Yakaieer« 4 Korpslægeembeder I det for Hæren og Flaaden fælles
Lægekorps. Ansøgninger indsendes til Krigsministeriet inden 25de Avgust

DølsAJd. D. i 6de Avgust afgik ved Døden paa en Bejse til Skive
Distriktslæge I Kolding, Dr. med. Christian Emanuel Avgust Fi-
biger, B., 54 Aar gammel. Han har offentliggjort flere Ilterære Arbej-
der, mest af hygiejnisk Indhold, blandt hvilke den af det kgl. medicinske
Selskab i 1863 prisbelønnede medicinske Topografi af Silkeborg og dens
Omegn især fortjæner at nævnes.

152

I Følge Meddelelse fira Stadslægen ere i Ugen fira Onsd.
d. 13de Avgust til Tirsd. d. 19de Avgust 1873 (bægge ioU.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 611 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 471, nemlig:

Urt fn

Brystka\arr • • •
Lungebetændelse .
Halsbetændelse . .
Faaresyge . . .
Kighoste . . • •
Reymatisk Feber .
Mæslinger • . •
Kopper • • • •
Skaaikopper • • •
Skarlagensfeber . •
Koldfeber. . . •
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. . . •

Diarré

Kolerine ....
Strubehoste . . .
Diphtheritis . . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . .
Barselfeber . . .
Skørbug • . • •

IdL

•

78
21

frt It-t,
17

2
14

67
18

&
I
I

?
1
7

•
1

|.<
12

■

•

3
3

38
4

wMlcrtlar. kan.

20
3

.61

•

4
8
4

213

47
2
4

12
1
2

187 142 43 72

471

Af de ovennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne i: Vesterbrogade, Toldbodvejen og Nørregade; relativt I For-
hold til Folkemængden derimod i: Toldbodvejen (1,79 pCt.)» BaUamgade
(0,91) og Østerbrogade (0,83).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 1, Koldfeber 1, gastrisk og tyfoid Feber 4,
Blodgang 2, Kolerine 1. asiatisk Kolera 1 (fra et norsk Skib, der er kom-
met fra Riga) og Rosen 1 ; samt desuden : Gonorré 6 Tilfælde.

Desuden ere nnmældte: Gonorré 57, veneriske Saar 25, konstitu-
tionel Syfilis 18, Knai 14, bien n. Øjebetændelse 2, Zona 3, Nældefeber 4.
Underlivsbetændelse 4 og Furunkler 7 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 114 Læger.

c. A. Ktlli«lt r«il«t. Btaic« Luof B*ttrykk«ri.

K*b«ihan. 1. tt. irgut I8».

Ugeskrift for Læger.

30J« Række XVL Nr. 11

Redigeret af Dr. I. Mw«

Indhold: A. Itrg : B TiMk if l^rgUliiif i9å nbMai taj«UiM af lirfii Jil. P«.
tfriei: Fail Rieaajeri lidikalkir itå LnfeiruiML Hj« l»f« Bm ■«.
iib-K«nM(iib Airtalt i IfbahiTi. IM éauke LB|vn Sjgtkasn Mflra. O«
fjike ItlflnkfBUfiiH. BekaAginiMr fra Jvtilauiiilajtf af iHt tf 23ée Argvl
M73. OK«ttig« tfi^iaiik« Sji^mm i Itkakan.

Kt TflfSeMe af Fdrgiffaiiig Jtå sibkntaA bøektiM af

Horfi«

Ved DlBtrlktslsge A. Berg i Nykøblog paa Sølland.

Da den Metode at indsprøjte Lægemidler under Huden har
vundet saa almindelig Udbredelse, at det hører til Lægens
næsten daglige Gerning at foretage en eller fiere subkutaue
lojjektioner, turde følgende Forgiftningstilfældo ved en mini-
mal Dosis af Morfin maaske have nogen Interesse, Idet det
muligvis kunde bidrage til en større Agtpaagivenhed i An-
vendelsen af deone saa ofte uundværlige Lægemetode.

N. N., 48 Aar gi., Ilder af en organisk HJørtesygdom og har som
Følge heraf ofte bronkitlflke Tilfælde, oDder hvilke han IgenDem flere Aar
bir bragt en Del Morfinsaft af almindelig Styrke (syrup. acetat, morphle.
Ph. n. c. H. 73); knn 1 Gang er der, efter at han paa én Nat hayde
taget 3 Teeleer (med omtr. et Par Timers MeUemram mellem hver), op-
fltaaet en enkelt Opkastning.

I Slutningen af forrige Maaned led bnn af en lambago rhenmatlca,
der håardnakket yedblev trods Anvendelsen af forskellige Midler ; Jeg be-
sluttede.mig derfor til at gøre en lille Injektion afMorQn 1 Lændeegnen;
den Indsprøjtede Vædskemængde lodeholdt 7—8 MlUlgram Morfin. Pa-

34J« Rckk# 164e Bd.

164

tlenten Isb til Sængs, og Jeg hatde gjort opmærksom paa, at hun maaake
kuDde faa lidt Opkastning, for hyilket Tilfældes Skyld der var hensat
en Kop sortKaife.*) En god halT Time, efter at Injektionen var gjort
(den Indsprfljtede Vædske kan altsaa Ikke ^æie trængt Ind 1 nogen Vene,
se «Hosp. Tid.« 9de Aarg. 1866, S. 154), felte hnn sig meget hed, det
sortnede for Øjnene, hun havde en Følelse af en forestaaende Afmagt,
der dog Ikke Indtraadte; kort efter derimod kastede hun op. Hun fik
DU en Kop sort Kaffe; men Opkastningen vedblev. Da Jeg S-*4 Timer
senere kom tilstede, laa hun døsig hen, men var ved fuld Bevidsthed;
hun følte sig søvnig, drømmende, kunde dog ikke sove, overordentlig
tung i hele Legemet, men fuldkomment smertefri, havde ikke engang
Hovedpine. Huden var bleg og kølig, Læberne blaa, Pulsen langsom,
64, Aandedrættet af og til snorkende, noget uregelmæssigt Blikket no-
get sløvt, Ø]et mere end naturligt fremstaaende , PuplHeme kontrahe-
rede, vanskeligt bevægelige. Der var stærk Sved og stor Tørst, af og
til Kvalme med paafølgende Opkastning. Hun flk gentagne Gange Sen-
nopskage i HJærtekulen, Portvin teskefnldvis , kolde epithemata paa Ho-
vedet, blev stænket med koldt Vand i Ansigtet, der holdtes Salmiakspi-
ritus under Næsen, — men trods alt dette vedvarede denne Tilstand
uforandret 1 6 Timer. Bun faldt derpaa i Søvn, sov rolig hele Natten,
befandt sig paa en Del Mathed og Tørst nær ret vel den næste Morgen,
men flk dog endnu 15 — 16 Timer efier Indsprøjtningen 3 Opkastninger.
Temperaturen var Dagen efter ForgiftnlBgen normal (varierende ved de
forskellige Maalinger mellem 86,6 og 37,i), P. 84, A. 22, ingen Sved,
Lændesmerterne ophørte, og de ere ikke heller senere vendte tilbage,
ligesom og Befindendet har været fuldkommen, som det pliyer.

Pavl NieHeyers lUdiluJkw t^ LugMviiiAMt.

(Mediclnlscbe Abhandlungen : Bd. I. Atmlatrle, som Indledning til Bd. If:
Grnndzfige einer Radlealcor der einfachen Lungen schwindsncht.

1872—73).

Den alvorlige og besindige Læser, der faar disse P. Nie-
meyers Arbejder i Haanden og ønsker at se Æmnet be-
handlet i en vsrdig og rolig, fremadskridende Udvikling, vil
let komme til at lukke Bogen med en Følelse af Dlilfreds-
hed eller endog Dvilje. Ti ligesom allerede selve Titlen
har noget Udfordrende ved sig, ja endog uvilkaarlig fører
Tanken hen mod arcana og Charlatanen, — Noget, som Bo-

') Den samme Morfinopløsning var tidligere brugt; den bestod af 1
Gram Morfin til 19 Gram Vædske (Glycerin og Vand). Jeg har senere
Injiceret med den samme Vædske ^langt betydeligere Mængder uden
Forgiftningstilfælde.

1*5

gen 1 Øvrigt er saa Qærnt fra som vel maligt, — saaledea
er ogsaa hele Fremetllliogen , navnlig i Hovedarbejdet om
Radikalkuren, æggende og tilmed i høj Grad oroiig, vidtsvæ-
vende, undertiden næsten usammenhængende. Den valgte
Foredragsform tilsteder vel nogle saadanne Ejendommelig-
heder til en vis Grad; men Maalet er her vidt overskredet.
Den ene vidtløftige Digression efter den anden, hvor Traa-
den slippes ofte for ikke mere at genoptages, en hyppig
Skødesløshed i Udtryk, i det Bele et vist altfor livligt Bast-
værkpræg med Bang til forcerede Vendinger og til lige-
fremme Paradoxer, en saadan Fremtræden maa unægtelig
overraske hos en Forfatter, der i Forvejen har ikke blot et
anset, men ogsaa et ærbart Navn i vor Videnskab som me-
get lærd og grundig Stetoskopiker.

Anra. vilde imidlertid beklage, om Læseren af Uvilje
over disse anstødelige Mangler, som snart opdages, vilde
lukke Bogen og afholde sig fira ethvert nøjere Bekendtskab
dermed; ti under denne ejendommelige Udstaflferiog gem-
mer den en sollet og sund Kærne og yder med Overbevis-
ningens Varme en vigtig praktisk Belæring om Forhold,
som vel ikke ere nye eller ubekendte for Lægen, men som
dog endnu sjælden turde være opfattede i deres rette gen-
nemgribende Betydning, nemlig AandedrætsfUnktionen i dens
Forhold til Udviklingen af forskellige Sygelighedstilstande,
navnlig af Lungesygdomme. I en fyldestgørende Udøvelse
af Aandedrættets fysiologiske Kemisme og Mekanisme be-
staar hele hans cRadikalkuri. Det er nu vistnok ikke over-
drevent at paastaa, at den rette praktiske Vurdering af denne
Livsfunktions nødvendige Betingelser og dens hele Væsen
til Trods for Fysiologlens klare Lære og den rationelle By-
giejnes dygtige og utrættelige Bestræbelser endnu er hæm-
met saa vel positivt af maoge gamle rodfæstede Fordomme
som negativt af den altfor sparsomme Opmærksomhed og
Interesse, den herskende patologisk-kllniske Videnskab hidtil
har udvist lige over for et saadant simpelt, dagligdags For-
hold. Derfor retter ogsaa i Eampen for hans Panacé hans
Polemik sig dels mod alle de gamle Doktriner om Forkølelse
som Rod til al Sygdom, dels mod «da8 Gelehrtenthumt,
• die Schulweisheit von heutzutage«, som ved Universitetet
ikke vil indrømme det daglige Livs Bygiejne mere end at
være et Appendix til medicina forensis, som forlanger for
hver ny Sætning «egne Undersøgelser!, anstillede i Labora-
toriet, »belagte med Tabeller og udstafferede med Citater«,
men ikke respekterer saadanne simple Forhold, »wo die Be-
weismittel auf der Strasse liegen*.

15«

Forf.6 første Bind, «Atmiatrie (Athmungs- und Luflheii*
kunde)* søger at fastslaa alle de forskellige Fundamental-
sætninger, som komme i Betragtning ved Aandedrætsfunktio-
nens tilbørlige Udførelse. Disse indledende Afsnit frembyde
i det Hele en klar systematisk Ordning og rammes saaledes
mindre af de ovenfor fremsatte Bebrejdelser i formel Ben-
eeende. Forf. afhandler først som « fysiologisk Atmiatrik*
^åndedrættets Mekanisme og de deraf resulterende praktiske
Slutninger. Særlig vigtig er ber bans klare Paavisning af
de ugunstige Ventilationsforhold, hvorunder Lungespidserne
lide, og hvorved der bevirkes en Stagnation af Slim og af
de med Luften indførte Partikler; saaledes finder han eo
naturlig Forklaring til den kroniske Lungelidelses («einfache
Scbwindsucbt*) sædvanlige Udgangspunkt fra Spidserne. Der-
for lægger han særlig Vægt paa en tilbørlig, af Klæde-
dragten uhindret. Udvikling af Skulderaandedrættet og til-*
lægger den metodiske Gymnastik samt en fortsat kraftig
Brug af Stemmen en meget væsentlig og gavnlig Betydning
i denne Henseende. I det derpaa følgende Afsnit om «tek-
nisk Atmiatrik* afhandler han de forskellige empiriske For-
mer af Lufturenhed, nærmest betinget af Livet indenfor fire
Vægge eller dog i tæt bebyggede Byer; i de hertil knyttede
praktiske Slutninger dvæler han navnlig ved de forskellige
Ventilationsmetoder og Spørgsmaalet om den hensigtsmæs-
sigste Opvarmning af Værelserne. I et vidtløftigt Afsnit
behandler han derpaa Klimatologien teoretisk og praktisk.
Da han bestemt, og vistnok med god Grund, opponerer mod
Antagelsen af specifike Klimater og simpelt hen anser Luf-
tens ftildstændige Renhed som Hovedbetingelse for et tat-
miatrisk Asyl*, lægger han ikke særlig Vægt paa alle de
gammeldags og nymodens •offlcinellet Kursteder, der oven
i Købet kun ere tilgængelige for et begunstiget Mindretal;
han underskKver den af en anden Læge fremsatte Anskuelse,
at «die Arzneiwissenschaft sich nicht zum Monopol einer
bevorzugten Classe erniedrigen darf*, og dvæler i det Hele
med Forkærlighed ved Udviklingen af en climatotherapia no-
6 1 ras, idet han gør gældende, at en saadan ogsaa kan
realiseres om Vinteren, da Kulden i og for sig ikke afgiver
nogen Kontraindikation; det gælder blot om grundigt at
hærde • Lungeinvaliderne* og vænne dem til Luften. I en
klimatisk Diætetik omtaler han dernæst Klædedragtens Be-
tydning for Aandedrættet samt Stueklimaet, hvor han med
stærke Farver udmaler den kroniske Luftforgiftning, som
endog de mere dannede Klasser hyppig udsætte sig for,
navnlig i deres Sovekamre, hvilke han næppe ganske med

Urette karakteriserer som virkelige Lnftkloaker, hvor Vedkom-
mende • ! det Mindste den halve Nat ligge og nyde deres
egne og Andres Liiftexkrementer* ; at sove for aabne Vinduer
bliver saaledes en condltio sine qva non for sundhedssva-
rende Levemaade, — et Princip, der ogsaa mere og mere
gøres gældende i Brystkursteder. Bogens Slutningsafsnit
skizzerer kort forskellige Former af kunstige Elimater med
den sig dertil sluttende Inbalationsterapi. I et Tillæg om-
tales blandt Åndet Haiukes Apparat for kunstig Respiration ;
efter forskellige Meddelelser i Journalliteraturen, og navnlig
efter hvad Anm. har erfaret om Apparatets Brug i Kurstedet
Lippspringe mod Emfysem, synes det virkelig at have en
Fremtid for sig i Behandlingen af denne besværlige Sygdom.
Bovedarbejdet om Radikalkuren er nu væsentlig kun en
videre Udførelse af de ovenfor paapegede, i første Bind
indeholdte atmiatriske Principer med alle de dertil knyttede
positive og negative praktiske Regler, samt en speciel An-
vendelse deraf i Behandlingen af (!e «Lungelamme», navnlig
ved begyndende Spidseliden (•einfache Lungenschwindsuchtn).
Han søger at godtgøre, at de habituelle Synder mod Aande-
drættets rette Mekanisme og Kemisme i deres skæbnesvangre
Kombination J[)llve den hyppigste Aarsag til den kroniske, i
Spidsen begyndende Lungelidelse, og i snart slaaende, snart
søgte, men bestandig lidenskabelige Vendinger prædiker han
et «Korstog» mod den ødelæggende Sygdom og dens Aar-
sager, — som allerede Louis om det samme Æmne har
sagt: «]1 faudrait une veritable croisade*. Sine Allierede
søger han da navnlig mellem Bygiejnikerne samt de en-
gelske Klinikere, hvoraf flere jo allerede for længst have ud-
mærket sig ved at urgere en konsekvent hygiejnisk Terapi;
først og sidst fremhæver N. et Arbejde af Mac Gormac,
der netop betragter iconsumption as engendered by re-
breathed air^ og lader Folk idie of closed windowst jo:
ved en habituel lodaandiog af fordærvet Kulsyreluft og den
deraf resulterende ciMassentOdlung der BlutkOrperchen«,
som N. kalder det. Han bliver ikke staaende ved phthius,
men fremdrager ogsaa mange andre Sygelighedstilstande
som formentlig afhængeude af den samme Aarsag, saaledes
nervøse og klorollske Tilfælde, Børns Tand- og Ormekrampe,
deres i den kolde Vintertid og mellem den fattige Befolk-
ning saa hyppige Lungebetændelser, som man plejer at til-
skrive en antagen genius epidemiens, hvilken N. reducerer
til den Kulsyre- og Kulilteatmosfære, hvorfor de Smaa ud-
sættes i de snævre Rum, naar Luftens kolde Temperatur
bringer Mødrene til at spærre dem inde, tilmed ved Siden

158.

af daarligt indrettede Ovne. Der er vistnok en ikke ringe
Sandhed og Berettigelse i bele dette Forf.s Standpunkt; men
unægtelig sætter han ligesom Mac Gorraac den gode Sag
bestandig 4>aa Spidsen; saaledes naar han i sin «Klinik der
Erk&ltung* helbreder et Barn med katarralsk Pnevmoni ved
at lade Moderen i flere Graders Kulde og stærk Blæst bære
det to Gange daglig til Lægen en lang Vej fra en ijærn
Forstad, eller naar han, ligeledes med afgjort Held, behand-
ler en fremskreden Ftisiker ved at faa ham anbragt som
Jsmbanevogter i et aabent Træskur paa en hej Elbbro, for
at han kan blive udsat for stadigt Lufttræk ikke alene gen-
nem Væggene, men ogsaa gennem Gulv og Loft. Forf.
indrømmer dog, at Forkølelsesteorien ikke ganske mangler
reelt Grundlag, og han ser i den almindelige Indførelse af
en hensigtsmæssig kunstig Ventilation først det ideale Mid-
del mod Stueluftens Skadelighed; men saa længe en saadan
ikke kan opnaas i vore Boliger, saa Vindoer og Døre opl

En Del af det sidste Foredrag beskæftiger sig med den
mere symptomatiske Side af Ftlsioterapien og indeholder ikke
faa træffende Detailbemærkninger, hvorved vi dog ikke yder-
ligere skulle dvæle, lige saa lidt som ved alle de Sidespørgs-
maal, som Forf. overalt i Foredragene i i'^orbigaaende frem-
drager. Det er kun disse Linlers Bensigt at henlede Op-
mærksomheden paa en ikke alene ret original, men ogsaa
ret vigtig Literaturfremtoning, at antyde Forf.s ledende Tanke
og saa henstille til Læseren, om han finder det Umagen
værd at gøre nærmere Bekendtskab med et Arbejde, der
trods den mindre hyggefige Fremstillingsform dog kan
siges at være et exkvisit praktisk Arbejde, behandlet paa
en exkvisit praktisk Maade, med Varme og sprudlende
Liv, paa Grundlag af omfattende teoretiske og praktiske
Kundskaber og med en af de allervigtigste Funktioner i den
sunde og syge Organisme til Genstand. Paa alle Punkter,
enten man saa er enig eller uenig med Forf., ægger det
Læseren til frugtbar Omtanke og aabner Sansen for nye,
s^vstændige Betragtningsmaader. Og lærer man end ikke
■nogen virkelig ny « Radikalkur* mod den udviklede Lunge-
svindsot, saa er der dog i Forf.s Arbejde givet et nyt og
kraftigt Stød til at fremme en rationel Hygiejnes tilbørlige
Indvirkning paa et Omraade, hvor der er en dyb Trang til
den, og hvor den sikkert vil komme til at bære overraskende
store og gode Frugter for Samfundet.

M« PeterMø.

169

Nye Bøger.

EmbetsberåtieUe f5r år 1871 af Dr.C. G. Gr&hs,
f&rste Stad8låkafe i Stockholm. Stockholm 187). 80 Sider
i Kvart,

Denne Aarsberetning er affattet ganske efter aamme
Plan som det foregaaende Aars og ledsaget af de tilsvarende
Tabelier (se Anm. af Dr. G råb s's Aarsberetn. for 1870 i
■ Dgeskr. f. Læg.» 3dje E. XIIL Nr. 3). Sygeligheden be-
tegnes i 1871, ligesom i det foregaaende Aar, som ikke be-
tydeligi den herskende Sygdomskonstilution som katarralsk.
Ingen Farsot har været særlig fremherskende; af de to i
1870 fremhævede Sygdomme forekom eiant. Tyfus vel og-
saa i 1871, men meget sjældnere (kun 63 Titfælde med 6
Dødsfald), hvorimod der med Kopper kom 856 under Læge-
behandling med 80 Dødsfald. — I Distriktslægernes Indbe-
retninger omtales fremdeles Publikums Uvilje mod Kokoppe-
indpodningen ; desuden fremhæves af flere Distriktslæger de
usunde og overbefolkede Boliger, der paa nogle Steder viste
sig som Arnesteder for tyføse Sygdomme. — En Del In-
teresse frembyde de Aarsberetningen vedføjede Bilag, der
indeholde flere af første Stadslæge afgivne Erklæringer og
Forslag; der findes heri en Fremstilling af de mod Kole-
raens Indførelse trufne Foranstaltninger (deriblandt Omdan-
nelsen af et kasseret Skib til et Kolerasygebus paa 10 Sæoge,
med Afbildning), Betænkning angaaende et Forslag til Dræ-
nering af en sumpet og usund Stadsdel (Kungsbolmen), Er-
klæring over et paatænkt nyt Sygehus paa Sabbatsberg til
300 Syge og Forslag til et mindre Pavillon- Sygehus (med
Tegninger), Forslag til Forandringer i Bestemmelserne for
Eokoppeindpodningen og et Cirkulære til Jordemødrene, inde-
holdende Forskrifter sigtende til Forebyggelsen af Barsel-
feberens Udbredelse.

StatistiskOfversigt af dOdsorsakerna iStock-
holm år 1869, meddelad af Dr. G. G. Gr&hs. Stock-
holm 1872. 18 S.; — id. år 187 0 og 1871^ 22 og 28 S.

Disse Oversigter, der ere afgivne som Indberetnioge
til det kgl. Sundhedskollegiam, bestaa i Hovedsagen af Ta
heller, som udvise Antallet af de forskellige Dødsaarsager
for hvert Køn og hver Aldersklasse, i hvert af Byens Sogne
og for 1871 tillige i hver af Aarets Maaneder. Hertil slutte

160

sig Dogle analytiske Tabeller, der give en lettere Oversigt
end Hovedtabellerne over de hyppigst forekommende Døds-
aarsagers Forhold, tildels med procentiske Sammenstillingery
og endelig en sammenlignende Tabel over Dødeligheden i
Stockholm i det sidste Aarti samt et Diagram, der udviser
Dødelighedens forskellige Størrelse i de enkelte Sogne i det
forløbne Aar.

Den mediko-piieTinatiske Autalt i KøbenhaTi

har nu bestaaet i en Række af Aar, og om den end langt
fra er bleven benyttet i det Omfang som lignende Indret-
ninger i flere andre Lande, saa er den dog ved mange Lej-
ligheder bleven anerkendt som et særdeles nyttigt Hjælpe-
middel til Helbredelsen af nogle og som et vigtigt Lindrings-
middel ved Behandlingen af andre Sygdomstilfælde. De
gunstige Erfaringer om Behandlingen af Kighoste og af
Tunghørighed, bevirket ved Slimhindelidelser i Svælg og
Mellemøre, ere tilstrækkelig bekendte, og af de astmatiske
Syge, som have brugt «Rlokken», er der ikke faa, der rose
denne som det af alle Midler, der har bragt dem størst
Lindring, og hvortil de derfor stadig vende tilbage efter
kortere eller længere Tids Mellemrum. Naar dertil kommer,
at adskillige af de (mindre talrige) Syge, som ere blevne
behandlede i Anstalten for andre Onder end de her nævnte,
have haft store Fordele af Kuren , at der med Luftbadene
er forbundet Indretning til Indaanding af pulveriserede Væd-
sker, og endelig at Anstalten har givet en af vore fremra-
gende Videnskabsmænd Lejlighed til en Undersøgelsesrække
af væsentlig Betydning, saa vil man vist let kunne blive
enig om, at Anstaltens Ejer har gjort sig fortjænt ved at
opretholde den, uagtet det materielle Udbytte deraf maa
have været meget tarveligt.

Ved Hovedstadens Udvidelse paa Fæstningens tidligere
Omraade bliver Anstaltens Tilværelse for Tiden stærkt truet.
Den Bastion, hvorpaa den ligger, skal tages i Brug ved
Jordarbejderne i den nærmeste Fremtid, Bygningen skal ri-
meligvis nedbrydes i det forestaaende Efteraar eller Vinter,
og Anstalten har derfor faaet Opsigelse til førstkommende
Oktober Flyttedag. En Anmodning, som Ejeren for nogle
Maaneder siden rettede til det medicinske Selskab, og hvori
han udbad sig Selskabets Anbefaling til at erhverve en ny

161

Byggeplads, blev af formelle Grunde ikke tagen til Følge,
og senere er det, efter hvad der erfares, heller ikke ad an-
den Vej lykkedes ham at faa tilvejebragt nogen Sikkerhed
for, at Anstalten kan bestaa. Det vilde nemlig blive for
kostbart for ham ved egne Midler i dette Øjemed at opføre
en ny Bygning paa en dertil lejet eller indkøbt Grund, som
havde en saa central Beliggenhed i Byen, at den var let
tilgængelig, og som tillige laa saa frit, at den Luft, der
skulde benyttes, var tilstrækkelig ren.

For at raade Bod paa Forlegenheden kunde man nu
tænke sig forskellige Udveje. En af dem vilde være den,
at Ejeren kunde tilbyde et af de større Hospitaler, nærmest
vel Kommunehospitalet, at afkøbe ham Maskiner og Appa-
rater for da at benytte dem saa vel til Hospitalets egne Syge
som til Syge l^aByen (mod Betaling); men ikke at tale om,
at det ikke vides, hvor vidt noget af Hospitalerne vilde se
sig i Stand til at gaa ind herpaa, vil der vel ogsaa blandt
saadanne Syge, der ere godt vante, gives adskillige, som
ikke uden en vis Sky vilde søge til et Lokale indenfor Hos-
pitalets Enemærker, hvor lidet begrundet en saadan Frygt
end monne være. Under alle Omstændigheder vilde nogen
Forøgelse af de forhaanden værende « Klokkers* Antal vist
nok blive nødvendig. — Siiulde en Overenskomst med et af
Hospitalerne paa passende Vilkaar ikke kunne bringes i Stand,
kunde man tænke paa at faa dannet et Aktieselskab af Folk,
der nærede Interesse for at opretholde Foretagendet og uden
sikker Udsigt til større Udbytte vilde sammenskyde saa stor
en Sum, at en Grund kunde købes, en Bygning opføres,
Inventariet erhverves og Anstalten derpaa drives for Selska-
bets Regning. Herimod lader der sig imidlertid indvende,
at en Anstalt som denne efter al Erfaring maa formodes at
ville trives bedre under Ledelse af en Mand, der har In-
teresse af, at den har Fremgang, end under en af et Sel-
skab lønnet Bestyrer, som kun kan være underkastet en
svag Kontrol. — Bedst vilde det derfor formentlig være,
om man kunde gaa en tredje Vej, nemlig for den nuva^
rende Ejer udvirke, at der af det Offentlige — Kommunen
eller Staten — indrømmedes ham enten et passende Lokale
i en eller anden offentlig Bygning eller en Byggeplads i en
offentlig Have, f. Ex. i Rosenborg Have eller i ef af de nye
Anlæg ved Bulevarden, en Indrømmelse, der vilde være
saa meget mere paa sin Plads, som der under hele Anstal-
tens Tilværelse er givet en Mængde Uformuende Adgang
uden eller for modereret Betaling. Naar først en passende

162

Byggeplads bavdes, vilde Midlerne til Opførelsen af en Byg-
ning, der jo uden at blive meget stor eller luxuriøs dog
kunde tjæne til at give Afvexling i det Terræn, hvor den
kom til at ligge, upaatvivlelig lettere kunne skaffes til Veje,
og der vilde derved blive nogenlunde -sikker Ddsigt til, at
Købenbavn fremdeles som bidtil kunde nyde godt af dette
nyttige Lægemiddel.

Forbaabentlig ville ovenstaaende Bemærkninger medvirke
til at benlede de Mænds Opmærksomhed paa tKlokken«!
som kunne udøve Indflydelse paa dens fremtidige Skæbne,
og til at gøre det Indlysende for dem, at den fortjæner at
støttes. Ved i denne Hensigt at have taget en Anmodning
fra Ejeren til Følge tror Ugeskriftet at have ydet sin Skærv
til en god Sags Fremme.

De ååukt Lftgers Sygekasse«

Naar Ugeskriftet herved efterkommer en til det rettet An-
modning om at give Plads for nedenstaaende Meddelelse
med dertil sig sluttende Opfordring og derved henleder Læ-
gernes Opmærksomhed paa den Forening, der er i Begreb
med at danne sig, tror. det tillige, at der er god Grund til

8aa det Varmeste at anbefale Foretagendet til almindelig
leitagelse.

Det er en nok som bekendt Sag, at den praktiske
Lægevirksomhed her til Lands kun i Undtagelsestilfælde hø-
rer til de Livsgerninger, hvorved man spinder Silke, og at
mangen en Ealdsfælle, hvor megen Dygtighed og hvor me-
gen Utrættelighed han end lægger for Dagen, kan have ondt
nok ved at skaffe det Nødvendige til Veje for sig og Sine,
endsige at han skulde kvnpe lægge noget Klækkeligt til Side
for det Tilfælde, at hans Arbejdskraft ved Sygdom skulde
blive ham berøvet for længere Tid. En Sygdom af længere
Varigbed medfører for de fleste Læger, i alt Fald udenfor
Hovedstaden, enten et betydeligt Tab af Indtægt eller en
i^tørre Udgift (til en Hjælpelæge), og ide danske Lægers
Hjælpeforening • kan i Følge sit Formaal kun i de allerfær-
reste Tilfælde af denne Art komme til Nytte, ikke at tale
om, at dens Understøttelse efter sin Natur kun kaa qp-

16&

naas ved et udtrykkeligt Andragende, som det fbr dem, der
ikke ere svækkede ved Alder eller aldeles uhelbredelige On-
der, vil være ubehageligt at stille. Den Sygekasse, der til-
sigtes oprettet, giver derimod sine Medieromer et bestemt
Erav paa Hjælp og gør det for et forholdsvis ringe aarligt
Bidrag (5 Rd.) ; idet man har bestemt, at Medlemmerne ikke
have Krav paa nogen Ddbetaiiog, før Sygdomroen har varet
over 14 Dage, har man, som det. synes, paa den ene Side
sat sig en fornuftig Begrænsning og paa den anden Side
gjort det muligt for Kassen at udrede en ikke ubetydelig
Hjælp i de langvarige Tilfælde, i hvilke den mest behøves.

Medens den nye Forening har et Formaal, der er væ-
sentlig forskelligt fra den bestaaende Bjælpeforenings , og
Oprettelsen af hin saaledes i ingen Henseende kan tænkes
at skade dennes vedvarende Bestaaen og Blomstring, kan
det nok tænkes, at der enkelte Gange kan opstaa Tvivl, om
et Tilfælde snarest er at henføre under den ene eller den
anden Forenings Omraade, og det vil derfor være ønskeligt,
om de tvende Kassers Bestyrelser under saadanne Omstæn-
digheder ved kollegial Samvirken ville søge den rigtige Af-
gørelse tilvejebragt. Imod en saadaa Samvirken vil der for-
nuftigvis heller ikke være Noget at indvende fra nogen af
Siderne.

Herroed være «de danske Lægers Sygekasse da an-
beflalet til Deltagelse baade fra Land- og Købstadlægernes
Side og fra Hovedstadens, af hvilke mange uden Tvivl ville
gøre sig en Glæde af at understøtte en saa god Sag, selv
om det ikke er sandsynligt, at de ville faa Brug for de
materielle Fordele, Sygekassen kan yde.

Paa et Møde, som Lægeforeningerne i Aalborg, Aarhus
og Randers d. Ilte Avgust 1873 afholdt i Randers, til hvil-
ket ogsaa andre Læger i Følge Indbydelse i •Dgeskr.f. Læ-
gen havde indfundet sig, blev det besluttet at oprette en
Sygekasse for Læger. Der vedtoges følgende:

Love

for

de danske Lægers Sygekasse.

(Oprettet paå Lægemødet i Randers d. Ilte Avgust 1873).

1 . Sygekassens Formaal er at give Medlemmerne en Erstatning for
det Næringstab, de lide» naar de ved at angribes af Sygdom hindres 1
mIv at besørge deres Praxis.

164

2. Som Medlem kan indtrttde eohirer til Praxis i Danmark beret-
tiget Læge, der er under 60 Aer og Ted Atteat fra en Kollega godtgør,
at ban paa den Tid, da ban agter at Indtrede, ikke iider af nogen Syg-
dom, der lader befrygte langvarigt eller byppigt Sygeleje.

3. Etbvert Medlem betaler i Indtrædelsespenge en Gang for alle
2 Rd., i aarligt Kontingent 5 Rd. Ved Indtrædelse 1 Aarets Løb betales
kan Kontingent for de resterende Maaneder af Aaret (å 2 Mk. 8 Sk. maa-
nedlig), Indtrædelsesmtaneden medregnet. Ved Udtrædelse tilbagebetales
intet af det tidligere Indbetalte.

4. Bliver et Medlem angrebet af Sygdom, saaledes at ban ikke selv
kan besørge sin Prails, udbetales bam 1 Sygepenge 2 Rd. daglig. Dog
betales ikke Sygepenge i de første 14 Dage, ban er syg; beller ikke ved-
bliver Betalingen længere end 3 Maaneder efter dens (Betalingens) Be-
gyndelse go ikke mere end i det Højeste 6 Maaneder i et Kalenderaar. —
Sygepengene tilsendes ved Sygdommens Slutning eller ved længere va-
rende Sygdomme paa Forlangende maanedsvis.

5. Bliver et Medlem at anse for uhelbredeligt og for Fremtiden
uskikket til at praktisere som Læge, udtræder han af Sygekassen. Dog
sker Udtrædelsen ikke før 1 Aar efter den Sygdoms Begyndelse, der har
gjort ham uskikket til at praktisere.

6. Sygdom, der kræver Udbetaling af Sygepeoge, anmældea til Be-
styrelsens Formand af den Syges Læge. Paa lignende Maade anmældea
Sygdommens Ophør, der regnes efter det Tidspunkt, da Medlemmet atter
selv kan besørge sin Praxis. — Tvivlstilfælde afgøres af Bestyrelsen,
hvis Dom atter kan Indanfces for førstkommende Generalforsamling. —

,1 Øvrigt anses ethvert Medlem for bundet ved sin Ære til ikke at gøre
sig nogen utilbørlig Fordel paa Sygekassens Bekostning.

7. Bestyrelsen bestaar af 5 Medlemmer, som paa Generalforaam-
liogeo ved skriftlig Afstemning og simpel Stemmeflerhed vælges dertlL
Bestyrelsen udvælger mellem sine Medlemmer en Formand, en Næ.stfor-
mand og en Kasserer. Bestyrelsens Medlemmer fungere i 4 Aar, men
kunne genvælges. Dør et Bestyrelsesmedlem eller udtræder af Bestyrel-
sen inden de 4 Aars Forløb, vælges et nyt paa den førstkommende Ge-
neralforsamling.

8. Bestyrelsens Formand modtager Indmældelser i Sygekassen, samt
Anmældelser om Medlemmernes Sygdom og Helbredelse. Efter hans An-
visning udbetaler Kassereren Sygepeogene. Formanden optager en Sta-
tistik over de anmældte Sygdomstilfælde. — Kassereren modtager Ind-
trædelsespengene og det aarlige Kontingent, til hvis Indbetaling han op-
fordrer Medlemmerne ved en Bekendtgørelse i de medicinske Tidsskrifter
i Begyndelsen af Januar Maaned. Sker Indbetalingen ikke 1 Løbet af
Januar, opkræver han Kontingentet i Februar Maaned ved Hjælp af Post-
opkrævning. Sker Betalingen ikke herved , anmælder han det til For-
manden, og vedkommende Medlem betragtes da som udtraadt af Syge-
kassen, hvis han ikke — efter en Mindelse af Formanden — har ind-
sendt Beløbet inden Udgangen af Marts Maaned. — Medlemmer, som
indtræde i Aarets Løb, betale deres første Kontingent i indtrædelaes-
maaneden.

Sygekassens Midler gøres saa vidt muligt frugtbringende. — Besty-
relsen offentliggør aarlig Regnskabet for det forløbne Aar.
Bestyrelsen er ulønnet.

9. Generalforsamling afholdes sammen med den almindelige danske
Lægeforenings Møder. Desuden kan Bestyrelsen, naar den finder Anled-

165

ning dertil, saromeDkalde en Generalforsamling, og det Samme skal gø*-
res, naar 10 Medlemmer Bkriftlig IndgWe Forlangende derom til Besty-
relsen. Denne bestemmer da Stedet, hvor Generalforsamlingen skal
holdes.

Paa Generalforsamlingen diskuteres Sygekassens Anliggender samt
foretages de fornødne Valg af Bestyrelse. Afgørelser af Bestyrelsen kunne
af denne eller af Sygekassens Medlemmer indankes for Generalforsam-
lingen, og denne har den højeste afgørende Myndighed; dog fordres til
at forandre Afgørelser, der ere trufne af Bestyrelsen, en Stemmeflerhed
af '/s af de afgivne Stemmer.

Forandringer i Sygekassens Love kunne vedtages paa Generalfor-
samlingen ; men hertil udfordres en Stemmeflerhed af '/t af de afgivne
Stemmer, samt at Forslagene af Bestyrelsen ere offentliggjorte gennem
et medicinsk Tidskrift mindst 1 Maaned forud for Generalforsamlingen.

Fraværende Medlemmer kunne give mødende Medlemmer Fuldmagt
tU at afgive Stemme for sig. Saadanne Fuldmagter skulle skriftlig fora-
lægges Forsamlingens Dirigent.

Af Motiveringen, som ledsagede Forslagets Forelæggelse,
skal kun fremhæves, at Sygekassen ikke paa nogen Maade
tilsigter at optræde som Konkurrent med den allerede be-
staaende «de danske Lægers Bjælpeforening*. Formaalet
for bægge er ganske forskelligt; ti medens «Hjæ1perorenin-
gen» i Følge sine Loves g 1 er bestemt til »at underste tte
trængende, især aldrende og svagelige* Læger, maa Syge-
kassen nærmest betragtes som en gensidig Assurancefor-
ening for i Øvrigt arbejdskraftige Læger, hvis Erhverv gen-
nem Praxis for en Tid lider et Skaar ved indtræffende Syg-
dom. Hjælpeforeningen og Sygekassen ville altsaa snplere
hinanden, og man maa ønske, at bægge ville bestaa ved
Siden af hinanden og til en vis Grad arbejde i Forening. —
Sygekassens EoDtingent er beregnet efter Forboldene ved
allerede bestaaende Sygekasser; men Beregningen hviler paa
et temmelig usikkert Grundlag, idet der fuldstændigt mangler
Oplysninger om, hvorledes Sygelighedsforholdene ere blandt
Landets Læger. Det er sat meget lavt, idet man ikke ved
højere Kontingent har villet afholde Læger fra at indtræde,
hvem maaske Udbetalingen til Enkekasse og Bjælpeforening
paabvilede som en forholdsvis ikke ubetydelig pekuniær For-
pligtelse; imidlertid er Kontingentet dog formentlig ikke la-
vere, end at Sygekassens Indtægter under normale Forbold
ville kunne dække Udgifterne og give et lille Overskud.

Paa Lægemødet valgtes fremdeles en foreløbig Besty-
relse, bestaaende af Stadslæge Dorpb i Aarhus, praktise-
rende Læge Hansen i Randers, praktiserende Læge Hei-
berg i Aalborg, Reservelæge Holm paa Sindssyge- Asylet
ved Aarhus og Distriktslæge Magnus i Hobro, hvem det

166

overdroges at træffe de fomødDe Foranstaltninger for al
sætte Sygekassen i Gang.

I Henhold til Ovenstaaende tillade vi os herved at op-
fordre vore Kolleger til at indmælde sig i tde danske Læ-
gers Sygekasse*.

Naar 100 Medlemmer ere indmældte, betragtes Syge«^
kassen som traadt i Kraft. Dette vil da blive bekendtgjort
af Bestyrelsen, og Indtrædelsespengene tilligemed Kontin-
gentet, beregnet fra den Dag, paa hvilken Sygekassen er
traadt i Kraft, vil blive indkrævet af Kassereren. Beregnin-
gen af Sygepenge og Udbetaling af disse vil først begynde
et halvt Åar efter den samme Dag.

Indmældelse i Sygekassen, ledsaget, af den udfyldte
Blanket I, som omsendes tilligemed Lovene, tilstilles For-
manden.

Den foreløbige Bestyrelse for tde danske Lægers
Sygekasse*, i Åvgust 1873.

I. ■•!■, I. T. lelberg, P. I. »øif k,

Formand, Viceformand. Kasserer,

SlDdssyge-AoBtalten Aarhus,

ved Aarhua.

I« B. ligiu. C. lansei*

Ktlera. i Hamborg døde fra 3dje UlQdeAYgost 118, og fira lOde
til 16de Avg. aomældtes 213 nye Tilfælde. I Altona havde der til 22de
Avg. kun været ganske faa Tilfælde.

1 Berlin anmældtes der fra Tde til Ude Avgast 47 nye Tilfælde,
bTilke med de tidligere anmældte udgøre 85, af hvilke 59 vare endte
dødeligt, medens de ørrige 26 endnu vare under Behandling. Blandt de
Døde er (efter Aviserne) Or. Ohermeyer, Assistent hos Wllms, der
nylig i det medicinske Selskab i Berlin har meddelt en Undersøgelse af
Blodet i fb. recurrens (Meddelelsen skal blive gengiven i et følgende
Nummer af Ugeskriftet) og nu var sysselsat med patologiske Undersøgel-
86r over Kolera.

1 Kønigsberg anmældtes fra 17de til 23de Avg. 315 nye Tilfælde,
146 Dødsfald. I Magdeburg synes Epidemien at være temmelig ud-
bredt; 1 Stettin, Dresden og Munchen er der endnu kun faa Til-
fælde.

1 Wien var der fra 30te Juli Ui 6tø Avgnst anmældt 246 nye Til-
fælde; af disse tillige med 46, som vare under Behandling d. 30te Juli,
altsaa i Alt 292, vare d. 6te Avgust 89 døde, 21 heibredede, 182 under
Behandling (deraf 80 1 Bospitaleme). I Alt var der til 6te Avg. indlagt

167

255 paa Boapitalerne, af hyilke 91 vare døde, 39 helbredede, 125 under
BebandllDg.

Baade 1 Galiilen og iUDgarner Epidemien,- som alt tidligere
omtalt, blnsaet atsrkt op paa ny. I Galiilen, hvor Antallet af Syge
nnder Behandling var sunket til 88, er der fra 15de Juni til 15de Juli
anmældt 3751 nye Tilfælde. Af disse 3839 Syge vare 1000 døde, 1018
helbredede, 1047 under Behandling M* — I Ungarn var der efter offl-
elelle Beretninger d. Iste Juli 915 Syge under Behandling, og til 18de
Juli anmældtes 13644 nye Tilfælde. Af disse 14559 Syge vare 5231 døde,
6181 helbredede, 3147 under Behandling. I hele Epidemien har der
været anmældt 48150 Syge, af hvilke 18398 vare døde, 26605 helbredede.

1 Helsingborg var der til og med d. 25de Avg. i Alt anmældt
82 Syge, hvoraf 38 vare døde, 41 helbredede, og Epidemien betragtes
nu som ophørt I H6ganås er den derimod endnu i Tillågen. Til og
med d. 26de Avg. var der 117 Syge, 53 Døde og 31 Helbredede.

Den tyske lolerakemmlssion er navnlig foranlediget ved Pettenko-
fers nyeste Skrift om Koleraspørgsmaaiets nuværende Standpunkt, i
hvilket der fremsættes energiske Fordringer om grundige Undersøgel-
ser vedrørende Sygdommen. Forfatteren henvendte sig i Forening med
Hlrsch i Berlin til Forbundsraadet med et Andragende, og som Svar
paa dette blev Kommissionen oprettet med følgende Formaal : 1) at op-
stille en ensartet Undersøgelsesplan for det Tilfælde, at Kolera skulde
optræde i Tyskland, 2) at Indsamle og videnskabeligt bearbejde de iod-
vundne Resultater og at afgive Betænkninger over de til Bekæmpelse af
Koleraen tjæolige Forholdsregler, 3) at foretage og foranledige særlige
Undersøgelser paa enkelte Steder, hvor Koleraen hersker. Kommtaslo-
nen begyndte sine Forhandlinger den 4de Avgust med Pettenkofer ibm
Formand. De øvrige Medlemmer ere: Hlrsch og Boeger 1 Berlin, GQn-
ther i Sachsen og Vol s i Baden.

BekeDdtgmlse fra Jostttanhiisterlet af Itie Avgust ISIt en et af Jn-
stftwhiisteriet stodflMtet TUløg til SnndhedsTedtægtene fer BrendsktJ Segi
onder Kebenkavns Amt flndes i Lovtidenden for 1873 Nr. 38 S. 324. i

Bekendtgørelse fra Jnstltsministerlet af 23de Avgnst 1873 em, at Be-
stemmelserne i Lev af 1ste Haj 1868 Indtil videre træde 1 Kraft med ilen-
syn til Skibe, der ankemme fra Hemei, Triest, Tenedig eg <lenna:

l>Følge modtagen Indberetning antages den asiatiske Kolera at herske
epidemisk i Memel, Triest, Venedig og Genua, og træde som Følge heraf
de i Lov angaaende Foranstaltninger til at forhindre den asiatiske Ko-
leras Indbringelse ad Søvejen af Isle Maj 1868 indeholdte Bestemmel-
ser indtil videre i Kraft med Hensyn til Skibe, som ankomme fra noget
af de nævnte Steder.

Denne Bestemmelse træder strax 1 Kraft.

>) De I forrige Nr. opgivne Tal synes at have været upaalidelige.

168

(Følge Meddelelse fhi Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. 20de Avgust til Tirsd. d. 26de Avgust 1873 (bægge inkl.)
anmældte fra Lægerne i Rebenhavn i Alt 631 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 517, nemlig:

Ban fra

Brystkatarr • . *
Lungebetændelse •
Halsbetændelse . •
Faaresyge • . »
Kighoste ....
Revmatisk Feber .
Mæslinger • • .
Kopper • • • •
Skadkopper • • .
Skarlagensfeber • .
Koldfeber. • • •
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. . . .
IH&rré. • • ' . .
Eolerine • . • •
Strubehoste • • •
-Dl|»htheritis . . •
Ansigts- og anden Van-
drerosen • . .
Barselfeber • . •
Skørbug • • • •

17
9

11
6
•

23
3

50
24

Vrt.

•
■

66
39

•

5
1

IS-S,

5
13

•

2
16
10

l-i oadcrtlw. («■■«.

16
4

33
6
1
1

9
1
1

•

24
3

■

2
41

189

12
1
1

159 170 74 74

517

Af de ovennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
foreliomoe I: Vesterbrogade, Borgergade og St Kongensgade; relativt 1
Korhoid tU Folkemængden derimod i: Graabrødretorv(l,9i pGt), Torden-
skjoldsgade (1^) og Vestergade (l,oo).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: revmstisk Feber 2, Koldfeber 1, gastrisk og tyfMd Fe-
ber 6, Blodgang 1, Diarré 1 og Kolerlne 3; aamt desuden: Gonorré 1
Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 50. veneriske Saar 21, konstitu-
tionel Syfilis 12, Fnat 10, blenn. Øjebetændelse 4, Zona 2, Stomatltis 8
og FurunUer 6 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 116 Læger.

c. A. RtiU«lø rwiftf. hUn— LoMt UoftryUeri.

fttbeilHifik 1. •• SepAr. 183t.

Ugeskrift for Læger.

3^* Række XVI. Nr. 12.

Redigeret af Dr. P. Mer.

Indhold: f. I. DIrik: l«diciiah«MHU OMriuif. Ob«rBei«r: Traitfnaife

mr i Modet lU tét. ncvnu. Dajariii-Beaaieti ig lirqe: UkiI mb
aliMftieu. Nj« Bøf«. BflkadlgmUe fra Jutilmiiiisleriel af 30(« Argiit 4873.
ImlDiK Mi 4m innjjilt og ØatiiUmi SndHygaaitfallff. Bidrag, iidkouo til
irakt. Lage CaidilaKflirladto. BodifaM. OdMTMlaor. IMaettelaar. Dgeittigi
lyiieHuiio Sjgdoaim i lobeihaTi.

HedidnalTAseMts OMørdBiiig.

Det er nu 25—26 Aar siden, jeg som Provinslæge deltog
i Forhandlingerne om den Sag, som vor højtærede Kollega,
Dr. Ingerslev, har Portjanesten af atter at have sat i Be-
vægelse. Den har nu hvilet i henved en Menneskealder,
uden at der er udrettet det Allermindste trods Alt, hvad
der er fremkommet, og skønt jeg ingenlunde smfgrer mig
med det forfængelige Baab , at Sagen denne Gang har Ud-
sigt til at komme videre, føler jeg mig dog paa en Maade
opfordret til at ytre mig om min Stilling til den.

Det forekommer mig da, at man meget let kan blive
enig med de Herrer Ingerslev og Cold om, at Sund-
hedskoUegiet som en baade administrativ og konsultativ Myn-
dighed ikke længere er tidssvarende og i Grunden længe
har overlevet sig selv. Det er en Selvfølge, at den admi-
nistrative Myndighed maa søges repræsenteret enten ved
Enkeltmand, det være sig nu en lægedannet Kontorchef
eller Departementschef under Justitsministeriet, — om han
kaldes Medicioalraad eller Inspektør, det er jo ligegyldigt, —

3dje Bckk« IM« Bd.

170

eller i det Højeste, saaledes som de Herrer synes at ville,
et af faa, f. Ex. tre, Mænd sammensat Raad. Jeg for min
Part vilde være tilbøjelig til at foretrække det første af disse
Alternativer; ti Følelsen af Ansvaret fremkalder hos den En*
kelte en større Handledygtlghed og Snarraadigbed , der ved
en Fordeling af Ansvaret lei svækkes. Ligesaa tror jeg, at
man ogsaa let vilde kunne blive enig om, at den konsulta-
tive, betænkningsgivende Myndighed i Retssager naturligst
betros det medicinske Fakultet, hvor der altid vil findes den
største Sagkundskab, der haves her i Landet.

Mere tvivlsomt finder jeg de Herrers Forslag med Hen-
syn tilordningen af Medicinalforholdene nedad. Den første
Betingelse for at bevare eller oprette Embeder er dog, at
de svare til den Statsordning, som vi nu en Gang have, og
til den Udvikling af Samfundsforholdene, som den maa med-
føre. Det vil da først og firemmest være af Vigtighed, at
AU, hvad der kan overlades til Rommunerne, ikke betragtes
som en Statssag, om end Udførelsen naturligvis ikke kan
siges at være Staten uvedkommende. Naar derfor de Her-
rer have foreslaaet at vedligeholde Distriktslægeembedeme,
saa vidt jeg kan se, omtrent i samme Forhold som nu, saa
kan jeg ikke indse Andet, end at den største Del af deres
Forretninger lige saa godt kunde besørges af private Læger
efter Overenskomst med Kommunerne eller med vedkom-
mende Attoriteter, og at^der for de andres Vedkommende
paa Grund af Distriktslægernes store Antal og Ansættelses-
maade (for en Del Avancement fra de nordiske Bilande,
Hededistrikter, Smaaøer o. s. v.) ikke hos deqm kan fin-
des særlige Garantier for deres tilfredsstillende Ddførelse
fi'emfor hos andre Læger.

Jeg indser saaledes ikke, at der er nogen særegen
Grund til, at Staten lønner Eøbstædernes eller Landkommu-
nernes Fattiglæger, fremfor hvad der er Tilfældet i. Køben-
havn eller en Del af Landkommunerne, som at en eller anden
Grund antage private Læger. Det Samme kan ogsaa siges
om Vakcinationen , som alt nu enhver Læge er berettiget
til at udføre, og som alt udføres sognevis af enkelte Land-

171

læger efter Akkord med Amtet. Paa ligneode Maade maatte
der kuDDe forholdes med Behandlingen af epidemiske Syge,
af Syfilitiske, der jo dog altid rettest bør indlægges i Syge-
hus, af syge Værnepligtige og Arrestanter. Der er ingen af
disse Forretninger, som kræver anden Fagkundskab eller et
særligt TiUidsforbold, som ikke enhver Læge kunde yde,
hvem Amtet maatte finde det hensigtssvarende at overdrage
dem til. Frigivelse af disse Forretninger vilde aabenbart virke
til, at Fordelingen af Lægerne paa Landet, som er saa øn-
skelig for Befolkningen, i høj Grad vilde begunstiges ; ti den
vil selvfølgelig forøge deres Subsistensmidler.

Uagtet jeg ikke tror, at den Indvending vilde kunne
komme i Betragtning , at der ved Ophævelse af Distrikts-
lægeembederne vilde berøves Lægerne en Støtte, skal jeg
dog bemærke, at jeg antager, at Lægestanden i det Hele
taget tværtimod vilde være bedre tjænt med en saadan Ord-
ning. Det har i lægetrange Tider været fuldt berettiget og
nødvendigt, at Staten tog sig af Sygeplejen ; men naar dette
System endnu fortsættes, fører det upaatvivlelig til, at Be-
folkningen vænnes til at lønne Lægernes Tjænester utilbør-
lig lavt, hvilket vitterlig her til Lands er Tilfældet, sammenlignet
med de tilgrænsende Landes Forhold i denne Retning.

Hvad de medikolegale Forretninger angaar, da er det
vel nu Praxis, at foreløbige Betænkninger og Erklæringer
indhentes hos Distriktslægen eller hos en anden nærmere
boende Læge, i Fald Distriktslægen paa en eller anden
Maade er Part i Sagen, f. Ex. ved at have behandlet den
Syge; ogsaa ved Ligsyn i Følge Rekvisition af Øvrigheden
forholdes paa samme Maade. Obduktioner foretages derimod
i Reglen af Stifis- eller Landfysici i Forening med Distrikts-
lægen eller en anden Læge.

Det er ofte nok blevet sagt, at Retsforholdenes i Følge
Grundloven forestaaende Omordning har en væsentlig Andel
i, at Lægeforholdenes Udvikling har været slillestaaende og
ikke er fulgt med Kommunernes i Retning af Selvstyrelse;
jeg ved ikke, hvilke Fordringer hin Ordning af Retsforhol-
dene vil stille til Lægerne; men saa meget ved jeg af egen

172

Erfaring, at der udfordres foruden almindelig Dygtighed en
vis Rutine, en vis Øvelse for paa len i det Mindste form-
rigtig Maade tilfredsstillende at udføre de betydeligere af de
medikolegale Forretninger. Er det for meget sagt, at ben-
ved 100 Distriktslæger — efter de|Herrers Forslag — , hvis
smaa Distrikter i en bel Funktionstid maaske kun en enkelt
Gang ville give Lejlighed Ul Udførelse af en saadan Forret-
ning, ikke altid ville afgive den ovennævnte Betingelse, de-
res Dygtighed og Samvittighedsfuldhed for Resten ufortalt?

Jeg tror derfor, at man, — som jeg alt en Gang før
har foreslaaet, — bør blive staaende ved Amtslæger som de
egenUige Retslæger. Vil man hellere kalde dem Fysici, er
det jo kun en Smagssag ; Benævnelsen Amtslæger skal kun
antyde, at der efter min Mening bør være et mindre Antal
af Statslægeerobeder, svarende til den administrative Indde-
ling af Landet, med hvis øverste Embedsmænd de i Følge
deres Forretninger og hele Virksomhed ville komme til al
staa i stadig Forbindelse og Samraad.

Foruden de medikolegale Forretninger maa det i saa
Fald paaligge Amtslægerne at have Tilsyn med alle Liege-
forhold i Amtet; der maa gives dem Meddelelse om Lægers
Nedsættelse og om, hvilke Læger der er antaget af Stad-
og Landkommunerne i Amtet; fjremdeles maa Vakcinationen,
hvis regelrette Udførelse de have at vaage over, i de for-
skellige Distrikter efter Samraad med dem blive overdragen
til de henholdsvise Læger i Amtet« Det Samme vil være
Tilfældet, ved Behandlingen af epidemiske Syge, hvor de
ville have at paase baade denne og Gennemførelsen af de
nødvendige forebyggend e Foranstaltninger. I Forening med
en særlig Sagkyndig, en Fannacevt, af hvilke der, saaledes
som Dr. Ingerslev foreslaar, maa ansættes en eller to for
hele Riget, maa de til efter indbyrdes Aftale fastsatte Tider
foretage Visitationen af de i Amtet værende Apoteker og
Examination af vordende .Medhjælpere. Det er en Selvfølge,
at alle Anordninger fra den øverste Medicinalavtoritet maa
gaa igennem deres Hænder, ligesom ogsaa alle Indberetnin-
ger fra Lægerne. Ansættelsen og Afskedigelsen af Jorda^

173

mødre efler Aftale med Amtet og Tilsynet med dem under
deres Funktionstid maa paahvile dem, iigesom ogsaa at vogte
deres Forhold under indtrædende Barselfeberepidemier. De
ere det Offentliges lægekyndige Raadgivere og have Tilsyn
med Varetagelsen af en foruuflig Sundhedspleje i det dem
mQdergivne Distrikt.

Der er hidtil gjort Masser af Indberetninger, der kunde
benyttes Ul hygiejniskji^ Formaal, og for saa vidt Papirerne
ikke opbevares paa et eller andet Loft uden at være benyt-
tede, saa er der af Resten efter behørig lang Tid — et Aar
eller to — i Sundhedskollegiets Beretninger givet et Uddrag,
der ganske vist kan have sin Interesse, navnlig i historisk
Henseende; men dets egentlige Udbytte for den offentlige
Hygiejne er dog, naar vi skulle være oprigtige, saa at sige
lig Nul. Og dog er det fra statistiske Indberetninger, ind-
rettede som de skulle være og benyttede paa rette Maade,
at Hygiejnen skal hente sine bedste Støtter; det er dem,
der skulle være Grundlaget for alle Indgreb og Fordringer
fra Sundhedsplejens Side. Men skal dette ske Fyldest, maa
Materialet ikke gemmes og opbevares, til det kun bliver hi-
storiske data; men det maa benyttes og bearbejdes, saa at
sige som det bliver til. Endnu er vor Viden overordentlig
begrænset; vi vide ikke, hvorledes og i hvilke forskellige
Aldere Befolkningen dør i de forskellige Samfundsklasser
eller til hvilke Tider paa de forskellige Steder. Loven af
2den Januar 1871 angaaende Ligsyn er ganske vist kun en
halv Forholdsregel ; men saa længe vi ikke benytte det givne
Materiale, som det burde og kunde benyttes, have vi ikke
Ret til at beklage os over denne Balvhed. Dette Savn maa
Amtslægen kunne udfylde, og ban er den, der nærmest vil
kunne uddrage et Udbytte af Dødsattesterne som forbere«
dende Materiale til en videre Bearbejdelse af det statistiske
Bnreau, selv som Attesterne nu ere, med al den Mangel-
ftildbed i Angivelsen af Dødsaarsagerne ; men i saa Fald
maa han have dem, bearbejde dem og offentliggøre Udbyttet
Uge for Uge. Amtslægernes Virksomhed vil saaledes er-

174

fltatte statistike Bareauer med hygiejniske Formaal for Lan-
dets Amter.

Man skulde tro, at vort velstaaende, ret tæt befolkede,
lille Land særlig maatte egne sig til en gennemført, stadig
samtidig Belysning af hele Befolkningens Livs- og Døds-
forhold, og hvad have vi saa? Medens den uhyre Stad Lon-
don Uge for Uge offentliggør en udførlig Dedsstatistik, sam-
menholdt med 20 andre Byers og ledsaget af (Jgens mete-
orologiske og hygroskopiske Iagttagelser, have vi et aarligt
Yoluminøst Bind, som altid udkommer et Aar eller to for
silde.

Det er jo indlysende, at Amtelægen, som skal udføre
dette Arbejde tillige med sine andre Embedsforretninger, maa
leve udelukkende for sin Opgave og lønnes saaledes, at han
kan leve af sit Embede, ja, om det skulde vise sig fornø-
dent, saaledes at han formaar at udrede det Nødvendige til
Skriverhjælp.

Min ærede Kollega, Dr. Ingerslev, mener, at det er
en vigtig Betingelse ved den forestaaende Reform, at den,
naar den skal «vejes paa Folketingets Guldvægt*, ikke kom-
mer til at koste en Skilling mere end det Gamle, hvilket
med Vished antages at ville tale til dens Disfavør. Langt
mere begrundet end denne Ængstelse vilde jeg anse Fryg-
ten for, at Reformen blev en før sin Fødsel forældet Van-
skabning mellem nye Forhold.

F. F. VlrlL

Trudforauge 0i|;»i8Mer i Blodet ved febr. reewreBSt

Efter Obermeier (Berl. klin. V^chschr. 1873, Nr. 83).

Forf. har i Blodet af Patienter med febr. recurrens iagttaget
særegne traadformige Dannelser, som han erklærer for ejen-
dommelige for denne Sygdoms Feberperiode. I de sidste 4
Dger før hans Meddelelse i Berlins medicinske Selskabs Møde
den 26de Marts 1873 havde han undersøgt over 20 Patien-
ter med denne Sygdom og af disse iagttaget 9 hver Dag
under Sygdommens Forløb.

For at undgaa fremmede Iblandinger fra Luften o. A.
benytter Forf. sig af følgende Fremgangsmaade. De Syges
Hud og alle Instrumenterne blive afvaskede først med Alko-
hol, derpaa med varmt Vand. Efter Indstik med Lancetten,
sædvanlig paa Underarmen, bliver Spidsen af den fremtræ-
dende Bloddraabe opfanget paa Objektglasset og strax be-

175

dffikket med Dækglasset. Adgangen for Ijremmede Stoffer,
navnlig for Luft, hindres derved saa meget som muligt.

Ved 400 Ganges Forstørrelse ser man nu mellem Penge-
rullerne af røde Blodlegemer talrige Traade af Spiralform
og forskellig Længde bevæge sig livligt snart frit i Mellem-
rummene, snart siddende med den ene Ende fast paa Rul-
lerne. Paa Grund af deres overordentlige Finhed er det i
Begyndelsen ikke let at se dem; som Følge af deres livlige
Bevægelser ser man først efter nogen Tids Forløb en Del
af en Traad hæve sig i Vejret lidt efter lidt, som om den
begyndte at voie, indtil man ser den i dens hele Længde.
Onder Sygdommens første Anfald ere Traadene talrigst, om-
trent 6 — 8 i et større Mellemrum mellem Blodlegemerne.
Traadenes Bevægelse sker sædvanlig meget hurtig, og de
flytte sig snart med den ene, snart med den anden Ende
forrest; et Hoved kan ikke skelnes. Den allid spiralformig
snoede Traad antager alle Slags Skikkelser, snart løber den
lige ud, snart S-formigt eller kredsformigt. Disse Bevægel-
ser ere livligst paa friske Præparater og paa det opvarmede
Objektglas, saa længe Blodets Varme holder sig. Navnlig
da ser man kredsformig sammenlagte Traade, som kunne
ligne en Skive af Størrelse som et rødt Blodlegeme. Traa-
dene ere af forskellig Længde, fra et Blodkorns Diameter
(11 10—30 Mikromillimeter.

De yderst sirlige Bevægelser minde om Bevægelserne
af Piskene hos Englene, Fimrecellebaarene og Spermato-
zoerne. Ofte svømme to eller flere Traade sammen og
danne tilsyneladende én Masse, en tyk, bevægelig Stamme
eller en V-Form. Andre Gange ser man en Mængde Traade
danne en Hob som et sammenfiltret Nøgle. Formen min-
der da om en Amoebe, og man tror at se et næsten ens-
formig kornet protoplasma, fra hvilket de ikke sammen-
slyngede, frie Ender af Traadene straale ud. Hele Massen
er i skælveode Bevægelse og indeslutter ofte 10—12 røde
og hvide Blodlegemer. Af og til kan manogsaa se en
Traad klæbe med den ene Ende fast til et rødt Blodlegeme
og sætte det i Bevægelse, hvorved det kommer til at se ud
som et piskebærende Infusorie.

Traadene ere glinsende, ensformige, bløde, klæbrige
Protoplasmamasser, som navnlig ikke vise nogen Leddeling.
Ved Tilsætning af Vand, kulsurt og svovlsurt Natron holde
Traadene sig i Bevægelse, og ved de to sidste Stoffer bli-
ver Koagulationen af Fibrinen langsommere. Ved svag Ed-
dikesyre og Kalilud standser Bevægelsen; ligeledes ved Jod,
som ikke fremkalder nogen Farveforandring. Ved Glycerin

176

blive Traadene saa gennemsigtige, at de ikke mere kanne
Bkeloes.

Traadeoee Forekomst skal kun være bunden til Feber-
perioden af recurrens; fra den ferste Dag af Anfaldet indtil
Krisen ere de tilstede, derpaa forsvinde de. En Gang fand-
tes de endnu en Dag, en anden Gang to Dage efter Krisen,
men vare kun meget sparsomme og forsvandt da ogsaa.
Enten altsaa Traadene forsvinde pludselig eller ikke, findes
de i alt Fald ikke i Mellemtiden og efter det sidste Anfaid.

Den Omstændighed, at Traadene mangle i Mellemrum-
mene mellem Anfaldene, tyder paa, at deres Forekomst er
bunden til Feberprocessen. Have nu Traadene fremkaldt
Feberen, eller er Feberen tværtimod Aarsag til deres Frem-
komst? I sidste Tilfælde maatte man betragte dem som et
patologisk Eikret, og man maatte da forklare, hvorfor det
kun træfifes ved denne Febersygdom og ikke ved andre.
Det maatte da være paafaldende, at dette Stof, som man
maatte tænke sig analogt med Fibrin, altid udskiller sig i
samme Form og ikke som Fibrin snart i Naale, snart i Fnug
eller kornede Masser. Men en saadan Antagelse støttes
ikke ved nogen bekendt Kendsgerning. Paa Forfatterens
Henvendelse til en Botaniker har denne svaret med at er-
klære disse Dannelser for Spirilla-Former, meget overens-
stemmende med den af Cohn afbildede Spirochæte pli-
catilis.

Forf. anser dog ikke denne Identitet for utvivlsom,
skønt følgende Omstændighed taler derfor. Allerede Cohn
havde kort angivet, at Spirochæte forekommer i Tandslimen.
I Tandslimen hos en Recurrenspatient fandt Forf. de samme
Dannelser, dels i lignende Bevægelser, dels liggende stille
som slyngede Traade, saaledes som Botanikerne beskrive
Reder af Spirochæte. Hos en Patient, der havde det tre4]|je
Anfald, fandt Forf. ikke disse Traade. Da Cohn kun an-
fører, at han har fundet Spirochæte i Tandslimen, uden
nærmere at angive, hos hvem, maa man slutte, at Forekom-
sten i Tandslimen ikke er specifik for recurrens.

Derimod erklærer Forf. Dannelsernes Forekomst i Blo-
det for specifik for recurrens og anser dette for en betyd-
ningsfuld Kendsgerning. Det vil saaledes kunne tjæne som
et ufejlbarligt Middel til Differentialdiagnose. Desuden be-
viser det, at de saakaldte tyfoide Sygdomme ere forskellig-
artede Sygdomme. Man finder Traadene hverken ved eian-
tematlsk Tyfus eller ved Abdominaltyfus.

Forf. anfører til Slutningen endnu en anden Forandring
i Blodet af Recurrenspatienter. Man ser nemlig benimod

177

Febertidens Slatning en Rskke ejendomiDelige Celleformer
af Størrelse som to hvide Blodlegemer, hvilke indeholde en
Række rundagtige Korn af intensiv Lysbrydning, og disse
ligge tæt ved Siden af hverandre og opfylde hele Proto-
plasmamassen. Saadanne Dannelser ere ikke blot kugle-
runde; men man ser ogsaa andre Former, undertiden kelle-
eller stavformige; i et Tilfælde fandtes der ogsaa tendannede
epiteloide Celler, som tydelig viste en Kærne og vare be-
satte med Smaakorn. Disse Elementers Natur er ukendt;
men de ere bundne til Feberforandringernø ved febr. re-
currens.

Kloral H%m aMtisepticam.

Efter Dnjardln-Beaameti og Hirne (L'ud. méd. 1873. Nr. 62 og

Nr. 63).

Forff. have foretaget en Række af Forsøg, ved hvilke de
tro med fuldkommen Sikkerhed at have godtgjort Eloralhy-
dratets antiseptiske Egenskaber og derved at have banet
Vejen for en ny og beldbringende Anvendelse af dette Læge^
nriddel.

For at paavise de nye Egenskaber, som Forfif. tillægge
Kloralbydratet, er der foretaget forskellige Forsøg, af hvilke
det bl. A. fremgaar, at det i et Tilfælde ved Tilsætning af
dette Middel er lykkedes at forhindre Skimmeldannelse paa
et organisk Stof, en uren Opløsning af Kinasyre af Sirups
Konsistens, som uden denne Tilsætning snart overdroges
med Skimmel. I et andet Tilfælde, i hvilket der tilsattes 4
Grammer af en Opløsning af Eloralbydrat af Styrke 1 : 50
til en lidet koncentreret Opløsning af kemisk rent Ægge-
hvide, fandtes der endnu efter 6 Maaneders Forløb intet
Tegn paa Forraadoelse , selv ikke Lugt, medens en Opløs-
ning uden denne Tilsætning blev uklar og udsendte en stærk
Lugt af forraadnende animalske Stofifer. Et tredje Forsøg
er endnu mere overbevisende og skal derfor her meddeles
1 sin Helhed:

I et Glas, som rummede omtrent 250 Grammer, hældtes en Opløs-
ning af 2 Grammer Kloralhydrat I 100 Grammer Vand. Ligesom ved
de andre Forsøg var Kloralen fuldstændig ren, uden sur Reaktion og
navnlig uden Spor af Klor. Til Opløsningen sattes 20 Grammer smaat
skaaret Moskel kød. Derpaa forsynedes Glasset med en af to Huller gen-
nemboret Prop; i det ene af disse var anbragt et aabent Glasrør, 1 det
andet et Rør» som førte til et Liebigs Kugleapparat, der indeholdt en

178

Opløsning af salpetenart SølYllte og derigennem stod i Forbindelse
med en Aspirator. Glasset bley na stillet paa et Vandbad, hvis Tempe-
ratur blev holdt mellem. 38 og 39^. Luften lededes nu ganske lang-
somt yed Hjælp af Asplratoren, Boble for Boble, Igennem Vædsken i
Glasset og derfra gennem Opløsningen af salpetersurt Sølvilte I Lie-
bigs Apparat, yed hvilken det mindste Spor af Klor, som kunde frigø-
res ved en Dekomposition af Kloralet, vilde holdes tilbage. Her fandtes
altsaa alle Betingelser for en Gæring forenede: en ensformig Tempera-
tur, langsom og stadig Tilgang af Luft I umiddelbar Berøring med de
animalske Stoffer I Flasken.

Efter 34 Dages Forløb afbrødes Forsøget, og man fandt 1) at der
Ikke var nogen Uklarhed I Opløsningen af salpetersurt Sølvilte, hvilket
ylste, at der Ikke var udviklet Klor, 2) at Indholdet i Glasset Ikke ud-
sendte den mindste Lugt af forraadnede animalske Stoffer, men derimod
en svag Lugt af Kloral, 3) Muskelkødet var hvidligt, lidt opflosset som
Følge af den stadige Tilgang af luft; et graaligt Bundfald fandtes paa
Bunden af Karret. Dette Bundfald blev undersøgt med Mikroskopet og
yiste sig sammensat I) af uforandrede Brudstykker af Muskelfibre, 2) af
smaa kornede Masser, som syntes at være stivnet Æggehvide. 3) Der
fandtes ingen Bakterier eller desL Vædsken havde en svag sur Reak-
tion og Ikke den alkaliske Reaktion, som findes ved forraadnede orga-
niske Vædsker. Ved Opvarmning iLoagulerede den, og der> opløste sig
noget af Kødets æggehvideholdige Stoffer uden at bundfældes ved Klo-
ralen.

Flere andre Forsøg gave lignende Resultat. Ved en
Opløsning af Elorai af Styrke 1 Del til 100 boldtes en Be-
holdning af Urin en hel Maaned ganske klar , uden ammo-
niakalsk Lugt, med en let sur Reaktion. Ved 1 Gram Klo-
ral tilsat til 100 Grammer Mælk holdt denne sig i 8 Dage
uden at størkne og uden at skifte Reaktion.

Det synes heraf at fremgaa, at Elorai forhindrer Gå-
ringen i et stort Antal æggehvideholdige Stoffer. Man roaa
dog ikke deraf slotte, at Eloralen forhindrer enhver Slags
Gæring. Som følgende Forsøg viser, lader saaledes Ølgæ-
ringen sig ikke paavirke deraf:

1 to Glas anbragtes Sukker og Ølgær, en ringe Mængde af et am-
monlakalsk Salt og VInsyre. Til det ene Glas sattes 2 Grammer KloraL
De to Flasker stode I Forbindelse med to andre, som indeholdt en Op-
løsning af Baryt. De anbragtes i et Vandbad, og Temperaturen holdtea
i nogle Timer paa 28^. Ved Forsøgets Afbrydelse viste det sig, at der
havde udviklet sig Kulsyre fra hægge Glassene, hvilket fremgik af Bund-
fældelsen af kulsurt Baryt i de to med dem kommunicerende Flasker.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om den Mængde Elorai,
som i de ovenfor omtalte Tilfælde behøves for at forhindre
Gæringen, kan det anføres, at det i et Tilfælde ikke lykkedea
at forhindre Mælkegæring ved Tilsætning af 1 Del til 1000,
medens 1 D. til 100 gav tydeligt Resultat.

i Overensstemmelse med de omtalte Forsøg have Forff.
anvendt Kloral udvendig ved slet udseende Saar, Gangræn

179

af Bod og Slimhinder y fagedæniske Saar og Hudsygdomme
og set god Virkning deraf.

Naar man anbringer Kloralhydrat paa Huden eller Slim-
hinderoe, ser man en meget stærk kavstisk Virkning, som
aftager ved Fortynding med Vand og forsvinder aldeles, naar
Oplosningen kun har en Styrke af 1 Del til 100. Allerede
for længere Tid siden bar Bu rggr ae ve anbefalet Kloral som
et af de bedste Forbindingsmidler paa slet udseende Saar.
I Italien er denne Brug meget udbredt, og blandt de For-
fattere, som have rost dette Middel, maa især fremhæves
Dr. Francisco, som har anvendt Kloral i 69 Tilfælde af
gamle Saar, som havde modstaaet Anvendelsen af krafttigere
Ætsmidler. Den Opløsning, han anvendte, var meget kon-
centreret: 5 Grammer Kloralhydrat til 20 Grammer Vand.
Blandt hans Iagttagelser maa især fremhæves 5 fagedæniske
Saar, helbredede i 18 og 29 Dage.

Forff. have ligeledes anvendt Kloralopløsninger som For-
bindingsmiddel dels ved gangrænese Saar, dels ved Saar af
slet Udseende, men have aldrig brugt saa stærke Opløsnin-
ger som de omtalte; de have indskrænket sig til Fortyndin-
ger af i Del til 100 eller 1 Del til 50. De anvendte
første Gang Midlet i følgende Tilfælde:

Eleonore G., Blomsterhandlerake, 18 Aar, indkom paa Hospitalet
(liaison de aanté) den 2SdeATg. 1872 med en tyfoid Feber, omtrent paa
Sygdommens 15de Dag. Tilstanden havde pludselig forværret sig; stærk
Dyspnø, Kræftetab o. s. v. havde foranlediget Indlæggelsen paa Hospita-
let. Man fanet udbredt kapillær Bronkit over bægge Lunger. I 10 Dage
var hun saa haardt angreben, at man hver Dag kunde frygte. Døden.
Der anvendtes inciterende og styrkende Midler, og den 10de Dag indtraf
nogen Bedring. Der havde da dannet sig en stor gangrænøs Skorpe paa
os sacrum, maalende 12—15 Centimeter i Gennemsnit. Forbindinger
med Alkohol, derpaa med Klorkalk, gjordes flere Gange om Dagen, men
uden Virkning. Skorpen dannede en sortagtig, meget ildelugtende Masse,
og hver Dag angrebes den Syge af smaa Kuldegysninger, som man til-
skrev en putrid Resorption. Den kapillære Bronkit var helbredet. Efter
at de omtalte Forbindinger vare fortsatte 15—20 Dage uden Resultat,
fandt Beaumetx paa at anvende en Forbinding med Charpi, vædet med
en Opløsning af Kloral af Styrke 1:50. Virkningen var fortræffelig;
efter to Dages Anvendelse var der ikke mere nogen styg Lugt, og Saa-
ret rensede sig. 5 Dage efter vare de mortificerede Partler afstødte, og
der saas et stort, filsk, rødt, granulerende Saar; Kuldegysningerne havde
siden ikke gentaget sig. Forbindingerne fortsaltes endnu 8—10 Dage,
og den Syge forlod Hospitalet den 16de Oktober; Saaret var endnu ikke
lægt, og hun var meget svækket efter det lange Sængeleje.

I to lignende Tilfælde har Martineau efter Forfatternes
Opfordring anvendt Opløsninger af Kloral med stor Fordel;
der fandtes dybe gangrænøse Skorper, fremkaldte ved decu-
bitus, og de sædvanlige Midler vare anvendte aldeles uden

180

ffytte. Ved BehandlingCD med Kloralopløsning^r antoge
Saarene hurtig et godt Udseende og ÅrdannelseD gik hurtig
for sig.

1 et Tilfælde af Gangræn paa Halsen efter Rosen hos
et Barn paa 18 Maaneder anvendtes ligeledes Forbinding
med Kloral med god Virkning. Allerede Dagen efter at en
Opløsning af Styrke 1 : 50 var anbragt paa det 1 — 2 Centi-
meter dybe Saar af Størrelse som en Frank og med under-
minerede Rande, antog dette et bedre Ddseende, og 8 Dage
efter var Saaret næsten lægt.

Ogsaa ved fagedæniske Saar har dette Forbindingsmid-
del vist sig heldigt; saaledes hos en 27aarig Kvinde, der
havde et stort , hurtig voxende , gangrænøst Saar paa naiea,
der diagnosticeredes som en fagedænisk Cbanker. Ved den
nævnte Behandling standsedes øjeblikkelig Sygdommens Gang,
Saarets Udseende og Farve forbedredes, Lugten forsvandt,
og Ardannelsen skred hurtig og sikkert fremad.

Af disse og lignende Erfaringer synes det at f^erogaa,
at Kloralopløsninger have en meget heldig Virkning paa
ondartede Saar og hurtig bringe dem til at skifte Udseende;
de fjærne den stygge Lugt, hvormed disse Saar undertiden
ere forbundne, og medføre en hurtig Beling uden at for-
aarsage nogen kendelig Indvirkning paa Nervesystemet. Saa-
danne Forbindinger med Kloralopløsninger til en Styrke af
1 : 100 eller 1 : 50 fremkalde ikke nogen Smerte og blive
altid godt taalte. Maaske vil man kunne drage nogen Nytte
af dette Middel ved Kræftsaar og især ved Kræft i uterus,
hvor Indsprøjtninger af Kloralopløsninger kunne antages
ikke blot at ville formindske den slemme Lugt, men maaske
ogsaa kunne virke heldigt paa selve Saaret og endog have
en smertestillende Indflydelse. Der kan angaanede dette
Spørgsmaal imødeses Meddelelser af Do Ib eau, som er
sysselsat med herhen hørende Undersøgelser. Ogsaa an-
gaaende Midlets, som det synes, heldige Anvendelse mod
visse Hudsygdomme, som kronisk Ekzem, prurigo o. a., ere
Undersøgelserne endnu ikke afsluttede.

Forff. have ogsaa anvendt Opløsninger af 1 Del Kioral
til 100 Vand i Tilfælde af Empyem; Indsprøjtninger med
denne Vædske syntes altid at have en heldig Indvirkning paa
Sekretionen af pus og paa pleura. Denne Behandliogsmaade
anvendtes i 4 Tilfælde af Empyem, og den syntes at virke
kraftigere end Indsprøjtninger med Jod. Man kunde frygte
for, at saadanne Indsprøjtninger vilde virke skadelig ved Re*
sorption; men det er ikke Tilfældet. Der er ikke iagttaget
nogen lignende Virkning som efter Kloralens Brug gennem

181

larmkanaleD. I de af Forff. iagttagne Tiltelde føltes ingen
Smerte ved Indsprøjtningerne. Martin eau skal derimod
i et Tilfælde bave iagttaget en stærk brændende Fornemmelse
under Indsprøjtningen.

Da Kloralen, som det synes at fremgaa af de ovennævnte
Forsøg, forbindrer Urinens Dekomposition, synes dette Mid*
del skikket til at yde store Tjænester ved Bebandlingen af
Urinvejenes Sygdomme. Undersøgelserne desangaaende ere
imidlertid endnu saa nye, at man ikke af dom kan uddrage
nogen sikker Slutning om dette Spergsmaal.

Ved talrige Forsøg paa Dyr have Forff. endelig under-
søgt det Spørgsmaal, om Klorai tillige bar nogen Indvirkning
paa kunstig frembragt SeptikæmL Til dette Øjemed ind-
podedes samtidig paa to Kaniner, saa vidt muligt af samme
Størrelse, nogle Draaber septikæmisk Blod fra en tredje
Kanin; paa den ene af de to første Kaniner indsprøjtedes
derpaa under Huden en mere eller mindre betydelig Mængde
Kloralopløsning. Dette Forsøg, som er varieret paa utallige
Maader, bar imidlertid altid givet negative Resultater« Om
det afbænger af den ringe Mængde Kloral, som kan indføres
i Blodet af en Kanin, uden at den dør som Følge deraf,
hvilket indtræffer, naar Mængden overskrider 75 Gentigram-
mer, eller om Kloralen ikke er i Stand til at standse Bak-
teriernes Udvikling, er uafgjort. Saa meget synes med Sik-
kerhed at fremgaa af Forsøgene, at Kloralopløsninger ere
uden nogen Virkning paa den experimentelle Septikæmi.

Mye Bøger.

V. Bondesen: Nogle fornødne Oplysninger til
Overlæge Salomons vBemæirk ninger om Sund-
hedstjenesten i Felten». Tidsskrift for Krigsvæsen.
Ny Række 9de Binds 3dje Hæfte. Kbbvn. 1873. 48 S.

Det vil erindres, at Overlæge Bondesen for et Aars
Tid siden offentliggjorde en Afhandling om •Sundhedsvæ-
senet ved en Armé paa Feltfod«, hvilken Afhandling ft^em-
kaldte nogle •Bemærkninger om Sundhedstjenesten i Felten*
af Overlæge Salomon (se Anmæld. i «Uge8kr. f. Læger*
3dje R. XIV. S. 330 og XV. S. 208). Den i de sidstnævnte
Bemærkninger mod B.s Forslag rettede Kritik har nu frem-
kaldt oven anførte Gensvar fra B., der fremdeles hævder
sine Anskuelser og forklarer dem nøjere, idet han genoem-
guar de fdTskellige Punkter, der ere Genstand for Menings-

182

forskel hos de to Forfattere. Som eaadaoDe fremhæves: de
overordnede Lægers Antal og Funktioner og deres Forhold
til Afdelings- og Lasaretlægerne , Sygebærernes Uddannelse
og deres Tilslutning til Ambulancerne i Steden for Dannel-
sen af et eget, fira disse sondret Korps, Afdelingslægernes
Antal og deres Plads under en Fægtning, Ordningen af Xiæ-
Hesten i Ambulancen under dennes Virksomhed, Lasaretter-
nes Klassifikation og de forskellige Klassers Bestemmelse,
Ordningen af Cvakuationer og Sygetransporter, Kassation af
Ctjænstdygtige i Felten. Der er altsaa ikke faa Punkter,
hvor de to Forff. staa overfor hinanden med mere eller
mindre afvigende Anskuelser; dog er, som det ogsaa er
fremhævet i en af de tidligere Anmældelser, Forskellen min-
dre at søge i Grundsætningerne for Sundbedsvæsenets Ord-
ning i Felten, om hvilke de to Forff. i det Bele ere enige,
end i Maaden, hvorpaa og Midlerne, hvorved disse Grund-
sætninger skulle gennemføres. Da Forff.s Forslag derom i
Hovedsagen findes angivne i Anmældelserne af deres første
Afhandlinger, og da Overl. B.s sidste Indlæg væsentlig kun
forklarer og udvikler de tidligere udtalte Anskuelser uden at
fremsætte* nye, skal Anm. her ikke gaa ind paa Enkeltheder,
men indskrænke sig til at henlede Opmærksomheden paa
dette seneste Bidrag til Forhandlingerne om Sundhedsvæse-
net i Felten.

lekndtgørelM frt JutUsmlDlstrrlet af SOte Avgiist 1873 tDi, al Be-
stemneUerae i Uf af Ule Haj 1868 laitll Tlém iimåt 1 Infl nei lea-
•ya til Sktke, éer toktoime fra LfiW«k:

I Følge modtagen Indberetning antages den asiatiske Kolera at herske
epidemisk 1 LQbeck, og træde som Følge heraf de i Lo? angaaende For-
anstaltninger til at forhindre den asiatiske Koleras Indbringelse ad Sø-
vnen af 1ste Maj 1868 indeholdte Bestemmelser Indtil Yidere 1 Virk-
sombed med Hensyn til Skibe, som anlLomme fra den nævnte Stad.

Denne Bestemmelse træder strax i Kraft

Berelaiag aoi dea narr^vske Slndssygeaastalt far ftegaskakiaaret fra 4.
1ste April 1872 til d. 31te HarU 1873 iludes i •Ministtid.* for 1873 B.
Nr. 43, S. 471, og Beretnlag tn Øsflfleraei Skdssygeaastall for samme
Regnskabsaar sammesteds S. 473.

Bidrag, ladktBBa ttl prakllsereade Lage daadlli Eflarladta IndtU d.
31te Avgust (Meddelt af Hr. Fysikus P. Krebs i Odense):

Læge Carstens, Aarup, 6, Distriktsl. Colding, Nyborg, 10, Læge Lar-
sen, Bogense, 10, Kancellir. Hempel, Odense, 10, Stadslæge Helveg, do..

183

10, Læge Haslond, do., 10, Lage Fibiger, Tranekær paa Langeland, 10»
Oyerl. Abraham, Odeose, 5, HoBpitalsl. Møller, do., 10, Læge Bang, Struer,
5, Læge HaDsen, Svindinge, 5, Læge Kopp, Mi^rstal, 5, Læge Helberg,
Thisted, 10, En Unævnt, i T., aarlig i 5 Aar 5, Læge Ring, Skive, 8,
Dlstriktsl. Pontoppidan, Ringkøbing, 15, DistrikUl. Blicher, Middelfart, 10,
Prof. Paulli, København, 5, Læge Seligmann, Middelfart, 8, Læge A.
Lange, KJærby, 10, Distrikts]. Schou, Skive, 5, Læge S. Møller, Broast
pr. Aalborg. 5, DistriktaL Hansen, Hjørring, 10, Overl. Salicath, Faaborg,
10, Læge Bøttern, do., 5, Læge Grreboe, do., 10, Læge Lavætz, Assens,
5, Stadsl. Dorph, Aarhus, 5, Distriktsl. Johnsen, Halland, S, Aalborg
Lægeforening, 80, Læge H. Jørgensen, Nørre Nebel pr. Varde, 5, Justitsr.
Paulsen, Aalborg, 5, Distriktsl. Stenberg, Grenaa, 10, Læge Holm, Sinds*
sygeanstalten pr. Aarhus, 12, Distriktsl. David, Svendborg, 10, Læge de-
mensen, Nyborg (foreløbig 5, senere 10 til) 5, Distriktsl. Poulsen, Sal-
tum pr. Løkken, 5, Læge Kopp, Sæby, 5, LægeNommels, Brobyværk, 5,
Læge Gleerup, Aarup, 10, Distriktsl. Blæk, Varde, 5, Justitsr. Holst,
Ringkøbing, 10, Distriktsl. Fange], Elmelund, 5, Distriktsl. Rybsahm,
Ebeltoft, 5, DistriktsL Bjerring, Ærøskøbing, 5, Læge Bentzin, Svendborg,
2, Læge Vilandt, Ribe, 5, Læge Faber, Holstebro, 5, Dlstrltitsi. Rosen-
stand. Maribo, 5, Læge J. Lange, Høver, 5, DistrikUl. Klein, Kerteminde,
5, Læge G. Meller, Otterup, 10, EtoUr. Kjær, Ribe, 5, Distriktsl. Peter-
sen, do , 5, Læge J. Kjær, do., 5, Læge Tønder, Jerslev pr. Aalborg, 5,
Prof. Hannover, København, 10, Distriktsl. Gleerup, Holstebro, 10, Or.,
Overkirurg Holmer, København, 20, Læge Wiberg, Humle paa Langeland,
5, Distriktsl. Benzon. Ulekær pr. Holstebro, 5, Distriktsl. Blom, Assens,
5, Læge O. Storch, København, 5, Læge G. Clausen, do., 5, Læge P.
Bentzen, do., 5, Læge G. M. Holm, do., 5, Dr. J. J. Petersen, do., 5,
Læge Agier, Odder, 4, Læge Kietz, Varde, 5, Læge Struckmann, Nykø-
bing p. F., 5, Fysikus Bentsen, Viborg, 5, Læge Schmlegelow, Aarhus, 5,
Kancellir. Ditzel, Frysenborg, 5, Læge Michelsen, Hjørring, 5, DistriktsL
Røse, Rodkøbing, 10, Læge T. Lassen, København, 5, Læge Galllsen,
Norslund pr. Beder-Aarhus , S, Distriktsl. Gnndel, Vordingborg, 5, Læge
Videbeck, Stubbekøbing, 5, Læge A. Petersen, Svendborg, 5, Prof. En-
gelsted. København, 60, Læge V. Møller, Svendborg, 5, Dlttriktsi. Storm,
Rosenholm, 5, Læge Krohn, Rønde pr. Aarhus 5, Distriktsl. Brodersen,
Randers, 10, Læge P. Møller, do., 5, Læge Køster, do., 5, Læge Kuhn,
do., 5, Læge Langballe, do., 5, Læge il. Hansen, do., 10, Læge Nyrop,
København, 25, Læge Faartott, Nykøbing paa Mors, 5, En Unævnt, i O.,
10, Overi. Zabrtmann, Rønne, 10, Læge D. Schroll, Hillerslev- Højrup,
25, Læge C. Dons, Ringe, 10, Læge E. Bloch, do., 25. — lait 824 Rd.

Dfdslkld. D. 30teAvgust døde paa Sindssygeasylet ved Aarhus fhv.
prakt. Læge 1 Viborg Christian Frederik Carl Holm, 34 Aar gi.

Udnævnelser. D. 30te Avgust ere fhv. Korpslæge L. Kuhn samt
Reservelægerne S. J. H. Proschowsky, M. A. V. Andersen, E. C.
Nobel og J. A. Frandsen udnævnte til Korpslæger 1 det for Hæren
og Flaaden fælles Lægekorps fra d. 31te Avgust at regne.

Nedsættelser. Cand. med. d^ chlr. P. O. Brøndsted agter i denne
Maaned at nedsætte sig i Aarhus, cand. med. & chlr. L. P. Jensen har
d. 6te Septbr. nedsat sig i Kolding, cand. med. d^ cnir. Otto Petersen
agter i Begyndelsen af OlLlober at nedsætte sig 1 Nysted, cand. med. ét
cbir. V. Bentzien 1 Slutningen af Oktober i Middelfart.

t&i

I Følge Meddelelse flra Stadelægea ere i Dgen fira Onsd.

d. 27de Avgust til Tirsd. d. Sden Septbr. 1873 (bægge inU.)
ånmældte fra Lægerne i København i Alt 631 Sygdomatil«
fælde ; deraf af epidemiske Sygdomme 503» nemlig :

Bftri fra

Brystkatarr • . .
Lungebetændelse •
Halriiietændelse . •
Faaresyge . . .
Kighoste ....
Revmatisk Feber •
Mæslinger • • .^
Kopper . . . .''^»
Skaalkopper • . .
Skarlagensfeber . .
Koldfeber. • • .
Gastrisk og tyfoid Peb
Blodgang. . • •

Diarré

Koleiine • • • .
Strubehoste . . .
Diphtheritis . • .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . .
Barselfeber . . .
Skørbug ....

Ikif.

4
2

61
25

»
1

10
1

89
35

•
•
4
1

22
4

a
1

S-f oDderlAar« ftsBiia.

7
1

•

1
1

238

•

151 171 67 77

50S

Af de orenoiBYDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forelLomne 1: Vesterbrogade » St. KoDgensgade og Nørrebrogade; relativt
i Forliold til FolltemæDgden derimod i: Søgade (1,60 pCt), Tordenskjolds-
gade (1,16) og Frederiksberggade (0,96).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angWne epidemiske Syg-
domme anmældt: revmatisk Feber 1, Koldfeber 2, gastrisk og tyfoid Fe-
ber 3 og Kolerine 3; samt desuden: Gonorré 3 og konstit Syfilis 2
Tilfælde.

Desnden ere anmældte: Gonorré 55, veneriske Saar 29, konstitu-
tionel Syfilis 12, Fnat 15, Zona 4, StomaUtis 2, Forunkler 4 og Erytem
2 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 114 Læger.

G. A. Rettitb F«rUt. BUnc« LvBot Bovtrykk«ri.

lk«bi»Bliata. i« IS. Septhr« INS.

Ugeskrift for Læger.

3dJe Række XVK Nf. 13.

Redigeret af Dn f • Trier«

Indhold: L: Ob lo Miciiilnfeni Ltreiliei: TiiUatiM af Apttekw. Iilcri. Bi-

kMdlpnlMr fra JisUtmiiiilaritf af 5(6, «• ag 9da Sa^^. 4873. O^f af

løhaahaTif lartalitaUUM fer Jifi 4873. fabica. OgvUig« i^^iaka 8jf-
1 IfhnhaTi.

Ob ei HedidialrefeniL

Ved det sidste Lægemøde i Købeohavii blev det fortalt den
danske Lægestand, at den var privilegeret, og at den i Kraft
af dette Privilegium maatte være rede til at bære visse Byrder
og gere adskillige Opofrelser, naar Statens formentlige Vel
stillede slige Krav til den. Toge vi ikke meget fejl, var
det i Anledning af Ligsynsloven, at Lægerne modloge denne
Oplysning eller Tilrettevisning, hvad man nu vil kalde det,
og, saa vidt vi mindes, var det et Medlem af Sundheds-
kollegiet, som gav os den. Jeg antager, at Forsamlingen
modtog denne Oplysning med glad Overraskelse, ihvorvel
nogle Medlemmer dristede sig til at protestere og søgte at
gøre gældende, at, skulde der i dette Forhold imellem Pub-
likum og Læge være Tale om Privilegium, saa var Privile-
giet ubetinget til Gunst for Publikum, ikke for Lægen, der
snarere led under dette Privilegium. Og denne Paastand
var vel ikke helt greben ud af Luften, al den Stund det
er Publikum, ikke Lægerne, der skulle beskyttes véd denne
Lægernes fineret. *

Kapt. Marryat fortæller et Sted, hvorledes en kon-
vojerende engelsk Fregat beskyttede de Skibe, den kon-
vojerede, ved at lægge sig snart bag et, snart bag et andet

34 Je R«|ai« 16d« Bi.

186

af Konvojens Skibe, som paa den Maade maatté optage de
danske Kanonbaades Kugler. Det var vel ikke saa underligt,
at det ene efter det aodet af disse Skibe, som paa den.
Maade bleve beskyttede, bad sig fritaget for denne Orlogs-
maudeos Beskyttelse. Vi Læger kuooe med fuld saa megen
Føje bede os fritagne for den Beskyttelse, Staten skænker
os; ti som det nu gaar, Indskrænker Beskyttelsen sig til, at
vi ere stillede imellem en dobbelt Ild, idet snart Admini-
strationen, snart Publikum anser os for lovligt Bytte.

Bvori bestaar da den Beskyttelse, som denne Eneret
skulde yde Lægen? Skal det betragtes som en sær Begun-
stigelse, at den medicinske Student faar Lov til at studere
og arbejde, og det paa en Maade, som mindre end andre
Studier levner ham Tid til privat Erhverv, f. Ei. ved Infor-
mationer? Hospitalsgang og praktiske Øvelser kræve nemlig saa
megen Tid, at ikkun de færreste kunne tænke paa privat
Erhverv, naar de ikke skulle forsømme deres Brødstudium.
Men saa aabner Hovedstaden sine Hospitaler for ham; er det
da ikke en Begunstigelse? Sikkerlig er det det; men denne
Begunstigelse indrømmes ikke de Studerende, det er Sam-
fundets billige Krav, man herved gør en Indrømmelse. Kræve-
des den ikke af Samfundsvellet, hverken kunde eller burde
Bospitahrne paa den Maade aabnes for de Studerende.
Belier ikke maa det ganske overses, at de Studerende og
den danske Lægestand i det Hele betale et Ikke ganske
ringe Vederlag for denne Adgang til Hospitalerne, idet disse
faa deres Lægetilsyn besørget for en Betaling, der vel nok
kan stemples som nominel, naar den skal sammenlignes med
den Betaling, der erlægges for lige saa betroet og ansvars-
fuldt Arbejde i andre Samfundsstillinger. Naar man vil møde
denne Bemærkning med en Henvisning til Udlandet, hvor
det Samme er Tilfældet, saa skal det villigt indrømmes, at
Lægestanden hverken i Udland' eller Indland horer til de
begunstigede Klasser. Naar Lægeexamen er bestaaet, saa
har den unge Læge Lov til at praktisere, det vil sige,
arbejde i sit Fag, dersom man vil benytte hans Hjælp.
Skal eller kan det betragtes som en sær Begunstigelse?
Dog vel næppe, allermindst naar man ser, hvorledes den
store Masse Læger betales for deres Arbejde. Naar man
undtager nogle enkelte Læger i Hovedstaden og de større
Byer, vil man vel ikke Onde nogen Samfundsklasse, der ar-
bejder saa anstrængende for et saa ringe Vederlag. Fra
Midnat til Midnat, det hele Døgn igennem, skal han staa
til Publikums Disposition, og vil han ikke skjule sig uden-

187

for sit Hjem eller tage sin Tilflagt til en Ueandhed, som at
Bægle sig hjemme eller angive Sygdom, vil Pablikum gere
sin DispositioDsret gældeode med Noget, der grænser til
Cbarmhjærtighed, men som dog vel nærmest har sin Grund
i Publikums Sløvhed, Ligegyldighed og Lunefuldhed. Man
fortælle os Ikke, at delte følger som en Nødvendighed af
Lægens særegne Virksomhed. Efter mange Aars Erfaring
drister jeg mig til at paastaa, at dette hæsblæsende Hastværk,
hvormed Lægens Hjælp ofte forlanges, kun yderst sjælden
har sin Grund i Sygdommens Natur og Beskaffenhed, men
som oftest i Publikums barnagtige Tankeløsbed og Urime«
lighed; ti de Tilfælde, hvor Lægens øjeblikkelige Tilstede-
komst kan have nogen afgørende Indflydelse paa Sygdom«
mens Gang og Ddfald, beløbe sig næppe til én Procent af
det hele Antal Hastværksbesøg, Lægen har at gøre. Ind-
senderen, som nu har praktiseret i over en Menneskealder,
kan ikkun mindes et Par Tilfælde, hvor han med Sandhed
kunde sige, at hans Ankomst nu eller et Par Timer tidligere
eller senere vilde have haft Indflydelse paa Udfaldet.
Derimod vilde det falde meget let at nævne utallige Tilfælde,
i hvilke Mand har forsømt Hustru eller Forældre Børn i
Maaneder, ja i Aar uden at gøre sig nogen Samvittighed
deraf, men som dog blive yderst opbragte paa Lægen, fordi
han ikke øjeblikkelig vil staa ud af sin Sæng for at se tfl
en Syg, som de — den Syges Nærmeste — selv have for-
sømt i Maaneder og Aar. At det er kommet dertil, at Lægen
i Virkeligheden i Danmark betragtes som en retløs Person,
der hverken har Krav paa Hviletid eller Fritid, og som strængt
taget knap kan forlange sig betalt for sit Slid, deri har
ganske vist baade Regering, Publikum og Lægerne Hige
megen Skyld.

Hvad har f. Ex. Regeringen gjort for at støtte og sikre
Lægen i hans private Erhverv? Mindre end intet. Medens
ellers enhver Statsborger i Reglen kan fastsætte Prisen for
sit Arbejde og sine Varer, har man berøvet Lægen denne
Ret. Endnu staa Frdn. 20de Dcbr. 1619 og 4de Dcbr. 1672
ved Magt; ti (ianc. Plak. af 14de Maj 18 lo kan ikke siges
at have sat den ud af Kraft. Plakaten lyder saaledes: vOea
i Frdn. 20de Dcbr. 1619 og 4de Dcbr. 1672 for Læger
fastsatte Taxt skal vedblive og overgaa til Rigsbankspeoge
Sølvværdi saaledes, at der for hver Rigsort, som i sidstnævnte
Frdn. er fastsat, beregnes 40 j8 Rigsbankspenge Sølvværdi,
hvilken Tait imidlertid ikkun bliver at tage til Følge i de
Tilfælde, hvor Betaling for Lægens Tilsyn skal bestemmes-

188

ved KetteoB Middel, som f. Cx. i Opbudsboer, Stervboer,
eller deel., hvorimod det i Øvrigt skal være Lægerne al-
deles uformeot, ligesom hidtil brugeligt, at modtage ube-
stemte Honorarer for deres Tilsyn hos Syge, naar samme
af egen Drift eller efter frivillig Overenskomst ydes dem.i
Hvad der skal forstaas ved « eller desl.«, have Domstolene
forklaret derhen, at Taiten skal gælde, saa ofte en Patient
finder for godt at forlange sin Læges Regnings Billighed
afgjort af Retten. Vi møde her den Besynderlighed, at,
medens Rekvirenten ellers maa finde sig i at betale sel?
temmelig ublu Regninger, naar han ikke har sikret sig ved
en forudgaaende Akkord, er Forholdet omvendt, naar det
er Lægehjælp, der forlanges; ti i saa Fald er det ikke
Rekvirenten, men den Rekvirerede, der skal sikre sig. Det
bliver imidlertid lige uforklarligt, hvorledes Retten selv efter
Plak. 14de Maj 1672 har kunnet underkende en i sig selv
billig Lægeregning, al den Stund Rekvirenten fuldt saa meget
som Lægen maatte være forpligtet til at sikre sig ved « fri-
villig Overenskomst* , hvorpaå Plakaten giver Anvisning. —
«Hvorimod det i Øvrigt skal være Lægerne aldeles uforment
at modtage ubestemte Honorarer for deres Tilsyn hos Syge,
naar samme af egen Drift eller efter frivillig Overenskomst
ydes dem.» Saa det maa vi dog! O ja, enhver Stodder
bar vel Lov til at modtage en frivillig tilbudt Almisse. De
anførte Linier indeholde en saa uforskammet Haan imod
den hele Lægestand, at man maa undre sig over, at Lægerne
hidtil have taalt dem. Ved disse Ord sættes Lægehonoraret
i Klasse med Drikkepenge og Lægestanden med lejet Tyende;
ti det er da i Reglen ikkun sine Tjænestefolk, man kan for-
byde eller tillade at modtage slige frivillige Honorarer. —
Det var da ikke saa forunderligt, at den alm. danske Læge«
forening fandt, at den paagældende g 10 i Frdn. af 4de
Dcbr. 1672 ikke længere var tidssvarende og igennem sia
Bestyrelse henvendte sig til SundhedskoUegiet med Begæring
om, at Kollegiet vilde virke hen til, at deo blev sat ud af
Kraft. I sin Svarskrivelse af 5te Novbr. 1867 meddeler
Kollegiet, «at det er enigt med Lægeforeningen i, at g 10 i
den nævnte Forordning ikke længere er tidssvarende, og at
Kollegiet ikke skal undlade at gøre de til dens Ophævelse
fornødne Skridt, naar man finder en Lejlighed, hvorved disse
Skridt efter Kollegiets Skøn kunne gøres medNytte.« Hvad
fikal man sige om dette Svar? Ere vi Læger da en Flok
livegne Trælle, som maa lure paa sin Herres gode Uumør
for at fremkomme med en saa ydmyg Begæring som deD

189

at blive stillede lige med andre Statsborgere? Mon dog ikke
Sundhedskollegiet gaar vel vidt i sin ydmyge Forsigtigbed;
ti at Rigsdagen skulde møde et saa billigt Aodrageode med
et Arslag, antage vi i det Mindste ikke.

Det fejler jo ikke, at der blandt Lsgerne er mange,
som ville finde, at vi bave gjort altfor meget Væsen af
denne gamle Bestemmelse; det følger saa at sige af sig selv.
Naar og bvor Mennesker igennem mange Tider bave været
tinder et sligt unaturligt Tryk, der forsvinder efterhaanden
den rette Følelse af, bvad de skylde sig selv og deres Stil«>
ling. Men farligt er det, naar denne Følelse uddør hos
en Klasse Mennesker som Lægerne, bvem saa meget er
betroet; ti med denne Følelse gaar uendelig me^et tabt.

Men hvorledes opfatter nu det store Publikum i Ål-
mindelighed Lægens Stilling? Indtil meget langt ind i Mid-
delalderen udøvedes Lægekunsten næsten udelukkende af
Gejstligheden. Dennes uhyre Besiddelser og indtægter satte
den i Stand til at udøve denne Virksomhed uden Vederlag;
den opfyldte saaledes ikkun en bydende Pligt. Heri maa
vel søges Grunden til, at Lægens Virksomhed, selv efter at
den var gaaet over i Lægmænds Hænder, blev opfattet an-
derledes end alt andet Arbejde. Af den store Masse Klo-
stergods, der i de protestantiske Lande tilfaldt Kronen, an-
vendtes ikkun en saare ringe Del af Staten til at lønne
Læger, og paa samme Tid vedblev det store Publikum at
betragte Lægevirksomheden som en Kærlighedsgerning, der
ikke havde Krav paa andet Vederlag, end hvad Vedkommende
maatte finde for godt frivillig at yde. Og denne Opfattelse
har holdt sig til vore Dage, for saa vidt som Publikum for-
langer, at Lægen skal betales ikke i Forhold lii sit Arbejdes
Værdi, men i Forhold til den Syges Formue og Lejlighed.
Denne Opfattelse og den Betalingsmaade, som den medførte,
lod sig tildels forsvare, saa længe det gamle Samfund endnu
stod; ti under det gamle korporative Samfund fulgte med
Korporationsfølelsen ogsaa en inderligere Følelse af det kor-
porative Ansvar. Korporationerne sørgede selv for sine
Fattige, navnlig for sine fattige Syge, og Rigmanden hono-
rerede sin Læge ofte næslen fyrstelig, fordi han anerkendte
denne de Riges Forpligtelse til at betale for de Fattige.
Bvad der endnu mere uoder det gamle korporative Samfund
bidrog til at hjælpe paa Systemets svage Punkter, var den
Omstændighed, at Samfundet i sin Egenskab af korporativt
Samfund ikkun havde faa Individer, der stode udenfor en
hvilken som helst korporativ Kreds og saaledes vare over-

190

ladte til sig selv. Men det er meget tvivlsofnt, om Syste-
met DU, da det gamle SamTund med sioe Korporationer er
sprængt, kan holde sig ret længe. Paa den ene Side bliver
Tallet paa dem, som kunne siges at betale for Andre end
sig selv, stedse ringere, medens Tallet paa de Sletbetalende
og Ikkebetalende stiger ganske uhyre. Naar man ikke vil
være uretfærdig, maa man indrømme, at det er den hejere
Middelklasse, der i Forhold til sin Ævne betaler bedst og i
Reglen ulige bedre end de andre Samfundsklasser, som
endnu holde paa det gamle System, hvori de faste Aarsak-
korder udgøre et nødvendigt Led. Det er i Overensstem*
melse med Akkordsystemet, at vedkommende Husfader selv
fastsætter det aarlige Lægehonorar i Henhold til sin egen
Opfattelse af sine Kaar og Stilling. Blandt de Rigeste og
Højeststillede er der derimod ikke saa faa, som nok bolde
paa det gamle System, for saa vidt de bolde paa Huslægen
med fast Akkord, men som paa den anden Side ere altfor
Døjeregnende i Fastsættelsen af Honoraret og synes at mene,
at Lægen er godt honoreret, naar han for de enkelte Besøg
omtrentlig oppebærer, hv^d han vilde faa for en Rejse til
en Gaardmand. Det er overhovedet aldeles umlskendeligty
at to Systemer for Tiden arbejde Side om Side, og denne
Dobbelthed bevirker en Forstyrrelse, som gaar ud over Læ-
gen; ti saa længe Akkordsystemet bestaar, vil altid Betalin-
gen for de enkelte Besøg og Konsultationer — udenfor Ak-
kord — blive trykket lavt ned. Hvad er nu at foretrække
— Akkordsystemet med den faste, men i Forhold til Arbej-
det lave Betaling, eller Ikke-Akkordsyslemet med sin usikre,
men i Forhold til Arbejdet højere Indtægt? De fleste ældre
Læger ville jo vel holde paa det første, i hvilket de ere op-
voxede, og som tillige giver dem en vis Betryggelse; men
deraf følger ikke, at det er enten det naturligste eller sun«^
deste. Det er jo ikke ganske uvæsentligt, at Lægen som
akkorderet Huslæge spilder en urimelig Tid paa ørkesløse
Besøg; ti naar der skal betales for hvert enkelt Besøg, be-
tænker man sig nok paa at misbruge Lægens Tid paa den
Maade. Endnu mindre kan det kaldes uvæsentligt, at disse
faste Akkorder ofte føles som et utaaleligt Tryk af vedkom**
mende Familie; ti at opsige sin Huslæge er ofte det Samme
som at bryde ikke blot med ham, men med mange andre
Familier. Selv om man nærer Mistillid til sin Huslæge,
ømmer man sig ved at vælge en anden Huslæge og trøster
sig med, at man, naar det kniber, kan tilkalde en Læge for
det enkelte Tilfælde. Men netop denne Ulyst til at afske^

191

dige 8iD Buslsge er UI liden Baade for Lægestanden i det
Bele, da den i maoge Tilfælde tjæner til at beskytte Mid-
delmaadigheden paa den virkelige Dygtigheds Bekostning, og,
bvad der er nok saa betænkeligt, den bidrager i mange Til-
fælde til at sløve Lægen. Naar en Læge nemlig ferst har
sikret sig Akkorder med de rigeste og mest ansete Familier
i en By eller Egn, har en Kollega, selv om denne nok saa
meget maatte overgaa ham i Dygtighed og Erfaring, ingen
Cbaoce overfor ham, og han maa finde sig i at trælle surt
for en meget lav Betaling blandt den fattigere Befolkning.
Grunden til, at saa mange baade Læger og Ikke-Læger holde
fast ved Akkordsystemet med det aarlige Honorar, er vist
nok tildels den, at man identificerer Akkordsystemet med
Buslægesystemet og mener, at dette vil falde bort med hint;
men det er en Fejltagelse; ti Enhver kan jo i Sygdomstil-
fælde ty til den samme Læge, selv om denne ikke er knyt-
tet til Familien ved aarligt Honorar. 1 Eugland, hvor man
slet ikke kender til vort Akkordsystem, har dog enhver re-
spektabel Familie sin Huslæge. Selv vore egne Gaardmænd,
som kun undtagelsesvis slutte Akkord med Lægen, knytte
sig i mange Egne saa fast til den Læge, de en Gang have
benyttet med Tilfredshed, at de saare nødig slippe ham.
Indsenderen mindes saaledes ikke at have mistet en eneste
Gaardmandsfamilie blandt sine Klienter i en meget lang Aar<»
række.

Medens saaledes ikkun enkelte Familier betale deres
Huslæge et Honorar, der er større, end at det gennemsnitlig
kan betragtes som et passende Vederlag for ydet Lægehjælp,
og medens saare Manges Aarshonorar er næsten latterlig
lille, saa er Publikum i sin Helhed lige fuldt altfor tilbøjeligt
til at mene I at Lægen i en ganske særegen Grad er for-
pligtet til at komme de lavere Folkeklasser til Hjælp ved for
intet eller et rent nominelt Vederlag at tilse deres Syge.
Man synes rent at glemme eller overse, hvilke uhyre For*
andringer der er foregaaet i Samfundet, hvorledes Opløs-
ningen af det gamle Samfunds Korporationer — Godser,
Lav o. s. V. — har bidraget til, at de store Formuer sam-
les paa sammenlignelsesvis færre Hænder, og at samtidig
hermed den store Arbejderklasse tiltager i en utrolig stærk
Grad. Medens Befolkningen i sin Helhed fra 1860 til 1870
er tiltagen i København med 16 9 pGt., i Købstæderne med
14,8 og i Landdistrikterne med 9,6 pCt., er Daglejerklassen
henholdsvis tiltagen med 67,3, 31,4 og 12,9 pCt., hvortil
endnu maa bemærkes, at Daglejerklassen ikkun omfatter en

192

forholdsvis mindre Del af de lavere Klasser, idet smaa Has-
mænd, Fabrikarbejdere og flaandværkssvende, naar de med-
taltes, vilde forøge Tallet ganske umaadelig. Denne uhyre
Menneskemasse, der, lavt anslaaet, udgør en Tredjedel af
Befolkningen, forlanger Samfundet, at Lægen skal tilse for
en meget lav eller slet ingen Betaling. Overfor denne Sam*
fundsopinion staap Lægen værgeløs, og den Læge, der vilde
trodse den ved at lade sig betale anstændig, skulde nok faa
at føle, hvor afmægtig han er. Ikke engang naar disse
Klasser forene sig i Sygekasser og formentlig have Raad til
at betale deres Læger, kunne disse komme til deres Ret.
Den Betaling, der bydes Lægerne af mange Sygekasser, er
saa lav, at der næppe er noget Slags Arbejde, der betales
slettere. Man har i den allersidste lid Exempel paa, at en
Sygekasse, der, saa vidt vides, tæller omtr. 700 Medlemmer
og blandt disse meget velstaaende Folk, har budt Lægerne
en Betaling, der knap ækvivalerer det Vederlag, som et By-
bud forlanger for sin Gang, og Lægerne have modtaget Til-
budet. Skulde man tro det muligt, at der kan bydes en
Læge 16 Sk. for et Besøg og 8 Sk. for en Konsultation (jfr.
•U. f. Lb for 15de Febr. 1873), og at dette Besøg og denne Kon-
sultation uden Forhøjelse af Betalingen kan indbefatte ope-
rativ Bjælp , f. Ex. Amputation, Fødselshjælp, Tandudtræk-
ning? Man skulde forsøge paa at byde Tandlægerne saa-
danne Vilkaar! Lige saa mærkelig er den Maade, hvorpaa
slige Skambud forsvares. «Lægerne», siger man, tsom ar-
bejde for en Sygekasse, ere i alle Tilfælde sikre paa et, om
end lavt Vederlag, medens de, saa længe de vare henviste
til de enkelte Medlemmer inden Sygekassens Oprettelse, al-
drig vare sikre paa at erholde noget Vederlag.« Dette For-
svar viser tydelig nok, hvorledes Samfundet tror sig beret-
tiget til at behandle Lægerne. Undertiden undskylder man
det lave Lægehonorar med, at Arbejderne, som ere Medlem-
mer, ikke kunne betale et højere aarligt Indskud, end de
gøre, og at der af dette Indskud ikke kan ydes større Læge-
honorar. Uvor megen Lid man kan sætte til denne Paa-
stand, ses bedst deraf, at mange Sygekasser, navnlig paa
Landet, hvor slige Foreninger arbejde under langt vanskeli-
gere Vilkaar, se sig i Stand til at yde Lægen et nogenlunde
passende Vederlag. Men det er overhovedet en farlig Paa-
stand at fremkomme med, den nemlig, at Arbejderne ikke
formaa at betale et tilstrækkeligt Indskud i Sygekasserne, —
hvis den for Øvrigt er sand, hvad dog i mange Tilfælde tør
betvivles. Kan hemlig en husholderisk, ædruelig, flittig, stadig

193

og dygtig Arbejder ikke betale el passende Kontingent til
Sygekassen, saa er Arbejdslønnen for lav; ti denne maa i
alle Tilfælde være saa bøj, at Arbejderne af den ogsaa kunne
udrede Betaling til Læge og Apoteker under den Slags Syg*
domstilfælde, som ikkun de færreste Mennesker ganske
kunne baabe at undgaa; Talen er naturligvis ikke om de
kroniske Onder eller om Lemlæstelser, som gøre Mennesket
til Invalid for Livet eller dog for en uberegnelig lang Tid.
Den, der altsaa paastaar, at Arbejderen ikke er i Stand til
at betale et passende Indskud i Sygekassen, siger med det
Samme, enten at Arbejdslønnen er for lav, eller at Massen
af vore Arbejdere ikke er i Besiddelse af de figenskaber,
som karakteriserer en god Arbejder; men hvorom Alting er,
hvad enten den ene eller den anden af disse Grunde eller
maaske bægge i Forening skulde være gyldige, saa skønnes
det ikke, hvorledes man kan forlange, at Lægen skal bøde
herfor. Hvor sandfærdig imidlertid denne Sygekassernes
Paastand om Uformuenhed til at erlægge et passende Læge*
honorar i mange Tilfælde er, ses bedst af et Regnskab, som
nylig er kommet os for Øje. Den samme Sygekasse, som
ikke har set sig i Stand til at byde sine Læger mere end
16 Sk. for Besøget og 8 Sk. for en Konsultation, har nu
opgjort Regnskabet for det første halvandet Kvartal, so«
paa Grund af Loves Trykning og andre Ddgifter, der staa i
Forbindelse med Oprettelsen, samt megen Sygdom i Juli,
har været meget dyrt. Den har haft en Indtægt afl561Rd.
imod en Udgift af' 1180 Rd., altsaa et Overskud 481 Rd.
i disse Maaneder« Faar det ikke Udseende af, at Syge-
kassen forlanger, at nogle faa Læger ved deres Slid og Op-
ofrelse skulle erhverve Sygekassen Midlerne til at oprette
en Alderdomsforsørgeiseskasse , Understøttelseskasse eller
anden lignende Anstalt for Medlemmerne?

Denne Publikums og det Offentliges Tilbøjeligbed til
næsten uden Vederlag at bebyrde Lægen med Sygeplejen af
den store Skare Ubemidlede og Fattige, bliver paa Grund af
Byrdens ulige Fordeling ofte meget trykkende. Publikum
synes at gaa ud fra, at den velbetalte og ubetalte eller slet-
betalle Praxis er ligelig fordelt imellem Lægerne, saaledes
at Forholdet imellem den velbetalte og den sletbetalte Praiis
for alle Læger er det samme; men det er en uhyre Fejl-
tagelse, hvad inan kan forvisse sig om overalt, hvor flere
Læger praktisere i den samme Kreds. Blandt Lægerne som
blandt alle andre Mennesker findes der altid en stor Del,

194

som have et ejeodommeligt Greb paa at sikre si^ alle en
StilliDgs Fordele, og at vælte Sliltiogens Byrder og Ubehage-
ligheder over paa Andre. Der er Læger, som, saa at sige,
kun praktisere paa første Sal, og der er Læger, som i Ho-
vedsagen ere henviste til Kælderetagen, og dersom man fra
Etagens Oeskaifenhed vilde siulte til Lægens Dygtighed, vilde
man i mange Tilfælde tage grusomt fejl« Enhver af os vil
kunne udpege mangen en Aliddelmaadlghed, som med Titel
af Professor besørger sin indbringende Praiis i en mere
eller mindre elegant Ekvipage, medens hans langt dygtigere
Kollega gaar sin beskedne, trælsomme Vej til Fods uden an*
den Anerkendelse end den, der bliver ham til Del blandt
den fattige Befolkning, der sjælden kan ledsage sin Aner-
kendelse med en tilsvarende Betaling. De, som mene, at
alle Læger maa begynde paa samme Maade, nemlig med de
Smaa og de Fattige, for saa i Tidens Fylde at ende med de
Store og Rige, tage mærkelig fejl, idet ikke saa faa Læger
begynde med at arve en Kollegas fornemme og indbringende
Praxis. — Dersom de højere Klasser bedre vidste, hvad der
forlanges af Lægen i denne Retning, vilde de vel være mere
varsomme med deres Forlangender; men de have ingen
Anelse om, hvilken Skat der kræves af Lægerne. »Sko*
flikkeren, der bor hernede i Kælderen, har en syg Kone,
roen han er uhyre fattig og har ikke Raad til at betale en
Læge, vil De ikke tage Dem af de stakkels Mennesker?«
Den Slags Anmodninger modtager Lægen stadig — vel at
mærke, ikke den fornemme, kørende Doktor; hvo tør vel
komme til ham med et sligt Forlangeode? — og glad maa
han være, naar den Barmhjæriighedsgerning, der saaledes
kræves af ham, ikke fører ham hen i en fjærn Afkrog, hvor
han ellers ikke har en eneste Patient. Gud forbyde, at No-
gen skulde tro, at vi med disse Ord ønskede at kaste en
Skygge paa vore dygtige og ansete Kolleger, blot fordi de
have vundet fortjænt Anerkendelse. Der findes blandt dem
Mænd, som trolig tage deres Del af Standens Byrder. Men
at ikke al Anerkendelse er fortjænt, mindst blandt Lægerne,
følger af sig selv. — Paa den Maade — nemlig ved Lægens
ubetalte Arbejde — sparer Samfundet uhyre Summer. Læ-
gerne ere som Klasse ikke rige nok til at bringe dette Offer.
Hvor lidet dette er Tilfældet, ses bedst deraf, at Lægen saa
at sige næsten aldrig — Undtagelserne indskrænke sig til nogle
faa Læger i de større Byer — ser sig i Stand til at trække
sig tilbage i Tide Ara Forretningerne. Trods et Slid, som
næppe kendes udenfor Lægestanden, maa han holde ud til

195

OraYen gemmer ham; ban maa ofte fortsætte med ait an^
svarsfulde Arbejde til en Alder, i hvilken han selv føler, at
ban er opslidt baade paa Sjæl og Legeme, og der maaske
endda med Bekymring for sine Efterladte. Dersom' der er
Nogen, der særlig kunde have Krav paa en rolig og sorgfri
Alderdom, saa er det vel Lægen.

Men det vilde være ubilligt at kaste den hele Skyld paa
Publikum; ti Bovedskylden maa altid falde paa Lægen eller
Lægerne selv, som ved indbyrdes .Skinsyge og Ufordragelig*
hed give Publikum Magten. En ganske lille Smule Sam«
menhold og en virkelig Følelse af, hvad Lægen skylder ikke
blot sin Kunst og sig selv, men ogsaa Publikum, vilde øje-
blikkelig forandre Lægens Stilling til det Bedre. Overalt,
hvor Lægerne holde lidt sammen og vise lidt gensidig For-
dragelighed, ser man Sandheden heraf bekræftet. Det er
kun, hvor vi selv give Publikum Magten, at del bliver I Stand
til at øve dette Tyranni over os. Medens Priserne paa alle
Livets Fornødenheder Dag for Dag stige, ser man mange
Steder Lægerne underbyde hinanden og tilbyde deres Hjælp
paa Vilkaar, som, hvad Vederlaget angaar, stille dem lige
med Daglejere; ja, det er ingen Overdrivelse, Lægerne yde
i mange Tilfælde deres Hjælp imod et Vederlag, som ingen
Daglejer vilde lade sig nøje med. Ingen har Lov til at un*
dervurdere sit Arbejde; ti derved skader han ikke blot sig
selv, men ogsaa det Publikum, han arbejder for. Det kan
jo nok gaa til en Tid; men der kommer altid et Tidspunkt,
da denne Undervurdering skræmmer Tilbudet bort, og Ar-
bejdet er altid undervurderet, naar det ikke betales i Hen-
hold til og i Overensstemmelse med det Udlæg af Kapital og
Kræfter, det kræver. Publikum, det store Publikum, har
dog tllsidst ingen anden Rettesnor for sin Dom om Arbej-
dets Betydning og Værdi end den Pris, der kræves for det,
og man har ingen Grund til at blive vred paa det for Un-
derkendelse og Miskendelse, naar man selv undervurderer sit
Arbejdes Pengeværdi, — netop Pengeværdi; ti Pengeværdien
er dog den eneste Værdimaaler, man har at rette sig efter,
naar Talen er om denne Verdens gode Ting. Naar vi
vurdere os selv og vort Arbejde saa lavt, hvor kunne vi saa
forlange, at Publikum skal vurdere os højere? Men finde vi
os ikke i denne Undervurdering, saa ville mange af os
komme til at sulte. Det er meget muligt; men der gives
ogsaa Tilfælde, hvor en hæderlig Mand maa foretrække at sulte
for at modtage et upassende Vederlag. Vi ville ikke trætte
Læserne med en Opregning af de mange Tilfælde, hvori

196

skafnløse Tilbud ere gjorte og — desto værre modtagne; vi
skulle indskrænke os til et Par Exempler. Naar et stort,
velhavende Sogn byder en privat Læge, der bor en balvanden Mil
borte, 30 Rd. aariig for at overtage Tilsynet med dets Fattige,
og det med egen Befordring, og saa dette Tilbud modtages,
paa hvis Vegne bliver man sa^ med Feje mest indigneret —
Tilbydernes eller Modtagerens? Jeg antager paa den sidstes.
Af et Sogneraad er man ikke altid berettiget til at forlange
den Slags Takt, Delikatesse eller Billlghedsføielse; men Læ-
gen skulde dog vel ikke ganske have fraskrevet sig disse
Egenskaber. Naar Talen er om et helt Sogn, kan det jo
fornuftigvis ikke forudsættes, at Sognet ikke skulde have
Ævne til at udrede en rimelig Betaling for sine fattige Syge.
Det er Jo vel saa, at Kommunerne i Almindelighed ikke
«ælte nogen stor Pris paa, at deres Fattiglemmers Liv for-
længes; men i Henbold til denne Betragtning kan man dog
ikke vurdere Lægens Arbejde. — Naar en Arbejderforening,
der tæller 7 — 800 Medlemmer, byder Lægerne en Betaling
af 16 Sk. for et Beseg — heri indbefattet operativ Bjælp og
vanskelige Forbindinger og Undersøgelser -^ og 8 Sk. for
en Konsultation i Lægens Hjem, og de tre Fjærdedele af Byens
Læger gaa ind paa dette Tilbud, skal man saa forbavses
mest over, at et sligt Tilbud gøres, eller at det modtages? —
Hvis man ikke vil sulte, maa man vel Onde sig deri, vil som sagt
En og Anden svare; men det er aldeles falsk; ti det er netop
denne Underkendelse af sin Virksomheds Betydning, der
truer Lægestanden med Sultekost. Den, der gør sig til Hund
for et Ben, maa finde sig i, at der kun tilkastes ham Ben.
Det er denne uhyggelige Mangel paa Sammenhold imellem
Lægerne indbyrdes i Forbindelse med en ofte lige saa uhyg-
gelig, fornem Ligegyldighed hos Standens overordnede og
indflydelsesrige Mænd, der truer med at undergrave Stan-
dens Selvagtelse og med den dens Indflydelse og Anseelse
hos Publikum. — Lad os tage et andet Exempel. Man har
besluttet sig til at holde den størst mulige Krigsmagt; men
har man sikret denne Krigsmagt den fornødne Lægehjælp i
Tilfælde af Krig? Der mangler vist overordentlig meget, og
dog rykker vel nu til Dags næppe nogen Armé i Marken uden
det fornødne Lægepersonale. Man gør vel llpgning paa, at
man i Tilfælde af Krig kan erholde det fornødne Lægeper-
Bonale ved Hjælp af Udskrivningen. Hvor vidt denne Bereg-
ning vil holde Stik, naar det kommer til Stykket, turde dog
være tvivlsomt; i alle Tilfælde udsætter man sig for at faa
Læger, der aldeles fattes Uddannelsb som Militærlæger, og

197

det er ikke 8aa ganske uvaifientUgt; ti paa Valpladsen og
ved Ambulancen vii den civile Læge mede Tilfælde og For-
bold, aom han kun kender lidet til fra sin tidligere Virk«
somhed. Lad nu være, at Beregningen slaar til, saa kan det
kun ske derved, at Lægestanden i Fredstid bærer den bele
Byrde heraf, idet det er for dens Regning, at en stor Del
Militærlæger underholdes. Som ved alt Slags Spil forudsæt-
ter den Enes Vinding den Andens Tab« I dette Lotteri kan
Statskassen kun vinde paa Lægernes Bekostning; ti kun i
det Tilfælde, at det er meget daarlig fat med Lægestanden,
kan Armeen vænte at faa sine tomme Pladser besatte. — *
Der er imidlertid et andet Forhold, som ikke bør forbigaas
i Tavshed. I den nu gældende Arméplan udgør Underlæge-
institutionen et væsentligt Led. Man kan ikke Andet end
bifalde, at unge Læger aftjæne deres Værnepligt som Un-
derlæger; derimod lader det sig ikke paa nogen Maade for-
svare, at man benytter dem som Læger uden at give dem
Plads og Rang som Løjtnanter i Reserven. Mao har pla-*
ceret dem imellem UnderofDcererne. Armeen burde aldrig
bave budt dem denne Stilling, og de unge Mænd skyldte
deres Kunst ikke at gaa ind paa slige Vilkaar. De vare
fuldt berettigede til at vægre sig og til at foretrække de
Meniges Rækker, hvor Alle uden Persons Anseelse ere for-
pligtede til at stille sig. Det kan man forlange af dem, som
af enhver Anden; men det kan billigvis ikke forlanges, at
en Mand skal tjæne Armeen med ei^ Færdighed og Fag-
kundskab, som kun kan erhverves efter forudgaaede Prøver
og Examiner, der kræve adskilligt mere Arbejde, Tid og
Ævne end de Prøver, en Løjtnant i Reserven maa un-
derkaste sig for at naa denne Stilling, uden i det Mindste
at stille ham lige saa højt som Reserveløjtnanten. De
inkarnerede Militære, som ere tilbøjelige til at holde paa en
militær Absolutisme, mene, at Armeen er berettiget til at
benytte i Armeens Tjæneste en hvilken som helst Færdig-
bed og Ævne, en Soldat maatte være i Besiddelse af, og
benytte ham til et hvilket som helst Arbejde det maatte
falde de Kommanderende ind at kræve af ham. Hvor
strængt dette fortolkes, saas bedst, da det for faa Dage
siden blev paalagt en OfQcersaspirant , der fjorten Dage
senere skulde være OfQcer, at være Profos og tildele en
Soldat de denne ved Krigsretsdom idømte 50 RoUingslag.
Man væmmes rent ud sagt herved, og man væmmes dobbelt,
naar man erfarer, at det skal være af Sparsommeligheds-
bensyn, at man bar strøget Profosbestillingen. -* Vi skulle

198

her ikke bestride denne Armeens Magtfylde; men vi fordr«
derimod, at, eaa ofte Armeen vil benytte en Soldats særegne
Fagdygtighed, er den forpligtet til at lade vedkommende
Soldat indtræde i den Rang blandt Kombattanterne, som han
i Følge denne sin Fagdygtigbed indtager imellem disse
udenfor Militæretaten; vil man ikke det, maa man lade ham
blive i de Meniges Rækker og gøre den menige Soldats
Gerning. Ingen faar Lov til at gøre Assistent«, Volontær-
end sige Kandidattjæneste paa noget af vore Hospitaler uden
at være Student med 2den Examen; man behøver derfor
ikke at nære nogen Tvivl om, hvor vidt den, der udtages til
Underlæge, i Samfundet rangerer med OlOcerer eller Under*
officerer. Saa vidt vides, var der kun en eneste ung Læge,
som modsatte sig, og fejle vi ikke, maalte man give efter,
da den unge Mand ikke vilde give efter, og der kan ikke
være Tvivl om, at, havde de unge Studerende eller Læger
holdt sammen og vare de blevne støttede tilbørligt af deret
naturlige Værger — Suodhedskollegium og Stabslæge —
vilde aldrig denne anstødelige Bestemmelse have ladet sig
gennemføre. tMen man slipper dog ganske nemt fra sia
Værnepligt paa den Maade«, høres af og til af Vedkom«
mende. Hvis Nemhed og egen Bekvemmelighed er det
eneste Hensyn, der skal tages I Livet, saa have disse Her-
rer fuldkommen Ret. I Følge Indsenderens Opfattelse burde
Sundhedskollegium og Stabslæge paa det Bestemteste have
gjort alvorlige Indsigelser imod det hele Underlægesystem, —
SundhedskoUegiet, fordi det maatte kunne have indset, at
det blev Lægestanden, som kom til at underholde Massen
af Militærlægerne, og at Statskassen paa Lægestandens Be*
kostning sparede en uhyre Sum, som den vilde have haft
at erlægge, dersom vor Armé som andre Armeer skulde for-
synes med faste Militærlæger, — Stabslægen, fordi han maatte
kunne forudse, at Armeen aldrig vilde blive tjænt med dette
Projekts Gennemførelse.

En hel {>e\ af det, der fortælles om Lægernes indbyr-
des Skinsyge og Ufordragelighed, er ganske vist Overdrivelse,
om ikke ligefrem Usandhed; ti Publikum finder nu engang
sin Glæde i den Art Sladder og er ikke saa nøjeregnende
med Sandheden paa dette Omraade. Men der er desto
værre ogsaa en hel Del Snndhed i disse Rygter og Histo-
rier; kun maa man ikke med Publikum tro, at Skinsyge og
Ufordragelighed er et nødvendigt Onde, saa ofte to eller
flere Læger praktisere i samme By eller samme Egn. Læge-
foreningerne have mange Steder bidraget overordentlig me*

199

get til at forbedre Forholdet, og dette er na de fleste Ste-*
der godt og velvilligt. Men der er desto værre uhyggelige
Undtagelser, dobbelt uhyggelige, fordi slige Ufordragelighe-
der og Stridigheder blive fordemmeligere , jo hejere man
kommer op i Samfundet. Paa samme Maade forholder det
sig, naar Publikum fortæller om Læger og Læger om hin-
anden indbyrdes, at de underbyde hinanden for at tilrive
sig hinandens Praxis. Ganske vist sker det hist og her;
men almindeligt er det dog forhaabentlig ikke. Lægerne
ere selv ofte altfor lettroende i dette Stykke og glemme reol,
at det ofte er, om ikke i hele Publikums, saa dog i mange
Menneskers Interesse at komme med usande og halvsande
Beretninger, naar de nemlig paa den Maade tro at kunne
opnaa en lavere Regning. Det er imidlertid ikke alene di-
rekte med Hensyn til Bonoraret, at Læger kunne underbyde
hinanden ; der er andre Maader, som ere lige saa fordærve*
lige : vi skulle blot nævne én. Akkordvæsenet medfører, at
Busiægen i Byerne i Reglen — - ikke allid — maa gøre en
hel Del aldeles overflødige Besøg, som man ligefrem kan
henføre under Begrebet gøre Opvartning. Den Læse,
der vil benytte denne Maade til at gøre sig behagelig lor
Publikum paa, kan nodertiden virkelig vinde et Forspring
for sine Kolleger. aHan er saa omhyggelige — «han er
saa underholdende, saa interéssantt, og Gud ved hvad ellers,
hedder det da. At et sligt Lakajvæsen gør Fortræd, følger
af sig selv. En dygtig, meget beskæftiget Læge, som op*
fylder sin Pligt, burde ikke skydes til Side, fordi han hver*
ken kan eller vil gøre Opvartning, og det sker vel ikke ret
ofte; men uden EiLempel er det ikke. At haade yngre og
ældre Læger paa den Maade søge at indynde sig, er yel
ikke saa ganske ualmindeligt; det er den Slags Udskejelser,
som den sygelige Konkurrence altid fører med sig.

Enhver, der i den senere Trd har gjort sig den Ulej*
lighed at iagttage Lægeforholdene, kan ikke Andet end havo
bemærket, hvorledes paa mange Steder de ældre Læger
skydes til Side af Publikum, som aabenbart foretrækker ikke
blot de yngre, men de alleryngste fremfor deres ældre Kolle-
ger. Især iagttages dette Forhold i den allersidste Tid,
navnlig de sidste sex til ti Aar. Indsenderen heraf er
gammel nok til at have iagttaget mange Hold af unge Læger
forlade Hospitalerne og Universitetet for at sætte sig ned
paa Landet. Vi have ofte nok iagttaget uenne Sikkerhed,
baaren af en mærkelig Tillid til sin Videns Omfang, hvor-
med den unge Læge begynder sin praktiske Virksomhed

200

ude i Livet. Bos enkelte Hold var denne Selvtillid kende-
ligere end hos andre, uden at det dog var muligt at paa-
vise Grunden. Men denne Selvtillid er jo altid i bøjere eller
ringere Grad Ongdommens Særkende, og af den have vi vel
alle mere eller mindre haft vor Andel. I de fleste Tilfælde
fulgtes denne Selvtillid af Skuffelse og af en vis Bitterhed,
naar hverken Publikum eller Kolleger viste dem den Aner-
kendelse, som de mente sig berettigede tit. De fleste
af os miaatte jo arbejde de syv Aar for Lea, de syv for Ra-
chel, og syv Aar for de Mangefarvede; men mange af os
maatte lade sig nøje med Lea og naaede hverken til Rachel
eller de Mangefarvede, trods alt deres Slid. Den Gang holdt
Publikum paa de ældre Læger og den Erfaring; som de
forudsatte hos disse. Publikum lagde den Gang altfor me-
gen Vægt paa Lægens Erfaring uden altid at undersøge,
hvor vidt denne Erfaring hvilede paa et sundt Underlag,
hvor vidt Lægen fra først af var saaledes udstyret med
Kundskaber *og Indsigt, at den indhøstede Erfaring kunde
faa virkelig Værdi som Rettesnor og Regulator. Nu er man
gaaet til den modsatte Yderlighed, man lægger altfor ringe,
f^ ikke at sige slet ingen Vægt paa Lægens selverhvervede
Erfaring — i Modsætning til den Erfaring, som Lægen mod-
tager, saa at 8i|;e, paa Kredit i sin Læretid. Ganske vist
er den Erfaring, som den dygtigste Læge selv i det længste
Liv kan indhøste, kun en ringe Bagatel i Sammenligning
med den opsamlede* Skat af Erfaring, som er overleveret os
fra Forlidens samlede Lægevirksomhed, — det følger af sig
selv. Men hin fra Fortiden overleverede Erfaring kan miste
meget i Værd og Betydning, naar den eller de Lærere og
Docenter, som skulle tolke og forplante den, ikke ere deres
Opgave voxne eller den Lægeaspirant, der skal modtage den,
er sløv og udygtig, og under alle Omstændigheder bliver bia
nedarvede Erfaring ikke af nogen rigtig fyldig Betydning og
Værdi, før Modtageren, den unge Læge, selvstændig og paa
eget Ansvar bar haft Lejlighed til i Livet at prøve, hvor vidt
hans Lærere, saaledes som han har opfattet dem, have for-
tolket den traditionelle Erfaring klart og rigtig. Indtil denne
Prøve er gjort, — og den tager ikke saa faa Aar, — og ind-
til han har bragt Stykket til at stemme, vil han altid føle
sig mere eller mindre usikker, og det i samme Grad, som
han selv ønsker at komme til Klarhed. Ban begynder gærne
med jurare in verba magistri, saa kommer Tvivlen, som
snart vender sig imod Læreren, snart imod hans egen Op-
fattelse af Lærerens Ord, og saa omsider kommer han til
en Forsoning imellem sine egne og de modtagne Erfaringer.

20i

DeDoe Publikums Forkærlighed for uoge Læger er ikke
noget enestaaende Fænomen i denne Retning. Den er i
fuldkommen Overensstemmelse med Tidens umiskendelige
Forkærlighed for det Grønne, det Omodne, det Uprøvede.
Der er en almindelig Tilbøjelighed til at give sig i Hænderne
paa Kvaksalvere, hvad enten saa Talen er om Politik eller
Religion, om Lægekunst eller Retspleje, om Videnskab eller
Teknik. Og naar Publikum ofte gaar et Skridt videre og
yderligere, naar det gælder Valget af en Læge, og blandt
de unge vælger de alleryngste og blandt disse ofte ikke
en Gang de flinkeste og dygtigste, saa maa Grunden her-
til vel søges i, at Lægen ikke lader sig følge i sin Virk-
sombed, uf)en for saa vidt angaaer et behageligt Væsen og
tilsyneladende Omhyggelighed. Ganske vist trætfes der blandt
de yngre og alleryngste Læger meget dygtige Mennesker,
som tidlig have naaet en Modenhed, der ikke træffes hos
mange, langt ældre Mænd, og paa den anden Side vil man
blandt de ældre Læger finde meget maadelige Personer, der
enten aldrig have besiddet- nogen Dygtighed eller i en tidlig
Alder have tabt al Interesse for deres Fag og indskrænket
sig til en lidet heldig Rutinevirksomhed. Men under alle
Omstændigheder staar det fast, at den ældre Læge maa
være at foretrække for den yngre, naar hægge ere lige
begavede, i lige Grad udstyrede med Forkundskaber, Iver,
Interesse og Ddholdenhed; saa meget tør man vel nok
indrømme egen Erfaring, naar Talen er om en Virksomhed, der
hovedsagelig støttes og bæres af Erfaringen. Den egentlige
Belbredelseslære bevæger sig uhyre langsomt fremad, knap
et Hanefjed i en Menneskealder, og der kan vel endog
være Perioder, da der er hel Stillestaaen, for ikke at sige
Tilbagegang. Den ene Generation af Læger kan derfor ikke
have saa meget forud for den anden, saa meget mindre
som Alt, hvad der af. nye Metoder og Midler kommer paa
det store lægevidenskabelige Verdensmarked, er lige til-
gængeligt for Gamle og Doge, og her har oven i Købet den
Ældre det forud for den Yngre, at han bedre er i Stand til
at vrage og sondre imellem, hvad der saaledes falbydes
af Nyt.

At den unge Læge i Øvrigt og med Glæde modtager,
hvad Publikum saaledes byder ham af Tillid og Indtægt,
derom kan man billigvis ikke undre sig; men man kan
billigvis fordre, at han ikke altfor meget søger at bibringe
Publikum den Tro, at han, den Dnge, véd Alt, og at den
ældre Læge altid er en upaalidelig Stymper. «De ældre

Dføskr. r. Lacer. 3 R. 16 Bd. Hr. 18. 2

203

Læger skaane ikke 08», ville de yngre svare, «inan er ikke
meget sparsom med at omtale os som uerfarne Grønskol-
linger.* Ganske vist er der som oftest Fejl paa bægge
Sider; men vi tillade os dog at spørge de Dngei om ikke
biltre og uoverlagte Ytringer ere tilgiveligere, naar de ytres
af den ældre Mand, der skubbes til Side for at give Plads
for den yngre, end naar de ytres af denne, fordi den ældre
Læge ikke strax viger ham Pladsen. Og vi ville tillige
minde den Unge om, at ethvert saadant Overgreb vil blive
fulgt i Hælene af en aldrig udeblivende Nemesis. Han har
selv været med at vække Mistillid til Lægen af en modnere
Alder; men om en ti, femten Aar vil han selv af en yngre
Slægt blive stemplet som overlevet og udleveL Til Und-
skyldning for den unge Læge kan* med Føje siges, at han
som ethvert andet Menneske mere eller mindre er sin Tids
Barn. Hensynsfuldhed og Beskedenhed er ikke vor Tids
Karaktermærke, og vi maa derfor ikke undre os over, at
vi ikke genfinde disse Egenskaber i nogen høj tirad hos
Tidens Børn. Den yngre Slægt har det forud for den ældre,
at den har et langt raskere Greb paa at gøre sig gældende.
Det er Reklamernes Tid, en Tid, som fortrinsvis har valgt
til Motto: Bescheiden sind nur die Lumpen. Men hvorom
Alting er, enhver Strid imellem Læger er saare uheldig for
Standen selv; ti denne gensidige Skinsyge og Ufordragelighed
giver Publikum Magten over os i en utilbørlig Grad.

(SlottefK

VisitatioH af Ajioteker.

Hr. Redaktør I

Foranlediget ved den i »Ugeskrift for Læger* flremkomne
Artikel fra Hr. Landfysikus, Dr. Knudsen i Næstved an-
gaaende Apotekavlsitationerne, anmoder jeg herved om Plads
i Ugeskriftet for efterfølgende Linler.

Hr.Dr. Ingerslev bar, — som det forekommer mig, —
i sit Gensvar paa den omtalte Artikel af Dr. K. ikke til-
strækkelig stærkt fremhævet de vægtige Grunde, der tale for,
at Visitationerne af Apotekerne lægges i Hænderne paa sag-
kyndige o: farmacevtisk dannede Mænd, der kunne give en
saadan Akt det fornødne Præg af Avtoritet. Jeg skal der-
for, da Dr. K. fordrer Bevis for Nødvendigheden af farma-
cevtiske Visitatorer, søge at fremhæve, hvad det er, der

208

navDlig gør en saadan Foranstaltning til en bydende Ned-
vendighed. Og jeg kan tale saa meget mere af Overbevis-
ning, som jeg har haft Lejlighed til at overvære adskillige
Visitationer af forskellige Pysicl, saa vel her i Byen som
i Provinsfysikater.

Først maa det slaas fast, hvad det er, man tilsigter ved
Visitationen af Apotekerne. Det er ingenlunde Bensigten
dermed at foranledige Gulvvask og Nedtagning af Spindel*
væve, — hvor gavnligt dette end kan være, er Fremkal-
delsen af en Hovedrengøring ikke Hodedformaolet for Apo-
teksvisitationen ; nej, det, man navnlig lægger an paa, er: til
Publikums Betryggelse at kunne give en virkelig
Garanti for, at Apoteket er forsynet med gode og
uforfalskede Medicinalvarer, og at Eipeditionen
og Tilberedningen af de sammensatte Lægemidler
sker paa en fuldkommen forsvarlig Maade. Hvis
Dr. K. nu vil gøre sig Rede for, at der bag disse Ord ikke
skjules blot den Mening, at en halv Snes Ting underkastes
en (oftest aldeles utilstrækkelig) Undersøgelse, og at det skal
efterses, om Giftskabet indeholder de paabudte Ting, og om
de ominøse Kors findes anbragte paa rette Steder (for eller
bag paa Krukker og. Flasker) o. s. v., men at den sande
Mening er den, at der skal øves en Kontrol med hele Drif-
ten af Apoteket, at det skal paases, at Apotekeren i sit La-
boratorium virkelig anvender saadanne Stoffer og arbejder
paa en saadan Maade, der hjemles efter de vedtagne Regler
og stemmer med de Krav, der kan stilles til Medikamen-
terne ja saa tror jeg, at selv den mmie Landfysikus

vil vige tilbage for et saadant Arbejde og erkende, at det
ligger — og efter Sagens Natur maa ligge — udenfor en
Læges Ævner, naar han da ikke tillige er praktisk og teo-
retisk Farmacevt, at foretage en Apoteksvisitation , der skal
svare til sin Hensigt.

For at kunne bedømme en Droges Godhed er det
langt fra at være tilstrækkeligt, at man kender de Kendetegn,
vore yderst uftildkomne fiirmakognostiske Lærebøger angive ;
man maa kende Drogen, det vil sige: man maa være al-
deles fortrolig med de ofte meget forskellige Modifikationer,
hvorunder den kan forekomme, og man maa kende de ind-
byrdes Værdiforhold, der finde Sted mellem disse forskel-
lige Modifikationer.

De kemiske Prøver, vorFarmakopø angiver, ere for det
Meste gode og ret karakteristiske ; men en Del ere ogsaa for
overfladiske og uvæsentlige, til at man derpaa kan bygge en

204

paalidelig Dom over vedkommeDde Præparat, I flaadaime
Tilfælde saa vel som overfor de Stofier, der ikke ere ofB-
cineile, og for hvilke Farmakopeen altsaa logeD Prøver an-
fører, bør Visitalor have en saadan Fylde af farmakogno-
stiske og kemiske Kundskaber, at han, uden at have en
Ledetraad ved Baanden, paa egen Baand kan foretage en
kyndig Prøvelse; men delte kan man ikke fordreaf en Læge.
Muligt tiltror Br. Dr. K. sig en saadan Kundskabsfylde, og
jeg tør i saa Fald ingen Tvivl ytre derom; men jeg paa-
staar, at i det Mindste nogle Fysici, efter at have gjort sig
det klart, hvad det egentlig er, der fordres af dem ved Vi- |

sitationerne, ikke ville driste sig til at anse sig selv for at
være kompetente Apoteks visitatorer.

Efter det Ovenanførte er det klart, at jeg bører til dem,
hvis ivrige Ønske det er, at faa tFysikus slaaet ihjel* —
vel at mærke som Apoteks visitator, og det af den simple
Grund, at han i Reglen ikke vil være en saadan Post voien,
medens den farmacevtiske Stand indenfor sine Rækker tæl«
ler Mænd nok, der ville kunne udfylde en saadan Plads med
Ære. Fysikus bør altsaa, — som ogsaa paavlst af Dr. In-
gerslev og nylig i Dagspressen i en derom fremkommen
Artikel (« Dags -Telegrafen* Nr. 234) — erstattes af farma-
cevtiske, fast ansatte Visitatorer, til hvem jo saa d*Brr. Fy-
sici kunne indmælde de afortrolige Meddelelser*, Stedets Læ-
ger og Andre have at gøre, og derved foranledige en kyn-
dig Prøvelse af disse fortrolige Meddelelsers Værd. Dr. K.s
Bemærkning, at Visitationerne, dersom farmacevtiske Visita-
torer ansættesfliBnart ville blive fRutineforretninger*, er en
af disse, ud af Luften grebne, ubeviste Paastande, som man
helst forbigaar i Tavshed. Bvorledes tror Dr. K. vel for
Øvrigt, at en Karakteristik af de nu stedfindende Visitationer
vilde lyde?

Br. Dr. Ingerslevs Bemærkning, at Anmældelsesfiri-
sten ved Visitationerne bevirker, at visse Apotekere i al Bast
hos Naboapotekerne kunne forsyne sig med enkelte gode
Sager som Laan under Visitationen, skal jeg fuldkommen
bekræfte, og jeg kan tilføje, at ogsaa jeg har set Prøver
derpaa og paa, at Apotekerne af enkelte Artikler have to
Kvaliteter, — en, der anvendes til at forbavse Visitator med,
og som atter stuves af Vejen, naar Visitationen er forbi, og
en, der anvendes i Apotekets Drift, men som er saaledes,
at den ikke vilde kunne taale en Præsentation, selv ved en
Visitation som den nu stedfindende. Beldigvis er der al
Grund til at haabe, at saadanne Tilfælde ere temmelig sjældne

206

btaodi Landets Apotekere ; meo de fiode dog Sted og kunne
kun hæves, naar Visitationerne foretages af kyndige Mænd,
hyppigt og uden nogen som helst forudgaaende Anmældelse.
Shittelig skal jeg udtale, at det er mit inderlige Ønske,
at den Omtale, denne Sag nu bar faaet saa vel i Dagspres*
sen som ber i Ugeskriftet, maa give Stødet til en bensigts«
svarende Omordning. Det er sikkert, at Visitationerne, som
de nu ere, staa slet anskrevne hos Publikum, den bele Akt
er i Farmacevternes Øjoe grundlatterlig, og vistnok mere
end én Læge føler sig ilde berørt af Tanken om den lidet
misundelsesværdige Rolle, man har givet ham i denne garn*
meldags Komedie, der forlængst har overlevet sig selv.

EbhvD. 1 September 1873.

LtnatMa,

eaad. pharm.

Iflera. 1 Hamborg døde fra 10de til 16de Avg. 155, fra 17de til
23de 8. M. 145; af nye TUfælde aomældtes fra t7de til 23de Avg. 175,
fra 24de til 30te s. M. 342.

I Berlin anmældtes fra Ude tU 21de Avg. 44 pye Tilfælde, fra
21de til 28de b. M. 91. Af 220 Tilfælde, som i Alt vare anmældte, vare
d. 28de Avg. 144 endte med Døden.

I Wien anmeldtes fra 6te Ui 13de Avg. 523 nye Tilfælde. Døde-
ligbeden var større end i Epidemiens Begyndelse, nemlig 59,8 pGt. mod
knap 50 pCt I Beretningerne ndpeges et Par stærkt beboede Bygninger
i forskellige Dele af Byen som Arnesteder for Sygdommen og som af-
givende et Qforboldsmæssigt stort AnUl Syge. Fra 14de til 20de Avg. var
der nogen Aftagen, Idet der knn anmældtes 319 nye TUfælde.

I Helsingborg bar Sygdommen efter en kort Tids Ophør atter
vist sig: til og med d. 9de Avg. udgjorde samUlge Anmældte 118, de
Døde 50, de Belbredede 51. IHdganås, hvor Epidemien er langt
hæfUgere, havde der tU og med samme Dag været 289 Anmældelser,
158 Dødsfald, 89 Helbredelser

Bekeadlgtrdse fra Jostltsælalsterict af ftie Septeæfcer 1873 tn, at le-
slefluneisens 1 itv af 1ste Wåi 1868 iadtfl vMen træde I YirkMBfeed med
leasyn tU Skibe, dtr aiktnæe fin Stetdn eg PlUaa:

I Følge modtagen Indberetning antages den asiatiske Kolera at herske
epidemisk i Stettin og Plllan, og træde som Følge heraf de i Lov an-
gaaende Foranstaltninger Hl at forhindre den asiatiske Koleras Indbrin-
gelse ad Søvejen af 1ste Maj 1868 Indeholdte Bestemmelser indtil videre
1 Virksomhed med Bensyn til Skibe, som ankomme fra de nævnte Stæder.
. Denne Bestemmelse træder strax i Kraft

206

Beleiitomlfle fra JittMMiteiitefM af tte Scfttr. 1873 mi VérUMse af
Uf aafMeaie FanuMtaHalBier ttl at MIato iea ailatbke Ktlins Ib4-
kriagelM åå 8tTnl«B tf l>f» &4 186B tfl Faie Uåtflåiå.

1 Henhold til den Ja«Ut8inlni8teren ved Lov angaaeode Foranstalt-
ninger til at forhindre den asiatiske Koleras Indbringelse ad Søvejen af
1ste Maj 1868 (7 giyne Bemyndigelse til at udvide Loven ti! Ladeplad-
ser eller andre Steder udenfor Købst»derne, hvor Sklba anløbe, samt til
at Indrømme Lempelser i den 1 Lovens { I indeholdte Forskrift, faat-
ssBttes det herved, at bemsldte Lov for Fremtiden vil være at bringe til
Anvendelse paa Skibe, der ankomme til Faxe Ladeplads under Præstø
Amt, dog med den Lempelse af Bestemmelsen i Lovens { 1, at Under-
søgelsen af Skibe, der paa denne Plads ville landsætte lissagerer eller
Mandskab, foreløbig vil kunne foretages af den der ansatte Toldolll*
clant efter dertil nærmere meddelt Anvisning af den 1 Faxe bosiddende
Læge, og at fornævnte Læge kun bliver at tilkalde, naar Toldofflclanten
ikke tør erklære Skibets Sundhedstilstand for tilfredsstillende.

1 de Tilfælde, i hvilke Undersøgelsen tileBdebringes af Toldofflclan-
ten, oppebærer denne, det 1 Lovens ) 5 for Lægen fastsatte Gebyr.

Meadtgtrdse fra JisttlsBlalsterlet af Me Seatbr. 1873 ea, at lesten-
Bielsene i Lev af Iste lij 1838 ladtU videre træde i TlrkseaiM ved leæ-
sya III Skibe, stai aakenne fra Si Peterskeif. Kreastadt eg Rigat

I Følge modtagen Indberetning antages den asialtiske Kolera at herske
epidemisk i St Petersborg, Kronstadt og Riga, og træde som Følge heraf de
1 Lov .angaaende Foranstaltninger til at forhindre den asiatiske Koleraa
Indbringelse ad Søvejen af 1ste Mi^ 1868 indeholdte Bestemmelser lod-
Ul videre 1 Virksomhed med Hensyn til Skibe, som ankomme fra de nævnte
Stæder.

Denne Bekendtgørelse træder atrax 1 KrafL

liUt af KøbeihavM a«rtaIitetiUbel

fer JiU 1873.

(Meddelt af Stadslægen).

i Juli 1873 har Dødsfaldenes Antal været 427 , nemlig
817 af Mdk. og 210 af Kvk. De vigtigste D^dsaarsager vare:

lai Bdhsi

skvlAv. 4^1«. MSAir. lasé. Imåm. I AH

Kopper. Variolæ ..••

Mæslinger. Morbilli •

Skarlagensfeber. Scarlatlna .... •
Ondartet Halssyge. Diphtheritis . . i

Strubehoste. Group •

Kighoste. Tussls eonvalslva • . ^ . I
Tyfoid Feber. Febrls gastr. ft typh. •
Bxantematlsk Tyfus. Typhus exanth. •

Blodgang. Oysenterla •

Asiatisk Kolera. Cholera aslatlea . •

• • 1

t ■

* • 1

2 1

« • 1

• ■

• • 1

1 •

■ •

• ■

207

Indenlandfk Kolera og akot Diarré.

Gholerlne & Galarriiaa Intesti-

nalla acotna • 24

Brystkatarr. Bronehitlt acota . • .
Analgta- og Vandrerosen. Eryalpe-

laa fac. & ambal 1

Barselfeber. Febrls puerperalli. • .
Akot LeddereYmatiBme. Febria

riieamat •.

Lungebetæodelse. Pneumonla ... 1
Drankergalskab. Deliriom tremeoB.
Brænde^iDBBygdom. AlcoholUniuB

chroD

KooYolBloDer. EclampBia 16

Akat mærnevaDdBot. HydroMphalas

acDt 10

Kertelsyge. SerophuloalB 1

LangesviodBOt PhthlBis polmonum 4

Kræft. Cancer

Syfilis. Syphllis aequisita A con-

genlta 4

Apopleii. Apoplexia cerebrl

Organisk BJærtesygdom. Morbas cordis •
Brights Sygdom. Nephritis album. •
Død ander Fødslen og i Barselsøng,

udenfor Barselfeber. Mors in partu

A ex pnerp •

Selvmord. Suicldium . •

Anden voldsom Død. Hors involunU

& Tlolenta • •

Tæring hos Smaabørn. Atrophia in-

fantllls 37

Alderdomssvaghed. Marasmus senilis >
Pludselig Død uden bekendt Aarsag 1

Dødsaarsag ubekendt 7

Andre akute Sygdomme 13

Andre kron. Sygdomme 3

Dødfødte 20

Død uden Lægebehandling

iAar

IMSAar.

Mmi.

iTiste.

lAU.

•

■

•

■

•

■

•

■

•

■

•

Yakaace. Resenrelægeposten ved Alm. Hospitals Iste Service, med
aarlig Løn 300 Rd., fri Bolig for en Ugift, Opvartning, Brændsel og Be-
lysning, og med Forpligtelse til at bo sammesteds, bliver ledig d. Iste
Oktbr. Ansøgninger om denne Post, som kan opsiges fra bægge Sider
med et halvt Aars Varsel til en Iste Oktober, Indleveres i Overpræsi-
dentens Sekretariat i Løbet af 14 Dage fra 3dje Septbr.

208

1 Følge Meddelelse fira Stadslægen ere i Cgen fra Onsd.
d. 3dje Septbr. til Tirad. d. 9de Septbr. 1873 (b«gge ioU.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 590 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 454, nemlig:

Mn fra
Uf. rrL 15-5, 5-1 oi4er1hr. Soaaa.

Brystkatarr . • . .

. t4

4 4 57

Lungebetændelse •

2 1

1 6

Halsbetændelse . .

. 14

Faarésyge . . • .

Kighoste

1 1

1 7

Revmatisk Feber . .

•

Mæslinger • . . .

Kopper • • • . .

•

> ■

Skaalkopper . . .

•

3 1

1 6

Skarlagensfeber . . .

•

Koldfeber. . . . .

• 1

Oastnsk og tyfoid Feb

Blodgang. • • . .

2 ]

1 8

Diarré

. 59

31 l<

i 202

Kolerine • • • .

. tb

5 1

1 54

Strubehoste • • .

• 1

Diphtheritis . . . .

■

Ansigts- og anden Van-

drerosen . . . .

• 1

Barselfeber . . . <

•

• 1

Skørbug • . . • .

•

• 1

> •

133

158

60 ^!

> 454

Af de ovennæTote epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfalde
forekomne I: St Kongensgade, Vesterbrogade og Adelgade; relatin I
Porliold Ui PoliLemæDgdeD derimod i: Sortedamsgade (l,i9pGt), Toldbod-
yejen (l,io) og Holmens Kanal (0^).

Fra Skibe paa Rsden flades af de ovenfor aoglTDO epidemiske Syg-
domme anmsldt: revmatisk Feber 2, Koldfeber 2, gastrlsk Feber I,
Blodgang 1, Diarré 2 og Kolerine 2; samt desoden: Gonorré 5 og ren
Saar 1 TUfælde.

Desuden ere anmeldte: Gonorré 46, yeneriske Saar 28, konstltu-
tioDoi Syfllis \2, Fnat 26, bleoo. ØJebetændelse 8, Zona 6, Nældefeber 6,
Stomatltis 2 og Erytem 2 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 112 Læger.

c. A. R«Ui«U ForUf. DIaic« Lunoi Htitlrykkeri.

ifbMkvik 1. M. S^tbr. KIV

Ugeskrift for Læger.

3<J« Reu* xvL Nr. 14 15.

Redigeret af Dr. IF« frier.

Indhold: 1: Ob m MKiialrefoni Dai. Må if Mid4i«i: I«rUkk«r. l^foii reb«
M« Fflf« af ftrterrel lalk. MeailnH^DBdentfttfllNiftraiiig. riraDAaiilat. Bi-
kndlpifl« fri JuCilttuiiilm«! af 4Me Saftk. 4873. QmåHt^ apiteiiik« Sjg-
4aM» i bbabaii. '

Om em Hedidøalréfoni.

(Slutniog.)

Have Lægerne roenet at beklage sig over lige over for
Publiknq^ i Almindetighed , saa have de vel fald saa god
GruDd til at besvære sig over deo Maade, hvorpaa Staten
behandler sine Embedslæger. Vi ville først betragte Læge-
forholdene i Armeen. Vi have ovenfor antydet, at Armeen
for eo stor Del kaster Byrden af sin Lægeforsyning over
paa Lægestanden, og i Virkeligheden kan man sige, at den
til Tilfældet overlader, om den i Krigstid skal blive forsynet
med det tilstrækkelige Lægepersonale eller ej. tMen megen
Overdrivelse kan det siges, at vi have en Armé ud^nLæ-
ger. Naar man véd, at Armeen under sidste Krig benyt-
tede omtr. 250 Læger, og at den for Tiden ikkan har 35
faste Læger, nemlig 10 Overlæger og 25 Korpslæger, saa
maa det vel indrømmes, at dens Lægeforsyning er meget
tarvelig og utilstrækkelig. Foruden disse 35 faste Læger
kan Stabslægen udnævne indtil 20 Reservelæger; men da
disse kun engageres for et Aar ad Gangen, iLunne de ikke
medregnes til Armeens faste Lægekorps. At Armeen for
Tiden bar 5 — 6 overtallige Overlæger og et lignende Antal
overtallige Korpslæger, som skulle gaa af ved Vakance, har

34Je Bckk« 16de Ild.

210

ijike meget at sige, naar man véd, at ingen af de 10 Over-
læger er under 60 Aar og altsaa fklte ret mange af dem
ere skikkede til at udholde et Feltlivs Strabadser. Af de 10
Overlæger falder 1, siger og skriver én, Overlæge paa Sø-
etaten, og han er 69 Aar gammeP). I Tilfælde af Krig skal
det manglende Lægepersonale tilvejebringes ved Udskrivning
af dem, der i sin Tid have aftjænt deres Værnepligt som
Underlæger. Tør Nogen paastaa, at der paa den Maade er
sørget forsvarlig for den saarede eller syge Soldat? Naar
man betænker, at Militærlægen idelig er udsat for vilkaarlig
Omflytning og derfor ikkun meget undtagelsesvis kan gøre
Regning paa en indbringende Praxis, saa kan man sandelig
ikke sige, at den ham tilstaaede Lønning er meget rundelig.
Yngste Overlægegage er 1200 Rd., sidste 1800 Rd. Be-
gyndelsesgagen for Rorpslæger er 600 Rd., den højeste
1000 Rd. Gageforhøjelsea indtræder ikke efter Tjænestetid,
men efter Avancement, hvoraf naturligvis følger, at Tilfældet
spiller en meget stor Rolle, idet en Læge kan være 10 — 15
Aar om at naa en Gage, som en anden opnaar efter 6 Aars
Tjæneste. Heller ikke ian man sige, at deres Stilling i an-
dre Henseender er megøt begunstiget. Den ældste Over-
læge, som i Felten maaske har Ledelsen at en Brigades
eller vel endog en Divisions Sundhedsvæsen, har kun Rang
med en Kaptejn. Korpslægen , som man i Kelten maaske
betror en eller to Butailloner, har Rang med en Premier-
løjtnant og Reservelægen med Reserveløjtnant. Man kan
derfor ikke undre sig, naar man hører, at det har*været et
almindeligt Ønske blandt Militærlægerne at blive stillede helt
udenfor det hele Rangvæsen. Hvad Dekorationer aogaar,
har man været mere rundhaandet. Blandt de 10 Overlæger
var der 1872 1 Kommandør og 9 Riddere og 6 Dannebrogs-
mænd. Blandt de 5 overtallige Overlæger var der 4 Rid-
dere og blandt Korpslægerne 6 Riddere. Hvilke Fortjæne-
ster de Herrer maa bave indlagt sig! Det træder endnu
stærkere frem, naar man sammenligner Militæretaten med
Civiletaten. Blandt 104 Fysici og Distriktslæger er der 17
Riddere; men ikkun 8 af de paagældende Ridderkors ere
skænkede Vedkommende i deres Egenskab af Embedslæger,
9 ere medbragte fra andre Stillinger, og af disse ere 4 er-
hvervede ved Krigsbedrifter.

Ovenfor have vi talt om en Armé uden Læger, nu skulle
vi tale om et Lægekorps uden Armé; ti saaledes kan maa

*) Skrevet, før de sidste Personalforandrlnger fandt Sted.

211

uden Overdrivelse stemple nogle af Nutidens og de fleste %t
Fremtidens Distriktslæger^). Oprindelig var Distriktslægen
den officielle Fattiglæge, Epidemiiæge, legale Læge og Vakci-
natør i sit Distrikt; det vil sige^ de paagældeode Forretnin-
ger paahvilede ikke blot Distriktslægen som en Pligt, de
tilkom ham som en Ret. Endnu indtil for omtr. 2o til 30
Aar siden opfattedes Distriktslægens Stilling paa den Maade,
baade af Læger og Administration. Men saa begyndte Ad-
ministrationen lidt efter lidt, Skridt for Skridt, at anvende
én Fortolkning, som faktisk næsten ganske har ophævet Di-
elriktslægeinstitutionen. Den og den Forretning paahvilede
Distriktslægen som en Pligt; men vilde Vedkommende fore-
trække en privat Læge, havde han ingen Ret at gøre gæl-
dende. Det var i Førstningen ikkun hans Stilling som Fat-
tiglæge, man vilde til Livs. Det var dog utaaleligt, at man
skulde sende en Vogn flere Mile bort for at hente Distrikts-
lægen, naar man havde en anden Læge ganvke i Nærheden;
saaledes lød Klagen, og den første Indrømmelse bestod deri,
at Kommunen under saadanne Omstændigheder kunde hen-
Yende sig til en anden Læge end Distriktslægen, naar der-
ved ikke paaførtes Fatligvæsenet større Udgift. Men man
gik snart et betydeligt Skridt videre, idet man indrømmede
Kommunerne en fuldkommen Valgfrihed, hvad Fattiglæge an-
gik, og denne Valgft'ihed er nu gaaet saa vidt, at en Køb-
stad kan afsætte den i Byen boende Distriktslæge som Fat-
tiglæge, hvad virkelig ogsaa er sket, og henvende sig til en
anden af Bjrens Læger. £n Kommune kan i Dag forlange,
at Distriktslægen skal fungere som dens Fattiglæge, i Mor-
gen kan den give ham Afsked paa graat Papir og atter om en
kort Tid komme tilbage til ham og forlange, at han igen skal
overkage sin Funktion som Fattiglæge. Er det ikke en smuk
Stilling, Kronens Læge indtager ved saaledes at være et tpis
alier* , som man kan tage eller vrage efter Godtbeflndende?

M Af de Daværende 93 Lægedistilkter haye:

uoder 6000

Indb.

— >

10000

—

15000

—

20000

25000

—

— .

30000

—

35000

—

40000

—

1 over 40000 —
Den danske Lsgestand ved Smith og Bladt

S12

Man miaforstaa os ikke. DeD leitere Adgaog tit LqBge-
bjælp i Forbindelse med den kommuoale Selvstæodigbed
krævede ganske vist en ForaDdriog; men denne ForaDdring
raaotte bestaa i Doget Andet og Mere end blot en Fritagelse
for at benytte Distriktslægen som Fatligiægo. Man burde
strax bave ordnet det kommunale Fattiglægeforfaold. Ved
bin Fritagelse kan det ske og sker det virkelig, at der er
Sogne, som slet ikke bave nogen Fattiglæge. Snart henter
man til den fattige Syge en privat Læge i Nærheden, snarl,
naar ban ikke er at træffe, en anden privat Læge elier Di-
striktslægen, idet hovedsagelig Nærbeden og Nemheden spil-
ler Bovedrollen, — og alter snart slet ingen. Det kan saaledes
træife sig, at den samme Patient tilses af to, tre forskellige
Læger, hvoraf den ene ikke ved stort Mere om den andens
Behandling af den Syge, end hvad en tom Mixturflaske kan
fortælle ham. Under saadanne Forbold er der i Virkelig-
heden ingen Læge, der har eller kan paatage sig Ansvaret
for de Fattiges Sygepleje, og naar man ved, hvor utilbøje-
lige mange Kommuner ere til at gere Ofre i denne Retning,
og hvor gærne de, som en Følge heraf, ville slippe for ai
Kontrol, saa indser man ogsaa, hvor nødvendigt det er, at
Fattiglægen staar i et mere fast og blivende Forhold til Kom-
munen. Indsenderen har besøgt Fattiggaarde, hvor der i
flere Dage havde henligget Syge uden Lægetilsyn, og hvor
man, som det syntes, slet ikke tænkte paa at sende Bud
efter Læge. Man Qk en Formodning om, at Fattiggaardens
Opsynsmand havde faaet el Tilhold om ikke uden i yderste
Nød at begære Lægehjælp til Fattiglemmerne paa Gaarden.
Imidlertid staar Sognet sig ikke altid ved dette lese Forhold ;
ti det kommer altid de mindre hæderlige Fattige til Gode.
De, som simulere Sygdom for at faa Fattigt^jælp, opnaa uo-
der slige Forbold lettest, hvad de attraa. De hverken ønske
eller fua Lægehjælp, men de faa Sygepenge, og det er dem,
de attraa. Eibvert Sogn, der opbørte at benytte Distrikts-
lægen som dets Fattiglæge, burde strax bave været forpligtet
til at engagere en anden Fattiglæge, og dette Engagement
burde gælde for et ikke altfor kort Tidsrum; ti i modsat
Fald bliver Fattiglægen altfor afhængig af Sognet, der snart
vilde skille sig ved en Fattiglæge, som tog sig altfor ivrigt
af de fattige Syge.

Det virkelige Forhold er nu dette, i Landets rigere
Egne er Distriktslægen ikke Fattiglæge uden i et ringere An-
tal af Distriktets Sogne, og der gives Distrikter, hvor Di-
striktslægen kun er Fattiglæge i et Par af de allernærmeste

SIS

Sogne. Den Tid er ikke fjiern, da en nyaneat Distriktslæge
ved sin Ankomst vil finde sig ndetakket fra al Fattigpraxis
i Distriktet.

I Følge den oprindelige Bestemmelse skulde Distrikts*
lægen beliandle de Syge, saa ofte en Epidemi toges under
Behandling for offentlig Regning. Eflerhaanden som flere
og fiere Læger nedsatte sig udenfor Røbstæderoe, er ogsaa
denne Forretning mere og mere gaaet over i de private Læ-
gers Hænder. Det er i og for sig* ganske i sin Orden , at
den Læge, som bor midt imellem de Syge, overtager Be*
haudliDgen fremfor Distriktslægen, der bor flere Mile borte.
Hverken de Syge eller Distriktslægen er synderlig vel tjænt
med hinanden under saadanne Omstændigheder. 1 de Am*
ter, hvor Distriktslægen har bevaret denne tvivlsomme For-
trinsret, vil man have bemærket, at stige Epidemier sjælden
anmældes, med mindre det hovedsagelig kun er den fattige
Befolkning, som er hjemsøgt af den; i alle Tiirælde vil jo
den private, paa Stedet boende Læge beholde de Gnard-
mands- og andre Familier, hvis Behandling han har begyndt,
og som baade kunne og ville betale. Faclum er, at ogsaa
denne Forretning i stor Udstrækning er tagen ud af Distrikts-
lægens Haand, og at han i en nær Fremtid ikke vil faa an«
dre Epidemier under BehandKng end dem, som opstaa i de
ham allernærmest liggende Sogne.

Saa længe der har været Læger bosatte udenfor Køb-
stæderne, har vedkommende Retsbetjænt anset sig berettiget
til at rekvirere den nærmest boende Læge, hvad enten han
var Distriktslæge eller ej, til at syne Lig og til andre lig-
nende legale Forretninger. Skulde legal Obduktion foreta-
ges, blev hidtil i Reglen Fysikus og Distriktslæge rekvireret;
ikkun i enkelte jyske Fysikater af stor Udstrækning ere Ob-
duktionerne nu og da foretagne af Distriktslægen og en pri-
vat Læge. Altsaa heller ikke disse Forretninger har man i
Praxis villet forbeholde Distriktslægen; de legale Forretnin-
ger maa han dele med de private Læger, og jo flere disse
blive, desto færre Forretninger af den Art vil der falde i
hans Lod.

Den offentlige Vakcination er hidtil bleven forbeholdt
Distriktslægen; men den aftager flere Steder betydelig i Om-
fang, idet det blandt de mere velhavende Familier bliver al-
mindeligt, at de forlange denne Forretning udført af deres
Huslæge; og det vil vel Ikke vare saa meget længe, inden
ikknn den allerfattigste Del af Befolkningen møder ved den
offentlige Vakcination. Hvad der nu allerede finder Sted i

214

mange Købstæder, at de private Læger paa bestemte Dage
jQere Uger i Træk vakcinere, vil ogsaa efterhaanden blive al-
mindeligt paa Landet, og naar Lægen dog skal vakcinere|
vil ban naturligvis aabne sin Vakcinationsstue for hele deo
Kreds, han praktiserer i, uden nøje Hensyn til, om Ved-
kommende kan betale derfor eller ej.

Hvad er der saa tilbage af Distriktslægens Pligter? Der
er Tilsynet med Distriktets Jordemødre. Heller ikke denne
Pligt kan han opfylde tflfredsstillende nu, da hans Distrikt
faktisk ofte er reduceret til nogle faa nærliggende Sogne.
Ban kan efterse deres Instrumenter og Protokoller; men det
væsentligste Middel til at føre en virksom Kontrol med
Jordemoderens Gøren og Laden fattes ham, naar han ikke
jævnlig har Forretninger sammen med hende. Han véd ikke
og kan ikke vide stort Mere om hende end den maaske
Qærnt boende Fysikus.

Men saa er der Tilsynet med den offentlige Sundheds-
pleje i Distriktet, hvorpaa man med Rette har lagt saa me-
gen Vægt i den senere Tid. Det var at ønske, at Distrikts-
lægerne kunde føre dette Tilsyn for Alvor; men hvorer det
muligt, naar der er store Strækninger af Distriktet, hvor
Distriktslægen aldrig kommer, enten som privat Læge eller
Embedslæge, naar undtages, at ban en Gang om Aaret vak-
cinerer i en eller anden Skole. Man »maa ikke gøre sig li-
lusioner; skal Lægen kunne danne sig en begrundet Mening
om en Egns sanitære Forhold, maa han jævnlig komme der
som Læge; uden det véd han i Virkeligheden ikke mere
derom end et Medlem afSundhedskollegiet, som knap ken-
der Sognet eller Herredet af Navn. Jeg vover endog at gaa
et Skridt videre og paastaa, at ikkun Lægen, der tillige er
Fattiglæge, kan vide rigtig Besked om et Sogns sanitære
Forhold; ti ikkun han kommer omkring paa usunde Over-
drev og Moser, kun han gør Bekendtskab med Sognets ofte
tæt befolkede Afkroge, og ikkun han faar at se disse uhyg-
gelige, overfyldte Rønner, der ere saa slette og indskræn-
kede, at al Sundhed, Sømmelighed og Velanstændighed maa
gaa til Grunde. Af den Slags have vi mange paa Landet,
langt flere og langt uhyggeligere end i Købstæderne, og,
hvad der er værre, Antallet paa slige skrækkelige Boliger
voxer stadig og stærkt, og allerhurtigst i Landets rigeste
Egne.

Det tørre, simple factum er dette: ikkun imellem en
Halvdel og en Tredjedel af Landets Sogne have Distrikts-
læge af Gavn, ihvorvel de have det af Navn, og Aar for Aar

215

gviader denne Kvotadel ind. Det gælder overalt, naar man
undtager nogle enkelte Hededistrikter og nogle ganske smaa
Distrikter paa 4 — 6000 Mennesker. Da Indsenderen for
benved tyve Aar siden blev ansat som Distriktslæge i en
af Laudets rigeste Egne, var denne Egn alierede saa vel
forsynet med Læger, at jeg kun blev Fattiglæge i syv af
Distriktets sexten Landsogne. Hvad jeg fik, beholdt jeg;
men i Fremtiden vil næppe nogen Distriktslæge i Landets
velbefolkede Egne kunne gøre Regning paa saa meget, og
der vil nu blive ansat Distriktslæger, som ved deres Ansæt-
telse ikke træffe et eneste Landsogn uden Fattiglæge. I
flere af Distriktets Byer bar jeg aldrig været og med de
fjærnere boende Jordemødre bar jeg knap haft en Forret-
ning.

Havde Administrationen været bekendt med disse For-
hold, vilde man vel næppe have omlagt Lægedistrikterne,
efter at man havde underkendt Distriktslægerne Eneret til
Sognenes Fattigpraxis. Der var virkelig ingen gyldig Grund
til at henlæf^ge et eller flere Sogne fra et Distrikt til et andet,
naar Distriktslægen aldrig kom til det eller de paagældende
Sogne undtagen en Gang aarlig i Anledning af den offentlige
Vakcination.

Har da Distriktslægen Intet at foretage sig for det
Offentlige, ingen egentlige Embedsforretninger? De Distrikts-
læger, som ere ansatte i en ældre Tid eller under heldige
Forhold, kunne, især naar Epidemier indtræffe, være saa
overlæssede med Embedsrejser o§ andre Embedsforretninger,
at deres private Erhverv derved lider; og selv de, der ere
ansatte i den sidste Tid, have tilstrækkeligt af Ansvar og
Arbejde, naar det skal maales med det tarvelige Vederlag,
der bydes dem. Især gælder dette om de Distriktslæger,
som bo i større Købstæder, hvor ingen særlig Stadslæge er
ansat. Han er jo saa Byens Fattiglæge, hvortil kommer, at
enhver uvederhæftig Person, som de private Læger af gode
Grunde vise fra sig, kan kommandere hans Hjælp. Dette
Sidste grunder sig ogsaa paa en nyere Fortolkning. Efter
den ældre Fortolkning ansaa Distriktslægen sig forpligtet til
at følge ethvert Kald, naar delte skete ved en skriftlig Re-
kvisition fra en Myndighed; men efter en nyere Fortolkning
skal han nu følge med Enhver, der kræver hans Hjælp, og
ban kaldes paa den Maade hyppig, blot fordi Vedkommende
ikke gider gaa et Par Skridt længere ned ad Gaden, eller
naar ban skal vænte en halv Times Tid paa sin egen Læge,
eller fordi hans egen Læge maaske ikke har Lyst til at

216

forlade sit L'hombrefoord elier sin Sæng. At der i Virkelig-*
heden gives private Læger, som i en ilike ringe (Jdstrækniiig
benytte sig af denne Fortolkning til at paaføre Distriktslægen
en hel Del ubehageligt og ubetalt Arbejde, især en Del
Natterejser, er ganske vist. Denne nye Fortolkning kan i
Virkeligheden ikke Andet end gøre Distriktslægens Stilling
meget ubehagelig. Man behøver virkelig ikke at være bange
for at holde sig til den ældre Fortolkning; man vil vanske*
lig finde en Distriktslæge, der tør paatage sig Ansvaret
for at afslaa at følge en Oprordriog fra en Syg, hvor der
i mindste Maade kan være Tale om periculum in mora.
Distriktslægen har, som sagt, selv naar hans Distrikt er nok saa
stærkt beskaaret, fuldt op af ubehageligt og ubetalt Arbejde,
Arbejde, som hans private Kolleger skyde fra sig. Den Om-
stæodighed f. Ex., at et Sogn har valgt sig en Fattiglæge
blandt de private Læger, er ingenlunde til Hinder for, at
samme Sogn kan fordre Distriktslægens Nærværelse hos et
eller andet Fattiglem, som dets Fattiglæge ikke vil have med
at gøre, ikke at tale om, at Distriktslægen kan faa Lov til
at beholde alle de fattige Syge, som ikke have Noget med
Fattigvæsenet at gøre.

Medens derfor de ældre Distriktslægers Stilling i det
Hele har været og tildels er lidelig i økonomisk Henseende,
er den for de nyansatte Læger meget prekær, og man be-
høver ikke at være meget fremsynet for at kunne sige, at
den Tid ikke er Qærn, da lugen Distriktslæge eller privat
Læge, der har det Mindste ftt tabe, tør søge Forflyttelse eller
Ansættelse, og Regeringen vil da ofte møde den Mislighed
ved Besættelsen intet Valg at have, roen at maatte tage den
første den bedste blandt de paa Stedet boende Læger eller
en eller anden ganske ung Kandidat, der netop skal til at
begynde sin Løbebane som Læge. I Steden for at en vis
Anseelse skulde knytte sig til Embedslægens Stilling, vil han
snart synke ned til at blive den mindst ansete blandt sine
Kolleger. Mon en Administration bør udsætte sig herfor?
Udsætter den sig ikke for nu og da at maatte betro Embe-
det til Hænder, der ikke magte det?

Har Distriktslægens Stilling i det Hele været lidet begun-
stiget, saa er den nu bleven betydelig forringet yed den
nye Gagelov. I Følge Lov af 19de Febr. 1861 var Distrikts-«
lægernes Begyndelsesgage 300 Rd., der for hver 5 Aars
Tjæneste forøgedes med 100 Rd, indtil den naaede 700
Rdlr. 1 Følge Lov af 25deMartB 1871 er Begyndelsesgagen
ansat til 400 Rd. aarlig, hvorhos der tilstaas de 16 ældste

217

bver et LeBoragrstillæg af 300 Rd., de 16 næstældETte hver
ei Tillæg af 200 Rd. o^ de 16 umiddelbart derefter følgende
hver et Tillæg af 100 Rd. aarlig. I hvilken Grad Distrikts-
lægernes Stilling herved er bleven forringet, kan Enhver
aeiv udregne. Der er desuden noget højst Ubilligt i ikke
ai lade Gageforhøjelsen afhænge af Tjænestetiden, men af
Tilfældef. Den nye Lønningsmaade vil jo desuden bidrage
Sit til, at Læger i en modnere Alder holde sig borte fra
Distriktslægeembederne, da de jo aldrig kunne vænte at op-
Baa Gagetillæg. Og denne Gageiov gav man paa en vis Maade
tilbagevirkende Kraft, idet ældre Distriktslæger, der søgte og
opnaaede Forflyltetse, efter at den var traadt i Kraft, mistede
deres hele Embedsan^iennetet og maatte begynde nederst i
Rækken I Hidtil ansaa man det for afgjort, at Distriktslægerne
udgjorde et sluttet Korps, i hvilket Ancienneteten beregnedes
fra den første Ansættelsesdato af og lige saa lidt kunde
tabes eller formindskes ved Forflyttelse fra et Distriktslæge-
embede til et andet, som en OfQcers Anciennetet lider Skaar
ved, at han forsættes fra en Bataillon til en anden. Simpel
Humanitet krævede dog i det Mindste, at man forud advarede
vedkommende Ansøger; men ikke engang saa vidt nedlod
man sig. Men det var ogsaa ikkun en Distriktslæge, der
var Genstand for denn« Inhumanitet, og hvad man agter
en Distriktslæges Gerning værd, ser man jo allerbedst af
den Gage, der bydes ham. Den ringeste Postexpedient i
den mindste Ravnekrog er bedre lønnet. Hvad nu for
Øvrigt angaar den Systemforandrfng, man har vedtaget, idet
man frafaldt den lémaarige Gageforbedring, da var der vel
hertil ikke nogen væsentligere Grund — næst efter en
Skiilingssparsommelighed — end den, at den nyere Løn-
ningsmaade er saa nem for Finanserne, idet man hvert Aar
har den samme Sum at opføre. Men der er dog vel andre
Hensyn at tage^ end hvad der er nemt for Finansregn-
skabet.

Men saa have vi jo vort prægtige Sportelreglement af
4de Oklbr. 1825. Aarstallet siger En, at denne Plakat
skriver sig fra Danmarks fattigste Tid, og dog har man
endnu ikke fundet sig beføjet til at foretage Forandringer,
hvis man undtager den Forandring, som Frdn. af 27 Jan.
1847 har medført. Denne Plakat er saa fuld af Ubilligheder
og Urimeligheder, at den vel burde have udtjænt efter at
have tjænt i snart 50 Aar. I Følge denne Plakat faar Di-
striktslægen, naar han har tilbragt et Døgn, f^a 12 Midnat
til 12 Midnat, f. Ex. boa en Baraelkone, i et Landsogn, der

218

ligger ^/so Mil fra hans Bolig, 48 )8 i Diætpenge, naar
Konen forsørges af Fattigvæsenet. Bor den samme Kone
1 Mil fra hans Bolig, og lider hun af en eller anden Baga-
tel, saa at han kan tilendebringe Rejsen i 2 Timer, faar ban
1 Rd. Mon det ikke er lejerligt? — Bvorfor Distriktslægens
Diæter skulle nedsættes til det Halve, naar det er Fattig-
væsenet, der betaler, bar ogsaa altid været os en lejerlig
Gaade. — For en venerisk Patient elier en syg Reserves
Helbredelse faar Distriktslægen 2 Rd. Distriktslægens Ar-
bejdsdag varer 24 Timer, og for at rejse ud om Natten
betales han lige saa flot, som naar han rejser om Dagen;
o. 8. V. o. s. v.

Men usselt som dette Distriktslægens Arbejde betales,
kan han dog kun for en meget ringe Del gøre sikker Reg*
ning herpaa. Vi, hvis Ansættelse falder langt tilbage i Tiden,
kunne ikke fra vor egen Stilling slutte til deres, som an-
sættes nu til Dags. Den Embedslæge, som ansættes nu, kan
ikke gøre sikker Regning paa Andet eller Mere end sin
Gage og, hvis han er Distriktslæge, Vakcinationen eller,
hvis han er Fysikus, nogle uvisse Indtægter, der knap naa
Halvdelen af en Vakcinationsindtægt. Kommunal og privat
Praxis kan fuldkommen være gaaet over i private Lægers
Hænder. Snarest vil dette finde Sted, hvis Formanden var
meget gammel eller svagelig; men selv uden det vil en
almindelig Vakance være tilstrækkelig til at berøve den
nyansatte Læge al Udsigt til Praxis. Det er let at forstaa,
naar man véd, at Tilgangen af Læger er dobbelt saa stærk
som Afgangen, og at Konkurrencen som en Følge deraf
bar antaget en højst uhyggelig Karakter. Naar det er Til-
fældet, maa man ikke undre sig over, at der findes dem,
som tage deres Tilflugt til ikke ganske hæderlige Midler.
• Blandt en saa talrig Klasse Mennesker vil der altid findes
en Del braadne Kar. — Kort og godt: Distriktsiægeinstitu-
tionen er faktisk undergravet i alt Væsentligt.

Helt anderledes forholder det sig med de Forretninger,
der ere forbeholdte Fysici. De ere ikke af den Beskafifenhed,
at de kunne friste nogen privat Læge; ti de betales i Reg-
len slet ikke, hvad bedst kan skønnes deraf, at de uvisse
Indtægter ved flere af de allerstørste Fysikater sjældent
overstige 50 Rd. 1 et af de store Fysikater examinerer
Fysikus i Gennemsnit 3 — 4 Apotekerdisciple om Aaret, og
han foretager i Aarets Løb gennemsnitlig 3 — 4 legale Ob-
duktioner. For den første Forretning faar han o Rd., for
den sidste 4 Rd. Og hermed have vi omtrent nævnt alle

219

Fysici betalte ForretDioger. Eo Obduktion, der skal fore-
tages i større Afstand fra hans Hjem, og som derfor kræver
flere Dages Fraværelse, er naturligvis altid forbunden med
Tab, deis fordi hans private Erhverv derved lider, dels fordi
han nu til Dags ikke uden Pengetab kan rejse for 2 Rd. i
Døgnet. Han oppebærer nemlig 2 Rd. i Diæter. Mener
man niaaske, at det er passende, at Fysikus lever paa sine
Kollegers eller Apotekernes Bekostning, naar han rejser?
Enten maa han tildels gøre det eller betale ud af sin egen
Lomme. Saa ganske ubetydeligt bliver dette Tab ikke, naar
man regner, at Fysikus i et udstrakt Fysikat i ganske alminde-
lige Aar, — o: naar ikke Fysikatet hjemsøges af ondartede Epi*
demier, — tilbringer mellem 30 og 50 hele Dage udenfor sit
Bjem. Discipelexamination, Apotekervisitats, Jordemoderkon-
ferencer og Obduktioner udgøre en Del af hans Forretninger;
den anden Del bestaar hovedsagelig i Kontor forretninger, som
ere i Færd med at antage formidable Dimensioner. Den almin-
delige Korrespondance — heri naturligvis ikke medregnet
Omsendelse af Cirkulærer — omfatter nu i et større Fysikat
imellem 2 og 300 Expeditioner, der i Kopibogen fylde
mindst 100 Ark, og alt dette skal skrives 2 Gange af Fysi-
kus, med mindre han af sin egen Lomme vil betale en Af-
skriver. Det Samme gælder om den aarlige Medlcioalberet-
ning, der med sine mange Tabeller udgør et meget bety-
deligt Arbejde. Generaltabel over Købstædernes Mortalitet
for hvert af Fysikatets Amter, skematisk Oversigt over
Dødfødsler, ordnede herreds- og amtsvis, og endelig Syge-
listerne, der sammendrages distriktsvis , særskilt for By og
Land, dernæst amtsvis, ogsaa særskilt for By og Land, og
tilsidst Generaitabel for hvert Amt, omfattende Land og By.
Nu har man tillige i de sidste Aar Uddragene af Fødsels-
protokollerne at sammendrage. Og alt dette Kontorarbejde
skal Fysikus udføre uden Hjælp; ti medens saa at sige
enhver Embedsmand ellers har Kontorholdsgodlgørelse , har
man fundet det passende at forlange af Fysikus, at han skal
betale al den Hjælp, han trænger til af den Slags, af sin
egen yderst tarvelige Gage. Nu og da faar Fysikus fra
Suodhedskollegiet tilstillet et Cirkulære, som han skal med-
dele alle Fysikatets Læger, og som han saa har enten at
betale Afskrifterne af eller at lade trykke, Alt paa egen Be-
kostning. Det er et Par Aar siden, at der tilstilledes Fy-
sikaterne et skrevet Cirkulære paa over to Foliosider; det
skulde mangfoldiggøres saaiedes, at der paa ethvert offentligt
Sted, navnlig Kroer og Værtshuse, kunde fremlægges et

230

Exemplar. Mod Kollegiet havde en Anelse om, hvilken be-
tydelig Udgift man paa den Maade paaførte Pysikua, hvad
enten han lod det afskrive eller foretrak at lade det trykke?
Der er Fysikater, som omfatte halvandet Handrede Pastorater
og deriblandt en halv Snes Købstæder. Uvor mange Kroer,
Værtshuse og lignende ofTentlige Steder roener man der
findes i et saadant Fysikat? — Og naar man saa véd, at
den Mand, der — som en Fysikus — beklæder et af de
ansvarsfuldeste og byrdefuldeste Embeder i Landet, lønnes
med 800 *Rd. som Begyndeisesgage, mon man saa ikke
skulde have god Grund til at forbavses? Hvad er 800 Rd.
i vore Dage?

Den, der kender noget til Fysikatemes Arkiver, vil vist
nok indrømme, at en Fysikus nu har 3 — 4 Gange saa meget
Arbejde for det Offentlige som for 2b til 30 Aar siden.
Alene de Pligter, som den offentlige Sundhedspleje, — der er
et Barn af vor Tid, — har paalagt Fysikus, ere baade mange
og ikke saa lidet byrdefulde; men især er det dog Kon-
torforretningerne og de skemaliske Arbejder, som ere voxede
saa stærkt. Ogsaa Rejserne ere betydelig forøgede i Tal,
tildels paa Grund af nye Landapotekers Oprettelse og af
Jordemoderkonferencerne. Men i samme Grad som hans
Arbejde er blevet forøget, er hans økonomiske Stilling ble-
ven ringere. Vi tale her ikke om de Fysici, hvis Ansættelse
skriver sig fra en ældre Tid ; de have i Reglen ingen Grund
til at beklage sig over Mangel paa privat Praxis og Indtægt.
Men anderledes forholder det sig med dem, der ere ansatte
i den sidste Tid, og værre vil det blive Aar for Aar under
den tilstedeværende Trængsel af Læger. Den, der nu an-
sættes som Fysikus, maa finde sig i ved sin Ankomst at
finde al privat Praxis optagen. Er han en dygtig Mand, vil
han vel lidt efter lidt erhverve sig nogen Praxis; men det
kan ofte tage mange Aar, dersom ikke en eller flere af hans
Kolleger skulde dø eller flytte bort, og hvor mange Pro-
vinslæger kunne taale at arbejde med en stadig Underba-
lance i en længere Aarrække? Fysikus er endogsaa slettere
stillet end Distriktslægen. Selv om Landsognene skulde
have engageret private Læger til deres Fattiglæge , vil Di-
striktslægen dog nu og da ved legale Ligsyn og Vakcinatioii
have Lejlighed til at komme ud paa Landet. Men i dea
nærmeste Omegn af den By, hvori Fysikus bor, har haa
ikkun ganske undtagelsesvis nogen Forretning, naar han in-
Igen privat Praiis har der. Han kan derfor boldes herme-
tisk indelukket i Byen uden at have mindste Lejlighed til at

221

gøre 8ig bekendt med og kendt af Landbefolkningen. Og
der har virkeUg været det Tilfælde, at en Fysikue hele det
første Aar bogstavelig ikke har gjort en eneste Rejse uden-
for Byen i egen privat Praiis. Og det er slet ikke til at
undre sig over. 1 de tre Fysikater, som sidst ere besatte,
var den ene af de afgaaede Fysici en Mand paa 77 Aar, de
tvende andre havde i iæn^'ere Tid før deres Afgang paa
Grund af Svageligbed og Sygdom ikke praktisereL Var det
da til at undre sig over, at saa godt som alle Familier i By
og Omegn havde valgt Huslæge, inden den nye Fysikus an*
kom? Naar man saa oven i Købet udspreder falske Rygter,
som f. Ex. at den nye Fysikus ikke vil praktisere, saa vil
han nok finde tomt Bord. Hvorledes tror man nu, at man
i Fremtiden vil faa Fysikaterne besatte med andre end Mænd,
som aldeles Intet have at miste? — Der er en anden BJen*
dommelighed ved den Maade, hvorpaa man lønner Fysici,
som ogsaa vil gøre det vanskeligt at faa Fysikaterne besatte
med dygtige Kræfter. I det Tilfælde, at en Distriktslæge
faar Ansættelse som Fysikus, mister hani al den Anciennetet,
han har erhvervet sig som Distriktslæge. Er han Distrikts-
læge paa ældst Gage, kan han ikke modtage et Fysikat, uden
at hans Enibedsindtægt formindskes med mindst 300 Rd.;
ti man maa ikke glemme, at for Distriktslægeme ere Diæ*
terne en virkelig Biindtægt, da de naturligvis ikke have nø«
dig at forbruge deres Diæter paa de korte Rejser i Distrik*
tet. — Den nyansatte Fysikus kan, sem sagt, være ældre
Embedslæge end nogen af de alt ansatte Fysici, — han maa
finde sig i at tage Plads nedenfor dem alle og tage til Takke
med Gage som yngste Fysikus.

Man behover ikke at forsikre os om, at Embederne lige
fuldt ville blive besatte. Vi vide meget vel, at, selv om man
nedsatte Gagen til en Tredjedel af, hvad den nu er, vilde
man have fuldt op af Ansøgere; ja, man kan gaa endnu vi-
dere og paastaa, at. Jo lavere Gagen er, desto flere Ansøgere
ville mælde sig; ti til slige usle Stillinger kunne jo Alle
aspirere, uden at man kan bebrejde dem Ubeskedenhed eller
Anmasselse. Men i samme Grad som Lønnen synker, maa
man søge Aspiranterne i et lavere Samfundslag, hvad Dan-
nelse og Dygtif^hed angaar. — Saaledes som det nu gaar,
vil det vel endnu kunne gaa .i en 10 til 15 Aar; ti der skal
Tid til, at Sandheden gaar op for Publikum og Læger. Noglo
af de ældre Læger, som i de sidste Aar have spillet i Em-
bedsloiteriet, have lidt Tab, som ikke mere ere til at er«
statte; men der skal dog mere til, inden man lader sig ad-

222

vare. Skolie vi sidde med Hænderne i Skødet og væDte
paa den Tid?

Der er i den senere Tid jævnlig fremkommet Reform*
forslag. Fra én Side forlanger man Fysikaterne, fra en an-
den Distriktelægeembederne nedlagte. To Ting ere vei
Alle enige om, nemlig at én Klasse Embedslæger nu maa
anses tilstrækkelig for Landets Behov, samt at man ikke bør
ansætte Embedsmænd, som man slet ikke kan sikre Udkom-
met; ti som ved alle andre Sager spiller ogsaa her den øko-
nomiske Side en vigtig Rolle. Lad os nu først supponere
Fysikaternes Nedlæggelse og se, hvad der vilde følge af, at
man kun beholdt Distriktslægerne. Vilde man i saa Fald
ikke med Billighed kunne fordre, at alle Landets Egne for-
synedes med Distriktslæger? ti det vilde dog være urimeligt,
at ikkun de Sogne, der ligge i Nærheden af en Købstad,
skulde have Distriktslæge, men de fjærnere liggende, som
dog snarere kunde trænge dertil, skulde undvære en saadan;
Formelt betragtet, er jo rigtig nok ethvert Sogn i Landet
henlagt under et eller andet Lægedistrikt; men det kan dog
ikke siges, at det SogUy som ikkun en Gang aarlig ser Di-
striktslægen, i Realiteten er 'forsynet med Distriktslæge, og
i den Stilling befinder sig nu allerede mindst Halvdelen af
Landets Sogne. Men et saadant Forlangende vil med Grund
kunne imødegaas med den Paastand, at, kan Halvdelen af
Landets Sogne hjælpe sig uden Distriktslæge, saa kan den
anden Halvdel vel ogsaa; og ingen Rigsdag vilde nogensinde
bevilge Lønninger til nye Lægedistrikter i Egne, som have
fuldt op af Læger. — Distriklsiægeroe kunne ganske vist
overkomme Fysikatspligleroe i deres Distrikt. Naar et Fy-
sikat udparcelleres imellem en halv Snes Distrikter, kan Ar-
bejdet ikke blive uoverkommeligt for den enkelte Distrikts-
læge, saa meget mindre som Fysici lange Rejser saa falde
bort, da hele Fysikatet jo kun udgør et Lægedistrikt. Der
er dog en Del af Fysici Arbejde, som næppe vil blive til-
fredsstillende udført i det Tilfælde, at Distriktslægen skal
være Fysikus i sit Distrikt. Alle roedikolegale Sager af no-
gen Betydning gaa for Tiden i Reglen igennem Fysikaterne,
og Fysikus foretager ogsaa i Reglen alle legale Obduktioner,
der, som alt bemærket, ikke ere saa overordentlig mange«
Naar man nu véd, at der er Lægedistrikter, hvor der ofte
ikke i Mands Minde er forelaget en legal Obduktion, og at
der er Distriktslæger, som aldrig have bivaanet en legal Ob-
duktion, kan man saa forlange, at Distriktslægen for den
blotte Mulighed af, at han et Par Gange i sin hele Embeds-

22S

tid faar en slig Forretning, skal bevare en levende Interesse
for den legale Medicin, som nu har antaget temmelig store
Dimensioner? Var det iliiie tænkeligt, at han for at slippe
for Ansvaret nu og da kunde lade sig forlede til at anse
en Obduktion for unødvendig og i sin Erklæring udtalte sig
i Henbold hertil? VU man derfor virkelig have Noget, der
ligner legal Medicin, udenfor København, maa man ikke for-
dele de i det Bele faa Forretninger paa altfor mange Hæn*
der. — Vor Distriktslvgeklasse bestaar ganske sikkert af sær-
deles hæderlige og dygtige Mænd; men deraf følger ingen-
lunde, at en saa talrig Klasse kan være uden al anden Kon-
trol end den, der kan føres af en Centralbestyrelse i Kø-
benbavn. En saa vældig Personal* og Lokalkundskab er
man ikke berettii<et. til at forudsætte hos nogen enkelt Mand,
og selv om man vil antage, at denne Kontrol kan lettes ved
de private Lægers og Publikums Medvirkning, saa vil dog
denne næppe i alle Tilfælde vise sig tilstrækkelig, og man
vil i man^e Tilfælde komme til at savne et lokalt Tilsyn. — *
Men hvad vilde der økonomisk taget være vundet for Di-
slriklslægeme ved, at Fysikateme nedlagdes? Der er i Alt
10 Fysikater, naar Bornholm ikke medregnes, og fordelte
man den Lønning, som disse kræve, mellem samtlige Di-
striktslæger, hvis Antal paa det Nærmeste beløber sig til 100,
saa vilde hver enkelt Distriktslæge faa sin Gage forøget med
omtr. 100 Rd.; men en saa ringe Forøgelse af Lønnen kan
naturligvis ikke væsentlig forbedre Distriktslægens Stilling og
vil næppe formaa ret mange gode Kræfter til at spille i det
farlige Embedsloitf ri, som vi om nogle Aar ville faa. At give
Distriktslægeembedernes Besættelse Tilfældet i Vold lader
sig dog næppe forsvare.

Imod at nedlægge Distriktslægeembederne og ikkun be-
vare Fysikateme lader sig ogsaa meget indvende, selv om
man maatte forøge deres Tal til 18 og saaledes oprette et
Fysikat for hvert Amt. Opfylde alle de Pligter, som for Ti-
den paahvile Distriktslægerne, kunde de ikke, og vor Medi-
cinalforfatniog vilde i mange Retninger faa Huller, som ikke
saa let lod sig stoppe. I økonomisk Henseende vilde der
Jo være det vundet, at Staten da maatte kunne overkomme
at lønne sine Embedslæger anstændigt.

Man maa overhovedet ikke tro, at man saaledes uden
videre kan borttage et Led af en organisk afsluttet Bygning,
uden at man berøver den Helhed og Al'siuttetbed. Man kan
bygge saa let og lufiig man vil; men den maa ikke være
uden Grundvold, det vil sige svæve i Luften, og lige saa

224

lidt tør den mangle MellefnbygDiDg; ti derved kommer Over*
bygniDgeo til at svæve i Lufteo. Vi kunne godt forstat dem,
som sige: vi behøve slet ingen Medicinalforfatoing; mea
mindre let kunne vi forstaa dem, som sige: vi ville lade det
og det udenfor Forfatningens Omraade^ og det, forekommer
det mig, gør man, naar man tager en hel Klasse Embeds-
læger bort uden at sætte Noget i Steden for. Bvad enten
man borttager den ene eller den anden Embedsklasse,
faar man dog ikke det Hul stoppet, som Administrationen vod
tildels at afsætte Distriktslægen som Fattii^læge elier Kom-
munelæge har frembragt. De Fattiges Sygepleje er, lige
saa lidt som Fattigvæsenet i det Hele, nogen privat Sag;
den er heller ikke nogen kommunal Sag i den Forstand, at
Kommunen er absolut Herre i Alt, hvad dette Spergsmaal
angaar; ti saa vilde den Fattiges Stilling være mere retløs
end den dømte Forbryders. For de Fattiges rette Forsør-
gelse er Staten som saadan ansvarlig, medens de enkelte
Kommuner ere dens aumonlers eller Fattigforstandere, og
man begik et Misgreb, da man afskar sig selv Tilsynet med
Fattigsygeplejen , som er den vigtigste Del af Fattig forsør-
gelsen, og det gjorde man, da man biotog bart dekreterede:
et Sogns Fattigvæsen er ikke forpligtet til at holde sig til
DIstriktftlægen. Administrationen burde strax have forlangt
Garantier for, at et Sogn, der aaaledes sagde sig løs fra
Distriktslægen, sikrede denne en Eftermand, der i det Mindste
tilnærmelsesvis stod tilstrækkelig uafhængig af den kommu-
nale Indflydelse til at kunne yde Staten den fornødne Sik-
kerhed. Det var, som sagt, ikke nok at sige, hvad Sognet
kunde undlade at gøre, uden at tilføje, hvad det burde gøre.
Der er sandelig rundt om i Landet Fattigkommnner nok,
der ere altfor tilbøjelige til at gaa paa Akkord med deres
Pligter lige over for de Fattige, og for hvem en uafhængig
Fattiglæge er en Vederstyggelighed. Enhver Distriktslæge
vil af egen Erfaring kunne bekræfte, med hvilken Forbitrelse
Sognets Magnater ofte udtale sig, naar de skulle gøre mange
Rejser for at bringe Lægen til en eller anden fattig Stakkel,
der ligger med et Benbrud eller anden Sygdom, som kræver
jævnligt Tilsyn. 'Er han (den Syge) ogsaa det værd«, er i
Almindelighed Omkvædet, hvormed man slutter eller begyn-
der. Det er ingenlunde ualmindeligt, at man uden Varsel
har forladt sin Fattiglæge, fordi han var omhyggeligere i sit
Tilsyn, end Sognet syntes om. Paa den iVlaade kan det
sandelig ikke vedblive at gaa; men man kommer ikke ud
over VanskelighedeD ved enten at tage den ene eller anden

225

Erobedsklasse bort.* Distriktslægen kan naturligvis i et større
Distrikt have ondt nok ved at opfyide sine Pligter som Fat-
tiglæge; men til at afhjælpe Ondet Icræyes der mere end at
skille sig ved den, der ikke tilfredsstiller.

Vi knnne som sagt let blive enige med dem, som mene,
at én Klasse kongelig ansatte Embedslæger (Statsembeds-
mænd) er tilstrækkelig. Om denne Statsembedsmand skal
kaldes Distriktslæge eller Fysikus, er den ligegyldigste Ting
af Verden. Én Klasse Embedslæger er imidlertid aldeles
nødvendig under vore Forhold, naar Staten ikke aldeles vil
udelukke sig selv fra Tilsynet med Landets Medicinalvæsen
og den offentlige Sundhedspleje. Men foruden denne ene
Klasse kongelig ansatte Embedslæger maa vi have en an-
den Klasse Læger, nemlig Kommune- eller Sognelæger.
Naar vi nu fremkomme med dette Forslag om Kommune-
eller Sognelæger, foreslaa vi ikkon Noget, som allerede i
stor Ddstrækning har fæstet Rod i alle Landets bedre be-
folkede Egne, og som kun trænger til Administrationens Støtte
og Medhjælp for at blive en virkelig Institution. Med Und-
tagelse af enkelte Hedestrækninger, har der nu saa at sige
overalt paa Landet nedsat sig private Læger i større eller
mindre Afstand fra Købstæderne. Man vil næppe finde ret
mange Egne, hvor ikke Nabolægerne krydse hinanden, naar
de komme en Milsvej fra deres Bopæl, og der er Egne,
hvor 3—4 Landlæger bo i en Række i knap en Mils Afstand
fra hinanden. Næsten overalt, hvor slige Landlæger have
nedsat sig, fungere de som Fattiglæger i de dem nærmest
omgivende Sogne, men ere i denne deres Virksomhed mere
afhængige af vedkommende Sogne, end ønskeligt er, hvad
enten man stiller sig paa de Fattiges eller Lægernes Stand-
punkt. Disse Landlæger er det, vi ønske at give en fastere
Stilling. Det er ikke nogen Statsopgave at forsyne Kom-
munerne med Fattiglæger, og Staten har jo tildels ophørt
hermed. Derimod er Staten, som de Fattiges egentlige
Værge, ikke alene berettiget, men ligefrem forpligtet til at
forlange, at enhver Kommune eller Sogn sikrer sig en fast
Fattiglæge; ti uden at dennes Slilling bliver adskillig fastere,
end den nuværende private Fattiglæges for Tiden er, vil
den Fattiges Tarv ikke blive tilfredsstillende varetaget. Alt-
saa hver Kommune eller hvert Sogn, — i et Pastorat, der
bestaar af flere Sogne, kan det ene Sogn ligge nærmere ved
en Læge, det eller de andre nærmere ved en anden Læge, —
vælger sig til Fattiglæge en avtoriseret Læge for 5 Aar ad
Gangen. Efter de 5 Aars Forløb er han berettiget til at

OfMkr. r. Lcfcr. 3 R. 16 Bd. Nr. 14. 15. 2

226

genvælges, naar ingen væsentlig Klage kan førea over bana
Yirksomhed aom Faitiglæge, Baade Valg, Genvalg og Op-
sigelae kræver Arotsraadets Approbation. Før Amtaraadet
meddeler denne, har det at indhente vedkommende kongi.
Embedslæges Erklæring. Paa den Maade vil der overalt paa
Landet danne sig større og mindre Fattigdistrikter. Den
saaledes ansatte Fattiglæge burde saa formentlig ogaaa over-
tage Tilsynet med den ofTentlige Sundhedspleje i de Sogne,
hvis Fattiglæge han er; ti han er den Eneste, der har Lej-
lighed til at blive bekendt med Sognets gode og slette Si-
der i saa Uenseende. Formentlig maatte ogsaa det umid-
delbare Tilsyn med de i hans Fattigdistrikt bosatte Jorde-
mødre paahvile ham; han er den, der véd bedst Besked
med deres hele Virksomhed og Færd. De legale Ligsyn og
lignende mindre medikolegale Forretninger foretages allerede
nu i mange Tilfælde af private Læger, navnlig naar en saa-
dan bor meget nærmere ved Uerredsrogeden end vedkom-
mende Distriktslæge. Det maa derfor være ganske i sin
Orden, at den Slags Forretninger gaa over til Sognelægen.
— Vor Epidemilovgivning trænger vistnok til en grundig Re<»
form i flere end en Retning. Den skriver sig i sine Grund-
træk fra en Tid, da Landet var meget tyndt besat med Læ-
ger, og da Distriktslægen ofte var den eneste Læge i et Di-
strikt, der var adskillige Gange større end de nuværende
Distrikter. Det er derfor i sin Orden, at den ikke pas-
ser under de nuværende Forhold. Det grænser jo næsten
til det Absurde, at en avtoriseret Læge under visse Forbold
ikke maa behandle Patienter, som under andre Forhold be-
tros ham uden nogen Betænkelighed. Lige saa lidt taler
for, at velhavende Gaardmænd, fordi de lide af en vis be-
stemt Sygdom, f. Ex. tyfoid Feber, som de maaske oven i
Købet selv have paadraget sig ved at have Møddinger og
Svin inde i Gaarden, skulle have fri Kur og Pleje paa Am-
tets Regning* Der er formentlig heller ikke tilstrækkelig
Grund til, at visse Sygdomme skulle behandles for Amtets
Regning, og ikke som i Almindelighed enten for Regning
af de Private selv eller af Fatiigvæsenet. Hvorom Alting er,
der kan ikke være Noget til Binder for, at Epidemier, — hvad
enten man vil fortsætte med at lade saadanne behandle for
Amtets Regning eller ej, — betros Sognelægerne. Endnu
Mindre er der til Hinder for, at Sognelægen overtager den
offentlige Vakcination i de Sogne, hvis Fattiglæge han er.
Men først og sidst maa det staa fast, at den eventuelle
Sognelæge i hele sin kommunale og offentlige Virksomhed

227

er underkastet AintetB og vedkommende kgl. Embedslæges
Tilsyn paa samme Maade, som Distriktslægerne nu ere stil-
lede under Amt og Fysikus.

Og nu Sognelægens Vederlag? Plak. 4de Oktbr. 1825
og den af 10de Marts 1818 underkastes en Revision, saa
at Lægen kan blive betalt for sit Arbejde overensstemmende
med Tidens Krav I andre Retninger. Dette er imidlertid
ikke ganske tilstrækkeligt. Selv om hin Revision, saaledes
som den ber, fastsætter særegen Betaling for operativ Hjælp
og Natterejser, bliver der dog en hel Del Arbejde tilbage,
for hvilket Distriktslægen som Fattiglæge ikke bliver særlig
betalt, navnlig da alle Konsultationer i Hjemmet. For slige
Konsultationer og lignende Forretninger t Lægens Hjem
ber der enten fastsættes en taxtmæssig Betaling eller, hvad
der maaske bliver at foretrække, Sognelægen vederlægges
herfor med en fast aarlig Sum, der afpasses efter Sognets
Indbyggerantal.

Foruden disse Sognelæger bar der ansættes] Embeds-
la^er. Denne kongl. ansatte Embedslæge faar felgende
Pligter :

1) Dan bliver Retslæge i den Kreds, der er ham un-
derlagt, og foretager som saadan alle legale Obduktioner,
ved hvilke han assisteres af vedkommende Sognelæge. Alle
Spergsmaal om tvivlsom Paternitet, Tilregnelighed, Voldtægt
o. s. V« bar han at besvare.

2) Han bliver for sin Embedskreds vedkommende Over-
og Inderøvrigheders Konsulent i alle Sager, som angaa
Lægevæsen, Jordemodervæsen, Apotekervæsen, Sundheds-
pleje o. s. V.

3) Han visiterer en Gang aarlig ethvert Apotek i sin
Embedskreds.

4) Jordemødrene staa under hans Overtilsyn. Navnlig
maa han engang aarlig foranstalte Meder med Jordemødrene
paa passende Steder i Kredsen. Til disse Møder indfinder
sig tillige vedkommende Sognelæge, og Jordemødrene have
ai medbringe deres Protokoller, Lister over uægte Fødsler
og deres Instrumenter.

5) Alle Sygehuse, Plojestiftelser, Opfostringshuse , Ar-
bejdsanstalter og Fængsler stilles under hans Tilsyn, hvad
Sundhedsvæsenet angaar, som han da overhovedet fører
Overtilsynet med Sundhedsplejen og Lægevæsenet i hele sin
Kreds.

6) Saa ofte en mere udbredt og ondartet Epidemi maatte
udbryde i hans Kreds, har han personlig at indfinde sig paa

: 229

stedet og i Forbindelse med vedkommende Sognelæger at
træffe de fornedne Foranstaltninger til at forebygge Sygdom-
mens videre Udbredelse o. s. v.

7) Ban møder ved alle Sessioner og Rassationskom'mis-
sioner, der afholdes i hans Embedskreds. (Det vilde vist
ogsaa være baade i Armeens og det udskrevne Mandskabs
Interesse, om hver Sognelæge medte med sit eller sine Sog-
nes Mandskab for at give Oplysninger.)

8) Ved Aarets Slutning modlager han fra Læger og
Sognepræster alle de befalede Indberetninger og Lister, ord-
ner og sammenarbejder dem samt affatter de sædvanlige
Generaltabeller og Oversigter, som han har at ledsage med
sin egen Generalindberetning om Kredsen for det foregaaende
Aar. Heldigst vilde det vist være, om han sattes i Stand
til ogsaa at affatte Fødsels- og Dødstabeller for hele sin
Embedskreds.

Den af os foreslaaede Embedslæge vil saaledes tillige
med de sædvanlige Fysikatsforretninger komme til at udføre
en Del Forretninger, som for Tiden bestrides af Distrikts-
lægerne. Vi skulle nu nærmere omtale enkelte af de un-
der de forskellige Poster anførte Forretninger. (1) Som
den egentlige Retslæge i sin Embedskreds vil han modtage
en Del Sager til Betænkning, som nu tilstilles Distriktslæ-
gerne. Ved at gennemgaa Distriktslægernes Arkiver vil man
se, at Antallet af Erklæringer og desl. vilde for den even-
tuelle Embedslæge blive saa stort, at han, hvis hans Em-
bedskreds Ok samme Omfang som de større Fysikater, vilde
have ondt ved al overkomme Arbejdet. Hans Embedskreds
burde derfor vel være en Del mindre, end de større Fysika-
ter nu ere. Ogsaa Post 2 vil forøge den eventuelle Em-
bedslæges Forretninger ud over, hvad der paahviler de nu-
værende Fysici i de større Fysikater, da Øvrighederne nu i
mange Tilfælde af den Art henvende sig til Distriktslægerne.

Hvad Post 3 — Apotekernes aarlige Undersøgelse — an-
gaar, da ere Meningerne meget delte, hvor vidt denne Visi-
tation retteliget udføres af en Læge eller en Farmacevt.
Spørger man om, hvem, enten Lægen eller Farmacevten,
der er den dygtigste Farmakognostiker, Kemiker o. s. v., saa
kan Svaret ikke blive tvivlsomt; men det er ikke herom, der
skal spørges, men om, hvor vidt Lægen i Almindelighed er
tilstrækkelig hjemme i de paagældende Fag til at kunne
lede Undersøgelsen. Kan dette Spørgsmaal besvares med ja,
og det kan det formentlig, er der ingen Tvivl om, at Lægen
bør foretage Undersøgelsen. Det, som det overhovedet

229

koromer an paa, er ikke, om Undersøgeren roedbringer et
større eller mindre Kvantum Detailkundskab , men om han
besidder de Egenskaber, uden hvilke logen kan paatage sig
en Tilsynsmands Hverv. Først og fremmest maa han for*
staa at lægge Eftertrykket paa det rette Sted, saa at han
altid véd at skelne imellem det Væsentlige og Uvæsentlige.
Uden denne Egenskab vil han let blive en smaalig Plage-
aand, der altfor ofte frister til Ligegyldighed eller Genstri-
dighed. Han maa have dette skarpe Blik for Orden, Ren-
lighed og Nethed, som sætter ham i Stand til med Lethed
at iagttage Mangler, som den, der savner dette Blik, ikke
bliver opmærksom paa under den smaallgste Undersøgelse.
Man behøver sandelig ikke at være nogen Hexemester, men
slet og ret en praktisk Mand, for at opdage, om en Apo*
teker i Hovedsagen er, hvad han bør være, og holder sit
Apotek, som det bør holdes. Lige saa vist som en hæderlig
Stræben vil bære sine synlige Frugter, lige saa vist vil Lige-
gyldighed og Forsømmelighed være ude af Stand til at skjule
sig i Længden. Der hører sandelig ingen stor Kunst til at
opdage, om Urter ere blevne fugtige og mugne eller ej ; men
ere Urterne indsamlede , tørrede og opbevarede paa rette
Maade, saa vil ikke den mest skarpsynede Farmacevt kunne
opdage, om de ere indsamlede sidste Aar eller for tre Aar
siden, og det er ogsaa i det Hele uvæsentligt; ti i Forhold
til, som slige Urter og Rødder ere indsamlede paa den rette
Tid, tørrede og opbevarede paa en forsvarlig Maade, ville
de bevare alle deres væsentlige Egenskaber endogsaa mange
Aar. Foretager dernæst Visitatoren en forsvarlig Under-
søgelse — i Overensstemmelse med Farmakopøens For-
skrifter — af et passende Antal chemicalia, vil han nok
kunne danne sig et godt Begreb om Varebeholdningens Be-
skaffenhed. — Et andet Spørgsmaal er det, om Visitationen
bør foretages eRer foregaaende Varsel eller ej. Vi vilde
foreslaa, at den hvert andet Aar foretages med, hvert andet
uden foregaaende Varsel. — (6) I Henhold til den nu gjæl-
dende Lovgivning er det paalagt Distriktslægen at føre et
aarvaagent Tilsyn med Arresterne i hans Distrikt. Han maa
vel ogsaa betragtes som nærmeste Tilsynshavende ved et«
hvert Sygehus i Distriktet, selv om han ikke maatte være
Sygehuslæge; men derom kan der maaske tvivles, hvad jo
ikke burde være Tilfældet. I Distriktets Fattighuse kommer
han kun for saa vidt, som han er vedkommende Sogns
Fattlglæge, ellers ikke. Med Sygehusene i Fysikatet fører
Fysikus et Overtilsyn; men paa alle de andre under S

230

nævDte Anstalter er han for aaa vidt udelukket, som hau
ikke kan komme der uden Tilladelse fra vedkommende Myn-
dighed. Det har endogsaa hændet sig , at en Kebstads
Fattigbestyrelse har besværet sig over, at vedkommende Py-
sikus har beset dens Fattighus, uagtet Distriktslægen (in
casu Fattiglægen) havde indfert ham. Der er imidlertid ikke
en eneste af disse Anstalter, som vil kunne undvære at
staa under et sagkyndigt Tilsyn, hvad Hygiejnen angaar, og
det var derfor ønskeligt, at den af os foreslaaede Embeds-
læge Ok uhindret Adgang til disse og i alt Fald dertil kun
behøvede vedkommende Amtsovrigbeds Tilladelse. — For
Tiden er Distriktslægen udelukket fra Sessionen , og ved
Kassatlonskommisstonerne møde civile Læger ikkun i det
Tilfælde, at det befalede Antal af Militærlæger ikke haves
paa Stedet; men Distrikslægens Udelukkelse fra Sessionen
føles vistnok baade af Militærlægen og det indkaldte Mand-
skab som et Savn. Det er vist nok ogsaa i sin Orden, at
Kredsens Embedslæge er fast Medlem af Kassationskommis-
sionen. — Den Forslagsstiller, der forlanger Fy«ikaterne ned-
lagte og kun vil vide af Distriktslæger at sige, anser det
for rigtigst, at det betydelige skematiske Arbejde, som nu
udføres af Fysici, skal udføres af et Centralbureau i Rø-
benbavn , som saaledes umiddelbart fra de enkelte Di-
striktslæger skulde modtage og bearbejde Tabeller, Lister, Cd-
drag af Fødselsprotokoller o. s.v. Ikke at tale om, at dette
Arbejde vilde kræve ikke saa ganske faa Kræfter, og at disse
Kræfter maatte lønnes paa en passende Maade, — hvorved
al Tanke om Besparelse maa opgives — , saa vil vist næppe
Nogen, der har beskæftiget sig med statistiske Arbejder,
bifalde en saadan Fremgangsmaade. Det, som det kommer
an paa 3 er ikke alene, om man faar Lister og Skemaer,
der stemme i alle Ender og Kanter, men om de oprindelige
Lister, hvoraf Generaltabellerne fremgaa, cre blevne til ved
en rigtig Benyttelse af det paagældende Materiale. Om et
Skema kan man ved en let Efterregning sige , om det
stemmer i alle sine Opgivelser eller ej; men hvad Lid der
skal sættes til de enkelte Tals Paalidelighed, det erfarer man
ikke , om man saa stirrer nok saa længe paa Skemaet.
Hertil udkræves en meget betydelig Lokal- og Personal-
kundskab, der aldrig kan forudsættes hos et Gentralbureau
som det paatænkte. Overalt, hvor man vil have en paa-
lidelig Registratur, der maa der føres en meget stræng Kon-
trol med de lokale Registratorer. England betaler meget
betydelige Summer til Inspektører, der idelig rejse om og

iz\

uanmældt indfinde 8ig hos Registratorerne; liver mindste
Forsømmelse straffes en eller to Gange med Mulkter og
derefter med Afsked. Vort eget statistiske Bureau vilde i
mange Tilfælde kunne arbejde med langt mere Sikkerhed,
dersom det, hvor det fandt det fornødent, kunde udsende
Folk, der kunde vejlede, kontrollere og tilvejebringe Enhed
1 Optæliingsprincipperne. Men^ vil man indvende, man kan
ligesaa godt spørge fra Købenbavn som fra Bolbæk, Næst-
ved, Odense eller Ribe, naar der opstaar Tvivl om et Ske-
mas eller en Indberetnings Paalideligbed ; Portoen er den
samme og Tidstabel i alle Tilfælde en forsvindende Stør^
relse. Ganske rigtig, her er hverken Tale om Porto- eller
Tidstab, det er ikke det, det gælder om. Men tror man
ikke, at en Fysikus, der for Øvrigt er sin Plads voxen, snarere
opdager det Mistænkelige ved et Skemas Paalidelighed end
en Mand i Købenbavn, og mener man ikke, at en Læge,
som for Øvrigt er oplagt til at fortælle Røverhistorier i Tal
eller Beretninger, — saadanne findes dog stundom, — vil
være forsigtigere, naar ban véd, at hans Bistorier først skulle
passere et Fysikat, hvor man saa temmelig véd Besked med,
hvad i lægevidenskabelig flenseende Mærkeligt der foregaar
paa dets Omraade, end naar de gaa direkte til Centralbu-
reauet? Tror man overhovedet, at en Administration, der
betaler og lønner Embedsmænd, kan eller vil lade sig nøje
med en saa tarvelig Lokal- og Personalkondskab som den,
et eneste Centralbureau kan være i Besiddelse af?

Et eneste Blik paa vort Medicinalvæsen viser tydelig
nok, at vi trænge til en Reform. Naar man véd, at der
er lOLfi^edistrikter, der tælle mellem 30 og 40000 Indb. —
1 endogsda med 46593 Indb. — og Fysikater, der tælle
64496 Indb. (Ribe), 74948 Indb (Ringkøbing^ og 90706 Indb.
(Lolland-Falster), — Bornholm med 31708 Indb. ville vi ikke
medregne, da man her har forenet Fysikatet med Rønne
Lægedistrikt, — ser man saa ikke tydelig nok, at den hele
Deling og Ordning er Tilfældighedens Værk? Indser man
ikke, at der er noget Meningsløst i at forlange, at en Em-
bedsmand skal kunne varetage det Samme for 46000 Menne-
sker, som en Kollega varetager for ikkun 5000 Mennesker?
Og hvad Forhold er der imellem Lægedistrikter paa 40000
Indb. og Fysikater paa 60—90000 Indb.? Der er Grund
nok til at forlange en Omordning; men vi maa vel vogte
os for en Omordning, som blev en Opløsning af vor hele
Medicinal forfatning. Vil man have en saadan, maa man
Ikke glemme, at en virkelig Organisation er Bovedsagen;
uden den vil det Bele blive et Kaos.

232

Men hvor mange saadanne Embedslæger udkræves der?
Ikke flere, end det Offentliges Tarv kræver. Mindre end
et Amt bør de paatænkte Embedskredse formentlig ikke
være. Vedkommende Embedslæge maa nogenlunde have
sin Tid besat; det kan Staten forlange, naar den, som den
bør, lønner ham forsvarlig og giver ham et passende Tilskud
til Kontorbold. Det største Amt — Odense Amt — talte
1870 122080 Indb., det mindste, naar Bornholm ikke
medtages, — Thisted Amt — 60724 Indb.; men denne
Forskel i Folketallet opvejes af Arealet, idet de tre jyske
Amter, som bave det mindste Folketal, nemlig Thisted Amt
med 60724, Ribe Amt med 65574 og Ringkøbing Amt med
75961 Indb., forholdsvis ere meget udstrakte* At henvise
den eventuelle Embedslæge til privat Praxis vil i Fremtiden
ikke lade sig gøre, dels fordi hans Tid ikke vil tillade ham
at praktisere, dels fordi der sjælden vil være nogen Praxis
at give Anvisning paa. I vore Tanker burde der ikke tillades
ham anden Praxis end Koosultationspraxis dels i hans eget
Hjem, dels udenfor samme, naar hans Kolleger maatte til-
kalde ham.

Naar man vil forsvare Bibeholdelsen af Distriktslæger,
beraaber man sig paa de jyske Hededistrikter, som uden
Distriktslæger, mener man, vilde være blottede for Læger.
Vor Befolkning er i saa Henseende noget forvænt; ti det
kan dog billigvis ikke benægtes, at en Befolkning paa fra
5 til 10000 Mennesker nok kan overkomme med egne Midler
at lønne en Læge, naar den virkelig sætter Pris paa en saadan.
Der er et Par Distrikter, som ere endnu mindre, f. Ex.
Skagen, Læsø o. fl. Mener man virkelig, at enkelte Befolk-
ningsgrupper hist og her ikke ved egne Kræfter kunne sikre
sig den fornødne Lægehjælp, saa maa Statskassen hellere
komme dem til Hjælp med et aarligt Tilskud end for deres
Skyld opretholde en Institution, hvis Nødvendighed Tiden og
Forboldene faktisk har underkendt. De tæ.ttere befolkede
Egne ere nu i Reglen til Overflod forsynede med Læger,
og det er til at forudse, at om nogle Aar ville ogsaa Bede-
egnene være forsynede tilstrækkelig. Naar som nu Tilgan-
gen af Læger er dobbelt saa stor som Afgangen, behøver
man ikke at være nogen stor Begnemester for at kunne
forudsige dette.

Vi komme nu til den overordnede Medicinalbestyrelse.
Baade fra Rigsdagens og fra Lægernes Side har man forlangt
en Grundreform heraf, og ret længe at udskyde .den lader
sig vel ikke gøre. Ogsaa om den øverste Styrelses Ordning

23a

og SainineD8stniDg ere Meningeroe i Lægeyerdeoen meget
delte. Medens man paa alle Sider synes at være enig om,
at alle de bejst forskellige videaskabellge Spørgsmaal, der
trængjB til at besvares og afgøres af ea hejere Avtoritet,
helst bør drøftes af et Kollegium, da næppe nogen enkelt
Mand enten bør eller tør paatage sig Ansvaret herfor, ville
Nogle, at den egentlige medicinske Administration lægges i
en Medicinaldirektørs Hænder, men Andre, at den skal
bestrides af et engere Kollegium, bestaaende af tre Mænd, af
hvilke dog den ene som Formand skal lede og expedere
Forretningerne. Bægge disse Forslag ere atter fremkomne
i den allersidste Tid, men vel at mærke fra Læger, som
forlange, at Fysikaterne skulle nedlægges og Distriktslægerne
bibeholdes. Skulde man ville opfylde dette sidste Foryn-
gende, ville vi anse det for meget betænkeligt at lægge den
hele medicinale Administration i en enkelt Mands Haand.
Han maa i mange Tilfælde ene og alene forlade sig paa
vedkommende Embedslæges Erklæring og Indberetning; men
i en Klasse Embedsmænd, der tæller omtrent 100 Medlem-
mer, og hvis Valg for F.remtiden langt mere vil blive lagt i
Tilfældets Haand end tidligere, da en Diétriklslæge altid
kunde gøre Regning paa en nogenlunde indbringende Praxis
og Administrationen derfor ogsaa gærne havde et friere Valg,
vil der altid findes en Del, som af forskellige Grunde er
lidet skikket til den egentlige Embedsgerning, og hvis Er-
klæringer og Betænkninger derfor ere af forholdsvis ringe
Værd. 1 saa Fald kan vedkommende Direktør eller Inspek-
tør nok trænge til to eller flere Medhjælpere, naar det ikke
altfor ofte skal skorte ham paa den fornødne Lokal- og
Personalknndskah. Antages derimod vort Forslag med Sogne-
læger og en faatallig, nogenlunde vel lønnet Embedslæge-
klasse, saa vil det ikke være vanskeligt at faa denne besat
med Mænd, der ere deres Stilling voxne, og i hvis Indstil-
linger Medicinaldirektøren kan have baade fornøden Vejled-
ning og Støtte, naar han ikke er altfor indtagen i egne
forudfattede Meninger og altfor selvraadig. Naar han for
Københavns Vedkommende vil indhente Stadslægens Erklæring
ogfor Provinsernes Vedkommende henvender sig til Kredsens
Embedslæge, saa vil han i Heglen kunne faa en Sag tilfreds-
stiilende oplyst. At der kan være Tilfælde, hvor han aldeles
uafhængig af Andre selv maa beslutte og handle paa egen
Baand, det følger af sig selv; derfor er han Administrator.
Ganske vist maa en saadan Mand altid vælges med Skøn-
somhed; men vil man virkelig have ham, finder man ham
vel nok.

234

Forudsat attsaa, at vort Forslag vinder Bifald, tro vi
ikke, at der resikeres Meget ved at sætte en enkelt Mand i
Spidsen for den medicinale Administration. Til ham altsaa
indsendes alle Sager Medicinalvæsenet vedkommende. . An-
gaar Sagen videnskabelige Spørgsmaal, lader han den gaa
videre til Sundhedskollegiet, som efter at have afgivet sit
Skøn sender den tilbage til ham til videre Expedition;
er det derimod rent administrative Spergsmaal, Sagen an-
gaar, forbliver den hos ham, da han jo selv skal afgere den.
Der bliver naturligvis en hel Del at ordne, hvad Forretnings-
gangen angaar, navnlig hvor vidt en Sag skal gaa direkte
igennem vedkommende Embedslæge til Medicinaldirektøren
eller, hvad i mange Tilfælde vil være det Rigtigste, gere en
On»vej igennem Amtsøvrighed og Justitsminister. — Medi-
cinaldirektøren bør staa umiddelbart under Justitsministeren
og hans Kontor danne en Slags Bureau eller Departement un-
der Justitsministeriet. At han maa have det nødvendige
Kontorpersonale, navnlig en juridisk dannet Expedient og
om mulig en lægevidenskabelig Statistiker, følger af sig selv.
Her er imidlertid ikke Stedet ttl at gaa i administrative De-
tailler. For ikke at misforstaas skulle vi blot tilføje, at den
eventuelle Medicinaldirektør selvfølgelig bør være en Læge«

Hvad der særlig taler for vort Forslag, er den væsent-
lige Omstændighed, at den ikke kræver nye Pengeofre fra
Statens Side, men i Virkeligheden giver Udsigt til nogen
Besparelse. Det kan ikke siges om det Porslag, der for-
langer Nedlæggelse af Fysikaterne, men Bibeholdelse af Di-
striktslægeembederne. Den Sum, der indvindes ved Ned-
læggelse af Fysikaterne , vil knap være tilstrækkelig til at
lønne den overordnede Bestyrelse, naar denne skal bestaa
af tre Personer og et hertil knyttet Bureau, endsige til at
forbedre Distriktslægernes Raar. At Bevillingsmyndigheden
i Længden skulde ville bevilge Gagen til omtr. 100 Distrikts-
læger, naar den véd, at mindst Halvdelen af Landets Sogne
i alt Væsentligt kan hjælpe sig selv uden Distriktslæge, er
næppe rimeligt, og Rimeligheden aftager i samme Grad,
som Administrationen mister al virkelig Indflydelse paa disse
Posters Besættelse; ti det er dog kun betingelsesvis, at det
kan siges, at Administrationen besætter Embederne, naar
dens Valg er indskrænket til en eller anden paa Stedet
boende Mand eller en anden, der er villig til at flytte der-
hen, fordi han Intet har at miste der, hvor han er. En
Gage paa 400 Rd. vil næppe lokke nogen dygtig Mand til
at søge et Distriktslægeembede, naar han ikke har nogen
rimelig Udsigt til privat Erhverv.

235

Lægerne have laogt mere at besvære sig over lige over
for Mititæretaten end lige over for Civiletaten. Det er et i
højeste Grad ubilligt Forlangende, at Lægestanden for egen
Regning, nemlig ved at dele sine tarvelige Indtægter med
dem, skal underholde de 100 til 150 Læger, som Armeen
paa Krigsfod har nødig. Bvor vidt Armeen i Længden vil
lade sig nøje med det kummerlige Surrogat for et indøvet
Lægekorps, som Ddskriviiingsloven giver Anvisning paa, bli-
ver dens Sag.

Hovedpunkterne i vort Forslag blive altsaa følgende:

1) En Medicinaldirektør, hvem den egentlige medicinale
Administration paahviler.

i) Sundhedskollegiet eller det medicinske Fakultet som
øverste medikolegale Instans i alle Sager, der kræve læge-
\idenslLabelig Indsigt.

3) Amtslæger.

4) Kommunelæger.

Keplikken

Bjemkommen fra en lille Rejse, ser jeg, at Dr. Ingers-
lev har henvendt nogle Bemærkninger til mig, og at Dr.
Ulrik ligeledes har berørt, hvad jeg har skrevet i Ugeskrif-
tet for 23de Avgust. Idet jeg lige overfor d*Hrr. henholder
mig til, dels hvad jeg udførlig har fremsat i Ugeskriftet for
7de Avgust 1869, dels til min ovenfor nævnte sidste lille
Artikel, skal jeg for Øvrigt afholde mig fra alle Bemærknin-
ger og Indvendinger, som d'Brrs. Artikler kunde give An-
ledning til, Idet del for mig er ligegyldigt, om der er nogen
Uoverensstemmelse i det Underordnede, naar der kun er
Enighed i Hovedsagen, og her hersker jo aldeles Ingen Tvivl
om, al det, som vi, og jeg haaber saa at sige alle danske
Læger, ønske, er en kraftig og sammentrængt Cen-
tralstyrelse og kun én Slags Embedslæger. Slaar
dette fast, og kan delle blive anerkendt af de Avtoriteter, i
hvis Haand Sagens Afgørelse hviler, saa tvivler jeg ikke om,
at man med Sagkundskab og god Vilje nok skal finde den
bedste Form, under hvilken Tanken bør føres ud i Livet.

Frederiksværk d. Ilte Septbr. 1873.

Dia. Mi.

238^

Naar Kand. Lorentzen formener, at Visitationen af Apo-
tekerne, som de nu ere, slaa slet anskrevne hos Publikom,
tager ban Vistnok fejl; ti Publikum bar sikkert ikke mindste
Tanke hverken for eller imod; ti Visitationerne ere det fuld-
komment ubekendte. Naar han anser den hele Akt for
gruodlatterlig i Farmacevternes Øjne, da tager han Munden
for fuld; ti denne Mening deles næppe af mange af dem,
der have det rette Begreb om Visitationens Betydning. Naar
han tror, at vist nok mere end én Læge føler sig ilde berørt
af Tanken om den lidet misundelsesværdige Rolle, man har
givet ham, da forstyrre saadanne Kraftudtryk ikke miq Sindsro,
og det er ikke dem, der bevæge mig til at replicere, men
det er Eand. L.s fejlagtige Opfattelse af Visitators Pligter
og af det, man tilsigter ved Visitationen, som foranlediger
mig til et Par Bemærkninger.

Visitationen skal som endeligt Resultat søge at konsta-
tere, at alle de i Farmakopøen anførte Droger ere tilstede
i tilstrækkelig Mængde og af god Beskaffenhed,' og det er
Visitators Opgave at lægge Mærke til alle de forskellige Mo-
menter, der kunne bidrage til at skaffe ham Kundskab om
denne Drogernes Tilstand. Men det er ikke Visitationens
Hensigt at konstatere, vat Expeditionen og Tilberedningen
af de sammensatte Lægemidler sker paa en fuldkommen for-
svarlig Maade«, eller at paase, «at Apotekeren i sit Labora-
torium virkelig anvender saadanne Stoffer og arbejder paa
en saadan Maade, der hjemles efter de vedtagne Regler ;•
ti dette kan ikke opnaas ved nogen Visitation, Visitator være,
hvem han vil.

Mon ikke enhver Apoteker med mindste Følelse for,
hvad der er passende, til det Yderste vilde protestere mod
en Visitation, der skulde gaa ud paa at kontrollere, at han
i sit Laboratorium virkelig anvender de Stoffer, ban skal
bruge? Kand. L. faaaner den Stand, hvoraf han dog vel selv
engang haaber at blive Medlem, ved et saadant Forslag.
Naar han siger, at han har set Prøver paa, at Apotekerne
•have to Kvaliteter — en, der anvendes til at forbavse Vi-
sitator med, og en, der anvendes i Apotekets Drift«, saa
bør man jo tro ham; men ligesom én Svale gør ingen Som-
mer, behøver man heldigvis ikke, fordi én Apoteker gør sig
skyldig i saadanne Misbrug, at dømme en hel hæderlig Stand
efter samme Maalestok og derfor at ville sætte samtlige Apoteker
under en Kontrol, der er fornærmelig for enhver ærekær
Mand og, hvad der er værre endnu, vil vise sig fuldstændig
forfejlet; ti den er uigennemførlig.

237

Har Staten overbevist sig om, at et Apotek er forsynet
med gode og tilstrækkelige Meuikamenter, at Utensilierne
o. s. V. ere forsvarlige, er yderligere Kontrol fra Statens
Side overflødig. Publikum og Lægerne ville snart lære at
stemple det daarlige Apolek med dets rette Navn, og den
Apoteker, der vil føre sine Kunder bag Lyset, vil snart selv
trække det korteste Straa. Apotekerens egen Interesse er
den bedste Garanti.

Næstved d. 16de Septbr. 1873.

P. KiadMi.

Tjfild Feker mm Ftlge af fordciret fclk. Som det vU erindret, fore-
kom der i 1871 i Iglington 1 London en Epidemi af tyfoid Feber, der
maatte tilskrives fordærvet Mælk (s. •(}. f. L.* for 28de Oktbr. 1871).
Ed lignende hersker nu, og dette er efter »Lancet* det ottende Tilfælde,
1 hvilket det synes, at den samme Aarsag har fremkaldt en Epidemi af
samme Sygdom.

Epidemien har sit Hovedsæde 1 Marelybone, et af Londons rigeste
og 1 sanitær Henseende bedst udstyrede Kvarterer, hvor der bl. A. bor
en Mængde Læger, deriblandt ogsaa den af sine Undersøgelser over de
tyføse Sygdomme nok som bekeudte Murchlson. D. 22de Jali bieve
af dennes syv Børn de tre ældste syge. Hverken Afløbsrenderne eller
Drikkevandet frembød nogen sandsynlig Aarsag, og Mælken kunde heller
Ikke formodes at være Bærer af det skadelige Æmne, eftersom de fire
yngste Børn, der netop drak særdeles megen Mælk, vare raske. D. 31te
Jnli bleve to af de yngste Børn syge. Sædvanligvis var Hnset blevet for-
synet med Mælk fra to Kilder: den ene leverede Forbragen til den større
Del af Husholdningen, deriblandt ogsaa til de slørre Børn, den anden
til Pattebarnet og de øvrige Beboere af Børnestuen. Indtil d. 3 i te Juli
blev der Ingen syg uden iblandt dem, der drak Mælk fra den større Del
af Husholdningen; men den 25de s. M. var den særskilte Forsyning af
Børnestuen hørt op, fordi Pattebarnet blev sendt paa Lapdet, og fra nu
af fik de tre andre af de mindre Børn Mælk fra den øvrige Husholdning.
Sex Dage efter blev de to af dem syge. Flere Beboere, der drak meget
Vand, holdt sig raske.

Det er blevet oplyst, at 123 Familier ere blevne angrebne, deriblandt
18 Lægers Familier, og om 106 af disse er det blevet oplyst, at de fik
Mælk fra samme Udsalg som Mure bisons Husholdning, eller 1 alt
Fald, at de angrebne Personer havde drukket af Mælk, som hidrørte derfra.
Om de øvrige Familier indsamles der endnu Oplysninger. Sundheds-
politiets Læger have foretaget omhyggelige Undersøgelser og ere til
Slutning komne tU Kundskab om, at en Mand, der arbejdede paa en
af de Gaarde, hvorfra Udsalget forsynedes, var død d. 8de Juni med alle
Symptomer paa tyfoid Feber, og at hans Søn endnu laa syg deraf. Den
Afdødes Hus var i sanitær Henseende i meget slet Tilstand, og der tviv-
les ikke om. at det Vand, der er blevet brugt paa Gaarden, har været
inficeret med tyfoid Gift Navnlig formodes det, at Mælkespandene ere
blevne inficerede ved at blive rensede med saadant Vand. Mælken an-
gives i de paagældende Husholdninger let at være gaaet over 1 en 'pn-
trid* Tilstand, forskellig fra den sædvanlige Skørnen. Ejerne af Mælke-

238

udsalget YSgrede sfg ved frivilligt at ophøre med at sælge Mslk fra den
omtalte Gaard, da de dertil opfordredes af Lægerne Hnrchlson og
Will. Jenner; senere har det Offentlige standset Tilførslen derfra.
Denne Forholdsregel bar haft til Følge, at Epidemien hortig tog af, og af
de eQ4na hist og her forekommende Tilfælde lod Ikl^e et eneste sig hen^
føre til Nydelse af Mælk. Sygdomstilfældenes samlede Antal anslaas til
rigelig 500. Dødeligheden har været ret betydelig.

Denne Epidemi bar vakt betydelig Opsigt i London og været Gen-
stand for megen Omtale l de politiske Eiade, og samtidig er en llUe
Epidemi af tyfoid Feber i Yorkshire godtgjort at være opstaaet paa ganske
lignende Maade. Dette har Ikke blot givet Anledning til, at det paagæl-
dende Mælke-Kompagni har ansat en egen Læge til at have Tilsyn med
Sundhedstilstanden paa Gaardene, en Veterinær til at varetage Køernes
Sundhed og en Kemiker til at have Opsyn med Mælken ; men der har
ogsaa dannet sig et nyt Aktieselskab med en Kapital af 200000 £ for
yderligere at sikre London en god Mælkeforsyning.

JtrleMølrenes Uidersttttelsesftrailag er Navnet paa en Forening, som
er stiftet i Juni d. A. I Horsens, og som har til Formaat at understøtte
uformuende Jordemødre, der ved Alder eller Svagelighed ere satte ud af
Stand til at erhverve det Fornødne. Foreningen, der som ordentligt
Medlem optager enhver Jordemoder, som Æresmedlem Personer udenfor
Standen, og hvis AarjBbldrag er 2 Rd» (Indtrædelsespenge S Rd.), agtes
organiseret amtsvis, saa at Medlemmerne i hvert Amt vælge en Repræ-
sentant og alle Repræsentanterne Bestyrelsen, der bestaar af 4 Jorde-
mødre og en Læge, der er Formand og Kasserer. Lovene, der ere nn-
derskrevne af Distriktsjordemoder i Kattrup .Karen Andersen, f.
Holmbo (fra hvem Initiativet er udgaaet), samt af de Herrer Distriktslæge
J. S. Meyer og Fysikus A. Black 1 Horsens, angive nærmere Betingel-
serne for at nyde godt af de indsamlede Midier og Maaden, hvorpaa
disse skulle gøres frugtbringende.

En lignende Forening har, saa vidt vides, længe været paatænkt
oprettet 1 Hovedstaden, men uden at det er lykkedes de Vedkommende
at faa Sagen sat i Gang. Det fortjæner derfor at paaskonnes, at man i
Jylland har taget virksomt fat paa dette nyttige Foretagende, og der er
forhaabentllg ingen Tvivl om, at det vil finde tilstrækkelig Tilslutning
baade blandt Jordemødrene og blandt Lægerne, der vel nærmest ere
dem, som maa føle sig kaldede til at Indtræde som Æresmedlemmer.

¥n IJiUaBdet.

Ktlenu I Hamborg døde fra 24de Ul 30te Avg. 205; af nye Til-
fælde anmældtes fra 31te Avg. til 6te Septbr. 223 » d. e. 119 færre end
i foregaaende Uge. Anmældelsernes Antal mindskedes sudig fra 1ste til
10de Septbr.; ligeledes Dødeligheden. — I Altona anmældtes i Avgust
af private Læger 49 Koleratiifalde , 200 Kolerlnetilfælde. Af Kolera
døde 51.

2S9

I Berlin anmsldtes fra 28de Avgnst til 4de Septbr. 127 nye Til-
fælde, som med de tidligere anmældte udgøre 347, af hvIllLe 223 Tåre
endte dødelig. — » I Konigsberg, h-vor Epidemien har Tæret meget be-
tydelig, Tar der fra 24de til SOte ÅTgnst 381 AnmældeUer, 175 Dødsfald.
— I Magdeborg er Epidemien, som det synes, 1 god Aftagen; fiø 16de
Jnll til Ilte Septbr. har der efter officiel OpgiTelse Tæret angrebet 2702
Personer, af hTilke 1321 ere døde.

I Munchen Tar der indtil 31te ATgnst anmældt 669 Sygdomstil-
fælde, 287 Dødsfald. — Sygdommen holder sig temmelig hæftiglWurs-
borg og især i Heilbronn, hTor der til Udgangen af ATgnst Tar fore-
kommet 73 Tilfælde, 21 Dødsfald.

1 Wien anmældtes 1 (Jgen fra 21de til 27de ATgust 445 nye Til-
fælde, 135 Dødsfald.

I Frankerig har Kolera naTnlig Tlst sig i det Nordlige; af større
Byer ere HsTre og Rouen mest angrebne. Fra Paris berettes der
ogsaa om et ikke ganske ringe Udbrud.

Af Byerne i de nordamerikanske Fristatér næTnes Kentncky som
stærkt angreben.

I Helsingborg holder Sygdommen sig, men med ringe Styrke:
til og med 17de Seplbr. Tar der i Alt 132 Anmældelser, $8 Dødsfald,
63 Helbredelser. Desuden hsr der til og med samme Dag Tæret 42 Til-
fælde i den udenbys Del af Helsingborgs Lægedistrikt; deraf Tåre 17
endte dødeligt, og 8 Tåre endnu under Behandling. — I Hdganås af-
tager Antallet af dem, der daglig angribes; i Alt Tar der til og med d.
16de Septbr. 334 Anmældelser, 172 Dødsfald, 134 Helbredelser.

Kefferie 1 det tyske Rige. I Følge officielle Meddelelser er der fra
1860 til 1870—71 i de til det tyske Rige hørende Stater forekommet
232824 Koppetilfælde, hToraf 28539 dødelige. Om 208793 Syge er Ind-
podningsforholdet bekendt. Ikke Indpodede Tåre 27793; af disse døde
8894, d. e. 32,0 pCt. Indpodede Tåre 181000; af disse døde 17260, d. e.
9,s pGt Af de Indpodede Tåre 6015 genlndpodede, og af disse døde
445, d. e. 7,4 pCt

KtppeepMenlen I Flladelfla I 1871 naaede en Udbredelse og Hæftighed
som aldrig før. Der indtraf i Alt 8114 Tilfælde, af hTilke 1879 eller
23,is pGt. endte med Døden. Paa Koppehospltaict behandledes i dette
Aar 1227 Syge, og af disse døde 361 eller 29,42 pCt. Af 390 UTakel-
nerede døde 254 eller 65,14 pCt., hTorimod der af 799 Vakclnerede kun
døde 128 eller 16 pCt. Af de Vakclnerede haTde 332 gode Ar, og af
dem døde kun 33 eller 9,98 pCt.; 166 haTde middelgode Ar, og deraf
døde 27 eller t6,K pCt; hos 301 fandtes kun utydelige Ar, og blandt
dem Indtraf 68 Dødsfald eller 22,50 pGt.

Bekendtgørelse tru iastltsnlBlsteriet af 15ie Septemker 1873 tn. at. Be*
steanelseme 1 Lot af 1ste Haj 1868 Indtil videre træde 1 iraft med lensyn
til Skibe y der aBkeoiine fra larre eg fra Wiberg I Finland*

De i LoT angaaende Foranstaltninger til at forhindre den asiatiske
Koleras Indbringelse adSøTeJen af 1ste Maj 1868 Indeholdte Bestemmel-
ser træde indtil Tldere i Virksomhed med Hensyn til Skibe, som an-
komme fra HaTre og fra Wiborg 1 Finland.

Denne Bestemmelse træder strax i KrafL

240

I Fi»lge Meddelelse fra Stad^^ea ere i Ugen fraOnsd.
d. 10de Septbr. til Tirsd. d.l6de Septbr. 1-873 (bægge inkL)
anmældte fra Lægerne i Købeohavn i Alt 545 Sygdomstil-
fyldig deraf af epidemiske Sygdomme 433, nemlig:

Bdri fra

Brystkatarr • • •

Lungebetændelse •

Halsbetændelse . .

Faaresyge . . .
Kighoste ....

Revmatisk Feber .

Mæslinger . . .

Kopper • • • •

Skaalkopper • . •

Skarlagensfeber . .

Koldfeber. . . .
Gastnsk og tyfoid Feb
Blodgang. . • .

Diarré

Kolerine ....
Strubehoste . . .
Diphtheritis • . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . .
Barselfeber . . .
Skørbug • . • •

Idf.
25
10

Prt.

•

»
1

3
14

6
56
19-

•

13
1

16
1
2
«

3
1

•

S-1 oadertlar. Saasa.

11
2
2

3
4

•

84
19
35
1
3
9
1
•

3
7
7

1&4

123 154 64 62

433

Af de OTenDævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne i: Vesterbrogade, St. Kongensgade og ToldbodTeJen ; relatln
) Forhold til Folkemængden derimod i: Allersgade (2,87 pGt), toldbod-
vejen (1,S5) og Elsdyrsgade (1,07).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 2, Lungebetændelse 1, revmatisk Feber 1
og gastrisk Feber 2; samt desuden: Gonorré 2 og Fnat 1 Tilfælde.

Af de ovenfor angivne Tilfælde af Blodgang ere 11 forekomne 1
Lægeforeningeos Boliger.

Desuden ere anmældte: Gonorré 48, veneriske Saar 17, konstftii-
tlonel Syfilis 18, Fnat 8, blenn. Øjebetændelse 3, Zona 5, Nældefeber 1,
fljæroebetændelse 2, Furunkler 4 og Erytem 3 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 116 Læger.

c. A. Reittel« r«Tli|t. ateBC« Lvaei Kostrykkøri.

bbeihanu ^ i. 27. Septbr. I87t.

Ugeskrift for Læger.

3<«ie Række XVI. Nr. 16.

Redigeret af Dr. f. Trier.

Indhold: Btki: IiMM« htt Btn. T. IiferiUf: MiciulTasMcb OMHiiig. Irtf-
Jciiei: futUtin tf kftUkm. ha MaM. SkriTelte fra iutiUiuuitariat af
tte Scflaiib« 4873. bm mtlmtA% LmaiiraiBg. løgMumi. MifaM.
Takam. OfHtUga tifiémak% SjfdasM i bb«lun.

Kddfeber kos Bøn.

Efter Bohn (iahrb. f. lånderheilk., VI. iahrg. 2. H.).

Koldfeber forekommer hyppig i Barnealderen , ofte under
afvigende Former og med særlig Tilbøjeligbed til Tilbagefald.
Dersom Sygdommen beror paa en Indvirkning paa Rygmar-
ven gennem Blodet, kan Aarsagen maaske være at gøge i
det spinale Nervesystems større Modtageligbed i Udviklings-
alderen; men ogsaa MalariUgiftens fysiske Egenskaber, som
medføre, at den paa Grund af sin Tyngde holder sig ved
lorden, kunne være af Betydning i saa Henseende.

Hvad der fremfor Alt taler for* Rigtigbeden af Teorien
om en Blodforgiftning, er den Qiiuitsn.digbed , at Børn alt i
Moders Liv kunne angribes, .af Koldfeber. Der gives vfil
hidtil kun faa, men^blandt disse dog sikkert konstatereoe
Exempler paa, at Børn af Mødre med Roldfeber ere fødte
med Symptomer paa en i uterus overstaaet Infektion, d. v. s.
med mere eller mindre betydelige Miltsvulster; i et Tilfælde
fandtes endogsaa bos et for tidlig født Barn Tegn paa Ma-
lariakakexi. Malariafarve af Huden, Hydroper og Blodudtræd-^
ninger i forskellige Organer, endelig Pigmentopbobning i de
store Bugindvoide og i Blodet. Hos nogle Børn indtraadte
Koldfeberen strax efter Fødslen med en typus, der maatte
betragtes som en Fortsættelse af den intrauterine. Onder-
tiden viste Febertilfældene bos Fosteret sig ved paafaldende

341« Rakk« 16d. Bd.

242

stærke, rullende eller krampagtige Bevægelser; enten faldt
typus hos Moder og Foster paa samme Dag og Time, eller
de vexlede indbyrdes.

Forf. har samlet 465 Tilfælde af regulær Koldfeber hos
Børn, fiom viste følgende Forhold med Hensyn til Alder,
Køn og typus*):

«i

4$
OD

øm

lotermlttenf

• S

•

CO
a

L *

«>

g.*

1 1. Leyeaar

•r

- 2. —

- 3. —

. 4. -

- 5. —

- 6. —

. 7. —

- 8. —

- 9. —

- 10 —

- li. —

- 12. —

- 13. —

- 14. —

- 15. —

465

235

230

245

156

Det fremgaar heraf, at Modtageligheden for Koldfeber
er størst i den første Halvdel af Barnealderen , fra 2det til
7de Aar, medens den er mindre og omtrent lige stor i
1ste og 8de — 14de Leveaar. Med Hensyn til Eønnet er
der ingen Forskel. Kvotidiantypen var den hyppigste, me-
dens hos Voxne Tertlantypen er den overvejende; Forholdet
mellem Kvolidian-, Tertian- og Kvartantypeu var som 3:2:1.
De forekom alle tre fordoblede, og da var quartana duplex
forholdsvis hyppigst. Ved Recidiver var Rytmen forskellig;
men ligesom Kvartantypen er den mest haardnakkede, syn-
tes den mindst underkastet Forandringer. Med Hensyn til
den Tid af Døgnet, paa hvilken Anfaldene optraadte, fandt
Forf. i Modsætning til Griesinger o. A., at de fleste faldt
paa Tiden fra Middag til Midnat, navnlig i de sene Efter-
middags« og Aftentimer, maaske ikke uden Sammenhæng
med Middagsmaden og døn Uskik at lade Børnene færdes

*) I Tabellen fiodea flere Regoefejl; men det lader sig af Originaleii
ikke udfinde, hvilke Tal der er urigtige. O. A.

343

paa Gaden indtil langt ud paa aftenen. Recidiver ere i
Barnealderen overordentlig hyppige; de forekomme i Følge
G riesinger fra Iste til 10de Leveaar hos 64 Procent og
fra 10de til 20de Leveaar bos 52 Procent, medens de i 20
-^30 Aars Alderen iiun indtræffe hos 38 Procent af de An-
grebne.

Sygdommen optræder hos Børn, hurtig efter at Infek-
tionen har fundet Sted. Om der end i Begyndelsen viser
sig et ubestemt Ildebefindende med formindsket Appetit, bleg
Ansigtsfarve, Uro, Bovedsmerter, Kulde og Hede, lykkes det
dog næsten altid senere at erkende Intermissionerne. I den
tidlige Barnealder fremtræde disse dog ofte først lidt efter
lidt efter flere Dages vedholdende elier remitterende Feber
med gastriske Forstyrrelser, Smerte og Ømhed ved Tryk i
Bypokondrierne og let Lever- og Miltsvulst. Diagnosen ly-
der da sædvanlig først paa en febril Gastricisme eller, ved
foruroligende almindelige Symptomer, paa en gastrisk Feber.
Forvexling af saadanne Tilfælde med en virkelig begyndende
TyftiB kan kun undgaas, naar Miltsvulsten sirax fra Begyn-
delsen af kan paavises, og naar Temperaturen allerede paa
den første Feberdag hurtig aaaer en Højde af 40^ og mere,
hvilket ikke indtræffer ved Tyfus.

Abortive Former ere ikke sjældne hos Børn; mdn ser
da, at der optræder 2 eller 3 Paroxysmer med Kvotidian-
eller Tertiantypus, uden at der følger flere efter, og uden
at Sygdommens Ophør skyldes Indgifter af Kinin.

Feberparoxysmer es termometriske Billede er ens for
de forskellige Levealdre; men Paroxysmerne hos Børn ere
ufuldstændigere og slettere karakteriserede end hos Voxne.
Bedestadiet er tydeligst og varigst under Koldfeberanfaldet
hos Børn og er ofte det eneste Symptom, som Omgivelserne
lægge Mærke til. Mange Abnormiteter, som ere bekendte
fra Voxne, ses under dette Stadium ogsaa hos Børn. Saa-
ledes Iagttog Forf. hos et Pigebarn paa 1 Aar, som havde
fuldstændig udtalte da^'lige Anfald med tydelig Kulde, Hede
og Sved, at højre Legemshfilvdel var ganske kold, medens
venstre Side brændte feberagtig og Pulsen var 160 i Minut-
ten. Hos et 5aarigt Pigebarn vare under Aftenparoxysmerne
Smerter i venstre Side af Panden regelmæssig forbundne
med Bede og Brænden i v. Ansixtsbalvdel tillige med Øret
og dets Omgivelser, medens højre Side var ganske bleg.
Tilfælde af denne Art, som Eisenmann ogsaa omtaler hos
Voxne, slutte sig lil de saakaldtø lokale Febre, som vistnok
paa Grund af Rygmarvens Indflydelse ere begrænsede til ød
Legemshalvdel eller en mindre Del af Legemet.

244

Euldestadiet i Begyndelsen af Paroiysmen kan ligesom
hos Voxne ganske mangle; sædvanlig er det dog tilstede,
men er saa utydeligt, at det bliver* overset. Dog kan der
i en meget tidlig Levealder findes udtalte Rulderystelser;
men sædvanlig iagttages i Steden for dem : Søvnighed, Stræk-
ning af Legemet, Gaben og Sittren af Extremiteterne, til-
lige med krampagtige Bevægelser af Øjemusklerne, de to
sidste Symptomer især hos Pattebørn. Tydeligere er det
allerede, naar Ansigtet pludselig bliver blegt og indfaldet
med et blaaligt Skær om Mund og Næse , blaalig Farve af
Negleleddene paa Hænder og Fødder, fremdeles Længsel
efter Sængen og Ønske om at blive tildækket.

Heller ikke det tredje Stadium, Sveden, forekommer hos
Børn enten med den Styrke eller med den Hyppighed som
senere, da den undertiden optager den længste Tid af An-
faldet.

Under disse Forhold faar Miltsvulsten langt større Be-
tydning end hos Voxne. Barnemiltens meget udvidelige
Kapsel giver lettere og i større Omfang efter for BlodUl-
øtrømnlngen under Anfaldet, og saaledes kan man altid paa-
vise en, om end ofte kun ring«, Tilvæxt af Organet. Kun
maa man ofte søge det bag ved Axillærlinien elJer højt oppe
paa Brystvæggen. Betydelige Miltsvulster kunde ikke sjæl-
dent føles alierede kort efter Sygdommens Begyndelse. Den
hurtige Tilvæxt af Organet ledsages af trykkende eller stik-
kende Fornemmelser; hæftige udstraalende Smerter under
Bedestadiet, som tillige besvære Indaandingen, kunne let
give Aoledning til Formodning om en Plevrit eller ved sam-
tidig hæftig Bronkialkatarr om andre betændelsesagtige Bryst-
sygdomme.

Apyrexien er ofte ikke fuldstændig feberbri, sædvanlig
som Følge af en Koldfeberen hyppig ledsagende Gastroin-
testinalkatarr. Denne viser sig førat ved Opkastninger i Be-
gyndelsen af Paroxysmerne, senere ved Diarré, som ogsaa
vedvarer i det feberfri Mellemrum og selv efter Koldfeberens
Ophør. Undertiden indledes Paroxysmerne ved voldsomme
koleralignende Tilfælde med hurtig Kollaps; overhovedet vi-
ser Intestinalkatarren ved Koldfeber den Ejendommelighed, at
Udtømmelserne uafhængig af Maaltiderne pleje at koncen-
trere sig til eller i alt Fald ophobe sig i de Timer, i hvilke
Anfaldet varer, og nogle Timer derefter, medens de i Løbet
af den øvrige Dag blive sparsomme og sjældne. Denne
Omstændighed har nogen diagnostisk Betydning for mange
Tilfælde af saakaldet haardnakket, febril Tarmkatarr, og vise

245

de af og til forøgede Ddlømmelser endog blodig Iblan«*
ding, da kunne de med en vis Sikkerhed anses for at
være fremkaldte eller paavirkede af Koldfeber. Tarmkatar-
rerne maa vist nok anses som Følger af gennem Rygmarven
foranledigede, periodiske Kongestioner til Tarmkanalen; de-
res Hyppighed hos Børn finder tilstrækkelig Forklaring i den
formindskede Modstand, som Tarmslimhinden yder paa Grund
af de mange forskellige Sygdomme, den i denne Alder er
underkastet.

Katarralsk Gulsot, tiltagende under Anfaldet, er under-
tiden iagttaget. Mindre hyppige Ledsagere ere Bronkial-
katarrerne, svarende til Aarstiden og ofte optrædende med
epidemisk Hyppighed. Bosten naaer da under Paroxysmerne
en paafaldende Haardnakketbed og Hæftighed. Saa hyppige
end Diarréerne ere, kan der dog ogsaa, navnlig hos ældre
Børn, findes Forstoppelse samtidig med Koldfeberen.

Af Hududslæt iagttoges urticaria kun enkelte Gange som
Produkt af Anfaldet, optrædende og forsvindende med dette;
oftere saas Svedeblegne. Herpetisk Udslæt paa Læber og
Næse var ikke saa hyppigt som hos Voxne og faldt sædvan-
lig sammen med Trøske paa Mundslimhinden. Meget paa-
faldende var Sammenhængen mellem erythema nodosum og
Koldfeber, som ofte iagttoges paa den Maade, at der med
hver Paroxysme udbrød nye Enude-Ddslæt , som først ude-
blev efter Kinin.

Koldfeber angriber den barnlige Organisme hurtigere,
mere omfattende og dybere end den Voxne. Allerede et
eller et Par Anfald ere nok til at paatrykke Børnene umis-
kendelige Tegn paa Sygdommen, smudsig Hudfarve og Svind
af Hudens Fedtvæv. I Forvejen svage Konstitutioner blive
hurtig anæmiske, og heller ikke de kraftige yde lang Mod-
stand; hos ældre Børn høres hyppig systoliske Lyd i Hals-
karrene og ved Hjærtet; hos yngre Børn udvikler der 'sig
hyppig med overraskende Hurtighed livid Svulst og Saar med
Benfald af Tandkødet, altid Tegn paa en dybere konstitutio-
nel Lidelse. Ødematøs Svulst af Fødder, Hænder og An-
sigt er en hyppigere Følge af Koldfeber hos Børn end hos
Voxne. Den hyppige Diarré paaskynder Anæmien, hvis
sande Oprindelse maa søges i en hurtig Undergang af tal-
rige røde Blodlegemer. Den hos Voxne under Anfaldet paa-
viste forøgede Udskillelse af Urinstof kan efter Uhde
ikke eftervises hos Børn; Urinøtofmængden er vel paa Fe-
berdagene, overensstemmende med den forhøjede Legems-
varme, større end under Apyrexien, men ikke eller næppe
større end i sund Tilstand. Den Ulvehunger, som efter over-

246

staaef Koldfeber med ligefrem karakteristisk Hæftighed an-
griber Børn, viser endelig, hvor meget de under Sygdommen
have sat til.

En usædvanlig Følge af Sygdommen viste sig hos et
9aarigt, meget auæmisk Pigebarn med middelstore Ødemer,
nemlig en høj Grad af Svækkelse af Blæremuskulaturen.
Blæren naaede til midt imellem Navleo og Symfyseo. Bar-
net kunde kun paa Opfordring og under store Anstrængelser
udtømme en Del af Blæreindboldet.

Ascites og Forøgelse af Plevravædsken tilhøre altid se-
nere Stadier af Sygdommen. Nyrerne ere hos de fleste
Eoldfeberpatienter med Ødemer for saa vidt uskadte, som
Urinen vel udtømmes i rioge Mængde, men uden Æggehvide
eller Cylindre.

Har der først udviklet sig Malariakakexi hos Børn, svin-
der Hudfedtet, Muskulaturen bliver tynd, slap og kraftesløs,
fludfarven hvidgul, graagrøn eller bruoliggraa og Miltsvulsten
betydelig; ikke sjældent var Milten 22 — 24 Ctm. lang og
6 — II Ctm. bred, naaende skraat ben imod Navlen eller lod-
ret ned i fossa iliaca og til os pubis. Andre Gange voier
Organet mere opadtil eller fortrinsvis i Bredden og besværer
Aandedrættet. I Modsætning til den almindelige Magerhed
er Underlivet over det Hele eller i den venstre Halvdel ure-
gelmæssig opsvulmet. Disse kroniske Miltsvulster ere altid
ømme ved Tryk, smerte undertiden ogsaa spontant. Undertiden
svækkede de Bevægelserne af venstre Ben og fremkaldte (hos
en Gaarig Dreng) excentriske Smerter i dette. Kroniske
Tarmkatarrer udeblive sjældent, og undertiden bedækkes hele
Legemet af Petekkier og purpura. De hidrøre uden Tvivl
fra en Pigmentemboli i de fine Hudarterier og Haarkar;
overensstemmende hermed fandt Steiner midt i samtidige
Bjærneextravasater fine Pigmentkorn, som tilstoppede Karre-
nes Lysning.

Naar Kakexien har bestaaet i længere Tid, indtræder
der amyloid Degeneration af Milt, Lever og Nyrer. Udtalt
mb. Brightii blev ikke hyppig iagttaget. Griesingeri
Rosenstein o. A. anse den ligesom nephritis scarlatinosa
for afhængig af Epidemiens Karakter. Aarsagen maa dels
søges i den hydræmiske Blodforandring, dels i Cirkulations-
forstyrrelserne som Følge af Pigmentophobninger i Nyre-
substansen. Prognosen for denne mb. Brightii er altid
letal. Ofte medførte den Gangræn af de kvindelige Køns-
dele; cutis paa de stærkt svulne store Skamlæber betændtes
og døde bort, Gangrænen bredte sig op paa mons Venens

247

og over paa Laarene og perinæum. Det samtidig betændte
vestibulum gjorde UrinladniageD meget smertelig. Gao^ræ-
nen forblev overfladisk og begrænsede sig efter 3—4 Dages
Forløb ; men de alt længe i Forvejen kakelitiske Børn bavde
ikke mere Kraft til at overvinde Processen.

Forf. bar '21 Gange iagttaget Koldfeber i 1ste Leveaar.
De yngste Børn vare 10, 14 og 20 Dage gamle (disse ere
de tidligste Iagttagelser, der ere offentliggjorte); derefter
følge et paa 9 og et paa 11 Uger. Mere end en Tredjedel
af disse tidlige Tilfælde frembød afvigende Former, medens
de øvrige i ingen Henseende adskilte sig fra Tilfældene i
den senere Barnealder, og nogle viste endog meget skarpt
de tre Stadier i Anfaldet. Boucbuts Angivelse, at Kold-
feber bos Pattebørn udmærker sig ved Mangel paa fast ty-
pus, viste sig aldeles urigtig. Derimod manglede der næppe
en eneste Gang Forstyrrelse af Tarmkanalens Funktion. Til-
fældet bos et 9 Dage gammelt Pigebarn blev horlig standset
ved 15 Centigram Kinintannat, gentaget 2 Dage i Træk,
hver Gang delt i 2 Indgifter.

De afvigende Former af Koldfeber i Barnealderen ere
dels saadanne, ved hvilke andre, fremmede Symptomer
træde i Forgrunden (febr. comitatæ), dels saadanne, ved
hvilke der i Steden for de sædvanlige Symptomer er
traadt helt andre Fænomener, som ellers staa Processen
Qærnt (febr. larvatæ). Larvate i den strængeste Forstand,
uden alt febrilt Ildebefindende, høre dog hos Børn til Sjæl-
denhederne, i det Mindste før det 7de Leveaar.

De afvigende Former have dels nervøs Karakter, dels
ytre de sig ved kongestive Betændelsesprocesser i forskel-
lige Organer. Til den første Gruppe høre de med Parox-
ysmer forbundne svære Nervesymptomer, sopor, kloniske og
toniske Kramper, Nevralgier, Svimmel og psykiske Forstyr-
relser. Nogle af disse maa gælde som Udtryk for en sær-
deles stærk Malariaforgiftning og ere fortrinsvis af en- og
epidemisk Oprindelse; andre, som Kramperne, maa ofte
tilskrives den barnlige Orgauismes Tilbøjelighed til denSlagfi
Sygdomsformer.

Ganske vist ere de typiske Nevralgier meget alminde-
lige hos Voxne; men tilsyneladende møder man dog Ure-
gelmæssighederne langt hyppigere i den tidlige Barnealder;
ti ligesom den barnlige Organisme rammes langt mere in-
tensivt af Malariagiften , viser den ogsaa større Eflergivelig-
hed paa de forskellige Punkter.

248

HedieiDalvæsenets Onordniiig.

Ed af vor Stands mest ansete Medlemmer, Dr. Ulrik i Kø-
benhavn, hvis varme Interesse saa vel for Lægestandens
Tarv som for Samfundets medicinale Anliggender i det Bele
er os Alle bekendt, har i Nr. 12 af Ugeskriftet taget Ordet
for ved Medicinalvæsenets Omordning at ophæve Distrikts-
lægeembederne og beholde Fysikaterne eller rettere ansætte
Amtsfysici, og som Grunde herfor anført, at den største Del
af Distriktslægernes Forretninger lige saa godt kunne be-
sørges af private Læger, og at man for Resten af deres
Forretninger ikke vil kunne vænte at finde den tilstrækkelige
Dygtighed hos saa mange Læger, som udkræves til at be-
sætte Distriktslægeembederne. Jeg skal tillade mig at udtale
min Mening herom.

Bvad Fattiglægevæsenet angaar, da er det bekendt nok,
at Forholdet allerede har udviklet sig saaledes, at det for
en meget stor Del er praktiserende Læger, som besørge de
forskellige Landkommuners Fattigpraxis, og Ingen vil vistnok
paastaa, at dette udføres mindre tilfredsstillende paa denne
Maade end ved Distriktslægerne. Om det ved Medicinalvæ-
senets Omordning slaas fast, at Kommunerne selv maa
sørge for deres Fattiges Læfebehandling, uden at Staten
hjælper dem ved at paalægge sine Embedsmænd som Pligt
at paatage sig denne Forretning, naar dqt forlanges, skal
jeg ikke have det Mindste at indvende imod, da man med
den nuværende Overflødighed af Læger næppe behøver at
fr}gte for, at nogen Egn skulde blive saa isoleret, at den
ingen Læge kunde faa, eller blot saa knapt forsynet med
Læger, at Mangel paa Konkurrence skulde drive Prisen paa
Lægehjælp op til en overdreven Højde. Denne Sag kan
altsaa efter min Mening meget godt overlades til de private
Læger og Kommunerne selv. Naar derimod Talea er om
Vakcinationen, da mener jeg rigtignok, at Forholdet her er et
helt andet. At Vakcinationen bliver ordentligt og omhygge-
ligt udført over hele Landet, er formentlig en Sag, som i
den Grad er i hele Statens Interesse, at det ogsaa bliver
Statens Pligt selv at sørge for dens virksomme Iværksæt-
telse, og at det paa ingen Maade gaar an at overlade det
til de enkelte Kommuner og deres private Læger. Kontrol-
len med Vakcinationens Udførelse er ved den sidste Vakci-
nationslov efter min Anskuelse bleven saare svag, og den

249

Tirnæppe bliTe ret effektiv , førend den, som jeg i s!n Tid
foreslog (»Ugeskr. f. L.> 3dje R. X, S. 116), henlægges til
relte Vedkommende, Medicinal- og Politiøvrigbeden, — og
at dette muligen kunde opnaas samtidig med Medicinalvæ-
senets Omordning, er unægtelig en af mine kære Tanker — ;
men allerede det, at der existerer en offentlig Vakcination,
udført af Embedslægerne, er dog en Garanti, som det fore-
kommer mig, at Staten ikke kan give slip paa. Rigtig nok
mener Dr. Ulrik, at Vakcinatibnen beller ikke ganske skal
overlades Kommunerne og de private Læger, men at Pysici
skulle vaage over dens regelrette Udførelse ; men er det dog
ikke langt mere betryggende for Staten at have Embeds-
mænd, hvem det paalægges 3om Pligt at udføre Vakcina-
tionen, end at have Embedsmænd i ringere Antal, hvem det
paaligger at vaage over, at Andre, som ikke have Embeds-
pligter, udføre den? Vil det overhovedet være muligt for de
foreslaaede Fysici paa en virksom Maade at vaage over Vak-
cinationens regelrette Udførelse, og hører det ikke i alt Fald
ind under Omsvøbsdepartementssystemet at have to Klasser
Funktionærer til at udføre det, som én Klasse kan besørge?
— Naar man erkender, at Staten ved. sine Embedslæger bør
føre Kontrol med Vakcinationens Udøvelse, fordi det er en
Sag, som er af højeste Vigtighed for Samfundet i det Hele,
saa forekommer det mig, at man ogsaa bør foretrække, at
Vakcinationen udføres ved Embedslæger, og for denne Sags
Vedkommende bør man da ogsaa foretrække at have Di-
striktslæger, som kunne besørge denne Forretning, fremfor
at have Amtsfysici, som ikke vilde kunne overkomme at ud-
føre den selv, men maatte indskrænke sig til at føre et i
Virkeligheden saare lidet virksomt Tilsyn med dens Udfø-
relse. Om Epidemiers Behandling gælder noget Lignende.
Maar en Epidemi tages under offentlig Behandling, da sker
dette ikke saa' meget for de Syges Skyld som for de Sun-
des; det er ikke for at skaffe de Syge en særlig god Be-
handling, at Staten overtager Epidemiens Behandling; men
det er for at vaage over, at alle Forholdsregler tages, som
kunne standse Epidemien og hindre dens Udbredelse til de
endnu ikke angre})ne Omgivelser, at Staten paalægger Em-
bedslægen at overtage Tilsynet, og dette kan formentlig
ikke erstattes ved at lade private Læger behandle Epide-
mien og Amtsfysikus føre Tilsyn dermed; ti ogsaa herom
gælder det, at et virkeligt virksomt Tilsyn kun i faa Tilfælde,
hvor Epidemien nemlig findes i den Egn, hvor Amtsfysikus
aelv har sit Ophold, kan effektueres; hvor Amtsfysikus er

250

flere Mile Qæraet fira Epidemien, kao Tilsynet umuligt blhre
saa virksomt, at Staten deri kan have en virkelig betryggende
Garanti for, at alle fornødne Foranstaltninger træffes og ud*
føres med den nødvendige Energi og Udholdenhed. Naar
det ogsaa her maa erkendes, at Staten har en væsentlig In*
teresse af, at alle nødvendige Forholdsregler for en Epide-
mis kraftige Bekæmpelse tages, og derfor den Pligt at sørge
for, at dette sker, saa maa det formentlig ogsaa indrømmes
at være rigtigst, at Staten selv besørger Epidemiens Behand-
ling ved sine Embedsmænd, og det synes da ogsaa klart, at
en Distriktslæge i sit mindre Distrikt maa opnaa et langt
større Kendskab til alle lokale og personlige Forhold, end
en Fysikus nogensinde kan opnaa for sin langt større Kredses
Vedkommende, og at en Distriktslæge derfor ogsaa maa
kunne virke med større Held og Kraft. Bvad SyBlitiskes Be-
handling angaar, da bør denne ganske vist helst institueres
i et Sygehus, og det er vistnok ogsaa nu det Almindelige;
men helt at unddrage denne Sygdom fra Embedslægens Om-
raade vil dog næppe være heldigt; ti ogsaa her har Staten
en umiskendelig Interesse af, at de mulige Forholdsregler
tages mod Smittes U|)bredelse, at de Syge altsaa virkelig
komme under virksom Behandling un^ler Forhold, hvor Smit-
ten ej kan udbredes, at der saa vidt muligt føres Tilsyn med
den offentlige 'og hemmelige Prostitution o. s. v. De Spøi^s-
maal, som i disse Henseender forekomme i det praktiske
Liv, høre, som bekendt, ofte til de allervanskeligste, hvor
Hensynet til den Diskretion, Lægen skylder sine Patienter,
og de Pligter, han har mod Samfundet, kunne danne en meget
pinlig Konflikt; men just under saadanne Forhold vil ea
Embedslæge, som har sine bestemte Embedspligter at rette
sig efter og dertil den Avtoritet, som Staten har overdraget
ham, til at sætte de nødvendige Forholdsregler i Værk, let-
tere komme ud af Konflikten og bedre kunne virke i Sam-
fundets Interesse end den private Læge, for hvem den en-
kelte Person saa let kommer for meget i Betragtning. De
syge Værnepligtige ser jeg ingen Grund til at lade, som nu,
behandle af Embedslæger; hvad derimod Arrestanter angaar,
da forekommer det mig naturligst at bevare det Bestaaende,
idet dels Tilsynet med deres Sygdomme kan have Betydning
for eventuelle Undersøgelser og Bedømmelser af deres fy-
siske og psykiske Tilstand o. desl., og det dels forekommer
mig at ligge nær, at Distriktslægen, som skal føre Tilsyn
med Arresterne og de dertil hørende Forhold og derved
Jævnlig, i Byerne ugentlig, faar Adgang til Arrestanterne,

251

ogsaa behandler dem, naar de blive syge ; dog betragter jeg
dette Bom miodre vigtigt.

Naar dernæst Dr. Olrik mener, at der paa Grund af
Distriktslægernes store Antal og Ansættelsesoiaade ikke hos
dem kan findes særlige Garantier for tde øvrige Forretnin-
gers tiirredsstillende Udførelse fremfor hos andre Læger«,
da forekommer det mig, at her er en Misforstaaelse tilstede.
Naar man nemlig gaar ud fra, at Staten skal have Embeds-
læger, saa forekommer det mig, at det kun kommer an paa,
at der findes Læger, som ere tilstrækkelig dygtige til ret at
forvalte disse Embeder, hvorimod det er aldeles ligegyldigt,
om de Læger, som ikke bave Embeder, ere llgesaa dygtige
eller Ikke; der er. med andre Ord ingen Nødvendighed for,
at Embedslægerne ere de absolut dygtigste Læger; naar de
blot findes imellem disse, maa Staten være tilfredsstillet. —
Spørgsmaalet maa altsaa blive, om Lægernes Uddannelse er
en saadan, at det kan antages, at en Læge, sohi har tilegnet
sig de Rundskaber og den Dygtigbed, som Universitetsstu-
dieroe, Hospitalsuddannelsen og nogen Virksombed i det
praktiske Liv kunne give her til Lands, er i Stand til at gøre
Fyldest som Distriktslæge under den af mig foreslaaede Ord«
ning af vore Medicinalforhold, og dette har jeg, som jeg i
min første Artikel har udviklet, ment at burde besvare be-
kræftende. At der maaske kan gøres noget mere, end for
Tiden er Tilfældet, ved en fyldigere Undervisning i Hygiejne
og Retsmedicin, det er nok muligt; jeg tilstaar, at det ikke
er mig ret bekendt, hvor vidt Studiet i disse Fag nu om
Stunder drives ved Universitetet, om end jeg vel véd, at det
bar faaet en langt større Udstrækning, end det i en ikke
fjæm Fortid bavde; men finder man, at Staten trænger til
større Garanti for Dygtighed i disse Fag, end den nuværende
Eiamen giver, vil det næppe være vanskeligt at opnaa en
saadan. Det er naturligvis rigtigt, at en Fysikus maa faa
noget mere Øvelse i formrigtigt at udføre en Forretning,
en Obduktion med dens Beskrivelse f. Ex., end en Distrikts-
læge, som i sit mindre Distrikt faar sjældnere Lejlighed til
at udføre et saadant Hverv; men med al Respekt for det
Formelle, som ganske vist kan have sin Betydning, mener
jeg dog rigtignok, at man ogsaa kan sætte det for højt, og
naar det kun erkendes, at Distriktslægen er lige saa kompe-
tent til det Reelle, det, som det egentlig kommer an paa,
som Fysikus, at han kan udføre og beskrlie en Obduktion,
foretage en Undersøgelse af en Persons mentale Tilstand og
afgive Erklæring derover o. s. v. Uge saa godt, saa tror jeg

252

ikke, at man behøver at nære nogen Frygt for, at det For-
melle skal lægge betydelige Anstødsstene i Vejen. Sætter
man imidlertid for Obduktionens Vedkommende megen Pris
paa denne Rutine, saa indeholder mit Forslag ogsaa et Led,
som kan benyttes i dette Øjemed, nemlig de af mig fore-
slaaede Amtslæger. Lader man en saadan være den ene
Obducent ved alle i hans Amt forefaldende Obduktioner, saa
faar ban den samme Øvelse, som en Amtslæge efter Dr.
Ulriks Forslag vilde erhverve sig.

Dr. Ulrik har dernæst præciseret, hvilke Forretninger
der maatte paahvile de af ham foreslaaede Amtsfysici, og
jeg skal nu tillade mig kortelig at fremstille, hvorledes For-
holdet efter min Mening stiller sig for disse Forretningers
Vedkommende • ved Sammenligning mellem eventuelle Fysici
og Distriktslæger, naar der gaas ud fra, at kun den ene
Elasse skal existere. De medikolegale Forretninger maa paa
Grund af alieliægers ligelige Uddannelse kunne udføres lige
saa godt af Distriktslæger som af Fysici. Vakcinationens
fyldestgørende Udførelse af private Læger formaar Fysikus
formentlig ikke paa en virksom Maade at vaage over; den
bør derfor, som hidtil, udføres af Distriktslægen. At paase
Behandlingen af epidemiske Syge og Gennemførelsen af de
nødvendige hygiejniske Foranstaltninger vil en Fysikus for-
mentlig heller ikke kunne paa en saa betryggende Maade,
at derved Distriktslægens Behandling kan erstattes, og den
sidste maa absolut have flere Betingelser forud for en Fysi-
kus for at kunne virke med den fornødne Energi og med
det største Held. Ved Apotekervisitationer og Medhjælper-
examen maa Distriktslægen formentlig kunne gøre lige saa
god Fyldest som en Amtsfysikus. Jordemødres Ansættelse
og Afskedigelse maa en Distriktslæge, som bedre kender de
lokale Forhold og Personer, end det kan være muligt for
en Fysikus, ogsaa bedre kunne varetage, og det Samme
gælder i maaske end højere Grad om Tilsynet med Jorde-
mødrene og i højeste Grad om Tilsynet under Barselfeber-
epidemier. Som lægekyndige Raadgivere for det Offentlige
maa Distriktslægerne kunne gøre lige saa god Fyldest, og
Tilsynet med Hygiejnen maa de kunne føre bedre i deres
mindre Distrikter end Amtsfysici i deres mere udstrakte
Omraader. De statistiske Arbejder maa formentlig kunne
udføres af Distriktslæger i Forbindelse med det øverste Me-
dicinalkollegiuro^ som dog ogsaa, naar der ansættes Amts*
fysici, maa være det Sted, hvor den egentlige Samling af
Enkelthederne finder Sted og den endelige Statistik udarbej-

253

des. Jeg ser saaledes ikke, at FysikatordDiDgen har nogen
som helst Fordel for den af mig foreslaaede Ordning, hvor-
imod det forekommer mig, at denne i nogle Punkter har
Fordel fremfor Fysikatsystemet og i andre staar lige dermed,
og, for saa vidt dette er rigtigt, forekommer Valget mig
uomtvisteligt.

Til Slutning skal jeg endnu kun bemærke, at jeg ikke
har sagt, at Reformens Prisbillighed er en « vigtig Betin-
gelse«, men kun, at den har «nogen Betydning«, hvormed
jeg kun mener, at for saa vidt ikke væsentlige Fordele der-
ved opgives, vil man gøre klogt i at have Opmærksomheden
henvendt paa Omkostningernes Størrelse.

T. loienleTa

YisitatioH af Apoteker.

I Nr. 13 af vDgeskrift for Læger« har Br. cand. pharm.
Lorentzen taget Ordet for at godtgøre Nødvendigheden af
en Omordning af Apoteksvisitatserne.

Jeg skal villig indrømme, at Visitatserne i deres nuvæ-
rende Form ikke have stor Betydning, og at Visitatserne,
om de end flere Steder ledes med større Dygtighed, end Hr.
L. vil erkende, dog i det Qele taget ikke ere fyldestgø-
rende. Naar Br. L. imidlertid ikke har undset sig ved at
kaste en Skygge paa den Stand, hvortil ogsaa han selv hø-
rer, ved at fremstille det, som om Apotekerstanden var et
Folk af samvittighedsløse Personer, der ikke undse sig ved
ligefrem at begaa Svigagtigheder (ti som saadanne betragter
jeg de paapegede Misligheder), saa maa jeg, og vistnok de
Fleste med mig, beklage dette, og det turde ikke være af
Vejen at erindre Br. L. om, vat det er en daarlig Fugl, der
gør i sin egen Rede«. Det fejler vel ikke, at et Stykke,
fremsat som Br. L.s i et Tidsskrift, der læses af Lægerne
trindt om i hele Landet, nødvendigvis maa bibringe disse
særdeles slette Tanker om en Stand, der, det burde Br. L.
betænke, lige saa lidt kan undvære Lægernes som det hele
Publikums Agtelse og Tillid, og det fejler vel ikke, at mere
end én Læge er falden i Forundring over at se afsløret saa-
danne Misligheder som de nævnte. Bar end Br. L.s Me-
ning med det nævnte Stykke været den, at han med et

254

eneste Slag vilde lade det gaa op for d*Hrr. Fysici, at deres
farmacevtiske Kundskaber ikke slaa til, naar Talen er om at
kontroliere ligefremme Kæltringstreger, og synes det end,
som at Mottoet: « Hensigten helliger Midlet«, havde været
en særdeles passende Overskri t over hans Artikel, saa skal
det dog siges, at Sagen om en Omordning af Visitatserne
har saa meget for sig i sig selv, at de nævnte Argumenter
med en Smule naturlig Takt hos Br. L. passende kunde
være sparede, og at de anvendte her i dette Tilfælde gere
roere Skade end Gavn. Vel sandt, at der i vor Stand, som
vel i enhver, gives Personer, der ikke gøre den Ære; men
det skal dog siges, og det skylde vi os selv at sige, at
Standen i det Hele maa protestere mod at blive bedømt
efter de mindre hæderlige Individer, der kan være iblandt
den, eller at blive gjort meddelagtig i disses ulovlige Hand-
linger. Jeg for min Part har vel ikke nogen lang Erfaring
at støtte mig til; men jeg kan dog forsikre, at i de 13 Aar,
jeg har været ved Farmacien, har jeg aldrig truffet paa No-
get af det, som Hr. L. har oplevet ved Visitatserne, og lige
over for Br. L.s fremsatte Bemærkninger skylder jeg jo næ-
sten mig selv, nu da jeg engang har taget Ordet i denne
Sag, at erklære, at Hr. Kand. Lorentzen ikke hor sine
sørgelige Erfaringer fira mit Apotek, det han, saa vidt jeg
véd, aldrig har betraadt.

Mariager Apotek d. 18de Septbr. 1873.

£rfg-^HMi.

Fra Ddlandet

Ktlert. I Hamborg døde fra 31te Avg. U1 6te Septbr. af Kolera
165 Personer (40 færre end I den foregaaende Uge). Fra 7de til 13de
Septbr. anmældtea 79 Dye Tilfælde (144 færre end 1 den foregaaende
Uge).

1 Berlin angrebes fra 5te til 6te Septbr. 203 Personer, altsaa med
de tidligere anmæJdte 347 i Alt 550. Af disse vare 69 heibredede, 361
døde, 120 under Behandling.

1 Wien angrebes fra 27de Avg. til 3dje Septbr. mellem 75 og 115
Personer daglig, 1 Alt 639. Dødeligheden var lidt over 50 pCt.

I Havre begyndte Epidemien i de første Duge af Avgust, og der
døde i denne Maaned 110 (Byen har mellem ll^fOOO og 117000 Indb.).
De fleste Angrebne levede under slette hygiejnlslLe Forhold.

1 Paris forekom der fra 3dje til 8de Septbr. 34 Dødsfald (spredte)
i Byen, 25 paa Hospitalerne (af 47 Behandlede).

1 Helsingborg foreiiomme endnu næsten daglig enkelte Tilfælde;
ligeledes i Hdganås. Til og med d. 21de Septbr. var der paa først-
nævnte Sted anmældt 139, død 63, helbredet 71, paa sidstnævnte hen-
holdsvia 344, 176, 162.

255

Btntuiae skulle efter Daseot (Presse méd. XXIV. t3. 1872. —
Scbin. Jhib. Juni 1873) forekomme paa hele Jorden 1 et Antal af 700
for hver Million Indbyggere, 1 Alt efter D.s Skøn omtretit 700000, hvoraf
200000 I Evropa alene. I Bjergegne, saasom I Schweif og Savolen, fore-
komme de 1 et langt betydeligere Forhold; I Kanton Bern kommer der
f. Ex. en DøTstom paa 195 Indbyggere, saa at der paa en Million vilde
komme 5128. 1 BJærgegnene i England er Forholdet omtrent det samme;
1 Skotland kommer der f. Ex. en Døvstum paa 196 Indbyggere. I hele
Storhrlttanien tilsammen kommer der 1 paa 1660, i Irland 1 paa 1380
Indbyggere. Efter en Tælling i 1851 var der 1 Storhrlttanien 12553 Døv-
stumme (6884 af Mandkøn, 5669 af Kvindekøn); men i de sidste 20Åar
er de Døvstummes Forholdstal steget yderligere. Paafaldende er det, at
der overalt paa Jorden findes flere Døvstumme af Mandkøn end af
Kvindekøn.

^^•!SS^^

Skrivelse flra iostiUnlilileriet af Utm Septkr. 1873 tU Antomiiefl tver
Sveadberg Amtt

I et hertil indsendt Andragende har Dentist N. N. forespurgt, om de,
der Ikke have Tilladelse til at praktisere som Tandlæger, kunne anses
berettigede til at afOle og udpiUe saadanne skarpe og løse Tandstumper,
der sidde i Vejen for kunstige Tænders Anbringelse, og som ofte blive
tilbage I Gummerne efter den af Lægen foretagne Tandudtrækning, og
til at plombere og rense Tænder, naar hertil Ikke bruges Giftstoffer eller
andre farlige Midier.

Foranlediget heraf skulde man, efter over Sagen at have brevvexlet
med det kongelige Sundhedskollegium, tjænstligst anmode Hr. Kammer-
herren om behageligen at ville tilkendegive Andrageren, at hægge de af
ham opkastede Spørgsmaal efter Ministeriets Formening maa besvares
benægtende.

Den ordentlige GeDeralforsamllDg afholdes i ForeniDgeDs
Lokale Lørdagen d. Ilte Oktober 1873 KL 7 Eftm. For-
uden de i Lovene bestemte Æmner vil der blive forhandlet
et Forslag fra Bestyrelsen til Forøgelse af Foreningens Haand-
bibliotek.

Septbr. 1873.

Bea^ynlMa«

bBgeeianei den 1 9de September (opsat paa Grund af
Sygdom): P. V. Gad, Haud illaudabilis Imi grad.

Dedalklil. Gand. med. A chlr. Thorvald Sophus Høpfner er
død den 20de d. M., 27 Aar gammel (Ulcus duodenl cnm perforatlone).

Takaace. Distriktslægeembedet 1 Kolding. Ansøgninger indleveres
inden 3 Uger fra 22de Septbr. til SundhedskoUegleta Oekanas Etatsraad,
Dr. med. Dahlerup, Frederiks Hospital.

4
•

256

I Følge Meddelelse fira StadslæRen ere i Ugen fra Onsd.
d. 17de Septbr. til Tirsd. d. 23de Septbr. 1873. (bægge inU.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 511 Sygdomstil-
fælde ; deraf af epidemiske Sygdomme 374, nemlig :

fidri fra

Brystkatarr • .
Lungebetændelse
Halsbetændelse .
Faaresyge . .
Righoste . .. •
Revmatisk Feber
Mæslinger . .
Kopper . • .
Skaalkopper • .
Skarlagensfeber .
Koldfeber . . .
Gastnsk og tyfoid Feb
Blodgang . . .
Diarré. • • .
Kolerine • . .
Strubehoste . .
Diphtheritis • .
Ansigts- og an4en Van-
drerosen . .
Barselfeber . .
Skørbug • . .

idf.
26
10
14
1
»

»
2
8
3
32
8

ttt
27

6
16

M
t

•
1

15-5,

4
3
1

5-1 oDderliar. Sunna«

•
2
7
1

10
4

■ n

8
2

11
I
I
2

2
1

4
1

17
6

12
2

:•

109

3
13

113 143 52 46

20 374

Af de oveDDæVDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tiltelde
forekomne 1: Adelgade, Nørrebrogade og Stormgade; reUtivt i Forhold
Ul Folkemængden derimod i: Halmtoryet (l,i8 pCt), Stormgade (1.08)
og Istedgade (0,w). ^

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor anglYoe epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 3, Halsbetændelse 1, revmatisk Feber 2
gastrisk og tyfoid Feber 1, Diarré 2 og Kolerine 1; samt desuden: Go-
norré 1, ven. Saar i og konst Syfilis i Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 61, veneriske Saar 30, konstitu-
tionel Syfilis 11, Fnat 13, bleno. ØJebetæodelse 2, Zona 2, Nældefeber 4
Bjæmebetændelse 3, Furaakler 3 og Erytemer 5 Tilfælde. '

Lister ere modtagne fra 112 Læger.

c. A. R«iti«l« PorUf. BUbco LoBot Bntrykktrt.

•

lakedanu 1. 4. Htbr. 18».

Ugeskrift for Læger.

3«« Række XVL Nr. 17

Redigeret af Dr. F. Tri«r«

Indbold: Ogua el Ml«f i Kikanimi §■ « ledicualrefmi. f eriick: iUmi mb
Ffl{« if lltnlhjdral. llja Btfir. P P. DIrik: ftepliL Ureitiei: VUita-
fin if Apotik«. [il«i. liibfiM. M til al wki^lÆgtfnai. N M^ioMla
Sakåab i IfkMkan. Ofntiifi tpiteiifk« SjgéMae i ItlMikan.

ffsaa et biålæg i DisloiMidHeii on en Hedidikftlrefwii«

Af Forf. til -Ogsaa et Udkast til en Instrux for I^sici« *)•

Da DU Spørgsmaalet om en Reform af Médicinalvæsenet
aynes at være kommet frem for Alvor, burde Enhver, som
har en bestemt Mening om, i hvilken Retning en saadan
Reform bør gaa, have en Forpligtelse til at fremsætte sin
Mening, og jeg skal derfor ikke tilbageholde min, der er af
gammel Dato og befæstet ved de Erfaringer, jeg har gjort i
Aarenes Løb.

For at være god roaa en Reform ikke alene Qærne det,
som har vist sig ikke at svare til Hensigten; men den maa
ogsaa slutte sig saa nær som muligt tit det Bestaaende og
lægge særlig Vægt paa af dette at bevare Alt, hvad der
kan bevares. En Reform, der ikke vil nøjes med det, som
ligger i selve Benævnelsen, en Omformning, men tilsigter
en Omkalfatring af Alt, kan, selv oni> dette sker efter de
allersmukkeste Principper, saare vanskeligt vinde Fodfæste;

M »Ugeakr. I. JL- far 81te JnU 186^

34Jo B«kk« 16de bd.

258

men en Reform paa Basis af det Givne vii med Lethed
kunne indføres og vil bave givet gode Resultater, medens
hin endnu gaår vildfareode omkring.

En Reform af Medicinalvæsenel bør formentlig gaa ud
paa at sondre mellem alt det Forskelligartede, attsaa mellem
Sundhedspleje og Sygepleje, mellem Statens og Kommunens
Anliggender, mellem det administrative og det videnskabelige
Omraade, og den bør da samle alt det, som hører sammen,
paa enkelte Hænder.

Samtlige Statens AnUggender ville da være at varetage
af dens Embedsmænd.

De medicinale Embedsmænd faa saaledes al gøre med
Administrationen, derunder Tilsynet med det bele medicinale
Personale, og med Sundhedsplejen, derunder det ved dena
Fordringer betingede Tilsyn med Sygeplejen. Dette er de
to store Grupper af Statens Anliggender, og de ere væsent-
lig forskellige saa vel i deres Opgaver som i de Forudsæt-
ninger, de hver for sig stille til de Mænd, som skulle vare-
tage dem. Til Administrationen fordres Egenskaber, som
selv den alleglygtigste Læge ikke altid bar, og en Ddvikliog
afÆvnerne i en Retning, der ingenlunde falder sammen med
den Retning, hvori Udviklingen hos Lægen som saadan
gaar: en Læge, hvis Bverv særlig er Administration, og
som med Alvor søger at opfylde det, bliver snart fremmed
ved Sygesængen, og paa den anden Side vil en Mand, hvis
Plads i alle Maader er ved denne, i Reglen betragte sine
administrative Forretninger som en Biting.

En god Ordoing medfører derfor, at der sondres bestemt
mellem de to Grupper af Statens Anliggender.

Ved Sundhedsplejen træder Staten gennem sine Em-
bedsmænd i Forbindelse med den hele Befolkning, og det
turde være en af de allervæsentligste Fordringer til Medici-
nalvæsenet, at denne Side af dets Virksomhed ordnes paa
den bedst mulige Maade. Sundhedsplejen er et vanskeligt
Terræn at bevæge sig paa, især for den, som ikke ved Siden
af sin Lægedannelse har et praktisk Greb paa at tage For-
hold og Mennesker: uden det vil han Intet udrette, da han

269

yed etbyart Skridt vil stede paa Modstand hos dem, paa
byem han skal virke, eftersom de kun tage Sageo rent
praktisk. En altfor kras Pastbæogen yed Teorier og en
altfor ivrig Bestræbelse efter at brioge dem ad i Virkelig-
beden vil fjærne Befolkningen fra Hygiejnen, medens denne
eflerhaanden vil og maa vinde lodpas, naarde, som arbejde
i dens Tjæneste, forstaa at msgle mellem det Ønskelige og
det efter Forholdene paa hvert Sted og til hver Tid Op-
naaelige.

Den Embedsmand, som skal kunne gøre Fyldest over for
Sundhedsplejens Krav, maa derfor færdes stadigt med Be-
folkningen, saa^t han lærer den og dens Forhold at kende,
og hans Kreds maa Ikke være større, end at dette bliver
muligt for ham. Og da den bedste, vel omtrent den eneste
Vej, ad hvilken det her fornødne Kendskab kan erhverves,
er ved Lægepraxis, maa den her omhandlede Embedsmand,
foruden at virke som saadan, ogsaa være praktiserende Læge.

Efter denne Anskuelse vil Kredsen for disse lokale
medicinale Embedsmænd ikke kunne være saa meget stor,
maaske noget større end de nuværende Lægedistrikter, men
mindst to i hvert Amt. De ville faa nok at gøre, naar de
ved Siden af deres Praiis skulle have Tilsyn med Sundheds-
tilstanden i det Hele, Sundhedsplejen, Forholdene ved Epi-
demier, have alle større legale Lægeforretninger ^), foretage
den offentlige Vakcination og dertil danne Mellemleddet mellem
Administrationen og hele det medicinale Personale.

Rigtig nok er der mange Læger, som mene, at en stor
Del af de Forretninger, som her ere tillagte Distriktslægen

') Skolie de legale Obduktioner fremdeles foretaget af lokale Læger,
maa de formentlig tilfalde disse Embedsmænd. Men det ber lil
visse vel overvejes af alle Vedkommende, om det virkelfg er for-
svarligt, at Forretninger, der ere saa betydnfnesfolde som de legale
ObdakUoner, og til hvis reue Udførelse der udfordres Ikke alene
en stor og alsidig Lægedannelse, men ogsaa ei særligt Fagkeodskab
og en særlig Øvelse, vedblivende overgives til Lægtr, der anderU-
den 1 en lang Aarrække ikke se nogen anden Obdoiitlon end de faa,
de selv foretage som Retslæger.

260

eller Fysikus, hvad man vil, lige eaa godt kunne udføres af
de private Læger og derfor ber overlades til dem; men
slig Mening staar.i Strid med den principale Fordring, der
formentlig maa stilles til en Reform, at den skal udsondre
Statens Anliggender og samle dem hos Embedsmændene,
og jeg, som skriver dette, drister mig derhos til at be-
kende, at Jeg virkelig nærer den Anskuelse, at en Læge,
hvem et Embede er betroet, vil, uden at besidde større
Dygtighed end haos private Kolleger, dog fremfor disse,
netop paa Grund af sin Embedskaldelse, have bedre Vilje
til at røgte sine særlige Bværv, holde sine Øjne videre aabne
for og sladigere fæstede paa disse og vil derfor ogsaa efter-
haanden opnaa større Dygtighed deri. Hvad der intet Spørgs-
maal er om, er, at han lettere vil udrette Noget, fordi Eih-
hver véd, at han handler, som han gør, i Følge den ham paa-
hvilende Pligt. Hos ham skal ogsaa Ansvaret være; ellers
forsvinder det; ti det kan ikke gøres gældende over for de
private Læger, med mindre de skulde indordnes i Stats-
tjænernes Klasse, hvilket næppe er Meningea.

En gammel Tanke, som paa ny er kommen frem, ar
den, at der kun ^ulde være én Klasse lokale medicinale
Embedsmænd, nemlig Amtslæger, og saa skulde Admini-
strationen henlægges til en Medicinaldirektør.

Amtslægerne skulde altsaa varelage samtlige SUtene
Anliggender. Da de imidlertid som de eneste sted- og
virkelig sagkyndige Embedsmænd vilde komme til at staa
Administrationen meget nær eller rettere blive en Del af
den, vilde Sondringen mellem de to Hovedgrupper af Statens
Anliggender ikke finde Sted, og da Amtslægerne umulig
kunde overkomme alle de Forretninger, der, som ovenfor
nævnt, staa i Forbindelse med Sundhedsplejen, vilde beller
ikke alle disse blive samlede paa enkelte Hænder, men vilde
fordeles vidt omkring.

En- Reform, som gik ud herpaa, vilde altsaa i selve sin
Tilbliven bryde med de Formaal, for hvis Skyld den bliver UL

Ved nærmere Dudersøgelse viser der sig ogsaa adskil-
ligt andre Vanskeligheder ved disse Amtslæger.

261

Til de ForretQiDger, som nødvendigt maa tillæggeB dem,
hører det lægelige Tilsyn med Apotekerne og Afholdelse af
Jco'demoderkonferencer. Men disse Hverv faa, ligesom ethvert
andet overordnet Tilsyn, egentlig først det rette Værd, naar
Tilsynsmanden bevæger sig paa et større Omraade, der kan
give ham Lejlighed til at sammenligne efter en saadan
Maalestok, at han kan vide, hvilke Fordringer ban bør og
kan stille paa ethvert Sted efter dets Forhold. Et saadant
Omraade er et Amt ikke, og det kande vel hænde, at Amts-
lægen ved saaledes Aar ud og Aar ind at bevæge sig i en
og samme, meget snævre Kreds, selv blev indsnævret og
enten slappedes i sin Energi eller udviklede denne i en for
hans Hverv mislig Retning. Og dette vilde i alle Henseen*
der være overmaade slemt, saa meget mere som den Spore
til at arbejde videre, der kan gives ved et jævnligt Besø^
af en rejsende Tilsynsmand, ikke kunde finde Sted. Sligt
Tilsyn vilde selv de bedste Mennesker, aitsaa ogsaa Amts-
læger, i Tidernes Længde ikke kunne undvære uden Skade
for deres Virksomhed.

Amtslægen skal ikke praktisere uden efter en begrænset
Maalestok (hvilket snart vil vise sig ensbetydende med, at
ban slet ikke kommer til at praktisere); men dog skal han
møde ved Sessioner og Kassationskommissioner. Da det
formentlig er som Læge og ikke som Administrator, han
skal virke der, turde det være værd at overveje, om en
Læge, der kun sjælden ser en Syg, kan være nogen ønskelig
Deltager ved en Gerning, hvor saa meget kan afhænge af,
at Lægen bar en skarp og klar Opfattelse af en Sygdoms
Natur, før den endnu er fuldt udviklet. Vil en saadan Mand
til Ex., efter i 12—15 Aar at have været i sit Embede,
kunne gøre en paalideilg stetoskopisk Undersøgelse?

Det synes virkelig, at disse Amtslæger danne en nhel-
dig Figur, fra hvilken Side man end betragter dem.

Paa Medicinalvæsenets Omraade gælder formentlig ganske
særlig, at en Betingelse for at kunne bestyre godt er et
grundigt Kendskab til alle Forhold og Personer, et Kend-
skab, som ik^e blot er øst ved længe at have færdedes

262

midt iblandt dem, mea Bom altid hoMes vedlige ved stadig
at iagttage dem i deres Rigdom af Forskelligheder. Nød-
vendigbeden af dette Kendskab turde formentlig bero paa,
at saa vel Lægens som Apotekerens og Jordemoderens Virk-
somhed gennemgaaende er af den Beskaffenbed, at Bedøm-
melsen af den kun undtagelsesvis kan støtte sig til noget
Positivt, men maa udgaa af et Skøn, der uden de fornødne
Forudsætninger kan blive en mislig Vejleder. Efter denne
Anskuelse og i Følge den ovenfor udtalte Tillid til den Ind-
flydelse, som kan øves af en rejsende Tilsynsmand, og det
ikke blot til at fremme Friskheden og Arbejdsombeden boa
de Vedkommende, men ogsaa til at yde dem og deres Be-
stræbelser en ofte saare- ønskelig Støtte overfor de forskellige
Myndigheder, med hvem de træde i Forbindelse, maa det
tier anses som nødvendigt for en god Ordning, at den
egentlige Administration — Anvendelsen og Hævdelsen af
de bestaaende Lovbestemmelser — lægges i Hænderne paa
en Embedsmand, der selv kan foretage de for Administra-
tionen nødvendige Inspektionsrejser. En saadan Medicinal-
inspektør kan altsaa ikke have noget større Terræn, end at
dette bliver muligt, vel omtrent en Fjærdedel af Kongeriget :
der kunde saaledes være en i Sællands Stift, en i Fyns
og Lolland- Falsters-, en i Aarhus -Ribe- og en i Aalborg-
Viborg- Stifter. Medicioalinspektøren blev altsaa en lokal
og tillige en overordnet Medicinalavtoritet; han skulde jævn-
lig, mindst hvert andet Aar, besøge ethvert Sted i Inspek-
toratet, hvor der var en Fysikus, et Sygehus eller et Apotek,
hvis Visitats han i Forbindelse med Fysikus skulde foretage ^) ;

') ApotekvlsltatserDo er i denne Tid Genstand for særlig Interesse.
Jeg for min Del UUader mig at have den Oyerbevisning, at man
Ikke vil faa nogen bedre Form end den nuværende, naar kan Far-
makopøeo er, som den bør væie, og luin afgive en uafviselig Rette-
snor for, hvad Lægerne kunne fordre, og hvad Apotekeren skal ydt,
og naar Anmældelsen ikke sker mere end en Dag, før Forretningen
skai afholdes. Ombytning af slette Præparater med gode kan lige
saa godt finde Sted over for en Farmacevt som over for en Læge;
der er en hel Del af det, som skal iagttages, for hvilket deaae

2G3

han Bkttlde deltage i farmacevtiak MedhjælperexameDy i Jorde-
moderkooferencerae, forhandle med SuodhedskominissionerDe,
kort sagt, han skulde varetage Administrationen og Alt, hvad
dermed staar i Forbindelse, men heller ikke Andet.

Ved Etableringen af to lokale medicinale Embeder i en
Form væsentlig som den her antydede har man en Ordning,
der baade sondrer og samler paa rette Maade, der slutter
sig nøje til det Bestaaende og tilmed til den Retning, hvori
Medicinalvæsenets Ddvikling i Aarenes Løb er gaaet, der
giver Frihed til alle Sider, hvor den er paa sin Plads, men
ogsaa giver Staten, hvad dens er, der indskrænker Embeds-
mændenes Tal til det mindst mulige, naar da Hensigten
med dem skal kunne naaes, og der ikke er nogen Fremmed
her til Lands, da den i sine Grundtræk falder sammen med
den slesvigske Ordning.

Om man nu vil sætte en Medicinaldirektør i Spidsen
for det Bele eller lade et modificeret Sundhedskollegiums
Præses fungere som saadan, eller man vil lade Medicinal-
inspektørerne sortere umiddelbart under Ministeriet, saale-
des at den sællandske blev dettes Raadgiver i alle til det
henviste medicinale Spørgsmaal, det er en Biting, eftersom
det tør antages, at man i Reglen vil følge Medicinalinspek-
tørernes Indstillinger og Erklæringer. Efter de i denne
lille Skizze fremsatte Anskuelser vil den sidste Ordning være
den bedste, fordi der ikke er Trang til Andet, og fordi det
er saare ønskeligt, at ogsaa overfor Ministeriet en virkelig
og direkte Sagkundskab k^n blive gældende.

Lige saa uskyldig som enMedlcinaldirektør paa denne

maa antages at have skarpere Blik end hin, og det høje Stand-
punkt, hvorpaa Apotekvæsenet staar her til Lands, og som det har
naaet under Visltatsens nnværende Form, turde afgive en bedre
Garanti for Brugbarhed end alle smakke, men uprøvede Teorier. Værd
er ogsaa at Isgge Mærke til, at Apotekerforeningens Bestyrelse, der
vel maa have beskæftiget sig med dette Spørgsmaal, og der tør
antages at søge den for Farmaciens Fremtid og Fremskridt mest
betryggende Besvarelse, Ikke har fundet Grund til at slutte sig til
Forslaget om, at Visitatserne skulle afholdes af en Farmacevt

364

Maade vilde være, lige eaa farlig og skæbDeevanger for sine
Hverv kunde han blive, hvis han skulde styre Medicinalvæ-
senet uden andet Mellemled end Amtslæger. En Mand,
som skulde udfylde en saadan Plads, inaatte foruden at
være en helstøbt Personlighed have saa mange Egenskaber
ogÆvner i Forbindelse med det fornødne Kendskab, at han
ikke altid vilde findes, naar der var Brug for ham. Den
overvejende Sandsynlighed er derfor, at en Mand, som ikke
passede til Stillingen, vilde blive sat i den, og han kunde
gøre ubodelig Skade. En Reform i denne Retning vilde
snart bringe Lægerne til med Savn og Længsel at tænke
tilbage paa Sundhedskollegiet , og jeg frygter meget for, at
den ogsaa kunde bringe det danske Medicinalvæsen ned fra
den i mange Henseender smukke Plads, det, trods alle
Mangler ved sin Ordning, hidtil har indtaget.

Gulsot som Følge af Kloralliydrat.

Efter Dr. Wernfch i Berlin (Deutseb. Arch. f. klin. Med. XII. 1. 2).

Porf. meddeler 7 Tilfælde af Gulsot efter Anvendelse af
Bloralhydrat, hvoraf de 4 støtte sig paa egne Iagttagelser.
Størst interesse frembyde upaatvivielig de 3 første, af ham
selv iagttagne Tilfælde, i hvilke Døden indtraadte, kort efter
at de vare opstaaede, saa at der blev Lejligheu til Sektion.
Hos alle 3 Syge var der desudetf i Forvejen af forskellige
Aarsager Gulsot tilstede, men i langt ringere Grad end den,
der senere opstod efter Indgivelsen af Kloralhydrat.

I første Tilf. led Pt. af en barnehovedstor Svulst i Underlivet, som
var ledsaget af Gulsot og havde givet Anledning Ul hæftige Smerte-
paroxysmer, hvorfor der, efter at Morflnindsprøjtninger vare forblevne
frugtesløse, en Aften blev anvendt 3 Gramm. KloraUiydrat. NaUen var
rolig; men den følgende Morgen fandtes den Syge i en somnolent Til-
stand og saa fuldstændig olivengrøn od. Urinen, som blev tagen med
Kateter, viste ligesom tidligere Reaktion paa Galdefarvestoffer; ingea
Æggehvide. Op ad Dagen indiraadte leite Vildelser, den følgeode Dag
Død. — Ved Sektionen fandtes Svulsten at være en haard scirrhna.
som Indesluttede Bugspytkcrtlen og Galdetarmen og var fasthæftet til
Maven. Leveren noget forstørret, af mørkebrun Farve, meget blodrig.

265

Galdeblæren atrofieret, tom; i Øvrigt intet Sygeligt I Mavens og Tar-
mens Slimhinder Ingen sygelige Forandringer. Det øvrige Sekttonsfand
oden Interesse for det foreJiggende Spørgsmaal.

I det andet Tiifælde var Lidelsen en •Galdeabsces* som Følge åf
cholellthiasis ; Kloralhydrat blev givet efter samme Indilcation som i første
Tilfælde, i samme Dosis og tildels med det samme Resultat. Efter en
rolig Nat frembød den Syge den følgende Dag en dyb grøngul Farvning
af Hnd og Slimhinder, desuden Somooiens og Vildeiser. P. 62, Tp. 36a
Op ad Dagen indtraadte blodig Afgang fra Mund, Næse og Moderskede,
samtidig med at Tp. sank til 34,8°. Ved den mikroskopiske Undersø-
gelse af Blodet fandtes en betydelig Forøgelse af de hvide Blodlegemer
(omtr. 1 for 40 røde). Døden indtraadte den følgende Dag. — Sektion:
Leveren grønllggul, med uregelmæssige lysere Pletter, af naturlig Stør-
relse; Galdegangenes Lysning foreget, deres Vægge fortykkede; de Inde-
holdt ligesom Galdeblæren en puslignende Vædske, Ingen Konkrementer.
Udmundingen af d. choledochus var fri. Ved Mikroskopet fandtes Fedt-
infiltration i de perifere Dele af lobnli, paa enkelte Steder en kornet
Degeneration af Levercellerne. Mavens og Tarmkanalens Slimhinder
stærkt injicerede, intet Substanstab.

1 det 3dje Tllf. endelig var der en Hitralinsufficiens med flere Følgetil-
stande, deriblandt Cyanose og lidt Gulsot Efter at den Syge en Aften
havde faaet 3 Gramm. Kloralhydrat, vaagnede hun næste Morgen nnder
stærke Opkastninger af grønligbrune Masser, viste tillige [fuldstændig oliven-
grøn Farvning af Hud og Slimhinder, Sensoriet noget omtaaget (ikke fuld-
stændig Bevidstløshed). Urinen Indeholdt Æggehvide, men viste ingen
Reaktion paa Galdefarvestof. Døden indtraadte først 14 Dage efter. —
Sektion: Leveren forstørret. Muskatnødlever, Galdegangenes Lysning
fri; i Mundingen af d. choledochus en Slimprop. Galdetarmens Slim-
binde ikke forandret; paa Mavens Slimhinde i Nærheden af pylorns flere
ekkymotlske Partier.

I de øvrige 4 Tilfælde, hvoraf kun et enkelt er iagtta-
get af Forf. selv, blev Midlet givet i omtrent lignende Dosis,
dels ved i Forvejen tilstedeværende Gulsot, dels under helt
andre Forhold (f. Ex. en enkelt Gang ved Drankergalskab),
og der opstod da Dagen efter aldeles lignende Tilfælde som
de nysnævnte; men i de fleste tabte Gulsoten og de ivrige
Tilfælde sig efterhaanden , og de endte med Helbredelse; i
et enkelt, hvor Døden indtraadte, blev Sektion ikke tilladt.

For at forklare sig disse Tilfældes Opstaaen og den
sandsynlige Aarsagsforbindelse mellem dem og det anvendte
Kloralhydrat, tænker W. først paa en Analogi med de af
Andre iagttagne Tiifælde af Gulsot efter Kloroformind-
aanding; men da Forklaringen ogsaa af disse er yderst
tvivlsom, og da flere af Tilfældene aldeles ikke ligne de her
foreliggende, tror han ikke, at man ad denne Vej vil komme
til en Afgørelse.

Snarere synes Forklaringen at skulle søges i Anvendel-
sen af urene Kloralpræparater. Men om de Stoffer,
hvormed Kloralen hyppigst forfalskes (Kloralalkoholat, Klor-
Kulbrinter, Saltsyre o. s. v.), vides ikke, at de kunne frem-

266

kalde Gulsot; derimod virke de stærkere ætsende end det
rene Præparat, og det kunde aitsaa tænkes, at de fremkaldte
en Duodenit og ad denne Vej katarralsk Gulsot. Selv om
dette Imidlertid kunde gælde for de Tilfælde, der ikke kom
til Sektion, saa viste dog Sektioneroe af de andre ingen
tydelige Tegn paa en saadan Lidelse, og Forklaringen sav-
ner derfor ethvert empirisk Grundlag. Det Samme gælder
om Gellhorns Anskuelse, at Kloralhydratet skulde være I
Stand til at fremkalde en særegen Form af Leveratrofl.

Hvad det vigtige Spørgsmaal angaar, om man heraf kan
udlede nogen Regel i Praxis for Anvendelsen af Kloralhydrat,
og navnlig om en i Forvejen tilstedeværende Gulsot er en
Kontraindikation for samme, slutter Wern i ch sig, om end,
som det synes, noget modstræbende, til Liebreichs An-
skuelse, at Gulsot er et Symptom paa saa mange forskellige
sygelige Tilstande, at en almindelig Regel om, at det alene
skulde være en Kontraindikation for Kloral, ikke er tilstede-
lig, især naar den støtter sig til saa vage Grunde og saa faa
Tilfælde som de nys nævnte. Vilde man indskrænke sig til
at opstille tsvære Leverlidelser* som Kontraindikation, da
imødegaas dette ved, at «svære Leverlidelser» er en meget
ubestemt patologisk Betegnelse, og dernæst ved at man i
mange saadanne Tilfælde har givet Kioral uden Skade.

Forf., der saaledes ikke er kommen til noget sikkert
Resultat, slutter med en Opfordring til Andre om at forøge
Kasuistikken for muligvis derved at komme til Klarhed og
med en Antydning om at ville fortsætte sine Undersøgelser
ved Forsøg paa Dyr.

Nye Beger.

Kortfattet Fremstilling af det medicinske Un-
dervisnings- og Examensvæsen og af Medicinal-
forholdenes administrative Ordning i Danmark,
Sverige og Norge. Særskilt Aftryk af Hygiejniske Med-
delelser. Kbhvn. 1873. 192 Sider.

Fremstillingen, som er udarbejdet af det ved det nor-
diske Lægemøde i Gøteborg i 1870 nedsatte Udvalg, inde*
holder Oplysninger om det medicinske Undervisnings- og
Examensvæsens Ordning i Danmark af Prof., Dr. P. L. Pa-
num, Udsigt over Medicinalvæsenets administrative Ordning
i Danmark i 1873 ved Df. E. Hornemann, Framst&ilning
af det medicinska undervisnings- och eiamensvåsendet i

267

Sverige af Prof. Axel Key, Ofversigt 5fver det civila me«*
diciDalvåseodet i Sverige af Dr. Axel Jåderholm, Deo
miiiiåra belso- och sjukvårdeo i Sverige af Dr. HolmstrOm,
Beretning og Forklaring angaaende det medicinske Studium
og den medicinske Examen ved Universitetet i Cbristiania af
Prof. G brist. Boeck og Medicinalvæsenet i Norge ved Di-
rektør O. Sandberg.

Dr. A. Stadfeldt: Det mekaniske Misforbold
under Fødslen og dets Bebandling. 2det og 3dje
(sidste) Hefte. S. 145 — 379. Kbbvn. 1873. (Reitzels Forlag).

Indebolder en udførlig Fremstilling af Læren om Kej-
sersnit, partus præmatnrus artiOcialis, abortus provocatus,
det mekaniske Misforhold ved Snæverhed i den bløde Fød-
selsvej, ved usædvanlig Størrelse og Dannelse af Fostret og
ved usædvanlig Holdning, Stilling og Leje af Fostret, Be-
skrivelse af Vending og Embryotomi, Fremstilling af Følgerne
af det mekaniske Misforhold (ruptura uteri, prolapsus funi-
cali. Fostrets Asfyxi) og Forholdsreglerne derimod, endelig
Læren om Fremtrækning af Fosteret paa Underkroppen og
ved Tang. Fremstillingen er paa flere Steder ledsaget af
Statistik fra Købenbavns Fødselsstiftelse og af Sygehistorier,
dels f^a Stiftelsen, dels hentede fra den tidligere Literatur.

Replik.

I sidste Nr. af Ugeskriftet har min højtærede Kollega, Hr.
Dr. Ingerslev, i Spørgsmaalet Distriktslæger eller Amtslæ-
ger, hvortil Uenigheden synes begrænset, i det Mindste mel-
lem os, forsvaret sin Anskuelse og imødegaaet Indholdet af
mit lille Forslag, hvori jeg holdt paa de sidste. De Mod-
bemærkninger, som jeg skylder ham, skal jeg søge at fatte
i al Korthed.

Idet Dr. Ingerslev er enig med mig i at fritage Di-
striktslægerne for den Del af Fattigpraxis, som er bleven
hos dem, forbeholder han dem endnu Vakcinationen, epi-
demiske Syges, Syfilitiskes og Arrestanters Behandling. Jeg
er endnu af den Anskuelse, at Vakcinationen, hvad selve
Forretningen angaar, lige godt kan udføres af enhver Læge,
og naar Amtet efter Amtslægens Indatilling træffer Overens-
komst med de private Læger om en periodisk Vakcinatioo,

268

vil det Offentlige derved have den bedste Garant! for, at
den virkelig udføres, eftersom det er I vedkommende Læges
egen Interesse; det er desuden indlysende, at denne Prem-
gangsmaade ved Besparelse paa Befordrlngsomliostninger
maa blive den billigste. Den fornødne Kontrol vil da Amts-
lægen, saaledes som Dr. Ingerstev ønsker den, bedst
kunne udøve ved at efterse Protokollerne, baade Skolernes
og Lægernes. Ved Epidemiers Behandling er Forholdet
det samme; enhver Læge kan behandle de epidemiske Syge ;
men de hygiejniske Foranstaltningers Varetagelse udfordrer
derimod en saadan Selvstændighed og Uafhængighed, i det
Mindste i saare mange Tilfælde, at den næppe i Reglen
tør forudsætles hos en Erobe'dsnoand, der i en væsentlig
Grad skal bestaaved sin private Praxis ; ti enhver hygiejnisk
Foranstaltning vil saare let udsætte ham for Kollisionstilfælde«
Overhovedet er det jo altid af Vigtighed, at Amtslægerne,
naar de skulle udøve nogen Indflydelse paa den offeoilige
Hygiejne, stilles saa uafhængige som muligt, saa at ikke
privat Hensyntagen svækker deres Energi til at paatale og
modarbejde bestaaende Misbrug. Ganske vist kunde maa
indvende, at Fritagelsen for praktisk Virksomhed let kunde
blive uheldig for Amtslægens Udvikling; men det maa dog
forudsættes som givet, at der til Amtslæger vælges Mænd,
som have længere Tids praktisk Uddannelse og derved have
erhvervet sig de nødvendige Erfaringer. Ved Distriktslæger
vil en saadan Selvstændighed næppe kunne findes; ti vi
kunne ikke vænte, at det Offentlige vil give en anstændig
Løn til saa mange Lægeembedsmænd, og naar de for at
bestaa væsentlig skulle henvises til privat Praxis, vil det
Offentlige desuden i høj Grad begrænses i sit Valg af kva-
lificerede Personligheder; ti, som en anonym Indsender i
foregaaende Nummer af Ugeskriftet har paavist, vil Praxis i
Heglen i Forvejen være optagen paa Stedet, saa at der
kun kan vælges imellem de hidtil tilstedeværende Læger.
Amtslægen behøver ikke, som samme Forfatter synes at
mene, at kende ethvert Mosehul eller enhver Henne i Amtet
for at kunne varetage Hygiejnen; de fornødne Rejser, som
han n*a Tid til anden maa foretage i sit Distrikt, Lægernes
Indberetninger om Sundhedsforholdene og om opstaaede
epidemiske Sygdomme, i Forening med en opmærksom og
samtidig Iagttagelse af Befolkningsforholdene og af forefal-*
dénde Dødsfald ville være ham langt sikrere og paalideligere
Vejledere.

Hvad de legale Forretninger angaar, saa maa de for-
nødne Kvalifikationer til disses tilfredsstillende Odførelsa

269

ganske vist forudsættes hos enhver dygtig Læge; men da
de ofte ere af overordentlig Betydaing for de Paagældeode,
forekommer det mig, at det Offentlige bør sikre dem enhver
mulig Garanti, der dog unægtelig tilvejebringes ved en vis
Rutine, som Distriktslægen med sil lille Distrikt i Reglen ikke
kan have. Dr. Ingerslev synes ogsaa at antyde dette ved
sin Benstilling at henlægge Obduktionerne til de Åmtslæger,
som han foreslaar at udvælge blandt Distriktslægerne i hvert
Amt. For Øvrigt vil den endelige Fastsættelse af dette
Forhold vel væsentlig være afhængig af den ny Retsordnings
Indføreise, der nærmere maa indeholde Bestemmelser an-
gaaende Valget af Retslægen.

Efter et kort Overblik over de forskellige Grunde for
og imod forekommer Valget mellem Distriktslæger og Amts-
læger Dr. Ingerslev uomtvisteligt. Det Samme er ogsaa
min Mening. Det følger af sig selv, at jeg ikke skulde have
Noget imod, at der blev henved 100 Distriktslæger, naar
der var nogen Udsigt til, at Staten vilde lenne dem saale-
des, at de bleve uafhængige sanitære Embedsmænd. Et
saadant Uaab vilde dog sikkert være forfængeligt; ti 6aa
mange behoves ganske vist ikke, og for at kunne udrette
Noget bliver det Hovedsagen, at de stilles saa selvstændige
som muligt.

F« F. VlriL

TisitatioB af Apoteker«

Dr. Koadsen befinder sig I en stor VUdfarelee, naar ban mener,
at •VisitaUonerne ere Publikum fuldkommen ubekendtet. TværUmodl
Om de end ej kendes af Enhver, saa er Kundskaben om dem dog saa
udbredt, at man ikke kan tie den om dem dannede offentlige Mening
ibjel, Qg at denne Mening er gunstig, har Jeg endifu aldrig erfaret, skønt
jeg har talt med Mange om Sagen. At den almindelige Mening blandt
Farmacevterne. er, at Visitationen, — som den nu er, — er en grund-
latterlig Formalitet, paastaar Jeg vedblivende, og Jeg tiltror mig selv et
atørre Kendskab til Farmacevternes Mening i denne Retning, end Dr. K.
bar eller kan have. Det har sandelig ingenlunde været mio Hensigt at
ville forstyrre den høJUgtede F>8ici Sindsro med Kraftudtryk, flvad jeg
har anført om l4Ægerne6 Anskuelser om Visitationerne, er kun eu GeQ-
givel&e af, hvad flere Læger have udtalt for mig.

Dr. K.s og min Opfattelse af, hvad der tilsigtes ved Apotekeroea Vi-
sitation, ere hinanden saa modsatte, at vi rimeligvis aldrig blive enige
i den Sag. Men Afgørelsen ligger Jo heldigvis ikke i Dr. K.s Hænder,
og Jeg tør derfor nære Haab om, at andre Anskuelser end hans vUle

270

gøre tig gttldende paa de Steder, hvor Spørgsmaalet engang tII finde
sin Afgørelse.

Dr. K. beskylder mig for at baane min Stand, — det bar ingen-
lunde været min Hensigt; ti dertil agter jeg den danske Apotekerstand
for højt. Jeg kender en ikke ringe Del af Landets Apotekere som hæ-
derlige, samvittighedsfulde Mænd, der i fuldt Maal fortjæne den alminde-
lige Agtelse og Tillid, de nyde; men — der flndes braadne Kar i alle
Lande, og det vilde ikke være rigtigt at opstille Apotekerstanden som
en enestaaende Undtagelse herfra. Ug da det nu er af sær Vigtigbed,
at Publikum paa et hvilket som helst Apotek bliver forsvarlig be-
^ænt, maa man indføre en Kontrol, og det ligger i Sagens Natur, at
Kontrollen maa omfatte Alle; men netop derved taber den sin stødende
KaraUer overfor den loyale Apoteker. Naar de paagældende Myndigheder
vilde paa en mindre skødesløs Maade end nu værne om Apotekernes
Rettigheder, saa blev der budt Apotekeroe et Ækvivalent for det Baand,
Visitationen paalægger dem, og naar denne foretoges paa en sømmelig
Maade af besindige Mænd, der lorstode, hvad man krævede af dem, Ja
saa vilde vel selv den mest ærekære Apoteker lige saa lidt se noget
Fornærmende deri, som nogen Embedsmand, der er betrot Oppebørsler,
anser det almindelige Kasseeftersyn for et personligt Mistillidsvotum.
Hvad der maa krænke enhver ærekær Apoteker, det er efter min For-
mening den Omstændighed, at han ser sig undergiven en Kontrol af
Mænd udenfor Faget, der oven i Købet som oftest mangle de specielle
Kundskaber, som udfordres til at udføre Visitationen. Og hvad der maa
krænke enhver ærekær Apoteker endnu mere, det er Lægernes ubetin-
gede Supremati overhovedet, der har sin første Begrundelse i middel-
alderlige Forhold, som nu Ikke mere existere, hvorfor det ogsaa nu er
lige saa uberettiget, som det vilde være, om man lagde Overtilsynet med
Lægevæsenet i Hænderne paa Farmacevter. Og Bevidstheden om denne
fødte Overhøjhed har aflTødt saa falske Forestillinger om Lægernes og
Apotekernes indbyrdes Stilling, at man har set en Vlsitator forlange sig
et Apoteks Regnskaber forelagte!

Dr. K. formener, at Publikum og Lægerne snart ville lære at
stemj^le det daarlige Apotek med dets rette Navn. Den Maxlme, at oq
Handelsmands egne Interesser yde den bedste Garanti for hans Varers
Godhed, kan være god nok, hvor Talen drejer sig om Kaffe, Tobak,
Brændevin og Lignende; men Medikamenternes Værd lader sig ikke saa-
ledes umiddelbart bedømme, og i det lange Tidsrum, der kan hengaa,
forinden den omtalte Stempling foretages, er det det syge Publikum,
der maa betale Gildet.

København d. 22de September 1873.

Efterskrift. Først efter at Ovenstaaende var nedskrevet, er Apo-
teker Krog-Jensens Artikel 1 Ugeskriftets Nr. 16 kommen mig
for Øje.

Af hvad jeg her i Ugeskriftet bar ft*emført, synes det mig tydeligt
og klart at fremgaa, at jeg ikke paa de større eller mindre Misligheder,
enkelte af Standens Medlemmer gøre sig skyldige i, bygger nogen For-
dømmelsesdom over Standen i dens Helhed. Tværtimod! Jeg stoler saa
trygt paa den grundfæstede og fortjænte Agtelse, Standen 1 Almindelighed
nyder, at jeg føler mig overtydet om, at Afsløringen af de af nogle af
dens Medlemmer begaaede Misligheder ikke i mindste Maade vil forringe
den Anseelse, Standen nyder. Hr. Krog-Jensen derimod synes
ikke at dele denne Tro paa Standens Agtværdighed 1 Almindelighed,
siden han mener, at den blotte Omtale af hist og her stedfindende Mis-

271

ligheder er nok til at berøve hele Standen Lægernes og PobllknmB
Agtelse.

Med Hensyn til KylDteasensen af Hr. Krog-Jensens Artikel,
der saa beskedent skjuler sig 1 Artiklens Slutning, skal Jeg med For-
nøjelse bemærke, at Jeg hyerken. person lig elier gennem Andre har er-
faret noget som helst Ufordelagtigt om Mariager Apotek, hvorfor Jeg ogsaa
antager, at dette Apotek hører til det heldigvis store Flertal af Landeti
Apoteker, hvis Drift ikke behøver at frygte en skærpet Kontrol.

Og hermed maa Diskussionen om denne Sag for mit Vedkommende
være slottet, 1 det Mindste foreløbig.

Ltrentiei,

cand. pharm.

fttlera. 1 Hamborg døde fra 7de til 13de Sptbr. 71 (94 færrt
end i den foregaaende Uge), anmældtes fra 14de til 20de Sptbr. 24
(56 færre end i den foregaaende Uge).

1 Berlin anmældtes fra 6te til 18de Sptbr. 166 nye Tilfælde. I
Alt har der været anmældt 716 Tilfælde, 481 Dødsfald. D. 18de Sptbr.
vare 115 helbredede, 120 endnu under Behandling.

IKønigsberg og Magdeburg tager Sygdommen godt af; i Dres-
den er den gansiie opbørL

I Wien angrebes fra 3dje til 10de Sptbr. 659 Personer. Dødelig-
heden er stadig omtrent 50 pGt. I Omegnen af Wien viser Sygdommen
sig mere og mere udbredt, og paa de fleste Steder anmæides der 1
Forhold til Befolkningen flere Syge end 1 Hovedstaden, medens Dødelig-
heden omtrent er den samme.

1 Helsingborg er der 1 sidste Uge ikke forekommet nye Tilfælde,
1 Hdganås kun et enkelt.

Dødsfldd. Den ældste af Landets Læger, forhenv. Reglmentskirurg
Joachim Otto Møller, R. og Dbmd., afgik ved Døden d. 27de Sptbr.
som Følge af Alderdomssvaghed. Han blev allerede i 1808 ansat som
Læge ved Øresunds Hospital og ved det borgl. Artilleri i Helsingør,
senere som Reglmentskirurg ved Kronens Regiment, fra hvilken Stilling
han afgik ved Reduktionen 1 1842. Baade i sin Virksomhed ved Hospitalet
og I sin store private Praxis udmærkede han sig som en ualmindelig
dygtig Kirurg og nød som saadan megen Anseelse i en vid Kreds. I
1852 Irak han sig tilbage fra al Lægevirksomhed og henlevede de føl-
gende Aar 1 København. Han opnaaede en Alder af henved 93 Aar.

Ret til at idfve Lcgepmls her i Landet er d. 22de Sptbr. forundt
Skibslæge i Mariuen, Underlæge ved Øresunds Hospital J. A. E. Rohde.

Det aedklBske Selsktl I KabeBliavM. Møde Mandagen den 6te Okto-
ber 1873 Kl. 7 paa Østergade ^r. 15. Professor, Dr. med. Panum:
Om Udviklingen af de for Fysiologiens og den teoretiske Patologis Stu-
dium bestemte Anstalter i de senere Aar ved Universiteterne 1 Leipslg,
Prag, Wien, Breslau og Berlin, og om disse Anstalters fremtidige Ud-
vikling ved Universiteterne i Almindelighed. Mindre Meddelelser.

272

I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. 24de Septbr. til Tirsd. d. 30te Septbr. 1873 (bægge inkL)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 520 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 347, nemlig:

fidrn fra
M. Frt. 1£.&, S-l MderlAar. ftuwa.
29 28 8 17
15 8 1 2

14 9 4 4

Brystkatarr • . ^

Lungebetændelse .

Halsbetændelse . .

Faaresyge • . .

Kighoste • • • .

Revmatisk Feber .

Mæslinger • . •

Kopper • . • .

Skaalkopper • . •

Skarlagensfeber . .

Koldfeber. • • .

Gastnsk og tyfoid Feb

Blodgang. • . •

Diarré

Kolerine • • • •
Strubehoste • • •
Diphtheritis . . •
Ansigts- og anden Van-
drerosen • . •
Barselfeber • . •
Skørbug • • . •

3
9

4
9

• 4

30 27
7 5

• 1
» 1

5
1
8
1

•

3
1
1
4
1
23

2
1

84
27
31

100

125 109 32 64

17 347

Af de oyenDSvnte eprdemlske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forptLomoe i: Veslerbrogade , St. Kongensgade og Adelfide; relatfvt I
Forhold UI Folkemængden derimod i: Brogade (0,90 pCt|, Balsamgade
(0,90) og Rosenvænget (l,io).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 2, revmatisk Feber 4, Koldfebet 2, Diarré
2 og Lungebetændelse 1; samt desoden: Gonorré 8, ven. Saar 4 og
konst Syfilis 3 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 65, veneriske Saar 32, konstitu-
tionel Syfilis 20, Fnat 7, blenn. ØJebelændelse 9, StomjUtU 4, Nælde-
feber 4, Zooa 3, Furunkler 8 og Erytemer 5 Tillælde.

Lister ere modtagne fra 116 Læger.

c. A. B«iUalf P«rUt> Blanc« Libm Boflrykkari,

IttMkAT«. t. IL Htbr. NIS.

Ugeskrift for Læger.

3dje Række XVI. Nn 18,

Redigeret af Dr. f • Trier.

Indhold: 0. Baif: Ratv if Iwuk. F. Bieg«!: Alktkb hd^jMie pu LagMHrarMi.
P. Iiiditi: IMifM tainr lil end. fkum. Itriidti. Iil«a. Mk

M. Umnim. faknc«: Mettibe. Ogwllip lyitauikt 8j«4mm i
bhMkan.

Natw %g UmmsL

Et Foredrag af O. BaogM.

Der Geist der Medicin Ist leicht iQ fasMn,
Man durchstodlrt die alt nnd neue Welt,
Vm 68 am Ende geb'n in laisen,
Wie*8 Gott gefallt.

Saaledes sang Goethe om vor ledle Sanst, som flere Dig^
tere før og afler ham giorde til Skive for deres eatirialLe
Moie. Det fandt GienltlaDg i Folket, led forblommet i Lov*
taleroe for Qvaksalyeriet, naaede tit de beiere SamfuodBkleB*
ser og, utroligt nok, til mangen Lsge, der hildet i falske
Tbeorier, malig paavirket af Hahnemanns Lære, maaskee
ærgerlig over mislykket Praxis, ikke betænkte sig paa, at sværge
tii Nihilismens Fane. Og hvad var Granden til disse An-
sknelser? Folkeslag, der i Aarbundreder ikke havde kiendt
anden Lægekunst end Signen og Maalen, ingen andre Læge-

*) Efter Forfatterens Ønske er hans egen Retskriyning bibeholdt.

1 Red.

au« teUt lOd« Ød. \

274

midler end Trylleformler, enkelte Personer, opgivne af Kan-
sten, belbredede uden denne eller under en klog Kones Til-
syn. Af Uvidenhed og Egennytte mangfoldiggiordes Eiemp-
leme og Staven blev brudt over Kunsten.

Ingen kan nægte Organismens Selvhielp mindre end Jeg,
der i over 60 Aar ved Sygesengen bar lært at kiende og
økatte den, jeg, der i flere Decennier med Pen og Læbe, i
Pressen og fra Gatbedret bar været dens ivrige Talsmand
og Forsvarer, men for at kunne underskrive Digterens Ord,
maatte jeg bave svoret til Mabomeds Fane. Hvor mægtig
denne Selvhiælp er, skal Lægen dog ikke blot see til, ban
skal bandle og ber kommer det vanskeligste Punkt, Valget
mellem vGiøren og Laden •, mellem Natur og Kunst. Her
kun et flygtigt Billede af, hvormeget Organismen selv for-
maaer at bidrage til Sundbedens Gienerboldelse og bvorofte
den er nødt til at søge Hielp bos Kunsten.

Hvorben vi vende Øiet, møder det en giensidig Paa-
virkning, snart til det Gode, snart til det Onde, ved biint
skabes, bevares, erstattes, ved delte forstyrres, ødelægges,
tilintetgiøres , der er en idelig Kamp, uafbrudt Angreb og
Forsvar. Dyret bar sine ud- og indvortes Sandser i sin
ft*ie ViUie, i sine Nerver og Muskler, Vaaben, tienlige saavel
til biint som til dette, Planten, paa faa Undtagelser nær,
ingen af disse, den bar bverken Næb eller Kløer, bverken
Vinge eller Fod, bverken Haand eller Aand til Angreb eller
Flugt, derimod Evne til at erstatte det Tabte, tU, beist i For-
ening med Dyrelivet, at flerne det Skadelige, derved gien-
oprette Ligevægten og bevare Livet. Uden en saadan vilde
Skaberen ikke bave befolket Kloden med levende Væsner.

Organismens Dyr- og Planteliv udspringer fra samme
Kilde, men dets Yttringer blive ofte forskiælligt^bedømte og
benævnte; naar biint anstrænger Musklerne for at hæve en
Byrde, lofter Foden, for at undflye en Fare, skriger høit for
at tilkalde Hielp, finder man det gandske i sin Orden; jo
kraftigere det skeer, desto større Beviis er det paa Sund-
heden, men lignende Anstrængelser i Plantelivet blive kaldt
Sygdomme, oftest behandlede som saadanne, ikke sielden

275

modarbeidede ; imidlertid kan Navnet forsvares, forsaavidt de
ere anomale, let udarte dertil og fordre da Kanstens Med-
virkning.

Kundskaben til Organismens Selvhielp, der har sit Sæde
i Plantelivet, skyldes Hippocrates, der for henved 2300
Aar siden gav den Navnet avoQikov\ i Aarenes Leb har den
modtaget mange Navne, ligesom den blev tildelt forskiellige
Udgangspunkter, det meest betegnende er Naturens lægende
Kraft eller Naturen i Modsætning til Kunsten. Naar jeg nu
her benytter dette sidste Navn , er det ikke fordi jeg troer
paa en særegen lægende Kraft. Langtfra! Den samme ube-
kiendte, nudgrandskelige Livakraft, der opholder Individuerne
og Naturen, den samme bevarer og forsvarer dem under
forandrede Forhold, men under Kampen mod disse er den
potenseret, den maa anstrænge sig meer end sædvanligt for
at naae sit Maal.

Ligesom de vilkaarlige Muskler flerner Fienden, saa er
det de uvilkaarlige Muskler i Legemets Ganaler,
de større som de mindre, der overtager Lægens
Rolle, dette kan det ubevæbnede eller bevæbnede Øie op-
dage, derimod ikke de chemiske Processer, som ofte ere
nødvendige ; her bar Livskraften vistnok samme Rolle i Or«-
ganlsmen, som Elektriciteten udenfor.

Tydeligst viser dette sig i de større Ganaler. Nyde
vi, hvad der qvantitativ eller qvalitativ er skadeligt og ikke
kan fordøies af Tarmkanalen, bliver det udtømt opad eller
nedad, og samles Sliim i Lungerne, skaffes det bort med Ho->
sten, en Sten i Nyren eller i Galdeblæren udskydes ved
Canalens kraftigere Sammentrækniuger.

Langt hyppigere opfordres de Nerver, som styre Kreds*
løbet, til en kraftigere Reaction, hvilken bliver meer eller
mindre tydelig i Aaresystemets største som mindste Forgre-
ninger udgaaende enten fra Centrum eller Peripherien.

Blandt de Aarsager, som frembringe dette, er den al-
mindeligste Blodets, helst pludselige forandrede Beskaffenhed
og oftest af den deri optagne Gift som kaldes Smittestof.

Lad os antage, at De hos en Typhus- eller Skarlagens-

276

Patient har y toret udsat ffur et saadant, efter flere eller terre .
Dage føler De Kulde, derpaa angribes De af en meer eller
roiudre heftig Varme, Pulsen leber, Huden brænder, Tanges
terster, Smittestoffet har frembragt en Reaction i Hiertet og
Aarene, hvorved det bearbeides saaledes, at det giøres uska«
deligt, efter nogle Dages, oftest Ugers Forlab ophører denne
Tilstand, som vi kalde Feber, enten ved en samtidig Ud**
eondri^g fra Legemets Overflade eller ved at enkelte Orga«^
ner bliver Sædet for en ny Sygdom -^ der localiserer sig.
Febren er en Sygdom, ofte i høieste Grad farlig, men er
tillige et af Naturens uundværligste Medicamenter, det i Bio-
det optagne Smittestof forstaaer den alene at bekæmpe.

Bvor Blodforandringen skeer lidt efter lidt ved hygi^
ejniske Misforhold eller af ubekieodte Aacsager, foregaaer
ogsaa en Localisatlon , oftest amærkelig og uden Feber^
Podagra, Ringorme, Kræftknuder, Kiærtel-Svnlster kunne
tiene som Eiempler herpaa, de ere Afledere og Renselses-
Processer for Blodsoten, hvis Tilstedeværelse meer lade sig
formode end bevise. «En Kræftknude et MedicamentI« vil
De maaskee med Forundring udraabe ; gandske vist! — De maa
erindre, at Naturens første Maal er Livets Vedligeholdelse,
selv hvormeget den enkelte Deel ødelægges, hvormeget den
Syge end derved lider, den er grusom i Udøvelsen af denne
sin Pligt.

Medens Naturen^ søger at bekæmpe de i Organismens
Inderste indlrængte Fiender paa denne Maade, bar den og-
saa kraftige Midler mod de andre.

De skjær Dem i Fingren, Blodet strømmer ud af dø
aabnede Aarer, men efter det en klæbende Vædske som
forener det adskilte, naar Delen holdes i Ro, paa
samme Maade heles det brudte Been.

De støder Dem, der opstaaer en Bule, som lidt efter
lidt forsvinder, det er Naturen, som med de indsugende
Kars Anstrængeise bevirker det; den kan giøre det
samme med faste eller kun Vædsker indeholdende Hævelser,
opstaaede lidt efter lidt af andre Aarsager

De faaer en Splint i Fingren, den virker strax paa de

177

iittrnieste Aarer, De føler dem banke , der lommer Svalst,
Varme, Rødme, Smerter af det tilstrømmende Blod, efter f^a
Dages Forløb omgives Splinten af en bvidgunl Vædske, der
indbytter den, skaffer den Udgang og atter erstatter det
tabte. Denne Proces, Betændelse, er med Hensyn til sit
paafølgende Bollenskab et Medicament, og et af de uund-
værligste, den erstatter Ikke blot, hvad Splintenjhar bort-
taget; men selv større Stykker af andre Aarsager adrevne
Og adskilte, kan kun ired den forenes og gienoprett^s.

De forkøler Dem, den umærkelige Hudaddunslning, en
vigtig Renselses -Proces, standser, den hyppigste Følge er
Catarrh, De faaer Snue, Hoste, Halspine, det er Sliimhin-
deme som optage Hudens Virksomhed og hindrer, at denne
Forstyrrellie ikke giør større Skade, denne Vicariation er
altsaa ogsaa et Medlcameot, selv en paa den Maade opstaaet
Lungebetændelse kan kaldes saaledes, da denneiVlcariatiOns
Inflammation er af allé indvendige den , som Naturen med
mindst Fare kati bekæmpe. Mangen Udsondring, mangt et
Blodflod kan henføres hertil; standser det i utide, kan Fa-
ren blive stor.

De har lidt af en langvarig Sygdom eller maattet und-
være Næringsmidler, Huld og Kræfter ere tabte, det er ved
Anstrængelse af Fordøielses- og Ernæringsorga-
nerne, at Naturen giver dem tilbage.

Jeg har her opregnet Dem en Mængde af dennes Guur-
methoder, som Kunsten ikke kan undvære og man skulde
tro,' at Jeg saaledes er eenig med Goethe, men jeg maa
bede mine Tilhørere følge mig bag Goulisserne, hvor De
ville faae et andet Syn paa Sagen. De ville da snart op*
dage, at Naturens Medicamenter, Mgesom Runstens, ofte ikke
svare til Forventningerne, fordi de ikke anvendes i rette Tid^
paa rette Sted eller i rette Dosis, hvorved de let blive uvirk-
somme, eller forvandles Ara Lægemidler til Gift. Det fore«--
bygges kun ved Kunsten, der i rette Tid maa gribe ind og
desuden overalt benyttes, hvor det kan skee tutius , 'Clllue
og jucundius, hvor den sikkrerø, hurtigere og behageligere
fører til Maalet.

278

Hvad er da det, som gier Naturens Medicamenter
uvirksomme eller skadelige?

Ofte er det Modstanden større end Kraften,
nogle Exempler kan oplyse det. Yi har seet, at Naturen
kan rense Tarmkanalen, men ville vi vente til den udtømte
en Gift, vilde Døden komme os i Forkiøbet. En indtrsngt
Splint, en indskudt Kugle kan ved BoUenskab udskydes,
men ofle fierner Kunsten i Minutter, hvad Naturen bruger
Dage, Uger, Maaneder til og sparer den Syge for Smerter
og Hentæren. — Smitlestofifet fordrer til sin Bearbeidelse og
Fiernelse en Feberreaction, denne kan Kunsten ikke for-
korte, derimod formindske mange faretruende Tilfælde, for-
nemmelig den stærke Varme, det er Kunsten som ved med
koldt Vand at slukke Luerne, standser Døden paa Dørtær-
skelen. — Den locale Ildebrand, Betændelsen, og dens Føl-
ger, er kun et Medicament under visse Omstændigheder og
paa visse Steder, hyppigst maa Kunsten gribe ind, saavel
i Reactions som Vicariations fnflammationer, da Følgerne
aldrig kunne beregnes. Blodsoterne ligge næsten alle udenfor
Naturens Omraade, nogle selv udenfor Kunstens. Vel kan
Naturen, som jeg har sagt, localisere Sygdommen, f. Bi. ved
Podagra, saa at Sundheden i lange Mellemrum kan være
fuldstændig, men fuldkommen helbrede kan den sielden,
tvertimod vil den f. Ex. i Kiertelsot, Ringorme, Gigt, Syphi-
lis altid skride frem til det Værre, naar Kunsten ikke griber
ind. — Bvad formaaer Naturen, mod de utallige Gifte, som
ud- og indvendig angribe os, hvad mod de frugtesløse Re-
flexanstrængelser — Neuralgier og Kramper — hvor sielden
kunne disse ved materielle Griser hæves, og hvorlidet for-
maaer den mod mange af de Sygdomme, der fordre Ghi-
rurgens Hielp.

En vægtig Grund til Naturens Svigten er, at den ube-
vidst følger bestemte Love, som den ikke kan
modificere efter Stedet, Personen og ydre Omstændig-
heder.

De hygieiniske Forhold have en betydelig Indfly-
delse, Naturen kan ikke virke som den skulde, naar de en-

279

ten mtå eller uden Villie ikke overf^oldes; hyppigt forsøm-
mer den Syge Lægens Forskrifter i denne Henseende, hyp-
pig bar han ikke Evne til at følge dem; Recepten kan
bedre undværes i Paladset end i Hytteo.

De cosmiske Forhold maa ogsaa tages i Betragtning.
De Sygdomme, hvor Naturen under sædvanlige Omstændig-
heder har Magt til at virke, trodser den ofte under en epi-
demisk Gonstitution. De Personer der kunde finde Hielp
for den i deres vante Hiem, tye undertiden forgiæves til
den, naar de færdes paa fremmede Steder, i et aodet Clima.

Den hyppigste Aarsag til Naturens Svigten maa søges
i Individualiteten.

Hvor Livet stedse gik og endnu gaaer
Igiennem Slægter lige ufordærvet,
Og dermed har sig Kæmpekraft erhvervet,
Der det sig let mod hvert et Angreb staaer;
Drskoven, vilde Field og nøgne Steppe,
Hvor end af Navn man kiender Lægen neppe,
Hvor under Arbeid Dagen svinder bort,
Der bliver Livet langt, er Kunsten kort.

Men, hvor et arvet Sygdoms Anlæg hefter,
Usynlig tidt, ved Livets Vandringsstav,
Hvor jevnligen dets Masse og dets Kræfter,
Nedslynges i (Jmaadeligheds Hav,
Hvor Millioner slide sig til døde,
For Overdaad hos Tusinder at føde.
Hvor Nydelsen er Glædens visse Grav,
Hvor Tiden kun paa Lediggang har Skiøde,
Hvor Aanden glemmer, at den er begrændset,
Saalænge den paa Legmets Lænke bær.
Hvor dette, hvert et Climas Bud uændset,
Sin Dragt kun efter Modens Lune sklær,
Naar Mennesket sig der en Bolig fæster,
Hvor ham ei var bestemt et stadigt Hlem,
Hvor Sot og Sygdom er indbudne Giæster,
Der eene kun Naturen læger dem.

Der, m. H., der gielder især det bekiendte Hippocra-
craUske, «Livet er kort, Kunsten lang*. Det er i Civilisa-
tionens Farvande, at Natnren oftest strander, det er i den
af hygieiniske og cosmiske Misforhold glødede Jord, at der
voier de fleste chroniske Sygdomme, Kunsten ofte omsonst
stræber at bekæmpe; blandt disse den fordærveligste, Kier-

280

telsoten, med »in Affødning Svindsoten, der forplanter tig
fra SIsgt til Slægt og frem for alle tømmer Naturens Krafl|
»aa dens Lægemidler ofte svigte, hvor de ellers vare til-
stræklftlige.

Jeg har stræbt at bevise Kunstens Nødvendighed, men
for at den kan bøde paa Naturen, maa den være saa ftild-
kommen, som mulig. Skaberens Værk er altid det samme,
Naturens Lægemetboder ere de samme nu, som i Hippo-
c rates Tid, medens Menneskets Værk, Sygdommens kunst-
mæssige Behandling, har vextet i Aarhundrenes Løb. Des-
værre blev i dette mangt et Æskulaps Tempel bygget paa
Sand, hvor Tusinder bleve offrede for Præsternes Hierne-
spind, inden de selv omstyrtedes. Baco har for et Par
Aarhundreder siden lært os, paa hvilken Grund og hvorledes
det skal bygges, hverken paa de fire Elementer eller paa
den microskopiske Celle, hverken med Kniv eller Digel, men
paa grundige Iagttagelser af Naturens Virken.

• Lægen«, sagde han, «skal være Naturens Tolk og Mi-
nister*.

Det er let sagt, men ikke let giort nu at være Natu-
rens Tolk, naar vi erindre, hvor lidet den kiendtes for 200
Aar siden og hvor mægtigt Kundskaben til den siden har
udvidet sig.

Jeg vil her til Exempel nævne een, rigtignok een af de
vigtigste Discipliner, den, hvor vi lære at kiende Sygdom-
men. Langt ind i Begyndelsen af dette Aarhundrede ind-
skrænkede Lægen sig, naar han havde udspurgt den Syge,
til at see paa Tungen, til at føle Pulsen, med Haanden un-
dersøge Varmen og mulige Bævelser, med Øiet at betragte
Udseendet — og nu! Det bevæbnede Øre trænger ind til
Hiertet og Lungen, der ikke mere for dette kan skiule sine
mindste Synder, ved Bielp af Speilet naae vi ind i de aabne
Hulheders fieriieste Kroge selv til Øiets Bund og opdage
Sygdommen, der mulig ved at fiernes, giengiver den Blinde
Synet, den Stumme Mælet; vi kunne med Thermometret
maale Varmegraden, for at bestemme, hvorvidt vi paa en
nem og hurtig Maade kan hæve de meest faretruende Feber-
tilfælde; ved Electriciteten kunne vi opdage Lambedens Be*
skaffenhed og derefter forudsige dens Udfald, bestemme
dens Behandling; vi kunne ved chemiske Analyser finde
Anomalier i Legemets Vædsker, som bedre kan lede os til den
rette Cuurmethode. Hvad jeg her har nævnt maa være til-
strækkeligt for at vise, hvor stor Naturens Ordbog er bleven
alene i denne DiscipUn, hvormeget Arbeide der fordres for

28f

at Tøre dens Tolk. Goetbe har Ret, naiMr hOD siger, at
Lsgea «dDrch8tudirt die alt* und neoe Walt« , men det er
viftseligt ikke for at lade det gaae vwie^s Gotl gefftlltt, men
for at erhTerve de fornøde Kundskaber til — at hielpe Na-
tnren.

Baco fordrer endvidere, at Lsgen skal være Naturens
Minister.

Destoværre lærer Historien os, hvorofte han har svun-
get sig op til at blive dens Behersker, kuldkastet Lovene
og styret Staten efter sit eget Hoved. Imidlertid er det
ikke lettere at være Naturens Minister end dens Tolk, ikke
lettere at være det her, end i enhver anden StaU Vanske*
lighederne ere, der, som her, stegne med Tiderne. Forre«
sten er det ikke saa underligt at deres Pligter ere overens-
stemmende. Den menneskelige Organisme er en saa vel
indrettet Stat, at den burde tages tii Rettesnor hvor man
vilde indføre den mest hensigtsmæssige Regierings^Form ^).

Det være mig tilladt i nogle faaøieblik, at meddele en
sammenlignende Fremstilling af de Pligter der paahvile saa-
vel den ene som den anden Slags Minister.

Begge maa for det første ikke prøve noget Indgreb i Lo-
vene, saalænge de er tilstrækkelige, saavel til at bevare som
til at gienoprette, han maa benytte hvad vi kalde den ex-
pectative Methode, men med den største Opmærksom-
hed, henvendt paa at imødegaae alt, hvad der kunde for-
styrre dem.

Naar Lovene ikke strække til, og Ministeren er overbe-
viistom, at kun hans Foranstaltninger ere istand til at styre
Staten, maa han gribe ind, vi kalde det, anvende den ac-
tive Methode«

For at rykke det Onde op med Roden, maa Aarsagen
findes og flernes, den causale Methode benyttes: de ud-
vendige Aarsager snart ved Haand og Instrumenter, snart
med udtømmende Medicin; vanskeligere gaaer det med de
indvendige Fiender. Ligesaa vanskeligt det er i Staten at
kvæle det, der sig udbredende Ukrudt, ligesaa svært er det
for Naturens Minister at finde og hæve de mange Anoma-
lier i Blodet, som Sygdommen skyides, det er her, den
rensende Methode anvendes.

Hvor Folket er sløvt , uvidende , kraftesløst , forarmet,
fordres en dobbelt energisk Minister, i Organismen benyttes
den opvækkende, styrkende, nærende Methode, det
er oftest- i Hygieinens Forraads Kamre, at han* henter disse.

') •Hvem skal jeg Tælge til L«ge?» p. 17.

282

Naar BefolkniDgen bliver for ilter, truer med Mund,
Presse og Haand, Lenytter Ministren i Almindelighed Plaka-
ter, Lænker, Sprøiler, Bajonetter, Kanoner; Naturens Mini-
stre faaer ofte nok Lellighed til at prøve lignende Midler
under andre Navne for at stille Oprøret i Nerver eller Blo-
det, den stillende Methode indbefatter mange Vaaben der-
imod: Søvndyssende, bedøvende, krampestillende, der oftest
maa hentes paa Arsenalet, Apotheket, medens de fortrin-
ligste, de kølende, hyppigst faaes fra de kolde Vandbehold-
ninger.

Der maa i Staten raadesBod paa den altfor store Dlig-
hed i Stilling og Formue, ogsaa Naturens Minister maa sørge
for, at Ligevægten vedligeholdes, at ikke noget Organ over-
fyldes, det giør han ved den afledende Methode.

En dygtig Minister skal ogsaa see ind i Fremtiden, og
sørge for de kommende Slægters Velvære. Naturens Mini-
ster giør det i Organismen ved den prophylactiske Me-
thode, især vigtig, da den ikke blot gielder Individuet, men
Familier *og hele Nationer. Den offentlige Sundhedspleie,
Folkediætetiken , har giort overordentlige Fremskridt, den
stræber mere og mere at flerne alle de cosmiske Sygdoms-
aarsager og at bøde paa Civilisationens mangehaande Syn-
der; den slynger sine løvrige Grene om den raadne Stamme
og giver den nyt Liv. Her høster Ministeren sine meest
ublandede Laurbær, Naturen kan ikke her giore Kunsten
Rangen stridig, Æren tilkommer denne alene.

Historien lærer os, hvormange Stater der ere gaaede til
Grunde ved slette Ministre. Naturens Ministre giøre sig
ofte skyldige i mange Feil; vi see med Forundring i een
og samme Sygdom de meest forskiellige Midler anvendte og
— ofte med samme Besultat« Naturen formaaer ikke blot
at bekæmpe Organismens Anomalier men ogsaa Lægens
Fadaiser, hvad mere er, stundom forandre hans skadelige
Methoder til gavnlige.

Dog, det er paa Tiden, at jeg standser mit Foredrag,
gid det ikke er bleven befundet for tyndt, for langt, for
trættende ! gid det maa have opfyldt sin Bestemmelse, klaret
Synet for, hvad Naturen, hvad Kunsten formaaer og bidraget
til at Naturens Tolk og Minister paaskiønnes, som han bør,
ligeoverfor den privilegerede eller uprivilegerede Qvaksalver,
der lader det gaae, som Gud vil, eller hvad værre er, spil-
ler Boldt med Næstens Sundhed og Liv. Jeg kan ikke tænke
mig, at noget fornuftigt Væsen vil samstemme med Goethe,
fordi han i en velklingende Strophe, søger at borteskamotere

283

eD Kanst, hvortil han vistnok selv vilde tye, naar haa blev
kastet paa Sygeleiet og jeg baaber, at han da ogsaa med
08 vilde istemme:

Svært er det Medicinens Aand at fatte,
Men ufortrøden stræber did vor Kunst,
Trods Skrankerne, som derfor ere satte,
Den hidtil ei arbeidede omsonst,
Og hvis den altid ei Trinmpher feirer.
Den over Død og Sygdom ofte seirer.

Alkokols biftf ydelse paa LegemsTarmen.

Efter Dr. P. RI ege! i Wunbarg (Deotsch. Areh. f. klin. Med. XIL 1. 2).

Efter en kritisk Oversigt over de hidtil, lige fra Todd til
Bouvier (jvfr. tU. f. L.» forSOteNvbr. og 7de Dcbr. 1872),
offentliggjorte Forsøg angaaende Alkohols Indflydelse paa
Legemsvarmen gør Forf. dels gældende, at de fleste af disse
Forsøg ikke ere udførte med tilstrækkelig Nøjagtighed, dels,
at der ikke er taget Hensyn til flere Betingelser, som ere
uundgaaelig nødvendige, hvis Undersøgelserne skulle give
et brugbart Resultat. Først kræver ban, at Forsøgene skulle
foretages baade paa Sunde, Rekonvalescenter og Febersyge,
og at Resultaterne skulle sammenlignes indbyrdes. Der-
næst bør der ved Siden af Maalingerne efter Indgiften af
Alkohol foretages nøjagtige KontrolmaaJinger, d. e. man fore-
tager en Række Temperaturmaalinger paa de samme Tider
af Døgnet og under væsentlig samme Betingelser som de
først nævnte, men uden at de Syge have faaet noget som
helst Middel; ved at sammenligne Resultatet af de to For-
søgsrækker vil man da med Lethed kunne se, om Alkohol
bar frembragt en virkelig Temperaturforandring, eller om
den Forandring, der muligvis er ind^raadt, vilde være kom-
men alligevel og i samme Omfang. Endelig anser Forf.
det for en Mangel ved mange af de tidligere Maalinger, at
de ere foretagne i Aiiilen, da dette har store Ulæmper, naar
Termometret skal ligge i forholdsvis lang Tid (2 eller flere
Timer). Han anbefaler for Nøjagtigheds Skyld Dobbeltmaa-
linger, d. e. saa vel i Axillen som i Endetarmen.

Alle disse^Betingelser bar Forf. søgt at fyldestgøre i sine
Forsøg. Han har i Alt foretaget 87, saa vel paa Sunde som

284

paa Syge i forskellige Stadier af SygdommeDe , og Frem-
gangsmaaden har i dem alie været den, at ban hver Gaog
noterede sig Tiden for Termometrets Indiséggelse og aflæste
Varmegraden hvert 5te Minut, i Almindeiighed i Løbet af
1^/9 — 2 Timer. — Paa Tabellerne, hvor Optegnelserne findes,
ere bestandig Alkoholkurverne og Normalkurverne opførte
ved Siden af hinanden til Sammenligning. Ban indskærper
atter Nødvendigheden af denne, saaledes at man ikke be*
regner Alkoholens Virkning efter det maximum eller mini-
mum, man har naaet i Forhold til den Temperatur, man gik
ud fra, men sammenligner de i Løbet af samme Tid og med
samme Cdgangstemperatur opnaaede Varmegrader paa Nor-
malkurven og Alkoholkurven og beregner Alkoholens Virk-
ning af Differensen mellem disse. — Som Alkoholpræparat
har han bragt dels forskellige Vine (ungarsk Vin , hvid Vin
o. s. v.), dels højst rektificeret Alkohol i forskellig Indgift.

Den første Række Forsøg er udført paa sunde Individer
eller paa Rekonvalescenter efter forskellige Sygdomme (Pnev-»
moni, Tyfus o. s. v.), som paa dette Tidspunkt vare ftild-
kommen feberfri. De fleste Individer vare unge og ikke
vante til Nydelsen af Alkohol, da denne Vane, som tidligere
(Bonvier) vist, betydelig afstumper Virkningen. Den an-
vendte Indgift var 230—460 K|ibctm., som blev given i saa
smaa Mellemrum som muligt.

Som Resultat af disse Forsøgsrækker mener Porf. at
kunne opstille følgende almindelige Sætninger:

1) Alkohol, given i middelmaadig og ringe indgift, ned-
sætter i mange Tilfælde Temperaturen, men i Reglen kun
nogle faa Tiendedele af en Grad.

2) Kun undtagelsesvis indtræder en ringe Temperatur-
forhøjelse ved Alkohol; oftere derimod, i det Mindste ved
smaa Indgifter, kan man ikke spore nogen videre Forandring.

3) Temperaturens Synkning er i Reglen mindre eller
udebliver oftere ganske hos Rekonvalescenter end hos sunde
Individer.

4) Hos Alkoholister udebliver Alkohols temperaturned-
sættende Virkning næsten altid.

5) Ved den h}ppige Gentagelse af Indgifter formindskes
dens nedsættende Indflydelse paa Temperaturen.

6) Jo større Indgiften er, desto større er ogsaa den
derved opnaaede Temperaturnedsættelse.

7) Den ved Alkohol opnaaede Témperaturnedsættelse er
I Reglen af kort Varighed, og Temperaluren stiger alierede
kort Tid efter igen til den forrige Højde.

285

Forf. gaar deroæst over til at meddele fiioe Forsøg h%$
Febersyge. Navolig for disse Tilfældes VedkommeDde fr^ia*
hæves Vigtigheden af at føre nøjagtige Eontrolkurver, da
Temperaturens Gang i de forskellige Dags- og Tidsperioder
er saa højst forskellig, at en tilsyneladende Stigen paa Ai-
kobolkurven i Virkeligheden ofte maa betragtes som et Fald,
naar det nemlig paa Kontrolkurven viser sig, at Stigningen
i samme Tidsperiode og under samme Betingelser, meQ
uden Indgiften af Alkohol, vilde være endnu højere« Det
Omvendte kan naturligvis ogsaa tænkes. — Forsøgene erø
udførte ved akut Ledderevmatisme, Tyfus, Rosen og Lungen-
betændelse. Der blev foretaget Rækker af Forsøg, ikke bloi
for at undersøge, om Alkohol overhovedet havde nogen, ned*
sættende Indflydelse paa Febertemperaturen, roen ogsaa, om
den samme lodgift Alkohol frembragte 4en samme Nedsæt-
telse paa en febersyg Organisme som piia en sund, og tiK
lige, om Intensiteten af Temperaturfaldet efter Alkoholiod-»
giflen var den samme ved en forskellig Højde af den op-i»
rlndeilge Febertemperatur, Forsøgene bleve udførte ejQber
samme Skema som de tidligere omtalte ; Indgiften i de nved-
deltf Forsøg var 1 eller 2 Glas hvid Vin eller 50 Gramm*
højst rektiflceret Vinaand* Resultatet at disse Forsøg u^r i
Hovedsagen det samme som det tidligere ; der viste sig aliU
saa ikke nogen mærkelig Forskel mellem Virkningen pa^
Febersyge og paa Sunde; men Forf. fremhæver udUtrykkelig,
at den temperaturnedsættende Virkning her ligesom tidligere
ofte udeblev ved ringe Indgift og selv ved større Indgift kun
var højst ubetydelig. Han er derfor Irøfft fra at ville ^e-«
tegne Alkohol som et antifebrile, da en Temperaturnedsæt-
telse paa nogle faa Tiendedele af en Grad fra et klinisk
Standpunkt er uden Betydning, og han stiller sig herved no-
get i Modsætning til Todd og Andre.

Endelig meddeles en Forsøgsrække med det særlige
Øjemed at oplyse, om Alkohol i Lighed med andre tempe-
raiurnedsætteode Midler, f. Ex. det kolde Bad, virker stær*-
kere paa en højere Temperatur end .paa en lavere, og for
at Forsøgene kunde være foretagne under væsentlig samme
Betingelser, valgte han den samme Syge (Tyfus) i febril og
febjrfri Tilstand, idet han de forskellige Gange gik ud fra
Temperaturer paa 40,8'', 39,24'' og 38,3''. Forsøgene bleve
gentagne paa flere Syge, hvoraf et Par Tilfælde meddeles.
Resultatet blev, at den ved Alkohol opnaaede Temperatur-
nedsættelse viste sig at være den samme ved den forskellige
Højde af Febertemperaturen, ja at den endog enkelte G|fl^

286

syntes at være lidt større ved den feberfri Tilstand eller den
lavere Febertemperatur end ved den højere; roen atter her
var den opnaaede Nedsættelse ingenlunde betydelig.

Skønt Forf. saaledes i det Hele kommer til det Resul-
tat, at Alkohol som temperaturnedsættende Middel ikke spil-
ler^ saa" stor en "Rolle, som man hår trot, mener lÆn dog,
at dén i en anden Henseende har stor Anvendelighed for
FebersygéT^einllg som nulriens. Oden nærmere at gaa ind
paa Maaden, hvorpaa den virker, gør han opjnærksom paa,
jtt den formindsker Stofomsætningen og lltforbrugen,^*og diillr
er netop af stor Betydning under en Feber, hvor den for-
øgede Forbrug af Legemssubstans og deraf følgende Tab af
Rød og Kræfter er en af de fornemste Farer, om end ikke
altid den mest overhængende. Waar derfor den meget høje
Febertemperatur som en indicatio vitaiis kræver øjeblikkelig
Anvendelse af det kolde Bad og andre kraftige temperatur-
nedsættende Midler, vilde Alkohol snarere være at anvende
i Begyndelsen af Feberens Udbrud og jævnt hen under hele
Sygdommens Forløb som et Slags Præservativ for at holde
den Syges Kræfter oppe og derved lettere sætte ham i Stand
til at modstaa de senere hæftige Feberparoxysmer. Forf.
mener derfor, at Alkohol i saadanne Sygdomme fortjæner
en hyppigere Anvendelse, end der hidtil er blevet den lil
Del, om han end er langt fra at regne den blandt de bedste
antifebrilia.

Yderligere Geurar til eaiid. pliarm. Lereitiei«

Br. Kand. L. formener , at hans og min Opfattelse af, hTad der tU-
aigtes Ted Apotekernes Vlsitatioo er saa modsat, at vi rimeligvis aldrig
blive enige i den Sag. Det er dog muligt, saafremt han vilde oplyse
mig om, hvorledes hans teoretislLe Doktrin : »at det skal paases, at Apo-
tekeren 1 sit Laboratorium virkelig anvender saadanne Stoffer og arbej-
der paa en saadan Maade, der hjemles efter de vedtagne Regier«, prak-
tisk skal bringes til Udføveise. Jeg anser den for uudførlig og tilmed
for fornærmelig. Vil Kand. L. vise, at den er udforlig, skal jeg bøje
mig for ham 1 denne Henseende; men mine Begreber om, hvad der er
passende og fornærmeligt, ville næppe blive forandrede.

Kand. L. finder intet Fornærmeligt ved sin Doktrin eller ved sin Mo-
tivering af dens Nødvendighed, derimod finder han det krænkende for
enhver ærekær Apoteker, at han skal se sig ■ undergiven en Kontrol af
Hænd udenfor Faget, der oven 1 Købet som oftest mangle de specielle
Kundskaber, som udfordres til at udføre Visitationen*, og hvad han fin-
der endnu mere krænkende: »det er Lægens ubetingede Supremati over-
hovedet*.

287

Hine illæ lacrymæl Det er altsaa Lagen, der erKand. L. den egent-
lige Torn 1 Øjet. Er det saa, maa han naturligvis have Lot til at nd-
tale det; men han er ilLke berettiget til at sige, at de visiterende Læger
som oftest mangle de specielle Kandskaber, som ndfordres; ti derom
hverken har han eller kan han have nogen begrundet Mening.

Kand. L.s Sptclalitet synes at være den at tro, at man kan gen-
nemføre Reformer ved at kaste Sigtelser ad i Verden; saadanne gøre
vel Larm; men de give ikke noget Bidrag til Reformens Maliggørelse,

Næstved d. 6te Oktbr. 1873.

P. Knaiiei.

lelen. I Hamborg døde fra Ude til 20de Septbr. 23 (48 færre
end 1 den foregaaende Uge) ; fra 21de til 27de Septbr. anmældtes 20 nye
Tilfælde (4 færre end i den foregaaende Uge).

1 Berlin tog Sygdommen stærkt af i de sidste Dage af September;
dér anmældtes daglig 15 — 16 Tilfælde.

I Wien anmældtes der fra Ilte til Hde Septbr. 360 Tilfælde. I de
sidste Dage af Ugen var der en Stigen I Tallet » fordi der I Hospitalet i
Wleden forekom en Del Tilfælde blandt de Syge og Personalet, rimelig-
vis som Følge af Uordener i Vandforsyningen.

I Paris synes Sygdommen Ikke at tage betydelig Overhaand; I de
to sidste Uger før 27de Septbr. var der henholdsvis 125 og 88 Dødsfald.
-* 1 Havre døde der fra 6te til 12te Septbr. 35.

IMifrld. Fhv. Overlæge i Armeen, senere Garnisonslæge I Frede-
rikssted Carl Emil Holm, 61 Aar gammel, er d. 5te Septbr. afgaaet
Ted Døden paa.StCrolx, hvor han privatiserede, siden han i 1870 havde
taget Afsked fra sit Embede.

VdnævMlicr. D. 8dJe Oktbr. ere Orerlægerne ved *den nørrejyske og
ved Østifternes Sindssygeanstalter, Prof. H. S el mer, R., og Prof. H. P.
Jensen, R., adnævnte til Dannebrogsmænd.

TakuMer, Ved Alm. Hospitals 1ste Afd. blive d. Ista November 2
Kandidatposter ledige. Ansættelsen er paa VtAar. Ansøgninger afgives
paa Hospitaleta Inspektørs Kontor Inden d. 19de Oktober.

Posten som klinisk Assistent ved Fødselsstiftelsen bliver ledig d. Ista
Novbr. Løn 300 Rd. aarllg samt Bolig med Lys, Varme og Opvartning.
Ansøgninger, stilede til det lægevidenskabelige Fakultet, modtages til
20de Oktbr. af Prof. Stadfeldt

Nediætteiie. Praktiserende Læge S. Kopp er flyttet tn Sæby til
FMerikshavn.

288

I Følge Meddelelse fra Stadslttffen ere I Vfjåm fra Onsd.
d. iBte Oktbr. til Tirsd. d. 7de Oktbr. 1873 (bægge iDkl.)
aomsldte fra Lægerne i København i AU 534 Sygdomstil«
fælde: deraf af epidemiake Sygdomme 397, nemlig:

lait fra

Bryatkatarr • • •

Lungebetændelse •

Halsbetændelse . .

Faaresyge . . .

Kighoste . . • •

Revmatisk Feber .

Mæslinger • . •

Kopper . . • •

Skaalkopper • . •

Skarlagensfeber • .

Koldfeber. . • •

Gastrisk og tyfoid Feb

Blodgang. . • .

Diarré. „ • • .

Kolerine • . • .

Strubehoste • . •

Diphtheritis . • .
Ansigts- og anden Van«

drerosen . . •

Barselfeber • • •

Skørbug • . • •

Udf.
^0
11
15
I

tH.

■

2
10

1
ib

2
17

S
16

15^,

•

2
2
2

5
1
8
8

8
3
1
1

S-1
16

DoderlAar. ftujiu.
7 123
23
43
1
9
17
• • 2

146 118 60 58

k( 4e oTøDDATnte epidemiske Sygdomme ere de
forekomDe i: Yeiterbrogade , Adelgade og Østerbrogade; re
hold Ul Folkem»ngden derimod k: Havnegade (1,00 pGt),
skærsgang (0,90) og Østerbrogade (0,70).

7
6

16
S

12
2

897

Tilfælde
tiTt 1 Kør«
DJdrlkbad«

Fra Skibe paa Reden ^ndes af de ovenfor angivne epidemiske Syg*
domme anmældt: Bryatkatarr 2» gastrisk Feber 1, Diarré i, revm. Feber
4 og Koldfeber 1; samt desodeo: Gonorré 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 57, veneriske Saar 34, konstitu-
tionel SyAiis 19, Fnat 10, blenn. Øjebetændelse 1, Zona 5, Stomalitia S,
Furankler 3 og Erytemer 4 Tilfælde.

Lister ere modtagne Tra 118 Læger.

o. A. l«ils«b r«cl«f* BlMMO LUM a«flrylkMl«

l«k«ihafib •. 18. Htbr. 18».

Ugeskrift for Læger.

8^i* Række XVK Nr. 19.

Q^edigeret åf Dr. f. Mer«

IndhoM: to firiariigci if éigitalii I. iTiit: béiai, Wiaiilft md Mmååm %% ?••
néUatiH. KrakiilT«. Shrifibe fri JutilniaMtmil af 47d* Sptkr. 4873. fti
UlaM. Bi^, ilAtaM til ynkt. Lag« Ciitfili Kftcriadti D« ■eiieiisk«
iMefonriif. UiøviiIm. fal«nr. N Mfidiib MéA i Ifkahm. OgMl-
Bgi «fitaiilM 9jikmm i bkakavi.

•m Virfariigei af éigitalis«

Aogaaende det virksomme Stof i digitalis parpnrea bar der
til den nyeste Tid gjort sig indbyrdes afvigende Meninger
gældende. At det af Homolle og Quévenne 1843 frem«
stillede Digitalin') ikke er noget enkelt Stof, men en Blån«
ding af flere, var alt længe bekendt. 1866 fremstillede Na-
tivelle af de ved Bomolies Tilberedning bortkastede Re-
sidner et Stof, for bvilket ban forbeholdt Navnet Digitalio,
men som han dog senere selv erkendte for at være en
Blanding af Digitalin og uvirksomme krystallinske Stoffer.
Han fortsatte imidlertid sine Undersøgelser, og 1872 ind«
sendte han til det franske Acad. de méd. et ved Kloroform
renset, hvidt, krystallinsk Stof, som han nu ansaa for det
rene Digitalin, og for hvilket han efter Indstilling af et Ud-
valg, bestaacnde af Gubler, Marotte og Vulpian, vandt
Akademiets Belønning af 6000 Franks. Det viste sig meget

*) Se F. L. B. Smith: Om Forgiflnlng med dlgHallfi og Digitalin (•(].
f. L.-, II R., 42de Bd., Nr. 26, 27 og 28).
34j« llBkk« 16de Bd.

290

virksomt ved Forsøg paaDyr og blev optaget i den franske
- Farmakope.

Imidlertid fornyede Bomolie og dennes Søn Under-
søgelserne om det rene Digitalin og bave for nylig offent-
liggjort Resultaterne af disse ^). Ved at behandle den hvide,
amorfe Masse, som tidligere kaldtes Bomolies Digitalin,
først med Benzin, som Qærnede en sejg, kvalmevskkende
Syre, «Digitoisyren» , og et krystallinsk Stof uDigitalose«,
derpaa med Alkohol og Æter, som udskilte et harpis-
agtigt, gult, blødt, klæbrigt, aromatisk Stof, lykkedes
det dem at fremstille et hvidt, krystallinsk «B omolies
rene Digitalint. Det viser de samme Reaktioner som det
amorfe Digitalin, men er lidt mindre- opløseligt i Vand og
fortyndet Alkohol end hint. Ogsaa de to Stoffers toxiske
Virkning synes ved Forsøg paa Dyr at være den samme.

Roucher har underkastet Nativelles og Bomolles
Digitalin en omhyggelig sammenlignende Undersøgelse*).
Ban fandt under Mikroskopet Nativelles Digitalin be-
staaende af fine, prismatiske Naale, blandede med større,
flue, gennemsigtige Skæl, som ikke kunde henføres til no-
gen bestemt Erystalform. Det viser de samme kemiske
Reaktioner som Bomolles rene Digitalin, hvis Udseende
dog er meget forskelligt derfra. Dette bestaar af gullig-
hvide Korn, som under Mikroskopet vise sig sammensatte
af sfæriske Legemer, hvis Konturer ere afbrudte af Frem-
spring som Spidser af Naale, indlejrede i Massen. I Mid-
ten ses en stjærneformig Skygge, som viser tydelig, at
Naalene udgaa fra centrum mod Periferien. Det er den
samme Krystalform, som man finder hos flere Mineraller,
som Blodsten, Svovlkis o. a., og den giver fuldstændig Ad-
komst til Benævnelsen krystallinsk Digitalin, medens R. for
Nativelles Produkt forbeholder Navnet krystalliseret Digi-

^) E. Bomolie et G. Horn o Ile*. La Digitalioe ao polot de voe chi-
mique, toxicologique et médicolégal, par E. Bomolie et G. flo-
molle. (L'oD. méd. 1872, Nr. 80 IT.).

*) ForhaDdllngeroe i Société méd. d*émulatloD, 1ste Jani 1872. (L*aD.
méd. 1872, Mr. 102).

291

talin. Det første synes væsentlig ved Tilstedeværelsen af en
ringe Mængde fremmede Bestanddele, hvoraf dets Farve og
de forvirrede Krystalformer afhænge, al adsliille sig fra Na-
tivelles krystalliserede Præparat.

Med Hensyn til Forholdet mellem de to Præparaters
terapevtiske Virkning fandt WidaM), atNativelles Digi*
talin virkede 2 eller 3 Gange stærkere end Bomolies.
Derimod fandt Roucher og Homolle det omvendte For-
hold ved Forsøg paa Frøer; men Forsøg, foretagne af Me-
gevand og Daremberg paa det sunde Menneske, have
givet Resultater, der stemme nærmere overens med Wi dals
Erfaringer ved Sygesængen, ja endog mere end disse tale
til Gunst for Nat i velles Digitalin.

Af andre hyppig brugte Præparater maa endnu nævnes
Mer eks saakaldte opløselige Digitalin, i Følge Homolle et
sammensat Produkt, i hvilket Digitalinet er forbundet med
uvirksomme Stoffer, ^om forøge dets Opløselighed i Vand.
Digitalinpræparater ere ogsaa fremstillede af Transdorff
og Mer son; de dele alle den samme Hovedvirksomhed og
de samme Hovedreaktioner, og trods de mange Produkter
synes der kun at findes ét virksomt Bitterstof i digitalis
purpurea. De for Øvrigt i Planten indeholdte Bestanddele
synes i Følge Quévennes, Eos^manns og Andres Ar-
bejder kun at have rent kemisk Interesse (dog modsagt af
OOrz og Brandt, som hævde det i Vand opløselige amorfe
Digitalins intensive Virksomhed paa Frøhjærtet').

Naar Retslægen skal afgøre, om et foreliggende Stof
(Tinktur, Extrakt elL desl.) indeholder Digitalin, anser Ho-
molle dets kemiske Egenskaber for tilstrækkelig karakteri-
stiske, saa at man ikke som tidligere behøver at tage sin

>) Note sar TaetloD thérapettUqne de la dlgitallne cristallisée og Ex-
pérlences thérapeotiqaee fattes avec la dlgitallne cristalllne d*Ho-
moUe. (L*aD. méd. 1872, Nr. 123 og 126).

') N. Gdri: 1. UDtersucbnngen fiber die NativelUseheii DigitalispnB->
parate In chemlscher und physiologlscher Beiiehong; II. Ein Beitrag
snr physiologlscben Wirknng des Digitalin aar den Blutdrnck. Dor-
pat 1873. ^ Schmidts Jahrb. Jabig. 1873. Nr. S.

292

Tilflugt til Forsøg paa Dyr. Men først og fremmest maa
det reoses ved UdvaskQing med koncentreret Alkohol og
derpaa med Kloroform. Foruden ved den bitre Smag vil
man derefter ledes paa Sporet ved Manglen af Bundfald
efter Tilsætning af Blorguld og Klorplatin, hvorved næsten
altid et tilstedeværende Alkaloid vilde udfældes. Den be-
kendte smaragdgrønne Reaktion ved Indvirkning af koncen-
treret Saltsyre vil dernæst være afgørende; ti den Indven-
ding, at Klorofyl og Galdefarvestof ogsaa skulde kunne give
denne Reaktion, har B. ved Forsøg fundet aldeles ugrundet.
H. foraslaar følgende Fremgangsmaade som den sikreste:
Efter at det Stof, som skal undersøges, er lagt i en lille
Porcellænsskaal, tilsættes to eller tre Draaber ren, koncen-
treret Saltsyre, og Blandingen opvarmes leU Den grønne
Farve kommer da snart frem, men forsvinder, naar der kuQ
er mindre Mængder Oigitalin tilstede, efter 24 Timers For-
løb. For at forebygge dette kan man tilsætte en Draabe
Kloroform, hvorefter den grønne Farve vil holde sig. Har
man en større Beholdning til sin Raadighed, kan man endna
prøve Reaktionerne med Svovlsyre, som giver en brun Farve,
med Garvesyre, som fælder DIgitalin af efi vandig Opløsning
under Form af hvide Fnug, med Klor, som farver det skifer-
blaat, og med Brom, hvorved det antager en orangegul Farve.
I opkastede Masser og i Mave indholdet af Lig kan Di-
gitalinet ogsaa paaviaes ved en temmelig kompliceret Frem-
gangsmaade: Efter at den Masse, der skal undersøges, er
filtreret, sætter man til det ved Tilsætning af Tannin til
den gennemlevende Vædske fremkaldte Bundfald Blyilte-
hydrat og et lige saa stort Rumfang koncentreret Alkohol,
filtrerer atter og inddamper ved lav Temperatur. Udskiller
der sig under Inddampningen fedtagtige eller æggebvideag-
tige Fnug, hælder man Vædsken paa et Filter, som er væ-
det med destilleret Vand. Derpaa fortsætter man Inddamp-
ningen, og naar Vædsken har naaet Sirupskonsistens, hæl-
der man den over I Prøveglas og ryster den gentagne Gange
med halvt saa megen Kloroform. Naar denne derefter er
adskilt fra Vædsken ved ^jælp af en Pipette, saroles den

293

og inddampes i en Porcellænsskaal, hvori derpaa Digitalinet
maa eftersøges ved Reagenser. — De faste Stoffer, som
bleve tilbage ved Filtration af Maveindholdet og de opka-
stede Masser, tilsættes med lige saa megen koncentreret
Alkohol, og Blandingen rystes stærkt. Efter flere Timers
Henstand Qærnes Vædsken og erstattes ved en ny Tilsæt-
ning af Alkohol; dette gentages 3 Gange. Vædsken samles,
filtreres og rystes med Blyiltabydrat, filtreres paa ny og
inddampes ved en Varmegrad, som aldrig bør overskride
40^. Ved Honningkonsistens ndvaskes den med Benzin,
tilsættes med Alkohol og inddampes atter til Simpskonsi-
stens. Efter Rystning med Kloroform skal man endelig deri
kunne eftervise Digitalinet.

Vil man bekræfte Digitalinets Tilstedeværelse ved fysio-
logiske Forsag paa Dyr, er det først og fremmest nødven-
digt at rense det for fremmede Bestanddele. Medens T ar-
die u i Anledning af den i sin Tid saa meget omtalte Rets-
sag, i hvilken en Homøopat La Pomerais beskyldtes og
dømtes for Giftmord med Digitalin, hævdede, at det vilde
være tilstrækkeligt til Forsøg paa Dyr at fremstille et alko-
holisk Eitrakt af Maveindholdet og de opkastede Masser,
idet Alkoholen vilde uskadeliggøre tilfældigvis tilstedeværende
putride Fermenter, er dette senere blevet modsagt af flere
Undersøgere. Fagge og Stevenson have forsøgt at bi-
bringe Frøer alkoholiske Extrakter af nogle af forskellige
Syge opkastede Masser eller af Maveindholdet i Lig og fun-
det dem giftige. Bomolie har gentaget disse Forsøg og
paavist, at Døden kan indtræde hos Frøer som Følge af Ind-
podning under Huden med saadanne alkoholiske Extrakter;
før Døden blev Hjærteslaget langsommere og Musklernes
Sammentrækningsævne aftog; ved Hjærteslagets Standsniog
saas undertiden Forkamrene udvidede og Hjærtekamrene
sammentrukne ligesom ved Forgiftninger mad digitalis. Heraf
fremgaar, hvor vigtigt det er, naar man skal påavis e den
saakaldte animale Reaktion, at fremstille Giften, om ikke i
kemisk ren Tilstand, saa dog under en Form^ i hvilken
fremmede Stoffer kun ere tilstede i forsvindende Mængde.

294

Vil man benytte den fysiologiske Reaktion til Bevis for
Forgiftningstilfælde ved retslige Dndersøgelser, blotter man
Bjærtet paa to Frøer; paa den ene indpoder man det mis-
tænkelige Stof, efter at det er renset saa meget som muligt,
paa den anden til Sammenligning en ringe Mængde Digi-
talin. Ser man da hos den første de samme Symptomer
som hos den sidste: at Hjærteslaget bliver langsommere, at
Hjærtekamrene blive mindre ander systole, antage en ble*
gere Farve og en mere konisk Form, at derpaa Regelmæs-
sigheden afbrydes, idet Forkamrene udvide sig stærkt og
Hjærtekamrenes Sammentrækninger blive ufuldstændige, ind-
til Hjærteslaget endelig standser, er der næsten ingen Tvivl
om, at det undersøgte Stof indeholder digitalis eller en
dermed beslægtet Hjærtegift (f. Ex. squilla).

Den mærkelige Kendsgerning, at digitalis eller Digitalin
nedsætter Pulsens Hyppighed, blev som bekendt stadfæstet
af Traube ved Forsøg paa Hunde ^) og er siden iagttaget
af samme Forf. hos Patienter medPnevmoni og akutLedde-
revmatisme. Wunderlich, Ferber og Thomas fandt
det Samme ved tyfoid Feber, Plevrit og erysipelas. Sta-
dion og Saunders iagttoge en Nedsættelse af Pulsen efter
digitalis hos Sunde; rigtig nok indtraf der ved mindre Ind-
gifter i Begyndelsen en ringe Paaskyndelse af Pulsen; men
den varede kun kort eller manglede ganske, naar Indgiften
forøgedes.

Nedsættelsen af Pulshyppigheden efter digitalis ansaa
Traube for Følge af en Indvirkning paa det regulatoriske
Bjærtenervesystem. Da nemlig Weber havde vist, at me-
kanisk, kemisk eller elektrisk Irritation af n. vagus nedsæt-
ter Hjærtekontraktionernes Hyppighed og endogsaa kan frem-
kalde Stiistand af Hjærtet i diastole, laa det nær at antage,
at Digitalisvirkningen beroede paa en lignende Indflydelse.
Da imidlertid Traube iagttog, at det langsommere Hjærte-

') Yersuche uber die Wirkung der Digitalis. Gliarité Annalen 1851,
2ter Jahrg. (Gesammelte Beitråge zur PaUioIogie und Physiologie.
Berlin 1871. Bd. 1 S. 190).

295

slag efter digitalis ogsaa indtraadte, naar nn. vagi i Forvejen
vare overskaarne, antog han, at dette i saa Fald hidrørte
fra en Indvirkning af Giften paa disse Nervers perifere Dele.
Efter at det nu ved v. Betzolds og BlObaums Undersø-
gelser er paavist, at man i Atropin har et paalideligt Middel
til at fremkalde en Lamning af de hæmmende Fibre i n.
vagus (for nylig bestredet af Rossbach), er det endelig
lykkedes Ackermann^) ved talrige Forsøg paa Dyr at paa-*
vise den af Traube opstillede Antagelses Rigtighed.

Ackermann, som til disse Forsøg betjænte sig af
det Merck ske Præparat, bedøvede Hundene i Forvejen med
Morfin og berøvede dem Bevægeævnen ved Kurare. Det
viste sig nu med utvivlsom Sikkerhed, at den ved Digitalin-
indsprøjtninger sædvanlige Langsomhed i Pulsen ikke ind-
traadte, naar der i Forvejen var indsprøjtet Atropin. Ved
at maale Blodtrykket i Laarpulsaaren iagttoges desuden, at
der samtidig med Formindskelsen af Pulsens Hyppighed efter
digitalis uden foregaaende Indsprøjtning af Atropin ind-
traadte en tydelig, men rigtig nok hurtig forbigaaende Aftagen
af Blodtrykket. Dette synes at tale mod den af A.B. Meyer
udtalte Antagelse, at Virkningen af digitalis skulde hidrøre
fra en ved Forhøjelse af Blodtrykket i Bjærnen bevirket Ir-
ritation af n. vagus ved dens Udspring. Imod denne Be-
tragtningsmaade havde allerede Traube gjort gældende, at
den pulsformindskende Virkning af digitalis ikke blot ikke
udebliver, men endogsaa er større, naar man udelukker
Virkningen paa det vasomotoriske Nervecentrum ved at knuse
Rygmarven mellem første og anden Halshvirvel. Dette har
dog Ackermann ikke fundet bekræftet ved de af ham
foretagne Forsøg; han anser Virkningen af Digitalin paa det
regulatoriske Hjærtenervesystem for at være direkte eller,
om man vil, specifik.

Den gunstige Virkning af den ved digitalis fremkaldte

>) Ober die WirkoDgen der Digitalis (R. VolkniRnDS klin. Vortr. Nr.
48) og: Ober die phyalologischeii Wirkuogen des Digitalins auf den
Kreislauf und die Temperalar (Deulscb. Arch. f. klin. Med. XI, 2).

296

Formindskelse af eu sygelig forøgel Pulsbyppighed beror
maaske hovedsagelig paa den dermed følgende større Fuld-
stændighed af Hjærtekontraktionerne. Ved et Kymografion
kan man overbevise sig om, at Pulsbølgernes Højde efter
Digitallnindgifter staar i omvendt Forhold til Pulsens Hur-
tigbed; ogsaa synes det at fremgaa af patologiske Kends-
gerninger, at Mængden af det af aorta optagne Blod er be-
tydeligere ved sjældne og stærke end ved hyppige og svage
Sammentrækninger. Paa den anden Side tror Traube, at
den gunstige Virkning af Pulsformindskelsen ved digitalis i
det Mindste tildels beror paa, at Hjærtemusklen bringes un-
der bedre Betingelser for Ernæringen, da den navnlig mod-
tager sit Ernæringsmateriale under diastole. Efter Indgiften
af digitalis sker der nemlig ingen Forandring i Varigheden
af Bjærtets systole; derimod bliver diastole, som det ses
paa Kymografiet, indtil 4 Gange langsommere end sædvan-
lig, især under dens midterste Afsnit.

Ved større Indgifter af digitalis indtræder pludselig eller
lidt efter lidt en meget betydelig Forøgelse af Pulsens Hyp-
pigbed, som Traube ansaa for begrundet paa en Lamning
af nn. vagi. At ogsaa dette er rigtigt, bar Ackermann
paavist ved sine Forsøg paa Dyr: selv ved de allerstærkeste
Induktionsstrømmes Indvirkning paa n. vagus var det ham
ikke muligt at bevirke en Synken af Pulsens Hyppighed,
efter at den var bleven paaskyndet ved Digitalin. Men des-
uden viste det sig, at, naar n. vagus i Forvejen var lammet
ved Atropin, kunde der endnu ved Indsprøjtning af større
Mængder Digitalin fremkaldes en yderligere Paaskyndelse af
Pulsen; det ligger derfor nær at antage, at Pulsstigningen
efter Digitalin ikke blot har sin Grund i en Lamning af n.
vagus, men ogsaa i en direkte Irritation af Hjærtets musku-
lomotoriske Apparat.

Ved fortsat indvirkning kan der endelig hertil slutte
sig en pludselig og vedvarende Stilstand af Hjærtet, som
har sin Grund i en Lamning af Hjærtemusklen og ikke er
en Følge af Indvirkning paa n. vagus. Forud for Stilstan-
den indtræder der sædvanlig en sekundær Aftagen af Pul-

297

seoB Hyppighed, sædvanlig ledsaget af stor Uregelmæssighed.
Dette •deliiium cordis* Iagttages undertiden ved Sygesæn-
gen, ogsaa medens Pulsen er paaskyndet, og gælder for et
Tegn paa, at man bør afbryde Medikamentets Brug. Imid-
lertid er det et troende Symptom, som hos Dyr altid efter-
følges af Døden.

(Sluttei).

Isddas,

behandlet med Galvanisme og Faradisation.

Kasuistiske Meddelelser af prakt. Læge H. Kylst, HoYedgaard StaUon.

Medens Udlandets Literatur noksom godtgør, at Galvanisme
og Faradisation anvendes af en Mængde Læger, foruden af
de egentlige Specialister i Faget, er der hos os, saa vidt
jeg har kunnet opspørge, næppe ret mange praktiserende
Læger udenfor Hovedstaden, der saa ofte benytte de nævnte
Midler, som de sikkert fortjæne. Man indskrænker sig ofte
til Benyttelsen af et magneto- eller volta -elektrisk Apparat
med kun den sekundære Strøm til Raadlgbed, medens man
kunde naa meget mere ved ogsaa at benytte den primære
Strøm og den konstante. Da jeg med et i de fleste Tilfælde
tilfredsstillende Udbytte har kunnet behandle en Del Patienter
for kronisk Revmatisme, Paralyser, chorea og Nevralgier, har
jeg faaet saa megen Interesse for Sagen, at jeg har trot at
turde tiUade mig at anføre et Par Exempler fra min egen,
ganske vist meget unge Erfaring, idet jeg derved haaber at
foranledige en eller anden praktiserende Læge til at beskæftige
sig lidt mere med Metoden og fremkomme med sine Er-
faringer. Da jeg navnlig har haft en Række Tilfælde af
ischias under Behandling, har jeg valgt et Par af dem.

Ischlas cbroQ. dextra. Marie S., TJæaesteplge, RaoUaasgaTa
Skov. "/i 73.

Pt., 20 Aar, fik for IV« Aar siden Smerte 1 højre Hofte og Laar,
udeo uogeo hende bekendt Aarsag; den Ultog især ved Anstrængelse,
men indfandt sig senere ogsaa om Natten og forstyrrede Søvnen. Efter
Smerteanfaldene, der kom uregelmæssigt, indfandt sig Snurren og Myre-
kryben 1 Foden, naar hun støttede paa den. Trods Lægehjælp tiltog
Smerten stadig » saa hun maalte holde Sængen, og sidst har hun ligget

298

9 Uger paa et Sygehus, som han forlod, efter egeo AngWelae oden Bed-
ring. Hun henlaa saa en Tid uden Hjælp, indtil Jeg blev hentet den *Vi.
Pt. ligger i Rygleje med lige udstrakte Extremlteter i normal Stil-
ling; hun kan lige saa lidt taaie at dreje sig om paa højre Side som
at ligge paa den, da hun saa faar Smerte over Lænden ug ned i Laaret
I Rygleje er hun ofte fri for Smerten , der indfinder sig uregelmæssigt,
mest om Natten. Passive og aktive Bevægelser udføres i de 3 store Led
uden Smerte, undtagen stærk passiv Indadrotation af Laaret; men ved blot
læmpellg at støtte Foden mod Sængen fremkaldes en voldsom jagende
Smerte fra Lænden ned i Foden. Der er Ømhed ved Tryk tilhøjre for
crista ossis sacri, bag trochanter major og især ved tuber ischii; end-
videre i poples, ved capitulnm fibolæ og bag malleolus externus. Hud-
følelsen paa den udvendige Side af crus noget nedsat.

Naar undtages Svien i cardia og Halsbryode, er der ingen sygelige
Tegn; kun vaagner hun af og til om Natten ved Smerte i Laaret

Moxæ over points dolor.
Bicarbon. natric.
Pnlvis Doveri.
"/i. Nevralgien uforandret, for Øvrigt sund. Pt køres hertil og
indlægges i et af mine Sygeværelser. Foruden omtalte Svækkelse af
Hudfølelsen er der nedsat elektromoskulær Kontraktiiitet af de Muskler,
der forsynes af n. ischiadicus. Omfanget af højre Extremitet en Del
formindsket i de muskuløse Partier,' og hun klager over ikke at kunne
holde Benet varmt

Konstant nedadstigende Strøm, med -|- Pol tilhøjre for crista
ilei paa det ømme Sted, -r- afvexlende paa de perifere polnts
doul., i 5 Minutter; Strømstyrke af 20 mellemstore Zink-Kui-
elementer.
^Vi. Pt. kan bedre vende sig i Sængen og støtte Foden mod Un-
derlaget, men endnu ikke taale at ligge paa højre Side.
Gont Behandling.

Rcp. Faradisat. af Musklerne, direkte, med primær Strøm.
'Vi- Pt kan, om end med Smerte, gaa over Gulvet, men føler
tillige stærk Snurren i crus og Foden.

Cont Ovennævnte.

Rcp. Hudpensling med den sekundære Strøm.
*U. Pt kan gaa omtrent 100 Alen alene, om end med nogen Smerte
i Hoften og Snorren i Foden.

Gont
*V«* Pt har gaaet V« Mil uden Træthed eller Smerte og Snurren;
kun i Begyndelsen af Natten nogen Uro i Hoften. Udskrives.

Siden har Jeg daglig observeret Pt, der nu aldrig har Smerte og
kan gaa 2 Mil uden Ans trængeise.

Ischias chron. sinistra. Karen A., Gaardmandsdatter, Yding.
•/. 73.

Pt., 35 Aar, angiver, at hun for en Del Aar siden fik en dump,
trykkende Smerte af uregelmæssig Varighed I venstre Laar og Hofte ; for
5 Aar siden tiltog den i Styrke og var først remitterende, senere ure-
gelmæssig intermitterende , tog saa af, indtil den sidste Vinter forøgedes
og længe tvang hende til at holde Sængen. Hen ad Foraaret aftog den
igen ; men hun kunde ikke taale at gaa og sidde, da hun saa fik Smerte
og Ømhed omkring tuber ischii og ved malleolus externus. Desuden
led hun af Kulde og Træthed i Benet.

V« tilkørtes Pt for at indlægges her. Hnden paa venstre Underes-

299

tremitet er særdeles bleg og kold; Stilling normal; frie aktive og pas-
sWe Bevægelser. Ømhed ved Tryk ved tuber ischli, nedre Rand af gla-
tæus maximus, i poples, midt paa Bagsiden af crus nedad mod malleo-
las ext; endvidere ved capitul. flbulæ og midt paa Forsiden af Fodled-
det. Den eleklromasknlære Kontraktintet stærk nedsat i de af n.ischiad.
forsynede Muskler; mest i mm. peronei (3Va"), i flexores femoris (3"),
gastrocnemius, extensor digit, pedis og tibialis ant. (2*/4")- (Maatene an-
givne efter det Udtræk, der behøves af Cylinderen i A. Rasmussens
Patentinduktloosapparat). Venstre Laar 2" mindre I Omfang end højre,
venstre crus 1" mindre. Hndfølelse god.

Konstant nedadstigende Strøm med -|- Pol bag trochanter
major, ~- paa de perifere points donl., 5 Minutter, 30 Ele-
menter.
Hvorefter Pi. fik betydelig Lindring.

Ve Pt. ikke sovet paa Grnnd af stærke Smerter paa de nævnte
Steder.

Subkutan Morflninjektion Gentigram 2
gav stærke Brækninger og Mathed uden Søvn, hvorefter hver Aften

Syropi hydrat chloral. Gram 10 — Gram 100,
Spiseskefuldvis.
*Ve. Naar Pt er 1 Stilhed, har hun ingen Smerter og kan godt
taale at sidde paa en blød Stol; men ved Gangen optræder Smerte i
Lænden og langs udvendige Side af crus, desuden Træthed.

Cont Konstant Strøm,

Rcp. Muskelfaradisat med primær Strøm,
anvendtes med god Fremgang, saa Pt. stadig fik mere Varme og Kraft i
Benet, og dets Omfang tiltog. Smerten synes derefter mest at koncen-
trere sig bag malieolus exter., hvor hun er bleven meget øm for Tryk.

Cont Ovennævnte.

Rcp. Elektrisk Moxe ved malieolus,
hvorefter Ophør af Smerten der for et Døgn, hvorefter atter Moxen gen-
tages, indtil

^Vt, da Pt følte Myrekryben paa den udvendige Side af Foden, naar
hun gik, men ingensteds Smerte.

Sep. Hydrat, chloral.

Rcp. Hudpensling med sekundær Strøm.

Cont Konstant Strøm. i
"h, Pt. har været uden Smerte i flere Døgn og kun følt nogen
Uro ved Overanstrængelse ; men naar hun sidder Noget, er der endnu
megen Ømhed ved tuber ischii. Pt. udskrives. Det første Par Dage efter
memrejsen atter lidt Smerte; men senere er baade den og Ømheden
forsvunden, og efter Pts egen Beretning i sidste Brev har hun uden
Gene kunnet gaa '/4 Mil og mærker intet Sygeligt i Benet

Ischias acuta sinistra. Jensine S., Boiskone, Brørup Mark. ^V«.

Pt., 50 Aar, har i Vinter af og til mærket Smerter i Hoften, Lænden
og Laaret, der spredte sig over hele venstre Ben og atter svandt I de
sidste Dage ere de stegne saa stærkt, atPt. Ikke kan gaa derfor; selv ved
roligt Leje naa de høj Styrke. Hun kaster sig under Anfaldene skrigende
omkring i Sængen, vil op, men kan kun liste sig frem med Understøt-
lelse, søger atter trøstesløs Sængen og havde haft det saaledes i to Ti-
mer, da jeg hentedes den ^V« om Natten. Pt. er bleg, urolig, klagende;
angiver at have jagende Smerter fra Lænden ud i Foden ; de stige grad-
vis til betydelig Højde for saa atter at aftage uden dog nogensinde helt
at ophøre i de sidste Dage. Hun er meget øm langs foramin. vertebr.

300

paa veDstre Side af eolnmoa lumb. og crista ossls saeri; desuden bag
troehaoter major, i Dybden af Laarets Bagside, ved eaplt. flbaln og mal-
leoJ. eit; endvidere fra arcus crnralls paa Laarets Forside ned mod
Knæet, mest i Forlebet af art femor.

Pt. bar ført et meget stillesiddende Liv og bestandig baft et blegt
Ydre og habituei, træg Aabning, for Øvrigt sund. Menses endnu ure-
gelmæssigt tilstede.

Subkutan Morfin injektion.
Pili. aloeticæ cum rheo.

Empi. canthar. voiatile fra Lænden ned til Foden.
Efter at denne Behandiing var fortsat uden Udbytte og flere andre
af de almindelige Midler forsøgte, bestemte Pt. sig for
Vs* lodiæggelse her.
Smerterne lidt mindre voldsomme, ellers Alt som forhen.

Rcp. Konstant Strøm, unipolar. med -|- paa
points donl. , -r paa patella og andre mindre
differente Steder. 5 Minutter, 30 Elementer,
gav momentan Lindring. Foruden hver Morgen subkut Morfin, gaves
hver Aften

Syr. Hydrat, chioralicl
og Pill. aloet. cum rheo.
Jeg valgte unipolar Anbringelse af Elektroderne, fordi points donl. vare
særdeles ømme ved Tryk.

^Vs. Smerten lidt mindre om Dagen, men Ømheden lige stor.

Moxæ med elektrisk Pensel.
'Vs. Smerten sjældnere og mindre voldsom, men dog daglig mindst
2 Anfald.

Sep. Morflnlnjektion.
'^/s. Pt. kan støtte paa Benet og gaa ved en Stok, om end forover-
bøjet og med nogen Smerte; ingen Ømhed i Lænderegionen og paa For-
siden af Laaret Derimod klager hun over Stivhed og Stramhed i Bøje«
musklerne.

Rcp. Galvanisk Strøm med Vendinger,
Cont. moxæ.
'/•• Pt. kan gaa uden Smerte, men er træt i Benet og har Snurren
bag paa crus og under Foden. Sover godt.

Sep. Syr. hydrat, chloral.

Faradisat. af Musklerne med primær. Pensling

af Bagsiden af crus med sekundær Strøm.
Cont. moxæ.
^V(< Pt. gaar godt uden Stok, sover godt, ser friskere ud, Aabning
bedre.

'Ve. Pt. mener nu at befinde sig vel og udskrives.
Senere har hun et Par Gange haft nogen Smerte i Hoften, der efter
moxæ forsvandt, og for Øvrigt kunnet gaa omkring og passet sit Hjem.

Behandlingen medtog for de to kroniske Tilfælde hen-
holdsvis 48 og 51 Dage, for det akute 44 Dage; dog maa
bemærkes, at i sidste Tilfælde blev PL ikke behandlet i 3 Dage.

801

KTakitlf«rl* Under en af Krimloal- og PolitlrettfiD ptadømt Sag
bleT det oplyst, at en herværende Skoroagerivend , bodi Ikke havde no-
gen Adkomst, der berettigede ham tU Lsgepraiis, havde i det sidste
Aars Tid taget forskellige Personer onder Kor, navnlig for Gigt og Mo-
dersyge, samt i et enkelt Tilfælde for en anden Sygdom, og behandlet
dem efter den homøopatiske Metode, med hvilken han havde gjort sig
bekendt ved at stadere forskellige herom udgivne Skrifter , idet han til-
lige i det anførte Øjemed havde anskaffet sig et lille Husapotek. I Følge
det Oplyste havde han imidlertid ikke affordret de Personer, han aaale-
des tog noder Kar, nogen betaling, men kan modtaget, hvad disse uop-
fordret gav ham, iigeaom ej heller Nogen ved hans Sygebebaodling havde
lidt nogen Skade paa Helbreden. Paa Grund heraf blev den Tiltalte ved
ovennævnte Rets Dom anset efter Lov af 3dUe Marts 1854, Jvfr. Prdgn.
5te Septhr. 1794 { 5, med en Bøde til Købeohavne Fattigvæsens Hoved-
kasse af 15 Rd. (■Fdrl.t).

Bkrlvelee ft» iottttoldsteilet tf 17de Sftkr. 1878 til AntBiiidei ever
?i||le Antt

I behagelig Skrivelse af 1ste Joll d. A. har Hr. Amtmanden begært
Justitsministeriets Besolatlon med Hensyn til, at der er oostaaet Spørgs-
maal om, hvilken Betaling der tilkommer Distriktslægen for efter Rekvi-
sition af et Sogneraad at have synet Liget af en ved et Ulykkestilfælde
omkommen Dreng i en Afstand af over Vi Mil fra Lægens Bolig.

Foranlediget heraf skulde man tjænstlfgst mælde, at Ministeriet, efter
med det kongelige Sundhedskollegium at have brevvexlet om Sagen, maa
formene, at der tilkommer Distriktslægen den Betaling, han plejer at be-
regne for et sædvanligt Sygebesøg I lignende Afstand fra sin Bopæl, men
at Spørgsmaalet i Øvrigt hører under Domstolenes Afgørelse.

Fra Vdlndet.

fttlera. Af en efter officielle Aktstykker udarbejdet Oversigt over
Koleraen i Preussen (»Berl. klin. Wschr.« 1873, 40) fremhæves Føl-
geode: 1 hele den preussiske Stat var der til omtrent midt i Sep-
tember anmældt 269 1 9 Tilfælde, deraf 1 31 98 dødelige. De stærkest hjem-
søgte Provinser vare Preussen og Sachsen, i den første navnlig Rege-
ringskredsene Konigsberg og Danzig (henholdsvis fra 20deJuni
til 7de Sptbr. 5277 Anmældelser, 2499 Dødsfald, og fra 2den Juni til
15de Sptbr. 2587 Anm., 1352 Dødsf.), i den sidste næsten kun Rege-
ringskredsen Magdeburg (fra 15de Juli til 4de Sptbr. 7120 Anm.,
8209 Dødsf.). 1 Byen Kdnigsberg (112120 Indb.) var der fra 6teJull
til 7de Sptbr. 1517 Anm., 739 Dødsf., i Byen Danxig (89120 indb.) fra
25de Juni til 15de Sptbr. 221 Anm., 109 Dødsf., i Byen Elbing (31162
Indb.) 289 Anm., 196 Dødsf., i Byen Magdeburg (114552 Indb.) fra
15de Juli til 4de Sptbr. 4707 Anm., 1896 Dødsf. — 1 Berlin var der
fra 21de Juli til 23de Sptbr. 788 Anm., 531 Dødsf. I Byerne Stet-
tin. Posen, Breslau, Altona har Epidemien kun haft ringe Ud-
bredelse.

I Hamborg forekom fra Ude Juni til 6te Sptbr. 1 Alt 1225 An-

302

mældelser, 877 Dødsfald. ^ Fra 21de til 27de Sptbr. døde 7, og fra
28de Sptbr. til 4de Oktbr. anmældtes 8 nye Tilfælde.

I Kongeriget Sachsen brgyodte Epidemien d. 19de Uni. Indtil
7de Sptbr. var der i Dresden anmældt 149, død 90, i de øvrige Dele
af Landet henholdsvis 531 og 226.

I Wien anmældtes fra 17de til 23de Sptbr. 278 Tilfælde, for største
Delen hidrerende fra en enkelt Forstad, saa at Epidemien I det Hele la-
der til at være i Aftagen. Dødeligheden har i den anførte Uge kan væ-
ret omtrent 40 pGt

1 Paris havde der i Alt Indtil d. 28de Sptbr. paa de civile Hospi-
taler været nnder Behandling 247 Kolerasyge, af hvilke 45 vare udskrevne,
143 døde, 59 endnn under behandling. — I den ugentlige Dødeligheds-
liste for hele Byen Paris for Ugen fra SOteAvgust til 5te Sptbr. anføres
3 Tilfælde af •cholera oostras«, for de tre følgende Uger (Indtil 26de
Sptbr.) henholdsvis 107, 125 og 88 Tilfælde af «Kolera>. Af de paa
Hospitalerne forekomne Tilfælde ere ikke faa saakaldte acas intérienrs«,
d. e, saadanne, som ere opstaaede hos Personer, der heolaa for andre
Sygdomme; nogle af disse Tilfælde vare dog ikke Følge af Smitte fra
indbragte Kolerasyge, eftersom de opstode, før saadanne vare indlagte
paa de vedkommende Hospitaler. Man har i Paris ingen særskilte Ko-
ierasygehuse, og Lægerne ere endnu uenige om Rigtigheden af at oprette
saadanne, Idet nogle befrygte i dem at skabe Arnesteder for Sygdommens
videre Udbredelse. Spørgsmaalet har i September Maaned været Gen-
stand for vidtløftige Forhandlinger i ■Soclété médicale des h6pllaux».

i Bergen Indtraf det første Tilfælde den 7de September. Den 12te
blev Konen, der havde passet den første Syge, syg. Fra 29de Sptbr. til
7de Oktbr. indtraf 7 nye Tilfælde, fra 7de til 13de s. M. slet Ingen. De
2 første og 6 af de 7 sidste Tilfælde ere eodle med Døden, den 9de Syge
var endnu under Behandling. Foruden et Laseret paa •Katten*, hvor
de Syge hidtil ere blevne indlagte, er et nyt Lasaret paa 30 Sænge op-
rettet og Husrum til Udflytning af Befolkningen fra angrebne Huse stillet
til Sundhedskommissionens Raadigbed.

Dsdsfidd. D. 21de Sptbr. døde i Paris den berømte Kirurg Nélaton
efter langvarige Lidelser af en organisk Q)ærtesygdom , 66 Aar gammeL
Foruden ved sine udmærkede Kundskaber og sit overordentlige kirurgiske
Talent opnaaede han sin store Berømmelse og sin uhyre Popularitet dels
ved sin humane og fordringsløse Optræden lige over for de Syge, dels
ved sin hensynsfulde Adfærd under de utallige Raadførsler med Stands-
fæller, hvortil han blev kaldet Endelig havde han Lykken med sig hele
Livet Igennem; baade sit Professorat ved Universitetet og sin høje Stil-
ling ved det kejserlige Hof skyldte han heldige Sammentræf af mere
eller mindre tilfældige Omstændigheder. — Nélaton optraadte i lige
saa ringe Omfang som hans store Lærer, Dupuytren, som Forfatter.
Hans bekendte Klrorgi er i sin Tid udarbejdet af jamain, og hans øv-
rige literære Arbejder ere forholdsvis ubetydelige.

TriUier ere fra Paaske 1871 tU Paaske 1872 fundne hos 7 Svin af
93707, som 1 nævnte Tidsrum ere undersøgte 1 Hertugdømmet Braun-
schweig.

Vdlereilig tf MeMr^« efter Forlangende af Jordemødre er 1 Juni d.
A. bleven tilladt af Regeringen i Frankerig (Jvfr. ■U.f.L.* for 22de Febr.
d. A).

sos

BMrag, Indkiiioe til pnkt Løgefttiiilt Efterlaito i September Maa-
ned. (Meddelt af Ur. Fysikus F. Krebs i Odense):

Læge BQoger, Aarhus, 5, Læge Ehnhuas, Odense, 10, Distriktslæge
Jensen, Læsø, 5, fra Komma nehospitalets Reservelæger og Kandidater,
samt enkelte -Volontærer, ved Kand. Otto Larsen , 55 , Orerl. Bondesen,
København, 10, Læge Teisen, Odense, 10, Læge Mølmark, Svendborg, 5,
«r», København, tO, Distrlktsl. Jespersen, Nykøbing p. Falster, 5, Læge
Ørbæk, Vejle, 5, Læge Wilhjelm, Maribo, 10, Justltsr. Black, Horsens,
10, Læge C. Petersen, Kolding, 5, Læge H. Fich, do., 4, Læge Jensen,
Yraa, 5, Læge F. Paulsen, Frederikshøj, 4, Stadsiysikns Bohse, Frederi-
cia, 4, Læge Nyborg, do., 5, Overl. Meyer -Hane, do., 2, Korpsl. Curjel,
do., 1, Distrlktsl. Prosch, Silkeborg, 5, Læge Klee, do., 2, Læge Købke,
Riis, 5, Distriktsl. Schjødt, Bræstrup, 5, Distriktsl. Knhlmann, Skander-
borg, 10, Læge L. Fogh, do., 10, Læge A. Graah, do., 5, Kancellir. Hoff-
haner, Vejle, 5, Læge S. C. Klem, do., 5, Læge P. Smith, do., 5, Læge
N. Vith, Lemvig, 10, Distriktsl. Dan. Gold, Frederiksværk, 10, Distriktsl.
S.Levin, Farsø, 10, Kancellir. Thestrup, Vesterbro, København, 5, Læge
Joh. Brodersen, Lyngby, 5, Landfysikus Tolderlund, Holbæk, 5, LægeTh.
Dahl, Aabenraa, 5, Distriktsl. Krag, Thyholm, 10, Læge P. Ditiel, Ham-
mel pr. Frysenborg, 5, Læge F. B. Larsen, Hadsteen, 5, Overl. Clandl,
Nyborg, 10, Dr. med. Levison, København, 5, Distriktsl. E. Danchell,
Allinge, 5, Læge F. Ranffl, Kallnndborg, 5, Læge C. W. Welhe, do., 5,
DistriktsL Schouboe, do., 5, Læge L. Møller, Nykøbing paa Mors, 5, Ju-
stltsr. Weis, Aarhus, 10, Læge Bølling, Ringsted, 5, Læge Bisgaard,
Kjøng, 5, Læge Rostrnp, Stubbekøbing, 10, Dr. med. W. Saxild, Køben-
havn, 10, Distrikts!. Gottschalck, Lemvig, 5, Læge Hallas, Svinninge ved
Holbæk, 10, Prof. Sehjødte, Frederiksberg, 5, Reservel. Jakoby, do., 5,
C. S., København, 5. — I Alt med det tidligere Indkomne 1231 Rd.

Den medicinske Læseforening.

Da der paa den til d. Ilte Oktober indvarslede ordent-
lige Generalforsamling ikke mødte et tilstrækkeligt Antal
Medlemmer, vil Generalforsamlingen blive afholdt i Forenin-
gens Lokale Lørdagen d. 25de Oktober Kl. 7 Eftm. For-
uden de i Lovene bestemte Æmner vil der blive forhand-
let et Forslag fra Bestyrelsen til Forøgelse af Foreningens
Baandbibliotek.

Oktbr. 1873.

Bestyrelsea«

NmvmIm. Praktiserende Læge i Holbæk, Kancelliraad N. Y. KJerk-
gaard er d. 8de Oktbr. udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Takaacer. Ved Kommnnehoipitalet blive to Kandidatpladaer ledige
til d. Iste November. Ansøgninger (s. tUgeskr. f. L.« 34jeR. XV. 1873,
Nr. 1) indleveres inden d. 23de Oktober.

Bet aeticlBske Sebkak I løleakava. Møde Mandag den 20de Oktober
1873 Kl. 7 paa Østergade Nr. 1&. Dr. med. Storch: Et Tilfælde af
Tarmokklusion, behandlet med Enlerotomi. Mindre Meddelelser.

804

I Piilge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fra Onsd.
d. 8de Oktbr. til Tirsd. d. 14de Oktbr. 1873 (bægge inkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 581 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 443, nemlig:

Bdri fri

Bryslkatarr . .
Lnngehetiendelse
Halsbetændelse .
Paaresyge . •
Eigboste . . .
Revmatisk Feber
Mæslinger • •
Kopper . . .
S^aalkopper • •
Skarlagensfeber •
Koldfeber . . .
Gastnsk og tyfoid Peb
Blodgang . • .
Diarré. • • •
Kolerine . . .
Strubehoste • .
Diphtheritis • •
Ansigts- og anden Vian-

drerosen . .
Barselfeber . .
Skørbng . . •

VdL Frt 15-5,
35 51 16
13 3 3
22 16 22
1 1 1
• • 6
1
1

10 1

2
11

40
&
1
1

23
9

6
5

4
b

10
3

S-1

3
1
1
3

18
1

ånder llar. Sunu.

13&
ib
65

3
11
12

6
1

8
30

ioo

16
5

149 130 75 66

443

Af de ovenoævDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne I: Vesterbrogade, Nørregade og Gothersgade; relativt 1 For-
hold til FolkemsDgden derimod 1: Parcelvej (l,07pCt), Soflegade (0,M)
og Lille SøDdervoldstræde (0,90).

Kra Skibe paa Reden findes af de oTonfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 2, Diarré 1, revm. Peber 1 og Skaalkopper
1; samt desuden: Gonerré 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 63, veneriske Saar 26, konstitu-
tionel Syfilis 13, Fnat 14, bleno. ØJebetændelse 4, Zona 4, Urtlkarla 2,
Stomatitis 5, Gulsot 2, Purunkler 2 og Erytemer 2 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 120 Læger.

c. A« R«ia«li Ptttaf« 9%Bmm Lnoi Bog irykktri.

bkMhtfik •. 2S. tttkr. MTS.

Ugeskrift for Læger.

m> Rehke XTI. Nr. 20.

Redigeret af Dr. P. Mer«

Indhold: Ob FviniigM i( digitilii. lajii «g W. laabvrgcr: Fnlige Tilfalde efl«
Redijrtiiig tf kmmk LegøMr. Iilm. Fn OdIiiM. BekmAgmlMr In
Jutilnuiistmel af i7de ag Sid« Oktbr. 4873. D« ■adidiika LMafarwiag.
OgciUiga fifideaiiake Sjgdwui« i løbeihafil

Qm YirkuHgen af digitalis,

(Slatntog.)

Fomden den omtalte Virkning paa Pulsens Hyppighed kan
man endnu ved Forsøg paa Dyr overbevise sig om, at Di-
gitalin foranlediger en Tilvæxt af det arterielle Blodtryk.
Dette stiger sædvanlig strax efter en Indsprøjtning af Digita*
lin, undertiden dog efter forbigaaende at være aftaget, sam*
tidig med, at Pulsen aftager i Hurtigbed, og kan hos Bunde
af Middelstørrelse naa indtil 300 Mm. Kviksølv. Efter at
have naaet sit Højdepunkt synker Trykket atter ved fortsat
Indvirkning af Digitalin indtil Hjærteslagets Ophør, og under
dette Forløb kunne de forskelligste Trfkforhold forekomme
saa vel ved en meget langsom som ved en meget hurtig
Puls og saa vel ved høje som ved lave Pulsbølger. Dette
tyder paa en vis Uafhængighed mellem Hjærteslaget og Blod-
trykket og leder til Undersøgelse af Spørgsmaalet om Aar-
sagen til Trykstigningen.

Naar man efter at have aabnet Underlivet paa en Kanin
indsprøjter en Digitalinopløsning i Jugularvenen , ser man,

34Ja KmkU 16dt Hd.

306

at der indtræder en tydelig Forsnævring af Mesenterialarte-
rierne, af hvilke enkelte endog kunne fuldstændig tillukkes
derved. Man maa under dette Forsøg helst vedligeholde
kunstigt Aandedræt, da der hos Kaniner let opstaar Kram-
per ved Indgifter af Digitalin, hvorved Aandedrættet kan
vanskeliggøres og Kulsyre ophobes i Blodet, hvilket jo som
bekendt ogsaa kan fremkalde Sammentrækning af Pulsaareme.
Det laa nu nær at formode, hvad ogsaa Traube og R.
B5hm antage, at denne Forsnævring af Pulsaareme hidrø-
rer fra en Irritation af det vasomotoriske centrum i medulla
oblongata. Ackermann har imidlertid ved talrige Forsøg
overbevist sig om, at Forsnævringen af Pulsaareme i Kani-
nernes Krøs ogsaa indtraadte, naar Halsdelen af Rygmarven
i Højde med epistrophæus i Forvejen var gennemskaaren.
Samtidig iagttog Å. en betydelig Stigning af Blodtrjfkket;
men dette staar i bestemt Modstrid med Traubes og
Béhms Iagttagelser, ved hvilke det ansaas for godtgjort, at
en Gennemskæring af Rygmarven før Indsprøjtning af Digi-
talin altid vilde foranledige en Udeblivelse af Trykstigningen.
Det er endnu uopklaret, hvorpaa Modsigelsen beror. Acker-
mann antager i Benhold til de af ham indvundne Resulta-
ter, at Trykforhøjelsen i Aortasystemet efter Digitalin beror
paa en Indvirkning af Giften paa de perifere Karnerver og
deres Endeorganer i Karmuskulaturen. At en Trykforhøjelse
dog ikke kan indtræde uden Medvirkning af Bjærtet, synes
at fremgaa af den Betragtning, at Modstanden mod Blod-
strømmen og dermed Fordringerne til Bjærtels Arbejde maa
voxe ved Karrenes Forsnævring. En vis indbyrdes Uafhæn-
gighed af disse to Faktorer synes nu vel at fremgaa af den
Erfaring, at man ved Digitalinforgiftning ofte samtidig finder
en langsom Puls og Forøgelse af Blodtrykket; men selv-
følgelig maa dog Trykstigningen i Aortasystemet være be-
tydeligst, naar Bjærtets forøgede Sammentrækningskraft fol-
der sammen med forøget Forsnævring af de smaa Pulsaarer.
Den interessanteste Virkning af større Indgifter af Di-
gitalin bestaar i den derved fremkaldte Aftagen af Legemets
Varmegrad, som synes at staa i Forhold til Forandringen i

807

Trykforboldene. Heidenhain har nemlig paavist, at, naar
man ved Irritation af en sensibel Nerve eller ved direlLte
Irritation af medulla oblongata fremkalder et forøget Blod-
tryk i Aortaaystemet, indtræder der tillige en Synken af
Temperaturen i Legemeta Indre , f. Ex. i v. cava inf. ; H.
betragter dette som en Følge af et forøget Varmetab, som
paa sin Side igen skal være betinget af en med Forøgelsen
af det arterielle Blodtryk sammenhængende Paaskyndelse af
Blodløbet. Derved føres nemlig i en given Tid større Mæng-
der Blod til Legemets koldere Overflade, hvorved hele Blod-
mængden afkøles. Som Bevis paa denne Antagelse paaviste
H., at, naar man ved Irritation af en sensibel Nerve eller
af medulla oblongata fremkaldte Forøgelse af det arterielle
Blodtryk, steg Hudens Varmegrad, medens Temperaturen i
Legemets'Jndre sank, hvorimod Forholdet blev det omvendte
efter Irritationens Ophør. Ackermann gentog disse For-
søg, kun med den Forskel, at han fremkaldte Forøgelsen af
det arterielle Blodtryk ikke ved direkte eller indirekte Irri-
tation af det vasomotoriske centrum, men ved Indsprøjtping
afDigitalin i Blodet. Hans Resultater stemme ganske over-
ens med Heidenhains, og* han tager ikke i Betænkning
at antage, at Temperatursynkniogen i Legemets Indre efter
Digitalin har sin Grund i en Paaskyndelse af Blodets Be-
vægelse gennem de perifere Dele.

Det bliver nu Spørgsmaalet, om en forøget Hurtighed
af Blodstrømmen overhovedet er forenelig med en stegen
Kontraktion af de smaa Pulsaarer. Det synes ikke sand-
synligt, naar man betragter Forsnævringen ^af Pnlsaarerne i
Kaninernes Krøs efter Indgift af Digitalin, at en Paaskyn-
delse af Blodstrømmen skulde være mulig gennem de for-
snævrede og ganske tillukkede Kar. Men antager man, at
denne Tilstand ikke findes overalt i Legemet, at tværtimod
andre Pulsaarers Forgreninger ikke ere forsnævrede og der-
for blive Genstand for en kompensatorisk Hyperæmi, maa
ved det stigende Blodtryk Blodstrømmen blive hurtigere der,
hvor Vejene til Venesystemet staa aabne. Tænker man sig
de smaa Pulsaarer i Legemets Indre forsnævrede som Følge

308

af Digitalinet og de periferiske af sædvanlig Vidde, kan man
saaledes let forklare sig Teroperaturforøgeløen af den ydre
Hud og Varmeformindskelsen i Legemets Indre.

1 en vis Modsigelse tii denne af Ackermann opstil-
lede. Teori staa nogle Forsøg af Legroux, som anser saa
vel Temperaturformindskelsen som Karrenes Forsnævring
for en Følge af DigitaUnets irriterende Indvirkning paa do
vasomotoriske Fibre af n. sympathicus. Legroux ind-
sprøjtede et Cenligram Digitalin opløst i 1 Gram Vand un-
der Huden paa Ryggen af en Kanin, efter at ban havde
mærket sig Bevægelserne og volumen af Centralarterien i
Derets Øre. Omtrent ^k Time derefter saa ban tydelig en
Forsnævring af Arterien, som varede til næste Dag ; Karrets
Pulsationer syntes tillige at ske med større Mellemrum.
Ørerne, som før Indsprøjtningen havde en høj Temperatur^
bleve efter kort Tids Forløb kolde, og denne Temperatur-
formindskelse var endnu efter 12 — 15 Timers Forløb meget
tydelig. Forsøgene ere gentagne af Legros med samme
Resultat.

OgsaaGOrz, som har underkastet Acker manna Teori
en kritisk Analyse, sætter Virkningen af digitalis ikke i dets
Ævne at fremkalde en Forsnævring af Karrene, men i dets
Indflydelse paa Hjærtet, hvorved dettes Arbejde forhøjes.
Muligheden af en Irritation af det vasomotoriske centrum
ved Digitalisforgiftning vil G. ikke absolut benægte. Han
anser en saadan dog kun for sekundær som Følge af den
ved Hjærtets forøgede Arbejde fremkaldte Stigning af det
arterielle Blodtryk, som da ogsaa maa virke paa Hjærnen og
den forlængede Marv.

Endelig antager B i 11 r o tjh , at Temperaturformindskelsen
efter digitalis maa tilskrives en Formindskelse af de orga«
niske llininger, og at denne Formindskelse skyldes det sva-
gere og langsommere Kredsløb, som digitalis bevirker. Idet
den berømte Wienerkirurg støtter sig til den Betragtning,
at de organiske lUninger fremmes ved en hurtig Ilttilførsel
og modvirkes ved Langsomhed i Kredsløbet, antager ban

309

tillige, at Forøgelsen af Blodets Tryk mod Karvæggene har
Indflydelse paa Forbrændingsprocessens Intensitet.

Digitalinets terapevtiske Virkning ved organiske Hjærte-
sygdomme er ferst af Traube bleven henført til simple
mekaniske Forhold. Den bestaar navnlig i Digitalinets Ævne
til at hæve de saa hyppig forekommende venøse Hyperæmier,
som i saa høj Grad forværre de Syges Tilstand. Det gæl-
der paa ingen Maade øm alle Hjærtefejl, men især ved In-
sufOciens og Slenose ar Mitralen. Naar den derved foraar-
sagede Hypertrofi ikke mere kan overkomme det større Tryk,
roaa den af aorta ved hver systole optagne Blodmængde
aftage, og der indtræder en almindelig Blodtomhed i Arte-
rierne, som hvis videre Følge der optræder Hyperæmi af
Venesystemet med de sig deraf udviklende Katarrer, Trans-
sndationer o. s. v. Dette forandrer sig hurtig efter nogle
Digitalisindgifter, maaske ved dette Middels Indvirkning paa
de smaa Arterier. Ti idet disse trække sig sammen, hæm-
mes Afløbet fra hele Aortasystemet; derved ophobes atter
mere Blod i dette, og ved den derved foraarsagede Forskel
mellem Trykket i Yener og Arterier foranlediges hurtigere
Strømning af Blodet i Haarkarrene og ved Formindskelse af
Trykket i Venerne Opsugning af de hydropiske Transsuda-
ter; ved Blodets større Rigdom paa Vand foranlediges ende-
lig en stærkere Diurese. Desuden er det sandsynligt, at
ogsaa andre Virkninger af digitalis, navnlig den tilsynela-
dende altid indtrædende Forøgelse af HJærteslagets Energi
og Regelmæssigbed, virke heldigt paa Følgerne af Bjærte-
affektionen.

Af det ovenfor Anførte fremgaar], at digitalis ikke maa
gives, saa længe Kredsløbsforstyrrelserne blive kompenserede
og Arterierne have deres normale Spænding; ti i saa Fald
kan det arterielle Blodtryk naa en betænkelig HøjdeSog^give
Anledning til dødelige og betænkelige Blødninger i Vævene.
Ved Aortafejl kan man kun sjældent vænte sig heldig Virk-
ning af digitalis. Corrigan fraraadede det aldeles} ved In-
sufBciens af Aortaklapperne, fordi det gør Pulsen langsom-
mere og derved begunstiger^ Blodets|Tilbagestrømning til

310

Bjærtet under diastole. Den engelske Læge Balth.W. Fo-
ster^) tilraader dog digitalis under én Betingelse, nemlig
ved en saakaldet Overkompensation, hvor der findes en ab-
norm stærk Fyldning af Aortasystemet; den skal da virke
gunstig ved at lette større Blodmængders Tilbagevenden til
Bjærtet under diastole. Onder lignende Omstændigheder
anbefaler F. den ogsaa ved Åortastenoser. Traube beteg-
ner G or rigans Forskrift som Resultatet af •en smukt klin-
gende Bypotese« og paastaar, at digitalis ogsaa ved Insuffi-
ciens af Aortaklapperne kan anvendes med godt Resultat.

Ogsaa ved de saa hyppige Svækkelsestilstande af Bjær-
tet, sonokStokes gav Navnet weaked heart, medens de sæd-
vanlig henføres til forskellige Slags Degenerationer af Bjærte-
kødet, er digitalis et udmærket Middel til at modvirke Kom-
pensationsforstyrrelser. I saadanne Tilfælde ser man ofte
efter faa Digitalisindgifter Bjærteslaget blive regelmæssigere,
samtidig med, at Aandenød, Cyanose og Bydrops høre op
og Urinmængden tiltager. Traube antager, at disse Til*
stande hidrøre fra en lamhedslignende Svækkelse af Bæm-
ningsnervesystemet, hvorved der betinges en slettere Ernæ-
ring af Bjærtet med efterfølgende Fedtmetamorfose, og frem-
hæver, at der under Lidelsens videre Forløb Intet opnaas
ved digitalis, fordi Bæmningsnervesystemet er blevet uimod-
tageligt for Irritation. At imidlertid Virkningen af digitalis
under disse Forhold ogsaa er begrundet i dens Indflydelse
paa de perifere Arterier, ses bl. a. ogsaa deraf, at Patien-
terne føle sig lettede efter dette Middel, selv om Pulsen ikke
bliver synderlig langsommere.

Bvor dette imidlertid indtræder, bliver, som Traube
har paavist, Bjærtet derved sat under gunstigere Betingelser
for Ernæringen, da det hovedsagelig modtager sit Ernæ-
ringsmateriale under diastole.

Digitalis kan kun for saa vidt kaldes et diureticum, som
det ved Bjærtesygdomme foranlediger Resorption af Bydro-
perne, derved en Fortyndelse af Blodet og indirekte en For-

');.Se »Ugeskr. f. L.« 3dje R. XIII. Bd. Nr* 4.

311

øgelse af UrinsekretioneD. Muligvis udøves der ogsaa en
direkte ladflydelse paa DiureBen ved Forøgelsen af det ar-
terielle Blodtryk.

Under febrile Sygdomme formaar digitalis for en Tid at
nedsætte Pulsbyppighed og Temperatur, og det anses af
Mange, som Hirtz, Traube, Eulp og Wunderllch for
det bedste antipyretiske Lægemiddel« I Følge Hirtz synker
Temperaturen efter digitalis i Løbet af 24 Timer ned til
normal Højde eller indtil 2 Grader derunder med 4erpaa
følgende burlig Stigen til den fysiologiske Højde; Pulsen
vedbliver derimod at synke mange Dage derefter, ofte med
truende syncope, og i nogle Tilfælde vedbliver den at være
langsom i 10, 15, 45 og 50 Dage, uden at den Syge føler
Ulæmpe deraf. H. raader til stadig at iagttage Puls og Tem-
peratur for i rette Tid at kunne holde inde med Brugen.
Eulp fandt i Pnevmoni, akut Ledderevmatisme ogPlevrlt en
Synken af Temperatur og Puls, men støtter sig kun paa faa
(8) Tilfælde ; han fandt, at Temperaturen i de fleste Tilfælde
faldt samtidig med Pulsen, llog saaledes, at den laveste Tem-
peratur i Halvdelen af Tilfældene indtraadte før den laveste
Puls. Pulsen begyndte at synke 22—48 Timer, Tempera-
turen 24—60 Timer efter den første Indgift; Helbredelse
indtraadte hver Gang. Ku lp raader til stærke Infuser, 2—4
Grammer til 120 — 180 Grammer Vand, men anbefaler lige-
som Hirtz at iagttage de Syge med stor Omhu.

Nogle Læger tro at have iagttaget en forhøjet Tempe-
ratur i Begyndelsen af en Behandling med digitalis. Detle
beror dog vist nok paa en Skuffelse; Temperaturen kan i
akute Sygdomme vedblive at stige trods de første Indgifter
af digitalis; men Virkningen af denne vil altid tidligere eller
senere indtræde. Legros fandt, at Temperaturen ofte bli-
ver stationær i 12 eller 24 Timer, men at den i Flertallet
af Tilfælde synker med Pulsen og i samme Forhold som
den og endnu, efter at Midlets Anvendelse er afbrudt, ved-
bliver at synke for derpaa hurtigere end Pulsen at vende
tilbage til det fysiologiske Standpunkt. Naar Gennemsnits-
temperaturen hos Børn efter Legros*s Iagttagelser er 37,28°,

312

fandt han, at den ved Anvendelsen af digitalia sank til 35,4^,
d. e. omtrent 2° under den normale Højde og 3 lil 8,85^
under Sygdommens Temperatur ved Begyndelsen af Behand-
lingen.

Costa Alvarenga^) er ved en omhyggelig Undersø-
gelse i talrige Sygdomstilfælde, navnlig af Pnevmoni, kommen
til følgende Resultat: Digitalis og dets virksomme Princip
Digitalin have en energisk nedsættende Indflydelse paa Puls
og Temperatur, som sædvanlig synke i de første 24 til 48
Timer efter de første Indgifter, ofte allerede efter 4 til 12
Timers Forløb. Det varer 40 til 76 Timer eller i Gennem-
snit 48^9 Time, Inden Temperaturen og Pulsen ere faldne
til den fysiologiske Højde. For at faa en hurtig Virkning
roaa man bruge et lofus af \^h til 2 Grammer af Planten
til 120 — 200 Grammer Vand ; men ofte er etlnfus af 1 Gram
til 200 Gramroer tilstrækkeligt til at fremkalde en Synken af
Temperatur og Puls. Virkningen af digitalis er desto mere
udtalt, jo højere Temperaturen, jo hurtigere Pulsen og jo
større Indgiften er. Temperatur og Puls begynde i Reglen
at falde samtidig og staa sædvanlig i Forhold til hinanden.
Dog naaer Temperaturen sit minimum snart samtidig med,
snart før end og snart senere end Pulsen, dog sædvanlig med
ringe Forskel i Tiden. Den laveste Temperatur, som Al-
varenga iagttog, var 35° og den laveste Puls 36 i Minut-
ten. Efter at have naaet sit minimum begynder Tempera-
turen at stige og vender tidligere end Pulsen tilbage til det
Normale. Ophører man med Anvendelse af digitalis eller Di-
gitalin, vedblive Temperatur og Puls i 1 til 3 Dage at synke
og forblive i 2 til 1 5 Dage paa et lavere Punkt end normalt,
uden at den Syge føler nogen Llæmpe deraf, undtagen
maaske Opkastning, Opstød og uregelmæssig Puls. I Reg-
len er en to Dage fortsat Brug af digitalis tilstrækkelig for
at bringe den febrile Temperatur og Pulsen ned til det Nor-

') Grundzuge der allgemeiDen clinischen Thermometrie UDd derTher-
mosemiologie und Thennocologle von Dr. P. F. da Costa AWa-
reDga, Abers, von Dr. O. Wncherer. Stattgart 1873.

SIS

male og derunder. Man maa afbryde Anyendelgen af digi-
talia, dersom der let opstaar Brækninger, Opstød og ure*
gelmæssig Puls ved Brugen af de anførte Indgifter. Saa
snart Temperaturen har naaet den fysiologiske Højde, er
det unyttigt, om ikke skadeligt, at vedblive med Brugen.
Virkningen af digitalis paa Aandedrættet er ubetydelig eller
ingen.

Alvarenga anser i Følge Ovenstaaende digitalis og
Digitalin for et af de kraftigste og hurtigst virkende antife-
brile Midler. Han anvender digitalis i Form af Inflis (1 Gr.
— 200 Or.); deraf tages den ene Tredjedel Kl. 4 om Eftm.,
den anden Kl. 6 næste Morgen og den sidste Kl. 10 om
Formiddagen. DIgitalinet giver ban som granules de Bo-
molie, 8 — 10 Korn om Dagen, sædvanlig 2 hver anden
Time ; i Reglen er en 2 Dage paa denne Maade fortsat Be-
handling tilstrækkelig til at bringe en Pnevmoni til For-
deling.

Ackermann nærer nogen Betænkelighed ved at anbe-
fale digitalié som antipyreticum overhovedet. Den efter læn-
gere Brug af digitalis ofte indtrædende Arytmi af Palsen,
som efter Forsøg paa Dyr maa anses for et højst alvorligt
Symptom, da den sædvanlig gaar umiddelbart forud for den
terminale Lamning af Hjærtet, gør det efter A.s Mening
tvivlsomt, om dets Anvendelse i febrile Sygdomme overho-
vedet er tilladelig. Ti Farerne ved en høj Temperatur bero
tildels paa dens lammende Indflydelse paa Hjærtet, som
under febrile Sygdomme hos Mennesket endog ofte frem-
kalder en lignende Arytmi som den, man efter digitalis kan
iagttage paa Dyr. Det bliver nu Spørgsmaalet, om Fordelen
af en ved digitalis opnaaelig, altid dog snart igen forsvin-
dende Temperaturformindskelse ikke opvejes ved de svæk-
kende Indflydelser, som Hjærtevirksombeden undergaar ved
dette Lægemiddel.

Idet nu Ackermann gaar ud fra, at Temperaturfor-
mindskelsen i Legemets Indre efter en Digitalinindsprøjtning
har sin væsentlige Grund i en forøget Blodtilstrømning til
den ydre Hud, stiller han den derved foranledigede Afkøling

i gamme Kategori Bom den afkelende Virkning af Sennops-
Imager og andre Hudirritamenter, der bevirke en Dilatation af
Hudkarrene og derved Tiletremning af Blod til Overfladen.
Naar nu det stærkt afkølede Blod vender tilbage til de indre
Organer, skulde det i Følge en af Rosenthai opstillet
Teori let kunne foranledige sygelige Tilstande i disse. Det
er imidlertid næppe rigtigt uden. videre at anse den afkø«
lende Virkning af digitalis i Febersygdomme for analog med
de ved Forsøg paa Dyr opnaaede Resultater. Ackermann
erklærer derfor ogsaa Spørgsmaalet om Anvendelsen af di«
gitalls i Febersygdomme for endnu ikke at have naaet sin
Afslutning. Maaske ville nøjagtige Iagttagelser over Spæn«
dingen i Aortasystemet, Temperaturen i rectum og paa Hu-
dens Overflade efter digitalis hos febersyge Patienter bidrage
til at bringe Klarhed over dette Punkt

Farlige Tilfælde efter NedsjnkiuMg af frewnede

Legemer«

I. Af Dr. R a y 8 8 1 Pfedder8heim Ted Wonn8. (Ytr ch. Areh. 58 Bd. 2 H.)«

I. I Februar 1841 aaok en Saars Dreog i Rebk. ved UUach et 30
Kreuzer- Stykke, da han blev Wiig i ain Leg. Jeg gav ham førat et
Bnekmlddel, aenere Afføringsmidler (ol. ric). Den Tserdlfnlde Mønt kom
11*6 for Dagena Lya. I længere Tid iagttoge Forældrene Udtømmelserne
fra Drengen, der stadig lod til at være rask; han havde tidligere yæret
opvakt, men var nu altid gnaven, træt, aløv; dog hverken klagede
han over Smerter eller hostede. — I første Halvdel af Oktober
s. A. havde han som sædvanlig spist tyk Mælk og Kartofler til Middag
og havde derpaa lagt sig paa Bænken bag ved den varme Ovn , hvor
han var sovet ind; pludselig kom han da til at kaste op, og Mønten
rullede nu hen ad Gulvet Den var lys og skinnende; Drengen blev
derpaa manter igen og holdt sig senere rask.

II. I Sommeren 1842 søgte en 33aarig Skolelærer ftra Radah ved
Scholten Hjælp hos mig, for formodet Hals- og Brysttæring; den for-
tvivlede Mand havde i Løbet af IVi Aar raadspurgt forskellige Læger,
men forgæves ; hans store Krop blev stadig tyndere, saa vel aom Halsen ;
ban var mager som et Skelet; træt af Livet, slæbte ban sig afsted un-
der evindelig Hoste med tyk, grøngul Opspytnlng og betydelig Kortaan-
dethed; Alle skyede ham paa Grund af Opspytningens aadselagtige Lngt.

315

Ved Undersøselse fandtes Lungerne overfjldte af rallende Slim; Mayen
Var spændt, nremstaaende, øm, kunde kun modtage flydende Føde. Efter
megen Spørgen fortalte den Syge en passant, at han for omtrent 2 Aar
siden Tar bleven meget vred under et Maaltid og havde slugt et Stykke
Flæskesvær, som han jnst tyggede paa. Han trode, at hans Lidelser
vare begyndte med hin Ærgrelse. — Jeg søgte Aarsagen til Ondet i
Maven og gav ham et Brækmiddel. Da det virkede, opkastede han et
lille rundt, i rigelig sejg Slim IndhyiletLegeme af en lille
Fingers Længde. Undersøgelsen viste, at det var et lille Stykke
Flæskesvær, saa baardt som Læder. — Faa Dage efter begyndte han
Igen at faa Lyst til fast Føde ; Hosten, Opspytningen og Smerten i Mave-
egnen vare næsten strax ophørte; han overtog atter sin Lærergerning og
tog snart til i Huld og Kræfter. Da han 1 1845 drog bort fra denne
Egn, var han sund og stærk som et ungt Menneske. Senere er saa vel
ban som den først omtalte Syge kommen mig af Syne.

III. D. 5te Oktbr. 1857 blev Jeg kaldet til Bissekræmmer J. Mayer
1 Horchhelm og fandt den Syge, der var i højeste Grad afmagret og
stadig sængeliggende, lidende af stærk hektisk Feber og af hæftig Hoste
med hvidgult, seigt, aadselagtlg lugtende Opspyt. Han var omgiven af
sine Nærmeste og væntede paa at blive befriet fra sine Lidelser. Fra
Septbr. 1856 havde forskellige Læger antaget, at han led af Lungesup-
puration og behandlet ham derfor. Undersøgelsen viste Lnngerne over-
fyldte med Slim, Maveegnen opdreven, øm, Tungen med tyk, gul Belæg-
ning, modbydelig Stank fra Munden og af Opspytningen. Efter den Sy-
ges Sigende havde han i Sptbr. 1856, medens han fortærede en tyk
Suppe, i sin Iver slugt et baardt Legeme. Han følte strax Smerte i
Halsen, senere langs Ryggen gennem Brystet ned til Maveegnen. — Un-
der den Forudsætning, at Sygdommen havde sit Sæde i Maven, fik den
Syge trods sin store Mathed og Åandenød et kraftigt Brækmiddel, hvor-
efter han opkastede en Mængde tyk, stinkende Slim og tiisidst Galde
Allerede i de næste Dage følte han efter lang Tids Forløb Lysten til
faste Spiser og til Drikke at vende tilbage. Det udtærede Legeme blev
synlig fyldigere; men Hoste og Slimopspytnlng holdt sig; knn var denne
sidste klar og fri for Lugt. Efter 14 Dages Forløb var den Syge kdm-
men sig i den Grad, at han kunde passe sine Forretninger, Ja endog
kunde tilbagelægge en Vej paa 4 Mil. Men paa denne Fodtur fik ban
stærkere, meget angribende Hoste og Smerte i Brystet, der senere trak
op mod Struben ; med stor Anstrængelse ophostede han først noget Blod,
derpaa en ru, porøs Stump Ben af Størrelse og Form som første Led af
en Mands Finger. Benstumpen lugtede endnu mere aadselagtlg og gen-
nemtrængende end den tidligere Opspytning. — Nu toge Hoste og Op-
spytning stadig af og hørte snart op; Huld og Kræfter vendte tilbage,
og han er for Øjeblikket fuldstændig helbredet og driver endnu sin Han-
del med Alenvarer i H. og Omegn, hvorom Enhver kan overbevise sig.

Den halve Gylden, det sammenrullede S^kke Flæskesvær og den
ru, porøse Stump Ben bleve meget nøjagtig undersøgte.

Hvis de Syge vare bukkede under, vilde Anatomen i alt Fald i de
to sidste Tilfælde hverken have anset Flæskesværet eller Benstumpen
for Sygdoms- og Dødsaarsag ; men at de dog have været Aarsagen, frem-
gaar af, at Helbreden blev fuldstændig genvunden, efter at de vare
Qærnede.

316

II. Efter Dr. W. HambargerM 1 Gabel (Bøhmen). (Berl. klin. Wschr.

1873. 28. 29).

En 70aarig Mand af kraftig LegemsbygDiDg og sandt Udseende kom
en Poraarsmorgen kørende fra sit Hjem, der laa tre Mile borte, til Ga-
bel. Ved at stige ud af Vognen besirimede han, maatte strax bæres til
Sængs, kom til sig selv efter anvendte Oplivningsmidler, men vedbleT
dog at være stærkt omtaaget. Vel kendte han sine Nærmeste; men han
saa adspredt ud, kunde ikke forstaa, hvor han var henne, og lod i det
Bele taget til helt at have mistet Hukommelsen. Det oplystes, at han
hidtil havde holdt sig usædvanlig rask og forretningsdygtig efter sin Al-
der, at han levede maadeholdent og paa nogle af og til indtrædende An-
fald af Gigt nær næsten aldrig fejlede Noget. I de sidste 8 Dage havde
han Imidlertid klaget over Mathed, Glemsomhed, nogen Svimmelhed af
og til samt Mangel paa Madlyst. Han tabte Lysten til at arbejde og vai
forstemt, medens han plejede at være munter og jovial. For at adsprede
Tankerne havde man formaaet ham til den omtalte Rejse. — Ved Un-
dersøgelsen var han kendelig febrilsk. Paa den beskrevne Omtaagethed
nær vare alle Nervesystemets Funktioner i Orden; kun havde han sovet
daarllg i de sidste Nætter. Ansigtet var noget rødt, med ængsteligt Ud-
tryk, Pupillerne noget udvidede, Læberne cyanotiske. Aandedrættet til-
trak sig strax Opmærksomheden: det var kort, besværligt, 36, men gav
ingen subjektiv Følelse af Kortaandethed. Det gik for sig i venstre Bryst-
halvdel, medens den højre stod ganske stille. Aandedrætsbevægelserne
paa venstre Side vare stærke, næsten voldsomme, Ribbensmellemrum-
mene usædvanlig store, Perkussionen klangfuld lige ned til det nederste
falske Ribben, Mellemgulvet lavtstaaende; HJærtematheden kun hørlig ved
dyb Perkussion, rykket nedad til 6te— 7de Ribbensmellemrom, ikke ud-
videt. Anslaget tydeligst ved Spidsen af Brystbenet, Lydene rene i Hjær-
tet og 1 de store Pulsaarer, uden Forstærkelse af 2den Lyd i Lungepuls-
aaren, Aandelyden i v. Lunge ru, veslkulær, pueril, uden Railelyd.
Højre Brysthalvdel ubevægelig, Ribbensmellemrummene smalle. Ribbe-
nene ubevægelige, Brystmaaiet Vlt" mindre end paa v. Side, Aandelyden
ganske manglende, ingen Railelyd, men Perkussionen forpaa til 3dje,
bagpaa til 7de Ribben ret fuld og klar, dog lidt kortere end paa v. Side.
Ingen Hoste. Ved Indaandingen var der Indtrækning af Hjærteknlen, af
Gruberne over hægge Nøglcben og af jugulum. Milten følelig under
Ribbensranden. Stoludtømmelse sparsom, Urin naturlig.

At der forelaa et Emfysem i v. Lunge, var aabenbart; Manglen af
Bronkialkatarr og af Hjærtehypertrofl betegnede dette som akut. Et saa-
dant plejer imidlertid kun at vise sig enten i Dødskampen eller ved Til-
stopninger afLuftrøreteller dets Grene, især efter akute Sygdomme, som
Mæslinger, Skarlagensfeber, Difterit o. a., om hvilke der her ikke kunde
være Tale. 1 nærværende Tilfælde maatte man betragte Emfysemet som
suplementært, da den h. Lunge viste sig at være sat fuldstændig ud af
Virksomhed. Her (i h. i.unge) var Modsætningen mellem den klare Per-
kussion og det manglende Aandedræt særdeles gaadefuld. Da der hver-
ken var nogen Indskrumpning af Brystkassen eller mat Perkussion i
større Udstrækning, kunde der ikke tænkes paa Følgerne af pleuritis
eller pneumothorax , og da Processen, som anført, maatte antages at
være akut, kunde man kun henvende Opmærksomheden paa en meka-
nisk Tilstopning af højre bronchus, der vel er den eneste Omstændig-
hed, som kan hindre Luftens Indtrængen, naar pleura er sund og Ind-

') Afgaaet ved Døden 1 1872.

317

aaDdiDgBmasklerne funktionsdygtige. Et fremmed Legeme kande Tan-
skelig formodes, da der Iklie var Spor af de Kvælnings- og Hosteanfald,
som sædvanligvis ledsage Tilstedeværelsen i Luftvejene af et saadant, og
det kunde kun antages, at bronchus var udfyldt af Slim , pus eller Blod,
saaledes som man Jo stundom træffer det i Lungebetændelser eller Tu-
berkuloser; denne Formodning bavde ganske yjst imod sig, baade at den
sygelige Tilstand maatte være begrænset i paafaldende Grad, og at Ana-
mnesen Intet oplyste desangaaende; men det var alligevel den mest sand-
ftynlige Diagnose, bvilken ogsaa meddeltes de forbavsede Omgiyelser, som
alene havde kunnet tænke paa en Hjærnelideise.

Efter Brugen af et svagt Infus af ipecacuanha (1 : 250) fandtes Til*
standen om Aftenen forværret: han laa i en halvt slumrende Tilstand,
men kunde dog let vækkes. Cyanose af Næse og Læber ti i tagen, Aande-
drættet besværligere, 44, Huden varmere, stærkere Tørst, Kræfterne sva-
gere, P. lille, 120, Lungernes Tilstand uforandret med Undtagelse af
temmelig rigelige smaablærede Rallelyd i v. Lunge. Forf., der fastholdt
sin Diagnose, gav et Brækmiddel med 4et faste Forsæt at gøre Trakeo-
tomi, hvis det ikke virkede. Et Kvarter efter at den Syge havde faaet
A Gran Brækvinsten, opløst i en Skefuld Vand, (Ik ban Kløgninger og
dermed et stærkt Hosteanfald, som endte med, at han opspyttede en
i rigelig, tyk Slim indhyllet grøn Ært, der var bulnet ud
til en middelstor Bønnes Størrelse. Et Par vandagtige Opkast-
ninger fulgte efter. — Derefter indfandt sig øjeblikkelig Bedring: den
Syge greb strax til højre Side af Brystet, drog flere dybe Aandedrag, blev
ogsaa i psykisk Henseende som forvandlet, kendte pludselig sit Opholds-
sted igen og smilede venligt til alle sine Nærmeste. Da Forf. saa den
Syge næste Morgen, maatte han forestilles for ham, eftersom der slet
ikke var nogen Erindring om, hvad der var foregaaet i de sidste Dage;
men for Øvrigt var hans Væsen i enhver Henseende naturligt, og da
Hukommelsen var vendt tilbage, fortalte han, at han for 8 Dage siden
under et Maaltid havde faaet en grøn Ært •! den gale Hals« , hvilken
han forgæves havde søgt at hoste op; efterhaanden var den ubehagelige
Fornemmelse forsvunden , og han liavde ikke tænkt mere over denne
Hændelse. Gyanosen var nu borte, efter en god Søyn følte han sig kraf-
tigere, svedte Noget, tørstede kun lidt og længtes efter Mad. Aande-
drættet var let og roligt, 24, ensartet paa bægge Sider, Emfysemet paa
V. Side havde tabt sig, tiljærte og Milt fandtes paa deres naturlige Plads.
— Den Syge levede endnu en halv Snes Aar efter denne Begivenhed.

Forf., der indrømmer, at hans Diagnose vel vilde have været endnu
heldigere, hvis han forud havde læst en lignende Sygehistorie som den
meddelte, gør lEpilirisen opmærksom paa, at, ihvorvel det ofte hænder,
at et fremmed Legeme, der forhindrer Luftens Adgang til Lungerne eller
et større Parti af samme, medfører øjeblikkelig eller efter meget kort
Tid paafølgeode Død, saa have dog baade Louis, Dupuytren,Des-
sault, Ueyfelder og Wagner meddelt Exempler paa, at saadanne
Legemer kunne forblive Uger, Maaneder eller Aar i Luftrøret eller en af
dets Grene uden at bevirke Døden, ja med fuldstændig Helbredelse, naar
de endelig blive Qærnede. Faren for hurtig Død ved saadanne Tilfælde
findes at sUa i lige Forbold til den Fuldstændighed, hvormed Luf-
tens Adgang forhindres, saa at spidse, kantede eller skiveformede Lege-
mer ikke dræbe saa hurtigt som runde (f. Ex. Bønner og Ærter hos
Børn). Naar man kort efter Ulykkestilfældet ved Avskultatlon overbevi-
ser sig om, den Grad, hvori Luften endnu kan trænge ind, kan man
derfor ogsaa stille en temmelig sikker Prognose. 1 det foreliggende Til-
fælde maa det antages , at Ærten ikke har været stor nok til fuldstæn-

S18

dig at tilstoppe LaftrørsgreoeD (Luftrøret og dets Grene ere som bekendt
meget vide hos gamle Folk), men at den først ved efterhaanden at bulne
ud har bevirket de farlige Tilfælde. At den venstre Lunges suplemen-
tsre Virksomhed og deraf følgende, gradvis opstaaede emfysematøse Ud-
vikling har bidraget meget til at holde den Syge 1 Live, kan ikke be-
tvivles. — At de lokale Tilfælde (Kvælningsanfald) vare saa lidet frem-
trædende hos den Syge, forklarer Forf. nærmest ved at antage, at Ærten
strax maa have sat sig fast i en eller andeo lille Fordybning af Slim?
hinden; ti ellers hænder det almindelig, at et nyt Kvælningsanfald ind-
finder sig, hver Gang det fremmede Legeme enten paa Grund af Bevæ-
gelser af hele Kroppen eller ved et dybt Aandedrag skifter Plads, og at
de konsekutive HjærnetUfælde (sædvanlig beroende paa Blodoverfyldning
i Hjærnens og Hjærnehlndernes Blodaarer og Haarkar) først indflnde sig
efter en Række af saadanne Kvælningsanfald. 1 den foreliggende Syge-
historie er det paafaldende, at de lokale Tilfælde vare sporløst forsvundne,
efter at HJærnetllfældene (som her kom usædvanlig kort Tid efter Ulyk-
kestilfældet) vare begyndte; selv naar der er coma tilstede, pleje saa-
danne Syge at hoste lidt og at gribe til Halsen af og til; men Siigt
manglede ganske her, og denne Mangel medvirkede i væsentlig Grad tli
at vankellggøre Diagnosen.

idera har, som Enhver her til Lands ved, slet ikke
vist sig hos os i dette Aar. Ikke desto mindre har Kø-
benhavn flere Gange været nævnet i aLancet* blandt de
angrebne Byer, bl. A. ogsaa 1 en ledende Artikel af 20de
Sptbr., hvor denne By nævnes tillige med Helsingør,
hvorfra det siges, at Sygdommen er overført til Helsingborg
og Omegn. 1 samroe Artikel hedder det, at Sygdommen
over Jylland er vandret til den vestlige Del af Mordtysk-
land. At alle disse Efterretninger ere blottede for al virke-
lig Grund, idet der ikke vides at være'forekommet et eneste
Koleratilfælde i Danmark i Aar, bør formenUig bringes til
Kundskab for vore engelske Kolleger i Pressen.

Fn Ildluidet.

Kalot. I Hamborg døde der fra 28de Sptbr. til 4de Oktbr. 8, og
der anmældtes fra 5te til Ilte s. M. 12 nye Tilfælde.

1 Berlin er der i Ugerne fra 18de til 25de Sptbr. og fra 25de Sptbr.
til 2den Oktbr. anmældt henholdsvis 90 og 41 nye Tilfælde. Indtil sidst
nævnte Dag var der i Alt anmældt 847 Kolerasyge, af hvUke 201 vare
helbredede, 572 døde, 74 ander Behandling.

1 Speyer optræder Sygdommen med Hæftlghed, idet der tU 9de
OkU)r. var anmældt 274 Sygdomstilfælde, 132 Dødsfald. Paa den sidst
nævnte Dag alene anmældtes 23 nye Tilfælde, 20 Dødsfald.

319

1 Wien tager Epidemteo fremdeles af: fra 23de tli 30te Sptbr. ad-
mældtes knn 113 nye Tilfælde, 66 Dødsfald. I Omegnen af Byen holder
Sygdommen sig vel endnu, især i de Smaabyer, der ligge TedJærnvejs-
llnlerne; men disse Epidemier ere hyerken 1 Udbredelse eller Hæftighed
af større Betydning.

I Bergen forekom der et nyt Tilfælde d. ISdeOktbr. Paa Sandø
i Norland tar der til d. 7de Oktober 5 angrebne, 4 døde.

BedsiUd. D. 19de Sptbr. døde i Frankerig Fysiologen G oste, 66
Aar gammel. Han nød en stor Anseelse ikke blot 1 den yidenskabelige
Verden, der kunde paaskønne hans store For^ænester af Tore Kundska-
ber til UdYlkiingshistorien , men ogsaa i større Kredse, fordi han i det
sidste Par Aartier af sit Liv bayde sin Opmærksomhed stærkt benyendl
paa et rent praktisk Øjemed, nemlig den kunstige Fiskeavl, hvis Fremme
1 Frankerig for en stor Del skyldes hans Bestræbelser baade som For-
fatter af større og mindre Afhandlinger desangaaende og som praktisk
Leder af de derhen hørende offentlige Foretagender.

Bekeidtgtrelse flra JnstltsiidiilsierM af 17de Oktkr. 1873 es Ophøyelse
tf Jastittnhilsteriets Bekendtgørelse tf 30te Aygait 1873 aagaaettde 9%nsk'
stattaiager med lensyn tU Skibe, der ankeiime fra Lubeck.

Justitsministeriets Bekendtgørelse af 80te Avgust d. A. angaaende
Anvendelse af Bestemmelserne 1 Lov om Foranstaltninger tU at forhindre
den asiatiske Koleras Indbringelse ad Søvejen af 1ste Maj 1868 paa Skibe,
der ankonmie fra LQbeck, sættes herved strax ud af Kraft.

Bekradtgerelse fra JutltsBintsteriet af 2Ue Oktkr. 1873 •■» at Be-
fleflUMlsene I Le? af Iste Mi^ 1898 Indtil fldere træde I Kraft med leuyn
til Sktte, der ankemme fra' Bergen eg NeafeL

De 1 Lov angaaende Foranstaltninger til at forhindre den asiatiske
Koleras Indbringelse ad Søvejen af 1ste Mi^ 1868 Indeholdte Bestemmel-
ser træde indtil videre i Virksomhed med Hensyn til Skibe, som an-
komme fra Brrgen og Neapel.

Denne Bestemmelse træder strax i Kraft

Den medidnske Læseforening.

Da der paa den til d. Ilte Oktober indvarslede ordent-
lige Generalforsanrling ikke mødte et tilstrækkeligt Antal
Medlemmer, vil Generalforsamlingen blive afholdt i Forenin-
gens Lokale Lørdagen d. 25de Oktober Kl. 7 Eftm. For-
uden de i Lovene bestemte Æmner vil der blive forhand-
let et Forslag fra Bestyrelsen til Forøgelse af Foreningens
Haandbibliotek.

Oktbr. 1873.

Beilyielseat

■H

820

' ^ I Følge Meddelelse fhi Stndslægea ere i Dgen fra. Gned.
d. 15de Oktbr. til Tirad. d. 21de Oktbr. 1873 (bsgge iokl.)
aniDsldte fra Lægerde i Eøbenhava 1 AU 473 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 334, nemlig:

B$ra fra

Frt.

u-s.

S.1

wfcrtåar.

ha«.

Brystkatarr • •

. 26

Lungebetændelse

•

.. 9

Halsbetændelse .

. 17

•

Faaresyge . .

•

Kighoste . . .

■

Revmatisk Feber

Mæslinger • .

•

Kopper • • .

•

Skaalkopper • .

•

Skarlagensfeber .

•

Koldfeber . • .

Gastraak og tyfoid

Peb!

Blodgang . . .

•»

• »'

Diarré. . • •

, 29

1«

Kolerine . . •

Strubehoste • •

•

Diphtheritis . .

•

Ansigts- og anden Van-

drerosen . .

• •

. '

Barselfeber . .

• •

•

Skørbug . . .

• •

■

107 110 63 44

334

Af de 0T6DDæynte epidemiske Sygdomme ere d^ fleste Tilfælde
forekomDe i: Vesterbrogade, Adelgade og Østergade; relativt 1 Forhold
tU FoIkemæDgdeo derimod i: Istedgade (0,60 pCt), Dosseringen (0,60)
og Østergade (0,40).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: revm. Feber 2, gastrlsk Feber i. Koldfeber t og Hals-
betændelse 1; samt desuden: Gonorré 5 og veneriske Saar 8 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 54, veneriske Saar 32, konstitu*
tionol Syfilis 17, Fnat 8, blenn. Øjebetændelse 3, Zona 2, Urticaria 4,
Underlivsbetændelse 2, HJærnebetændelse 3, Farankler 4 og Erytemer 2
Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 118 Læger.

c. A« R«ltielf Porlif. Blanco Lanoi Boftrykkeri.

Købedba? ■. •. h Rfrbr. I87S.

Ugeskrift for Læger.

3«« bkUu) xvl Nr. 21.

e*.

Redigeret af Dr. f. Trier«

Indhold: T. Bilde: ^fidomiiig« itiltsfai^ike PtrMd Titf fknH tg Rmtbmi Im Bri,
Mjito Tcd tt 8j|éift«iir. Htof if IfkihaTii ItiUUMitiM fer Avfut 4871.
OdMTMlM. Takaoct. M méiciiskt Mikak i Ubnårn. PeilMiiUi Ogii^
liga apidanuaka SjgdaoM i labcahani.

J^endommelige stetoskopiske Forhold wtå PleTrit ^
Pmtmou hos Bmv, belyste Ted to Sygehistorier.

Af Dr. med. V. Badde.

Nedenstaaende to Tilfælde af Plevrit og PneYmoni hos
Børn, der ere behaDdiede paa Kommanehospitalets 2den
Afdeliog (Prof. Brun niche), frembyde i flere Henseender
mærkelige stetoskopiske Fænomener, der fortjæne en nær-
mere Omtale ikke blot paa Grund af deres teoretiske Inter-
esse, men ogsaa for de Vink, de give med Hensyn til den
ofte vanskelige Diagnose af disse Affektioner. Navnlig er
det første Tilfælde særlig oplysende paa et af de vanskeligste
Punkter af den stetoskopiske Diagnostik, nemlig DifiTeren-
tialdiagnosen mellem en Pnevmoni og en middelmaadig
plevritisk Ansamling.

1. E. P.. 3'/« Aar gi. Indlagt b/472. Pi. havde fra sin første Barn-

dom lidt af skrofuløse Affektioner, naYolig furunkuløse og ekzematøse
Huderuptioner, kerato-conjanetivitls og Øreflod. Tillige hayde han været
i høj Grad rakitisk, og hans Benbygning frembød næsten alle de for
denne Sygdom karakteristiske Deformiteter. 14 Dage før Indlæggelsen

3d)ø Kakk« ISd« Bd.

322

yn haa begyndt at hoste, bley kortaandet, fik Feber, Smerter 1 Siden
og opspyttede rigelig Slim.

Ved Indlæggelsen var han 1 bøj Grad medtagen, stærkt cyanotisk,
med kølige Extremiteter og lille Puls. Hotten kom i hyppige og svære
Anfald, der havde tydelig Karakter af Kighoste og ofte ledsagedes af
Brækninger. Od over bægge Lunger hørtea en Masse finere og grovere
fugtige Rallelyd.

Brysttilfældene holdt sig i den følgende] Tid uforandrede, han havde
Indtil 24 svære og pinlige Hosteanfald i Døgnet og mellem disse eu
stadig kort Stønnehoste, Ezpektorationen rigelig og Opkastningerne
hyppige. Naar undtages Rallelydene, der stadig vare tilstede, Tezlede de
stetoskopiske Fund fra Dag til Dag betydeligt; men efter 8 Dages For-
løb hUv følgeoda atetoakopiske Billede mere konstant: klar Perkusslon
over hele v. Lunge, vesikulær Respiration og talrige Rallelyd. Paa h.
Forflade dæmpet og tympanitisk Perkusslon og bronkial Respiration.
Paa h. Bagflade var Perknaslonen stærkt dæmpet over det Hele med
Undtagelse af reg. interscap. og den inderste Del af reg. infrascap., hvor
den i en Stribe langs Rygsøjlen af V/t" Bredde var stærkt tympanitisk
indtil en Baandsbred under Skulderbladsvinklen ; Respirationen var over
det Hele udtalt bronkial og forstærket, Stemmegenlyden og Stemme-
fremltua overalt kendeligt forstærkede, men navnlig oyer det tympanitisk
lydende Parti, Rallelydene ogsaa paa denne Side talrige og navnlig
nedad fine og subkrepiterende.

Tilstanden forværrede sig imidlertid, Kortaandetheden naaede en be-
tydelig Grad, den største Del baade af Dagen og Natten laa han forover
bøjet i Sængen, blaalig i Ansigtet og paa Eitremiteterne, med lille Pula,
kølig Hud og meget døsig. Den 19de April foretoges derfor

kapillær Thoracentese
i 9de Ribbensmellemmm 1 den Indre Skapulærlinie, hvorved udtømtea
210Kubctm. klar, lidt grønlig, serøs Væd ske. Ved Operationens Slutning
havde alle de abnorme stetoskopiske Fænomener, paa Rallelydene nær,
øjeblikkelig tabt sig; Perkussionen havde klaret sig, og over de tidligere
matlydende Partier var Respirationen bleven vesikulær, baade Stemme-
genlyd og Stemmefremitns af den normale Styrke. Samtidig vare ogsaa
i^eblikkelig de svære asystoliske Symptomer svundne, han sad over Ende
I Sængen med naturlig Hudfarve, kraftig Puls, førnøjel og legende, uden
Spor af Kortaandethed.

Allerede et Par Dage senere var Tiistanden imidlertid igen ligeaom
før Operationen, Dæmpningen og de øvrige stetoskopiske Tegn paa Plev-
raansamlingen havde naaet den samme Udstrækning, og alle de asysto-
liske Symptomer vare Ugesaa truende og fordrede en Gentagelse af
Operationen. Ved denne udtømtea 125 Kubctm. Vædske, og ligeaom
Cørate Gang blev øjeblikkelig baade Perkussionen og Stemmelreoiitua
normale, og Respirationen tabte ain bronkiaie Karakter, medana aamtidåg

328

alle baade de obJektiTO og subjektive Tegn paa den hindrede G frkalation
I det lille Kredsløb forsTindt.

Der koDQ vel atter herefter et ringe Recidiv af Ansamlingen; men
dette tabte sig dog hurtigt igen. Derimod vedbley Kighosten, og dea
iapillære Bronkit blev Aarsag til en katarraUk Pnevmoni over hele h.
øvre Lungelap, medens baade Perkusslonen og Respirationen holdt sig
normale over den nedre Lap. I Løbet af nogle Maaneder tabte Kighosten
sig lidt efter lidt, medens derimod Resolutionen af Pnevmonien knn
gjorde meget langsomme Fremskridt, og den 13de November udskreves
han, endnu med sin Fortætning, men for Resten med godt Almenbefln-
dende og i en betydelig bedret Ernæringstilstand.

Af oveDStaaende Sygehistorie ses det let, at netop paa
deDTid, da de asystoliske Tilfælde vare mest fremtrædende
og truede med at fremkalde pludselig Død, hvis ikke en
indgribende Behandling bragte hurtig Bjælp, netop da var
Bestemmelsen af Brystlidelsens Art overordentlig vanskelig,
idet Diagnosen maatte vakle mellem en katarralsk Pnevmdni
af h. nedre Lungelap og en pievritisk Vædskeansamling paa
samme Sted. Anamnesen maatte nærmest bringe til at
tænke paa det Første, navnlig paa Grimd af den diffuse
kapillære Bronkit, der jo ogsaa kort Tid senere gav An-
ledning til en pnevmonisk Infiltration af hele h. øvre Lunge«*
iap, og paa den anden Side var der ingen Smerte eller
lokal Ømhed paa det afficerede Sted, som kunde ledo Tan^^
ken hen paa en Betændelse i pleura. Som vi strax skulle
se, var Differentialdiagnosen heller Ikke mulig ved Steto-
skopiens Bjælp, naar man alene tog Hensyn til de Tegn,
som hidtil i Haandbøgerne og Monografierne have været
anførte som de afgørende.

Som et Tegn paa begyndende Ansamling nævnes Od-
vidningen af Brystkassen. Ved Vurderingen af dette Symptom
maa det imidlertid ikke glemmes, at, medens bægge Bryst-
halvdele have samme Omfang hos Børn under 1 Aar, faar
den h. Side allerede fra det 2det Aar af Overvægten, og i
det 7de kan denne Forskel endog beløbe sig til V*\ hvor
derfor, som i det foreliggende Tilfælde, Affektionen har sit
Sæde paa h. Side, maa man vel vogte sig for at overvurdere
Betydningen af en ringe Overvægt i Maalet. Heller ikke

324

er UdvidniDgen ved smaa Ansamlinger saa betydelig, som
man skulde vænte, da Vædsken skaffer sig Plads ikke blot
ved at forskyde Brystvæggen, men ogsaa ved at komprimere
Longen. Føje vi nu endelig hertil, at en Pnevmoni ogsaa
kan bevirke nogen, om end ikke saa stor en Ddvidning af
den tilsvarende Del af Brystvæggen , er det indlysende, at
JMensurationen, hvor værdifuld den end er ved store Ansam-
linger, kun kan have en ringe Betyduing som diagnostisk
Tegn ved de smaa. I det foreliggende Tilfælde maalte h.
Side omtrent W^ mere end v.

Ved exsudativ Plevrit skal endvidere Perkussionsdæmp-
ningen være mere intens og Resistancefornemmelsen ved
Anslaget større end ved Fortætning af Lungevævet; men det
gælder naturligvis kun, hvor Vædskelaget har en større Tyk-
kelse, og ikke hvor det, som her, er tyndt og udbredt.
Dernæst plejer ved Plevrit Dæmpningsgrænsen at stige
jævnt nedenfra opad, idet den stadig beskriver en Linie, der
staar højest bagpaa og sænker sig noget udad og fortil i
Sideregionen og paa Forfladen, medens derimod Pnevmo*
nien giver Dæmpning enten over en hel Lungelap paa en
Gang eller paa den bekendte Stribe langs Hvirvelsøjlen eller
endelig paa flere forskellige Steder af Brystets Overflade.
I det foreliggende Tilfælde tabte imidlertid ogsaa dette Tega
sin Betydning, idet netop samtidig med Ansamlingens Op-
staaen den kapiilære Bronkit sandsynligvis gennem tempo-
rære Tilstopninger af enkelte Bronkialgrene og de deraf bo-
tingede Spændingsforandringer af Luften i 'de tilsvarende
Lungepartier forandrede Perkussionsforholdene paa en saa-
dan Maade, at Udbredningen af den konstante Dæmpning
ikke lod sig nøje forfølge.

Det er bekendt, at Lydbølger ved deres Overgang fra
jbI Medium til et andet delvis tilbagekastes i Begrænsnings-
fladen, naar Mediernes Konsistens er forskellig, og jo større
denne Forskel er, des betydeligere Reflexion. Derfor er
den svækkede eller manglende Respiration og den svækkede
Stemmegenlyd saa fortrinligt et Tegn paa Plevraansamliog
hos vome Mennesker. Ikke saaledes hos Børn, her er det

325

tlegel, at man over en AnsamliDg hører baade Bronkofoni
og forstærket bronkial Respiration, og det selv om Vædske-
massen er forholdsvis meget betydeUg. Af 22 Tilfælde af
Pievrit hos ^ørn savnede Ziemssen') kun i 1 disse
Symptomer, og selv i et enkelt Tilfælde, hvor hele den paa-
gældende Brystbalvdel ved Sektionen fandtes ftild af purn-
lent Eisudat og Lnngen laa stærkt komprimeret, blod- og
lufttom op imod Hvirvelsøjlen, vare de kendeligt fremtræ-
dende under Sygdomsforløbet. Dr. Hirschsprung^) har
derfor med ftild Ret gjort opmærksom paa, at, medens man
hos den Voxne nødig vil paracentere paa et Sted, hvor ikke
al Respiration mangler, maatte man, hvis man stillede denne
Fordring bos Barnet, opgive ethvert operativt Indgreb. Af
det foreliggende Tilfælde ses det, at der endog kan være
en paatrængende Indikation for øjeblikkelig Operation, me-
dens Respirationen er forstærket bronkial og Stemmegen-
lyden kraftigere end paa den sunde Side. Den teoretiske
Forklaring herfor er ikke vanskelig. Exsudatet komprimerer
Lungevævet, uddriver Lnflen mere eller mindre fuldstændigt
af Alveolerne, og er nu Trykket ikke saa stærkt, at ogsaa
Bronkierne sammentrykkes, faa disses Ymgge den Fasthed
og Stivhed, som er nødvendig for, at de kunne koncentrere
Lydbølgerne, baade de, der meddeles fra de svingende Stem-
mebaand, og de, der dannes ved Luftstrømmens Gnidning
mod Væggene af de Kanaler, den passerer. Paa Grund af
den barnlige Brysthules mindre Dimensioner bliver nu Væd-
skelaget selv ved forholdsvis betydelige Ansamlinger ikke
tykt nok til at hindre Forplantningen af den forstærkede
Lyd, og navnlig gælder dette, hvor der er Dyspnø tilstede
og Luften under et stærkt Tryk passerer trachea og de store
Bronkier og derved frembringer en kraftig Gnidningslyd.
Derfor kunne vi heller ikke paa dette Punkt søge nogen

') Hago Ziemssen: Pleuritis u, PDeumooie im Kindesalter. Berlin

1862. S. 69.
') Bemærkninger om Empyem bos Børn. tUgeskr. f. Læger* 3dje R.

XIII. Nr. 14.

326

gikker Hjælp for DifTerentialdiagDosen, særlig naturligvis hvor
Talen er om miodre Ansamlinger.

Forskellen i Stemmevibrationens Styrke har altid været
betragtet som det bedste og tilforladeligste Skelnemærke
mellem en Fortætning i Lungevævet og en Vædskeansamling
i Plevrahulen, idet den almindeligvis er forøget ved den første
og svækket ved den sidste Sygdomsform. Ganske sikkert
kan den ogsaa over en Fortætning føles stærkt svækket,
naar Bronkierne ere opfyldte af en uelastisk Masse, f. Ex*
Slim, der ikke tillader Svingningernes Forplantning, og hos
Børn træffes dette forholdsvis hyppigt, fordi Bronkialrørene
ere snævrere og Kraften til at expektorere mindre; her vil
imidlertid en gentagen Undersøgelse oftest hæve Tvivlen;
bar nemlig en kraftigere Expektoration hortfjærnet de ob-
turerende Masser, vil Vibrationen alter føles forstærket. I
mange Tilfælde er det ogsaa vanskeligt at faa Barnet til at
synge eller skrige saa kraftigt, at Svingningerne fra Stemme-
baandene ere stærke nok til at forplantes gennem Luften i
Bronkierne og gennem disses Vægge ud til Brystets Over-*
flade. Men hvor disse hindrende Momenter ikke ere til-
stede, betragte selv de omhyggeligste og mest erfarne Iagt-
tagere (Ziemssen, Steffen o. A.) Vokalfremitus som e.t
afgørende Tegn, der absolut bestemmer DiGTerenlialdiagno-*
sen, hvor de andre Tegn glippe. Saa skarpt udtalt, er denne
Paastand imidlertid ikke rigtig. For det Første kan Vibra-
tionen være i ikke ringe Grad svækket over en pnevmonisk
Fortætning, naar denne er udbredt <^g har givet Anledning
til en betydelig Volumenforøgelse af det afQcerede Parti;
Lungen trykkes nemlig derved fast op mod Brystvæggen o^
formindsker saaiedes dens Sviogningsævne. Paa den anden
Side fremgaar det utvivlsomt af det foreliggende Tilfælde,
at en Ansamling kan forstærke Stemmefremitus; ti i samme
Øjeblik, som Vædsken var bleven hortfjærnet ved Toracen-
tesen, var ogsaa Vibrationen saa vel som de øvrige steto-
skopiske Fænomener vendt tilbage til det Normale. Teore-
tisk lader dette sig ogsaa let forklare. Det Tryk, som An-
samlingen udøver paa Lungen, komprimerer denne og gør

827

den følgelig skikket lil at ledeSviDgQingerDe bedre end den
normale Lunge. Overvejer nu den eaaledes betingede For-
øgelse af Ledningsævnen den Bindring, som er en Følge af
E&sudatets Tilstedeværelse og den, ved smaa Ansamlinger
rigtignok ringe, Spændingsforøgelse af Brystvæggen, der be-
virkes ved Ansamliogens Tryk, vil Totalresultatet naturligvis
blive en Forstærkning af Exkursionerne paa det Sted, hvor
Ansamlingen har sit Sæde.

Det maa derfor betragtes som en stor Vinding, at Dr.
Hirscbsprung i det ovenfor omtalte Arbejde har angivet
et nyt og hidtil upaaaglet Tegn, som i mange Tilfælde vil
være i Stand til at løse Tvivlen, hvor alle de andre steto-
skopiske Fænomener kunne tydes paa forskellig Maade.
Efter at han er bleven opmærksom der paa, har han konstant
fundet) at ved Empyem hos Børn, selv hvor Sækken er helt
fuld af Vædske, og maaske tydeligst her, er Perkussions-
tonen halv klar tympanitisk over en Bræmme langs columna
fra basis op mod radix pulmonis i en to eller tre Fingers-
bredders Udstrækning. Jeg har oftere truffet dette Fæno-
men ved Plevraansamling hos' Voine og da navnlig i Be-
gyndelsen og Slutningen af Sygdommen, altsaa paa den Tid,
da Vædskemassen er mindst, og skønt der endnu mangler
sammenlignende kliniske og patologisk-anatomiske Undersø-
gelser over Vædskemængdens Indflydelse paa Fænomenets
Fremkomst, maa jeg udtale som min Overbevisning, at det
ogsaa hos Børn særlig fremkommer ved mindre Ansamlin-
ger. Herved formindskes ingenlunde dets Betydning i dia^
gnostisk Henseende, da det jo netop er her, man trænger
mest til det, og det var saaledes ogsaa i det her beskrevne
Tilfælde væsentligst det Tegn, som satte os i Stand til at
stille den rette Diagnose. Den kaiarralske Pnevau>ni har,
som bekendt, netop særlig Tilbøjelighed til at give tidligst
og stærkest Dæmpning paa den omtalte Bræmme, og i et«
hvert Fald vilde den ikke kunne give en Dæmpningsfigar
som den omtalte sammen med de øvrige stetoskopiske For-
andringer, som vare tilstede.

Den tympanitiske PerkussionstoQe kan efter Dr. Hir sch-

328

spruDgg MeniDg ikke hidrøre fira LuDgen paa den afflce*
rede Side, da « Fænomenet netop fremkommer stærkest, hvor
Lungen er trængt koncentrisk opad og indad mod sin Rod.
Sandsynligvis er det den udspilede Lunge fra den anden
Side', som lyder igennem ved Perkussionen og giver denne
sin Karakter; det er ogsaa den Forklaring, som Walshe
(Blichers Oversættelse S. 103), der vist nok har kendt dette
Perkussionsforhold, men kun taler flygtigt derom, antyder,
naar han taler om horisontal Impuls og horisontal Ledning.«
Af Grunde, som jeg nærmere skal udvikle, maa jeg imid-
lertid fastholde en anden Opfattelse af Aarsagen til Fæno-
menets Fremkomst.

Den tympanitiske Perkussionstone opstaar som bekendt
gennem regelmæssige Svingninger af det lydglvende Medium.
Betingelsen for, at en udspændt Membran skal give en tym-
panitisk Tone, er derfor, at Trykket paa hægge Sider af den
er ens, da ellers Exkursionerne ville blive størst til den Side,
hvor Trykket er mindst, og omvendt. Den normale Lunge-
tone er ikke tympanitisk, og det fordi Lungens Elasticitet
bevirker en Formindskelse af det Tryk, som den indvendige
Side af Brystvæggen og ^Lungens Overflade udøve paa hin-
anden og saaledes paa den omtalte Maade betinger en Ure-
gelmæssighed i Svingningerne for bægge Mediers Vedkom-
mende. Lungens Elasticitet eller, om man vil, dens Eon-
traktilitet er altsaa den Faktor, som fjærner Perkussionsto-
nen fra det Tympanitiske, og det viser sig derfor ogsaa
som gennemgaaende Regel, at, jo mindre den i Virksomhed
værende Elasticitetskraft er, desto mere nærmer Tonen sig
til det Tympanitiske, og omvendt. Komprimeres nu den
ene Lunge af et Exsudat, vil den modsatte Brystlialvdel ud<*
vides og. Lungen vil udspiles, for at den optagne Luftmængde
saa meget som muligt kan nærme sig til det Normale; men
derved vil netop Elasticiteten sættes i stærkere Virksomhed
og saaledes den Faktor, som fjæmer Tonen fra det Tympa-
nitiske, blive mere fremtrædende. I Virkeligheden faar man
under saadanne Forhold ingenlupde en tympanitisk Perkus-
sionstone over den sunde Side, tværtimod er den baade

S29

kortere og bøjere end Dormalt. Det er det samme MomeDt,
som betinger, at man ved Perkussion af et skrigende Barn
ofte faar en fuldstændig mat Tone under Exspirationsfasen,
navnlig over den nedre Del af Brystets Bagflade, medens
Perkussionen i Inspirationsfasen er klar og rungende; ved
den stærke Virksombed af Bagpressen og den samtidige
Forsnævring af Stemmeridsen forøges nemlig Spændingen af
Luften inden i Lungerne og dermed den Trykforskel, som
l^ærner Tonen fra det Tympanitiske. Dette lader sig ogsaa
let efterligne ved Førsøg; blæser man nemlig paa et Kada-
ver en normal Lunge stærktop, giver Perkussionen af Bryst*
væggen en ikke tympanitisk Tone. Den tympanitiske Tone
paa den syge Side kan derfor umuligt stamme (Va den sunde
Side, da der her ikke foreligger Betingelser for en saadan
Tones Fremkomst. Hvis den nævnte Forklaring var rigtig,
maatte man jo ogsaa vænte at 6nde den samme tympani-
tiske Stribe ved Pnevmonier og ved større plevritiske An-
samlinger hos Voxne; ogsaa her er jo den sunde Lunge
mere eller mindre udspilet, og dog er som bekendt Dæmp-
ningen her lige saa intens langs columna som i de ydre
Regioner. Paa det anførte Sted taler W als be nærmest om
en Ledning af den tympanitiske Tone fra den syge til den
sunde Side og ikke i modsat Retning, hvorfor hans Ord ikke
lade sig applicere paa det foreliggende Spørgsmaal.

Efter min Mening kan den tympanitiske Tone kun stamme
fra Lungen paa den syge Side; denne komprimeres nemlig
af Exsndatet ind mod columna, medens den større Del af
Vædskemassen søger udadtil. Gennem Kompressionen frem-
kommer som bekendt Betingelsen for Dannelsen af regel-
mæssige Svingninger, idet Lungeelasticitetens Indflydelse paa
Trykforboldene formindskes eller ophæves ganske, og da
tillige Lungen paa det nævnte Sted ligger nærmest ved Bryst-
væggen, vil den ved Perkussionsanslaget frembragte Ryst-
ning i mange Tilfælde kunne trænge gennem Vædskelaget
og sætte den underliggende Lunge i Svingninger, der da
maa give en tympanitisk Tone. Derved bliver det ogsaa
let forklarligt, hvorfor Fænomenet hyppigere optræder hos

330

Børo end hos Voxae ; dels er nemlig bos de første Vsdake-
mængden mindre, dels er Brystvæggeo mere bøjelig og
eftergivelig, saa at Ristningen ved samme Styrke af Ansla-
get lettere meddeler sig til de dybere liggende Dele. Lige-
ledes er det indlysende, hvorfor Fænomenet svinder ved
store Ansamlinger hos Voxne; sænker man et luftholdigt
Tarmstykke ned i Vand og perkuterer gennem et Plessi-
meter Vandets Overflade, vil den tympanitiske Karakter, som
Tonen derved faar, aftage, efterbaanden som Tarmstykket
sænkes, dybere, indtil Tonen tilsidst bliver helt mat.

Efter Dr. H.s Mening kan en saadan Forklaring ikke
akcepteres, efterdi Exsudatet komprimerer Lungen opad mod
bilus og saaledes fjærner den stærkt fra Perkussionsstedet*
Her mangler imidlertid aldeles, som Jeg tidligere bar berørt,
bevisende Sektionsfund, og i de Tilfælde, bvor jeg har lagt«
taget Fænomenet, kan der ikke have været Tale om en saa*
dan Forskydning opad. Jeg bar nemlig konstant fundet, at
over den samme Bræmme, hvor Perkussionen var tympani-
tisk, var ogsaa lige til dens nederste Del den bronkiale Re-
spiration og Bronkofonien stærkest og Stemmevibrationen
kraftigere end over de øvrige Partier, hvor Lungen ved
Vædske var adskilt fra Brystvæggen, og af nærliggende
Grunde forudsætter dette som en nødvendig Betingelse, al
det mellemliggende Vædskelag paa dette Sted maa have
været tyndest. Paa lignende Maade er det let at modbevise
den Formodning, at Fænomenet skulde skyldes Medsving«-
ninger i den luftboldige Mave eller Tarmkanal«

II. Laura L., 3 Aar gi. Indlagt ^^9 71. Pt har tidligere nydt ea
god Helbred. For 8 Dage siden begyndte hun at hoste, Hosten var
først mild, senere blev den hæfllgere, og et Par Gange hostede han
Blod op mundfaldvis. Seaere har der beatåndlg været Blodstriber I
Ei^ektoratet, Nattesøvnoo bar været férstyrret af Hosten, og han mas
ofte sidde over Ende i Sæogen paa Grund af Kortaandethed. logea
AppeUt, stærk Tørst, men ellers lugen fremtrædende febrile Symptomer.

Hun ses nu vel næret, med rigeligt subkutant Fedtvæv, er noget
kongestioneret til Ansigtet Ved Perkussionen faas ringe Dæmpning
nnder v. Nøgleben, under h. er Tonen lidt tyrapanltisk, paa bægge
SMer er ReBplntionea veslkulær, ledsaget af aooore Rallélyd , Stemme-^

SSl

genlyden ikke foratærket. Paa Bagfladen en ringe Dæmpning i den
øverste Del af h. reg. infraspin. og tilsvarende Del af intertcap., Respi-
rationen her bronkial. Over hele Bagfladen heres en stor Mængde
grovere og finere Ballelyd. Underlivet lidt opdrevet, ellers naturligt
P. 120. Tp. 39,6.

**/9. Tp. 38,4, P. 120, Resp. 48, ledsaget af bestandig Klagen, med
stærk inspiratorlsk Indtrækning af Epigastriet. Hun har sovet ret godt.
Hosten af og til hæftig, i Reglen synkes Expektoratet; men i de opbragte
Klatter er der bemærket Blodstriber. Ansigtsudtrykket lidende, Farven bleg,
Næsevingerne bevæge sig under Aandedrættet , Halsvenerne ikke svulne,
Fontanellen lukket, 20 Tænder tilstede. Brystkassen er noget indsnævret
ved Basis. Perkusslonsdæmpningen er tydelig i h. Skapnlærregion,
Stemmegenlyden forstærket; men Respirationens Karakter kan ikke he«
stemmes paa Grund af Barnets Skrig. Under v. Nøgieben er Perkus-
sionstonen kortere end uoder h. Hjærtelydene rene. Urinen indeholder
lidt Æggehvide, Kloridernes Mængde normal. 1 G. Jævn Aabnlog.

*^'9. Tp. 39—38, P. 120, Resp. 48. Der høres udtalt bronkøfl
Respiration og stærk Bronkofonl i h. supraspln. og øvre Del af infraspin.

Vio. Tp. 38,8— 39., P. 1 20, Tilstanden uforandret. Hun døser meget,
af og til komme svære Hosteaufald» hvorved opbringes et slimet, blod-
blandet Expektorat, Appetiten ringe, Aabningen i Orden. Stetoskoplen
uforandret, den bronkøse Respiration ug Brokofonien i h. Skapulærregion
er stærkt fremtrædende.

Vio. Tp. 89— 38,f, P 132. Resptratlooen har i h. Skapulærregion
tabt noget af sin bronkøse Karakter, Perkusstonen er her tillige mindre
dæmpet, men udtalt tympanitisk. Derimod er Perkusslonen endnu dæm-
pet I h. reg. iDfrascapul., hvor Respirationens Karakter ikke kan be-
stemmes nøje paa Grund af de talrige, grovere og finere, fugtige Ralle-
lyd, der ogsaa, om end i ringere Antal, høres ud over de øvrige Dele af
Brystets Overflade.

Vio. Brysttilfældene forværrede, klynker bestandig og har næsten
ikke sovet i Nat. Stetoskopien som i Gaar, dog høres færre Rallelyd
over h. Lunge, og Respirationen er udtalt bronkøs i h. reg. infraspin.
og tilsvarende Del af interscap. — Døde Kl. 1^4 Efterm.

Sektion Vio71 Kl. 10 Form. (Prosektor Fenger).

Liget Ikke synderligt afmagret, ringe Dødsstivhed tilstede. I Bjær-
teposen findes en ringe Mængde klar serøs Vædske. HJærtet sundt.

1 V. Lunge er Vævet overalt luftholdigt, rigelig blodfyldt. Spredt
gennem hele Lnngen, men talrigst henimod Bagfladen af nederste Lap
findes større, mørkere Partier med iobolær Begrænsning, der ere bløde
at føle paa, og hvor Vævet indeholder mindre Luft end paa de øvrige
Partier. Baade af de større og de mindre Bronkier kan der udpresses
en hvidlig, halvsejg Slim. Broskiaisiimb Inden er lojlceret og lidt op
flosset

832

H. Lunge i det Væsentlige som y. , kon findes 1 ørre Lap et fast,
paa Snitfladen fremragende Parti af en lille Valneds Størrelse, midt
igennem« hvilket der forleber en middelstor bronchus med gabende lamen.
Det er overalt dækket af luftholdigt Lungevæv af samme Beskaffenhed
som Vævet i v. Lunge og er fjærnet *U'* fra Lungens bageste Over-
flade.

I Tynd- og Tyktarmen udbredt foUikalær Katarr.

I bægge Nyrerne nogen Papillærkatarr. Under Mikroskopet ses
Epitelcellerne i Urlnkanalerne lidt kornede.

Sektionen bekræftede saaledes fuldstændigt den kliniske
Diagnose. Sygdommen var forløben under den sædvanlige
Form, først en kapillær Bronkit, der havde givet Anledning
til Dannelsen af udbredte, men smaa Atetektaser og endelig
paa et enkelt Sted en pnevmonisk Infiltration. Det Mærke-
lige ved Tilfældet er nu, at en Infiltration af en saa ringe
'Udstrækning og beliggende saa dybt nede i Lungevævet har
kunnet diagnosticeres, medens det er den overvejende Regel,
at endog ikke lidt større Infiltrationer, beliggende langt
nærmere ved Lungens Overflade, unddrage sig den steto-
skopiske Diagnose.

Den dæmpede Perkussion i h. Skapulærregton, som var
tilstede allerede ved Indlæggelsen, har aabenbart ikke været
betinget af den pnevmoniske Fortætning. Dels strider det
nemlig mod al Erfaring, at en saa lille og saa dybtliggende
Fortætning skulde kunne modificere Perkussionslonen, dels
blev Dæmpningen netop paa dette Sted langt mindre udtalt
de to sidste Dage før Døden, medens de bestemmende
Tegn paa Pnevmonien vedbleve at være næsten uforandrede.
Dæmpningen paa dette Sled har selvfølgelig haft samme
Aarsag som den i h. Infraskapulærregion og i v. Infrakla-
vikulærregion, nemlig den formindskede Luftmængde og de
talrige smaa Atelektaser i de perifere Dele af Lungen. En
ringe Dæmpning vil allerede indtræde, naar Luften afspærres
i et større Parti af Lungen ved Tilstopning af de tilførende
Bronkier, og denne Dæmpning vil da ogsaa svinde, saa snart
det tilstoppende Slim opspyttes. En stærkere Dæmpning
vil indtræde, naar Tilstopnfngen varer længere Tid, hvad
enten dette skyldes en betydeligere Svulst af SlimhindeQ

333

eller en større Svækkelse af Muskulaturen i Bronkierne eller
Brystkassen, hvorved en kraftigere Expektoration umuliggø«
res; den stagnerende Luft nedenfor Tilstopningen vil da
resorberes, det mere eller mindre lufttomme Væv vil blive
Sædet for en passiv Hjrperæmi og en deraf følgende rigeligere
serøs InØltration, kort sagt, der vil deraf resultere alle de
fysikalske Betingelser, der gøre Perkussionstonen høj, tom
og dæmpet. Den senere indtrædende klarere Perkussion
i Skapulærregionen har her været betinget af en rigeligere
Expektoration , hvorved en fuldstændigere Kommunikation
med den ydre Luft er bleven genoprettet, hvilket ogsaa
fremgaar deraf, at der samtidig hørtes rigeligere Rallelyd
paa dette Sted. At Tonen tillige fik en tympanitisk Karakter,
skyldtes Infiltrationen af Parenkymet med flydende Stoffer,
hvorved Lungevævets Spænding formindskedes.

De Fænomener derimod, hvoraf Pnevmonien diagnosti-
ceredes, nemlig Bronkofonien og den bronkøse Respiration,
hørtes kun umiddelbart over den og kunne kun bave haft
deres Udspring fra den. Den nødvendige Betingelse for
deres Opslaaen er nemlig, at en middelstor bronchus paa en
Ikke altfor kort Strækning (Qere Linier) omgives af fuldstæn-
dig lufttomt Væv, samt at den ikke er tilstoppet. Disse Be-
tingelser forelaa ikke paa noget som helst andet Sted i
Lungevævet, medens netop i det pnevmonlsk infiltrerede Parti
de andre anatomiske Forandringer, der gaa Haand i Haand
med Pnevmoniens Od vikling, maatte begunstige de nævnte
Konsonansfænomeners Fremkomst. Efterhaanden nemlig som
Pnevmonien udvikler sig, aftager Svulsten af Slimhinden i
de deri indesluttede Bronkier, og de øvrige Væv, hvoraf
deres Vægge bestaa, blive tykkere og fastere; som Følge
heraf forløbe Bronkierne som stive, faste Rør gennem det
fortættede Lungevæv, og da Væggen paa Grund af Betæn-
delsen taber en Del af sin Elasticitet, udvides de ofte i ikke
ringe Grad. Som minimum for Størrelsen af en pnevmo-
nlsk Icflltration, der skal kunne give de nævnte Avskulta-
tionsfænomener, angives i Qaaodbøgerne og Monografierne
i Almindelighed 1'^ i Diameter; men af det foreliggende Til-

334

telde fremgaar det, at denne Grænse er sat noget for højt.
Grunden endelig til, at disse patologiske Lyd kunde hørea
gennem et saa tykt Lag af Lungevæv, er aabenbart den
samme, som betingede den dæmped« Perkussionstone, nem-
lig det omgivende Vævs ringere Lufthoidighed, dets større
Fasthed og den deraf betingede større Lydledningsævne;
paa samme Tid, som Perkussionen var klarere i h. Skapu-
lærregion paa Grund af det underliggende Vævs temporært
større Lufthoidighed, vare ogsaa Konsonansfænomenerne
kendeligt mindre fremtrædende.

Vdtog af HubMlutYiis Hørtalitetstabel
for Avgiist 1873.

(Heddelt af Stadslægen).

I Avgust 1873 har Dødsfaldenes Antal været 437, nemlig
225 af Mdk. og 212 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager yare:

Ilte

Kopper. Varlolæ

tfæsltnger. Morbilll

Skarlagensfeber. Scarlatina ....
Ondartet tlalssyge. Dlphtherftis . .

Strabehoste. Groap

Righoste. Tussis convnUiva ....
Tyfoid Feber. Febris gaslr. & typh.
Elantematisk Tyfus. Typhus exanth.

Blodgang. Dysenterla . ^

Asiatisk Kolera. Cholera asiatica .
indenlandsk Kolera og akut Diarré.

Gholerlne & Catarrhus intesti-

naiis acutus 45

Brystkatarr. Bronchltis aouta • • « 2
Ansigts- og Vandrerosen. Erysipe-

las fac. & ambul ' •

Baraeireber. Febrfa paeiperalls. . • •
Akut LedderevmaUsme. Febris

rheumat •

Lungebetændelse. Pneononia ... 7
Drankergalskab. Delirium tremena. ■
BrændeviQssygdom. Alcoholismus

chron • • • •

Konvulsioner. Eclampsla 25

Akut Hjærnevandsot. Uydrocephalns

acut . • 10

Kertelsyge. Scrophulosls 1

Lungesvindsoti Phtbisls pnlmooum •

Bsn mnBm

Av. 4-5 Av. 5-15

•

2
1

■

2
2

16
1
4

V. MmL lijite. lAlL

6
3
2

3
6

2
2

I
8
3

1
24

2
2

6
2

2
2

20
3

335

i Alf.

Kræft Caocer •

Syfllis. Syphllis acqaisita & con-

genita 1

Apoplexi. Apoplexia cerebii .... •
Organisk HJærtesygdom. Morbuacordls •
Brigbts Sygdom. Nephritis album. •
Død under Fødslen og i Barselsæng,

udenfor Barselfeber. Mors \n partn

A ex puerp

Selvmord. Sulcldluok . • •

Anden voldsom Død. Mors fnTolunt

åt violenta

Tæring hos Smaabørn. Atrophia 1n-

fantlHs 40

Alderdomssvagbed. Marasmus senilis •
Ptndsellg Død uden bekendt Aarsag 3

Dødsaarsag ubekendt

Andre aknte Sygdomme 27

Andre kron. Sygdomme 8

Dødfødte .17

Død uden Lægebehandling 2

1-5 Aar. M5

Itr. lod.

iTiiÉr.

lAlL

• •

0 •

• 0

« ■

• •

• ■

» •

•

B 1

• 1

•

2 a

i 3

2 1

■ «

•

• ■

VdnæTBelM. D. 20de Oklbr. er Bestalling for Prof., Dr. med. C. M.
Reisx som Overlæge ved det kgl. Frederiks Hospital bleven stadfæstet.

Takaice. En Plads som Reservelæge i Marinen bliver ledig fra 1ste
Deebr. — Ansøgninger indsendes til Stabslægen inden den 12te Novbr.

Bet nedlcfaiske Selskab I KtbeihtvB. Møde Mandag den 3dje Novem-
berl873 Kl. 7 (Østergade Mr. 15). Prof. Drachmann: Om Massage.
Mindre Meddelelser.

Da Br. Etatsraad^ Dr. med. Dahlerup, efter i en lang
Række af Aar at have fofestaaet en af Frederiks Bospitala
m^dicinake Afdelinger, i disae Dage har fratraadt denne
Stilling, opfordre Dnderlegnede de ældre og yngre Læger
Bamt medicinske Studerende, soxA ere komne i Forhold til
ham under denoe hans Virksomhed og med os dele Ønsket
om at ndtale vor Anerkendelse og Tak for den, til at sam-
les til et Festmaaltid Lørdag den 8de November.

En Liste er fremlagt hos Br. Boghandler Jacob Lund/
St. Købmagergade Nr. 31. Listen sluttes Onsdag den 5te
November.

C. Laige. I. Levisea. i. SeMnerfeMt.

336

I Følge MeddaleUe fra SUflsIægeo ere i Ugea fra.Onsd.
d. 22de Oktbr. til Tirgd. d. 28de Oktbr. 1873 (bægge iakl./
aumældte fra Lægerne i København i Alt 485 Sygdomstil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 363, nemlig:

Boro fra

Brystkatarr . . .
Lungebetændelse •
Halsbetændelse . .
Faaresyge . . •
Kighoste ....
Revmatisk Feber •
Mæslinger . . .
Kopper . . • •
Skaalkopper • . •
Skarlagensfeber • .
Koldfeber. . • .
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. . • •

Diarré

Kolerine • . ; •
Strubehoste . • •
Diphtheritis . . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . .
Barselfeber . . .
Skørbug • . . .

ndf.

frt

49
12
19

18
3

1
10

•

13
1

o-o,
28

4
15

•

5-1
16
2
1
1
5

•
3
2

3
7

•

1
1

8
3
2

108 121 73 42

■oder I lu. Shmu.
7 139
29
44
3
9
11
1

9 49

4
1

19
3
2

363^

Af de ovennsTiite epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne 1: Vesterbrogade, Droonlogensgade og St. Kongensgade; re-
lativt i Forhold til Kotkemængden derimod i: Tordeoslgoldsgade (l,oo
pCt), Pederhvidtfeldtstræde (0,70) og Thorupsgade (0,70).

Af de ovenfor anførte 33 Tilfælde af gastrisk og tyfoid Feber har 1
været exantematisk Tyfus fra LygleveJ Nr. 10, hvor tillige er forekommet
2 Tilfælde af tyfoid Feber.

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 3. revm. Feber 2 og Longebetændelse 1;
samt desuden: Gonorré 2, veneriske Saar 1 og konst. Syfilis 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 47, veneriske Saar 25, konstitu-
tionel Syfilis 17, Fnat 15, blenn. Øjebetændelse 2, Zona 3, Urtlcarla 5,
Stomotitis t, Furunkler 2 og Influenia 1 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 118 Læger.

o. A. RtitMli Foriaf. Blaac« Laaof Bortrykhéffi.

iøbeiihftf ■. i. & RøTbr. I81S.

Ugeskrift for Læger.

M" Rskin xvk Nr. 22.

■S99aaBBEB99SB59SS9aeBaaBBBBBaS9BSB!BSaai

Redigeret af Dr. f. Mer«

Indhold: 8tadf*Ht: Mndad« riwi m«4 Imiji til to Betjdiiig ftr iMMftiM tf Cn-
TiiM. Ckr. Peterifi: Lmjw aed » Uftrk — MMdie. Dai. CfI4:
lufim øf ^ NI Bmi åiH^e i fabrikkar ■. t. af IMe laj 4873. r. €kr.
Irtf-Jaiiai: •■ hwiUiliig« af ImmI ckiie. ^åft&f^Uim. Skrinbar fri
JuUtaiiiitaMt af iite af Ma Okttr. 4873. Maidlf fra JaaliUa. af 5(a laThr.
4873. fra DAadK. DAag af libaikaTii lartaliletiUbel fer Saj^ankcr 4873.
HaMMMr. ØKMllig* ifManialia SjgliiiBe i labiabaTi.

Retroieiio mteri uti Etmaym til dens Betydiiig fer

KoMeptiMi ^ (SnviAtet.

Af Profe«8or» Dr. Stadfel4t.

En 42 Aar gammel Kone havde født 9 Gange ved Naturen , første
Gang I en Alder af 24 Aar, sidste Gang i alt 39te Aar; bno Indfandt
sig d. 15de September 1870 i Fødselsstiftelsens gynækologiske PoUkll nik.
Bnn antog sig besvangret midt 1 Jonl s. A., men havde for Øvrigt be-
fundet sig vel indtil d. 6te Sptbr., da hun var begyndt at lide af Tyngde
•g Trængsler i takkenet samt af Urinbesværligheder, der stege til fuld-
stændig Umulighed for at udtømme Urinblæren ; der blev en Gang ud-
tømt 2 Kilogr.^Urin med Kateter. Hun havde ved første Undersøgelse
i Polikllniken ikke udtømt Urin 1 24 Timer, og der fandtes derfor en
fyldt Blære, som ragede 7—8 Gtm. op over Symfysen. Ved Undersø-
gelsen gennem vagina føltes samtidig den svangre nterns c^troflekteret
med fundns ind 1 Konkaviteten af os sacrum, og Vaginalportlonen højt-
staaende, presset op bag øverste Del af symph. pubis. Retroflexlonen
af nterns blev konstateret ved bimanuel Undersøgelse, efter at Blæren
uden større Vanskelighed var udtømt, og da Jeg trykkede Bagvæggen ind
over Symf^en , var Jeg i Stand til at føle promontorlum tydeligt oven
over Uterlnsvalsten. Vinklen mellem cervix og corpus nterl var om-

34Jt aafcU ie4« N.

338

trept 90 Grader og Bøjningsstedet let at føle. Den udtømte Urin, om-
treDt 2 Kilogr., var noget plumret, af en let ammoniakalsk Lugt. Dia-
gnosen blev derefter: retroflexio uteri gravidt med begyndende
Inkarcerationatllfælde.

Ved Indlæggelsen i Fødselsstiftelsen næste Dag blev hua Igen un-
dersøgt med samme Resultat, Blæren blev udtømt, Pt. lagt til Sængs,
og Katetret anvendtes flittigt indtil Aftenbesøget. Da Jeg ved dette vilde
foretage Reposition af den retroflekterede uterus, fandt Jeg meget uvæn-
tet fundus ateri paa sin Plads, lacunar vaginæ post. tom og Vaginalpor-
tionen midt i Bækkenet, med andre Ord, den 1 3dje Maaned svangre
mpjiia paa flin iUMTmale Plads, om end stadigt med Antydning til Bøj-
ning mellem corpus og cervix uteri. Jeg var vis paa min tidligere Dia-
gnoses Blgtigbed og fik den yderligere bestyrket ved fortsat Undersøgelse.
Det viste sig nemlig i de nærmeste Dage, at den foran omtalte Ned-
presning af fundus i Konkavlteten af os sacrom og VaginaJportionens
Leje tæt bag Symfysen lode sig fremkalde ved direkte bimanuelt Tryk
pia fundus og coUam uteri, og at denne Stilling af Organet igen lod
sig hæve ved Tryk i modsatRetnIng. Den svangre uterus kunde saa-
ledes drejes omkring en Tværaxe, tænkt gennem det omtalte Bøjnings-
sted mellem corpus og cervix. ^ Blæren udtømtes nu flittigt i Løbet af
et Par Uger, Blærekatarren helbrededes, og da uterus var bleven saa
stor, at fundus ikke kunde glide ned under promontorium, odskreves
hun til memmet. Hun fødte ved Naturen et levende, fnldbaaret Barn
sidst i Marts 1871. Barselsængen forløb normalt, og ved Undersøgelsen
d. 26de Maj s. A. fandtes uterus i en* spidsvinklet Retroflexion
med Vaginalportionen midt i Bækkenet. Flexionen lod sig rette med
Sonden, som kunde føres 8 Ctm. ind.

Denne SvangerskabshiBtorie godkender Rigtigheden af
Tyler Smiths og Andres Paastand, at Retroflexion af ute-
rus har været tilstede tidligere, naor den træffes under
Svangerskabet og giver Anledning til InkarcerationstUfælde;
den viser i det Mindste, ai Udviklingen kan gaa for sig paa
den nævnte Maade. Der var imidlertid noget Usædvanligt
ved Tilfældet, idet der var Meget, som tydede paa, at
der er en vis Intermission i Inkarcerationstilfældene, som
gaar forud for den blivende Inkarceration, og at Bugpres*^
sen eller Trykket af de andre Underlivsorganar
dog spiller en vis Rolle i ætiologisk Henseende.

leg har nu senere haft min Opmærksomhed henvendt
paa Svangerskabernes Forløb ved retroflexio uteri, og skønt
mine Undersøgelser ikke have givet mig Anledning til yder-

S39

Ugere at klare Spergsmaalet om den oven beskrevne Inter-
mission i Inkarcerationstilfældene, have de dog ydet mig
Erfaringer, som afvige fra de sædvanlige Anskuelser om Be*
tydningen af retroflexio uteri med Hensyn til Konception og
Graviditet; jeg tror derfor, at en Meddelelse derom kunde
være af Interesse.

M. Simø har som bekendt forbeholdt retroflexio uteri
en betydningsfnld Plads i Ætiologien af den Sterilitet, som
viser sig senere hen i Livet. Disse Lejeforandringer kunne
selvfølgelig foraarsage Sterilitet, og det er uden Tvivl Til-
fældet med de skarpvinklede, især immobile Retroflexioner;
men jeg tror dog, at M. Sims*s Optællinger i det Hele give
et urigtigt Begreb derom, fordi de ere baserede paa Under*
søgelsen af asterile Kvinder«, hos hvem den fundne Bøjning
af uterus strax er noteret som Aarsag til Steriliteten, uden
Hensyn til andre mulige Aarsager. Jeg er nu gaaet den
modsatte Vej i min Unders'øgelse ; jeg er nemlig gaaet ud
flra de Tiltelde af retroflexio uteri, som jeg har truCTet paa
-^ uden Hensyn til Steriliteten — , og naar jeg i Alminde-*
lighed undersøger disse Kvinders Ævne til at undfange, er
Billedet af Relroflexionens Indflydelse mindre trøstesløst.
Af de Tilfælde, jeg har observeret i de sidste to Aar, har
jeg kun benyttet Kvinder mellem 19 og 50 Aar, gifte, med
nogenlande Garanti for et virkeligt ægteskabeligt Samltv.

Min Statistik kommer til at - omfatte 86 Tilfælde af i
det Mindste retvinklet Retroflexion, hvor de ovennævnte Be-
tingelser vare tilstede, og hvor der ikke blev anvendt nogen
mekanisk Behandling for at rette Bøjningen. Hos 8 af disse
Kvinder har jeg i de forløbne 2 Aar set Svangerskab op-
staa; jeg har fulgt dem fra Svangerskabets Begyndelse, havde
hos de 7 konstateret Retroflexionen før Konceptionen og
hos dem alle igen efter Puerperiet. En af disse Kvinder er
endog svanger paa ny under min Observation. Af de øv-
rige (28) havde 7 kun været « sterile* i 2 Aar. Det fore-
kommer mig, at disse Erfaringer staa i afgjort Modstrid med
den gængse Lære. Af en almindelig Svangerskabsstatistik
fremgaar tiet ogsaa, at disse Kvinder havde bidraget ganske

340

hæderligt til Befolkningens Forøgelse, idet de have født 138
Gange til rette Tid, o: 3,7 Svangerskaber paa hver, altsaa
netop det samme Middeltal af Svangerskaber, som M. Dun-
c an bar fundet for gifte Koner i Edingburgh og Glasgow.

Ingen af disse 8 Kvinder aborterede; i den meddelte
Journal var der Omstændigheder, som truede med at hidføre
Abort; men Faren drev over ved en hensigtsmæssig Be-
handling. I de andre Tilfælde var der ikke engang Sym-
ptomer, som tydede paa en truende Abort, og ved Under-
søgelsen i 2den — 3dje Svangerskabsmaaned var ftindus ret-
tet i Vejret og Bøjningen tilsyneladende hævet. Der er i
det Hele kun forekommet 1 5 Aborteringer i de 36 Kvinders
Liv, og det kan næppe siges at være noget stort Ant ai. Jeg
skal dog tilføje, at disse Aborter forekom hos et lille Antal,
og Retroflexionen synes derfor at have nogen ætiologisk
Betydning for den habituelle Abort.

Det vil fremgaa af mine Meddelelser, at man bøjr være
varsom med at søge Sterilitetens Aarsag hos en Kvinde i en.
tilstedeværende retroflexio uteri og i det Hele med at tro,
at denne Lejeforandring i og for sig er en væsentlig Hin-
dring for Konceptionen. Jeg gentager nemlig, at Retro*
flexionen kan medføre Sterilitet, men langt fra gør det i alle
Tilfælde. 1 terapevtisk Henseende kunne vi drage den Er-
faring, at man skal vaage vel over Kvinder med retroQexio
uteri i de første Svangerskabsmaaneder. Hvis der viser sig
Tilfælde, som tyde paa Abort, bør man, selv om de ere in-
termitterende, søge at fjærne Faren ved i Tide at rette Or-
ganet og holde Kvinden i absolut Ro, indtil uterus er ble-r
ven saa stor, at den ikke mere ved Bugpressen o. s. v. kao
trænges ned under promontorium. Kan man ikke holde
Patienterne i Sængen, vil man bedst kunne fjærne Faren ved
at rette uterus i Vejret og ved at holde den i Stillingen med
et Hodges Pessarium; i |de Svangerskabsmaaned vil dette
kunne udtages.

Diagnosen af en svanger retroflekteret uterus med In-
karcerationsfænomener vil vel i Reglen kunne stilles med

341

Lethed. Jeg skal dog henlede Opmærksomlieden paa, at
der er en patologisk Tilstand, som kan give Anledning til
Forvexling med Retrofleiion af den svangre uterus; det er
nemlig en mindre retrouterin Svulst i fossa Douglassi med
peritonltiske Tilfælde. Jeg bar haft 2 saadanne Tilfælde i
de sidste Aar, hvor Diagnosen var særdeles vanskelig ved
første Undersøgelse, og den ene Pt. var endog indlagt i Fød-
selsstiftelsen af en erfaren Kollega, for at Abort kunde frem-
kaldes. Der føltes en let pastøs Svulst nedtrængt i lacunar
post. vaginæ, og Vaginalportionen føltes tæt op mod forreste
Bækkenvæg. Ved Observation i et Par Dage blev de peri-
tonitiske Tilfælde formindskede saa meget, at Diagnosen lod
sig stille med Sikkerhed, idet man tydeligt kunde føle, at
hele uterus var presset fortil af den retrouterioe Svulst, der
uden Tvivl udgik fra Ovariet. Vi fattede strax Mistanke
imod det antagne Svangerskab, fordi Vaginalportionen var
ret fast, uden Spor til den Emollition, som er et af de tid-
ligste Tegn paa Svangerskab ; men Visheden fik vi først efter
nogle Dages Observation.

Læsion med en Hofork — Helbredelse.

Af prakt. Læge Ghr. Petersen i Hornsyld.

Der er en Tid paa Aaret, hvor i det Mindste Lægerne paa
Landet have en hel Del Tilskadekomne under Behandling, —
det er Høsten og den derefter følgende Tid fra Juli til Ok-
tober; men medens det især er Maskinerne, der have Skyl-
den i den sidste Halvdel af dette Tidsrum, er det Leer og
Forke, som spille Hovedrollen i den første, og det er et
saadant Tilfælde, — et Saar ved en Fork, — jeg skal tillade
mig kortelig at meddele.

b. 30te Juli i Aar kom en Mand kørende til mig med
en I4aarig Pige, der tilsyneladende laa bevidstløs i hans
Arme. Efter at hun imidlertid med stort Besvær var bragt
af Vognen og baaren ind, saa jeg dog, at hun formaaede

342

at 8taa, naar bun blev støttet; men ban flaidt hen i Søm,
8aa snart jeg ikke talte til hende, klagede og jamrede sig
uafladeligt af Smerte i Panden, og Blodet flød ud af Næsen,
ligesom hun ogsaa ved Hoste af og til opspyttede nogle
Klatter størknet Blod. Hendes Husbond, der var med hende,
berettede, at hun, der stod paa et Læs Hø, ved at detta
skred, var falden ned paa en Fork, som han var i Færd
roed at række op imod hende, og at denne Fork med sia
ene Gren var gaaet igennem det venstre Næsebor opad imod
Hjærnen, og det med en saadan Braft, at han havde haft
Besvær med at faa den trukken ud. Han mente flremdeles,
at Længden af det Stykke af Grenen, der havde været oppe
i Næsen, beløb sig til omtr. 3 Tommer, og al Spidsen
maatte have siddet fast i et Ben.

Saa meget flk jeg at vide, medens jeg selv undersøgte
Pigen , hvis hele Udseende var yderst uhyggeligt. Af sin
Alder var bun stor og stærk og vel næret, men hang nu
sammensunken paa en Stol med Øjnene halvt aabne, An-
aigtet fuldt af Blod, der stadigt løb ud af venstre Næsebor,
og jamrede sig uafladeligt. Hun var svimmel og søvnig og
svarede kun langsomt og tvært paa de enkelte Spørgsmaal,
jeg rettede til hende. Da jeg aabnede hendes Øjne helt,
vare Pupillerne stærkt dilaterede, træge i deres Bevægelser,
Aandedræltet var langsomt og sukkende. Pulsen var lang-
som og lille, — det var aabeobart, at hun havde mistet meget
Blod i Forbindelse med, at Hjærnen havde faaet et Shok.

Var dette nu end let nok at konstatere, saa var den
engere Diagnose saa meget vanskeligere. At der var en
Vulneration af Næseboret paa venstre Side, og at Forkens
Gren var passeret op igennem dette, var tydeligt nok; men
hvad og hvor meget havde den ødelagt paa sin Vej, og
hvor var den standset? Var Hjærnen læderet eller ikke?
Disse Spørgsmaal var det vist nok umuligt at besvare med
Bestemthed den Gang. Anvendelse af Sonden kunde hun
ikke taale; den smertede hende overordentlig og bragte
Blodet til at flyde rigeligere, hvorfor jeg maatte afstaa der-
fra; men saa meget erfarede jeg dog, at den nederste coneba
var bel, og drog deraf den Slutning, at Grenen maatte være
passeret imellem denne og septum nasi, maaske uden at have
læderet Noget af Betydenhed, lige op til lamina cribrosa,
hvor den muligvis var standset. Lugte- og Synssansen vare
uskadte. ProgBOsen maatte natorligvis stilles yderst tvivlsom.

Rp. 2 Igler i venstre Tinding.
Liq. anod. de Tra. moscbi U*
Indsprøjtning i Næsen og Koldt paa Hovedet.

343

Nttftte Dag hentedes jeg ned til hende. Hun hafde
haft en daarlig Nat, og jeg fandt hende om mulig værre
end Dagen forud. Hendes Ansigt var fra blegt blevet stærkt
rødt, hun var sløv og ligegyldig for Alt, svarede ikke paa
Spørgsmaal, Pupiller og Puls som før. Hun havde flere
Gange haft Opkastning, spiste Intet, tørstede stærkt og
havde ikke hafl Aabning. Hun jamrede sig uafladeligt og
udstødte nu og da stærke og gennemtrængende Hvin. Blo-
det flød endnu ud af Næseboret, dog ikke saa tyndt flydende
som i Gaar, men derimod t Klumper, iblandet smaa Ben-
stumper. Paa Panden fandt jeg glabella og det nærmest
omliggende Parti meget ømt og lidt hævet, og dette gav
min Forestilling om Saarets Gang et bestemtere Holdepunkt,
idet jeg nu maatte antage, at Forkens Gren, idet den er
trængt ind med sin konvexe Side imod Ansigtet, efter at
have passeret Aabningen mellem septum nasi og coocha
inf. er trængt Igennem enten den ene eller hægge de over«
liggende og derefter har kilet sig ind med sin Spids i Bag-
fladen af os frontis eller mellem dettes indre og ydre Lamel,
saaledes at Stødet har været stærkt nok til baade at frem-
bringe Hævelsen og Ømheden i Panden og de tilstedevæ-
rende Fænomener fra Hjærnens Side.

Efter at have ordineret Liq. anod. o. Tra. castorei paa
Grund af lette Kramper og Gentagelse af Igler , saa jeg
hende ikke i flere Dage, i hvilke imidlertid hendes Fader
jævnlig kom til mig og berettede mig, hvorledes hun havde
det. Det første Par Dage var hendes Tilstand uforandret;
men paa den Qærde begyndte hun at blive roligere, var
mere vaagen og livligere, hun ytrede Lyst til Mad, tørstede
mindre, kort sagt, hun bedredes Dag for Dag, og da jeg
endelig saa hende omtr. 8 Dage efter, gik hun oppe og ud
og havde kun som Minde om Begivenheden en stor gal
Plet midt i Panden, der vel var lidt øm for Tryk, ligesom
ogsaa Pupillerne endnu vare lidt udvidede; men for Øvrigt
befandt hun sig fuldkommen vel og skulde næste Dag til
Præst.

Ovenstaaende Tilfælde har jo intet som helst Værd i vi-
denskabelig Henseende ; det er kun en Kuriositet (? — Red.) ;
men selv disse kunne af og til have Værd, for saa vidt som
de vise, hvor tro og hurtigt Lægens bedste Hjælp, — Na-
turen, — arbejder i sit Værksted, og hvor let den fjæmer
selv livsfarlige Fænomener og bringer Alt i sin gamle Or-
den igen.

344

hmpint og L«T nå Bøns Arliejde i Fabrikker m. w.

af 33de Hq 1873.

Paa Lægemødet i København i 1871 tillod Jeg mig i Ben*
hold til en forudgaaet Diskussion at foreslaa, at Forsamlio-
gen skulde vedtage en Udtalelse, hvorved Ligsynsloven af
'/i 71 stempledes som et Indgreb i Lægernes Ejendomsret.
Denne Udtalelse forkastedes med 7 Stemmers Majoritet, og
ingen Læge har mig vitterlig anlagt Sag for at tiltvinge sig
en anstændig Betaling eller den Ret til Befordring, som
tidligere Lovbestemmelser hjemle ham. Lige saa lidt har
nogen af de ved den sidste Lønningslovs Fremkomst ansatte
Embedslæger anlagt Sag for at tiltvinge sig det ved Opryk*
ning i en højere Aldersklasse stigende Gagetillæg, som han
var ansat med, og som Administrationen ikke har villet ind-
rømme ham. Jeg beklagede dengang meget, at ovennævnte
Udtalelse ikke kom frem, jeg frygtede Følgerne, og Tiden
har desto værre vist, at min Frygt var begrundet; ti den,
der taaler ét Slag, undgaar sjælden at faa to eller flere.
Under ^/s 73 er der, som bekendt, udkommet en Lov om
Børns og unge Menneskers Arbejde i Fabrikker, og i den-
nes g 8 fordres der Lægeundersøgelse og Attest for, at Bar-
net eller det unge Menneske kan taale det arbejde, hvortil
han skal anvendes. «For Undersøgelse og Udstedet-
sen af den fornødne Attest tilkommer der Lægen
en Betaling af 24 Sk., der udredes af Arbejdsgi-
ver en. » Ja det staar der virkelig, og til Trods for Kane.
Plak. af ^^/8 18. og *lio2b. Fortiden var sandelig ikke rnnd-
haandet mod Lægerne; men Nutidens tSkorpioner^ have al-
deles distanceret Fortidens »Nælder«; uden at blinke med
Øjnene skære de Rem paa Rem af Ryggen paa den, der er
godmodig nok til at lægge Ryg til, og udle ham oven i Kø-
bet, og naar vi finde os i al lade os behandle paa denne
Maade, ja saa for^æne vi virkelig heller ikke bedre Medfart.
Hvorledes Publikum behandler os, det har Hr. X. med en
sørgelig fotografisk Nøjagtighed fremstillet i dette Tidsskrift;
men han har ikke mindre sanddru vist os Administrationens
og vor egen Skyld i den Behandling, som vi nu ere under-
kastede. At vænte Bjælp hos vor nærmeste Foresatte og
Værge, Sundhedskollegiet, nytter vel næppe, skønt det sik-
kert var naturligt, mi Kollegiet havde taget sig af denne
Sag, der saa klart viser, at Lægerne hverken i Administra-

345

tioDen eOer paa Tinge have nogen Talsmand ; men Kollegiet
har selv Tid efter anden givet Slip paa sin Indflydelse eller
ikke forstaaet at hævde den og er sikkert, hvor god Vilje
det end kan have, magtesløst over for Lovens Ord og Ju-
risternes Fortolkning. Vi ere følgelig henviste til os selv,
og saa maa det vel nærmest være medicinsk Selskah og
Formanden for den almindelige danske Lægeforening, der
bør gaa i Spidsen, den sidste navnlig ved at foranledige en
Fællesudtalelse af de bestaaende Læge- og Kredsforeninger.
Idet jeg herved opfordrer hertil , skal jeg tillige tillade mig
at stille den Anmodning til en eller anden venligsindet Ju-
rist, at han vil vise os Læger, der desto værre kun altfor
ofte faa at føle, at vi ikke høre til Juristeriets priviligerede
Kreds, den Velvilje at oplyse os om, om en senere Lovbe-
stemmelse uden videre tilintetgør en tidligere ved Lov hjem-
let Ret, eller in casu, om g M i Fabrikloven aldeles annu-
lerer den os ved Rane. Plak. af ^/a 18 og */io 25 tillagte
Ret til højere Betaling, uagtet disse Plakater fremdeles staa
ved Magt.

FrederlksYærk d. 2deD NoTember 1873.

9«a. CoM.

Enhver vil vist nok tiltræde den meget ærede Indsen-
ders Bemærkninger om den Behandling, Lovgivningsmagten
ogsaa ved denne Lejlighed har ladet blive Lægerne til Del,
navnlig ved at fastsætte Betalingen for Undersøgelse og At-
test tU 24 Skilling; derimod synes det, at Loven i anden
Benseende er gaaet Lægerne mindre nær end Ligsynsloven
af '/i 71. Medens denne sidste nemlig i g 2 udtaler, at
■enhver af de dersteds boende Læger er pligtig til paa
Begæring ... at foretage Ligsynet«, udtaler Fabrikloven af
^Ai 73 sig paa en saadan Maade, at Eftertrykket kommer til
at hvile paa Arbejdsgiverens, ikke paa Lægens Forpligtelse.
Idet det nemlig i g 8 hedder, at ■ Arbejdsgiveren skal ved
en efter hans Begæring af vedkommende Embedslæge ellor
en anden avtorlseret Læge foretagen Undersøgelse sikre sig
Bevis for, at den Paagældendes Helbredstilstand ikke er til
Binder for, at han anvendes ti! det Arbejde, han skal ud-
føre», synes Sagen at stiJle sig saaledes, at det staar Lægen
frit for enten ganske at vægre sig ved at foretage den om^
handlede Underrsøgeise og udstede dtn derpaa begmndede
Attest eller dog kun at paatage sig det paa saadanne Vilkaar,

346

aoiD han selv flader passende. At den private Læge er be*
rettiget til et af de eidgt nævnte Alternativer, kan vel under
ingen Omstændigheder betvivles; om det Samme er Tilfæl«
det med Embedslægerne, kan muligvis være et Sporgsmaal,
men maa i alt Fald efter Lovens ubestemte Ddtryk (•ved-
kommende* Embedslæge) kunne gøres til Genstand for Dona*
stolenes Afgørelse, ifald det skulde behøves, vilde denalni.
danske Lægeforenings Bistand muligvis passende kunne paa-
kaldet til at bestride Omkostningerne ved en saadan Sags
Anlæggelse, hvorimod det næppe kan antages, at nogen Fæl*
lesudtalelae ftaLæge- og Kredsforeninger vil være af nogen som
helst Virkning. Det medicinske Selskab i København vil i
Følge hele sin Retning vist. nok ikke føle sig opfordret til
at tage sig af Sagen.

For Øvrigt skal Ugeskriftet benytte Lejligheden til at
gøre opmærksom paa, at tde nærmere Regler for den i
denne Paragraf (g 8) omhandlede Lægeundersøgelse*, hvilke
i Følge Paragrafens Slutning fastsættes af Indenrigsministe-
ren, endnu ikke ere udkomne, hvorimod der i Boghandelen
kan faas tde af Indenrigsministeriet bestemte Arbejderregi-
stre»^ som bl. A. bestaar af »Lægeattester for Fabriksarbej-
dere. •

Red.

Om Fremstffliiigeii af decoct ddnst.

Af Apoteker P. Ghr. Krog-Jensen i Mariager.

Allerede i længere Tid har vor herværende Distriktslæge
efter mit Forslag ladet sin decoct. chlnæ fremstille med
Tilsætning af fortyndet Syre under Kogningen, for saa vidt
en saadan Tilsætning af Syre ikke* ligefrem yar kontralndi«*
ceret. Forholdet af Syre har da gærne været dette; Acid.
sulph. dil. vel acid. hydrochl. diU 1 til hver 5 Gram. cort«
chinæ. Denne. Freinstillingsmaade er foruden at være ra«
tionel tillige økonomisk betragtet heldig, da det ved et saa
dyrt Stof som cort. chinæ Calisayae maa være af Vigtighed,
at saa meget som muligt aC dennes virksomme Stoffer briD»»
ges i opløst Tilstand jOg aaaledes kommer Patienten til Gode«
Til yderligere Bekræftelse af Formlens Gc^dhed har jeg un^

347

dersøgt Kinadekokter , fremstillede efter denae, saml Kina-
dekokter, fremstillede paa sædvanlig Maade ved Udkoguing
med Vand alene.

Den Kinabark, som dannede Udgangspmiktet for For-
søgene, havde i to Prøver vist:

1. 1,806 pCL Kinabaser | Gennemsnit: 1,825 pCt. Baser.

2. 1,846 pCt. — ) > r

Af 2 Kinadekokter, fremstillede efter M. 40-^28, nem*
Ug: Gort. cbinæ 32,
Åquæ 500,

coqv. ad rem. col. 250, viste den afskyllede Remanens
ved den ene et Indh. af 1,02 pCt Kinabaser 1 Gennemsnit:
ved den anden et Indh. af 1,064 pGt. — ) 1,052 pGt.

AUsaa indgaaet i Dekoktkolaturen 0,778 pGt. af den aa^
vendte Kinabarks Baser, medens den overvejende Del af
disse, nemlig 1,052 pGL, som uopløste genfandtes i Dekokt-
remanensen.

Af 2 Kinadekokter, fremstillede efter samme Fbrmel,
men med Tilsætning af fortyndet Syre, nemlig:

Gort. chinæ 32,

Acid. sulph. dil. 6,4,

Aqvæ 500,

coqve ad rem. col. 250, viste den afskyllede Remanens:
ved den ene et Indh. af 0,4676 pGt. Kinabaser ) Gennemsnit:
ved den anden et Indh. af 0,4676 pGt. — j 0,4676 pGt.
Altsaa indgaaet i Dekoktkolaturen 1,6576 pGL af den
anvendte Kinabarks Baser, medens den mindre Del af disse,
nemlig 0,4676 pCt., som uopløste genfandtes i Dekoktrema*
nensen.

Sammenstille vi nu Resultatet heraf, se vi, at efter den
første FremstUlingsmaade indgaa kun 42,866 pCt. af Kina-
barkens Båser i Dekokten, medens 57,644 pGt. ikke opløseS)
medens efter den anden Fremstillingsmaade 74,38 pGt. af
Kinabarkens Baser indgaa i Dekokten og 25,62 pGt. ikke
opløses.

Regne vi nu 250 Gramm. Dekokt til omtr. 16 Spise-
skefulde, saa ses det, at i hver Spiseskefuld af Dekokten,
der er f)remstillet uden Syre, erholder Patienten 1,646 Gentl-
gram Kinabaser, men derimod i hver Spiseskefuld af De-
kokten, der er fremstillet med Syre, 2,716 Gentigram Kina-
baser. Tages en større Syremængde end den af mig an-
givne til Fremstillingen af Dekokten, tvivler jeg ikke paa, at
derved en endnu større Mængde af Rinabaserne vil blive
opløst og indgaa i Kolaturen.

348

^Klfmf&Ulkn. Den kgl. Resoiotioii af 7de Jnli d. A.
angaaeode Hjælpeapoteker har vakt Misneje blandt de far-
macevtiske Kandidater og Studerende, der ha?e ment, at
man derved uden Nødvendighed har gjort Skaar i de Frem-
tidsudsigter, som gennem den kgl. Resolution af 23de Ddir.
1842 vare givne den uformuende Farmacevt. Som et Udtryk
af den iblandt Parmacevterne herskende Stemning ér der til
Justitsministeriet indgivet et d. 10de Oktober d. A. dateret
Andragende, der hidtil har faaet 194 Underskrifter, et Antal,
der i Følge «Ny pharm. Tid.« ikke er langt fra at kunne
kaldes hele den farmacevtiske Medhjælperstand her i Landet
Andragendet gaar ud paa, at den kgl. Resolution af 7de Juli
d. A. maa blive ændret saaledes, at Tilladelsen til slige Apo-
tekers Anlæg bliver betinget af, at der — efter sædvanlig
Opfordring — ikke mælder sig nogen kvalificeret Ansøger
til Oprettelsen af et selvstændigt Apotek sammesteds. An-
dragendet udtaler dernæst Ønskeligheden af Opretteteen af
flere Apoteker i København og Købstæderne.

At aadet Udtryk af den Bevægelse, der er tilstede blandt
Farmacevterne , er, at 54 Medhjælpere i Hovedstaden bave
dannet en «farmacevtisk Medhjælperforening«, hvis Formaal
er tved Sammenslutning og Samvirken at værne om og
firemme Medlemmernes farmacevtiske Interesser«.

1 et • Bidrag til Situationen* i «Ny ph. T.« for 30te
Oktbr. have nogle Farmacevter, der i visse Punkter ere
uenige med Andragendet til Justitsministeriet, skildret de
Ulæmper, hvorunder Medhjælperne for Tiden Ude, og antydet
nogle af de Midler, hvorved de antages at kunne afhjælpeø.

SkriTelse fra Jvstitsniiilsteriet sf lite Oktbr. 1873 tfl AntnaadM tfcr
Aaikai Amtt

I et med Hr. StiftamtooandeDS behagelige Erklæring af 16de f. M.
hertil indsendt Andragende har Stadslægen i Aarhus By forespurgt, om
Bestemmelserne i Loven af Iste Maj 1868 om Foranstaltninger Ul at
forhindre den asiatislie Koleras Indbringelse ad Søvejen og Bekendtgø-
relse af 35de Maj 1871 { 3 ville være at bringe Ul Anveodelse med
Hensyn til et Dampskib, der gaar i regelmæssig Fart imeUem Lubeck,
som ved Bekendtgørelse af SOte f. M. er erklæret kolerasmittet, og Aar-
hus , saaledes at det forinden Ankomsten til sidstnævnte Sted anløber
flere andre danske Havne, Nakskov, Nyborg og Korsør.

Foranlediget heraf skolde man tjænstligst mælde, at, naar det godt-
gøres, at Skibet paa et af de Steder, som det paa sin Rejse fra L&beck
til Aarhus tidligere har anløbet her i Landet, er blevet underkastet Læge-
undersøgelse i Overensstemmelse med Loven af Iste Maj 1868, og dets
Sundhedsforhold herefter ikke giver Anledning til Frygt for Smittes Ind-
bringelse, skønnes det ikke nødvendigt, at det atter underkastes en aaa-
dan Undersøgelse i Aarhus.

S49

SkilYelse fta JuiKsminMeriet tf He Oktlr. 1873 tU AHteuden »Ter

BfaigktUBg Amt:

I behagelig Skrivelse af 8de Juli d. A. har Hr. AmtmaDden meddelt,
at HerredsfogdeD 1 N. N. Herreder, for hvem det var blevet anmældt, at
eD i N. N. Købstad hJemmehøreDde Persoo den 25de April d. A. uden
foregaaende Sygdom var død i Lyoe Kro, havde paalagt Sognefogden i
Lyne at drage Omsorg for, at der snarest mulig blev tilkaldt en Lsge
for at foretage Ligsyn over den Afdøde, og at Sognefogden i Henhold
hertil havde afsendt en Vogn, der befordrede Distriktslægen i Tarm til
Lyne og tilbage igen. Regningen for Udgiften til denne Kørsel blev der-
paa, efter hvad Oe har meddelt, af Herredskontoret sendt Amtet for at
anvises til Udbetaling af Amtsfonden; men en saadan Anvisning for-
niente Amtet ikke at knnne ndfcrdige, da der af Amtsraadet er sluttet
Akkord med Distriktslægen, hvorefter han selv skal afholde Udgifterne
Ted ain Befordring 1 Amtsrejser. Da Distriktslægen imidlertid har for-
ment, at der maatte ydes ham fri Befordring til at foretage Ligsynet og
desuden sædvansmæssig Betaling for et Sygebesøg 1 Følge Ligsynsloven
af 2den Jannar 1871 g 8, 2det Stykke, og at alle Udgifterne i Anledning
af Ligsynet, eftersom den Paagældende var fast Fattiglem, maatte afhol-
des af Tedkommende Kommune, har De begært Justitsministeriets Reso-
lution for, hvorledes Udgifterne til Lægens Befordring i dette Tilfælde
Tille Tære at udrede, navnlig om de ville være at afholde af Amtsrepar-
titionsfonden , idet Ligsynet anses foretaget efter Politimesterens Ordre,
eUer om de skulle afholdes af Fattigvæsenet, under hvis Forsørgelse
den Afdøde henhørte.

Foranlediget heraf skulde man, efter at have brervexlet med Inden-
rigsministeriet, tlBDitligst mælde, at Lyne Kommnne maa anses pligtig
til at afholde Omkostningerne ved Distriktslægens Befordring, medens
den Lægen tilkommende Betaling for Ligsynet forskudsvis bliver at ud-
rede af bemældte Kommune mod Regres til den Afdødes Forsørgelses-
kommune.

Bekendtgfnlse fra Jutifsalnisteilei af (te Nvbr. 1873 em, at le-
steMBielserae I Lev af Iste Maj 1868 iidtO videre træde 1 Krstt med leMyi
til Skike, der kemme fta Rott^an eg Derireckt.

De i Lov angaaende Foranstaltninger til at forhindre den asiatiske
Koleras Indbringelse ad Søvejen af 1ste Maj 1868 indeholdte Bestemmelser
træde indtil videre I Virksomhed med Hensyn til Skibe, som ankomme
fra Rotterdam og Dordrecht. Denne Bestemmelse træder strax 1 Kraft.

Fn IJdfauidet

Kilen. I Hamborg døde fra 6te til Ute og fra 12te Ul 18de
Oktbr. henholdsvis 6 og 4; fra 12to til 18de og fra 19de til2SdeOktbr.
anmældtes henholdsvis 7 og 4 nye Tilfætde.

1 Berlin anmældtes ttn 2den;til 16de Oktbr. 119, fra 16de til 23de
8. M. 43 nye Tilfælde. I Alt hldUl 1009 nye Tllftelde, 677 Dødo, 268
Helbredede, 64 under Behandling.

I Wien var der fra Iste til .8de Oktober 49, fra 8de til 15de s.M.
72 Anmæidelser af nye Tilfælde, henboldvis 32 og 47 Dødsfald. I den

S50

MdiCe Uge var der en lille Stigniog i ADtallet. I Wiens Omegn tog Epi-
demien godt af.

1 Paris døde der fra 27de Sptbr. tU 10de Oktbr. 93. I bele Sep-
tmnlMr forekom 575 Dødsfald (181 paa Hospitalerne, 894 i Byen). Paa
de civile Hospitaler behandledes fra 4de Sptbr. til 9de Oktbr. i AU
308 (af hvilke ikke færre end 115 vare opstaæde hos personer, der
henlaii af andre Aarsager, kun 193 indbragte fra Byen)* Af disse
308 vare 78 udskrevne, 190 døde, 40 endnu under Behandling. — For-
handlingen om Isolation af de Kolerasyge i Soc. méd. des h6p. endte d.
26de Sptbr. med, ri Selskabet udtalte, at der efter dets Mening var
Grand til strax at Isolere Syge med Kolera, Kolerloe eller mlstienkelig
Blarré, samt at den Isolation, der Ivttrksnttes i Bygninger, der ere be*
stemte til at behandle de almindelig forekommende Sygdomme, er illu-
sorisk, og at Selskabet derfor maa udtale det Ønske, at der 1 alle Hos-
pitaler, hvor man ikke kan raade over afsondrede Bygninger, indrettes
Barakker eller Telte, af hvilke nogle udelukkende ere bestemte til Syge
med tvivlsom, andre til Syge med tydelig udviklet Kolera.

BartkheepitaL I Moskov bygges der for Tiden et nyt Hospital for de
arbefdende Klasser. Det skal bestaa af en Mængde Smaahnse eller Ba-
rakker med i Alt 446 Sænge. De smaa Bygninger skulle have saa Udi
som mulig af det sædvanlige Hospitals -Udseende, men opføres med de
almindelige Arbejderboliger som Mønster. Hvert af dem skal indeholde
16 til 20 Sænge og et Badekammer. En Kammerherre Bekelow har
til Opførelsen af dette Hospital testamenteret 500000 Rubler, og hele
hans øvrige store Formue er ligeledes bestemt til velgørende Øjemed.

Iliteg af IMbeiAaYM H«rtaIitctetaM
ht Septeaber 1873. '

(Meddelt af Stadslægen).

1 September 1873 bar Dødsfaldenes AdUI været 378, oemlig
197 af Mdk. og 181 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare:

Bfn mlha

ndar 1 lar. i^ lar. 5-45

Kopper. Variolæ •

Mæslinger. Morbilll •

Skarlagensfeber. Scarlatina .... 1
Ondartet Hulssyge. Dlphtheritis • . 1

Strubehoste. Croup

Kighoste. Tussis convalslva

Tyfoid Feber. Febrls gastr. & typh. •
Exantematisk Tyfus. Typhus eianth. •

Blodgang. Dyseoterla 3

Asiatisk Kolera. Cholera aslatiea . •
Indenlandsk Kolera og akut Diarré.

Cholerine éc Gatarrhus intestl-

nalis aeutus 28 4 • t • 82

1
I

ar. laai Inii«. I Att.

2
2
1

«
3

S6I

Brystkatarr. Bronchitis acnta . • .
Ansigts- og Vandrerosen. Erysipe-

las fac. & ambnl 1

Barselfeber. Febris puerperalis. . . •
Akat Ledderevmatisme. Febris

rheumat. •••••••••••••• **

LungebetæDdelse. Pneumonia . . • 6
Drankergalskab. Deliriam tremens. •
BrøndeiFinsBygdom. AlcohoUsmus

chron • . • •

KcxDTulsloner. Eclampsia ....... 20

Akat lyærnevaDdsot. Uydrocephalns

acQt 3

Kertelsyge. Scrophulosis

LungesTlndsot. Phthisis pnlmonum •

Krøft. Canfer

Syfilis. Sypbilis acquisita & con*

genita

Apoplexi. Apoplexia cerebri .... •
Organisk HJærtetygdom. Morbus cordU •
Brfghts Sygdom. Nephritis album. >
Død under Fødslen og I.Barselsæng,

udenfor Barselfeber. Mors In.partu .

A ex puerp i . . . »

Selvmord. Sulcldlum •

An^en voldsom Død. Mors Ini^lnnt

& violenta 1

Tæring hos Smaabørn. Atrophla in-

fantilis. .' 83

Alderdomssvaghed. Marasmus senilU •
Plpdsellg Død uden bekendt Aarsag 1

Dødsaarsag ubekendt • • 1

Andre akute Sygdomme* v 23

Andre kron. Sygdomme 5

Dødfødte U

Død uden Lægebehandling ...... 3

oteilar. 1-5 A«. MSAir. Jbeal Iiiite. liS.
» . 1 1 • • • 2

■

•

• •

•

1 10

•

• , •

4 i

•

■ ■

2 21

•

• •

•

• »

•

• •

• ■

3 15

• •

•

NdJHBtfelser. Prakt. Læge Emil Hennings agter i Begyndelsen
af NoYember at flytte fra Kbhyn. til Søllerød Sogn, Holte Station, og
prakt. Læge Møller agter til samme Tid at flytte fra Slangerup
til Vestervig ved Thisted.

S62

I Følge M eddeielae fira SlddslæRen ere i Ugen fraiOnsd«
d. 29ée Oktbr. til Tirsd. d. 4de Novbr. 1873 (b»gge inU.)
anmældte fra Lægeroe i København i Alt 593 Sygdomstil-
Cslde; deraf af epidemiske Sygdomme 451, nemlig:

léri in

Bryfltkalarr . •• .
Lungebetaendelse •
Halsbetsndelee . •
Faaresyge . • •
Kighoste . . • .
Revmatisk Feber .
Mæslinger • . •
Kopper • • • •
Skaalkopper . . •
Skarlagensfeber . •
Koldfeber. . . •
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. . • .

Diarré

Kolerine ....
Strubehoste • . •
Diphtheritis ...
Ansigts- og anden Van-
drerosen . • •
Barselfeber . • •
Skørbug ....

2
8
1

14
1
1

VrL
62
10
24

10 13

3
12

15
4

17
3

1M,
32

1
12

■

1
1

8
1

6
1

22
6
6
2
2

eider

8
1

15
1

Aar. &«
168

57
5
7

23
1
1

18
2
b

24
1

57
8
1

22
3
1

115 166 74 68

451

Af de OYennæTDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tiltelde
forekomne i: Vesterbrogade, Købmagergade og Nørrebrogade; relativt 1
Forhold tit FoIkemæDgden derimod i: AUersgade (1,48 pCt)], Torden-
skioldsgade (1,16) og Gernersgade (0,w).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 1 , Halsbetændelse 4, Lungebetændeise 2,
Rosen 1 og Skørbug 1 ; samt desuden : Gonorré S, veneilske Saar 4 o§
konst. SyflllB 1 Tilftelde.

Desuden ere anmsldte: Gonorré 51, veneriske Saar 25, konstitu-
tionel Syfilis 17, Fnat 25, blenn. Øjebetøndelse 2, UrtlcarlaS, Influenxa
8 og Erytemer 4 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 120 Læger.

c. A. Ettttialf PorlM. Blanc« Ltnt B»ctrykk«iL

bbeihan. •. 18. Nwbr. 18».

Ugeskrift for Læger.

iV Rnkke XVI. IVr. 23.

Redigeret af Dr« f. trifir.

Indhold: »•IbMi: MmiI 8t«bHiiac. ftiiilaftj: OrinMin, bdnidUjMi Aqvi-
tin. J. Itla: U|«m •§ Ut m Bnu Aik^éi i hkrikk« ■ t. if 23ie Iq' 1873.
laigmiM fir éi Miiciuki Stitocide MidlfndHr fra JudlnuuitffiiC afSIa
If 4Mi IMr. 4873. laliiaf . (Mwraalik N Mfioifci Mkak i lakikaii.
Bgrtip 4fiiMiaka JljgdMM i labdUfi.

PeriiMal SteilnwiiMg.

(Dolbeaa: De la lithotiitie périnéale ou noaTelle maniére d'opérer

les ealculenx. Paris 1872).

Med Navnet tLitbotritie périnéalet betegner Dolbean en
Operation, der bestaar i gennem en ved Inciaion og paa-
følgende Dilatation frembragt cylindrisk Kanal fra perineum
til Blæren at indrøre litoklastiake Instrumenter og derpaa i
én seance udtage de talrige Brudstykker af den knuste Sten.
AHedens Forbindelsen af Stenknusniug og Stensnit er en
gammel Tanke, bævder D. for sig Æren for forst at bave
udført den Operation, som Marian o og Fran^ois Gollot
i sin Tid mente at udføre — sectio vel methodus Mariaoa —
og at have forbundet den med Stenknusning , hvis Anven-
delse Mariano og Gollot fraraadede. Det var som be-
kendt de to nævnte Kirurgers Bensigt gennem et Indsnit i
Midtlinien af perineum at aabne Urinrøret for gennem Saaret
at komme til at dilatere Blærebalsen; men det var umuligt'

34J« H»kke 16de B4.

354

at løse denne Opgave paa den af dem angivne Maade. Dea
Udvidning af Blærebalsen, som Gollot tilraadede og anbe-
falede, var nemlig i Virkeligbeden kun en Udrivning, og
undertiden medførte den endog en betydelig Sønderrivning
af Organerne; Le Drans og Åndres Forsøg paa Lig have
vist, at man efter den Dilatation, som anvendtes af de ældre
Operatører, i Almindeligbed fandt en lang Rift, der strakte
sig gennem Blærebalsen og undertiden endog naaede hen
IH Crinledemes Aabninger. Grunden til, at DilatalAonen fik
dette Ddfald, var dels den, at man ikke udførte den lang-
somt nok, dels skyldtes den de anvendte Instmmenter, der
kun virkaée paa to Punkter af den Aabning, som man til-
sigtede at udvide.

Den Dilatator, som D. benytter, • er konstrueret af C h ar-
riére og bat følgende Fortrin fremfor de tidligere: den
bar sex Arme, der ved en Skrue langsomt og jævnt
kunne fjærnes fra bverandre, bestandig indbyrdes paral*
1 e I e. D. bar med et større og et mindre Instrument af denne
Art anstillet talrige Forsøg paa Lig: først indførtes en Kon-
duktor i Blæren, Drinrøret punkteredes lige bag bulbus, og
Dilatatoren indførtes nu uden synderlig Vanskeligbed i Blæ-
ren paa samme Maade som en Litotom ; naar dette var sket,
kunde man med Lethed Qærnejnstrumentets Arme saa langt
fra hverandre, at Blærebalsen udvidedes til en Kanal af S
Gentm. Gennemsnit. Dndersøger man Organernes Titoland
efter en saadan Dilatation, finder man^altid Følgende: Punk*
turaabningen i Urinrøret fortsætter sig i en lineær Rift, der
strækker sig gennem pars membranacea langs capnt galli*
naginis indtil sinus prostaticus. Ofte finder man ogsaa en
Hlle Rift i Prostatavævet; men den er altid regelmæssig be-
grænset til Organets Spids. Ved alle sine Forsøg har D«
stadig fundet lobus medius fuldstændig uskadt, og der er
aldrig iagttaget den mindste Udrivning af orificium intemum,
Me engang af dens Slimhinde. Derimod medførte Forsøg
paa at udvide Blærebalsen indtil 4 Centm. altid Sønderrtt*
ninger af Vævet, aldeles som de af Le Dran beskrevne.
Bos det levende Menneske tør man gøre Regning fåB en

355

større Elasticitet af Vævet, og Udvideligheden vil alt efter
Alder og iDdlvidualitet variere noget; men det er i hvert
Fald klogest at lade det bero ved de Grænser, som ere an-
viste ved Porsøgene paa Lig, og en Aabning af 2 Gentm.
Diameter vil altid være tilstrækkelig til at lade de kraftigste
Stenknusere passere.

Det knusende Instrument, yed hvilket D. efter filerø
Forsøg er bleven staaende, er konstrueret af Ltker og be-
tydelig forbedret af Robert; det er en meget stærk Tenette«
der er saaledes formet, at den i lukket Tilstand kan passere
en Kanal af 2 Gentm. Diameter; dens Længde er 88 Ctm.;
af disse komme 30 Gentm. paa Baandtagene, dør ere for-*
mede som de engelske Tandtængers; dens to meget tykko
•Skeer» ere 6 Gentm. lange, deres forreste Ender ere for-
synede med to stærke Tæåder, saa at Instrumentet kan fast-
holde og knuse Stenen, selv om det kun omfatter den med
Spidsen* Den ene Ske er paa sin indvendige Plade forsy«'
net med en bred, fremspringende, tværfuret Kam; den an-
den er konkav og dens Siderande forsynede med mindrø
Tænder; yed denne Bygning af Skeerne undgaar man, at dø
fyldes med Brudstykker, saa at Instrumentet ikke kan lukkes
ftildstændigt ; naar dette ikke kan ske , udsætter man sig
selvfølgelig for at sønderrive Blærehatsen, som det er hæn-
det en Gang, da D. benyttede et instrument med to kon«*
kavø Skeer.

D. giyer følgende Anvisning til Udførelsen af Operatio-
nen og Patientens Behandling før og efter samme.

Nogen egentlig forbøredende Behandling behøves ikke;
man kan skride til Operationen, naar man et Par Dage forud
har ladet Patienten tage et lunkent Bad og den foregaaendø
Dag et mildt Afføringsmiddel; endvidere udtømmes Ende-
tarmen ved et eller flere clysmata kort før Operationen; da
dønne er langvarig, maa man have en stor Mængde Kloro-^
form til sin Disposition, i Almindelighed bruges omtrent 70
Grammer.

Patienten anbringes i det almindelige SteDsnitlejø , en
Konduktor indføres og overgives til en Assistent, der holdør

3&6

den lodret paa Legemeto Axe, medens han trjkker Urinre-
rets nederste Væg fast mod rapbe perinei. Gennem den i
Forvejen raserede Hud og det subkutane Bindevæv gøres nu
et hejst 2 Centm. langt Indsnit, der ender lige ved Randen
af anus og nøjagtigt følger raphe; derpaa gennemskæres
Aponevrosen, og med venstre Pegefinger kan Operatøren nu
let, navnlig i bageste Saarvinkel, umiddelbart foran anus,
trænge RIeddelene tilside og naa Konduktors Fure; derpaa
geres en 5—6 Miliim. lang Ponkturaabning i Drinreret; .me-
dens venstre Pegefingers Negl holdes i Berøring med Kon-
duktor, indføres den beskrevne Dilatator i Furen, stemmes
fast mod denne, lodret paa Mellemkedets Plan, og aabnes
langsomt; herved trænges de mellem Hudsaaret ogOrinreret
liggende Bleddele fra hverandre, medens samtidig den ube-
tydelige, regelmæssige Sønderrivning af urethra finder Sted,
som ovenfor er beskreven. Operatøren griber nu selv Kon-
duktors Haandtag, sænker det noget, saa at Skaftet kommer
til at danne en Vinkel paa omtr 130 — HO^ med Underlivs-
væggen; samtidig kommer Dilatators Spids, der vedblivende
stemmes fast mod Furen, til at nærme sig Blærehalsen, og
idet Instrumentet nu aabnes i sin nye Stilling, fuldstændig-
geres den i ferste Tempo udferte Dilatation af Bleddelene i
perineum; Instrumentet lukkes atter, og nuindferes endelig
dets forreste Ende langsomt i Blæren. Den derpaa følgende
Ddvidning af Blærehalsen maa foregaa med stor Langsom-
hed, idet man holder lidlinde, hver Gang man meder stærk
Modstand.; naar Cdvidiiingen er fuldendt, udtages Instra-
mentet atter langsomt, medens Armene endnu ere aabne.

Naar man derpaa skrider til at undersøge, om Vejen til
Blæren er fri, vogte man sig vel for at indføre Fingeren
gennem Saaret, da Erfaringen lærer, at man ved en slig
Eiploration let senderriver Blærehalsen; derimod indføres
en lille og spinkel Tenette, med hvilken man let naaer Ste-
nen, som i enkelte Tilfælde er saa blød, at selv dette svage
Instrument kan senderdele den, i andre Tilfælde saa lillei
at den uden videre strax kan udtages; som oftest maa man
imidlertid skride til den egentlige Stenknusniog. D. anven-

857

der hertil sin ovenfor skildrede Stenknuser, men bar altid
tillige forskellige Tenetter og en Heurteloupsk Litoklast i
Beredskab. Stenknuseren indolies omhyggeligt og indføres
deirpaa med yderste Forsigtighed og Langsomhed gennem
Perinealsaaret. I Almindelighed steder man strax paa Ste-
nen, som gribes med Skeernes Spidser; under den nu paa-
følgende Knnsning, der som oftest kræver lang Tid og sæt-
ter Operatørens Taalmodighed paa Prøve, roaa man saa vidt
mulig undgaa hæftige Bevægelser. Naar man efter en Række
af Rnusninger tør antage, at Stenen er partielt sønderdelt,
ndtages Instrumentet, den lille Tenette indføres, og med den
qærnes saa mange Brudstykker som muligt ; i ét Tilfælde tr
det vel lykkedes D. ved blot én Gang at lukke Stenknuseren
at dele en Sten i 63 Stykker, der alle strax kunde fjæmes;
men som oftest bliver det nødvendigt flere Gange at gen-
indføre Litoklasten, som nu glider langt lettere ind 1 Blæren
end første Gang. CJnder disse Manøvrer er det hensigtsmæs*
eigt af og til at gøre kolde Indsprøjtninger i Blæren gennem
et i Saarkanalen indført elastisk Kateter.

Man tør ikke forlade Pt., førend man ved gentagne og
forskelligartede Explorationer har overbevist sig om, at intet
Brudstykke er blevet tilbage i Blæren. D. anbefaler ivrigt
Operatørerne ikke at indskrænke sig til Undersøgelsen med
forskellige gennem Perinealsaaret indførte Tenetter, men til
ogsaa at sondere Blæren med et gennem Grinrøret indført
Metalkateter.

Efterbehandlingen er meget simpel : Pt. ligger med Sæ-
det paa en Luftpude; paa Saaret anbringes kun en fin
Svamp, der fæstnes ved Bjælp af et Rlæde; man kan saa-
ledes let og stadigt undersøge Saarets Forhold og holde de
omgivende Partier rene og tørre, naar man lægger Patienten
om i Sidelejet, som han for Øvrigt uden Skade for Saar-
helingen kan indtage, saa ofte han bliver træt af Ryglejet.
D. anvendte i Begyndelsen sonde k demeure, senere har
han ladet de Opererede udtømme Urinen gennem Saaret;
imidlertid agter ban for Fremtiden i de Tilfælde, i hvilke
Kateteterismen ikke er forbunden med nogen som helst Van«

358

fikeUghed, at undgaa Urinens Berøring med Saaret ved re<»
geknoasig Indførelse af Kateteret.

Patienteroes Tilstand under Efterbehandlingen har frem-
budt en høj Grad af Ensformighed. Trang til Vandladning
ind&nder sig i Abnindelighed første Gang ^k Time efter Ope*
rationen ; man maa da tilraade den Syge at undgaa for stærk
Trsngen. Orinen passarer gennem Perinealsaaret, skylieade
nogle smaaKoagler med sig; den herved foraarsagede Smerte
er kun lidet hæftig og kortvarig. — Allerede Dagen efter
Operationen tillader D. den Opererede at spise og drikke
som sædvanlig, med mindre bestemte Kontraindikationer ere
tilstede. — Der indtræder, som alt ovenfor bemærket, ingen
incontinentia urinæ efter Operationen ; men Trangen til Vand-
ladning indfinder sig med forskellig Hyppighed og kræver
hurtig Tilfredsstillelse; undertiden gaar allerede første Dag
nogle Draaber gennem Urinrøret; men i de Qeste Tilfælde
gaar der først 3dje eller 4de Dag en lige saa stor Urin-
mængde gennem Urinrøret som gennem Saaret. I de gun-
stigt forløbende Tilfælde er den Opererede ved Slutningen
af første Uge feberfri, har god Appetit, Urinen er klar, lades
for en stor Del gennem Urinrøret med to til tre Timers
Mellemrum, uden Smerter. Den fuldstændige Helbredelse
Indtræder i Gennemsnit efter to til tre Ugers Forløb; i en-
kelte Tilfælde har D. set Patienter staa op tre til fem Dage
efter Operationen, hvilket han imidlertid bestemt fraraader.

Imidlertid gaar ingenlunde altid Helbredelsen saa ufor-
styrret for sig: to Patienter, hos hvem der fandtes en be-
tydelig kronisk cystitis og en meget stor Sten, fik efter
Operationen stærke Smerter overisbenet, hæftige rektale ag
vesikale teoesmi samt Kulderystelser. — Blodudtrædning un-
der Skrotalhuden og i bulbus som Følge af Kontusionen er
iagttagen nogle Gange og altid endt med Resolution. — Be*
tændelse af Saarkanalen er iagttagen enkelte Gange , naar
Blæren i lang Tid har været Sædet for en kalkuløs cystitia ;
undertiden inkrusteres da Saaret tillige. — Ho« nogle Pa-
iienter gav Operationen Stødet til en hæflig Opblusseu af
«n præeiisterende letBetændeise i Nyrerne. — EnflkPyæmL

359

Hamorragi og Orininflllration ereikke iagttagne efter Ope-
rationen.

En begrundet Indvending mod den ny Metode er, at
den Ugesom den almindeUge Stenknusning udsætter PaUen-
teme for at beholde enkelte Brudstykker af Stenen tilbage
i Blsran; ved en omhyggelig Eiploration kan dette som
ofleat undgaas; men det er dog hændet flere Gange lor D.,
navnlig ved fosfaUske Sten; i de fleste af disse Tilfælde
kvitterede de Syge da smaa Brudstykker de første Dage efter
OperaUonen, enten gennem Saaret eller gennem Drinreret.
Eua i ét Tilfælde har D. set Recidiv indtræde ; i saa Fald
kan mau gribe til den almindelige Stenknusning. En Ulæmpe
ved OperaUonen er endvidere' dens Lang varig hed. Her
spiller imidlertid Operatørens Øvelse en stor Rolle; D. ud-
fører nu Operationen i Gennemsnit dobbelt saa hurUgt som
i Begyndelsen. Operationens betydelige Vanskelighed vil
vistnok ogsaa bidrage til, at den mindre let trænger igennem.

Paa den anden Side er der forbundet store Fordele med
den ny Metode, der jo udsætter de Syge for et langt rin-
gere trauma end de forskellige Arter af Stensnit; fremfor
secUo mediana, med hvilken det ligger nærmest at sammen-
ligne den, har den følgende Fortrin: pars membranacea
naaes, uden at bulbus bwkadiges, — Noget, der efter D.s
Iagttagelse ofte sker ved alle perineale Stensnit; endvidere
undgaar man ved Bjælp af Dilatationen den vanskelige Op-
gave at incidere urethra, prostata og collura veslcæ uden at
beskadige de talrige omliggende Veneplexus; herved bliver
Faren for phiebitis og Pyæmi mindre. Vel aabnes Blæren
lettere og hurtigere ved Mediansniltet, som desuden mulig-
gør en burUg og glimrend<> Udtagelse af temmelig store
Sten; men ved den langsommere og vanakeUgere Knusning
og Ddtagelse af Brudstykkerne, som man nu til Dags efter
Kloroformeringens Indførelse tør tillade sig, undgaar man
Udrivning og Knusning af Rløddelene. — Naar Stenen er I
til 2 Centm. stor, simpliQceres Operationen betydeligt, idet
maa da helt kan undgaa Knuaningen.

Endvidere for^æner det at bemærkes, at der efter Ope«

360

rationen Ikke opstaar nogen Årforsnævring af Urinrøret eller
nogen Formindskelse af Slutteævnen hos sphincter. — fngeo
af Patienterne have mistet potentia coéundi ved Operationen ;
nogle af dem klagede kun over, at Udtømmelsen af Sæden
fandt Sted med overordentlig Hurtighed. Ved de to Sek-
ttoner, som D. havde Lejlighed til at foretage, og ved sine
Forsøg paa Lig har han altid fondet bægge ductus ejaca-
latorii uskadte.

Hidindtil har D. haft meget gode Resultater at opvise,
skønt Patienterne ingenlunde vare « valgte* og der hos den
største Del af de Opererede i Forvejen havde været forsøgt
almindelig Stenknusning. Siden 1868 har han udført Ope-
rationen 30 Gange; af de første 22, om hvilke han aflagde
Beretning i 1869, vare 20 helbredede og 2 døde; af de
sidste 8 ere 5 helbredede og 3 døde, altsaa i Alt af SO
Opererede 5 døde. Disse Tal have selvfølgelig ikke stor
Betydning, da de ere for smaa til at kunne benyttes til en
sammenlignende Statistik, og do, der ønske at danne sig
en Dom om Operationens Rækkeævne, maa derfor hen-
vises til de udførlige Sygehistorier, der findes i Dolbeauø
ovenfor citerede Arbejde.

llriweteBtioi, behandlet ned Afif inti«!«

Efter Die u laf o y: Traité de Taspiration des llquides morbides.

Paris 1873.

Den af sine tidligere Afhandlinger noksom bekendte Dr;
Dieulafoy i Paris har i et større Arbejde nedlagt Resul-
tatet af sine Erfaringer angaaende Behandlingen med Aspi-
ration af sygelige Vædsker i Legemets Bulheder. Af de
Sygdomsformer, i hvilke Metodens Anvendelse kan formodes
at være mindre almindelig bekendt, skal her fremhæves
Urinretention, hvis Behandling med Aspiration Forf. be-
tragter som et væsentligt Fremskridt. Han fremhæver som
Bovedfordelen ved Metoden dens fuldstændige Pareløshed.

-"«r

S61

De første Forsøg gjorde han paa Hånde og anvendte hertil
en Naal med en Lysning paa ^M Mm., og efter at have
dræbt Dyrene iLunde han hverken paa den ydre Hud eller
paa Blærens Slimhinde opdage Spor af Indstiksstedel, lige*
som der heiler ikke i Bughinden eller det omgivende Væv
fandtes noget som helst Sygeligt. Det første Forsøg paa en
Pt. blev udført af Labbe med gunstigt Resultat, idet der
heller ikke ber kom noget Slags sygeligt Tilfælde som Følge
af Operationen. Det er lykkedes Dieulafoy at samle 20
Tilfælde af Urinretention, i hvilke Operationen er foretagen
i AU 96 Gange; i enkelte af disse er der endog gjort Ind-
stik flere Gange om Dagen paa samme Patient (indtil 23 i
Løbet af en halv Snes Dage), og de have alle vist sig uska-
delige; hvor Patienterne ere døde som Følge af den til
Grund liggende Sygdom, har der ved Sektionen ikke vist sig
nogen som heist Reaktion omkring Indstiksstedet undtagen
maaske nogle ubetydelige Ekkymoser i Slimhinden. Han
sammenligner hermed Farerne ved de tidligere Metoder:
ved simpel Punktur af Blæren over Isbenet, i Mellemkødet
eller i Endetarmen Faren for Urininfiltration, Bughindebe-
tændelse, UrinfiBtler eller vigtige Deles Beskadigelse, f. Ex.
prostata. Sædblærerne, ductus ejaculatorii, — ved Uretroto-
mien den kirurgiske Vanskelighed i Forbindelse med Farerne
for Urininfiltration og Abscesser, — ved den hyppige eller
forcerede Kateterisation Faren for falske Veje, Kontusioner
af Slimhinden, Uretralfeber o. s. v. , — og kommer til det
Resultat, at Aspirationen saa vel paa Grund af den Lethed,
hvormed den kan udføres, som paa Grund af sin fuldstæn-
dige Fareløshed absolut bør foretrækkes.

Som Indikation for dens Anvendelse opstiller han: alle
Tilfælde af Urinretention, hvor Blæren hurtig maa udtømmes,
og hvor det efter et eller to Forsøg, ligegyldigt, af hvilken
Grund, Ikke er lykkedes at føre et Kateter^ ind. Det er ind*
lysende, at Operationen væsentlig kun er af palliativ Nytte;
man Qærner den overhængende Fare ved Blærens Overfyld*
ning og faar derved Tid til i Ro og Mag at afgøre, hvilken
Behandling man vil anvende paa Hovedondet; men under-
tiden vil Aspirationen kunne faa afgørende Betydning, naar
Hindringen f. Ex. ligger i en Prostatasvulst, idet det ofte i
saadanne Tilfælde lykkedes at føre Kateteret ind, efter at
Blæren var udtømt. Dette, mener Forf. (efter Sappey), har
sin Grund deri, at den fyldte Blære hælder mere forover i
Underlivet og derved forøger Krumningen i pars prostatiea
urethræ, saa at det bliver endnu vanskeligere for Kateteret

S€2

at tnenge igenneiD den forsoævrede Blerehab ; ved DdtMi*
melter af Blæren ad anden Vej høvea denne Hindring.

Operationen er yderlig simpel, i den Grad, at en Patient
i Nødetilfælde selv liunde udføre den. Man anvender en bul
Naal, omtrent af samme Form som Spidsen af Pravaz*«
Sprøjte til Indsprøjtning under Budeo, liun at der her findeø
to Endeaabninger, der ligge i forskellig Afstand (2— -3 Linier)
fra Spidsen, i Modsætning til Pr avaz* s Sprøjte, hvor Ende*
aabningen ligger i selve den skraat afskaarne Spids. Lysningen
er fra Vt — 1 Mm. Denne Naal skrues fast til eoAspirator,
der er konstrueret efter samme Princip som den, der an*
vendes til Torakocentese; den er tillige 1 Forvejen armeret, det
vil sige, bragt i Forbindelse med et luftfortyndet Rum lAp*
paratet, som man har frembragt ved et Slag med Stemplet
efter at have afspærret Luftens Adgang ved en Baoe, der
saaledes ogsaa foreløbig holder dette Rum adskilt f)ra Naa**
len. Man gør dernæst Indstikket i Dnderlivsvæggen, idet
man gærne vælger sit Indstikssted 1 elier 2 Gentm. over
Isbenet. Saa snart man er kommen indtil 1 Gentm. ind,
altsaa førend man endnu har naaet Blæren, bringer man
ved en Omdrejning af den tilsvarende Hane Naalens Lysning
i Forbindelse med det luftfortyndede Rum. Derpaa støder
man den langsomt videre i Retning af Blæren, og Drinens
Indstrømmen i det omtalte Rum tilkendegiver da Øjeblikket,
naar man er trængt ind i Blæren, Man maa da endnu føre
Naalen omtr. 2 Ctm. længere ind, da Blæren jo under Ud-
tømmelsen trækker sig sammen og man derved er udsat
for, at Spidsen glider ud af Blærens Bulhed. Operationen
falder paa denne Maade i 2 tempo; Saa snart man har
udtømt Alt, trækkes Naalen hurtig tilbage ; man behøver ikke
at nære Frygt for, at endog kun en Draabe Urin skal komme
i Berørelse med Bughinden; selve Lufttrykket i Apparatet
vil tilbageholde den i Naalens Lysning, og Muskelsammen-*
trækningerne i Blærevæggen lukke strax fuldstændig for
Hullet.

Forf. mener, at denne Metode er fuldatændig lige saa
uskadelig og medfører de samme Fordele for den Syge som
en simpel Kateterisation. Han slutter sin Fremstilling med
et Referat af de omtalte 20 Sygehistorier, hvor ganske vist
det endelige Resultat i de enkelte Tilfælde har været højst
forskelligt, men hvor han dog har ftindet Bekræftelse paa
sin Hovedpaastand, at Operationen i og for sig er ikreløa
og let at udføre«

Endelig foreslaar han til Slutniog ogaaa at anvende

ses

denne Metode til Indsprøjtning afVædeker I Bteren ved den
lokale Behandling af Katarrer og andre sygelige Tilstande.
Fremgangsmaaden er indlysende i sig selv; men det er af
let fattelige Grunde næppe rimeligt ^ at dette Forf.s Forslag
vil trænge synderligt igennem.

Lmwae og Lo? nt Bøns Arbejde i Fabrikker m» t«

nf 23de Iq 1873.

I Anledning af Dr. Colds Artikel i tUgeskrift f. Læg.« om
Lovgivoiogsmagtens nye Overgreb mod Lægerne ved Fa-
briklovens g 8, beder jeg om Tilladelse til i Ugeskriftet at
udtale mig om bemæklte Sag.

Jeg er naturligvis ftildstændig enig med Dr. G. i, at det
er paa den høje Tid, at Lægerne alvorligt værge sig mod de
stadigt fornyede Overgreb ; roen jeg tror jo rigtig nok ikke, at
Noget som helst vil naaes ved Fællesudtalelser eller Lignende ;
nej, der skal Handlinger til, ikke fra den Enkelte, men fra
bele Standen, og jeg mener, al det i denne Sag er Hoved-
stadens Læger, der bør gaa i Spidsen, dels fordi Loven
for dem vil faa størst praktisk Betydning, dels fordi jeg
antager, at det ved nogen Energi vil lykkes at faa dem alle
samlede I denne Sag, hvor alle vel ere enige i Princippet,
og hvor Humanitetens Fordringer, der ellers bæres frem
som det udelukkende Afgørende, aldeles Intet kunne have at
indvende, eftersom det er Art)ejdsgiveren og ikke Arbejderen,
der skal udrede Betalingen for Lægeundersøgelsen. Mit For-
slag gaar da ud paa, at saa vidt mulig alle Københavns og
Omegns praktiserende Læger udtrykkelig vedtage og ved
deres Navns Underskrift forpligte sig til ikke at udstede en
eneste Attest for den i Loven bestemte Betaling. Det er
formentlig en Selvfølge, at alle kommunale Læger i denne
Sag kun kunne betragtes som privat praktiserende Læger.
Man vil derved forhaabentlig naa, at Avtoriteterne drives til
at bringe Spørgsmaalet frem for Domstolene, hvorved Læ-
gerne endelig engang ville faa afgjort, om Lovgivningsmag-
ten er berettiget til at behandle praktiserende Læger paa
den Maade, som hidtil er sket. Omkostningerne ved den
eventuelle Proces bør naturiigvis afholdes af Lægerne i Fæl^

364

lesskab, og det kan vél anses som sandsynligt, at den alm.
danske Lægeforening vil give et Bidrag dertil af sin Kasse,
hviiket jo ogsaa antydes af Redaktionen. Men fremfor AU
gælder det om at organisere Modstanden saa snart som
mulig, og derfor bør vel rettest et Møde sammenkaldes
af Stadens Læger for at faa et Udvalg nedsat til at ordne
Sagen enten paa den ovenfor foreslaaede eller paa en an-
den, muligvis bedre Maade.

Gamle KoDgeveJ I Nvbr. 1873.

J. Mb.

KoB^gerelse fer ét nedidBske Staderen4e •ngaaeade negle til en trdaet
SamYirken nelkm UniTersltetet og HMpltalenie sigtende Beetenneker. (Ud-
Btedt af det lægevidenskabelige Fai^uilet d. 16de Oiitbr. 1873): For at
tilvejebringe en bedre Ordning af det lægevidenskabelige Studium, for
saa vidt det er knyttet til Hospitalerne, bar Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet truffet en Række Foranataltnioger , blandt hvUke
følgende vedkomme de medicinske Studerende, dels med Hensyn til de-
res Examensstudier, dels med Hensyn til deres Hospitalstjæneste, og
derfor 1 Følge Ministeriets Beraling herved bringes til deres Kundskab.

Ved Kgl. Resolution af 29de Januar (bekendtgjort 31te Ma] 1873)
bestemmes: at de lægevidenskabelige Studerende^ forinden der tilstedes
dem Adgang til at underkaste sig den lægevidenskabelige fixamens an-
den Del , skulle ved Attester fra de paagældende Overlæger og Docenter
godtgøre at have gennemgaaet følgende Kursus:

1) Medicinsk Praktikantklinik 1 et Halvaar,

2) Kirurgisk Praktikantklinik i et Halvaar,

3) Klinisk Kursus i Hudsygdomme og Syfilis i et Halvaar;

4) Klinisk Kursus i Fødselslæren og de spæde Børns Sygdomme i et
Halvaar,

saaledes at disse Bestemmelser træde i Kraft ved Afholdelsen af 2deft
Del af bemældie Embedsexamen 1 Sommeren 1875.

Med Hensyn til Gennemførelsen af denne Foranstaltning tmr Fakal-
tetet efter vedkommende (Jniversiletsdocenters Forslag vedtaget følgende
nærmere Bestemmelser;

I de sidste 3 til 4 Halvaar af Studietiden antages de befalede prak-
tiske Kursus at burde gennemgaas, og det i følgende Orden:

Først medicinsk Praktikantklioik, derefter kirurgisk Praktikantklinik,
og i det sidste Halvaar før anden Del af Embedsexamen Kursus 1 Hud-
sygdomme og Syfilis, samt i Fødselslæren og Børnesygdomme.

Det klintske Kursus i Hudsygdomme og Syfilis gennemgaas 1 Kom-
munehospitalets Afdeling for disse Sygdomme, Kursus 1 Fødselslæren og
Børnesygdomme I Fødselsstiftelsen. Til medicinsk Praktikantklinik ville
de Studerende, for saa vidt de ikke agte at geonemgaa dette Kursus I
en anden Hospitalsafdeling, blive modtagne i Frederiks Hospitals tvende
medicinske Afdelinger. Til kirurgisk Praktikantklinik ville de blive mod-
tagne i Frederiks Hospitals kirurgiske Afdeling, samt indtil videre i Kom-
munebospiUlets kirnrgiske Afdeling. Naar den paatcnkte Deling af Fre-
deriks Hospitals kirnrgiske Afdeling vil være iværksat, ville de Studerende
Mive modtagne ved hægge de derved dannede Afdelinger, saafremt de

366

ikke genneifygaa den kirurgiske Praktikantklioik paa KommunehoapltaleU
kirurgiske Afdeling. — De vrdkommende Overlæger yille modtage An-
modoiog fra de Studerende, som ønske Optagelse blandt Deltagerne.

Med Hensyn til Hospitalstjænesieiis Ordning liar Ministeriet efter
foregaaende Forliandlinger med det Kgl. Frederiks Hospitals Direktion og
Købentiavns Magistrat bifaldet følgende Bestemmelser:

I. For Hospitalfltjænesten paa Frederiks H|o8pital:

1) Adgangen til at Indtegnes som Yolontær paa det kgl. Frederiks Hos-
pital staar aaben for Studenten, saa snart han har taget den læge-
Tidenskabelige Forberedelsesexamen, mod at han underkaster sig de
Forpligtelser, som Hospitalsbestyrelsen foreskriver.

2) Der lilstaas Volontørerne Permission fra Hospitalet, for saa vidt det
udkræves ved deres Deltagelse i noget af de paabndne Kursus i et
andet Hospital.

3) Kun de, der have bestaaet Embedsexamen og have gjort tilstrække-
lig TJæneste ved et Hospital, kunne faa fast Ansættelse som •Kan-
didater«. Ledige Kandidatposter opslaas vakante og kunne søges
af Enhver, som opfylder disse Betingelser, uden Hensyn til, om han
har gjort Volontærtjæneste paa det paagældende eller et andet Hos-
pital. Udnævnelsen sker af Hospitalsbestyrelsen efter Indstilling af
Overlægerne ved Hospitalet. Kandidattjænestens Varighed er to Aar;
dog kan der, under særegne Omstændigheder og efter enstemmig
Anbefaling af Overlægerne, tilstaas Forlængelse af indtil et halvt
Aar. Valget af faste Volontærer bortfalder.

Disse Bestemmelser træde for Frederiks Hospitals Vedkommende
1 Kraft fra 1ste Januar 1874 at regne.

4) Til denne Tid haaber man ogsaa at kunne skaffe de nødvendige
Lokaler til Veje for at tilstede examinerede Kandidater Adgang til,
for et Tidsrum af V> Aar, at forrette TJæneste som •snrnumerære
Kandidater*. Disao ville, uden at have Fordring paa Lønning eller
andre Emolumenter, have at underkaste sig de gældende Bestem-
melser for Hospltalstjænestens Udøvelse. Foreløbig, og indtil den
paatænkte Deling af den kirurgiske Afdeling finder Sted, maa de
suraomerære Kandidaters Antal Indskrænkes til 3.

II. For Hospltalstjænesten paa Kommunehospitalet:

1) Adgangen til at indtegnes som Volontør paa Hospitalet staar aaben
for Studenten, saa snart han har taget den lægevidenskabelige For-
beredelsesexamen , mod at han underkaster sig de Bestemmelser,
som Hospitalsbestyrelsen foreskriver.

2) Der tilstaas Volontørerne Permission f^a Hospitalet, saafremt det
udkræves ved deres Deltagelse i noget af de paabndne Kursus 1 et
andet Hospital , dog kun for saa vidt Hospltalstjænestens Tarv til-
lader det

3) Kun de, der have bestaaet Embedsexamen og have fyldestgjort den
af Hospitalerne udkrævede Hospitalstjæneste, kunne faa fast Ansæt-
telse som »Kandldatert. Ledige Kandldatpoffter opslaas vakante og
kunne søges af Enhver, som opfylder disse Betingelser, uden Hen-
syn til, om han har gjort Volontørtjæneste paa det paagældende
eller et andet Hospital. Udnævnelsen sker af Hospitalsbestyrelsen
efter Indstilling af Overlægerne ved det paagældende HospitaL Kan-
didattjænestens Varighed er 2 til 2V>Aar; dog kan der, under sær-
egne Omstændigheder og efter enstemmig Anbefaling af Overlæ-

S66

gerne, tllsUas Forlængelse af Indtil et halvt Aar. Valget af faste
Volontører bortfalder.
4) Som en midlertidig Foranstaltning tilstedes der indtil videre exa-
minerede Kandidater Adgang til, for en Tid af et tialvt Aar ad Gan-
gen, at gøre Tjæneste paa Hospitalet som «suronmerære Kandida-
ter«, uden Fordring paa Lønning eller andre Emoiumenter, saaledes
at de, skønt ulønnede, have at underkaste sig Bestemmelserne for
Kandldattjænestens Udøvelse. Disse Ksndidater ville dog ikke kunne
fangere paa St. Hans Hospital, paa Grund af, at Emolumenteme
dersteds ere uadskillelige fra Tjænesten.
Disse Bestemmelser ere for Kommunehospitalets Vedkommende
allerede traadte i Kraft fra 1ste Jannar 1873.

Bekendtgørelse fra iustltsmlnisteriet af 5te Nvbr. 1873 m Udvidelse af
Lov angaaeDde Foranstaltnfauer til at ferkbidre den asiatiske Koleras lodMa-
gelse ad Søvejen af 1ste Haj 1868 til Langore Ladeplads paa Saouø.

I Henhold til den Justitsministeren ved Lov aogaaende Foranstalt-
ninger til at forhindre den asiatiske Koleras Indbringelse ad Søvejen af
1ste Maj 1868 {7 givne Bemyndigelse til at udvide Loven til Ladepladser
eller andre Steder udenfor Købstæderne, hvor Skibe anløbe, samt til at
indrømme Læmpelser i den i Lovens | 1 indeholdte Forskrift, fastssttea
det herved, at bemældte Lov for Fremtiden vil vere at bringe til An-
vendelse paa Skibe, der ankomme til Langøre Ladeplads paa Samsø,
med den Læmpelae af Bestemmelsen i Lovens { 1, at Undersøgelsen af
Skibe, der paa den nævnte Plads ville landsætte Passagerer eller Mand-
skab, foreløbig vil kunne foretages af Stedets ToldofQclant efter dertil af
Distriktslægen paa Samsø meddelt nærmere Anvisning, og at en Læge
kun bliver at tilkalde, naar Toldofflcianten ikke tør erklære Skibeta
SundhedstilsUnd for tilfredsstillende. 1 de Tilfælde, i hvilke Undersø-
gelsen tilendebringes af Toldofflcianten, oppebærer denne det 1 Lovens
I 5 for Lægen fastsatte Gebyr.

Bekendtgørelse fra Jastlteninlsteriei af 8le Hvbr. 1873 en OpkøTebe af
Jnstltsnlnlsterlets Bekendtgørelser af IMe Jnnl, 7de og 23de Avgast waA 3te
September 1873 annaende Foranstaltninger med Henajn tU Skibe, der aa-
komme fra Danilg, Welckselm&nde, Memel og Stettln.

Justitsministeriets Bekendtgørelser af 19de Juni og 7de Avgust d.A.
angaaende Anvendelse af Bestemmelserne I Lov om Foranstaltninger til
at forhindre den asiatiske Koleras Indbringelse ad Søvejen af 1ste Maj
1868 paa Skibe, der ankomme fra Danzig og Weichselmflnde, samt Be-
kendtgørelserne af 23de Avgust og 5te September d. A. , for saa vidt
angaar de i dem indeholdte Bestemmelser om den fornævnte Lovs An-
vendelse med Hensyn til Skibe, der ankomme tn. Memel og Stettln^ sæt-
tes herved strax ud af Kraft

Bekendtgorelse tra totitsmlnlsteriet af lOde Mvk. 1873 om Onhævelaø
af Jnstltsffllnisterieta Bekendtgørelser af 27de JnU og liMe Avgnst 1873 aa-
gaaende Foranstaltninger med ientfn tU Skibe, der ankamme flra lelalngbofg
samt fra Kyststrækningon mellem denne Stad og Knilen.

Justitsministeriets Bekendtgørelser af 27de Juli og 19de Avgnst d. A.
angaaende Anvendelse af Beatemmelserne I Lov om Foranstaltninger til
at forfalndte den asiatiske Koleras Indbringelse ad Søvcifea af 1ste Mi^

S67

1868 paa SUbe, der ankomme fra HelsiDgborg samt tn KystBtrækn logen
meliem denne Stad og Kulleo» sættes herved strax ud af Kraft.

BetoMg, paadømt af Laodsoverrelten i København d. 18de Avgust
1873. CItanteroe, Sogneraadet for Vesterborg Sogn*paa Laaland, paa-
anke til Forandring efter meddelt foroøden Bevilling Nakskov Bytiogs-
dom af 6te Avgust f. A., hvorved Indstævnte, Distriktslæge, Krlgsraad
Win si øv, er frifunden Tor deres Tiltale i en Sag, nnder fayllken de
BOgie at faa ham tilpligtet Ul at tilbagebetale et Beløb af 4 ^d. med
Renter, som han formentlig urettjelig havde oppebaaret i Lægehonorar
foir et under Vesterborg Forsørgelseskommune høreode Fattiglems Kur
paa Halsted Amts Sygehus i Nakskov. — .Indstævnte, der i Følg« { 3 I
Sygehusets Reglement er dettes Læge, og til hvis Embedskreds som Di-»
Btriktslæge Vesterborg, 1 Følge hvad der er givet, henhører, har ^pe-
baaret det omhaodlede Honorar i Henhold til Reglementets 8 12, nvor*>
efter Lægen erholder for hver Patient, hvis Kur besørges af det Offent-
lige og der som helbredet udgaar af Sygehuset, i Overensstemmelse med
den kgl. Resol. af 18de Avgust 1830 4 Rd., procederer til Underrets-
dommens Stadfæstelse. Den kgl. Resol. af 1830, hvortil der i Regle«
mentet er henvist, har imidlertid , kno bemyndiget til Approbation af
Sygehusreglementer, hvorved det Lægeo ved PI. af 4de Oktbr. 1825 til-
lagte Honorar af 2 Rd. for hver helbredet Patteot forhøjes til 4 Rd. , og
da PL af 1825 kno tillægger Lægen det ommældte Honorar for yene-
riike Syge og for syge Reserver, medens det maa anses givet, at deo
hor nnder Sagen omhandlede Patient Ikke henhører under nogen af
disse Klasser, saa findes det Ikke, at det af Indstævnte paaberaabte Syge-
husreglement afgiver Hjemmel for det oppebaarne Honorar, som han
derfor maa blive pligtig at tilbagebetale. ^ Processens Omkostninger op-
hæves. — Gitanternes for Overretten beskikkede Sagfører tillægges 1 Salær
ITRd. af det Offentlige. Indstævntes befalede Sagfører vil derimod eflsr
Sagens Udfald Ikke kunne tillægges Salær. — Den befalede Sagførelse har
været lovlig. — Under Sagen foreligger Ingen Stempelovertrsdelse.

.Ti kendes for Ret: Indstævnte, Distriktslæge, Krlgsraad Wins-
løw, bør til Cltanterne, Sogneraadet for Vesterborg Sogn paa Laaland,
betale 4 Rd. med Renter deraf, 5 pCt. aarllgt fra den 13de Nvbr. 1871,
Indtil Betaling sker. — Processens Omkostninger for bægge Retter ophæ-
ves. — Prokurator Seidelin for Overretten tillægges I Salær 1 2 Rd. af
det Offentlige. — At udredes Inden 8 Uger efter denne Doms lovlige For-
kyndelse under Adfærd efter Loven.

(•Nyt Jur. Ugeskr.*).

VdAsvielse. D. 31te Oktbr. er afsk. Overlæge A. F. Rathje. R. og
Dbmd., udnævnt til Justitsraad.

IM nedklinke Selskab ! Kølenbavii. Møde Mandagen den 17de No-*
vemberl873 Kl. 7. Dr. Laub: Om en sjælden Form af Laryngostenose
samt Bemærkninger om Trakeotomi. Mindre Meddelelser.

IlattkuiislaKtoB 1 Holbergsgade Nr. 10 er aaben fra Kl. 7 Ul 12 Fm.»
i Frederiksberg AUé Nr. 4 og Ravnsborggade Nr. 8 fra Kl. 8 til 12 Fm.

368

I Følge Meddelelse fira StadBlægen ere i Dgen fira.Onsd.
d. 5te Novbr. til Tirgd. d. Itte Novbr. 1873 (bægge iokh/
anmældte fra Lægerne i Københavii i Alt 573 Sygdomstii-
fælde; deraf af epidemiske Sygdonaime 424, nemlig:

Mn fra

^^r

hi.

i S-S,

s.<

■o^r i kål.

Siua.

Bryetkatarr • . .

. 43

15S

Lungebetændelse .

. 8

Halsbelændelse . .

Faaresyge . . . .

•»

Eighoate

•

Revmatisk Feber . «

Mæalinger . . . <

■

" •

Kopper

•

Skaalkopper • • • .

Skarlagensfeber . . .

•

Koldfeber. • • • .

•

Gastrisk og tyfoid Feb.

\ 10

Blodgang

Diarré

Kolerine

Strubehoste . . . .

• .

Diphtheritis . . . .

Ansigts- og anden Van-

drerosen . . . .

B^selfeber . . . .

•

. S

Skørbug

•

149

424

Af de ovenDcvnte epidemi 8ke Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne i: Købmagergade, Vesterbrogade og Nørrebrogade; relatiTt t
Forhold Ui PolkemæDgden derimod 1: AUersgade (I,« pGt), L. San-
derroldstræde (1,40) og L. Heliiggejststræde (0,82).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 2» gasirisk og tyfoid Feber 2, Diarré 1 og
Kolerine 1; samt desuden: Gonorré 5, veaeriske Saar 3 og konst Sy-
filis 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 49/Tenert«ke Saar 33, konstitu-
tionel Syfilis 18, Fnat 16, blenn. ØJebetændelse 11, Zona 1, Nældefeber
6, Qjærnebetændelse 2, UnderliTsbetændelse 1 og Erytemer 3 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 120 Læger.

c. A. B«ilitli r«tltff. aiaoeo LaMt Boftrykk«rt.

■MøBkifi. i. n. IMkr. int.

Ugeskrift for Læger.

a«* Række XVI. Nr. 24. 25.

■KMttK

Redigeret af Dr. f* Mer*

Indhold: T. Bikkeihiiier: Rtfle TilUMt af Utdif KiatabM af trifidai iteri oé«
PMilci. L f aHaabirf : ritrMliak kfftni, til Balaidliif af ^fiaane t
Laftr^. Faifel: •■ Ura af Oafaaai af Ura. lajaa^aa af BarfaraC:
lliiiak Mada til at Hiriaa If ihaalf i Dm. latBflaalar. Skrivalaa fra tetili-
■iiiiUrial af aitaMlk. iSTl Ial«a« Kinf, miknm til prakt Li«a €ii-
iila tfltfla^ia. OfaiUife a^idawiika Sjfdavaa i bbtihari.

Nøgle TOtÉtlit af Mødig INktatidM af eriidui vteri

wi4er Fødslea«

AfV. Bokkénhenser, klinisk Asslsteot ved FødBelsatlflelsen.

Under mil Ophold her paa Fødeelsatiftelseii forefaMt i April
Maaned d. A. en Fødsel, der i toere end almindelig Orad
afveg fra det Normale, hvorfor jeg i efterfølgende Linier
skal meddele den.

(]). Ed aSiarlg pTlmlpara indkom her d. 4de April 187d om Efter-
middagen; han mente at have nogle Uger tilbage af Syangerskabet ; aen
d. 30te Marta om Middageo -var Vandet plndaelig afgaaet nnder Forsøg
paa at løfte en tang Byrde; desnagtet indtraadte der ingen Teer i de 8
paafølgende Dage, i htUke hnn dog befandt sig temmelig ilde og for det
Meste maatte holde Ssngen. Først d. Sdje April Kl. 6 Morgen begyndte
han at føle stærke Veer, der holdt sig uforandrede hele den paafølgende
Nat og Dag', paa hvilken hnn indkom her Kl. 3Va Em. Oriflcium nteri
føltes da stærkt bagtil, tillod kun med Besvier én Fingers Passage; gen-
nem lacnnar anterior kunde 8-kantede Footanelte føles fortil og til ven-
stre, ligesom ogeaa HJærtelyd hørtee i hendes venstreside. Veerne vare

ad)« Kskli« 16de Sd.

370

kraftige » noget smertefalde og nægten oafbradte, og da Tilstanden hen
ad EftermiddageD aldeles ikke havde forandret sig, gjordes der en

Morfinindsprøjtning paa 15 Milligram.
Han fik derred nogen Ro^ og losterhovedei rykkede noget Isngere ned
i Bækkenet, idet det drev det udspændte nedre Uterinsegment foran sig,
medens orificium stadig holdt sig bagtil og ikke forandrede sin Størrelse.
Om Natten indfandt Veerne sig paa ny med uforandret Styrke, og om
Morgeuen fik han et Krampeanfald, dog uden Tab af BeTidstheden. Uri-
nen indeholdt en Del ÆggehTide, og Underlivet var lidt tympanitisk op-
drevet, Fosterlyden lige kraftig. Paa Grund af de meget smertefulde og
kun lidet virkende Veer ordineredes

Rp. Sol. blbor. natr. Gramm. 5—200
1 Spiseskefuld hver Time
og — Vin. thebaici gtt. 5

hver anden Time,
samt Vagioaldoucher,

uden at dog Tilstanden bedredes videre, hvorfor hun ved Middagstid
atter fik en

Morflnindsprøtning,
efter hvilken hun igen fik en Del Ro.

I Løbet af Eftermiddagen var orificium blevet et Par Linier større
i Diameter, var rykket noget mere fortil, men tillige blevet noget øde-
matøst; gennem lacunar føltes nu en kraftigt pulserende, forllggende
Navlesnor i det nedre Uterinsegment; Underlivet var lidt mere udspændt,
med tympanitisk Perknssionstone næsten lige ned til Navlen, Veerne
stadig meget smertefulde. Der ordineredes da

Vandomslag;
men herefter tiltog Spændingen betydeligt, og Kl. 9 Aften optraadte
HJærDetllfælde med Vildelser, besværligt Asndedræt og Tilløb til Kon-
vulsioner, hvorfor der under Kloroformnarkose, omtrent 150 Timer efter
Vandets Afgang, ved et orificium paa omtr. 2 Centimeter, gjordes

blodig Dilatation af samme
med Simpsons Metrotom, Richters og Siebolds Sax, idet der
gjordes 5—6 Incisloner rundt omkring i collum uteri, samtidig med at
der foretoges

ReposiUon af den forliggende Navlesnor,
der stadig føltes pulserende; Blødningen var ikke synderlig stærk. Da
oriflcinm paa denne Maade var blevet tilstrækkelig dilateret, anlagdes

Tangen,
og Fremtrækniog ved Hjælp af denne forsøgtes; men da NaviesDorea
imidlertid atter var falden frem og denne Gang var pulsløs, ogdaFtem-.
trækningen syntes at ville blive besværlig, foretoges

Perforation af Fosterhovedet
med Naegeles Perforatorium, idet Hovedet flxeredes med Tangen, hvor-

371

paa FremtrsknlDgen skete odeo stor Vaoskelighed. Barnet tKt en 4—5
Uger for tidlig født Dreng, Tejede 2150 Gram; Længden ISVt Tomme.

Under Barselsængen ndyiklede der sig en temmelig alyorlig para-
metritis med Udspænding af Underlivet, af og til Brækninger og tem-
melig stærke Febertllfælde; Aftentemperatnren holdt sig saaiedes en Tid
lang omkring 40^; Urinen Todbler længe at indfolde m^en ÆggehTlde.

D. 21de April noteredes: Yed Exploratlonen I Dag føltes portio 'va-
ginalis godt involyeret, collum stærkt indhakket og 1 Tonstre lacnnar
Taginæ en næsten ciluitriseret Rift; svarende til denne, nogen parame*
tritlsk Udfyidning i venstre Rand af uterus, der 1 Øvrigt var godt kon-
traheret

D. 10de Mi^, altsaa 35 Dage efter Fødslen , udskreves hun helbre*
det til sit Hjem.

Tilfældet har i flere Henseender gin Interesse ; saaiedes
vare Veerae hele Tiden overordentlig kraftige; men de vir-
kede saa godt som slet ikke paa Fødslen, en Omstændig-
hed« der dog ikke saa sjælden iagttages, og som vel i Al^
mindelighed finder sin Forklaring i et uheldigt Forhold mel-
lem Kontraktionerne i fundus uteri og i det nedre Dterin-
segment, idet hine ikke, som ellers under normale Forhold,
have Overvægten over disse og derved bevirke Fosterets
Udskydning, men ere af samme Styrke og derved frem-
bringe en TUstand, der er i højeste Grad smertefuld for
Moderen og som oftest tillige fårlig for Fosteret, navnlig
naar Vandet er afgaaet. Under saadanne Forhold er den
subkutane Anvendelse af Morfin paa sin Plads, og {eg skal
nedenfor omtale den nærmere.

Virkningen af de anvendte Midler var i Øvrigt, skønt
Fødslen strakte sig ud over et ikke ganske ringe Tidsrum,
omtrent for Intet at regne, og Patienten kom tOsidst i en
Tilstand, hvor Livet i høj Grad var truet, og hvor Alt syn-
tes afhængigt af, at uterus blev udtømt saa snart som mu-
ligt. Her var altsaa accouchement force mdiceret; men den
maatte udføres under meget uheldige og vanskelige Forhold,
idet orifichim endnu var saa meget lille og der allerede
havde vist sig Tegn paa en begyndende Betændelse, ikke at
tale om, at den tilstedeværende Albuminuri og de saa smaat
beg}ndende Eonvulsioner lode befrygte Udbruddet af en virke-
lig fiklampsL

S72

Cnder Operationen, der udførtes af Prof. Siadfeldt^
indtraf tillige den Komplikation, at Navlesnoren blev forlig-
gende, hvilket selvfølgelig maatte være uheldigt med Hensyn
til at bevare Rarnets Liv; og det viste sig desuden, at selve
Tangforløsningen var saa vanskelig, at den vist nok vilde
bave haft en meget skadelig Indflydelse paa den i Forvejen
overordentlig medtagne E^ient, saaft'emt ikke Fosterets Død
havde tilladt en Perforation og derved en Lettelse i de me-
kaniske Rumrorhold. At Patienten kunde forlade Stiftelsen
helbredet, maa der selvfølgelig ogsaa lægges den største
Vægt paa, idet det ikke bidrager lidt til at besvare Spørge-
maalet om, hvor vidt den blodige Dilatation af Modermun-
den er tilladt paa et saa tidligt Stadium som dette.

Ved at gennemse Fødselsstiftelsens Protokoller for de
sidste 10 Aar (fra Maj 1863 til 30te April 1873), der .om-
fatte 11061 Fødsler, har jeg vel trufifet talrige protraherede
Fødsler paa Grund af Deftergivellghed af orificium i Forening
med svage etler stærke, men uvirksomme Veer, men kun 5
Tilfælde, i hvilke det blev nødvendigt at dilatere oriflcium
kunstigt, dels for Moderens Skyld, dels for at redde Barnet;
men kun faa af disse have enten med Hensyn til de for
Moderen faretruende Titfælde eller til Vanskeligheden ved
Forløsningen kunnet sættes ved Siden af det først nævnte.

For Sammenligningens og Fuldstændighedens Skyld til-
føjes de her:

(II). Én 37aarig Pørstefødeode indkom d. 17de Ofctbr. IS67 i Fød-
sel. Veerne Yare begyndte Natten mellem 15de og 16de og yedblaveft
lidt efter lidt tiltagende i Styrke^ indtil Indløggelaen. Modermunden w
da af Størrelse som V« Tomme, Vandet staaende. Fosteret i første Isse-
atilling, Hjærtelyden Iiraftig. Kl. 11 afgllc Vandet, medens orificium var
af Størreise som 1 Tomme; men fra den Tid udvidedes Modermunden
kun meget langsomt, og tiele coilum trængte under Veerne stærkt* ned
og bley Sædet for en Svulst, der i Begyndeleen var temmelig ødematøs
og blød, men efierhaanden naaede en ualmindelig Haardhed; dertil var
coilum i høj Grad øm, og under de stadig Ulbagevendende Veer følte
hun meget hæftige Smerter; hun var meget urolig og kongestioneret
og kastede sig utaalmodig om 1 Sængen uden at kunne finde Hvile.
Hjærtelyden god.

Da den haarde Svulst af coilum stadig tiltog, foretoges under Kloro*

S73

fonnnarkoBe Kl. 10 Aften , 9 Timer efter VaDdets Afgang og Ted et ori-
flciam paa 2 Tommer^ yed Hjælp af Slebolds Sax

]>lodig Dilatation af orifleiam,
saaledes at der gjordes 2 Sideklip, et paa hTer Side af omtr. Vs Tom-
mea Dybde. Blødningen var temmelig rigelig. Strax derpaa anlagdes

Tangen,
og Fremtrækningen skete med Lethed. En roptura pertnæl sammen-
fejedes mad 2 serres-flnes; placenta fødtes ved Naturen 10 Minutter se-
nere; men selv herefter afgik der temmelig meget Blod. Den bageste
Lsbe af eollnm føltes nu indrejen omtrent midt mellem de to Ineisio-
ner, forreste Læbe ragede frem mellem labla som en tyk Lap, der først
flere Timer efter begyndte at trække sig tilbage.

Barnet var en fnidbaaren Pige paa 6 Vi Pd.; Længden 20 Tommer.

I de følgende Dage hayde Patienten lette Smerter i Underlivet, men
uden Ømhed, og den 21d6 Oktober Indfandt sig en Kuldegysning, hyor-
paa der i de nærmeste Dage afgik en Del Blodklnmper med de noget
føtide Lochier. Ved UdskrlTnlngen den 1ste November føltes eollom
nterl lodrevet paa 3 Steder» men i Øvrigt intet Abnormt

(UJ). D. 8de November 1867, Kl. lOFm., indkom en 23aarig Første-
fødende ; hun har — ligesom hendes mange Søskende — tidligere været
rask; men hendes Moder lider af ■ Krampeanfald«, som hun tror ere be-
gyndte under en af hendes Fødsler; de bestaa i Besvimelse med Tab af
Bevidstheden og stundom Konvnlsioner. Under Svangerskabeta første
Halvdel har Pt ogsaa Jævnlig (omtrent hver Ude^Dag) haft lignende An-
fald af Besvimelse med Tab af Bevidstheden, men aden Kenvnlslouer,
ofte fremkaldte ved Sorg; før hun blev sTanger, har hun aldrig haft
saadanne Anfald , og i den sidste Halvdel af Svangerskabet have de slet
ikke Indfnndet sig.

Ved Indlæggelsen fandtes hnn af sundt Udseende;' ingen Ødemer;
oriflelum af V4 Tommes Diameter; Vandet staaende; Issen forliggende»
men meget højtstaaende; Bækkenet normalt; tydelig Fosterlyd omtr. 1
Tomme nedenfor og til venstre for Navlen. Kl. 12 Fm., da Moderman-
den var ^/a Tomme, begyndte hun at klage over stærk Hovedpine samt
dunkelt Syn, der i Løbet af en haW Time steg til fuldstændig Blindhed.
Urinen indeholdt rigelig Æggehvide. Veerne Indfandt sig næsten uaf-
brudt, og hun laa stadig og Jamrede; hun var ved Bevidsthed, kunde
høre og forstaa, hvad man sagde og spurgte hende om, og svare, naar
Spørgsmaalet gjaldt hendes naværende Tilstand, men aldeles ikke be-
svare SpørgsmaaU der vedrørte Fortiden; hnn kunde f. Ex. ikke hoske
sit Navn, sin Alder o. s. v. Der lagdes

Isblære paa Hovedet
og Kl. 12V4 Em.

venæsectio,
hvorved benved 4 Kopper udtømtes. Herefter ingen Forandring i Til-

874

ttandeD; Pupillerne kantraberede sig Doget trægt ved Ly&indyirkning, og
Kontraktionen var kun af kort Varighed. Kl. 1 var Modermanden et Pftr
Linier større, og Hovedet stod lidt dybere, saa at trekantede Fontanelle
kande føles fortil og til venstre i Bækkenet

Kl. 2 Em. Indfandt sig et meget stærkt eklamptlsk Anfald af
flere Minutters Varighed, forbandet med betydelig Cyanose, som holdt
sig temmelig længe efter Anfaldets Ophør. Strax efter fik hun en

subkutan Morflnindsprojtning paa Vt Gran.
Hu« forblev na aden Bevidsthed; 20 Minutter efter Kl. 2 kom atter et
Krampeanfald af samme Hæftighed og Varighed. Fødslen var nu Imid-
lertid skreden ret godt frem, saa at Modermnnden var af omtr. V«— 1
Tommes Diameter og Hovedet traadt fast ned 1 øvre Bækkenaabnlng);
Vandet var afgaaet ubemærket mellem de to Anfald. Hun blev Kl. 2Va
lagt paa det store Fødselsleje, og med en butonneret Kniv gjordes

blodig DllaUtlon af oriflciam
ved 2 Indsnit til Siderne, et større til højre og et mindre til venstre;
Blødulngen temmelig stærk.

Tangen
anlagdes nu let, og efter faa Traktloner forløstes hun Kl. 2*/« med en
skindød Pige (6 Vi Pd., WU% der først efter *U Times Opiivningsforsøg
bragtes til at skrige nogenlunde kraftigt. Placenta afgik ved Naturen.
Bfter Fødslen var hun rolig og sov noget Synet vendte lidt efter lidt
tilbage.

Under Baraelsængen udviklede der sig nogen Ømhed af uterus; Uri-
nen holdt sig æggehvidcholdig; den 14de fik hun et Anfald af Bevidst-
løslied med Blindhed ligeeom før Fødslen og sendtes d. 17de til Fred.
Høsp. for Albuminuri.

(IV). En 24aarig Førstefødeode indkom d. 3dje Juni 1868, Kl. 12V9
En., 1 Fødsel, der var begyndt saa smaat for 2 Dage siden. Hun var af
meget spinkel Knokkelbygning, hendes H^de kun 54 Tommer. Orlflcium
var ^/s Tomme i Diameter, Vandet staaende. Fosteret 1 første Issestilllng
DMd paa tvaors staaende Hoved, Fosterlyd til venstre for Navlen. Bæk-
Iwnmaalefie viste følgende:

Imellem spin« ilei 9V« Tomme,

— cristæ ilei 10 —

— trochanteres 11 —
Dlam. Baudeloeque 7 — -

og* dftam. conjog. vera beregnedes at være 3— SVi Tomme, skønt Dlago-
nalfconjugaten ej lod sig bestemme paa Grand af det nedre Uterinseg-
ment Veerne endnu temmelig svage. Kl. 2 Em. afgik Vandet; men
da Veerne fremdeles vedbleve at være daarlige og temmelig smertefulde
og oriflcium ikke udvidedes mere, ordineredes Kl. 10 Aften

Bp. Sol. bibor. natr.

2 Splieskef, hver Tine

S75

t)9 Rp. Laud. Uq. S. gtU S

hver 3dje Time.
D. 4de Jnol, Kl. lOVa Pm., begyndte først Veenie at tllUge Hdt, og
erlflelum udvidedes elterhaaDden til en Tommes Diameter. Kl. 2 Bm.

ordlDoredes

Vaginaldoacher

byer Time,

saaledes at bon i Alt fik 5; men or&fleiam udTidedes kon langsomt,

FødselssTolsen paa Fosterfaoyedet tiltog, Fosterlyden bley svagere og

dumpere. Kl. 8V« fik ban *

Palv. seeal. eornntl Gran 10,
som med 1 Kvarters MeUemrmn gaves 4 Gange. Da Patienten var me-
get lidende og der ikke var mere at vænte af Fødseisvlrksombeden,
gjordes Kl. OV« Aften, omtr. 33 Timer efter Vandets Afgang, ved et
stramt Qg ømt orlflelum paa 2 Tommers Diameter , under Kloroform-
narkose

blodig Dilatation af oriflcium
ved Hjælp af Siebolds Sax'); der gjordes 2 Snit, hvert af omtr. Vi
Tommes Dybde, i Siderne af collom, bvorpaa

Tangen
anlagdes, men uden at Fremtrækningen lykkedes. Da Posterlyden nn
var ophørt, gjordes

perforatio cranii
med Brauns Perforatoriom og paalølgende (meget besværlig)

Kefalolripsi,
hvorefter Fremtrækningen foregik med ikke ringe Vanskelighed. Barnet
var en fnldbaaren Dreng af 5Vb Pds. Vægt og 19 Tommers Længde
Placenta maatte en Time senere løsnes og ndtages.

Under Barselsængen udviklede der sig en peritonltls, hvoraf hnn
døde d. 9de Jnni Kl. 12'/9 Morgen. Af Sektionsfundet fremsættes her
Følgende: Foraden de 2 Inelslonssaar findes Randen af oriflciam uterl
meget udreven, og paa Overgangen mellem corpus og coUnm findes paa
Bagfladen et omtr. 1 Tomme langt, transverselt Substanstab, som næsten
gaar gennem hele Musknlatnren, et mindre lignende |paa Forfladen ; Bun-
den af disse er opflosset , af mørk,| graallg Farve, og i det bageste Tvær-
star findes eo mortlfleeret Klump. — - Der findes Infiltration 1 Binde-
vævet mellem uterus og Blæren, og paa dennes Slimhinde findes bagtil
og nedad et lille mortificeret Parti, svarende ttl Substans tabet paa uterl
Forflade. Mortiflkationen gaar ikke igennem Blæresubstansen. — Af
Bækkenmaalene skal kon bemærkes, at conjogata vera i øverste Bæk-
kenaabning var 2'/« Tommer, aitsaa mindre, end der var antaget 1 le-
vende Live.

■ MII IM'IH*"'"»-

') Blødiiing findes Ikke omtalt 1 loarnalen.

876

(V). Den 29de Marts 1871 Kl. 5 Em. indkom en 37aarig Føntelv-
dende 1 Fødsel; Veerne meget hyppige og spasmodiske, dertil meget
smertefulde og ledsagede af Opkastninger uden at fremme Fødslen syn-
derligt; orlflcium V« Tomme; Fosteret i første Issestilllnglmed tydelig
HJ ærtelyd. Der ordineredes

Horfinindsprøjtoing
uden nogen synderlig Bedring. Kl. 10 Aften afgik Vandet og Tar stærkt
blandet med meconium; orlflcium var da 1 Tomme; Fosterlyden aftog 1
Styrke og Hyppighed, og den explorerende Finger fandtes blodig, rime«
»ligvis paa Grund af Placentaløsning. Patienten bragtes derpaa paa éet
store Leje, og da oriflcium nu var '2 Tommer i Diameter, gjordes

Hysterotomi
med 2 Sidesnit, hyorpaa hun kloroformeredes og

Tangen
anlagdes; Extraktionen gik let under temmelig rigelig Blødning; den til-
dels fastsiddende placenta udtoges, og der gjordes

ioject. aq. carbol. frigldæ.
Barnet var fuldbaaret; Vægt TVs Pd., Længde 20 Tommer; det var let
asfyktisk, men bragtes snart til Live.

Under Barselsængen udviklede der^sig nogen Ømhed paa Siderne af
uterus med ikke betydelige Febertilfælde. Hun udgik helbredet d. 12ie
AprU.

(VI)>). En 29aarig Førstefødende Indkom i Fødsel d. 26de Septbr.
1872 Aften. Fødslen var begyndt med Smaaveer og Vandets Afgang d.
25de Septbr. Kl. 8 Em. ^Der var kun ringe Bækkenforsnævring (Diago-
oalkonjugaten godt 4"), men et stort Foster, højtstaaende i 1ste Isse-
stilling. Orificium var stort nok for Indbringelsen af en Finger og Spor
af Gervikalkanalen endnu tydelig. For at ægge uterus til lidt mere en-
ergiske Sammentrækninger ordineredes

Vagtnaldoucher.
27de Septbr. Virkningen var kun ringe, og d. 28de var orificiam
kan 1" i Diameter; collum begyndte at blive ødenutøst opsvulmet,
navnlig i sin forreste Del. Trods gentagne Vaginaldoucher og

Boraxmlxtur
fremmedes Fødslen saa godt som ikke, medens tværtimod Ødemet til-
tog. Da Fosterlyden imidlertid blev mindre kraftig, og da Patienten var
medtagen af 72 Timers Fødselsarbejde , blev hun forløst d. 28de om
Aftenen. Der blev gjort

S Inclsioner
til Siderne i collum; derved vandtes kneben Plads til

Tangens Anlæggelse,

*) Tilfældet er tidligere offentliggjort i »Det mekaniske Misforhold qb«
der Fødslen og dets Behandling' af Dr. A. Stadfeldt, (S. 179).

877

og onder kraftige , meo fenigtlge Traktloner blev han forløst ned eo
Btor, anart oplifet Pige af 4300 Gramm. Vægt.

Uoder FremtnekD ingen kom den forreste, sYoIne Læbe af eoUnm til
Syne i Introitos Tagfnæ og blev derfor støttet af en Medhjælper. Hele
Forløsningen tarede '/« Time og foregik onder Kloroformnarkose. Der
Tar opstaaet en mptora perinæl, som dog belede fuldstændig 1 Band-
•æogeo Ted Hjælp af 2 serres-flnes.

Under Barselsængen fik han en lettere Blærekatarr, rimeligvis frem-
kaldt ved mekanisk Insult af filæren under Fødsel og Forløsning; men
der opstod ingen Betændelse i Bækkenets Bindevæv, skønt Incisions-
saarene vare revne nd lige ned i lacunar vagtnæ. Efter Forløbet af en
Uges Tid føltes nemlig ved Exploratlonen en arret Stribe til hver Side
1 lacunar, udgaaende fra Ineislonssaarene. — Barnet odgik sondt med
Moderen.

Blandt Aarsagerne til den roangelfiilde og langsomme
Cdvidning af oriflcium opstille Forfatterne^) foruden daarltge
Veer og den Omstændighed, at Vandet er afgaaet meget tid-
ligt i Fadslen: 1) en spasmodisk ringformig Kontraktion af
seWe Modermnnden, 2) en abnorm Stilling af samme, især
opad og bagtil eller til Sfden, idet denne Dislokation sæd-
vanlig hidrører fira en saadan Retning af Bækkenaxen, at
den forliggende Fosterdel allerede under Svangerskabet gli-
der dybt ned mod forreste Bækkenvæg og saaledes fortrins-
vis udvider den forreste Del af det nedre Gterinsegment,
3) abnorm hej Stilling af Fosterdelen, saaledes ved Bækken-
forsnævring, og endelig 4) ved organiske Fejl i Vaginalpor-
tionen, og alle disse Tilfælde have vi Lejlighed til mere
eller mindre hyppigt at iagttage; saaledes sker det, — men
rigtig nok meget sjældent, — at man ved Exploratlonen fø-
ler Muskulaturen i oriflcium slutte sig fast om Fingren og
først slappes, naar denne i nogen Tid har holdt sig rolig
paa sin Plads, ligesom man ogsaa skal kunne træffe Tilfælde,
hvor man under enhver Ve mærker en Rontraktfon af Mo-
dermunden i Steden for det modsatte. Ved de organiske
Fejl tænkes nærmest paa ondartede Nydannelser i Cervikal-
kanalen; men vi træffe ogsaa meget hyppigt paa en simpel

S) F. A. Kivrlseh, Beitr. i. Gebnrtok. I. S. 72 og flg. V^flrsbnrg
1846.

S78

Rigiditet, der har 8it Tilsvarende i Rigiditeten af de ydre
genitalia, og som, skønt den ikke kan henføres under orga-
niske Fejl, dog kan udøve en overordentlig Modstand, og
som vist nok maa søge sin Forklaring i Patientens Alder eller
i, at Biøddelene af en eller anden Grund ikke ere blevne
tilstrækkeligt forberedte. Endvidere maa nævnes det be*
sværltge Ødem af Vaginalportionen, et Forhold, som vi traf
paa i nogle af de ovenfor nævnte Tilfælde ((1, VI), og som
var en væsentlig Grund til Hysterotomiens Udførelse.

I det først nævnte af de ovenfor meddelte Tilfælde have
vi saaledes flere af disse Momenter samtidig tilstede, saa-
ledes en uheldig Stilling af oriflcium langt tilbage i Bække-
net og en betydelig Rigiditet af coUum, der vist nok baade
skyldtes den for en Førstefedende temmelig høje Alder {Z%
Aar) og den Omstændighed, at hun ikke havde gaaet sin Tid
ud. Nogen egentlig S p as m e af Modermunden blev ikke koo*
stateret, ligesom man heller ikke kunde paavise nogen Bæk-
kenforsnævring eller abnorm Bækkeninklination. Derimod
var Vekraflen, trods sin Voldsomhed, overordentlig uhel-
dig, og Vandet var afgaaet hele 3 Dage før Fødalene egent*
lige Begyndelse.

Uden nærmere at gaa ind paa en Analyse af de øvrige
Tilfælde, der let kunde blive trættende, skal jeg blot antyde,
at de alle vare Førstefødende, at de 3 (II, V, VI) vare L en
for disse temmelig høj Alder (37, 37, 29 Aar), og at Aao*
malien væsentlig hos disse maa søges i denne Aarsag; i
Tilfælde III var det Eklampsien, der bragte Patienten i en
saadan Fare, at Forløsningen maatte foretages paa et Tids*
punkt, hvor Tangens Anlæggelse var umulig , saafremt ikke
Hysterotomien havde skaffet den nødvendige Plads til Veje«
I det IV Tilfælde var Bækkensnæverheden saa betydelig (coOf*
jug. vera2V09 at der heri findes tilstrækkelig Grund til den
ufuldstændige Udvidning af orificium, og man fandt heller
ikke her noget Tegn paa Rigiditet tilstede, ligesiom bendee
Alder (24 Aar) heller ikke sandsynliggjorde en saadan. Kun
i et af Tilfældene (V) var det Omsorgen før Fosteret, der
var det betingende Moment til den førtidige Forløsning, idet

. 879

der her tar eaa sikre Tegn, som vi kunne fordre; paa ea
Aefyii tilstede, hidrørende fira en begyndende Placentaløs-
ning, ligesom ogsaa Udfaldet af Operationen retfærdiggjorde
dens Berettigelse.

Se vi hen til Behandlingen af de foreliggende Til-
fælde og betragte dem i Forhold til Premgangsmaaden i tid-
ligere Perioder og tO Angivelserne hos vore samtidige For-
fattere, maa vi indrømme, at den saa længe som muligt har
yæret symptomatisk eller, — om man hellere vil, — expek-
tativ. Vi søgte paa forskellig Maade at virke hen til, at
Fødslen kunde fuldføres ved Naturen, idet man dels søgte
at ægge Veerne, hvor de vare svage, dels at mildne dem,
hvor de optraadte med overordentlig Voldsomhed og med
stor Smerte for Patienten uden tillige samtidig at fremme
Fødslen. I det sidste Øjemed blev hos os brugt Opiater
og væsentlig i Form af subkutan Morfinindsprøjtning, og
man kan ikke nægte, at denne som oftest svarer fortrinligt
til sin Bensigt; den mildner eller standser for en Tid de
voldsomme Veer og skaffer derved Moderen en velgørende
Ro, der kan være saa langvarig, at hun endog kan faa nogle
Timers Søvn, og man ser ogsaa undertiden, at Veerne ved
deres Optræden paa ny have tabt Noget af døres spastiske
Karakter og derved komme til at virke paa en for Fødslen
heldiger« Maade. Vi give derfor hos os en temmelig stor
Dosis Morfin, ikke gærne under 15 MilHgram, men under-
tiden mere, og vi have, saa vidt mig bekendt, ikke set ska-
delige eller farlige Virkninger deraf.

Blandt den øvrige Behandling er der en lille Omstæn-
dighed, som man let w tilbøjelig til at overse, men som
virkelig kan have Betydning med Hensyn til at bevirke en
protraheret og besværlig Fødsel, der ma&ske kan ende med
en Udtømmelse af uterl Kræfter; jeg tænker herved paa et
uheldigt Leje af uteras, saaledes at Veernes Kraft paa en
Maade bliver brudt, idet den ikke kommer til at virke i Ret-
ning af Bækkenaxen. Det er gærne en skæv Stilling til ea
af Siderne eller — som ved abdomen pendulens — en ual-
mindelig stærk Hældning forover, som bevirke dette, ikke at

S80

tale om, at en stierk BækkeniaklinatiOD, aom ovenfor berørt,
kan foraarsage det Samme. I hvert Fald bør man have ain
Opmærksomhed henvendt derpaa, saa meget mere, som man
ved at lade Patienten indtage et bestemt Leje, det vare sig
paa en af Siderne elier med hævet Lænd og Ryg eller ved
Anbringelsen at et cingulum abdominis, kan bidrage betyde-
ligt til at lette det tilstedeværende Misforhold. Kiwisch^)
omtaler en anden Fremgangsmaade til at bringe det derved
dlslocerede ori&cium ben paa dets Plads i Bækkenet, nem*
lig at indføre en Finger i samme og saa føre det hen,
hvor det bør være; men det er et Spørgsmaal, hvor vidt
dette i Virkeligheden kan føre til noget Resultat Overse
bør vi dog ikke, at Modermundens Plads i Bækkenet ikke
altid angiver os, at ftindus er devieret til den modsatte Side,
idet man kan have at gøre med en virkelig Skævhed af Or-
ganet, saaledessom i det afLachapelie^) omtalte Tilfælde,
hvor oriflcium fandtes til højre, medens fundns ligeledes
hældede til samme Side.

Ret interessant er det at se de tidligere Perioders An-
strængelser for at hæve Spasmen, ikke alene i selve uterus,
men navnlig i orificium, og det i Tilfælde, hvor i hvert Fald
Sygehistorien ikke altid leverer noget Bevis for, at en saa*
dan har været tilstede; det er ikke alene ved Inciøioner 1
eoUum, en Fremgangsmaade, der vist^nok er paa sin Hads,
naar Diagnosen er sikker, og som man dog saare sjældent
ser anvendt, at man har aøgt at naa et Resultat j men i Al-
mindelighed bar man sat hele det store krampestillende Ap-
parat i Bevægelse uden at undlade en eneste Fremgangs-
maade, der tænkes kunde, og hvoraf de fleste kun tjænte
til at udmatte og plage Patienten mere, medens Virkningerne
saa godt som altid vare lig Nul. Saaledes brugtes i stor
Udstrækning venæsectio, derpaastodes speoielt at virke gun-
sigt med Hensyn til Spasmen i Modermunden, medens vi
dog paa den anden Side nogle Steder kun se den anbe-

>) P. a. St. I, S. 78.

') PnUqoe d. aecoaohemeiM III, S. 377^79 Paris ia25.

S81

falet med et vist Forbehold. Rob. Lee^) nævner den aaa-
lede« nyttig, hvor der er Tilbøjelighed til Betændelse og til
KoDgestioner til Hjæmen bos robuste Kvinder med fuid og
spændt Puls, men tilføjer, at den kun bør benyttes under
Fødslen, hvor det er absolut nødvendigt, eller med andre
Ord: en Spasme i oriflcium er efter hans iMeniug i og for
alg iklce nogen Indikation for en Aareladning, skønt den
under visse Omstændigheder kan forsøges. Bertil kommer,
at man i talrige af de refererede Tilfaelde finder, at en Aare-
ladning, selv flere Gange gentagen, ikke har haft den rin-
geste Indflydelse paa Modormundens Tilstand.

Som antispasmodica er der desuden brugt varme Bade,
Dampbade, Sædebade, sveddrivende Midler, Belladonna, dels
indvendig, dels i Form af Salve, indgneden paa selve Vagt-
nalportionen eller i regio sacralis , Igler paa orifloium o. m.
a.; kun de emollierende Indsprøjtninger af Olie eller Havre-
suppe i vagina have holdt sig til Nutiden og bruges af og
til med Held ved Rigiditeten af collum, medens de egent-
lige Yafinaldoueher af lunkent Vand væsentlig virke som
veæggende Middel. De have tillige den Fordel at være lette
at anbringe, idet en almindelig Modersprøjte er tilstrækkelig
dertil, medens selve Vaginaldonchen helst bør udføres ved
Hjælp af de nu saa brugelige G terindoucher, der baade frem-
bringe en kontinuerlig Strøm, en større Vædskemasse og en
ret kraftig Straale. Men vi besidde nu som antispasmodica
to Midler, som Fortiden ikke har kendt, og den saa godt
som overflødiggør alle de øvrige: det ene er den tidligere
omtalte Morfinindsprøjtning, det andet Kloroformen, der un-
der selve Fødslen yder os saa atore Fordele, at mangen
«n simpel Operation uden den vilde være en Dmulighed.

Det er en Selvfølge, at de blødgørende, krampestillende
og smertestillende Midler, o: den expektatlve Metode — om
end i noget udvidet Forstand — bør benyttes saa længe
som muligt, og at man først ved meget haardnakkede og
tilmed faretruende Tilfælde bør skride til en kunstig Udvid-

^) Leet OD the tbeory a. prael. ^f midwifery S. 238. London 1841.

382

Ding af oriflcium, og vi staa da lige over for den ublo*
dige (manuelle eller inetramentelle) Dilatation og den blo-
dige. Bægge Fremgangaoiaader ere anvendte i den aller-
tidligste Tid, og der foreligger derfor adskillige Tilfnlde, der
vise 08 Ulæoipeme og Fordelene ved en saadan Behandling.
Udvidningen ved Hjielp af Fingrene kan naturligvis kun an*
vendes, hvor orificium er tilstrækkelig blødt og eftergiveligt;
ti nogen virkelig større Kraft kan man ikke komme til at
udøve derved; den anvendes med Held, under samtidig Be-
nyttelse af Kloroform, ved de Tilfælde i Eflerbyrdsperioden,
hvor Kontraktionen i nedre Uterinsegment er saa stark, at
placenta ikke kan fødes ved Naturen.

Men man er gaaet endnu videre og har konstmereC
særegne Dilatatorer (Osiander, Garns o. a.)i der kunne
udfolde langt større Kraft, end der kan opnaas ved at sprede
Fingrene, og fra et teoretisk Standpunkt kunde denne Frem-
gangsmaade synes plavsibel; men anderiedes forholder Sa-
gen sig, naar man udfører den praktisk; den skal i Følge
de fleste Angivelser være en af de mest voldsomme og raa
Operationer, man har i Fødselshjælpen, den fremkalder de
mest voldsomme Smerter og virker skadeligt og fårligt ind
paa hele Organismen, der alierede i Forvejen i Almindelige
hed er i en Tilstand, hvor der er alvorlig Fare tilstede.
Dens Virkning er angivet ikke alene at være mekanisk, men
tillige dynamisk, idet Veerne skulle forstærkes; men hertil
besidde vi jo andre og mildere Midler, og en blot Manipu-
lation af orificium kan jo bevirke det Samme, en Omstæn-
dighed, der er vel kendt af Jordemødreoe, som ogsaa ofte
anvende den i altfor stor Haalestok; naar nu hertil kom-
mer, at den manuelle eiler instrumentelle Dilatation er en
temmelig langsom Fremgangsmaade , naar der er Rigiditet
eller Spasme tilstede, og dertil kun usikkert fører til
Maalet, kan man vel forstaa, at Fødselshjælpere aom Ki-
lian, Scanzoni, Lachapelle, Kiwiscb, Naegele o. fl.
i de fleste Tilfælde fraraade Anvendelsen af enhver Vold, og
at nogle endog erklære det for en Metode, der burde ud-
slettes af de obstetriciske Operationers Tal.

S8S

▲f tidligere ForOiUere findes opstillet talrigere Indika-
tioner for denne OperatioD, hvoraf Kil^an^) samnienfatler
3, nemlig 1) hvor man har at gøre med saa farlige og van*
fikeUge Tilfælde, at de sekundære Virkninger af Operationen
moa lades ude af Betragtning, 2) hvor vi kunne vænte et
sikkert Resultat, og 3) hvor vi ikke kunne betjæne os af
wldere Midler, der virke tilstrækkelig sikkert; men ogsaa
ved disse Indikationer er der noget Svævende, og i hvert
Fald vU den blodige Dilatation hurtigere og med mindre
Fare føre til MaaleL -Scanzoni') fastholder kun én Indi-
kation, men erklærer den til Gengæld for strængt berettiget,
nemlig ved den spastiske Kontraktion i det nedre Uterin^
segment, der ledsager Blødningen i Efterbyrdsperioden, me«
dens Eilian derimod forkaster den, idet han paastaar, at
man altid bar Tid til ved venæsectio, indvendige Midler
og anden i Følge Kunstens Regler anvendt Fremgangsmaade
at faa fundus uteri til at kontrahere' sig saaledes, at Ud-
stødningen af placenta foregaar ved Naturen, og han betjæ<*
ner sig ved saadanne Lejligheder dels af lette Gnidninger
paa fundus, dels af andre vedrivende Midler, ogjsiger, at
man saa godt som aldrig ser Resultatet udeblive. Om dette
nu end kan være noget overdrevent, saa er det dog vist,
at Tilbageholdeisen af placenta, — der være nu Blødning
eller ikke, — ved Spasmer i nedre Uterinsegment er en
meget farlig Tilstand^), som vi maa opbyde al vor Ævoe
for at hæve, og hertil besidde vi i vore Dage Kloroformen,
der i Forening med en forsigtig og udholdende manuel Ud*-
vidning af oriflcium saa godt som aldrig svigter os.

Noget anderledes forholder det sig med den blodige
Dilatation, der i Ælde omtrent staar lige med den forrige,
og som man ved en løs Betragtning kunde tro var et langt
alvorligere Indgreb; men atter her viser Erfaringen, at

^) OperaUve GebarUh. I, S. 205 og flg. Bodd 1849.
') Lehrb. d. Gebnrtsh. 111, S. 20. Wien 1867.
•) Bt Exempel findes meddelt af B 6c ker i DenUche ZelUchr. f. StaaU-
arineik., neoe Folge, Bd. 3, S. 202.

384

Følgeroe i Alaiindeligbed ikk« ere saa alvorlige , naar Til-
fældet ikke i og for Big har været rent fortvivlet. Det er
ikke alene \ed Slutningen af Modermundens Udvidelse, hvor
deri. Ex. er Vanskelighed ved Tangens Anlæggelse, eller hvor
orificiuro, — naar vi have at gere meden Onderkropsfedsel^),
— i den Grad slutter fast om Barnets Hals, at det danner
en væsentlig Hindring for Fuldendelaen af Fødslen , at man
ved et Par smaa Incisioner kan komme ud over VaDskelig-
hederne, og hvor man sædvanlig ikke sporer det ringeste
Abnormt ved Barselsængens Forløb; men ogsaa naar orlfi-
cium er meget lille, som i vort 1ste Tilfælde, har man an-
vendt Operationen med Held. Desuden forekommer der
jo Lejligheder, hvor den er absolut indiceret, nemlig ved
den fUIdetændige Tillukning af Modermunden, idet jeg her-
ved ikke tænker saa meget paa den saakaldte membranøse
Tillukning, der som oftest kan hæves ved Hjælp af en skarp
Negl eller en Sonde, men navnlig paa de Tilfælde, hvor der
finder en virkelig Sammenvoxning Sted.

De Farer, man navnlig har firygtet, bestaa i Blødning,
Udrivning af Snitsaarene og sygelige Følger af det operative
Indgreb i det nedre Uterinsegroent, og skønt selvfølgelig
alt dette kan indtræffe, er det dog sjældnere, at nogen
alvorlig Fare derved opstaar« Blødningen kan saaledes være
meget ringe, som i flere af vore ovenfor meddelte Tilfælde,
og i et enkelt af dem (V) skyldtes den vist nok væsentlig
den samtidige partielle Placentaløsning, og de Gange, da
den var rigelig, var den altid let at standse. Hvad Udriv*
ningen af Snitsaarene angaar, kan det med Sikkerhed siges,
at den let kan blive større og farligere, naar Forløsningen
sker uden foregaaende Incisioner, da disse fordeles over
hele Omkredsen af oriflcium, medens en tilfældig Udrivi^ing
paa et enkelt Sted maatte blive meget stor for at give

I) Sjældnere sker dette ved Iseefødgler. Et saadant Tilfælde er offent-
liggjort af W. Bdcker i Memoranden d. gerlehU. Medicin, laerlohn
og Elberfeld 1853, og findes refereret og stærkt dadlet i Deutsche
Klinik 1853, Nr. 19, fordi B. af den Grand gjorde Kejsersnit

386

samme Plads for Posterets Passage, Noget, som Erfaringen
ogsaa bekræfter. De sygelige Pølger, der nnrmest tænkes
paa, ere Betændelser i Bækkenets Bindevæv, vist nok som
en Pølge af Udrivningen, og de ere jo ubehagelige og far-
lige nok; men dels behøve de ikke at opstaa, dels maa
vi erindre, at Operationen er et alvorligt Poretagende, der
kun anvendes under saa vanskelige Porhold, at enhver anden
Fremgangsmaade er os afskaaren eller 1 hvert Pald fremby-
der endnu større (Parer ; jeg skal blot nævne, at man i Lite-
raturen finder Tflfælde, hvor der ved saadanne Lejligheder
er gjort Kejsersnit'), en Operation, der ingenlunde kan
kaldes mildere, og som fra et obstetricisk Standpunkt ab-
solut maa forkastes, naar den udføres paa Grund af For-
snævring af Modermunden. Nogen egentlig Infektion
har man ved Hysterotomien ikke mere at befrygte end ved
enhver anden kunstig Fødsel, naar man forudsætter, at de

*) Se det ovenfor nævnte Tilfælde af W. Bdcker, endvidere ^Ny
Bibi. f. Læger* 2det Bd. 1815, S. 39 (Schlegel: Et Kejsersnit). —
1 Deutsche Zeitschr. f. Staatsarzeneik., neae FolgCp Bd. 2 S. 337 of-
fentliggør Erhardt et Tilfælde ander Overslirlften : •Kejsersnit kan
foretages ved Dormal Bækkenvldde, Undladelse deraf er under visse
Omstændigheder at betragte som en Fci|l>. Det har en Del til fælles
med vort 1ste Tilfælde og har sin Betydning, da det foreligger i et
Tidsskrift for Retsvæsen og under den nævnte Overskrift. Fødslen
begyndte d. 26de April, Vandet afgik tidligt; Natten til d. 29de
viste der sig Qjærnemasse og Blod I vagina , skønt Konen paastod
at have følt Fosterbevægelser den forudgaaende Dag. Modermunden
var da af Størrelse som en Gylden. Hun behandledes nu energisk
med antispasmodlske og vedri vende Midler; men d. Iste Maj blev
Underlivet tympaoitisk opdrevet og ømt, hvorpaa E. 'd. 2den Maj
Em. gjorde Kejsersnit. Konen døde af peritonlUs. — Han slotter
med den Betragtning, at Incisloner 1 Modermunden havde maattet
gøres meget store, og der vilde i hvert FMid være flydt Blod og pa*
trid Vædske ind i Bughulen; dertil vilde Indførelsen af flaauden
have udvidet Snitsaarene og Prognosen saaledes være bleven om
ikke værre, saa dog lige saa tvivlsom som ved Kejsersnittet; fore-
toges derimod dette, frembragtes kun rene Snitsaar, man kunde
bedre hindre Udflod i Bughulen, og man kunde se uterl hele Til-
stand, — en noget tvivlsom Fordel.

Vteskr. f. Lcftr. 3 R. 16 Bd. Hr. 24. ». 2

S86

flaoitære Forhold era gode, og at PødBetehjælperen anvender
den største Omhu paa at desinficere sig selv og sine In*
strumenter.

Som Indilcationer findes opstillet^): 1) plndsetig Død
hos Moderen, naar Barnet er iLive og Fødslen hegyndt,
hvorved man undgaar Kejsersnittet og silLrer sig for det
Tilfælde, at Moderen kun har været skindød; 2) fuldstændig
eller ufuldstændig Tillukning af Moder mund en; ti her er aaa
vel Barnets som Moderens Liv truet; 3) saa stor Deflergive-
lighed og Rigiditet af oriflcium, at man efter tilstrækkelig
langt Fødselsarbejde ikke kan vænte Mere af Veerne, og
4) krampagtig Omsnøren af en Fosterdel, det være nu Hal-
sen, en Eitremitet eller en fremfalden Navlesnor; i dette
sidste Tilfælde er Hensigten at redde Barnet; men det er
vel et Spørgsmaal, om man i Almindelighed kommer tids
nok, til at dette kan opnaas. Som en 5te Indikation bør
man desuden opstille: saa faretruende Tilfælde for Moder
elier Barn, at en hurtig Forløsning er berettiget (se Tilf.
III og V).

Operationen selv frembyder ingen særegne Vanskelig-
heder, navnlig ikke, naar oriflcium ikke er helt tillukket; ti
i dette Tilfælde maa man gøre Incisionerne paa det Sted,
hvor man efter en omhyggelig Undersøgelse kan antage, at
den naturlige Aabning har været. En efter Fladen krum-
met Sax (som f. El. S i e b o I d 8 Polypsai) eller en almindelig
lang Knopbisturi er i de fleste Tilfælde tilstrækkelig, skønt
man ogsaa har konstrueret særegne Knive og Hysterotomer;
dertil maa man have blodstillende Midler ved Haanden og
være belavet paa at kunne fuldende Fødslen med det Samme,
da Operationen jo hyppigst er første Akt af accoucberoent force.
Konen bringes paa det store Leje, og Instrumentet indføres
paa et Par Fingre, hvorpaa der gøres flere smaa incisioner,
efter de fleste Angivelser 8 — 4 Linier dybe ; kun ved scirrhns
eller andre Indurationer maa de føres helt Igennem det syge
Parti, indtil man støder paa eftergiveligt Dterinvæv, medens

*) Kiliao p. a. St. I, S. 224.

S87

der Ted slet og ret Spasme i oriflciam udeo aodre Kom«
plikationer i Følge Scanzoni og Andre skal kunne opnaas
tilstrækkeligt Resultat ved ganske overfladiske Incisioner ;
Retningen af disse bør altid saa vidt muligt være radiært
fra centrum I og der fremhæves overalt, at man ikke skal
lade sig nøje med en enkelt, men gøre flere paa forskellige
Steder, da derved Omkredsen af det kunstige orificium bli-
ver betydelig større. At anvende speculum fraraader Ki*
lian, da man paa Grund af Blødningen strax vil faa Ope-
rationsfeltet utilgængeligt for Synet; men der kan dog vist
nok findes Tilfælde, hvor dels Anvendelse kan vise os ori-
ficium eller dets Plads, naar Explorationen ikke har givet
noget Resultat.

Efterbehandlingen gaar navnlig ud paa at sætte Konen
uoder saa gunstige sanitære Forhold som muligt, men tillige
paa at hindre en Sammenvoxning paa ny, i hvilket Øjemed
der er anbefalet hyppig Exploreren eller Indlæggelse af en
Kanyle; men der er vist næppe Spørgsmaal om, at man jo
bør afholde sig Tra ethvert saadant Indgreb i Barselsængen
og forst senere,, efter .dennes Slutning, instituere en Be-
handling i den Retning, saafremt det gøres fornødent.

De fleste Steder angives Prognosen for Moderen ved
den ublodige, voldsomme Dilatation som ubetinget tvivlsom,
for ikke at sige slet, hvorimod den ved den blodige er re-
lativ god; men det gaar her som overalt, at der ikke kan
opstilles nogen bestemt Regel, og Tilfældets mere eller min-
dre farlige Natur maa hver enkelt Gang lade os beregne et
mere eller mindre gunstigt Udfald, ligesom ogsaa selvfølge-
lig Meget er afhængigt af Operatørens Duelighed og af det
Tidspunkt, paa hvilket han vælger at operere ; ti medens det
paa den ene Side er Pligt at overlade saa meget som mu-
ligt til Naturen og ikke ved den mindste Forhaling af Fød-
slen strax gøre Incisioner i collum i den Tro, at det or
en komplet uskyldig Operation, saa er det dog til syvende
og sidst den tilkaldte Læges Erfaring og Indsigt, der kom-
mer til at afgøre, hvorvidt der tør expekteres længere eller
ikke. I de 5 første af ovennævnte Tilfælde indtraadte der

S88

saaledeø Betændelser i Dodertivet, der i 2 (i og IV) var af
en meget alvorlig Natur, i de øvrige derimod lettere ; kuD i
Tilfælde VI sporedes aldeles intet Abnormt i den Retning;
at den ene Patient døde, har man ikke Ret til at skrive paa
Incisionernes Regning, da Bækkenet i den Grad var snæ-
vert, at der selv efter Kefalotripsien kun var kneben Plads
til Fosterets Extraktlon, og da Bløddelene i den Grad bleve
kontunderede, at der beri ligger tilstrækkelig Grund for den
opstaaede peritonitls.

Barnets Liv er derimod altid truet, da der jo her tæn-
kes paa langvarige og besværlige Fødsler, hvorved det altid
er udsat for en Del, og kommer der nu til sidst en kunstig
Forløsning af besværlig Natur til, maa man stedse være
varsom med at udtale nogen Mening om, hvor vidt det vil
lykkes at bevare det eller Ikke.

PfteTiiatisk Ap|iint til BehamUiag if SygdøMme i

Liftvejene.

Efter L. V^aldenbarg (Berl. klin. Wchschr. 1873, Nr. 39, 40).

Indførelsen af transportable pnevmaliske Apparater til at
træde 1 Steden for pnevmatiske Kuranstalter (• Luftklokker«)
skyldes som bekendt Hauke^), som har Fortjænesten af at
have konstrueret et simpelt og hensigtssvarende Apparat, der
ved Bjælp af en Luftpumpe og en for den Syges Mund an«*
bragt Maske gjorde det muligt efter Ønske at anvende for-
tættet Luft til Indaauding eller fortyndet Luft til Lettelse af
Udaandingen. Den til Grund for Opflndelsen liggende Be-
tragtningsmaade , at der ved Dyspnø maa skelnes imellem,
om denne beror paa en mangelfuld Indaanding eller en man«
gelfuld Udaanding, er utvivlsom rigtig; ved pnevmatometrlske
(Waldenburg) og stetograflske (Riegel) Undersøgelser sy-
nes det godtgjort, at ved Emfysem Udaandingen er insufO-
cient, medens Indaandingsævnen ikke blot er normal, men
ofte endog er forøget paa Grund af en større Kraftudvikliog

*) Se «U. f. L.« for 3dje Febr. 1872.

389

af ée ?6d anstrangt Brug stierkt udviUede iDdaaDdiofs-
muskler. Derimod er ved Lungesviudsot navnlig lodaandin«
gen mangelfuld ; senere lider ogsaa Udaandingen, men altid
i mindre Grad end Indaandingen. Noget Lignende sea ved
Betændelser i Lungevævet og i pleura.

Om endskønt Nytten af Haukes Apparat, navnlig til
Anvendelse af fortyndet Luft under Udaandingen ved Cmfy
sem, er bekræftet af Flere, saaledes af Mader, Kohn,
Ro b den o. A., bar det dog ikke fundet synderlig Indgang
i Praxis, vist nok snarere begrundet paa visse Mangler i
dets Konstruktion end paa Fejl i det til Grund liggende
Princip. Medens saaledes Apparatet kun tillader en Luft-
fortynding og en Luftfortætning paa ^^e— V« Atmosfære, bar
det ved senere Forsøg vist sig, at en Fortætning eller For-
tynding paa Vie Atmosfæres Tryk ikke blot taales uden Skade,
men er anvendt til stor Nytte for enkelte Syge. En anden
Fejl ved Apparatet er dets inkonstante Virkemaade, idet
Virkningen svækkes ved Brugen fra det Øjeblik, Luftfortæt-
ningen eller Fortyndingen ved Luflpumpen er bragt til sin
højeste Grad. Vil man afhjælpe dette ved at fortsætte Pump-*
ningen under Jirugen , bliver Virkningen derved stødvis og
ubehagelig for* den Syge.

For at undgaa de nævnte Mangler bar Forf. konstrueret
et pnevmatisk Apparat af følgende Sammensætning.

I et opad aabent, cylindrisk, 1 Meter højt, 30 Gtm. bredt
Zinkkar bevæger sig ved Hjælp af etTridseværk el nedad aabent,
mindre, 27 Gtm. bredt Zinkkar af samme Form og samme
Højde. Tridseværket er saaledes indrettet, at der fra den
opadvendte Bund af det indre Kar udgaar 3 Snore, som be-
væge sig over STridser, der ere anbragte paa Jærnstænger,
som gaa lodret opad fra Banden af det ydre Kar. Snorenes
frie Ender ere forsynede med Kroge til Anbringelse af Vægt-
lodder. 1 Bunden af den indre Gylinder er der fremdeles
lufttæt indføjet et Kviksølvmanometer med Inddeling i Milli-
meter; paa et andet Sted er den gennemboret, og til Aab-
ningen er fæstet en Slange, som fører til et Mundstykke.
1 det ydre Kar fyldes Vand, som kan Qærnes ved Hjælp af
en nær ved Bunden værende Hane, og Vandatanden i Karret
kan aflæses paa et med samme kommunicerende Glasrør. Ved
Hjælp af en paa Mundstykket anbragt T-formig gennemboret
Hane kan man aabne eller forhindre den ydre Lufts Adgang til
den indre Gylinder. Lukkes denne Hane og anbringes der
Vægte paa de tre Snore, hvorved den indre Gylinder løftes
i Vejret, indses det let, at Luften i denne vil blive fortyndet
i en Grad, som nøje kan beregnes. Aabnes nu Hanen, og

390

anbringes Mundstykket for Patientens Mund under Udaan-
dingen, sker Udsugningen af Lungeluft med en under Ap-
paratets hele Punktion konstant og ensformig Kraft. — Vii
man derimod anvende fortættet Luft, løfter man først den
indre Cylinder, medens T- Banen er aaben , i Vejret ved
Bjælp af Tridseme, lukker derpaa Banen og lægger Vægt-
lodderne paa den opadvendte Bund af den indre Cylinder.
Baade ved Brug af fortyndet og af fortættet Luft kan Appa-
ratet være i Gang under 5 — 30 Aa.odedræt — rettende sig
efter Patientens Lungekapacitet og Tyngden af de anvendte
Vægtlodder. Ved at forege elier formindske den anvendte
Vægt kan man frembringe en saa høj Grad af Luftfortæt-
ning eller Luflfortynding, som man ønsker sig. En Fordel
ved Apparatet er endvidere den Omstændighed, at Patienten
efter nogen Øvelse ikke behøver nogen Medhjælper.

Apparatets Kraftvirkning lader sig let bestemme. Da
Atmosfærens Tryk paa en Flade af en Kvadratctm. Størrelse
er i Gennemsnit 1033 Grammer, er den paa den 572,8 Kva-
dratctm. store Overflade af den indre Cylinder 1033x672,8
Grammer B- 691,7 Kitogrammer, som altsaa er 1 Atmosfæres
Tryk («=- 760 Mm. Kviksølv) paa denne Ftad#. Beraf kan
man nu let se, til hvilket atmosfærisk Tryk enhver anvendt
Vægt svarer; bruges et Vægtlod paa 10 Kilogram mer, svarer
dette til 10:591,7 Atmosfæres Tryk o. s. v. Man maa ved
Beregningen huske paa, at den indre Cylinder ogsaa har
nogen Vægt, nemlig noget over 10 S; vil man altsaa an-
vende fortættet Luft, maa man anbringe 10 S mindre, end
man ønsker at lade virke, paa den indre Cylinder; derimod
maa man ved Luftfortynding hænge 10 S mere paa Tridse-
snorene.

Forf. begynder sædvanlig Behandlingen med ^/^Atmos-
færes Tryk, d. v. s. til Luftfortætning lægger han 10 IC paa
og til Luftfortynding ophænger han 30 S, nemlig 10 SE paa
hver Snor. Senere stiger han lidt efter lidt med 3 — 6 S,
men naaer sjældent over 40 jS <» ^/^ Atmosfære; dog er
han i enkelte Tilfælde stegen indtil 60 S «- Vi9 Atmosfære.

Den Syge benytter Apparatet staaende. flan trykker
selv med venstre Baand Masken med lukket Bane tæt for
Munden og Næsen og regulerer med højre Baand Banen,
eftersom han indaander eller udaander. Ban maa altid aande
dybt ind og ud, lige meget om hans Lunger staa i Forbin-
delse med den ydre Luft eller med Luften i Apparatet. Naar
han har Masken for Munden, maa denne holdes aaben.
Forf. lader sædvanlig den Syge ved Behandling med fortyn-
det Luft i^'lde eller ved Behandling med fortættet Luft tømme

391

Apparatet 1 — S Gange ad Gangen; en aaadan Behandling
varer 10 — 20 Minutter. Personer raed ringe Lungeltapacitet,
især Kvinder, behøve 20 — 30 Aandedrst, andre med stor
Lungeliapacitet l^un 6 — 8, de fleste Syge i Gennemsnit 10 —
20 Aandedræt for ved Udaandinger at bringe Cylinderen i
Vejret eller ved Indaandinger at trykke den ned. Man har
heri en Maalestok for, hvorledes Bedringen skrider frem.
Forf. har behandlet Emfysematikere, som i Begyndelsen
brugte 15 Aandedræt til at hæve Cylindereni men efterhaan-
den kunde nøjes med 5—6.

Med det Baukeske Apparat har Forf. hidtil behandlet
8 Syge, nemlig 7 Emfysematikere og 1 Ftisiker; med sit
eget Apparat har han behandlet 13 Syge, af hvilke 7 Emfy-
sematikere, 3 Ftisikere, 1 med Eatarr i Lungespidseme og
2 Klorotiske, som lede af Aandedrætsbesværligheder og
Brystsmerter. Emfysematlkerne have anvendt Apparatet til
Befordring af Udaandingen ved fortyndet Luft og ved ind-
træffende Dyspnø tillige til Indaanding af fortættet Luft. De
øvrige Syge have næsten udelukkende brugt Indaanding af
fortættet Luft.

Naar Sunde og Syge have vænnet sig til Indaaanding af
fortættet Luft, bliver Aandedrættet lettere og dybere, og
Brystkassen udvider sig mere end sædvanlig; man kan ved
Beregning overbevise sig om, at den indaandede Luftmængde
i Virkeligheden bliver større, end Spirometrets Angivelse af
Lungekapaciteten før Forsøget udviste. Ved Ddaanding i
fortyndet Luft føle Sunde og Syge en Sammentrykning af
Brystkassen, især af de nederste Ribben, og en Stigning af
Mellemgulvet, ligesom det ogsaa da næsten regelmæssigt
lader sig paavise, at Mængden af den i Cylinderen udaan-
dede Luft er større end den vilaln Lungekapacitet, maalt paa
Spirometret. Tilvæxten var ofte 700 Kubikctm. Luft, ja be-
løb sig i et sjældent Tilfælde hos en Emfysematiker, som
ved Brug af Apparatet blev helbredet for sit Emfysem, til
8450 Kubikctm. Overskuddel af udsuget Lnft maa nødven-
digvis skyldes den ved sædvanligt Aandedræt i Lungerne til-
bageblivende Luft. Da lodaandingerne desuden blive dybere
under Apparatets Brug, kommer der derved en saa udstrakt
Lungeventilation i Stand, som det ikke er muligt at opnaa
ved nogen anden Metode.

Langt vigtigere end Metodens forbigaaende Virkning,
Lindringen af en øjeblikkelig tilstedeværende Dyspnø, ere
de varige Følger af den forøgede Lungeventilation. Baade
Indaandingen af fortættet og Udaandingen i fortyndet Luft
forhøje konstant saa vel paa den ene Side den vitale Lunge-

»92

kapacitet aom ogsaa paa den anden Side den ved et Pnev*
matometer efterviselige lodaandings- og Udaandingskraft.
Denne Eendsgerning anser Porf. for godtgjort ved de af
ham foretagne Forsag, og støttet til disse, søger han at
hævde den pnevmatiske Metode som en af de vigtigste
Beibredelsesmidler i Terapien. Forf. tror tillige al
have paavist det i den nævnte Henseende næsten negative
Resultat af alle andre Behandlingsmaader; ogsaa en gen*
neroført Inbalationsterapi, ved hvilken man ved Emfysem kan
bevirke Bedring af Bronkialkatarren og Lindring af Dys-
pnøen , efterlod den samme, for hin Sygdom ejendommelige
exspiratoriske InsufQciens som før Anvendelsen. De gun*
stige Resultater, som Forf. har opnaaet under samtidig An-
vendelse af andre Midler, maa derfor udelukkende skyldes
den pnevmatiske Metode.

Det er navnlig ved Emfysem, at Apparatets Brug har
haft ikke blot symptomatisk, men fuldstændig helbredende
Virkning. I de fleste Tilfælde kunde Forf. ved Perkussioa
overbevise sig om, at de udvidede Luogegrænser atter
indskrænkedes, og i nogle Tilfælde, i hvilke Lungerne før
Behandlingen vare udvidede til Ribbensranden, vendte de
endog tilbage til de normale Grænser. Ikke engang i de
pnevmatiske Euranstaller kan en saadan Virkning opnaas.
Ved Indaandingen af den fortættede Luft udvides tværtimod
Lungerne. Derved lettes ganske vist Lunge ventilationen,
Lungernes Rumfang forøges og det subjektive Beflndende
bedres; men om en Bedring af Emfysemet kan der ikke godt
være Tale, da Lungerne i Steden for at sammentrækkes
tværtimod udvides.

Af de 10 Emfysematikere , som Forf. behandlede efter
den nye Metode, maatte Kuren kun hos én efter kort Tids
Forløb af forskellige Grunde afbrydes uden Resultat. Bos
6 steg den vitale Lungekapacitet og de pnevmatometriske
Maal til det Normale, og Perkussionen viste ved Afbrydelsen
af Behandlingen, som i Gennemsnit varede 2 — 6 Uger, dels
normale, dels næsten normale Luogegrænser; ethvert Spor
af Aandenød og hivende Aandedræt forsvandt. Hoa 3 der-
imod, som lede af ægte astmatiske Anfald, indtraadte der
Tilbagefald; men disse vare af lettere Natur og hurtigere
forbigaaende.

Af Ftisikere har Forf. kun behandlet 4 med Indaanding
af fortættet Luft, som hos 1 var forbunden med samtidig
Udaanding i fortyndet Luft. Der opnaaedes hos disse kun
en symptomatisk Bedring af Aandedrættet. Fremtidige Er-
faringer ville vise, om ikke et mere varigt Udbytte ogsaa

393

Til kanne opnaas. Som bekendt er den til pbihiais dispo-
nerede BrystkBsae smal og lidet bvslvet, Aandedrættet er
fladt, og navnlig udvide de øvre Lungelapper, som hyppigst
angribes af Sygdommen, sig for lidt ved Aandedrættet. Det
maa overlades til fremtidige Undersøgelser at afgøre, hvor-
vidt en forsigtig Behandling med Indaandlng af fortattet
Luft og i mange Tilfælde ogsaa delvis Indaandlng af svagt
fortyndet Luft kan forøge Longernes Kapacitet og styrke
Brystkassens Muskulatur ved at befordre Aandedrættets
Gymnastik. En saadan metodisk Benyttelse af det pnevma-
tiske Apparat vil maaske ligesom et Ophold i et Højdeklima
kunne virke som Forebyggelsesmiddel mod pbthisls.

Hos to Klorotiske, som Forf. behandlede med Indaandlng
af fortættet Luft, indtraadle Lettelse af Aandedrættet og
de subjektive Onder ophørte.

Forf. anser desuden mange Former af Atelektase og
Kompression af Lungerne for egnede til disse terapevtiske
Forsøg. Navnlig efter en forløben Plevrit eller en udført
Torakocøntese synes Midlet indiceret til Odvidning af Lun-
gen ved Indaanding af fortættet Luft. Ogsaa ved Asfyxi,
f. Ex. i Følge Bloroformnarkose, og som palliativum ved
Stenoser i Luftv^ene, kan Indaanding af fortættet Luft an-
befales. Ved Kxonp blev Midlet først anbefalet af Hauke,
som senere dog igen kom bort derfra. Ganske vist kan
det ikke anvendes hos Børn, hvor det i flere Henseender
er upraktisk; om det derimod ikke kan bringe Nytte bos
Vome ved sin symptomatiske Virkning, kan i alt Fald endnu
ikke afgøres.

•m Love og OnigaaM af Love.

Af DIstriktslffge Fangel i Hanfaerrederne.

Lige over for de verdslige Love vil man kunne .inddele
Menneskeheden i den Part, som lyder Lovene, en anden
Part, der forholder sig nevtral, en tredje, der ligefrem er
fjendtlig sindet imod dem. Vor Landbefolkning hører, hvad
dens Flertal angaar, til den mellemste Afdeling. Til at
kunne henføres til den første Afdeling er Aandens og
Hjærtets Dannelse, som nødvendig Forudsætning, ikke trængt
tilstrækkelig ud, ligesom heldigvis paa den anden Side Fler-
tallet ikke ganske staar som den, «hvis Qaand er mod Alle

394

og Alles Baand mod ham«, endnu i det Mindste ikke, saa
længe Proletariatet iklLe er kommet til ftild Bevidstbed om
sin Flertalsmagt. Landbeboeren betragter derimod Loven
som Ven, — saa længe den beskytter ham, saa længe han
personlig bar Gavn af den og indser dens Nytte, men med
Mistænksombed, naar Andre have Gavn af den, og med
Fjendskab, naar han kommer i Kollision med den eller ikke
indser dens Gavn. Han har en Idé om, at Loven er et
Resultat af en Visdom, der er større eod hans, og følgelig
maa den til en vis Grad agtes; men kan han narre Loven,
omgaa den, da viser han et større Snille end den Magt,
der med Ufejlbarhedens Postulat forfattede Loven, og hans
Sejrsstoltbed næres ved den stille Beundring f^a hans Stands*
fællers Side. Farligt er det derfor at have mange uftild-*
komne Lovbestemmelser, — Bullerne i Gærdet ville altid
let findes, og der maa næsten hellere være fri Mark end
slet Gærde. En Del af Uviljen mod Loven vil maaske nok
tabe sig, efterhaanden som Folket mere og mere har faaet
Andel i dens Affattelse; men det vil dog vare længe, inden
Lovens Mangler derigennem ville finde Undskyldning. —

Det vil være enhver Landlæge af Erfaring bekendt, at
de fleste Epidemiers Udbredelse skyldes Flytning af syge
TjsBnestefolk. Bave vi da ingen Lovbestemmelser at paa-
kalde til Forebyggelse heraf? Jo I — Tillader Loven en saa-
dan Mislighed? nej, paa ingen Maadel Vi skulle nu under-
søge vedkommende Lovbestemmelser lidt nøjagtigere og se,
at de, ligesom des værre de fleste sanitære Forholdsregler,
bære Præg af, at de ere blevne til uden tilstrækkelig Med-
virkning af dem, der bedst kende de praktiske Forhold, og
som bedst vilde kunne stoppe Bullerne i Gærdet.

I Tyendeloven af lOde Maj 1854 g 36 hedder det:

Bliver et Tjænestetyende sygt og sængeliggende eller
angrebet af smitsom Sygdom, maa dets Flytning ikke finde
Sted, om end Fardag er kommen eller TJænesten paa
anden Maade er ophørt, førend i Købstæderne en Læge og
paa Landet enten en Læge eller, hvor en saadan ikke er
tilkaldt, Sognepræsten, Sognefogden eller en Sogneforstander
erklærer at formene, at Flytningen kan ske uden Fare for
Tyendets Belbred eller for Smittes Udbredelse. Bvis Bus-
bonden, overtrædende denne Forskrift, skaffer den Syge ud
af Buset, skal han straffes paa samme Maade, som i g 31
er bestemt, og desuden bære alle Omkostningerne paa den
Syges Pleje og Belbredelse.

I den almindelige Straffelov af 10de Febr. 1866 g 291
hedder det:

395

Den, som ted Overtrædelse af de Lovbestemmelser, der
ere givne, eller de Forholdsregler, der af Øvrigheden anordnes
til Forebyggelse af smitsom Sygdom eller sammes Udbre-
delse, foranlediger Smitte eller videre Udbredelse af Syg-
dommen, straffes med Fængsel eller under skærpende Om-
stændigheder med Forbedringhusarbejde indtil 2 Aar.

Ved første Øjekast og for den Ikkesagkyndige synes
ved disse 2 Bestemmelser enhver mødende Mislighed at
kunne forebygges og paatales. ikke saaledes, naar man som
LandprakUkus skal til at plukke Frugterne af «de8 Lebens
goldner Baum», Jeg skal tillade mig at oplyse dette nær-
mere ved nogle Exempler.

Ked af stadig i mine Indberetninger at maatte omtale
den berørte Aarsag til tyfoid Febers Udbredelse, forekom
det mig for et Aars Tid siden nødvendigt at forsøge paa at
faa statueret et Exempel og bringe en Husbond under Til-
tale, fordi han, efter først selv at have gennemgaael en
tyfoid Feber, bortsendte en syg Tjænestepige og senere en
Tjænestedreng til 2 forskellige Byer. Uagtet Drengen med
udviklede Symptomer af tyfoid Feber blev sendt til et fattigt
Bjem, hvor, saa vidt erindres, 8 Søskende og Forældrene
delte den meget knappe Lejlighed, blev Ingen af de Andre
smittede, ligesom heller ikke i det andet Bjem, hvorhen
Pigen blev sendt. 1 Beglen vil ethvert Tyende foretrække
selv det usleste Bjem for et fremmed Sted, naar han eller
hun bliver syg. I de faa modsatte Tilfælde vil Husbonden
let finde Midier til at kunne sikre sig Tyendets Indvilligelse
i en Flytning, og Tyendets Forlangende vil derpaa kunne
paaberaabes. Naar Husbonden da, saa længe indtil der er
afgjort Haab om at faa Sygdommen tagen under offentlig
Behandling, undlader at hente Læge, vil han meget let kunne
faa, om end ikke Præsten, saa dog en Sognefoged eller et
Sogneraadsmedlem ' til at ■ erklære at formene, at Flytning
kan ske uden Fare», eller ban vil foretage Flytningen uden
at spørge Nogen ; ti «han er jo en simpel Mand og kender
ikke Loven«, o: saa længe som Lovbestemmelsen ikke er i
hans øjeblikkelige Favør, og hans Jævnlige ville trolig hjælpe
ham til «at undgaa Forlegenhed«. Saa staar atter Embeds-
manden der, med Loven paa sin Side, som unyttig Om-
svøbsmager, hvem man med Tilfredsstillelse spiller et Puds
paa offentlig — Almenvellets — Bekostning.

For kort Tid * siden traf jeg et andet Tilfælde her i
Distriktet. En velhavende Gaardmands Søn var død af tyfoid
Feber. Konen og Tjænestefolkene bleve derpaa angrebne.
Man lod da Tjænestefolkene drage hver til sin Side til 3

forskellige Bjfer. Der var forskellige Gruode til at und-
skylde Husbonden; men da en Tjænestedreog ligeledes blev
syg og den først tilkaldte Læge lillige med mig forestillede
Drengens Moder, i Husbondens Nærværelse og med hans
Billigelse, at det umuligt kunde gaa an at sende ham bort,
idet vi udviklede enhver rimelig Modgrund, og efter at jeg
lillige med min Kollega havde forbudt hende indtil videre at
flytte Patienten, saa erfarede vi, at hun umiddelbart efter
vor Bortgang havde ladet Drengen køre med sig til deres
c. 1 Mil derfra værende Hjem. Tilfældet blev anmældt til
Paatale hos Herredsfogden, der, i Henhold til Lovbestem-
melserne, lige saa lidt kunde straffe Drengens Moder som
i det først omtalte Tilfælde Busbonden for denne Lovover-
trædelse; ti Straffeloven fordrer fuldbragt Smittes Udbredelse
som Betingelse for Straf, og da Lægerne ikke kunne køre
omkring i et vidtløftigt Distrikt og overbevise sig om, at
logen er smittet, maa man tage Foregivendet for gyldigt,
at der ingen Smitte er s^et, i det Mindste indtil maaske
engang i Løbet af nogle Maaneder Smitten viser sig paa
tredje eller fjærde Haand, og da vil det atter have sin Van«
skelighed at ,paavise Forbindelsen mellem hine og disse
Tilfælde. Her er altsaa som sædvanligt, naar det angaar
lignende Forhold, en Mangel enten ved Konciperingen eller
Formuleringen af paagældende Lovbestemmelse. Muligvis
har Loven i sin Tid aldrig passeret Medicinalavtoriteterne.
Sundhedskollegiet kan vel have Grund til at være blevet
træt af forgæves at forsøge paa at gøre sin indflydelse
gældende paa Affattelsen af Love, der berøre Medicinalvæ-
senet. Men efter den hidtidige Organisation af Kollegiet,
der næppe nok indbefatter et eneste Medlem, der af per-
sonlig Erfaring har lært Forholdene paa Landet at kende,
kunde man heller ikke vænte, at der fra denne Kant skulde
lægges Vægt paa slige ubetydelige Misligheder, der imidlertid
undergrave Lægernes berettigede Indflydelse paa at kontrol-
lere de sanitære Forhold. Om d'Hrr, Fysici gælder det samme
Forhold i noget mindre Grad. Man besætter Fysikateme
som Sundhedskollegiet med dygtige Videnskabsmænd og
anerkendte Læger; men ingen af disse træde derefter i
nærmere Forhold end tidligere til Befolkningen, faa af dem
kunne vurdere og ^nde Grund til at bringe til Sundheds-
kollegiets Kundskab de mangfoldige Anker over mangelfulde
Lovbestemmelser, som Landlægens Virksomhed idelig giver
Anledning til, og da bliver Følgen ofte den, al mange L»-
.ger ligesom overordnede Myndigheder sløves under Sisy-
fosarbejdet og lade til sidst Alt gaa, som det kan. Men Stal-

397

den bliver eflerhaanden Baa fuld, at det vil blWe et Herku<
lesarbejde at reoBe den.

Kluiisk Metode (11 ftt patvise Kfiksolr i Ilrbi.

Efler Mayeo^on og Bergeret (Ud. pharm., Aog. 1878).

Den af Forfatterne anvendte analytiske Fremgangsmaade bestaar 1
at nedbringe i Urinen et Jernsøm, der hænger i en Platintraad, og til-
sætte nogle Draaber Svovlsyre. Efter Berøring i omtrent Va Time vU
det tilstedeværende Kviksølv have sat sig paa Piatinet. Man udtager da
baade Jernet og Platinet af Urinen, afvasker med rent Vand, lader tørre
1 Luften og bringer dem 1 en Klor-Atmosfære. Derpaa bevæger man
Metallerne i Luften for at frigøre dem for Klor og stryger Platin-
traaden paa et Cigaret-Papir, som er gennemvædet af en koncentreret
Vandopløsniog af Jodkalium. Hvis der har været Kviksølv i Urinen,
saa fremkommer der en teglstenrød Stribe af rødt Kviksølvtvejod.
Man skal paa denne Maade kunne paavlse Vuoooo Del opløselige Kvik-
sølvforbindelser.

Forff. have anstillet Forsøg med Syge og med Kaniner, af hvilke
det fremgik:

1) at Kviksølv eller Kviksølvsalte, der ere indtagne en eneste Gang
og t ringe Dosis, hurtigt (efter 4 Dages Forløb) udskilles fuld-
stændigt af Organismen;

2) at Kviksølv eller Kviksølvsalte, der ere Indtagne en vis Tid, endog
i ringe Doser, fordre adskillige Dage til deres fuldstændige Ud-
skillelse;

3) at Kviksølvtveklorid , som er injiceret under Huden, udbreder sig &
Løbet af Va Time over hele Organismen;

4) at Nyrerne og Galden synes at være de Steder, hvori Kviksølvet
forefindes i størst Mængde.

Kviksølvets Udskillelse synes at blive bevirket ved alle de mkre'
mentitielle Vædsker. — Jodkalium besidder en fortrinlig Ævne til at skille
Organismen ved det optagne Kviksølv.

(>Arch. for Pharm. og technisk Chemi«, Nvbr. 1873).

iafteplaster. De bekendte Mangler ved de hidtil sædvanlig brugte
Hæfteplastre have sat Opfindsomheden i Virksomhed, og man er baade
1 Frankerig og i Norge kommen til Erkendelse af, at Glycerin og
Gummislim danne en god Masse. Edv. Kaurin I Norge anbefaler
(•Norsk Mag. f. L.». Nvbr. 1873), efter Forsøg af Apot Lindgaard,
til Plastermasse 1 D. Glycerin og 20 D. mucil. gi. arab., dtr nøjagtig
blandes og stryges paa Lærred, vel torret mellem hver Gang. Uæfte-
plastret roses for at være meget nitid og flexibelt, for at bolde sig
aldeles iidouerket , ikke trække Fugtighed til sig eller paa nogen Blaade

398

lide ved Ælde og for at Yære ret billigt. Ved Brugen Tsdes det liges om
Berleam adhæBivom.

SkriTelM fra Jottttsaitilsteriet af 3i<e Oktbr. 1873 til det kgL Saad-
Msktlleginait

Med Hensyn til, at Fyslkas i N. N. Slift har begært en Udtalelse
fra det kgl. Sundhedskolleglam om, hvor Tidt han er berettiget til at
forlange af Pysikatets Dlstriktøløger og Stadslæger, at de efter betimeligt
Varsel fra Fysikatets Side tilsige Jordemødrene i deres Distrikt til Jorde-
moderkonferencsfr, har velbemældte Kollegtom i behagelig Skrivelse af
2den d. M. forelagt Justitsministeriet Sagen til Afgørelse, idet Kollegiet
har udtalt, at det ikke skønner rettere, end at Distriktslægerne ifølge
de bestaaende Ressortrorhold saa vel som efter Forholdets Natur maa
udføre Tilsigelsen.

Foranlediget heraf, skulde man tjænstligst mælde, at Jostitsministeriet
maa tiltræde den af Sundhedskolleglet udtalte Anskuelse.

Kelenu 1 Bergen forekom det sidste Koleratilfælde d. 17de Ok-
tober. 1 Alt har der været 12 Tilfælde, hvoraf 8 dødelige.

I Hamborg døde fra t9de til 26de Oktbr. og tn 26de Oktbr.
til 1ste Nvbr. henholdsvis 3 og 1; fra 26de s. M. til fste Nvbr.
og fra 2den til 8de Nvbr. anmældtes henholdsvis ingen og 4 nye
Tilfælde.

I Wien var der fra i6de til 22de Oktbr. henholdsvis 68 og 39 nye
Anmældelser og Dødsfald, fra 23de til 29de s. M. kun 26 og 12.

1 Paris døde fra Ilde til 24de Oktbr. 109.

Paa de civile Hospitaler tilkom der fra 9de til 23de Oktbr. 98 nye
Tilf. (deraf 16 blandt de Syge, der henlaa i Hospitalerne af andre Grunde).
I Alt behandledes der fra 4de Sptb.r. til 23de Oktbr. 398, af hvilke 110
vare udskrevne, 230 døde, 68 endnu under Behandling. — Soc. méd. d.
h6p. har i et senere Møde (3dje Oktbr.) fortsat Forhandlingen om
Kolefahospitaler , men gik dog 1 sine Beslutninger ikke videre end til
det tidligere Vedtagne at føje en Udtalelse om det Ønskelige i at give
Koleraafdeliogerne ved Hospitalerne deres eget Opvartnlngspersonale og
om Nødvendigheden af i Tilfælde af Epidemiens større Udbredelse at
opføre nye Bygninger til Hospitaler i Yderkanterne af de Kvarterer, som
maatte trænge til saadanne.

Ostindien var temmelig frit for Kolera i 1870 og 1871; men 1
1872 er det atter blevet hjemsøgt, navnlig den nordlige Del af Landet
Der angives for dette Aar 165468 Dødsrald, deraf 60565 1 de nordvest-
lige Provinser, 49901 i Bengalen, 15642 i Præsidentskabet Bombay og
13247 i Præsidentskabet Madras. I den evropæiske Hær (77236 Per-
soner, deri medregnede Kvinder og Børn) var der 888 Tilfælde, hvoraf
615 endte med Døden. Blandt de indfødte Tropper var Dødeligheden
4,9 af 1000, medens der af de for mange Mangler udsatte Fanger 1
Behar kun døde 3.9 af 1000. Af de engelske Tropper var det dem i
Bengalen, som hjemsøgtes haardest (i 2 Maaneder 817 Tilfælde, hvoraf
559 dødelige). Farsoten viste sig 1 dette Aar for første Gang, i alt Fald

399

OMd nogen synderlig Styrke, i BJargegnene. — Iterkellg var Sygdom-
mens Lokalisation paa visse Steder. I Agra slap 1 1872 hele Artilleriet
fri, uagtet det laa Imellem det 65de Regiment paa den ene Side og en
Basar paa den anden, hyor Kolera samtidig herskede. Næsten altid har
man befundet sig vel ved at drage bort fra de kolerabefængte Steder,
naar man blot sørgede for at komme temmelig langt bort; at drage
hen til et Sted i Nabolaget nyttede i Aimlndellghed slet Ikke Noget
Med Hensyn til Alderen var af 118, som døde af Kolera, kun én uoder
4 Haaneder, og Dødeligheden var størst i 2-^8 Aars Alderen. Syg-
dommen udbredte sig ikke hurtigere, hvor der var JærnvciJe, end hvor
saadanne ikke fandtes. .Da der blev lukket en Skole i Agra paa Grund
af Epidemien, spredtes som en Følge deraf 66 Drenge, som rejste 111
deres Hjem; flere af disse døde efter deres Hjemkomst af Kolera, men
desuagtet bidrog ingen af dem til Smittens Udbredelse. Aarets Klima
frembød intet Usædvanligt; men man lagde Mærke til, at Sygdommen
aftog i lavtliggende Dalstrøg, naar de oversvømmedes ved Regnen.

Mrag, iidkfMae «U ftékU Løgettaniils Sllerialte 1 Oktober Maaned.
(Meddelt af Hr. Fysikua F. Krebs 1 Odense):

Læge Bloch, Egtved ved Kolding, 2, Læge G. Petersen, Kolding (2det
Bidrag), 5, Læge H. Sørensen, Skanderborg, 5, Stadsfyslkus Klem, Hel-
singør (sårlig i 2 Aar), 10, Læge G. Petersen, Hornsyld, 5, Læge Hauro-
wlts, Horsens, 10, Kammerr. Boeck, do., 5, Læge Llndemann, do., 10,
Læge Gad, do., 20, Distrlktsl. Meyer, do., 10, Læge Mathiassen, do., 5,
X, do., 1, y, do., 5, Læge Kvist, Hovedgaard, S, LægeTesch, Ulduro, 10,
S. T., København, 10, F. T., do., 6, Krigsassessor, Distrlktsl. Klingberg,
Esbønderup, 10, Læge Rode, Nyrop, 5, Læge N. Mejer, Esbønderup, 2,
Distrlktsl J. Finsen, Ørsted ved Randers, 5, Dr. med. G* P. Borch, Kø-
benhavn, 30, KorpsL Brorson, Helsingør, 5, Stadsfyslkus Aabye, do., 5,
Læge Henr. Jensen, do., 5, Læge Hansen, do., 5, Læge vsn der LIetb,
Ringe, 5, Læge L. Werner, Ringsted, 5, Dr. med. Gbrlstensen, Koben-
bavn, 5, En Unævnt, do., 5, Læge Boye, Hanghus, 10, Læge Hørring,
Stege, 5, Læge Randbøl], do., 5, Distrlktsl. Gastenschjold, Næstved, 5,
LsBge Lorek, do., 5, Fysikus Knudsen, do., 5, Læge Welimann, KJøngpr.
Næstved, 5, Læge Schlolfeldt, Everdrup pr. Rønnede, 10, Læge Borre,
Faxe, 5, Stifts!. Mourier, Vemmetofte, 5, Læge Rosen, Storehedioge 8,
Stiftsl. Gierstng, Vallø, 5, Distrlktsl. Matthiessen, Køge, 5, Læge Valen-
tiner, do., 5, Klosterl. Gbrlstensen, Gisselfeldt, 15, Distrlktsl. Hasse. Sla-
gelse, 5, Klosterl. Prahl, do., 8 Rd. 3 Mk., Læge Wilhelmsen, Korsør, 5,
Distrlktsl. Pedersen, Skelskør, 5, Læge Møller, do., 5, Grevskab si. Sleen-
buch, Holsteinborg, 10, HospltaIsL Schiøtz, Roskilde, 8. Kommunehospi-
talets yngre Læger ved Kand. Otto Lassen'), 8, Læge Ortmann, Køben-
havn, 10, Læge Glemensen, Nyborg (2det Bidrag), 5, Læge Haderup,
Nakskov (10 aarllg 1 5 Aar), 10. ^ I Alt med det tidligere Indkomne:
1624 Rd. 3 Mk.

') Ved en Fejltagelse stod 1 sidste Fortegnelse Kand. Otto Larsen.

■altkiraastaltea 1 Holbergsgade Nr. 10 er aaben fra Kl. 7 til 12 Fm.,
i Frederiksberg Allé Nr. 4 og Ravnsborggade Nr. 8 fra Kl. 8 til 12 Fm.

400

I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fira Onsd.
d. 12teNovbr. til Tirsd. d. 18de Novbr. 1873 (bægge inU.(
apmsldte fra Lægerne i København i Alt 547 SygdomsUl«
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 433, nemlig:

Un fn

<S-5,

t-l

mderllar. S«bm.

Brjstkatarr . . •

. 48

6 171

Lungebetændelse .

. 13

Halsbetændelse . •

. 20

1 69

Faaresyge . . . .

■

• 1

Kighoste

•

2 15

Reymatisk Feber • ,

■

Mæslinger • • . .

•

Kopper • • • • .

•

■

•

Skaalkopper • • •

» •

• 19

Skarlagensfeber . .

•

■

KoMfeber. . • •

•

Gastrisk og tyfoid Feb

Blodgang. . . • .

•

• •

Diarré

0 52

Kolerine • • • •

. 3

•

Strubehoste • • •

•

Diphtheritis . . . .

Ansigts- og anden Van-

drerosen • . • ,

, 12

Barselfeber . . •

■

Skørbug ....

•

B •

119

140

14 433

Af de ovennævnte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tllfslde
forekomne t: Vesterbrogade, Overgade o. Vandet og Adelgade; relativt t
Forhold Ul Folkemængden derimod t: Parcelv<d (l,oi pCt), Dagmars-
gade (0,90) og Overgade o. Vandet (0,86).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 3, Mæslinger 1, Tyfoid Feber 1 og 'Ansigts-
rosen 1 ; samt desudenj: Gonorré 2, veneriske Saar 1 og konst Syfilis
1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 53, veneriske Saar 19, konstitu-
tionel Syfilis 9, Fnat 6, blenn. Øjebetændelse 5, Zona 5, Influenta 3,
Stomatitis 6, Bjærnebetsndelse 1 og Erytemer S Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 120 Læger.

c A. ttltitlfl Ptrlait. Blåne« Laioi B»gtryiik«ri«

IvloakftTs. f . 21. Htvbr. 189.

Ugeskrift for Læger.

t'J' iiaUie XVI. Nr. 26.

Redigeret af Dr. h frier«

asagp

IndhoM: iilliar4: 9m tomMui af Mk dipibai^ ntå Beh«4lii|« if Fraktanr.
ToMljlaaiMlt Ofridagiik« ig linptfliake Virkiiif. Bai. CiN: Laiiai eaiM
li^f — WMiln. I. P. i. : fiaitatiu af i|tlakar. IMiaiMlfa. M m-
iiflifki Mikab i laMkan. laKilia. CfMtUfi ^idaaiila SjgUmm i UM
bifi

Op AiTeiildMi tf stelite CripsbujUger Yeå B«|iiui(|-

liMgei tf Frtkturer.

Efter D^ Jalliard i GeoéYO.

Under oveDStateode Titel har Dr. 6. Jul Hard, Orerkirorg
ved Kantonal-Hoepilalet i Geneve, i • Bulletin de la aociété
médicale de la Suisae romandet for April 1873 offentlig-
gjort de Resultater, han har opnaaet ved Behandling af
Fraktnrer med støbte Gipsbsndager. Disse Bandager ere,
saavidt mig bekendt, ikke bievn« anvendte hjemme hos os,
og da de, som d^ synes, ikke dene ere anvendelige 1 de
større Hospitaler, men ogsaa, — hvad jeg anser for en
meget væsentlig Fordel ^ed dem', — med Held maa kunne
benyttes i Landpraxis, her Jeg trot ovenanførte lille Artikel
at være af Interesse for mine danske Kolleger og skal der-
for tillade mig i Korthed at gengive Indholdet af den, idet
Jeg kun beklager, at Jeg hidindtU ikke har haft Lejlighed til
selv at prøve de c^mtalte Bandagers Hensigtsmæssighed i
Praxis og derfor ikke er i Stand til at kunne udtale nogen
selvstændig Dom derom.

Anvendelsen af støbte Gipsbandager er ganske viist langt
ItdL nogen ny OpQndelse — ja! disse Bandager have endog

34Ut llakk« 16d« U.

402

allerede deres Bistorie ; men det er her gaaet med dem som
med saa mange af vore medicinske og kirurgiske Hjælpe-*
midler, at de Mangle og (Jfuldkommeiihe^er, som Mve klæ-
bet ved dem i deres ældre Skikkelse, ganske ijave bragt
dem i Miskredit for længere Tid. ^MaFgaigi^« angiver saa-
ledes, at allerede Araberne anvendte støbte Gipsbandager,
— Albugerig læsket Kalk, blandet med Gips, og Athu-
riscus en Blanding af Æggehvide og Gips, — hvorefter de
bestandig synes at have været brugte i Orienten ; ti vi flnde
i et Brev fra en engelsk Konsul i Bassora, Eaton, i Slut-
ntngen af tbrrfge Aarhundrede en Beretning om Hetbredelse
af en arabisk Slave ved Hjælp af en saadan Bandage, efter
ml'-de evropcDisko LflBger havde feresleaet Araputaiion. — I
Evropa bleve de først anvendte afHendriksz i Grøning^n
i Aaret 1814, senere findes de beskrevne af Habenthal,
som trode sig at være Opfinder deraf, og af Proriep 1817.
Endelig flnde vi i Aarene 1828—29 de berlinske Læger be-
skæftigede med nærmere at prøve deres Anvendelse, saale-
desKluge og Dieffenbach, paa hvis Tilskyndelse først
Ranch pg sener^ heifi May skrev et Par Afhandlinger
derom. Eodefig findes 'en Anianaitng af Richter, Berlin
1882. * •

Alle disse Læger have imidlertid ikke anvendt den støbte
Gipsbandage efter samme* Møh^ter, idet Enkelte af dem,
f. Ex. Froriep og Richter, anbefale at støbe den i flere
Stykker, for at den lettere skal kunne skilles ad, medens
Andre 4DieffenbaohU*og»<vist nok mod Rette, raad^ til åit
støbe den i ét Stykke.. ...

Skønt man eltsaa nu skulde tro, at RandagøQ hAvde
sikret sig eo varig Plade, eftersom den var enejctendt jaf de
daværende Avtoriteter ,. finde vi dogi at den ganske gik i
Glemmebogen, efterbaanden som andre Bandager . træpgte
sig frem, der søgte at overgaa den snart i en, snart i en
andejd Retning. Det er ikke her Stedet at give en historisk
Fremstilling af de Bandager, der saaiedes efterbaanden bleve
anvendte, vi skulle kun minde om Stiveise-, Dextrin- og
Vandglasbandagerne, de nu brugelige Gipsbandager samt den
store Masse af forskellig formede Frakturmaskiner. Alle
disse ere i mangfoldige Tilfælde unægtelig langt hensigts-
mæssigere end den støbte Gipsbandage; men denne besidder
paa den anden Side ganske sikkert Fortrin, som de andre
savne. Det maa derfor vist nok regnes Dr. Juliiard til
Fortjæneste, at han paa ny har sagt at drage denne Ban-
dage frem, idet han samtidig med at have forbedret del

403

Tekniske i dens Anlæggelse, tillige har stillet mere bestemte
Indikationer for dens Anvendelse.

Dr. Julliard, der især synes at hate anvendt sin Ban-
dage til Frakturer af crus, giver følgende Beskrivelse af den.
Den bestoar af en Gonttiére af Træ, det vil sige, en firkan-
tet, langagtig Trækasse, forsynet med en Bund, to Sideflader
og et Fodstykke, men er aaben fortil og opadtil (mod Laa-
ret). Sidefladerne ere ved Hængsler forbundne med Bunden
og' ved Kroge med Fodstykket , saa at de kunne slaas ned
til Siderne. Kassen er 17 Ctm. dyb, 21 Ctm. bred, medens
Længden bestemmes af Extremitetens Længde. Efter nu at
have udrørt Gipsen, saa at den strax kan anvendes, anbrin-
ger J. E&tremiteten in situ i Trækassen, saaledes at den ér
i lige stor Afstand fra bægge Sidefladerne og dens Bagflade
omtr. 10 Ctm. fjærnet fra Bunden, i denne Stilling boldes
den nu, medens Gipsen hældes ned. Denne maa kun be-
dække den nederste (bageste; Halvdel af malleolus ett. samt
capitul. fibulae. For at forhindre^ at den skal løbe ud opadtil
(mod Laaret), fyldes Rummet mellem Extremitetens øverste
Ende og Kassen med Bomuld. 2^3 Minutter efter er Gip-
sen saa fast, al man keu slippe Extremlteten , og nu slaas
ogsaa bægge Sidefladerne ned. Dernæst fenestreres Gipsen,
inden den er bleven hel tør, mød en Spatel eller Kniv paa
de Steder, man ønsker det. Er det nødvendigt at bavé fri
Adgang til Extremlteten paa et bestemt Sted i hele dens
Girkumferensy da opnaar man dette endnu lettere ved, in-
den man hælder Gipsen 1, at omvikle denne Delmed et
tykt Liag Bomuld, som da senere, naar det aftages, efterla-
der et frit Rum mellem Gipsen og Extremlteten, medeAs
denne dog holdes fuldstændig ubevægelig.

Man kan nu bibeholde det samme Apparat, indtil Prak-
turen er fuldstændig konsolideret, eller paa et senere Tids-
punkt ombytte det med en lettere Bandage. Vit man aflage
den, da gør man bedst i først at skære Revner t den med
en lille Baandsav og dernæst sprænge den i smaa Stykker
ved Hjælp af en Mejsel, idet man anvender denne som en
L^estang, hvorimod det ikke er tilraadeligt, somDieffen-
bach, at slaa paa den med Hammer, da man i saaTilftelde
let risikerer at gøre den nydannede eaHus Skade.

Fordelene ved Anvendelsen af ovennævnte Ban-
dage gennemgaar J. en for en. Jeg skal her gengive de
vigtigste.

For det Første er Bandagen meget simpel i sin Kon-
struktion, den lader sig anvende saa vel i Hospitals- son/ i

404

Privatpraxis og er dertil meget billig. Er den engang godt
anlagt, fordrer den ikke meget Tilsyn og egner sig i aaa
Henseende ypperlig til Landpraxia.

En anden, væsentligere Fordel er det imidlertid, at mao
er i Stand til at iagttage Extremiteiens Tilstand overalt, idel
ikke blot hele dennes Forflade er ubedækket, men man og-
aaa er i Stand til at blotte starre Partier i hele Omkredsen
uden at berøve Apparatet dets Soliditet. Af denne Grund
egner Bandagen sig til Brug ved Frakturer, forbundne med
Læsion af Bløddelene. Bre disse nemlig læderede i større
Udstrækning og man altsaa er nødt til at fenestrere den
almindelige Gipsbandage over et større Parti eller paa flere
Steder, da taber denne betydelig i Soliditet, og den første
Betingelse for Helingen af en Fraktor, immobiliteten, gaar
tabt. Dertil kommer endnu, at Muligheden for en større
Udstrækning af de frie Partier lettere tillader Anvendelsen
af andre Forbindingsmidler, som Karbololie, Lapisvand o.s.v.

Fremdeles findes i denne Bandage intet Materiale, i
hvilket pus, hvis det kommer til Supporatioo, kan stagnere
og Iremkalde Infektion, saaledes som i den almindelige Gips-
bandage, hvor det let baner sig Vej i Vatlagetj, naar ikke
den største Agtpaagivenhed anvendes. Fra den støbte Gips-
bandage er det derimod let at skatFe pus AQøb udad, hvor-
for ogsaa denne, selv efter lang Tids Brug, ikke giver An-
ledning til nogen ubehagelig Lugt.

Endelig vil man ved Hjælp af en saadao Bandage let-
tere undgaa Suppuration ved de komminute Frakturer, idet
de enkelte Smaastykker og Splinter bedre boldes i Ho end
ved hvilken som helst anden Forbinding.

Foruden disse væsentligere Fordele ved Bandagen frem-
byder denne imidlertid flere andre, ligeledes meget vigtige.
J. gør saaledes med Rette opmærksom paa, at der ved hans
Fremgaogsmaade anvendes et ligeligt Tryk overalt paa Bx-
tremiteteo, og at det her or Bandagen, der former sig efter
Extremileten, ikke, som i Almindelighed, denne, der former
sig efter hin.

At den endvidere særdeles godtegner sig til Transport
paa alle Veje og alle Slags Vogne, idet Stødene ikke ere i
Stand til at bringe Lemmet ud af dets Stilling, vil let indses.

Imidlertid har man naturligvis ogsaa mod denne Slags
Bandager rejst en Mængde indvendinger, der dog alle
ere mere eller mindre ugrundede.

Man har saaledes sagt, at den var for tung. Ganske
Visti Bandagen vil i Almindelighed voje omtr. 20 liilogr.,

405

alfflia en temmelig betydelig Vægt; men Spørgsmaalet er,
om dette er til nogen Ulæmpe for Patienten. Det syne«
ikke saa, da disse aldrig klage derover, men tværtimod an-
give at føle Hvile ved den samt Ophør af Smerten. Dertil
kommer, at man i mangfoldige Tilfælde maa anse det for
en Fordel, at den er saa tong, Idet nemlig denne Omstæn-
dighed gør den meget vel skikket til at anvendes lige over
for Børn, Alkoholister, Sindssyge o. s. v., hos hvilke J. ofte
først ved Hjælp af denne Bandage har været i Stand til at
opnaa en virkelig solid Heling af Frakturen.

Som en væsentlig Fordel ved Bandagen har tidligere
været omtalt, at den ikke bedækker Forfladen af den syge
Eitremilet; dette er imidlertid af flere Kirurger k^levet op-
fattet som en Mangel, da man jo saaledes ikke er i Stand
tii at bolde de fragmina, der prominere fortil, tilbage. Man
har derfor søgt ved forskellige Indretninger at bøde herpaa.
fin benthal har foreslaaet at bedække Forfladen ligesom
Bagfladen med Gips ved at støbe en hel Form om Benet i
to Dele, der kunne adskilles og sættes sammen. J. anser
ikke HnbenthalsFremgangsmaade for hensigtsmæssig; for
det Første bliver Bandagen derved meget kompliceret og
vanskelig at anbringe; men dernæst mister man jo netop
derved den Fordel, man skulde have. af Bandagen, nemlig
at Forfladen er ubedækket. Gøres herimod gældende, at
den øverste Del er til at løfte af, saa tidt man vil, da maa
hertil bemærkes, at enten er der ingen Tilbøjelighed til For-
skydning af fragmina, og da er det øverste Gipshylster
overflødigt, eller der er Tilbøjelighed dertil, men i saa Til-
fælde vil den Indtræde, hver Gang man nødes til at aftage
Gipsdækket, og det forønskede Resultat vil da ikke naaes.
J, foretrækker derfor at anvende et lignende Apparat som
Malgaigne, — saaledes som vi ogsaa kende det fra Steins
Frakturmaskioe, — idet han nemlig paa det Sted, hvor Frak-
turen findes, indstøber en Bue af Jærnblik eller Staal (5 Gtm.
bred), der paa Midten er forsynet med en Skrue, som igen
forneden ender i en Tampon, ved Hjælp af hvilken man kan
holde fragmina tilbage«

Man har fremdeles paastaaet, at Gipsen, idet den tør-
rede, skulde udøve et for stærkt Tryk paa Extremiteten.
Andre have derimod ment, at Tørringen skulde foranledige,
at Gipsmassen skrumpede ind, saa at der dannedes et tomt
Rum mellem Extremiteten og Bandagen. Bægge Parlier
kunne ganske vist have Ret, idet det afhænger af Gipsblan-
dingen. Er denne meget stærk, det vil alge, findes der

406

forboldsyis megen Gips deri, da stivner den meget hurtig
og km da let udøye et Tryk, hvillcet man imidlertid let kan
undgaa ved at slaa Sidefladerne ned, hvorved Gipsen faar
Plads til at udvide sig udadtil. Er Gipsblandiogen derimod
passende indrettet, — des værre giver J. ingen nærmere An-
visning paa Tilberedelsen af Gipsen, idet han anser delte
for en Øvelsessag, — da danner der sig sikkert et tomt Rum
melleoi Eitremiteten og Gipsen ; men dette er saa ubetyde-
ligt, kun indskrænket til den øverste Rand, at man al-
deles ikke behøver at tage noget Hensyn dertil; det for-
ringer i ingen Henseende Immobiliteten. At fylde det paa
ny med Gips, som enkelte Forff. tilraade, vilde ikke være
rigtigt, da man i saa Tilfælde let udsatte sig for at komme
til at udøve et Tryk.

Den Varme, der udvikles af Gipsen, idet den størkner,
er af flere Kirurger anset for skadelig. Malgaigne for-
tæller saaledes, at der engang for ham udviklede sig saa
megen Varme, at Patienten, en kraftig og stærk Mand, kla-
gede derover i flere Minutter. Denne Varmens intensitet er
igen bleven benægtet af Andre, saaledes af Voillez, der
med Termometer undersøgte Gipsvællingens Temperatur i
Løbet af en Time. Denne viste sig da at stige 7 — S° R.
fra Udgangspunktet af, indtil den naaede sit maximum ved
14^ R. J. mener, at det for en stor Del er afhængigt af,
om Gipsen er frisk tilberedt eller ikke, samt af Vandmæng-
den. Er Gipsen frisk og navnlig meget Ont pulveriseret, vil
den udvikle en højere Varme; det 6amme er Tilfældet, hvis
man kun tilblander lidt Vand, idet Gipsen da størkner me-
get hurtig. Ikke desto mindre har J^ der selv har anstillet
Maalinger, aldrig i noget Tilfælde fundet Temperaturen højere
end i^^ C«, en Temperatur, der dog maa kunne taales af
Enhver. Ganske anderledes forholder det sig derimod, hvis
Gipsen^ hvad ofte findes, indeholder Kalk; den udviklede
Varme bliver da meget stærk og kan ganske vist forulæmpe
Patienten betydelig. J. angiver imidlertid et Middel, hvor-
ved man kan formindske den udviklede Varme, nemlig ved
først at opløse Alun (en Haandfuld til 3 Litre) i Vandet,
inden man udrører Gipsen. Massen størkner da hurtigere,
udvikler mindre Varme og bliver ikke saa haard, — om end
tilstrækkelig til det givne Øjemed, — saa at den igen lettere
lader sig aftage*

Endelig har man anket over, at denne Slags Bandager
givø Anledning tii fixkoriationer, hvilke, man har ment,
skyldes den standsede Transpiration. J. indrømmer, at der

407

\irkelig i de fleste Tilfælde opstaar smaa Exkoriationer ; men
disse ere saa overfladiske og saa ubetydelige, at de Syge
aldrig have klaget derover ; han antager, at de snarere skyl*
des Fordampningen fra Bandagen, der virker irriterende paa
Huden, flubenthal raader til at indgnide Extremiteten i
Olie, inden man anlægger Gipsbandagen; roen J. har ikke
set nogen Virkning deraf; bedre er det i alle Tilfælde at
indlægge et Stykke Flanel, gennemvædet med Blyvand, mel-
lem Eitremiteten og Bandagen; men det maa da altid slutte
nøjagtig tU overalt, hvilket f. Ex. for Hælens Vedkommende
er meget vanskeligt, da der let danner sig Folder, som i
høj Grad kunne genere. J. raader derfor til ikke at an-
vende Noget; Exkoriationerne have, som sagt, ingen Betyd-
ning og helbredes let, naar Bandagen er tagen af.

Efter saaledes at have gonnemgaaet Bandagens Fordele
og Mangler, hvilke sidste dog rigtig nok reduceres til smaa
Ulæmper, der enten let undgaas eller ingen Betydning have,
gennemgaarJ. Indikationerne for dens Anvendelse. Han
indrømmer, at ved simple Frakturer ere de tidligere brugte
Bandager og Maskiner langt «t foretrække, men er paa den
anden Side af den Anskuelse, at den støbte Gipsbandage
afgiver det bedste Forbindiogsmiddel i følgende Tilfælde:

1) Naar Læsionens Natur gør det nødvendigt at have
en større Flade ubedækket, og navnlig naar man maatte
ønske at have Extremiteten blottet paa et bestemt Sted i
bele dens Omkreds.

2) Naar en Fraktur, der er kompliceret med Læsion af
Bløddelene, tillige frembyder stor Bevægelighed, saa at den
vanskelig holdes in situ.

3)* Ved Frakturer bos Individer, der vanskelig kunne
holdes rolige, saasom Børn, Alkoholister o. s. v.

Sluttelig omtaler Forf. nærmere 5 af de Tilfælde, — i
Alt 2S, — som ban har behandlet med støbte Gipsbandager.
De angaa alle Patienter med Frakturer af crus, idet det i
det Hele synes, som om det specielt er disse Frakturer,
Forf. anser for egnede til at behandles paa denne Maade,
om han end ingensteds , direkte udtaler det. De ere alle
komplicerede Frakturer med Læsion af Bløddelene, Splintring
og Promioens af fragmina, stærk Infiltration af det omgi-
vende Væv med paafølgende Suppuration, Deviation af Fo-
den, kort saaledes som Frakturer I Reglen præsentere sig,
der som disse ere fremkaldte ved direkte Vold, Jordned-
styrtning, Overkørsel o. s. v. — I det ene Tilfælde var Pa-
tienten kun 1 1 Aar gi. og i det andet var det en Alkoholist.

408

AUe Tilfældene har Forf. — mærkelig nok — først forsegt
at behandle med almindelige Bandager, Stivelsebandager,
Gouttiérer, Svæveapparater o. s. v., indtil endelig en stær-
kere Svulst afBløddelene, indtrædende Suppuralion, Absces-
dannelse eller Mangel paa tilstrækkelig Ro fra Patientens
Side har bragt ham til at anvende den støbte Gipsbandage,
og da altid med Held.

Foreløbig synes det saaledes virkelig, som om vi I de
støbte Gipsbandager have et særdeles godt Middel til at
hjælpe os i mangfoldige Tilfælde, hvor vi lades i Stikken af
vore andre Fraklurbandager, og hvor derfor ofte en Ampu-
tation nødvendiggøres; men Sagen fordrer natnrligvis ea
nøjagtigere kritisk Undersøgelse, og kunde derfor nærværende
lille Anmældelse bidrage til, at disse Bandager ogsaa bieve
prøvede hjemme i Danmark, da vilde Hensigten dermed
være naaet.

Clarens-MoDtrenx, I Avgnst 1873.

weESaBBBamBsamaaam

TriMetylaminets fysiologiske og tenpeytiske Tirkiug.

(Schmidts Jabrb. Juli 1873).

Det af Hofmann 1851 opdagede Trimetylamin {O^H^N)
er en Bestanddel af Sildemælken og findes desuden færdig
dannet i fiere Planter, som chenopodium vulvaria^ nogle
Rosacéer, Eaprifoliacéerne, Meldrøje og andre Svampe, Le-
vertran og *den menneskelige Urin. Det fremstilles som
oftest af Sildemælk og adskiller sig saa vel ved Lugt som
ved Kogepunkt og øvrige fysiske Egenskaber fra det i Hen-
seende til Sammensætning dermed kongruente Propylamin,
der i Begyndelsen blev anset for identisk dermed. Trime-
tylamin er en klar, farveløs, flygtig Vædske med en stærk
Lugt som raadne Fisk, Vf. »» 0,9684 ; en Draabe vejer 0,06f76
Grammer. Dets Pris er des værre endnu meget høj. Lige
over for den af Meynet fremsatte Paastand, at Trlmetyl-
aminet viser en forskellig kemisk Sammensætning, eftersom
det fremstilles af Sildemælk eller af Leveriran, staar den af
forskellige Klinikere indhøstede Erfaring, at dets terapevtiske
Virkning ikke varierer efter dets forskellige Oprindelse.

Trimétylaminets Virkning paa Dyr er omhyggelig un-
dersøgt af Laborde og andre Forskere, som alle stemme

409

temmelig nøe overens i følgende Resultater. Ved smaa
Indgifter fremkaldes saa vel hos varmblodige Dyr som bos
Frøer først et paa Irritation af Rygmarven begrundet og af
forøget Reflexvirksomhed ledsaget Excitations*, senere et af
de modsatte Symptomer ledsaget Depressionsstadium, under
hvilket paa Grund af Rygmarvens mangelfulde Ledningsævne
og den afbrudte Reflexvirksomhed Kredsløbs- og Aandedræts-
virksomheden lider og Legemets Varmegrad synker. Ved
større Indgifter viser denne sidste Virkning sig saa hurtig,
at Excitationsstadiet let overses. Ved smaa Indgifler bliver
Frøens Svemmehinde bleg, medens der ved indsprøjtning
under Buden af store Indgifter opstaar den højeste Grad af
Stase med Gaogræn af Huden og ved Berøring med de se-
røse Hinder Betændelse af disse. Den gangrænøse Proces
i Huden kan naa en saadan Styrke, af der opstaar Hudem-
fysem ved Luftudvikling.

Ved Obduktion af Dyr, som ere forgivne ved Trimetyl-
amin, findes Blodudtrædninger i plenra, spredte Betændelser
i Lungerne, Udspiling af Bjærtehulerne ved mørkt, for en
stor Del størknet Blod, Blodoverfyldning af Lever og Nyrer
og stærk Ansamling af ammoniakalsk Urin i Blæren. Lige-
som efter store Indgifter af Ammoniak er Blodoverfyldningen
af de indre Organer saa betydelig, at den minder om Føl-
gerne af Gennemskæring af n. sympathicus og n. splanchni-
cus. Den som Følge af Blodtiistrømningen forøgede Sekre-
tion fra Nyrerne kan efter store Indgifter af Triraetylamin
ligesom efter Gennemskæring af n. sptanchnicus være led-
saget af Blodafjgang med Urinen. Ligesom Ammoniakalierne
kau Trimetylåmin bruges som rubefaciens, idet det, anbragt
paa Ghiden, fremkalder den Virkning paa de vasomotoriske
Nerver, som kan forklares ved en Irritation af de motoriske,
til de sympatiske Fletninger og Ganglier trædende, Nerve-
traadø og en Overkompensation af de Remackske sym-
patiske Traades Hæmningsvirksomhed, nemlig Rødme, Svulst,
Smerte og Temperaturforhøjelse.

Om Trimetylaminets Virkning paa Fordøjelsesorganeme
vides Intet nærmere, end at Hunde efter store Indgifter (2,6
Grammer) havde stærke og gentagne Opkastninger; ved
' mindre Indgifter ses ikke nogen skadelig Indflydelse. Mid-
lets Virkning paa Kredsløborganerne, under Excitationssta-
diet Paaskyndelse af Blodløbet og Forøgelse af det arterielle
Sfdetryk, under Depressionsstadiet Nedsættelse af Pulsen, er
hos varmblodige Dyr mindre fremtrædende end bos Frøer,
og bos de første kan Paaskyndelsen af Pulsen vedvare til
kort før Døden. Kun Bourdet anser Trimetylamin for

410

en sand Hjærtegift, som ved lodsprøjtning i VeDerne plud*-
selig kan bringe Hjærtet til Stilstand ; Sligt er ikke iagttaget
af andre Forfattere. Aandedrættet paaskyndes hos varmblo-
dige Dyr ved 6 — 10 Uraaber Trimetylamin, men bliver efter
50 Draaber meget langsomt, samtidig med, at Legemets
Varmegrad falder.

Dnder Excitationsstadiet blive Dyrene urolige, Haarene
rejse sig, der viser sig fibrillære Muskeltrækninger; ved
stærk Lyd, Banken paa Bordet o. s. v. fare de sammen.
Gnder Depressionsstadiet ere de derimod sammenkrøbne og
nedslaaede, bevæge sig langsomt og besværligt; bos varm-
blodige Dyr kan der endnu findes Reflexbevægelser; men
bos Frøer forsvinde de ganske. De perifere motoriske Ner-
vers Paavirkeligbed er i Begyndelsen abnormt forøget, men
synker snart under det Sædvanlige.

Fargier-Lagrange fandt ved Forsøg paa sig selv,
at Uriostofmængden i Drinen aftog ved Brugen afTrimetyl-
amin; Tabet beløb sig til 1,6^3 pCt. Hos Syge iagttages
i Følge Ns mi as en betydelig Forøgelse af Urinmængden, og
den diuretiske Virkning af Trimetylamin er endog anset for
stærkere end Virkningen af digitalis, med hvilken den for
Øvrigt ikke i nogen Henseende stemmer overens.

Forsøg paa sunde Mennesker have kun givet faa Op-
lysninger. Guibert tog o Draaber Trimetylaminopløsning.
Pulsen faldt da fra 66 til 57 i Minutten. Den følgende Dag
tog G. Va Teskefuld og Pulsen sapk ned til 54. Endnu en
Dag senere tog G. 8 Teskefulde og iagttog en Synken af
Pulsen til 43. Desuden bemærkede G. en brændende For-
nemmelse langs Spiserøret, Kneb i Maven af Vt Times Va-
righed og paafaldende Blegbed i Ansigtet. Skønt G. under
Porsøget iaa til Sængs, havde han Kuldegysninger, men
hverken Sved, Kolik, Diarré eller forøget Diurese. Udvortes
anvendt, virker Trimetylaminet mildt irriterende paa Huden
og kavstisk paa Slimhinderne.

Indikationerne for Midlets terapevtiske Anvendelse har
man grundet paa følgende nesultater, som maa antages for
sikkert konstaterede ved Forsøg paa Dyr, sunde og syge
Mennesker.

1) Trimetylaminet nedsætter Forbræodigsprocesserne i
de indre Organer og formindsker Urinstoffets Mængde i
Urinen ;

2) del fremkalder et langsommere Blodløb og nedsætter
Temperaturen ;

i) det udøver en beroligende Virkning paa Nervesyste-

411

met og lindrer Leddesmerter af nevralgl&ki artritisk eller
revmatisk Oprindelse.

Det er især mod akat Ledderevmatisme , at Trimetyl**
aminet hidUl har fundet Anvendelse, navnlig anbefalet af
Dujardin-Beaumetz, Besnier, Brouardel o. A. Af
15 Tilfælde, i hvilke Dujardin-Beaumetz behandlede
Gigtfeber med Trimetylamin , lode 2 sig aldeles ikke paa->
virke deraf. Hos de øvrige Syge viste der sig 5 Gange
Bedring allerede første Dag efter Midlets Anvendelse; især
bedredes Smerterne i Leddene. Puls og Temperatur bleve
samtidig normale. Meget snart aftager sædvanlig Svulsten
i Leddene, roedens Appetitea tiltager. Urinsekretionens
Forhold er ikke altid det samme; kun i 3 Tilfælde tiltog
Urinmængden betydeligt; det Samme gælder om den ofte
meget stærke Sved.

Der gives ingen Komplikation ved akut Ledderevma-
tisme, — heller ikke Hjærneaffektion — , som kontraindicerer
Brugen af Trimetylamin. Gombault har iagttaget et Til-
fælde, i hvilket de hæftigste Vildelser veg for dette Middel
samtidig med Leddeaffektionen. Sjældnere blive ogsaa Til-
fælde, hvor Perikardit og Plevrit beslaa ved Siden af akut
Ledderevmatisme, helbredede ved Trimetylamin.

Mod gODorroisk Revmatisme viser det sig ikke særlig
nyttigt, om der end er iagttaget Tilfælde, i hvilke det lin-
drede Smerterne. Ogsaa mod subakut Revmatisme er Tri*
metylaminet tjænligt.

Med Bensyn til Formen begynder Dujardin-Beau*
mett i Reglen med 50 Genligrammer om Dagen, enten i
Kapsler med 5 Centigrammer i hver eller i Opløsning efter
følgende Formel:

Rp. Trimethylamini

Gramm. 0,6 — 1—6
Aq. liliæ

Gramm. 120
Syrupi menthæ
Gramm. 10.
M.

Mindre gunstige Resultater opnaaedes af De sno s ved
Trimetylaminets Anvendelse i samme Sygdom. Af Indgifter
paa 20 Draaber saa han ingen Viriining; de Syge kom sig
ganske vist; men det varede lige saa lang Tid, som om
Midlet ikke havde været anvendt, og det viste sig aldeles
ikke smertestillende. Disse Forsøg ere allerede foretagne
i 1863 og ikke siden gentagne. Derimod have Bouchard
og Gary bekræftet Trimetylaminets heldige Virkning paa
akut Ledderevmatismei endogsaa i langvarige Tilfælde, hvor

412

al anden Behandling havde vist sig unyttig, og saaledes, at
Smerterne atter indfandt sig, naar den Syge en Dag havde
undladt at tage Midlet.

Ved arthritis deformans saa Fargier^Lagrange god
Nytte af Trimelylaminet. Dujardin-Beaumetz har der-
imod ikke iagttaget nogen Virkning af dette Middel paa den
nævnte Sygdom. Afgørelsen af dette Spergsmaal maa der-
for opsættes, til der er indsamlet nye kliniske Resultater.

Af Dr. med. Dan. Cold, DiBUlktslæge I Freder! ksyerk.

Medens saa at sige enhver ældre, beskæftiget Læge har et
ikke ringe Forraad af kasuistisk Viden, er det meget sjæl-
dent, at man udenfor den daglige Samtale nyder godt af
denne. Tidligere fandtes der vist nok en Del Kasuistik i de
aarlige Medicinalberetnioger; men da denne ikke passer til
disses nuværende Form, er den vel saa temmelig forsvun-
den derfra, og i vore Tidsskrifter kommer den sjælden firem,
da den jævne Praktiker vist nok nærer en vis Sky for at
firemkomme med sin simple, prunkløse Erfaring lige overfor
de glimrende, exakte kasuistiske Meddelelser eller Sam-
menstillinger af saadanne, hvormed især yngre Kræfter pryde
vore medicinske Tidsskrifter. Imidlertid kommer dog endnu
af og til en af disse jævne Fremstillinger, der ikke have saa
ringe Betydning for Landpraktikerens Terapi og Prognose,
frem , og da den sidste af disse angaar en af disse vold-
somme Læsioner afHøforke eller Høtyve, som vi kalde dem
her i Nordsælland, som man af og til ser, har jeg trot, at
en lignende Meddelelse muligvis kunde have lidt Interesse,
i det Mindste for en Del af Dgeskriftets Læsere.

Den 30te iani 1868 blev Jeg om Eftermiddagen Kl. 2 hentet til en
26aarig Pige i Tømerup , der paa følgende Maade var bleven læderet af
en Høtyv. Hun laa oven paa en med løst Hø Issiet Vogo, der blev kørt
om paa ålarken og oplog smaa sammenrevne Banker Hø. Ved Siden af
hende var der i Høet nedstakket en Høtyv med Forkene nedad og Skaf-
tet opad. Under Kørslen begyndte Høet at glide» og ved en Ujævnhed I
Marken skred den Del af Høet, hvorpaa hun sad, UUige med Høtyven, od
over Fjælen ; men Høtyven kom først Ul Jorden, blev vendt i Faldet og

413

kom lil at tUa oprejst paa denne med Skaftet nedad mod Jorden og
Forkene opad, saaledes at bon, idet ban ^led, flk Forken ind i Halsen
og bogstaTollg bloT spiddet paa Forken, der gik nd gennem Nakken og
holdt hende op mod Fjælen af den standsede Vogn, saaledes at hun
ikke kom til at naa Jorden med Fadderne. Ved Kuskens og de til-
ilende Høstfolks Hjalp blev hun friet ud af denne Stilling, og Kusken
trak Hotjrven ud af Halsen, hvorpaa hun blev kM l^em. Ved min An-
komst Tar hun bragt i Sieng og laa rolig med fuld Bevidsthed og uden
paaskyndet Aandedrøt eller Puls. Forken var trangt ind lige over ma-
nubriom stemi, en ubetydelig Smule til højre for Midtlinien, og Tsr gaaet
ud i Nakken en lille V>" ^1^ Mr« for Midten af proeess. spinos. af 4de
Balshvinrel. Der var ingen Lamhed eller Blødning, og hun talte med
Bin ssdvanllge Stemme. Bægge Saareoe vare sammentrukne, og Jeg
Tovede ikke at rive op i dem ved at sondere. Forken var aldeles ren
og skinnende blank. Da Jeg selvfølgelig Ikke kunde Tide, om traehea.
Spiserøret og medulla Tåre læderede, men i ethvert Tilfælde foreløbig
Ikke baTde andet Niddel at tj til end absolut Ro, paabød Jeg denne i
den fuldeste Udstrækning, lagde hende KoldtTandsomslag om højre Slåe
af Halsen, forbød hende at tale og spise og drikke og lod hende blot
læske Munden med en halT; Teskefuld Vand- ad Gangen. Efter 2 Da-
ges Forløb begyndte Jeg at nære hende med Mælk; senere flk hun Kød-
suppe, og efter 3 Ugers Forløb Tarhun, efter at Saarene Tåre lægte
næsten uden Suppuration, fuldkommen rask og har, saa Tidt Jeg Ted,
senere Tæret det

Ai Forken kunde bøje uden om traehea, oesophagus og
nndlade at saare de atore Kar og Nervestammer i Halaeni
kan jeg nok forstaa; men at en Læsion af Spinalkanalen og
meduUa er bleven undgaaeti er mig nsesten lige saa ubegri-
beligt, 8om at den, favia den har fundet Sted, aldeles ikke
bar efterladt sig Felger; men det gælder her, som saa ofte:
le vrai n*est pas toujours vraisemblable.

VisitotioM af Apoteker.

Skønt den DiskuBSion, der bar været ført i dette Tidsskrift
i den senere Tid om en Medicinalreform, foreløbig synes at
være standset, vil Jeg dog bede Dem, Br. Redaktør, at op-
tage følgende Linier, der imidlertid kun skulle dreje sig om
ét Punkt, nemlig Visitationen af Apotekerne.

414

Det Byoes, at MeDingeroe have været delte om, hvem
der skal være Yisitator, enten en Læge eller en Parmacevt,
og jeg nægter ikke, at det Jo ligger temmelig nær, at det
Tilde være øn&keligt, at en Farmacevt i det Mindste kunde
deltage i Apoteksvisitataerne; ti det maa dog antages, at
denne t Atmindelighed bedre end Lægen er inde i den Del
af den analytiske Kemi, der er nødvendig for at bedømme
Kemikaliernes Renbed, at han er mere fortrolig med at be-
dømme Drogernes Ægthed, og at han særlig maaske let-
tere vil opdage Mangler end en Læge; men paa den anden
Side tror jeg, at man Ikke bør overse, at den Stilling, som
Embedslægen — nu F^sikus — staar i til Apotekerne i sit
Distrikt, er af den Beskaffeohed , at den som oftest vil op-
veje den mere specielle Sagkundskab, som en Farmacevt har
som Visitator. Embedslægen kommer jævnlig i Berøring
med Apotekerne i sit Distrikt, ser den Medicin, der bliver
udleveret derfra, herer det Renommé^ de have mellem Publi-
kum, og bar derved en moralsk Overbevisning om, hvorledes
Apoteket er, og hvorledes det drives, Noget, en Visitator,
der kun én Gang om Aaret ser det og ellers slet ikke slaar
i Berørelse dermed, ikke kan have. Bvis der altsaa ikke
tages Hensyn til det Pekuniære, da vil jeg være flildstaBodig
enig med Dr. Ingerslev i, at Visitatserne udføres af en
eller to lønnede Visitatorer, der ikke ere Apotekere, — No-
get, der følger af sig selv, da en Apoteker dog ikke godt
kan være to eller flreMaaneder borte om Aaret fra sin For-
retning, — i Forbindelse med Embedslægen, og at Visitat-
ften afholdes uanmældt Et Apotek bør altid være saaledes
indrettet, dets Drift saaledes ordnet, at det opfylder de For-
dringer, Loven stiller til det; dog bør der tages Hensyn til,
at Apotekeren selv er tilstede, naar han ikke lovligt har an-
mældt en Provisor, der fungerer for ham enten i Sygdomsr
tilfælde. Bortrejse ell. Lign., da det jo dog er naturligt, at
den, der ejer og styrer ea Forretning, gærne selv vil over-
være Undersøgelsen af denne. Naar derimod Dr. Ingers-
lev foreslaar, at denne Visitator skal tilkaldes og raadspør-
ges af de øverste sanitære Myndigheder i alle farmacevtiake
Anliggender og altsaa udfylde den Plads, som vore nuvæ-
rende farmacevtiske Assessorer have i Sundhedskollegiet, da
maa je(p nedlægge en bestemt Indsigelse derimod; ti den
Betryggelse, som Apotekere og Farmacevter have for, at deres
Interesser blive varelagne, ligger netop deri, at disse ere
praktiske Apotekere i Modsætning til de omtalte Visitatorer,
der kun ville blive teoretiske og ikke kunne siges fuldstæn-

415

digt at repræsentere vor Stand. Da Jeg Imidlertid tror, at
denoe Ordning med lønnede Visitatorer udelukkende ikke
vil holde Stik lige over for Rigsdagens Guldprøve, og man
dog ikke kan nægte, at Apoteteme i Danmark, trods den
gamle Visltationsmaade, staa paa et Trin , der vist nok som
samlet Stand ikke overgaas af noget andet Lands, saa tror
Jeg ikke, at der er Fare for at bibeholde det gamle System
med faa Ændringer. Disse burde være: I) at Instruxerne,
hvorefter Embedslægen har at foretage Visitatsen, udarbejdes
paa et bredere Grundlag, saaledes navnlig, at de kemiske
Prøver skærpes og tydeliggøres; 2) samt at den øverste
farmacevtiske Myndighed hvert Aar sammen med Embeds-
lægerne,-med hvem han har at træffe nærmere Aftale, har
at foretage et vist Antal Visltatser spredt om i hele Riget,
og at disse foretages uanmældte. Hvis de farmacevtiske
Assessorers Antal forbliver, som det nu er, altsaa to, vfl der
aarlig vel kunne foretages tyve Yisitatser paa denne Maade,
og der vil altid aaaledes hænge et Damokleseværd Dver
Apotekerens Hoved. Jeg antager ikke, at Embedslægen kan
have Noget imod disse Ændringer, der snarere for ham
baade maa blive en Støtte og Vejledning.

Til Slutning skal Jeg kun fremhæve, at, hvor megen
Pris jeg end sætter paa en vel gennemført Undersøgelse af
Apotekerne som en Garanti lige over for Publikum, tror jeg
dog, at den bedste Garanti ligger deri, at Apotekerne i vi-
denskabelig, økonomisk og social Henseende ere stillede
saaledes, at det bliver en Æressag for dem at drive deres
Apotek paa en forsvarlig og med Loven stemmende Maade.

I. P. 1.

UiaøTBelie. D. 17de Novbr. er pens. Overlæge af Søetaten P. L.
Sejdelin, R. af D., udnævnt Ul Etatsraad.

Det mediclDike Selskab I KtbenkafB. Høde Mandagen den Iste De-
cember 1873 Kl. 7. Qyerlæge, Dr. med. Holmer: Om Laparatoml
eller Enterotomi i Tilfælde af Ileus. Mindre Meddelelser.

Rettelse. I forrige Nr. af Ugeskriftet, S. 379, L. 2 f. n., bedes ab-
domen pendnlens rettet Ul abdomen penduloai.

Maitkaraastilten 1 Holbergsgade Nr. 10 er aaben fra Kl. 7 Ul 12 Fm.,
i Frederiksberg Allé Nr. 4 og Ravnsborggade Nr. 8 fra Kl. 8 Ul 12 Fm.

416

I Følge Meddelelse fim Stadslagen ere I Ugen fra Oned.
d. 19deNovbr. til Tirtd. d/25de Novbr. 1873 (bagge lokL)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 641 Sygdomatil-
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 463, nemlig:

B«ri fn

IML

fit.

IS-S.

&.I

Mteifar«

iwM.

Brystkatarr • •

. 47

189

Lungebetændelse

•

. 15

Halsbetændelse •

. 18

«5

Faaresyge • .

Kighoste . • •

•

Revmatisk Feber

• i

Mæslinger • •

Kopper • • *

•

Skaalkopper • •

[ 2

Skarlagensfeber •

•

Koldfeber . • •

•

Gastrisk og tyfoid

Feb!

w^L

Blodffamr • • •

■

•

Diarré. . • • - -

', U
, 3

•

m^m9m^ a ^/ • • 9 V

Kolerine . • •

. • »<

a^ubeboste • •

• 4

Diphtberitis . .

• 4

Ansigts- og anden Vap-

drerosen . .

•

■

Barselfeber •

•

Skarbug • . « .

•

119

lo4

468

Af de OTSDDæynte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tlltelde
forekomne i: Vesterbrogade, Adelgade og St KoDgeosgade'; relatin 1
Forhold til PolkemsDgdeo derimod i: Bavnegade (1,ts pGt)» Allengade
(0^) og Østerrold (0,87).

Fra Skibe paa Beden findes af de OTenfor angtyne epidemiske Syg-
éemme anmøldt: Brystkatarr 2, Halsbetændelse 1, roTm. Feber 1, Mæs-
linger 1, gastr. Feber 1 og Diarré 1 ; samt desaden : Gonorré 1 Tilfælde.

Desaden ere anmældte: Gonorré QO, Teneriske Saar 57, konstitu-
tionel SyQlis 23, Fnat 18 (af disse fire Sygdomme ere 40 Tilfælde fra
forrige Uge), blenn. Øjebetændelse 4, Zona 3, Urtlcaria 4, Slomatitls 4,
Qlærnebetændelse 2 og Erytemer 2 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 121 Læger.

c. A. RftUtb r«rl«t* M«B<» LuiM Bogirykkvru

KøbeikiTi. »• C »e^br JMS«

Ugeskrift for Læger.

3^3« Række XVI. IVr. 27.

Redigeret af Dr. P. Mer.

Indhold: A. €. BrackBiii: lamf«. A. Fiper: fariM lactéi Rcillé. Udtog af !•-
kibafii ladalilaUtaM fcr OM« 1873. MifaM. Takaici. Ofwdiflr^ida-

HasMge«

Foredrag i det medicinske Selskab i København.

Af Prof. A. G. DrachmaDD.

Det Æmne, jeg har valfft til GenaAand for min Meddelelse,
har som bekendt udfyldt en ikke ganske jinge Plads i vore
Broderlandes medicinske Journalliterator , ligesom det oj^saa
har afgivet Stof til Forhandling og Diskussion i de medi-
cinske Selskaber henholdsvis i Kristiania , Stockholm og Hel-
singfors.

Naar Jeg undtager nogle kortere Referater af denne
Literatur og af disse Forhandlinger i aCgeskr. f. Lægert,
have vi i vor medicinske Presse her hjemme været me-
get tilbageholdne i vore Udtalelser om dette Æmne, og her
i Selskabet har, saa vidt jeg mindes, kun Dr. Plum givet
en lille Meddelelse om sit Besøg hos Dr. Mezger i Am-
sterdam.

Jeg har derfor trot, at det rouligen ikl^e kunde være
uden Interesse at bridge dette Æmne frem her i Selskabet,

34j« aaifck« lOd« Bd.

41S

hvor jeg ikke tvivler om, at det vil blive underkastet ea
sagkyndig og grundig Diskussion. Der foreligger nemlig
allerede saa Meget i Literaturen, saa vet i den hjemlige
nordiske som i den fremmede, og saa mange Erfaringer,
saa vel fra den private Praxis som fra vore kirurgiske Hos-
pitalsafdelinger, at man deraf vil kunne danne sig en fore-
løbig Mening om Midlets Brugbarhed i forskellige Sygdoms-
tilfælde, skønt det paa den anden Side bør fastholdes, at
det maa forbeholdes Fremtiden at bestemme dets videnskabe-
lige Værd og Omraade og at trække Parallelen mellem dette
og andre beslægtede Midlers Virksomhed i de Tilfælde, hvor
en sammenlignende Anvendelse kan finde Sted.

Da det ikke kan forudsættes, at Alle have haft Interesse
eller Tid til at følge den Literatur, som det nævnte Æmne
har fremkaldt, skal jeg tillade mig at give en kort oriente-
rende Oversigt over denne, hvorved Spørgsmaalet vil komme
til at fremtræde noget klarere.

1 den norske medicinske Presse finde vi, foruden et Par
kasuistiske Meddelelser, et Foredrag af Kandidat Faye og et
af Overlæge P. Winge samt to Afhandlinger, en af Prof.
Nicolaysen og en af Kandidat F. Kiær, -alle i cNorsk
Mag. f. Lægevsk.»

I den svenske Literatur findes en Meddelelse af Prof.
Ros sand er og en Afhandling af Prof. Curman, hægge i
• Dygiea«, og en Afhandling af d*Hrr. Dr. Berghman og
Dr. Helleday i »Nord. med. Arkiv*.

I den finske Presse er der offentliggjort et Foredrag af
Prof. Es iland er, trykt i tFlnska Lftk. Selsk. Handi.»

Iblandt disse Indlæg cre Prof. Curmans, d*Hrr. Bergh-
ipan og Helledays og ProL Nicolaysens de vigtigste.

Prof. G.s indeholder en meget fyldig Fremstilling af
Massagens Historie fra de ældste til de nyeste Tider; d*Hrr.
B.s og H.s omhandler Metoden i dcna Anvendelse, dens vi-
denskabelige Begrundelse, dens Teknik, Indikationer og kli-
niske Resultater, fremstillede efter Forff.s personlige Iagtta-
gelse paa Dr. Mezgers Klinik. Prof. N.s er en historisk,
kritisk Bedømmelse af Massagen, som det forekommer mig,

419

noget ensidig og uden Kendskab til dens praktiske Anven-
delse. Af fremmed Literatur foreligger en meget omfangs-
rig, hvoraf jeg dog kun skal fremhæve den vigtigste og den
nyeste :

Estradére: Du massage, soq historique, ses man^u-
lations et ses effets physiologiques Paris 1863.

Laisné: Du massage, des frictions etc. Paris 1868.

Phélippeaux: Etude pratiqne sur les frictions et le
massage. Paris 1870 og

E. Daily: Manipulations thérapeutiques i Dtot. ency-
clop. des scienc. méd. Paris 1871.

Estradéres SkriA er det betydeligste; Forf. har med
megeu Flid samlet og ordnet sit Materiale, bragt de forskel-
lige Manipulationer, som anvendes i terapevtisk Formaal, i
System og vist, at Massagens Virkninger ere i Overensstem-
melse med Videnskabens Teorier, saaledes som Nutiden op-
fatter den. Det er et mere teoretisk end praktisk Arbijde,
da Forf. selv ikke er Udøver, men har sine Erfaringer paa
anden Haand.

Lal snes Arbejde er Frugten af en tyveaarig Erfaring,
er rent praktisk og indeholder, foruden en temmelig righol-
dig Kasuistik, Metodens Terminologi og Teknik i deres hele
Udførlighed og tydeliggjort ved meget godt udførte Illustra-
tioner. L. er, hvad Franskmændene kalde Tartiste masseur.

Phélippeaux er Læge, Elev af en bekendt masseur,
Gir ard; han har en tiaarig Erfaring at støtte sig til, og
hans Skrift giver en god Vejledning for Enhver, der vU be-
fatte sig med Massagens praktiske Udøvelse.

E. Daily (Søn af den bekendte N. Daily, hvis Skrift:
• Cinésiologie, ou science du mouvement dans ses rapports
avec réducation, Thygiéne et la thérapie», udkom i Paris
1857 og vakte megen Opsigt) behandler Æmnet mere vi-
denskabelig kritisk end praktisk, udvider Massagens Omraade
omtrent i Lighed med den Lin g ske Sygegymnastik og er
her i Uoverensstemmelse med Estradére, der holder paa
Massagens Integritet som en speciel Disciplin.

Foruden af de nævnte Forfattere vil man Qnde Massage

420

omtalt i en stor Del, fornemlig franske, kirurgiske Baand-
bøger, Journal-Artikler og Brochurer.

Det kan Ikke være Hensigten med denne min Medde-
lelse at fordybe mig i en vidtløftig historisk Detail, — dette
forbydes jo allerede af den Tid, jeg har at raade over; jeg
skal derfor indskrænke mig til at give en kortfattet orien-
terende Oversigt over den Gang, som dette Middel har fulgt
i Medicinens Historie^).

Det er ældre end de Hippokratiske Skrifter, da det
udgjorde en integrerende Del af den antike græske Gymna-
stik, i hvilken det anvendtes saa vel ved Forberedelserne til
de egentlige Legemsøvelser, til al smidiggøre og styrke Led
og Muskler, som ved deres Afslutning, til at Qærne den
Trætheds og Matheds Fornemmelse, der var Følgen af den
stærke og vedholdende legemlige Anstrængelse, og indbefat-
tedes under Benævnelserne %Qtt/;$g og mp^ift^. Det indtager
«n vigtig Plads i den antike, græske Medicin, hvor det fin-
des omtalt i de Hippokratiske Skrifter og af alle ældre,
klassiske Forfattere fra Theon og Asklepiades til Gel-
sus, Plinius og Galen'). Det overlevede Grækenlands
og Romerrigets Fald, idet det optoges af Araberne (Avi-
cenna, 10de Aarbundrede) , benyttedes i Middelalderens
Folke-Medicin, bar, efter Estlander, i umindelige Tider
været anvendt af den finske og lappiske Befolkning og er
kommet til os som integrerende Del af det saakaldte tyr-
kiske eller romerske Bad. 1 det 16de Aarbundrede blev det
anbefalet og benyttet af Ambroise Paré'j og Joubert*)

') Estradére anfører tre historiske Perioder: la periode dHnnoTaUoa,
Bom omfaUer bele den aatil^e Periode indUl Romerrigets Fald ; la p.
de rénovaUon, som begynder med det 16de Aarbandrede og ender
med det 18de, og la p. de perfectlonnement» som indbefatter det
19de Aarbundrede, i bYillLet Massagen faar et virlielig videnskabe-
ligt Præg, støtter sig til Fysiologi og Anatomi, og da IndlkaUonerne
præciseres.

**) Oevres d*Oribase, tråd. Daremberg.

*) Ambr. Paré: Oenvres compl. ed. J. F. Malgaigne.

*) De gymnasUs et de baloeis apud anUquos. 1582.

421

og har siden den Tid stadig været bettyttet i Frankerig, dog
mere af de saakaldle rebouteurs og rhabiUeurs end af Læ-
gerne. I England har det i mangfoldige Aar været anvendt
under Benævnelsen rubbing eller shampooing, man antager
indført fra Indien, hvor det endnu stærkt er t Brug.

Det er dog især fra det 18de Aarhundrede, at Lægerne
begynde med Alvor at henlede Opmærksomheden paa et
Middel, som den antike Medicin satte saa højt, og det er
navnlig de flre Forfattere: Francis Fuller*), Fr. Hoff-
mann^), Andry^) og Tissot*), der have Forljænesten af
at have genindført i Medicinen og varmt anbefalet Legems-
øvelser og de til disse sig sluttende passive Bevægelser,
der gaa under Navn af tripsis, klnesis, frictlones, pressions
mobiles, rubbing o. s. v., men som alle kunne sammenfat-
tes under Fællesnavnet iMassage«.

Tis sot er dog den Forfatter, som kan siges at være
Stamfader til den nyere Tids Massage, idet han med Nøj-
agtighed har beskrevet dens Teknik og angivet dens Indika-
tioner.

Af nyere Forfattere foruden dem, der kunne betragtes
som Specialister, og som have anbefalet og benyttet Mas-
sage, skal jeg nævne Piorry^), Bécamier, Nélaton^) og
fortrinsvis Bonnet. Denne sidste Forfatter har i sit be-
rømte Værk om Ledsygdommene^) givet en fuldstændig Be-
skrivelse af Massagens Teknik efter Magne®) og udtaler sig
derom (Tom. 1 S. 246) paa følgende Maade:

•Massagen uddriver de infiltrerede Vædsker
afVævene, styrker Leddet, løsner de endnu bløde
Adhærencer, som forene Senerne med deres Ske-

•Medicina gymoastlca* 1728.

• MedlciDa rational. Bystemat.« 1739.
•L'Onhopédle« etc. 1741.

• GymnasUque medicinale et clilrurgicale* 1780.
Dictionn. d. scienc. méd. 1819.

Pathologie ciiirorgfcale. T. 2. 1847—1848.

Traité des maladiea des articuIaiion». T. 1. 1845.

GaieUe médicale. 1836.

422

der eller Ledfladerae indbyrdes. Det er et saa
virksomt iMiddei, at jeg har set uvidende Kvinder
ved dette Middel belbrede kroniske Artroiter,
som Læger forgæves havde behandlet med Immo-
bilitet, Vesikatorier, Eavterisation, kort sagt
med alle de Midler, som man sædvanlig, men ofte
med saa lidet Held, anvender mod Sygdommene i
Leddene.«

Som historisk cnriosum skal jeg endnu tilføje, at, skent
man skulde antage, at en Tid af over 2000 Aar maatte sy-
nes at være et tilstrækkelig langt Aaremaal til Paavisning af
en historisk Kildes Ælde, — og saa langt rækker jo vor hi-
storiske Kundskab om Massagens Anvendelse i Medicinen, —
saa bliver denne næsten forsvindende ved samstemmende
Angivelser af Estrader e og Daily, der henvise til en af
Missionæren Aroiot i 1779 udgiven fransk Oversættelse af
Kinesernes Skrift Kong-Fou^), som indeholder et medicinsk-
gyisnastisk System, hvis Ælde af Kineserne angives at gaa
op til omtrent tre Tusende Aar før vor Tidsregning, og som
indeholder, foruden det Lin gske System i dets hele Udstræk-
ning (altsaa ogsaa Massage), tillige en i den yderste Detail
gaaende Aandedræts-, Tunge- og Øjen-Gymnastik^).

Man vil uden Tvivl af denne korte, historiske Oversigt
være kommen til Klarbed om, at den saakaldte Mezgerske
Massage ikke er noget Nyt, ja end ikke noget Gammelt,
paa ny indført af M. Jeg tør med Bestemthed udsige, at
der er ikke et eneste Moment i den M.ske Massage, saa-
ledes som den findes fremstillet i d'Brr. Berghpians og
Heiledays aAnteckningar«, den fyldigste literære Kilde til
vor Kundskab om denne Materie, hverken i dens Teknik, dens
Terminologi, dens fysiologiske Begrundelse, dens Indikatio-

>) Kong — Menneske, Fou ~ Arbejder eller Kunstner.

') Estradére og ligeledes Daily gøre med Styrke gældende, at Lin g
umulig kan have været uvidende om Amiots Skrift, der i sin Tid
var meget udbredt, og beskylder ham ligerrem Tor at have afskrevet
det uden at have opgivet sin Kilde.

423

ner elier praktiske Anvendelse, som ikke kan paavises at
være omtalt af saa vel ældre som nyere Forfattere.

J)esuagtet tager jeg ikke i Betænkning at paastaa, at
M. har Fortjæneste af sin Behandlingsmetode, dog maaske
mere i en anden Retning end den, der aimindeh'gst frem-
hæves, hvorom jeg senere kommer til at udtale mig.

Med Hensyn til det Tekniske ved Metoden og de for-
skellige Manipulationer, hvoraf den bestaar, da tror jeg, at
en Beskrivelse næppe vilde blive meget oplysende; Lais-
nés Illustrationer give et ret godt Begreb om de mest bru-
gelige, og hos Estrade re vil man finde dem systematisk
ordnede efter de fire Hovedklasser, hvorunder de alle kunne
henføres: frictions, pressions, percussions og mouvements.
Mezger har reduceret den store Mangfoldighed af Mani-
pulationer til fire, som benævnes effleurage, massage, pé-
trissage og tapotement, og Phélippeaux antager, at de alle
med Hensyn til deres Virkning kunne karakteriseres som
eompression mobile intermittente.

Hvad selve Udøvelsen angaar, saa vides det, at M.
selv er Udøver og altsaa er, hvad Franskmændene kalde
médecin masseur. I Frankerig, hvor, som anført. Massagen
finder en udbredt Anvendelse, adskiller man médecin mas-
seur og arliste masseur, denne sidste enten oplært Med-
hjælper hos Lægen eller praktiserende selvstændig efter Læ-
gens Anordning, vel ogsaa paa egen Haand som rebouteur,
rbabilleur o. s. v. Da Massagen er en overordentlig an-
strængende Forretning, der tillige kræver megen Tid (en
enkelt « massage general thérapeutique* kan vare henimod
et Par Timer), er det indlysende, at for en enkelt beskæf-
tiget Læge eller i et Etablissement for denne Virksombed
Medhjælp maa være nødvendig.

Massagens Virkeroaade. Det er udtalt, at M. kan
karakteriseres som en mobil, intermitterende Kompression,
der efter Omstændighederne kan gøres svagere eller stær-
kere, man kan sige fra den letteste og knap følelige Stryg-
ning til det stærkeste Tryk, som den menneskelige Haand
kan frembringe, og have en Varighed fra nogle Minutter til

424

flere Timer; og vil man spørge om den fysiologiske VirkDing,
da følger det af sig selv, at denne maa være forskellig
efter Grad, Varighed og den Maade, hvorpaa Midlet an-
vendes.

Jeg har i det Foregaaende omhandlet Massage i Al-
mindelighed; men skulde jeg blot nogenlunde fyldestgørende
omtale den omfattende Virkning, som tillægges dette Middel,
og den alsidige Anvendelse, som det i Tidernes Løb bar
faaet, da vilde jeg komme til langt at overskride den Tid,
der er given til en saadan Meddelelse ; jeg skal derfor ind-
skrænke mig til at anføre dets Virkning paa de forskellige
Ledsygdomme, hvorimod det anvendes, og de Betragtninger,
som herved kunne gøres gældende, og kan gøre dette med
saa meget større Berettigelse, som det netop er dets An-
vendelse mod disse Affektioner, der har vakt størst Opmærk-
somhed, og hvorved M e k g e r i en vis Forstand har gjort Epoke.

Den fysiologiske Virkning af et mobilt, intermitterende
Tryk, anvendt i centripetal Retning paa et betændt Led, an-
tages at have dels en mekanisk, dels en dynamisk
Virkning.

Det fremskynder Kredsløbet i den betændte Del ved ad
ligefrem mekanisk Vej at presse Blodet igennem Rapil-
lærkar og Vener, Parenkymsaflen og Nutritionsvædsken
igennem Saftkanaler og Lyrofelnterstitier ind i Lymfebanerne
og Lymfekarrene; det forøger den arterielle Blodstrøms vis
a tergo ved at sætte ligesom en Dæmning for Blodstrømmen,
hvorved den afvexlende standses og ophobes og atter faar
frit Løb. Et stærkere Tryk er i Stand til at sønderdele ny
organiserede Betændelsesprodukter, bløde Granulationer og
Fungositeter, overrive disses ernærende Kar, derved frem-
skynde disse Produkters regressive Metamorfose og føre
deres Dekompositionsprodukter ind i Kredsløbet.

Dynamisk virker det mobile, intermitterende Tryk pa<
de vasomotoriske og sensible Nerver enten som stimulus,
der forhøjer eller, naar det i længere Tid fortsættes og
Graden forøges til en vis Styrke, nedsætter eller temporært
lammer disse Nervers vitale Ævne, hvorved Haarkarrenes

425

koDtraktile Ævne enten formindskes eller forøges og Haar-
karkredsløbet (Strømhastigheden) forstærkes eller svækkes.

Anvendt paa Muskler, frembringer Massage direkte Ma-
skelkontraklioner, paa motoriske Nerver, indirekte Muskel-
sammentrækninger.

Lemmets passive og aktive Bevægelser, der af Mezger
anføres som uundværlige Ledsagere af Massagen, maa med-
regnes til den Kredsløbet forøgende Virkning.

Paa disse fysiologiske Virkninger maa Midlets Indika-
tioner støtte sig og dets Omraade kunne fastsættes.

Men der er dog endnu indenfor dette Omraade Om-
stændigheder, som yderligere begrænse dets praktiske An-
vendelighed i Ledsygdommenes Behandling, hvoriblandt for-
trinsvis bør nævnes Leddets Tilgængelighed for Massagens
Paavirkning.

Det er fornemlig Lemmernes Led, som paa en virksom
Maade kunne behandles med Massage, og af disse udeluk-
kes i Almindelighed Hofteleddet paa Grund af dette Leds
dybe Leje, bedækket af et tykt Lag Bløddele.

Spørger man, hvilke patologisk-anatomiske Forandringer
af det syge Led eller dettes nærmeste Omgivelser der for-
trinsvis kan paavirkes heldig af M., da kan Svaret ikke blive
tvivlsomt: Hyperæmier, Exsudater, Blodudtrædninger, Hyper-
plasier, Fortættelser og Fortykkelser af Vævene, nydannede,
løsere Forbindelser imellem Ledfladerne indbyrdes eller mel-
lem Sener og Seneskeder og overhovedet Betændelsespro-
dukter af en saadan Beskaffenhed, at de uden Fare for Kon-
stitutionen kunne optages i Kredsløbet, maa være lige saa
mange Indikationer for Massagens Anvendelse.

Det vil saaledes være simple akute og kroniske
Synoviter og Tenosyniter, periartikulær e Betæn-
delser uden Suppuration, hyperplastiske Synovi-
ter af granuløs (fungøs) Beskaffenhed, navnlig disses
blødere, svampede Former, Ledkontrakturer uden alt-
for faste Forbindelser, periartikulære og intra-
kapsulære Blodudtrædninger, der kunne siges at
ligge for Massagen.

426

Purulente Artroiter, primære eller sekun-
dære Osteiter eller Osteomyeliter og i det Hele
taget dybere Affektioner af Leddenes Ben- og
Bruskvæv samt maligne Nydannelser i eller om-
kring Leddene afgive Kontraindikationer for Massage.

Man vil heraf kunne slutte, at en nøjagtig Diagnose af
de forskellige Ledaffektioner er en nødvendig Betingelse, og
at det derfor sikkert ikke, som i lange Tider er sket, bør
overlades kloge Koner og Mænd, Kvaksalvere og Charlataner
efter eget Forgodtbefindende og mod en hvilken som helst
Ledsygdom at bringe dette Middel i Anvendelse.

Om det Værd, der bør tillægges den Mez gerske Mas-
sage i Ledsygdommenes Behandling, er det vist nok for
Øjeblikket umuligt at have nogen begrundet Mening. M.
selv har Intet offentliggjort om sine Erfaringer; de faa ka-
suistiske Meddelelser, som foreligge fra Andre, tildels sam-
lede paa M.s ambulatoriske Klinik, ere meget mangelfulde
og aldeles ikke skikkede til at lægges til Grund for en Sam-
menligning mellem den M.ske og andre brugelige Behand-
lingsmaader. Ikke desto mindre tror jeg, man bør antage
som Kendsgerning, at en stor Del Ledaffektioner, henhø-
rende til de nævnte Klasser, ere med Beld blevne behand-
lede efter den M.ske Metode, og Spørgsmaalet om, hvor
vidt den bør adopteres, falder sammen med Spørgsmaalet,
om den har noget Fortrin for de andre gængse Behand-
lingsmaader.

Gaa vi engang Rækken igennem af de Midler, der hyp-
pigst komme til Anvendelse: Blodudtømmelser, Isbehand-
ling. Doucher, Gytje-Omslag, Punktion, Rompression, Jod-
penslinger, derlvantia, inamovible Bandager med eller uden
permanent Extension, saa tror jeg, man vil give mig Ret i,
at man i Reglen vil være i Stand til at helbrede de fleste,
om ikke alle, af de i det Bele taget lettere Ledaffektioner,
gom ligge indenfor Massagens Rækkeævne, ved Anvendelsen
af flere eller færre af disse Midler.

Jeg har oftere hørt nævne den Hurtighed i Helbredel-
sen, som tillægges Massage- Behandlingen, og som skulde

427

overgaa de andre Midler; men jeg maa tilstaa, at, naar jeg
undtager Behandlingen af de ukomplicerede Distorsioner,
hvor alle Forfattere ere enige i at rose Massage som et
næsten specifikt og i hej Grad hurtigt virkende Middel, saa har
jeg ved nærmere Undersøgelse fundet, at Tidsspørgsmaalet
ganske vist ikke bør stilles i Forgrunden. Punktionen, hvor
denne er anvendelig, overgaar i denne Henseende jo langt
Massage. Smertefri er Massage langt fra.

Det er ogsaa fra et helt andet Synspunkt, at jeg skulde
ønske at henlede Opmærksomheden paa Massage og antage,
at Mezgers Behandling fører til et Fremskridt i Ledsygdom-
menes Terapi. Jeg skal forklare mig nærmere. Vi have,
jeg kan sige i den sidste Menneskealder, og under alle Om-
stændigheder fra den Tid, da Bonnet udgav sit fortrinlige
Værk om Ledsygdommene (1845), i Behandlingen af alle
betydeligere Ledaffektioner ftilgt som. staaende Regel de tre
Indikationer:

1) at give Lemmet den Stilling, som er den hensigts-
mæssigste for dets*flremtidige Brug,-

2) at holde det i absolut Elo i denne Stilling og

3) al gengive Leddet dets Funktion.

Saa vel overvejede som disse Indikationer end ere, og
saa ofte end Erfaringen har stadfæstet deres Nytte, saa kau
det paa den anden Side ikke nægtes, at det ofte ikke har
været muligt at fyldestgøre den tredje Indikation, naar den
anden ikke skulde tilsidesættes, eller med andre Ord, abso-
lut Ro af et betændt Led, anvendt i en given Tid, udsætter
os for, at Leddets Funktion mere eller mindre indskrænkes,
ikke ganske sjældent fuldstændig ophæves. Men hermed er
endnu ikke Alt sagt eller Spørgsmaalet udtomt.

Er det et af Underextremiteternes Led, der er afficeret,
saa udstrækkes Immobiliteten ikke alene til selve det syge
Lem, men Patienten holdes i Sængelejet i det Mindste lige
saa længe, som det syge Lem holdes immobilt. Den Ind-
sigt, Fysiologlen yder os om Muskelvirksomhedens store Be-
tydning for Kredsløbet og Stofskiftet, giver os ikke alene en
Forklaring af de Muskelarbejdet ledsagende Fænomener, men

428

ogsaa en forøget Paamindelse om, at man ikke i længere
Tid kan suspendere eller ophæve dette uden at staa Fare
for at indvirke paa hine, det vegetative Livs to vigtigste
Faktorer, saa meget mere uheldigt og saa meget ufordel-
agtigere, som de hygiejniske og diætetiske Forhold, hvor-
under den Syge lever, ere mindre gode.

Jeg tror, at det Spørgsmaal med Føje kan rejses, om
ikke flere af de Ernæringssygdomme, hvoraf de af langvarige
Ledaffektioner lidende Syge dø, — jeg tænker her nærmest
paa amyloid og Fedtdegeneration af de store Underlivsor-
ganer. Tuberkulose og de mere eller mindre bekendte For-
andringer af Blodvævet, — ikke lige saa meget skyldes det
langvarige Sygeleje med alle de dette ledsagende Dlæmper
som den Ledaffektion, hvoraf de Syge lide, — et Spørgsmaal,
som vist i første Linie staar bag ved Tanken om Kysthos-
pitaler og Behandling af disse Syge paa Landet.

Den Metzgerske Metode vender saa at sige op og
ned paa de Bonnetske Indikationer. M« har kun den ene
Indikation: Leddets passive og aktive Bevægelse, kun det
ene Middel: Bevægelse; og hermed er han i Stand til at
helbrede akute og kroniske Ledbetændelser 1 Det fore-
kommer mig, at dette kan kaldes snarere en Revolution
end en Reform, og at det væsentlig er heri, at det Ny ved
den Metzgerske Behandlingsmaade ligger.

Det har længe været min Overbevisning, at Immobili-
sationsmetoden i Ledsygdommenes Behandling ofte overskri-
der sine Grænser, at den anvendes i Tilfælde, hvor den kan
undværes, og fortsættes ud over den Tid, hvor den burde
afløses af en anden Behandlingsmaade, og lige saa vist som
jeg antager, at mangt et Lem er blevet reddet ved inamo-
vible Bandager og permanent Eitension , lige saa vist tør
jeg paastaa, at mangt et Leds Funktion er gaaet tabt eller
bleven indskrænket ved disse Midlers enten utidige eller
overdrevne Brug. Inamovible Bandager mod de lettere For-
mer og Resektion mod de betydeligere ere jo omtrent de
eneste Midler, som den tyske Kirurgi anvender i de kro-
niske Ledsygdomme.

429

Men ogsaa fra anden Side er der begyndt at rejse sig
en Reaktion mod Immobilisationsmetoden , idet det jo er
bekendt, at allerede for flere Aar siden amerikanske Kirur-
ger have indset de Misligheder og Ulæmper, som ledsage
denne og det derfra ofte uadskillelige Sængeleje, og ad an-
den Vej, navnlig ved mekaniske og portative Apparatejr, søgt
at raade Bod derpaa. Davis, Andrews, Vedders, Bar-
wells, Sayres, Taylors, Bauers o. fl. A.s portative
Extensionsapparater mod coxitis afgive jo Vidnesbyrd nok
om Bestræbelserne i denne Retning.

Jeg tror derfor at turde udtale, at, dersom det i det
Hele taget kan siges, at vi ere paa Vejen til et Fremskridt
i Ledsygdommenes Terapi, saa fører den i Retning af Im-
mobilisationsmetodens Indskrænkning og en stærkere Beto-
ning af Bonnets 3dje Indikation.

Fariie laetée Nestlé.

Af A88. pharm. A. Pip er.

I Følge Opfordring har jeg underkastet dette nys fremkomne
Præparat en nærmere Ondersøgelse og er derved kommen
til det Resultat, at samme ganske rigtigt, som der loves i
den medfølgende Pjece med Anbefalinger, er bleven til-
beredet af Mel og Mælk, eftersom Melslof, Mælkesukker,
Kasein og Smør med Lethed kunne eftervises deri, hvortil
endnu kommer et betydeligt Indhold af Rørsukker. At
derimod, som der ogsaa er lovet. Melstoffet skulde være
blevet omdannet til Dextrin, er ikke Tilfældet, da det ikke
bar været mig muligt i nogen kendelig Grad at eftervise dette
Stof i Blandingen. Rigtig nok har Præparatet, i det Mindste
den melstofholdige Del deraf, været udsat for en saa høj
Varme, at Melstofkornene derved have mistet deres ejen-
dommelige Struktur. Undersøger man Præparatet under Mi-
kroskopet, saa vil man finde, at MelstofTet har undergaaet
den selv samme Strukturforandring, som der foregaar ved

430

Bagning, saa at der næppe kan være Tvivl om, at Hoved-
bestanddelen af Børnemadxnelet ikke er Andet end pulveri-
seret Brød, 0^ sammenligner man f. Ex. en Blanding af
stødte, saakaldte smaa Tvebakker og Sukker med dette
Børnemel, saa vil man ogsaa finde en umiskendelig Lighed
mellem bægge baade i Udseende, Lugt, Smag og øvrige
Egenskaber.

Ved Analysen har jeg fundet 4 Dele Fedt i 100 Dele,
samt 2b Dele Rørsukker; Resten er Mælkens øvrige faste
Bestanddele samt omdannet Mel. Det fundne Fedt har alle
Smørrets Egenskaber, og gaar man ud fra, at god sød Mælk
indeholder mellem 3 og 4 pCt. Smør, saa findes der i lOO
Dele Børnemel de faste Bestanddele af 100 Dele Mælk, saa
at Melets Sammensætning vil være: 25 Dele Rørsukker, 10
— 12 Dele indtørret Mælk og 63 — 65 Dele pulveriseret Hvede-
brød, eller med andre Ord, naar man udrører en Teskefuld
af en Blanding af 3 Dele stødt Hvedebrød og 1 Del Sukker
med 1 Teskefuld Mælk, saa faar man en Blanding, der sva-
rer til en Teskefuld farine lactée.

Endskønt dette Præparat utvivlsomt paa sine Steder,
f. Ex. til Søs, kan gere sin Nytte, saa er det dog et stort
Spørgsmaal underkastet, om det er værd at anbefale til Brug
paa Steder, hvor man har let Adgang til nybagt Brød og
frisk Mælk. Mælkemængden, som findes deri, er forsvin-
dende lille, naar det kommer til Stykket endda ikke større
end den, der findes i vort almindelige københavnske, saa-
kaldte fint Brød, navnlig de saakaldte smaa Tvebakker, idet
der til Fremstillingen af disse benyttes 2 ^ Mælk til hver
3 SE Mel, hvortil kommer lidt Smør. I ethvert Tilfælde er
den ansatte Pris, 64 Sk. pr. Daase, vel høj, naar man kan
købe det tilsvarende Kvantum Brød og Mælk for 24, højst
28 Sk.

Udtog af KøbenliaTBS flortalitetstabel
for Oktober 1873.

(Meddelt af Stadslægen).

I Oktober 1873 har Dødsfaldenes Antal v»ret 348, nemlig
183 af Mdk. og 165 af Kvk. De vigtigste Dødsaarsager vare:

Bm Mflw

uéK i Av. 1-5 Aar. 5-45 Av. laBi4. Eviite. I AH.

Kopper. Variolæ • • '• • •

MæsliDger. Morbilii • • • • ' "

Skarlagensfeber. Scarlatina . . . . • 2 • ■ • 2

ODdartet Halssyge. Diphtberitis . . 1 • • • • t

431

ud« 4 Av.

Strubehoste. Group •

Kighoste. Tussis eonvulsiva .... 1
Tyfoid Feber. Febris gastr. & typh. •
Exantematisle Tyfus. Typhus esanth. •

Blodgang. Dysenteria •

AsiatislL Koiera. Cbolera asiatica . •
Indenlandsk Kolera og alLUt Diarré.

Gholerine &, Gatarrhus intesti-

nalis acutus 13

Brystkatarr. Bronchitis acuta ... 3
ADsigts- og Vandrerosen. Erysipe-

ias fac. & ambul

Barselfeber. Febris puerperalls. . .
Akut LeddereTmatisme. Febris

rheumat

Lungebetændelse. Pneumonia . . .
Drankergalskab. Delirium tremens.
BrændevinssygdoDi. Alcotholismus

chron

Konvulsioner. Eciampsia 10

Akut Hjærnevandsot. Uydrocephatus

acut 8

Kertelsyge. Scrophulosis

Lungesvindsot. Plithisis pulmonum •

Kræft. Gancer •

Syiilis. Syphilis acquisita A con-

genita 6

Apoplexi. Apoplexia cerebri .... •
Organisk HJærtesygdom. Morbnscordis •
Brights Sygdom. Nephritis album. •
Død under Fødslen og i Barseisæog,

udenfor Barselfeber. Mors in partu

& ex puerp •

Selvmord. Sulcidium

Anden voldsom Død. Mors involunt.

& violenta

Tæring hos Smaabørn. Atrophia in-

fantiiis 25

Alderdomssvagbed. Marasmus senllis •
Pludselig Død uden bekendt Aarsag ?

Dødsaarsag ubekendt 2

Andre akute Sygdomme 19

Andre kron. Sygdomme ........ 3

Dødfødte 21

Død uden Lægebehandling 4

mOflB

i-S Aar. 5-45 Aar. Ind.

iTiito.

lAlL

•

■

•

■

•

• 1

•

■

•

1 18

• ■

•

• 7

i 9

% •

1 »

i 1

•

1 0

•

2 Å

\ 12

1 •

•

Dødsfald. . Distriktslæge i ØQord og Thingø Sysseler i Islands Nord
og Øst Amt Thordur Témasson er død d. 2den November d. A., 3C
Aar gammel.

Yakaocef Den faste Kandidatpost ved den kgl. Fødselsstiftelse bliver
ledig d. 1ste Januar 1874. Ansøgninger modtages paa Stiftelsens Kontor
indtil d. 15de Dcbr. d. A.

432

I Følge Meddelelse fra Stadslægen ere i Ugen fraOnffd.
d.26deNovbr. til Tirsd. d. 2den Decbr. 1873 (bægge inkl.)
anmældte fra Lægerne i København i Alt 597 Sygdomstil-
fælde : deraf af epidemiske Sygdomme 457, nemlig :

ftéra fn

Brystkatarr . .
Lungebetændelse
Halsbetændelse .
Faaresyge • .
Kighoste . • •
Revmatisk Feber
Mæslinger • .
Kopper • • .
Skaalkopper • .
Skarlagensfeber • .
Koldfeber. • . •
Gastrisk og tyfoid Feb
Blodgang. • . •
Diarré. • . • •
Kolerine ^ . . .
Strubehoste . . .
Diphtheritis . . •
Ansigts- og anden Van-
drerosen . .
Barselfeber . .
Skørbug . . .

M.
48
14
18

Fri.
50
10
25

15-5,
28

4
16

I 17

8
5

•

15
1

10
1

5«4
30
7
5
1
2

> •
1

■

19
2

•oteiA«. &«■■■.

8 13

• •

2
3 4

16
2

172

89
2
8

•

45
S
3

14
1

108 1>34 100 89

467

Af de oveoDBVDte epidemiske Sygdomme ere de fleste Tilfnide
forekomoe i: Vesterbrogade, Overgade o. Vandet og GasTeJen; relatin
i Forhold Ui FolkemæDgden derimod i: Gas vej (0,9t pCt), HsToegade
(0,81) og Vildersgade (0,m).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 1, Lnngebetsndelse 1 og gastr. og tyfoid
Feber 2; samt desuden: Gonorré 1, veneriske Saar 1 og konsUtationel
Syfilis 1 Tilfælde.

Desuden ere aomsldte: Gonorré 62, veneriske Saar S9, konstitu-
tionel Syfilis 12, Fnat 11, blenn. ØJebetsndelse 1, Nældefeber 3, QJærne-
betændelse 2, Furunkler 2, Rubeolæ 2 og Erytemer 3 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 121 Læger.

C» 1. B«iU«lf F«ilM • ataSM Liam B«ftrykJi«rt.

bbittlHifib i. 13. Becbr. 1871.

Ugeskrift for Læger.

3*« Række XVK Nr. 28,

Redigeret af Dr. f. Trier.

Indbold: lNinRh«pt«Mi tTcrlafCMM«. I. ■•!■: „Tigthif »f SiilnjphiipiUl''«
Willard: lncMlnnt IsUl. ha Ddlad«. OdiaTBeln. RsdsaUalie. fakam.
Dal Badiciiska Sabkak i lakaikaTB. Crøatiigi »pideniaka Sjgdtan« i Itkcikafi.
/ MfaMad: LaTfnhg aa LBcmikaaahøé ag Bamfciuiar tetU.

M«M«wMåwpitalets Ihrerli^eembedler.

Under denne Overskrift tog Dgeskriftet for nogle Aar siden
gentagne Gange Ordet for en mere hensigtssvarende For-
deling af Lægernes Arbejde ved det nævnte Hospital end
den indtil da bestaaeode, en Foranstaltning, der antoges
ikke blot at ville komme de Syge og selve Overlægerne,
men ogsaa — ad inere middelbar Vej — de underordnede
Læger og den videnskabelige Udvikling i og- udenfor Hospi-
talet i det Hele taget til Gode. Sagen, der dengang var
under Forhandling i Kommunalbestyreis^h , blev som be-
kendt afgjort derhen, at der foruden de daværende fire op-
rettedes en femte, den saakaldte blandede Afdeling. At den
indførte Forandring hverken har bidraget synderlig til at
lette Overlægerne deres Arbejde, til at fremme deres viden*
skabelige Forskninger, til yderligere at sikre de Syge mod
Hospitalssygdomme eller til at forskaffe en Del af dem det
særlig sagkyndige Tilsyn, som de maatte synes berettigede
til at vænte paa Landets største og bedst indretlede Hospi-
tal, vil være Læserne bekendt af de Beretninger, som Hos-

3dje Makli« 164« B<L

434

pitalets Overlæger, navnlig Overlægen ved den femte Alde-
ling, i de sidste Åar have aflagt.

Det har derfor allerede længe a£ Alle, der interessere
sig for Hospitalet og dels Virksomhed, været ønsket, at den
nu bestaaende Ordning maatte blive afløst af en anden, som
kunde haabes at bære rigere Frugter. Et æret lægekyndigt
Medlem af Borgerrepræsentationen har for nylig under ea
BudgelforhandliDg benyttet en given Lejlighed til at berøre
dette Spørgsmaal, og der er ingen Tvivl om, at Lægerne
saa vel i som udenfor Hospitalet ville [paaskønne, om det
lykkes at tilvejebringe en Reform i den antydede Retning.
Oet ærede Medlems Udtalelser gik nemlig bl. A. ud paa, al
man i den nærmeste Fremtid burde være betænkt paa at
forøge Sygeafdelingernes AntaL •Uosp.*Tid.» bar i sit Nr.
48 udtalt sin Samstemning med denne Tanke og nærmere
udviklet de Grunde, der tale for en Ændring af denne Art.
Ugeskriftet har saa meget lettere ved I dette Spørgsmaal at
slutte sig til sin Kollega i Pressen, som det allerede i sin
Tid gentagne Gange stærkt har betonet Vigtigheden eller,
om man vil, Nødvendigheden af Oprettelsen af flere end fir^
eller fem Afdelinger paa det til 800 Sænge indretlede Hos-
pital, og det skal nu til det, der er anført i «Hosp.*Tid.»,
kun føje et Par suplerende Bemærkninger.

Foruden det i flere end én Henseende lidet Tidssva*
rende i at have større Hospitalsafdelinger end til 100 Sænge
— naturligvis med Undtagelse af Afdelinger for saadanne
særlige Sygdomsgrupper som Hudsygdomme og venerisko
Sygdomme — maa det erindres, at Kommunehospitalet i
Følge sin Størrelse og hele sin Stilling er naturligen kaldet
til at gaa i Spidsen med Oprettelsen af Afdelinger, hvor de
Specialiteter, der i vor Tid træde frem med gyldige Krav
paa særlige Hensyn, kunne trives og udvikles. Ligesom
Kommuuen for henved en Snes Aar siden -*• for en Del
maaske af rent praktiske Grunde, men ganske vist ogsaa af
Hensyn til Videnskaben — lod indrette en særlig Afdeling
for Hudsygdomme og veneriske Sygdomme, saaledes vil den

435

OQ forhaabentlig ikke vægre sig ved at tage billigt HensyQ
til visae andre Specialiteter.

Blandt disse maa allerførst nævnes Oftalmologien,
der i den Grad har Krav paa at blive særlig repræsenteret
og saa længe har haft det, at det maa betragtes som en
væsentlig Mangel ved vort Hospitalsvæsen^ at der ikke alt i
lang Tid bar bestaaet nogen Afddltng, som havde Øjensyg-*
dommenes Behandling og Studium til eneste eller dog til
Hovedformaal. Der er ingen Ddsigt til, at Frederiks Bospi-
tal, ved hvilket en saadan Afdeling har været paatænkt, i en
blot nogenlunde nær Fremtid vil faa den oprettet; det synes
derfor naturligt, at Kommunehospitalet imødekommer den
tilstedeværende Trang, der gør sig lige meget gældende fra
de Syges og fra de Studerendes Standpunkt, ikke at tale
om, at det for selve Hospitalets Skyld er af Vigtighed un-
der Epidemier af smitsomme Øjensygdomme at kunne iso^
lere de heraf angrebne Syge saa meget som mulig, og at
den nuværende kirurgiske Afdeling, der vist nok af Alle er-
kendes for at være for stor, derved vilde kunne opnaa en
kendelig Lettelse.

Den næste Specialitet, hvis Sag fortjæner at tales, er
Sindssygdommene, ikke blot for deres egen Skyld, men
ogsaa af en rent Upraktisk Grund. Der bestaar nemlig nu
den Ordning, at den Universitetslærer, der til Demonstration
ved sine kliniske Forelæsninger benytter de Sindssyge , som
midlertidig henligge i Hospitalet, ikke raader over deres
Behandling og overhovedet ikke er i Hospitalets Tjæneste.
Det behøver ikke nærmere at udvikles, hvor let et saadant
Forhold, naar engang Personlighederne skulde blive mindre
heldige, end de for Tiden ere, kan føre til uhyggelige eller
ligefrem skadelige Rivninger. Dertil kommer, at de paagæl-
dende Sindssyge uden Tvivl ville være bedre tjænte med at
blive behandlede af en Mand, der har gjort deres Lidelser
til særligt Studium, end med vedblivende at danne et for
den vedkommende Overlæge mere eller mindre besværligt
Tillæg til den øvrige Afdeling, der saa godt som altid vil og

436

maa blive Bovedgenstanden for hans Opmærksomhed. En-
delig vil ogsaa DodervisDiDgeii kunne ledes med større Ud-
sigt til at bære god Frugt, naar den, der giver den, er fuld-
stændig Herre over Behandlingen af de Syge, som geres til
Genstand for hans Foredrag. Det maa saaledes antages, at
det vil være i alle berettigede Hensyns Interesse, om der
oprettes en lille Afdeling for Sindssyge, til hvilken Delirister
af forskellig Art og muligvis ogsaa visse andre Tilfælde af
Nervelidelser kunde henlægges. Selvfølgelig maatte der ta-
ges tilstrækkelige Bestemmelser for at sikre de Sindssyge
imod, at deres Ophold i Hospitalet blev af længere Varighed
end højst nødvendigt, men at de snarest mulig flyttedes til
det Sindssyge-Hospital, hvortil de vare bestemte, ligesom
ogsaa Hospitalsbestyrelsen burde have frie Hænder til, naar
Omstændighederne gjorde det ønskeligt, at vælge en anden
Læge end den vedkommende Universitetslærer til at forestaa
en saadan Afdeling.

Foruden de nys omhandlede to Specialiteter, der for-
mentlig først fortjæne at komme i Betragtning, fordi der
med Hensyn til dem lige meget gør sig videnskabelige og
praktiske Krav gældende, er der flere, som muligvis ved en
Omordning kunne opnaa at blive repræsenterede. Navnlig
skal Opmærksomheden henledes paa Gynækologien, der, især
for saa vidt den for en stor Del er operativ, med Rette
har sine særlige Dyrkere og i Længden vanskelig vil kunne
undvære særlige Hospitalsafdelinger, I en stor Mængde større
Stæder i Udlandet, navnlig saadanne, hvor lægevidenskabelig
Undervisning meddeles, ere Hospitalsafdelinger af denne Slags
Jo ogsaa allerede for længe siden oprettede.

I faa Ord synes Øjemedet med den forandrede Forde-
ling af de Syge paa Kommunehospitalet, der for Tiden maa
ønskes, at kunne betegnes saaledes:

Den blandede (5te) Afdeting bør ophæves som saadan.
Saa vel den kirurgiske (Iste) som de medicinske (2den
og 3dje) Afdeling bør formindskes, den først nævnte i højere
Grad end de tvende sidst nævnte.

4B7

Ved OpreUelsen af nye Afdelinger bur der tages Ben*
eyo til SpeclaliteterDe , først og fremmest til Oftalroologien
samt til Psykiatrien og dermed beslægtede Dele af Nerve-
patologien.

^Toj^ns ag Suidssygehospital^.

Under ovenstaaende pikante Titel læses i vDagbladet' for
d. 16de Oktober d. A. en Notits, optagen efter « Jyllands*
postenes viborgske Brevskriver, der gaar nd paa, at Viborg
Straffeanstalt skal give Plads til Fangerne i Borsens Tugt-
bus, og at dette sidste skal være udset til Sindssygeanstalt.
Der tilføjes, at Dr. med. G ædeken bar foretaget den sag-
kyndige Uudersøgelse af de to Anstalter med dette Formaal
for Øje.

Der er senere Intet fremkommet offentligt bverken for
at bekræfte eller benægte denne Meddelelse, som maasie
under det politiske Røre er gaaet de Fleste i Glemme. Ikke
desto mindre bolder Rygtet sig og har vakt en vis Opmærk-
sombed ikke blot paa de Steder, som det nærmest angaar,
men ogsaa i videre Kredse i den Landsdel, bvis Sindssyge
en Foranstaltning af denne Art især vilde berøre.

Det er ber i Jylland bekendt nok, at Sindssygeanstalten
yed Aarbus allerede i flere Aar langt fra bar kunnet tilfreds-
stille de firav paa Plads, som stilles til den, og baade pri-
¥ate Folks og Kommuners Taalmodighed er ofte bleven stil-
let haardt paa Prøve, naar de bava anmældt Syge til .Opta-
gelse, men have maattet benvises til at vænte. Listen over
Eipektanterne er Aar for Aar bleven længere, og kun Ud-
skrivning eller Dødsfald har lidt efter lidt aabnet dem Plads,
medens i mange Tilfælde en gunstig Tid for Behandlingen
af Sygdommen er gaaet tabt og i andre Besvær og Bekost-
ning ved i Bjemmet at bolde en Sindssyg under Bevogtning

438

i fuldt Maal er tilfaldet Familierne eller Kommunerne. Det
er derfor naturligt, at man har væntet Tegn fira de bejere
Avtoriteters Side paa, at man var betænkt paa at afbjælpe
disse Dlæmper.

Naar man hertil erfarer, at Straffefangernes Antal for
Tiden er saa lavt, at man efter Tilendebringelsen af de se-
nere Aars betydelige Byggeforetagender i Retning af Straffe-
anstalter mener at have faaet mindst én saadan tilovers,
kan man ikke undre sig over, at et Rygte som det nævnte
har vakt nogen Opmærksomhed. Dets Udspring feres for-
mentlig tilbage til bestemte Ytringer af den efter Omstændig-
hederne bedste Kilde, og man har trot at finde dets Rigtighed
bekræftet baade i en foretagen Lægeundersøgelse og i den
Kendsgerning, at Inspektørpladsen ved Viborg Straffeanstalt
længe har staaet ledig, uden at man endnu har gjort Mine
til at ville besætte den.

Skønt, som sagt, intet Avtentisk foreligger og det Bele
endnu kun er et Rygte, tør man derfor maaske nok forud«
sætte, at noget Sandt ligger til Grund, og at den Tanke
virkelig ikke blot er opstaaet, men endog fastholdt og til en
VIS Grad undersøgt med Hensyn til sin Ddførligbed: om et
af vorø Tugthuse kan forandres til et Sindssygehospital.
Som bekendt sortere hægge Arter af Institutioner under det
samme Ministerium; det vil altsaa blive de samme Person-
ligheder, der komme til at overveje, hvorledes der kan hø*
des paa Orerflødigheden i den ene Retning og Manglen i
den anden, og saa længe man kun tænker paa Tallet af de
for Baanden værende Bygninger af disse to Arter, kan del Jo
synes ret tiltalende i Steden for 4 Straffeanstalter og S Sinds-*
sygeanstalter at bytte Tallene om og skaffe Landet 3 af
første Slags og 4 af sidste ; det kunde Jo i det Mindste se
ud, som om man derved sparede Penge. Saa Meget er i
ethvert Tilfælde vist, at Rygtet om en saadan Han er kom-
met ud blandt Publikum, har vundet nogen Tiltro og har
vakt en med en [vis uhyggelig Fornemmelse blandet Op-
mærksomhed.

439

•Skal vore Sindssyge bu ssttes i Tagthnset?! hedder
det. Vel har man en uklar Følelse af, at et Tugthas kræ-
ver nogen Forandring i sin Indretning for at kunne brages
til Hospital; men alene Navnet, som Bygningen har og na-
turligvis gennem Aarrækker vil beholde, er uhyggeligt.

Det er derfor næppe urigtigt at drage Sagen frem til
nærmere Betragtning for Læger og Lægfolk og søge at klare
Anskuelserne med Hensyn til, hvor vidt et saadant Projekt
er udførligt og øoskdigt.

Som bekendt begyndte man her til Lands for lidt over
en Snes Aar siden at bygge Hospitaler for Sindssyge, som
svarede til Tidens Krav. I 1852 blev den nørrejyske Sinds-
sygeanstalt aabnet; derefter blev Østifternes bygget, Kur-
huset paa Bistrup ligesaa, den jydske Anstalt udvidet, Østift
ternes ogsaa udvidet og Piejestiftelsen opført paa Bistrup.
I samme Tidsrum gennemgik Straffeanstalterne en lignende
Reform, og særlig her i Jylland blev Tugthuset ved Horsens
opbygget fra nyt, indrettet til at behandle Fangerne i Fæl-
lesskab om Dagen, men med Isolatfpn om Natten, medens
Viborg Tugthus med Benyttelsen af de gamle Bygninger og
Opførelsen af nye blev en blandet Anstalt, i hvilken en Del
Fanger arbejde 1 Fællesskab, kun isolerede om Natten, me<»
dens en anden Del behandles i fuldstændig Isolation baade
Dag og Nat.

Horsens Tugthus er kun 20 Aar gammelt; det ligger
Udt udenfor Byen, noget højere end denne, frit og luftigt,
med Marker rundt om, og uden at besværes af Bygninger i
Nærheden. Det danner en regelmæssig Firkant, omgiven af
en høj Ringmur, i hvis Forside (mod Syd) ligger Boliger for
Embedsmænd, medens Hjørnerne i Nordvest og Nordost op-
tages af Bygninger for Syge og for Beljæning. Indenfor
Ringmuren med disse lavere toetages Bygninger ligge de
fireetages Fængselsbygninger, en modS}d og en mod Nord,
indeholdende Arbejdssalene, samt tre indbyrdes paraliele
Tværbygninger, som sætte den sydlige og nordlige Bygning
i Forbindelse med hinanden og — foruden Kirken — ude-

440

lukkende optages af Soveceller. Mellem disge Bygninger
kommer der altsaa til at ligge to temmelig smalle, rektangulære
Gaarde, overalt omgivne af høje, fireetages Huse, dybe,
skumle, lidet tilgængelige for Solen, skønt deres Retning
gaar i Nord og Syd. -7- Medens Tugthusets frie Beliggenhed
vel kunde lede Tanken hen paa, at det lod sig benytte som
Hospital, vil allerede et Blik paa Bygningernes Ydre og de-
res indbyrdes Beliggenhed vise det Uheldige i en saadan
Tanke; men i langt højere Grad vil dette dog fremgaa af
en Betragtning af deres indre Indretning. Af samtlige 5
Fængselsbygnioger optages som anført de 3 af Soveceller,
der ere tilstede i et Antal af henimod 600, saaledes at hver
Bygning har 4 Etager af disse og hver Etage atter 2 Ra^k-
ker, som med Ryggen mod hinanden løbe gennem hele Eta-
gens Længde, medens de have Udgang til en fortløbende
Korridor, som løber langs med Bygningens Sidemure og ad-
skiller Cellerne fra disse. Hver enkelt Celle er netop saa
stor, at den giver Plads til en smal Sæng med en snæver
Gang ved Siden og et lille Rum mellem Enden af Sængeo
og Indgangsdøren^ Cellen faar kun Lys gennem en lille
Ventilationsaabning over Døren til Korridoren, der jo ad-
skiller Cellerne fra Ydermurens ikke ret store og vel tilstæn«
gede Vinduer. Til en Straffefanges Nattesøvn kan en saa-
dan Celle vel bruges, uden at hans Sundhed (ager Skade,
— som Sygelokale er den naturligvis ubrugelig, og Celler-
nes Antal vilde jo være meningsløs, naar Bygningen tænktea
som Hospital. Skulde Bygningen bruges hertil, maatte bele
dens Indre rives ned og nye Rum bygges, foruden at Yder-
muren maatte forsynes med Vinduer af passende Størrelse.
Der vilde saa kun være at indvende, at 4 Elager foruden
Kælder er en uhensigtsmæssig Højde for et Sindssygehospi-
tal, og at den mellemste Bygnings nedre Etager altid i høj
Grad vilde mangle Luft og Lys. ForouRigvis kan det vel
altsaa siges, at disse Bygninger ere ubrugelige som Hospi-
talslokaler. Der staar saa tilbage den sydlige og den nord-
lige Hovedbygning, i hvilke (ja i 20 Afdelinger fordelte Fan-

441

ger have deres Arbejdslokaler. I den sydlige fiygoing vende
alle disse i og for sig gode og rummelige Værelser imod
Syd, medens der langs Bygningens Gaardside løber en Kor-
ridor; i den nordlige derimod vende alle Opholdsværelsvn^s
Vinduer mod Notd og faa altsaa aldrig Sol, medens Korri-
doren, der ogsaa ber laber langs Bygningens Gaardside, bar
Vinduer mod Syd og lian opfange den Sol, som faar Ad-
gang mellem de heje Tværbygoinger, — om Vinteren ganske
vist kun meget lidt.

Man \il let se, at dette Bygningskomplex i sin Helhed
er saa slet som muligt til et Bospital for Sindssyge, og at
det vilde vedblive at være det selv efter gennemgribende
Ombygninger. Men nu som StrafTeanstalt, — ja som saa-
dan anses Horsens Tuglhus for en Mensteranstalt i sin
Slags. Kan man da tænke sig, at Slaten skulde ville ade-
lægge den for at tilvejebringe et slet Sindssygehospital?

Langt lettere kunde man tro, at Staten, naar den be-
tragtede Sagen fra Fængselsvæsenets Standpunkt, vilde give
Slip paa Viborg StraflFeanstalt, og den farste Efterrelningi
som kom frem i Bladene (i et Brev fra Viborg til • Jyllands-
posten«), gik da ogsaa ud paa, at det netop skulde være
denne, som var udset til Sindssygeanstalt. Her er det end-
videre, at Inspekterpladsen staar ledig, og her synes den
sagkyndige Undersøgelse at have fundet Sted^).

Forboldene ere ber meget forskellige fra dem i Hor-
sens; Bygningerne ere dels over 100 Aar gamle, dels ganske
nye, Fangerne behandles dels i stedsevarende Isolation, dels
i Fællesskab om Dagen. Af nye Bygninger findes der en
paa o Etager med 3—400 Soveceller, i Et og Alt indrettet
som de ved Horsens Tugthus omtalte, kun at Korridorerne
have 4;ndnu mindre Vinduer; dernæst en anden til omtr.

^) •BerliDgske Tidende* af 29de Novbr., som i dette Øjeblik kommer
mig I Hænde, meddeler efter •Viborg Avis*, at det netop er Straffe-
anstalten 1 Viborg, som man tænker paa at brage, og at "der I de
sidste Dage er overdraget en Arkitekt det Hverv at affatte Overslag
o. s. v.^ Fonndrlng af Bygningen i nsvote RelDiog.«

442

50 CeHefanger, 4 Etager boj, delt efter Længden saaledes,
at den ene HaWdel indeholder Cellerne, den anden derimod
et frit Rum, aabent fra Kælder til Tag, i hvilket kun findes
de Mtavævende Jærngallerier, som lebe hen foran hver Eta-
ges Gelledere. Man vil let se, at ingen af disse Bygninger
er skikket til Hospitalsbrug uden en Ombygning, som vist
vilde koste mere end en hensigtsmæssig Nybygning af dea
Størrelse, som behøves. Nogenlunde brugelig uden altfor
stor Forandring bliver saa kun den lille, 130 Aar gamle,
toetages Bygningsflrkant, som indeholder Kapel, Inspektør-
bolig, Kontorer, Sygelokaler, et lille uhensigtsmæssigt Køkkeo
og et Par Arbejdsstuer, tilligemed en mindre, treetages Byg-
ning, som i Flugt med Kapellet vender ud til Gaden og for
Tiden er indrettet til Fællesfangernes Arbejdsstuer; Være!«
serne ere her taalelige, Korridorerne smalle, med sædvan-
lige smaa Arrestvinduer og belemrede med en primitiv La-
trinindretning. — Medens Horsens Tugthus ligger frit, er
Anstalten i Viborg i højeste Grad indkneben; den strækker
sig fra en Gade ned ad Bakken til Viborg Sø, har mod Syd
Banegaarden, kun adskilt ved en smal Vej, mod Nord Gas-
værket, der allerede er Straffeanstalten en slem Nabo, men
for et Hospital vilde være helt ntaaleligt. Bygningerne lig^e
uregelmæssigt sammenbyggede og indknebne, ethvert Rum
er benyttet for at skaffe dem Plads, Gaardene ere omgivne
af de høje Huse, og af beplantet Land findes kun inspek-
tørens Have; vilde man skaffe Plads, blev det nødvendigt al
fylde op i Søen, saa kunde man til Nød faa Adgang til ot
Par Haver paa den anden Side af Gasværket.

Om der vilde være Noget tabt ved at opgive Viborg
Tugthus som Straffeanstalt, — naar man overhovedet har
en saadan tilovers, — skal jeg ikke indlade mig paa at be-
dømme; som Sindssygehospital vilde det, belemret med luft-
fordærvende Nabobygninger, forulæmpet af Banegaardens
Støj, og med en Mangel paa Plads, der endnu mere, end
Tilfældet er ved Horsens Tugthus^ vilde umuliggøre, en vir-
kelig Sondring mellem mandlige og kvindelige Syge, — en

44S

Sondring, som et fornuftigt indrettet Sindssygehospital dog
sikkert maa stille i Forgrunden, — utvivlsomt være slet, om
man ogsaa anvendte store Summer paa at ombygge de 1
deres nuværende Skikkelse ubrugelige Fængselsbygninger.

Men Sagen bar endnu en anden Side, ganske forskellig
fra den tekniske og økonomiske, og det er den: hvorledes
tager det sig ud i Publikums og i selve de Sindssyges Øjne,
at et Tugthns bliver gjort til Sindssygehospital? — Ved den
hele Række Nybygninger til de Sindssyges Bedste, som er
foretagen i den sidste Snes Aar, er Sindssygeplejen her i
Danmark kommen ind i et Spor, som nødig burde forlades.
Medens man i en tidligere Periode som bekendt blandede
de Sindssyge med Fattiglemmer og Affældige af forskellig
Art, for saa vidt de vare uskadelige, eller «plankede dem
indi, for saa vidt de ansaas for farlige, viste man ved Op-
førelsen af særlige Hospitaler, at man var naaet til Erken-
delsen af disse Ulykkeliges Tilstand som en Sygdom, der
krævede Behandling, og denne Erkendelse har heldigvis vun-*
det mere og mere Udbredelse blandt det store Publikum.
Vilde nu Staten (ti Københavns Kommune har ved Opførel-
sen af den store Plejestiftelse paa Bistrup taget Skridtet
fuldt ud) standse paa Halvvejen og hjælpe sig ud af den
Forlegenhed med Hensyn til Sindssyges Anbringelse, som
virkelig er tilstede i Jylland, ved at sende disse Syge til et
gammelt Tugthus, da vilde i samme Nu meget være spildt
af det, som møjsommeligt og endnu kun ufuldstændigt er
indvundet i Retning af fornuftig Opfattelse. Man kunde
bygge saa meget om paa Tugthuset, som man vilde, man
kunde anvende endog flere Penge derpaa, end et helt nyt
Hospital vilde koste, — i Publikums Øjne vilde det dog al-
tid hedde: man sender de Sindssyge til •Tugthuset«, og
instinktmæssig vilde den Grænse svækkes, som man i Folke-
bevidstheden har begyndt at drage mellem Sindssyge, som
trænge til Lægebehandling, og skadelige Individer, som bør
ijærnes fra Samfundet og straffes.

Og hvem skulde nu en saadan Anstalt belægges med?

444

Jeg Til antage Uhelbredelige. Men selv om man bestemte
det forandrede Tugtbus alene til Depot for saadanne, tror
man da, at man kunde faa Private til at lade deres syge
Slægtninge overføres dertil? Jeg tror det ikke. Kommunerne
vilde vel nok sende deres fattige Sindssyge dertil, men
ganske sikkert i mange Tilfælde ikke uden at støde Pøleisen
hos disses Nærmeste, som det vil være baade urigtigt og
uklogt at saare. Og nu endelig de Sindssyge selv, — og-
saa dem skylder man Bensyo. Hvor mange ere ikke i et
sædvanUgt Asyls Indskrænkninger og nødvendige Tvang til-
bøjelige til at se en Straf, som man paalægger dem uden
Grund, eller blot fordi de ere syge, og hvorledes vilde det
gaa, naar de anbragtes i en Bygning, som før havde været
Tugthus, og som blandt Befolkningen naturligvis bibeholdt
sit Navn? Selv blandt de Dhelbredelige findes jo et stort
Antal, som have tilstrækkelig Klarhed lil at føle dette uden
dog at have Aandsfrihed nok til at kunne ræsonnere sig til
det Rigtige.

Vil man ikke paa engelsk Vis oprette et særligt Asyl
for sindssyge Forbrydere og Straffefanger, der ere blevne
sindssyge, og benytte et Tugthus hertil, saa lad os haabe,
at Staten, som den hidtil har gjort, maa vedblive at gaa
flremad i Retning af gode og hensigtsmæssige Foranstalt*
ninger i Sindssygeplejen og ikke paa engang gere et væ-
sentligt Skridt tilbage. — Med Hensyn til de cirkulerende
Rygter vilde det i ethvert Tilfælde være ønskeligt, om den
Læge, hvis Navn — med Rette eller Urette — er blevet
knyttet til Tugthusplanen, vilde udtale sig angaaende sit For-
hold til den og fremsætte sine Anskuelser.

Sindssyge- Asylet ved Aarhns d. 2den Decbr. t873.

E, Mil.

445

Efter Wlllard (Journ. of the R. AgrlcoU. Soc. of Engl., Sac. Ser. VoL

Vlli, S. 103).

Tilberedelsen af koncentreret Mælk har først i de senere
Aar naaet et tilfredsstillende Standpunkt. De tidligere fal-
budne Præparater af •indtørret Mælk«, »Mælkepulver* og
• Mtt'lkeessens* vare for ufuldkomne til at naa nogen al-
mindelig Udbredelse, og det skyldes navnlig Borden i New-
York, at denne Industri er bleven hævet til sin nuværende
anerkendte Bøjde. Hans ■ koncentrerede Mælk* er ikke i
fuldstændig tør Form, idet kun tre Fjærdedele af Mælkens
Vandmængde ere Ijærnede; men Præparatet kan holde sig
i lang Tid, og ved Tilsætning af Vand opnaar det sit op-
rindelige Udseende og Smag. I 1849 begyndte B. sine Un-
dersøgelser og har siden fortsat dem med stedse bedre Re-
sultat. Bans nuværende Præparat er af Bonnings Konsistens
og uden anden Tilsætning end Sukker; det opløses let ved
Paagydning af koldt Vand, medens de tørre Præparater
kræve varmt Vand. Onder den nordamerikanske Borgerkrig
brugte Unionens Hære store Mængder deraf, og Hospitalerne
forsynedes dermed af Regeringen og forskellige velgørende
Selskaber. Efter Krigen var Efterspørgslen mindre, og der
benyttedes da tillige et andet Præparat af B., nemlig ahalvt
koncentreret Mælk«, hvortil der ikke er sat Sukker, og som
ikke forsendes hermetisk; det holder sig 1 — 2 Uger, og en
stor Mængde af den Mælk, som bruges i New -York, er af
denne Oprindelse. Der tilberedes nu paa de 8 eller 10 Fa-
brikker i Budson, Connecticut, Pensylvanien og Illinois
omtr. halvniende Millioner Pund koncentreret Mælk om Aa-
ret, og I Pd. kone. Mælk svarer til 3 eller 4 Pd. raa Mælk.
I 1865 har en Amerikaner bragt Metoden til Schweiz og
oprettet et Schweizisk -engelsk Selskab til Tilberedelse af
koncentreret Mælk efter Bord ens Metode; de dertil ind-
rettede Fabrikker producere henlmod to Millioner Kander
om Aaret. Det anvendes nu meget til Familiebrug saa vel
i England som i Tyskland og Rusland.

Det er selvfølgelig af væsentlig Betydning for denne
Industri, at den anvendte Mælk er saa ren og velsmagende
som mulig, og at der navnlig ikke Ondes iblandet Svampe-
sporer fra putride organiske Sloffer. Ogsaa i den sunde
Mælk findes Svampeelementer , og ved Ostetiliavningen ind-

446

blandes der saadanne ved Løben ; men disse synes ikke blot
uskadelige, men endog af Betydning for Produktets Smag
og Kvalitet. Derimod er Mælk altid meget udsat for at in-*
ficeres af forraadoende StotTer, og naar Køerne indaande ea
Luft, som er opfyldt af Svampesporer, kan Mælken endog
fordærves, inden den har forladt Koens Yver (Caldwel^.
Det blev først konstateret af Poster i Oneida, at Mælken
af hans -Køer, som indaåndede Dddunstoingerne fra et nær*
liggende Hesteaadsel, var ubrugelig til Ostetilberedning og
ved Blanding med anden Mælk fordærvede denne. Senere
er det bekræftet af andre Mejeribestyrere i Amerika.

I et Tilfælde, som Porf. var Vidne til, fordærvedes Mæl*
ken i et Mejeri ved, at en Røgter tillod sine Køer at vade
gennem en mudret Pøl, hvorved Yveret tilstænkedes med
Dynd; naar dette nu indtørrede, dryssede det under Malk-
ningen ned i Mælken, som fordærvedes deraf. Da Pejten
blev rettet, ophørte Ondet.

Et andet Tilfælde berettes af Prof. Law ved Comell
Universitet: En varm Dag i Sommeren 1871 iagttog han en
besynderlig klæbrig Masse svømmende ovenpaa Mælkeo,
som bragtes ham af en «Mælkemaud». Han undersøgte den
under Mikroskopet og fandt den opfyldt af en Mængde le-
vende Organismer af et Udseende, som aldrig forekommer
i god Mælk. Der kunde ikke opdages nogen Grund dertil
i Mælkens Behandling, og først ved Undersøgelse af de Græs-
gange, som benyttedes af Køerne, fra hvilke Mælkemanden
forsynedes, viste det sig, at Dyrene af Mangel paa rindende
Vand vare nødte til at drikke af et stillestaaende Kær. Ved
at undersøge Vand fra dette under Mikroskopet fandt L.
deri de samme Organismer som i Mælken. Ogsaa i Køernes
Blod kunde saadanne paavlses. Ved at hælde en Draabe
Vand fra del stillestaaende Kær i ufordærvet Mælk, fandt L.
endvidere, at denne i kort Tid antog samme Udseende som
Mælken fra Mælkemanden og derpaa ved Undersøgelsen lige-
ledes viste sig opfyldt af de omtalte levende Organismer.
Ved Undersøgelse af Køerne med Termometer viste det sig
endelig, at de led af en febril Sygdom, fremkaldt ved Or-
ganismernes Indtrædelse i Blodet.

I denne Tid, da man, især ved Erfaringer fra England,
er bleven opmærksom paa Mælkens sygdomsbærende Ævne,
vil det være af Viglighed for Lægerne at blive bekendte
med Iagttagelser som de ovenfor meddelte; ogsaa i vort
Land er der rimeligvis mangen en begrænset Epidemi, hvis
Kilde ad denne Vej vil kunne efterspores, og hvis Udbre-

447

delBe vil kuDne Btandses ved de Midler, som deraf fremgaa som
paftsende. — Ogsaa den kondenserede Mælk fra «Anglo-
Sttiss Company«, der roses fra kompetent Side, men hos
os, saa vidt vides, ikke benyttes synderlig uden til Forsy-
ning af Skibe paa Isngere Rejser, turde forljæne en større
Opmærksombed, end der hidtil er blevet den III Del. — Hvor
vidt Forholdene her til Lands skulde egne sig til en lignende
Produktion, hvis Enkeltheder nøjagtig beskrives i den i Over-
skriften anførte Afhandling, maa det være overladt Sagkyn-
dige at bedømme.

Fn IJdlaHdet

Kdera. I Hamborg døde fra 2deQ til 8de Nvbr. 2.

I Berlin anmældles fra 23de Oiit. til 20de Nvbr. 42 nye Tilfælde.
I AU var der til 20de Nvbr. anmældt 1051 Tilfælde, af hvilke 721 vare
endte med Døden, 318 med Helbredelse og 12 endnu vare under Be-
haodllng.

i Wien anmældtes fra 30te Oktober Ul 5le Nvbr. 27 nye Tilfælde,
14 Dødsfald, fra 6te til 12te Nvbr. heohoidssis 9 og 3, fra 13de Ul 20de
8. M. 10 og 3. I Alt er der 1 de 220 Dage fra 4de April til lOdeNvbr.,
da Epidemien blev erklæret som ophørt, anmældt 4841 SjgdomsUlfælde,
268 1 Dødsfald, d. e. S5,as pCt. Epidemien har herefter baade i Udstrak-
DiDg og Styrke vist sig mindre hæftig end de tidligere iagttagne.

I Paris døde fra 25de til 31te Oktbr. 20, fra 1ste til 7de Nvbr. 11.

DWeligkedea Uandt Banelkvlndtr i Paris, der hidtil som bekendt har
været meget betydelig, er kendelig formindsket derved, at Hospitalsbe-
styrelsen har indskrænket Antallet af dem, der føde 1 Hospitaler eller
Fødselsstiftelser, men ladet en Del føde 1 deres eget Hjem (med fri Jorde-
moder og Læge) eller hos dertil antagne Jordemødre. 1 den første Halv-
del af 1873 er der 1 11 HospiUler foregaaet 2690 Fødsler; af Barselkvln-
deroe døde 129 (99 af Barselfeber, 30 af andre Aarsager), d. e. 4,79 pCt.
5605 Fødsler foregik i Hjemmet; her forefaldt 22 Dødsfald, d. e. O.iwpCt.
1006 Fødsler foregik hos Jordemødre 1 Byen, hvor Barselkvindenie i 9
Dage bieve underholdte af det offentlige ; af disse døde 13, d. e. l,«opCt.

Udnævnelse. D. 5te Dcbr. er Distriktslæge 1 Vestervig Lægedistrikt
O. F. Bech udnævnt til Distriktslæge i Kolding med tilhørende Læge-'
distrikt.

Nedsættelse. Cand. med. & chir. K. G. E. Holst har d. 2den Dcbr.
nedsat sle som prakt. Læge i Ebeltoft.

Takance, En Kandidatpost ved Kommunehospitalet bliver ledig d.
1ste Jan. 1874. Ansøgninger indgives til Forstanderen inden 22de Dcbr.
d. A.

Det medicinske Selskab i Ktbenkavn. Møde Onsdag den 17de De-
cember 1873 Kl. 7. Lektor Gædekcn: Foredrag om nogle hygiejniske
Rejseerl udringer fra Sommeren 1873. Mindre Meddelelser.

448

I Følge Meddelelse fra Stadelæ^ren ere i Ugeo fraiODsd.
d. Sdje Decbr. til Tirgd. d. 9de Decbr. 1873 (bægge inkL)
anmæidte fra Lægerne i KøbeDhavn i AU 638 SygdoniBtU*
fælde; deraf af epidemiske Sygdomme 495, nemlig:

fiéri fra
M. FrL 15-i, S.I BodtffAtf. StaMU

Brystkatarr . . .

. 38

195

Lungebetændelse . .

. 18

Halsbetændelse . . .

. li

Faaresyge . . . .

Eighoste

•

Revmatisk Feber . .

Mæslinger . . . .

•

Kopper

•

Skaalkopper • . • .

•

Skarlagensfeber . . ,

Koldfeber. . • • .

Gastrisk og tyfoid Feb.

Blodgang

•

Diarré

. 15

Kolerine . . • . .

Strubehoste . . . .

Diphtheritis . . . .

•

Ansigts- og anden Van-

drerosen . . . .

Barselfeber . . . .

Skørbug • . . • .

•

115

169

107

49»

Af de ovennævnle epidmiiske Sygdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne i: Vesterbrogade, Borgergade og Nørrebrogade; relatlTi i Kor-
hold tfi Pofkemæncden derimod i: Roseoborggade (0,flS pCt), Gammel*
strand (0,«s) og Teglgaardsstrcde (0,^).

Fra Skibe paa Reden flndes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 2, Lungebetændelse 1, gastr. og t)foid P^*
ber 2, Skaalkopper 1 os, Blodgang 1; samt desuden: Gonorré 1, vene-
riske Saar 2 og konstitutionel Syfilis 1 Tilfælde.

Desuden ere anmætdte: Gonorré 51, veneriske Saar 33, konstito-
tioncl Syfilis 20, Fnat 9, blenn. Øjebetændelse 5, Zona 1, StomatUiB 4,
Furunkler 4, Urtlcaria 2 og Erytemer 4 Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 122 Læger.

c. A. IleiuelB F«rUr> Blu«« Luot Btttrykkørl.

Følgeblad til „Ugeskrift for Læger'\

3^J« Række XVI Nr, 28.

Forslag til Lov

om
Udøvelse af Lægevirksomhed af uexamiaerede Personer.

(Forelagt Landstinget)

( 1. Det flkal for Fremtiden ligesom hidtil nnder Strafansvar efter
LoY af Sdje Marts 1854 være forbudt Personer, der iklLO have under-
kastet sig den anordnede lægeTldenskabelige Ezamen, at tage Syge 1 Knr,
for saa vidt de ikke dertil have erhvervet særiig Tilladelse eller de ne-
denanførte Bestemmelser i Øvrigt hjemle en Undtagelse.

Ansvar bliver dog ikke at gøre gældende imod den, der knn ved en
enkelt Lejlighed, efter eller uden Opfordring, giver Raad imod en Sjfg-
dom, for saa vidt han ikke derved søger Erhverv eller udover en stadig
Virksomhed i saadan Retning. EJ heller bliver den at straffe, som kun
tager en Syg i Kur under Tilsyn af en avtoriseret Læge, eller dog efter
Henyisning af eller med Vidende og Billigelse af en saadan, der tidligere
har haft den Syge I Knr.

( 2. Justitsministeren skal være berettiget til at meddele Personer,
der vel ikke have underkastet sig den la^gevidenskabelige Examen ved
Københavns Universitet, men som have studeret Lægevidenskaben I Ud-
landet og der for deres Indsigt og Duellgtied have erhvervet saadanne
Vidnesbyrd, som I hvert enkelt Tilfælde anses for tiifredssUllende og
betryggende. Tilladelse til her i Landet at udøve Lægevirksomhed i Al-
mindelighed eller i visse Fag og Retninger.

Justitsministeren kan fremdeles give Personer, der paa anden Maade
fyldestgørende have godtgjort deres Dygtighed (11 at helbrede for enkelte
bestemte Sygdomme og Onder eller Tor Sygdomme i enkelte Dele af Le-
gemet, Tilladelse til at øve en hertil indskrænket Virksomhed, nnder de
nærmere Bestemmelser, som i den Henseende fastsætles af Hinisteren.

§ 8. Den, der oden at erhverve saadan Tilladelse som 1 forrige {
omtalt, vil øve nogen Del af Lægekunsten, hvortil han mener at have
særligt Kendskab, skal dog, for saa vidt han eller hun

1) er over 25 Aars Alderen,

2) mindst i ét Aar har været bosiddende I den Kommune, i hvilken
han eller hun har sit Hjem paa den Tid, da Andragende efter det
Efterfølgende Indgives,

3) Ikke bar gjort sig skyldig 1 nogen I deo offentlige Meniiig Taa-
ankende Handling, samt

4) 1 Øyrlgt er anset som en retskaffen og hæderlig Mand eller Kvinde,
knnne vinde Adgang lil| uden derved 1 og for sig at paadrage sig Straf-
ansvar, at øve en begrænset Lægevirksomhed indenfor en bestemt Kreds,
onder de Betingelser og det Tilsyn, som nedenfor nærmere angives.

Den, der vil benytte sig heraf, maa med de nødvendige Oplysnin-
ger og Erklæringer fra Politiet og de kommnnale Myndigheder — paa
Landet saa vel Amtsraad som Sogneraad — henvende sig til Overøvrig-
heden paa det Sted, hvor Virksomheden agtes udøvet. Naar Alt flndea
at være i Orden, meddeler Amtmanden, eller 1 København Overpræsf«
denten, den Paagældende herom et Bevis, hvori det tilkendegives, at An-
drageren, efter at have forevist Beviset for vedkommende Politimester
elier Politimestre saa vel som for vedkommende Pysikus og derom paa
samme erholdt Paategning, uden Strafansvar kan indenfor de nærmere
i Overensstemmelse med hans Ønske fastsatte. Ikke ud over Amtskred-
sen eller Københavns Grund gaaende stedlige Grænser, udøve den ud-
trykkeligt angivne, almindelige eller særlige. Lægevirksomhed, saafremt
og for saa vidt han Iagttager de nedenfor i U 4^7 foreskrevne, paa Be-
viset aftrykte Betingelser og i Øvrigt holder sig Lovgivningen, jfr. | 10,
efterrettelig. — Beviset udfærdiges paa stemplet Papir til Taxi 2 Kroner
(1 Rd.), men i Øvrigt uden Betaling.

Undtagne fra at erholde deslige fieviser ere Apotekere og deres Med*
l^ælpere.

Om de udfærdigede Beviser har Fysikus, der over samme bør føn
nøjagtig Bog, uden Ophold at meddele samtlige offentlig ansatte og. pri-
vate avtoiiserede Læger 1 den paagældende Kreds Underretning.

I 4. Den , der vil udøve Lægevirksomked i Henhold til et saadant
Bevis som i { 3 omhandlet, maa ikke kalde sig Doktor eller Læge, cJ
beller paa sin Bolig elier i offentlige Blade eller igennem Uddeielsen af
trykte elier skrevne Bekendtgørelser angive eller anbefale sig som den,
der kurerer for Sygdomme, i Almindelighed eller for visse Tilfælde. Han
er forpligtet til at have fast Bopæl paa et bestemt, i Andragendet opgi-
vet Sted, som han ikke er berettiget til at forandre uden foregaaen de
Anmældelse for vedkommende Politimester eller Politimestre og for Fy-
sikus, som strax derom, meddeler de paagældende offentligt ansatte og
private avtoriserede Læger videre Underretning. 1 intet Tilfælde kan
han tage Bolig udenfor det paagældende Distrikt, ud over hvis Grænser
ban overhovedet er uberettiget til at strække sin Virksombed, hvorved
det dog ikke er ham forment at give Raad i sit BlJem til dem, der fra
Qæroere Egne maatte henvende sig til ham.

i 5. Ubetinget forbudt er det de omhandlede Personer at give sig
af med Behandlingen af smitsomme Sygdomme, saa og med at behandle
Sindssyge, yde Fødselshjælp eller foretage Operationer, jvf^. dog Lov om

BarbernsiiDgeD m. m. af SOteJaoiiar 1861. Framdeles er det dem foi^
badt til deres Kure at benytte Lngemidler, tom det Ikke er tiiiadt Apo*
tekerne at odlevere til Alle og Enhyer.

Ligesom derhos de omhandlede Personer selvfølgelig Ikke heoregOM
tU de avtorUerede Lsger og derfor Ikke lanne kaldes til 1 Steden for
saadanne at foretage Ligsyn, saaledes ere de ogsaa uberettigede til al
udøre Lægeylrksomhed Ted Sygehase og offentlige Stiftelser og til at
foretage Kokoppelndpodning. For saa vidt derhos Nogen paa Grand af
Tyendeforhold, andet Kontraktsforhold eller Fattigdom har Kray paa Læge-
lyælp for Andres Regning, fyldestgøres saadant Kray Ikke yed, at den
Paagældende nndergWes Behandling af de i | 3 omhandlede Personer.

i 6. Naar den, som udøyer Lægeylrksomhed 1 Henbold til et efter
§ 8 meddelt Beyls, 1 de 1 foregaaende Paragraf ommaldte TllfBlde op-
fordres til at yde Hjælp, er det hans Pligt at tilkendegive Vedkommende,
at Saadant er ham forhadt, og at opfordre dem til at henyende sig tU
en aytoriseret Læge. I Tilfælde af smitsom Syge er det fremdeles hans
PUgt selv derom at gøre Anmældelse for Distriktslægen, eller 1 Byer,
hvor en særegen Stadslæge er ansat, for denne. Hvis der maatte fore-
komme Omstændigheder, der egne sig til at vække Mistanke om en be-
gaaet Forbrydelse, saasom Fosterfordrivelse, Forgiftning, Drab eller be-
tydeligere Vold, bør han aden Ophold gøre Anmældelse om Sagen tU
Politimesteren.

I 7. Enhver, der vil adøve Lægevirksomhed 1 Henhold til et efter
i 8 meddelt Bevis, er pligtig til at føre en af Fyslkos beimeftet, pagine-
ret og efter et I den Henseende foreskrevet Mønster Indrettet, nøjagtig
Bog over alle de Sygdomstilfælde, som an mældes for og behandles
af ham.

Det bliver ) samme Dag for Dag at indføre:
naar han opfordres til at yde sin Bistand til Nogen, hjemme eller nde;
om den Syge efter egne og Omgivelsers Forklaring, — som bliver at
afæske dem, — tidligere har været tilset af nogen Læge og da af
hvem, samt hvor naar og af hvilken Grnnd man har opgivet at søge
en saadan;
hvilken Sygdom der dels angives, dels antages at være tilstede;
hvilke Symptomer eller Kendetegn der forefandtes, og særligt, om Syg-
dommen antoges Ikke at være smitsom;
hvilke Lægemidler der anordnes, eller hvilke andre Foranstaltninger

der træffes;
hvorledes Sygdommen advikler sig, og hvor ofte den Syge Uises;
naar Karen afslattes, og da med hvilket Resaltat.

Bemældte Bog bør forevises saa vel Fysikas som yedkommende of-
fentlig ansatte Læge, saa ofte det af dem forlanges.

I 8. i det Mindste én Gang maanedllg bør vedkommende offentlig
ansatte Læge efterse og nøje gennemgaa de I ( 7 omhandlede Bøger»

Bom til den Ende f Mangel af anden Overenskomst blWe at tilstille be-
msBldte Løge, der om deo skete Undersøgelse har at meddele Bogen en
PaategnlQg. Findes Bøgerne ikke at Tære ordentlig førte, har den paa-
gttldeode Embedslæge derom at gøre Anmældelse til Pysikos, der, saa
tidt han dertil finder tilstrækkelig Anledning, kan paalægge den Skyldige
en Bøde fra 2— -20 Kroner (i— lORd.) og i Gentagelsestilfælde fra 4 ^40
Kroner (2—20 Rd.), dog at det staar Vedkommende frit for at forlange
Sagen prøvet og afgjort uoder en offentlig Politisag.

Sknlde der ved Eftersynet af Bøgerne, eller hvad der i Øvrigt ad
anden Vej kommer til Embedslægernes Kundskab, fremkomme nogen
Grnnd til at formode, at der er saadan smitsom Syge tilstede, at der
bør træffes særlige Foranstaltninger, eller at en Forbrydelse er begaaet
i et Tilfælde, hvor nogen i Henhold til § 3 Lægevirksomhed udøvende
Person har ydet Bistand, eller at Bestemmelserne i || 4 — 6 ere over-
traadte, eller at Døden eller Skade paa Legeme eller Helbred er bevir-
ket ved uforsvarlig Behandling {jtr. 1 10), bør nærmere Undersøgelse og
L Øvrigt fornøden Foranstaltning strax foretages, samt efter Omstændig-
hederne Anmældelse gøres til Politiet.

Ligesom det paallgger alle offentlig ansatte Læger at holde et vaa-
gent Øje med de i |{ 3—7 omhandlede Personers Virksomhed, saaledea
skal det navnlig være Pligt for dem, naar der fra private avtoriserede
Læger tii Fysikus maatte indkomme Indberetning om, at de have Grund
til at antage, at en af dem tidligere behandlet Syg er tagen i Kur af en
Person, der har erholdt fievis efter { 3, at sammenholde de i den Hen-
seende modtagne Oplysninger med Vedkommendes Bog ved Eftersynet
af samme, for saa vidt der ikke forinden findes Grund til at foretage
Skridt i den Anledning.

I 9. Overtræder Nogen Bestemmelserne i 2 4, undla^ler helt at føre
den i 1 7 foreskrevne Bog eller vægrer sig vod at fremkomme med samme
til Eftersyn, naar Saadant begæres af rette Vedkommende, bliver haa
nnder en offentlig Politisag at straffe med en Bøde af 10—200 Kroner
(5 til 100 Rd.)# for saa vidt ikke en større Straf efter de almindelige
Strafferegler maatte være forskyldt. I Genugelsestiifælde kan Fysikaa
forlange, at Adgangen tH ustraffet at øve Lægevirksomhed skal erkiæree
for forbrudt

Gør Nogen sig skyldig i Overtrædelse af Bestemmelserne I II S og
6, eller hvis han ved Føreisen af den I { 7 omhandlede Bog forsætlig
afviger fra Sandheden, bliver han under en Justitssag at anse med Fæng-
sel, for saa vidt der ikke maatte være begaaet en Forbrydelse, der med-
fører større Straf. Derhos forbrydes i dette Tilfælde strax og ubetinget
Adgangen til fremdeles ustraffet at øve Lægevirksomhed.

i 10. Hvis Nogen under eller i umiddelbar Følge af en Lægebe-
handling mister Liv eller Førlighed, eller 1 Øvrigt lider Skade paa Le-
geme og Helbred, og det oplyses, at der ved eller under den. stedfondne

LsgebehaDdllng er odylst aabenbnr UTidenhed, Forsømmelfle eller Skø-
desløshed, eller letsiodigt aaveodt skadelige eller farlige Midler, bliver
den, der har gjort sig skyldig i saadant Forhold, Daar delte ikke maa
•Dtages at have Tæret uden Indflydelse med Hensyn tU den indtraadte
Skade, at anse med Fængsel eller nnder formildende Omstændigheder
med Beder til SUUkassen fra 20—400 Kroner (10— 200Rd.), for saavidt
Ikke Straffelovens almindelige Regler maatte medføre større Straf. Har
den Skyldige øvet Virksomhed i Henhold til et efter g 3 udfærdiget Be-
Tis, fortaber han tillige Adgangen hertil for Fremtiden.

Samme Ansrar paadrage Personer, der høre til den sidstnævnte
Klasse, sig, naar de, skønt det ikke kan anses gfBdtgJort, at de have væ-
ret Tidende om Sygdommens Beskaffenhed, dog vise aabenbar Uvidenhed
elier Ligegyldighed Ted at tage smitsomme Sygdomme under Kur, selT
om de enkelte Syge, som de have taget under Behandling, ikke deraf
maatte lide saadan Skade, som OTenfor anført

Sager efter denne Paragraf forfølges som Jnstitssager ; men Justits-
ministeren kan i de i første Stykke omtalte Tilfælde efter de Skadelidtes
Begæring fritage for Tiltale.

{ 11. Frd. af 4de Decbr. 1672 § 10 og den Ted KancelUplakai af
14de Maj 1813 bekendtgjorte allerhøjeste Resolution af 84fe Maj s. A.

Bemærkninger til OTenstaaende LoTforslag.

Som bekendt har der oftere I Rigsdagen Tæret ført Forhandling,
om der Ikke maatte Tære Grund til at foretage en Forandring i den nu
gældende Lovgivnings Bestemmelser om Berettigelsen til at odøTe Læge-
Tlrksomhed, navnlig saaledes at der aabnedes Adgang for Personer, der
Ikke have underkastet sig den almindelige lægevidenskabelige Examen,
til i alt Fald i et begrænset Omfang at tage Syge 1 Kur.

Efter at der gentagne Gange i Rigsdagens Folketing havde været
stillet Forespørgsler til Justitsministeren om, hTor Tidt han agtede at
lade udarbejde et Lovforslag om en friere Ordning af den ikke aTtorl-
serede Lægevirksomhed, blev der navnlig I Rigsdagssamllngen 1867—68
af den daTærende Justitsminister forelagt Landstinget et Lovforslag an-
gaaende den omhandlede Genstand. I Følge dette Lovforslag skulde
UdøTolse af Lægevirksomhed i Almindelighed Tære fri, idet der kun
sattes Straf for den, der uden at Tære aTtoriseret til UdøTelse af Læge-
Tirksomhed tog Syge 1 Kor, naar han Ted sin Lægebehandling tilføjede
den Syge en Skade af den I StraffeloTens ( 204 omhandlede Beskaffen-
hed , eller naar han urigtig udgaT sig for at Tære aTtoriseret til at yde
Lægehjælp, eller naar han auTendte Lægemidler, som det Tar forbudt
Apotekerne at udleTore til Alle og EnhTer, hTorfaos det dog ubetinget
Tar forment Personer, der Ikke hsTde opholdt sig her 1 Landet i 5 Aar,

tlHr som yød Dom Tåre foDdne skyldige f en i den offentlige lleiil«g
Tanærende Handling, at tage Syge i Knr. Flertallet i det af LandsUngei
oedaatte Udvalg billigede i det Væsentlige de Principer, hvorpaa Lovfor-
slaget var bygget, men fandt dog, at Bestemmelserne i enkelte Retninger
borde skærpes , navnlig saaledes, at der ogsaa sattes Straf for den, der
nden af Staten at være kendt berettiget til at adøve Lægevirksomhed,
ndgav sig for Læge ell«r offentlig tilbød Lægehjælp eller lod sig kalds
til Personer, der i Sygdomstllfelde havde lovhjemlet Krav paa Lægehjælp
for Andres Regning, ligetfem og for den, der anvendte farlige Midler
eller foretog farlige Operationer, eller som foranledigede Udbredelsen af
smitsomme Sygdomme.* Derimod fandt Udvalgeta Mindretal, at der ikka
Tar tilstrækkelig Grund til at foreslaa en saa gennemgribende Forandring
1 den tidligere Lovgivning som i Lovforslaget foreslaaet, men at den
væsentligste Indvending mod den gældende Kvaksalverlovglvnlng vilde
være fjærnet, naar det bestemtes, at Kvaksalverstraffen kan skolde aæ-
vendes paa dem, der drive Rvaksalverlet som Næringsvej. Det af Mindre-
tallet 1 Overensstemmelse hermed stillede Ændringsforslag blev vedtaget
af Landstinget, men derefter nægtedes der Lovforslaget Overgang til
Sdje Behandling.

Sagen har senere i de to sidste Rigsdagssamlinger været Gen stand
for yderligere Forhandling, idet der af en Itelte Medlemmer af Folketinget
er blevet indbragt Lovforslag angaaende en Forandring i Kvaksalverlov-
givningen. Det i Samlingen 1871—72 indbragte Lovforslag stemmede
i det Væsentlige med det Landstinget af Joslitsministeren i 1867—68
forelagte Lovforslag om samme Genstand. Dets Bestemmelser bloTe
billigede af Flertallet i det af Folketinget nedsatte Udvalg, der dog fore-
slog enkelte Ændringer 1 Lovforslaget, navnlig at der skolde sættes
Straf for den, der uden at have taget Lægeexamen, foretog farlige Ope-
lationer, foranledigede Udbredelse af smitsomme Sygdomme eller greb
Ind 1 den bestaaende Ordning af Sindssygeplejen og Fodselslijælpen.
Da det imidlertid paa Grund af den langt fremrykkede Tid af Samlingen
maatu anses for givet, at Sagen ikke kunde bringes til Ende, foreslog
Udvalgets Flertal at vedtage en motiveret Dagsorden, hvorved Regerin-
gen opfordredes til om miidigt I Rigsdagens næste ordentlige Samling
et fremkomme med Forslag angaaende en bedre og mere tidssvarende
Ordning af Statens Forhold til den Ikke avtorlserede Lægevirksomhed.
Jit 1 Overensstemmelse med dUse Udvalgels Flertals Forslag ændret
Lfovføralag indbn^tes paa ny I sidstafvigte Rigsdagssamllng og blev,
trods de derimod, navnlig ogsaa fra Justitsministerens Side, rejste lad-
irendlager, uforandret vedtaget af Folketinget. 1 Lan^atinget derimod
•lottedes Behandlingen af Lovforslaget ved en motiveret Dagsorden,
^orved Regeringen opfordres til om muligt 1 Rigsdagens næste ordent-
lige Samling at fremkomme med Forslag angaaende en bedre Ordning
af Statene Forhold Ul den Ikke avteriserede Lægevirksomhed. Ligesam

dflt Imidlertid ander Forhandlingerne I Landstinget bier aløilndeUg
aoerkeadtr at der er Trang tilstede til Forandringer i den nu gældende
KTakMl?erloTgiYnlng» saaledea maa det navnlig efter de Udtaleleer, aoaa
fremkom fra forslieHige Sider » deriblandt fra Forslagsstilleren til deo
molATerBde Dagsorden, antages, at der ogsaa i Landstinget var i alt Fald
en ikke ringe Stemning for» at et eventuelt Lovforslag om den emhand*
lede Geistand maatte gaa videre end det i Samlingen 1867—68 af
Landslingsadvalgeta MlndreUi stillede og derefter af Landstinget ved 2deft
Behandling vedtagne Ændringsforslag , om det end ansaas betænkeligt
at gaa san vidt eller ganske den samiae Vej som det 1 Folketinget
vedtagne Lovforslag.

institsmlnleterlet maatte selvfølgelig, ogsaa oden Bensyn til den i
den af Landstinget vedtagne Dagsorden dertil givne særlige Foranledning,.
I de saaiedee oftere gentagne Forhandlinger og de stærkt fremtrædeode
Ønsker og Forlangender om en Reform paa et Omraade, som ogsaa af
tidligere Jnstltsmlølstre var anerkendt at trænge til Omordning, finde en
slærk Opfordring til at gere den omhandlede Sag til Genstand for for-
nyet Overvejelse. Som allerede af Jnstitsministeren nndet Sagens Be-
handling 1 sidste Samling, aaa vel i Folketinget som i Landstinget,
ndlaH, maatte Ministeriet vel vedblivende være af den Formening, at
det* twde være rettest at bibeholde Princippet i den nugældende Kvak-
salverleeglvning i det Væsentlige uforstyrret, saa at man indskrænkede
sig til en skarpere Bestemmelse af det strafbare Kvaksalveri, i det Væ-
sentlige saaiedee sem fonakaet og vedtaget i Landstinget I Samlingen
1867^68, med den yderligere Læmpelse , der under de stedfundne For-
handlinger var bleven antydet af justitsministeren. Den nye Lov-
bestemmelee sknlde da navnlig udtale, at Strafansvar Ikke kan geres
gældende imod den, der knn ved en enkelt Lejlighed, efter eller uden
Opfordring, giver et Read imeå en Sygdom, fer saa vidt han ikke derved
søger Brhverv eller udøver en stadig Virksomhed i den Retning, og at
e) heller de n bliver at straffe, som kun tager en Syg under Kar under
Tilsyn af. ea avteeisent Læge eller dog efter Henvisning af eller med
Vidende og Billigelse af en saadan, der tidligere bar haft den Syge i
Kar; )fr. det foreliggende Lovforslags I 1. I Følge hele Sagens Gang og
dø stsdfondne Forhandlinger, hvorefter det viet nok kande anses for givet,
at et saadanl Lovforskg ikke vilde tilfredsstille de Ønsker, som saa
ofte og med saa stor Styrke vare komne til Orde saa vel i Folketinget
som i Landstinget, maatte JusUtsmloiateren imidlertid anse det for sin
PUgt Ikke at Indskrænke sine Overvejelser til nye BesUmmelser af det
angivne Indhold, men at gøre det til Genstand for den nejeste Prøvelse,
ogsaa efter Forhandling mød det Kongelige Sundhedskeåiegium , om det
Ikiw skolde væM mnllgi at gen videre I Retningen af at imødekemme
de ædtnlte Ønsker uden derved utilbørlig at tilBldeeætte de Heneyn^ son
ikke tør ladea ode af Sigte ired OrdæiB«en af denne Sag. Resnltaløt af

disse Orerv^elser er det foreliggende LoTforslag, hvori man, gantke
vist ilLlLe uden stor Betænl^elighed, har gjort et Ponøg paa at løse den
givne Yanslieiige Opgave, den nemlig at opstille saadanne Kontrol- og
Garantibestemmelser, at det uden altfor stor Fare for Samfundet Icande
blive muligt at aabne Adgang for ilLiie examlnerede Læger til at adøve
Lægevirksomhed.

Om man nemlig end af Hensyn til den Enkeltes Frihed vil 1 Al-
mindelighed bævde en Ret for ham til at søge Lægehjælp hos den, han
har mest Tillid til, og heraf vil udlede en Ret for den, hoa hvem Hjæl-
pen søges, til at yde denne, maa denne Betragtning dog tabe sin Vægt,
hvor Livet øjensynlig staar paa Spil, hvor der er Spørgemaal om Forø*
tagender eller Anvendelsen af Midler, der ligefrem udsætte det for
aabenbar Fare; og aldrig vil man dog af Hensynet til de EnlLeltes Fri-
hed kunne udlede en Ret til ogsaa at ndssBtte Andre » maaske endog
større SamfundsiLredse, for Ødelæggelse. Det er saaledes klart, at Hen-
synet til den Enkelte maa vige, naar Talen er om, hvad det maa anaes
for nødvendigt ellet hensigtsmæssigt ,at gøre for at forebygge amitsomme
Sygdommes Udbredelse, og Hensynet til den Enkeltes Frihed kan lige
saa lidt retfærdiggøre Indførelsen af en Tingenes Tilstand, der vilde givo
forøget Fristelse til at begaa samt bedre Lejilghed og Midler til at skjule
de groveste Forbrydelser. Nødvendigheden af lodskrænkaing og Kontrol
1 disse Henseender er for saa vidt given; men overhovedet behøver det
Ikke videre at paapeges, at det for Udviklingen af det hele Snadheda-
væsen og for Gennemførelsen af mere almindelige Snndhedaforanatalt-
ninger, saa vel under ordentlige som navnlig under overordentlige For-
hold, er af den største Betydning, at der saa vidt muligt haves Kendskab
til de forefaldne alvorligere Sygdommes Antal, Art og BeskaiEenhed i de
forskellige Egne af Landet, saa vel som til de brugte Kure og deres
Resultater, — en Kendskab, der selvfølgelig vanskeliggøres, for ikke at
sige umuliggøres, naar der aabnes fri Adgang for en ukontrolleret Ud-
øvelse af Lægevirksomhed fra maaske en stor Mængde ikke viden«'
skabelig dannede og i alt Fald for en væsentlig Del uvidende, uveder-
hæftige og Lyset skyende Personers Side. En Fordring, der firemtræder
som uafviselig efter Justitsministeriets Opfattelse, for at der kan aahnea
den friere Adgang til Udøvelse af Lægevirksomhed, er det da, at der
træffes aaadanne Bestemmelser, at det bliver muligt at føre et aaadant
Tiisyn med denne Virksomhed, at Overskrideleer af de for sanune satte
Grænser ikke let kunne finde Sted , og at det i alt Fald bliver praktisk
gørligt at komme paa Spor efter, forfølge og buttigst muligt forebygge
de videre Følger af de mulige Overtrædelser saa vel som af utilbørligt
eller uheldbringende Forhold af de paagældende Personer i det Hele.

Den førate Betingelse for at kunne føre øn virksom Kontrol er Imid-
lertid, at det vides, hvilke berttmte Personer man har at gøre med,
hvem det er, der ekal føres.TUsjo med^ Den første KontrolbesteoBflietae,

som OMD har trot at maatte foreslaa, er derfor den, at uexaminerede og
Ikke til Lægevirksomhed aTtoriserede Personer kon knnne nyde godt af
den aabnede Adgang til straHrit at »ve Lægevirksomhed, for saa vidt de
underkaste sig den forskrevne Kontrol ved at mælde sig hos vedkom-
mende Øvrighed, opgive deres Bolig o. s. v. Videre Anmældelse bliver
da at gere til Embedslægerne, til hvem det nærmere Tilsyn med de
paagældende Personer formentlig maa overdrages, og i nær Forbindelse
hermed staar det da, at de paagældende Personers Virlcsomhed altid maa
være indskrænket indenfor visse stedlige Grænser. — Dernæst har Jn-
stitsministeriet tænkt sig det som et særdeles vigtigt Middel til at kon-
trollere den Lægevirksomhed, som ndøves af Personer, der iklte ere
avtoriserede dertil, at det skulde gøres dem til Pligt at føre en Bog,
hvori de skulde indføre alle de Sygdomstilfælde, som anmældes for og
behandles af dem, og derhos meddele saadanne Oplysninger, hvorved
det kan blive muligt at danne sig en Forestilling om, hvilken Sygdom
det er, de have taget under Behandling, og hvorledes Behandlingen
har været. Ved Hjælp af disse Oplysninger, som skulle optages i Bogen,
og som nærmere ere angivne I Lovforslagets { 7, men væsentlig ogsaa
kun ved Hjælp af dem bliver det muligt at kontrollere, at de nævnte
Personer ikke give sig af med fiehandlingen af Sygdomme, som det er
forbudt dem at behandle, eller yde Lægehjælp i Tilfælde, hvor de eré
udelukkede derfra, ligesom det ogsaa uden en saadan Bog hilver saa
godt som umuligt at afgøre, om der, naar en Person, som de have
haft under Lægebehandling, under eller 1 umiddelbar Følge af denne
har mistet Liv eller Førlighed eller lidt Skade paa Legeme og Helbred,
fra deres Side er udvist en saadan Letsindighed eller Skødesløshed, at
de derved have gjort sig fortjænte til Straf. jfr. Lovforslagets g 10.
Denne Bog, som de nævnte Personer saaledes skulde være pligtige at
føre, maatte med passende Mellemrum efterses af vedkommende offent-
lig ansatte Læge, der da vilde have at foretage nærmere Undersøgelse
og efter Omstændighederne træffe videre Foranstaltninger, eventuelt gøre
Anmældelse for Politiet, saafremt han enten paa denne Maade eller ad
anden Vej fik Kundskab eller Formodning om, at der var begaaet en
Feibrydelse, ved hvis Gdførelse en af de nævnte Personer havde med-
virket, eller i Anledning af hvilken de havde ydet Lægehjælp, eller at
den Paagældende for Øvrigt ved sin Lægevirksomhed havde gjort sig
ikyldig i et strafbart Forhold.

Først naar Tilsynet er ordnet paa en saadan Maade, at det kan
tantes praktisk at ville kunne haandhæves, faar det nogen virkelig Be-
tydning at afstikke nærmere Grænser og foreskrive nærmere Regler for
de omhandlede Personera Vkrksemhed og ad denne Vej søge Garantler,
der knnne, om ikke ganske Qærne, saa dog formindske Farerne for
Samfundet ved :ea betinget Frigivelse af Lægevirksomheden. Som saa-
danne Garantier har Ministeriet tænkt sig dels personlige, nemlig at

Adgangen til at mislde sig aom praktiserende Lager Msgtes*
og o?erhevedet Persener, der flUe kunne fremføre Vidnesbyrd for
hæderlig Vandel, d el s et alvorligt Strafansfar i TtlfffUe af, at éet, hvor
Nogen under eller i umiddelbar Følge af en Legebehandling mister Liv
eller Førlighed eller i Øvrigt lider Skade paa Legeme eller Helbred^
oplyses, at der under den stedfundne Lægebehandling er udvlat aabea-
bar Uvidenhedi Forsømmelse eller Skødesløshed eller letslndigen anrendt
akadelige eller farlige Midler, dels endelig Forbud Imod uavtorieesede
Lssgers Behandling af visse Sygdomme og Anvendelse af visæ .Midlør.
I sidst nævnte Henseende bemærkes, at det ubetinget bør ferbydes dø
omhandlede Personer at give sig af med BebandJingen af smilaømoBø
Sygdomme, Noget, der tilstrækkelig finder sin Begrundelse i SanfudeU
Ret til at fordre, at de nævnte Sygdomme underkastes en saadan læge-
kyndig Behandling,, at deres videre Udbredelee saa vidt nraligt hæm
man skal kun tilføje, at Hensynet til Samfundets Tarv férmentlig ogi
retfærdiggør, at det ikke blot forbydes de eøahandlede Personer at be«
handle smitsomme Sygdomme, men at det tillige gøres dem tH Pligt*
naar deres Hjælp søges 1 Anledning af en søadan Sygdoøs^ da aelT øk
gøre Anmældelse derom til vedkommende Embedslæge. Efter iustlta-
ministeriets Formening bør det fremdeles forbydes Persener, der uå&i%
Lægevirksomheden uden at være avtoriserede dertil, at behandle Sindø-
syge og yde Fødselshjælp. Ligesom de nævnte Lægevtrksomiwdev for-
ndsætte en særlig Uddannelse og Kundskaber, som Ikke-LsBger ikke leå
kunne forudsættes at være i Besiddeløe al, aaaledes gør her tillige del
Hensyn sig gældende med en gsneke særegen Styrke, at en OdvldeUa
al Adgangen til at optræde som Læge overfor Siødseyge og ved Barne-
fødsler vilde ^ledføre en yderst betænkelig Fare for Udøvelsen eller dog
Fordølgelsen af de største Forbrydelser, eg 1 Erkendelsen hetaf har da
ogsaø det I Folketinget i sidste Samling Indbragte Lovforslag forheholdt
den omhandlede Virksomhed ler avtoriserede Læger. Det er Apamdelea
i Overenastemmelse med det nævnte Lovforslag, naar JustUamlnieteriøfc
har ment, at det bør torbydes de paagæUende Personet at foføløgø
Operationer, kun at man, al Hensyn Ul det Vage eg Ubestemte 1 Begre-
bet em • farlige* Operationer, har trot at maatte rette Forbaddet inaed
Operationer i Almia delighed, idet det vist nok med Sikkerhed tør forad-
sættes, at Domstolene 1 de enkelte Tilfælde ville vide med Skøaøomhed
at træffe en Afgørelse af, hvad der fornuftigvia maa baiføres nadøv
dette Begreb, bvorpaa der i Lovforslagets § & tildøle gtves en Anvisning
▼ed den tilløjede udtrykkelige Undtagelse for dea Art Virksomhed, dør
omhandles i Lov om Barbernærlngea al 30te iaanar liM. Men eada*
Ug maa det efter Ministeriets Aosfcnelsø aases for aødveadlgt, for aft
forebygge store Uigrkker, at gøre Indakrænkuia^ i da uavtorlaeradø La-
gøis Ret til nt benytte Giftes, bedøvønde Midler e« oaerbovedat forUfø

•g stafkt TirkøDde Løgømldler, hTorom der tU blive talt nttrmeie
Mdenror.

Det er overhotedet ingenlunde MeniogeD, at de oexaminerede Per-
sener, der mieide elg (or at kunne, under de angivne IndskrænkDloger
•g onder den fereekreTne Kontrol, etraflk'it ndøfe Lagevirkeomhed , eg
•om erholde et Bevia for den aaaledes eliete Annueldelse, derved skulde
blive at anae for avtoriaerede Læger, og det er formentlig derfor en Selv-
Mger ai de ikke kunne kalde« til i Steden for Lager at foretage Ligsyn
eller ud^ve Lagevlrkaomhed ved Sygehuse og ofiTentlige Stiftelser elier
IH at feretage Kokoppeindpodoing, ligesom beller ikke, naar Nogen bar
Krav paa Lagel^alp for Andres Regning, aaadant Krav vil kunne fyl^
destgørea ved, at den Paagaldende undergives Behandling af de navnte
Personer. Saafremt de skulde blive anmodede om at yde Bistand i des-
lige Tiltolde, maa de vare pligtige til at opfordre Vedkommende tU at
henvende sig til en avtoriseret Lage. En lignende Forpligtelse bør
Imidlertid paaiagges do omhandlede Personer, for saa vidt de maatte
Ulve opfordrede Ui at yde Lagebistand i de ovenfor navote Tilfælde^
hvof saadant er dem forbudt, og herigennem saa vel som ved et dem
under Strafansvar givet Paaiatg om, naar der maatte vare Grund til
ll&sta»ke om, at en Forbrydelse, saasom Fosterfordrivelse, Forgiftning,
Itarab eller betydeligere Vold, er begaaet i Tilfalde, hvor maa henvender
sig til dem, da uden Ophold at gøre Anmaldelse derom til Politimeste-
len, vil der formentlig vare givet et ved Hensynet til Samfundets Tarv
og Retfærd ighedcne Baandhavelse hjemlet yderligere Gorantimlddel.

Bfte/^t der i Justitsministeriet var udarbejdet et paa do ovenfor
anførte Grundsatninfter hvilende foreløbigt Lovforslag, har maa givet
det kongelige Sundhedskolleginm Lejlighed til at udtale sig desaogaaende
saa vel som om Sagen i det Hele. I sin afgivne Betankning har Kol-
legiet ytret, at det Ingenlunde anser vor Kvaksalverlovgivjiing for sar^
deles fortrinlig, men at det tvartimod maa indrømmes, at den 1 ikke
U% Tilfalde, hvor det i Følge Sygdommens Matur ikke er nødvendigt,
lagger Hindringer i Vejen for at søge Lægehjalp der, hvor man ellers
vHde foretrakke at aoge deu, og hvor den ogsaa uden Skade kunde aøx
gea; Kollegiet bar imidlertid anset det for sikrest for Øjeblikket Ikke at
foretage nogen Forandring i den nu gældende Kvaksalverlovglvnlng, men
at overlade det tU Forboldenea naturlige Udviklijig og den stigende Kul-
tur at afl^alpo den Trang til en let tilgaogellg og billig Læget^ælp, som
endnu hist og her maatte vare tilstede. Skulde det imidlertid beftndes
ønskeligt, at en friere Adgang aaboes til LagetOalp af ikke avtoriserede
Lager i saadanne Sygdomstllfalde, hvor denne Ikke kan antages at viUe
gøre aogen Skade, har Kollegiet ikke noget VasentUgt herimod at erin^
dre; Sindhedakolleglet har imidlertid ikke trot at kunue Ulraade lUsisto-
liet at søge Hovedtanken i • Lovforslaget reallsereli« Idet Kollegiet paa
simøe Tid» son det udtaler, at det neget maa paaskøaaee, at Mlnialo-

riet ikke har tænkt sig Maligheden af at tiUtede Lægepraxis af den om-
handlede Art uden en Kontrol, nærer forskellige Trivi om den fore-
slaaede Kontrols Virksomhed og Gennemførlighed. Det har i saa Hen-
seende navnlig bemærket, at størsteparten af de Mænd og Kvinder, der
ville beskæftige sig med Udøvelsen af Lægepraxis, slet Ikke ville være 1
Stand til at føre den i Lovforslaget omhandlede Protokol, idet de fleste
ville være Folk af Almoen I en noget ældre Alder, som for længe siden
have mistet de til Førelsen af en saadan Bog nødvendige Kundskaber
og Færdigheder, om de nogensinde have haft dem. Den omhandlede
Protokol vil dernæst efter Kollegiets Formening alene kunne være et
Vidnesbyrd om den Paagældendes rent subjektive Opfattelse af de Fæno-
mener, som Sygdomstilfældet frembyder; men han vii hverlien forstaa at
betegne disse saaledes, at en Anden vil kunne danne sig noget paalide-
ligt Skøn om, hvad der i Virkeligheden har foreligget, ikke heller vil
han forstaa at udfinde, hvad det fornemlig vil komme an paa at have
beskrevet, naar der senere skulde blive Spørgsmaal om at bedømme,
ora han har behandlet Patienten forsvarligt. Sondhedskollegiet mener
derfor, at det snart vil komme til almindelig Erkendelse, at det I Reg-
len vil være umnllgt for Distriktslægen, selv ved et nok saa omhygge-
ligt Gennemsyn af Protokollen, at komme til et paalidellgt Skøn om,
hvor vidt den ikke avtoriserede Læge har behandlet andre Sygdomme
end dem, han lovlig kan behandle, eller hvor vidt hans Behandling er
Aarsag i et Sygdomstilfældes uheldige Udgang. Distriktslægen antages
derfor at ville tage sig det Omhandlede Gennemsyn af Protokollen megel
let, hvorhos der henvises (11, at Distriktslæger nu saa lidt som muligt
befatte sig med at forfølge Kvaksalverisager.

Justitsministeriet frakender nu vel ingenlunde de Indvendinger, som
det kgl. Sundhedskolleglom saaledes har fremsat, en ikke ringe Betyd-
ning; men Ministeriet har dog ikkjB trot at burde [tillægge dem en afgø-
rende Vægt. Naar der saaledes er gjort gældende, at Mange Ikke ville
være 1 Stand til at føre den omhandlede Bog, da skal man hertil forst
bemærke, at der dog ikke synes at kræves store Kundskaber eller sør
Dygtighed for at føre en Bog af det angivne Indhold; men dernæst og
fornemmelig maa det gøres gældende, at det med Billighed kan forlan-
ges, at den, der vil agere Læge og Hjælper for sine syge Medmennesker,
skal kunne skrive og kunne angive, hvilken Sygdom han (antager der
er tilstede og hvilke Lægemidler han anvender mod denne, og at dal
næppe vilde være en berettiget Anke imod det paatænkte Kontrolsyalem,
om det praktisk maatte føre til, at de rent Uvidende udelukkes fra den
omhandlede Adgang til Lægevirksomhed, al den Stund det særligt, og Ikke
uden Føje, gøres gældende af Forsvarerne for den forlangte Frihed, al
det, der tllftigles, ikke er Frihed til at øve Lægevirksomhed for Charla-
taner eller Ignoranter, men Adgang til at øve saadan Virksomhed for
dem, der, om de end ikke have aflagt nogen Examen, dog ere I Boald-

deUe af eo irU særlig BegaveUe eller Dygtighed. Muligheden af, at en
enkelt Saadan iiike er skrivekyndig, kan vel ikke benægtes; men det ter
Tist nolL forudsættes at høre til de sjældne (Jndiagelser, og det skønnes
ikke, at Sundhedskollegiet fra sit Standpunkt med Føje kan finde nogen
Betænkelighed ved, at en saadan enkelt Undtagelse udelukkes fra den
betlngelsesvis aabnede Adgang til Lægevirksomhed, eller ved, at over-
hovedet denne Adgang, — som Kollegiet helst vilde fremdeles ^ave
lokket for uexaminerede Personer i Almindelighed, — kun aabnes for en
snævrere Kreds, især naar der tages Hensyn til, at det nye System, med
en om end betinget og kontrolleret Adgang for Uexaminerede til at øve
Lægevirksomhed, naturligen synes at maatte føre til, at der vil være
saa meget mindre Betænkeligbed ved herefter med større Kraft at over-
holde Loven Uge over for de uberettigede Personer, der ikke kunne eller
ville underkaste sig den fornødne Kontrol. Det er dernæst vist nok, at
man igennem den af den uexaminerede Læge førte Bog kun faar Oplys-
ning om hans subjektive Opfattelse, og at der paa Grnndlag af haaa
Angivelser vanskelig kan bygges noget paalideligt Skøn af den kontrol-
lerende Læge om,^vad der 1 Virkeligheden bar foreligget; men der
synes hertil at kunne erindres, at det ogsaa maa være tilstrækkeligt, at
der i vedkommende Optegnelser! indeholdes Vink og Antydninger, som
efter Omstændighederne kunne give Embedslægen Anledning til nærroere
Undersøgelse; og ligesom den blotte Omstændighed, at Vedkommende
skal føre Bog og udtale sig om bestemte Punkter« synes at maatte gøre
ham mere opmærksom paa, hvad han foretager sig, og dog altid vil nøde
ham til at opgive visse faktiske Momenter, der ikke ere uden Betydning
for en eventuel senere Undersøgelse, saaledes kan efter Omstændighe-
derne selve den førte Bogs Beskaffenhed være et Bidrag til at vise, at
Vedkommende er i den Grad uvidende, at det maa betragtes som en
uforsvarlig Letsindighed, naar han overhovedet har givet sig af med at
udøve Lægelrirksomhed. Naar Sundhedskollegiet har henvist til, at Di-
striktslægerne rimeligvis snart vilde tage sig Gennemsynet af de om-
handlede Bøger meget let, saa at dette Gennemsyn bliver uden nogen
videre Betydning, da tvivler Justitsministeriet ikke om, at Distriktslæ-
gerne jo vel paa en samvittighedsfuld Maade ville opfylde de Pligter,
som Loven paaiægger dem, og Ministeriet har i det Hele taget trot at
turde gjøre Regning paa, at Lægerne ikke ville undslaa sig for at yde
deres nidkære Medvirkning til, at den foreslaaede Reform kan blive saa
tllfiedssUilende eller, om man saa vil, saa lidet farlig for de Samfunds-
interesser, der særlig m:ia ligge dem paa Sinde, som vel mulig, -— saa
meget mere, som Lægestanden maa kunne sige sig selv, at Mislykkeisen
af det Forsøg, som tilsigtes giort ved ilet her foreliggende Lovforslag,
Ikke ganske usandsynligt under de for Haanden værende Stemninger og
Anskuelser vil kunne føre til end videre gaaende Forandringer. Den
Omstændighed, at Kvaksalverisager nu saa sjældent paatales, synes ej

heller at knone paaberaabes som Vidnesbyrd om Lægernes Opfattetoe;
naar nemlig Løgerne nu trykke sig ved at gøre Anmeldelse om begaaetfo
Overtrædelser af KTaksalverlovglTnlogeo, har dette sin natnrllge Grand
dels 1, at Retssager derom nu have Stemningen imod sig, dels deri, at
saadanne Anmældelser ere udsatte for at blive ndlagte som begranded«
t Læbernes pekuniære Interesser; anderledes stiller Sagen sig derimod,
naar eventuelt hin Stemning efter det oven Anførte maa antagea at blive
en anden, og naar Lægerne efter Lægevirksomhedens betingede Frigi-
velse fremtræde ikke som de, der paaanke Udøvelse af uberettiget Lssge*
virksomhed som et Indgreb i deres Eneret, men som de, der efter .Em*
bedspllgt paatale uforsvarlige Handlinger, der maa antages at have paa-
fért Andre Skade, eller Krænkelser af Bestemmelser, som det er anaet
nødvendigt at foreskrive for at værne om Borgernes og Samfundets Sik-
kerhed.

Det kgl. SundhedskoUegium har Imidlertid ved Siden af den ovea
omhandlede mere almindelige Tvivl tillige henledet Opmærksomhedeo
paa eller udtalt sig om forskellige Enkeltheder ved Sagens Ordning paa
den af Ministeriet paatænkte Maade. Det vil dog ikke være nødvendigt
her at gaa nærmere ind paa disse Enkeltheder, med Hensyn Ul bviike
det oprindelige Lovforslag paa flere Punkter er blevet noget modiflceret
eller omredigeret; kun et enkelt Punkt turde det være rettest at gate
til Genstand for en nærmere Omtale, det nemlig, som angaar det taare
vigtige Spørgsmaal om de paagældende Personers Forhold til Apoteker-
væsenet saa vel som til Lovgivningen om GlftstofTer. Paa den ene Side
kunde det i denne Henseende synes ikke ganske uden Føje at gorea
gældende, at, naar man overhovedet vil Indrømme visse Personer Adgang
til at udøve Lægevirksomhed, er det 1 og for sig følgerigtigt ikke at af-
skære dem fra Adgangen til de Nidler, hvorved de alene tro sig I Stand
til at øve deres Kunst; det kunde derfor synes, at de omhandlede Per-
soner i Forhold til Apotekervæsenet og Giftlovgivningen burde atlllea
ganske paa samme Maade som de avtoriserede Læger, saa at deres Or-
dlnatlooer skulde efterkommes af Apotekerne i samme Omfang, men
selvfølgelig ogsaa under de samme Begrænsninger, som Tilfældet er med
avtoriserede Læger. Paa den anden Side kan man imidlertid ikke lakke
Øjet for de overordentlig store Betænkeligheder, der ville være forbundne
med at stille Giftstoffer og andre stærkt virkende Midier Ul Raadighed
for Personer, der ikke med nogen Sikkerhed kunne forudsættes at være
i Besiddelse af de fornødne Kundskaber og andre betryggende Egenska-
ber, og man vilde derfor ganske vist udsætte sig for et stort Ansvar
ved at frigive Benyttelsen af Midler, hvis urigtige Brug vilde kunne med-
føre de forfærdeligste Følger for Individet og Samfundet. Enten maatta
man derfor formentlig gaa den Vej, som de tidligere Rigsdagen forelig-
gende Lovforslag ere indsiaaede paa, nemlig at forbyde de uexaminereda
Personer, der give sig af med at øve Lægevirksomhed, 1 deres Kåre at

benytte Lægemidler, iom det tkke er tilladt Apotekerne at udlevere til
Alle og Enhver, eller ogsaa maatte der i alt Fald gjøres IndskrsnkDin-
ger i disse Personers Adgang til at erholde visse af hine Midler og en
•aregen Kontrol føres med den Maade, hvorpaa de anvendtes. Med
fiensyn hertil opfordrede lustUsmlnieteriet SundhedekoUeglet til særligt
at udtale sig, om det Ikke rettest burde formenes de omhandlede Per-
soner at erholde udleveret fra Apotekerne Kloroform og andre lignende
Midler eller i alt Fald forbydes dem at benytte slige Midier til Frem-
kaldelse af universel Bedøvelse, og om der dernæst Ikke maatte være
Grund til at udelukke dem fra Adgangen til at erholde eller foreskrive
vlsae bestemte Midler, af hvilke særlige Misbrug lade sig befrygte, eller
dog til at stille snævrere Grænser for deres Adgang til disse eller i
alt Kald undergive denne eo særegen Kontrol. 1 sidst nævnte Henseende
kunde der efter Justitsministeriets Formening blive Spørgsmaal om at
betinge, at viste Midler kun maatte udleveres i visse for den enkelte
Recept begrænsede Doser, eller om at paalægge Apotekerne, naar visse
Midler begæredes udleverede efter en af de paagældende Personer ud-
færdiget Recept, da at give Embedslægen eller den nærmest boende pri-
vate avtoriserede Læge Underretning derom, eller at fastsætte, at visse
Midler kun maatte udleveres mod Recept in duplo, af hvilke det ene
Exemplar uge- eller maanedsvls blev at tilstille den kontrollerende Em*
bedalæge til Gennemsyn og Sammenholdelse med de Bøger, som de
Paagældende efter Lovforslaget ere pligtige at føre. Sundhedskollegiet
har i denne Anledning ytret, at det princlpaliter maa udtale sig for, at
der fdrbydes de omhandlede Personer Benyttelsen af alle de Midler,
der af Apotekerne ikke maa sælges i Haandkøb; subsidiært har Sund-
hedskollegiet nævnt forskellige Lægemidler, som det formentlig under
alle Omstændigheder maa forbydes de nævnte Personer at erholde ud-
leverede, hvorhos det har ment, at der burde udarbejdes san'egne Regler
for Størrelsen af de Doser, hvori forskellige giftige Midler maatte fore-
skrives af de omhandlede uexamlnerede Personer, saa og for den Frem-
gangsmaade, der skulde Iagttages af Apotekerne, naar de fastsatte Mazi-
maisatser overskredes, eller naar Lægemidler, der sælges i Haandkøb, fordi
de sædvanligvis anvendes til udvortes Brug o. s. v., maatte blive fore-
skrevne til indvortes Brug m. m. — Ved herefter nærmere at overveje
dette Spørgsmaal er JostltsminUteriet imidlertid kommet til det Resultat,
at, ligesom det vilde være forbundet med en Del Vanskelighed at drage
den rette Grænse mellem de Lægemidler, som maatte udleveres til de
paagældende Personer efter Recept, og dem, med Hensyn ; til hvilke dette
skulde være forbudt, saa vel som at fastsætte og gennemføre den nød-
vendige Kontrol med, at visse Lægemidler ikkun bleve udleverede I for-
svarlige Doser og under Omstændigheder, der ikke gave sær Anledning
til at befrygte farlige Misbrug, saaiedes vilde det paa den anden Side
dog altid blive et Spørgsmaal, om slige Indskrænkninger og Kon-
trolbestemmelser vilde føre til det tilsigtede Maal, medens de ganske
sikkert vilde blive følte og betegnede som hæmmende og trykkende,
saa meget mere som de vel vilde kunne siges ikke at stemme med det
Princip, som man i Almindelighed anerkendte ved overhovedet at give
de omhandlede Personer Ret til ved Recept at forlange Lægemidler fra
Apotekerne, som hidtil kun avtoriserede Læger have kunnet rekvirere.
Man har derfor anset det for rettest at slutte sig til Sundhedskolleglets
principale Indstilling.

• I*'-

Efter de oyen anførte mere almindelige Bem«rl[ninger turde der
kun yære Lidet at tilfeje med Hensyn til de enltelte Beslemmeiaer i
Lovforslaget.

Ligesom det kgl. Suodliedskoilegium har erklæret sig ganske enigt
i Forslagels { 1, saaledes har det udtalt sin Billigelse af dets { 2, navo-
Ug ogsaa af den Bestemmelse i sammes Iste Stykke, hvorefter Jnstits«
minisleriét skulde være bemyndiget til under visse Betingelser at naed-
dele Personer, som have studeret Lægevidenskaben i Udlandet, Tilladelse
til at udøve Lægevirksomhed her i Landet, — en Besstemmelse , som
Kollegiet anser for at være tidssvarende og uden Betænkelighed, oaar
den Bevillingsmyndighed, som derved meddeles Ministeriet, udøves med
fornøden Varsomhed.

Med Hensyn til | S skal man alene henlede Opmærksomheden pui
det næstsidste Stykke, hvorved Apotekerne og deres Medhjælpere udeluk-
kes fra at erholde det i Paragrafen omhandlede Bevis for at kunne »ve
Lægevirksomhed. Det behøver formentlig Ikke nogen nærmere Udvik-
ling, at en saadan Udelukkelse er nødvendig, saa Tel for at. forhindre en
Depravation af Apotekervæsenet som for at kunne opretholde Forbaddet
Imod visse Lægemidlers Benyttelse af uavtoriserede Læger..

Ved {{ 4-^9 turde det Ikke være fornødent at bemærke videre, efter
hvad oven for er anførL Derimod skal man med Hensyn- til Lovforsla-
gets I 10 bemærke, at man, væsentlig i Overensstemmelse med de fra
Sundbedskollegiet fremkomne Udtalelser, har trot at burde affatte Fa-
ragrafen saaledes, at der, som ovenfor antydet, sættes Straf for den, der
Ted sin Lægevirksomhed udviser Forsømmelse, Skødesløshed eller Let-
aindighed, naar Nogen onder eller 1 umiddelbar Følge af Lægebehand-
lingen ilder Skade paa Legeme eller Helbred,, og det Ikke kan oplyses,
at den Indtraadte Skade ikke er Følge af den udviste Skødesløshed.
Man har navnlig ment, at det med Hensyn til, at det praktisk . vil som
oftest være, em ikke ugørligt, saa dog forbundet med ganske særegne
Vanskeligheder, juridisk at bevise, at den Indtraadte Skade er foraarsaget
Ted den udviste Skødesløshed eller Letsindighed, ikke vilde være rigUgt
at opstille Godtgørelsen af en saa bestemt Aarsagsforbindelse som Be-
tingelse for Strafansvar; der skønnes Ikke at kunne rejses nogen be-
grundet Indsigelse imod saaledes at lade det .vvæire tilstrækkeligt ttl
strafansvarets Indtrædelse, at der bevisligt er visi Skødesløshed og Let-
sindighed, for saa vidt Skade er indtraadt og med Rimelighed nMa anses
som, bevirket derved, naar henses til Straffens Art og Størrelse, nemlig
Fængsel, altsaa ogsaa efter Omstændighederne simpelt Fængsel, eller
Bøder. Skønt Paragraffens Bestemmelser vel nærmest forudsættes at
komme til Anvendelse lige over for Personer, der, uden at have ved læge-
videnskabeligt Studium erhvervet og derefter godtgjort den fornødne
Indsigt, give sig af med at øve Lægevirksomhed, har man dog, i Lighed
med, hvad der var Tilfældet i de ældre Lovforslag, ikke fundet tilstræk-
kelig Anledning til at give den en saadan. Affattelse, at den indskrænker
sig til disse Personer; dens Bestemmelser omfatte for saa Tidt ogsaa st-
toriserede Læger.

1 Lovforslagets sidste Paragraf er det endelig, 1 Samklang med
Sundhedskollegiets Udtalelser, foreelaaet at hæve de ældre, lidet tidssva-
rende Bestemmelser om Betalingen for privat Lægepraxis, der i alt Fald
Ikke længere ere passende eller retfærdige, naar Lægevirksomheden fri-
gives paa den i Lovforslaget angivne Maade.

Blanco Lnnoi Boftrrkkerl.

EøbeihafM. D. 2«. lecbr. 187S.

Ugeskrift for Læger.

3dJ« Række XVI. Nr. 29.

Redigeret af Dr* V. frier*

Indhold: ilfiti leadowi: Migitn ff Bakaidiaf af hsniloed« pdrii. DdsfaM. la jet:
SukkarMiiga Phigter laai BestaiM af Diaketikenm Bwt. Fn Ddand«. RadaattaiM
Cgatiigt a^idamukø S/gdaaaw i løbaahava.

DiagBose og Behudliig af hæmatoeele f elTis«

Af Alfred Meadows (Transact. of the Obstetric. Soc. of LondoD.

Vol. XIII. 1872).

Med den saa meget omstridte Benævnelse hæmatoeele pel-
vis betegoer Forf. kun Blodudtrædninger indenfor Bughin-
dens serøse Hulhed, medens alle extraperitonæale Blødnin-
ger sammenfattes under Betegnelsen thrombus. Ved en
saaledes begrænset Begrebsbestemmelse kommer Betegnel-
sen til at svare til den for den tilsvarende Sygdom hos
Manden, hvor Navnet hæmatoeele af de bedste Forfattere
kun tildeles Blødninger i selve tunica vaginalis testis. Naar
nogle ForiT. tale om, at en Blodudtrædning hos Kvinden
stundom kan' løfte peritonæum i. Vejret og danne en Svulst,
som kan føles over Bækkenranden, tale saa vel anatomiske
som kliniske Erfaringer imod en saadan Anskuelse: i alle
Tilfælde, hvor en Blodudtrædning foranlediger en saa stor
Svulst, tror Forf. at kunne diagnosticere et sandt hæmato-
eele, d. V. s. en Blodudtrædning i Bughindens serøse Hulhed.
Som typiske for de mere alvorlige Former af denne Syg-
dom anfører Forf. følgende Tilfælde:

1. Fru D., 33 Aar gammel, gift 1 8 Aar, har aldrig født og aldrig
▼æret frugtsommelig. Menses have sædvanlig Yfcret regelmæssige, spar-
somme, varende 4 eller 5 Dage, sædvanlig forbundne med nogen Smerte

34Je Hckka 16de Bd.

452

"vix uterl. Ved Underiøgelsea fåodtes oteras étor, tre Tommer lang;
Slimhinden paa cervix var krsngetfrem, dybt injiceret og med saakaldte
granulære Erosioner. Ingen Udfyldning i noget lacunar vaginæ. Den
næste Dag.gikL hun, skønt let klædt, ud til Middagsselskab i Kulde og
Regnvejr. Menstruationen skulde just Mi den Tid indfinde sig, men var
hyppig uregelmæssig, saa at hun ikke kunde Tære \ls derpaa. Han bavda
næppe sat sig til Bords, før hun angrebes af hæftig Smerte over Hypo-
gastriet, hvorved hun blev nødt til at lade sig føre hjem. Da hon
følte sig meget mat, drak hun noget varm Vin og Vand og fik Tarme
Omslag. Smerten vedblev dog med kun ringe Lindring, og den næste
Bag blev M. kaldet til hende. Ved Undersøgelse per vaginam fandtes
en Svulst ved Siden af uterus, strækkende sig paa tværs fra Side tU
Side og trængende uterus let fortil ; den ragede ogsaa lidt frem i vagina.
Svulsten var meget smertelig og øm, ogsaa ved dybt Tryk ovenfra ned
i Bækkenet; den var noget elastisk, eller snarere svampet. 1 Løbet af
den næste Dag voxede den, blev mere smertelig; P. 120; Tungen be-
lagt, Ansigtsudtrykket ængsteligt. Der kunde Intet føles udvendig fra.
pagen derefter var den endnu større og ragede mere frem i vagina;
Svulsten indtog nu venstre Side af Bækkenet Og trængte uteras over
mod det højre foramen obturatorlum. Smerten var da ikke saa stærk,
men havde roere en nedtrængeode Karakter. Svulsten var mere adtalt
elastisk, og M. havde ingen Tvivl om, at den indeholdt Vædske. Dea
bavde trængt fossa Douglassi saa langt ned, at den var nær ved oh-
flcium vaginæ og kunde have været tappet med stor Lethed gennem
vagina elier rectum. Den fjærde Dag var der let Forværrelse af alle
Symptomer med relativ Tilvæxt af Svulsten, som udvendig fra dog kan
kunde føles ved Tryk ned i Bækkenet, da den ikke naaede op over Bæk-
keorandeo. Der var ingen Urinbesværllghed eller Forstoppelse, skønt
Stoigangen var træg og smertelig og kun indfandt s\s^ efter Afførings-
midler, i de næste ti Dage svandt Symptomerne betydelig. Smerten af-
tog, og Svulsten blev mindre og mindre, saa at der lindes noteret for
den 14de December, netop en-^Maaned efter Sygdommens Begyndelse:
•der er næppe Spor af Svulsten tilbage ; men der føles en Prcmstaaea-
hed, som gør Indtryk af at være dannet af en Bughindefold ved Siden
af uterus." Ogsaa denne forsvandt til sidst, og i Begyndelsen af Februar
var der intet Abnormt tilbage.

Den 15de Februar, da Menstruationen skulde indfinde sig, blev hua
angreben næsten paa samme Maade. H. saa hende Dagen efter og fandt
ved Uiideraøgelsen uterus trængt ned og skudt noget fortil og til venstre
ved en svampet, kilagiig Musse, som laa bagtil og til hejre. Stoigangen
var vanskelig og overordentlig pinlig. Der var meget lidt blodigt Udflod
fra vagina og hæftige, nedtrængende Smerter, som om der skulde gaa
Noget fra hende. Svulsten syntes aldrig større end en anselig Citron.
Faa Dage efter og efter nogen Smerte afgik der en lille Klump affarvet
Fibrin, indesluttende noget iJterinepitei. Hun følte derefter stor Lettelse,
menses afgik med større Lethed, Svulsten bag uterus begyndte at for-
mindskes, og hun kom sig hurtig.

Hvad der i de omtalte Tilfælde i bøj Grad lettede Dia-
gDOseu, er dea Oinslæodighed, al man havde fuidslændig
Kendskab til Fødselsvejcns Tilstand, før Sygdommen op«
traadte. Samtidig med, at Symptomerne begyndte at op*
træde, kunde Svulsten ved Siden af uterus paavises, og her-
ved lededes Tanken strax hen paa hæmatocele. Ti en plud-

453

MUg paa dette Sted og under saadanne Symptomer optraadt
Svulst kau ikke »kjldes anden Aarsag. Rigtig nok kan ved
en pludselig Dislokation af uterus fortil eller bagtil dennes
fundus danne en Svulst, som ikke existerede far ; vmm der
behøves kun ringe Øvelse til at adskille en saadan Udfyld-
ning fra et hæmatocele. Fundus er mindre, haardere, mere
bevægelig og mere begrænset; endelig vil Brugen af Uterin-
sonden Ijærne enhver Tvivl. Dersom en anden Svulst, f. Ex.
en Ovariesvulst eller et subperitonæalt UterinQbrom, pludse-
lig trsragtes ind i fossa Douglassi eller f.^vesico-uterina,
maatte dette fremkalde ganske anderledes udtalte Symptomer.
Et Uterinflbrom er langt haardere end et hæmatocele og
eo Ovariesvulst mere begrænset og bevægelig. Ved celiuli-
tis og peritonitis kan der dannes Svulster, som kunne for-
vexles med hæmatocele; men om end selve Betændelsen op-
staar lige saa pludselig som ved hæmatocele, opstaar dog
ikke den ved Betændelsen foranledigede Svulst saa hurtig
som et hæmatocele. Desuden er cellulitis ikke ledsaget af
en saa pludselig og hæftig Smerte, og Svulsten er altid først
beliggende til den ene eller den anden Side, i eller ved
lig. latum, medens den ved hæmatocele ligger enten
foran elier bagved uterus, hyppigst det sidste. Ved cellu-
litis er Svulsten fastere og mere svampet; ved hæmatocele
er den elastisk og næsten fluktuerende. Diagnosen mellem
hæmatocele og peritonitis i Bækkenet er ikke i den Grad
sikker; der er Betændelse i hægge Tilfælde, og de ligne
hinanden i Henseende til den pludselig indtrædende, betyde«
lige Smerte. Dersom Sygdommen udbryder under en Men-
struationsperiode, ville de ogsaa ligne hinanden med Hensyn
til Menstruationens delvise eller fuldstændige Undertrykkelse;
men ved sædvanlige Tilfælde af peritonitis i Bækkenet er
Smerten sikkert ikke saa alvorlig som ved hæmatocele og
er ikke ledsaget af noget Symptom paa Kollaps, Mathed
eller Kræftetab eller af Tegn paa indvendig Blødnings Des-
uden indtræder den Svulst, der opstaar som Følge af peri-
tonitisj langt mere snigende, er langt mindre, fastere i Kon-
sistens og uden Fluktuation eller Elasticitet.

Det vil altsaa i de fleste Tilfælde være muligt at naa
til en rigtig Diagnose, hvor man har haft Lejlighed til Un-
dersøgelse, før Sygdommen indtraf. Jd alvorligere Tilfældet
og jo større Mængden af udtraadt Blod er, desto lettere bli-
ver Diagnosen. I de to første af de meddelte Tilfælde var
Vanskeligheden saaledes kun ringe. Det er navnlig ved de
lettere Former, at Vanskeligheden voxer, og det er navnlig

454

i saadaDne Tilfælde, at Patienten først kommer til Unders
gelse under eller nogen Tid efter Anfaldet. Man maa da
særlig agte paa Sygehistorien ; dersom Symptomerne ere
opstaaede efter en Fødsel eller Abort, taler dette for peri*
tonitis og mod hæmatocele, fordi denne sidste Sygdom er
saa langt sjældnere end peritonitis efter en Fødsel.

Dersom Sygdommen ikke staar i Forbindeise med en
Fødsel, er den muligvis indtraadt under en Menstruation
eller paa den Tid, da Menstruationen væntedes. Man niaa
da være forsigtigere med sin Diagnose: dersom Sympto-
merne ere optraadte under Menstruationen efter et pludse-
ligt Opbør af Blødningen og dette falder sammen med Smerte
og Febertilfælde, vil der være mere, der taler for peritonitis
eller cellulitis end for hæmatocele. Dersom paa den anden
Side Menstruationen vænles, men der ikke indflnder sig
Biødoing, hvorimod der i dens Sted optræder pludselig og
hæftig Smerte, ledsaget af mere eller mindre udtalte Tega
paa Kollaps eller med Tegn paa en indre Læsion, vilde dette
snarere tale for hæmatocele end for peritonitis eller cella-
litis. Dette slog i det Mindste til i fire Tilfælde, i hvilke
Forf. paavlste Tilstedeværelsen af hæmatocele ved Punktur;
i tre andre Tilfælde, hvis Forløb ledede til den samme Dia-
gnose, var Symptomernes Rækkefølge den samme.

Dersom endelig Anfaldet indtræder uafhængigt af Svan-
gerskab eller Menstruation, maa Diagnosen hælde endnu
mere til Gunst for hæmatocele, fordi peritonitis i Bækkenet
og cellulitis vist nok i alle Tilfælde ere knyttede til Køns-
organernes Funktion, hvorimod der 6ndes Former af hæma-
tocele, som ere af travmatisk Oprindelse og ikke nødven-
digvis ere bundne til Livmoderens eller Æggestokkenes
Funktioner. Dersom altsaa Symptomer af den omtalte Art
indflnde sig pludselig i Mellemrummet mellem to Menstrna-
tionsperioder, er der stærk Sandsynlighed for en intraperi-
tonæal . Hæmorragi.

Med Hensyn til Maaden, hvorpaa hæmatocele opstltar,
har der hidtil været en stor Mængde forskellige Meninger.
Bernutz opstiller 5 Slags Tilfælde, af hvilke den ene at-
ter har fire Underafdelinger; han tager ikke Hensyn til de
Tilfælde, der ere forbundne med Eitrauterinsvangerskab,
Rob. Barnes opstiller fire Grupper, af hvilke en er delt i
fem, ogsaa uden at tage Tilfældene ved Eitrauterinsvanger-
skab med. Tilt antager sex Slags Tilfælde, Graily He-
witt otte. Saadanne Inddelinger, af hvilke mange ikke have
noget klinisk Værd, saa meget mindre som det er ganske

455

umuligt at diagoosticere. dem ved Sygesængen, — og ikke
faa af dem ende Bja^Ident eller aldrig med Døden, — ere
blot vildledende og fremkalde Forvexliog. Ti hvor er det
muligt at diagnosticere et hæmatocele, fremkaldt ved Ruptur
af en Uterinvene, fra et, der skyldes BrislDingen af en
Graafsk Follikel eller enRuptur af et Ovarie? Forf. foreslaar
hellere at antage en fysiologisk end en blot auatomisk Ind-
deling. I én Gruppe kan der da samles alle de Tilfælde, i
hvilke hæmatocele er dannet ved Udstrømning af Blod fra
uterus gennem' tubæ paa Grund af Forstyrrelser i iUenstrua*
tions- eller Fødselsmekanismen; de danne en skarpt udtalt
Gruppe, og der er ingen Grund til Underafdelinger. De
andre Former af hæmatocele ere alle knyttede til en orga-
nisk Læsion og uden direkte Forbindelse med Uterinfunk-
tionerne. Fra denne Inddeling ere med Forsæt alle Tilfælde,
som skyldes Extrauterinsvaogerskab, udelukkede, fordi de
danne en særlig Gruppe for sig; og naar Tilstedeværelsen
af abnormt Svangerskab er en Kendsgerning, er det til-
strækkeligt til ikke at henføre Tilfældet til samme Kategori
som almindeligt hæmatocele.

Det har for Mange været vanskeligt at tænke sig, at
der gennem den smalle tuba Fallopii skulde kunne udtræde
en tilstrækkelig Mængde Blod eller Menstruationsvædske i
Bughulen til at danne et hæmatocele. Sligt er naturligvis
ikke muligt, naar Kønsorganerne ere i normal Tilstand. Men
der kan ikke være nogen Tvivl om, at tubæ Fallopii ere let
udvidelige; ti den Egenskab have alle erektile Væv, og de
ere i ganske særlig Grad erektile. Der roaa være en be-
tydelig Udvidning af uterus tilstede, inden dens ladbold
tvinges ind i tuba Fallopii ; men derefter vil det let vedblive,
at tage denne Vej. De krampagtige Smerter i Hypogastriet,
som vare saa fremtrædende i det første af de af Forf. med-
delte Tilfælde, kunne antages fremkaldte ved uteri vedhol-
dende Anstrængelse for at uddrive sit Indhold efter den
første Retention, og det var først, da den næste Menstrua-
tionsperiode indtraadte, at tubæ Fallopii gave efter for det
forøgede Tryk, saa at Vædsken strømmede ud i Bugbulen,
hvorved der fremkaldles en pludselig og alvorlig Forværrelse
af Symptomerne. Med denne Forklaring af de Fænomener,
som gik umiddelbart forud for Anfaldet, synes det at være
et fuldkommen typisk Exempel paa en af de alvorligere. For-
mer af hæmatocele som Følge af Menstrualioosforslyrrelse.
Det andet Tilfælde synes derimod at frembyde nogle Ejen-
dommeligheder for den anden Klasse, de organiske Læsio-

456

ner. Efter ei Fald led PaUenteo i sei MaaDeder af mere
eller mindre stadige Smerter i Bækkenet; derefter vækkedes
hun pludselig af sin Søvn ved stærk Smerte i fly^røgaslrlet,
— paa en eller anden Maade bar Blodet banet sig Vej, an*
den Forklaring er ikke mulig, — og derefter svulmede i
Løbet af meget kort Tid Underlivet op paa Grund af Dd->
trædning af Blod i Bughulen. Dette korte Overblik over
Sygehistorien er tilstrækkeligt til at forklare Tilfældets Forløb.

Med Hensyn til Behandlingen vil man se, at det eneste
omtvistelige Punkt er Ønskeligheden af at aabne Svulsten
for at Qærne det udtraadte Blod. Dersom man ikke gør
delte Skridt, maa man udelukkende stolo paa Absorptionen;
og Behandlingen bestaar da i at befordre denne Proces saa
meget som mulig. Det behøver næppe at siges, at dette
Spørgsmaal kun kommer i Betragtning i de Tilfælde, i hvilke
Mængden af udlraadt Blod er betydelig; der er Tilfælde,
hvor man aldeles ikke kan være i Tvivl om, hvad Vej man
skal slaa ind paa. Dersom f. Ei. Bækkensvulsten er saa
begrænset, at den kun indlager den forreste eller den ba-
geste recessus peritonæi og ikke foranlediger synderlig For-
skydning af uterus fortil eller bagtil eller rager kendelig op
over Bækkenranden, er der aldrig Tale om noget kirurgisk
Indgreb. Dersom paa den anden Side Svulsten er saa be-
tydelig, at uterus er trængt over mod os pubis eller os sa-
crum og baade besværer Vandladningen og Stolgangen, aie-
dens Svulsten til samme Tid rager betydelig op over Bæk-
kenranden, kan der ikke være nogen Tvivl om, at der be-
høves kirurgisk Hjælp; ti i modsat Fald vil enten den Syge
dø eller der vil af sig selv ske en Ruptur, hvilket ikke altid
er uden Fare: sker Bristningen ind i Bughulen, vil den
foranledige en dødelig peritonitis.

Men imellem disse to Yderligheder ligger det store
Flertal af Tilfælde, som komme under Behandling, og da
bliver Spørgsmaalet om Punktur eller ikke Punktur af in-
teresse. Spørgsmaalet bliver da ikke saa meget om, hvilken
Fremgangsmaade der er mere eller mindre farlig, da over-
hovedet Dødeligbeden i disse Tilfælde ikke er meget stor,
men om, hvilken af de to Behandlingsmaader, den exspek-
terende eller den operative, der mest er tjænlig for den
Syges fremlidige Belbred og Kræfter, efter at de første akute
Symptomer ere overstauede. Tidligere hældede Forf. især
til den exspekterende Metode; det forekom ham saa afskræk-
kende at aabne en Svulst, som man vidste bestod udeluk-
kende af Blod; heller ikke nu vilde han let lade sig be-

467

stenmie dertil. Men paa den aoden Side lærte Erfariogeo,
al Tilfælde, der behandledes saaledes, gik langt burtigere
end de, der overlodes til aig selv-; desuden er Operationea
kun at betragte som en Understøttelse af Naturen paa den
bedst mulige Maade« I Virkeligheden vil et alvorligt Tilfældes
som fordrer Brugen af Trokar , gaa langt hurtigere end et
meget mindre alvorligt Tilfælde, som er overladt til Naturens
frugtesløse eller kun lidet bensigtssvarende Ånstrængelser.
Forf* har set et saadant Tilfælde med et i Maaneder forhalet
Forløb, som kun for saa vidt er endt med Helbredelse, som
der efterlodes en baard Masse ved Siden af uterus, der ikke
kunde Qærnes ved nogen Behandling, var en Kilde til sta-
digt Ildebefindende og i Tilfælde af Svangerskab vilde med-
føre Fare. - Det er ikke let at godtgøre dette ad statistisk
Vej, da der ikke kan samles noget stort Antal Tilfælde, og
desuden har det hidtil været Regel kun at tage sin Tilflugt
til operative Indgreb i Tilfælde, hvor der kun var lidet Valg.
Dog kan man hos Bernutz finde nogen Bekræftelse paa
den af Forf. forfægtede Anskuelse; ti medens der af 25 Til-
fælde, i hvilke Blodet blev udtømt, enten kunstig ved Punk-
tur eller ved Naturens egen Hjælp, helbrededes 14 elter 56
pCt. og døde 11, helbrededes der blandt 37 Tilfælde, i hvilke
Blodet ikke udtømtes, kun 4 eller omtrent 11 pGt., og 33
døde. Vel maa det indrømmes, at i nogle af disse Tilfælde
Døden indtraadte saa hurtig, at der ikke var Tid til nogen
Operation; men ogsaa naar man ser bort derfra, vil man
finde, at Bernutz*s Uvilje mod operative Indgreb ved hæ-
matocele ikke er støttet ved hans egen Statistik. Det viser
sig nemlig da, at i 19 Tilfælde, i hvilke der enten var sket
Operation eller Ruptur, helbrededes 16 og 3 døde, medens
der af 11, hos hvilke noget Saadant ikke fandt Sted, døde
9 og kun helbrededes 2.

Det er efter disse Kendsgerninger vist nok umuligt at
nægte, at den hidtil anbefalede Fremgangsmaade, at overlade
disse Tilfælde til Naturen i Haab om, at Blodet skal absor-
beres, og blot at befordre denne Proces ved roligt Leje,
varme Omslag, stimulerende Lægemidler, Opium, Merkur,
lokale Blodudtømmelser o. s. v. , er aldeles stridende mod
Erfaringen, og at man snarere bør betragte det udtraadte
Blod som et fremn>ed Legeme, man maa søge at Qærne
hurtigst muligt ved Tapning. Man maa lægge Mærke til, at
i næsten alle Tlltælde, i hvilke Blodet er blevet udtømt en-
ten kunstig eller ved Ruptur, har det allerede været i Be-
greb med at undergås Dekomposition, vistnok et Tegn paa.

468

at der er begyndt en DestmktionsproceB, som sluttelig vilde
have ført til Ruptur. Vi ere da ikke blot berettigede til at
gribe ind, men forpligtede dertil for at befri Patienten for
et skadeligt Stof, som i en Region, der byder saa megen
Anledning til Absorption, kan blive en Kilde til stor Fare
og for Alvor true Livet.

Det er, som allerede bemærket, ikke Forfatterens Me-
ning at anbefale Punktur i alle Tilfælde. Den bør heller
Ikke udføres for tidlig; man maa sikkert lade nogen Tid gaa
efter det første Anfald, for at der kan begynde en Indkaps-
lingsproces. Bvor naar man skal gribe ind, maa meget af*
hænge af Omstændighederne og af, hvor stor Nøden er;
men med mindre denne er truende, raader Forf. til i det
Mindste at vænte en Maaned, efter hvilken Tid det vil være
til Fordel for den Syge og en hurtig og fuldstændig Afslut-
ning af Kuren at operere saa snart som muligt.

Med Bensyn til Stedet, hvor Tapningen bør foretages,
foretrækker Forf. i Regleji at gøre_den_4ifir_cfictum. Under-
tiden er derrlnlet Valg, ~l&rdi Blæren dækker hele Vaginal-
siden af Svulsten, som i et af Forfatterens Tilfælde; men
desuden synes det udtraadte Blod altid mere tilgængeligt fra
rectum, da dets Leje sædvanlig, skønt ikke altid, er retro-
uterint. findelig er det en Kendsgerning, at i de Tilfælde,
1 hvilke der indtræder en spontan Ruptur, sker denne langt
sjældnere per vaginam end per rectum, som altsaa synes
den af Naturen antydede Vej.

Naar man foretager Operationen, maa man passe paa
at støde Trokaren dybt nok ind; i to af Forfatterens Til-
fælde blev den første Tapning uden Resultat, og han har
ingen Tvivl om, at Grunden laa i, at han ikke var trængt
dybt nok ind. Maaske kan der i Omkredsen af det ud-
traadte Blod findes et koaguleret Lag, som først maa pas-
seres. Dersom altsaa Tilfældet egner sig til Tapning, maa
man ikke lade sig afskrække fra at føre Trokaren tilstrække-
lig dybt ind.

' Dfdsfkld. Læge ved Frederiksberg KommoDes Hospital Immannel
Se hi ød te, Professor, R., forhen Badelasge paa Før, er efter længere
Tids Svagelighed (angina pectoris) afgaaet ved Døden d. 12te December.

459

8«kk«rh«l4Uge Pragter rmh Bestaidicl af ]HA1letike^

■es IK»i

Af Apoteker May et (l'an. méd. 1873, Nr. 130).

Forf. , der tidligere har offentliggjort en Række analytiBke UDdersø-
gelser af visse melstofholdige Fødemidler, som efter hans Formening
uden synderlig Ulæmpe kunne tilstaas Diabetikere, har fuldstændiggjort
Rækken ved at bestemme Sukkermængden i en Del spiselige Frugter:
Vel Téd man (Buignet, Journ. de pharm. et de chimle, 1861), at alle
Fragter med Undtagelse af Kirsebær,- Ribs, Druer og Figen indeholde
saa Tel Rørsukker som Druesukker; men med Hensyn til Sukkersygen
er dette Forhold uden Betydning, eftersom det endelige Resultat bliver
det samme, hvilken Sukkerart Diabetikeren end fortærer; derfor har Forf.
bestemt Snkkermængden i de forskellige Frugter ved først at omdanne
det tilstedeværende Rørsukker til Druesukker og derpaa -benytte den
Fehlingske Vædske. Resultaterne ere for saa vidt noget usikre, som
Luftens Varme og Fugtighed i den Aarstld, der gaar forud for Frugter-
nes Modning, iklie ere uden Indflydelse paa Sukkerholdigheden; men da
Forf. og hans Søn, der ligeledes er Farmacevt, have gentaget Forsøgene
mange Gange og 1 flere Aar, antager han, at de Middeltal, han anfører,
komme Sandheden meget nær.

I Abrikoser er Sukkermængden 11, oopGt. En middelstor A.

(0,17M. i Omkreds)
vejer' (uden Sten)
80 Gramm.
Kødet af 33 Kirse-
bær vejer 100 Gr.
Kedet af 25 store
Bær V. 100 Gr.
25 middelet. Bær
veje 100 Gramm.
£n god Spiseske-
fuld er 18 Jord-
bær; 5 saadanne
Skefulde V. 100 Gr.

- engelske Kirsebær

- sure

- engelske Jordbær

- Mark*Jordbær

16,00 —

10,16 —

12,00 —
9,00 —

- Jordbær des quatre
salsons

- Hindbær

9,« -

10,00 —

- Figen fra 1871

- — — 1873

- tørre Figen fra Syden -

- hvide Ribs

15,00 —

8,«6 —

71,00 —

8,00 —

En Spiseskefuld er
12 Bær; 5 Skefulde
veje 100 Gramm.
30 Hindbær (uden
Bægere) V. 100 Gr.
En middelstor Fi-
gen V. 80 Gramm.
Af de opgivne Tal
kan sluttes, atikke
biot Aarstid, men
ogsaa Arten er af
væsentlig Betyd-
ning.

16 Klaser (»160
Bær) V. 100 Gr.

460

1 røde Ribs

- Stikkelsbær

- Meloner

- Appels! aer

- Sommerpærer (Belle

de Bruxelles)

- Pærer (duchesse)

- — (d'Aogleterre)

- Ferskener

Sakåermængden 7,80 pCt. 20 Klater (omtr.

160Bær)Y.100Gr.

- Æbler (Reinette da

Canada)

- — (Reinette blancbe) -

- Blommer (de Monsieur) -

- — (de relne Claude) -

- Prunlleer, tørre,

- — , kogte uden Saft, -

Druer, hylde,

— , sorte, des vignes,

— , tørre, fra Mistbænk,

8,76 —

10 store Bær veje

100 Gramm.

7^-

En middelstor Skive

▼ejer 150 Gramm.

10,00 —

En A. af 0,tt M. i

Omkreds Y.l 50 Gr.

•

7,70 —

En P. af 0,26 M. 1

Omkreds v.l 85 Gr.

6^ —

En P. af 0,» M. i

Omkreds V. 180 Gr.

6.60 —

En P. af 0,18 M. i

Omkreds T. 92 Gr.

10,60 —

En F. de Montreail

10,80

7,70

12,60

16.00
42,00
22,60

15,60

16,00
76,00

af 0,38 M. Omkreds
▼ejer 200 Gramm.,
Stenen medregnet
En middelstor F. af
0,17 M. Omkreds ▼.
80 Gr. og 75 Gr.
uden Steo.

Et Æ. af 0.a8 M. i
Omkreds y.l 70 Gr.
Et Æ. af 0,» M. i
Onnkredsy. 160Gr.

S til 4 ▼. 100 Gr.

14 til 15 y. lOOGr.

12 yeje 100 Gr.

Under Kognlngea

har Vandet Qær-

net det Halve af

Sukkeret.

45tll50D.y. lOOGr

40til45D.y. lOOGr

125 D. y. 100 Gr.

Heraf fremgaar, at enkelte Frugter (Figen, Druer, nogle Slags Kirse-
bær og Blommer), især i tørret Tilstand, indeholde saa meget Sukker,
at de kun med stor Forsigtighed bør tilstaas Diabetikere, men at de (leste
kun indeholde omtr. 10 pCt Naar man med Du rand- Fardel anta-
ger, at Diabetikeren 1 Almindelighed udtømmer mellem 80 og 160 Gram-
mer Sukker daglig, vilde lOOGrammer daglig af en af disse sidste Frug-
ter næppe kunne formodes at udøve nogen synderlig skadelig Indflydelse
paa Sygdomroens Gang.

461

Pn Udludet.

Den tjske løn Tak 1 Krigen 1870 eg 1871. Som Direktør for det
preastiske statistiske Bareau bar Dr. Engel i Berlin i et større Arbejde
(Die Verluste der dentschen Arméen im Kr i ege 1870 u. 1871. Berlin 1872),
hvoraf Dr. Edholm i •Hyglea* (Oktbr. 1873) har givet et Udtog, som
her benyttes, kannet samle og ordne det uhyre store Antal Beretninger,
der ere leverede om Armeens Tab under den sidste Krig. Heie denne
Yidtiøftige statistiske Opgøreise af. Tabene synes at Tære affattet med
overordentlig stor Flid og Skønsomhed, uden at dog derfor hans Arbejde,
der udgør 304 Sider og 7 grafiske Tabeller , har antaget altfor store
Dimensioner.

Forfatteren har leveret særskilte, detaillerede Redegørelser dels for
de Tab, der bave været en Følge af Slagene, dels for de Tab, der ere
forvoldte ved Sygdom.

Tab som Følge af Slagene. Hele den tyske Krigsmagt, Flaa-
den deri indbefattet, talte under de 7 Maaneder, Krigen mod Frankerig
egentlig varede, 112386 Saarede [4956 Officerer og 107381 Soldater].
Af disse bleve 7402 tilbage og helbredtes ved den Hærstyrke, hvortil de
hørte, og 17325 vendte helbredte tilbage fra Lasaretterne til de mobile
Tropper. Sdje preussiske og 1ste bajerske Armekorps synes at have lidt
de største Tab, over 33 Procent, dernæst Garden og 5te Armekorps,
20—25 Procent. Flere Regimenter bave 1 Døde og Saarede mistet deres
halve Styrke; den største Dødsprocent fremviste forholdsvis 16d% Inran-
teriregiment med 378 Døde paa Valpladsen og 201 Døde af deres Saar,
tilsammen 579, hvoraf 25 Officerer.

1 Føige de skildrede Træfninger har Infanteriet talt forholdsvis de
største Tab ved Slagene. Officererne have i Forhold til deres hele An-
tal haft 3 Gange saa mange Døde og dobbelt saa mange Saarede som
Underbefalingsmændene og Soldaterne. Stabsofficererne synes at have
været udsatte mest af alle. Dødsprocenteo var følgende:

Generaler

Stabsofncerer

Kaptejner

Løjtnanter. ,

Læger

Embedsmænd

Underofficerer og Soldater.

Summa . .

Døde.

Paa Valplad-
sen eller in-
den 24 Timers
Forløb.

181

770

16539

Af deres Saar
— til Slut-
ningen af
Maj 1871.

Procentantallet
af Døde som
Følge' af Kamp.

17570

154

435

10050

10707

11,28

26,M

22,33
25,33

1,10
14,3t

I det Hele kæmpede de tyske Hære fra den 1ste Avgust 1870 til
den 15de Februar 1871 i ikke mindre end 1599 større eller mindre Ba-

462

taljer og Sammenstød, bvoraf 78 Feltslag. De blodigste Tsre utvlTlsomt
følgende:

Tab.

Døde.

I Alt.

Offi-
cerer.

Mand-
skab.

6te ATg. 1870 Worth

6te — — Saarbrflcken . . .

16de — — VIonvllle

18de — — GraTelotte ....

Iste Sept. — Sedan

Under Belejringen af Paris. . .

— — - MeU ....

— — - Belfort. • .

— — - Strassboarg

10530
4866

14820

20577
9032

11563

5843

1500

889

439

195

581

819

422*

480

193

132

198

292

118

140

1496

'801

3091

4157

1519

1860

974

244

158

Samtlige under Krigen i Hæren indtrnfne Dødsfald udgjorde 40881
eller 2,08 pro mille af Tysklands hele mandUge Befolkning I Aaret 1871.
De specielle Dødsa årsager vare:

1. Ydre Vold:

Faldne 1 Kampen 17572

Døde af deres Saar 10710

Ulykkelige Hændelser 316

Sqi^mord 30

70,03 Procent af alle de Døde.

28628.

2. Indre akute Sygdomme:

Blodgang 2000 \

Tyfns « 6965 i

Gastrisk Feber 195 \

. 26,40 Procent af alle de

Kopper 26 t

^ Døde.

Inflammation af Aandedrætsorganerne 500

Andre Indvortes akute Sygdomme 521 J

10406.

3. Indvortes kroniske Sygdomme 788 (deriblandt af LuogesTindeot
529).

4. Pludselige Sygdomstilfælde 94.

5. Uangivne Sygdomme 556, uanglvne Dødsaarsager 419.

De ved Kamp indtrufne Dødsfald vare saaledes 28282, medens samt-
lige Dødsfald ved Sygdom vare 12263.

Tab, forvoldte ved Sygdom. Hvad Troppernes Sundhedsfor-
hold angaar, har Krigen 1870—71 1 Sammenligning med den foregaaende
Krig vist et overordentlig gunstigt Resultat 1 Krigen 1866 mistede
saaledes Preussen og dets Allierede 10877. Døde, hvoraf 40 Procent ved
Kamp og 39 Procent ved Sygdom, eller relativt dobbelt saa mange som
i den sidste Krig. Alene epidemiske Sygdomme, som Kolera og Tyfns,
bortreve under det korte Felttog 1 1866 6472 Mand.

Adskillige Troppeafdelinger synes at have været specielt hjemsøgte
af indre akute Sygdomme, særlig Hæren foran Metx, som i September
og Oktober mistede 829 af Blodgang og 1328 af Tyfus, medens samti-
digt omtrent 1000 Mand faldt I Kampene. September og endnu mere
Oktober Maaned vare 1 sanitær Henseende de ugunstigste for de tyske
Hære.

463

Procentantallet af de Syge, der døde. yar:

Avg, Sept. Okt Nov. Dec. Jan. Febr^Maj.'

Blodgang 4,67 34,w 34,04 15,88 4,97 2,74 3,80

Tyfns 0,86 11,08 27,88 19,50 12,44 8,58 15,88.

Dødsprocenten af dem, der bleve ayge i Lebet af Krigen, ndgjorde 28,9s.

Medens de Indvortes akute Sygdommes Anlal stedse formindskedes
imod Krigens Slutning, tiltoge samtidig de indvortes kroniske Sygdoms-
tllfeelde og naaede deres maximum i Perloden Febrnar— Maj 1871. —
Alene Kopperne viste en med de kroniske Sygdomme parallel Stigen,
hvilket havde sin Grund I de tyske Troppers Udbredelse I Frankerig,
hvor denne Sygdom herskede epidemisk, imidlertid indtraf der dog kun
faa Tllfæide af denne Art, og de udgjorde kun 0,6i Procent af alle Døds-
faldene og 2,08 Procent af samtlige Sygdomstilfælde. Betændelse I Aande*
drætsorganerne talte de fleste Dødsfald i Oktober og Januar, og dette
stod i Forbindelse med Sydarmeens anstrængende Marcher, specielt ved
General Werders Korps.

Det er værd at lægge Mærke til, at Kavallerlet har været udsat om
ikke for den meste, saa dog for den sværeste og farligste Skade, samt
at i Følge Tabellerne Sandsynligheden for at blive ramt i Slaget om-
trent er lige stor for Kavalleri- og Artillerionicererne, men større for
bægge disse Yaabenarter end for Infanteriofflcererne.

AX Tropperne var som ovenfor sagt Infanteriet mest ndsat for den
Qendtlige lid, og de heraf følgende Dødsaarsager vare derfor langt tal-
rigere end de, der opstøde som Følge af Indvortes akute Sygdomme ; for
Kavallerlets Vedkommende vare de ydre og de indre Dødsaarsager om-
trent Uge; hvad derimod Pionererne og Trænet angaar, da vare de Døds-
fald, der foranledigedes af akute Sygdomme, de langt overvejende.

Tabene ved ydre Vold, iGefechtsverluste«, lober blandt Officererne
op til 67,84 p. M. af Totalantallet, medens dette Tal blandt de Menige er
31.17 p. M.; med Hensyn tii Tabene ved Sygdom er Forholdet derimod
det omvendte, nemlig 8,86 p. H. blandt Officererne og 13,84 p. M. blandt
de Menige.

. Under Rubriken •Savnede* forekom der endnu 4009, hvoriblandt 3
Officerer (1 Preusser og 2 Bajere).

En historisk Beretning over Krigstlldragelserne fra Krigserklæringen
til den endelige Fredsslutning og et bibliografisk Bilag over den fransk-
tyske Krigs Llteratur danne Slutningen paa Dr. fingels fortjænstfulde
Arbejde.

Ægyptisk latiidskrlft. Prof. Eb en fraLeipsIg er (•Allg. med. Centr.-
Ztg.*) under et Ophold i Ægypten for nylig kommen i Besiddelse af et
Oidtlds-Haandskrift, som omhandler den ægyptiske Lægevidenskab i dens
Helhed, og hvoraf 9 Blade angaa Øjets Sygdomme, til hvilke Ægypterne
havde mere Kendskab end noget andet af Oldtidens Folkeslag. Det er
skrevet med den ældste Slags Hieroglyfer og antages at være omtrent
3400 Aar gammelt Paa de 110 Blade, hvoraf Værket bestaar, mangler
der ikke et eneste Bogstav.

Nedaættelse. Cand. med. k chir. Rftsmus Nielsen agter tii Januar
n. A. at nedsætte sig i Frederiksborg.

464

I FBlge Meddelelse fra Sladslægen ere i Ugen fra Onad.
d. 10de Uecbr. til Tirad. d. 16de Decbr. 1873 (bægge ioU.)
anmieldte fra Lægerne i KøbeDhavri i Alt 551 Sygdomatil«
følde; deraf af epidemiske Sygdomme 420, nemlig:

Bdro in

Brystkatarr . .
Lungebetændelse
Halsbetændelse »
Faaresyge . .
Kighoste . . .
Revmatisk Feber
Mæslinger . .
Kopper . • .
Skaalkopper * •
Skarlagensfeber .
Eoldfeber . . •
Gastrisk og tyfoid t
Blodgang . . .
Diarré. . • .
Kolerine . • .
Strubehoste • .
Dlphtheritis . .
Ansigts- og anden Van-
drerosen . .
Barselfeber . .
Skørbug • • .

SO
il
23

9
3

In.
57
13
22

4
1

18
2

4
2

tv V

■

3
3

5-< owier < Iv.

34
2
3

■

/
1

•

6
2
3
5

12
2
2

167
32
69

1!^

.23

7
6
9

15
2

ia3 136 ^2

420

Af de ovennævnte epii^emlske Sypdomme ere de fleste Tilfælde
forekomne i: Borgergade, Vesterbrogade og Nørrebrogade; relativt i Kor-
bold tfl Folkemænsden derimod i: Blegdamsstræde (1,67. pCt), Tømrer-
gade (0,T7) og Havnegade (0,75).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældtr Halsbetændelse 2, gastrisk Feber 2 og Ansigtsrosen 2 ;
samt desuden: Gonorré 1 og veneriske Saar 1 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 47, veneriske Saar 35, konstitu-
tionel Syfilis 9, Fnat 8, blenn. Øjebelændelse 6'. Zona 7, Nældefeber 5,
Influenza 2, Stomatitis 2, qjærDebetændeise2« Underlivsbetændelse 1 og
Erytemer ^Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 120 Læger.

c. A. Raitiels PorUff. Klanc« Ldboi Bostrykkeri.

■•bmihank H. 27« iMbr. M3t.

Ugeskrift for Læger.

S'i« Række xyi. Nr. 30.

Redigeret af Dr. P. frier«

Indhold: 0. I. fiifrsiif: ta ée( blhfialø PtrMd. ■•tier: låkrnfuit af Vnå i

Tarakaial«. Rje Ibgtr. DjiMrnii. Qandifli af freudt Ufuier i LoJlr^uu

. Ura (Mhiéil. Vtkam. OteTMln. OftKlifi tfiieattka Sjgh^tm i bbaiin.

ØM det kollegiale Forhdd.

Foredraget 1 Naatred Lageferenlogs Eftoraanmøde af O. M. G ler sin g.

M. B.l

Til Motto for, hvad jeg her vil meddele Dem, vil Jeg tage
l' et Par SætDinger af en Artikel om en Medicioalreform, som

vi i disse Dage vist alle med Interesse have læst i Uge-
skriftet S. 195: .
^[ «Cn ganske lille Smule Sammenhold og en virkelig Fa-

ir- lelse af, hvad Lsgen skylder ikke blot sin Kunst og sig selv,

men ogsaa Publikum, vil øjeblikkeligt forandre Lægens Stil-
ling til det Bedre ■ — og senere:
'I. «lngen har Lov til at undervurdere sit Arbejde; ti der-

ved skader han ikke blot sig selv, men ogsaa det Publikum,
han arbejder for.« (aU. f. L.» S. 195).

Det fra Middelalderen stammende Lavs- og Gildesvæ-
øen, som i siti Tid har gavnet Samfundet meget, er i de
sidste 20 Aar saa at sige forsvundet; men paa Bunden af
Gildeslavene laa dog en Tanke, som er fuldkommen rigtig:
at de af SamTandets Medlemmer, som have samme Livs-
gerning og samme Interesser, vinde en fastere og mere

341« KcU« 16d« Bd.

466

agtet Stilling ved at slutte sig sammen til gensidig Oplys-
ning og til visse Regler for deres Virksomhed, end om hver
enkelt ganske gaar efter eget Tykke. Det gaar med denne
Tanke som med enhver auden , hvori der er nogen Sand-
hed, at den gør sig gældende under de forskelligste Forhold,
om end under nye Former, — og nu, de gamle Lav ere
opløste, træder den frem i vor Tids mangfoldige og forskel-
ligartede Foreninger og Selskaber.

Blandt os har den samme Tanke ogsaa'i de senere De-
cennier begyndt at virke til Foreninger i forskellige Retnin-
ger, dels i Retning af vor Kunst og Videnskab, dels i ren
økonomisk Retning, en Retning, som, hvad nu end enkelte
ophøjede Idealister derom ville mene, er fuldt berettiget,
naar den kun holdes indenfor visse Grænser og ikke paa-
lægger den enkelte nogen egentlig Tvang. Men der er en
tredje Retning, som har en stor og væsentlig Betydning ikke
alene for os selv indbyrdes, men ogsaa for vor hele udvor-
tes Stilling, og som forekommer mig at trænge til at drages
frem og at klares, jeg mener den kollegiale, eller, som
den efter Nutidens Talebrug vel rettere skulde* hedde , den
interkollegiale.

Der gives nu vel Læger, som spørge: ^Hvad er kolle-
gialt«? i samme Forstand, soiii Pilatus spurgte: tBvad er
Sandhed«? — men Spørgsmaalet er heldigvis ikke saa van-
skeligt at besvare. «KolIegiaU er den Adfærd, som be-
ror paa Anvendelsen af det andet store Bud paa Lægers
Indbyrdes Forhold , — og den, som gør sig Flid for at
handle mod sin Kollega saaledes, som han under lignende
Forhold ønsker at behandles af ham, han vil nok i de aller-
fleste Tilfælde handle kollegialt, — om det end ikke kan
væntes, at dette altid skal blive anerkendt fra den anden
Side.

Om Rigtigheden af det kollegiale Begreb, som det her
er givet, ere vi maaske ikke uenige, — men at gennemføre
det i Livet, og i de enkelte Tilfælde, hvor forskellige For-
hold gøre deres Magt gældende, hvor snart Forfængelighed,
snart Fordel forblinde Øjet og saa mange Hensyn kunne
trække til forskellige Sider, er vlssellgt ofte en vanskelig Sag,
selv for den, som har tænkt alvorligt derover, og som selv
har gjort adskillige Erfaringer, endsige da for de yngre
Mænd, som begynde deres Virksomhed. Og naar der saa
endda kun var Tale om os selv, vilde Sagen jo ikke have
saa stor Betydning, — hvor meget end et virkeligt kollegialt
Forhold letter vor ofte besværlige Gerning og gør den

467

gavnligere baade for vore Syge og for os selv, — men det
maa ikke glemmes, at vor hele Stilling i Samfundet, baa4.e
den Agtelse, vi skulle nyde, og den Indflydelse, vi kunne
bave, væsentligt afhænger afdenMaade, hvorpaa vi stille os
til hinanden indbyrdes, den iVlaade, hvorpaa vi omgaas med
hinanden, hvorpaa vi omtale hinanden, — ja roaaske mangen
Gang mere herpaa, end paa vor egentlige Dygtighed og
Brugbarhed. Er dette nu saa, da turde det heller ikke være
spildt Umage at undersøge, om der ikke kunde findes nogle
almindelige Regler for det interkollegiale Lægeforhold, som
kunde have nogen praktisk , altsaa nogen virkelig Betydning
for Livet.

Efter disse almindeligere Bemærkninger ville vi gaa over
til at betragte Forholdet i det Enkelte og se deraf' at' ud-
drage nogle almindelige Regler for vort Samliv.

At Lægerne altid have været ef « genus irritabile«, —
des værre især i deres indbyrdes Forhold, — derpaa se vi jo
groteske Beviser nok ikke alene i Moliéres og Holbergs
Stykker, — og det var endda paa Tider, hvor enhver Læge
kunde bevæge sig nogenlunde frit uden overalt at løbe en
Kollega paa Ærmet. Med det i vore Dage stadigt voxende
Lægetal og den derved fremkaldte betydelige Konkurrence
forøges naturligt Lejligheden til smaa og større Rivninger
mere og mere; og desto nødvendigere bliver det derfor,
at enhver Læge nøje maa agte paa sig selv lige over for sin
.Kollega, baade med Hensyn til sin Adfærd og sine Ord.
Hvor meget Uagtsomhed i disse Henseender virker nedbry-
dende paa den Agtelse, vi dog alle ønske at bevare hos
vore Medmennesker, og uden hvilken vor Stilling bliver lidet
fornøjelig og tilfredsstillende, derpaa bave blandt Andet de
seneste Udtalelser i Rigsdagen afgivet nye Beviser. Ganske
vist er det ikke let altid at vogte paa sit Minespil og paa
sin Tunge, — men just derfor lyder Opfordringen saa me-
get alvorligere til enhver af os om at vogte herpaa, og
det saa meget mere, som der saare hyppigt findes Folk,
som endog gøre sig en Fornøjelse af at stifte Ufred blandt
Andre, og da fornemmeligt blandt Lægerne, netop fordi disse
mangen Gang ere overdrevent ømskinnede. Vel sandt, at
slige Folk ikke sky at digte og at pynte for at opnaa deres
Bensigt; men desto større Anledning er der til ikke at give
dem Noget at pynte paa. Den første interkollegiale Regel
turde derfor maaske lyde saaledes:

1. Vogt paa Din Tale og Din Adfærd, naarDu
taler om en Kollega, og ganske særdeles, naarDu

468

til en Syg kommer efter en Kollega, som Publi-
kum anser for Din Medbejler.

Det bændes undertiden, og maaske endda ikke saa
ganske sjældent, at en Læge, der tilkaldes som Kon so-
len t, inden en kort Frist fortrænger sin Kollega — notens
eller volens — og lader sig engagere som Husets faste
Læge. Nu gives der ganske vist Tilfælde, hvor den tilkaldte
Læge er uden Skyld i en saadan Begivenhed, hvor f. Ex.
en Familie har været taktløs eller fejg nok til at benytte en
saadan Lejlighed til at blive sin hidtil benyttede Læge kvit,

— men den foretrukne- Kollega kan dog aldrig undgaa den
Ubehagelighed at faa Skinnet imod sig. — En anset yngre
københavnsk Læge udtalte for nogen Tid siden lejlighegsvis,
at han og flere af bons Jævnaldrende vare enige om, at det
altid var urigtigt, baade lige over for den Syge og lige over
fbr dennes Læge, at modtage Engagement som Læge i et
Hus, hvor man nylig var bleven tilkaldt som Konsulent,

— og det var mig en Tiirredsstillelse at høre dette udtalt,
hvori jeg saa ganske samstemmer. At den tilsidesatte Kol-
lega med god Grund maa føle sig krænket ved en saadan
Lejlighed, er begribeligt, — at den Syge ikke derved kan
faa sin Agtelse for og Tillid til Kunstens Udøvere forøget,
selv om han øjeblikkeligt faar sit Ønske opfyldt, er Bæppe
tvivlsomt, lige saa lidt som at selv den retsindigste Kollega,
som har beholdt Valpladsen, ikke kan undgaa at faa Ud-
seende af at have handlet ukollegialt og selv at føle Tryk-
ket af en saadan Mistanke. Bør man altsaa forkaste en
saadan Adfærd, hvor meget mere gælder da dette, om No-
gen lader sig engagere som Læge i en Familie, hvor ban
tilfældigt er bleven tilkaldt i en Kollegas Forfald, det Tære
sig Sygdom eller midlertidig Bortrejse. Ville vi sammenfatte
dette i en Regel for vor Handlemaade, da maatte den lyde
saaledes :

2. Vi vægre os bestemt 1) ved at være fast
Læge i en Familie umiddelbart efter at være til-
kaldt somKonsulent, som ogsaa2) ved at vedblive
Behandlingen af en Syg, vi have tilset for en
Kollega, saa snart denne selv er kommen tilstede.

Det er nu vel muligt, at der kan være særegne Tilfælde,
hvor denne Regel Ikke strængt kan følges; men er man
først enig om det principielt Rigtige i Tanken, da vil Und-
tagelsen vist nok blive sjælden og næppe gøre Fortræd«
Vil en Familie have en anden Huslæge, da er den jo der-
til i sin gode Ret; men lad os ikke hjælpe den til at gøre

469

dette paa en underfundig Maade, hvoryed vi eaare let faa
Udseende af al have vsret villige {Vfedspillende i en Ko-
medie, som gaar ud over en Kollega, der mange Gange
kan være lige saa dygtig og liæderlig som den foretrukne,
og hos hvem der dog som oftest efterlades en KoUegiaU
Forholdet forstyrrende Braad.

Det 3dje Spørgsmaal, vi ville opkaste, er det: hvorledes
bør en som Konsulent tilkaldt Læge stille sig lige over
for sin Kollega? — Jeg har kendt Tider, hvor den som Kon-
sulent tilkaldte Læge ud^n videre overtog Ledelsen og Be-
handlingen, bestemte, hvor naar og hvor ofle han vilde mø-
des med sin Kollega o. s. v. ; — men paa den anden Side
har jeg kendt Tilfælde, hvor den Syges Læge strax trak sig
tilbage og endog vægrede Big ved at være tilstede ved den
første Konsultation, — uagtet Forholdet i hægge Tilfælde
ingenlunde var uvenligt* Intet af disse Tilfælde vil let komme
igen i vore Dage, om det end ikke kan uægtes, at der gives
Læger, der som Konsulenter kunne te sig helt fornemme
og — rent ud sagt — ganske opblæste. — At give i det
Enkelte gaaende Regler for dette Forhold lader sig nu imid-
lertid vanskeligt gere, saa meget mindre, som det ofte er
Miner og Gebærder, som her spille Hovedrollen. Hvor der
er nogen sand Velvilje tilstede, vil den dannede og natur-
lige Takt vide at træffe det Rette; men ganske i Alminde-
lighed kan man dog som 3dje Regel opstille:

3« At den tilkaldte Læge paa ingen Maade er
berettiget til at fortrænge sin Kollega fra hans
naturlige Plads som den, der leder Behandlingen,
at han ganske maa rette sig efter dennesBestem-
melse, om noget senere Møde ønskes o. s. v.^)

Hvor Familien har ønsket Tilkaldelsen af en anden
Læge, burde vi altid følge franske Lægers fixempel, at op-
tage et formeligt Dokument over Konsultationen, — og dette
vilde endnu mere være ønskeligt, hvor der er nogen væ-
sentlig Menlngsulighed mellem de to Læger med Bensyn til
Diagnose eller Behandling. Hvorledes den Syges Læge i
dette Tilfælde maatte have at handle, er naturligt afhængigt
af de tilstedeværende Omstændigheder; men det er min
Overbevisning, at den Syge eller dog den Syges Familie al-

1) Med en agtet Kollega er Forf. enig deri, at den tUkaldte Konsulent
i Almindelighed tielst bør foretage den første Undersøgelse o. s.y.
vf den Syges Tilstand alene og uforstyrret, — og saa først der-
efter fortiandle med sin Kollega,

470

drig turde lades i Uvidenhed om en slig Doverenssteinnielse
roellem Lægernes Anskuelser, og at det saa blev dens Sag
at afgøre, hvem den vilde vælge, om en tredje Læge, hvor
det var muligt, sl(ulde tilkaldes ell. desi. Hvor Lægerne
derimod ere enige i deres Opfattelse, kunde det maaske af
Mange anses for overflødigt, at et sligt Dokument optoges,
— men jeg skal ikke nægte, at jeg vilde anse det for gavn-
ligt baade for den Syge og for Lægerne, om det blev Skik,
at vore Konsultationer bleve optagne skriftligt, — jeg tror,
at dette baade vilde være ønskeligt og godt. Som 4de Re-
gel vilde jeg altsaa foreslaa:

4. At vi arbejdede hen til, at der blev opta-
get et skriftligt Dokument, hvor 2 eller flere Læ-
ger mødte ved en Sygesæ.ng.^)

Som os alle noksom bekendt, hænder det hyppigt, at
vi, fornemlig hos Almuen, hentes til Syge, som allerede ere
behandlede af en eller flere Læger. At det nu i slige Til-
fælde vilde være til Gavn for den Syge saa vel som for deo
sidst tilkomne Læge, at denne kunde mødes ved Sygesæn-
gen med den aftrædende Læge, — derom kan der næppe
være Tvivl, lige saa lidt som derom, at det vilde indgyde
Menigmand Agtelse for Standen, om den tilkaldte Læge,
hvor det lod sig gøre, fordrede en saadan Sammenkomst
som Betingelse for at overtage Behandlingen, forudsat na-
turligvis, at den fratrædende Læge ikke vilde nægte at møde.
Vi skylde dog ogsaa hinanden at arbejde hen til, at man
ikke saadan uden videre • kasserer« os og kaster os bort
som en gammel Elud.

*) Med Henfiyn til Formen for slige Konsultationers Affattelse, da maatte
deo I Almindelighed være meget kort og kun angive Sygdommens
Diagnose, undertiden vel ogsaa Prognose, samt den vedtagne PJan
forbehandlingen, og vilde vel som oftest kunne Indskrsnke sig til:

N. N. lider efter vor Mening af den eller den Sygdom, for hvil«
ken den eller den Behandling, operativ eller medikamentel, bør an-
vendes.

I Ghailly-Honorés Traité pratique de l'art des aecoaebe-
ments 3. Edit. S. 197 omtales f. Ex. en saadan LægekonsultaUon
ved en eelampsla gravidæ.

Efter at Explorationsresullatet er omtalt, hedder det:

Nous recommandons de continuer å entretenir récoolement
sanguin des apophyses mastoides etc.

Nous prenens la resolution de pratiqoer raccoucbemenl pré*
mature arUfleiel, dans lespérance de sauver Tenfant, etc.

Une consol tat Ion est redlgéeetsignéedanscesena
par Goupil, Moynier, Dcquevauvlllers, Rlgol et moi.'

Lignende Tilfælde omtales senere 8. 244 o. a. St.

i 471

At vi ikke iodlade os paa at behandle en Syg, det være
sig i privat Bus, i Sygeforeninger eller saakaldet Fattig-
praxis, hvor en Kollega er fast Læge, uden at det sker med
dennes Indvilligelse eller dog Vidende, — behøver næppe at
fremhæves.

$om 6te interkollegiale Regel vilde jeg da sætte:
6. Under almindelige Forhold vægre vi os
ved at tilse en Syg i dennes Bjem, naar det er os
bekendt, at han i samme Sygdom er behandlet af
en Kollega, med mindre denne først bliver aiiH^del
om at mødes med os ved Sygesængen.

Der er dernæst Spørgsmaalet om den gensidige
Baandsrækning, som vi Læger skylde at give hinanden
i Tiirælde af en Kollegas tilfældige Forfald, Fraværelse eller
Sygdom, og hvorledes man i økonomisk Benseende hermed
skal rettest forholde sig. Saa vidt mig bekendt, er Frem-
gangsmaaden forskellig paa de forskellige Steder, undertiden
honoreres den, undertiden slet ikke. Efter min Anskuelse
er det rettest at godtgøre sin Kollega Noget for hans Ulej-
lighed, om ikke just give ham fuld Betaling, — og i alle
Tilfælde maa der skelnes mellem de forskellige Slags Praxis«
Reglen for, hvad der bør ydes, vilde jeg udtrykke saaledes:

For fast Praxis ydes Intet,

for løs Praxis fuld Betaling,

for offentlig Praxis Diæter m. v.|

(or Foreningspraxis, hvor der er fast Akkord, Intet, —
ellers fuld Betaling.

Ved fuld Betaling forstaas, hvad der efter Skik og Sæd-
vane ydes.

I og for sig har del ikke Stort at betyde, hvorledes

. dette interkollegiale Mellemværende ordnes; men det kan

ganske vist ikke være os ligegyldigt, hvorledes det tager sig

ud for Publikum, og dette bør derfor ingenluude overses.

Altsaa bør den 6te Regel være den:

6. At vÅ saa vidt muligt enes om en fast Ved-
tægt for det Vederlag, vi yde hinanden for gen-
sidig Baandsrækning og Bjælp.

At en saadan Vedtægt for Øvrigt kan være forskellig
paa forskellige Egne, er en Selvfølge.

Foruden den økonomiske har denne gensidige Baands-
rækning en anden, langt vigtigere Side, som vi særdeles
maa agte paa, og det er den Forsigtighed, den paalægger
os med Bensyn til vore Udtalelser om Sygdommen og dens
Behandling, — en Forsigtighed, vi skylde den Syge og den-

472

n«s Omgivelser ikke mindre end vor Kollega. Skeot den
Tid dog vel er forbi, da en aaadan hjælpende Kollega kaster
den for den Syge foreskrevne Medicin ud af Vinduet som
vnoget forbandet SkidU, saa hænder det dog endou, at en
uforsigtig eller uoverlagt Ytring om en Sygdoms Natur, Be-
handling o. 6. V., kan vække Tvivl, ja endog den største
Bekymring i en Familie, medens der derved beredes en
Kollega store Ubehageligbeder i samme Øjeblik, som vi sy-
nes at vise ham en Vennetjæneste, — hvortil endnu kom-
mer det, som ikke er mindre uheldigt, at vi derved let
stille 08 selv og vor Stand i et falsk Lys for Publikum, der
ved slige Lejligheder holder et meget skarpt Øje med os.
Vi blive i det Hele taget sjældent iagttagne nøjere, end naar
vi tilse en Kollegas Patienter, især de kroniske. Komme
vi f. Ex. til en Syg, som lider af begyndende Katarakt, af
scirrhus eller auben livsrarlig Sygdom, ere vi ingenlunde
forpligtede til at besvare Spørgsmaal om Sygdommens Be-
skaffenhed, hvorom vi kunne henvise Vedkommende til deres
Læge, eller berettigede til at gøre i Øjne faldende Forandrin-
ger i Ruren. Kunde vi dog ikke ved bægge Dele let vække
en aldeles ufortjænt Mistillid til vor fraværende Kollega? —
og hænder det os dog ikke alle, at vi af forskellige Aarsa*
ger og med fuld Ret undertiden fortie Sygdommens sande
Navn, saa længe det kan være tilladt, netop naar dette Navn
i sig indeholder en bel Afgørelse? Vi kunne i slige Tilfælde
ikke være forsigtige nok og maa langt hellere udsætte os
for at blive ansete for ordknappe og tilbageholdende* end
for at fortrædige den Kollega, som behøver vor Ujælp. Dette
gælder nu, hvor Diagnosen er klar, — men hvor meget
mere, hvor den endnu er tvivlsom? Vi have dog alle gjort
Erfaringer om, hvor ængstelige Forældre og Syge mangen
tjang ere, og hvor [forfærdede de kuane blive ved et Syg-
domsnavn eller selv en Ytring, som ofte ganske tilfældigt er
udtalt af en anden Læge. Ville vi derfor handle kollegialt,
saa agte vi nøje paa os selv ved slige Lejligheder, og Reg-
len bliver da den:

7. At vi ikke kunne være forsigtige nokivore
Ytringer om en Sygdoms Natur og Behandling,
naar vi tilse Syge paa en Kollegas Vegne.

Der er endnu et Punkt, jeg skal berøre, som ikke er
ganske uden Betydning for det koUegiale PorhoU, det er
den oftere omtalte Enighed blandt ea Egss Læger om ea
Mioimumstaxt for de almindelige Forretninger. Skønt
ikke uden Betydning, har den dog ikke stor Vigtighed. Kom*

473

mer den ikke som yedtagen Regel, saa vil den lidt efter
firemtvioges ved Omstændighedernes Magt, — og jeg skal
derfor her ikke niermere gaa ind paa denne Sag.

Derimod er der en anden Ting, som endnn skal næv-
nes, fordi den temmelig nødvendigt hører til, for at der
overhovedet kan vedligeholdes et godt kollegialt Forhold
mellem Læger, og det er, at de af og til mødes ikke alene
for at oplyse og belære hinanden, men ogsaa i selskabelige
Læge-Sammenkomster. Slige selskabelige Sammenkomster
bidrage mere, end Mange ville tro, baade til at fremkalde
og begrunde et godt Forhold, i det Mindste et formelt godt
Forhold, mellem alle Slags Kolleger, hvor forskellige dis tes
Samfundsstilling end kan være, og ikke mindat blandt Læ-
gerne, som færdes saa meget mellem hinanden. Mennesker,
som have moret sig sammen den ene Dag, hilse venligere
paa hinanden den næste Dag', og det er naturligt, at man
i det Hele lager mere Hensyn til den Kollega, som man
jævnligt vænter at træffe ved en lignende Lejlighed, end til
den, med hvem man som oftest og endda kun lejlighedsvis
vexler en tavs Bilsen. Ved slige Sammenkomster lokkes
Gemyttet frem, hvor der er noget, og det er gærne en
sikrere Vejviser i gensidige Forhold end de bedst udtænkte
og formulerede Regler. Den ottende og sidste Regel bør
derfor lyde saaledes:

8. Enhver Læge virke hen til, at der blandt
Kolleger dannes nogenlunde jævnligt tilbageven-
dende selskabelige Sammenkomster.

Dette, m. H.f vare de Betragtninger over Midlerne til at
skabe og vedligeholde et godt interkollegialt Forhold, som
jeg vilde henstille til Deres velvillige Overvejelse.

hdsprejtiiiDg af Vimd i Tanduuialeii.

Efter Mosler (Bcri. klin. Wchschr. 1873, Nr. 45).

Det er for nylig eftervist af Si m o n , at Vand , som ind-
aprøjtes gennem Endetarmen, meget hurtig kan træhge gen-
nem bele Tyktarmen og roaaske endogsaa Ind i Tyndtarmen,
uden mindste Skade for den Syge. Ved en TarmOatel paa

474

OvergaDgen mellem colon ascendeDs og coecum kunde man
under Anvendelse af Mayers Elysopompe bringe Vandet
til at flyde saa hurtig gennem hele Tyktarmen, at det alle-
rede efter 5 Minutters Forløb i Straale kom frem gennem
Fistlen.

I Steden for en Elysopompe kan man, som anbefalet
af Hegar, anvende et almindeligt Irrigatørapparat, bestaaende
af et Rør med olivenformetSpidstilEodetarmen, et iVsFod langt
Kautschukrør og en Glastragt. Naar man ved Hjælp af delte
Apparat vil trænge højt op i Tarmen, kan man med stor
Nytte anvende Lejet paa Rnæer og Albuer, eller endnu bedre
paa Enæer og Skuldre. Simses Leje kan ogsaa bruges,
men er mindre godt. Efter at Røret er anbragt i Endetar-
men, holdes Tragten i samme Højde eller kun lidt højere
end dette. Medens man hælder Vandet paa, søger man,
før man lader det trænge ind i Endetarmen, at trykke Luf-
ten ud af Kautschukrøret, da den altid irriterer Tarmen.
Først ved den 3dje og 4de Fyldning af Tragten bliver det
nødvendigt at hæve den lidt for at faa Vandet til at lobe
ind. Man behøver aldrig at hæve den mere end ^3—^/4 Fod,
og Fyldningen maa foretages med Forsigtighed lidt efter lidt,
indtil m. sphincter ani ikke længere kan holde Vandet til-
bage, saa at det flyder ud ved Siden af Elysterrøret. •

Efter Hegars Metode kan der paa denne Maade ind-
bringes 4 — 5 Liter Vand i Tarmen. En betydelig Ulæmpe
er imidlertid det besværlige Leje med lavtliggende Hoved;
nogle Syge faa saa hæftige Hovedsmerter deraf, at de mod-
sætte sig en Gentagelse. Hos Syge med Blodgang, hvor
Udskylninger med desinQcerende og astringerende Opløs-
ninger vilde være gavnlige, lader Metoden sig næppe an-
vende. Heller ikke vilde Indsprøjtninger af Isvand kunne
udføres paa den angivne Maade ved Tarmblødninger, fordi
det anstrængende Leje vilde virke inciterende paa Earsy-
stemet.

Forf. har derfor begyndt at anvende det samme 'Appa-
rat i den Syges sædvanlige Rygteje og har faaet gode Re-
sultater deraf. Maar Indsprøjtningen foretoges langsomt og
forsigtigt, kunde mange Syge beholde 3—4 Liter varmt Vand
i over 3 Timer. Vedvarende skadelige Følger deraf ere hidtil
ikke iagttagne. Derimod er det flere Gange lakkedes at hel-
brede haardnakket Forstoppelse, som havde modstaaet Anveo-
delsen af indre og ydre Midler. Til denne Anvendelaesmaade
maa Eautschukrøret være noget længere og Tragten maa hæves
noget bajere end ved Enæalbulejet. At Vandet virkelig paa
denne Maade naaer ^op i Tarmen , kunde Forf. overbevise

475

BJg om ved Perkussion ar lleocoekalegoen, hvor en i For-
vejen tilstedeværende tympanitisk Tone aflestes af en tyde-
lig dæmpet. Bvor b(!)jt Vandet naaer op, kan ikke med Sik-
kerhed afgøres ved Forsøg paa Lig, da Tarmen paa Grund
af den manglende tonus synes ude af Stand til at rumme
en saa stor Mængde Vædske som hos Levende. Hos en
Syg, som efter Gangræn i et Tarmbrok led af en Tarraflstel
paa Overgangsstedet mellem coeeum og colon ascendens,
kunde Forf. imidlertid overbevise sig om, at l^/o Liter varmt
Vand, som ved Hjælp af en Irrigatørj der holdtes 2 Fod
over Ddmundingsstedet, indbragtes i rectum i Ryglejet, al«
lerede efter 2 Minutters Forløb i Straale kom frem gennem
Fistelaabningen.

Forudan ved de forskellige Former af Tarmtillukning,
især saadanne, som bero paa Ansamling af Exkrementmasser,
kan Metoden anvendes ved Tarmindeklemninger og maaske
ogsaa ved indeklemte Brok, hvor et Træk fra Bughulen, som
bekendt, hurtigst er i Stand til at hæve Indeklemningen, —
fremdeles til astringerende og desinficerende Indsprøjtnin-
ger ved Blodgang og til Indsprøjtning af Isvand ved Tarm-
blødninger. Da i Følge R5hrig Indsprøjtning af Vand i
Tarmkanalen foranlediger en betydeligere Forøgelse af Galde-
afsondringen end Indsprøjtning i Blodkarrene, og da Sekre-
tets klæbrige Beskaffenhed efter Vandindsprøjtninger afløses
af en klarere, mere tyndflydende Galdeafsondring, synes
Midlet ogsaa anvendeligt ved Gulsot, navnlig den katarralske
Form, og ved Galdesten. Ogsaa mod Bændelorm, hvor et
indvortes anvendt Middel har drevet Hovedet ned i colon
og dette har suget sig tast, men den øvrige Del er afgaaet,
og imod oxyuris vermicularis (efter Forfatterens Raad med
Tilsætning af en Spiseskefuld sol. chlori eller ^9 Spiseske-
fuld Benzin for hver Liter varnit Vand) kunne Indsprøjtnin-
ger, foretagne paa den angivne Maade, være til Nytte.

Nye Bøger.

O. Bang: Den almindelige Therapie. Anden
Udgave, fibhvn. 1873 (Gyldendals Kommission). 46 S.

Denne omarbejdede Udgave af Forfatterens Arbejde fra
1863 indeholder Kurmetoderne i en bedre Ordning, og der er
tilføjet de nye Midler, som de forløbne Aar have bragt frem
og Erfaringen bar godtgjort at være paalidelige.

476

I Fortalen værger Forf. sig mod de Beskjldninger for
at være ensidig Humoratpatolog, som han tror at baye be<-
mærket i Anmældelserne af de tidligere Udgaver, og henvi-
ser i denne Anledning til nyere Videnskabsmænds kemiske
og mikroskopiske Undersøgelser af Blodet. Tillige faar han
Anledning til at udtale eq i vor Tid vel anbragt Advarsel
mod at hengive sig til Studiet af Specialiteter, før man har
gjort sig bekendt med de almindelige Regler for Sygdom-
menes rationelle Behandling.

O. B. Bull and G. A. Hansen: The leprous di-
seases of the eye. Christiania 1873. (Cammermeyer).
27 Sider. Med 6 Tavler.

De bekendte Forfattere have i dette lille Arbejde givet
en samlet Fremstilling af de Former af Øjesygdomme, der
dels ligefrem ere et Udtryk for den leprese Lidelse, dels vise
sig sekundært efter andre af de Lidelser, som Spedalskhe-
den bevirker. Det følger af sig selv, at Hovedinteressen er
knyttet til den først nævnte Klasse af Øjesygdomme. Det er
hovedsagelig det leprøse Tuberkels Forekomst i cornea og
iris, som Forff. gøre os bekendte med; men ogsaa den ka-
rakteristiske Form af pannøs Keratit hos Spedalske samt de
Former af Betændelse i iris og corpus ciiiare, som ikke ytre
sig ved nogen egentlig Svulstdannelse, blive udførligt og ty-
deligt beskrevne. Det er klare og distinkte Sygdomsbilleder,
som Forff. føre frem for os; sørgeligt er det, at Kunsten
hidtil formaar saa lidet imod dem. Den patologisk- anato-
miske Del, der vist nok især skyldes den ene af Forff., ud-
mærker sig ved sin Klarhed og indeholder flere Enkeltheder
af mere end almindelig Interesse, savedes Under.sagel8ea
over den pannøse Betændelse, hvoraf det synes at fremgaa,
at de nydannede Celler hovedsagelig skyldes Indvandring
f^a Hornhindens Blodkar, men ogsaa utvivlsomt kunne frem-
komme ved en Celledannelse in loco, Forhold, om hvilke
de patologiske Anatomer som bekendt langt fra ere enige. —
Uagtet Arbejdet af nærliggende Grunde maa antages at have
mindre Anvendelse for Lægestanden i Almindelighed, kunne
vi dog paa Grund af den klare og gode Fremstilling anbe-
fale vore Læsere at gøre sig bekendte med dets inieresøante
Indhold. — De ledsagende Tegninger ere klare og godt
udførte.

-i-

477

Tidsskrift for Tandlæger, redigeret af Dr. Ax.
Carstens. Iste Aarg. 3die Hæfle. Kbhvn. 1873. S. 97
— 144. (Prior).

Tidsskriftet indeholder fremdeles vel valgte Artikler,
naTnlig efter den engelske og amerikanske Tandlægeliteratur.
Derimod er der fuldstændig Mangel paa originale Meddelel-
ser, og den af Redaktionen til Nordens Tandlæger rettede
Opfordring til at indsende Bidrag er hidtil forbleven ube-
svaret. Skønt Tidsskriftet efter sin korte Bestaaen viser
øjensynlig Fremgang med Hensyn til Textens formelle Be-
handling, staar det dog endnu i denne Henseende Noget
tilbage.

Ijtlirosit er Navnet paa en hidtil uomtaH, for nylig f Br. Med^
Journ, af Fox beskreveD Hudsygdom. Sygdommeo ligner ved førate Øje-
kast Ekzem og beror paa en Forstyrrelse i Svedkertlernes Funktion.
Paa Grund af Tilstopning af Udrørselsgangene opbobes Sekretet og giver
Anledning til Dannelse af Vesikler, som smelte sammen til ballæ. Ved
Absorption af Veslklernes Indhold dannes der Papler, og der opstaar
hvide Pletter, naar epidermis macereres og løsnes Ted Sveden. Syg-
dommen er af meget forskellig Udstrækning og Varighed; der kan komme
et eller flere Udbrod efter hinanden, og Ondet kan vare fra en Uge tU
10 Dage, eller ved gentagne Tilbagefald i flere Uger. Hvad Behandlia-
geo angaar, anbefaler Fox dioretlea, store Indgifter af Kinin, nax vo-
mlca øg undertiden Arsenik. Lokale blødgørende Omslag ere ogsaa ao-
vendte. (Nevir-Y. med. rec.).

Qømelte af frenneie Legeiier I Inflvijette bevirkes i Følge Felfx
Goyon kun yderst sjseldent ved Midier, som skulle fremkalde Hoste,
Nysen, Opkastning, eller ved et særegent Leje af den Syge. Trakeotomi
vil 1 de fleste Tilfælde være nødvendig, og efter Operationen kan det
ftemmede Legeme da enten bringes frem spontant eller ved Kunst.
Blandt 148 Tilfælde blev der 45 Gange gjort Trakeotomi, — 31 Gange
med heldigt, 14 Gange med nheidlgt Udfald. Af de 98, som Ikke bleve
opererede, døde 60; hos. 2S af de S8 helbredede udstødtes det fremmede
Legeme først senere, og de led aarevis af Følgerne deraf. Blandt de
14. som døde efter Operation, var der 6, hos hvilke Asfyxien ikke Igen
kunde bringes til at svinde, om endskønt man i de tre Tilfælde strax
kunde fjærne det fremmede Legeme. I to Tilfælde, som endte med Dø-
den, havde Patienten tillige Pnevmoni og phthisls. I de 6 øvrige Til-
fælde var Udstødelsen af det fremmede Legeme 3 Gange ikke mulig; i
et Tilfælde Indtraf Kvælningstilfælde og Kramper 1 36 Timer; i et andet
Tilfælde maatte det fremmede Legeme drages frem fra en bronchus, og
i et Tilfælde døde Patienten, et 6aarigt Barn, af en Pnevmoni som Følge

478

af Operationen. Blandt de 31 Helbredede blev det fremmede Legeme
bos 21 udstødt- strax, 4 Gange skete dette .senere gennem Saaret, 6 Gange
TSntede man forgæves paa Udstødningen, og 4 Gange siLete den, skønt
Saaret boldtes aabent, ad den naturlige Vej. 4 Gange efterfulgtes Opera-
tionen af Betændelser i Bryslorganerne. Trakeotomien er a'ltsaa i og for
sig ikke saa farelos, som man har villet udgive den for; desuagtet frem-
gaar det af det Anførte, at den under de nævnle Forbold aiUd bør gø-
res. (Bull. de Thér. Tom 84. — Scbm. Jbrb. Sptbr. 1873).

Fra Udlandet

Kølera. I Paris indkom i de civile Hospitaler fra 4d6 Sptbr. tii
26de Nvbr. 296 Kolerasyge, angrebes af de for andre Lidelser henliggende
Syge 140, i Alt 436, af h?iike 258 døde (161 af de Indbragte, 97 af de
forud henliggende). D. 27de Nvbr. om Aftenen var der kun 6 under
Behandling.

I Paris døde fra 8de til Ude Nvbr. 2, fra 15de til 21de s. M. 4, fra
d. 22de til d. 28de s. M. 1. — 1 September og Oktober døde i Alt 846
Personer af Kolera, deraf 287 paa Hospitalerne, 559 i Byen.

I Berlin anmældtes fra 20de Nvbr. til 4de Dcbr. kun 21 nye
Tilfælde. I Alt havde der hidtil været anmældt 1072, af hvilke 328
vare helbredede, 739 døde, 5 endnu under Behandling.

I Wien og Omegn er Sygdommen saa godt som ganske ophørt;
men i Maochen er den blusset op paa ny: de to sidste Dage af
November anmældtes henholdsvis 25 og 35 nye Tilfælde, døde 6 og 15

1 Neapel, hvor de hygiejniske Forholds Slethed skal overgaa al
Beskrivelse, herskede Kolera hæftigti November. Der anmældtes paa
enkelte Dage 70 nye Tilfælde og 40 Dødsfald, et ikke ubetydeligt Antal
i en By paa benved en halv Million Indbyggere. Lægerne skildre Syg-
dommen som ondartet og usædvanlig dødelig. I Begyndelsen af De-
cember skal Sygdommen have været i god Aftagen.

Skelen for kvindelige Læger I PetersWg, der forsøgsvis oprettedes
forrige Efteraar, begyndte med 130 Aspi ran linder , af hvilke 80 havde
gennemgaaet de foreskrevne Prøver og flk Adgang til Forelæsningerne,
som beg>ndte i November. 1 Aarets Løb have 2 Elever forladt Under-
visningen formedelst Sygdom, 2 for ikke at have betalt Indskrivnings-
pengene , 1 er død , 6 1 have bestaaet Prøverne i Foraaret d. A. og ere
rykkede op i en højere Klasse, 3 have maattet blive i den samme Klasse,
1 1 have udsat deres Prøver til efter Sommerferlen, og Udfaldet er endnu
ubekendt.

De kvindelige Studerende I Edlnkorgh have ad Rettens Vej søgt at
skaffe sig Adgang til Forelæsninger ved det medicinske Fakultet, til

479

Examen og til Diplomer, men have tabt Processen og ere idømte Sagens
Omkostninger, der beløbe sig t}l ikke mindre end 851 £ 10 sh. 3 p.
En Mr. Klngsley og en Lady Anna Gore Laughton have sat sig i
Spidsen for en offentlig Subskription til at skaffe Pengene til Veje.

Prtt Rekttansif i ^ien fylder om kort Tid 70 Aar og skal paa
Grnod deraf i Følge en ved de østerrigske Universiteter gældeode Be-
stemmelse afgaa fra sit Lærerembede. Man skat have tilbudt at gøre
en Undtagelse fra Reglen for hans Vedkommende; men han har af-
slaaet Tilbuddet, og man er na i Begreb med at finde passende Per-
sonligheder til at udfylde hans Plads; men agter herefter at dele hans
mangeartede Forretninger som Lærer og som Forstander for det pato-
logisk-anatomiske Institut imellem to dertil passende Videnskabsmænd.

frikfaier ere i Aaret fra Paaske 1872 til Paaske 1873 fundne hos 19
af 92606 Svin, som bleve undersøgte i Hertugdømmet Braunschwelg.

STaagenkåb I kij AMer. Dr. Heynert (Lyon médicale -* Nen-Y.
med. J. Nvbr. 1873) meddeler følgende, af ham selv iagttagne Tllfælde:
£n Dame døde i en Alder af 85 Aar. Hun havde født 4 Gange, første
Gang, da hun var 40, anden Gang, da hun var 48, tredje Gang, da hun
var 51 og fjærde Gang. da hun var 56 Aar gammel. Hun fødte 5
Pigebørn (en Gang Tvillinger), og 3 af dem leve endnu, nemlig Tvillin-
gerne, der ere 77 Aar gamle, og det yngste Barn, der er 71 Aar. De
to ældste have været gifte og have flere Børn, og de nyde alle tre en
fortrinlig Helbred.

Døisfkld. I Lø et af Efteraaret døde i London Dr. Bence Jones,
60 Aar gammel, bekendt af de værdifolde Arbejder, hvori han stræbte
at gøre Pysik og Kemi anvendelige I den praktiske Lægevidenskab, og
af den Dygtighed, hvormed han baade literært og praktisk dyrkede sin
Specialitet, Urinvejenes Sygdomme.

1 Leipzig døde d. 15deSptbr. Prof. Gxermak, mest bekendt af sin
Virksomhed i Laryngosl(oplens Tjæneste, men for Øvrigt en dygtig Fy-
siolog, der. i de senere Aar havde opgivet ain 8tilliog som Universitets-
lærer og anvendte betydelige Summer af sin store Formue paa den Op-
gave at gøre Fysiologien tilgængelig for det store Publikum.

Takance« Distriktslægeembedet i Vestervig Lægedistrikt. Ansøgnin-
ger indgives inden 3 Uger fra 20de December til Sundhedskoilegiets
Dekanus, Etatsraad, Dr. med. Dahlerup, Norgesgade 25.

UdncvBelse. *D. 19de Decbr er prakt. Læge 1 Fredensborg, Jastlts-
raad C. E. N. Petit, udnævnt Ul Ridder af Dannebrogen.

480

1 Følge Meddelelse fra Stadslægeo ere i Ugeo fra Oiiad.
d. 17de Deebr. til Tirad. d. 23de Decbr. 1873 (bagge iakUl
anmældte fra Lægerne i København i AU 488 Sygdomstil-
fælde ; deraf af epidemiske Sygdomme 385, nemlig :

Bdrn fra

Drystkatarr • . •
Lungebetændelse •
Halsbetændelse . .
Faaresyge . . .
Kighoste ....
Revmatlsk Feber .
Mæslinger . • .
Kopper • • . •
Skaalkopper • . •
Skarlagensfeber . .
Koldfeber. • • •
Gaatrisk og tyfoid Fab
Biedgang. . . •

Diarré

Kolerine «...
Strubehoste . . •
Diphtheritis . . T
Ansigts- og anden Van-
drerosen . . .
Barselfeber . • •
Skørbug • . • •

18
16

8
4

Prt.

•
1

•

11
1

6
2

lo->,
27
10
10

1
6

6
3

18
1
2

•

18
2

11
2
3
3

Aar« IsaiM.

128
39

•

18
1
I

29
S

44
7
i
6

14
2
1

100 122 72

S86

Af ét ovennævnte epfdeminke Sygdomme ere de fteete Tiltelde
forekomne 1: Kongens Nytorv, Skindergade -og Tordenskjaldsgade; rela-
tivt 1 Forhold i\\ Kolkemsngden derimod i: ftosenborggade (!,« pGt),
Tdrdenskloldøgade (l,ie) og Kongens Nytorv (1,16).

Fra Skibe paa Reden findes af de ovenfor angivne epidemiske Syg-
domme anmældt: Brystkatarr 1, Kopper 1, Koidfeber 1, gaslrlsk Feber 1
og Diarré 2; samt desuden: Gonorré 3 Tilfælde.

Desuden ere anmældte: Gonorré 52, veneriske Saar 18, konstitu-
tionel Syfilis 8, Fnat 3, bleno. Qjebetændelse 5, Zona 3, Urtleiria 3,
Influenza 1, Underlivsbetændelse 2, Hjærnebetændelse 2 og Grytemar 3
Tilfælde.

Lister ere modtagne fra 114 Læger.

c. A. R«aseU rarltf. BUneo Laaof BttftrykktrL

(

é$

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Ugeskrift for læger"

See other formats