Full text of "Vaarfluer"

See other formats

DANMARKS FAUNA

516

E74

1916

ENT

■- tV'

P.ESBEN-PETERSEN

Vaarfluer

--^tj -É . c timrwmm

t.V. CLÅSÉEY, F.H.E.'S. U.h.

^Jatural History Eookseller.
HAMPTON, MJLDLESEX, Baim

DANMARKS FAUNA

ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF

DANSK NATURHISTORISK FORENING

P. ESBEN-PETERSEN

VAARFLUER

MED 189 AFBILDNINGER

G. E.C.GADS FORLAG — KØBENHAVN
1916

KOBEN

SNHAVN - BIANCO UU

MOS BOGTRVKKERI

5^'.

E^-/

Vaarfluer (Trichoptera).

Vaar fluer er Insekter med traadformede An-
tenner, med tildels fuldstændigt udviklede Mund-
dele, med femleddede Fødder og med fire som
oftest veludviklede Vinger, af hvilke de forreste er
noget mere læderagtige end de bageste, der er
hindeagtige og i Hviletilstand fuldstændigt dækkede
af de forreste. Forvandling fuldstændig.

Larver.

Trichoptererne aflægger deres Æg i Masser, der enten
kan være gelé- eller kitagtige. Ved den første Slags
svulmer den geléagtige Substans, der omgiver de enkelte
Æg, stærkt op, saa snart den faar Lejlighed til at opsuge
Vand. Derved forøges Volumen naturligvis mange Gange.
Formen af de geléagtige Æggemasser kan være klump-
eller kransformet. I den kitagtige Æggemasse ligger de
enkelte Æg altid tættere sammen og stedse kun i eet Lag.
Substansen, der omgiver Æggene, svulmer ikke op, naar
der kommer Fugtighed til. Trichoptererne lægger deres
Æg enten i Vandet eller tæt ved, saa at Larverne, naar de
kommer frem af Æggene, nogenlunde let kan naa det; thi
med en enkelt Undtagelse (Enoicyla pusilla) tilbringer alle
danske Vaarfluelarver deres Liv i Vandet. Indenfor føl-
gende Familier aflægges Æggene for saa vidt vides i kit-
agtige Masser: Rhyacophilidae, Hydroptilidae, Philopota-
midae, Polycentropidae, Psychomyidae og Hydropsychidae,
og indenfor følgende i geléagtige Masser: Phryganeidae,

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. J

Molannidae, Leptoceridae, Limnophilidae og Sericosto-
matidae.

Trichopterernes Larver har et veludviklet, chitinklædt
Hoved med kraftige Mundlemmer, mindst een chitiniseret
Brystring, 6 Ben, en blød Bagkrop, der sjælden har en-
kelte dorsale Chitinplader, og et Par krogbærende, led-
dede Vedhæng i Bagkropsspidsen.

Fortil og oventil begrænses Munden af Overlæben
(Labrum); bagved denne liggeret aflangt, tværstillet Stykke,
Clypeus, der bagtil støder op til Panden (Frontale) og

Issen (Epicranie). Pan-
den har Form af en
bagtil tilspidset Tre-
kant, der langs Siderne
er skarpt adskilt fra
Issen ved en som oftest
ret tydelig Søm, Fron-
talsømmen. Paa Pan-
den findes ofte een eller
flere karakteristiske Fi-
gurer, Frontalfigurer.
Issen bestaar af to Styk-
ker, der paa Oversiden
er skilte ved Pandestyk-
ket og længere bagtil
ved en Søm, Frontal-
sømmenes Skaft; paa
Undersiden er de skilte
ved det store Nakkehul
og ved Hypostomum,
et trekantet Stykke be-
liggende lige foran Nakkehullet. Langs med og uden for
Frontalsømmen løber ofte et mørkt Baand; disse to Baand
løber bagtil gerne sammen langs Frontalsømmens Skaft,
og derved dannes en forklignende Figur.

*) Alle Figurer med Undtagelseaf No. 5 og 15 er enten originale eller
omtegnede af Forf.

Pig. 1.*) Phryganea obsoleta. Larve.
a Hoved, set fra oven, b fra neden,
c Underlæbe og Kæber, d Kindbakke,
L Overlæbe, C Clypeus, F Pande,
Ff Frontalfigur, Fs Frontalsøm, Fb
Frontalbaand, E Isse, H Hyposto-
mum, A'^ Nakkehul.

Undertiden findes langs Ydersiden af Issen endnu et
mørkt Længdebaand, Pleuralbaandet. Trichopterlarvernes
Munddele er bidende; kun hos een Familie, Philopotami-
derne, har Munddelene maaske endnu et Hverv at udføre.
Mandiblerne er kraftigt udviklede. Oftest er de trekantede
af Form, mejseldannede, og deres Inderside er da udhulet,
saa der findes to skærende Kanter, der hyppigst bærer
Tænder. Undertiden forekommer ogsaa lange, smalle og
tynde Kindbakker, knivformede; disse har kun een skæ-
rende Kant. Mandiblerne bærer oftest baade Yder- og
Inderbørster. Yderbørsterne sidder paa Ydersiden og kan
findes ved begge Former af Kindbakkerne; Inderbørsterne
findes alene ved de trekantede og udhulede Kindbakker
og sidder da inde paa den udhulede Inderflade. Indenfor
enkelte Familier findes asymmetriske Mandibler, det vil
sige, at et og samme Dyrs to Kindbakker kan være for-
skellige baade med Hensyn til Form og med Hensyn til
Tænders og Børsters Antal. Hver af Maxillerne eller
Kæberne bestaar af en toleddet Maxillarlobus samt en
femleddet Maxillarpalpe (hos Leptoceriderne firleddet).
Underlæben eller Labium har et frit Endestykke, Labial-
lobus, samt paa hver Side af samme en toleddet Labial-
palpe. Øjnene er Punktøjne, og der staar seks nær sam-
men, dannende en mørk Plet, som oftest paa lys Grund.
Antennerne er meget smaa og sidder ved Roden af Man-
diblerne. Thorax's tre Segmenter er altid vel udviklede.
Deres Overside, Notum, er mer eller mindre chitiniseret,
hvorimod deres Underside, Sternum, meget sjældent bærer
smaa Chitinplader. Pronotum (første Thoracalsegments
Overside) er altid chitiniseret, Mesonotum bærer meget
hyppig en større Chitinplade, hvorimod Metanotum meget
sjælden er chitiniseret. Der kan dog findes smaa chitini-
serede Pletter (Fig. 2). De chitiniserede Dele af Thorax
har gerne samme mørke Farve som Hovedet og danner
ofte karakteristiske Figurer. Prosternum (Undersiden af
første Thoracalsegment) bærer hos mange Larver et slankt,
hornlignende Fremspring. Hvert Ben bestaar af seks chitini-

serede Dele, nemlig Hofte (Coxa), Laarring (Trochanter),
Laar (Femur), Skinneben (Tibia), Fod (Tarsus) og en chi-
tiniseret Støtteplade ved Roden af Hoften.
Foden ender med en Klo, der gerne bærer
en Torn ved Roden. De gule Torne paa
Laarring, Laar og Skinneben kaldes Sporer
og er ofte meget vigtige ved Bestemmelsen
af de enkelte Arters Larver.

Bagkroppen, Abdomen, bestaar af 10,
sjælden af 9 Segmenter, som er mer eller
mindre vel adskilte ved Indsnit (Strikturer).
Den er blød og næsten altid uden nogen

^. ^ - „ som helst Chitinbeklædning. Segmenter-

Fig. 2. Larve af es »

Limnophilus nes Farve er hvidlig, gullig, rødlig, brunlig
nigriceps. (Efter eller grønlig. Første Segment er hos de
Struck). husbærende Larver forsynet med een, to,

eller tre blødhudede Knuder, een paa Ryggen og en mindre
paa hver Side; Rygknuden kan mangle. Sidste Bagkrops-
segment bærer hos alle Larver to
leddede, klobærende Vedhæng,
Anal- eller Apicalfødder; deres
Længde er meget varierende.
De fleste Larver har Gælletraade
paa Bagkroppen. Traadene kan
enten sidde enkeltvis eller i Bu-
ske. Oftest staar de i Rækker, een
Række paa hver Side af Ryggen,
een langs Siden og een langs
hver Side af Bugen, ialt seks
Rækker. Hos Rhyacophila-Slæg-
ten findes kun Siderækkerne og
hos Hydropsychide-Slægten kun
Bugrækkerne. Hos en Del Lar-
ver findes Analgæller (Blodgæl-
ler)^ved Roden af Apicalfødderne.

Med Hensyn til Legemets Form og Hovedets Stilling
skelner man mellem to Hovedgrupper af Larver. De eruci-

Fig.3. a Campodeoid Larve.
b Eruciform Larve.

forme Larver har en cylindrisk Krop, tydelig Sidelinie
langs Bagkroppen, Knuder paa første Bagkropssegment,
bygger transportable Huse, og de holder deres Hoved
bøjet saaledes, at det danner en ret eller stump Vinkel
med Legemets Længdeakse. De campodeoide Larver har
oftest et sammentrykt Legeme, ingen Sidelinie, ingen
Knuder paa første Bagkropssegment, bygger sjældent trans-
portable Huse, og de holder Hovedet i den samme Ret-
ning som den øvrige Del af Kroppen.

De fleste Larver bygger et transportabelt Hus af meget
forskellig Form og af forskelligt Byggemateriale. Alle
campodeoide Larver bygger Huse, og af de eruciforme gør
Hydroptiliderne og Glossosomatinerne ligeledes. De øvrige
eruciforme Larver lever saa vidt vides i Gange og Rør,
forfærdigede af Spind, og flere af dem laver smukke Net,
tjenende til at indfange eller tilbageholde Fødeemner.

Trichopterernes Pupper ligner Imagines overordentlig
meget, og saa godt som alle det fuldudviklede Insekts
Organer kan findes hos Puppen, ja selv
Kønnenes Analvedhæng kan i mange
Tilfælde være saa tydeligt udformede, at
Arten kan bestemmes. Alle Pupper hvi-
ler i faste og ikke transportable Huse.
Hos de husbærende Larver benyttes
gerne Larvehuset til Forpupning, efter at
det er gjort fast. Huset lukkes i begge Fig. 4. Puppe-
Ender med en gennemhullet Hinde, saa kammer af en
° campodeoid Lar-

at der stadig kan finde Vandfornyelse ve. (Efter Ulmer).

Sted hos Puppen. Hos de ikke-husbæ-
rende Former bygges et fastsiddende Puppehus eller Puppe-
kammer, og i det derved fremkomne Rum sker Forpupnin-
gen i en af Traade dannet Kokon, der er forsynet med
Huller i begge Ender (ikke hos Rhyacophiliderne). Ved
Hjælp af Kindbakkerne og naaleformede Børster i Bag-
enden holder Puppen de nævnte Hinders Huller fri for
alt, hvad der vil tilstoppe dem. Puppetiden varer meget
kort, ca. 14 Dage.

Oversigt over Vaarfluelarverne.*)

(Familier, Underfamilier og Slægter.)

1 . Larven campodeoid 2.

Larven eruciform 9.

2. Alle tre Thoracalnota chitiniSerede 3.

Kun Pronotum fuldstændig chitiniseret 5.

3. Intet transportabelt Hus 4.

Transportabelt Hus, meget større end Larven og

af meget forskellig Form (flaskeformet, bønne-
formet o. s. V.) 2. Hydro ptilidae.

4. Buskformede Gælletraade paa Undersiden ....

6. Hydropsychidae.
Ingen Gælletraade. Ecnomus ( Polycentropidae).

5. Buskformede Gælletraade langs Siden, Rhyacophila.
Ingen Gæller til Stede 6.

6. Apicallemmer meget korte. Transportabelt Hus

af grove Sandskorn

Glossosoma, Agapetus (L Rhy acoph i 1 id ae).
Apicallemmer meget lange. Intet transportabelt
Hus 7.

7. Labrum blødt, hvidt, ikke chitiniseret og kan

trækkes tilbage under den uregelmæssigt ud-
snittede Forrand af Clypeus. 3. Ph ilopotam i d ae.
Labrum chitiniseret (normalt), gult eller brunligt 8.

8. Labiallobus forlænget i en slank Fortsættelse,

der rager langt ud over Maxillarpalperne

(Fig. 14) 5. Psychomy i dae.

Labiallobus ikke forlænget, kortere eller højst

saa langt som Maxillarpalperne

4. Polycentropidae.

9. Hovedet danner en stump Vinkel med Kroppen.

Kun Pronotum fuldstændig chitiniseret. Meso-
og Metanotum ikke chitiniserede (hos N eu-
ro nia findes to brunlige Chitinpletter paa
Mesonotum). Prosternum med en hornlignende
Tap mellem Forbenene. De bageste Gælle-
traade af Siderækkerne paa andet til syvende
Segment behaarede. Dybe Strikturer mellem
Segmenterne. Tydelig Sidelinie. Pronotum,
Mesonotum og Bagkroppens Overside med
lyse Punktlinier. Husene glatte, cylindriske
og byggede af Plantedele, der for det meste
er lagt i Spiral 7. Phryganeidae.

*) Denne og de følgende Oversigter over Vaarfluernes Larver er væsent-
ligt udarbejdede efter Sil tal as forskellige Arbejder over Vaarfluelar-
ver og efter G. Ulmer: „Die Siisswasserfauna Deutschlands".

Hovedet danner næsten en ret Vinkel med
Kroppen. Pronotum og hyppigst ogsaa Meso-
notum chitiniserede (sidstnævnte undertiden
alene med nogle Chitinpletter eller helt uden
Chitin). Prosternum oftest med Tap. Ingen
Gælletraade behaarede. Strikturer ikke ret
dybe. Bryst og Bagkrop uden lyse Punktlinier 10.
10. Pro- og Mesonotum fuldstændig chitiniserede.
Metanotum med 3 Par Chitinpletter (Fig. 2),
af hvilke et Par er trekantede og beliggende
tæt ved Forranden; deres spidse Ende er rettet
mod Siden. Andet Par, som ogsaa er tvær-
stillede, ligger længere tilbage og nærmest
Bagranden; det tredie Par ligger ud mod Si-
derne; de er halvmaaneformede, og de vender
altid deres konvekse Side mod Segmentets
Midtlinie (Lepidostoma har lignende Plet-
ter paa Metanotum, men de halvmaaneformede
vender deres konvekse Side ud mod Segmen-
tets Sider). Prosternum med Tap

11. Limnophilidae.
Thoracalsegmenterne anderledes chitiniserede.
Ofte er kun Pronotum fuldstændig chitiniseret.
Mesonotum har hyppigt kun enkelte, spredt-
liggende Chitinpletter. Metanotum altid uden
Chitin (Lepidostoma, Odontocerum og Goeri-
nae har dog Chitinplader nærmest som hos
Limnophiliderne) 11.

11. Hovedet kan trækkes tilbage i det stærkt ind-

skaarne Pronotum, der er udstyret med frem-
staaende Forhjørner. Prosternum med Tap.
Mesonotum med 3 Par, Metanotum med 4
Par Chitinplader. Huset er et lige Sandrør,
der er vingeagtigt udvidet mod Siderne ved
Hjælp af grove Sandskorn eller hyppigt med

Smaastene Goerinae (12. Sericostomatidae).

Hovedet kan ikke trækkes tilbage i Prothorax.
Pronotum ikke stærkt udskaaret fortil. Hu-
sene uden Vinger 12.

12. Apicalfødderne store, dannet af to eller tre over

hverandre stillede Kroge. Prosternum uden
Tap. Hovedet meget mørkt. Mesonotum med
enkelte Chitinpletter eller med chitiniseret
Forrand. Metanotum uden Chitin. For- og
Mellemskinneben med to Endesporer; Bag-
skinneben uden Sporer. Huset formet som

et glat, konisk, bøjet Sandrør

Sericostoma, Notidobia (Sericostomatidae).
Apicalføddernes Kløer smaa og af sædvanlig Form. 13.

13. Prosternum med Tap. Første Bagkropssegment

med Sideknuder; ingen Rygknude. Forskinne-
ben med to Endesporer, de øvrige med hver

een. Husene ofte aflange, firsidede

Lepidostomatinae (Sericostomatidae).
Prosternum uden Tap 14.

14. Første Bagkropssegment uden Knuder. Mellem-

og Bagskinneben samt Fødder med kraftige

Fortsættelser. Husene ofte firsidede

Brachycentrinae ( Sericostomatidae).
Første Bagkropssegment med tre Knuder. Bag-
skinnebenene i det mindste uden Fortsættel-
ser. Skinneben oftest uden Endesporer(Odonto-
cerum med to, Molanninae med een). Hu-
sene aldrig firsidede 15.

15. Metanotum med to store, tværstillede Chitin-

plader bag hinanden og med en mindre oven
over Støttepladen ved Benene. Larven stor
og tyk. Alle Skinneben med to Endesporer.
Husene af Sand, koniske, buede, temmelig
glatte, afsmalnende bagtil, 20 mm lange, 4 mm

brede 10. Odontoceridae.

Metanotum uden Chitinplader. Larven slank.. 16.

16. For- og Mellemskinnebenenes Endespore er stil-

let paa et Fremspring. Bagbenenes Klo med
Børster. Husene skjoldformede, byggede af
Sand... Molanna, Molannodes (8. Molannidae).
Endesporer sidder ikke paa noget Fremspring.
Bagkløer uden Børster. Husene ikke skjold-
formede 17.

17. Mandibler med tydelige Inderbørster. Maxillar-

palper femleddede. Paa tredie til ottende
Bagkropssegment en Række af Chitinpunkter
langs Siderne. Husene af Sand, glatte, koni-
ske og stærkt bøjede.... Beraeinae (Molannidae).
Højre Mandibel uden Inderbørster, den venstre
ofte med nogle svage. Maxillarpalper firled-
dede. Allerhøjst Chitinpunkter paa 8. Seg-
ment 9. Leptoceridae.

1. Rhyacophilidae Steph.

Antenner rudimentære. Munddelene fremstaaende.
Overlæbe chitiniseret. Pronotum fuldstændig chitiniseret.
Meso- og Metanotum som oftest uden Chitinplader; kun
hos Agapetus findes to, smaa Chitinplader paa hvert.
Prosternum uden Tap. Alle Ben omtrent lige lange og

stærke; Kløer kraftige. Ingen Sidelinie. Gæl-
lerne enten til Stede, og i saa Tilfælde busk-
formede og anbragte langs Siderne, eller ogsaa
mangler de.

Larverne lever kun i rask strømmende
Vand med stenet Grund.

Oversigt over Arterne.

1. Analfødder stærkt udviklede, frie;
Kloen lang og slank, uden Ryghager.
Benenes Kløertemmelig lange. Busk-
stillede Gæller langs Siderne. Intet
transportabelt Hus (Rhyacophilinae) 2.
Analfødder korte, til Dels sammen-
voksede med sidste Bagkropsseg-
ment. Kloen kort, sammentrykt,
Fig. 5. rned Ryghage. Benenes Kløer korte.

Larve af Ingen Gæller. Transportable Huse

Rhyaco- (Glossosomatinae) 3.

phila. 2. Pronotums Bagrand med en sort Søm,
(Efter dsi' P^^ hver Side af Midten er af-

Wesen- brudt af et brunt Parti. Pronotums

berg- bageste Parti med et bredt, brunt

Lund). Tværbaand. Hovedet gulbrunt. Den

store, hjerteformede Frontalplet naar
ikke Frontalsømmenes Vinkel og bærer oftest 6 tyde-
lige, lyse Pletter. Ved Siden af og bagved Frontal-

Fig. 6.

Larve af a Rh. nubila, b Rh. septentrionis.
(Efter Struck).

pletten ligger to store Pletter, der naar omtrent ud
til Hovedets Sider. Pronotums Forrand smalt brun-
lig. Længde 22 — 24 mm; Bredde 3 — 3,5 mm

Rhyacophila nubila Zett.

Pronotums Bagrand med en uafbrudt, sort Søm,
der fortsætter sig omkring Baghjørnerne i en
smallere, kort Søm. Hovedet hvidligt eller gul-
ligt. Den hjerteformede Frontalplet mindre og
ofte utydelig, og de bagved liggende Pletter smal-
lere og naar ikke Siderandene. Paa Baghovedet
ogPronotum talrige Punkter, ordnede i Grupper
eller Rækker. L. 22—24 mm ; Bredde 3—3,5 mm.

Rhyacophila septentrionis Mac Lachl.
3. Meso- og Metanotum uden Chitin. Kløernes
Basaltorn børsteformet og anbragt paa et stærkt
Fremspring (Fig. 7 b). Hoved og Pronotum gul-

Fig. 7. a Hus, b Klo af
Glossosoma; c Klo af Agapetus. (Efter Ulmer).

brune og med tydelige, blege Punkter bagtil paa
Panden. Husene er lidt krummede, paa Under-
siden flade, byggede af Smaasten (Fig. 7 a);
deres Længde 10—12 mm; deres Bredde ca.

7 mm Glossosoma vernale Piet.

Meso- og Metanotum med hver to smaa Chitin-
plader. Kløernes Basaltorn kraftig og er ikke

anbragt paa noget Fremspring (Fig. le) 4.

4. Chitinpladerne paa Meso- og Metanotum mørke-
brune, tydelige. Pronotums bageste Parti med
mørke Punkter. L. 6—7 mm; B. 1,5 mm. Hus
som hos Glossosoma, men mindre og oftest
bygget af grove Sandskorn. L. ca. 8 mm;

B. ca. 5mm Agapetus fuscipes Curt.

Chitinpladerne gulbrune, utydelige. Pronotum
uden Punkter. L. 4,5—5,5 mm; B. 1,3 mm . . .

Agapetus comatus Piet.

2. Hydroptilidae Steph.
Antenner tydelige. Munddelene ikke særlig fremra-
gende. Labrum chitiniseret. Forranden svagest og med
enkelte Børster. Kindbakker asymmetriske; den venstre
udhulet paa Indersiden, der bærer en Børste; den højre
er knivformet og uden Inderbørste; begge med to Ryg-
børster hver. Alle tre Thoracalnota chitiniserede; Chitin-

pladerne firkantede, tværstillede. Prosternum uden Tap.
Benene forskellige, enten korte og omtrent ens, eller ogsaa
er Mellem- og Bagbenene meget længere end Forbenene.
Ingen Sidelinie eller Gæl-
ler. Analfødder korte,
eenleddede og med kort,
stærkt bøjet Klo. Lar-
vernes Legeme sammen-
trykt, tykkest paa den
bageste Halvdel. Strik-
turer ret dybe og tydelige.
Deres Huse er transpor-
table, meget større end
Larverne, og af meget
forskellig Form. De er
oftest byggede af Spind-
masse (Sekret) alene,
sjældnere af Sandskorn, og de er aabne i begge Ender.
Larverne bærer Husene kantstillede. De lever baade i
stillestaaende og rindende Vand.

AX, >C

Fig. 8. Hydroptila. a Larve, b Hus;
c Hus af Orthotrichia; d af Oxye-
thira ; e af Agraylea. (Efter Ulmer).

Oversigt over Arterne.

1. Paa Ryggen og Bugen af Bagkroppen Udpos-

ninger (Blodgæller) paa tredie til ottende Seg-
ment. Hoved og Pronotum gulbrune. Ben
gullige og temmelig slanke; Bagben halvanden
Gang saa lange som Forbenene. L. 3 mm;
B. 1,1 mm. Husene af Sekret, grønlige, græs-
karformede, fortykket Rand omkring Mund-
aabningen. L. ca. 4 mm; Bredde 1,5 mm.
Lever i Bække paa Mos og lignende, men er

endnu ikke fundet her i Landet

Ithytrichia lamellaris Eat.
Bagkroppen uden Blodgæller 2.

2. Husene opbyggede af Sandskorn, gullige, nyre-

eller bønneformede (Fig. 8 ^) 3.

Husene byggede enten af ren Sekret eller af
Sekret dækket med Algetraade 5.

3. Den stærkt chitiniserede Del af Overlæben tæt

besat med smaa Haar. Hovedets og Thorax's
Grundfarve gul. Hovedets bageste Parti brunt
eller sortagtigt, og ofte er den forreste og
største Del af Frontale ligeledes mørk. Prono-

tums Bag- og Siderande sorte; det bageste
Parti mørkere end Grundfarven. Meso- og
Metanotum med sorte Bagrande, og deres
bageste Partier mørkere end Grundfarven.
Ben gule eller mørkegule. L. 3,1 — 4,1 mm;

B. 0,7 — 1 mm. Lever i Bække og Søer

Hydroptila femoralis Eat.

Den stærkt chitiniserede Del af Overlæben er
ikke besat med smaa Haar 4.

Hovedets bageste Parti mørkere end Grundfar-
ven og med blege Punkter. Grundfarven bleg-
gul. Frontale lidt mørkere og med et bagtil
tilspidset mørkt Baand. Størsteparten af Ho-
vedet lyst. Thorax kun i ringe Grad mørkere
paa enkelte Steder. Størrelse som forrige. I

stillestaaende Vand paa Planter og Sten

Hydroptila pulchricornis Piet.

Hovedets bageste Parti mørkere end Grundfar-
farven og med blege Punkter. Grundfarven

Fig. 9. Puppehuse af:

a Agraylea pallidula. b Oxyethira costalis.

(Efter Struck).

mørkegul. Frontale næsten overalt mørkere
end Grundfarven, saa at kun en lille Part af
Hovedet er mørkegul. Thorax mørkere end
hos forrige Art, særlig Segmenternes midter-
ste Parti. I langsomt rindende Vand

Hydroptila sparsa Curt.
Husene ikke sammentrykte, men med dybe
Længdefurer paa Overfladen (Fig. 8 c). Mel-
lem- og Bagbenene ikke særlig lange. Hoved
og Thorax gule eller brune og uden Punkter.
L. 4~5mm; B. ca. 1 mm. I stillestaaende Vand
med rig Vegetation ; sjældnere i meget langsomt
flydende Vand ... Orthotrichia tetensii Kolbe.

Husene stærkt sammentrykte fra Siden og med
en mere eller mindre skarp Ryg- og Bugkant
(Fig. 8 d, é). Bagbenene mere end to Gange
saa lange som Forbenene 6.

6. Husene flaskeformede (Fig. 8 <i) 7.

Husene højere paa Midten end ved de lige høje

Ender (Fig. Se) 8.

7. Hovedet bleggult med en mørk Plet ved Inder-

siden af hvert Øje. Thoracalnota bleggule med
sortebrune Bagrande og Forhjørner og med
et brunligt Tværbaand paa deres bageste Halv-
del. Mellemskinnebenenes Inderkant besat
med smaa Torne. L. ca. 3 mm; B. 0,8 mm.
Husene: L. ca. 4 mm; B. ca. 1 mm. I stille-

staaende og svagt rindende Vand

Oxyethira costalis Curt.
Hovedet bleggult; Bagranden og til dels Forran-
den mørkere. En mørk Plet paa hver Side af
Panden indenfor Vinklerne af Frontalsømmene.
De chitiniserede Plader paa Thoracalnota er
brunlige eller mørkebrune, Bagkroppen grøn-
lig. Skinnebenenes Forkant er besat med
smaa Torne. L. 2,7 — 3 mm; B. 0,7 mm. .....

Oxyethira sagittifera Ris.

8. Hovedet bleggult og oftere med en mørkere

Plet ved Indersiden af hvert Øje. Thoracal-
nota bleggullige; Pronotums Chitinplade kan
dog være ganske brun; ingen mørkere Punk-
ter. L. 4,5 — 5 mm; B. ca. 1 — 1,4 mm. Husene:
L. 5 — 8 mm; B. 1,3— 2,2 mm. I stillestaaende

Vand med rig Vegetation

Agraylea multipunctata Curt.
Hovedet gulligt, ofte er hele Oversiden graa-
brun. Et mørkt Punkt ved Indersiden af hvert
Øje. Tværs over Baghovedet en Række af
fire mørke Punkter. Overalt smaa, tydelige,
blege Punkter. Thoracalnota gullige. Paa
hver Side af Pronotums bageste Parti to
mørkebrune Punkter. Meso- og Metanotum
med en mørkebrun Plet paa hver Side paa
Bagranden og med to paa hver Side paa For-
randen. L. 5,5— 6 mm; B. 1,2— 1,4 mm. Op-
holdssted og Huse som forrige Art

Agraylea pallidula Mac Lachl.

3. Philopotamidae Wallengr.

Larven slank, ligebred; kun Hoved, Prothorax og sidste
Bagkropsled noget smallere. Legemet fladtrykt. Kun

Hoved og Pronotum chitiniserede, glinsende, gule eller
gulbrune; den øvrige Del af Legemet hvidlig. Munddele

kraftige. Labrum ikke chitini-
seret, hvidt, blødt, og kan træk-
kes tilbage; dets Forrand noget
indskaaret paa Midten og for-
synet med korte tætsiddende
Haar; dets Forhjørner rund-
agtigt udvidede. Mandiblerne
asymmetriske, mejselformede,
med to skærende og tandede
Inderkanter, med to Rygbør-
ster og med Inderbørster. Max-
iller slanke; Maxillarpalper fir-
leddede. Ingen Tap paa Pro-
sternum. Ben omtrent lige
lange; alle Skinneben med to
Endesporer; ingen Gæller og ingen Sideline. Analfødder
lange og stærkt udviklede. Fire Blodgæller i Bagkrops-
spidsen. Larverne har hjemme i stærkt rindende Vand
med Sten- og Grusbund og bygger ikke transportable Huse.

Fig. 10. Philopotamus ludi-
ficatus. a Mandibel ; b Over-
læbe; c Larve.

Oversigt over Arterne.

L Hoved og Pronotum gulbrune og med rødlig
Tone. Langs Pronotums Bagrand og halvvejs
langs Siderne strækker sig en sort Kant. L.

ca. 22 mm; B. 2,6 mm

Philopotamus ludificatus Mac Lachl.
Hoved og Pronotum rent gule eller lysegule;
Hovedet langs med Siderne og med Forran-
den lysere. Pronotums Bagrand og Midten af
Siderandene sorte. L. 6— 7 mm; B. 1,5 mm..

Wormaldia subnigra Mac Lachl.

4. Polycentropidae Ulm.

Larven slank, smallest for- og bagtil. Prosternum
uden Tap. Labrum chitiniseret. Mandibler mejselformede,
asymmetriske, med to skærende og tandede Inderkanter,

Maxillarlobus smal, konisk;
dede {treleddede hos Ecnom
lange og overalt med talrige,
lange Børster (hos Ecnomus
med faa, sorte Børster). Bag-
kroppen rødlig med hvidlige
Linier langs Siderne. Ingen
Sidelinie og ingen Gæller.
Apicalfødder lange, treled-
dede; de to inderste Led
bløde, og deres Leddeling
kun svagt antydet; tredie
Led chitiniseret. Kloen lang,
mer eller mindre krummet;
undertiden med Ryghager
og paa Indersiden med en
eller flere smaa Spidser. 5
Analgæller. Intet transpor-
tabelt Hus. Larverne lever
i Spind i stillestaaende,
men hyppigst i rindende
Vand.

Maxillarpalper slanke, firled-
us). Ben korte, næsten lige

Fig. 11. Apicalføddernes Kløer
hos a Polycentropus flavoma-
culatus; b Cyrnus flavidus ;

c Plectrocnemia conspersa.

Apicalfødder hos d Neureclipsis

bimaculata; e Polycentropus

flavomaculatus.

Oversigt over Arterne.

1. Alle tre Thoracalnota chitiniserede. Hovedet

gult med tydelige brune Tegninger. Frontal-
baandene meget brede i deres bageste Parti,
dækkende omtrent hele Panden og med mange
lyse Pletter. Thoracalnota gule; deres forre-
ste Parti brune med lyse Pletter. L. 8 mm;

B. 1,2 mm Ecnomus tenellus Ramb.

Kun Pronotum chitiniseret 2.

2. Kun Apicalføddernes tredie Led behaaret (Fig.

11 ^); første og andet Led korte. Kloen uden
Rygbørste og uden Spidser paa Indersiden.
Hovedet mørkegult, lidt lysere mod Siderne;
talrige mørke Punkter navnlig paa Baghove-
det. Tværs over den bageste Del af Panden
strækker sig en bagudbøjetTværrække af meget
tydelige Punkter. Pronotum gult og med bred
sort Bagrand. L. 13—22 mm; B. 1,5—2,5 mm

Neureclipsis bimaculata Linn.

Alle tre Led af Apicalfødderne behaarede 3.

3. Apicalføddernes Klo med fire Spidser paa Inder-

siden ( Fig. \\ b) 4.

Apicalføddernes Klo med højst een Spids paa
Indersiden (Fig. 11 a, c) 6.

4. Hovedet og navnlig Pronotum med kun svagt

fremtrædende mørke Punkter. Hovedet bleg-
gult og øverst paa Panden med en skjoldfor-
met mørk Figur, der udfylder Rummet mel-
lem Frontalsømmene, men ikke naar Forranden
(Fig. 12 a). Pronotum bleggult med utydelige
mørke Punkter. L. 14 — 15 mm; B. 1,5— 2 mm

Cyrnus flavidus Mac Lachl.

a ^

Fig. 12. Larven af a Cyrnus flavidus;
b Holocentropus dubius.

Hoved og Pronotum med meget tydelige, mørke
Punkter 5.

Paa begge Sider af Frontalsømmenes Skaft og
langs disses Yderside strækker sig et brunt
Baand indtil det Sted, hvor de er vinkelbøjede;
dér er Baandet knæbøjet og fortsætter sig
langs Indersiden af Sømmene. Hovedet lyse-
gult. Pronotum lysegult med smal, sort Rand.

L. 1 1 mm ; B. 2,3 mm

Cyrnus trimaculatus Curt.

Hovedet uden disse Baand; enten for Største-
delen brunt, eller ogsaa er kun Panden og de
tilgrænsende Dele brune. De mørke Partier
med gullige Pletter. Pronotum gult og har
ligesom Hovedet tydelige, mørke Punkter.

Længde næppe 10 mm

Cyrnus insolutus Mac Lachl.

6. Apicalføddernes Klo svagt bøjet (Fig. 11 c).
Hoved og Pronotum mørkt gulbrune. Midt
paa Panden findes en ellipseformet Kreds af
14 Punkter; i hvert Forhjørne af samme 4
Punkter. Det gaffelformede Baand langs Fron-
talsømmene ikke altid tydeligt, men paa dets
Plads samt paa Issens Baghjørner altid flere
tydelige, mørke Punkter. Pronotum gult; i
dets bageste Parti samt paa hver Side af dets
Midtlinie Grupper af mørke Punkter; dets

Bagrand sort. L. 22 mm ; B. 3,5 mm

Plectrocnemia conspersa

Curt.

Fig. 13. Larver af a Plectrocnemia conspersa;

h Polycentropus flavomaculatus; c Holocentropus

plcicornis. (Efter Struck).

Apicalføddernes Klo bøjet i en ret Vinkel (Fig. 1 1 a)

7. Apicalføddernes Klo med een Ryghage (Fig. 1 1 a).

Hovedet gulligt, bagtil mørkere. Det gaffel-
formede Baand langs Frontalsømmen komplet;
paa Midten er Grenene noget indadbøjede.
Midt paa Panden en rundagtig Kreds af Punk-
ter; bag Kredsen en lys, halvmaanedannet
Plet. Langs Skaftet af Baandet og i Issens
Baghjørner talrige, mørke Punkter. Pronotum
gulligt og med mørkere Punkter i det bageste

Parti. L. 12 mm ; B. 2 mm

Polycentropus flavomaculatus
Apicalføddernes Klo med mindst to Ryghager .

8. Hovedet gulligt, men uden gaffelformet Baand

langs Frontalsømmene. Pandens bageste Parti

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. o

Piet.
8.

med en mørk, vinkelformet Tegning og med
enkelte, tydelige, mørke Punkter. Pronotum
gulligt og med enkelte, mørke Punkter. Bag-
hovedet med talrige mørke Punkter. L. 10 —

13 mm; B. ca. 2 mm

Holocentropus dubius Ramb.
Hovedet gulligt og med tydelig gaffelformet,
mørkt Baand (Fig. 13 c). Issens Baghjørner
med talrige, mørke Punkter. L. 16 mm;
B. 2 mm . . . . Holocentropus picicornis Steph.

5. Psychomyidae Kol.

Hoved, Prothorax og det sidste Bagkropssegment smal-
lere end den øvrige Del af Kroppen. Hovedet fladtrykt.
Labrum chitiniseret, med afrundede Forhjørner og med
svagt indskaaret Forrand. Mandibler sortebrune, asym-

Fig. 14. Psychomyia pusilla. a Underlæbe;
b, c højre og venstre Mandibel, set fra Undersiden. (Efter Siltala).

metriske. Venstre Mandibel med to tandede Inderkanter
og med en Udhuling med længere og kortere, gule Bør-
ster; højre Mandibel uden Børster paa Indersiden, der
sjældent er udhulet og kun har een skærende Kant. Labi-
allobus meget lang, smal og spids. Pronotum chitiniseret.
Ingen Tap paa Prosternum. Ben korte, stærke og om-
trent lige lange. Ingen Gæller eller Sidelinie. Apical-
fødder lange; første Led blødt, andet Led chitiniseret.
Fem Analgæller. Intet transportabelt Hus.

Oversigt over Arterne.

Hovedet gult eller brunt, ensfarvet, uden tyde-
lige Punkter. Pronotum gult; Siderandene

brune; Bagranden sort; utydelige Punkter.

L. 4,5 mm ; B. 1 mm

Psychomyia pusilla Fabr.
Hovedet med tydelige Tegninger, gulligt eller
bleggrønt, med brun Pande og med korte, gaffel-
formede Frontalbaand. Pronotum lysegult;
Siderandene og Bagranden mørkere. Langs
Midten af hver Pronotumhalvdel løber et
mørkt Baand, der ved Bagranden bøjer om
og løber fremad langs Ydersiden. L. 8 — 10 mm;
B. 1,2 mm Tinodes waeneri Linn.

Larven findes hyppigt i Søer og større, langsomt fly-
dende Vandløb, hvor den lever i lange, meget uregelmæs-
sige Gange, lavet af Spind og Slam eller af Spind og fine
Sandskorn.

6. Hydropsychidae Curt.
Legemet omtrent lige bredt, for- og bagtil lidt smal-
lere. Hovedet forholdsvis lille, fladtrykt. Munddele kun
lidt fremstaaende. Overlæben chitiniseret, bredere end
lang, tæt besat med korte Børster og no-
get indskaaret i Forrandens Midte. Man-
dibler mejselformede, asymmetriske, kraf-
tige, med to tandede Inderkanter og med
talrige Haar paa Rygsiden; den venstre
tillige med en Række korte Haar paa
Indersiden. Maxillarpalper femleddede;
Labialpalper rudimentære. Alle tre Thor-
acalnota chitiniserede og brune, deres
Rande til Dels sorte. Paa Bagranden af
Meso- og Metanotum ejendommelige sorte
Figurer, der giver gode Artskarakterer.
Benene korte og kraftige, navnlig Forbe-
nene. Bagkroppen med dybe Strikturer,
og paa Undersiden af de seks eller syv
forreste Segmenter en dobbelt Række af
buskede Gæller. Apicalfødderne meget kraftige, toled-
dede; andet Led kort og bøjet nedad i en ret Vinkel mod
første, der i sin øverste og yderste Ende bærer en Tot af

Pig. 15. Hydro-

psyche angusti-

pennis. (Efter We-

senberg-Lund).

sorte Børster. Kloen stor og stærkt bøjet. Fire Analgæl-
ler. Intet transportabelt Hus. Larverne lever i rindende
Vand med Sten- eller Sandbund, og de bygger smukke
Fangnet. Kun een Slægt.

Oversigt over Arterne. «

1. [Larven indtil 10 mm lang. Den basale Tand
paa den underste af Mandiblernes Inderkanter
den'Største. Paa den højre Mandibel er denne
Tand tillige besat med en Række af korte
Haar. De sorte Figurer (Fig. 16 a, b) paa Mid-

Fig. 16. a, Cy e Figurer paa Bagranden af

Mesonotum, b, d, f paa Metanotum af H. lepida

(a, b); H. angustipennis (c, d) og H. instabilis (e, /).

(Efter Siltala).

ten af Bagranden af Meso- og Metanotum ind-
bugtede paa Forranden. Paa syvende Seg-
ments Underside to Buske af Gælletraade. . .

Hydropsyche lepida Piet.

Larven over 15 mm lang. Den basale Tand paa
den underste af Mandiblernes Inderkanter la-
vere end den udenfor siddende. Ingen Række
af Haar paa højre Mandibels basale Tand ... 2.
2. Syvende Segments Underside uden Gæller. Den
sorte Figur paa Bagranden af Mesonotum of-
test stor, og hyppigst findes nogle smaa mørke
Punkter i Forrandens Indbugtning og et Par
større i Bagrandens Sideindbugtninger (Fig.
16 e). Metanotums Bagrandsfigur er ogsaa stor,
og dens Bagrand flere Gange indbugtet (Fig.
16/). L. 17 mm; B. 2 mm . . . H. instabilis Curt.

Syvende Segments Underside med to Gællebuske. 3.

3. Bagkanten af den sorte Figur paa Metanotums
Bagrand kun een Gang indskaaren (Fig. 16 d).
L. 18 mm; B. 2 mm .... H. angustipennis Curt.
Bagkanten af den sorte Figur paa Metanotums
Bagrand flere Gange indbugtet. (Fig. 16/).
L. 18—20 mm; B. 2 mm H. pellucidula Curt.

7. Phryganeidae Burm.

Larven suberuciform; det vil sige, Hovedet er kun
bøjet saa meget nedad, at dets Akse danner en stump
Vinkel med Kroppen. Bagkroppen med dybe Strikturer
mellem Segmenterne. Sidelinien tydelig; den begynder
paa tredie Segment og er besat med fine, lange, sorte
Haar. Hovedet gult med mørke Fron-
talbaand. Overlæben bredere end lang,
med svag Indbugtning i Midten af For-
randen. Mandiblerne asymmetriske,
mejselformede, deres Inderside udhulet
og uden Børster (hos P h r. m i n o r findes
saadanne); deres Rygside med to Bør-
ster. Maxillarpalper lange, femleddede;
Labialpalper toleddede. Pronotum chi-
tiniseret; Meso- og Metanotum kun med
en lille, børstebærende Chitinplet paa
hver Side (hos N. reticulata findes dog
tillige to Chitinplader paa Mesonotums
forreste Parti). Ben ret lange, lyse og
med mørkere Pletter og Streger. Pro-
sternum med Tap. Bagkroppen rødlig,
grønlig eller hvidlig. Første Segment
med tre Knuder; den dorsale Knude
stor og spids, de to laterale stumpe. Gæller traadformede,
enkeltvis staaende, lange og stærke. Siderækkens bageste
Gæller behaarede. Analfødder toleddede og med stærk
Klo. Husene er byggede af Plantedele, der gerne er af-
bidte i rektangulære Stykker og føjede saaledes sammen,
at de ligger i Form af et spiralsnoet Baand (Fig. 18 c).

Fig. 17. Overlæbe

af a Phryganea

grandis; b Phr.

striata. Mandibler

af c Phr. obsoleta.

(Efter Siltala).

Hos Phr. minor er Stykkerne dog oftest føjede ganske
uregelmæssigt sammen, og undertiden benytter Larverne

Fig. 18. a Phryganea striata; b Phr. minor;
c Larvehus af Phr. striata. (Efter Struck).

et afbidt Stykke rørformet Stængel; dette sidste gælder
særligt for Agry pnia-Arternes Vedkommende.

Larverne lever i stillestaaende, planterigt Vand, kun
sjældent i meget svagtrindende.

Oversigt over Arterne.

1. Mesonotum paa hver Side af Midtlinien meden

lille, brun Chitinplet. Hovedet gult. Frontal-
baandene mørkebrune, brede; deres Yderside
uregelmæssigt tandet. Frontalfiguren U-formet.
L.23mm; B.4mm.. Neuronia reticulata Linn.
Mesonotum uden Chitinpletter 2.

2. Langs Oversiden af Hovedet, Thorax og under-

tiden den forreste Del af Bagkroppen stræk-
ker sig to mørke Baand. Ingen mørk Fron-
talfigur. L. 20—22 mm ; B. 4 mm

Neuronia ruficrus Scop.
Ingen mørke Længdebaand paa Oversiden af
Thorax 3.

3. Panden uden mørkt Længdebaand langs Midten,

men med en U-lignende Figur som hos N.
reticulata. Figuren har dog bredere Grene,
og hos mørke Eksemplarer fylder den omtrent
hele Panden. Hovedet gulbrunt. L. 20— 22 mm;

B. 3 — 4 mm Neuronia clathrata Kol.

Panden med et mørkt Længdebaand langs Midten. 4.

4. Længdebaandet langs Pandens Midte bredt (Fig.
18 b), saa det omtrent udfylder Rummet mel-
lem det gaffelformede Baands Grene; disse
er fortil forenede med Længdebaandet. Pro-
notum brunligt med en smal, sort Søm langs
Baghjørner og Bagrand. Mandibler med Bør-
ster paa Indersiden. Larvehuset bygget af
aflange Plantestykker, der sjælden danner et
spiralsnoet Baand. (Fig. 20 a). L. 15— 18 mm;

B. 2,5 mm Phryganea minor Curt.

Længdebaandet langs Pandens Midte smalt og
altid med et bredt Mellemrum ud til det gaffel-
formede Baands Grene (Fig. 18 a). Mandibler
uden Børster paa Indersiden 5.

Fig. 19. a Neuronia reticulata; b N. ruficrus.
(Efter Struck).

5. Pronotums Forrand med et skarpt markeret,

bredt, sort Baand (Fig. 18 a). Segmentets Midt-
parti lyst "•

Pronotums Forrand med en meget smal, sort
Linie, og bagved denne et mørkt Parti, der
ofte kan dække hele Notum, saa kun det
mediane Længdebaand og Siderne er lyse
(Fig. 20 b) 9-

6. Hovedets Underside med to mørke Længde-

baand eller Pletter 7.

Hovedets Underside uden mørke Længdebaand
og Pletter 8.

7. Hovedets Underside omtrent fuldstændigt dæk-

ket af to sortebrune Pletter. Gæller mangler
oftest paa sjette og syvende Segments Rygside
og altid paa ottende. L. 22 mm; B. 4 mm.
Huset normalt, bygget af brede Bladstykker,
der danner et spiralsnoet Baand. L. 30—55 mm ;
B. 4— 7 mm Phr. varia Fabr.

Hovedets Underside med to parallele mørke
Længdebaand. Segmenterne indtil ottende
som oftest med komplette Rækker af Gæller
paa Rygsiden. L. 22— 27 mm; B. 4mm. Huset
normalt; spiralsnoet Baand; oftest bygget af
smalle Stykker af Planterødder, Træstumper

o. 1. L. 28—35 mm ; B. 4,5 mm (Fig. 1)

Phr. obsoleta Mac Lachl.

Indenfor Overlæbens Indbugtning i Forranden
et stort, lyst Parti, besat med smaa Knopper
(Fig. 17 a). Ottende Bagkropstergits Forrand
altid med en Gælletraad paa hver Side. L. 30—
40 mm; B. 4 — 5 mm. Huset enten normalt

■a -i

Fig. 20. a Larvehus af Phryganea
minor; b Agrypnia pagetana. (Efter Struck).

bygget (snoet Baand), eller ogsaa bestaar det
fuldstændigt eller delvist af uregelmæssigt
sammenføjede, lange Stængelstykker. L. 35 —
50 mm; B. 8— 9 mm Phr. grandis Linn.

Indenfor Overlæbens Indbugtning i Forranden
et lille, lyst Parti besat med meget smaa Knop-
per (Fig. 17 b). Ottende Bagkropstergits For-
rand oftest uden Gæller. L. 33— 44 mm; B.
5—6 mm. Huset normalt, spiralsnoet bygget.
L. 50 mm; B. 8 mm Phr. striata Linn.

Længdebaandet langs Pandens Midte bagtil me-
get bredt, saa at det ofte rører det gaffelfor-
mede Baands Grene; disse med talrige, blege
Punkter, der er skarpt og mørkt begrænsede.
L. 26 mm; B. 4 mm; Huset normalt, spiralfor-
met bygget af brede Plantedele. L. 40 mm;
B. 6 mm Agrypnia picta Kol.

Længdebaandet langs Pandens Midte kun svagt
udvidet bagtil (Fig. 20 fc). L. 18— 24 mm; B.
4 mm. Huset bestaar oftest af et rørformet

Stængelstykke; sjældnere er det normalt, spi-
ralformet bygget. L. 40 — 72 mm; B. 4 — 6 mm

Agr. pagetana Curt.

8. Molannidae Wallgr.

Larverne eruciforme. Antenner store; første Led
kraftigt, andet Led tyndere, cylindrisk og med en fin Bør-
ste i Spidsen. Maxillarpalper femleddede. Mandibler
mejselformede. Pro- og Mesonotum chitiniserede. Pro-
sternum uden Tap. Bagben meget lange.

Oversigt over Underfamilier.

For- og Mellemskinnebenenes Endespore sidder
paa et Fremspring. Bagkløer med Børster.
Husene skjoldformede, byggede af Sandskorn
eller Stykker af Conchylier 1. Molanninae.

For- og Mellemskinnebenenes Endespore sidder
paa almindelig Maade. Bagkløer uden Børster.
Husene rørformede, koniske, bøjede og glatte.

2. Beraeinae.

1. Molanninae Ulm.

Larven noget sammentrykt. Ho-
vedet ægformet, blegt og med tyde-
lige Tegninger. Munddele frem-
staaende. Mandibler stærke, mejsel-
formede, udhulede paa Indersiden
og med to skærende Kanter, der
hver har en Tand, med Undtagelse
af den øvre Kant paa højre Man-
dibel, der har to. Ingen Børster
paa Indersiden, men to Rygbørster.
Ben ulige lange, besatte med talrige
Haar. Bagskinneben toleddede.
Bagkropssegmenterne adskilte ved
dybe Strikturer. Første Segment
med store Knuder. Rygknuden
meget bred. Sidelinien tydelig paa
3, — 7. Segment; paa 8. Segment an-

Pig. 21. a Beraeodes

minuta; b Larve og c

Hus af Molanna angu-

stata. (Efter Struck).

tydet ved en bueformet Række af smaa, børstebærende
Chitinplader. Gællerne traadformede; langs Forrandene
af Segmenterne staar de i Buske, ellers er de enkeltstil-
lede. Sidste Segments Bagrand og Baghjørner med tal-
rige Spidser og med lange Haar. Analfødderne godt ud-
viklede, toleddede og med en slank Klo, der bærer een
stor og to svagere Ryghager. Larverne lever ved Bunden
af staaende Vand med sandet Undergrund (Molanna) eller
paa rolige Steder af Bække (Molannodes).

Oversigt over Arterne.

Bagkløer meget korte. Gællebuskene med indtil
fire Gælletraade i hver. Den sorte, gaffelfor-
mede Tegning paa Hovedet med tydelig gul
Frontalsøm. Pronotums Forrand smalt brun;
Bagranden med sort Søm og foran denne med
mørke Partier, der er sortplettede. L. 17 mm;
B. 2,7 mm. Husene 15 — 26 mm lange; Rørene
3 mm brede, men med Sidevingerne incl. ind-
til 12 mm Molanna angustata Curt.

Bagkløer meget lange og tynde. Gællebuskene
med indtil to Gælletraade i hver. Hovedet
meget kraftigere mørkfarvet end hos forrige.
Den gule Farve kun synlig paa Baghovedet.
Panden brun indtil op paa Midten. Den gaf-
felformede Tegning mangler Skaftet, og dens
Grene er udvidede helt ud til Hovedets Sider.
Pronotum for Størstedelen mørkebrunt; kun
dets forreste Parti er lysere. L. 12 mm; B.
1,5 — 2,2 mm. Huset med smaa Sidevinger og
ofte bygget af Plantestoffer. L. 20 mm; B.

6,5 mm (Vinger incl.)

Molannodes zelleri Mac Lachl.

2. Beraeinae Ulm.
Larven meget slank. Hovedet kort elliptisk. Mund-
dele ikke særligt stærkt fremstaaende. Mandibler stærke,
mejselformede, med udhulet Inderside, hvis skærende
Kanter har tydelige og store Tænder. Inderbørster og
Rygbørster til Stede. Hos Beraeodes findes tillige en
lille Busk af Børster ved Spidsens Rygside. Benene enten
tyndtbehaarede og meget ulige lange (Beraeodes) eller tæt

behaarede og ikke saa ulige med Hensyn til Længde
(Beraea). Alle Kløer normale, meget lange og svagt buede.
Bagskinneben ikke toleddede. Bagkroppen meget smal-
lere bagtil. Strikturerne ikke dybe. Første Segment med
de sædvanlige tre Knuder. Hos Beraeodes er Gællerne
anbragte i Smaabuske paa 1. — 5. Segment; hos Beraea
mangler Gæller. Ingen Sidelinie, men langs 3. — 8. Seg-
ment en Række smaa, haarbeklædte Chitinpunkter. Anal-
fødder ret godt udviklede, toleddede. Kloen stor og med
to Ryghager. Larverne lever i Smaabække paa Plante-
vegetation eller i større, stillestaaende Vande.

Oversigt over Arterne.

1. Gælletraade i Buske. Mandiblernes Spids med

en Børstegruppe paa Rygsiden. Hovedet lyse-
gult. Hele Panden og et meget bredt Baand
ved hver Side sorte. Pronotum gulligt med
tætstaaende, sorte Punkter, navnlig i det forre-
ste Parti. L. 9 mm; B. 1,2 mm. Husene 10 mm

lange og 1,5 mm brede

Beraeodes minuta Linn.
Gælletraade mangler. Mandiblernes Spids uden
Børstegruppe paa Rygsiden. Hoved og Pro-
notum gullige til rødlige og uden Tegninger. 2.

2. Hoved og Pronotum glinsende rødlige. Mandib-

ler med kun een Børste paa Indersiden. Sidste
Tergit med to eller tre lange, stærke Børster
over Roden af hver Analfod. L. 6 mm; B.
0,9 mm. Huset 6—7 mm langt. I rindende

Vand Beraea maurus Curt.

Hoved og Pronotum lyst gulrøde. Pronotums
Forrand brun. Mandibler med to Børster paa
Indersiden. Sidste Tergit med kun een meget
lang og stærk Børste over Roden af hver
Analfod. Størrelse og Hus som hos forrige.
I stillestaaende Vand Beraea pullata Curt.

9. Leptoceridae Leach.
Larven eruciform. Antenner lange, toleddede; yder-
ste og længste Led med en Børste i Spidsen (Fig. 24 a).
Mandibler mejselformede, sjældnere (Oecetis) knivformede.

Maxillarpalper firleddede; Labialpalper toleddede. For-
benene med to chitiniserede Støtteplader. Mellem- og

Bagbenenes Laar delte i
to Stykker (Fig. 22 c). Bag-
ben meget lange. Hos
Mystacides, Triaenodes og
Erotesis er Bagskinnebe-
nene delte i to Dele, og
hos Mystacides er tillige
Bagfoden delt. Første
Bagkropssegment med de
tre sædvanlige Knuder.
Sidelinien meget fin og
med korte Haar paa 3.-7.
Segment. Analfødder korte
og med kort, stærk Klo. Larvernes Huse koniske, smalle,
oftest stærkt krummede, længere end Larven, men nøjag-
tigt tilpassede i Vidden. De er byggede af fine Sandskorn,
af Vegetabilier eller af Spind. Larverne lever for det
meste i stillestaaende, sjældnere i svagt rindende Vand.

Fig. 22. Bagben af Leptocerider.
(Efter Ulmer).

Oversigt over Arterne.

Mandibler knivformede. Gæller enkeltstaaende.
Ingen Chitinplader paa Siderne af 8. Segment
(Oecetis) 2.

Mandibler mejselformede. Gæller enkeltstaa-
ende eller stillede i Buske. Paa hver Side af
8. Segment en Række Chitinpunkter 4.

Mellem- og Bagbenenes Klo med en tydelig
Torn ved Roden. Metasternum paa hver Side
med 2 — 3 Børster. Hoved og Pronotum bleg-
gule, med talrige, sorte Punkter og Pletter.
Frontalbaandet lidt mørkere, og hver Gren
med fire, store Pletter. Paa Pandestykkets
øverste Del 3 eller 4 Punkter, paa den forre-
ste Del 6 i to Længderækker. Mesonotum
gulbrunt og med en mørk, trekantet Plet i hver
Forhjørne. L. 7-9mm; B. 1,5— 1,8 mm. Hu-
set er bygget af fine, paa tværs anbragte Plante-
dele; oftest meget ujævnt og stærkt indsnæv-
ret bagtil; 9— Hmm langt, 2,2 2,5 mm bredt.
I stillestaaende Vand Oecetis furva Ramb.

Mellem- og Bagbenenes Klo med en rudimentær
Torn ved Roden. Metasternum paa hver Side

med talrige Børster 3.

3. Forbenenes forreste Støtteplade med omkring
13 Børster. 9. Segment paa hver Side af Ryg-
gen med 5 Børster. Hoved, Pro- og Mesono-
tum hvidgule. Hovedet med talrige, mørke
Punkter, der dog ofte kan være ret blege.
Frontalsømmen tydelig, men intet gaffeldelt
Frontalbaand. Punkterne paa Pro- og Mesono-
tum ofte ret utydelige. L. 8— 10 mm; B. 1,4—
1,8 mm. Huset er oftest bygget af fine Sands-
korn, konisk, bøjet og meget langt. Der kan
dog findes større Sandskorn eller endog smaa

Fig. 23. a Oecetis
lacustris, b O. furva. (Efter Struck).

Plantedele, og saa er Yderfladen meget ru og
ujævn; 14—16 mm langt, 2 mm bredt. I stille-
staaende Vand Oecetis lacustris Piet.

Forbenenes forreste Støtteplade med kun 1 Bør-
ste. 9. Segment paa hver Side af Ryggen
med 9—13 Børster. Hovedet gulligt. Det
gaffelformede Frontalbaand lysebrunt med
spredte, mørkebrune Punkter. Pronotum bleg-
gult med bredt, røgfarvet Tværbaand over
Midten; bageste Parti med mørkebrune Punk-
ter. Mesonotum fortil og langs Siderne lyse-
brunt med mørkebrune Punkter; et lille Midt-
parti gulligt. L. 14 mm; B. 1,8 — 2 mm. Huset
konisk, svagt bøjet, bygget af fine Sandskorn;
ofte er enkelte Plantedele ogsaa benyttede;
14 mm langt, 2,8 mm bredt. I stillestaaende
Vand Oecetis ochracea Curt.

Gællerne staar i Buske (Leptocerus) 5.

Gællerne staar enkeltvis, eller ogsaa mangler de. 9.

5. Husene er byggede af Sekret (Spindmasse) og

oftest uden Indblanding af fremmede Dele . .

Husene er byggede af fremmede Dele (Sand,

Plantedele o. 1.)

6. Hovedet bleggult og uden Tegninger. Pronotum

farvet som Hovedet eller lidt mørkere og med
glinsende sort Forrand. Mesonotum ikke mør-
kere paa Midten, bagtil med to sorte, longitudi-
nale Chitinstriber som hos annuli corni s.
L. lOmm; B. 2,5 mm. Huset konisk, noget
krummet, glat, grønt (meget sjældent er en-
kelte paa tværs anbragte Plantedele anvendt);

Fig. 24. a Erotesis baltica;

b Leptocerus cinereus; c Hoved, d Pronotum,

/ Mesonotum af Oecetis ochracea. (Efter Siltala).

12 — 13 mm langt, 3 mm bredt. I stillestaa-
ende Vand Leptocerus senilis Burm.

Hovedet sædvanligt mørkere, med utydelige
Punkter paa Midten og mod Siderne. Prono-
tum med brun Forrand. Paa Mesonotum er
Midtliniens Omgivelser mørkere; bagtil to
longitudinale Chitinstriber som hos forrige
Art. L. 11 mm; B. 2,2 mm. Huset (Fig. 26 d)
grønligt eller brunligt; sjældent findes enkelte
paa tværs anbragte Plantedele eller enkelte
Sandskorn; 12 mm langt, 2,5 mm bredt. I
stillestaaende Vand.. Leptocerus fulvus Ramb.
7. Kun Gæller paa 1. — 3. Segment 8.

Gæller paa indtil 7. Segment. Hovedet meget
blegt gulbrunt, med kun svagt synlige Frontal-
baand, hvis Grene tager Retning mod Øjnene.

Pronotum fuldstændig blegt og uden Punkter.
Mesonotum med to, sorte, longitudinale Chitin-
striber (Fig. 25 b). L. 10—11 mm; B. 2 mm.
Huset er bygget af fine Sandskorn, ofte med
større Korn op med Siderne mod Forenden,
konisk, krummet, stærkt indsnævret bagtil;
11 mm langt, 2— 3 mm bredt. I større stille-

staaende og i svagtrindende Vande

Leptocerus annulicornis Steph.
Metanotum bagtil med to Chitinstriber som i
Fig. 25 b. Hoved, Pro- og Mesonotum bleg-
gule. Det gaffelformede Frontalbaand oftest
brunt (Fig. 24 b), tit utydeligere, blegbrunt.
Omtrent hele Hovedets Underside sort. Pro-
notum bagtil og Mesonotum overalt med mør-
kere Punkter. L. 11 mm; B. 1,7 mm. Huset er

Fig. 25. a Leptocerus
aterrimus; b Lept. annulicornis. (Efter Struck).

bygget af fine (sjældnere af nogle større) Sands-
korn, ofte blandede med sorte Plantedele, konisk
og krummet. Bagenden aaben, Aabningen
lige; 15— 19 mm langt, 2— 2,3 mm bredt. I
stillestaaende og svagtrindende, planterigt Vand.

Leptocerus cinereus Curt.

Mesonotum bagtil uden sorte Chitinstriber. Ho-
vedet gult, oftest med tydeligt Frontalbaand.
Pro- og Mesonotum gule og med tydelige,
mørke Punkter (Fig. 25 a). L. 1 1 mm ; B. 2 mm.
Huset er (Fig. 26/) bygget af fine Sandskorn,
glat, meget snævert og langt, konisk, krummet.
Bagenden aaben, og Aabningen skæv; 15 —
17 mm langt, 2 mm bredt. I stillestaaende og
planterigt Vand. . Leptocerus aterrimus Steph.

Bagskinneben delte paa Midten (Fig. 22 b) 10.

Bagskinneben udelte 15.

10. Bagbenene er Svømmeben (tæt besatte med lange

Haar paa de to Sider, Fig. 22 a). Husene (Fig.

26 b) byggede af fine, i Spiral lagte Plante-
dele, koniske, lige, glatte og uden Belastnings-
dele 11.

Bagbenene ikke Svømmeben. Husene er ikke
byggede af noget spiralsnoet Baand, og de har
ofte Belastningsdele 12.

11. Hovedet gult med sorte Punkter. Frontalbaan-

det sort, bagtil opløst i Punkter. Langs Siderne
af Hovedet sorte Punkter. Pro- og Mesono-
tum gule med omstrøede, sorte Punkter (Fig.

27 c). L. 13 mm; B. 1,6 mm. Huset (Fig. 26 fe)
20—30 mm langt, 2—2,5 mm bredt. I stille-
staaende Vand Triaenodes bicolor Curt.

Fig. 26. Huse af: a Mystacides longicornis;

b Triaenodes bicolor; c Erotesis baltica (Brudstykke,

forst.) ; d Leptocerus fulvus ; e Beraea minuta ; / Lept.

aterrimus; g Setodes tineiformis. (Efter Struck).

12.

13.

Hovedet brunligt, uden tydelige Punkt- eller
Baandtegninger. Pro- og Mesonotum gule,
oftest uden, sjældnere med utydelige Punkter.
Størrelse og Hus som hos forrige Art. Lever

i planterige, langsomt flydende Bække

Triaenodes conspersa Ramb.

Midt paa Hovedet findes en H-lignende Figur
(Fig. 21 a) 13.

Midt paa Hovedet findes ingen H-lignende Figur. 14.

Gæller paa 2. — 4. Segment. Pronotum og Meso-
notum med tydelige, sorte (sjældnere brune)
Punkter (Fig. 27 a). Huset (Fig. 26 a) konisk,
lige, bygget af Sandskorn eller Dynddele, ofte

14.

er enkelte, sorte Plantedele indføjede, ligesom
Plantestykker, der er længere end hele Huset,
kan være føjede til paa langs; 15 mm langt,
2 mm bredt. I stillestaaende og i ganske lang-
somt rindende Vand ... Mystacides nigra Linn.

Gæller paa 2.-7. eller paa 2.-8. Segment. Lig-
ner den forrige, ogsaa med Hensyn til Husets
Form Mystacides longicornis Linn.

Hovedet gult uden sammenhængende Baand,
men med en tydelig, mørk, forklignende Fron-
talfigur, markeret ved Punkter. Pro- og Meso-
notum gule med mørke Punkter. L. 10 mm;
B. 1 mm. Huset som hos de to foregaaende,

men hyppigere bygget af Plantedele

Mystacides azurea Linn.

Pig. 27. a Mystacides longicornis; fc Myst. azurea;
c Triaenodes bicolor. (Efter Struck).

15.

Hoved, Pro- og Mesonotum brune. Paa Hove-
det findes om hvert Øje en lys Plet, og langs
Hovedets Midtlinie et uregelmæssigt, lyst
Baand; ud mod Siderne findes enkelte lyse
Punkter (Fig. 24 a). L. 8,5 mm; B. 1,2 mm.
Huset lige, svagt konisk, glat, bygget af mørke,
smalle Plantedele, føjede sammen paa en ejen-
dommelig Maade (Fig. 26 c); 9 — 10 mm langt,
1,5 mm bredt. I stillestaaende Vand (Moser).

Arten er endnu ikke fundet hos os

Erotesis baltica Mac Lachl.

Bagbenene Svømmeben, besat med to Rækker
af lange Haar (Fig. 22 a). Hovedet gult, med
brunlige, slangeformet krummede ' Frontal-
baand, i hvis bageste Del findes 2 eller 3
mørke Punkter. Baade det lysegule Pronotum
og det brunlige Mesonotum med mørke Punk-

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. Q

ter. Mellembenenes Klo spaltet i to tykke
Spidser. L. 8mm; B. 0,75 mm. Huset bygget
alene af Sekret, næsten farveløst eller svagt
grønligt, lige, stærkt konisk og meget smalt
(Fig. 26^); 12—15 mm langt, 1 — 1,3 mm bredt.

Fig. 28.

Setodes tineiformis Curt.
(Efter Struck).

I stillestaaende og i meget langsomt flydende,

planterigt Vand Setodes tineiformis Curt.

Bagbenene er ikke Svømmeben. Hoved og Pro-
notum rødlige. L. 6—7 mm. Huset er rødlig-
brunt, ofte til Dels sort, stærk krummet og
konisk, meget glat, bygget af fine Sand- eller
Dynddele; 8 — 10 mm langt. I stærkt rindende
Vand Adicella filicornis Piet.

10. Odontoceridae Wallgr.

Larven tyk og kraftig. Mandibler stærke, kileformede,
paa Inderkanten med enkelte, uregelmæssige og flade
Knuder eller Tænder. Rygbørster til Stede.
Maxillarpalper femleddede. Labialpalper
korte, toleddede. Pro- og Mesonotum fuld-
stændigt chitiniserede. Metanotum med to
store, bag hinanden liggende Tværplader og
med en mindre ud mod hver Side. Ben
omtrent lige lange. Hofter og Laar tæt be-
haarede. Alle Skinneben med to Endespo-
rer. Kløer lange og med Børster ved Ro-

Fig. 29. jjgj^ Første Bagkropssegment med tre flade
Odontocerum ^^ , ^ . ^. , ,. .

albicorne. Knuder. Strikturer svage. Sidelinie svagt

(Efter Struck). antydet og med graahvide Haar. Gæller

traadformede, samlede i kredsformede Buske paa Seg-
menternes Forrand. Analfødder kraftige, toleddede. Klo
uden Ryghage. Huset konisk, krummet, lidt smallere mod
Bagenden og bygget af fine Sandskorn. Larven lever i
stærkt rindende Vand med Sten- eller Grusbund.
Kun een Slægt med een Art.

Hoved gulbrunt. Frontalbaandet brunligt og op-
fyldt af Pletter. Frontalpletten X-formet. Ho-
vedets Baghjørner brunlige. Pronotum med
en utydelig X-formet Figur, med en mørk Bag-
rand og med mørke Pletter mod Siderne.
Mesonotums Bagrand sort. L. 18 mm; B. 3 mm.

Huset 20 mm langt, 4 mm bredt

Odontocerum albicorne Scop.

11. Limnophilidae Kol.

Larven eruciform. Bagkropssegmenternes Strikturer
ikke dybe. Kroppen cylindrisk, kun Hoved, Prothorax og
sidste Bagkropssegment smallere end
de øvrige Led. Hoved ovalt, kor-
tere end hos Phryganeiderne. An-
tenner korte og kun bestaaende af
eet Led, der aldrig bærer nogen
Børste i Spidsen som hos Leptoceri-
derne. Pandestykket med dybt Ind-
snit paa hver Side lidt over Midten,
hvilket ses bedst paa Frontalsømmens
Forløb. En mørk, karakteristisk
Frontalplet ofte til Stede, og hos lyst-
farvede Arter findes ofte en lille, af
Punkter dannet, trekantet Figur oppe
mod Spidsen af Pandestykket. Man-
dibler mejselformede, symmetriske,
mørkt farvede, med stumpe eller Pig. 30. Huse af:
runde Tænder og med Ryg- og Inder- « Limnophilus stig-
n« •,, , r 1 jj j ma; fc, C, d L. rhom-

børster. Maxillarpalper 5-leddede. \i\Q^xxs og L. flavicor-

Labialpalper med eet Led, der bærer nis. (Efter Ulmer).

en Børste i Spidsen. Prothorax smallest, Mesothorax bre-
dere, og Metathorax omtrent dobbelt saa bredt som Pro-
thorax. Kun Pro- og Mesonotum chitiniserede. Meta-
notum ikke chitiniseret, men med 3 Par smaa Chitinplader
eller Chitinskjolde (Fig. 2). Forbenene kortest, Mellem-
benene længere og tykkere end Bagbenene; alle Skinne-
ben med to Endesporer. Hos de fleste Larver har hvert
af Laarene to gule Sporer omtrent i Inderkantens Midte.
Ofte er den ene af disse Sporer eller begge paa Mellem-
og Baglaarene forvandlede til sorte, sporelignende Børster.
Paa Forlaarene staar meget ofte ved Siden af de to Spo-
rer en „additionel" Børste, eller Bibørste. Paa Proster-
num findes en Tap mellem Forbenene. Første Bagkrops-
segment med de tre sædvanlige Knuder, der er meget,
tydelige. Sidelinien tydelig og begynder oftest paa 3. og
ender med 8. Segment. Gæller traadformede, de staar
enten enkeltvis eller i Buske, oftest to eller tre sammen.
Ingen Gæller paa første Segment. Analfødder korte, to-
leddede, chitiniserede.

Larvernes Huse af meget forskellig Form og opbyg-
gede af meget forskelligt Materiale. Dog er de aldrig fir-
sidede af Form og aldrig byggede af rent Spind. De Lar-
ver, der har Gællerne stillede i Buske, lever i stillestaaende
Vand, og de, der har dem enkeltsiddende, i rindende Vand.
Enoicyla-Larven lever paa fugtige Steder udenfor Vandet..

Oversigt over Arterne.

1. Gælletraadene i Bug- og Rygrækkerne staar i

smaa Buske paa 2, 3 eller flere Gæller sam-
men (Larven lever i stillestaaende eller svagt

rindende Vand) 2.

Gælletraadene staar overalt enkeltvis (Larven
lever i stærkt rindende Vand) 30..

2. Gællebuskene paa Bug og Ryg med 10 eller

flere Gæller. Hovedets, Pro- og Mesonotums
Grundfarve gul. Den mørkere Frontaltegning
følger Frontalsømmene; men paa den indven-
dige Side er den uregelmæssig begrænset, og
Pandens, Pro- og Mesonotums Midtparti er
gulligt, medens Sidepartierne af de to nævnte
Segmenter er tydeligt mørkplettede. Hovedet

ud imod Siderne med mørke Punkter og
Skygger. Forlaarene med 3, de øvrige Laar
med 4 Sporer. L. 18 mm; B. 3—4 mm. Huset
(Fig. 31 a) krummet, cylindrisk, bagtil lidt
snævrere end fortil, opbygget af uregelmæs-

Fig. 31. Huse af: a Aliophyiax dubius;
b, c Limnophilus decipiens. (Efter Struck og Ulmer).

sigt formede^ Bladstykker; 23 mm langt, 3—
4 mm bredt. I langsomt flydende, planterigt
Vand. • Arten er endnu ikke funden hos os. .

Aliophyiax dubius Steph.
Gællebuskene paa Ryg og Bug med 2—3 Traade
i hver 3.

Fig. 32. Glyphotaelius punctatolineatus.

Det gafifelformede Frontalbaand uden Skaft.
Frontalfiguren er et langt, ret smalt Længde-
baand. Hoved, Pro- og Mesonotum gule;
begge Segmenter med sorte For- og Bagrande.
L. 27— 32 mm; B. 5 mm. Huset er omtrent
cylindrisk, lige, bygget af paa langs anbragte

Plantedele, f. Eks. Carexblade. Sjældnere er
Over- og Undersiden opbyggede af store Styk-
ker af Blade, hvorved Huset bliver meget
voluminøst (som hos GL pellucidus). Lever

i planterigt, stillestaaende Vand

Glyphotaelius punctatolineatus Retz.

Det gaffelformede Frontalbaand (hvis det er til
Stede) altid med Skaft 4.

Midt paa Hovedet findes en paddehatlignende
Figur, sort- eller gulfarvet (Fig. 33 a, b). Det
gaffelformede Frontalbaand markeret ved uregel-
mæssige, mørke Punkter. Pro- og Mesono-
tum gule med tydelige Punktfigurer. De
yngre Larvers Huse oftest byggede af lange,
tynde Plantedele og med paa langs anbragte,

Fig. 33. a Anabolia nervosa; b An. laevis;
c Hus af Anabolia (ældre Larve). (Efter Ulmer).

lange Plantestængler, der tit er meget længere
end Husene. De ældre Larvers Huse (Fig.*
33 c) er byggede af Sandskorn, og de paa langs
anbragte Plantestængler er kortere (Anabolia). 5.
Paa Hovedets Midte findes ingen paddehatlig-
nende Figur 6.

5. Foran den paddehatlignende Figur findes lige
bag Clypeus to kommalignende Pletter og et
Par smaa Punkter (Fig. 33 a). Hovedets Un-
derside gul, kun Hypostomum mørkebrunt.
Bibørsten paa Forlaarene staar oven over den
inderste Spore. L. 20— 23 mm; B. 4 mm. I
langsomt rindende Vand med Plantevækst og

sandet Bund; sjældnere i Søer

Anabolia nervosa Leach.
Foran den paddehatlignende Figur to store S-
formede, sorte Pletter (Fig. 33 b), som ofte er

markerede ved Pletter alene. Bibørsten paa
Forlaarene staar nærmere Laarroden end ved
den bageste Spore. Hovedets Underside mørke-
brun. L. 16—24 mm; B. 3—4 mm. I stille-
staaende Vand An. laevis Zett.

6. Huset fladt, meget voluminøst, indtil 60 mm

langt og 30 mm bredt. Ryg- og Bugsiden op-
byggede af store Bladstykker, som rager langt
ud over Husets Sidevægge. Hoved, Pro- og
Mesonotum gulbrune. Frontalfiguren fylder
hele Rummet indenfor Frontalsømmene. Det
gaffelformede Frontalbaands Inderkanter lige.
Yderkanterne gaar jævnt over i Punktrækkerne
langs Siderne af Hovedet. Alle Tegninger og
Punkter brune og kun svagt fremtrædende.
Pro- og Mesonotum med brune Punkter; forre-
ste Trediedel af Pronotum mørkere. L. 23 mm,
B. 4 mm. I Damme og Grøfter, paa hvis

Bund der ligger Løv

Glyphotaelius pellucidus Retz.
Huset kort og meget smalt, rørformet eller tre-
kantet, aldrig fladt 7.

7. Pronotums forreste Trediedel mørk, midterste

Parti blegt. Det gafFelformede Frontalbaand
mørkt og tydeligt. Frontalfiguren er et fortil
mere eller mindre udvidet, mørkt Længdebaand

(Fig. 2, 34 a, fc, c) 8.

Pronotums forreste Trediedel ikke mørkere end
det midterste og bageste Parti 14.

8. Frontalfiguren fortil ikke udvidet stærkere, end

at der mellem dens forreste Del og Frontal-
baandene altid bliver ret brede og tydeligt
blege Partier (Fig. 2, 34 a, c). Forlaarenes yder-
ste Spore meget længere end den inderste.

Bibørsten staar mellem begge Sporer 9.

Frontalfiguren er meget stærkt udvidet i dens
forreste Del, saa at den for dette Partis Ved-
kommende omtrent rører Frontalbaandene
(Fig. 34fc) 11.

9. Siderækken med 3, sjældnere med kun 2 Gælle-

traade paa Forranden af 2. Segment 10.

Siderækken uden Gælletraade paa 2. Segments
Forrand. Hovedet gulligt. Det gaffelformede
Frontalbaand brunt eller sortebrunt. Langs
Baghovedets Siderande et lysebrunt Baand,
der tit smelter sammen med førstnævnte (Fig.
2). Mesonotum mørkere end det gullige Pro-
notum og med tydelige, sorte Punkter. L. 12 —
18 mm, B. 2,5—3 mm. Huset oftest af paa langs

anbragte Plantedele, bagtil lidt smallere, eller
ogsaa helt cylindrisk, lige; sjældnere trekantet

(Fig. 31 c). I Søer og større Damme

Limnophilus nigriceps Zett.
10. Det gaffelformede Frontalbaands Inderkant føl-
ger nøje Frontalsømmene. Pronotums forre-
ste Trediedel brun, Tværfuren i dens midter-
ste Del altid mørkere (Fig. 34 a). L. 16— 23 mm,
B. 3—4 mm. Huset af lange, paa langs an-
bragte Plantedele, lige, kun svagt konisk; det
kan ogsaa være trekantet (Fig. 31 b, c). I
Damme og Søer. Limnophilus decipiens Kol.
Det gaffelformede Frontalbaands Inderkant føl-
ger ikke Frontalsømmen. Pronotums Tvær-
fure ikke mørkere end det foran liggende
Parti, der sædvanlig er sortebrunt (Fig. 34 c).

Fig. 34. a Limnophilus decipiens;
b L. flavicornis; c L. rhombicus. (^fter Struck).

11,

12.

L. 19—25 mm, B. 3,5—4,5 mm. Huset (Fig. 30
b, c, d) er meget variabelt, oftest lige og kun
lidt smallere bagtil. Det kan være bygget af
finere eller grovere Stængelstykker, der kan
være anbragte paa tværs eller paa skraa, det kan
bestaa af Sandskorn eller ogsaa af Konkylier;
20—27 mm langt, 5—6,5 mm bredt. Almindelig
i Damme og Søer, sjældnere i langsomt fly-
dende Vand Limnoph. rhombicus Linn.

Hypostomum mørkt. Pronotums forreste Tredie-
del sortebrun, og dets Tværfure er ikke mør-
kere (Fig. 34 b) .. . 12.

Hypostomum blegt. Pronotums forreste Tredie-
del brun; Tværfurens Midte mørkere (som
hos Fig. 34 a) 13.

Den mørke Frontalfigur dybt indbugtet i sin
forreste Rand; Indbugtningen gul. Gællerne

(Ryg- og Bugrækken) paa 8. Segments Forrand
næsten altid til Stede. L. 18—24 mm, B. 4—
4,5 mm. Huset svagt bøjet eller lige, lidt smal-
lere bagtil, opbygget af skraatlagte eller paa
tværs stillede, tynde eller somme Tider tykkere
Plantedele; ca. 25 mm langt, 6—7 mm bredt. I

Damme og smaa Søer

Limnophilus politus Mac Lachl.
Den mørke Frontalfigurs Forrand slet ikke eller
meget lidt indbugtet. 8. Segments Gæller næ-
sten altid manglende. L. 17 — 21 mm, B. 4 mm.
Huset lige eller svagt bøjet, omtrent cylin-
drisk, opbygget af tværstillede, sjældnere skraat-
stillede eller paa langs lagte, oftest brede
Plantedele; 19— 30 mm, 5— 10 mm bredt. I

Damme, Moser og Søer

Limnophilus marmoratus Curt.

13. Hovedets Underside bagtil brun eller mørke-

brun. Larvens Størrelse som hos L. rhombi-
cus; men Huset oftest bredt, og dets bageste
Ende opbygget af finere Dele end den forreste,
der er bredest (Fig. 30 b, c, d). I Moser,
Damme, Søer og i langsomt rindende Vand. .

Limnophilus flavicornis Linn.
Hovedets Underside ikke mørkfarvet. Størrelse
som hos L. rhombicus. Huset (Fig. 30 a) af
uligestore Bladdele, der ligger lodrette mod
Husets Længdeakse. Undertiden kan Huset
være bygget som hos L. flavicornis, men da
altid af Vegetabilier; 20—25 mm langt, 8—
20 mm bredt. Lever samme Steder som den
forrige Limnophilus stigma Curt.

14. Frontalfiguren tydelig; fortil naar den ikke ud

til Frontalsømmene (Fig. 35 a, b). Det gaffel-
formede Frontalbaand tydeligt. Baghovedet
med mørke Punktrækker ud mod Siderne.
Hovedets Grundfarve meget lys. Pronotums

Tværfure mørk i Midten 15.

Hovedet enten hel mørkt (Fig. 40), eller ogsaa
er Frontalfiguren, hvis den er til Stede, saa
bred fortil, at den naar ud til Frontalsømmene
(Fig. 37) 16.

15. Siderækkens Gæller mangler paa Forranden af

2. Segment. Rygrækkernes Gællebuske paa
Forranden af 2., 3. og 4. Segment bestaar of-
test af kun 2 Traade. Bugrækkernes Buske
paa Forranden af Segmenterne altid af 2
Traade. Forreste Trediedel af Pronotum uden
større, mørke Punkter. L. 17 mm, B. 3 mm.

Huset lige, svagt konisk, af ulige store Blad-
stykker og Græsstraa, der som oftest er an-
bragte paa langs, sjældnere paa tværs. Huset
kan ogsaa, men sjældnere bestaa af Sandskorn.
20—23 mm langt, 4 mm bredt. I Damme,

Søer og langsomt flydende Vand

Limnophilus lunatus Curt.
Siderækkens Gæller paa Forranden af 2. Seg-
ment til Stede. Rygrækkernes Gællebuske
paa 2., 3. og 4. Segment med 3 Traade i hver,
og samme Antal i Bugrækkernes. Pronotums
forreste Trediedel med tydelige, større Punk-
ter. L. 18--20 mm, B. 4 mm. Huset næppe
konisk, lidt krummet og bygget af Sandskorn;
20 mm langt, 4,5 mm bredt. I stillestaaende
Vand Limnophilus fuscicornis Ramb.

Fig. 35. a Limnophilus lunatus;
b Limn. fuscicornis. (Efter Struck).

16. Frontalfiguren, der fortil udfylder Rummet mel-

lem Frontalsømmene, er tydelig og synlig,
idet den lyse Grundfarve i det mindste bagtil
mellem denne og Frontalbaandene træder tyde-
ligt frem (Fig. 37, Fig. 38 a) 17.

Frontalfiguren udfylder overalt Rummet mellem
Frontalsømmene, saa den lyse Grundfarve ikke
nogensteds træder frem mellem Frontalfigur
og Frontalbaand (Fig. 38 b, Fig. 40 a, b) 22.

17. Hovedets Punktering ret lydelig. Frontalfigur

og Frontalbaand er ret lyse, hvis de er til
Stede. Frontale med mørke Punkter i sit
forreste Parti. Pronotum allerhøjst brunt

(Fig. 37 a) 18.

Hovedet mørkere. Punkteringen kun tydelig ud
mod Baghovedets Sider. Ingen Punkter paa
det forreste Parti af Frontale. Pronotum of-
test mørkebrunt 20.

18. Baglaarenes to Sporebørster meget tæt ved hin-
anden; den yderste Børste kun lidt længere
end den inderste. Benenes Grundfarve gul.

Fig. 36. Huse af: a Grammotaulius atomarius,

b Limnophilus xanthodes, c Limn. bipunctatus,

d Limn. sparsus, e L-imn. extricatus, /Limn. vittatus.

(Efter Ulmer).

Forreste Parti af Frontale ofte med lys Midte.
L. 28 mm, B. 5 mm. Huset (Fig. 36 a) lige,
cylindrisk, bagtil kun lidt indsnævret og byg-

Pig. 37. Grammotaulius atomarius; Colpotaulius
incisus. (Efter Struck).

get af lange Stængelstykker, Græsblade o. 1.;
40 — 50 mm langt, 6 mm bredt. I Damme og
Grøfter Grammotaulius atomarius Fabr.

Benenes Grundfarve mørkere, brun eller graa-
brun. Frontalfigur og Frontalbaand mørkere

end hos Grammotaulius 19.

19. Huset temmeligt lige, cylindrisk, oftest bygget
af grovere Sandskorn som Fig. 36 c, men ikke
sjælden af paa langs eller paa tværs anbragte
Blad-, Træ- eller Barkstykker; 17— 18mm langt,
4 — 4,5 mm bredt. I Damme og Søer. Larven

er kun kendt fra en Larvehud (Siltala)

Limnophilus affinis Curt.

Huset temmeligt lige, bagtil lidt indsnævret,
glat og bygget af aflange, paa langs anbragte,
eller af kvadratiske, temmelig brede, indtil
4 mm lange Blad- og Barkstykker; 15 mm
langt. I Moser.... Limnophilus luridus Curt.

20. Den trekantede Figur paa Pandestykkets bageste

Del tydelig. Pro- og Mesonotum mørkebrune.
Midtpartiet af Pronotums Tværfure mørkere.
Ben brune, deres Punkter ret tydelige. L. 1 1 —
13 mm, B. 2 mm. Huset lige, cylindrisk, noget
smallere bagtil, glat, bygget af korte og brede
Græsstykker. 14—17 mm langt, 3—3,5 mm
bredt. I planterige Smaadamme (i Bjergegne).

Limnoph. despectus Walk.
Panden ens mørk, uden synlige, mørke Punkter 21.

21. Benenes Kløer meget slanke, omtrent saa lange

som den tilsvarende Fod. L. 15--17 mm, B.
2-3 mm. Huset lige, lidt indsnævret bagtil,
glat, opbygget af smaa, tynde, uregelmæssige
Bladstykker. 20—30 mm langt, 2,5—3,5 mm
bredt. I stillestaaende og langsomt rindende

Vand Colpotaulius incisus Curt.

Benenes Kløer tykke og meget kortere end til-
svarende Fod. Mellem- og Bagbens Kløer
ikke engang halv saa lange. L. 18—20 mm,
B. 3—4 mm. Huset (Fig. 36 b) konisk, lige,
glat, bygget af smaa Plantedele og med skraat
afskaaren Forende; 20 mm langt, 4 mm bredt.

I stillestaaende Vand

Limnoph. xanthodes Mac Lachl.

22. Hovedet forholdsvist lystfarvet, gulligt eller lyse-

rødligt, saa at de mørke Punkter og den tre-
kantede Figur paa Pandestykket træder tyde-
ligt frem (Fig. 38 b) 23.

Hovedets Overside navnlig med Hensyn til
Pande og Frontalbaand ensfarvet mørk, brun
til sort og oftest uden Punkter (Fig. 39 a, 40) 25.

23. Forlaarenes bageste Spore knudeformet, kort;

yderste Spore af sædvanlig Længde. Mellem-

24.

laarenes bageste og Baglaarenes yderste Spore
erstattede med en Sporebørste. Hoved, Pro-
og Mesonotum gulbrune. Punkterne meget
tydelige. L. 16— 18 mm, B. 3 mm. Huset (Fig.
36 c) konisk, bøjet, ru og bygget af grovere
Sandskorn; hos yngre Larver med udstaaende

Fig. 38, a Limnophilus xanthodes, b Limn.
bipunctatus. (Efter Struck).

Plantedele; 18— 20 mm langt, 4;mm bredt. 1

stillestaaende og langsomt flydende Vand...

Limnoph. bipunctatus Curt.
Hvert Laar med de sædvanlige to, omtrent lige

lange Sporer eller Sporebørster {24.

Larvens Farve som hos L. bipunctatus, men

Pronotums Tværfure mørkere i Midten. Pro-

Fig. 39. a Limnophilus sparsus, b Limn.^vittatus.
(Efter Struck).

og Mesonotums Punktering tydelig. L. 11 —
14 mm, B. 2 mm. Huset (Fig. 36 e) bygget af
fine Sandskorn, næsten ganske cylindrisk,
bøjet. Bagenden afrundet; 16 mm langt, 3,7 mm

bredt. I langsomt flydende, rent Vand

Limnoph. extricatus Mac Lachl.

Larvens Farve noget lysere, gul. Pronotums
Tværfure ikke særlig mørk. Pro- og Meso-
notums Punkter utydelige. Mesonotums sorte
Siderand rundagtig udvidet (omtrent i Midten).
L. 16—17 mm, B. 3-4 mm. Huset (Fig. 36 d)
konisk, bygget af fine paa tværs lagte Plante-
dele; 16 mm langt, 3—4 mm bredt. I stille-
staaende Vand Limnoph. sparsus Curt.

25. Forlaarenes yderste Spore omdannet til en

Sporebørste, der er mindst dobbelt saa lang
som den bageste Spore. Baglaarenes yderste
Sporebørste to til tre Gange saa lang som den
bageste Spore og staar tæt ved Laarets Spids.
L. 10—12 mm, B. 2 mm. Huset tresidet, byg-
get af flade Blad- og Barkstykker, for- og bag-
til lige tykt; 20 mm langt, 6 mm bredt. I
større Vandpytter med gammelt Løv, navnlig
Skovvande .... Phacopteryx brevipennis Curt.
Forlaarene med to virkelige Sporer, ingen Spore-
børster. Baglaarenes yderste Sporebørste staar
ikke særlig tæt ved Laarets Spids 26.

26. Mellem- og Baglaar med hver en gul Spore og

en sort Sporebørste - 27.

Mellem- og Baglaar med hver to sorte Spore-
børster 28.

27. Pronotums sorte Tværfure danner sammen med

den mørke Midtlinie et mørkt Kors. Forlaa-
rets Sporer slanke. Den yderste Spore, der
er langt den længste, er lige saa lang som Bi-
børsten, der befinder sig midt mellem den
bageste Spore og Laarets Bagende. L. 10—
12 mm, B. 2 mm. Huset (Fig. 36/) glat, ko-
nisk, bøjet og bygget af fine Sandskorn blan-
det med smaa Plantedele. Den skraa Aab-
ning bueformet indskaaren paa Bugsiden; 15 —
25 mm langt, 2,2 mm bredt. I stillestaaende

Vand Limnoph. vittatus Fabr.

Intet mørkt Kors paa Pronotum. Forlaarets
Sporer meget korte og tykke, omtrent ens.
Bibørsten, der staar lidt bag den bageste
Spore, mindst dobbelt saa lang som Sporerne.
L. 10,5— 12,5 mm, B. 2 — 2,5 mm. Huset konisk,
glat, bøjet, bygget af fine Sandskorn. Den
forreste Aabning skæv; 11—14 mm langt, 2,5 —
3 mm bredt. I Damme og Mergelgrave .....

Limnoph. centralis Curt.

28. Bagben med enkelte, usædvanlig lange Børster

paa Yderspidserne af Hoften og Laaret (baade
paa Inder- og Ydersiden) samt paa Yderkanten

af Skinneben og Fod. Laarets yderste Spore-
børste mindst dobbelt saa lang som den inder-
ste. L. 15—18 mm, B. 2,5—3 mm. Huset ko-
nisk, svagt krummet. Hos yngre Larver kan
det være bygget af smaa Plantedele, hos ældre
helt eller delvist af Sandskorn. Ældre Larver
kan dog findes med Huse byggede helt og hol-
dent af Blade- og Barkstykker, der kan være
anbragte baade paa tværs, paa langs eller paa
skraat. Huset er dog altid glat; 14 — 19 mm
langt, 3 mm bredt. I stillestaaende Vand . . .

Limnoph. griseus

Bagben uden usædvanlig lange Børster. Den

yderste Sporebørste kun lidt længere end den

bageste

Linn.

29.

Fig. 40. a Limnophilus auricula,
b Phacopteryx brevipennis. (Efter Struck).

29. Forlaarets Bibørste staar midt mellem begge

Sporerne. Pro- og Mesonotum gulbrune, ly-
sere end Hovedet (Fig. 40 a). L. 10—12 mm,
B. 1,6 mm. Huset lige, glat, bygget af smaa,
tynde, ulige store Bladstykker; 11 — 15 mm
langt, 2,5 — 3,2 mm bredt. I stillestaaende Vand

Limnoph. auricula Curt.
Forlaarets Bibørste lidt bag ved den bageste
Spore. Pro- og Mesonotum mørkebrune som
Hovedet. L. 16 mm, B. 2 mm. Huset lige,
glat, svagt konisk, bygget af brune, ulige store.
Bladstykker, der er anbragte paa langs som i
Fig. 36 ^; 16 mm langt, 3,5— 4 mm bredt. I
stillestaaende Vand .... Limnoph. ignavus Hag.

30. Hovedets, Pro- og Mesonotums mørke Punkter

tydelige paa den lysere Grundfarve. Punk-
terne store, talrige og ofte sammensmeltede. 31.

Hovedets, Pro- og Mesonotums mørke Punkter
tydelige paa den lysere Grundfarve. Punkterne

overalt smaa, ikke sammensmeltede 34.

31. Ingen Gæller paa Forranden af 2. Segment. De
to forreste Chitinplader paa Metanotum
sammenvoksede med hinanden i Midten. L.
19 — 25 mm, B. 4—4,5 mm. Huset som Fig.
41 a lige, opbygget af store, halvraadne, paa
langs eller paa skraat anbragte Træ-, Stængel-
eller Barkstykker og forsynet med lange Be-
lastningsdele; 30 — 53 mm langt, 13 mm bredt.
I Bække.. Stenophylax infumatus Mac Lachl.

Fig. 41. Huse af: a Halesus tesselatus,

b Stenophylax nigricornis, c, d Stenophylax lati-

pennis, e, / Chaetopteryx villosa, g- Halesus digita-

tus (formindsket). (Efter Ulmer).

Gæller paa Forranden af 2. Segment. De to
forreste Chitinplader paa Metanotum tydeligt

skilte fra hinanden 32.

32. Forlaarets Bibørste lige ovenfor den bageste
Spore. De to Par mellemste Chitinskjolde
paa Metanotum utydelige, mørkegule. L.26mm,
B. 4,5 mm. Huset som Fig. 41 a. I planterige
Bække. Arten er endnu ikke fundet i Dan-
mark Hb. lesus interpunctatus Zett.

Forlaarets Bibørste staar nærmere Laarets Rod,
end den bageste Spore gør. De to Par mellem-
ste Chitinskjolde paa Metanotum mørke og
tydelige 33.

33. Mandibler med 5 Tænder. L. 26 mm, B. 4,5 mm.

Huset som Fig. 41 a (se St. infumatus). I
planterige Bække... Halesus tesselatus Ramb.
Mandibler med 4 Tænder. L. 21 mm, B. 4 mm.
Huset ligner forrige Arts, men Materialet, der
bestaar af Blad- og tynde Barkstykker, er
finere, og Huset faar derved et mere sirligt
Udseende (Fig. 41^); 40 mm langt, 4,5 mm
bredt. Belastningsdelene kortere og tyndere
eller ikke saa sjældent helt manglende. I

Bække med klart, rindende Vand

Halesus digitatus Schrank.

34. Siderækkens Gæller paa Forranden af 2. Seg-

ment mangler. Hoved, Pro- og Mesonotum
gulrøde med meget tydelige Punkter og med

Fig. 42. a Micropterna sequax;
b Halesus tesselatus. (Efter Struck).

talrige Børster. Mesonotums Midtparti ikke
mørkere end Sidepartierne. Paa Mellem- og
Baglaarene en sort Sporebørste og en gul
Spore. L. 19 mm, B. 4 mm. Huset som Fig.
36 e. Bagenden konvex og paa en lille kreds-
rund Aabning nær lukket. Hos unge Larver
er Huset bagtil stærkt tilspidset. I Bække.

Arten er endnu ikke fundet hos os

Stenophylax rotundipennis Brau.
Siderækkens Gæller til Stede paa Forranden af
2. Segment. Hoved og Thorax oftest mørkere. 35.
35. Pro- og Mesonotum med talrige, sorte Børster.
Langs Forranden af Pronotum samt paa en
Linie bag Tværfuren en Række af meget
lange Børster; de øvrige meget korte. Hoved,
Pro- og Mesonotum gulbrune med ikke altid
tydelige Punkter. L. 18—23 mm, B. 4-4,5 mm.

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. A

36.

Huset (Fig. 41 b) bygges i Begyndelsen væsent-
ligst af Vegetabilier, senere af Sandskorn eller
Smaasten, vekslende med Plantestoffer, til
sidst udelukkende af Sand og Sten; 25 mm
langt, 7 mm bredt. I hurtigt rindende Vand. .

Stenophylax nigricornis Piet.

Pro- og Mesonotum med meget færre Børster,
navnlig mangler de korte, stive Børster 36.

Mellem- og Baglaar med talrige, sorte Børster
paa Laarfladen. Mellemlaarene med tre Rand-
børster. Forlaarenes Bibørste nærmere Roden
end den basale Spore. Hovedet og de to
Thoracalnota (Fig. 42 a) gule til gulbrune og
med tydelige Punkter. L. 18—19 mm, B. 3 —
4 mm. Huset svagt bøjet, rørformet, bagtil

Fig. 43. a Stenophylax nigricornis, b Chaetopteryx
villosa, c Stenophylax latipennis. (Efter Struck).

lidt smallere, bygget af Sandskorn, blandet
med større Sten i det forreste Parti. Hos
yngre Larver er Plantedele ofte indblandet;
19 mm langt, 4—5 mm bredt. I rent, rindende

Vand Micropterna sequax Mac Lachl.

Mellem- og Baglaar uden eller højst med en til
to Børster paa Fladerne; kun to Randbørster. 37.
37. Rygrækkerne af Gæller mangler paa 7. og 8.
Segment, Siderækkerne naar til 4. Segment
(inkl.). De store Punkter tæt ved Øjnene
danner en Bue (Fig. 43 b). Hoved og de to
Thoracalnota mørkegule til brune (Hovedet
gerne mørkest) og med tydelige Punkter. L.
13—15 mm; B. 3 mm. Huset (Fig. 41 e,f) lidt
bøjet, cylindrisk, bygget af fine eller grovere
Sandskorn eller af Bark- og Bladstykker;
Plantedelene ligger paa langs eller skraa; 15 —

20 mm langt, 3 — 4 mm bredt. I hurtigt rin-
dende Vand Chaetopteryx villosa Fabr.

Rygrækkerne af Gæller naar mindst til 7. Seg-
ment (inkl.), hyppig til 8. Siderækkerne naar
gerne hen paa 5. De store Punkter tæt ved
Øjnene danner en lige Linie eller en Vinkel
(Fig. 43 c) 38.

38. Hovedet med enkelte, tydeligt begrænsede, gule

eller mørkegule Partier. Pro- og Mesonotum
meget mørke. L. 18—20 mm, B. 3 — 3,5 mm.
Huset (Fig. 41 c, d) cylindrisk eller svagt ko-
nisk, bygget af grove Sandskorn og Smaasten.
Bugsiden fladere end Rygsiden. Unge Larver
benytter ofte Barkstykker, der er lagt paa
langs eller paa skraa; 19—22 mm langt, 4 —

5 mm bredt. I Bække

Stenophylax latipennis Curt.
Hovedet allerhøjst med to gule Pletter paaMidten.
Pro- og Mesonotum lysere end Hovedet 39.

39. Mesonotum med meget mørkt Midtparti, hvor-

ved der bliver en stor, lys Plet i Baghjørnerne.
Hus og Opholdsted som foregaaende Art. . . .

Stenophylax stellatus Curt.
Mesonotums Midtparti ikke mørkere. Hus som
hos de to forrige; men det er i Almindelighed
bygget af større Smaasten og meget fladtrykt.
I Bække Stenophylax luctuosus Piller.

12. Sericostomatidae Mac Lachl.
Larven eruciform og med svage Strikturer mellem
Segmenterne. Antenner rudimentære. Mandibler mejsel-
formede. Pronotum chitiniseret; Meso- og Metanotum
med forskellige Chitinplader. Sidelinien meget fin eller
manglende. Bagbenene sædvanlig to Gange saa lange som
Forbenene. Analfødder korte, toleddede.

Oversigt over Underfamilier.

1. Hovedet kan trækkes ind i den store Indbugt-
ning i Pronotums Forrand. Pronotums For-
hjørner stærkt fremstaaende. Huset er et lige
Rør, bygget af Sandskorn og vingeagtigt ud-
videt ved tilføjede Smaasten 1. Goerinae.

Hovedet kan ikke trækkes tilbage. Pronotums
Forrand kun svagt indbugtet. Husene uden

vingeagtige Udvidelser 2.

2. Analføddernes Klo stor, formet af 2 eller 3

store, over hverandre stillede Hager. Proster-
num uden Tap. Huset er et glat, konisk, bøjet

Sandrør 4. Se rico stomatinae.

Analføddernes Klo lille og af sædvanlig Form . 3.

3. Prosternum med Tap. Første Bagkropssegment

med Sideknuder 2. Lepidostom ati nae.

Prosternum uden Tap. Første Bagkropssegment
uden Knuder 3. Brachycentrinae.

1. Goerinae Ulm.

Hovedet stillet lodret og kan trækkes tilbage i det
fortil dybt indbuede Prothorax, Mandibler sortebrune,
næsten knivformede, kun fortil svagt udhulede og med en
skarp, tandløs, skærende Kant. To Rygbørster og Inder-
børster til Stede. Pronotum fuldstændig chitiniseret og
med skarpt fremstaaende Forhjørner. Meso- og Metano-
tum med Chitinpletter. Gæller traadformede og stillede
i Smaabuske paa 3 eller 4. Sidelinien meget fin og stræk-
ker sig over 3. til 8. Segment. Prosternum med Tap. Hu-
sene bestaar af et lige eller svagt bøjet Sandrør, til hvis
Sider Smaasten eller grove Sandskorn er fastheftede.
Larverne lever kun i hurtigflydende Bække med Sand
eller Grusbund.

Oversigt over Arterne.

1. Husets Sider svagt udvidede med grove Sands-

korn. Hoved og Pronotum sorte; sidstnævnte
med rødbrun Forrand. Mesonotum med 3 Par
og Metanotum med 4 Par Chitinpunkter eller
Chitinskjolde. L. 7 mm, B. 1,5 mm. Huset
ofte svagt bøjet; 9— 10 mm langt, 2,5— 3 mm
bredt. Arten er endnu ikke fundet hos os . .

Lithax obscurus Hag.
Husets Sider udvidede med Smaasten (Fig.44a, b). 2.

2. Metanotum med 3 Par Chitinskjolde; Mesono-

tum med kun 2 Par, idet de to ud mod Siden
liggende Skjolde, der ellers er adskilte, her er
smeltede sammen. Sidelinien fra Midten af
3. Segment til Enden af 8. Hoved, Pro- og
Mesonotum gulbrune. Hovedet med talrige,
blege, og Pronotum med mange, mørke Punk-

ter. L. 13— 14 mm, B. 3 mm. Huset (Fig. 44 a)
med store Vinger, 14—16 mm langt og indtil
20 mm bredt (Vinger inkl.). I langsomt fly-
dende Bække og i Søer og større Vanddamme

med Sandbred og Brændingszone

Goera pilosa Fabr.
Metanotum med 4 Par Chitinskjolde og Meso-
notum med 3 Par. Sidelinien rækker højst
fra Enden af 3. Segment til Begyndelsen af 8. 3.
3. Hovedet ensfarvet rød- eller sortebrunt; lidt
blegere omkring Øjnene. Thoracalnota lige
saa mørke. Sidelinien rækker kun til Enden
af 6. Segment. L. 6 mm, B. l,5^mm. Huset

Fig. 44. Huse af: a Goera pilosa, b Silo nigri-
cornis, c Lepidostoma hirtum. (Efter Ulmer).

mindre stærkt vinget (Fig. 44 b), 10 mm langt,

7 mm bredt (Vinger inkl.). I Bække

Silonigricornis Piet.
Hoved og Mesonotum blegt gulbrune, Pronotum
lysere. Overalt mørke Punkter, særlig paa
Pronotum og paa de store Midtskjolde paa
Mesonotum. Det bageste af Sideskjoldene
paa Mesonotum sortrandet langs For- og Yder-
siden. Metanotums Skjolde mørkt graabrune.
Sidelinien rækker til Begyndelsen af 8. Seg-
ment. L. 10 mm, B. 2 mm. Huset som hos

forrige Art, men lidt større. I Bække

Silo pallipes Fabr.

2. Lepidostomatinae Ulm.
Mandibler stærke, sorte, mejselformede; Inderbørster
til Stede. Pronotum fuldstændig chitiniseret og med af-
rundede Hjørner. Prosternum med Tap. Meso- og Me-
tanotum mere eller mindre chitiniserede. Forben tykke og
korte; de øvrige Ben tynde og dobbelt saa lange. Sidelinien
næppe synlig, besat med fine Haar og ovenover med

smaa Chitinpunkter. Gæller traadformede, enkeltstaaende,
idet mindste paa Bagranden af 2. til 6. Segment. Husene
enten koniske, lige eller bøjede Sandrør eller ogsaa lige,
firsidede Rør, byggede af Plantedele og smallest bagtil.

Oversigt over Arterne.

1. Mesonotum fuldstændig chitiniseret. Metano-
tum med 3 Par smaa Chitinskjolde, af hvilke
de to Sideskjolde er de største; de to Mellem-
skjolde, der staar nærmest Forranden og tæt-
test sammen, de mindste. Lige foran Tvær-
furen staar et Par mere adskilte og lidt større.
Hovedet brunt til mørkebrunt og med talrige,
lyse Punkter (Fig. 45). Pronotum fortil lysere

Pig. 45. l^epidostoma hirtum.
(Efter Struck).

end Hovedet, bagtil lige saa mørkt og med
lyse Punkter. Mesonotums to skarpt begræn-
sede, firkantede Chitinskjolde saa mørke som
Hovedet og med lyse Punkter. L. 11 mm,
B. 2 mm. Den unge Larves Hus et glat, ko-
nisk og lige Sandrør; den ældre Larves et
firsidet, bagtil snævrere. Rør, opbygget af
Vegetabilier (Fig. 44 c); 17 mm langt, 2,5 mm
bredt. I planterige Bække og i Brændings-
zonen af større Søer. Lepidostoma hirtum Fabr.
Mesonotums Chitinskjold gaar ud mod Siderne
og bagtil jævnt over i den øvrige Hud. Meta-

notum uden Chitinskjolde 2.

2. Hovedet farvet som hos foregaaende Art; men
de talrige, rækkevis ordnede Punkter har
næsten alle Form af Tværstriber. Pronotum
bagtil ikke mørkere end fortil. Mesonotum
fortil mørkt, bagtil lysere. Begge Segmenter

med lyse Punkter. L. 11 mm, B. 2 mm. Huset
konisk, bøjet, noget ru og opbygget af Sands-
korn; 7 mm langt, 2 mm bredt. I Bække . . .

Lasiocephala basalis Kol.
Hovedet meget lysere, gulbrunt til rødligt, og
med blege Punkter. Pronotum farvet som
Hovedet, ofte lidt mørkere fortil. Mesonotum
fortil gulbrunt eller rødligt, bagtil lysebrunt.
Metanotum med en stor Børstegruppe paa
hver Side. L. 6 — 7 mm, B. 1,6 mm. Huset
regelmæssig firsidet, opbygget af Plantedele
og bagtil stærkt indsnævret; unge Larvers
Huse som hos Lepidostoma. 7—9 mm langt,
2 mm bredt. I kolde Kilder med rislende
Vand Crunoecia irrorata Curt.

3. Brachycentrinae Ulm.

Mandibler stærke, sorte, mejselformede, med Tænder
og Børster paa Indersiden og med lange Rygbørster.
Pro- og Mesonotum chitiniserede. Pronotum delt i to
Skjolde ved en mørk Tværfure. Prosternum med Tap.
Mesonotum med fire Skjolde. Metanotum ikke chitini-
seret, grønligt som Bagkroppen. Sidelinien manglende
eller meget fin, ovenover med smaa Chitinpunkter. Gæller
i smaa Buske eller manglende.

Oversigt over Arterne.

1. Yderspidsen af Mellem- og Bagfod eller tillige

af Mellem- og Bagskinneben trukken ud i

Form af en kegleformet Tand 2.

Yderspidsen af Fod og Skinneben normal. Ho-
vedet kastaniebrunt, omtrent sort over Øjnene;
langs Pande og Isse to Rækker af utydelige,
blege Pletter. Pronotum sortebrunt, bagtil lidt
lysere. L. 6 mm, B. 0,8—1 mm. Huset konisk,
7 mm langt, 1 mm bredt. Arten er endnu
ikke fundet hos os. Den lever i Bjergbække,
ofte sammen i Hundredvis paa Mos og Sten.

Micrasema minimum Mac Lachl.

2. Yderspidsen af Mellem- og Bagskinneben truk-

ken ud i en tandformet Forlængelse; Mellem-
og Bagfod i en lignende men mindre. Hove-
dets Grundfarve gulbrun. Forreste og bageste
Parti af Panden sortebrune ligesom Frontal-
baandene, der forbinder sig med den bageste

Pandeplet. Pronotums forreste Parti gulbrunt,
bageste Parti mørkebrunt; dets For- og Side-
rande mørkebrune, dets Bagrand sort. Meso-
notum gulbrunt eller graabrunt. Metanotums
to midterste Chitinskjolde meget utydelige. ,
L. 9— Hmm, B. 1,4 — 1,7 mm. Huset smalt,
konisk, lige og bygget af fine Sandskorn;
20 mm langt, 1,8 mm bredt. I Bække med

stærk Strøm

Oligoplectrum maculatum Fourcr.
Kun Yderspidsen af Mellem- og Bagskinneben
med tandformet Forlængelse. Mellem- og Bag-
laar langs Inderkanten med talrige korte, fine
Børster, der danner kamlignende Rækker, ad-
skilte ved længere Børster. Hovedet gulbrunt,
for- og bagtil mørkere, med Frontalbaand og
dobbelt hjerteformet Frontalplet. Frontalbaan-
dene og Baghovedets mørke Partier med talrige
lyse Punkter. Pro- og Mesonotum gulbrune;
førstnævntes Bagrand med bred, mørkebrun
Søm; Metanotums to midterste Chitinskjolde
tydelige. L. 12 mm, B. 2,5 mm. Unge Larvers
Huse regelmæssigt firsidede, byggede af Spind
og paa tværs anbragte Plantedele; ældre Lar-
vers Huse i deres forreste Del ofte med afrun-
dede Kanter og byggede udelukkende af Spind;
12 mm lange, 2,5 — 3 mm brede. I planterige
Vandløb.... Brachycentrus subnubilus Curt.

4. Sericostomatinae Ulm.

Mandibler meget stærke, sortebrune til
sorte, mejselformede. Inderbørster og 2
Rygbørster til Stede. Pronotums Forhjør-
ner spidse. Baghjørner afrundede. Proster-
num uden Tap. Metanotum ikke chitinise-
ret. Alle tre Thoracalnota med hver to
Tværrækker af børsteformede Haar. Side-
linien svagt udviklet, navnlig antydet ved
Chitinpunkter. Gæller traadformede, oftest
i Smaabuske paa 2 eller 3 Traade. Huset
konisk, bøjetog bygget af fine Sandskorn; Bagaabningens
Membran med et kredsrundt Hul, hvis Rand er noget
ophøjet.

Pig. 46. Noti
dobia ciliaris.
(Efter Struck).

Oversigt over Arterne.

1. Mesonotum fortil chitiniseret, bagtil alene med

Chitinpletter. Hoved og Pronotum kastanie-
brune til sortebrune. Hovedets Underside
gullig med nogle mørke Punkter. Mesonotum
blegbrunt eller gult, fortil kastaniebrunt. L. 12 —
17 mm, B. 3mm. Huset 13— 18 mm langt og
3,5 mm bredt. Lever i rindende Vand og ved
større Søers Kyster... Notidobia ciliaris Linn.
Mesonotum gulligt, ikke chitiniseret, men med
Chitinpletter . 2.

2. Mandibler med spidse Tænder. Panden med

talrige, blege Punkter, der er ordnede i en
Kreds. Lignende Punkter paa Issen. L. 12 mm,
B. 2,5 mm. Huset 15 mm langt, 3 mm bredt.

I stærkt rindende Vand

Sericostoma personatum Spence.
Mandibler med stumpe Tænder. Pande og Is-
sens Sider med blege Punkter. Paa Issen
store, blege, tværstillede Pletter langs Frontal-
sømmenes Skaft. Størrelse, Hus og Opholds-
sted som forrige Art

Sericostoma pedemontanum Mac Lachl.

Imagines.

Hovedet er lille, bredere end langt. Issen
flad og med vorteformede Knopper, der bærer lange
Haar; ofte er hele Overfladen dækket med tæt
Behaaring. Antenner er mangeleddede og traad-
formede; de er sjældnere korte og tykke, hyppigst
lange og tynde, saa lange som eller længere end
Vingerne. Rodleddet er altid længere og tykkere
end de øvrige. I Hvilestilling holdes Antennerne
samlede og strakt lige fremad. Øjnene er som
Regel ret smaa, og der findes et bredt Rum mel-
lem dem. Biøjne kan findes eller mangle. Naar
de er til Stede, sidder et paa hver Side af Issen
og et længere fremme, omtrent mellem Anten-

nerne; ofte er de næsten dækkede af den tætte
Behaaring. Clypeus er kort og bredt. Overlæben
smal, oftest længere end bred. Ved Roden af
Overlæben ses paa hver Side en af de rudimen-
tære Mandibler som en lille Knop. Maxilierne er
smaa; men Maxillarpalperne er ret store og varie-
rer meget i Ledantal og Form, baade indenfor de
forskellige Familier og ofte ogsaa indenfor de for-
skellige Slægter. Hos nogle Familier er de tre-
leddede hos Hannen og femleddede hos Hunnen;
hos de øvrige femleddede indenfor begge Køn.
Underlæben er ret stor, og Labialpalperne er altid
treleddede hos begge Køn og frembyder sjælden
en saadan Variation i Form som Maxillarpalperne.
Trichoptererne kan ikke tage fast Føde; men
meget tyder paa, at en Del af dem formaar at op-
slikke eller opsuge flydende Fødeemner. Prothorax
er meget lille; Mesothorax stort; Metathorax lidt
mindre. Benene lange og tynde. Hofterne store.
Laarene lange og tynde og i Almindelighed uden
Torne. Skinnebenene lange og tynde, oftest forsy-
nede med stærke Torne og desuden med bevægelige
Sporer, som findes enten alene ved Yderspidsen
af Skinnebenet (Apicalsporer) eller ogsaa lidt
nedenfor Midten (Subapicalsporer). Disse Sporers
Antal spiller en meget betydelig Rolle indenfor
Trichopterernes Systematik, og Antallet af dem
angives stedse ved en Formel f. Eks. 1, 3, 4. I
nævnte Formel angives, at der findes 1 Apical-
spore paa hvert Forskinneben, 2 Apicalsporer og
1 Subapicalspore paa hvert Mellemskinneben, 2

Apicalsporer og 2 Subapicalsporer paa hvert Bag-
skinneben. Bagkroppens enkelte Segmenter be-
staar af et stærkt chitiniseret, dorsalt Parti, Tergit,
et ligeledes chitiniseret ventralt Parti, Sternit, og
et blødere og sammentrækkeligt Parti ved hver
Side, Pleurum. Hos Hannen bærer 9. Segment
Genitalvedhængene, nemlig de præanale og de
postanale eller de øvre og de nedre; begge Par
tjener til at fastholde Hunnen. 9. Segment mangler
de bløde Sidepartier (Pleura) og danner derfor en
fast Chitinring, hvis bageste Kant ofte er mer eller
mindre indskaaret oventil som nedentil. 10. Seg-
ment er meget sjælden segmentformet, og i saa
Tilfælde meget lille i Omfang og sjælden synligt;
dets ventrale Parti er ofte skælformet og kan være
kløvet og trukket ud til vingeagtige eller stavagtige
Forlængelser. Penis, der findes under 10. Seg-
ment, er stærkt udviklet og i de forskellige Fa-
milier forskelligt formet; den kan saaledes være
udstyret med Titillatorer af meget forskellig Form.

Hos Hunnen er de bageste Segmenter omdan-
nede fra 8. af, og det i meget forskellig Vis; men
da de forskellige Former hos Hunnen kun spiller
ringe Rolle i systematisk Henseende, omtales de
ikke her.

Forvingerne holdes tagformede i Hvilestilling.
Vingernes Behaaring kan være meget forskellig,
ofte er den saa tæt, at Ribberne ikke er synlige.
Som Regel er de bageste svagest behaarede og da
ofle iriserende. Haarene kan være af forskellig
Form. I Vingerne findes talrige Længderibber,

men faa Tværribber. Idet der henvises til Fig. 47,
skal nævnes Navnene paa Ribberne. Costa (C)
løber langs Forranden, Subcosta (Se) udmunder i
Costa noget før Vingespidsen, og umiddelbart
udenfor dette Sted findes ofte et fra den øvrige
Vinge afvigende farvet Sted eller Mærke, Ptero-
stigma. Radius (R) løber parallel med de to foran-
nævnte Ribber, og ikke langt fra dens Rod udsen-

Fig. 47. For- og Bagvinge af Hydropsyche.

der den en fjerde Ribbe, Radialsektor (Rs). Denne
forker sig, og dens to Grene kan igen være for-
kede. Media (M) og Cubitus (Cm) har fælles
Stamme i Forvingerne, den første forker sig i For-
vingen oftest som Radialsektoren, hvorimod dens
bageste Gren i Bagvingen oftest er uforket. Cu
forker sig kun en Gang. Bag Cu kommer Anal-
ribberne (i4), der i Bagvingerne løber hver for sig
ud i Vingens Bagkant, medens de bageste i For-

vingerne oftest løber sammen med A2. De imellem
Ribberne liggende Partier af Vingehinden benæv-
nes Celler eller Felter. Her skal nævnes Costal-
feltet mellem C og Se, Subcostalfeltet mellem Se
og Ry Radialfeltet mellem R og Rs, Thyridiumfeltet
(Te) mellem M og Cu og Postcostalfeltet (Pc) mel-
lem bageste Analribbe og Bagranden. Ofte er den
inderste Del af Radialsektorens Fork afspærret
ved en Tværribbe, og der fremkommer da et Disk-
felt eller en Diskcelle (De). Det samme kan ogsaa
finde Sted ved Medianen, hvorved faas et Median-
felt (Me). Langs Vingernes Apicalrand findes en
Række af Celler, Apicalceller, begrænsede af
Længderibberne og Tværribberne, og de numereres
her I, II, III o. s. v. Disse Apicalceller samt
Længderibbernes Forke giver gode systematiske
Kendemærker. Forkene er her numererede 1, 2,
3, 4 og 5; de er ikke altid til Stede i dette Antal,
idet en eller anden af Længderibberne ikke forker
sig. Længderibberne ude i Vingespidsen kalder
man ofte Apicalsektorerne, og deres Forbindelse
med hverandre ved Tværribberne benævnes Ana-
stomosen. Der hvor M forker sig første Gang,
findes en hyalin Plet, Thyridium; en lignende af-
vigende farvet Plet, Arculus, findes ogsaa ved For-
vingernes Bagrand, hvor Åi og A2 udmunder.

Oversigt over Familierne.

(Imagines).

1. Smaa, ofte brogede, møllignende, stærkt behaa-
rede Insekter, hvis Forvinger er dækkede med
opretstaaende, i Spidsen fortykkede Haar. Vin-
gernes Randbehaaring meget lang, for Bag-

vingernes Vedkommende oftest længere end
disses største Bredde. Diskcellen i Bagvin-
gerne stedse aaben eller manglende; Vingerne
meget lange og meget smalle, tilspidsede.
Antenner meget kortere end Forvingerne, of-
test tykke og sammensatte af korte Led. Han-
nens og Hunnens Maxillarpalper 5-leddede;

yderste Led ikke bøjeligt eller leddet

2. Hydroptilidae.
Sjælden smaa, mest mellemstore eller store In-
sekter, hvis Forvinger ikke er dækket med
fortykkede Haar. Randhaarene aldrig saa lange
som Vingebredden. Antenner saa lange som
eller længere end Forvingerne, meget sjælden
kortere 2.

2. Maxillarpalper 5-leddede 3.

Maxillarpalper med færre end 5 Led 13.

3. Maxillarpalpernes yderste Led uleddet, sjælden

bøjeligt, oftest ikke længere end noget af de

øvrige 4.

Maxillarpalpernes yderste Led leddet, bøjeligt,
oftest meget længere end noget af de øvrige
(Fig. 48ft) 10.

4. Biøjne til Stede 5.

Biøjne mangler 7.

5. Forskinneben med 2 eller 3 Sporer, Mellem-

skinneben med 4 6.

Forskinneben med O eller 1 Spore, Mellem-
skinneben med 2 eller 3. 11. Li mnoph ilidae (9).

6. 1. og 2. Led af Maxillarpalperne korte og tykke,

3. Led meget længere og tyndere (Fig. 48 a) .

1. Rhyacophilidae.
2. Led meget længere end 1 . Led. 7. Phryganeidae (9).

7. Diskcellen i Forvingerne til Stede (Fig. 125) . . 8.
Diskcellen i Forvingerne (og i Bagvingerne)

mangler (Fig. 100) 8. Molannidae.

8. Apicalfork 1 og 2 til Stede i Forvingerne. Antenner

med en enkelt Undtagelse*) enten kun lidt
længere eller ogsaa kortere end Forvingerne. 9.
Apicalfork 1 til Stede, 2 mangler**). Antenner
meget slanke, 2 — 2^/2 Gang saa lange som
Forvingerne 9. Leptoceridae.

9. I Forvingerne findes en Tværribbe mellem R og

øverste Gren af Fork 1. Antenner meget læn-
gere end Forvingerne, savtakkede paa Inder-
siden 10. Odontoceridae.

*) Odontocerum. Antenner savtakkede og meget længere end For-
vingerne.
**) Hos Triaenodes er tilsyneladende ogsaa Fork 2 til Stede.

I Forvingerne mangler nævnte Tværribbe. An-
tenner ikke meget længere end Forvingerne.

12. Sericostomatidae (9).

10. Biøjne til Stede 3. Philopotamidae.

Biøjne mangler 11.

11. Forskinneben med 3 Sporer. . 4. Polycentropidae.
Forskinneben med 2 Sporer 12.

12. Apicalfork 1 til Stede i begge Vingepar

6. Hydropsycidae.

Apicalfork 1 mangler i begge Vingepar

5. Psychomyidae.

13. Maxillarpalper 4-leddede. Biøjne til Stede ....

7. Phryganeidae (d").
Maxillarpalper med 2 eller 3 Led 14.

14. Maxillarpalper altid traadformede og med cylin-

driske Led, ikke med tæt eller udstaaende
Behaaring, aldrig skælklædte og aldrig liggende
tæt op mod Ansigtet. Biøjne til Stede. For-
skinneben med højst 1 Spore

11. Limnophilidae (d*).
Maxillarpalper med tæt og ofte udstaaende Be-
haaring, eller skælklædte, ofte liggende op foran
Ansigtet som en Maske. Biøjne mangler.

Forskinneben med 2 Sporer

12. Sericostomatidae (d).

1. Rhyacophilfdae Steph.
Antenner tynde og saa lange som eller kortere
end Forvingerne; Rodleddet tykt, men kortere end
Hovedet. Biøjne til Stede. Maxillarpalper (Pig. 48 a)
5-leddede hos begge Køn; sidste Led
ikke leddelt; de to første Led meget
korte. I Forvingerne er alle 5 Forke
til Stede; i Bagvingerne mindst Fork
2 og 5 til Stede. Sporeantal hos J'
og ? 3, 4, 4 eller 2, 4, 4. Hannens
nedre Analvedhæng kraftigt udviklede,
ofte 2-leddede og lange. Pig. 48.

Arterne lever ved rindende Vand, og Maxillarpalper
1-, ,, o , , . hos a Rhyaco-

Flertallet af dem er alpme eller subalpme. phiia b Philo-

I Danmark findes kun faa Arter. potamus.

Oversigt over Underfamilier.

Sporeantal 3, 4, 4. Diskcellen i begge Vingepar
aaben (ingen Tværribbe) Rhyacoph i 1 inae.

Sporeantal 2, 4, 4. Diskcellen lukket i Forvin-
gerne Glossosomatinae.

1. Subfam. Rhyacophilinae Ulm.
Antenner kortere end Forvingerne. Vingerne

svagt behaarede, langagtige og temmelig tilspidsede.

Bagvingerne lidt kor-
tere end Forvingerne.
I Forvingerne to Co-
staltværribber. Disk-
cellen aaben i begge
Vingepar. I Forvin-
gerne findes alle 5 For-
ke; i Bagvingerne er

Fig. 49. Vinger af Rhyacophiia bageste Gren af M ikke

septentrionis. (Efter Ulmer). ^^^^^^^ ^^ ^^^^ 4 ^^^^_

ler derfor. Hos Hannen er 9. Tergit forlænget i
en median Fortsættelse (Fig. 50 b), nedenunder hvil-
ken findes to mer eller mindre tydelige Forlængel-
ser fra 10. Segment. Hannens postanale Vedhæng
(Fig. 50 a) 2-leddede og meget lange. Kun een Slægt.

Rhyacophiia Piet.

Oversigt over Arterne.

Forlængelsen af 9. Tergit bred (Fig. 50 ^)

1. septentrionis.
Forlængelsen af 9. Tergit smal (Fig. 51 b).. 2. nubila.

1. Rh. septentrionis Mac Lachl. (Fig.49og50). Over-
siden af Legemet brun, Undersiden gulbrun, Behaaring
lysebrun. Antenner lysebrune med smalle, gule Ringe.
Ben gulbrune. Sporer mørkebrune. Forvingerne temmelig
brede med gullig eller svagt brungullig Grundfarve, oftest

Fig. 50. Analvedhæng af

Rh. septentrionis d".

(Efter Mac Lachl.).

med graabrun Retikulation, sjæld-
nere med tre mørke Tværbaand.
Hunnerne med mørkere Tegning
end Hannerne. Hos Hannerne
er Forlængelsen af 9. Tergit bred
og dækker omtrent fuldstændig
Forlængelserne fra 10. Segment.
De postanale Vedhæng brede; det
yderste Led kort og dets nedre Hjørne betydelig forlænget.
Vf. 24—30 mm. Maj— Oktbr.

Arten er funden i Allerup Bakker (Vendsyssel), ved
Mølbæk (Salten Langsø), Jexen Bæk, Moesgaard, Aakær,
Pedholt og paa Bornholm ved Blykobbe Aa.

Udbredt over omtrent hele Europa.

2, Rh. nubila Zett. (Fig. 51). Lidt mørkere af Farve
end foregaaende. Antenner brune med smalle, gule Ringe.

Ben gulbrune med mørkebrune
Sporer. Forvingerne temmelig
slanke og noget mørkere end hos
foregaaende. Retikulationen graa-
brun; enkelte graabrune Pletter,
der sjælden danner Antydning til
Baand. Hos Hannen er Fortsæt-
telsen af 9. Tergit smal og dæk-
ker langtfra de to Forlængelser af 10. Segment; de post-
anale Vedhæng ret smalle.

Vf. 23—29 mm. Maj— Septbr.

Arten er funden ret almindelig i Jylland ved rindende
Vand; ligeledes i Nordsjælland, og paa Bornholm er den
funden ved Blykobbe Aa.

Hunnerne af de to Arter kan lettest skelnes ved For-
men af Forvingerne.

Nord- og Mellemeuropa.

Fig. 51. Analvedhæng af

Rh. nubila d- (Efter

Mac Lachl.).

2. Subfam. Glossosomatinae Ulm.
Antenner tynde, haarede, oftest kortere end
Forvingerne. Biøjne til Stede. Forvingerne lange,

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 5

Spidsen afrundet eller elliptisk, sjælden tilspidset.
Diskcellen i Forvingerne lukket. Alle 5 Forke til
Stede i Forvingerne. Kun een Costaltværribbe i
Forvingerne. Hos Hannerne udgaar fra 6. eller 7.
Abdominalsternit ejendommelige Forlængelser.

Oversigt over Slægterne.

Bagvingernes Diskcelle lukket (Fig. 52) .......

1. Glossosoma.
Bagvingernes Diskcelle ikke til Stede (Fig. 54).

2. Agapétus.

1. Glossosoma Curt.

Forvingerne af Form som hos Rhyacophila.

Diskcellen lukket i begge Vingepar. I Forvingerne er

alle 5 Forke til Stede;

men i Bagvingerne

mangler Fork 4. Hos

Hannerne findes ved

Roden af Forvingerne

en oval, stærkt chiti-

niseret, stærkt haaret

og mørkebrun Plet.

Hunnens Mellemben

stærkt udvidede.

Pig. 52.

Vinger af Gloss. vernale.
(Efter Ulmer).

Gloss. vernale Piet. (Fig. 52 og 53). Antenner gul-
brune med sorte, smalle Ringe; i den ydre Halvdel helt
mørkebrune. Hoved og Thorax brune
med lysegul Behaaring. Ben gulbrune;
Sporerne mørke. Forvinger med gul-
graa Grundfarve, iriserende og med
gylden Behaaring, der hen imod Api-
calranden er blandet med sorte Haar.

Vf. 15-19 mm. Maj— Oktbr.

Arten er i Danmark alene fundet
ved Horsens og i Grejsdalen. Udenfor

Fig. 53. Analved-
hæng af Gloss. ver-
nale cf. (Efter Mac
Lachl.).

Danmark kendes den fra Finland, England og Mellemeuropa.

2. Ågapétus Curt.

Forvingerne lange og temmelig smalle, med tæt

Behaaring og med lange Randhaar. I Forvingerne

er Diskcellen lukket, og alle 5 Forke er til Stede.

Forkene 3 og 4 med temmelig lange Skafter. I

Fig. 54. Vinger af Agap. fuscipes. (Efter Ulmer).

Bagvingerne mangler Diskcellen. Bagvingerne kor-
tere og smallere end Forvingerne. Subcosta i Bag-
vingerne meget kort. Hunnens Mellemben meget
udvidede og med lange, stive Haar langs Randene.

Oversigt over Arterne.

Bagvingernes Radius uforket. Sjette Sternits
Fortsættelse meget lang (Fig. 55 a) . . . 1. fuscipes.

Bagvingernes Radius med en lille Fork. Sjette
Sternits Fortsættelse kort (Fig. 55 &) . 2. comåtus.

1. Ag. fuscipes Curt. (Fig. 54 og 55 a). Hoved og
Thorax sorte og med gullig Behaaring. Antenner sortebrune.
Bagkrop sortebrun. Ben mørkebrune, Hofterne sortebrune.
Forvinger mørkegraa med tæt
og mørkt gyldenbrun Behaa-
ring, der kan gaa over mod helt
sort; Randhaar mørke. Bag-
vingerne lysere end Forvin-
gerne, iriserende. Radius uden

r^ , , . o . , Fig- 55. Analvedhæng af

nogen Fork ude i Spidsen. ^ ^g. fuscipes d, b Ag. co-

Vf. 8 — 10 mm. Maj— Aug. matus c?. (Efter Mac Lachl.).

Fundet ved Aakær, Tvilum og i Ekkodalen.
Udenfor Danmark er den fundet i England og Mellem-
europa.

2. Ag. comåtus Piet. (Pig. 55fc). Hoved og Thorax
brune med gullig Behaaring. Antenner mørkebrune. Bag-
krop mørkebrun. Ben og Hofter lysebrune eller brune.
Porvinger lysegraa med gyldenbrun eller mørkegul Behaa-
ring. Randhaar gulgraa. Bagvinger lysere end Porvinger
og med gulbrune Randhaar. Radius med en lille Pork i
Spidsen.

Vf. 8—10 mm. Maj— Aug.

Pundet ved Aarhus, Moesgaard, Lyngbygaards Aa,
Horsens og i Grejsdalen.

Udenfor Danmark er Arten fundet i England og Mel-
lemeuropa.

2. Hydroptilidae Steph.
Antenner kraftige, kortere eller meget kortere
end Forvingerne; Rodleddet kortere end Hovedet,

Fig. 56. Agraylea multipunctata. -.

Og de øvrige Led ogsaa korte. Hovedet meget
stærkt behaaret. Maxillarpalper 5-leddede hos
begge Køn, behaarede; sidste Led hverken bøjeligt
eller leddelt; de to inderste Led meget korte.
Vinger meget lange og smalle, lancetformede og
med tilspidset Apex. Randhaar meget lange, sær-
lig paa Bagvingerne. Forvinger meget tæt behaa-

rede, saa Nervaturen er helt skjult. Kun faa
Apicalforke til Stede. Hos Hannen mangler de
præanale Vedhæng, de postanale er 1-leddede. 10.
Tergit oftest til Stede som hudagtige Forlængelser.
Hydroptiliderne er smaa, hurtige, møllignende Insek-
ter, der ofte er meget brogede af Farve. De findes baade
ved stillestaaende og rindende Vand og forekommer hyp-
pig i store Mængder.

Oversigt over Slægterne.

1. Forkene 1, 2 og 3 til Stede i begge Vinger (Fig.

57) 1 . A g r ay 1 e a.

Vingerne med færre end 3 Forke. Fork 1 mang-
ler altid . 2.

2. Mellemskinneben med 2 Sporer. Sporeantal O,

2, 4 2. Hydroptila.

Mellemskinneben med 3 Sporer. Sporeantal O,

3, 4 3.

3. Biøjne mangler 3. Orthotrichia.

Biøjne til Stede 4.

4. Vinger meget smalle og skarpt tilspidsede. Ingen

Apicalforke (Fig. 64) 4. Oxyethira.

Vinger mindre smalle og ikke saa tilspidsede.
Apicalforke til Stede (Fig. 61) Ithytrichia.

1. Ågraylea Curt.
Antenner med ca. 27 Led. Maxillarpalper med
omtrent lige lange Led, dog er det første noget
kortere og det femte
noget længere end de
øvrige. Biøjne til
Stede. Forvingerne
temmelig brede, og de-
res Apex ikke saa til-
spidset som hos føl-
gende Slægter; dette gælder ogsaa Bagvingerne.
Vingernes Nervatur er mere fuldstændig end hos

Fig. 57. For- og Bagvinge af Ågray-
lea multipunctata. (Efter Ulmer).

de følgende Slægter. Sporetallet O, 3, 4. Arterne
lever ved planterige, stillestaaende Vande.

Oversigt over Arterne.

Kroppen omtrent helt sort 1. multipun ctåta.

Kroppen gulbrun eller gullig 2. pallidula.

1. A. multipunctåta Curt. (Fig.56,57,58^). Antenner,
Hoved og Thorax sortebrune. Hoved og Thorax graagult
behaarede. Bagkrop (hos levende Insekter grønlig) mørk

med lys Sidelinie, underneden
kort og hvidlig behaaret. Ben lyst
eller mørkt gulbrune med mør-
kere Laar og Hofter. Forvinger
sædvanlig mørke med talrige, tyde-
lige, gyldengule Pletter. Vingerne
Pig. 58, Analvedhæng, set kan dog være helt mørke eller

fra Siden, af d* af a A. ogsaa helt lyst graagult behaarede.
pallidula; & A. multipunc- r-. ,, . , ,

tata. (Efter Mac Lachl.). Randhaarene sortagtige med lyse

Afbrydelser ude ved Spidsen.

Bagvingerne graa eller sortegraa med mørkegraa Randhaar.

Vf. 7,5—9 mm. Juni— Juli.

Frederiksdal, Randers, Hammeren.
Udenfor Danmark findes Arten i England, Skandina-
vien, Finland, Rusland, Holland, Tyskland og Nordamerika.

2. A. pallidula Mac Lachl. (Fig. 58 a). Antenner gul-
lige; Hoved og Thorax gulbrune; Bagkrop og Ben gullige;
Fodleddene med smalle, mørke Ringe. Forvinger gulligt
behaarede, Randhaar mørkebrune. Bagvinger hvidlige med
hvidlige Randhaar. Vf. 7,5—8 mm.

Lyngby Sø sidst i Juli.

I øvrigt er den i Tyskland fremme i April, Maj, Juli
og Septbr. Den kendes fra Finland, Tyskland og Schweiz
og østpaa til Turkestan.

2. Hydroptila Dalm.
Biøjne mangler. Antenner meget tykke, og Led-
dene kortere end brede. Maxillarpalper temmelig

lange og slanke; de to første Led korte. Paa Hove-
dets Bagrand findes et Par rørformede Ophøjnin-
ger, som ofte er for-
mede til store, fede ^^^^S='=^:>— ^'^''^^^.^

Lapper, der er størst \>^^^^z=:z=t=^^:^^=— — "^^3

hos ^. Forvinger Ian- '

cetformede og spidse,

meget stærkt behaa- ^»8- ^9- ^^o'"- «§ Bagvinge af Hy-

droptila sparsa. (Efter Ulmer).
rede. Bagvinger af

lignende Form som Forvinger, dog er Forranden
paa inderste Halvdel stærkt udbuet. Randhaar mere
end dobbelt saa lange som Vingens Bredde. Spore-
antal O, 2, 4.

Arterne lever ved rindende Vand med sandet eller
dyndet Bund.

Oversigt over Arterne.

1. 7. Sternit hos Han med en lang, bagud rettet For-

længelse (Fig. 60 c, c?) 2. f e m o r å 1 i s.

7. Sternit med en kort eller manglende Forlæn-
gelse 2.

2. 10. Segments fremragende Del bredt og hinde-

agtigt (Fig. 60 a) 1 . sparsa.

10. Segments fremragende Del lancetformet
(Fig. 65 fe) 3. pulchricornis.

1. H. sparsa Curt. (Fig. 59, 60a, h). Antenner enten
helt lysegule eller med to, brede, sortagtige Ringe; den
ene i Midten og den anden i Spidsen. Hoved og Thorax
sortagtige. Bagkrop lys (hos det levende Insekt grønlig);
Behaaring hvidlig. Ben gullige. Forvinger sorte eller
sortagtige med hvide Tegninger; en Plet nær Roden, et
skævt Tværbaand foran Midten, et kortere Baand og nogle
Punkter ude mod Spidsen. Randhaar sortagtige. Bagvin-
ger mørkegraa. Hos 9 er Forvingernes Tegninger tyde-
ligere end hos d". Hos Hannen er Forlængelsen af 10.

Fig. 60. Analved-
hæng af (^ hos H.
sparsa, a fra oven, b
fra neden; H. femo-
ralis, c fra Siden, d
fra neden. (Efter Mac
Lachl.).

Tergit bred, hindeagtig, lidt indskaaren i Midten. Penis
lige og kort; postanale Vedhæng tynde og kun svagt

bøjede. Vf. d" 5,75 mm, 9 6—7,5 mm.

Juni og Juli.

Furesø, Esromsø, Silkeborg, Re-
senbro.

løvrigt udbredt over Nord- og
Mellemeuropa.

2. H. fem o ral is Eat. (Fig. 60 d, c).
Antenner enten helt gule eller helt
sortagtige eller lyse ved Roden eller
lyse med Undtagelse af et sortagtigt
Baand ved Spidsen. Hoved og Pro-
thorax hvidgult behaarede; under An-
tennerne og ofte paa hver Side af
Baghovedet sortagtigt behaaret. Ben
gulbrunlige. Forvingen sortagtig med
hvidlige Tegninger som hos sparsa.

Bagvinger mørkegraa med lysere Randhaar. Hos d er

Forlængelsen af 10. Tergit konisk; Penis er meget lang;

postanale Vedhæng korte. 7. Sternit meget forlænget.

Vf. 5,5—6,5 mm. Maj— August.

København, Furesø, Silkeborg, Tvilum, Henne (Filsø).

3. H. p u 1 c h r i c 6 r n i s Piet. ( Fig. 65 b ). Antenner sorte-
brune, ofte med et lyst Baand ved Roden, et paa hver Side
af Midten og et i Spidsen. Hoved med gulhvid Behaaring,
sortagtig under Antennerne. Ben brunlige med lysebrune
Haar. Forvinger sortagtige med talrige, lysegyldne Pletter,
som strækker sig ud over Vingeranden paa de ellers sort-
agtige Randhaar. Bagvinger graa med lysegraa Randhaar.
Hos c? er Forlængelsen af 10. Tergit lancetformet; Penis
lang og krogformet i Spidsen; postanale Vedhæng knæ-
bøjede tæt ved Roden. Vf. 5—5,5 mm. Juni og Juli.

Farumsø, Lellinge, Silkeborg (flere Steder).
Udenfor Danmark er den kendt fra England, Tyskland
og Bøhmen.

Ithytrichia Eat.

Antenner temmelig tykke; de enkelte Led næppe
længere end brede, tæt behaarede. Hovedet oven-
paa stærkt behaaret, og de store, vorteformede Op-
højninger uden lappeformede Udvidelser. Biøjne
til Stede. Ben og Vinger som hos foregaaende
Slægt. Sporeantal O, 3, 4.

Kun een Art.

I. lamellåris Eat. (Fig. 61). Hoved og Thorax gul-
brune og med hvidlig Behaaring, der er blandet med sorte
Haar lige under Antennerne; disse er hvidliggule; doger
de yderste Led sædvan-
lig sortagtige, og i saa
Tilfælde kan det yder-
ste Led være blegt. Bag-
kroppen hos det levende
Insekt olivengrøn. Ben
mørkegule og graat be-
haarede. Forvinger sort-
agtige og med hvidliggule Tegninger, nemlig en ubestemt
Streg tæt ved Roden, et uregelmæssigt Tværbaand foran
Midten; Randhaarene ud for Baandet er lyse baade paa
For- og Bagrand; bag Midten findes en lys Plet, og i det
apicale Parti flere, der til Dels strækker sig ud paa Rand-
haarene; disse er iøvrigt sortagtige. Bagvinger mørkegraa
og med sortegraa Randhaar. Vf. 7 — 7,5 mm. Juli.

Arten, der lever ved planterige Bække, er endnu ikke
funden hos os; men da den er funden i England, Tysk-
land (saa langt mod Nord som Hamborg), Ungarn, Bøhmen
og Finland, vil den antagelig ogsaa træffes her.

Fig. 61. For- og Bagvinge af I. lamel-
låris. (Efter Ulmer).

3. Orthotrichia Eat.
Hovedet oventil stærkt behaaret; de bageste,
store, rundagtige Vorter ligger i en Fordybning.

Biøjne mangler. Antenner tykke; de enkelte Led

lidt længere end brede. Forvinger meget smalle

og tilspidsede, tæt be-
haarede og desuden
med mange, opstaaen-
de Haar. Ben slanke;
Bagbenene langsYder-
kanten langt og tæt
behaarede. Sporeantal

O, 3, 4. Arten lever ved stillestaaende eller svagt

rindende Vand.

Kun een Art er kendt fra Danmark.

Fig. 62. For- og Bagvinge af O.
tetensii. (Efter Ulmer).

O. tetensii Kolbe. (Fig. 62, 63). Hoved og Prothorax
med hvid Behaaring; imellem Antennerne er den gulagtig,
ud imod Siderne og under Antennerne sort. Antennerne
hos d' sorte med hvide
Ringe, hos 9 hvide med
sorte Ringe. Forvingerne
med graa Hinde og med
mørkebrun til sort Behaa-
ring; Bagranden er hvid
næsten ud til Vingespidsen,
nogle Pletter langs For-
randen (særlig ved Ptero-
stigma) og paa Vingefladen

hvide. Randhaar sortegraa, men hvide ud for de lyse
Partier. Bagvinger mørkegraa, lysest ved Roden og med
graa Randhaar. Hos d* er 9. Segments Forlængelser asy-
metriske. Vf. 6—8 mm. Juli— August.

Farumsø, Frederiksdal, Røgebølle Sø, Silkeborg, Vejle.
Udenfor Danmark er den kendt fra Skotland, Tyskland,
Bøhmen og Finland.

Fig. 63. Analvedhæng af O. teten-
sii (S a højre Side ; b venstre Side.
(Efter Mac Lachl.).

Fig. 64. For- og Bagvinge af Oxye-
thira costalis. (Efter Ulmer).

4. Oxyethira Eat.
Antenner tykke, Rodleddet længere end noget
af de øvrige, disse lidt længere end brede. Hove-
det oventil stærkt behaaret, bagtil med to store,
pæreformede, vorte-
lignende Ophøjnin-
ger. Biøjne til Stede.
Forvinger meget lan-
ge og meget smalle,
stærkt tilspidsede, og
hos tørrede Eksemplarer er Spidsen opadbøjet.
Behaaring meget tæt og med mange og lange opad-
rettede Haar. Ingen Apicalforke. Randhaarene tre
til fire Gange saa lange, som Vingerne er brede.
Arterne forekommer baade ved stillestaaende og
rindende Vand.

Oversigt over Arterne.

9. Sternit uden tandformet Fremspring i Midten.

1. costalis.
9. Sternit med en spids tandformet Fremspring i

Midten 2. sagittifera.

1 . O. c o s t å li s Curt. (Fig. 64, 65 a). Hoved og Prothorax

med gulhvid Behaaring, der under Antennerne er blandet

med sorte Haar. An-
tennerne lysegule, ofte
svagt mørkringede el-
ler med brede, mørke
Baand foran Spidsen.
Forvinger brune med
hvide Tegninger, nem-
lig utydelige Pletter

Fig. 65. Analvedhæng af c?: a O. co- og Striber ved Roden,

stalis, set fra neden; b H. pulchricornis,

set fra Siden; c O. sagittifera, set fra fo^^" Midten et Tvær-
neden. baand, der strækker

sig ud paa Randhaarene, lidt længere ude en stor Plet, der

strækker sig ud paa den forreste Randbehaaring, desuden

en mindre Costalplet og endelig en Plet i Spidsen. Rand-

haar sortebrune. Bagvinger graa og med lysegraa Rand-

haar. Ben gulbrune. Vf. 7—7,5 mm. Maj— August.

Randers, Skanderborg, Horsens, Silkeborg, Virklund,
Funder, Hammeren.

løvrigt udbredt over hele Nord- og Mellemeuropa.

2. O. sagittifera Ris. (Fig. 65 c). Hoved og Prothorax
med hvidgul Behaaring, der under Antennerne er blandet
med sorte Haar. Antenner hvidgule med et eller to mørke
Baand ved Spidsen, eller brungule med to brede, sorte
Baand, et ved Roden og et lidt foran Spidsen. Forvinger
mørkegraa og med lignende Tegninger som hos foregaa-
ende Art. Forvingernes Randhaar langs Bagranden lyse-
graa med Undtagelse ude ved 'Spidsen, hvor de er mør-
kere. Bagvinger lyst graabrune med Randhaar af samme
Farve. Ben lyst brungule. Vf. 6—7 mm. Juni— August.

Silkeborg og Furesø.

Udenfor Danmark er den kendt fra Schweiz, Skotland
og Finland.

3. Philopotamidae Wallgr.
Antennerne temmelig tykke og kraftige; Led-
dene korte. Maxillarpalper (Fig. 48 b) 5-leddede ;
det femte Led leddelt; de to inderste Led stærke
og tykkere end det tredie, og femte omtrent saa
langt som tredie og fjerde tilsammen. Forvinger
langstrakte, ægformede med ellipseformet Apex.
Costalfeltet med en additionel Tværribbe. Disk-
cellen, Mediancellen og Thyridiumcellen lukkede.
Bagvinger saa brede eller bredere end Forvingerne,
kun Diskcellen er lukket. Hannens præanale Ved-
hæng korte og simple; de postanale kraftige og
toleddede. Sporeantal hos de danske Slægter 2, 4, 4.

Oversigt over Slægterne.

Forvingerne med alle 5 Apicalforke

1. Philopotamus.

Forvinger med Apicalforkene 1, 2, 3, 5

2. W o r m å 1 d i a.

1. Philopotamus Leach.
Forvinger temmelig brede, med ellipseformet
Apex. Alle 5 Apicalforke til Stede, Forkene 3 og
5 er altid skaftede. Bagvinger lidt bredere og kor-
tere end Forvingerne. Apicalforkene 1, 2, 3 og 5
til Stede. Yderste Led af Hannens postanale Ved-
hæng spaltet i to Grene. Smukt tegnede Arter,
som findes ved Bjergbække.

Pig. 66. For- og Bagvinge af Philop. ludificatus.

Ph. ludificatus Mac Lachl. (Fig. 66, 67 a). Hele
Kroppen sort. Hoved og Thorax med guldgule Haar. An-
tenner mørkebrune, nærmest Roden utydeligt sortagtigt
ringede. Forvinger mørkebrune og overstrøede med tal-
rige, smaa, guldgule, runde Pletter, af hvilke nogle langs
Costalranden er noget større. Ribber mørkebrune. Be-
haaring tæt og mørkebrun. Bagvinger mørkt røgbrune,
mørkest ved Pterostigma, der indeslutter en langagtig,
gullig Plet; langs Apicalranden utydelige, smaa, gule Plet-

ter. Ben mørkegule til gulbrune. Hofterne mørkebrune.
Fødder og Sporer mørkere. Vf. 20—28 mm. Maj — August.

Imagines af denne Art er
endnu ikke fundne i Danmark;
men jeg har taget Larven i An-
tal i Blykobbe Aa paa Born-
holm sidst i Juli.

Udenfor Danmark er den
funden over hele Europa med
Undtagelse af Skandinavien,
hvor der findes en nærstaaende
Art, montanus Donovan, der
har en lignende Udbredelse
som 1 u d i f i c a t u s. De to Arter
ligner hinanden fuldstændig i
det Ydre; det eneste sikre
Skelnemærke ligger i Formen
Grene af Hannernes postanale

us er den kortere end den nedre
(Fig. 67a), hos montanus er

en nedre Gren, og Spidsen er

Fig. 67. Analvedhæng af cf:
a Philop. ludificatus; b, c
Worm. occipitalis; d Worm.
subnigra ; c ogd set fra oven.
(Efter Mac Lachl.).

af den øvre af de to ydre
Vedhæng. Hos 1 u d i f i c a t
Gren og stærkt opadbøjet
den lige saa lang som d
nedadbøjet.

2. Wormåldia Mac Lachl.
Forvinger noget langagtige med ellipseformet
Spids og oftest med tæt, ensfarvet Behaaring. Fork
4 mangler. Bagvinger lidt kortere, men bredere
end Forvingerne. Fork 4 mangler. Yderste Led af
Hannens postanale Vedhæng er ikke kløftet. Ar-
terne findes kun ved stærkt rindende Vand.

Oversigt over Arterne.

Bagranden af Hannens 8. Tergit lige eller svagt

indbuet (Fig. 67 c) 1 . occipitalis.

Bagranden dybt indbuet (Fig. 67 d) .... 2. subnigra.

1. W. occipitalis Piet. (Fig. 67 ^, c, 68). Hoved og
Thorax mørkebrune; Behaaring gyldengul; de vorteformede
Ophøjninger paa Baghovedet gule. Antenner brune og med
smalle, gule Ringe. Bagkrop mørkebrun. Ben gullige.
Forvinger lysegraa med tæt, gulliggylden eller rødliggylden
Behaaring; Apicalranden mørkere; Fork 3 sædvanlig saa

lang som eller længere end dens Skaft. Bagvinger lysegraa,

med mørk Behaaring, mørke Ribber og Randhaar.

Vf. 13—16 mm. Maj— Septbr.

Silistria ved Aarhus, Blykobbeaa.

Udenfor Danmark er Arten kendt fra England, Frankrig,
Tyskland, Schweiz, Østerrig og Grækenland.

2. W. subnigra Mac Lachl. (Fig. 67d). Hele Kroppen
sort. Prothorax og Vorterne paa Hovedet gulbrune. Be-
haaring gyldengul eller brun. Antenner mørkebrune, med
smalle, gule Ringe. Forvinger graa, med sortebrun Be-
haaring, mørke Randhaar og Ribber. Apex mere but af-

Fig. 68. For- og Bagvinge af Worm. occipitalis. (Efter Ulmer).

rundet end hos occipitalis. Fork 3 sædvanlig kortere
end dens Skaft. Bagvinger mørkere end hos foregaaende
Art. Ben mørkebrune. Hos Hannen har 8. Tergit i Mid-
ten en dyb, halvcirkelformet Indskæring.
Vf. 11,5—15 mm. Juli, August.

Hansted, Aastedbro (Gudenaa), Blykobbeaa, Læsaa.
Kendt fra England, Skandinavien, Finland og Mellemeuropa.

4. Polycentropfdae Ulm.
Antenner tykke; Rodleddet næppe tykkere end
de følgende. Biøjne mangler. Maxillarpalper 5-led-

dede; yderste Led leddelt som hos Philopotamidae;
de to inderste Led meget korte (hos Ecnomus er andet
Led længere). I Forvingerne er Diskcellen, Median-
cellen og Thyridiumcellen lukkede; i Bagvingerne
er Diskcellen ofte aaben (manglende), Mediancellen
altid manglende. Sporeantallet 3, 4, 4.

Arterne findes saa vel ved stillestaaende som ved rin-
dende Vand, og saa vel ved store Søer som ved Damme og
Mergelgrave, men helst hvor der er stor Planterigdom.

3
Fig. 69. Polycentropus flavomaculatus. p

Oversigt over Underfamilier.

Maxillarpalpernes andet Led tykt, saa stort som
eller næppe større end første. Vingernes Co-
stalfelt med en additionel Tværribbe (mangler

hos Neureclipsis). Bagvinger brede

1. Polycentrop'inae.

Maxillarpalpernes andet Led meget længere end
det første, næsten saa langt som tredie. For-
vingernes Costalfelt med kun een ved Roden
liggende Tværribbe. Bagvinger smallere end
Forvingerne 2. Ecnominae.

1. Polycentropinae Ulm.
Antenner kortere end eller kun meget lidt læn-
gere end Forvingerne; de enkelte Led kun lidt

længere end brede. Maxillarpalper med to korte
Basalled. Hunnens Mellemben oftest bredt udvi-
dede. Forvinger ægformede, temmelig brede, med
stump afrundet eller ellipseformet Apex. Hos Han-
nen er de præanale Vedhæng oftest godt udviklede,
de postanale meget længere end brede. 10. Tergit
oftest med chitinøse Tænder eller Lister.

Næsten alle Arter har mørke, gyldenplettede
Forvinger.

Oversigt over Slægterne.

1. Forvingernes Costalfelt med kun een Tværribbe

(Fig. 70) 1 . N e u r e c 1 1 p s i s.

Forvingernes Costalfelt med to Tværribber (Fig.
73) 2.

2. I Forvingerne mangler Fork 1. Feltet (Postcostal-

feltet) mellem bageste Analribbe og bageste

Vingerand meget smalt (Fig. 77) 5. Cyrnus.

I Forvingerne er Fork 1 til Stede. Postcostal-
feltet bredt (Fig. 73) 3.

3. Bagvinger med aaben (manglende) Diskcelle;

de to forreste Analribber forbundne med hin-
anden ved en Tværribbe i Midten (Fig. 73) . .

3. Polycéntropus.
Bagvinger med lukket Diskcelle; de to forreste
Analribber ikke forbundne ved nogen Tvær-
ribbe 4.

4. Bagvinger med Forkene 1, 2, 5 (Fig. 71)

2. Plectrocnémia.

Bagvinger med Forkene 2, 5 (Fig. 75)

4. Holo céntropus.

1. Neareclipsis Mac Lachl.
Forvinger med kun een Tværribbe i Costalfel-
feltet. Alle 5 Forke til Stede. I Bagvingerne fin-
des Fork 1, 2, 3 og 5. Hos Hannen mangler de
præanale Vedhæng, og hos Hunnen er Mellembe-
nene tydelig udvidede.

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. Q

82.

Fig. 70. For- og Bagvinge af N
bimaculata. (Efter Ulmer).

Kun een Art, der forekommer ved langsomt flydende
og sommetider ogsaa ved stillestaaende Vand.

N. bimaculata L.
vA (Fig. 70, 72 c). Hoved,
Thorax og Bagkrop mør-
kebrune med gyldengraa-
lig Behaaring. Antenner
brune med smalle, brune
Ringe. Forvinger med
musegraa Behaaring, der
er blandet med enkelte
gyldne Haar. Omtrent
midt i Vingerne findes en
stor, lysegul eller hvid-
gul Plet, og en mindre findes ved Spidsen af Diskfeltet.
Ofte er disse Pletter manglende, særlig hos Hunnen.
Ribber mørkebrune, ikke tydelige; Randhaar gulgraa. Bag-
vinger sortegraa med mørke Ribber og mørkegraa Rand-
haar. Ben lysegule; Hofter sortebrune.

Vf. d 12—15 mm, 9 18—21 mm. Maj— Septbr.

Arten synes at være ret udbredt her i Landet.
Den forekommer iøvrigt i Nord- og Mellemeuropa og
det vestlige Sibirien.

2. Plectrocnémia Steph.
Antenner kraftige, Leddene korte, Basalleddet
tykt. Forvinger lang-
agtigt ovale, tæt be-
haarede, med to Tvær-
ribber i Costalfeltet
og med alle 5 Forke.
Bagvinger kortere og
bredere end Forvin-
gerne. Fork 1, 2 og

5 til Stede. Diskfeltet ^. ^, ^ o •

Fig. 71. For- og Bagvinge af P.

lukket. Paa Bagran- conspersa. (Efter Ulmer).

den af fjerde Bagkropssegment findes paa hver
Side et traadformigt Vedhæng. Hunnens Mellem-
ben ikke udvidede.

Kun een Art, der findes ved rindende Vand.

P. conspérsa Curt. (Fig. 71, 72a, &). Hoved, Thorax
og Bagkrop mørkebrune; den sidste okkergul paa Under-
siden. Hovedets, Prothorax's og Meso-
thorax's Behaaring sølvhvid med sort
mod Siderne. Antenner brune med
gule Ringe. Forvinger med graagylden
Behaaring, som er ordnet i Pletter og
afbrudt af mørkebrune Haarpletter. En-
kelte større, skævtliggende, mørke-
brune Pletter findes langs Thyridum-
og Medianfeltet, og andre og mindre
findes langs Costal- og Apicalranden.
Ribber mørkebrune. Randhaar graa-
gyldne. Bagvinger graa, med mørke
Ribber og med graa Randhaar.

Vf. 19—29 mm {d mindre end $). Juni— Septbr.

Arten synes at forekomme spredt overalt, hvor der
findes passende Lokaliteter, men oftest enkeltvis.

Uden for Danmark er den udbredt over hele Europa.

Pig. 72. Analved-
hæng af d" hos a,
b Plectr. conspérsa;
c Neur. bimaculata.
(Efter Mac Lachl.).

3. Polycéntropus Curt.

Fig. 73. For- og Bagvinge af P.
flavomaculatus. (Efter Ulmer).

Vingernes Ribbenet
som hos Plectrocne-
mia; i Bagvingerne er
Diskfeltet aabent, og de
to forreste Analribber
rykkede tæt sammen i
Midten, og der forbund-
ne med en Tværribbe.
Hunnens Mellemben
6*

udvidede. Hos Hannen er de præanale Vedhæng
simple; men 10. Tergits Forlængelser lange, kraf-
tige og stærkt udadkrummede.

Arterne lever ved rindende Vand, hvor de ofte kan
optræde meget talrige; de kan ogsaa findes ved Bredden
af større Søer.

Oversigt over Arterne.

Fork 3 i Forvingerne med kort Skaft (oftest sid-
dende); Hannens øvre Vedhæng kortere end
de nedre (Fig. 74 a) 1. flavom aculåtus.

Fork 3 i Forvingerne med langt Skaft; Hannens
øvre Vedhæng længere end de nedre (Fig. 74 c)

2. multiguttåtus.

1. P. flavomaculåtusPict. (Fig.69, 73, 74a, ^7). Hoved,
Thorax og Bagkrop mørkebrune. Antenner brune med

gule Ringe. Hovedets og Pro-
thorax's Behaaring guldgul, ud mod
Siderne blandet med brune Haar.
Forvingerne mørkegraa, med mør-
kebrun Behaaring og tæt besatte
med guldgule Haarpletter. Ribber
mørkebrune. Bagvingerne temme-
lig mørke, mørkt behaarede og
iriserende. Maj — Septbr.

Vf. d" 13—19 mm; 9 18-21 mm.

Synes at være en meget al-
Fig. 74. Analvedhæng af mindelig Art, der er udbredt over
d" hos a, b P. flavomacu- hele Europa,
latus; c, d P. multigutta- . ^ .. ^^,^ r> ^ /t^-

tus. (Efter Mac Lachl.). 2. P. m ul tiguttatus Curt. (Fig.

74 c, d). Ligner forrige Art; dog
er Antennerne gerne lysere, fordi de gule Ringe er bredere.
I Forvingerne er Fork 1 forsynet med langt Skaft. Han-
nens præanale Vedhæng længere end de postanale og lidt
længere end 10. Tergits Forlængelser (Fig. 74 c).
Vf. d" 15—19 mm; 9 20—22 mm. Maj— Juli.

Voer Aa, Hornbækaa, Randers, Horsens, Silkeborg,
Nørholm, Henne, Læsaa.

Arten synes at være langt sjældnere her i Landet end
foregaaende. løvrigt findes den over hele Europa.

4. Holocéntropus Mac Lachl.
Ligner foregaaende Slægt med Hensyn til For-
vingernes Nervatur. I Bagvingerne er kun For-
kene 2 og 5 til Stede; de to forreste Analribber
ikke nærmede til hinanden paa Midten og ikke
forbundne med nogen Tværribbe. Hos Hannen er

Fig. 75. For- og Bagvinge af H. picicornis. (Efter Ulmer).

de præanale Vedhæng smaa, de postanale ret kraf-
tige. 10. Tergits Forlængelser ret lange, tynde og
nedadbøjede.

Arterne findes ved stillestaaende, planterigt Vand.

Oversigt over Arterne.

Forvingernes Diskfelt meget langt. Fork 3^meget
kortskaftet eller siddende 1. dubius.

Forvingernes Diskfelt kortere. Fork 3 altid
skaftet 2. picicornis.

1. H. dubius Steph. (Fig. 76 c, d). Hoved, Thorax og
Bagkrop mørkebrune med graagylden Behaaring. Anten-
ner mørkebrune med gule Ringe. Forvinger temmelig
brede, med graabrunlig eller rustbrunlig Behaaring og
bestrøede med smaa, graagule Punkter; langs Costalranden

enkelte større, mørke Punkter. Ribber mørkebrune; Rand-
haar mørkt graabrune. Diskfeltet meget langt. Fork 3

siddende eller med meget kort Skaft.
Bagvinger mørkegraa med lidt mør-
kere Ribber og Randhaar. Ben lyse-
brune. Hos Hannen er 10. Tergits
Forlængelser meget lange og nedad-
bøjede; de øvrige Vedhæng S-for-
mede. Juni—August.
Vf. d" 14—16 mm; 9 18—19 mm.

Aarhus, Aakær, Tarskov Mølle,

Horsens, Silkeborg, Tisvilde og flere

andre Steder i Nordsjælland.

Udenfor Danmark er Arten kendt

Pig. 76. Analvedhæng af i Nord- og Mellemeuropa.

cfhos a, & H.picicornis; ^ tt ... • c* u /c- ae
c, d H. dubius. (Efter 2. H. p i c i c o r n i s Steph. (Fig. 75,

Mac Lachl.). 76 a, b). Hoved, Thorax og Bagkrop

mørkebrune og med gyldengul Be-
haaring, der ud mod Siderne er blandet med en sortagtig.
Antenner sortebrune og med gule Ringe. Forvinger temme-
lig smalle, med mørkebrun til sortebrun Behaaring og med
talrige, guldgule eller rødgule Pletter, af hvilke nogle større
langs Costalranden veksler med større, mørke Punkter.
Undertiden er Forvingerne fuldstændig gyldengule, og de
mørke Partier omtrent helt manglende. Randhaar mørke-
brune. Fork 3 med Skaft. Bagvinger mørkegraa og med
lidt mørkere Randhaar. Hos Hannen er 10. Tergits For-
længelser ret korte og kun svagt nedadbøjede.

Vf. cf 10-14 mm; 9 15— 18 mm. Maj-Juli.

Allerup Bakker, Randers, Aarhus, Mausing, Silkeborg,
Sønderby, Damhusmosen, flere Steder i Nordsjælland,
Maribo.

Det synes, som om denne Art ogsaa kan forekomme
ved meget langsomt flydende Vand. Den er udenfor Dan-
mark kendt fra Nord- og Mellemeuropa.

5. Cyrnus Steph.
Antenner tynde, svagt savtakkede paa Inder-
siden ude i det apicale Parti. Forvinger smalle

med ellipseformet Spids. Kun Forkene 2, 3, 4 og
5 til Stede. Postcostalfeltet smalt. Bagvinger lidt
smallere end Forvin- _-— -r— =:^^i;^~^-^

gerne, uden Diskfelt og ^^^^^^^^^^^^^^^f
med Forkene 2 og 5. j^^^^^^^^^^r^^^^^y^
Hos Hannen er 10. ^^^^^nzzzizz:^-^ ''^
Tergits Forlængelser til a^^^^^^^^^^^^^
Stede som to tornlig- ^^"^^^\S^^S^^$^^^^
nende Stave. De øvre c- 77 ^^^ /„ n^ • c

rig. 77. ror- og Bagvinge af
Vedhæng kløftede, den Cyrnus trimaculatus.

j ^ , j j (Efter Ulmer).

ydre Gren bred, den

indre stavformet; de nedre Vedhæng brede.

Arterne opholder sig ved stillestaaende og langsomt
flydende Vand.

Oversigt over Arterne.

1. Forvinger med graahvide og med talrige, glas-

klare Pletter. Antenner tydeligt savtakkede

paa Indersiden i hele deres Længde.

4. crenaticornis.
Forvinger brunlige eller gulliggraa. Faa eller
ingen glasklare Pletter. Antenner kun tyde-
ligt savtakkede i deres apicale Parti 2.

2. Forvinger brunliggraa med enkelte uregelmæs-

sige, glasklare Pletter 3. i n s o 1 u t u s.

Forvinger uden glasklare Pletter 3.

3. Forvinger lange og smalle, gulliggraa; Bagvinger

graalighvide. I Forvingerne rækker Forkene
3 og 4 omtrent lige langt ind paa Vingen . . .

2. flåvidus.
Forvingerne bredere, brunliggraa. Bagvinger
mørkegraa. Fork 4 rækker meget længere
ind paa Vingen end Fork 3 . . . . 1. trimaculatus.

1. C. trimaculatus Curt. (Fig.77,78c). Hoved, Thorax
og Bagkrop mørkebrune med meget lys, graagylden Be-
haaring, der ud imod Siderne af Prothorax bliver mørke-
brun. Antenner brune, med gule Ringe og kun ud imod
Spidsen ganske svagt takkede paa Indersiden. Forvingerne

Fig. 78. Analvedhæng af d" hos a

C. flavidus; b C. crenaticornis; c

C. trimaculatus; d E. tenellus.

(Efter Mac Lachl.).

med tæt, mørkebrun Behaaring og med smaa, gyldengule
Haarpletter, af hvilke nogle omkring Arculus er større.

Ribber og Randhaar mør-
kebrune. Bagvinger mør-
kegraa, med mørkere Rib-
ber og Randhaar. Ben
gullige.

Vf. d" 11— Hmm; 9 14
— 17 mm. Maj— August.

Lille Aa, Gudenaa, Aar-
hus, Aarslev, Svejbæk,
Silkeborg, Jellinge, Han-
sted Aa, Henne, Frede-
riksdal, Farumsø, Hillerød, Rønne, Blykobbeaa, Læsaa.
Arten er kendt fra hele Europa.

2. C. flavidus Mac Lachl. (Fig. ISa). Hoved og Thorax
ovenpaa lysebrune,nedenunder gullige; Bagkrop mørkebrun ;
Behaaring gullighvid. Antenner brunliggule med smalle,
mørkere Ringe og svagt savtakkede ved Roden, tydeligere
mod Spidsen. Forvinger smallere og længere end hos
foregaaende Art, med sparsom, gyldengul Behaaring og
enkelte graa Haarpunkter; ved Enderne af Apicalribberne
fra Cubitus og af Analribberne mørke Pletter. Randhaar
lysegraa. Bagvinger hvidgraa, med brunlige Ribber og med
lysegraa Randhaar. Ben lysegule.

Vf. 13 — 16,5 mm. Juni, Juli.

Lillesø ved Silkeborg, Lyngby Sø og Furesø. løvrigt er
Arten kendt fra Nord- og Mellemeuropa.

3. C. i ns ol utus Mac Lachl. Hoved og Thorax lyse-
brune. Bagkrop mørkebrun til sort, Behaaring gyldengul.
Antenner brune og med gule Ringe, svagt savtakkede
langs Inderranden. Forvinger lange og smalle, med tæt,
mørkebrun Behaaring og med enkelte klare (hvide) Plet-
ter. Randhaar mørkebrune. Bagvinger graalige, med lidt
mørkere Ribber og med graalige Randhaar. Ben gule
eller graagule. Hannens Analvedhæng nærmest af Form
som foregaaende Arts (Fig. 78 a).

Vf. 11 — 14,5 mm. Juli, August.

Silkeborg, Hansted, Furesø, Lyngby Sø, Røgebølle Sø.
Arten synes kun at forekomme faatalligt paa Findestederne.

Udenfor Danmark er den kendt fra Frankrig, Schweiz
og Spanien.

4. C. crenaticornis Kol. (Fig. 78 fc). Hoved og Thorax
gullige eller rødgule; Bagkroppen ovenpaa mørkere; Be-
haaring hvidgul. Antenner hvidgule eller gule, utydeligt
ringede, men tydeligt savtakkede langs hele Indersiden.
Forvinger lange og smalle, graalighvide, meget lyse, med
sparsom, lysegylden Behaaring og med store, glasklare
(hvide) Pletter. Randhaar graahvide. Bagvinger hvide,
med gullighvide Ribber og hvide Randhaar. Ben hvidgule.

Vf. d 11 — 14 mm; 9 13—15 mm. Juli, August.

Allerup Bakker, Silkeborg, Pedholt, Sønderby Sø paa
Fyen, Lyngby Sø og Farumsø.

Som foregaaende synes den at være en sjælden Art,
der kun optræder faatalligt. Udenfor Danmark er den
kendt fra Holland, Tyskland, Bøhmen, Schweiz og Italien.

2. Ecnominae Ulm.
Antenner temmelig tykke. Maxillarpalpernes
inderste Led meget kort; andet Led kortere end
det tredie, men næsten saa langt som det fjerde;
det femte Led tykt, næppe saa langt som andet,
tredie og fjerde tilsammen. Hunnens Mellemben
bredt udvidede. Forvinger lange, smalle, tæt be-
haarede og med ellipseformet Spids, der dog synes
temmeligt bred paa Grund af de lange Randhaar.
Diskfeltet meget lille, trekantet. Medianfeltet meget
langt og stort. Alle 5 Forke til Stede. Een Tvær-
ribbe i Costalfeltet. Bagvingerne smallere end For-
vingerne og med Forkene 2 og '5. Hos Hannen
er de øvre Vedhæng lange, brede, og de naar
Spidsen af de tilspidsede nedre Vedhæng. Spore-
antal 3, 4, 4.

Kun een Slægt med een Art, der forekommer ved
stillestaaende og svagt rindende Vand.

Ecnomus Mac Lachl.

E. ten ellus Ramb. (Fig. 78 d, 79). Hoved, Thorax og
Bagkrop brune eller gulbrune, paa Undersiden gullige.
Behaaring hvidgul. Antenner gule med smalle, brune
Ringe. Forvinger mørkebrunt behaarede, tæt overstrøede
med lysegyldne Punkter, der ofte flyder sammen. Langs
Costal- og Apicalrand en Række større og mørkere Punk-
ter, der veksler med lysere og mindre. Randhaar graa-
brune med lyse Partier. Bagvinger lysegraa med svagt

Pig. 79. For- og Bagvinge af Ecnomus tenellus. (Efter Ulmer).

brunlige Ribber og guUiggraa Randhaar. Ben lysegule;
Fødderne med brune Ringe.
Vf. 9—13 mm. Juli, August.

Frederiksdal, Farum Sø, Hillerød, København, Madum
Sø, Marselisborg, Silkeborg, Hald Sø, Røgebølle Sø.

Uden for Danmark kendes den fra hele Europa og
fra Lilleasien.

5. Psychomyidae Kol.
Antenner temmelig kraftige, højst saa lange
som Forvingerne, hyppigst kortere. Maxillarpalper
5-leddede; sidste Led leddelt som hos Philopoto-

miderne (Fig. 48 b); første Led meget kort, andet
længere; femte saa langt som tredie og fjerde til-
sammen. Biøjne mangler. Vingerne lange; Bag-
vinger meget smallere end Forvingerne, i hvillce
Fork 1 altid er manglende. I Forvingerne er
Disk-, Median- og Thyridiumfeltet altid til Stede.
Bagvinger spidse og uden Diskfelt. Sporeantal
2, 4, 4. Hos Hunnen er Mellembenene ofte ud-
videde, og hun har stedse en kortere eller længere
Æglægningsskede (Fig. 81 b).

Fig. 80. For- og Bagvinge af Tinodes waeneri. (Efter Ulmer).

Oversigt over Slægterne.

1. Maxillarpalpernes 3. Led længere end 2. Hun-

nens Mellemben ikke udvidede 1. Tinodes.

Maxillarpalpernes 3. Led kortere eller højst saa
langt som 2. Hunnens Mellemben udvidede. 2.

2. Bagvingernes Costalrand lige 2. Lype.

Bagvingernes Costalrand med skarpt Fremspring

i Midten 3. P s y c h o m y i a.

1. Tinodes Leach.
Antenner temmelig kraftige, kortere end Forvin-
gerne. Forvinger lange, med elliptisk eller afrundet
Apex, tæt behaarede og med lange Randhaar. Ved

Basis af Radialsektor findes en rundagtig, ubehaa-
ret Plet, der dog ikke altid er lige tydelig. Bag-
vinger smalle. Subcosta rudimentær. Hannens
nedre Vedhæng brede, toleddede, oftest kløvede.
9. og 10. Tergiter stærkt fremspringende.

Ved stillestaaende, men hyppigst ved rindende Vand.

Oversigt over Arterne.

1. Forvingerne sortagtige. 10. Tergit hos cJ forlænget

i et S-formet langt Vedhæng (Fig. 83c).. rostocki.
Forvingerne lysere. 10. Tergit uden nogen S-for-
met Forlængelse 2.

2. Hannens nedre Vedhæng ender med et udelt

Led (Fig. 82 a) 3. u n i c o 1 o r.

Hannens nedre Vedhæng ender i to korte Kløer

(Fig. 81 a) 1. wae^neri.

Hannens nedre Vedhængs yderste Led spaltet

i to eller fire Grene 3.

3. Yderste Led af Hannens nedre Vedhæng spaltet

i to ulige store Grene 2. pallidula.

Yderste Led spaltet i fire ulige lange Grene, auréola.

1. T. waeneri Lin. (Fig. 80, 81 a, i?). Hoved og Thorax
mørkebrune. Bagkroppen hos friske Eksemplarer gullig.
Behaaring af Hoved og Thorax matgylden. Antenner

Fig. 8L Analvedhæng af a, b T. waeneri d 9', c T. pallidula d".
(Efter Mac Lachl.).

brune med utydelige, smalle, lyse Ringe. Forvingerne
med elliptisk Apex, lysegraa og med sparsom, matgylden
Behaaring, hvorved de mørkere Ribber og den ubehaarede,
basale Plet bliver ret tydelige. Randhaar korte, graagule.
Fork 4 rækker længere ind paa Vingen end Fork 3. Bag-
vinger lysegraa, næsten hyaline, iriserende, med brune
Ribber og graa Randhaar. Ben gullige; Hofter mørkere.
Vf. 12—18 mm. Maj— Septbr.

En meget almindelig Art, der vist findes ved alle Søer
og større, stillestaaende eller svagt rindende Vande.
Den er iøvrigt kendt fra hele Europa.

2. T. p a 1 1 i d u 1 a Mac Lachl. (Pig. 81 c). Hoved, Thorax
og Bagkrop mørkebrune, med matgylden Behaaring paa
Hoved og Thorax. Antenner brune og med meget smalle,
gule Ringe. Forvinger med temmelig bredt afrundet Apex,
graa og med matgylden Behaaring. Ribber mørkebrune,
tydelige; Randhaar matgyldne. Fork 3 og 4 rækker lige
langt ind paa Vingen. Bagvinger graa, stærkt iriserende,
med graa Randhaar og mørkebrune Ribber. Ben gullige.
Hofter mørkere.

Vf. 10— 13 mm. Juni — August.

Lellinge Aa, Aakær, Blykobbeaa, Ekkodalen. Dejt
synes at være en sjælden Art, der her i Landet kun er
taget ved rindende Vand. Iøvrigt er den kendt fra Frank-
rig, Tyskland og Schweiz.

3. T. unicolor Piet. (Pig. 82 a, fe). Hoved, Thorax og
Bagkrop gulbrune med gyldengraa Behaaring paa Hoved
og Thorax. Antenner gule
i det inderste Parti, brune
i det yderste og med utyde-
lige, gule Ringe i Midten.
Forvinger med elliptisk
Spids, lysegraa og med
tæt, gylden Behaaring. Rib-
berne mørke men næppe
synlige igennem Behaa-
ringen. Randhaar gyldengraa. Fork 3 og 4 strækker sig
lige langt ind paa Vingen. Bagvinger lysegraa, iriserende,
med brune Ribber og graa Randhaar. Ben gule. Hos
Hannen er de øvre Vedhæng meget lange og tynde; de
nedre toleddede, yderste Led helt. 9. Tergit trekantet
(Pig. 82 b).

Vf. 10—12 mm. Juli.

1 cf. Randkløve paa Bornholm.

Udenfor Danmark kendes Arten fra England og fra
Mellemeuropa saa langt mod Nord som Belgien og
Schwarzwald.

Analvedhæng af c? hos
T. unicolor.

T. auréola Zett. (Fig. 83 a, b). Hoved, Thorax og
Bagkrop brune til mørkebrune; Bagkroppens Underside
gullig. Hoved og Thorax med lysegylden Behaaring. An-
tenner mørkebrune og med smalle og utydelige, gule
Ringe. Forvinger med bredt afrun-
det Spids, lysegraa og med matgylden
Behaaring ; Randhaar af samme Farve.
Fork 3 kort, saa lang som 4. Bag-
vinger lysere end Forvingerne, irise-
rende, med graa Randhaar og brunlig
Nervatur. Hos Hannen er 9. Tergit
langt og trekantet; 10. Tergit langt
og tykt. Vf. 12—15 mm.

Arten er endnu ikke funden her
i Landet; den er kendt fra Lapland,
England, Schlesien og flere sydlige

Fig. 83, Analvedhæng
af d" hos a, b T. au-
réola; c, d T. rostocki.
(Efter Mac Lachl.).

Lokaliteter.

T. rostocki Mac Lachl. (Fig. 83
c, d). Hoved, Thorax og Bagkrop
sortebrune til sorte; Bagkroppens Underside lysebrun.
Hoved og Thorax med gyldenbrun Behaaring, blandet med
talrige, sorte Haar. Antenner mørkebrune og med gule
Ringe. Forvinger med bred, elliptisk Spids, sortagtige,
noget glinsende og med temmelig tæt, sortagtig eller sorte-
brun Behaaring, mørkebrune Randhaar og sortagtige Rib-
ber. Fork 4 lang og rækker længere ind paa Vingen end
Fork 3. Bagvinger sortegraa, iriserende og med sorte-
graa Randhaar og Ribber. Ben brunlige. Hos Hannen er
9. og 10. Tergiter skarpt adskilte; det sidste med langt
S-formet Vedhæng.

Vf. 11,5—13 mm. Juni og Juli.

Den er ikke funden i Danmark, men kendt fra Tysk-
land saa langt mod Nord som Thiiringen.

2. Lype Mac Lachl.
Maxillarpalpernes tredie Led er kortere end det
andet og fjerde. Vingeform og Nervatur som hos

Tinodes. Hos Hannen er 9. Tergit udformet til
en spids, trekantet Plade; de nedre Vedhæng lange
og tynde, mod Spidsen nærmer de sig mer eller

Fig.

For- og Bagvinge af L. phaeopa. (Efter Ulmer).

mindre mod hinanden. Hunnens Æglægningsskede
meget lang; og hendes Mellemben stærkt udvidede.
Arterne forekommer baade ved stillestaaende og rin-
dende Vand.

Oversigt over Arterne.

Hannens 9. Tergit, set fra Siden, med opadbøjet
Spids (Fig. 85 a) 1. phaeopa.

Hannens 9. Tergit, set fra Siden, med lige eller
svagt nedadbøjet Spids (Fig. 85 c) 2. reducta.

1. L. phaeopa Steph. (Fig. 84, 85 a, fc). Hoved, Thorax
og Bagkrop sortebrune, den sidste gulbrun paa Undersiden.
Hoved og Thorax med mørk Behaaring. Antenner mørke-
brune med smalle, gullige Ringe. Forvinger med tæt,
sortebrun Behaaring, der skjuler Ribberne. Randhaar
sortebrune. Bagvinger graasorte med mørke Ribber og
Randhaar. Ben brune. Hos Hannen er 9. Tergit, set fra
Siden, temmelig bredt ved Roden og da pludselig tilspidset
og opadbøjet (Fig. 85 a). De nedre Vedhæng, set fra Under-
siden, ikke udvidede mod Spidsen (Fig. 85 b).

Vf. 9—13 mm. Maj— August.

Frederiksdal, Randers, Lilleaa, Aarhus,
Silkeborg, Henne, Læsaa, Blykobbeaa.
Arten kendes iøvrigt fra hele Europa.

2. L. reducta Hag. (Fig.85c, d). Ligner
den forrige Art; men Hovedets Behaaring
er gyldengul imellem og under Anten-
nerne. Hos Hannen er 9. Tergit, set fra
Siden, ikke meget udvidet ved Roden
(Pig. 85 c); Spidsen er lige eller svagt
nedadbøjet. De nedre Vedhæng, set fra
Undersiden, udvidede mod Spidsen (Fig.
85 d). Vf. 9— 13mm. Maj— September.

Randers, Aarslev, Silkeborg (flere Ste-
der), Grejsdal.

Fig. 85. Analved- Udenfor Danmark er Arten kendt fra

hæng af c? hos Tyskland, Schweiz, Bøhmen og den pyre-
a, b L. phaeopa; næiske Halvø.
c, d L. reducta;

e, / P. pusiiia. 3, Psychomyia Latr.

(Efter Mac Lachl.). ^ ^

Maxillarpalpernes tredie Led kor-
tere end det andet, som er betydeligt længere end
det fjerde. Vingerne, navnlig Bagvingerne, lange

Fig. 86. For- og Bagvinge af P. pusilla. (Efter Ulmer).

Og skarpt tilspidsede. Midten af Bagvingernes
Costalrand skarpt fremspringende. Hos Hannen
er 9. Tergit forlænget i 2 lange, opadbøjede Ved-

hæng; de nedre Vedhæng meget smaa. Hunnens
Mellemben udvidede; Æglægningsskede meget kort.

Ps. p u s i 11 a Fabr. (Fig. 85 e, /; 86). Hoved og Thorax
brune med hvidgul Behaaring. Bagkrop rødbrun. Anten-
ner brune med meget brede, hvidgule Ringe navnlig i
deres basale Parti. Forvinger lysegraa, tæt gulligbrunt
eller graagulligt behaarede. Nervatur skjult. Randhaar
graagullige. Bagvinger lysegraa med lidt mørkere Ribber
og lidt lysere Randhaar. Ben gulbrune.

Vf. 8—13 mm. Juni — August.

Hansted Aa, Tvilum, Lysbro, Gern Aa, Allinggaard Aa,
Nørholm.

Arten er kendt fra hele Europa og fra Lilleasien.

6. Hydropsychidae Curt.

Antenner tynde, sædvanligt længere end For-
vingerne; hos Hunnen er de lidt kortere end hos
Hannen. Rodleddet kort og tykkere end de føl-
gende, hvilke fra 3. Led af er flere Gange længere
end brede. Maxillarpalper 5-leddede, og det sidste
Led leddelt. Biøjne mangler. Disk- og Median-
felt til Stede i begge Vingepar. Forkene 1, 2, 3,
4 og 5 til Stede i Forvingerne, 1, 2, 3 og 5 i Bag-
vingerne (Fig. 47). Hannens nedre Vedhæng lange,
tynde og toleddede. Hunnen uden Æglægnings-
skede. Sporeantal 2, 4, 4.

Kun een Slægt i Danmark.

Hydropsyche Piet.
Antennernes basale Part oftest med tydelige,
sorte og skraatløbende Linier. Maxillarpalpernes
Rodled kort, andet Led langt og cylindrisk, tredie

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 7

og fjerde fortykkede; det fjerde lidt længere end
det tredie (hos H. lepida er det tredie det læng-
ste); det femte Led tyndt og saa langt som alle
de øvrige tilsammen. Forvingerne lange, udvidede
mod Spidsen, der er skraat afskaaren. Hunnens
Mellemben meget udvidede. Hos Hannen ligger
9. Tergit hen over det stærkt udviklede 10. Tergit
og ses gerne fra Siden som en fremspringende Knude.
Penis rager oftest langt frem. Hunnerne større
end Hannerne.

Arterne, hvis Hunner det ofte er saa godt som umuligt
at skelne fra hverandre, lever ved rindende Vand.

Oversigt over Arterne.

1. Antenner gule ved Roden, med brede, mørke

Ringe og uden nogen Spirallinie. Bagvingernes
Medianfelt aabent. Vingefang 13,5— 18mm. 7. lépida.
Antenner ved Roden med en mer eller mindre
tydelig Spirallinie. Bagvingernes Medianfelt
lukket. Mindste Vingefang 18 mm 2.

2. Penis med kugleformede Udvidelser indenfor

Spidsen og med tandformige Fremspring mere

basalt (Fig. 81 b) 2. s i 1 f v é n i i.

Penis kløftet i Spidsen og med tandformige

Fremspring lige indenfor samme (Fig. 87 d) .

1. pellucidula.
Penis uden kugleformede eller tandformede

Fremspring 3.

3. 10. Tergits bageste og underste Kant med et

langt Vedhæng (Fig. 88 a, c) 4.

10. Tergit uden saadanne Vedhæng 5.

4. Hovedets og Thorax's Behaaring gyldenbrun

eller graagylden. Vingerne mørke .. 4. fulvipes.
Hovedets og Thorax's Behaaring hvidgraa eller
hvid. Vingerne lyse 3. i ustabil is.

5. 9. Tergits Bagrand danner en skarp og næsten

ret Vinkel med Oversiden af 10. Tergit (Fig.

89 a) 5. a n g u s t i p é n n i s.

9. Tergits Bagrand og 10. Tergits Overside dan-
ner ingen ret Vinkel 6.

6. Hannens Øjne meget store exocellåta.

Hannens Øjne af sædvanlig Størrelse 7.

7. Underste Baghjørne af 10. Tergit jævnt afrundet;
inderste Led af de nedre Vedhæng kølleformet

(Fig. 90 a) 6. guttåta.

Underste Baghjørne af 10. Tergit fremspringende;
inderste Led af de nedre Vedhæng omtrent
cylindrisk (Fig. 90 c) ornåtula.

1 . H. p e 1 1 u c i d u 1 a Curt. (Fig. 87 c, d). Hoved, Thorax
og Bagkrop mørkebrune til sorte; Bagkroppen med lysere
Underside og Sidelinier. Behaaring gulhvid eller gulgraa.
Antenner gulrødlige eller gulbrunlige, med meget tydelige,
skæve, sorte Linier. Forvinger stærkt udvidede mod Spid-
sen, graa, gennemsigtige, med talrige gyldengule Plet-
ter og med mørkegraa eller mørkebrun Nettegning. Langs
Bagranden veksler langagtige, gule og mørke Pletter med

Fig. 87. Analvedhæng af cT hos a, b H. silfvenii;
c, d H. pellucidula.

hverandre, og langs Apicalranden findes en Række temme-
lig utydelige, smaa, runde og gule Pletter, der strækker
sig ud paa de mørke Randhaar. Ribber brune. Bagvinger
iriserende, oftest hvidlige, sjældnere graa, med gulbrune
Ribber og graabrune Randhaar. Ben gullige til brunlige.
Penis gul eller gulbrun, med svagt udvidet Spids, der er
kløftet, og med to laterale, spidse Tænder (Fig. 87 d).
Vf. d" 22—31 mm; 9 27—37 mm. Maj— Juli.

Arten er funden mange Steder i Jylland. løvrigt ken-
des den fra hele Europa og Vestasien.

2. H. s i 1 f V é n i i Ulm. (Fig. 87 a, b). Hele Legemet sort.
Hoved og Thorax med graagul Behaaring. Antenner mørke-

100

gule i den basale Halvdel og med tydelige, skraatliggende,
sorte Streger, mørkebrune i den yderste Halvdel. Forvin-
gerne stærkt udvidede mod Spidsen. Membranen graa-
brun; Behaaring lysegylden, blandet med mørkebrunt ud
imod Spidsen. Randhaar mørkt graabrune og med hvide
Afbrydelser ved Arculus og langs Apicalranden. Ribberne
mørkebrune. Bagvinger hvidlige eller lysegraa, gennem-
sigtige. Randhaar graabrune, men hvidlige langs Bagran-
den. Ribberne brune. Benene mørkegule eller gulbrune,
og Hofterne sortagtige. Penis udvidet over Spidsen og
med kugleformede og tandformede, laterale Udvidelser
(Fig. 87 b). Vf. 20—30 mm. Maj -Juni.

Højen Bæk (Vejle), Lemming Bæk (Silkeborg), Jexen
Bæk.

Udenfor Danmark er Arten kendt fra Ladoga-Karelien
og fra Thiiringen.

3. H. i n s t å b i 1 i s Curt. (Fig. 88 a, b). Hele Legemet beg-
brunt til sort. Hovedets og Thorax's Behaaring hvid eller

hvidgraa. Antenner gule eller gul-
brune i den basale Halvdel og med
tydelige, sorte Skraalinier, mørkere
i den apicale Halvdel. Forvingerne
lysegraa med hvide og brune Plet-
ter, navnlig langs Bagrand og Api-
calrand. Ved Arculus en stor, hvid
Plet og langs Apicalranden en Ræk-
ke runde, hvide Pletter, der stræk-
ker sig ud paa de mørkegraa Rand-
haar. Bagvingerne hvidlige eller
lysegraa. Randhaar graa med hvid-
lige Afbrydelser. Ben gule til gul-
brune. 10. Tergit med traadformede
Vedhæng. Penis uden Tænder.

Vf. d 23—25 mm; 9 25—30 mm.
Juni — August.

Hornbæk, Pinds Mølle, Jexen Bæk, Aarslev, Horsens,
Hansted, Allinggaard, Nørholm, Falsled paa Fyn og Bly-
kobbeaa.

Fig. 88. Analvedhæng
af cf hos a, b H. insta-
bilis; c H. fulvipes; d
H. lepida. (Efter Mac
Lachl.).

101

Det er vor mest brogettegnede Art, og den er udbredt
over hele Europa.

4. H. f u 1 V i p e s Curt. (Fig. 88 c). Hoved og Thorax sorte
og med gyldenbrun eller gyldengraa Behaaring. Bagkrop
brunsort, med lysere Segmentrande og Sidelinie og med
brunlig Underside. Antenner temmelig tykke, rødliggule og
med ret brede, skraatløbende, sorte Linier. Forvinger
brede, stærkt udvidede mod Spidsen, der er temmelig
stærkt afrundet. Membran brungraa eller sortegraa, tæt
overstrøet med smaa, runde, lysegyldne Pletter. Langs
Bagranden og inde paa Tværribberne med enkelte større,
mørke Punkter. Randhaar mørke og med lysegyldne Af-
brydelser langs Apicalranden. Bagvinger mørkt røgbrune
til graasorte, med mørke Ribber og Randhaar. Ben rødlig-
gule. Hofterne og Laarene mørkere.

Vf. d 18—23 mm; 9 25-28 mm. Juni, Juli.

Løjenkær ved Odder.

Det er vor mørkestfarvede Art. Den er ret udbredt
over hele Europa.

5. H. angustipénnis Curt. (Fig.89a,fe). Hoved og
Thorax sortagtige og med graagul Behaaring. Bagkrop
brunsort og med lysere Sidelinier. Antenner brune eller
mørkt rødgule og med
utydelige, sorte, skraatlø-
bende Linier. Forvinger
temmelig smalle, graa eller
mørkegraa, med ikke vide-
re tæt, gyldenbrun Behaa-
ring og enten overstrøede
med enkelte gultbehaarede
Punkter eller sjældnere
næsten helt gyldengult be-
haarede. Randhaar mørkebrune med enkelte lyse Partier
langs Apicalranden. Bagvinger mørkegraa, med mørkere
Ribber og Randhaar. Ben mørkt gulbrune, Laarene mør-
kere, Hofterne sortagtige. Penis glinsende mørkebrun eller
sortagtig, spaltet i Spidsen, der er afstumpet (Fig. 89 b).

Fig. 89. Analvedhæng af c? hos
a, b H. angustipénnis; c, d H.
exocellata. (Efter Mac Lachl.).

102

Vf. d" 18—21 mm; 9 21—27 mm. Maj— Septbr.

Vor hyppigste Art, der er funden i alle vore større
Landsdele. Udbredt over hele Europa.

H. exocellåta Dufour. (Fig. 89 c, d). Hele Legemet
brunsort til sort; Bagkrop med lysere Sidelinie og Under-
side. Behaaring gullighvid. Antenner lysegule med tyde-
lige, skævtløbende, sorte Linier. Hannens Øjne næsten
dobbelt saa store som Hunnens, saa brede som Rum-
met mellem dem. Forvinger temmelig korte og brede,
stærkt udvidede ved Spidsen. Membran graa med mørke-
graa Nettegning og med enkelte langagtige, mørke Pletter
langs Cubitus og langs Bagranden, hvilke veksler med

Fig. 90. Analvedhæng af d" hos a, b H. guttata;
c, d H. ornatula. (Efter Mac Lachl.).

lysere. Randhaar mørkegraa, langs Apicalranden med
lysere Partier. Bagvinger hvidgraa, gennemsigtige, med
graa Ribber og mørke Randhaar. Ben lyst gulbrune. Hof-
terne sorte. Penis indsnævret bag den fortykkede Spids
og svagt udvidet foran Midten. Yderste Led af de nedre
Vedhæng temmeligt langt og cylindrisk.
Vf. c? 18—23 mm; 9 22—28 mm.

Arten, der er funden i Sverige, England, Tyskland,
Holland, Frankrig og Spanien, er endnu ikke iagttaget hos os.

6. H. guttata Piet. (Fig. 90 a, fe). Hoved og Thorax
mørkebrune til sorte med hvidlig Behaaring. Bagkrop beg-
brun med lysebrun Underside. Antenner rødliggule med
temmelig tydelige, skraatløbende, sorte Linier. Forvinger
ret smalle, lysegraa, tæt overstrøede med smaa, hvide
Pletter og større brune. Langs Bagranden veksler større,

103

aflange, brune og hvide Pletter med hverandre, langs

Apicalranden mindre, runde. Randhaar mørke, men langs

Apicalranden paa begge Vingepar med hvide Partier.

Bagvinger lysegraa, næsten hyaline, med mørkere Ribber.

Ben brunliggule.

Vf. cf 18—21 mm; 9 22—25 mm. Maj og August.

Meget almindelig langs Gudenaa fra Silkeborg til
Randers.

Udbredt over hele Europa.

H. ornåtula Mac Lachl. (Fig. 90c, d). Ligner fore-
gaaende Art og er maaske identisk med den. Dens For-
vinger er knap saa broget tegnede, idet den lysegraa Mem-
bran er overstrøet med talrige, mørke Punkter, imellem
hvilke der findes lysegule Haar. Desuden findes en større,
mørk Skygge tæt ved Pterostigma og enkelte større, mørke
Pletter langs Bagranden. Randhaar mørkebrune. Bag-
vinger lysegraa, næsten hyaline, med mørkere Ribber og
Randhaar. Ben gulbrune. Hos Hannen er Fordybningen
mellem 9. og 10. Tergit (set fra Siden, Fig. 90 c) svagere
end hos guttata; ligeledes danner Yder- og Underkant af
10. Tergit en skarp Vinkel med hinanden (afrundet hos
guttata); inderste Led af de nedre Vedhæng svagere
kølleformet, og Indskæringen i Spidsen af 10. Tergit (Fig.
90 d, set ovenfra) er mindre dyb.

Vf. (S 18—21 mm; 9 22-26 mm. Maj, Juli, Septbr.

Arten, der er udbredt over Mellemeuropa, saa langt
mod Nord som til Hamborg, er endnu ikke funden hos os.

7. H. lépida Piet. (Fig. 88 d). Hoved og Thorax brun-
sorte til sorte med gyldengul Behaaring. Bagkroppen
sortebrun med lys Sidelinie og gulbrun Underside. An-
tenner gullige ved Roden, med brede, sorte Ringe, brun-
lige i den yderste Halvdel. Maxillarpalpernes 3. Led læn-
gere end det 4. Forvinger lange og smalle, udvidede mod
Spidsen, graagule, med utydelige, brune Pletter, særlig
langs Apicalranden og ved Pterostigma og med lysgylden
Behaaring. Randhaar brune med gule Partier langs Api-

104

cairanden. Bagvinger mørkegraa, iriserende, med mørke-
brune Ribber og graa Randhaar. Medianfeltet er lukket.
Ben gulbrune. Hos Hannen er 10. Tergit forlænget i to
lange, bøjede Vedhæng. Penis udvidet nedad ude i Spid-
sen. Yderste Led af de nedre Vedhæng meget tyndt og
spidst, kloagtigt.

Vf. 13—18 mm. Juni, Juli.

Kongensbro, Tvilum og Allinggaard.
Arten er udbredt over næsten hele Europa.

7. Phryganeidae Burm.

Antenner oftest noget kortere end Forvingerne,
første Led tykkere end de følgende, men kun lidt

Fig. 91. Phryganea grandis 9- 4'

længere. Biøjne til Stede. Hannens Maxillarpal-
per 4-leddede, Hunnens 5-leddede; det yderste
Led ikke leddelt. Labialpalperne smaa, tredie Led
ovalt og udhulet paa Undersiden. Vingeform for-

105

skellig i de forskellige Slægter. Disk-
feltet lukket i begge Vingepar. Api-
calforkenes Antal oftest forskelligt
hos Han og Hun; den sidste har gerne
een Fork mere end den første.
Medianfeltet mangler, og Thyridium-
feltet meget langt. I Forvingernes
Costalfelt findes gerne to Tværribber,
en basal og en apical. Hannens nedre
Analvedhæng stærkt udviklede, toled-

Fig 92

dede; andet Led ofte kløvet. De præ- Maxiiiarpaiper

anale Vedhæng enten smaa eller meget ^^ Phryganea

. grandis.

lange. 10. Tergit langt, afsmalnende

imod Spidsen og dækkende Penis. Oftest er Anal-
vedhængene hos begge Køn næsten helt skjulte af
meget lange, gule, børsteformede Haar. Sporeantal
2, 4, 4.

Arterne holder sig gerne skjulte i Buske, paa Træ-
stammer og lignende Steder i Nærheden af stillestaaende
Vand. De flyver i Dæmringen, og flere af de større Arter
lader sig tiltrække af „Sukkerlokning" for Sommerfugle.

Oversigt over Slægterne.

1. Forvingerne med tæt, tiltrykt Behaaring

1. Phryganea.
Forvingerne glinsende, ikke eller meget fint be-
haarede 2.

2. Forvinger korte og brede og med en additionel

Tværribbe i Costalfeltet 3. N e u r 6 n i a.

Forvinger længere og smallere og med kun een
Tværribbe i Costalfeltet 2. Agrypnia.

1. Phryganea Lin.
Antenner omtrent saa lange som Forvingerne.
Vinger temmelig lange, forholdsvis længst hos

106

Hunnen, hos hvilken Forvingernes Apex er mere
tilspidset. Behaaring meget tæt og kort. I For-
vingernes Costalfelt findes en Tværribbe ude mod
Spidsen; den mangler dog ofte. Diskfeltet temme-

Fig. 93. For- og Bagvinge af Ph. varia 9- (Efter Ulmer).

ligt langt i Forvingen, kort i Bagvingen. Hos Han-
nen findes i Forvingen Forkene 1, 2, 3, 5, i Bag-
vingen 1, 2, 5; hos Hunnen oftest 1, 2, 3, 4, 5 og
1, 2, 3, 5.

Graabrogede Arter, der om Dagen ofte skjuler sig i
Barkrevner.

Oversigt over Arterne.

1. De øvre Vedhæng hos Hannen meget lange, de

nedre meget smaa; meget store Arter (Fig. 94). 2.
De øvre Vedhæng hos Hannen smaa, de nedre
lange; mellemstore eller smaa Arter (Fig. 95) 3.

2. Antenner rødgule med brune Ringe .... 1. gråndis.
Antenner sortebrune til sorte med smalle, lyse

Ringe 2. striåta.

3. Mindre Art; største Vingefang 23 mm .... 5. min or.
Mellemstore Arter; mindste Vingefang 25 mm . 4.

107

4. Antennerne rødgule med sorte Ringe; Bagkrop

mørkt lerfarvet 4. varia.

Antenner sorte med rødgule Ringe; Bagkrop
begsort 3. o b s o 1 é t a.

1. Phr. gråndis Lin. (Fig. 91,94a). Hele Legemet
brungult eller brunt med sorte Linier langs Sidernel af
Pro- og Mesothorax, der sammen med Hovedet er graat
behaarede. Antenner rødgule med brune

Ringe. Forvingerne med graa, brune eller
mørkebrune Skyggepletter og Nettegninger.
Hos Hunnen findes langs Midten af Vingen
en mer eller mindre kraftig, sortfarvet Streg
med to eller tre hvide Punkter. Bagvinger
graa eller lysegraabrune, noget mørkere
langs Bagranden og i Spidsen. Ben gule
til gulbrune, oftest med mer eller mindre
tydelige, mørke Ringe. Hannens præanale
Vedhæng lange; deres Spids fortykket, bøjet
indad og nedad.

Vf. 39—60 mm. Juni — August. Fig. 94. Anal-

Arten træffes vist ret almindeligt i de vedhæng af d"
fleste Egne af Landet og er fundet over hos a Phr. gran-
hele Europa med Undtagelse af Italien og <^'s; b Phr. stri-
den pyrenæiske Halvø. ata, set fra oven.

(Efter Mac

2. Phr. s t ri åta Lin. (Fig. 94 fe). Ligner Lachl.).

foregaaende Art; men Kroppen er meget
mørkere, omtrent helt sort. Antenner sortebrune til sorte
med smalle, lyse Ringe. Forvinger lysebrune og med meget
svagere (ofte ikke synlige) Pletter og Nettegninger. Hos
Hunnen mangler den lange, mørke Længdestreg, og den
er allerhøjst antydet ved to sorte Længdepletter i Nær-
heden af de hvide Pletter. Bagvinger noget lysere end For-
vinger. Hannens præanale Vedhæng fortykkede mod Spidsen,
der er behaaret, og hvis yderste Ende er lidt opadbøjet.
Vf. 35—55 mm. Maj-^Juli.

Arten træffes vist almindelig overalt, og i Sammenlig-
ning med forrige har dens Forvinger et afgnedent Udseende.
Udenfor Danmark er dens Udbredelse som foregaaendes.

108

3. Phr. obsoléta Hag. (Fig.95c, d). Hele Legemet beg-
sort til sort. Hoved, Pro- og Mesothorax med graa Behaa-
ring. Antenner sorte med rødgule eller brungule Ringe.
Forvinger temmelig lyse, graa eller brunliggraa, med oftest
utydelige, brungraa eller sortegraa Pletter, som flyder
sammen og danner mer eller mindre tydelige, netformede
Tegninger, der gerne er kraftigst fremtrædende hos Hun-
nen. Bagvinger lysegraa, lidt mørkere ude i Spidsen, hvor
Ribberne træder tydeligst frem. Hannens Forvinger uden.
Hunnens med en kort Fork 4; Hannens Bagvinger uden.

Hunnens med meget kort Fork
3. I Forvingen løber 3. Anal-
ribbe sammen med 2. lige over
for Basis af Diskfeltet. Ben
brunlige med mørkere Baand
om Skinneben og Fødder, Bag-
ben lysere. Hannens nedre
Vedhæng lange, opadbøjede og
i Spidsen med et Vedhæng (Fig.
95 c, set fra Siden); hos Hun-
Pig. 95. Analvedhæng af Phr. j^^^ ^ager Sideforlængelserne af
varia a(S, &9; Phr. obsoleta , „. p._ ,

CC?, d 9 (Efter Mac Lachl.). »• Segment langt ud (Fig.95rf,

set ovenfra).
Vf. 25—35 mm. Juli, August.

Arten forekommer vist i alle Landets Egne, og den er
udbredt over England, Nord-, Øst- og Mellemeuropa saa
langt mod Syd som Schweiz og Ungarn.

4. Phr. varia Fabr. (Fig. 93, 95a, ft). Ligner foregaa-
ende. Hele Legemet lysere. Antenner rødgule eller brun-
lige med sorte Ringe. Forvinger med meget tydelige,
brune til sortebrune og sortegraa Pletter, der flyder sam-
men og danner brogede Tegninger; den hvide Plet i 6.
Apicalfelt meget fremtrædende (sammenlignet med fore-
gaaende Art har Forvingerne en meget stærkere markeret
Tegning). Bagvinger graa eller graabrune med ret tyde-
ligt fremtrædende Ribber og mørkebrun Spids. Hannens

109

nedre Vedhæng lange, og yderste Led dybt spaltet i Spid-
sen (Fig. 95 a, set fra Siden). Hos Hunnen rager 8. Seg-
ments Baghjørner kun frem som skarpe Tænder (Fig. 95 by
set ovenfra).

Vf. 25—38 mm. Juli, August.

Mindst lige saa hyppig som foregaaende Art.
Den er udbredt over hele Europa med Undtagelse af
Italien og den pyrenæiske Halvø.

5. Phr. min or Curt. (Fig. 97 fc). Hoved, Prothorax og
forreste Del af Mesothorax begsorte og graahaarede. Meta-
thorax og Abdomen mørkebrune. Antenner begbrune med
lysere Ringe. Forvinger graabrune, med mørke og med
omtrent hvide Pletter og med tre mørke, mer eller mindre
tydelige Tværbaand. Randhaarene i Vingespidsen med
afvekslende mørke og hvide Partier. Bagvinger lysegraa,
med mørk Spids og med stærkt fremtrædende Ribber.
Ben gule, Forlaar begsorte, alle Skinneben (ikke Bagbene-
nes) og alle Fodled med mørkt Baand ved Spidsen. Han-
nens nedre Vedhæng brede ved Roden og endende i en
lang, udtrukken Spids; paa deres indvendige Side findes et
langt, tyndt Vedhæng.

Vf. 17—23 mm. Juni, Juli, August.

Den forekommer vist i alle vore Landsdele, og den
er udbredt over Nord- og Mellemeuropa.

2. Ågrypnia Curt.

Antenner tynde og saa lange som Forvingerne,
der er temmelig smalle og med skraat afskaaren
Spids. Vingehinden glinsende og omtrent ubehaa-
ret. Kun een Tværribbe i Costalfeltet. Diskfel-
tet langt. Hos begge Køn findes i Forvingen Fork
1, 2, 3 og 5 og i Bagvingen 1, 2 og 5; undertiden
er ogsaa Fork 4 til Stede i Forvingen hos Hunnen.

110

Oversigt over Arterne.

Antenner gule uden mørke Ringe. Forvinger
uden mørkere Pletter 1. pagetåna.

Antenner gulrøde til brunrøde med mørke Ringe.

Forvinger med mørkere Pletter 2. pi eta.

Pig. 96. For- og Bagvinge af Agr.
pagetåna d". (Efter Ulmer).

1. A. pagetåna Curt. (Fig. 96, 97 a). Hoved og Thorax
gullige, Bagkroppen brun til begsort. Hoved og forreste

Del af Thorax med gul
y Behaaring. Antennergule
og uden mørke Ringe.
Forvinger straagule og
med ret tydelige, mør-
kere Ribber, særlig ud
mod Vingespidsen, hvor
Membranen ogsaa kan
være svagt brunligt reti-
kuleret. Bagvinger hya-
line og med gullig Spids,
hvor Ribberne er tyde-
ligere og brunligfarvede.

Ben gule og med gule Børster og Sporer. Yderste Led

af Hannens nedre Vedhæng kløvet. Analvedhængene

oventil dækkede af lange, gule, stive

Børster.

Vf. 24—34 mm. Maj— August.

Forekommer vist overalt om end
ikke lige hyppigt.

Kendes iøvrigt fra Nord- og Mellem-
europa, Sibirien og Turkestan.

2. A. pictaKol. (Fig. 97 c). Hele
Legemet begbrunt til begsort. Hoved
og forreste Parti af Thorax med gul
Behaaring. Langs Hovedets Bagkant Fig. 97. Analved-
to lange, meget stærkt fremtrædende hæng af d* hos a Agr.
_ , . , , , . , pagetåna; b Phr.
Forhøjnmger, der er tæt, gult behaa- ^-^^^.^ ^ ^gr. picta.

rede. Antenner gulrøde til brunrøde (Efter Mac Lachl,).

111

og med mørke Ringe. Forvinger straagule med mørke-
brune Ribber og brune eller graabrune Pletter. Ved hver
Ende afPterostigma findeset brunt Punkt; fra Spidsen af Vin-
gen og i Retning mod Arculus gaar en brun Streg; langs
Bagranden flere Punkter; endelig findes i 6. Apicalfelt en
oval, hyalin (hvid) Plet. Bagvinger hyaline og med gullig
Spids, hvor Ribberne er ret tydelige. Hos Hunnen findes
i Forvingen Fork 4, der er ret langskaftet. Ben gule,
Skinneben og Fødder med brunsorte Børster og Torne.
Vf. 29-^34 mm. Juni.

Der foreligger fra Danmark et Eksemplar fra hver af
nedennævnte Lokaliteter: Dannerhøj, Silkeborg, Højen
Bæk (Vejle).

løvrigt kendes den fra England, Sverige, Finland, Schle-
sien, Bayern, Sachsen og Østpreussen.

3. Neuronia Leach.
Antenner kraftige, omtrent saa lange som For-
vingerne. Forvinger ovale, ret brede; Bagvinger
lidt kortere end Forvingerne. Diskfeltet kort. Hos
Hannen er Forkene 1, 2, 3, 5 til Stede i Forvin-
gerne og 1, 2, 5 i Bagvingerne; hos Hunnen fin-
des Forkene 1, 2, 3, 5 baade i Forvinger og Bag-
vinger.

Oversigt over Arterne.

1. Vinger ensfarvede, glinsende sortebrune og med

meget fremtrædende Ribber 1. ru fi c ru s.

Vinger gulagtige med sortagtige eller mørke-
brune Pletter og Tværstreger 2.

2. Benene gule eller brunlige; Laarene sorte ved

Roden 3. clathråta.

Benene sorte; Bagskinnebenene gule med sort
Rod 2. reticulåta.

1. N. ruficrus Scop. (Fig. 98 a). Hoved, Meso- og
Metathorax glinsende sorte; Prothorax rødgult; Bagkrop
begbrun. Antenner sorte. Vinger uden Pletter eller

112

Fig. 98. Analved-
hæng af ^ hos
a N. ruficrus; h
N. clathrata; c N.
reticulata (set
ovenfra). (Efter
Mac Lachl.).

Streger. Forvinger glinsende sortebrune
med stærkt fremtrædende Ribber. Bag-
vinger lidt lysere. Hos Hunnen har Fork
3 i Bagvingerne ret langt Skaft.
Vf. 28—40 mm. Maj— Juni.

Er vistnok ret almindelig.
Udenfor Danmark kendes den fra
Nord- og Mellemeuropa.

2. N. reticulata Lin. (Fig. 98 c, 99).
Hoved, Thorax, Bagkrop og Antenner glin-
sende sorte. Forvinger mørkegule med en
tæt, netformet Tegning af mer eller min-
dre sammenflydende, brunsorte Tværstre-
ger. Langs For-, Apical- og Bagrand ind-
til Arculus nogle større Pletter. Bagvin-
ger lysere; deres Spids med nogle større
Pletter langs Forranden og med en sam-
menhængende Linie langs Apical- og Bag-
rand. Langs Forkenes Rod en mørk,
uregelmæssig Tværlinie, og hele Vingefeltet udenfor denne
med utydelig Nettegning. Hos Hunnen har Fork 3 i Bag-
vingen et temmeligt langt Skaft. Ben sorte med Und-
tagelse af Bagskinnebenene, der er gule med sort^Rod.

Vf. 25—35 mm. April,
Maj.

Borrevejle Skov, Høed
Skov.

løvrigt funden i Nord-,
Øst- og Mellemeuropa.

3. N. clathrata Kol.
(Fig.98&). Hoved, Thorax
og Antenner skinnende
sorte; Bagkrop begbrun
til begsort. Vingerne
som hos foregaaende
Art, men Pletterne langs

Fig. 99. For- og Bagvinge af
N. reticulata. (Efter Ulmer).

113

Apicalranden ikke saa store. I Bagvingerne findes en
Række mindre Pletter langs Randen af yderste Vingehalv-
del, og i Stedet for Tværlinien findes en større eller min-
dre, udflydende Plet. Den ydre Vingehalvdels Nettegning
oftest manglende. Hos Hunnen er Fork 3 i Bagvingen
kortskaftet. Ben gule eller brunlige; Laarenes Rod og
Hofterne begsorte.
Vf. 25—35 mm.

Store Vildmose, Randers, Høskov, Løjenkjær, Silke-
borg, Funder, Horsens, Sjælland (?).

Udenfor Danmark har den samme Udbredelse som
foregaaende Art.

8. Molannidae Wallgr.

Antenner saa lange som eller noget længere
end Forvingerne. Maxillarpalperne ens hos Han
og Hun, 5-leddede, temmelig kraftige, tæt behaa-
rede, og det yderste Led uleddet og ikke bøjeligt.
Biøjne mangler. Vinger uden Diskfelt, med for-
skellig Nervatur dels inden for Arterne og dels
inden for Kønnene og med ret tæt Behaaring.
Apicalforkene er saa uregelmæssige, at de ikke er
til at nummerere.

Oversigt over Underfamilier.

Maxillarpalpernes to inderste Led meget korte.
Sporeantal 2, 4, 4 1. Molanninae.

Maxillarpalpernes inderste Led meget kort, det
andet Led omtrent saa langt som tredie. Spore-
antal 2, 2, 4 2. Beraeinae.

1. Molanninae Ulm.
Maxillarpalperne forholdsvis meget lange. Vin-
ger lange, smalle og med afrundet eller elliptisk
Spids. Naar Insektet er i Hvile, er de oftest svøbt

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. g

114

omkring Bagkroppen. Nervaturen inden for Molonna
er baade forskellig indenfor Arterne og indenfor
Kønnene. Hos Hannerne er baade de øvre og de
nedre Vedhæng kraftigt udviklede. Arterne op-
holder sig ved stillestaaende eller ved større, meget
svagt rindende Vande. De er udprægede Natdyr,
der om Dagen skjuler sig i Buske, i Revner paa
Træstammer og lignende Steder.

Oversigt over Slægterne.

Forvinger meget smalle og lange; Radialsektor
ikke forket. Thyridiumfeltet lukket (Fig. 100,
101) 1. Molånna.

Forvinger bredere; Radialsektor forket. Thy-
ridiumfeltet aabent (Fig. 105).... 2. Molannodes.

1. Molånna Curt.
Antenner kraftige og mindst saa lange som
Forvingerne. Maxillarpalperne meget lange og tæt

Fig. 100. For- og Bagvinge Fig. 101. For- og Bagvinge af
af M. angustata S- M- angustata $.

(Efter Ulmer). (Efter Ulmer).

behaarede; de to inderste Led korte, de tre yder-
ste lange. Forvinger meget lange og smalle, med
afrundet Spids og med temmelig tæt og tiltrykt
Behaaring. Radialsektor uden Fork. Diskfeltet
mangler; Thyridiumfeltet til Stede.

115

Oversigt over Arterne.

Thorax og Bagkrop rødbrune til mørkebrune.
Vinger lyse, oftest med guldgul Behaaring . .

1. anguståta.
Thorax og Bagkrop sorte. Vinger graaagtige;
Forvinger med graaagtig, gyldenbrun Behaaring.

2. palpåta.

1. M. anguståta Curt. (Fig. 100, 101, 102a, b). Ho-
vedet sortagtigt; Vorterne paa Baghovedet gulbrune. An-
tenner gulbrune, sjældnere mørke og
med mørke, smalle Ringe. Maxillar-
palper gulbrune ; 3. Led normalt. Thorax
gulbrunt, med gullig eller graagullig
Behaaring. Bagkrop mørkebrun med
lysere Segmentbagrande. Forvinger
hyaline med guldgul Behaaring eller
sjældnere med en mørkere, saa at den
lyse Behaaring kun findes i Diskfeltet
og ved Roden af Apicalforkene. Rib-
berne mørkere end Membranen. Rand-
haar gyldne til mørkebrune. Bagvinger
lysegraa eller sortegraa. Den øvre
Gren af Media i Forvingen er forket
een Gang hos $, to Gange hos (^; den
nedre Gren er forket 2 Gange hos $,
een Gang hos (^. Ben gulagtige, Hof-
ter sortagtige, og Laar ofte ret mørke.

Vf. ^ 19—26 mm; ? 26—30 mm. Juni, Juli, August.

Arten er almindelig, og uden for Danmark er den ud-
bredt over hele Nord- og Mellemeuropa.

2. M. palpåta Mac Lachl.
(Fig. 102 c, d, 103, 104). Ho-
ved, Thorax og Bagkrop
sorte. Hoved og Thorax med
hvidgul Behaaring. Anten-
ner brune med mørkebrune
Ringe; Rodleddet brunsort.
8*

Fig. 102. Analved-
hæng af (^ hos a, b
Molanna anguståta;
c, d M. palpåta; e, f
Moiannodes zelleri.
(Efter Mac Lachl.).

Fig. 103. For- og Bagvinge af
M. palpåta ^. (Efter Mac Lachl.).

116

Maxillarpalper brune og med brunlig Behaaring. 3. Led hos
(^ ikke normalt; det er kortere end fjerde, smalt ved Roden,
stærkt fortykket mod Spidsen, krummet og med en stor
Haartot midt paa Ydersiden. Forvinger bleggraa med tynd,
graalig, gyldenbrun Behaaring. Ribber og Randhaar brun-
lige. Bagvinger blege, røggraa. Ribber og Randhaar graa-
brune. Roden af Subcosta og Radius i For- og Bagvinger
meget mørkere end de øvrige Ribber. Ben gullige; Hof-
ter sorte; Laar mørkebrune.

Vf. ^ 19—21 mm; ? 27—29 mm. Juni.

Pig. 104. For- og Bagvinge af M. palpata $. (Efter Ulmer).

Madum Sø ved Hobro.

Udenfor Danmark kendes den fra Sverige, Norge,
Finland, Petrograd, Sibirien og Skotland.

2. Molannodes Mac Lachl.

Vinger bredere end hos Molanna. Nervatur

ens hos Kønnene. Forvinger med elliptisk Spids;

Radialsektor forket. Disk- og Thyridiumfelt aabne.

Begge Grene af Media forket to Gange.

M. zelléri Mac Lachl. (Fig. 102 e,f; 105). Hoved og
Thorax sorte og med graagul Behaaring. Bagkrop mørke-
brun. Antenner sortebrune, lidt lysere mod Spidsen.
Maxillarpalper mørkebrune. Forvinger med sortegraa eller
mørkt brungraa Membran, med brun og tæt Behaaring og
med guldgult behaarede Tegninger, nemlig: en utydelig.

117

stor Plet i Thyridiumfeltet, en brudt Tværlinie tværs over
Vingespidserne ned mod Arculus og en Mængde smaa
Pletter langs Apicalforkenes Grene.

Hos gamle Eksemplarer er disse Tegninger utydelige,
eller de mangler helt. Bagvinger sortegraa, med sorte
Ribber og sortegraa Randhaar. Ben brune, Hofter sorte,
og Laar mørkebrune.

Vf. 16—17,5 mm. Juli, August.

Funder og Karup Aa.

Arten kendes iøvrigt fra Norge, Sverige, Finland, Li-
thauen, Tyskland og Bøhmen.

Pig. 105. For- og Bagvinge af Molannodes zelleri. (Efter Ulmer).

2. Beraeinae Ulm.
Maxillarpalper meget lange og langt behaarede.
Antenner saa lange som Forvingerne; Rodleddet
meget tykt, stærkt behaaret og saa langt som eller
længere end Hovedet. Vinger saa tæt behaarede,
at Ribberne er omtrent usynlige. Randhaar lange.
Nervatur uregelmæssig. Hos Hannerne er 10. Ter-
git saa vel som de præanale Vedhæng oftest for-
synede med tynde, tilspidsede Forlængelser; de
postanale Vedhæng er kløvede.

Arterne er smaa og mørkfarvede, og de opholder sig
baade ved rindende og stillestaaende, planterigt Vand.

118

Oversigt over Slægterne.

Vingerne stærkt tilspidsede. Nervatur i Forvin-
gerne ens hos begge Køn (Fig. 110). 2. Beraeodes.

Forvingerne med mer eller mindre afrundet
Spids. Nervatur i Forvingerne forskellig hos
Kønnene (Fig. 106, 107, 109) 1. Beraéa.

1. Beraea Steph.
Antenner temmelig tykke, saa lange som For-
vingerne. Rodleddet tykt, langt, stærkt behaaret

Fig. 106. For- og Bagvinge af B. pullata (^. (Efter Ulmer).

Fig. 107. For- og Bagvinge af B. pullata $. (Efter Ulmer).

Og sommetider forskelligt formet hos Kønnene.
Hovedet bredere end langt, bagtil med to store.

119

vorteformede Ophøjninger. Vinger meget stærkt
mørkhaarede. Forvinger med temmelig bredt, til-
rundet Apex. Hos Hannen findes ved Roden af
Forvingerne en kort, lommelignende Fold, der er
anderledes behaaret og tykkere chitiniseret end den
øvrige Membran. Bagvingerne kortere, smallere
og svagere behaarede end Forvingerne. Subcosta
mangler. Bagkroppens Underside ud mod Spidsen
hos Hannen med en tydelig Tand.

Oversigt over Arterne.

Bagvinger med 1 — 2 Tværribber 1. pullåta.

Bagvinger uden Tværribber 2. m au ru s.

1. B. pullåta Curt. (Pig. 106, 107, 108 c). Hoved, Thorax
og Bagkrop sorte og med brunsort Behaaring. Antenner
brunsorte. Hos c^ bærer de vorteformede
Ophøjninger paa Hovedets Bagrand to op-
rette, toleddede Forlængelser, og Antenner-
nes Rodled har paa Indersiden nær ved Ba-
sis en temmelig lang Torn, der dog paa
Grund af den lange og tætte Haarbeklæd-
ning vanskelig kan ses uden stærk Forstør-
relse. Vinger meget bredt afrundede i Spid-
sen, med sort Behaaring og lange, mørke
Randhaar. Hos (^ har Forvingen en lomme-
formet Fold nær Roden, og Bagvingen en
lang, buet, ejendommeligt behaaret Plet
omtrent langs Midten. Ben brunsorte, med Fig. 108. Anal-
lysere Knæ. Ved paafaldende Lys synes vedhæng af <J

' ,, , , ,, , .,,. hos a Beraeodes

Fødderne at være lysegule eller hvidlige. „linuta- b Be-

Vf. 10—12,5 mm. Maj, Juni, Juli. raea maurus; c

Arten er vist almindelig overalt, og B. pullåta. (Efter

udenfor Danmark kendes den fra Nord- og ^^'^ Lachl.).

Mellemeuropa.

2. B. maurus Curt. (Fig. 108 &, 109). Hoved, Thorax
og Bagkrop sorte. Antenner sorte, mod Spidsen ofte

120

brunlige; Basalleddet uden Torn hos ^. Hannen uden
Forlængelser af de vorteformede Ophøjninger paa Bag-
hovedet. Vinger mere til-
spidsede end hos foregaa-
ende, med sort Behaaring
og lange, mørke Randhaar.
Hannen med en lille Fold
ved Roden af Forvingerne
og uden Plet paa Bagvin-
gerne, hvis Nervatur er ens
hos begge Køn. Ben mør-
ke. Knæ og Fødder gulbrune.
Vf. 9— 10,5 mm. Juni, Juli.

Arten synes at være sjæld-
nere end foregaaende. Alle-
rup Bakker, Silkeborgegnen
(flere Steder), Blykobbeaa.
Den er udbredt over den største Del af Europa.

2. Beraeodes Eat.
Vinger skarpt tilspidsede. Nervaturen i For-
vingerne ens hos begge Køn. Hos c^ er kun Ra-

Flg. 109. Beraea maurus; a,
b For- og Bagvinge af (^; c
Forvinge af $. (Efter Ulmer).

Fig. 110. Beraeodes minutaj; a, b For- og Bagvinge af (^;
c Bagvinge af ^. (Efter Ulmer).

121

dialsektoren i Bagvingerne forket, medens hos ^
baade Radialsektor, Media og Cubitus er forkede.
Hannen med lommeformet Fold ved Roden af For-
vingerne, men uden Plet paa Bagvingerne. Ingen
Tand hos d^ paa Undersiden af Bagkroppen.

B. minuta Lin. (Fig. 108a, 110). Hoved, Thorax og
Bagkrop sorte. Antenner brunsorte, Rodleddet brunt be-
haaret. Vinger sorte med meget lange, brunsorte Rand-
haar. Ben brunlige, silkeagtigt skinnende.

Vf. 8,5— 10,5 mm. Maj, Juni, Juli.

Allerup Bakker, Silkeborgegnen (flere Steder), Nør-
holm, Aarhus, Lyngby.

Udenfor Danmark er Arten funden i Sverige, England,
Tyskland, Holland, Østerrig og Bøhmen.

9. Leptocerfdae Leach.
Antenner meget tynde og to til tre Gange læn-
gere end Forvingerne; Rodleddet tykt og kraftigt,

Fig. 111. Mystacides longicornis Linn. 2'

men ikke længere end Hovedet. Maxillarpalperne
(Fig. 112) 5-leddede hos J^ og $, tynde, tæt behaa-
rede, det sidste Led bøjeligt, men ikke leddet.

122

Biøjne mangler. Forvinger meget lange og smalle.
Diskfeltet lukket udadtil ved en Tværribbe. For-
kene 1 og 5 er sædvanlig til Stede; hos $ af Lepto-
cerus findes ogsaa Fork 3, og hos Triaenodes
er tilsyneladende ogsaa Fork 2 til Stede hos begge

Køn. I Bagvingerne mangler
altid Fork 2, og sædvanlig er
kun Forkene 1 og 5 til Stede;
den sidste kan dog mangle.
Bagvingerne er meget kortere,
men som oftest meget bredere
„. ... ,, ... , end Forvingerne; hos nogle

Fig. 112. Maxillarpalpe ° ' °

af aMystacides; & Lepto- Slægter er de dog smallere.
cerus. Naar de er bredere end For-

vingerne, foldes de i Hvilestilling sammen som en
Vifte. Benene er tynde og lange, og Sporeantallet
paa Mellem- og Bagben er stedse 2, 2. Hos c^ er
de nedre Vedhæng godt udviklede og ofte toleddede.
De slankt og sirligt byggede Insekter kan findes ved
enhver Slags Vand; men hyppigst dog ved stillestaaende
eller svagt rindende — det er vist meget sandsynligt, at
flere Arter ogsaa lever ved Brakvand. I Solskin, særlig
lige før Solnedgang, sværmer de ofte i Hundredvis over
Vandet, navnlig gælder det Hannerne.

Oversigt over Slægterne.

1. Fork 5 er til Stede i Bagvingerne 2.

Fork 5 mangler i Bagvingerne 5.

2. Forvingernes Forrand med en smal og dyb Ind-

skæring lidt indenfor Spidsen. Maxillarpalper
tæt besatte med fortykkede (fjerformede) Haar.

2. Mystacides.
Forvingernes Forrand uden Indskæring. Maxil-
larpalper med sædvanlig Haarbeklædning .... 3.

3. Sporeantallet 2, 2, 2. Bagvinger meget brede

123

ved Roden. Hannens Forvinger med Forkene
1 og 5, Hunnens med 1, 3 og 5 (Fig. 113) ...

1. Leptocerus.

Sporeantallet 1, 2, 2 eller O, 2, 2. Bagvingerne
ikke saa brede. I Forvingerne er hos begge
Køn kun Forkene 1 og 5 til Stede 4.

Media i Forvingerne ikke forket (Fig. 125). 5. Oecétis.

Media i Forvingerne forket (Fig. 128) ... 6. Setodes.

Forvingernes Thyridiumsfelt mangler. Fork 2
tilsyneladende til Stede (Fig. 120). 3. Triaenodes.

Forvingernes Thyridiumsfelt til Stede. Fork 2
mangler 6.

Forvingerne med meget tæt Behaaring. De 3
Tværribber danner en ret Linie. Bagvinger
smallere end Forvingerne (Fig. 123).. 4. Adicélla.

Forvingerne mindre tæt behaarede. De 3 Tvær-
ribber danner ingen ret Linie. Bagvingerne
saa brede som Forvingerne (Fig. 122). . . Erotésis.

1. Leptocerus Leach.

Antenner hos c^
mer end dobbelt saa
lange som Forvin-
gerne, hos $ er de
noget kortere end
hos cf. Maxillarpal-
pernes Rodled er det
korteste og tykkeste,
2. Led det længste.
Forvinger meget lan-
ge og smalle og kun
svagt udvidede mod
Spidsen. Behaaring
kort og tæt. Ribbe-
net oftest svagt syn-
ligt. Bagvinger bredere og kortere end Forvingerne;
deres Behaaring tyndere.

Fig. 113. Lept. aterrimus; a, b For-
og Bagvinge af (^; c Forvinge af $.
(Efter Ulmer).

124

Oversigt over Arterne.

1. Forvingernes Ribber meget stærkt fremtrædende,

sorte eller sortebrune, hvorved de gulliggraa

Forvinger synes stribede 1. nigronervosus.

Forvingernes Ribber ikke stærkt fremtrædende. 2.

2. Forvingerne med hvide eller graagule Pletter

eller Tværbaand paa mørk Grund 3.

Forvingerne uden saadanne lyse Pletter eller
Tværbaand 6.

3. Forvingerne brungraat eller gult behaarede med

ofte utydelige, gulgraa eller hvidgraa Pletter .

7. cinéreu s.
Forvingerne sort eller brunsort behaarede og
med hvide Tværlinier 4.

4. Hoved og Thorax sort behaarede bilineåtus.

Hoved hvidt eller lysegult behaaret 5.

5. Hele Issen tilligemed inderste Antenneled hvidt

behaaret 8. å 1 b i f r o n s.

Issen lysegult behaaret (et Punkt i Midten under-
tiden hvidt) commutåtus.

6. Antenner lysegule med smalle, sorte Ringe paa

den inderste Halvdel 7.

Antenner mørkebrune eller sorte og med hvide
Ringe i den inderste Halvdel 8.

7. Ribberne i de gyldenbrunt behaarede Forvinger

meget tydelige. Bagvingerne lysegraa, næsten
gennemsigtige. Af Forvingernes 3 Tværribber
staar den øverste længst ude mod Spidsen;

de to inderste danner en ret Linie 2. fulvus.

Ribberne i de brunliggult eller oftest graagult
behaarede Forvinger kun svagt fremtrædende.
Bagvinger graasorte. De 3 Tværribber i For-
vingerne oftest fjernede fra hverandre. 3. senil is.

8. Hovedets Behaaring brun. Forvingerne med

sort eller mørkt rødligbrun Behaaring. Bag-
vinger sortagtige. Kroppen sort.... 6. atérrimus.
Hovedets Behaaring hvid til graa 9.

9. Forvingernes Randhaar langs Apicalranden hvide,

ellers mørke 5. annulicornis.

Forvingernes Randhaar overalt mørke 10.

10. De to bageste af Forvingens tre Tværribber

danner en ret Linie, der staar vinkelret paa
Vingens Forrand; den øverste Tværribbe er

skraatstillet. Vf. 20— 28 mm 4. alboguttåtus.

De tre Tværribber danner en skraatstillet, zig-
zagformet Linie. Vf. 14 — 21 mm 11.

11. Forvingerne med gylden Behaaring, der ud mod

Spidsen bliver mere brunlig ripårius.

125

Forvingerne med brun Behaaring, der ud imod
Spidsen bliver mørkere og ind mod Roden
lysere 9. dissimilis.

1. L. nigronervosus Retz. (Fig. 114 a, fe). Hoved,
Thorax og Abdomen kulsorte. Hoved og Thorax med
graalig Behaaring. Antenner sorte, og deres Underside
med brede, sølvhvide Baand indtil
ud mod Midten. Forvinger stærkt
udvidede ude i yderste Trediedel.
Vingehinden graa med kort, gullig-
graa Behaaring og med sorte, stærkt
fremtrædende Ribber. Pterostigma
mørkt; en mer eller mindre tydelig,
lys Plet ved Arculus. Bagvinger
meget brede, sortegraa og med sorte-
brune Ribber. Ben mørkebrune;
Hofter sorte.

Vf. 23—29 mm. Maj— Juni.

Frederiksdal, Funder, Silkeborg
og Randers (ved Gudenaa), Skan-
derborg, Jelling.

Arten er udbredt over Nord- og
Mellemeuropa.

2. L. f u 1 V u s Rbr. (Fig. 114 c, d).
Hoved og Thorax rødligbrune med
okkergul eller graagul Behaaring.
Bagkrop mørkebrun med lys Side-
linie. Antenner lysegule med smalle,
sorte Ringe. Forvinger ret brede,
lidt udvidede mod Spidsen. Vinge-
hinden lysegraa med tynd, mørkere

eller lysere, gyldenbrun Behaaring og Randhaar. Ribberne

tydelige og mørkebrune. Bagvingerne brede, lysegraa iri-

serende og med brunlige Ribber. Ben lysegule.

Vf. 24—30 mm. Juni— Septbr.

Furesø, Aarhus, Thorsø, Silkeborg,
løvrigt kendt fra England, Nord- og Mellemeuropa og
Sibirien.

Fig. 1 14. Analvedhæng
af (^ hos a, b Lept. ni-
gronervosus {b set fra
neden); c, d Lept. ful-
vus; e, / Lept. senilis.
(Efter Mac Lachl.).

126

3. L. senilis Hag. (Fig. 114 g, /). Ligner foregaa-
ende Art; men Hoved, Thorax og Bagkrop er gerne
kastaniebrune. Forvingerne med meget tæt, brunliggul
eller graagul eller ofte rent gul Behaaring, der skjuler de
ret lyse Ribber. Bagvingerne mørkere end hos forrige
Art, graasorte, gennemskinnelige, temmelig tæt behaarede
og med mørkebrune Ribber.

Vf. 22—28 mm. Juni— August.

København, Furesø, Randers, Aarhus, Thorsø.
Kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa,
Balkanhalvøen og Sibirien.

4. L. alboguttåtus Hag. (Fig. 115 c, d). Hoved,
Thorax og Bagkrop mørkebrune; Mesothorax ofte mørkere.

Behaaring graa. Antenner brune
med brede, hvide Ringe (ved Spidsen
af Leddene tillige en meget smal, sort
Ring). Forvingerne ret brede ude i
yderste Trediedel. Membran brunlig,
med temmelig tæt, brun Behaaring, der
er blandet med hvide Haar omkring
Anastomosen og med mørke ud mod
Spidsen. Ved Arculus en større lys
Plet. Randhaar brune. Ribber mørke-
brune og ret synlige. Bagvinger om-
trent klare, graasorte, iriserende og
med mørke Ribber. Ben lyst graa-
brune med sølvhvid Behaaring; For-
skinneben lidt mørkere, og Fodled-
dene oftest meget lyse med brune
Ringe.

Vf. 22—28 mm. Juni— August.

Elling Mose og Voer Aa i Vend-
syssel, Silkeborg, Tvilum, Sminge og
Allinggaard.

Kendt fra England, Nord- og
Mellemeuropa og Portugal.

5. L. annulicornis Steph. (Fig. 115a, b). Hoved,
Thorax og Bagkrop sortebrune til matsorte; Bagkrop med

Fig. 115. Analved-
hæng af (^ hos a, b
Lept. annulicornis; c,
d Lept. alboguttåtus;
e, f Lept. aterrimus.
(Efter Mac Lachi.).

127

lysere Sider og Underside. Behaaring paa Hoved, første
Antenneled og Thorax's forreste Parti hvid. Antenner
mørkebrune til sorte og med brede, hvide Ringe til ud
over Midten. Undertiden, navnlig hos $, synes de to
inderste Trediedele at være hvide med smalle, sorte Ringe.
Forvingerne stærkt udvidede i yderste Trediedel. Mem-
bran graa, med tæt, graagul eller brunliggul Behaaring,
der bliver lidt mørkere ud mod Spidsen. Randhaar hvide
langs Spidsen, ellers meget mørke. Ved Arculus en gul-
lig Plet. Ribber mørkebrune og synlige. Bagvinger graa,
meget klare; Ribber mørkebrune; Randhaar graa, langs
Spidsen hvide. Ben brunlige med sølvhvid Behaaring;
Hofter begsorte.

Vf. c^ 20-24 mm; ? 18—20 mm. Juni.

Randers, Aarhus, Silkeborg, Allinggaard.
Arten er iøvrigt kendt fra England, Holland, Tyskland,
Bøhmen og Finland.

6. L. atérrimus Steph. (Fig. 115 ^, /). Hoved og
Thorax sorte. Bagkrop meget lysere og med lys Sidelinie.
Behaaring brun. Antenner brunsorte og med hvide Ringe
i den basale Trediedel. Forvinger smalle og næppe ud-
videde imod Spidsen. Membranen sortegraa med tæt, sort
Behaaring, sortebrune Ribber og sorte Randhaar. Ved
Arculus en gullig Plet. Bagvinger lidt lysere, med sorte
Ribber og sortegraa Randhaar. Ben brune, Hofter sorte
og Fødder lyse med mørke Ringe.

En Form med rødligbrun eller brunliggul Behaaring
paa Forvinger og med lysere Ben har været opstillet som
en egen Art, tineoides Br.

Vf. 17-22 mm. Juni— August.

En meget hyppig Art, der synes udelukkende at være
knyttet til stillestaaende Vand.

Den er udbredt over hele Europa.

7. L. cinéreus Curt. (Fig. 116 a, b). Hoved og
Thorax sortagtige. Bagkrop sortebrun med lys Sidelinie.
Behaaring graa eller graagul. Antenner sorte og med

128

brede, hvide Ringe paa den inderste Trediedel. Forvinger
smalle, lange og kun svagt udvidede ude i Spidsen.
Vingehinde mørkegraa eller brungraa med tæt, brungraa
Behaaring. Hos $ findes ofte en
stor, gulgraa Plet ved Arculus, een
midt i Bagranden af Vingen, en lille
foran og en større udenfor Ptero-
stigma, samt flere tværs over Vingen
en Trediedel fra Spidsen; hos (^ er
disse Pletter smaa og utydelige. Rib-
ber mørkebrune. Randhaar graa eller
brune. Bagvinger sortegraa, mer eller
mindre klare og iriserende. Ribber
og Randhaar sorte. Ben gulbrune.
Hofter sorte, Laar gerne mørkere, og
Fødder med mørke Ringe; Behaa-
ring sølvhvid.

Vf. 20—24 mm. Juni— August.

Vor almindeligste Art af Slæg-
ten; den findes baade ved rindende
og stillestaaende Vand.

Udenfor Danmark kendes den fra
Størsteparten af Europa.

Pig. 116. Analved-
hæng af (^ hos a, b
L. cinereus; c, d L.
bilineatus; e,fL. albi-
frons. (Efter Mac
Lachl.).

8. L. ålbifrons L. (Fig. 116 6,/). Hoved og Thorax
sorte. Bagkrop mørkebrun med lysere Underside og Side-
rande. Hovedet fortil med lange, hvide Haar (sjældnere
er Haarene gullige, men i saa Tilfælde findes der alligevel i
Midten en Tot hvide Haar). Antenner sorte eller mørke-
brune og med hvide eller gullige Ringe paa den inderste
Halvdel. Forvingerne kun lidt udvidede ude i Spidsen.
Vingehinden mørkegraa eller graasort med sort eller
brunsort Behaaring og med 4 smalle, snehvide (sjældnere
gulhvide) Tværlinier, nemlig een ved Bagranden midt imel-
Roden og Arculus, een ved Arculus, een lige overfor <^ed
Forranden og en skraatstillet udenfor Pterostigma. Rand-
haar mørke, men hvide udfor de lyse Linier. Bagvin-
ger sortegraa, klare, iriserende. Ribber mørkebrune. Ben

12Q

graa eller brunlige, Mellemben lysere, Hofter sorte. Fød-
der med mer eller mindre mørke Ringe.
Vf. 17-20 mm. Juli, August.

Laurbjerg, Hindsholm, Allinggaard, Aastedbro, Vor-
vadsbro. Nørholm.

løvrigt kendt fra Nord- og Mellemeuropa.

L. bilineåtus L. (Fig. 116 c, rf). Nær beslægtet med
forrige Art. Hoved og Thorax glinsende sorte og med
sort Behaaring. Bagkrop sortagtig, med brun Underside
og med lyse Sidelinier. Antenner sorte, den basale" Tre-
diedel eller Halvdel ($) med snehvide Ringe. Forvinger
med graasort Membran, tæt, sort Behaaring og oftest (sær-
lig hos 9) med flere, mindre tydelige, hvide, korte Tvær-
linier, der er ordnede som hos albifrons. Den apicale
Linie mangler hyppig, og hos $ er den ofte utydelig. Bag-
vinger sortagtige og med sorte Ribber. Ben brune med
Sølvglans; Hofter sorte; For- og Mellemfødder hvide med
brune Ringe.

Vf. 17—19 mm. Juni— August.

Arten er endnu ikke funden hos os; men da den er
fundet ved Aaer og Floder i Sverige og Norge og i Mel-
lemeuropa saa langt mod Nord som Harzen, er det muligt,
at vi ogsaa kan finde den hos os.

L. commutåtus Mac Lachl. (Fig. 117a, b). Ligner
albifrons særdeles meget. Hovedets Behaaring lysegul
eller hvidliggul, sjælden med et hvidt Haarpunkt paa Is-
sen. Hos 9 er 6 eller 7 Antenneled snehvide tæt ved
Spidsen. Forvinger ofte mørkere farvet, de hvide Tvær-
linier tit ikke saa skarpt fremtrædende, og Linien midt
paa Vingens Bagkant ofte manglende eller punktformet.
Ben brune; For- og Mellemskinneben hvidlige og med
brune Ringe; Bagfødder brune og med mørkere Ringe.

Vf. 17—21 mm. Juli, August.

Den er endnu ikke kendt fra Danmark; men da den
er fundet saa tæt ved os som i det nordøstlige Skaane og
i Østpreussen, er det muligt, at den kan findes hos os.

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 9

130

9. L. dissimilis Steph. (Fig. 117 c, rf). Hoved og
Thorax brune til gulbrune. Bagkrop brunlig, ofte grønlig,
navnlig hos $, og med lys Sidelinie. Behaaring graahvid.
Antenner mørkebrune og med hvide
Ringe i det basale Parti. Forvinger
smalle, svagt udvidede i Spidsen. Mem-
bran lysegraa, med tæt, brun Behaa-
ring, der er lysest mod Basis og mør-
kest mod Spidsen. Ved Arculus en
gullig Plet. Ribber kun lidt mørkere
end Membranen. Randhaar mørke-
brune, men sorte ved Analhjørnet.
Bagvinger omtrent farveløse, lidt graa-
lige, hyaline, iriserende, med graa Rand-
haar og mørkere Ribber. Ben graa-
gule med hvidlig Glans; Hofter brun-
lige; Fødderne, særlig de forreste, med
brune Ringe.

Vf. 18—21 mm. Juni, Juli.

Pig. 117. Analved-
hæng af (^ hos a, b
L. commutatus; c, d
L. dissimilis; e, / L.
riparius. (Efter Mac
Lachl.).

Furesø, Laurbjerg, Allinggaard og
Silkeborg,
løvrigt udbredt over Nord-, Øst- og Mellemeuropa.

L. riparius Albarda. (Fig. 117 ^, /). Ligner meget
forrige Art, men er en Del lysere. Legemet gulbrunt.
Behaaringen hvidlig. Antenner brune og med hvide Ringe
i det basale Parti. Forvingernes Membran næsten farve-
løs, gennemsigtig, med tynd, gylden Behaaring, der mod
Spidsen er mere brunlig. Fødderne med utydelige Ringe.
Hos (^ er de nedre Grene af de nedre Vedhæng asym-
metriske; idet Grenen paa det ene Vedhæng er tilspidset
og ender med 2 eller 3 Tænder; paa det andet Vedhæng
er den udvidet mod Spidsen, saa pludselig afsmalnet for
derefter i selve Spidsen at ende med 2 eller 3 Tænder.

Vf. 18—19 mm. Juli, August.

Den er endnu ikke fundet i Danmark, og dens nord-
ligste Findesteder er Holland og Bremen.

131

2. Mystacides Latr.
Hoved og Thorax's Overside glinsende, omtrent
ubehaaret. Hannens Øjne store, kugleformede.
Maxillarpalper meget lange og med lange, fortyk-
kede Haar. Antenner hos J^ dobbelt saa lange
som Forvingerne, hos $ lidt kortere end hos cT-
Forvingerne jævnt udvidede mod Spidsen og med
et Hak i Costalranden lidt indenfor Spidsen. Fork
1 og 5 til Stede. Bagvingerne bredere end Forvin-

Fig. 118. For- og Bagvinge af Mystacides azurea.
(Efter Ulmer).

gerne, i Hvile foldes de sammen, og Forkene 1 og
5 er til Stede. Hos c^ er de præanale Vedhæng
store og asymmetriske; hos 5 er 10. Segment
trukket frem i Form af to store, kantstillede og
bladformede Vedhæng. Sporeantal hos cJ' og $ O, 2, 2.
Arterne lever ved planterigt, stillestaaende eller lang-
somt flydende Vand.

Oversigt over Arterne.

1. Forvinger gyldengule og oftest med mørke Tvær-

baand 3, longicornis.

Forvinger sorte og med Metalglans 2.

2. Forvinger med sort Behaaring. Mellemfødderne

ikke hvide 1. nigra.

132

Forvinger næsten ubehaarede, stærkt staalblaat
glinsende. Mellemfødder hvide med sorte
Ringe 2. a z u r e a.

1. M. nigra L. (Fig. 119 a, ^). Hoved og Thorax
glinsende sorte. Bagkrop sort med lysere Sidelinie. Be-
haaring sort. Antenner sorte eller sortebrune med hvide

Ringe. Øjnene i levende Live
leverbrune, senere ofte sorte. For-
vinger omtrent sorte, med metal-
lisk Glans og med et utydeligt,
mørkt Tværbaand paa Midten.
Behaaring, Ribber og Randhaar
sorte. Bagvinger noget lysere, uden
Metalglans og med sorte Ribber
og Behaaring. Benene sortebrune.
Hofter sorte, Laarenes Spids og
Fødderne ofte noget brunlige.
Vf. 17—20 mm. Juni— August.

Almindelig og findes ofte i
Skarer. Er udbredt over hele Eu-
ropa og Sibirien.

Fig. 119. Analvedhæng
hos a, b M. nigra; c, d
M. azurea ; e, f M. longi-
cornis. a, c,e^; b, d, f $.
(Efter Mac Lachl.).

2. M. azurea L. (Fig. 119c, £f).
Ligner foregaaende i Habitus. Øj-
nene hos det levende Dyr røde,
hos det døde ofte sorte. Forvinger sorte, med staalblaa
Glans og med et utydeligt, sort Tværbaand nær ved Roden
og et tydeligt i Midten; disse Tværbaand er sort behaa-
rede, medens den øvrige Membran er omtrent ubehaaret.
Bagvinger noget iriserende. Ben med sorte Hofter, sølv-
graa Laar og Skinneben; For- og Bagfødder hvidlige med
sorte Ringe.

Vf. 14— 16 mm. Juni— August.

Udbredelse og Forekomst som forrige; iøvrigt udbredt
over hele Europa.

3. M. longicornis L. (Fig. 111 ; 119 ^,/). Hoved og
Thorax glinsende sorte og med guldgule Haar. Bagkrop

133

brun med lysere Sidelinie. Øjnene leverbrune til sorte-
brune. Forvinger med graa Membran, med tæt gylden
Behaaring og med 4 (ofte omtrent forsvindende) sort be-
haarede Tværbaand. Randhaar sortegraa, men gule ved
Arculus. Bagvinger sortegraa, med sorte Ribber og hvid-
lige Randhaar. Ben lysegule, Hofter sorte.
Vf. 16—20 mm. Juni— Septbr.

Udbredelse og Forekomst som de to foregaaende.
løvrigt udbredt over Nord- og Mellemeuropa og Nord-
vest-Sibirien.

3. Triaenodes Mac Lachl.
Antenner mere end dobbelt saa lange som Vin-
gerne; hos $ lidt kortere end hos (^. Maxillarpal-

Fig. 120. For- og Bagvinge af T. conspersa. (Efter Ulmer).

per meget tæt behaarede og meget lange. Forvin-
gerne kun lidt udvidede mod Spidsen, meget lange
og med elliptisk Apex. Behaaring meget tæt, og
Nervaturen kun svagt synlig. Diskcellen meget
stor. Forkene 1, 2 og 5 til Stede. Thyridiumcelle
mangler. Bagvinger lidt bredere end Forvingerne
og kun svagt foldede i Hviletilstand. Kun Fork 1
til Stede. Hos (^ er de øvre Analvedhæng stav-
formede og langhaarede; de nedre toleddede og
store. Sporeantal hos cT og $ 1, 2, 2.

134

Arterne forekommer ved planterigt, stillestaaende eller
svagt flydende Vand.

Oversigt over Arterne.

1. Forvingerne dobbeltfarvede; sorte Punkter paa

graalighvid eller matgul Grund.... 2. conspérsa.
Forvingerne ensfarvede; enten helt rødgult eller
helt lysegult behaarede 2.

2. Hoved og Thorax sorte; Forvinger og Hoved

med rødgul Behaaring 1. bi c ol or.

Hoved og Thorax gulbrune; Forvinger med lyse-
gul og Hoved med lystgraagul Behaaring 3. r elite ri.

T. bicolor Curt. (Fig. 121 a). Hoved og Bryst sorte
med rødgul Behaaring. Bagkrop mørkebrun og med lys
Sidelinie. Antenner lysegule og med
temmelig brede, sorte Ringe i det basale
Parti. Forvinger meget smalle og med
meget tæt, rødgul, tilliggende Behaa-
ring. Ribberne næppe synlige. Randhaar
lange, rødgule. Bagvinger sortegraa, med
temmelig tæt, sort Behaaring og sorte
Randhaar. Ben graabrune. Hofter sort-
agtige. Hos (^ er Forlængelsen af 10.
Tergit kort. Penis meget lang, nedadbøjet
og stump.

Yf.S 13— 15 mm; $ 16— 20 mm. Juni-
August.

Fundet mange Steder ved Damme,
Moser, o. 1. St.

Udbredt over Nord- og Mellemeuropa.

2. T. conspérsa Ramb. (Fig. 120,
121 b). Hoved og Thorax kraftig mørke-
brune og med graagul Behaaring. Bag-
a T. bicolor; fc T. krop gulbrunlig og med lysere Sidelinie.

conspérsa; c T. Antenner hvide med smalle, sorte Ringe
reuteri (Efter
Mac Lachl.). * '^^^ basale Parti; Rodleddet betydeligt

længere end Hovedet og graagult behaa-
ret. Forvinger tæt beklædte med graahvide eller mat-
gule Haar, imellem hvilke sorte Haar danner mer eller

Fig. 121. Anal-
vedhæng af (^ hos

135

mindre talrige, mørke Pletter. Ribber og Apicalrand

mørke. Bagvinger lysegraa, iriserende og med mørke

Ribber. Ben sølvhvide; For- og Mellemfødderne svagt

brunringede.

Vf. (^ 14-19 mm; ? 16-21 mm. Juli, August.

Arten er taget ved rindende Vand i Nørholm Skov,
ved Nonmølle (Hald Sø) og ved Gern Aa.

løvrigt er den udbredt over den største Del af Europa.

3. T. re u te ri Mac Lachl. (Fig. 121 c). Hoved og
Thorax gulbrune med lysegraa eller svagt gullig Behaa-
ring. Bagkrop gullig. Antenner hvidgule og med smalle,
sorte Ringe i det basale Parti; Rodleddet længere end
Hovedet og med lysegraa Behaaring. Forvingerne med
tæt, lysegul Behaaring, der skjuler Ribberne. Randhaar
lysegule eller graagule med lysere Partier. Bagvinger
lysegraa, næsten hvidlige, med næppe mørkere Ribber og
med graagule Randhaar. Ben lysegullige; Forbenene
noget mørkere.

Vf. (^ 18—20 mm; ? 21-23 mm.

Mellerup Strand, Strandby, Røgebølle Sø, Masnedø,
Gaabense, Vejringe, Stege.

Udenfor Danmark kendes Arten fra Sverige, Finland
og Vestpreussen.

Erotésis Mac Lachl.
Antenner omtrent to og en halv Gang saa lange
som Forvingerne. Forvinger lidt mere udvidede
mod Spidsen end hos Triaenodes; men Behaa-
ringen er mindre tæt. Forkene 1 og 5 til Stede;
den første med Skaft. Bagvinger lidt bredere end
Forvinger; kun Fork 1 er til Stede, og den er
skaftet. Hos (^ er de præanale Vedhæng meget
lange og med afrundet Spids; de postanale toled-
dede; yderste Led spaltet. Sporeantal hos J' og
? 1, 2, 2.

136

Slægten rummer kun een Art, der ofte sværmer i
Hundredvis i Solskinnet eller hyppigere ved Solnedgang
over Toppene af Buske i Moser og paa lignende Lokaliteter.

E. båltica Mac Lachl. (Fig. 122, 124 a, b). Legemet
sortagtigt; Bagkrop med lysere Sidelinie. Behaaring graa-
gul. Antenner gule, ofte med smalle, sorte Ringe. For-

Fig. 122. For- og Bagvinge hos Erotesis baltica (^.
(Efter Ulmer).

vinger med lysegraa Membran og med okkergul eller

brunliggraa Behaaring, som dækker de noget mørkere

Ribber. Randhaar brunliggraa. Bagvinger lysegraa, irise-

rende, med mørkere Ribber og Randhaar. Ben lysegraa;

Hofter sortagtige.

Vf. 15—17 mm. Juli — September.

Arten, der er kendt fra Finland, Øsel, England, Steier-
mark og Tyskland, hvor den er taget saa langt mod Nord
som Hamborg, er endnu ikke fundet hos os.

4. Ådicélla Mac Lachl.
Antenner omtrent 3 Gange saa lange som For-
vingerne, hos $ lidt kortere end hos c? og med
mer eller mindre tydelige, smalle, sorte Ringe.
Forvinger forholdsvis korte og brede og med meget

137

Fig. 123. For- og Bagvinge af Adi-
cella reducta. (Efter Mac Lachl.).

Fork 1 til Stede.

tæt og meget laadden
Behaaring, der dækker
Ribberne fuldstændig.
Randhaar meget lange.
Forkene 1 og 5 til Stede.
Bagvinger smallere
end Forvingerne, med
temmelig tæt Behaa-
ring og meget lange Randhaar
Sporeantal hos J' og $ 1, 2, 2.

Arterne opholder sig ved stærkt rindende Vand.

Oversigt over Arterne.

Forvinger med rødligbrun eller rødliggul Behaa-
ring 1. reducta.

Forvinger med mere sortagtig Behaaring

2. filicornis.

1. A. reducta Mac Lachl. (Fig. 123, 124 c, d). Hoved,
Thorax samt Antennernes Rodled rødlige og med rødgul
Behaaring; Bagkroppen mørkere og med lysere Sidelinie.
Antenner sølvgraa; de inderste Led gule. Forvinger med

meget tæt, rødligbrun eller rødliggul
Behaaring. Randhaar rødligbrune.
Bagvinger sortagtige, purpurglin-
sende og med sorte Ribber og
Randhaar. Ben sølvgraa. Hofter
mørkere. Hos (^ danner 10. Tergits
Forlængelse to udadbuede eller
udadkrummede Vedhæng, hvis Spid-
ser er langt fra hinanden (Fig. 77 d).
Vf. 12—15 mm. Juni, Juli.

Allerup Bakker, Randers, Non-
mølle,AarhusAa, Horsens, Silkeborg.

Fig. 124. Analvedhæng
af (^ hos a, b Erotesis
baltica; c, d Adicella
reducta; e A. filicornis.
(Efter Mac Lachl.).

2. A. filicornis Piet. (Fig. 124c).
Legemet sort. Bagkroppen lidt brun-

138

lig og med lysere Sidelinie og lysere postsegmentale
Rande. Behaaring graabrun. Antenner sølvhvide; Rod-
leddet graabrunt behaaret. Forvinger sortagtige, med tæt,
sortagtig, noget brunlig og purpurskinnende Behaaring, med
mørkere Ribber og Randhaar. Bagvinger sortagtige, pur-
purglinsende, med sorte Ribber og Randhaar. Ben sølv-
graa med mørke Hofter. Hos Hannen er Forlængelserne
fra 10. Tergit mindre udadkrummede, og deres Spidser er
nærmere hinanden.

Vf. 12,5—14 mm. Maj-Juli.

Grejsdalen.

Arten er udbredt over Mellemeuropa og sydpaa til
Norditalien og Pyrenæerne.

5. Oecétis Mac Lachl.
Antenner mer end dobbelt saa lange som For-
vingerne, hos $ lidt kortere end hos c?. Maxillar-

Fig. 125. For- og Bagvinge af Oecetis lacustris.
(Efter Ulmer).

palper meget lange og behaarede. Forvinger sæd-
vanlig meget lange og smalle, tæt behaarede og
ofte med lange Randhaar. Forkene 1 og 5 til Stede.
Medianens øvre Gren ikke forket. Bagvinger enten
noget bredere eller noget smallere end Forvingerne.
Forkene 1 og 5 til Stede. Hos ^ er de nedre

139

Analvedhæng sædvanlig meget store, oftest dybt
indskaarne. Sporeantal hos J" og $ O, 2, 2 eller 1, 2, 2.
Arterne opholder sig ved stillestaaende eller svagt
rindende Vand og flyver ved eller lige efter Solnedgang.

Oversigt over Arterne.

1. Fork 5 i Forvingerne med Skaft 4. teståcea.

Fork 5 i Forvingerne uden Skaft 2.

2. Sporeantal 1, 2, 2. Maxillarpalpernes 2. Led

kortere end 1. Led 1. ochråcea.

Sporeantal O, 2, 2. Maxillarpalpernes 2. Led
længere end 1. Led 3.

3. De to bageste Tværribber i Forvingernes Ana-

stomose danner en lige Linie 3. 1 acustris.

De to bageste Tværribber i Forvingernes Ana-
stomose vidt fjernede fra hinanden 2. furva.

1. O. ochråcea Curt. (Fig. 126a). Hele Legemet
gulbrunt til mørkebrunt. Behaaring lyst graagul. Anten-
ner lyst graagule med meget smalle,

sorte Ringe. Forvinger hvidlige, hya-
line, med lysegul Behaaring og lyse-
gule Randhaar. Ribberne lyse. Fork
1 med kort Skaft, sjælden uden
Skaft. Anastomosens Tværribber
danner en skæv Linie. Bagvinger aj-^ <>
brede, hvidlige, hyaline med lyse
Ribber og graagule Randhaar. Ben
lysegule. Sporeantal 1, 2, 2.

Vf. ^ 23-29 mm; ? 21—27 mm. ^

Juni— September.

Arten er fundet mange Steder i Fig. 126. Analved-
Landet. Det er den største og lyse- hæng af $ hos a
ste Art indenfor Slægten. O. ochråcea; h O.

Udbredt over Nord- og Mellem- furva; c O. teståcea.

europa. (Efter Mac Lachl.).

2. O. furva Ramb. (Fig. 126 ^). Legemet gulbrunt
til mørkebrunt; Bagkrop med lys Sidelinie og oftest lysere
Underside. Behaaring hvidliggraa til brunliggraa, ofte

140

graagul. Antenner graagule til hvidgule, med utydelige,
meget smalle, sorte Ringe. Maxillarpalpernes Basalled
kortere end andet Led; dette kortere end tredie; fjerde
Led saa langt som første; femte meget kort. Forvinger
lysegraa, med tæt, rødligbrun (cJ) eller lyst okkergul ($)
Behaaring. Hos (^ er Anastomosen ofte antydet ved en
smal, sort Linie, og ligeledes findes tit to eller tre sorte
Punkter. Randhaar brune {^) eller lyst okkergule ($).
Anastomosens Tværribber fjernede fra hverandre. Bag-
vingerne hos (^ med sortegraa Membran og med temme-
lig tæt, sortagtig Behaaring og sortagtige Randhaar; hos $
er Membranen lysegraa, svagt iriserende, med lys Behaa-
ring og lyse Randhaar. Ben graagule til hvidliggule.
Sporeantal O, 2, 2.
Vf. 15,5—20,5 mm.

Vejringe paa Nordfalster, Horsens, Silkeborg.
Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa.

3. O. lacustris Piet. (Fig. 125, 127 a). Hoved og
Thorax graagule, med gullig Behaaring. Bagkroppen grøn-
lig eller gullig med lys Sidelinie. Antenner graagule med
utydelige, smalle, sorte Ringe. Maxil-
larpalpernes Rodled kort, andet og
tredie lange, fjerde og femte kortere
end andet. Forvinger smalle, med
elliptisk Apex. Membran næsten
Fig. 127. Analved- hyalin, med tæt, graagul Behaaring
hæng af (^ hos a O. og med mørkegraa, udviskede Teg-
lacustris; b Setodes ninger eller Pletter; hos $ er disse
tineiformis. (Efter ^ . , ,. ,, , ,

Mac Lachl.). Tegninger meget utydelige eller helt

manglende. Ribber skjulte. Rand-
haar graa. De to bageste Tværribber i Anastomosen
danner en lige Linie; den forreste Tværribbe er rykket
længere ud mod Apex. Bagvinger næppe bredere end For-
vingerne, lysegraa, med graa Behaaring og med brunliggraa
Randhaar. Ben gullige. Sporeantal O, 2, 2.
Vf. 13,5—15 mm. Juli, August.

141

Frederiksdal, Farum, København, Sønderby (Fyen),
Vendsyssel, Aarhus, Silkeborg.

Udbredt over omtrent hele Europa og over Nordvest-
Sibirien.

4. O. teståcea Curt. (Fig. 126c). Hoved og Thorax
gulbrune til okkergule. Behaaring okkergul. Bagkrop
grøn. Antenner lyst okkergule med smalle, sorte Ringe.
Maxillarpalper okkergule; Rodleddet kort; andet Led saa
langt som tredie, begge meget lange; fjerde Led lidt læn-
gere end første; femte saa langt som andet. Forvinger
smalle, næsten tilspidsede mod Apex. Membran omtrent
hyalin, med lang, okkergul Behaaring. Nogle mørkere
Punkter eller Streger ved Anastomosen, Arculus, Ptero-
stigma og Vingeroden ikke altid synlige. Ribber lysebrune.
Randhaar graagule og lange. De tre Tværribber i Ana-
stomosen danner en skæv Linie. Fork 5 med Skaft. Bag-
vinger næppe saa brede som Forvinger, hyaline, iriserende,
sparsomt beklædte med lange, graa Haar. Randhaar lange,
graa eller graabrune. Ben okkergule. Sporeantal 1, 2, 2.

Vf. 15 — 17 mm. Juni— August.

Silkeborg, Nørholm, Nonmølle (Hald Sø).
Udbredt over Størstedelen af Europa.

6. Setodes Ramb.
Antenner indtil to Gange saa lange som For-
vingerne ; hos $ lidt
kortere end hos c^.
Maxillarpalper med
meget lange Led.
Forvinger lange og
smalle, lancetformet
tilspidsede, med tæt
Behaaring og lange
Randhaar. Forkene
med Skaft.

Fig. 128. For- og Bagvinge af Se-
todes tineiformis. (Efter Mac Lachl.).

1 Og 5 til Stede; den første
Medianens øvre Gren forket. Bag-

142

vinger endnu smallere end Forvingerne og med
Forkene 1 og 5. Sporeantal J' og $ O, 2, 2.
Een Art i Danmark.

S. tineiformis Curt. (Fig. 127 ^ 128). Hoved og
Thorax mørkebrune og med lysegraa Behaaring. Bagkrop
brun, hos $ ofte grønlig. Antenner mørkebrune og med
brede, hvide Ringe i det basale Parti. Maxillarpalper
mørkebrune og med lysegraa Behaaring; de tre første Led
lange og omtrent af samme Længde; fjerde Led kortere;
femte Led langt. Forvingernes Membran lysegraa, med
tæt, lysegraa (svagt gullig) Behaaring og langs de lyse
Længderibber med brunlige Haarpunkter, som dog ofte
næppe er synlige. Apicalranden mørkebrun med lyse Af-
brydelser. Randhaar gulliggraa. Bagvinger endnu smal-
lere og spidsere end Forvingerne, med lysegraa Behaaring,
graa Randhaar og noget mørkere Ribber. Ben graagule,
med hvidlig Glans og mørkere Hofter.

Vf. 13—17 mm. Juli, August.

Arten, der lever ved stillestaaende og langsomt flydende,
planterigt Vand, over hvilket den flyver langsomt ved
Aftenstide, kendes fra Lolland (Vesterborg og Strandby),
Aarhus (Fiskerhuset) og fra Søerne i København.

løvrigt er den kendt fra England og Mellemeuropa.

10. Odontocerfdae Wallgr.

Antenner længere end Forvingerne, savtakkede
paa Indersiden; Rodleddet længere end Hovedet.
Maxillarpalperne lange; de to inderste Led kor-
tere end de øvrige og omtrent lige lange; tredie
Led dobbelt saa langt som andet; fjerde og femte
endnu længere og tyndere; sidste Led ikke leddelt.
Biøjne mangler. Forvinger lange; Bagvinger meget
kortere; hos J^ trekantede og med stærkt udvidet
Analparti. Diskcellen i begge Vinger lukket.

143

Hos ? er Fork 3 til Stede. 10. Tergit hos J* med
en i Spidsen spaltet Forlængelse, der paa hver
Side er forsynet med to Tænder. De præanale

Fig. 129. For- og Bagvinge af O. albicorne. a (J, fc $.
(Efter Ulmer).

Vedhæng store, de postanale toleddede, yderste
Led lille. Sporeantal hos J^ og $ 2, 4, 4.
Een Slægt i Europa.

Odontocérum Leach.

O. albicorne Scop. (Fig. 129, 130). Legemet sort-
agtigt. Bagkrop sortebrun med brunlig Sidelinie og post-
segmentale Rande. Hoved, Thorax og første Antenneled
med lysegraa Behaaring. Antenner
lysegraa til mørkebrune. Forvinger
med lysegraa Membran, med tæt, kort,
graagul Behaaring og med svage,
mørkebrune Pletter. Ribber brune til
mørkebrune, tydeligt fremtrædende.
Bagvinger sortegraa, svagt gennemsig-
tige og med brune Ribber. Ben lyse-
brune, med sorte Hofter og mørke-
brune Laar; Forbenene ofte helt mørke.

Vf. (^ 24—34 mm; ? 35—39 mm. Juni— August.

Tarskov Mølle, Aarslev, Hansted, Aastedbro, Grejsdal.

Fig. 130. Analved-
hæng af (^ hos O.
albicorne. a fra oven,
b fra Siden. (Efter
Mac Lachl.).

144

Arten, der opholder sig ved raskflydende Bække, er
fundet over Størsteparten af Europa.

11. Limnophilfdae Kol.
Antenner saa lange som Forvingerne, sjældnere
kortere, oftest temmelig kraftige; Rodleddet tyk-
kere end de følgende, kortere eller højst saa langt

Fig. 131. Limnophilus rhombicus. y

som Hovedet. Biøjne til Stede. Hannens Maxil-
larpalper 3-leddede; Hunnens 5-leddede. Basal-
leddet kort, de følgende Led aflange, cylindriske
og kun svagt behaarede; sidste Led hverken bøje-
ligt eller leddelt. Vinger oftest temmelig brede
og som Regel med tynd Behaaring. Forvingerne
hyppigst med tykkere og mere læderagtig Mem-

145

bran end Bagvingerne. Ribbenettet
ret regelmæssigt i begge Vingepar.
Forkene 1, 2, 3 og 5 til Stede. Hos
$ afEnoicyla er Vingerne skæl-
formede. Bagvingerne er oftest
meget bredere end Forvingerne. Be-
nene er gerne lange og kraftige;
Skinneben og Fødder hyppigst med
stærke (oftest sorte) Torne. Spore-
antallet forskelligt; men Forbenene
har aldrig mere end 1 Spore. Bag-
kroppens Underside har sommetider
paa enkelte af de sidste Segmenter.

Fig. 132.

Maxillarpalper

af Grammo-

taulius.

korte Torne

Oversigt over Slægterne.

1. Bagskinneben med 4 Sporer 2.

Bagskinneben med 3 Sporer 11.

Bagskinneben med 2 Sporer; Sporeantallet O,

2, 2 13. Enoicyla.

2. Forvingernes Thyridiumscelle meget kort og naar

aldrig den basale Tværribbe. Fork 3 i For-
vingerne og Forkene 1 og 3 i Bagvingerne
oftest med Skaft. Sporeantal 1,3, 4. 12. Parachiona.
Forvingernes Thyridiumscelle lang, og den naar
eller overskrider næsten altid den basale
Tværribbe. Fork 1 i Bagvingerne aldrig med
Skaft 3.

3. Langs fjerde Apicalribbe i Bagvingerne en sorte-

brun Skyggestribe (Fig. 134). Sporeantal 1,

3, 4 2. G r a m m o t au 1 i u s.

Ingen Skyggestribe langs fjerde Apicalribbe i

Bagvingerne 4.

4. Forvingernes Apicalrand bagtil stærkt indbuet

(Fig. 136). Sporeantal 1, 3, 4.. 3. Glyphotaelius.
Forvingernes Apicalrand ikke indbuet 5.

5. Bagvingernes Bagrand i Nærheden af Spidsen

stærkt indbugtet (Fig. 133). Sporeantal 1, 3, 4.

1. Colpotåulius.
Bagvingernes Bagrand uden eller med meget
svag Indbugtning 6.

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 10

146

6. Forvingernes Overflade ru af smaa, opretstaa-

ende Vorter. Apicalranden med smaa, tydelige
Indbugtninger ved flere af Apicalribberne
(Fig. 155). Sporeantal 1, 3, 4. .. . 6. Phacoptery x.
Forvingernes Overflade ikke ru. Apicalranden
uden Indbugtninger 7.

7. Forvingerne forholdsvis lange og smalle; deres

Apicalrand skraat afskaaret (ikke afrundet).
Fjerde Apicalcelle (ikke Fork) i Bagvingerne
og som Regel ogsaa i Forvingerne indadtil
begrænset af en ret Tværribbe, der er kortere
end den i anden Apicalcelle (Fig. 137). Spore-
antal 1, 3, 4 4. Limnophilus.

Forvingerne bredere; deres Apicalrand mer eller
mindre afrundet. Tværribben i fjerde Apical-
celle, i det mindste i Bagvingerne, skraat stil-
let og længere end (mindst saa lang som) den
i anden Apicalribbe 8.

8. Vingernes Diskcelle meget lang og smal. Før-

ste Apicalcelle i Forvingerne rækker langt ind
oven over Diskcellen (Fig. 162). Sidste Fod-
led paa Bagbenene uden sorte Torne paa

Undersiden. Sporeantal 1,3,4 Allophylax.

Vingernes Diskcelle kortere. Første Apicalcelle
i Forvingerne kortere. Bagbenenes sidste
Fodled med sorte Torne paa Undersiden .... 9.

9. Hannens første Fodled paa Forbenene kortere

end andet Led. Øverste Side af Forvingernes
Diskcelle nedadbuet. Sporeantal .^^ O, 3, 4;

$ 1, 3, 4 8. Microptérna.

Hannens første Fodled paa Forbenene længere
end andet. Sporeantal hos (^ og $ 1, 3, 4. . . 10.

10. Hannens øvre Analvedhæng store; de nedre

smaa. Forvingerne ensfarvede 5. An ab 6 li a.

Hannens øvre Analvedhæng smaa; de nedre
store og opadbøjede. Forvingerne oftest med
lyse Pletter og Streger 7. S t e n o p h y 1 a x.

11. Sporeantal 1, 2, 3. <$ med stærkt behaaret Plet

paa Bagvingerne (Fig. 170) . . . 11. Ecclisopteryx.
Sporeantal O, 3, 3 eller 1, 3, 3. (^ uden behaaret
Plet paa Bagvingerne 12.

12. Forvingerne med rækkevis staaende Vorter med

lange, stive, oprette og noget tilbagebøjede

Haar. Sporeantal J O, 3, 3; $ 1, 3, 3

10. Chaetopteryx.
Forvinger uden Vorter. Sporeantal hos (J og $ 1,
3, 3 9. H a 1 é s u s.

147

1. Colpotaulius Kol.
Forvingerne med stærkt udtrukken Spids. Bag-
vinger brede, og Bagranden ud imod Spidsen dybt
indskaaren. Forvingernes Behaaring ret tæt. Disk-
cellen i Forvingerne tre Gange saa lang som dens
Skaft; i Bagvingerne er den halv saa lang som
dens Skaft. Sporeantallet hos c^ og ? 1, 3, 4. Hos
(^ er Forskinnebenets Spore kulsort, meget stærk

Fig. 133. For- og Bagvinge af Colpotaulius incisus.
(Efter Ulmer).

og noget krummet; hos $ er den af sædvanlig
Form. Første Fodled paa Hannens Forben halv
saa langt som andet; hos Hunnen er det tilsva-
rende Led længere end andet.

Kun een Art, der skjuler sig om Dagen imellem lav
Vegetation ved Bredden af stillestaaende eller langsomt
rindende Vand.

C. incisus Curt. (Fig. 133). Hoved og Thorax brun-
gule og med gulbrun Behaaring. Bagkrop noget mørkere,
dens Underside lysere. Antenner brunlige med utydelige,

10*

148

gule Ringe. Forvinger halmgule og med bleggul Behaa-
ring og Randhaar. Ribberne mørkere, oftest mørkplettede
og med sorte Haar. Forvingerne bagtil gerne noget mør-
kere. Bagvinger hyaline, iriserende og med lyse Ribber,
der ofte er brunlige mod Spidsen. Randhaar hvide. Ben
gule. Tornene sorte; Hannen med en Række tætstillede,
sorte Børster langs Indersiden af Forbenenes Skinneben
og Laar.

Vf. 13—22 mm. Juni— Septbr.

Arten findes mer eller mindre almindelig overalt i
Danmark.

løvrigt er den udbredt over største Delen af Europa.

2. Grammotaulius Kol.
Forvinger lange og smalle og med tilspidset
Apex. Behaaring svag. Diskcellen i Forvingerne om-
trent dobbelt saa lang
som, i Bagvingerne
lidt længere end dens
Skaft. Bagvinger me-
get brede ; fjerde Api-
calsektor stærkt mørk-
skygget. Sporeantallet
hos J* og ? 1, 3, 4.
Første Fodled paa
Forbenene længere
end andet Led. Hos
c^ er de præanale Vedhæng meget store og dybt
indskaarne i Spidsen.

Arterne opholder sig ved stillestaaende og svagt rin-
dende Vand.

Oversigt over Arterne.

Forvingerne smalle, Apex skarpt tilspidset. 1. nitidus.
Forvingerne lidt bredere, Apex but tilspidset. . .

2. atomårius.

Pig. 134. For- og Bagvinge af

Grammotaulius atomårius.

(Efter Ulmer).

149

1. Gr. nitidus Mull. (Fig. 135a, b). Hele Legemet
lysegult til svagt rødliggult. Behaaring lysegul. Antenner
hvidgule. Forvinger smalle og med skarpt tilspidset Apex,
lysegule og meget sjælden med
enkelte brune Punkter i Post-
costalfeltet. Ribber gule. Bag-
vinger farveløse, iriserende og
med svagt gullige Spidser. Ben
hvidgule og med gule Torne.

Vf. 35—48 mm. Juni — Septbr.

Arten er vist udbredt over
hele Landet, men er langt sjæld-
nere i Jylland end paa Øerne.

løvrigt er den udbredt over
omtrent hele Europa og saa
langt mod Øst som til Persien.

Fig. 135. Analvedhæng af

Gr. nitidus, a (^, & $; Gr.

atomarius, c (^, d 9- (Efter

Mac Lachl.).

2. Gr. atomarius Fabr.
(Fig. 134; 135 c, d). Hele Legemet
rødgult eller rødligt. Mesothorax
oftest med en mørkebrun Stribe langs hver Side. Behaa-
ring gullig. Antenner rødlige eller rødgule. Forvinger
med but tilspidset Apex. Membran hyalin til gullig, glin-
sende og ofte overstrøet med talrige, brune, mer eller
mindre sammenhængende Punkter. Costal- og Subcostal-
feltet uden disse Punkter; Postcostalfeltet gerne tæt fyldt
af dem. Ribber gullige. Bagvinger farveløse, iriserende
og med gullige Spidser. Ben gule og med gullige eller
rødlige Torne, der paa Bagbenene ofte er omtrent sorte.

Vf. 33—44 mm. Maj— Septbr.

Arten er funden i alle vore Landsdele og er udbredt
over omtrent hele Europa.

3. Glyphotaelius Steph.
Forvinger lange, Apicalranden med Indbugtning
lige oven for Analhjørnet. Membranen næsten
nøgen. Diskcellen i Forvingerne omtrent dobbelt

150

saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne meget
kortere end samme. Bagvinger meget brede.
Sporeantallet 1, 3, 4.

Fig. 136. For- og Bagvinge af Glyphotaelius pellucidus.
(Efter Ulmer).

Arterne lever ved stillestaaende eller meget svagt
flydende Vand.

Oversigt over Arterne.

Bagvingernes Radialsektor forker sig før Media.

Vingefang over 50 mm .... 2. punctåtolineåtus.
Bagvingernes Radialsektor og Media forker sig

samtidig. Vingefang under 40 mm. 1. pellucidus.

1. GL pellucidus Retz. (Fig. 136). Hoved og Thorax
mørkebrune eller graabrune; Mesothorax med mørkere
Sidelinie. Behaaring graabrunlig. Bagkrop graabrun til
sortebrun. Undersiden meget lysere. Antenner rødlig-
brune, med lyse Ledsammenføjninger og en smal, sort
Ring ved Spidsen af hvert Led. Forvinger med talrige,
mer eller mindre sammenflydende, brune til mørkebrune
Punkter og Pletter, der dog altid lader en større, skraat
stillet Plet midt paa Vingen og en omkring Anastomosen
være hyaline. Pterostigma med mørk Plet, og langs
Apicalranden veksler mørke og hyaline Pletter. Bag-
vinger hyaline, iriserende, med mørk Spids og Ribber.

151

Ben gule eller graagule, med sorte Torne og med en sorte-
brun, smal Ring ved Spidsen af Skinneben og Fodleddene.
Vf. 30—36 mm. Maj— Septbr.

En særdeles almindelig og meget variabel Art. For-
vingerne kan være helt sortebrune med Undtagelse af de
nævnte hyaline Pletter, de kan være lysebrune af meget
smaa Pletter, og de kan være omtrent helt farveløse.

Den er udbredt over omtrent hele Europa.

2. GI. punctåtoli neåtus Retz. Hoved og Thorax
rødgule eller rustrøde. Bagkroppen rødbrun og lidt mør-
kere mod Spidsen. Antenner rødlige. Forvinger med gul
eller lysebrun Membran, ofte med talrige, smaa, hyaline
Punkter, med en skæv, hyalin Plet paa Midten, med en ofte
utydelig hyalin Plet ved Anastomosen og med en Række
af mørke Pletter langs Cubitus og langs bageste Analribbe.
Ribber gule eller lysebrune; fjerde Apicalribbe mørk.
Bagvinger hyaline og med gullig Apex. Ribber gule. Ben
gule og med sorte Torne.

Vf. 52— 58 mm. Maj— Juli.

Gedved, Horsens, Silkeborg, Nordsjælland.

Det synes at være en sjælden Art her i Landet; hyp-
pigst forekommer den i Nordsjælland.

Den er kendt fra Sverige, Tyskland, Livland og Steier-
mark.

4. Limnophilus Leach.
Forvinger ret lange og oftest temmelig smalle.
Apicalranden mer eller
mindre stærkt afskaa-
ren. Behaaring ringe.
Midt paa Vingen fin-
des oftest en skraat-
stillet, rhomboidal,
hyalin Plet, og ude
ved Anastomosen er

sædvanlig ogsaa en

Fig. 137. For- og Bagvinge af
hyalin Plet til Stede. L. griseus. (Efter Ulmer).

152

Pterostigma gerne med en mørk Plet. Bagvinger
bredere end Forvingerne, og hos J* er første Api-
calribbes Underside ofte forsynet med en stærkt
iøjnefaldende Plet, beklædt med sorte eller brun-
lige Haar. Fjerde Apicalcelle smallere ved Grun-
den end anden, og Tværribben staar vinkelret paa
Sektorerne.

Oversigt over Arterne.

1. Fork 3 i begge Vingepar med Skaft (Fig. 146). .

15. vi ttåtus.
Fork 3 i begge Vingepar uden Skaft (Fig. 137) . 2.

2. Forvinger med en hyalin, halvmaanedannet Plet

i Vingespidsen 3.

Forvingerne uden saadan Plet 5.

3. Den store, hyaline Anastomoseplet med en mørk

Midtplet subcentrålis.

Den hyaline Anastomoseplet uden mørk Midt-
plet 4.

4. Den halvmaanedannede Plet meget smal. For-

vingernes Diskcelle kortere end dens Skaft .

8. germånus.
Den halvmaanedannede Plet bred. Forvingernes
Diskcelle længere end dens Skaft ... . 7. lunåtus.

5. I Forvingernes Midte findes en hyalin, rhomboi-

dal Plet 6.

I Forvingerne mangler en saadan Plet 18.

6. Pterostigma skarpt markeret ved en mørk Plet. 7.
Pterostigma uden Plet eller kun med en svag

Antydning af en saadan 16.

7. I Bagvingerne forker Radialsektor og Media sig

ligesidig. (^ uden mørk Plet paa 1. Apical-

ribbe 8.

I Bagvingerne forker Radialsektor sig før Media. 11.

I Bagvingerne forker Media sig før Radialsektor. 15.

8. Hoved og Antenner mørkebrune. Vf. 17— 29 mm. 9.
Hoved og Antenner rødgule. Vf. 25—37 mm . . 10.

9. Bagvingernes Diskcelle lige saa lang som eller

lidt kortere end dens Skaft 25. dispar.

Bagvingernes Diskcelle 2—3 Gange kortere end

dens Skaft 18. griseus.

10. Pterostigma med en, undertiden manglende, brun
Plet. Forvingerne meget stærkt marmorerede
og med tydelig rhomboidal Plet. 4. marmoråtus.

153

Pterostigma med sortebrun Skraastreg. Forvin-
gerne graagule, med kun svagt fremtrædende
Pletter og med utydelig, rhomboidal Plet ....

3. decipiens.

11. Han med mørk Plet paa første Apicalsektor.

Forvinger med utydelig, rhomboidal Plet. 5. stigma.
Han uden Plet paa 1. Apicalsektor. Forvinger
med tydelig, rhomboidal Plet 12.

12. Hannens 8. Tergit forlænget i en nedadbøjet

Plade 13.

Hannens 8. Tergit bagtil lige afskaaret 14.

13. Hoved og Antenner sortebrune. Den rhomboi-

dale Plet samt Pletterne omkring Anastomosen

glasklare 25. d i s p a r.

Hoved og Antenner lysebrune. Den rhomboi-
dale Plet samt Pletterne omkring Anastomosen
oftest gulagtige 20. despéctus.

14. Hoved og Antenner brune. Pterostigma med

bred, mørkebrun Plet. Forvingerne graa med

sortebrune Tegninger og lyse Pletter

19. bi punctåtus.
Hoved og Antenner rødgule. Pterostigma med
sortebrun Skraastreg. Forvingerne graagule
med kun svagt fremtrædende Pletter og utyde-
lig, rhomboidal Plet 3. decipiens.

15. Han med brunlig Plet (ikke altid tydelig) paa

1. Apicalribbe. Pterostigma med meget tyde-
lig, mørkebrun Plet 6. xanthodes.

Han uden Plet paa 1. Apicalribbe. Pterostigma
med lille, undertiden manglende, brun Plet . .

4. marmoråtus.

16. Antenner rødgule. Han med mørk Plet paa 1.

Apicalribbe. Vingefang mindst 27 mm 17.

Antenner sortebrune, lysringede. Han uden
mørk Plet paa 1. Apicalribbe. Vingefang højst
22 mm 17. auricula.

17. Pletten paa Hannens 1. Apicalribbe sort. For-

vingerne blege, graagule, med mange mørke
Pletter langs Bagranden. Den rhomboidale

Plet omtrent udvisket 2. flavicornis.

Pletten paa Hannens første Apicalribbe gulbrun.
Forvingerne brune, med tydelig og stor, rhom-
boidal Plet og med lys Plet omkring Anasto-
mosen 1. rhombicus.

18. I Bagvingerne forker Radialsektor sig før Media. 19.
I Bagvingerne forker Radialsektor og Media sig

samtidig 22. hirsutus.

I Bagvingerne forker Media sig før Radialsektor.

16. affinis.

154

19. I Bagvingerne er Diskcellen kort og tydelig kor-

tere end dens Skaft 20.

I Bagvingerne er Diskcellen lang og omtrent
saa lang som eller længere end dens Skaft.. 22.

20. Antenner, Hoved, Thorax og Forvinger lyst

lædergule 14. centrålis.

Antenner, Hoved og Thorax brune eller mørke-
brune. Forvinger graabrune, ofte marmorerede
og plettede 21.

21. I Bagvingerne forker Media sig lige bag den

første Trediedel af Diskcellen. Forvinger ens-
farvet graabrune, uden lyse Pletter og oftest

uden tydeligt Pterostigma 21. extricåtus.

I Bagvingerne forker Media sig omtrent lige bag
Midten af Diskcellen. Forvinger musegraa
eller graabrune, lysspættede og oftest med
klar Plet ved Arculus og omkring Anasto-
mosen 24. s p å r s u s.

22. Fjerde Apicalcelle tilspidset ved Grunden, navn-

lig i Bagvingerne 23.

Fjerde Apicalcelle ikke tilspidset ved Grunden. 24,

23. Han med sort Plet paa 1. Apicalribbe i Bagvin-

gerne. Forvinger omtrent ensfarvet brungule

eller røgbrune 13. nigriceps.

Han uden sort Plet paa 1. Apicalribbe. Forvin-
ger ensfarvede, lyst straagule . . . 11. fuscinérvis.

24. Diskcellen i Forvingerne dobbelt saa lang som

dens Skaft. Forvingerne med flere glasklare,

aflange Pletter 9. é legans.

Diskcellen lige saa lang som eller længere end
(men ikke dobbelt saa lang som) dens Skaft.
Ingen glasklare Pletter paa Forvingerne 25.

25. Forvingerne musegraa eller graabrune, stærkt

lysspættede og oftest med klar Plet ved Arcu-
lus og omkring Anastomosen 24. spårsus.

Forvingerne lysere, undertiden fint lysspættede,
men uden nogen tydelig, klar Plet ved Arcu-
lus og omkring Anastomosen 26.

26. Antenner, Hoved og Thorax sortebrune. Forvin-

ger sodbrune 26. f u s c i c 6 r n i s.

Antenner, Hoved og Thorax rød- eller gulbrune.
Forvinger lysere 27.

27. Hos ^ findes paa Indersiden af Forlaarene en

Række stive, sorte Børster 10. politus.

Hos cJ findes ingen saadanne Børster 28.

28. Forvinger rødligbrune, men langs Spidsen med

sortebruntAnstrøg". Pterostigma tydeligt. 12. ignå vus.
Forvingerne bruntbestænkte, men uden mørkt

Anstrøg. Pterostigma meget tydeligt. 23. 1 uridus.

155

1. L. rhombicus Linn. (Fig. 131 ; 138 a, fe, c). Hoved
og Thorax rødlige eller brungule med tynd, rødlig eller
guldgul Haarbeklædning. Bagkrop oventil graabrun, neden-
til rødligbrun. Antenner gulligrøde. Forvinger brede,
glinsende gule til gulbrune. Forranden lysest. Bagranden
mørkest. Den rhomboidale Midtplet stor, mørkest begræn-
set bagtil. Anastomose-
pletten uregelmæssig og
oftest utydeligere. Han
med en kort, utydelig og
gulbrun Plet paa første
Apicalribbe i Bagvinger-
ne, der er hyaline, irise-
rende og med gullig Spids.
Radialsektor forker sig
før Media. I Forvingerne
er Diskcellen omtrent
dobbelt saa langsom dens
Skaft; i Bagvingerne er
den næsten saa lang som
dens Skaft. Ben graagule eller gulrøde. Hannens øvre
Analvedhæng store, gule, konkave (Hulheden vender indad)
og med den underste Kant fint sorttandet.

Vf. 30—42 mm. Maj— Septbr.

Arten forekommer overalt ved stillestaaende og svagt
rindende Vand.

Arten er udbredt over hele Europa.

2. L. flavicornis Fabr. (Fig. 138rf, e,/). Hoved og
Prothorax gulligbrune. Meso- og Metathorax graasorte.
Bagkrop brunlig eller mørkegraa eller grønlig. Hoved,
Prothorax og to Længdebaand paa Mesothorax med rødlig-
gule Haar. Antenner rødgule med brunlige Ringe. For-
vinger temmelig brede, hyaline, sjældnere gullige langs
Bagrand og ude i Spidsen, oftest med talrige, graabrune
eller mørkebrune Pletter eller Punkter langs Bag- og
Apicalrand. Den rhomboidale Midtplet samt Anastomose-

Fig. 138. Analvedhæng af L. rhom-
bicus. a, b (^, c $ ; L. flavicornis.
d,e^,f ?. (Efter Mac Lachl.).

156

pletten kun tydelige hos mørkfarvede Eksemplarer. Bag-
vinger hyaline, undertiden gullige ude i Spidsen. Hannen
med kulsort Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor for-
ker sig før Media. Diskcellen i Forvingerne omtrent dob-
belt saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne ikke halv saa
lang som Skaftet. Ben gulligbrune og med sorte Torne.
Hannens øvre Analvedhæng store, gule og konkave, med
Spidsen skraat afskaaren nedadtil og svagt indbugtet.
Vf. 26—36 mm. Maj— Septbr.

En meget almindelig Art, der synes at foretrække
Skovvande. Man træffer den ofte meget langt fra Vand.

Den er iøvrigt kendt fra Nord- og Mellemeuropa til
ind i Asien.

L. subcentrålis (Hag.) Brauer. (Fig. 139 a, b, c). Ho-
ved og Thorax rødlige. Bagkrop oftest brunlig til mørke-
brun. Hoved, Prothorax og to Længdebaand paa Meso-

thorax med omtrent rent
hvide Haar. Antenner rød-
liggule med svagt antydede,
mørke Ringe. Forvinger
smalle, glinsende gule eller
graagule og med skarpe
Grænser mellem de hyaline
og bruntfarvede Dele. Den
rhomboidale Midtplet smal,
skæv, uregelmæssig begræn-
set. Anastomosepletten inde-
slutter en mørk Plet. I
Spidsen af Vingen en halv-
maaneformet, hyalin til lyse-
graa farvet Plet. Bagvinger
hyaline, iriserende, ofte svagt gullige i Spidsen. Hos (^
ingen Plet paa første Apicalribbe. Diskcellen i Forvin-
gerne saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne kun halv
saa lang. Radialsektor og Media forker sig samtidig. Ben
rødlige med sorte Torne.

Vf. 26—31 mm. Juni— Oktbr.

Fig. 139. Analvedhæng af L.

subcentrålis. a, b r^^ c $. L.

decipiens. d, e ^^ f $. (Efter

Mac Lachl.).

157

Arten, der endnu ikke er fundet i Danmark, er kendt
fra Sverige, Finland, Østrig, Schweiz, Bøhmen, Holland
og Tyskland, hvor den er fundet saa langt mod Nord som
ved Hamborg.

Den ligner meget blegt farvede Eksemplarer af L. lu-
nat us; men den smalle, uregelmæssige og skævtstillede
Midtplet, den mørke Centralplet i Anastomosepletten samt
Analvedhængenes Torne giver gode Skelnemærker.

3. L. decipiens Kol. (Fig. 139 d, e, /). Hele Lege-
met mørkebrunt til sortebrunt; to Vorter paa Baghovedet,
Prothorax og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige.
Hovedets og Thorax's Behaaring rødliggul. Antenner rød-
lige med svagt antydede, brune Ringe. Forvinger lange
og smalle, glinsende, hyaline til straagule, med mørke,
mer eller mindre sammenflydende Pletter og Punkter,
som dog altid mangler i det costale Parti. Undertiden er
Vingehinden i sin største Udstrækning ensfarvet gullig.
Pterostigmapletten mørkebrun, smal, skævtstillet og altid
meget iøjnefaldende. Den rhomboidale Midtplet utydelig,
smal og skævtstillet; Anastomosepletten oftest manglende
eller i det mindste svagt synlig. Bagvinger hyaline, irise-
rende, svagt gullige i Spidsen. Han uden mørk Plet paa
første Apicalribbe. Radialsektor forker sig lidt før eller
som oftest samtidig med Media. Forvingernes Diskcelle
omtrent saa lang som dens Skaft, Bagvingernes halv saa
lang. Ben gule med sorte Torne.

Vf. 25—33 mm. August— Oktbr.

Frederiksdal, Bøtø, Assensegnen, Aarhus, Aarslev,
Silkeborg (alm.).

Arten er kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa.

4. L. marmoråtus Curt. (Fig. 140 a, fc, c). Hele Le-
gemet brunt til sortebrunt; to Vorter paa Baghovedet, Pro-
thorax og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige. Behaa-
ring af Hoved og Thorax gullig. Antenner rødgule og
med utydelige, brunlige Ringe. Forvinger lange og smalle,
hyaline til halmgule, med gulbrune til mørkebrune Plet-
ter og Punkter, der ofte flyder sammen. Det costale Vinge-
parti altid hyalint, det postcostale altid mørkest. Den

158

Fig. 140. Anal vedhæng af L. mar-
moratus. a, fc (^, c $; L. stigma.
dy e S, f ?• (Efter Mac Lachl.).

rhomboidale Plet bredere eller smallere, ret tydelig frem-
trædende. Anastomosepletten ikke altid skarpt markeret,

men Tværribberne i den
stedse meget tydelige.
Bagvinger hyaline, irise-
rende og med gullig Spids.
Han uden Plet paa før-
ste Apicalribbe. Radial-
sektor forker sig lidt før
eller som oftest samtidig
med Media. Diskcellen i
Forvingerne saa lang som
eller lidt længere end
dens Skaft, i Bagvinger-
ne halv saa lang. Ben
rødliggule med sorte
Torne. Hannens øvre Vedhæng store, konkave og i Spid-
sen skraat afskaarne nedadtil, saa at de, set fra Siden, har
en trekantet Form; Apicalranden sort, takket og indadbøjet.
Vf. 26-36 mm. Maj— Oktbr.

Det er en smuk Art, der er jævnt udbredt over hele
Landet.

Udenfor Danmark kendes den fra Størstedelen af Europa.

5. L. stigma Curt. (Fig. 140 rf, ^,/). Hoved og Thorax
rødlige. Behaaring gyldengul. Bagkrop gulrødlig til mørke-
brun. Antenner gulrødlige med utydelige, brunlige Ringe.
Forvinger temmelig brede, gulhvide til mørkegule, tæt
overstrøede med brune Punkter, der dog mangler i Costal-
og Subcostalrummet. Pterostigma markeret ved en kraftig
farvet, brun, rundagtig Plet. Undertiden er de mørke Punk-
ter faa og svage, og den rhomboidale, hyaline Midtplet og'
Anastomosepletten bliver da utydelige. Bagvinger hyaline,
iriserende og med gullig Spids. Hos S har første Apical-
ribbe en tydelig, sort Plet. Medianen forker sig overfor
inderste Trediedel af Diskcellen, der i Forvingen er lidt
længere end dens Skaft, i Bagvingen noget kortere. Ben

159

gulrøde med sorte Torne. Hos S er 8. Tergit stærkt ud-
trukken i Midten, og Spidsen nedadbøjet.
V. 28— 35 mm. Maj— Septbr.

Almindelig udbredt. løvrigt kendt fra Nord- og Mel-
lemeuropa og Sibirien.

En meget smuk Varietet med Forvingerne omtrent
ensfarvet nøddebrune med Undtagelse af de to sædvanlige
hyaline Pletter er fundet i et Par Eksemplarer her i Landet.

6. L. xanthodes Mac Lachl. (Fig. 141 a, &, c). Hele
Legemet mørkebrunt til graasort. Hovedets Siderande og
Vorter og Prothorax rødlige. Hovedets og Thorax's Behaa-
ring graa- eller hvidgul. An-
tenner rødbrune til mørke-
brune med lysere, men utyde-
lige Ringe. Forvinger med
svagt afrundet Apicalrand,
med glinsende, brunliggul
Membran. Den rhomboidale
Midtplet er smal, glasklar,
skæv og strækker sig over
to Celler; den glasklare
Anastomoseplet er uregel-
mæssig og gennemkrydset
af de mørke Tværribber.
Pterostigmapletten stor, iøjnefaldende og brunsort. Ofte
findes ved hver Side af den rhomboidale Plet en brunsort
Plet, og fra Anastomosepletten strækker sig to brunsorte
Streger ud imod For- og Baghjørnerne af Vingerne. Bag-
vingerne hyaline, iriserende og med svagt gullig Spids.
Hannen med lang, brunlig, ret utydelig Plet langs første
Apicalribbe. Radialsektor og Media forker sig samtidig.
Diskcellen i Forvingerne omtrent dobbelt saa lang som
dens Skaft; i Bagvingerne to til tre Gange kortere. Ben
rødliggule med sorte Torne.
Vf. 27-36 mm. Maj— Juli.

Arten er fundet paa ikke saa faa Lokaliteter; men den
kan vist ikke siges at være almindelig alle Steder.

Den er kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa.

Pig. 14L
xanthodes
natus. d

Analvedhæng af L.
a,b S. c ?; L. lu-
?, e, f (^. (Efter Mac
Lachl.).

160

Den varierer en Del, idet Vingerne kan være ens
brunliggule uden andre mørke Pletter end den stærkt
fremtrædende Pterostigmaplet, eller ogsaa kan de brune
Pletter omkring den rhomboidale Plet og de brune Stre-
ger fra Vingehjørnerne være saa kraftige og store, at de
fylder en meget stor Del af Vingefladen. Den lyse Form
har ikke saa lidt Lighed med L. de c i pi en s.

7. L. lunåtus Curt. (Fig. 141 rf, ^,/). Hoved og Bryst
rødlige til rødbrune og med gulrød Behaaring. Bagkrop
fra gullig til mørkebrun. Antenner gulrøde med utydelige,
brune Ringe. Forvinger temmelig smalle med skraat af-
skaaren, men lige Apicalrand. Membranen glinsende, lyse-
gul, med graabrune til mørkebrune Punkter og Pletter,
som dog ikke strækker sig ind i Costalfeltet. Den hya-
line, rhomboidale Midtplet skæv og bred, og Anastomose-
pletten stor og rundagtig, begge oftest skarpt begrænsede.
Den halvmaaneformede, hyaline Plet ude i Vingespidsen
som Regel tydelig begrænset. Pterostigmapletten stor og
graabrun. Langs bageste Analribbe undertiden en Række
mørke Pletter. Bagvinger hyaline, iriserende og med svagt
gullig Spids. Hos (^ oftest en tydelig, sort Plet paa første
Apicalribbe. Radialsektor forker sig oftest lidt før Media.
Diskcellen i Forvingerne noget længere end dens Skaft, i
Bagvingerne omtrent halv saa lang. Ben rødlige med
sorte Torne.

Vf. 25—34 mm. Juni— Septbr.

En meget almindelig Art, der udenfor Danmark ken-
des fra hele Europa og fra Lilleasien.

8. L. germ anus Mac Lachl. (Fig. 142 a, fe, c). Hoved,
Thorax og Bagkrop brune til sortebrune. Baghovedets
Vorter og Prothorax gulrøde. Behaaring gulrød. Anten-
ner rødligbrune med lidt mørkere, men utydelige Ringe.
Forvinger smalle, men temmelig stærkt udvidede mod
Spidsen, smudsig gulbrune. Den rhomboidale Midtplet og
Anastomosepletten oftest manglende eller meget utydelige.
Den halvmaanedannede Plet i Vingespidsen meget smal
og med en mørkebrun Skygge indenfor. Pterostigmaplet

161

graabrun eller mørkebrun.

Bagvinger hyaline, irise-

rende og svagt gullige i

Spidsen. Han med lang,

sortebrun Plet paa første

Apicalribbe. Radialsektor

forker sig lidt før Media.

Diskcellen i Forvingerne

saa lang som eller lidt

længere end dens Skaft*),

i Bagvingerne indtil to

Gange kortere. Ben straa-

gule, Laar mørkere med lysere Spids, Tornene sorte

Vf. 26—31 mm. August— Oktbr.

2 (^ (^ Mølbæk ved Salten Langsø (H. Weis)
Arten er meget sjælden overalt og kun
Tyskland, Schweiz, Italien og Grækenland.

Fig. 142. Analvedhæng af L. ger-
manus, a, b (^', c ^. L. fusci-
nervis. d $; e, / (^. (Efter Mac
Lachl.).

kendt fra

9. L. élegans Curt. (Fig. 143 a, b, c). Hoved og
Thorax gulrødlige; Hovedet med en mørkebrun Isseplet,
og Meso- og Metathorax med en mørkebrun Stribe langs

hver Side. Behaaring
hvidgul til graabrunlig.
Bagkrop gulbrun til
mørkebrun. Antenner
rødgule uden eller med
svagt antydede, mørkere
Ringe. Forvinger ret
brede og med svagt af-
rundet Spids. Membra-
nen gul eller graagul
med brune og glasklare
Længdepletter. De lyse
Pletter findes i Radial-
cellen, ofte i Diskcellen, i Subradialcellen, i den yderste
Basalcelle, i 1., 2., 4. og 5. Apicalcelle og ved Roden af

*) Ulmer og Rostock siger, at Diskcellen er noget kortere end dens
Skaft; hos de to danske Eksemplarer er Forholdet som ovenfor nævnt.

Pig. 143. Analvedhæng af L. elegans.

a,b^; c $. L. politus. d $; ^j f <S-

(Efter Mac Lachl.).

P. Esben-Petersen : Vaarfluer.

162

3. og 6. Apicalcelle. Pterostigmaplet utydelig, stor og
graabrun. Bagvinger hyaline og med gullig eller brunlig
Spids. Han uden Plet paa første Apicalribbe. Media for-
ker sig omtrent midt for Diskcellen, der i Bagvingerne er
omtrent halvanden Gang saa lang som dens Skaft, i For-
vingerne tre til fire Gange saa lang. Ben gullige til gul-
brune med sorte Torne.

Vf. 26—35 mm. Juni, Juli.

Denne smukke og letkendelige Art synes at være ret
sjælden her i Landet. Randers, Ry, Silkeborg, Funder og
Sønderby paa Fyen.

Udenfor Danmark er den kendt fra England, Skandi-
navien, Holland, Tyskland, Rusland og Øst paa.

10. L. politus Mac Lachl. (Fig. 143 d, e,/). Hoved
og Thorax rødliggule; Meso- og Metathorax ofte med mørk
Sidestribe. Behaaring guldgul. Bagkrop mørkebrun til
sortegraa. Antenner rødlige med svagt antydede, mørkere
Ringe. Forvinger brede og med forreste Apicalhjørne af-
rundet. Membran svagt glinsende, lysegul til mørkegul
og oftest overstrøet med smaa, mørkebrune Punkter, Co-
stal- og Subcostalfeltet undtagne. Den rhomboidale Plet,
Anastomoseplet og Pterostigmaplet ikke synlige eller i
sjældnere Tilfælde meget svagt antydede. Bagvinger hya-
line, hvidlige og ofte med lidt mørkere Spids. Han uden
mørk Plet paa første Analribbe. Radialsektor forker sig
før Media. Diskcellen i Forvingerne lidt længere end
dens Skaft, i Bagvingerne noget kortere. Ben gulbrune
til brune og med sorte Torne. Hos (^ findes paa Forlaa-
renes Underside en tætstillet Række afkorte, sorte Børster.

Vf. 25—39 mm. August-Oktbr.

Vistnok almindelig overalt.

løvrigt kendt fra Europa og Nordasien.

11. L. fuscinérvis Zett. (Fig. 142d, ^,/). Hoved
og Thorax gulrødlige; ofte findes en mørk Isseplet og et
smallere eller bredere, mørkt Midtbaand langs Mesothorax.
Behaaring guldgul. Bagkrop grønliggraa til brunsort. An-
tenner gullige med utydelige, mørkere Ringe. Forvinger

163

smalle, lysegule eller mørkere gule, uden Tegninger; en-
kelte Apicalribber og bageste Analribbe kan være brun-
graat skyggede. Ribber gule. Bagvinger hyaline, irise-
rende, undertiden lidt mørkere mod Spidsen. Hos ^ ingen
mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig
før Media. Diskcellen i Forvingerne smal og noget læn-
gere end dens Skaft, i Bagvingerne kortere. Ben rødgule
og med sorte Torne.

Vf. 24—30 mm. Juni— Septbr.

Det er en sjælden Art, der kun kendes i meget faa
Eksemplarer. Donse, Damhus Mose, Tjæreby, Næstved,
Sønderby paa Fyen, Gedved og Aakær.

løvrigt er den kendt fra Skandinavien, Finland, Liv-
land, Tyskland og Nordvest-Sibirien.

12. L. ignåvus (Hag.) Mac Lachl. (Fig. 144a, fe, c).
Hele Legemet rødligt. Hovedet ofte med mørk Isseplet.
Behaaring paa Hoved og Thorax gullig. Antenner rødlig-
brune med brunlige Ringe,
navnlig ved Roden. For-
vinger udvidede mod Spid-
sen, graagule til rødlig-
brune med utydelige, ly-
sere Punkter, der træder
skarpest frem i Vinge-
spidsen, hvor Grundfarven
ogsaa er mørkest. Ptero-
stigma oftest med stor,
rødligbrun Plet. Ingen
rhomboidal Plet eller Ana-
stomoseplet, en lille, klar Plet ved Thyridium og Arculus.
Bagvinger hyaline, iriserende, graalige eller brunlige mod
Spidsen. Hos cJ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe.
Ribberne brune. Radialsektor forker sig før Media. Disk-
cellen i Forvingerne længere end dens Skaft, i Bagvin-
gerne kortere. Ben rødliggule|med^sorte Torne.

Vf. 21—30 mm. Juli— Oktbr.

11*

Fig. 144. Anal vedhæng af L. ig-
nåvus. a, fc (^; c $. L. nigriceps.
d, e ^; f ^. (Efter Mac Lachl.).

164

Arten er fundet spredt omkring i Landet.
Udenfor Danmark kendes den fra England, Nord- og
Mellemeuropa.

13. L. nigriceps Zett. (Fig. 144 d, e,/). Hele Lege-
met sort. Baghovedets Vorter, Prothorax's Vorter og to
Længdestriber paa Mesothorax rødlige. Hoved og Thorax
med gullig Behaaring. Antenner mørkebrune med rødlig-
gule Ringe; Rodleddet sort. Forvinger smalle, noget ud-
videde ved Spidsen, glinsende, gule til brunliggule; den
postcostale Halvdel og Apicalcellerne ofte mørkere med
lyse Pletter. Den rhomboidale, hyaline Midtplet sjælden
synlig; ved Thyridium en lille og hyalin Plet. Pterostigma
og den yderste bøjede Ende af Radius oftest mørke. Bag-
vingerne hyaline, iriserende, oftest gullige eller endog
brunlige mod Spidsen. Hos Hannen en lang, sort og
meget tydelig Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor
forket før Media. I Forvingerne er Diskcellen omtrent
saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne kortere. Ben
gulrødlige med sorte Torne og mer eller mindre sorte
Hofter og Laar.

Vf. 20—30 mm. August— Oktbr.

Synes at være ret almindelig overalt.
Findes iøvrigt i England, Skandinavien, Finland, Hol-
land, Tyskland og Østrig.

14. L. centrålis Curt.
(Fig. 145 a, b, c). Hele Legemet
gulligbrunt til gulrødligt. Hove-
dets og Thorax's Behaaring
guldgul eller rødlig. Antenner
rødgule med svagt antydede,
brunlige Ringe. Forvinger
smalle, svagt udvidede ved
Spidsen, der er meget skraat
Analvedhæng af L. afskaaren. Membranen gullig

vittatus. d%^sf}i %f^r «g oftest med mørkere Pletter
Mac Lachl.). langs Bagrand og i Apicalcel-

Fig. 145.
centrålis.

165

cellerne, hvor der da i Vingespidsen bliver en lille, halv-
maanedannet, hyalin Plet fri. De mørke Pletter viser sig
somme Tider som svage, mørke Skygger. En lille, klar
Plet ved Thyridium. Bagvinger hyaline, iriserende, næppe
mørkere mod Spidsen. Hos Hannen findes ingen mørk
Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forket før Media.
Diskcellen i Forvingerne smal, længere end dens Skaft, i
Bagvingerne omtrent halvanden Gang saa kort. Ben gul-
lige med sorte Torne.

Vf. 17—22 mm. Juni— August.

Vand.

Ret hyppig ved stillestaaende, navnlig stærkt tilgroet

løvrigt udbredt over næsten hele Europa.

15. L. vittåtus Fabr. (Fig. 145 d, e,/; 146). Hoved
og Thorax rødlige med guldgul Behaaring; om hver af de
to bageste Biøjne en mørk Plet. Mesothorax med mer
eller mindre mørk Læng-
destribe ad Midten; Me-
tathorax graalig. Hos
mørkfarvede Eksempla-
rer bliver hele Issen og
næsten hele Mesothorax
graasorte. Antenner rød-
gule og sommetider med
utydelige, brunlige Ringe.
Bagkroppens Overside
brun. Undersiden lysere.
Forvinger lange og smal-
le, glinsende, gule eller
gulbrune, og oftest med to mørkebrune Længdebaand.
Det bageste gaar langs Bagrandens inderste Halvdel (sjæl-
den særlig tydelig); det andet begynder ude i Vingespid-
sen som en lang, tilspidset Kile, hvis Forrand er meget
mørk (Thyridium hyalin), men hvis Bagrand er mere ud-
visket. Spidsen af den kileformede Plet naar næsten til
Roden af Vingen. Undertiden er den mørke Forrand af

Pig. 146. For- og Bagvinge af
L. vittåtus. (Efter Ulmer).

166

Kilen opløst i en Række mørke Pletter. Pterostigma kun
lidt mørkere end Vingehinden. Bagvinger hyaline, irise-
rende og med gullig Spids. Hos ^ ingen mørk Plet paa
første Apicalribbe. Radialsektor forker sig længere ude end
Media. Diskcellen i Forvingerne kortere end dens Skaft,
i Bagvingerne to eller tre Gange kortere. Fork 3 i begge
Vingepar med Skaft. Ben rødgule med sorte Torne.
Vf. 17—24 mm. Juni— Septbr.

Jævnt udbredt over hele Landet.
Udbredt over hele Europa og Lilleasien.

16. L. affinis Curt. (Fig. 147 d, ^,/). Hoved og
Thorax brune til mørkebrune og med gul Behaaring;
undertiden er Issen meget mørk, og Mesothorax har en

mørk Længdestribe langs
Midten. Antenner mørke-
brune og med gule Ringe.
Forvinger meget lange og
smalle, brun- eller graagule,
overstrøede med brune og
hyaline Pletter. Pterostigma-
plet oftest mørkebrun. De
mørke Punkter staar særlig
paa Længderibberne, navn-
lig paa Cubitus, bageste
Analribbe og — sjældnere —
paa Radius. Den rhomboi-
dale Midtplet og Anastomosepletten sommetider antydede.
Bagvinger hyaline, stærkt iriserende og med svagt gul-
brunlig Spids. Hos (^ ingen mørk Plet paa første Apical-
ribbe. Radialsektor forker sig lige over for eller lidt senere
end Media. Diskcellen i Forvingerne 2 å 3 Gange saa
lang som dens Skaft; i Bagvingerne 2 å 3 Gange kortere.
Ben mørkegule til brungule og med sorte Torne.
Vf. 21— 29 mm. Maj— Septbr.

Ret almindelig overalt.

Udbredt over største Delen af Europa.

Pig. 147. Analvedhæng af L.
auricula. a, & (^; c $. L. af-
finis. d, e ^; / $. (Efter Mac
Lachl.).^

167

17. L. auricula Curt. {¥\g. \41 a, b, c). Hoved og
Thorax sortebrune til sorte og med gulbrun Behaaring.
Prothorax og to Længdestriber paa Mesothorax rødlige.
Bagkrop graabrun til sortebrun paa Oversiden, lysere paa
Undersiden. Forvinger smalle, glinsende, graabrune til
mørkebrune. Den rhomboidale, hyaline Midtplet lille, of-
test dannet af to Smaapletter. Anastomosepletten formet
af seks smaa, bueformede Pletter. Ved Thyridium to og
ved Arculus een hyalin Plet. Alle disse Pletter er langt
fra saa tydelige hos (J som hos $. Bagvinger hyaline,
iriserende og med tydelig, brun Spids. Hos (^ ingen mørk
Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig lidt
før Media. Diskcellen i Forvingerne lidt længere end
dens Skaft; i Bagvingerne halv saa lang som Skaftet. Ben
gullige eller gulbrune, Hofter mørkere.

Vf. 15-20 mm. Maj— Septbr.

Meget almindelig.

Udbredt over Nord- og Mellemeuropa og til dels
Østeuropa.

18. L. griseus Lin. (Fig. 148a, &, c). Hele Legemet
sortegraat, sortebrunt eller helt sort. Baghovedets Vorter,
Prothorax og to Længde-
striber paa Mesothorax
rødlige. Hoved og Thorax
med lange, sorte og med
kortere og finere, graa
eller hvide Haar. Bag-
kropssegmenterne med ly-
sere Bagrand. Antenner
mørkebrune og med tyde-
lige, gulbrune eller brune
Ringe. Forvingerglinsende,
graa til graabrune. ^ sva-
gere tegnet end $. Hos <^
er den rhomboidale Plet

skæv, Anastomosepletten temmelig tydelig, men gerne
opløst i flere smaa, det anale og postcostale Areal som

Fig. 148. Analvedhæng af L.

griseus. a, b (^ ; c '^. L. bipunc-

tatus. d, e ^; f ^. (Efter Mac

Lachl.).

168

oftest overstrøede med mørke Pletter. Pterostigma som of-
test kun svagt antydet ved en lysebrun Plet. Hos $ træ-
der de hyaline Pletter tydeligere frem paa Grund af den
meget mere mørkplettede Membran. Pterostigmapletten
meget mørk og tydelig. Radius, Cubitus og bageste Anal-
ribbe ofte med en Række af mørke Punkter. Bagvinger
bleggraa, hyaline, iriserende og med brunlig Spids, c^
uden mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor for-
ket lidt før eller samtidig med Media. Diskcellen i For-
vingerne omtrent halvanden Gang saa lang som dens
Skaft, i Bagvingerne tre Gange saa kort.
Vf. 19—28 mm. Maj— Oktbr.

Meget almindelig overalt.
Udbredt over hele Europa.

19. L. bipunctåtus Curt. (Fig. 148 d, e, /). Hoved
med Undtagelse af de mørke Biøjne, Prothorax og to
Længdestriber paa Mesothorax rødlige; den øvrige Del af
Thorax samt Bagkrop brunsort; Bagkrop med gulbrun eller
rødlig Underside. Behaaring af Hoved og Thorax gullig-
brun. Antenner mørkebrune med gullige Ringe i den basale
Halvdel, lysere i den apicale. Forvinger temmelig brede,
rustbrune eller graa og overstrøede med talrige, lyse og
mørke Pletter. Cubitalfelt og Postcostalfelt med større,
mørke Pletter. Pterostigmaplet oftest stor og mørk. Den
rhomboidale Midtplet, Anastomosepletten, Thyridium og
Arculuspletten oftest mathyaline. Bagvinger hyaline, irise-
rende og med lysebrunlig Spids. Hos c^ ingen mørk Plet
paa første Apicalribbe. Radialsektor forket før Media.
Diskcellen i Forvingerne omtrent halvanden Gang saa
lang som dens Skaft, i Bagvingerne omtrent dobbelt saa
kort. Ben gulligrøde med sorte Torne.

Vf. 26—32 mm. Juni— Septbr.

Arten kan vist findes overalt, men er langtfra saa al-
mindelig som foregaaende.

Udbredt over hele Europa og Lilleasien.

20. L. despéctus Walk. (Fig. 149 a, ft, c). Hoved med
Undtagelse af en stor, mørk Isseplet, Prothorax og en

169

bred Længdestribe paa Mesothorax rødlige; den øvrige Del
af Thorax samt Bagkrop brun til sortebrun. Bagkroppens
Sidelinier lyse, og dens Underside gulbrunlig. Hoved og
Thorax med lange, brune og med korte og fine, hvide
Haar. Antenner lysebrune til brune med lysere Ringe;
Rodleddet ofte mørkere. For-
vinger temmelig smalle med
udvidet Spids, brunliggraa
og overstrøede med talrige,
omtrent hyaline Punkter,
der dog ikke naar ud i Co-
stal- og Subcostalfeltet, som
næsten er helt hyaline. Den
rhomboidale Plet og Ana-
stomosepletten smaa og ikke
meget skarpe. Pterostigma-
pletten mørk. Bagvinger
graahyaline,iriserende, brun-
lige mod Spidsen. Hannen uden mørk Plet paa første
Apicalribbe. Media forker sig lige over for inderste Tre-
diedel af Bagvingernes Diskcelle, der sædvanlig er lige
saa lang som eller lidt længere end dens Skaft; i Forvin-
gerne er den lidt kortere end Skaftet. Ben gullige og med
sorte Torne.

Vf. 19—25 mm.

1 cJ ved en Mose i Store Dyrehave Syd for Hillerød
i Juli (Forf.).

Arten er sjælden og kendes fra Nord-Amerika, Sverige,
Finland, Livland og Østprøjsen.

Pig. 149. Analvedhæng af L.

despectus. a (^; b, c '^. L. ex-

tricatus. d, e (^; / $. (Efter

Mac Lachl.).

21. L. extricåtus Mac Lachl. (Fig. 149 rf, e,/). Ho-
ved og Thorax rødligbrune til mørkebrune med lange, sorte-
brune og korte, graagule Haar. Bagkrop mørkebrun. An-
tenner rødbrune til mørkebrune og med lysere Ringe.
Forvinger temmelig brede, noget udvidede ved Spidsen,
graa eller gulliggraa, mørkt behaarede og overstrøede med
talrige, graabrune Punkter, der dog ofte flyder sammen.

170

saa at Vingerne synes graabrune med talrige, mer eller min-
dre klare Pletter. Ingen rhomboidal Plet og ingen Ana-
stomoseplet. Pterostigma undertiden antydet ved en svag,
rødbrunlig Plet. Ribber brune. Cubitus og bageste Anal-
ribbe mørkhaarede og mørkplettede. Bagvinger hyaline,
iriserende, svagt brunlige i Spidsen. Hos (^ ingen mørk
Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forket lidt før
Media. Diskcellen i Forvingerne saa lang som eller læn-
gere end dens Skaft, i Bagvingerne kortere, indtil halv
saa lang. Ben brunliggule med sorte Torne.
Vf. 20—26 mm. Maj— August.

Er fundet de fleste Steder i Landet,
løvrigt kendt fra England, Skandinavien, Mellemeuropa
og Kaukasus.

22. L. hirsutus Piet. (Pig. 150 dy e,f). Kroppens og
Vingernes Farve som hos L. extricatus. Forvingerne
er lidt smallere, og deres forreste og midterste Parti maa-
ske lidt lysere. I Bagvingerne forker Radialsektor og
Media sig samtidig eller undertiden den første en lille
Smule før den sidstnævnte. I Forvingerne er Diskcellen
2 til 3 Gange saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne 2
til 3 Gange saa kort. Analvedhængene forskellige hos de
to Arter.

Vf. 20—24 mm. Juli.

Synes at være sjælden i Danmark; thi den er kun
kendt i faa Eksemplarer. Tjustrup Sø, Nonmølle (Hald Sø),
Randers og Silkeborg.

Den er ellers kendt fra England, Sverige, Frankrig,
Holland, Tyskland og Schweiz.

23. L. luridus Curt. (Fig. 150a, b, c). Kroppens og
til Dels Vingernes Farve som hos L. extricatus, men de
brune Pletter paa Forvingerne er mindre sammenflydende,
og den lysere Membran træder tydeligere frem. Cubitus
og bageste Analribbe næppe saa mørkt tegnede. Vingerne
har et mere jævnt plettet Udseende. Der kan findes
Eksemplarer, hvor den rhomboidale Plet og Anastomose-

171

Fig. 150. Analvedhæng af L. lu-
ridus. a, & cJ ; c $. L. hirsutus
d, e c^; / 9. (Efter Mac Lachl.).

pletten kommer til Syne.
I Bagvingerne forker Me-
dia sig omtrent lige over for
Midten af Diskcellen, der
er meget længere end hos
de to foregaaende Arter og
saa lang som dens Skaft.
Analvedhængene hos beg-
ge Køn meget lange.

Vf. 23 — 30 mm. Juni,
Juli.

Som det synes en ret
sjælden Art. Randers, Nør-
holm, Haarup (Brædstrup), Funder, Silkeborg.

Den er kendt fra England, Sverige, Belgien, Holland,
Tyskland (Hamborg); alle Steder sjældent forekommende.

24. L. s par SU s Curt. (Fig. 151 c, rf, e). Hele Legemet
mørkebrunt til sortagtigt. Issen, Prothorax og to brede
Længdebaand paa Mesothorax sølvgraa. Behaaring be-
staar af lange, sortebrune og korte, graahvide Haar. Bag-
krop med lysere Underside, gullig Sidelinie og lyse Seg-
mentrande. Antenner mørkebrune til sorte og med smalle,
gulbrune Ringe. Forvinger temmelig brede, udvidede ved
Spidsen, stærkt varierende i Farve. Grundfarven enten
gulligbrun med talrige, sammenflydende, mørkebrune til

sortebrune Pletter, eller sorte-
brun med enkelte, gullige eller
guldgule Punkter. Den rhom-
boidale Plet mangler; Anasto-
mosepletten undertiden antydet
ved et lille, lyst Parti ved Ro-
den af de fire første Apicalcel-
ler. Pterostigma sædvanlig
mørkt; inden for dette (basalt)
en gullig Plet, der ofte som en
skraa, smal Linie fortsætter sig
over Diskcellen til den lange,

Fig. 151. Anaivedhæng af
L. dispar. a, b (^. L. spar-
sus, c, dc^;e$. Efter Mac
Lachl.).

172

gule Arculusplet. Vingens Bagkant ofte mørkere. Bag-
vingerne hyaline, iriserende og med brunlig Spids. Hos
^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor
forket før Media. Diskcellen i Forvingerne omtrent to
Gange saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne noget kor-
tere. Ben gulbrune, de forreste ofte mørkere. Ydersiden
af Mellem- og Bagskinneben brunlig eller brunsort paa
Midten.

Vf. 20—26 mm. Maj—Septbr.

Meget almindelig og meget varierende med Hensyn
til Forvingernes Farve.

Udbredt over hele Europa.

25. L. dispar Mac Lachl. (Fig. 151 a, fo). Hoved og
Thorax sorte og med gulbrun Behaaring; Bagkrop sorte-
brun og med lysere Sidelinie. Antenner længere end For-
vingerne, sortebrune til helt sorte og uden tydelige, lyse
Ringe. Forvinger temmelig korte og brede, Forranden
svagt udbuet, Apicalranden afrundet. Membran glinsende,
røgbrun. Pterostigma mørkebrunt, tydeligt. Den rhomboi-
dale Plet hyalin, bestaaende af to over hinanden liggende,
lange Pletter; Anastomosepletten stor og tydelig, delt i flere
mindre af de mørke Ribber. Ribber mørkebrune. Bagvin-
ger hvidlige, hyaline, matte og med meget lyse Ribber.
Hos ^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsek-
tor forker sig undertiden samtidig med Media, men oftest
meget før. Diskcellen i Forvingerne varierende i Længde,
tydelig kortere end — til omtrent saa lang som — dens
Skaft; i Bagvingerne fra omtrent saa lang som til tyde-
lig kortere end Skaftet. Fjerde Apicalcelle i begge Vinge-
par meget smal ved Roden, ofte helt spids, eller endog i
Bagvingerne med Skaft. Ben gulbrune, Hofter og Laar
mørkebrune.

Vf. 17—21 mm. Maj.

En meget sjælden Art her i Landet. 2 Ekspl. Tebbe-
strup ved Randers (Jensen-Haarup); nogle faa Ekspl. ved
Dannerhøj i Vendsyssel (A. C. Thomsen).

Arten er kendt fra Finland, Nord-Rusland, Litauen og
Tyskland (Schlesien, Posen, Hamborg).

173

26. L. fuscicornis Ramb. (Fig. 152 a, f), c). Hele
Legemet mørkt kastaniebrunt til sort; Baghovedets Vor-
ter, Øjnenes Rande, Metathorax og forreste Bagkropsseg-
menter rødligbrune. Hovedets
og Thorax's Behaaring bestaar
af lange, sorte og af korte, gul-
lighvide Haar. Antenner mørke-
brune med utydelige, lyse Ringe,
eller lysebrune med smalle,
mørke Ringe. Forvinger brede
og med afrundet Apex, ensfar-
vede, mørkt røgbrune, med et Fig. 152. Analvedhæng af
lille, hyalint Punkt ved Arculus L. fuscicornis. a, b (^; c ?.

I, .j. T j TT , j , (Efter Mac Lachl.).

og Thyridium. Inderste Halvdel

af Vingernes Bagrand mørkest. Ribber mørkebrune. Bag-
vinger hyaline, med brunligt Anstrøg, iriserende og med
lysebrun Spids. Hos (^ ingen mørk Plet paa første Api-
calribbe. Media forker sig over for inderste Trediedel af
Diskcellen, der er knap saa lang som dens Skaft; i For-
vingerne er den saa lang som eller lidt længere end Skaf-
tet. Ben gulbrune og med sorte Torne.

Vf. 30—34 mm. Maj^August; hyppigst i Maj.

Denne store og letkendelige Arfkan vist findes overalt.
Vistnok udbredt over hele Europa, hyppigst i Nord-
og Mellemeuropa.

5. Ånaholia Steph.

Første Fodled hos begge Køn længere end
andet. Forvinger ret langstrakte, kun svagt ud-
videde i Spidsen, der er parabolsk. Forranden
udbuet. Diskcellen i Forvingerne længere end
dens Skaft, i Bagvingerne saa lang som Skaftet.
Fjerde Apicalcelle i Bagvingerne ved Grunden saa
bred som anden og begrænset af en skævtstillet

174

Tværribbe. Hannens øvre Analvedhæng meget store
og fremspringende. Sporeantal hos J* og $ 1, 3, 4.

Fig. 153. For- og Bagvinge af Anabolia nervosa.
(Efter Ulmer).

Arterne opholder sig ved stillestaaende eller svagt rin-
dende Vand; ofte optræder de i store Mængder.

Oversigt over Arterne.

Hannens øvre Analvedhæng omtrent saa brede
som lange, set nedenfra konkave 1. nervosa.

Hannens øvre Analvedhæng meget længere end
brede, konkave og dybt indskaarne fra Yder-
siden 2. la^vi s.

1. A. nervosa Leach. (Fig. 153; 154a, fe, c). Hoved
og Thorax mørkebrune til sortebrune; Baghovedets Vor-
ter, Prothorax og to smalle Længdebaand paa Mesothorax
rødlige. Behaaring rødliggul. Bagkrop sortebrun. An-
tenner mørkebrune til sortebrune (mørkest ved Roden)
med utydelige, lysere Ringe. Forvinger ens blegbrune og
med gulbrunt Anstrøg. Ved Thyridium en temmelig stor,
klar Plet og ved Arculus en meget mindre. Ribber
mørkebrune. Bagvinger omtrent hyaline og med brunlig
Spids. Ben gulbrune; Bagfødder ofte mørkere; Tornene
sorte.

Vf. 24—31 mm. Septbr.— Oktbr.

175

Vist almindelig overalt.

Udbredt over Nord-, Mellem- og Vesteuropa.

2. A. laevis Zett. (Fig. 154 d,e). Hoved og Thorax
brune. Baghovedets Vorter, Prothorax og større Dele af
Mesothorax meget lysere. Behaa-
ring gyldengul. Bagkrop graabrun.
Antenner rødligbrune med brun-
gule Ringe. Forvinger lyst gullig-
brune. Ribber blegere og mindre
fremtrædende end hos forrige Art.
Thyridiumpletten mindre. Bag-
vinger hyaline, med gullig Tone,
der er kraftigst mod Spidsen.
Ribber graaliggule. Ben brungule.

Vf.25— 34 mm. August— Oktbr.

Mindst lige saa almindelig og
lige saa udbredt som foregaaende,
fra hvilken den kendes hurtigst
ved den lysere Farve af Kroppen,
de lysere Ribber i Forvingerne og ved de lysere Antenner.

Udbredt, særlig over den østlige Del af Europa.

Fig. 154. Analvedhæng

af A. nervosa. a, & (^ ; c $.

A. laevis. d, e ^. (Efter

Mac Lachl.).

6. Phacopteryx Kol.
Første Fodled hos begge Køn længere end
andet. Forvingerne korte og brede, Forranden

Fig. 155. For- og Bagvinge af Ph. brevipennis. (Efter Ulmer).

176

stærkt udbuet, Costalfeltet temmelig bredt, Apical-
randen tydelig indbugtet ved hver Apicalribbe.
Diskcellen i begge Vingepar længere end dens
Skaft. Membran og Ribber i Forvingen med meget
smaa Korn, der bærer skraatliggende Haar. Spore-
antal hos begge Køn 1, 3, 4.

Kun een Art, der findes ved stillestaaende Vand,
navnlig Skovdamme.

Ph. brevipénnis Curt. (Fig. 155, 156). Hele Lege-
met rødbrunt til kastaniebrunt. Baghovedets Vorter og

Prothorax rødliggule. Behaaring
rødbrun. Antenner rødbrune og
med mørkebrune Ringe i den
basale Del. Forvinger glinsende,
gulbrune til brunlige, Randene

smalt mørkebrune, Postcostal-

Fig. 156. Analvedhæne af ^ i u .. xr j

Ph brevipénnis. a,& c?; c $. rummet ogsaa mørkebrunt. Ved

(Efter Mac Lachl.). Arculus findes et hyalint Punkt,

et lignende, men mindre tyde-
ligt, ved Thyridium og et tredie ved Grunden af 3. Apical-
celle. Spidsen af Apicalribberne lysegule. Ribber brune.
Bagvinger hyaline og med gullig eller gulbrun Spids.
Ribber gulbrune. Radialsektor forket før Media. Ben
gulbrune og med sorte Torne.
Vf. 19-25 mm. Juni-Septbr.

Arten synes ikke at være almindelig udbredt, om den
end er fundet flere Steder paa Øerne. Fra Jylland kendes
kun et Findested, en Mose ved Stilling Sø.

Den kendes fra Nordeuropa, Belgien, Tyskland, Bos-
nien, Ungarn og Sibirien.

7. Stenophylax Kol.
Første Fodled hos begge Køn længere end
andet. Forvingerne stærkt udvidede i Spidsen,

177

som er afrundet eller
parabolsk. Forranden
mer eller mindre af-
rundet. Intet tydeligt
Pterostigma. Bagvin-
ger brede. 4. Apical-
celle ved Grunden saa
bred som eller bre-
dere end anden. Tvær-
ribben skævtstillet.
Sporeantal hos begge Køn 1, 3, 4.

Arterne forekommer kun (S. alpestris?) ved stærkt
rindende Vand med Sand- eller Stengrund.

Fig. 157. For- og Bagvinge af
St. latipennis. (Efter Ulmer).

Oversigt over Arterne.

Forvinger ensfarvede, blegt røgbrune, ikke stri-
bede eller plettede 7. in fumåtus.

Forvinger stribede eller plettede 2.

Forvinger gulbrune, fint matgraa plettede og
uden lyse Striber 6. perm is tus.

Forvinger musegraa eller graabrune og næsten
overalt lysstribede 3.

Forvinger blege, askegraa, med lyse Pletter ved
Thyridium og omkring Anastomosen. Disk-
cellen i Forvingerne smal, to Gange saa lang
som dens Skaft 1. alpestris.

Forvinger musegraa eller sortebrune, med lyse
Længdestriber. Diskcellen højst halvanden
Gang saa lang som dens Skaft 4.

Mesothorax sortebrunt, dets Scutellum gult med
to tydelige, sorte Længdelinier. Forvinger
med meget tydelige, lyse Striber... 5. luctuosus.

Mesothorax's Scutellum ikke anderledes farvet
end det øvrige Segment. Forvinger med min-
dre tydelige, lyse Striber 5.

Hannens øvre og nedre Analvedhæng meget
lange, smalle og opadrettede 2. nigricornis.

Hannens øvre og nedre Analvedhæng kortere,
bredere og mere stumpe 6.

Hannens 8. Tergit paa hver Side med en stor,

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 12

178

rundagtig Plet, forsynet med sorte Børster,
hvorved det mellemliggende Parti bliver gult.

rotundi p én nis.
Hannens 8. Tergit langs hele Bagranden med
smaa Børster eller ogsaa uden saadanne .... 7.
7. Forvingerne mat graabrune eller musegraa. Han-
nens nedre Vedhæng i den øvre Del meget

tynde og ender med en lille, sort Knop

3. stell åtus.
Forvingerne noget lysere. Hannens nedre Ved-
hæng ikke saa spinkle og i Spidsen afrundede
og uden Knop 4. latipénnis.

A<^

1. s. alpéstri s Kol. (Fig. 158 a, fc, c). Hele Legemet
sortebrunt til sort. Baghovedets smaa Vorter og Prothorax
rødlige. Hovedets og Thorax's Behaaring graa. Bagkrop-
pens Sidelinier og Segment-
rande ofte gule. Antenner
sorte og med brungule Ringe.
Forvinger stærkt udvidede
mod Spidsen, med parabolsk
Spids, bleggraa med talrige,
ofte utydelige, hyaline Punk-
ter og større Pletter. Ved
Thyridium en større, hyalin
Plet, omkring Anastomosen
en lignende, der af Længde-
ribberne er delt i flere min-
dre. Pterostigma sjælden
mørkere end den øvrige Membran. Ribberne fine, næppe
mørkere end den øvrige Membran. Anastomosen brun.
Inderste Bagrand af Forvingerne ofte mørkere end den
øvrige Del. Bagvinger hyaline, hvidlige, lidt mørkere mod
Spidsen. Ribberne meget lyse. Media forker sig omtrent
over for Midten af Diskcellen, der er smal og omtrent
dobbelt saa lang som dens Skaft; i Forvingerne er den
mere end dobbelt saa lang. Ben mørkegule, Hofterne og
som oftest ogsaa Laarene mørkere.
Vf. 23—30 mm. Maj— Juni.

Analvedhæng af S.
a, & (^; c $. S. ro-
tundipennis. d, <? c^ ; / ?. (Efter
Mac Lachl.).

Pig. 158.
alpestris

179

Sjælden. Bøllemose, Lindenborgaa, Ry, Silkeborg.
Det synes, som om Arten ogsaa kan findes i stillestaaende
Vand f. Eks. Moser.

løvrigt er den funden i England, Skandinavien, Mel-
lem- og Østeuropa.

S. rotundipénnis Br. (Pig. 158 d, ^,/). Hele Lege-
met rødligt til kastaniebrunt. Mesothorax og ofte Meta-
thorax med mørke Sidestriber. Bagkroppens Overside
graabrun. Baghovedets store Vorter og Prothorax lyserød-
ligt behaarede. Antenner mørkebrune til sortagtige; Rod-
leddet rødligt. Forvinger brede, med bredt afrundet Spids,
bleggraa, med utydelige, lyse Partier, nemlig en hyalin
Plet ved Thyridium og Længdestriber i omtrent alle Cel-
ler. Ribberne lysere end Membranen, der er fint granu-
leret og med temmelig tæt, sort Behaaring, som dog er
hvid paa de lyse Partier. Bagvinger hyaline, hvidlige,
ikke mørkere mod Spidsen. Ribberne meget lyse. I For-
vingerne er Diskcellen bred og saa lang som dens Skaft;
i Bagvingerne ligeledes saa lang som Skaftet. Radialsek-
tor og Media forker sig samtidig. Ben mørkegule.

Vf. 27—39 mm. August— Septbr.

Denne Art, der er funden i England og i hele Mellem-
europa saa langt mod Nord som til Hamborg, vil sikkert
kunne findes hos os.

2. S. nigricornis Piet. (Fig. 159 a, &). Hele Krop-
pen rødlig til omtrent sort; i første Tilfælde er Issen og
Metathorax's Skuldre brunsorte. Bagkroppens Segment-
rande lysere. Behaaring gyldenbrun. Antenner sorte-
brune, men lysere mod Spidsen; Rodleddet rødligbrunt.
Forvinger brede. Apex spidst afrundet, deres Farve som
hos S. rotundipénnis. Bagvinger ligeledes, men lidt
mørkere mod Spidsen. Begge Vingepars Diskcelle læn-
gere end Skaftet. Ben gulbrune.

Vf. 30—40 mm. Maj -Septbr.

Ikke almindelig. Løjenkær, Aakær, Jexen Bæk, Moes-
gaard, Assedrup Bæk, Horsens, Silkeborg, Tvilum, Mausing.
Udbredt over Nord- og Mellemeuropa.

12*

180

3. S. stellåtus Curt. (Fig. 159 c, d). Ligner i Farve
nigricornis. Den lyse Plet ved Thyridium tydelig
og stærkt indsnævret paa Midten.
De lyse Længdepletter i Cellerne
oftest tydeligere hos denne Art, og
ligeledes findes som oftest en
tydelig, hyalin Plet ved Grunden
af tredie og fjerde Apicalcelle.
Forvingernes Apex lidt mere til-
spidset.

Vf. 28-40 mm. Juni— August.

Ikke almindelig; men der ken-
des dog et stort Antal Findesteder
fra Jylland.

Udbredt over omtrent hele
Europa til ind i Asien.

Fig. 159. Analvedhæng af

S. nigricornis. ac^; b $.

S. stellatus. c cJ; d $.

(Efter Mac Lachl.).

4. S. latipénnis Curt. (Fig. 157; 160 a). Ligner de
foregaaende Arter; men Følehorn og Vinger er lidt lysere.
De eneste absolut sikre Kendemærker ligger i Analved-
hængene.

Vf. 28—40 mm. Juli— Septbr.

Synes at være sjældnere her i Landet end foregaa-
ende. Sønderby paa Fyen, Borum, Pedholt, Flaunskjold,
Aastedbro, Silkeborgegnen,
Blykobbeaa.

Udbredelse uden for
Danmark som den fore-
gaaende Art.

5. S. luctuosus Pill.
(Fig. 160 b, c). Hele Lege-
met sortebrunt til sort.
Mesothorax's Scutellum
gult med to sorte Længde-
baand. Bagkroppens Seg-
mentrande ofte lysere.
Hovedets og Thorax's Be-
haaring guldgul eller rød-

, Analvedhæng af S. lati-
pénnis. a (^. S. luctuosus. b (^;
c $. S. permistus. d ^; e, f ^.
(Efter Mac Lachl.).

181

liggul. Antenner sorte, Rodleddet ofte gulbrunt. Forvin-
ger i Form og Farve som de foregaaende Arters, men
meget skarpere tegnet. Grundfarven sortegraa eller brun-
liggraa, med lyse, gulsømmede Ribber og talrige lysegule
til næsten hyaline Striber i alle Celler. Striberne i Api-
calcellerne danner en buet Række. Thyridiumpletten
meget tydelig. Den forreste Del af Anastomosen omgivet
af en stor, hyalin Plet. Bagvinger hyaline, med graa eller
brunlig Tone og med mørkere Spids. Ribber brune.
Diskcellen i begge Vingepar længere end dens Skaft.
Ben gulbrune.

Vf. 38—49 mm. Maj— Juni.

Meget sjælden. Grejsdal, Højen Bæk ved Vejle,
Assedrup og Bilsbæk ved Odder.

løvrigt kendt fra Belgien, Tyskland og Østrig-Ungarn.

6. S. permistus Mac Lachl. (Fig. 160 rf, ^,/). Hele
Legemet tillige med Antenner og Ben gulrødlige eller gul-
brunlige. Mesothorax med brunt Sidebaand. Behaaring
gyldengul. Forvinger lange, glinsende, graagule eller gule,
overstrøede med talrige lyse Punkter, udvidede mod Spid-
sen, der er langagtig parabolsk. Costal-, Subcostal- og
Postcostalcellerne altid uplettede. Ved Thyridium en
utydelig, hyalin Plet. Ribber brune. Roden af 6. Apical-
ribbe mørkebrun. Bagvinger hyaline og med gullig Apex.
Ribber brunliggule. Diskcellen i begge Vingepar lidt læn-
gere end dens Skaft. Ben gulrødlige eller gulbrunlige.

Vf. 42—50 mm. Maj— Juni.

Ret sjælden og synes at forekomme i faa Eksempla-
rer paa Findestederne. Frederiksdal, Ulriksdal, Bornholm,
Næstved, Randers, Aarhus, Pedholt, Horsens. De forelig-
gende Fund har stedse været fra Maj og Juni; men fra
Tyskland opgives den at være fremme til Septbr.

Den er iøvrigt kendt fra hele Europa.

7. S. in fu må tus Mac Lachl. (Fig. 161 a^ b, c). Hele
Legemet brunsort til sort. Baghovedets Vorter, Prothorax
og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige med rødgul

182

Fig. 161. St. infumatus.
ayh ^\ c $. All. dubius.
rf, e ^. (Efter Mac Lachl.).

Behaaring. Antenner sorte, Rodleddet brunligt. Bagkrop-
pens Underside lysere. Forvinger brede, noget udvidede

ved Spidsen, der er bredt para-
bolsk. Membranen ensfarvet,
mørk eller lys røgbrun, lidt glin-
sende, med et lille, hyalint Punkt
ved Thyridium og ved Arculus.
Ribber mørkebrune, tydelige.
Bagvinger hyalinemed svag brun-
lig Tone, mørkere Apex og graa-
brune Ribber. I Forvingerne er
Diskcellen bred og dobbelt saa
lang som dens Skaft, i Bagvin-
gerne halvanden Gang saa lang.
I Bagvingerne forker Media sig overfor inderste Trediedel
af Diskcellen. Ben lysebrune og med mørkebrune Hofter.
Vf. 28—39 mm. Juni.
(^ og $ ved Lemming Bæk (Silkeborg).
Arten er kendt fra England, Skandinavien, Belgien
og Tyskland.

AUophylax Banks.

Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn-
gere end andet. Bagbenenes sidste Fodled uden
sorte Torne. Forvingerne med bredt afrundet
Apex, med meget lang og smal Diskcelle og med
meget lang og indadtil tilspidset første Apicalcelle.
Bagvinger kun lidt bredere end Forvingerne. Spore-
antal hos begge Køn 1, 3, 4.

Kun een Art, der opholder sig ved langsomt flydende
Vand.

All. dubius Steph. (Fig. 161 d, e\ 162). Hele Lege-
met rødliggult, Bagkrop endnu lysere. Baghovedets Vor-
ter og Prothorax med gyldne og brune Haar. Antenner
brunlige med lysere Ringe. Forvinger korte og meget

183

brede, stærkt [udvidede i Spidsen, brunliggule og over-
strøede med talrige, lyse Pletter, navnlig i Apicalcellerne.
Ved Thyridium og Arculus en stor, hyalin Plet. Ribber
mørkebrune, med temmelig lange, opretstaaende mørke
Haar. Membranen kornet og med mørke Haar. Bagvin-
ger hyaline og med brunlig Tone. Forvingernes Diskcelle
omtrent tre Gange saa lang som Skaftet. Første Apical-

Fig. 162. For- og Bagvinge af Allophylax dubius.
(Efter Ulmer).

celle meget lang. Ben gullige og med en mørk Plet paa

Laarringen.

Vf. 25 mm. Septbr.— Oktbr.

Arten, der kendes fra England, Skaane, Finland, Rus-
land og fra Tyskland saa langt mod Nord som Hamborg,
vil antagelig kunne findes hos os.

8. Microptérna Stein.

Første Fodled af Hannens Forben meget kor-
tere end hos Hunnen. Sidste Fodled paa Bag-
benene med sorte Torne paa Undersiden. Sporeantal
hos c? O, 3, 4; hos $ 1, 3, 4.

Vingeform som hos Stenophylax, og i Ud-
seende og Farve ligner de meget St. permistus.

184

Arterne opholder sig oftest ved rindende Vand, men
kan ogsaa findes ved Damme og i Moser.

Oversigt over Arterne.

Forvinger brunliggule med graaligbrune, fine Plet-
ter og med forlænget parabolsk Spids . 1. séquax.

Forvinger kortere, brunliggule med som oftest
sammenflydende, graaagtige og mørkebrune
Pletter og 'med afkortet parabolsk Spids. 2. 1 a t e r å 1 i s,

1. M. séquax Mac Lachl. (Fig. 163; 164a, fc, c, d).
Hele Legemet tillige med Antenner og Ben rødliggule eller
gule. Behaaring af Hoved og Thorax rent guldgul. Siderne

af Meso- og Metathorax
mørkebrune. Forvinger-
ne svagt brunliggule
med graaligbrune Plet-
ter, der delvis flyder
sammen. Ved Thyri-
dium en større Plet,
Fra Anastomosen og
ind mod Vingebasis
strækker sig en mørkere
Stribe langs Bagranden.
Costalcellen og Post-
costalcellen uden Plet-
ter. Ribber gulbrune. Diskcellen lidt længere end dens
Skaft. Apex med forlænget parabolsk Spids. Bagvinger
hyaline, iriserende og med gullig Spids. Ribber gullige.
Diskcellen saa lang som eller lidt længere end dens Skaft.
Radialsektor forket lidt før eller omtrent samtidig med
Media. Ben med sorte Torne.
Vf. 30—38 mm. Juni— Septbr.

Sjælden. Tjustrup, Ordrup, Sønderby (Fyen), Allerup
Bakker, Aarhus, Haarup ved Brædstrup, Læborg.
Udbredt over Størstedelen af Europa.

2. M. laterålis Steph. {¥ig. \64 e,f, g, h). Hele Le-
gemet tillige med Antenner og Ben rødliggule eller gule.

Fig. 163. For- og Bagvinge af M.
sequax. (Efter Ulmer).

185

Behaaring af Hoved og Thorax rent guldgul. Siderne af
Meso- og Metathorax mørkebrune og med mørkebrun
Behaaring. Forvinger-
nes Pletter mørkere end
hos foregaaende Art og
som oftest helt sammen-
flydende, saa Vingerne
bliver ret mørkebrune
med en Mængde smaa,
gule Pletter. Ved Thyri-
dium et lille, hyalint
Punkt. Ribber brune.
Diskcellen lidt længere Fig. 164. Analvedhæng af M. sequax.

end dens Skaft. Spidsen «' ^ c^ 5 ^' ^ ?• ,^- If erajis. e f c^,;

,,,... g, h Q. Efter Mac Lachl. .

kort, parabolsk. Bagvm-

ger som hos foregaaende Art. Ben med sorte Torne.

Vf. 32—41 mm. Juni.

Meget sjælden. Horsens, Hansted Aa, Mausing Skov.
Kendt fra England, Skandinavien, Tyskland og Schweiz.

9. Halésus Steph.
Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn-
gere end andet. Sidste Fodled paa Bagbenene med

Pig. 165. For- og Bagvinge af Halesus Interpunctatus.
(Efter Ulmer)

186

sorte Torne paa Undersiden. Forvingerne brede
og med parabolsk Apex. Ingen tydelig Pterostigma-
plet. En stor, hyalin Plet ved Thyridium. Bag-
vingerne bredere end Forvingerne. Anden Apical-
celle lige afskaaren ved Grunden; fjerde skæv og
bredere end anden. Sporeantal J^ ?, 1, 3, 3.

Arterne opholder sig ved rindende Vand eller ved
Søer, hvor der er Brænding.

Oversigt over Arterne.

1. Antenner rødgule i hele deres Længde. Bag-

krop brunliggul 3. digitåtus.

Antenner mørkebrune og med lysere Spids.
Bagkrop graasort 2.

2. Hannens nedre Analvedhæng lancetformede og

med skarp Spids 2. tesselåtus.

Hannens nedre Analvedhæng brede i Spidsen,
der er forsynet med stærkere eller svagere
Indsnit 3.

3. Titillatorer brede; nedre Analvedhæng i Spidsen

med svage Indskæringer (Fig. 166 a, b, c) ....

1. radiåtus.
Titillatorer smalle; nedre Analvedhæng i Spid-
sen med flere og kraftigere Indskæringer
(Fig. 1 66 d, 6, /) i n t e r p u n c t å t u s.

1. H. radiåtus Curt. (Fig. 166 a, &, c; \G1 a, b). Ho-
ved og Thorax brune til gulbrune og med gylden og brun
Behaaring. Siderne af Hoved og Mesothorax kastaniebrune.
Bagkrop graasort. Antenner mørkebrune med lysere
Ringe; deres Underside og Spids lysere. Forvinger
brede og med bredt parabolsk Spids. Membran hyalin,
sjældnere lysegraa, med hyaline Ribber, som paa begge
Sider er indfattede af mørkegraat. I alle Celler med Und-
tagelse af Costal- og Subcostalcellen findes en mørkere,
uregelmæssigt takket Længdestribe, som dog ofte er opløst
i Punktrækker. Diskcellen meget længere end dens Skaft.
Bagvinger hyaline, undertiden med en svag graalig Tone,
lidt mørkere mod Spidsen. Diskcellen længere end dens

187

Skaft. Radialsektor forket før Media.
Ben rødliggule med sorte Torne.
Vf. 32—45 mm. August— Oktbr.

Sjælden. AUerup Bakker, Lemvig,
Stilling Sø, Skanderborg Sø, Brassø
(Silkeborg), Sminge.

Hvor denne Art findes ved Søer,
synes den at forekomme i stort Antal.

Uden for Danmark er den kendt
fra England, Frankrig og Norge.

H. interpunctåtus Zett. (Fig. pig. 166. H. radiatus.

165; 166 rf, ^, /). Ligner foregaaende a Titillator; b nedre

Art, men er lidt mørkere og lidt større. Vedhæng; c Penis.

n. * 1- IT I 1 c j 1 . H. interpunctåtus.

Den artshge Forskel findes alene i ^ Titillator; ^ nedre

Formen af Hannens Analvedhæng. Vedhæng; / Penis.

Den er funden i hele Europa, og (Efter Mac Lachi.).
nærmest Danmark kendes den fra Sve-
rige og Holsten. Den kan utvivlsomt findes hos os. Dens
Vingefang opgives til 36—50 mm, og den skal være fremme
i Septbr. — Oktbr.

2. H. tesselåtus Ramb. (Fig. 167 c, d). Ogsaa denne
Art ligner H. radiatus i det ydre og kan kun kendes fra
nævnte Art ved Hjælp af Kønnenes Analvedhæng. For-
vingernes Apex næppe saa
but afrundet.

Vf. 36—50 mm. Septbr.
—Oktbr.

Sjælden. Pinds Mølle,
Borum, Aarslev, Funder,
Horsens, Vejle.

Skandinavien og Mel-
lemeuropa.

3. H. digitåtus

Schrank. (Fig. 167 e, /).

Ligner H. radiatus i det

ydre; men den er lysere

af Farve, idet Hoved og

Thorax er brunliggule med gylden Behaaring. Siderne af

Mesothorax mørkebrune. Antenner rødgule. Forvingerne

med mere tilspidset Apex og med en stærkere, gullig Tone.

Fig. 167. Analvedhæng af H. ra-
diatus. a c^, fc $; H. tesselåtus.
c c^, d ?; H. digitåtus. ^ c^, / $.
(Efter Mac Lachl.).

188

Vf. 36—50 mm. Septbr.— Oktbr.

Sjælden. Løjenkær, Tarskov Mølle, Borum, Funder.
Udbredt over hele Europa.

10. Chaetopteryx Steph.
Forbenenes første Fodled hos (^ lidt længere
end andet, hos ^ omtrent dobbelt saa langt. Vin-
ger korte og brede. Forvinger med omtrent halv-
cirkelformet Apex. Costa stærkt udadbuet. Costal-

Fig. 168. For- og Bagvinge af Ch. villosa. (Efter Ulmer).

cellen meget bred. Ribberne ret stærkt fremtræ-
dende og med talrige, fine Vorter, der bærer halvt
opretstaaende Børster. Membranen med lignende,
børstebærende Vorter. Diskcellen meget lang.
Sporeantal hos c^ O, 3, 3; hos $ 1, 3, 3.

Arterne opholder sig ved rindende Vand, og hvor de
forekommer, optræder de gerne i stort Individantal.

Oversigt over Arterne.

Hele Kroppen sort 2. obscuråta.

Kroppen rødliggul 1. villosa.

189

-CL -i -C

Fig. 169. Ch. villosa. a S,

b $; Ch. obscurata. c (^.

(Efter Mac Lachl.).

1. Ch. villosa Fabr. (Fig. 168; 169 a, fe) Hoved og
Thorax rødliggule og med sortebrun Behaaring; Issen og
Mesothorax's Sider ofte mørkere. Bagkrop ligeledes mør-
kere. Antenner rødlige. For-
vinger gulligbrune, med mør-
kere Ribber og med sorte Haar.
Ved Thyridium en lille, hyalin
Plet. Bagvinger hvidlige, næ-
sten hyaline, lidt mørkere
mod Spidsen. Ribber lysegule.
Ben gule og med sorte Torne.

Vf. 13-26 mm. Septbr.—
Novbr.

Sjælden. Frederiksgave (Fyen), Allerup Bakker, Lem-
vig, Randers, Løjenkær, Aarslev, Stilling, Mølbæk (Salten
Langsø).

Udbredt over omtrent hele Europa.

2. Ch. obscurata Mac Lachl. (Fig. 169 c). Hele
Legemet sort; Baghovedets Vorter, Prothorax og et Midt-
baand paa Mesothorax rødlige. Antenner rødligbrune.
Forvinger graabrune til mørkebrune. Bagvinger som hos
foregaaende Art. Ben brungule; Laar og Hofter ofte
mørkere.

Vf. 22—27 mm. Oktbr.-Novbr.

Sjælden. Laurbjerg, Tarskov Mølle, Aarslev.
Kendes fra Tyskland, Schweiz og Croatien.

11. Ecclisopteryx Kol.

Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn-
gere end andet. Forvinger udvidede mod Spidsen,
der er parabolsk afrundet. Radius yderste Parti
bugtet. Bagvinger bredere end Forvinger. Hos J*
findes en med lange Haar beklædt Fold i den
postanale Del. Sporeantal hos begge Køn 1, 2, 3.

Kun een Art, der ellers forekommer ved Bjergbække.

190

E. guttulåta Piet. (Fig. 170; 171 a, fc, c). Legemet
lysebrunt til begbrunt. Baghovedets Vorter, Prothorax og
Mesothorax's midterste Parti rødlige. Behaaring gylden-

Fig. 170. For- og Bagvinge af Eccl. guttulåta (^.
(Efter Ulmer).

brun eller sort. Antenner gulbrune til mørkebrune. For-
vinger mørkebrune, glinsende, med en hyalin Plet ved
Thyridium og Arculus og med flere eller færre omstrøede,

hvidlige Punkter (særlig i det
postcostale og apicale Parti), der
ofte delvis flyder sammen, men
som ogsaa kan mangle. Ptero-
stigma ikke altid særlig frem-
trædende. Ribber mørkebrune.
Diskcellen omtrent saa lang
som dens Skaft. Bagvinger
graalighvide til lysebrunlige, iri-
serende, næsten hyaline, lidt
mørkere mod Spidsen. Ribber
mørkebrune. Ben gulbrune og
med mørkere Hofter og Laar.
-August.

Fig. 171. Analvedhæng af

Eccl. guttulåta. a,b(^,c $.

(Efter Mac Lachl.).

Vf. 17-30 mm. Maj

Arten er funden ikke saa faa Steder i Jylland.

191

Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa samt
Italien.

Fig. 172. For- og Bagvinge af
P. picicornis. (Efter Ulmer).

12. Parachiona Thoms.

Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn-
gere end andet. Bagbenenes sidste Fodled uden
Torne. Forvinger korte
og temmelig brede, stærkt
udvidede mod Spidsen,
dererparabolsk. Radius's
yderste Parti bugtet.
Diskcellen i begge Vinge-
par længere end dens
Skaft. I Forvingerne er
Fork 3, i Bagvingerne
Fork 1 og 3 skaftede.
Sporeantal hos begge Køn 1, 3, 4.

Kun een Art, der opholder sig ved Bække navnlig i
Bjergegne.

P. picicornis Piet. (Stenophylax
picicornis). {Fig. 172; 173 a, b). Lege-
met sort, glinsende. Bagkroppens Side-
linie gul. Behaaring lysegylden. An-
tenner sorte. Forvinger temmelig
korte og brede. Membran glinsende,
graagullig, næsten gennemsigtig, med
tynd, graasort Behaaring og fine, gul-
lige Ribber. Diskcellen længere end
dens Skaft. Ben gule, Laar og Hofter
mørkebrune.

Vf. 14-20 mm. Maj— Juli.

Fig. 173. Analved-
hæng af P. picicornis.
a (5^, & $; En. pusilla.
c J. (Efter Mac
Lachl.).

Sjælden. Allerup Bakker, Ran-
ders, Tarskov Mølle, Jexen Bæk, Silke-
borg, Funder, Mausing Skov.

192

13. Enoicyla Ramb.

Forbenenes første Fodled noget længere end
andet. Hannens Maxillarpalper med meget kort
Rodled og med meget lange og tynde Apicalled.
Hannens Forvinger ret lange, med parabolsk Apex
og stærk fremtrædende Ribber. Radius's yderste
Parti bugtet. Diskcellen kort og bred. Fork 3

Fig. 174. For- og Bagvinge af Enoicyla pusilla c^. (Efter Ulmer).

næsten altid med Skaft. Bagvinger kun lidt bre-
dere end Forvinger. Fork 3 og ofte ogsaa 1 med
Skaft. Hunnen mangler Flyveevnen, dens Vinger
yderst smaa, næsten skælformede. Sporeantal hos
begge Køn O, 2, 2.

E. pusilla Burm. (Fig. 173c; 174). Hannens Krop og
Følehorn mørkebrune til sorte. Bagkroppen med gulbrun
Sidelinie og Segmentrande. Forvinger lyst røgbrune, med
mørke, fremtrædende Ribber og med tæt, brunliggul Be-
haaring. Et lille, hyalint Punkt ved Arculus og Thyridium.
Bagvinger hvidlige, gennemskinnelige. Ribber svagt brun-
lige. Ben mørkebrune til helt sortebrune; Knæ og delvis
Skinneben og Fodled gulbrune. Hunnen lysere end Han-
nen, brunligt skinnende. Baghovedets smaa Vorter gullige.

Vf. ^ 11 — 14 mm. Septbr.— Oktbr.

193

Fuldtudviklede Insekter af Arten er endnu ikke fundne
i det frie i Danmark. 3 (^(^ og 1 $, der staar i Forfatte-
rens Samling, er klækkede af Larver fundne ved Maribo
og Guldborg (Sønderup leg.).

12. Sericostomatidae Mac Lachl.

Antenner saa lange som eller noget længere
end Forvingerne, oftest tykke, stærkt behaarede;
Rodleddet meget stort og hyppigst
længere end Hovedet. Biøjne mang-
ler. Hovedet lille, oftest stærkt
behaaret, sommetider med skæl-
formede Haar. Maxillarpalperne
forskelligt formede inden for Køn-
nene. Hos (^ er de aldrig mere
end treleddede, men stedse lang-
og tætbehaarede, lange og slanke
eller kølleformede eller brede og
flade eller maskeformede (Fig. 175
b, c) og som oftest dækkende An-
sigtet. Hos ? er de femleddede,
lange og slanke, stærkt behaarede, Fig. 175. Hoved

t . • 1 T j -11 1 jj 1* nied Maxillarpal-

Og det sidste Led er ikke leddelt, p^^ ^^ Labiaipai-
Vingerne er tæt behaarede, saa at per af Sericostoma

. pedemontanum. a

Ribberne som oftest er vanskelige ^^ ^ ^ § perso-

at se. Hos S" findes ofte en haar- natum. c ^. (Efter

Mac Lachl.).

eller skælbeklædt Fold. Diskcellen

i Forvingerne er altid lukket, i Bagvingerne ofte

aaben. Ben korte, og Sporerne hyppigst smaa.

Arterne lever udelukkende ved rindende Vand paa
nær nogle enkelte, der opholder sig ved større Søer med
stærk Brænding.

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 13

194

Oversigt over Underfamilier.

Mellemskinneben med 4 Sporer. Sporeantal 2, 4,4. 2.

Mellemskinneben med 2 eller 3 Sporer 3.

Bagvinger med Fork 3 1. Goérinae.

Bagvinger uden Fork 3.... 2. Lepidostomatinae.

Sporeantal 2, 2, 4 4. Sericostomatinae.

Sporeantal 2, 2, 2 eller 2, 3, 3. 3. Brachy centrinae.

1. Goérinae Ulm.

Antenner saa lange som Forvingerne; Rodled-
det næsten dobbelt saa langt som Hovedet, for-
tykket og behaaret; de øvrige Led meget korte.
Hannens Maxillarpalper treleddede, de to første
Led meget korte, det tredie langt, opadbøjet, trykket
op mod Ansigtet og haaret. Hunnens Maxillarpalper
slanke, de to første Led korte. Vinger korte og
brede, uden skælformede Haar. Hannen ofte med
lang, tæt haarklædt Fold. Fork 1, 2, 3, 5 til
Stede i begge Vingepar. Sporeantal 2, 4, 4.

Oversigt over Slægterne.

1. I Forvingerne er Cubitalcellen rundagtig udvidet

ved sin yderste Ende samt uden Haar.. 1. Goéra.
I Forvingerne er Cubitalcellen ikke udvidet eller
nøgen 2.

2. Hannens Bagvinge uden haarklædt Fold . . . Lithax.
Hannens Bagvinge med Fold, beklædt med for-
tykkede Haar 2. Silo.

1. Goéra Leach.

Hannens Vinger uden haarklædt Fold. I For-
vingerne er Cubitalcellen pludselig udvidet ved
den apicale Ende og danner en nøgen, uregelmæs-
sig, rundagtig Plet. Diskcellen meget lang og smal,
længere end dens Skaft; i Bagvingerne er den aaben.

195

Kun een Art, der ogsaa kan forekomme ved Søer og
store^Damme med Brænding.

Fig. 176. For- og Bagvinge af G. pilosa. (Efter Ulmer).

1. G. pilosa Fabr. (Fig. 176; 177 a, ft). Hele Lege-
met gulbrunt ($) eller mørkebrunt {(^) med guldgul Be-
haaring. Baghovedets Vorter lyse.
Antenner brune med guldgult Rod-
led ((^) eller okkergule ($). Forvin-
ger silkeagtigt glinsende med gullig
Behaaring; hoS(^ gerne mørkere. Bag-
vinger mørkegraa. Ben gule ($) eller
gulligbrune med mørkebrune Laar og
mørkegule Bagskinneben og Fødder.

Vf. 20—24 mm. Juni— August.

Arten synes ikke at være sjæl-
den. Hunnen er større end Hannen.

Udbredt over hele Nord- og Mel-
lemeuropa.

Fig. 177. Analved-
hæng af Goera pilosa.
a (^, fc $. Lithax ob-
scurus. c cJ, d $. (Efter
Mac Lachl.).

2. Silo Curt.

Cubitalcellen i Forvingen uden apical, nøgen
Udvidelse. Hannen med lang, haarklædt Fold i

13*

196

Bagvingerne. Diskcellen i Forvingerne lang og
temmelig smal.

Smaa Arter, der lever ved rindende Vand, helst Smaa-
bække med sandet og stenet Bund.

Oversigt over Arterne.

I Bagvingerne er Fork 1 meget længere end

Fork 2 2. nigricornis.

I Bagvingerne er Fork 1 meget kortere end

Fork 2 1. pållipes.

1. S. pållipes Fabr. (Fig. 178 B; 179 a, ^). Hele Le-
gemet sortebrunt til sort, hos $ ofte noget lysere. Hove-

Pig. 178. For- og Bagvinge af A Lithax obscurus;
B Silo pållipes ^. (Efter Ulmer).

dets og Thorax's Behaaring gylden eller gyldenbrun (?),
sortebrun eller sort (c^). Antenner sortebrune ;"Rodleddet
lysere, hos $ gyldenbrunt behaaret. Forvinger hos ^

197

mørkebrune til sorte og med mørkebrun Behaaring, hos $
lysebrune og med Gyldenglans over Behaaringen. Bag-
vinger hos (^ brunligsorte, svagt purpuririserende, med
sorte Ribber og med talrige fortykkede Haar langs Folden;
hos $ er de lysere og uden Fold. Ben enten helt mørke-
gule til gulbrune, eller ogsaa er
Laarene og Hofterne mørkere.

Vf. 14 — 18 mm. Juni— August.

Den er kendt fra Blykobbeaa
paa Bornholm, fra Fønstrup og Lel-
linge paa Sjælland samt fra ikke
saa faa Lokaliteter i Jylland.

løvrigt er Arten udbredt over
hele Europa.

2. S. nigricornis Piet. (Fig.
179 c, d). Krop og Vingefarve om-
trent som hos foregaaende; Han- Fig- 179. Analvedhæng
^.j ,.j^ , af Silo pallipes. acT, &Q.

nen sommetider lidt mørkere, og g nigHcornis. c Id ?.

Hunnens Forvinger gyldengule. An- (Efter Mac Lachl.).
tenner sortebrune til sorte; Rod-
leddet lysere, hos $ med guldgylden Behaaring.
Vf. 15—22 mm. Juni — August.

Arten er kendt fra Frederiksgave Skov paa Fyen og
fra en Del Lokaliteter i Jylland.

Den er kendt fra omtrent hele Europa.

Lithax Mac Lachl.

I Vingeform ligner denne Slægt Silo med
Undtagelse af, at Hannen mangler Folden i Bag-
vingerne. Forvingernes Cubitalcelle ikke udvidet i
sin ydre Ende.

Smaa, mørke Arter, der lever paa lignende Lokaliteter
som Silo-Arterne.

L. obscurus Hag. (Fig. 177c, d; 178.4). Legemet
sort. Behaaring hos (^ gyldengraa, hos ? sortagtig. An-
tenner mørkebrune til sorte. Forvinger sortagtige med

198

tæt, matbrun Behaaring, som hos $ er blandet med sorte
Haar. Diskcellen næppe saa lang som dens Skaft. Fork 1
udspringer omtrent fra dennes ydre Ende. Fork 3 med Skaft.
Bagvinger graasorte med brunlig Behaaring. Fork 1 kor-
tere end 2, Fork 3 endnu kortere. Ben mørkebrune, Hof-
ter sortagtige, Skinneben og Fødder med svag, gulbrun Tone.
Vf. 13—15,5 mm. Maj— Juni.

Denne Art, der endnu ikke er fundet i Danmark, men
kendes fra Croatien og fra Tyskland saa langt mod Nord
som Hamborg, vil ventelig kunne findes hos os. Den kan
let forveksles med smaa Eksemplarer af Silo-Arterne.

2. Lepidostomatinae Ulm.

Antenner omtrent saa lange som Forvingerne^
temmelig kraftige. Basalleddet betydelig længere
end Hovedet, tæt besat med lange, udstaaende Haar
og hos c^ ofte med skælformede Haar eller med
Torne. Hovedet tæt behaaret. Vinger brede, ofte
langagtig ægformede, tæt behaarede og med lange
Randhaar. Forvingernes Diskcelle lukket. Spore-
antal 2, 4, 4.

Arterne lever oftest ved rindende Vand.

Oversigt over Slægterne.

1. Bagvingernes Diskcelle aaben 1. CruncHecia,

Bagvingernes Diskcelle lukket 2.

2. Diskcellen i begge Vingepar kort. Hannen uden

Fold i Bagvingerne 3. Lasiocéphala.

Diskcellen i begge Vingepar lang. Hannen med
Fold i Bagvingerne 2. Lepidostoma.

1. Crunoecia Mac Lachl.

Antennernes Rodled hos $ omtrent saa langt
som Mesothorax, hos (^ lidt kortere, simpelt, med

199

lange, tætstaaende Haar. Maxillarpalper hos d^
meget smaa, ovale, med lange Haar og trykkede op
mod Ansigtet. Vinger med simpel Behaaring, uden
Folder og uden Haarbørster. Hos begge Køn er
Forvingernes Diskcelle meget lang; hos $ findes
Forkene 1, 2, 5, hos $ 1, 2, 3, 5. Bagvingernes

Fig. 180. For- og Bagvinge af Crunoecia irrorata,
(Efter Ulmer).

Diskcelle aaben, hos ^ er kun Fork 1 til Stede,
hos $ 1, 2, 5.

Kun een Art, der ofte findes i smaa Bjergbække.

1. C. irrorata Curt. (Fig. 180; 181c). Hele Lege-
met lyse- eller mørkebrunt; Bagkroppen lidt mørkere
mod Spidsen. Behaaring gul eller lysegulbrun. Antenner
brune, med svage og fine, gullige Ringe. Forvinger med

200

gyldenbrun Behaaring blandet med
enkelte sorte Haar. Langs Radius
og Costa (omtrent til Midten) fin-
des hos (^ oprette, sorte Haar,
hos $ meget færre. Bagvinger
graalige, iriserende. Ben gule,
Hofter mørkere.

Vf. 11 — Hmm. Juli-Septbr.

Fig. 181. Lasiocephala ba- Synes at være meget sjælden,

salis. a (^; Lepidostoma Maglevandsfaldet, Silkeborg, Møl-

hirtum. b (^; Crunoecia bæk, Marselisborg, Funder,
irrorata. c cJ; Brachycen- Den er kendt fra England,

trus subnubilis. d, e c?. Sverige, Tyskland, Holland, Bøh-

(Efter Mac Lachl.). men og Schweiz.

2. Lepidostoma Ramb.

Antennernes Rodled er hos J^ kun lidt længere
end Hovedet, men meget tykt og beklædt med
lange, udstaaende Haar, med talrige, lige, fine
Torne (paa Undersiden) og med Skæl (paa Inder-
siden); hos $ er det dobbelt saa langt som Hovedet
og kun beklædt med lange, udstaaende Haar. Han-
nens Maxillarpalper tykke, opadrettede, tæt besatte
med Skæl og fortykkede Haar; det andet Led udhulet
paa Indersiden og er det største; det tredie krum-
met indad. Hannens Vinger bredere end Hun-
nens, med spredte, sorte Skæl, men ellers omtrent
ubehaarede; ved Basis af Costa findes en kort
Haarbørste. Hunnens Vinger stærk haarede, med
lange Haar paa Ribberne, men uden Skæl. Disk-
cellen lukket i begge Vingepar hos begge Køn. I
Forvingen findes Forkene 1, 2 hos cf, 1, 2, 3, 5
hos $; i Bagvingerne 1 hos J*, 1> 2, 5 hos $.

201

Kun een Art, der forekommer ved rindende Vand
eller ved Brændingszonen af større Søer.

L. hirtum Fabr. (Fig. 181 ft; 182). Hele Legemet
mørkebrunt eller kastaniebrunt; Hunnens Bagkrop med
bred, grønlig Sidelinie. Antenner lysegule med tydelige,

Fig. 182. For- og Bagvinge af Lepidostoma hirtum.
(Efter Ulmer).

brune Ringe; Rodleddet brunt (c^) eller gult (?). Behaa-
ring af Hoved, Thorax og Maxillarpalper brun hos c^^,
gullig til gulbrun hos $. Hannens Forvinger graa og tæt
besatte med sorte Skæl; Hunnens lysegraa med gyldengul
Behaaring. Bagvinger graalige (^) eller lysere og irise-
rende ($). Ben gule.

202

Vf. 15—20 mm. Juni— August.

Læsaa paa Bornholm, Furesø, Lellinge Aa, Voer Aa,
Hald Sø, Nørholm, Haarup ved Brædstrup, Gjern Aa.
Arten er udbredt over hele Europa.

3. Lasiocéphala Costa.

Antennernes Rodled hos J* saa langt som Meso-
thorax, tykt, meget tæt behaaret, den øverste

Fig. 183. For- og Bagvinge af Lasiocéphala basalis.
(Efter Ulmer).

Kant uregelmæssig bugtet; hos $ er Leddet endnu
længere og tydeligere. Hannens Maxillarpalper
lange, tynde, cylindriske, opadbøjede, meget tæt
beklædte med lange Haar; første og sidste Led

203

korte, andet meget langt. Hannens Vinger uden
Skæl, ret tæt behaarede, med lange Randhaar.
Forvingernes Costalcelle hos c^ med tæt Haarbør-
ste. Diskcellen i begge Vingepar og hos begge
Køn lukket og kort. I Forvingerne findes Forkene
1, 2 hos (j^; 1, 2, 3, 5 hos $; i Bagvingerne 1 hos
J'; 1, 2, 5 hos ?.

Kun een Art, der lever ved raskflydende Bække med
Stengrund.

L. basålis Kol. (Pig. 181 a, 183). Legemet oventil
mørkebrunt, nedenunder lysere. Antenner lysegule med
brune Ringe; Rodleddet hos ^ mørkebrunt med graagule
og mørke Haar, hos $ gult. Hovedets, Palpernes og
Thorax's Behaaring hos c? brunlig, hos $ gul. Vinger
lysegraa (hos $ farveløse) med lysegul Behaaring (hos $
gyldengul). Forvingens Costalcelle hos ^ med mørke-
brune til sortebrune, fortykkede Haar. Bagvingernes Be-
haaring graagullig. Ben gule hos $, brunlige hos ^.

Vf. 19—21 mm. Juni— Juli.

Allerup Bakker, Lille Aa (Laurbjerg), Tarskov Mølle,
Jexen Bæk, Tange, Funder, Horsens, Grejsdal, Højen Bæk.
Den kendes fra England, Mellemeuropa og Italien.

3. Brachycentrinae Ulm.

Antenner tynde og omtrent saa lange som For-
vingerne; første Led saa langt som eller lidt længere
end Hovedet. Hannens Maxillarpalper tydelig tre-
leddede, cylindriske, behaarede, trykkede op mod
Ansigtet og med kort Rodled. Labialpalper tykke;
Rodleddet kort. Vinger ret brede; Bagvinger meget
kortere, men oftest kun lidt smallere end Forvin-
gerne. Behaaring tæt, ingen Skæl eller Folder.

204

Forvingernes Diskcelle kort og lukket, Bagvinger-
nes aaben.

Arterne lever ved flydende Vand.

Oversigt over Slægterne.

1 . Sporeantal 2, 3, 3 1. Brachycéntrus.

Sporeantal 2, 2, 2 2.

2. Radius stærkt bølgeformet bugtet i sin yderste

Halvdel. Hunnens Bagvinger med Forkene

1, 2, 3, 5 2. Oligopléctrum.

Radius ikke bølgeformet bugtet. Hunnens Bag-
vinger med Fork 1 Micraséma.

1. Brachycéntrus Curt.
Hannens Maxillarpalper korte, cylindriske, meget
stærkt behaarede; andet Led længere end første

Pig. 184. For- og Bagvinge af Brachyc. subnubilis.
(Efter Mac Lachl.).

og tredie. Forvinger temmelig brede, Apicalranden
skævt afskaaren, mere tilspidsede hos $. Behaaring
fin og ikke videre tæt. Ribberne stærkt fremtræ-
dende. Nervaturen forskellig hos ^ og $. Disk-
cellen i Forvingerne lukket og kort, i Bagvingerne
aaben. I Forvingerne findes hos d^ Forkene 1, 2,
3, 5; hos $ 1, 2, 3, 4, 5; i Bagvingerne hos S' 1,
5; hos ? 1, 2, 3, 5. Sporeantal 2, 3, 3.
Kun een Art her i Landet.

205

B. subnubilis Curt. (Fig. 181 d, ^; 184). Hele Lege-
met sort; Hoved og Thorax mørkegraat behaarede. Anten-
ner mørkebrune til sortagtige. Forvinger graa, med stærkt
fremtrædende, mørke Ribber og med talrige, lysegult be-
haarede Længdepletter i Cellerne, navnlig ved Roden og
i Apicalcellernes yderste Ende; hos c? er disse lyse Plet-
ter oftest meget mere utydelige og hyppigst til Stede som
tre lyse Punkter, nemlig ved Arculus, Thyridium og ude
i Vingespidsen. Bagvinger ensfarvede, graa, med tydelig^
mørkebrun Nervatur. Ben gulbrune; Laarene med Und-
tagelse af Spidserne sortebrune. Hofterne sortagtige.

Vf. ^ 16- 17 mm; $ 22-26 mm. Maj Juni.

Voer Aa, Nørholm, Gudenaa mellem Silkeborg og
Randers (ofte i umaadelige Mængder).

Arten er kendt fra hele Europa og Sibirien.

2. Oligopléctrum Mac Lachl.

Hannens Maxillarpalper langt behaarede og tryk-
kede op mod Ansigtet. Forvingerne langagtige;
Apex mere tilspidset hos $ end hos cf . Diskcellen
i Forvingerne kort og smal. Radius i sin yderste
Halvdel bølgeformet bugtet. Forvingerne hos d^
med Forkene 1, 2, 3, 5; hos $ med 1, 2, 3, 4, 5.
Bagvingerne hos ^ med 1, 5; hos $ med 1, 2, 3, 5.
Bagvingerne smallere og kortere end Forvingerne.
Sporeantal 2, 2, 2. Forskinnebenenes Sporer meget
korte.

Kun een Art, der opholder sig ved stærkt rindende
Smaabække.

O. maculåtum Fourcr. (Fig. 185, 186c). Hele Lege-
met sort. Hoved og Thorax med graagul Behaaring. Bag-
kroppens Segmenter med graa Rande. Antenner mørke-
brune. Forvinger graa, med brun eller mørkegraa Behaaring
og med talrige mer eller mindre sammenflydende, lysegule

206

Fig. 185. For- og Bagvinge af Oligoplectrum maculatum.
(Efter Ulmer).

Fig. 186 Analvedhæng af Sericostoma personatum. a ^- Micra

sema mmimum. ^ J; Oligoplectrum maculatum. c /; VoHéZl

cihans. d J. (Efter Mac Lachl.).

207

Pletter i Cellerne. Hannen stærkere plettet end Hunnen.
Ribber mørkebrune. Bagvinger graabrune og med mørke-
brune Ribber. Ben hvidliggule. Laarene og Hofterne mørke.
Vf. 11 — 16 mm. Juni— Septbr.

Elling Mose i Vendsyssel, Laurbjerg, Haarup ved
Brædstrup, Jexen Bæk, Alstrup, Lysbro, Tange, Nørholm,
Mønsted, Jelling.

Den er kendt fra Mellemeuropa.

Micraséma Mac Lachl.

Hannens Maxillarpalper temmelig lange; Rod-
leddet kort; de er ikke trykkede saa tæt op mod
Ansigtet som hos de to
foregaaende Slægter. For-
vinger ret brede med
fin og kun svagt synlig
Nervatur. Radius uden
bølgeformede Bugtnin-
ger. Diskcellen i For-
vingen kort og lukket, i
Bagvingen aaben. I For-
vingen findes hos (^ For-
kene 1, 2, 3, 5; hos J
1, 2, 3, 4, 5. I Bagvin-
gen findes hos J* 1, 5;
hos $ 1 (minimum; hos
andre Arter ogsaa 5).
Sporeantal 2, 2, 2.

Af denne Slægts Arter, der lever ved Bjergbække over
Størstedelen af Europa, er det ikke umuligt, at nedennævnte
Art vil kunne findes hos os, eftersom den er fundet ved
Hamborg.

M. minimum Mac Lachl. (Fig. 186 fc, 187). Hele
Legemet sort, og Hoved og Thorax med sortebrun Behaa-

Fig. 187. For- og Bagvinge af

Micraséma minimum. (Efter

Mac Lachl.).

208

ring. Antenner mørkebrune. Vinger brune og med tæt,
brun eller sortebrun Behaaring. Randhaar brune. Ben
brune, Skinneben og Fødder noget lysere.
Vf. (^ 8,5 mm; $ 9—11 mm. Maj— Juni.

4. Sericostomatinae Ulm.
Antenner omtrent saa lange som Forvingerne,
kraftige og med tykke Led; Basalleddet kun lidt
tykkere og længere end de følgende. Baghovedet
med fremstaaende Vorter. Hannens Maxillarpalper
(Fig. 175) treleddede; de to inderste Led knap syn-
lige; det sidste Led meget udvidet og danner en
Slags Maske, der er trykket op mod Ansigtet og
dækker det. Vinger temmelig lange, udvidede
mod Spidsen, tæt behaarede, uden skælformede
Haar eller Folder. Diskcellen i Forvingerne luk-
ket, firkantet; i Bagvingerne enten aaben eller
lukket. Sporeantal 2, 2, 4.

Oversigt over Slægterne.

Diskcellen i Bagvingerne aaben. Hannens nedre

Vedhæng med dybt Indsnit i Spidsen

1. Sericostoma.

Diskcellen i Bagvingerne lukket. Hannens nedre
Analvedhæng uden Indsnit i Spidsen. 2. N o t i d 6 b i a.

1. Sericostoma Latr.
Hovedet tæt behaaret og hos J* med to Frem-
spring, der bærer Antennerne. Hannens Maxillar-
palper meget store og konkave paa Indersiden.
Forvinger lange og udvidede mod Spidsen, der er
skævt afskaaret. Behaaring meget tæt og tiltrykt.

209

Bagvinger kortere end Forvinger. Ribbenettet ens
hos begge Køn. I Forvingen findes Fork 1, 2, 3,

Fig. 188. For- og Bagvinge af Sericostoma pedemontanum.
(Efter Ulmer).

5; i Bagvingen 1, 2, 5. Hannens nedre Analved-
hæng kraftigt udviklede.

Oversigt over Arterne.

Hannens Maxillarpalper meget fremstaaende
(Fig. 175 c) 1. personåtum.

Hannens Maxillarpalper ikke saa fremstaaende
(Fig. 175^) 2. pedemontanum.

1. S. personåtum Spence. (Fig. 175 c, 186a). Le-
gemet sortebrunt eller sort. Isse og Prothorax med gylden-
gul eller orangefarvet Behaaring. Antenner brune til sorte
og uden Ringe. Hannens Maxillarpalper stærkt fremtræ-
dende og svagt behaarede. Forvingerne gulbrunt (mørkere
eller lysere) og tæt behaarede. Bagvinger sortagtige og
med sorte Ribber. Ben gule; men Hofterne er sorte, og
Laarene sortebrune.

Vf. 24—32 mm. Juni— August.

Løjenkær (Odder), Lysbro, Funder, Sminge, Aastedbro,
Vejle, Læborg.

Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa.

2. S. pedemontanum Mac Lachl. (Fig. 175a, ^;
188). Farvet som foregaaende Art. I Forvingerne findes

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 14

210

oftere end hos personatum en lille, hvid eller graa Plet

ude paa Randhaarene ved 7. Apicalsektor. Hannens Maxil-

larpalper ikke saa stærkt fremstaaende, men med længere

og tættere Behaaring. Hannens Analvedhæng omtrent

som hos foregaaende.

Juni — August.

Allerup Bakker, Lysbro, Funder, Randers, Marselis-
borg, Pinds Mølle, Tarskov Mølle, Jelling, Rønne.

2. Notidobia Steph.

Hannens Maxillarpalper meget stærkt behaa-
rede, ikke fremstaaende, men trykkede op mod An-

Fig. 189. For- og Bagvinge af Notidobia ciliaris.
(Efter Ulmer).

sigtet. Forvinger med stærkt afrundet Apex. Disk-
cellen lukket i begge Vingepar. Ribbenettet ens
hos begge Køn. I Forvingerne findes Forkene 1,
2, 3, 5; i Bagvingerne 1, 2, 5. Hannens nedre
Vedhæng kraftige, men ikke særligt udvidede mod
Spidsen.

Kun een Art, der forekommer baade ved rindende
Vand og ved Bredden af større Søer.

211

N. ci li år is Linn. (Fig. 186 d, 189). Hele Legemet
dybt sort. Hovedets og Thorax's Behaaring sort. Anten-
ner sorte. Vinger sorte med mer eller mindre sort Be-
haaring (hos tørrede Eksemplarer bliver Vingerne brunsorte).
Ben sorte; For- og Mellemskinneben og Fødder brunlige;
Bagskinneben og Bagfødder gullige.

Vf. 20—24 mm. Maj— Juni.

Den synes at være ret almindelig.
Udbredt over Nord- og Mellemeuropa.

14*

212

Litteraturfortegnelse.

F. Klapdlek: Metamorphose der Trichopteren. Bd. I und

II. 1888 und 1893.
R. Mac Lachlan: A Monographic Revision and Synopsis

of the Trichoptera of the European Fauna. 1874—88.
P. Esben- Peter sen: Trichoptera Daniae. Ent. Medd. Kbhv.

1907.

— Nye Bidrag til Fortegnelserne over Danmarks Neurop-
terer og Trichopterer. Ibid. 1910.

— Neuroptera Danica. Trichoptera. Flora og Fauna,
1906—12.

M. Rostock: Neuroptera germanica. 1888.

A. J. Siltala (Silfvenius): Uber die Metamorphose einiger

Phryganeiden und Limnophiliden. Aet. Soc. pro Fauna

et Flora Fenn. 1902, 1903, 1904.
^ ijber die Metamorphose einiger Hydropsychiden. I

und II. Ibid. 1903.

— Uber die Metamorphose einiger Hydroptiliden. Ibid.
1904.

— Beitråge zur Metamorphose der Trichopteren. I und

II. Ibid. 1905 und 1908.

— Uber den Laich der Trichopteren. Ibid. 1906.

R. Struck: Neue und alte Trichopteren-Larvengehåuse.

III. Zeitschr. fur Entom. 1899.

— Liibeckische Trichopteren und die Gehåuse ihrer Lar-
ven und Puppen. Mitt. des naturhistorisch. Museums
in Liibeck, 1900.

— Beitråge zur Kenntnis der Trichopterenlarven. Ibid.
1903.

Å. Thienemann: Biologie der Trichopterenpuppe. Zool.

Jahrb. 1905.
Georg Ulmer: Genera Insectorum. Trichoptera. 1907.

— Die Siisswasserfauna Deutschlands. Trichoptera. 1909.
H. D. J. Wallengren: Skandinaviens Neuroptera. Trichop-
tera. 1891.

C. Wesenberg-Lund : Uber die Biologie von Glyphotaelius
punctato-lineatus. Int. Rev. der gesamt. Hydrobiol.
und Hydrograph. 1910.

— Uber die Biologie der Phryganea grandis. Ibid. 1911.

— Biologische Studien iiber netzspinnende Trichopteren-
larven. Ibid. 1911.

213

Forkortede Forfatternavne.

Br.

= F. Brauer.

Piet. =

J. F. Pietet.

Burm.

= H. C. C. Bur-

Pill. =

Piller et Mitter-

meister.

pacher.

Curt.
Dalm.

= J. Curtis.
= Dalman.

Ramb. \
Rbr. / ~

M. P. Rambur

Eat.

= A, E. Eaton.

Retz. =

A. J. Retzius.

Fabr.

= J. C. Fabricius.

Ris. =

F. Ris.

Fourcr.

= Fourcroy.

Scop. =

J. A. Scopoli.

Hag.

= H. A. Hagen.

Steph. ^

J. F. Stephens

Kol.

= Kolenati.

Thoms. =

C. G. Thom-

Mac Lachl

= R. MacLachlan.

son.

Latr.

= Latreille.

Ulm. =

G. Ulmer.

Leach.

= W. E. Leach.

Walk. =

F. Walker.

L. )

Lin.

Wallgr. =

H.D.J.Wallen-

= Linné.

gren.

Linn. |

Zett. =

J. W. Zetter-

Miill.

= O. F. Muller.

stedt.

Navnefor

tegnelse.

L Familier, Under fa mil

Side

Adicella 136

Agapetus 67

Agraylea 69

Agrypnia 109

Allophylax 182

Anabolia 173

Beraea 118

Beraeinae 117

Beraeodes 120

Brachycentrinae 203

Brachycentrus 204

Chaetopteryx 188

Colpotaulius 147

Crunoecia 198

Cyrnus 86

Ecclisopteryx 189

Ecnominae 89

Ecnomus 90

Enoicyla 192

Erotesis 135

ier og Slægter(Imagines).

Side

Glossosomatinae 65

Glossosoma 66

Glyphotaelius 149

Goera 194

Goerinae 194

Grammotaulius 148

Halesus 185

Holocentropus 85

Hydropsyche 97

Hydropsychidae 63, 97

Hydroptila 70

Hydroptilidae 62, 68

Ithytrichia 73

Lasiocephala 202

Lepidostoma 200

Lepid,ostomatinae 198

Leptoceridae 62, 121

Leptocerus 123

Limnophilidae ... 62, 63, 144
Limnophilus 151

214

Side

Lithax 197

Lype 94

Micrasema 207

Micropterna 183

Molanna 114

Molannidae 62, 113

Molanninae 113

Molannodes 116

Mystacides 131

Neureclipsis 81

Neuronia 111

Notidobia 210

Odontoceridae 62, 142

Odontocerum 143

Oecetis 138

Oligoplectrum 205

Orthotrichia 73

Oxyethira 75

Parachiona 191

Phacopteryx 175

Philopotamidae 63, 76

Side

Philopotamus 77

Phryganeidae. ... 62, 63, 104

Phryganea 105

Plectrocnemia 82

Polycentropidae 63, 79

Polycentropinae 80

Polycentropus 83

Psychomyidae 63, 90

Psychomyia 96

Rhyacophila 64

Rhyacophilidae 62, 63

Rhyacophilinae 64

Sericostoma 208

Sericostomatidae . 63, 64, 193

Sericostomatinae 208

Setodes 141

Silo 195

Stenophyiax 176

Tinodes 91

Triaenodes 133

Wormaldia 78

II. Arter (
Side

affinis 166

albicorne 143

albifrons 128

alboguttatus 126

alpestris 178

angustata 115

angustipennis 101

annulicornis 126

aterrimus 127

atomarius 149

aureola 94

auricula 167

azurea 132

baltica 136

basalis 203

bicolor 134

bilineatus 129

bimaculata 82

bipunctatus 168

brevipennis 176

centralis 164

ciliaris 21 1

Imagines).

Side

cinereus 127

clathrata 112

comatus 68

commutatus 129

conspersa 83, 134

costalis 75

crenaticornis 89

decipiens 157

despectus 168

digitatus 187

dispar . 172

dissimilis 130

dubius 85, 182

elegans 161

exocellata 102

extricatus 169

femoralis 72

filicornis 137

flavicornis 155

flavidus 88

flavomaculatus 84

fulvipes 101

215

Side

ful VUS 125

furva 139

fuscicornis 173

fuscinervis 162

fuscipes 67

germanus 160

guttalata 190

guttata 102

grandis 107

griseus 167

hirsutus 170

hirtum 201

ignavus 163

incisus 147

infumatus 181

insolutus 88

instabilis 100

interpunctatus 187

irrorata 199

lacustris 140

laevis 175

lamellaris 73

lateralis 184

latipennis 180

lepida 103

longicornis 132

luctuosus 180

ludificatus 77

lunatus . 160

luridus 170

maculatum 205

marmoratus 157

maurus 119

minimum 207

minor 109

minuta 121

montanus 78

multiguttatus 84

multipunctata 70

nervosa 174

nigra 132

nigriceps 164

nigricornis 179

nigronervosus 125

nitidus 149

nubila 65

obscurata 189

Side

obscurus 197

obsoleta 108

occipitalis 78

ochracea 139

ornatula 103

pagetana 110

pallidula 70, 93

pallipes 196

palpata 115

pedemontanum 209

pellucidula 99

pellucidus 150

permistus 181

personatum 209

phaeopa 95

picicornis 191

picta 110

pilosa 195

politus 162

pulchricornis 72

pullata 119

punctatolineatus 151

pusiila 97, 192

radiatus 186

reducta 96, 137

reticulata 112

reuteri 135

rhombicus 155

riparius 130

rotundipennis 179

rostocki 94

ruficrus 111

sagittifera 76

senilis 126

septentrionis 64

sequax 184

silfvenii 99

sparsa 71

sparsus 171

stellatus 180

stigma 158

striata 107

subcentralis 156

subnigra 79

subnubilis 205

tenellus 90

testacea 141

216

Side

tesselatus 187

tetensii 74

tineiformis 142

trimaculatus 87

unicolor 93

waeneri 92

Side

varia 108

vernale 66

villosa 189

vittatus 165

xanthodes 159

zelleri 116

III. Larver.

Side

Adicella 34

affinis 44

Agapetus 6, 10

Agraylea 13

Agrypnia 24, 25

albicorne 35

Allophylax 37

Anabolia 38, 39

angustata 26

angustipennis 21

annulicornis 31

aterrimus 31

atomarius 43

auricula 47

azurea 33

baltica .33

basalis 55

Beraea 27

Beraeinae 8, 25, 26

Beraeodes 27

bicolor 32

bimaculata 15

bipunctatus 45

Brachycentrinae. ... 8, 52, 55

Brachycentrus 56

brevipennis 46

centralis 46

Chaetopteryx 51

ciliaris 57

cinereus 31

clathrata 22

Colpotaulius 44

comatus 10

conspersa (Plectrocnemia) . 17
conspersa (Triaenodes). ... 32

costaiis 13

Crunoecia 55

Side

Cyrnus 16

decipiens 40

despectus 44

digitatus 49

dubius (Allophylax) 37

dubius (Holocentropus) ... 18

Ecnomus 6, 15

Erotesis 33

extricatus 45

femoralis 12

filicornis . 34

flavicornis 41

flavidus 16

flavomaculatus 17

fulvus 30

furva 28

fuscicornis 42

fuscipes 10

Glossosoma 6, 10

Glossosomatinae 9

Glyphotaelius 38, 39

Goera 53

Goerinae 7, 51, 52

grandis 24

Grammotaulius 43

griseus 47

Halesus 48, 49

hirtum 54

Holocentropus 18

Hydropsyche 20

Hydropsychidae 6, 19

Hydroptila 12

Hydroptilidae 6, 10

ignavus 47

incisus 44

infumatus 48

insolutus 16

217

Side

instabilis 20

interpunctatus 48

irrorata 55

Ithytrichia 11

lacustris 29

laevis 39

lamellaris 11

Lasiocephala 55

latipennis 51

lepida 20

Lepidostoma 54

Lepidostomatinae . . 8, 52, 53

Leptoceridae 8, 27

Leptocerus 29, 30, 31

Limnophilidae 7, 35

Limnophilus 40, 41, 42, 44,45,

46, 47

Lithax 52

longicornis 33

luctuosus 51

ludificatus 14

lunatus 42

luridus 44

maculatum 56

marmoratus 41

maurus 27

Micrasema 55

Micropterna 50

minimum 55

minor 23

minuta 27

Molanna 8, 26

Molannidae 8, 25

Molanninae 25

Molannodes 8, 26

multipunctata 13

Mystacides 33

nervosa 38

Neureclipsis 15

Neuronia 22

nigra 33

nigriceps 40

nigricornis (Silo) 53

nigricornis (Stenophylax) . 50

Notidobia 7, 57

nubila 9

obscurus 52

Side

obsoleta 24

ochracea 29

Odontoceridae 8, 34

Odontocerum 35

Oecetis 28, 29

Oligoplectrum 56

Orthotrichia 12

Oxyethira 13

pagetana 25

pallidula 13

pallipes 53

pedemontanum 57

pellucidula 21

pellucidus 39

personatum 57

Phacopteryx 46

Philopotamidae 6, 13

Philopotamus 14

Phryganea 23, 24

Phryganeidae . 6, 21

picicornis 18

picta 24

pilosa 53

Plectrocnemia 17

politus . . .*. 41

Polycentropidae 6, 14

Polycentropus 17

Psychomyia 19

Psychomyidae 6, 18

pulchricornis 12

pullata 27

punctatolineatus 38

pusilla 19

reticulata 22

rhombicus 40

Rhyacophila 6, 9, 10

Rhyacophilidae 6, 8

Rhyacophilinae 9

rotundipennis 49

ruficrus 22

sagittifera 13

Silo 53

senilis 30

sequax 50

septentrionis , 10

Sericostoma 7, 57

Sericostomatidae .... 7, 8, 51

218

Side

Sericostomatinae 52, 56

Setodes 34

sparsa 12

sparsus 46

stellatus 51

Stenophylax . . 48, 49, 50, 51

stigma 41

striata 24

subnigra 14

subnubilus 56

tenellus 15

tesselatus 49

tetensii 12

Side

tineiformis 34

Tinodes 19

Triaenodes 32

trimaculatus 16

varia 23

vernale 10

villosa 51

vittatus 46

waeneri 19

Wormaldia 14

xanthodes 44

zelleri 26

SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES

3 9088 00726 2280

[ri'-'>.>S:

'■' '%'*-■; ■

''MM

Æ-

■ • '"^ ■■■■*■«',

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Vaarfluer"

See other formats