(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Vaarfluer"

DANMARKS FAUNA 



QL 

516 

E74 

1916 

ENT 



■- tV' 



P.ESBEN-PETERSEN 

Vaarfluer 



--^tj -É . c timrwmm 




t.V. CLÅSÉEY, F.H.E.'S. U.h. 

^Jatural History Eookseller. 
HAMPTON, MJLDLESEX, Baim 



DANMARKS FAUNA 

V 

ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN 

MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF 

DANSK NATURHISTORISK FORENING 



# 









P. ESBEN-PETERSEN 



VAARFLUER 



MED 189 AFBILDNINGER 



G. E.C.GADS FORLAG — KØBENHAVN 
1916 



KOBEN 



SNHAVN - BIANCO UU 



MOS BOGTRVKKERI 



5^'. 

E^-/ 



Vaarfluer (Trichoptera). 



Vaar fluer er Insekter med traadformede An- 
tenner, med tildels fuldstændigt udviklede Mund- 
dele, med femleddede Fødder og med fire som 
oftest veludviklede Vinger, af hvilke de forreste er 
noget mere læderagtige end de bageste, der er 
hindeagtige og i Hviletilstand fuldstændigt dækkede 
af de forreste. Forvandling fuldstændig. 

Larver. 

Trichoptererne aflægger deres Æg i Masser, der enten 
kan være gelé- eller kitagtige. Ved den første Slags 
svulmer den geléagtige Substans, der omgiver de enkelte 
Æg, stærkt op, saa snart den faar Lejlighed til at opsuge 
Vand. Derved forøges Volumen naturligvis mange Gange. 
Formen af de geléagtige Æggemasser kan være klump- 
eller kransformet. I den kitagtige Æggemasse ligger de 
enkelte Æg altid tættere sammen og stedse kun i eet Lag. 
Substansen, der omgiver Æggene, svulmer ikke op, naar 
der kommer Fugtighed til. Trichoptererne lægger deres 
Æg enten i Vandet eller tæt ved, saa at Larverne, naar de 
kommer frem af Æggene, nogenlunde let kan naa det; thi 
med en enkelt Undtagelse (Enoicyla pusilla) tilbringer alle 
danske Vaarfluelarver deres Liv i Vandet. Indenfor føl- 
gende Familier aflægges Æggene for saa vidt vides i kit- 
agtige Masser: Rhyacophilidae, Hydroptilidae, Philopota- 
midae, Polycentropidae, Psychomyidae og Hydropsychidae, 
og indenfor følgende i geléagtige Masser: Phryganeidae, 

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. J 



Molannidae, Leptoceridae, Limnophilidae og Sericosto- 
matidae. 

Trichopterernes Larver har et veludviklet, chitinklædt 
Hoved med kraftige Mundlemmer, mindst een chitiniseret 
Brystring, 6 Ben, en blød Bagkrop, der sjælden har en- 
kelte dorsale Chitinplader, og et Par krogbærende, led- 
dede Vedhæng i Bagkropsspidsen. 

Fortil og oventil begrænses Munden af Overlæben 
(Labrum); bagved denne liggeret aflangt, tværstillet Stykke, 
Clypeus, der bagtil støder op til Panden (Frontale) og 

Issen (Epicranie). Pan- 
den har Form af en 
bagtil tilspidset Tre- 
kant, der langs Siderne 
er skarpt adskilt fra 
Issen ved en som oftest 
ret tydelig Søm, Fron- 
talsømmen. Paa Pan- 
den findes ofte een eller 
flere karakteristiske Fi- 
gurer, Frontalfigurer. 
Issen bestaar af to Styk- 
ker, der paa Oversiden 
er skilte ved Pandestyk- 
ket og længere bagtil 
ved en Søm, Frontal- 
sømmenes Skaft; paa 
Undersiden er de skilte 
ved det store Nakkehul 
og ved Hypostomum, 
et trekantet Stykke be- 
liggende lige foran Nakkehullet. Langs med og uden for 
Frontalsømmen løber ofte et mørkt Baand; disse to Baand 
løber bagtil gerne sammen langs Frontalsømmens Skaft, 
og derved dannes en forklignende Figur. 

*) Alle Figurer med Undtagelseaf No. 5 og 15 er enten originale eller 
omtegnede af Forf. 




Pig. 1.*) Phryganea obsoleta. Larve. 
a Hoved, set fra oven, b fra neden, 
c Underlæbe og Kæber, d Kindbakke, 
L Overlæbe, C Clypeus, F Pande, 
Ff Frontalfigur, Fs Frontalsøm, Fb 
Frontalbaand, E Isse, H Hyposto- 
mum, A'^ Nakkehul. 



Undertiden findes langs Ydersiden af Issen endnu et 
mørkt Længdebaand, Pleuralbaandet. Trichopterlarvernes 
Munddele er bidende; kun hos een Familie, Philopotami- 
derne, har Munddelene maaske endnu et Hverv at udføre. 
Mandiblerne er kraftigt udviklede. Oftest er de trekantede 
af Form, mejseldannede, og deres Inderside er da udhulet, 
saa der findes to skærende Kanter, der hyppigst bærer 
Tænder. Undertiden forekommer ogsaa lange, smalle og 
tynde Kindbakker, knivformede; disse har kun een skæ- 
rende Kant. Mandiblerne bærer oftest baade Yder- og 
Inderbørster. Yderbørsterne sidder paa Ydersiden og kan 
findes ved begge Former af Kindbakkerne; Inderbørsterne 
findes alene ved de trekantede og udhulede Kindbakker 
og sidder da inde paa den udhulede Inderflade. Indenfor 
enkelte Familier findes asymmetriske Mandibler, det vil 
sige, at et og samme Dyrs to Kindbakker kan være for- 
skellige baade med Hensyn til Form og med Hensyn til 
Tænders og Børsters Antal. Hver af Maxillerne eller 
Kæberne bestaar af en toleddet Maxillarlobus samt en 
femleddet Maxillarpalpe (hos Leptoceriderne firleddet). 
Underlæben eller Labium har et frit Endestykke, Labial- 
lobus, samt paa hver Side af samme en toleddet Labial- 
palpe. Øjnene er Punktøjne, og der staar seks nær sam- 
men, dannende en mørk Plet, som oftest paa lys Grund. 
Antennerne er meget smaa og sidder ved Roden af Man- 
diblerne. Thorax's tre Segmenter er altid vel udviklede. 
Deres Overside, Notum, er mer eller mindre chitiniseret, 
hvorimod deres Underside, Sternum, meget sjældent bærer 
smaa Chitinplader. Pronotum (første Thoracalsegments 
Overside) er altid chitiniseret, Mesonotum bærer meget 
hyppig en større Chitinplade, hvorimod Metanotum meget 
sjælden er chitiniseret. Der kan dog findes smaa chitini- 
serede Pletter (Fig. 2). De chitiniserede Dele af Thorax 
har gerne samme mørke Farve som Hovedet og danner 
ofte karakteristiske Figurer. Prosternum (Undersiden af 
første Thoracalsegment) bærer hos mange Larver et slankt, 
hornlignende Fremspring. Hvert Ben bestaar af seks chitini- 

1* 




serede Dele, nemlig Hofte (Coxa), Laarring (Trochanter), 
Laar (Femur), Skinneben (Tibia), Fod (Tarsus) og en chi- 
tiniseret Støtteplade ved Roden af Hoften. 
Foden ender med en Klo, der gerne bærer 
en Torn ved Roden. De gule Torne paa 
Laarring, Laar og Skinneben kaldes Sporer 
og er ofte meget vigtige ved Bestemmelsen 
af de enkelte Arters Larver. 

Bagkroppen, Abdomen, bestaar af 10, 
sjælden af 9 Segmenter, som er mer eller 
mindre vel adskilte ved Indsnit (Strikturer). 
Den er blød og næsten altid uden nogen 

^. ^ - „ som helst Chitinbeklædning. Segmenter- 

Fig. 2. Larve af es » 

Limnophilus nes Farve er hvidlig, gullig, rødlig, brunlig 
nigriceps. (Efter eller grønlig. Første Segment er hos de 
Struck). husbærende Larver forsynet med een, to, 

eller tre blødhudede Knuder, een paa Ryggen og en mindre 
paa hver Side; Rygknuden kan mangle. Sidste Bagkrops- 
segment bærer hos alle Larver to 
leddede, klobærende Vedhæng, 
Anal- eller Apicalfødder; deres 
Længde er meget varierende. 
De fleste Larver har Gælletraade 
paa Bagkroppen. Traadene kan 
enten sidde enkeltvis eller i Bu- 
ske. Oftest staar de i Rækker, een 
Række paa hver Side af Ryggen, 
een langs Siden og een langs 
hver Side af Bugen, ialt seks 
Rækker. Hos Rhyacophila-Slæg- 
ten findes kun Siderækkerne og 
hos Hydropsychide-Slægten kun 
Bugrækkerne. Hos en Del Lar- 
ver findes Analgæller (Blodgæl- 
ler)^ved Roden af Apicalfødderne. 

Med Hensyn til Legemets Form og Hovedets Stilling 
skelner man mellem to Hovedgrupper af Larver. De eruci- 




Fig.3. a Campodeoid Larve. 
b Eruciform Larve. 



forme Larver har en cylindrisk Krop, tydelig Sidelinie 
langs Bagkroppen, Knuder paa første Bagkropssegment, 
bygger transportable Huse, og de holder deres Hoved 
bøjet saaledes, at det danner en ret eller stump Vinkel 
med Legemets Længdeakse. De campodeoide Larver har 
oftest et sammentrykt Legeme, ingen Sidelinie, ingen 
Knuder paa første Bagkropssegment, bygger sjældent trans- 
portable Huse, og de holder Hovedet i den samme Ret- 
ning som den øvrige Del af Kroppen. 

De fleste Larver bygger et transportabelt Hus af meget 
forskellig Form og af forskelligt Byggemateriale. Alle 
campodeoide Larver bygger Huse, og af de eruciforme gør 
Hydroptiliderne og Glossosomatinerne ligeledes. De øvrige 
eruciforme Larver lever saa vidt vides i Gange og Rør, 
forfærdigede af Spind, og flere af dem laver smukke Net, 
tjenende til at indfange eller tilbageholde Fødeemner. 

Trichopterernes Pupper ligner Imagines overordentlig 
meget, og saa godt som alle det fuldudviklede Insekts 
Organer kan findes hos Puppen, ja selv 
Kønnenes Analvedhæng kan i mange 
Tilfælde være saa tydeligt udformede, at 
Arten kan bestemmes. Alle Pupper hvi- 
ler i faste og ikke transportable Huse. 
Hos de husbærende Larver benyttes 
gerne Larvehuset til Forpupning, efter at 
det er gjort fast. Huset lukkes i begge Fig. 4. Puppe- 
Ender med en gennemhullet Hinde, saa kammer af en 
° campodeoid Lar- 

at der stadig kan finde Vandfornyelse ve. (Efter Ulmer). 

Sted hos Puppen. Hos de ikke-husbæ- 
rende Former bygges et fastsiddende Puppehus eller Puppe- 
kammer, og i det derved fremkomne Rum sker Forpupnin- 
gen i en af Traade dannet Kokon, der er forsynet med 
Huller i begge Ender (ikke hos Rhyacophiliderne). Ved 
Hjælp af Kindbakkerne og naaleformede Børster i Bag- 
enden holder Puppen de nævnte Hinders Huller fri for 
alt, hvad der vil tilstoppe dem. Puppetiden varer meget 
kort, ca. 14 Dage. 




6 



Oversigt over Vaarfluelarverne.*) 

(Familier, Underfamilier og Slægter.) 

1 . Larven campodeoid 2. 

Larven eruciform 9. 

2. Alle tre Thoracalnota chitiniSerede 3. 

Kun Pronotum fuldstændig chitiniseret 5. 

3. Intet transportabelt Hus 4. 

Transportabelt Hus, meget større end Larven og 

af meget forskellig Form (flaskeformet, bønne- 
formet o. s. V.) 2. Hydro ptilidae. 

4. Buskformede Gælletraade paa Undersiden .... 

6. Hydropsychidae. 
Ingen Gælletraade. Ecnomus ( Polycentropidae). 

5. Buskformede Gælletraade langs Siden, Rhyacophila. 
Ingen Gæller til Stede 6. 

6. Apicallemmer meget korte. Transportabelt Hus 

af grove Sandskorn 

Glossosoma, Agapetus (L Rhy acoph i 1 id ae). 
Apicallemmer meget lange. Intet transportabelt 
Hus 7. 

7. Labrum blødt, hvidt, ikke chitiniseret og kan 

trækkes tilbage under den uregelmæssigt ud- 
snittede Forrand af Clypeus. 3. Ph ilopotam i d ae. 
Labrum chitiniseret (normalt), gult eller brunligt 8. 

8. Labiallobus forlænget i en slank Fortsættelse, 

der rager langt ud over Maxillarpalperne 

(Fig. 14) 5. Psychomy i dae. 

Labiallobus ikke forlænget, kortere eller højst 

saa langt som Maxillarpalperne 

4. Polycentropidae. 

9. Hovedet danner en stump Vinkel med Kroppen. 

Kun Pronotum fuldstændig chitiniseret. Meso- 
og Metanotum ikke chitiniserede (hos N eu- 
ro nia findes to brunlige Chitinpletter paa 
Mesonotum). Prosternum med en hornlignende 
Tap mellem Forbenene. De bageste Gælle- 
traade af Siderækkerne paa andet til syvende 
Segment behaarede. Dybe Strikturer mellem 
Segmenterne. Tydelig Sidelinie. Pronotum, 
Mesonotum og Bagkroppens Overside med 
lyse Punktlinier. Husene glatte, cylindriske 
og byggede af Plantedele, der for det meste 
er lagt i Spiral 7. Phryganeidae. 



*) Denne og de følgende Oversigter over Vaarfluernes Larver er væsent- 
ligt udarbejdede efter Sil tal as forskellige Arbejder over Vaarfluelar- 
ver og efter G. Ulmer: „Die Siisswasserfauna Deutschlands". 



Hovedet danner næsten en ret Vinkel med 
Kroppen. Pronotum og hyppigst ogsaa Meso- 
notum chitiniserede (sidstnævnte undertiden 
alene med nogle Chitinpletter eller helt uden 
Chitin). Prosternum oftest med Tap. Ingen 
Gælletraade behaarede. Strikturer ikke ret 
dybe. Bryst og Bagkrop uden lyse Punktlinier 10. 
10. Pro- og Mesonotum fuldstændig chitiniserede. 
Metanotum med 3 Par Chitinpletter (Fig. 2), 
af hvilke et Par er trekantede og beliggende 
tæt ved Forranden; deres spidse Ende er rettet 
mod Siden. Andet Par, som ogsaa er tvær- 
stillede, ligger længere tilbage og nærmest 
Bagranden; det tredie Par ligger ud mod Si- 
derne; de er halvmaaneformede, og de vender 
altid deres konvekse Side mod Segmentets 
Midtlinie (Lepidostoma har lignende Plet- 
ter paa Metanotum, men de halvmaaneformede 
vender deres konvekse Side ud mod Segmen- 
tets Sider). Prosternum med Tap 

11. Limnophilidae. 
Thoracalsegmenterne anderledes chitiniserede. 
Ofte er kun Pronotum fuldstændig chitiniseret. 
Mesonotum har hyppigt kun enkelte, spredt- 
liggende Chitinpletter. Metanotum altid uden 
Chitin (Lepidostoma, Odontocerum og Goeri- 
nae har dog Chitinplader nærmest som hos 
Limnophiliderne) 11. 

11. Hovedet kan trækkes tilbage i det stærkt ind- 

skaarne Pronotum, der er udstyret med frem- 
staaende Forhjørner. Prosternum med Tap. 
Mesonotum med 3 Par, Metanotum med 4 
Par Chitinplader. Huset er et lige Sandrør, 
der er vingeagtigt udvidet mod Siderne ved 
Hjælp af grove Sandskorn eller hyppigt med 

Smaastene Goerinae (12. Sericostomatidae). 

Hovedet kan ikke trækkes tilbage i Prothorax. 
Pronotum ikke stærkt udskaaret fortil. Hu- 
sene uden Vinger 12. 

12. Apicalfødderne store, dannet af to eller tre over 

hverandre stillede Kroge. Prosternum uden 
Tap. Hovedet meget mørkt. Mesonotum med 
enkelte Chitinpletter eller med chitiniseret 
Forrand. Metanotum uden Chitin. For- og 
Mellemskinneben med to Endesporer; Bag- 
skinneben uden Sporer. Huset formet som 

et glat, konisk, bøjet Sandrør 

Sericostoma, Notidobia (Sericostomatidae). 
Apicalføddernes Kløer smaa og af sædvanlig Form. 13. 



8 



13. Prosternum med Tap. Første Bagkropssegment 

med Sideknuder; ingen Rygknude. Forskinne- 
ben med to Endesporer, de øvrige med hver 

een. Husene ofte aflange, firsidede 

Lepidostomatinae (Sericostomatidae). 
Prosternum uden Tap 14. 

14. Første Bagkropssegment uden Knuder. Mellem- 

og Bagskinneben samt Fødder med kraftige 

Fortsættelser. Husene ofte firsidede 

Brachycentrinae ( Sericostomatidae). 
Første Bagkropssegment med tre Knuder. Bag- 
skinnebenene i det mindste uden Fortsættel- 
ser. Skinneben oftest uden Endesporer(Odonto- 
cerum med to, Molanninae med een). Hu- 
sene aldrig firsidede 15. 

15. Metanotum med to store, tværstillede Chitin- 

plader bag hinanden og med en mindre oven 
over Støttepladen ved Benene. Larven stor 
og tyk. Alle Skinneben med to Endesporer. 
Husene af Sand, koniske, buede, temmelig 
glatte, afsmalnende bagtil, 20 mm lange, 4 mm 

brede 10. Odontoceridae. 

Metanotum uden Chitinplader. Larven slank.. 16. 

16. For- og Mellemskinnebenenes Endespore er stil- 

let paa et Fremspring. Bagbenenes Klo med 
Børster. Husene skjoldformede, byggede af 
Sand... Molanna, Molannodes (8. Molannidae). 
Endesporer sidder ikke paa noget Fremspring. 
Bagkløer uden Børster. Husene ikke skjold- 
formede 17. 

17. Mandibler med tydelige Inderbørster. Maxillar- 

palper femleddede. Paa tredie til ottende 
Bagkropssegment en Række af Chitinpunkter 
langs Siderne. Husene af Sand, glatte, koni- 
ske og stærkt bøjede.... Beraeinae (Molannidae). 
Højre Mandibel uden Inderbørster, den venstre 
ofte med nogle svage. Maxillarpalper firled- 
dede. Allerhøjst Chitinpunkter paa 8. Seg- 
ment 9. Leptoceridae. 



1. Rhyacophilidae Steph. 

Antenner rudimentære. Munddelene fremstaaende. 
Overlæbe chitiniseret. Pronotum fuldstændig chitiniseret. 
Meso- og Metanotum som oftest uden Chitinplader; kun 
hos Agapetus findes to, smaa Chitinplader paa hvert. 
Prosternum uden Tap. Alle Ben omtrent lige lange og 



9 



stærke; Kløer kraftige. Ingen Sidelinie. Gæl- 
lerne enten til Stede, og i saa Tilfælde busk- 
formede og anbragte langs Siderne, eller ogsaa 
mangler de. 

Larverne lever kun i rask strømmende 
Vand med stenet Grund. 

Oversigt over Arterne. 

1. Analfødder stærkt udviklede, frie; 
Kloen lang og slank, uden Ryghager. 
Benenes Kløertemmelig lange. Busk- 
stillede Gæller langs Siderne. Intet 
transportabelt Hus (Rhyacophilinae) 2. 
Analfødder korte, til Dels sammen- 
voksede med sidste Bagkropsseg- 
ment. Kloen kort, sammentrykt, 
Fig. 5. rned Ryghage. Benenes Kløer korte. 

Larve af Ingen Gæller. Transportable Huse 

Rhyaco- (Glossosomatinae) 3. 

phila. 2. Pronotums Bagrand med en sort Søm, 
(Efter dsi' P^^ hver Side af Midten er af- 

Wesen- brudt af et brunt Parti. Pronotums 

berg- bageste Parti med et bredt, brunt 

Lund). Tværbaand. Hovedet gulbrunt. Den 

store, hjerteformede Frontalplet naar 
ikke Frontalsømmenes Vinkel og bærer oftest 6 tyde- 
lige, lyse Pletter. Ved Siden af og bagved Frontal- 





Fig. 6. 



Larve af a Rh. nubila, b Rh. septentrionis. 
(Efter Struck). 



pletten ligger to store Pletter, der naar omtrent ud 
til Hovedets Sider. Pronotums Forrand smalt brun- 
lig. Længde 22 — 24 mm; Bredde 3 — 3,5 mm 

Rhyacophila nubila Zett. 



10 



Pronotums Bagrand med en uafbrudt, sort Søm, 
der fortsætter sig omkring Baghjørnerne i en 
smallere, kort Søm. Hovedet hvidligt eller gul- 
ligt. Den hjerteformede Frontalplet mindre og 
ofte utydelig, og de bagved liggende Pletter smal- 
lere og naar ikke Siderandene. Paa Baghovedet 
ogPronotum talrige Punkter, ordnede i Grupper 
eller Rækker. L. 22—24 mm ; Bredde 3—3,5 mm. 

Rhyacophila septentrionis Mac Lachl. 
3. Meso- og Metanotum uden Chitin. Kløernes 
Basaltorn børsteformet og anbragt paa et stærkt 
Fremspring (Fig. 7 b). Hoved og Pronotum gul- 




Fig. 7. a Hus, b Klo af 
Glossosoma; c Klo af Agapetus. (Efter Ulmer). 

brune og med tydelige, blege Punkter bagtil paa 
Panden. Husene er lidt krummede, paa Under- 
siden flade, byggede af Smaasten (Fig. 7 a); 
deres Længde 10—12 mm; deres Bredde ca. 

7 mm Glossosoma vernale Piet. 

Meso- og Metanotum med hver to smaa Chitin- 
plader. Kløernes Basaltorn kraftig og er ikke 

anbragt paa noget Fremspring (Fig. le) 4. 

4. Chitinpladerne paa Meso- og Metanotum mørke- 
brune, tydelige. Pronotums bageste Parti med 
mørke Punkter. L. 6—7 mm; B. 1,5 mm. Hus 
som hos Glossosoma, men mindre og oftest 
bygget af grove Sandskorn. L. ca. 8 mm; 

B. ca. 5mm Agapetus fuscipes Curt. 

Chitinpladerne gulbrune, utydelige. Pronotum 
uden Punkter. L. 4,5—5,5 mm; B. 1,3 mm . . . 

Agapetus comatus Piet. 

2. Hydroptilidae Steph. 
Antenner tydelige. Munddelene ikke særlig fremra- 
gende. Labrum chitiniseret. Forranden svagest og med 
enkelte Børster. Kindbakker asymmetriske; den venstre 
udhulet paa Indersiden, der bærer en Børste; den højre 
er knivformet og uden Inderbørste; begge med to Ryg- 
børster hver. Alle tre Thoracalnota chitiniserede; Chitin- 



11 



pladerne firkantede, tværstillede. Prosternum uden Tap. 
Benene forskellige, enten korte og omtrent ens, eller ogsaa 
er Mellem- og Bagbenene meget længere end Forbenene. 
Ingen Sidelinie eller Gæl- 
ler. Analfødder korte, 
eenleddede og med kort, 
stærkt bøjet Klo. Lar- 
vernes Legeme sammen- 
trykt, tykkest paa den 
bageste Halvdel. Strik- 
turer ret dybe og tydelige. 
Deres Huse er transpor- 
table, meget større end 
Larverne, og af meget 
forskellig Form. De er 
oftest byggede af Spind- 
masse (Sekret) alene, 
sjældnere af Sandskorn, og de er aabne i begge Ender. 
Larverne bærer Husene kantstillede. De lever baade i 
stillestaaende og rindende Vand. 




AX, >C 



Fig. 8. Hydroptila. a Larve, b Hus; 
c Hus af Orthotrichia; d af Oxye- 
thira ; e af Agraylea. (Efter Ulmer). 



Oversigt over Arterne. 

1. Paa Ryggen og Bugen af Bagkroppen Udpos- 

ninger (Blodgæller) paa tredie til ottende Seg- 
ment. Hoved og Pronotum gulbrune. Ben 
gullige og temmelig slanke; Bagben halvanden 
Gang saa lange som Forbenene. L. 3 mm; 
B. 1,1 mm. Husene af Sekret, grønlige, græs- 
karformede, fortykket Rand omkring Mund- 
aabningen. L. ca. 4 mm; Bredde 1,5 mm. 
Lever i Bække paa Mos og lignende, men er 

endnu ikke fundet her i Landet 

Ithytrichia lamellaris Eat. 
Bagkroppen uden Blodgæller 2. 

2. Husene opbyggede af Sandskorn, gullige, nyre- 

eller bønneformede (Fig. 8 ^) 3. 

Husene byggede enten af ren Sekret eller af 
Sekret dækket med Algetraade 5. 

3. Den stærkt chitiniserede Del af Overlæben tæt 

besat med smaa Haar. Hovedets og Thorax's 
Grundfarve gul. Hovedets bageste Parti brunt 
eller sortagtigt, og ofte er den forreste og 
største Del af Frontale ligeledes mørk. Prono- 



12 



tums Bag- og Siderande sorte; det bageste 
Parti mørkere end Grundfarven. Meso- og 
Metanotum med sorte Bagrande, og deres 
bageste Partier mørkere end Grundfarven. 
Ben gule eller mørkegule. L. 3,1 — 4,1 mm; 

B. 0,7 — 1 mm. Lever i Bække og Søer 

Hydroptila femoralis Eat. 

Den stærkt chitiniserede Del af Overlæben er 
ikke besat med smaa Haar 4. 

Hovedets bageste Parti mørkere end Grundfar- 
ven og med blege Punkter. Grundfarven bleg- 
gul. Frontale lidt mørkere og med et bagtil 
tilspidset mørkt Baand. Størsteparten af Ho- 
vedet lyst. Thorax kun i ringe Grad mørkere 
paa enkelte Steder. Størrelse som forrige. I 

stillestaaende Vand paa Planter og Sten 

Hydroptila pulchricornis Piet. 

Hovedets bageste Parti mørkere end Grundfar- 
farven og med blege Punkter. Grundfarven 




Fig. 9. Puppehuse af: 

a Agraylea pallidula. b Oxyethira costalis. 

(Efter Struck). 



mørkegul. Frontale næsten overalt mørkere 
end Grundfarven, saa at kun en lille Part af 
Hovedet er mørkegul. Thorax mørkere end 
hos forrige Art, særlig Segmenternes midter- 
ste Parti. I langsomt rindende Vand 

Hydroptila sparsa Curt. 
Husene ikke sammentrykte, men med dybe 
Længdefurer paa Overfladen (Fig. 8 c). Mel- 
lem- og Bagbenene ikke særlig lange. Hoved 
og Thorax gule eller brune og uden Punkter. 
L. 4~5mm; B. ca. 1 mm. I stillestaaende Vand 
med rig Vegetation ; sjældnere i meget langsomt 
flydende Vand ... Orthotrichia tetensii Kolbe. 



13 



Husene stærkt sammentrykte fra Siden og med 
en mere eller mindre skarp Ryg- og Bugkant 
(Fig. 8 d, é). Bagbenene mere end to Gange 
saa lange som Forbenene 6. 

6. Husene flaskeformede (Fig. 8 <i) 7. 

Husene højere paa Midten end ved de lige høje 

Ender (Fig. Se) 8. 

7. Hovedet bleggult med en mørk Plet ved Inder- 

siden af hvert Øje. Thoracalnota bleggule med 
sortebrune Bagrande og Forhjørner og med 
et brunligt Tværbaand paa deres bageste Halv- 
del. Mellemskinnebenenes Inderkant besat 
med smaa Torne. L. ca. 3 mm; B. 0,8 mm. 
Husene: L. ca. 4 mm; B. ca. 1 mm. I stille- 

staaende og svagt rindende Vand 

Oxyethira costalis Curt. 
Hovedet bleggult; Bagranden og til dels Forran- 
den mørkere. En mørk Plet paa hver Side af 
Panden indenfor Vinklerne af Frontalsømmene. 
De chitiniserede Plader paa Thoracalnota er 
brunlige eller mørkebrune, Bagkroppen grøn- 
lig. Skinnebenenes Forkant er besat med 
smaa Torne. L. 2,7 — 3 mm; B. 0,7 mm. ..... 

Oxyethira sagittifera Ris. 

8. Hovedet bleggult og oftere med en mørkere 

Plet ved Indersiden af hvert Øje. Thoracal- 
nota bleggullige; Pronotums Chitinplade kan 
dog være ganske brun; ingen mørkere Punk- 
ter. L. 4,5 — 5 mm; B. ca. 1 — 1,4 mm. Husene: 
L. 5 — 8 mm; B. 1,3— 2,2 mm. I stillestaaende 

Vand med rig Vegetation 

Agraylea multipunctata Curt. 
Hovedet gulligt, ofte er hele Oversiden graa- 
brun. Et mørkt Punkt ved Indersiden af hvert 
Øje. Tværs over Baghovedet en Række af 
fire mørke Punkter. Overalt smaa, tydelige, 
blege Punkter. Thoracalnota gullige. Paa 
hver Side af Pronotums bageste Parti to 
mørkebrune Punkter. Meso- og Metanotum 
med en mørkebrun Plet paa hver Side paa 
Bagranden og med to paa hver Side paa For- 
randen. L. 5,5— 6 mm; B. 1,2— 1,4 mm. Op- 
holdssted og Huse som forrige Art 

Agraylea pallidula Mac Lachl. 

3. Philopotamidae Wallengr. 

Larven slank, ligebred; kun Hoved, Prothorax og sidste 
Bagkropsled noget smallere. Legemet fladtrykt. Kun 



14 



Hoved og Pronotum chitiniserede, glinsende, gule eller 
gulbrune; den øvrige Del af Legemet hvidlig. Munddele 

kraftige. Labrum ikke chitini- 
seret, hvidt, blødt, og kan træk- 
kes tilbage; dets Forrand noget 
indskaaret paa Midten og for- 
synet med korte tætsiddende 
Haar; dets Forhjørner rund- 
agtigt udvidede. Mandiblerne 
asymmetriske, mejselformede, 
med to skærende og tandede 
Inderkanter, med to Rygbør- 
ster og med Inderbørster. Max- 
iller slanke; Maxillarpalper fir- 
leddede. Ingen Tap paa Pro- 
sternum. Ben omtrent lige 
lange; alle Skinneben med to 
Endesporer; ingen Gæller og ingen Sideline. Analfødder 
lange og stærkt udviklede. Fire Blodgæller i Bagkrops- 
spidsen. Larverne har hjemme i stærkt rindende Vand 
med Sten- og Grusbund og bygger ikke transportable Huse. 




Fig. 10. Philopotamus ludi- 
ficatus. a Mandibel ; b Over- 
læbe; c Larve. 



Oversigt over Arterne. 

L Hoved og Pronotum gulbrune og med rødlig 
Tone. Langs Pronotums Bagrand og halvvejs 
langs Siderne strækker sig en sort Kant. L. 

ca. 22 mm; B. 2,6 mm 

Philopotamus ludificatus Mac Lachl. 
Hoved og Pronotum rent gule eller lysegule; 
Hovedet langs med Siderne og med Forran- 
den lysere. Pronotums Bagrand og Midten af 
Siderandene sorte. L. 6— 7 mm; B. 1,5 mm.. 

Wormaldia subnigra Mac Lachl. 



4. Polycentropidae Ulm. 

Larven slank, smallest for- og bagtil. Prosternum 
uden Tap. Labrum chitiniseret. Mandibler mejselformede, 
asymmetriske, med to skærende og tandede Inderkanter, 



15 



Maxillarlobus smal, konisk; 
dede {treleddede hos Ecnom 
lange og overalt med talrige, 
lange Børster (hos Ecnomus 
med faa, sorte Børster). Bag- 
kroppen rødlig med hvidlige 
Linier langs Siderne. Ingen 
Sidelinie og ingen Gæller. 
Apicalfødder lange, treled- 
dede; de to inderste Led 
bløde, og deres Leddeling 
kun svagt antydet; tredie 
Led chitiniseret. Kloen lang, 
mer eller mindre krummet; 
undertiden med Ryghager 
og paa Indersiden med en 
eller flere smaa Spidser. 5 
Analgæller. Intet transpor- 
tabelt Hus. Larverne lever 
i Spind i stillestaaende, 
men hyppigst i rindende 
Vand. 



Maxillarpalper slanke, firled- 
us). Ben korte, næsten lige 




Fig. 11. Apicalføddernes Kløer 
hos a Polycentropus flavoma- 
culatus; b Cyrnus flavidus ; 

c Plectrocnemia conspersa. 

Apicalfødder hos d Neureclipsis 

bimaculata; e Polycentropus 

flavomaculatus. 



Oversigt over Arterne. 

1. Alle tre Thoracalnota chitiniserede. Hovedet 

gult med tydelige brune Tegninger. Frontal- 
baandene meget brede i deres bageste Parti, 
dækkende omtrent hele Panden og med mange 
lyse Pletter. Thoracalnota gule; deres forre- 
ste Parti brune med lyse Pletter. L. 8 mm; 

B. 1,2 mm Ecnomus tenellus Ramb. 

Kun Pronotum chitiniseret 2. 

2. Kun Apicalføddernes tredie Led behaaret (Fig. 

11 ^); første og andet Led korte. Kloen uden 
Rygbørste og uden Spidser paa Indersiden. 
Hovedet mørkegult, lidt lysere mod Siderne; 
talrige mørke Punkter navnlig paa Baghove- 
det. Tværs over den bageste Del af Panden 
strækker sig en bagudbøjetTværrække af meget 
tydelige Punkter. Pronotum gult og med bred 
sort Bagrand. L. 13—22 mm; B. 1,5—2,5 mm 

Neureclipsis bimaculata Linn. 



16 



Alle tre Led af Apicalfødderne behaarede 3. 

3. Apicalføddernes Klo med fire Spidser paa Inder- 

siden ( Fig. \\ b) 4. 

Apicalføddernes Klo med højst een Spids paa 
Indersiden (Fig. 11 a, c) 6. 

4. Hovedet og navnlig Pronotum med kun svagt 

fremtrædende mørke Punkter. Hovedet bleg- 
gult og øverst paa Panden med en skjoldfor- 
met mørk Figur, der udfylder Rummet mel- 
lem Frontalsømmene, men ikke naar Forranden 
(Fig. 12 a). Pronotum bleggult med utydelige 
mørke Punkter. L. 14 — 15 mm; B. 1,5— 2 mm 

Cyrnus flavidus Mac Lachl. 




a ^ 

Fig. 12. Larven af a Cyrnus flavidus; 
b Holocentropus dubius. 

Hoved og Pronotum med meget tydelige, mørke 
Punkter 5. 

Paa begge Sider af Frontalsømmenes Skaft og 
langs disses Yderside strækker sig et brunt 
Baand indtil det Sted, hvor de er vinkelbøjede; 
dér er Baandet knæbøjet og fortsætter sig 
langs Indersiden af Sømmene. Hovedet lyse- 
gult. Pronotum lysegult med smal, sort Rand. 

L. 1 1 mm ; B. 2,3 mm 

Cyrnus trimaculatus Curt. 

Hovedet uden disse Baand; enten for Største- 
delen brunt, eller ogsaa er kun Panden og de 
tilgrænsende Dele brune. De mørke Partier 
med gullige Pletter. Pronotum gult og har 
ligesom Hovedet tydelige, mørke Punkter. 

Længde næppe 10 mm 

Cyrnus insolutus Mac Lachl. 



17 



6. Apicalføddernes Klo svagt bøjet (Fig. 11 c). 
Hoved og Pronotum mørkt gulbrune. Midt 
paa Panden findes en ellipseformet Kreds af 
14 Punkter; i hvert Forhjørne af samme 4 
Punkter. Det gaffelformede Baand langs Fron- 
talsømmene ikke altid tydeligt, men paa dets 
Plads samt paa Issens Baghjørner altid flere 
tydelige, mørke Punkter. Pronotum gult; i 
dets bageste Parti samt paa hver Side af dets 
Midtlinie Grupper af mørke Punkter; dets 

Bagrand sort. L. 22 mm ; B. 3,5 mm 

Plectrocnemia conspersa 



Curt. 




Fig. 13. Larver af a Plectrocnemia conspersa; 

h Polycentropus flavomaculatus; c Holocentropus 

plcicornis. (Efter Struck). 

Apicalføddernes Klo bøjet i en ret Vinkel (Fig. 1 1 a) 

7. Apicalføddernes Klo med een Ryghage (Fig. 1 1 a). 

Hovedet gulligt, bagtil mørkere. Det gaffel- 
formede Baand langs Frontalsømmen komplet; 
paa Midten er Grenene noget indadbøjede. 
Midt paa Panden en rundagtig Kreds af Punk- 
ter; bag Kredsen en lys, halvmaanedannet 
Plet. Langs Skaftet af Baandet og i Issens 
Baghjørner talrige, mørke Punkter. Pronotum 
gulligt og med mørkere Punkter i det bageste 

Parti. L. 12 mm ; B. 2 mm 

Polycentropus flavomaculatus 
Apicalføddernes Klo med mindst to Ryghager . 

8. Hovedet gulligt, men uden gaffelformet Baand 

langs Frontalsømmene. Pandens bageste Parti 

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. o 



Piet. 
8. 



18 



med en mørk, vinkelformet Tegning og med 
enkelte, tydelige, mørke Punkter. Pronotum 
gulligt og med enkelte, mørke Punkter. Bag- 
hovedet med talrige mørke Punkter. L. 10 — 

13 mm; B. ca. 2 mm 

Holocentropus dubius Ramb. 
Hovedet gulligt og med tydelig gaffelformet, 
mørkt Baand (Fig. 13 c). Issens Baghjørner 
med talrige, mørke Punkter. L. 16 mm; 
B. 2 mm . . . . Holocentropus picicornis Steph. 



5. Psychomyidae Kol. 

Hoved, Prothorax og det sidste Bagkropssegment smal- 
lere end den øvrige Del af Kroppen. Hovedet fladtrykt. 
Labrum chitiniseret, med afrundede Forhjørner og med 
svagt indskaaret Forrand. Mandibler sortebrune, asym- 




Fig. 14. Psychomyia pusilla. a Underlæbe; 
b, c højre og venstre Mandibel, set fra Undersiden. (Efter Siltala). 

metriske. Venstre Mandibel med to tandede Inderkanter 
og med en Udhuling med længere og kortere, gule Bør- 
ster; højre Mandibel uden Børster paa Indersiden, der 
sjældent er udhulet og kun har een skærende Kant. Labi- 
allobus meget lang, smal og spids. Pronotum chitiniseret. 
Ingen Tap paa Prosternum. Ben korte, stærke og om- 
trent lige lange. Ingen Gæller eller Sidelinie. Apical- 
fødder lange; første Led blødt, andet Led chitiniseret. 
Fem Analgæller. Intet transportabelt Hus. 

Oversigt over Arterne. 

Hovedet gult eller brunt, ensfarvet, uden tyde- 
lige Punkter. Pronotum gult; Siderandene 



19 



brune; Bagranden sort; utydelige Punkter. 

L. 4,5 mm ; B. 1 mm 

Psychomyia pusilla Fabr. 
Hovedet med tydelige Tegninger, gulligt eller 
bleggrønt, med brun Pande og med korte, gaffel- 
formede Frontalbaand. Pronotum lysegult; 
Siderandene og Bagranden mørkere. Langs 
Midten af hver Pronotumhalvdel løber et 
mørkt Baand, der ved Bagranden bøjer om 
og løber fremad langs Ydersiden. L. 8 — 10 mm; 
B. 1,2 mm Tinodes waeneri Linn. 

Larven findes hyppigt i Søer og større, langsomt fly- 
dende Vandløb, hvor den lever i lange, meget uregelmæs- 
sige Gange, lavet af Spind og Slam eller af Spind og fine 
Sandskorn. 



6. Hydropsychidae Curt. 
Legemet omtrent lige bredt, for- og bagtil lidt smal- 
lere. Hovedet forholdsvis lille, fladtrykt. Munddele kun 
lidt fremstaaende. Overlæben chitiniseret, bredere end 
lang, tæt besat med korte Børster og no- 
get indskaaret i Forrandens Midte. Man- 
dibler mejselformede, asymmetriske, kraf- 
tige, med to tandede Inderkanter og med 
talrige Haar paa Rygsiden; den venstre 
tillige med en Række korte Haar paa 
Indersiden. Maxillarpalper femleddede; 
Labialpalper rudimentære. Alle tre Thor- 
acalnota chitiniserede og brune, deres 
Rande til Dels sorte. Paa Bagranden af 
Meso- og Metanotum ejendommelige sorte 
Figurer, der giver gode Artskarakterer. 
Benene korte og kraftige, navnlig Forbe- 
nene. Bagkroppen med dybe Strikturer, 
og paa Undersiden af de seks eller syv 
forreste Segmenter en dobbelt Række af 
buskede Gæller. Apicalfødderne meget kraftige, toled- 
dede; andet Led kort og bøjet nedad i en ret Vinkel mod 
første, der i sin øverste og yderste Ende bærer en Tot af 

2* 




Pig. 15. Hydro- 

psyche angusti- 

pennis. (Efter We- 

senberg-Lund). 



20 



sorte Børster. Kloen stor og stærkt bøjet. Fire Analgæl- 
ler. Intet transportabelt Hus. Larverne lever i rindende 
Vand med Sten- eller Sandbund, og de bygger smukke 
Fangnet. Kun een Slægt. 

Oversigt over Arterne. « 

1. [Larven indtil 10 mm lang. Den basale Tand 
paa den underste af Mandiblernes Inderkanter 
den'Største. Paa den højre Mandibel er denne 
Tand tillige besat med en Række af korte 
Haar. De sorte Figurer (Fig. 16 a, b) paa Mid- 




Fig. 16. a, Cy e Figurer paa Bagranden af 

Mesonotum, b, d, f paa Metanotum af H. lepida 

(a, b); H. angustipennis (c, d) og H. instabilis (e, /). 

(Efter Siltala). 

ten af Bagranden af Meso- og Metanotum ind- 
bugtede paa Forranden. Paa syvende Seg- 
ments Underside to Buske af Gælletraade. . . 

Hydropsyche lepida Piet. 

Larven over 15 mm lang. Den basale Tand paa 
den underste af Mandiblernes Inderkanter la- 
vere end den udenfor siddende. Ingen Række 
af Haar paa højre Mandibels basale Tand ... 2. 
2. Syvende Segments Underside uden Gæller. Den 
sorte Figur paa Bagranden af Mesonotum of- 
test stor, og hyppigst findes nogle smaa mørke 
Punkter i Forrandens Indbugtning og et Par 
større i Bagrandens Sideindbugtninger (Fig. 
16 e). Metanotums Bagrandsfigur er ogsaa stor, 
og dens Bagrand flere Gange indbugtet (Fig. 
16/). L. 17 mm; B. 2 mm . . . H. instabilis Curt. 

Syvende Segments Underside med to Gællebuske. 3. 



21 



3. Bagkanten af den sorte Figur paa Metanotums 
Bagrand kun een Gang indskaaren (Fig. 16 d). 
L. 18 mm; B. 2 mm .... H. angustipennis Curt. 
Bagkanten af den sorte Figur paa Metanotums 
Bagrand flere Gange indbugtet. (Fig. 16/). 
L. 18—20 mm; B. 2 mm H. pellucidula Curt. 



7. Phryganeidae Burm. 

Larven suberuciform; det vil sige, Hovedet er kun 
bøjet saa meget nedad, at dets Akse danner en stump 
Vinkel med Kroppen. Bagkroppen med dybe Strikturer 
mellem Segmenterne. Sidelinien tydelig; den begynder 
paa tredie Segment og er besat med fine, lange, sorte 
Haar. Hovedet gult med mørke Fron- 
talbaand. Overlæben bredere end lang, 
med svag Indbugtning i Midten af For- 
randen. Mandiblerne asymmetriske, 
mejselformede, deres Inderside udhulet 
og uden Børster (hos P h r. m i n o r findes 
saadanne); deres Rygside med to Bør- 
ster. Maxillarpalper lange, femleddede; 
Labialpalper toleddede. Pronotum chi- 
tiniseret; Meso- og Metanotum kun med 
en lille, børstebærende Chitinplet paa 
hver Side (hos N. reticulata findes dog 
tillige to Chitinplader paa Mesonotums 
forreste Parti). Ben ret lange, lyse og 
med mørkere Pletter og Streger. Pro- 
sternum med Tap. Bagkroppen rødlig, 
grønlig eller hvidlig. Første Segment 
med tre Knuder; den dorsale Knude 
stor og spids, de to laterale stumpe. Gæller traadformede, 
enkeltvis staaende, lange og stærke. Siderækkens bageste 
Gæller behaarede. Analfødder toleddede og med stærk 
Klo. Husene er byggede af Plantedele, der gerne er af- 
bidte i rektangulære Stykker og føjede saaledes sammen, 
at de ligger i Form af et spiralsnoet Baand (Fig. 18 c). 




Fig. 17. Overlæbe 

af a Phryganea 

grandis; b Phr. 

striata. Mandibler 

af c Phr. obsoleta. 

(Efter Siltala). 



22 



Hos Phr. minor er Stykkerne dog oftest føjede ganske 
uregelmæssigt sammen, og undertiden benytter Larverne 




Fig. 18. a Phryganea striata; b Phr. minor; 
c Larvehus af Phr. striata. (Efter Struck). 

et afbidt Stykke rørformet Stængel; dette sidste gælder 
særligt for Agry pnia-Arternes Vedkommende. 

Larverne lever i stillestaaende, planterigt Vand, kun 
sjældent i meget svagtrindende. 



Oversigt over Arterne. 

1. Mesonotum paa hver Side af Midtlinien meden 

lille, brun Chitinplet. Hovedet gult. Frontal- 
baandene mørkebrune, brede; deres Yderside 
uregelmæssigt tandet. Frontalfiguren U-formet. 
L.23mm; B.4mm.. Neuronia reticulata Linn. 
Mesonotum uden Chitinpletter 2. 

2. Langs Oversiden af Hovedet, Thorax og under- 

tiden den forreste Del af Bagkroppen stræk- 
ker sig to mørke Baand. Ingen mørk Fron- 
talfigur. L. 20—22 mm ; B. 4 mm 

Neuronia ruficrus Scop. 
Ingen mørke Længdebaand paa Oversiden af 
Thorax 3. 

3. Panden uden mørkt Længdebaand langs Midten, 

men med en U-lignende Figur som hos N. 
reticulata. Figuren har dog bredere Grene, 
og hos mørke Eksemplarer fylder den omtrent 
hele Panden. Hovedet gulbrunt. L. 20— 22 mm; 

B. 3 — 4 mm Neuronia clathrata Kol. 

Panden med et mørkt Længdebaand langs Midten. 4. 



23 



4. Længdebaandet langs Pandens Midte bredt (Fig. 
18 b), saa det omtrent udfylder Rummet mel- 
lem det gaffelformede Baands Grene; disse 
er fortil forenede med Længdebaandet. Pro- 
notum brunligt med en smal, sort Søm langs 
Baghjørner og Bagrand. Mandibler med Bør- 
ster paa Indersiden. Larvehuset bygget af 
aflange Plantestykker, der sjælden danner et 
spiralsnoet Baand. (Fig. 20 a). L. 15— 18 mm; 

B. 2,5 mm Phryganea minor Curt. 

Længdebaandet langs Pandens Midte smalt og 
altid med et bredt Mellemrum ud til det gaffel- 
formede Baands Grene (Fig. 18 a). Mandibler 
uden Børster paa Indersiden 5. 




Fig. 19. a Neuronia reticulata; b N. ruficrus. 
(Efter Struck). 

5. Pronotums Forrand med et skarpt markeret, 

bredt, sort Baand (Fig. 18 a). Segmentets Midt- 
parti lyst "• 

Pronotums Forrand med en meget smal, sort 
Linie, og bagved denne et mørkt Parti, der 
ofte kan dække hele Notum, saa kun det 
mediane Længdebaand og Siderne er lyse 
(Fig. 20 b) 9- 

6. Hovedets Underside med to mørke Længde- 

baand eller Pletter 7. 

Hovedets Underside uden mørke Længdebaand 
og Pletter 8. 

7. Hovedets Underside omtrent fuldstændigt dæk- 

ket af to sortebrune Pletter. Gæller mangler 
oftest paa sjette og syvende Segments Rygside 
og altid paa ottende. L. 22 mm; B. 4 mm. 
Huset normalt, bygget af brede Bladstykker, 
der danner et spiralsnoet Baand. L. 30—55 mm ; 
B. 4— 7 mm Phr. varia Fabr. 



24 



Hovedets Underside med to parallele mørke 
Længdebaand. Segmenterne indtil ottende 
som oftest med komplette Rækker af Gæller 
paa Rygsiden. L. 22— 27 mm; B. 4mm. Huset 
normalt; spiralsnoet Baand; oftest bygget af 
smalle Stykker af Planterødder, Træstumper 

o. 1. L. 28—35 mm ; B. 4,5 mm (Fig. 1) 

Phr. obsoleta Mac Lachl. 

Indenfor Overlæbens Indbugtning i Forranden 
et stort, lyst Parti, besat med smaa Knopper 
(Fig. 17 a). Ottende Bagkropstergits Forrand 
altid med en Gælletraad paa hver Side. L. 30— 
40 mm; B. 4 — 5 mm. Huset enten normalt 




■a -i 

Fig. 20. a Larvehus af Phryganea 
minor; b Agrypnia pagetana. (Efter Struck). 

bygget (snoet Baand), eller ogsaa bestaar det 
fuldstændigt eller delvist af uregelmæssigt 
sammenføjede, lange Stængelstykker. L. 35 — 
50 mm; B. 8— 9 mm Phr. grandis Linn. 

Indenfor Overlæbens Indbugtning i Forranden 
et lille, lyst Parti besat med meget smaa Knop- 
per (Fig. 17 b). Ottende Bagkropstergits For- 
rand oftest uden Gæller. L. 33— 44 mm; B. 
5—6 mm. Huset normalt, spiralsnoet bygget. 
L. 50 mm; B. 8 mm Phr. striata Linn. 

Længdebaandet langs Pandens Midte bagtil me- 
get bredt, saa at det ofte rører det gaffelfor- 
mede Baands Grene; disse med talrige, blege 
Punkter, der er skarpt og mørkt begrænsede. 
L. 26 mm; B. 4 mm; Huset normalt, spiralfor- 
met bygget af brede Plantedele. L. 40 mm; 
B. 6 mm Agrypnia picta Kol. 

Længdebaandet langs Pandens Midte kun svagt 
udvidet bagtil (Fig. 20 fc). L. 18— 24 mm; B. 
4 mm. Huset bestaar oftest af et rørformet 



25 



Stængelstykke; sjældnere er det normalt, spi- 
ralformet bygget. L. 40 — 72 mm; B. 4 — 6 mm 

Agr. pagetana Curt. 

8. Molannidae Wallgr. 

Larverne eruciforme. Antenner store; første Led 
kraftigt, andet Led tyndere, cylindrisk og med en fin Bør- 
ste i Spidsen. Maxillarpalper femleddede. Mandibler 
mejselformede. Pro- og Mesonotum chitiniserede. Pro- 
sternum uden Tap. Bagben meget lange. 

Oversigt over Underfamilier. 

For- og Mellemskinnebenenes Endespore sidder 
paa et Fremspring. Bagkløer med Børster. 
Husene skjoldformede, byggede af Sandskorn 
eller Stykker af Conchylier 1. Molanninae. 

For- og Mellemskinnebenenes Endespore sidder 
paa almindelig Maade. Bagkløer uden Børster. 
Husene rørformede, koniske, bøjede og glatte. 

2. Beraeinae. 



1. Molanninae Ulm. 

Larven noget sammentrykt. Ho- 
vedet ægformet, blegt og med tyde- 
lige Tegninger. Munddele frem- 
staaende. Mandibler stærke, mejsel- 
formede, udhulede paa Indersiden 
og med to skærende Kanter, der 
hver har en Tand, med Undtagelse 
af den øvre Kant paa højre Man- 
dibel, der har to. Ingen Børster 
paa Indersiden, men to Rygbørster. 
Ben ulige lange, besatte med talrige 
Haar. Bagskinneben toleddede. 
Bagkropssegmenterne adskilte ved 
dybe Strikturer. Første Segment 
med store Knuder. Rygknuden 
meget bred. Sidelinien tydelig paa 
3, — 7. Segment; paa 8. Segment an- 




Pig. 21. a Beraeodes 

minuta; b Larve og c 

Hus af Molanna angu- 

stata. (Efter Struck). 



26 



tydet ved en bueformet Række af smaa, børstebærende 
Chitinplader. Gællerne traadformede; langs Forrandene 
af Segmenterne staar de i Buske, ellers er de enkeltstil- 
lede. Sidste Segments Bagrand og Baghjørner med tal- 
rige Spidser og med lange Haar. Analfødderne godt ud- 
viklede, toleddede og med en slank Klo, der bærer een 
stor og to svagere Ryghager. Larverne lever ved Bunden 
af staaende Vand med sandet Undergrund (Molanna) eller 
paa rolige Steder af Bække (Molannodes). 

Oversigt over Arterne. 

Bagkløer meget korte. Gællebuskene med indtil 
fire Gælletraade i hver. Den sorte, gaffelfor- 
mede Tegning paa Hovedet med tydelig gul 
Frontalsøm. Pronotums Forrand smalt brun; 
Bagranden med sort Søm og foran denne med 
mørke Partier, der er sortplettede. L. 17 mm; 
B. 2,7 mm. Husene 15 — 26 mm lange; Rørene 
3 mm brede, men med Sidevingerne incl. ind- 
til 12 mm Molanna angustata Curt. 

Bagkløer meget lange og tynde. Gællebuskene 
med indtil to Gælletraade i hver. Hovedet 
meget kraftigere mørkfarvet end hos forrige. 
Den gule Farve kun synlig paa Baghovedet. 
Panden brun indtil op paa Midten. Den gaf- 
felformede Tegning mangler Skaftet, og dens 
Grene er udvidede helt ud til Hovedets Sider. 
Pronotum for Størstedelen mørkebrunt; kun 
dets forreste Parti er lysere. L. 12 mm; B. 
1,5 — 2,2 mm. Huset med smaa Sidevinger og 
ofte bygget af Plantestoffer. L. 20 mm; B. 

6,5 mm (Vinger incl.) 

Molannodes zelleri Mac Lachl. 



2. Beraeinae Ulm. 
Larven meget slank. Hovedet kort elliptisk. Mund- 
dele ikke særligt stærkt fremstaaende. Mandibler stærke, 
mejselformede, med udhulet Inderside, hvis skærende 
Kanter har tydelige og store Tænder. Inderbørster og 
Rygbørster til Stede. Hos Beraeodes findes tillige en 
lille Busk af Børster ved Spidsens Rygside. Benene enten 
tyndtbehaarede og meget ulige lange (Beraeodes) eller tæt 



27 

behaarede og ikke saa ulige med Hensyn til Længde 
(Beraea). Alle Kløer normale, meget lange og svagt buede. 
Bagskinneben ikke toleddede. Bagkroppen meget smal- 
lere bagtil. Strikturerne ikke dybe. Første Segment med 
de sædvanlige tre Knuder. Hos Beraeodes er Gællerne 
anbragte i Smaabuske paa 1. — 5. Segment; hos Beraea 
mangler Gæller. Ingen Sidelinie, men langs 3. — 8. Seg- 
ment en Række smaa, haarbeklædte Chitinpunkter. Anal- 
fødder ret godt udviklede, toleddede. Kloen stor og med 
to Ryghager. Larverne lever i Smaabække paa Plante- 
vegetation eller i større, stillestaaende Vande. 



Oversigt over Arterne. 

1. Gælletraade i Buske. Mandiblernes Spids med 

en Børstegruppe paa Rygsiden. Hovedet lyse- 
gult. Hele Panden og et meget bredt Baand 
ved hver Side sorte. Pronotum gulligt med 
tætstaaende, sorte Punkter, navnlig i det forre- 
ste Parti. L. 9 mm; B. 1,2 mm. Husene 10 mm 

lange og 1,5 mm brede 

Beraeodes minuta Linn. 
Gælletraade mangler. Mandiblernes Spids uden 
Børstegruppe paa Rygsiden. Hoved og Pro- 
notum gullige til rødlige og uden Tegninger. 2. 

2. Hoved og Pronotum glinsende rødlige. Mandib- 

ler med kun een Børste paa Indersiden. Sidste 
Tergit med to eller tre lange, stærke Børster 
over Roden af hver Analfod. L. 6 mm; B. 
0,9 mm. Huset 6—7 mm langt. I rindende 

Vand Beraea maurus Curt. 

Hoved og Pronotum lyst gulrøde. Pronotums 
Forrand brun. Mandibler med to Børster paa 
Indersiden. Sidste Tergit med kun een meget 
lang og stærk Børste over Roden af hver 
Analfod. Størrelse og Hus som hos forrige. 
I stillestaaende Vand Beraea pullata Curt. 



9. Leptoceridae Leach. 
Larven eruciform. Antenner lange, toleddede; yder- 
ste og længste Led med en Børste i Spidsen (Fig. 24 a). 
Mandibler mejselformede, sjældnere (Oecetis) knivformede. 



28 



Maxillarpalper firleddede; Labialpalper toleddede. For- 
benene med to chitiniserede Støtteplader. Mellem- og 

Bagbenenes Laar delte i 
to Stykker (Fig. 22 c). Bag- 
ben meget lange. Hos 
Mystacides, Triaenodes og 
Erotesis er Bagskinnebe- 
nene delte i to Dele, og 
hos Mystacides er tillige 
Bagfoden delt. Første 
Bagkropssegment med de 
tre sædvanlige Knuder. 
Sidelinien meget fin og 
med korte Haar paa 3.-7. 
Segment. Analfødder korte 
og med kort, stærk Klo. Larvernes Huse koniske, smalle, 
oftest stærkt krummede, længere end Larven, men nøjag- 
tigt tilpassede i Vidden. De er byggede af fine Sandskorn, 
af Vegetabilier eller af Spind. Larverne lever for det 
meste i stillestaaende, sjældnere i svagt rindende Vand. 




Fig. 22. Bagben af Leptocerider. 
(Efter Ulmer). 



Oversigt over Arterne. 

Mandibler knivformede. Gæller enkeltstaaende. 
Ingen Chitinplader paa Siderne af 8. Segment 
(Oecetis) 2. 

Mandibler mejselformede. Gæller enkeltstaa- 
ende eller stillede i Buske. Paa hver Side af 
8. Segment en Række Chitinpunkter 4. 

Mellem- og Bagbenenes Klo med en tydelig 
Torn ved Roden. Metasternum paa hver Side 
med 2 — 3 Børster. Hoved og Pronotum bleg- 
gule, med talrige, sorte Punkter og Pletter. 
Frontalbaandet lidt mørkere, og hver Gren 
med fire, store Pletter. Paa Pandestykkets 
øverste Del 3 eller 4 Punkter, paa den forre- 
ste Del 6 i to Længderækker. Mesonotum 
gulbrunt og med en mørk, trekantet Plet i hver 
Forhjørne. L. 7-9mm; B. 1,5— 1,8 mm. Hu- 
set er bygget af fine, paa tværs anbragte Plante- 
dele; oftest meget ujævnt og stærkt indsnæv- 
ret bagtil; 9— Hmm langt, 2,2 2,5 mm bredt. 
I stillestaaende Vand Oecetis furva Ramb. 



29 



Mellem- og Bagbenenes Klo med en rudimentær 
Torn ved Roden. Metasternum paa hver Side 

med talrige Børster 3. 

3. Forbenenes forreste Støtteplade med omkring 
13 Børster. 9. Segment paa hver Side af Ryg- 
gen med 5 Børster. Hoved, Pro- og Mesono- 
tum hvidgule. Hovedet med talrige, mørke 
Punkter, der dog ofte kan være ret blege. 
Frontalsømmen tydelig, men intet gaffeldelt 
Frontalbaand. Punkterne paa Pro- og Mesono- 
tum ofte ret utydelige. L. 8— 10 mm; B. 1,4— 
1,8 mm. Huset er oftest bygget af fine Sands- 
korn, konisk, bøjet og meget langt. Der kan 
dog findes større Sandskorn eller endog smaa 




Fig. 23. a Oecetis 
lacustris, b O. furva. (Efter Struck). 



Plantedele, og saa er Yderfladen meget ru og 
ujævn; 14—16 mm langt, 2 mm bredt. I stille- 
staaende Vand Oecetis lacustris Piet. 

Forbenenes forreste Støtteplade med kun 1 Bør- 
ste. 9. Segment paa hver Side af Ryggen 
med 9—13 Børster. Hovedet gulligt. Det 
gaffelformede Frontalbaand lysebrunt med 
spredte, mørkebrune Punkter. Pronotum bleg- 
gult med bredt, røgfarvet Tværbaand over 
Midten; bageste Parti med mørkebrune Punk- 
ter. Mesonotum fortil og langs Siderne lyse- 
brunt med mørkebrune Punkter; et lille Midt- 
parti gulligt. L. 14 mm; B. 1,8 — 2 mm. Huset 
konisk, svagt bøjet, bygget af fine Sandskorn; 
ofte er enkelte Plantedele ogsaa benyttede; 
14 mm langt, 2,8 mm bredt. I stillestaaende 
Vand Oecetis ochracea Curt. 

Gællerne staar i Buske (Leptocerus) 5. 

Gællerne staar enkeltvis, eller ogsaa mangler de. 9. 



30 



5. Husene er byggede af Sekret (Spindmasse) og 

oftest uden Indblanding af fremmede Dele . . 

Husene er byggede af fremmede Dele (Sand, 

Plantedele o. 1.) 

6. Hovedet bleggult og uden Tegninger. Pronotum 

farvet som Hovedet eller lidt mørkere og med 
glinsende sort Forrand. Mesonotum ikke mør- 
kere paa Midten, bagtil med to sorte, longitudi- 
nale Chitinstriber som hos annuli corni s. 
L. lOmm; B. 2,5 mm. Huset konisk, noget 
krummet, glat, grønt (meget sjældent er en- 
kelte paa tværs anbragte Plantedele anvendt); 




Fig. 24. a Erotesis baltica; 

b Leptocerus cinereus; c Hoved, d Pronotum, 

/ Mesonotum af Oecetis ochracea. (Efter Siltala). 

12 — 13 mm langt, 3 mm bredt. I stillestaa- 
ende Vand Leptocerus senilis Burm. 

Hovedet sædvanligt mørkere, med utydelige 
Punkter paa Midten og mod Siderne. Prono- 
tum med brun Forrand. Paa Mesonotum er 
Midtliniens Omgivelser mørkere; bagtil to 
longitudinale Chitinstriber som hos forrige 
Art. L. 11 mm; B. 2,2 mm. Huset (Fig. 26 d) 
grønligt eller brunligt; sjældent findes enkelte 
paa tværs anbragte Plantedele eller enkelte 
Sandskorn; 12 mm langt, 2,5 mm bredt. I 
stillestaaende Vand.. Leptocerus fulvus Ramb. 
7. Kun Gæller paa 1. — 3. Segment 8. 

Gæller paa indtil 7. Segment. Hovedet meget 
blegt gulbrunt, med kun svagt synlige Frontal- 
baand, hvis Grene tager Retning mod Øjnene. 



31 



Pronotum fuldstændig blegt og uden Punkter. 
Mesonotum med to, sorte, longitudinale Chitin- 
striber (Fig. 25 b). L. 10—11 mm; B. 2 mm. 
Huset er bygget af fine Sandskorn, ofte med 
større Korn op med Siderne mod Forenden, 
konisk, krummet, stærkt indsnævret bagtil; 
11 mm langt, 2— 3 mm bredt. I større stille- 

staaende og i svagtrindende Vande 

Leptocerus annulicornis Steph. 
Metanotum bagtil med to Chitinstriber som i 
Fig. 25 b. Hoved, Pro- og Mesonotum bleg- 
gule. Det gaffelformede Frontalbaand oftest 
brunt (Fig. 24 b), tit utydeligere, blegbrunt. 
Omtrent hele Hovedets Underside sort. Pro- 
notum bagtil og Mesonotum overalt med mør- 
kere Punkter. L. 11 mm; B. 1,7 mm. Huset er 




9. 



Fig. 25. a Leptocerus 
aterrimus; b Lept. annulicornis. (Efter Struck). 

bygget af fine (sjældnere af nogle større) Sands- 
korn, ofte blandede med sorte Plantedele, konisk 
og krummet. Bagenden aaben, Aabningen 
lige; 15— 19 mm langt, 2— 2,3 mm bredt. I 
stillestaaende og svagtrindende, planterigt Vand. 

Leptocerus cinereus Curt. 

Mesonotum bagtil uden sorte Chitinstriber. Ho- 
vedet gult, oftest med tydeligt Frontalbaand. 
Pro- og Mesonotum gule og med tydelige, 
mørke Punkter (Fig. 25 a). L. 1 1 mm ; B. 2 mm. 
Huset er (Fig. 26/) bygget af fine Sandskorn, 
glat, meget snævert og langt, konisk, krummet. 
Bagenden aaben, og Aabningen skæv; 15 — 
17 mm langt, 2 mm bredt. I stillestaaende og 
planterigt Vand. . Leptocerus aterrimus Steph. 

Bagskinneben delte paa Midten (Fig. 22 b) 10. 

Bagskinneben udelte 15. 



32 



10. Bagbenene er Svømmeben (tæt besatte med lange 

Haar paa de to Sider, Fig. 22 a). Husene (Fig. 

26 b) byggede af fine, i Spiral lagte Plante- 
dele, koniske, lige, glatte og uden Belastnings- 
dele 11. 

Bagbenene ikke Svømmeben. Husene er ikke 
byggede af noget spiralsnoet Baand, og de har 
ofte Belastningsdele 12. 

11. Hovedet gult med sorte Punkter. Frontalbaan- 

det sort, bagtil opløst i Punkter. Langs Siderne 
af Hovedet sorte Punkter. Pro- og Mesono- 
tum gule med omstrøede, sorte Punkter (Fig. 

27 c). L. 13 mm; B. 1,6 mm. Huset (Fig. 26 fe) 
20—30 mm langt, 2—2,5 mm bredt. I stille- 
staaende Vand Triaenodes bicolor Curt. 




Fig. 26. Huse af: a Mystacides longicornis; 

b Triaenodes bicolor; c Erotesis baltica (Brudstykke, 

forst.) ; d Leptocerus fulvus ; e Beraea minuta ; / Lept. 

aterrimus; g Setodes tineiformis. (Efter Struck). 



12. 



13. 



Hovedet brunligt, uden tydelige Punkt- eller 
Baandtegninger. Pro- og Mesonotum gule, 
oftest uden, sjældnere med utydelige Punkter. 
Størrelse og Hus som hos forrige Art. Lever 

i planterige, langsomt flydende Bække 

Triaenodes conspersa Ramb. 

Midt paa Hovedet findes en H-lignende Figur 
(Fig. 21 a) 13. 

Midt paa Hovedet findes ingen H-lignende Figur. 14. 

Gæller paa 2. — 4. Segment. Pronotum og Meso- 
notum med tydelige, sorte (sjældnere brune) 
Punkter (Fig. 27 a). Huset (Fig. 26 a) konisk, 
lige, bygget af Sandskorn eller Dynddele, ofte 



33 



14. 



er enkelte, sorte Plantedele indføjede, ligesom 
Plantestykker, der er længere end hele Huset, 
kan være føjede til paa langs; 15 mm langt, 
2 mm bredt. I stillestaaende og i ganske lang- 
somt rindende Vand ... Mystacides nigra Linn. 

Gæller paa 2.-7. eller paa 2.-8. Segment. Lig- 
ner den forrige, ogsaa med Hensyn til Husets 
Form Mystacides longicornis Linn. 

Hovedet gult uden sammenhængende Baand, 
men med en tydelig, mørk, forklignende Fron- 
talfigur, markeret ved Punkter. Pro- og Meso- 
notum gule med mørke Punkter. L. 10 mm; 
B. 1 mm. Huset som hos de to foregaaende, 

men hyppigere bygget af Plantedele 

Mystacides azurea Linn. 




Pig. 27. a Mystacides longicornis; fc Myst. azurea; 
c Triaenodes bicolor. (Efter Struck). 



15. 



Hoved, Pro- og Mesonotum brune. Paa Hove- 
det findes om hvert Øje en lys Plet, og langs 
Hovedets Midtlinie et uregelmæssigt, lyst 
Baand; ud mod Siderne findes enkelte lyse 
Punkter (Fig. 24 a). L. 8,5 mm; B. 1,2 mm. 
Huset lige, svagt konisk, glat, bygget af mørke, 
smalle Plantedele, føjede sammen paa en ejen- 
dommelig Maade (Fig. 26 c); 9 — 10 mm langt, 
1,5 mm bredt. I stillestaaende Vand (Moser). 

Arten er endnu ikke fundet hos os 

Erotesis baltica Mac Lachl. 

Bagbenene Svømmeben, besat med to Rækker 
af lange Haar (Fig. 22 a). Hovedet gult, med 
brunlige, slangeformet krummede ' Frontal- 
baand, i hvis bageste Del findes 2 eller 3 
mørke Punkter. Baade det lysegule Pronotum 
og det brunlige Mesonotum med mørke Punk- 

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. Q 



34 



ter. Mellembenenes Klo spaltet i to tykke 
Spidser. L. 8mm; B. 0,75 mm. Huset bygget 
alene af Sekret, næsten farveløst eller svagt 
grønligt, lige, stærkt konisk og meget smalt 
(Fig. 26^); 12—15 mm langt, 1 — 1,3 mm bredt. 




Fig. 28. 



Setodes tineiformis Curt. 
(Efter Struck). 



I stillestaaende og i meget langsomt flydende, 

planterigt Vand Setodes tineiformis Curt. 

Bagbenene er ikke Svømmeben. Hoved og Pro- 
notum rødlige. L. 6—7 mm. Huset er rødlig- 
brunt, ofte til Dels sort, stærk krummet og 
konisk, meget glat, bygget af fine Sand- eller 
Dynddele; 8 — 10 mm langt. I stærkt rindende 
Vand Adicella filicornis Piet. 



10. Odontoceridae Wallgr. 

Larven tyk og kraftig. Mandibler stærke, kileformede, 
paa Inderkanten med enkelte, uregelmæssige og flade 
Knuder eller Tænder. Rygbørster til Stede. 
Maxillarpalper femleddede. Labialpalper 
korte, toleddede. Pro- og Mesonotum fuld- 
stændigt chitiniserede. Metanotum med to 
store, bag hinanden liggende Tværplader og 
med en mindre ud mod hver Side. Ben 
omtrent lige lange. Hofter og Laar tæt be- 
haarede. Alle Skinneben med to Endespo- 
rer. Kløer lange og med Børster ved Ro- 

Fig. 29. jjgj^ Første Bagkropssegment med tre flade 
Odontocerum ^^ , ^ . ^. , ,. . 

albicorne. Knuder. Strikturer svage. Sidelinie svagt 

(Efter Struck). antydet og med graahvide Haar. Gæller 




35 



traadformede, samlede i kredsformede Buske paa Seg- 
menternes Forrand. Analfødder kraftige, toleddede. Klo 
uden Ryghage. Huset konisk, krummet, lidt smallere mod 
Bagenden og bygget af fine Sandskorn. Larven lever i 
stærkt rindende Vand med Sten- eller Grusbund. 
Kun een Slægt med een Art. 

Hoved gulbrunt. Frontalbaandet brunligt og op- 
fyldt af Pletter. Frontalpletten X-formet. Ho- 
vedets Baghjørner brunlige. Pronotum med 
en utydelig X-formet Figur, med en mørk Bag- 
rand og med mørke Pletter mod Siderne. 
Mesonotums Bagrand sort. L. 18 mm; B. 3 mm. 

Huset 20 mm langt, 4 mm bredt 

Odontocerum albicorne Scop. 



11. Limnophilidae Kol. 

Larven eruciform. Bagkropssegmenternes Strikturer 
ikke dybe. Kroppen cylindrisk, kun Hoved, Prothorax og 
sidste Bagkropssegment smallere end 
de øvrige Led. Hoved ovalt, kor- 
tere end hos Phryganeiderne. An- 
tenner korte og kun bestaaende af 
eet Led, der aldrig bærer nogen 
Børste i Spidsen som hos Leptoceri- 
derne. Pandestykket med dybt Ind- 
snit paa hver Side lidt over Midten, 
hvilket ses bedst paa Frontalsømmens 
Forløb. En mørk, karakteristisk 
Frontalplet ofte til Stede, og hos lyst- 
farvede Arter findes ofte en lille, af 
Punkter dannet, trekantet Figur oppe 
mod Spidsen af Pandestykket. Man- 
dibler mejselformede, symmetriske, 
mørkt farvede, med stumpe eller Pig. 30. Huse af: 
runde Tænder og med Ryg- og Inder- « Limnophilus stig- 
n« •,, , r 1 jj j ma; fc, C, d L. rhom- 

børster. Maxillarpalper 5-leddede. \i\Q^xxs og L. flavicor- 

Labialpalper med eet Led, der bærer nis. (Efter Ulmer). 

3* 




36 



en Børste i Spidsen. Prothorax smallest, Mesothorax bre- 
dere, og Metathorax omtrent dobbelt saa bredt som Pro- 
thorax. Kun Pro- og Mesonotum chitiniserede. Meta- 
notum ikke chitiniseret, men med 3 Par smaa Chitinplader 
eller Chitinskjolde (Fig. 2). Forbenene kortest, Mellem- 
benene længere og tykkere end Bagbenene; alle Skinne- 
ben med to Endesporer. Hos de fleste Larver har hvert 
af Laarene to gule Sporer omtrent i Inderkantens Midte. 
Ofte er den ene af disse Sporer eller begge paa Mellem- 
og Baglaarene forvandlede til sorte, sporelignende Børster. 
Paa Forlaarene staar meget ofte ved Siden af de to Spo- 
rer en „additionel" Børste, eller Bibørste. Paa Proster- 
num findes en Tap mellem Forbenene. Første Bagkrops- 
segment med de tre sædvanlige Knuder, der er meget, 
tydelige. Sidelinien tydelig og begynder oftest paa 3. og 
ender med 8. Segment. Gæller traadformede, de staar 
enten enkeltvis eller i Buske, oftest to eller tre sammen. 
Ingen Gæller paa første Segment. Analfødder korte, to- 
leddede, chitiniserede. 

Larvernes Huse af meget forskellig Form og opbyg- 
gede af meget forskelligt Materiale. Dog er de aldrig fir- 
sidede af Form og aldrig byggede af rent Spind. De Lar- 
ver, der har Gællerne stillede i Buske, lever i stillestaaende 
Vand, og de, der har dem enkeltsiddende, i rindende Vand. 
Enoicyla-Larven lever paa fugtige Steder udenfor Vandet.. 

Oversigt over Arterne. 

1. Gælletraadene i Bug- og Rygrækkerne staar i 

smaa Buske paa 2, 3 eller flere Gæller sam- 
men (Larven lever i stillestaaende eller svagt 

rindende Vand) 2. 

Gælletraadene staar overalt enkeltvis (Larven 
lever i stærkt rindende Vand) 30.. 

2. Gællebuskene paa Bug og Ryg med 10 eller 

flere Gæller. Hovedets, Pro- og Mesonotums 
Grundfarve gul. Den mørkere Frontaltegning 
følger Frontalsømmene; men paa den indven- 
dige Side er den uregelmæssig begrænset, og 
Pandens, Pro- og Mesonotums Midtparti er 
gulligt, medens Sidepartierne af de to nævnte 
Segmenter er tydeligt mørkplettede. Hovedet 



37 



ud imod Siderne med mørke Punkter og 
Skygger. Forlaarene med 3, de øvrige Laar 
med 4 Sporer. L. 18 mm; B. 3—4 mm. Huset 
(Fig. 31 a) krummet, cylindrisk, bagtil lidt 
snævrere end fortil, opbygget af uregelmæs- 




Fig. 31. Huse af: a Aliophyiax dubius; 
b, c Limnophilus decipiens. (Efter Struck og Ulmer). 

sigt formede^ Bladstykker; 23 mm langt, 3— 
4 mm bredt. I langsomt flydende, planterigt 
Vand. • Arten er endnu ikke funden hos os. . 

Aliophyiax dubius Steph. 
Gællebuskene paa Ryg og Bug med 2—3 Traade 
i hver 3. 




Fig. 32. Glyphotaelius punctatolineatus. 

Det gafifelformede Frontalbaand uden Skaft. 
Frontalfiguren er et langt, ret smalt Længde- 
baand. Hoved, Pro- og Mesonotum gule; 
begge Segmenter med sorte For- og Bagrande. 
L. 27— 32 mm; B. 5 mm. Huset er omtrent 
cylindrisk, lige, bygget af paa langs anbragte 



38 



Plantedele, f. Eks. Carexblade. Sjældnere er 
Over- og Undersiden opbyggede af store Styk- 
ker af Blade, hvorved Huset bliver meget 
voluminøst (som hos GL pellucidus). Lever 

i planterigt, stillestaaende Vand 

Glyphotaelius punctatolineatus Retz. 

Det gaffelformede Frontalbaand (hvis det er til 
Stede) altid med Skaft 4. 

Midt paa Hovedet findes en paddehatlignende 
Figur, sort- eller gulfarvet (Fig. 33 a, b). Det 
gaffelformede Frontalbaand markeret ved uregel- 
mæssige, mørke Punkter. Pro- og Mesono- 
tum gule med tydelige Punktfigurer. De 
yngre Larvers Huse oftest byggede af lange, 
tynde Plantedele og med paa langs anbragte, 




Fig. 33. a Anabolia nervosa; b An. laevis; 
c Hus af Anabolia (ældre Larve). (Efter Ulmer). 

lange Plantestængler, der tit er meget længere 
end Husene. De ældre Larvers Huse (Fig.* 
33 c) er byggede af Sandskorn, og de paa langs 
anbragte Plantestængler er kortere (Anabolia). 5. 
Paa Hovedets Midte findes ingen paddehatlig- 
nende Figur 6. 

5. Foran den paddehatlignende Figur findes lige 
bag Clypeus to kommalignende Pletter og et 
Par smaa Punkter (Fig. 33 a). Hovedets Un- 
derside gul, kun Hypostomum mørkebrunt. 
Bibørsten paa Forlaarene staar oven over den 
inderste Spore. L. 20— 23 mm; B. 4 mm. I 
langsomt rindende Vand med Plantevækst og 

sandet Bund; sjældnere i Søer 

Anabolia nervosa Leach. 
Foran den paddehatlignende Figur to store S- 
formede, sorte Pletter (Fig. 33 b), som ofte er 



39 



markerede ved Pletter alene. Bibørsten paa 
Forlaarene staar nærmere Laarroden end ved 
den bageste Spore. Hovedets Underside mørke- 
brun. L. 16—24 mm; B. 3—4 mm. I stille- 
staaende Vand An. laevis Zett. 

6. Huset fladt, meget voluminøst, indtil 60 mm 

langt og 30 mm bredt. Ryg- og Bugsiden op- 
byggede af store Bladstykker, som rager langt 
ud over Husets Sidevægge. Hoved, Pro- og 
Mesonotum gulbrune. Frontalfiguren fylder 
hele Rummet indenfor Frontalsømmene. Det 
gaffelformede Frontalbaands Inderkanter lige. 
Yderkanterne gaar jævnt over i Punktrækkerne 
langs Siderne af Hovedet. Alle Tegninger og 
Punkter brune og kun svagt fremtrædende. 
Pro- og Mesonotum med brune Punkter; forre- 
ste Trediedel af Pronotum mørkere. L. 23 mm, 
B. 4 mm. I Damme og Grøfter, paa hvis 

Bund der ligger Løv 

Glyphotaelius pellucidus Retz. 
Huset kort og meget smalt, rørformet eller tre- 
kantet, aldrig fladt 7. 

7. Pronotums forreste Trediedel mørk, midterste 

Parti blegt. Det gafFelformede Frontalbaand 
mørkt og tydeligt. Frontalfiguren er et fortil 
mere eller mindre udvidet, mørkt Længdebaand 

(Fig. 2, 34 a, fc, c) 8. 

Pronotums forreste Trediedel ikke mørkere end 
det midterste og bageste Parti 14. 

8. Frontalfiguren fortil ikke udvidet stærkere, end 

at der mellem dens forreste Del og Frontal- 
baandene altid bliver ret brede og tydeligt 
blege Partier (Fig. 2, 34 a, c). Forlaarenes yder- 
ste Spore meget længere end den inderste. 

Bibørsten staar mellem begge Sporer 9. 

Frontalfiguren er meget stærkt udvidet i dens 
forreste Del, saa at den for dette Partis Ved- 
kommende omtrent rører Frontalbaandene 
(Fig. 34fc) 11. 

9. Siderækken med 3, sjældnere med kun 2 Gælle- 

traade paa Forranden af 2. Segment 10. 

Siderækken uden Gælletraade paa 2. Segments 
Forrand. Hovedet gulligt. Det gaffelformede 
Frontalbaand brunt eller sortebrunt. Langs 
Baghovedets Siderande et lysebrunt Baand, 
der tit smelter sammen med førstnævnte (Fig. 
2). Mesonotum mørkere end det gullige Pro- 
notum og med tydelige, sorte Punkter. L. 12 — 
18 mm, B. 2,5—3 mm. Huset oftest af paa langs 



40 



anbragte Plantedele, bagtil lidt smallere, eller 
ogsaa helt cylindrisk, lige; sjældnere trekantet 

(Fig. 31 c). I Søer og større Damme 

Limnophilus nigriceps Zett. 
10. Det gaffelformede Frontalbaands Inderkant føl- 
ger nøje Frontalsømmene. Pronotums forre- 
ste Trediedel brun, Tværfuren i dens midter- 
ste Del altid mørkere (Fig. 34 a). L. 16— 23 mm, 
B. 3—4 mm. Huset af lange, paa langs an- 
bragte Plantedele, lige, kun svagt konisk; det 
kan ogsaa være trekantet (Fig. 31 b, c). I 
Damme og Søer. Limnophilus decipiens Kol. 
Det gaffelformede Frontalbaands Inderkant føl- 
ger ikke Frontalsømmen. Pronotums Tvær- 
fure ikke mørkere end det foran liggende 
Parti, der sædvanlig er sortebrunt (Fig. 34 c). 




Fig. 34. a Limnophilus decipiens; 
b L. flavicornis; c L. rhombicus. (^fter Struck). 



11, 



12. 



L. 19—25 mm, B. 3,5—4,5 mm. Huset (Fig. 30 
b, c, d) er meget variabelt, oftest lige og kun 
lidt smallere bagtil. Det kan være bygget af 
finere eller grovere Stængelstykker, der kan 
være anbragte paa tværs eller paa skraa, det kan 
bestaa af Sandskorn eller ogsaa af Konkylier; 
20—27 mm langt, 5—6,5 mm bredt. Almindelig 
i Damme og Søer, sjældnere i langsomt fly- 
dende Vand Limnoph. rhombicus Linn. 

Hypostomum mørkt. Pronotums forreste Tredie- 
del sortebrun, og dets Tværfure er ikke mør- 
kere (Fig. 34 b) .. . 12. 

Hypostomum blegt. Pronotums forreste Tredie- 
del brun; Tværfurens Midte mørkere (som 
hos Fig. 34 a) 13. 

Den mørke Frontalfigur dybt indbugtet i sin 
forreste Rand; Indbugtningen gul. Gællerne 



41 



(Ryg- og Bugrækken) paa 8. Segments Forrand 
næsten altid til Stede. L. 18—24 mm, B. 4— 
4,5 mm. Huset svagt bøjet eller lige, lidt smal- 
lere bagtil, opbygget af skraatlagte eller paa 
tværs stillede, tynde eller somme Tider tykkere 
Plantedele; ca. 25 mm langt, 6—7 mm bredt. I 

Damme og smaa Søer 

Limnophilus politus Mac Lachl. 
Den mørke Frontalfigurs Forrand slet ikke eller 
meget lidt indbugtet. 8. Segments Gæller næ- 
sten altid manglende. L. 17 — 21 mm, B. 4 mm. 
Huset lige eller svagt bøjet, omtrent cylin- 
drisk, opbygget af tværstillede, sjældnere skraat- 
stillede eller paa langs lagte, oftest brede 
Plantedele; 19— 30 mm, 5— 10 mm bredt. I 

Damme, Moser og Søer 

Limnophilus marmoratus Curt. 

13. Hovedets Underside bagtil brun eller mørke- 

brun. Larvens Størrelse som hos L. rhombi- 
cus; men Huset oftest bredt, og dets bageste 
Ende opbygget af finere Dele end den forreste, 
der er bredest (Fig. 30 b, c, d). I Moser, 
Damme, Søer og i langsomt rindende Vand. . 

Limnophilus flavicornis Linn. 
Hovedets Underside ikke mørkfarvet. Størrelse 
som hos L. rhombicus. Huset (Fig. 30 a) af 
uligestore Bladdele, der ligger lodrette mod 
Husets Længdeakse. Undertiden kan Huset 
være bygget som hos L. flavicornis, men da 
altid af Vegetabilier; 20—25 mm langt, 8— 
20 mm bredt. Lever samme Steder som den 
forrige Limnophilus stigma Curt. 

14. Frontalfiguren tydelig; fortil naar den ikke ud 

til Frontalsømmene (Fig. 35 a, b). Det gaffel- 
formede Frontalbaand tydeligt. Baghovedet 
med mørke Punktrækker ud mod Siderne. 
Hovedets Grundfarve meget lys. Pronotums 

Tværfure mørk i Midten 15. 

Hovedet enten hel mørkt (Fig. 40), eller ogsaa 
er Frontalfiguren, hvis den er til Stede, saa 
bred fortil, at den naar ud til Frontalsømmene 
(Fig. 37) 16. 

15. Siderækkens Gæller mangler paa Forranden af 

2. Segment. Rygrækkernes Gællebuske paa 
Forranden af 2., 3. og 4. Segment bestaar of- 
test af kun 2 Traade. Bugrækkernes Buske 
paa Forranden af Segmenterne altid af 2 
Traade. Forreste Trediedel af Pronotum uden 
større, mørke Punkter. L. 17 mm, B. 3 mm. 



42 



Huset lige, svagt konisk, af ulige store Blad- 
stykker og Græsstraa, der som oftest er an- 
bragte paa langs, sjældnere paa tværs. Huset 
kan ogsaa, men sjældnere bestaa af Sandskorn. 
20—23 mm langt, 4 mm bredt. I Damme, 

Søer og langsomt flydende Vand 

Limnophilus lunatus Curt. 
Siderækkens Gæller paa Forranden af 2. Seg- 
ment til Stede. Rygrækkernes Gællebuske 
paa 2., 3. og 4. Segment med 3 Traade i hver, 
og samme Antal i Bugrækkernes. Pronotums 
forreste Trediedel med tydelige, større Punk- 
ter. L. 18--20 mm, B. 4 mm. Huset næppe 
konisk, lidt krummet og bygget af Sandskorn; 
20 mm langt, 4,5 mm bredt. I stillestaaende 
Vand Limnophilus fuscicornis Ramb. 




Fig. 35. a Limnophilus lunatus; 
b Limn. fuscicornis. (Efter Struck). 

16. Frontalfiguren, der fortil udfylder Rummet mel- 

lem Frontalsømmene, er tydelig og synlig, 
idet den lyse Grundfarve i det mindste bagtil 
mellem denne og Frontalbaandene træder tyde- 
ligt frem (Fig. 37, Fig. 38 a) 17. 

Frontalfiguren udfylder overalt Rummet mellem 
Frontalsømmene, saa den lyse Grundfarve ikke 
nogensteds træder frem mellem Frontalfigur 
og Frontalbaand (Fig. 38 b, Fig. 40 a, b) 22. 

17. Hovedets Punktering ret lydelig. Frontalfigur 

og Frontalbaand er ret lyse, hvis de er til 
Stede. Frontale med mørke Punkter i sit 
forreste Parti. Pronotum allerhøjst brunt 

(Fig. 37 a) 18. 

Hovedet mørkere. Punkteringen kun tydelig ud 
mod Baghovedets Sider. Ingen Punkter paa 
det forreste Parti af Frontale. Pronotum of- 
test mørkebrunt 20. 



43 



18. Baglaarenes to Sporebørster meget tæt ved hin- 
anden; den yderste Børste kun lidt længere 
end den inderste. Benenes Grundfarve gul. 




Fig. 36. Huse af: a Grammotaulius atomarius, 

b Limnophilus xanthodes, c Limn. bipunctatus, 

d Limn. sparsus, e L-imn. extricatus, /Limn. vittatus. 

(Efter Ulmer). 

Forreste Parti af Frontale ofte med lys Midte. 
L. 28 mm, B. 5 mm. Huset (Fig. 36 a) lige, 
cylindrisk, bagtil kun lidt indsnævret og byg- 




Pig. 37. Grammotaulius atomarius; Colpotaulius 
incisus. (Efter Struck). 



get af lange Stængelstykker, Græsblade o. 1.; 
40 — 50 mm langt, 6 mm bredt. I Damme og 
Grøfter Grammotaulius atomarius Fabr. 



44 



Benenes Grundfarve mørkere, brun eller graa- 
brun. Frontalfigur og Frontalbaand mørkere 

end hos Grammotaulius 19. 

19. Huset temmeligt lige, cylindrisk, oftest bygget 
af grovere Sandskorn som Fig. 36 c, men ikke 
sjælden af paa langs eller paa tværs anbragte 
Blad-, Træ- eller Barkstykker; 17— 18mm langt, 
4 — 4,5 mm bredt. I Damme og Søer. Larven 

er kun kendt fra en Larvehud (Siltala) 

Limnophilus affinis Curt. 

Huset temmeligt lige, bagtil lidt indsnævret, 
glat og bygget af aflange, paa langs anbragte, 
eller af kvadratiske, temmelig brede, indtil 
4 mm lange Blad- og Barkstykker; 15 mm 
langt. I Moser.... Limnophilus luridus Curt. 

20. Den trekantede Figur paa Pandestykkets bageste 

Del tydelig. Pro- og Mesonotum mørkebrune. 
Midtpartiet af Pronotums Tværfure mørkere. 
Ben brune, deres Punkter ret tydelige. L. 1 1 — 
13 mm, B. 2 mm. Huset lige, cylindrisk, noget 
smallere bagtil, glat, bygget af korte og brede 
Græsstykker. 14—17 mm langt, 3—3,5 mm 
bredt. I planterige Smaadamme (i Bjergegne). 

Limnoph. despectus Walk. 
Panden ens mørk, uden synlige, mørke Punkter 21. 

21. Benenes Kløer meget slanke, omtrent saa lange 

som den tilsvarende Fod. L. 15--17 mm, B. 
2-3 mm. Huset lige, lidt indsnævret bagtil, 
glat, opbygget af smaa, tynde, uregelmæssige 
Bladstykker. 20—30 mm langt, 2,5—3,5 mm 
bredt. I stillestaaende og langsomt rindende 

Vand Colpotaulius incisus Curt. 

Benenes Kløer tykke og meget kortere end til- 
svarende Fod. Mellem- og Bagbens Kløer 
ikke engang halv saa lange. L. 18—20 mm, 
B. 3—4 mm. Huset (Fig. 36 b) konisk, lige, 
glat, bygget af smaa Plantedele og med skraat 
afskaaren Forende; 20 mm langt, 4 mm bredt. 

I stillestaaende Vand 

Limnoph. xanthodes Mac Lachl. 

22. Hovedet forholdsvist lystfarvet, gulligt eller lyse- 

rødligt, saa at de mørke Punkter og den tre- 
kantede Figur paa Pandestykket træder tyde- 
ligt frem (Fig. 38 b) 23. 

Hovedets Overside navnlig med Hensyn til 
Pande og Frontalbaand ensfarvet mørk, brun 
til sort og oftest uden Punkter (Fig. 39 a, 40) 25. 

23. Forlaarenes bageste Spore knudeformet, kort; 

yderste Spore af sædvanlig Længde. Mellem- 



45 



24. 



laarenes bageste og Baglaarenes yderste Spore 
erstattede med en Sporebørste. Hoved, Pro- 
og Mesonotum gulbrune. Punkterne meget 
tydelige. L. 16— 18 mm, B. 3 mm. Huset (Fig. 
36 c) konisk, bøjet, ru og bygget af grovere 
Sandskorn; hos yngre Larver med udstaaende 




Fig. 38, a Limnophilus xanthodes, b Limn. 
bipunctatus. (Efter Struck). 

Plantedele; 18— 20 mm langt, 4;mm bredt. 1 

stillestaaende og langsomt flydende Vand... 

Limnoph. bipunctatus Curt. 
Hvert Laar med de sædvanlige to, omtrent lige 

lange Sporer eller Sporebørster {24. 

Larvens Farve som hos L. bipunctatus, men 

Pronotums Tværfure mørkere i Midten. Pro- 




Fig. 39. a Limnophilus sparsus, b Limn.^vittatus. 
(Efter Struck). 

og Mesonotums Punktering tydelig. L. 11 — 
14 mm, B. 2 mm. Huset (Fig. 36 e) bygget af 
fine Sandskorn, næsten ganske cylindrisk, 
bøjet. Bagenden afrundet; 16 mm langt, 3,7 mm 

bredt. I langsomt flydende, rent Vand 

Limnoph. extricatus Mac Lachl. 



46 



Larvens Farve noget lysere, gul. Pronotums 
Tværfure ikke særlig mørk. Pro- og Meso- 
notums Punkter utydelige. Mesonotums sorte 
Siderand rundagtig udvidet (omtrent i Midten). 
L. 16—17 mm, B. 3-4 mm. Huset (Fig. 36 d) 
konisk, bygget af fine paa tværs lagte Plante- 
dele; 16 mm langt, 3—4 mm bredt. I stille- 
staaende Vand Limnoph. sparsus Curt. 

25. Forlaarenes yderste Spore omdannet til en 

Sporebørste, der er mindst dobbelt saa lang 
som den bageste Spore. Baglaarenes yderste 
Sporebørste to til tre Gange saa lang som den 
bageste Spore og staar tæt ved Laarets Spids. 
L. 10—12 mm, B. 2 mm. Huset tresidet, byg- 
get af flade Blad- og Barkstykker, for- og bag- 
til lige tykt; 20 mm langt, 6 mm bredt. I 
større Vandpytter med gammelt Løv, navnlig 
Skovvande .... Phacopteryx brevipennis Curt. 
Forlaarene med to virkelige Sporer, ingen Spore- 
børster. Baglaarenes yderste Sporebørste staar 
ikke særlig tæt ved Laarets Spids 26. 

26. Mellem- og Baglaar med hver en gul Spore og 

en sort Sporebørste - 27. 

Mellem- og Baglaar med hver to sorte Spore- 
børster 28. 

27. Pronotums sorte Tværfure danner sammen med 

den mørke Midtlinie et mørkt Kors. Forlaa- 
rets Sporer slanke. Den yderste Spore, der 
er langt den længste, er lige saa lang som Bi- 
børsten, der befinder sig midt mellem den 
bageste Spore og Laarets Bagende. L. 10— 
12 mm, B. 2 mm. Huset (Fig. 36/) glat, ko- 
nisk, bøjet og bygget af fine Sandskorn blan- 
det med smaa Plantedele. Den skraa Aab- 
ning bueformet indskaaren paa Bugsiden; 15 — 
25 mm langt, 2,2 mm bredt. I stillestaaende 

Vand Limnoph. vittatus Fabr. 

Intet mørkt Kors paa Pronotum. Forlaarets 
Sporer meget korte og tykke, omtrent ens. 
Bibørsten, der staar lidt bag den bageste 
Spore, mindst dobbelt saa lang som Sporerne. 
L. 10,5— 12,5 mm, B. 2 — 2,5 mm. Huset konisk, 
glat, bøjet, bygget af fine Sandskorn. Den 
forreste Aabning skæv; 11—14 mm langt, 2,5 — 
3 mm bredt. I Damme og Mergelgrave ..... 

Limnoph. centralis Curt. 

28. Bagben med enkelte, usædvanlig lange Børster 

paa Yderspidserne af Hoften og Laaret (baade 
paa Inder- og Ydersiden) samt paa Yderkanten 



47 



af Skinneben og Fod. Laarets yderste Spore- 
børste mindst dobbelt saa lang som den inder- 
ste. L. 15—18 mm, B. 2,5—3 mm. Huset ko- 
nisk, svagt krummet. Hos yngre Larver kan 
det være bygget af smaa Plantedele, hos ældre 
helt eller delvist af Sandskorn. Ældre Larver 
kan dog findes med Huse byggede helt og hol- 
dent af Blade- og Barkstykker, der kan være 
anbragte baade paa tværs, paa langs eller paa 
skraat. Huset er dog altid glat; 14 — 19 mm 
langt, 3 mm bredt. I stillestaaende Vand . . . 

Limnoph. griseus 

Bagben uden usædvanlig lange Børster. Den 

yderste Sporebørste kun lidt længere end den 

bageste 



Linn. 



29. 




Fig. 40. a Limnophilus auricula, 
b Phacopteryx brevipennis. (Efter Struck). 



29. Forlaarets Bibørste staar midt mellem begge 

Sporerne. Pro- og Mesonotum gulbrune, ly- 
sere end Hovedet (Fig. 40 a). L. 10—12 mm, 
B. 1,6 mm. Huset lige, glat, bygget af smaa, 
tynde, ulige store Bladstykker; 11 — 15 mm 
langt, 2,5 — 3,2 mm bredt. I stillestaaende Vand 

Limnoph. auricula Curt. 
Forlaarets Bibørste lidt bag ved den bageste 
Spore. Pro- og Mesonotum mørkebrune som 
Hovedet. L. 16 mm, B. 2 mm. Huset lige, 
glat, svagt konisk, bygget af brune, ulige store. 
Bladstykker, der er anbragte paa langs som i 
Fig. 36 ^; 16 mm langt, 3,5— 4 mm bredt. I 
stillestaaende Vand .... Limnoph. ignavus Hag. 

30. Hovedets, Pro- og Mesonotums mørke Punkter 

tydelige paa den lysere Grundfarve. Punk- 
terne store, talrige og ofte sammensmeltede. 31. 



48 



Hovedets, Pro- og Mesonotums mørke Punkter 
tydelige paa den lysere Grundfarve. Punkterne 

overalt smaa, ikke sammensmeltede 34. 

31. Ingen Gæller paa Forranden af 2. Segment. De 
to forreste Chitinplader paa Metanotum 
sammenvoksede med hinanden i Midten. L. 
19 — 25 mm, B. 4—4,5 mm. Huset som Fig. 
41 a lige, opbygget af store, halvraadne, paa 
langs eller paa skraat anbragte Træ-, Stængel- 
eller Barkstykker og forsynet med lange Be- 
lastningsdele; 30 — 53 mm langt, 13 mm bredt. 
I Bække.. Stenophylax infumatus Mac Lachl. 




Fig. 41. Huse af: a Halesus tesselatus, 

b Stenophylax nigricornis, c, d Stenophylax lati- 

pennis, e, / Chaetopteryx villosa, g- Halesus digita- 

tus (formindsket). (Efter Ulmer). 



Gæller paa Forranden af 2. Segment. De to 
forreste Chitinplader paa Metanotum tydeligt 

skilte fra hinanden 32. 

32. Forlaarets Bibørste lige ovenfor den bageste 
Spore. De to Par mellemste Chitinskjolde 
paa Metanotum utydelige, mørkegule. L.26mm, 
B. 4,5 mm. Huset som Fig. 41 a. I planterige 
Bække. Arten er endnu ikke fundet i Dan- 
mark Hb. lesus interpunctatus Zett. 

Forlaarets Bibørste staar nærmere Laarets Rod, 
end den bageste Spore gør. De to Par mellem- 
ste Chitinskjolde paa Metanotum mørke og 
tydelige 33. 



49 



33. Mandibler med 5 Tænder. L. 26 mm, B. 4,5 mm. 

Huset som Fig. 41 a (se St. infumatus). I 
planterige Bække... Halesus tesselatus Ramb. 
Mandibler med 4 Tænder. L. 21 mm, B. 4 mm. 
Huset ligner forrige Arts, men Materialet, der 
bestaar af Blad- og tynde Barkstykker, er 
finere, og Huset faar derved et mere sirligt 
Udseende (Fig. 41^); 40 mm langt, 4,5 mm 
bredt. Belastningsdelene kortere og tyndere 
eller ikke saa sjældent helt manglende. I 

Bække med klart, rindende Vand 

Halesus digitatus Schrank. 

34. Siderækkens Gæller paa Forranden af 2. Seg- 

ment mangler. Hoved, Pro- og Mesonotum 
gulrøde med meget tydelige Punkter og med 




Fig. 42. a Micropterna sequax; 
b Halesus tesselatus. (Efter Struck). 

talrige Børster. Mesonotums Midtparti ikke 
mørkere end Sidepartierne. Paa Mellem- og 
Baglaarene en sort Sporebørste og en gul 
Spore. L. 19 mm, B. 4 mm. Huset som Fig. 
36 e. Bagenden konvex og paa en lille kreds- 
rund Aabning nær lukket. Hos unge Larver 
er Huset bagtil stærkt tilspidset. I Bække. 

Arten er endnu ikke fundet hos os 

Stenophylax rotundipennis Brau. 
Siderækkens Gæller til Stede paa Forranden af 
2. Segment. Hoved og Thorax oftest mørkere. 35. 
35. Pro- og Mesonotum med talrige, sorte Børster. 
Langs Forranden af Pronotum samt paa en 
Linie bag Tværfuren en Række af meget 
lange Børster; de øvrige meget korte. Hoved, 
Pro- og Mesonotum gulbrune med ikke altid 
tydelige Punkter. L. 18—23 mm, B. 4-4,5 mm. 

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. A 



50 



36. 



Huset (Fig. 41 b) bygges i Begyndelsen væsent- 
ligst af Vegetabilier, senere af Sandskorn eller 
Smaasten, vekslende med Plantestoffer, til 
sidst udelukkende af Sand og Sten; 25 mm 
langt, 7 mm bredt. I hurtigt rindende Vand. . 

Stenophylax nigricornis Piet. 

Pro- og Mesonotum med meget færre Børster, 
navnlig mangler de korte, stive Børster 36. 

Mellem- og Baglaar med talrige, sorte Børster 
paa Laarfladen. Mellemlaarene med tre Rand- 
børster. Forlaarenes Bibørste nærmere Roden 
end den basale Spore. Hovedet og de to 
Thoracalnota (Fig. 42 a) gule til gulbrune og 
med tydelige Punkter. L. 18—19 mm, B. 3 — 
4 mm. Huset svagt bøjet, rørformet, bagtil 




Fig. 43. a Stenophylax nigricornis, b Chaetopteryx 
villosa, c Stenophylax latipennis. (Efter Struck). 

lidt smallere, bygget af Sandskorn, blandet 
med større Sten i det forreste Parti. Hos 
yngre Larver er Plantedele ofte indblandet; 
19 mm langt, 4—5 mm bredt. I rent, rindende 

Vand Micropterna sequax Mac Lachl. 

Mellem- og Baglaar uden eller højst med en til 
to Børster paa Fladerne; kun to Randbørster. 37. 
37. Rygrækkerne af Gæller mangler paa 7. og 8. 
Segment, Siderækkerne naar til 4. Segment 
(inkl.). De store Punkter tæt ved Øjnene 
danner en Bue (Fig. 43 b). Hoved og de to 
Thoracalnota mørkegule til brune (Hovedet 
gerne mørkest) og med tydelige Punkter. L. 
13—15 mm; B. 3 mm. Huset (Fig. 41 e,f) lidt 
bøjet, cylindrisk, bygget af fine eller grovere 
Sandskorn eller af Bark- og Bladstykker; 
Plantedelene ligger paa langs eller skraa; 15 — 



51 



20 mm langt, 3 — 4 mm bredt. I hurtigt rin- 
dende Vand Chaetopteryx villosa Fabr. 

Rygrækkerne af Gæller naar mindst til 7. Seg- 
ment (inkl.), hyppig til 8. Siderækkerne naar 
gerne hen paa 5. De store Punkter tæt ved 
Øjnene danner en lige Linie eller en Vinkel 
(Fig. 43 c) 38. 

38. Hovedet med enkelte, tydeligt begrænsede, gule 

eller mørkegule Partier. Pro- og Mesonotum 
meget mørke. L. 18—20 mm, B. 3 — 3,5 mm. 
Huset (Fig. 41 c, d) cylindrisk eller svagt ko- 
nisk, bygget af grove Sandskorn og Smaasten. 
Bugsiden fladere end Rygsiden. Unge Larver 
benytter ofte Barkstykker, der er lagt paa 
langs eller paa skraa; 19—22 mm langt, 4 — 

5 mm bredt. I Bække 

Stenophylax latipennis Curt. 
Hovedet allerhøjst med to gule Pletter paaMidten. 
Pro- og Mesonotum lysere end Hovedet 39. 

39. Mesonotum med meget mørkt Midtparti, hvor- 

ved der bliver en stor, lys Plet i Baghjørnerne. 
Hus og Opholdsted som foregaaende Art. . . . 

Stenophylax stellatus Curt. 
Mesonotums Midtparti ikke mørkere. Hus som 
hos de to forrige; men det er i Almindelighed 
bygget af større Smaasten og meget fladtrykt. 
I Bække Stenophylax luctuosus Piller. 

12. Sericostomatidae Mac Lachl. 
Larven eruciform og med svage Strikturer mellem 
Segmenterne. Antenner rudimentære. Mandibler mejsel- 
formede. Pronotum chitiniseret; Meso- og Metanotum 
med forskellige Chitinplader. Sidelinien meget fin eller 
manglende. Bagbenene sædvanlig to Gange saa lange som 
Forbenene. Analfødder korte, toleddede. 

Oversigt over Underfamilier. 

1. Hovedet kan trækkes ind i den store Indbugt- 
ning i Pronotums Forrand. Pronotums For- 
hjørner stærkt fremstaaende. Huset er et lige 
Rør, bygget af Sandskorn og vingeagtigt ud- 
videt ved tilføjede Smaasten 1. Goerinae. 

Hovedet kan ikke trækkes tilbage. Pronotums 
Forrand kun svagt indbugtet. Husene uden 

vingeagtige Udvidelser 2. 

4* 



52 



2. Analføddernes Klo stor, formet af 2 eller 3 

store, over hverandre stillede Hager. Proster- 
num uden Tap. Huset er et glat, konisk, bøjet 

Sandrør 4. Se rico stomatinae. 

Analføddernes Klo lille og af sædvanlig Form . 3. 

3. Prosternum med Tap. Første Bagkropssegment 

med Sideknuder 2. Lepidostom ati nae. 

Prosternum uden Tap. Første Bagkropssegment 
uden Knuder 3. Brachycentrinae. 



1. Goerinae Ulm. 

Hovedet stillet lodret og kan trækkes tilbage i det 
fortil dybt indbuede Prothorax, Mandibler sortebrune, 
næsten knivformede, kun fortil svagt udhulede og med en 
skarp, tandløs, skærende Kant. To Rygbørster og Inder- 
børster til Stede. Pronotum fuldstændig chitiniseret og 
med skarpt fremstaaende Forhjørner. Meso- og Metano- 
tum med Chitinpletter. Gæller traadformede og stillede 
i Smaabuske paa 3 eller 4. Sidelinien meget fin og stræk- 
ker sig over 3. til 8. Segment. Prosternum med Tap. Hu- 
sene bestaar af et lige eller svagt bøjet Sandrør, til hvis 
Sider Smaasten eller grove Sandskorn er fastheftede. 
Larverne lever kun i hurtigflydende Bække med Sand 
eller Grusbund. 

Oversigt over Arterne. 

1. Husets Sider svagt udvidede med grove Sands- 

korn. Hoved og Pronotum sorte; sidstnævnte 
med rødbrun Forrand. Mesonotum med 3 Par 
og Metanotum med 4 Par Chitinpunkter eller 
Chitinskjolde. L. 7 mm, B. 1,5 mm. Huset 
ofte svagt bøjet; 9— 10 mm langt, 2,5— 3 mm 
bredt. Arten er endnu ikke fundet hos os . . 

Lithax obscurus Hag. 
Husets Sider udvidede med Smaasten (Fig.44a, b). 2. 

2. Metanotum med 3 Par Chitinskjolde; Mesono- 

tum med kun 2 Par, idet de to ud mod Siden 
liggende Skjolde, der ellers er adskilte, her er 
smeltede sammen. Sidelinien fra Midten af 
3. Segment til Enden af 8. Hoved, Pro- og 
Mesonotum gulbrune. Hovedet med talrige, 
blege, og Pronotum med mange, mørke Punk- 



53 

ter. L. 13— 14 mm, B. 3 mm. Huset (Fig. 44 a) 
med store Vinger, 14—16 mm langt og indtil 
20 mm bredt (Vinger inkl.). I langsomt fly- 
dende Bække og i Søer og større Vanddamme 

med Sandbred og Brændingszone 

Goera pilosa Fabr. 
Metanotum med 4 Par Chitinskjolde og Meso- 
notum med 3 Par. Sidelinien rækker højst 
fra Enden af 3. Segment til Begyndelsen af 8. 3. 
3. Hovedet ensfarvet rød- eller sortebrunt; lidt 
blegere omkring Øjnene. Thoracalnota lige 
saa mørke. Sidelinien rækker kun til Enden 
af 6. Segment. L. 6 mm, B. l,5^mm. Huset 




Fig. 44. Huse af: a Goera pilosa, b Silo nigri- 
cornis, c Lepidostoma hirtum. (Efter Ulmer). 

mindre stærkt vinget (Fig. 44 b), 10 mm langt, 

7 mm bredt (Vinger inkl.). I Bække 

Silonigricornis Piet. 
Hoved og Mesonotum blegt gulbrune, Pronotum 
lysere. Overalt mørke Punkter, særlig paa 
Pronotum og paa de store Midtskjolde paa 
Mesonotum. Det bageste af Sideskjoldene 
paa Mesonotum sortrandet langs For- og Yder- 
siden. Metanotums Skjolde mørkt graabrune. 
Sidelinien rækker til Begyndelsen af 8. Seg- 
ment. L. 10 mm, B. 2 mm. Huset som hos 

forrige Art, men lidt større. I Bække 

Silo pallipes Fabr. 

2. Lepidostomatinae Ulm. 
Mandibler stærke, sorte, mejselformede; Inderbørster 
til Stede. Pronotum fuldstændig chitiniseret og med af- 
rundede Hjørner. Prosternum med Tap. Meso- og Me- 
tanotum mere eller mindre chitiniserede. Forben tykke og 
korte; de øvrige Ben tynde og dobbelt saa lange. Sidelinien 
næppe synlig, besat med fine Haar og ovenover med 



54 



smaa Chitinpunkter. Gæller traadformede, enkeltstaaende, 
idet mindste paa Bagranden af 2. til 6. Segment. Husene 
enten koniske, lige eller bøjede Sandrør eller ogsaa lige, 
firsidede Rør, byggede af Plantedele og smallest bagtil. 

Oversigt over Arterne. 

1. Mesonotum fuldstændig chitiniseret. Metano- 
tum med 3 Par smaa Chitinskjolde, af hvilke 
de to Sideskjolde er de største; de to Mellem- 
skjolde, der staar nærmest Forranden og tæt- 
test sammen, de mindste. Lige foran Tvær- 
furen staar et Par mere adskilte og lidt større. 
Hovedet brunt til mørkebrunt og med talrige, 
lyse Punkter (Fig. 45). Pronotum fortil lysere 




Pig. 45. l^epidostoma hirtum. 
(Efter Struck). 

end Hovedet, bagtil lige saa mørkt og med 
lyse Punkter. Mesonotums to skarpt begræn- 
sede, firkantede Chitinskjolde saa mørke som 
Hovedet og med lyse Punkter. L. 11 mm, 
B. 2 mm. Den unge Larves Hus et glat, ko- 
nisk og lige Sandrør; den ældre Larves et 
firsidet, bagtil snævrere. Rør, opbygget af 
Vegetabilier (Fig. 44 c); 17 mm langt, 2,5 mm 
bredt. I planterige Bække og i Brændings- 
zonen af større Søer. Lepidostoma hirtum Fabr. 
Mesonotums Chitinskjold gaar ud mod Siderne 
og bagtil jævnt over i den øvrige Hud. Meta- 

notum uden Chitinskjolde 2. 

2. Hovedet farvet som hos foregaaende Art; men 
de talrige, rækkevis ordnede Punkter har 
næsten alle Form af Tværstriber. Pronotum 
bagtil ikke mørkere end fortil. Mesonotum 
fortil mørkt, bagtil lysere. Begge Segmenter 



55 



med lyse Punkter. L. 11 mm, B. 2 mm. Huset 
konisk, bøjet, noget ru og opbygget af Sands- 
korn; 7 mm langt, 2 mm bredt. I Bække . . . 

Lasiocephala basalis Kol. 
Hovedet meget lysere, gulbrunt til rødligt, og 
med blege Punkter. Pronotum farvet som 
Hovedet, ofte lidt mørkere fortil. Mesonotum 
fortil gulbrunt eller rødligt, bagtil lysebrunt. 
Metanotum med en stor Børstegruppe paa 
hver Side. L. 6 — 7 mm, B. 1,6 mm. Huset 
regelmæssig firsidet, opbygget af Plantedele 
og bagtil stærkt indsnævret; unge Larvers 
Huse som hos Lepidostoma. 7—9 mm langt, 
2 mm bredt. I kolde Kilder med rislende 
Vand Crunoecia irrorata Curt. 



3. Brachycentrinae Ulm. 

Mandibler stærke, sorte, mejselformede, med Tænder 
og Børster paa Indersiden og med lange Rygbørster. 
Pro- og Mesonotum chitiniserede. Pronotum delt i to 
Skjolde ved en mørk Tværfure. Prosternum med Tap. 
Mesonotum med fire Skjolde. Metanotum ikke chitini- 
seret, grønligt som Bagkroppen. Sidelinien manglende 
eller meget fin, ovenover med smaa Chitinpunkter. Gæller 
i smaa Buske eller manglende. 

Oversigt over Arterne. 

1. Yderspidsen af Mellem- og Bagfod eller tillige 

af Mellem- og Bagskinneben trukken ud i 

Form af en kegleformet Tand 2. 

Yderspidsen af Fod og Skinneben normal. Ho- 
vedet kastaniebrunt, omtrent sort over Øjnene; 
langs Pande og Isse to Rækker af utydelige, 
blege Pletter. Pronotum sortebrunt, bagtil lidt 
lysere. L. 6 mm, B. 0,8—1 mm. Huset konisk, 
7 mm langt, 1 mm bredt. Arten er endnu 
ikke fundet hos os. Den lever i Bjergbække, 
ofte sammen i Hundredvis paa Mos og Sten. 

Micrasema minimum Mac Lachl. 

2. Yderspidsen af Mellem- og Bagskinneben truk- 

ken ud i en tandformet Forlængelse; Mellem- 
og Bagfod i en lignende men mindre. Hove- 
dets Grundfarve gulbrun. Forreste og bageste 
Parti af Panden sortebrune ligesom Frontal- 
baandene, der forbinder sig med den bageste 



56 



Pandeplet. Pronotums forreste Parti gulbrunt, 
bageste Parti mørkebrunt; dets For- og Side- 
rande mørkebrune, dets Bagrand sort. Meso- 
notum gulbrunt eller graabrunt. Metanotums 
to midterste Chitinskjolde meget utydelige. , 
L. 9— Hmm, B. 1,4 — 1,7 mm. Huset smalt, 
konisk, lige og bygget af fine Sandskorn; 
20 mm langt, 1,8 mm bredt. I Bække med 

stærk Strøm 

Oligoplectrum maculatum Fourcr. 
Kun Yderspidsen af Mellem- og Bagskinneben 
med tandformet Forlængelse. Mellem- og Bag- 
laar langs Inderkanten med talrige korte, fine 
Børster, der danner kamlignende Rækker, ad- 
skilte ved længere Børster. Hovedet gulbrunt, 
for- og bagtil mørkere, med Frontalbaand og 
dobbelt hjerteformet Frontalplet. Frontalbaan- 
dene og Baghovedets mørke Partier med talrige 
lyse Punkter. Pro- og Mesonotum gulbrune; 
førstnævntes Bagrand med bred, mørkebrun 
Søm; Metanotums to midterste Chitinskjolde 
tydelige. L. 12 mm, B. 2,5 mm. Unge Larvers 
Huse regelmæssigt firsidede, byggede af Spind 
og paa tværs anbragte Plantedele; ældre Lar- 
vers Huse i deres forreste Del ofte med afrun- 
dede Kanter og byggede udelukkende af Spind; 
12 mm lange, 2,5 — 3 mm brede. I planterige 
Vandløb.... Brachycentrus subnubilus Curt. 



4. Sericostomatinae Ulm. 

Mandibler meget stærke, sortebrune til 
sorte, mejselformede. Inderbørster og 2 
Rygbørster til Stede. Pronotums Forhjør- 
ner spidse. Baghjørner afrundede. Proster- 
num uden Tap. Metanotum ikke chitinise- 
ret. Alle tre Thoracalnota med hver to 
Tværrækker af børsteformede Haar. Side- 
linien svagt udviklet, navnlig antydet ved 
Chitinpunkter. Gæller traadformede, oftest 
i Smaabuske paa 2 eller 3 Traade. Huset 
konisk, bøjetog bygget af fine Sandskorn; Bagaabningens 
Membran med et kredsrundt Hul, hvis Rand er noget 
ophøjet. 




Pig. 46. Noti 
dobia ciliaris. 
(Efter Struck). 



57 



Oversigt over Arterne. 

1. Mesonotum fortil chitiniseret, bagtil alene med 

Chitinpletter. Hoved og Pronotum kastanie- 
brune til sortebrune. Hovedets Underside 
gullig med nogle mørke Punkter. Mesonotum 
blegbrunt eller gult, fortil kastaniebrunt. L. 12 — 
17 mm, B. 3mm. Huset 13— 18 mm langt og 
3,5 mm bredt. Lever i rindende Vand og ved 
større Søers Kyster... Notidobia ciliaris Linn. 
Mesonotum gulligt, ikke chitiniseret, men med 
Chitinpletter . 2. 

2. Mandibler med spidse Tænder. Panden med 

talrige, blege Punkter, der er ordnede i en 
Kreds. Lignende Punkter paa Issen. L. 12 mm, 
B. 2,5 mm. Huset 15 mm langt, 3 mm bredt. 

I stærkt rindende Vand 

Sericostoma personatum Spence. 
Mandibler med stumpe Tænder. Pande og Is- 
sens Sider med blege Punkter. Paa Issen 
store, blege, tværstillede Pletter langs Frontal- 
sømmenes Skaft. Størrelse, Hus og Opholds- 
sted som forrige Art 

Sericostoma pedemontanum Mac Lachl. 



Imagines. 

Hovedet er lille, bredere end langt. Issen 
flad og med vorteformede Knopper, der bærer lange 
Haar; ofte er hele Overfladen dækket med tæt 
Behaaring. Antenner er mangeleddede og traad- 
formede; de er sjældnere korte og tykke, hyppigst 
lange og tynde, saa lange som eller længere end 
Vingerne. Rodleddet er altid længere og tykkere 
end de øvrige. I Hvilestilling holdes Antennerne 
samlede og strakt lige fremad. Øjnene er som 
Regel ret smaa, og der findes et bredt Rum mel- 
lem dem. Biøjne kan findes eller mangle. Naar 
de er til Stede, sidder et paa hver Side af Issen 
og et længere fremme, omtrent mellem Anten- 



58 



nerne; ofte er de næsten dækkede af den tætte 
Behaaring. Clypeus er kort og bredt. Overlæben 
smal, oftest længere end bred. Ved Roden af 
Overlæben ses paa hver Side en af de rudimen- 
tære Mandibler som en lille Knop. Maxilierne er 
smaa; men Maxillarpalperne er ret store og varie- 
rer meget i Ledantal og Form, baade indenfor de 
forskellige Familier og ofte ogsaa indenfor de for- 
skellige Slægter. Hos nogle Familier er de tre- 
leddede hos Hannen og femleddede hos Hunnen; 
hos de øvrige femleddede indenfor begge Køn. 
Underlæben er ret stor, og Labialpalperne er altid 
treleddede hos begge Køn og frembyder sjælden 
en saadan Variation i Form som Maxillarpalperne. 
Trichoptererne kan ikke tage fast Føde; men 
meget tyder paa, at en Del af dem formaar at op- 
slikke eller opsuge flydende Fødeemner. Prothorax 
er meget lille; Mesothorax stort; Metathorax lidt 
mindre. Benene lange og tynde. Hofterne store. 
Laarene lange og tynde og i Almindelighed uden 
Torne. Skinnebenene lange og tynde, oftest forsy- 
nede med stærke Torne og desuden med bevægelige 
Sporer, som findes enten alene ved Yderspidsen 
af Skinnebenet (Apicalsporer) eller ogsaa lidt 
nedenfor Midten (Subapicalsporer). Disse Sporers 
Antal spiller en meget betydelig Rolle indenfor 
Trichopterernes Systematik, og Antallet af dem 
angives stedse ved en Formel f. Eks. 1, 3, 4. I 
nævnte Formel angives, at der findes 1 Apical- 
spore paa hvert Forskinneben, 2 Apicalsporer og 
1 Subapicalspore paa hvert Mellemskinneben, 2 



59 



Apicalsporer og 2 Subapicalsporer paa hvert Bag- 
skinneben. Bagkroppens enkelte Segmenter be- 
staar af et stærkt chitiniseret, dorsalt Parti, Tergit, 
et ligeledes chitiniseret ventralt Parti, Sternit, og 
et blødere og sammentrækkeligt Parti ved hver 
Side, Pleurum. Hos Hannen bærer 9. Segment 
Genitalvedhængene, nemlig de præanale og de 
postanale eller de øvre og de nedre; begge Par 
tjener til at fastholde Hunnen. 9. Segment mangler 
de bløde Sidepartier (Pleura) og danner derfor en 
fast Chitinring, hvis bageste Kant ofte er mer eller 
mindre indskaaret oventil som nedentil. 10. Seg- 
ment er meget sjælden segmentformet, og i saa 
Tilfælde meget lille i Omfang og sjælden synligt; 
dets ventrale Parti er ofte skælformet og kan være 
kløvet og trukket ud til vingeagtige eller stavagtige 
Forlængelser. Penis, der findes under 10. Seg- 
ment, er stærkt udviklet og i de forskellige Fa- 
milier forskelligt formet; den kan saaledes være 
udstyret med Titillatorer af meget forskellig Form. 

Hos Hunnen er de bageste Segmenter omdan- 
nede fra 8. af, og det i meget forskellig Vis; men 
da de forskellige Former hos Hunnen kun spiller 
ringe Rolle i systematisk Henseende, omtales de 
ikke her. 

Forvingerne holdes tagformede i Hvilestilling. 
Vingernes Behaaring kan være meget forskellig, 
ofte er den saa tæt, at Ribberne ikke er synlige. 
Som Regel er de bageste svagest behaarede og da 
ofle iriserende. Haarene kan være af forskellig 
Form. I Vingerne findes talrige Længderibber, 



60 



men faa Tværribber. Idet der henvises til Fig. 47, 
skal nævnes Navnene paa Ribberne. Costa (C) 
løber langs Forranden, Subcosta (Se) udmunder i 
Costa noget før Vingespidsen, og umiddelbart 
udenfor dette Sted findes ofte et fra den øvrige 
Vinge afvigende farvet Sted eller Mærke, Ptero- 
stigma. Radius (R) løber parallel med de to foran- 
nævnte Ribber, og ikke langt fra dens Rod udsen- 




Fig. 47. For- og Bagvinge af Hydropsyche. 

der den en fjerde Ribbe, Radialsektor (Rs). Denne 
forker sig, og dens to Grene kan igen være for- 
kede. Media (M) og Cubitus (Cm) har fælles 
Stamme i Forvingerne, den første forker sig i For- 
vingen oftest som Radialsektoren, hvorimod dens 
bageste Gren i Bagvingen oftest er uforket. Cu 
forker sig kun en Gang. Bag Cu kommer Anal- 
ribberne (i4), der i Bagvingerne løber hver for sig 
ud i Vingens Bagkant, medens de bageste i For- 



61 



vingerne oftest løber sammen med A2. De imellem 
Ribberne liggende Partier af Vingehinden benæv- 
nes Celler eller Felter. Her skal nævnes Costal- 
feltet mellem C og Se, Subcostalfeltet mellem Se 
og Ry Radialfeltet mellem R og Rs, Thyridiumfeltet 
(Te) mellem M og Cu og Postcostalfeltet (Pc) mel- 
lem bageste Analribbe og Bagranden. Ofte er den 
inderste Del af Radialsektorens Fork afspærret 
ved en Tværribbe, og der fremkommer da et Disk- 
felt eller en Diskcelle (De). Det samme kan ogsaa 
finde Sted ved Medianen, hvorved faas et Median- 
felt (Me). Langs Vingernes Apicalrand findes en 
Række af Celler, Apicalceller, begrænsede af 
Længderibberne og Tværribberne, og de numereres 
her I, II, III o. s. v. Disse Apicalceller samt 
Længderibbernes Forke giver gode systematiske 
Kendemærker. Forkene er her numererede 1, 2, 
3, 4 og 5; de er ikke altid til Stede i dette Antal, 
idet en eller anden af Længderibberne ikke forker 
sig. Længderibberne ude i Vingespidsen kalder 
man ofte Apicalsektorerne, og deres Forbindelse 
med hverandre ved Tværribberne benævnes Ana- 
stomosen. Der hvor M forker sig første Gang, 
findes en hyalin Plet, Thyridium; en lignende af- 
vigende farvet Plet, Arculus, findes ogsaa ved For- 
vingernes Bagrand, hvor Åi og A2 udmunder. 

Oversigt over Familierne. 

(Imagines). 

1. Smaa, ofte brogede, møllignende, stærkt behaa- 
rede Insekter, hvis Forvinger er dækkede med 
opretstaaende, i Spidsen fortykkede Haar. Vin- 
gernes Randbehaaring meget lang, for Bag- 



62 



vingernes Vedkommende oftest længere end 
disses største Bredde. Diskcellen i Bagvin- 
gerne stedse aaben eller manglende; Vingerne 
meget lange og meget smalle, tilspidsede. 
Antenner meget kortere end Forvingerne, of- 
test tykke og sammensatte af korte Led. Han- 
nens og Hunnens Maxillarpalper 5-leddede; 

yderste Led ikke bøjeligt eller leddet 

2. Hydroptilidae. 
Sjælden smaa, mest mellemstore eller store In- 
sekter, hvis Forvinger ikke er dækket med 
fortykkede Haar. Randhaarene aldrig saa lange 
som Vingebredden. Antenner saa lange som 
eller længere end Forvingerne, meget sjælden 
kortere 2. 

2. Maxillarpalper 5-leddede 3. 

Maxillarpalper med færre end 5 Led 13. 

3. Maxillarpalpernes yderste Led uleddet, sjælden 

bøjeligt, oftest ikke længere end noget af de 

øvrige 4. 

Maxillarpalpernes yderste Led leddet, bøjeligt, 
oftest meget længere end noget af de øvrige 
(Fig. 48ft) 10. 

4. Biøjne til Stede 5. 

Biøjne mangler 7. 

5. Forskinneben med 2 eller 3 Sporer, Mellem- 

skinneben med 4 6. 

Forskinneben med O eller 1 Spore, Mellem- 
skinneben med 2 eller 3. 11. Li mnoph ilidae (9). 

6. 1. og 2. Led af Maxillarpalperne korte og tykke, 

3. Led meget længere og tyndere (Fig. 48 a) . 

1. Rhyacophilidae. 
2. Led meget længere end 1 . Led. 7. Phryganeidae (9). 

7. Diskcellen i Forvingerne til Stede (Fig. 125) . . 8. 
Diskcellen i Forvingerne (og i Bagvingerne) 

mangler (Fig. 100) 8. Molannidae. 

8. Apicalfork 1 og 2 til Stede i Forvingerne. Antenner 

med en enkelt Undtagelse*) enten kun lidt 
længere eller ogsaa kortere end Forvingerne. 9. 
Apicalfork 1 til Stede, 2 mangler**). Antenner 
meget slanke, 2 — 2^/2 Gang saa lange som 
Forvingerne 9. Leptoceridae. 

9. I Forvingerne findes en Tværribbe mellem R og 

øverste Gren af Fork 1. Antenner meget læn- 
gere end Forvingerne, savtakkede paa Inder- 
siden 10. Odontoceridae. 



*) Odontocerum. Antenner savtakkede og meget længere end For- 
vingerne. 
**) Hos Triaenodes er tilsyneladende ogsaa Fork 2 til Stede. 



63 



I Forvingerne mangler nævnte Tværribbe. An- 
tenner ikke meget længere end Forvingerne. 

12. Sericostomatidae (9). 

10. Biøjne til Stede 3. Philopotamidae. 

Biøjne mangler 11. 

11. Forskinneben med 3 Sporer. . 4. Polycentropidae. 
Forskinneben med 2 Sporer 12. 

12. Apicalfork 1 til Stede i begge Vingepar 

6. Hydropsycidae. 

Apicalfork 1 mangler i begge Vingepar 

5. Psychomyidae. 

13. Maxillarpalper 4-leddede. Biøjne til Stede .... 

7. Phryganeidae (d"). 
Maxillarpalper med 2 eller 3 Led 14. 

14. Maxillarpalper altid traadformede og med cylin- 

driske Led, ikke med tæt eller udstaaende 
Behaaring, aldrig skælklædte og aldrig liggende 
tæt op mod Ansigtet. Biøjne til Stede. For- 
skinneben med højst 1 Spore 

11. Limnophilidae (d*). 
Maxillarpalper med tæt og ofte udstaaende Be- 
haaring, eller skælklædte, ofte liggende op foran 
Ansigtet som en Maske. Biøjne mangler. 

Forskinneben med 2 Sporer 

12. Sericostomatidae (d). 

1. Rhyacophilfdae Steph. 
Antenner tynde og saa lange som eller kortere 
end Forvingerne; Rodleddet tykt, men kortere end 
Hovedet. Biøjne til Stede. Maxillarpalper (Pig. 48 a) 
5-leddede hos begge Køn; sidste Led 
ikke leddelt; de to første Led meget 
korte. I Forvingerne er alle 5 Forke 
til Stede; i Bagvingerne mindst Fork 
2 og 5 til Stede. Sporeantal hos J' 
og ? 3, 4, 4 eller 2, 4, 4. Hannens 
nedre Analvedhæng kraftigt udviklede, 
ofte 2-leddede og lange. Pig. 48. 

Arterne lever ved rindende Vand, og Maxillarpalper 
1-, ,, o , , . hos a Rhyaco- 

Flertallet af dem er alpme eller subalpme. phiia b Philo- 

I Danmark findes kun faa Arter. potamus. 




64 




Oversigt over Underfamilier. 

Sporeantal 3, 4, 4. Diskcellen i begge Vingepar 
aaben (ingen Tværribbe) Rhyacoph i 1 inae. 

Sporeantal 2, 4, 4. Diskcellen lukket i Forvin- 
gerne Glossosomatinae. 

1. Subfam. Rhyacophilinae Ulm. 
Antenner kortere end Forvingerne. Vingerne 

svagt behaarede, langagtige og temmelig tilspidsede. 

Bagvingerne lidt kor- 
tere end Forvingerne. 
I Forvingerne to Co- 
staltværribber. Disk- 
cellen aaben i begge 
Vingepar. I Forvin- 
gerne findes alle 5 For- 
ke; i Bagvingerne er 

Fig. 49. Vinger af Rhyacophiia bageste Gren af M ikke 

septentrionis. (Efter Ulmer). ^^^^^^^ ^^ ^^^^ 4 ^^^^_ 

ler derfor. Hos Hannen er 9. Tergit forlænget i 
en median Fortsættelse (Fig. 50 b), nedenunder hvil- 
ken findes to mer eller mindre tydelige Forlængel- 
ser fra 10. Segment. Hannens postanale Vedhæng 
(Fig. 50 a) 2-leddede og meget lange. Kun een Slægt. 

Rhyacophiia Piet. 

Oversigt over Arterne. 

Forlængelsen af 9. Tergit bred (Fig. 50 ^) 

1. septentrionis. 
Forlængelsen af 9. Tergit smal (Fig. 51 b).. 2. nubila. 

1. Rh. septentrionis Mac Lachl. (Fig.49og50). Over- 
siden af Legemet brun, Undersiden gulbrun, Behaaring 
lysebrun. Antenner lysebrune med smalle, gule Ringe. 
Ben gulbrune. Sporer mørkebrune. Forvingerne temmelig 
brede med gullig eller svagt brungullig Grundfarve, oftest 



65 




Fig. 50. Analvedhæng af 

Rh. septentrionis d". 

(Efter Mac Lachl.). 



med graabrun Retikulation, sjæld- 
nere med tre mørke Tværbaand. 
Hunnerne med mørkere Tegning 
end Hannerne. Hos Hannerne 
er Forlængelsen af 9. Tergit bred 
og dækker omtrent fuldstændig 
Forlængelserne fra 10. Segment. 
De postanale Vedhæng brede; det 
yderste Led kort og dets nedre Hjørne betydelig forlænget. 
Vf. 24—30 mm. Maj— Oktbr. 

Arten er funden i Allerup Bakker (Vendsyssel), ved 
Mølbæk (Salten Langsø), Jexen Bæk, Moesgaard, Aakær, 
Pedholt og paa Bornholm ved Blykobbe Aa. 

Udbredt over omtrent hele Europa. 

2, Rh. nubila Zett. (Fig. 51). Lidt mørkere af Farve 
end foregaaende. Antenner brune med smalle, gule Ringe. 

Ben gulbrune med mørkebrune 
Sporer. Forvingerne temmelig 
slanke og noget mørkere end hos 
foregaaende. Retikulationen graa- 
brun; enkelte graabrune Pletter, 
der sjælden danner Antydning til 
Baand. Hos Hannen er Fortsæt- 
telsen af 9. Tergit smal og dæk- 
ker langtfra de to Forlængelser af 10. Segment; de post- 
anale Vedhæng ret smalle. 

Vf. 23—29 mm. Maj— Septbr. 

Arten er funden ret almindelig i Jylland ved rindende 
Vand; ligeledes i Nordsjælland, og paa Bornholm er den 
funden ved Blykobbe Aa. 

Hunnerne af de to Arter kan lettest skelnes ved For- 
men af Forvingerne. 

Nord- og Mellemeuropa. 




Fig. 51. Analvedhæng af 

Rh. nubila d- (Efter 

Mac Lachl.). 



2. Subfam. Glossosomatinae Ulm. 
Antenner tynde, haarede, oftest kortere end 
Forvingerne. Biøjne til Stede. Forvingerne lange, 

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 5 



66 



Spidsen afrundet eller elliptisk, sjælden tilspidset. 
Diskcellen i Forvingerne lukket. Alle 5 Forke til 
Stede i Forvingerne. Kun een Costaltværribbe i 
Forvingerne. Hos Hannerne udgaar fra 6. eller 7. 
Abdominalsternit ejendommelige Forlængelser. 

Oversigt over Slægterne. 

Bagvingernes Diskcelle lukket (Fig. 52) ....... 

1. Glossosoma. 
Bagvingernes Diskcelle ikke til Stede (Fig. 54). 

2. Agapétus. 

1. Glossosoma Curt. 

Forvingerne af Form som hos Rhyacophila. 

Diskcellen lukket i begge Vingepar. I Forvingerne er 

alle 5 Forke til Stede; 

men i Bagvingerne 

mangler Fork 4. Hos 

Hannerne findes ved 

Roden af Forvingerne 

en oval, stærkt chiti- 

niseret, stærkt haaret 

og mørkebrun Plet. 

Hunnens Mellemben 

stærkt udvidede. 




Pig. 52. 



Vinger af Gloss. vernale. 
(Efter Ulmer). 



Gloss. vernale Piet. (Fig. 52 og 53). Antenner gul- 
brune med sorte, smalle Ringe; i den ydre Halvdel helt 
mørkebrune. Hoved og Thorax brune 
med lysegul Behaaring. Ben gulbrune; 
Sporerne mørke. Forvinger med gul- 
graa Grundfarve, iriserende og med 
gylden Behaaring, der hen imod Api- 
calranden er blandet med sorte Haar. 

Vf. 15-19 mm. Maj— Oktbr. 

Arten er i Danmark alene fundet 
ved Horsens og i Grejsdalen. Udenfor 




Fig. 53. Analved- 
hæng af Gloss. ver- 
nale cf. (Efter Mac 
Lachl.). 



Danmark kendes den fra Finland, England og Mellemeuropa. 



67 



2. Ågapétus Curt. 

Forvingerne lange og temmelig smalle, med tæt 

Behaaring og med lange Randhaar. I Forvingerne 

er Diskcellen lukket, og alle 5 Forke er til Stede. 

Forkene 3 og 4 med temmelig lange Skafter. I 




Fig. 54. Vinger af Agap. fuscipes. (Efter Ulmer). 

Bagvingerne mangler Diskcellen. Bagvingerne kor- 
tere og smallere end Forvingerne. Subcosta i Bag- 
vingerne meget kort. Hunnens Mellemben meget 
udvidede og med lange, stive Haar langs Randene. 

Oversigt over Arterne. 

Bagvingernes Radius uforket. Sjette Sternits 
Fortsættelse meget lang (Fig. 55 a) . . . 1. fuscipes. 

Bagvingernes Radius med en lille Fork. Sjette 
Sternits Fortsættelse kort (Fig. 55 &) . 2. comåtus. 

1. Ag. fuscipes Curt. (Fig. 54 og 55 a). Hoved og 
Thorax sorte og med gullig Behaaring. Antenner sortebrune. 
Bagkrop sortebrun. Ben mørkebrune, Hofterne sortebrune. 
Forvinger mørkegraa med tæt 
og mørkt gyldenbrun Behaa- 
ring, der kan gaa over mod helt 
sort; Randhaar mørke. Bag- 
vingerne lysere end Forvin- 
gerne, iriserende. Radius uden 

r^ , , . o . , Fig- 55. Analvedhæng af 

nogen Fork ude i Spidsen. ^ ^g. fuscipes d, b Ag. co- 

Vf. 8 — 10 mm. Maj— Aug. matus c?. (Efter Mac Lachl.). 

5* 




68 



Fundet ved Aakær, Tvilum og i Ekkodalen. 
Udenfor Danmark er den fundet i England og Mellem- 
europa. 

2. Ag. comåtus Piet. (Pig. 55fc). Hoved og Thorax 
brune med gullig Behaaring. Antenner mørkebrune. Bag- 
krop mørkebrun. Ben og Hofter lysebrune eller brune. 
Porvinger lysegraa med gyldenbrun eller mørkegul Behaa- 
ring. Randhaar gulgraa. Bagvinger lysere end Porvinger 
og med gulbrune Randhaar. Radius med en lille Pork i 
Spidsen. 

Vf. 8—10 mm. Maj— Aug. 

Pundet ved Aarhus, Moesgaard, Lyngbygaards Aa, 
Horsens og i Grejsdalen. 

Udenfor Danmark er Arten fundet i England og Mel- 
lemeuropa. 

2. Hydroptilidae Steph. 
Antenner kraftige, kortere eller meget kortere 
end Forvingerne; Rodleddet kortere end Hovedet, 




Q 

Fig. 56. Agraylea multipunctata. -. 

Og de øvrige Led ogsaa korte. Hovedet meget 
stærkt behaaret. Maxillarpalper 5-leddede hos 
begge Køn, behaarede; sidste Led hverken bøjeligt 
eller leddelt; de to inderste Led meget korte. 
Vinger meget lange og smalle, lancetformede og 
med tilspidset Apex. Randhaar meget lange, sær- 
lig paa Bagvingerne. Forvinger meget tæt behaa- 



69 



rede, saa Nervaturen er helt skjult. Kun faa 
Apicalforke til Stede. Hos Hannen mangler de 
præanale Vedhæng, de postanale er 1-leddede. 10. 
Tergit oftest til Stede som hudagtige Forlængelser. 
Hydroptiliderne er smaa, hurtige, møllignende Insek- 
ter, der ofte er meget brogede af Farve. De findes baade 
ved stillestaaende og rindende Vand og forekommer hyp- 
pig i store Mængder. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Forkene 1, 2 og 3 til Stede i begge Vinger (Fig. 

57) 1 . A g r ay 1 e a. 

Vingerne med færre end 3 Forke. Fork 1 mang- 
ler altid . 2. 

2. Mellemskinneben med 2 Sporer. Sporeantal O, 

2, 4 2. Hydroptila. 

Mellemskinneben med 3 Sporer. Sporeantal O, 

3, 4 3. 

3. Biøjne mangler 3. Orthotrichia. 

Biøjne til Stede 4. 

4. Vinger meget smalle og skarpt tilspidsede. Ingen 

Apicalforke (Fig. 64) 4. Oxyethira. 

Vinger mindre smalle og ikke saa tilspidsede. 
Apicalforke til Stede (Fig. 61) Ithytrichia. 



1. Ågraylea Curt. 
Antenner med ca. 27 Led. Maxillarpalper med 
omtrent lige lange Led, dog er det første noget 
kortere og det femte 
noget længere end de 
øvrige. Biøjne til 
Stede. Forvingerne 
temmelig brede, og de- 
res Apex ikke saa til- 
spidset som hos føl- 
gende Slægter; dette gælder ogsaa Bagvingerne. 
Vingernes Nervatur er mere fuldstændig end hos 




Fig. 57. For- og Bagvinge af Ågray- 
lea multipunctata. (Efter Ulmer). 





70 

de følgende Slægter. Sporetallet O, 3, 4. Arterne 
lever ved planterige, stillestaaende Vande. 

Oversigt over Arterne. 

Kroppen omtrent helt sort 1. multipun ctåta. 

Kroppen gulbrun eller gullig 2. pallidula. 

1. A. multipunctåta Curt. (Fig.56,57,58^). Antenner, 
Hoved og Thorax sortebrune. Hoved og Thorax graagult 
behaarede. Bagkrop (hos levende Insekter grønlig) mørk 

med lys Sidelinie, underneden 
kort og hvidlig behaaret. Ben lyst 
eller mørkt gulbrune med mør- 
kere Laar og Hofter. Forvinger 
sædvanlig mørke med talrige, tyde- 
lige, gyldengule Pletter. Vingerne 
Pig. 58, Analvedhæng, set kan dog være helt mørke eller 

fra Siden, af d* af a A. ogsaa helt lyst graagult behaarede. 
pallidula; & A. multipunc- r-. ,, . , , 

tata. (Efter Mac Lachl.). Randhaarene sortagtige med lyse 

Afbrydelser ude ved Spidsen. 

Bagvingerne graa eller sortegraa med mørkegraa Randhaar. 

Vf. 7,5—9 mm. Juni— Juli. 

Frederiksdal, Randers, Hammeren. 
Udenfor Danmark findes Arten i England, Skandina- 
vien, Finland, Rusland, Holland, Tyskland og Nordamerika. 

2. A. pallidula Mac Lachl. (Fig. 58 a). Antenner gul- 
lige; Hoved og Thorax gulbrune; Bagkrop og Ben gullige; 
Fodleddene med smalle, mørke Ringe. Forvinger gulligt 
behaarede, Randhaar mørkebrune. Bagvinger hvidlige med 
hvidlige Randhaar. Vf. 7,5—8 mm. 

Lyngby Sø sidst i Juli. 

I øvrigt er den i Tyskland fremme i April, Maj, Juli 
og Septbr. Den kendes fra Finland, Tyskland og Schweiz 
og østpaa til Turkestan. 

2. Hydroptila Dalm. 
Biøjne mangler. Antenner meget tykke, og Led- 
dene kortere end brede. Maxillarpalper temmelig 



71 




lange og slanke; de to første Led korte. Paa Hove- 
dets Bagrand findes et Par rørformede Ophøjnin- 
ger, som ofte er for- 
mede til store, fede ^^^^S='=^:>— ^'^''^^^.^ 

Lapper, der er størst \>^^^^z=:z=t=^^:^^=— — "^^3 

hos ^. Forvinger Ian- ' 

cetformede og spidse, 

meget stærkt behaa- ^»8- ^9- ^^o'"- «§ Bagvinge af Hy- 

droptila sparsa. (Efter Ulmer). 
rede. Bagvinger af 

lignende Form som Forvinger, dog er Forranden 
paa inderste Halvdel stærkt udbuet. Randhaar mere 
end dobbelt saa lange som Vingens Bredde. Spore- 
antal O, 2, 4. 

Arterne lever ved rindende Vand med sandet eller 
dyndet Bund. 

Oversigt over Arterne. 

1. 7. Sternit hos Han med en lang, bagud rettet For- 

længelse (Fig. 60 c, c?) 2. f e m o r å 1 i s. 

7. Sternit med en kort eller manglende Forlæn- 
gelse 2. 

2. 10. Segments fremragende Del bredt og hinde- 

agtigt (Fig. 60 a) 1 . sparsa. 

10. Segments fremragende Del lancetformet 
(Fig. 65 fe) 3. pulchricornis. 



1. H. sparsa Curt. (Fig. 59, 60a, h). Antenner enten 
helt lysegule eller med to, brede, sortagtige Ringe; den 
ene i Midten og den anden i Spidsen. Hoved og Thorax 
sortagtige. Bagkrop lys (hos det levende Insekt grønlig); 
Behaaring hvidlig. Ben gullige. Forvinger sorte eller 
sortagtige med hvide Tegninger; en Plet nær Roden, et 
skævt Tværbaand foran Midten, et kortere Baand og nogle 
Punkter ude mod Spidsen. Randhaar sortagtige. Bagvin- 
ger mørkegraa. Hos 9 er Forvingernes Tegninger tyde- 
ligere end hos d". Hos Hannen er Forlængelsen af 10. 



72 




Fig. 60. Analved- 
hæng af (^ hos H. 
sparsa, a fra oven, b 
fra neden; H. femo- 
ralis, c fra Siden, d 
fra neden. (Efter Mac 
Lachl.). 



Tergit bred, hindeagtig, lidt indskaaren i Midten. Penis 
lige og kort; postanale Vedhæng tynde og kun svagt 

bøjede. Vf. d" 5,75 mm, 9 6—7,5 mm. 

Juni og Juli. 

Furesø, Esromsø, Silkeborg, Re- 
senbro. 

løvrigt udbredt over Nord- og 
Mellemeuropa. 

2. H. fem o ral is Eat. (Fig. 60 d, c). 
Antenner enten helt gule eller helt 
sortagtige eller lyse ved Roden eller 
lyse med Undtagelse af et sortagtigt 
Baand ved Spidsen. Hoved og Pro- 
thorax hvidgult behaarede; under An- 
tennerne og ofte paa hver Side af 
Baghovedet sortagtigt behaaret. Ben 
gulbrunlige. Forvingen sortagtig med 
hvidlige Tegninger som hos sparsa. 

Bagvinger mørkegraa med lysere Randhaar. Hos d er 

Forlængelsen af 10. Tergit konisk; Penis er meget lang; 

postanale Vedhæng korte. 7. Sternit meget forlænget. 

Vf. 5,5—6,5 mm. Maj— August. 

København, Furesø, Silkeborg, Tvilum, Henne (Filsø). 

3. H. p u 1 c h r i c 6 r n i s Piet. ( Fig. 65 b ). Antenner sorte- 
brune, ofte med et lyst Baand ved Roden, et paa hver Side 
af Midten og et i Spidsen. Hoved med gulhvid Behaaring, 
sortagtig under Antennerne. Ben brunlige med lysebrune 
Haar. Forvinger sortagtige med talrige, lysegyldne Pletter, 
som strækker sig ud over Vingeranden paa de ellers sort- 
agtige Randhaar. Bagvinger graa med lysegraa Randhaar. 
Hos c? er Forlængelsen af 10. Tergit lancetformet; Penis 
lang og krogformet i Spidsen; postanale Vedhæng knæ- 
bøjede tæt ved Roden. Vf. 5—5,5 mm. Juni og Juli. 

Farumsø, Lellinge, Silkeborg (flere Steder). 
Udenfor Danmark er den kendt fra England, Tyskland 
og Bøhmen. 



73 



Ithytrichia Eat. 

Antenner temmelig tykke; de enkelte Led næppe 
længere end brede, tæt behaarede. Hovedet oven- 
paa stærkt behaaret, og de store, vorteformede Op- 
højninger uden lappeformede Udvidelser. Biøjne 
til Stede. Ben og Vinger som hos foregaaende 
Slægt. Sporeantal O, 3, 4. 

Kun een Art. 

I. lamellåris Eat. (Fig. 61). Hoved og Thorax gul- 
brune og med hvidlig Behaaring, der er blandet med sorte 
Haar lige under Antennerne; disse er hvidliggule; doger 
de yderste Led sædvan- 
lig sortagtige, og i saa 
Tilfælde kan det yder- 
ste Led være blegt. Bag- 
kroppen hos det levende 
Insekt olivengrøn. Ben 
mørkegule og graat be- 
haarede. Forvinger sort- 
agtige og med hvidliggule Tegninger, nemlig en ubestemt 
Streg tæt ved Roden, et uregelmæssigt Tværbaand foran 
Midten; Randhaarene ud for Baandet er lyse baade paa 
For- og Bagrand; bag Midten findes en lys Plet, og i det 
apicale Parti flere, der til Dels strækker sig ud paa Rand- 
haarene; disse er iøvrigt sortagtige. Bagvinger mørkegraa 
og med sortegraa Randhaar. Vf. 7 — 7,5 mm. Juli. 

Arten, der lever ved planterige Bække, er endnu ikke 
funden hos os; men da den er funden i England, Tysk- 
land (saa langt mod Nord som Hamborg), Ungarn, Bøhmen 
og Finland, vil den antagelig ogsaa træffes her. 




Fig. 61. For- og Bagvinge af I. lamel- 
låris. (Efter Ulmer). 



3. Orthotrichia Eat. 
Hovedet oventil stærkt behaaret; de bageste, 
store, rundagtige Vorter ligger i en Fordybning. 



74 



Biøjne mangler. Antenner tykke; de enkelte Led 

lidt længere end brede. Forvinger meget smalle 

og tilspidsede, tæt be- 
haarede og desuden 
med mange, opstaaen- 
de Haar. Ben slanke; 
Bagbenene langsYder- 
kanten langt og tæt 
behaarede. Sporeantal 

O, 3, 4. Arten lever ved stillestaaende eller svagt 

rindende Vand. 

Kun een Art er kendt fra Danmark. 




Fig. 62. For- og Bagvinge af O. 
tetensii. (Efter Ulmer). 




O. tetensii Kolbe. (Fig. 62, 63). Hoved og Prothorax 
med hvid Behaaring; imellem Antennerne er den gulagtig, 
ud imod Siderne og under Antennerne sort. Antennerne 
hos d' sorte med hvide 
Ringe, hos 9 hvide med 
sorte Ringe. Forvingerne 
med graa Hinde og med 
mørkebrun til sort Behaa- 
ring; Bagranden er hvid 
næsten ud til Vingespidsen, 
nogle Pletter langs For- 
randen (særlig ved Ptero- 
stigma) og paa Vingefladen 

hvide. Randhaar sortegraa, men hvide ud for de lyse 
Partier. Bagvinger mørkegraa, lysest ved Roden og med 
graa Randhaar. Hos d* er 9. Segments Forlængelser asy- 
metriske. Vf. 6—8 mm. Juli— August. 

Farumsø, Frederiksdal, Røgebølle Sø, Silkeborg, Vejle. 
Udenfor Danmark er den kendt fra Skotland, Tyskland, 
Bøhmen og Finland. 



Fig. 63. Analvedhæng af O. teten- 
sii (S a højre Side ; b venstre Side. 
(Efter Mac Lachl.). 



75 




Fig. 64. For- og Bagvinge af Oxye- 
thira costalis. (Efter Ulmer). 



4. Oxyethira Eat. 
Antenner tykke, Rodleddet længere end noget 
af de øvrige, disse lidt længere end brede. Hove- 
det oventil stærkt behaaret, bagtil med to store, 
pæreformede, vorte- 
lignende Ophøjnin- 
ger. Biøjne til Stede. 
Forvinger meget lan- 
ge og meget smalle, 
stærkt tilspidsede, og 
hos tørrede Eksemplarer er Spidsen opadbøjet. 
Behaaring meget tæt og med mange og lange opad- 
rettede Haar. Ingen Apicalforke. Randhaarene tre 
til fire Gange saa lange, som Vingerne er brede. 
Arterne forekommer baade ved stillestaaende og 
rindende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

9. Sternit uden tandformet Fremspring i Midten. 

1. costalis. 
9. Sternit med en spids tandformet Fremspring i 

Midten 2. sagittifera. 

1 . O. c o s t å li s Curt. (Fig. 64, 65 a). Hoved og Prothorax 

med gulhvid Behaaring, der under Antennerne er blandet 

med sorte Haar. An- 
tennerne lysegule, ofte 
svagt mørkringede el- 
ler med brede, mørke 
Baand foran Spidsen. 
Forvinger brune med 
hvide Tegninger, nem- 
lig utydelige Pletter 

Fig. 65. Analvedhæng af c?: a O. co- og Striber ved Roden, 

stalis, set fra neden; b H. pulchricornis, 

set fra Siden; c O. sagittifera, set fra fo^^" Midten et Tvær- 
neden. baand, der strækker 





76 

sig ud paa Randhaarene, lidt længere ude en stor Plet, der 

strækker sig ud paa den forreste Randbehaaring, desuden 

en mindre Costalplet og endelig en Plet i Spidsen. Rand- 

haar sortebrune. Bagvinger graa og med lysegraa Rand- 

haar. Ben gulbrune. Vf. 7—7,5 mm. Maj— August. 

Randers, Skanderborg, Horsens, Silkeborg, Virklund, 
Funder, Hammeren. 

løvrigt udbredt over hele Nord- og Mellemeuropa. 

2. O. sagittifera Ris. (Fig. 65 c). Hoved og Prothorax 
med hvidgul Behaaring, der under Antennerne er blandet 
med sorte Haar. Antenner hvidgule med et eller to mørke 
Baand ved Spidsen, eller brungule med to brede, sorte 
Baand, et ved Roden og et lidt foran Spidsen. Forvinger 
mørkegraa og med lignende Tegninger som hos foregaa- 
ende Art. Forvingernes Randhaar langs Bagranden lyse- 
graa med Undtagelse ude ved 'Spidsen, hvor de er mør- 
kere. Bagvinger lyst graabrune med Randhaar af samme 
Farve. Ben lyst brungule. Vf. 6—7 mm. Juni— August. 

Silkeborg og Furesø. 

Udenfor Danmark er den kendt fra Schweiz, Skotland 
og Finland. 

3. Philopotamidae Wallgr. 
Antennerne temmelig tykke og kraftige; Led- 
dene korte. Maxillarpalper (Fig. 48 b) 5-leddede ; 
det femte Led leddelt; de to inderste Led stærke 
og tykkere end det tredie, og femte omtrent saa 
langt som tredie og fjerde tilsammen. Forvinger 
langstrakte, ægformede med ellipseformet Apex. 
Costalfeltet med en additionel Tværribbe. Disk- 
cellen, Mediancellen og Thyridiumcellen lukkede. 
Bagvinger saa brede eller bredere end Forvingerne, 
kun Diskcellen er lukket. Hannens præanale Ved- 
hæng korte og simple; de postanale kraftige og 
toleddede. Sporeantal hos de danske Slægter 2, 4, 4. 



77 



Oversigt over Slægterne. 

Forvingerne med alle 5 Apicalforke 

1. Philopotamus. 

Forvinger med Apicalforkene 1, 2, 3, 5 

2. W o r m å 1 d i a. 



1. Philopotamus Leach. 
Forvinger temmelig brede, med ellipseformet 
Apex. Alle 5 Apicalforke til Stede, Forkene 3 og 
5 er altid skaftede. Bagvinger lidt bredere og kor- 
tere end Forvingerne. Apicalforkene 1, 2, 3 og 5 
til Stede. Yderste Led af Hannens postanale Ved- 
hæng spaltet i to Grene. Smukt tegnede Arter, 
som findes ved Bjergbække. 




Pig. 66. For- og Bagvinge af Philop. ludificatus. 



Ph. ludificatus Mac Lachl. (Fig. 66, 67 a). Hele 
Kroppen sort. Hoved og Thorax med guldgule Haar. An- 
tenner mørkebrune, nærmest Roden utydeligt sortagtigt 
ringede. Forvinger mørkebrune og overstrøede med tal- 
rige, smaa, guldgule, runde Pletter, af hvilke nogle langs 
Costalranden er noget større. Ribber mørkebrune. Be- 
haaring tæt og mørkebrun. Bagvinger mørkt røgbrune, 
mørkest ved Pterostigma, der indeslutter en langagtig, 
gullig Plet; langs Apicalranden utydelige, smaa, gule Plet- 



78 



ter. Ben mørkegule til gulbrune. Hofterne mørkebrune. 
Fødder og Sporer mørkere. Vf. 20—28 mm. Maj — August. 

Imagines af denne Art er 
endnu ikke fundne i Danmark; 
men jeg har taget Larven i An- 
tal i Blykobbe Aa paa Born- 
holm sidst i Juli. 

Udenfor Danmark er den 
funden over hele Europa med 
Undtagelse af Skandinavien, 
hvor der findes en nærstaaende 
Art, montanus Donovan, der 
har en lignende Udbredelse 
som 1 u d i f i c a t u s. De to Arter 
ligner hinanden fuldstændig i 
det Ydre; det eneste sikre 
Skelnemærke ligger i Formen 
Grene af Hannernes postanale 

us er den kortere end den nedre 
(Fig. 67a), hos montanus er 

en nedre Gren, og Spidsen er 




Fig. 67. Analvedhæng af cf: 
a Philop. ludificatus; b, c 
Worm. occipitalis; d Worm. 
subnigra ; c ogd set fra oven. 
(Efter Mac Lachl.). 

af den øvre af de to ydre 
Vedhæng. Hos 1 u d i f i c a t 
Gren og stærkt opadbøjet 
den lige saa lang som d 
nedadbøjet. 



2. Wormåldia Mac Lachl. 
Forvinger noget langagtige med ellipseformet 
Spids og oftest med tæt, ensfarvet Behaaring. Fork 
4 mangler. Bagvinger lidt kortere, men bredere 
end Forvingerne. Fork 4 mangler. Yderste Led af 
Hannens postanale Vedhæng er ikke kløftet. Ar- 
terne findes kun ved stærkt rindende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

Bagranden af Hannens 8. Tergit lige eller svagt 

indbuet (Fig. 67 c) 1 . occipitalis. 

Bagranden dybt indbuet (Fig. 67 d) .... 2. subnigra. 

1. W. occipitalis Piet. (Fig. 67 ^, c, 68). Hoved og 
Thorax mørkebrune; Behaaring gyldengul; de vorteformede 
Ophøjninger paa Baghovedet gule. Antenner brune og med 
smalle, gule Ringe. Bagkrop mørkebrun. Ben gullige. 
Forvinger lysegraa med tæt, gulliggylden eller rødliggylden 
Behaaring; Apicalranden mørkere; Fork 3 sædvanlig saa 



79 



lang som eller længere end dens Skaft. Bagvinger lysegraa, 

med mørk Behaaring, mørke Ribber og Randhaar. 

Vf. 13—16 mm. Maj— Septbr. 

Silistria ved Aarhus, Blykobbeaa. 

Udenfor Danmark er Arten kendt fra England, Frankrig, 
Tyskland, Schweiz, Østerrig og Grækenland. 

2. W. subnigra Mac Lachl. (Fig. 67d). Hele Kroppen 
sort. Prothorax og Vorterne paa Hovedet gulbrune. Be- 
haaring gyldengul eller brun. Antenner mørkebrune, med 
smalle, gule Ringe. Forvinger graa, med sortebrun Be- 
haaring, mørke Randhaar og Ribber. Apex mere but af- 




Fig. 68. For- og Bagvinge af Worm. occipitalis. (Efter Ulmer). 

rundet end hos occipitalis. Fork 3 sædvanlig kortere 
end dens Skaft. Bagvinger mørkere end hos foregaaende 
Art. Ben mørkebrune. Hos Hannen har 8. Tergit i Mid- 
ten en dyb, halvcirkelformet Indskæring. 
Vf. 11,5—15 mm. Juli, August. 

Hansted, Aastedbro (Gudenaa), Blykobbeaa, Læsaa. 
Kendt fra England, Skandinavien, Finland og Mellemeuropa. 



4. Polycentropfdae Ulm. 
Antenner tykke; Rodleddet næppe tykkere end 
de følgende. Biøjne mangler. Maxillarpalper 5-led- 



80 



dede; yderste Led leddelt som hos Philopotamidae; 
de to inderste Led meget korte (hos Ecnomus er andet 
Led længere). I Forvingerne er Diskcellen, Median- 
cellen og Thyridiumcellen lukkede; i Bagvingerne 
er Diskcellen ofte aaben (manglende), Mediancellen 
altid manglende. Sporeantallet 3, 4, 4. 

Arterne findes saa vel ved stillestaaende som ved rin- 
dende Vand, og saa vel ved store Søer som ved Damme og 
Mergelgrave, men helst hvor der er stor Planterigdom. 




3 
Fig. 69. Polycentropus flavomaculatus. p 

Oversigt over Underfamilier. 

Maxillarpalpernes andet Led tykt, saa stort som 
eller næppe større end første. Vingernes Co- 
stalfelt med en additionel Tværribbe (mangler 

hos Neureclipsis). Bagvinger brede 

1. Polycentrop'inae. 

Maxillarpalpernes andet Led meget længere end 
det første, næsten saa langt som tredie. For- 
vingernes Costalfelt med kun een ved Roden 
liggende Tværribbe. Bagvinger smallere end 
Forvingerne 2. Ecnominae. 

1. Polycentropinae Ulm. 
Antenner kortere end eller kun meget lidt læn- 
gere end Forvingerne; de enkelte Led kun lidt 



81 



længere end brede. Maxillarpalper med to korte 
Basalled. Hunnens Mellemben oftest bredt udvi- 
dede. Forvinger ægformede, temmelig brede, med 
stump afrundet eller ellipseformet Apex. Hos Han- 
nen er de præanale Vedhæng oftest godt udviklede, 
de postanale meget længere end brede. 10. Tergit 
oftest med chitinøse Tænder eller Lister. 

Næsten alle Arter har mørke, gyldenplettede 
Forvinger. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Forvingernes Costalfelt med kun een Tværribbe 

(Fig. 70) 1 . N e u r e c 1 1 p s i s. 

Forvingernes Costalfelt med to Tværribber (Fig. 
73) 2. 

2. I Forvingerne mangler Fork 1. Feltet (Postcostal- 

feltet) mellem bageste Analribbe og bageste 

Vingerand meget smalt (Fig. 77) 5. Cyrnus. 

I Forvingerne er Fork 1 til Stede. Postcostal- 
feltet bredt (Fig. 73) 3. 

3. Bagvinger med aaben (manglende) Diskcelle; 

de to forreste Analribber forbundne med hin- 
anden ved en Tværribbe i Midten (Fig. 73) . . 

3. Polycéntropus. 
Bagvinger med lukket Diskcelle; de to forreste 
Analribber ikke forbundne ved nogen Tvær- 
ribbe 4. 

4. Bagvinger med Forkene 1, 2, 5 (Fig. 71) 

2. Plectrocnémia. 

Bagvinger med Forkene 2, 5 (Fig. 75) 

4. Holo céntropus. 



1. Neareclipsis Mac Lachl. 
Forvinger med kun een Tværribbe i Costalfel- 
feltet. Alle 5 Forke til Stede. I Bagvingerne fin- 
des Fork 1, 2, 3 og 5. Hos Hannen mangler de 
præanale Vedhæng, og hos Hunnen er Mellembe- 
nene tydelig udvidede. 

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. Q 



82. 




Fig. 70. For- og Bagvinge af N 
bimaculata. (Efter Ulmer). 



Kun een Art, der forekommer ved langsomt flydende 
og sommetider ogsaa ved stillestaaende Vand. 

N. bimaculata L. 
vA (Fig. 70, 72 c). Hoved, 
Thorax og Bagkrop mør- 
kebrune med gyldengraa- 
lig Behaaring. Antenner 
brune med smalle, brune 
Ringe. Forvinger med 
musegraa Behaaring, der 
er blandet med enkelte 
gyldne Haar. Omtrent 
midt i Vingerne findes en 
stor, lysegul eller hvid- 
gul Plet, og en mindre findes ved Spidsen af Diskfeltet. 
Ofte er disse Pletter manglende, særlig hos Hunnen. 
Ribber mørkebrune, ikke tydelige; Randhaar gulgraa. Bag- 
vinger sortegraa med mørke Ribber og mørkegraa Rand- 
haar. Ben lysegule; Hofter sortebrune. 

Vf. d 12—15 mm, 9 18—21 mm. Maj— Septbr. 

Arten synes at være ret udbredt her i Landet. 
Den forekommer iøvrigt i Nord- og Mellemeuropa og 
det vestlige Sibirien. 

2. Plectrocnémia Steph. 
Antenner kraftige, Leddene korte, Basalleddet 
tykt. Forvinger lang- 
agtigt ovale, tæt be- 
haarede, med to Tvær- 
ribber i Costalfeltet 
og med alle 5 Forke. 
Bagvinger kortere og 
bredere end Forvin- 
gerne. Fork 1, 2 og 

5 til Stede. Diskfeltet ^. ^, ^ o • 

Fig. 71. For- og Bagvinge af P. 

lukket. Paa Bagran- conspersa. (Efter Ulmer). 




83 



den af fjerde Bagkropssegment findes paa hver 
Side et traadformigt Vedhæng. Hunnens Mellem- 
ben ikke udvidede. 

Kun een Art, der findes ved rindende Vand. 

P. conspérsa Curt. (Fig. 71, 72a, &). Hoved, Thorax 
og Bagkrop mørkebrune; den sidste okkergul paa Under- 
siden. Hovedets, Prothorax's og Meso- 
thorax's Behaaring sølvhvid med sort 
mod Siderne. Antenner brune med 
gule Ringe. Forvinger med graagylden 
Behaaring, som er ordnet i Pletter og 
afbrudt af mørkebrune Haarpletter. En- 
kelte større, skævtliggende, mørke- 
brune Pletter findes langs Thyridum- 
og Medianfeltet, og andre og mindre 
findes langs Costal- og Apicalranden. 
Ribber mørkebrune. Randhaar graa- 
gyldne. Bagvinger graa, med mørke 
Ribber og med graa Randhaar. 

Vf. 19—29 mm {d mindre end $). Juni— Septbr. 

Arten synes at forekomme spredt overalt, hvor der 
findes passende Lokaliteter, men oftest enkeltvis. 

Uden for Danmark er den udbredt over hele Europa. 




Pig. 72. Analved- 
hæng af d" hos a, 
b Plectr. conspérsa; 
c Neur. bimaculata. 
(Efter Mac Lachl.). 



3. Polycéntropus Curt. 




Fig. 73. For- og Bagvinge af P. 
flavomaculatus. (Efter Ulmer). 



Vingernes Ribbenet 
som hos Plectrocne- 
mia; i Bagvingerne er 
Diskfeltet aabent, og de 
to forreste Analribber 
rykkede tæt sammen i 
Midten, og der forbund- 
ne med en Tværribbe. 
Hunnens Mellemben 
6* 



84 



udvidede. Hos Hannen er de præanale Vedhæng 
simple; men 10. Tergits Forlængelser lange, kraf- 
tige og stærkt udadkrummede. 

Arterne lever ved rindende Vand, hvor de ofte kan 
optræde meget talrige; de kan ogsaa findes ved Bredden 
af større Søer. 

Oversigt over Arterne. 

Fork 3 i Forvingerne med kort Skaft (oftest sid- 
dende); Hannens øvre Vedhæng kortere end 
de nedre (Fig. 74 a) 1. flavom aculåtus. 

Fork 3 i Forvingerne med langt Skaft; Hannens 
øvre Vedhæng længere end de nedre (Fig. 74 c) 

2. multiguttåtus. 

1. P. flavomaculåtusPict. (Fig.69, 73, 74a, ^7). Hoved, 
Thorax og Bagkrop mørkebrune. Antenner brune med 

gule Ringe. Hovedets og Pro- 
thorax's Behaaring guldgul, ud mod 
Siderne blandet med brune Haar. 
Forvingerne mørkegraa, med mør- 
kebrun Behaaring og tæt besatte 
med guldgule Haarpletter. Ribber 
mørkebrune. Bagvingerne temme- 
lig mørke, mørkt behaarede og 
iriserende. Maj — Septbr. 

Vf. d" 13—19 mm; 9 18-21 mm. 

Synes at være en meget al- 
Fig. 74. Analvedhæng af mindelig Art, der er udbredt over 
d" hos a, b P. flavomacu- hele Europa, 
latus; c, d P. multigutta- . ^ .. ^^,^ r> ^ /t^- 

tus. (Efter Mac Lachl.). 2. P. m ul tiguttatus Curt. (Fig. 

74 c, d). Ligner forrige Art; dog 
er Antennerne gerne lysere, fordi de gule Ringe er bredere. 
I Forvingerne er Fork 1 forsynet med langt Skaft. Han- 
nens præanale Vedhæng længere end de postanale og lidt 
længere end 10. Tergits Forlængelser (Fig. 74 c). 
Vf. d" 15—19 mm; 9 20—22 mm. Maj— Juli. 

Voer Aa, Hornbækaa, Randers, Horsens, Silkeborg, 
Nørholm, Henne, Læsaa. 




85 



Arten synes at være langt sjældnere her i Landet end 
foregaaende. løvrigt findes den over hele Europa. 

4. Holocéntropus Mac Lachl. 
Ligner foregaaende Slægt med Hensyn til For- 
vingernes Nervatur. I Bagvingerne er kun For- 
kene 2 og 5 til Stede; de to forreste Analribber 
ikke nærmede til hinanden paa Midten og ikke 
forbundne med nogen Tværribbe. Hos Hannen er 




Fig. 75. For- og Bagvinge af H. picicornis. (Efter Ulmer). 

de præanale Vedhæng smaa, de postanale ret kraf- 
tige. 10. Tergits Forlængelser ret lange, tynde og 
nedadbøjede. 

Arterne findes ved stillestaaende, planterigt Vand. 

Oversigt over Arterne. 

Forvingernes Diskfelt meget langt. Fork 3^meget 
kortskaftet eller siddende 1. dubius. 

Forvingernes Diskfelt kortere. Fork 3 altid 
skaftet 2. picicornis. 

1. H. dubius Steph. (Fig. 76 c, d). Hoved, Thorax og 
Bagkrop mørkebrune med graagylden Behaaring. Anten- 
ner mørkebrune med gule Ringe. Forvinger temmelig 
brede, med graabrunlig eller rustbrunlig Behaaring og 
bestrøede med smaa, graagule Punkter; langs Costalranden 



86 




enkelte større, mørke Punkter. Ribber mørkebrune; Rand- 
haar mørkt graabrune. Diskfeltet meget langt. Fork 3 

siddende eller med meget kort Skaft. 
Bagvinger mørkegraa med lidt mør- 
kere Ribber og Randhaar. Ben lyse- 
brune. Hos Hannen er 10. Tergits 
Forlængelser meget lange og nedad- 
bøjede; de øvrige Vedhæng S-for- 
mede. Juni—August. 
Vf. d" 14—16 mm; 9 18—19 mm. 

Aarhus, Aakær, Tarskov Mølle, 

Horsens, Silkeborg, Tisvilde og flere 

andre Steder i Nordsjælland. 

Udenfor Danmark er Arten kendt 

Pig. 76. Analvedhæng af i Nord- og Mellemeuropa. 

cfhos a, & H.picicornis; ^ tt ... • c* u /c- ae 
c, d H. dubius. (Efter 2. H. p i c i c o r n i s Steph. (Fig. 75, 

Mac Lachl.). 76 a, b). Hoved, Thorax og Bagkrop 

mørkebrune og med gyldengul Be- 
haaring, der ud mod Siderne er blandet med en sortagtig. 
Antenner sortebrune og med gule Ringe. Forvinger temme- 
lig smalle, med mørkebrun til sortebrun Behaaring og med 
talrige, guldgule eller rødgule Pletter, af hvilke nogle større 
langs Costalranden veksler med større, mørke Punkter. 
Undertiden er Forvingerne fuldstændig gyldengule, og de 
mørke Partier omtrent helt manglende. Randhaar mørke- 
brune. Fork 3 med Skaft. Bagvinger mørkegraa og med 
lidt mørkere Randhaar. Hos Hannen er 10. Tergits For- 
længelser ret korte og kun svagt nedadbøjede. 

Vf. cf 10-14 mm; 9 15— 18 mm. Maj-Juli. 

Allerup Bakker, Randers, Aarhus, Mausing, Silkeborg, 
Sønderby, Damhusmosen, flere Steder i Nordsjælland, 
Maribo. 

Det synes, som om denne Art ogsaa kan forekomme 
ved meget langsomt flydende Vand. Den er udenfor Dan- 
mark kendt fra Nord- og Mellemeuropa. 

5. Cyrnus Steph. 
Antenner tynde, svagt savtakkede paa Inder- 
siden ude i det apicale Parti. Forvinger smalle 



87 



med ellipseformet Spids. Kun Forkene 2, 3, 4 og 
5 til Stede. Postcostalfeltet smalt. Bagvinger lidt 
smallere end Forvin- _-— -r— =:^^i;^~^-^ 

gerne, uden Diskfelt og ^^^^^^^^^^^^^^^f 
med Forkene 2 og 5. j^^^^^^^^^^r^^^^^y^ 
Hos Hannen er 10. ^^^^^nzzzizz:^-^ ''^ 
Tergits Forlængelser til a^^^^^^^^^^^^^ 
Stede som to tornlig- ^^"^^^\S^^S^^$^^^^ 
nende Stave. De øvre c- 77 ^^^ /„ n^ • c 

rig. 77. ror- og Bagvinge af 
Vedhæng kløftede, den Cyrnus trimaculatus. 

j ^ , j j (Efter Ulmer). 

ydre Gren bred, den 

indre stavformet; de nedre Vedhæng brede. 

Arterne opholder sig ved stillestaaende og langsomt 
flydende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

1. Forvinger med graahvide og med talrige, glas- 

klare Pletter. Antenner tydeligt savtakkede 

paa Indersiden i hele deres Længde. 

4. crenaticornis. 
Forvinger brunlige eller gulliggraa. Faa eller 
ingen glasklare Pletter. Antenner kun tyde- 
ligt savtakkede i deres apicale Parti 2. 

2. Forvinger brunliggraa med enkelte uregelmæs- 

sige, glasklare Pletter 3. i n s o 1 u t u s. 

Forvinger uden glasklare Pletter 3. 

3. Forvinger lange og smalle, gulliggraa; Bagvinger 

graalighvide. I Forvingerne rækker Forkene 
3 og 4 omtrent lige langt ind paa Vingen . . . 

2. flåvidus. 
Forvingerne bredere, brunliggraa. Bagvinger 
mørkegraa. Fork 4 rækker meget længere 
ind paa Vingen end Fork 3 . . . . 1. trimaculatus. 



1. C. trimaculatus Curt. (Fig.77,78c). Hoved, Thorax 
og Bagkrop mørkebrune med meget lys, graagylden Be- 
haaring, der ud imod Siderne af Prothorax bliver mørke- 
brun. Antenner brune, med gule Ringe og kun ud imod 
Spidsen ganske svagt takkede paa Indersiden. Forvingerne 



88 




Fig. 78. Analvedhæng af d" hos a 

C. flavidus; b C. crenaticornis; c 

C. trimaculatus; d E. tenellus. 

(Efter Mac Lachl.). 



med tæt, mørkebrun Behaaring og med smaa, gyldengule 
Haarpletter, af hvilke nogle omkring Arculus er større. 

Ribber og Randhaar mør- 
kebrune. Bagvinger mør- 
kegraa, med mørkere Rib- 
ber og Randhaar. Ben 
gullige. 

Vf. d" 11— Hmm; 9 14 
— 17 mm. Maj— August. 

Lille Aa, Gudenaa, Aar- 
hus, Aarslev, Svejbæk, 
Silkeborg, Jellinge, Han- 
sted Aa, Henne, Frede- 
riksdal, Farumsø, Hillerød, Rønne, Blykobbeaa, Læsaa. 
Arten er kendt fra hele Europa. 

2. C. flavidus Mac Lachl. (Fig. ISa). Hoved og Thorax 
ovenpaa lysebrune,nedenunder gullige; Bagkrop mørkebrun ; 
Behaaring gullighvid. Antenner brunliggule med smalle, 
mørkere Ringe og svagt savtakkede ved Roden, tydeligere 
mod Spidsen. Forvinger smallere og længere end hos 
foregaaende Art, med sparsom, gyldengul Behaaring og 
enkelte graa Haarpunkter; ved Enderne af Apicalribberne 
fra Cubitus og af Analribberne mørke Pletter. Randhaar 
lysegraa. Bagvinger hvidgraa, med brunlige Ribber og med 
lysegraa Randhaar. Ben lysegule. 

Vf. 13 — 16,5 mm. Juni, Juli. 

Lillesø ved Silkeborg, Lyngby Sø og Furesø. løvrigt er 
Arten kendt fra Nord- og Mellemeuropa. 

3. C. i ns ol utus Mac Lachl. Hoved og Thorax lyse- 
brune. Bagkrop mørkebrun til sort, Behaaring gyldengul. 
Antenner brune og med gule Ringe, svagt savtakkede 
langs Inderranden. Forvinger lange og smalle, med tæt, 
mørkebrun Behaaring og med enkelte klare (hvide) Plet- 
ter. Randhaar mørkebrune. Bagvinger graalige, med lidt 
mørkere Ribber og med graalige Randhaar. Ben gule 
eller graagule. Hannens Analvedhæng nærmest af Form 
som foregaaende Arts (Fig. 78 a). 

Vf. 11 — 14,5 mm. Juli, August. 



89 

Silkeborg, Hansted, Furesø, Lyngby Sø, Røgebølle Sø. 
Arten synes kun at forekomme faatalligt paa Findestederne. 

Udenfor Danmark er den kendt fra Frankrig, Schweiz 
og Spanien. 

4. C. crenaticornis Kol. (Fig. 78 fc). Hoved og Thorax 
gullige eller rødgule; Bagkroppen ovenpaa mørkere; Be- 
haaring hvidgul. Antenner hvidgule eller gule, utydeligt 
ringede, men tydeligt savtakkede langs hele Indersiden. 
Forvinger lange og smalle, graalighvide, meget lyse, med 
sparsom, lysegylden Behaaring og med store, glasklare 
(hvide) Pletter. Randhaar graahvide. Bagvinger hvide, 
med gullighvide Ribber og hvide Randhaar. Ben hvidgule. 

Vf. d 11 — 14 mm; 9 13—15 mm. Juli, August. 

Allerup Bakker, Silkeborg, Pedholt, Sønderby Sø paa 
Fyen, Lyngby Sø og Farumsø. 

Som foregaaende synes den at være en sjælden Art, 
der kun optræder faatalligt. Udenfor Danmark er den 
kendt fra Holland, Tyskland, Bøhmen, Schweiz og Italien. 

2. Ecnominae Ulm. 
Antenner temmelig tykke. Maxillarpalpernes 
inderste Led meget kort; andet Led kortere end 
det tredie, men næsten saa langt som det fjerde; 
det femte Led tykt, næppe saa langt som andet, 
tredie og fjerde tilsammen. Hunnens Mellemben 
bredt udvidede. Forvinger lange, smalle, tæt be- 
haarede og med ellipseformet Spids, der dog synes 
temmeligt bred paa Grund af de lange Randhaar. 
Diskfeltet meget lille, trekantet. Medianfeltet meget 
langt og stort. Alle 5 Forke til Stede. Een Tvær- 
ribbe i Costalfeltet. Bagvingerne smallere end For- 
vingerne og med Forkene 2 og '5. Hos Hannen 
er de øvre Vedhæng lange, brede, og de naar 
Spidsen af de tilspidsede nedre Vedhæng. Spore- 
antal 3, 4, 4. 



90 



Kun een Slægt med een Art, der forekommer ved 
stillestaaende og svagt rindende Vand. 

Ecnomus Mac Lachl. 

E. ten ellus Ramb. (Fig. 78 d, 79). Hoved, Thorax og 
Bagkrop brune eller gulbrune, paa Undersiden gullige. 
Behaaring hvidgul. Antenner gule med smalle, brune 
Ringe. Forvinger mørkebrunt behaarede, tæt overstrøede 
med lysegyldne Punkter, der ofte flyder sammen. Langs 
Costal- og Apicalrand en Række større og mørkere Punk- 
ter, der veksler med lysere og mindre. Randhaar graa- 
brune med lyse Partier. Bagvinger lysegraa med svagt 




Pig. 79. For- og Bagvinge af Ecnomus tenellus. (Efter Ulmer). 

brunlige Ribber og guUiggraa Randhaar. Ben lysegule; 
Fødderne med brune Ringe. 
Vf. 9—13 mm. Juli, August. 

Frederiksdal, Farum Sø, Hillerød, København, Madum 
Sø, Marselisborg, Silkeborg, Hald Sø, Røgebølle Sø. 

Uden for Danmark kendes den fra hele Europa og 
fra Lilleasien. 



5. Psychomyidae Kol. 
Antenner temmelig kraftige, højst saa lange 
som Forvingerne, hyppigst kortere. Maxillarpalper 
5-leddede; sidste Led leddelt som hos Philopoto- 



91 



miderne (Fig. 48 b); første Led meget kort, andet 
længere; femte saa langt som tredie og fjerde til- 
sammen. Biøjne mangler. Vingerne lange; Bag- 
vinger meget smallere end Forvingerne, i hvillce 
Fork 1 altid er manglende. I Forvingerne er 
Disk-, Median- og Thyridiumfeltet altid til Stede. 
Bagvinger spidse og uden Diskfelt. Sporeantal 
2, 4, 4. Hos Hunnen er Mellembenene ofte ud- 
videde, og hun har stedse en kortere eller længere 
Æglægningsskede (Fig. 81 b). 




z 

Fig. 80. For- og Bagvinge af Tinodes waeneri. (Efter Ulmer). 

Oversigt over Slægterne. 

1. Maxillarpalpernes 3. Led længere end 2. Hun- 

nens Mellemben ikke udvidede 1. Tinodes. 

Maxillarpalpernes 3. Led kortere eller højst saa 
langt som 2. Hunnens Mellemben udvidede. 2. 

2. Bagvingernes Costalrand lige 2. Lype. 

Bagvingernes Costalrand med skarpt Fremspring 

i Midten 3. P s y c h o m y i a. 



1. Tinodes Leach. 
Antenner temmelig kraftige, kortere end Forvin- 
gerne. Forvinger lange, med elliptisk eller afrundet 
Apex, tæt behaarede og med lange Randhaar. Ved 



92 



Basis af Radialsektor findes en rundagtig, ubehaa- 
ret Plet, der dog ikke altid er lige tydelig. Bag- 
vinger smalle. Subcosta rudimentær. Hannens 
nedre Vedhæng brede, toleddede, oftest kløvede. 
9. og 10. Tergiter stærkt fremspringende. 

Ved stillestaaende, men hyppigst ved rindende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

1. Forvingerne sortagtige. 10. Tergit hos cJ forlænget 

i et S-formet langt Vedhæng (Fig. 83c).. rostocki. 
Forvingerne lysere. 10. Tergit uden nogen S-for- 
met Forlængelse 2. 

2. Hannens nedre Vedhæng ender med et udelt 

Led (Fig. 82 a) 3. u n i c o 1 o r. 

Hannens nedre Vedhæng ender i to korte Kløer 

(Fig. 81 a) 1. wae^neri. 

Hannens nedre Vedhængs yderste Led spaltet 

i to eller fire Grene 3. 

3. Yderste Led af Hannens nedre Vedhæng spaltet 

i to ulige store Grene 2. pallidula. 

Yderste Led spaltet i fire ulige lange Grene, auréola. 

1. T. waeneri Lin. (Fig. 80, 81 a, i?). Hoved og Thorax 
mørkebrune. Bagkroppen hos friske Eksemplarer gullig. 
Behaaring af Hoved og Thorax matgylden. Antenner 




Fig. 8L Analvedhæng af a, b T. waeneri d 9', c T. pallidula d". 
(Efter Mac Lachl.). 

brune med utydelige, smalle, lyse Ringe. Forvingerne 
med elliptisk Apex, lysegraa og med sparsom, matgylden 
Behaaring, hvorved de mørkere Ribber og den ubehaarede, 
basale Plet bliver ret tydelige. Randhaar korte, graagule. 
Fork 4 rækker længere ind paa Vingen end Fork 3. Bag- 
vinger lysegraa, næsten hyaline, iriserende, med brune 
Ribber og graa Randhaar. Ben gullige; Hofter mørkere. 
Vf. 12—18 mm. Maj— Septbr. 



93 



En meget almindelig Art, der vist findes ved alle Søer 
og større, stillestaaende eller svagt rindende Vande. 
Den er iøvrigt kendt fra hele Europa. 

2. T. p a 1 1 i d u 1 a Mac Lachl. (Pig. 81 c). Hoved, Thorax 
og Bagkrop mørkebrune, med matgylden Behaaring paa 
Hoved og Thorax. Antenner brune og med meget smalle, 
gule Ringe. Forvinger med temmelig bredt afrundet Apex, 
graa og med matgylden Behaaring. Ribber mørkebrune, 
tydelige; Randhaar matgyldne. Fork 3 og 4 rækker lige 
langt ind paa Vingen. Bagvinger graa, stærkt iriserende, 
med graa Randhaar og mørkebrune Ribber. Ben gullige. 
Hofter mørkere. 

Vf. 10— 13 mm. Juni — August. 

Lellinge Aa, Aakær, Blykobbeaa, Ekkodalen. Dejt 
synes at være en sjælden Art, der her i Landet kun er 
taget ved rindende Vand. Iøvrigt er den kendt fra Frank- 
rig, Tyskland og Schweiz. 

3. T. unicolor Piet. (Pig. 82 a, fe). Hoved, Thorax og 
Bagkrop gulbrune med gyldengraa Behaaring paa Hoved 
og Thorax. Antenner gule 
i det inderste Parti, brune 
i det yderste og med utyde- 
lige, gule Ringe i Midten. 
Forvinger med elliptisk 
Spids, lysegraa og med 
tæt, gylden Behaaring. Rib- 
berne mørke men næppe 
synlige igennem Behaa- 
ringen. Randhaar gyldengraa. Fork 3 og 4 strækker sig 
lige langt ind paa Vingen. Bagvinger lysegraa, iriserende, 
med brune Ribber og graa Randhaar. Ben gule. Hos 
Hannen er de øvre Vedhæng meget lange og tynde; de 
nedre toleddede, yderste Led helt. 9. Tergit trekantet 
(Pig. 82 b). 

Vf. 10—12 mm. Juli. 

1 cf. Randkløve paa Bornholm. 

Udenfor Danmark kendes Arten fra England og fra 
Mellemeuropa saa langt mod Nord som Belgien og 
Schwarzwald. 




Analvedhæng af c? hos 
T. unicolor. 



94 



T. auréola Zett. (Fig. 83 a, b). Hoved, Thorax og 
Bagkrop brune til mørkebrune; Bagkroppens Underside 
gullig. Hoved og Thorax med lysegylden Behaaring. An- 
tenner mørkebrune og med smalle og utydelige, gule 
Ringe. Forvinger med bredt afrun- 
det Spids, lysegraa og med matgylden 
Behaaring ; Randhaar af samme Farve. 
Fork 3 kort, saa lang som 4. Bag- 
vinger lysere end Forvingerne, irise- 
rende, med graa Randhaar og brunlig 
Nervatur. Hos Hannen er 9. Tergit 
langt og trekantet; 10. Tergit langt 
og tykt. Vf. 12—15 mm. 

Arten er endnu ikke funden her 
i Landet; den er kendt fra Lapland, 
England, Schlesien og flere sydlige 




Fig. 83, Analvedhæng 
af d" hos a, b T. au- 
réola; c, d T. rostocki. 
(Efter Mac Lachl.). 



Lokaliteter. 



T. rostocki Mac Lachl. (Fig. 83 
c, d). Hoved, Thorax og Bagkrop 
sortebrune til sorte; Bagkroppens Underside lysebrun. 
Hoved og Thorax med gyldenbrun Behaaring, blandet med 
talrige, sorte Haar. Antenner mørkebrune og med gule 
Ringe. Forvinger med bred, elliptisk Spids, sortagtige, 
noget glinsende og med temmelig tæt, sortagtig eller sorte- 
brun Behaaring, mørkebrune Randhaar og sortagtige Rib- 
ber. Fork 4 lang og rækker længere ind paa Vingen end 
Fork 3. Bagvinger sortegraa, iriserende og med sorte- 
graa Randhaar og Ribber. Ben brunlige. Hos Hannen er 
9. og 10. Tergiter skarpt adskilte; det sidste med langt 
S-formet Vedhæng. 

Vf. 11,5—13 mm. Juni og Juli. 

Den er ikke funden i Danmark, men kendt fra Tysk- 
land saa langt mod Nord som Thiiringen. 



2. Lype Mac Lachl. 
Maxillarpalpernes tredie Led er kortere end det 
andet og fjerde. Vingeform og Nervatur som hos 



95 



Tinodes. Hos Hannen er 9. Tergit udformet til 
en spids, trekantet Plade; de nedre Vedhæng lange 
og tynde, mod Spidsen nærmer de sig mer eller 



Fig. 




For- og Bagvinge af L. phaeopa. (Efter Ulmer). 



mindre mod hinanden. Hunnens Æglægningsskede 
meget lang; og hendes Mellemben stærkt udvidede. 
Arterne forekommer baade ved stillestaaende og rin- 
dende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

Hannens 9. Tergit, set fra Siden, med opadbøjet 
Spids (Fig. 85 a) 1. phaeopa. 

Hannens 9. Tergit, set fra Siden, med lige eller 
svagt nedadbøjet Spids (Fig. 85 c) 2. reducta. 

1. L. phaeopa Steph. (Fig. 84, 85 a, fc). Hoved, Thorax 
og Bagkrop sortebrune, den sidste gulbrun paa Undersiden. 
Hoved og Thorax med mørk Behaaring. Antenner mørke- 
brune med smalle, gullige Ringe. Forvinger med tæt, 
sortebrun Behaaring, der skjuler Ribberne. Randhaar 
sortebrune. Bagvinger graasorte med mørke Ribber og 
Randhaar. Ben brune. Hos Hannen er 9. Tergit, set fra 
Siden, temmelig bredt ved Roden og da pludselig tilspidset 
og opadbøjet (Fig. 85 a). De nedre Vedhæng, set fra Under- 
siden, ikke udvidede mod Spidsen (Fig. 85 b). 

Vf. 9—13 mm. Maj— August. 



96 



Frederiksdal, Randers, Lilleaa, Aarhus, 
Silkeborg, Henne, Læsaa, Blykobbeaa. 
Arten kendes iøvrigt fra hele Europa. 

2. L. reducta Hag. (Fig.85c, d). Ligner 
den forrige Art; men Hovedets Behaaring 
er gyldengul imellem og under Anten- 
nerne. Hos Hannen er 9. Tergit, set fra 
Siden, ikke meget udvidet ved Roden 
(Pig. 85 c); Spidsen er lige eller svagt 
nedadbøjet. De nedre Vedhæng, set fra 
Undersiden, udvidede mod Spidsen (Fig. 
85 d). Vf. 9— 13mm. Maj— September. 

Randers, Aarslev, Silkeborg (flere Ste- 
der), Grejsdal. 

Fig. 85. Analved- Udenfor Danmark er Arten kendt fra 

hæng af c? hos Tyskland, Schweiz, Bøhmen og den pyre- 
a, b L. phaeopa; næiske Halvø. 
c, d L. reducta; 

e, / P. pusiiia. 3, Psychomyia Latr. 

(Efter Mac Lachl.). ^ ^ 

Maxillarpalpernes tredie Led kor- 
tere end det andet, som er betydeligt længere end 
det fjerde. Vingerne, navnlig Bagvingerne, lange 





Fig. 86. For- og Bagvinge af P. pusilla. (Efter Ulmer). 

Og skarpt tilspidsede. Midten af Bagvingernes 
Costalrand skarpt fremspringende. Hos Hannen 
er 9. Tergit forlænget i 2 lange, opadbøjede Ved- 



97 



hæng; de nedre Vedhæng meget smaa. Hunnens 
Mellemben udvidede; Æglægningsskede meget kort. 

Ps. p u s i 11 a Fabr. (Fig. 85 e, /; 86). Hoved og Thorax 
brune med hvidgul Behaaring. Bagkrop rødbrun. Anten- 
ner brune med meget brede, hvidgule Ringe navnlig i 
deres basale Parti. Forvinger lysegraa, tæt gulligbrunt 
eller graagulligt behaarede. Nervatur skjult. Randhaar 
graagullige. Bagvinger lysegraa med lidt mørkere Ribber 
og lidt lysere Randhaar. Ben gulbrune. 

Vf. 8—13 mm. Juni — August. 

Hansted Aa, Tvilum, Lysbro, Gern Aa, Allinggaard Aa, 
Nørholm. 

Arten er kendt fra hele Europa og fra Lilleasien. 

6. Hydropsychidae Curt. 

Antenner tynde, sædvanligt længere end For- 
vingerne; hos Hunnen er de lidt kortere end hos 
Hannen. Rodleddet kort og tykkere end de føl- 
gende, hvilke fra 3. Led af er flere Gange længere 
end brede. Maxillarpalper 5-leddede, og det sidste 
Led leddelt. Biøjne mangler. Disk- og Median- 
felt til Stede i begge Vingepar. Forkene 1, 2, 3, 
4 og 5 til Stede i Forvingerne, 1, 2, 3 og 5 i Bag- 
vingerne (Fig. 47). Hannens nedre Vedhæng lange, 
tynde og toleddede. Hunnen uden Æglægnings- 
skede. Sporeantal 2, 4, 4. 

Kun een Slægt i Danmark. 

Hydropsyche Piet. 
Antennernes basale Part oftest med tydelige, 
sorte og skraatløbende Linier. Maxillarpalpernes 
Rodled kort, andet Led langt og cylindrisk, tredie 

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 7 



98 



og fjerde fortykkede; det fjerde lidt længere end 
det tredie (hos H. lepida er det tredie det læng- 
ste); det femte Led tyndt og saa langt som alle 
de øvrige tilsammen. Forvingerne lange, udvidede 
mod Spidsen, der er skraat afskaaren. Hunnens 
Mellemben meget udvidede. Hos Hannen ligger 
9. Tergit hen over det stærkt udviklede 10. Tergit 
og ses gerne fra Siden som en fremspringende Knude. 
Penis rager oftest langt frem. Hunnerne større 
end Hannerne. 

Arterne, hvis Hunner det ofte er saa godt som umuligt 
at skelne fra hverandre, lever ved rindende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

1. Antenner gule ved Roden, med brede, mørke 

Ringe og uden nogen Spirallinie. Bagvingernes 
Medianfelt aabent. Vingefang 13,5— 18mm. 7. lépida. 
Antenner ved Roden med en mer eller mindre 
tydelig Spirallinie. Bagvingernes Medianfelt 
lukket. Mindste Vingefang 18 mm 2. 

2. Penis med kugleformede Udvidelser indenfor 

Spidsen og med tandformige Fremspring mere 

basalt (Fig. 81 b) 2. s i 1 f v é n i i. 

Penis kløftet i Spidsen og med tandformige 

Fremspring lige indenfor samme (Fig. 87 d) . 

1. pellucidula. 
Penis uden kugleformede eller tandformede 

Fremspring 3. 

3. 10. Tergits bageste og underste Kant med et 

langt Vedhæng (Fig. 88 a, c) 4. 

10. Tergit uden saadanne Vedhæng 5. 

4. Hovedets og Thorax's Behaaring gyldenbrun 

eller graagylden. Vingerne mørke .. 4. fulvipes. 
Hovedets og Thorax's Behaaring hvidgraa eller 
hvid. Vingerne lyse 3. i ustabil is. 

5. 9. Tergits Bagrand danner en skarp og næsten 

ret Vinkel med Oversiden af 10. Tergit (Fig. 

89 a) 5. a n g u s t i p é n n i s. 

9. Tergits Bagrand og 10. Tergits Overside dan- 
ner ingen ret Vinkel 6. 

6. Hannens Øjne meget store exocellåta. 



99 



Hannens Øjne af sædvanlig Størrelse 7. 

7. Underste Baghjørne af 10. Tergit jævnt afrundet; 
inderste Led af de nedre Vedhæng kølleformet 

(Fig. 90 a) 6. guttåta. 

Underste Baghjørne af 10. Tergit fremspringende; 
inderste Led af de nedre Vedhæng omtrent 
cylindrisk (Fig. 90 c) ornåtula. 

1 . H. p e 1 1 u c i d u 1 a Curt. (Fig. 87 c, d). Hoved, Thorax 
og Bagkrop mørkebrune til sorte; Bagkroppen med lysere 
Underside og Sidelinier. Behaaring gulhvid eller gulgraa. 
Antenner gulrødlige eller gulbrunlige, med meget tydelige, 
skæve, sorte Linier. Forvinger stærkt udvidede mod Spid- 
sen, graa, gennemsigtige, med talrige gyldengule Plet- 
ter og med mørkegraa eller mørkebrun Nettegning. Langs 
Bagranden veksler langagtige, gule og mørke Pletter med 




Fig. 87. Analvedhæng af cT hos a, b H. silfvenii; 
c, d H. pellucidula. 

hverandre, og langs Apicalranden findes en Række temme- 
lig utydelige, smaa, runde og gule Pletter, der strækker 
sig ud paa de mørke Randhaar. Ribber brune. Bagvinger 
iriserende, oftest hvidlige, sjældnere graa, med gulbrune 
Ribber og graabrune Randhaar. Ben gullige til brunlige. 
Penis gul eller gulbrun, med svagt udvidet Spids, der er 
kløftet, og med to laterale, spidse Tænder (Fig. 87 d). 
Vf. d" 22—31 mm; 9 27—37 mm. Maj— Juli. 

Arten er funden mange Steder i Jylland. løvrigt ken- 
des den fra hele Europa og Vestasien. 

2. H. s i 1 f V é n i i Ulm. (Fig. 87 a, b). Hele Legemet sort. 
Hoved og Thorax med graagul Behaaring. Antenner mørke- 

7* 



100 



gule i den basale Halvdel og med tydelige, skraatliggende, 
sorte Streger, mørkebrune i den yderste Halvdel. Forvin- 
gerne stærkt udvidede mod Spidsen. Membranen graa- 
brun; Behaaring lysegylden, blandet med mørkebrunt ud 
imod Spidsen. Randhaar mørkt graabrune og med hvide 
Afbrydelser ved Arculus og langs Apicalranden. Ribberne 
mørkebrune. Bagvinger hvidlige eller lysegraa, gennem- 
sigtige. Randhaar graabrune, men hvidlige langs Bagran- 
den. Ribberne brune. Benene mørkegule eller gulbrune, 
og Hofterne sortagtige. Penis udvidet over Spidsen og 
med kugleformede og tandformede, laterale Udvidelser 
(Fig. 87 b). Vf. 20—30 mm. Maj -Juni. 

Højen Bæk (Vejle), Lemming Bæk (Silkeborg), Jexen 
Bæk. 

Udenfor Danmark er Arten kendt fra Ladoga-Karelien 
og fra Thiiringen. 

3. H. i n s t å b i 1 i s Curt. (Fig. 88 a, b). Hele Legemet beg- 
brunt til sort. Hovedets og Thorax's Behaaring hvid eller 

hvidgraa. Antenner gule eller gul- 
brune i den basale Halvdel og med 
tydelige, sorte Skraalinier, mørkere 
i den apicale Halvdel. Forvingerne 
lysegraa med hvide og brune Plet- 
ter, navnlig langs Bagrand og Api- 
calrand. Ved Arculus en stor, hvid 
Plet og langs Apicalranden en Ræk- 
ke runde, hvide Pletter, der stræk- 
ker sig ud paa de mørkegraa Rand- 
haar. Bagvingerne hvidlige eller 
lysegraa. Randhaar graa med hvid- 
lige Afbrydelser. Ben gule til gul- 
brune. 10. Tergit med traadformede 
Vedhæng. Penis uden Tænder. 

Vf. d 23—25 mm; 9 25—30 mm. 
Juni — August. 

Hornbæk, Pinds Mølle, Jexen Bæk, Aarslev, Horsens, 
Hansted, Allinggaard, Nørholm, Falsled paa Fyn og Bly- 
kobbeaa. 




Fig. 88. Analvedhæng 
af cf hos a, b H. insta- 
bilis; c H. fulvipes; d 
H. lepida. (Efter Mac 
Lachl.). 



101 



Det er vor mest brogettegnede Art, og den er udbredt 
over hele Europa. 

4. H. f u 1 V i p e s Curt. (Fig. 88 c). Hoved og Thorax sorte 
og med gyldenbrun eller gyldengraa Behaaring. Bagkrop 
brunsort, med lysere Segmentrande og Sidelinie og med 
brunlig Underside. Antenner temmelig tykke, rødliggule og 
med ret brede, skraatløbende, sorte Linier. Forvinger 
brede, stærkt udvidede mod Spidsen, der er temmelig 
stærkt afrundet. Membran brungraa eller sortegraa, tæt 
overstrøet med smaa, runde, lysegyldne Pletter. Langs 
Bagranden og inde paa Tværribberne med enkelte større, 
mørke Punkter. Randhaar mørke og med lysegyldne Af- 
brydelser langs Apicalranden. Bagvinger mørkt røgbrune 
til graasorte, med mørke Ribber og Randhaar. Ben rødlig- 
gule. Hofterne og Laarene mørkere. 

Vf. d 18—23 mm; 9 25-28 mm. Juni, Juli. 

Løjenkær ved Odder. 

Det er vor mørkestfarvede Art. Den er ret udbredt 
over hele Europa. 

5. H. angustipénnis Curt. (Fig.89a,fe). Hoved og 
Thorax sortagtige og med graagul Behaaring. Bagkrop 
brunsort og med lysere Sidelinier. Antenner brune eller 
mørkt rødgule og med 
utydelige, sorte, skraatlø- 
bende Linier. Forvinger 
temmelig smalle, graa eller 
mørkegraa, med ikke vide- 
re tæt, gyldenbrun Behaa- 
ring og enten overstrøede 
med enkelte gultbehaarede 
Punkter eller sjældnere 
næsten helt gyldengult be- 
haarede. Randhaar mørkebrune med enkelte lyse Partier 
langs Apicalranden. Bagvinger mørkegraa, med mørkere 
Ribber og Randhaar. Ben mørkt gulbrune, Laarene mør- 
kere, Hofterne sortagtige. Penis glinsende mørkebrun eller 
sortagtig, spaltet i Spidsen, der er afstumpet (Fig. 89 b). 




Fig. 89. Analvedhæng af c? hos 
a, b H. angustipénnis; c, d H. 
exocellata. (Efter Mac Lachl.). 



102 



Vf. d" 18—21 mm; 9 21—27 mm. Maj— Septbr. 

Vor hyppigste Art, der er funden i alle vore større 
Landsdele. Udbredt over hele Europa. 

H. exocellåta Dufour. (Fig. 89 c, d). Hele Legemet 
brunsort til sort; Bagkrop med lysere Sidelinie og Under- 
side. Behaaring gullighvid. Antenner lysegule med tyde- 
lige, skævtløbende, sorte Linier. Hannens Øjne næsten 
dobbelt saa store som Hunnens, saa brede som Rum- 
met mellem dem. Forvinger temmelig korte og brede, 
stærkt udvidede ved Spidsen. Membran graa med mørke- 
graa Nettegning og med enkelte langagtige, mørke Pletter 
langs Cubitus og langs Bagranden, hvilke veksler med 




Fig. 90. Analvedhæng af d" hos a, b H. guttata; 
c, d H. ornatula. (Efter Mac Lachl.). 

lysere. Randhaar mørkegraa, langs Apicalranden med 
lysere Partier. Bagvinger hvidgraa, gennemsigtige, med 
graa Ribber og mørke Randhaar. Ben lyst gulbrune. Hof- 
terne sorte. Penis indsnævret bag den fortykkede Spids 
og svagt udvidet foran Midten. Yderste Led af de nedre 
Vedhæng temmeligt langt og cylindrisk. 
Vf. c? 18—23 mm; 9 22—28 mm. 

Arten, der er funden i Sverige, England, Tyskland, 
Holland, Frankrig og Spanien, er endnu ikke iagttaget hos os. 

6. H. guttata Piet. (Fig. 90 a, fe). Hoved og Thorax 
mørkebrune til sorte med hvidlig Behaaring. Bagkrop beg- 
brun med lysebrun Underside. Antenner rødliggule med 
temmelig tydelige, skraatløbende, sorte Linier. Forvinger 
ret smalle, lysegraa, tæt overstrøede med smaa, hvide 
Pletter og større brune. Langs Bagranden veksler større, 



103 



aflange, brune og hvide Pletter med hverandre, langs 

Apicalranden mindre, runde. Randhaar mørke, men langs 

Apicalranden paa begge Vingepar med hvide Partier. 

Bagvinger lysegraa, næsten hyaline, med mørkere Ribber. 

Ben brunliggule. 

Vf. cf 18—21 mm; 9 22—25 mm. Maj og August. 

Meget almindelig langs Gudenaa fra Silkeborg til 
Randers. 

Udbredt over hele Europa. 

H. ornåtula Mac Lachl. (Fig. 90c, d). Ligner fore- 
gaaende Art og er maaske identisk med den. Dens For- 
vinger er knap saa broget tegnede, idet den lysegraa Mem- 
bran er overstrøet med talrige, mørke Punkter, imellem 
hvilke der findes lysegule Haar. Desuden findes en større, 
mørk Skygge tæt ved Pterostigma og enkelte større, mørke 
Pletter langs Bagranden. Randhaar mørkebrune. Bag- 
vinger lysegraa, næsten hyaline, med mørkere Ribber og 
Randhaar. Ben gulbrune. Hos Hannen er Fordybningen 
mellem 9. og 10. Tergit (set fra Siden, Fig. 90 c) svagere 
end hos guttata; ligeledes danner Yder- og Underkant af 
10. Tergit en skarp Vinkel med hinanden (afrundet hos 
guttata); inderste Led af de nedre Vedhæng svagere 
kølleformet, og Indskæringen i Spidsen af 10. Tergit (Fig. 
90 d, set ovenfra) er mindre dyb. 

Vf. (S 18—21 mm; 9 22-26 mm. Maj, Juli, Septbr. 

Arten, der er udbredt over Mellemeuropa, saa langt 
mod Nord som til Hamborg, er endnu ikke funden hos os. 

7. H. lépida Piet. (Fig. 88 d). Hoved og Thorax brun- 
sorte til sorte med gyldengul Behaaring. Bagkroppen 
sortebrun med lys Sidelinie og gulbrun Underside. An- 
tenner gullige ved Roden, med brede, sorte Ringe, brun- 
lige i den yderste Halvdel. Maxillarpalpernes 3. Led læn- 
gere end det 4. Forvinger lange og smalle, udvidede mod 
Spidsen, graagule, med utydelige, brune Pletter, særlig 
langs Apicalranden og ved Pterostigma og med lysgylden 
Behaaring. Randhaar brune med gule Partier langs Api- 



104 



cairanden. Bagvinger mørkegraa, iriserende, med mørke- 
brune Ribber og graa Randhaar. Medianfeltet er lukket. 
Ben gulbrune. Hos Hannen er 10. Tergit forlænget i to 
lange, bøjede Vedhæng. Penis udvidet nedad ude i Spid- 
sen. Yderste Led af de nedre Vedhæng meget tyndt og 
spidst, kloagtigt. 

Vf. 13—18 mm. Juni, Juli. 

Kongensbro, Tvilum og Allinggaard. 
Arten er udbredt over næsten hele Europa. 

7. Phryganeidae Burm. 

Antenner oftest noget kortere end Forvingerne, 
første Led tykkere end de følgende, men kun lidt 




Fig. 91. Phryganea grandis 9- 4' 



længere. Biøjne til Stede. Hannens Maxillarpal- 
per 4-leddede, Hunnens 5-leddede; det yderste 
Led ikke leddelt. Labialpalperne smaa, tredie Led 
ovalt og udhulet paa Undersiden. Vingeform for- 




105 



skellig i de forskellige Slægter. Disk- 
feltet lukket i begge Vingepar. Api- 
calforkenes Antal oftest forskelligt 
hos Han og Hun; den sidste har gerne 
een Fork mere end den første. 
Medianfeltet mangler, og Thyridium- 
feltet meget langt. I Forvingernes 
Costalfelt findes gerne to Tværribber, 
en basal og en apical. Hannens nedre 
Analvedhæng stærkt udviklede, toled- 

Fig 92 

dede; andet Led ofte kløvet. De præ- Maxiiiarpaiper 

anale Vedhæng enten smaa eller meget ^^ Phryganea 

. grandis. 

lange. 10. Tergit langt, afsmalnende 

imod Spidsen og dækkende Penis. Oftest er Anal- 
vedhængene hos begge Køn næsten helt skjulte af 
meget lange, gule, børsteformede Haar. Sporeantal 
2, 4, 4. 

Arterne holder sig gerne skjulte i Buske, paa Træ- 
stammer og lignende Steder i Nærheden af stillestaaende 
Vand. De flyver i Dæmringen, og flere af de større Arter 
lader sig tiltrække af „Sukkerlokning" for Sommerfugle. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Forvingerne med tæt, tiltrykt Behaaring 

1. Phryganea. 
Forvingerne glinsende, ikke eller meget fint be- 
haarede 2. 

2. Forvinger korte og brede og med en additionel 

Tværribbe i Costalfeltet 3. N e u r 6 n i a. 

Forvinger længere og smallere og med kun een 
Tværribbe i Costalfeltet 2. Agrypnia. 

1. Phryganea Lin. 
Antenner omtrent saa lange som Forvingerne. 
Vinger temmelig lange, forholdsvis længst hos 



106 



Hunnen, hos hvilken Forvingernes Apex er mere 
tilspidset. Behaaring meget tæt og kort. I For- 
vingernes Costalfelt findes en Tværribbe ude mod 
Spidsen; den mangler dog ofte. Diskfeltet temme- 




Fig. 93. For- og Bagvinge af Ph. varia 9- (Efter Ulmer). 

ligt langt i Forvingen, kort i Bagvingen. Hos Han- 
nen findes i Forvingen Forkene 1, 2, 3, 5, i Bag- 
vingen 1, 2, 5; hos Hunnen oftest 1, 2, 3, 4, 5 og 
1, 2, 3, 5. 

Graabrogede Arter, der om Dagen ofte skjuler sig i 
Barkrevner. 



Oversigt over Arterne. 

1. De øvre Vedhæng hos Hannen meget lange, de 

nedre meget smaa; meget store Arter (Fig. 94). 2. 
De øvre Vedhæng hos Hannen smaa, de nedre 
lange; mellemstore eller smaa Arter (Fig. 95) 3. 

2. Antenner rødgule med brune Ringe .... 1. gråndis. 
Antenner sortebrune til sorte med smalle, lyse 

Ringe 2. striåta. 

3. Mindre Art; største Vingefang 23 mm .... 5. min or. 
Mellemstore Arter; mindste Vingefang 25 mm . 4. 



107 



4. Antennerne rødgule med sorte Ringe; Bagkrop 

mørkt lerfarvet 4. varia. 

Antenner sorte med rødgule Ringe; Bagkrop 
begsort 3. o b s o 1 é t a. 

1. Phr. gråndis Lin. (Fig. 91,94a). Hele Legemet 
brungult eller brunt med sorte Linier langs Sidernel af 
Pro- og Mesothorax, der sammen med Hovedet er graat 
behaarede. Antenner rødgule med brune 

Ringe. Forvingerne med graa, brune eller 
mørkebrune Skyggepletter og Nettegninger. 
Hos Hunnen findes langs Midten af Vingen 
en mer eller mindre kraftig, sortfarvet Streg 
med to eller tre hvide Punkter. Bagvinger 
graa eller lysegraabrune, noget mørkere 
langs Bagranden og i Spidsen. Ben gule 
til gulbrune, oftest med mer eller mindre 
tydelige, mørke Ringe. Hannens præanale 
Vedhæng lange; deres Spids fortykket, bøjet 
indad og nedad. 

Vf. 39—60 mm. Juni — August. Fig. 94. Anal- 

Arten træffes vist ret almindeligt i de vedhæng af d" 
fleste Egne af Landet og er fundet over hos a Phr. gran- 
hele Europa med Undtagelse af Italien og <^'s; b Phr. stri- 
den pyrenæiske Halvø. ata, set fra oven. 

(Efter Mac 

2. Phr. s t ri åta Lin. (Fig. 94 fe). Ligner Lachl.). 

foregaaende Art; men Kroppen er meget 
mørkere, omtrent helt sort. Antenner sortebrune til sorte 
med smalle, lyse Ringe. Forvinger lysebrune og med meget 
svagere (ofte ikke synlige) Pletter og Nettegninger. Hos 
Hunnen mangler den lange, mørke Længdestreg, og den 
er allerhøjst antydet ved to sorte Længdepletter i Nær- 
heden af de hvide Pletter. Bagvinger noget lysere end For- 
vinger. Hannens præanale Vedhæng fortykkede mod Spidsen, 
der er behaaret, og hvis yderste Ende er lidt opadbøjet. 
Vf. 35—55 mm. Maj-^Juli. 

Arten træffes vist almindelig overalt, og i Sammenlig- 
ning med forrige har dens Forvinger et afgnedent Udseende. 
Udenfor Danmark er dens Udbredelse som foregaaendes. 




108 



3. Phr. obsoléta Hag. (Fig.95c, d). Hele Legemet beg- 
sort til sort. Hoved, Pro- og Mesothorax med graa Behaa- 
ring. Antenner sorte med rødgule eller brungule Ringe. 
Forvinger temmelig lyse, graa eller brunliggraa, med oftest 
utydelige, brungraa eller sortegraa Pletter, som flyder 
sammen og danner mer eller mindre tydelige, netformede 
Tegninger, der gerne er kraftigst fremtrædende hos Hun- 
nen. Bagvinger lysegraa, lidt mørkere ude i Spidsen, hvor 
Ribberne træder tydeligst frem. Hannens Forvinger uden. 
Hunnens med en kort Fork 4; Hannens Bagvinger uden. 

Hunnens med meget kort Fork 
3. I Forvingen løber 3. Anal- 
ribbe sammen med 2. lige over 
for Basis af Diskfeltet. Ben 
brunlige med mørkere Baand 
om Skinneben og Fødder, Bag- 
ben lysere. Hannens nedre 
Vedhæng lange, opadbøjede og 
i Spidsen med et Vedhæng (Fig. 
95 c, set fra Siden); hos Hun- 
Pig. 95. Analvedhæng af Phr. j^^^ ^ager Sideforlængelserne af 
varia a(S, &9; Phr. obsoleta , „. p._ , 

CC?, d 9 (Efter Mac Lachl.). »• Segment langt ud (Fig.95rf, 

set ovenfra). 
Vf. 25—35 mm. Juli, August. 

Arten forekommer vist i alle Landets Egne, og den er 
udbredt over England, Nord-, Øst- og Mellemeuropa saa 
langt mod Syd som Schweiz og Ungarn. 




4. Phr. varia Fabr. (Fig. 93, 95a, ft). Ligner foregaa- 
ende. Hele Legemet lysere. Antenner rødgule eller brun- 
lige med sorte Ringe. Forvinger med meget tydelige, 
brune til sortebrune og sortegraa Pletter, der flyder sam- 
men og danner brogede Tegninger; den hvide Plet i 6. 
Apicalfelt meget fremtrædende (sammenlignet med fore- 
gaaende Art har Forvingerne en meget stærkere markeret 
Tegning). Bagvinger graa eller graabrune med ret tyde- 
ligt fremtrædende Ribber og mørkebrun Spids. Hannens 



109 



nedre Vedhæng lange, og yderste Led dybt spaltet i Spid- 
sen (Fig. 95 a, set fra Siden). Hos Hunnen rager 8. Seg- 
ments Baghjørner kun frem som skarpe Tænder (Fig. 95 by 
set ovenfra). 

Vf. 25—38 mm. Juli, August. 

Mindst lige saa hyppig som foregaaende Art. 
Den er udbredt over hele Europa med Undtagelse af 
Italien og den pyrenæiske Halvø. 

5. Phr. min or Curt. (Fig. 97 fc). Hoved, Prothorax og 
forreste Del af Mesothorax begsorte og graahaarede. Meta- 
thorax og Abdomen mørkebrune. Antenner begbrune med 
lysere Ringe. Forvinger graabrune, med mørke og med 
omtrent hvide Pletter og med tre mørke, mer eller mindre 
tydelige Tværbaand. Randhaarene i Vingespidsen med 
afvekslende mørke og hvide Partier. Bagvinger lysegraa, 
med mørk Spids og med stærkt fremtrædende Ribber. 
Ben gule, Forlaar begsorte, alle Skinneben (ikke Bagbene- 
nes) og alle Fodled med mørkt Baand ved Spidsen. Han- 
nens nedre Vedhæng brede ved Roden og endende i en 
lang, udtrukken Spids; paa deres indvendige Side findes et 
langt, tyndt Vedhæng. 

Vf. 17—23 mm. Juni, Juli, August. 

Den forekommer vist i alle vore Landsdele, og den 
er udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 



2. Ågrypnia Curt. 

Antenner tynde og saa lange som Forvingerne, 
der er temmelig smalle og med skraat afskaaren 
Spids. Vingehinden glinsende og omtrent ubehaa- 
ret. Kun een Tværribbe i Costalfeltet. Diskfel- 
tet langt. Hos begge Køn findes i Forvingen Fork 
1, 2, 3 og 5 og i Bagvingen 1, 2 og 5; undertiden 
er ogsaa Fork 4 til Stede i Forvingen hos Hunnen. 



110 



Oversigt over Arterne. 

Antenner gule uden mørke Ringe. Forvinger 
uden mørkere Pletter 1. pagetåna. 

Antenner gulrøde til brunrøde med mørke Ringe. 

Forvinger med mørkere Pletter 2. pi eta. 




Pig. 96. For- og Bagvinge af Agr. 
pagetåna d". (Efter Ulmer). 



1. A. pagetåna Curt. (Fig. 96, 97 a). Hoved og Thorax 
gullige, Bagkroppen brun til begsort. Hoved og forreste 

Del af Thorax med gul 
y Behaaring. Antennergule 
og uden mørke Ringe. 
Forvinger straagule og 
med ret tydelige, mør- 
kere Ribber, særlig ud 
mod Vingespidsen, hvor 
Membranen ogsaa kan 
være svagt brunligt reti- 
kuleret. Bagvinger hya- 
line og med gullig Spids, 
hvor Ribberne er tyde- 
ligere og brunligfarvede. 

Ben gule og med gule Børster og Sporer. Yderste Led 

af Hannens nedre Vedhæng kløvet. Analvedhængene 

oventil dækkede af lange, gule, stive 

Børster. 

Vf. 24—34 mm. Maj— August. 

Forekommer vist overalt om end 
ikke lige hyppigt. 

Kendes iøvrigt fra Nord- og Mellem- 
europa, Sibirien og Turkestan. 

2. A. pictaKol. (Fig. 97 c). Hele 
Legemet begbrunt til begsort. Hoved 
og forreste Parti af Thorax med gul 
Behaaring. Langs Hovedets Bagkant Fig. 97. Analved- 
to lange, meget stærkt fremtrædende hæng af d* hos a Agr. 
_ , . , , , . , pagetåna; b Phr. 
Forhøjnmger, der er tæt, gult behaa- ^-^^^.^ ^ ^gr. picta. 

rede. Antenner gulrøde til brunrøde (Efter Mac Lachl,). 




111 



og med mørke Ringe. Forvinger straagule med mørke- 
brune Ribber og brune eller graabrune Pletter. Ved hver 
Ende afPterostigma findeset brunt Punkt; fra Spidsen af Vin- 
gen og i Retning mod Arculus gaar en brun Streg; langs 
Bagranden flere Punkter; endelig findes i 6. Apicalfelt en 
oval, hyalin (hvid) Plet. Bagvinger hyaline og med gullig 
Spids, hvor Ribberne er ret tydelige. Hos Hunnen findes 
i Forvingen Fork 4, der er ret langskaftet. Ben gule, 
Skinneben og Fødder med brunsorte Børster og Torne. 
Vf. 29-^34 mm. Juni. 

Der foreligger fra Danmark et Eksemplar fra hver af 
nedennævnte Lokaliteter: Dannerhøj, Silkeborg, Højen 
Bæk (Vejle). 

løvrigt kendes den fra England, Sverige, Finland, Schle- 
sien, Bayern, Sachsen og Østpreussen. 

3. Neuronia Leach. 
Antenner kraftige, omtrent saa lange som For- 
vingerne. Forvinger ovale, ret brede; Bagvinger 
lidt kortere end Forvingerne. Diskfeltet kort. Hos 
Hannen er Forkene 1, 2, 3, 5 til Stede i Forvin- 
gerne og 1, 2, 5 i Bagvingerne; hos Hunnen fin- 
des Forkene 1, 2, 3, 5 baade i Forvinger og Bag- 
vinger. 

Oversigt over Arterne. 

1. Vinger ensfarvede, glinsende sortebrune og med 

meget fremtrædende Ribber 1. ru fi c ru s. 

Vinger gulagtige med sortagtige eller mørke- 
brune Pletter og Tværstreger 2. 

2. Benene gule eller brunlige; Laarene sorte ved 

Roden 3. clathråta. 

Benene sorte; Bagskinnebenene gule med sort 
Rod 2. reticulåta. 

1. N. ruficrus Scop. (Fig. 98 a). Hoved, Meso- og 
Metathorax glinsende sorte; Prothorax rødgult; Bagkrop 
begbrun. Antenner sorte. Vinger uden Pletter eller 



112 




Fig. 98. Analved- 
hæng af ^ hos 
a N. ruficrus; h 
N. clathrata; c N. 
reticulata (set 
ovenfra). (Efter 
Mac Lachl.). 



Streger. Forvinger glinsende sortebrune 
med stærkt fremtrædende Ribber. Bag- 
vinger lidt lysere. Hos Hunnen har Fork 
3 i Bagvingerne ret langt Skaft. 
Vf. 28—40 mm. Maj— Juni. 

Er vistnok ret almindelig. 
Udenfor Danmark kendes den fra 
Nord- og Mellemeuropa. 

2. N. reticulata Lin. (Fig. 98 c, 99). 
Hoved, Thorax, Bagkrop og Antenner glin- 
sende sorte. Forvinger mørkegule med en 
tæt, netformet Tegning af mer eller min- 
dre sammenflydende, brunsorte Tværstre- 
ger. Langs For-, Apical- og Bagrand ind- 
til Arculus nogle større Pletter. Bagvin- 
ger lysere; deres Spids med nogle større 
Pletter langs Forranden og med en sam- 
menhængende Linie langs Apical- og Bag- 
rand. Langs Forkenes Rod en mørk, 
uregelmæssig Tværlinie, og hele Vingefeltet udenfor denne 
med utydelig Nettegning. Hos Hunnen har Fork 3 i Bag- 
vingen et temmeligt langt Skaft. Ben sorte med Und- 
tagelse af Bagskinnebenene, der er gule med sort^Rod. 

Vf. 25—35 mm. April, 
Maj. 

Borrevejle Skov, Høed 
Skov. 

løvrigt funden i Nord-, 
Øst- og Mellemeuropa. 



3. N. clathrata Kol. 
(Fig.98&). Hoved, Thorax 
og Antenner skinnende 
sorte; Bagkrop begbrun 
til begsort. Vingerne 
som hos foregaaende 
Art, men Pletterne langs 




Fig. 99. For- og Bagvinge af 
N. reticulata. (Efter Ulmer). 



113 



Apicalranden ikke saa store. I Bagvingerne findes en 
Række mindre Pletter langs Randen af yderste Vingehalv- 
del, og i Stedet for Tværlinien findes en større eller min- 
dre, udflydende Plet. Den ydre Vingehalvdels Nettegning 
oftest manglende. Hos Hunnen er Fork 3 i Bagvingen 
kortskaftet. Ben gule eller brunlige; Laarenes Rod og 
Hofterne begsorte. 
Vf. 25—35 mm. 

Store Vildmose, Randers, Høskov, Løjenkjær, Silke- 
borg, Funder, Horsens, Sjælland (?). 

Udenfor Danmark har den samme Udbredelse som 
foregaaende Art. 

8. Molannidae Wallgr. 

Antenner saa lange som eller noget længere 
end Forvingerne. Maxillarpalperne ens hos Han 
og Hun, 5-leddede, temmelig kraftige, tæt behaa- 
rede, og det yderste Led uleddet og ikke bøjeligt. 
Biøjne mangler. Vinger uden Diskfelt, med for- 
skellig Nervatur dels inden for Arterne og dels 
inden for Kønnene og med ret tæt Behaaring. 
Apicalforkene er saa uregelmæssige, at de ikke er 
til at nummerere. 

Oversigt over Underfamilier. 

Maxillarpalpernes to inderste Led meget korte. 
Sporeantal 2, 4, 4 1. Molanninae. 

Maxillarpalpernes inderste Led meget kort, det 
andet Led omtrent saa langt som tredie. Spore- 
antal 2, 2, 4 2. Beraeinae. 

1. Molanninae Ulm. 
Maxillarpalperne forholdsvis meget lange. Vin- 
ger lange, smalle og med afrundet eller elliptisk 
Spids. Naar Insektet er i Hvile, er de oftest svøbt 

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. g 



114 



omkring Bagkroppen. Nervaturen inden for Molonna 
er baade forskellig indenfor Arterne og indenfor 
Kønnene. Hos Hannerne er baade de øvre og de 
nedre Vedhæng kraftigt udviklede. Arterne op- 
holder sig ved stillestaaende eller ved større, meget 
svagt rindende Vande. De er udprægede Natdyr, 
der om Dagen skjuler sig i Buske, i Revner paa 
Træstammer og lignende Steder. 

Oversigt over Slægterne. 

Forvinger meget smalle og lange; Radialsektor 
ikke forket. Thyridiumfeltet lukket (Fig. 100, 
101) 1. Molånna. 

Forvinger bredere; Radialsektor forket. Thy- 
ridiumfeltet aabent (Fig. 105).... 2. Molannodes. 

1. Molånna Curt. 
Antenner kraftige og mindst saa lange som 
Forvingerne. Maxillarpalperne meget lange og tæt 




Fig. 100. For- og Bagvinge Fig. 101. For- og Bagvinge af 
af M. angustata S- M- angustata $. 

(Efter Ulmer). (Efter Ulmer). 

behaarede; de to inderste Led korte, de tre yder- 
ste lange. Forvinger meget lange og smalle, med 
afrundet Spids og med temmelig tæt og tiltrykt 
Behaaring. Radialsektor uden Fork. Diskfeltet 
mangler; Thyridiumfeltet til Stede. 



115 



Oversigt over Arterne. 

Thorax og Bagkrop rødbrune til mørkebrune. 
Vinger lyse, oftest med guldgul Behaaring . . 

1. anguståta. 
Thorax og Bagkrop sorte. Vinger graaagtige; 
Forvinger med graaagtig, gyldenbrun Behaaring. 

2. palpåta. 

1. M. anguståta Curt. (Fig. 100, 101, 102a, b). Ho- 
vedet sortagtigt; Vorterne paa Baghovedet gulbrune. An- 
tenner gulbrune, sjældnere mørke og 
med mørke, smalle Ringe. Maxillar- 
palper gulbrune ; 3. Led normalt. Thorax 
gulbrunt, med gullig eller graagullig 
Behaaring. Bagkrop mørkebrun med 
lysere Segmentbagrande. Forvinger 
hyaline med guldgul Behaaring eller 
sjældnere med en mørkere, saa at den 
lyse Behaaring kun findes i Diskfeltet 
og ved Roden af Apicalforkene. Rib- 
berne mørkere end Membranen. Rand- 
haar gyldne til mørkebrune. Bagvinger 
lysegraa eller sortegraa. Den øvre 
Gren af Media i Forvingen er forket 
een Gang hos $, to Gange hos (^; den 
nedre Gren er forket 2 Gange hos $, 
een Gang hos (^. Ben gulagtige, Hof- 
ter sortagtige, og Laar ofte ret mørke. 

Vf. ^ 19—26 mm; ? 26—30 mm. Juni, Juli, August. 

Arten er almindelig, og uden for Danmark er den ud- 
bredt over hele Nord- og Mellemeuropa. 

2. M. palpåta Mac Lachl. 
(Fig. 102 c, d, 103, 104). Ho- 
ved, Thorax og Bagkrop 
sorte. Hoved og Thorax med 
hvidgul Behaaring. Anten- 
ner brune med mørkebrune 
Ringe; Rodleddet brunsort. 
8* 




Fig. 102. Analved- 
hæng af (^ hos a, b 
Molanna anguståta; 
c, d M. palpåta; e, f 
Moiannodes zelleri. 
(Efter Mac Lachl.). 




Fig. 103. For- og Bagvinge af 
M. palpåta ^. (Efter Mac Lachl.). 



116 



Maxillarpalper brune og med brunlig Behaaring. 3. Led hos 
(^ ikke normalt; det er kortere end fjerde, smalt ved Roden, 
stærkt fortykket mod Spidsen, krummet og med en stor 
Haartot midt paa Ydersiden. Forvinger bleggraa med tynd, 
graalig, gyldenbrun Behaaring. Ribber og Randhaar brun- 
lige. Bagvinger blege, røggraa. Ribber og Randhaar graa- 
brune. Roden af Subcosta og Radius i For- og Bagvinger 
meget mørkere end de øvrige Ribber. Ben gullige; Hof- 
ter sorte; Laar mørkebrune. 

Vf. ^ 19—21 mm; ? 27—29 mm. Juni. 




Pig. 104. For- og Bagvinge af M. palpata $. (Efter Ulmer). 

Madum Sø ved Hobro. 

Udenfor Danmark kendes den fra Sverige, Norge, 
Finland, Petrograd, Sibirien og Skotland. 



2. Molannodes Mac Lachl. 

Vinger bredere end hos Molanna. Nervatur 

ens hos Kønnene. Forvinger med elliptisk Spids; 

Radialsektor forket. Disk- og Thyridiumfelt aabne. 

Begge Grene af Media forket to Gange. 

M. zelléri Mac Lachl. (Fig. 102 e,f; 105). Hoved og 
Thorax sorte og med graagul Behaaring. Bagkrop mørke- 
brun. Antenner sortebrune, lidt lysere mod Spidsen. 
Maxillarpalper mørkebrune. Forvinger med sortegraa eller 
mørkt brungraa Membran, med brun og tæt Behaaring og 
med guldgult behaarede Tegninger, nemlig: en utydelig. 



117 



stor Plet i Thyridiumfeltet, en brudt Tværlinie tværs over 
Vingespidserne ned mod Arculus og en Mængde smaa 
Pletter langs Apicalforkenes Grene. 

Hos gamle Eksemplarer er disse Tegninger utydelige, 
eller de mangler helt. Bagvinger sortegraa, med sorte 
Ribber og sortegraa Randhaar. Ben brune, Hofter sorte, 
og Laar mørkebrune. 

Vf. 16—17,5 mm. Juli, August. 

Funder og Karup Aa. 

Arten kendes iøvrigt fra Norge, Sverige, Finland, Li- 
thauen, Tyskland og Bøhmen. 




Pig. 105. For- og Bagvinge af Molannodes zelleri. (Efter Ulmer). 



2. Beraeinae Ulm. 
Maxillarpalper meget lange og langt behaarede. 
Antenner saa lange som Forvingerne; Rodleddet 
meget tykt, stærkt behaaret og saa langt som eller 
længere end Hovedet. Vinger saa tæt behaarede, 
at Ribberne er omtrent usynlige. Randhaar lange. 
Nervatur uregelmæssig. Hos Hannerne er 10. Ter- 
git saa vel som de præanale Vedhæng oftest for- 
synede med tynde, tilspidsede Forlængelser; de 
postanale Vedhæng er kløvede. 

Arterne er smaa og mørkfarvede, og de opholder sig 
baade ved rindende og stillestaaende, planterigt Vand. 



118 



Oversigt over Slægterne. 

Vingerne stærkt tilspidsede. Nervatur i Forvin- 
gerne ens hos begge Køn (Fig. 110). 2. Beraeodes. 

Forvingerne med mer eller mindre afrundet 
Spids. Nervatur i Forvingerne forskellig hos 
Kønnene (Fig. 106, 107, 109) 1. Beraéa. 

1. Beraea Steph. 
Antenner temmelig tykke, saa lange som For- 
vingerne. Rodleddet tykt, langt, stærkt behaaret 




Fig. 106. For- og Bagvinge af B. pullata (^. (Efter Ulmer). 




Fig. 107. For- og Bagvinge af B. pullata $. (Efter Ulmer). 



Og sommetider forskelligt formet hos Kønnene. 
Hovedet bredere end langt, bagtil med to store. 



119 



vorteformede Ophøjninger. Vinger meget stærkt 
mørkhaarede. Forvinger med temmelig bredt, til- 
rundet Apex. Hos Hannen findes ved Roden af 
Forvingerne en kort, lommelignende Fold, der er 
anderledes behaaret og tykkere chitiniseret end den 
øvrige Membran. Bagvingerne kortere, smallere 
og svagere behaarede end Forvingerne. Subcosta 
mangler. Bagkroppens Underside ud mod Spidsen 
hos Hannen med en tydelig Tand. 

Oversigt over Arterne. 

Bagvinger med 1 — 2 Tværribber 1. pullåta. 

Bagvinger uden Tværribber 2. m au ru s. 

1. B. pullåta Curt. (Pig. 106, 107, 108 c). Hoved, Thorax 
og Bagkrop sorte og med brunsort Behaaring. Antenner 
brunsorte. Hos c^ bærer de vorteformede 
Ophøjninger paa Hovedets Bagrand to op- 
rette, toleddede Forlængelser, og Antenner- 
nes Rodled har paa Indersiden nær ved Ba- 
sis en temmelig lang Torn, der dog paa 
Grund af den lange og tætte Haarbeklæd- 
ning vanskelig kan ses uden stærk Forstør- 
relse. Vinger meget bredt afrundede i Spid- 
sen, med sort Behaaring og lange, mørke 
Randhaar. Hos (^ har Forvingen en lomme- 
formet Fold nær Roden, og Bagvingen en 
lang, buet, ejendommeligt behaaret Plet 
omtrent langs Midten. Ben brunsorte, med Fig. 108. Anal- 
lysere Knæ. Ved paafaldende Lys synes vedhæng af <J 

' ,, , , ,, , .,,. hos a Beraeodes 

Fødderne at være lysegule eller hvidlige. „linuta- b Be- 

Vf. 10—12,5 mm. Maj, Juni, Juli. raea maurus; c 

Arten er vist almindelig overalt, og B. pullåta. (Efter 

udenfor Danmark kendes den fra Nord- og ^^'^ Lachl.). 

Mellemeuropa. 

2. B. maurus Curt. (Fig. 108 &, 109). Hoved, Thorax 
og Bagkrop sorte. Antenner sorte, mod Spidsen ofte 




120 



brunlige; Basalleddet uden Torn hos ^. Hannen uden 
Forlængelser af de vorteformede Ophøjninger paa Bag- 
hovedet. Vinger mere til- 
spidsede end hos foregaa- 
ende, med sort Behaaring 
og lange, mørke Randhaar. 
Hannen med en lille Fold 
ved Roden af Forvingerne 
og uden Plet paa Bagvin- 
gerne, hvis Nervatur er ens 
hos begge Køn. Ben mør- 
ke. Knæ og Fødder gulbrune. 
Vf. 9— 10,5 mm. Juni, Juli. 

Arten synes at være sjæld- 
nere end foregaaende. Alle- 
rup Bakker, Silkeborgegnen 
(flere Steder), Blykobbeaa. 
Den er udbredt over den største Del af Europa. 

2. Beraeodes Eat. 
Vinger skarpt tilspidsede. Nervaturen i For- 
vingerne ens hos begge Køn. Hos c^ er kun Ra- 




Flg. 109. Beraea maurus; a, 
b For- og Bagvinge af (^; c 
Forvinge af $. (Efter Ulmer). 




Fig. 110. Beraeodes minutaj; a, b For- og Bagvinge af (^; 
c Bagvinge af ^. (Efter Ulmer). 



121 



dialsektoren i Bagvingerne forket, medens hos ^ 
baade Radialsektor, Media og Cubitus er forkede. 
Hannen med lommeformet Fold ved Roden af For- 
vingerne, men uden Plet paa Bagvingerne. Ingen 
Tand hos d^ paa Undersiden af Bagkroppen. 

B. minuta Lin. (Fig. 108a, 110). Hoved, Thorax og 
Bagkrop sorte. Antenner brunsorte, Rodleddet brunt be- 
haaret. Vinger sorte med meget lange, brunsorte Rand- 
haar. Ben brunlige, silkeagtigt skinnende. 

Vf. 8,5— 10,5 mm. Maj, Juni, Juli. 

Allerup Bakker, Silkeborgegnen (flere Steder), Nør- 
holm, Aarhus, Lyngby. 

Udenfor Danmark er Arten funden i Sverige, England, 
Tyskland, Holland, Østerrig og Bøhmen. 



9. Leptocerfdae Leach. 
Antenner meget tynde og to til tre Gange læn- 
gere end Forvingerne; Rodleddet tykt og kraftigt, 




Fig. 111. Mystacides longicornis Linn. 2' 

men ikke længere end Hovedet. Maxillarpalperne 
(Fig. 112) 5-leddede hos J^ og $, tynde, tæt behaa- 
rede, det sidste Led bøjeligt, men ikke leddet. 




122 



Biøjne mangler. Forvinger meget lange og smalle. 
Diskfeltet lukket udadtil ved en Tværribbe. For- 
kene 1 og 5 er sædvanlig til Stede; hos $ af Lepto- 
cerus findes ogsaa Fork 3, og hos Triaenodes 
er tilsyneladende ogsaa Fork 2 til Stede hos begge 

Køn. I Bagvingerne mangler 
altid Fork 2, og sædvanlig er 
kun Forkene 1 og 5 til Stede; 
den sidste kan dog mangle. 
Bagvingerne er meget kortere, 
men som oftest meget bredere 
„. ... ,, ... , end Forvingerne; hos nogle 

Fig. 112. Maxillarpalpe ° ' ° 

af aMystacides; & Lepto- Slægter er de dog smallere. 
cerus. Naar de er bredere end For- 

vingerne, foldes de i Hvilestilling sammen som en 
Vifte. Benene er tynde og lange, og Sporeantallet 
paa Mellem- og Bagben er stedse 2, 2. Hos c^ er 
de nedre Vedhæng godt udviklede og ofte toleddede. 
De slankt og sirligt byggede Insekter kan findes ved 
enhver Slags Vand; men hyppigst dog ved stillestaaende 
eller svagt rindende — det er vist meget sandsynligt, at 
flere Arter ogsaa lever ved Brakvand. I Solskin, særlig 
lige før Solnedgang, sværmer de ofte i Hundredvis over 
Vandet, navnlig gælder det Hannerne. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Fork 5 er til Stede i Bagvingerne 2. 

Fork 5 mangler i Bagvingerne 5. 

2. Forvingernes Forrand med en smal og dyb Ind- 

skæring lidt indenfor Spidsen. Maxillarpalper 
tæt besatte med fortykkede (fjerformede) Haar. 

2. Mystacides. 
Forvingernes Forrand uden Indskæring. Maxil- 
larpalper med sædvanlig Haarbeklædning .... 3. 

3. Sporeantallet 2, 2, 2. Bagvinger meget brede 



123 



5. 



6. 



ved Roden. Hannens Forvinger med Forkene 
1 og 5, Hunnens med 1, 3 og 5 (Fig. 113) ... 

1. Leptocerus. 

Sporeantallet 1, 2, 2 eller O, 2, 2. Bagvingerne 
ikke saa brede. I Forvingerne er hos begge 
Køn kun Forkene 1 og 5 til Stede 4. 

Media i Forvingerne ikke forket (Fig. 125). 5. Oecétis. 

Media i Forvingerne forket (Fig. 128) ... 6. Setodes. 

Forvingernes Thyridiumsfelt mangler. Fork 2 
tilsyneladende til Stede (Fig. 120). 3. Triaenodes. 

Forvingernes Thyridiumsfelt til Stede. Fork 2 
mangler 6. 

Forvingerne med meget tæt Behaaring. De 3 
Tværribber danner en ret Linie. Bagvinger 
smallere end Forvingerne (Fig. 123).. 4. Adicélla. 

Forvingerne mindre tæt behaarede. De 3 Tvær- 
ribber danner ingen ret Linie. Bagvingerne 
saa brede som Forvingerne (Fig. 122). . . Erotésis. 



1. Leptocerus Leach. 

Antenner hos c^ 
mer end dobbelt saa 
lange som Forvin- 
gerne, hos $ er de 
noget kortere end 
hos cf. Maxillarpal- 
pernes Rodled er det 
korteste og tykkeste, 
2. Led det længste. 
Forvinger meget lan- 
ge og smalle og kun 
svagt udvidede mod 
Spidsen. Behaaring 
kort og tæt. Ribbe- 
net oftest svagt syn- 
ligt. Bagvinger bredere og kortere end Forvingerne; 
deres Behaaring tyndere. 




Fig. 113. Lept. aterrimus; a, b For- 
og Bagvinge af (^; c Forvinge af $. 
(Efter Ulmer). 



124 



Oversigt over Arterne. 

1. Forvingernes Ribber meget stærkt fremtrædende, 

sorte eller sortebrune, hvorved de gulliggraa 

Forvinger synes stribede 1. nigronervosus. 

Forvingernes Ribber ikke stærkt fremtrædende. 2. 

2. Forvingerne med hvide eller graagule Pletter 

eller Tværbaand paa mørk Grund 3. 

Forvingerne uden saadanne lyse Pletter eller 
Tværbaand 6. 

3. Forvingerne brungraat eller gult behaarede med 

ofte utydelige, gulgraa eller hvidgraa Pletter . 

7. cinéreu s. 
Forvingerne sort eller brunsort behaarede og 
med hvide Tværlinier 4. 

4. Hoved og Thorax sort behaarede bilineåtus. 

Hoved hvidt eller lysegult behaaret 5. 

5. Hele Issen tilligemed inderste Antenneled hvidt 

behaaret 8. å 1 b i f r o n s. 

Issen lysegult behaaret (et Punkt i Midten under- 
tiden hvidt) commutåtus. 

6. Antenner lysegule med smalle, sorte Ringe paa 

den inderste Halvdel 7. 

Antenner mørkebrune eller sorte og med hvide 
Ringe i den inderste Halvdel 8. 

7. Ribberne i de gyldenbrunt behaarede Forvinger 

meget tydelige. Bagvingerne lysegraa, næsten 
gennemsigtige. Af Forvingernes 3 Tværribber 
staar den øverste længst ude mod Spidsen; 

de to inderste danner en ret Linie 2. fulvus. 

Ribberne i de brunliggult eller oftest graagult 
behaarede Forvinger kun svagt fremtrædende. 
Bagvinger graasorte. De 3 Tværribber i For- 
vingerne oftest fjernede fra hverandre. 3. senil is. 

8. Hovedets Behaaring brun. Forvingerne med 

sort eller mørkt rødligbrun Behaaring. Bag- 
vinger sortagtige. Kroppen sort.... 6. atérrimus. 
Hovedets Behaaring hvid til graa 9. 

9. Forvingernes Randhaar langs Apicalranden hvide, 

ellers mørke 5. annulicornis. 

Forvingernes Randhaar overalt mørke 10. 

10. De to bageste af Forvingens tre Tværribber 

danner en ret Linie, der staar vinkelret paa 
Vingens Forrand; den øverste Tværribbe er 

skraatstillet. Vf. 20— 28 mm 4. alboguttåtus. 

De tre Tværribber danner en skraatstillet, zig- 
zagformet Linie. Vf. 14 — 21 mm 11. 

11. Forvingerne med gylden Behaaring, der ud mod 

Spidsen bliver mere brunlig ripårius. 



125 



Forvingerne med brun Behaaring, der ud imod 
Spidsen bliver mørkere og ind mod Roden 
lysere 9. dissimilis. 

1. L. nigronervosus Retz. (Fig. 114 a, fe). Hoved, 
Thorax og Abdomen kulsorte. Hoved og Thorax med 
graalig Behaaring. Antenner sorte, og deres Underside 
med brede, sølvhvide Baand indtil 
ud mod Midten. Forvinger stærkt 
udvidede ude i yderste Trediedel. 
Vingehinden graa med kort, gullig- 
graa Behaaring og med sorte, stærkt 
fremtrædende Ribber. Pterostigma 
mørkt; en mer eller mindre tydelig, 
lys Plet ved Arculus. Bagvinger 
meget brede, sortegraa og med sorte- 
brune Ribber. Ben mørkebrune; 
Hofter sorte. 

Vf. 23—29 mm. Maj— Juni. 

Frederiksdal, Funder, Silkeborg 
og Randers (ved Gudenaa), Skan- 
derborg, Jelling. 

Arten er udbredt over Nord- og 
Mellemeuropa. 

2. L. f u 1 V u s Rbr. (Fig. 114 c, d). 
Hoved og Thorax rødligbrune med 
okkergul eller graagul Behaaring. 
Bagkrop mørkebrun med lys Side- 
linie. Antenner lysegule med smalle, 
sorte Ringe. Forvinger ret brede, 
lidt udvidede mod Spidsen. Vinge- 
hinden lysegraa med tynd, mørkere 

eller lysere, gyldenbrun Behaaring og Randhaar. Ribberne 

tydelige og mørkebrune. Bagvingerne brede, lysegraa iri- 

serende og med brunlige Ribber. Ben lysegule. 

Vf. 24—30 mm. Juni— Septbr. 

Furesø, Aarhus, Thorsø, Silkeborg, 
løvrigt kendt fra England, Nord- og Mellemeuropa og 
Sibirien. 




Fig. 1 14. Analvedhæng 
af (^ hos a, b Lept. ni- 
gronervosus {b set fra 
neden); c, d Lept. ful- 
vus; e, / Lept. senilis. 
(Efter Mac Lachl.). 



126 



3. L. senilis Hag. (Fig. 114 g, /). Ligner foregaa- 
ende Art; men Hoved, Thorax og Bagkrop er gerne 
kastaniebrune. Forvingerne med meget tæt, brunliggul 
eller graagul eller ofte rent gul Behaaring, der skjuler de 
ret lyse Ribber. Bagvingerne mørkere end hos forrige 
Art, graasorte, gennemskinnelige, temmelig tæt behaarede 
og med mørkebrune Ribber. 

Vf. 22—28 mm. Juni— August. 

København, Furesø, Randers, Aarhus, Thorsø. 
Kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa, 
Balkanhalvøen og Sibirien. 

4. L. alboguttåtus Hag. (Fig. 115 c, d). Hoved, 
Thorax og Bagkrop mørkebrune; Mesothorax ofte mørkere. 

Behaaring graa. Antenner brune 
med brede, hvide Ringe (ved Spidsen 
af Leddene tillige en meget smal, sort 
Ring). Forvingerne ret brede ude i 
yderste Trediedel. Membran brunlig, 
med temmelig tæt, brun Behaaring, der 
er blandet med hvide Haar omkring 
Anastomosen og med mørke ud mod 
Spidsen. Ved Arculus en større lys 
Plet. Randhaar brune. Ribber mørke- 
brune og ret synlige. Bagvinger om- 
trent klare, graasorte, iriserende og 
med mørke Ribber. Ben lyst graa- 
brune med sølvhvid Behaaring; For- 
skinneben lidt mørkere, og Fodled- 
dene oftest meget lyse med brune 
Ringe. 

Vf. 22—28 mm. Juni— August. 

Elling Mose og Voer Aa i Vend- 
syssel, Silkeborg, Tvilum, Sminge og 
Allinggaard. 

Kendt fra England, Nord- og 
Mellemeuropa og Portugal. 

5. L. annulicornis Steph. (Fig. 115a, b). Hoved, 
Thorax og Bagkrop sortebrune til matsorte; Bagkrop med 




Fig. 115. Analved- 
hæng af (^ hos a, b 
Lept. annulicornis; c, 
d Lept. alboguttåtus; 
e, f Lept. aterrimus. 
(Efter Mac Lachi.). 



127 



lysere Sider og Underside. Behaaring paa Hoved, første 
Antenneled og Thorax's forreste Parti hvid. Antenner 
mørkebrune til sorte og med brede, hvide Ringe til ud 
over Midten. Undertiden, navnlig hos $, synes de to 
inderste Trediedele at være hvide med smalle, sorte Ringe. 
Forvingerne stærkt udvidede i yderste Trediedel. Mem- 
bran graa, med tæt, graagul eller brunliggul Behaaring, 
der bliver lidt mørkere ud mod Spidsen. Randhaar hvide 
langs Spidsen, ellers meget mørke. Ved Arculus en gul- 
lig Plet. Ribber mørkebrune og synlige. Bagvinger graa, 
meget klare; Ribber mørkebrune; Randhaar graa, langs 
Spidsen hvide. Ben brunlige med sølvhvid Behaaring; 
Hofter begsorte. 

Vf. c^ 20-24 mm; ? 18—20 mm. Juni. 

Randers, Aarhus, Silkeborg, Allinggaard. 
Arten er iøvrigt kendt fra England, Holland, Tyskland, 
Bøhmen og Finland. 

6. L. atérrimus Steph. (Fig. 115 ^, /). Hoved og 
Thorax sorte. Bagkrop meget lysere og med lys Sidelinie. 
Behaaring brun. Antenner brunsorte og med hvide Ringe 
i den basale Trediedel. Forvinger smalle og næppe ud- 
videde imod Spidsen. Membranen sortegraa med tæt, sort 
Behaaring, sortebrune Ribber og sorte Randhaar. Ved 
Arculus en gullig Plet. Bagvinger lidt lysere, med sorte 
Ribber og sortegraa Randhaar. Ben brune, Hofter sorte 
og Fødder lyse med mørke Ringe. 

En Form med rødligbrun eller brunliggul Behaaring 
paa Forvinger og med lysere Ben har været opstillet som 
en egen Art, tineoides Br. 

Vf. 17-22 mm. Juni— August. 

En meget hyppig Art, der synes udelukkende at være 
knyttet til stillestaaende Vand. 

Den er udbredt over hele Europa. 

7. L. cinéreus Curt. (Fig. 116 a, b). Hoved og 
Thorax sortagtige. Bagkrop sortebrun med lys Sidelinie. 
Behaaring graa eller graagul. Antenner sorte og med 



128 



brede, hvide Ringe paa den inderste Trediedel. Forvinger 
smalle, lange og kun svagt udvidede ude i Spidsen. 
Vingehinde mørkegraa eller brungraa med tæt, brungraa 
Behaaring. Hos $ findes ofte en 
stor, gulgraa Plet ved Arculus, een 
midt i Bagranden af Vingen, en lille 
foran og en større udenfor Ptero- 
stigma, samt flere tværs over Vingen 
en Trediedel fra Spidsen; hos (^ er 
disse Pletter smaa og utydelige. Rib- 
ber mørkebrune. Randhaar graa eller 
brune. Bagvinger sortegraa, mer eller 
mindre klare og iriserende. Ribber 
og Randhaar sorte. Ben gulbrune. 
Hofter sorte, Laar gerne mørkere, og 
Fødder med mørke Ringe; Behaa- 
ring sølvhvid. 

Vf. 20—24 mm. Juni— August. 

Vor almindeligste Art af Slæg- 
ten; den findes baade ved rindende 
og stillestaaende Vand. 

Udenfor Danmark kendes den fra 
Størsteparten af Europa. 




Pig. 116. Analved- 
hæng af (^ hos a, b 
L. cinereus; c, d L. 
bilineatus; e,fL. albi- 
frons. (Efter Mac 
Lachl.). 



8. L. ålbifrons L. (Fig. 116 6,/). Hoved og Thorax 
sorte. Bagkrop mørkebrun med lysere Underside og Side- 
rande. Hovedet fortil med lange, hvide Haar (sjældnere 
er Haarene gullige, men i saa Tilfælde findes der alligevel i 
Midten en Tot hvide Haar). Antenner sorte eller mørke- 
brune og med hvide eller gullige Ringe paa den inderste 
Halvdel. Forvingerne kun lidt udvidede ude i Spidsen. 
Vingehinden mørkegraa eller graasort med sort eller 
brunsort Behaaring og med 4 smalle, snehvide (sjældnere 
gulhvide) Tværlinier, nemlig een ved Bagranden midt imel- 
Roden og Arculus, een ved Arculus, een lige overfor <^ed 
Forranden og en skraatstillet udenfor Pterostigma. Rand- 
haar mørke, men hvide udfor de lyse Linier. Bagvin- 
ger sortegraa, klare, iriserende. Ribber mørkebrune. Ben 



12Q 



graa eller brunlige, Mellemben lysere, Hofter sorte. Fød- 
der med mer eller mindre mørke Ringe. 
Vf. 17-20 mm. Juli, August. 

Laurbjerg, Hindsholm, Allinggaard, Aastedbro, Vor- 
vadsbro. Nørholm. 

løvrigt kendt fra Nord- og Mellemeuropa. 

L. bilineåtus L. (Fig. 116 c, rf). Nær beslægtet med 
forrige Art. Hoved og Thorax glinsende sorte og med 
sort Behaaring. Bagkrop sortagtig, med brun Underside 
og med lyse Sidelinier. Antenner sorte, den basale" Tre- 
diedel eller Halvdel ($) med snehvide Ringe. Forvinger 
med graasort Membran, tæt, sort Behaaring og oftest (sær- 
lig hos 9) med flere, mindre tydelige, hvide, korte Tvær- 
linier, der er ordnede som hos albifrons. Den apicale 
Linie mangler hyppig, og hos $ er den ofte utydelig. Bag- 
vinger sortagtige og med sorte Ribber. Ben brune med 
Sølvglans; Hofter sorte; For- og Mellemfødder hvide med 
brune Ringe. 

Vf. 17—19 mm. Juni— August. 

Arten er endnu ikke funden hos os; men da den er 
fundet ved Aaer og Floder i Sverige og Norge og i Mel- 
lemeuropa saa langt mod Nord som Harzen, er det muligt, 
at vi ogsaa kan finde den hos os. 

L. commutåtus Mac Lachl. (Fig. 117a, b). Ligner 
albifrons særdeles meget. Hovedets Behaaring lysegul 
eller hvidliggul, sjælden med et hvidt Haarpunkt paa Is- 
sen. Hos 9 er 6 eller 7 Antenneled snehvide tæt ved 
Spidsen. Forvinger ofte mørkere farvet, de hvide Tvær- 
linier tit ikke saa skarpt fremtrædende, og Linien midt 
paa Vingens Bagkant ofte manglende eller punktformet. 
Ben brune; For- og Mellemskinneben hvidlige og med 
brune Ringe; Bagfødder brune og med mørkere Ringe. 

Vf. 17—21 mm. Juli, August. 

Den er endnu ikke kendt fra Danmark; men da den 
er fundet saa tæt ved os som i det nordøstlige Skaane og 
i Østpreussen, er det muligt, at den kan findes hos os. 

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 9 



130 



9. L. dissimilis Steph. (Fig. 117 c, rf). Hoved og 
Thorax brune til gulbrune. Bagkrop brunlig, ofte grønlig, 
navnlig hos $, og med lys Sidelinie. Behaaring graahvid. 
Antenner mørkebrune og med hvide 
Ringe i det basale Parti. Forvinger 
smalle, svagt udvidede i Spidsen. Mem- 
bran lysegraa, med tæt, brun Behaa- 
ring, der er lysest mod Basis og mør- 
kest mod Spidsen. Ved Arculus en 
gullig Plet. Ribber kun lidt mørkere 
end Membranen. Randhaar mørke- 
brune, men sorte ved Analhjørnet. 
Bagvinger omtrent farveløse, lidt graa- 
lige, hyaline, iriserende, med graa Rand- 
haar og mørkere Ribber. Ben graa- 
gule med hvidlig Glans; Hofter brun- 
lige; Fødderne, særlig de forreste, med 
brune Ringe. 

Vf. 18—21 mm. Juni, Juli. 




Pig. 117. Analved- 
hæng af (^ hos a, b 
L. commutatus; c, d 
L. dissimilis; e, / L. 
riparius. (Efter Mac 
Lachl.). 



Furesø, Laurbjerg, Allinggaard og 
Silkeborg, 
løvrigt udbredt over Nord-, Øst- og Mellemeuropa. 



L. riparius Albarda. (Fig. 117 ^, /). Ligner meget 
forrige Art, men er en Del lysere. Legemet gulbrunt. 
Behaaringen hvidlig. Antenner brune og med hvide Ringe 
i det basale Parti. Forvingernes Membran næsten farve- 
løs, gennemsigtig, med tynd, gylden Behaaring, der mod 
Spidsen er mere brunlig. Fødderne med utydelige Ringe. 
Hos (^ er de nedre Grene af de nedre Vedhæng asym- 
metriske; idet Grenen paa det ene Vedhæng er tilspidset 
og ender med 2 eller 3 Tænder; paa det andet Vedhæng 
er den udvidet mod Spidsen, saa pludselig afsmalnet for 
derefter i selve Spidsen at ende med 2 eller 3 Tænder. 

Vf. 18—19 mm. Juli, August. 

Den er endnu ikke fundet i Danmark, og dens nord- 
ligste Findesteder er Holland og Bremen. 



131 



2. Mystacides Latr. 
Hoved og Thorax's Overside glinsende, omtrent 
ubehaaret. Hannens Øjne store, kugleformede. 
Maxillarpalper meget lange og med lange, fortyk- 
kede Haar. Antenner hos J^ dobbelt saa lange 
som Forvingerne, hos $ lidt kortere end hos cT- 
Forvingerne jævnt udvidede mod Spidsen og med 
et Hak i Costalranden lidt indenfor Spidsen. Fork 
1 og 5 til Stede. Bagvingerne bredere end Forvin- 




Fig. 118. For- og Bagvinge af Mystacides azurea. 
(Efter Ulmer). 

gerne, i Hvile foldes de sammen, og Forkene 1 og 
5 er til Stede. Hos c^ er de præanale Vedhæng 
store og asymmetriske; hos 5 er 10. Segment 
trukket frem i Form af to store, kantstillede og 
bladformede Vedhæng. Sporeantal hos cJ' og $ O, 2, 2. 
Arterne lever ved planterigt, stillestaaende eller lang- 
somt flydende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

1. Forvinger gyldengule og oftest med mørke Tvær- 

baand 3, longicornis. 

Forvinger sorte og med Metalglans 2. 

2. Forvinger med sort Behaaring. Mellemfødderne 

ikke hvide 1. nigra. 

9* 



132 



Forvinger næsten ubehaarede, stærkt staalblaat 
glinsende. Mellemfødder hvide med sorte 
Ringe 2. a z u r e a. 

1. M. nigra L. (Fig. 119 a, ^). Hoved og Thorax 
glinsende sorte. Bagkrop sort med lysere Sidelinie. Be- 
haaring sort. Antenner sorte eller sortebrune med hvide 

Ringe. Øjnene i levende Live 
leverbrune, senere ofte sorte. For- 
vinger omtrent sorte, med metal- 
lisk Glans og med et utydeligt, 
mørkt Tværbaand paa Midten. 
Behaaring, Ribber og Randhaar 
sorte. Bagvinger noget lysere, uden 
Metalglans og med sorte Ribber 
og Behaaring. Benene sortebrune. 
Hofter sorte, Laarenes Spids og 
Fødderne ofte noget brunlige. 
Vf. 17—20 mm. Juni— August. 

Almindelig og findes ofte i 
Skarer. Er udbredt over hele Eu- 
ropa og Sibirien. 




Fig. 119. Analvedhæng 
hos a, b M. nigra; c, d 
M. azurea ; e, f M. longi- 
cornis. a, c,e^; b, d, f $. 
(Efter Mac Lachl.). 



2. M. azurea L. (Fig. 119c, £f). 
Ligner foregaaende i Habitus. Øj- 
nene hos det levende Dyr røde, 
hos det døde ofte sorte. Forvinger sorte, med staalblaa 
Glans og med et utydeligt, sort Tværbaand nær ved Roden 
og et tydeligt i Midten; disse Tværbaand er sort behaa- 
rede, medens den øvrige Membran er omtrent ubehaaret. 
Bagvinger noget iriserende. Ben med sorte Hofter, sølv- 
graa Laar og Skinneben; For- og Bagfødder hvidlige med 
sorte Ringe. 

Vf. 14— 16 mm. Juni— August. 

Udbredelse og Forekomst som forrige; iøvrigt udbredt 
over hele Europa. 

3. M. longicornis L. (Fig. 111 ; 119 ^,/). Hoved og 
Thorax glinsende sorte og med guldgule Haar. Bagkrop 



133 



brun med lysere Sidelinie. Øjnene leverbrune til sorte- 
brune. Forvinger med graa Membran, med tæt gylden 
Behaaring og med 4 (ofte omtrent forsvindende) sort be- 
haarede Tværbaand. Randhaar sortegraa, men gule ved 
Arculus. Bagvinger sortegraa, med sorte Ribber og hvid- 
lige Randhaar. Ben lysegule, Hofter sorte. 
Vf. 16—20 mm. Juni— Septbr. 

Udbredelse og Forekomst som de to foregaaende. 
løvrigt udbredt over Nord- og Mellemeuropa og Nord- 
vest-Sibirien. 

3. Triaenodes Mac Lachl. 
Antenner mere end dobbelt saa lange som Vin- 
gerne; hos $ lidt kortere end hos (^. Maxillarpal- 




Fig. 120. For- og Bagvinge af T. conspersa. (Efter Ulmer). 

per meget tæt behaarede og meget lange. Forvin- 
gerne kun lidt udvidede mod Spidsen, meget lange 
og med elliptisk Apex. Behaaring meget tæt, og 
Nervaturen kun svagt synlig. Diskcellen meget 
stor. Forkene 1, 2 og 5 til Stede. Thyridiumcelle 
mangler. Bagvinger lidt bredere end Forvingerne 
og kun svagt foldede i Hviletilstand. Kun Fork 1 
til Stede. Hos (^ er de øvre Analvedhæng stav- 
formede og langhaarede; de nedre toleddede og 
store. Sporeantal hos cT og $ 1, 2, 2. 



134 



Arterne forekommer ved planterigt, stillestaaende eller 
svagt flydende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

1. Forvingerne dobbeltfarvede; sorte Punkter paa 

graalighvid eller matgul Grund.... 2. conspérsa. 
Forvingerne ensfarvede; enten helt rødgult eller 
helt lysegult behaarede 2. 

2. Hoved og Thorax sorte; Forvinger og Hoved 

med rødgul Behaaring 1. bi c ol or. 

Hoved og Thorax gulbrune; Forvinger med lyse- 
gul og Hoved med lystgraagul Behaaring 3. r elite ri. 

T. bicolor Curt. (Fig. 121 a). Hoved og Bryst sorte 
med rødgul Behaaring. Bagkrop mørkebrun og med lys 
Sidelinie. Antenner lysegule og med 
temmelig brede, sorte Ringe i det basale 
Parti. Forvinger meget smalle og med 
meget tæt, rødgul, tilliggende Behaa- 
ring. Ribberne næppe synlige. Randhaar 
lange, rødgule. Bagvinger sortegraa, med 
temmelig tæt, sort Behaaring og sorte 
Randhaar. Ben graabrune. Hofter sort- 
agtige. Hos (^ er Forlængelsen af 10. 
Tergit kort. Penis meget lang, nedadbøjet 
og stump. 

Yf.S 13— 15 mm; $ 16— 20 mm. Juni- 
August. 

Fundet mange Steder ved Damme, 
Moser, o. 1. St. 

Udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 

2. T. conspérsa Ramb. (Fig. 120, 
121 b). Hoved og Thorax kraftig mørke- 
brune og med graagul Behaaring. Bag- 
a T. bicolor; fc T. krop gulbrunlig og med lysere Sidelinie. 

conspérsa; c T. Antenner hvide med smalle, sorte Ringe 
reuteri (Efter 
Mac Lachl.). * '^^^ basale Parti; Rodleddet betydeligt 

længere end Hovedet og graagult behaa- 
ret. Forvinger tæt beklædte med graahvide eller mat- 
gule Haar, imellem hvilke sorte Haar danner mer eller 




Fig. 121. Anal- 
vedhæng af (^ hos 



135 



mindre talrige, mørke Pletter. Ribber og Apicalrand 

mørke. Bagvinger lysegraa, iriserende og med mørke 

Ribber. Ben sølvhvide; For- og Mellemfødderne svagt 

brunringede. 

Vf. (^ 14-19 mm; ? 16-21 mm. Juli, August. 

Arten er taget ved rindende Vand i Nørholm Skov, 
ved Nonmølle (Hald Sø) og ved Gern Aa. 

løvrigt er den udbredt over den største Del af Europa. 

3. T. re u te ri Mac Lachl. (Fig. 121 c). Hoved og 
Thorax gulbrune med lysegraa eller svagt gullig Behaa- 
ring. Bagkrop gullig. Antenner hvidgule og med smalle, 
sorte Ringe i det basale Parti; Rodleddet længere end 
Hovedet og med lysegraa Behaaring. Forvingerne med 
tæt, lysegul Behaaring, der skjuler Ribberne. Randhaar 
lysegule eller graagule med lysere Partier. Bagvinger 
lysegraa, næsten hvidlige, med næppe mørkere Ribber og 
med graagule Randhaar. Ben lysegullige; Forbenene 
noget mørkere. 

Vf. (^ 18—20 mm; ? 21-23 mm. 

Mellerup Strand, Strandby, Røgebølle Sø, Masnedø, 
Gaabense, Vejringe, Stege. 

Udenfor Danmark kendes Arten fra Sverige, Finland 
og Vestpreussen. 

Erotésis Mac Lachl. 
Antenner omtrent to og en halv Gang saa lange 
som Forvingerne. Forvinger lidt mere udvidede 
mod Spidsen end hos Triaenodes; men Behaa- 
ringen er mindre tæt. Forkene 1 og 5 til Stede; 
den første med Skaft. Bagvinger lidt bredere end 
Forvinger; kun Fork 1 er til Stede, og den er 
skaftet. Hos (^ er de præanale Vedhæng meget 
lange og med afrundet Spids; de postanale toled- 
dede; yderste Led spaltet. Sporeantal hos J' og 
? 1, 2, 2. 



136 



Slægten rummer kun een Art, der ofte sværmer i 
Hundredvis i Solskinnet eller hyppigere ved Solnedgang 
over Toppene af Buske i Moser og paa lignende Lokaliteter. 

E. båltica Mac Lachl. (Fig. 122, 124 a, b). Legemet 
sortagtigt; Bagkrop med lysere Sidelinie. Behaaring graa- 
gul. Antenner gule, ofte med smalle, sorte Ringe. For- 




Fig. 122. For- og Bagvinge hos Erotesis baltica (^. 
(Efter Ulmer). 

vinger med lysegraa Membran og med okkergul eller 

brunliggraa Behaaring, som dækker de noget mørkere 

Ribber. Randhaar brunliggraa. Bagvinger lysegraa, irise- 

rende, med mørkere Ribber og Randhaar. Ben lysegraa; 

Hofter sortagtige. 

Vf. 15—17 mm. Juli — September. 

Arten, der er kendt fra Finland, Øsel, England, Steier- 
mark og Tyskland, hvor den er taget saa langt mod Nord 
som Hamborg, er endnu ikke fundet hos os. 



4. Ådicélla Mac Lachl. 
Antenner omtrent 3 Gange saa lange som For- 
vingerne, hos $ lidt kortere end hos c? og med 
mer eller mindre tydelige, smalle, sorte Ringe. 
Forvinger forholdsvis korte og brede og med meget 



137 




Fig. 123. For- og Bagvinge af Adi- 
cella reducta. (Efter Mac Lachl.). 



Fork 1 til Stede. 



tæt og meget laadden 
Behaaring, der dækker 
Ribberne fuldstændig. 
Randhaar meget lange. 
Forkene 1 og 5 til Stede. 
Bagvinger smallere 
end Forvingerne, med 
temmelig tæt Behaa- 
ring og meget lange Randhaar 
Sporeantal hos J' og $ 1, 2, 2. 

Arterne opholder sig ved stærkt rindende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

Forvinger med rødligbrun eller rødliggul Behaa- 
ring 1. reducta. 

Forvinger med mere sortagtig Behaaring 

2. filicornis. 

1. A. reducta Mac Lachl. (Fig. 123, 124 c, d). Hoved, 
Thorax samt Antennernes Rodled rødlige og med rødgul 
Behaaring; Bagkroppen mørkere og med lysere Sidelinie. 
Antenner sølvgraa; de inderste Led gule. Forvinger med 

meget tæt, rødligbrun eller rødliggul 
Behaaring. Randhaar rødligbrune. 
Bagvinger sortagtige, purpurglin- 
sende og med sorte Ribber og 
Randhaar. Ben sølvgraa. Hofter 
mørkere. Hos (^ danner 10. Tergits 
Forlængelse to udadbuede eller 
udadkrummede Vedhæng, hvis Spid- 
ser er langt fra hinanden (Fig. 77 d). 
Vf. 12—15 mm. Juni, Juli. 

Allerup Bakker, Randers, Non- 
mølle,AarhusAa, Horsens, Silkeborg. 




Fig. 124. Analvedhæng 
af (^ hos a, b Erotesis 
baltica; c, d Adicella 
reducta; e A. filicornis. 
(Efter Mac Lachl.). 



2. A. filicornis Piet. (Fig. 124c). 
Legemet sort. Bagkroppen lidt brun- 



138 



lig og med lysere Sidelinie og lysere postsegmentale 
Rande. Behaaring graabrun. Antenner sølvhvide; Rod- 
leddet graabrunt behaaret. Forvinger sortagtige, med tæt, 
sortagtig, noget brunlig og purpurskinnende Behaaring, med 
mørkere Ribber og Randhaar. Bagvinger sortagtige, pur- 
purglinsende, med sorte Ribber og Randhaar. Ben sølv- 
graa med mørke Hofter. Hos Hannen er Forlængelserne 
fra 10. Tergit mindre udadkrummede, og deres Spidser er 
nærmere hinanden. 

Vf. 12,5—14 mm. Maj-Juli. 

Grejsdalen. 

Arten er udbredt over Mellemeuropa og sydpaa til 
Norditalien og Pyrenæerne. 

5. Oecétis Mac Lachl. 
Antenner mer end dobbelt saa lange som For- 
vingerne, hos $ lidt kortere end hos c?. Maxillar- 




Fig. 125. For- og Bagvinge af Oecetis lacustris. 
(Efter Ulmer). 



palper meget lange og behaarede. Forvinger sæd- 
vanlig meget lange og smalle, tæt behaarede og 
ofte med lange Randhaar. Forkene 1 og 5 til Stede. 
Medianens øvre Gren ikke forket. Bagvinger enten 
noget bredere eller noget smallere end Forvingerne. 
Forkene 1 og 5 til Stede. Hos ^ er de nedre 



139 



Analvedhæng sædvanlig meget store, oftest dybt 
indskaarne. Sporeantal hos J" og $ O, 2, 2 eller 1, 2, 2. 
Arterne opholder sig ved stillestaaende eller svagt 
rindende Vand og flyver ved eller lige efter Solnedgang. 

Oversigt over Arterne. 

1. Fork 5 i Forvingerne med Skaft 4. teståcea. 

Fork 5 i Forvingerne uden Skaft 2. 

2. Sporeantal 1, 2, 2. Maxillarpalpernes 2. Led 

kortere end 1. Led 1. ochråcea. 

Sporeantal O, 2, 2. Maxillarpalpernes 2. Led 
længere end 1. Led 3. 

3. De to bageste Tværribber i Forvingernes Ana- 

stomose danner en lige Linie 3. 1 acustris. 

De to bageste Tværribber i Forvingernes Ana- 
stomose vidt fjernede fra hinanden 2. furva. 

1. O. ochråcea Curt. (Fig. 126a). Hele Legemet 
gulbrunt til mørkebrunt. Behaaring lyst graagul. Anten- 
ner lyst graagule med meget smalle, 

sorte Ringe. Forvinger hvidlige, hya- 
line, med lysegul Behaaring og lyse- 
gule Randhaar. Ribberne lyse. Fork 
1 med kort Skaft, sjælden uden 
Skaft. Anastomosens Tværribber 
danner en skæv Linie. Bagvinger aj-^ <> 
brede, hvidlige, hyaline med lyse 
Ribber og graagule Randhaar. Ben 
lysegule. Sporeantal 1, 2, 2. 

Vf. ^ 23-29 mm; ? 21—27 mm. ^ 

Juni— September. 

Arten er fundet mange Steder i Fig. 126. Analved- 
Landet. Det er den største og lyse- hæng af $ hos a 
ste Art indenfor Slægten. O. ochråcea; h O. 

Udbredt over Nord- og Mellem- furva; c O. teståcea. 

europa. (Efter Mac Lachl.). 

2. O. furva Ramb. (Fig. 126 ^). Legemet gulbrunt 
til mørkebrunt; Bagkrop med lys Sidelinie og oftest lysere 
Underside. Behaaring hvidliggraa til brunliggraa, ofte 




140 



graagul. Antenner graagule til hvidgule, med utydelige, 
meget smalle, sorte Ringe. Maxillarpalpernes Basalled 
kortere end andet Led; dette kortere end tredie; fjerde 
Led saa langt som første; femte meget kort. Forvinger 
lysegraa, med tæt, rødligbrun (cJ) eller lyst okkergul ($) 
Behaaring. Hos (^ er Anastomosen ofte antydet ved en 
smal, sort Linie, og ligeledes findes tit to eller tre sorte 
Punkter. Randhaar brune {^) eller lyst okkergule ($). 
Anastomosens Tværribber fjernede fra hverandre. Bag- 
vingerne hos (^ med sortegraa Membran og med temme- 
lig tæt, sortagtig Behaaring og sortagtige Randhaar; hos $ 
er Membranen lysegraa, svagt iriserende, med lys Behaa- 
ring og lyse Randhaar. Ben graagule til hvidliggule. 
Sporeantal O, 2, 2. 
Vf. 15,5—20,5 mm. 

Vejringe paa Nordfalster, Horsens, Silkeborg. 
Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa. 

3. O. lacustris Piet. (Fig. 125, 127 a). Hoved og 
Thorax graagule, med gullig Behaaring. Bagkroppen grøn- 
lig eller gullig med lys Sidelinie. Antenner graagule med 
utydelige, smalle, sorte Ringe. Maxil- 
larpalpernes Rodled kort, andet og 
tredie lange, fjerde og femte kortere 
end andet. Forvinger smalle, med 
elliptisk Apex. Membran næsten 
Fig. 127. Analved- hyalin, med tæt, graagul Behaaring 
hæng af (^ hos a O. og med mørkegraa, udviskede Teg- 
lacustris; b Setodes ninger eller Pletter; hos $ er disse 
tineiformis. (Efter ^ . , ,. ,, , , 

Mac Lachl.). Tegninger meget utydelige eller helt 

manglende. Ribber skjulte. Rand- 
haar graa. De to bageste Tværribber i Anastomosen 
danner en lige Linie; den forreste Tværribbe er rykket 
længere ud mod Apex. Bagvinger næppe bredere end For- 
vingerne, lysegraa, med graa Behaaring og med brunliggraa 
Randhaar. Ben gullige. Sporeantal O, 2, 2. 
Vf. 13,5—15 mm. Juli, August. 




141 



Frederiksdal, Farum, København, Sønderby (Fyen), 
Vendsyssel, Aarhus, Silkeborg. 

Udbredt over omtrent hele Europa og over Nordvest- 
Sibirien. 

4. O. teståcea Curt. (Fig. 126c). Hoved og Thorax 
gulbrune til okkergule. Behaaring okkergul. Bagkrop 
grøn. Antenner lyst okkergule med smalle, sorte Ringe. 
Maxillarpalper okkergule; Rodleddet kort; andet Led saa 
langt som tredie, begge meget lange; fjerde Led lidt læn- 
gere end første; femte saa langt som andet. Forvinger 
smalle, næsten tilspidsede mod Apex. Membran omtrent 
hyalin, med lang, okkergul Behaaring. Nogle mørkere 
Punkter eller Streger ved Anastomosen, Arculus, Ptero- 
stigma og Vingeroden ikke altid synlige. Ribber lysebrune. 
Randhaar graagule og lange. De tre Tværribber i Ana- 
stomosen danner en skæv Linie. Fork 5 med Skaft. Bag- 
vinger næppe saa brede som Forvinger, hyaline, iriserende, 
sparsomt beklædte med lange, graa Haar. Randhaar lange, 
graa eller graabrune. Ben okkergule. Sporeantal 1, 2, 2. 

Vf. 15 — 17 mm. Juni— August. 

Silkeborg, Nørholm, Nonmølle (Hald Sø). 
Udbredt over Størstedelen af Europa. 



6. Setodes Ramb. 
Antenner indtil to Gange saa lange som For- 
vingerne ; hos $ lidt 
kortere end hos c^. 
Maxillarpalper med 
meget lange Led. 
Forvinger lange og 
smalle, lancetformet 
tilspidsede, med tæt 
Behaaring og lange 
Randhaar. Forkene 
med Skaft. 




Fig. 128. For- og Bagvinge af Se- 
todes tineiformis. (Efter Mac Lachl.). 



1 Og 5 til Stede; den første 
Medianens øvre Gren forket. Bag- 



142 



vinger endnu smallere end Forvingerne og med 
Forkene 1 og 5. Sporeantal J' og $ O, 2, 2. 
Een Art i Danmark. 

S. tineiformis Curt. (Fig. 127 ^ 128). Hoved og 
Thorax mørkebrune og med lysegraa Behaaring. Bagkrop 
brun, hos $ ofte grønlig. Antenner mørkebrune og med 
brede, hvide Ringe i det basale Parti. Maxillarpalper 
mørkebrune og med lysegraa Behaaring; de tre første Led 
lange og omtrent af samme Længde; fjerde Led kortere; 
femte Led langt. Forvingernes Membran lysegraa, med 
tæt, lysegraa (svagt gullig) Behaaring og langs de lyse 
Længderibber med brunlige Haarpunkter, som dog ofte 
næppe er synlige. Apicalranden mørkebrun med lyse Af- 
brydelser. Randhaar gulliggraa. Bagvinger endnu smal- 
lere og spidsere end Forvingerne, med lysegraa Behaaring, 
graa Randhaar og noget mørkere Ribber. Ben graagule, 
med hvidlig Glans og mørkere Hofter. 

Vf. 13—17 mm. Juli, August. 

Arten, der lever ved stillestaaende og langsomt flydende, 
planterigt Vand, over hvilket den flyver langsomt ved 
Aftenstide, kendes fra Lolland (Vesterborg og Strandby), 
Aarhus (Fiskerhuset) og fra Søerne i København. 

løvrigt er den kendt fra England og Mellemeuropa. 

10. Odontocerfdae Wallgr. 

Antenner længere end Forvingerne, savtakkede 
paa Indersiden; Rodleddet længere end Hovedet. 
Maxillarpalperne lange; de to inderste Led kor- 
tere end de øvrige og omtrent lige lange; tredie 
Led dobbelt saa langt som andet; fjerde og femte 
endnu længere og tyndere; sidste Led ikke leddelt. 
Biøjne mangler. Forvinger lange; Bagvinger meget 
kortere; hos J^ trekantede og med stærkt udvidet 
Analparti. Diskcellen i begge Vinger lukket. 



143 



Hos ? er Fork 3 til Stede. 10. Tergit hos J* med 
en i Spidsen spaltet Forlængelse, der paa hver 
Side er forsynet med to Tænder. De præanale 




Fig. 129. For- og Bagvinge af O. albicorne. a (J, fc $. 
(Efter Ulmer). 

Vedhæng store, de postanale toleddede, yderste 
Led lille. Sporeantal hos J^ og $ 2, 4, 4. 
Een Slægt i Europa. 



Odontocérum Leach. 

O. albicorne Scop. (Fig. 129, 130). Legemet sort- 
agtigt. Bagkrop sortebrun med brunlig Sidelinie og post- 
segmentale Rande. Hoved, Thorax og første Antenneled 
med lysegraa Behaaring. Antenner 
lysegraa til mørkebrune. Forvinger 
med lysegraa Membran, med tæt, kort, 
graagul Behaaring og med svage, 
mørkebrune Pletter. Ribber brune til 
mørkebrune, tydeligt fremtrædende. 
Bagvinger sortegraa, svagt gennemsig- 
tige og med brune Ribber. Ben lyse- 
brune, med sorte Hofter og mørke- 
brune Laar; Forbenene ofte helt mørke. 

Vf. (^ 24—34 mm; ? 35—39 mm. Juni— August. 

Tarskov Mølle, Aarslev, Hansted, Aastedbro, Grejsdal. 




Fig. 130. Analved- 
hæng af (^ hos O. 
albicorne. a fra oven, 
b fra Siden. (Efter 
Mac Lachl.). 



144 



Arten, der opholder sig ved raskflydende Bække, er 
fundet over Størsteparten af Europa. 

11. Limnophilfdae Kol. 
Antenner saa lange som Forvingerne, sjældnere 
kortere, oftest temmelig kraftige; Rodleddet tyk- 
kere end de følgende, kortere eller højst saa langt 




Fig. 131. Limnophilus rhombicus. y 

som Hovedet. Biøjne til Stede. Hannens Maxil- 
larpalper 3-leddede; Hunnens 5-leddede. Basal- 
leddet kort, de følgende Led aflange, cylindriske 
og kun svagt behaarede; sidste Led hverken bøje- 
ligt eller leddelt. Vinger oftest temmelig brede 
og som Regel med tynd Behaaring. Forvingerne 
hyppigst med tykkere og mere læderagtig Mem- 



145 



bran end Bagvingerne. Ribbenettet 
ret regelmæssigt i begge Vingepar. 
Forkene 1, 2, 3 og 5 til Stede. Hos 
$ afEnoicyla er Vingerne skæl- 
formede. Bagvingerne er oftest 
meget bredere end Forvingerne. Be- 
nene er gerne lange og kraftige; 
Skinneben og Fødder hyppigst med 
stærke (oftest sorte) Torne. Spore- 
antallet forskelligt; men Forbenene 
har aldrig mere end 1 Spore. Bag- 
kroppens Underside har sommetider 
paa enkelte af de sidste Segmenter. 




Fig. 132. 

Maxillarpalper 

af Grammo- 

taulius. 



korte Torne 



Oversigt over Slægterne. 

1. Bagskinneben med 4 Sporer 2. 

Bagskinneben med 3 Sporer 11. 

Bagskinneben med 2 Sporer; Sporeantallet O, 

2, 2 13. Enoicyla. 

2. Forvingernes Thyridiumscelle meget kort og naar 

aldrig den basale Tværribbe. Fork 3 i For- 
vingerne og Forkene 1 og 3 i Bagvingerne 
oftest med Skaft. Sporeantal 1,3, 4. 12. Parachiona. 
Forvingernes Thyridiumscelle lang, og den naar 
eller overskrider næsten altid den basale 
Tværribbe. Fork 1 i Bagvingerne aldrig med 
Skaft 3. 

3. Langs fjerde Apicalribbe i Bagvingerne en sorte- 

brun Skyggestribe (Fig. 134). Sporeantal 1, 

3, 4 2. G r a m m o t au 1 i u s. 

Ingen Skyggestribe langs fjerde Apicalribbe i 

Bagvingerne 4. 

4. Forvingernes Apicalrand bagtil stærkt indbuet 

(Fig. 136). Sporeantal 1, 3, 4.. 3. Glyphotaelius. 
Forvingernes Apicalrand ikke indbuet 5. 

5. Bagvingernes Bagrand i Nærheden af Spidsen 

stærkt indbugtet (Fig. 133). Sporeantal 1, 3, 4. 

1. Colpotåulius. 
Bagvingernes Bagrand uden eller med meget 
svag Indbugtning 6. 

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 10 



146 



6. Forvingernes Overflade ru af smaa, opretstaa- 

ende Vorter. Apicalranden med smaa, tydelige 
Indbugtninger ved flere af Apicalribberne 
(Fig. 155). Sporeantal 1, 3, 4. .. . 6. Phacoptery x. 
Forvingernes Overflade ikke ru. Apicalranden 
uden Indbugtninger 7. 

7. Forvingerne forholdsvis lange og smalle; deres 

Apicalrand skraat afskaaret (ikke afrundet). 
Fjerde Apicalcelle (ikke Fork) i Bagvingerne 
og som Regel ogsaa i Forvingerne indadtil 
begrænset af en ret Tværribbe, der er kortere 
end den i anden Apicalcelle (Fig. 137). Spore- 
antal 1, 3, 4 4. Limnophilus. 

Forvingerne bredere; deres Apicalrand mer eller 
mindre afrundet. Tværribben i fjerde Apical- 
celle, i det mindste i Bagvingerne, skraat stil- 
let og længere end (mindst saa lang som) den 
i anden Apicalribbe 8. 

8. Vingernes Diskcelle meget lang og smal. Før- 

ste Apicalcelle i Forvingerne rækker langt ind 
oven over Diskcellen (Fig. 162). Sidste Fod- 
led paa Bagbenene uden sorte Torne paa 

Undersiden. Sporeantal 1,3,4 Allophylax. 

Vingernes Diskcelle kortere. Første Apicalcelle 
i Forvingerne kortere. Bagbenenes sidste 
Fodled med sorte Torne paa Undersiden .... 9. 

9. Hannens første Fodled paa Forbenene kortere 

end andet Led. Øverste Side af Forvingernes 
Diskcelle nedadbuet. Sporeantal .^^ O, 3, 4; 

$ 1, 3, 4 8. Microptérna. 

Hannens første Fodled paa Forbenene længere 
end andet. Sporeantal hos (^ og $ 1, 3, 4. . . 10. 

10. Hannens øvre Analvedhæng store; de nedre 

smaa. Forvingerne ensfarvede 5. An ab 6 li a. 

Hannens øvre Analvedhæng smaa; de nedre 
store og opadbøjede. Forvingerne oftest med 
lyse Pletter og Streger 7. S t e n o p h y 1 a x. 

11. Sporeantal 1, 2, 3. <$ med stærkt behaaret Plet 

paa Bagvingerne (Fig. 170) . . . 11. Ecclisopteryx. 
Sporeantal O, 3, 3 eller 1, 3, 3. (^ uden behaaret 
Plet paa Bagvingerne 12. 

12. Forvingerne med rækkevis staaende Vorter med 

lange, stive, oprette og noget tilbagebøjede 

Haar. Sporeantal J O, 3, 3; $ 1, 3, 3 

10. Chaetopteryx. 
Forvinger uden Vorter. Sporeantal hos (J og $ 1, 
3, 3 9. H a 1 é s u s. 



147 



1. Colpotaulius Kol. 
Forvingerne med stærkt udtrukken Spids. Bag- 
vinger brede, og Bagranden ud imod Spidsen dybt 
indskaaren. Forvingernes Behaaring ret tæt. Disk- 
cellen i Forvingerne tre Gange saa lang som dens 
Skaft; i Bagvingerne er den halv saa lang som 
dens Skaft. Sporeantallet hos c^ og ? 1, 3, 4. Hos 
(^ er Forskinnebenets Spore kulsort, meget stærk 




Fig. 133. For- og Bagvinge af Colpotaulius incisus. 
(Efter Ulmer). 



og noget krummet; hos $ er den af sædvanlig 
Form. Første Fodled paa Hannens Forben halv 
saa langt som andet; hos Hunnen er det tilsva- 
rende Led længere end andet. 

Kun een Art, der skjuler sig om Dagen imellem lav 
Vegetation ved Bredden af stillestaaende eller langsomt 
rindende Vand. 

C. incisus Curt. (Fig. 133). Hoved og Thorax brun- 
gule og med gulbrun Behaaring. Bagkrop noget mørkere, 
dens Underside lysere. Antenner brunlige med utydelige, 

10* 



148 



gule Ringe. Forvinger halmgule og med bleggul Behaa- 
ring og Randhaar. Ribberne mørkere, oftest mørkplettede 
og med sorte Haar. Forvingerne bagtil gerne noget mør- 
kere. Bagvinger hyaline, iriserende og med lyse Ribber, 
der ofte er brunlige mod Spidsen. Randhaar hvide. Ben 
gule. Tornene sorte; Hannen med en Række tætstillede, 
sorte Børster langs Indersiden af Forbenenes Skinneben 
og Laar. 

Vf. 13—22 mm. Juni— Septbr. 

Arten findes mer eller mindre almindelig overalt i 
Danmark. 

løvrigt er den udbredt over største Delen af Europa. 

2. Grammotaulius Kol. 
Forvinger lange og smalle og med tilspidset 
Apex. Behaaring svag. Diskcellen i Forvingerne om- 
trent dobbelt saa lang 
som, i Bagvingerne 
lidt længere end dens 
Skaft. Bagvinger me- 
get brede ; fjerde Api- 
calsektor stærkt mørk- 
skygget. Sporeantallet 
hos J* og ? 1, 3, 4. 
Første Fodled paa 
Forbenene længere 
end andet Led. Hos 
c^ er de præanale Vedhæng meget store og dybt 
indskaarne i Spidsen. 

Arterne opholder sig ved stillestaaende og svagt rin- 
dende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

Forvingerne smalle, Apex skarpt tilspidset. 1. nitidus. 
Forvingerne lidt bredere, Apex but tilspidset. . . 

2. atomårius. 




Pig. 134. For- og Bagvinge af 

Grammotaulius atomårius. 

(Efter Ulmer). 



149 



1. Gr. nitidus Mull. (Fig. 135a, b). Hele Legemet 
lysegult til svagt rødliggult. Behaaring lysegul. Antenner 
hvidgule. Forvinger smalle og med skarpt tilspidset Apex, 
lysegule og meget sjælden med 
enkelte brune Punkter i Post- 
costalfeltet. Ribber gule. Bag- 
vinger farveløse, iriserende og 
med svagt gullige Spidser. Ben 
hvidgule og med gule Torne. 

Vf. 35—48 mm. Juni — Septbr. 

Arten er vist udbredt over 
hele Landet, men er langt sjæld- 
nere i Jylland end paa Øerne. 

løvrigt er den udbredt over 
omtrent hele Europa og saa 
langt mod Øst som til Persien. 




Fig. 135. Analvedhæng af 

Gr. nitidus, a (^, & $; Gr. 

atomarius, c (^, d 9- (Efter 

Mac Lachl.). 



2. Gr. atomarius Fabr. 
(Fig. 134; 135 c, d). Hele Legemet 
rødgult eller rødligt. Mesothorax 
oftest med en mørkebrun Stribe langs hver Side. Behaa- 
ring gullig. Antenner rødlige eller rødgule. Forvinger 
med but tilspidset Apex. Membran hyalin til gullig, glin- 
sende og ofte overstrøet med talrige, brune, mer eller 
mindre sammenhængende Punkter. Costal- og Subcostal- 
feltet uden disse Punkter; Postcostalfeltet gerne tæt fyldt 
af dem. Ribber gullige. Bagvinger farveløse, iriserende 
og med gullige Spidser. Ben gule og med gullige eller 
rødlige Torne, der paa Bagbenene ofte er omtrent sorte. 

Vf. 33—44 mm. Maj— Septbr. 

Arten er funden i alle vore Landsdele og er udbredt 
over omtrent hele Europa. 



3. Glyphotaelius Steph. 
Forvinger lange, Apicalranden med Indbugtning 
lige oven for Analhjørnet. Membranen næsten 
nøgen. Diskcellen i Forvingerne omtrent dobbelt 



150 



saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne meget 
kortere end samme. Bagvinger meget brede. 
Sporeantallet 1, 3, 4. 




Fig. 136. For- og Bagvinge af Glyphotaelius pellucidus. 
(Efter Ulmer). 



Arterne lever ved stillestaaende eller meget svagt 
flydende Vand. 

Oversigt over Arterne. 

Bagvingernes Radialsektor forker sig før Media. 

Vingefang over 50 mm .... 2. punctåtolineåtus. 
Bagvingernes Radialsektor og Media forker sig 

samtidig. Vingefang under 40 mm. 1. pellucidus. 

1. GL pellucidus Retz. (Fig. 136). Hoved og Thorax 
mørkebrune eller graabrune; Mesothorax med mørkere 
Sidelinie. Behaaring graabrunlig. Bagkrop graabrun til 
sortebrun. Undersiden meget lysere. Antenner rødlig- 
brune, med lyse Ledsammenføjninger og en smal, sort 
Ring ved Spidsen af hvert Led. Forvinger med talrige, 
mer eller mindre sammenflydende, brune til mørkebrune 
Punkter og Pletter, der dog altid lader en større, skraat 
stillet Plet midt paa Vingen og en omkring Anastomosen 
være hyaline. Pterostigma med mørk Plet, og langs 
Apicalranden veksler mørke og hyaline Pletter. Bag- 
vinger hyaline, iriserende, med mørk Spids og Ribber. 



151 



Ben gule eller graagule, med sorte Torne og med en sorte- 
brun, smal Ring ved Spidsen af Skinneben og Fodleddene. 
Vf. 30—36 mm. Maj— Septbr. 

En særdeles almindelig og meget variabel Art. For- 
vingerne kan være helt sortebrune med Undtagelse af de 
nævnte hyaline Pletter, de kan være lysebrune af meget 
smaa Pletter, og de kan være omtrent helt farveløse. 

Den er udbredt over omtrent hele Europa. 

2. GI. punctåtoli neåtus Retz. Hoved og Thorax 
rødgule eller rustrøde. Bagkroppen rødbrun og lidt mør- 
kere mod Spidsen. Antenner rødlige. Forvinger med gul 
eller lysebrun Membran, ofte med talrige, smaa, hyaline 
Punkter, med en skæv, hyalin Plet paa Midten, med en ofte 
utydelig hyalin Plet ved Anastomosen og med en Række 
af mørke Pletter langs Cubitus og langs bageste Analribbe. 
Ribber gule eller lysebrune; fjerde Apicalribbe mørk. 
Bagvinger hyaline og med gullig Apex. Ribber gule. Ben 
gule og med sorte Torne. 

Vf. 52— 58 mm. Maj— Juli. 

Gedved, Horsens, Silkeborg, Nordsjælland. 

Det synes at være en sjælden Art her i Landet; hyp- 
pigst forekommer den i Nordsjælland. 

Den er kendt fra Sverige, Tyskland, Livland og Steier- 
mark. 

4. Limnophilus Leach. 
Forvinger ret lange og oftest temmelig smalle. 
Apicalranden mer eller 
mindre stærkt afskaa- 
ren. Behaaring ringe. 
Midt paa Vingen fin- 
des oftest en skraat- 
stillet, rhomboidal, 
hyalin Plet, og ude 
ved Anastomosen er 

sædvanlig ogsaa en 

Fig. 137. For- og Bagvinge af 
hyalin Plet til Stede. L. griseus. (Efter Ulmer). 




152 



Pterostigma gerne med en mørk Plet. Bagvinger 
bredere end Forvingerne, og hos J* er første Api- 
calribbes Underside ofte forsynet med en stærkt 
iøjnefaldende Plet, beklædt med sorte eller brun- 
lige Haar. Fjerde Apicalcelle smallere ved Grun- 
den end anden, og Tværribben staar vinkelret paa 
Sektorerne. 

Oversigt over Arterne. 

1. Fork 3 i begge Vingepar med Skaft (Fig. 146). . 

15. vi ttåtus. 
Fork 3 i begge Vingepar uden Skaft (Fig. 137) . 2. 

2. Forvinger med en hyalin, halvmaanedannet Plet 

i Vingespidsen 3. 

Forvingerne uden saadan Plet 5. 

3. Den store, hyaline Anastomoseplet med en mørk 

Midtplet subcentrålis. 

Den hyaline Anastomoseplet uden mørk Midt- 
plet 4. 

4. Den halvmaanedannede Plet meget smal. For- 

vingernes Diskcelle kortere end dens Skaft . 

8. germånus. 
Den halvmaanedannede Plet bred. Forvingernes 
Diskcelle længere end dens Skaft ... . 7. lunåtus. 

5. I Forvingernes Midte findes en hyalin, rhomboi- 

dal Plet 6. 

I Forvingerne mangler en saadan Plet 18. 

6. Pterostigma skarpt markeret ved en mørk Plet. 7. 
Pterostigma uden Plet eller kun med en svag 

Antydning af en saadan 16. 

7. I Bagvingerne forker Radialsektor og Media sig 

ligesidig. (^ uden mørk Plet paa 1. Apical- 

ribbe 8. 

I Bagvingerne forker Radialsektor sig før Media. 11. 

I Bagvingerne forker Media sig før Radialsektor. 15. 

8. Hoved og Antenner mørkebrune. Vf. 17— 29 mm. 9. 
Hoved og Antenner rødgule. Vf. 25—37 mm . . 10. 

9. Bagvingernes Diskcelle lige saa lang som eller 

lidt kortere end dens Skaft 25. dispar. 

Bagvingernes Diskcelle 2—3 Gange kortere end 

dens Skaft 18. griseus. 

10. Pterostigma med en, undertiden manglende, brun 
Plet. Forvingerne meget stærkt marmorerede 
og med tydelig rhomboidal Plet. 4. marmoråtus. 



153 



Pterostigma med sortebrun Skraastreg. Forvin- 
gerne graagule, med kun svagt fremtrædende 
Pletter og med utydelig, rhomboidal Plet .... 

3. decipiens. 

11. Han med mørk Plet paa første Apicalsektor. 

Forvinger med utydelig, rhomboidal Plet. 5. stigma. 
Han uden Plet paa 1. Apicalsektor. Forvinger 
med tydelig, rhomboidal Plet 12. 

12. Hannens 8. Tergit forlænget i en nedadbøjet 

Plade 13. 

Hannens 8. Tergit bagtil lige afskaaret 14. 

13. Hoved og Antenner sortebrune. Den rhomboi- 

dale Plet samt Pletterne omkring Anastomosen 

glasklare 25. d i s p a r. 

Hoved og Antenner lysebrune. Den rhomboi- 
dale Plet samt Pletterne omkring Anastomosen 
oftest gulagtige 20. despéctus. 

14. Hoved og Antenner brune. Pterostigma med 

bred, mørkebrun Plet. Forvingerne graa med 

sortebrune Tegninger og lyse Pletter 

19. bi punctåtus. 
Hoved og Antenner rødgule. Pterostigma med 
sortebrun Skraastreg. Forvingerne graagule 
med kun svagt fremtrædende Pletter og utyde- 
lig, rhomboidal Plet 3. decipiens. 

15. Han med brunlig Plet (ikke altid tydelig) paa 

1. Apicalribbe. Pterostigma med meget tyde- 
lig, mørkebrun Plet 6. xanthodes. 

Han uden Plet paa 1. Apicalribbe. Pterostigma 
med lille, undertiden manglende, brun Plet . . 

4. marmoråtus. 

16. Antenner rødgule. Han med mørk Plet paa 1. 

Apicalribbe. Vingefang mindst 27 mm 17. 

Antenner sortebrune, lysringede. Han uden 
mørk Plet paa 1. Apicalribbe. Vingefang højst 
22 mm 17. auricula. 

17. Pletten paa Hannens 1. Apicalribbe sort. For- 

vingerne blege, graagule, med mange mørke 
Pletter langs Bagranden. Den rhomboidale 

Plet omtrent udvisket 2. flavicornis. 

Pletten paa Hannens første Apicalribbe gulbrun. 
Forvingerne brune, med tydelig og stor, rhom- 
boidal Plet og med lys Plet omkring Anasto- 
mosen 1. rhombicus. 

18. I Bagvingerne forker Radialsektor sig før Media. 19. 
I Bagvingerne forker Radialsektor og Media sig 

samtidig 22. hirsutus. 

I Bagvingerne forker Media sig før Radialsektor. 

16. affinis. 



154 



19. I Bagvingerne er Diskcellen kort og tydelig kor- 

tere end dens Skaft 20. 

I Bagvingerne er Diskcellen lang og omtrent 
saa lang som eller længere end dens Skaft.. 22. 

20. Antenner, Hoved, Thorax og Forvinger lyst 

lædergule 14. centrålis. 

Antenner, Hoved og Thorax brune eller mørke- 
brune. Forvinger graabrune, ofte marmorerede 
og plettede 21. 

21. I Bagvingerne forker Media sig lige bag den 

første Trediedel af Diskcellen. Forvinger ens- 
farvet graabrune, uden lyse Pletter og oftest 

uden tydeligt Pterostigma 21. extricåtus. 

I Bagvingerne forker Media sig omtrent lige bag 
Midten af Diskcellen. Forvinger musegraa 
eller graabrune, lysspættede og oftest med 
klar Plet ved Arculus og omkring Anasto- 
mosen 24. s p å r s u s. 

22. Fjerde Apicalcelle tilspidset ved Grunden, navn- 

lig i Bagvingerne 23. 

Fjerde Apicalcelle ikke tilspidset ved Grunden. 24, 

23. Han med sort Plet paa 1. Apicalribbe i Bagvin- 

gerne. Forvinger omtrent ensfarvet brungule 

eller røgbrune 13. nigriceps. 

Han uden sort Plet paa 1. Apicalribbe. Forvin- 
ger ensfarvede, lyst straagule . . . 11. fuscinérvis. 

24. Diskcellen i Forvingerne dobbelt saa lang som 

dens Skaft. Forvingerne med flere glasklare, 

aflange Pletter 9. é legans. 

Diskcellen lige saa lang som eller længere end 
(men ikke dobbelt saa lang som) dens Skaft. 
Ingen glasklare Pletter paa Forvingerne 25. 

25. Forvingerne musegraa eller graabrune, stærkt 

lysspættede og oftest med klar Plet ved Arcu- 
lus og omkring Anastomosen 24. spårsus. 

Forvingerne lysere, undertiden fint lysspættede, 
men uden nogen tydelig, klar Plet ved Arcu- 
lus og omkring Anastomosen 26. 

26. Antenner, Hoved og Thorax sortebrune. Forvin- 

ger sodbrune 26. f u s c i c 6 r n i s. 

Antenner, Hoved og Thorax rød- eller gulbrune. 
Forvinger lysere 27. 

27. Hos ^ findes paa Indersiden af Forlaarene en 

Række stive, sorte Børster 10. politus. 

Hos cJ findes ingen saadanne Børster 28. 

28. Forvinger rødligbrune, men langs Spidsen med 

sortebruntAnstrøg". Pterostigma tydeligt. 12. ignå vus. 
Forvingerne bruntbestænkte, men uden mørkt 

Anstrøg. Pterostigma meget tydeligt. 23. 1 uridus. 



155 




1. L. rhombicus Linn. (Fig. 131 ; 138 a, fe, c). Hoved 
og Thorax rødlige eller brungule med tynd, rødlig eller 
guldgul Haarbeklædning. Bagkrop oventil graabrun, neden- 
til rødligbrun. Antenner gulligrøde. Forvinger brede, 
glinsende gule til gulbrune. Forranden lysest. Bagranden 
mørkest. Den rhomboidale Midtplet stor, mørkest begræn- 
set bagtil. Anastomose- 
pletten uregelmæssig og 
oftest utydeligere. Han 
med en kort, utydelig og 
gulbrun Plet paa første 
Apicalribbe i Bagvinger- 
ne, der er hyaline, irise- 
rende og med gullig Spids. 
Radialsektor forker sig 
før Media. I Forvingerne 
er Diskcellen omtrent 
dobbelt saa langsom dens 
Skaft; i Bagvingerne er 
den næsten saa lang som 
dens Skaft. Ben graagule eller gulrøde. Hannens øvre 
Analvedhæng store, gule, konkave (Hulheden vender indad) 
og med den underste Kant fint sorttandet. 

Vf. 30—42 mm. Maj— Septbr. 

Arten forekommer overalt ved stillestaaende og svagt 
rindende Vand. 

Arten er udbredt over hele Europa. 

2. L. flavicornis Fabr. (Fig. 138rf, e,/). Hoved og 
Prothorax gulligbrune. Meso- og Metathorax graasorte. 
Bagkrop brunlig eller mørkegraa eller grønlig. Hoved, 
Prothorax og to Længdebaand paa Mesothorax med rødlig- 
gule Haar. Antenner rødgule med brunlige Ringe. For- 
vinger temmelig brede, hyaline, sjældnere gullige langs 
Bagrand og ude i Spidsen, oftest med talrige, graabrune 
eller mørkebrune Pletter eller Punkter langs Bag- og 
Apicalrand. Den rhomboidale Midtplet samt Anastomose- 



Fig. 138. Analvedhæng af L. rhom- 
bicus. a, b (^, c $ ; L. flavicornis. 
d,e^,f ?. (Efter Mac Lachl.). 



156 



pletten kun tydelige hos mørkfarvede Eksemplarer. Bag- 
vinger hyaline, undertiden gullige ude i Spidsen. Hannen 
med kulsort Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor for- 
ker sig før Media. Diskcellen i Forvingerne omtrent dob- 
belt saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne ikke halv saa 
lang som Skaftet. Ben gulligbrune og med sorte Torne. 
Hannens øvre Analvedhæng store, gule og konkave, med 
Spidsen skraat afskaaren nedadtil og svagt indbugtet. 
Vf. 26—36 mm. Maj— Septbr. 

En meget almindelig Art, der synes at foretrække 
Skovvande. Man træffer den ofte meget langt fra Vand. 

Den er iøvrigt kendt fra Nord- og Mellemeuropa til 
ind i Asien. 

L. subcentrålis (Hag.) Brauer. (Fig. 139 a, b, c). Ho- 
ved og Thorax rødlige. Bagkrop oftest brunlig til mørke- 
brun. Hoved, Prothorax og to Længdebaand paa Meso- 

thorax med omtrent rent 
hvide Haar. Antenner rød- 
liggule med svagt antydede, 
mørke Ringe. Forvinger 
smalle, glinsende gule eller 
graagule og med skarpe 
Grænser mellem de hyaline 
og bruntfarvede Dele. Den 
rhomboidale Midtplet smal, 
skæv, uregelmæssig begræn- 
set. Anastomosepletten inde- 
slutter en mørk Plet. I 
Spidsen af Vingen en halv- 
maaneformet, hyalin til lyse- 
graa farvet Plet. Bagvinger 
hyaline, iriserende, ofte svagt gullige i Spidsen. Hos (^ 
ingen Plet paa første Apicalribbe. Diskcellen i Forvin- 
gerne saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne kun halv 
saa lang. Radialsektor og Media forker sig samtidig. Ben 
rødlige med sorte Torne. 

Vf. 26—31 mm. Juni— Oktbr. 




Fig. 139. Analvedhæng af L. 

subcentrålis. a, b r^^ c $. L. 

decipiens. d, e ^^ f $. (Efter 

Mac Lachl.). 



157 



Arten, der endnu ikke er fundet i Danmark, er kendt 
fra Sverige, Finland, Østrig, Schweiz, Bøhmen, Holland 
og Tyskland, hvor den er fundet saa langt mod Nord som 
ved Hamborg. 

Den ligner meget blegt farvede Eksemplarer af L. lu- 
nat us; men den smalle, uregelmæssige og skævtstillede 
Midtplet, den mørke Centralplet i Anastomosepletten samt 
Analvedhængenes Torne giver gode Skelnemærker. 

3. L. decipiens Kol. (Fig. 139 d, e, /). Hele Lege- 
met mørkebrunt til sortebrunt; to Vorter paa Baghovedet, 
Prothorax og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige. 
Hovedets og Thorax's Behaaring rødliggul. Antenner rød- 
lige med svagt antydede, brune Ringe. Forvinger lange 
og smalle, glinsende, hyaline til straagule, med mørke, 
mer eller mindre sammenflydende Pletter og Punkter, 
som dog altid mangler i det costale Parti. Undertiden er 
Vingehinden i sin største Udstrækning ensfarvet gullig. 
Pterostigmapletten mørkebrun, smal, skævtstillet og altid 
meget iøjnefaldende. Den rhomboidale Midtplet utydelig, 
smal og skævtstillet; Anastomosepletten oftest manglende 
eller i det mindste svagt synlig. Bagvinger hyaline, irise- 
rende, svagt gullige i Spidsen. Han uden mørk Plet paa 
første Apicalribbe. Radialsektor forker sig lidt før eller 
som oftest samtidig med Media. Forvingernes Diskcelle 
omtrent saa lang som dens Skaft, Bagvingernes halv saa 
lang. Ben gule med sorte Torne. 

Vf. 25—33 mm. August— Oktbr. 

Frederiksdal, Bøtø, Assensegnen, Aarhus, Aarslev, 
Silkeborg (alm.). 

Arten er kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa. 

4. L. marmoråtus Curt. (Fig. 140 a, fc, c). Hele Le- 
gemet brunt til sortebrunt; to Vorter paa Baghovedet, Pro- 
thorax og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige. Behaa- 
ring af Hoved og Thorax gullig. Antenner rødgule og 
med utydelige, brunlige Ringe. Forvinger lange og smalle, 
hyaline til halmgule, med gulbrune til mørkebrune Plet- 
ter og Punkter, der ofte flyder sammen. Det costale Vinge- 
parti altid hyalint, det postcostale altid mørkest. Den 



158 




Fig. 140. Anal vedhæng af L. mar- 
moratus. a, fc (^, c $; L. stigma. 
dy e S, f ?• (Efter Mac Lachl.). 



rhomboidale Plet bredere eller smallere, ret tydelig frem- 
trædende. Anastomosepletten ikke altid skarpt markeret, 

men Tværribberne i den 
stedse meget tydelige. 
Bagvinger hyaline, irise- 
rende og med gullig Spids. 
Han uden Plet paa før- 
ste Apicalribbe. Radial- 
sektor forker sig lidt før 
eller som oftest samtidig 
med Media. Diskcellen i 
Forvingerne saa lang som 
eller lidt længere end 
dens Skaft, i Bagvinger- 
ne halv saa lang. Ben 
rødliggule med sorte 
Torne. Hannens øvre Vedhæng store, konkave og i Spid- 
sen skraat afskaarne nedadtil, saa at de, set fra Siden, har 
en trekantet Form; Apicalranden sort, takket og indadbøjet. 
Vf. 26-36 mm. Maj— Oktbr. 

Det er en smuk Art, der er jævnt udbredt over hele 
Landet. 

Udenfor Danmark kendes den fra Størstedelen af Europa. 

5. L. stigma Curt. (Fig. 140 rf, ^,/). Hoved og Thorax 
rødlige. Behaaring gyldengul. Bagkrop gulrødlig til mørke- 
brun. Antenner gulrødlige med utydelige, brunlige Ringe. 
Forvinger temmelig brede, gulhvide til mørkegule, tæt 
overstrøede med brune Punkter, der dog mangler i Costal- 
og Subcostalrummet. Pterostigma markeret ved en kraftig 
farvet, brun, rundagtig Plet. Undertiden er de mørke Punk- 
ter faa og svage, og den rhomboidale, hyaline Midtplet og' 
Anastomosepletten bliver da utydelige. Bagvinger hyaline, 
iriserende og med gullig Spids. Hos S har første Apical- 
ribbe en tydelig, sort Plet. Medianen forker sig overfor 
inderste Trediedel af Diskcellen, der i Forvingen er lidt 
længere end dens Skaft, i Bagvingen noget kortere. Ben 



159 



gulrøde med sorte Torne. Hos S er 8. Tergit stærkt ud- 
trukken i Midten, og Spidsen nedadbøjet. 
V. 28— 35 mm. Maj— Septbr. 

Almindelig udbredt. løvrigt kendt fra Nord- og Mel- 
lemeuropa og Sibirien. 

En meget smuk Varietet med Forvingerne omtrent 
ensfarvet nøddebrune med Undtagelse af de to sædvanlige 
hyaline Pletter er fundet i et Par Eksemplarer her i Landet. 

6. L. xanthodes Mac Lachl. (Fig. 141 a, &, c). Hele 
Legemet mørkebrunt til graasort. Hovedets Siderande og 
Vorter og Prothorax rødlige. Hovedets og Thorax's Behaa- 
ring graa- eller hvidgul. An- 
tenner rødbrune til mørke- 
brune med lysere, men utyde- 
lige Ringe. Forvinger med 
svagt afrundet Apicalrand, 
med glinsende, brunliggul 
Membran. Den rhomboidale 
Midtplet er smal, glasklar, 
skæv og strækker sig over 
to Celler; den glasklare 
Anastomoseplet er uregel- 
mæssig og gennemkrydset 
af de mørke Tværribber. 
Pterostigmapletten stor, iøjnefaldende og brunsort. Ofte 
findes ved hver Side af den rhomboidale Plet en brunsort 
Plet, og fra Anastomosepletten strækker sig to brunsorte 
Streger ud imod For- og Baghjørnerne af Vingerne. Bag- 
vingerne hyaline, iriserende og med svagt gullig Spids. 
Hannen med lang, brunlig, ret utydelig Plet langs første 
Apicalribbe. Radialsektor og Media forker sig samtidig. 
Diskcellen i Forvingerne omtrent dobbelt saa lang som 
dens Skaft; i Bagvingerne to til tre Gange kortere. Ben 
rødliggule med sorte Torne. 
Vf. 27-36 mm. Maj— Juli. 

Arten er fundet paa ikke saa faa Lokaliteter; men den 
kan vist ikke siges at være almindelig alle Steder. 

Den er kendt fra England, Nord-, Mellem- og Østeuropa. 




Pig. 14L 
xanthodes 
natus. d 



Analvedhæng af L. 
a,b S. c ?; L. lu- 
?, e, f (^. (Efter Mac 
Lachl.). 



160 



Den varierer en Del, idet Vingerne kan være ens 
brunliggule uden andre mørke Pletter end den stærkt 
fremtrædende Pterostigmaplet, eller ogsaa kan de brune 
Pletter omkring den rhomboidale Plet og de brune Stre- 
ger fra Vingehjørnerne være saa kraftige og store, at de 
fylder en meget stor Del af Vingefladen. Den lyse Form 
har ikke saa lidt Lighed med L. de c i pi en s. 

7. L. lunåtus Curt. (Fig. 141 rf, ^,/). Hoved og Bryst 
rødlige til rødbrune og med gulrød Behaaring. Bagkrop 
fra gullig til mørkebrun. Antenner gulrøde med utydelige, 
brune Ringe. Forvinger temmelig smalle med skraat af- 
skaaren, men lige Apicalrand. Membranen glinsende, lyse- 
gul, med graabrune til mørkebrune Punkter og Pletter, 
som dog ikke strækker sig ind i Costalfeltet. Den hya- 
line, rhomboidale Midtplet skæv og bred, og Anastomose- 
pletten stor og rundagtig, begge oftest skarpt begrænsede. 
Den halvmaaneformede, hyaline Plet ude i Vingespidsen 
som Regel tydelig begrænset. Pterostigmapletten stor og 
graabrun. Langs bageste Analribbe undertiden en Række 
mørke Pletter. Bagvinger hyaline, iriserende og med svagt 
gullig Spids. Hos (^ oftest en tydelig, sort Plet paa første 
Apicalribbe. Radialsektor forker sig oftest lidt før Media. 
Diskcellen i Forvingerne noget længere end dens Skaft, i 
Bagvingerne omtrent halv saa lang. Ben rødlige med 
sorte Torne. 

Vf. 25—34 mm. Juni— Septbr. 

En meget almindelig Art, der udenfor Danmark ken- 
des fra hele Europa og fra Lilleasien. 

8. L. germ anus Mac Lachl. (Fig. 142 a, fe, c). Hoved, 
Thorax og Bagkrop brune til sortebrune. Baghovedets 
Vorter og Prothorax gulrøde. Behaaring gulrød. Anten- 
ner rødligbrune med lidt mørkere, men utydelige Ringe. 
Forvinger smalle, men temmelig stærkt udvidede mod 
Spidsen, smudsig gulbrune. Den rhomboidale Midtplet og 
Anastomosepletten oftest manglende eller meget utydelige. 
Den halvmaanedannede Plet i Vingespidsen meget smal 
og med en mørkebrun Skygge indenfor. Pterostigmaplet 



161 



graabrun eller mørkebrun. 

Bagvinger hyaline, irise- 

rende og svagt gullige i 

Spidsen. Han med lang, 

sortebrun Plet paa første 

Apicalribbe. Radialsektor 

forker sig lidt før Media. 

Diskcellen i Forvingerne 

saa lang som eller lidt 

længere end dens Skaft*), 

i Bagvingerne indtil to 

Gange kortere. Ben straa- 

gule, Laar mørkere med lysere Spids, Tornene sorte 

Vf. 26—31 mm. August— Oktbr. 

2 (^ (^ Mølbæk ved Salten Langsø (H. Weis) 
Arten er meget sjælden overalt og kun 
Tyskland, Schweiz, Italien og Grækenland. 




Fig. 142. Analvedhæng af L. ger- 
manus, a, b (^', c ^. L. fusci- 
nervis. d $; e, / (^. (Efter Mac 
Lachl.). 



kendt fra 



9. L. élegans Curt. (Fig. 143 a, b, c). Hoved og 
Thorax gulrødlige; Hovedet med en mørkebrun Isseplet, 
og Meso- og Metathorax med en mørkebrun Stribe langs 

hver Side. Behaaring 
hvidgul til graabrunlig. 
Bagkrop gulbrun til 
mørkebrun. Antenner 
rødgule uden eller med 
svagt antydede, mørkere 
Ringe. Forvinger ret 
brede og med svagt af- 
rundet Spids. Membra- 
nen gul eller graagul 
med brune og glasklare 
Længdepletter. De lyse 
Pletter findes i Radial- 
cellen, ofte i Diskcellen, i Subradialcellen, i den yderste 
Basalcelle, i 1., 2., 4. og 5. Apicalcelle og ved Roden af 

*) Ulmer og Rostock siger, at Diskcellen er noget kortere end dens 
Skaft; hos de to danske Eksemplarer er Forholdet som ovenfor nævnt. 




Pig. 143. Analvedhæng af L. elegans. 

a,b^; c $. L. politus. d $; ^j f <S- 

(Efter Mac Lachl.). 



P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 



11 



162 



3. og 6. Apicalcelle. Pterostigmaplet utydelig, stor og 
graabrun. Bagvinger hyaline og med gullig eller brunlig 
Spids. Han uden Plet paa første Apicalribbe. Media for- 
ker sig omtrent midt for Diskcellen, der i Bagvingerne er 
omtrent halvanden Gang saa lang som dens Skaft, i For- 
vingerne tre til fire Gange saa lang. Ben gullige til gul- 
brune med sorte Torne. 

Vf. 26—35 mm. Juni, Juli. 

Denne smukke og letkendelige Art synes at være ret 
sjælden her i Landet. Randers, Ry, Silkeborg, Funder og 
Sønderby paa Fyen. 

Udenfor Danmark er den kendt fra England, Skandi- 
navien, Holland, Tyskland, Rusland og Øst paa. 

10. L. politus Mac Lachl. (Fig. 143 d, e,/). Hoved 
og Thorax rødliggule; Meso- og Metathorax ofte med mørk 
Sidestribe. Behaaring guldgul. Bagkrop mørkebrun til 
sortegraa. Antenner rødlige med svagt antydede, mørkere 
Ringe. Forvinger brede og med forreste Apicalhjørne af- 
rundet. Membran svagt glinsende, lysegul til mørkegul 
og oftest overstrøet med smaa, mørkebrune Punkter, Co- 
stal- og Subcostalfeltet undtagne. Den rhomboidale Plet, 
Anastomoseplet og Pterostigmaplet ikke synlige eller i 
sjældnere Tilfælde meget svagt antydede. Bagvinger hya- 
line, hvidlige og ofte med lidt mørkere Spids. Han uden 
mørk Plet paa første Analribbe. Radialsektor forker sig 
før Media. Diskcellen i Forvingerne lidt længere end 
dens Skaft, i Bagvingerne noget kortere. Ben gulbrune 
til brune og med sorte Torne. Hos (^ findes paa Forlaa- 
renes Underside en tætstillet Række afkorte, sorte Børster. 

Vf. 25—39 mm. August-Oktbr. 

Vistnok almindelig overalt. 

løvrigt kendt fra Europa og Nordasien. 

11. L. fuscinérvis Zett. (Fig. 142d, ^,/). Hoved 
og Thorax gulrødlige; ofte findes en mørk Isseplet og et 
smallere eller bredere, mørkt Midtbaand langs Mesothorax. 
Behaaring guldgul. Bagkrop grønliggraa til brunsort. An- 
tenner gullige med utydelige, mørkere Ringe. Forvinger 



163 



smalle, lysegule eller mørkere gule, uden Tegninger; en- 
kelte Apicalribber og bageste Analribbe kan være brun- 
graat skyggede. Ribber gule. Bagvinger hyaline, irise- 
rende, undertiden lidt mørkere mod Spidsen. Hos ^ ingen 
mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig 
før Media. Diskcellen i Forvingerne smal og noget læn- 
gere end dens Skaft, i Bagvingerne kortere. Ben rødgule 
og med sorte Torne. 

Vf. 24—30 mm. Juni— Septbr. 

Det er en sjælden Art, der kun kendes i meget faa 
Eksemplarer. Donse, Damhus Mose, Tjæreby, Næstved, 
Sønderby paa Fyen, Gedved og Aakær. 

løvrigt er den kendt fra Skandinavien, Finland, Liv- 
land, Tyskland og Nordvest-Sibirien. 




12. L. ignåvus (Hag.) Mac Lachl. (Fig. 144a, fe, c). 
Hele Legemet rødligt. Hovedet ofte med mørk Isseplet. 
Behaaring paa Hoved og Thorax gullig. Antenner rødlig- 
brune med brunlige Ringe, 
navnlig ved Roden. For- 
vinger udvidede mod Spid- 
sen, graagule til rødlig- 
brune med utydelige, ly- 
sere Punkter, der træder 
skarpest frem i Vinge- 
spidsen, hvor Grundfarven 
ogsaa er mørkest. Ptero- 
stigma oftest med stor, 
rødligbrun Plet. Ingen 
rhomboidal Plet eller Ana- 
stomoseplet, en lille, klar Plet ved Thyridium og Arculus. 
Bagvinger hyaline, iriserende, graalige eller brunlige mod 
Spidsen. Hos cJ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. 
Ribberne brune. Radialsektor forker sig før Media. Disk- 
cellen i Forvingerne længere end dens Skaft, i Bagvin- 
gerne kortere. Ben rødliggule|med^sorte Torne. 

Vf. 21—30 mm. Juli— Oktbr. 

11* 



Fig. 144. Anal vedhæng af L. ig- 
nåvus. a, fc (^; c $. L. nigriceps. 
d, e ^; f ^. (Efter Mac Lachl.). 



164 



Arten er fundet spredt omkring i Landet. 
Udenfor Danmark kendes den fra England, Nord- og 
Mellemeuropa. 



13. L. nigriceps Zett. (Fig. 144 d, e,/). Hele Lege- 
met sort. Baghovedets Vorter, Prothorax's Vorter og to 
Længdestriber paa Mesothorax rødlige. Hoved og Thorax 
med gullig Behaaring. Antenner mørkebrune med rødlig- 
gule Ringe; Rodleddet sort. Forvinger smalle, noget ud- 
videde ved Spidsen, glinsende, gule til brunliggule; den 
postcostale Halvdel og Apicalcellerne ofte mørkere med 
lyse Pletter. Den rhomboidale, hyaline Midtplet sjælden 
synlig; ved Thyridium en lille og hyalin Plet. Pterostigma 
og den yderste bøjede Ende af Radius oftest mørke. Bag- 
vingerne hyaline, iriserende, oftest gullige eller endog 
brunlige mod Spidsen. Hos Hannen en lang, sort og 
meget tydelig Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor 
forket før Media. I Forvingerne er Diskcellen omtrent 
saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne kortere. Ben 
gulrødlige med sorte Torne og mer eller mindre sorte 
Hofter og Laar. 

Vf. 20—30 mm. August— Oktbr. 

Synes at være ret almindelig overalt. 
Findes iøvrigt i England, Skandinavien, Finland, Hol- 
land, Tyskland og Østrig. 

14. L. centrålis Curt. 
(Fig. 145 a, b, c). Hele Legemet 
gulligbrunt til gulrødligt. Hove- 
dets og Thorax's Behaaring 
guldgul eller rødlig. Antenner 
rødgule med svagt antydede, 
brunlige Ringe. Forvinger 
smalle, svagt udvidede ved 
Spidsen, der er meget skraat 
Analvedhæng af L. afskaaren. Membranen gullig 

vittatus. d%^sf}i %f^r «g oftest med mørkere Pletter 
Mac Lachl.). langs Bagrand og i Apicalcel- 




Fig. 145. 
centrålis. 



165 



cellerne, hvor der da i Vingespidsen bliver en lille, halv- 
maanedannet, hyalin Plet fri. De mørke Pletter viser sig 
somme Tider som svage, mørke Skygger. En lille, klar 
Plet ved Thyridium. Bagvinger hyaline, iriserende, næppe 
mørkere mod Spidsen. Hos Hannen findes ingen mørk 
Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forket før Media. 
Diskcellen i Forvingerne smal, længere end dens Skaft, i 
Bagvingerne omtrent halvanden Gang saa kort. Ben gul- 
lige med sorte Torne. 

Vf. 17—22 mm. Juni— August. 



Vand. 



Ret hyppig ved stillestaaende, navnlig stærkt tilgroet 



løvrigt udbredt over næsten hele Europa. 



15. L. vittåtus Fabr. (Fig. 145 d, e,/; 146). Hoved 
og Thorax rødlige med guldgul Behaaring; om hver af de 
to bageste Biøjne en mørk Plet. Mesothorax med mer 
eller mindre mørk Læng- 
destribe ad Midten; Me- 
tathorax graalig. Hos 
mørkfarvede Eksempla- 
rer bliver hele Issen og 
næsten hele Mesothorax 
graasorte. Antenner rød- 
gule og sommetider med 
utydelige, brunlige Ringe. 
Bagkroppens Overside 
brun. Undersiden lysere. 
Forvinger lange og smal- 
le, glinsende, gule eller 
gulbrune, og oftest med to mørkebrune Længdebaand. 
Det bageste gaar langs Bagrandens inderste Halvdel (sjæl- 
den særlig tydelig); det andet begynder ude i Vingespid- 
sen som en lang, tilspidset Kile, hvis Forrand er meget 
mørk (Thyridium hyalin), men hvis Bagrand er mere ud- 
visket. Spidsen af den kileformede Plet naar næsten til 
Roden af Vingen. Undertiden er den mørke Forrand af 




Pig. 146. For- og Bagvinge af 
L. vittåtus. (Efter Ulmer). 



166 



Kilen opløst i en Række mørke Pletter. Pterostigma kun 
lidt mørkere end Vingehinden. Bagvinger hyaline, irise- 
rende og med gullig Spids. Hos ^ ingen mørk Plet paa 
første Apicalribbe. Radialsektor forker sig længere ude end 
Media. Diskcellen i Forvingerne kortere end dens Skaft, 
i Bagvingerne to eller tre Gange kortere. Fork 3 i begge 
Vingepar med Skaft. Ben rødgule med sorte Torne. 
Vf. 17—24 mm. Juni— Septbr. 

Jævnt udbredt over hele Landet. 
Udbredt over hele Europa og Lilleasien. 

16. L. affinis Curt. (Fig. 147 d, ^,/). Hoved og 
Thorax brune til mørkebrune og med gul Behaaring; 
undertiden er Issen meget mørk, og Mesothorax har en 

mørk Længdestribe langs 
Midten. Antenner mørke- 
brune og med gule Ringe. 
Forvinger meget lange og 
smalle, brun- eller graagule, 
overstrøede med brune og 
hyaline Pletter. Pterostigma- 
plet oftest mørkebrun. De 
mørke Punkter staar særlig 
paa Længderibberne, navn- 
lig paa Cubitus, bageste 
Analribbe og — sjældnere — 
paa Radius. Den rhomboi- 
dale Midtplet og Anastomosepletten sommetider antydede. 
Bagvinger hyaline, stærkt iriserende og med svagt gul- 
brunlig Spids. Hos (^ ingen mørk Plet paa første Apical- 
ribbe. Radialsektor forker sig lige over for eller lidt senere 
end Media. Diskcellen i Forvingerne 2 å 3 Gange saa 
lang som dens Skaft; i Bagvingerne 2 å 3 Gange kortere. 
Ben mørkegule til brungule og med sorte Torne. 
Vf. 21— 29 mm. Maj— Septbr. 

Ret almindelig overalt. 

Udbredt over største Delen af Europa. 




Pig. 147. Analvedhæng af L. 
auricula. a, & (^; c $. L. af- 
finis. d, e ^; / $. (Efter Mac 
Lachl.).^ 



167 



17. L. auricula Curt. {¥\g. \41 a, b, c). Hoved og 
Thorax sortebrune til sorte og med gulbrun Behaaring. 
Prothorax og to Længdestriber paa Mesothorax rødlige. 
Bagkrop graabrun til sortebrun paa Oversiden, lysere paa 
Undersiden. Forvinger smalle, glinsende, graabrune til 
mørkebrune. Den rhomboidale, hyaline Midtplet lille, of- 
test dannet af to Smaapletter. Anastomosepletten formet 
af seks smaa, bueformede Pletter. Ved Thyridium to og 
ved Arculus een hyalin Plet. Alle disse Pletter er langt 
fra saa tydelige hos (J som hos $. Bagvinger hyaline, 
iriserende og med tydelig, brun Spids. Hos (^ ingen mørk 
Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forker sig lidt 
før Media. Diskcellen i Forvingerne lidt længere end 
dens Skaft; i Bagvingerne halv saa lang som Skaftet. Ben 
gullige eller gulbrune, Hofter mørkere. 

Vf. 15-20 mm. Maj— Septbr. 

Meget almindelig. 

Udbredt over Nord- og Mellemeuropa og til dels 
Østeuropa. 

18. L. griseus Lin. (Fig. 148a, &, c). Hele Legemet 
sortegraat, sortebrunt eller helt sort. Baghovedets Vorter, 
Prothorax og to Længde- 
striber paa Mesothorax 
rødlige. Hoved og Thorax 
med lange, sorte og med 
kortere og finere, graa 
eller hvide Haar. Bag- 
kropssegmenterne med ly- 
sere Bagrand. Antenner 
mørkebrune og med tyde- 
lige, gulbrune eller brune 
Ringe. Forvingerglinsende, 
graa til graabrune. ^ sva- 
gere tegnet end $. Hos <^ 
er den rhomboidale Plet 

skæv, Anastomosepletten temmelig tydelig, men gerne 
opløst i flere smaa, det anale og postcostale Areal som 




Fig. 148. Analvedhæng af L. 

griseus. a, b (^ ; c '^. L. bipunc- 

tatus. d, e ^; f ^. (Efter Mac 

Lachl.). 



168 



oftest overstrøede med mørke Pletter. Pterostigma som of- 
test kun svagt antydet ved en lysebrun Plet. Hos $ træ- 
der de hyaline Pletter tydeligere frem paa Grund af den 
meget mere mørkplettede Membran. Pterostigmapletten 
meget mørk og tydelig. Radius, Cubitus og bageste Anal- 
ribbe ofte med en Række af mørke Punkter. Bagvinger 
bleggraa, hyaline, iriserende og med brunlig Spids, c^ 
uden mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor for- 
ket lidt før eller samtidig med Media. Diskcellen i For- 
vingerne omtrent halvanden Gang saa lang som dens 
Skaft, i Bagvingerne tre Gange saa kort. 
Vf. 19—28 mm. Maj— Oktbr. 

Meget almindelig overalt. 
Udbredt over hele Europa. 

19. L. bipunctåtus Curt. (Fig. 148 d, e, /). Hoved 
med Undtagelse af de mørke Biøjne, Prothorax og to 
Længdestriber paa Mesothorax rødlige; den øvrige Del af 
Thorax samt Bagkrop brunsort; Bagkrop med gulbrun eller 
rødlig Underside. Behaaring af Hoved og Thorax gullig- 
brun. Antenner mørkebrune med gullige Ringe i den basale 
Halvdel, lysere i den apicale. Forvinger temmelig brede, 
rustbrune eller graa og overstrøede med talrige, lyse og 
mørke Pletter. Cubitalfelt og Postcostalfelt med større, 
mørke Pletter. Pterostigmaplet oftest stor og mørk. Den 
rhomboidale Midtplet, Anastomosepletten, Thyridium og 
Arculuspletten oftest mathyaline. Bagvinger hyaline, irise- 
rende og med lysebrunlig Spids. Hos c^ ingen mørk Plet 
paa første Apicalribbe. Radialsektor forket før Media. 
Diskcellen i Forvingerne omtrent halvanden Gang saa 
lang som dens Skaft, i Bagvingerne omtrent dobbelt saa 
kort. Ben gulligrøde med sorte Torne. 

Vf. 26—32 mm. Juni— Septbr. 

Arten kan vist findes overalt, men er langtfra saa al- 
mindelig som foregaaende. 

Udbredt over hele Europa og Lilleasien. 

20. L. despéctus Walk. (Fig. 149 a, ft, c). Hoved med 
Undtagelse af en stor, mørk Isseplet, Prothorax og en 



169 




bred Længdestribe paa Mesothorax rødlige; den øvrige Del 
af Thorax samt Bagkrop brun til sortebrun. Bagkroppens 
Sidelinier lyse, og dens Underside gulbrunlig. Hoved og 
Thorax med lange, brune og med korte og fine, hvide 
Haar. Antenner lysebrune til brune med lysere Ringe; 
Rodleddet ofte mørkere. For- 
vinger temmelig smalle med 
udvidet Spids, brunliggraa 
og overstrøede med talrige, 
omtrent hyaline Punkter, 
der dog ikke naar ud i Co- 
stal- og Subcostalfeltet, som 
næsten er helt hyaline. Den 
rhomboidale Plet og Ana- 
stomosepletten smaa og ikke 
meget skarpe. Pterostigma- 
pletten mørk. Bagvinger 
graahyaline,iriserende, brun- 
lige mod Spidsen. Hannen uden mørk Plet paa første 
Apicalribbe. Media forker sig lige over for inderste Tre- 
diedel af Bagvingernes Diskcelle, der sædvanlig er lige 
saa lang som eller lidt længere end dens Skaft; i Forvin- 
gerne er den lidt kortere end Skaftet. Ben gullige og med 
sorte Torne. 

Vf. 19—25 mm. 

1 cJ ved en Mose i Store Dyrehave Syd for Hillerød 
i Juli (Forf.). 

Arten er sjælden og kendes fra Nord-Amerika, Sverige, 
Finland, Livland og Østprøjsen. 



Pig. 149. Analvedhæng af L. 

despectus. a (^; b, c '^. L. ex- 

tricatus. d, e (^; / $. (Efter 

Mac Lachl.). 



21. L. extricåtus Mac Lachl. (Fig. 149 rf, e,/). Ho- 
ved og Thorax rødligbrune til mørkebrune med lange, sorte- 
brune og korte, graagule Haar. Bagkrop mørkebrun. An- 
tenner rødbrune til mørkebrune og med lysere Ringe. 
Forvinger temmelig brede, noget udvidede ved Spidsen, 
graa eller gulliggraa, mørkt behaarede og overstrøede med 
talrige, graabrune Punkter, der dog ofte flyder sammen. 



170 



saa at Vingerne synes graabrune med talrige, mer eller min- 
dre klare Pletter. Ingen rhomboidal Plet og ingen Ana- 
stomoseplet. Pterostigma undertiden antydet ved en svag, 
rødbrunlig Plet. Ribber brune. Cubitus og bageste Anal- 
ribbe mørkhaarede og mørkplettede. Bagvinger hyaline, 
iriserende, svagt brunlige i Spidsen. Hos (^ ingen mørk 
Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor forket lidt før 
Media. Diskcellen i Forvingerne saa lang som eller læn- 
gere end dens Skaft, i Bagvingerne kortere, indtil halv 
saa lang. Ben brunliggule med sorte Torne. 
Vf. 20—26 mm. Maj— August. 

Er fundet de fleste Steder i Landet, 
løvrigt kendt fra England, Skandinavien, Mellemeuropa 
og Kaukasus. 

22. L. hirsutus Piet. (Pig. 150 dy e,f). Kroppens og 
Vingernes Farve som hos L. extricatus. Forvingerne 
er lidt smallere, og deres forreste og midterste Parti maa- 
ske lidt lysere. I Bagvingerne forker Radialsektor og 
Media sig samtidig eller undertiden den første en lille 
Smule før den sidstnævnte. I Forvingerne er Diskcellen 
2 til 3 Gange saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne 2 
til 3 Gange saa kort. Analvedhængene forskellige hos de 
to Arter. 

Vf. 20—24 mm. Juli. 

Synes at være sjælden i Danmark; thi den er kun 
kendt i faa Eksemplarer. Tjustrup Sø, Nonmølle (Hald Sø), 
Randers og Silkeborg. 

Den er ellers kendt fra England, Sverige, Frankrig, 
Holland, Tyskland og Schweiz. 

23. L. luridus Curt. (Fig. 150a, b, c). Kroppens og 
til Dels Vingernes Farve som hos L. extricatus, men de 
brune Pletter paa Forvingerne er mindre sammenflydende, 
og den lysere Membran træder tydeligere frem. Cubitus 
og bageste Analribbe næppe saa mørkt tegnede. Vingerne 
har et mere jævnt plettet Udseende. Der kan findes 
Eksemplarer, hvor den rhomboidale Plet og Anastomose- 



171 




Fig. 150. Analvedhæng af L. lu- 
ridus. a, & cJ ; c $. L. hirsutus 
d, e c^; / 9. (Efter Mac Lachl.). 



pletten kommer til Syne. 
I Bagvingerne forker Me- 
dia sig omtrent lige over for 
Midten af Diskcellen, der 
er meget længere end hos 
de to foregaaende Arter og 
saa lang som dens Skaft. 
Analvedhængene hos beg- 
ge Køn meget lange. 

Vf. 23 — 30 mm. Juni, 
Juli. 

Som det synes en ret 
sjælden Art. Randers, Nør- 
holm, Haarup (Brædstrup), Funder, Silkeborg. 

Den er kendt fra England, Sverige, Belgien, Holland, 
Tyskland (Hamborg); alle Steder sjældent forekommende. 

24. L. s par SU s Curt. (Fig. 151 c, rf, e). Hele Legemet 
mørkebrunt til sortagtigt. Issen, Prothorax og to brede 
Længdebaand paa Mesothorax sølvgraa. Behaaring be- 
staar af lange, sortebrune og korte, graahvide Haar. Bag- 
krop med lysere Underside, gullig Sidelinie og lyse Seg- 
mentrande. Antenner mørkebrune til sorte og med smalle, 
gulbrune Ringe. Forvinger temmelig brede, udvidede ved 
Spidsen, stærkt varierende i Farve. Grundfarven enten 
gulligbrun med talrige, sammenflydende, mørkebrune til 

sortebrune Pletter, eller sorte- 
brun med enkelte, gullige eller 
guldgule Punkter. Den rhom- 
boidale Plet mangler; Anasto- 
mosepletten undertiden antydet 
ved et lille, lyst Parti ved Ro- 
den af de fire første Apicalcel- 
ler. Pterostigma sædvanlig 
mørkt; inden for dette (basalt) 
en gullig Plet, der ofte som en 
skraa, smal Linie fortsætter sig 
over Diskcellen til den lange, 




Fig. 151. Anaivedhæng af 
L. dispar. a, b (^. L. spar- 
sus, c, dc^;e$. Efter Mac 
Lachl.). 



172 



gule Arculusplet. Vingens Bagkant ofte mørkere. Bag- 
vingerne hyaline, iriserende og med brunlig Spids. Hos 
^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsektor 
forket før Media. Diskcellen i Forvingerne omtrent to 
Gange saa lang som dens Skaft, i Bagvingerne noget kor- 
tere. Ben gulbrune, de forreste ofte mørkere. Ydersiden 
af Mellem- og Bagskinneben brunlig eller brunsort paa 
Midten. 

Vf. 20—26 mm. Maj—Septbr. 

Meget almindelig og meget varierende med Hensyn 
til Forvingernes Farve. 

Udbredt over hele Europa. 

25. L. dispar Mac Lachl. (Fig. 151 a, fo). Hoved og 
Thorax sorte og med gulbrun Behaaring; Bagkrop sorte- 
brun og med lysere Sidelinie. Antenner længere end For- 
vingerne, sortebrune til helt sorte og uden tydelige, lyse 
Ringe. Forvinger temmelig korte og brede, Forranden 
svagt udbuet, Apicalranden afrundet. Membran glinsende, 
røgbrun. Pterostigma mørkebrunt, tydeligt. Den rhomboi- 
dale Plet hyalin, bestaaende af to over hinanden liggende, 
lange Pletter; Anastomosepletten stor og tydelig, delt i flere 
mindre af de mørke Ribber. Ribber mørkebrune. Bagvin- 
ger hvidlige, hyaline, matte og med meget lyse Ribber. 
Hos ^ ingen mørk Plet paa første Apicalribbe. Radialsek- 
tor forker sig undertiden samtidig med Media, men oftest 
meget før. Diskcellen i Forvingerne varierende i Længde, 
tydelig kortere end — til omtrent saa lang som — dens 
Skaft; i Bagvingerne fra omtrent saa lang som til tyde- 
lig kortere end Skaftet. Fjerde Apicalcelle i begge Vinge- 
par meget smal ved Roden, ofte helt spids, eller endog i 
Bagvingerne med Skaft. Ben gulbrune, Hofter og Laar 
mørkebrune. 

Vf. 17—21 mm. Maj. 

En meget sjælden Art her i Landet. 2 Ekspl. Tebbe- 
strup ved Randers (Jensen-Haarup); nogle faa Ekspl. ved 
Dannerhøj i Vendsyssel (A. C. Thomsen). 

Arten er kendt fra Finland, Nord-Rusland, Litauen og 
Tyskland (Schlesien, Posen, Hamborg). 



173 




26. L. fuscicornis Ramb. (Fig. 152 a, f), c). Hele 
Legemet mørkt kastaniebrunt til sort; Baghovedets Vor- 
ter, Øjnenes Rande, Metathorax og forreste Bagkropsseg- 
menter rødligbrune. Hovedets 
og Thorax's Behaaring bestaar 
af lange, sorte og af korte, gul- 
lighvide Haar. Antenner mørke- 
brune med utydelige, lyse Ringe, 
eller lysebrune med smalle, 
mørke Ringe. Forvinger brede 
og med afrundet Apex, ensfar- 
vede, mørkt røgbrune, med et Fig. 152. Analvedhæng af 
lille, hyalint Punkt ved Arculus L. fuscicornis. a, b (^; c ?. 

I, .j. T j TT , j , (Efter Mac Lachl.). 

og Thyridium. Inderste Halvdel 

af Vingernes Bagrand mørkest. Ribber mørkebrune. Bag- 
vinger hyaline, med brunligt Anstrøg, iriserende og med 
lysebrun Spids. Hos (^ ingen mørk Plet paa første Api- 
calribbe. Media forker sig over for inderste Trediedel af 
Diskcellen, der er knap saa lang som dens Skaft; i For- 
vingerne er den saa lang som eller lidt længere end Skaf- 
tet. Ben gulbrune og med sorte Torne. 

Vf. 30—34 mm. Maj^August; hyppigst i Maj. 

Denne store og letkendelige Arfkan vist findes overalt. 
Vistnok udbredt over hele Europa, hyppigst i Nord- 
og Mellemeuropa. 



5. Ånaholia Steph. 

Første Fodled hos begge Køn længere end 
andet. Forvinger ret langstrakte, kun svagt ud- 
videde i Spidsen, der er parabolsk. Forranden 
udbuet. Diskcellen i Forvingerne længere end 
dens Skaft, i Bagvingerne saa lang som Skaftet. 
Fjerde Apicalcelle i Bagvingerne ved Grunden saa 
bred som anden og begrænset af en skævtstillet 



174 



Tværribbe. Hannens øvre Analvedhæng meget store 
og fremspringende. Sporeantal hos J* og $ 1, 3, 4. 




Fig. 153. For- og Bagvinge af Anabolia nervosa. 
(Efter Ulmer). 



Arterne opholder sig ved stillestaaende eller svagt rin- 
dende Vand; ofte optræder de i store Mængder. 

Oversigt over Arterne. 

Hannens øvre Analvedhæng omtrent saa brede 
som lange, set nedenfra konkave 1. nervosa. 

Hannens øvre Analvedhæng meget længere end 
brede, konkave og dybt indskaarne fra Yder- 
siden 2. la^vi s. 

1. A. nervosa Leach. (Fig. 153; 154a, fe, c). Hoved 
og Thorax mørkebrune til sortebrune; Baghovedets Vor- 
ter, Prothorax og to smalle Længdebaand paa Mesothorax 
rødlige. Behaaring rødliggul. Bagkrop sortebrun. An- 
tenner mørkebrune til sortebrune (mørkest ved Roden) 
med utydelige, lysere Ringe. Forvinger ens blegbrune og 
med gulbrunt Anstrøg. Ved Thyridium en temmelig stor, 
klar Plet og ved Arculus en meget mindre. Ribber 
mørkebrune. Bagvinger omtrent hyaline og med brunlig 
Spids. Ben gulbrune; Bagfødder ofte mørkere; Tornene 
sorte. 

Vf. 24—31 mm. Septbr.— Oktbr. 



175 



Vist almindelig overalt. 

Udbredt over Nord-, Mellem- og Vesteuropa. 

2. A. laevis Zett. (Fig. 154 d,e). Hoved og Thorax 
brune. Baghovedets Vorter, Prothorax og større Dele af 
Mesothorax meget lysere. Behaa- 
ring gyldengul. Bagkrop graabrun. 
Antenner rødligbrune med brun- 
gule Ringe. Forvinger lyst gullig- 
brune. Ribber blegere og mindre 
fremtrædende end hos forrige Art. 
Thyridiumpletten mindre. Bag- 
vinger hyaline, med gullig Tone, 
der er kraftigst mod Spidsen. 
Ribber graaliggule. Ben brungule. 

Vf.25— 34 mm. August— Oktbr. 

Mindst lige saa almindelig og 
lige saa udbredt som foregaaende, 
fra hvilken den kendes hurtigst 
ved den lysere Farve af Kroppen, 
de lysere Ribber i Forvingerne og ved de lysere Antenner. 

Udbredt, særlig over den østlige Del af Europa. 




Fig. 154. Analvedhæng 

af A. nervosa. a, & (^ ; c $. 

A. laevis. d, e ^. (Efter 

Mac Lachl.). 



6. Phacopteryx Kol. 
Første Fodled hos begge Køn længere end 
andet. Forvingerne korte og brede, Forranden 




Fig. 155. For- og Bagvinge af Ph. brevipennis. (Efter Ulmer). 



176 



stærkt udbuet, Costalfeltet temmelig bredt, Apical- 
randen tydelig indbugtet ved hver Apicalribbe. 
Diskcellen i begge Vingepar længere end dens 
Skaft. Membran og Ribber i Forvingen med meget 
smaa Korn, der bærer skraatliggende Haar. Spore- 
antal hos begge Køn 1, 3, 4. 

Kun een Art, der findes ved stillestaaende Vand, 
navnlig Skovdamme. 

Ph. brevipénnis Curt. (Fig. 155, 156). Hele Lege- 
met rødbrunt til kastaniebrunt. Baghovedets Vorter og 

Prothorax rødliggule. Behaaring 
rødbrun. Antenner rødbrune og 
med mørkebrune Ringe i den 
basale Del. Forvinger glinsende, 
gulbrune til brunlige, Randene 

smalt mørkebrune, Postcostal- 

Fig. 156. Analvedhæne af ^ i u .. xr j 

Ph brevipénnis. a,& c?; c $. rummet ogsaa mørkebrunt. Ved 

(Efter Mac Lachl.). Arculus findes et hyalint Punkt, 

et lignende, men mindre tyde- 
ligt, ved Thyridium og et tredie ved Grunden af 3. Apical- 
celle. Spidsen af Apicalribberne lysegule. Ribber brune. 
Bagvinger hyaline og med gullig eller gulbrun Spids. 
Ribber gulbrune. Radialsektor forket før Media. Ben 
gulbrune og med sorte Torne. 
Vf. 19-25 mm. Juni-Septbr. 

Arten synes ikke at være almindelig udbredt, om den 
end er fundet flere Steder paa Øerne. Fra Jylland kendes 
kun et Findested, en Mose ved Stilling Sø. 

Den kendes fra Nordeuropa, Belgien, Tyskland, Bos- 
nien, Ungarn og Sibirien. 

7. Stenophylax Kol. 
Første Fodled hos begge Køn længere end 
andet. Forvingerne stærkt udvidede i Spidsen, 




177 



som er afrundet eller 
parabolsk. Forranden 
mer eller mindre af- 
rundet. Intet tydeligt 
Pterostigma. Bagvin- 
ger brede. 4. Apical- 
celle ved Grunden saa 
bred som eller bre- 
dere end anden. Tvær- 
ribben skævtstillet. 
Sporeantal hos begge Køn 1, 3, 4. 

Arterne forekommer kun (S. alpestris?) ved stærkt 
rindende Vand med Sand- eller Stengrund. 




Fig. 157. For- og Bagvinge af 
St. latipennis. (Efter Ulmer). 



5. 



6. 



Oversigt over Arterne. 

Forvinger ensfarvede, blegt røgbrune, ikke stri- 
bede eller plettede 7. in fumåtus. 

Forvinger stribede eller plettede 2. 

Forvinger gulbrune, fint matgraa plettede og 
uden lyse Striber 6. perm is tus. 

Forvinger musegraa eller graabrune og næsten 
overalt lysstribede 3. 

Forvinger blege, askegraa, med lyse Pletter ved 
Thyridium og omkring Anastomosen. Disk- 
cellen i Forvingerne smal, to Gange saa lang 
som dens Skaft 1. alpestris. 

Forvinger musegraa eller sortebrune, med lyse 
Længdestriber. Diskcellen højst halvanden 
Gang saa lang som dens Skaft 4. 

Mesothorax sortebrunt, dets Scutellum gult med 
to tydelige, sorte Længdelinier. Forvinger 
med meget tydelige, lyse Striber... 5. luctuosus. 

Mesothorax's Scutellum ikke anderledes farvet 
end det øvrige Segment. Forvinger med min- 
dre tydelige, lyse Striber 5. 

Hannens øvre og nedre Analvedhæng meget 
lange, smalle og opadrettede 2. nigricornis. 

Hannens øvre og nedre Analvedhæng kortere, 
bredere og mere stumpe 6. 

Hannens 8. Tergit paa hver Side med en stor, 

P. Esben-Petersen : Vaarfluer. 12 



178 



rundagtig Plet, forsynet med sorte Børster, 
hvorved det mellemliggende Parti bliver gult. 

rotundi p én nis. 
Hannens 8. Tergit langs hele Bagranden med 
smaa Børster eller ogsaa uden saadanne .... 7. 
7. Forvingerne mat graabrune eller musegraa. Han- 
nens nedre Vedhæng i den øvre Del meget 

tynde og ender med en lille, sort Knop 

3. stell åtus. 
Forvingerne noget lysere. Hannens nedre Ved- 
hæng ikke saa spinkle og i Spidsen afrundede 
og uden Knop 4. latipénnis. 




A<^ 



1. s. alpéstri s Kol. (Fig. 158 a, fc, c). Hele Legemet 
sortebrunt til sort. Baghovedets smaa Vorter og Prothorax 
rødlige. Hovedets og Thorax's Behaaring graa. Bagkrop- 
pens Sidelinier og Segment- 
rande ofte gule. Antenner 
sorte og med brungule Ringe. 
Forvinger stærkt udvidede 
mod Spidsen, med parabolsk 
Spids, bleggraa med talrige, 
ofte utydelige, hyaline Punk- 
ter og større Pletter. Ved 
Thyridium en større, hyalin 
Plet, omkring Anastomosen 
en lignende, der af Længde- 
ribberne er delt i flere min- 
dre. Pterostigma sjælden 
mørkere end den øvrige Membran. Ribberne fine, næppe 
mørkere end den øvrige Membran. Anastomosen brun. 
Inderste Bagrand af Forvingerne ofte mørkere end den 
øvrige Del. Bagvinger hyaline, hvidlige, lidt mørkere mod 
Spidsen. Ribberne meget lyse. Media forker sig omtrent 
over for Midten af Diskcellen, der er smal og omtrent 
dobbelt saa lang som dens Skaft; i Forvingerne er den 
mere end dobbelt saa lang. Ben mørkegule, Hofterne og 
som oftest ogsaa Laarene mørkere. 
Vf. 23—30 mm. Maj— Juni. 



Analvedhæng af S. 
a, & (^; c $. S. ro- 
tundipennis. d, <? c^ ; / ?. (Efter 
Mac Lachl.). 



Pig. 158. 
alpestris 



179 



Sjælden. Bøllemose, Lindenborgaa, Ry, Silkeborg. 
Det synes, som om Arten ogsaa kan findes i stillestaaende 
Vand f. Eks. Moser. 

løvrigt er den funden i England, Skandinavien, Mel- 
lem- og Østeuropa. 

S. rotundipénnis Br. (Pig. 158 d, ^,/). Hele Lege- 
met rødligt til kastaniebrunt. Mesothorax og ofte Meta- 
thorax med mørke Sidestriber. Bagkroppens Overside 
graabrun. Baghovedets store Vorter og Prothorax lyserød- 
ligt behaarede. Antenner mørkebrune til sortagtige; Rod- 
leddet rødligt. Forvinger brede, med bredt afrundet Spids, 
bleggraa, med utydelige, lyse Partier, nemlig en hyalin 
Plet ved Thyridium og Længdestriber i omtrent alle Cel- 
ler. Ribberne lysere end Membranen, der er fint granu- 
leret og med temmelig tæt, sort Behaaring, som dog er 
hvid paa de lyse Partier. Bagvinger hyaline, hvidlige, 
ikke mørkere mod Spidsen. Ribberne meget lyse. I For- 
vingerne er Diskcellen bred og saa lang som dens Skaft; 
i Bagvingerne ligeledes saa lang som Skaftet. Radialsek- 
tor og Media forker sig samtidig. Ben mørkegule. 

Vf. 27—39 mm. August— Septbr. 

Denne Art, der er funden i England og i hele Mellem- 
europa saa langt mod Nord som til Hamborg, vil sikkert 
kunne findes hos os. 

2. S. nigricornis Piet. (Fig. 159 a, &). Hele Krop- 
pen rødlig til omtrent sort; i første Tilfælde er Issen og 
Metathorax's Skuldre brunsorte. Bagkroppens Segment- 
rande lysere. Behaaring gyldenbrun. Antenner sorte- 
brune, men lysere mod Spidsen; Rodleddet rødligbrunt. 
Forvinger brede. Apex spidst afrundet, deres Farve som 
hos S. rotundipénnis. Bagvinger ligeledes, men lidt 
mørkere mod Spidsen. Begge Vingepars Diskcelle læn- 
gere end Skaftet. Ben gulbrune. 

Vf. 30—40 mm. Maj -Septbr. 

Ikke almindelig. Løjenkær, Aakær, Jexen Bæk, Moes- 
gaard, Assedrup Bæk, Horsens, Silkeborg, Tvilum, Mausing. 
Udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 

12* 



180 



3. S. stellåtus Curt. (Fig. 159 c, d). Ligner i Farve 
nigricornis. Den lyse Plet ved Thyridium tydelig 
og stærkt indsnævret paa Midten. 
De lyse Længdepletter i Cellerne 
oftest tydeligere hos denne Art, og 
ligeledes findes som oftest en 
tydelig, hyalin Plet ved Grunden 
af tredie og fjerde Apicalcelle. 
Forvingernes Apex lidt mere til- 
spidset. 

Vf. 28-40 mm. Juni— August. 

Ikke almindelig; men der ken- 
des dog et stort Antal Findesteder 
fra Jylland. 

Udbredt over omtrent hele 
Europa til ind i Asien. 




Fig. 159. Analvedhæng af 

S. nigricornis. ac^; b $. 

S. stellatus. c cJ; d $. 

(Efter Mac Lachl.). 



4. S. latipénnis Curt. (Fig. 157; 160 a). Ligner de 
foregaaende Arter; men Følehorn og Vinger er lidt lysere. 
De eneste absolut sikre Kendemærker ligger i Analved- 
hængene. 

Vf. 28—40 mm. Juli— Septbr. 

Synes at være sjældnere her i Landet end foregaa- 
ende. Sønderby paa Fyen, Borum, Pedholt, Flaunskjold, 
Aastedbro, Silkeborgegnen, 
Blykobbeaa. 

Udbredelse uden for 
Danmark som den fore- 
gaaende Art. 



5. S. luctuosus Pill. 
(Fig. 160 b, c). Hele Lege- 
met sortebrunt til sort. 
Mesothorax's Scutellum 
gult med to sorte Længde- 
baand. Bagkroppens Seg- 
mentrande ofte lysere. 
Hovedets og Thorax's Be- 
haaring guldgul eller rød- 




, Analvedhæng af S. lati- 
pénnis. a (^. S. luctuosus. b (^; 
c $. S. permistus. d ^; e, f ^. 
(Efter Mac Lachl.). 



181 



liggul. Antenner sorte, Rodleddet ofte gulbrunt. Forvin- 
ger i Form og Farve som de foregaaende Arters, men 
meget skarpere tegnet. Grundfarven sortegraa eller brun- 
liggraa, med lyse, gulsømmede Ribber og talrige lysegule 
til næsten hyaline Striber i alle Celler. Striberne i Api- 
calcellerne danner en buet Række. Thyridiumpletten 
meget tydelig. Den forreste Del af Anastomosen omgivet 
af en stor, hyalin Plet. Bagvinger hyaline, med graa eller 
brunlig Tone og med mørkere Spids. Ribber brune. 
Diskcellen i begge Vingepar længere end dens Skaft. 
Ben gulbrune. 

Vf. 38—49 mm. Maj— Juni. 

Meget sjælden. Grejsdal, Højen Bæk ved Vejle, 
Assedrup og Bilsbæk ved Odder. 

løvrigt kendt fra Belgien, Tyskland og Østrig-Ungarn. 

6. S. permistus Mac Lachl. (Fig. 160 rf, ^,/). Hele 
Legemet tillige med Antenner og Ben gulrødlige eller gul- 
brunlige. Mesothorax med brunt Sidebaand. Behaaring 
gyldengul. Forvinger lange, glinsende, graagule eller gule, 
overstrøede med talrige lyse Punkter, udvidede mod Spid- 
sen, der er langagtig parabolsk. Costal-, Subcostal- og 
Postcostalcellerne altid uplettede. Ved Thyridium en 
utydelig, hyalin Plet. Ribber brune. Roden af 6. Apical- 
ribbe mørkebrun. Bagvinger hyaline og med gullig Apex. 
Ribber brunliggule. Diskcellen i begge Vingepar lidt læn- 
gere end dens Skaft. Ben gulrødlige eller gulbrunlige. 

Vf. 42—50 mm. Maj— Juni. 

Ret sjælden og synes at forekomme i faa Eksempla- 
rer paa Findestederne. Frederiksdal, Ulriksdal, Bornholm, 
Næstved, Randers, Aarhus, Pedholt, Horsens. De forelig- 
gende Fund har stedse været fra Maj og Juni; men fra 
Tyskland opgives den at være fremme til Septbr. 

Den er iøvrigt kendt fra hele Europa. 

7. S. in fu må tus Mac Lachl. (Fig. 161 a^ b, c). Hele 
Legemet brunsort til sort. Baghovedets Vorter, Prothorax 
og to Længdebaand paa Mesothorax rødlige med rødgul 



182 




Fig. 161. St. infumatus. 
ayh ^\ c $. All. dubius. 
rf, e ^. (Efter Mac Lachl.). 



Behaaring. Antenner sorte, Rodleddet brunligt. Bagkrop- 
pens Underside lysere. Forvinger brede, noget udvidede 

ved Spidsen, der er bredt para- 
bolsk. Membranen ensfarvet, 
mørk eller lys røgbrun, lidt glin- 
sende, med et lille, hyalint Punkt 
ved Thyridium og ved Arculus. 
Ribber mørkebrune, tydelige. 
Bagvinger hyalinemed svag brun- 
lig Tone, mørkere Apex og graa- 
brune Ribber. I Forvingerne er 
Diskcellen bred og dobbelt saa 
lang som dens Skaft, i Bagvin- 
gerne halvanden Gang saa lang. 
I Bagvingerne forker Media sig overfor inderste Trediedel 
af Diskcellen. Ben lysebrune og med mørkebrune Hofter. 
Vf. 28—39 mm. Juni. 
(^ og $ ved Lemming Bæk (Silkeborg). 
Arten er kendt fra England, Skandinavien, Belgien 
og Tyskland. 

AUophylax Banks. 

Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn- 
gere end andet. Bagbenenes sidste Fodled uden 
sorte Torne. Forvingerne med bredt afrundet 
Apex, med meget lang og smal Diskcelle og med 
meget lang og indadtil tilspidset første Apicalcelle. 
Bagvinger kun lidt bredere end Forvingerne. Spore- 
antal hos begge Køn 1, 3, 4. 

Kun een Art, der opholder sig ved langsomt flydende 
Vand. 

All. dubius Steph. (Fig. 161 d, e\ 162). Hele Lege- 
met rødliggult, Bagkrop endnu lysere. Baghovedets Vor- 
ter og Prothorax med gyldne og brune Haar. Antenner 
brunlige med lysere Ringe. Forvinger korte og meget 



183 



brede, stærkt [udvidede i Spidsen, brunliggule og over- 
strøede med talrige, lyse Pletter, navnlig i Apicalcellerne. 
Ved Thyridium og Arculus en stor, hyalin Plet. Ribber 
mørkebrune, med temmelig lange, opretstaaende mørke 
Haar. Membranen kornet og med mørke Haar. Bagvin- 
ger hyaline og med brunlig Tone. Forvingernes Diskcelle 
omtrent tre Gange saa lang som Skaftet. Første Apical- 




Fig. 162. For- og Bagvinge af Allophylax dubius. 
(Efter Ulmer). 

celle meget lang. Ben gullige og med en mørk Plet paa 

Laarringen. 

Vf. 25 mm. Septbr.— Oktbr. 

Arten, der kendes fra England, Skaane, Finland, Rus- 
land og fra Tyskland saa langt mod Nord som Hamborg, 
vil antagelig kunne findes hos os. 

8. Microptérna Stein. 

Første Fodled af Hannens Forben meget kor- 
tere end hos Hunnen. Sidste Fodled paa Bag- 
benene med sorte Torne paa Undersiden. Sporeantal 
hos c? O, 3, 4; hos $ 1, 3, 4. 

Vingeform som hos Stenophylax, og i Ud- 
seende og Farve ligner de meget St. permistus. 



184 



Arterne opholder sig oftest ved rindende Vand, men 
kan ogsaa findes ved Damme og i Moser. 

Oversigt over Arterne. 

Forvinger brunliggule med graaligbrune, fine Plet- 
ter og med forlænget parabolsk Spids . 1. séquax. 

Forvinger kortere, brunliggule med som oftest 
sammenflydende, graaagtige og mørkebrune 
Pletter og 'med afkortet parabolsk Spids. 2. 1 a t e r å 1 i s, 

1. M. séquax Mac Lachl. (Fig. 163; 164a, fc, c, d). 
Hele Legemet tillige med Antenner og Ben rødliggule eller 
gule. Behaaring af Hoved og Thorax rent guldgul. Siderne 

af Meso- og Metathorax 
mørkebrune. Forvinger- 
ne svagt brunliggule 
med graaligbrune Plet- 
ter, der delvis flyder 
sammen. Ved Thyri- 
dium en større Plet, 
Fra Anastomosen og 
ind mod Vingebasis 
strækker sig en mørkere 
Stribe langs Bagranden. 
Costalcellen og Post- 
costalcellen uden Plet- 
ter. Ribber gulbrune. Diskcellen lidt længere end dens 
Skaft. Apex med forlænget parabolsk Spids. Bagvinger 
hyaline, iriserende og med gullig Spids. Ribber gullige. 
Diskcellen saa lang som eller lidt længere end dens Skaft. 
Radialsektor forket lidt før eller omtrent samtidig med 
Media. Ben med sorte Torne. 
Vf. 30—38 mm. Juni— Septbr. 

Sjælden. Tjustrup, Ordrup, Sønderby (Fyen), Allerup 
Bakker, Aarhus, Haarup ved Brædstrup, Læborg. 
Udbredt over Størstedelen af Europa. 

2. M. laterålis Steph. {¥ig. \64 e,f, g, h). Hele Le- 
gemet tillige med Antenner og Ben rødliggule eller gule. 




Fig. 163. For- og Bagvinge af M. 
sequax. (Efter Ulmer). 



185 



Behaaring af Hoved og Thorax rent guldgul. Siderne af 
Meso- og Metathorax mørkebrune og med mørkebrun 
Behaaring. Forvinger- 
nes Pletter mørkere end 
hos foregaaende Art og 
som oftest helt sammen- 
flydende, saa Vingerne 
bliver ret mørkebrune 
med en Mængde smaa, 
gule Pletter. Ved Thyri- 
dium et lille, hyalint 
Punkt. Ribber brune. 
Diskcellen lidt længere Fig. 164. Analvedhæng af M. sequax. 

end dens Skaft. Spidsen «' ^ c^ 5 ^' ^ ?• ,^- If erajis. e f c^,; 

,,,... g, h Q. Efter Mac Lachl. . 

kort, parabolsk. Bagvm- 

ger som hos foregaaende Art. Ben med sorte Torne. 

Vf. 32—41 mm. Juni. 

Meget sjælden. Horsens, Hansted Aa, Mausing Skov. 
Kendt fra England, Skandinavien, Tyskland og Schweiz. 




9. Halésus Steph. 
Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn- 
gere end andet. Sidste Fodled paa Bagbenene med 




Pig. 165. For- og Bagvinge af Halesus Interpunctatus. 
(Efter Ulmer) 



186 



sorte Torne paa Undersiden. Forvingerne brede 
og med parabolsk Apex. Ingen tydelig Pterostigma- 
plet. En stor, hyalin Plet ved Thyridium. Bag- 
vingerne bredere end Forvingerne. Anden Apical- 
celle lige afskaaren ved Grunden; fjerde skæv og 
bredere end anden. Sporeantal J^ ?, 1, 3, 3. 

Arterne opholder sig ved rindende Vand eller ved 
Søer, hvor der er Brænding. 

Oversigt over Arterne. 

1. Antenner rødgule i hele deres Længde. Bag- 

krop brunliggul 3. digitåtus. 

Antenner mørkebrune og med lysere Spids. 
Bagkrop graasort 2. 

2. Hannens nedre Analvedhæng lancetformede og 

med skarp Spids 2. tesselåtus. 

Hannens nedre Analvedhæng brede i Spidsen, 
der er forsynet med stærkere eller svagere 
Indsnit 3. 

3. Titillatorer brede; nedre Analvedhæng i Spidsen 

med svage Indskæringer (Fig. 166 a, b, c) .... 

1. radiåtus. 
Titillatorer smalle; nedre Analvedhæng i Spid- 
sen med flere og kraftigere Indskæringer 
(Fig. 1 66 d, 6, /) i n t e r p u n c t å t u s. 

1. H. radiåtus Curt. (Fig. 166 a, &, c; \G1 a, b). Ho- 
ved og Thorax brune til gulbrune og med gylden og brun 
Behaaring. Siderne af Hoved og Mesothorax kastaniebrune. 
Bagkrop graasort. Antenner mørkebrune med lysere 
Ringe; deres Underside og Spids lysere. Forvinger 
brede og med bredt parabolsk Spids. Membran hyalin, 
sjældnere lysegraa, med hyaline Ribber, som paa begge 
Sider er indfattede af mørkegraat. I alle Celler med Und- 
tagelse af Costal- og Subcostalcellen findes en mørkere, 
uregelmæssigt takket Længdestribe, som dog ofte er opløst 
i Punktrækker. Diskcellen meget længere end dens Skaft. 
Bagvinger hyaline, undertiden med en svag graalig Tone, 
lidt mørkere mod Spidsen. Diskcellen længere end dens 



187 




Skaft. Radialsektor forket før Media. 
Ben rødliggule med sorte Torne. 
Vf. 32—45 mm. August— Oktbr. 

Sjælden. AUerup Bakker, Lemvig, 
Stilling Sø, Skanderborg Sø, Brassø 
(Silkeborg), Sminge. 

Hvor denne Art findes ved Søer, 
synes den at forekomme i stort Antal. 

Uden for Danmark er den kendt 
fra England, Frankrig og Norge. 

H. interpunctåtus Zett. (Fig. pig. 166. H. radiatus. 

165; 166 rf, ^, /). Ligner foregaaende a Titillator; b nedre 

Art, men er lidt mørkere og lidt større. Vedhæng; c Penis. 

n. * 1- IT I 1 c j 1 . H. interpunctåtus. 

Den artshge Forskel findes alene i ^ Titillator; ^ nedre 

Formen af Hannens Analvedhæng. Vedhæng; / Penis. 

Den er funden i hele Europa, og (Efter Mac Lachi.). 
nærmest Danmark kendes den fra Sve- 
rige og Holsten. Den kan utvivlsomt findes hos os. Dens 
Vingefang opgives til 36—50 mm, og den skal være fremme 
i Septbr. — Oktbr. 

2. H. tesselåtus Ramb. (Fig. 167 c, d). Ogsaa denne 
Art ligner H. radiatus i det ydre og kan kun kendes fra 
nævnte Art ved Hjælp af Kønnenes Analvedhæng. For- 
vingernes Apex næppe saa 
but afrundet. 

Vf. 36—50 mm. Septbr. 
—Oktbr. 

Sjælden. Pinds Mølle, 
Borum, Aarslev, Funder, 
Horsens, Vejle. 

Skandinavien og Mel- 
lemeuropa. 

3. H. digitåtus 

Schrank. (Fig. 167 e, /). 

Ligner H. radiatus i det 

ydre; men den er lysere 

af Farve, idet Hoved og 

Thorax er brunliggule med gylden Behaaring. Siderne af 

Mesothorax mørkebrune. Antenner rødgule. Forvingerne 

med mere tilspidset Apex og med en stærkere, gullig Tone. 




Fig. 167. Analvedhæng af H. ra- 
diatus. a c^, fc $; H. tesselåtus. 
c c^, d ?; H. digitåtus. ^ c^, / $. 
(Efter Mac Lachl.). 



188 



Vf. 36—50 mm. Septbr.— Oktbr. 

Sjælden. Løjenkær, Tarskov Mølle, Borum, Funder. 
Udbredt over hele Europa. 



10. Chaetopteryx Steph. 
Forbenenes første Fodled hos (^ lidt længere 
end andet, hos ^ omtrent dobbelt saa langt. Vin- 
ger korte og brede. Forvinger med omtrent halv- 
cirkelformet Apex. Costa stærkt udadbuet. Costal- 




Fig. 168. For- og Bagvinge af Ch. villosa. (Efter Ulmer). 

cellen meget bred. Ribberne ret stærkt fremtræ- 
dende og med talrige, fine Vorter, der bærer halvt 
opretstaaende Børster. Membranen med lignende, 
børstebærende Vorter. Diskcellen meget lang. 
Sporeantal hos c^ O, 3, 3; hos $ 1, 3, 3. 

Arterne opholder sig ved rindende Vand, og hvor de 
forekommer, optræder de gerne i stort Individantal. 

Oversigt over Arterne. 

Hele Kroppen sort 2. obscuråta. 

Kroppen rødliggul 1. villosa. 



189 




-CL -i -C 

Fig. 169. Ch. villosa. a S, 

b $; Ch. obscurata. c (^. 

(Efter Mac Lachl.). 



1. Ch. villosa Fabr. (Fig. 168; 169 a, fe) Hoved og 
Thorax rødliggule og med sortebrun Behaaring; Issen og 
Mesothorax's Sider ofte mørkere. Bagkrop ligeledes mør- 
kere. Antenner rødlige. For- 
vinger gulligbrune, med mør- 
kere Ribber og med sorte Haar. 
Ved Thyridium en lille, hyalin 
Plet. Bagvinger hvidlige, næ- 
sten hyaline, lidt mørkere 
mod Spidsen. Ribber lysegule. 
Ben gule og med sorte Torne. 

Vf. 13-26 mm. Septbr.— 
Novbr. 

Sjælden. Frederiksgave (Fyen), Allerup Bakker, Lem- 
vig, Randers, Løjenkær, Aarslev, Stilling, Mølbæk (Salten 
Langsø). 

Udbredt over omtrent hele Europa. 

2. Ch. obscurata Mac Lachl. (Fig. 169 c). Hele 
Legemet sort; Baghovedets Vorter, Prothorax og et Midt- 
baand paa Mesothorax rødlige. Antenner rødligbrune. 
Forvinger graabrune til mørkebrune. Bagvinger som hos 
foregaaende Art. Ben brungule; Laar og Hofter ofte 
mørkere. 

Vf. 22—27 mm. Oktbr.-Novbr. 

Sjælden. Laurbjerg, Tarskov Mølle, Aarslev. 
Kendes fra Tyskland, Schweiz og Croatien. 



11. Ecclisopteryx Kol. 

Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn- 
gere end andet. Forvinger udvidede mod Spidsen, 
der er parabolsk afrundet. Radius yderste Parti 
bugtet. Bagvinger bredere end Forvinger. Hos J* 
findes en med lange Haar beklædt Fold i den 
postanale Del. Sporeantal hos begge Køn 1, 2, 3. 

Kun een Art, der ellers forekommer ved Bjergbække. 



190 



E. guttulåta Piet. (Fig. 170; 171 a, fc, c). Legemet 
lysebrunt til begbrunt. Baghovedets Vorter, Prothorax og 
Mesothorax's midterste Parti rødlige. Behaaring gylden- 




Fig. 170. For- og Bagvinge af Eccl. guttulåta (^. 
(Efter Ulmer). 



brun eller sort. Antenner gulbrune til mørkebrune. For- 
vinger mørkebrune, glinsende, med en hyalin Plet ved 
Thyridium og Arculus og med flere eller færre omstrøede, 

hvidlige Punkter (særlig i det 
postcostale og apicale Parti), der 
ofte delvis flyder sammen, men 
som ogsaa kan mangle. Ptero- 
stigma ikke altid særlig frem- 
trædende. Ribber mørkebrune. 
Diskcellen omtrent saa lang 
som dens Skaft. Bagvinger 
graalighvide til lysebrunlige, iri- 
serende, næsten hyaline, lidt 
mørkere mod Spidsen. Ribber 
mørkebrune. Ben gulbrune og 
med mørkere Hofter og Laar. 
-August. 




Fig. 171. Analvedhæng af 

Eccl. guttulåta. a,b(^,c $. 

(Efter Mac Lachl.). 



Vf. 17-30 mm. Maj 

Arten er funden ikke saa faa Steder i Jylland. 



191 



Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa samt 
Italien. 




Fig. 172. For- og Bagvinge af 
P. picicornis. (Efter Ulmer). 



12. Parachiona Thoms. 

Forbenenes første Fodled hos begge Køn læn- 
gere end andet. Bagbenenes sidste Fodled uden 
Torne. Forvinger korte 
og temmelig brede, stærkt 
udvidede mod Spidsen, 
dererparabolsk. Radius's 
yderste Parti bugtet. 
Diskcellen i begge Vinge- 
par længere end dens 
Skaft. I Forvingerne er 
Fork 3, i Bagvingerne 
Fork 1 og 3 skaftede. 
Sporeantal hos begge Køn 1, 3, 4. 

Kun een Art, der opholder sig ved Bække navnlig i 
Bjergegne. 

P. picicornis Piet. (Stenophylax 
picicornis). {Fig. 172; 173 a, b). Lege- 
met sort, glinsende. Bagkroppens Side- 
linie gul. Behaaring lysegylden. An- 
tenner sorte. Forvinger temmelig 
korte og brede. Membran glinsende, 
graagullig, næsten gennemsigtig, med 
tynd, graasort Behaaring og fine, gul- 
lige Ribber. Diskcellen længere end 
dens Skaft. Ben gule, Laar og Hofter 
mørkebrune. 

Vf. 14-20 mm. Maj— Juli. 




Fig. 173. Analved- 
hæng af P. picicornis. 
a (5^, & $; En. pusilla. 
c J. (Efter Mac 
Lachl.). 



Sjælden. Allerup Bakker, Ran- 
ders, Tarskov Mølle, Jexen Bæk, Silke- 
borg, Funder, Mausing Skov. 



192 



13. Enoicyla Ramb. 

Forbenenes første Fodled noget længere end 
andet. Hannens Maxillarpalper med meget kort 
Rodled og med meget lange og tynde Apicalled. 
Hannens Forvinger ret lange, med parabolsk Apex 
og stærk fremtrædende Ribber. Radius's yderste 
Parti bugtet. Diskcellen kort og bred. Fork 3 




Fig. 174. For- og Bagvinge af Enoicyla pusilla c^. (Efter Ulmer). 

næsten altid med Skaft. Bagvinger kun lidt bre- 
dere end Forvinger. Fork 3 og ofte ogsaa 1 med 
Skaft. Hunnen mangler Flyveevnen, dens Vinger 
yderst smaa, næsten skælformede. Sporeantal hos 
begge Køn O, 2, 2. 

E. pusilla Burm. (Fig. 173c; 174). Hannens Krop og 
Følehorn mørkebrune til sorte. Bagkroppen med gulbrun 
Sidelinie og Segmentrande. Forvinger lyst røgbrune, med 
mørke, fremtrædende Ribber og med tæt, brunliggul Be- 
haaring. Et lille, hyalint Punkt ved Arculus og Thyridium. 
Bagvinger hvidlige, gennemskinnelige. Ribber svagt brun- 
lige. Ben mørkebrune til helt sortebrune; Knæ og delvis 
Skinneben og Fodled gulbrune. Hunnen lysere end Han- 
nen, brunligt skinnende. Baghovedets smaa Vorter gullige. 

Vf. ^ 11 — 14 mm. Septbr.— Oktbr. 



193 



Fuldtudviklede Insekter af Arten er endnu ikke fundne 
i det frie i Danmark. 3 (^(^ og 1 $, der staar i Forfatte- 
rens Samling, er klækkede af Larver fundne ved Maribo 
og Guldborg (Sønderup leg.). 



12. Sericostomatidae Mac Lachl. 

Antenner saa lange som eller noget længere 
end Forvingerne, oftest tykke, stærkt behaarede; 
Rodleddet meget stort og hyppigst 
længere end Hovedet. Biøjne mang- 
ler. Hovedet lille, oftest stærkt 
behaaret, sommetider med skæl- 
formede Haar. Maxillarpalperne 
forskelligt formede inden for Køn- 
nene. Hos (^ er de aldrig mere 
end treleddede, men stedse lang- 
og tætbehaarede, lange og slanke 
eller kølleformede eller brede og 
flade eller maskeformede (Fig. 175 
b, c) og som oftest dækkende An- 
sigtet. Hos ? er de femleddede, 
lange og slanke, stærkt behaarede, Fig. 175. Hoved 

t . • 1 T j -11 1 jj 1* nied Maxillarpal- 

Og det sidste Led er ikke leddelt, p^^ ^^ Labiaipai- 
Vingerne er tæt behaarede, saa at per af Sericostoma 

. pedemontanum. a 

Ribberne som oftest er vanskelige ^^ ^ ^ § perso- 

at se. Hos S" findes ofte en haar- natum. c ^. (Efter 

Mac Lachl.). 

eller skælbeklædt Fold. Diskcellen 

i Forvingerne er altid lukket, i Bagvingerne ofte 

aaben. Ben korte, og Sporerne hyppigst smaa. 

Arterne lever udelukkende ved rindende Vand paa 
nær nogle enkelte, der opholder sig ved større Søer med 
stærk Brænding. 

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 13 




194 



Oversigt over Underfamilier. 

Mellemskinneben med 4 Sporer. Sporeantal 2, 4,4. 2. 

Mellemskinneben med 2 eller 3 Sporer 3. 

Bagvinger med Fork 3 1. Goérinae. 

Bagvinger uden Fork 3.... 2. Lepidostomatinae. 

Sporeantal 2, 2, 4 4. Sericostomatinae. 

Sporeantal 2, 2, 2 eller 2, 3, 3. 3. Brachy centrinae. 



1. Goérinae Ulm. 

Antenner saa lange som Forvingerne; Rodled- 
det næsten dobbelt saa langt som Hovedet, for- 
tykket og behaaret; de øvrige Led meget korte. 
Hannens Maxillarpalper treleddede, de to første 
Led meget korte, det tredie langt, opadbøjet, trykket 
op mod Ansigtet og haaret. Hunnens Maxillarpalper 
slanke, de to første Led korte. Vinger korte og 
brede, uden skælformede Haar. Hannen ofte med 
lang, tæt haarklædt Fold. Fork 1, 2, 3, 5 til 
Stede i begge Vingepar. Sporeantal 2, 4, 4. 

Oversigt over Slægterne. 

1. I Forvingerne er Cubitalcellen rundagtig udvidet 

ved sin yderste Ende samt uden Haar.. 1. Goéra. 
I Forvingerne er Cubitalcellen ikke udvidet eller 
nøgen 2. 

2. Hannens Bagvinge uden haarklædt Fold . . . Lithax. 
Hannens Bagvinge med Fold, beklædt med for- 
tykkede Haar 2. Silo. 

1. Goéra Leach. 

Hannens Vinger uden haarklædt Fold. I For- 
vingerne er Cubitalcellen pludselig udvidet ved 
den apicale Ende og danner en nøgen, uregelmæs- 
sig, rundagtig Plet. Diskcellen meget lang og smal, 
længere end dens Skaft; i Bagvingerne er den aaben. 



195 



Kun een Art, der ogsaa kan forekomme ved Søer og 
store^Damme med Brænding. 




Fig. 176. For- og Bagvinge af G. pilosa. (Efter Ulmer). 



1. G. pilosa Fabr. (Fig. 176; 177 a, ft). Hele Lege- 
met gulbrunt ($) eller mørkebrunt {(^) med guldgul Be- 
haaring. Baghovedets Vorter lyse. 
Antenner brune med guldgult Rod- 
led ((^) eller okkergule ($). Forvin- 
ger silkeagtigt glinsende med gullig 
Behaaring; hoS(^ gerne mørkere. Bag- 
vinger mørkegraa. Ben gule ($) eller 
gulligbrune med mørkebrune Laar og 
mørkegule Bagskinneben og Fødder. 

Vf. 20—24 mm. Juni— August. 

Arten synes ikke at være sjæl- 
den. Hunnen er større end Hannen. 

Udbredt over hele Nord- og Mel- 
lemeuropa. 




Fig. 177. Analved- 
hæng af Goera pilosa. 
a (^, fc $. Lithax ob- 
scurus. c cJ, d $. (Efter 
Mac Lachl.). 



2. Silo Curt. 

Cubitalcellen i Forvingen uden apical, nøgen 
Udvidelse. Hannen med lang, haarklædt Fold i 

13* 



196 



Bagvingerne. Diskcellen i Forvingerne lang og 
temmelig smal. 

Smaa Arter, der lever ved rindende Vand, helst Smaa- 
bække med sandet og stenet Bund. 

Oversigt over Arterne. 

I Bagvingerne er Fork 1 meget længere end 

Fork 2 2. nigricornis. 

I Bagvingerne er Fork 1 meget kortere end 

Fork 2 1. pållipes. 

1. S. pållipes Fabr. (Fig. 178 B; 179 a, ^). Hele Le- 
gemet sortebrunt til sort, hos $ ofte noget lysere. Hove- 




Pig. 178. For- og Bagvinge af A Lithax obscurus; 
B Silo pållipes ^. (Efter Ulmer). 



dets og Thorax's Behaaring gylden eller gyldenbrun (?), 
sortebrun eller sort (c^). Antenner sortebrune ;"Rodleddet 
lysere, hos $ gyldenbrunt behaaret. Forvinger hos ^ 



197 



mørkebrune til sorte og med mørkebrun Behaaring, hos $ 
lysebrune og med Gyldenglans over Behaaringen. Bag- 
vinger hos (^ brunligsorte, svagt purpuririserende, med 
sorte Ribber og med talrige fortykkede Haar langs Folden; 
hos $ er de lysere og uden Fold. Ben enten helt mørke- 
gule til gulbrune, eller ogsaa er 
Laarene og Hofterne mørkere. 

Vf. 14 — 18 mm. Juni— August. 

Den er kendt fra Blykobbeaa 
paa Bornholm, fra Fønstrup og Lel- 
linge paa Sjælland samt fra ikke 
saa faa Lokaliteter i Jylland. 

løvrigt er Arten udbredt over 
hele Europa. 

2. S. nigricornis Piet. (Fig. 
179 c, d). Krop og Vingefarve om- 
trent som hos foregaaende; Han- Fig- 179. Analvedhæng 
^.j ,.j^ , af Silo pallipes. acT, &Q. 

nen sommetider lidt mørkere, og g nigHcornis. c Id ?. 

Hunnens Forvinger gyldengule. An- (Efter Mac Lachl.). 
tenner sortebrune til sorte; Rod- 
leddet lysere, hos $ med guldgylden Behaaring. 
Vf. 15—22 mm. Juni — August. 

Arten er kendt fra Frederiksgave Skov paa Fyen og 
fra en Del Lokaliteter i Jylland. 

Den er kendt fra omtrent hele Europa. 




Lithax Mac Lachl. 

I Vingeform ligner denne Slægt Silo med 
Undtagelse af, at Hannen mangler Folden i Bag- 
vingerne. Forvingernes Cubitalcelle ikke udvidet i 
sin ydre Ende. 

Smaa, mørke Arter, der lever paa lignende Lokaliteter 
som Silo-Arterne. 

L. obscurus Hag. (Fig. 177c, d; 178.4). Legemet 
sort. Behaaring hos (^ gyldengraa, hos ? sortagtig. An- 
tenner mørkebrune til sorte. Forvinger sortagtige med 



198 



tæt, matbrun Behaaring, som hos $ er blandet med sorte 
Haar. Diskcellen næppe saa lang som dens Skaft. Fork 1 
udspringer omtrent fra dennes ydre Ende. Fork 3 med Skaft. 
Bagvinger graasorte med brunlig Behaaring. Fork 1 kor- 
tere end 2, Fork 3 endnu kortere. Ben mørkebrune, Hof- 
ter sortagtige, Skinneben og Fødder med svag, gulbrun Tone. 
Vf. 13—15,5 mm. Maj— Juni. 

Denne Art, der endnu ikke er fundet i Danmark, men 
kendes fra Croatien og fra Tyskland saa langt mod Nord 
som Hamborg, vil ventelig kunne findes hos os. Den kan 
let forveksles med smaa Eksemplarer af Silo-Arterne. 



2. Lepidostomatinae Ulm. 

Antenner omtrent saa lange som Forvingerne^ 
temmelig kraftige. Basalleddet betydelig længere 
end Hovedet, tæt besat med lange, udstaaende Haar 
og hos c^ ofte med skælformede Haar eller med 
Torne. Hovedet tæt behaaret. Vinger brede, ofte 
langagtig ægformede, tæt behaarede og med lange 
Randhaar. Forvingernes Diskcelle lukket. Spore- 
antal 2, 4, 4. 

Arterne lever oftest ved rindende Vand. 

Oversigt over Slægterne. 

1. Bagvingernes Diskcelle aaben 1. CruncHecia, 

Bagvingernes Diskcelle lukket 2. 

2. Diskcellen i begge Vingepar kort. Hannen uden 

Fold i Bagvingerne 3. Lasiocéphala. 

Diskcellen i begge Vingepar lang. Hannen med 
Fold i Bagvingerne 2. Lepidostoma. 

1. Crunoecia Mac Lachl. 

Antennernes Rodled hos $ omtrent saa langt 
som Mesothorax, hos (^ lidt kortere, simpelt, med 



199 



lange, tætstaaende Haar. Maxillarpalper hos d^ 
meget smaa, ovale, med lange Haar og trykkede op 
mod Ansigtet. Vinger med simpel Behaaring, uden 
Folder og uden Haarbørster. Hos begge Køn er 
Forvingernes Diskcelle meget lang; hos $ findes 
Forkene 1, 2, 5, hos $ 1, 2, 3, 5. Bagvingernes 




Fig. 180. For- og Bagvinge af Crunoecia irrorata, 
(Efter Ulmer). 

Diskcelle aaben, hos ^ er kun Fork 1 til Stede, 
hos $ 1, 2, 5. 

Kun een Art, der ofte findes i smaa Bjergbække. 

1. C. irrorata Curt. (Fig. 180; 181c). Hele Lege- 
met lyse- eller mørkebrunt; Bagkroppen lidt mørkere 
mod Spidsen. Behaaring gul eller lysegulbrun. Antenner 
brune, med svage og fine, gullige Ringe. Forvinger med 



200 

gyldenbrun Behaaring blandet med 
enkelte sorte Haar. Langs Radius 
og Costa (omtrent til Midten) fin- 
des hos (^ oprette, sorte Haar, 
hos $ meget færre. Bagvinger 
graalige, iriserende. Ben gule, 
Hofter mørkere. 

Vf. 11 — Hmm. Juli-Septbr. 

Fig. 181. Lasiocephala ba- Synes at være meget sjælden, 

salis. a (^; Lepidostoma Maglevandsfaldet, Silkeborg, Møl- 

hirtum. b (^; Crunoecia bæk, Marselisborg, Funder, 
irrorata. c cJ; Brachycen- Den er kendt fra England, 

trus subnubilis. d, e c?. Sverige, Tyskland, Holland, Bøh- 

(Efter Mac Lachl.). men og Schweiz. 




2. Lepidostoma Ramb. 

Antennernes Rodled er hos J^ kun lidt længere 
end Hovedet, men meget tykt og beklædt med 
lange, udstaaende Haar, med talrige, lige, fine 
Torne (paa Undersiden) og med Skæl (paa Inder- 
siden); hos $ er det dobbelt saa langt som Hovedet 
og kun beklædt med lange, udstaaende Haar. Han- 
nens Maxillarpalper tykke, opadrettede, tæt besatte 
med Skæl og fortykkede Haar; det andet Led udhulet 
paa Indersiden og er det største; det tredie krum- 
met indad. Hannens Vinger bredere end Hun- 
nens, med spredte, sorte Skæl, men ellers omtrent 
ubehaarede; ved Basis af Costa findes en kort 
Haarbørste. Hunnens Vinger stærk haarede, med 
lange Haar paa Ribberne, men uden Skæl. Disk- 
cellen lukket i begge Vingepar hos begge Køn. I 
Forvingen findes Forkene 1, 2 hos cf, 1, 2, 3, 5 
hos $; i Bagvingerne 1 hos J*, 1> 2, 5 hos $. 



201 



Kun een Art, der forekommer ved rindende Vand 
eller ved Brændingszonen af større Søer. 

L. hirtum Fabr. (Fig. 181 ft; 182). Hele Legemet 
mørkebrunt eller kastaniebrunt; Hunnens Bagkrop med 
bred, grønlig Sidelinie. Antenner lysegule med tydelige, 





Fig. 182. For- og Bagvinge af Lepidostoma hirtum. 
(Efter Ulmer). 

brune Ringe; Rodleddet brunt (c^) eller gult (?). Behaa- 
ring af Hoved, Thorax og Maxillarpalper brun hos c^^, 
gullig til gulbrun hos $. Hannens Forvinger graa og tæt 
besatte med sorte Skæl; Hunnens lysegraa med gyldengul 
Behaaring. Bagvinger graalige (^) eller lysere og irise- 
rende ($). Ben gule. 



202 



Vf. 15—20 mm. Juni— August. 

Læsaa paa Bornholm, Furesø, Lellinge Aa, Voer Aa, 
Hald Sø, Nørholm, Haarup ved Brædstrup, Gjern Aa. 
Arten er udbredt over hele Europa. 



3. Lasiocéphala Costa. 

Antennernes Rodled hos J* saa langt som Meso- 
thorax, tykt, meget tæt behaaret, den øverste 





Fig. 183. For- og Bagvinge af Lasiocéphala basalis. 
(Efter Ulmer). 

Kant uregelmæssig bugtet; hos $ er Leddet endnu 
længere og tydeligere. Hannens Maxillarpalper 
lange, tynde, cylindriske, opadbøjede, meget tæt 
beklædte med lange Haar; første og sidste Led 



203 



korte, andet meget langt. Hannens Vinger uden 
Skæl, ret tæt behaarede, med lange Randhaar. 
Forvingernes Costalcelle hos c^ med tæt Haarbør- 
ste. Diskcellen i begge Vingepar og hos begge 
Køn lukket og kort. I Forvingerne findes Forkene 
1, 2 hos (j^; 1, 2, 3, 5 hos $; i Bagvingerne 1 hos 
J'; 1, 2, 5 hos ?. 

Kun een Art, der lever ved raskflydende Bække med 
Stengrund. 

L. basålis Kol. (Pig. 181 a, 183). Legemet oventil 
mørkebrunt, nedenunder lysere. Antenner lysegule med 
brune Ringe; Rodleddet hos ^ mørkebrunt med graagule 
og mørke Haar, hos $ gult. Hovedets, Palpernes og 
Thorax's Behaaring hos c? brunlig, hos $ gul. Vinger 
lysegraa (hos $ farveløse) med lysegul Behaaring (hos $ 
gyldengul). Forvingens Costalcelle hos ^ med mørke- 
brune til sortebrune, fortykkede Haar. Bagvingernes Be- 
haaring graagullig. Ben gule hos $, brunlige hos ^. 

Vf. 19—21 mm. Juni— Juli. 

Allerup Bakker, Lille Aa (Laurbjerg), Tarskov Mølle, 
Jexen Bæk, Tange, Funder, Horsens, Grejsdal, Højen Bæk. 
Den kendes fra England, Mellemeuropa og Italien. 

3. Brachycentrinae Ulm. 

Antenner tynde og omtrent saa lange som For- 
vingerne; første Led saa langt som eller lidt længere 
end Hovedet. Hannens Maxillarpalper tydelig tre- 
leddede, cylindriske, behaarede, trykkede op mod 
Ansigtet og med kort Rodled. Labialpalper tykke; 
Rodleddet kort. Vinger ret brede; Bagvinger meget 
kortere, men oftest kun lidt smallere end Forvin- 
gerne. Behaaring tæt, ingen Skæl eller Folder. 



204 



Forvingernes Diskcelle kort og lukket, Bagvinger- 
nes aaben. 

Arterne lever ved flydende Vand. 

Oversigt over Slægterne. 

1 . Sporeantal 2, 3, 3 1. Brachycéntrus. 

Sporeantal 2, 2, 2 2. 

2. Radius stærkt bølgeformet bugtet i sin yderste 

Halvdel. Hunnens Bagvinger med Forkene 

1, 2, 3, 5 2. Oligopléctrum. 

Radius ikke bølgeformet bugtet. Hunnens Bag- 
vinger med Fork 1 Micraséma. 

1. Brachycéntrus Curt. 
Hannens Maxillarpalper korte, cylindriske, meget 
stærkt behaarede; andet Led længere end første 

)i 

S 




Pig. 184. For- og Bagvinge af Brachyc. subnubilis. 
(Efter Mac Lachl.). 

og tredie. Forvinger temmelig brede, Apicalranden 
skævt afskaaren, mere tilspidsede hos $. Behaaring 
fin og ikke videre tæt. Ribberne stærkt fremtræ- 
dende. Nervaturen forskellig hos ^ og $. Disk- 
cellen i Forvingerne lukket og kort, i Bagvingerne 
aaben. I Forvingerne findes hos d^ Forkene 1, 2, 
3, 5; hos $ 1, 2, 3, 4, 5; i Bagvingerne hos S' 1, 
5; hos ? 1, 2, 3, 5. Sporeantal 2, 3, 3. 
Kun een Art her i Landet. 



205 



B. subnubilis Curt. (Fig. 181 d, ^; 184). Hele Lege- 
met sort; Hoved og Thorax mørkegraat behaarede. Anten- 
ner mørkebrune til sortagtige. Forvinger graa, med stærkt 
fremtrædende, mørke Ribber og med talrige, lysegult be- 
haarede Længdepletter i Cellerne, navnlig ved Roden og 
i Apicalcellernes yderste Ende; hos c? er disse lyse Plet- 
ter oftest meget mere utydelige og hyppigst til Stede som 
tre lyse Punkter, nemlig ved Arculus, Thyridium og ude 
i Vingespidsen. Bagvinger ensfarvede, graa, med tydelig^ 
mørkebrun Nervatur. Ben gulbrune; Laarene med Und- 
tagelse af Spidserne sortebrune. Hofterne sortagtige. 

Vf. ^ 16- 17 mm; $ 22-26 mm. Maj Juni. 

Voer Aa, Nørholm, Gudenaa mellem Silkeborg og 
Randers (ofte i umaadelige Mængder). 

Arten er kendt fra hele Europa og Sibirien. 

2. Oligopléctrum Mac Lachl. 

Hannens Maxillarpalper langt behaarede og tryk- 
kede op mod Ansigtet. Forvingerne langagtige; 
Apex mere tilspidset hos $ end hos cf . Diskcellen 
i Forvingerne kort og smal. Radius i sin yderste 
Halvdel bølgeformet bugtet. Forvingerne hos d^ 
med Forkene 1, 2, 3, 5; hos $ med 1, 2, 3, 4, 5. 
Bagvingerne hos ^ med 1, 5; hos $ med 1, 2, 3, 5. 
Bagvingerne smallere og kortere end Forvingerne. 
Sporeantal 2, 2, 2. Forskinnebenenes Sporer meget 
korte. 

Kun een Art, der opholder sig ved stærkt rindende 
Smaabække. 

O. maculåtum Fourcr. (Fig. 185, 186c). Hele Lege- 
met sort. Hoved og Thorax med graagul Behaaring. Bag- 
kroppens Segmenter med graa Rande. Antenner mørke- 
brune. Forvinger graa, med brun eller mørkegraa Behaaring 
og med talrige mer eller mindre sammenflydende, lysegule 



206 




Fig. 185. For- og Bagvinge af Oligoplectrum maculatum. 
(Efter Ulmer). 




Fig. 186 Analvedhæng af Sericostoma personatum. a ^- Micra 

sema mmimum. ^ J; Oligoplectrum maculatum. c /; VoHéZl 

cihans. d J. (Efter Mac Lachl.). 



207 



Pletter i Cellerne. Hannen stærkere plettet end Hunnen. 
Ribber mørkebrune. Bagvinger graabrune og med mørke- 
brune Ribber. Ben hvidliggule. Laarene og Hofterne mørke. 
Vf. 11 — 16 mm. Juni— Septbr. 

Elling Mose i Vendsyssel, Laurbjerg, Haarup ved 
Brædstrup, Jexen Bæk, Alstrup, Lysbro, Tange, Nørholm, 
Mønsted, Jelling. 

Den er kendt fra Mellemeuropa. 

Micraséma Mac Lachl. 

Hannens Maxillarpalper temmelig lange; Rod- 
leddet kort; de er ikke trykkede saa tæt op mod 
Ansigtet som hos de to 
foregaaende Slægter. For- 
vinger ret brede med 
fin og kun svagt synlig 
Nervatur. Radius uden 
bølgeformede Bugtnin- 
ger. Diskcellen i For- 
vingen kort og lukket, i 
Bagvingen aaben. I For- 
vingen findes hos (^ For- 
kene 1, 2, 3, 5; hos J 
1, 2, 3, 4, 5. I Bagvin- 
gen findes hos J* 1, 5; 
hos $ 1 (minimum; hos 
andre Arter ogsaa 5). 
Sporeantal 2, 2, 2. 

Af denne Slægts Arter, der lever ved Bjergbække over 
Størstedelen af Europa, er det ikke umuligt, at nedennævnte 
Art vil kunne findes hos os, eftersom den er fundet ved 
Hamborg. 

M. minimum Mac Lachl. (Fig. 186 fc, 187). Hele 
Legemet sort, og Hoved og Thorax med sortebrun Behaa- 




Fig. 187. For- og Bagvinge af 

Micraséma minimum. (Efter 

Mac Lachl.). 



208 

ring. Antenner mørkebrune. Vinger brune og med tæt, 
brun eller sortebrun Behaaring. Randhaar brune. Ben 
brune, Skinneben og Fødder noget lysere. 
Vf. (^ 8,5 mm; $ 9—11 mm. Maj— Juni. 



4. Sericostomatinae Ulm. 
Antenner omtrent saa lange som Forvingerne, 
kraftige og med tykke Led; Basalleddet kun lidt 
tykkere og længere end de følgende. Baghovedet 
med fremstaaende Vorter. Hannens Maxillarpalper 
(Fig. 175) treleddede; de to inderste Led knap syn- 
lige; det sidste Led meget udvidet og danner en 
Slags Maske, der er trykket op mod Ansigtet og 
dækker det. Vinger temmelig lange, udvidede 
mod Spidsen, tæt behaarede, uden skælformede 
Haar eller Folder. Diskcellen i Forvingerne luk- 
ket, firkantet; i Bagvingerne enten aaben eller 
lukket. Sporeantal 2, 2, 4. 

Oversigt over Slægterne. 

Diskcellen i Bagvingerne aaben. Hannens nedre 

Vedhæng med dybt Indsnit i Spidsen 

1. Sericostoma. 

Diskcellen i Bagvingerne lukket. Hannens nedre 
Analvedhæng uden Indsnit i Spidsen. 2. N o t i d 6 b i a. 

1. Sericostoma Latr. 
Hovedet tæt behaaret og hos J* med to Frem- 
spring, der bærer Antennerne. Hannens Maxillar- 
palper meget store og konkave paa Indersiden. 
Forvinger lange og udvidede mod Spidsen, der er 
skævt afskaaret. Behaaring meget tæt og tiltrykt. 



209 



Bagvinger kortere end Forvinger. Ribbenettet ens 
hos begge Køn. I Forvingen findes Fork 1, 2, 3, 




Fig. 188. For- og Bagvinge af Sericostoma pedemontanum. 
(Efter Ulmer). 

5; i Bagvingen 1, 2, 5. Hannens nedre Analved- 
hæng kraftigt udviklede. 

Oversigt over Arterne. 

Hannens Maxillarpalper meget fremstaaende 
(Fig. 175 c) 1. personåtum. 

Hannens Maxillarpalper ikke saa fremstaaende 
(Fig. 175^) 2. pedemontanum. 

1. S. personåtum Spence. (Fig. 175 c, 186a). Le- 
gemet sortebrunt eller sort. Isse og Prothorax med gylden- 
gul eller orangefarvet Behaaring. Antenner brune til sorte 
og uden Ringe. Hannens Maxillarpalper stærkt fremtræ- 
dende og svagt behaarede. Forvingerne gulbrunt (mørkere 
eller lysere) og tæt behaarede. Bagvinger sortagtige og 
med sorte Ribber. Ben gule; men Hofterne er sorte, og 
Laarene sortebrune. 

Vf. 24—32 mm. Juni— August. 

Løjenkær (Odder), Lysbro, Funder, Sminge, Aastedbro, 
Vejle, Læborg. 

Udbredt over England, Nord- og Mellemeuropa. 

2. S. pedemontanum Mac Lachl. (Fig. 175a, ^; 
188). Farvet som foregaaende Art. I Forvingerne findes 

P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 14 



210 



oftere end hos personatum en lille, hvid eller graa Plet 

ude paa Randhaarene ved 7. Apicalsektor. Hannens Maxil- 

larpalper ikke saa stærkt fremstaaende, men med længere 

og tættere Behaaring. Hannens Analvedhæng omtrent 

som hos foregaaende. 

Juni — August. 

Allerup Bakker, Lysbro, Funder, Randers, Marselis- 
borg, Pinds Mølle, Tarskov Mølle, Jelling, Rønne. 

2. Notidobia Steph. 

Hannens Maxillarpalper meget stærkt behaa- 
rede, ikke fremstaaende, men trykkede op mod An- 




Fig. 189. For- og Bagvinge af Notidobia ciliaris. 
(Efter Ulmer). 

sigtet. Forvinger med stærkt afrundet Apex. Disk- 
cellen lukket i begge Vingepar. Ribbenettet ens 
hos begge Køn. I Forvingerne findes Forkene 1, 
2, 3, 5; i Bagvingerne 1, 2, 5. Hannens nedre 
Vedhæng kraftige, men ikke særligt udvidede mod 
Spidsen. 

Kun een Art, der forekommer baade ved rindende 
Vand og ved Bredden af større Søer. 



211 



N. ci li år is Linn. (Fig. 186 d, 189). Hele Legemet 
dybt sort. Hovedets og Thorax's Behaaring sort. Anten- 
ner sorte. Vinger sorte med mer eller mindre sort Be- 
haaring (hos tørrede Eksemplarer bliver Vingerne brunsorte). 
Ben sorte; For- og Mellemskinneben og Fødder brunlige; 
Bagskinneben og Bagfødder gullige. 

Vf. 20—24 mm. Maj— Juni. 

Den synes at være ret almindelig. 
Udbredt over Nord- og Mellemeuropa. 



14* 



212 

Litteraturfortegnelse. 



F. Klapdlek: Metamorphose der Trichopteren. Bd. I und 

II. 1888 und 1893. 
R. Mac Lachlan: A Monographic Revision and Synopsis 

of the Trichoptera of the European Fauna. 1874—88. 
P. Esben- Peter sen: Trichoptera Daniae. Ent. Medd. Kbhv. 

1907. 

— Nye Bidrag til Fortegnelserne over Danmarks Neurop- 
terer og Trichopterer. Ibid. 1910. 

— Neuroptera Danica. Trichoptera. Flora og Fauna, 
1906—12. 

M. Rostock: Neuroptera germanica. 1888. 

A. J. Siltala (Silfvenius): Uber die Metamorphose einiger 

Phryganeiden und Limnophiliden. Aet. Soc. pro Fauna 

et Flora Fenn. 1902, 1903, 1904. 
^ ijber die Metamorphose einiger Hydropsychiden. I 

und II. Ibid. 1903. 

— Uber die Metamorphose einiger Hydroptiliden. Ibid. 
1904. 

— Beitråge zur Metamorphose der Trichopteren. I und 

II. Ibid. 1905 und 1908. 

— Uber den Laich der Trichopteren. Ibid. 1906. 

R. Struck: Neue und alte Trichopteren-Larvengehåuse. 

III. Zeitschr. fur Entom. 1899. 

— Liibeckische Trichopteren und die Gehåuse ihrer Lar- 
ven und Puppen. Mitt. des naturhistorisch. Museums 
in Liibeck, 1900. 

— Beitråge zur Kenntnis der Trichopterenlarven. Ibid. 
1903. 

Å. Thienemann: Biologie der Trichopterenpuppe. Zool. 

Jahrb. 1905. 
Georg Ulmer: Genera Insectorum. Trichoptera. 1907. 

— Die Siisswasserfauna Deutschlands. Trichoptera. 1909. 
H. D. J. Wallengren: Skandinaviens Neuroptera. Trichop- 
tera. 1891. 

C. Wesenberg-Lund : Uber die Biologie von Glyphotaelius 
punctato-lineatus. Int. Rev. der gesamt. Hydrobiol. 
und Hydrograph. 1910. 

— Uber die Biologie der Phryganea grandis. Ibid. 1911. 

— Biologische Studien iiber netzspinnende Trichopteren- 
larven. Ibid. 1911. 



213 



Forkortede Forfatternavne. 



Br. 


= F. Brauer. 


Piet. = 


J. F. Pietet. 


Burm. 


= H. C. C. Bur- 


Pill. = 


Piller et Mitter- 




meister. 




pacher. 


Curt. 
Dalm. 


= J. Curtis. 
= Dalman. 


Ramb. \ 
Rbr. / ~ 


M. P. Rambur 


Eat. 


= A, E. Eaton. 


Retz. = 


A. J. Retzius. 


Fabr. 


= J. C. Fabricius. 


Ris. = 


F. Ris. 


Fourcr. 


= Fourcroy. 


Scop. = 


J. A. Scopoli. 


Hag. 


= H. A. Hagen. 


Steph. ^ 


J. F. Stephens 


Kol. 


= Kolenati. 


Thoms. = 


C. G. Thom- 


Mac Lachl 


= R. MacLachlan. 




son. 


Latr. 


= Latreille. 


Ulm. = 


G. Ulmer. 


Leach. 


= W. E. Leach. 


Walk. = 


F. Walker. 


L. ) 

Lin. 




Wallgr. = 


H.D.J.Wallen- 


= Linné. 




gren. 


Linn. | 




Zett. = 


J. W. Zetter- 


Miill. 


= O. F. Muller. 




stedt. 




Navnefor 


tegnelse. 





L Familier, Under fa mil 

Side 

Adicella 136 

Agapetus 67 

Agraylea 69 

Agrypnia 109 

Allophylax 182 

Anabolia 173 

Beraea 118 

Beraeinae 117 

Beraeodes 120 

Brachycentrinae 203 

Brachycentrus 204 

Chaetopteryx 188 

Colpotaulius 147 

Crunoecia 198 

Cyrnus 86 

Ecclisopteryx 189 

Ecnominae 89 

Ecnomus 90 

Enoicyla 192 

Erotesis 135 



ier og Slægter(Imagines). 

Side 

Glossosomatinae 65 

Glossosoma 66 

Glyphotaelius 149 

Goera 194 

Goerinae 194 

Grammotaulius 148 

Halesus 185 

Holocentropus 85 

Hydropsyche 97 

Hydropsychidae 63, 97 

Hydroptila 70 

Hydroptilidae 62, 68 

Ithytrichia 73 

Lasiocephala 202 

Lepidostoma 200 

Lepid,ostomatinae 198 

Leptoceridae 62, 121 

Leptocerus 123 

Limnophilidae ... 62, 63, 144 
Limnophilus 151 



214 



Side 

Lithax 197 

Lype 94 

Micrasema 207 

Micropterna 183 

Molanna 114 

Molannidae 62, 113 

Molanninae 113 

Molannodes 116 

Mystacides 131 

Neureclipsis 81 

Neuronia 111 

Notidobia 210 

Odontoceridae 62, 142 

Odontocerum 143 

Oecetis 138 

Oligoplectrum 205 

Orthotrichia 73 

Oxyethira 75 

Parachiona 191 

Phacopteryx 175 

Philopotamidae 63, 76 



Side 

Philopotamus 77 

Phryganeidae. ... 62, 63, 104 

Phryganea 105 

Plectrocnemia 82 

Polycentropidae 63, 79 

Polycentropinae 80 

Polycentropus 83 

Psychomyidae 63, 90 

Psychomyia 96 

Rhyacophila 64 

Rhyacophilidae 62, 63 

Rhyacophilinae 64 

Sericostoma 208 

Sericostomatidae . 63, 64, 193 

Sericostomatinae 208 

Setodes 141 

Silo 195 

Stenophyiax 176 

Tinodes 91 

Triaenodes 133 

Wormaldia 78 



II. Arter ( 
Side 

affinis 166 

albicorne 143 

albifrons 128 

alboguttatus 126 

alpestris 178 

angustata 115 

angustipennis 101 

annulicornis 126 

aterrimus 127 

atomarius 149 

aureola 94 

auricula 167 

azurea 132 

baltica 136 

basalis 203 

bicolor 134 

bilineatus 129 

bimaculata 82 

bipunctatus 168 

brevipennis 176 

centralis 164 

ciliaris 21 1 



Imagines). 

Side 

cinereus 127 

clathrata 112 

comatus 68 

commutatus 129 

conspersa 83, 134 

costalis 75 

crenaticornis 89 

decipiens 157 

despectus 168 

digitatus 187 

dispar . 172 

dissimilis 130 

dubius 85, 182 

elegans 161 

exocellata 102 

extricatus 169 

femoralis 72 

filicornis 137 

flavicornis 155 

flavidus 88 

flavomaculatus 84 

fulvipes 101 



215 



Side 

ful VUS 125 

furva 139 

fuscicornis 173 

fuscinervis 162 

fuscipes 67 

germanus 160 

guttalata 190 

guttata 102 

grandis 107 

griseus 167 

hirsutus 170 

hirtum 201 

ignavus 163 

incisus 147 

infumatus 181 

insolutus 88 

instabilis 100 

interpunctatus 187 

irrorata 199 

lacustris 140 

laevis 175 

lamellaris 73 

lateralis 184 

latipennis 180 

lepida 103 

longicornis 132 

luctuosus 180 

ludificatus 77 

lunatus . 160 

luridus 170 

maculatum 205 

marmoratus 157 

maurus 119 

minimum 207 

minor 109 

minuta 121 

montanus 78 

multiguttatus 84 

multipunctata 70 

nervosa 174 

nigra 132 

nigriceps 164 

nigricornis 179 

nigronervosus 125 

nitidus 149 

nubila 65 

obscurata 189 



Side 

obscurus 197 

obsoleta 108 

occipitalis 78 

ochracea 139 

ornatula 103 

pagetana 110 

pallidula 70, 93 

pallipes 196 

palpata 115 

pedemontanum 209 

pellucidula 99 

pellucidus 150 

permistus 181 

personatum 209 

phaeopa 95 

picicornis 191 

picta 110 

pilosa 195 

politus 162 

pulchricornis 72 

pullata 119 

punctatolineatus 151 

pusiila 97, 192 

radiatus 186 

reducta 96, 137 

reticulata 112 

reuteri 135 

rhombicus 155 

riparius 130 

rotundipennis 179 

rostocki 94 

ruficrus 111 

sagittifera 76 

senilis 126 

septentrionis 64 

sequax 184 

silfvenii 99 

sparsa 71 

sparsus 171 

stellatus 180 

stigma 158 

striata 107 

subcentralis 156 

subnigra 79 

subnubilis 205 

tenellus 90 

testacea 141 



216 



Side 

tesselatus 187 

tetensii 74 

tineiformis 142 

trimaculatus 87 

unicolor 93 

waeneri 92 



Side 

varia 108 

vernale 66 

villosa 189 

vittatus 165 

xanthodes 159 

zelleri 116 



III. Larver. 



Side 

Adicella 34 

affinis 44 

Agapetus 6, 10 

Agraylea 13 

Agrypnia 24, 25 

albicorne 35 

Allophylax 37 

Anabolia 38, 39 

angustata 26 

angustipennis 21 

annulicornis 31 

aterrimus 31 

atomarius 43 

auricula 47 

azurea 33 

baltica .33 

basalis 55 

Beraea 27 

Beraeinae 8, 25, 26 

Beraeodes 27 

bicolor 32 

bimaculata 15 

bipunctatus 45 

Brachycentrinae. ... 8, 52, 55 

Brachycentrus 56 

brevipennis 46 

centralis 46 

Chaetopteryx 51 

ciliaris 57 

cinereus 31 

clathrata 22 

Colpotaulius 44 

comatus 10 

conspersa (Plectrocnemia) . 17 
conspersa (Triaenodes). ... 32 

costaiis 13 

Crunoecia 55 



Side 

Cyrnus 16 

decipiens 40 

despectus 44 

digitatus 49 

dubius (Allophylax) 37 

dubius (Holocentropus) ... 18 

Ecnomus 6, 15 

Erotesis 33 

extricatus 45 

femoralis 12 

filicornis . 34 

flavicornis 41 

flavidus 16 

flavomaculatus 17 

fulvus 30 

furva 28 

fuscicornis 42 

fuscipes 10 

Glossosoma 6, 10 

Glossosomatinae 9 

Glyphotaelius 38, 39 

Goera 53 

Goerinae 7, 51, 52 

grandis 24 

Grammotaulius 43 

griseus 47 

Halesus 48, 49 

hirtum 54 

Holocentropus 18 

Hydropsyche 20 

Hydropsychidae 6, 19 

Hydroptila 12 

Hydroptilidae 6, 10 

ignavus 47 

incisus 44 

infumatus 48 

insolutus 16 



217 



Side 

instabilis 20 

interpunctatus 48 

irrorata 55 

Ithytrichia 11 

lacustris 29 

laevis 39 

lamellaris 11 

Lasiocephala 55 

latipennis 51 

lepida 20 

Lepidostoma 54 

Lepidostomatinae . . 8, 52, 53 

Leptoceridae 8, 27 

Leptocerus 29, 30, 31 

Limnophilidae 7, 35 

Limnophilus 40, 41, 42, 44,45, 

46, 47 

Lithax 52 

longicornis 33 

luctuosus 51 

ludificatus 14 

lunatus 42 

luridus 44 

maculatum 56 

marmoratus 41 

maurus 27 

Micrasema 55 

Micropterna 50 

minimum 55 

minor 23 

minuta 27 

Molanna 8, 26 

Molannidae 8, 25 

Molanninae 25 

Molannodes 8, 26 

multipunctata 13 

Mystacides 33 

nervosa 38 

Neureclipsis 15 

Neuronia 22 

nigra 33 

nigriceps 40 

nigricornis (Silo) 53 

nigricornis (Stenophylax) . 50 

Notidobia 7, 57 

nubila 9 

obscurus 52 



Side 

obsoleta 24 

ochracea 29 

Odontoceridae 8, 34 

Odontocerum 35 

Oecetis 28, 29 

Oligoplectrum 56 

Orthotrichia 12 

Oxyethira 13 

pagetana 25 

pallidula 13 

pallipes 53 

pedemontanum 57 

pellucidula 21 

pellucidus 39 

personatum 57 

Phacopteryx 46 

Philopotamidae 6, 13 

Philopotamus 14 

Phryganea 23, 24 

Phryganeidae . 6, 21 

picicornis 18 

picta 24 

pilosa 53 

Plectrocnemia 17 

politus . . .*. 41 

Polycentropidae 6, 14 

Polycentropus 17 

Psychomyia 19 

Psychomyidae 6, 18 

pulchricornis 12 

pullata 27 

punctatolineatus 38 

pusilla 19 

reticulata 22 

rhombicus 40 

Rhyacophila 6, 9, 10 

Rhyacophilidae 6, 8 

Rhyacophilinae 9 

rotundipennis 49 

ruficrus 22 

sagittifera 13 

Silo 53 

senilis 30 

sequax 50 

septentrionis , 10 

Sericostoma 7, 57 

Sericostomatidae .... 7, 8, 51 



218 



Side 

Sericostomatinae 52, 56 

Setodes 34 

sparsa 12 

sparsus 46 

stellatus 51 

Stenophylax . . 48, 49, 50, 51 

stigma 41 

striata 24 

subnigra 14 

subnubilus 56 

tenellus 15 

tesselatus 49 

tetensii 12 



Side 

tineiformis 34 

Tinodes 19 

Triaenodes 32 

trimaculatus 16 

varia 23 

vernale 10 

villosa 51 

vittatus 46 

waeneri 19 

Wormaldia 14 

xanthodes 44 

zelleri 26 



SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES 




3 9088 00726 2280 



[ri'-'>.>S: 









'■' '%'*-■; ■ 



m 



''MM 



Æ- 




■ • '"^ ■■■■*■«',