Full text of "Videnskabelige meddelelser fra den Naturhistoriske forening i Kjöbenhavn"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverable online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the
publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.

We also ask that you:

+ Make non- commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
personal, non-commercial purposes.

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may be able to help.

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web

at http : //books . google . com/|

Videnskabelige meddelelser fra den
Naturhistoriske forening i ...

Naturhistoriske forening i Kjøbeniiavn

Diditized by VjOOv IC

/K.^,3

pkarg øf i^t ptttsjwm

COMPARATIVE ZOOLOGY,

AT lARTABD GOllEei, CAlBBIDGi, lASS.
iTounHeH ig ftniate suiisctrftfon. (n 1861.

The gift of H?u. "^o- 'l-u-AA<^^^rn.*-f<-

No. 3 H-y.

^»,r^f.A^.ir.irl. (^v\JH(u.|(o.lfflN

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Videnskabelige Meddelelser

fra

den naturMstoriske Forening i Kjøbenhavn

for

Aarene 1879 og 1880.

Udgivne af Selskabets Bestyrelse. ,

Med 8 Tavler.

Fjerde Aartis første og anden Aargang.

Kjebenhavn.

Bianco Lnnos Kgl. Hof-Bogtrykkeri.

'"' 1879—80.

Digitized by

Google

Kedaktionen af dette Tidsskrift bestaar for Tiden af
Dr. phil. Chr. Liltken og Bestyrelsens Medlem, Adjunkt Grønlund.

Digitized by

Google

Indhold.

Den af de nedenfor anførte Afhandlinger, ved hvilken der er anbragt en Stjærne foran
Afhandlingens Titel, er trykt uden nogen Udgift for Foreningen.

Side

Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening

i anden Halvdel af 1878, i 1879 og i første Halvdel af 1880 . I-IV.

En ny Mitua-krt. Af Professor J, Eeinhardt 1.

En for Grønland ny FugL Af Samme 7.

Om to nye Slægter af arctiske chætopode Annelider. Ved Cand. mag.

G. M. R. Levinsen, (Hertil Tab. I) 9.

Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam. Edit. Eug.
Warming. Particula XXV. Oxalidaceæ, expos. Dr. Aug. Progel ;
Cyperaceæ novæ in vicinia urbis Kio de Janeiro a cl. Dr. A.
Glaziou collectæ, descr. O. Bockeler -, Fungi Brasilienses in pro-
vincia Kio de Janeiro a clar. Dr. A. Glaziou lecti, determ. M. G.
Berkeley 19.

Det ekstraflorale Nektarium hos Capparis cynophallophora. Et Bi-
drag til Kundskab om Stængelens Metamorfose. Af Stud. mag.
V. A. Poulsen. (Hertil Tab. H) 35.

Smaa Bidrag til Selachiemes Naturhistorie. (Om vanskabte Kokke-
former; om Havkalens Forplantning ; om Brugdens tidligere Forer
komst ved Island og foregivne Forekomst ved Grønland; samt
om den mellemamerikanske Ferskvands-Haj). Af Dr. phil. Chr.
Fr, Liitken 45.

Om Mundens Bygning hos Larverne af Myrmeleontiderne , Hemero-

bieme og Dytisceme. Af Dr. phil. Fr. Meinert 69.

* Enumeratio muscorum frondosorum Brasiliæ centralis, præcipue pro-
vinciarum Kio de Janeiro et S. Paulo, adhuc cognitorum. Auc-
tore Ernst Hampe 73.

Bidrag til Kundskab om Grønlands Turbellariefauna. Af Cftid. mag.

G. M. B. Levinsen. (Hertil Tab. IH) 165.

yingepr}'delseme hos Konge-Ederfiiglen og Mandarin-Anden. Af

Professor J. Beinhardt 205.

Rariora Codana. Auctore Hans Christian Lyngbye. (Opusculi post-
hum! pars) 215.

Om nogle mikroskopiske Planteorganismer. Et morfologisk og kri-
tisk Studie. Af Stud. mag. V. A. Poulsen 231.

Digitized by

Google

Side

Bidrag til Opfattelsen af Klovning og Kimbladdannelse hos Echini-

derne. Ved Stud. mag. B. S. Bergh 255.

Tianna fusus (Clap., Lachm.). Ved Samme 265.

Do i de brasilianske Knoglehuler fundne Navlesvin-Arter. At Pro-
fessor /. Beinhardt. (Hertil Tab. VII) 271.

Om Ovo-vivipariteten hos Helix Studeriana Fér. En historisk Be-
mærkning. Af Professor Dr. Japetus Steenstrup 302.

Korte Bidrag til nordisk Ichthygraphi. III. Grønlands og Islands
Lycoder , med Bemærkninger om andre nordiske Arter. Af Dr.
phU. Chr. Fr. Lutken 307.

Om Conus arteriosus hos Butirinus og hos andre Teleostier. Af

Cand. mag. J. E. V. Boas 333.

Om Ordenen Diploglossata. Af Dr. phil. Fr. Meinert 343.

Sepiella Gray. Stp. Af Professor Dr. Japetus Steenstrup 347.

Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis cognoscendam. Edit. Eug.
Warming. Particula XXVI. (Cum tab. IV — VI). Araceæ^ auct.
Dr. A. Engler; Celastraceæ, Ilicineæ, Bhamnaceæ, expos. Eug.
Warming; Gramineæ 357.

Om Lanius major Pall. og dens Forekomst her i Landet. Af Pro-
fessor /. Beinhardt 387.

Oversigt over de fra Danmark og dets nordlige Bilande kjendte

Ascidiæ simplices. Af Cand. mag. M. Trau^tedt 397.

Forgreningen og Bladstillingen hos Slægten Nelumbo, ki Docent,

Dr. phU. Eug. Warming. (Hertil Tab. VHI) 444.

Forklaring af Tavlerne.

Tab. I. Fig. 1—6: Dysponetus pygmæus Lev.; Fig. 7— 11: Paractius lit-
toralis Lev. (Jfr. S. 18).

Tab. n. Det extraflorale Nectarium hos Capparis cynophallophora. (Jfr.
S. 43—44).

Tab. HI. Forplantningsorganer af grønlandske Turbellarier. (Se det nær-
mere S. 202—4).

Tab. IV. Taccarium Warmingianum Engl. (Jfr. S. 385).

Tab. V. Fig. 1—2: Ilex Lundii W.; Fig. 3—4: Ilex lagoensis W. (Jfr.
S. 386).

Tab. VI. Fig. 1 — 4: Maytenus lagoensis W.; Fig. 5: M. gonoclados var.
Glaziovii W.; Fig. 6—8: Ilex Glaziovii W. (Jfr. S. 386).

Tab. Vn. Dicotyles stenocephalus Lund. (Jfr. S. 301).

Tab. Vni. Nelumbo. Længdesnit gjennem Gren-Spidser m. m. til Oplys-
ning af Forgreningen. (Jfr. S. 453 — 55).

Digitized by

Google

Oversigt

over

de lidenskabelige løder

den naturhistoriske Forening

i aoden Halvdel af 1878, i Aarel 1879 og
i første Hahdel af 1880.

Den 1ste November 1878 meddelte Stud. mag. R. Bergh Iagttagelser
over den første Udvikling i Ægget hos en Campanu-
larie {Gynothyræa Loveni). Da disse Iagttagelser ere med-
delte i Gegenbaur's „Morphologisches Jahrbuch" V Bd., henvises
dertil.

Den 15de November forelagde Cand. mag. Levinsen den S. 9 — 18
trykte Meddelelse „om to nye Slægter af arktiske chæto-
pode Annelider" {Dysponetus og Paractius).

Stud. mag. V. Poulsen meddelte derefter et Referat af Dr.
Wittrocks Undersøgelser over Algefamilien Pithophoraceæ.

Den 29de November fremlagde Docent, Dr. E. Warming de S. 19—34
som „Particula XXV" trykte Bearbejdelser af brasilianske
Planter og holdt derefter et Foredrag om Planteæggets
Morphologi.

Den 8de Januar 1879 meddelte Prof Reinhardt de S. 1—8 trykte Bi-
drag om „en ny Mitua-krV- og „en for Grønland ny
Fugl", og oplyste derhos, i Anledning af nogle Ytringer af Kpt.
Fielden om den færøske Stær, at de til Grønland og Island til-
fældigt forvildede Individer af Stæren (Sturnus vulgaris) stedse
have været den sædvanlige typiske Form af denne Art, ikke den
paa Færøerne som Standfugl optrædende Varietet.

Den 17de Januar holdt Stud. mag. Kolderup-Rosenvinge et Foredrag
over Slægterne Conferva og Ulothrix, med særligt Hensyn til
Cellevæggens Bygning, og knyttede dertn nogle Bemærkninger om

Digitized by

Google

Confervaceernes Systematik. (Jfr. Botanisk Tidsskrift, Bd. XI
(m. K, 3. B.), S. 114—134 med Tav. I).

Dr. Liitken meddelte derefter de S. 45 — 55 trykte Bemærk-
ninger om monstrøse Kokker (Raja dlata Khdt. og Pro-
pterygia hyposticta Otto).

Den 14de Februar meddelte Prof. Reinhardt Oplysninger om en ny
Slægt af megatheroide Pattedyr {Crrypotherium) , med
Hensyn til hvilken henvises til Meddelerens Afhandling i det
Kgl. D. Videnskabernes Selskabs Skrifter, 5. Kække, natiirv. og
mathem. Afd., 12. Bd.

Den 28de Februar meddelte Dr. Liitken de S. 56 — 68 trykte „Smaa
Bidrag til Selachiernes Naturhistorie" (om Havkalens
Foi-plantning; om Brugdens tidligere Forekomst ved Island og
om dens foregivne Forekomst ved Grønland; samt om den
mellemamerikanske Ferskvands-Haj, Carcharias nica/raguensis
Gill).

Den 14de Marts holdt Cand. mag. Boas et Foredrag om Slægten
Lithodes og dens Forhold til Pagurerne. (Se Forfat-
terens Afhandling „Bidrag til Decapodernes Systematik" i det
Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skr., 6. Række, naturv. og math. Afd.
1.2).

Den 28de Marts fremlagde Cand. polyt.. Docent Kornerup nogle grøn-
landske Planter, og

Stud. mag. V. Poulsen meddelte de S. 35—44 trykte Under-
søgelser over „det extraflorale Nektarium hos Capparis
cynophdllophora''.

Den 16de Maj meddelte Cand. mag. Levinsen det S. 165 — 204 trykte
„Bidrag til Kundskab om Grønlands Turbellarie-
fauna"; hvorefter

Docent, Dr. Lutken foreviste det første Exemplar af Thyn-
nus thunninUy som vides at være fanget ved dansk Kyst
(Humlebæk, sidst i Oktober 1878), ledsagende Forevisningen med
nogle orienterende Bemærkninger om de andre Arter af Slægterne
Orcynus og Thynnus.

Den 17de Oktober holdt Prof. Reinhardt det S. 205—14 trykte Fore-
drag om „Vingeprydelserne hos Konge-Ederfuglen og
Mandår in- Anden".

Den 5te November meddelte Dr. F. Meinert nogle „Grundtræk til
en ny Tydning af Insekternes Munddele". Da Med-
deleren senere har holdt et Par Foredrag om det samme Æmne
ved det skandinaviske Naturforskermøde i Stockholm i Juli 1880,
henvises til det korte Uddrag, der vil blive trykt i dette Mødes
Forhandlinger.

Den 19de November holdt Stud. mag. i?. ^er^f/i de to S. 255— 70 trykte
Foredrag „om Kløvningen og Kimbladdannelsen hos
Echiniderne" og om en ny Infusorie-Slægt, „Tiarina
fusus (Clap., Lachm.)".

Digitized by

Google

Den 28de November gav Professor, Dr. Japetus Steenstrup en Frem-
stilling af Blæk sprutte familien Sepiolini efter de i Univ.
Zool. Mus. opstillede Arter (11 — 12); han hævdede Formen Hete-
roteuthis Gray {Bossia diapar Riipp.) som en fuldkommen selv-
stændig Slægt ligeoverfor Sepiola og Bossia, og som ejendom-
melig baade ved sine Arme, sin „Gladius", sit Sammenhægtnings-
apparat mellem Kappe og Tragt, sine Spermatophorer o. s. v. —
Kun disse 3 Slægter henregnede han til Familien, der maatte
efter hans Mening stilles stærkt i Modsætning til de andre
Myopsider, navnlig Sepia — io^t^fO-Familien. Undersøgelserne
ville i deres Helhed med de dertil hørende Figurer blive optagne
i det Kgl. D. Vidensk. Selsk. Skrifter.

Den 12te December forelagde Stud. mag. V. Poulsen de S. 231—54
trykte Undersøgelser „om nogle mikroskopiske Plante-
drganismer" {Chlamydomonas uva O. F. M., Sarcinoglobulus
punctum P. og Sar dna Uttoralis P.).

Den 14de j;anuar 1880 meddelte "Prot Reinhardt de S. 271—301 trykte
Undersøgelser over „de i de brasilianske Knoglehuler
fundne Navlesvin-Arter".

Den 23de Januar refererede Docent, Dr. Warming de nyere Under-
søgelser om Cellekjærnen hos de laveste Organismer.

Den 6te Februar meddelte Dr. LUtJcen den S. 307—32 trykte Oversigt
over „Grønlands og Islands Lycoder, med Bemærkninger
om andre nordiske Arter"; og

Prof. Steenstrup de S. 302—6 trykte historiske Bemærk-
ninger „om Ovo-vivipariteten hos Helix studeriana
Fér.", samt den S. 347—56 trykte Afhandling om Slægten
„Sepiella Gray. Stp.".

Den 5te Marts meddelte Prof. Reinhardt de S. 387 — 96 trykte Bemærk-
ninger „om Lanius major Pall. og dens Forekomst her i
Landet"; og

Cand. mag. Boas foredrog sine S. 333 — 42 trykte Under-
søgelser „om Conus arteriosus hos Butirinus og andre
Teleostier".

Den 19de Marts foredrog Dr. Meinert det S. 343— 46 trykte Bidrag
„om Ordenen Diploglossata'', I Anledning af Foredraget
rejste der sig en kort Diskussion mellem Cand. Boas og Meddeleren.
Prof. Reinhardt gav derefter Oplysninger om et for den
danskeHav-Fauna nytHvaldyr {Mesoplodon hidens). (Jfr.
Oversigt over det Kgl. D. Vid. Selsk. Forhandl. 1880, S. 63).

Den 9de April gav Professor Dr. Steenstrup en Udsigt over det mala-
kologiske Udbytte, som Morses Undersøgelse af de
japanske Kjøkkenmøddinger har ydet, og knyttede dertil
nogle Bemærkninger; hvorefter

Dr. Warming holdt et Foredrag over Forgrening og
Bladstilling hos Nelumbo o. a. Planter (trykt S. 444 — 455)
samt forelagde sine brasilianske Aroideer (trykt S. 357— 63).

Digitized by

Google

Den 21de Maj gav Prof. Beinhardt en Fremstilling af L. Burecm's
Undersøgelser angaaende Næbfældingen hos Lunde fa mi-
lien (Phaleridæ);

Cand. mag. Traustedt gav en Oversigt over de fra Kysterne
af Danmark og dets nordlige Bilande bekjendte enlige Sø-
punge (S. 397—443) ; hvorefter

Docent, Dr. Warming fremlagde sine brasilianske Orchideer.

Rettelse.

S. 57, L. 2 f. n.: Muller 1. MøUer.

Digitized by

Google

En ny Mitua-ÅYt.

Af
cJ* JReinhardt*

(Meddelt d. 8 Januar 1879).

Den zoologiske Haves Bestyrelse har med vanlig, velvillig Liberalitet
foræret Universitetets zoologiske Museum en Hokkohøne, som døde
i Begyndelsen af December f. A. efter at have levet henved tre
Aar i Haven.

Fuglen vakte min Opmærksomhed straks, da jeg fik den at se
kort efter dens Ankomst; den syntes allerede den Gang at være
en gammel Fugl, og den har siden den Tid fældet tre Gange,
inden den døde, uden at dens Udseende i mindste Maade forandredes
ved disse Fjærskifter. Der kan saaledes ikke være Tvivl om, at
det er en fuldkommen udfarvet Fugl, og da den forekommer mig
at frembyde betydelig Interesse, skal jeg gjøre den til Gjenstand
for en kort Meddelelse.

Den hører til Slægten Mitua; den afviger fra begge de tid-
ligere bekjendte Arter ved, at Bugen og Halens Underdæk^ær ere
hvide i Stedet for rødbrune ; HaleQærene have hvide Spidser ligesom
hos Mitua tuberosa j og Hovedet bærer en Fjærbusk af selv samme
Slags som den, der pryder denne Art; men Næbet er meget for-
skjelligt fra dennes; det er ikke nær saa højt og mangler ganske
den Opsvulming ved Koden, som giver Næbet af Mitua tuberosa et
saa ejendommeligt og paafaldende Udsoende, kort sagt. Næbet ligner

Vidensk. Meddel, fra den naturh Foren. 1879—80. 1

Digitized by

Google

meget mere Næbet af Mitua tomentosa, om det end er lidt længere
og noget mere sammentrykt.

Af den zoologiske Haves trykte Katalog^) ses det, at Haven
fik denne Mitu tilligemed en anden, som endnu er ilive, til For-
æring af den danske Konsul i Bahia, Hr. T. T. G om es, den 10de
April 1876; begge Fugle indførtes i Listen over Gaverne til
Haven i Tiden fra 1 Januar til 20 Mai 1876 under Navn af
^^ Mitua brasiliensis^^ (som bekjendt et Synonym til Mitua tuberosa),
og under denne Benævnelse findes de ogsaa opførte i de senere
Udgaver af Kataloget. Hvorfra Hr. Gomes atter selv havde faat
Fuglene vides ikke; paa mit Spørgsmaal derom har man velvilligt
meddelt mig, at han ikke havde ledsaget sin smukke Gave med
nogen nærmere Underretning. Men det forekommer mig ikke
rimeligt, at nogen af dem skulde være fra Omegnen af Bahia; for
den enes, nemlig den overlevendes, Vedkommende tør det vel
endog anses for meget usandsynligt; den er nemlig i Et og Alt
en ægte Mitua tuberosa, og denne Art har, som man véd, hjemme
i ganske andre Egne, nemlig langs Amazonflodens Sydbred i Pro-
vinserne Parå og Altas Amazonas, i Skovene langs Eio de Madeira
og dens Kilder, samt endelig i den østlige Del af Bolivia. Men
ogsaa hvad den Mitu angaar, som er Gjenstand for denne Med-
delelse, maa jeg anse det for sandsynligst, at den er bragt til
Bahia fra andre Egne; thi medens man allerede hos Brasiliens
ældste Topograf, Gabriel Soares de Souza^), kan læse, at der findes
en „Motum" (Crax carunculata) i Provindsen Bahia, véd man
endnu i vore Dage Intet om, at der ogsaa skulde leve nogen
Mitua-Åxi, og dog vilde en saa stor, jagtbar Fugl neppe kunne
være forbleven ubemærket i disse Egne , hvis den virkelig fore-
kom der.

Den saa iøjnefaldende Forskjel, der findes mellem de tvende

*) 7de Udgave, 1876, rimeligvis udgivet i Slutningen af Mai eller i Be-
gyndelsen af Juni.

') Tratado descriptivo do Brazil em 1587. Edi^. castig. & c. por F. A.
de Vamhagen. Kio de Janeiro, 1851. S. 224.

Digitized by

Google

af Hr. Gomes sendte Mituer, kan naturligvis ikke være bleven
overset, den Gang de kom hertil, og naar disse Fugle alligevel
begge i Forening ere blevne indførte i Havens Katalog under
det samme Navn, altsaa som en og samme Art, ligger det
vistnok nærmest at formode, at den af dem, med hvilken vi
her have at gjøre, er bleven antaget at være enten den unge
Fugl eller Hunnen til den anden, den utvivlsomme Mitua tuberosa.
Navnlig under de stedfindende Omstændigheder kunde denne Opfat-
ning virkelig let stille sig frem for Tanken, og hvad enten den
har været raadende ved Navngivningen i Katalogen eller ikke, tør
Muligheder som de nysnævnte neppe lades ude af Betragtning,
naar der, efter at den ene af disse Mituer er død, og en nærmere
Undersøgelse altsaa har været udførlig, nu bliver Spørgsmaal om,
hvad denne Fugl virkelig maa antages at være.

Efter at vor Mitu imidlertid har levet saa længe og fældet
flere Gange i Haven, kan der ikke ret vel længere være Tale om,
at Forskjellen mellem den og Mitua tuberosa skulde være en Følge
af dens Alder, og det er derfor ogsaa overflødigt at opholde os
med at drøfte, hvorvidt det fra Begyndelsen af kunde have nogen
Kimelighed for sig at antage den for en endnu ikke fuldt udviklet
Fugl. Hvad der nu kunde blive Spørgsmaal om, er altsaa blot,
hvorvidt vor Fugl kan være en Hun af Mitua tuberosa, den af de
to hidtil bekjendte Arter, som den under alle Omstændigheder
staar nærmest paa Grund af den hvide Halespids og de forlængede
Pandeflær, som den efter Behag kunde lægge fladt ned eller rejse
i Vejret. Med Hensyn hertil maa det straks bemærkes, at den
anatomiske Undersøgelse har vist, at Fuglen virkelig er en Hun;
for saa vidt er der altsaa ikke noget til Hinder for denne Gisning;
men der er rigtignok andre, formentlig uoverkommelige Vanskelig-
heder, som stille sig i Vejen for den. Afvigelseiiie mellem vor
Fugl og Mitua tuberosa ere ikke indskrænkede alene til den For-
skjel, Fjærdragten frembyder; der er jo ogsaa en, endog meget
paafaldende Forsigel i Næbet, og denne Forskjel bestaar ikke i,
at Næbene have en forskjellig Farve; men det er selve Formen

Digitized by

Google

af Næbets Hornskede, der er vidt forskjellig hos begge de af
Hr. Gomes skjænkede Mituer, medens dets Farve er den selv samme.
En Kjønsforskjellighed af den Art kjendes ellers ikke hos Hokko-
hønsene. Vokshudens bløde Karunkler hos Hannen af flere Crax-
Arter kunne ganske vist mangle eller være mindre hos Hunnerne;
men den store, ægformige, haarde Udvækst, som hos Pauocis^
Slægten stiger i Vejret fra Koden af Ovemæbet, findes derimod
lige saa vel hos Hunnen som hos Hannen; og al Usikkerhed
svinder, naar man betænker, at der haves en uforkastelig Angivelse,
af hvilken man kan se, at Næbet maa være ens eller omtrent ens
hos begge Kjøn af Mitua tuberosa; Natterer har nemlig fra et
Sted, Laranjeiras kaldet, ved Guaporé-Floden hjembragt en meget
ung Hun af denne Art, om hvilken v. Pelzeln udtrykkelig be-
mærker, at den i det Hele taget ligner den udvoxne Hun paa
det nær, at Næbets Opsvulming ved Roden er noget min-
dre. Men selv om man ganske saa bort fra Forskjellen i Næbets
Form, vilde vistnok allerede Bugens hvide Farve være nok til at
forbyde at antage vor Fugl for en Hun af Mitua tuberosa; thi
ikke blot har Temminck^) for længe siden udtrykkelig fremhævet,
at der ingen Forskjel er paa Kjønnenes Dragt hos denne Fugl;
men Sclater og Salvin sige det samme i deres i den nyeste Tid
offentliggjorte Arbejder om Hokkohønsene^) , og dog har siden
Temmincks Angivelse Natterer samlet og undersøgt 19 Eksemplarer
af denne Mitu i Brasilien i Aarene 1829 til 1834, og der har
alene i Tiden fra August 1860 til Begyndelsen af Januar 1875
levet 9 Stykker i den zoologiske Have i London, saa at det er
højst usandsynligt, at de enslydende Beretninger om Ligheden
mellem Kjønnene skulde være urigtige.

En normal Him af Mitua tuberosa synes Fuglen derfor ikke

*) Recueil de planches color. Livr. 26.

^) Sclater & Salvin, Synopsis of the Cracidæ, Pr. Z. S. of London, 1870.
S. 504. Sclater, on the Curassows now or lately living in the
Society's Gardens, Transact. Z. S. of London. Vol. IX, Part 3, London
1875, S. 273.

Digitized by

Google

at kunne være. Vil man henføre den til denne Art, maa den be-
tragtes som et Eksempel paa en tilfældig f Anomali. Iagttagelser
fra de sidste Aar gjøre det rimeligt, at der hos Hunnerne af
Pauocis galeata undertiden viser sig en Dimorfi, som man iøvrigt
endnu ikke kjender Gninden til. Man kimde derfor maaske spørge,
om vor Fugl da ikke kunde være en abnorm Hun, og afgive et
Eksempel paa en lignende Dimorfi hos Mitaa tuberosa; men ogsaa
denne Forklaring vil ved nøjere Ovarvejelse vise sig uholdbar. Hos
Pauocis galeata viser Dimorfien sig deri, at visse Hunner hele Livet
igjennem beholde den unge Fugls Dragt; men Næbet afviger
derfor ikke i sin Form fra den gamle Fugls Næb. Hos vor Mitua
er derimod, som vi have hørt. Næbet ganske forskjelligt fra Næbet
hos den gamle Mitua tuherosa, og Dragten er ikke den, som den
unge Fugl af denne Art bærer. Beskrivelsen af den ovenomtalte,
af Natterer ved Guaporé-Floden skudte unge Hun er ganske vist
ikke meget udførlig; men den viser dog, at Bugen og Halens
Underdækflær ere rødbrune hos denne, ikke hvide.

Man ser altsaa, at det ikke er paa Grund af Formodninger,
men i Følge bestemte og, som mig synes, uforkastelige Erfaringer,
at begge Kjøns Dragt hidtil har været angivet at være ens hos
Mitua tuberosaj ligesom det ogsaa er Tilfældet hos Slægtens anden
Art, Mitua tomentosa. Jeg kan derfor ikke komme til nogen anden
Slutning end den, at vi i den i den zoologiske Have døde Mitua
maa se en hidtil ukjendt og ubeskreven Art, som jeg er Havens
Bestyrelse meget forbunden for at have faat Lejlighed til at
undersøge. Den har jo vistnok hjemme i Brasilien, men man kan
for Tiden ikke sige bestemt hvor i dette saa overordenlig store
Land; jeg vil tillade mig at opkalde den efter den af Amerikas
Fuglefauna højt fortjente O. Salvin og indføre den i Omithologien
med følgende Diagnose:

JUittld StxZviflif Fem. : nigra, chalyheo nitens, ventre imo,
crisso et cavdæ apice albis; loris dense plumosis; pilei plumis
elongatis, pianis , tota longitudine æque latis; rostri ruhri culmine
compresso, postice non incrassato; pedibus rubris.

Digitized by

Google

Long, tota 0^^664; alæ 0,366; caudæ 0,333; tarsi 0,110-
Long. rostri 0,048', alt rostri ad nares 0,028'

Luftrøret har en Længde af 0",400 ; det er næsten trindt, be-
holder den samme Vidde i hele sit Løb og stiger ned i Brysthulen
uden at danne den mindste Bugt.

Blindtarmene ere mellem 10 og 12 Centimeter lange og af et
tykt Seilgams Tykkelse.

Æggestokken fandtes at være saa stor som en lille Nød, og
de største Æg vare neppe af et Knappenaalshoveds Størrelse.

Paa derom gjort Forespørgsel har jeg faat til Svar, at man
aldrig i den zoologiske Have har bemærket nogen Parring eller
Forsøg paa Paning mellem de to af Hr. Gomes skjænkede Mituer.

Digitized by

Google

En for Grønland ny Fugl.

Af
J. Bsinhardt.

(Meddelt den 8 Jan. 1879.)

De nu i mere end halvtredsindstyve Aar fortsatte Indsamlinger i
de danske Etablissementer langs Grønlands Vestkyst, som min af-
døde Fader fra først af satte i Gang, have som man véd, godtgjort
den tilfældige Forekomst i dette Polarland af et forholdsvis meget
stort Antal Fuglearter, der ikke egenlig have hjemme der, men
kun ere vildfarende Besøgere. Den langt overvejende Del af disse
fremmede Gjæster ere nordamerikanske Fugle; blandt de 35 Arter,
med hvilke jeg selv har kunnet forøge Fortegnelsen paa de i
Grønland trufne Fugle, er der kun 7, altsaa kun en Femtedel, som
ubetinget maa antages at have forvildet sig derhen fra Eui'opa af.

Jeg kan nu forøge Antallet af de i Grønland iagttagne Fugle-
arter med en ny, som efter al Sandsynlighed ligeledes maa være
kommen fra Europa, nemlig vor Fløjlsand, Oidemia fusca (L.).
Hr. Cand. polyt. Kornerup har sidste Efteraar ved sin Hjemkomst
fra den videnskabelige Ekspedition til Undersøgelse af Syd-Grønland
overladt Universitetets zoologiske Museum et smukt Skind af en
Han af denne Dykand, som i Begyndelsen af Maj forrige Aar var
bleven skudt et Par Mil Syd for Kolonien Godthaab af en Grøn-
lænder, der solgte den frisk dræbte Fugl til Ekspeditionens Chef,
Hr. Lieutenant Jensen.

Der lever, som bekendt, i Nordamerika en vor Fløjlsand yderst nær-
staaende And, Oidemia velvetina, Cass., hvis Berettigelse til at betragtes

Digitized by

Google

som en forskjellig Art paa ingen Maade er almindelig anerhjendt.
Man kan derfor spørge, om der da ogsaa virkelig er gyldig Grund
til at antage, at den grønlandske And er kommen tilflyvende fra
Europa og ikke snarere fra Nordamerika. En umiddelbar Sammen-
ligning med utvivlsomt ægte Eksemplarer af O. velvetina, som
Museet skylder Smithsonian Institution i Washington, viser imid-
lertid, at den afviger fra disse og derimod ganske stemmer med
danske Eksemplarer af O.fusca i Næbets Form og i Eetningen af
Pandens Fjærgrændse. Der kan derfor, hvilken Vægt man end vil
lægge paa den ganske vist meget ringe Forskjel mellem den nord-
amerikanske og den europæiske Fløjlsand, dog neppe være Tvivl om
det her omtalte Eksemplars Herkomst, og dets Besøg i Grønland
kommer saa meget mere uventet, som Oidemia fusca end ikke vides
nogensinde at være truffen paa Island og selv paa Færøerne kun
er iagttaget en enkelt Gang.

Digitized by

Google

Om to nye Slægter af arctiske chætopode
Annelider.

Ved
O. M. JR, Levinsen.

(Hertil Tab. I).
(Meddelt i Mødet d. 15de Novbr. 1878).

1.
Vjsponetas pygnæas Lev. nov. g. et sp. novæ familiæ (Fig 1 — 6).

Af denne nye Slægt fandt jeg nogle faa Exemplarer ved Egedes-
minde i de tætte Masser, som hænge ved Laminariernes Kødder og
ere Opholdsstedet for mangfoldige lavere Dyr, saasom Turbellarier,
Chætopoder, fritlevende Neraatoder osv. Da jeg først fandt denne
Annelide under Slutningen af mit Ophold i Grønland og saaledes
ikke havde nogen lang Tid at eftersøge den i, turde den i Virke-
ligheden ikke være saa sjelden, som man skulde tro efter de faa
Exemplarer, jeg har fundet. Den var nemlig, deels paa Grund af
dens ringe Størrelse, deels paa Grund af de tætte Børstegruppers
mørke Farve vanskelig at faa Øie paa i de tæt sammenfiltrede, mørke
Masser, hvori den levede.

Dyret (Fig. 1), som havde en langstrakt, oval Form, naaede
en Længde af 2 — 3"^ og (Børsterne iberegnede) en Bredde af
1 — IV2"™. Eyg- og Bugsiden vare jævnt afrundede og Høiden
lidt over halv saa stor som Bredden. Den lille, runde, fra Kroppen
ikke skarpt afsatte Hovedlap (Fig. 2 — 3) manglede Øine og var
forsynet med syv korte, tykke, ovale eller kugleformede, ved Basis

Digitized by

Google

indsnevrede Vedhæng. Ovenfra soet (Fig. 2) viste Hovedlappen
fem saadanne Vedhæng, af hvilke det uparrede var det mindste, de
yderste de længste og smalleste. De fire parrede saaes tydeligst
fra Hovedlappens Underside (Fig. 3), hvor de havde deres Til-
hæftning, idet de udgik lidt under Hovedlappens Rand. Paa Under-
siden saaes desuden to kugleformede Vedhæng (a), fæstede et paa
hver Side lidt over Munden (b). Denne er. en Tværspalte, hvis
nedre Eand paa hver Side er udtrukket i en fri, palpeformet For-
længelse (c).

Hos de faa Exemplarer, jeg har seet, fandtes fra 12 — 15 Seg-
menter, som alle vare børstebærende, men hverken paa Ryg- eller
Bugsiden tydeligt afsatte fra hverandre. De meget svagt frem-
trædende Parapodier fandtes i dobbelt Række paa hver Side (Fig. 4),
Rygsidens og Bugsidens ved en lille Indbugtning skarpt afsatte fra
hverandre. Rygsidens Børster (Fig. 5 a) vare anbragte i tætte
Bundter, som snart stode næsten lodret i Veiret, snart bøiedes
mere udad til Siderne. De vare smalle, svagt bøiede, tværstribede
og den convexe Rand i den øverste Trediedeel forsynet med en
Række Tænder eller Torne. De overragedes noget af en smal,
bladformet Rygcirre (Fig. 4 a). Bugsidens Børster (Fig. 5 b) vare
strakte næsten lige ud til Siderne. De vare længere end Ryg-
sidens og bestode af et langt, lige, foroven udvidet og med to
uligestore Spidser endende Skaft, hvorpaa var indleddet et smalt i
Spidsen noget bøiet Endeblad. Bugcirrerne (Fig. 4 b) vare meget
smaa, men af en lignende Form som Rygcirreme. Alle Børsterne
vare af en mørk Farve og hvert Børstebundt forsynet med to stærke
Støttenaale. Bagtil endte Legemet i Stedet for Analcirrer med en
enkelt, kegleformet, tilspidset Forlængelse Igjennem de fire første
Segmenter sees et ovalt, med stærk Musculatur forsynet Svælg,
udrustet med to smalle I^æber (Fig. 6), der bagtil have en smal
skaftformet, fortil en trekantet spydformet Deel.

Hos et Exemplar fandtes Sædfiim.

Digitized by

Google

Dysponetua pygmceus.

Corpus elongato-ovatum, dorso ventroqve æqve convexis, altitu-
dine dimidiam partern latitudinis paullo superante. Lobus cepha-
licus parvus rotundatus, appendicibus tentacularibus septem in-
stmctus. Appendices cephalicæ, qvarum qvinqve ovatæ, duæ
globosæ, ita coUocatæ sunt: impar, minima omnium, in ver-
tice paullo post marginem anteriorem lobi cephalici; qvattuor,
qvarum exteriores ceteris aliqvanto longiores et graciliores, paullo
sub margine lobi cephalici; duæ globosæ in inferiore parte lobi
cephalici paullo ante os. Oculi nulli. Os rima trans versa,
cujus margo inferior in duos processus parvos liberos palpiformes
protractus est. Corpus e 12 — 15 segmentis, nec in dorso nec in
ventre sulcis transversis conspicuis distinctis, compositum est. Pedes
biremes, remis indistinctis , superioribus ab inferioribus bene se-
junctis; re mi dorsales, in marginibus dorsi siti, setis simplicibus,
paullo curvatis, transverse striatis, in margine convexo superiore
spinulosis; remi ventrales, in marginibus ventris siti, setis
longioribus compositis, manubrio bidentato, dentibus inæqvalibus,
articulo terminali longo angusto apice paullo curvato; remi omnes
aciculis binis instructi. Cirri dorsales setis paullo longiores, anguste
foliiformes, ventrales ejusdem fonnæ sed multo minores. Segmentum
anale cirrorum loco processu conico acuminato instructum. Proboscis
maxlliis duabus angustis elongatis antice haste formibus instructa.

Longitudo 2 — 3°^. ^Habitat inter radices laminariarum ad
Egedesminde (Grønlandiæ). (Exemplaria pauca visa).

„ Da jeg ikke har kunnet opdage det ringeste Slægtskab mellem
Dysponetas og nogen af de hidtil beskrevne Chætopoder, maa jeg
betragte denne Form som Repræsentant for en nj Familie.

2.
Paractias iittoralis Lev. nov. g. et sp. e familia Eunicearum (s. ext.)

(Fig. 7—11).
Af denne nye Slægtsform fandt jeg et Par Gange talrige Exem-
plarer ved Egedesminde i de store Algemasser, som man i Ebbe-

Digitized by

Google

tiden kiinde drage op i Nærheden af Smaaøerae. Derimod har jeg
aldrig fundet den ved Skrabning eller mellem Laminariemes Rødder.

Længden af denne Form (Fig. 7), som var af en lys Farve
med* sort gjennemskinnende Taimkanal, varierer mellem 5 og 9"""".
De fleste Exemplarer havde en Længde af 6 — 7°™ og en Bredde
af c. 1"^.

Den temmelig brede Hovedlap havde ovenfra seet en trekantet
afrundet Form, og af de tre Buer, der dannede dens Omkreds, vare
de to forreste mere convexe end den bageste. Den var forsynet med
fire temmelig korte, lige lange, svagt kølleformede Tentakler, af
hvilke to vare fæstede paa dens Overside og to lidt under den
bageste Deel af dens Siderande. De to øverste , som i Alminde-
lighed havde den paa Figuren angivne Stilling, strakte sig fra
Begyndelsen af Hovedlappens bagre Halvdeel lidt ind paa første,
børsteløse Segment Den mellem dem liggende Deel af Hoved-
lappen dannede et bakkeformet eller bredt kjølformigt afrundet,
ikke stærkt fremtrædende Parti, som dog tabte sig hen imod
Hovedlappens forreste Deel; og da dennes Siderande gik over i
Bugsiden gjennem en lille Indbugtning, hvori de yderste eller
nederste Tentakler vare anbragte, blev Hovedlappens Gjennemsnit
derved uregelmæssig korsformet. Paa dens bageste Deel saaes to
aflange eller rundagtige, ved dæmpet Lys mørke, ved paafaldende •
Lys sølvglinsende Pletter, ganske af samme Udseende som hos en
af mig iagttaget grønlandsk Turbellarie.

Efter Hovedlappon fulgte to børsteløse Segmenter, tilsammen
omtrent af Længde med Hovedlappen, og derefter de børstebærende
i et Antal af 25 — 32, forsynede paa hver Side med en enkelt
Parapodierække, som var anbragt temmelig langt nede mod Bug-
siden (Fig. 8). Parapodieme (Fig. 9), som havde en firkantet Form
og paa deres ydre Rand vare forsynede med fire mere eller mindre
tydelige Lapper, vare foruden med en Støttenaal udrustede med fire
forskjellige Slags Børster (Fig. 11): øverst to længere, svagt krum-
mede, tilspidsede (a); under dem tre kortere, i den øverste Deel
noget udvidede (6); derpaa fulgte fem sammensatte med et smalt,

Digitized by

Google

i Enden noget bøiet, tilspidset Endeblad (c), og nederst i Alminde-
lighed en enkelt, tynd, noget bøiet Børste (d). Baade Byg- og
Bugcirreme manglede, derimod var Analsegmentet forsynet med to
Vedhæng af samme Form og Størrelse som Hovedlappens.

Svælget er forsynet mod to TJnderlgæber og to over dem lig-
gende, bagtil sammenløbende Overkjæbebuer, hver bestaaende af
otte Stykker (Fig. 10). Underkjæberne (a) bestode af et langt,
smalt, skaftformet Parti, der foiiil udvidede sig til en uregelmæssig
trekantet, pladeformet Deel, paa sin forreste Rand indskaaret i fire
lidt uregelmæssige Takker med tandede Rande, af hvilke i Figuren
den yderste paa hver Side skjules af Overkjæbebueme. De indtoge en
Stilling modsat Overkjæbebuernes, idet de laa tæt sammen fortil
og divergerede bagtil. Af de otte Stykker i hver Overkjæbebue vare
de fire nederste forsynede med en indadrettet bøiet Krog, hvorimod
de fire øverste manglede en saadan og havde en simplere pladeformet
Bygning. Paa Figuren sees kun syv Stykker, fordi det nederste
og mindste af de krogløse skjulte sig mellem eller bag de to
øverste krogbærende. De to nederste og største krogbærende
Stykker udgik fra en fælles, smal, skaftformet Deel. Et saadant
krogbærende Kjæbestykke er en bøiet Plade, der er stillet saaledes,
at den convexe Flade vender nedad og udad, den concave opad og
indad. Denne Plades indad og nedad vendende Rand er forsynet
med Tænder af forskjellig Størrelse, idet der mellem hvert Par
større følger en eller to mindre. Disse Tænder fortsættes som frem-
staaende Kjøle et Stykke op paa Pladen, som derved faaer et riflet
Udseende. Den opad og udad vendende Rand er derimod udtrukket
i en spids indadbøiet Krog. I den øverste af disse krogbærende
Kjæber danner den tandbærende Deel kun en smal Rand indenfor
Krogen, og den pladeformede Bygning er derfor mindre frem-
trædende. De krogløse Kjæber have en trekantet, afrundet
Form, og deres fortil og noget indad vendende Rand or ligesom
hos de krogbærende forsynet med Tænder af forskjellig Størrelse,
hvis bagre Forlængelse danne Rifler. Disse Tænder ere paa de
øverste mindre end paa de nederste. Hos mange Individer fandt

Digitized by

Google

jeg foruden de to Overhjæbebuer udenfor dem to andre Kjæbebuer
af samme Bygning — enten heelt udviklede eller oftest i en meget
forskjellig Udviklingstilstand.

Fimrehaar saaes i et Belte omkring hvert Segment samt paa
begge Sider af Hovedlappen foran de underste Antenner.

Alle de af mig undersøgte Individer vare forsynede med Æg.
Sæd saaes derimod ikke.

Faractius littoralis.

Corpus elongatum, dorso convexo, ventre piano. Lobus cepha-
licus paullo latins qvam longius, triangulari-rotundatus, tentaculis
qvattuor brevibus (dimidiam partem longitudinis lobi cephalici
paullo superantibus) instructus, qvorum duo, e parte dorsali lobi cepha-
Jici orientia, parte media lobi cephalici parum elevato - rotundata
(latitudine tertiam partem lobi cephalici æq vante) disjuncta sunt ; duo
sub marginibus lateralibus posterioribus affixa. Oculi (?) in posteriore
parte lobi ceph&,lici siti, late disjuncti, argenteo-nitentes. Segmenta
dna sequentia æqve lata, nuda. Segmenta sotigera 25 — 32 sulcis
transversis bene distincta sunt. Pedes uniremes subventrales,
remis qvadratis, marginibus exterioribus indistincte qvadrilobatis,
cirris nullis, aciculis singulis setisqve paucis (c. undecim), qvarum
superiores simplices, paullo curvatæ (duæ longiores angustæ, tres
in parte superiore aliqvanto dilatatæ), inferiores (infima minuta
gracili paullo curvata excepta) compositæ, manubrio unidentato,
articulo terminali angusto, apice paullo curvata. Segmentum anale
cirris duobus, formå et longitudine tentaculorum similibus instruc-
tum. Proboscis maxillis duabus inferioribus maxillisqve superioribus
utrimqve octo, series duas postice conjunctas formantibus. Maxillæ
inferiores postice divergentes, manubrio angusto, antice in laminam
irregulariter triangularem dilatato, cujus margo anterior in dentes
qvatemas excisus est. E numero maxillarum superiorum octo, in
utraqve serie qvattuor posteriores , supra concavæ infra convexæ
sunt, margine exteriore in dentem incurvatum protracto, margine
interiore subtiliter dentato, dentibus alternatim inæqvalibus.

Digitized by

Google

Maxillæ anteriores, qvarum infima minima inter duas superiores
hamatas occulta, triangulari-rotundatæ, foliiformes, dente majore
nullo, margine anteriore ut in ceteris dentato, dentibus autem mino-
ribus. Præterea in multis individuis duæ series exteriores maxillarum
superiorum ejusdem formæ ae interiores in variis stadiis evolutionis
visæ sunt. Omnia segmenta cingulo ciliorum circumdata. Color albus.

Longitudo 5 — 9°^ (Exemplaria plurima 6 — 7""™ l.onga,
c. 1°^ lata).

Habitat ad Egedesminde (Grønlandiæ) iuter acervos algarum
prope littora insularum e fundo protractos.

Medens den her beskrevne Slægts Kjæbebygning gjør dens
Henførelse til Familien Eunicea (s. ext.) utvivlsom, bliver det der-
imod vanskeligere nærmere at bestemme dens Plads indenfor denne
Familie, der bestaaer af et usædvanligt stort Antal Former, som
trods deres iøinefaldende Slægtskab vise store ForskjoUigheder i de
fleste Bjgningsforhold. Kinberg har saaledes paa Grund af disse
ForskjoUigheder deelt denne Familie i ti, idet han dog bevarer
Eenheden ved at hæve Familien i den gamle Betydning til en
Orden. Andre Forfattere have derimod med Ophævelse af Een-
heden deelt den i flere sideordnede Familier, imod hvilken Fremgangs-
maade Claparéde med Kette gjør Indvendinger. Saaledes deler Schmarda
den i to, og Malmgreen henfører de nordiske Eunicea til fire Fa-
milier, af hvilke den ene, Staurocephalidæ, kun indeholder Slægten
Staurocephalus Gr. (Syn Ånisoceras Gr., Prionognathus Kef.).

Førend vi gaae over til at vurdere den her beskrevne Forms
Karakterer, maa vi kortelig betragte Ehlers's Gruppering af denne
Families Former. Efter Beskaffenheden af Overkjæbeapparatet
deler han dem i Eunicea labidognatha og Eunicea prionognatha,
I den første Afdeling ere de enkelte Kjæbestykker af høist ulige
Form og Størrelse og de mindre ordnede i en Halvkreds foran de
bageste større. I den anden Afdeling, som dog ikke er skarpt ad-
skilt fra den første, ere de enkelte Kjæbestykker af mere eller
mindre eens Form og danne to bagtil sammenløbende Buer, i
hvilke de enkelte Kjæbestykker rage frem bag og over hverandre.

Digitized by

Google

Hver af disse Afdelinger deles igjen i to, den sidste, eftersom
Parapodieme ere én- eller togrenede, i Eimicea prionognatha
monocopa og Eunicea prionognatha dicopa. Den sidste Gruppe
bestaaer alene af Staurocephalus , som hidtil har staaet meget
skarpt overfor de øvrige Eunicea paa Grund af Kjæbebygningen,
de tvegrenede Parapodier samt Antennernes Antal og Stilling.
Antennernes Antal er her fire, af hvilke to ere anbragte paa
Hovedlappens Overside og to paa dens Underside, medens de hos
alle øvrige Eunicea enten ere tilstede i ulige Tal eller manglo.
Endnu større Forslgelligheder viser Kjæbebygningen, idet vi her
have fire parvis over hinanden liggende Overkjæborækker , hver
dannet af et usædvanligt stort (18 — 80) Antal savtandede Stykker,
af hvilke de i de øverste Kækker ere forskjellige fra dem i de
nederste.

I Slægten Paractius have vi endelig en Form, som i Anten-
nernes Antal og Stilling stemmer overeens med Staurocephalus;
men der er rigtignok den Forskjel, at de her ere meget smaa og
alle fire uleddede, hvorimod hos Staurocephalus de to øverste altid
ere indsnørede i et større eller mindre Antal Led og forskjellige
fra de nederste (Palper, Ehlers), som enten ere uleddede eller be-
staae af et langt Grundled med et lille Endeled. I dette For-
hold gjør dog Staurocephalus erucæformis Mgrn. en Undtagelse fra
de øvrige Arter, idet alle fire Antenner ere uleddede. De to
øverste ere desuden meget ubetydelige i Sammenligning med de
store nederste, og paa Grund af begge disse Forhold kunde man
vel være berettiget til at betragte denne Art som Repræsentant
for en ny Slægt. Efter Kjæbebygningen og Fodformen maa
Paractius henføres til Eunicea prionognatha monocopa og viser
i denne Henseende meest Overeensstemmelse med de ellers
fra den meget forskjellige Slægter Oenone (Sav.) og Cirro-
hranchia Ehlers (Halla Clap.). Der er dog her den Forskjel, at
de to Bærestykker mangle hos Paractius , hvor de to bageste og
største Kjæbestykker udgaae fra et fælles skaftformet Grundstykke,
og at Kjæbernes Antal hos denne Slægt er større, idet der foruden

Digitized by

Google

de fire med en indadbøiet Krog og en tandet indre Kand forsynede,
der meget ligne de 4 — 5 tilsvarende hos de nævnte Slægter, til-
lige findes fire mere pladeformede forreste og øverste. Ligeledes
mangle de under Kjæberækkeme hos disse Slægter liggende Chitin-
fortykkelser („Keibplatten*', Ehlers), som af Ehlers betragtes som
svarende til de nederste Kjæberækker hos Staurocephalus. Ved
Besiddelsen af flere Slags Børster stemmer den nye Slægt endelig
overeens med Eunicea labidognatha , og ved kun at have to Anal-
ciiTor afviger den fra alle andre Eunicea.

Kesultatet heraf bliver, at skjøndt Paractius kun i Antennernes
Antal og Stilling viser nogen særlig Overeensstemmelse med Stau-
7^ocephaltLs , maa vi dog indtil videre stille den i Nærheden af
denne Slægt som et Mellemled mellem den og Eunicea prio7io-
gnatha moiiocopa.

Jeg skal endnu kun sige et Par Ord om de to ydre Kjæbe-
rækker, som fandtes hos mange Exemplarer og i meget forskjellig
Udviklingstilstand. Da de i fuldt udviklet Tilstand havde ganskr
samme Bygning som de to indre Eækker, ligger den Tanke nær al
opfatte dem som Keservekjæber, bestemte til at erstatte de indre.
Hos Staurocephalus fandt Ehlers foruden de fire, to og to over
hinanden liggende Kjæberækker endnu et Antal mindre Stykker,
om hvis Beliggenhed han ingen Oplysning kan give, da de først
ved Compression kom til Syne udenfor de andre. Blandt dem fandt
han nogle i Form svarende til Stykkerne i den underste, andre til
dem i den øverste Eække. Vi synes altsaa her at have et lignende
Forhold som hos Paractius.

De to i det Foregaaende udførligt beskrevne Slægtsformer
kunne maaske kortelig karakteriseres nærmere paa følgende Maade :

Dysponetus: Corpus elongato-ovatum e segmentis paucis omnibus
setigeris compositum. Lobus cephalicus appendicibus brevissimis
pedunculatis septem instructus. Pedes biremes, remis bene sejunctis,
dorsalibus setas simplices cirrosqve elongate foliiformes, ventra-

Vidensk. Meddel, fra den natuih. Foren. 1879—80. 2

Digitized by

Google

libas setas compositas ciiTOsqve minutos geemtibus. Branchiæ
nullæ. Segmentum anale cirrorum loco processu coniformi instruc-
tum. Proboscis amphoriformis maxi His duabus elongatis antice
anguste hastiformibus munita.

Paractius: Corpus elongatum. Lobus cephaliciis appendicibus
brevibus inarticulatis qvattuor instructus, qvarum duæ in parte
dorsale, duæ sub marginibus lateralibus lobi cephalici aMxæ sunt.
Segmenta dua seqventia nuda. Pedes uniremes setas paucas (sim-
plices et compositas) gerentes. Cirri nuUi. Segmentum anale
cirris duobus ejusdem formæ ae appendices cephalicæ. Proboscis
maxillis inferioribus duabus maxillisqve superioribus utrinqve octo,
qvarum qvattuor postoriores hamatæ sunt.

Hrklariag til Pigwrerae. (Tavl. I).

FIg. 1—6. Djspønetos pygmcos.

Fig. 1. Dyret seet fra Kygsiden.
Fig. 2. Hovedlappen seet ovenfra.
Fig. 8. — — nedenfra.

a de kugleformede Vedhæng.

h Mund.

c Palpeformede Forlængelse af
Mundens Bagrand.
Fig. 4. Et Tværsnit af Dyret.

a Rygcirre.

6 Bugcirre.
Fig. 5. Børster:

a Rygsidens;

h Bugsidens.
Fig. 6. Kjæberne.

FIg. 7—11. Paraetios llttorallt.

Fig. 7. Dyret seet fra Rygsiden.
Fig. 8. Tværsnit af Dyret.
Fig. 9. En Parapodie.
Fig. 10. Kjæbeapparatet:

a Underkjæber;

h Overkjæbebuer.
Fig. 11. Børster:

a øverste Børsteform;

cl nederste Bøi-steform.

Eiplicati« !€•■■■. (Tab. I).

FIg. 1—6. Dyspønetos pygiucns.

Fig. 1. Animal a dorso visum.
Fig. 2. Lobus cephalicus supeme

visus.
Fig. 3. Lobus cephalicus infra visus.

a Appendices globosæ.

h Os.

c Appendices palpiformes oris.
Fig. 4. Animal persectum.

a Cirrus dorsalis.

h — ventralis.
Fig. 5. Setæ:

a S. dorsales;

h S. ventrales.
Fig. 6. Maxillæ.

FIg. 7-11. Paractius IKtoralls.

Fig. 7. Animal a dorso visum.
Fig. 8. Animal persectum.
Fig. 9. Parapodium.
Fig. 10. Maxillæ;

a M. inferiores (Dens extrema in
figura a maxillis superioribus
tegitur.)

h M. superiores.
Fig. 11. Set36:

a S. supremæ;

d S. infima.

Digitized by

Google

Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis
cognoscendam,

Edit. Eug. Warming.

PartlctQa XXV.

Oxalidaceæ. Cyperacearum species novæ. Fungi.

(Societati tradita die Novbr. 29°» 1878).

Oxalidaeeæ DC.

Exposnit Aug. Pr«gel, med. doet.

De Cand. prodr: I. 689. Meissu. gen. 57. Endl. gen. 1171.
Progel in Mart. flor. Bras. Vol. XII. p. 474.

I. Oialis Limi.

Linn. Gen. n. 582. DC. prodr. I. 690. Zuccarini Monogr.
Oxal. Arner, in Denkschr. Acad. IMonac. 1825 et 1831. Endl.
gen. n. 6058. St. Hil. Flor. Bras. merid. I. 104. Prog. 1. c.
p. 475.

Seot. I. Euoxys.
Prog. in Mart. fl. bras. 1. c. p. 482.

1. Oxalis papUionacea Hoffmsegg. florula Paraéns. ined. —
Zucc. Monogr. 13., id. Nachtr. p. 208 n. 19 tab. 7. Mart. 1. c.
p. 485. — Ad Kio de Janeiro: Lund.

2. Oxalis triangularis St. Hil. 1. c. p. 128. Zucc. Xachtr.
p. 208. Mart. 1. c. p. 485. — Tar. lepida Prog. glabriuscula ; bulbo
simplici, foliolis triangularibus ciliatis, apice vix retuso tenuissime
glanduloso-marginatis , supra glabris, subtus saepe pubescentibus,
scapis folia subaequantibus, apicem versus vix puberulis, cyma um-

2=^

Digitized by

Google

bellifonni simplici pauciflora, sepalis lanceolatis apice ciliatis sube-
glandulosis, coroUa magna rosea, petalis glabris, filamentis longiori-
bus edentulis pubescentibus , capsula cylindracea glabra polysperma.
Bulbus elongatus fuscus. Foliola 2V2 — 4 centim. longa, 3 — 6
cm. lata. Scapi 3 — 7-flori; flores longepedicellati spectabiles, tri-
morphi. Sepala hyalina 5 — 6 millim. alta. Petala 2 cm. circiter
longa, obovato-lanceolata, supra basim cohærentia. Ovarium glabrum ;
styli formæ macrostylæ ereeti, filiformes dense pilosi, formæ micro-
stylæ divaricati glabri. Stigmata capitato-peltata. Capsula IV/2 —
2 cm. lo^ga, loculis 6 — 8-spermis. — Ad Rio de Janeiro: Lund.

— Ad Lagoa Santa in siMs ad saxa calcarea frequens; corolla
alba V. pallide rosea sine striis v. maculis; iioret m. Oct. — Jan.,
et Jun.

8. O. Martiana Zucc. 1. c. 6, id. Nachtr. 203, u. 9. Martius
1. c. p. 486. — Ad Rio de Janeiro juxta vias in umbrosis hu-
midiusculis (ex. gr. Botafogo) Aprili — Jun. fl.: Lund, Glaziou
4778. — Ad Lagoa Santa in hortis; an introducta? floret Nov.

— Jan. Corolla rosea, striis saturatioribus.

Sectio IL Trlfoliastrum Prog. 1. c. p.489.

4. Oxalis corniculata Linn. syst. p. 434. Jacq. Oxal. n. 20,
t. 5. Zucc. Oxal. n. 36, id. Nachtr. p. 229, n. 50. Mart. 1. c. 492,
n. 33. Vulgo „Trevo", „Azedinha". — Ad Rio de Janeiro fre-
quens (ex. gr. MoiTO de S. Antonio, Sao Christovåo etc. ; m. Aprili
— Jul. et Dec. flor. et fructif. lecta: Glaziou (5519), W. — In
cacumine montis Serra da Piedade, altit. c. 2000 m., m. Pebr. fl. :
W. — Ad Lagoa Santa ubique in hortis, plantationibus, ad vias
circa habitationes humanas frequens; floret Nov. — Jan.

5. Oxalis villosa Prog. 1. c. p. 495, n. 42.

A præcedente caule foliisque exstipulatis villosis præprimis
diversa.

6. Oxalis myriophylla St. Hil. 1. c. 121, n. 24. Zucc. Nachtr.
224, n. 45. Mart. 1. c. 493, n. 34. — In campis prope urbem
Sao Paulo, m. Dec. fl.: Lund.

Digitized by

Google

Var. glabrescens Prog. caule foliisque glabrescentibus glaucis.
— In Serra do Cip6, m. Oct. fl. : Libon in herb. Lund.

7. Oxalis Glazioviana Prog. 1. c. p. 494, n. 37. — Rio de
Janeiro. Glaziou n. 4779, 8614. — Ad Lagoa Santa in solo
silvestri repens, haud frequens; corolla liitea, unguibus lineis dnabus
fusco-aiirantiacis notatis; flor. Jim. — Sept.

Seotio m. Lotophyllium Prog. 1. c. p.496.

8. Oxalis jiigricans Pohl, caule erecto fruticoso subsimplici
folioso glabro, foliolis glabris linearibus v. foliorum inferiorum ovato-
oblongis, pedunculis folio longioribus glabris apice bifido-racemosis,
sepalis ovatis v. lanceolatis obtusiusculis glabris, filamentis lon-
gioribus ad medium deuticulatis sursum puberulis, stylis barbatis,
capsulæ erectæ ovatæ minutissime puberulæ loculis mono-dispei*mis.

Oxalis nigricans Pohl in sched. sine descriptione. — O. line-
aris var. nigricans Mart. 1. c. 497, n. 47.

Corolla flava v. lutea, fere aurantiaca, basi cujusvis petali bi-
maculata 12 — 15 millim. alta. Filamenta longiora ad medium
denticulo obtuso vix conspicuo oniata, breviora basi glandula ovali
aucta. Styli erecti filiformes pilosi. Ovarium ovatum apice obtuse
5-dentatum, pilis brevissimis exasperatum. Valde affinis O. lineari
Zucc. et O. nigrescenti St. Hil.; a priori caule foliisque glabris
sepalisque apice obtusis, a secunda præterea filamentis deuticulatis
differt. „Suspiro" Lagoens. — Ad Lagoa Santa in campis
frequens; rhizoma veriicale, lignosum, caulibus erectis ^li — 1 pedalibus
vulgo quotannis incendiis camporum destructis; floret Aug.— -Dec.

9. Oxalis Neaei DC. 1. c. p. 640, n. 4. Zucc. Oxal. n.-70,
id. Na<;htr. 262, n. 91. Mart. 1. c. p. 503, n. 65. — Ab Ox. radiata
foliis plerumque sparsis, pedunculis longioribus, foliolis foliorum
summorum acutiusculis et filamentis longioribus puberulis diffei*t.
Sepala lineari-lanceolata. Filamenta minora basi glanduligera. Cap-
sula erecta subglobosa glabra, calycem subæquans, loculis mono-
spermis. Semina profunde rugulosa. — Ad Lagoa Santa in

Digitized by

Google

silvis vix frequens; frutex 1-pedalis et ultra, coroUa alba unguibus
flavicantibus ; flor. Oct. — Febr.

10. Oxalis elatior Prog. 1. c. p. 504, n. 68, tab. 106, fig. 2.
— Ad Lagoa Santa in silvis frequens; frutex par\'U8 strictus,
foliis supra subglaucescentibus, subtus plus minus purpurascentibus.
Corolla rosea, basi intus flavescens. Capsula acute 5-angula; floret
Nov. — Pebr. et (e Lund) Jun.

11. Oxalis Bai^elieri Jacq. Monogr. Oxal. 24, n. 5, t. 3.
DC. 1. c. 690, u. 5. Zucc. Nachtr. 258, n. 88. Mart. 1. c. 504,
n. 69. Ox. cytisoides Zucc. Oxal. n. 72. — Oxal. cjganifolia St. Hil.
1. c. 110, n. 5. — Ad Lagoa Santa in silvis, frutex 2 — 3-pedalis
erecto-ramosus ; folia subtus purpurascentia. Corolla rosea, basi
flava; floret Nov. — Jan. — Ad Rio de Janeiro sec. Lund juxta
vi as et in cultis frequens. m. Mart. — Jun. fl.

12. Oxalis sepium St. Hil. 1. c. 111, n. 6. Maii. 1. c. p. 505,
n. 70, tab. 109. Oxal. hedysaroides Zucc. 1. c. non Kunth. — Rio
de Janeiro: Glaziou (1334, 1335, 4777), W. (exgr. Praia grande);
m. Jun. — Jul. fl. et fructif.

Seotio IV. Stenophyllium Prog. 1. c. p. 505.

13. Oxalis raåiata Pohl. Mart. 1. c. 506, n. 74.
Peduneuli tenerrimi stricti foliis breviores. Sepala lineari-lan-

ceolata 5 circiter millim. alta; corolla calycem duplo superans lutes-
cens. — Ad Lagoa Santa in silvis, frutex 1 — 2-pedalis; corolla
pallide flava; flor. Nov. — Dec.

14. Oxalis decipiens Prog. 1. c. p. 507, n. 76. — Rio de
Janeiro: Glaziou (7561). — Lagoa Santa: in silvis sat frequens;
folia subtus purpurascentia; corolla rosea; flor. Nov. — Febr.

15. Oxalis physocalyx Zvicc.f Mart. 1. c. 510, n. 85, tab. 112,
iig. 1. Specimina capsulæ omnino pubescentis loculis trispermis ab
illis, quæ cl. Pohl in prov. Goyazenti coUegit, differunt. — Ad
Lagoa Santa in silvis frequens; frutex 2— 6-pedalis, erecto-ra-
mosus, fronde sordide viridi; corolla flava unicolor; flor. Nov. — Febr.

Digitized by

Google

16. Oxalis hirsutissima Zucc. Oxal. n. 74, id. Nachtr. 257,
n. 86. Mart. l.c. 512, n. 90. Oxalis fulva St. Hil. 1. c. 116, n. 14;
id. pi. usuelles n. 44 — In campis prope S. José, inter Lorena
et Pentamonhangaba, et inter Catalåo et Paracatu, Sept.
— Nev. fl.: Lund. — AdLagoaSanta^in campis ubique frequens,
rhizomate crasso lignoso perennis, caulibus florentibus quotannis
incendiis camporum devastatis; flor. Jul. — Jan. et sec. Lund Aprili.
— „Azedinha do campo" Lagoens.

Seotio V. Holophylliam Prog 1. c. p. 513.

17. Oxalis miei'ostachyaVxog. caule suffruticoso erecto simplici
apice puberulo, foliis ovatis v. lanceolatis glabris margine pilis
appressis ciliatis; pedunculis compressis prominule nervosis ciliatis
petiolo filiformi subæquilongis, apice brevissime bifido - racemulosis,
racemulis densifloris demum revolutis, floribus pedicellatis , sepalis
ovatis aeutis puberulis.

Caulis pedalis, basi lignosus subnudus, apice pilis incurvis
adpressis pubescens. Folia apice caulis congesta, petiolo 2 — 3
centim. longo, lamina 6 — 9 centim. longa, 3 — 4 cm. lata, nervo
medio subtus prominulo minute pubemlo, basi rotundata, apice
acuminata. Pedunculi 3 centim. circiter longi erecti v. patuli.
Fleres decidui. Pedicelli calycem subæquantes tenues. Sepala 5
circiter millim. alti. CoroUa fugax v. omnino nulla (?). Filamenta
basi vix connata, breviora glabra, longiora puberula. Ovarium sub-
orbiculare glabrum apice obtuse 5-dentatum. Styli breves erecti
glabri. Ab affinibus pedunculis alatis petiolos filiformes æquantibus
apice racemulosis, racemulis revolutis præprimis recedit. In ^^cinia
Rio de Janeiro: Glaziou n. 4964.

Seotio VL Heterophylliaxn Prog. 1. c. p.515.

18. Oxalis rusciformis Mik. delect. flor. et faun. Brasil. fase. 3.
Zucc. Oxal. 73, tab. 2; id. Nachtr. 268, n. 97. Mart. 1. c. 515,
n. 98. — OxaL fruticosa Raddi quar. pian. 22, n. 26. DC. Le.
p. 690. St. HiL l.c. 116, n. 16. — In silvis ad Botafogo, Juu.

Digitized by

Google

ti.: Lund. Ad margines silvarum ad Ypanema, Mart. fl., corolla
(lilute purpurea: Lund.

II. Aferrhta Linn.

Linn. gen. n. 576. DC. prodr. I, p. 689. Mart. L c. p. 519.

1. Averrhoa Carambola Lin. sp. 613. DC. 1. c, Mart. 1. c.
var. angustisepala Prog. Le. — In coUectionibus cl. Glaziou n. 2521.
— Ad Rio de Janeiro culta, ex. gr. in Jardim Colanico, m.
Mai, Jun. fl. et fructif: W.

Cyperaeeæ noTæ

in vicinia urbis Rio de Janeiro a cl. Dr. A. Glaziou collectæ.
Descripsit 0. BSekeler.

1. Cyperns unicolor Bcklr.

Tota planta laete viridis, rhizomate brevissimo, fibrillis sub-
capillaribus purpurascentibus ; culmis pluribus validulis mollibus
3^/4 — 1^/2 poU. alt. triquetris pi. m. compressis, basi foliatis; foliis
lierbaceis culmum subæquantibus acuminatis pianis carinatis superne
ad margines carinamque spinuloso-scabris, 1 — 2/3 lin. latis; vaginis
parum ampliatis membranaceis pallidis purpureo-nervatis ; umbella
simplici 6 — 8-radiata, radiis patentibus triangulis, exterioribus
4 — 2 lin. long., centrali sessili; foliis involucralibus quatemis pa-
tentibus illis culmeis similibus, infimis 3 — 2 poU. long.; spiculis
6 — 3 (raro siugulis) in radiorum apice confertis 24 — 14-floris 3^/3
— 2 lin. long.; squamis densiusculis patulis ellipticis breviter acu-
tatis, apice parum recurvis, dorso lato viridi subherbaceo trinervi
obsolete punctulatis, marginibus hyalino-albidis subtiliss. reticulatis;
caryopsi minuta squama ^/s breviore ellipsoidea obtusangula breviter
acutata basi in pedicellum attenuata, subtiliss. punctata lutescenti-
straminea (immatura viridula); stam. 1; rhachilla recta lateribus
satis compressa, interstitiis pianis subtrinerviis. — Ex. affinit.
C humilis Kunth. — Glaziou hb. n. 6921.

Digitized by

Google

2. Scirpus (Oncostylis) hrunneo-vaginatus Bcklr.
Viridulus. Rhizomate brevissimo, fibrillis capillaribus ; culmis

numerosis fasciculatis erectis 10 — 7 poll. alt filiformibus rigidis
obsolete angulatis sulcatis ae striolatis glabris, supra basin vaginis
brunneis obtectam plurifoliatis ; foliis setaceis subflexuosis culmo
multo brevioribus, 4 — 2-pollicai-. , subtiliss. pubescentibus canalicu-
latis; vaginis superioribus femigineis ore parce piloso-ciliatis; capi-
tulo globoso V. hemisphærico-globoso compacto poljstachyo 2^/3 — 2
lin. lato; bracteis pellucido-membranaceis ovato-lanceolatis nervatis
glabris ferrugineo-stramineis foliaceo-cuspidatis, cuspide recurvo,
infiinis capitulum superantibus; spiculis congestis subconfluentibus,
bracteis pluribus interjectis, parvis, vix sesquilineam longis, ovatis
acutiiisculis leviter compressis subsexfloris ; squamis minutulis con-
fertis patulis subtrifariam imbricatis membranaceis carinato-navicu-
laribus late ovatis breviter submucronato-acutatis disco atropurpureis
adpresso - hirtellis ae elevato-punctatis nitidis, margiue obsoletiss.
ciliato carinaque uninervi pallide ferrugineis ; caryopsi parvula squamæ
dimidium parum superante obovata, basi parum attenuata, triquetra,
vertice vix parum depressa, subtiliss. applanato-granulata ferrugine-
scenti-straminea nitidula, tuberculo stylino perminuto depresso fusco;
stigmatibus parum exsertis. — Scirpo Lorentzii Bcklr. proxime
affinis. — Herb. Glaziou n. 6756.

3. Pleurostachys grandifolia Bdkh.

Planta excelsa atque robusta (in parte superiore abscissa tri-
pedalis), intense viridis ; culmo obtuse triangulo lævi lateribus duobus
excavatis, medio 3 — 4 lin. crasso; inflorescentia opulenta laxiuscula
subbipedali e corymbis numerosis (8) subdecompositis constructa;
his depresso -pyramidalibus longe pedunculatis multiramosis 4 — 3
poll. alt. 4 — 5 poll. lat., superioribus contiguis, infimis distantibus;
bracteis rigidulis intense viridibus subtus pallidioribus linearibus
lanceolata-acuminatis, nervis tribus prominentioribus , infeiioribus
valde elongatis latisque (3 — 2^/2 ped. long., 15 lin. lat.), superioribus
decrescentibus corymbis suis æqualibus aut brevioribus; pedunculis
validis compresso - teretiusculis lævibus, infimis 6 — 5 poll. long.;

Digitized by

Google

ramis setaceis ramulisque capillaribus remotis patentissimis bracteis
suis subsetaceis multo longioribus obsolete angulatis lævibus; spi-
culis 6—3—8 in ramulorum apice alternis perminutis sessilibus,
in anthesi orbiculato-obovatis rotnndato-obtusis ^'4 lin. long.; squamis
f asciculato - conferfcis pellucida - membranaceis femigineo - stramineis
uninerviis suborbiculatis apice rotundato excisis; caryopsi minuta
parum exserta, obovato-orbiculata compresso-biconvexa subtiliter
rugulosa lutoscente (juvenili ovato-lanceolata brunnea), rostro pyra-
midato basi dilatato, viridulo caryopsi ipsa multo breviore; perigonii
setis 4 capillaribus scabris femigineis dimidium fructus subæquan-
tibus; filam. 8 latiuscuHs femigineis. — Juxta P. miUegranam
locanda. — Herb. Glaziou n. 6985.

4. Rhynchospora disHchophylla Bcklr.

Hirsuta; rhizomate brevi noduloso vaginis parvtis membranaceis
rotundis brunneis tecto, fibrillis rigidulis; culmo stricte erecto
16 — 10 poll. alto vix lineam crasso obtuse triangulari, basin versus
vaginis paucis distantibus breviter foliatis munito, parte longa su-
periore multifoliato; foliis altemis pallide viridibus patentibus linea-
ribus acuminatis 6 — 5 poll. long. sesquilineam latis pianis infima
basi complicata amplectentibus , supra glabris multinervosis inter
nervos celluloso-reticulatis, subtus sparsim hirputis; inflorescentia
spiciformi e fasciculis 5 — 3 remotiusculis formata subsesquiunciani
alta; his axillaribus e tribus simplicibus compositis, tribracteatis
breviter pedunculatis subrotundis, fructiferis 3 — 2 lin. diametri;
spiculis minutis arcte confertis subglobosis tri — monocarpis; squamis
membranaceis subrotundis obtusissimis fuscis; caryopsi qaam squama
duplo longiore lineam longa late ovali biconvexa subtiliter celluloso-
reticulata, medio obsolete granulata, luteo-fasca, tardius brunnea,
nitidnla, rostro brevi subpyramidali cinerascente ; stylo persistente
brevissimo, stigmat. recurvis. Perigon. setæ nullæ. — Species
R. piluUferæ Bertol. ex. descr. (in Schult. Mant. 2. 49) proxima.
^ 5. BJiynchoaporu Brasiliensis Bcklr.

Pallide viridis-, cæspitosa; radice fibrosa, fibrillis validis mol-
libus; culmis pluribus erectis, apice leviter nutantibus, rigidis IV2

Digitized by

Google

— 1 ped. ah., vix semilineam crassis, superne trigonis 3 — 2foliatis,
basin versus 7 — 6foliatam teretiusculis, subtilissime striatis foliisque
glabris; his rigidis erectis */3 lin. lat. 5 — 2 poll. long. longe an-
gustatis, apice triquetris, dorso striolatis, marginibus minntiss. den-
tatis, basilaribus confertis plano-canaliculatis , culmeis distantibus
longiuBcule vaginatis angustioribns profunde canalicolatis ; corymbis
3 — 4 — 2 in apice culmi pi. m. remotis 4 — Sramosis, terminali
explanato 15 — 12 lin. alto, lateralibus subdimidio brevioribus pi.
m. contractis longe pedunculatis bracteis suis fere setaceis æqualibus
V. parum brevioribus; ramis capillaribus inæqualibus bracteis tenuis-
simis triquetris basi dilatatis ipsos vix æquantibus munitis; spiculis
4 — 1 fasciculatis pedicellatis oblongo-lanceolatis acutis teretibus
2 lin. long. dicarpis; squamis conformibus brunnescenti-fermgineis
rigidulis concavis carinulatis oblongo-ovalibus sublanceolatisve acutato-
mucronulatis ; caryopsi supra lineam longa pedicellata lineari-oblonga,
vertice rotundata, compresso-biconvexa linea prominente circnmdata,
transversim undulato-n^ulosa fusca; rostro concolorato caryopsi ^/a
breviore e basi pyramidali longe angustato, acuto complanatoi
perigon. setis 6 subtilissimis fuscescentibus flexuosis perscabris
Tostro paulo longioribus; stylo exserto tenerrimo usque fere ad
medium bifido. — E vicinia R. lavarum Gaudich. et R. glaucæ
Vahl. — Glaziou mis. sub 7990.

6. Rhynchospora arundinacea Bcklr.

Læte viridis. Culmo exaltato (parte suppet, quadripedali)
crasso (superne 4 — 5 lin. in. diam.) lignoso-duro apicem versus
obsolete trigono; foliis culmeis remotis coriaceo- rigidis valde elon-
gatis (6 — 3-pedal.) a basi compliw^ta (4 lin. lata) sensim angustatis,
margine carinulaque serrato-scaberrimis ; vaginis aixrtis subtripolli-
caribus rigidis viridibus ore anguste emarginatis; corymbis pluribus
opulentis, axillaribus (4) parum remotis 5 — 4 poll. alt. 4 poll. lat.
decompositis subexserte pedunculatis multiramosis ; ramis primariis
numerosis in rhachi brevi fasciculatis teretibus leviter compressis.
exterioribus 2^/2 — IV2 poll. longis bracteis foliaceis anguste lineari-
bus subpoUicaribus munitis; pedunculis (3 — 1 poll. long.) compresso-

Digitized by

Google

semiteretibus supra lineam latis, angulis scabris; spicolis numerosis
(15 — 6) fasciculato-confertis brunueo-ferrugineis sessilibus ovato-
lanceolatis 2 — 2^/3 lin. long. monocarpis; squamis 6 — 7 chartaceis
obtusis muticis, inferioribus 3 — 4 subrotundis, superioribus late
ovatis, suprema fertili; caryopsi c. rostro confusa olivacea subses-
quilineam longa squamam fere æquante ex late ovato lanceolata
acutiuscula turgide biconvexa longitudinal, obsolete mgiilosa; stylo
elongato flexuoso integro v. breviter bifido. — Perigon. nullum. —
(Culmus in exemplo exst. e nodis prolificans.) — Species peculiaris
habitu speciebus quibusdam e sect. Longirosh'um e. c. R. aureæ
hånd dissimilis.

7. Cryptangium paucifoUum Bcklr.

Mouoicum; læte viride; rhizomate brevi crasso nodoso vaginis
squamiformibus suborbiculatis fuscis tunicato, fibrillis paucis pur-
purascentibus; culmo strictissimo subquadripedali nudiusculo duro
superne triquetro æquali 2 lin. crasso, lateribus concaviuscnlis,
basin versus attenuato triangulo; vaginis arctis penigidis fusces-
centibus, lobulo rotundato, inferioribus paucis (4) distantibus ses-
quiunciam longis, terminalibus nonnullis brevissimis; panicula elon-
gata (subsesquipedali) flaccida e fasciculis numerosis (12) composita;
fasciculis masculis divaricatis densiusculis 3 — 1^ 2 poll. alt., foemi-
neis numerosioribus (7) erecto-patentibus laxis, inferior. 1^2 — 1
pollic, superioribus gradatim decrescentibus ; bracteis inferioiibus
fasciculos suos fere triplo superantibus linearibus longe angustato-
acuminatis vix lineam latis, margine nervoque mediano setulosis;
peduncujis inæqualibus capillaribus compressis scabris, masculis
flexuosis compositis decompositisve, foemineis erecto-pat.entibus minus
ramosis; spiculis masculis oblongis obtusis plurifloris 2 lin. circ.
long., foemineis dimidio fere brevioribus; squamis confertis mem-
branaceis pallide. fernigineis, masculis late oblongis, inferior. lon-
giuscule aristatis, superioribus muticis, foemineis multo minoribus
cuspidatis; caryopsi squamis subæquali cuneato-obovata valide mucro-
nata triangulari, angulis obtusis prominentibus, obsolete tuberculata

Digitized by

Google

subtiliterque punctata fen-uginosa. — Perigyuium obsoletissimiim.
— Species post C, junciforme inserenda. — Herb. Glaziou n. 6923.

8. Cryptangium Glaziovii Bcklr.

Monoicum (et etiam foi-san dioicum); culmo stricto subtripedali
perrigido triquetro apicem versus incrassatum perdense foliato, parte
longa inferioie vix supra lineam crasso vaginis remotiss. rigidis
efoliatis sesquipollicaribus fuscescenti - rufis munito; foliis læte viri-
dibus erecto-patentibus patentissimisque rigidis pianis basi subam-
plectentibus , longe angustato - aciiminatis 5 — 7 unc. longis medio
2 lin. lat. apice marginibus obsolete denticulatis ; foliorum vaginis
brevissimis trigonis fuscis lobulo ro tundato; panicula e pedunculorum
fasciculis numerosis approximatis constructa (9 poll. alta); rliachi
primaria secundariisque flexuosis; pedunculis inæqualibus compositis
decompositisve pilosis; ramulis remotis monostachyis ; bracteis fasci-
culorum valde quidem decrescentibus , attameu et supremis folii-
fonnibus, a basi latiuscula sensim attenuatis; fasciculis ^/2 — 1 poll.
long. ; ochreolis brevissimis parum ampliatis IV2 — 1 lin long. ;
spiculis florentibus conformibus subcylindraceis 2 lin. long.; squamis
chai-taceis rufeolis, inferioribus aristato - cuspidatis , cuspide viridi
piloso, superioribus acuminatis. (Juxta exempl. juvenile.) — Cryp-
tangio densifolio species proxiraa.

9. Seler ia atropurpurea Bcklr.

Intense viridis; culmo elato (parte abscissa subtripedali) stricte
crecto foliorum vaginis subtoto vestito, infenie duro 3 lin. in diam.,
triquetro leniter compresso uno latere canaliculato , superne ad
angulos denticulato - scabro ; ligula abbreviata triangulari obtusa,
margine cartilagineo circumdata; foliis herbaceo-rigidulis elongatis
latisve, superioribus culmum superantibus , pianis longe angustato-
acuminatis subplicato-nervatis , marginibus, nems vaginisque den-
tato - scabris , medio 7 — 9 lin. lat; panicula terminali lata atque
laxa composita pauci- (4-) ramosa 5 — 4 poll. alta, bractea subpedali
munita, altera remota perlonge pedunculata multo niinori triramosa,
pedunculo valide compresso; ramis patentibus dense ramulosis rha-

Digitized by

Google

chique universali recta validis angulatis subglabris; spiculis confertis
atropurpureis v. purpurascentibus , masculis c. paucis foemineis
intermixtis , omnibus sessilibus ovatis obtusis 2 lin. circ. long.;
squamis masculis c. foemineis conformibus floriferis late ovatis sub-
lanceolatisve acntiusculis muticis v. mucronulatis, bractealibus multo
minoribus magis rotundatis ; caryopsi (matura) magna crustacea,
sesquilineam diametri, sessili squamas suas æquante depresso-globosa
mucronata undato-lacunosa, v. albida violaceo-variegata v. omnino
atropurpurea , nitida; perigyniis conjunctis viridi-albidis : superiore
raembranaceo caryopsi adhærente irregular. trilobo, lobis acute
dentatis, inferiore triangulari margine perangusto revoluto; stylo
longe exserto profunde trifido flexuoso dense hirtello. — Species
ex affinit. S. Schiedeanæ Schltd. et S, vagmatæ Steud.

10. Carex purpureovaginata Bcklr.

Læte viridis, rhizomate parum elongato, fibrillis validis fistu-
losis luteolis hirtellis; culmis solitariis geminisve strictiusculis 2 —
1^/2 ped alt. tenuibus, medio ^/4 lin. diam. rigidis lævibus; vaginis
inferioribus pluribus membranaceis purpurascentibus margine fibril-
loso-dissolutis, in laminam acuminatam IV2 — 3 pollicarem productis,
superioribus paucis longe foliatis; foliis angustis lineam latis, cul-
mum non raro superantibus longe angustatis carinatis subcondupli-
catisve nervulosis, marginibus carina nervisque prominentioribuis
serrulato-perscabris ; spiculis 4 — 5 olivacois densis unisexualibus
omnibus subscssilibus, mascula unica cum foemineis 2 — 3 in culmi
åpice coUocatis, infima pi. m. distante, illa 14 — 8 lin. longa l^/s
lin. lata, his elongato-oblongis subcylindraceisve obtusis 12 — 8 — 14
lin. long. 3^/2 — 2^^2 lin. lat.; bracteis foliaceis sat elongatis, infima
18 — 9 poll. longa; squamis conformibus oblongo-lanceolatis acntiu-
sculis muticis, dorso angusto viridi trinerviis, lateribus membranaceis
ferrugineo-castaneis v. pallidioribus apice margineque sæpius pallidis;
utriculis dense imbricatis squamis parum longioribus multoque latio-
ribus 2 lin. fere longis tenui - membranaceis , immaturis olivaceis
tai*dius lutoscentibus , ovalibus sensim in rostrum angustulum acuté
bidentatum attenuatis, primo convexis deinde angulato - convexis,

Digitized by

Google

/
tenuiter plurineiTatis lævibus; caryopsi utriculum longitudine sub-

æquante sed eo multo angustiore oblonga robuste mucronata triau-

gulari subtiliss. punctata lutea; stigm. 3 subtilibus parum exsertis.

— E. vicinia C. Japonicæ, C. Boryanæ. — Glaziou herb. n. 6982.

Fungi Brasilienses

iu provincia Rio de Janeiro a clar. I)r. A. Glaziou lecti.
Determ. H. 6. Berkeley.

7129. Polyporus Leprietmi Mont. var. poris miilto majoribus. Species ad
P. grammocephalum B. proxime accedit.

7130. Cladoderris Brasiliensis Ir.

7919. Agaricus (Ttibaria) coniophoi'us Berkeley, n. sp. pileo spadicoo
pulverulento subtiliter rimoso; stipite gracili fibrilloso opaco; la-
mellis postice breviter deciirrentibus pileo concoloribus; sports fer-
rugineis. — Pilens 1 poll. diam., stipes 2 poll. altiis, 2 lin. craasus.
In solo, mycelio albo flocculoso contexto.

7920. Marasmius hæmatocephalus Mont.

8521. Irpex coriacea Berk. et Ravenel.

8522. Nectria pityrodes Mont. et N. cinndba/i'ina.

8523. 8525. Polyporus (Besup.) hydnoporus Berkeley, totus resupinatiis
crustaceus; mycelio tomentoso; poris sinuosis, dissepimentis fim-
briatis; poris Vso poll.: contextu vix uUo.

8524. Kneiffia Brasiliensis Berkeley, tota resupinata efifusa ochroleuca:
margine tenuissimo farinoso fl^vo, granulis congostis tomentosis,
apice sub lente pallidis.

8526. Glaziella nov. gen. Berkeley, stroma siibglobosum læticolor; peri-
thecia pallida, gelatina hyalina repleta. — Glaziella vesiculosa B.

8527. Stereum lobatum Fr. formå resupinata.

8528. Stereum Sprucei B.

8529. Hypoxylon placentæforme B. et Curt.

8530. Polyporus plebeius B.

8531. Hymenochæte ruhiginosa Lév.

8532. Xylaria Hypoxylon var. cupressiforme.

8533. Cyathus Montagnei lul.

8534. Polyporus zonalis B.

8535. Polyporus sanguineus J.

8536. Lenzites applanata Fr.

8537. Tranietes {Besup.) scleromyces Berkeley, latissime expansus crassus
rigidus, margine lobato radiato-rugoso e pallide cinnamomeo brunneo ;

Digitized by

Google

contextii molli, subtuR spadiceo tomentoso. poris puuctiformibus acie
obtusis.

Pori Vbj poU. diam.: species robusta. Contextus lætc iimbrinus.

8538. Pohjportis scruposus Fr.

8539. Midotis lateritia B. & C.

8540. Reticularia venulosa B.

8541. Polyporus verecundtis B.

Varietas poris obsciirioribus : in planta original! pori initio albi
sunt, sed hic illic eodem modo ae hoc specimen colorati sunt.
Fore ?> poll. diam., 2 poll. longiis, antice lobatus : hymenium et eou-
textus einnamomea : pori '/ise poU. diam.

8542. Hypoxylmi ccenopus Fr. — 8548. Var. major.

8544. Polyporiut veltUinus Fr.

8545. Tranietes dihapha Berkeley, n. sp. rigida, resupinata, subtus hic
illic liberata spadicea strigoso - hispida : hymenio albo inæquabili:
poris rotundis, dissepimentis obtusis; contoxtu molli fibrilloso spa-
diceo 1 — 2 poll. long,, 1 lat.: poris V'ioo diam.

8546. Polyporus biferus Berkeley, n. sp.. subresupinatus tennis expaiisus;
pileo imbricato-resupinato, hic illic liberato subflabelliformi-lobato,
quandoque subtus subzonato leviter spongioso-tomentoso : hymenio
pallido: poris angulatis, dissepimentis tenuibus. Pori '/loo poll.
diametro: medium tenet inter Inodermeos et Resupinatos.

8547. Grandinia granulosa J.

8548. Corticium interruptum Berkeley, tenue ochroleucum primitus seri-
ceum : hymenio hic illic intemipte ceraceo, subtus sericeo-tomentosum
album.

8549. Ag. (Tricholoma) nielaleiico P. prox.

8550. Agaricus: specimen mancum. Probabiliter A. pudico affinis.

8551. Ag. {Amanita) baccato Ir. prox.

8552. Agaricus sapineus J.

8553. Polyporus igniarius J.

8554. Polyporus Auberianus Mout.

8555. Ag. (Pholiota) Glaziovii Berkeley, n. sp. pileo subhemispherico
sericeo verrucis squamulæformibus obsito; margine lacerato; stipite
subæquali, quandoque basi tumido; mycelio fibrose; sporis sublimo-
niformibus. Sporæ '/isoo poll. longæ; Ag. campestri proxima, sed
latior et sporis et colore diversa.

9102. Polyporus versicolor J.

9103. Polypoiiis trichomallus B. et Mont.

9104. Lenzites repanda P.

9105. Polypoi'iis jnnsitus Fr.

9106. Polyporus (Resup.) aggrediens Berkeley, n. sp., pileo primum orbi-
culari hispido griseo, margine libero, demum multis confluentibus ;
poris angulatis mediis; contextu floceoso. — Poris ^se poll. diam.

9107. Polypoi'us {Merisma) Warmingii Berkeley, n. sp., pallidus flabel-
la to- multifidu s, postice primum tomcntosus in basin stipitiformem

Digitized by

Google

attenuatos; zonatas poris amplis irregularibos ; dissepimentis tumidis.
Statu exsiccato valde contractus, primo visu Zonariæ simiUimus.

9108. Polyporua vincttis B. et Br.

9109. Grrandmia rigida Berkeley, late effusa rigida ochroleuca; hymenio
rimosulo; contextu subtus sericeo niveo|; mycelio arachnoideo.

9110. Hirneola Lesuerii Léveillé.

9111. Hirneola polytricha Mont.

9112. Laschia tremellosa J.

9113. AgaHcus {Psathyra) commiscibilis Berkeley, n. sp. Eximie cæspi-
tosus; pileo subhemispherico pallido striato-sulcato ; lamellis angu-
stis pallidis, sporift argillaceis ; stipite glabro pallido. — Ag. disse-
minato simillimus, sed dififert sporarum colore, quæ haud nigræ
sunt

9114. Ag. {Pleu/rotus) cantharelloides Berkl., pileo tenui flabelliformi lobato
falvo, snrsum lævi particuliB candidis hispidulo, hymenio aurantio.
Lamellis angostis Mspidulis contextu gelatinoso. Pileus Vh — ^
poll. diam.; similitudinem maximam cum Cantharello håbet, sed
lamelHs AgaricL

9115. Lentiniis Lecomtei J.

9116. Agaricus {Omphalia) condiscipulatus Berkeley, n. sp. Eximie cæ-
spitosus pallidus; pileo umbUicato striato pellucido, stipite deorsum
subincrassato ; lamellis decurrentibus. — Pileus circiter 3 lin. diam. ;
in ligno.

9117. Schizophyllum commune J.

9118. Trametes rigida B.

9119. 9121. Grandinia luteo-fulva Berkeley, n. sp. EfiEusa rigida læte

ochroleuca parce rimosa, hic illic tuberculis minutis exasperata,
<5ontextu molli luteo-fulvo.

9120. Ag. (Psalliota) silvatico prox., pileo tenui pallido lineato- sericeo,
umbone fusco; stipite subæquali, annulo proximo. — Sporæ fiisco-
purpureæ.

9121 = 9119.

9122. Cladoderris dendritica P. in Freyc. Voy. 176.

9123. Polyporus rhabarbarinus B.

9124. Polyporus menibranaceus J.

9125. Lentinus villosus J.

9126. Hymenochæte Kunzei Lev.

9127. Polyporus trichomallus B. et M.; junior,

9128. Polyporus picipes J.

9129. Polyporus senex B. poris cinnamomeis; differt solummodo colore
pororum.

9130. Polyporus velutinus J.

9131. Lenzites repanda P.

9132. Polyporus caperatus B.

9133. Lenzites striata J.

9134. Trametes occidentalis Kl. in Linn. Vm, 486.

9135. Polyporus suhvinctus B. et Br.

Tidensk. Meddel, fra den natarh. Foren. 1879—80. 3

Digitized by

Google

9136. Trametes hynoides Fr. var.

9137. Trametes fibrosa J.

9164. Folyporus raporaritu J. var.

9165. (Jorticium lave Fr.

9166. Laschia tremellosa J.

9167. Polyparus (Pleuropus) Glcusumi Berkeley, n. sp. Pileo tenui sub-
orbicalari, quandoque timbilicato, zonato primmn sabtiliter tomen-
toso glabrescente, integro L crenato; stipite elongato coffeato basi
radicante palyeralento , qoandoqae furcato; hymenio bnmneo, poris
minatis. Yariat colore inter fasctim et ochracenin, qao nitimo
casu zonæ minus distinctæ sont Pilens diam. 1 poIL et ultra;
stipes plures polL altns; pori Vioo polL diam.

9168. Polyporus lucidus J.

9169. Agarictis campestris L.

9170. Polyparus lenzitoides Berkeley, lentns; pileo tenui flabelliformi
lobato glabro ochroleuco snbtiliter radiato-striato, postice sinuato;
stipite brevi; poris amplis; dissepimentis tenuibus acutis. Specimen
unicnm. Pori circiter */ss poll. latL Pilens 4 poll. diam.

9171. Marasmius cohartalis Berkeley, n. sp., cæspitosus; pileo ocbroleuco
radiato-striato glabro; stipite rufo snbtiliter pminato e mycelio
amplo corticiideo orinndo; lamellis adnexis, interstitiis yenosis.
Pilens 1 unc, stipes 2 unc. alta, Vs nnc. crassa. Inter folia; Quoad
habitum M. fusco-piMrpureo similis.

9172. Polyporus zonalis B.

Digitized by

Google

Det ekstraflorale Nektarium hos

Capparis cynophallophora.

Et Bidrag til Kundskaben om Stængelens Metamorfose.

Af
F« A» JPotUsen.

(Meddelt i Mødet den 28de Marts 1879.)
(HertU Tab. H.)

Det er fra de systematiske og deskriptive Værker bekendt, at der
hos en Afdeling af Slægten Capparis, nemlig hos Underslægten
Cynophalla, forekommer Kirtler i Stængelbladenes Aksler. Disse
Kirtler secernere en sød, sukkerholdig Saft, og vi have altsaa her
med ekstraflorale Nektarier at gøre. Deres anatomiske Bygning
kendes imidlertid ikke, lige saa lidt som deres Udviklingshistorie,
og det vil derfor forhaabenlig ikke være uden Interesse i det
følgende at beskæftige sig med disse Organer, saa meget mere,
som de frembyde adskillige Forhold, der uden Tvivl gøre dem til
nogle af de mærkeligste ekstraflorale Nektariedannelser , som hidtil
ere beskrevne.

Af det lidet. Litteraturen byder os om disse Organer, skal jeg
kun fremhæve, hvad Eichler^) beretter desangaaende. „Glandulæ
illae, . . . . , nil nisi flores abortivos referunt, quales in hoc sub-
genere {Cynophalla) locis supra indicatis regularitate quadam appa-
rent. Formå gaudent urceoli vel Pezizae minoris, globuli nempe
apice excavati vel fissura transversa instructi, quam in quibusdam
sub imbre claudi, coelo sereno late patere, retulit ill. Martins."

*) Sé Martius's „Flora brasiliensis", Vol. VIII, Pars I, Pag. 281 samt
Tab. 63.

Digitized by

Google

Dette er den mest udførlige Omtale af disse Organer, som jeg
har truffet; de ere kendte af en Mængde deskriptive Forfattere,
saaledes f. £x. allerede af den gamle Jacquin^), men af de Bota-
nikere, som i den senere Tid efter Videnskabens nyere Methoder
have undersøgt nektarsecemerende Organer, er der ikke skænket
dem nogen Opmærksomhed. Jeg har derfor fundet Anledning til
at underkaste dem en nøjere Undersøgelse, om hvilken jeg imid-
lertid straks maa bemærke, at den kun har været rettet paa de
histologiske og organogenetiske Momenter; de kemiske og fysio-
logiske maa jeg overlade til Andre.

Materialet til Bearbejdelsen skylder jeg for en væsenlig Del
Hr. Kaptain, Baron Eggers, som fra det danske Vestindien, hvis
Floira han med et saa smukt Kesultat har studeret, velvilligst har
sendt mig vedkommende, i Spiritus opbevarede Planter, indsamlede
paa St. Thomas, til Afbenyttelse. Den botaniske Have her i
København har ogsaa leveret noget af Materialet. Jeg benytter
Lejligheden til at aflægge det botaniske Laboratorium, hvor disse
Undersøgelser ere blevne udførte, og dets Leder, Hr. Dr. Warming,
min Tak for den Forekommenhed, hvormed Plads og Instrumenter
ere blevne mig indrømmede.

Capparis (OynophaUa) cynophallophora er en Busk med
temmelig forskellig formede, spredte, ^erribbede, kortstilkede Blade,
ordnede efter en Divergensvinkel paa 180°, altsaa toradede; de ere
forsynede med smaa Akselblade og have ofte en vis Lighed med
smalle Pileblade. I Akslen af hvert Blad (paa den vegetative Del
af Planten) sér man meget tydelig en lille, gul, sfærisk Kirtel
(Xyl. Fig. Ay By C, X>; n), som efter Eggers's Angivelser 2) kun i
Perioden førend Plantens Blomstring udskiller sin vandklare Sukker-
saft. At dette Nektarium derfor, som Delpino har søgt at vise for
andre Planters Vedkommende, skulde tjene til at afholde visse In-
sekter fra Blomsterne-, synes mig mindre rimeligt; hvad deres

*) Stirpes americanae.

») Vidsk. Medd. 1876, Pag. 99.

Digitized by

Google

A D

A: Axilla folii Gapparidis cynophaUophoræ cum nectario.
B: Idem; a fronte visum. Folium resectum est. Nectarium globuli-
forme a vertice visum, ut appareat folium parvum squamiforme
extemum.
C: Præparatum illiy fig. A delineato simillimum; gemma accessoria

hic perspicua est.
D: Idem; a fronte visum. Folium resectum ut in B; gemmae acces-
soriae tres apparent.
In omnibus figuris significat

f: folium.
8t: stipulas ejus.
a: gemmam accessoriam.
n: nectarium.

Form angaar, har jeg aldrig fundet dem „Peziza-formede" , som
Eichler angiver ovenfor, og hvis en „urceolat" Kirtel skal tænkes
hul, kan dette Udtryk heller ikke anvendes paa disse, der nemlig
ere ganske solide Vævlegemer. Nedenfor Kirtlen sidder der to
eller (hyppigst) tre Knopper (Xyl. a), som kunne vokse ud til
lange Løvgrene, i hvis Bladaksler de smaa Kirtler- atter genfindes.

Vi kunne her straks stille os to Spørgsmaal til Besvarelse,
nemlig: hvad er Kirtlen? og i hvad Forhold staar den til de neden-
for den stillede Knopper? For at klare disse, ville vi gennemgaa
Udviklingshistorien.

Et mediant Længdesnit gennem Endeknoppen (Tab. II , Fig. I
og n) viser os Akselproduktemes Udvikling. Stængelspidsen er
lav og hvælvet; Dermatogenet, nogle faa Periblemlag og det indre
Pleromvæv ere tydelig udtalte. Ved Akselknoppernes Anlæg ses
tydelig de hos Warming i hans „Forgreningsforhold" , Pag. 44,

Digitized by

Google

Fig. I, med m og pig betegnede Celler, som danne et ved Form og
Væggenes Stilling karakteristisk Parti af Stængelspidsens Meristem.
Akselknopperne anlægges efter de til dem hørende Blade som smaa,
hvælvede Fremragninger, der snart antage Form af en temmelig
høj Kuppel med bratte Sider, inden der viser sig Bladanlæg paa
dem. Det første Spor til disse giver sig (sét i Mediansnit) til-
kende udvendig derved, at Kuppelens øverste Hvælving afflades
noget, i det der i de dybere Periblemlag optræder tangentiale
(„perikline" Sachs) ^fB^g^ paa to hinanden modsatte Sider af
Kuppelen, nemlig paa den udad- og indadvendte, derimod ikke
lateralt; Grunden til Affladningen er den, at der anlægges to i Me-
dianen stillede Blade {fn paa Fig. VIII), forud for hvilke der ikke
har dannet sig de for de tokimbladede sædvanlige, transversale
Knopkimblade; vi have altsaa her det interessante Faktum for os,
at Hovedknoppen i Bladakslen har sine to førsteBlade liggende i
Medianen. De opstaa, saa vidt jeg kan sé, næsten samtidig; under
den senere Vækst lægge de sig ind over Spidsen af deres Moder-
akse og komme omsider til at dække hinanden (cfr. Figg. Illa, Va,
Via, Vila), i de allerfleste Tilfælde saaledes, at det udadvendte
Blad ligger øverst; dog kan jeg fremvise Præparat af ét Tilfælde,
hvor det omvendte Forhold havde gjort sig gældende. Disse to
Blade, de eneste, som denne sekundære Akse frembringer, sidde
med meget bred Basis fast paa denne, danne ingen Akselblade,
have ingen Akselknopper og komme i endelig Udvikling ikke videre
end til Nedrebladets lave Standpunkt. Den Stængeldel, hvorpaa, de
staa, vokser imidlertid til, bliver mere og mere sfærisk, men
stanser omsider sin Vækst, idet dens under Bladene liggende Del
svulmer stærkt op — , vi have med andre Ord i dette Organ det
vordende Nektarium for os. Vækstspidsen, der i Begyndelsen var
stærkere hvælvet, bliver noget fladere; som alt ovenfor bemærket
danner den ingen ny Bladanlæg, og da dens Virksomhed saaledes
dermed ophører, udviskes ogsaa dens oprindelige indre Bygning
efterhaanden. Førend Bladene vare anlagte, var dens Pierom vel
ikke meget tydeligt og regelmæssigt, men dog iagttageligt, efter

Digitized by

Google

og med deres Fremkomst var dette Væv det første, som blev utyde-
ligt; dernæst udviskede de nu optrædende Celledelinger snart
Grænserne imellem de fra Begyndelsen af ret tydelige Periblemlag,
hvoraf navnlig det yderste er skarpt fremtrædende (Fig. IX 6), indtil
vi omsider i den næsten plane Stængelspids ikke ere i Stand til at
paavise deres regelmæssige, bueformede Cellerækker (Fig, ni i, V c).
Nu opstaar der imidlertid, alt som Udviklingen skrider frem, mere
eller mindre (ofte endog særdeles) tydelige perikline Ysdgge i
Vævet umiddelbart under Aksespidsens unge Epidermis i første
Periblemlag, hvorved Cellerne her paa Længdesnit ofte sés stillede
i lodrette Stabler (Fig. 1116 vedr), som nedadtil gaa over i det uord-
nede Væv, en Ordning, som hyppig holder sig til det helt ud-
viklede Stadium. Alt Vævet under Epidermis i det Parti af
Aksen, som ligger over de to Blade, bevarer bestandig et ung-
dommeligt, blødt Præg og slutter sig i Egenskab som i Naboskab
umiddelbart til det centrale Marvvæv i den korte, tykke Stængels
underneden Bladene værende Del. Cellerne ere korte, tyndvæggede,
polyedriske Parenkymceller uden Cellemellemrum, hvis Protoplasma-
kroppe ved vandtrækkende Eeagensers Indvirkning let trække sig
tilbage fra Membranerne (Fig. V 6 og V c). Stængelspidsens op-
rindelige Dermatogen bliver efter Bladenes Optræden til en Epi-
dermis eller et Epithel, hvis Ydervægge ikke særlig fortykkes, og
hvoraf enkelte Celler blive Moderceller for Spaltaabninger, dannede
af et Par klorofylfri Læbecellor uden særlig udprægede Biceller
(Fig. in 6 og ni c). Spalten er vid, Aandehule mangler underneden
den; vi have her aabenbart med secernerende Stomata at gøre, som
vi jo ogsaa kende fra andre Nektariedannelser, og tillige staa vi
overfor et ret mærkeligt, sa^ vidt jeg véd ikke forhen iagttaget
Fænomen, nemlig det, at der har dannet sig Spaltaabninger
paa en Væxtspids; Spaltaabningeme ere nemlig temmelig ligelig
fordelte over hele den secernerende Overflade, endog lige i dennes
Centrum. (I Fig. V c antyder x Aksespidsens øverste Punkt).

De tvende i Medianen anlagte, meget tæt over Vækstspidsen
sammenlukkede, tykke og skælagtige Blade tabe hurtig deres ung-

Digitized by

Google

dommelige Egenskaber. Epidermis, som kan danne Spaltaabninger,
bliver temmelig tykvægget, Mesofyllet, der lige saa vel som Nek-
tariets ydre Barkvæv indeholder Klorofyl, ligesaa; enkelte af dettes
Celler fortykkes endog meget stærkt og danne hele Grupper eller
Klumper af smukt lagdelte, porede Stenceller i Nærheden af Kar-
strængsystemet. Et saadant udvikles nemlig og gaar fra Bladene
ned i den tykke Aksedel, hvor det paa Tværsnit viser sig som én
enkelt Ejreds af (saa vidt jeg kan sé paa udvoksne Oiganer) luk-
kede Karstrænge, hvori kun meget faa Kambiumceller endnu have
beholdt deres oprindelige Karakter. Foruden Bl^bast bestaar Kar-
strængen i sit Xylemparti af net- og skrueformig fortykkede Tra-
cheider og er paa Phlo6msiden ledsaget af meget stærkt fortykkede,
sténcelleagtige Elementer, ligesom de Cellemasser, vi nys omtalte
at have fundet i Bladet, men mere langstrakte, medens hine vare
isodiametriske. Cellerne i den egenlige Karstræng have, betragtede
selv i stærke Forstørrelser, kun saare ringe Diameter, og det led-
sagende, fortykkede Vævs noget gullige Cellevægge ere smukt lag-
delte med fine Porer gennem Lagene.

I det udvoksne Nektarium, som ved en meget kort, smal Stilk
sidder fast paa Moderaksen (Fig. nia), spiller det klorofylfri Marv-
væv (Fig. nia, m) en væsenlig Rolle. Det er uden Tvivl Arne-
stedet for Sukkerdannelsen ; de fine, tyndvæggede Celler uden Inter-
cellularrum ere omtrent isodiametriske, undtagen i hele Omkredsen,
hvor de (paa Længdesnit) vise sig noget langstrakte. Marwævet
danner som Helhed en klar, protoplasmarig, kuglerund Cellemasse,
der navnlig træder meget skarpt og anskuelig frem ved Behand-
ling af mediane Længdesnit med alkoholisk Kaliopløsning, ligesom
dens Celler allerede i det unge Nektarium (uden Præparation) have
udmærket sig ved Indholdets særegne Lysbrydning. Foroven gaar
Marven saa jævnt over i det af den omdannede Stængelspids op-
staaede Væv, hvis Funktion er en aldeles lignende, at en Grænse
umulig kan sættes, i hvert Fald ikke en histologisk. Forneden
danne de paa tværs af hele Nektariets Længdeakse strakte Celler
(i hvilke der ofte kan dannes lodrette Yægge) en Slags Afgrænsning

Digitized by

Google

imod Nektariestilkens hovedsagelig i Retning af dennes Akse for-
længede Marvelementer, men ogsaa her er Overgangen ganske jævn
(Fig. V b). Ved tidlig Optræden af sekundære Yddgge i visse af
Marvcelleme dannes der bugtede Strænge af lange, meget smalle,
prokambiale Celler, der slutte sig til det uden om Marwævet
værende Karstrængsystem som Grene fra dette.

Vi besvare nu det første af de ovenfor (Pag. 37) opstillede
Spørgsmaal saaledes: Nektariet i. Bladhjørnet er en om-
dannet Gren med kun to, mediane Blade. I de i Indledningen
citerede Ord af Eichler er sagt, at det skulde være „nil nisi flores
abortivi". Dette vilde ikke være enestaaende; hos Sesamum fore-
kommer et sligt Tilfælde^), men her hos Capparis maa det dog
snarest kaldes en metamorfoseret Løvgren, da disse Kirtler op-
træde, længe førend der kan være Tale om en Blomsterdannelse;
hvorledes Forholdene ere i den florale Region, har jeg ikke kunnet
iagttage, og Misdannelser af Nektarieme ere endnu ikke komne mig
i Hænde; især ville de sidstnævnte være ønskelige, men det rig-
tigste er aabenbart^ foreløbig kun at kalde^Eirtlen et omdannet Skud.

Underneden denne saa mærkelig omdannede Hovedknop findes
der, som ovenfor- anført, en Række accessoriske, uniseriate Knopper.
Med Hensyn til det andet ovenfor stillede Spørgsmaal kan herom
bemærkes følgende. Idet man paa mediane Længdesnit følger
Nektariemes Udvikling, faar man ogsaa disses Dannelse at sé, og
det viser sig da, at den første af dem allerede samtidig med de
to Nektarieblades Anlæg fremkommer som en lav Forhøjning
staaende paa Hovedknoppens Grund (Figg. Ighh, II, Via, o. a.); dens
akroskope Side er stejlere end den basiskope, paa hvis nederste
Skraaning den næste accessoriske Knop dannes, der atter forholder
sig paa samme Maade lige overfor den trec^je. Den øverste af dem
udvikles mest; det er den, som vokser ud til den ny Løvgren,
idet den overtager den Rolle, som Hovedknoppen egenlig burde

1) Sé f. Eks. BaiUon: „Adansonia" , U, 2. Cfr. Poulsen: Nat. Foren,
vidsk. Medd., 1875, pag. 281.

Digitized by

Google

have haft; dog sker dette kun ved enkelte af Bladene; hele For-
greningen i denne Plantes vegetative Sfære skyldes derfor disse
øverste, accessoriske Knopper. De andre har jeg aldrig sét ud-
viklede til mere end ganske smaa Knopper, der blive siddende
skjulte i Bladakselen. De accessoriske Knoppers Karstrængsystem
slutter sig til Hovedstammens umiddelbart nedenfor Nektariets
(Fig. nia). De to første Blade paa dem staa transversalt, som
Fig. 4 paa tilhørende Tavle viser; Figuren forestiller den øverste
accessoriske Knop i ung Tilstand sét udenfra. De enkelte Knoppers
Forhold til hverandre synes mig, hvad deres Oprindelse angaar,
for øvrigt nærmest at kunne sammenlignes med det, vi træffe hos
Aristolochia Sipho ^). Dog er Bladstillingen her éns hos alle de i
én Bladaksel siddende, seriate Knopper 2).

For Morfologien i Almindelighed har den nys gennemgaaede
Undersøgelse af det ekstraflorale Nektarie hos Capparia cynophallo-
phora bragt det Kesultat, at vi her have det tre^e bekendte Eks-
empel paa en udenfor Blomsten værende, nektarsecemerende Akse;
det første er Sesamum (ovenfor citeret); det andet er de nodiforme
Akser hos Dolichos, Phaseolus^) o. a. Med Hensyn til Kundskaben
om Stængelens Metamorfose er vort <7a/?parw-Nektarie ganske sær-
deles interessant, ligesom ogsaa Stillingsforholdet af dets tvende
Blade fortjener at bemærkes*). For yderligere Tydeligheds Skyld
være det tilladt til Slutning at anføre nogle Maal, der oplyse
Dimensionerne af de her omhandlede Organer ; Tallene referere- sig
til ét bestemt Præparat, men kunne gælde som Middelværdier.

Paa et mediant Længdesnit maalte Nektarieaksen fra Stilkens
Insertionslinje paa Moderaksen indtil Toppunktet af Vækstspidsen

^) Cfr. Warming: „Forgreningsforhold hos Fanerogameme". Vidensk.

Selsk. Skr., naturv. og math. Afd., 10de Bd., I, Pag. 131, og Tab. XI,

Fig. 14—16.
') Cfr. Eichler: Bliithendiagramme, H, Pag. 532, Fig. 229,
») Cfr. V. Poulsen: Vidensk. Medd. 1876, Pag. 433.
*) At Hovedgrenens to første Blade ligge i Medianen, er et for Dikotyle-

doneme meget sjældent Tilfælde. Det forekommer bl. a. hos Vitis,

{Ampelopsis) og Asarum,

Digitized by

Google

624 fx\ største Diameter under Nektariebladene (lodret paa Or-
ganets Længdeakse) 680 ^; Stilkens Diameter paa Insertionsstedet
336 fjL'j Diametren af Vækstspidsens Grundflade 232 ^; Nektarie-
bladets største Tykkelse 288 (i,

København i Marte 1879.

EipUcatk tabvlæ IL

Ekstraflorale Nectarium hos Gapparts cynopTiallophora.

■(Figuræ omnes ad naturam camera clara (Oberhauser) delineatæ sunt.

I, II, Illa, IV, Va, Via, Vila, IX a Hartnack Obj.2, FJJJ Hartn.

Obj.4, ceteræ Haxtn. Obj. 7.)

JPig. L Længdesnit af Stængel-
spidsen; øverste Flade af Snittet
er Medianplanet, underste ligger
derimod saa dybt, at man sér de
unge Blade (/") og deres Aksel-
blade (st) perspektivisk, g be-
tegner Knopperne, géa flerde Blads
Nektarium; gsa femte Blads Nek-
tarium; gsb øverste hertil hør-
ende, accessoriske Knop.

J'ig. II. Mediant Længdesnit af en
anden Stængelspids. Bogstaverne
som hos forrige.

Pig. III. a) Mediant Længdesnit
gennem et Blads samtlige Aksel-
produkter i udvoksen Tilstand.
Øverst Nektariegrenen {g\ derun-
der de accessoriske Knopper føra).
Paa g ses de to sammensluttende
Blade, se Stenceller, mMarwæv.

b) Lodret Snit gennem Nektargren-
ens flade Aksespids, e Epider-
mis, hvori sp, forestiller Tvær-
snit af to Læbeceller, spj en
Spaltaabnings Længdesnit. Ved r
sés tydelig! en stabelformig An-
ordning af Cellerne.;

c) Epidermis med secernerende Sto-
mata fra Nektargrenens Stængel-
spids. Set ovenfra. Tre Stomata
(st) ere synlige i Figuren. Ved
X befinder Issepunktet sig.

Fig. I. Sectio longitudinalis gemmæ
terminalis; planum superius sec-
tionis medianum est, inferius ita
sectum est, ut appareant folia ju-
venilia (f) cum stipulis (st). g sig-
niticantur gemmæ, géa nectarium
folii quarti, gsa nect. fol. quinti,
gsb gemma hujusce folii acces-
soria.

Fig. II. Sect. longit. median, apicis
caulis alterius. Litteræ eadem
quæ supra significant.

Fig. in. a) Sect. longit. med. per
omnia quæ in axilla folii sunt
ducta; statu adulto. Supra nec-
tarium (g), infra gemmæ acces-
soriæ (ga) apparent. In g folia
duo imbricata apparent. se cellulæ
sclerenchymaticæ; m medulla.

b) Sect. verticalis per apicem nec-
tarii planum duota; e epidermis;
spi sectio transversa stomatis;
spi sect. longit. stomatis. Ad r
cellulæ serie ordinatæ sunt.

c) Epidermis apicis nectarii stoma-
tibus instructa supeme visa. Tria
stomata apparent. x verticem
notat.

Digitized by

Google

Fig. IV. Øverste accessoriske Knop;
transversalt Længdesnit, set fra
Støttebladet, altsaa ndenfra.

Fig. V. a) Orienteringsfigur, frem-
stillende Konturen af et mediant
Længdesnit gennem et udvokset
Nektarium. De ved Mærkerne
m og n indfattede Vævpartier
ere stærkere forstørrede i

b) som forestiller Grænsen mellem
Marwævet og Karstrængen, og i

c) der viser os det histologiske
Billede af Stængelspidsen.

Fig. VI. a) Orienteringsfigur; me-
diant Længdesnit af et ungt Nek-
tarium med en derunder værende
accessorisk Knop (ga).

b) Det ved x i forrige Figur ind-
fattede Parti af Stængelspidsen.

Fig. Vn. a) Orienteringsfigur. Lig-
nende Præparat som Fig. VI a.
Noget ældre Stadium, fn de to
Nektarblade.

b) Som Fig. VI 6.

I begge Figurer VI 6 og VU & er e
Epidermis (Dermatogen), v saft-
rigt, rimeligvis nectartilberedende
Væv.

Fig. Vin. Konturen af en meget ung
Nektariegren ; mediant Længde-
snit fn de unge Anlæg til Nek-
tarbladene. Den derimellem væ-
rende, lave Forhøjning er Stængel-
spidsen. (Hartn. Obj. 4).

Fig. IX. a) Orienteringsfigur. Me-
diant Længdesnit gennem et
meget ungt Nektarium og dets
accessoriske Knop. Noget ældre
Stadium end Fig. VHI, fn Nék-
tariebladene.

b) Stængelspidsen af forrige; histo-
logisk Billede. 2 Periblemlag ere
tydelige.

Anm. De ved nogle Figurer anbragte Pile
pege ind imod Moderaksen.

Fig. IV. Gemmæ accessoriæ summæ
sectio tangentialis exteme visa.

Fig. V. a) Adumbratio sectionis
long^t. median, per nectarium
adultum ductæ. Partes in figura
m et n notatæ magis auctæ viden-
tur in figura

b) repræsentanti limitem medullæ
£røciculique fibrovascularis, et in

c) imaginem histologicam apicis
caulis præbenti.

Fig. VI. a) Adumbratio sect longit.
med. nectarii juvenilis et gemmæ
accessoriæ sub hoc sitæ (ga).

b) Pars apicis caulis per x in priore
figura notata.

Fig. vn. a) Adumbratio simillimi
præparatiatqueinfig.VIa. Statu
pauUo adultiore; fn folia nectarii
duo significat.

b) Idem quod in fig. VI 6.

In utraque figura e epidermidem
(dermatogenum) v telam succo-
sam, sine dubio nectar præpa-
rantem significat.

Fig. Vm. Adumbratio nectarii nu-
per nati. Sectio longit. median.
fn folia nuper nata notat. Papilla
humilis interjacens apex caulis
est

Fig. IX. a) Adumbratio sect longit.
medianæ per nectarium nuper-
rime natum et gemmam ejus
accessoriam ductæ. Statu ali-
quanto adultiore quam in fig. VTH.
fn folia nectaria significat.

b) Apex caulis in figura superiore
delineatus; figura histologica.
Strata periblematica duo perspi-
cua sunt

Not. Sagittæ figoris nonnnllis appositæ ad-
versus axin directæ sunt.

Digitized by

Google

Smaa Bidrag til Selachiernes Naturhistorie.

(Om vanskabte Bokkeformer; om Havkalens Forplantiung;

om Brngdens tidligere Forekomst ved Island og foregivne

Forekomst ved Granland; samt om den mellemamerikanske

Ferskvands-Haj.)

Af
Dr. Chr. lAUken.

(Meddelt den 17de Januar og 28de Februar 1879.)

1.
I Aaret 1820 beskrev og afbildede Professor Otto i Breslau^) en
ejendommelig Rokkeform, hvoraf han havde faaet et (med Halen)
9V2 Tomme langt Exemplar i Edinburgh af en Fisker, som var
vant til at forsyne Videnskabsmændene og de videnskabelige An-
stalter i denne By med zoologiske Gjenstande, og som forsikrede,
aldrig før at have set en lignende. Han havde fanget den i
Bugten efter flere Dages Stormvejr tilligemed mange andre Rokker.
Den udmærkede sig derved*), at Brystfinnens forreste Rand,
i Stedet for at fortsætte sig i skraa Linie op imod ' Snudespidsen,
som hos i2q/a-Slægten , bøjede lige ind mod Kroppen omtrent i
Højde med den forreste Gjællespalte ; selve Brystfinnebrusken („Prop-
terygiets" Basaldel) fortsatte sig derimod paa sædvanlig Maade
langs med Hovedets Sider og bar der, paa hver Side, en særskilt
lille Finne med trapezoidalt Omrids, adskilt ved spidsvinklede Ind-
snit saa vel fra Hovedets forreste Del som fra den egentlige Bryst-

„Ueber eine neue Roche und eine gleichfalls neue MoUuske". (Nova

Acta Nat. Curio8. X, p. 1, m. 2 Tavl.)
*) Smlgn. Figuren til venstre i Xylografiet S. 47.

/^7^

Digitized by

Google

finne. Paa Grund af disse Særegenheder betragtede Otto denne
Rokke ikke alene som tilhørende en egen, hidtil ukjendt Art, som
maatte antages at være forholdsvis sjælden og at bebo dybere
Vandlag, men, hvad der var aldeles konsekvent, tillige som Re-
præsentant for en egen Slægt, som han benævnede Propterygia
(Arten P. hyposticta), og som mentes ved sine frie Hovedfinner at
frembyde Lighed med de saakaldte Cephalopterer.

Saa vidt jeg har kunnet finde, have de engelske Faunister ikke
lagt Mærke til denne formentlige Forøgelse af deres Havfauna.
Ejheller har jeg fondet Slægten eller Arten nævnt i Dr. Giinthers
paa Henvisninger ellers saa rige „Catalogue". Men allerede
Mtlller og Henle udtale i Indledningen til deres store Værk om
Plagiostomeme ^) , at Propterygia ikke var andet end en Monstro-
sitet — af hvilken Rokke- Art, derom udtale de sig ikke — , og at
de havde set en tilsvarende af en Pteroplatea. I tredje Udgave
af Yarrells „History of British Fishes" beskriver og afbilder Ri-
chardson^) en 21 Tommer lang og 14 Tommer bred Søm-Rokke
(Raja clavata), som var fanget i 1838 ved Øen Man, og som
aabenbart henhører under den samme Kategori af Misdannelser
som Ottos Propterygia hyposticta. Det omtales samme Steds, at
Fiskerne i Canton godt kJ ende en Monstrositet af Pteroplatea mi-
crura med Brystfinnerne flakte paa Midten, saa at den ser ud som
om den havde fire Brystfinner. Om denne Monstrositet muligvis
frembringes ved Kunst, vides ikke at være oplyst; man har jo Lov
til at være lidt mistænkelig i denne Henseende lige over for de
opfindsomme Kinesere.

I Aaret 1825 forelagde afdøde Professor Reinhardt (sen.) i
vort „Videnskabernes Selskab" Beskrivelse og Afbildning af en
anden ejendommelig Rokke-Form, som benævnedes Raja alata, og
om hvilken det hedder i den af Selskabets daværende Sekretær

^) J. Muller und Henle, Systematische Beschreibung der Plagiostomen

(1841). S. vm— IX.

2) A History of British Fishes p. 584. „A monstrous Thomback maid".

Digitized by

Google

udgivne Oversigt over dets Forhandlinger og dets Medlemmers Ar-
bejder^): „Brystfinnerne have stor Lighed med en Fugls udbredte
Vinger. Dette bevirkes derved, at Brystfinnerne ikke, saaledes som
hos de øvrige Underslægter af Raja og selv indtil en vis Grad
hos Mylohates, forene sig med Hovedets Sider, men adskilles derfra
ved et dybt Indsnit, saa at Hovedet er fuldkommen frit, og en
kort Hals ligger mellem dette og Brystfinnernes Basis". Og

Kontur-Kopier af Ottos Afbildning af Propterygia hyposticta (til venstre)

og af Keinhardts af Baja dlata (til højre), udførte i andet Øjemed, men her

benyttede til lettere Opfattelse af Texten.

senere: „Med den af Cuvier bestemte Underslægt Raja stemmer
den ganske overens i Halens Form og de uparrede Svømmefinner,
hvoraf en lille danner Halens Spidse og to smaa sidde over Halens
Eygflade; ligeledes har den samme Tændernes Dannelse og samme
Fordeling af skarpe Pigger paa Hovedet og Halen. Det beskrevne

') Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skr., math.-naturv. Afh. ITT, S. XVI—
XVn (1828).

Digitized by

Google

Individs Fødested er ubelgendt". Reinhardts ovenfor gjengivne Be-
mærkninger om denne formentlig nye og temmelig afvigende Rokke-
Form ere vel ikke gaaede helt sporløst hen. for saa vidt som de ere
gjengivne i Udtog i Férussacs „Bulletin des sciences naturelles",
t. VII (1826) p. 378, samt i Oversættelse i „Isis" for 1848,
S. 93 — 94 ; men da ingen lignende Vanskabning senere fra anden
Side er bleven gjort til Gjenstand for nærmere Beskrivelse, har der
ikke været nogen særdeles Anledning til yderligere at mindes den
Reinhardtske Notis, som jo desuden ved sin Korthed let kunde
unddrage sig Opmærksomheden. Det eneste Sted, hvor jeg har
fundet en lignende Rokke-Skabning omtalt, er fremdeles tredje Ud-
gave af Yarrell (II, p. 584), hvoraf det ses, at der i denne Ich-
thyologs Efterladenskaber var fundet en Skitse af en Sømrokke
{R. clavatd), der viste Brystfinnernes Fortørner skilte fira Hovedets
Sider og ragende „frem som Horn næsten i Linie med Snude-
spidsen". En Optegnelse af Dr. Pamell (fra hvem Skitsen maaske
hidrørte) oplyser, at Exemplaret var 18 Tommer langt; han mente,
ligesom Dr. Fleming, at Misdannelsen var opstaaet derved, at
Rokken som yngre var bleven fanget, at Fiskeren da med sin
Kniv havde skilt Brystfinnerne fra Hovedet, men at Saaret var
helet igjen, og at Fisken derved havde faaet sit abnorme Ud-

Reinhardts ^^Raja alata^'' er maaske slet ikke bleven opbevaret,
den er i al Fald ikke funden i vore nærværende Samlinger. De
Afbildninger af den, som R. havde ladet udføre ved Hjælp af en
Hr. Eckersberg, ere derimod tilstede og godhedsfuldt meddelte mig
af hans Søn, nuværende Professor J. Reinhardt (j\nL). Jeg har
gjengivet den vigtigste af dem her i en fotoxylografisk formindsket
Kopi. Det vil heraf ses, at ogsaa denne er en misdannet Rajay
men at Misdannelsen, som man da allerede kunde vide af Be-
skrivelsen, er af en anden Art end hos Propterygien; der er ikke
udviklet særlige Hovedfinner, men Brystfinnen fortsætter sig alligevel
ikke op til Hovedet; Brystflnnebruskens forreste Del bøjer sig
nemlig ikke ind mod Hovedets Siderande, men fortsætter sin Krum-

Digitized by

Google

ning udad, saaledes at der dannes en dyb Bugt mellem Hovedet
(og Halsen) paa den ene Side og Brystfinnens forreste Spidser paa
den anden. Kunde „Propterygien" til en vis Grad sammenlignes
med Cephaloptereme , ligger det næsten nærmere at drage en Pa-
rallel mellem Raja alata og „Hav-Englen": Rhina (Squatina),

Saa rimeligt det end var, at man for 40 — 50 Aar siden be-
tragtede disse Rokke-Skikkelser som særegne Arter og Slægter, saa
indlysende vil det være nu, at de ikke ere andet end Vanskabninger
(Monstrositeter) af en eller anden Raja-Avt, Det vil være over-
flødigt yderligere at drøfte dette Spørgsmaal; men skulde der være
den allerringeste Tvivl tilbage i denne Henseende, vil denne aller-
bedst forsvinde ved Paavisningen af, hvilken Art eller hvilke Aiier
de omhandlede Skabninger kunne tilhøre. At „ramme Pælen gjennem
dem" paa denne Maade vilde, mente jeg, være det sikreste Middel
til at forebygge mulige Gjenopstandelser, eller til at forhindre, at
de kunde komme til at spøge i en og anden Hjæme som „begyn-
dende Arter" eller „Slægter". Det var mig straks, da jeg første
Gang lagde ReinhardtS/ og Ottos Afbildninger ved Siden af hin-
anden, tydeligt, at de, trods deres alt fremhævede Forskjelligheder,
lignede hinanden saa meget, at de efter al Sandsynlighed maatte
tilhøre den samme Art. Jeg antager, at afd. Reinhardt endnu i
1825 ikke har kjendt Ottos Afhandling, som han heller ikke
nævner; havde han kjendt den, vilde Overensstemmelsen mellem
begge Rokkeformers Fysionomi og Karakterer vistnok vakt hans
Mistanke. Maaske er denne virkelig senere bleven vakt, og dette
Anledningen til, at en speciellere Beskrivelge lige saa lidt er
bleven publiceret som Afbildningen? — Jog antager Aiten for at
være Raja batis, „Skaden". Der er intet oplyst om Størrelsen af
R, alata, men Hudtændernes (Tomenes) Udvikling tyder paa, at
den befandt sig paa et lignende Udviklingstrin som Ottos edin-
burgske Rokke. Der fandtes nemlig, saa vidt skjønnes kan, hos
ingen af disse andre Torne end de følgende : 1) to (undtagelsesvis én)
foran hver Øjehule og én tæt bagved sammes indre Rand, 2) en
Række af 17 eller 18 langs ned ad Halens Midtlinie, begyndende

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 4

Digitized by

Google

mellem Bugfinnerae og endende med én Torn mellem begge Eyg-
finnerae. For øvrigt synes de begge at have været aldeles glatte,
om „Propteryglen" siges dette endog rent ud^). Aldeles paa samme
Maade beskriver B. Fr. Fries 2) Forholdet hos „meget unge" Exem-
plarer af Raja hatisi „Kroppens taggiga bekladnad utgOres hos
mycket nnga individer endast af ett inskrftnkt antal ordinåra knaggar,
som sitta a) 2ne framom och en bakom hvardera Ogat, samt b) en
rad langs efker stjertens medellinie, och fortgår med en eller 2ne
knaggar emellan de båda ryggfenorra; af småtaggar finnes hvarken
Ofver eller under något spor, utan ar kroppen på båda sidor glatt".
Sammenligner jeg en ung Skade af 17 Tommers Længde (den
mindste, som Museet besidder) med Ottos og Reinhardts Afbild-
ninger, finder jeg for Halens Vedkommende aldeles tilsvarende For-
hold; men der er hos Skader af den angivne Størrelse allerede
kommet en hel Mængde Smaatome frem paa forskjellige Steder,
f. Ex. umiddelbart foran Øjnene, hvor do yngre kun have to. Hvad
der særligt leder Tanken hen paa R, hatis, er for det første den
Omstændighed, at der sidder én Pig mellem begge Eygfinnerne;
thi denne Karakter findes kun hos R. clavata af de mere but-
snudede, kun hos R, hatis og R. vomer af de mere spidssnudede
nordiske Arter; og er denne Tom end ikke aldeles konstant hos
disse, saa findes den paa den anden Side aldrig ^) hos de andre Arter,
hvor Finnerne sidde tæt sammen, R. radiata o. s. v. (Ofr. Fries
1. c. p. 131). For det andet, at naar m$ja ser bort fra den Del, som
Brystfinnerne have i Hovedets Begrænsning, stemmer dettes Omrids
hos begge Vanskabningerne meget godt med Skadens; endvidere,
at „Propterygien" ligesom denne havde de mørkt pigmenterede

*) Original-Tegningen af „Raja alata^^ kunde dog fremkalde den For-
modning, at der fandtes enkelte Smaatome i en Række paa hver Side
af Kroppens Midtlinie , paa Bagrj^ggen , omtrent i Højde med Bug-
finnemes Fæste.

2) „Granskning af de vid Svenska kusterna forekommande arter af Fisk-
Slagtet Baja'\ K. Vet. Ak. Handl. 1838, p. 159.

») Jfi-. dog CoUetts Bemærkninger i Vid. Selsk. Forh. Christiania 1879,
S. 105. (Tilføjet under Trykningen).

Digitized by

Google

„Slimporer" eller „Slimgange", især paa Bugsiden, særdeles tydeligt
udviklede, hvilket ogsaa, efter Original- Afbildningen at dømme,
synes at have været Tilfældet med R, alata. Der er i Enkelt-
hederne af disse mørkere Punkters Fordeling, saa vidt denne kan
erkjendes af, hvad der foreligger, meget, som slaar fortræffeligt til,
naar man lægger en ung Skade som den ovenfor omtalte ved
Siden af Ottos Beskrivelse og Afbildning eller af Reinhardts Original-
Tegninger. Dog kan det anføres, at der hos den saakaldte „iE. aZato"
langs Hovedets Siderande, i Bugten med Brystfinnen, ses en stærk
Udvikling af disse mørke Porer, hvortil der ikke ses noget hos
den normale Skade; men hos denne existere disse Rande jo heller
ikke som saadanne. Af andre Afvigelser har jeg kun bemærket
den, at Hudbræmmen, som hos unge Skader indfatter Halespidsen
for oven og danner ligesom en Antydning til en Halefinne, ikke
er gjengivet paa nogen af Afbildningerne; hos „-R. alata'''' har
Halen dog, efter Reinhardts ovenfor gjengivne Ytringer, ikke været
aldeles finneløs, og hos ^^Propterygia hyposticta''^ beskriver Otto i
dets Sted en nedre Finnebræmme, som jeg ikke finder hos de af
mig undersøgte Exemplarer af Skaden. Om de to mørke runde
Pletter paa Rygsiden, som Otto beskriver og afbilder, ere karak-
teristiske for de meget unge Skader, er mig ubekjendt.

Naar jeg altsaa, i Henhold til det ovenfor udviklede, bestemmer
,^Eaja alata'-'' og ,,Propt&rygia hyposticta''' ligefrem som Skader {R,
batis)y da overser jeg ikke,. at Aug. Duméril^) har henført den sidst
nævnte til R. intermedia Parnell^). Jeg vilde ikke kunne billige denne
Henførelse, selv om jeg turde betragte R, intermedia som en sikker
Art; men som Art betragtes denne i Almindelighed i det mindste

*) Histoire naturelle des Poissons ou Ichthyologie générale. T. I. Elas-
mobranches. (1865). P. 562.

^) Prizo essay on the natural and economical history of the fishes,
marine, fluviatile and lacustrine , of the river district of the Firth of
Forth, p. 429 — 81, pi. XL og XLI (Memoirs of the Wemerian Society,
Vol. VII, 1839). J. Couch, History of the Fishes of the British Islands,
Vol. I (1862), p. 95, pi. XX. Yarrell, A History of British Fishes,
3d edition (1859), Vol. H, p. 557, o. s. v.

Digitized by

Google

som tvivlsom. Den synes kun at være kjendt i faa og forholdsvis
unge Exemplarer; Giinther opfører den som „Varietet" af R. hatis,
men tilføjer, at den muligvis er en Bastard af R. hatis og den
nærstaaende, mere spidssnudede Art, R, vomer. Dumérils Bestem-
melse kommer saaledes i al Fald min meget nær; og skal der
vælges mellem dem, er min vistnok den, der vil staa ved Magt.
At man ikke kan gaa efter Haletome-Rækkemes Antal, som hos
R. hatis er underkastet et ligefremt Aldersskifte , er bekjendt nok,
og i Henseende til Snudens Vinkelgrader stemme „-R. atoa" og
^^Propterygia hyposticta''^ som sagt med R. hatis.

Hovedsagen for mig ved denne Lejlighed var at bestemme
disse to Vanskabninger saa nær som muligt til Art — og navnlig
interesserede dette mig med Hensyn til den af en ældre dansk
Zoolog kortelig beskrevne Form — ikke just at komme paa det
rene med, hvorledes slige Skikkelser vel kunne være opstaaede, og
jeg skal heller ikke nærmere drøfte dette Spørgsmaal, til hvis Løs-
ning hvad der hidtil er oplyst af Rokkernes Udviklingshistorie
heller ikke synes mig at give noget bestemt Holdepunkt^). Men
tillige ønskede jeg at opfriske slige Formers Tilværelse i Er-
indringen, for at der muligvis kunde blive lagt lidt mere Mærke
til dem. At de ere forholdsvis sjældne, slutter jeg deraf, at f. Ex.
hverken Malm eller Collett i deres flittige og omhyggelige Arbejder
over Norges og Bohuslæns Fiske omtale noget sligt, hvad de sikkert
ikke vilde undladt, hvis slige Vanskabninger vare komne dem for
Øjne 2). — Det er vistnok muligt, at Monstrositeter som de her
beskrevne kunde fremstilles ved Kunst, som Pameli og Fleming
mente om den engelske „aZato"-Form; men det er næppe nød-
vendigt at ty til denne Tolkning eller til den Tanke, at den spæde

•) Balfour, A monograph of the development of Elasmobranch fishes.
London 1878. W. K. Parker, „On the structujre and development of
the skull in Sharks and Skates." (Trans. Zool. Soc, X, 4, 1878).

*) En Monstrositet af Myliobatis noctula omtales og afbildes i et mig
desværre utilgængeligt italiensk Tidsskrift: Atti della Societa Italiana
delle scienze naturali, XVH (1877), p. 60—63, pi. I, fig. 1—3.

Digitized by

Google

Fisks Omtumlen for Vind og Vove havde frembragt disse Eesul-
tater, saa vilde de vel vise sig oftere. Monstrositeter ere jo for
en stor Del Stansningsdannelser, d. v. s. Organismens forskjellige
Dele have ikke fulgt med hinanden under Individets Udvikling,
som de skulde. Bliver af ubekjendte Grunde Brystfinnens Væxt
f. Ex. noget tilbage i Forhold til Hovedets — sligt er lige saa vel
tænkeligt som andre Forstyrrelser i Udviklingens jævne ligelige
Gang, hvorved andre Monstrositeter kunne fremkomme — kan den
derved foranledigede Stramning fremkalde en Sprængning: Resul-
tatet heraf er en ..Propterygia''' — , eller Sammenvoxningen mellem
Hovedfinuepartiet og Hovedet udebliver maaske helt, saa have vi en
,,Raja alata"-. I dette sidste Tilfælde maatte Spiren til den mon-
strøse Udvikling ganske vist søges meget langt tilbage i Individets
Liv. For saa vidt kan jeg vel tænke mig disse og lignende Van-
skabninger fremkomne som Stansningsdannelser af forskjellig Art:
men jeg tør dog ikke knytte „aZato"- Formen ligefrem til det af
E. Leuckart beskrevne yngste Trin af 7br/)erfo-Slægtens Udvikling,
hvor nær det end kunde ligge at sammenligne dem; og jeg skal i
al Korthed angive, hvorfor jeg tror, at en slig Sammenligning ikke
er aldeles tilstedelig.

I den nedenfor nævnte Afhandling^) beskriver denne navn-
kundige Zoolog nogle tidlige Udviklingstrin af Torpedo marmorata,
som han havde faaet i Hænde ved at aabne drægtige Hunner af
denne Krampe-Rokke. Hos de mindste og derfor rimeligvis yngste
af disse Jbrperfo-Fostre — lidt over 1 Tomme lange — fandt han
Brystfinnerne i største Delen af deres Længde, med. Undtagelse
nemlig af den bageste Del af deres Basis, frie, ikke fastvoxne med
deres Inderrand til Kropskivens Sider, saa at de strittede skraat
fremefter og ud ad,, adskilte fra Kropskiven ved et spidsvinklet
Indsnit (1. c. Fig. 1 og 2). Hos noget større (1" 5'") Fostre
(1. c. Fig. 3) var dette Indsnit forsvundet, Brystfinnenie sluttede

^) „Ueber die allmiihlige Bildimg der Korpergestalt bel den Rochen. Zur
Entwickelungsgeschichte von Torpedo marmor ata^^. Zeitschr. f. wissen-
schafkl. Zoologie, Bd. H (185a), S. 257 og flgd , pi. XVI.

Digitized by

Google

sig nu i hele deres Længde til Legemets Sider, til hvilke de vare
ligefrem fastvoxne; dog var der endnu fortil en dyb Fure tilbage
som Spor af den oprindelige Adskillelse, og Brystfinnernes forreste
Spidser naa endnu ikke, som paa det følgende Udviklingstrin
(Fig. 4), op i Højde med Munden eller Øjnene ; endnu hos Torpedoer
af 2 Tommers Længde naa de ikke helt sammen fortil.

Det maa indrømmes, at var den skildrede Uddannelses- og Om-
dannelseshistorie hos Torpedo hævet over enhver Tvivl, og havde den,
som Leuckart forudsætter, Gyldighed ogsaa for andre Kokkeformer,
vilde man i, hvad ovenfor er betegnet som det første Udviklingstrin,
have en meget slaaende Analogi til ,,Baja alata^% og denne kunde
ligefrem tydes som en simpel Stansningsdanuelse, i Kraft af hvilken
et forbigaaende Fosterforhold var bleven varigt. Men hin Udvik-
lingshistorie stemmer for det første ikke med Wymans smukke
Fremstilling af Udviklingen af selve Eaja batis^); der er i denne
intet Spring, intet Brud i lagttagelsesrækken , som kunde tænkes
udfyldt med et „aZata" -Stadium som Leuckarts Fig. 1 og 2. Man
kunde muligvis tænke sig den Udvej — , hvad dog ikke vilde
hjælpe os i det foreliggende Tilfælde — at Leuckarts Fremstilling
alligevel var rigtig for de elektriske Eokkers Vedkommende, maaske
fordi Udviklingen af de elektriske Kedskaber stillede særlige Krav,
fremkaldte særegne Afvigelser fra den typiske Udviklingsgang. Men
det udpegede Udviklingstrin, det yngste Leuckart kjendte af Autopsi
hos Torpedo, passer lige saa lidt ind i den meget fuldstændige Form-
tække, som er fremstillet paa første Tavle af de Sanctis Afhandling ^)
om Udviklingen af de elektriske Kedskaber hos Krampe-Rokkenie,
en Fremstilling, som stemmer særdeles godt med Wymans for Ska-
dens og de ægte Rokkers Vedkommende. Ifølge begge Iagttagelses-
rækker er Brystfinnen stadig og fra første Begyndelse fæstet til

') „Observations on the development of Raja batis" w. pi. Mem. Amer.

Acad. IX (1867) p. 31—44.
*) „Embriogenia degli organi elettrici delleTorpedine", 1872. (Atti della

R. Accademia delle Scienze Fisiche e Matematiche di Napoli, Vol. V).

Digitized by

Google

Kroppen i hele sin Længde; først er den saa kort, at den lader
hele „Halsen" med Gjællespalterne fri; derefter voxer den baade i
Erede og Længde, hurtigere end det haj- eller aaledannede Foster
for øvrigt, saaledes at den trænger frem over alle Gjællespalterne
og tvinger dem om paa Bugsiden, samtidig med at Øjnene ved
Udviklingen af andre Dele trænges opad og om paa Kygsiden.
Unægtelig er der et senere Stadium, hvor der baade hos Raja og
Torpedo er en ganske lille Bugt eller Udsnit mellem Hovedet og
Brystfinnens forreste fremstaaende Hjørne (de Sanctis 1. c. Fig. 9
og 10, Wyman 1. c. Fig. 9), og det er dette Forhold, som, frem-
stillet lidt grovt af Davy ^) , har givet Leuckart Anledning til at
udtale, at lignende Former som den af ham selv i Fig. 1 og 2
fremstillede allerede vare sete af denne Forsker. Men der er her-
fra et langt Spring til et, der „minder om en Fugls udbredte
Vinger" som ,,Raja alata'' eller som Leuckarts yngste Torpedo-
Foster. Hvorledes dette er at opfatte, derom skal jeg naturligvis
ikke vove at udtale nogen bestemt Mening. Det er muligt, at det
har faaet sit abnorme Udseende ved Vold af en eller anden Art,
ved maadelig Opbevaring eller desl., men det er ogsaa muligt, at
det selv er en Monstrositet, som, hvis den havde faaet Lov til at
udvikle sig, vilde være bleven til en ^^Torpedo alata^'' — for at
sige det med faa Ord.

Jeg kan derfor ikke i ^^Raja alata^'' se en ligefrem, umiddelbar
Stansningsdannelse i den sædvanlige Betydning af Ordet, men vel
en Afvigelse fra det normale, der kan have sin Grund i en For-
styrrelse af Ligevægten mellem den Hurtighed, hvormed de for-
skjellige Legemsdele udviklede sig — altsaa hvad man vel kunde
kalde en relativ Stansningsdannelse.

^) „Observations on the Torpedo with an account of some additional ex-
periments on its electricity." Philosoph. Transact. 1834, p. 531, pi. XXH,
fig. 3 og især fig. 4.

Digitized by

Google

De eneste positive Efterretninger, som haves om Havkalens
eller Haakale ns (Sommiosus mkrocephalus) Forplantning, ere Fa-
bricii Ord „Est vivipara" ^) og Fabers 2) „Wie seine andern islan-
dischen Gattungs venvand te (o: Hajer) gebart er lebendige Junge, und
zwar im Juli und August. Die Dotter des Eierstocks sind ohngefahr
so gross als Hiihnereier, und in so grosser Menge, dass sie eine halbe
Tonne anfiillen kOnnen". Lige over for disse samstemmende Vidnes-
byrd af Mænd, der maatte antages at kunne have skaffet sig
Besked derom, kunde en Tvivl om Eigtigheden deraf ikke let
komme op, og Angivelsens Rigtighed bestyrkedes middelbart af,
hvad man vidste om Middelhavets nær beslægtede mindre Arter af
^2/?nnt^-Gruppen. Joh. Muller oplyser saaledes^), at Scymnus
lichia er vivipar, at Foster og Blommesæk ligge frit i Livmoderen,
og at Forplantningen ikke er bundet til nogen bestemt Aarstid, da
man finder drægtige Hunner uden Forskjel i alle Aarets Maaneder.
Cornalia*) har senere afbildet et Foster af denne Art med stor
Blommesæk, oplysende at „questi feti me furono consegnati giå,
estratti dall' ovidetto". Ja han afbilder og beskriver ondvidere
Fostere af Sommiosus rostratus, Havkalens allernænneste Slægtning ;
de vare udtagne sex i Tallet af en 2' 2" lang Hun, af Ægge-
lederen, med hvis YæggQ de dog ikke vare traadte i nogen nær-
mere Forbindelse.

Forplantede Havkalen sig virkelig paa samme Maade som
disse dens nære Slægtninge, vilde det være næsten uforklarligt, at
intet nordisk Museum . kan opvise et Foster af en Havkai, og navnlig

^) Fauna Gronlandica (1780), p. 129 {Squdlus carcharias).

2) Naturgeschichte der Fische Islands (1829), S. 26.

3) „Ueber don glatten Haj des Aristoteles und iiber die Verschiedenheiten
unter den Hajfischen und Rochen in der Entwickelung der Eier" (1840)
(Abhandl. d. Akad. d. Wiss. BerUn), S. 237.

*) „SuUe branchie transitorie dei feti plagiostomi" (1857) (Giomale dell'
I. R. Instituto Lombardo di scienze, lettere ed årti, Tome IX), p. 13,
pi. I, fig. 1—13, pi. n, fig. 14 & 21.

Digitized by

Google

vilde dette være temmelig mærkeligt for de kjøbenhavnske Sam-
lingers Vedkommende, eftersom der drives et storartet Havkai-
fiskeri ved Islands og Grønlands, til Dels ogsaa ved Færøernes
Kyster. Det maatte dog en Gang imellem hænde, især hvis heller
ikke Havkalens Yngletid var begrænset til nogle faa Maaneder, at
man fik en drægtig Havkal-Hun under Kniven, og at en af dens
Unger blev opbevaret af en eller anden, der interesserede sig for
slige Ting. Ikke fælden har man sendt os Fostre af Sæler, Hval-
ros, Delfiner og andre Hvaler, Spirhaj, Haamær o. s. v., men aldrig
af en Havkai; ja hvad mere er, alle Bestræbelser for at faa et
sligt til Museet fra vore nordiske Bilande, have været forgjæves.
Paa den anden Side have vore nordiske Korrespondenter lige saa
lidt sendt os et Havkalæg med Hornkapsel, hvilket efter alle Ana-
logier med andre ikke vivipare Selachier jo maatte antages at være
det, man vilde finde hos Hunnerne, til rette Aarstid, hvis de ikke
fødte levende Unger. Derimod have de oftere sendt os nogle af de
store, bløde, blommerige Æg, blot omgivne af en tynd Hinde, som
blandt andre Faber omtaler at findes hos Hunnerne i saa over-
ordentligt stort Antal. Den Tanke maatte da naturligt opstaa:
skulde Havkalens Forplantning være forskjellig fra alle andre Sela-
chiers? Er Talrigheden af hine nøgne Æg, der aldrig findes om-
givne af en Hornskal, et Tegn paa, at denne Haj forplanter sig
ved bløde, nøgne Æg paa almindelig Fiskevis? Man vilde dertil
kunne svare, at den negative Erfaring, at man aldrig har fundet
Hornkapslerne om Æggene, strængt taget ikke beviser noget; hvor
mange ægsvangre Hunner af Slimaalen {Myxiné) havde vi ikke
aabnet, førend Steenstrup fandt deres hornagtige Æggekapsler, som
minde saa stærkt om Rød-Hajemes og Rokkernes?

Jeg har selvfølgelig forhørt mig, mundtligt eller skriftligt efter
Omstændighederne, hos Museets Venner og Korrespondenter i vore
nordlige Bilande, om hvad de af deres Erfaring mulig kunde meddele
mig derom. De Svar, som jeg har modtaget, gaa alle i samme Ret-
ning. Hr. Kjøbmand Mtiller i Akureyri (Island) skriver under 18de
Februar 1878: „Det er en almindelig Overbevisning overalt i

Digitized by

Google

Island, at Havkalen ikke føder levende Unger. Man kj ender ikke
noget Exempel, hverken fra ældre eller nyere Tid, paa at Dyret er
fanget med levende Uuger; derimod fanges aarlig adskillige Exem-
plarer med Æg eller Eogn, hvoraf hvert er af Størrelse som et
lille Gaaseæg, men mere nmdagtigt, og et fuldvoxent Exemplar
kan have 1^/2 — 2 Tønder af disse Æg, der ere geléagtige og over-
trukne med en tynd Hinde; hele Massen sammenholdes atter af et
Væv af Hinder. De ligge paa hegge Sider af Eygraden, i Dyrets
Bug, lige fra Gjælleme og ned til Gattet. Man har Exempler paa,
at Havkale med Æg ere fangne paa enhver Tid af Aaret, saa at
man ikke har kunnet danne' sig noget sikkert Begreb om, til hvad
Tid de lægge sine Æg, eller paa hvilke Steder. En Havkalfisker
fra Øfjord gjorde en Gang et Porsøg med dette Fiskeri under Jan
Meyen, rundt om denne 0, men fik kun nogle saa usædvanlig smaa
Havkal-Unger [vel 2 — 3 Fod efter senere mundtlig Meddelelse], at
de aldrig vare sete eller fiskede saa smaa; sandsynligvis har der i
Nærheden været et af Dyrets Ynglesteder." — Hr. Sysselmand
H. Muller meddeler i Breve, daterede Thorshavn 14de Juni og lede
August 1878, at Skipper Th. Joensen Skyld, som fisker Havkai
omkring Færøerne , er af den Mening , at denne Haj ikke føder
levende Unger, men lægger eller kaster sine Æg: thi i de 130
Stykker, som han har fanget i Aar (1878) har han ikke set Spor
til Unger, saaledes som vi se dem hos Spirhsyen f. Ex. Derimod
saa han Æg i adskillige. Han tror, efter hvad han hidtil har
lagt Mærke til, at der er flere Dyr med Æg i [Hunner] end
uden Æg og stadfæster den af Islænderne gjorte Erfaring, at
Havkalen ofte træffes med Mudder paa Skindet; ja han har lagt
Mærke til, at der ogsaa findes Sand af det saakaldte hvide Skæl-
sand (knuste Konkylier) paa dem, som om Dyrene kunde have væltet
dem paa Ryggen i Bunden. — Hr. Kolonibestyrer Lytzen op-
lyser i Brev, dat Sukkertoppen 10de Juli 1878, efter først at
have omtalt, at Havkalfiskeriet sjælden finder Sted i selve hin
Kolonis umiddelbare Nærhed, at det almindeligvis er meget smaa
Havkale der fiskes, og at Fiskeriet drives paa forskjellig Maade

Digitized by

Google

fra Slutningen af Februar til ind i Oktober i det allerlængste, saa
at der er et Tidsrum af Vinteren fra Oktober til Februar, da der
ingen Havkai falder. Men efter Udtalelser af tre Grønlændere skal
der ved Holsteinborg 3 Gange være bleven fanget Havkale med
Æg i; de forklarede, at de vare bløde, og at i den grønlandske
Lampe smeltede de, og det meste af dem blev til Tran. Det synes
bestemt, filføjer Hr. L., at Æggene ikke vare omgivne af nogen
Kapsel. Begge disse Havkale vare meget store og bleve „huggede"
i Januar eller Februar under Flensningen af Hvaler.

I bedste Overensstemmelse med disse negative Erfaringer stode
de, som den navnkundige Edinburger- Anatom, Professor Turner med-
delte i Aarene 1873 og 74 som Resultatet af sin anatomiske
Undersøgelse af et Par ved Hetlands Kyster fangede „Grønlands-
Hajer". Først undersøgte han^) to Hunner, 8V2' og 11' 8" lange;
han beskriver de to Æggestokke, hvis største Æg hos den større Haj
ikke vare støiTe end smaa Bøssekugler; fremdeles Arrene efter de Ste-
der, hvor Ovarierne formentlig tidligere vare bristede for at frigive
Æggene, saavelsom Bughuleaabningerne (Abdominalporerne) umiddel-
bart bagved Kloakmundingen, gjennem hvilke Æggene formentligen
udførtes af Legemet. Han erklærer udtrykkelig: „der var hverken
Æggeledere at se i Bughulen eller Aabninger for Æggeledere ud i
Kloakregionen". Han tilføjer, at Havkalen ved denne Bygning af
Kjønsredskabeme afviger paa en mærkelig Maade fra Plagiosto-
memes typiske Organisation; da Æggelederen mangler, maa dens
udførende Forretning erstattes af selve Bughulen. Naar Kneeland
liavde beskrevet Æggelederne*) hos en Havkai, havde han uden
Tvivl taget Urinlederne for Æggeledere. Turner opkaster endelig det

') „A Contribution to the visceral anatomy of the Greenland Shark,
Læmargus boreaW, Journal of Anatomy and Physiology, Vol. VH,
p. 233—50 (1873).

^) S. Kneeland, „Dissection of„jS^C2/wwt*s fermjnnna (Les.)". Boston Jour-
nal of Natural History, V (1847), p. 779— 85. „Each ovary had a
duet, about the size of a crow-quill, extending nearly the whole length
of the spinal column."

Digitized by

Google

Spørgsmaal (som straks lader sig besvare med nej) om .^Lcemargus
rostratus"' besidder de samme „visceral poculiarities". Næste Aar
undersøgte Turner^) en ung Han, 6' 1" lang, med rudimentære
Parringslemmer („claspers") af l^/s" Længde; det var ham heller
ikke muligt her at finde nogen Sædleder, derimod vare Bughule-
aabningeme ogsaa her tilstede, og deraf sluttes, at Sæden ligesom
Æggene udgydes umiddelbart i den fælles Bughule.

Det er en Selvfølge , at hvis Æggeledere manglede , maatte
Æggene udføres ubefrugtede af Legemet og uden at være ud-
styrede med nogen beskyttende Hornkasse; thi med Æggelederne
boi-tfalde jo de Kirtler, som afsondre slige beskyttende Dannelser.
Tilsyneladende var det altsaa fuldstændig paa det rene, at Hav-
kalen maatte lægge bløde og ubefrugtede Æg i stort Antal; sand-
synligt, at de, efter at være befrugtede, nedgravedes i Dyndet, paa
de store Dybder, som disse Fiske bebo, for derved at finde den
Beskyttelse mod allehaande Rovdyr, deres egen Ai*t næppe und-
tagen, som de haardt kunne trænge til. Hvad Nytte Hannens
Parringslemraer vare til, var dog ikke klart; men maaske ere disse
Redskaber hos denne Haj-Art rudimentære Dannelser uden videre
Betydning? Jeg kjender i al Fald ingen Beskrivelse af dem, der
giver dem en lignende Størrelse som hos Pighaj eller Brugde.

I den allersidste Tid er imidlertid Spørgsmaalet atter blevet
noget dunklere ved en ny Udtalelse af Prof. Turner 2), der godtgjør,
at Dr. Kneeland virkelig havde set rigtigt, og at Tumers første
Fremstilling var urigtig i det vigtige Punkt, Mangelen af Ægge-
lederne. Første Gang brækkede Leveren af ved sin egen Vægt og
medtog rimeligvis et Stykke af Æggestokken og af Æggelederne;
hvad der blev tilbage af disse sidste, antog T. urigtig for Urin-
lederne. Hos den 7 Fod lange Hun, som T. dissekerede i 1878,

') „Additional observations on the anatomy of the Greenland Shark (Læ-
margu^ horealis). ^'^ Journal of Anatomy and Physiology, VIII (1874),
p. 285—90.

') „The oviducts of the Greenland Shark." Journal of Anatomy and Phy-
siology, XII (1878), p. 604—7.

Digitized by

Google

vare Æggestokkene kun c. 12" lange og umodne, men Ægge-
lederne, af en Gaaseflerposes Tykkelse, vare tilstede og endte
fortil, med tragtfoimig udvidede Mundinger, tæt op til Loveren, c. 6"
fra Æggestokkene. Det fremgaar middelbart, af Tavsheden om det
modsatte, at Æggelederne ikke alene ere meget snævre, men ogsaa
ganske simple, uden alle Udvidelser, Bi-Redskaber, Skalmasse af-
sondrende Kirtler osv. Skjønt Æggene derfor maaske nok befrugtes
i Æggelederne, er det dog klart, at de hverken kunne dvæle der
længe nok til, at Fosteret kunde tilendebringe sin Udvikling der,
eller blive udstyrede med et beskyttende Dække. Alt taler saaledes
alligevel for, at Fabers og Fabricius's Angivelser ere uholdbare, og
at Havkalens Foi'plantning virkelig er væsentlig forskjellig fra alle
andre Hajers og Rokkers. Nogle nærmere Oplysninger synes endnu
at maatte kunne bringes tilveje under Havkai -Fisket; men andre
Sider af Spørgsmaalet ville uden Tvivl altid forblive uoplyste, fordi
de efter Sagens Natur ikke kunne gjøres til Gjenstand for nogen
Iagttagelse eller Undersøgelse.

Dette Resultat, at Havkalens Forplantning er forskjellig fra
alle andre Selachiers, hvorom noget vides i denne Henseende, er
jo saa meget mærkeligere som det strider mod, hvad der med Vished
vides om Slægtens anden Art, den lille middelhavske S. rostratus^)^
for ikke at tale om den noget mere afvigende Scymnus lichia.
Saa vidt man hidtil har vidst, var Forskj ellen mellem vivipare Hajer
og Hajet med hornskallede Æg altid knyttet ikke alene til en Slægts-
forskjel, men endog til en Familieforskjel ; her findes derimod indenfor
samme Slægt eller Underslægt baade Viviparitet og Oviparitet i den
Form, at Æggenes Talrighed erstatter deres ubeskyttede Beskaffenhed.

*) Med en mærkelig Haardnakkethed vedbliver man at beholde Mullers
og Henles Slægtsnavn „Læmargus^^ for den med Rette fra Scymnus
(Tj-pus: S. lichia) skilte Slægt, uagtet det dog maa være vitterligt,
at Ordet har Prioritet for en Krøyersk Krebsdyrslægt, der ikke kan
give Afkald derpaa. Man maa da ty til „^S'omniosws" som Slægts-
benævnelse, skjønt det skal indrømmes, at som saadan har den sine
store Mangler.

Digitized by

Google

De Oplysninger om Brugdens (Selachus maximus) Fore-
komst og Fangst ved Island, som Faber meddeler^), forudsætter
jeg at være bekj endte. Mine Forespørgsler i Island om Fangsten
af denne nordiske Kæmpe-Haj i senere Tider og om Muligheden
af at skaffe et Exemplar af den til Samlingen have kun indbragt
mig en Meddelelse fra Museets allerede i det foregaaende nævnte,
højt fortjente Korrespondent, Hr. Kjøbmand Muller i Akureyri, om
„den eneste Bejnhåkall, som vides at være fangen ved Island i de
sidste 50 Aar"; den maalte 12 Alen „fra Øjet til Halens Begyn-
delse"; Leveren udgjorde halvottende Tønde eller 120 Potter og
afgav rigelig Tran, som imidlertid blev stiv som Hvaltran, naar
den var kold.

, Er der virkelig kun dette ene Exempel fra det sidste halve
Aarhundrede — og jeg kjender intet andet — , paa at Brugden
er fanget ved Islands Kyst, maa den dér være aftaget i Hyppighed
i samme Grad og paa samme Tid omtrent som ved Norges '^).
I Grønland have mine Forespørgsler været endnu mere forgjæves;
ingen har dér set eller hørt noget til den, saa vidt jeg har kunnet
bringe i Erfaring. Med Hensyn til dens Forekomst dér er og
bliver Fabricius^) altsaa den eneste Kilde, som man kan holde sig
til. Spørgsmaalet om Selachus maximus virkelig er en højnordisk
(arktisk) Fisk, hvad man jo maatte kalde den, hvis den med Kette
tilhørte den grønlandske Fauna, er ikke uden Betydning; man har,
i modsat Ketning, trot at kunne spore den ved Cubas Kyst^), og
ved Bedømmelsen af Forholdet mellem S. maximus og S, rostratus
— den sydligere, mindre Brugdeform, der i sin Tid er bleven op-
fattet som Vanskabninger af Brugden, men, som det jo nu synes

^) Naturgesch. d. Fische Islands, 8. 20 og flgd.

2) Collett, Norges Fiske, S. 209—10, samt Vid. Selsk. Forh. Christiania

1879, S. 103—4.
^) Fauna Gronlandica, p. 130, Nr. 90. „Squalus maximus^^.
*) Poey, „Enumeratio piscium Cubensium" ; Annales de la Soc. Espan. de

hist. nat., V (1876), p. 380.

Digitized by

Google

at have vist sig, kun er de yngre Former af den gamle Art —
var det ikke uvigtigt, om Brugden geografisk talt var en „arktisk"
eller højst en „boreal" Art. Efter Fabricius's Angivelse skulde
den endog have et eget grønlandsk Navn: „Kaksib Kannioa" ; hvor
kan man da tvivle om dens Forekomst ved Grønland i ældre Tid?
Men Fabricius tilføjer: „den fanges aldrig, er derfor ikke Grøn-
lænderne til nogen Nytte, og ses meget sjældent". Som en Loka-
litet, hvor den skulde forekomme, nævnes en meget dyb Fjord,
KakseQorden kaldet, i den nordlige Del af Kolonien Friderichshaab ;
om den forekom andre Steder, var ham ubekjendt. Dette synes
dog at være en noget mærkelig lokal Forekomst af et Dyr som
Brugden, og end mere mistænkelig bliver man, naar vor berømte
Landsmand til sidst tilføjer: „dette kraftige og med Tænder ud-
styrede Dyr lever af Barde-Hvaler (især Balæna rostrata og B,
boops) (!) og Tand-Hvaler (især Delphinus phocæna og D. albicans)
og andre store Havdyr, som den skal sluge helt og holdent" (!) : —
Efterretninger, der, efter hvad man nu véd om Brugdens Bygning,
selvfølgelig ere saa monstrøst urigtige som vel muligt.

Da min Mistænksomhed herved var vakt, søgte jeg yderligere
Oplysninger i Fabricius's efterladte Manuskripter^), der ogsaa ved
andre Lejligheder have gjort god Nytte som Kommentar til „Faunaen",
fordi de ofte indeholder i mere detaljeret Form de Erfaringer, hvorpaa
Forfatteren støttede sine mere sammentrængte Angivelser i sin
trykte Bog. Længe søgte jeg forgjæves, da Brugden ikke noget
Steds i doDj^ er Gjenstand for særlig Omtale, i en særegen Artikel
eller Paragraf — en Omstændighed, der allerede i og for sig er lidt
paafaldende. Endelig fandt jeg dog noget om den. under Artiklen
om „Kaskelotten" (Nr. 38), hvorved Fabricius hovedsagelig tænkte
paa den ægte Kaskelot {Physeter macrocephalus), men som han dog
ligesom i „Fauna Grønl.", p. 43, til Dels sammenblandede med Spæk-
huggeren (Orca), Physeter microps F. Gr. (Nr. 27), som f. Ex. naar
det hedder (I, S. 73): „man finder i dens Bug næsten alene Haa-

*) „Zoologiske Samlinger eller Dyrbeskrivelser". 8 Kvartbind. (Store Kgl.
Bibi., Nye Kgl. Saml., Nr. 322 d). .

Digitized by

Google

kalier, som ere søndergnaskede ; ellers søger den og sin Næring i
Kognkelden" (o: Cyclopterus)-, fremdeles I, S. 152, at „dens Føde
mest l)estaar i Hajer, hvorfor Havkalen flyer digt under Landet,
naar Kaskelotten kommer nær Land, eller endog løber saa højt op,
at den løber sig fast" [cfr. Fauna Grønl. 1. c. p. 43]. „I en
Kaskelot, der blev fanget ved en slig Lejlighed, fandt man i Maven
lutter Hajer." Om denne „Kaskelot" hedder det nu fremdeles
(1. c. S. 75): „Jeg veed ikke, om den har nogle Fjender, som tør
binde an med den, uden det skulde være Brugden (Squalus maoci-
mus Linnæi, se Fauna Grønl., p. 130 , Sp. 90); thi Grønlænderne
ville i Kakseflorden noget norden for Friderichshaab have fundet
en død Cachalot, der syntes at være opspyet(!), og de holde for,
at det var af Squalus maximus, som i denne Fjord skal findes og
derefter kaldes „Kaksib-Kannioa" o: Kakse^ordens Ulk" (!). Som
man vil se, hviler den hele Formodning om Brugdens Forekomst i
Grønland og særligt i Kaksefiorden paa en overmaade løs Grund;
Grønlænderne havde i sin Tid et Sagn om en i denne Fjord fore-
kommende Kæmpe - „Ulk" , der skulde kunne sluge og atter udspy
Hvaldyr af Kaskelottens Størrelse (!) ; i dette Kæmpedyr formodede
Fabricius den ham af norske Beretninger bekjendte Kæmpehaj
(Brugden) — uden at det skjønnes, at han dertil havde nogen
anden Grund end Størrelsen — og af Grønlændernes Fabelsagn
opstod saa hin Angivelse om Brugdens Maade at skaffe sig sin
Føde paa, om hvilken det er overflødigt at sige mere. Med andre
Ord : har Brugdens Borgerret i den grønlandske Fauna kun Fabricius
at støtte sig til, bør den uden Tvivl stryges af Artsfortegnelsen
jo før jo heller. •

Disse Oplysninger, som jeg i Brev kortelig havde meddelt
Prof. Pavesi, ere ogsaa af ham blevne benyttede i hans andet Ar-
bejde om Selachus'Slægten^). Jeg har imidlertid anset det for
rigtigt at benytte denne Lejlighed til ogsaa at omtale dem i et
nordisk periodisk Organ.

') „Seconda contribuzione alla morfologia e sistematica dei Selachi",
1878, p. 63 & 64. (Annali del Museo Civico, vol. XH.)

Digitized by

Google

Det er ikke ubekjendt, at der i visse Floder og Søer, indenfor
eller nær ved det varme Jordbæltes Grænser, findes enkelte Former
af Hajer eller Kokker. Carcharias gangeticiLs findes ikke alene i
Gangesfloden (formodentlig ogsaa, i andre af Indiens store Floder),
men ogsaa i Tigris lige til Bagdad, c. 70 Mile fra dens Udløb i
den persiske Bugt. Et Sidestykke dertil er C zambesensis, i Øst-
afrikas Floder, f. Ex. i Zambese, lige til Tete, 100 Mile fra Mun-
dingen. Ganges-Hajen findes endogsaa i Smaaflodeme paa Fidji-
Øeme saa vel som i en derværende Sø, som ved et Vandfald er
afspærret fra Havet; den maa altsaa yngle der i det ferske Vand.

Fotoxylografisk Kopi af Ørsteds Tegning af Carcharias nicaraguensis (Gill).

I den store Laguna del Bay, der har sit Afløb gjennem Pasik-Floden,
paa Luzon, lever ligeledes en Haj-Art — maaske den samme —
men tillige, i Selskab med den, en Art Savfiske (Pristis), Denne
sidste naar der en Længde af 10 Alen og »kal leve i Krig med
Krokodilerne. Ogsaa i en anden Sø paa Luzon, den, hvori Vul-
kanen Taal ligger, og som ligeledes staar i Forbindelse med Havet,
findes der Hajer ^). — I det nordlige Syd-Amerikas Floder, baade
de, som høre til Marafions og de, der høre til Orenokos Flodsystem,

') Jfr. „Nature" Xm (1875) p. 107 og 167; Ann. & Mag. nat. hist. XIX
(1874) p. 36.

Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1879—80. 5

Digitized by

Google

findes flere Arter af Pig-Eokker, for nyligt ophøjede til en egen
Slægt (Potamotn/gon); der er her Uenighed om Arternes Begræns-
ning, følgelig ogsaa om deres AntaL

Fra sin Eejse til Central -Amerika hjembragte afdøde Prof.
Ørsted i sin Tid en Tegning af en Haj med Paaskriffc ^^Carcharias
lacustris nob. Kio San Juan 1848", hvoraf det altsaa kan sluttes,
at han havde havt Lejlighed til at se og tegne en i San Juan^
Floden i Nicaragua fanget Haj, som han betragtede som et fuld-
komment Ferskvandsdyr og ansaa for at være en ny Art Der er,
saa vidt vides, ikke hjembragt noget af den, end ikke Egæveme.
Der foreligger kun foruden Tegningen nogle ganske korte Opteg-
nelser om Farven^), der ikke frembød noget mærkeligt, samt nogle
Udmaalinger^), hvoraf kan skjønnes, at den har været noget over

^) „Graa, Siden hvid, Bugen rødbrunlig og Brystfinnen brunlig graa".
Tegningen viser desuden nogle Smaapletter paa Halefinnen og foran
Brystfinnerne.
') Disse Maal ere:

Fra Snuden til første Gjælle 13 3

Fra samme til Mundaabningen •» 4 4

Fra samme til Øjet 5 •

Fra samme til Brystfinnens Rod .... 1 5 6

Mundens Længde 4 6

GjæUeaabningemes Længde • 2 10

Brystfinnens Længde 1 4 8

Sammes Brede ved Roden • 10 •

MeUem Brystfinnen og Bugfinnen . . . • 16 •

Højden under første Rygfinne »15 *

Mellem første og anden Rygfinne ... • 16 8

Første Rygfinnes Højde »12 •

Sammes Brede ved Roden • 7 8

Fra 2den Rygfinne til Haleroden ...» 5 7

Fra Gatfinnen til Haleroden • 4 •

Halens Højde fra Ryggen »19 6

Halens største Brede 11 4

Nederste Halefligs Længde 9 2

Sidste Halefinnes Højde 3 •

Gatfinnens Højde • 5 3

Nogle af disse Angivelser ere unægtelig lidt dunkle; jeg véd ikke, om
der ved „Halens Højde fra Ryggen" menes Afstanden fra Halefinnens
Spidse til et Punkt i Linie med Spidsen af den nedre Haleflig; ved

Digitized by

Google

5^/2 Fod lang. Skjønt jeg efter Afbildningen nok skjønnede, at det
maatte være en Art, der ikke stod Carcharias lamia flærnt, og paa
den anden Side maatte indrømme Sandsynligheden af, at det var en
egen Art, da hverken C, lamia eller nogen anden med den nær be-
slægtet Art vides andet Steds at gaa op i Floder — der er desuden
fem „series of sharp rapids" i denne 119 engelske Mile lange Flod
— ansaa jeg det dog ikke for muligt at give nogen tilfredsstillende
Karakteristik af Arten efter de foreliggende utilstrækkelige Oplys-
ninger og har derfor hidtil ladet Prof. Ørsteds Iagttagelse været
uomtalt. Anderledes vilde Sagen stillet sig, hvis denne Hajs
Kjæber vare blevne bevarede, da kunde den maaske være bleven
karakteriseret noget skarpere. — Da jeg imidlertid havde lagt
Mærke til, at der i Amerika i den seneste Tid var bleven publi-
ceret en lille Meddelelse^) om Nicaragua -Søens Fiske, benyttede
jeg den første givne Lejlighed til atjgjøre mig bekjendt med denne,
og fandt da, som jeg ventede. Ørsteds ^^ Carcharias lacustris^'' om-
talt og beskrevet deri. Der fører den Navnet Eulamia nicaraguensis ;
det af Dr. Bransford hjembragte Skind (med Kjæveme i) var 6 Fod
4 Tommer langt, men den kan blive meget større. Den er, sige
Forfatterne, nær beslægtet med ,^ Eulamia^) milberti^^ men kan ikke

„sidste Halefinne" kan vistnok ikke forstaas andet end det yderste,
ved et Indsnit adskilte lille Stykke af Halefinnen.

') „Synopsis of the fishes of Lake Nicaragua by Mr. Gill and J. F. Brans-
ford." Proceed. Acad. Natur. Se. Philad., 1877, p. 175—191.

*) Eulamia er en af de mange Slægter, hvori Gill har forsøgt at opløse
Prionodon M. H., som selv kun er en Underslægt af Carcharias.
Den uudblivelige Følge af denne Tilbøjelif hed til at ophæve det
naturlige Slægtsbegreb , ved f. Ex. at dele Echsneis- Slægten og
Caranx-SlBdgten (i indskrænket Betydning) og mange andre i en hel
Række af saakaldte Slægter, som er en mindre heldig Side ved enkelte
ichthyologiske Forfatteres (f Ex. Gills og Bleekers) iøvrigt fortjenst-
fulde Virksomhed, er at gjøre velbekjendte Arter aldeles uigjenkjende-
lige selv for Folk af Faget ; man se f. Ex. Prof. Gills seneste Forteg-
nelse over Nord- Amerikas Fiske i den amerikanske Fiskeri-Kommissions
Arbejder for 1871—72. Dermed skal ikke nægtes, at ikke en og anden
af de talrige Gillske Slægter kan fortjene at blive reddet af det al-
mindelige Skibbrud, som de upaatvivlelig ville lide; men den højt-

Digitized by

Google

identificeres med nogen hidtil beskreven Art; der er mange fuld-
kommen paalidelige Erfaringer for, at Folk ere blevne dræbte af
denne Haj. Tillige erfarer man, at Tilstedeværelsen af Hajer i
Nicaragua-Søen af og til har været omtalt af forskjellige Kejsende,
ja at Kundskaben derom gaar lige tilbage til Oviedo. Denne be-
rømte Krønikeskriver skylder man tillige den første Underretning om
Tilstedeværelsen af Sav fiske i Nicaragua-Søen; han kalder dem
„Sværdfiske", men beskriver Savens tætte Eække af skarpkantede
Tænder og omtaler et over 12 Fod langt Exemplar, som han fandt
liggende dødt paa Søens Bred i 1529. Senere Rejsende have be-
tragtet Savfiskens Tilværelse i Søen som apokryf, men en Dr. Flint
har bekræftet Oviedos Angivelse ved at sende en Sav af den i
Søen forekommende Art {Pristis antiquorum) til „Smithsonian Insti-
tution". Som ParaUel til Forholdene paa Philipinerne faar dette
Faktum forøget Interesse. Dels paa Grund af den historiske Inter-
esse det kan have for os Danske, dels fordi Ørsteds Optegnelser og
Afbildning dog ogsaa yde et lille Bidrag til Kundskab om Nica-
ragua-Søens og -Flodens „Hvidhaj", har jeg trot at burde meddele
denne lille Notis paa dette Sted og oplyse den ved en formindsket
Konturkopi af den ørstedske Afbildning.

ærede amerikanske Ichthyologs sidste Bedrift i denne Retning har
unægtelig overgaaet min dristigste Forventning. Medens jeg kun med
megen Tvivl turde opstille Himantolophus Beinhardti som en fra den
ældre H. gremlandicus forskjellig Art, har Prof. Gill — der i denne
Sag intet andet har at støtte sig til end min Fremstilling — ikke
Betænkelighed ved at gjøre den til en ny Slægt! (?roc. Un. St. Nat.
Mus. p. 218 & 219). Dette kunde dog i det mindste gjærne ventet,
indtil der ved nye Fund muligvis kom Vished tilstede for Arts-
Forskjelligheden.

Digitized by

Google

Om Mundens Bygning hos Larverne af
Myrmeleontiderne, Hemerobierne og Dytiscerne.

Ved
Fr, Meinert.

I Siebolds „Lehrbuch der vergleichenden Anatomie der wirbellosen*
Thiere" hedder det S. 592: „Ganz eigenthtimlich sind die Mund-
theile der Larven der Myrmeleontiden, Hemerobiden und Dytisciden
gebildet. Es fehlt namlich diesen Larven die eigentliche Mund-
Of&iung, die beiden Maxillen, welche zwar vorhanden sind, zeigen
sich durchaus nicht zum Kauen geeignet, ebenso wenig sind die
Mandibeln Kauwerkzeuge geblieben, sondern in zwei ansehiiche
gekriimmte und hohle Krallen umgefonnt, welche an ihrer Spitze
mit einer engen Spalte versehen sind. Diese Krallen werden von
den genannten Larven in erhaschte Insekten eingeschlagen , um so
das Blut und andere fltissige Stoffe aus ihrer Beute in die, mit
den HChlen der Krallen zusammenhangende SpeiserOhre einzu-
saugen."

Den Fremstilling, som Siebold, støttende sig paa EQsels og
Ratzeburgs Undersøgelser, her giver af Munddelene hos de omtalte
Insektlarver, gaaer igjennem alle Lærebøger og Haandbøger indtil
den allernyeste Tid, men hverken mangler Mundaabningen , ikke
heller ere Mandibleme egentligt hule, men have kun Render paa
deres indvendige eller nedadvendte Side, og endeligt staa de sup-
ponerede Hulheder (det er Renderne) ikke direkte i Forbindelse
med Spiserøret, men mundje ud bag Randen af Clypeus i den Tver-
rende, som Clypeus tilbagebøiede Rand danner med Underlæben.

Digitized by

Google

Mjreløvens Larve frembyder saa interessante Bygningsforhold,
at jeg naturlig, da jeg for en halv Snes Aar siden under et Op-
hold paa Kysten af Algier traf dette Dyr i Antal, maatte gribe
Leiligheden til at studere den og da ogsaa underkaste dens Mund-
bygning en nøiere Undersøgelse. Men allerede før den egentlige
Undersøgelse vaktes min Mistanke mod Rigtigheden af den hidtil
gjængse Opfattelse, og navnlig forekom det mig meget usandsynligt,
at Munden kunde være egentligt lukket, idet jeg gik ud fra Ud-
viklingshistorien, og herefter antog den forreste Deel af Tarmrøret
for dannet, ved en Indsænkning af eller ialtfald som Fortsættelse af
Larvens Hud. For Myreløvelarvens Vedkommende forøgedes Vanske-
ligheden ved at antage en saadan Lukning derved, at Maven, saa-
*ledes som jeg fandt, endte blindt, saa at Bortskaffelsen af Excre-
menteme maatte foregaa fortil. Jeg lagde derfor et Sagittalsnit
gjennem Larvens Hoved, og nu viste der sig ogsaa tydeligt en
Spalte mellem Clypeus tilbagebøiede Rand og Underlæbens Forrand.
Istedenfor at Mundaabningen mangler, er denne altsaa meget bred
og danner en Tverspalte, der gaaer fra den ene Mandibel til den
anden. Men paa den anden Side gaber denne Mundspalte ikke op,
og virtuelt bliver Munden lukket for sin største Part, idet Under-
læbens Forrand presses imod Clypeus ombøiede Rand, og der kun
efterlades et Par fine Aabninger ved Mandiblemes Rod.

Hvad selve Mandiblerae angaaer, da ere de ikke egentligt
hule, men langs deres Underside er en dyb Halvkanal eller Rende
indgravet, som gaaer fra Spidsen lige ned til Roden ved den nedre
Ledknude, og denne Rende lukkes af til et Rør ved Hjælp af
Maxillerne, som ere indledede lige ved Mandiblemes Rod. Det af
Mandibel og Maxil dannede Rør staaer altsaa bagtil i aaben For-
bindelse med det af Clypeus og Underlæbe dannede Rør eller Rende,
som atter bagtil aabner sig eller gaaer over i Spiserøret.

Hemerobielarvernes Mundbygning ligner særdeles Myreløve-
larvernes, kun ere Mandiblerne smækkrere, deres Rende ligesom
ogsaa Maxillerne forholdsvis bredere, Læbepalpeme langt længere
og smækkrere, frit udstaaende, og ikke som hos de sidstnævnte

Digitized by

Google

Larver svøbte med deres Eoddeel om MaDdiblemes og Maxillemes
Eod.

Effcerat være kommet 'paa det Eene med Myreløvelarveme,
undersøgte jeg ogsaa strax Mundbygningen af Dytisclarveme og
fandt ogsaa her ved Sagittalsnit Spalten mellem Cljpeus og Under-
læbe. Ved Manipulering af den levende Larve er det ogsaa let at
se, at Tarmrøret fortil maa have anden Aabning end de to Huller
i Mandiblemes Spidser; thi ihvorvel Tarmrørets Indhold, naar man
trykker paa Dyret, vælder draabevis frem i Spidsen af Mandibleme,
træder ogsaa Indholdet, om end kun sparsomt, frem ved disses Eod
og langs Undersiden af Clypeus. Munden er altsaa ikke lukket,
men kun sammenklemt, men desuagtet er vistnok Eøret gjennem
Mandibleme den udelukkende Vei til Spiserøret. Saavidt var jeg
kommet, men endnu stod tilbage at forklare Forbindelsesmaaden
mellem Mandiblemes Eør og Spiserøret, og da jeg gik ud fra at
Eøret gik midt gjennem Mandiblen, kunde jeg ikke forstaa enten,
hvis Saftbaneme vare lukkede, hvorledes Væggene af Mandiblemes
Eør kunde løbe sammen til eller fortsætte sig over i Spiserøret,
eller, hvis den continuerlige Forbindelse manglede, hvorledes Næ-
ringssaften kom over i Spiserøret eller i Eenden bag Clypeus.

Hermed lod jeg da Sagen hvile, indtil jeg for kort Tid siden
atter optog den og nu vilde undersøge Eørets Gang inde i Man*
diblen. I dette Øiemed stak jeg et fint Haar ind i Hullet bag
Spidsen af Mandiblen af en voxen stor Dytiscuslarve, men istedenfor
at gaa ind i Mandiblens Indre, kom Haaret atter tilsyne udvendigt
paa Mandiblen, men saa langt tilbage, at den bageste Aabning af
Eøret var dækket af Clypeus ombøiede Eand. Herefter var For-
bindelsesmaaden mellem Mandiblemes Eør og Spiserøret tydelig og
aldeles overensstemmende med samme hos Myreløvelarveme og
Hemerobielarveme, og Forskjellen mellem dem bliver da ikkun den,
at medens hos de sidstnævnte Larver en Halvkanal eller Eende i
Mandibleme er tilstrækkelig, idet det manglende Lukke kan afgives
af Maxillen, saa maa hos Dytisclarveme Eendens Siderande føres
heelt sammen til at danne et lukket Eør, eftersom disse Larvers

Digitized by

Google

MaxiUer ere stillede saa nær Midtlinien og tage saa vigtig Deel i
Fødens Behandling, at de ikke knnne anvendes til Lokke for Halv-
renden, tilmed da denne Lukning hos de i Vandet levende Djtisc-
larver maatte være foldstændigere, end den behøver at være hos
de paa Land levende Myreløve- og Hemerobielarver.

Jeg kan ikke slutte uden at fremhæve, at Hr. Ch. A. Grosch
har gjort mig opmærksom paa, at Westwood ikke alene har en
bedre Indsigt i Mundens Bygning hos Mynneleon- og Hemerobius-
larverne end Siebold, men navnlig ogsaa, at han allerede 1840 har
vidst, at Kanalen hos Dytisclarveme ikke perforerer Mandibleme,
men kun danner en Fure i disses tykke Chitinvæg langs den indre
concave Side (jfr. An introd. mod. class. Ins., I, p. 100, Fig. 6, 1).

[Da denne Meddelelse er anmeldt for og indkommen til Redaktionen

af „Videnskab. Medd." efter at de videnskabelige Møder vare sluttede for

Sæsonen 1878 — 79, og det var Forf magtpaaliggende at fea den trykt

snart, har Redaktionen trot, særlig i Betragtning af Meddelelsens Korthed,

at kunne se bort fra, at dens Indhold ikke er bleven refereret i noget af

Foreningens videnskabelige Møder.

Red.]

Digitized by

Google

Enumeratio

muscorum frondosormn Brasiliæ centralis,

præcipue provinciarum Rio de Janeiro et

S. Paulo, adhuc cognitorum.

Auctore
JEmst Hampe.

I. Sacomitria, seu musci spurii.

Fam. Sphagnaceæ.
Gon. Sphagnum Dill.

1. S, Erythrocalyx Hpe., C. M., Syn. I, pag. 92.

Spithameum, robustum, rigidiusculum, albescens. Caulis apice
maxime incrassatus, vel diviso-ramosus, fastigiatus; ramis erecto-
patentibus, brevibus, acutis, dense foliatis. Folia caulina parva,
e basi latiore fuscata, e cellulis minoribus rotundatis formata, ovata,
obtusa, immarginata, integerrima, cellulis inferioribus majoribus,
apice folii minoribus, congestis, omnibus interstitiis crassis striatis,
receptis inanibus; ramorum folia concava, ovato - lanceolata obtusa,
immarginata, integerrima, cellulis interstitiis tenuioribus modice
fibrilloso-annulatis, folia perichætialia emersa, rotundata, concava,
membranacea, rufescentia, apice tenuissime fibrillosa.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (4548). Primus
Beyrich frustula misit.

Sphagno andino nostro comparandum, differt præcipue: foliis
caulinis e basi latiore ovato -rotundatis integerrimis , nec cuneatis,
cellulis apice dissolutis.

Digitized by

Google

2. S. perichætiale Hpe., C. M. Syn. I, pag. 93.

In vicinia Eio de Janeiro statu fructifero primus iegit
Beyrich sub nomine S, cymhifolium y9 longifolium 11. Bras. I,
pag. 3, deinde sub nr. 8437, 5497 sterile Glaziou, prope Petro-
p o 1 i m formam majorem D Q r i n g. Folia perichætialia plicato-undulata,
acuminata, tenerrime. fibrillosa.

3. S, hrevirameum Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (6389).

4. S. Caldense C. M., H. Bot. Z. 1862, pag. 327.

Dense cæspitosum, compactum, fastigiatum , erectum, siccum
ehartaceum glaucescons, humidum membranaceo - hyalinum , parum
apice flavescens. Caulis basi simplex, attenuatus, antice plus-minusve
brevissime ramulosus incrassatus, summo apice gemmaceo-cuspidatus
turgescens. Folia caulina remota, ramea densiora, omnia e basi
amplexicauli ventricoso-concava, late ovalia obtusa, margine erecto
integerrima, cellulis conformibus flexuoso-elongatis, utrinque acutis,
fibrillis dense annulatis, pellucida.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7043, normale).

Var. ^ scorpioides Hpe. Caulis decumbens anguste elongatus,
apice purpurascens, ramis brevibus acutis incurvatis distiche ramulosus.

Vide Symb. XIX 1874; leg. Glaziou (7012).

5. S. suhmolluscum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7458). In Prov.
S.Paulo prope Apiahy: Puiggari.

6. S, gradlescem Hpe., H. Bot. Z. 1862, pag. 327.
Dioicum, molle, gracile, elongatum, albicans. Caulis internus

sublignosus, stramineus, nitidus, cellulis corticalibus parallellogrammi-
cis, vel rectangulis hyalinis, interioribus elongatis, striato-diaphanus.
Folia caulina ovato-oblonga, apice cucullato-contracta, subintegerrima;
anguste limbata, cellulis basilaribus subrotundis, uniserialibus, cæteris
elongatis, interstitiis hyantibus pellucidis, versus apicem folii
angustioribus, omnibus fibrilloso - annulatis porisque notatis, ramea
ovata, basi involuta concava, apice tridentata, tenuissime limbata,
cellulis densius fibrilloso - annulatis porisque notata.

Digitized by

Google

Primus prope Petropolim lectum misit D 5 ring; deinde
prope Eio de Janeiro: Glaziou (1662).

7. S. pvXchricoma C. M., Syn. I, pag. 102.

Prope Petropolim; coma majore formosissima mis. DOring.
In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7308, 7324).
Sphagno cuspidato majori æmulans.

8. S, sparsum Hpe., Symb. Vm. 1870.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3535, 4547, 7041).

9. S. suhæquifolium Hpe.

Ex habitu Sphagni subsecundi gracilis Schimper tab. XXII, f. 2.
Caulis albus solidus. Folia caulina ovata obtusa, undique flavescente
limbata, integerrima, cellulis anguste trapezoideo-flexuosis elongatis,
tenerrime fibrilloso - annulatis , dense poris chlorophyllosis seriatis;
folia ramea parce minoribus ovata, obtusa, cucullato-concava, æque
limbata constructa.

In Brasilia ad C al das lectum, mis. ÅngstrCm.

Differt a S. subsecundo foliis omnibus integerrimis , nec
ramulorum dentatis, cellulis caulinis omnibus fibrilloso -annulatis,
nec basilaribus inanibus.

Fam. Andreættceæ*
Gen. Andreæa Ehr.

1. A. striata Mitten, Musci austro-americani pag. 628.

Folia dense inserta, e basi excavata erectiore patenti-incurva,
marginibus integerrimis, supeme incurvis, cellulis ad marginem
brevioribus, infeme elongatis; perichætialia ovali-acuminata, dorso
supeme papillosa, lineis fuscis exarata. Theca ad ^/a fissa.

Brasiliæ in summis montibus Serra dos Orgåos ad rupes:
Gardner nr. 1.

A, petrophilæ formæ robustiori simillima, sed foliis, cellulis
minoribus, perichætialibus acuminatis striatisque diversa ; Mitten 1. c.

Fam. Archidiaceæ iatet.

Digitized by

Google

II. Stegomitria. Musci genuini.

A. Acrocarpi.

A. Oleistooappi.

Fam. JPhascaceæ.

Gen. Phascum Hpe. em.

1. P, carinatam Hpe. herb.

Exiguum, erectum saturate viride. Folia caraosa, carinato-
concava, erecto-patula, inferiora breviora, superiora longiora, lanceo-
lata, obtusiuscula, nervosa, subintegerrima , cellulis inferioribus
anguste rectangulis parce diaphanis, superioribus sensim minoribus
subquadratis, chiorophyllosis , obscurioribus. Seta erecta exserta.
Theca pyriformis adscendente horizontalis; calyptra ampla thecam
juniorem involvente, latere fissa, apice acuminata hyalina.

Prope Eio de Janeiro inter Hymenostomum micaceum lectum
misit V. Schlechtendal.

Duo specimina tantum ex habitu Phasci curvkollis Ehr. in
herbario reservata, vane pluriora videre speravi; musci hiyus
Familiæ ob exiguitatem neglecti videntur.

B. Stegooappi.

Fam. Funariaceæ.

Gen. Physcomitrium Bridel em.

1. P. Puiggarii Geheeb et Hpe.

Dense aggregatum humile subsimplex , basi fusco-luteo-
fibrillosum. Caulis 3'" altus, eroctus, lutescens, laxe foliatus. Folia
e basi lutescente marginata, late obovata acuta, vel parum acumi-
nata, sicca crispula, humida celerrime explanata, antice immargi-
nata, superne obtuse serrato-dentata, nervo e basi latioro substriato
flavoscente, sub apicem folii evanido, cellulis basilaribus laxioribus

Digitized by

Google

subh'exagonis, versus apicom folii sensim minoribus, rotundato-
angulatis, omnibus interstitiis tenuioribus recoptis, folia tota flave-
scente diaphana. Seta erecta caule brevior gracilis, apice parum
incrassata. Theca deoperculata parva cupularis cjathiformiter patula;
caetera desunt.

Prope Apiahy, legit Puiggari.

A Phyæmitrio Thieleano e Monte Video, primo visu theca
cupulari hemisphærica, nec coUo sensim attenuato diversum.

Gen. Amphoritheca Hpe.

1. A. Bonplandii, Phyæmitrium Brid. I, pag. 101.

Caulis brevis, erectus, flavescens. Folia patula obovata, acuta;
nervo sub apice evanescente, margine lutescente, antice serrulato;
cellulis superioribus ovali-hexagonis , inferioribus laxioribus. Theca
pyriformis, erecta, brevicollis, gymnostoma; operculo piano.

Ex Apiahy misit Puiggari. Prope Eio de Janeiro:
Glaziou (9285).

Gen. Funaria Schreb.

1. F. calvescens Schwaegr., Suppl. I P. II, pag. 77, tab. 65.
Prope Eio de Janeiro legit Glaziou (7045 et 7101);

c. varietate minore pr. Apiahy; in America tropica vulgaris.

2. F, Beyrichii Hpe. herb.

Caulis brevis accumbente foliatus. Folia superiora ventricoso-
conniventia, cucullato-concava, late obovata, lanceolata, plus minusve
nervo excurrente cuspidata, integerrima, cellulis laxioribus, infimis
parallelogrammicis, superioribus dimidio brevioribus, subquadratis,
in acumine rhombeis, hyalinis. Seta subbiuncialis erecta flavescens.
Theca parva brevicollis rotundato- obovata horizontalis, operculo
umbonato prominulo sub microstoma concolore, peristomio minore,
annulo late circumdato rufescente incurvo.

Prope Eio de Janeiro lectam misit Beyrich, sub nomine
. Funariæ flavescentis Mx.; a planta Americæ septentrionalis differt:

Digitized by

Google

cellulis folionun laxioribus crassioribusque ; minime cum F, calvescente
confundenda.

Fam. Calympereæ.
Gen. Caljmperes Sw.

1. C. Glaziovii Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Eio de Janeiro, sterile, intermixtum Glaziou
legit (7449).

2. C. chlorosum Hpe.

Dense cæspitosum; læte vinde, semiunciale, basi fasciculatum,
ramis subsimplicibus, vel diviso-ramosis, subfastigiatis. Folia sicca
convoluta, subsecunda torta, humida erecto-patula, e basi cuneato-
oblonga vaginanti, late vinde limbata; lamina planiuscula, obscure
limbata, lineari-ligulata longiore, integenima; nervo crasso chloroso
apice evanido, vel anomalo exserto, glabro, cellulis vaginæ omnibus
laxe reticulatis, subhyalinis, inferioribus rectangulis, versus apicem
quadratis, in lamina minimis, rotundatis, chlorophyllosis opacis;
cætera desunt.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (9229).

Vix cum C. Richardi comparandum, robustius et fasciculatim
ramosum, viridissimum et alienum.

3. C, parasiticum C. M. Syn. I, pag. 751. Encalypta Siv.
Caulis humilis. Folia patentia lanceolata, marginibus incurvis

integen±Dais, nervo concolore percursa, cellulis superioribus minutis,
obscuris, basilaribus hyalinis, spatium subrotundum occupantibus,
ad nervum altius in folio adscendentibus. Theca breviseta erecta
cylindrica. Calyptra longa, latere fissa. Syn. Encalypta parasitica
Sw., Schwaegrichen tab. 17.

Prope Kio de Janeiro, ut e fragmentis apparet: Mitten
pag. 127. Species adhuc incomplete nota, C Richardi affinissima.

4. C. lanceolatum Hpe.

Dense cæspitosum; caulis e basi attenuata, mucoso-fibrilloso-
fttscata, simplex, adscendens, supeme lutescente viridis, usque

Digitized by

Google

uncialis. Folia caulina inferiora erecto-patentia, comalia in novellis
stellato-patula, e basi vaginante late cuneato-obovata, marglnibus
involutis, late lutescente limbata,- aHtice tenerrime denticulata , vel
subintegerrima, lamina canaliculato-lineari-lanceolata, obscure lim^
bata, latere supeme remote serrato-dentata, nervo crasso mfescente
percursa, vel anomale exserto, subclavato scabrido; cellulis vaginae
laxis, flavide diaphanis, inferioribus subrectangulis , superioribus
quadratis; cellulis laminæ minimis, dense aggregatis ovali-rotundatis
chloropliyllosis, parce diaphanis; cætera desunt.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (9278).

A Caiymper e Criigeri CM. foliis serrulatis distinctum.

5. C. lonckophyllum Schwaegr. tab. 98.

In vicinia Eio de Janeiro: in ligno parce sterile a Glaziou
lectum (9237).

Gen. Hjophila Brid.

1. H. ovalifolia Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7196).

2. H. variegata Angstr. , Primæ lineæ pag. 8.

Caulis brevis, subfasciculato-ramosus, basi fusco - fibrillosus,
superne incrassatus, lutescens. Folia caulina sicca convoluta, incur-
vata, humida erecto - patula , basi parce impressa biplicata, demum
planiuscula, oblongo-ovata obtusa, integerrima, nervo lutescente
apiculata, cellulis basilaribus crasse reticulatis subrectangulis, late-
ralibus angustioribus , subpellucidis, sequentibus minoribus sub-
quadratis, versus apicem folii dense aggregatis minimis rotundis
lineari-seriatis, parce diaphanis, chloroph jUosis ; folia perichætialia
exteriora caulinis conformia, interiora magis pellucida. Seta caulem
superans, flavescens, erecta. Theca cylindrica, parum curvata, rubra,
operculo conico-setaceo, thecæ quartem partem metiente, subrecto.

Prope Eio de Janeiro leg. Com. Eaben: Glaziou (5605);
sub H. tortula jå Brasiliensi Hpe. antea.

A H, tortula Schwaegr. differt: Caule breviore, foliis obtu-
sioribus nervo apiculatis, operculo longiore.

Digitized by

Google

3. H. Warmingii Hpe., Symb. VIII, 1870.

Prope Lagoa Santa, in truncis putridis, leg. Warming.

4. H. Regnellii C. M. in sched; ÅngstrOm, Primæ lineæ pag. 8.
Caulis simplex, erectus, laxe foliatus. Folia sicca involuta

cirrhata, humida e basi erecta vaginante, vix latiore, subpatentia,
linearia, nervo concolore carinato excurrente, brevissime acuminata,
marginibus rectis integerrimis , cellulis basilaribus rectangulis hya-
linis, lævibus, superioribus maxime opacis minimis subrotundis
chlorophyllosis obscure papillatis.

In vicinia Kio de Janeiro, specimen unicum sterile, inter-
mixtum legit Glaziou.

5. H. brevifolia Hpe.

Laxe cæspitosa gracilis, uncialis, basi fuscata, supeme flave-
scens. Caulis erectus fastigiatus, laxe foliatus. Folia brevia, sicca
involuta cirrhata, humida erecto-patula , e basi concava ovata vagi-
nante late lanceolata, obtusa, integerrima, cellulis basilaribus sub-
quadratis, pellucida, superioribus minutis, dense aggregatis, opaca,
nervo crasso rufescente percursa, vix apiculata; cætera desunt.

Prope Lagoa Santa: Warming.

Gracilitate, colore et foliis brevioribus a prioribus valde
diversa.

6. H, ruhiginosa Hpe.

Dense cæspitosa humilis, rubiginosa. Caulis brevis dense
foliatus. Folia e basi magis diaphana, cellulis rectangulis, vaginante
lanceola'ta, margine manifeste involuta, integerrima ; cellulis rotundatis
subopacis, nervo . convolore, apiculo hyalino percursa ; cætera desunt.

Prope Kio de Janeiro: Glaziou (1994)

An. H. loxorhyncha Angstr. 1. c. pag. 9 ?

Gen. Sjrrhopodon Schwaegr.

1. S. Glaziovii Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Kio de Janeiro: Glaziou (7134). Prope
Apiahy: Puiggari.

Digitized by

Google

2. S. Gaudichaudii Montg., C. M. Syn. I, pag. 542.

Serra dos Orgåos: Gardner, Nr. 45; in vicinia Eio de
Janeiro: Glaziou (6391, 7217, 7294). Prope Apiahy:
Puiggari.

3. /S. dncinnatus Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7136).

4. S. proUfer Schwaegr., Suppl. II, II, 2, pag. 99, tab. 180.
In vicinia Rio de Janeiro copiose legit Glaziou.

5. S, tortilis Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5188).

6. S. elatior Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7142).

7. S, capillaceus Hpe.

Laxe cæspitosus, gracilis, usque sosquiuncialis albescens.
Caulis brevissimus, simplex, erectus. Folia divergentia, externa
breviora, intema longissima, capillacea, erecta, e basi vaginante
oblongo-lanceolata, elongata, cellulis vaginæ laxis, quadratis, hyalinis,
reticulata, apice contracta canaliculata ; lamina lineari-elongata, sursum
limbata, versus apicem plus minusve hyaline spinuloso-dentata;
nervo apice evanescente, cellulis minimis rotundatis chlorophyllosis,
lamina subtus papiUosa; cætera desunt.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9248).

A Syrrhopodonte tenuifolio {Calympere Sulliv.) statura majore
et colore pallidioro, foliis longioribus, limbo latioro, e cellulis 3 — 4
linearibus constructo, versus apicem hyaline spinuloso-dentatis differt.

Fam. Pottidce^.
Gen. Anacaljpta Rohl.

1. A. stellatifolia Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou: (5205, 7064).

Vidensk. Meddel, fra den natnrh. Foren. 1879 — 80. 6

Digitized by

Google

Gen. TrichosttHMH ledw. em.

1. T. suhcirrhatum Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6363).

Gen. Lepttdondiui Hpe.

1. L. citrinum Hpe., Symb. X, 1872 sub Trichostomo,
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3540).

2. L. Brasiliense Mitten 1. c. pag. 52.

A priore differt: Caule appresse tomentoso, foliis brevioribus
grossius dentatis, nervo tenuiore peUucido, cellulis superioribus
chlorophjlloso-rotundatis majoribus.

In vicinia Rio de Janeiro leg. Weir.

Gen. BarbHla ledw.

1. B. cirrhata W. A., flor. Brasil. I, pag. 19.

In vicinia Rio de Janeiro copiose leg. Glaziou; in monte
Corcovado: Beyrich. Lagoa Santa: Warming.

Var. longiseta: Seta sesquiuncialis, gracilior. Prope S. Thomé:
Blanchet.

'2. B. gradlenta Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5593).

HSBc Barhula lurida Horasch. fl. Brasiliæ, cujus nomen a planta
lacerata vetusta acceptum, ab aliis auctoribus sub nomine Hyophilæ
luridæ enumerata; Barhula vera est, ex exemplo originali a me viso;
interdum nomen inaptum mutavi.

3. B. muricola C. M., H. Bot. Z. 1857.

Monoica; Barhulæ murali simillima, sed folia magis oblonga,
basi e cellulis multo rigidioribus , apicem magis opacis reticulata,
margine revoluto, cellulis majoribus finnis incrassatis fusco coloratis,
late limbata. Theca anguste cylindrica, peristomio sinistrossim torto.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6396).

Digitized by

Google

Fam. Leucobrydceæ*

Gen. lehrobrjiui liUen.

1. O. Gardnerianum ejusdem.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3309; sterile).

Gen. IctoblephariiM Hedw.

1. O. alhiåum Hedw., C. M. Syn. I, pag. 86.

PropeRio de Janeiro, Porto d'Estrella et Lagoa Santa:
Warming. Ad Xiririca et Iguape, Prov. S. Paulo : Puiggari.

2. O. minus Hpe.

Brevicaule, patens, subdepressum, siccum argenteo-albidum,
humidum flavescens, diaphanum. Folia e basi vaginante late obovata,
antice parce denticulata, cellulis hexagonis laxis hyalinis reticulata,
lamina ligiilata patula, vel recurvata plana, apice pellucide apicu-
lata, subdenticulata; costa venosa, basi angustiore, e cellulis
bifonnibus constructa, totam laminam, parce pellucidam, obtecta,
cellulis subquadratis, plerumque pellucidis, partim globulis ceraceis
sparse interruptis ; folia perichætialia erecta, e basi oblonga majori,
lamina breviori angustioreque lanceolata, costa magis contracta,
latere pellucida. Seta foliis brevior lutescens erecta. Theca parva,
ovata aurescente splendens, vetusta cuprea, ore nigricante, operculo
convexo rubro rostrato, rostro thecam dimidiam metiente, flavescente ;
peristomii dentibus parvis fusco- luteis e cellulis biserialibus rotun-
datis constructis.

In vicinia Rio de Janeiro legit Glaziou (9277).

Gen. LeiieobryuM Ipe.

1. L. clavatum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Pr. Rio de Janeiro:^ Glaziou (3309 et 8512 sterile).
Syn. Dicranum juniperoideum y fl. Brasil. pg. 10. Serra dos
Orgåos ad radices arborum: Beyrich. Pr. Apiahy: PuiggarL

2. L. Martianum C. M., Dicranum fl. Bras. 1. c.
Pr. Rio de Janeiro: Martins.

Digitized by

Google

3. L, Widgrenii Angstr., Hpe. Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7153 c. frnctu).

4. L. angustum Hpe., Symb. VIII, 1870.
Pr. Lagoa Santa leg. Warming.

5. L. longifolium Hpe., C. M. Syn. I, pag. 77. Sub Dicrano
alhicante fl. Brasil.

In vicinia Eio de Janeiro frequens.

6. L, megalophyllum Raddi, L. giganteum C. M. Syn. I, p. 79.
Pr. Rio de Janei|ro: Glaziou (2156, 7169, 7170).
Hornschuch cum priori confundit.

Fam. Weisidceæ.
Gen. Iyiieno8t«Hiui Rob. Brown«

1. H. micaceum, Oymnostomum Schlechtendal. Weisia C. M.
Syn. Hymenostomum suhglohosum fl. Bras. pag. 5.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5624, 7386, 7441
et 7442).

2. H. fasdculatum Hpe., Symb. X, 1872.

Pr. Rio de Janeiro: Glaziou (6149, 5164).

3. ff. Jamesoni; Oymnostomum Walk. Am. fl. Bras. pag. 4.
Pr. Rio de Janeiro: Jameson.

Syn. Gymnostomum Bahiense Duby, a Salzmann missum.

4. Æ urceolare Hpe. sub Hyophila Symb. Vm, 1870.
In sylvis Lagoa Santa mensi Mart. leg. Warming.

5. H, striatum Geheeb & Hpe.

Monoicum, gregarium, parce infeme ramulosum, flavescens.
Caulis brevis subacaulis dense foliatus. Folia sicca convoluta
crispata, humida erectiuscula, e basi vaginante hyalina oblonga
concava, marginibus involutis, canaliculajo-lanceolata, nervo lutescente
percursa apiculata, integerrima, cellulis basilaribus anguste rect-
angulis, versus apicem folii abbreviatis subquadratis, chlorophylloso-
maculatis; perichætialia longiora conformia. Seta caulem triplo
superans, erecta, flavescens. Theca rubra ovata, ore aperto nudo.

Digitized by

Google

tuinida, sicca parce angulata-striata ; operculo conico-rostrato pallido,
thecæ dimidiam metiente. Calyptra normalis.

Pr. Apiahy, leg. Puiggari. In vidnia Eio de Janeiro
nuper legit Glaziou (9257, 9264).

Weisiæ canaliculatæ simile, theca gymnostoma angulato-striata
primo visu dignoscitur.

Gen. Treaatodon Rich.

1. T, gymnostomus Lindb. in sched., C. M. B. Z. 1859. Syn.
T. anomalus Hpe., Symb. VIII, 1870.

In terra limosa ad Lagoa Santa: Warming. In vicinia
Eio de Janeiro: Glaziou (7894).

2. T. vaginatus C. M., H. Bot. Z. 1857. Syn. T. ambiguus
Homsch. fl. Bras. I, pag. 10.

Prope Rio de Janeiro: Beyrich; Glaziou (6355).
Observatio: Collum thecæ æquale.

3. T. refleocus C. M., Syn. I, pag. 459. Syn. T, longicollis
Hornsch., fl. Bras. pag. 9.

Prope Eio de Janeiro: Glaziou (5180, 5670,7140,7456).
Pr. Novo Friburgo primus leg. Beyrich.
Observ. : Collum thecam duplo superat.

4. T, crispatissimus Homsch., fl. Bras. I, pag. 10.

In arenosis pr. Eio de Janeiro. Monte Video: Sello.

Obs. Stirps Brideliana ex insula Tristan d'Acunha vix in

Brasilia crescens; hæc mihi non visa, dubium proponere vellim;

attamen Trematodon sqtiarrosum C. M. in insula S. Catharina
obvius idem esse, dubito.

Gen. Weisia ledw.

a. Eu-Weisia.
1. W. canaliculata Hpe.

Foliis involutis, canaliculatis , angustis, cellulis basilaribus
tenuioribus a W, viridtda Briå. differt.

In vicinia Eio de Janeiro legit Glaziou (7300).

Digitized by

Google

p. Oreo-Weisia.
2. W. BrasUiensis Hpe., Symb. XIX, 1874.
Pr. Rio de Janeiro: Glaziou (7059).

Gen. CeratodM Briil.

1. C. Brasiliensis Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5207, 7046).

Fam. Angstroemiace€e*

Gen. Meranella Bridb & SMmf.

ÅngstrOmia C. M.

1. D. eocigua; Weisia Schwaegr. tab. 179. Syn. Cosctnodon
longirostris fl. Bras. I, pg. 9.

Pr. Novo Friburgo primus legit Beyrich. In vicinia Rio
de Janeiro: Glaziou (5156, 5672, 7384).

2. D. Beyrichiana Hpe., Symb. X, 1872. Syn. Dicranum
parvulum fl. Bras. pag. 14 ex parte.

In monte umbroso Hamengense mense Octob. primus Beyrich.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5672, 7084, 7086).

3. D, Martiana Hpe., Symb. X, 1872. Syn. Dicranum
parvidum fl. Brasil. ex parte.

Prope Rio do Janeiro: Glaziou (5183, 7146, 7178).

4. D. suhsulcata Hpe., Symb. X, 1872.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5181, 7467).

5. D, Guilleminiana C. M., Syn. I, pag. 440.

Prope Rio de Janeiro primus Riedel, deinde Gardner
(sub Nr. 26) in monte Corcovado; prope Itu, S. Paulo: Weir Nr. 82,
in vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7155).

6. D. Hilariana C. M., Syn. I, pag. 442. Syn. Dicranum
Sellomi fl. Brasil. pag. 14.

Prope Petropolim et ad Lagoa Santa leg. Warming.

Digitized by

Google

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5182, 7141, 8315, 9284).
Prope Apiahy: Puiggari.

7. Z). Qlaziovii Hpe., XXIV, 1877.

In uliginosis Rio Preto, sterilis: Glaziou (9073).

Fam. BUndiacece.

Gen. PilopogoB Sehwaegr.

1. P. subjulaceus Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7065, 7466).

Gen. HoloMitriuM BrMel.

1. ff, Olfersianum Homscli. fl. Brasil. I, pag. 18.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5160, 5584, 5586,
5669, 9244).

2. ff, crispulum Mart. fl. Brasil. I, pag. 17. 1840.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4517, 4561, 6375).
In Serra de Piedade: Warming.

Var. gracilis. Syn. Weisia Sellowii Schwaegr. 1842, tab. 800.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7102).

8. H. antennatum Mitten 1. c. pag. 50.

Caulis decumbens. Folia apicibus angustis patentia, nervo
percurrente carinata, dorso apice serrato, marginibus a medio ad
apicem serratis, cellulis basi elongatis angustis, superioribus omnibus
parvis r^tundatis, alaribus extemis fuscatis, intemis pluribus hya-
linis, perichætialia convoluta, intema seta fere duplo longiora, apicibus
angustis curvatis. Theca ovalis leptoderma, peristomio parvo den-
tibus rubis.

Serra dos Orgåos: Gardner (Nr. 24 ex parte).

Species minor subuncialis, theca linearis. Folia perichætialia •
longissima thecam excedentia.

Digitized by

Google

Gen. Thjsanomitriiui Schwaegr.

1. T. æmuLans Hpe., Symb. Vm, 1870.

In vicinia Rio de Janeiro sterile: Glaziou (3307).

Gen. McraBiui ledw.

Sect. 1. Leucoloma Bridel.

1. Z>. aduncum Hpe. herb.

Caulis gradlis sesquiuncialis, supeme ramosus, ramis curvatis
læte viridibus. Folia brevia homomalla, superiora adunca, e basi
latiore complicata canaliculata, lanceolato-subulata, limbo basi latiore,
versus apicem folii sensim angustiore evanescente, acumine denti-
culata, nervo striato pellucido percursa; cellulis alaribus parvis
seriatis quadratis, lateralibus linearibus, inteinis papilloso-punctatis ;
cætera desunt.

Prope Petropolim.

Angusta species, ex habitu Hypni aduncij Dicrano Sprengelii
capensi proxima, sed gracilior, supeme ramosa.

2. D. triforme Mitten, 1. c. pag. 94.

Caulis brevis uncialis. Folia patentia, subsecunda, marginibus
supeme incurvis, nervo angusto, apice excurrente, subserrulata,
cellulis in medio folii parvis, oblongis, obscuris, brevissime papillosis,
sublævibus, tertiam partem folii latitudinis occupantibus , exterio-
ribus in seriebus utrinque circiter 20 elongatis angustis, pallide
fuscis, seriebus duabus extemis hyalinis, limbum angustissimum
ultra folii longitudinis medium productum formantibus.

Prope Rio de Janeiro: Howard.

Caulis uncialis, decumbens. curvatus, folia superiora pallida
luteo-viridia, falcato-secunda, inferiora fusca. Mitten loco citato.

3. D. serndatam Bridel ; Syn. D, Bridelianum C. M., Syn. I,
pag. 354.

Prope Petropolim lectum mis. DOring. In vicinia Rio
de Janeiro parce intermixtum legit Glaziou.

Digitized by

Google

4. D. bipUcatum Hpe., Symb. XXTV, 1877.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7898, 9087, 9245).

Sect. 2. Campylopus rectisetus.
Calyptra basi fimbriata, seta semper stricta.

5. D. rectisetum Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Eio de Janeiro: Glaziou (6364).

6. D, controversum Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5204, 7147).

7. D, Qlaziovii Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6367).

8. D. discriminatum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7433, 7434).

Sectio 3. Campylopus normalis,
epilosus.

9. D. Beyrichii Duby, Choix des Cryptogames exotiq. 1869,
pag. 9, Symb. XXIV, 1877.

Pusillum, vix unciale, subsimplex, erectum, intense lutescens,
basi fibrilloso-fuscatum. Caulis brevis 3 — 4 linearis, seta solitaria,
vel superne divisus, setis 2 — 5 varians.

Var.: elatius unciale, caulis usque ad comam subvillosus.

Prope Rio de Janeiro leg. Beyrich, deinde Gardner
(7369), nuperrime Glaziou cum varietate (9093, 9094).

Observ. Dicrano Gardneri C. M. assimile, nec piliferum.

10. D. plaUneurum Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7055).
Ex habitu D. Ftmkii C. M.

11. D. villicaule Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4680).

12. D. irachyhlepharon C. M., Syn. I, pag. 389. Syn. D.
concolor ^. Brasil. pag. 11.

An Campylopus Schwaegrichenii Duly 1859, tab. IV, 3?

Digitized by

Google

Prope Porto d'Estrella primus Beyrich, sub D. concolor.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7474, 7933).

13. D. peniciUatum fl. Brasil. pag. 13.

Formam exaltatam sterilem Martins legit; sæpe e lods diversis
a me accepta, rarius frnctifera, dum statu minore ia vieinia Bio
de Janeiro lectam Glaziou (7173) misit Sjn. D, lameUinerve
C. M. Syn. Vide Symb. Vm, 1870 pag. 264.

14. D. fusco-croceum Hpe., Symb. X, 1872.
Prope Rio de Janeiro sterile: Glaziou (5153).

15. D. Widgrenii C. M., H. Bot. Z. 1856, pag. 418. Vide
Mitten : Musci austro-americani, pag." 88.

Dicrano stenocarpo Hpe. proximum, colore lurido, caule angu-
stiore, foliis brevioribus, perichætio cylindraceo, nec comoso, setis
1 — 3 varians differi

16. Z>. stenocarpum Hpe., Icon. muse. tab. XXTTT A. Vide
C. M. Syn. I, pag. 404, excluso D. scahriseto; nuper in Symb. X,
1872, sub D, Sellowiano descriptum, sed in Monte Video, extra
limites nostras inventum, hic transeundum.

Colore lætiore viridi a priori primo adspectu cognoscitur.

17. D, Joinvilleanum Hpe., Symb. X, 1872.

Prope Rio de Janeiro statu vetusto: Glaziou (4557).
Antea e Colonia Joinville copiose, caule semi- vel usque biunciale
varianstem accepi; a D, stenocarpo differt: Caule e basi attenuato,
accumbento folioso, superne caudato-flexuoso, foliis subintegerrimis,
cellulis alaribus subhexagonis, teneris, hyalinis, porichætialibus longi-
oribus flexuosis, setaceis, setis fere duplo altioribus solitariis s. binis.

18. D. erythrodontium Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7371).

Obs.: Antea cum D, porphyrodictyonti CM. commutavi; prope
Petropolim (Symb. Vm, 1870, n. 19) leg. Warming; primo
visu setis aggregatis ab affinibus discemendum.

19. D, arctocarpum Homsch., fl. Brasil. I, pag. 12.

Prope Rio do Janeiro: Glaziou (5592, 7172, 7424, 7570).
Pr. Apiahy: Puiggari.

Digitized by

Google

20. D.,8ubarctocarpum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Eio Preto: Glaziou (9078, 9079).

21. D. humile C. M., Syn. I, pag. 384.

Rio de Janeiro: Glaziou (6363, 6367, 7066).
Obs.: D. arctocarpo et subarctocarpo valde affine, sed minus,
subacaule, seta rectiore et theca breviore, minus arcuata.

22. D. flifolium Hornsch., fl. Brasil. I, pag. 12.

Prope Novo Friburgo primus Beyrich. In vicinia Eio
de Janeiro: Glaziou (5132, 5190).

Syn. Campylopus Mulleri Lorentz, formå major, pluries proli-
fera, biuncialis, sterilis. Ad Desterro: M til ler.

23. D. verticiUatum Hpe. herb.

Laxe cæspitosum, robustius, basi fuscatum, apice intense
lutescens. Caulis biuncialis simplex, vel prolifero-ramosus, adscen-
dens, e basi attenuata, iterum 3 — 4 verticillis remotis, proliferum,
verticillis æqualibus latioribus, e foliis longioribus numerosis con-
gestis radiantibus constructis, intemodiis semiuncialibus nudis fiiscatis.
Folia comalia congesta radiato - patentia lanceolata, canaliculato-
elongata, subulata, latere integerrima, subula latere et dorso serru-
lata, nervo lato striato, ad basin fere tertiam partern folii metiente,
subulam totam obtingente; cellulis alaribus in auriculo concavo,
margin e revoluto, orbatis, subhexagonis crasse marginatis, pellu-
cidis, lateralibus anguste rectangulis, supeme minoribus, ovalibus,
fere rotundatis, diaphanis; perichætialia basi vaginantia, laxe
accumbente erecta, e basi latiore obovata integerrima, abrupte
angustata, lanceolata-subulata, canaliculata , elongata, versus apicem
dorso et margine evidenter serrulata-, nervo angustiore percursa;
cellulis alaribus lævioribus, fere quadratis, cæteris comalibus simili-
bus. Seta luteo-rubens brevis, vix folia superans, flexuoso-adscendens,
glabra. Theca vetusta strumulosa, oblongo-cy lindrica, lævis, curvata;
Calyptra glabra, flavescens, basi laciniatia, laciniis linearibus,
hyalinis, longe stricte fimbriata.

In campis Montevidensibus legit Sello.

Digitized by

Google

Speciem pulchram cum priore commutatam , etsi extra limites
nostra obviam, ad lucem hic proferre persuasus sum.

24. D, rigicUusculum Hpe., Symb. VIII, 1870.
In Serra de Piedade: Warming.

25. D, canaliculatum Oeheeb & Hpe.

Laxe cæspitosum humile, 6 — 8'" altum, rufescente lutescens.
Caulis erectus 2 — 3'" altus, basi ramulosus, superae simplex.
Folia inferiora breviora, rigide patentia, comalia strictiora, longiora,
apice divergentia, e basi vaginante ovata, canaliculato-lanceolata ;
nervo basi tertiam partern folii occupante, percursa; celialis alaribus
quadratis pellucidis, lateralibus versus apicem folii sensim minoribus,
superioribus minimis ovalibus, vix conspicuis, chlorophyllosis, lævi-
bus; perichætialia longe vaginantia, oblongo-lanceolata, nervo angu-
stiore basi striato, in snbulam solidam canalicolatam longe setaceam
excedente, subintegerrima, capillacea falcato-flexa, cellulis basilaribus
rectangulis, pellucidis, superioribus anguste ellipticis, chlorophylloso-
conflatis. Seta torquata flavescens, varie flexa; parce folia superans.
Theca rubra, oblongo-cylindrica, sulcata, vetusta cylindrica, recta;
operculo flavido, conico-subulato recto, thecæ dimidiam metiente;
peristomium læsum, Calyptra breyis, basi vix crenulata.

Prope Apiahy legit Puiggari.

Dicrano areodictyoni C. M. proximum, difFert: statura multo
minore, foliis minus strictis, sed flexuoso-patulis, comalibus et peri-
chætialibus longioribus capillaceis, nervo angustiore et solidiore.

Sectio 3. Campylopus pilifer,
rectepilifer.

26. D. Gardneri C. M., H. Bot Z. 1857, pag. 379.
Dicrano Beyrichii Duby minori simile, sed foliis perichætialibus

in pilum album, strictiusculum , longum, subdenticulatum productis,
theca solitaria parva, substrumulosa, operculo subulato obliquo
difFert; calyptra basi fimbriata.

In vicinia Rio de Janeiro, c. D, Beyrichii (^mmuimn.: Glaziou
(9093). In Serra de Araripé ad saxa primus legit Gardner (20).

Digitized by

Google

27. D. julaceum Hpe., Symb. X, 1872.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (4554).

28. D. subgriseum Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4543).

29. D, subincrassatum Hpe., Symb. X, 1872.
Pr. Rio de Janeiro: Glaziou (4507).

30. D, subcuspidatum Hpe., Symb.Vm, 1870.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou. .

31. D. cuspidatum fl. Brasil. I, pag. 13.
Prope Rio de Janeiro leg. Martins.

32. D, setaceo-rigidum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Rio Preto solo pinguiore, sterile: Glaziou (9077).

33. Z). exalare Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7473).

Fam. Bartramiaceæ.
Gen. Glyphocarpa R. Brown.

Sectio. Philonotula Schimper.

1. G. Qlaziovii Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5209).

2. O. curta Hpe., Symb. XXTV, 1877.

Prope Rio de Janeiro, inter Trematodontem gymnostomum:
Glaziou.

Gen. €rypt«podiun Schwaegr.

1. Cl piligerum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6378).

Gen. Bartramia Hedw.

Sectio I. Philonotis Brid.
1. B. Gardneri C. M., Syn. I, pag. 477. Syn. B. uncinata
fl. Brasil. I, pag. 41.

Digitized by

Google

Serra d'Estrella ad saxa rivulomm: Beyrich. In monte
Corcovado ad nip. humid.: Gardner (44). In vidnia Rio de
Janeiro: Glaziou (7138). Prope Apiahy: Puiggari.

2. B, glaucescens Hornsch., fl. Brasil. I, pag. 40.

Prope Rio de Janeiro: Beyrich; Glaziou (5614, 7139).
Prope Apiahy: Puiggari.

3. B, spiralis Hpe., Symb. X, 1872.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (3559).

4. B, rufiflora Hornsch., fl. Brasil. I, pag. 41.

Serra d Estrella ad saxa rivulorum: Beyrich. Serra
dos Orgåos: Gardner (46). In vicinia Rio de Janeiro:
Glaziou (7083).

5. B, gracilUma\ Philonotis Angst, Primæ lineæ pag. 17.

In vicinia Rio de Janeiro etiam sterilem legit Glaziou (4508).
Adhuc planta mascula solum nota.

Sect. II. Plicatella; Breutelia Schimp.

6. B. subtomentosa Hpe., Symb.X, 1872 et 1877.

Prope Rio de Janeiro sterile: Glaziou (4531, 7061).
Rio Preto sub n. 9072, c. fruct. vetust.: idem. Prope Apiahy:
Puiggari.

7. B. subdisticha Hpe., Symb. X, 1872.

Prope Rio de Janeiro storilis: Glaziou (4530).

Sect. III. Vaginella C M.

8. B. rufescens Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7044).

9. B, Martiana, Syn. B. longifolia fl. Brasil. pag. 40.

In Serra d'Estrella sterilem legit Martins. Cumfructibus
desiderata.

Digitized by

Google

Fam. Orthotrtchdceæ.
Gen. Zygodon HøoL & TayL

1. Z. Olaziovii Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7063).

2. Z. parvulus Geheeb & Hpe.

Pulvinatus, vix 3''' altus, intense viridis. Folia lineari-
lanceolata, acuminata, integerrima , parce carinata, erecta; norvo
lutescente valido, summo apice evanescente, cellulis basilaribus
parallelogrammicis, cæteris ovalibus, omnibus pellucidis. Seta caulem
superans, apicalis, ilayescens, stricta 2'*' longa, apice incrassata.
Theca parva erecta, modice striata, oblonga. Peristomium duplex,
siccum connivens, humidum dentibus exterioribus reflexis, anguste
lanceolatis, medio sulcatis subtiliter trabeculatis , rubicundis, ciliis
internis erectis, brevibus, subulatis, articulatis, hyalinis; cætera
desunt.

Prope Apiahy legit Puiggari.

Cum Z. minuto Nob. comparandus ; minor, structura intema difFert.

Gen. lacrenitriun Brid.

Sect. I. Macrocoma Hornsch.

1. M, Jiliforme Scbwaegr., FL Brasil. I, pag. 24.

Prope Rio de Janeiro primus Raddi; prope Novo Fri-
burgo: Beyrich. In vicinia Rio de Janeiro copiose legit
Glaziou.

2. M. progresmm Hpe., Symb. XXIV, 1877.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7415).

3. M, quinquefarium Hornsch., FL Brasil. L, pag. 26.

In vicinia Rio de Janeiro, c. fructib. leg. Glaziou (5623).

Sect. II. Contorta.

4. M, apiculatum Brid. I, pag. 311.

Serra dos Orgåos: Beyrich. Rio de Janeiro: Glaziou
(5598).

Digitized by

Google

5. M, Homschuchii Hpe., Symb. Vm, 1870. Syn. M, micro-
stomum Hornsch., FL Brasil. I, pag. 21.

Prope Novo Friburgo et Rio de Janeiro: Beyrich. In
vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6358). Prope Apiahy:
Puiggari. Serra da Piedade: Warming.

Sect. III. Cirrhoso-crispula.

6. M, niddum Hook. & Wilson., CM. Syn. I, pag. 735.
Prope Rio de Janeiro: Gardner (52).

7. M. cirrhosum Brid., FL BrasiL

Serra d'Estrella: Beyrich. In vicinia Rio de Janeiro:
Glaziou (7171, 7359).

8. M, Glaziovii Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (6385).

9. M. longifolium Brid. I, pag. 309.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5171).
Adnot An M, sulcatum FL Brasil. I, pag. 27 ?

10. M. Doringianum Hpe. herb.

Dense cæspitosum ramosissimum, nigrescente tomentosum rufo-
fuscum, vix unciale; ramis fasciculatis fastigiatum. Folia brevia,
undique dense imbricata, sicca uncinato-crispula, humida erecto-
patentia, flexuosa, oblongo-lanceolata, acuta, integerrima; ner\o
intense rufescente percursa, medio canaliculato-impressa, tota rufescente
diaphana; cellulis basilaribus linearibus conflatis, intermediis sub-
rectangulis, incrassatis, superioribus dense aggregatis, granulosis,
papillosis; perichætialia latiora, ovato-lanceolata, cellulis laxioribus
angulatis, incrassatis. Seta brevis vix semiuncialis. Theca
parva subpyriformis striata ; operculo brevi conico , apiculato ;
calyptra deest

Prope Petropolim: D5ring.

Digitized by

Google

Sect. IV. Graciliora.

11. M, brachyrhyjichum Schwaegr., sub Schlotheimia tab. 168.
Syn. M. viiiculosum Brid., FL Brasil. I, pag. 25. Orthotrichum
punctatum Baddi.

In monte Corcovado ad saxa: Beyricb.

12. M. argxitum Hpe. in muscis Regnellii Linn. XXII, pag. 581.
Laxe cæspitosum, divaricatnm, ^agile, unciale, vel paulo altius,

fusco-viride. Caulis repens, adscendens simplex, vel diviso-ramosus,
dense foliatus. Eolia sicca flexuosa, complicato-concava, tortilia,
humida recurvato-patula, lanceolato-acuminata, versus apicem argute
dentata; nervo lutescente percursa; cellulis basi linearibus, cæteris
angulato-rotundatis, rufescente diaphanis. Seta lateralis, fere uncialis,
torquescens, erecta. Theca ellipsoideo-oblonga evidenter 8-plicata
sæpe terebello-torta, operculo brevi pallido conico-subulato, peristomii
dentibus brevibus. Calyptra pilosa.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (inter 7900 et 9241).

13. M, Didymodon Schwaegr. , Fl. BrasiL I, pag. 22.
Prope Novo Friburgo primus legit Beyrich. Porto

d'Estrella et Freitas: Warming. In vicinia Rio de
Janeiro: Glaziou (6393).

14. 3/. pseudo'jimhriatum Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (inter 7053).

15. M, Eichardi Schwaegr. tab. 173.

Rami breves, fasciculatim ramosi. Folia a basi erectiore
patentia, apice incurva, carinata, margine cellulis superioribus
rotundis obscuris, basilaribus paucis elongatis lævibus; perichætialia
æquilonga, erecta, acuminata. Theca in seta elongata, breviter
ovalis, plicata, peristomii simplicis dentibus brevibus pallidis. —
Mitten 1. c. pag. 200.

Prope Rio de Janeiro: Gardner.

Adde. Operculum conicum subulatum, thecæ dimidiam metiens;
calyptra glabra profunde multifida Duby.

Vidensk. Meddel, fra den natorh. Foren. 1879—80. 7

Digitized by

Google

16. Jf. JUicaule C. M., Syn. I, pag. 745.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6381).

Sect. V. Folia lingulata.

17. M. mucronifolium Schwaegr. tab. 170.

Prope Rio de Janeiro: Beske. Pr. Iguape, pr. S.Paulo:
Puiggari.

18. M, Swainsoni Brid., L, pag. 318.

Prope Rio de Janeiro (ex. gr. in monte Corcovado): Swain-
8on, Raddi.

19. M. stellulatum Brid., I, pag. 314.

Prope Lagoa Santa: Warming. In vicinia Rio de
Janeiro: Glaziou (5144, 5185).

Hue M. xanthocarpum PI. Brasil., pag. 26.

Gen. Schlotheinia Bridel.

a. theca immersa.

1. S, tecta Hook. & Wils., C. M. Syn. I, pag. 752.

Serra dos Orgåos: Gardner (71). In vicinia Rio de
Janeiro: Glaziou (7149,7899). Prope Petropolim: D5ring.

b, theca emersa, mineres.

2. S. nitida Schwaegr. tab. 167, FL Brasil. pag. 28.

In Serra dos Orgåos primus legit Beyrich. In vicinia
Rio de Janeiro: Glaziou (7148, 7431). Prope Iguape,
prov. S. Paulo: Puiggari. Lagoa Santa: Warming.

Ya.!, : fuscata-y Rio de Janeiro: Glaziou (9231).

3. S, capiltaris Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5206, 7054).

4. S, Glaziovii Hpe.

Humilis, vix semiuncialis, fusco-viridis, breve pinnatim ramosa,
cæspitosa, ramis brevibus fastigiatis, siccis torquatis, humidis
stellato - patulis. Folia dense imbricata, stellato-patula, oblongo-
lingulata, obtusa, e basi longe impresso-concava, supeme plus
minusve, lateribus recarvis, corrugata, integerrima; nervo percursa,

Digitized by

Google

apiculata; cellulis basilaribus anguste rectangulis , vel parallelo-
grammicis, incrassatis, lutescente diaphams, in acumine ovoideis,
fere rotundis, chlorophylloso-obscuris; perichætialia erecta, apicalia,
interiora majora, parce acutiora; nervo apice evanido, cellulis basi-
laribus laxioribus, rectangulis, lævioribus, pellucidis, cæteris dense
aggregatis ovoideis, minimis, chlorophyllosis, parce pellucidis. Seta
brevis, bilinearis, erecta, flavescens. Theca elongate cjlindrica,
flavescens, nitida, seta æquans; operculo cupulato subulato recto;
peristomii dentibus exterioribus siccis reflexis , rubris , late lanceo-
latis, acuminatis, opacis, medio rimoso - pertusis, interioribus laciniis
angustioribus, subconcoloribus, medio obscure rimosis, semper erectis;
calyptra lutescente nitida, breviore.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (9265).

Schlotheimiæ nitidæ affinis, sed theca longiore, semper lævi,
primo visu discernenda.

5. S. fusco-viridis Homsch., FL Brasil. I, pag. 32.
Prope Eio de Janeiro: Glaziou (5210, 5604, 7195).

6. S. breviseta Angstr., Primæ lineæ pag. 14.

Longe repens fusco-radiculosa, breviter ramulosa. Folia parce
torta laxe imbricata, humida erecto-patentia, apice recurva oblongo-
lanceolata, basi ventricosa impressa breviter acuminata antice rugulosa,
integerrima; nervo carinato excurrente, cellulis inferioribus linearibus
mediis oblongis, superioribus rotundis; perichætialia subconformia.
Seta brevis dextrorsum torta. Theca ovato-cylindrica lævis; peri-
stomi dentibus extemis longis crassis obtusis; operculo conico-
subulato. Calyptra apice scabra brevis.

Prope Apiahy: Puiggari.

Ex habitu S. fusco-viridis; formå rugositate foliorum, seta
breviore differt.

7. S. clavata Geheeb & Hpe.

Uncialis; fastigiata. Caulis teretiusculus , superne clavato-
incrassatus fuscatus. Folia minime torquata, dense imbricata
inferiora accumbentia, breviora, lingulata, apiculata basi im-
pressa, superne planiuscula, nervo carinato summo apice evanido.

Digitized by

Google

100

Folia comalia arcte imbricata basi impressa oblongo-lingulata
apice retosa breviter apiculata integerrima; nervo carinato pallide
lutescente percursa, cellulis basilaribus rectangolis, seqaentibos
ovalibus in alis convexis densius aggregatis, sammis minimis, sab-
rotandis papillatis ; perichætialia exteriora caolinis conformia, interiora
longiora acuminata, cellulis superioribus ellipticis. Seta 4 — 6'"
alta, lateralis, flavescens. Theca junior erecta cjlindrica, operculo
cupulato-subulato recto. Calyptra glabriuscula.

Prope Iguape, prov. S. Paulo, leg. Puiggari.

Schloth. brecisetæ paulo altior, foliis densius imbricatis, coma-
libus erectis, capitato-imbricatis, magis diapbanis et pallide coloratis,
seta laterali paulo longiore differi

c. elatiores.

8. S, Jamesoni Brid., FL BrasiL I, pag. 30.

Prope Eio de Janeiro: Beyrich; copiose a Glaziou lecta
(4519 et 7183).

Var. elata; ramis curvatis, seta longiore: Glaziou (5621).

9. S. Sprengelii Homsch., Fl. Brasil. I, pag. 34.

In vicinia Kio de Janeiro: Glaziou (7148, 7899, 7938).

10. S. Martiana Homsch., Fl. Brasil. I, pag. 32.

Serra dos Orgåos: Martins; Serra d'Estrella: Bey-
rich; prope Petropolim: DOring.

11. S, rugifolia Brid., Fl. BrasiL I, pag. 30. Syn. S, Merkelii
Homsch.

Prope Eio de Janeiro: Merkel; prope Petropolim:
Warming.

12. S, Millleri Hpe., Schloth, chhrophyllosa C. M. in schedulis.
Maxime explanata. contigua, mfo-fusco-tomentosa contexta, vix

uncialis, subconcolor, intense viridis, ramis adscendentibus, simplicibus
julaceo-contortis , vel supeme ramoso-incrassatis , fastigiatis. Folia
denso imbricata, humida erecto-patula, apice recurva, e basi angustiore
impresso-concava, lingulata, obtusa, integerrima, apiculo brevi trigono,
flavescente, interjecto, marginibus parce recurvis, cormgata; nervo
parce carinato percursa, cellulis basilaribus denso aggregatis, seriatis.

Digitized by

Google

101

anguste parallelogrammicis, intemis breyioribus, obtusatis, sub-
ellipticis, summis minimis rotondatis, omnibus parce incrassatis,
chlorophjUoso conflatis, parce diaphana; perichætiam breve inter
ramos insertum, folia perichætialia msgora, latissima, oblonga,
apice attenuato-lingulata, integerrima^ medio profunde sulcata nervum
involventia, in cæteris caulinis æmula. Seta brevis 2 — 4'" longa,
adscendens, crocata. Theca elliptico-cylindrica, lævis rubens, deoper-
culata sub ore contracta, basi angulata, operculo cupulato pallido,
subula brevi lutescente coronato; peristomium convolutum, dentibus
extemis lanceolato-subulatis, toruloso-trabeculatis, rubris, opacis,
linea verticali diaphana, laciniis intemis concoloribus, angustioribus
et brevioribus, in membrana insertis; caljptra intense rufescente
nitida, apice fuscata scabriuscula.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9292).

Ex babitu Schlotheimiæ julaceæ , sed foliis longioribus , magis
torquatis, obtusioribus, theca longiore elliptica cylindrica differt.*

13. S. julacea Homsch., FL Brasil. I, pag. 30.

Serra d'Estrella: Martins. Prope Apiahy: Puiggari.
Serra de Cubetåo, prov. S. Paulo: Lindberg.

14. S. sinuata Homsch., FL Brasil. I, pag. 31.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5158).

15. S, recurvifolia Homsch., FL Brasil. I, pag. 35.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5141, 7075).

16. S, sublaxa Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5596).

17. S. Trkhomttrium Schwaegr. tab. 169, FL Brasil. pag. 28.
Prope Rio de Janeiro: Heward; prope Apiahy: PuiggarL

Fam. Sryciceæ.
Gen. Mielichhoferia HornsdL

1. M. pusilla Hook & Wils., sub Leptostomo\ Lond. journal
of bot. 1844, m, pag. 154.

Humilis cæspitosa. Folia erecto - patentia , imbricata, ovato-
lanceolata, acuminata, concava; nervo in^ apicem evanido.

Digitized by

Google

102

marginibas superioribus serrulatis, cellulis basilaribiis oblongis rect-
angulis, superioribus ellipticis; perichætialia confonnia. Theca
breyiseta obovata, pjrifonnis, incurvata, pendola, operculo depresso
cojoico; annulns latus. — Mitten L c. pag. 821.

Syn. M, microstoma Hpe., teste Mitten.

In summis montibos Serra dos Orgåos: Gardner (80;
non yidi).

Adnot. Peristomium non visum. Stirps desiderata.

2. M, brevicaulis Homsch., Fl. BrasiL pag. 8, tab. 1.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7067).

Gen. BrachyMfilMi t—k., Schwaegr.

a, Peromium.

1. B. radiculosum; Peromium Scbwaegr. tab. 250, Fl. Brasil.
pag. 37.

Serra d'Estrella et prope Novo Friburgo: Bejricb.
In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7462). Prope Apiahj:
Puiggari.

h, Eu-Brachymenium.

2. B, pulchellum Homsch., Fl. Brasil. I, pag. 86.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (5173, 7418).

3. B. Homschuchianum Mart., Fl. Brasil. I, pag. 86.
Prope Eio de Janeiro: Glaziou (7081).

Gen. Clad^diui tM.

1. C. microcarpum, Pohlia Homsch., Fl. Brasil. I, pag. 38.
Prope Eio de Janeiro leg. Merkel; non vidi.

Gen. Bryu Bill. em.
Sect. 1. Rhodobryum.
1. B, Beyrkhianum C. M., Mnium Fl. Brasil. I, pag. 5.
Serra dos Orgåos: primus leg. Beyrich. In vicinia

Digitized by

Google

103

Eio de Janeiro: Glaziou (5627, 7897). Prope Apiahy:
Puiggari.

2. B. verticillatum Hpe., Symb. X et XIX, 1874.

Prope Kio de Janeiro: Glaziou (3310, 5626, c fructu).

3. B. Glazovianum Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7051).

4. B. stenothecium Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Eio de Janeiro: Glaziou (6362).

5. B. horizontale Hpe., Symb. XIX, 1874. An B. patens
Hook & Wils.?

Prope Eio de Janeiro: Glaziou (7164).

6. B. Brasiliense Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Eio de Janeiro: Glaziou (7934).

7. B, brevicoma Hpe. herb.

Brevicaule, comosum, baai fusco-tomentoaum. Folia laxe imbri-
cata, comalia erecto-patentia, parce. carinato-concava, planiuscula,
obovata-lanceolata, anguste lutescente limbata, infra medium ad apicem
folii argute dentata, quasi remote serrata; nervo rufescente apicu-
lata, cellulis basilaribus bexagonis isabellino-diaphanis, lateralibus
anguste trapezoideis, intermediis transverse seriatis. Seta basilaris
sesquiuncialis erecta, apice inclinata. Theca annulata, oblongo-
pyriformis, pallide mbens, pendula; operculo umbonato, obtuso,
ruberrimo; peristomii dentibus extern, lanceolatis, acuminatis, dense
trabeculatis, Iinea mediana notatis, lutescentibus, intern, cruribus
angustis, ciliis solitariis interpositis.

Prope Eio de Janeiro lectum (7934).

A priori, B. BrasiHensi, caule brevissimo, foliis planiusculis,
nec margine revolutis et limbo usque ad tertiam partem folii argute
dentato, vel remote serrato a priori differt.

8. B. abreviatum Hpe. nova spec.

Dioicum?, vix unciale, bai» fusco-fibrilloso-éontextum, dense
cæspitosum, pallide lutescens. Caulis fertilis brevissimus, bilinearis,
simplex, rosulato-foliatus. Folia parva, rosulato-patula, ovato-

Digitized by

Google

104

lanceolata, acnminata, margine revoluto, integerrima; nervo fascato
crasso percursa, cuspidata, cellolis basilaribus hexagonis teneris,
snperioribns ovali - rhombeis hjaUno-reticulata; perichætialia con-
formia. Seta erecta 10"' longa, fascata, apice inclinata. Theca
longicollis, anguste clayata, pendula, operculo umbonato, apiculato;
peristomii dentibus exter. rnfescentibos , scabris, brevibus, ovato-
lanceolatis, acuminatis, remote trabeculatis , linea media nolla,
apice hyalinis; inter. cruribos carinatis, lanceolatis, laxe trabeculatis
hjalinis, snbaequantibus, ciliis binls tenuissimis articulatis parce
brevioribus, hyalinis, interpositis.

In yicinia Eio de Janeiro: Glaziou (9212).

Cum Bryo Canariensi comparandum , minutie diversum, etiam
theca longicolli anguste clavata, pendula, peristomii cruribus
interioribus angustioribus, ciliis binis elongatis, articulatis difFert.

Sect. II. Gomatolina.

9. B, rigidum C. M., Mrmim FL Brasil. pag. 46.

Eio Milne: Gardner (39). E Monte Video missum vidi.

16. B, validius Hpe.

Dioicum, robustum, laxe cæspitosum, adscendens, basi dense
contextum, supeme interrupte purpureo-tomentosum, lutescens, tri-
unciale. Caulis intus purpurascens , parce innovante ramosus, laxe
patente foliatus, supeme combsus. Folia caulina remota, inferiora
breviora, sensim versus apicem caulis majora, flexuosa; e basi angu-
stiore late oblongo-lanceolata, breviter acuminata, anguste lutescente
limbata, a medio ad apicem foliis remote spinuloso-dentata;,nervo
rufescente percursa, breviter cuspidata, cellnlis basilaribus laxis
hexagonis, versus apicem folii angustioribus; perichætialia minora.
Seta adscendens, elongata, biuncialis. Theca adscendenti-horizontalis,
oblongo-pjriformis, basi plicata ferruginea; peristomii dentibus
erectis, exterioribus lanceolato-subulatis, apice tenero hyalino, basi
trabeculatis, pallide miniatis, albo-marginatis, linea media pallida,
membrana intema hyalina, cruribus carinatis latioribus, medio
pertusis, ciliis binis armatis inteijectis; operculum deest.

Digitized by

Google

105

Prope Eio de Janeiro: Glaziou (5139).
Bryo rigido affine, sed robustius, foliis msgoribus cellulis
laxioribus diyersum.

11. B, aberrans Hpe., Sjmb. XXIV, 1877.
Prope Eio de Janeiro: Glaziou (7440).

12. B. gracilescens C. M., Syn. I, pag. 261. Syn. Mnium
Avherti Fl. Brasiliæ. Bryum densifolium sterile Brid. ; nomen inaptum.

Prope Novo Friburgo: Beyrich. Prope Eio de Janeiro:
Glaziou (5615, 5665, 7177). Prope Apiahy: Puiggari.
Stirps valde yariabiHs.

Sect. III. Julaceo-Årgyrobryom.

13. B. corrugatum Hpe., Symb. Vm, 1870. Syn. Br. argen-
teum y9 lanatam Fl. Brasil.

In America tropica vulgare.
Var. nweum: Glaziou (5211).

14. B. navkulare Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Eio de Janeiro sterile: Glaziou (4512).

15. B. ænicum Homsch., PI. Brasil. I, pag. 43.
Prope Novo Friburgo: Beyrich.

16. B, bulbillosum Montg., C. M. Syn. I, pag. 341.
Prope Eio de Janeiro leg. Eiedel; non vidi.

Observ. Bryo conico affine, bulbillis, thecaque ovoidea diversum.

Sect. IV. Erythrobryum.

17. B. apiculatum Schwaegr., Fl. Brasil. I. pag. 44.
Prope Eio de Janeiro: Hagendorf.

18. B, subapicidatum Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (5148).

19. B. Babstianum C. M., H. Bot. Ztg. 1855, pag. 751.
Br. Oardneri Mitten, pag. 296 ex parte.

Hermaphroditum; laxe cæspitosum, gracile, viride. Caulis fer-
tilis brevissimus, innovationibus elongatis, laxe et patente foliatis

Digitized by

Google

106

Eolia caulina late-oblonga lanceolata, carinata, concava; nervo crasso
exeurrente breviter macronata, margine reflexo, apice conspicue
denticulata, e cellulis valde pellucidis elongatis, inferne obkngo-
qnadratis composita; pericbætialia magis OYoidea, magis acnminaU,
nervosa. Seta graciUima, elongata purporascens. Theca pendula,
longicollis, obconica, parva, pallide råbens; operculo breviter conico,
intelise rubro, nitido, subapicolato.

Peristomium Bryi CrUgeru

Serra dos Orgåos: Gardner (37), ex Mitten.

20. B. gradUsetam Homscb., !F1. Brasil. I, pag. 44.
Prope Novo Friburgo leg. Beyricb.

Obs.: setis longioribus et brevioribus variat.

21. B. dentiferum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (8516). Prope
Apiaby: Puiggari.

Sect.V. Doliolidium CM.

22. B. caranatum, var. barbtUaceian CM.

Prope Lagoa Santa, ad saxa calcaria: Warming.

Sect. VI. Eu-Bryoni.

23. B. cavum C. M., Syn. pag. 283.
Prope Lagoa Santa: Warming.

24. B. rufomtens Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Eio de Janeiro: Glaziou (7419).

25. B. polygamum Hpe., Symb. Vm, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.

26. B. oncophorum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Prope Eio de Janeiro: Glaziou (7901).

27. B. congestum Mitten 1. c. pag. 309. Syn. Bryum ccBspi-
titium Fl. Brasil. pag. -44.

Serra dos Orgåos: Beyricb; Gardner (36).
Bn/o ccMpiHtio simillimnm, sed minus, seta unciali.

Digitized by

Google

107

Sub Gen. Webera.

1. W. leptopoda Hpe., Sjmb. XIX, 1874.
Prope Kio de Janeiro: Glaziou (7048).

2. TT. gracilicarpa Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Kio de Janeiro: Glaziou (7049).

3. TF. muUiflora; Bryam C. M.; Wehera pulchella Fl. Brasil.
Prope Bio de Janeiro: Glaziou (6355), Merkel.

Fam. Mniacece.
Gen. Inin SOL em.

1. M. rostratum fi americanum Fl. Brasil. pag. 40.
Cellulis nervi latere majoribus a specie nostra differt.
Prope Eio de Janeiro copiose a Glaziou lectum; in America
æquinoctiali ubique obvium.

Sub-Fam. Mhizoganiete.
Gen. Hjnenod«!! ■••k, & WUsm.

1. H. cerugmosum C. M., Syn. I, pag. 179.

In vidniå Rio de Janeiro: Glaziou (7175, sterile).

Gen. KhiMgoniui BrMeL

1. R. spiniforme Bruch., Hypnam Fl. Brasil. I, pag. 80.
In America australi fere ubique (ex. gr. proy. Rio de
Janeiro, prov. S. Paulo).

Fam. Polytrichaeece*

Gen. Catharinea Ehrh.
Sectio Oligotricbum.
1. C. Bideliana Hpe., C. M. Syn. I, pag. 197.
Rio de Janeiro: Riedel; Glaziou (7156, 7158).

Digitized by

Google

108

Sectio Polytricbadelphus.

2. C. semiangulata Sulliv., Polytrichum Fl. Brasil. I, pag. 48.
Syn. Catharinea magellanica Fl. Brasil. I, pag. 47.

Serra d'Estrella: Beyrich. Prope Kio de Janeiro:
Glaziou. Prope Apiahy: Puiggari.

(ren. Pøljtrichm SIU. em.

Sectio Tortilla, theca demum angulata.

1. P. Gardneri C. M., Syn. II, pag. 560. — P. hrevkaule
Fl. Brasil. pag. 47.

Prope Novo Friburgo: Beyrich; prope Eio de Janeiro:
Morkel; prope Petropolim: Warming; prope Apiahy:
Puiggari.

2. P. Glaztovii Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vidnia Kio de Janeiro a Glaziou lectum (7286 parce).

Observ. Theca deoperculata sub ore 4-plicata. Foliis sub-
membranaceis, ero^o-dentatis, diaphauis a priori diversum; melius
specimen desideratur.

Sectio Eu-Polytrichum.

3. P. AnJtillarum Rich., Brid. Fl. Brasil. I, p^. 48.

Prope Novo Friburgo: Beyrich. In vicinia Rio de
Janeiro copiose legit Glaziou.

4. P. tnvohUum Hpe., Symb. XXIV, 1878.

Ad fontes fluvii Rio Preto: Glaziou (9074, sterile).

5. P. aristiflorum Mitten 1. c. pag. 620.

Caulis plus minusve elongatus strictus. Folia humida e basi
erecta latiore lanceolata erecto-patula stricta, nervo dorso denticulato,
apice excurrente scabro pungentia, cellulis bajsi angustissimis sub-
hyalinis, ad latera nervi rectangulis, superioribus lateralibus mino-
ribus ovalibus punctatis transverse seriatis, lamina obscura, nec
hyaline marginata integerrima, perichætialia erecta vaginantia, mem-
branacea nervosa, nervo in aristam scabram, longam attenuato.

Digitized by

Google

109

Theca horizontalis oblonga, parallelepipeda, operctQo conrexo rostrato,
apophjsi distincta. Galyptra longa thecam superans.

In summo montis Corcovado: Gardner (nr. 13). Prope
Apiahy in montibns: Pniggari. Prope Itu, prov. S. Paulo in
monte 2000' alto: Weir (nr. 11).

6. P. subcarinatum Hpe., Sjmb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7060). VideSymb.X,
1872, nr. 5201; prius subgracile.

7. P. BrasiUense Hpe., Sjmb. X, 1872, nr. 61.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5199).

HL ' Gladocarpi

Fam. CryphcBdceæ*
Gen. Erpodiui BrM.

1. E. GUmovii Hpe., Sjmb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro, ad arbores, Glaziou (5186).

Gen. Acr«€r7ph»a HmIu

1. Å, julacea Hook., Grimmia Flor. Brasil. I, pag. 7.
Prope Novo Priburgo primus legit Beyrich. Prope Lagoa

Santa: Warming. Prope Apiahy: Pniggari.

2. A. Gardneri Mitten; in Joum. Linn. Soc. 1859. Syn.
A corymhulosa Schimper.

Folia patula, subsquarrosa concava, nervo ^U evanido, cellulis
basi ad margines pluribus oblongis; perichætialia extema longiora,
ovata ellipticaque, acuminata, marginibus recurvis, undulatis, intema
oblonga, tenuiora, obtusa; nervo longe excurrente. Theca ovalis,
sessilis, leptoderma, operculo conico, acuminato; peristomii dentibus
pallidis punctatis; calyptra apice scabra.

Serra dos Orgåos: Gardner et Howard.

Rami 1^'2-unciales, fasciculati, subpinnatim ramosi. Folia

Digitized by

Google

110

sicca julacea, appressa, omnia margine recurva. Theca vetosta pli-'
cata; Mitten 1. c. pag. 415.

3. A, rubricaulis Mitten, Musci austro-americani, pag. 415.
Folia patula, subsquarrosa, concava, marginibus fere ad apicem

reflexis recurvisque, nervo ultra medium evanido, cellulis basi ad
margines pluribus oblatis, superioribus omnibus minutis, ovoideis;
perichætialia extema spathulata, subulato-acuminata, interna obo-
vata obtusa, retusave, vaginantia; nervo longe excurrente. Theca
sessilis leptoderma, operculo conico-acuminato ; pettstomii dentibus
elongatis, subulatis, tenerrime papillosis obscuris; caljptra apice
scabra.

In Brasilia centrali ad arbores leg. Claussen, Danicus; ab
amico Bauer, Berolinensi, accepi.

Ab A, julacea differt: statura robustiore, foliis latioribus^
marginibus fere ad apicem recurvis, cellulis minoribus, perichætiali-
bus latioribus, vaginantibus.

Speciem quartam Americæ tropicæ paucis verbis adde :

4. A. Caripensis Hpe. Minor, vix uncialis, gracilior, peri-
stomio brevi semper connivente, dentibus rimoso-pertusis.

Inter Oryphæam JUiformem prope C ar i p a m legit Moritz.

Gen. Crjphæa Bridel.

1. C, Blumenauiana Hpe. herb.

Minor, fusco-viridis, laxe repens. Caulis julaceus adscendens
1 — 1^/2 -uncialis, subpinnatim ramosus, ramis obtusiusculis, fasti-
giatis. Folia brevia, concava, squarroso- patula, sicca accumbentia,
e basi subcordata ovata, latere parce revoluta, acuminata, integerrima;
nervo pallido supra medium folii evanido; cellulis minimis, alaribus
dense aggregatis, rotundatis, griseis, tandem pellucidis,. mediis ovali-
bus, dense seriatis, antice minimis donsius aggregatis papillatis; peri-
chætium parvulum laterale, folia convoluta, membranacea, late oblonga,
subspathulata integerrima; nervo pallido percursa, cuspidata, cellulis
basilaribus teneris sub-parallelogrammicis acutis, superioribus ellip-

Digitized by

Google

111

ticis acutis, plus minusve pellucidis. Theca inmiersa cylindrica,
operculo conico acuminato; caljptra campanulata, parva, fuscata,
lævis.

In prov. Rio Grande legit Blumenau.

C, filiformi æmulans, sed ramulis obtusis, nec attenuatis, foliis
omnibus integerrimis differt.

Species altera, Cryphæa Raddiana (sub Hypno FL Brasil.
pag. 90) in Serra d'Estrella a Raddi lecta; a me non visa.

Gen. Harrisonia Sprengel. System. Vegetab. IV.
a. theca immersa; Hedwigidium Schimper.

1. H. glyphocarpa Hpe., Symb. XXIV, 1877, nr. 60.
Ad flumen Rio Preto: Glaziou (9070).

h. theca emersa; Rhacocarpus Lindbg.

2. H, Humboldtii Spreng.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (4528, 5198).
Varietas brevipila sub 4537; gracilis sub 5194, omnes steriles
lectæ; Nr. 6194 forte speciem propriam indicat.

3. H, inermis ÅngstrOm., Primæ lineæ, pag. 29. Syn. Hed-
wigia decalvata Mitten 1. c. pag. 408.

Rio de Janeiro: Glaziou (4559, 5142, 9086).

IV. Pleurocarpi.

A. Bracliyoarpi; Seta brevis. .
Fam. Neckeracece.
Gen. PhjlUgoniim Bridel.

1. P, viride Pers., F. f algens Fl. Brasil. I, pag. 90.
In sylvis ad Rio de Janeiro: Boyrich, prope Petro-
polim: DOring.

Digitized by

Google

112

Gen. Neckera leéir.

a. Lejophyllum.

1. N. ohliquifoUa; Pterobrt/um Fl. Brasil. I, pag. 56.
In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (4526, sterilis).

b. Bhjstophyllum.

2. N. dUHcha Hedw., Flor. Brasil. I, pag. 56.

Parana, ad fl. Tibagi, altit. 1500', ad arbores: Weir (30).

3. N. biformis Hpe.

* Surculos repens, elongatus, minor. Frons parce compressa,
subdisticlie ramosa, ramalis janioribus flavescentibus , adoltioribus
compressis, parce nitentibus. Folia novella dense imbricata, erecto-
patentia, comigata, adulta læviora, e basi amplectente orato-
lanceolata, margine erecto concava, apice inciso-dentata; nervo
pallido, supra medium evanido, celluHs ubique lævibus, parallelo-
grammids; folia tota lutescente diapbana; cætera desunt.

Inter muscos Glaziovii carpsi.

Neckeræ acutifoUæ Brid. affinis videtur; exemplaria meliora
desiderata.

4. N. Puiggarii Geheeb et Hpe.

Monoica. Frons ovalis, vix unciam late et sesquiunciam alta,
adscendens, simpliciter pinnata, pinnis obtusis, erecto -patentibus,
aurescente splendens. Folia caulina parce undulata, oblique inserta^
parce acinadformiter recurvata, contigua, e basi parce oblonga, sen-
sim late lanceolata-lingulata, acuta, antice muriculato-denticulata;
nervis binis brevibus, vel obsoletis, cellulis basilaribus parallelo-
grammicis, cæteris dense linearibus, utrinque acutis, in acumine
folii anguste ellipticis; folia ramorum minora, magis concava,
enervia; perichætialia brevia, e basi latiore lingulata, apice reflexa,
cuspidata, enervia, laxius reticulata, hyalina, integerrima. Tbeca
breviseta, recte exserta, parva, rotundato-ovata; peristomium
destructum.

Prope Apiahy, mense Augusto legit Puiggari.

Digitized by

Google

113

N, Novæ Chranadæ C. M., affinis, sed minor, colore aurescente,
fronde simpliciter pinnata, pinnis obtusis, primo visu differt.

c. Pilotrichella.

a, Orthostichella.
6. N. tenuis C. M., Syn. II, pag. 124.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9243).

6. N, crinita; Meteorium Sulliv. Arner. Explor. Exped.
1856. tab. XX. Syn. N. tortipilis C. M., H. Bot. Ztg. 1855.

Prope Rio de Janeiro: Bunbury; Glaziou (1209, 7925).
Prope Xiririca, prov. S.Paulo, leg. Puiggari.

7. N, versicolor C. M., Syn. II, pag. 127. Syn. N, imhricata
Flor. Brasil. I, pag. 55.

Serra d'Estrella: Beyrich. Prope Apiahy et Iguapé,
prov. S. Paulo: Puiggari. Prope Rio de Janeiro: Glaziou
(9221, 9274; sterilis).

8. N. viridis C. M., Syn. II, pag. 125.
Prope Rio de Janeiro: Douglas, Heward.

fi, Folia indistincte seriata, lævia.

9. N. flexUis C. M., Syn. II, pag. 129.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7464, sterilis). Prope
Castro, in sylv., altitud. 2000': Weir Nr. 62.

10. N. turgescens C. M., Syn. II, pag. 131.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (354, sterilis).

11. N, remoUfolia Hsch. in muscis Mexicanis, Deppe &
Schiede Nr. 1088; vide C. M. Syn. n, pag. 672. Syn. Pilotrickum
remotifolium Hsch., PI. Brasil pag. 59. Meteorium remotifolium
Mitten 1. c. pag. 447.

In Brasilia in vicinia Rio de Janeiro pr. Tijuca: Olfers et
Sello; Glaziou (7188). Descriptioni in flora Brasil. pag. 59 adde:

Tbeca breviseta, exserta, erecta, turgide ovalis, latissime annu-
lata; operculo conico, obliquo, subulato, peristomii dent. ext,
robustis, feiTUgineis, firagilibus, intemis cruribus latis, longis, hian-

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 8

Digitized by

Google

114

tibus, Irovibus, flavidis; calyptra dimidiata, cucullata, pallida, apice
scabemla.

Observatio. Ob calyptram cucullatam, operculo curvato respon-
dentem Neckera PilotricheUa , nec Pilotrtchum, Habitus non
efficit genus.

/'. Papillaria.

12. N, latifolia Lindbg. in schedul.

In vicinia Kio de Janeiro: Glaziou (4555, sterilis).

Neckeræ illecehræ CM. Syn. II, pag. 187, proxima, difFert:
toliis e basi cordata latins auriculata plicatis, rotundato - ovatis,
complicato-apiculatis, nerve tenuiore et breviore.

13, N. dwerstcoma Hpe.

Caulis c centro dense pinnatim ramosus, ramis primariis bre-
\ibus julaceis, dense foliatis, lutescente nitentibus, annosioribus
fuscatis, squarroso-foliatis, externis attenuatis filescentibus, capillaceo-
foliatis. Folia caulina primaria dense imbricata concava, ovata
acuminata, apicibus exstantibus, integerrima, nervo debili superne
evanescente, cellulis alaribus conglobatis, granulatis, griseis, pellu-
cidis, cæteris anguste ellipticis, utrinque acutis; folia filorum laxe
imbricata, accumbentia, sicca toriiilia, ovato-lanceolata, concava,
longe loriformiter acuminata, acumine cirrhoso-sinuato-laciniata, ner-
vosa; perichætialia vaginantia, paraphysibus inclusis convoluta, late
ovata majora, longe acuminata, integerrima, parcius nervosa, cellulis
laxis, basilaribus crassioribus, subrectangulis, pellucidis, reticulata.
Seta exserta brevis, apice incrassata, glabra. Theca ovalis pallide
rubra; operculo brevi conico-subulato, recto luteo; peristomii denti-
bus exter. linearibus, strictis, rubentibus, opacis, teretibus, minime
tmbeculatis, linea media obscura, internis ciliis subulatis brevioribus^
coloratis, strictis. Calyptra ampla, operculum obtingens, latere
fissa, maxime pilosa, lutescente nitida.

In vicinia Kio de Janeiro parce legit Glaziou (9281).

Ab Neckera illecébra statura minere graciliore, foliis minime
plicatis,^ ramis exterioribus filescentibus, foliis ovato-lanceolatis, lori-
formiter acuminatis, cirrhosis, sinuato laciniatis, tortilibus diversa.

Digitized by

Google

115

14. N, suhintegra Lindberg.

Caulis secnndarius plus minusve elongatus, breviter pinnatim
ramosns, ramis teretibus appresse foliatis. Folia humida rigide
patentia, subtriangularia minora, e basi cordata profunde concava,
margine undulata, late revoluta, biplicata, rotundato-ovata, acumi-
nata, integerrima; nervo pallido superne evanido, cellulis alaribus
transverse seriatis minimis, ovoideis, ad latera revoluta similibus
sed erectis, paulisper perspicuis, basilaribus internis abbreviato-
linearibus, dense aggregatis, conflatis, superioribus ellipticis, parce
papillatis; cætera desunt.

Prope Kio de Janeiro: Glaziou (9216 et 9242).

N, iUecebræ affinis, statura graciliore et foliis integerrimis
diversa.

15. N, nigrescens Schwaegr. tab. 244.

Rio de Janeiro: Milne; Glaziou (4581, sterilis).
Var. hrevifolia; Glaziou (4581, sterilis).

16. N, appressa C. M. Syn. II, pag. 136. Syn. Hypnum
appressum Fl. Brasil. I, pag. 90.

Prope Rio de Janeiro: Heward; prope Apiahy: Puiggari.

17. N, scmroides Hpe.

Surculosa, repens, decumbens, uncialis, parce altior, fusco-
viridis, ramis siccis teretibus curvatis, sciuroideis, interdum apice
filescentibus. Folia humida erecto-patentia, e basi parce excavata,
concava, biplicata, lateribus parce recurvis ovato-lanceolata, breviter
acuminata, planiuscula, versus apicem eroso-serrata, nervo lutescente
percursa, cellulis minimis ovoideis, dense seriatis, chlorophylloso-
papillatis; perichætialia basi ovata concava, loriformiter attenuata,
lanceolata erecta, pallide nervosa, cellulis remotis ovoideis, sub-
pellucidis, reticulata, flavescente diaphana; archegonia elongata fusca
inclusa; cætera desunt.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9222).

Ex habitu Leucadontis; cellulis ovoideis cum Urocladio alopecu-
roide C. M., Hypno Hook. convenit, sed habitu alieno, quia proprio
generi attribuendam esse puto; incertæ sedis stirps.

Digitized by

Google

116

Sub-Grenus Eri^dadiui €•!• Sodis incertæ.

1. E. plumarium Hpe.

Caulis gracilis, plumarius, pinnatim ramosus, pendulus, citrinus,
ramis capillaceis patentibus. Folia caulina erecto-patula, e basi
parce excavata rotundata latiore, uno latere inflexo, implana, ovato-
lanceolata, loriformiter attenuata, piliformiter acuminata, obscure
semilata; nervo debili, mediotenus evanido, celialis alaribus paucis,
orbatis, ovoideis, pellucidis, cæteris dense aggregatis, subconflatis,
parallelogrammicis , subpapillatis , ramorum folia conformia, toto
margine serrulata parce undulata, celialis panctatis seriatis dense
conflatis; cætera desunt.

Prope Eio de Janeiro legit Glazioa (9238, commixtam).

Eriocladio pseudo - caperm C. M. proximam, foliis evidenter
serralatis et nervo differt.

Gen. PteMbrjm ■•nisch.

1. P. densum Homsch., Fl. Brasil. I, pag. 50.
Parana: Weir. Monte Video: Sello, teste Beyrich.
Prope Apiahy: Puiggari.

Syn. Pterogonium densum Schwaegr. tab. 248.

Gen. Pil«trichui P. B.

a. Distichiam CM. Syn. n, pag. 147.

1. P. undulatum C. M., Neckera Hedw., Fl. Brasil. pag. 66.
Serra dos Orgåos: Martius; prope Eio de Janeiro:

Beyrich. In vicinia Eio de Janeiro: Glazioa (9276). Prope
Apiahy: Puiggari.

Var.: no vellis pallidis, foliis blandioribas ; Lagoa Santa:
Warming.

2. P, foveolatum Mitten: Masci austro-americani pag. 458.
Monoicam; frons ramis paacis pinnata. Folia divergentia,

ovato-lingulata obtusa, apice crenulata, piaries transverse andalata;

Digitized by

Google

117

nervo infra apicem evanido, cellulis superioribus parvis ovalibus:
perichætialia intema late elliptica, acnmine elongato patulo. Theca
ovali-cylindrica, breviseta, operculo acuminato, calyptra parva,
ramentis obtecta.

Syn. Pilotrichum undtUatum Beauv. Prodrom.

Prope Eio de Janeiro ex herb. Arnott. sec. Mitten 1. c.

b. Orthostichum.

3. P, macranthoides Hpe. herb.

Folia distincte seriata, nervo breviore sæpe obsolete, cellulis
brevioribus et densioribus, alaribus crassioribus ; perichætialia majora
rufescentia; P, macrantho proximum.

E Rio de Janeiro, statu juniore lectum, accepi.

c. folia indistincte undique imbricata.

4. P. Brasiliense Hpe., Sjmb. XIX, 1874. Syn. AntUrichia
Brasiliensis FL Brasil. pag. 50.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6397, fructiferum).

5. P, inordinatum , Meteorium Mitten 1. c. pag. 435. Syn.
Meteorium rdtidum Sulliv. Amerc. Exped. tab. 20 B.

Rami inordinate pinnatim ramosi, penduli. Folia patentia
concava, acumine angusto, elongato, piliformi; nervo angusto ultra
medium evanido, margine integerrima, cellulis elongatis, ad angulos
pluribus quadratis, obscuris; ramulina ovalia concava, brevius acu-
minata; perichætialia erecta, ovalia, subulato-acuminata, nervosa.
Theca ovalis, peristomii intemi processibus brevibus, in membrana
breviter exsorta impositis.

Serra dos Orgåos: Gardner; prope Piedade: Milne.
Ad Mandiocca: Beyrich.

Adn. Caulis pendulus 3 — 4 uncias longus, ramis semiunciali-
bus sparsis, foliis viridibus nitidis.

d, Folia squarroso-patula.

6. P, longissimum , Hypnum Raddi. Syn. P. drrhifolium
Fl. Brasil. I, pag. 60.

Meteorium Brasiliense Sulliv. Amer. Expl. Exp. tab. 19.

Digitized by

Google

118

Serra d'Estrella: Baddi, Beyrich. In sylvis inter
Santos et S. Paulo, ad arbores (altitud 2000'): Weir Nr. 5.

7. R recurvifolium Horasch. , FL Brasil. I, pag. 58. Syn.
Neckera patula Schwaegr. tab. 165.

Serra d'Estrella: Beyrich.

8. F, hnplanatum Mitten 1. c. pag. 445.

Priori ex habitu simillimum. Folia caolina ramorumque e basi
brevi erecta, patentia, amplexicanlia, antice recunra, planioscola;
nervo medio evanido, margine serrulata; cellulis ad angulos paucis
rotundatis, superioribus elongatis angnstis; perichætialia erectius-
cula, e basi oblonga nervata, snbulata, apice denticulata. Theca
ovalis æqualis; peristomii dentibns angnstis, flavidis, noduloso-
articulatis, intemis prpcessibus æquilongis angustissimis pertusis,
minute asperulis.

In Brasilia (exherb. Sowerby); Serra dos Orgåos: Gardner;
prope Castro in sylvis ad arbomm truncos: Weir Nr. 82.

9. P. amhiguum Homsch., Fl. Brasil. I, pag. 69.

Prope Rio de Janeiro: Glazion (7460, sterile); primus
Sello in Monte Video, etiam sterile.

10. P, suhamhiguum Hpe.

Dioicum, caulis elongatus, attenuatus, ramosissimus, deinde
pendulus, lutescente nitens. Folia squarroso-patula, remotiuscula,
caulina late cordata, acuminata, acumine subulato-attenuata, torta,
subintegerrima, nervo pallido supeme evanescente, cellulis alaribus
paucis latioribus, ovoideis, sequentibus angustioribus , ellipticis,
acutis, cæteris elongatis linearibus, teneris, folia diaphana; ramorum
folia e basi parum oblique contracta uni-vel biplicata, late ovata
acuminata, acumine subulato, tortuoso, fere sursum serrulata; nervo
debili, supeme evanido^ cellulis basilaribus ellipticis, cæteris lineari-
bus, caulinis similibus; perichætialia juniora e basi vaginante
ovato-lanceolata, longe loriformiter attenuata, snbulata, apice remote
dentata, erecto-patula, enervia.

In vicinia Rio de Janeiro: Glazion (9226, 9238, 9298).

Digitized by

Google

119

A Pilotricho ambiguo difFert: foliis longe acuminatis serrulatis;
a P, auronitente statura angustiore elongata, ramis pendulis, nec
brevibus secundis.

11. P. auronitens Hornsch., Fl. Brasil. ibid.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4525, 4551); primus
Martins; adhuc solum sterile notnm.

e, Pinnatella CM. Insertæ sedis.
Transit ad sectionem Callicostellæ.
Fere omnia adhuc sterilia, exclusa Neckera elegantula Griffith.,
herbar. 21 (a me visa).

12. P. Thieleanum C. M., Syn. II, pag. 227. Syn. P. pinni-
forme Fl. Brasil. I, pag. 57.

Hab. Brasiliæ: Sello; e Monte Video aecepi.

13. P, microihamnium Hpe.

Minus; surculus stolonifer, radicans. Caulis adscendens vix
uncialis, basi squarroso-foliatus, supeme coma pinnatim ramosa,
arbusculiformi, vel flabellata, semicirculari vel lanceolata, ramis
ramulosis 2—3'" filescentibus attenuatis. Folia caulina reflexo-
patula, basi impresso-concava, amplexicaulia reniforme-cordata subito
caniculato-acuminata, enervia, cellulis alaribus parvis, ovalibus,
cæteris anguste ellipticis, omnibus pellucidis; folia ramorum accum-
bentia basi latere plicata, cordata, breviter acuminata, subintegerrima,
nervo lutescente percursa, cellulis dense aggregatis rotundatis.
granulatis, pellucidis.

In vicinia Rio de Janeiro, sine numero: Glaziou.

Stirps juvenilis, nec cum Tamariscellis commutanda.

14. P. tenuicostata Hpe.

Surculus repens; caulis humilis, adscendens distiche pinnatim
ramosus, pallide lutescens. Folia caulina inferiora breviora, superiora
longiora, oblique inserta, subdistiche patula, cymbiformiter concava,
margine erecto, e basi paruni latiore elliptico ligulata, acuta,
sursum serrulata; nervo tenui superne (^/4) evanido; cellulis dense
seriatis brevibus parallelogrammicis , nodulis parvis scabridis inter-

Digitized by

Google

120

Tuptis, in acumine folii ellipticis, acutis, omnibus chlorophyllosis,
parce lutescente diaphana; cætera desunt.

In vicinia Rio de Janeiro, parce intermixtum: Glaziou.

Neckeræ substriatæ Hpe, consimilis, foliis minus nervosis,
cellulis brevioribus differt

Fam. Leucodonteæ.
Gen. PriModM Cl. H.Bot.Zig. 1844.

1. P. densus C. M., Neckera, Syn. II, pag. 160. Hypnum Sw.
Syn. Neckera crassa Fl. Brasil. I, pag. 66.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (2791, 4550, 6195,
7062; sterilis).

2. F. robustus Hpe., Symb. X, 1872.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (4549, sterilis).

3. P. rubiginosus Hpe., Symb. VIII, 1870.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (2791, sterilis).

Gen. Lasia Brid.

1. L, geniculata; Leuædon Mitten 1. c. pag. 409.

Prope Rio de Janeiro: Milne.

Adnot. Statura et adspectu Lasiæ Trichomitrio similis: Mitten.

B. Orthooarpi; seta longior, theca recta.

Fam. F€Mbrowta>ceæ.

Gen. Fabr«nia Raddi.

1. F, Gardneriana C. M., Syn. II, pag. 34.

In monte Corcovado: Gardner (72); in vicinia Rio de
Janeiro: Glaziou (7191 et 7416).

2. F, subpolycarpa C. M. in litt.

Intense viridis, robustior. Folia patula, ovata, acuminata,
integerrima; nervo ultra medium folii prorecto; peristomii dentibus

Digitized by

Google

121

brevibns, solidis, ex 4 cruribus connexis, demum apice dissolutis,
a F, polycarpa differt.

3. F, imhrkata Hpe., Symb. XXIV, 1877.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7376).

Fam. Daltoniaceæ.
Gen. Saltonia H«ok. et Taylor.

1. D, Brasiliensis Mitten 1. c. pag. 399.

Serra de Piedade: Gardner (78); inter muscos in vicinia
Eio de Janeiro a Glaziou (9096) lectos frustula carpsi.
Obs. Species minor, foliis anguste marginatis.

2. D. leucoloma Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5620).
Limbo foliorum latioro a priori cognoscitur.
Adnot. In Symb. XIX loco „nervo furcato" — „nervo sulcato"
emenda.

3. D. aristata Gebeeb & Hpe.

Monoica; laxe cæspitosa, e basi ramosa, supeme simplex luteo-
nitida, vix 8"' alta. Caulis adscendens, vix compressus. Folia
sicca sursum imbricata, tortilia, humida, magis erecto-patentia,
carinato - concava, oblongo-lanceolata, acuminata, sursum latius lute-
scente limbata, limbo acumine confluente semitorto, plus minusve
aristata, integerrima, nervo lutescente sulcato supeme (^/é) evanido;
cellulis infimis oblongis sanguineis, sequentibus parvis rectangulis,
deinde ellipticis, summis dense aggregatis ovalibus; plus minusve
chlorophylloso-diaphana; perichætialia minora lanceolata, hyalina.
Seta vix 4''' longa adscendens, supeme scabra intense sanguinea.
Theca breviter oblonga, opaca, adscendens; operculo conico-subulato
recto, flavescente; peristomii dentibus extern, tereti-subulatis, annu-
lato-trabeculatis, fusco-luteis, inter. ciliis subæquilongis, scabriusculis
concoloribus; calyptra parva mitriformis acuminata, apice fuscata,
lævis, infra lutescens multifida, laciniis inanibus; patentibus.

Digitized by

Google

122

Prope Apiahj in ligno putrido leg. Puiggari.

Inter minores; colore luteo, foliis latios limbatis, limbo in
aristam producto, seta brevi gracili ectr. a priori satis differt.

4. D. Hampeana Geheeb.

Monoica. Caulis subclavato - fastigiatus , parce compressus, vix
8'" altus, rufescens. Folia caulina inferiora laxins imbricata,
accumbentia, superiora confertiora erecta, sicca parce torta, e basi
carinata, medio impresso-concava, sursum mediocriter limbata, mar-
ginibus plus minnsve convexis, ita dorso apice cucullato-acuminata,
integerrima; nervo basi sulcato, supeme rufescente {^U) evanido;
cellulis infimis oblongis quadratisque sanguineis, sequentibus laxiori-
bus, subtrapezoideis diaphanis, versus apicem folii sensim minoribus,
ovali-angulatis, summis ovoideis, plus minusve chlorophjUosis, in
foliis inferioribus denudaids subhjalinis ; perichætialia intema
minora, ovato-lanceolata concava, elimbata, enervia, subhyalina,
integerrima. Seta gracilis 3—4'" alta, erecta, lævis, ruberrima, caulem
superans, superne parce incrassatus. Theca junior parva, oblongo-
cylindrica, erecta, rubra, operculo conico-subulato, theca parce
breviore, erecto, pallidiore; calyptra mitriformis, acuminata glabra,
apice fuscata, basi pallida, profunde laciniata.

Prope Apiahy; Puiggari.

A D. aristata differt: colore rufescente, foliis erectioribus
marginibus convexis, seta glabriusctda, operculo longiore.

Gen. Lepid^pilM Brid.

a. Eulepidopilnm.

1. L, momlidontium Hpe., Sjmb. XIX, 1874, Nr. 99.
In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7091 et 7292).

2. L, Glaziovii Hpe.

Monoicum, gradle, anguste complanatum, breviter ramosum,
pallide lutescens, unciale. Folia laxe imbricata, exteriora parum
recurvata obliqua, uno latere usque ad medium folii inflexa, oblonga,
acuminata, apice serrulata, nervis binis divergentibus infra medium
folii evanescentibus , cellulis laxe chlorophylloso - reticulata , infe-

Digitized by

Google

123

rioribus longioribus, subhexagonis , supremis trapezoideis , omni-
bus hjaline pellucidis, interiora paulo minora, minus dentata,
cellulis et nervis tenuioribus, maxime hyalina; perichætialia parva,
rotundato-ovata, acuminata, integerrima, enervia, tenuiter reticulata,
hyalina. Seta brevis graciUima, vane flexa, ubique papilloso-scabra.
Theca angusta oblongo - cjlindrica , rubra, operculo longe conico-
subulato recto, theca deoperculata sub ore contracta, urceolaris.
Caljptra flavescens glabra; peristomium spectabile, dentibus exter.
reflexis subulatis sinuato-dentatis, intemis eroctis, subæquantibus,
subulatis, integerrimis concoloribus fuscis.

viridis. Folia distiche imbricata, apice reflexo-patentia, superiora
oblique inserta, inferiora latere inflexo, plicata, oblongo-lanceolata,
apice contracto- plicata, setaceo- acuminata, remote dentata; nervis
latere inferiori approximatis brevibus, pallide viridibus, basi remotis,
apice parce divergentibus, tertiam partem folii vix attingentibus;
cellulis basilaribus subhexagonis, pellucidis, versus apicem folii
elongatis, ellipticis, acutis, summis brevioribus chlorophjUoso-cinctis,
pellucida; folia interna minora, sjmmetrica, anguste ovato-lanceolata,
acuminata, apice parce dentata; nervis debilioribus in medio basi
insertis, cellulis tenuioribus pellucidis reticulata; perichætialia minora,
e basi truncata lanceolata, subsubulata, integerrima, enervia, hyaline

Digitized by

Google

124

reticulata. Seta brevis, 3'^' longa, erecto- patens, foscata, acicolis
brevibus tota aspera. Theca ellipsoideo-cjlindrica, rubra, erecta,
operculo conico-sabulato, recto, thecam subæquante pallido; peri-
stomium spectabile, dentibus exterioribns erecto-patentibns, lanceolato-
setaceis, elongatis, latere albidis, camosis, medio sangnineo-costatis,
inter. croribas lanceolatis, acutis, brevioribas, membranaceis, diaphanis.
Caljptra mitrifonnis basi exciso-laciniata, paleis patentibus ubique
omata.

Prope Apiahy: leg. Puiggari.

Z. subtdato affine, differt theca erecto-patente nec inclinata,
foliis perichætialibTis lanceolata-subulatis, nec ovatis acuminatis.

6. L. flavescena Geheeb et Hpe.

Minus, pallide flavescens, sericeo-splendens. Caulis vix oncialis,
complanatos. Folia tenera laxe compressa, erecto-patente-disticha,
superiora symmetrica, concava, oblongo-lanceolata, elongato-acuminata,
apice dentata, inferiora breviora, conformia, nervis binis pallidis
infra medium folii evanidis, parum divaricatis; cellulis trapezoideo-
elongatis, hyalinis, reticulata. Seta 2 — 3'" adscendens, apice in-
crassata, tota aspera. Theca oblongo - cjlindrica erecta, operculo
conico-subulato recto; caljptra glabra campanulata pallide flava,
apice acuminato fuscato, basi laciniis ovatis acutis excisa, appen-
diculis filiformibus pendulis omata.

Prope Apiahy: Puiggari.

Specimen parvulum, theca junior, peristomium non visum;
nihilominus species distincta ab omnibus prioribus diversa.

7. L. lavisetum Hpe.

Monoicum, decumbens, varie ramosum, aurescente splendens;
ramis undalibus modice complanatum. Eolia laxe distiche expla-
nata, sicca apice reflexa, remotiuscula , exteriora majora, uno latere
longe infiexa obliqua, late oblongo-lanceolata, acuminata, apice
serrato-dentata, nervis basi remotis, pallidis, supra medium folii
divaricato-evanescentibus, cellulis basilaribus paucis laxioribus, sub-
hexagonis, cæteris trapezoideo-elongatis, in acumine folii brevioribus,
plusminusve chlorophylloso-cinctis, pellucida, interiora minora,

Digitized by

Google

126

sjmmetrica, late ovata acuminata, apice dentata, nervis brevioribus
medio evanescentibus; folia ramulorum minora et tenuiora, magis
acuminata, minus dentata , nervis brevioribus magis pellucida; folia
perichætialia minima, erecto-patula, basi late ovata, acuminata,
integerrima, enervia, basi laxius hexagono-reticulata, versum apicem
folii anguste trapezoideo-elongatis, hjalina. Seta glabra, lutescens,
usque semiuncialis, adscendens. Calyptra flavescens glabra basi nuda.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9235, parce).

Inter Lepidopila singulare, seta glabra dubium; fructus desi-.
deratur.

/9. Eriopus Brid.

8. L, albescens Hpe., Symb.XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro Hypno intermixtum: Glaziou
(9096). Prope Apiahy frustula leg. PuiggarL

9. L. flexicaule Hpe., Symb. XIX, 1874, (97).

In Serra dos Orgaos c. fructibus leg. Beyrich. In vicinia
Rio de Janeiro frustula intermixta legit Glaziou.
Observ.: ex habitu sectionis species exbarbata.

Gen. AdeUthedu litten 1. c. pag. 391.
Calyptra brevis campanulata, basi incurva plicata, plurifida;
theca breviseta erecta; peristomium simplex, dentibus lanceolatis,
teneris pellucidis pallidis, linea media notatis, articulatis.

1. A, Bogotensis Mitten.

Caulis prostratus, complanatus, uncialis et ultra, indistincte
ramosus, rufescente viridis. Eolia dense imbricata, disticha, su-
periora majora e basi brevi angustioro obliqua, oblongo- vel obovato-
rotundata, plana, lacinia trigona brevi apiculata, immarginata,
integerrima; nervo basi crassiore, sensim attenuato; summo apice
-desinente, rufescente; cellulis basilaribus crassioribus, subrectangulis,
sequentibus parvis ellipticis, in superiore parte folii minimis,
rotundatis, tota folia rufescente diaphana; inferiora symmetrica,
parce minora, in cæteris simillima.

Digitized by

Google

126

Prope Apiahj, sterile: Puiggari.

Syn. Hookeria Bogotensis, PterygophyUum Hpe. , in muscis
Novo-Granatensibus.

Gen. lisdch^phyllHn Imj et ■•Ik. , Mniadelphus C. M.

1. D, aristatum Geheeb & Hpe.

Synoicum; pusillum, siccum crispatissimum, aurescens. Caulis
brevis, humidus complanatus. Foliå compressa triplicis ordinis,
superiora exteriora majora, e basi parce obliqua, uno latere angu-
stiore, breviter spathulata, oblongo-lanceolata, marginibus parce
sinuatis, sursum aurescente et manifeste limbata, limbo apice con-
flato, aristata, integerrima; nervo flavescente, supra medium {^U)
evanido, cellulis basilaribus subhexagonis , versus apicem folii
angulato-rotundatis, summis subrotundis, cMorophylloso-cinctis, pellu-
cidis; altera intema planiuscula, e basi breviore symmetrica, ovalia,
acuminata, tertia minora, ovata, acuminata, breviter nervosa; peri-
chætialia parva, ovata, acuminata, elimbata, enervia, magis hyalina.
Seta glabra, apice incrassata. Theca vetusta parva, anguste ovata,
rubra, adscendens. Peristomium læsum, pallidum. Calyptra anguste
mitriformis, tubuloso-attenuata, obtusa, basi ciliis inanibus pellucidis
multifida.

Prope Apiahy, Junio 1877: Puiggari.

A. D. Cubense differt: foliis majoribus, minus complanatis,
limbo latiore, magis acuminatis, aristatis, cellulis basilaribus majo-
ribus, nervo longiore et sexu.

2. D. gracile Ångstr., Primæ lineæ, pag. 29.

Pusillum; gracile, pallide viride. Folia remota, breviter obovato-
spathulata, anguste marginata, integerrima, apiculata, seminervia,
cellulis intemis laxioribus, hexagonis, exterioribus minoribus, rotun-
datis, hyalinis.

In vicinia Kio de Janeiro, Hepaticis intermixtum, observ,
ÅngstrOm.

Digitized by

Google

127

Fam. JPterogoniaceæ.
Gen. PterogMian Schwaegr.

1. P, commutatum C. M., H. Bot. Zeit. 1857, pag. 386. Syn.
Neckera pulchella C. M. Syn. II, pag. 78.

Prope Rio de Janeiro: Beske et Glaziou (7397).

2. P. Beyrichianum Hpe. herb.

Monoicum, parvulum, intense nifescente viride. Caulis adscen-
dens 3 — 6-linearis, parce ramulosns. Folia caulina subsecunda,
ovato- vel oblongo-lanceolata, attenuata, margine erecto concava,
integerrima, enervia; celiulis alaribus rectangulis pallide aureis,
cæteris dense aggregatis, parvis, parallelogram micis, transverse
seriatis, subincrassatis , nodulis lucide splondontibus interruptis ;
perichætialia rufescentia, basi vaginantia, ovato-lanceolata, integer-
rima, piliformiter acuminata, patula, celiulis inferioribus subrectangulis.
superioribus angustatis. Seta brevis 3'" alta, erecta. Theca
elliptico - cylindrica , recta, deoperculata apice contracto parce cur-
vata; dentibus peristomii simplicis lanceolatis, dense trabeculatis,
linea verticali angnsta, pellucidis; cætera desunt.

Prope Novo Friburgo ad ramos legit Beyrich.

A priori celiulis foliorum parallelogrammicis transverse seriatis
discomendum.

Gen. Clasnat^don Hook.

1. C. pellucidum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro et Rio Preto frequens: Glaziou.

Gen. CanpjIodontiiiM loiy & lolkb.

1. C, Regndlianum ; Neckera C. M. Syn. II, pag. 68. Syn.
Mesonodon onustus minor Symb. VIII, 1870.

Lagoa Santa, mense Martii 1864: Warming. Prope
Apiahy: Puiggari.

Digitized by

Google

128

Fam. PseudO'Neckera^ceæ.
Gen. Porøtrichui BrfaL

1. P, ramosisshnum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vidnia Rio de Janeiro: Glaziou (6388, sterile).

2. P. JUiferum Hpe. ibidem.

Cum periori sub 6388 b etiam sterile: Glaziou.

3. P. svhcucullatum Hpe.

Surculus radiculosus, flavescens. Frons stipitata ovato-lanceolata,
distioha, minor, sesquiunciam alta, iiavescente viridis; simpliciter
pinnata, pinna apicali olongata. Folia infima patula, membranacea,
sparsa, parvula, semiamplexicaulia, cordata, acuminata, integerrima,
enervia, cellulis minimis elliptids reticulata, diaphana, folia caulina
dense imbricata, complanata, majora, basi biplicata, cucullato-concava,
ovata, apiculata, marginjbus erectis serrulatis, nervo viridi supeme
evanido; cellulis inferioribus parallelogrammicis, brevioribus, in medio
folii longioribus, acutis, in summo apice anguste ellipticis, semi-
pellucide reticulata, ramorum folia minora, nervo tenuiore et breviore.

Prope Rio de Janeiro parce legit Glaziou (9226).

Species parvula, simpliciter pinnata, non potius exploranda.

Gen. EnUdM €.■.
a. seta flavescens.

1. E. Lindbergii Hpe., Symb. Vm, 1870.
Prope Lagoa Santa legit Warming.

2. E. virens; Neckera Hook. & Wils., CM. Syn. II, pag. 64.
Serra dos Orgåos, ad rupes: Gardner (76).

3. E. splendidulus Hpe., Symb. VIII, 1870.

Lagoa Santa: Warming; prope Rio de Janeiro: Glaziou
(4539).

b, seta rubra.

4. E. Beyrichii, Neckera Schwaegr., Flor. Brasil. I, pag. 54
Serra dos Orgåos ad saxa: Beyrich; prope Lagoa

Santa: Warming:

Digitized by

Google

129

Gen. ErylhTodontian ift.

1. E, Warmingii Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.

Obs. Theca angulata, peristomi dentibus longitudinaliter sulcato-
exaratis, demum fissilibus, a Pterigynandro discernendum.

Gen. Pterigynandran Hedw.

1. P. Brasiliense Hpe., Symb. VEQ, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.

2. P. bicolor Lindbg,, P, squarrosum Hpe., Symb. VIII, 1870.
Lagoa Santa: Warming; prope Rio de Janeiro: Glaziou

(7295).

3. P, Domingense ; Neckera Sprengel, Brid. II, pag. 259.
Prope Constitu9åo in prov. S.Paulo: Weir (440).

4. P. longisetum; Neckera Hook. Muse. exot. tab. 43. '
Monoicum, procumbens, angustum, e basi breviter fasciculato-

xamosum, interdum caulibus longioribus parce compressis pinnatim
ramosum, assurgens, vel caulibus simplicibus, longioribus, julaceum,
mixtum, aurescente splendéns. Folia caulina concava, subrotundo-
ovata, acuminata, integerrima ; nervis obsoletis, cellulis alaribus
sexies seriatis, quadratis, hyalinis, cæteris dense aggregatis, breviter
linearibus, utrinque acutis, parum diaphanis; perichætialia appressa,
longissima, vaginantia, ovato - lanceolata , longissime subulato-
iicuminata, integerrima, eneiTia, cellulis laxioribus hyalinis reticulata.
Seta gracilis, fere sesquiuncialis, inter ramos breves fasciculatos
basilares inserta, rubra, erecta. Theca cylindrica rubra; operculo
'Conico-acuminato , quartam partem thecæ metiente, peristomii lævis
-dent. extern, sanguineis.

Prope Apiahy legit Puiggari.

Fam. Leskedceæ*
Gen. Anomodon Hook.

1. A. Brasiliensis Hpe., Symb. X, 1872. Syn. Myrinia
Brasiliensis herb. Berolinensis.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 9

Digitized by

Google

130

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (4678, 6162, 5169).
2. A. Lagoensis Hpe., Symb.Vm, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.

Gen. Leskea Hedw.

1. L. capillaris Sw., Hedw. Muse. frond. tab. 10. Syn,
Heliædontium tenuirostre Flor. Brasil. I, pag. 70.

In vicinia Rio de Janeiro frequens: Glaziou; prope
Apiahy: Puiggari.

Observ. Helicodontimn tenuirostre Schwaegr. tab. 293, teste
Mitten, ex Andibus Chilensibus et Peruvianis allatum, nec in Bra-
silia obvium ; Mitten 1. c. pag. 548.

2. L. circinalis Hpe., Icon. muse. tab. 5. Syn. Neckera
straminea Fl. Bras. I, pag. 54.

Prope Rio de Janeiro copiosa: Glaziou; prope Iguape:
Puiggari.

Stirps valde polymorpha.

3. L, Kegeliana C. M., var. tenuis ; Hypnum C. M. Syn. II, pag. 325,
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5192).

C. Oamptocarpi.

Pam. JPsetidoleskeaceæ.

Genera transitoria, plerumque Hypnacearum cum peristomia
Leskeæ,

Gen. IJndigia Hpe. Prodr. floræ Novæ Granadæ 1862.

Peristomium duplex, dentib. exter. lanceolato-subulatis, inter,
cruribus carinatis in membrana positis, ciliis nullis. Calyptra
cucullata. Theca curvata operculo rostrato. Syn. Leskect, Pilotrichumy
Meteorium, Aerohryum^ Hookeria, Hypnum, Neckera e sententia
diversissima auctorum.

1. L, capillacea Hpe., Filotrichum Fl. Brasil. I, pag. 58.

Prope Rio de Janeiro: Beyrich; prope Apiahy: Puiggari,

Digitized by

Google

131

Gen. Leiieoiiiiiiiii Hitten.

1. L, strumosum, Hookeria strumosa FL Brasil. I, pag. 69.
Serra dos Orgåos: Bejrich; prope Eio de Janeiro ad

saxa: Merkel; in trunc. vestuto Itasatri leg. Pabst; prope
Iguape: Puiggari. *

2. L. contractile Mitten 1. c. pag. 602.

Dioicum?; folia compressa, superiora etlateralia patula, inferiora
angustiora, cellulis laxis pellucidis, perichætialia erecta, lanceolata.
Theca longiseta; calyptra nuda.

Serra dos Orgåos: Gardner; inter S. Paulo et Jundiahy,
ad arbores: Weir (46), Mitten.

3. L, lignicola Spruce, musci ansto-americani pag. 503.
Folia sursum secunda, recurva, superiora margine uno latere

inflexa, inferiora angustiora, cellulis laxis elongatis, perichætialia
ovata, subulata. Theca in seta aurantiaca, oblonga, horizontalis,
coUo strumoso, operculo subulato, longirostro; peristomii dentibus
lamina extema medio fissa, crassis, scabris, interni cniribus cari-
natis luteis, in membrana impositis; calyptra parce pilosa.
Prope Kio de Janeiro: Douglas, Mitten.

Gen. GlossophyllHM €. H. Syn. n, pag. 231.

1. G. rhamphostegium Hpe. Syn. Euglossophyllum radicu-
losum Symb. Vm, 1870, Nr. 66.

Caulis laxe prostratus, brachiatim ramosus, pallide viridis,
nitidus. Folia laxe imbricata, divergentia, e basi caviuscula, elongato-
lingulata, obtuse acuminata, integerrima, nervo pallido crasso, sub
apicem folii (^U) evanido, cellulis alaribus minimis, in macula
triangula grisea orbatis, rotundatis, papillatis, latoralibus ovalibus,
cæteris ellipticis, oblique seriatis, summis fere ovalibus, folia intema
nervo breviore, cellulis laxioribus reticulata; perichætialia laxe
vaginantia, ovato-lanceolata , nervosa, vix apice denticulata, cellulis
ellipticis reticulata. Seta fere uncialis, apice parce incrassata,

Digitized by

Google

132

lateralis et apicalis. Theca adscendente curvata, turgide ovata,
ore æquali, pallide rubra, operculo crasso umbonato breyissime
decurvirostro ; peristomii dentibus exter. lanceolatis, subulatis,
tenuiter trabeculatis , linea verticali obscura, lutescente diaphanis,
membrana intema hjalioa, cmribns carinatis, lanceolatis piliformiter
acmninatis, remote trabeculatis, hjalinis.

Propo Lagoa Santa: Warming.

Differt ab Hookeria racUculosa Hook. e plant. Humboltianis,
prope Caripam lecta: ramificatione, fdiis cauUnis e basi angostiore
lingulatis, magis chlorophjllosis, minus diaphanis, longioribus, peri-
chætialibns apice vix denticulatis ; theca turgide ovata, ore æquali,
operculo umbonato, rostro decurvo brevissimo apiculato.

2. G. hreoipes C. M., Syn. II, pag. 232.

Prope Eio de Janeiro: Beske; Serra dos Orgåos:
Bunbury.

3. G. gracile Hpe.

Monoicum; arcte adnatum, breviter ramulosum, ramis anguste
complanatis, flavo-viridibus, vix nitentibus. Folia caulina brevia,
arcte complanata, e basi oblonga lingulata, obtusiuscula, vel acuta,
integerrima, nervo basi latiore, supeme (^U) evanescente, cellulis
alaribus parvis, griseis, rotundatis, parce perspicuis, lateralibus
intermediisque elliptids, versus apicem folii parce angustioribus
brevioribusque ; folia interiora minora et obtusiora, nervoque breviore;
perichætialia erecta, ovato-lanceolata, tenuiter nervosa, intima latiora,
convoluta, longiora, brevius acuminata, integerrima. Seta lateralis,
vix uncialis (^/a) adscendens, tenerrima. Theca exannulata, parva,
cylindrica, parum curvata, deoperculata apice constricta, adscendens ;
operculo prominente, flavescente, umbonato-conico, breviter acuminato.
Peristomium connivens, dentibus exter. lanceolato- subulatis, apice
incurvis, dense trabeculatis, parce medio lineatis, intus armatis,
fusco-luteis ; intema: membrana hyalina, cruribus carinatis, lanceo-
latis, erectis, remote trabeculatis, dente brevi acuto interjecto;
calyptra angusta, tenera.

Prope Lagoa Santa: Warming.

Digitized by

Google

133

Differt a O, brevipedi C. M. : foliis acutis, nec distincte obtusis,
crasse nervosis, nec tenuiter nervosis, perichætialibus obovato-
lanceolato - acuminatis , nec ligulato acuminatis, seta longiore,
^W longa; theca cylindrica, nec ovalis; operculo umbonato - conico
acnminato, nec rostellato.

4. G, leptostegium Hpe., Symb. XXTV, 1877, Nr. 90.

Prope Eio de Janeiro: Glaziou (7423).

Fam. Hookeridceæ.
Gen. HookeriA Sn.

a. Eu-Hookeria.

1. H. marginuta Hook. & Wils., CM. Syn. II, pag. 158.
Ad Piedade: Gardner (87).

2. ff, limhata Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou. Prope Apiahy:
Puiggari.

3. H. Olfersiana Hornsch., Fl. Brasil. pag. 61, tab. 3.
Prope Eio de Janeiro primus legit Olfers. In vicinia

Rio de Janeiro: Glaziou (6054, 7162, 7164, 7366).

4. H, cuspidata CM. Syn. II, pag. 189.

Prope Rio de Janeiro inter 9247 parce: Glaziou.

Differt ab Hookeria Olfersiana foliis pilifero-acuminatis, nervis
brevioribus, cellulis paulo laxioribus, seta longiore, operculo subulato
hyalino, calyptra glabra.

5. H, incurva Hook. & Grev., Fl. Brasil. I, pag. 61.
Serra dos Orgåos: Beyrich; prope Petropolim: War-

ming. E vicinia Rio de Janeiro copiose misit Glaziou. Prope
Apiahy: PuiggarL

b, Lamplrophyllum.

6. H. nitens Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 65.

Prope Novo Friburgo primus legit Beyrich. E vicinia
Rio de Janeiro sterilem, intermixtum misit Glaziou.

7. H. Glaziovii Hpe., Symb. XIX, 1877.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7090).

Digitized by

Google

134

8. H. breviseta Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Intermixtum parce mis. Glaziou e vicinia Kio de Janeiro.

c. Ehystophyllina.

9. H, crispa C. M., H. Bot. Z. 1855.

Monoica; caulis crassus. Folia compressa, lateralia patentia,
parum longiora, complanata, interna concava, late ovata, acumine
valde transverse undulato-flexuoso; nervis angustis apice semilatis,
ultra medium productis, marginibus superne argute seiTulatis, cellulis
oblongis, pellucidis, lævibus, ad margines in seriebus circiter quinis
angustioribus limbum concolorem fonnantibus; ramulina dimidio
angustiora, nervis magis denticulatis ; perichætialia e basi orbiculari-
ovata, loriformiter subulata, serrulata, nervis fere obsoletis. Theca
longiseta, ovalis, collo breviusculo ; caljptra lævis.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (4524, 9083). Prope
Petropolim lectam, Eeichard (Novaræ Expedit.).

10. H. Beyrichiana Hpe., Symb. X, 1872.

Syn. H, Langsdorfii Hook. Fl. Brasil. ex parte; in Serra
dos Orgåos, ad truncos in sylvis. Februar 1823, legit Beyrich.
In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (5133, 7166).

11. H, Hornschuchiana Hpe., Symb. XIX, 1874. Syn. H.
Langsdorfii ex herb. Homschuchii.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (6354 c. fr.).

12. ff, Puiggari Geheeb & Hpe.

Synoica; caulis complanatus, prostratus, pinnatim ramosus,
flavescens, ramis subsimplicibus, brevibus, 4—6'" longis, constanter
curvatis. Folia dense imbricata, disticha, scrobiculata, crispula, e basi
uno latere inflexo obliqua, late oblongo-lingulata, breviter acumi-
nata, a medio ad apicem folii spinuloso-dentata, dentibus hyalinis;
nervis basi approximatis , pallide viridibus, supra medium (^U)
divergente evanescentibus; cellulis basilaribus anguste rectangulis,
oblique acutis, hyalinis, versus apicem folii sensim angustioribus
brevioribusque , in acumine densioribus, minoribus, ovoideis, sub-

Digitized by

Google

135

rotundis, crassius marginatis, pellucidis, folia interiora minora, sub-
symmetrica, cellulis angustioribus parallelogrammicis, summis læviori-
bus, in cæteris foliis superioribus conformia; perichætialia vaginata,
ovato-lanceolata, acuminata, integerrima, enervia, cellulis tenuioribus
laxioribusque hyalino-reticulata. Seta gracilis, lutescens, uncialis et
ultra, adscendens, apice incrassata, incurvata. Theca horizontalis,
oblonga, pallide rubra, operculo ruberrimo convexo-conico-subulato
recto; caljptra campanulata, acuminata, basi inciso-lobata , laciniis
obtusis crenulatis, lævis, pilis paucis articulatis omata.

Prope Apiahy legit Puiggari.

H, Homschuchianæ proxima, differt: colore pallidiore, ramis
angustioribus simper curvatis, foliis magis pellucidis, setaque longiore.

13. R, Caldensis Ångstr., Primæ lineæ pag. 25.

Synoica; caulis anguste complanatus, prostratus, distiche pin-
natim ramosus, rufescente nitens, ramis inæqualibus, obtusis, pianis.
Folia caulina superiora parce undulata, uno latere inflexo, late
oblongo-lingulata, acuta, supra medium spinuloso-dentata; nervis
basi approximatis, stricte divergentibus , superne (^/é) abruptis,
pallide rufescentibus, cellulis basilaribus anguste rectangulis, oblique
acutis, cæteris ellipticis, chlorophylloso-cinctis, supremis dense
aggregatis, ovoideis, subincrassatis , chlorophyllosis , plus minusve
pellucidis, folia inferiora tenuiora, ovato-acuminata, minora, serrulato-
dentata, nervis tenuioribus infra medium folii evanescentibus, cellulis
pellucidis inferioribus parallelogrammicis, superioribus ellipticis,
apicalibus conflatis, rufescentibus. Seta uncialis, rufescens, apice
incurva incrassata, glabra. Theca obovata, deoperculata medio con-
stricta ochracea, operculo umbonato subconcolore, breviter subulato,
recto; peristomii dentibus exter. lanceolatis, fusco-nigris, acuminatis,
apice pallidiore, torulosis incurvis, basi dense trabeculatis , opacis,
rima verticali pallidiore, membrana intema producta, cruribus cari-
natis, lanceolatis, piliformiter acuminatis prorectis, dense transverse
striatis remote trabeculatis, lutescentibus. Calyptra mitriformis,
attenuato-subulata, basi breviter laciniata, plus minusve pilosa.

Prope Apiahy: Puiggari.

Digitized by

Google

136

Inter Rhystophyllina species angosta et planiuscula, rufescente
nitens; poristomio spectabili notabilis.

14. H. lorifolia Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7290).

15. ff, Langsdorffii Hook., Musci exotici tab. 121.
Monoica synoicave. Folia compressa, complanata, transverse

anguste undulata, sub lente planiuscula, lateralia patentia oblonga,
acumine acuta, margine inferiore inflexo complicato, interna breviora,
nervis ultra medium evanescentibus, superne semilata, cellulis parvis
angustis, superioribus anguste ellipticis lævibus; perichætialia late
ovata, acuminata integerrima, apicibus patulis, nervis fere obsoletis.
Theca longiseta, horizontalis, ovalis, collo sensim attenuato, operculo
subulato, caljptra parce pilosa.

Prope Rio de Janeiro: Langsdorff; etiam Glaziou sub
Nr. 7166 pauca frustula intermixta legit.

Ab omnibus Khystophyllinis differt: foliis minime undulatis,
planiusculis, apice serrulatis, et theca ovali, collo sensim attenuato.
Mitten locQ citato pag. 356.

d. Hypnaceæ.

16. H, Schwaegrichenti Hpe. Syn. H, Langsdorffii Schwaegr.
tab. 162, exclusa calyptra.

Synoica; caulis uncias tres longus, procumbens, ramis elongatis,
vage ramosis, comprossis. Folia disticha, ovato-acuminata, mucrone
brevi Kneari terminata, apice dense serrulata, rigidula, pellucida,
pallide viridia; nervis binis approximatis in dorso folii prominenti-
bus (serrulatis?) medio evanescentibus, lutescentibus. Folia peri-
chætialia bieviora, concava, ovåta, longe acuminata, integerrima,
enervia. Seta uncialis usque sesquiuncialis , apice inclinata, ferru-
ginea. Theca oblonga badia horizontalis, operculo convexo subulato,
subula tertiam partern thecæ æquante; peristomii dentibus extemis
lineari-lanceolato-setaceis, linea verticali basi latiore pellucida;
membrana interna lutescens, cruribus carinatis angustis lacunosis;
Calyptra ignota.

Digitized by

Google

137

Prope Eio de Janeiro in sylvis ad arbores legit Beyrich.

Ob magnitudinem fig. 162 aliena; in herbario Beyricbii a me non
visa; cum Hookeria Langadorfii Hook. intermixta et commutata; ex
adnotatione pag. 35 elucit: Variat foliis magoribus, transversim nndu-
latis, colore fusco et viridi variis, qualia misit Hookerus, et minoribus
viridibus, quod e loco natali pendere videtur: Schwaegrichen Le.

17. H. hypacea C. M., H. Bot Z. 1856, pag. 421.

Syn. H. repens Flor. Brasil. I, pag. 68. H, variabilis Homsch.
in herb. Hookeri.

Stirps monoica synoicaque, secundum specimen orginale e mani-
bus auctoris C. Mtlller. Perichætium synoicum foliis omnibus enerviis,
exterioribus caulinis similibus, dentatis, interioribus minoribus mere
integerrimis compositum; perichætium masculinum minus; foliis
quatemis, binis exterioribus ovato - lanceolatis denticulatis , intemis
integerrimis.

Serra dos Orgåos: Beyrich. Prope Eio de Janeiro:
Gardner (88a). Ibidem Glaziou (6354b); prope Petropolim
leg. DOring.

Obs. folia plus minusve nodulis chlorophyllosis adspersa, theca
oblonga horizontalis, deoperculata contracta, suburceolaris.

18. -ET. leptorrhyncha Homsch., PI. Bras. I, pag. 68, nec
Hook. & Grev.

Serra dos Orgåos: Beyrich (in herbar. ejusdem non vidi).
Flores verisimiliter dioici: Homschuch. Stirps dubia.

19. H. planiuscula Hpe., Symb. XIX, 1874.

Kio de Janeiro: Glaziou (7152 et 7164, intermixt.).

20. H. tenera Hpe., Symb. X, 1872.

Sub Nr. 5178 intermixta a Glaziou ad Eio de Janeiro lecta.

21. H. cirrhosa Hpe., ibidem.
Sub Nr. 7164 intermixta: Glaziou.

e, Falcatæ.

22. H. asprella Hpe., Symb. XXTV, 1877, Nr. 80.
Prope Eio de Janeiro: Glaziou (9081, 9082, 9086).

Digitized by

Google

138

23. H, punctata Hpe.

Minor; Caulis repens, ramosus, ramis subcomplanatis dense
foliatis. Folia deorsim falcata, canaliculato-concava, lanceolata, plus
minusve acuminata, apice subtiliter denticulata, nervis pallidis
parallelis, sub acumen prorectis, lævibus, cellulis basilaribus anguste
rectangulis, cæteris dense aggregatis, tenuissimis subconflatis, seriato-
punctatis, folia dorso puberula lucide diaphana; cætera desunt.

Prope Rio de Janeiro c. Dicrano commixtam leg. Glaziou.

Ex habitu H, leptorrhynchæ ^ foliis magis falcatis brevioribus,
cellulis seriato-punctatis, dorso puberulis diversa.

/. Hjlotapis Spruce.

24. H, verrucosa Hpe., Symb. X, 1872.

In viciuia Rio de Janeiro: Glaziou (5134).

25. ff, pilifera Hook. & Wils., C. M. Syn. II, pag. 210.
Serra dos Orgåos: Gardner (89); prope Rio de Janeiro:

Glaziou (6376 et 7364).

g. Callicostella.

26. ff. microcarpa Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 62.

Prope Rio de Janeiro: Beyrich; Glaziou (7032, 7090,
7163).

27. H, Merkelii ejusd., Fl. Brasil. I, pag. 62.

Prope Rio de Janeiro: Merkel; Glaziou (6353, 7180).
Prope Iguape, prov. S.Paulo: Puiggari.

28. H. apophysata Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7199).

29. H, pallida Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 64.

In vicinia Rio de Janeiro: Beyrich, Olfers, Glaziou
(9209). Prope Iguape, prov. S.Paulo: Puiggari.

Digitized by

Google

139

Fam. Hypndceæ.
Gen. Hypiium DilL

a. Vesicularia C. M.

1. H. rutilans C. M. Syn. II, pag. 234.

In vicinia Kio de Janeiro: Glaziou (5595, 7453, 7572).

2. H. amphibolum Spruce, Mitten Musci Austro-Americ. pag. 519.
Prope Kio de Janeiro inter Nr. 9198 pauca specimina lecta:

Olaziou.

3. H. suhdenticulatum C. M., Syn. II, pag. 242.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7222, 7452, 9211, 9240,
9251, 9253).

4. H, urceolatum Homscli., Fl. Brasil. I, pag. 87.
Prope Rio de Janeiro: Martins, et Glaziou (9259).

b. Taxicaulia.

5. ff, brevisetum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 78.
Prope Rio de Janeiro ad truncos arborum: Merkel.

6. Æ subbrevisetum Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6356).

7. ff. brachystelium Hpe.

Synoicum; perpusillum, cortici adnatum, parce ramosum, argyro-
viride splendens. Caulis brevis, complanatus , decumbens. Folia
caulina distiche imbricata, patula, e basi angustiore anguste ovato-
lanceolata, subulatim acuminata, iiexiuscula, integerrima ; nervo fur-
cato brevi, inæquali, pallide lutescente notata; cellulis aJaribus
paucis pellucidis, cæteris linearibus elongatis, utrinque acutis, lævibus,
translacentibus, in acumine conflatis, flavescente diaphana; pericbæ-
tialia paulo breviora, e basi latiore vaginantia erecta. Seta brevis
3-linearis, gracillima, adscendens. Theca parvula, oblongo-cylindrica,
deoperculata sub ore constricta, operculo conico attenuato acuto sub-
recto; peristomii dentibus ext. lanceolatis sanguineis, apice subulatis
pallidioribus ; inter. cruribus iiavidis, carinatis, ciliis solitariis inter-
positis. Calyptra cucuUata glabra.

Digitized by

Google

140

Prope Novo Friburgo in ramis leg. Bejrich.

Ab H. breviseto Hornsch. differt: sexu et colore argyro-viridi,
ramis brevioribus, foliis longioribus flexuosis, nervo forcato, theca
angustiore cy lindrica, operculo recto et dentibus sanguineis, nec
rufescentibus.

8. H. graciUimum Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 78.
Lagoa Santa: Warming; Rio de Janeiro parce inter-

mixtum: Glaziou. Primus Martins in Minas Geraés.

9. H. exiguum Geheeb & Hpe.

Monoicum; exiguum, vix 3'" altum, coi*tici adnatum, pulvi-
natim congestum, pallide lutescens, parce splendens. Caulis intus
striatus flavescente diaphanus, brevis, gracilis, indistincte ramulosus,
ramulis simplicibus, complanatis, plumuloso-foliatis, exsertis. Folia
caulina majora, e basi concava ovato-lanceolata, subulato-acuminata,
integerrima, marginibus erectis patcntibus, enervia; cellulis alaribus
paucis angulatis, pellucidis, sequentibus parallelogrammicis , acutis,
versus apicem folii linearibus, chlorophjlloso-cinctis, pellucidis,
summis abbreviatis, anguste ellipticis, acutis, hyalinis, ramorum
folia angustiora et sensim breviora, distiche plumiformiter patentia,
magis subulato-acuminata, in cæteris caulinis similia; perichætialia
erecta, e basi latiore ovato-lanceolata, subulato-acuminata, integer-
rima, enervia, cellulis linearibus, minus chlorophyllosis, lævioribus.
Seta oculis nudis vix conspicua, gracillima, adscendens, sub-S-linearis,
lutescente rubens, apice parce incrassata. Theca parva, rubra,
ovata, parum curvata; operculo aurantiaco, umbonato, breviter curvi-
rostro, deoperculata sub ore contracta, urceolata; dentibus peristomii
siccis patentibus, humidis erectis, apice incurvis, lanceolatis, setaceis,
dense trabeculatis, linea verticali notatis, intema membrana hyalina;
cætera non visa. Calyptra junior angusta, longa, pallida.

Prope Apiahy leg. Puiggari, Junio 1877.

Ex affinitate Hypni gracUlimi Hornsch. sed multoties minus.
Pulvinatim cæspitosum, caulis mundus, nec tomentosus, folia peri-
chætialia haud dentata, theca deoperculata Bub ore contracta, urceo-
laris, discrimina sunt.

Digitized by

Google

141

10. H. hrachyneuron C. M., Syn. II, pag. 278.

Serra dos Orgåos: Gardner; Kio de Janeiro: Glaziou
(8513).

11. H, curvicoUum C. M., Syn. II, pag. 684.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7935). Prope Iguape,
Prov. S. Paulo : Puiggari.

12. H, suhlamprophyllum Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (6357).

13. H, resUtutum Hpe.; H, subaimplex antea.
Monoicum; minus, pallide viride, micans. Caulis brevis, com-

planatus, subdistiche ramosus, ramis brevibus dichotomis, vix 3'"
longis, obtusis, laxe complanatis. Folia distiche patentia, caviuscula,
ovata, lanceolato-acuminata, marginibus erectis, integerrima, enervia;
ceUulis alaribus paucis quadratis, pellucidis, cæteris linearibus per-
spicuis; ramorum folia subæqualia, magis chloropbyllosa, apice reflexa
disticha, breviter subulato-acuminata; perichætialia vaginantia, erecta,
e basi concava, ovata, longe lanceolato-attenuata, setaceo-acuminata,
integerrima, pellucida, enervia, cellulis basilaribus luteis subrect-
angulis, sequentibus ellipticis acutis, versus apicem folii angustioribus,
summis dense aggregatis linearibus. Seta 3'" longa, flavescens.
Theca rubra adscendens, obovata, deoperculata ore patulo, horizon-
talis, vel nutans, pallidior; operculo conico breviter curvirostro, con-
color; peristomii dentibus exter. lanceolatis, longe setaceo-acuminatis,
apice incurvis, torulosis, basi dense trabeculatis, rufescentibus, linea
verticali angusta notatis, vix diaphanis; membrana intema lutescens,
cruribus carinatis erectis, cilia solitaria, capillari, breviori interjecta.
Perigonium pusillum, globulare, foliis concavis ovatis, plus minusve
apiculatis, cellulis ellipticis, utrinque acutis, tenuioribus byalinis;
antheridiis ellipticis, aureis, demum pallidis.

In vicinia Rio de Janeiro sub Nr. 7163 et 7455 inter-
mixtum parce legit Glaziou.

Observ. Hypnum suhsimplex Hedw. obscura stirps.

Digitized by

Google

142

14. H, citrinum Hpe.

Monoicum; humile, irregulariter pinnatim ramosum, ramis
1 — 4"' longis, parce compressis, citrinis. Folia caulina laxe com-
pressa, disticha, e basi concava ovata, eloogato-lanceolata, acuminata,
margiiiibus erectis integerrima , enervia, cellulis alaribus infimis
parvis rectangulis, cæteris circiter 10 quadratis hyalinis, versus apicem
folii elongatis, angustis, utrinque acutis, ramorum folia angustiora,
magis subulato-acuminata, pellucida; perichætialia ovato-lanceolata,
setaceo-acuminata, integerrima, cellulis anguste ellipticis, acutis,
laxius reticulata. Seta 3'" alta. Theca parva, ovata, rubra, hori-
zontalis, operculo conico, brevissime curvirostro; peristomii dentibus
exter. lanceolatis, acuminatis, apice incurvis dense trabeculatis,
rufescentibus, linea verticali angusto, membrana inter. iiavescens,
cruribus carinatis erectis, ciliis singulis capillaribus interpositis.
Serra dos Orgåos; parce intermixtum carpsi.

15. H. divaricatum C. M., Symb. XIX, 1874.
Prope Kio de Janeiro: Glaziou (5611).

16. H. mycostelium Hpe.

Monoicum; prostratum, ligno adfixum, repens, ramosissimum,
lutescente nitidum. Caulis compressus, infra mucoso-fuscatus , pin-
natim ramosus, ramis simplicibus brevibus, vel longioribus attenuatis
parce ramosis; disticbe foliatis, siccis parum curvatis. Folia caulina
concava, ovato-lanceolata, subulato-acuminata, marginibus erectis
integerrima, enervia, cellulis alaribus subrectangulis, cæteris linea-
ribus, elongatis, chlorophylloso-cinctis, pellucidis, ramorum folia
angustiora, tamen caulinis similia; perichætialia e basi vaginante
ovata, lanceolata, attenuato-elongata, subulata, integerrima, enervia,
apicibus recurvo - patentibus , cellulis basilaribus coloratis, oblongis,
subhexagonis , sequentibus trapezoideo - elongatis , simimis dense
aggregatis, parallelogrammicis, minus perspicuis. Seta uncialis, vel
paulo longior, flavescens, nitida, apice incrassata, incurvata. Theca
pallide rubra, obovata, horizontalis, deoperculata ore patulo; operculo
umbonato- conico, oblique acuminato, pallidiore; peristomii dentibus
exter. lanceolatis, subulato-acuminatis, basi dense trabeculatis, linea

Digrtized by

Google

143

verticali notatis, ruf escentibus , apice torulosis pallidis; membrana
interna lutea, cruribus carinatis, erectis, cilii& e seriebus duabas
cellularum compositis, lineari-lanceolatis brevioribus, hyalinis.

Prope Lagoa Santa: Warming.

Hypno splendidulo parum affine, primo visu seta longiore
cognoscitur.

17. H, splendidulum Hornscb., FL Brasil. I, pag. 77.
Serra dos Orgåos: Beyrich. Prope Eio de Janeiro:

Olfers. Lagoa Santa: Warming; in vicinia Rio de Janeiro:
Glaziou (7455 et 8514).

18. H. lacmm Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7197).

19. H, subæquans, Syn. H, Brasiliense Hpe., Symb. XXIV,
1877.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7363).

20. H, chlorophyllum Homsch., FL Brasil. I, pag. 89.
Prope Rio de Janeiro sterile: Glaziou (5590, 9210).

c. Sigmatella C. M., Taxitbelium Spruce.

21. H, planum Brid., Syn. Hypnum acuminulatum Fl. Brasil.
pag. 76.

Prope Rio de Janeiro sterile: Glaziou (9202).

d. Serpo-Hypnum.

22. H, sparsifolium Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa in humidis leg. Warming.

23. H. riparioides Hpe., ibidem 1870.

Cum priori: Warming. Prope Apiahy: Puiggari.

6. Rhizo-Hypnum; antea Cbryso-Hypnum.

Microthamium Mitten.

a. Calyptra pilosa.

24. H. expallescms Hpe., Symb. VIII, 1870.

Ad Lagoa Santa, in trunc. vetustis: Warming.

Digitized by

Google

144

25. H, simorhynchum Hpe., Symb. VIII, 1870. Syn. Micro-
thamnmm flavidum Ångstr., Primæ lineæ pag. 43.

Ad Juiz de foro: Warming; prope Rio de Janeiro:
Glaziou (7200, 9267, 9293).

26. H, Wtdgrerm Angst., Primæ lineæ pag. 43. Syn. H. camp-
torrhynchum Hpe., Symb. VIII, 1870.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (1665, 9288).

27. H, acrorrhizon Homsch., Fl. Brasil. I., pag. 75.

Pr. Novo Friburgo: Beyrich; in vicinia Rio de Janeiro:
Glaziou (7104, 7210, 7215).

28. H. pachythedum Hpe. herb.

Caulis robustus, radicante prostratus, ramis brevibus distiche
ramosus. Folia caulina caviuscula, late ovata lanceolata, acuminata,
squarroso-patula, margine vix denticulata, nervis binis pallidis, fere
ad medium folii productis, cellulis dense aggregatis, parallelogram-
micis, lævioribus. Seta flexuosa elongata, apice inclinata. Theca
ampla, suburceolata, pallida, demum nutans; operculo prominente
umbonato, rubro, nitido, breviter oblique apiculato; calyptra pilosa.

In vicinia Rio de Janeiro leg. Chamisso.

Vix cum præcidentibus comparandum; caule robuste, prostrato
alienum, theca ampla suburceolata memorabile.

y9. Calyptra nuda.

29. H, versipoma Hpe., Symb. XXIV, 1877.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (9096).

30. H. macrodontium Homsch., Fl. Brasil. I, pag. 82.
Prope Rio de Janeiro: Olfers, Glaziou.

31. ZT. submacrodontium Geheeb & Hpe.

Monoicum; subgracile, flavescens. Caulis arcuato - decumbente
ramosus, apice radicans, ramis brevibus adscendentibus , curvatis.
Folia caulina remota, patentia, late triangulari-lanceolata, longissime
acuminata, subintegerrima; nervis binis inæqualibus pallidis; cellulis
alaribus rectangulis, pellucidis, cæteris dense aggregatis parallelo-
grammicis, subconflatis, folia vix diaphana; ramorum folia densius

Digitized by

Google

145

imbricata, e basi concava, erecto-patula, lanceolata, acuminata, apice
. denticulata; perichætialia laxe vaginantia, apice reflexa, e basi
lata ovata breviora, loriformiter attenuata, elongata, setaceo-acuminata,
tortilia, integerrima, enervia, basi anguste rectangulo - reticulata.
Seta pallide rubra, erecta, apice incurvata, glabra. Theca recte
horizontalis oblonga, ruberrima, operculo planiusculo, apiculo brevi
subulato recto coronato, deoperculata contracta, rotuudato - ovata,
inclinata, nutans; peristomii dentibus exter. latioribus, pallide
sanguineis, inter. cruribus carinatis, lanceolatis, ciliis longioribus
interpositis; calyptra glabra.

Prope Apiahy leg. Puiggari.

Hypno macrodontio proximum, sed differt: foliis caulinis
subintegerrimis, longius acuminatis, nervis brevioribus iuæqualibus
parallelis, nec divergentibus, foliis ramorum prorsus apicibus denti-
culatis, nec argute serratis.

32. H. heterostachys Hpe., Symb. XIX, 1874.
In vicinia Kio de Janeiro: Glaziou (7150).

33. H, tamarisciforme Hpe., Symb. XXIV, 1877.
Ad Rio de Janeiro: Glaziou (7362).

34. H. campaniforme Hpe., Symb. VIII, 1870.
Ad Lagoa Santa in arboribus: Warming.

35. H. subcampaniforme Geheeb & Hpe.

Monoicum; minus, vix unciale, cæspitosum, intense iiavescens.
Caulis exterior breviter pinnatim ramosus, infra radiculosus, interior
adscendens indistincte ramosus, ramis teretibus teneris, siccis sub-
julaceis, adscendentibus, dense foliatis. Folia caulina caviuscula,
basi parce reflexa, patula, ro tundato-o vata, acuminata, subintegerrima,
nervo furcato flavescente, cellulis alaribus quadratis pellucidis,
cæteris parallelogrammicis , nodulis minutis pallidis splendentibus
interruptis; plusminusve pellucida; ramorum folia dense imbricata
erecto-patula, ovata, acuminata, vix denticulata, latere convexa, con-
cava > nervo furcato; perichætialia tenera hyalina, exteriora minora,
ovata acuminata, interiora ovato - lanceolata elongata, subulato-

Vidensk. Meddel, fra don naturh. Foren. 1879—80. 10

Digitized by

Google

146

acuminata, integerrima enervia, cellulis basilaribus elongato-rect-
angulis, versus apicem folii abbreviatis, utrinque acutis. Seta
adscendens, crocea, glabra, 6 — S-linearis, apice incurvata. Theca
brevis oblique obovata nutans, rubra, deoperculata ore patulo, oper-
culo convexo obtuso; peristomii dentibus exter. lanceolato - subulatis
dense trabeculatis rubris, margine ciliatis, apice torulosis pallidis,
linea verticali angusta, intern, cruribus angustis carinatis luteis,
ciliis binis brevibus torulosis hyalinis interjectis; calyptra glabra.

Ab Hypno campaniformi Hpe. differt statu densiore cæspitoso,
ramis teretibus undique foliatis, foliis minime dentatis, foliis peri-
chætialibus longioribus teneris hyalinis, ovato - lanceolatis elongatis,
setaceis, theca exapophysata et peristomio stricto.

y. Calyptra ignota.

36. H. Puiggarii Geheeb & Hpe.

Monoicum, ligno putrido adnatum, pallide flavescens, molle.
Caulis humilis repens, ramosus, ramis brevibus complanatis. Folia
caulina e basi truncata, ovato -lanceolata, acuminata, denticulata,
patula, nervo subnullo, cellulis parallelogrammicis, lævioribus, pellu-
cida; ramorum folia subdistiche patentia, angustiora, e basi concava
ovata, marginibus erectis, lanceolata, subulato-acuminata, integerrima,
cellulis densioribus, linearibus, lævioribus reticulata; folia perichæ-
tialia e basi vaginante lanceolata, flexuosa, loriformiter attenuata,
longe setaceo- acuminata, laxius reticulata, integerrima. Seta sub-
uncialis erecta, apice incrassata. Theca brevis obconica curvata,
operculo cupulato obtuse acuminato recto, deoperculata basi con-
tracta, apice horizontaliter curvata patula meesioidea; peristomii
dentibus exter. sanguineis, dense trabeculatis lanceolatis acuminatis
incurvis, membrana intema citrina, cruribus carinatis lanceolatis
erectis ciliis binis cohærentibus medio pertusis pallidis inteijectis.

Prope Apiahy leg. Puiggari.

Hypno Langsdorfi proximum videtur, tamen foliis lævioribus
enerviis, operculo breviore obtuso differt.

Digitized by

Google

X47

36. H, paraphysale Hpe.

Caulis gracilis, pinnatim ramosus, ramis brevibus compressis
distiche foliatus, lutescente splendens. Folia caulina squarroso-
flexuosa, e basi late cordata triangulari breviter lanceolato-acuminata,
paulisper sursum denticulata, nervis binis pallidis, parallelis, brevi-
bus; cellulis alaribus paucis, parvis, ovoideis, pellucidis, cæteris
dense aggregatis, anguste parallelogrammicis, subconflatis, parce
diaphana; ramorum folia minora, concava, ovato-lanceolata, magis
serrulata, nervis brevibus, cellulis nodulis nitentibus interruptis,
scabriuscula; perichætialia e basi vaginante latiore elongata, lori-
formiter acuminata, reflexa, parce dentata, enervia, cellulis parum
longioribus, inferioribus pellucidis, superioribus subconflatis, minus
diaphana. Seta uncialis, paraphysibus emersis circumdata, flavescens,
adscendens, apice parce incrassata. Theca parva teretiuscula, fuscata,
horizontalis ; operculo prominente umbonato, conico acuminato, sub-
recto, flavescente; cætera nuUa.

Prope Eio de Janeiro parce sub 9301 leg. Glaziou.

Statura gracillima plumulosa et paraphysibus exsertis primo
visu discemendum.

38. H. subdiminutivum Geheeb & Hpe.

Monoicum; parvulum, cortici adnatum repens, ramis teretibus
2 — 3"' longis, erectis, lutescentibus. Folia caulina caviuscula, ovato-
lanceolata, acuminata, integerrima, enervia, cellulis parallelogram-
micis diaphanis; ramorum folia minora, concava, erecto - patentia,
rotundato-ovata, acuminata, dorso minute papillosa, tenerrime serru-
lata, enervia; perichætialia longiora, concava, ovato-lanceolata,
subulato-cuspidata, integemma, cellulis laxioribus pellucida. Seta
ramos superans, semiuncialis , erecta, apice incrassata, incurvata,
lutescens. Theca parva, rotundato-ovata, rubra, horizontalis, vel
nutans, peristomii dentibus extr. lanceolato-subulatis, dense trabe-
culatis, linea verticali angusta, basi rufescentibus, apice torulosis,
hyalinis; membrana intema lutescens, cruribus carinatis, lanceolato-
subulatis, ciliis solitariis brevibus inteijectis. Cætera desunt.

10*

Digitized by

Google

148

Prope Apiahj: Puiggari; ad cortices arborum; specimen
melius dcsideratum.

Hypno diminutivo valde affine; differt: ramis erectis teretibus,
laxe foliatis, foliis enervibus.

/. Drepano-Hypnum.

39. H. apiculatum Hornsch., FL Brasil. I, pag. 87.

Prope Rio de Janeiro: Olfers et Glaziou (5178, 7212,
9288).

40. Æ cupressoides C. M., Syn. II, pag. 303.
Ad saxa mont. Corcovado: Gardner (111).

g, Rhyncbo-Hypnum.
a. Steriophyllum Mitton.

41. H. leucostegium C. M., Syn. pag. 344. Leskea Bridel.
Serra de Araripe ad arbores: Gardner; Lagoa Santa:

AVarming.

42. H, sdxatile Hook. & Wils., C. M., Syn. II, pag. 345.
Prope Lagoa Santa: Warming.

b. Serro-Hypnum. Rhynchostegium.
a. seta glabra.

43. H. Sellowli Hornsch., Fl. Brasil. I, pag. 79.

Rio de Janeiro: Beske. Lagoa Santa, in truncis
putridis: Warming.

44. ff. finitimum Hpe. , Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7090, 7896, 9240).
Prope Apiahy, Junio 1877: Puiggari.

45. H, apophysatum , Leskea. Hornsch. , Fl. Brasil. pag. 74.
Syn. Leskea ambigua Schwaegr. tab. 198.

Primus legit Beyrich, in trunc. arborum, ad flumen Paopuguer
et Serra d'Estrella. Lagoa Santa et Pegado: Warming;
ad Apiahy: Puiggari.

Digitized by

Google

149

46. H. pallidius Hpe., Sjmb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7131).

47. H, Beskeanum CM., H. Bot. Z. 1857, pag. 384.
Monoicum, vage ramosum, procumbens, pallide virens, ramis

brevioribus flaccidis, laxe intertextis, subcompressis, parum ramulosis.
Folia caulina laxe imbricata, subcordato - ovata , acuminata, tenera,
acumine brevi semel torto, planiuscula, ubique serrulata, nervo
dimidiato tenui, cellulis longis vix pellucidis, alaribus paucis
quadratis;.perichætialia multo minora et angustiora, longe subreflexo-
acuminata, apice tenerrime denticulata. Theca inclinata, ovalis,
basi strumuloso-incrassata, operculo tenerrimo, aciculari, obliquo.
Prope Rio de Janeiro: Beske; Glaziou (4552, 5177).

48. H. rivale Hpe., Symb. XIX, 1874. Syn. Hypn, mega-
politanum FL Brasil. I, pag. 80.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7131, 7378).

/?. seta scabra, Ewrrhynchmm,

49. H, Regnellii Hpe., C. M. Syn., pag. 447.

Synoicum, caulis longe repens, pinnatim ramosus. Folia
remota, rotundato-ovata , acuminata, fere sursum denticulata, nervo
viridi, infra apicem folii evanido, cellulis parallelogrammicis reticulata,
parce pellucidis; perichætialia duplo majora, latissime rotundato-
ovata, acumine canaliculato-subulato-acuminata, flexuosa, integerrima,
enervia, laxius reticulata, pellucida. Seta sesquiuncialis apice parce
scabriuscula. Theca horizontalis , operculo umbonato - curvirostro,
theca breviore.

Primus Regneli sub Nr. 359 ex Minas Geraés misit.
Sub nomine Hypni longipedis misit Lindberg ex Caidas. Nuper
prope Apiahy: Puiggari.

Ab Hypno remotifolio Schwaegr. tab. 200 differt: seta apice
scabriuscula, nec glabra, ut Schwaegrichen dixit et pinxit, foliis
perichætialibus latioribus rotundato-ovatis , apice constrictis, abrupte
acuminatis, acumine canaliculato-subulatis.

Digitized by

Google

150

Adnot. Hypnum clinocarpum Taylor: seta ubique scaberrima
breviore differt; Syn. U, rugisetum Hpe., species propria, etiam
synoica; Hypnum remotifolium Greville, monoicum, tamen exclusum.

c. Aptychus.

50. ff. macrorhynchum Homsch., FL Brasil. I, pag. 87.

In vicinia Kio de Janeiro primus leg. Olfers; Glaziou
(7426, 7429).

51. H, decumhens Wilson, Mitten 1. c. pag. 488.
In Serra dos Orgåos legit Gardner (107).

52. H, hrachypus Hpe.

Monoicum; cortici adhærens, prostratum, viride. Caulis anguste
complanatus, uncialis, simplex, vel parce dichotomo-ramosus. Folia
caulina e basi contracta concava lanceolata, acuminata, margine
parce reflexo, vel erecto, integerrima, enervia; cellulis parallelo-
grammicis, flabellato - seriatis , nodulis lucidis interruptis, alaribus
temis majoribus aureis; perichætialia vaginantia erecta, interiora
longissima, piliformiter acuminata, integerrima, basi cellulis subrect-
angulis iiavidis, cæteris linearibus. Seta brevis triliuearis. Theca
parva obconica nutans, operculo prominulo conico-rostrato, rostro recto
pallido thecam superante, deoperculata ore patulo, peristomii dentibus
exter. lanceolatis, sulcatis, dense trabeculatis, opacis, inter. cruribus
lanceolato-subulatis, lutescentibus, erectis; ciliis?

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7089).

Hypno macrorhyncho proximum, colore viridi, nec lutescente,
seta dimidio breviore, theca minere nutante diversum.

53. H, incurvum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6349).

54. H. argyroviride Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.

55. H, Wanningii Hpe., ibidem.
Prope Lagoa Santa: Warming.

Digitized by

Google

151

56. U. pusillum Hornsch., FL Brasil. I, pag. 85.
Prope Rio de Janeiro: Olfers.

57. H. Beyrkhii Horasch., FL Brasil. I, pag. 87.
Prope Eio de Janeiro: Beyrich.

58. H. suhsecundum Hpe., Symb.VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.

59. H, papillosum Hornsch., FL BrasiL I, pag. 82.
Prope Rio de Janeiro: Beyrich.

60. H. papillosissimum Hpe.

Monoicum; dense cæspitosum, procumbens, lutescente nitidum.
Caulis robustior compressus, parce ramosus, dense foliatus, apice
flexuosus, acutatus. Folia caulina concava, undique imbricata,
accumbente erecta, e basi contracta, oblongo-lancoolata, plus minusve
setaceo-acuminata, apice serrulata, enervia, dorso evidenter papilloso-
scabra; cellulis alaribus rectangulis, aureis, cæteris linearibus;
perichætialia ovato-lanceolata, loriformiter attenuata, flexuosa, setacea,
denticulata. Seta ruberrima, brevis, apice incurvata, glabra. Theca
parva nutans, subcylindrica, basi callosa, operculo subulato, thecam
duplo superante.

In vicinia Rio de Janeiro: Grlaziou (7435).

Hypno papilloso Hornsch. maxime affine, differt: Caule robu-
stiore, foliis longioribus, apice serrulatis, dorso evidenter papillosis,
perichætialibus denticulatis longioribus, operculo subulato recto,
thecam duplo superante.

d. Pu/ngentia,

61. H. pungens Hedw., C. M., Syn. n, pag. 387. Syn. Leskea
patens FL Brasil. I, pag. 72. '

Prope Petropolim: Beyrich.

62. H. ænterminum C. M., Syn. II, pag. 93. Syn. Leskea
affinis FL Brasil. I, pag. 71.

Prope Tijuca in sylvis ad arbores leg. Beyrich.

Digitized by

Google

152

63. H, Estrellæ C. M., Syn. H, pag. 275. Syn. Leskea cylin-
drica Fl. Brasil. I, pag. 73.

Serra d*Estrella ad ramos: Beyrich. Prope Rio de
Janeiro: Glaziou (7211).

64. H. implanum, Sematophyllum Mitten 1. c. pag. 478.
Folia patentia, marginibus e medio ad apicera planis sub-

reeurvis, apice integerrimis , cellulis elongatis, angustis, lævibus,
alaribus elongatis, luteis; pericbætialia erecta, lanceolata, subulato-
acuminata, caulinis parum breviora. Seta glabra. Theca ovalis
inclinata.

Prope Rio de Janeiro in sylvis ad arbores: Beyrich;
non vidi.

Habitus staturaque Hypni pungentis, formå foliorum diversa;
Mitten.

65. H, ulicinum Mitten 1. c. pag. 478.

Folia patentia subcompressa , concava, margine integerrima,
pericbætialia parva, erecta, lanceolata, apice subserrulata. Theca
erecta, ovalis; oporculo obliquo, peristomii dentibus latiusculis,
processibus subulatis carinatis.

Inter Santos et S.Paulo ad arbores: Weir.

Folia straminea, viridia, nitida; Hypno suhulato Hpe. (Icon.
muscor. tab. 9) simile, sed foliis angustioribus margine revolutis;
Mitten loco citato.

66. H. pungifolium Hpe. herb.

Monoicum, prostratum, lutescente splendens, pinnatim ramosum,
ramis semiuncialibus, simplicibus, exterioribus curvatis, dense foliatis.
Folia caulina latiora, ramorum dense imbricata, erecta, sicca plicata,
humida patentia, e basi concava, margine parce revoluto, oblongo-
lanceolata, acuminata, acumine semitorto pungiformia, integerrima,
enervia, cellulis alaribus reticulatis aureis, infimis rectangulis,
superioribus quadratis, basilaribus subellipticis; cæteris dense aggre-
gatis linearibus, diaphanis; folia pericbætialia numerosa, subcon-

Digitized by

Google

153

formia, erecto - patentia , cellulis basilaribus rectangulis , fere sub-
hexagonis, fiilvis, cæteris caulinis similibus, parce laxioribus. Seta
radicalis gracillima, apice parce incrassata, crocea, adscendens,
ramos parce superans. Theca parva nibra (junior) adscendens
anguste oblonga incurvata, basi callosa, vel strumulosa, operculo
curvirostro, theca breviore.

Specimina in Brasilia australi lecta adservo.

Ab H, pungenti diffort: Caule crassiore, ramis teretibus den-
sius foliosis, foliis firmioribus, cellulis alaribus reticulatis, seta
radicali, nec axillari, longiore.

e. cæspitosa, Bhaphidorrhyncha Schimp.

67. H, suhdepressum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7937). Prope Apiahy:
Puiggari.

68. H, leucostomum Hpe.

Monoicum, sordide lutescens, novellis pallidioribus. Caulis
decumbens ramosus, ramis subteretibus uncialibus, apice innovante
ramulosis, curvatis. Folia inferiora undique dense imbricata,
superiora homomalla, ovato-oblongo-lanceolata, acuminata concava,
integerrima, latere plus minusve revoluta plicata, enervia; cellulis
alaribus numerosis rectangulis aureis, fere basin totam folii occu-
pantibus, cæteris inferioribus longioribus, anguste ellipticis utrinque
acutis, versus apicem folii sensim brevioribus, plus minusve pellu-
cida; perichætialia erecta, vaginantia, adpressa, exteriora breviora
concava, ovato-lanceolata, interiora longiora attenuato-cuspidata,
integerrima, enervia, omnia manifeste margine revoluta, cellulis
longioribus linearibus reticulata. Seta brevi (3 — 4'") ad latera
ramorum solitari, vel setis temis, æquitantibus, adscendentibus, pallide
rubentibus. Theca parva, pyriformis, horizontalis , obliqua, rubra;
operculo prominente umbonato, pallido, brevi-rostrato , deoperculata
suburceolata, ochracea; peristomii dentibus exter. lanceolatis acutis,
dense trabeculatis, linea verticali exarata, flavescentibus , incurvis,

Digitized by

Google

164

inter. cruribus carinatis lanceolatis flavescentibus , ciliis brevibus
interjectis, calyptra lævis.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7296).

Ex habitu Hypni Homschuchiiy sed robustius, foliis perichætii
integerrimis, interioribus longioribus cuspidatis, margine revolutis et
operculo pallido, rostro breviore differt.

69. H. Oalipense C. M,, H. Bot. Ztg. 1848, pag. 780.
Caulis primarius elongatus, cæspitosus. Folia concava margine

erecto implana, e basi brevi angustiore oblongo-lanceolata, acumi-
nata, subintegemma, nervis obsoletis, cellulis alaribus vesicularibus
flavidis, cæteris linearibus, in acumine ellipticis; perichætialia
vaginantia, longius acuminata, anguste lanceolata, subplicata enervia.
Seta sæpius elongata, uncialis, vel sesquiuncialis. Theca parva,
brevis, ovalis, inæqualis, coUo distincto horizontalis, operculo
curvirostro.

Syn. Hypnum cæspitosum auctorum plurimomm nec. Swartzii.
Mitten 1. c. pag. 480.

In vicinia Kio de Janeiro copiose legit Glaziou.

Adnot. Hypnum cæspitosum Sw. differt ramis crassioribus
foliis latioribus, perichætialibus apicibus serrulatis, seta breviore,
theca inclinata ovali, peristomio parvo: Mitten 1. c. pag. 479; conf.
Wright, Nr. 106.

70. H. aureolum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7380).

71. H, pulvinatum Hpe., Symb. XXTV, 1877.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7450).

72. H, fulvum, Leskea Homsch., PI. Brasil. I, pag. 73.
Syn. Hypnum pyrrhophyllum C. M. Syn.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6359, 6382, 9088).
Obs. Dentes extemi peristomii in nostris, nec linea verticali
diaphana, ut Homschuch vidit (1. c. pag. 73).

73. H suhsphærkarpum Hpe., Symb. XIX, 1874.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5140).

Digitized by

Google

155

74. H. substrumiferum Hpe., Symb.VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa in truncis vetustis: Warming.

75. H. Loxense Hook., Fl. Brasil. I, pag. 84.
Prope Kio de Janeiro: Glaziou (7076, 7189).

76. H, lithophUum Homsch., Fl. Brasil. I, pag. 84.
Novo Friburgo, Serra dos Orgåos: Beyrich.

77. H. Mundemonense Hpe.

Monoicum, dense cæspitosum, ramosum, unciale, intense rufe-
scente fuscum, parce nitens. Folia caulina concava, undique im-
bricata, erecto-patentia, late oblongo-ovata, acuta, marginibus
revolutis integerrima, nervo furcato brevi vel obsolete, cellulis
alaribus sex rectangulis, aureis sæpe superne interruptis, basilaribus
striatis concoloribus , cæteris dense aggregatis, anguste parallelo-
grammicis, in acumine anguste ovoideis, plus minusve chlorophylloso-
conflatis , inconspicuis ; perichætialia exteriora subrotundo-ovata
acuta, enervia, constructione caulinorum simillima, interiora vagi-
nantia, oblongo-lanceolata, enervia, integerrima, basi parco laxius,
apice cellulis ellipticis reticulata. Seta gracilis, 9'" longa, purpurascens,
erecta, apice parce incrassata. Theca oblique obovata adscendente
horizontalis , rubens, deoperculata sub ore constricta, operculo pro-
minente pallidiore subulato, thecam subæquante, subrecto; peristomii
dentibus exter. lanceolato-subulatis, rufescentibus , apice incurvis,
dense trabeculatis, linea verticali notatis, inter. crufibus lanceolato-
subulatis, erectis, lutescentibus, ciliis fugacibus.

Ad rivulum Mundemo prope Petropolim leg. Glaziou.

Ex affinitate Æ Loxensis et lithophili, differt: a priori, cum
speciminibus Humboldtianis comparatum, colore obscuro, foliis
latioribus acutis, nec acuminatis, cellulis densioribus, nec perspicuis,
perichætialibus latioribus, extemis rotundato-ovatis, acutis, interioribus
oblongo-lanceolatis integerrimis , cellulis densioribus; ab Hypno
lithophilo foliis late oblongo-ovatis, nec rotundatis longe distat.

Digitized by

Google

156

f. Leptorrhyncha.

78. H, cyparissoides Horasch., FL Brasil. I, pag. 88.
Prope Rio de Janeiro: Glaziou (7056, 7057, 7059).

79. H. Olfersii Hornsch., Fl. BrasH. I, pag. 83.

Prope Kio de Janeiro: Olfers; ad Eio de Janeiro:
Glaziou (5145, 5165); prope Apiahy: Puiggari.

80. H, Qlaziovii Hpe., Syrab. XIX, 1874.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (5136, 6051, 7144, 7145,
7209, 7213, 7216).

81. H. leptochæton Schwaegr., SuppT. I, pag. 296.
Monoicum, repens, pinnatim ramosum, folia falcata ovata,

enervia. Theca pendula urceolata, operculo rostrato.

Serra dos Orgåos in sylvis ad arbores: Gardner (112).

Caulis 2 — 3-uncialis, folia valde pellucida, amoene viridia, seta
uncialis gracillima erecta apice incurva; theca sub ore contracta
pendula; Schwaegrichen.

h. Cyrto-Hypnum = Tamariscella-Thuidium Schpr.

82. H, subdelicatulum Hpe.

Caulis pube byssacea laxe obtectus, prostratus; fronde sub-
spithamea, oblongo-lanceolata, acuminata, distiche et regulariter
explanata, triplicato-pinnata, pinnis lanceolatis, acuminatis, flavescen-
tibus. Folia caulina tenera, patula, late cordata concava, pluries
profunde plicata, longe setaceo-acuminata , apice scabriuscula, dorso
puberula; nervo pallide lutescente, cum subula confluente; cellulis
basilaribus anguste rectangulis, cæteris densissime aggregatis,
minimis, rotundatis, chlorophylloso-papillatis, punctatis, denudatis
pellucidis; ramorum folia ovato-lanceolata, accumbentia, integerrima,
acuta, concava, biplicata, nervosa, dorso et margine puberula; rarau-
lorum folia parva, ovata, appressa, profunde concava, vitta pellucido
notata, evidenter papillosa; perichætialia longa, lanceolato-attenuata,
loriformiter acuminata, setacea, cirrhosa, flexuosa, cuspide aciculis

Digitized by

Google

157

brevibus denticulata, anguste nervosa, cellulis linearibus reticulata,
hyalina. Seta sesquiuncialis erecta, glabra. Cætera desunt.

In vicinia Kio de Janeiro: Glaziou (2792).

Stirps pulcherrima, aut formå H, delicatuli aut species propria?

83. H. subtamariscinum Hpe. herb.

Caulis intus durus, rufescente lutescens, pube byssacea laxe
obtectus, e basi adscendens, arcuatus, apice decurvato - radicans ;
fronde triplicato pinnata, pinnis adscendentibus æquitantibus , vel
plumoso - explanatis , distichis, ovatis, acuminatis, bipinnatis, rufe-
scente ilavescentibus , pinnulis teretibus. Folia caulina patula,
c basi cordata, margin e revoluta, concava, profunde plicata, apice
contracto, lanceolato - acuminata, acumine subtiliter semilata; nervo
-crasso lutescente in acumine attenuato evanido, folia dorso aciculis
brevibus tenerrimis hyalinis pubescentia; cellulis parvis oblongis,
papillosis, dense reticulata, minime diaphana; folia pinnularum
parva, sicca appressa, concava, ovata, acuta, dorso et margine
papilloso-scaberrima, nervo pallido angusto evanido; folia perichæ-
tialia e basi rufescente, profunde biplicata, ovato-lanceolata ; longissime
loriformiter acuminata, spinuloso - ciliata, nervo dilatato flavescente,
apice evanido, cellulis parallelogrammicis, lævibus reticulata,
diaphana, archegonia angusta, paraphysibus elongatis circumdata,
includentia.

Brasiliæ australi sine loco natali.

A priore differt: caule arcuato-prolifero breviore, intensiore colo-
ratione, fronde minus explicata, foliis caulinis lanceolato-acuminatis,
nec. setaceis, foliis perichætialibus loriformiter acuminatis, nec setaceo-
cuspidatis; an Thuidium Brasiliense Mitten?

84. H. psetcdo-recognitum, Syn. Thuidium acuminatum Mitten,
pag. 579.

Gracile, laxe prostratum, vage radiculoso-ramosum, triplicato-
pinnatum, rufescente viride. Caulis tenuis lutescens, nudiusculus,
vel parce paraphyllis interrupte obtectus. Folia caulina latere basi
decurrente, triangulari cordata, margine revoluto lanceolato-acuminata,

Digitized by

Google

158

apice parce dentata, dorso minute puberula; nervo lutescente in
acumine dissoluto, cellulis basilaribus parvis parallelogrammicis,
cæteris minimis rotundatis subconflatis, folia tota chlorophylloso-
obscura; pinnis oppositis lanceolatis, distiche patentibus acuminatis
æquantibus; ramorum folia profunde concava, ovata, obtusiuscula,
dorso et margine modice papilloso-scabra, nervo vittato, parce pellu-
cido, percursa, ramulorum folia minora, laxe accumbente imbricata,
profunde concava, ovata, obtusiuscula, enervia ubique papilloso-
scabra, margine subsermlata.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (3542).

Ab Hypno recognito primo visu habitu graciliore distinguendum.
Difficile est specimina manca rite cognoscere.

Var.: mascula. Caulis arcuatus, basi et apice attenuatus,
antice radicans, fronde intermedio ovato-lanceolata, distiche pinnata,
pinnis lanceolatis acutis, subpinnatis pallide viridibus. Folia caulina
subtriangularia, concava, biplicata accumbentia, e basi cordata,
marginibus revolutis acuminata, apice tenuissime crenulata, nervo
lutescente apice evanido, cellulis dense aggregatis minimis, basi
ovoideis, supeme rotundis, chlorophyllosp-conflatis, obscuris, dorso
tenerrime papillata, puberula ; folia ramorum accumbentia, triangulari-
cordata, nervosa, concava, brevius acuminata, cellulis dense aggregatis
papillatis toto margine prominentibus , diaphana; folia ramulorum
parva, profunde concava, ovata, acutiuscula, enervia, dorso papilloso-
scabra, perigonalia majora, e basi latiore concava, lanceolato-acuminata,
integerrima, vix nervosa, basi laxe reticulata hyalina; cellulis rect-
angulis, superioribus ovoideis, vel ellipticis, chlorophylloso - conflatis
lævibus, flavescente diaphana.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (9215).

Ex habitu Thuidii Antillarum Bescherelles cum descriptione
Th, acuminati Mitten ex Jamaica convenit.

85. H, subgracile Hpe., Symb. VIII, 1870.
Prope Lagoa Santa: Warming.

86. H. muricolum C. M., Syn. II, pag. 492. Syn. H. micro-
phyllum FL Brasil.

Digitized by

Google

159

Prope Kio de Janeiro: Glaziou (5163, 5671b, 7374,
7446, 9207, 9283).

87. H. stellatifolium Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Eio de Janeiro: Glaziou (7297, 7373).

88. H. filarium Mitten loco cilato pag. 579.

Prope Eio de Janeiro: Glaziou (7926, 9222, 9233).

89. H, pinnatvlum, Thuidium Lindberg in schedulis.
Monoicum; gracile, cortici adnatum, repens, lutescens. Caulis

ramentis brevibus dense vestitus, elongatus, distiche breviter pinnatim
ramosus. Folia caulina concava, patula, e basi cordata acuminata,
subulata, integerrima; nervo lutescente, apice evanido, cellulis
rotundatis lævioribus, diaphanis reticulata; ramorum folia sicca
involuta, humida patula, concava, ovata, obtusiuscula, subcrenulata,
nervo vittato pellucido, supra medium folii evanido; cellulis papil-
latis, griseo-diaphana, nec opaca; perichætialia vaginantia flavida,
ovata, lanceolato- subulata, integerrima, latere striata; nervo striato
diaphano, apice evanido, cellulis basilaribus subrectangulis, versus
apicem folii sensim angustioribus, parallelogrammicis, lævibus, pellu-
cida. Seta uncialis rubens glabra adscendens. apice incrassata.
Theca deoperculata medio constricta, oblique obovata, subhorizontalis ;
peristomii dentibus exter. lanceolatis, acuminatis, dense trabeculatis,
linea verticali subnuUa, intense lutescente diaphanis; membrana
intema ilavescens, trabeculato- reticulata, cruribus carinatis, lanceo-
latis, ciliis binis interjectis. Perigonium pusillum, foliis parvis
ovatis acutis, cellulis ellipticis pellucidis, integerrimis, antheridia
ovalia lutea includentibus; cætera desunt.

Prope Apiaby, m. Junio 1877 a Puiggari lectum.

90. H. granulatum Hpe., Symb. XXIV, 1877.

Prope Eio de Janeiro (intermixtum) : Glaziou (9078).

91. H, suhgranulatum Geheeb et Hpe.

Gradllimum, dense cæspitosum, ligno adnatum. Caulis basi
fibrilloso-fusco-tomentosus subpinnatim ramosus, ramis 6 — 9'" longis,
lanceolatis acutis subtriangulo pinnatis, croceo-lutescentibus. Folia

Digitized by

Google

160

caulina cordata, acuta, caviuscula, remota, patentia, nervo lutescente
supra medium evanescente, integemma, ramonim folia laxe imbri-
cata, sicca incurvata, profunde concava, semiamplexicaulia, rotundato-
ovata, subacuta, nervo lutescente, apice evanido, cellulis rotundatis
granulatis pellucidis. Seta erecta gracilis, uncialis. Theca sub-
pyriformis (statu vetusto). Caljptra nitida.

Prope Apiahy leg. Puiggari.

Priori assimile, sed foliis laxioribus imbricatis, minus acuminatis,
cellulis minoribus lævioribus diversura.

i. Dendro-Hypnum.

92. H, fasdculatum Sw., C. M. Syn. II, 226.
In vicinia Rio de Janeiro, sterile: Glaziou.

V. Ampliocarpi.

Fam. Ga/mophylleæ.

Gen. Conomitrium Htge.

a, marginata.

1. C. sulpalmatum Hpe., Symb. XXIV, 1877.
In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7391).

2. C, rubiginosum Hpe., Symb. XIX, 1874.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7299). Prope Lagoa
Santa: Warming.

3. C, Hornschitchii y Fissidens Mtge., Syn. F. serrulatus
Hornsch., tab. 2, Fl. Brasil.

In Serra d'Estrella: Beyrich.

/?. immarginata.

4. C. assimile Hpe., Symb. XXIV, 1877.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (7438).

Digitized by

Google

161

6. C, granulatum Geheeb & Hpe.

Dioicum; caulis simplex, decurvatus, humilis, in villo pallido
vigens, lutescens. Folia 6-juga, inferiora breviora, complicata,
superiora flabellato - patentia , majora, late oblongo-lanceolata, sub-
ligulata, apiculata, immarginata, integerrima, nervo solido mfescente
supra medium (^U) folii evanescente ; cellulis rotundatis chlorophylloso-
cinctis, denudatis granulatis pellucidis; folia tectaria brevia, anguste
ovata, acuta, vix medium folii attingentia. Seta apicalis subrecta,
caulem superans, pallida. Theca angusta, oblongo-cylindrica, sub-
recta, ore sanguineo, evaeuata leptoderma; peristomium sanguineum
læsum.

Prope Apiahy: Puiggari.

6. C Puiggarii Geheeb & Hpe.

Monoicum; minimum, fasciculato-ramosum, sub-3-lineare fibrilloso-
contextum, decumbens, parce flabellatum, intense lutescens. Folia
sub-3-juga, inferiora brevia, intermedia patula, superiora erecta,
longissima, lineari-lanceolata, fere sursum crenulata, apiculata; nervo
angusto pallido percursa, cellulis basilaribus quadratis, pellucidis,
cæteris minimis , dense aggregatis , rotundatis , . chlorophylloso-
punctatis, papillatis; folia tectaria lanceolata, supra medium folii
producta, acuminata. Seta apicalis, caulem superans, plus minusve
reclinata, adscendens. Theca erecta, ovata, evaeuata, cellulis
angulato - rotundatis diaphana, peristomii dentibus profunde divisis,
laciniis subulatis, dense trabeculatis , atro-sanguineis, siccis reflexis,
operculo umbonato, ruberrimo, subulato, recto; calyptra conico-
tubulosa, apice acuminata, basi integra.

Prope Apiahy legit Puiggari.

Eamulus masculus basilaris.

A C, astrodontio C. M. diffeii;: minutie, foliis subtrijugis,
lineari - lanceolatis , fere sursum crenulatis et cellulis minimis
rotundatis.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. H

Digitized by

Google

162

Gen. fissidens Hedw.

1. F, asplenioides Sw., Syn. F, fldbellatus FL Brasil., tab. 2.
Serra dos Orgåos: Beyrich.

2. F, ohtusatus Hpe., Symb. X, 1872.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (5146).

3. F, stipitatus Ångstr., Primæ lineæ pag. 47.
Eadiculosus, e rhizomate fibrilloso repente adscendens. Caulis

basi nudus stipitatus, elongatus, aurantiacus, anguste complanatus,
polyphyllus. Eolia immarginata, humida disticha, lineari-ligulata,
apice rotundato - obtusa , crenulata, sicca apice revoluta homomalla,
nervo lutescente apice evanido, cellulis rotundatis papillatis, sub-
opaca, lamina supra medium folii producta obtusa; cætera desunt.

Prope Rio de Janeiro: Glaziou (4563).

Fissidenti ohtusato Hpe. proxima, statura graciliore et colore
aurantiaco, cellulis opacioribus diversus.

Fam. Hypopterygi/neæ.

Gen. Helieophyllum Brid.

\, H. torquatum Brid.

In vicinia Rio de Janeiro: Glaziou (6402, 7072, 7174).

Gen. Lopidium Hf. & Wilson.

1. L. plumarium Mitten, 1. c. pag. 329.

Monoicum; plumæformiter pinnatum. Folia patentia, anguste
oblongo-lanceolata, stipulariå o basi latiore ovato-lanceolata, patula,
omnia nervo mucronata, limbo supeme serrulato, cellulis parvis,
rotundis; perichætialia erecto-subulata integerrima. Theca breviseta
ovalis operculo subulato, peristomio dentibus teneris, intemis ciliis
angustis.

Paranå ad arbores leg. Weir (1). Prope Apiahy, sterile:
Puiggari.

Lopidio pallenti Hf. & W. proximum, sexu monoico distinctum.

Digitized by

Google

163

Gen. Hjpopterygium Brid.

1. H, incrassato-Umhatum C. M., Syn. II, pag. 8.

Prope Eio de Janeiro: Glaziou (7188, intermixtum).
Prope Apiahy: Puiggari.

2. H, monoicum Hpe., Symb. XIX, 1877.

Prope Rio de Janeiro cum priori commixtum: Glaziou.
Prope Apiahy: Puiggari.

3. H.flavescens Hpe., Linnæa Bd. IV, Hft. I, pag. 95, 1847.
Syn. H. sylvaticum Mitten 1. c. pag. 329, 1869.

Monoicum; stirps brevis frondosus, fronde oblongo - triangulari.
Folia subdeltoideo-ovata, apiculata, nervo medio evanescente; folia
ramorum limbata, suporne parce denticulata, nervo infra apicem
evanido, cellulis subrhombeo - ellipticis ; stipularia orbiculata, nervo
mucronata ; perichætialia erecta, ovato-acuminata, integerrima. Theca
longiseta ovalis, horizontalis, vel nutans, operculo subulato.

Prope Mandiocca sub H, laricino c. fr. leg. Beyrich. Serra
dos Orgåos: Gardner (90). In vicinia Rio de Janeiro,
sterile: Glaziou; Prov. S.Paulo: Weir (55). Prope Apiahy:
Puiggari; Colonia Leopoldiana: Stahl.

Observ. Species minor longiseta, humida flavescens. Primus
Moritz prope Meridam, deinde in sylva Barutæ Trampf; in Nova
Granada, Fusagasugæ Lindig. Sub H. macrorhynchum ex Caidas
misit ÅngstrOm.

Gen. Rhacopilum Brid.

1. R, tomentosum Brid.

Prope Rio de Janeiro, etiam in tota America australi stirps
vulgaris.

11*

Digitized by

Google

164

ConspectHS literatvræ in hac enumeratione chatæ.

Brid.: Bridel Bryologia universalis, I, II.

Schwaegr.: Schwaegrichen, Species muscor. I — IV, c. tab. 335.

Hornsch.: Homschuch, Musci Brasiliæ, I, 1840.

CM. Syn.: Carl Muller, Synops. I, H. 1849-51.

Mitten: Mitten, Musci Austro-Americani, 1869.

H. B. Z. vel H. Bot. Ztg.: Hallische Botanische Zeitung.

Angstr.: Ångstrom, Primæ lineæ muscorum qui ad Caidas collecti sunt.

E. Hpe. vel Symb.: Symbolæ ad floram Brasiliæ centraHs cognoscendam,
edit Eug. Warming; in -Videnskabelige Meddelelser- societatis
historico-naturalis Havniensis, 1870, 1872, 1874, 1877.

Corrigeiida.

Pag. 78, Sub: 3. C. parasiticum, . . . JEncalypta Siv. lege: Encalypta Sw.

— 83, Sub : 2. O. minus Hpe., Lin. 15, — ohtecta lege : ohtingente,

— 84, Lin. 19, post ^. H. fasciculatum Hpe. adde: fi, minus. Gla-

ziou (5612).

— 90, Lin. 23 varianstem lege : variantem.

— 93, Post: 1. C.piligerum Hpe. adde: Antea sub C. Hookeri ex errore.

— 99, Lin. 7 a basi: formå rugositate lege: formå et rugositate.

— 112, Lin. 13 a basi: late, lege: lata.

— 115, Lin. 3 a basi: Leucadontis lege: Leucodontis.

— 134, Lin. 17. dele Hook.

— 158, Lin. 6 a basi: Besclierélles lege: Bescherelle,

Digitized by

Google

165

Bidrag til Kundskab om Grønlands
Turbellariefauna.

Ved
O. M. R. Levinsen.

(Hertil Tab. HL)
(Meddelt i Mødet d. 16de Maj 1879.)

Kundskaben om vore nordlige Bilandes Turbellariefauna har hidtil
været meget ringe og skyldes foruden Fabricius, der i „Fauna
grønlandica" giver kortfattede Diagnoser af ni grønlandske Tur-
bellarier, hovedsagelige Schmidt, der i to Arbeider: „Neue Bei-
trage zur Naturgeschichte der Wtirmer, gesammelt auf einer Reise
nach den FarOr" (1848) og „Neue RhabdocOlen aus dem nordischen
und adriatischen Meere" (Sitzungsber. der Wiener Ak. der Wissensch.
1852, Bd. 9) beskriver syv rhabdocøle Turbellarier fra Havet om
Færøerne. Endelig have Ørsted („Entwurf einer systematischen
Eintheilung und speciellen Beschreibung der Plattwtirmer", 1844) og
Leuckart („Zur Kenntniss der Fauna von Island", Archiv f. Na-
turgesch. 1849, I) beskrevet nogle faa henholdsviis grønlandske og
islandske Nemertiner.

Derimod har Kundskaben til Norges Turbellariefauna, der hidtil
ligeledes var meget mangelfuld og hovedsagelig skyldtes fremmede
Forskere, fornylig vundet en betydelig Berigelse ved et større Arbeide
af 0. S. Jensen: „Turbellaria ad Litora Norvegiæ occidentalia", med
otte Tavler. Bergen 1878. Heri omhandles paa en for disse For-
mer sjelden indtrængende og grundig Maade 50 Arter, af hvilke
de Fleste høre til de smaa EhabdocOler, hvis Bygning i den senere

Digitized by

Google

166

Tid fra flere Sider er bleven gjort til Gjenstand for indtrængende
Undersøgelser (Ulianin, Schneider, Graff).

Idet jeg her fremlægger en Bearbeidelse af mine i Grønland i
Aarene 1875 — 77 gjorte Optegnelser over dette Lands Turbellarie-
fauna, maa det være mig tilladt som Undskyldning for dette Arbeides
Mangler at omtale med et Par Ord de Forhold, under hvilke det er
opstaaet. Førend jeg reiste til Grønland, havde jeg navnlig for-
berodet mig paa at studere dette Lands Chætopodfauna, saaledes ved
en Eevision af de i det zoologiske Museum opbevarede grønlandske
Chætopoder. Imidlertid gjorde navnlig pecuniære Forhold det nød-
vendigt for mig at tilveiebringe idetmindste en Deel Undersøgelses-
materiale paa en mindre bekostelig Maade, end dette vilde kunne
ske ved Skrabning, og et saadant Materiale fandt jeg i de talrige
Turbellarier, som navnlig opholde sig mellem Laminariemes Eødder
og i de store Algemasser, som i Ebbetiden kunne drages op fra Hav-
bunden i Nærheden af Kysterne. Da jeg imidlertid hidtil af Autopsie
var fuldstændig ubekjendt med Turbellariernes Bygning og af form-
beskrivende Arbeider kun kunde raadføre mig med Ørsteds ovenfor
nævnte Afhandling samt Max. Schultz es: „Beitrage zur Natur-
geschichte der Turbellarien" (1851), saa kostede det mig megen Tid,
inden jeg blev saa fortrolig med disse Dyrs Bygning, at jeg kunde
give nogenlunde brugelige Beskrivelser af dem.

Naar jeg hertil føier, at de ydre Betingelser for Studiet af
Turbellarieme, nemlig aabentVand og tilstrækkeligt Lys, tilsammen
kun vare tilstede i omtrent fire Maader af Aaret, haaber jeg at
have sagt Tilstrækkeligt for at undskylde ialtfald en Deel af
Manglerne ved dette Arbeide. — Jeg skal sluttelig gjøre den
maaske overflødige Bemærkning, at -jeg foruden de her nævnte
Arter har seet adskillige andre, som jeg af Mangel paa til-
strækkelig Iagttagelse ikke har medtaget.

Digitized by

Google

167

Aphanostomum virescens Ørsted.

Aphanostoma virescens Ørsted; Krøyers Naturhist. Tidsskr.
2. K, Bd. 1, 1844—45. p. 417.

Aphanostomum virescens O. S. Jensen op. cit. p. 23, Tab. 1,
Fig. 4—8.

Da O. S. Jensen har givet en Fremstilling af Slægten og
den her nævnte Art, skal jeg indskrænke mig til at fremkomme
med enkelte Bemærkninger. De to orangerøde Pletter, som findes
i Dyrets forreste Deel, ere ikke sjeldent forenede bagtil, og en
Gang har jeg seet et Exemplar, hos hvilket den orangerøde Farve
dannede en smal Bræmme om Dyrets forreste DeeL

Med Hensyn til Forholdet mellem Parringsorgan og Sædblære maa
jeg udtale en anden Opfattelse end Jensen, der fremstiller Parrings-
organet som udgaaende fra den saddelformede Sædblære. Efter
min Opfattelse er Parringsorganet, der er fyldt med det accessoriske
Komsekret, heelt omgivet af Sædblæren, der har en rund eller
aflang Form, og det saddelformige Udseende fremkommer derved,
at Sæden kun findes i den nederste Deel af Sædblæren. Jensens
Figur (Tab. 1, Fig. 6) kan godt forliges med en saadan Be-
tragtningsmaade , idet der udenom Parringsorganet og det saddel-
formige Parti sees en Oval, som jeg anseer for Contouren af Sæd-
blæren. Hos Macrostomum (Mecynostomum) auriium Schultze
(op. cit. Tab. V, Fig. 4) synes Sædblære og Parringsorgan, at dømme
efter Figuren, at have en ganske lignende Bygning. Man seer en
saddelformig Sædblære og over denne to cirkelformede Contourer,
forbundne med radiære Striber. Ganske samme Udseende frembød
nemlig Sædblære og Parringsorgan af Aphanostomum virescens,
naar man ovenfra betragtede det Sted af Sædblæren, hvor Parings-
organet mundede ud. — Mellem Vesicula seminalis og de forenede
Ovarier og Blommestokke saaes en noget langstrakt Gang eller ,
Sæk, forsynet med én zigzagformet Længdelinie af glindsende
Punkter. Indeni den saaes flere Gange Sædfiim. Hos denne Art
troede jeg ofte at se en Aabning paa Eygsiden i Dyrets bageste

Digitized by

Google

168

Deel. Da Schmidts Slægt Froporus kun afviger fra Aphanostomum
ved Besiddelsen af en ^ønsaabning paa Kygsiden, tager jeg ikke
i Betænkning at betragte disse to Slægter som identiske, i den
Tanke, at hvad Schmidt kalder Kjønsaabning, er den samme Aab-
ning, som jeg har troet at see.

Meget almindelig ved Egedesminde, Godhavn og Jakobshavn.

Apha/nostotnum latissimum Lev. nov. sp.

Froporus cyclops O. Schmidt : „Keue Beitråge" u. s. w. p. 9,
Taf. 1, 3, 3 a,

Corpus robustum, mollissimum. Color albo-flavus. Penis ut in
specie antecedenti longus, cylindricus, mollis, a vesicula seminali cir-
cumdatus, sed ob multitudinem spermatozoorum plerumqve occultus.

Longit. 2"*", latii ca. 1°^. Rarum ad Egedesminde et God-
havn.

Længde 2"*", Brede ca. 1"*^. Dyret, som er af en plump
Form og en hvidgul Farve, synes endnu blødere og mere sarcode-
lignende end foregaaende Art. Vesicula seminalis og Parrings-
organet havde samme Bygning som hos denne; dog var der den
Forslgel, at Vesicula sem. var ganske opfyldt med Sæd, hvorfor
Parringsorganet kun kom tilsyne ved Compression. — Hos et eneste
Exemplar frembød Vesicula sem. og Parringsorganet dog samme
Udseende som hos foregaaende Art.

Sjælden ved Godhavn og Egedesminde.

Cowvoluta grenlandica Lev. nov. sp.
(Fig. 1.)

Corpus latum, antice obtuse rotundatum. Partes laterales
inflexæ, pauUo post anteriorem partem corporis incipientes, ad par-
tem tertiam posteriorem extensæ. Color pallide rubro-violaceus.
Otolithus in anteiiore parte corporis. Vesicæ multæ testiculares in
anteriore parte corporis sitæ. In posteriore parte corporis sacci
duo ovati qvorum uterque vesiculam seminalem parvam et penem
chitineum striatum (ut videtur a laciniis pluribus acuminatis com-

Digitized by

Google

169

positum) acuminatum, paullo curvatum continet. Ovaria et organa
vitelligena conjuncta in media parte corporis sita.

Long. 2 — 2^/2°^. Hab. ad Egedesminde in acervis algarum
prope littora.

Længde 2 — 2^/2°*™. Det overordentlig bløde og temmelig
brede Dyr er fortil jævnt afrundet, bagtil kun sjeldent noget til-
spidset. De paa Bugsiden omslagne Siderande naae fra lidt bag
Legemets forreste Deel til lidt foran den bageste Trediedeel.
Farven er lys violet -rød og hidrører fra en Mængde violet -røde
Pletter paa lys Grund. En Otolith i Legemets foiTeste Deel. —
Testiklerne ere en Mængde Blærer i Legemets forreste Deel, og
Spermatozoerne have en lignende Længdefure som hos Aphanosto-
mum virescens. I Legemets forreste Deel ligger paa hver Side
en aflang Sæk, som i sin øverste Deel indeholder en lille Vesicula
seminalis (vs) og under denne et noget bøiet, kegleformet, længde-
stribet Parringsorgan (/?). Ved Compression fik man det Indtryk,
at hvert af disse Legemer var dannet af en Kreds af Chitinspidser
eller Chitinflige. — Graff har hos et Par Convoluta-ArieTy C, armata
Graff og C, cinerea Graff (Zeitschr. f. wiss. Zoologie, XXIV Bd.,
1873, p. 149 og p. 151, Tab. XVH Fig. 1—5, Fig. 6—7), fundet
parrede penislignende Chitinlegemer. Hos den første, hvor de
fandtes foran Munden og stode i Forbindelse hver med en Blære,
indeholdende en kornet Masse, tyder han dem som Giftapparater.
Hos den sidste fandtes de i Bagenden, indenfor de parrede Sæd-
blærer, men ikke i Forbindelse med disse. Lignende Legemer,
som Graff fandt hos C, armata , angiver Jensen at have fundet
hos C paradoxa Ørsted. De forenede Ovarier og Vitellogener
laae i den midterste Trediedeel af Legemet, mere adskilte fra hin-
anden end hos u4pAawo5to?nMm- Arterne. — Mellem Algemasser paa
faa Fods Dybde ved Egedesminde.

Mecynostomum cordiforme Lev. nov. sp.

Corpus mollissimum, antice late rotundatum, incisura parva
media sæpe cordiforme, postice sensim angustius. Color flavo-ruber.

Digitized by

Google

170

ob vesicas ovatas, rubras, corpuscula bacillaria continentes. Organa
generationis non visa. Long. 2°^. In acervis algaram prope littora
ad Egedesminde.

Længde 2"*". Legemet fortil bredt afnmdet (Brodde her
c. 1"") og efterhaanden smaUere bagtil. Ved en lille Indbugtning
i Midten af den forreste Eand antager det ofte en langstrakt
Hjerteform. Dyret er overordentlig blødt og udvideligt, saa at det
ved Paalægning af et Dækglas udbredte sig som en tynd Plade
paa Objektglassei Farven er rødgul eller teglsteensrød. Grund-
farven er guul, og den røde Farve hidrører fra en Mængde røde
Blærer, som med deres yderste Deel rage frem af Huden og inde-
holde smaa gule stavformede Legemor. — I eller lidt bag Legemets
forreste Trediedeel sees Mundaabningen som en lille oval Længde-
spalte, omgivet af lignende, en komet Masse indeholdende Muskel-
sække („Schlauchmuskeln", Graff), som kjendes fra Svælget hos
Mesostomum-ÅitQuiQ, En Otolith saaes i Dyrets forreste Deel.
Paa Bugsiden saaes noget bag Legemets forreste Deel to fra ét
Punkt udgaaende lyse Linier, som divergerede bueformigt bagtil
for igjen at blive parallele. De tabte sig omtrent midt i Legemet.
Indeni denne Art fandtes flere Gange Levninger af andre Turbel-
larier, saaledes den ejendommelige Penis af Mesostomum hifidum
M'Intosh. Kjønsorganer saaes ikke.

Denne Art fandtes sammen med Convoluta grønlandica ved
Egedesminde.

Mecynostomum lentiferum Lev. nov. sp.

Corpus mollissimum, antice late rotundatum. Color pallide
viridis. Os rima longitudinalis in anteriore parté corporis. Ocelli
duo longe dii^uncti, lentiferi. Post os otolithus magnus. Longit.

c. 8/4"»».

Exemplar unicum ad Egedesminde visum.

Længde c. 8/4™™. Af denne Art har jeg kun seet et eneste
Exemplar, som blev beskadiget ved med en Pensel at overføres paa
Objektglasset. Dyret, hvis Legeme er overordentlig blødt, har en

Digitized by

Google

171

lysegrøn Farve og er fortil temmelig bredt afrundet. Huden er
forsynet med stavformede Legemer, indesluttede i lange, smalle
Sække. Bag Munden, en Længdespalte i Legemets forreste Deel,
laa en stor Otolith og i Linie med den bageste Ende af Mund-
spalten langt fra hinanden to med Lindser forsynede sorte Øine.
Saavidt jeg veed, foreligger der hidtil ingen Beskrivelse af Turbel-
larier, som baade ere forsynede med Otolith og lindsebærende
Øine; derimod erklærer Graff („Zeitschrifk f. wissensch. Zoologie"
Bd. XXrV p. 138) at have seet saadanne. Kjønsorganer saaes ikke.
Egedesminde.

Mesostomum rostratum Duges.
Temmelig almindelig i Ferskvand ved Egedesminde.

Mesostomum personatum O. Schmidt.

O. Schmidt: „Die rhabdocOlen Strudelwttrmer des sttssen "Was-
sers" Jena 1848, p. 51, Tab. IV, 10— 10c.
— „Die rhabdocQlen Strudelwiirmer ans den Um-

gebungen von Krakau" (Denkschr. d. "Wiener Ak.
d. Wiss. math.-nat. CL, Bd. 15, 1858), p. 31,
Tab. m, Fig. 2.
Denne anseelige Art, der opnaaer en Længde af 5 — 7°^ og
en Bredde af 1 — IV2™", og som af O. Schmidt er fundet ved
Jena og Krakau, men hidtil ikke iagttaget i Danmark, var tem-
melig almindelig i mindre Vandhuller ved Egedesminde og Jakobs-
havn. Den fandtes ofte svømmende paa Vandets Overflade og
undertiden hvilende paa den med Bugen opad. Hos de af mig
sete Exemplarer var den forreste Deel af Legemet ikke slet saa
lys og de to ved Siden af hinanden liggende lyse Pletter ikke slet
saa skarpt omskrevne, som dette sees i Schmidts Figur. Bugsiden
har en noget lysere Farve end den mørkt kaffebrune Overside,
hvilket hidrører fra de store gjennemsMnnende Blommestokke, som
strække sig ned langs Siderne af Legemet Svælget, som Schmidt
ikke omtaler, ligger lidt bag Legemets første Trediedeel. Kjøns-

Digitized by

Google

172

organernes Bygning stemmede overeens med Schmidts Undersøgelse^
dog indeholdt hos do af mig undersøgte Exemplarer Parringsorganet
store Qvantiteter af det accessoriske Komsekret, men kun en yderst
ringe Samling af Sædfiim, hvorimod i Schmidts Tegning det om-
vendte Forhold er tilstede. I Juni Maaned indeholdt Dyret en
eller flere røde Æggekapsler.

Mesostamum (TypMopla/na) lappawicwm ? O. Schmidt.

Længde ^k — ^/4°^. Dyret langstrakt, smalt, grønt, uigjennem-
sigtigt. Mange stavformede Legemer, navnlig i Legemets forreste
Deel. Svælg foran Midten af Legemet. Lidt bag Svælget saaes
et ovalt Ovarie samt en bleg Sæk, Parringsorganet, der baade
indeholdt Sæd og en komet Masse. De lange, smalle Blomme-
stokke strakte sig ned langs Siderne af Legemet. I Juni og Juli
indeholdt Dyret I — 6 røde Æg.

Almindelig ved Egedesminde i Ferskvand.

Mesostatnum marniarattitn Schultze var. grønl.
(Fig. 2—3.)

M. Schultze: „Beitrage zur Naturgesch. d. Turbellarien" , p. 54,
Tab. V, Fig. 2, 2a, 2y9.
Color flavo-griseus, dorso rete fasciarum fuscarum picto. Ocelli
reniformes, non lentiferi. Ante pharyngem utrinqve testis parvuSy
elongato-pyriformis. Post testes receptaculum elongatum secreti
granulosi per ductum angustum in penem ducit chitineum, longum,
flexilem, non tortuosum, hamulis duobus acuminatis instructum,
a vagina inclusum, postice spermatozoa continenti. — Longit.

1—1 V2"^.

Communis in ulvis littoralibus ad Egedesminde.

Under dette Navn er der beskrevet flere Former, som med
et vist umiskjendeligt Fællespræg forene temmelig store Forskjellig-
heder, navnlig i Kjønsorganemes Bygning. Saaledes afvige de af
Claparéde („Recherches anatomiques" . . . Mémoires de la Soc. de
Physique de Geneve 1861, T. XVI) og af Jensen fundne Exem-

Digitized by

Google

173

piarer baade fra den Schultzeske Form og fra hinanden indbyrdes.
Por ikke at besvære Litteraturen med et muligvis overflødigt Navn,
skal jeg ligeledes beholde Schultzes Benævnelse for en grønlandsk
Turbellarie, der har det samme almindelige Fællespræg som de
under Artsnavnet ^^marmoratum^^ forenede, men navnlig i Kjøns-
organernes Bygning afviger betydeligt fra hver især af disse.
Dyret, som opnaaer en Længde af 1 — IV2™"*, er af en smuk lys,
graagul Farve og har en større eller mindre Deel af Byggen
tegnet med et forgrenet Net af bredere og smallere, bølgeformede,
flammede, mørkebrune Længdebaand. I de to lidt uregelmæssig
nyreformede Øine kunde jeg ingen Lindser opdage. Øinene staa
ved smaa Udløbere i Forbindelse med Bygsidens Pigmentbaand.
Mange stavformede Legemer. Svælg lidt bag Legemets Midte.
Foran Svælget sees paa hver Side lidt indenfor Legemets Band en
lille langstrakt^ pæreformet Testikel. Bag Testiklerne sees Parrings-
organet (Fig. 2p, Fig. 3), indesluttet i sin Skede (Fig. 2v), Det
staaer gjennem en smal Gang {d) i Forbindelse med et langstrakt,
pæreformet Komreservoir (r). Parringsorganet er et bøieligt,
med to Kroge endende Chitinrør, hvis nederste bredere Deel
dér, hvor den omtalte smalle Gang munder ind, er forsynet med
flere afvexlende Udvidelser og Indsnøringer. Det munder ind i
Skeden paa en ejendommelig Maade, idet det ligesom gjennem-
bryder dennes Væg. Skeden har Form af en Pistol, og dens
kolbelignende Deel indeholder en Samling Sædfiim. Parringsorganet
saaes flere Gange at stikkes ud gjennnem Kjønsaabningen. I Le-
gemets bagre Deel saaes Æggekiim, og en smal Blommestok
strækker sig paa hver Side fra Øinene og langt tilbage. Denne
Form, som viser meget livlige Bevægelser og ofte sees at svømme
paa Siden, var meget almindelig i de af Algemasser opfyldte og
med Ferskvand stærkt blandede Bassiner langs Kysten ved Egedes-
minde. — Mellem Alger fra Kallebodstrand har jeg seet et enkelt
Exemplar af Mesostomum marmoratum Schultze, som lignede den
af Claparéde fundne Form, idet Penis var stærkt dreiet om sig
selv.

Digitized by

Google

174

Mesostomum violdceum Lev. nov. sp.
(Fig. 4.) •

Corpus antice late rotundatum , postice aliqvanto acuminatum.
Color violaceus vel nigro-coeruleus. Ocelli duo reniformes, lentiferi,
lentibus antrorsum spectantibus. Pharynx magna post medium
corpus. Corpuscula bacillaria multa. Post pharyngem vesicula
seminalis rotundata in penem ducit coniformem, non acuminatum,
antice pauUo striatum. — Long. ^Is"^. Non raram ad Egedesminde.

Dyret, som fortil er bredt afrundet og bagtil noget tilspidset,
er af en blaaligsort eller violet Farve og omgivet af en bred lys
Kand. I Legemets forreste Deel sees temmelig langt fra hinanden
to lindsebærende, bægerformede Øine med Lindserne vendende fortil.
Mange stavformede Legemer. Det temmelig store Svælg sees bag
Midten af Legemet. Bag Svælget sees en rund Sædblære (vs),
som fører over i et kegleformigt, ikke tilspidset, i Enden noget
stribet Parringsorgan af Chitin (p ). Ikke sjelden ved Egedesminde.

Mesostomum agile Lev. nov. sp.
(Fig. 5.)

Corpus antice rotundato-acuminatum , latitudinem maximam in
parte posteriore tertia asseqvens, postice rotundatum. Color pallide
ruber. Ocelli magni, approximati. Pharynx parva in medio vel
paullo ante medium corporis sita. Post pharyngem vesiculæ semi-
nales duæ pyriformes in receptaculum transeunt secreti granulosi
elongato-sacciforme , cui penis impositus anguste coniformis apice
curvato. Sacci vitelligeri angusti, antice conjuncti, (arcum formantes)
paullo post pharyngem extensi. Ovarium in posteriore parte cor-
poris. Long 3/4°^. Communis ad Egedesminde.

Længde ^/^mm Legemet, som fortil er afrundet-tilspidset og
bagtil temmelig bredt afrundet, naaer sin største Bredde i Begyn-
delsen af den bageste Trediedeel. Farven er smuk lyserød, og i
den forreste Deel sees nær ved hinanden to store ikke ganske
regelmæssige Øiepletter. Det lille Svælg ligger i eller lidt foran
Midten af Legemet. Stavformede Legemer navnlig i Legemets

Digitized by

Google

175

forreste Deel. Lige bag Svælget sees to pæreformede Sædblærer
(v8)y som staae i Forbindelse med et smalt, sækformet Komreser-
voir (r). Dette ender med et Parringsorgan af Chitin (p), der
har en vis Lighed med et Gemsehom, kun at her Gjennemsnittet
er rundt og Spidsen ikke saa stærkt nedadbøiet. Testiklernes
Form og Udstrækning har jeg forsømt at iagttage. Af Blomme-
stokke er der i Grunden kun én, men som vel maa betragtes som
opstaaet paa den Maade, at de to Blommestokke kort bag Øinene
gaae bueformigt over i hinanden. De ere snevre og strække sig
kun kort bag Svælget. Æggekiim sees i Legemets bageste Deel
og mellem dem og Parringsorganet en lille aflang, musculøs Sæk,
som bagtil ender i en Sæd indeholdende Blære, maaske et Ke-
ceptaculum seminis.

Denne Art udmærker sig ved sine overordentlig hurtige og
livlige Bevægelser. Almindelig ved Egedesminde.

Mesostomum flaheUiferum O. S. Jensen.
(Fig. 6—10.)

Froæenetes flahellifer O. S. Jensen op. cit, p. 36 Tab. II,
fig. 13—18.

Denne overordentlig karakteristiske Art, der af Jensen angives
som hyppig ved Norges Kyst, var ikke almindelig ved Egedes-
minde, hvor Arten bliver noget større, ligesom de grønlandske
Exemplarer i flere Henseender afvige fra de norske. Da Jensen
har givet en udførlig Beskrivelse af Dyret, skal jeg her kun korte-
lig nævne de Forhold, hvori Afvigelsen finder Sted — samt give
nogle nærmere Oplysninger om Bygningen af Parringsorganet og
Receptaculum seminis.

Længde 2°^. Farve hvid. Svælg i eller lidt foran Midten
af Legemet. Dyret er navnlig fortil meget smalt og ender her
ikke tilspidset, men med en lige afskaaret, smal forreste Kand.
De lindsebærende Øine ligge nær ved hinanden og langt tilbage
paa den forreste Deel af Legemet. Parringsorganet (fig. 6 — 8) har
ved en svagere Forstørrelse (fig. 6 p) Udseende af to langstrakte,

Digitized by

Google

176

smalle tilspidsede Chitinlegemer, der ere stillede i en Vinkel mod
hinanden, saaledes at Spidserae støde sammen, medens den bageste,
nederste Deel af det længste Legeme danner en bueformig Kram-
ning udenom og over det mindre Legemes bageste Deel. Ved
Compression og stærkere Forstørrelse opdager man imidlertid, at
det mindre, tilsyneladende enkelte Legeme er sammensat af to
Stykker. Det er to flade, langstrakte, tæt op ad hinanden liggende
og bagtil med hinanden forbundne Legemer, af hvilke det ene
(fig. 7 07, S x) bliver smallere mod den frie Deel og ender med en
lodret paa Længdeaxen stillet Krog. Det andet (fig. 7y, Sy), som
er smallest ved Grunden og bliver bredere udefter, ender afrundet
og har paa den Side, der ligger op ad det andet Stykke, yderst en
ombøiet, halvmaanedannet Lamel, der omfatter den yderste Deel af
det krogbærende Stykke. Det tredie og største Legeme (fig. 7 z)
bestaaer forneden af en, som det syntes, noget sammenfoldet, blad-
formet Deel, der gaaer bueformigt over i et i Enden tilspidset
Halvrør.

Eeceptaculum seminis (fig. 9) synes at have en lidt forskjellig
Form og Størrelse, men var i Almindelighed en langstrakt, pære-
formet Sæk, der fandtes fuld af Sædfiim. Frem af den ragede en
i henved sex Vindinger sammensnoet, huul Chitintraad (fig. 9t),
som vel maa svare til de af Jensen fundne tre til fire Chitinrør,
der betegnes som mere eller mindre sammenrullede. Ved Com-
pression saaes det, at denne Chitintraad i Begyndelsen var enkelt,
men senere kløvede sig i to (fig. 10 ). Jensen omtaler med et
Anstrøg af Tvivl Opdagelsen af en til den indre Væg af Eecepta-
culum seminis fæstet Blære, som indeholdt Kornmasse. Jeg fandt
flere Gange paa det angivne Sted en eller to smaa, flaske- eller
retortformede, et Komsekret indeholdende Chitinkapsler, som vare
udtrukne i en knæformig bøiet, cylindrisk, rørformet Hals. Den
før omtalte kløvede, sammensnoede Chitintraad saaes et Par Gange
i umiddelbar Forbindelse med en saadan Kapsels halsformede Deel.
De af Jensen sete vifteformig sammenstillede „Chitinrør" har jeg
ligeledes seet, men ikke paa det af ham angivne Sted, ligesom jeg

Digitized by

Google

177

heller ikke fik Indtryk af, at de vare hule. Jeg fandt dem i Nær-
heden af de før omtalte Chitinkapsler og den snoede Chitintraad.
De enkelte Rør eller Lister havde en takket Rand. Da Arten ikke
var almindelig ved Egedesminde, fik jeg ikke nogen klar Opfattelse
af det Forhold, hvori de her omtalte forskjellige Chitinlegemer
stode til hinanden.

Mellem Alger fra Kallebodstrand fandt jeg sidste Sommer et
lille Exemplar af denne Art.

Mesostamum Mftdiim Mc Intosh.
Fabr. Fauna grønlandica, pag. 326, nota.

Frostomum sp. O. Schmidt i „Neue Beitrage zur Naturgesch,
d. Wtirmer", p. 16 Tab. 1,6.

Mesostomum hifdum Mc. Intosh, „On the Annelids of St.
Andrews", p. 151 (Annals of nat. hist. Serie IV, Vol. XIV, 1874).
The Marine Invertebrates and Fishes of St. Andrews (1875),
Pl.Vm, fig. 3—6.

Gryrator Schmidtii O. S.Jensen, op. cii p. 51 Tab. IV, Fig. 10—17.

Denne Art er i en Anmærkning i „Fauna grønlandica" om-
talt paa følgende Maade: „Huic IPlanariæ subulatce] similem nec
majorem vermiculum luteum, antice rostratum, postice bifidum,
semel in conferua marina, nec postea vidi . . . ." O. Schmidt,
som har fundet den i Havet om Færøerne og opfatter den
som en Frostomum, giver ingen Beskrivelse af den, men kun en
Skizze af den ejendommelige Penis. M'Intosh, som har fundet
den ved den skotske Kjst, henfører den med Rette til Slægten
Mesostomum, men synes ganske at have overseet den forreste
udkrængelige Deel af Legemet. En udførlig Beskrivelse af Dyret
gives først af O. S. Jonsen, der imidlertid begaaer samme Feil
som O. Schmidt og henfører den til Slægten Gyrator Ehrenb.
(Syn. Frostomum Ørsted). Medens nemlig Snabelen hos Slægten
Gyrator er en dobbelt Indkrængning af Integumentet, hvorved der
dannes en med en Sphincter udstyret Snabelskede og en med
en stærk Ringmuskulatur og Retractorer forsynet Snabel (se Graff

Vidcnsk. Medd. fra den naturh. Foren. 1879—80. • 12

Digitized by

Google

178

„Zur Kenntniss der Tarbellarien" , Zeitschr. f. wiss. Zoologie Bd.
XXrV S. 141, Tab. XIX), er den snabellignende Deel hos M. bifidum
kun en forreste Forlængelse af Legemet, der kan krænges ud og
ind fra Spidsen ligesom en Handskefinger. Med Undtagelse af, at
dette Parti er noget lysere end Legemets øvrige Overflade, frem-
byder det ganske samme Bygning som denne og er paa samme
Maade udstyret med stavformige Legemer. Forøvrigt vise Jensens
egne naturtro Figurer, at der er en betydelig Forskjel paa dette
forreste udkrængelige Parti (Tab. IV^ Fig. 10 — 12) og Snabelen
hos Gyrator Danielseni (Tab. IV Fig. 1 — 2). I „Neue Mittheilungen
aber Turbellarien" (Zeitschr. f. wiss. Zoologie Bd. XXV S. 417, Tab.
XXVm Fig. 12 — 18) beskriver Graff Mesostomum moiitanurnj som
har en lignende udkrængelig forreste Del af Legemet, men som
her kan skydes kikkertformig ud og ind, og saa vidt man kan
dømme efter det korte Eeferat, Leuckart („Wiegmanns Archiv,
Jahrg. 37, Bd. 2, 1871) giver af Ulianins Afhandling om Turbel-
larier fra Sebastopol, har Snabelen hos Rogneda en lignende Byg-
ning. Med Hensyn til Dyrets øvrige Bygning skal jeg henvise til
Jensens udførlige Beskrivelse, til hvilken jeg Intet har at føie.

Denne Art fandtes i store Masser mellem Laminarierøddor, og
oite sadde store Selskaber tæt sammen paa de af Alger overtrukne
Stene i Strandkanten. Derimod var den mindre almindelig i de
under Mesostomum marmoratum omtalte Bassiner langs Strand-
bredden ved Egedesminde.

Vortex truncatus Ehrenb.
Almindelig i Ferskvand ved Egedesminde, Jakobshavn og God-
havn. Hos denne saavelsom den næste Art er Svælget i udstrakt
Tilstand udskaaret i tungeformede Lapper, som hver ende med
en Traad, dobbelt saa lang som Lappen. En lignende Bygning
har efter O. Schmidt Svælget hos Hypostomum viride,

Vortex pictus O. Schmidt.
„Die rhabdocOlen Strudelwiirmcr des siissen Wassers" 1848.
p. 29, Tab. 1. 3. „Die rhabdocOlen Strudelwurmer aus den Um-

Digitized by

Google

179

gebungen von Krakau'^ p. 24, Tab.l, fig. 5 — 9. (Denkschr. der Wiener
Ak. d. Wiss. 1858—59).

Almindelig i Ferskvand ved Egedesminde, Jakobshavn og
Godhavn.

Vortex baUicus M. Schultze.
„BeitrMge zur Naturgesch. d. Turbellarien". p. 48, Tab. IV, fig. 1—4.

Denne Art var meget almindelig i de med Algemasser op-
fyldte Bassiner lidt indenfor Kysten samt mellem Alger i Strand-
kanten. Derimod var den meget sjelden mellem Laminarierødder.
Jeg har ligeledes fundet den i Kallebodstrand.

Vortex angulatus O. S. Jensen.
• op. cit. p. 39. Tab. IH fig. 1—5.

Af denne Art har jeg kun seet et eneste Exemplar, taget i
Strandkanten ved Egedesminde.

Vortex punctatus Lev. nov. sp.
(fig. 11, 11 1).

Corpus antice latum, ^^rcuato-truncatum, angulis lateralibus pro-
minentibus, postice acuminatum. Color albus. Ocelli duo reni-
formes, lentiferi, lentibus extrorsum spectantibus. Corpuscula ba-
cillaria cava (organa urticatoria?) multa. Pharynx parva, doliifor-
mis in parte tertia anteriore corporis. Testes elongati, sacciformes
ab ocellis ad dimidiam partem corporis extensi. Vesicula seminalis
parva, rotundata, cum receptaculo secreti granulosi cylindrico con-
juncta, cujus pars anterior e cuspidibus multis, arcte conjacentibus,
quæ reflecti possunt, formata est. Ovarium in posteriore- parte cor-
poris. Organa vitelligena elongata. Longit. ^/2 — 2/3"". Communis
ad Egedesminde.

Længde ^k — Va"™. Legemet har fortil en bred, svagt ud-
buet Eand med stærkt fremspringende Hjørner, bag hvilke der paa
hver Side findes en stærk Indbugtning, hvorved der dannes et
hovedlignende forreste Parti. Bagtil er Legemet tilspidset. I

12*

Digitized by

Google

180

Form ligner denne Art saaledes Vortex angulatus. Far\^en er hvid,
og paa Grund af en Mængde hule, stavformige Legemer, som mulig-
vis turde være Neldeorganor, faaer Dyret et ejendommeligt prikket
Udseende. Indenfor Indbugtningeme i Legemets forreste Deel ligge
temmelig nær ved hinanden to lindsebærende Ojne med Lindseme
vendende udefter. Omtrent i Legemets forreste Trediedeel ligger
et temmelig lille tøndeformigt Svælg. Fra lidt bag Øinene og
omtrent til Legemets Midte strækker sig paa hver Side lige inden-
for Legemets Rand en langstrakt sækformet Testikel, som fører
over i en lille rund Sædblære {vs). Bag denne sees et lidt smallere
cylindrisk Kornreservoir (r), og i umiddelbar Fortsættelse af det
følger et kegleformigt Parringsorgan af Chitin (p), hvis større
forreste Halvdeel er længdestribet. Under disse Længdestriber
sees en ringfoimig Udvidelse. De tilsyneladende Striber ere i Virke-
ligheden Randene af frie Spidser, som kunne bøjes tilbage og igjen
klappes sammen, hvilken Bevægelse jeg saa et Exemplar af denne
Art udføre gjentagne Gange efter hinanden. Blommestokkene ere
lange og smalle og strække sig fra Svælget næsten til Legemets
Ende, idet de dække Testiklernes bageste Deel. Mellem Blomme-
stokkenes bageste Deel sees Æggekiim.

Temmelig almindelig ved Egedesminde.

Anoplodium(?) Mytili Lev. nov. sp. (fig. 12).

Corpus valde robustum, late coniforme, altitudine latitudinem
fere æqvante. Color flavo-albus vel viridi-albus. Pharynx coni-
formi-amphoræformis, minuta (decimam vel duodecimam partem lon-
gitudinis corporis æqvans) in anteriore parte corporis (terminalis?).
Ocelli duo reniformes, minutissimi. O varia longa, sacciformia, intra
margines laterales sita. Organa vitelligena magna, ramosa.
Vesicula seminalis minuta, rotundata in penem transit minutum
cylindrico-coniformem. Apertura genitalis ante medium corpus sita.
Longit. 2— 2V4"^, Lat. ^/g—imm Exemplaria pauca ad Egedes-
minde in branchiis Mytili discordis capta visa.

Af denne Form har jeg kun undersøgt et Par Exemplarer,

Digitized by

Google

181

tagne paa Gjællerne af Mytilus discors. Da de i ilere Henseender
vise stor Lighed med den af Schneider i Holothuria tubulosa fundne
Anoplodium parasita (Mullers Archiv, 1858. S. 324, T. XII f. 1)
henfører jeg dem til denne Slægt. Længde 2— 2V4™"'; Bredde
^U — 1"™. Legemet, der omtrent var ligesaa høit som bredt, var
af en overordentlig plump, bagtil afrundet Kegleform og naaede
sin største Bredde i Legemets bagre Halvdeel. Farven var gul-
hvid eller grønlighvid og Legemet meget uigjennemsigtigt, navnlig
paa Grund af de store, stærkt forgrenede Blommestokke. I Lege-
mets forreste Deel (terminalt?) saaes et i Forhold til Legemets
Størrelse usædvanlig lille (^'lo til Vi 2 af Legemets Længde) kegle-
tøndeformet Svælg og et Par meget smaa, nyreformede Øiepletter.
Om Testiklernes Form kan jeg Intet angive, derimod saaes en lille
rund Sædblære {vs), som førte over i et kort cylindrisk-kegleformet
Parringsorgan (p). Fra -Bugsiden saaes Ovarierne som et Par
brede, bugtede Sække at strække sig langs Legemets Siderande
fra Øjnene og langt tilbage. Kjønsaabningen saaes foran Midten
af Legemet.

Gyrator Daniélseni O. S. Jensen (fig. 13).
op. cit. p. 48. Tab. IV, fig. 1—9.

Denne Art fandtes i stor Mængde ved Egedesminde, Godhavn
og Jakobshavn. Da O. S. Jensen har givet en udførlig Beskrivelse
af den, skal jeg kun fremkomme med nogle supplerende Bemærk-
ninger om Kjønsorganernes Bygning. Til Jensens Beskrivelse af
Parringsorganet (/?) skal jeg føie, at den frie Deel ender med et
vidt, noget kræmmerhusformet Afsnit, dannet af et uregelmæssig
spiralformigt sammenlagt, tyndt Chitinblad. Mellem dette Afsnit og
den tragtformede, paa Komreservoiret siddende Deel fandtes en
Indsnevring, forsynet med to ringformede Udvidelser, mellem
hvilke Gangen fra Sædblæren bøiede ind. Ved Compression saaes
Sæden at strømme ud gjennem den vide af Chitinbladet omsluttede
Aabning. I Henseende til Bygningen af de kvindelige Kjøns-
organer afvige mine Iagttagelser noget fra Jensens. Vagina førte

Digitized by

Google

IS'2

ind i en oval musculøs Sæk, som igjennem en Indsnøring; hvis
Peripheri var markeret med en Kreds af 18 — 20 smaa, runde,
gi indsende Legemer, stod i Forbindelse med en anden lignende
Sæk, i hvilken der fra hver Side indmundede to smaa ovale og
bagfra et større, rundt Ovarie, saa at der i det Hele saaes fem
Ovarier. Hos yngre Individer vare begge de ved Indsnøringen
adskilte Sække smaa; hos ældre var derimod snart den ene og
snart den anden overordeutlig opsvulmet og fyldt med Sæd, medens
den anden kun var lille. I Vagina saaes en lille, langstilket Sæk
at indmunde.

Gyrator Steenstrupii O. Schmidt (fig. 14—15).

Prostomum croceum Ørsted? O. Schmidt: Xeue Beitrage p. 15,
Tab. 1,4.

Prostomum Steenstrupii O. Schmidt i „Sitzungsberichte d. kai-
serl. Akad. d. Wiss.", math.-nat. Cl. 9de B., 1852, pag. 494,

T. 45 /. 5.

Gyrator Steenstrupii O. S. Jensen op. cit. pag. 53.

Corpus robustum, antice acuminatum, postice late rotundatum.
Color croceus vel rubro-croceus. Testes elongati, intra margines
corporis siti. In medio fere corpore receptaculum secreti granulosi
elongato - ovatum , cui penis impositus chitineus coniformis, apice
paullo spiralitorto instructus. Juxta penem inter hunc et uterum vesi-
cula seminalis magna, postice bifida. Post medium corpus ovaria
dua approximata, rotundata, pigmento rubro vestita. Organa vitelli-
^ena magna, ramosa.

Longit 2^/2 — 3°^. Communis ad Egedesminde.

Denne Art, som fandtes i Mængde, er af en noget plumpere
Porm end de øvrige grønlandske Gyrator- Arter. Fanen varierer
fra guul til rødguul og teglsteensrød , hvilken sidste Farve næsten
er den almindeligste. Testiklerne, som ere langstrakte, temmelig
brede Sække, strække sig, en paa hver Side, indenfor Legemets
Siderande fra Svælget og langt tilbage. Parringsorganet (fig. 14^,
fig. 15) ligger lidt bag Svælget, omtrent i Legemets Midte og

Digitized by

Google

183

staaer i Forbindelse med et ovalt Kornresen^oir (r); det er et
kegleformet Chitinrør, som i Spidsen er udtrukket i en stribet, til-
syneladende af flere tæt sammenliggende Chitinflige dannet, spiral-
formigt opstigende Krog. Naar O. Schmidt siger, at den i For-
bindelse med Penis staaende Sæk altid indeholder Zoospermier, er
dette aabenbart en Misforstaaelse. Kjønsaabningen sees i Midten
af Legemet og fører ind i en Skede, hvori jeg saa Parringsorgan,
Sædblære og en Uterus (w) indmunde. Sædblæren (ps) var stor og
bagtil udskaaret eller forsynet med to Udbugtninger. Disse Ud-
bugtninger kunde snart være smaa, snart meget store og pære-
formede, saa at det ofte kunde se ud, som om der fandtes to Sæd-
blærer. Betragter man med en Loupe Dyret fra Kygsiden, seer
man henimod den bageste Trediedel to ved Siden af hinanden
liggende røde, runde eller noget ovale Pletter, som vise sig at
være de to Ovarier, der altid ere overdækkede af et tyndt, rødt
Pigmentlag. De store forgrenede Vitellogener gjøre Legemet meget
uigjennemsigtigt. I Uterus saaes ofte et ovalt, rødt Æg, forsynet
med en i en Plade endende Chitintraad.

Gyrator grenlandicus Lev. nov. sp.
(fig. 16.)

Coi*pus antice acuminatum, postice rotundatum. Color sordide
griseo-viridis vel fusco-viridis. Ocelli duo irregulariter rotundati.
In medio corpore receptaculum secreti granulosi elongato-ovatum,
cui penis impositus, antice in infundibulum margine subtiliter den-
ticulato dilatatus, e qvo apex tortilis prominet. Vesiculæ seminales
duæ elongatæ per ductum longum juxta penem in vaginam intrant.
Organa vitelligena non ramosa. Ovaria dua parva, rotundata, post
penem sita.

Longit c. 2"*°^. Non communis ad Fgedesminde.

Dyret er af en ureen graagrøn, grønligsort eller brunliggrøn
Farve, fortil dog ofte noget lysere. Bag Snabelen to uregelmæssigt
afrundede Øiepletter. Parringsorganet (Fig. 16) ligger ligesom hos
foregaaende Art midt i Legemet og er forbundet med et aflangt

Digitized by

Google

184

Kornreservoir. Det har ogsaa en noget lignende Bygning som hos
denne Art, idet det kegleformode Rør ogsaa her ender med en
Spids. Denne Spids er imidlertid ved sin Grund omgivet af en
tragtformet eller kraveformet Udvidning med en fiint tandet Rand,
og Spidsens Retning er ogsaa en anden. Ligesom hos G. Da-
nielseni O. S. Jensen findes der to langstrakt pæreformede Sæd-
blærer, forenede ved en lang, smal, fælles Gang; men medens
denne hos den nævnte Art mundede ind i Parringsorganet, munder
den her ind i Skeden ved Siden af dette, og det Samme var
Tilfældet med den enkelte tolappede Sædblære hos G. SteenstrupiL
Bag Parringsorganet sces to smaa, runde Ovarier og langs Legemets
Siderande de ikke forgrenede Blommestokke. Temmelig sjælden
ved Egedesminde.

Oyrator assimilia Lev. nov. sp.
(Fig. 17—18.)

Corpus antice acuminatum, postice rotundatum. Color griseo-
viridis. Ocelli duo. In medio circa corpore receptaculum secreti
granulosi ovato-rotundatum, cui penis impositus chitineus, curvatus,
acuminatus, basi in discum parvum margine lobato dilatatus. Juxta
penem vesiculæ seminales duæ elongate pyriformes per ductum
brevem, angustum in vaginam intrant. Testes elongati, intra
margines laterales corporis siti. Ovaria post penem sita. Organa
vitelligenå ramosa.

Longit IV2 — 2"*"*. Satis rarus ad Egedesminde.

Denne Art kan have ganske samme Farve som den fore-
gaaende, hvorfor den uden en anatomisk Undersøgelse let kan for-
vexles med den; dog er den i Ahnindelighed lysere. To sorte
Øiepletter bag Snabelen. Testiklerne sees som to lange, smalle
Sække langs Legemets Siderande. Lidt bag Legemets Midte ligger
Parringsorganet (Fig. 17 p, Fig. 18), der ligesom hos de tre tid-
ligere nævnte Arter staaer i Forbindelse med et Kornreservoir (r),
men som her har Form af en kort Oval. Parringsorganet er en
tilspidset, af en Kanal gjennemboret Krog, som ved Grunden er

Digitized by

Google

185

noget pladeformigt udvidet med rundtakket Rand. I Skeden, hvori
det mundede ind, saaes en mindre Krog med udvidet Basis, aaben-
bart et Reserveparringsorgan (17 A, 18 j). To langstrakte pære-
formede Sædblærer (vs) munde ligesom hos foregaaende Art ind i
Skeden (v) ved Siden af Parringsorganet; men den fælles Gang er
kort. Ovarierne ses bag Parringsorganet, og Blommestokkene op-
fylde som forgrenede Sække en stor Deel af Legemet. I Skeden
indmunder tillige en Uterus, hvori ofte saaes et stort rødbrunt Æg
med en kort, i Enden pladeformigt udvidet Stilk. Temmelig sjelden
ved Egedesminde og Jakobshavn.

JPlagiostomum catidatum Lev. nov. sp.
(Fig. 19.)

Corpus molle, antice pentagono-rotundatum, subcapitiforme,
media parte latiore, postice valde acuminatum. Color albo-flavus
ob multitudinem corpusculorum flavorum vel croceorum. Antice
ocelli duo magni, irregulares, ramificationibus plus minusve distinctis
plerumqve conjuncti. In posteriore parte corporis vesicula semi-
nalis parva in penem transit mollem, cylindrico-coniformem , vagina
inclusum. Post medium corpus spermatozoa immobilia, brevia (in
vesiculis inclusa?) visa sunt. Ovaria in medio corpore sita, magna,
approximata. Organa vitelligcna elongata, lateralia.

Longit 1^/4"*^. Non rarum ad Egedesminde.

Skjøndt der af denne 'Form udentvivl med Tiden vil blive
dannet en ny Slægt, henfører jeg den paa Grund af flere Lacuner
i mine Optegnelser foreløbig til Slægten Plagiostomum O. Schmidt,
saaledes som denne karakteriseres af Jensen. Med Arterne af
denne Slægt stemmer den i Svælgets Stilling og Form, i Besid-
delsen af en blød Penis samt rimeligvis i Testiklernes Bygning.
Sædfimene ere ogsaa her afvigende fra den sædvanlige Form, men
ligne forøvrigt ikke dem hos Plagiostomum- Arterne,

Denne Art har en meget karakteristisk Form, idet Legemets
forreste og bageste Deel ere temmelig skarpt udhævede i Modsæt-
ning til den bredere mellemliggende Deel. Den forreste Deel af

Digitized by

Google

186

Legemet er noget hovedformet, femkantet-afrundet , den bageste
Deel stærkt tilspidset, undertiden næsten traadformet. Denne hale-
lignende Deel er forsynet med de belgendte Tilhæftningspapiller.
Legemet er meget blødt og elastisk. Fortil sees to store, noget
uregelmæssige Øjepletter, som hos de fleste Exemplarer ere for-
bundne med hinanden ved netformede Forgreninger. Ved Com-
pression sees Øinenes Pigment at være brunrødt. Grundfarven er
hvid, men paa Grund af en Mængde gule eller rødgule Hudlegemer
faaer Dyret en hvidgul Far\^e. De stavformede Legemer ere smaa
og lidet iøinefaldende. Bag Øinene ligger det lille halvkugle-
tøndeformede Svælg, som fremviser lignende, en komet Masse inde-
holdende Muskelsække, som Svælget hos Mesostomum-AYteYne, Bag
Legemets Midte saaes en Mængde langagtige, i begge Ender af-
rundede, gulagtig glindsende Legemer, som jeg maatte antage for
Spermatozoider (fig. 19i), da jeg tillige fandt dem i en i For-
bindelse med Parringsorganet staaende Blære (vs). Jeg fik ikke
nogen klar Opfattelse af de dem omsluttende Testikler, men for-
moder, at disse have Form af Smaablærer. Det bløde, cylindrisk-
kegleformede , stærkt contractile Parringsorgan (p), som ligger i
Legemets bageste Deel, staaer i Forbindelse med den nys omtalte
Sædblære og omsluttes af en muskuløs Penisskede (v). Midt i
Legemet sees udbredte over et temmelig stort Kum og nærmede
til hinanden i Midtlinien to Samlinger af store Æggekiim og paa
hver Side af Legemet sees en langstrakt Blommestok. — Mindre
almindelig ved Egedesminde.

Acinostomum grønlandicuni Lev. nov. sp.

Corpus robustum, latum, antice rotundatum, postice paullo
acuminatum. Color albo-flavus vel flavo-griseus. Corpuscula bacil-
laria multa, acervatim (8 — 12) conjacentia. Pharynx protractilis,
parva, subglobosa, protracta autem subcylindrica. Ocelli duo
violaceo-rubri, qvorum peripheria e arcubus tribus valde convexis
formata est, massæ gangliorum rectangulæ, antice incisæ impositi.

Digitized by

Google

187

Vesiculæ testiculares laterales. In parte posteriore corporis vesicula
seminalis magna. Penis mollis, cylindricus.

Longit 1^/2 — 2""°^. Rarum ad Egedesminde.

Det temmelig plumpe Dyr er fortil afrundet, bagtil kun svagt
tilspidset. Farven gulhvid eller graagul. Dyret er meget uigjen-
nemsigtigt og Huden tæt opfyldt med stavformede Legemer, lig-
gende gruppevis sammen, 6 — 12 i hver Gruppe. Det lille tønde-
eller halvkugleformede Svælg bliver, naar det strækkes ud gjennem
den terminale Mundaabning, cylindrisk -kegleformet. Lidt bag
Svælget sees en meget tydelig, rectangulær, fortil indbugtet Ganglie-
masse, som udsender 6 tydelige Nervestammer, 3 fra hver Side-
halvdeel. Over Svælget ligge to temmelig store Øine af en usæd-
vanlig Form, idet deres Peripherie dannes af 3 stærkt convexe
Buer. Pigmentet er af en violetrød Farve, og Molekylernes Ord-
ning er en lignende som i Øinene hos Acmostomum SarsiL —
O. S. Jensen har hos Acmostomum Sarsii fundet „en linieformig
bleg Saale" langs Midten af Dyrets Bugside. Hos et eneste Exemplar,
som kun ved Besiddelsen af uregelsmæssige nyreformede Øine afveg
fra de øvrige, har jeg langs Midten af Bugsiden bemærket et smalt
Indtryk, hvorfra der udstraalede RjTiker til Siderne. Testikel-
blærerne sees langs Legemets Siderande, og Sædfimene have en
lignende Form som hos den norske Art. I Legemets bageste Deel
sees en stor rund Sædblære (vs) og et blødt cylindrisk-sækformet
Parringsorgan. Kvindelige Kjønsorganer iagttoges ikke.

Arten var sjelden ved Egedesminde og Jakobshavn.

Oylindrostomti/m Ørsted.

Pseudostomum O. Schmidt. — Allostomum v. Ben. — Ente-
rostomum Clap. — Turhella Graff. — Rusalka Ulianin.

In speciebus hic descriptis pharynx in medio circa corpore sita
postice extrusilis.

Det er gaaet denne af Ørsted opstillede Slægt paa samme
Maade som Slægten Aphanostomum, idet dens Arter af forskjellige
Forfattere ere blevne beskrevne under andre Navne, indtil Jensen

Digitized by

Google

188

igjen har optaget det Ørstedsko Slægtsnavn. I „Fortegnelse over
Dyr vød Drøbak" (Naturh. Tidsskrift 2den R. 1ste B. 1844—45)
beskrives denne Slægt paa følgende Maade: „Corpus oblongum vel
lineare teretiusculum, an tenor corporis pars constrictione parva et
linea transversali a posteriore discreta, oculi qvatuor, os cylindri-
cum in medio corpore situm." Man faaer ikke at vide, om Mund-
aabningen ligger i Legemets forreste eller bageste Halvdeel, men
kun at Svælget (os) udgaaer fra Midten af Legemet, og denne Be-
skrivelse vil altsaa passe baade for den af Claparédc opstillede og^
af Jensen bibeholdte Slægt Enterostomum, hvis Mundaabning ligger
i Legemets bageste Halvdeel, og for Jensens Cylindrostomum, som
har en Mundaabning langt fortil. Det er derfor fra Jensens Stand-
punkt ikke ganske korrekt at sige, at Ørsted tydelig nok har
karakteriseret denne Slægt. Forøvrigt bestaaer Forslgellen mellem
de to Slægter, saavidt man kan dømme, kun i denne forslgellige
Beliggenhed af Mundaabningen , og jeg foretrækker derfor indtil
videre kun at beholde Slægten Cylindrostomum , saaledes som den
begrændses af Ørsted.

De af mig i Grønland fundne Arter have Mundaabningen i
Legemets bagre Halvdeel. De ved Fimregruber frembragte Tvær-
indtryk i Legemets forreste Deel vare undertiden vanskelige at
opdage og hos samme Art efter Udstrækningsforholdone mere eller
mindre tydelige. Jeg tvivler derfor ikke om, at de ogsaa findes
hos de to af Claparéde og Jensen under Slægtsnavnet Enterostomum
beskrevne Arter, skjøndt disse Forfattere tie herom. Ulianin har
iagttaget dem hos den af ham beskrevne Art E, capitaium. Des-
værre er der store Lacuner i mine Optegnelser om disse Former,
da flere af dem vare meget sjeldne, og jeg det sidste Aar ikke fik
Tid til at supplere mine tidligere Iagttagelser.

Cylindrostamum flavihacillutn O. S. Jensen.

? Cylindrostomum caudatum Ørsted op. cit. p. 416.
Enterostomum flavihacillum O. S. Jensen op. cit. p. 64, Tab. V,.
fig. 23—26.

Digitized by

Google

189

Denne Art var temmelig almindelig ved Egedesminde; men de
fleste af mig sete Exemplarer vare smaa og endnu ikke kjønsmodne.

Cylindrostomum alhum Lev. nov. sp.

Corpus robustum, ovatum, postice paullo acuminatum. Color
albus. Integumentum corpusculis subrotundis, albis sparsum. Vesi-
culæ testiculares in anteriore parte corporis et intra margines late-
rales silæ. Penis sacciformis, mollis, in posteriore parte corporis.
Organa vitelligena paria, lateralia. Juxta aperturam pharyngis
utrimqve ovarium parvum, ovato-rotundatum.

Longit 1""*. Karum ad Egedesminde.

Det ovale, temmelig plumpe Dyr ender bagtil med en lille,
but Spids. Farven er hvid, og Huden faaer et ejendommeligt
prikket Udseende paa Grund af en Mængde lignende, med en rund-
agtig, lappet Contour forsynede Hudlegemer, som Graff fandt hos
Turhella Klostermanni (Zeitschr. f. wiss Zool. XXIV). Gangliemassen
med en tydelig Indbugtning fortil. Tværindtrykket i Legemets
forreste Deel er undertiden vanskeligt at faa Øie paa, undertiden
meget tydeligt. I Legemets forreste Deel samt langs Siderandene
sees Testikelblærer og i Legemets bagest© Deel et blødt, sækformet
Parringsorgan, som ikke syntes at staa i Forbindelse med nogen
Sædblære. Paa hver Side af Svælgets bageste Deel ligger et lille
noget ovalt Ovarie, og de store, parrede Blommestokke strække sig
langs Legemets Siderande.

Sjelden ved Egedesminde.

Cylindrostamum discors Lev. nov. sp.

Corpus robustum, ovatum, postice paullo acuminatum. Color
flavo-albus vel albo-griseus. Ad basin pharyngis testes duo ovati,
satis magni, approximati, postice divergentes. In posteriore parte
corporis penis mollis, vagina inclusus. Organa vitelligena paria,
lateralia. Ovaria non visa.

Longit 1""*. Exemplaria tria ad Egedesminde, Godhavn et
Jakobshavn examinavi.

Digitized by

Google

190

Dyret har en lignende Form som foregaaende Art; men Farven
er hvidgul eller graagul. Gangliemassen er indbugtet fortil og bagtil
og udsender sex tydelige Nervestammer, af hvilke de to bagtil-
løbende ere de stærkeste. Tværindtryk i Legemets forreste Deel.
Testiklerne have her en ganske anden Form end hos de øvrige
Ci/lindro8tomum' Arter og do øvrige til Afdelingen Monocelinea
Ulianin hørende Slægter (Plagiostomum, Acinostomum.) Medens de
hos disse nemlig bestaa af talrige smaa, runde Blærer, ere de her
to temmelig store, ovale Sække, som fra Svælgets Grund, hvor de
ligge nær ved hinanden, divergere bagtil og udadtil. I Legemets
bageste Del et blødt, af en Skede omsluttet Parringsorgan. De
parrede, langstrakte Blommestokke saaes indenfor Legemets Side-
rande. Ovarier iagttoges ikke.

Af denne Art har jeg seet tre Exemplarer, et ved hver af
de tre Colonier: Egedesminde, Jakobshavn og Godhavn.

Cyliå/rostomv/m Ørstedi Lev. nov. sp.

Corpus elongato - ovatum , postice acuminatum. Color albus.
Vesiculæ testiculares in anteriore parte corporis et intra margines
laterales sitæ. Li parte tertia posteriore vesiculæ seminales pyri-
formes duæ in saccum transeunt secretum granulosum continentem,
in qvo penis elongatus, sinuosus conspicitur. Juxta penem utrinqve
ovarium ovatum.

Longit 2/3°"*. Exemplar unicum ad Egedesminde visum.

Kroppen mindre plump end hos de to foregaaende Arter og
bagtil noget mere tilspidset. Farven hvid. Indbugtningerne og
Tværindtrykkot i Legemets forreste Deel tydelige. Gangliemassen
havde en Indbugtning bagtil og tre tydelige Udbugtninger fortil.
Testikelblærerne sees fortil og paa Siderne af Legemet. I Lege-
mets bageste Trediedeel sees to temmelig store, langstrakt-pære-
formede Sædblærer, som staa i Forbindelse med et tønde-pæreformet
Kornreservoir, opfyldt med en komet, glindsende Masse, ordnet i
noget kantede Klumper. Indenfor dem sees et langstrakt, krummet
Legeme, indeholdende en lignende kornet Masse, ordnet i mindre

Digitized by

Google

191

Klumper. Jeg antager dette Legeme for et Parringsorgan. Paa
hver Side af den dette indeholdende Sæk ligger et ovalt Ovarie.
Af denne Art har jeg kun seet ét Exemplar ved Egedesminde.

Cylindrostomum elongatum Lev. nov. sp.

Corpus elongatum, antice anguste coniforme, postice late ro-
tundato-acuminatum. Color albus. Impressio transversa in anteriore
parte corporis distinctissima. Ocelli posteriores reniformes. Pha-
rynx brevis in parte posteriore tertia corporis. Vesiculæ testiculares
in parte tertia anteriore corporis sitæ. Spermatozoa immobilia, for-
mam inusitatam præbentia. Post pharyngem vesicula seminalis
impar cum peni molli conjuncta.

Longit 1"*°*. Exemplaria pauca ud Egedesminde visa.

Bet temmelig langstrakte Dyr er fortil smalt kegleformet,
bagtil bredt afrundet, tilspidset. Farven hvid. Tværindtrykket er
overordentlig tydeligt. De bageste Øiepletter ere langagtig nyre-
formede, medens de hos de øvrige Arter ere uregelmæssig afrun-
dede. Det korte, cylindriske Svælg ligger i Legemets bageste
Trediedeel, altsaa længere tilbage end hos de øvrige Arter. Te-
stikelblæreme sees udbredte over Legemets forreste Trediedeel, og
bag Svælget ligger en Sædblære, som staaer i Forbindelse med et
sækformet, blødt Parringsorgan. Sædfimene ere ubevægelige og
vise tre forskjellige Afsnit: en forreste tilspidset, temmelig bred
Deel med vingeformig udbredte Siderande, en smallere midterste
Deel, hvis Axe synes at have en perlesnorformet Bygning, og en
bageste Haledeel. De forenede Kiim- og Blommestokke ligge i
Midten af Legemet. Af denne Art har jeg seet nogle faa Exem-
plarer ved Egedesminde.

Manocelis suhulata Fabr.

Planaria suhulata Fabr. i Fauna grønl.
? Monocelis agilis Schultze: Beitråge, p. 37, Tab. II, Fig. 1.
Corpus antice angustatum, postice in discum dilatabile, papillis
instructum. Color supra, parte anteriore, disco et marginibus ex-

Digitized by

Google

192

ceptis, rubro-fuscus vel fusco-violaceus, subtus albus. Otolitbus
prominentiis duabus. Ocellus transverse linearis, otolitho antepositus.
Pharynx paullo post medium corpus sita. In posteriore parte cor-
poris penis mollis. Longit. 5°**". Communis in ulvis littoralibus
ad Egedesminde.

Legemet fortil tilspidset, bagtil med en udvidelig, med Fast-
hæftniugspapiller besat Deel. Farven varierer fra rødbrun til
violetsort, dog er den foran Otolithen liggende Deel, Siderandene,
Skiven og Bugsiden hvide. Foran den med Biblærer forsynede
Otolitb ligger en til Siderne udtrukket Øieplet af samme Farve
som Kroppen. Svælget lidt bag Legemets Midte. Kjønsorganeme
havde en lignende Bygning som hos Monocelis agilis Schultze, dog
saaes, ligesom M. Schultze fandt det hos M, Uneata Ørsted, en Samling
Blærer, hvoraf nogle indeholdt Spermatozoider, medens andre vare
tomme. Denne Art var meget almindelig mellom Alger i Fjæren,
samt i Bassinerne langs Stranden ved Egedesminde.

Monocelis alba Lev. nov. sp.
(Fig. 20.)

Corpus lineare, postice disco nuUo instructum. Color albus.
Otolithus prominentiis duabus. Ocellus nullus. Pharynx parva in
parte tertia posteriore corporis. Post pharyngem vesicula seminalis
magna, in inferiore parte secreto flavo-nitenti instructa. Post hane
receptaculum secreti granulosi rotundatum, multo minus, cui penis
impositus chitineus, formam naviculæ dimidiæ præbens, acuminatus
et marginibus liberis dente medio instructis.

Longit. 3™". Exemplar unicum ad Jakobshavn visum.

Legemet smalt linieformigt, bagtil uden nogen udvidelig Deel.
FaiTon hvid. Otolithen med Biblærer, men ingen Øieplet foran
denne. Et lille Svælg i Legemets bageste Trediedeel. Som sæd-
vanligt hos Slægten Monocelis saaes Testiklerne som en Mængde
Blærer i Legemets forreste Deel. Bag Svælget laa en stor rund
Sædblære, som i sin nedadvendte Deel indeholdt en gulagtig,
^lindsende Masse, og noget bag denne laa et meget mindre rundt

Digitized by

Google

193

Komreservoir (r), som endte med et tilspidset Parringsorgan af
Chitin (Fig. 20 p, Fig. 20^), hvis Form kan lignes ved en paa
tværs overskaaren Baad. De frie Eande vare paa Midten udtrukne
i en Tand. Af denne Art har jeg kun seet ét Exemplar ved
Jakobshavn.

Monocelia Hi/mdo Lev. nov. sp.
(Fig. 21—22.)

Corpus elongatum, postice in discum dilatabile late ovatum,
antice rotundate incisum, a corpore cetero valde constrictum. Pars
qvarta posterior valde extensilis, animali extenso filiformis, circa
dimidiam partem longitudinis corporis æqvans. Color griseo-albus.
Otolithus prominentiis duabus. Ocellus nullus otolitho antepositus.
Pharynx paullo post otolithum sita. In parte tertia posteriore cor-
poris vesicula seminalis ovata, in inferiore parte secreto flavo-nitenti
instructa. Sub hane receptaculum secreti granulosi rotundatum, cui
penis impositus chitineus, unciniformis , valde curvatus, apice tenu-
issimo. Ovaria parva, lateralia, in medio fere corporis sita. Organa
vitelligena lateralia, elongata.

Longit. 1"°* (extensa 2"™). Habitat in superficie pilosa Pa-
guri pubescentis.

Egedesminde.

Denne Art, som i sammentrukken Tilstand er noget bredere i
Forhold til Længden end andre Monocelis- Arier, er udstrakt meget
smal og i denne Tilstand mere end dobbelt saa lang som ellers.
Denne Udstrækningsevne er dog ikke eensformig fordeelt, men til-
hører navnlig den bageste Fjerdedeel af Legemet, som i sammen-
trukken Tilstand viser tydelige Tværrynker. I udstrakt Tilstand
er Legemets bagre Deel (^/s — ^/a) overordentlig tynd og traadformet
(c. ^U af Legemets største Bredde) og ender med en Skive af en
hos Slægten Monocelis usædvanlig Form. Det er en bred Oval,
som fortil oftest er bueformigt indskaaret og derfor af en noget
hesteskoagtig Form. Den benyttes paa en anden Maade end
Skiven hos de øvrige Monocelis-Åxier , som bruge dette Apparat

Vidensk. Meddel, fra den natarh. Foren. 1879 — 80. 13

Digitized by

Google

194

under Bevægelsen paa en jævn Flade. Naar Dyret saaes at ud-
strække sig under Mikroskopet, var den bageste traadformede Deel
af Legemet altid hævet over Objektglassets Plan, og de Exem-
plarer, jeg har iagttaget paa selve Paguren, vare gjænie fæstede
med Skiven til et Haar, medens de drejede den øvrige Krop rundt
med Forenden nedad ligesom søgende Bytte. Under denne Be-
vægelse udstraktes af og til Svælget, som var beliggende i Lege-
mets forreste Trediedeel (i Dyrets sammentrukne Tilstand). Farven
graalighvid. En Otolith med to Biblærer og uden Øieplet. Te-
stikelblæreme sees mellem Svælget og Legemets bageste Fjerde-
deel. Bag dem ligger en oval Sædblære (vs), der i sin nederste
Deel indeholder en rund, gulagtig og glindsende Masse. Et Stykke
under denne ligger det runde Komreservoir, og til dette er Parrings-
organet (21 p, 22) fæstet. Dette er en stærkt bøiet og tilspidset
Chitinkrog, hvis to Sidevægge, ligesom Tilfældet var hos fore-
gaaende Art, ere stillede under en spids Vinkel til hinanden og
omslutte en Halvkanal. Mellem de to omtalte Blærer sees den
mandlige Kjønsaabning (a), og fra denne synes en Gang at føre
til hver af dem. I Legemets Midte eller lidt bag denne ligger
paa hver Side et lille langsti'akt Ovarie, og de smalle Blomme-
stokke strække sig langs Legemets Siderande fra Svælget til
Legemets bageste Fjerdedeel.

Denne Art syntes ikke at være sjelden hos Pagurus pubesens,

Microstomum granla/ndicum Lev. nov. sp.

Corpus lineare. Ocelli nulli. Organa urticantia nuUa. Corpu-
scula bacillaria multa in anteriore parte corporis et series duas
laterales formantia. Color albo-rubescens. Ante os massa gangliorum
transversa, angusta, aliqvanto arcuata. Cephalopori parvi, ovati.
Propagatio per partitionem spontaneam transversalem : individua
bina conjuncta, utrumqve dissepimento et incisura in articulos
duos (individua futura) divisum. In individuis paucis penem vidi
chitineum, in posteriore parté corporis situm, pauUo spiralitortum,
apice lamina parva instructum.

Digitized by

Google

195

Longit. 1 — 2™". Non communis.

De fleste Exemplarer, jeg har seet af denne Art, vare Dobbelt-
individer, bestaaende af et større forreste og et mindre bageste,
begge med Svælg forsynede, Dyr, af hvilke hvert ved et Dissepiment
og en Indsnøring var deelt i 2 Led, et større forreste og et
mindre bageste (Individer af næste Generation). Mundaabningen
er en Længdespalte, og det runde Svælg omkring dets Aabning
forsynet med en Kreds af smaa, runde, glindsende Legemer. Tarm-
kanalen er tydelig afsat fra det øvrige Legeme og forsynet med
fine Dissepimenter. Foran Svælget sees en smal, til Siderne bue-
formig udtrukket Gangliemasse uden Indbugtning. Øiepletter
mangle, derimod sees i Legemets forreste Deel en rød Plet. Le-
gemets forreste Deel er noget kegleformet, og den midterste Deel,
som er noget fremskydelig, er forsynet med et skarpt omskrevet
Bundt af stavformede Legemer. Saadanne sees desuden, indesluttede
i Celler, i en af og til afbrudt Længderække langs hver af Lege-
mets Siderande. I Legemets forreste Deel sees endelig paa hver
Side en lille oval Fimregrube. Farven rødlighvid. Af kjønnede
Individer har jeg kun seet nogle enkelte. Parringsorganet var et
smalt, cylindrisk, med flere Snoninger forsynet Chitinlegeme , som
endte med en lille plade-skeformet Deel. Dets øverste Deel
syntes gaffelgrenet. Testikler saaes ikke. Midt i Legemet saaes
en stor Blommemasse, indeholdende en Æggekiim. Kjønsaabningen
var en oval Tværaabning i Legemets bagre Deel. Kun hos et
eneste Dobbelindivid, som dog manglede de secundære Indsnøringer,
fandtes det bageste Individ forsynet med Penis.

Ikke almindelig ved Egedesminde.

Ulia/ninia Lev. nov. gen.

Corpus mollissimum. Anterior pars corporis impressione trans-
versa a corpore cetero distincta. Pharynx (num pharynx vera?)
annuliformis vel mesostomiformis, valde extensilis, in medio corpore
sita. Organa urticatoria eadem formå ae in Microstomo lineari,

13*

Digitized by

Google

196

Vesiculæ testiculares in anteriore parte corporis sitæ. Penis moUis.
Ovaria et organa vitelligena conjuncta.

Longit. 1 — 1^/2"^. Exemplaria pauca ad Egedesminde et
Godhavn visa.

TTlianinia molHsslma Lev. nov. sp.

Corpus robustum, elongato-ovatum, antice rotundatum. Ocelli
duo valde distantes, argenteo-nitentes. Sub impressione transversa
massa gangliorum rectangulare, distincta. Color albo-rubescens.

Det overordentlig bløde Legeme er af en temmelig plump
Form og fortil bredt afrundet. Legemets forreste Deel er ved et
Tværindtryk svagt hovedformigt afsat fra det øvrige Legeme og er
forsynet med to lige indenfor Legemets Siderande beliggende, øie-
lignende, ved paafaldende Lys sølvglindsende Pletter. Under Lad-
trykket sees en meget tydelig, rectangulær- sekskantet Ganglie-
masse uden Lidbugtninger, og fra denne udgaaer tydelige Nerve-
stammer. Huden er rigt forsynet med Neldekapsler af samme
Bygning som hos Microstomum lineare. Svælget, som ligger midt
paa Bugsiden, er ringformet og ligner i det Hele taget Svælget
hos Slægten Mesostomum; men det er ikke nær saa iøinefaldende
og meget mere udvideligt. Testikelblærer, indesluttende korte,
ubevægelige Spermatozoer, saaes i Legemets forreste Deel, og
bagtil saaes et blødt, sækformet, med trevleformede Papiller besat
Parringsorgan. De forenede Ovarier og Blommestokke saaes paa
Siderne af Legemet, og hos et Exemplar saaes midt i Legemet 5
store Æg i forskjellige Kløvningsstadier.

Af denne Art har jeg kun undersøgt nogle faa Exemplarer
ved Egedesminde og Godhavn.

Graffia Lev. nov. gen.

Corpus molle. Anterior pars corporis propter impressionem trans-
versam latam et profundam plane coUiformem capitiformis. Pharynx
(num pharynx vera?) annuliformis vel mesostomiformis valde extensilis

Digitized by

Google

197

in parte tertia posteriore corporis sita. Testes? Penis? Ovaria et
organa vitelligena coiyuncta.

Graffia capitata Lev. nov. sp.
(Fig. 23.)

Corpus elongatum, postice acuminatum. Pars capitiformis ro-
tundata. Prope impressionem colliformem ocelli (?) duo approximati,
remformes, flavi, metallico-nitentes. Integumentum corpusculis flavis
sparsum. Color albus.

Longit. c. ^/2"^. Exemplaria dua ad Egedesminde visa.

Denne Form afviger fra alle andre KhadocOler ved den over-
ordentlig stærke, halsformige Indsnøring, hvorved Legemets forreste
afrundede Deel ganske faaer Udseende af et Hoved. Det langstrakte
Dyr er bagtil noget tilspidset. I Nærheden af den halsformige
Indtrykning sees nær ved hinanden to nyreformede, gule, ved paa-
faldende Lys metallisk glindsende, øielignende Pletter. I Huden
gule Legemer, men Farven er hvid. Svælget ligger omtrent i
Legemets bageste Trediedeel. Det er lille, ringformigt, noget
mesostomumagtigt og overordentlig udvideligt, men i ikke udvidet
Tilstand noget utydeligt. Af Kjønsorganer har jeg kun seet de
forenede Ovarier og Blommestokke, samt i Legemets bageste Deel
en Blære med Spermatozoer af usædvanlig Form.

Af denne Form har jeg kun seet 2 Exemplarer ved Egedes-
minde.

DinophUus catidatus Fabr.

Planaria caudata Fabr., Fauna grønl.

— — O. F. Mtiller, Zool. danica PI. II, Fig. 13—15.

Vortex capitata Ørsted: Entwurf p. 65, Fig. 7.

Dinophilus vorticoides O. Schmidt: Neue Beitrage zur Natur-
gesch. d. Wtirmer p. 1, Tab. 1, la, 1 b, 1 c, A, B, C.

Din. vorticoides Van Beneden i „Mém. de l'Acad. roy. de
Belgique". 1. sér. XVm (1851). S. 15—23, Fig. 1—12.

Vortex capitata Ørsted, M'Intosh: Annelids of St. Andrews
(Annals of nat hist. Vol. XIV, 1874, p. 151); The Marine Inverte-

Digitized by

Google

198

brates and Fishes o^ St. Andrews (1875), pag. 108, PL VIH, Fig.
7--11.

Denne Form, hvis ejendommelige indre Bygning først beskreves
af O. Schmidt, der fandt den i Havet ved Færøerne, fandt jeg
ligesom Fabricius i uhyre Masser mellem Alger nær ved Kysten
samt i de flere Gange omtalte Smaabassiner langs denne. Her
forekom den i Selskab med Monocelis suhulata, Vortex balticus,
Mesostomum marmor atum var. grønt, og sjeldnere Mesostomurn
bijidum. Dens uhyre Talrighed, den røde Farve, den haleagtige
Forlængelse samt de ejendommelige bølgede Kande sætte det
udenfor al Tvivl, at vi have den af Fabricius fundne Art for os.
Ligesaa tydeligt gjenkjende vi i denne Art Ørsteds Vortex capi-
tatus. Ikke alene stemmer hele Beskrivelsen fuldstændig, men i
den tilhørende Figur se vi baade den skarpt afsatte Mave og den
for dette Dyr ejendommelige Endetarm, der næsten altid har en
mørk Farve paa Grund af de i den ophobede Diatomelevninger.

Da Dyret gjentagno Gange er gjort til'Gjenstand for en ud-
førlig Beskrivelse, skal jeg her kun fremkomme med enkelte sup-
plerende Bemærkninger. En Ejendommelighed for Arten er de
dybe Kynker, hvorved Legemet faaer Udseende af at være deelt i
Led. Ved en saadan dyb Kynke og Indbugtning i Legemets for-
reste Deel faaer det foranliggende Parti et hovedformigt Udseende.
De af O. Schmidt omtalte stærkere, børstelignende Cilier, som
findes spredte hist og her over Legemet og navnlig sees i et Antal
af fire foran og mellem Øinene, ere 1 Virkeligheden Duske af læn-
gere Cilier, men som ved svagere Forstørrelse tage sig ud som
stive Børster. De talrige stavformede Legemer, som O. Schmidt
omtaler, har jeg ikke kunnet finde, derimod var Huden forsynet
med nogle brombærlignende Legemer. Tarmkanalen bestaaer, saa-
ledes som det alt er fremstillet af de tidligere Undersøgere, af tre
Afsnit og er forsynet med en Anus. Det ejendommelige muskuløse
Legeme, som ligger inden i Spiserøret, og som Schmidt giver
Navn af Tunge, kan jeg ingen nærmere Oplysning give om. Te-
stiklerne sees paa Siderne af Legemet, opfyldende Kiimmet mellem

Digitized by

Google

199

Maven og Legemets Siderande. I Legemets bageste Deel sees paa
hver Side en Sædblære, som fører ind i en blød, sækformet Penis,
som ingen af de tidligere Undersøgere omtaler. De forenede Ovarier
og Blommestokke indtage hos Hunnerne samme Plads som Testik-
lerne hos Hannerne. Æggene lægges mellem Laminarierødder,
indesluttede i klare, gjennemsigtige , aflange Kapsler, der ligge
mange ved Siden af hverandre.

lieptoplana trewieUaris O. F. Muller (non Ørsted).

Fasdola tremellaris O. F. Muller, Verm. terr. et fluv. hist. 1773,
Vol. 1, pars 2, pag. 72.

Planaria tremellaris O. F. Muller, Zool. dan. 1, pag. 36 — 37,
Tab. 82, Fig. 1—2.

Leptoplana tremellaris Keferst. „ Abhandl. der kOnigl. Gesellsch.
d. Wiss. zu GOttingen" 14. Bd. pag. 6, Tab. 1 Fig. 1—7, Tab. 2
Fig. 6 og 7, Tab. 3.

Polycelis leingatas. Quatref., Ann. se. nat. 3, sér. IV, pag. 134,
Tab. 4 Fig. II, Tab. 6 Fig. 11 og Tab. 8 Fig. 6.

Leptoplana levigata O. Schmidt, Zeitschr. f. wiss. Zoologie XI,
pag. 8, Tab. 1, Fig. 3—5.

Denne Art, som er temmelig almindelig mellem Laminarier og
opnaaer en Størrelse af indtil 20°^, er den eneste dendrocøle
Turbellarie. som jeg har iagttaget i Grønland. Penis er tynd,
stiftformet, men i det mindste i en Deel af sin Udstrækning blød.

Amphiparus pulcher Johnst.

? Fasdola rosea O. F. Mtlll. Verm. terr. et fluv. hist. Vol. 1,
pars 2, pag. 58.

? Planaria rosea, O. F. MtilL, Zool. dan. II, pag. 31, Tab. 64,
Fig. 1 og 2.

Amphiporus pulcher (Johnst.) M'Intosh, Monograph of the
British Annelids, P. 1, the Nemerteans, pag. 168, Tab. 1, Fig. 3 og
Tab. XIV Fig. 11.

Et Par Exemplarer mellem Laminarier ved Egedesminde.

Digitized by

Google

200

AmpMpairus Faibricii Lev. nov. sp.

? Planaria angulata Fabr., Fauna grønl. S. 323; „Skrifter af
Naturhistorie-Selskabet", Bd. 5, H. 2, S. 53, T.XI, Fig. 1— 7.

Caput sulcis qvattuor instructum, qvorum anteriores, incisuram
parvam utrimqve efficientes, introrsum et paullo antrorsum vergentes,
posteriores multo longiores, postice convergentes, angulum fere rec-
tum formantes. Color supra obscure rubro-violaceus , sulcis, mar-
gine anteriore, macula trapezoidea utrimqve inter sulcos anteriores
et posteriores cum ventre albis. Ocellorum acervi qvattuor, qvorum
anteriores arcuati in margine albo, posteriores in maculis albis siti
rotundati.

Longit 30—60"™. Communis in laminariis.

Hovedet er afrundet, fortil svagt indbugtet og forsynet med
fire skarpt fremtrædende Furer, af hvilke de to forreste, som ikke
støde sammen, løbe lidt indad og fremad. De frembringe paa hver
Side en lille Indbugtning. Noget længere bag Indbugtningeme, end
disse ligge fra Snudespidsen, begynde to bagtil convergerende og
sammenstødende Furer, som med hinanden næsten danne en ret
Vinkel. Farven er oventil mørk violetrød eller violetbrun med et
blødt, fløielsagtigt Skjær. Dog er de fire Furer, Hovedets forreste
Rand samt en trapezformet, udadtil bredere og indadtil smallere Plet
mellem den yderste Deel af den forreste og den bageste Fure paa
hver Side hvid, hvorved der fremkommer en meget karakteristisk
Tegning. Bugsiden or ligeledes hvid. Af de fire Grupper af Øie-
pletter ere de to forreste bueformige og ligge i den hvide Rand,
de to bageste runde og soes i eller i Nærheden af de hvide Pletter.

Skjøndt det neppe synes rimeligt, at Fabricius skulde have
overseet denne i Laminarieme meget talrige og høist karakteristiske
Art, tør jeg dog ikke sikkert henføre den til Planaria angulata,
som forøvrigt uden al Tvivl hører til Slægten Amphiporus, For-
uden at denne opnaaer en langt betydeligere Størrelse og af Fa-

Digitized by

Google

201

bricius kun er fundet paa Sandbund, er Farven noget forskjellig,
og hverken i Fabricii temmelig udførlige Toxt eller i Figurerne
findes nogen Antydning af Hovedets af mig beskrevne Farve-
tegning. Derimod turde det af Fabricius omtalte violette Kudiment
være at henføre til den her beskrevne Art.

Det er med Urette, at M'Intosh henfører Planaria angulata
til Slægten Cerebratulus (M'Intosh op. cit. p. 195), da den ganske
mangler de hos denne Slægt optrædende Hovedspalter og derimod
har fire lignende Furer, som den her beskrevne Art.

Tetrtistem/ma ca/ndidum O. F. Moller.

Fasciola candida O. F. Mttll., Verm. terr. et fluv. hist. I, 2
p. 71.

Planaria candida O. F. Mttll., Zool. dan. Prodr. N. 2704.

Tetrastemma varicolor Ørsted (partim.), „Entw. einer syst. Ein-
theil." u. s. V. p. 85, f. 41—44.

Tetrastemma candida M'Intosh., Op. cit. p. 167, ^11, f . 2 og 3.

En rød Tetrastemm^L, som jeg henfører til denne Art, var al-
mindelig mellem Laminarier.

Comnocephala (f) cordiceps M. Sars.

O. S. Jensen op. cit. p. 82, Tab. VIII, Fig. 13—16.

Ad charactera hujus animalis in manuscriptis M. Sarsii descripti
et a cl. O. S. Jensen cum dubio ad genus Cosmocephalam Stimps. referti,
addenda sunt: proboscis pugione et burseolis aciculiferis qvattuor
instructa; caput pro acervis ocellorum maculis magnis diffusis
qvattuor omatum.

Ad genus idem {Cosmocephala ?) Amphiporus hastatus M'Intosh
(op. cit. p. 162 PI. VIII, f. 2) referri debet.

Af denne Art har jeg fundet nogle faa Exemplarer ved Hjælp
af Skraben.

Digitized by

Google

202

CerebrattUus fuscescens Fabr.

Planaria fusca Fabr., Fauna, grønl. p. 324.

Planaria fuscescens Fabr., Skrifter af Naturh.-Selskabet 4de B.
H. 2 p. 58 ^ XI f. 8—10.

Caput subacuminatum. Color supra obscure griseus, dorso
medio fusco, ventre, marginibus lateralibus et fissuris cepha-
licis albis.

Long. 125"", ^lat. 10"", crass. 3"". Exemplar unicum vidi
in superficie maris natans ad Godhavn.

Forklaring til Figurerne.

Overalt betyder:

p — Parringsorgan.
V8 — Sædblære(r).
r — Komreservoir.
V — Skede.
a — Kjønsaabning.

Fig. 1. Sædblære og Parringsorgan af Convoluta grønlandica n. sp.

— 2. Sædblære, Parringsorgan o. s. v. af Mesostomum marmoratum

Schultze, var. gvønl.

d Smal Gang mellem Kornreservoiret og Penis.

— 8. Parringsorganet af samme Art, stærkere forstørret.

— 4. Sædblære og Parringsorgan af Mesostomum violaceum n. sp.

— 5. Sædblære, Parringsorgan o. s. v. af Mesostomum agile n. sp.

— 6. Sædblære .... o. s. v. af Mesostomum flahelUferum O. S. Jensen.

— 7. Parringsorganet af samme Art, stærkere forstørret; bestaaende af

3 Stykker: x, y, z.

— 8. Stykkerne x og y isolerede.

— 9. Keceptaculum seminis af Mesostomum flahelUferum O. S. Jensen

t. Den sammensnoede Chitintraad.

— 10. Chitintraaden stærkere forstørret og for største Delen udstrakt.

— 11. Sædblære .... o. s. v. af Vortex punctatus n. sp.

— 11,. Parringsorganet af samme Art med tilbagebøiede Spidser.

— 12. Sædblære og Parringsorgan af Anoplodium Mytili n. sp.

— 13. Parringsorgan af Gryrator Danielseni, stærkt forstørret.

— 14. Sædblære, .... o. s. v. af Gyrator Steenstrwpii.

u. Uterus.

— 15. Parringsorganet af samme Art, stærkere forstørret.

Digitized by

Google

203

Tig. 16. Pamngsorgan af Gyrator grønlandicus n. sp.

— 17. Sædblære .... o. s. v. af Ghyrator assimilis n. sp.

h Chitinkrog, udentvivl bestemt til engang at erstatte Parrings«
organet.

— 18. Parringsorgan af Chyrator assimilis, stærkere forstørret.

— 18 1. Chitinkrogen stærkere forstørret.

— 19. Sædblære .... o. s. v. af Plagiostomum candatum n. sp.

— 19 1 . Sædfim af samme Art.

— 20. Komreservoir og Parringsorgan af Monocelis alba n. sp.

— 20,. Parringsorganet af samme Art, stærkere forstørret.

— 21. Sædblære .... o. s. v. af Monocelis Hirudo n. sp.

— 22. Parringsorganet af Monocelis Hirudo, stærkere forstørret

— 23. Ghraffla capitata n. g. & n. sp.

Explicatio iconiun.

Ubiqve significant:
p — penis.

VS — vesicula seminalis vel vesiculæ seminales.
r — receptaculum secreti granulosi.
V — vagina.
a — apertura genitalis.

Fig. 1. Vesicula seminalis et penis Convolutæ grønlandicæ n. sp.

— 2. Vesicula seminalis, penis etc. Mesosostomi marmorati Schultze,

var. grønl.

— ' d. Ductus angustus inter receptaculum secreti granulosi et penem.

— 3. Penis ejusdem speciel, magis auctus.

— 4. Vesicula sem. et penis Mesostomi violacei n. sp.

— 5. Vesiculæ sem., penis etc. Mesostomi agilis n. sp.

— 6. Vesiculæ sem etc. Mesostomi flahelliferi O. S. Jensen.

— 7. Penis Mesostomi flahelliferi O. S. Jensen, magis auctus, e partibus

tribus constans: x, y, z.

— 8. Partes x et y solæ.

— 9. Keceptaculum seminis Mesostomi flahelliferi O. S. Jensen.

t. Filum chitineum contortum.

— 10. Filum chitineum, magis auctum et maxima parte extensum.

— 11. Vesicula sem etc. Vorticis punctati n. sp.

— 11,. Penis Vorticis pimctati cuspidibus reflexis.

— 12. Vesicula sem. et penis Anoplodii Mytili n. sp.

— 13. Penis Gyratoris Danielseni O. S. Jensen, valde auctus.

— 14. Vesicula sem etc. Gyratoris Steenstrupi O. Schmidt.

u. Uterus.

— 15. Penis ejusdem speciel, magis auctus.

Digitized by

Google

204

Fig. 16. Penis Gyratoris grønlandici n. sp.

— 17. Vesiculæ sem etc. Cryratoris assimilia n. sp.

h. Hamulus chitineus, fortasse penis fiiturus.

— 18. Penis Cryratoris assimilis, magis auctus.

— 18 1. Hamulus chitineus, magis auctus.

— 19. Vesicula sem etc. Plagiostomi caudati n. sp.

— 19 ,. Spermatozoa ejusdem speciei.

— 20. Eeceptaculum secreti granulosi et penis Monocélidis dlhæ n. sp,

— 20,. Penis Monocélidis dlhæ, magis auctus.

— 21. Vesiculæ sem etc. Monocélidis Hirudinis n. sp.

— 22. Penis Monocélidis Hirudinis, magis auctus.

— 23. Crraffia capitata n. g. & n. sp.

Digitized by

Google

205

Vingeprydelserne hos Konge-Ederluglen
og Mandarin- Anden.

Af.
J. BHnhardt.

(Meddelt i Mødet den 17de Oktober 1879.)

Det sidste Hefte af „naturhistorisk Tidsskrift" har bragt en Med-
delelse af J. C. H. Fischer om Konge-Ederfuglen i). Saaledes som
den er, levner den Plads for yderligere Oplysninger, og jeg vil
tage den til Udgangspunkt for nogle Bemærkninger baade om det
Forhold, hvorom den handler, og om lignende hos nogle andret
mere eller mindre beslægtede Fugle.

Forfatteren begynder med at berette, hvorledes han for nogle
Aar siden (i November 1873) under Udstopningen af en i et
Fiskergam fanget Han af Somateria spectahilis ikke kunde faa
dens Vinge§ær til at ligge glat ned, saaledes som han trode, at
de burde ligge, og hvorledes han dernæst ved sine Forsøg paa at
komme efter hvad der var i Vejen, blev opmærksom paa to ejen-
dommelige, paa Overarmen siddende Fjær, som Meddelelsen kalder,
efter min Mening mindre rigtigt, Svingflær af tredje Orden 2).

*) „En ganmiel Han af Konge - Edderfuglen." Naturh. Tidsskrift. 3. E.

11. Bd. 3. H. Kbhvn. 1878 (dog først udgivet i Juni 1879). S. 599

—602, Tab.Xm.
') Allerede Linné fraskrev, som bekjendt, Overarmen Svingflær („ . . . re-

miges, nulU vero Brachii^^), og der er neppe Grund til at opgive

denne i det væsenlige rigtige Anskuelse. Det skal indrømmes, at

Digitized by

Google

206

Medens han var saaledes beskæftiget, fik han Besøg af en anden
Fugleelsker, og begge Herrer overtydede sig nu i Forening om, at
disse Fjær baade paa Grund af deres Form og paa Grund af den
Stilling, hvori de ere fæstede til Overarmen, slet ikke kunne ligge
glat ned, men hæve sig fra Eyggen og danne ejendommelige Pry-
delser^). Han trode først, at hans Opdagelse var ligesaa ny for
andre, som for ham selv, og bestyrkedes i sin Tro „ved ikke i
noget nyere Billedværk over Fuglene at finde de omtalte Fjær an-
givne", men blev senere gjort opmærksom paa, at de alligevel alle-
rede tidligere havde været beskrevne og Fuglen tillige afbildet med
dem af von Wright i andet Bind af acta soc. scient. fennicæ. Saa
vidt selve Forfatteren! Men hans Bemærkning om hvad der alle-
rede tidligere var oplyst om disse Vingeprydelser er rigtignok
meget ufuldstændig; thi selv om han ikke har fundet nogen Af-
bildning af Fuglen med disse Prydelser, er der dog en saadan i
Sundevalls og Åkerlunds „Svenska Foglama" (14. Hefte, 1864).
Man maa dernæst ikke tro, at von Wright er den eneste, som har
gjort opmærksom paa disse Fjær, og at hans Bemærkning derom
er gaaet upaaagtet i Forglemmelse; de ere tværtimod paany om-
talte af Nilsson i hans velbekjendte Værk „Skandinavisk Fauna,

Brugen af Kunstordet „Sving^ær af tredje Orden", renliges tertiariæ,
til en Tid har været vaklende, maaske til Dels paa Grund af mangel-
fuldt Kjendskab til den oprindelige Definition. Men eft;er at et
grundigt Studium af Vingens Fjærlag for længst har øvet sin Ind-
flydelse paa Terminologien, har man været temmelig enig om ved
Svingflær af tredje Orden kun at forstaa de inderste af de til Under-
armens Bagrand fæstede Svingflær, naar de afvige meget fra de øvrige
Armsvingflær {remiges cubitales v. secu/ndariæ). De Fjær, Forfatteren
sigter til, sidde paa Overarmen, endog temmelig langt fra Overarm-
benets distale Ende, og have intet med Svingflær at gjøre; de høre
til den Fjærgruppe, som Cuvier kalder „scapulaires" , som Prechtl
giver Navn af „Deckfittich", og som Nilsson (for ogsaa at henvise til
en nordisk Videnskabsmand) betegner som „Skulder^ådrame".
*) Det er for øvrigt besynderiigt, at Forfatteren kunde (som han selv
omstændeligt beretter) vadske og tørre den friske Fugl, aftrække
Skindet, kort sagt pusle med Fuglen paa forskjellig Maade i længere
Tid, uden at se noget til de omtalte Fjær og først faa Øje paa dem,
da han var halv færdig med Udstopningen.

Digitized by

Google

207

Foglarna" (3. uppl. 1858) og netop med Henvisning til von Wrights
Afhandling; fremdeles ere de naturligvis atter beskrevne i sidst-
nævntes eget, efter hans Død af Palmen fortsatte og afsluttede Ar-
bejde „Finlands Foglar" (senare afdelingen, Helsingfors, 1873).
Endelig skylder man ganske vist von Wright den udførligste og
bedste Underretning om de oftnævnte Fjær; men man skylder ham
ikke den første; thiFjærene ere allerede nævnte i en af de ældste
Beskrivelser og angivne paa en af de ældste Afbildninger, man
har af Konge -Edeifuglen, nemlig Sparrmans i „Museum Carlsonia-
num" (1787).

Det kan saaledes ikke nægtes, at man allerede længe førend
Offenliggjørelsen af Forfatterens Artikel i Grunden ofte nok var
blevet belært om Konge-Ederfuglens Vingeprydelser; da Forfatteren
imidlertid ikke er Fagmand, vilde det neppe være ganske billigt
at bebrejde ham, at dette ikke har været ham tilfulde bekjendt,
og da hans Artikel i alle Fald meddeler et ikke forhen i Litera-
turen optegnet Eksempel paa den omtalte Fugls Forekomst ved
vore Kyster, kan Offenliggjørelsen for saa vidt ogsaa kaldes en
Vinding ; var den medgivne Afbildning virkelig god og von Wright's
saa fejlfuld, som Forfatteren mener, vilde det endnu mere kunne
siges. Men det maa rigtignok under alle Omstændigheder beklages,
at Artiklen paa sine Steder bringer fejlagtige Angivelser, som tilmed
staa i Strid med allerede foreliggende rigtige. Naar Forfatteren
saaledes kalder den understliggende af de to ejendommelige Skulder-
5ær „bruunlig", men den øverstliggende „blaa", vækkes derved
Forestilling om en stor og iøjnefaldende Forskjel i disse to Fjærs
Farve, som slet ikke er tilstede, og Ordet „blaa" er endog saa
langt fra at passe, at det er uforstaaeligt- , at det overhovedet kan
være brugt. Fremdeles turde Forklaringen af de titomtalte Fjærs
Stilling og Leje være noget uklart udtrykt, selv om den maatte
være rigtig ment. Der siges nemlig, at Fjærene opnaa „dere&
meget iøinefaldende Stilling" derved, „at de ere saaledes befæstede
i Huden, at de hvile paa Inderfanens Kant, støttede af det spidst
tilløbende Skaft, og komme derved til at vende Yderfanens Spids

Digitized by

Google

208

lige i Veiret". Skal dette forstaas efter Ordene, ligger det vel
nærmest at tro, at Fjærene i deres fulde Længde staa paa Kant,
og (da de skulle hvile paa Inder fanens Kant) vende den Flade,
som egenlig er Undersiden, lige udad, Oversiden lige indad; i
ethvert Tilfælde kan det neppe lægges Læserne til Last, om de
antage dette for Meningen.

Imidlertid vilde en slig Stilling af Fjærene unægtelig være
paafaldende; jeg er derfor tilbøjelig til at formode, at Forfatteren
ikke vil have Ordene saaledes forstaaede, og i alle Tilfælde har
jeg ved i Anledning af hans Artikel at efterse Forholdet saavel
paa Fjærsiden som paa ^ødsiden af Skindene ikke fundet noget i
den Grad usædvanligt i Fjærones Stilling eller Leje. De ere fæstede
i Huden med deres Poser paa samme Maade som de øvrige Skulder-
flær, og ganske tæt op til hinanden saaledes, at den ene af dem,
den største, med sin Underside dækker og rager lidt ud over Over-
siden af den anden, samt at begges rette Fjærspidser ligge fladt
ind paa de inderste, segelformige ArmsvinglQær, ganske som von
Wright siger, og saaledes at tillige den ejendommelige, af Yder-
fanen dannede Spids stikker skraat frem udad og opad, fordi dette
Stykke af Yderfanen er meget bredere end Naboflærene og tillige,
paa Grund af Skaftets Krumning noget hvælvet forfra bagtil, og
fordi endelig Yderfanens enkelte Straaler i dette Stykke krumme
sig lidt opad, saa at man fra Siden af ser ind under den af Yder-
fanen dannede Spidse. Paa intet af de grønlandske Exemplarer,
som jeg har havt Lejlighed til at undersøge, har Yderfanens Spids
hævet sig højere i Vejret end paa v. Wrights Figur, der jo er
tegnet efter et Exemplar, som maa antages at stamme fra østligere
Egne og navnlig fra saadanne, hvorfra vel snarest de enkelte
Konge-Ederfugle komme, som i Ny og Næ vise sig ved de danske
Kyster. Naturligvis maa det ved Spørgsmaalet om de omtalte Fjærs
Stilling ikke glemmes, at jeg aldrig har havt Lejlighed til at se og
undersøge nogen nylig død Fugl; men paa Skind, som jeg har
blødgjort eller opblødt, har jeg ikke formaat uden med Vold at
give de særegne Skuldei-flær nogen anden Ketning end den ovenfor

Digitized by

Google

209

beskrevne; og det bør derhos heller ikke overses, at Meddelelsens
Forfatter ikke sjnes at have anstillet et i alle Henseender udtøm-
mende Eftersyn; thi han siger selv, at han først blev opmærksom
paa Fjærene, da han var mere end halv færdig med at udstoppe
Fuglen, og hvad han derefter foretog sig ses ikke at have været
en dybere gaaende Undersøgelse af Skindets Kjødside og Fjærenes
Befæstelse i Huden, men kun at løsne Vingerne fra de Jemtraade,
som holder dem i Stilling paa den udstoppede Fugl, og at forsøge
paa at rette paa de enkelte Fjærs indbyrdes Leje.

Forfatteren siger dernæst, at han „paa Skindet af een grøn-
landsk Hun" har fundet en Fjær, af hvis Fanespidse han giver en
Figur ^), og „hvori viser sig en tydelig Tilnærmelse til Hannens
Form", men at der „i Regelen intet Spor" findes af denne Fjer-
dannelse „paa Hunnerne". Saaledes forholder det sig imidlertid
ikke; Fjær som den afbildede ere tværtimod ligesaa ejendomme-
lige for Hunnerne, som Hannernes mere udviklede Fjærpynt for
dem. Naar Forfatteren i flere eller færre Tilfælde (Tallet nævnes
ikke) alligevel ikke har fundet slige Fjær, kan det kun tilskrives
en tilfældig Mangel 2), og eftersom han har benyttet v. Wrights
Afhandling i det finske Selskabs Skrifter, er det besynderligt, at
det er undgaat ham, at denne Omitholog netop siger at have
fundet særegne Fjær,. som svare til „hannens ofvanbeskrifna skulder-
gadrar", hos de friske Hunner, han havde haft, altsaa hver Gang
fundet netop det selv samme, som Forfatteren i et enkelt Tilfælde;
og hertil kan endnu føjes, at von Wright fremdeles i sit posthume
Værk, „Finlands Foglar", i Følge gjentagne Erfaringer paany til-
skriver Hunnerne slige Fjær, samt at jeg selv ikke har savnet dem
paa nogen af do fem eller seks Hunner, som jeg i den Anledning
har eft.erset. Derimod kan man af den Form, som disse Fjær have

») 1. c. Tab. Xin, Fig. 3, Spidsen af en Fjær af venstre Vinge; Fig. 2,
som fremstiller en lignende Fjær af en grønlandsk Han, er af højre
Vinge.

^) Det kan være rigtigt at minde om, at v. Wright et Par Gange har
set ogsaa Hannernes særegne Skulderflær at mangle.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. ][^

Digitized by

Google

210

hos Hunnerne, let se, at de hos dette Kjøn ikke rage i Vejret op
over den øvrige Fjærklædning; Spørgsmaalet lader sig med fuld
Sikkerhed besvare ved Hjælp af Skind, og det er ikke nødvendigt,
saaledes som Forfatteren mener, at lade det henstaa ubesvaret,
indtil der en Gang byder sig en Lejlighed til at undersøge en
frisk Fugl.

Endelig vil jeg bemærke, at alle de, som have havt Lejlighed
til at se Hannen af Konge-Ederfuglen levende eller umiddelbart efter,
at den var skudt, uden Undtagelse sige, at Næbpukkelen er orange-
gul, og saaledes afbilder von Wright den ogsaa. Naar Forfatteren
paa sin døde Fugl har fundet den „smukt blegrød", maa det altsaa
i alle Fald have været en usædvanlig Afvigelse fra Keglen, og det
er vel endog neppe saa ganske vist, at Farven har været saaledes,
medens Fuglen levede. Det maa erindres, at denne er død ved
Kvælning under Vandet, at den maaske har ligget timevis kvalt i
Fiskergamet, førend dette røgtedes, og at Forfatteren, da der i
1873 endnu ingen Jernbaneforbindelse var mellem Holbæk og
Kjøbenha\'n, vel nok kan have modtaget sin Fugl samme Dag som
den var fanget i Holbæk, men neppe kan have undersøgt den ved
Dagslys før Dagen efter.

Det har allerede i Forbigaaende været berørt, at Forfatteren
mener, at den Figur af Konge-Ederfuglens Han, som Magnus von
Wright har givet (saaledes hed nemlig denne Omitholog, ikke H.
V. Wright, som Forfatteren kalder ham), lider af væsenlige Mangler.
Fejlene, af hvilke den første siges at gjentage sig ogsaa i Figuren
af Hunnen, skulle være, at Benene sidde meget for langt fremme,
og at Skulderflærene ere komne for langt tilbage paa Kyggen, og
de formenes at være en Følge af, at Figuren er tegnet efter et
udstoppet Eksemplar, hvis Krop har været gjort for lille eller i
alle Fald været forkert dannet. Men dette er slet ikke Tilfældet
og den fremsatte Gisning er virkelig noget overraskende; thi von
Wright har i sin Tavleforklaring udtrykkelig fremhævet, at begge
Figurer, saavel Hannens som Hunnens, ere tegnede efter den friske
Fugl inden den blev udstoppet. Det kan indrømmes, at Benene-

Digitized by

Google

211

sidde lidt for langt fortil; men i alle andre Henseender tør Fi-
gurerne vistnok kaldes ligesaa korrekte som smukke, og det er
maaske ikke af Vejen at minde om, at M. v. Wright ikke blot
var en grundig Kj ender af Skandinaviens. Fugle, men tillige, lige-
som sine Brødre Wilhelm og Julius, en naturhistorisk Tegner af
første Rang, og at Sverig og Finland i disse Brødre besad Konst-
nere, som fuldkommen kunde maale sig med de allerbedste sam-
tidige andetsteds. Vender man niu Øjet fra v. Wrights Figur til
den Afbildning, som ledsager Notitsen i „Naturh. Tidsskr.", bliver
det neppe mange, som ville samstemme med Forfatteren i at kalde
den god; om den gjælder netop, hvad der med Urette er sagt om
den anden, at den bærer Præg af at være tegnet efter en ud-
stoppet Fugl, og aabenbart af en Tegner, som mangler Blik for
og Kjendskab til Fjærenes Stilling og Leje paa Fuglekroppen.
For at nævne de væsenligste Fejl, saa sidde Fjærene ikke grup-
perede paa Fuglekroppen i Lokker og Bundter, saaledes som det
ser ud paa Figuren; alle Enkelthederne i Vingens Fjærlag (Vinge-
prydelserne ikke undtagne) ere urigtigt og uforstaaeligt fremstillede,
og Hovedet med Pukkelen og Næbet ere, ligesaa vel som Fødderne,
uheldigt gjengivne.

Naar man først er bleven opmærksom paa KongerEderfuglens
mærkelige Skulderflær, ligger Spørgsmaalet, hvorledes det da i
samme Henseende forholder sig med de øvrige Ederfugl- Arter,
unægtelig saa nær, at det har undret mig slet ikke at finde det
berørt i den mig tilgængelige Literatur, end ikke for den alminde-
lige Ederfugls Vedkommende. Det turde derfor være pa<3sende at
benytte den Anledning, som her tilbyder sig, til at afhjælpe denne
Mangel. Tager man en Han af Somateria mollissima for sig, vil
man let se, at der ogsaa blandt dennes Skulderflær findes et Par,
som kjendelig afvige fra Resten, og som aabenbart ere aldeles
homologe med dem, der danne Vingeprydelseme hos Konge-Eder-
fuglen; de ere, ligesom disse, to i Tallet i hver Vinge, sidde paa
det selvsamme Sted, den ene dækket af den anden, og ere større
og forsynede med tykkere Poser end de øvrige Skulderjøær. Ogsaa

14*

Digitized by

Google

212

i deres Form vise de en umislyendelig Lighed med de tilsvarende
Fjær hos Hannen af Somateria spectabilis; den væsenligste Forskjel,
de frembyde, er den, at deres Yderfane ikke løber ud i en ligesaa
lang Spids som hines, men knn danner et fremspringende, afrundet
Hjørne; de nærme sig altsaa i deres Form til de tilsvarende Fjær
hos Konge-Ederfuglens Hun, og de rage derfor ligesaa lidt som
disse frem iblandt og op over de øvrige SkidderQær. At de natur-
ligvis ikke ere sorte som hos Hannen af Somateria spectabilis, men
hvide ligesom Eesten af den almindelige Ederfagls Skulder^ær, be-
høver maaske neppe særlig at fremhæves. Ligesaa lidt, som det
var Tilfældet hos Konge-Ederfuglen, ere disse Fjær hos Somateria
mollissima indskrænkede til Hankjønnet; Hunnerne besidde dem
ligeledes, kun mindre udviklede og mindre afvigende fra de øvrige
Skulderfjær end Hannens, ligesom vi i det foregaaende have set
det ogsaa at være Tilfældet hos forrige Art ^). Af Somateria v-ni-
grum besidder Museet kun Hunnen; men hos denne ere de omtalte
Fjær tilstede og ligne i Størrelse og Omrids dem hos Hunnen til
den almindelige Ederfugl; der kan altsaa ingen Tvivl være om, at
Hannen ligeledes maa besidde dem, og da SomcUeria v-nigrum i
det hele er meget nærmere beslægtet med den almindelige Eder-
fugl end med Konge-Ederfuglen, er det højst sandsynligt, at de
ville findes mere at ligne dem hos den første end hos den sidste
af disse to Arter. Hos Somateria (Lampronetta) Jischeri endelig har
jeg ligeledes fundet disse Fjær hos begge Kjøn, i det væsenlige
stemmende med dem hos Somateria mollissima. Som man ser,
besidde altsaa alle Somateria-ATiernQ disse to ejen-
dommelige Skulderfjær, og de forekomme ligesaa vel
hos Hunnerne som hos Hannerne, skjøndt rigtignok
stedse mindre udviklede hos de første end hos de sidste.

*) Det forekommer mig ikke rimeligt, at Somateria dresseri vfl kunne
opretholdes som en selvstændig, fra S. mollissima forskjellig Art; da
den under alle Omstændigheder stemmer aldeles overens med denne
i det Forhold, med hvilket vi beskæftige os, er det ikke nødvendigt
at tage særligt Hensyn til den her.

Digitized by

Google

213

som det jo ogsaa var at vente. En saa betydelig Udvikling, at
deres Yderfane i en Spids rager ud og skraat op over de øvrige
Vingeflær, opnaa de imidlertid vistnok kun hos Somateria spectahilis
og selv her kun hos Hannen. Hos Anas stelleri Pall. , som jo af
nogle Omithologer henregnes til ^S^owafer/a- Slægten, findes der
blandt SkulderjQærene ingen, der i Form eller Snit stemmer med
dem, der udmærke Somateria ^ og heri kan man maaske se en
Grund mere til hellere at følge de Systematikere, som foretrække
at betragte denne Dykand som Typus for en egen Slægt, Stelleria.

Det staar tilbage at tilføje nogle Ord om de besynderlige og
langt mere iøjnefaldende Vingeprydelser, som udmærke Hannen af
den saakaldte Mandarin- And (Aix galericulata) fra China, Amur-
landet og Japan. Allerede v. Wright har i sin ovennævnte Af-
handling, „Bidrag till Prakt-Eiderns Natural-Historia", gjort den Be-
mærkning, at denne Fugl ved sine Vingeprydelser „påminnar om
Galer- eller Fjarilvingade Anden", og senere har Nilsson i „Skand.
Fn." været enig heri og udtrykt sig endnu bestemtere ved i Konge-
Ederfuglens ejendommelige Skulder^ær at finde „bOrjan till samma
vingprydnad, som hos Anas galericulata år så utvecklad". Det
kan nu heller ikke nægtes, at den ene af disse Ænders Vinge-
prydelser ganske naturligt vil kalde den andens frem for Tanken,
og at, for saa vidt, i det mindste von Wrights Ord have deres Be-
rettigelse; men en nærmere Sammenligning mellem Forholdet hos
Mandarin- Anden og Konge-Ederfuglen vil straks lære en, at det i
Grunden dog kun er en overfladisk Lighed, der er tilstede, og at
man ikke vilde kunne forvandle Mandarin-Andens Vingeprydelse til
Konge-Ederfuglens ved at tænke sig den formindsket til denne
sidstes langt ringere Størrelse.

Der findes for det første hos Mandarin-Anden i hver Vinge
ikke, som hos Konge-Ederfuglen og ^materza-Slægten overhovedet,
to, men kun én Fjær, som antager en særegen, fra Naboflærenes
ganske forskjellig Form, og denne ene Fjær sidder paa Underarmen
og er den inderste Armsvingflær. Om Mandarin-Andens Vinge-
prydelse kan man altsaa, om man vil, med Eette bruge Benæv-

Digitized by

Google

214

nelsen „Svingflær af tredje Orden", som vi have set uegenlig an-
vendt paa Konge-Ederfuglens særegne Skulderflær; det er altsaa
Fjær, som henhøre til forskjellige Kategorier, der danne Vinge-
prydelserne hos disse Ænder. Men ogsaa Maaden, paa hvilken de
paagjældende Fjær ere blevne uddannede for at kunne tjene til det
Brug, hvortil de ere bestemte hos de to Fugle, er en ganske for-
skjellig hos hver især. Medens det hos Somateria spectdbilis
er Fjærenes Yderfane, som i et Stykke tiltager saa stærkt i Brede
og danner den Spids, som rager op og ud over de yderste Skulder-
flær, er det hos Mandarin-Anden omvendt den paagjældende Fjærs
Inderfme, som naar en saa overordenlig Brede og rejser sig højt
i Vejret 1), medens I5»ren iøvrigt med sit Skaft og sin Yderfane
krummer sig nedad omtrent paa samme Maade som de inderste
segelformige Armsying^ær hos ^r/ioter/a-Slægten. Endelig synes
denne Vingeprydelse hos Mandarin-Anden udelukkende at være et
Kjønsmærke, hvortil der end ikke er nogen Antydning hos Hun-
neme; i det mindste har jeg ikke fundet Spor til noget afvigende
i Formen af dennes inderste Armsving^ær; imidlertid bør jeg til-
føje, at, medens jeg har havt baade- Skind og udstoppede Exem-
plarer af Hannen til min Eaadighed, besidder Museet kun et gam-
melt udstoppet Eksemplar af Hunnen, og det kunde unægtelig være
ønskeligt for Sikkerheds Skyld at gjentage Eftersynet paa et Skind,
som kunde opblødes og saaledes tilstede en mere indtrængende
Undersøgelse end dette Eksemplar.

') Vieillot tager i „Galerie des oiseaux" fejl af Inder- og Yder&nen, og
beskriver denne sidste som dannet „des barbes d'une tres-grande lon-
gueur, coloriées d'un beau rouge orange, liseré de noir et de blanc
sur le bord", og besynderlig nok har senere ogsaa W. Swainson i
„Animals in menageries" gjort sig skyldig i den selvsamme, næsten
ubegribelige Forveksling.

Digitized by

Google

215

Rariora Codana.

Auctore
Hans Christian Jjyngbye.

(Opusculi posthumi pars.)

Da Universitetet i 1836 vilde afholde en større Fest i Anledning
af, at tre Hundrede Aar vare henrundne siden Eeformationens Ind-
førelse i Danmark, blev der (se Selmers Akadem. Tidender, 4. Bd.,
S. 127 ff.) dels udsendt en almindelig Indbydelse fra Universitetet
til Mænd, der paa Grund af literær Virksomhed eller Embedsstil-
ling maatte være kvalificerede til at attraa akademiske Grader, til
at benytte denne Lejlighed til at erhverve sig disse ved at ind-
sende videnskabelige Arbejder til det paagj ældende Fakultets Be-
dømmelse og senere paa sædvanlig Vis offentlig forsvare dem; —
dels rettet specielle Indbydelser til enkelte, fortjente Mænd, hvem
man vilde bevidne sin Højagtelse, og af hvilke nogle formedelst
Alder, Levested eller andre Forhold fritoges for det mundtlige For-
svar. Shjønt N. Hofman Bang i sin Biografi^) af H. Chr.
Lyngbye, Forfatteren til det berømte Værk „Hydrophytologia
danica", siger, at han „af det filosofiske Fakultet ved Kjøbenhavns
Universitet blev indbudt til at disputere for Doktorgraden", finder
jeg dog ikke dette anført i Selmers Akad. Tid. En Indbydelse har
Lyngbye sikkerlig dog faaet paa en eller anden Maade, thi ellers
vilde denne yderst beskedne (og derfor heller ikke af alle efter
Fortjeneste skattede), lidet skrivende Naturforsker, — som skyede
al Offentlighed, bestandig „trak sig tilbage i sit Sneglehus" og som
i mange Aar havde levet i saa trykkede Kaar, at han ikke havde

') Krøyers Naturhist. Tidsskr., H Bd., S. 1—7, 1837.

Digitized by

Google

216

Raad til at bestride den videnskabelige Korrespondance, som hans
Studier førte med sig, — næppe have indsendt nogen Afhandling
til Bedømmelse. Hofinan Bang skriver, at han vel modtog
Indbydelsen og havde Disputatsen, som var af botanisk og (over-
vejende) af zoologisk Indhold, og som han gav Titel „Rariora Co-
daua", næsten færdig, men at Forretninger forhindrede ham i at
lægge den sidste Haand paa Arbejdet. Dette kan til Dels være
sandt, men der stødte dog vist nok andre, uheldige Omstændigheder
til. Da jeg i denne Sommer (1879) tilfældigvis blev bekjendt med,
at denne Afhandling tillige med en Del andre, zoologiske Op-
tegnelser og Afbildninger af Lyngbye opbevaredes i det zoo-
logiske Musæum, til hvilket de i sin Tid ere komne fra Christian
Vins „partikulære zoologiske Cabinet", gav Dr. Lutken^) mig en

M Belata refero. Da jeg ikke personlig har kjendt noget af de
daværende naturhistoriske Medlemmer af det filosofiske Fakultet,
har jeg selvfølgelig ikke Fortællingen fra første Haand og kan ikke
indestaa for dens Rigtighed i Enkelthederne, med Hensyn til hvilke
hverken min eller min Hjemmelsmands Hukommelse efter saa mange
Aars Forløb kan være fuldkommen sikker. Jeg skal kun her til-
føje den Bemærkning, at ogsaa den zoologiske Del af „Rariora Co-
dana" indeholdt ikke faa lavere Dyreformer, som først langt senere
ved andres Undersøgelser af vor Kystfauna ere blevne bekjendte som
danske, saavelsom andre for deres Tid meget gode og værdifulde
Iagttagelser. Var L.s Arbejde bleven offentliggjort i 1836, vilde det,
ogsaa fra den zoologiske Side, have været et meget smukt Bidrag til
vor naturhistoriske Litteratur, som vilde have kunnet virke vækkende
og ansporende til vor Havfaunas Undersøgelse og Studium og frem-
kaldt en livligere Virksomhed paa dette Omraade paa et tidligere
Tidspunkt end det nu skete. Nu at offentliggjøre den zoologiske Del
af „Rariora Codana", vilde dog næppe være rigtigt og heller ikke
nødvendigt, da Lyngbyes Optegnelser efterhaanden ere blevne be-
nyttede af dem , der i senere Tider have gjort vort lavere Havdyrliv
til Gjenstand for monografiske Arbejder. Jeg skal tilføje, at der des-
uden foreligger et Kvart-Hefte med Afbildninger: „Delineationes 60
accuratæ ad Rariora Codana illustranda" med vedføjede haandskrevne
Notiser. Om de have været indsendte med Afhandlingen, véd jeg
ikke, men jeg anser det for rimeligt, da de aabenbart ere udvalgte af
den større Samling Optegnelser og Haandtegninger over Kattegats-
dyr, som L. havde forfattet og som ligeledes er tilstede. De maa
vist nok i det hele betegnes som ret vellykkede, naar man ikke an-
lægger Nutidens Maalestok derpaa. At udgive hint Atlas med Dispu-
tatsen har vel næppe været paatænkt, hvor ønskeligt dette end i og
for sig kunde været. C. L.

Digitized by

Google

217

anden Fremstilling af det passerede, og da den fuldkomment stemmer
med, hvad Hr. Mentz i Gilleleje senere mundtlig meddelte mig,
maa jeg antage den for at være den rette.

Herefter gik Sagen saaledes til. Lyngbye var den Gang
Præst i Søborg og Gilleleje. Han indsendte virkelig efter Ind-
bydelse sin Afhandling, og da denne foreligger haade i dansk Ud-
kast og i latinsk, renskreven Oversættelse, maa jeg ogsaa anse
den for virkelig at være i alt væsentligt færdige). Befordrings-
midlerne mellem Søborg og Kjøbenhavn vare den Gang meget
tarvelige, man maatte benytte den Lejlighed, som tilbød sig med
Kulsvierne og de Bønder, der kjørte Tørv og Rør fra Søborg Sø
til Kjøbenhavn. Manuskriptet naaede ogsaa vel beholdent til sit
Bestemmelsessted; Disputatsen blev antagen, og den blev da atter
afleveret paa det af L. opgivne Sted, hos den Handlende, hos hvem
den Bonde tog ind, som havde det Hverv fra Præsten i Søborg at
tage Bud med ind og tilbage for ham; den Art Forsendelsesmaader
vare jo indtil for faa Aar siden hyppige nok og ere det maaske
endnu paa sine Steder i Landet; men — Peer Kisserup glemte
ulykkeligvis at aflevere Pakken, den blev liggende i hans Kavaj
— som han sagtens ikke benyttede, da den strænge Aarstid var
forbi — til „post festum". Det faldt vel næppe den beskedne
Lyngbye ind at forhøre sig om sit Manuskripts Skjæbne. Da
endelig, hen imod Festens Af holdelsestid , et af Fakultetets Med-
lemmer (formodentlig Hornemann eller Eeinhardt) skrev til ham
og spurgte, hvor den længe ventede Afhandling blev af, for-
anledigede dette L. til at forespørge sig hos Bonden, og Manu-
skriptet blev da bragt til Veje. Men Tiden var gaaet, og L. stod
da i Begreb med, som han svarede sin Ven, at „tage Doktorgraden
et andet Sted". Festen holdtes fra 30te Oktober til 1ste November
1836, og et halvt Aars Tid derefter (18de Maj 1837) døde
Lyngbye, hvis Kræfter allerede i Efteraaret 1836 vare begyndt
at tage stærkt af.

^) Den Fortegnelse over de iagttagne Fiske og lavere Dyr, som om-
fattede alle af L. iagttagne, ikke blot de af ham særligt omtalte
eller beskrevne Arter, og hvormed Afhandlingen skulde være sluttet,
synes dog ikke at foreligge aldeles i sin endelige Form, men kan
dog gjæme være — f. Ex. paa Grund af Tidens Knaphed — indsendt
som den nu er. C, L,

Digitized by

Google

218

Den første Del af ,,Bariora Godana*^ handler om Algernes
Forekomst ved de danske Kyster. Naar man erindrer, at Lyngby«
i mange Aar havde dyrket Fykologi („Hydrophytologia danica" ud-
kom allerede 1819), at han i 5 Aar havde været Huslærer paa
Hofmansgave paa Fyens Nordkyst, derefter i omtrent 10 Aar Sogne-
præst paa Sjællands Nordkyst, saa maa man slutte, at han har
haft mange Erfaringer til sin Baadighed, — jeg tør vel sige: saa
kunde ingen bedre end han udtale sig om Kattegattets Algevæxi
Naar jeg nu har troet at burde søge denne Del af Manuskriptet
udgivet, mere end 40 Aar efter, at det nedskreves, da trænger
dette ikke til nogen videre Forklaring, thi Lyngbyes Navn som
Algolog maa her være nok; men dertil kommer endnu, at denne,
om man vil geografiske. Side af det fykologiske Studium hidtil har
været meget forsømt hos os. Jeg kjender fra dette Omraade kun
J. Agardhs Anskuelser, der udtales i „Novitiæ floræ Sveciæ ex Al-
garum familia^S 1836, Ørsteds Undersøgelser „de regionibus ma-
rinis" i Øresund (fra 1844), nogle Studier af Kjellmann over Algernes
Fordeling ved Bohuslens Kyst og de spredte Notiser, som Magnus
paa de preussiske, videnskabelige Expeditioner med „Pommerania" i
vore Farvande samt Krok, Areschoug o. a. have meddelt. Derfor maa
jeg antage, at Lyngbyes Iagttagelser fremdeles have deres fulde
videnskabelige Betydning, og ikke en blot og bar historisk, og det er
da kun en simpel Pligt mod Forfatteren af „Hydrophytologia Danica"
at bevare dem for Videnskaben ved at offentliggjøre dem.

I Høsten 1879. Eug. Warming.

Rariora Codan a.

Ad imitationem Cel. viri Dom. Henrici Tonning, qvi disserta-
tionem, cui inscripserat Eariora Norv^egiæ, Upsaliæ 1768, d. 27.
Febr., præside ipso Linnæo, defendit, ego huic opusculo Eariora
Codana inscripsi, qvod qvidem non vastum regnum, sed particulam
modo sinus Codani, qvæ Euronotum spectat, complectitur. Ad qvod
me accingens in antecessum monendum est, me per hane inscrip-
tionem intelligere objecta qvædam naturalia, ad regnum vegetabile

Digitized by

Google

219

et animale pertinentia; sed nollo modo omnia enumerare valeo, sed
modo nonnulla, qvæ mihi occurrenuit, et qvodammodo notatu digna
mihi videbantur, recensere in animo est. Antea ad algas animum
appuli; seriori tempore, cnm domicilium non procul a mari situm
haboi, etiam ad animalia, qvæ in sinu Codano habitant, respexi,
ita otia mea, si qvæ aliqvando mihi fuerint, in naturæ studio sup-
plens. Fateor eqvidem, haud multa in spatie tam angusto obser-
vandi faisse occasionem, neqve a me autodidacto exspectanda esse
singularia et multa; attamen, cum qvædam aliciyus momenti se
mihi obtulerint, ea hic enumerare et paucis describere statui. Sic
hoc opusculum in duas partes, aliam Yegetabilia, aliam Animalia
complectentem, dispertiri lubet.

A. Vegetabilia, et Mc lod solnmmodo Ålgæ.

2. Algæ septentrionales, ut etiam Danicæ, serioribus decen-
niis singulari cura et studio investigata fuerunt, nec minori dili-
gentia descripta et in ordinem systematicum redacta. Qvis ignorat
nomina clarissima Agardhii, Homemannii, Hofman-Bangii aliorumqve,
ut me ipsum taceam. Indefessis plurium conaminibus multæ inven-
tiones in hac Botanices arena jam factæ sunt, atqve si contendere
ausim, plurimas algarum in tractu maris boreali cognitas, vix mul-
tum faller. Multa harum vegetabilium certe parva, nonnulla minuta,
qvin minutissima, qvod tamen non impedit, qvo minus rite discerni
et cognosci mereantur, utpote qvæ et per se et ob alias rationes
sunt memoratu dignissima. Unusqvisqve cui Botanice curæ et
studio est, Hydrophyta cognoscere debet, nec eorum familiam emit-
tere potest, sin minus articulum magnum in maxima regni vegeta-
bilis desideret catena.

3. Hæ algæ, ceu infantes vitæ vegetabilis vetustissimæ con-
siderari possunt; atqve ut historiens studium ætatis mythicæ negli-
gere non potest, sic plantas antiqvissimas intactas relinqvere haud
decet Botanioo, qvippe qvæ inde ab ætate fabulosa eaqve primæva.
qvamvis multæ earum sint minutissimæ, in longa tamen temporum

Digitized by

Google

220

serie sese conserYarunt, et etiamnnin nostro tempore, tanqvam funda-
mentnni; qvo plantæ et arbores ex qvomndam sententia compositæ
sunt, perhibentur.

4. Eas præterea sub lente considerare satis jucunda est occu-
patio; oculus, ad eas con versus facile in iis hæret lubenterquo
cunctator. Botanicus alga non antea visa gaudet, ut Antiqvarius
moneta vetusta, nuper detecta, delectatur. Et sane, si aut ad
organisationem intemam elegantissimam eamque accaratissimam,
aut ad colores nitidos, aut ad tenuitatem constructionis respicimus,
omnia in iis tanta sunt admiratione digna, ut imaginatio, ne uber-
rima qvidem, formas elegantiores qvam qvas natura infantibus suis
primævis et qvidem tenuissimis induit, vix fingere possit.

5. Thalassiophyta, ut nomine algologico recepto utar, coloribus
suis puris nitidisqvo, imprimis viridibus roseisqve, nonnihil com-
mune habent cum floribus, qvi in plantis alpinis exstant, roseis,
sed in ceteris sunt earum plantarum Antipodes, vere opposita,
siqvidem in profundo mari, ut illi in s|immo aere habitant, utrisqve
regni vegetabilis extremitatibus.

6. Plantas alpinas montibus, si altitudinem spectes, emetiendis
inservire posse constat; et licet algæ profunditati maris determi-
nandæ certas dåre notas dici neqveant, neqve ad eas in hac re
refugere opus sit, alias earum tamen altiorem, alias profundiorem
amare stationem marinam, usqvedum in profunditate mans, ut
musci et Lichenes in altitudine aeris tandem evanescunt, negari
non potest; sed gradationes, qvæ apud algas qvoad stationes locum
obtinent, sensim sensimqve, ut apud colores, aliæ in alias ita abeunt,
ut limites acutos inter zonas, qvas humana mens sibi fingere posset,
terminare, fieri noqveat.

7. Jam vero, ut statio plantarum in montibus superior et
inferior inde a tempore Toumefortii et Linnæi Botanicis curæ cor-
diqve fait, iisdemqve, imprimis tamen seriori tempore, multum
negotii facessivit, sic etiam exspectari posset, ullum vel alium Bo-
tanicum ad stationem algarum in mari profundiorem vel altiorem

Digitized by

Google

221

animum advertisse, periculi faciendi causa, an quicqvam certi de
earum statione elici posset.

8. Talem inqvisitionem de algis marinis, qvas qvidem aqva
circumdat, instituere, difficilius videtur, qvam cum plantæ alpinæ
aguntur. Hæc tamen inqvisitio facilior evadit, siqvidem territorium,
qvod natura algis habitaculo dedit, angustius est, et arctioribus
circumscriptum lineis. Zona, qvå plantæ alpinæ fruuntur, ad 300
vel 400 orgyias in alpibus Helvetiæ, qvantum scio, adscendit. sci-
licet a limite arboreo aut initio floræ alpinæ ad lineam sic dictam
nivalem usqve; sed zona marina tota, qvæ algis superbit, inde a
superficie mans ad stationem usqve algarum profundissimam, ad 15
vel 16 orgyias solummodo descendit. Me autem hoc loco nullo
modo ad Byssacea, id est Vegetabilia illa subterranea, qvæ in
fodinis interdum, et forsan profundius, inveniuntur, sed ad Thalas-
siophyta propria modo spectare, observandum est.

9. Vir summe Venerabilis Dr. Joh. Strømius, dum muneri
ecclesiastico Søndmøriensi præfuit, observator ille sui temporis egre-
gius, nec hane rem omisit, sed inter nostrates primus est, qvi,
qvantum scio, hujus rei mentionem fecit, opinionemqve in medium
protulit; dicit nempe^): „Algæ ad littus, ubi fluctus marini maxime
æstuant, crescunt, tamen (secundum experientiam piscatorum Sønd-
møriensium) non profundius qvam 16 orgyias." Hæc opinio, ex-
perientia et effato piscatorum N"orvegicorum fulta, mihi qvidem recta
videtur; non tamen infitias ibo, piscatores nonnullos færøenses con-
tendere, qvasdam algarum, ex. gr. Laminariam digitatam, ad ma-
jorem profunditatem descendere, nullum tamen hujus opinionis argu-
mentum, a me visum, proferentes; qvod qvidem assertum, cum
temperatura maris aliæqve circumstantiæ in locis qvibusdam marinis
profundioribus juxta insulas foeroenses vegetationem permittere
posset, præfracte negare non audeo; sed qvod ad Sinum Codanum
attinet, saltim tractum ejus, qvem dixi, ad Euronotum vergentem,

^) Cfr. descriptionem ejus Præfecturæ Sondrooriæ in dioecesi Bergensi.
Soræ 1762. Pars I, pag. 25.

Digitized by

Google

222

qvi qvatuor vel qvinqve milliaria e Sellandia ad insulam usqve
avellanam (Hesseløen) et fundum sic dictum Lucemarium (Lysegrund)
extenditur, assertum Stroemianum mihi ritum videtur, et in effata
piscatonun nostrorum measqve ipsius observationes bene qvadrans.

10. Huic etiam opinioni observationes Cel. Orbignii conveniunt.
Diligentissimus ille naturæ scrutator, priusqvam magnum suum in
Americam meridionalem anno 1826 aggressus est iter, Thalassio-
phyta sinus magni Cantabrici, imprimis ad oppidum Eupellam, et
insulas Uliarium Rheamqve, ubi æstus maris magnam efficit diffe-
rentiam virginti pedum, sedule investigavit. Spectabilis ille in
maris superficie fluxus et refluxus observationes ibi reddidit faci-
liores, atqve, ut opinari licet, rimatorem sedulum ad profundiora
investiganda facile induxerit. Is igitur hane håbet opinionem, ut
plantæ marinæ, qvemadmodum terrestres, certos habitent tractus, et
tales qvidem, in qvibus temperatura maris aliæqve circumstantiæ
ad eas producendas sint aptissimæ. In regione aptissima alga
vigore plena est, et semina in tempore opportune profert; e con-
trario in limite hujus regionis debilis est, imperfecta profert semina
et animalculis marinis parasiticis obsita. Credit etiam, qvod ego
eqvidem in medio relinqvere melius duco, semina algarum in eadem
regione marina, qvam natura parentibus algis habitaculo destinavit,
juxta suam qvodqve gravitatem, hue illuc natantia vagari, usqvedum
ipsa affixa radices jam agere possint. Profondius qvam centum
pedes sub superficie maris algæ vivæ in Sinu Cantabrico raro inve-
niuntur, et, si qvæ adsint, fragmenta sunt e scopulis altioribus dis-
nipta. Qvo profundius, eo rariora Thalassiophyta, in qvorum loco
succedunt polypi; sub pedibus 40 raro TJlvæ; ad pedes 60 desi-
nunt Ceramia; sub pedibus 100 nuUa Thalassiophyta amplius repe-
riuntur. Hæc autem omnia Orbignius de Sinu modo Cantabrico
intelligenda esse voluit.

11. Idem auctor profunditatem maris a superficie ad centum
usqve pedes in sex zonas deinde ita distribuit. Denominationibus
Orbignii Gallicis in jam recepta, qvantum licuit, hic mutatis:

Digitized by

Google

223

1"* zona, a summo fluxus limite ad refluxum infimum, id est, ab
uno pede supra O ad pedes viginta descendens. In hoc tractu
adsunt Algæ: Lichina pygmæa, Rhodomda scorpioides {Fuc,
amphibius), Ulva Ijociuca, Solenia compressa, intestinalis etc.

2^* zona, a 5 ad 30 pedes. Hic adsunt: Chondria articulata,
Porphyrd purpurea et Var. umbilicata, Solenia Lima etc.
Fucus vesiculosus y canaliculatus, Sphærococcus comeus, con-
fervoides, Chondria pinnatifida, Sporochnus viridis, Halymenia
Opuntia, Conferva rupestris, Chorda filum, Callithamnium
corymbosum, Hutchinsia violacea. Ceramium diaphanum, Dia-
toma arcuaium, marinum etc.

3*** zona, a 15 ad 35 pedes: Halymenia palmata, Furcellaria
lumbricaUs. Laminaria bulbosay Cystoseira ericoidesy harbata;
Chondria ovalis. Sphærococcus norvegicus, Bonnemaisonia
asparagoides, Chorda JUum, CalJithamnion roseum, Hutchinsia
byssoides. Ceramium elongatum, ciliatum etc.

4** zona, a 20 ad 40 pedes. Laminaria saccharina, digitata, —
Sphærococcus dliatus, comeus, aculeatuSy plicatus, Halymenia
edulis, Fucus nodosus, Ptilota plumosa, Chondria kali-
formis. Cladostephus myriophyllum etc.

5** zona, a 30 — 60 pedes. Cystoseira siliqvosa, Sphærococcus
purpurascens, ladniatus, gigartinus etc.

6** zona, a 40 — 100 pedes, Delesseria sangvinea, Cystoseira fibrosa,
Sphærococcus cervicomis etc.

12. Jam vero, si ad littora Danica, ad qvæ at attendatur
nostra plus interest, oculos convertamus , nullus fluxus aut refluxus
memorabilis ibi observatur. Littora illa in plurimis locis sunt
plana, sabulosa, argillosa vel saxosa, haud scopulosa aut prærupta;
nonnullis modo locis præcipitia exstant cretacea aut argillacea. De
Algis, qvæ ibi crescunt, earumqve stationibus, etiam observationes
instituere licet. Primum qvæ ad superficiem maris, non rejectæ,
sed affixæ, habitant, inspiciantur ; deinde illæ, qvæ retibus pisca-
toriis in diversis profunditatibus ejectis et in littus retractis impli-

Digitized by

Google

224

citæ adhærent, observentur; sic etiam in fando maxis sabuloso aut
argillaceo Easula qvædam, seu Ancorella, tribus vel qvatuor hamulis
instructa, adliiberi potest.

13. Cum limites inter zonas Orbignianas, ut vidimus, non
dentur exacti, neqve major exactitudo circa stationem algarum Dani-
carum exspectanda sit, tres modo gradationes, alias tamen in alias
multum abeuntes, proponere, satis et satins duco. Temperatura
maris in profonditate sinus Codani 14 vel 18 orgyiarum non ita
multo differre videtur, ut stationum differentium unica esset causa;
attamen, cum aliqvod discriminis in statione Thalassiophytorum
videamus, causa hujus phænomeni in aliis etiam qværenda est,
qvemadmodum in cursu fluminis marini majori aut minori, in agita-
tione maris per ventos orta; tempestates onim in fundo mineres, in
superficie majores excitare fluctus et motiones, cuique patet. Sic
Algæ in fundo firmiores, ut Genus Laminariæ, evadunt, et in mag-
num volumen excrescunt. Hue etiam accedit ipsa Thalassiophy-
torum indoles, aeris contentum, et fundum maris, an sit limosum,
argillaceum, cretaceum, saxosum, sabulosum etc. ut inter plantas
terrestres evenit.

14. Tres igitur zonæ aut regiones parallelæ, qvas proponam,
sunt, si desuper deorsum spectemus, seqventes:

1™* zona, Ulvacearum, a superficie maris ad 30 pedes
descendens. In hac tractu adsunt: Lichina pygmæa, Ulva ter-
restris, furfaracea, Ectocarpus aureus, parum supra mare. Deinde :
Solenia intesiinalis , compressa, clathrata, Lima, fulvescens , per-
cursa, fasda, plantaginifolia, — Zonaria deusta. — Chætophora
pellita, marina. — Zygnema compressum. — Conferva lAnum,
centralis. — Fragilaria lineata, nummuloides, — Echinella stipi-
tata, fasciculata, paradoxa, cuneata. — Vaucheria clavata, —
Bangia rtUilans, micans. — Oscillatoria æstuarii, chthonoplastes,
scopulorum, majuscula, confervicola, — Halymenia fliformis, pal-
mata, — Scytosiphon foeniculaceus , hippuroides, — Linkia atra,
— Fucus vesiculosusy serratus. — Cystosdra siliqvosa, — Con-

Digitized by

Google

225

ferva implexa, glomerata, fucicola, JUzccida, ulothrtx, lanosa, un-
•cialiSf rupestris, — Diatoma arcuatum, — Condria pinnatifida, —
Sphærococcus plicatus, — Chordaria flagelliformis, — Sporochnus
rhizodes, — Rhodomela subfusca, — Scytosiphon filum. — Ecto-
<iarpu8 littoraliSf siliculosus. — Ceramium diaphanum, rtibrum,
^longaium, — HiUchirma violacea, implicata, hyssoides, — Spha-
4:elaria pennata. — Mesogloja multifida etc.

Præterea ad Færoas : I\ums ceranoidesy canaliculatusy distichus,
nodosits , loreus, — Laminaria esculenta, — Chnferva tortuosa^
obtusangula, ferrugineaj cerea, Mélagonium, flaccida, hormoides. —
Ulva umhilkdlisj Lactuca etc. — Chondria articulata, — Vau-
cheria marina, pusilla. — Ceramium ciliaium. HiUchinsia fastt-
^iata, nigrescens; Ectocarpus tomentostts, — Fragilaria striatula.

— Callithamnion corymhosum, roseum etc.

Item ad Norvegiam: Ulva rubescensy purpurea, — Sphæro-
'Coccus gigartinus, — Scytosiphon tomentosics, — Bangia crispay
fusco'purpurea, — HiUchinsia Brodiæi, — Fragilaria unipunctata,

2^* zona, Floridearum, a 30 — 60 pedes descendens. Hic
adsunt: Fucus serratus, nodosus (Lysegrund) raro, ad Kullen fre-
•quens. — Delesseria sinuosa, alata, sangvinea, — Sphærococcus
membranifoliusj Brodiæi, crispus, Bangii, rubens, purpurascens. —
Sporochnus aculeatus (Lysegrund), viridis (ibid.). — Ptilota plti-
mosa (Lysegrund). — Rhodomela dentata (ibid.). — Furcellaria
lumbricalis, rotunda, — Chordaria scorpioides, — Sphacelaria
pennata, plumosa. — CaUithamnium corymbosum, repens etc.

Præterea ad Færoas: Delesseria sangvinea, sinuosa, alata, —
Rhodomela dentata, — Sphærococcus laciniatus, ciliatus, cristatus,
mamillosus. — Fucus loreus, — Ulva palmata, — Sporochnus
ligulatus, — Plocamium coccineum, — Vahnia ovalis. — Scyto^
siphon filum lomentarius. — Bryopsis plumosa. — HiUchinsia re-
curva, — CaUithamnium arbuscula, Daunesii, — Conferva con-
torta, rupestris, — Diatoma marinum, obliqvatum etc.

Item ad Norvegiam: Chorda tomentosa, Mesogloja vermicularis,

— Oigartina lubrica (Mesogloja capillaris Ag.) etc.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. X5

Digitized by

Google

226

3*^* zona, Laminariarum, a 50 — 90 pedes descendens..
Hic adsunt: Laminaria digitata, saccharinay Phyllids, — Ctado-
stephus verticillatus, — Sphacelaria plumosa, — Hutchinsia stric-
toldes, strictay lepadicola, ahyssma (mihi). — Sphærococcus crispus,
ruhens. — Furcellaria lumhricalis, — Halymenia edtdis,

Præterea ad Færoas: Laminaria esculenfa, agarum, saccha-
rinay digitata (in cujus stipite parasitice habitat magna parasita-
rum copia, ut Halymenia palm,atay Delesseria sangvinea etc.,
Plocam, coccineumy Ptilota plumosa^ Sphasrococcus cristatusy ciliatus,
laciniatusy Callithamnion arhuscula, plumula, roseum, corymbosum,
Rothii). — Hutchinsia Moestingii, recvrva, — Bangia Laminariæ.
— Hutchinsia lepadicola, — Chondria clavellosa et Var. ;'. Lyng-
byei Ag.

Item ad Norvegiam præter jam allatas multæ: Encoelium bul-
losum Ag. (Gastridium Opuntia mihi) etc.

Obs. Sphcerococcus rubens et Furcellaria lumbricalis in sinu
Codano semper invicem asseclæ, et inter se implicatissimæ. —
SphærococctjLs Bangii radices Zosteræ marinæ ad littus Fioniæ per-
reptat. — Laminaria digitata in sinu Codano modo ulnaris, parvæ
staturæ, si cura indivuduis Færoensibus comparetur; ibi enim in
fundo sinuum maximam attingit magnitudinem. Stipes interdum
brachium crassus, tres uInas longus, magnaqve algarum parasitarum
copia obsitus; fortis athletæ instar vitam turbulentissimam in sinu-
bus, ubi fluctus maxime æstuant, mavult; diu impetum eorum su-
stinet, sed vi tempestatum e loco natali ruptus ad littora tandem
acervatim ejicitur.

15. Hic allatis, algas, qvæ maximam in sinu Codano habent
profunditatem, paucis afferam. Halymeniam edulem si exceperig,
omnes minoris et pygmææ sunt staturæ, et ut Varietates algarum
plurimæ censendæ; qvarum cum nullam mentionem hucusqve publi-
cam vidi, eas hic memorare haud negligam. Omnes Mytilis, Ba-
lanis, Cancris, aliisqve marinis adhærent animalibus, qvæ ibi in
profundo maris abundantes habitant, qvæqve inde ad altiora, ubi

Digitized by

Google

227

semina algarum verosimiliter excipiunt, interdum ascendendi cupida,
postea ad profundiora descendunt et algis sibi affixis debilem tabi-
damqve trahere vitam modo permittunt. Qvo fit, ut algæ ad
14 — 15 orgyias infra superficiem maris extra suos solitos vegetandi
limites detractæ, non sua sponte, sed dura necessitate coactæ, de-
biles evadant, et pumilæ conditionis appareant.

16. Thalassiophyta, qvæ pumilam illam, qvam dixi, sustinent
vegetandi conditionem, qvantum hucusqve observavi, sunt seqventia:

1) Delesseria sinuosay Var. pumila. Kadix callus exiguus,
testis Balanorum et Cancrorum (imprimis tergo Hyadis aranei) ad-
hærens. Stipites repentés, flexuosi, teretes vel pamm compressi,
pollicem et ultra longi. Folia ut solita, sed minora. Folia etiam
vidi, e stipite exeuntia, parva, germinantia, cuneata, apice rotun-
data, qvæ semina, solitis similia, continebant, eaqve semina ad
latera qvoqve foliorum aderant.

2) Delesseria sangvinea, Var. pumila. In testa Balani. Mi-
nuta. Stipes semilinearis, tria vel qvatuor folia rotunda, 1 lin.
longa et lata, gerens.

3) Sphcerococcus plicatus, Var. pygmæus. In testa Balani.
Admodum parva, bilinearis, ramosa. Kamuli capilliformes , divari-
cati etc. Primum Tubulariam habui, sed sub lente Sphæroc, pli-
catum adeo referebat, ut ejus Varietatem esse satis eluceret.

4J Sphcerococcus crispus. In testa Mytili, solitæ statur æ.

dj Sphacelaria plumosa. In Mytilo et Buccinis, solitæ condi-
tionis.

6J Callithamnion coryrabosum. In testa Balani, solitæ staturæ
sed minoris.

7) Hutchinsia lepadicola. In tergo Hyadis aranei et testa
Balanorum, solitæ staturæ.

8J Hutchinsia ahyssina (mihi) sp. nov. ^) In operculis testæ

») Professor Agardh har velvillig meddelt mig, at en sikker Bestemmelse
af denne som ny opstillede Art næppe kan gives, med mindre Original-
exemplarer af Planten bringes til Veje; den synes at staa nærmest
Polysiphonia pulvinata Ag. Eug, Warming,

15*

Digitized by

Google

228

Balani in profundo sinus Godani habitat. Hæc ad Hutchinsiam
strictam accedit, et cum 4 Junii 1834 eam primum observavi, Hut-
chinsiam strictam Var. fastigicUam appellavi; sed postea pro nova
specie aptius, ut credo, agnovi Frondes ex eadem basi, qvæ punc-
tmn nigrescens refert, plemmqve plures, tres qvatnorve, 3 lineas
ad pollicem longæ, pulchre roseæ, flaccidæ, apice ramosæ. Eami
altemi distantes; Katnuli apice densi, adpressi, fastigiati, subdicho-
tomi. Articuli inferiores diametro 2plo longiores, striis vel sipho-
nibus binis cruciatim dispositis, superiores unico siphone notati,
diametrum æqvantes vel breviores. Color rosens. Differt igitur ab
Hutch, stricta ramulis summis adpressis, apice omnino fastigiatis,
et articulis diametrum æqvantibus aut brevioribus, et apice den-
sioribus, qvod pressione aqvæ in profundo maris forsan efficitur.

9) Laminaria saccharina (Skrepper Gilleleje). Hæc in decli-
vitate vallium in profundo sinus Codani bie illiccopiose; folia 3 — 4
uInas longa, spithamam lata, apicem versus acuminata; exsiccata, si
crassitudinem spectes, admodum attenuantur.

lOJ Ualymema edulis Ag. Gillelejensibus, qvibus bene nota,
Røde Klude audiunt. Habitat in Serpulis, Mytilis saxisqve grega-
tim, et nonnullis sinus Codani locis, præsertim argillosis, ut in
freto inter Sellandiam et Sveciam medio copiose. Earissime in
littus ejicitur; nam ob substantiam camosam aut facile dissolvitur
aut a piscibus in antecessum devoratur. Modo semel inter rejecta-
menta maris inveni. Item Rev. Agardhius Episc. semel. Ad qvar-
tam zonam Orbignii, id est: ad profunditatem 20 vel 40 pedum
pertinet; sed alius est sinus Cantabricus, alius Codanus. In sinu
Codano profundum amat omnium Thalassiophytorum, qvantum hucusqve
novimus, maximum, nonaginta peduuL, sic agmen algarum sinus
Codani claudens. Eam rito suo loco bie inesse, summa ejus, qvam
ibi sæpe obtinet, magnitudo, folia ulnaria et ultra longa et semi-
ulnaria lata interdum explicando, satis docet. Radix callosa, scu-
tata. Frondes aggregatæ, crassiores et tenuiores inter se, infra
brevi stipite, e radice exeunte, instructæ, deinde in folium expla-

Digitized by

Google

229

natæ, simplex, cuneatum vel rotundatum ^), ulnam et ultra interdum
longum et dimidiam latum, integerrimum , apice et ad latera sæpe
fissum. Color obscure rubens, interdum maculis magnis albidis ad-
spersis, exsiccatæ intensior. Substantia ut plurimum caraosa,
crassa ; qvo vero majus folium, eo tenuius et interdum ut in Haly-
menia palmata,

Ketibus piscatoriis, qvæ tempore brumali et vernali prope in-
sulam avellanam aut 3 vel 4 milliaria a littore ejecta fuerant, baud
infreqventer adbæret. Nulla semina in ea hucusqve indagavi. Cel.
Agardb ad Grenus Halymeniæ refert, sed ob stationem ejus infimam,
et colorem rubentem, opacum ad Genus Laminariæ eam referre
mallem. Propter substantiam camosam sine dubio est verum Saul
Islandorum; nam in Hibemia et Scotia, teste Agardhio, freqventer
comeditur. — Ad Færoensibus comeditur, qvod bie afferre lubet,
Laminaria esculenta, cujus partes ideo diversa habent nomina; sic
stipes Tangbjødla, pinnæ Kraakur, costa et folium Mirkjadla, eorum
idiomate nuncupantur. Pars illa Laminariæ digitatæ, qvæ interdum
comeditur, sed parum æstimatur, dicitur Kjedlinga-Blrå.

17. Vegetatione aut vita Tbalassiopbytorum sinus Codani cum
Halymenia eduliy ut monuimus, jam exstincta, cum sic ad fundum
eorum perventum sit, facile qvis eroderet, omnia jam esse absoluta,
clausa et ad finem perducta; hoc autem minime credendum est.
Vita non desiit, sed nova, eaqve sublimior, animantium nempe, in
intermissu vegetantium orditur. Natura in profundioribus minime
mortua aut vita carens. Ut algæ excrescunt, sic animalia incre-
scunt, et qvidem abundanter; sic Naturæ Consultis etiamnum multa
facienda expiscanda et investiganda restare censendum est. Pro-
funditas sinus Codani orgyias 15, aut pedes 90, de qvibus jam
sermo fuit, excedit. Hic in profundioribus vastæ illæ animantium
copiæ, qvæ Pisces, Crustacea, Annulata, Mollusca, Radiata, Polypi
audiunt, vivunt et generantur, eorumqve cobortes innumerabiles.

*) His foliis pulli Balanorum, de quibas infra, sæpe insident affixi.

Digitized by

Google

230

Hic mundus, ceu novns, incipit, accessu qvidem diMcilior, at non
omnino inaccessibilis. Multa, qvin plurima eorum, qvæ hic habi-
tant, animalia jampridem cognita sunt, et qvidem industria clarissi-
morum vironun nostratium Mtilleri, O. Fabricii, Abildgaardii, Kathkii
aliorumqve; ideoqve lætari debemus, si ex magna illa, qva scatet
mare, animantium copia nonnulla, qvæ oculis eorum perspicassimis
se subduxerint, capere, et Naturæ Consultis exhibere possimus; sed
post eorum messem spicas qvasdam colligere modo exspectandum.
Qvædam animalia, jam capta, delineata et descripta, ut Sjmbolas
qvalescunqve Faunæ Danicæ hic proponere audemus, eorumqve, qvæ
hucusqve, ut Sinus Codani incolæ incognitæ, aut minus cognitæ
faerunt, imprimis hic meminisse juvabit. Hactenus igitur de Algis;
jam ad profundiora Codana descendemus, observationes qvalescunqve
de rarioribus animantium, qvæ ibi habitant, allaturi.

Digitized by

Google

231

Om nogle mikroskopiske Planteorganismer.

Et morfologisk og kritisk Studie.

Af
F. A. Poulsen.

(Meddelt i Mødet den 12te December 1879.)

\eå Studiet af forskellige til Bakteriernes og de lavere Algers
interessante og formrige Omraade henhørende Planter er min Op-
mærksomhed i særlig Grad blevet fængslet af enkelte, som jeg har
gjort til Genstand for mere indtrængende Undersøgelse. Heraf til-
lader jeg mig nu at forelægge Læserne et Par Former, med hvis
Iagttagelse jeg i det mindste foreløbig er kommen til Afslutning;
jeg mener langtfra, at disses Naturhistorie derved er bragt fuld-
stændig for Dagen, og naar jeg dog, trods Bevidstheden om mit
Arbejdes Mangelfuldhed, tillader mig en OffentliggOrelse, sker dette
dels for at henlede andres Opmærksomhed paa vedkommende Or-
ganismer, dels for at forelægge det nye, jeg tror at have fundet.
Studiet af den nedenfor først omtalte Organisme er udført i mit
Hjem; Chlamydomonas uva har jeg derimod iagttaget i det botaniske
Laboratorium, hvis Leder, Dr. Warming, jeg herved takker for
mange værdifulde Vink. Da Litteraturen angaaende den sidst
nævnte Form er meget stor, uden Tvivl langt stOrre, end jeg hidtil
har formaaet at udfinde, og tillige meget interessant, har jeg til-
ladt mig noget vidtløftig at gaa ind paa samme.

Eosenvænget i December 1879.

Digitized by

Google

232

8arci/n>oglobulus punctum V. A. P.

Nov. gon. et spec.

I Januar 1878 samlede jeg uden for Kosenvænget her ved
København noget stivfrossent, raaddent Tangmudder. Efter at det
var optøet, viste den mikroskopiske Undersøgelse, at det indeholdt
Mængder af de paa saadanne Lokaliteter sædvanlig forekommende
Organismer, saasom talrige Bacillariaceer, en Mængde af de Bak-
terieformer, som af Warming^) sammenfattes under Navnet Bac-
teriurn sulfuratum, enkelte -Øe^^toa-Traade, Clathrocystis roseo-
persicina Cohn, Merismopedium glaucum Någ., Enteromorpha-'FTdLg'
menter, foruden en Del Amøber, Khizopoder og andre Skabninger,
med hvis Opregning jeg ikke vil trætte Læseren. Imellem disse
Muddermassens brogede Elementer, som udbredte den bekendte,
men ikke yndede Svovlbrinte-Svovlammonium-Lugt i rigeligt Maal,
fandt jeg desuden en lille Organisme, som jeg ikke har kunnet
finde omtalt nogen Steds, hvis Udvikling jeg i den siden da forløbne
Tid har kunnet iagttage i mine Kulturer, hvor den nu er gaaet til
Grunde, og som jeg antager kan være værdig til neden staaende
Omtale. Jeg maa tillige bemærke, at det ikke har været mig
muligt senere at genfinde den paa det oprindelige Findested, lige
saa lidt som Mudderprøver fra andre af vore Kystegne, hvor jeg
har eftersøgt den, have vist mig denne Form paa ny.

Den foreliggende Organisme danner meget smaa Klumper, der
ved deres ejendommelige Form, skarpe og bestemte Konturer og
særegne Lysbrydningsevne Ojeblikkelig gOre sig bemærkede fremfor
de andre Mudderets Bestanddele. I Begyndelsen, da jeg fik Oje
paa dem, var deres organiske Natur mig ikke klar; men de kemiske
Keaktioner anviste dem snart en Plads i de levende Væseners
Kække: de farves nemlig intensivt brune af endog temmelig for-
tyndede Jodopløsninger og kunne ogsaa optage forskellige Far\^e-

^) Clr. „Om nogle ved de danske Kyster levende Bakterier". Nat. Foren,
vidsk. Medd. 1875, S. 332—45.

Digitized by

Google

233

stoffer, hvorom mere senere. Klumperne ere afrundede, aldrig kant-
ede; de mindste iagttagne vare altid aldeles sfæriske, de stOrre
vare ofte af samme Form, hyppigere dog noget uregelmæssige,
enten ellipsoidiske eller med affladede Sider og stærkt afrundede
Kanter og HjOmer (sé Fig. 1, 1 — 6). Det er sjældent at træffe
middelstore og meget store Former, som ikke paa deres Yderflade
vise Furer og Kiiler, der, anhragte aldeles uregelmæssig, lade flere
Partier af Klumpernes Overflade springe frem som afrundede Lapper
eller ForhOjninger; undertiden træffer man endog stærkt nyreformede
eller næsten ringformede (sé Fig. 2) Klumper. Furerne kunne skære
sig saa dybt ind, at de derved afsnørede Dele kun med en ringe Del
af deres Overflade hænge fast ved hinanden, og da ogsaa omsider
snøres aldeles af for selvstændig at fortsætte Væksten. — Den
StOrrelse, hvormed denne lille Organisme optræder, er naturligvis
meget forskellig; de mindste, jeg har kunnet finde, vare omtrent 1,5
å, 2,0// (Fig. 5 b); Former paa 40 å 50 // synes mig at forekomme
hyppigst; meget store og mangelappede Legemer paa 190 å, 200 p,
ere atter sjældnere. I Almindelighed vil man altsaa næppe eller
akkurat kunne skælne Klumperne med blotte Ojne. Deres Iagt-
tagelse uden Mikroskopets H^jælp vanskeliggOres ogsaa af deres ejen-
dommelige, halvt gennemskinnende Beskaffenhed; i paafaldende Lys
vise de sig hvidlige, mælkefarvede med svagt Anstrøg af gult; i
gennemfaldende Lys ere de mere glasagtige og klare.

Betragter man de smaa Klumper ved stærk ForstOrrelse uden
nogen Anvendelse af kemiske Keagenser, vil man (skOnt langt fra
lige tydelig paa alle Eksemplarer) blive en ganske ejendommelig
Struktur var, som om de vare opbyggede af ganske overordenlig
smaa Elementer (Fig. 1); og da dette først var blevet mig sandsynligt,
stræbte jeg at finde en Maade, paa hvilken disse Væseners indre
Organisation tydelig lod sig paavise. Efter nogle Forsøg viste følg-
ende Behandlingsmaade , at vi her uden al Tvivl have at gOre
med et sammensat Væsen, man kalde det nu flercellet eller en
Koloni af encellede. Lader man en Draabe af Muddervædsken ind-
tOn-e paa Objektglasset og behandler den dernæst med Kali- Alkohol,

Digitized by

Google

234

der atter nevtraliseres med Eddikesyre, viser Præparatet efter Ud-
vadskning i destilleret Vand og Indlægning i Glycerin os et ganske
forandret Udseende; Gennemsigtigheden er nu gaaet tabt, Klump-
ernes jævne Overflader ere ved et fint Linjesystem opløste i en
Mængde yderst smaa Felter, som fremtræde med stor Skarphed og
Tydelighed — , kort sagt, man faar straks Indtrykket af en af
utallige, særdeles smaa Celler sammensat Organisme (Fig. 5, 6). Om
dette Fænomen skyldes Protoplasmakroppenes stærke Sammentrækning
eller Væggenes Opsvulmning, fremkaldt ved Kemikaliernes hæftige
Indvirkning, kan jeg ikke sige; de af mig afbenyttede, stærkeste
ForstOrrelser af Hartnack, Zeiss og især Seibert og Krafft (obj. å
imm. IX) give intet Fingerpeg i den Henseende; Cellerne ere saa
smaa, at de maa sammenlignes med de mindste Mikrokokkers , —
en Omstændighed, som just ikke letter Arbejdet.

Hvor hører nu denne Organisme hjemme i vore Systemer?
Mangelen af Klorofyl saa vel som Udseendet i Almindelighed og
Protoplasmaets Fasthed tillade os at henregne den til de bakterie-
agtige Væseners Rige; i Følge neden staaende Betragtninger kan
jeg ikke antage den for en Micrococcus, om den end muligvis turde
komme saadanne Former (hvis de ere virkelige Arter) noget nær; den
danner altfor tætte, kompakte og skarpt konturerede Kolonier til at
kunne henføres hertil Man har anført for mig, at vi muligvis
havde med Clathrocystis at gOre; men ogsaa dette vil man blive
nødt til at opgive; den af Cohn for Clathrocystis fastsatte Slægts-
diagnose tillader det paa ingen Maade. Betragter man en Micro-
cocciw-Koloni (Zoogloea-Form), vil det være umuligt at finde nogen
bestemt Orden i den Maade, hvorpaa dens Celler ere anbragte. Men
hos min Organisme ligge Cellerne i Orden og synes at være dannede
ved regelmæssige Delinger af én oprindelig Celle. Paa mindre
Eksemplarer er dette let at paavise; man kan dér følge visse
Hovedvægge igennem hele Legemet (omtrent som paa de yngste,
sfæriske Stadier af Dicotyledonemes Kim), ligesom om de første Yægge
havde delt Legemet i de fra saa mange Steder i Planteriget be-
kendte Kvadranter, hvoraf saa den senere Cellemangfoldighed ved

Digitized by

Google

235

fortsat Deling havde udviklet sig. De enkelte Celler ere derfor
heller ikke, som i en Micrococcus-Kolom, kuglerunde, men paa det
nærmeste firekantede, i al Fald begrænsede af rette Linjer.

De forskellige i den mikroskopiske Teknik brugelige Kemi-
kalier virke naturligvis forskellig paa denne lille Organisme. Dens
Protoplasmas særegne, faste Beskaffenhed viser sig navnlig ved
dens stOrre Modtagelighed for stærkt virkende Reagenser og giver
den i dette Punkt Lighed med Bakterierne, ligesom den ogsaa paa
Bakterievis kan taale Lidtørring uden at miste sin Form. Det er
ogsaa Keagensemes Lidvirkning, som væsenlig bliver afgOrende ved
SpOrgsmaalet om en Cellehindes Tilstedeværelse; jeg mener, at en
saadan findes; paa anden Maade kan jeg ikke forklare mig det
stærke Sammenhold imellem Cellerne eller den store Tydelighed,
hvormed de træde frem efter den oven angivne Kalibehandling.
At denne Membran skulde være af Cellulose, kan jeg ikke konsta-
tere, og tOr intet angive derom.

Af de forskellige Farvningsmidler, jeg har anvendt, forekommer
en vandig, meget fortyndet (0,6 pro mille) E o sin -Opløsning mig
særlig interessant. Det er mærkværdigt, med hvilken Begærlighed
dette Stof optages af Cellerne; de blive stærkt mørkerøde, og det
er derfor et ganske fortrinligt Middel til hurtig at finde disse Or-
ganismer mellem Muddermassens øvrige Bestanddele. Saadanne
eosinfarvede Præparater holde sig fortræffelig i Glycerin. Ogsaa
andre Tinktionsmidler, saasom Ranviers Pikrokarmin, Beales Karmin,
Pikrinsyre o. a. har jeg forsøgt, men de staa i Virkning tilbage
for Eosinet.

Efter disse anførte Egenskaber tror jeg at burde henføre det
omhandlede Væsen til samme Familie som Sarcina ventriculi GrOods.,
med hvilken den har mest Lighed og navnlig ogsaa deler den
kraftige Eosinreaktion, medens Sarcina rigtignok overgaar den i
de enkelte Cellers StOrrelse. Man vil hertil kunne bemærke, at
denne ejendommelige Plantes Celler ere ordnede i meget karak-
teristiske, temingformede Pakker, samt at dens Celler have Celle-
kærner, hvad jeg ikke kan finde hos min Form. Dette kan dog

Digitized by

Google

236

ikke træde hindrende i Vejen for en Henførelse af begge Former
til samme, snævrere Slægtskabskreds, ti for det første ere de
enkelte Celler hos min Form saa smaa, at man med vore nu-
værende, optiske Bjælpemidler vanskelig skal kunne afgOre noget
om deres Indhold, og dernæst vil jeg heller ikke sé min Form
forenet med Sarcina i samme Slægt, men lade den danne en Slægt
for sig. Forsøger man at bestemme Planten efter Cohns System^),
kommer man ogsaa Sarcina nærmest. I Begyndelsen, da jeg stu-
derede denne Form, kendte jeg endnu ikke Sarcina verUriculi af
Avtopsi, men havde maattet holde mig til Tekst og Billeder 2);
da denne Art senere ved Hr. Prof. Reisz's velvillige Imøde-
kommen, som jeg mindes med Taknemlighed, kom mig i Hænde,
blev Slægtskabet mellem denne og min Form mig klart. Cien-
kowski^) har afbildet Former, som kunde ligne min, navnlig hvis
Cellevæggene vare regelmæssigere og ForstOrrelseme langt stærkere ;
Udviklingen af hans Organismer er dog en ganske anden, Leve-
maade og Forekomst ligesaa, saa at der ikke kan være Tale om
en Sammenføring af min og Cienkowskis Form.

Hvad nu min Forms Udviklingshistorie angaar, da synes den
at være yderst simpel, og ogsaa i dette Punkt er Ligheden med
Sarcina slaaende. Naar Klumperne have opnaaet en vis Størrelse,
danner der sig, som vi allerede ovenfor have omtalt, mindre Ud-
vækster paa dem, eller de ligesom snøres over i to eller flere Le-
gemer, der omsider løsnes fra hinanden og selvstændig fortsætte
Væksten. Jeg har aldrig kunnet iagttage nogen Dissociation af
Cellerne, nogen Sværmertilstand eller Udvoksen til Traade i det
Tidsrum af atten Maaneder, hvorover mine paa forskellig Maade
varierede Kulturforsøg strakte sig.

^) Beitråge zur Biologie der Pflanzen. Bd. I, Heft HI.

') Cfr. navnlig Suringar: De Sarcina, Leuwarden, 1865. Sé Luerssens
medic-pharm. Botanik, I, 1879, Pag. 21.

*) Yergleichende Untersuchungen iiber die Gallertbildungen des Zucker-
riibensaftes. Charkow 1878. Afhandlingen er russisk, men med tysk
Resumé. Cfr. Tab. H, Fig. 34 og 49 med Forklaring.

Digitized by

Google

237

Sarcina henregnes af Cohn til Bakterierne eller ScMzoplijt-
eme, og min Form maa føres samme Steds hen. Disse danne
imidlertid ikke nogen vel afgrænset Gruppe, men besidde mange
Lighedspunkter med de saakaldte Phycochromaceer; det er saaledes
utvivlsomt, at Beggiatoa er en ufarvet OscUlaria, at Spirochaete
og Spirulina staa i lignende Forhold til hinanden, og Spirillum
vil rimeligvis vise sig at være en hermed beslægtet, med Cilier
udstyret Form. Sarcina maatte paa denne Maade komme i Nær-
heden af Merismopedium og den nu beskrevne Form ligeledes.

Da jeg saaledes mener at have en ny, hidtil ubeskreven Slægt
for mig, vil jeg foreslaa at kalde den Sarcinoglobulus; heraf
har jeg hidtil kun fundet denne ene Art, der turde komme til at
hedde S. punctum sp. nov.

Diagnosen lyder da saaledes:

iSarcinoglobulus gen. nov.

Genus Schizophytarum corpora perparva hyalina e cellulis
incoloribus minimis composita formans. Cellulae plantae vivae vix
conspicuae reagentibus chemicis additis apparent. Divisionis modus
ut in Sarcina, quacum maximam similitudinem håbet. Ab hoc
genere eo differt, quod non fasciculos hexaMricos sed globulos vel
glebas subisodiametricas vel irregulares rotundatas format. Nucleum
cellularum non observavi. Species adhuc una cognita, scil.:

S. punctum mihi. Char. gen. Magn. 2 — 200 ji. In limo
putido litoris freti Øresund prope Haunias legi.

Digitized by

Google

238

Explicatio figMranun.

(Fig. I, 1-6.)

Figurae ornnes ad naturam camera clara Oberhåuseri cum microscopio
Hartnack delineatae sunt.

Fig. 1, 2. Glebae vel massulae SarcinoglohuU. In 1 stxuctura apparet

in superficie massulae. Kalipraeparat. (1 ope obj. 7, 2 ope obj. 5

delin.).
Fig. B, 4. Adumbrationes glebarum majoram. (Obj. 5).
Fig. 5. Gleba perparva libera et tres glebae cohaerentes delin. Cellulae

minimae colonias formantes perspicuae. Kalipraeparat. (Obj. 10 å

immers.).
Fig. 6. Gleba vel colonia perparva valde aagmentata. (Obj. 10 å imm.).

Digitized by

Google

239
ChZamydotnonas uva (O. F. MulL) Cohn.

{Chlam. hyalina Cohn).

I det botaniske Laboratorium henstod i længere Tid nogle
Kopper med raadnende Saltvandsalger, navnlig Polysiphonier. I disse
viste der sig foruden Masser af Spirillum volutans, Bactertum Termo
og Lineola samt andre Bakterier en Mængde Amøber og Beggia-
toaer. Imellem disse Organismer færdedes i rigelig Mængde den
lille, meget ejendommelige Chlamydonwnas hyalina Cohn, med hvilket
Navn jeg foreløbig vil betegne denne Plante, som jeg derved fik
Lejlighed til at studere omhyggelig, og da nogle Punkter i denne
lille Skabnings Naturhistorie forekomme mig at være en nærmere
Omtale værdig, skal jeg tillade mig at meddele dem her.

En af de nOjagtigste Beskrivelser af denne Art er i 1853
givet af Cohn^), som har opstillet Arten, der allerede før den
Tid var kendt af Otto Friedrich Mtlller, Spallanzani, Ehrenberg,
Perty o. a. *).

Det er en encellet, farveløs Plante, som med stor Livlighed
bevæger sig i Vandet ved Hjælp af to lange, meget tydelige Cilier
i den ene Ende af den ægformede, af en fin, tætsluttende Membran
omgivne Cellekrop. Protoplasmaet er hyalint, men i Cellens Bag-
ende ses en stor Samling af noget uregelmæssige, langagtige Korn,
som ikke sjældent tilnærmelsesvis ere ordnede i Længderader. De
enkelte Kom ere stærkt lysbrydendo, aflange eller rundagtige og
paa yngre Individer ikke sjældent noget jævnere fordelte over hele
Cellekroppen, dog med Undtagelse af den aller forreste Ende, som
altid er klar og korafri. Disse Korn vise lige over for Jod-Jod-
kaliumopløsning og andre Reagenser, som indeholde frit Jod i Op-
løsning, samme Reaktion som Amylum: de farves stærkt blaa
og tør vel derfor siges at være Stivelse. Dette Forhold er meget

') Sé Cohn: Untersuchungen ueber die EutwickelangsgesQhichte der
mikroskopischen Algen und Pilze. Nova Acta Academ. Leop.-Carol.
Bd. 24. 1853. Pag. 134 ff.

2) Om Synonymien sé dette Afsnits Slutning.

Digitized by

Google

240

interessant, men allerede forhen én Gang iagttaget, nemlig af Schneider
i 1854; vi finde altsaa her en klorofylfri Plante, en Svamp, som
man i ældre Dage jo utvivlsomt vilde have kaldt den, der frem-
bringer Stivelse; enestaaende er dette Forhold imidlertid ikke, selv
ikke indenfor Eryptogameme (for ikke at tale om Laihraea o. m. a.
Fanerogamer), hvor det saaledes skal forekomme i Saprolegniemes
Oosporer^) samt, hvad jeg ogsaa selv har haft Lejlighed til at
iagttage, i selve Cellekroppen hos BaciUus Amylohacter^) Trecnl
og i Følge Hansen hos en af ham som ny opstillet Art, Myco-
derma Fasteurianum^), Om det hos disse sidst nævnte Bacterie-
former imidlertid er Stivelse i samme Forstand som hos de hOjere
Planter, er jo endnu meget tvivlsomt og vanskeligt at afgOre; vi
have hos disse lavere Former jo endnu ikke andet at holde os til
ved A^Orelsen af dette SpOrgsmaal end den kemiske Beaktion med
Jod, og man véd jo, at der gives andre Stoffer end selve Stivelsen,
som farves blaa med Jod, saasom visse Svampecelle-Membraner.

I den klare, komfri Forende af (Jhlamydomonas-CQlieii angiver
Cohn en („gennemsigtig") Vakuole. Jeg har paa samtlige nOje
undersøgte Individer fundet tvende saadanne, begge meget svagt
rosenrøde samt pulserende; Pulsens Kytme er saaledes, at den
ene er i Systole, naar den anden er i Diastole; dog begynder den
ene at udvide sig, lidt førend den anden har trukket sig helt
sammen. Jeg har hyppigst talt 30, 40 og 45 Sekunder fra Sy-
stole til Systole af en og samme Vakuole samt 23 — 25 fra den
enes Systole til den andens. Det er ikke let at blive opmærksom
paa denne Vakuolernes Eontraktilitet, saa længe Planten svømmer;
men har den løbet sig fø,st i en Bakterievrimmel, eller stanser den
af anden Aarsag i nogen Tid, kan man ikke undlade at bemærke
dette Fænomen, som jo ogsaa er iagttaget hos andre ChlamydO'
morww-Arter.

*) Sé Hofineister: Lehre von d. Pflanzenzelle, Pag. 380.

*) Van Tieghem: Bulletin de la soc. botan. de France. 1877.

') Organismer i 01 og Ølurt. Afhandl for Doktorgraden. 1879.

Digitized by

Google

241

Paa mange Individer er en Cellekæme omtrent i Midten af
Kroppen meget let at sé ved stærkere ForstOiTelser uden nogen
Præparation; farves Cellerne med Beales Karmin eller med Eanviers
Pikrokarmin, træde Kærnerne over alt meget skarpt frem.

CelleMnden er næsten ikke til at sé paa levende Individer,
naar disse da ikke ere i Deling. Men paa saadanne, som efter
Døden have trukket deres Protoplasmakrop sammen, sés der meget
tydelig en yderst tynd Membran; trods al anvendt Omhu har jeg
aldrig hverken ved Klorzinkjod eller Jod og Svovlsyre kunnet faa
denne til at vise Cellulosereaktionen, hvilket derimod i enkelte Til-
fælde er lykkedes Dr. Warming, som lejlighedsvis ogsaa har under-
søgt denne Organisme og velvillig overladt mig sine Tegninger.

Cellerne angives af Cohn at være „kuglige oder etwas eifor-
mige KOrperchen". Jeg har, som det vil sés af neden staaende
Maalinger^), altid fundet ægformige Celler, hvis Længde omtrentlig
kan angives til det dobbelte af Bredden.

Med Hensyn til denne Arts Formering, ere to Maader mulige:
Formering ved Deling og ved Kopulation ; saa vidt mig bekendt,
er denne sidste imidlertid endnu ikke iagttaget; den har heller
ikke vist sig i mine Kulturer, hvilket maa tilskrives den Omstænd-
ighed, at mine Individer ikke delte sig i flere end fire og saa-
ledes ikke frembragte Gameter eller Mikrozoosporer. Den først
næMite Formeringsmaade har jeg derimod, haft rig Lejlighed til at
iagttage; under selve Bevægelsen deles Protoplasmakroppen ved en
Tværindsnøring, hvorved Cellehinden meget tydelig træder frem;
hver af de to Halvdele, i hvilke Stivelsekornene ligelig have fordelt
sig uden at opløse sig, deles derpaa ved YxggQ, som gaa parallelt
med Modercellens Længdeakse, men efter indbyrdes krydsende
Planer; de ny Celler afrunde sig indenfor Modercellehinden til

») Længde: 16,64 12,8o 17,« 15,38 10.24 „ . x j- v3

Storste Bredde :-8;Sr' -5;^^ ' J^ ' 1^ ' T;i^ ^' ^^ ^^ ^^^'^'
hvis Længde var 17,02 fi og havde en Bredde af 7,69 /£, indtog Amy-
loidlegememe en Plads af 8,96 ji af Længdeakson, og Kærnens Dia-
meter var 2,56 /£.

Vldensk. Meddel, fra den natarli. Foren. 1879—80. iq

Digitized by

Google

242

aflange Individer, hver forsynet med en navnlig ved Farvemidler
klart fremtrædende Kærne, og forskyde sig nu paa en egen Maade,
inden de sværme ud af Modercellens Membran. Disse unge, ny-
fødte Chlami/domonas-CélleT ere noget slankere end de ældre, og
Stivelsekornene ere endnu ikke samlede i Bagenden.

Cohn angiver, at denne Art skal kunne danne ^^protococcus^^-
agtige Hvilestadier; i mine Kulturer har jeg sét saadanne kugle-
runde, klorofylfri Celler ined temmelig tyk, tydelig dobbelt kon-
tureret Membran; de vare uden Stivelseindhold og havde en Dia-
meter af omtrent samme Længde som Chlamt/domonas'CeUens stOrste
Tværmaal; jeg har imidlertid kun iagttaget disse Legemers Til-
stedeværelse i saadanne Kulturer, hvor der var Amøber, og da jeg
ofte har sét disse (navnlig paa Vædskens Overflade) sammentrukne
til kugleformede, membranløse Cellekroppe af nOjagtig samme Ud-
seende i Henseende til Lysbrydning og Vakuolefordeling som den
frit krybende Amøbe og de med Membran omgivne Kugler og navnlig
af samme Diameter som disse, antager jeg dem for en Cystetil-
stand af Amøberne og ikke for et Hvilesporestadium af Chla-
mydomonas. Det har muligvis været lignende, som Cohn har haft
for sig; i alt øvrigt stemme nemlig hans Angivelser angaaende det
mikroskopiske Liv, som rørte sig i hans ChlamydorrwTias'KvlixiXQXy
nOje overens med det, jeg fandt i mine.

Af de forskellige Keagenser, jeg har ladet indvirke paa denne
lille Organisme, skal jeg især nævne meget fortyndet Cyankalium.
Dette Stof virker dræbende paa Cellen, dog uden at dens proto-
plasmatiske Indhold trækker sig sammen derved; da endydermere
den af mig anvendte Fortynding af Opløsningen er ganske over-
ordenlig stor, kan Plantens Død næppe tilskrives en Formindskelse
i dens Vandholdighed fremkaldt ved Saltets Indvirkning, men maa
være en Følge af Stoffets kemiske Egenskaber. Døden indfinder
sig meget langsomt og gradvis; Vakuolernes Pulseringer blive efter-
haanden langsommere, Cilieme svinge med stedse voksende Mathed,
og omsider indtræde Dødssymptomeme , som ere meget karakter-
istiske; Ciliemes fri Ender svulme nemlig kugleformig op; disse

Digitized by

Google

243

Protoplasmakugler blive stOrre og stOrre, samtidig med at Cilieme
forkortes, og omsider ere begge Fimrehaarene forvandlede til to
Protoplasmakugler, der som et Par smaa, chytridieagtige Parasiter
sidde fast paa Cellens Forende. En lignende Maade at trække
Cilierne ind er ogsaa iagttaget' af Strasburger ^) hos Vaucheria-
Sværmsporen. Vi kunne maaské her tilfOje, at ikke altfor kon-
centrerede, vandige Opløsninger af Indigokarmin aldeles ingen Ind-
virkning have paa Chlamydomonademe , der ikke engang optage
Farvestoffet i sig, men svømme ubeskadigede om i den blaa Vædske.
Derimod virker Kloroformdamp øjeblikkelig dræbende.

Fig. n. Chlamydomonas uva.
Udvoksen Celle med Kærne, Fimrehaar,
Amyloidkom, Vakuoler o. s. v. Sé Teksten.

Chlamydomonas hyalina har været kendt siden Mikroskopiens
graa Oldtid; den kan med fuld FOje siges at have været Vidne til
den suksessive Udvikling gennem Tiderne af det Instrument, hvor-
med dens Struktur er bleven eftersporet, idet dens utvivlsomt første
Iagttagelse falder kort førend 1765, medens, som jeg haaber siden
at kunne vise, engelske Mikroskopikere i dette sidste Aarti have
studeret dens Bygning med alle do optiske Hjælpemidler, vor Tid
stiller til deres Raadighed. Det er ikke min Hensigt her at give
en Udsigt over den fuldstændige Litteratur om denne Organisme;
dertil vilde bl. a. kræves en langt bedre Kundskab om den Del,
der falder inden for Zoologiens Omraade, end den, hvoraf jeg er i
Besiddelse; ti ogsaa Zoologerne have taget sig af Chlamydomonas-
Arterne; disses Skrifter nødes jeg til for en Del at lade ude af
Betragtningen. Jeg kan ikke antage andet, end at Slægten Chla-
mydomonas i mange Forhold slutter sig saa nCje til utvivlsomme

») Stadien ueber Protoplasma, Pag. 9.

16*

Digitized by

Google

244

Planter, at den kun med megen Uret endnu bestandig vedbliver
at figurere i adskillige zoologiske Værker^).

Følge vi de forskellige Forfatteres Citater tilbage i Tiden,
finde vi vor Form omtalt i 1765 (ikke 1764, som Elirenberg an-
giver) hos Wrisberg^); at hans Figurer, som saa mange andre
fra hine Tider, skulle ligne dem, vi nu til Dags levere, vilde
være for meget forlangt; man maa beklage, at Mikroskopets For-
styrrelse ikke or angivet.

I Aaret 1777 træffe vi denne Organisme omtalt hos Spal-
lanzani^), som har fundet den i Infusioner. Hans Figurer ere
efter vore Forestillinger lovlig tarvelige, men i endnu hOjere Grad
maa dette dog siges at være Tilfældet med den følgende Forfatters,
nemlig Gleichen-Kuszworm *). Man sammenligne blot hans
nedenfor angivne Figurer med dem, vi nu levere; han angiver For-
stOrrelsen til 500 Gange (diam.), men hvis ikke O. F. Muller netop
henviste til disse Billeder, vilde jeg ikke være falden paa at føre
dem herhen, og det er mig endnu ufatteligt, at de skulle forestille
den Miillerske Monas uva, som vi ret nu skulle omtale. Gleichen
har fundet Formen i raadne Kominfusioner o. a. og kalder den for
„Chaos" og „Vorspiel", til visse temmelig besynderlige Artsnavne.

I den følgende Tid træffe vi den igen hos O. F. Miiller^) i
1786, som baade afbilder den og benævner den. Hans Figurer
ere ikke gode, de kunne ligne andre „Monader", og det er jo
heller ikke urimeligt, at flere Former ere blandede sammen. Han
kalder den Monas uva og diagnosticerer den meget præcis saaledes:
Monas hyalina gregaria. For ham saa vel som for en Del af de
senere Forfattere ligger det karakteristiske deri, at Individerne ere

*) Dens Natur er i hvert Fald endnu saa lidt opklaret, at den kun med
Forsigtighed maa henføres til det ene eller det andet af Rigerne.

') Observationum de animalculis infusoriis satura. Goettingen. 1765.

') Opuscules de physique, animale et végétale. Genf. 1777. Traduction
firan?. Tome I, pag.209; Tab. H, fig. XV B, C, D.

*) Samen- und Infusionsthierchen. Niimberg. 1778. Pag. 129. Tab. XIV;
fig. A, I, b, og B, I, a.

*) Animalcula infusoria. Tab. I, fig. 12—13.

Digitized by

Google

245

ligesom sammenhobede i Drueklaseform ; hvis hans M,uva virkelig
er den samme, som vi nu kalde Chlamydomonas hyalina (og vi maa
anse dette som sandsynligst), maa han have sét Delingsstadier, og
det oven i Købet med 8 eller flere samlede, hvilket Tal i hans
Knlturer maa have været det normale, da han vel ellers ikke vilde
have afbildet det; i mine egne Kulturer er Firedelingen indtil
Dato eneraadende ^).

At denne M til ler s Monas uva er Nutidens Chlamydomonas
hyalina, deri synes ogsaa alle senere Forfattere, der angive noget
om Synonymien, at være enige. Det er værd at lægge Mærke til,
at Muller iklje har sét nogen Vakuole eller synes at have bemærket
nogen Forskel mellem Cellekroppens tvende Halvdele; endog ved
meget svage Forstyrrelser kunne Grynene i Bagenden tydelig
kendes, og ogsaa hos andre Former har Muller med sine optiske
Hjælpemidler kunnet sé slige Strukturforhold. [Eller skulde vor
Chlamydomonas hyalina være Mullers Volvox globulus? Cfr. Anim.
infus. Tab. ni, Fig. 4].

Siden Mullers Tid tror jeg ikke denne Form gOres til Gen-
stand for Omtale end sige for dybere gaaende Studium førend i
Aaret 1824, da Bory de St. Vincent opfører den i sin Behand-
ling af de mikroskopiske Organismer i „Encyclopédie méthodique" ^).
Han kender intet til Cilieme og benægter Tilstedeværelsen af en
Membran. Han har sét Individerne dele sig, hvorhos han be-
mærker, at de efter Delingen nylig løsslupne Celler indtil Forveks-
ling ligne Monas Bulla (= Cyclidium bulla O. F. Muller, Tab. XI,
Fig. I), hvad jeg dog efter Mullers Figurer at dOmme ikke godt
kan indrOmme. Han betegner Arten med Navnet Uvella Chamae-
morusy idet han paa denne og tvende andre opstiller en ny Slægt,
som henføres til Pandorinemes Familie.

*) o: Mikrogonidiedannelsen er ikke indtraadt; Gameterne og dermed
den kønslige Formering ere endnu ikke iagttagne af mig.

^) Encycl. méthod. Histoire naturelle dea Zoophytes. Tome H, pag. 766.
Cfr. ogsaa samme Bind Pag. 521.

Digitized by

Google

246

Af senere Forfattere maa vi navnlig fremhæve Ehrenberg,
hvis store Infusorieværk ^) ogsaa omfatter vor Monade. Han op-
stiller en ny Slægt Polytoma^), „Theilmonade" , tillige med andre
dannet af Mftllers ved denne Lejlighed spaltede Slægt Monas.
Denne nye Slægt, opstillet paa Mtlllers Monas uva og kun inde-
holdende én Art, P. Uvella, „zeichnet sich durch unvollkommene
Abschntlrung der Individuen bei der Selbsttheilung von den Trauben-
monaden aus". Ligesom Mflller anser han aabenbart den „poly-
tome" Tilstand for den normale, da han lader den afgive et vaésen-
ligt Bidrag til Diagnosen; da Individerne imidlertid ikke kunne
skilles fra hverandre, men bestandig leve sammen, mener han
ganske karakteristisk, at denne Form „fehlt ein groszer Theil der
Poesie des Lebens, den jene besitzen".. Han synes at være mest
tilbojelig til ingen Hinde at antage uden om de sammenhobede
Individer; han kender kun én, kontraktil Vakuole, som han imid-
lertid antager for en Del af dot mandlige Sexualsystem og afbilder
paa et ganske urigtigt Sted, — muligt, at han har forvekslet den
med Kærnen. Hans Figur kunde for øvrigt være bedre.

I Dujardins Infusorieværk ^) (1841) nævnes Polytoma uvella
Ehrb., som væsenlig citeres med Ehrenbergs Ord. Ingen nye, selv-
stændige Iagttagelser angaaende denne Form foreligge fra den be-
rOmte, franske Naturforskers Haand.

I 1852 fremkom Schweizeren Perty med sit Værk*) om de i
Schweiz indtil da iagttagne lavere Organismer. Vi træffe paa hans
sytten Tavler en stor Masse indbyrdes yderst forskellige Væsener
afbildede, derimellem ogsaa vor Chlamydomonas , som han kalder
Polytoma uva, idet han restituerer det Mtillerske Artsnavn. Han

') Die Infusorien als vollkommene Organismen. 1838. Tab. I, Fig. XXXII.
') Allerede 1830 har Ehrenberg under Navn af Monas polytoma omtalt

denne Form. (Berl. Akad. 1830).
*) Felix Dujardin: Histoires naturelle des Zoophytes. — Infusoires. Paris.

1841. Pag. 302. Ingen Afbildning.
*) Maximilian Perty : Zur Kenntmss kleinster Lebensformen. Bern. 1852.

- €fr. Pag. 175, Tab. XH, Fig. 3—5.

Digitized by

Google

247

har, skOnt med en Del Besvær, kunnet iagttage Cellehinden. Hos
en Form, som han kalder P. ocellatum og altsaa holder for en
særlig Art, har han iagttaget en „blassroth" farvet „Ojeplet"
(mulig en af Vakuolerne). Han har sét Individer, som delte sig i
indtil ti andre, ligesom han er den første, der afbilder Cilieme.
De stOrre, af mig som Amyloidlegemor betegnede Gryn i Celle-
kroppen har han iagttaget, men følgende sin ejendommelige Op-
fattelse af Infusoriemep Bygning mener han i disse Legemer at sé
„Biastier", o: en Slags Formeringsorganer, som ved Moderorganis-
mens Død skulle frigOres og vokse ud til nye Individer. Hans
Figurer maa for Resten siges endogsaa for hans Tid at være ual-
mindelig tarvelige.

I det paafølgende Aar blev Pertys Polytoma uva atter Gen-
stand for nOje Studium, idet nemlig F. Cohn, den senere saa be-
rOmte Bakterieforsker, helligede den sin Opmærksomhed^). Han
henfører denne Organisme til Slægten Chlamydomonas Ehrb., til
hvilken han ganske rigtig mener, at alle Karakterer nødvendigen
maa henføre den, Farven alene undtagen. Den Beskrivelse, han
giver, staar langt over de tidligere Forskeres; han har sét Celle-
kærnen, dog kun paa Eksemplarer dræbte i Alkohol og endda med
nogen Tvivl; han kender kun én Vakuole, men omtaler ej dens
Kontraktilitet, ligesom han forgæves har søgt at godtgOre Mem-
branens „Holzfaserstoff"- (Cellulose-) Natur. Hans Figurer lade os
straks genkende denne Form, og han gOr tydelig opmærksom paa,
at det er fra Delingsstadier i denne Plantes Liv, man tidligere
hentede Slægtskarakteren for Polytoma, Idet han udtager den af
Slægten Polytoma (og derved vel lader denne forsvinde), mener han
tillige, at den bør skifte Artsnavn, og kalder den derfor Chlamydo-
monas hyalina.

*) F. Cohn: Untersuchungen iiber mikroskopische Algen und Pilze. Mit
6 Tafeln. Cfr. Pag. 134 ff. og Tab. XVI, Fig. 1—9. (I Nova Acta Acad.
Leop. CaroL, Vol. XXIV, Pars I).

Digitized by

Google

248

I 1854 træffe vi fremdeles et Arbejde, hvori den foreliggende
Porm er beskreven, nemlig af Schneider^), som helliger den en
meget udførlig Skildring. Han har iagttaget en Cellehinde, men
siger om den, at den netop ikke bestaar af Cellulose; han har
anvendt Klorzinkjod samt Jod og Svovlsyre ved Undersøgelsen; han
kender fremdeles en Cellekæme og har iagttaget de to kontra k-
tile Vakuoler i den forreste Ende. Det interessanteste er frem-
deles, at han ogsaa mener, at de klare Kom i Protoplasmakroppens
Bagende reagere som Amylum med Jodjodkalium. Han søger at
bevise, at Polytoma uvella, som han kalder den, er et Dyr. Hans
Undersøgelser ere fuldkommen au niveau med Tiden, bære Præget
af udmærket Iagttagelsesevne og ere, hvad Beskrivelsen af den
udviklede Form augaar, saa fuldstændige, at vi endnu i vore Dage
næppe have noget af Betydning at tilfOje.

Kresenius^) omtaler denne Art og aftegner den. Han kender
„einen zarten, von einem hellen Hof umgebenen Biaschen" i Celle-
kroppens Midte ; den ligner en koutraktil Vakuole, men er i Virke-
ligheden ikke kontraktil; jeg formoder, at han her har sét Kærnen;
derimod har han sét én kontraktil Vakuole i den smallere Ende.
Hans Figurer ere ret gode (Tab. X, Fig. 36—38).

Pritchard^) har i Aaret 1861 omtalt samme Art. Han hen-
regner den til Hydromorina , den anden Familie af hans Gruppe
Phytozoa. Saa fortræffeligt et Værk, som hans store Bog end er,
ere hans deri opførte Iagttagelser af Polytoma uvella dog kun faa,
og det forekommer mig, at hans Kritik af andres Angivelser lader
noget tilbage at ønske; man faar ikke noget Indtryk af, hvorledes

^) Schneider: Symbolae ad Infusoriorum historiam naturalem. Inaug.

Dissert. Berlin. 1854. (Pag. 5—21, Tab. I, Fig. 1—15). Findes ogsaa

paa Engelsk i Annals and Magazine of natural history. Vol. XIV,

Pag. 321.
^) Beitråge zur Kenntniss mikroskopischer Organismen. (Abh. d. Senkb.

nat. Gesellsch. H, Pag. 236).
*) Pritchard: A history of infosoria including the Desmidiaceae and

Diatomaceae, british and foreign. Fourth edition. 40 Tavler. London.

1861. Pag. 504, Tab. XX, Fig. 1—14.

Digitized by

Google

249

han forholder sig over for Schneiders Iagttagelser, som han dog
citerer, endog med stOrste XJdførlighed. Han anfører selv om
Slægten Polytomai „A large contractile vesicle and the trace of
a nucleus are sometimes visible"^). Dette er, som vi have sét,
urigtigt; der findes to kontraktile Vakuoler, og Kærnen er altid
synlig og det ikke blot antydningsvis; Schneider har dette fuld-
kommen rigtigt, og Pritchards egne Figurer, som i hOj Grad ligne
Kopier efter Schneiders, vise det meget godt. Han tegner Cilieme
for korte, og noget tilsvarende til hans Fig. 8 („extemal membrane
broken up into granules") kender jeg ikke. (Cfr. Schneider, Fig. 8,
samt Tekst Pag. 7).

Hos Rabenhorst^) findes denne Art ligeledes optaget, og
vi genfinde den fremdeles i det nye Arbejde af

Kirchner^) fra 1878, „Die Algen Schlesiens".

Det er vistnok ikke særdeles mange, specielt zoologiske Værker,
som i den nyere Tid have sysselsat sig med den her omhandlede
Form. Det herhen hørende, nyeste Værk er Friedrich Steins
udmærkede og pragtfulde Skrift om Flagellaternes Naturhistorie^).
Heri behandles Spørgsmaalet om disse Væseners dyriske eller vege-
tabilske Natur meget grundig, og Forfatteren kommer til det for
mange Algologer maaske overraskende Result:at, at ikke alene Chla-
mydomonas hyalinay der for Resten opretholdes som en Polytoma,
men alle Chlamydomonader , alle Volvociner samt Haematococcus
ere utvivlsomme Dyr, som dels ved deres Hjemmehøren i Rækken:
Chrysomonader — Monader — Dendromonader — Cryptomonader —
Dinobryer (hvor Forf. vil have dem indskudt imellem de to sidst
nævnte), — dels ved Besiddelsen af Kærne og kontraktile Vakuoler

O Udhævet af mig.

2) Flora Europaea Algarum. HI, Pag. 96. 1868.

3) Cohn: Kryptogamenfl. v. Schlesien. II, 1, Pag. 92.

*) Der Organismus der Infusionsthiere. HI Abtheilung. 1ste Halfte.
1878. Leipzig. Med 24 Kobbertavler. Fol. — Jeg er Hr. O. Nord-
stedt i Lund taknemlig for Laanet af dette Værk, der for Tiden
ikke findes her i Byen.

Digitized by

Google

250

godtgOre deres dyriske Natur. Det er muligt, at Forfatteren kan
have Eet i at anføre den første Bevisgrund, men i den sidst
nævnte kan jeg ikke være enig med ham. Schmitz's nyeste
Undersøgelser over Cellekæmer have vist os disse, hvor vi forhen
ikke havde anet dem, og de have jo endda alt længst været kendte
hos utvivlsomme Planter (Ber. d. niederrheinischen Ges. Bonn.
4 Aug. 1879). Paa SpOrgsmaalet: Plante eller Dyr? skal jeg for
Resten her ikke nærmere indlade mig, da det vist nok endnu kun
lader sig afgOre med Sandsynlighed og ikke med Vished.

De neden anførte, engelske Forskeres Afhandling omtaler
Stein ikke i det foreliggende Afsnit af sit Værk. Han afbilder
Arten og har iagttaget røde „Ojepletter" , endog Grupper af saa-
danne, hos flere Individer. Den udførlige, deskriptive Tekst er
endnu ikke udkommen. — (Cfr. hans Tab. XIV, Fig. 1 — 28) ^).

Efter at vi saaledes have fulgt vor lille Organismes Historie
i dens væsenligste Punkter, have vi endnu tilbage at gOre Rede for
ét, som jeg hidtil har ladet ude af Betragtning, og paa hvilket
min Opmærksomhed ogsaa først har fæstet sig adskillig Tid, efter
at mine egne, oven staaende Undersøgelser vare udførte. Chlamy-
domonas hyalina er nemlig omtalt i 1874 i en Afhandling af to
engelske Mikroskopikere , Dallinger og Drysdale, hvis Under-
søgelser over forskellige Monader og Bakterier ere bekendte 2).
Disse Forskere undersøge Monader, Cercomonader o. a. til saadanne
Formkredse hørende, smaa Skabninger med saa stærke Forstyrrelser,
at vi her paa Fastlandet kun yderst sjældent anvende noget lign-
ende og mest ere vante til at sé dem opførte i vore Optikeres
Kataloger, nemlig ForstOrrelser paa over 2000, ikke sjældent 10000
Gange, — i det mindste efter Angivelserne.

I Infusioner af raadne Torskehoveder optraadte der imellem
forskellige Bakterier ogsaa en Form, som de afbilde i forskellige,

*) Stein afbilder Cilieme for korte.

^) Cfr. The monthly microscopical Journal, 1874, December, Vol. XH,

Pag. 261: Continued researches into the Life History of the Monads.

Med tre lith. Tavler.

Digitized by

Google

251

tildels saakaldte Udviklingsstadier, men hvilken de intet Navn til-
lægge, og som de overhovedet synes at mene her at iagttage for
første Gang; i det mindste angive de intet om, at andre have sét
den før. Efter Figurerne V at dOmme maa denne imidlertid være
vor Chlamydomonas ht/alina; StOrrelse, Form, Udstyr, Farve og
Bovægelsesmaade passer komplet paa denne Art; de have ogsaa
sét den dele sig, ganske som vi ovenfor have beskrevet det. For-
fatterne mene nu hos forskellige andre „Monader" at have iagttaget
en hidtil ukendt Udviklingsgang , nemlig en Dannelse af ganske
overordenlig, man kunde næsten sige forunderlig smaa Kim, der
igen gradvis vokse ud til en Organisme af samme Art som den,
hvorfra de stamme. Ogsaa hos vor Form ville de have iagttaget
noget lignende; de Kom, som vi oven for have betegnet som amy-
loidagtige formedelst deres Jodreaktion (hvilken Dallinger og Drysdale
ikke synes at have bemærket), skulde til en vis Tid træde ud af
Cellen^) og inden i sig hver især atter danne en Mængde endnu
mindre „Kim", som bevægede sig og „rapidly increased in size so
that in from four and a half to five hours they were of normal
size". Noget lignende har jeg ikke kunnet iagttage, og at dOmme
efter de tvende engelske Forfatteres Figurer (Tab. LXXXIV, Fig. 14
og 15) skulde man snarere antage, at bemeldte „Moderkim" (Amy-
loidraasserne) vare blevne frigjorte ved et mekanisk Tryk paa Chla-
mT/domonas'CcillQTiy hvilket ved den ringe Fokaldistance, de anvendte
Powell & Lealandske Objektiver frembyde (V26 å Vso inch == 1,0
a 0,5"™), meget let maa kunne indtræffe; men herimod skulde man
synes, at den omtalte successive Udvikling af de omsider frem-
bragte, næsten molekylære Kim bestemt taler; det gOr den ogsaa.

•) Det er mærkeligt og ganske uden Analogon, at disse „Kim", som
altsaa skulde opfattes som særegne, morfologiske Dannelser, ere aldeles
uregelmæssige i Form. Dette gor mig meget mistænksom med Hensyn
til den dem af Forfatterne tildelte EoUe. Læseren erindre sig for
øvrigt, at allerede Perty havde ment i disse Gryn at sé „Biastier",
— rigtignok (for denne Arts Vedkommende) ikke støttet paa andet
end tvivlsomme Analogier med endnu tvivlsommere og delvis urigtige
Iagttagelser hos andre Infusorier.

Digitized by

Google

252

— hvis den er rigtig! Men Forfatterne skylde os nOjere Regn-
skab for disses XJvikling; ikke et eneste Moment af denne er tegnet
eller forklaret, og vi kunne knn holde os til de oven for citerede
Ord; dette forekommer mig meget uheldigt; man sér ikke, at
Forfatterne ikke have ladet sig skuffe af andre Væsener, som have
forurenet Kulturerne, og endelig synes den hele Udviklingshistorie
saa forbavsende, at den paa ingen Maade slutter sig til andre
Chlamydomonaders ^). — Forfatterne have imidlertid iagttaget én
Formeringsmaade til, nemlig en Kopulation (Tab. LXXXTV, Fig. 21
og 22; Tab.LXXXV, Fig. 23—25); dette var at vente; menZygo-
sporen dannes rigtignok paa en hOjst aparte Maade og forholder
sig ved sin „Spiring" dernæst ganske anderledes, end man i Ana-
logi med andre Arter af samme Slægt kunde vente 2); den frem-
bringer nemlig Myriader af lignende, molekylære Kim, som vi om-
talte oven for.

Efter alt dette er det klart, at her enten, som Forfatterne
mene, foreligger noget aldeles nyt og hidtil ukendt, og Chlamydo-
monas hyalina maa i saa Fald ikke betegnes med dette Navn,
eller ogsaa have de tvende engelske Naturforskere ikke haft den
samme Organisme for sig, som jeg, — hvad jeg dog tror, der er
al Rimelighed til ikke at antage. Der gives dog endnu en Mulig-
hed, nemlig at Dallinger og Drysdale have ladet sig skuffe af for-
skellige Forhold, som navnlig Præparationen og saa stærke For-
stOrrelser let medføre, — jeg skulde være tilbOjelig til i al Fald
for en Del at antage dette.

De tvende „snapping eyespots", som jeg oven for har omtalt,
og som i 1854 bleve opdagede af Schneider, ere ikke undgaaede
Dallingers og Drysdales Opmærksomhed. Derimod kan jeg, trods

*) Endelig kan man ikke være sikker paa, at Ilttilførselen til Organis-
merne har været tilstrækkelig, eller endog blot, at den overhovedet
har fundet Sted. Man sammenligne Forfatternes Beskrivelse af Ar-
bejdsmaaden (1. c. Vol. XI, Pag. 97).

') Smlgn. Kirchner i Cohns Kryptogamenflora Schlesiens, Bd. II,
Iste Hålfte, Pag. 91.

Digitized by

Google

258

Seibert og Kraffts udmærkede System IX (V32 inch = 0,8°^
ækvivalent Fokaldistance, omtr. svarende til Zeis's immersion M
(V33 inch)) ikke sé den af dem afbildede (Tab. LXXXTTT, Fig. 1,
2, 3) Form af Ciliemes Basalpartier og vilde ogsaa tildele Cilieme
en stOrre Tykkelse, end de afbilde. Deres Figurer 26 A og B
(Tab. LXXXV) kan jeg let forklare mig som Dødsfænomener (smlgn.
hermed min Tekst ovenfor) og Fig. 27 C som et lignende af en
abnorm, 4-ciliet Form.

Nyere Bearbejdelser af denne Plante ere mig ikke bekendte;
men maatte mine oven staaende Bemærkninger henlede andres Op-
mærksomhed derpaa, navnlig med særligt Hensyn til de nys om-
talte, engelske Forskeres Kesultater, som jeg kun kan betragte
med mindre Tillid, er Hensigten med disse Liiyer opnaaet.

Endnu til Slutningen blot et Par Ord om det rette Navn paa
den her behandlede Plante. Det vil af de ovenfor givne, historiske
Betragtninger være klart, at O. F. Mtillers Artsnavn er det op-
rindelige. Følgelig ere saa vel Ehrenberg som Cohn ikke beret-
tigede til at omdøbe den, i al Fald ikke efter de nu gældende
Love for Benævningen. Navnet hyalina maa efter min Formening
rettes til uva\ Planten skal da hedde:

Chlamydomonas uva (O. F. MftU.) Cohn.

Syn.: Chlamydomonas hyalina Cohn, 1853,
Polytoma uvella Ehrenb., 1838,
Uvella Chamaemorus Bory, 1824,
Monas uva O. F. Muller, 1786.

Digitized by

Google

254

Sardna Utaralis sp. nov.

I det samme Tangmudder, hvori min oven omtalte Sarcino-
glohulus forekom, har jeg truffet en Art af Slægten Sardna Goods.

Medens 8. ventrictdi Goods. udmærker sig ved de regelmæssige,
kubiske Kolonier, dens Celler danne, fremtræder min Form i langt
uregelmæssigere „Pakker", og Gennemsnitsstørrelsen af de udvoksne
Celler er stOrre end hos hin. Efter Findestedet har jeg benævnt
den S. litoralis. Diagnosen turde lyde saaledes:

S, massulas minimas irregulares formana, Nucleos cellidarum
non vidi, Diam, cell, 2,66 — 3,99 /jl. Habitat in limo puddo litoris.
— Prope Haunias ad litus freti Øresund legi 1878, Januar,

Explicttio fignrarnii.

(Vid. fig.I,A,B, c.)

Sardtui litoralis sp. nov. Camera clara ad naturam delineavi colo-
nias tres.

Digitized by

Google

255

Bidrag til Opfattelsen af
Kløvning og Kimbladdannelse hos Echiniderne.

Ved
JB. Sø Bergh.

(Meddelt i Mødet den 19de November 1879).

Under et Ophold i Strib i August 1879 lededes jeg ind paa Under-
søgelser over den embryonale Udvikling hos Echinodenneme og
særligt hos Echiniderne. Kunstig Befrugtning lykkes her over-
ordentlig let^); man kan uden Vandskifte holde Embryonerne 8
Dage og undertiden endnu længere i Glas, som kun indeholde lidt
over ^/2 Pot Vand, naar samme blot ere fyldte næsten til Kanden
og tildækkede med en Glasplade, og man faar ved at ryste nogle
faa Ovarier i Saltvandet en saa uhyre Masse Æg, at man kan for-
følge Udviklingen paa bestandigt i Overflødighed tilstedeværende
Materiale, saalænge Yngelen holder sig levende. Af denne Grund
behøver man her ikke at anstille saamange Forsøgsrækker, som det
ellers vilde være nødvendigt. Jeg har derfor ialt ogsaa kun an-
stillet 6 saadanne Forsøgsrækker, mest i den Hensigt at faa alle
stadierne at se, idet nemlig Befrugtningen foretoges paa helt for-

*) En enkelt Gang, da de Individer, som skulde bruges til Forsøg, havde
staaet i'/a Time i et Glas, bedækket med Glasplade, bleve kun de
færreste Æg befrugtede; de fleste udviklede sig slet ikke, uagtet
Dyrene tilsyneladende vare sunde. Noget lignende angives for Asci-
diemeg Vedkommende af Kowalewsky (Entwicklungsgesch. der ein-
feichen Ascidien. Mém. de Facad. des se. de St. Pctersbourg. VU Sér.
Tom. XIV. Nr. 8. 1866. P. 3).

Digitized by

Google

256

skjellige Tider af Døgnet. Æggene ere endydermere i den Grad
pellucide og fortrinlige Undersøgelsesobjecter, at man kan lade sig
nøje med Overfladebilleder og optiske Tversnit og ikke behøver at
gjøre virkelige Snit, idetmindste ikke, hvad de tidligere Stadier
angaar.

Mine Undersøgelser leverede paa de allerfleste Punkter en
fuldstændig Bekræftelse paa de Resultater, hvilke Selenka^) har
nedlagt i en nysudgiven foreløbig Meddelelse. Navnlig med Hensyn
til de forskellige Organers (Skelettets, Tarmkanalens og Peritoneal-
blæremes) Dannelse kan jeg derfor fuldstændig se bort fra en
Publication. Der er dog imidlertid nogle faa Punkter, paa hvilke
mine Iagttagelser have givet mig Resultater, som afvige fra eller
supplere Selenkas. Dette gj ælder især om den senere Del af Kløv-
ningsprocessen og om Mesodermkimens Anlæg. Idet jeg saaledes
nødes til at gjøre Indsigelser mod en saa nøjagtig Iagttager som
Selenka, skal jeg ikke undlade at gjøre opmærksom paa, at jeg
har vist alle de væsentligere Udviklingsprocesser, som skulle om-
tales i det følgende, til en anden Zoolog, Hr. Cand. mag. Traustedt,
som delte mine Anskuelser fuldstændigt. Den Art, som har været
Gjenstand for mine Undersøgelser, er en af de samme, som har
Ijent Selenka til Materiale.

Befrugtningen hos Echinus miliaris har jeg allerede iagttaget
i August 1878 og har herom lejlighedsvis givet en kort Notits^).
Jeg indlod mig dengang aldeles ikke paa udførligere Meddelelser,
fordi disse mine første Iagttagelser herover kun bekræftede allerede
velbekjendte Fakta, og jeg ikke dengang kunde forelægge noget
sikkert med Hensyn til det eneste Differentspunkt mellem de nyere
Undersøgere heraf, hvorvidt nemlig Æggets Membran er præexi-
sterende eller først dannes ved Befrugtningen. Jeg har iaar for-

^) Emil Selenka, Keimblatter- und Organanlage bei Echiniden. Aus den
Sitzungsber. der phys. med. Societat zu Erlangen. 1879. 9 pp.

3) R. S. Bergh, Studien tiber die erste Entwicklung des Eies von Gt)no-
thyraea Lovéni (Allm.). Morpholog. Jahrbuch. Bd. V. Heft 1. P. 26
af Særtrykket.

Digitized by

Google

257

fornyet disse Forsøg og er herved kommet til sikkrere Resultater, ,
hvilke her kortelig forelægges. Medens nemlig Fol*) og Selenka^)
mene at have iagttaget, at der først ved Zoospermiets Indtrængen
i Ægget dannes en Membran om dette, nægter Hertwig^) dette og
er af den Anskuelse, at Ægget allerede før Befrugtningen besidder
en fin Membran. Jeg maa her i ét og alt slutte mig til Fol og
Selenka. Ægget hos Psammechinus miliaris besidder før Befrugt-
ningen aldeles ingen Membran, men kun en geléagtig Omhylling;
men paa det Sted, hvor Zoospermiet trænger ind i Ægget, hæves
der strax en fin Membran af fra Protoplasmet, hvilken hurtigt
breder sig ud og snart omgiver hele Ægget. Jeg har iagttaget
dette aldeles saaledes, som det er gjengivet i de to nævnte For-
fatteres smukke og naturtro Tegninger.

Selenka sammenfatter sine Resultater om Kløvningen hos Echi-
uideme kortelig saaledes. Den kan snart kaldes „regulær" (= pri-
mordial, Haeckel; aequal, Claus), snart inaequal; thi undertiden op-
træder en Størrelsesforskjel mellem Kløvningskugleme meget tidligt,
undertiden først senere, senest naar deres Tal er steget til 16
eller 32. Den allerede paa dette Tidspunkt fortykkede Del af
Blastodermen svarer til den senere Entoderm + Mesoderm. Der
dannes aldeles ikke nogen Morula; dette Stadium existerer altsaa
ikke hos Echiniderne, idet Blastulaen fremgaar som directe Produkt
af Kløvningen.

Hvad det sidste af disse Punkter angaar, da kan jeg være
fuldstændig enig med Selenka. Der findes allerede mellem de første
4 Kløvningskugler en lille Hule, som senere bliver større og større,
idet Cellerne vige ud fra Centrum imod Peripherien, og Blastula-
dannelsen foregaar altsaa successive lige fra Kløvningens Begyndelse,

*) H. Fol, Sur le commencement de Fhénogénie chez divers animaux.
Arch. do zoologie exp. et gen. Tom. VI. 1877. P. 145—169.

*) Emil Selenka, Zoologische Studien. I. Befruchtung des Eies von
Toxopneustes variegatus. Leipzig 1878.

«) Oscar Hertwig, Beitr. z. Kenntn. der Bildung, Befruchtung und Thei-
lung des thierischen Eies. Dritter Theil. Morpholog. Jahrb. Bd. IV,
1878. P. 156—175, 177—213. Taf. VI— XI.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879 — 80. X7

Digitized by

Google

258

idet Morulastadiet fuldstændigt overspringes. Under hele Kløvnings-
processen er Ægget omgivet af den fine Membran, som dannedes
ved Befrugtningen; men naar den egentlige Kløvningsproces er til-
ende, omtrent 9^/2 Time efter Befrugtningen, sprænges denne Mem-
bran ''), og samtidigt hermed udskyder hver af Blastodermens Celler
et Cilie. Dette iagttoges engang med overordentlig Tydelighed.
Et Æg var endnu omgivet af en meget tydelig Membran; men
Blastodormcelleme laa meget tæt op ad denne; det iagttoges først
uden Dækglas; ved Anbringelsen af et saadant brast Membranen
paa et enkelt Sted, medens den vedblev at ligge tæt hen over den
øvrige Del af Ægget; paa det Sted, hvor Bristningen havde fundet
Sted, udskøde Cellerne aldeles momentant Cilier, og en kraftig
Fimrebevægelse begyndte, medens paa alle andre Steder Cellerne
forbleve i fuldstændig Ko. Virker den umiddelbare mechanisk-
chemiske Berøring med Saltvandet paa disse Blastodermcellor som
et Pirringsmiddel til selvstændig Bevægelse?

Medens jeg altsaa i denne Henseende, Morulaens Ikke-Existents
og don direkte Blastuladannelse kan slutte mig til Selenka, er dette
ikke Tilfældet med Hensyn til Kløvningens Modus. Ifølge mine
Iagttagelser har don Størrelsesforskjel imellem Kløvningskuglerne,
som undertiden optræder meget tidligt, undertiden meget sent, ikke
den Betydning, som Selenka tilskriver den, og Kløvningen kan
efter min Opfattelse ikke kaldes inæqual, men er en ægte „regu-
lær" (Selenka) eller „primordial" (Haeckel), hvad enten man nu
foretrækker det ene eller det andet af disse Udtryk Den Stør-
relsesforskjel, som man iagttager her, er nemlig (ifølge min Op-
fattelse) aldeles ikke identisk med den, som iagttages paa virkeligt
inæqualt kløvede Æg. Paa saadanne samle neinlig større og
mindre Celler sig hver for sig og ere i Eegelen tillige af for-
skjellig Structur, saaledes f. Ex. hos Mollusker, Spongier, Annelider
o. s. V. Her findes derimod større og mindre Blastodermceller

') Sandsynligvis paa Grund af det stærke Tryk, der udøves paa den ind-
vendig fra af Blastodermcellerne.

Digitized by

Google

259

imellem hverandre; Størrelsesforskjellen synes her (paa disse tid-
ligere Stadier, medens Ægget endnu ligger omgivet af Membranen)
at være af en mere tilfældig Art; der findes ved den egentlige
Kløvningsproces's Slutning endnu ingen constant Blastodermfor-
tykkelse; en saadan optræder først, naar Larven allerede i nogen
Tid har været fritsvømmende, altsaa længe efter den af Selenka
angivne Termin. Større og mindre Celler®) ligge under Kløvnings-
processen imellem hverandre (i de Tilfælde, hvor der overhovedet
findes nogen Størrelsesforskel), og alle Kløvningskugler forholde sig
i Bygning fuldstændigt éns.

Selenka er paa Grund af sine ovennævnte formentlige Iagt-
tagelser kommet til det Eesultat, at „en regulær Blommekløvning
i Ordets morphologiske Forstand overhovedet ikke existerer". De
Reflexioner, han kommer frem med i denne Anledning, synes mig
langtfra at levere virkelige Beviser herfor. Thi selv indrømmet,
at Echinidemes Kløvning var inæqual — hvad jeg iøvrigt slet ikke
er tilbøjelig til at antage — saa staar der dog en stor Mængde
Former tilbage, for hvilke Selenka endnu bliver os Beviset skyldig.
Jeg skal her ganske særligt fremhæve en Iagttagelse af A, Kowa-
lewsky^) over Campanulariemes Udvikling af Eucopeægget. Denne
for sin Paalidelighed saa velbekendte Forfatter angiver her, at der
af den totale Kløvning fremgaar en af ét Lag Celler dannet Hul-
kugle (Ectodermens Anlæg), og at Entodermen danner sig af et
ikke tydeligt cellet Materiale, som udskilles af Ectodermen paa
Indersiden af Blæren og efterhaanden fylder hele Kløvningshulen.
Forløber heller ikke her Kløvningen regulært? — Men ogsaa paa

^) Man kunde maaske tro, at det var pathologiske Æg, jeg havde havt
for mig. Dette er dog ingenlunde Tilfældet. Størrelsesforskjellen var
ikke meget betydelig, undertiden aldeles forsvindende, medens den
ved pathologisk kløvede Æg, som jeg har set det mange Gange, er
aldeles paaMdende.

') A. Kowalewsky, Untersuch. iib. die Entwicklung der Coelenteraten.
Nachrichten der Kais. Gesellsch. der Freunde der Naturerk., d. An-
thropol. u. Ethnogr. Moskau 1873. Citeret efter Hoyers Referat i
Hofimann-Schwalbes Jahresberichte. II Bd. 1875 (Litteratur 1873).
P. 274—275.

17*

Digitized by

Google

260

mange andre Omraader, f. Ex. med Hensyn til Kløvningen hos
Ascidierae og Amphioxus, maa Selenka bringe Beviser, for at hans
Theori kan kaldes nogenlunde velbegrundet. Saalænge det ikke er
afgjort, at det i alle Tilfælde er nogle bestemte af do aller-
første Kløvningskugler, som producere Ectodermen, andre (ogsaa fra
Begyndelsen af aldeles bestemte), -som danne Entodermen, saalænge
vil Antagelsen af en regulær Kløvning være fuldstændigt tilladelig.
Theoretisk har denne Opfattelse ogsaa megen Sandsynlighed for sig.
Staar man overhovedet paa det Standpunkt at søge Metazoemes
Udgangsform i et af to (primære) Kimblade sammensat Væsen, saa
maa Grunden til et saadant Væsens Fremkomst vel søges i den
med den forøgede Størrelse følgende Tendeuts til Fladeforstørrelse
og den derved fremkaldte successive Indkrængning; Cellerne (Ecto-
derm- og Entodérmceller) have da oprindeligt været énsbyggede og
først senere, paa Grund af Overtagelsen af forskjelligartede Func-
tioner, differentieret sig videre. Saaledes vilde altsaa den inæquale
Kløvning være at opfatte som en Heterochroni.

Med Hensyn til Gastrula-Invaginationen stemme mine Iagt-
tagelser fuldstændigt med Selenkas, ligesaa med Hensyn til Meso-
dermkimens allerførste Anlæg; dog kunde jeg ikke forfølge Dan-
nelsen af „den tragtformede Rende" og Spalte med saa stor Nøj-
agtighed som Selenka. At Mesodermkimen opstaar bilateralt i sin
første Begyndelse (ligesom hos Holothurieme ^^) og mange andre
Former), anser jeg for utvivlsomt; den opstaar, før Gastrulationen
finder Sted. — Ogsaa med Hensyn til Tidsangivelser kan jeg her
fuldstændigt slutte mig til Selenka. Derimod tror^eg med Hensyn
til den fortsatte Udvikling af Mesodermkimen at kunne supplere S.
Jeg bemærkede paa Gastrulæ, hvor Mesodermceller vare ophobede
i meget talrig Mængde henne ved den entodermale Invagination og
herfra vandrede omkring i „Gelékjernen", at nogle Ectodermceller
strakte Udløbere ind i denne. Ved at forfølge disse i længere

°) Smlgn. Emil Selenka, Zur Entwicklung der Holothurien. Zeitschr. f.
wiss. Zool. Bd. XXVn. 1876. P. 155—178. Taf. IX— XIH.

Digitized by

Google

261

Tid lykkedes det mig at iagttage Delinger og Afsnøringer paa saa-
danne Celler (se hosstaaende Figur), hvorpaa de saaledes nydannede

Hosstaaende Figur fremstiller en Gastrula af Psammechinus miliaris

i begyndende Invagination. Man bemærker, hvorledes flere Ectodermceller

sende Udløbere ind i Gelékjemen. De ydre Omrids tegnede med Cam.

lue., iøvrigt lidt schematisk. Forstørrelse: **<*/i (Zeiss, Obj. I, Oc. I).

Mesodennceller (altsaa af ectodermal Oprindelse) vandrede ind i
Geléhjemen og ikke vare til at adskille fra de andre (af Entodermen

Digitized by

Google

262

producerede) Mesodermceller ; dette iagttoges dog kun tydeligt 5
Gange; langt flere Gange bemærkedes de indadvendte Ectoderm-
celleudløbere (se foranstaaende Figur). Nogle Gange blev jeg ved
Begyndelsen af Iagttagelsen skuffet af allerede færdigt dannede
Mesodermceller, der vare vandrede hen, havde lagt sig lige umiddel-
bart op ad Ectodermceller og nu igjen vandrede indad. Imidlertid
var der i de omtalte 5 Tilfælde ikke Tale om nogen saadan
Skuffelse. I alle Tilfælde foregaar dog Mesodermdannelsen (ialtfald
paa disse Stadier) langt mere paa Entodermens end paa Ectodermens
Bekostning.

Disse Iagttagelser synes let at forklares derudaf, ifald det er
rigtigt, hvad jo endel nyere Forskere antage, at Tarmmuskulaturen
dannes af den af Entodermen, Hudmuskulaturen af den af Ecto-
dermen frembragte Mesodermkim**). Tarmens Muskulatur udvikles
nu hos Echinideme og Holothurieme (saaledes som det særdeles
smukt er paavist af Seleuka) meget tidligt, idet amøboide Mesoderm-
celler lægge sig hen udenpaa Tarmen og uddannes til Muskel-
celler; Tarmen foretager jo ogsaa tydeligt nok stærke Contractioner
allerede i det toarmede Pluteusstadium, hvorimod Hudmuskulaturen
aldeles ikke eller saa godt som ikke udvikles i Larvestadiet. Det
vilde være interessant at undersøge, om ikke senere, naar Meta-
morphosen og Dannelsen af Hudmuskulaturen finder Sted, en større
Masse Ectodermceller vandrede ind eller delte sig, saaledes som

") Jeg skal her ikke nærmere indlade mig paa en Drøftelse af do yderst
differente Anskuelser, som lige indtil den allernyeste Tid have gjort
sig gjældende angaaende Mesodermens og Muskulaturens Oprindelse, ikke
alene i de forskjellige Klasser, men endogsaa indenfor én og samme
Klasses Vedkommende. Som et Faktum, der fra et sammenlignende
anatomisk Standpunkt lader sig tage til Indtægt for den her hævdede
Opfcittelse, skal anføres, at der i nyeste Tid er paavist saavel ectoder-
male som entodermale Myoblaster hos Coelenterateme, baade hos
Anthozoerne af O. Kling (Muskelepithelien bei Anthozoen. Morpholog.
Jahrb. Bd. IV. P. 327. 1878) og i Siphonophoremes Axe af C. Claus
(smlgn. Grundziige der Zoologie. 4te Aufl. Heft 1. 1879. P. 267.
Originalafhandlingen „Untersuchungen iiber Halistemma tergestinum".
Arbeiten a. d. zool. vergl. anat. Inst. in Wien u. d. zool. Station in
Triest. Bd. I. 1878, er mig ikke tilgængelig).

Digitized by

Google

263

ovenfor beskrevet. Dette kom jeg imidlertid ikke til at undersøge,
da mine Plutei altid døde før Metamorphosens Begyndelse. At for-
følge de enkelte Mesodermcellers Skæbne vilde ialtfald for Øje-
blikket være et uudførligt Arbejde.

Skulde jeg til Slutning kortelig sammenfatte min Opfattelse af
Kløvningen og Kimbladdannelsen hos Echinideme, vilde den være
følgende:

Kløvningen foregaar regulært; af denne fremgaar
som umiddelbart Resultat en Blastula, idet Morula-
stadiet overspringes. Den ved Befrugtningen dannede
Membran sprænges, og Cellerne udskyde hver ét Cilie.
Mesodermkimen anlægges oprindeligt bilateralt paa Si-
derne af en Blastodermfortykkelse (Entoderm- og Meso-
dermanlæget); kort derpaa foregaar Invaginationen til
Gastruladannelsen. Senere dannes der imidlertid ogsaa
Mesodermceller fra Ectodermen.

Kjøbenhavn, den Iste September 1879.

Efterskrift.

Efterat ovenstaaende forlængst var nedskrevet, modtog jeg fra
Prof. Selenka hans udførligere Fremstilling, „Keimbiatter und Organ-
anlage der Echiniden" (Særtryk af „Zeitschr. f. wiss. Zoologie".
XXXni Bd. 1 Heft. 1879. P. 89— 54. Taf.V— VII), hvilket
nødvendiggjør endnu nogle Bemærkninger. Forf. omtaler de Ee-
sultater, til hvilke K. Greeff*^) i en Afhandling, publiceret i den
sidstforløbne Sommer, er kommet med Hensyn til Mesodermens Op-
rindelse hos Asterias rubenSj og disse falde omtrent sammen med
mine for Echinidemes Vedkommende. Han indrømmer, at disse An-

**) E. Greeff, XJh. den Bau und die Entwicklung der Echinodermen.
Sechste Mittheilung. Sitzungsber. der Gesellsch. zur Befdrderung der
gesammt. Naturwissensch. zu Marburg. 1879. Nr. 4. P. 51—52.

Digitized by

Google

264

givelser ikke bero paa fejlagtig Iagttagelse — Forf. har ofte selv
iagttaget lignende — men han paastaar, at en Afsnøring af Ecto-
dermceller indadtil kun finder Sted for pathologiske Embryoners
Vedkommende. „Die Angabe Greeffs muss ich demnach als un-
geuau und unrichtig zurttckweisen."

Jeg maa ligeoverfor disse Indvendinger absolut hævde Rigtig-
heden af Greeffs og mine Iagttagelser ogsaa for normalt udviklede
Embryoners Vedkommende. Som ovenfor anført har jeg opdrættet
Larver (normale) hyppigt lige til det toarmede Pluteusstadium og
flere Gange lige til det firarmede i stort Antal og ligeledes havt
abnormt udviklede Former, hvilke jeg godt kjender. Det vilde jo
være saare vanskeligt at forfølge Udviklingen paa et bestemt Individ
mere end en halv eller højst en hel Dag igjennem, og kun ved
saa lange eller endnu længere fortsatte Iagttagelser kunde man jo
med Sikkerhed afgjøre, hvorvidt de tilsyneladende fuldstændigt nor-
male Embryoner, paa hvilke Ectodermcellemes Afsnøring af meso-
dermale Elementer iagttages, senere hen udvikles abnormt. De In-
divider, paa hvilke mine ovennævnte Iagttagelser ere anstillede,
vare tilsyneladende fuldstændigt normale, og da de andre, som op-
drættedes i samme Glas (Æg, tagne af samme Hun), udviklede sig
normalt videre, saa foreligger der aldeles ingen Grund til at an-
tage nogen Abnormitet i disse Tilfælde. — Mesodermcellemes
Antal varierer iøvrigt meget hos forskellige Embryoner, uden at
disse behøve at være abnormt udviklede.

Kjøbenhavn, den Ilte November 1879.

Digitized by

Google

265

Tiarina fusus (Clap., Lachm.).

Ved
A 8. Bergh.

(Meddelt i Mødet den 19de November 1879.)

I Aaret 1831 opstillede Nitsch*) en ny Slægt af skelethavende
Ferskvandsinfusorier, Coleps, begrundet paa 3 Arter. Ehrenberg^)
definerer i sit store Infiisorieværk 5 Arter af denne Slægt, af hvilke
dog én (C. amphacanthus) maaske vil vise sig ikke congenerisk
mod de andre. Skelettet hos de typiske Coleps'er er nemlig gittret,
bestaaende af Længde- og Tverribber, medens det hos ovennævnte
afvigende Form kun skal bestaa af parallele Tverringe. Slægten
er senore omtalt af Dujardin^) og af Perty^), som opstillede en ny
Art og fremsatte en anden Tydning af Skelettet, idet han nemlig
mente, at dette bestod af enkelte, usammenhængende Kom. Cla-
paréde og Lachmann^) berigtigede snart denne Opfattelse, som var
fremkommet ved, at Perty havde antaget de skeletløse Mellemrum
for Skeletkom. Sidstnævnte Forfattere opstille endnu en ^ny Art,

^) Nitsch, Beitrag znr Infdsorienkunde, oder Naturbeschreibung der Zer-

karien. Neueste Schriften der naturf. Gesellsch. in Halle. IH Bd.

1 Heft. 1831. P. 56 flg.
^) Ehrenberg, Die Infusionsthierchen als vollkommene Organismen.

Leipzig 1838. P. 316—318. Taf. XXXm, Fig. 1-5.
*) F. Dujardin, Hist. natur, des Zoophytes. lufosoirea Paris 1841.

P. 565—567. PI. XVI, Fig. 10.
*) M. Perty, Zur Kenntniss kleinster Lebensformen. Bern 1852. P. 158.

Taf. VHL Fig. 1—4.
*) E. Claparéde et J. Lachmann, Etudes sur les Infusoires et les Rhizo-

podes. Mém. de l'inst. national Genevois. Tom. V— VU. 1858—1861.

P. 366—367. PL XII, Fig. 7-8.

Digitized by

Google

266

C fusus fra Nordsøen, altsaa i Modsætning til alle de tidligere
beskrevne Arter en marin Form, iagttaget og som Skizze tegnet af
J. Lachmann. Senere synes der i Litteraturen ikke at foreligge
nogen særlig Omtale af denne Slægt. Jeg Igender af Autopsi
Coleps hirtus og kan for denne Form bekræfte Kigtigheden af
Ehrenbergs Beskrivelse.

Under et Ophold i Strib i August 1879 havde jeg Lejlighed
til at iagttage et Infusorie, som erholdtes i store Masser ved pela-
gisk Fiskeri lige i Vandets Overflade. Ved Fiskeri i Dybden ind-
fangedes aldrig nogen . synderlig Mængde af det, og de faa, som
ogsaa herved fandtes, vare vel komne i Nettet ved dettes Vej
gjennem Overfladen; tæt inde ved Land fandtes Dyret ogsaa kun
yderst sjeldent. Det viste sig ved nøjere Eftersyn for det første,
at dette Lifusorie aldeles utvivlsomt er identisk med det af Lach-
mann iagttagne, og for det andet, at dennes (yderst korte) Be-
skrivelse og tilhørende Tegninger ere meget overfladiske, netop kun
gjengivende det i den Skikkelse, som det frembyder ved den aller-
fjøTste, flygtige Betragtning og ved ganske svage Forstørrelser®).

Nøjere betragtet viser Legemsformen sig symmetrisk, tilspidset
i den ene (aborale) Ende, hvorfra Diametren tiltager til henimod
Midten, hvorpaa den atter aftager henimod den forreste (orale) Ende.
Formen varierer meget, hvilket vil fremgaa af Fig. 1 og 2 og af
følgende sanmienlignende Maal af Legemsaxetne:

Individ Nr. 1. Længdeaxe 87 fx ; Diam. paa det bredeste Sted
24 fi, Diam. ved den orale Ende 12 [i.

Individ Nr. 2. Længdeaxe 87 fi, Diam. paa det bredeste Sted
30 fly Diam. ved den orale Ende 20 [i.

Den nærmere Undersøgelse vanskeliggjøres endel ved Dyrenes
overordentlige Livlighed; kun ved svage Forstørrelser var det

•) Lachmanns Diagnose lyder saaledes:

„Corps formant un solide de revolution, réguliérement dentelé au
bord antérieur, tres rétréci en avant et se terminant en cone pointu
en arriére."

Skelettet tegnes fuldstændigt ensartet gittret over hele Dyrets
Længde, undtagen et kort bageste A&nit, hvor det ikke skal naa hen.

Digitized by

Google

267

muligt i længere Tid at følge dem under deres Bevægelse. Under-
søgelsen af Skelettets og af Bløddelenes Structur lader sig derfor
kun udføre paa døende og dræbte Dyr, og som hensigtsmæssige
Fremgangsmaader viste sig her: dels successiv Indtørring i en lille
Vanddraabe, dels Indvirkning af Overosmiumsyre ; disse to Methoder
supplere hinanden.

Skelettet synes ved en flygtig Betragtning og ved svag For-
størrelse at forholde sig ganske saaledes, som Lachmann har tegnet

Fig. 1. Skelettet af Tianna Fig. 2. Bløddelene, visende

fusus in toto. Zeiss Obj. D 4 homogene Blærer i 3die

Oc. 1. Etage. Skelettet er ikke

fremstillet i denne Figur.

Samme Forstørrelse.

det. Til fuld Klarhed over det kommer man først ved Anvendelse
af Immersionssystemer (Zeiss, I) ; men engang klaret kan det baade
iagttages og tegnes ved svagere Forstørrelse. Det bestaar imidlertid
ikke, saaledes som man tror ved første Blik, af et Gitterværk, men
kun af enkelte, longitudinale Naale, anordnede kredsvis ude i
Peripherien, i 5 Etager, fra den aborale Ende (Spidsen) hen-
imod den orale; disse 5 Etager synes Lachmann ganske at have
overset. Naalene i hver enkelt Etage ere af samme Længde; der-
imod ere de forskjellige Etager af højst forskjellig Længde (se
Fig. 1). løvrigt varierer paa forskjellige Individer Forholdet mellem

Digitized by

Google

268

Etagernes Længde noget. Paa et (meget stort) Individ var For-
holdet dette:

1ste Etage (regnet fra den aborale Pol) 9,6 ^.

2den — — — — — 18,0 fx.

3die — — — — — 32,4 fx,

4de — — — — — 28,8 fjL.

5te — — — — — 13,2 fi,

Naalene vare altsaa længst i 3die, derpaa i 4de, saa i 2den, der-
paa i 5te, kortest i 1ste Etage, hvor de convergere meget stærkt

henimod Spidsen. Lachmanns Angivelse
om, at denne tilspidsede Del skal være
skeletløs, er ikke rigtig; men Skelettet
er her virkeligt meget vanskeligt at er-
kjende; det diffluerer overordentligt hur-
tigt, og jeg har selv kun faa Gange set
Naalene her med nogenlunde Tydelighed.
Lader man et saadant Dyr ligge hen i
en meget lille Vanddraabe, dør det efter
faa Øjeblikke, saaledes som jeg gjentagne
Gange har iagttaget, paa følgende Maade :
først ophører Fimrebevægelsen langs ned
ad Kroppen; derpaa sker der en Brist-
ning af det Skeletnaalene sammenheftende
(protoplasmatiske) Kit, hvorved disse vige
ud fra hinanden, først mellem 2den og
3die Etage, hvorefter Fimrebevægelsen
ved Munden hører op; derpaa vige
ogsaa Naalene af 3die og 4de Etage og
endelig mellem 4de og 5te ud fra hin-
anden; 1ste Etages Naale blive i Eegelen
utydelige strax fra Begyndelsen af Indtørringen. Paa denne Maade
faar man imidlertid Dyret fixeret og de enkelte Skeletnaale isolerede,
saaledes at Iagttagelse og Tegning derved lettes betydeligt. Naa-
lene ere, sete fra Overfladen, ganske lige, i Profil dog en lille

Fig. 3. 1 Naal af Iste Etage,
n af 2den, IQ af 3die,
IV af 4de, V af 5te Etage,
sete en face, VI Naal af
3die Etage, set en profil,
visende en Protoplasmasøm
paa sin Udside. — Zeiss,
Obj. I (å Imm.). Oc. L

Digitized by

Google

269

Smule krummede i den Retning, som angives ved Dyrets ydre Form
(se Fig. 3, VI), og fra deres Siderande udsende de korte Tvergrene,
gjennem hvilke de dog ikke staa i Forbindelse med hverandre,
slgøndt de frembringe Udseendet af et Gitterværk. Naalene i
Etage ni og rv havde 4 saadanne Tvergrene, i II og V 3, i I 2
(se Fig. 3, I— V). De ligge (se Fig. 3, VI) lidt indenfor Proto-
plasmets Overflade, hvorfra Cilieme udgaa; disse gaa altsaa ikke
indenfra ud gjennem Mellemrummene mellem Skeletnaalene, men
sidde udenfor disse paa hele Overfladen. — Hvad Skelettets che-
miske Forhold angaar, da bestaar det sandsynligvis af en organisk
Substants. Det opløses fuldstændigt af concentreret SOq H^ O
(altsaa ikke SiO^)^ og uden nogen Luffcudvikling (altsaa ikke CaCO^),
Protoplasmet synes at forholde sig i det væsentlige som ellers
hos Infusorieme. Det bestaar af en homogen Substants, i hvilken
større og mindre Kom ere indlejrede. Desuden findes der sæd-
vanligt i 3die — 4de Etage et gult Farvestof i forskellig rigelig
Mængde; undertiden kan det ogsaa ganske mangle^). Nucleus
dækkes meget ofte af disse farvede Kom, saaledes at den ikke er
synlig; den findes i 3die Etage som en lille rund, homogen Plet,
ikke dobbelt contoureret, af Diam. c. 15 //. Nogen Nucleolus
kunde ikke bemærkes. En enkelt Gang iagttoges 4 smaa, homogene
Blærer i Etage in (se Fig. 2), hvilke jeg ikke ser mig i Stand
til at tyde. — Ciliebeklædningen er allerede kortelig berørt; Dyi-et
bærer Fimrehaar over hele Legemet, men en særlig tæt Krands
ved den orale Ende. Denne Krands har sandsynligvis baade Func-
tion som Bevægelses- og som Ernæringsredskab , hvorimod Cilieme
paa den øvrige Del af Legemet kun have Betydning for Bevægelsen.
Tiarina — saaledes foreslaar jeg at benævne denne Slægt —
henhører altsaa (saavel som Coleps) til de Infusorier, som paa en
vis Maade danne en Overgang fra Holotricha til Heterotrkha,
idet der findes en særlig stærk Ciliebeklædning ved den orale

^) Jeg anser det for sandsynligt, at det hidrører fira Nydelsen af Cera-
tium tripos eller C. furca eller af nogle Diatoméer, hvilke fandtes i
rigelig Mængde sammen med dem.

Digitized by

Google

270

Ende, uden at denne dog endnu er skarpt sondret fra Fimrehaareno
paa den øvrige Del af Legemet.

Bevægelsen finder hovedsageligt Sted med den orale Ende
fremad; undertiden løber Dyret et Stykke frem, derpaa aldeles den
samme Vej tilbage uden at vende, altsaa med den aborale Ende
(Spidsen) fremad, og kan blive ved i lang Tid at gjennemløbe disse
hinanden modsatte Veje luden altsaa realiter at forandre sit Sted i
Rummet synderligt. Dets Levedygtighed synes ikke synderlig stor;
det holdt sig aldrig 24 Timer levende i Glassene. Som ovenfor
bemærket, er det et fuldstændigt Overfladedyr.

Denne Form forekommer mig paa Grund af Skelettets Forhold
at være generisk forskjellig fra Coleps, men henhørende til den
holotriche Familie Colepina Ehrbg. Den nye Slægts Diagnose vil
være følgende:

Tiarina Bgh. nov. gen.

Squelette compose d'aiguillettes simples, longitu-
dinales, rangées en direction tangentiale, distribuées
en plusieurs etages. Corps revétu de cils sur toute la
surface, lesquels sont pourtant principalement déve-
loppés au p61e oral.^)

Den eneste hidtil behjendte Art er:

T. fusus (Clap., Lachm.).

Coleps fusus Clap., Lachm.

Les aiguillettes du squelette rangées en cinq

etages. Celles de Tétage I ont deux rameaux transver-

saux, celles du II ont trois, celles du III et du IV

quatre, celles du V trois.

Hab. Nordsøen (Lachmann); Lille Bælt (Bergh).

8) Denne Form synes at repræsentere et primitivere Organisationstrin
end Coleps y idet Skeletnaalene endnu ere enkelte og ikke have naaet
sammen og forbundet sig til et Gitterværk ved deres Tverudløbere.

Kjøbenhavn, den 8die September 1879.

Digitized by

Google

271

De i de brasilianske Knoglehuler fundne
Navlesvin-Arter.

Af
J* JReinhardt.

(Meddelt i Mødet den 14de Januar 1880.)
(Hertil Tab. VH.)

Saa godt som alle brasilianske Knoglehuler gjemme Navlesvin-
Knogler i større eller mindre Mængde. Den rige Samling af Dyre-
levninger fra disse Huler, som vort Museum skylder Dr. Lunds
patriotiske Gavmildhed, indeholder derfor ogsaa et stort Antal af
deslige Knogler; men det er kun overmaade lidt, der er sagt om
dem i hans forskjellige trykte Arbejder om Brasiliens uddøde Patte-
dyr-Fauna. Naar de imidlertid nævnes, sker det hver Gang for at
fremhæve, at der i Hulerne er fundet Levninger af flere, fra Nu-
tidens bestemt forskjellige Arter.

Den,jBøTste Gang, de omtales, er i den anden af de Afhand-
linger, som bære den fælles Titel: „Blik paa Brasiliens Dyreverden
før sidste Jordomvæltning". I denne Afhandling, som er dateret:
„Lagoa Santa. D. 16de Novbr. 1837 "> og som altsaa skriver sig
fra en Tid, da Lund endnu kun havde besøgt den mindste Del af
det meget store Antal Huler, som han fandt i Løbet af sine
mangeaarige Efterforskninger, træffer man følgende Udtalelse:
„Blandt den store Mængde Levninger, som den sidstnævnte af
disse to Slægter" (o: Dicotyles) „har efterladt sig, skjelner jeg
idetmindste fire, meget bestemt fra hinanden forskellige Arter, der
alle ligesaa bestemt adskille sig fra de tvende nulevende Arter, og

Digitized by

Google

272

af hvilke een opnaaer næsten den dobbelte Størrelse af disse" ^);
og i den sammenlignende „Fortegnelse paa Pattedyrene fra Rio das
Velhas's Floddal, nulevende og fossile", der slutter Afhandlingen,
ere disse fire Arter optagne som Nr. 13 til 16 i Rækken af de
uddøde Dyr, uden at der dog er tillagt nogen af dem noget Arts-
navn. Tre Aar senere skriver han i en følgende Afhandling:
„Tykhudernes Familie har tilbudt mig to nye Dyr; det ene, en
Art af Navlesvin, der i Størrelse endnu overtræffer betydelig den
største fossile Art, jeg hidtil besad" ^), og i den Afhandlingen led-
sagende „Fortegnelse" optager han nu fem navnløse Dicotyles-ÅiiQi.
Endelig træffer man i den „Fortegnelse", som er føjet til den
flerde, den 30te Januar 1841 daterede Afhandling atter de samme
fem navnløse Arter anførte og saaledes stadfæstede, og i selve
Afhandlingen læser man, at Dr. Lund den Gang ikke havde noget
videre at lægge til, hvad han tidligere havde bemærket om „de
tykhudede Dyrs Familie", altsaa heller ikke til de tidligere An-
givelser om de uddøde Navlesvin ^).

Videre gaar den Underretning, som Lund selv har meddelt, ikke ;
den gik imidlertid straks over i de fleste af Datidens Hovedværker
om Forverdenens Faunaer*), og den indeholder endnu den Dag i Dag
i Grunden den hele Sum af, hvad Videnskaben véd om Fortidens

*) Blik paa Brasiliens Dyreverden etc. 2. Afh. Pattedyrene. Særtryk.
Kjøbenhavn. 1839. S. 80, og Kgl. D. Vid. Selsk. naturv. og mathem.
Afhandl. 8. D. Kjøbenhavn. 1841. S. 90. Se ogsaa 1. c. S. 57 og
S. 117 og Lund, Coup d'æil sur les espéces éteintes de Mammiféres
duBrésil; extrait de quelques mémoires présentés å TAcadéinie Royale
des Sciences de Copenhagae, i Annales des Scienc. nat. Seconde
serie. Tom. XI. 1839. S. 214.

^) Fortsatte Bemærkn. over Brasiliens uddøde Dyreskabning. Lagoa Santa
d. 27. Marts 1840. Særtryk. Kbhvn. 1842. S. 7, og Kgl. D. Vid.
Selsk. naturv. og mathem. Afh. 9. D. Kbhvn. 1842. S. 127.

3) Blik paa Brasiliens Dyreverden etc. 4. Afh. Fortsættelse af Patte-
dyrene. Særtryk. Kbhvn. 1842. S. 54, og Kgl. D. Vidsk. Selsk.
naturv. og mathem. Afh. 9. D. Kbhvn. 1842. S. 190.

*) Pietet, F. J. Traité element, de Paléontologie. T. L Paris. 1844.
Bronn, H. Index palæontologiens. Stuttgart. 1848.
Giebel, C. G. Fauna der Vorwelt. Leipzig. 1847.

Digitized by

Google

273

brasilianske Navlesvin. Dog er der, foruden de ovennævnte fem navn-
løse Arter, i Literaturen ogsaa omtalt et fossilt brasiliansk Navlesvin
under Navn af Dicotyles majors som tilskrives Lund og om hvilket det
bliver nødvendigt at sige et Par Ord. I Leonbard's og Bronn fi be-
kjendte Tidsskrift^) har den senere afdøde P. Claussen, om hvis Forhold
til Dr. Lunds Opdagelser denne selv har givet al fornøden Oplysning 2),
ladet optage et, Cachoeira do Campo 1ste April 1843 dateret Brev, i
hvilket han blandt andet fortæller om Fundet af en til en spermacet-
agtig Masse forvandlet Dicotyles-Kro^, hvilken Lund skulde have er-
klæret at tilhøre „den fossile Art, D, major , som var større end den
levende D, labiatus^^, Cachoeira do Campo ligger nogle faa Dags-
rejser Syd for Lagoa Santa, og P. Claussen stod paa den Tid ikke
længere i nogen Forbindelse med Dr. Lund. Hvorledes han har
faat Underretning om det omtalte Fund og om Lunds Mening der-
om, véd jeg ikke; hans Meddelelse er imidlertid i Hovedsagen
rigtig, men da der blandt Dr. Lunds Optegnelser findes en af ham
selv nedskreven Beretning om Sagen, vil det maaske være bedst at
aftrykke den her; den er uden Dato og lyder saaledes: „Vod Ei-
beiråo de Giraé" (Biflod til Rio Tanque) „i Mato dentro, ei langt
fra Itabira de Mato dentro, fandtes efter en stærk Oversvømmelse
af denne Bæk ved dens Bred et Legeme, som man bragte mig.
Det viste sig at være af en Ai*t Dicotyles. Hovedet og Extremi-
teteme manglede, og det øvrige var forvandlet til en spermacetagtig
Masse af et hvidt, fedtagtigt glindsende Udseende, der brændte
som Spermacet og havde en svag, noget aromatisk Lugt; paa nogle
Steder var det som bladformigt krystalliseret, saa det der havde
den mest skuffende Lighed med Talkskifer. Det var af et ungt
Dyr, hvis Krydshvirvler ei vare sammenvoksne. Saavel Huden, som
de bløde og faste Dele ^) vare forvandlede til denne Masse. For at

V) Neues Jahrbuch f. Mineralogie, Geognosie etc. Jahrgang 1848. S. 710.

Sé ogsaa: Bronn, Index palæontologicus. I. A. S. 422.
2) Neues Jahrbuch etc. 1843. S. 785.
^) Af det følgende vil det fremgaa, at det i alle Fald kun kan have været

nogle af de faste Dele, som vare forvandlede til den omtalte Masse.

Vidensk. Meddel, fra den aatarh. Foren. 1879—80. 18

Digitized by

Google

274

bestemme Størrelsen af Dyret, maalte jeg Længden af den Del af
Ryghvirvelsøilen fra næstsidste Ryghvirvel til 7 Ryghvirvler frem,
der var 6 T. 9 L. Hos Dicotyles torquatus er dette Maal 5 T. 8 L.,
altsaa den fossile ^®/ioo større end D, torquatus, der er (Hovedet
fraregnet) 34 T. lang; D. labiatus skal være 41 T. efter Rengger.
Den fossile vilde maale 40 V2." Som man ser, giver Lund ikke
det fundne Navlesvin noget Navn i sin Notits, og det er klart efter
alt, hvad der siges, at der ikke her kan være Tale om nogen ud-
død Art, men kun om en til en Slags Adipocire forvandlet Krop
af en Dicotyles labiatus, og dette viser ogsaa en af Hvirvlerne,
som blev gjemt og indlemmet i hans Samling.

Det lader sig ikke gjøre mellem de mangfoldige Navlesvin-
Levninger i Dr. Lunds Samling særlig at paaviso dem, paa hvilke
de ovenfor omtalte fem uddøde Arter, hver især, bleve grundede.
Hverken hans egenhændige Katalog over Samlingen eller hans andre
Optegnelser give noget Vink derom, og det vil være indlysende, at
en skriftlig Henvendelse til Dr. Lund personlig nu, efter at han
allerede for nogle og tredive Aar siden har lagt disse Undersøgelser
til Side og hjemsendt hertil ikke blot hele sin Samling, men ogsaa
alle sine Optegnelser, ikke vilde føre til noget ^). Man kunde
maaske mene, at hans Angivelser om et Par af Arternes Størrelse
skulle forstaas, som om disse havde været dobbelt saa lange og
høje som de nulevende Navlesvin, altsaa omtrent af en Tapirs eller
Okses Størrelse 2), og man kunde derfor ogsaa tro, at det i alle
Pald maatte lade sig gjøre at udpege Knoglerne af disse to Arter
blandt alle de andre. Men det har hverken været eller kunnet
være Lunds Mening, at hans Ord skulde forstaas saaledes; thi
hans Samling indeholder ikke en eneste Knogle eller Knoglebrokke,

*) I Løbet af de sidste Aar have fremmede Palæontologer et Par Gange
omtalt Dr. Lund som død; det kan derfor, navnlig af Hensyn til Ud-
landet, være rigtigt her at bemærke, at dette er en- Fejltagelse. Dr.
Lund lever, bor endnu stedse i Lagoa Santa og kan lykkeligvis glæde
sig ved et i Forhold til sin høje Alder godt Helbred.

') Det synes næsten, at f Eks. Bronn har forstaaet Lunds Ord saaledes,.
se : Neues Jahrbuch f Mineralogie etc. 1841, S. 498.

Digitized by

Google

som paa langt nær kunde antyde noget i den Grad kæmpemæssigt
Navlesvin; ikke en eneste af de lange Lemmeknogler fra Hulerne
er dobbel saa lang som den tilsvarende hos Dkotyles torquatus,
end sige hos den noget større Dkotyles labiatus, og ikke noget
blandt de der fundne Kranier er dobbel saa langt som disse Arters.
Hvad Lund har villet sige, er utvivlsomt kun, at to af de fem
Arter forekom ham at maatte have havt det dobbelte Volum eller
den dobbelte kubiske Størrelse af de nulevende, vel endog nærmest
af den mindste, ham bedst bekjendte af disse, og det turde, maaske
være rigtigt i Anledning heraf at tilføje den til en rigtig For-
staaelse ikke uvigtige Oplysning, at medens han ved sin Under-
søgelse af de fossile Dicoiyles'ArtQv havde havt et tilstrækkeligt
FoiTaad af Skeletter og Skeletdele af D, torquaius til sin Eaadighed,
havde han været mindre heldigt stillet med Hensyn til den anden
Nutidsart. Skjøndt nemlig begge Arter forekomme i Omegnen af
Lagoa Santa, er dog i Følge min egen Erfaring Dkotyles labmtus
langt fra saa hyppig der som D, torquaius \ Lund havde ikke i
Løbet af sine Undersøgelser kunnet skaffe sig noget frisk Skelet af
den førstnævnte^) til Sammenligning, men havde hjulpet sig med
de Angivelser, han kunde finde i Literaturen, og med Huleknogler
af uvis Ælde, som han antog at hidrøre fra denne Art. Blandt
det Forraad af friske Skeletter, som han havde tilvejebragt til
Brug ved sine Studier over Fortidsdyrene, og som fulgte med hans
Samling af disse, da han skjænkede denne til sit Fædreland, er
der ikke noget Skelet af D, labiatus ; der findes kun en fuldstændig
Hovedskal af en ganske spæd Gris 2) samt et voksent Kranie uden
Underkjæbe, og dette sidste var han til med først kommen i Be-
siddelse af, efter at alle hans Undersøgelser allerede vare afsluttede.
Han fik det nemlig først i 1847, medens jeg opholdt mig i hans
gjæstfri Hus i Lagoa Santa; den, som bragte det, angav at have
fundet det paa Jorden i en Skov et Par Mil fra denne By, og

') Lige saa lidt som jeg selv under mine Ophold i Lagoa Santa.
^) Ganske vist et Msk Kranie, men dog rimeligvis et Hulefund.

18*

Digitized by

Google

276

ikke blot dets Udseende, men ogsaa den Omstændighed, at et Par
Hagl sidde fast i det og til Dels ere dækkede af nydannet Ben-
masse, sætter det udenfor al Tvivl, at det virkelig er fra en
meget ny Tid, selv om det maaske har ligget en Del Aar paa
det Sted, hvor det fandtes.

Men om det ogsaa maa opgives at udfinde Typerne for de
fem uddøde Arter, som Lund en Tid lang mente at kunne skjelne,
er dog derved intet tabt; thi ved Enden af sine Efterforskninger
havde han atter ganske opgivet disse Arter, og det er forstaaeligt,
at han paa Grund heraf ansaa det for overflødigt at give Oplys-
ninger, gjennem hvilke de Knogler, paa hvilke de foreløbigt havde
været grundede, kunde eftervises^). Rigtignok har han aldrig i
sine trykte Skrifter ligefrem taget de tidligere antydede Arter til-
bage eller overhovedet offenliggjort noget om, hvorledes hans An-
skuelser om de i Hulerne fundne Navlesvin-Levninger havde for-
andret sig i Aarenes Løb, men Katalogen over hans Samling
viser, i hvilken Retning Ændringen gik, og den der fremtrædende
Opfattelse findes næsten uforandret igjen i hans haandskrevne No-
titser om de fossile Levninger af denne Slægt, samt i én revideret,
hidtil utrykt Fortegnelse paa de af ham opdagede uddøde Dyre-
arter, som jeg i 1851 affattede i Lagoa Santa til Dels paa hans
Opfordring og efter hans Anvisning.

En Del af de J)icoti/les-Knog\QT , som Samlingen indeholder,
bære, skjøndt de utvivlsomt ere og af Lund ansaas for „fossile",
ikke noget Nummer eller Mærke, og ere derfor heller ikke optagne
i hans Katalog. De nummererede og i Katalogen indførte Knogler
ere dels registrerede simpelhen som Knogler af „Z>ico<yfe5", dels
ere de henførte til tre navngivne Arter. Den ene af disse har
han givet Navnet ^^stenocephalus^^ ; der findes ingen Hentydning

^) At det forholder sig saaledes kan desuden ligefrem godtgjøres; thi en
Knogle af Cervus simpUcicornis i hans Samling fandtes indsvøbt i en
af hans egne kasserede Optegnelser om fire løse Kindtænder af en
„ Dicotyles distans^^ ; men de Nummere, hvormed disse Tænder her vare
betegnede, ere i Katalogen over hans Samling givne til Knogler af
Scélidotherium, Glyptodon og Smilodon.

Digitized by

Google

277

til den i noget af hans trykte Arbejder, end ikke i det sidste^),
og den vil blive beskreven i det følgende; foreløbig vil det være
nok at bemærke, at det er en vel begrundet Art, men at de
temmelig faa Levninger, som haves af den, alle uden Und-
tagelse ere fundne i den allersidste Hule, i hvilken Lund over-
hovedet lod foretage Udgravninger, saa at den altsaa intet har at
gjøre med nogensomhelst af de fem tidligere antydede Arter. Den
anden Art antages for en rigtignok uddød, men dog den nulevende
Dicotyles torquatus nærstaaende Art og benævnes D, affinis tor-
quato ; den tredje og sidste menes at staa i et lignende Forhold til
D. Idbiatus og kaldes derfor D, affinis Idbiato^), Med Hensyn til
denne sidstnævnte Art blev der dog nogen Usikkerhed tilbage, eller
der rejste sig maaske snarere, saa at sige i sidste Øjeblik, paany eu
saadan; thi i Lunds Optegnelser om den og navnlig om de til den
henførte Kranier og Kraniefragmenter har han gjort den Tilføjelse:
„sandsynlig to Arter", uden dog at sige, hvori Forskjellen mellem dem
skulde bestaa, og i min ovenfor omtalte, i Lagoa Santa nedskrevne
Liste er der ved Siden af Z>. lahiato af, spørgsmaalsvis anført en
uddød ^^Dicotyles sp,, lig ^^affinis labiato^^ men større og med meget
bred Issekam", skjøndt de Kranier, til hvilke der utvivlsomt sigtes
med disse Ord, dog findes optagne i Katalogen under Benævnelsen
Dicotyles aff, lahiato, Gjennemser man enkeltvis alle de mange,
kun som „i)fco/;yfe5-Knogler", uden Tilføjelse af Artsnavn, regi-

^) I de Notater om Dr. Lunds palæontologiske Samlinger, som afdøde
Prof. P. Gervais efter sit Besøg i Kjøbenhavn i 1869 optog i sin „Zoo-
logie et Paléontologie générales", nævner han Dicotyles stenocephalus,
men har (som hans Ord synes at vise) urigtigt antaget den for en
allerede i Literaturen omtalt og karakteriseret Art, se det ovennævnte
Værk S. 252.

^) Disse to Benævnelser vil man rigtignok foruden i Lunds Katalog
ogsaa træffe i hans sidste Afhandling: „Meddelelse af det Udbytte,
som de i 1844 undersøgte Knoglehuler have givet etc. Kbhvn. 1845."
S. 30 (Særtr.). Men de forekomme kun i den der meddelte Liste paa
de Dyr, af hvilke der fendtes Levninger i Lapa de Escrivania Nr. 5,.
og der tilføjes ikke nogen som helst Oplysning om Forholdet mellem
disse her for første Gang brugte Betegnelser og de i de ældre Af-
handlinger antydede fem uddøde Arter.

Digitized by

Google

278

strerede Levninger, ses det let, at Grunden til denne i en større
Almindelighed holdte Betegnelse er den, at Lund ikke, inden han
bortsendte sin Samling, har fondet Tid til at undersøge dem nøje
nok til at forvisse sig, om de tilhørte den ene eller den anden af
de med Navn betegnede Arter, eller maaske end ikke turde erklæres
for forslrjellige fra Nutidsartemes. Der findes ingen mellem dem,
som kunde antyde flere uddøde Arter end de allerede anførte, og det
samme gjælder med Hensyn til de slet ikke registrerede Knogler,
hvoraf nogle vistnok ikke blot ere af dé nulevende Arter, men
endog kun af forholdsvis ringe Ælde.

Det Omslag, der under Lunds fortsatte Studier gik for sig
i hans Anskuelser om de uddøde Navlesvin -Arter, er altsaa (da
man ved dette Spørgsmaal helst maa se bort fra den sidst
fundne, de ældre Arter uvedkommende Dicotyles stenocephalus)
i Korthed, at de fem tidligere Arter bleve indskrænkede til
to eller højst tre, som derhos stode de nulevende meget nær.
DicofyZe^- Slægten kom saaledes i Eække med forskjellige andre
af de i de brasilianske Knoglehuler fundne Pattedyrslægter, om
hvilke han antog, at de i Fortiden havde været, i det mindste
til Dels, repræsenterede af Arter, som vel nu vare uddøde,
men kunde siges ligesom at være komne igjen i Nutiden i
meget nærstaaende Stedfortrædere. Hvad denne Mening angaar, er
det maaske ikke overflødigt at minde om, at det var i fuld
Overensstemmelse med Datidens Opfattelse, naar Lund ved Begyn-
delsen af sine Forskninger gik ud fra den Forudsætning, at en
pludselig Katastrofe, en almindelig Vandflod, havde fuldstændigt
gjort Ende paa den Dyreverden, hvis Levninger Hulerne gjemme;
han vedkjendte sig ogsaa udtrykkelig denne Anskuelse i den første
af sine Afhandlinger „om Huler i Kalksteen" etc. ^), og allerede
den fælles Titel, han gav sin anden Række Afhandlinger^), viser

') „Om Huler i Kalksteen i det Indre af Brasilien, der tildeek indeholde
fossile Knokler". 1. Afli. , i KgL D. Vid. Selsk. naturv. og mathem.
Afh. 6. Deel. Kjøbenhavn. 1837. S. 229— 230.

*) „Blik paa Brasiliens Dyreverden før sidste Jordomvæltning".

Digitized by

Google

279

at han i det mindste længe fastholdt den. Hans egne Iagttagelser
i de hrasilianske Huler forekom ham at bekræfte Bucklands Hypo-
these om en almindelig Diluvion, og han følte en Tid lang ingen
Vanskelighed ved at drage en skarp Grændse mellem den formentlig
ved Oversvømmelsen afsluttede Periode og Nutiden, hvis Fauna
han antog at være Produkt af en ny Skabelse^). Rigtignok fandt
han allerede temmelig tidligt i Løbet af sine Forskninger nogle
ægte „fossile", det vil sige: Tiden før Katastrofen tilhørende Arter,
hvilke de mere eller mindre betydelige Levninger, som han besad
af deres Skeletter, ikke tillode ham med Sikkerhed at skjelne fra
nulevende; men da det jo ikke lod sig nægte, at der muligvis
kunde være Forskelligheder tilstede i de Dele af deres Skeletter,
som manglede, lod han sig ikke ved disse Fund bringe fra sin
første Anskuelse, og da han mente, at der ikke turde tillægges et
enkelt Tilfælde nogen afgjørende Betydning, vedblev han at holde
fast ved den, selv efter at han havde fundet alle Skelettets Dele
af en af disse tvivlsomme Arter, en Pigrotte, og havde maattet
erkjende sig ude af Stand til at paavise nogen Forskjel mellem
den og den nulevende Echinomys cayennensis (Geoffr)^). Imidlertid
kan der ingen Tvivl være om, at Lund havde faat et andet Syn
paa disse Forhold ved Enden af sine Huleundersøgelser. Man vil
vel næppe finde det udtalt i hans sidste Afhandlinger i A^iden-
skabemes Selskabs Skrifter, da de paa Grund af de Emner, hvor-
om de dreje sig, ikke komme ind paa disse Spørgsmaal; men af
den Meddelelse om de i Sumidouro-Hulen fundne Menneskeknogler,
som han har givet i det nordiske Oldskrift-Selskabs franske Me-

*) Blik paa Brasiliens DjTeverden etc. 2. Afh. Lagoa Santa 16. Novbr.

1837, i Kgl. D. Vid. Solsk. nat. og math. Afh. 8. Deel. Kbhvn. 1841.

S. 128—129.

Blik paa Bras. Dyrev. 'etc. 3. Afh. Lagoa Santa 12. Septbr. 1838, 1. c.

S. 262.

Tillæg til de to sidste Afhandlinger over Brasiliens Dyrev. etc. Lagoa

Santa 4. April 1839, 1. c. S. 291.
^) Blik paa Brasil. Dyrev. etc. 3. Afh. 1. c. S. 259 og 262. Hos Lund

omtales denne Pigrotte under Navn af Loncheres élegans.

Digitized by

Google

280

inoirer^) i Form af et den 28de Marts 1844 dateret Brev til Sel-
skabets Sekretær, fremgaar det klart nok, at ban da havde op-
givet den Bucklandske Diluvion-Hypothese , og i et Brev til min
Fader af 16de November 1843 findes en Udtalelse, som endnu be-
stemtere viser don Forandring, hans Anskuelser vare undergaaede;
det hedder nemlig der: „Derimod skal jeg ikke nægte paa den
anden Side, at endeel Punkter, som jeg forhen troede afgjorte, ere
blevue indhyllede i nyt Mørke, og at flere Knuder, jeg troede løste,
vise sig ikkun at have været overhuggede. Dertil hører blandt
andet det vigtige Spørgsmaal om Forholdet af de tvende Perioders
Fauna til hinanden med Hensyn til Artsidentiteten, samt den ikke
mindre vigtige Fastsættelse af Grændselinien imellem dem. Denne
sidste er bleven mig ganske utydelig; jeg seer flere uddøde Arter
rykke ned over denne Linie, saaledes som jeg hidtil havde trukket
den, imod Nutiden, og flere af Nutidens Arter rykke op over den
ind i Fortiden."

Hvorvidt nu Lund henregnede ogsaa de „fossile" Dicotyles-
Arter til dem, om hvilke de i dette Brev berørte Vanskeligheder
gjaldt, lader sig vel ikke oplyse; men at han under alle Om-
stændigheder ikke følte sig vis paa, hvor mange Arter de fundne
Levninger antydede, og mente, at der til Besvarelsen af dette
Spørgsmaal krævedes en gjentagen Prøvelse af hans hele, ved de
allersidste Udgravninger stærkt forøgede Forraad af Navlesvin-
Knogler, have vi allerede set i det foregaaende (S. 277).

Efter saaledes at have gjort Rede for den Anskuelse, som Dr.
Lund, den Gang han endelig ganske opgav al videre Granskning af
Brasiliens Fortids-Fauna, hyldede med Hensyn til Hulernes Navle-
svin-Levninger, skulle vi nu gaa over til nærmere at betragte de
Arter, han var tilbøjelig til at anerkjende, og at prøve deres For-
hold til Nutidens. Vi ville begynde med den Art, som i hans
Samling og hans Optegnelser benævnes Dicotyles affinis torquato.

') Mémoires de la Société Royale des Antiquaires du Nord, 1845—1849.
S. 49—77.

Digitized by

Google

281

De talrige Knogler, som foreligge af den, have et meget for-
skjelligt Udseende; ofte ere de særdeles lette og skjøre, rødgule eller
guUadne udvendig, kridhvide indvendig og klæbe stærkt til Tungen,
de besidde saaledes ofte alle de Egenskaber, som sædvanlig findes
hos Knoglerne af de aldeles utvivlsomt uddøde Dyr fra de brasi-
lianske Huler; andre Knogler ere vel ogsaa lette, hvide i Brudet
og næsten smulrende, men de klæbe kun svagt til Tungen og ere
udvendig sortebrune med gulbrune Pletter; endelig kunne Knoglerne
ogsaa undertiden med et gammelt Udseende forbinde en ikke ringe
Tyngde og være mere eller mindre indesluttede i en stenhaard
Matrix, som ikke lader sig jgeme. Men mellom alle disse Slags
Levninger og andre, som i Udseende og Beskaffenhed nærme sig
friske Knogler, findes der talrige Overgange. For en Del er det
forskjellige Udseende ganske vist betinget af den forskjellige Ælde,
men det kan ogsaa være en Følge af, at Knoglerne i Hulerne have
været udsatte for forskjellige og vekslende Indvirkninger; som
oftest have de forskjellige Dyrelevninger fra en og samme Hule
det samme Udseende, og flere af de ovennævnte Forskjelligheder
kan man ogsaa træffe hos Knogler af de aldeles forsvundne Typer,
de kæmpestore Glyptodonter og Megatherier, naar de hidrøre fra
forskjellige Huler.

Ligesom Udseendet er ogsaa Størrelsen af de til denne Form hen-
hørende Knogler noget forskjellig; men det synes ikke, at denne For-
skjelkan sættes i Forbindelse med deres formentlig større eller mindre
Ælde. Man kunde maaske føle sig fristet til at formode, at denne
Variation i Størrelsen antydede en Forskjel i Kjøn; men for ikke at
tale om, at R. Hensel mener at have faat ud af sine ret omfattende
Erfaringer, at der ikke er nogen Forskjel paa Kjønnenes Størrelse hos
Navlesvinene, men at Ornerne kun have lidt tykkere Hjørnetænder
end Søerne, saa afvises en slig Formodning desuden ganske derved,
at Huleknogleme ikke efter Størrelsen falde i to Grupper, men at
Størrelsesforskjellen udvidskes ved talrige ganske jævne Overgange.
For ved et Par Eksempler at antyde de omtrentlige Grændser for
den stedfindende Forskjel skal jeg anføre, at jeg blandt et betydeligt

Digitized by

Google

282

Tal af den 3die og 4de Bagtaas sammenvoksede Mellemfodknogler,
selvfølgelig alle af gamle udvoksne Individer, har fundet de længste
at være 66, de korteste kun 59 Millimetre lange, og fremdeles, at
Længden forfra bagtil af den bageste Underlrjæbekindtands Krone
kan veksle fra 15 Millimetre til 19. Blandt 13 Underkjæbegrene,
hvoraf rigtignok ingen er registreret, men som i et og alt bære
Præg af høj Ælde, og som stemme saa nøje overens i Farve og
Bevaring, at de aabenbart alle maa hidrøre fra en og samme Hule,
finder jeg Længden af denne Tandkrone ganske jævnt at stige fra
15V3 til 18.

Ogsaa den nulevende Dicotyles torquatus varierer ikke ganske
lidt i Størrelse ; der kan (efter Leidy) hos fuldvoksne Individer være
en Forslgel af mere end en Tomme i Kraniets Længde. Naar man
kun har faa Nutids-Kranier til Sammenligning med den nærstaaende
Fortids-Form fra de brasilianske Huler, kan man let faa det Ind-
tryk, at denne har været noget større end den nulevende. Men
tager man tillige de af Krauss og Hensel givne Udmaalinger af et
ret anseligt Antal Nutids-Kranier med i Betragtning, maa man op-
give denne Mening. Jeg skal paa næste Side give nogle Udmaa-
linger i Metermaal af syv Kranier af Die. af. torquato i Dr. Lunds
Samling, alle af udvoksne gamle Dyr, samt tilsvarende Maal af fem,
ligeledes udvoksne Kranier af den nulevende Dicotyles torquatus
fra forskjellige Dele af Amerika.

Naar der til de ovenfor givne Udmaalinger føjes endnu den
Oplysning, at Hensel paa 19 fuldvoksne Kranier af begge Kjøn
har fondet Basallængden ^) at veksle mellem 0.177 og 0.190, og at
Krauss angiver Totallængden 2) af fire ligeledes udvoksne Kranier

*) Hensel angiver ikke Totallængden af de Kranier, han har samlet og
undersøgt.

*) Krauss maaler Totallængden lidt anderledes end jeg, nemlig kun til
Enden af Næsebenene; den bliver derved lidt kortere, end naar den
maales saaledes, som jeg har maalt den. Paa den anden Side er hans
BasaUængde lidt længere, end den vilde være, naar den var maalt
paa den Maade, som Hensel og, efter ham, jeg har fiilgt. Krauss
maaler nemlig til de mellemste Fortænders forreste Band; naar man

Digitized by

Google

283

li!

I-I

.1
1=

I. Kranier fra Haler.

a. Nr. 817. Lapa dos Tatus. . . .

b. Nr.816. -^ - -

c. Nr. 818. — — — ....

0.240
0.284

0.179

0.076
0.073

0.062
0.061
0.063
0.061
0.059
0.065
0.060

0.065
0.069
0.060
0.060

0.057

0.021
0.021
0.018
0.022
0.017
0.012
0.018

0.016
0.022
0.014
0.016

0.019

019

d. Nr. 1934. Lapa de Bahu ....

e. Nr. 1935. — - —

1 Nr. 1936. — — — ....

0.335
0.235

0.187
0.182

0.072
0.072
0.078

0.074
0.076
0.075
0.069

0.067

0.014
0.016

g. Nr. 1949. Lapa da Cerca grande

II. Notlds-Kranier.
a. Fra Mexico

0.213

0.230
0.223
0.224
0.223

0.213

0.0173

0.180
0.180
0.172
0.173

0.170

0.016
017

b. Fra Venezuela

0.016
0.017
0.016

0.016

c. Fra Lagoa Santa (Nr. 1) . . . .

d. — — — (Nr.3)

e. -» — — (Nr.6) Tæn-
derne meget stærkt slidte . . .

stigende fra 0.220 til 0.260 og Basallængden fra 0.187 til 0.207,
vil det ses, at der gives fuldkommen ligesaa store Individer af den
nulevende Die, torquatus som af dens beslægtede Forgænger, hvis
Knogler ligge gjemte i Brasiliens Huler, og at Størrelsen i Gjen-
nemsnit er ganske ens hos begge.

Men hvad der gjælder med Hensyn til Størrelsen, gjælder til-
lige med Hensyn til Kraniets Form og alle de Nutids-Arten ud-
mærkende Særkjender. Kindkammens og Kindhullets Form og Stil-
ling, den fra hvert foramen supraorlitale fortil løbende Karfure,
Indsnittet mellem Næsebenet og Mellemkjæbebenet ere nøjagtigt ens
paa Hule- og Nutids-Kranierne; der lader sig ikke paavise nogen-

er opmærksom paa disse smaa Afvrigelser, kunne hans Maal imidlertid
godt benyttes til Sammenligning med de ørrige.

O Maalt fra Midten af den af Nakkebenet og Issebenene dannede Kam
til Forranden af Mellemkjæbebenene i lige Linje.

') Maalt saaledes, som Hensel har foreslaaet, fra Forranden af Nakke-
huUet til den bageste Eand af en af de midterste Fortænders Tand-
hule.

Digitized by

Google

284

somhelst Forskjel mellem dom. Selv de Variationer, som Nutids-
Kranierne i visse Henseefnder vise indbyrdes, gjenfinder man lios
Hule-Kranierne; saaledes er Størrelsen af Diastemet mellem Kind-
tandrækken og Hjørnetanden i Overkjæben, som man vil se af de
ovenstaaende Maal, ikke saa lidt forskjellig hos forskjellige Indi-
vider af begge, og den Forskjel, der viser sig i Underkjæbens
bageste Kindtands Form hos Z>. torqtiatusy finder man ogsaa hos
Fortidsformen, idet Tandens bageste uparrede Knude eller Hæl ved
smaa Indkærvninger kan være tydelig delt i flere, indtil 5, mindre
Knuder, men undertiden ogsaa vise sig som en enkelt, ganske eller
saa godt som udelt Knude. Jeg tager derfor ikke i Betænkning
at udtale det som min faste Overbevisning, at den i Hulerne be-
gravede Dicotyles affinis torqiiato i enhver Henseende er den selv-
samme Art som den nulevende D. torquatus, selv om man af den
Grund nødes til at føre denne Art tilbage til en flæm Fortid.

Vi komme nu til den med den største nulevende Art beslæg-
tede Form, Dicotyles aff, Idbiato, og kunne, hvad de talrige Knoglers
Udseende og Bevaring angaar, ganske henvise til hvad der ovenfor
er sagt om Levningerne af Dicotyles torquattis; de vise nemlig den
selvsamme Forskjel indbyrdes som disse, kun or der maaske et for-
holdsvis større Tal af sortebrune, gulplettede Knogler end blandt
den lille Arts Levninger som en Følge af, at en Mængde af
Knoglerne hidrøre fra en enkelt Hule, i hvilken alle Levningerne
af de der begravede Dyr havde dette særegne Udseende, men som
ikke indeholdt Levninger af Die, torquatus.

Ligesom ved forrige Art viser der sig ogsaa her nogen
Forskjel i Individernes Størrelse; Længden af de forskjellige
Overarmknogler veksler saaledes ganske jævnt mellem 0.172 og
0.188, Skinnebenets Længde fra 0.160 til 0.182, og Bagfodens
sammenvoksede Mellemfodsknogler kunne være fra 0.073 til 0.082
lange. Ogsaa de forskjellige foreliggende Kranier og de tal-
rige Tænder vise en Del Forslgel i Størrelse, maaske endog en
større end hos forrige Art, som det vil fremgaa af den neden-
staaende Tabel over en Del Udmaalinger saavel af Kranier fra

Digitized by

Google

285

Hulerne, som af et Par Kranier fra Nutiden. Men Forskjel alene
i Størrelse kan ikke begrunde nogen Artsforskjel ; det er ikke
lykkedes mig at finde den ledsaget af Form-Forslgelligheder, og
den udviskes og forsvinder desuden gjennem talrige aldeles jævne
Overgange. Dette maa navnlig fremhæves med særligt Hensyn til
Kraniet; saa vidt de foreliggende Kraniers nuværende Beskaffenhed
tillader at komme til Kundskab derom, frembyde de samtlige uden
Undtagelse alle de enkelte Særkj ender, som især Krauss skarpt har
fremhævet som særegne for den nulevende DicotyUs lahiatus, og
jeg har paa den anden Side ikke fundet noget som helst fra dennes
afvigende Bygningsforhold.

Som det allerede har været nævnt, er der (navnlig i den sidst
undersøgte Hule) fundet Kranier, der udmærkede sig ikke blot ved
en anselig Størrelse, men ogsaa ved, at Mellemrummet mellem
Tindingemusklemes Udspring eller den saakaldte Issekam har en
meget betydelig Brede, og holder man et af disse Kranier med
bred Issekam ved Siden af et, paa hvilket denne Kam kun er
smal, kan man neppe undgaa at blive overrasket og betænkelig ved
Forskjellen. Men det maa erindres, at de fra Kamme og Muskelind-
tryk hentede Kjendetegn meget offce ere upaalidelige og vildledende.
For blot at holde mig til beslægtede Dyreformer, saa finder jeg
saaledes paa Kranierne af de i vore Moser begravede Vildsvin, at
den omtalte Kam kan veksle i Brede fra 22 Millimeter til 51, og
Kammens Brede kan slet ikke i alle Tilfælde sættes i Forbindelse
med Dyrets Alder eller Kjøn; paa Kraniet af en meget gammel
Orne fra Høniested i Vendsyssel er Kammen saaledes 30 Millim.,
men paa et andet, ganske vist fuldvoksent, men dog, som det synes,
yngre Orne-Kranie fra Øen Mors er den ikke mindre end 51 Milli-
meter; paa et Kranie fra Langeland af en udvoksen So har Kammen
en Brede af 27 Millim., paa et tre Tommer kortere Kranie af
en anden So er den derimod 84 Millim. Hos Dkotyles torquatas,
saavel paa Kranier fra Hulerne som paa saadanne af nulevende
Dyr, finder man Kammens Brede variere fra 4 til 12 Millimeter;
meget større er Forslrjellen i Kammen forholdsvis ikke hos de talrige

Digitized by

Google

286

Exemplarer, som ere fundne i Hulerne af den med Die. labiatus
beslægtede Art, og denne Forskjel forsvinder eller udjævnes ganske
ved en Mængde Overgange; det vil allerede ses af den nedenstaaende
Tabel; den viser, at der ikke paa noget Sted vil knnne drages
nogen Grændse mellem to Former; en med bredere, en med smal-
lere Issekam, og tager man de mange Eraniebrudstykker med i
Betragtning, som ere for smaa og ufuldstændige til, at der kunde
være Anledning til at optage dem i Tabellen, vil man kunne op-
stille en Bække Maal, som aldeles jævnt, man kan næsten
linje for Liiye, vokse fra 6 til 24 Millimeter.

Dicotyles labiatus.

1
1

il
Hl

1) Uden Nr. Lapa de Escrivania

Nr. 11

0.024
0.028

0.110

0.124

2) UdenNr. L. de Escr. Nr. 11. .

• • •

0.051

3) 8582. L. de Escr. Nr. 11 . . . .

• . .

0.022

0.107

0.132

4) 8583. L. de Escr. Nr. 11

• • .

0.020

0.106

0.124

• . •

0.049

5) Uden Nr. Hulen ikke angivet

. • .

0.017

0.094

6) Uden Nr. L. de Escr. Nr. 11 .

. . .

0.016

0.100

0.126

. . .

0.049

7) 8298. L. de Escr. Nr. 1 ....

...

. . .

. • •

0.066

0.046

8) 3304. L. de Escr. Nr. 1

...

. . .

0.066

0.058

9) 8578. L. de Escr. Nr. 11 . . , .

. . .

Q.012

0.100

. . •

0.061

0.047

10) Uden Nr. L. de Escr. Nr. 11 .

• * .

0.012

0.006

11) Uden Nr. Hulen ikke angivet.

0.011

0.093

12) 8577. L. de Escr. Nr. 11 . . .

0.245

0.010

0.106

0.129

0.074

0.043

13) 3298. Hule ved Escrivania . .

0.010

0.002

14) 1939. Lapa de Bahu

0.231

0.010

0.097

0.126

0.075

0.046

15) 1941. L. de Bahu

0.007

0.090

16) 1940. L. de Bahu

0.2-22

0.006

0.094

0.119

0.076

17) Nulevende, Brasilien

0.232

0.009

0.095

0.122

0.078

0.049

18) Nulevende, Brasilien?, ded i

Fangenskab

0.210

0.006

0.091

0.111

0.076

0.045

Digitized by

Google

287

Jeg kan derfor i de til Dicotyles aff. labiato henhørende Lev-
ninger ikke se mere end én Art og knn den samme som den nu-
levende Die. lahiatus,

Paa denne Maade hliver altsaa Dicotyles stenocephalus det
eneste virkelig uddøde Navlesvin, af hvilket Dr. Lund har
fundet Levninger i Knoglehuleme i den Del af Brasilien, hvorover
hans Efterforskninger have strakt sig, og vi skulle nu vende os
til den nærmere Betragtning af denne Art.

Det er i det hele kun temmelig faa Levninger, som foreligge
af den; men heldigvis er der iblandt dem et næsten fuldstændigt
Kranie, der sætter Artens Gyldighed udenfor al Tvivl. Denne
Hovedskal iberegnet ere i Lunds egen Fortegnelse over hans Sam-
ling 19 Nummere henførte til den, og foruden disse har jeg mellem
den hele store Mængde af DtcofyZes-Levninger i Samlingen kun
fundet tre Knogler, som jeg mener bør henføres til den, endskjøndt
de rigtignok i Fortegnelsen ere angivne at være af ,, Dicotyles aff,
labicUo^^. De foreliggende Levninger tilhøre mindst to, rimeligvis
tre Individer og ere uden Undtagelse alle fundne i Lapa de Escri-
vania Nr. 11, den allersidste Hule, i hvilken Lund lod foretage
Udgravninger, om hvis Udbytte han har givet en Beretning i
Slutningen af sin sidste Afhandling^). Eigtignok nævnes der paa
dette Sted blandt de Dyrearter, af hvilke der fandtes Levninger i
Hulen, kun én Navlesvin-Art: Dicotyles lahiatus, af hvilken der
fandtes „en Mængde Knogler, hvoriblandt flere tildeels vel conser-
verede Cranier", og det kan derfor maaske synes tvivlsomt, om denne
Hule ogsaa virkelig kan være den, som i Katalogen over Lunds
Samling er betegnet som „Lapa de Escrivania 11", og fra hvilken
allo Levningerne af Dicotyles stenocephalus i Følge denne Katalog
hidrøre. Det er imidlertid let at vise, at der ingen Grund er til
saadan Tvivl; thi dels findes der i Dr. Lunds Samling andre Dyre-

MeddeleL af det Udbytte de i 1844 undersøgte Knoglehuler have af-
givet etc. Særtr. Kbhvn. 1845. S. 31, og Kgl. D. Vid. Selsk. naturv.
og mathem. Afh. Tolvte Deel. Kbhvn. 1846. S. 87.

Digitized by

Google

288

levninger, om hvilke det er givet, at de netop hidrøre fra den
samme Hule, og som ligeledes i Fortegnelsen over Samlingen ere
betegnede som fundne i „Lapa de Escrivania 11"; dels ligger der
blandt Dr. Lunds haandskrevne Optegnelser en Liste paa de i
denne Hule fundne fossile Dyrearter, som iøvrigt stemmer med den
i den sidste Afhandling trykte, men paa hvilken Dicotyles stenoce-
phalus og enkelte andre Arter ere tilføjede, saa at denne Liste
tæller 40 Nummere, medens den trykte kun har 33. Sammenhængen
er altsaa simpel væk den, at Dr. Lund endnu ikke var bleven ganske
færdig med at sigte og undersøge de i Lapa de Escrivania Nr. 11
fundne Dyrelevninger den Gang, han sendte Manuskriptet til sin
sidste Afhandling til Ejøbenhavn for at blive trykt

Ligesom de øvrige i denne Hule fundne Knogler ere ogsaa de,
som tilhøre Dicotyles stenocephaltts, sortebrune eller brune med flere
eller færre gulagtige Pletter og hist og her besatte med tynde
Skorper og Smaaklumper af gulbrunt Ler, i hvilket der undertiden
har udskilt sig flne, naaleformige, hvide og halvklare Smaakrystaller,
som ikke bruse med Syrer og saaledes ikke kunne være Kalk. Knog-
lerne ere meget skjøre og sprøde, lette og hvide i Brudet; men
de klæbe dog kun lidet eller slet ikke til Tungen og ere derfor
maaske ikke af nogen forholdsvis meget høj Ælde; men det bør
bemærkes, at betydelige Levninger af et Skelet af Chlamydotherium
humbolcUiiy som ligeledes opgravedes af denne Hule, ere i en ganske
lignende Tilstand og navnlig ikke klæbe mere til Tungen end
Dicofyfe^-Knogleme.

Med Undtagelse af, at Porenden af Næsebenene har været af-
brækket og nogle Tænder udfaldne, har det fundne Kranie for
Besten vistnok ligget saa godt som ubeskadiget begravet i Hulen,
men dels maaske allerede ved Udgravningen, dels ved Forsendelsen
hertil ere andre Beskadigelser komne til, og ved Samlingens Mod-
tagelse fandtes Kraniet, trods den Omhu, hvormed det Igendelig^
var indpakket, brækket tværs over et lille Stykke bagved Tand-
rækkerne. Det lod sig imidlertid gjøre for en Del at raade Bod
paa Skaden; der er et ovalt Hul i Hjerne kassens Loft, et Stykke

Digitized by

Google

289

af den højre Eindbue mangler og tillige med dette en stor Del af
den indenfor liggende Øje- og Næsehules Væg; men den venstre
Side af Kraniet har intet lidt, og som dette nu er, giver det en
fuldstændig tilstrækkelig Forestilling baade om dets Omrids og om
alle for Arten ejendommelige Særlgender. For- og Hjørnetænderne
vare, som sagt, udfaldne allerede, inden Kraniet fandtes, men deres
Tandhuler ere aldeles ubeskadigede.

Kraniet har tilhørt et gammelt Dyr; Sømmene ere forsvundne,
da disse imidlertid lukkes meget tidligt hos Navlesvinene, de fleste
allerede førend det blivende Tandsæt er fuldt udviklet, vilde den
Omstændighed alene næppe bevise noget, hvis ikke tillige Kind-
tænderne allerede vare meget stærkt slidte, med Undtagelse af
netop den bageste, som kun viser et temmelig ringe Slid. Frem-
deles frembyder dets Tandsæt en ret mærkelig Afvigelse fra Slægtens
normale Tandformel; der findes nemlig paa hver Side 7 i Stedet
for 6 Kindtænder; men skjøndt begge Siders Tandrække ere fuld-
kopmien ens og symmetriske indbyrdes, og skjøndt det unægtelig
maa kaldes et paafaldende Træf, at det første og eneste Kranie,
4er er fundet af dette Dyr, skal have et anomalt Tandsæt, viser
^n nærmere Betragtning dog let, at det virkelig alligevel kun er
en tilfældig Uregelmæssighed, vi her have at gjøre med, eller med
:andre Ord, at Kindtændernes Forøgelse ud over det sædvanlige
Tal alene skyldes en, hos dette Individ abnormt i Tandrækken ind-
-skudt, overtallig Tand. Den saaledes paa hver Side iiidskudte Tand
er den femte i Rækken forfra talt; den er ikke blot betydelig
mindre end den foranstaaende Qerde og tredje, men neppe nok saa
stor som den anden; paa Grund af sin ringe Størrelse naar den
nd ad til ikke nær frem i Liiye med de øvrige Tænder, derimod
springer den, skjøndt rigtignok kun højst ubetydeligt, ud over
Tandlii\jen ind ad til. Den har endelig en noget anden Form end
Nabo-Tænderne, hvis Kroner have et nogenlunde firkantet Omrids,
•medens den overtallige Tands Gjennemsnit snarere kan lignes ved
en Trekant med afrundede Qjømer og har faaet denne Form der-
ved, at den bageste af de to ydre Knuder, hvormed Dicotyles-

JITidensk. Meddel, fra den natorh. Foren. 1879—80. 19

Digitized by

Google

290

Kindtænderne ellers ere forsynede, her ikke er kommen til fuld Ud-
vikling, hvad man trods Tandens Slid tydeligt kan skjcnne. Alle
de øvrige Kindtænder ere i enhver Henseende normale, den lige
foran den her beskrevne siddende er langt mere slidt end denne og
nogen anden af Tænderne, ja endog saa stærkt, at dens Kamme
med deres Knuder ere fuldstændigt bortslidte, og at Kronens Over-
flade er aldeles glat og noget udhulet; den har aabenbart været
længere i Funktion end en hvilken som helst anden af Tænderne
og er allerede derved umiskjendeligt betegnet som den forreste
ægte Kindtand (moll); den overtallige Tand. tilhører saaledes det
andet Tandsæt og er en mellem den første og den anden abnormt
udviklet ægte Kindtand.

Kraniet er større, i alle Fald længere end det af Dicotyles
labiatus; dog er dette ikke en Følge af, at der er synderlig For-
skjel i Basallængden af disse Arters Kranier, men betinges dels
af Mellemkjæbobenene, som fortil springe et lille Stykke frem foran
de midterste Fortænder, dels og fomemlig af Nakkefladens stærke
Hældning bagover, der er saa betydelig, at naar begge Arters Kra-
nier stilles jævnsides paa en vandret Flade saaledes, at de hvile
paa Tandrækkerne, vil en lodret Linje, som tænkes fældet fra
Midten af Nakkekammen ned paa den vandrette Flade, falde meget
længere bagved det store Nakkehul hos Dicotyles stenocephalus end
hos Dicotyles labiatus \ Baghovedet rækker altsaa længere frem
bagtil og er tillige lidt lavere end hos denne. Omtrent lige foran
Kindbuen indsnævres Kraniets Brede pludseligt til omtrent Halv-
delen af Breden tværs over Buens Udspring. Snudedelen er saa-
ledes paafaldende smal og skarpt afsat fra den bageste Del af
Kraniet, og det er aabenbart denne Ejendommelighed, som har be-
væget Dr. Lund til at kalde Arten stenocephalus-, den tør vistnok
ogsaa siges at være Kraniets først og fremmest iøjnefaldende Sær-
kjende og er i og for sig tilstrækkelig til at skille Arten fra begge
de nulevende. Indsnævringen er en Følge af, at den Kam lang&
Kindbenets nedre Rand, fra hvilken den udvendige Tyggemuskel
{masseter) tager sit Udspring, ikke fortsætter sig ud over denne

Digitized by

Google

291

Muskels Tilhæftningssted, men pludselig hører op lige oven over
den næstbageste Kindtand, ubetydeligt foran Forranden af Kindbenet
(saa vidt dette trods de sporløst forsvundne Sømme efter Analogi lader
sig skjønne), hvorimod den hos begge de levende Arter forlænger
sig ud over den nysnævnte Grændse langt frem paa Overkjæbebenet
i skraa Ketning fortil og opad. Skjøndt denne Fortsættelse af
Kammen iøvrigt ikke forholder sig ganske ens hos begge disse
Arter, betinger den dog hos dem begge, og navnlig hos det ud-
voksne Dyr, en gradvis og jævn Afsmalning af Hovedskallen fortil.
Hos Dicotyles stenocephalus stiger der fra den omtalte Kams for-
reste Ende en ujævn og ru, ophøjet Linje lodret opad og bøjer sig
først i Højde med den Knub, som danner den øverste Ende af det
med de omgivende Knogler sammensmeltede Taareben, næsten under
en ret Vinkel fortil henimod Næsebenets Karfure; i Dyrets Liv har
denne ru Linje rimeligvis tjent til Udspring for Trynens Muskler,
og den svarer til den stærke, skraatliggende Kam, i hvilken den
for Tyggemusklen bestemte Kam forlænger sig hos de nulevende
Arter.

Da Dico^Ze^-Slægtens Hovedskal tør antages at være Læserne
bekjendt i sine Hovedtræk, og da de Afhandlingen ledsagende Pi-
gurer give yderligere Oplysning, vil det, efter at der ovenfor er
gjort Rede for de for den her omhandlede Arts Kranie ejendomme-
lige Særkjender, være imødvendigt desuden at give en i alle Punkter
omstændelig Beskrivelse af Kraniet; det vil være nok at sige, at
det iøvrigt frembyder en Blanding af Kjendemærker, der udmærke
hvor især af de to nulevende Arter, og i Korthed at fremhæve,
i hvilke Punkter det ligner den ene, i hvilke den anden af dem.

1. Karfuren, som udgaar fra forameTi supraorbltale , løber i
Hovedsagen paa samme Maade hos Dicotyles stenocephalus som hos
D, torquatus; det vil sige Rønden løber hos begge disse Arter
først divergerende med den tilsvarende paa den anden Side fortil
og lidt nedad, danner dernæst en stump Vinkel og fortsætter sig,
stedse meget tydelig og skarpt begrændset, jævnløbende med sin
Mage paa den modsatte Side helt hen til Indsnittet mellem Næse-

19*

Digitized by

Google

292

benet og Mellemkjæbebenets opstigende Gren. Imidlertid er der
dog den Forslgel, at den Vinkel, som Furen danner, har sin Plads
betydelig bagved Kindhullet (foramen infraorbitale) , men hos Die.
torquatus derimod et liUe Stykke foran dette Hul. Hos D. Idbiatus
løber Furen, som belgendt, i Begyndelsen ligesom hos D. torquatus,
men standser i Eeglen eller bliver i det mindste næsten ulgendelig
paa det Sted, hvor den hos denne Art danner den omtalte Yinkel.

2. Næsebenene ere lidt hvælvede tværs over mellem foramina
supraorhitalia og fremdeles stærkt konvekse gjennem deres hele
øvrige Længde, ganske som de ogsaa ere hos D. torquatus, og i
Modsætning til hvad der er Tilfældet hos D. labiatus.

3. Indsnittet mellem Næsebenene og Mellemlgæbebenenes op-
stigende Gren er meget dybt og naar bagtil næsten i Liiye med
eller hen til Hjørnetand-Hulens Porrand ligesom hos D. labiatus,
hvorimod det er meget mindre dybt hos D, torquatus. Da Næse-
benene ere beskadigede fortil, kan Indsnittets Form ikke nøje an-
gives, skjøndt det med fuld Sikkerhed kan ses, hvor det ender
bagtil; men det synes dog, at det har været snævert bagtil, og at
Næsebenenes fri Spidse har været forholdsvis lang, saa at der,
hvad dette Indsnit angaar, har været fuld Overensstemmelse med
D. labiatus,

4. Kindbenets Yderflade er plan ligesom hos D. labiatus,
medens den hos D, torquatus er mere eller mindre stærkt udhulet.

5. Bagved Hjørnetænderne er Snuden meget ^endelig ind-
snævret og sammenklemt paa selvsamme Maade som hos D, tor-
quatus og i stærk Modsætning til, hvad der er Tilfældet hos D.
labiatus, hos hvilken der fra Hjørnetanden løber en tyk, afrundet
Længdesvulst hen imod Kindhullet, som gjør Ganefladen bredere
og giver den en anden Form end hos de tvende andre Arter.

6. Endelig afviger den her beskrevne Art fra begge de andre
med Hensyn til Tandrækkens Stilling i Forhold til Øjehulen, men
synes i den Henseende dog ikke at staa ene, men at stemme overens
med et af de uddøde nordamerikanske Navlesvin, Dicotyles (Platy-
gonusj compressus. Naar man nemlig stiller Kraniet af Dicotyles

Digitized by

Google

293

stenocephalus saaledes paa en vandret Flade, at det hviler paa Eind-
tandrækkeme, og naar man saa tænker sig en lodret Liiye draget
opad fra Bagranden af den bageste Kindtand, vil en slig Linje, i
alle Fald hos det gamle Dyr^), falde et godt Stykke (henimod tre
Centimetre) foran Øjehulens Forrand. Hos D, torquatus finder jeg
derimod efter Undersøgelse dels af Kranier fra de brasilianske
Knoglehuler, dels af saadanne fra meget forskjellige Lande i Amerika,
at en slig Linje netop træffer sammen med Øjehuleranden eller
falder højst ubetydeligt bagved denne, og hos Dicotyles Idbiatus
falder den endog et godt Stykke bagved denne Rand inde i selve
Øjehulen, omtrent ved dennes forreste Tredjedel.

Blandt de øvrige Levninger, som Dr. Lund har henført til Dico-
tyles stenocephalus, er der ogsaa et, omtrent 95 Millim. langt Stykke
af en venstre Underkjæbegren, brækket af lige foran og lige bagved
Kindtandrækken. Jeg holder Lunds Bestemmelse af dette Brud-
stykke for rigtig, og da Tænderne, og særlig mol /, ere slidte
nøjagtig paa selvsamme Maade som de tilsvarende i Kraniet , da
fremdeles Stykkets Farve og øvrige Udseende ganske stemmer med

*) Da Kraniets Form og dets enkelte Deles indbyrdes Forhold og Plads
hos Navlesvinene forandres meget under Væksten, kan det befrygtes,
at dette Kj endemærke kun holder Stik i en vis Alder; jeg tror imid-
lertid, at det med et vist Forbehold vil kunne benyttes ogsaa hos det
meget unge Dyr, i det mindste fra den Tid af, at den forreste ægte
Kindtand {mol. 1) er frembrudt. Paa Kraniet af en spæd Gris af D.
laUatuSj som endnu har alle sine Mælketænder, og paa hvilket mol. 1
netop kun er kommen frem, falder den fra Bagranden af den „bageste"
Tand oprejste Linje ogsaa ganske lidt bagved Øjehuleranden eller i
{Jle Fald ikke foran denne Eand; men naturligvis maa det ikke
glemmes, at det ikke i begge Tilfælde er den samme Tand, som er
„den bageste" ; hos Grisen er* det naturligvis ikke mol. 5, men m>ol. 1,
og denne flytter sig under Væksten fortil og sidder hos det voksne
Dyr neden under Kindhullet langt foran Øjehuleranden. Paa Kraniet
af en Gris af D. torquatus, som ligeledes endnu ikke har skiftet
nogen af sine Mælketænder, men dog maa være lidt ældre end den
førstnævnte, da moZ. 1 viser et svagt Spor af Slid, sidder denne Tand
maaske ikke fuldt saa langt bagtil, som den „bageste Tand" hos det
voksne Dyr {mol. 3) , men dog endnu stedse betydeligt bag Kind-
hullet; mol. 2 ligger endnu ganske slgult inde i sin Tandhule.

Digitized by

Google

294

dettes, anser jeg det endog for meget sandsynligt, at det netop er
en Stump af den til selve det her beskrevne Kranie hørende Under-
kjæbe. Stykket er for øvrigt for lille til at give nogen Forestil-
ling om UnderyæbensForm; men da det indeholder den hele Tand-
række ubeskadiget med Undtagelse if den forreste Kindtand, af
hvilken kun Levninger af Rødderne ere tilbage, viser det (forudsat
at min Formodning er rigtig), at den Anomali, som Overyæbens
Tandrækker frembyde, ikke har gjentaget sig i XJnderkjæben , men
at denne kun har havt det regelmæssige Antal Kindtænder. Naar
man forsøger at passe Brudstykkets Tænder til den venstre Tand-
række i Kraniet, slutte begge Tandrækker nøjagtigt til hinanden;
men paa Grund af Overkjæbens overtallige Tand naar den bageste
Tand i denne Kjæbe mod Reglen noget længere bagtil end den
bageste i XJnderkjæben; den har saaledes kun til Dels havt en
Tandkrone at virke imod under sig, og derved forklares det, at
dens Krone er meget mindre slidt end Kronen af Underkjæbens
mol, 3y og mindre slidt end man efter Slidet af Overkjæbens øvrige
Tænder skolde, ventet det.

Udmaaling af Kraniet af Dicotyles stenocephalus. Metermaal.

Totallængde 0.337

Basallængdo 0.247

Brede over Øjehule-Udvæksterne 0.108

Brede over Kindbuen bagtil 0.128

Issekammens Brede paa det smalleste Sted 0.024

Ganefladens Længde, maalt fra Mellemkjæbebenenes For-
rand til Indsnittet i Ganefladens Bagrand 0.207

Ganens Brede mellem de to forreste Kindtænder .... 0.023

— — — — bageste — .... 0.025

Afstand fra KindhuUet til Bagranden af Hjørnetandens

Tandhule 0.060

Afstand mellem Øjehulens Forrand og Forranden af

Mellemkjæbebenene 0.216

Digitized by

Google

295

Afstand mellem Øjehulens Fon*and og Nakkebenets længst

fremspringende Bagrand 0.127

Afstand mellem Forranden af den Kam, hvorfra Tygge-
musklen udspringer, og Mellemkjæbebenenes Forende 0.163
Afstand mellem Forenden af ovennævnte Kam og Nakke-
kammens mest fremspringende Punkt 0.187

Afstand fra den forreste Kindtand til Mellemkjæbe-
benenes Forrand 0.090

Afstand mellem den forreste Kindtand og Hjørnetanden 0.027

Kraniets Brede lige foran Kindtænderne 0.013

Afstand mellem Hjømetandhuleme 0.041

Kindtandrækkens Længde 0.095

Den samlede Længde af de fire forreste Kindtænder . . 0.050

Længden af den bageste Kindtands Krone 0.017

Breden af den bageste Kindtands Krone 0.016

Længden af den næstbageste Kindtands Krone 0.018

Breden — — — — 0.018

Længde af Underkjæbens Kindtandrække ^) 0.090

Den samlede Længde af Underkjæbens to bageste Kind-
tænder 0.042

Den lange Diameter af Kronen af Underkjæbens bageste
Kindtand . 0.023

Den korte Diameter af Kronen af Underkjæbens bageste
Kindtand 0.015

ben iøjnefaldende Forskjel mellem det ovenfor beskrevne Kranie
og de tvende nulevende Arters Hovedskaller vil ikke kunne mis-
kjendes; men som bekjendt er der i Nordamerika fundet mange
fossile Navlesvin-Levninger, paa hvilke ikke faa Arter ere blevne
opstillede, og det kan derfor maaske forlanges, at der ogsaa gjøres

') Maalt til Forkanten af deu afbrækkede forreste Kindtands Tandhule.

Digitized by

Google

296

Kede for, hvorledes Dicotyles stenocephalus forholder sig til disse,
om der endog ikke i og for sig er Grund til at formode, at den
skulde falde sammen med nogen af dem. Hvad der hidtil er bleven
meddelt om disse Arter forekommer mig imidlertid ikke i alle Til-
fælde tilstrækkeligt til at give et tydeligt Billede af dem, og da
de nulevende Navlesvin vise, at der hos Dicotyles'^lm^Qn. kan findes
et endog stort Spillerum for Arternes individuelle Variationer,
kunde man nok ønske at se de uddøde nordamerikanske Arter stad-
fæstede ved Hjælp af rigeligere Fund, som tillode at stille deres
karakteristiske Ligheder og Uligheder i et klarere Lys. Saalænge
man kun har den foreliggende Literatur at holde sig til, kan
man for visse Arters Vedkommende næppe komme videre end til at
vise Usandsynligheden af, at de skulde kunne falde sammen med
D. stenocephalus.

Nogle af de nordamerikanske Aii;er {Dicotyles lenis, Leidy, Die.
pristinus, Leidy, Die. hesperius, Marsh) ere imidlertid af Størrelse
som eller endnu mindre end Dicotyles torquatus og kunne saaledes
allerede af den Grund lades ude af Betragtning. Blandt de øvrige
Arter, som alle ere af samme Størrelse som den brasilianske eller
endog noget større, er Dicotyles serusy Cope fra Loup-Fork-Lagene
i Kansas desværre kun grundet paa en ufuldstændig Underkæbe,
saa at en Sammenligning med D, stenocephalus kun kan blive
højst ufuldstændig; men jeg finder ikke noget i Beskrivelsen af
Tænderne i dette Brudstykke, som kunde tale for en specifisk Over-
ensstemmelse. Kindtandrækken er 13 Millim. længere end hos D.
stenocephalus, og skjøndt denne Forskjel maaske ikke er meget større
end, at den kunde tænkes udjævnet ved Overgange, naar der fandtes
Levninger af flere Lidivider, maa man dog i det mindste indtil videre
lægge fuld Vægt paa den. Fremdeles fremhæves det, at der er et tem-
melig pludseligt Spring i Størrelsen af den forreste og den anden ægte
Kindtand fmol, 1 og moh 2J, hvorimod D, stenocephalus i den Henseende
ikke kan siges at vise nogen paafaldende Forskel fra de nulevende
Arter. Hertil kommer desuden en anden Omstændighed; der er delte
Meninger om den zoologiske Alder af de Lag, fra hvilke D. serus

Digitized by

Google

297

hidrører; man har for ikke længe siden villet flytte dem tilbage fra
Pliocenen til Miocentiden, og hvis denrie Opfattelse er rigtig, har
man allerede i den der fundne Arts Alder en vægtig Grund til
at anse den for forskellig fra et hvilketsomhelst i de brasilianske
Knoglehuler begravet Navlesvin. Med langt større Sikkerhed kan
man dømme om Leidys D, nasutus, som er grundet paa et Forstykke
af en Overkjæbe, bærende én Fortand, én Hjørnetand og to Præmo-
larer, og som antages at tilhøre den kvatemære Tid. Afstanden
mellem den forreste Præmolar og Hjørnetand (det saakaldte dia-
stema) er halvtredje Gang saa stor som paa Kraniet af Dicotyles
stenocephalus , hvoraf følger, at den forreste Del af Ansigtet har
været mere langstrakt end hos denne, og at der overhovedet
(selv om Diastemet paa det brasilianske Kranie paa Grund af
den overtallige Tand maaske er lidt mindre end det vilde have
været, hvis Tandsættet havde været normalt) slet ikke kan være
^.være Tale om, at disse .to Arter nogensinde skulde vise sig at
være én og den samme. Det bedst kjendte af alle de uddøde
nordamerikanske Navlesvin er den pleistocene Dicotyles æmpressus.
Le Conte ^), af hvilken der foruden en stor Del andre Lovninger haves
et kun ubetydeligt beskadiget Kranie af et yngre Dyr, hvis bageste
Kindtand netop er i Frembrud, og som endnu ikke har skiftet sine
tre Præmolarer. Man har, som bekjendt, dannet en egen Slægt,
eller TJnderslægt, Platygonus, for denne Art, paa Grund af nogle
Særegenheder i Formen af Kindtændernes Kamme og Knuder; disse
Afvigelser ere dog ikke betydelige; de synes ikke at være lige
udprægede hos alle Individer, og det kan være tvivlsomt, om de
overhovedet ville kunne erkendes paa nogenlunde stærkt slidte Tænder.
Men selv uden Hensyn til Tænderne frembyder Kraniet af D, com-

*) Dette Navlesvin er, i Forbigaaende sagt, et godt Eksempel paa Vanske-
ligheden af rigtigt at bedømme enkelte eller fsa. Levninger; paa de
selvsamme Stykker, som nu henføres til Dicotyles compressus, har
der oprindelig været opstUlet fem forskellige Arter og ligesaa mange
Slægter, til Dels af den selvsamme Forsker.

Digitized by

Google

298

pressus^) saa store og iøjnefaldende Afvigelser fra det brasilianske
Kranie, at Forveksling ikke vel kan finde Sted. Det nordameri-
kanske Kranie deler ganske vist med det brasilianske den i det
foregaaende fremhævede, fra Kindtandrækkens Stilling i Forhold til
Øjehulen hentede Karakter; fremdeles naar ogsaa, ligesom paa dette,
Indsnittet mellem Næse- og Mellemkjæbebenene hen i Linje med
Hjørnetændernes Forkant; men derimod sidder Øjehulen kjendelig
længere bagtil end paa dette, Nakkefladen er stejlere. Kraniet ikke
saa pludseligt sammenklemt foran Kindbuen, Diastemet er mindst
dobbelt saa langt, og Kindhullet har sin Plads meget længere bag
ved Hjørnetanden. Foruden D. compressus har senere Marsh 2)
desuden henregnet til P/a^^onw^-Slægten tre andre Arter, som dog
alle ere grundede paa altfor ubetydelige Brudstykker til at en
Sammenligning med den brasilianske Art med Nytte kan anstilles.
Jeg skal derfor ogsaa kun et Øjeblik standse ved den ene af dem,
Platygonusf condoni, som Marsh angiver at være fra pliocene Lag
i Oregon, hvilke Lag Cope jo (som vi ovenfor have set) senere
har antaget for ældre, for miocene. Den sidstnævnte Palæontolog
har tillige i den nyeste Tid henført PJ condoni (ligesom ogsaa
den samme Steds fra stammende Dicotyles pristinus) til Pomels
Slægt Palæochoertis ^) ; hvis denne forandrede Slægtbestemmelse ikke
til Dels skyldes den ny Anskuelse om Lagets geologiske Alder, men
alene afgj ørende zoologiske Grunde, saa er selvfølgelig med det
samme enhver Mulighed for Overensstemmelse med den brasilianske
Art bortfalden; men hvorledes det end forholder sig hermed, skjønner
jeg ikke, at der foreligger nogensomhelst Kimelighed for, at enten
denne eller de to andre af Marsh antydede Arter kunne falde sam-
men med den her beskrevne Art*).

') Trans. Am. PhU. Soc. 2. Ser. Vol. 10. PI. 35—37.

^) Amer. Jouin. Se. a. Arts. 3. S. Vol. H (1871). S. 40—41.

») Bulletin of the Un. St. Geol. & Geogr. Survey. Vol. V, Nr. 1. Wash-
ington. Febr. 28, 1879.

*) Medens jeg læser Korrektur paa disse Sider, modtager jeg ved Pro-
fessor Cope's forekommende Velvilje Nr. 31 af hans „Palarøntological
Bulletin, Philad. Dec. 24. 1879". Heri oplyser han, at de Levninger,

Digitized by

Google

299

Blandt de i Lapa de Escrivania Nr. 11 fundne Dicott/les-KmglQT,
hvilke der er Grund til at henføre til samme Art som det beskrevne
Kranie, findes der foruden en Stump af en Overkjæbe med tre
Kindtænder af et andet Individ og nogle mere eller mindre beska-
digede og maaske dog ikke ganske sikkert denne Art tilhørende
Hvirvler tillige en Del af Lemmernes Knogler, om hvilke der til
Slutning endnu maa siges nogle Ord.

Der haves to Overarmben i) (humerus), begge efter al Sandsyn-
lighed af et og samme Individ, men efter Udseendet at dømme næppe
det samme, som Kraniet hører til. Paa det venstre mangler
Ledhovedet, men det højr^ er saa godt som ubeskadiget; det er
0.192 langt, lidt længere end det største, der findes i Samlingen af
Dicotyles lahiatus (0.187), men tillige maaske ubetydelig spinklere.
Breden over Kondyleme ved den distale Ende er 0.040. Ledhovedet
er lidt bredere afrundet ved sin nederste fri Rand end det er Til-
fældet hos D,Iabiatus; men man tør vel næppe lægge større Vægt
paa denne lille Forskjel, saalænge der kun foreligger denne eneste
Knogle.

Af de til én Knogle sammenvoksede XJnderarmben fantibrachiumj
er der kun fundet et, det venstre^), der synes at være af det samme
Individ som de tvende Overarmben. Der er gaaet en ubetydelig
lille Flise af Spolebenet ved dets distale Ende, og hele Albuhovedet
er brækket af; Totallængden kan saaledes ikke angives, men kun
Spolebenets Længde, og denne er 0.160, medens Spolebenet paa det
største af alle de andre i Hulerne fundne Underarmben kun er 0.135.
Her er altsaa en ikke ringe Forskjel tilstede, og hvad der giver
denne Forskjel en forøget Vægt er, at Underarmen trods sin betydelig

i hvilke han tidligere havde ment, at erkjende den af Marsh opstillede
Platygonus condoni, ikke tilhøre dette Dyr og heller ikke kunne
henføres til Slægten Palæochoerus, men antyde en ny Art af Slægten
Thinoh/yuSj som feiar Navnet „trichænus'' , Men det ses let, at denne
Berigtigelse ikke forandrer noget i det Resultat, som vi ovenfor ere
komne til i det foreliggende Spørgsmaal.

O Nr. 5349 og Nr. 8416 i Lunds haandskrevne Katalog.

•') Nr. 8428.

Digitized by

Google

300

større Længde dog er iøjnefaldende spinklere end hos Dicotyles
Idbiatas] ved sin nederste Fjerdedel er den nemlig kun 0.024 bred,
hvorimod den kortere Underarmsknogle af D, labiatus maaler 0.028 ;
paa Midten af Knoglen er Breden 0.026 hos D, stenocephalus , hos
D, labiatus 0.027; Tykkelsen endelig eller Knoglens Tværmaal for-
fra bagtil er hos førstnævnte a018, hos den sidste 0.021.

Et venstre Laarben ffemurj^), som Dr. Lund rigtignok ved
den foreløbige Undersøgelse har henfort til D, labiatus, maa vistnok
snarere antages at være af D, stenocephalus-, det er 0.205 langt og
2onun længere end selv et meget stort Laarben af D, labiatus; det
er derhos forholdsvis lidt spinklere, og de distale Ledruller ere lidt
kortere forfra bagtil, men tillige lidt bredere udenfra indad, end
det er Tilfældet hos den sidstnævnte Art, endelig er Randen for
Knæskallen ffossa intercondyloidea patellæj lidt mindre dyb. Benets
Brede ved den distale Ende tværs over Ledrulleme er 0.042; dets
Brede paa Midten af Mellemstykket 0.017 og dets Tykkelse forfra
bagtil samme Steds 0.020.

Af Fodrodens Knogler haves et Rulleben (astragalus)'^) og et
Hælben fcalcaneusj^), som i Farve stemme med Overarmbenene; de
ere ubetydeligt større end de samme Ben af Dicotyles labiatus ; men
forekomme mig ellers ikke at frembyde nogen Forskjel fra disse.

Endelig findes mellem de i Lapa de Escrivania Nr. 11 udgravede
Dicotyles-KnogleT et flerde Mellemhaandben fmetacarpale 4) af højre
Forfod*) og tvende Sæt af de sammenvoksede tre^e og flerde
Mellemfodben, begge af venstre Bagfod og saaledes hidrørende fra
to forskjellige Individer*). Alle disse Knogler ere. i Katalogen over
Lunds Samling henførte til Dicotyles labiatus; men de ere ikke saa
lidt længere end selv de længste blandt de talrige tilsvarende Knogler
af denne Art og tillige ikke blot forholdsvis, men absolut spinklere

») Nr. 8487.
») Nr. 8160.
») Nr. 8620.
*) Nr. 8113.
*) Nr. 8123 og Nr. 8125.

Digitized by

Google

301

og tyndere end de største af disse. Jeg nærer derfor ingen Tvivl
om, at de med større Eet kunne henføres til DkotyUs stenocephalus,
og de bestyrke saaledes den Ansknelse, som allerede denne Arts
øvrige Lemmeknogler maa fremkalde, at dette Navlesvin har havt
spinklere For- og Baglemmer end Dicotyles labiatus, men aabenbart
tillige været mere højbenet.

De to Sæt Mellemfodben ere ikke ganske lige lange; om det
enkelte Mellemhaandben hører til noget af de to Individer, som ere
repræsenterede ved Mellemfodbenene , er i alle Fald tvivlsomt, da
dets Farve er noget forskellig fra disse sidstes; det forekommer
mig rimeligt, at det antyder et tre4je Individ, og at dette Antal
overhovedet er det, af hvilket der efter de fundne Knogler at slutte
har ligget Levninger i Hulen.

Mellemhaandknoglen er 0.086 lang; af de to Sæt MeUemfod-
knogler maaler det mindste 0.095, det største 0.099.

VorUaring oTør Tab. VIL

Fig. 1. Kraniet af Dicotyles stenocephdliis , Lund, set fra venstre Side.
Fig. 2. Omrids af samme Kranie, set ovenfra; den Beskadigelse, som
Kraniet har lidt, er ikke angivet paa denne Figur.

Begge Figurerne ere i halv naturlig Størrelse.

Digitized by

Google

302

Om Ovo-vivipariteten hos Helix Studeriana Fér.

En historisk Bemærkning,
meddelt den naturhist. Forening den 6te Februar 1880

af
Prof. J. Steenstrup.

Naar jeg i dette Møde fremlægger her i Foreningen nogle Exem-
plarer fra Museets Conchyliesamling af de to Seychellesske Land-
snegle, Helix unidentata chemn. og Helix Studeriana Fér., da er det
for at knytte nogle historiske Bemærkninger til den af Prof.
Lacaze-Duthiers for nogle Maaneder siden (17de Novbr. 1879)
det franske Akademi forelagte iagttagelse af Dr. Viguier om, at
Helix Studeriana var levende-fødende (ovo-vivipar). Cfr. „Compt.
Rendus" f. 1879, p. 866—68.

Den nævnte Iagttagelse havde Dr. Viguier gjort paa et Par
Præparater: de af Dyrene udtagne Æggeledere med nogle vedhæn-
gende Dele, der fandtes opbevarede i Spiritus i den malakologiske Af-
delings Laboratorium i „Jardin des plantes" og fra Seychelles-Øeme
vare blevne ly ombragte af Naturforskeren de Tis le, som led-
sagede den franske Expedition, der skulde iagttage Venus's Gang
forbi Solen i 1875. I Æggeledernes store Æg fandt Dr.V. nemlig
tydelige Spor af et Par mer eller mindre udviklede Snegle-Unger.
Videre Oplysninger om flere Spørgsmaal, vedrørende Ungernes Ud-
vikling og Fødsel, haabede Dr. V. senere engang at kunne blive
istand til at give, da Prof. Perrier, Afdelingens Bestyrer, havde
henvendt en Anmodning til Museets Correspondenter om at sende

Digitized by

Google

303

et Antal af disse Snegle opbevarede i Spiritus („une serie de ces
animaux dans ralcohol", p. 868). • I denne Anledning vil jeg tillade
mig at bemærke, at det ganske vist er af en ikke ringe Interesse,
at levende-fødende Lungesnegle blive underkastede en langt nøiere
og mere omfattende Undersøgelse, end der hidtil er bleven dem
til Del, idet mange ^Forhold kun ere blevne løselig og ufuldstændig
forfulgte. Selv vore smaa europæiske, levende-fødende Arter, f. Ex.
af Papa {P, umhilicata Drpd., marginata Drpd), Clausilia (CL ven-
tricosa)y Balea (B. perversa) og Helix (H, rupestris) vilde ganske
vist give en omhyggelig Iagttager en god Mark for Undersøgelser.
Men af endnu høiere Interesse vilde det unægtelig blive, om An-
tallet af levende-fødende Former af selve Slægten Helix blev for-
øget — da der jo efter Dr. Viguiers egen Angivelse igrunden kun
var en enkelt saadan iforveien kjendt, den ovennævnte sydeuropæiske,
meget lille Helix rupestris ^) — og især naar der i dette Antal
indtraadte en saa stor og iøinefaldende Form, som Helix Studeriana,
og denne ovenikjøbet kun fødte ganske faa og meget store Unger,
et Forhold, der vil lette Undersøgelsen af flere af de Punkter, der
særlig trængte tit at oplyses.

Men den ovennævnte Iagttagelse paa Spirituspræparateme i
Laboratoriet i „Jardin des plantes" forøger ikke dette Antal. Den
giver kun Bekræftelse paa et ganske enkelt Led af en langt fuld-
stændigere lagttagelsesrække , som allerede i 40 Aar har været i
Videnskabens Eie og som denne skylder de prisværdige Under-
søgelser, hvilke Franskmanden Dufo under et fireaarigt Ophold
paa Seychelles- og Amirantes- Øerne med ligesaa megen natur-
historisk Takt som Utrættelighed udførte over Bløddyrformeme og
det hele Bløddyrliv ved disse Øer og i Havet omkring dem. En

*) Af de to andre Former, som Dr. Viguier nævner, hører nemlig den
ene, Hel. inæqvalis fra Ny Caledonien, ifølge Sempers og Fischers
anatomiske Undersøgelser ikke til BeZtar-Gruppen, men til Testacella-
Familien (Joum. Conchyol. 1873, p. 73 og flg.), og den anden. Hel.
gihba q. A o. , hører jo, som bekjendt, til Par*t*?a-Slægten indenfor
Buliminæ, og denne Slægts talrige Arter ansees jo alle for at være
ovo-vivipare.

Digitized by

Google

804

af Malakologer meget skattet Beretning om Undersøgelserne fore-
ligger trykt i „Annales des Sciences Naturelles" for 1840^).

Dofo belærer os i denne om, at begge de anselige Arter:
HeUx umdentala chemn. og Hel. Studeriana Fér. (der foruden at have
£Qemsted paa samme Øgruppe ogsaa staa hinanden saa nær, at de
danne Typerne for vor afdøde Conchyliolog H. Becks TJnderslægt
Stylodon^)) bringe levende Unger til Verden, men kun ganske faa,
den første to eller høist tre, og af disse er da den sidste ganske
lille; den sidstnævnte Art derimod een eller to, saaledes som i
Virkeligheden ogsaa Dr. V. havde udfundet det paa Spirituspræpa-
rateme. Men Dufo blev ikke staaende herved. Han oplyser om
Hel unidentata, at han har havt den levende hos sig i Mængde
og i lang Tid og gjentagne Gange; at „Forældre "-Dyret er
drægtigt i 60 Dage; at det afmagres stedse mere og mere under
Drægtigheden, saa at det, naar det føder Ungerne, har tabt mere
end Halvparten af sin Fylde; at det ikke strækker sig udenfor sin
Skal, medens Ungerne fødes til Verden, samt at disse, efter at
have forladt Æggelederne, alene ved egen Bevægelse glide frem
imellerii Dyrets Krop og Conchylien. Men hvad der er endnu væ-
sentligere at fremhæve, er den Deling af Individerne i to Grupper
indenfor Arten, som Dufo forsikkrer at han stadigen har bemærket,
nemlig at det kun var Individerne med de mindre stærke eller
dybe Farver, der fødte levende Unger, de andre ikke:

„J*ai constamment remarqué, que les individus dont le tét est
le moins foncé en couleur, étaient les seuls, qui produisissent des
petits."

og efter at han har nedlagt en bestemt Forvaring imod, at han
ikke skulde være vel bekjendt med Lungesneglenes Hermaphrodi-

») Observations sur les Mollusques marins, terrestres et fluviatiles des
Iles Séchelles et des Amirantes. Par M. H. Dufo. Ann. des Sciences
Naturelles. 2^« Serie. Zoolog. T. XIV. P. 45—80 og p. 166—221.
1840. Cfr. T. Xm, p. 198-203: Eapporten over samme af Blainville,
Milne Edwards og Duméril.

^) Index MoUuscorum Musei Principis Christiani Frederici, 1837, p. 46.

Digitized by

Google

306

tisme og gjensidige Befrugtning som vel bevist, fortsætter han med
følgende Linier, hvoraf jeg her med fremhævet Trjk gjengiver
enkelte Ord:

,je dois settlement me bomer å consigner ici, sans en tirer
aucune conséqnence, que certains individus de VHelix uni-
dentata donnent naissance h. des petits vivans, tandis
que d'autres n'en font point. C'est en conservant vivans,
pendant long-temps et h. plusieurs reprises, un grand nombre de
ces animaux, que j*ai pu constater ce fait avec certitude, et qu*il
m*a été permis en méme temps de recueillir les diverses autres
observations, qui précédent." p. 200.

De samme Forhold og den samme Tvedeling af Individerne
med Hensyn til Farvning og Levende-Fødning , som her ovenfor er
anført om Hel. unidentata, bar han ligeledes iagttaget hos ffel
Sttideriana. Ordene ere:

„Toutes les particularités relatives å Tovo-viviparité de VHelix
unidentata sont également applicables å VHeL Studeriana: dans
cette demiére éspéce, les individus dont le tét est moins coloré
sont aussi les seuls qui produisent des petits, mais un ou deux
settlement." p. 200.

Vore Kttndskaber staae altsaa virkelig paa et helt andet og
solidere Standpnnkt, end Meddelelsen i „Compt. Eendns" skttlde lade
formode. En Del Exemplarer i Spiritns, hvis disse blive indsam-
lede ttden Hensyn til de vigtige Data, jeg her har reprodnceret,
ligesom jeg for nn et Trediedel-Aarhttndrede siden (1846) gjentog
og hævdede Betydningen af disse i min Afhandling om Herma-
phroditismen (p. 82; tydske Udgave p. 99), ville neppe give os
synderlig bedre Indsigt i de væsentligste Pnnkter. Derfor vil det
være meget priseligt og stille Videnskaben et vigtigt Udbytte i
Udsigt, om Prof. Perrier vilde meget nøie instruere Pariser-Museets
Oorrespondenter med Hensyn til de Iagttagelser, Dufo har anstillet^),
og lade dem indsamle Dyrene med disse for Øie.

*) Da Dufo's rige, planmaBssig anlagte og lærerige Samling af Bløddyr
fra Seychelles- og Amirantes-Øeme blev indlemmet i Pariser-Museet,

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 20

Digitized by

Google

306

Mine her meddelte Bemærkninger have forresten ikke blot til
Maal, at supplere den ofte nævnte, et saa ufuldstændigt Billede
givende, Meddelelse i „Compt. Kendus", men ogsaa at minde ind-
trængende om, hvor lidet Iagttagelser af og i den levende Natur
blive pleiede i de senere Decennier, i Forhold til den Tid og Kraffc
der anvendes paa Undersøgelser i andre Betninger.

kunne Momenterne til en saadan Instruering vist ogsaa tages fra
denne. Cfr. Ann. d. Se. nat. T. XIIL p. 203. Note.

Digitized by

Google

307

Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi.

ni. Qrønlands og Islands Lycoder.

Med Bemærkninger om andre nordiske Arter.
Af Dr. Chr. IMtken.

(Meddelt den 6te Februar 1880.)

Slægten Lycodes Rhdt. nævnes første Gang i „Oversigterne over
det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger" for 1830
— 31, S. LXXIV; den omtales derefter nærmere i (den ældre) Pro-
fessor J. Reinhardts „Ichthyologiske Bidrag til den grønlandske
Fauna" (1837) S. 32—33 og 41—42 (Kgl. Danske Vidensk. Selsk.
Skrifter VII, 1838) og optræder her med 2 Arter: 1) L, Vahlii R.,
Slægtens egentlige Typus, af hvilken Naturforskeren J. Vahl havde
fundet et meget beskadiget mandligt Exemplar i Maven af en ved
Julianehaab fanget Havkai, og hvoraf Missionæren Funch i 1834
havde nedsendt et mindre, men vel bevaret, ligeledes mandligt
Exemplar fra Omenak; og 2) L. reticulatus^., af hvilken der i 1833
var nedsendt en Hun fra Fiskenæsset ved Møller (ligeledes af en Haj-
Mave), og hvoraf Funch fremdeles i 1834 sendte en Han fra Omenak
(Umanak). Begge Arter beskrives udførligt i det „Første Bidrag.
Slægten Z^coc?e5 og dens to grønlandske Arter" (1. c. S. 221 o.s.v.);
det ses heraf, at Forfatteren med Hensyn til L, reticulatus endnu var
henvist til de to ovennævnte Exemplarer af 10 og I4V2 Tommes
Længde, hvorimod det daværende kgl. naturhistoriske Museum alle-
rede besad flere Hanner og én Hun af L. Vahlii \ to fra Julianehaabs
Distrikt, 4 fra Fiskenæsset (ved Kielsen) samt det Funch'ske fra
Omenak, altsaa 7 i alt, fra 10 — 18 V2 Tommes Længde, af hvilke

20*

Digitized by

Google

308

dog kun en eneste var en Hun. I „Tillægget til det første Bi-
drag til den grønlandske Fauna" (Vid. Selsk. Skr., VH, S. 223, 1838)
beskrives endnu en tredje Art: 3) L, seminudus R., opstillet paa
en 18 Tommer lang Han fra Omenak (ved Funch). — Til disse 3
grønlandske Li/ædes'ArteT føjede Krøyer i 1844 endnu to (Overs,
ov. Vid. Selsk. Forh., 1844, S. 140), som dog først karakteriseredes
nærmere i 1860 (Naturhist. Tidskriffc, 3dje Eække, 1ste Bind),
nemlig 4) L, perspicillum Kr., opstillet paa to af Kaptajn Holbøll
nedsendte Individer af IV2 og 2^/2 Tommes Længde — aabenbart
meget unge — og 5) L, nebulosus Kr. Af denne sidste meddeles
der desværre kun en Diagnose, og det oplyses ikke, hvor stort
Original-Exemplaret var, men kun at det var „meget lille"; af L.
perspicillum meddeles derimod en udførlig Beskrivelse og desuden
Afbildninger i det Gaimard'ske Eejseværk (Voyage en Scandinavie
etc., pi. VII). Det kan her bemærkes, at begge disse nyere Arter
ligesom L, seminudus R., muæsus Eich. og polaris Autt slutte
sig nærmest til L, reticulatusy saaledes at Slægtens Typus, L. Vahliij
for saa vidt endnu indtager ligesom en mere isoleret Plads mellem
de andre Arter.

Jeg vil senere komme til at berøre de andre Bidrag til Kund-
skab om de nordiske Lycoder, som fra forskjellige Sider ere frem-
komne i Aarenes Løb og navnlig i de senere Aar. Til det kgl.
naturhist. Museum er der i Aarene 1840 — 47 af Kjøbmand Kielsen
og Pastor Jørgensen nedsendt flere mere eller mindre gode Exem-
plarer baade af L, Vahlii og af L, reticulatus] til Universitets-
Museet nedsendte Direktør Olrik i 1860 — 64 ligeledes flere af
Maven paa Hajer eller andre Ichthyophager udtagne Exemplarer,
men til Dels i en saa medtagen Tilstand, at de ikke kunde yde
noget Bidrag til Artserkjendelsen , uden for saa vidt et Par af
dem egnede sig til Skelettering. Derimod har Museet fra ØQord
(Nordlige Island) faaet 5 gode Exemplarer af en middelstor Lycodes-
Form, som synes at være forslgellig fra alle hidtil beskrevne
{L, luguhris m.), om den end kommer L. Vahlii nogenlunde nær.
Til at underkaste det foreliggende Materiale — hvis ældre Del jeg

Digitized by

Google

309

hidtil havde ladet henstaa som det modtoges fra det kgl. naturhist.
Musøum, i den Forudsætning, at alt var i den skjønneste Orden —
en Revision har jeg havt den særlige Anledning , at min Kollega
ved Museet i Christiania, Hr. R. Collett, gjentagne Gange havde
benyttet det, under kortere Ophold her, for at komme paa det rene
med de grønlandske (og islandske) Arters Forhold til de norsko og
spitsbergenske, som han havde til Undersøgelse, navnlig fra de 3
norske Nord-Atlanterhavs Expeditioner, uden at han dog, under de
faa Dages Ophold og Studium, hvortil han hver Gang var ind-
skrænket, havde kunnet komme til aldeles klare og bestemte Re-
sultater. Han opfordrede mig derfor til at undersøge nærmere,
hvorledes det egentlig forholdt sig med de i vort Museum opbe-
varede, til Dels i mindre gode eller rent ud slette Exemplarer
repræsenterede Arter; og han havde den særdeles Godhed at for-
anledige nedsendt til yderligere Sammenligning nogle Exemplarer af
de fleste af ham beskrevne Arter. Hvilke Resultater denne Del af
Sammenligningen har givet, vil senere kortelig blive berørt. Først
vil jeg imidlertid gjøre Rede for, hvad jeg forefandt her i Museet
af hine 5 grønlandske Arter, og under hvilke Benævnelser, da
disse naturligvis vare det første Udgangspunkt for mine Studier af
dem, som de havde været det for Hr. CoUetts.

Ved Foreningen af det kgl. naturhistoriske Museums zoologiske
Afdeling med Universitetets zoologiske Museum forefandt jeg i det
først nævnte 15 Individer af Z^coe^e^-Slægten , alle bestemte og
etiketterede af Prof. Krøyer i 1851, for saa vidt enkelte af dem ikke
allerede vare opstillede i Aarene 1842 — 44. Af disse 15 Individer
var et etiketteret som L, seminudus Rhdt. og er Original-Exem-
plaret til denne Art; et som L, perspicillum og viste sig at være
det større af Original-Exemplareme til denne formentlige Art; det
andet manglede derimod ligesom — hvad der er endnu beklage-
ligere — Original-Exemplaret af L, nehulostis , uagtet det af Prof.
Krøyers ovenfor citerede Afhandling kan ses, at disse Stykker ikke
vare hans Privat-Ejendom, men „en Gave til det kgl. naturhist.
Museum fra afgangne Kapt. Holbøll". Grunden til disse Exem-

Digitized by

Google

310

piarers Forsvinden kan vel næppe søges andet Steds end i Prof.
Krøyers langvarige Svaghedstilstand, der hindrede ham i at arbejde
i Museet i de sidste 10 eller 11 Aar af hans Funktionstid *). Af de
øvrige Lycoder forefandtes 8 Exemplarer etiketterede som L, Vahlii
og 5 som L. reticulatus; desuden to Skeletter, der allerede vare
præparerede i Eeinhardts Tid, begge af L, Vahlii, det ene etiket-
teret som saadan af Krøyer, det andet i mindre god Tilstand og
uetiketteret. At finde Udredelsen af de nordiske Lycoder noget
vanskelig, derpaa var jeg forberedt ved, hvad der fra anden Side
var fremkommet i Sagen; derimod maa jeg tilstaa, at det over-
raskede mig noget at maatte gjøre den Erfaring, at det ikke var
lykkedes min Forgænger at holde de to Typer: L. Vahlii og L.
reticulatus, der tilhøre to forskjellige Arts-Grupper, rigtigt ude
fra hinanden. Foruden de 5 Exemplarer, som efter min Mening
vare bestemte rigtigt som L, reticulatus, maa endnu to af hans
„Z. Vahlii"" overføres til denne Art, nemlig et 14 Tommer langt
Exemplar (Nr. 18, Godthaab, ^^/n, 42) og et fraUmanak (Nr. 17),
som uden Tvivl er selve det henved 15 Tommer lange, mandlige
Eeinhardtske Original-Exemplar ! Eeinhardts andet Original-Exem-
plar (Nr. 21, Hunnen, 10^3 Tom.) af L. reticulatus foreligger lige-
ledes^). Derimod har jeg ikke kunnet udpege noget af de forelig-
gende 6 Exemplarer af L, Vahlii som Artens egentlige Original-
Exemplarer; dog kan det Funchske fraOmenak (Nr. 7^)) udpeges som

*) Senere end 30te September 1858 er der ikke i Museets Protokoller
nogen Antydning af Prof. Krøyers Virksomhed. Han entledigedes
under 19de Oktober 1869.

^) Pe Exemplarer af L. reticulatus, Vahlii og semiwudus, som havde
foreligget Eeinhardt sen. og været Gjenstand for hans Undersøgelse,
vare aabnede i Bugen til Undersøgelse af Kjønnet, og Finnehuden
mere eller mindre borttagen paa den ene Side for at tælle Straaleme.
Med de andre senere tilkomne Exemplarer var ingen af Delene Til-
fældet. Nu har jeg imidlertid maattet aabne dem alle for at bestemme
Kjønnet, saa vidt muligt, og ligeledes paa enkelte af dem maattet
borttage Finnehuden paa den ene Side for at kunne angive Straale-
tallet i det mindste hos enkelte Exemplarer.

3) Numerne referere sig dels til Museets nye Katalog, dels til den neden-
for meddelte Udmaalings-Tabel.

Digitized by

Google

311

et af dem, der have foreligget, da Beskrivelsen udkom, ligeledes
et af de Kielsenske, fra 1836 (en Hun, Nr. 3) ; det ene Skelet er af
en af de Vahlske Lycoder fra 1830 og det andet er i al Fald af en
af dem, som allerede vare nedsendte i 1837. At man ikke har bedre
Eede paa Original-Exemplareme til Slægtens typiske Art, er ganske
vist ikke heldigt; men da den dog næppe vil kunne være Gjenstand
for Miskjendelse, har det maaske dog i dette Tilfælde mindre at
sige. Det er imidlertid nu let forklarligt, at den indtraadte Forvir-
ring maatte gjøre det næsten umuligt for en Fremmed at komme
efter den fulde Sammenhæng, og det lykkedes mig først — for
saa vidt det er lykkedes mig^) — efter at jeg havde overbevist
mig om, at Hr. Colletts Formodning, som jeg først ikke ret vilde
tro paa, at der maatte være indløbet Fejl i Bestemmelserne, var
vel begrundet.

L. VahMi Khdt. Jeg vil gaa ud fra en 15^/3 Tomme lang,
ret vel bevaret Hun (Nr. 2); Hovedets Længde er ikke fuldt en
Femtedel af Totallængden (1:5,1) og kortere end den øvrige Del
af Krop og Hoved tilsammen, hvis samlede Længde udgjør om-
trent to Femtedele af Totallængden (1 : 2,4); Gattet ligger altsaa
langt foran hele Legemets Midte. Højden (over Brystfinnerne) er
henved Vs af Totallængden. Overkjæven er knap saa lang som det
halve Hoved og naar til henimod Øjets Bagrand. Tænderne sidde
tæt, især i Overmunden, omtrent 20 i Eække saavel i Mellem-
Igæven som i Underkjæven, lidt færre paa Ganebenene, men her i
dobbelt Række ; de gruppere sig i flerdobbelt Række forrest i begge
Kjæver og paa Plovbenet. Den meget smalle Pandes Bredde er
kun ^/32 af Hovedets Længde ; paa et skeletteret Hoved af en Fisk
af samme Størrelse ses det tydeligt, at det egentlige Hjæmeskals-
parti, bag Øjehulerne, set ovenfra, er kort, i Sammenligning med
hvad det er hos L, reticulatus, baade i Forhold til Breden og

*) Jeg tager dette Forbehold, fordi der, som det vil ses, er enkelte Exem-
plarer, med Hensyn til hvilke det kan være tvivlsomt — ikke til
hvilken af de to Typer de høre — men om de fuldstændigt falde ind
under det Artsbegreb, hvorunder de ere blevne indregistrerede.

Digitized by

Google

312

til det foran hint Punkt liggende Ansigtsparti , samt skarpt afsat
fra dette, derved at Øjehulernes bagre-øvre Grænselinie danner en
meget større, sig mere til den rette nærmende Vinkel med deres
Mellembalk end hos hin Art; og medens Pandeprofilet hos denne
danner en jævn Fortsættelse af Issefladen og først fra Midten af
hin Mellembalk sænker sig mere eller mindre nedefter mod Snuden,
hæver Panden sig hos L, Vahlii derimod i en Knude eller Pukkel
paa Grænsen mellem Issefladen og Mellembjælken; Sænkningen ned
mod Snuden bliver derved brattere og begynder længere tilbage.
Brystfinnens Længde er ikke Vs (1 : 9,3) af Totallængden. Lege-
mets Skælbeklædning naar paa Bugen lige til Bugfinnerne, paa
Siderne lige til Brystfinnerne, i Nakken, som mindre Skæl, til en
uregelmæssig bugtet Tværlinie mellem Gjællespalteme. De uparrede
Finner ere ligeledes skælklædte indtil henimod deres Band. Side-
linien er ikke meget tydelig, men lader sig dog forfølge, paa Halen
langs med Gatfinnen, i en Afstand fra denne, som ikke er en
Fjerdedel af Legemets Højde paa samme Sted; der er den altsaa
„ventral" eller „inferolateral" ; lidt foran Gattet begynder den at
stige til Vejrs, først langsomt, nærmere ved Brystfinnen mere brat,
for at naa op over denne ^). Hovedet viser ikke Spor til Affceg-

^) Der er, som Hr. Collett har gjort mig opmærksom paa, et af de fore-
liggende Exemplarer (Nr. 7), hvor der maaske er Grund til at antage
en Sidelinie til, en modiolateral , der udspringer lidt bagved Bryst-
finnen og synes at kunne forfølges til over Gattet omtrent. Men Ex-
emplarets Tilstand er ikke en saadan, at jeg tør udtale mig med
fuld Bestemthed derom, og det er i aJ Fald det eneste foreliggende
Exemplar af L. Vahlii, hvor der kan være Tale derom. Paa de bedst
bevarede er der ikke Spor til denne Sidelinie. Naturligvis maa man
ikke her gaa efter det linieformige Indtryk mellem Sidemuskleme,
men have en Kække af virkelige Porer for sig, og de ere ofte mindre
kjendelige mellem Mærkerne af Skjællene. Det maa overhovedet be-
mærkes, at Sidelinierne hos disse Fiske saare let overses, naar man
ikke har særdeles vel bevarede Exemplarer "for sig; man maa i Be-
ge len se meget nøje til for at blive dem var og faa Rede paa dem
og er endda ofte i Tvivl. De Tilfælde, som ikke efterlade nogen
saadan Tvivl, maa naturligvis blive de afgjørende med Hensyn til at
tilkjende eller frakjende en Art den ene eller den anden af disse
Linier.

Digitized by

Google

313

ning; paa Krop og Hale kan derimoa forfølges 8 mørke, halvt i
runde eller ringformige Pletter opløste Tværbaand. Af Hvirvler
tæller jeg paa et Skelet af lignende Størrelse 24 + 92 = 116;
Eeinhardt sen. angiver 25 + 87 = 112. Straaletallene viste sig
at være hos den her beskrevne Hun: D. 115, A. 90, P. 19 — 20;
hos et andet Individ finder jeg: D. 113, A. 98, P. 19—20; Eein-
hardt angiver: D. 116—17, A. 91—95, P. 19—20.

Yngre Hunner (Nr. 3 og 4, IIV4— 12V4 Tom.) afvige i
følgende Punkter fra den givne Beskrivelse: der er enten kun
svage Spor til Aftegning, eller en Antydning af c. 9 lodrette
Tværbaand; Legemsformen er smækrere (Højden ^/s h, ^/lo af Total-
længden); Hovedet noget mindre, indeholdes 5,3 å 5,4 i Total-
længden, kortere end eller næsten saa langt som Kroppen (0: end
Krop og Hoved tilsammen, med Fradrag af Hovedets Længde);
Krop og Hoved tilsammen indeholdes 2,5 å 2,6 Gang i Total-
længden; Overkjæven naar kun til midt under Øjet; der tælles 14 —
16 Tænder i Kække paa hver Mellemkjæve, 18 — 19 paa hverUnder-
kjæve, 11 — 14 paa hvert Ganeben; Pandebreden er c. ^/so (^'^32 å V28)
af Hovedets Længde; Brystfinnernes Længde indeholdes 8,6 å 7,7
Gang i Totallængden. En yngre Han (Nr. 5, 10 Tom.) har lige-
ledes Spor til Tværbaand; Højden indeholdes næsten 10 V2 (10,4)
Gang i Totallængden; Hovedet er større, dets Længde knap en
Femtedel af Totallængden, men noget længere end Kroppen (dennes
Længde bestemt som ovenfor); denne og Hovedet i Forening inde-
holdes tilsammen 2,6 Gang i Totallængden; Overkjæven naar til
midt under Øjet og har ikke Hovedets halve . Længde ; Brystfinnens
Længde er lidt over ^/s af Totallængden.

En gammel Han (Nr. 1, over 18 Tom.) er ensartet mørk,
uden Aftegning; Hovedet paafaldende stort; dets Længde inde-
holdes ikke 4V2 Gang (c. 4,3) i Totallængden og er betydelig
større end Kroppens (s. str.); Krop og Hoved tilsammen udgjøre
-/5 af Totallængden; Legemets Højde indeholdes 9V2 Gang i
samme ; Overkjævens Længde er større end Hovedets halve Længde
og naar forbi Øjets Bagrand, Pandebreden ^/28 af Hovedets Længde,
Brystfinnernes Længde lig Legemets Højde. Tænderne ere svage,
til Dels udfaldne. Dette sidste gjælder dog ikke om en anden

Digitized by

Google

314

stor Han^), tilhørende Berliner -Museet, til hvilket den i sin
Tid er afgivet herfra, og hvis Direktør, Hr. Prof. Peters, velvilligt
har laant mig den til Beskuelse; det har været c. 20 Tom. lang
(Halespidsen mangler) og er ligesom vor Samlings temmelig ensartet
mørk graabrun, men dog med Spor til (de tidligere vistnok tyde-
ligere) Tværbaand. I Henseende til Hovedets, Kroppens, Pandens
og Overkjævens Proportioner og de øvrige ovenfor berørte Forhold
stemmer det i øvrigt med vort Exemplar; Tænderne ere smaa og
svage, med afrundede Spidser, men savnes kun aldeles undtagel-
sesvis.

Det fremgaar heraf, at Lyædes Vahlii har en langstrakt Legems-
form, hvis Højde (over Brystfinnerne) ligger mellem ^/s og ^/lo af
Totallængden; at Hovedet er forholdsvis lille hos Hunnerne, kortere
end den egentlige Krop eller allerhøjst saa lang som denne, men
allerede hos unge Hanner noget længere end denne, hvilket hos de
gamle, forholdsvis storhovede Hanner i endnu højere Grad er Til-
fældet; Forholdet mellem Hovedets og hele Fiskens Længde varierer
i Overensstemmelse hermed fra 1 : 5,4 (hos unge Hunner) til 1 : 4,8
(hos gamle Hanner); gjennemsnitlig kan Hovedets Længde siges at
være ^/s af Totallængden, og Krop og Hoved tilsammen ^k af
samme. Pandeprofilet er buet, selve Panden mellem Øjnene meget
smal, dens Brede omtrent ^/so af Hovedets Længde. Overkjæven
er hos Hunnerne og de yngre Hanner altid kortere end det halve
Hoved og naar kun til inidt under Øjet eller henimod dettes Bag-
rand; hos gamle Hanner er den derimod ikke lidt længere end
det halve Hoved og naar forbi Øjets Bagrand. Brystfinnernes
Længde indeholdes fra henved 8 til 9^/2 Gang i Totallængden.
Tænderne sidde tæt, i dobbelt eller enkelt Kække paa Ganebenene,
i flerdobbelt paa Plovbenet og paa hele den forreste Del af Mellem-
og Underkjævebenet. Ganetandrækken er i Eegelen længere end
Mellemkjævens, i al Fald ikke eller kun lidet kortere end denne.

*) Exemplaret er exviscereret, men der kan efter Hovedets Størrelse ingen
Tvivl være om, at det er en Han.

Digitized by

Google

315

Hele Kroppen er skælklædt i alle (foreliggende) Alderstrin til en
Linie fra Bugfinneme, bag om Brystfinnerne og tværs over Nakken
mellem Gjællespalteme, samt til henimod Randen af de uparrede
Finner. Hvirveltallet kan sættes til: 112—116(24—25 + 87—92);
Straalemes til: D. 113—17; A. 90—98; P. 19— 20. Hovedet er
i alle Aldere uden Aftegning; yngre Individer have 6 — 9 mørke
Tværbaand over Krop, Hale og Finner, hvilke hos de større til
Dels opløse sig i Pletter og hos de gamle (i det mindste hos Han-
nerne) synes at tabe sig helt i en ensartet mørk Farve.

L. Itigubris m. Af de fra 0§ord foreliggende Exemplarer
ere de 4 Hanner (c. 12^/2 til c. 14 Tommer), den femte (c. 12
Tommer) en Hun. I Henseende til Legemsform, Skælbeklædning
o. s. V. staar denne Form L, Vahlii nær, men kan aabenbart ikke
bringes ind under denne. Skjønt de jo ikke Bre særdeles store ^), er
Farven aldeles ensartet graalig eller graabrunlig, uden Baand, Reti-
kulation eller deslige, hverken paa Ryg eller Finner; den eneste
Aftegning, som falder i Øjnene, er at Bugens og Hovedets Under-
sider ere noget lysere, skjønt i noget forskellig Grad hos de for-
skjellige Individer, og navnlig er der et mere hvidligt Parti ved
Mundvigene, omfattende i Almindelighed Underlgævens (rrene og
Overlæben, med en temmelig skarp Grænse mod det for øvrigt
mørkere Hoved. Sideliniens Leje og Løb er, for saa vidt den er
synlig, som hos L, Vahlii, Skælbeklædningens Udstrækning ligeledes,
o: den strækker sig indtil henimod Bugfinneme, Brystfinnerne og
Nakken, og som hos denne Art gaar den paa Finnerne næsten til
Randen af de uparrede eller i al Fald til over Midten af disse;
den forreste Del af Rygfinnen er dog egentlig kun skælklædt ved
Grunden. Hos Hannerne varierer Legemets Højde mellem ^/s og
Vio af Totallængden; Hovedets Længde indeholdes knap halvfemte

*) Hunnen har, skjønt den mindste, store Æg i sig. Derimod ere Han-
nemes Sædstokke forholdsvis smaa, og det er derfor ikke umuligt, at
selv den største af dem ikke er udvoxeu, men at Arten (eller dens
Hankjøn) opnaar en betydeligere Størrelse end den, hvormed den nu
er kjendt.

Digitized by

Google

316

Gang (4,3 h. 4,4) i samme, men er altid større end Kroppens (be-
stemt som ovenfor); Krop og Hoved tilsammen ere lidt over ^/s af
Totallængden (1 : 2,3 å 2,4). Overkjæven er ikke lidt længere end
det halve Hoved og naar allerede hos disse maaske endnu temmelig
unge Individer ud over Øjets Bagrand. Pandens Brede indeholdes
omtient 25 (24 — 27) Gange i Hovedets Længde, Brystfinnernes
Længde fra 8 til henved 9 (8,7) Gange i Totallængden. Tænderne
sidde som hos L. Vahlii i flerdobbelt Række paa Vomer og forrest
paa Under- og Mellemkjævebenet, ellers i enkelt; deres Antal er
10 — 15 i Række paa Mellemkjæven , 13 — 17 paa Underkjæven,
7 — 10 paa Ganebenet; en Forskjel fra L, Vahlii finder jeg deri,
at Ganetandrækken her altid er en Del kortere end Mellemkjæve-
benets Tandrække. Hunnen afviger fra foranstaaende ved sit for-
holdsvis lille Hoved, der er kortore end Kroppen, og hvis Længde
indeholdes over 5 Gange (5,8) i Totallængden; tilsammen ere
Krop og Hoved dog forholdsvis lige saa lange som hos Hannerne.
Overkjæven er ligeledes forholdsvis kortere: den naar her kun
til Øjets Bagrand og har paa det nærmeste Hovedets halve Længde.
Straaletal: D. 103; A. 90; P. 17--18. Brystfinnernes Straaler ere
talte hos alle fem Lidivider; der synes saaledes i dette mindre Tal
ogsaa at være en god Artskarakter til Forskjel fra L, Vahlii'^).

Som forskjellig fra L. Vahlii maa jeg endvidere betragte den
ved Spitsbergen og Finmarken fundne Form, som til forskjellige
Tider er bleven omtalt, snart som L. Vahlii og snart som i. Ms-
markii^y Jeg har af denne havt Lejlighed til at se to vel-
bevarede Exemplarer, en yngre Han og en Hun med fuldmodne
Æg, paa c. 10 og 11 Tommers Længde, foruden et Par Unger og
et meget stort, men stærkt indtørret Exemplar fra Finmarken. Jeg
skal ikke her i det enkelte udvikle, hvilke Forskelligheder og Lig-
heder jeg har trot at finde mellem denne Form og den ægte L,
Vahlii, da jeg bør overlade min ærede Kollega i Christiania den

O Christ. Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr.4, S. 11 og Nr.l4, 8.157; 1879,
S. 62.

Digitized by

Google

317

endelige Eedegjørelse for den norsk-spitsbergenske Form, i Overens-
stemmelse med det Eesultat, hvortil han maatte være kommet. Efter
min Opfattelse er dens Selvstændighed særligt udtalt i den dob-
belte (mediolaterale og inferolaterale) Sidelinie, selv om dennes
HYTQ Gren hos enkelte Individer er utydelig (efter hvad Hr. Collett
meddeler mig) og i de talrigere (22 — 23) Brystfinnestraaler^).
Den saakaldte „L. FaAZw", som man i den senere Tid har faaet i
flere store Exemplarer (20^/8 — 24^/8 Tomme) ved Newfoundland 2)
eller der i Nærheden, synes snarere at kunne henføres til L, Es-
markii end til den ægte L. Vahlii, i al Fald efter Brystfinnestraa-
lemes Antal (22 — 24 efter en privat Meddelelse fra Hr. Tarleton
Bean til Hr. Collett) — hvis den overhovedet er nogen af dem.
Min Tvivl i denne Henseende (som jeg dog ikke vil videre betone)
støtter sig navnlig dertil, at Hr. Bean (efter samme Meddelelse)
ikke har kunnet se mere end én Sidelinie, den øvre (mediolate-
rale), medens det jo tværtimod er denne, som skal kunne blive
utydelig hos L, EsmarkiL

I Gruppe med L. Vahlii E. kan fremdeles stilles Zt.frigidus
CoU. ^) fra Havet Nord for Spitsbergen, for saa vidt som denne Art
har et lignende Leje af Sidelinien (inferolateral) ; i andre Hen-
seender nærmer den sig mere til Forholdene hos L, reticulatus
eller staar midt mellem begge Typer. Jeg har havt Lejlighed til
at studere et Exemplar, som af Christiania-Museet velvilligst er
overladt vor Samling; men jeg skal overlade den nærmere Karak-
teristik af denne udprægede Art til Hr. Collett, saa vel som ogsaa at
begrunde den meget nærstaaende Form (L. pallidus ColL), som jeg,
efter det Bekjendtskab jeg ved Hr. Colletts Forekommenhed ogsaa

*) Hos den mindre af Ungerne fandt jeg kun 21, Hr. Collett endog kun 20.
Hvad enten nu den ene eller den anden Tælling er den rigtige, maa
man, mener jeg, i al Fald tillægge de hos de større Exemplarer
fundne Tal saa megen Overvægt, at man ikke paa denne Afvrigelse
begrunder Arternes Gjenforening.

') Proceed. Unit. States National Museum, 1879, p. 209—10.

») Christiania Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr. 14, S. 45.

Digitized by

Google

318

har kunnet gjøre med den, vilde være mest tilbøjelig til at be-
tragte som en Afart eller Form af L. frigidus.

Af I/ycodes retieultUtlS Ehdt. har der foreligget mig, for-
uden de 3 nedenfor omtalte Hunner, fire Hanner (Nr. 16 — 19 paa
den vedføjede Udmaalingstabel) af 13^/8 til 14^/2 Tommes Længde
samt to større, maaske fuldt udvoxne, Hanner (Nr. 24 og 25) af
16 — 16^/2 Tommes Længde, hos hvilke Farvetegningen slet ikke
og Skælbeklædningen kun til Dels vare erkjendelige, men om hvis
rigtige Henførelse til denne Art der dog ikke kan være Tvivl;
de ere senere blevne skeletterede. For saa vidt Arten og særligt
dens Hankjøn kan karakteriseres effcer dette Materiale, ville dens
væsentligste Ejendommeligheder kunne angives paa følgende Maade :

Legemets Højde (over Brystfinnerne) er ^/i — Vs af Total-
længden. Hovedets Længde indeholdes knap 4 Gange (3,8 h, 3,9)
i sidstnævnte, hos de større endog kun 3^/2 Gang eller knap det
(8,4 h 8,6). Hoved og Krop tilsammen ere paa det nærmeste Halv-
delen af Totallængden, og Gattet ligger derfor omtrent lige langt
fra Snudespidse og Halespidse eller lidt nærmere ved førstnævnte;
Hovedet er imidlertid ikke saa lidt længere end Kroppen, d. v. s.
Afstanden fra Snudespidsen til Gjællelaagets yderste Spidse er
altid en Del større end Resten af Hovedets og Kroppens samlede
Længde, til Gattet; ja hos de ældre, forholdsvis storhovede, Exom-
plarer er Misforholdet endog ganske betydeligt, idet Hovedet her
udgjør næsten ^/s af den samlede Længde, med Fradrag af Halen.
Pandebenets Form er ikke saa lidt forskjellig fra den, det har hos
L, Vahlii (jfr. ovenfor); bedst gives der maaske denne Forskjel et
Udtryk ved at maale dets Brede mellem Øjnene, hvor det er smal-
lest; denne er der ^/is — ^/i9 af Hovedets Længde, hos yngre
Hanner rigtignok kun ^/26. Overkjævens Længde er i Regelen
større end det halve Hoveds, og den naar til Midten af Øjet eller,
hos meget store Individer, endog til dets Bagrand. Ganetand-
rækken er lige saa lang som eller, hos de meget store, lidt længere
end Mellemkjævens Tandrække; jeg tæller 9 — 19 Tænder i Række
paa Mellemkjævebenet, 12 — 19 paa Underkjævebenet, 10 — 18 paa

Digitized by

Google

319

Ganebénet; de sidde nogenlunde i en enkelt Række, med Undtagelse
af forrest i TJnderkjæven; paa Mellemtjævebenet kan der ogsaa
sidde en eller to Tænder bagved i anden Eække^). Brystfinnerne
ere ikke saa lidt variable i Størrelse; deres Længde indeholdes i
Reglen fra 7 til benved 8 Gange i Totallængdon , bos et enkelt
større Individ (Nr. 18) og hos de to meget store (Nr. 24 og 25)
bele 9 Gange. Finnerne ere i Regelen nøgne; hos et Par Exem-
plarer iagttages der dog Smaaskæl paa en Del af Rygfinnen, nær-
mest ved dens Grund. Kroppens Skælklædning naar midt paa dens
Sider i Regelen til et Punkt, der svarer til Rygfinnens Udspring;
undertiden naar den dog ikke en Gang saa langt, kun til Enden af
den tiltrykte Brystfinne, synes det; Hovedet og Bugen ere altsaa
nøgne, Ryggen ligeledes indtil et Punkt omtrent midt under Rygfinnen,
fra hvilket Legemets Skælklædning naar helt op til denne Finnes
Grund. Sidelinien har et ganske andet Leje end bos L, Vahlii og
L, lugubris: paa Halen midt paa Siden, lige langt fra Ryg- og Gat-
finne, paa Siderne af Bugbulen først lidt nedenfor Midten, bæver
sig derpaa lidt efter lidt for at naa op over Brystfinnen og Gjælle-
spalten. I Straaletallene bar jeg fundet følgende Variation bos de
Individer, som i denne Henseende ere blevne underkastede en
skarpere Undersøgelse: P. 19 — 20, sjældnere 21; D. 91 — 95;
A. 75—78 (70)2). ^ Hvirvler finder jeg 95—97 (23—25 +
72 — 73) bos Museets 2 Skeletter og bos en i dette Øjemed under-
søgt Han af c. 12 Tommers Længde (det sidste bruskede Ende-

^) Reinbardts mandlige Original-Exemplar (Nr. 17) (af Krøyer jo bestemt
som L. Vahlii) udmærker sig mellem alle de andre derved, at Tæn-
derne ere &a i Tal og paafaldende store; i ingen anden Henseende
kan jeg finde, at det er væsentlig forskjelligt fra de andre Hanner af
L. reticulatiis i som i Henseende til Tændernes Antal og Størrelse
ikke ere synderlig forskjellige fra L. Vahlii. Det er vistnok noget
paafaldende at møde en saadan Abnormitet indenfor Arten, men jeg
kan ikke for Tiden anse den for andet. Modsætningen mellem L.
reticulatus og andre Arter, f. Ex. X. semimi^us^ bliver derved mindre
end hidtil forudsat.

2) Reinhardt talte hos sin Haa (Nr. 17): D. 93, A. 75. Jeg tæller:
D. 93, A. 70.

Digitized by

Google

820

stykke af Rygi*aden er da rejfnet for en Hvirvel). — Farve-
tegningen er i Almindelighed paa Krop og Hale netformig, d. v. s.
dannet af et uregelmæssigt Net af brune Baand og Linier af for-
skellig Brede, som adskille større og mindre Pletter af en lysere
Bundfarve; men det er dog i Regelen tydeligt — og erlgendes
i al Fald, naar man har faaet Øjet opladt derfor hos yngre Exem-
plarer — at der til Grund for denne Eetikulation ligger eller
har ligget et System af 7 — 9 mørke og navnlig mørkt indfattede
Tværbaand, som fra Kroppen og Halen fortsætte sig ud paa
Rygfinnen, hvor de sædvanligvis endog ere særligt tydelige; mellem
disse Baand, der strække sig indtil omtrent midt ned paa Siderne,
er der lyse Partier eller Pletter (ofte med en mørkere Plet igjen
i det lyse). Særdeles konstant er en saadan mørkt indfattet lys
Plet eller Tværbaand tværs over Nakken fra den ene Gjælle-
spalte til den anden samt nogle lyse, mørkt indfattede Pletter eller
bugtede Tegninger bagved og over Øjnene samt paa Siderne af
Hovedet, under Øjnene indtil henimod Næseborene. Men der er
dog mellem de foreliggende Hanner én (Nr. 18), hvor Hovedet er
aldeles ensfarvet uden disse lyse Pletter og Nakkébaand, og Kroppen
uden Retikulation, kun med temmelig utydelige mørke og lyse
Tværbaand paa Ryggen.

Efter hvad der foreligger, skulde man tro, at Hunnerne
baade vare mindre talrige end Hannerne og opnaaede en ringere
Størrelse. De tre foreliggende Hunner — af hvilke de to (Nr. 20
og 22) kun indeholdt umodne Æg, den tredje derimod (Nr. 21),
som allerede har foreligget Reinhardt og af ham er beskrevet,
meget store Æg af næsten 5 Mm. i Tværmaal — have kun en
Længde af S^/s til 11^/2 Tomme. Legemets Højde indeholdes
ogsaa her 7V2 til 8 Gange i Totallængden; men af denne falder
en forholdsvis mindre Del paa Hoved og Krop, en større paa Halen.
Gattet falder her stedse et godt Stykke foran Midten af det hele
Legeme, hvilket i det mindste er meget sjældent hos Hannerne;
medens Hovedet er lidt kortere end Kroppen eller omtrent saa

Digitized by

Google

321

langt som denne (begges Grænser bestemte som ovenfor under Han-
neme omtalt), indeholdes dets Længde over 4 eller 4}k Gang
(4,3 — 4,6) i Totallængden. Overkjæven, der er kortere end Hovedets
halve Længde, naar knn til Øjets Midte. Af Tænder har jeg talt
13 — 14 i Række paa Mellemtjævebenet, 15 — 16 paa Underkjæve-
benet, 8 — 12 paa Ganebenet. Skælklædningen naar til et Punkt
under Eygfinnens Udspring. De to større Exemplarer have tydeligt
nok den for Arten i Almindelighed karakteristiske retikulerede Teg-
ning^), der fortsætter sig ud paa Rygfinnen og den bageste Del af
Gatfinnen som mere eller mindre udprægede Baand, og paa Hovedet
som de ovenfor under Beskrivelsen af Hannen omtalte Tegninger;
det mindste (Nr. 22) har ogsaa disse i det hele for Arten meget
karakteristiske Tegninger paa Hovedet, derimod paa Krop og Hale
kun 8 mørkt indfattede Tværbaand paa Ryggen og Rygfinnen, i
Hovedsagen altsaa ganske samme Tegning som hos L. perspicillum
Kr. og til Dels hos L, gracilis Sars.

Af de 2 Exemplarer, der ligge til Grund for i. perspi'
ciUum Kr.2), foreligger, som tidligere anført, kun det ene, der
er halvtredje Tomme langt. Det vil — under Henvisning til
Krøyers detaljerede Beskrivelse — være tilstrækkeligt at anføre
om det, at Højden (over Brystfinnerne) indeholdes 8 Gange og
Hovedets Længde 4 Gange i Totallængden; det er dog længere end
den korte Krop (s. st.), og Hoved og Krop tilsammen forholde sig til
Totallængden som 1 : 2,4 , udgjøre altsaa omtrent to Femtedele
af denne, saa at Halen er forholdsvis lang og Gattet beliggende
længere fortil end hos de ovenfor beskrevne Hunner af L. reticu-
latus, Overkjæven naar til Pupillens Forrand; Brystfinnernes Længde
indeholdes lidt over 7 Gange i Totallængden. Sidelinien er medio-

') Ligeledes en c. 12 Tommer lang Hun, ualmindelig vel bevaret, med
smuk retikuleret Tegning, som det kgl. naturhistoriske Museum i
sin Tid har overladt Museet i Wien, og som Hr. Direktør Stein-
dachner velvilligst har meddelt mig til Undersøgelse.

») Naturhist. Tidskr. HI, I, S. 289; Voyage en Scandinavie etc. pl.VH.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879 — 80. 21

Digitized by

Google

322

lateral 0. Straaletallene (ifølge Krøyer): P. 19, D. 80, A. 65.
Skælbeklædningen er kun synlig paa Forkroppen (hvor den ender
kileformig paa samme Sted som hos L, reticulcttus) samt et Stykke
ud paa Halen, nærmest Sidelinien. Earvetegningen bestaar i 8
oventil brede, mørkt indfattede Tværbaand, som begynde med bred
Basis fra Eygfinnens øvre Rand; de forreste fortsætte sig, noget
afsmalnende, ned mod Bugen, men ophøre inden de naa denne, de
andre gaa ned over Siderne, de bageste endog ud over Gatfinnen.
Det forreste af disse mørke Tværbaand ligger over Brystfinnerne
og begrænser saaledes bagtil et smalt, lyst, mørkt-indfattet Tvær-
baand over Nakken, mellem Gjællespalteme. Der er desuden nogle
mørkt indfattede Pletter over og bag Øjnene samt Spor til nogle
Tegninger paa Siden af Snuden. Man kan ogsaa med Krøyer op-
fatte Hovedets Tegning som væsentlig dannet af et mørkt ind-
fattet Pandeskjold med nogle lyse Pletter i.

At denne „L. perspicillum'' er en Unge, vil næppe betvivles, og
da det ligger saa saare nær at søge dens udvoxne Form i en af
de andre Arter, som kjendes fra Grønland, kan man ikke andet
end bifalde den af Hr. Collett^) udtalte Formodning, at „Z. perspi-
dllum''^ er Ungen af L. reHculatus, At dens Farvetegning er saa
at sige identisk med den yngre Huns af denne Art. (se ovenfor), vil
ikke være undgaaet Opmærksomheden. Paa Bugfinnemes forholds-

Jeg har ikke været i Tvivl om, at dette er den ægte Sidelinie, uden
at jeg derfor bestemt vil frakjende det øvre eller nedre longitudinale,
liniedannede Indtryk, der løber henholdsvis tæt ved Ryg- og Gat-
finnen, Karakteren af rudimentære, senere helt forsvindende Sidelinier.
Krøyer omtaler den øvre og den midterste af disse 3, Sars og CoUett
(hos „X. gracilis^^) kun den øvre. Man har, hvis jeg ikke fejler, alle
4 Kombinationer af Sidelinier indenfor Lycodes-Slægten: en nedre
alene, en midterste alene og en midterste og nedre samtidig (se Arts-
oversigten i det følgende) eller endelig en midterste med Spor til en
øverste. Det fundamentale (primitive) Forhold er vel, at de ere til-
stede alle 3, men komme mere eller mindre til Udvikling hos de
forskjeUige Arter. Til at komme til fuld Klarhed om alle Sideliniens
Forhold hos Lycoderne hører der imidlertid et bedre og større Ma-
teriale end det, hvorover jeg har raadet.

^) Christiania Vidensk. Selsk. Forh. 1878, Nr. 14, S. 61.

Digitized by

Google

328

vis betydeligere Størrelse hos den unge Fisk vil man vel
Grund af Analogien med mange andre lignende Tilfælde) næppe lægge
nogen Vægt. Hvad der kunde vække Betænkelighed mod denne
Henførelse, er paa den ene Side det opgivne mindre Straaletal^) i de
uparrede Finner, paa den anden Side Gattets noget forskjellige Be-
liggenhed, som dog vel kun er en Følge af, at Hoved og Krop endnu
ere forholdsvis mindre udviklede. Til dette sidste kan bemærkes,
at de ovenfor beskrevne Hunner af L. reticulatus i Henseende til
Proportionerne mellem Hoved, Krop og Halo staa midt imellem de
almindelige voxne Hanner og hin saakaldte „L. perspiciUum^\ saa
at Udviklingsgangen med Grund kan antages at være den, at til en
vis Tid er Halen betydelig længere end det øvrige Legeme, saa voxer
Kroppen og til sidst (i det mindste hos Hannerne) Hovedet mere til.
— Med „L. perspicillum^^ identificerer CoUett fremdeles i, grd-
cilis Sars 2) (1^8 Tomme lang, fra Drøbak, 50 — 60 Favne); ogsaa
dette er maaske rigtigt, slgønt den ægte L. reticulatus endnu ikke er
Igendt fra den norske Kyst. Det forekommer mig derfor at være i
det mindste lige saa rimeligt, at „L. gracilis^^ kunde være Ungen af
en anden Art af re^fcw^ft^^-Gruppen , som muligvis bebor det øst-
lige Ishav og de større Dybder ved Norges Sydkyst. Det samme
gjælder vel om i. JRossii Malmgr. ^) fra Spitsbergen. Saa længe

') Hertil kan endvidere bemærkes, at den nedenfor omtalte (spitsber^enske)
Unge af L. seminudus ikke har et væsentlig mindre Straaletal end den
udvoxne, meget store. — Hos samme unge L. seminudus ligger Gattet
lige saa meget foran Midten som det hos den udvoxne ligger bagved
samme. Ifølge Krøyers Afbildning B maa det ogsaa antages, at hos
hans mindre (P/2 Tomme) Exemplar af „1/. perspicillum^^ laa Gattet
endnu længere fortil; Krop og Hoved tilsammen indtil Gatfinnens
Udspring er her netop V3 af Totallængden. Texten oplyser imidlertid
ikke noget om en saadan Forskjel, som dog vistnok er angivet rigtigt
af Tegneren. Gatfiimen udspringer hos A mellem 3dje og 4do, hos
B mellem 2det og 3dje Tværbaand. Jfi*. „X. gracilis^^ S.

2) Christiania Vidensk. Selsk. Forh., 1866, S. 40, PI. I, Fig. 1—3. Jfi-.
CoUett i „Norges Fiske", S. 100.

=») 32 Mm. (c. IV4 Tom.); 8 Tværbaaad; skælfi'i. P. 19; D. 87; A 68;
Brystfinnerne 6,4 G. i Totallængden. Hr. CoUett har (Chr. Vid. Selsk.

21*

Digitized by

Google

824

den ægte L. reticulaius endnu Ikke er kjendt derfra, tør man
næppe identificere ,,L. Rossii^'' med selve denne Art. Skulde der
gives flere saadanne nærstaaende Arter i de samme Have, vil Un-
gernes Artsadskillelse vistnok have sine Vanskeligheder og i al
Fald kræve Paavisningen af flere Mellemled i Udviklingen.

Af Arter, der komme L, reticulaius Ehdt. nær, kjendes i nor-
diske Have tre: L, seminndus Rhdt., L, mucosus Rich. og den af
Collett under foreløbig Betegnelse som „L. reticulatus'''' opførte Form
fra Spitsbergen*).

Forh. 1878, S. 63) ved Autopsi og umiddelbar Sammenligning over-
bevist sig om Identiteten af „L. Rossii^^ og „i. graciW\
*) ,,Blenniti8 polaris^'^ Sabine (Supplement to the appendix of Captain
Parrys Voyage, 1824, p. CCXH) bør stryges som ubestemmelig. Det
var en 7 Tommer lang Fisk fra North Georgia, formentlig uden
Skæl, gulagtig, med 11 sadelformige brune Pletter tværs over
Ryggen, der vare lysere i Midten end ved Kanterne. Skjønt man
senere har gjort Bekjendtskab med en anden arktisk, i udvoxen Til-
stand skælfri Art (X. mucosus), turde jeg dog lige saa lidt lægge
Vægt paa denne Angivelse som paa de faa Brystfinnestraaler (15).
Begge Dele kan imidlertid naturligvis være rigtigt. Den paa Parrys
anden Rejse (Narrative of on attempt to reach the North Pole, 1828,
p. 200) nord for Spitsbergen, paa 81° 6 n. Br. og 80 Favnes Dybde
erhvervede „5Z. polaris^^ havde 8 af hine mørke Pletter; D. 86;
A. c. 70; P. 18. Om Størrelse og Skæl siges intet. Om den paa
Ross's Rejse i 1829—33 i Maven paa en Torsk paa Vestsiden af „Boo-
thia" fundne Form (Appendix to the narrative of a second voyage
in search of a northwest passage, 1835, p. LE) oplyses kun, at den,
saa vidt dens mutilerede Tilstand tillod at dømme derom, stemte med
Sabines Beskrivelse.

Krøyers „i. nebulosus'' (Naturh. Tidsskr., lU, I, S. 293) bør vist-
nok ligeledes foreløbig gaaud af Artslisten, da Original-Exemplaret ikke
er tilstede og der næppe er Sandsynlighed for, at den vil kunne gjen-
kjendes med Sikkerhed af Diagnosen. Højden var Vs af Total-
længden; Hovedets Længde lidt over Vi af Totallængden; Gattet laa
ubetydeligt foran Midten af samme; D. 87; A. 68; P. 19. Farveteg-
ningen bestod kun af fem brede, lyse Tværbaand; Forkroppen var
nøgen; derimod var der Skæl paa den bageste Del af Rygfinnen
(hvor vi have set, at de ogsaa kunne optræde hos L. reticulatus) o. s. v.
Størrelse ubekjendt. Indtil en lignende Form bliver gjenfiinden, maa
denne — af Prof. Krøyer selv som noget tvivlsom behandlede Art,
jfr. 1. c. S. 288 — sættes „å la suite".

Digitized by

Google

325

X« seminudus Bhdt. Der foreligger fra Grønland endnu
stadig kun den ene 17 Tommer lange Han, som Reinhardt har be-
skrevet. Ved de senere Sendelser af L, reticulatus ere disse to Ai-ter
imidlertid rykkede hinanden noget nærmere, adskillige formentlige
Artsmærker bortfaldne og andre mere eller mindre udviskede. Exem-
plaret kan i Korthed karakteriseres saaledes: Aldeles ensfarvet,
uden Spor til Aftegning; Sidelinien mediolateral (med Antydning
til en med denne sammenstødende kort øvre Sidelinie); Skælbeklæd-
ningen naar fortil kun omtrent til et Punkt over Gatfinnens Udspring,
saa at altsaa den hele Forkrop er nøgen ligesom Hovedet og Finnerne.
Legemets Højde (over Brystfinnerne) er */? af Totallængden; Gattet
ligger tilnærmelsesvis lige langt fra Snude- og Halespidse; Bryst-
finnens Længde er ikke ^/s af Totallængden (1:9,3); Hovedet er
længere end den egentlige Krop; dets Længde indeholdes knap
halvfjerde Gang (1 : 3,4) i Totallængden ; det er altsaa en for-
holdsvis storhovedet Form. Overkjæven naar til over Midten af
Øjet; Ganetandrækken er saa lang som Mellemkjævens ; af Tænder
tælles henholdsvis 19—22, 23 og 22—23 i Række paa Mellem-
kjæve, Underkjæve og Ganeben; der er 2 — 4 Tænder i anden
Række bagved de forreste Mellemkjævetænder. Straaletal: D. 91,
A. 76 (Rhdt. 71), P. 21—22.

En Sammenligning med, hvad der i det foregaaende er sagt
om de større Hanner af L, retictdatits , vil vise, at der nu,
efter at man har lært disse at kjende, egentlig ikke bliver
andet tilbage, hvorpaa en Artsforskjel kan støttes, end Skæl-
klædningens betydelig mindre Udstrækning — et Forhold, som
Reinhardt i øvrigt tillagde mindre Vægt, og hvori man allerede
iagttager nogen, om end mindre, Forskjel hos L, reticulatus. Der
kunde derfor opstaa Tvivl, om L. seminudus Rhdt. ikke skulde
opfattes som en individuel Abnormitet — i de fleste andre Hen-
seender er den, som sagt, kun lidet forskjellig fra en ensfarvet,
gammel, storhovedet Han af L. reticulatus — dersom der ikke paa
den norske Nordhavs-Expedition, ved Spitsbergen paa 260 Favnes

Digitized by

Google

326

Dybde, var opfisket en lille Lycodes, knap 5 Tommer lang, som i
mange Punkter viser særlig Overensstemmelse med L. seminudus Rhdt.,
og som Hr. Collett derfor med god Grund har givet dette Navn.
Da jeg ved min Kollegas Velvillie har havt Lejlighed til at se dette
Exemplar, skal jeg her om det anføre — under Henvisning for
øvrigt til Hr. CoUetts udførlige Beskrivelse*) — at det er ens-
farvet, uden Aftegning; at Skælkilen ender lidt foran Gattet (altsaa
dog lidt længere fremme end hos Typen for L, seminudus); Side-
linien er meget tydelig, mediolateral; den øvre Sidelinie, som Rein-
hardt omtaler, lader sig ogsaa paavise her, men kun dens første
Porer ere tydelige. Højden er kun c. ^/d af Totallængden, Pande-
breden */2i af Hovedets Længde; Gattet ligger noget foran Midten
(1 : 2,2), altsaa forholdsvis længere fromme end hos den gamle Han;
Hovedet er lidt længere end Kroppen, dets Længde netop ^/i af
Totallængden. De forholdsvis smaa Brystfinner indeholdes ogsaa
her lidt over 9 Gange (9,1) i denne. D. 92, A. 73, P. W (Collett).
At Skælklædningen naar noget længere frem end hos den typiske
L. seminudus, og at Brystfinnernes Straaletal er saa lavt, ere de
eneste væsentlige Betænkeligheder ved Identifikationen. Den Mu-
lighed er derfor maaske ikke udelukket, at det endelige Resultat
vil blive, at de tilhøre to nærstaaende, men distinkte Arter.
Indtil videre — indtil et større Materiale tilvejebringes — anser
jeg det dog for ganske berettiget at føre dem sammen, provisorisk.
For aldeles forslgellig fra L, reticulatus maa jeg derimod
anse den spitsbergenske Form, som Hr. Collett har beskrevet
under dette samme Navn^), og hvis 14 Tommer lange Original-
Exemplar jeg ligeledes ved hans Forekommenhed har havt Lejlighed
til at studere. Da jeg véd, at min ærede Kollega nu er af samme
Mening, skal jeg overlade ham den nærmere Redegjørelse for denne
Form, der i alle andre Henseender hører til rc^/cw/o/i^-Gruppen,
men afviger fra dennes typiske Art bl. a. ved en mere robust

») Christiania Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr. 14, S. 67 etc.
») 1. c. S. 59.

Digitized by

Google

327

Form (1:6V2) og ved paafaldende store og straalerige (P. 23)
Brystfinner. Den store geografiske Udbredning, som har været
tillagt L, reticulaius, falder hermed bort. Det synes overhovedet,
efter de Erfaringer, som hidtil haves, at Lycodeme ere forholdsvis
mere lokale end mange andre arktiske Dyreformer.

I/ycodes tmicosus Richardson^) (som Bleeker har op-
højet til en egen Slægt, Lycodalepis) hører aabenbart ligeledes ind
under den sanune Gruppe af Ai*tor som L, reticulaius, men maa
allerede af den Grund anses for en egen Art, at dens fuldstæn-
dige Mangel paa Skæl ikke kan betvivles, eftersom dette
Punkt har været Gjonstand for en særlig Undersøgelse fra For-
fatterens Side. Den er opstillet paa 2 Exemplarer, 7 og 11
Tommer lange, fra Northumberland-Sund , af hvilke i det mindste
det ene var en Hun. Legemets Proportioner, Sidelinien, Straale-
tallene (P. 19, D. 89, A. 69, naar „C. 10" fordeles lige mellem
D. og A.) , Hvirveltallet (26 + 66) frembyde ikke betydelige Af-
vigelser fra L, reticulatus. Angivelsen af to „mesial nostrils" beror
vistnok paa en Fejltagelse. Efter Afbildningen skulde Tandrækken
være dobbelt forrest i begge Ejæver og Mellemkjævens Tandrække
længere end Ganebenets. Af Nakkebaandet er der kun en Plet
tilbage paa hver Side og Hovedet for øvrigt uden Aftegning; paa
Krop og Hale ses 5 uregelmæssige, smalle, hvide, mørkt indfattede
Tværbaand eller Tværlinier samt en lille hvid Plet, et Par Steder
i Mellemrummene.

Jeg skal ikke her indlade mig paa en nærmere Omtale af de andre
fra norsk eller amerikansk Side i de senere Aar opstillede Lycodes-
Arter, som jeg — med en enkelt Undtagelse — kun kjender af
Beskrivelser, til Dels af Afbildninger. Jeg skal kun bemærke, at
medens i. paadUus Goode og Bean^) og i. murcena Coll.^)
dels ved deres yderst smækre Legemsform, dels ved andre Karak-
terer, gjøre et fra alle andre (mig bekjendte) nordiske Arter meget

») The last of the arctic voyages. Vol. H. (1855). p. 362, pi.

') Proceedings of the United States National Museum 1879, p. 44.

') Christiania Vid. Selsk. Forh. 1878, Nr.4, S. 15; Nr. 14, S. 74.

Digitized by

Google

328

forskjelligt Indtryk, er dette, trods deres Smækkerhed, ikke i samme
Grad Tilfældet med andre, f. Ex. med L. Sanraii CoU.^) eller
med i. VerrUii Goode & Bean*), af hvilken sidste Hr. Collett
har havt den Godhed at sende mig en xylografisk Afbildning. Efter
denne alene vild« jeg ikke være utilbøjelig til at betragte „/>. Ver-
rilii"^ som et yngre Trin af L, VahlH eller af en anden nærstaaende
Form — i Betragtning af de faa Brystfinnestraaler (P. 15) og de
i det hele afvigende Straaletal (D. 92, A. 88) vel snarere det sidste.
Hvad ovenfor er bemærket om det under Væxten sig stadigt ændrende
Forhold mellem Legemets Proportioner, maa herved bringes i Erin-
dring. Den samme Tydning kunde finde Anvendelse paa „/>. Sarsii''
som det meget spæde Udviklingstrin af en Art af samme Gruppe.
Det maa være fremtidige Bestræbelser forbeholdt, alt som Materialet
forøges, at bringe disse og mange andre lignende Spørgsmaal til
Afslutning. For Øjeblikket maa man nøjes med at faa den Er-
farings-Sætning slaaet fast, at Li/codes'ÅxtemQ overhovedet ikke
kunne karakteriseres efter umodne Alderstrin.

').Chri8tiania Vid. Selsk. Forh. 1871, S. 62; Norges Fiske, S. 102.
^) American Journal of Arts and Science, Vol. XIV (1877), p. 474. Intet
Exemplar synes at have været over 5 Tommer langt.

Digitized by

Google

329

I efterfølgende Oversigt over de grønlandske og islandske

Arter har jeg indsat paa deres Plads i Eækken de mig bekjendte

norsk-spitsbergenske , men afholdt mig fra ethvert Forsøg paa at
karakterisere dem.

A. Formå corporis zoarcina, plus minus elongata. Series den-
tium palatinorum linearis elongata.

a) Linea lateralis singula, infero-lateralis.

1. L. Vahlii Ehdt. ^)

2. L, lugubris Ltk.

3. L. frigidus ColL

b) Linea lateralis duplex, medio- et infero-lateralis.

4. L, Esmarkii CoU. („ Vahlii'' Coll., non Rhdi).

c) Linea lateralis singula, medio-lateralis 2).

6. L. reticulatus Rhdt. (= L, perspicillum Kr.).

6. L. sp, (^.reticulatus'' ColL, non Rhdt.).

7. L, seminudus Rhdt.

8. L, mucosus Rich.

B. Formå corporis longissima, anguilliformis. Series dentium pala-
tinorum brevissima. Linea lateralis singula, infero-lateralis.

9. L. murama Coll.

De grønlandske og islandske Arter ville formentlig kunne
diagnosticeres saaledes:

Lycodes Vahlii Rhdt. AJtitudo corporis decima vel octava
pars longitudinis totius; longitudo capitis, in maribus trunco major,
duas nonas partes superat longitudinis piscis, in feminis trunco
brevior, quintam partem æquat vel duas undecimas; pars præanalis
corporis duæ quintæ circiter ejusdem, ano longe ante mediam partem
corporis sito; maxilla superior marginem postorbitalem in maribus
adultis superat, in feminis haud attingit; latitudo f rontis angu-

') Lineæ medio-lateralis interdum vestigium?

*) Lineæ lateralis superioris in nonnullis vestigium.

Digitized by

Google

830

stissimi tricesima fere pars longitudinis capitis; series dentium pala-
tinæ seriebus intermaxillaribus vulgo longiores; pinnæ pectorales oc-
tava vel nona pars longitudinis totius ; p. impares maxima pars saltem
squamatæ; truncus quoque squamatus, squamis usque ad pinnas pecto-
rales, ventrales et lineam irregularem transversam nuchalem^ inter-
branchialem extensis; linea lateralis singula infero-lateralis (interdum
etiam lineæ medio-lateralis rudimentum?); numeri radiorum: D. 113
—117, A. 90—98, P. W— 2#; vertebræ: 112—16 (24—25 +
87 — 92). Caput unicolor, maculis nullis; truncus caudaque fasciis
transversis octo plus minus obsoletis, in maculas rotundas vel
annuliformes solutis, omata. (Grønlandia).

Lycodes lugubris Ltk. Altitudo corporis decima vel nona pars
longitudinis totius; longitudo capitis, in maribus trunco major, quin-
tam partem ejusdem superat, in feminis trunco brevior illam haud
vero æquat; pars præanalis corporis duas quintas partes piscis totius
paullo superat, ano tamen longe ante mediam partem corporis sito;
maxilla superior marginem postorbitalem in feminis fere attingit,
in maribus superat; latitudo frontis angusti vicesima quinta pars
longitudinis capitis; series dentium palatinæ intermaxillaribus bre-
viores; pinnæ pectorales octava vel nona pars longitudinis totius;
squamatio corporis pinnarumque ut in L. VahlU fere; linea late-
ralis infero-lateralis; numeri radiomm: D. 103, A. 90, P. 17 — 18.
Unicolor, fuscus vel fusco-griseus , fasciis vel maculis nullis, capite
subtus, labiis præcipue albescentibus. (Islandia borealis).

Lycodes reticulatus Ehdt. Altitudo corporis septima vel octava
pars longitudinis totius; capitis longitudo quarta pars vel (in mari-
bus adultis) duæ septimæ partes, tres quintæ vero partis præ-
analis; anus marium inter apicem rostri caudæque fere intermedius,
in junioribus feminisque rostro propior; maxilla superior centrum
orbitæ, in maribus adultis marginem postorbitalem attingit; latitudo
frontis decima quinta pars longitudinis capitis; series dentium pala-
tinæ intermaxillares æquantes, vel illis paullo longiores; pinnæ pecto-
rales nonam vel septimam partem æquant longitudinis totius; p. im-

Digitized by

Google

381

pares vulgo nudæ, interdum sqnamulæ nonnnllæ in parte basali
pinnæ dorsalis; caput et pars anterior trunci cum ventre et dorso
nuda, squamis in lateribus corporis sub parte anteriori pinnæ dor-
salis vel prope apicem pinnarum pectoralium incipientibus; linea
lateralis singula medio - lateralis ; numeri radiorum: D. 91 — 95,
A.70— 78, P.IS— 2*(21); vertebræ 95—97 (28—25 + 72—73).
Juniores fasciati, fasciis transversis fuscis 7 — 9, triangularibus,
supra latioribus, obscure marginatis, in capitis lateribus fascia longitu-
dinalis; adulti reticulati fasciis plus minus obsoletis; mares veteres,
nonnunquam saltem, omnino unicolores, fusci. (Grønlandia).

Z/. seminvdtts Ehdt. Altitudo corporis septima pars longitu-
dinis totius; capitis longitudo, trunco major, duas septimas ejusdem
pauUulo superat; anus inter apicem capitis caudæque fere intermedius;
maxilla superior centrum orbitæ superat; frontis latitudo decima
tertia pars longitudinis capitis; series dentium palatinæ intermaxil-
laribus longiores ; pinnæ pectorales nonam partem longitudinis totius
vix æquant; pinnæ, truncus, caput nuda, cauda vero squamata,
squamis in lateribus corporis supra anum incipientibus; linea late-
ralis singula medio-lateralis cum rudimento superioris abbreviatæ;
radiorum numeri: D. 91, A. 75, P. 21 — 22. Mas adultus unicolor
fuscus. Grønlandia (Specimen unicum).

Digitized by

Google

382

laalUfle t?er it uderMgte grøilaidske og iduMbke Lyc«4er^)

(i Millimetre).

^) Det vil ikke være overflødigt at bemærke, at Maal af Djrr af denne
Beskaffenhed, navnlig naar de ikke ere fortrinligt bevarede, aldrig
kunne være absolut sikre eller rigtige , og at alle derpaa baserede
Angivelser af Delenes Proportioner derfor ikke kunne have den ab-
solute Paalidelighed, som hos andre Former kan opnaas.

Digitized by

Google

333

Om Conus arteriosus hos Butirinus og hos
andre Teleostier.

Af
J. E. V. Boas.

(Meddelt den 5te Marts 1880.)

Som det vil være bekendt fandt S tannins for en Del Aar siden
hos en med Sildene beslægtet Fisk, Butirinus (Albula), at der var
to Tværrækker af Klapper tilstede paa Grænsen mellem Ventrikel
og Bulbus arteriosus, medens der ellers bos Teleostieme kun
findes én Eække. Siden den Tid synes Butirinus ikke i denne
Ketning at være bleven undersøgt paany, omendskønt Gegenbaurs
vigtige Arbejde om Fiskenes „Bulbus" i Mellemtiden har set Lyset,
et Arbejde som nødvendig maatte opfordre til en fornyet Prøvelse
af Stannius' Angivelser, ligesom iøvrigt Gegenbaur i den nævnte
Afhandling directe betoner Vigtigheden af „at lære de nøjere For-
hold ved de to Klapperækker hos Butirinus at kende".

De Undersøgelser, jeg har anstillet i Heidelberg over Conus
arteriosus hos Dipnoer og Ganoider, vakte ganske naturligt et Ønske
hos mig om at undersøge Forholdene hos Butirinus, Det var mig
derfor meget kært, da jeg fra Hr. Dr. phil. Ltitken uden Foranled-
ning fra min Side modtog et Tilbud om, at han vilde søge at
skaffe mig en Butirinus fra vort Museum, ifald jeg vilde studere
dens Hjærte i Continuation af hine Undersøgelser. Studiet af Bu-
tirinus førte det atter med sig, at jeg maatte ønske at undersøge

Digitized by

Google

834

nogle andre beslægtede Former, der med samme Liberalitet stilledes
til min Raadighed af Bestyrelsen for vort Museums anden Afdeling,
Etatsraad Steenstrup og Dr. Ltltken, hvem jeg herved aflægger en
oprigtig Tak. Resultatet af min lille Undersøgelse, som endelig
ogsaa udvidedes til andre Teleostier og førte til en ny Opfattelse
af visse Forhold i deres Hjærte, vil jeg i efterfølgende Liiyer til-
lade mig at meddele.

Hjærtet hos Butirinus er ligesom hos de fleste andre Fisk
(Dipnoeme undtagne) tilnærmelsesvis symmetrisk. Ventriklen har
endnu noget af den Rudeform, der er characteristisk for Amias
Ventrikel, naar man ser den nedenfra, dog er den mere langagtig
end dennes. Set udvendigfra støder Ventriklen directe til Bulbus
arteriosus; paa den ventrale Side er der et dybt Indsnit mellem
dem, lateralt og dorsalt ser man paa Grænsen mellem dem et gul-
ligt Bælte. Bulbus fortsætter sig fortil uden Grænse i den øvrige
Del af Truncus arteriosus (Gællearteriestammen) ; Gællearterieme
afgaar paa en lignende Maade som hos Amia, det vil sige: noget
dorsalt ^).

Efter at have aabnet Hjærtet finder vi, at en Conus arte-
riosus, hvortil der udvendig ikke var noget at se, ingenlunde
mangler. Men den er meget kort, temmelig tyndvægget, og den
tykke Bulbus slaar sig kraveformig tilbage over den. Foroven og
lateralt vilde man dog udvendigfra kunne se Conus, naar ikke den
rendeformige Fordybning mellem den tykke Bulbus og Ventriklen,
i Bunden af hvilken Rende netop Conus ligger, her var udfyldt af
et løst, fedtrigt, elastisk Væv, som danner det ovenfor nævnte
gullige Bælte. Conus er iøvrigt skarpt afsat saavel imod Ven-
triklen som imod Bulbus; den er ligesom det øvrige Hjærte for-
synet med tværstribede Muskelceller. — Bulbus arteriosus er for-

') Sammenlign min Afhandling i Morph. Jahrb. VI, om Hjærtet og
Arteriebuerne hos Ceratodus etc.

Digitized by

Google

synet med et
dækket af et
løse, fedtrige,
som et luxuri
fortsætter sig

Bulbus, C

Fra Coni
Den bageste]
hvis bagre (ti
men temmelii
menter af t(
Klapper, som
deres Bagrai
Klapperne i

Digitized by

Google

336

Træsnit, temmelig lange ; de udspringer — naturligvis — fra Conus,
det vil sige deres Bagrand er hæftet til denne; men den forreste
Del af deres Siderande hæfter sig til Bulbus* Væg, saaledes at de
halvt befinder sig i Bulbus. De er, ligesom de bageste, tynd-
væggede, uden Midtkøl, Sidepartieme er gennembrudte af nogle
faa Huller. Imellem Klapperne og Conus* Væg gaar der nogle
faa fine Traade.

Sammenligningen mellem Conus og Bulbus af Butirinus og de
tilsvarende Dele hos Amia er af betydelig Interesse. Hos Amia
findes der en Conus, der i Sammenligning med de andre Knokkel-
ganoiders maa betegnes som meget forkortet; hos Butirirms er
Forkortelsen gaaet endnu langt videre. Fra Væggen af Conus ud-
springer der hos Amia 3 Klappe-Tværrækker; i hver af disse er
der 4 Klapper, hvoraf de to er langt mindre end de to andre.
Hos Butirimus er den ene — hvilken kan jeg ikke med Be-
stemthed sige — af de to bageste Tværrækker gaaet til Grunde;
det samme er Tilfældet med de to smaa Klapper i forreste Tvær-
række; og de to smaa Klapper i den tiloversblevne bageste Tvær-
række er fuldkommen rudimentære. Klapperne i den forreste
Tværrække er baade hos Amia og hos Butirinus hæftede til
Bulbus' Væg med den forreste, største, Del af deres Siderande
(ogsaa hos Lepidosteus hefter den forreste Del af de omtalte Klapper
sig til Bulbus* Væg). Disse Klapper er ogsaa hos Butirinus
temmelig lange, om end meget kortere end hos Amia. Alle vel
udviklede Conus-Klapper udmærker sig hos hægge Former ved deres
bageste lige afskaame Eand, Klapperne i de bageste Kækker des-
uden ved deres Brede og Korthed; de forreste Klappers Sidedele
er hos bægge gennemhullede. — Bulbus* Væg, der hos Amia
endnu er temmelig tynd, om end ret beset tykkere end den øvrige
Del af Truncus* Væg er hos Butirinus fortykket i en betydelig Grad.

Saaledes er, som man ser, Forholdene hos Butirinus lette at
aflede fra dem vi finder hos Amia\ paa den ene Side er Conus
stærkt reduceret, paa den anden Side Bulbus videre udviklet.

Digitized by

Google

337

Ogsaa i det øvrige Hjærte er der indtraadt et Par Forandringer,
som er værd at nævne. Hos Amia, ligesom hos de andre Knokkel-
Ganoider (og hos Dipnoeme), er den bageste Del af den dorsale
Conus-Væg nøje forenet med den ventrale Atriums-Væg, og den for-
reste Eand af Atrioventricular-Aabningen er kun ved en yderst
kort Del af Ventriklen skilt fra Conus' Bagende (smlgn. Fig. 1 — 3
i min ovenfor citerede Ceratot^ws- Afhandling i Morph. Jahrb. VI).
Her hos Butirinus er Conus' og Atriums Ysdgge ikke mer forenede,
og den Del af Ventriklen, som ligger mellem den bageste øvre
Eand af Conus og Atrioventricular-Aabningens Forrand, er bleven
mange Gange længere og stærkere.

Der findes kun to Atrioventricular-Klapper, en dorsal og en
ventral (smlgn. Amia og de andre Knokkel-Ganoider).

[Det er ikke uden Interesse at sammenligne ovenstaaende An-
givelser om Conus og Bulbus hos Butirinus med Stannius' An-
givelser^). Stannius udtaler sig (Pag. 12) paa følgende Maade:
„Der Bulbus arteriosus ist dunnwandig und bei seinem Ursprunge
weit; åussere Muskelbelegung desselben wird vermisst Bei ErOff-
nung des Bulbus sieht man in seine HOhle hinein das vorderste
Ende des muskulOsen Ventrikels einen schwachen Vorsprung bilden.
Und in diesem Vorsprunge finden sich im Ganzen vier halbmond-
fOrmige Klappen in zwei tiber einander liegenden Keihen befestigt."
Disse Angivelser maa jeg forklare paa følgende Maade: Naar Stan-
nius siger, at Bulbus er tyndvægget, medens jeg har erklæret den
for meget tykvægget, kunde det synes, at der var en uopløselig
Modstrid mellem disse Angivelser; men jeg kan tilføje, at det
tykke Muskellag i Bulbus paa mit Exemplar, der i mange Aar
uaabnet havde ligget i almindelig Museums-Spiritus, var stærkt i
Færd med at falde fra hinanden; dette har aabenbart og maaske
i endnu højere Grad været Tilfældet med Stannius' Exemplarer,
saaledes at han kun har set det yderste, elastiske Lag, som paa

*) Bemerkungen iiber das Verhåltniss der Ganoiden zu den Clupeiden,
insbesondere zu Butirinus. Kostock 1846.

Vidensk. Meddel, fra den natarh. Foren. 1879—80. 22

Digitized by

Google

338

mit Exemplar var ganske velbeholdent. Ved Hjælp af denne An-
tagelse faar vi ogsaa en let Forklaring paa en anden Angivelse af
Stannius, den nemlig, at Ventriklen sknlde danne et svagt Frem-
spring i Balbos' Lomen eller, som han et andet Sted udtrykker
sig, „rager frit ind i" samme. Det svage Fremspring er aabenbart
vor Conus, som den nøjagtige Forsker ikke har overset, men ikke
opfattet paa rette Maade; og naar hele Balbus* Muskellag mangler,
naar man kun har det elastiske Lag tilovers, rager Conus virkelig
frit ind i Bulbus* Hule. — De to rudimentære Klapper i bageste
Kække har Stannius overset eller de har manglet i hans Exem-
plarer.]

Hos Osteoglossum^) bicirrhosum findes en lignende, men dog
lidt svagere, Conus som hos Butirinus-, ligesom hos denne er den
vel afgrænset saa vel mod Ventrikel som mod Bulbus ^). I Conus,
der udvendig er indhyllet i et lignende Bindevævslag som hos
Butirinus, udspringer én Tværrække med to Klapper som sæd-
vanlig hos Benfiskene; disse to Klapper hæfter sig foruden til Conus*
ogsaa til Bulbus* Væg, ligesom de to forreste Klapper i Butirinus'
Conus, til hvilke de uden Tvivl er homologe, og som de ogsaa i
Form har mest Lighed med. Her er altsaa indtraadt en endnu
større Keduction i Klappebesætningen. — Bulbus frembyder kun
lidet, der er værd at notere; dens Muskellag er tyndere end hos
Butirinus. — Der findes de samme to Atrioventricular-Klapper
som hos denne.

Hos Notopterus (en anden Clupeide) fandt jeg lignende For-
hold som hos Osteoghssum, I den korte og svage musculøse Conus

') En Clupeide, naar man, hvad jeg her tillader mig, udvider Begrebet
„Clupeider*' til nogle smaa Familjer, som af Ichthyologerne sættes
i Sildefamiljens Nærhed.

2) Et Mediansnit gjennem Hjærtet viser, at Ventriklen oventil, foran
Atrioventricular-Aabningen , støder umiddelbart til Bulbus; paa dette
Sted er altsaa Conus' Længde = O, eller den Ring Conus danner er
paa dette Sted ufuldstændig. Paa samme Sted er Butirinus' Conus
noget kortere end paa Undersiden.

Digitized by

Google

339

udspringer der kun to Klapper, som strækker sig temmelig langt
ind i Bulbus; de er længere end hos Ostæglossum, er overhovedet
i Form noget mere overensstemmende med de tilsvarende hos Buti-
rirms end Osteoglossuni's B^lapper er det.

Hos Stamsilden, Clupea Alosa, af hvilken jeg har haft Lej-
lighed til at undersøge et særdeles stort Exomplar, er Conus' Re-
duction skreden endnu videre. Hos Butirinus er — hvad jeg oven-
for ikke særlig har fremhævet — Conus paa sin Inderflade be-
dækket med et temmelig tykt, fast Lag Bindevæv, som iøvrigt ogsaa
træffes hos Amia etc. Hos Clupea finder man af Conus kun dette
Bindevævslag, idet Muskellaget, der endnu hos de ovenfor om-
talte sildeagtige Former dannede Hovedmassen af Conus' Væg, her
er fuldstændig forsvundet. Conus danner iøvrigt som sæd-
vanlig en Hals mellem Ventriklen og Bulbus og er udvendig om-
hyllet af løst Bindevæv; den er udstyret med to Klapper, der hæfter
sig baade til Væggen af Conus og af Bulbus, og som er for-
synede med meget faa Klaptraade ^).

Af Clupeider har jeg endnu undersøgt Chirocentrus dorah og
Hyodon tergisus\ bægge disse Former synes at forholde sig paa
en lignende Maade som Clupea ; bestemtere tør jeg ikke udtale mig,
da de undersøgte Hjærter var temmelig daarlig conserverede.

De andre Ben fisk af forskellige Grupper (Esox, Salmo,
Gadus, Æphias^) etc), som jeg har undersøgt paa Conus-Spørgs-
maalet, slutter sig alle nøje til Clupea. Sædvanligvis er
Bulbus' Bagende lejret tæt op til Ventriklens Forende og den
snævre Rende mellem dem er mer eller mindre fyldt med Bindevæv,

') Paa den dorsaleSide i Medianlinjen, foran iltrioventricular-Aabningen,
støder Ventriklen umiddelbart til Bulbus (smlgn. Osteoglossum). —
Afstanden fra Bulbus' Bagende til Atrioventricular-Aabningens forreste
Begrænsning er hos Clwpea temmelig kort.

2) Hos Xiphias findes i hvert af Mellemrummene mellem de to sædvan-
lige, store Conus-Klapper en lille supplementær Lommeklap. — Hos
Salmo finder jeg to lignende supplementære Atrioventricular-Klapper.

22*

Digitized by

Google

340

saaledes at man ved en Betragtning udvendigfra næppe vilde ane,
at der er en Conns tilstede; en saadan findes dog altid i Form af
et kort, halsformig, klapbærende Forbindelsesled mellem Bulbus og
Ventrikel; Musculatur fattes bestandig. — Klapperne er korte
Lommeklapper; Klaptraade fattes eller er kun tilstede i ringe
Antal.

Det Resultat, hvortil jeg saaledes er kommen, at Conus arte-
riosus kun er tilstede i en særdeles rudimentær Form hos det
store Flertal af Teleostier, staar i en vis Modsætning til en An-
givelse af min Lærer Gegenbaur i hans ypperlige Arbejde „Zur
vergleichenden Anatomie des Herzens" ^). Gegenbaur udtaler sig paa
følgende Maade: „Bei den Teleostiem entspringt von der Kammer
gleichfalls ein musculOses Rohr, an dessen Ende halbmondf5rmige
Klappen stehen. Dieses Rohr ist in der Regel viel kilrzer als bei
den Ganoiden und Selachiem, so dass man es einfach zur Kammer
selbst gerechnet hat. Es kann aber auch eine ansehnliche Lange
erreichen, so z. B. beim Hecht, wo es das Muskelrohr mancher
Ganoiden und Selachier tibertrifft. In allen ausseren und inneren
Verhaltnissen kommt es mit dem Bulbus arteriosus der Selachier
tiberein, nur der Mangel der hinteren Klappen hildet eine Ver-
schiedenheit. Man kann also sagen, dass bei Teleostiern wie bei
Selachiem und Ganoiden die Kammer sich in ein musculOses Rohr
verlangert, das bei den ersteren in der Regel nur kurz, bei den
allen letztgenannten Ordnungen langer gestreckt pich darstellt, bei
beiden jedoch durch Taschenklappen gegen das daraus hervorge-
hende Arterienrohr sich abgrenzt. Bei den Selachiem und Ga-
noiden besitzt die Wandung dieses Rohres einen sehr verschieden-
artigen Klappenbesatz, der den Teleostiem abgeht." Det som
Gegenbaur her opfatter som Conus maa jeg efter foranstaaende

*) Jenaische Zeitschr. 2.

Digitized by

Google

341

Undersøgelse erklære for den forreste Del af den egenlige Ven-
trikeP). At Gegenbaur opstillede hin Tydning var dengang fuld-
kommen naturligt; ti han havde ikke selv undersøgt Butirinus og
vel heller ikke nogen anden Clupeide med tydelig Conus, og de
dengang over saadanne foreliggende Undersøgelser vare i denne
Henseende ubrugelige ; og uden disse Mellemformer vilde det næppe
lykkes Nogen med Sikkerhed at komme til den rette Opfattelse af
Teleostiemes Conus. Hin forreste Del af Teleostiemes Ventrikel
— som vi altsaa ikke tør betegne som Conus — er iøvrigt aldeles
ikke sondret fra den øvrige Del af Ventriklen og har den sædvan-
lige spongiøse Ventrikel-Bygning, noget Conus aldrig har.

Sluttelig tillader jeg mig ganske kort at sammenstille min Op-
fattelse af Fiskenes Conus ^).

Hos Selachierne og Ganoiderne (Dipnoerne med-
regnede) er Hjærtet sondret i tre Afsnit, Atrium, Ven-
trikel og Conus; sidstnævnte præsenterer sig som et
tydelig sondret, selvstændigt sidste Led af Hjærtet og
er udrustet med flere Tværrækker af Klapper; dens
Væg er forsynet med et tykt Lag tværstribede Muskel-
celler.

Hos Teleostierne er Conus i Reglen fuldkommen
rudimentær, mangler Musculatur, bærer kun én Tvær-
række af Klapper, svarende til den forreste Række
hos Ganoiderne. Kun hos nogle — ikke alle — Clupe-
ider er Conus endnu forsynet med Musculatur — som

*) Jeg vil tillade mig at stille det Forslag, at man betegner Conus ikke
som en Afdeling af Ventriklen, men som en Afdeling af Hjærtet,
ligesom Ventrikel og Atrium; hvad jeg ovenfor kalder „den egenlige
Ventrikel" vil da simpelthen komme til at hedde „Ventrikel"; over-
hovedet vil Præcisionen afgjort vinde derved, ligesom det vist ogsaa
i og for sig er det rigtigste.

*) Om Cyclostomeme foreligger ingen Data i denne Retning.

Digitized by

Google

342

naturligvis er tværstribet — ; men ogsaa hos disse
Former maa Conus betegnes som rudimentær. Kun hos
én af disse Clupeider (Butirinus) udspringer der to Tvær-
rækker af Klapper fra Conus.

I Hjærtets Bygning danner Amia paa den ene Side, Butirinus
paa den anden de skønneste Forbindelsesled mellem Ganoider og
Benfisk.

Marts 1880.

Digitized by

Google

343

Om Ordenen Diploglossata.

Af
Fr» Meinert.

(Meddelt den 19de Marts 1880.)

H. de Saussure har i det første Hefte af sine „Spicilegia ento-
mologica Genavensia" (1879) opstillet en ny Orden eller rettere
Underklasse af Insekter, grundet paa et enkelt Blatta-lignende Dyr,
Hemimerus talpoides, fra Sierra-Leone Kysten.

Francis Walker^) havde 1871 stillet denne af ham bekjendt-
gjorde nye og udmærkede Form i Slægtsgruppen Chryllotalpidæ og
Familien GryllL Herfra har nu de Saussure med Kette ført den
bort, men paa den anden Side har han stillet den altfor afsides
blandt Insekterne, idet han endogsaa har troet, at den ved sin
Mundbygning dannede en Modsætning til alle andre Insekter. Han
har desaarsag for denne Form dannet en ny Orden, Diploglossata ^),
eller som det, da den jo siges at danne en Modsætning til hele
Klassen Insecta, maaske snarere burde hedde en ny Underklasse.

Det er Forekomsten af 4 Par Mundlemmer: 1 Par Mandibler,
1 Par Maxiller og 2 Underlæber, som væsentligt har bevæget

') Catal. Dermapt. Saltat. Brit. Mus. V. 1871. Suppl. p. 2.

') Navnet Diploglossata forekommer mig meget uheldigt dannet, især
da vi iforveien have et gammelt Ordensnavn Glossata (Lepidoptera),
og der ikke kan være Tale om, at den nye Orden skulde slutte sig
til eller danne en Modsætning til hiin gamle Orden.

Digitized by

Google

344

de Saussure til Opstilling af den nye Orden ^); og det kan heller
ikke nægtes, at hvis den almindelige Opfattelse, at alle Insekter
tilkomme 3 Par Mundlemmer, og kun 3 Par, var rigtig, saa vilde
Eftervisningen af et §erde Par Lemmer være fuldkomment til-
strækkelig til herpaa at danne en ny Orden. Men den almindelige
Opfattelse er ikke rigtig.

I det Foredrag, som jeg havde den Ære at holde i denne
Forsamling i Begyndelsen af November forrige Aar, fremsatte jeg
det som min Anskuelse, at Orthopteremes saakaldte Underlæbe
ikke, saaledes som det almindeligt antoges, kunde betragtes som
Hovedets tredie Par Lemmer, men at den svarede til et Qerde
Par, at det var Hovedets ^erde Metamers Ventraldeel med Expo-
nenter. Det var Studiet af Munden hos Libellerne, fortrinsviis hos
disses Larver, og hos Mantis, som ledede mig til denne Antagelse,
idet jeg saae, at den saakaldte Underlæbe, eller Masken, hos disse
Dyr ikke i Lighed med Underlæben hos Biller, Sommerfuglelarver
og Vespelarver sammen med Maxilleme dannede en Plade, men
derimod laa i et andet Plan end disse og meer eller mindre dæk-
kede dem franeden. Den manglende tredie (egentligt første) Me-
tamer, som skulde svare til de øvrige Insekters Underlæbe, fandt
jeg 'dernæst i Orthopteremes saakaldte Tunge (lingua) , som i Al-
mindelighed betragtes som en Deel af eller hele Hypopharynx,
men som ved sin Selvstændighed, frie Bevægelighed og ved sin

Ordens-Diagnosen lyder i sin Heelhed saaledes:

„Corpus ovatum, depressum, cnistaceum, blattiforme, apterum.
Caput deplanatum, antrorsum vergens. Instrumenta cibaria:

a) Labia 2 superposita, utrumque palpis 2. Lingula transversa bre-
vissima, vix ulla.

b) Maxillæ 2 palpigeræ.

c) Mandibulæ 2 articulatæ, manducariæ.

d) Labrum perspicuum, transversum.

Pedes gressorii, plantigradi, breves, tarsis articulatis, biungulatis.
Abdomen 9-articulatum, segmentis ventralibus o 7 (? 6?) non appen-

diculatis; segmentum mediale absque parte ventrali.
Cerci 2, e segmento ultimo oriontes.
Spiracula?
Antennæ setaceæ.

Digitized by

Google

345

tydelige Tilledning*) danner en skarp Modsætning til den bagved
liggende Deel af Mundhulens Beklædning. Dog den Omstændighed,
at jeg aldrig hos egentlige Insekter 2) fandt Lemmer (Palper) paa
den saakaldte Tunge, gjorde naturligviis, at jeg kun udtalte mig
med Tvivl og Forbehold, og omend fortsatte Studier effcerhaanden
bragte mig til at udtale mig med større Bestemthed i denne Ket-
ning, saaledes som jeg har gjort i de Forelæsninger, jeg holder i
dette Semester, saa savnede jeg dog altid Lemmer paa denne Me-
tamer, omend deres Bortfaldeu var mig saare forklarlig paa Grund
af Metameremes dækkede Stilling^).

Det var derfor med den høieste Interesse, at jeg af ovenfor
nævnte Afhandling, som Forfatteren gjorde mig den Ære at sende
mig, saae det formodede og forønskede Par Lemmer virkeligt være
tilstede hos den omhyggeligt beskrevne og nøiagtigt om ikke pynte-
ligt tegnede Hemimerus talpoides.

Efter min Anskuelse var der altsaa efter det her Fremstillede
i Antallet af Mimdlemmer Intet til Hinder for at stille Hemimerus
blandt Orthoptera omend paa Ordenens yderste Grændser. Men der
er et andet mærkeligt Bygningsforhold i dens Mund, som de Saus-
sure vel tegner, men opfatter urigtigt, og som fortjener nærmere
Omtale, nemlig Mandiblemes Bygning og Befæstelse.

Om Mandiblerne hedder det i Ordens-Diagnosen, at de ere
„articulatæ", hvilket p. 9 nærmere forklares saaledes, at de „s'arti-

•) Ogsaa hos Tabaner, CuUces (Hunnerne) og andre Fluer, hvor Spytte-
kjertlemee Udføringsrør skal bringes i Niveau med Munddelenes Spidser,
forlænges Hypopharynx til et langt firitBlad; men Tilledning til første
Metamer finder ikke Sted, og Hypopharynx bevæges særligt ved
Muskler, som gaae til Kjertelrørets knudeformigt opsvulmede Deel.

') Hos Chilognatherne derimod ere Exponenteme til den tilsvarende
Metamer (o: efter Savignys og min gamle Tydning Maxillæ primi
atque secundi paris) meget tydelige.

*) løvrigt kan jeg fra Phryganeernes Familie anføre et Exempel paa,
hvorledes tdenne Metamers Lemmer let kunne svinde. Thi medens
jeg hos en Larve af Slægten Phryganea (i udvidet Forstand) har
fundet, sluttende sig til Spinderøret, tydelige vel udviklede Palper,
saa fandtes hos en Larve af Slægten Byacophilus (i udvidet Forstand)
intet Spor til Palper.

Digitized by

Google

346

culent sur le cadre inférieur du cråne";] og p. 16 siges om dem;
„Les organes raanducateurs appartiemient au type mordeur ou
broyeur (1" type), les mandibules étant articulées par un condyle,
contrairement au type qui caractérise les Thysanoures et conformé-
ment au contraire å celui des XJlonata." Men see vi paa Afbild-
ningerne Fig. 5, 12 og 13, indsee vi snart, at den Deel (c paa
Fig. 5 og 12 og d paa Fig. 13) , hvorpaa den egentlige Mandibel
insererer, ikke, saaledes som det hedder i Forklaringen og den
øvrige Text, kan være „piéces du cråne qui supportent les mandi-
bules et forment le cadre inférieur de la tete", men (jfr. navnlig
Fig. 5) er Mandiblens Grunddeel eller Stamme (stipes), som her, i
Lighed med hvad der er Tilfældet i Ordenen Thysanura, er for-
bleven fri, uden, som hos de øvrige Insekter, meer eller mindre
tydeligt at være forbundet eller sammensmeltet med Kraniet. Mund-
delene hos Hemimerus høre altsaa ikke, saaledes som de Saussure
mener det, til min første Hovedform (1®' type) med indleddede
Mandibler, men netop til min tredie Form med indstukne bidende
Mandibler ^).

Efter sin Foim og Habitus er Hemimerus nu nærmest en
Orthopter, men efter sin Mundbygning en Thysanur; efter min Op-
fattelse staaer den som en Mellemform mellem disse to nærbeslæg-
tede Ordener, men til at danne en egen Orden, synes den mig for
lidet udmærket.

') Jfr. min tidligere Afhandling: Campodeæ, en Familie af Thysanurernes
Orden (Naturh. Tidsskr. 3. E. 3. B. p. 400).

Digitized by

Google

347

Sepiella Gray. Stp.

Af
Professor Japetus Steenstrup*

(Meddelt i Mødet den 6te Februar 1880.)

Overskriften over denne korte Meddelelse er et Navn, som J. E.
Gray i 1849 i sin Katalog over Blæksprutterne i det britiske Mu-
seum^) henstillede ved en lille Gruppe af 3 Sepia-ArtQT, uden at
man ret kan skjønne, hvad han egentlig har ment dermed. For-
saavidt kan altsaa hverken han eller Navnet siges at have lidt
nogen Uskjæl derved, at man til Dato, efter hvad jeg veed, ikke i
de forløbne 30 Aar har tillagt det ligesom henkastede Navn nogen
Betydning. Om Nogen maatte have lagt Mærke til Navnet, veed jeg
dog ikke, at det er af Nogen bleven optaget som en Gruppebetegnelse,
endsige som Benævnelse for en Underslægt, eller lignende^). Dette
har ogsaa maattet ligge Tanken saameget flemere, som Gray selv
ikke har disse 3 Arter uden som en Under-Undergruppe indenfor
en af de Se etioner, i hvilke han, ligesom D'Orbigny før ham,
efter Armenes Udstyr med Sugekopper, fordelte det Antal af Blæk-
sprutter, de opføre, og som Gray ellers ikke henstiller nogen Sær-

*) Catalogue of the Mollusca in the British Museum. Pt. I. Cephalo-
poda antepedia. 1849.

^) I Tryon's Manual of Conchology, Structural and Systematic, Phila-
delphia 1879 — hvilket Værk først efter denne Meddelelse er an-
kommen hertil — er „SepielW^ nok bleven optaget i Kegistret, men
Grupperingerne og Texten ere simple Gjentagelser af Gray 's.

Digitized by

Google

348

benævnelse for de andre Grupper af noget forskjellig Bang, han har
i de nævnte Sectioner, ja ikke engang for selve disse.

Mine Studier af de sepiaagtige Blæksprutter have imidlertid
ført mig til den Erkj endelse, at netop de ^Sepia-Arter , hvortil her
hentydes, i ret væsenlige Forhold frembyde bestemte Tillempninger
af hvad der findes hos de øvrige Aiier, og at de ovenikjøbet ere
udstyrede med et Organ, der ikke er kjendt hos nogen anden
Sepia-Art, Det er derfor en Selvfølge, at denne Gruppe, saa lille
den er, i mine Øine maatte antage en større Betydning, der tvinger
mig til at stille den lige over for de samtlige andre Arter, altsaa
i det mindste som en Underslægt. Om jeg da til Betegnelsen for
Gruppen eller Underslægten bibeholder det af Gray henkastede
Navn — selv om dette er mindre heldigt ved sin Dannelse og ved
sin vel store Lighed med det andet Diminutivum: Sepiola, der
allerede saa længe har havt Borgerret i vort System — kan dette
vel nok forsvares, saafremt Navnet ikke andensteds maatte være
bragt i Anvendelse, det jeg ikke har erfaret.

De tre Arter, hvorom her Talen er, benævnes af Gray : Sepia
omata Rang, Sep, sinensis Fér. og Sep. microcheirus Gray.

Don første af disse Arter kjendte Gray ikke uden af Litera-
turen, dels nemlig af Kangs originale Beskrivelse og Figurer af
denne vestafrikanske Art^), og dels efter Al c. D*Orbignys yder-
ligere Oplysninger, givne efter de i Pariser-Museet opbevarede
Original-Ex emplarer 2). De to andre Arter kjendte Gray derimod
ikke alene af de hos Férussac givne ældre Figurer og de senere
af D'Orbigny tilføiede nyere Figurer og Analyser, men ogsaa fra
Exemplarer, der vare fra forskjellige Punkter af de indiske Have
indkomne til det Britiske Museum og der opbevaredes dels i

') S. Rang: Documents p. s. å l'histoire naturelle des Céphalopodes
Cryptodibranches. 1837. av. 16 pi. (extr. du Magasin de Zoologie).
pi. 101.

2) I det store Hovedværk over Blæksprutterne, Férussac et Alc. D'Or-
bigny: Histoire naturelle des Céphalopodes Acétabuliferes. 4»<». Paris
1834. av. Atlas. Cfr. tab. 22.

Digitized by

Google

349

Spiritus, dels i tørret Tilstand. Med Hensyn til de Navne, Gray
har hævdet for disse to Arter, maa det dog strax bemærkes, at de
tilsammen kun omfatte den ene Art, som i det nævnte franske
Hovedværk er paa to forskjellige Tavler bleven fremstillet under
Navnet Sepia inermis van Haueitj og at de to Grayske Arter i Virke-
ligheden kun udgjøre én Art, som bør beholde det van Hasselt'ske
Navn.

Efter van Hasse It 's gode Tegning, der fra Leidener-Museet
med andre Cephalopod-Tegninger var tilstillet Férussac til Benyt-
telse og er fremstillet paa hans PL 6 bis med det af v. Hasselt
givne Navn, blev Arten memlig først bekjendt. Denne Tavle giver
ogsaa en god Figur af det langagtige, rost rum løse Kygskjold,
der berettiger til Artsnavnet „fwerww". Idet Alc. D'Orbigny senere
udarbeidede Texten til Værket og forsynede det efter det i Pariser-
Museet tilstedeværende rige Materiale med mange nye Figurer og
en Mængde Analyser, blev denne Art anden Gang fremstillet i hel
Figur, PI. 20, og ligesaa, blandt Analyserne til denne, nye Figurer
af Rygskjoldet fra alle Sider. Her viser Skjoldet sig nu forholdsvis
meget bredere, især bagtil, og ligeledes i Løbet af visse af sine
indre Linier ikke saa lidet afvigende fra den ældre Figur. Det er
da efter de Forskelligheder i det almindelige, som disse to Tavler
frembyde, men fremfor alt dog paa de i Rygskjoldet udtalte, og
særlig fordi de samme Forskjelligheder gjenfandtes i det i British
Museum opbevarede rige Materiale, at Gray henfører de to Tavler
til to forskjellige Arter. For ingen af disse to Arter har han be-
holdt Navnet Sepia inermis, skjøndt han erkj ender, at den op-
rindelige van Hasseltske Figur kun repræsenterer den ene af dem,
den han kalder Sep. sinensis Fér. Med dette Navn havde nemlig
Férussac og D'Orbigny betegnet den efter et chinesisk Billedværk
paa deres Tavle 9 givne Figur af en Sepia ^ der af dem selv an-
saaes for omtrent ubestemmelig, men som vistnok ret vel kan ud-
tydes som en Fremstilling af Sepia inermis. Naar nu Gray endog vil
i Figuren se den Form, der har det længere og smallere Rygskjold,
da er det neppe selve Figuren, der har ledet ham, men den Om-

Digitized by

Google

350

stændighed, at et Par saltede, paa Torvet i Canton indhjøbte Exem-
plarer af Sepia netop frembød Rygskjoldet med denne længere Figur,
og med de dertil hørende Eiendommeligheder. Hvis Dr. Gray havde
havt et større Antal af saadanne Handelsvarer, vilde han upaa-
tvivlelig ogsaa faaet en Del af de brede Rygskjolde. Men bortseet
aldeles herfra, maa det misbilliges, at Gray som Artsnavn har
fremtnikket en saa tvivlsom Betegnelse, paa et ældre og bestemt
Artsnavns Bekostning. At han under Forudsætning af, at D'Or-
bigny's nye Tavle , PI. 20 , fremstillede en ganske anden, om end
nærstaaende Art, gav denne et nyt Navn, og det et, hvorunder han
allerede i 1830 havde opstillet den i British Museum, var derimod
aldeles rigtigt.

Men Forudsætningen, hvorfra han gik ud, har vist sig urigtig.
De Forskjelligheder , Tavlerne udvise og som tillige findes paa
samme Maade udprægede hos de i Museerne opbevarede Individer,
have en ganske anden Grund; de ere kun Udtryk for de to for-
skjellige Kjøn.

Jeg har i vort Museum kunnet undersøge 13 Individer fra
men et forskjellige Punkter af det indiske Hav (Pondichery, Tran-
quebar, Singapuhra, Madurastrædet) ; af disse have de 7 Individer
svaret til Fremstillingen paa PL 20 , alle havt det brede Rygskjold
o. s. V. og altsaa været S. mkrocheirus or. , og de viste sig alle at
være Hunner. De 6 andre Exemplarer stemmede i Forholdene,
og navnlig i Rygskjoldets, aldeles overens med hinanden og med
van Hasselt's Figurer, saaledes som PI. 6 bis gjengiver dem, og
alle vare de Hanner. Begge Kjønnene har jeg modtaget fra de
samme Lokaliteter og fangede sammen. Vore Individer ere tagne
af Skibsførerne Andrea, Thomsen, Corneliussen og Prof. Reinhardt.

Jeg har deifor ikke den ringeste Tvivl om, at de to Former
repræsentere de to Kjøn af samme Art, og skal alene tilføie, at
Kjønsforskjellen her yttrer sig i selvsamme Retning, som hos andre
Arter, men den er kun lidt stærkere udtrykt^). Man er derfor

*) 3 Individer fra Museet i Kiel stemmede overens med vore, 2 5 og 1 ?.

Digitized by

Google

351

berettiget til at formode, at aldeles jevnsidesløbende Forskjellig-
heder ville optræde hos den vestafrikanske Art, Sep. ornata, hvis
i Pariser-Museet opbevarede Individer ikke i denne Henseende ere
blevne undersøgte.

Efter at have saaledes udredet Bjønsforskj ellene gaaer jeg
over til en kort Skildring af de Særforhold, der karakterisere
begge Arterne lige over for de andre kjendte Arter af Sepia.

I Spidsen for disse bør jeg vistnok sætte den svagt udviklede,
noget eiendommelige Rygskal eller Sepium, der allerede havde

1. 2.

Hun (?).

RjgskaUens Bagende.
Fig. 1 fra oven.
Fig. 2 fra neden.

Han (^).

Rygskallens Bagende.
Fig. 3 fra oven.
Fig. 4 fra neden.

givet V. Hasselt Anledning til at benævne den indiske Art: Sep,
inermis. Der er nemlig ikke alene ingen Spids eller rostrum ud-
viklet paa den, men selv det Spor heraf, som findes saa svagt hos
Sep, tuberculata og Sep. Lefehrei f. Ex., er ikke engang tilstede
hos nogen af Arterne ; der er kun noget fra Bagenden a den „umbo",
hvorom Homskjoldets Væxtstriber gaae. Paa Underfiaden er der
kun en meget svag Afleiring af den tættere Kalkmasse, der danner
Randlisten (Septallisten) om de porøse Udtoringslag b og som bi-
drager saa meget til Dannelsen af Koppen eller Skaltragten hos de
Arter, der have en saadan. Det bør endelig ikke forties, at der
heller ikke er nogen ydre Kjøl paa Sepiet, som det vi have f. Ex.

Digitized by

Google

352

hos /Sepia elegans DOrb.y hos hvilkon vi heller ikke have noget
rostrum. Med faa Ord kan dets Eiendommelighed maaske ud-
trykkes som en Henpegning imod den rigtignok langt svagere og
ufuldstændigere Uddannelse af Kygskjoldet, som min nye Slægt
Hemisepius frembød.

Dernæst maa jeg omtale en særegen Uddannelse eller Modi-
fication, som alle Individerne af Sepia inermts Yisie mig i det
Ophægtningsapparat, hvormed Kappens Yægge sættes i Forbindelse
med Tragtens Sider. Kappesidemes korte, kraftige, halvmaanefor-
mede Bruskliste bærer paa sin Ryg, men nærmest ved dens nederste
Ende, en temmelig stor, kegleformet Knude, der svarer til en For-
dybning af tilsvarende Form, som findes i den Tragtgrube af samme
Omrids, hvori hele Listen optages. Kappens Forbindelse med
Tragten bliver altsaa langt fastere og bestemtere under alle Dyrets
Bevægelser end hos de andre Sepier, endog
hos dem, der have en lignende noget lang-
strakt Form og derfor sagtens ogsaa kunne
bevæge sig saa meget hurtigere i Vandet.
I hosstaaende Træsnit gjengiver: a. Listen
sammenhægtningsapparatet hos mod Keglen, b, Grubon mod Fordybningen,

Sep. inermis v. H. (høire Side). i • tt- i a -rr j j.

^ hvon Keglen optages. Ved at sammen-
holde disse Omrids med den givne Specialfigur af Tragtgruben
hos Sep. inermis hos Férussac og D'Orbigny, T. 20, vil det skjønnes,
at Tegneren ikke har aldeles overseet Forholdet i denne, men
Sammenhængen er hverken hos ham eller D'Orbigny kommet til
Erkjendelse.

For at komme til Vished om, hvorvidt Sepia omata frembød
den samme Eiendommelighed, har jeg henvendt mig til Hr. P.
Fischer, Aide - naturaliste ved Museet i Jardin des plantes, en
Mand, som selv har beskjæftiget sig meget med Frankrigs Cephalo-
poder, og bedet ham om velvilligen at eftersee paa de i Pariser-
Museet opbevarede Original-Exemplarer af denne Art, om der var
nogen Fremstaaenhed paa Brusklisten paa dette Sted og en til-
svarende dybere Udhuling i Tragtens Bruskgrube. Hans Brev be-

Digitized by

Google

353

kræfkede dette med de Ord, at den indre Kappevæg bar „une
saillie relativement plus élevée et plus conique que chez Sepia
officinalis par exemple. Cette saillie est recue dans une ouverture
oblongue, auriforme", der altsaa maa have den nødvendige Dybde
til Modtagelsen. Hverken Rang's Original-Figur eller D'Orbigny's
nye med Analyse ledsagede Figur paa PI. 22 er ledsaget med
nogen Fremstilling af Ophægtningsapparatet.

Jeg kommer nu til den tredie Afvigelse fra de øvrige Sepier.
Denne er ikke blot en særegen Tillempning i et de andre Sepier
tilkommende Udstyr, men, saavidt vides, er det noget aldeles

Næsten lige i Bagenden af Kroppen, i dennes Midtlinie og
lige i Kløften imellem de to Finner, dog lidt nærmere imod Bug-
fladen end Rygfladen, findes der hos alle Individer af den indiske
Sep. inermis v. Hass. af begge Kjøn, en skarpt begrændset, temmelig
stor Pore eller Aabning, med noget rynkede Rande, og navnlig er
dens nedre Rand tydelig rynket eller foldet. Denne Aabning
danner Indgangen til en temmelig nimmelig Hule, som ligger
ovenpaa Rygskallens bagerste Parti, imellem denne og Ryghuden.
Gjennemskjærer man det af Huden dannede Loft over Hulen, sees
denne at være ægdannet, eller bred oval, og at indtage en Stræk-
ning, der synes at modsvare den eiendommelige sol- eller gloria-
formede Farvefigur, som friskfangede og nylig i Spiritus nedlagte
Exemplarer vise paa Ryggens bagerste Ende, og som ogsaa D'Or-
bigny's Figur PI. 20, Fig. 1, smukt antyder, en Farvetegning, som
fremdeles ogsaa findes hos Figurer af Sep. omata, og er gjengivet
baade paa Rangs Original-Figur og paa den nye Figur hos D'Or-
bigny, PI. 22, Fig. 1, og som ogsaa har sin væsenligo Del i det
Dyret givne Artsnavn. Hulens ^ddggQ vise sig i høi Grad rynkede
og foldede, og disse Folder forgrene sig indad, samle sig mere og
mere udad og staa der i Forbindelse med de paa Aabningens Rand
bemærkede Rynker; fra Hovedfolderne udgaa igjen Tverfolder og
Skraafolder, der danne ligesom et tæt Maskenet. Hos flere Indi-
vider vare Folderne stærkt brunt farvede, ellers mere eller mindre

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 23

Digitized by

Google

354

rødlige. Hulen, der er lidt mindre hos Hannen end hos Hunnen,
ligner mest et stort Organ for en A&ondring ^).

Paa min Begjæring til Hr. P. Fischer ved Museum du Jardin
des Plantes ogsaa velvilligen at ville eftersee paa Museets Exem-
plarer af den afrikanske Sep, omata, om ikke en tilsvarende Ind-
gang til en indre Sæk fandtes hos denne, kom der ligeledes det
bekræftende Svar: „chez les. divers exemplaires de cette espéce,
conservés dans noé collections, il existe une ouverture tres nette k
Textrémité postérieure du corps, entre les nageoires." Foruden de

Sepia inermis.

Hun fra Bagsiden.
X Hulens ydre Aabning.

Hun fra Rygsiden med gjennem-
skaaret Rappehud; dennes Side-
dele lagte lidt ud fra hinanden;
X* Hulen.

Hulens indvendige Flade, udbredt, x ydre Aabning; en Linie fra m til n betegner
omtrent Grændsen mellem Halens Rygflade (tilvenstre) og Bagflade (tilhøire).

buede langs Siderne gaaendo øieformede Pletter, der findes hos
flere ^epia- Arter, har denne Art, som ovenfor allerede anført,
ogsaa en egen oval Farveplet over Gruben. Denne Plet har ikke

^) Dens hele System af Folder eller Blade med deres Tverblade og
Maskenet minder mig allermest om den store kjertelagtige Masse, der
findes i Kappe væggen hos den skaldækte Nautilus (?) og hvis Sæk
aabner sig paa Kappens Indervæg, men som rigtignok af mange Ana-
tomer, uagtet den meget forskjellige Bygning, er bleven anseet for en
„Nidamentalkjertel".

Digitized by

Google

355

særlig vakt D'Orbigny's Opmærksomhed, skjøndt hans Figur gjen-
giver den smukt, men derimod Eang's, saaledes som hans Udtryk
om den vidne: „k l'extrémité postérieure et dans la ligne médiane
du dos une tache fort remarquable provénant de la coquille. Cette
tache, en forme de disque oblong ou ovale, est d'un beau jaune
doré, et est entourée d'une auréole blanche, dans laquelle on di-
stingue des rayons."

Paa Grund af de anførte Forhold, og saaledes som vore Kund-
skaber om de andre Sepia-Arier nu staa, tager jeg derfor ikke i
Betænkning at hæve den nævnte lille Undergruppe op til en meget
høiere Betydning, foreløbigt idetmindste til en UnderslaBgt, og at
indføre denne i Videnskaben under Navnet

SepieUa Gray, Stp.
og med følgende Indhold og Karakteristik:

Sepier 1) med uvæbnet (rostrum-manglende), bagtil svagt udviklet
Eygskal (see Fig. 1 — 4),

2) med kegleformet Knude eller Fremstaaenhed paa Kappens
Sammenhægtningsliste, og en tilsvarende tragtformig
Fordybning i Bunden af Tragtens øreformede Grube
(Fig. 5), samt

3) med en større indre, foldet eller bladet Hudsæk i Krop-
pens Bagende, mellem Skallen og Ryghuden, i hvilken
Sæk en større Pore eller Aabning paa Dyrets Bugside
midt imellem Finnerne fører ind.

Kun to Arter kjendte; begge med Tentakler, hvis Køller ere
besatte med yderst smaa Kopper, i talrige Rækker (10).
Sepiella inermis (von iiass.)- Fér. D'Orb. PI. 6 bis S, ibid. PI. 20 ?.

Indiske Hav, meget udbredt.
Sepiella ornata (Rang). Rang. Documents etc. 1. c. pi. 101 ; Fér. D'Orb.

PI. 22. Afiikas Vestkyst.

I Farvetegningen frembyde de to kjendte Arter en særegen
oval, straalet Plet, over Sækken. Kjønsforskj ellen er hos Sep.
inermis lidt større end hos andre Sepier, men gaaende forresten i

23=^

■ Digitized by

Google

356

samme BetniDg som hos disse ^), og det Samme tør nok antages
for S. omata,

Hektocotyliseringen er kjendt hos Sep, inermis, men frem-
byder intet særegent; den er ikke undersøgt hos S. omata,

Spermatophoranbringelsen paa Læberne hos Hunnerne af S^,
inemiis er vel kjendt; er som Exempel aftegnet i Afhandlingen om
Heiniseptus, PL 2, Fig. 3.

JSepieUa Gray, Stp.

novum subgenus generia Sepiæ (forsan potius genus proprium e tribu Se-
piæformium habendum) in utroque sexu hos caracteres essentiales præbet:

1. Sepium minus validum, inerme, neque rostro seu mucrone (ut in
plurimis Sepiis) neque carina (ut in Sep. elegante irorb.) dorsali oma-
tum (vide figg. 1—4).

2. Fibulampalliarem complicatam, conulo nempe elevato, in pro-
lundam cavitatem siphunculi recipiendo instructam (vide fig. 5).

3. Saccum subcutaneum, inter sepium et cutem dorsualem pallii
situm, valde plicatum, plicis pluries divisis et inter se connexis, aper-
tura sat conspicua in pagina inferiori abdominis inter radices pinna-
rum præditum (vide figg 6, 7, 8). [Speciem et situm glandulæ magnæ
plicatæ Nautili feminei, pro glandula nidamentali sæpius habitæ,
quodam modo, ut mihi videtur, hic sacculus refert].

Differentiæ sexuales sunt eædem ae in ceteris Sepiæformibus , sed
magis conspicuæ.

Duæ hue usque species cognitæ clavos tentaculorum cupulis minimis,
multiseriatis et densissimis instructos habent, scilicet:

1. Sepia inernm van Hum.

Fér. D'Orb. T. 6 bis = ^.
— — T. 20 = ?, = Sep. microcheirus oray.
e mari Indico.

2. Sepia ornata Rang.

Rang: Magas. de Zoologie 1837, pi. 101.

Fér. D'Orb. T. 22.

e mari Africam occidentalem alluenti.

*) Ogsaa den ringere Uddannelse af Tragtens Klap (Tungen) hos de
mandlige Individer, end hos de qvindelige, findes her, saaledes som
jeg har omtalt det i min Afhandling om Sepiadarium Kochii, der
ganske mangler Klappen hos det mandlige Kjøn.

Digitized by

Google

357

Symbolæ ad floram Brasiliæ centralis
cognoscendam.

Edit. Eug. Warming,

Partioula XXVI.
(Cum tab. IV-VI.)

Araceæ; Celastraceæ; Ilicineæ; Rhamnaceæ; Gramineæ.

(Societati tradita diebus 14 Dec. 1877 et 9 April. 1880.)

Fam. Araceæ.

(Cum tabula IV.)
Anet. Dr. A. Engler.

Fam. Arcuceæ.
Engl. in FL Bras. Fase. 76, t. 2 — 52 et in De Candolle Suites
au Prodromus, vol. II.

Anthurium Schott.
Engl. in Fl. Bras. 1. c. p. 51; Suites au Prodr. IL 103.

1. A. scandens (Aubl.) Engl. 1. c. 78, 106^). — Serra da
Piedade, Jan. Febr. fl. (W.). In silvulis maritimis ad Rio de
Janeiro: (Lund).

2. A. cortaceum (Graham) Endl.; Engl. 1. c. 83 t. 10, 120.
— Rio de Janeiro, ad montem Tijuca (W.); Maio, Jun. fl.

3. A, Willdenowii Kunth; Engl. 1. c. 84, 122. — Rio de
Janeiro (Glaziou n. 9026, 9331)^). Serra da Piedade in alpe-
stribus saxosis, Febr, fl.: (Lund).

^) Numerus primus paginam Floræ brasiliensis, numerus secundus pagi-

nam alterius operis indicat.
') Specimina Glaziovii in herb. Warming.

Digitized by

Google

358

4. A. Harrtsii Endl.; Engl. 1. c. 88, 127. — Rio de Ja-
neiro (Glaziou n. 9034).

5. Å. Olfersianum Kunth; Engl. L c 90, 129. — Eio de
Janeiro (Glaziou n. 9027, 9032).

Var. Luschnathianum (Kth.), Glaziou 9029.

6. A, afjine Schott; Engl. 1. c. 93, 145. — In rupibus
calcareis ad Lagoa Santa; flor. Sept. — Dec. (Baccæ puniceæ,
vertice atropurpureæ). Rio de Janeiro (Glaziou n. 9039, 9040).

7. A, microphyUum (Hook.) Endl. — Rio de Janeiro
(Glaziou n. 8046, 9037).

8. A, trinervium Kunth; y9. Augustinum Engl. 1. c. 95, 154.
— Rio de Janeiro (Glaziou n. 9028).

9. A Laucheanum C. Koch; Engl. 1. c. 95, 155. — Rio
de Janeiro (Glaziou n. 11641).

10. A. Regnellianum Engl. 1. c. 96, 157. — RiodeJa-
neiro (Glaziou n. 9031, 11642, 11647).

11. Æ Lhotzkyanum Schott; Engl. 1. c. 97, 157. — Rio
de Janeiro (Glaziou n. 11639).

12. A. variabile Kunth; Engl. 1. c. 101 t. 15, 204. — Ad
Lagoa Santa in silvis valde frequens, arhores adscendit; flor.
Nov.— Mart. Rio de Janeiro (Glaziou n. 9025, 9333, 11640).

Acorns L.

1. A. Calamus L. — E vicinia Rio de Janeiro (Glaziou
sine numero). Certe culta.

SpathiphyUum Schott.
Engl. 1. c. 82, 219.

1. 8p, Olaziovii Engl. n. sp.
foliorum petiolo non ad geniculum usque vaginato, lamina oblongo-
lanceolata, utrinque subæqualiter angustata, inæquilatera , nervis
I. utrinque circ. 14 — 16, secundariis, tertiariis et quatemariis 7 — 9
iuter primarios parallelis; pedunculo longo; spatha oblougo-lanceo-
lata, longe cuspidata, basi acuta, pedunculo haud longe decurrente.

Digitized by

Google

359

sed cum illo confluente; spadice quam spatha paullo breviore;
pedunculi parte stipitiformi ad ^/a spathæ infimæ parti angustissimæ
cum stipite geniculum simulanti adnata; stylo crasso tepalis æqui-
longo; ovarii loculis 2-ovulatis.

Foliorum petiolus circ. ? , geniculo 1,6 — 2 cm. longo instruc-
tus, lamina 3,5 dm. longa, 1,8 dm. lata. Spatha c^im infima
angustissima parte et cuspide 1 dm. longa, 4 cm. lata. Stipitis
vix 3 cm. longi pars adnata 2 cm. metiens , cum spatha omnino
confluens. Spadix 6 cm. longus, 8 — 9 mm. crassus. Tepala 1 mm,
longa. Ovarium cum stylo 2 mm. longum.

Affine Spathiphyllis lanceæfolio et phrymifolio, a priore spa-
dice multo longiore et foliis brevius vaginatis, ab altero foliis angu-
stioribus et stylis brevioribus, ab utroque spathæ infima parte pe-
dunculohaud decurrente, sed cum illo confluente distinctum.

Brasiliæ, in vicinia Rio de Janeiro (Glaziou n. 10126).

Rhodospatha Foepp.
Engl. 1. c. 104, 231.

1. Rh, oblongata Poepp.; Engl. 1. c. 105. — Ad Lagoa
Santa in silvis, in præruptis viarum umbrosis humidiusculis sat
frequens, fl. Nov. — Jan. (W.).

Syngonium Schott.
Engl. 1. c. 129, 292.

1. .S'. Vellozianum Schott; Engl. 1. c. 130, 296. — Rio de
Janeiro (Glaziou n. 9332).

Philodendron Schott.
Engl. 1. c. 131, 355.

1. Ph, ochrostemon Schott; Engl. 1. c. 148 t. 28 et 29, 359.
— Ad Lagoa Santa in silvis frequens, in arborum truncis radi-
cibus suis alte adscendeus; fl. ab Octobr. (W.). Rio de Janeiro
(Glaziou n. 11644).

Digitized by

Google

360

2. Ph. crassinerviuni Lindl.; Engl. 1. c. 132, 371. — In
cacumine montis Gavia (Glaziou n. 11646).

3. Ph. rotundatum (Engl.) n. sp. caudice abbreviato; foliorum pe-
tiolis costa duplo longioribus, semiteretibus, supra pianis ad quartam
partern usque vaginatis, lamina breviter cordiformi-ovata, laete
viridi, lobis posticis semiorbicularibus vel semiovatis antico triplo
brevioribus, leviter introrsis, sinu angusto profundo sejunctis, lobo
antico linea curvata apicem versus sensim angustato, cuspidulato,
nervis lateralibus I. infeme crassiusculis , supeme tenuibus evane-
scentibus, utrinque 5 — 6 e basi nascentibus, duobus sursum versis,
reliquis 3 — 4 in costulas posticas haud denudatas breviter con-
junctis, nervis lateralibus I. costalibus utrinque 5 — 6 patentibus
marginem versus leviter arcuatis; pedunculo subterete quam spatha
quadruplo breviore; spathæ viridis, prope basin pubescentis tubo
semiaperto laminæ ovatæ acuminatæ expansæ æquilongo; spadicis
breviter stipitati parte feminea quam mascula breviore.

Foliorum (adult.) petiolus usque 8 dm. longus, lamina usque
3,6 dm. longa, 2,6 — 2,8 dm. lata, lobis posticis 8 — 9 cm. longis,
11 — 12 cm. latis. Pedunculus c. 4 cm. longus, 1^/2 cm. crassus.
Spathæ tubus circ. 9 cm. longus, lamina æquilonga, 6 — 7 cm. lata.
Spadix quam spatha paullo brevior. (Descriptio inflorescentiæ ex
icone Warmingii, qua de causa ovarii structuram describere non
possumus).

Ad Lagoa Santa in fossis profundis tempore pluvioso aquis
excavatis, in silvarum locis umbrosis etc; fl. Nov. — Febr. (W.).

4. Ph. elongatum Engl. 1. c. 161, 406. — (Glaziou n. 11645).

5. Ph, Imbe Schott; Engl. 1. c. 161 t. 33, 409. — Ad
Lagoa Santa in silvis frequens, arbores adscendens; fl. tempore
pluvium (W.).

6. Ph, laciniatum (Vell.) Engl. 1. c. 163, 415. — (Glaziou
n. 11643).

7. Ph, Selloum C.Koch, var. Lundii (Warmg.); Philodendron
Lundii Warm. — Vide „Videnskab. Meddelelser", 1867, p. 129 —
144; c. tabula. — Lagoa Santa in silvis.

Digitized by

Google

361

Caladium Yent.
Engl. 1. c. 157, 452.

1. a striatipes Schott; Engl. 1. c. 178 t. 40, 454. Ad
Lagoa Santa in paludibus, juxta ripas lacuum sat frequens (W.);
flor. Oct.; rhizoma luteum. lactescens; folia usque ad 6 dm. longa.
Inflorescentiæ svaveolentes.

2. C. hicohr Vent.; Engl. 1. c. 180, 457. — Ad Lagoa
Santa in hortis cultum et sec. Lund in silvis spontaneum; fl. medio
Octobr. — „Tanharåo" Lagoens.

Xanthosoma Schott.
Engl. 1. c. 188, 468.

1. X, Riedelianum Schott; Engl. 1. c. 195, 481. — Ad
Lagoa Santa snb nomine „Mangarité" colitnr (W.).

2. X. pentaphyllum Engl. 1. c. 197, 484). Ad Lagoa
Santa in silvis hine illinc; flor. Dec. — Febr. (W.). [Ehizoma bul-
bosum, bulbo 1 — 4 cm. diam. Folia 1 — 5-pedalia. Spatha alba,
basi intus atropurpurea, lactescens. W.]

Coloeasia.

1. C. antiquorum Schott; Engl. 1. c. 199.
Ad Lagoa Santa vulgo culta; flor. Mart. — Maio. „Inhame"
incol.

Staurostigma Scheidw.
Engl. 1. c. 202, 513.

1. St. concinnum (Schott) C. Koch; Engl. 1. c. 204, 514. —
Rio de Janeiro (Glaziou n. 9330).

2. St. Luschnathianum C. Koch ; Engl. 1. c. 205, tab. 48. —
Ad Lagoa Santa in silvis frequens; floret Oct.— Mart. [Inflore-
scentia suaveolens. Spadix pallide purpureus; stigma vulgo 4 — 5-
partitum, partitionibus in spocim. Warmingianis non bilobis. W.]

Digitized by

Google

362

Taccanui Brongn.
Engl. 1. c. 207 t. 49, 519 et 645.
T. Warmingii (Engl.) n. sp. (tab. IV); tubere subhemisphærico ; folii
petiolo cylindrico, lamina adultæ tritomo-partita, partitione intermedia
bipinnatifida, laciniis latis infeme cohærentibns acutis, laciniis utrinque
3 — 4 subtriangularibns porrectis; partitionibns lateralibns pinnati-
fidis, laciniis snperioribns 2 iis partitionis mediæ confonnibns, infe-
rioribus 3 lanceolatis integris acutis, vel partitionibns omnibus bipin-
natifidis ; pedunculo cylindrico ; spatha ? ; spadids crassi cylindrici ses-
silis inflorescentia feminea multiflora masculå breviore eique contigua,
mascula floribus infimis 6 — 8-andris staminibus liberis conniventibus,
mediis atque superioribus synandris; synandriis 4— 6-andris breviter
stipitatis, thecis ovalibus stipite 2^/2 — 3-plo brevioribus, connectivo
communi ultra thecas producto, iis duplo longiore, stipiti aequi-
crasso; staminodiis gynoecea circumdantibus plerumque 6 crassis,
apice magis incrassatis stigma haud attingentibus ; ovario depresse
globoso plerumque 6-lobato, 6-loculari, stylo tenui quam ovarium
1^/2-plo longiore, stigmate crasso radiato, 6-gibboso, vertice aper-
tura centrali instructo, ovario æquilato. — Tabula nostra IV.

Generis pulchri speciem pulcherrimam amicissimo et clarigsimo
detectori dedicavi.

Folii solitarii (in stirpe adulta) petiolus 6 — 8 dm. longus,
4 cm. crassus, glaucescenti-pruinosus, lamina 8 dm. longa, 7 dm.
lata, partitio intermedia 4,5 dm. longa, laciniis primariis 3,5 dm.
longis, 1,5 — 1,8 dm. latis, laciniis secundariis 3 — 8 cm. longis,

2 — 3 cm. latis. Pedunculus fere 5 — 6 dm. longus. Spatha .

Spadicis circ. 2 dm. longi, 4 — 5 cm. crassi pars feminea 7 — 8 cm.
longa, mascula c. 14 cm. longa. Ovarium 4 mm. longum, 7 mm.
crassum; ovula in loculis solitaria angulo centrali prope basin funi-
culo brevissimo affixa, micropylen versus paullum dilatata; stylus
tennis 8 mm. longus; stigmatis 7 mm. lati lobi 1 mm. crassi,
paullum deflexi. Staminodia 9 — 1,2 mm. longa infra et medio
1,5 mm., supra 2 mm. lata. Stamina in floribus inferioribus libera
circ. 12 — 13 mm. longa, 2 — 2,5 mm. lata, thecis 2 mm. longis,

Digitized by

Google

363

2 mm. infra apicem insertis. Synandria 14 — 15 mm. longa, circ.
6 mm. crassa, connectivo communi 6 mm. longo.

AdLagoaSantain silvis umbrosis planta rarissima; fl. tem-
pore pluvioso (Oct. — Jan.). luflorescentia ob baccas flavas dense
sitas inflorescentiam Maydis sat simulans, at crassior, edulis semi-
nibus aeerrimis eiceptis. (W.)

Pktia L.

Engl. 1. c. 212 t. 52, 632.

1. P. Stratiotes L. ;'. obcordata Engl. — Rio de Janeiro
(Glaziou n. 8495); in palude quam perfluit rivulum prope Venda
grande in via ad Penha (Lund).

Fam. Celastraceæ.

(Reissek in Flora Bras. fase. 38, p. 1.)

Expos. Eog. Warming.

■aytenus Juss.

1. M, Åquifolium Mart., Eoiss. 1. c. 4. — Ad Lagoa Santa
in silvis et fruticetis silvestribus frequens, frutex 6 — 10-pedalis;
flor. Sept. — Nov. una cum frondescentia, foliis vetustioribus inflore-
scentias fulcientibus; capsula m. Febr. — Mart. matura, flavescente-
rubra, bilocularis seminibus in quoque loculo duobus. Cotyledones
virides. „Cambota braba" ineol.

Obs. Folia variant numero et fprma dentium marginalium;
in ramulis sterilibus sæpe majores sunt dentes sinubus profundiori-
bus spinisque robustioribus quam in ramulis florentibus. Numerus
dentium in nonnullis utrinque c. 20 — 25, in aliis 8 — 9; petiolus
3 — 7 mm. Ig. Eamuli novelli compressi nunc lineis elevatis a
marginibus foliorum decurrentibus præditi, nunc sine his lineis.
Pedicelli florum nunc petiolo æquantes, nunc mineres.

Specimina Glazioviana (n. 4931, ad Andarahy m. Aug.

Digitized by

Google

364

florentia lecta, vulgo Pao mamåo appellata) paullum . differunt a
descriptione et iconibus Floræ Bras. Petiolus nempe quam in spe-
debus omnibus spinoso-dentatis longior, 15 — 18 mm. longus inflores-
centias fere duplo superans; lamina elongato-elliptica basi late
cuneata, dentibus solum 7 — 8 quam in typa majoribus munita.
A M, oxyodonta petioli longitudine differunt. An spec. nova?

2. M, Boaria Molin., Reiss. 1. c. 9. — Glaziou n. 8619.

3. M, salicifolia Reiss. 1. c. 10. — Lagoa Santa in silvis
et fruticetis valde frequens; arbuscula v. frutex; ramuli subteretes
at hine inde elevato-lineati. Lamina consistentia et formå variat,
at varietates inter se junctæ sunt formis intermediis; nunc tenuiter
membranacea est, nunc subcoriacea, margine nunc evidenter serrata,
nunc obsolete serrata, nunc fere integra, qua re ad M. communem
valde accedit; sæpe obliqua et apice complicata, in maximis 12 — 13
cm. Ig., 3 cm. It. Flores in specimin. meis 4 — 5-meri; laciniæ
calycis margine ciliolato-denticulatæ. Inflorescentiæ nunc longiores
nunc breviores magisque densifloræ. — Au sl M, salicifolia Reiss.
diversa? Fructus maturus ad 1^/2 cm. Ig., pyriformi-ellipsoideus,
subglauco-pruinosus , bivalvis, 1 — 2-spermus. Embryo viridis. —
Floret Jun. Jul. et Sept. Oct.; mensibus vemalibus frondescentia
observata foliis vetustioribus persistentibus; fruct. Sept. Oct., Febr.
Mart., et Maio maturus visus. — „Lingua de tiu" Lagoens.

A M. salicifolia differt specim. mancum, a cl. Lund m. Jun.
in silvis ad Capivary (prov. Rio de Janeiro) lectum, inprimis ramis
complanatis, lineis elevatis in utroque intemodio tribus ut in M.
subalata fere alatis; flores in pedunculo brevi dense collecti; folia
ut in M. salicifolia oblonga, utrinque inprimis apice acuminata,
dense et acute serrata, at magis nitida sunt; verisimiliter spec.
nova.

4. M, Pseudocasearia Reiss. 1. c. 11. — Lagoa Santa in
silvis, arbuscula elongata trunco tenui ramis elongatis (verisimiliter
quia in silvis umbrosis crescit), m. Junio cum alabastris lecta.
Folia quam in icone et e descriptione Reissekii majora, lanceolata,
ad 8 cm. longa et 2^/4 cm. lata.

Digitized by

Google

365

5. M. eaonymoides Keiss. 1. c. 11. — In silvis ad Lorena
juxta ripas fluvii Parahiba , Nov. fructif. : Lund. In specim. meis,
valde et regularissime distiche ramosis, lamina sæpius c. 2 — 2V2
cm. Ig., 1 cm. It.

6. M. Lagoensis Warm., sp. nova(?), (Tab. VI, Fig. 1 — 4),
glaberrima, ramulis annotinis et biennibus carinato- vel fere alato-
quadrangulatis , foliis distichis, breviter petiolatis sæpe obliquis
oblongis V. obovato - oblongis v. subellipticis v. lanceolatis, basi
acutis, apice subabrupte in acuraen breve obtusum productis, margine
evidentius v. obsoletius serratis interdum fere integris ima basi
fere integris, tenuiter coriaceis, nunc opacis nunc utrinque nitidis,
costis costulisque utrinque prominulis; inflorescentiis multifloris nunc
densifloris, nunc longioribus floribus magis racemosis, petiolos super-
antibus.

M, Pseudocasearia Keiss. 1. c. 11 differt indumento; an ejus
varietas ? M, gonoclados Mart. fasciculis paucifloris inprimis differt.
Kami demum teretes fuscescentes. Folia interstitiis ad 8 lin.
(c. 18 mm.) longis dissita. Petiolus 2 — 3 mm. Ig. Lamina 4 — 7
cm. Ig., IV2 — 2V2 cm. It., costis 10 — 13 utrinque. Pedicelli
c. 1^/2 — 2 mm. Ig. pedunculo brevi v. longiore suffulti. Flos ex-
pansus diam. 3 mm. Laciniæ calycis latissimæ rotundatæ sub-
ciliatæ. Stamina e petalorum dimidia longitudine. Capsula ellip-
soidea, 7 — 8 mm. Ig., subapiculata.

Lagoa Santa: in silvis, arbuscula et frutex 3-pedalis et
altior; flor. Oct. Nov.

7. M, subalata Keiss. 1. c. 12. — Kio de Janeiro: Gla-
ziou (2876 (?, sterile), 6121).

8. M. gonoclados Mart., Keiss. p. 12; var. Glaziovii W.
(Tab. VI, Fig. 5). — Specimina Glaziovii (n. 10472) e descriptione
cum hac specie congruere mihi videntur; folia tamen paullo latiora
(elliptica v. ovato-eiliptica) et minora (3 cm. longa, 1^/2 cm. lata,
sed tam minora quam paullo majora occurrunt), ftisciculi multiflori
breviter pedunculati. Glaberrima est, ramis acute quadrangulis.

Digitized by

Google

366

9. M. florihunda Reiss. 1. c. 16. — In silvis ad Lagoa
Santa sat frequens; frutex, flor. Maio, fructif. Jul. Aug. Petiolus
6 descriptione Eeissekii 5 lin. Ig. , ex iconibus suls autem nt in
specim. meis 2^/2-— 3 lin. (c. 6 mm.) Ig.

Var. parvifolia mihi, lamina elliptica v. obovata minus acumi-
nata v. obtusa emarginata, 4 — 6 cm. Ig., 2—3 cm. It. Capsula
immatura pyriformis stylo apiculata. — Arbor interdum pedem
crassa, cortice fere glabro sordide fusco, foliis in vivo læte virenti-
bus crassis coriaceis. Lagoa Santa; in silvis.

10. M, communis, var. grandifolia Reiss. 1. c. 22. — Ad
Rio de Janeiro, Glaziou (1506, 4204, 8620); in monte Cor-
covado, Jun. fl.: Lund.

11. M. ligustrina Reiss. 1. c. 25. — Glaziou n. 2511, 739.
Specimina ultima a descript. Fl. Bras. differunt petiolo paullum
breviore, lamina minore (vulgo 4—5^/2 cm. Ig., 2^/2 — 2 cm. It.),
fasciculis paucifloris (1 — 3-fioris); cum icone Reissekii (tab. IV,
fig. 1) tamen optime congruunt.

12. M. ohtusifolia Mart., Reiss. 1. c. 27. ^, ovata. Frutex
et arbuscula 8 — 12-pedalis in silvulis maritimis ad Copacabana
prope Rio de Janeiro; m. Julio fructif.: W.

a, elliptica. In humidioribus maritimis adCarahy, Copaca-
bana, Praia grande: W., Glaziou (1550, 4933, 8312, 8313,
10465). Corolla (e Lund) virescenti-flava inodora; fl. Nov., Mart.,
fr. Jun. Jul.

13. Plenckea populnea Reiss. 1. c. 31. — Lagoa Santa:
arbor campestris frequens, cortice glabro, griseo, intus obscure
rubro. Ramuli juniores flavicante-grisei, albo-ienticellati. Petala
flavicantia vel virescentia. Flor. Sept. — Oct. cum frondescentia ;
fr. Jan. Febr.

Var. j3y ovata, et e, angustifolia. Ibid. — „Marmelo do
campo", „Marmelinho do campo" Lag.; idem nomen attri-
buitur plantis aliis.

Digitized by

Google

367

Fam. Ilicineæ.

' (Keissek 1. c. p. 37.)

Expos. Eog. Warming.

1. Ilex fertilis Reiss. 1. c. 42. — Serra da Piedade in
campestribus saxosis haud infrequens, frutex paucipedalis ramosissi-
mus foliis (in sicco) rigidissime coriaceis; flor. Nov. et Pebr.:
Lund, W. — Specimina hæc ramulis sulcatis et acute angulatis nigri-
cantibus, demum cylindricis cinerascentibus, foliis parvis (lamina
nempe vulgo 3 — 5 cm. Ig. et 2 cm. It.) sæpe in sicco subrevolutis
punctulis nonnullis nigris instructis insignia sunt. Flores tetrameri,
nec ut dicit cl. Reissek 5 — 6-meri. Flores masculi pedicellis c. 5
mm. longis in fasciculos multifloros brevissime pedunculatos v. ses-
siles coUecti, expansi c. 7 mm. diam. Fructus c. 6—7 mm. diam.,
globosus apice stylo conico mamillatus, fuscus, calyce appresso basi
cinctus.

Var. gracilior Warmg., foliis lanceolatis vel obovato-lanceolatis,
apice obtusis v. acutis v. acuminatis, mucronatis, apice interdum
obsolete tridentatis, supra vix niti^is. Lamina c. 3—4 cm. Ig.,
1 — 1^/2 cm. It. Pedicelli 3 — 4 simplices v. cymose triflori ramulo
brevissimo axillari affixi, petioli. fere longitudine; flores tetrameri;
drupæ ovoideo-globosæ stylo brevissimo umbonatæ, bipyrenæ. —
Glaziou n. 10484.

2. Ilex scutiæformis Reiss. 1. c. p. 50, varietates. — Serra
do Itacolumi m. Jan. fl. : Lund; specimina microphylla laminis
obovatis v. ellipticis, apice rotundatis mucronatis rarissime dente
una alterave versus apicem instructis 1 — IV2 cm. Ig., 8 — 12cm.lt.,
petiolo quam e descriptione minus crasso. — Serra daPiedade (W.) :
in campestribus saxosis fruticulus 2 — 3-pedalis, m. Jan. Febr. fl.
et fr.; specimina ut præcedentia microphylla indumento paullo lon-
giore, margine foliorum fortiter revoluto. Specimina fructifera
drupis c. 4 mm. diam., pedunculo et pedicello in toto ad 6 mm. Ig.,
laminæ maximæ feie 3 cm. Ig. et 2V2 cm. li, ovales, apice utrinque
dentibus 1 — 2 sat magnis incurvis instructæ.

Digitized by

Google

368

Nr. 6194 et 7575 e colL Glazioviana ex affinitate hiyus spe-
ciel videntur, at certe sp. novæ; specimina mea sat manca.

3. Ilex peduncularis Reiss. 1. c. 50. — In siivuiis palustribus
ad Mugy, Nov. fl. : Lund.

4. riex acrodonta; a, angtistifolia Reiss. 1. c. 51. — Glaziou
n. 7574. Specimina hæc a descriptione Reissekii differunt floribus
4- rarius 5-meris, calycibus (cum pedicellis, ramulis foliisque no-
vellis) pilis sparsis brevibus appressis obsitis. Folia plurima obo-
vato-lanceolata , basi angustata, supra medium latiora, apice acuta,
obtusa V. fere rotundata integerrima v. rarius apice utrinque 1 — 2-
dentata v. serrata.

5. Tlex Lagoensis Warm. n. sp. (Tab. V, Fig. 3, 4), affinis
/. cerasifoliæ et /. puhifloræ, ramulis petiolis foliis inprimis sub-
tus, minus suprå pedicellisque pilis densiusculis brevibus patentibus
sordide fuscis scabriusculis ; foliis petiolatis oblongo-lanceolatis lan-
ceolatis v. ellipticis, basi acutis apice longe acuminatis mucronatis
margine revoluto integris v. inprimis versus apicem parce et remote
acute serrulatis, pergamenis, suprå nitidulis demum subglabris, sub-
tus magis opacis epunctatis deitse pilosis, costis lateralibus c. 5 — 8
fortioribus, subtus prominulis flavicantibus ; pedunculis axillaribus
brevissimis fere nullis, flores plures tetrameros pedicellatos petiolo
breviores gerentibus; floribus tetrameris; calycis pilosuli laciniis
acutis; fructu globoso flavicante v. rubescente.

Arbuscula elegans (12-pedalis et ultra) trunco tenui. Rami
tres annos nati cinerascentes , rugulosi, glabri. Ramuli annotini
pilis patentibus brevibus sordide fuscescentibus obsiti. Petiolus
eodem indumento ae ramuli vestitus, c. 8 — 10 mm. Ig. Lamina
vulgo 7 — 9 cm. Ig., 2^/2 — 3^/2 cm. It., margine revoluto, costæ et
costulæ suprk subimpressæ. Pedunculi 1 — 3 mm. Ig. Pedicelli
5 — 6 mm. Ig., medio v. paullo infra medium bracteolis minimis
squamæformibus instructi. Fructus diam. c. 6 mm. stylo mammil-
lato 4-sulcata coronatus, pyrenis quatuor.

Lagoa Santa in silvis prope paludes, m. Maio Jun. fructi-
fera: W.

Digitized by

Google

369

6. Ilex Glaziovii Warm. n. sp. (Tab. VI, Fig. 6—8). Ex affi-
nitate /. pubifloræ, ramulis petiolis pedunculis pedicellis et parcius
foliis supra pilis sparsis curvatis v. subflexuosis vix patentibus ob-
sitis, foliis longiuscule petiolatis lanceolatis v. oblongo-lanceolatis v.
elongato-ellipticis basi acutis apice longe acuminatis mucronatis
margine revoluto integemmo v. rarissime dente unica v. perpaucis
et remotis instructa, supra nitidis subtus glaberrimis subopacis
epunctatis, costis lateralibus c. 5 — 8 fortioribus, pedunculis axilla-
ribus brevibus multifloris, floribus tetrameris pedicellatis , racemo
toto petiolum fere æquante, laciniis calycis adpresse pilosuli sub-
acutis, fructu ellipsoideo v. subgloboso in sicco flavicante.

CoUect. Glazioviana n. 1284.

Valde affinis 7. Lagoensi a qua differt indumento parciore, petiolis
longioribus, laminis fere omnibus integerrimis supra nitidis subtus
glaberrimis costa media solum excepta, fructu magis ellipsoidea; veri-
similiter in eandem speciem referenda sunt. Ab I. pubiflora (Keiss.
1. c. 53) differt (e descript. Floræ Bras.) lamina magis acuminata
longius petiolata, supra magis nitida, subtus glaberrima, floribus
non 5-meris, ramulis haud cinerascentibus, etc. — Earauli fusces-
centes, secundo anno calvi fusci lenticellati. Petiolus 10 — 15
mm. Ig. Lamina vulgo 7 — 9 cm. Ig. , 2^/2 — 3 cm. It. in utraque
pagina fere glaberrima; costæ et costulæ supra subinconspicuæ.
Pedunculi maximi 4 mm. Ig., ad 8-flori; pedicelli c. 4 mm., basi
bracteolis squamæformibus instructi. Diam. calycis c. 2 mm. Fructus
haud plane maturus 5 mm. Ig., 4 mm. It.

7. Ilex Lundii Warm. n. sp. (Tab. V, Fig. 1, 2), ramulis anno-
tinis sulcatis cum petiolis et minore gradu pedicellis pilis patentibus
subsparsis obsitis; foliis mediocriter petiolatis, laminis obovatis v.
raiius subellipticis , basi acutis in petiolos paullum decurrentibus,
apice acutis subacuminatis mucronatis, margine reflexis integerrimis,
subpergamenis , supra nitidulis, subtus opacis, glaberrimis præter
costam medianam subtus parcissime patenti-pilosam, costis lateralibus
9 — 12 fortioribus sub angulo c. 70 — 80° patentibus apice arcuatis
anastomosantibus; inflorescentiis petiolum vix æquantibus, urabellatis

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 24

Digitized by

Google

370

pedunculo communi brevissimo fere sessilibus, pedicellis basi bi-
bracteolatis simplicibus, floris 4 — 5-meris, calycis lobis latis.

Arbuscula; rami cinerascenti-fosci rugulose substriati pulvinis
foliorum prominentibus, glabri; petiolus 8 — 12 mm. Ig. ob laminam
decurrentem utrinque subtus sulcatus; lamina 4 — 7^/2 cm. Ig., 2V2
— 5 cm. It., in sicco glaucescenti-viridis; costa media supra im-
pressa subtus prominens, laterales et costulæ subtus prominulæ.
Bracteoiæ minimæ ovatæ. Pedicelli 4 — 6 mm. Ig. pilosi apicem
versus crassiores. Calyx diam. 2 — 3 mm. Fructus subglobosus c.
3 mm. diam. — Ad Lagoa Santa in silvis (W.).

8. Ilex psaltorioides Eeiss. 1. c. 61. — „Congonha". —
Serra da Piedade; in campestribus saxosis frutex paucipedalis
fronde viridissima; fl. Nov., fr. Jan Febr. et Maio: Lund, W.

9. Ilex diuretica Mart., Keiss. 1. c. 61. — Serra da Ita-
bira do campo, m. Febr. fl. : Lund. Specimina mea paullum a
descriptione Keissekii differunt. Lamina sæpius exacte eiongato-
elliptica medio iatissima, petiolo brevissimo in nonnullis c. 2 mm.
longo, margine dentato-serrato haud serrulato-crenulato, subtus crebre
punctulata; pedunculus petiolum multo superans 6 — 7 mm. Ig.,
cymam trifloram v. florem solitarium gerens. — Hue certe etiam
referenda sunt specimina in campis alpestribus Serra do Cara^a
a Patre Dom. Musci collecta et mihi communicata.

10. Ilex Curitibenses Miers, in Ann. and Magazine of natural
history, 3 Ser., vol. VIII, 1861, p. 393 et Contributions to botany,
vol. n, 1860—69, p. 103, tab. 63 („On the history of the Maté-
Plant and the different species of Ilex employed in the Prepara-
tion of the Yerba de Mate or Paraguay Tea"). Ex Miers =
I. Paraguariensis St. Hil. (pro parte) Mém. Mus. IX, 351; Voy.
Diam. I, 273; DC. Prodr. II, 15. — Hex Mate St. Hil. PI. Ee-
marq. I, 41. ~ In silvis prope Curitiba, Sorocaba (ox Miers).

Var. Gardneriana Miers, 11. cc. Ilex Paraguayensis Hook.
(pro parte) Lond. Journ. Bot. I, 35, tab. 1. — „An species di-
stincta?'' — „In montibus Organensibus (Gardner n. 346)". — Hue

Digitized by

Google

371

pertinere videntur specim. Glazioviana (no. 4000, 6123): The re so-
polis in mont. Organensibus, Nov. Dec. fl.; „Mate", „Congonha"
Bras. — Cum 7. domestica, /9, glabra Keiss. 1. c. 57 maximam
similitudinem habent. Flores ad 5 in ramulum brevissimum brac-
teatum dense collecti.

11. Ilex nigropunctata Miers, Annals etc. p. 397, no. 7, „Con-
tributions", p. 107, tab. 66. — Rio de Janeiro: Glaziou (7573);
specim. mea differunt a descript. Miersii foliis supra intense fuscis,
haud „supeme pallide viridibus", quod certe minimi ponderis esse
debet. Ex Miers = Chomelia amara Vell. in Y\. Flum. 42, Icon.
I, t. 106. — Ab 7. ovalifolia vix diversa mihi videtur.

12. Ilex ovalifolia BonpL, Miers Contributions etc. p. 106,
tab. 65; Annals etc. p. 396, no. 6. — „7. Paraguariensis Reiss.
(non St. Hil.) in Mart. Fl. Bras. p. 63, var. longifolia t. 13, fig. 16;
— 7. Paraguarensis Spach. Phan. II, 430, p. 16" ex Miers.

Folia in vivo læte viridia, exsiccata supra fusca (W.).

Rio de Janeiro (ex. gr. Corcovado, Tijuca, in via ad
Macahé), Oct. fl.: Lund, Glaziou no. 3782 (?, sterilis) et 6122.
Vulgo „Congonha", „Mate".

In provincia Rio grande ad Fraxinal et versus Rio Pardo:
Bonpland (ex Miers 1. c).

13. Ilex Humholdtiana Bonpl., Miers 1. c; Annals etc. p. 395 ;
Contributions etc. p. 105, tab. 65. — 7. Paraguariensis , var. an-
gustifolia Reiss. 1. c. 63. — In silvulis ad Mugy et S. José,
prov. S.Paulo, Nov. fl.: Lund. — An hue specim. fructif. e Serra
do Cara^a, sub nomine „Congonha" a padre D. Musci allatum?

Specimina Glazioviana (no. 7576) forte hue referenda (inflores-
centiæ haud plane evolutæ); differunt laraina elongato - lanceolata,
apiee longe aeuminata, ad 10 cm. Ig.

Præter species has quatuor locis citatis clar. Miers species sequentes
descripsit et illustravit:

7. Paraguayensis St. Hil. — Paraguay ; in Brasilia australi introducta ;
cum variotatibus /5, idonea ; y, dentata ; c?, usitata (e prov. S. Paulo).

7. gigantea Bonpl. — Rio grande do Sul; Eiitrerios.

7. amara Bonpl. — Rio grande do Sul; Missiones etc.

7. acutangula Neuw. ex Nees in Flora 182 L — Brasilia.

24*

Digitized by

Google

372

14. Ilex conocarpa Keiss. 1. c. 65. — „Catuaba do mat o"
(ex Lund), Congonha.

Lagoa Santa: in silvis et virgultis, juxta margines silvarum
etc. frequens, arbuscula v. frutex, cortice cinerascente rimuloso in
laminas tenuos soluto, frondescentia m. Aug. Sept. foliis vetustis
ultra annum persistentibus, noveliis pnrpurascentibus; fl. Sept. — Oct.
floribus svaveolentibus, fr. m. Nov. Dec. Ad Caxueirinha, Con-
tagem (W.).

15. Bex affinis Gardn., Keiss. 1. c. 70. — „Congonha" Lag.
a, jxngustifolia Reiss. 1. c. = Ilex affinis Gardn. Lagoa

Santa in silvis et virgultis juxta ripas lacuum in ipsa aqua, frutex
V. arbuscula sat frequens; folia in vivo supra saturate viridia;
flor. Nov. — Dec. m. Oct. et Febr. fructif. lecta. — Specimina hæc
a descriptione Reissekii differunt ramulis petiolisque noveliis subti-
lissime puberulis, foliis fere epunctatis, et racemis (femineis) simpli-
cibus, cylindricis ad 4 cm. longis, pedicellis 2 — 3 mm. longis.

Var. latifolia Eeiss. 1. c. Li paludibus ad S.Carlos, Aprili fl.,
et in silvulis adCurvello, m. Mart. fructifera: Lund. — Sec. Miers
(1. c.) /. rivularis Gardn. et /. affinis Gardn. non in unam speciem
jungendæ sunt ut e Reissekio in Flora Bras.

16. /. chamædryfolia Reiss. 1. c. 73. — Glaziou n. 883.

Yiilaresia Ruiz et Pav.

Reissek in Flora Bras. 1. c. 75. Miers, Contributions to bo-
tany, II, 1860—69, S. 111—121 et iab. 67— 7L

1. F. Congonha Miers 1. c. V. mucronata Reiss. 1. c. Hex
Gongonha Mart. Reise, cfr. Miers. — Ad rivulum inter Rio
Grande et Uberava, frutex biorgyalis: Lund.

Species Brasilienses Villareside apud cl. Miers enumerantur (præter
præcedentem) :

V. cuspidata Miers 1. c. 118, tab. 70. — Salgado ad Rio S. Fran9isco.

Digitized by

Google

378

V. megaphylla Miers 1. c. 119, tab. 71. — Ad pedem montium Orga-
nensium.

V. virescens Miers 1. c. 120. — Ad pedem montis Serra de Tingoå.
V. ramiflora Miers 1. c. 120. — In montibus Organensibus.
V. paniculata (Miers) 1. c. 121. — Prov. Eio de Janeiro.

Fam. Rhamnaceæ.

Eeissek in Flora Bras., fase. 28, pag. 81.
Exposuit Eog. Warmlng.

1. Zizyphus Glaziovii n. sp., inermis v. interdum spinis axii-
laribus rectis instructa; ramulis rectis, angulatis, puberulis; foliis
petiolatis ovato-ellipticis v. anguste ovatis, basi sæpius obliquo
rotundatis, acuminatis acutis vel obtusiusculis , margine obtuse ser-
ratis, adultis glaberrimis lucidis, tri- v. rarius quinque-costatis,
costis subtus valde prominentibus , supra in adultioribus plicato-
immersis; cymæ repetito - dichotomæ petiolos duplo superantes, ex
toto ferrugineo-tomentellæ , pedunculo e longitudine petioli, calyce
tomentello. — Ex affin. Z. plafypht/Ui Eeiss. 1. c. 87. Spinæ ad
2 cm. Ig. Folia interstitiis c. 1^/2 — 3 cm. dissita; lamina vulgo
7—10 cm. Ig., 8V2 — 5 cm. It. (quam in Z. platyphylla angustior),
novella sparse puberula, adultior glaberrima, pergamena, in sicco
supra brunnescons, subtus viridis, lucida; petiolus 1 — 1^/2 cm. Ig.,
puberulus; calyx pedicellum æquans, c. 2^/2 mm. Ig., laciniis tri-
angularibus; petala apice concava unguiculata; stylus brevis bifidus.
Drupa in sicco obovoidea v. ellipsoidea, nigrescente-fusca, 18 mm. Ig.,
18 mm. It., pyrena ossea crassissima bilocularis.

Ad Eio de Janeiro (ex. gr. Corcovado), m. Jul. fructif. :
Glaziou (864, 1474).

2. Zizyphus undulata Eeiss. 1. c. 88. — Glaziou n. 10479.
8. Frangula polymorpha Eeiss. 1. c. 91. — a, glahra, Eio

de Janeiro: Glaziou (844, 2097, 4927; — no. 844 differt pedun-
culis e longitudine petiolorum et pedicellis quam calyces longiori-

Digitized by

Google

374

bus). — Serra da Piedade in cacumine montis, fnitex; Lagoa
Santa: W.

^, pubescens et j-, tomentosa, Lagoa Santa in silvis inprimis
humidosis frequens. Arbuscula et frutex; fl. Nov. — Jan. corolla
albicante; drupæ depresso-globosæ , nigræ, nitidæ, m. Febr. — Apr.
maturæ; embryo viridis, albumine parco inclnsns.

4. Scutia arenicola (Casaretto), Reiss. 1. c. 93. — In fruti-
cetis maritimis ad Carahy (Rio de Janeiro), frutex 5 — 6-pedalis,
foliis in utraque pagina unieoloria sordide virescentia ; m. Jul. c.
fr. maturo (W., Glaziou 8314).

5. Rhamnidium clæocarpum Reiss. 1. c. 94. — Lagoa
Santa in silvis; arbor foliis supra viridissimis, subtus glaucescen-
tibus; lamina ad 8 poll. Ig. et 2V2 poll. lat.; 11. Nov.; fr. Jan.
maturus, baccatus, ellipsoideus, c. 12 mm. Ig., embryone viridi.

6. Coluhrina ru fa (Mart.) Reiss, 1. c. 98. — Rio de Ja-
neiro: Glaziou (665, 1307, 10474); ibid. ad Morro do Cavallåo,
m. Apr. Maio flor. : Lund. — Lamina in no. 10474 basi singulariter
contracta acuta, haud rotundata. Inflorescentiæ quam e descriptione
et icone Floræ Bras. breviores, longitudinem petiolorum vix attin-
gentes.

7. Gouania mollis Reiss. 1. c. 104 (?). Glaziou n. 2699. —
Lagoa Santa: in silvis frequens, frutex sarmentosus fere „cipo",
ramis valde elongatis scandentibus ; flor. Mart. — Apr. fl. albidis.
Fructus in specim., quæ hue pertinere credo, dense tomentosi, cani,
triangulares , vix vel brevissime alati, c. 6 mm. Ig. et totidem
inter angulorum margines It. — Ypanema in silvis: Lund. —
(Determinatio paullo incerta; dificillime est cui non adsunt herbaria
bene determinata plantas tropicas e descriptionibus solum rite
recteque determinare.)

8. Gouania virgata Reiss. 1. c. 104. — Lagoa Santa:
in silvis et virgultis silvestribus frequens; flor. Nov. — Mart.; fr. m.
Maio crudus.

9. Gouania Blanchetiana Miq., Reiss. 1. c. 105. — Glaziou:
8311, 8621, 10476. — Fructus (immat.) glaber. — In coll. Lun-

Digitized by

Google

375

diana adest specim. fructiferum certe hue referendum; racemi ad
13 cm. Ig. (a basi ramuli); pedicelli-3 — 4 mm. Ig.; fructus glaber-
rimi fusci brevissime alati, 4 mm. alti, 5 mm. lati inter margines
alarum, alæ ipsæ c. 1 mm. latæ. A formå typica differt foliis fere
integris et disco glabro (calvo?). Kio de Janeiro (Moito de
Vira9åo, Sao Joao de Taburahy) m. Martio fr. mat uro, m. Jun. fr.
immat: Lund.

10. Gouania corylifolia Radd., Reiss. 1. c. 109. — P ir a ti-
ninga, m. Dec. Jan. fl.: Glaziou (5803). In sepibus viæ quæ ad
S.Christovåo ducit, Aug. fructif. : Lund.

11. Crumenaria erecta Reiss. 1. c. p. 114. — Lagoa Santa:
in campis inprimis lapidosis frequens ; post incendia camporum inter
primas veris plantas florentes apparet, fl. Sept. — Nov. coroliis can-
didis; fructifera m. Nov. Dec.

Obs. Caules erecti stricti, acute 4-anguiati nec ut in C. erecta
e descriptione Reissekii teretes v. subcompressi, nec ut in C, chore-
troide, valde compressi; ab uitima specie etiam differunt specimina
mea foliis sessilibus, ab illa floribus glaberrimis ; stylus nunc ut
in C. erecta inclusus, nunc ut in C choretroide exsertus; medium
inter has species quodammodo tenent, et dubito, nunc species hæ
bene distinctæ sint.

12. Reissékia cordifolia Steud., Reissek 1. c. 112. — In
vicinia urbis Rio de Janeiro, ex. gr. ad Tijuca, Praia grande,
Morro de Vira^åo, Corcovado etc, Jardin botanico in sepibus, vir-
gnltis etc. frequens; m. Aprili, Jun. fl. et fr. : W., Glaziou (1109,
2112), Lund.

Digitized by

Google

376

Gramineæ.

Inprimis a editore ad Lagoa Santa collectæ. In Flora Brasiliensi,
vol. II, Parte U (ann. 1871—1877) et in fase. 79 (ann. 1878), a cl. Doell
determinatæ ; annotationes hæ ab editore communicatæ.

Tribus I. Oryzec

1. Oryza sativa L., Doll p. 7. — Sub nomine „Arroz" vulgo ad
Lagoa Santa colitur; m. Febr. — Mart. fl. lecta. Ab incoL varietates
„b ran c o" et „vermelho" distinguiintur.

2. Pharus glober H. B. K., Doll p. 21. — Ad Lagoa Santa in
silvis umbrosis frequens; fl. Jan. — Maio.

Tribus II. Pbalarideæ.

1. Coix Lacrima Linné, Doll p. 30. — Ad Lagoa Santa culta et
interdum in humidis paludosisque prope habitationes hiimanas subspon-
tanoa; florons Mart. et Jul. Aug. lecta. „Lagrimas da nossaSenhora"
Lagoens.

2. Zea Mais Linné, Doll p. 31. Lagoa Santa: irequonter culta.
„Mi Ih o" incul. Varietates plures cognitæ sunt: Milho vermelho,
M. branco, M. trigo, M. pipocca.

Tribus IH. Paniceæ.

1. Paspalum Gardnerianum N. ab Es. et var. oligostachyum Doll,
Doll p. 41. Ad Lagoa Santa in campis; fl. Dec. — Jan.

2. Paspalum reduncum N. ab Es., Doll p. 42. Ad Lagoa Santa
in pascuis, in solo silvarum cæduarum etc, etiam in campis prope silvas.
Flor. Mart. Apr.

3. Paspalum arenarium Schrad., Doll p. 46. In arenosis circa Eio
de Janeiro frequens; Jun. fl.: Lund.

4. Paspalum conjugatum Berg, Doll p. 55. — Ad Lagoa Santa
in paludibus, ad rivulos sat frequens; fl. Oct. — Aprili.

5. Paspalum paniculatu^n Linn., Doll p. 56. — Ad Lagoa Santa
in silvis et virgultis, in campis „cerrados", in plantationibus valde frequens.
Nov.— Maiofl. — In hortis et in locis humidiusculis umbrosis ad Curvello:
Lund.

6. Paspalum nutans Lam., Doll p. 59. — Ad Lagoa Santa in
silva umbrosa; fl. Febr. Mart.; etiam in campis frequens.

7. Paspalum pectinatum N. ab Es., Doll p. 63. — In campis ad
Lagoa Santa.

8. Paspalum dilatatum Poir., Doll p. 64. — Glaziou n. 474, 477. —
Var. j3, parviflora. — Ad Lagoa Santa in paludibus, ad ripas Eio das
Velhas etc; fl. Nov. — Febr. Cæspites 4— 6-pedales maximas format.

Digitized by

Google

377

9. Paspalum eucomum N. ab Es., DoU p. 65; var. pilosior. Ad
Lagoa Santa in campis valde frequens; fl. Mart.— Maio. — In campis
ad Curvello: Lund.

10. Paspalum distichophyllum H. B. K., Doll p. 65. — Ad Lagoa
Santa (ex FL Bras.; nunc in herb. meo species hæc non adest).

11. Paspalum hlepharophorum Koem. et Schult^ DoU p. 66. — In
alpestribus saxosis montis Setra da Piedade, m. Maio fl. In campis
glareosis ad Lagoa Santa frequens; fl. Mart. — Juli.

12. Paspalum erianthum N. ab Es., DoU p. 70. — Ad Lagoa
Santa in campis valde frequens, inprimis in campis ustis („queimadas")
post incendia apparet et floret; Aug. — Jan.

13. Paspalum maculosum Trin., DoU p. 72. — Ad Lagoa Santa
in campis, in solo campestri sicco prope lacus ripas frequens; fl. Oct. — Dec.

14. Paspalum plicatulum Michaux, DoU p. 76. — Ad Sorocaba et
Hytu in campis, Febr. fl.: Lund. — Ad Curvello in hortis et in pas-
cuis: Lund. Ad Lagoa Sant'a in campis, inprimis cerrados, ad rivulos
et in paludibus valde frequens fl. Oct. — Maio. Folia glauco-pruinosa.
Caulis 1 — 3-pedaUs.

Ad Lagoa Santa obviæ sunt varietates sequentes:
Var. c^, oblongum DoU p. 77; var. ^, oUgostachyum DoU p. 77 (ad
vias frequens) ; var. rj , intum^scens DoU p. 77 (in lacu juxta ripas et in
ipsa aqua crescens) ; var. t, microsperma DoU p. 78 ; var. x, subpectinata
.D6U p.78.

15. Paspalum Mandioccanum Trin., DoU p. 80. — Lagoa Santa:
in paludibus ad rivulos, in plantationibus juxta vias, in præruptis viarum
et fossis valde frequens; fl. Sept. — Apr.

16. Paspalum Neesii Kunth, DoU p. 83. — Ad Lagoa Santa in
campis siccis frequens; canescente-viridis ; fl. a Sept.

17. Paspalum laxum Lam., var. /5, Baddianum DoU, DoU p. 85. —
Ad Lagoa Santa in plantationibus et pascuis artificialibus ; fl. Febr. —
Mart.

18. Paspalum coryphæum Trin., DoU p. 86. — Ad Lagoa Santa
in silvis ; Dec— Febr. fl. In monte Serra da Piedade.

19. Paspalum densum Poir., var. ciliatum DoU, 1. c. p. 87. — Ad
Lagoa Santa in paludibus virgultosis cæspites 5— 7-pedale8 formans;
fl. Dec. — Febr. — „Capim da Colonia" Lagoens.

20. Paspalum virgatum Linné, DoU p. 88. — Ad Lagoa Santa in
pratis juxta rivulos, m. Oct. fl.: W. In paludo ad Mugy das cruzes,
Nov. fl.: Lund. — Var. ;', conspersum (Schrad.) DoU p. 89. Lagoa
Santa.

21. Paspalum stellatum Fliigge, DoU p. 92. — In campis ad Lagoa
Santa frequens; Mart. — Maio fl.

22. Paspalum trachycoleon Steudel, DoU p. 94. — Lagoa Santa:
in humidis virgultosis ad plantationcs Maydis etc; etiam in campis fre-
quens. Culmi usque ad 8 ped. longi; fl. Apr. — Jun.

23. Paspalum commutatum N. ab Es., DoU p. 97. — Ad Lagoa
Santa in lacubus, in aquis 1 — 3 ped. profundis fluitans; fl. Mart. — Apr.

Digitized by

Google

378

24. Paspalum falcatum N. ab Es., Doll p. 99. — Ad Cachoeira
do camp o, Febr. flor.: Lund. Ad Lagoa Santa in campis interdum
inundatis et in campis juita ripas lacuiim; flor. Jan.

25. Paspalum capillare Lam., Doll p. 99. — Ad Lagoa Santa in
viis, ruderatis, cultis etc. frequens; ti. Febr. — Apr.

26. Paspalum platycaulon Poir., Doll p. 101. — Ad Lagoa Santa
juxta ripas lacus, ad vias, in plantationibus , prope babitationes etc. valde
frequens; fl. Dec— Febr.

27. Paspalum furcatum Fliigge, Doll p 103. — Ad Lagoa Santa
in viis, ruderatis, cultis etc. valde frequens: fl. Jan. — Mart.

28. Paspalum scoparium Fliigge, Doll p. 106, et var. J3, vestitum.
Ad Lagoa Santa in campis tam siccioribus quam humidioribus prope
ripas lacuum frequens; fl. Dec. — Febr.

29. Paspalum harbatum N. ab Es. , Doll p. 107. — In silvis ad
radices et in alpestribus saxosis montis SerradaPiedade. Ad Lagoa
Santa in silvis et fruticetis, in campis „cerrados" frequens; fl. Jan. — Apr.

30. Paspalum dissitiflorum Trin., Doll p. 112. — AdLagoaSanta
in campis valde frequens; in „queimadas" cito apparet; etiam in ripis
lacus; fl. Jul. — Jan. — In paludibus prov. S. Paulo frequens: Lund.

31. Paspalum imm^rsum N. ab Es., Doll p. 113. — Ad Lagoa
Santa in pascuis artificialibus , in virgultis et in solo silvarum cæsaram
sat frequens. Fl. Mart. — Apr.

32. Paspalum chrysodactylon Doll, p. 118. — In campis ad S or o- ,
caba, Febr. fl., ad Curvello, Mart. fl. (Lund). Ad Lagoa Santa
ubique in campis frequens; Dec. — Mart. fl.

33. Paspalum chrysoblephare Doll p. 119. E „Flora Bras." ad La-
goa Santa in campis prope lacum (specimina in herb. meo haud adsunt).

34. Leptocoryphium lanatum N. ab Es., a, genuinum DoU, Doll
p. 120. — Ad Taubaté in paludibus (e schedula; culmi et folia tamen
in speciminibus meis ignis flagrantis vestigiis notata sunt), Nov fl. : Lund.
Ad Lagoa Santa in ripis paludosis et in paludibus, Jan. — Febr. fl.

35. Hélopus punctatus Nees ab Es., DoU p. 125. — Ad Lagoa
Santa inprimis in plantationibus Maydis; gramen 3-4-pedale; fl. Jan.

36. Hélopus hrachystachys Trin., Doll p. 126. — Lagoa Santa
in campis fertilibus, m. Jan. Febr. fl. Ad margines rivuli Riacho fund o,
Mart. fl.: Lund.

37. Panicum filiform^ Linné, Doll p. 129. — Ad Lagoa Santa
(e Fl. Bras., in herb. meo nunc specimen non adest).

38. Panicum sanguinale Linné, Doll p. 131. — In arenosis mari-
timis ad Rio de Janeiro, Maio fl., in hortis et pascuis humidis ad
Curvello, Mart. fl. Ad Lagoa Santa in silvis juxta vias, in planta-
tionibus, in fruticetis supra rupes calcareas etc. frequens; fl. Dec. — Mart.

39. Panicum adustum N. ab Es., Doll p. 135. — Ad Lagoa Santa.
j5, pallescens BoW. (in herbario meo). — Lagoa Santa, Dec. — Jan. fl.

40. Panicum leucophæum H. B. K., Doll p. 136. Ad Lagoa Santa
in plantationibus („ro^as"), in ripis fluminis Rio das velhas etc. valde
frequens; fl. Aug. — Jan.

Digitized by

Google

379

41. Panicum crus galli Linn., DoU p. 140, var. sabulicoltmi, p. 142.

— AdLagoaSantain ripis lacus, in paludibus virgultosis etc. freqiiens;
5— 6-pedale; fl. Nov.— Febr.

42. Panicum compositum Linn., DoU p. 146. — Ad Lagoa Santa
in silvis ad rupes calcareas frequens; fl. Mart. — Aprili.

Var. /5, firmiusculum DoU p. 147. — Lagoa Santa: in sUvis cæsis
et plantationibus.

43. Panicum setarium Lam., DoU p. 147. — Lagoa Santa: in
præruptis juxta vias, in sUvarum locis subumbrosis etc. valde frequens,
cauUbus procumbentibiis radicantibus. Flor. Febr.— Mart.

44. Panicum sulcatum Aublet, DoU p. 152. — Ad Lagoa Santa
in sUvis et fruticetis; fl. Mart.— Apr.

45. Panicum imherhe Poir. , DoU p. 156. Vide Observ. I, p. 158. —
Ad Lagoa Santa in campis, in ripis lacus campestris graminosis, in
solo lacustri tempore pluvioso inundato etc. valde frequens. FoUa supra
glaucescentia. — Varietas longisetum DoU in campis „cerrados" non ustis
m. Nov. florens lecta. Fl. Dec. — Maio. Ad ripas fluminis Tieté prope
S. Paulo, Dec. fl. (Lund). „Rabo de raposo" Lagoensium.

46. Panicum penicillatum WWlåQnow , DoU p. 160. — Ad Lagoa
Santa in campis tam naturalibus quam artificialibus frequens, gramenlæt«
viride, foliis supra glaucescentibus ; fl. Jan.— Apr. — „Rabo de raposo"
Lagoensium.

47. Panicum caudatum Lam., DoU p. 161. — Rio de Janeiro ad
Praia grande, m. Maio fl.: W.

48. Panicum scabrifoUum N. ab Es., DoU p. 164. — Ad Rio de
Janeir(» in arenosis frequens. Jul. flor.: Lund. Ad S. Paulo in hortis,
Dec. fl.: Lund.

j3, vestitum DoU. — Ad Lagoa Santa in virgultis sUvestribus super
rupes calcareas, Jan. — Mart. fl.

49. Panicum macrostachyum DoU , var. /?, patens, 1. c. p. 166 — 67.

— Lagoa Santa: in silvis haud frequens, in solo silvæ cæsæ. Caules
c. 4— 5-pedales. Flor. Febr.

50. Panicum semirugosum N. ab Es., DoU p. 167. — Ad Lagoa
Santa: Dec— Febr. fl.

51. Panicum sphærocarpum Salzmann, DoU p. 169. — Ad Lagoa
Santa in solo sUvæ cæsæ, in pascuis artificialibus sat frequens; fl. Oct.
—Febr. Ad Rio de Janeiro, m. Maio fl. „Rabo de raposo" Lagoens.

52. Panicum scandens Trin., DoU p. 171. — Ad Lagoa Santa in
plantationibus Maydis, in solo sUvarum cæsarum, juxta vias et in hortis
valde frequens; fl. Jan. — Apr. — „Rabo de raposo" Lag.

53. Panicum loliiforme Hochst., Doll p. 174. — Ad Lagoa Santa
in campis; gramen caule repente radicante inter gramina camporum nota-
bile; fl. Jan.— Febr.

54. Panicum eriochryseoides N. ab Es., DoU p. 177. — Ad Lagoa
Santa in campis glareosis apricis frequens; post incendia camporum mox
apparet et floret. Culmi et folia glaucescentia. Fl. Aug. — Nov.

Digitized by

Google

380

55. Panicum repandum N. ab Es., Ddll p. 178. — In campis ad
ripas lacus; fructif. Jul. lectum.

56. Panicum echinochlæna N. ab Es., Doll p. 179. — Ad La go a
Santa in campis valde frequens; fl. Dec— Apr. Ad Curvello; ad Tau-
baté; „per totam provinciam S. Paulo in campis passim": Lund.

57. Panicum thrasyoides Trin., Doll p. 180. — Ad Lagoa Santa
ubique in campis, inprimis in „queimadas" , valde frequens. Fl. Aug.
-Febr.

58. Panicum monostachyum H. B. K., Doll p. 181. — - Ad Lagoa
Santa ad vias, in campis frequens; etiam ad paludes. Fl. Sept.— Febr.

59. Panicum plantagineum Link, Doll p. 186. — In plantationibus
juxta ripas fluminis Rio das Velhas ad Lagoa Santa frequens; læte
viridis. Fl. Nov.— Jan. „Capim m arm el ad a" Lagoens.

60. Panicum Numidianum Lam. , Doll p. 188. — Glaziou n. 1167.
Sec. Lund (in annotationibus) „Capim de Angola" dicitur; altitudinem
12 ped. attingit; fl. Aprili.

61. Panicum pulchellum Raddi, Doll p. 190. — In silvis prope flumen
Parahybuna in via inter Petropolim et Juiz de fora; fl. Junio (W.).

62. Panicum u^ncinatum Raddi, Doll p. 193. — Ad Lagoa Santa
in paludosis virgultosis, in silvarum locis apricis humidisque, in præruptis
viarum etc.; flor. Dec— Mart.

63. Panicum maximum Jacquin, DoU p. 202. — Ad Lagoa Santa
in silvis, fruticetis et pascuis fruticosis; fl. Dec. — Mart. — Ad Rio de
Janeiro sec. Lund colitur; 3— 8 ped. altum; m. Aprili fructif. In monte
Corcovado m. Apr. Maio fl.: W. — In paludosis ad Caxoeira do
camp o: Lund.

64. Panicum latifolium Linné, Doll p. 206. — Ad Lagoa Santa
in silvis et virgultis frequens ; gramen vulgo 2 — 12-pedale ramosum, culmis
crassis lignosis; fl. Dec— Mart.; fruct. Mart.— Maio. — Ad Curvello in
silvis (Lund). Ad Rancbo do Mango largo prope Petropolim, Jun. fl.: W.
In virgultis montanis ad Tijuca.prope Rio de Janeiro, Jul. fruct.: Lund.
Varietas a cl. Lund in silvis ad S. Carlos, Jan. fl. lecta. In silvis mon-
tanis ad Rio de Janeiro ex. gr. ad Corcovado, Jul. fl.: Lund; ibid. ad
Praia grande, Maio fr.: W.

65. Panicum stoloniferum Poiret, Doll p. 209. — Ad Lagoa Santa
juxta ripas rivulorum umbrosas m. Nov. — Dec. fl.' (W.). In palude ad
Taubaté: Lund.

66. Panicum pilosum Sw., Doll p. 210. — Ad Lagoa Santa in
silvis, in humidis juxta ripas fluvii Rio das Velhas et aliis in locis humidis
paludosis frequens; fl. Nov. Mart. — In silvis ad Curvello: Lund.
Prope Petropolim, Maio— Jun. flor. (W.).

Var. åf polygonatum (Schrad.) Doll. — LagoaSanta.
Var. e, latifolium Doll. — Lagoa Santa in silvarum humidis
umbrosis.

67. Panicum laxum Sw., DoU p. 212. — Ad Lagoa Santa in pa-
ludibus virgultosis et in silvarum marginibus prope ripas rivulorum; flor.
Oct-Febr.

Digitized by

Google

381

68. Panicum potamium Trin., Doll p. 214. -- Lagoa Santa: ad
margines silvarum et in paludibus frequens; flor. Dec— Febr.

69. Panicum Cay ennense Lsim., var., DoU p. 219. — Lagoa Santa:
in silvis frequens, ubi caiiles viilgo 2— 3-pedales; sed etiam in campis
fertilioribus valde frequens et in paludibus; flor. Dec— Apr. — In campis
et in locis cultis ad Curvello.

70. Panicum Maximiliani Schrad., Doll p. 221. — Ad Lagoa
Santa in plantationibus Maydis, in fruticetis silvestribus; fl. No v.— Febr.,
fr. m. Mart. Apr.

71. Panicum rude N. ab Es., Doll p. 223. — In silvis infra montem
Serra da Piedade frequens, Jan. Febr. fl., et ad Lagoa Santa.

72. Panicum ovuliferum Trin., Doll p. 226. — Ad Lagoa Santa
in silva juxta viam (e Fl. Bras., nunc in herb. meo non adest specimen).

73. Panicum glutinosum Sw., Doll p. 227. — Lagoa Santa (e Fl.
Bras.; specimen nunc in herb. meo non adest).

74. Panicum discolor Trin., DoU p. 227. — In marginibus silvarum
montis Serra da Piedade. — Ad Lagoa Santa in silvis, in humidius-.
culis prope margines silvarum sat frequens, m. Nov. — Febr. fl.; gramen
pluripedale (ad 8 ped. alt.).

75. Panicum zizanioides H. B. K., Doll p. 228. — Ad Lagoa
Santa juxta ripas fluvii Rio das Velhas in solo silvæ cæsæ, m. Jan.
Febr. fl.

76. Panicum olyroides H. B. K., Doll p. 229. — Ad Lagoa Santa
in campis, inprimis „cerrados" dictis valde frequens; fl. Jan.— Maio.

77. Panicum Myu/ros Lam., DoU p. 231. — Ad Lagoa Santa in
silva prope ripam lacus; Dec— Febr. fl.

78. Panicum vilfoides Trin., DoU p. 232. — Ad Lagoa Santa in
paludibus, juxta ripas lacuum frequens; fl. Nov. — Febr.

79. Panicum dedpiens Nees, DoU p. 237. — Ad Lagoa Santa in
campis humidis juxta ripas lacuum, Oct. — Maio fl.

80. Panicum caricoides N. ab Es., DoU p. 239. — Ad Lagoa
Santa in pratis; fl. Sept. Oct.

81. Panicum Mans EUiott, DoU p. 240. -.- In humidis et pratis ad
Lagoa Santa vulgaris; fl. Sept. — Jan.

82. Panicum Melinis Trin., DoU p. 241. — Ad Lagoa Santa
ubique in solo silvarum cæsarum, in marginibus sUvanim inprimis prope
habitationes hominum, in hortis et „ro^as", in præruptis viarum etc valde
frequens; fl. Maio et Nov. — Multis in locis inter Lagoa Santa et Rio de
Janeiro a me observata est species hæc „Capim gordura v. Capim
mellad o" incol.

83. Panicum macranthum Trin., DoU p. 243. — Ad Lagoa Santa
in campis valde frequens; post incendia camporum cito apparet et flores
fert; foUa sordide viridia; fl. Jun. — Jan.

84. Panicum Sciwrotis Trin., DoU p. 250 et variet. /5, molliusculum
DoU. — Ad Lagoa Santa in sUvis; fl. Jan.— Febr.

85. Panicum rugulosum Trin., DoU p. 258, var. glahrescens et var.
/5, pubescens DoU. — Ad Lagoa Santa in sUvis, fruticetis, paludibus
virgultosis etc valde frequens; fl. Nov. — Febr.

Digitized by

Google

382

86. Panicum cyanescens N. ab Es., Doll p. 262. — Lagoa Santa
in lacubus, in ipsa aqua et in ripis crescens, valde frequens; in paludibus
ad Sorocaba et Taubaté: Lund. Ad Serra da Piedade in alpe-
stribus saxosis.

Var. å, stenophyllum. — Lagoa Santa; flor. Nov. -Apr.

87. Panicum procurrens N. ab Es., Doll p. 271. — Ad Lagoa
Santa in campis tam humidiusculis prope lacus quam sterilioribus argil-
losis. — In campis ad Curvello, et ad Mugy das Cruzes, ubi valde
frequens: Lund. Fl. Nov. — Mart.

88. Ichnanthns inconstans Doll, p. 284. — Ad Lagoa Santa;
fl. Jan. Febr. In alpestribus saxosis montis Serra da Piedade.

89. Ichnanthus calvescens Doll, var. /?, scdbrior Doll, p. 286. — Ad
Lagoa Santa (e Fl. Bras.; in berb. meo nunc non adest specimen).

90. Ichnanthus bamhicsiflorus Doll, p. 288. — Ad Lagoa Santa
in silvis hine illinc, „Capim Andrequecé" appellatus; fl. Nov. — Febr.
Gramen prægrandis, ramosus, culmis multipedalibus (ad 10—12, altis).

91. Ichnanthus pallens (Sw.) Doll, 1. c. p. 290. — Juizdefora,
Jun. fl.: W. Ad Lagoa Santa in solo silvarum, in plantationibus
May dis etc. valde frequens; flor. Dec. — Aprili. — In silvis ad Curvello:
Lund.

92. Ichnanthus candicans (N. ab Es.) Doll, var. fi, virescens Doll,
1. c. p. 292, et var. £, velutinus. — Ad Lagoa Santa in silvis et in
humidis juxta lacus et rivulos frequens; gramen 2 — 5-podalis. Flor. Mart.
— Maio.

93. Ichnanthus Buprechtii Doll, 1. c. p. 293, var. y5, gldbratus Doll.
— Ad Lagoa Santa in pascuis virgultosis humidiusculis; folia læte
viridia; fl. Sept. — Oct.

94. Ichnanthus Minarum Doll, 1. c. p. 294. — Ad Lagoa Santa
in fruticetis et silvis, inprimis super rupes calcareas sitis; fl. Dec— Mart.

95. Tylothrasya petrosa Doll, 1. c. p. 296. — Ad Lagoa Santa in
campis; fl. Febr. Mart.

96. Arumlinella Brasiliensis Kaddi, Doll p. 298. — In campis inun-
datis ad Curvello et ad Lagoa Santa (e Fl. Bras., in herb. meo nunc
non adest specimen).

97. Arundinella Martinicensis Trin., Doll p. 299. — Ad Lagoa
Santa in paludosis virgultosis; fl. Sept.— Oct.

98. Cenchrus echinatus Linné, Doll p. 310. — Ad Lagoa Santa
in cultis, in campis prope habitationes humanas etc. frequens; fl. Oct. —
Jan. Glaziou: 1233.

99. Cenchrus tribuloides Linné, Doll p. 311. — Botafogo ad vias,
Maio fructif. : W.

100. Olyra latifolia Linné, Doll p. 316. — Ad Lagoa Santa in
silvis et virgultis sicciusculis super rupes calcareas, in silvis et pascuis
frequens; culmis pluripedalibus ramosis. Ad Juiz de fora, Jun. fl.

Var. /3, pubescens (Raddi) Doll., — In monte Corcovado, Maio fl.
Ad Lagoa Santa; fl. Dec. — Febr.; fructif. m. Febr.

101. Olyra cordifolia Willdenow, Doll p. 317. — Ad Lagoa Santa

Digitized by

Google

383

in sil vis frequens, 3 — 4-pedali8; fl. Oct. — Jan. — „Capim tapeirada(?)"
Lagoens.

102. Olyra ciliatifolia Raddi, Doll p. 321. — Ad Lagoa Santa
in silvarum locis humidiusculis umbrosis frequens; bipedalis; fl. Dec. — Jan.

103. Olyra micrantha H. B. K., Doll p. 323. - Ad S. Carlos in
silvis, Jan. fl.: Lund. Ad Lagoa Santa in sil vis, culmi erecti, haiid
ramosi, ad decem ped. alti; fl. Oct.— Febr. — In monte Tijuca, Jul. fl.:
Lund. „Cresciume" Lagoens.

104. Olyra paucifolia Sw., DoU 327. Ad Lagoa Santa, Dec. fl.
(sec. Fl. Bras.; in herb. meo nunc non adest specimen).

105. Olyrae sp. alia ad Lagoa Santa in solo silvæ lecta ob flores
fem. deficientes haud certe determin anda.

106. Manisuris granularis Sw., Doll p. 330. — Ad Lagoa Santa
in pascuis artificialibus inter Panicum Mélinis frequens, in „ro^as", solo
silvarum cæsarum etc; culmi 2— 4-pedales; flor. Jan. — Mart.

(Species sequentes in Floræ Brasiliensis fase. 79, an. 1878, enume-
ratæ sunt.)

Trib. rv. Stipaceæ.

1. Aristida pallens Cavan., DoU p. 13. — Ad Taubaté hine illinc
maxima copia; Oct. fl. : Lund.

2. Aristida tincta Trin. et Rupr., Doll p. 17. — Ad Lagoa Santa
in campis cerrados valde frequens, fl. Jan.— Mart.

3. Aristida recurvata H. B. K., DoU p. 18. — Ad Lagoa Santa
in campis frequens; fl. Febr. — Apr.

4. Aristida Sanctæ Luziæ Trin., DoU p. 20. — Ad Lagoa Santa
in præruptis viarum, in fossis argiUosis etc. frequens. Fl. Jun — Nov.

Trib. Y. Agrostideæ.

1. Vil fa aenea Trin., DoU p. 33. Ad Lagoa Santa in campis
valdo frequens, inprimis in campis ustis post incendia cito apparens et
florens; fl. Sept. — Nov.

2. Vil fa tenacissima H. B. K., DoU p. 36. — Ad Lagoa Santa
juxta vias, in plantationibus etc; fl. Mart.— Apr.

3. Vilfa rupestris Trin., DoU p. 36. — Prope cacumen montis Serra
da Piedade in altit. c. 6000 ped.; m. Jan. Febr. florens.

4. Peneilema Brasilianum Trin., DoU p. 42. — Ad Lagoa Santa
in fru ticetis apricis super rupes calcareas sitis; fl. Febr.— Apr.

Trib. YI. Arundlnaceæ.

1. Arundo Bonax L., DoU p. 47. — Ad Lagoa Santa in hortis;
„C anno do reino" appeUatur.

2. Gynerium saccharoides H. B. K. , DoU p. 50. — Ad Lagoa
Santa in ripis fluminis Rio das Velhas; gramon giganteum multipedale.

Digitized by

Google

384

Trib. Yin. Chloridea.

1. Chloris radiata Swartz, Doll p. 63. — Ad Lagoa Santa in
hortis, plantationibus , ad vias etc. frequens; fl. Dec. — Apr. — In hortis
ad Curvelio: Lund. — »Flor de gramma" Lagoens; „Pé de gal-
li nha" ad Curvelio ex Lund.

2. Chloris polydactyla Sw., Doll p. 67. — Ad Lagoa Santa in
campis fertilioribus ; fl. Jan. — Febr. „Pé de gal lin ha" incoL

3. Chloris distichophylla Lag., Doll p. 70. — In pratis humidius-
culis ad Hytu, Febr. fl.: Lund.

4. Ctenium cirrosum Kth., Doll p. 72. — Ad Lagoa Santa in
campis frequens; fl. (Nov. — )Mart. — Apr. — In campis ad Curvelio:
Lund.

5. Ctenium Chapadense Doll, p. 73. — Ad Lagoa Santa in campis
„cerrados" frequens; fl. Febr.— Apr.

6. Microchloa setacea R. Br., DoU p. 75. — Ad Lagoa Santa in
viis, ad habitationes humanas etc. frequens; fl. Jan.— Febr. — Ad catar-
rhactem fluvii Tieté prope Hytii: Lund.

7. Crymnopogon rigidus Doll, 1. c. p. 80. — Ad Lagoa Santa, m.
Febr. fl.; in campis.

8. Crymnopogon lævis Nees, varietas; DoU p. 80. — Ad Lagoa
Santa in campis; flor. Mart.— Apr.

9. Dactyloctenium mucronatum Willd., DoU p. 87. — Glaziou no.
1245. — In via ad Engenho velho prope Eio de Janeiro, Maio— Jul. fl.:
Lund.

10. Eleusine indica Gilrtn., DoU p. 86. — Ad Lagoa Santa ubique
in viis, ruderatis, cultis etc. frequentissima; fl. Nov.— Mart. — Ubique
circa Eio de Janeiro frequens; in hortis ad Curvelio: Lund. — „Pé
de gallinha" Lagoens.

11. Leptochloa Domingensis Trin., DoU p. 92. — Ad Lagoa Santa
in plantationibus Maydis, in ripis fluminis Rio das Velhas, in silvis etc.;
fl. Nov. — Apr.

Trib. IX. Avenaceæ.

1. Avena orientalis Schreber. — Ad Lagoa Santa in hortoLundii
observata; semina vorisimUiter casu ex Europa introducta; fl. Sept.—

2. Tristachya chrysothrix Nees ab Es. , DoU p. 105. — In campis
ad Hyt li maxima copia; Febr. fl.: Lund.

3. Tristachya leiostachya Nees ab Es., DoU p. 106. — Ad Lagoa
Santa in campis fertUioribus („cerrados"), frequens; vulgo 4— 5-pedalis;
fl. Dec— Jan. — In campis S. Pauli Maio— Jul. fl.: Lund.

Trib. X. Festucaceæ.

1. Eragrostis lugens Nees ab Es., DoU p. 140; var. /?, glahrescens.
— Ad Lagoa Santa in campis, in solo sicco ad ripas lacus; fl. Nov.—
Febr. In campis paludosis adTaubaté, Sorocaba et Mugy ubi magna
copia; in locis cultis ad Curvelio: Lund.

Digitized by

Google

385

2. Eragrostis articulata Nees ab Es., Doll p. 141. — Ad Curvello,
ad vias; ad Lagoa Santa in campis, cultis; fl. Jan.— Mart.

3. Eragrostis seminuda Trin., Doll p. 142. — In campis ad Lagoa
Santa (sec. FL Bras. nunc in herb. meo non adest specimen).

4. Eragrostis reptans Nees ab Es., Doll p. 148. — Ad Lagoa
Santa in pascuorum locis humidiusculis, in ripis lacuum graminosis, ad
vias, in præruptis et fossis etc. valde frequens; fl. ab Oct. In solo lacus
exsiccato in silva prope facenda de Santa Cruz (ad Kio de Janeiro):
Lund.

5. Eragrostis rufescens Schult., Doll p. 151. — Ad Lagoa Santa
in solo sicco ad ripas lacuum, in campis „cerrados" valde frequens; fl. Nov.
— Mart. — In campis et cultis ad Curvello.

6. Eragrostis Vahlii Neea ab Es., DoU p. 154. — AdLagoaSanta
in plantationibus Maydis („ro9as*'), in hortis, ad vias frequens. Flor. Dec.
— Febr., Maio, Jun.

7. Eragrostis ciliaris Link, Doll p. 155. — In arenosis circa Rio
de Janeiro frequens (Lund).

Hordeum vulgare Linné; sub nomine „Cevada" ad Lagoa Santa
interdum culta.

Sorghum sp. (sub nomine „Milho de Angola") ad Lagoa Santa
colitur, haud autem coluntur Triticum vulgare et Secale cereale.

E sectionibus Banibusearum, Botthoelliacearum et Andropogonearum
miM adsunt species c. 30 quæ ad floram Lagoensem pertinent, sed adhuc
haud determinatæ (CTmsqitea, Bambusa, Botthoellia, Andropogon, Erio-
chrysis Cayennensis Beauvois (quæ species in paludibus frequentissima
est) et aliæ, inter quas gramen ab incolis „Sapé" appellatum). Hue per-
tinent gramina maxima incolis sub variis nominibus nota, ex. gr. Taquara,
Taquaru9u, Tabocca, Taquarilha, Canna brava etc. His speciebus
additis numerus graminum circa Lagoa Santa crescentium circa 170,
probabiliter autem altior est, quia species plures sine dubio a me haud
observatæ sunt.

Gramina pluria, nomine incolis cognita, sterilia solum mihi adsunt,
ex. gr. Capim puba.

Tabularum explicatio.

Tab. IV.
Ta^carum Warmingianum Engl.

1. Tuber, cataphylla et folii petiolus, c. Vs magnitudinis naturalis.

2. Folii lamina V« magnitudinis naturalis.

3. Spadix, Va magnitudinis naturalis, a inflorescentia feminea, h inflores-
centia mascula.

4. Diagramma floris feminei.

Yidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 25

Digitized by

Google

386

5. Flor femineus, stammodiis 4 remotis, magnitudine naturali.

6. Gynoeceum longitudinaliter sectum (*/i).

7. Ovulum (8/i).

8. Flor masculus, e regione infima inflorescentiæ masculæ, staminibus 7
liberis, magnitudine naturali.

9. 10. Sectiones transversales florum masculorum.

11. Flos masculus, e regione media inflorescentiæ masculæ, staminibus
synandrium formantibus, magnitudine naturali.

12. Synandrii sectio transversalis (*/i).

Analyses delin. A. Engler.

Tab. V.

1. Hex Lwndii Warmg., magn. nat.

2. Ejusdem fructus a basi visus; magn. auct.

3. llex Lagoensis Warmg., magn. nat.

4. Ejusdem fructus; magn. auctus.

Tab. VI.

1 — 4. Maytenus Lagoensis Warmg.

2. Flores magn. auct.

3. Ovarium et discus long. sect.

4. Fructus maturus, magn. nat.

5. Maytenus gonoclados var. Glaziovii Warmg.

6. Bex Glaziovii Warm. magn. nat

7. Ejusdem fructus (apex).

8. Hem a basi visus.

Digitized by

Google

387

Om Lanius majors Pall. og dens Forekomst her

i Landet.

Af
eJ« Reinhardt^

(Meddelt den 5te Marte 1880.)

Der har i Løbet af de sidste Aar hyppig været Tale om en graa
Tornskade, som skal adskille sig fra den sædvanlige Lanius excubitor
ved kun at have et enkelt hvidt Vingespejl, og i hvilken man har
trot at gjenkjende den af Pallas i Zoographia Eosso-Asiatica beskrevne
Lanius major. Men medens der er. kommet mange Beretninger om
denne Tornskades Forekomst i Nabolandene baade nord og syd for
os, har man hidtil ikke set noget om, at den ogsaa er bleven iagt-
taget her i Landet.

At denne saakaldte Lanius major dog virkelig ogsaa forekommer
hos os, vise imidlertid to Stykker i Museets danske Fuglesamling,
som begge endnu have yderst svage mørke Bølgelinjer paa Brystet
og derfor ikke kunne være ganske udfarvede, og som begge ere
komne mig friske til Hænde, saa at jeg ved anatomisk Undersøgelse
har kunnet forvisse mig om deres Kjøn. Det ene Exemplar, en
Han, er skudt den 23de Januar 1874 i Lerchenborg-Have her paa
Sjælland og foræret af Hr. Kjøbmand O. Lund i Kallundborg; det
andet, en Hun, er skudt ved Katballegaard i Nærheden af Viborg
den 18de April 1875 og skjænket af Hr. Proprietær Knudsen.
Hunnen har ikke mindste Spor til noget hvidt Spejl paaArmsving-

25*

Digitized by

Google

ferene; men hos Hannen er der ligesom en Begyndelse dertil, idet
Yderfan eme af de første ArmsvingQer ved Eoden have en ganske
lille hvid Plet, som dog saa aldeles sirjules af Dækflerene, at det
endog er vanskeligt nok at faa Øje paa den, naar man løfter de
sidstnævnte Fjer i Vejret paa den udstoppede Fugl. Begge Exemplarer
stemme ikke blot nøje med de nyere Beskrivelser af ^^Lanius major'''',
men en Sammenligning med en aldeles udfarvet Tornskade fra det
evropæiske Eusland, der ganske Vist er den Foim, som nu for Tiden
gaar under det nysnævnte Navn, viser afgjørende, at de to danske
Exemplarer ere den selv samme Fugl og kun sandsynligvis lidt
yngre Individer, som endnu have svage Kester af Undersidens
mørke Bølgelinjer tilbage.

Til disse faktiske Oplysninger om de tvende Fund vil jeg
knytte nogle Bemærkninger om Pallas' Beskrivelse af hans Lanius
major og om den Tomskade, i hvilken man mener at se denne Art.

Da den længe forsinkede Udgivelse af Zoographia Kosso-Asiatica^)
endelig gjorde Omithologeme bekjendt med Pallas' Beskrivelse af hans
Lanius major, vandt denne ny Art unægtelig ikke megen Tiltro, men
blev ganske almindelig slaaet sammen med Lanius excubitor, Naar
enkelte Forfattere antoge den for at være forskjellig fra den store
Tomskade, trode de enten, at den rimeligvis faldt sammen med Lanius

^) Zoographia Eosso-Asiatica var, som bekjendt, allerede bleven trykt 1811,
men kom først 1831 i Boghandelen. Imidlertid havde Pallas, som
henlevede sine sidste Dage i sin Fødeby Berlin og døde der den 8de
Septbr. 1811, kort før sin Død faaet Værkets første Del og nogle faa
Ark af anden tilsendt fra St. Petersborg , og dette Exemplar gik fra
ham over i K. A. Eudolphis Eje. Selv om slet ingen flere Exemplarer
skulde være komne ud blandt Folk inden 1831, behøvede Værket altsaa
ikke at have været aldeles ubekjendt lige indtil dette Aar, og man vil i
Literaturen finde Spor af, at dette heller ikke i strængeste Forstand har
været Tilfældet; men Pallas' Lanius major synes dog selv i Tyskland
ikke at være bleven bekjendt førend hele Værket kom i Boghandelen;
thi C. L. Brehm vilde vistnok ikke i sin i 1831 udgivne „Handbuch
der Naturgeschichte aller Vogel Deutschlands" have givet en der op-
stillet, men ikke holdbar Lanius -Art Navn af major, dersom han
havde vidst, at Pallas allerede en Snes Aar tidligere havde gjort Brug
af dette Artsnavn.

Digitized by

Google

389

horealis, Vieill. ^) , eller at den vel maatte staa denne nær, men dog
snarest være en fra den forskjellig Art. Fuglen selv forelaa imid-
lertid ikke til Undersøgelse, man havde længe kun Beskrivelsen i
Zoographia Rosso-Asiatica at holde sig til, og denne blev ikke blot
forstaaet paa forskjellig Maade af forskjellige Læsere, men der haves
Exempel paa, at endog samme Forfatter til én Tid har trot at
maatte slutte af den, at Pallas' Fugl havde manglet et hvidt Spejl
paa Armsvingfjerene, og til en anden Tid har ment, at Beskrivelsen
dog ikke udelukkede Tilstedeværelsen af et saadant Spejl.

Allerede heraf tør man formode, at Pallas' Beskrivelse maa
være vanskelig at tyde, og gjennemgaar man den i det enkelte,
forekommer det mig rigtignok ogsaa at være Tilfældet.

Det var derfor et væsenligt Skridt til Sagens Opklaring, da
først 6. Radde paa sin Rejse i det sydlige Øst-Siberien traf en graa
ToiTiskade, hvis hvide Vingespejl var indskrænket til Haandsving-
fjerene,^) og da en halv Snes Aar senere ogsaa Cabanis kunde frem-
lægge siberiske Exemplarer af den samme Tornskade, samlede som
det synes i Omegnen af Baikal-Søens Sydende ^). Begge vare enige
i at anse denne Tornskade for Pallas' Lanius major, altsaa enige
i at forstaa Pallas' Beskrivelse af denne Fugl saaledes, at den ind-
skrænker Vingespejlet til Haandsvingfjerene ; men for Resten gik
deres Opfatning i modsat Retning. Radde mente, at den hele
Forskjel mellem den af ham iagttagne og undersøgte Fugl og Lanius
excubitor indskrænkede sig til, at det hvide Vingespejl hos den

*) Den første, som (i alt Fald paa en Maade) har slaaet Lanius major,
Pall. sammen med L. horealis, VieiU. , turde være Gloger i sin „Vollst.
Naturgesch. d. Vogel Europas" (Breslau, 1834). Men denne Henførelse
er kun en Følge af, at han betragter Lanius excubitor som en tem-
melig omskiftelig Art, til hvilken han henregner, foruden den typiske
Form, baade begge de ovennævnte Arter og desuden Lanius meridio-
nalis, Temm., og den er derfor strængt taget det foreliggende Spørgs-
maal uvedkommende.

•-') Reisen im Suden von Ost-Sibirien i. d. J. 1855—1859 incl. Bd. U.
Die Festlands -Ornis d. siidostlichen Sibiriens. St. Petersburg. 1863.
S. 274-277.

3) Journal fiir Ornithologio. XXI. Jahrg. Vierte Folge. l.Bd. (1873). S. 77.

Digitized by

Google

390

første i Eeglen ikke naar ud over Haandsvingfjerene, saaledes som
den sidstes. Men da han tillige fandt, at det hvide Spejl dog
undertiden fortsatte sig hen ogsaa paa den første ArmsvingQer, og
da han ansaa det for sandsynligt, at en større Række Exemplarer,
end der stod til hans Raadighed, vilde frembyde yderligere Overgange
til det hos L, excubitor stedfindende Forhold (en Formodning, som
senere andres Iagttagelser ogsaa have bekræftet), vilde han ikke er-
kjende Pallas' Lanius major som en fra førstnævnte forskjellig Art.
Professor Cabanis, som synes kun at have havt Exemplarer for sig,
paa hvilke Vingespejlet var indskrænket til Haandsving^erene alene,
hævdede meget bestemt, at Radde tog fejl heri, og at „Z. major
hat mit excubitor nichts zu schaffen, sondem ist von diesem durch-
aus verschieden durch den einfachen weissen Spiegel".^)

I at henføre deres énspejlede siberiske Tornskade til Pallas'
Fugl synes de to ovennævnte Omithologer ganske almindelig at
have faaet Medhold, skjøndt visse Udtryk i Beskrivelsen i Zoographia
Rosso-Asiatica (saasom: ^^uropygium crissumque alba'''') rigtignok
ikke synes at støtte Henførelsen, og denne derfor maaske heller
ikke kan siges at være hævet over enhver Tvivl. Derimod er der
neppe endnu opnaat Enighed med Hensyn til Fuglens Ret til at
gjælde for en selvstændig Art, skjøndt Prof. Cabanis' Anskuelse
ganske vist har vundet megen Tilslutning, især i Tyskland.

I sin i Journal f. Omithologie meddelte Redegjørelse for Pallas'
og sin egen Lanius major oplyste Prof. Cabanis tilUge, at Berliner-
museet besad en gammel fuldt udfarvet Han af denne Art, hvis
Underside var ganske hvid, uden Spor af Bølgelinjer, og som var
skudt ved Wolgafloden og saaledes afgav det første sikre Exempel
paa, at Fuglen havde vist sig i Europa. Den første af disse
Oplysninger forekommer mig at have megen Interesse, da der deraf
følger et let paaviseligt Skjelnemærke mellem den paagjældende
Fugl og den nordamerikanske Lanius borealis, der, som man véd,
beholder Bølgelinjeme hele Livet igjennem; den anden, som senere

') Journ. f. Omith. f. 1873. S. 75.

Digitized by

Google

391

er bleven gjentaget^), turde derimod dog kun i en noget uegenlig
Forstand være ganske rigtig. I det herværende Museums danske
Fuglesamling har der allerede fra 1821 af været opstillet en for
nogle og tredsindstyve Aar siden i Holsten skudt Tomskade,
som er denne Pallas' og Cabanis' Lanius major. Den har ikke
mindste Spor til hvidt ved Roden af Armsvingflerenes Yderfane;
Bølgelinjeme paa Undersiden ere meget iøjnefaldende; Kjønnet
kjendes desværre ikke. Dette Exemplar har imidlertid aldrig
været omtalt paa Tryk og kan maaske derfor ikke ved denne
Lejlighed komme i Betragtning. Men selv om saa er, omtaler jo
dog Radde allerede i sit Rejse værk udtrykkelig en Han af Formen
^^major^'' fra Omegnen af St. Petersborg 2); jeg ser slet ingen Grund
til at betvivle Rigtigheden af denne Angivelse eller befrygte en
Misforstaaelse, og her er altsaa i alt Fald et Tilfælde, som er ældre
end det, hvilket Prof. Cabanis antager for det første sikre.

Men adskillige flere kunne vistnok paavises. Efter at Prof.
Cabanis havde henledet Opmærksomheden paa Forekomsten af Lanius
major „som Gjæst" i Evropa, er der i de følgende Aar kommet
flere og flere Meddelelser om, at den er bleven truffet paa
mange forskjellige Steder; de skudte Exemplarer løbe op til flere
Dusin. Der vil neppe kunne anføres noget, som kunde bringe en
til i den Anledning at tænke paa en i den nyeste Tid begyndt
Indvandring, og paa den anden Side maa det synes paafaldende, om
en Fugl, som nu mange Steder træffes ikke saa sjelden, og som
derhos er let kj ondelig, tidligere skulde være* bleven overset i vor
i omithologisk Henseende saa længe og saa ivrigt gjennemsøgte
Verdensdel. Det er imidlertid vistnok heller ikke Tilfældet. Fuglen
er, saa vidt jeg kan se, omtalt i flere Værker om den europæiske
Omis, selv om man ikke har tænkt paa at søge Pallas' Lanius
major i den. Naar saaledes f. Ex. Degland og Gerbe i deres

1) Journ. fOmith. XXm. Jahrg. Vierte Folge. 3.Bd. (1875). S. 345: „2..

major Pall. ak europåischer Gast".
') 1. c. S. 276.

Digitized by

Google

392

Diagnose af Lanius excubitor skrive „un ou deux miroirs blånes
sur l'aile" og i den udførlige Beskrivelse forklare disse Ord saa-
ledes „le plus ordinairement avec deux taches d'un blanc pur sur
les rémiges primaires et secondaires, quelquefois avec une seule
tache sur les primaires", naar de endelig spørge, „ne pourrait-on
pas regarder comme un fait accidentel l'absence d'une des deux
tacbes blanches de l'aile ?" ^), saa er det klart, at Porekomston ber
i Evropa af en énspejlet, men iøvrigt med Lanius excubitor
overensstemmende Tomskade har været dem vel bekjendt. Det
samme tør man for de engelske Omithologers Vedkommende slutte
af den i Qerde Udgave af Yarrells britiske Omithologi optagne Be-
mærkning af Hr. R. Gray, at næsten alle de skotske Exemplarer
af Lanius excubitor y som han havde set, kun havde et enkelt
Vingespejl og en med mørke Bølgelinjer forsynet Underside. ^) Men
dels saa man, som Degland og Gerbe, tilfældige Varieteter i disse
énspejlede Exemplarer, dels betiagtede man dem, og naturligvis saa
meget hellere, som allerede deres bølgestribede Underside tydede
paa, at de rimeligvis ikke vare helt udfarvede, som unge Fugle af
den typiske Lanius excubitor, og saaledes var ogsaa den i det
foregaaende omtalte, énspejlede holstenske Tomskade bestemt, da
Museet i sin Tid fik den. Man trode almindelig, at Armsving-
Qerenes Spejl kun fremkom gradvis, slgøndt i alt Fald Spor til det
„som oftest" kunde paavises, og at dets Mangel eller rudimentære
BeskafTenhed betegnede de ganske unge Fugle ; saaledes finder man

») CD. Degland & Z. Gerbe, Omithologie européenne. 2. Ed. Tome I.
Paris, 1867. S. 221—222.

') Yarrell, a History af British Birds. 4. Ed. revised by A. Newton. Part.
m, Febr. 1872. S. 203.

I 3. Udgave af Nilssons Skand. Fauna, Foglama, 1. Bd. (Lund
1858) læser man S. 276 i Diagnosen af Lanius excubitor „vingama
svarta med enkelt eller dubbel hvit flåck i Midten", men i selve Be-
skrivelsen hedder det rigtignok kun „vingarna svarta med en stor
dubbel hvit flack i midten" uden at der tilføjes noget om, at Dobbel-
pletten kan indskrænkes til en enkelt; imidlertid synes dog Diagnosen
at vise, at Nilsson maa have set Exemplarer uden Spejl paa Arm-
sving^erene.

Digitized by

Google

393

det allerede hos Naumaim ^), og den samme Anskuelse træffer man
hos Dresser og Sharpe^) og i den af Newton besørgede 4. Udgave
af Yarrells Værk^).

Men jeg kan rigtignok ikke tro, at det forholder sig saa-
ledes; thi i den herværende Samling findes der en i sin Tid af
min afdøde Fader fra C. L. Brehm tilbyttet Unge af Lanius eæ-
cuUtor, som i det mindste gjør det meget usandsynligt, at den
større eller mindre Udvikling af Spejlet paa Armsvingflerene har
noget med Fuglens Alder at gjøre. Det er en ved Eenthendorf i
Juni 1822 fanget Unge i Eededragt, efter Indsenderens Angivelse
en Hun, hvis Halefler endnu ikke ere voxede ud til deres fulde
Længde, men alligevel er Armspejlet allerede tilstede og ligesaa
udviklet som Pletten paa Haandsvingfjerene. Det strækker sig
ligesom hos den gamle Fugl over de første fem ArmsvingQer, ind-
tager paa den foldede Vinge en Længde af henved 15 Millim., maalt
fra Udspringet af Fanernes Dunstraaler, og naar bag til et godt
Stykke forbi AMa omtrent hen i Linje med Midten af Haandsving-
§erenes Spejl, ganske som hos mangen en udvoxen Lanius excuhitor,
hos hvilken Vingeplettens Størrelse, som bekjendt, kan være noget
forskjellig.

Denne Unge synes altsaa at vise, at de to Spejl hos Lanius
excuhitor ere tilstede fra den tidligste Alder af; en yderligere Be-
styrkelse heraf tør man vel se i en rigtignok kortfattet Undenret-
ning, som Hr. E. CoUett har modtaget af Hr. Meves i Stokholm
om, at denne sidste besidder Eedeunger saavel med to som med ét
Vingespejl *), og det forekommer mig efter disse Erfaringer at være
en tilladelig Slutning, at slige som unge Fugle af den typiske Lanius

*) Naturgesch. d. Vogel Deutschlands. 2. Bd. S. 9 „Die jungen Vogel

der weisse Fleck an den Wurzeln der Schwungfedern ist viel

kleiner und nur iiber die ersten zehn Federn verbreitet".

*) Notes on Lanius excuhitor and its Allies i Proc. Zool. Soc. af London,
1870. S. 591. — A History of the Birds of Europe. Part I. London,
March, 1871.

») 1. c. S. 204.

*) Archiv f. Mathem. og Naturvid, udg. af S. Lie, Worm -Muller og G.
O. Sars. 4. Bd. 3. H. S. 279.

Digitized by

Google

394

excubitor tydede Tornskader, som f. Ex. Naumann og R. Gray have
havt for sig, og som enten ganske have manglet Armspejl eller kun
havt en svag Antydning dertil, heller ikke faa et sligt ved senere
Fældninger.^) Men hvis dette er rigtigt, hvad kunne de da vel
være uden netop den Form, man har kaldt Lardus major, og maa
denne ikke antages stedse at være forekommet paa mange Steder i
det centrale og nordlige Evropa?

Medens det forekommer mig at fremgaa af alt, hvad der fore-
ligger,* at Vingernes Farvetegning baade hos den typiske Lanius
major og de den nærstaaende, men hvad Armspejlet angaar mere
eller mindre afvigende Former allerede i Rededragten i alt væsen-
ligt er som den viser sig i den senere Alder, er det dog ikke
derfor med det samme afgjort, at man blandt disse Tornskader
skarpt kan skjelne to Arter, en Lanius excubitor og en Lanius major,
eller overhovedet sikkert, hvorledes disse indbyrdes mere eller mindre
afvigende Former snarest skulle opfattes.

Mit eget Materiale tillader mig imidlertid ikke at give noget
væsenligt Bidrag til Spørgsmaalets Besvarelse; thi af de fire én-
spejlede Exemplarer, som staa til min Raadighed, ere de tre (og
deriblandt en aldeles udfarvet Fugl med ren hvid Underside) typiske
Repræsentanter for Cabanis' Lanius major uden Spor til hvid Arm-
plet, det flerde har kun et højst ubetydeligt Spor til en slig, og
egenlige Overgangsformer har jeg ikke selv set. Maaske er Sagen
heller ikke endnu moden til nogen endelig Dom. Men fra de fra
forskjellige Sider fremkomne Indlæg i Sagen at slutte (blandt hvilke
navnlig Hr. R. Colletts ^) forekomme mig omhyggelige og paa Grund

^) Efter at denne Meddelelse var gjort i Foreningen, har Aprilheftet af
„Ibis" f. d. A. bragt Slutningen af Hr. H. Seebohms „Contributions to
the Ornithology af Siberia", hvori Forfatteren anfører, at Hr. Dresser
besidder en Redeunge af Lanius excubitor fra Baden, hos hvilken
„det hvide paa Armsvingjerene er ligesaa udviklet som paa typiske
SMnd af den gamle Lanius excubitor Lin." (S. 185). Han slutter
heraf ligesom jeg af det herværende Exemplar, at den hvide Armplets
Størrelse ikke er „a question af age". (Senere Tilføjelse).

•) Archiv f. Mathem. og Naturvid. 4. Bd. 3. Hefte. S. 271—279.

Digitized by

Google

395

af det betydelige Materiale meget oplysende) synes det mig, at der
ikke er stor Udsigt til, at Cabanis' Lanius major vil kunne opret-
holdes som en egen, fra excubitor forskjellig Art.

Jeg deler Hr. Colletts Mening, at Halefjerenes, og navnlig
den yderstes. Tegning ikke kan afgive nogen paalidelig Forslgel
mellem en Lanius excubitor og en Lanius major, men at den er
vexlende hos begge, og at der neppe er noget bestemt og stadigt
Forhold mellem den hvide Farves Udbredning paa den ydre Styre-
fjer og Forekomsten af 1 eller 2 Vingespejl. Jeg har i to Til-
fælde hos ^.Lanius major^'' set den yderste Styrer forskjellig paa
hver Side af Halen, og hos en typisk L. excubitor med ren hvid
Underside har jeg fundet den yderste Styrers sorte Farve mere
udbredt end hos en Lanius major fra Katballegaard, som endnu
havde mørke Bølgelinjer paa Undersiden.

Man vil saaledes vistnok i ethvert Tilfælde være indskrænket
til at søge Forskj ellen mellem en Lanius major og en Lanius ex-
cubitor i Vingespejlene. Men det er for det første klart, at der er
en ganske jævn Overgang fra den fuldkomne Mangel paa Armspejl
til en meget ubetydelig hvid Plet ved Eoden af den første Arm-
svingQers Udfane alene. Hr. L. Stejneger har beskrevet et sligt
Tilfælde hos en af ham nøje undersøgt gammel Fugl med ren hvid
Underside, medens han hos et andet Exemplar, en Hun med mørke
Bølgelinjer, ikke fandt ringeste Spor til nogen Plet, og hos et tredje
Exemplar, ligesom det førstnævnte med ren hvid Underside, paa de
tre første Armsving^er fandt „svage Spor til hvide Pletter i Ud-
fanen inde ved Eoden". ^) Til disse Iagttagelser komme dernæst
Hr. Colletts, som har havt Exemplarer, hos hvilke de hvide Pletter
i Armsvingflerenes Udfaner gradvis vare større og i Udbredning
nærmede sig de tilsvarende hos den typiske Lanius excubitor^).
At dømme efter de Afbildninger, han har givet til Oplysning af
Forholdet, synes det mig vanskeligt at tvivle paa, at man blandt

') Arch. f. Mathem. og Naturvid. 4. Bd. 1878. S. 332—334.
^) 1. c. 4. Bd. 3. H. 1879. S. 274—279.

Digitized by

Google

396

et tilstrækkelig stort Antal Skind vil kunne udsøge en uafbrudt
Overgang fra den første ganske lille hvide Plet paa Udfanen af
den første Armsvingfler til det sædvanlige store Armspejl hos den
typiske Lanius excubitor^). Jeg tror derfor, at man heller ikke
i Armplettens Udvikling og Størrelse vil kunne finde en tydelig og
skarp Grænse mellem begge Former. Snarere kunde man maaske
spørge, om ikke Plettens fuldstændige Forsvinden kunde afgive et
virkeligt Skjelnemærke. Men den Betydning det kan have, om der,
som paa Hr. L. Stejnegers ene Exemplar, er et ubetydeligt Spor
til en Plet paa den første Armsving^er eller ikke, er aabenbart saa
forsvindende lille, at neppe nogen vil vove at lægge Vægt paa den,
og man vil jo ogsaa se, at selv Ornithologer, som hævde Holdbar-
heden af en La^mis major o: en Form uden Armspejl, ikke have
taget i Betænkning til den at henregne ogsaa Exemplarer, som viste
en ringe Begyndelse til et saadant i en lille Plet i Udfanen af den
første eller de Par første ArmsvingQer.

Hvad angaar den geografiske Udbredning og Fordeling af For-
merne med ét og med to Vingespejl, samt den fremsatte Gisning,
at Mellemformerne kunne være fremkomne ved Parring mellem to
forskjellige Arter 2), turde der behøves flere Erfaringer og Iagt-
tagelser, førend disse Forhold med synderlig Nytte kunne drøftes.

Efterskrift.

Efterat denne Meddelelse var trykt, har Univers. Bibliotheket modtaget
„Verhandlungen d. k. k. zool.-botan. Geschellschafb in Wien". XXTX Bd.
Wien, 1880, i hvilket Dr. O. Finsch har offenliggjort de videnskabelige
Resultater af sin siberiske Rejse i 1876. Han gjør der Lanius major til
Gjenstand for nogle Betragtninger, og skjøndt han ikke gaar udførligt ind
paa hvad der i de senere Aar er firemkommet om denne formentlige Art,
benægter ogsaa han dens Ret til at anses for forskjellig fi-a Lanius excubitor.

*) I det allerede citerede Aprilhefte af „Ibis" siger Hr. Seebohm at have
set en „almost complete series" fira L. major til L. excubitor. (Senere
Tilføjelse.)

=») The Ibis for 1878. S. 334.

Digitized by

Google

397

Oversigt over de fra Danmark og dets nordlige
Bilande kj endte Ascidiæ simpUces.

Af
M* Tratistedt.

j(Meddelt den 21de Maj 1880.)

Da jeg for et Par Aar siden underkastede mig Magisterconferents
i Naturhistorie med Zoologi som Hovedfag, fik jeg som større
skriftlig Opgave „at gjøre Eede for de Forandringer, der ere fore-
gaaede i Naturforskernes Opfattelse af de Dyr, som vi benævne
Søpunge eller Tunicata^^ og derefter mere udførligt at skildre og
drøfte de Forhold i Bygning og Udvikling, der have ledet flere af
Nutidens Naturforskere til at betragte disse Dyr som tilhørende
Hvirveldyrrækken. Jeg fik saaledes god Lejlighed til nærmere at
sætte mig ind i den Literatur, der angaar Tunicaternes Udviklings-
historie og Anatomi. Siden da jeg efter endt Examen arbejdede
paa Museet, fik jeg af d'Hrr. Professor Steenstrup ogDr. Ltitken
det Hverv at gjennemgaa Museets Samlinger af enkelte Ascidier,
og det har samtidig været mig muligt i Løbet af et Par Somre
(1878 — 79) at iagttage de almindeligere danske Arter i levende
Live og ved særligt Studie af en enkelt Art {Ciona canina) at
faa et mere selvstændigt Indblik i denne mærkelige Dyregruppes
Udviklingshistorie.

Det er mig en kjær Pligt her at bringe d'Hrr. Professor
Steenstrup og Dr. Ltitken min Tak for den Beredvillighed, hvormed

Digitized by

Google

398

de have ydet mig Hjælp saavel i den ene som *i den anden Retning
under mit Studium af disse Dyr.

I det foreliggende Arbeide er der — som Overskriften ud-
taler — særlig taget Hensyn til de Ascidiæ simplices, der ere
fundne ved Kysterne af Danmark og dettes nordlige Bilande; des-
uden er her opført nogle faa Arter fra Middelhavet, England, Norge
og Nordamerika. Jeg har havt Lejlighed til at undersøge 11 Slægter
med 30 Arter. Hist og her findes endvidere mer eller mindre om-
stændeligt omtalt nogle Arter, som jeg kun kjender gjennem Lite-
raturen, men som det syntes hensigtsmæssigt her at medtage for
Sammenligningens Skyld eller af andre Grunde; det er da enten
Arter, som kunne ventes fundne i vore Farvande og ere tilstræk-
kelig beskrevne andetsteds fra, eller saadanne, som kun opfylde
den sidstnævnte Betingelse. [Begge Kategorier af Arter ere gjort
kjendelige derved, at Diagnosen er trykt med mindre Typer.]

Hvad Betegnelserne Ryg og Bug angaar, da ere de her i denne
Afhandling anvendte saaledes, som det allerede for længe siden er
antydet af Milne Edwards, og som det i den seneste Tid bruges
f. Ex. af Kupffer, over hvis fortræfTelige Arbejder saavel i udviklings-
historisk som i systematisk Retning jeg ikke noksom kan udtale min
Beundring. Nervecentret er det bestemmende Element, det har som
bekjendt sin Plads mellem de to Aabninger; denne Region siges da
at være Dyrets Rygside; med dette som Orienteringspunkt falde de
øvrige Betegnelser af sig selv.

Af de ovennævnte 11 Slægter er Glandula, Stmps. i den fore-
liggende Afhandling for første Gang beskrevet saaledes, at den
nogenlunde tydeligt kan skjælnes, særlig fra Slægterne Cynthia,
Styela og Molgula. Denne mere indgaaende Beskrivelse af Slægten
Glandula skyldes et Par Exemplarer, der under Navnet „Glandula
mollis j Stmps." ere sendte til Museet fra Stimpson selv. Af nye
Arter forefindes 3, nemlig Styela lineata (Beck)^) fra Spitsbergen,
Molgula psammodes, mihi fra Læsø Rende og Molgula gronlandica,

*) Et Museumsnavn.

Digitized by

Google

399

miM fra Grrønland og Nordamerika. Følgende 5 Arter: Boltenia
Bolteni, L., Glandula mollis, Stmps., Molgula chrystallina (H. P.
C. Møller), Chelyosoma macleayanum, Brod. & Sow. og Phallusia
venosa (O. F. Muller) have længe trængt til Behandling fra et
nyere Standpunkt. Hvad den geografiske Udbredning angaar, da
vides der endnu alt for lidt til at kunne uddrage noget mere alment
gjældende desangaaende. Nogle Former (Styela rustica og Phallusia
mentula) ere fundne ligefra Nordamerika, Grønland, Spitsbergen,
Norge, Danmark og de Brittiske Øer til langt ind i Middelhavet.
Andre Arter {Cynthia echinatd) ere trufne paa alle de angivne
Steder undtagen Middelhavet. Endvidere findes der ogsaa Former
{BoUenia Bolteni, Chelyosoma macUayanum, Molgula gronlandica),
der ere udpræget arktiske.

Dr. Ltitken har i sine „Bemærkninger om de ved de danske
Kyster iagttagne enkelte Søpunge" (Vid. Medd. nat. For. 1860) op-
ført 12 Species (deraf 3 uden Navn); efter det paa Museet nu
foreliggende Materiale ser jeg mig istand til at forøge dette Tal til
20 (trods nogle smaa Eeductioner). Disse 20 danske Arter ere:

1. Cynthia echinata.

2. — tesselata.

3. Styela aggregata,

4. — rustica,

5. — comata.

6. — poniaria.

7. — grossularia.

8. Molgula ampulloides,

9. — tubifera,
10. — psammodes.

Fra Færøerne kjendes følgende 7 Arter:

1. Cynthia echinata, 5. Pelonaia corrugata.

2. Styela rustica, 6. Eugyra glutinans.

3. — pomaria. 7. Ciona canina.

11.

Molgula nana.

12.

— occulta.

13.

Eugyra glutinans.

14.

Corella parallélogramma.

15.

Ciona canina og intestinalis.

16.

Phallusia mentula.

17.

— prunum.

18.

— virginea.

19.

— aspersa.

20.

— patula.

grossularia.

Digitized by

Google

400

Fra Island kjendes følgende 7 Arter: •

1. Cynthia echinata. 5. Pelonaia corrugata.

2. — papillosa. 6. Phallusia mentula.

3. Styela rastica, 7. — patula.

4. Molgula chrystallina.

Fra Grønland kjendes følgende 14 Arter:

1. BoUenia Bolteni, 8. Molgula gronlandica.

2. Cynthia echinata. 9. — occuUa,

3. — papillosa. 10. Eugyra glutinans,

4. Styela rastica. 11. Chelyosoma macleayanum.

5. Pelonaia corrugata. 12. Ciona canina.

6. Molgula chrystallina. 13. Phallusia mentula,

7. — ampulloides. 14. — patula.

Af de 8 Arter O. Fabricius opfører i sin „Fauna GrOnlandica"
ere Ascidia rustica, echinata, mentula og clavata let gjenkjendelige,
hvorimod de øvrige 4 Arter: Ascidia quadridentata, complanata,
tuberculum og villosa endnu foreløbig maa henstaa uopklarede. —
H. P. C. Møller har i „Index MoUuscorum GrOnlandiæ. Hafniæ
1842" pag. 21 — 22, opregnet 14 grønlandske Arter. De 9 af disse
ere anførte i den foreliggende Afhandling som gjenkjendelige, hvor-
imod de tJvrige, nemlig Ascidia villosa , Fabr., quadridentata, L.,
conchilega, Mtill., complanata, Fabr. og endelig den af ham selv
opstillede nye Art, Ascidia lurida, foreløbig maa henstaa som ugjen-
kj endte, skjønt hans efterladte Manuskripter have staaet til min
Disposition.

Anm. Det blotte Navn i Parenthesen efter Localiteten under
Betegnelsen „Findesteder" for de enkelte Arter betyder, at Dyr fra
vedkommende Localitet findes paa det herværende Museum; er der
derimod foran Personers Navn indskudt et „ifl.", da antydes derved,
at Localiteten kun er mig bekjendt gjennem Literaturen.

Digitized by

Google

401

Oversigt over Slægterne af AsciMce simplices.

I. Mundaabning 4-lappet; Kloakaabning 4-lappet eller 2-læbet.

*) Gjællespalternes Længdeaxer indbyrdes parallele:

a. Grenede Tentakler.

1) Kroppen langstilket Boltenia.

2) Kroppen siddende Cynthia.

b. Udelte Tentakler.

1) Folder i Gjællesækken Styela,

2) Ingen Folder i Gjællesækken . . Pelonaia.
**) Gjællespalteme danne mer eller mindre cirkel-
formede Grupper omkiing Gentra, der ligge i
Eækker, parallele med Foldernes Længdeaxe Glandula,

II. Mundaabning 6-lappet, Kloakaabning 4-lappet.

a. Folder i Gjællesækken Molgula.

b. Uden Folder i Gjællesækken Eugyra.

m. Mundaabning 6-lappet, Kloakaabning 6-lappet . . Chelyosoma,
rv. Mundaabning 8- (ell . 7-) lappet, Kloakaabning 6-lappet.

*) Gjællespalteme i hvert Felt ordnede concen-

trisk om et Midtpunkt. : Corella.

**) Gj ællespaltemes Længdeaxer indbyrdes parallele ;

a. Kropmuskulatur stærk, regelmæssig (12

— 14 Længdestrænge) Ciona.

b. Kropmuskulatur svag, findes næsten

blot udviklet paa Kroppens højre Side Phallusia,

Bolten4a, Savigny.

Boltenia Bolteni (L.).

Synonymi og Literatur.

Priapus pedunculo filiforme corpore ovato , Kussel i Philos. Trans,
vol. 52. pars H. 1763, p. 554, med 1 Tavle.

Mne neue Thierpflanze, Bolten, Nachricht von etc. Hamburg 1770.

Vorticella Bolteni, L. Mant. plant. Holmiæ 1771, p. 552.

Asddia clavata, O. F. Mtill., Podr. 1776, pag. 226, no. 2740.. —
Fabricius, Fauna Gronl. 1780, pag. 333; non Asddia davata, Pallas 1778,
der er en Clavellina, Sav.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 26

Digitized by

Google

402

Ascidie nMSSt^ey Bruguiére, Encycl. Méth. 1789; han konfunderer
Pallas' Ase. clavata med Russels og Linnea Dyr og angiver , at dette
lever „sur les cotes du Danemarck".

Boltenia fusifortniSf Savigny, anim. sans vert. II, pag. 141, 1816.

Ascidia pedunculataj Lamarck, anim. sans vert. III, pag. 127, 1816.

Boltenia fusiformis, Sav , Mac Leay. (Trans. Linn. Soc. Vol. XTV,
pag. 535, 1824).

Boltenia reniformis, Mac Leay, 1. c, p. 536, 1824. (Jeg kan ikke indse,
at denne Art, som Mac Leay danner af Fabricius' og O. F. Mullers Ase.
clavata og afKapt. Sabines ilsc. ^Zo&t/era, er forskjellig frsk Bolt. fusi formis,
Sav.). H. P. C. Møller, Index MoUusc. Gronl. Ha&iiæ 1842, pag. 22.

Boltenia ciliata, H. P. C. Møller, ibid., er den unge Bolt. Bolteni.

Ascidia globifera, Kapt. Sabine i Pany, Voyage to Melville Island,
pag. CCXXIV; han henviser til Fabricius' Ascidia clavata.

Boltenia rubra, Stimpson, Marine Invert. of Grand Manan 1853, p. 20.

Boltenia reniformis, ibid.

Boltenia oviformis, Sav., Packard, Animals dredged near Caribou Island
(South. Labrador) during 1860. 1863, pag. 12. (Canadian naturalist and
geologist. Dec. 1863). Der siges kun, at det er et ungt Exemplar, mere
haaret end de to fra Maine.

Beskrivelse.

Kroppen nyreformet, sammentrykt, fasthæftet ved en lang trind

Stilk, hvis nederste Ende griber rodformet omkring Stene eller andet.

Den typ. Form. Bolt. ciliata, MøU. Bolt. ruhra, Stmps.

Totallængde 225"^- — — 220"^- 190«»"-

Kroplængde 95 - 46™- 27"^- 53 - 34 -

Afstand fra Mund- til

Kloakaabning ... 50 - 27 - 18 - 28 - 23 -

Kappen læderagtig, hos de større Exemplarer i Reglen fint
rynket og foldet, hos de mindre ofte bedækket med temmelig korte
bøjelige haarlignende Processer (Bolt ciliuta, Møll.). Farven paa
Spiritusexplr. stedse fra graalighvid til mørkbrunlig; hos de levende
Exemplarer stærk rød (Levinsen).

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede; begge ere stillede tem-
melig nær ved hinanden i Randen af det nyreformet sammentrykte
Dyr; Mundaabningen sidder nærmest Stilken.

Tentaklerne dannede som Træer med en Krone paa en for-
holdsvis svær, noget sammentrykt Stamme; 8 — 12 i Tallet.

Gjællesæk af samme Længde som Kroppen; 15 — 16 Folder.

Rygfolden opløst i en Række tynde, traadformede Processer.

Digitized by

Google

403

Tarmkanalen ligger paa Kroppens højre Side; Spiserøret er
kort og snevert; Maven rummelig, noget langstrakt, tyndvægget,
besat med Kirtelorganer, der især bagtil ere store og lappede, ind-
vendig forsynet med faa, men ret stærke Længdelister; den gaar
jævnt over i den lange Tarm, bvis yderste Del rager tudformet ud
i Kloakrummet. En meget stærk Liste løber gjennem hele Tar-
men og rager frem af Anus som en Knop; Anus tandet.

Genitalia: et langstrakt stærkt lappet Genitalorgan paa hver
Side; det højre størst, beliggende mellem Tarmens op- og ned-
stigende Gren.

Findesteder.

Grønland: Sydgrønland (Rink), Kikerteitsiak (H. P. C. Møller),
Godthaab (Holbøll). Sukkertoppen (HolbøU), Egedesminde (Levinsen), Nord-
grønland (Kielsen, Pfaff).

Nordamerika: Maine (Riise, Packard), Massachusetts (Smiths. Inst.),
New-Foundland (Expos. Paris). Casco Bay (ifl. Verrill, Am. J. Se. a. Arts
1874, pag. 43.)

Cynthia, Savigny.

A. Dorsalfold helrandet.

a. Gjællesæk med 12 Folder .... C. echinata (L.)

b. Gjællesæk med 14 Folder .... C. microcosmus^ Sav.

c. Gjællesæk med 17 — 19 Folder ... C. daudicans, Sav.

B. Dorsalfold tandet.

a. Gjællesæk med 12 Folder .... C, sqitamulosa, Alder.

b. Gjællesæk med 14 Folder .... C scutellata, Heller.

c. Gjællesæk med 16 Folder .... C. papillosa (L.)

C. Istedetfor Dorsalfold en Række tungeformede Processer.

C tesselata, Forb.
Anm. Verrill har i „Bulletin National Museum", No. 15, p. 147,
1879 (citeret af ham selv i „Proceed. TJ. St. National Museum", p. 197,
1879) foreslaaet Slægtnavnet Cynthia forandret til Halocynthiay
idet han gjør opmærksom paa, at J. C. Fabricius allerede i 1808
har brugt Betegnelsen Cynthia paa anden Maade. Verrills Halo-
Cynthia omfatter Cynthia- og A%e/a-Slægten i det Omfang, hvori de
ere tagne i den foreliggende Afhandling.

26*

Digitized by

Google

404

1. Cynthia echincUa (L.).

Synonymi og Literatur.
Ascidia echinata, Linn. Syst. nat. XII. ed. Holmiæ 1767, tom I, pars II,
p. 1087. — O. F. MiiUer, ZooL Dan. Prodr. Hafiiiæ 1776, p. 224, no. 2722. —
O. Fabricius, Faun. Gronl. Hafo. et Lipsiæ 1780, p. 331, no. 3. — Bruguiére,
Encycl. Méthod. (hist. nat. d. Vers), Paris 1789, tom. VI, p. 147. — Kathke
i Zool. Dan. IV, p. 10, tab. CXXX, fig. 1, 1806.— Lamarck, hist. nat. d.
anim. sans vert., tom. HI, Paris 1816, p. 123. — Thompson, On the moU.
of Irelaud (Ann. of Nat. Hist, vol. V, Lond. 1840. pag. 94). — H. P. C.
Møller, Index MoUusc. Gronl., p. 22, 1842. — M. Sars, Beretn. om en zool.
Kejse i Lofoten og Finmarken (Nyt Mag. f. Naturv. 6. Bd., p. 157).

Cynthia echinata, Stimpson, Synopsis of the marine invertebrata of
Grand Manan, p. 20, 1853, i Smiths. Contrib. to Knowledge, vol. VI, 1854. —
M. Sars, i Christ. Vid. Selsk. f. 1858, Christ. 1859, p. 64. — Alder, On the
Brit. Tunicata (Ann. a. Mag. N.H., U, 1863, p. 162). — Packard, On the
recent Invert. Fauna of Labrador (Mern. Bost. Soc, vol. I, p. II, 1867) p. 277.

— Gwyn Jeffreys, Dredging among the Shetland Isles (Rep. Brit. Ass. f.
Advanc. of Se. f. 1868 p. 303). — Gould, Report on the Invert. of Massach. II
ed. 1870, p. 18, pi. XXHI, fig. 326. — VerriU, Brief Contrib. to Zool. (Am.
Joum. of Se. a. Arts, vol. I, Febr. 1871, p. 96). — Ehlers, i Sitzungsber. d.
phys.-med. Societat zu Erlangen 1873, p. 7 (en Meddelelse „zur Kenntniss d.
Fauna von Nowaja-Semlja". Dyrene ere indsamlede af Heuglin. Af Ascidier
omtales kun Cynthia echinata (O. F. M.) , Cynthia prunum (Zool. Dan.) ?
Finmarken, og en sammensat Ascidia {Didemmim roseum, Sars? Finmarken).

— Kupffer, Tunicata, i Jahresber. d. Comm. z. wissensch. U. d. deutsch.
Meere in Kiel f.d.J. 1872, 1873, Kiel 1875, p.221. - Mac Intosh, Marine
Fauna af St. Andrews 1875, p. 52, giver et Billede (Træsnit) af dette Dyr,
men siger iøvrigt Intet om det.

Beskrivelse.

Kroppen fasthæftet med en større eller mindre Flade, halvkugle-
formet. Diameter (maalt efter store Explr. fra Spitsbergen) 4 cm.

Kappen temmelig tyk, bniskagtig, bedækket med vorteformede
Processer, der hver for sig i Spidsen ere forsynjBde med 3 — 5 straale-
formet udgaaende Pigge. Farven rødlig.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede paa korte Siphoner, langt
flemede fra hinanden.

Tentaklerne sammensatte, med træagtigt forgrenede Sideskud,
12 i Tallet.

Gjællesækken med 6 Folder paa hver Side. De 2 dorsale
Gjællesækfolder meget høje, berøre hinanden i Midtlinien. Gjælle-
spalterne staa paatværs af Gjællesækkens Axe.

Digitized by

Google

405

Eygfolden helrandet.

Tarmkanalen ligger under Gjællesækken, fladt paa den plane
Fasthæftningsflade, dannende en stærkt krummet Slynge. Ingen Liste
i Tarmen.

Genitalia: et lappet Genitalorgan paa hver Side, hvoraf det
paa venstre er trukket langt ned, saa at det ligger omsluttet af
Tarmslyngen.

Findesteder.

Danmark: Store Belt, Nordkanten af Elefeaitgrunden (Winther), Eomsø
(ifl. Kupfifer), Samsø (Liitken), Seirø Bugt (Winther).

Norge : „lige til Havø-Sund" (ifl. M. Sars).

Storbrittanien : Cromarty (Steenstrup) , paa Phall, mentula; Irland,
Strangford (ifl. Thompson) ; Shetlandsøerne, 5—50 Fv. (ifl. Dredg. Rep. 1868).

Færøerne: (Muller).

Island: (Wiinstedt, Steenstrup).

Grønland: (Møller, Bang, Olrik, Zimmer).

Nordamerika: Eastport og Grand Manan 10—120 Fv. (ifl. Verrill);
Labrador (ifl. Packard) ; New Foundland (Expos. Paris.), paa PJuill. mentula;
Casco Bay (ifl. Verrill, Am. J. of Se. a. Arts, 1874, p. 43).

Spitsbergen; Belsound (Krøyer).

Nowaja-Zembla: (ifl. Ehlers).

2. Cynthia microcosmuSy Sav.

Savigny, Hist. nat. d. Anim. sans vert. II. I, p. 14i, pi. II, fig. 1 og
pi. VI, fig. 2. Denne Art kløves af HeUer i flere under Slægtsnavnet
Microcosmus. Efter mit Skjøn er det unødvendigt, i hvert Tilfælde fore-
løbig, at beholde denne Slægt, der saa overmaade godt lader sig indrangere
under Cynthia ; naar jeg undtager Hellers „Microcosnms claudicams", der
er en særdeles vel differentieret Art, og som det forekommer mig ikke har
noget særdeles med selve C. microcosmus at gjøre, fortjene de andre Arter,
som Heller opfører, nærmere Undersøgelse.

3. Cynthia- claudicans, Sav.

Synonymi og Literatur.

Cynthia claudicans^ Savigny, anim. sans vert. 2 part. , p. 90 og 150,
pi. n, fig. 1—2. — Thompson, On the MoU. af Ireland (Ann. of nat. hist.
V, 1840, p. 95). — KupfFer, Tunicata, i Jahresbericht etc. p. 216.

Microcosmus claudicans^ Heller, Untersuch. iib. d. Tunic. d. Adriat.
u. Mittelm. m Abth., Wien 1877, p. 8, tab. H, fig. 7-8.

Beskrivelse (efter KupfFer).
Kroppen i Reglen uregelmæssig ellipsoideformet.

Digitized by

Google

406

Kappen læderagtig, bosat med korte, krummede Processer, der oftest
tildels skjules af incrusterede Sandkorn.

Mund- og E^loakaabningen 4-lappede.

Tentaklerne fl erformede, 14—16 i Tallet.

GjæUesækken: Foldernes Antal varierer, enten 8 paa den ene og 9 paa
den anden Side eller henholdsvis 9 og 10; ofte &ndt KupfFer paa begge
Sider enten 8 eller 9.

Rygfolden helrandet (Savigny og Heller).

Tarmkanalen: talrige Kirtel vedhæng paa Maven og den nærmest denyie
liggende Del af Mellemtarmen; Anus helrandet (Sav.).

Genitalia: dobbelte, symmetrisk liggende; den venstre Genitalkirtel i
Tarmslyngen.

Findesteder.

Brittiske Øer: N.Ø. f. Cromer i Nærh. af Kullerbanken (ifl. KupfFer);
Irlands Nordkyst paa Østers (ifl. Thompson).
Frankrigs Kyst (ifl. Savigny).
Middelhavet (ifl. HeUer).

4. Cynthia squamulosa, Alder.

Synonymi og Literatur.

Cynthia squamulosay Alder, Obson'ations on the Brit. Tunicata (Ann.
a. Mag. N. H. 3 Ser. Vol. U. 1863, p. 161). — Heller, Untersuch. iib. d.
Tunic. d. Adriat. u. Mittehn. HI Abth. Wien 1877, p. 13, tab. IH, fig. 6.

Cynthia dti/ra, Heller, ibid., p. 11, tab. HI, fig. 1—5.

Beskrivelse.

Kroppen ægformet eller halvkugleformet, fasthæftet med bred Basis.
Længde 2 cm.

Kappen tyk; Overfladen afdelt i smaa knudeformede Plader, forsynede
med koncentriske Ringe.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede; temmelig langt imellem begge;
paa korte Siphoner.

GjæUesækken med 6 Folder paa hver Side, kun svagt krummet;
strækker sig gjennem hele Kroppen.

Rygfolden meget lav, forsynet i Randen med traadformede, tætstillede
Processer.

Tarmkanalen: Svælget ligger tæt under Loftet paa Gjællesækkens
Bagvæg. Spiserøret temmelig langt, tragtformet; fortsætter sig over i en
langstrakt Mave, hvis Ysdgge ere forsynede med meget store, stærkt lappede
Kirtelorganer (Lever). Ingen Liste i Tarmen. Anus helrandet.

Genitalia: en langstrakt, lappet Genitalkirtel paa hver Side; den paa
venstre Side liggende i Tarmslyngen.

Digitized by

Google

407

Findesteder.

Storbrittanien : Hastings (J. Alder); Guernsey paa Østers fra 15 Fv.
(ifl. Alder); Luleworth Cove (Gwyn Jeffreys ifl. Alder).

Italien: Adriatiske Hav: Triest og Lesina (ifl. Heller), Neapel.

Anm. Heller skjælner som ovenfor antydet mellem 2 Arter, C. dv/ra,
Heller og C. squamulosa, Alder; de Forskjelligheder, han angiver at der
finder Sted mellem dem, forekomme mig saa vage, at jeg ikke tager i Be-
tænkning foreløbig at slaa dem sammen til én Art.

5. Cynthia scutellatay Heller.

Heller, Untersuch. iiber die Tunicaten d. Adriat. u. Mittelmeeres, HI
Abth., Wien 1877, p. 10, tab. HI, fig. 10—12.

Beskrivelse (efter Heller).

Kroppen rund, stundom retortformet, fasthæftet med en forholdsvis
lille Flade. Længde 3 cm.

Kappen læderagtig, temmelig tynd; Overfladen afdelt i mer eller
mindre regelmæssige Smaaskjolde. Farven gulagtig eller brunlig hvid.

Mund- og Kloakaabningen sidde langt fra hinanden paa kegleformede
Processer.

Tentaklerne grenede, 20 i Tallet.

Gjællesækken med 7 Folder paa hver Side.

Kygfolden i Kanden besat med lange, tynde Processer.

Tarmkanalen: Maven lille med lappet Lever paa Overfladen; Anus
svagt indskaaret i Kanden.

Genitalia: 2 symmetrisk liggende Genitalkirtler, en paa hver Side.

Findesteder.
Adriatiske Hav (ifl. Heller).
Frankrigs Kyst (ifl. Heller, sendt ham af Giard).

6. Cynthia papillosa (L.)

Synonymi og Literatur.

Ascidia papillosa, Linné, Syst. nat. XH ed. , tom. I, p. 287, no. 1, 1767.

Ascidia pyriformis, Rathke i Zool. Dan. vol. IV, Hafii. 1806, tab.
CLVI.

Ascidia papillosa, Cuvier, Mém. du Mus. d'hist. nat. , tom. 3, pi. H,
fig. 1-3.

Cynthia papillata, Savigny, Anim. sans vert. H, I, p. 148, pi. VI, fig. 4.

Ascidia pyriformis, H. P. C. Møller, Index Moll. Grønl., p. 22, 1842. —
M. Sars, Beretn. om en zool. Rejse i Lofoten og Finmarken (Nyt Mag. for
Naturv. 6 Bd. p. 156).

Cynthia pyriformis, Stimpson, Invert. Grand Manan, p. 20, 1853. —
M. Sars, Christ. Vid. Selsk. Forh. f. 1858, Christ. 1859, p. 65. — Packard,
Animals dredged near Caribou Island (South. Labrador) during 1860, p. 12.

Digitized by

Google

408

— Packard, Invert. of Labr. (Mern. Bost. S. N. H., I, p. 277, 1867.) - Gould,
Invert. of Massach. , 2 ed. , by Binney. p. 17, pi. XXIII. — Verrill, Brief
Contrib. to Zoology etc. (Americ. Journ., vol. I, Febr. 1871, jf. 97).

Cynthia papillbsa, Heller, Unters. Ub. d. Tunic. d. Ådr. u. Mittelm.
m Abth., Wien 1877, p. 9, tab. II.

Beskrivelse.

Kroppen valseformet til pæreformet, stundom fasthæftet med
bred, stundom med lille Basis; undertiden kortstilket Højde 8 — 9 cm.

Kappen temmelig tynd, læderagtig, tæt besat med smaa koniske,
haarlignende, brunlige Processer paa lysere Grund. Farven i levende
Live stærk rød.

Mund- og Kloakaabningen stillede nær ved hinanden paa tem-
melig stærkt fremspringende Siphoner. Mundaabningen tydelig 4-
lappet; Kloakaabningen i Keglen som en Tværspalte, stærkt haaret
i Randen ; ved nærmere Eftersyn vise de 2 krydsende Indskjæringer
sig ogsaa.

Tentaklerne flerformede, 20—80 i Tallet, hveranden kort,
hveranden lang.

Gjællesækken med 8 mod Svælget konvergerende Folder paa
hver Side.

Rygfolden meget lav, i Randen besat med en Række traad-
formede, tætstillede Processer, der løbe ned paa venstre Side af
Svælget.

Tarmkanalen ligger paa venstre* Side af Gjællesækken ; Svælget
er tolæbet; den venstre Læbo er tynd og dækker hen over den
højre, der er tynd og noget nedtrykt. Maven temmelig stor; ind-
vendig forsynet med Længdefolder; udvendig besat med lappede
Kirtelorganer (Lever). Ingen Liste i Tarmen. Anus svagt tandet
med et Indsnit paa hver Side, saaledes at der fremkommer en
forreste og bageste Læbe,

Genitalia: En slyngeformet krummet Genitalkirtel paa hver

Side; den venstre i Tarmslyngen.

Findesteder.
Grønland: Fiskenæsset (M.R.), Godhavn (Andersen), Iviktut (Havre-
berg), Julianehaab (H. P. C. Møller), Egedesminde (Olrik, Levinsen), 60*/4°
N. B, 47Va-48 V. L. (Bang).

Digitized by

Google

409

Nordamerika: Grand Manan (Smiths. Instit.), Maine (Packard), New
Foundland (Expos. Paris), Massachusetts Bay (ifl.Verrill), Labrador (Packard,
ifl. Verrill), i Nærh. af Caribou (Packard), Casco Bay (ifl. Verrill, Am.
J. of Se. a. Arts 1874, p. 43).

Spitsbergen: Belsound (H. Krøyer).

Island: (Kapt. Meyer, Møller).

Norge: (H. Krøyer), Bergen (ifl. Kathke); „tem. alm. ved Tromsø paa
10 — 20 Favnes Dybde, paa de røde Nulliporer, sjældnere i Havøsund, hvor
jeg fandt en mælkehvid Varietet" (ifl. M. Sars' Kejse) ; „meget alm. i Laminarie-
bæltet, især paa Nulliporer, ved Lofoten og hele Finmarken; den gaar
sydlig til Bergen, hvor den dog er yderst sjælden, men naar ikke til de
brittiske Øer" (ifl. M. Sars, ChristVid. Selsk. i 1858, Chrifit. 1859, p.65).

Middelhavet: (M. Z. H.; meget hyppig ifl. Heller).

7. Cynthia tesselata, Forb.

Synonymi og Literatnr.

Cynthia tesaélata, E. Forbes, Forbes and Hanley, Brit. Moll. I. 1853,
p. 38, pi. D. fig. 3.

Cynthia loricata, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. 1875, p. 222.

Beskrivelse.

Kroppen fladtrykt, fasthæftet med en særdeles bred Basis;
noget saddelformet fordybet mellem de toAabninger. Længde 1V2*''"*

Kappen læderagtig; paa den fri Overflade forsynet med talrige
8-, 6- eller 8-kantede Plader. Farven brunrød, mørkere paa Midten
af hver Plade.

Mund- og Kloakaabningen hver med 4 trekantede Plader, der
bøje deres Spids pyramideformet mod hinanden.

Tentaklerne: 12 lange altemere uregelmæssigt med særdeles
korte; de korte Tentakler ere udelte eller gafTelformet spaltede; de
lange regelmæssigt gerede.

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Kroppens Længde.
Paa højre Side 4, paa venstre Side 3 Folder (ifl. Kupffer) eller 4
Folder paa hver Side (hos de af mig undersøgte Exemplårer).

Rygfolden repræsenteret ved en Række tungeformede Processer
som hos Ciona; de strække sig hen til Svælget, blive længere bagtil
og bøje sig over mod venstre Side.

Tarmkanalen ligger for Størstedelen umiddelbart ovenpaa Kappens
Fasthæftningsflade under Gjællesækken. Endetarmen løber op paa

Digitized by

Google

410

Gjællesækkens venstre Side; Anus fliget, ligger langt nærmere ved
Munden end ved Kloakaabningen.

Genitalia: Paa højre Side af Basis en lappet, langstrakt Geni-
talkirtel (Ovarie), en lignende, halv saa lang, ligeledes lappet, paa
venstre Side. Som Testikler skulle nogle af Endokarpeme fungere.

Findesteder.

Danmark: Komsø, 18 Fv., et enkelt Expl. (ifl. Kupffer).
De Brittiske Øer : Luleworth ( J. Alder), Mounts Bay, Cornwall, 25 Fv.,
paa Stene (ifl. Forbes).

Styéla, Savigny.

A. 4 Folder i Gjællesækken paa hver Side.

*) Folderne i Gjællesækken convergere ikke mod Svælget,
men mod Gjællesækkens Bagvæg.

1) Tarmkanalen stærkt S-bøjet; Krumningerne tætliggende;
Maven stor og stærkt afsat mod Tarmen. Anus 12 —
14-fliget St aggregata (O. F. M.)

2) Tarmkanalen danner et svagt antydet, meget aabent S;
Maven lille og gaar ganske jævnt over i Tarmen.

a) Anus 15 — 16-fliget St rustica (L.)

b) Anus helrandet, tolæbet ; Kanden ombøjet St lineata (Bk.)
**) Folderne i Gjællesækken convergere mod Svælget.

*) Dyret frit St comata (Alder.)

**) Dyret fastsiddende St pomaria (Sav.)

B. Kun 1 tydelig Fold i Gjællesækken . . St grossularia (v. Ben.)

1. Styela aggregata (O. F. M.).

Synonymi og Literatur.

Ascidia aggregata, O. F. Mtiller, Zoologia Danica, Vol. IV, p. 11. Tab.
130, fig. 2.

Cynthia aggregata, Kupff'er, Tunicata, i Jahresbericht etc. 1875, p. 218.

Beskrivelse.

Kroppen opret, stump kegleformet til cylinderformet, fasthæftet

med bred Basis. Længde 2 — 3 cm.

Digitized by

Google

411

Kappen, som med Alderen bliver uigjennemsigtig og rynket,
er af en rødlig Farve, sejg, hos unge Individer glat og gjennem-
sigtig; stundom er den næsten helt bedækket af andre Ascidier.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, siddende paa temmelig
lange Siphoner; Mundsiphonen længst og fremadbøjet.

Tentaklerne ugrenede, 24 lange og ligesaa mange smaa, altemere
med hinanden.

Gjællesækken med 4 Folder paa hver Side. Folderne kon-
vergere ikke mod Sælget, men mod Gjællesæ\kens Bagvæg. Selve
Gjællesækken har den hos Slægten almindelige Bygning: Længde-
ribberne i Forening med de stærkere Tværribber danne rektangulære
Felter, der halveres af svagere Tværribber; som oftest gaa disse
broformet hen over Gjællespalteme uden at afbryde disse, stundom
dele de den enkelte Gjællespalte i 2 Halvdele; undertiden mangler
den svagere Tværribbe helt.

Rygfolden helrandet, noget kruset, løber ned paa Svælgets
venstre Side, taber sig i en Pude.

Tannkanalen ligger under og tilvenstre for Gjællesækken.
Maven er særdeles stor og knæformigt bøjet; Endetarmen kort, fir-
kantet. Anus med 12 — 14 stumpe Tænder.

Genitalia: 1 — 2 Ovarier; som Testikler fungere en Del af de
t'alrige Endokarper.

Findested.

Danmark: Øresund (Liitken, Willumsen), Store Belt, mellem Fyen og
Vresen (Winther) , ved Sprogø , 24 Fv. (ifl. Kupffer) , Fakkebjerg , V4 Mil af
Land, 8V2 Fv., Stenbd. (Mariboe), Samsø (Liitken), Svendborg Sund(Steen-
strup og Liitken), Middelfart Snnd (Liitken, Forf.), Sydøstlige Kattegat
(Winther), paa Fladstrands Østers (Hørring), N. V. for Refenæs, 28 Fv.
(ifl. Kupffer).

Anm. M. Sars anfører denne Art (Forh. i Christ. Vidensk.
Selsk. for 1858. Christ. 1859, pag. 64) som almindelig ved
Lofoten og Finmarken paa 20 — 40 Favnes Dyb ; jeg formaaer endnu
ikke at afgjøre, hvorvidt vi her have med vor danske St aggregata
at gjøre.

Digitized by

Google

412

2. Styela rustica (L.).
Synonymi og Literatur.

Ascidia rustica^ Linné, Syst nat. XII ed. , 1767, tom. I, pars II, p. 1087.

— O. F. Muller, Podromus, 1776, p. 224, no. 2720. — O. Fabricius, Fauna
Gronl. 1780, p. 330, no. 316. — Lamarck, Hist. nat. des anim. s. vert.
tom. ni, Paris 1816, p. 123. — Bruguiére i Encycl. mothod. Hist. nat. des
Vers. tom. I, 1789, p. 140. — H.P. C. Moller, Index MolL Gronl. 1842,
p.22. — Thompson, On the Moll.oflreland (Ann. Nat. Hist. V, 1840, p. 94).

Ascidia monoceros, H. P. C. Møller, Index Moll. Gronl. 1842, p. 22.

— M. Sars, Beretn. om en zool. Kejse i Lofoten og Finmarken (Nyt Mag.
for Naturv. 6. Bd. p. 157).

Cynthia rustica , Alder, Catal. of the Moll. of Northumberland and
Durham (i Transact. of the TjTieside Naturalists Field Club, vol. I, part
n, 1848, p. 197). — Forbes and Hanley, Brit. Moll. I, 1853, p. 39. — M.
Sars i Forh. i Christ' Vid. Selsk. for 1868, Christ. 1859, p. 64. — Liitken,
Nogle Bemærkn. om enlige Søpunge (Nat. For. Vid. Medd. 1860, p. 206.)
Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. 1875, p. 215. — Lenz, Die wirbell.
Thiere d. Travemunder Bucht, I, p. 24 (Anhang I z. d. Jahresber. 1874,
1875 d. Komm. z. wiss. Unters. d. deutsch. Meere in Kiel). — Heller, Die
Crust., Pycnogon. u. Tunicaten d. k. k. ost.-ung. Nordpol-Exp. (Denkschr.
d. Wien. Ae. d. Wissensch. math.-naturw. Cl. Bd. 35, 1878, p. 43, Taf. V,
fig. 8). — Leche, Ofversigt of^er de af Svenska Expedit. til Nowaja Semlja
och Jenissej 1875 och 1876 insaml. Hafe-Mollusker. 1878, p. 9 (Kgl. Svensk.
Vet. Akad. Handl. XVI, no. 2).

Cynthia condylomata , Packard, On the recent Invert. Fauna of La-
brador (Mem. Bost. S. N. H. I, part H, 1867, p. 277). -- Gould, Kep.
Invert. of Massach. edited by Binney, Bost. 1870, p. 19, pi. XXTTT. fig. 324.

Styela canopoides, Heller, Untersuch. iiber d. Tunic. d. Adriat. u.
Mittehn. lU. Abth. 1877, p. 14, tab. VI, fig. 1-3.

Cynthia monoceros, Verrill, Brief Contrib. to Zool. (Americ. Joum. of
Science a. Arts, vol. I, Febr. 1871, p. 93).

Beskrivelse.

Kroppen cylindrisk til kegleformet, fastsiddende med bred Basis.
Højde 5 — 6 cm.; Diam. 3 cm.

Kappen bliver med Alderen uigjennemsigtig og rynket; sejg;
hos ganske unge Individer glat og gjennemsigtig ; lys rødlig af Farve.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, siddende paa korte, fir-
kantede Siphoner. Mundsiphonen terminal; Kloaksiphonen rykket
noget nedad og bagtil.

Tentaklerne ugrenéde, 25 — 30, lange; derimellem sidde alterne-
rende med de lange ligesaa mange korte.

Digitized by

Google

413

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Kroppens Længde,
krummet; 4 Folder paa hver Side; disse konvergere ikke mod
Svælget, men mod Gjællesækkens Bagvæg. Gjællegitret bygget som
hos St. aggregata.

Rygfolden helrandet, uribbet, løber ned paa Svælgets venstre Side.

Tarmkanalen ligger nedenunder og tilvenstre for Gjællesækken ;
Maven langstrakt og snever ; Endetarmen løber op paa Gjællesækkens
venstre Side; Anus forsynet med 15 — 16 stumpe Tænder. Fra
Pylorus til hen imod Anus løber en Liste i Tarmen.

Genitalia: et Ovarium paa hver Side; Testes dannes af flere
i Nærheden af hvert Ovarium liggende Endokarper.

Findesteder.

Danmark: Samsø (Liitken), St. Belt ved Kallundborg (Lund), Nyborg
(Hørring), Middelikrt Sund (Lutken), Strib (H. P. C. MøUer, Forf.), HeUebæk
(Liitken), Seirø Bugt (G.Winther), Frederikshavn (Schmidt).

Slesvig og Holsten: Aissund (ifl. Kupffer), Flensborg Fjord (ifl. Kupffer),
Indl. til Travemunde (ifl. Lenz).

De Brittiske Øer: Lrland (ifl. Thompson).

Norge: Tromsø (Krøyer); alm. i Havøsund, hyppig ved Bergen paa
Østers (ifl. M. Sars).

Færøerne: (Muller, Steenstrup).

Island: Reikiavik (Wiinstedt).

Grønland: Godthaab (H. P. C. Møller), Julianehaab (H. P. C. Møller),
Egedesminde (Zinmier, Obik), Godhavn (BrockdorfiF, Olrik), Omenak
(Fleischor).

Spitsbergen: Belsound (H. Krøyer).

Nowaja Semlja: Matotschkin scharr, 5—15 Fv. (ifl. Leche, op. cit.)

Nordamerika: Labrador (Packard), New Foundland (Expos. Paris).

Anm. Paa det herværende Museum findes 2 Explr. fra
Hastings, sendte af Alder under Navnet „Ci/nthia mammillaris FbIV ;
de ere daarligt konserverede, saa Bestemmelsen er mig noget
vanskelig ; dog tror jeg kun at have 8ti/ela rustica for mig, maaske
er det en Varietet med forholdsvis tyk og stærkt rynket Kappe.

3. Styela lineaia, (Beck.).
Ascidia lineata, Beck (in sched.).

Beskrivelse.
Kioppen mer eller mindre høj, fastsiddende. Højde 1 — 2 cm.
Kappen læderagtig, tynd, tykkest foroven omkring Siphoneme

Digitized by

Google

414

og ved Basis. Langs ned ad den cylinderformede Krop løbe — i
Reglen 7 — temmelig brede, noget afrundede Lister, der ere af en
lysere Farve end den øvrige Overflade.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, paa korte Siphoner.
Kloakaabningen omtrent terminal, Mundaabningen er rykket lidt
nedad og fremad.

Tentaklerne ugrenede.

Gjællesækken med 4 Folder paa hver Side. Første Gjællefold
med c. 8 Længderibber er den mest fremtrædende ; anden Fold med
kun 2 Længderibber rager derimod kun meget lidt frem; tredje
Fold har 4 Længderibber og Qerde Fold 3 Længderibber. Folderne
konvergere ikke mod Svælget, men mod Gjællesækkens Bagvæg
ligesom hos de foregaaende Arter.

Rygfolden helrandet, uribbet, noget bugtet.

Tarmkanalen: Svælget ligger paa Gjællesækkens Rygside, med
en fremspringende Læbe paa højre og venstre Side. Spiserøret
snevert, brat afsat mod en ret rummelig Mave, der er forsynet med
stærke Længdelister. En Liste løber i Tarmen til hen imod Anus.
Selve Anus uden Flige i Randen, tolæbet, en Læbe fortil og en
bagtil. Randen ombøjet.

Genitalia: En tydelig Genitalkirtel ned ad den højre Side.

Findested.
Spitsbergen: Belsound (Krøyer).

4. Siyela comata (Alder).

Synonymi og Literatur.

?A8cidia conchilega, M. Sars, Beretn. om en Rejse i Lofoten og Fin-
marken, 1. c. p. 157; han siger om dette Dyr, at dens Aabninger ere 4-
straalede, og omtaler det nedenfor anførte Forhold, at Kappen lukkes spalte-
formigt sammen om Siphoneme.

Cynthia comata, Alder, i Ann. a. Mag. nat. Hist. 3. Ser. H, p. 163, 1863.

Cynthia ampulla, Forbes a. Hanley, Brit. Moll. I, p. 40.

Cynthia comata, Kupffer, Tunicata, i Jahresber. etc. 1875, p. 217.

Beskrivelse (efter Kupffer).
Kroppen fri, mer eller mindre kugleformet; minder i Udseende
om en Molgula. Længde 2 cm.

Digitized by

Google

415

Kappen tynd, sejg, beklædt med talrige, lange Hæftetraade,
der oftest fæste Sand og deslige paa sig.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede paa korte Siphoner, der
kunne trækkes helt tilbage; den omgivende Del af Kappen kan
lukkes spalteformigt sammen om Siphoneme.

Tentaklerne ugrenede, 60 i Tallet eller derover.

Gjællesækken nedad krummet, strækker sig gjennem hele
Kroppens Længde; 4 Folder paa hver Side. Længderibbeme
staa paa Kant. Tværribberne ere af 3 forskjellige Tykkelser.
De stærkeste danne i Forening med Længderibbeme kvadratiske
Felter, der halveres af Tværribberne af anden Grad ; der dannes saa-
ledes mindre, rektangulære Felter, hvis Længdeaxer staa paatværs
af Gjællesækkens Længdeaxe. I disse rektangulære Felter ligge
Gjællespalteme. Tværs over dem løbe Tværribberne af tredje
Grad ligesom broformet hen.

Kygfolden helrandet, noget kruset, løber ned paa venstre Side
af Svælget.

Tarmkanalen ligger tilvenstre for Gjællesækken. Spiserøret
kort, firkantet. Maven cylindrisk; indvendig forsynet med longi-
tudinelle Lister; uden Kirtelvedhæng. En Liste i Tarmen løber
lige hen i den fligede Anus og rager frem her som en Knop.

Genitalia: Som Genitalkirtel fungere de talrige Endokarper.
Findesteder. •

Danmark: V. for Hansthohn, 93 Fv. (ifl. Kupffer).
England: N.Ø. f. Yarmouth, 12 Fv. (ifl. Kupffer).
Anm. Dersom den ovenfor anførte Formodning er rigtig, kan der
endnu føjes tU: Norge.

5. Styela pomaria (Sav.).

Synonymi og Literatur.

Cynthia pomaria. Sav. , Mém. sur les anim. s. vert. II, I, 1816, p. 156.

Cynthia coriacea. Alder, i Transact. Tyneside Nat. F. Club. vol. I,
part n, 1848, p. 196.

Cynthia tvberosa, Macgillivray, History of the Molluscous animals of
Aberdeen. Lond. 1843, p. 311. (Fra J. Alder forefindes her i Museet 3
Explr. fra Stark med Paategning „C. pomaria, Sav.", og 2 Explr. fra
Cullercoats med Paategning „C. coriacea, Aid."; jeg ser eft;er nærmere

Digitized by

Google

416

Undersøgelse ingen Forskjel paa disse 5 Explr. og maa erklære dem alle
for at være St pomaria.)

Cynthia pomaria, Kupffer, Tunicata, i Jahresber. d. Comission etc.
1875, p. 216.

Polycarpa varians. Heller, Untersuch. tiber d. Tunic. d. Adriat. und
Mittelmeeres, III. Abth. 1877, p. 19. (Heller anser Savignys og Kupffers
C. pomaria for en Varietet af sin P. varians ; denne har blot „eine etwas
diinnere Haut").

Beskrivelse.

Kroppen valseformet, kegleformet eller sammentrykt, fastsid-
dende med bred Basis. Store Explr. opnaa ifl. Kupffer følgende
Dimensioner : Længde 4 cm., Højde 3 cm. og Tykkelse 2 cm.

Kappen sejg, uigjennemsigtig, brun, rynket, ofte incrusteret
med Sand eller desl.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, paa korte Siphoner, der
ere langt Qemede fra hinanden.

Tentaklerne ugrenede, tætstillede, 50 — 60 i Tallet.

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Kroppens Længde;
bøjet; 4 Folder paa hver Side. Folderne convergere mod Svælget.

Rygfolden helrandet, kruset, bøjet tilhøjre, naar ned til Svælget.

Tarmkanalen ligger tilvenstre; Maven lille, indvendig forsynet
med høje Længdelister; en lille kegleformet, kirtelagtig TJdbugtning
paa den bageste Del. En Liste løber gjennem Tarmen og rager
frem af Anus, der er stumptandet og i sit nederste bageste Parti
forsynet m^d en dyb Indskjæring.

Genitalia: Ovarier og Testikler dannes samlede i de talrige

Endokarper.

Findesteder.

Danmark: V. for Hanstholm, 93 Fv. (ifl. Kupffer).

Norge: Hardangerjord (v. Maltzan).

Færøerne: (Feilberg og Muller).

England: Stark (J. Alder), Cullercoats (J. Alder), Skoteke Kyst, 50 Fv.
(ifl. Kupffer), i Nærh. af KuUerbanken, 15 Fv. (ifl. Kupffer), N.Ø. t Yar-
mouth, 12 Fv. (ifl. Kupffer).

Frankrig: (ifl. Savigny).

6. Siyela grossularia (v. Ben.).

Synonymi og Literatur.

Cynthia grossularia, van Ben., Eecherch. s. l'embryog. etc. des Ascid.
simpl., Bruxelles, 1846, p. 61, tab. IV, fig. 7. — Alder, Catal. of theMoll.

Digitized by

Google

417

of Northhumb. and Durham (Transact. of the Tyneside Nat. F. C. vol. I,
part n, 1848, p. 97). — Forbes a. Hanley, Brit. MoU. I, 1853, p. 40. —
Liitken: Nogle Bem. om enlige Søpunge (Nat. For. Vid. Medd. 1860 p .208).
— Alder, On the Brit. Tunic. (Ann. a. Mag. N. H. 1863, p. 165). — Dredging
among the Shetland Isles (Kep. Br. Ass. f. Adv. of Se. 1868, p. 303). —
Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875, p. 220. — Mac Intosh,
Marine Fauna of St. Andrews 1875, p. 55. — Lenz , Die wirbell. Thiere d.
Travemunder Bucht, I, pag. 24 (Anhang I. z. d. Jahresb. 1874. 1875 d.
Kommiss. o. s.v.).

Cynthia glomerata. Alder, On the Brit. Tunicata. 1863. 1. c. p. 166.

Polycarpa glomerata, Heller, Unt. ii. d. Tunic. IQ. Abth. 1877, p. 23.

Cynthia guUa, Stimps. i Proc. Bost. S. N. H. 1852, p. 231.

Beskrivelse.

Kroppen kugleformet, flad ellipsoideformet eller kegleformet;
stundom fasthæftet med bred Basis, stundom med en meget lille
Fasthæfkningsflade. Længde 1 — IV2 cm.

Kappen tynd, sejg, i Reglen glat, ofte gjennemsigtig, teglrød.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede, siddende paa korte, næsten
fuldstændig retractile Siphoner. Kloaksiphonen omtrent central.

Tentaklerne ugrenéde, trekantede, 50 og derover, afvexlende
lange og korte.

Gjællesækken uden egentlige Folder; kun paa højre Side rykke
Længderibbeme foroven noget tættere sammen og danne ligesom et
Slags Tilløb til Dannelsen af en Fold. Gjællegitret er ofte temme-
lig uregelmæssigt, idet Længderibbeme enten dele sig eller pludse-
lig høre op ; ligeledes kunne Tværribberne afvige i Retning o. s. v.
Længderibbeme danne iøvrigt i Forening med de stærkere Tværribber
rektangulære Felter, der halveres af de svagere Tværribber.

Rygfolden helrandet, uribbet , løber ned og taber sig i en
pudef ormet Opsvulmning paa Svælgets venstre Side.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side af Gjællesækken. Svælget
med en læbeformet Opsvulmning paa højre og venstre Side. En
svag Liste i Tarmen. Anus helrandet.

Genitalia: Paa højre Side af Gjællesækken ligger en langstrakt,
uparret Genitalkirtcl, der i sin Axedel fungerer som Ovarie, i sine
periferiske Dele som Testikel.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 27

Digitized by

Google

418

Findesteder.

Danmark: Øresund, Gilleleie (Lyngby), Hellebæk (Lorentzen, Liitken),
paa Telegraftovet i Øresund (Liitken), St. Belt, mellem Fyen og Vresen (G.
Winther), Nyborg (Hørring), mellem Thuro og Langeland (Liitken), Svend-
borg Sund (Steenstrup og Liitken), LUle Belt, Middelfert Sund (Lutken),
Strib (Møller, Forf.), Kattegat, Hofinansgave (Steenstrup, LUtken), Aarhus
(MøUer, Lassen), Veile Fj- og Asvig (G. Winther), N. t Staurhoved (Hørring),
Hjehn (Hørring), Samso (Liitken), V. f. Anholt, 10—12 Fv. (v. d. Kecke),
Frederikshavn (Schmidt), Aalbæk og Klitlund (Schmidt), Lodshusene ved
Mariager Fj. (Forf.), Læsø Kende (Hørring), Limflorden (Liitken, Collin).

Nordtyskland: Indløb til Travemiinde (ifl. Lenz).

Belgien: (ifl. van Beneden).

Brittiske Øer: England, meget alm. (ifl. Forbes og Hanley), Skotland,
Cromarty (Steenstrup), Shetlandsøerne alm. (ifl. Dredg. Rep. 1868).

Færøerne: (Miiller).

Island: Reikiavik (Grøndal).

Grønland: Sukkertoppen (Holbøll).

Spitsbergen: Belsound (H. Krøyer).

Pélonaia, Forbes & Goodsir.
Pelonaia corrugata, Forb.

Synonymi og Literatur.

Pelonaia corrugata^ Forb. a. Hanley, Brit. Moll. I, p. 43, pL E, fig. 4,
p. 42— 4^ {Pelonaia gldbra, der omtales sammesteds, er utvivlsomt kun
et' Synonym til P. corrugata), — Alder, Catal. of Moll. of Northhumberl. a.
Durham. (Transact. Tyneside Nat. F, Club. vol. I, part II, 1848, p. 195).
(ingen Beskr.) — Dredging among the Shetland Isles (Eep. Br. Ass. Adv.
af Se. 1868, p. 302) (ingen Beskr., kun nævnt). — Mac Intosh., Marine
Fauna of St. Andrews, 1875, p. 56, pi. H, fig. 10. — Kupflfer, Tunicata, i
Jahresbericht etc. 1875, p. 227, Ta£ IV, fig. 7. — Leche, Of^ersigt of^er
de af Svenska Expedit. till Nowaja Semlja och Jenissei 1875 och 1876
insamlade Hafs-Mollusker, 1878, p. 9. (Kgl. Svenska Vet. Ak. Handl. XVI
Nr. 2).

Pelonaia villosa, M. Sars, Christ Vid. Selsk. i 185a Christ 1859,
p. 66. (Dér siges blot, at den staar nærved P. corrugata, Forb., men at
dens nederste tykkere Halvdel, med Undtagelse af den tilrundede nøgne
Ende, er besat med talrige fine Trevler, ved Hjælp af hvilke den bedækker
sig med Dynd og Sandpartikler). — Sars, Om arktiske Dyreformer i Chri-
stianiafl. (Forh. i Vid. Selsk. Aar 1865. Christ 1866, p. 198). — Liitken,
Nogle Bemærkn. om de ved de danske Kyster iagttagne Arter af enlige
Søpunge (Naturh, Foren. vid. Medd. 1880, p. 208).

Pelonaia arenifera Stimps.? Packard, Observ. Glacial Phen. Labr.
& Maine 1867, p. 277. — Packard, Animals dredged near Caribou Island
(South. Labrador) during 1860, p. 12, fra 15 Fv.

Digitized by

Google

419

Beskrivelse.

Kroppen lang, cylindrisk, ofte næsten kølleformet, sidder frit
i Sand og Dynd. Længde 10 — 11 cm.

Kappen tynd, men læderagtig og sejg, fint rynket, incrusteret
med Sand ; fra den tykke Ende af Kroppen udgaa mer eller mindre
tætstillede Hæftetraade.

Mund- og Kloakaabning 4-lappede, sidde tæt ved hinanden
paa den spidsere Kropende; temmelig lange, næsten fuldstændig
retraktile Siphoner.

Tentaklerne ugrenede, korte, trekantede, 20—30 i Tallet.

Gjællesækken uden Folder, indtager ^k af Kroppens Længde.
Tværribberne afvexle temmelig regelmæssig , stærkere og svagere
med hinanden. Længderibbeme og de stærkere Tværribber danne
smaa kvadratiske Felter. Mellem to og to af de stærke Tvær-
ribber ligger en enkelt Række af de ovale eller nyreformede
Gjællespalter; tværs over disse løber en af de svage Tværribber.
Ingen Papiller.

Rygfolden uribbet, helrandet.

Tarmkanalen ligger for Størstedelen bag Gjællesækken i Krop-
pens kølleformede Parti. Oesophagus udgaar fra Midtlinien af
Gjællesækkens Rygside, løber et Stykke bagtil og falder sammen
med den fremadliggende Mave under en spids Vinkel. Tarmen
beskriver det sædvanlige S; Endetarmen løber derefter ud i Kloa-
krummet og strækker aig halvvejs op mod dettes Aabning. Anus
tandet; ingen Liste i Tarmen.

Genitalia ligge symetrisk paa hver Side af Gjællesækken.

Findesteder.

Holland: Mell. Borckum og Helgoland, 20 Fv. (ifl. Kupffer).

De Brittiske Øer: Balta (ifl. Dredg. Rep. 1868); Bass-Rock, 24 Fv.
(ifl. Kupffer), St. Andrews (ifl. Mac Intosh), Cullercoats, fra Fiskerbaade (ifl.
Alder), Skotlands Kyst i mudderfyldte Skaller fra dybt Vand, Berwick,
Rothesay Bay (ifl. Forbes a. Hanley).

Norge: Fra Vadsø og Tromsø til Bergen, sjæld. paa 40—100 Fv. (ifl.
Sars), Arendal (ifl. Kupffer).

Færøerne: (Feilberg).

Island: Oflord (Møller, Steincke), uden nærmere Loc. (Johnsen).

27*

Digitized by

Google

420

Grenland: Jacobshavn (Pfaff), Claushavn af Hvidfiskemave (Fleischer),
Egedesminde (Levinsen).

Sibirien: Besimannaja Bay, 6—10 Fv. (ifl. Leche op. cit).

Glandula, Stimpson.
Glandula mollis ^ Stimpson.

Synonymi og Literatnr.
Stimpson, i Proceed. Bost. S. N. H. Nov. 1862, p. 230.
Beskrivelse.

Kroppen fri, aflang kuglefonnet, mer eller mindre sammen-
trykt, bedækket med Sandkorn. Totallængde 1 cm.

Kappen tynd og tildels gjennemsigtig.

Mund- og Kloakaabningen 4-lappede.

Tentaklerne ugrenede; ca. 20; omtrent ens lange.

Gjællesækken med 4 Folder paa hver Side. Første Fold med
6 tætstillede Længderibber, anden med 4 fra hinanden Qemede do.,
tredie med 7 tætstillede do. og §erde med 5 do. (iøvrigt ingen
andre Længderibber). Hveranden af Tværribberne er bred og be-
grænser Gjællespaltesystememe ; hveranden Tværribbe er ganske
smal og løber tværs hen over Gjællespalteme. Disse ere store
og danne ellipseformede Grupper omkring Centra, der ligge i den
Længdeaxe, der kan tænkes nedlagt i hver Fold. Ingen PapiUer.

Eygfolden helrandet, uribbet.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side; det korte Spiserør gaar
snart over i en rummelig Mave, der atter paa sin Side jævnt fort-
sætter sig i den øvrige Tarm. Endetarmen noget indknebet hen-
imod Anus; denne fliget.

Genitalia dannes af 5 Længdesnore paa højre og 3 paa venstre
Side af Gjællesækken.

Findested.
Nordamerika: Massachusetts (Stimpson) 10 Fv. Sand.

Anm. Fra Nordamerika opføres foruden GL mollis, Stimps.,
tvende andre Arter af denne Slægt: GLJlbrosa, Stimps. i „Proceed.

Digitized by

Google

421

Bost. S. N. H." 1852, p. 230, og GL arenicola, Verrill i „Am. Journ.
of Se. a. Arts", HI, 1872, p. 288; begge trænge imidlertid til
nærmere Undersøgelse.

MolgiUa, Forbes.

A. Gjællesæk med 5 Folder paa hver Side (Pera),

8 — 12 store, grenede Tentakler M.chrystaUina (H. P. C. Møller).

B. Gjællesæk med 6 Folder paa hver Side.

a. Gjællefolderne med 3 Længderibber.

*) Kygfold glat M, ampulloides (v. Ben.).

**) Kygfold tandet M. tubifera (Ørsted).

b. Gjællefolderne med 4 — 5 Længderibber M, impura, Heller.

C. Gjællesæk med 7 Folder paa hver Side.

a. 6 — 8 Tentakler M. psammodes, mihL

b. 9 — 11 Tentakler M, gronlandica, mihi.

c. 12—18 Tentakler.

*) Rygfold glat M. nana, Kupffer.

**) Rygfold tandet M. occulta, Kupffer.

d. 20 — 25 Tentakler M, appendiculata, Heller.

1. Molgula chrystallina (H. P. C. Møller).

Synonymi og Literatur.

Clavéllina crystalUna, H. P. C. Møller, Index MoU. Gronl. 1842, p. 22.

Pera pellucida, Stimpson, Proceed. Bost. S. N. H. Nov. 1852, p. 232.

Pera crystallma, Verrill, Recent additions to the Molluscan Fauna of

New England (Am. Journ. Se. a. Arts vol. El. 1872, p.290, tab.Vm, fig.9).

Beskrivelse.

Kroppen pæreformet, trukket ud i en kort, tilspidset Stilk,
hvormed Dyret er fasthæftet. 2 — 2^/2 cm. lang.

Kappen temmelig tyk; stundom næsten vandklar. Undertiden
er Overfladen forsynet med forholdsvis faa, men store Papiller.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet.

Tentaklerne grenede, kostformede, 8 store, derimellem ganske
korte.

Digitized by

Google

422

Gjællesækken med 5 Folder paa hver Side; hver Fold med
3 tætstillede Længderibber. Folderne convergere ikke mod Svælget,
men mod Gjællesækkens Bagvæg.

Kygfolden helrandet, kruset, højest i sit bageste Parti, løber
ned paa Svælgets venstre Side og synes at tabe sig mod den øverste
venstre Gjællefold.

Tarmkanalen: et meget kort Spiserør fører ind i en rummelig,
noget paatværs liggende, med Længdelister forsynet Mave ; Anus fast-
liggende med ombøjet, hel Eand.

Genitalia: En langstrakt Genitalkirtel paa hver Side.

Findested.

Island: Berufiord, 12 Fv. (Caroc).

Grønland: Sukkertoppen (Holbøll), uden nærmere Localitet (H.P.
C. Møller, OMk).

Nordamerika: Murray Bay (ifl. Verrill).

2. Molgula ampuUoides (v. Ben.).

Synonymi og Literatur.

Ascidia ampullotdes, van Beneden, Sur les Ascidies. simples (Mém. de
l'acad. de Belgique. tome XX, p. 59, pL I og II).

Molgula ampullotdes, Kupffer, Tunicata, i Jahresber. d. Commiss. z.
wissensch. Untersuch. d. deutsch. M. in Kiel fiir die Jahre 1872, 1873.
Kiel 1875, p. 223. — Lacaze-Duthiers, Ascidies simples des cotes de France
(Arch. de zool. exp. et gén. Vol. VI, 1877, p. 598, pi. 22.

Beskrivelse.

Kroppen langagtig, tøndeformet, fastsiddende med en lille
Flade eller fri. Totallængde 2 — 3 cm.

Kappen tyk, bruskagtig, incrusteret med Sand.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 44appet, paa korte
Siphoner; Kloaksiphonen længst.

Tentaklerne 12 — 16 i Tallet, grenede.

Gjællesækken med 6 flade Folder paa hver Side, stærkt krum-
met, strækker sig gjennem hele Kroppens Længde. Folderne hvei
med 3 flade Længderibber. I Forbindelse med Tværribberne danne
de rektangulære Felter. Gjællespalteme ere ordnede concentrisk
omkring Centra, der ligge i Foldernes Længdeaxe.

Digitized by

Google

423

Kygfolden dobbelt; den til højre Side liggende stærkest.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side og danner det sædvan-
lige S; Svælget har sin Plads i Eyggens Midtlinie; Maven er lille;
ingen Liste i Tarmen.

Genitalia dobbelte; den venstre Genitalkirtel ligger ovenover
Tarmens tilbageløbende^ Gren.

Findesteder,

Danmark: Lille Belt, Middelfart Sund (Lunken).

Belgien: (ifl. van Beneden).

Storbrittanien: N. 0. I Yarmouth, 12 Fv. Sand (ifl. Kupffer).

Grønland: Egedesminde (Olrik).

3. Molgula tubifera (Ørsted).

Synonymi og Literatur.

Ascidia tubifera, Ørsted, De Eegionibus marinis. Hauniæ 1844, p. 70.

Molgula macrosiphonica, Kupffer, Tunicata, op. cit. p. 224, Taf. V,
fig. 12. — - Lenz, Die wirbell. Thiere d. Travemunder Bucht I, p. 24 (An-
hang I z. d. Jahresber. 1874. 1875 d. Kommiss. o. s. v.).

"^Molgula siphonalis, M. Sars, i Christ Vid. Selsk. f. 1858. Christ. 1859,
p. 65 (der siges kun her, at den staar nærved M. producta, Stimps., men
udmærker sig ved sine ulige Siphoner; den branchiale meget kort, den
anale af Kroppens Længde).

Beskrivelse.

Kroppen kugleformet, noget sammentrykt, fri eller fasthæftet
til andre Gjenstande. Totallængde 2 — 3 cm.

Kappen tynd, forsynet med Hæftetraade, ved Hjælp af hvilke
Dyret ofte bedækker sig med Zb^fera-Stumper eller desl.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet; begge sid-
dende paa særdeles lange, ikke fuldstændig retraktile Siphoner.

Tentaklerne 12 — 15, buskformet grenede;. Grenene modsatte.

Gjællesækken krummet, med 6 Folder paa hver Side, 3 liste-
formede Længderibber paa hver Fold. I Forbindelse med de lige-
ledes paa Kant stillede Tværribber danne de næsten kvadratiske
Felter; Gjællespalteme ere ordnede concentrisk omkring Centra, der
ligge i Foldernes Længdeaxe.

Eygfoldén uribbet, tandet.

Digitized by

Google

424

Tannkanalen ligger paa venstre Side; Svælget i den bageste
Ende af Kyglinien; Maven glat udvendig; indvendig svagt og uregel-
mæssigt foldet; med 2 — 3 store Blindsække, der ere forsynede med
grønlige Kirtelvedhæng. Liste i Tarmen. Anus helrandet

Genitalia: En Genitalkirtel paa hver Side; den venstre i

Taimslyngen.

Findesteder.

Danmark: Øresund, Vedbæk (Mariboe), Store Belt, Nyborg (Hørring),
Svendborg Sund (Steenstrup og Lutken), Lille Belt, Middelfart Sund
(Liitken), Strib (Forf.), Farvandet mellem Fyn og Langeland (G. Winther),
Kattegat, Veile Fjord ogAsvig (G.Winther), Mariager Fjord, Havnø (Forf.).

Nordtyskland: Trawemiinde, Indløb til samme (ifl. Lenz).

Storbrittanien: Cullercoats (J. Alder, 1 Expl. under Navn „Molgula
siphonatay Alder").

Anm. Dersom Molgula siphonalis, Sars, er et S3monym, da ogsaa ved
Finmarken, 40-100 Fv.

4. Molgula impura, Heller.

Literatur.

Heller, Untersuch. iiber die Tunicaten des Adriat. u. Mittelmeeres. HI
Abth. Wien, 1877, p. 28, tab. VH, fig. 8—13.

Beskrivelse.

Kroppen ellipsoidisk, svagt sammentrykt, fri. Længde 2—3 cm.

Kappen meget tynd, gjennemsigtig, bedækket med talrige Skaldyr-
levninger.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet, paa korte Siphoner.

Tentaklerne flerformede, c. 10 i Tallet. (Hellers har 12—18).

Gjællesækken har 6 Folder paa hver Side, hver med 5—6 Længde-
ribber; de papiKormede Processer paa Gjællespaltemes Kande, som Heller
omtaler, og tegner, finder jeg ikke her.

Eygfolden helrandet, uribbet, løber ned paa Svælgets venstre Side.

Tarmkanalen ligger bagved og paa venstre Sido af Gjællesækken;
Maven langstrakt.

Genitalia: En stor, bred, i Banden lappet Genitalkirtel paa hver Side;
den venstre har sit Leje i Tarmslyngen.

Findested.
Norge: Bergen (Koren).

Anm. Jeg troer, at det ved direkte Sammenligning mellem Hellers
Originalexemplarer og den norske Form vil vise sig, at vi have med to
forskjellige Arter at gjøre; skulde denne Formodning bekræfte sig, vil jeg
foreslaa Benævnelsen Molgula Koreni for den norske Art.

Digitized by

Google

425

5. Molgula psammodeSf mihi.

Synonymi og Literatur.
? Molgula sordida, Stimp., i Proc. Bost. S. N. H. Nov. 1852, p. 229.

Beskrivelse.

Kroppen ellipsoideformet , fri. Længde 2 cm.

Kappen temmelig tyk, vandklar, sædvanlig aldeles bedækket
med Sand og Dynd, der holdes fast ved Hjælp af meget fine
Hæftetraade.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet; stillede paa
temmelig korte, tæt ved hinanden siddende Siphoner; Kloaksiphonen
sidder midt paa Dyrets Overside.

Tentaklerne grenede, 6 — 8 i Tallet.

Gjællesækken med 7 Folder paa hver Side; disse Folder kon-
vergere mod Gjællesækkens Bagvæg.

Eygfolden helrandet, dobbelt; den tilvenstre liggende den
stærkeste, begynder ganske lavt i sit forreste Parti, løber — alt
imens den stadig højner sig — ned paa Svælgets venstre Side; her
ér den forsynet med et Par stumpe Flige i Randen.

Tarml^nalen danner et meget langstrakt S.

Geni1a,lia; en flad, oval Kii-tel paa hver Side; den tilvenstre

ligger ovenover Tarmens tilbageløbende Del.

Findested.

Danmark: Læsø Rende, 12—13 Fv. „Sand og døde Skaller" (Hørring,
Collin).

6. Molgula grdnlandicay mihi.

Beskrivelse.

Kroppen mer eller mindre kugleformet, noget sammentrykt,
stundom fastsiddende. Tværmaal 4 — 5 cm.

Kappen temmelig tyk, uigjennemsigtig, hvidlig, hornagtig, ofte
bedækket med Bryozoer eller sligt. „Grundfarven er oprindelig
klar hvid med et rødligt Skjær, men bliver i Spiritus grønlig"
(Levinsen).

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet, paa temme-
lig lange, næsten fuldstændig retraktile Siphoner.

Digitized by

Google

426

Tentaklerne grenede, 9 — 11 i Tallet.

Gjællesækken med 7 Eolder paa hver Side.

Ejgfolden hebrandet, noget kruset, løber ned paa venstre Side
af Svælget.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side ; Anus tolæbet, helrandet.

Genitalia dannes for de større Exemplarers Vedkommende af
et stort lappet Oigan paa hver Side.

Findesteder.

Grønland: Egedesminde (Olrik, Levinsen), 40 — 50 Fv., Ler og Sten.
Nordamerika: (Packard).

7. Molgula nana^ KupfTer.

Literatur.

Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875, p. 225.
Kupffer, Ber. d. Exped. zur phys., chem u. biolog. Untersuch. der
Ostsee im Jahre 1871, p. 136.

Beskrivelse.

Kroppen kugleformet, i Eeglen fastsiddende. Totall. 1—2 cm.

Kappen tynd, gjennemsigtig, næsten glat.

Mundaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet, begge paa
korte, tæt ved hinanden siddende Siphoner.

Tentaklerne grenede, 12 — 14 i Tallet.

Gjællesækken med 7 Folder paa hver Side; Gjællespalteme
ere ordnede koncentrisk omkring visse i Gjællesækkens Folder lig-
gende Centra.

Eygfolden helrandet.

Tarmkanalen ligger bagved og paa venstre Side af Gjælle-
sækken. Maven glat, ligger bagved Gjællesækken.

Genitalia: En Genitalkirtel paa hver Side.

Findesteder.

Danmark: Lille Belt, Middelfart Sund (Liitken), Strib (Forf.), Store
Belt, Nyborg (Hørring), Farvandet mellem Fyn og Langeland, 2—8 Fv.
(G. Winther), Sydfynske Øgaards vestl. Del, 2-17 Fv. (G. Winther), sydvestl.
Kattegat, Veile Fjord, Asvig (G. Winther), Aarhus (Lassen), Lodshusene ved
Mariager Fjord (Forf.).

Nordtyskland: Colberger Heide (ifl. KupfiTer).

Digitized by

Google

427

8. Molgula occulta, Kupffer.

Literatur.
Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875, p '224
Beskrivelse.

Kroppen ellipsoideformet, noget sammentrykt, fri. Totali. 3 cm.

Kappen tynd, men sejg, forsynet med enkelte eller grenede
Hæftetraade, ved Hjælp af hvilke Dyret bedækker sig med Sand og
Skalstumper.

Miindaabningen 6-lappet, Kloakaabningen 4-lappet, siddende
paa korte, aldeles retraktile Siphoner.

Tentaklerne grenede, 24 i Tallet, 12 store og 12 smaa.

Gjællesækken: 7 Folder paa hver Side, 4 — 6 tætstillede Længde-
ribber paa hver Fold. Gjællespalteme som hos de øvrige Arter
ordnede koncentrisk omkring Centra i Foldernes Længdeaxe; hvert
af disse Gjællesystemer danner en kegleformet Fordybning i Gjælle-
sækkens Folder.

Kygfolden uregelmæssig tandet.

Tarmkanalen: Svælget ligger i den bageste Ende af Gjælle-
sækkens Kygside ; Maven snever, ikke synderlig videre end Tarmen,
med en af cylindriske Eør sammensat, grøn Kirtel. Ingen Liste i Tarmen.

Gonitalia: En Genitalkirtel paa hver Side, den venstre ovenover
Tarmens tilbageløbende Del.

Findesteder.
Danmark: N. V. f. Hanstholmen, 37 Fv. (ifl. Kupffer).
Norge: Arendal, 10—20 Fv. (ifl. Kupffer).
Grønland: Godthaab (H. P. C. Møller), Sukkertoppen (Holbøll).

9. Molgula appendiculata, Heller.

Literatur.
Heller, Untersuch. tib. die Tunic. d. Adriat. u. Mittelmeeres, IH Abth.
Wien 1871, p. 29, tab. VH, fig. 1—7.

Ctenicella appendiculata^ Lacaze-Duthiers, 1. c. p. 633, pi. 25—26.

Beskrivelse (efter Heller, op. cit.).

Kroppen kugle- eller ægformet, hyppig noget sammentrykt, fritliggende
i Dynd eller fasthæftet til Havplanter. Længde 3 cm., største Br. 2Va cm.

Digitized by

Google

428

Kappen tyk, sejg, noget rynket; hele Overfladen med Hæftetraade, ved
Hjælp af hvilke Dyret hæfter forskjellige fremmede Legemer til sig. Brun-
lig af Farve.

Mundaabningen 6 -lappet, Kloakaabningen 4- lappet, paa temmelig
lange Siphoner, der ikke ere aldeles retraktile. Kloaksiphonen paa Midten;
Mundsiphonen rykket noget fortil.

Tentaklerne grenede, 20—26 i Tallet.

Gjællesækken stærkt krummet, med 7 Folder paa hver Side. Længde-
og Tværribberne danne regelmaBssige, rektangulære Felter. Gjællespalterne
løbe næsten aldeles parallelt med hinanden.

Bygfolden lav, i Randen, især længere bagtil, besat med tynde, svagt
kølleformede Processer; løber ned paa venstre Side af Svælget til Begyn-
delsen af den første Gjællesæksfold.

Tarmkanalen: Svælget er rykket temmelig langt fortil paa Gjælle-
sækkens Rygside ; Spiserøret kort ; Maven sækformet, bedækket af et lappet
Kirtelorgan (Lever).

Genitalia: en Genitalkirtel paa hver Side.

Findesteder.

Adriatiske Hav og Middelhavet ved Lesina, Triest og Neapel (ifl. Heller).
Golfe de Lion, Baleareme (ifl. Lacaze-Duthiers).

Mugyra, Alder & Hancock.
Eugyra glutinans (H. P. C. Møller). '

Synonymi og Literatur.

Cynthia glutinans, H. P. C. Møller, Index Moll. Gronlandiæ. Hafiiiæ
1842, p. 21.

Molgula tubulosa, Forbes, Brit. Moll. I. 1853, p. 36 (pro parte).

Molgula arenosa, Aid. & Hane, Alder, On the Brit. Tunic. (Ann. a.
Mag. ofNatH. 3 Ser. vol.U, 1863, p. 160. — Dredging among the Shetland
Isles (Rep. Brit. Ass. f. Adv. of Se. f. 1868 p. 302). — Kupffer, Tunicata,
i Jahresb. d. Comm. etc. 1875, p. 226. — „?" Leche, Ofversigt ofver de
af Svenska Expedit. til Nowaja Semlja och Jenissey 1875 och 1876 insaml.
Hafs-Molluska, p. 9 (Kgl. Svenska Vet.-Ak. Handl. 16 Nr. 2).

Eugyra arenosa, Hancock, On new Species of Simple Ase. (Ann. a.
Mag. of Nat. H. 4 Ser. vol. VI, 1870, p. 367). — Lacaze-Duthiers, L c. p.
648, pi. 27.

Beskrivelse.

Kroppen kugleformet, stundom noget sammentrykt; ofte be-
bedækket med Sand; frit i Sandet. Længde 1 — 1^/2 cm.

Kappen tynd, ret gjennnemsigtig, sejg; ved Hjælp af Hæfte-
traade bindes Sandkornene til Kroppen.

Digitized by

Google

429

Mund- og Kloakaabningen som hos Motgula, den første med
6, den sidste med 4 Lapper.

Tentaklerae grenede, store, 8 — 12 i Tallet.

Gjællesækken uden Folder, med 6 — 7 stærke Længderibber
paa hver Side. Tværribberne ere flade. Felterne gjennembrydes
af koncentrisk ordnede Gjællespalter; hvert Felt rager kegleformet
ud i Perithoracalrummet.

Eygfolden dobbelt; den tilhøjre liggende er den højeste.

Tarmkanalen ligger bagved og tilvenstre for Gjællesækken;
Maven har Længdelister; iøvrigt uden Kirtelvedhæng. Ingen Liste
i Tarmen.

Genitalia: et enkelt Genitalorgan ligger paa venstre Side i

Tarmslyngen.

Findesteder.

Danmark: Hellebæk (Llitken, J. Collin).

Norge: Arendal, 8-20 Fv. (ifl. Kupffer).

HoUand: Ter Schelling, 20 Fv. (ifl. Kupffer), Borkum, 21 Fv. (ifl. Kupffer).

Brittiske Øer: Cullercoats (J. Alder). — Alm. paa Kullergrundene mellem
Whalsey og Feltar, 0. f. Balta; St. Magnus Bay (ifl. Dredg. Kep. 1868).

Frankrig: Koscoff (ifl. Lacaze-Duthiers).

Færøerne: (Miiller).

Grønland: Sukkertoppen, 40-50 Fv. (Holbøll), Julianehaab (H. P. C.
Møller), Markat, Karmæt (H. P. C. Møller).

Sibiriens Nordkyst: Cap Grebeni, 8—10 Fv. (ifl. Leche op. cit.).

CheJ/yo8oma, Broderip & Sowerby.
Chelyosoma macleayanum, Brod. & Sow.

Synonymi og Literatur.

Broderip a. Sowerby, Zoologicai Journal Nr. 17. London 1829, p. 46,
Tab. m, fig. 4-6. — H. P. C. Møller, Index MoU. Gronl. 1842, p. 21. —
Eschricht, Anat. Beskriv, af Chelyosoma Macleayanum (Vid. Selsk. naturv.
og math. Afh. IX). — Wagner, i Protoc. d. V Versamml. Kuss. Naturfor-
scher (Z. w. Z. XXVHI, p. 385, 1877). (Her nævnes blot Slægten uden at
der angives noget om, at der foreligger en ny Art.) — M. Sars , i Christ.
Vid. Selsk. i 1858. Christ. 1859, p. 66 (kun nævnt, ingen Beskrivelse).

Beskrivelse.
Kroppen fladtrykt, af Form som en aflang rund Æske; fasthæftet
med bred Basis til Stene eller andre Gjenstande. Længde 2 — 3 cm.

Digitized by

Google

430

Kappen paa den opadvendende Flade afdelt i kantede Plader,
rødbrunlig af Farve.

Mund- og Kloakaabningen 6-lappede; de ligge som to Brænd-
punkter i den opadvendende elliptiske Flade. 6 trekantede Plader
støde pyramideformet sammen omkring hver Aaabning. (Smlgn.
Cynthia tessélata^ Forb.).

Tentaklerne ugrenede, traadformede, mange.

Gjællesækken uden Folder, med stærke Længderibber, hvorpaa
kegleformede Papiller. Gjællespalteme ordnede i Spiral i de enkelte
smaa Felter; Bugfuren (Endostylen) løber langs Æskens venstre Side.
Kygfolden repræsenteres af en Række tungeformede Papiller, der
løbe langs Æskens højre Laagrand, noget indenfor denne.

Tarmkanalen ligger under Gjællesækken paa Æskens Basis;
Svælget i den ene Ende ; Spiserøret er krummet, tragtformet. Maven
er lille, ellipsoldeformet, skarpt afsat saavel mod Spiserøret, som
mod den øvrige Tarm. Langs Mavens Underside ses udenpaa tre
tætstillede Længdestriber; spredt over hele Mavens Overflade ses
knudeformede Kirtelorganer.

Genitalia overspinde netformet den stærkest krummede Del af
Tarmen, der løber op foran Maven.

Findesteder.

Norge: Ramflorden ved Tromsø „fasthæftet til løse Stene paa 50 Fv.
Dyb" (ifl. M, Sars, 1. c).

Grønland: Sukkertoppen 50 — 60 Fv., Godthaab (Holbøll), Igaliko
(Olrik), Prøven (Bolbroe), Egedesminde (ifl. H. P. C. Møller og Levinsen).

Nord-Rusland og Sibirien : Amurlandet, de Castri (Andrea); Hvide Hav
(ifl. Wagner).

Anm. En Art ved Navn Ch. geometricum, Stimpson, er omtalt

i „Proceed. of the Amer. Association for the Adv. of Se", 1873,

p. 363 (i Verrill, Expl. of Casco Bay), ligeledes i „Amer. Jour. of

Se. a. Arts", 1874, p. 43 (i Verrills Udtog af de samme Resultater,

som ere omtalte i „Proc. of the Am. Ass." etc.), men der er ikke

nogen Beskrivelse eller Afbildning at finde; det maa da følgelig

henstaa uafgjort, om vi her have med en fra Ch, macleayanum

forskjellig Art at gjøre eller ej.

Digitized by

Google

431

Corella^ Alder & Hancock.
Corella parallelogramma (O. F. M.)

Synonymi og Literatur.

Ascidia parallelogramma, O. F. Muller, Zool. Dan. Podr. Haftii8& 1776,
p. 226, no. 2737. — O.F.Miiller, Zoologia Danica, voL II. Haihiæ 1788,
p. 11, tab.XLIX. — Thompson, On the MoU. of Ireland (Ann. of N. H. V,
1840, p.94). — Forbes and Hanley, British Mollusca I. London 1853* p.34.
— M. Sars, Beretn. om en zoolog. Kejse i Lofoten og Finmarken, p. 156.
(Nyt Mag. for Naturv. 6.Bd.). — M.Sars, i Forh. i Christ. Vid. Selsk. for
1858. Christ. 1859, p. 64. — Liitken, Nogle Bemærkn. om de ved de danske
Kyster iagttagne Arter af enlige Søpunge {Ascidiæ simplices) Nat. Foren.
Vid. Medd. 1860. — Alder, On the British Tunicata (Ann. and Mag. of
Nat. Hist. Vol. U 1863 p. 157). — Dredging among the Shetland Isles (Eep.
Brit. Assoc f. Adv. of Se. 1868, p. 302). — Kupfifer, Tunicata, i Jahres-
ber. d. Commission etc. Kiel 1875, p. 214.

Beskrivelse.

Kroppen sammentrykt, noget højere end lang, paralellopipe-
disk, fasthæftet med Bugsiden, stundom fri. Længde 2 — 3 cm.
Høide 4 — 6 cm.

Kappen temmelig tyk, gjennemsigtig, næsten hel glat.

Mund- og Kloakaabningen omgivne af Ringmuskler; iøvrigt er
Dyrets Muskulatur svag og næsten kun udviklet paa venstre Side
(i Modsætning til Slægten Phallusiay der har Muskulaturen udviklet
paa højre Side). Mundaabningen 7 — 8-lappet, Kloakaabningen 6-
lappet. Analsiphonen hos det levende Dyr meget længere end
Mundsiphonen.

Tentaklerne ugrenede, trekantede, ca. 30 i Tallet.

Gjællesækken uden Folder, strækker sig gjennem hele Kroppen;
Længde- og Tværribber danne i Forening kvadratiske Felter. Længde-
ribberne svæve tilsyneladende frit over Felterne; men overalt hvor
Længderibbeme krydse Tværribberne, kommunicere de med hinanden
ved Hjælp af lange Forbindelsesstrænge. Gjællespalteme ere bue-
formet eller vinkelformet bøiede og ordnede koncentrisk omkring
Midtpunktet af Feltet.

Rygfolden flad, paa begge Sider indfattet af lange Papiller.

Tarmkanalen ligger paa hørjre Side; Spiserøret kort; Maven

Digitized by

Google

432

forsynet med Folder, der ^erformet udstraale fra en Midtlinie. Ende-
tarmen rager frit ud i Kloakrummet. Anus fliget. Ingen Liste i
Tarmen.

Genitalia beklæde Maven og Tarmens forreste Parti.

Findesteder.

Danmark: Øresund, Hellebæk (Lutken, Andersen, Bergh og Forf.),
Gilleleie (Harring), Kattegat, S. f. Hals, 2—3 Fv. (v. d. Recke), Samsø
(Liitken).

Norge: Laurvig (O. F. Mtiller), Glæsvær, 10—50 Fv. (Pommerania),
Arendal, 10—20 Fv. (Pommerania). „Ved Ure i Lofoten smaa Eienjplarer
paa Laminarier; nordligere har jeg aldrig truffet den" (ifl. M. Sars).

Storbrittanien: Hebrideme og Shetland, Skotlands Kyst, Irske Kanal,
Irland, Strangford (ifl. Thompson), Shetland, „sjæld., kun 5 Explr., 10 Mile

0. f. Balta" (ifl. Dredg. Rep. 1868).

Ciona, Savigny.

A. Rygfolden repræsenteret af en Række Papiller, der ved Basis
ere forbundne med hinanden ved en Længdeliste. 100 Tentakler
og derover C. fascicularis (Hane).

B. Ovennævnte Længdeliste mangler; 40 — 50 Tentakler.

a. Grønlig Testa, Længdemuskler hvidlige C intestinalis (L.).

b. Brunlig Testa, Rødt Pigment . . C. canina (O. P. M.).

Anm. Disse 3 Arter opføres her for Fuldstændighedens
Skyld, hvad Ciona canina og intestinalis angaar, da er det mig
umuligt at opdage nogen Artsforskjellighed imellem dem. Kupffer
angiver, at han har gjenfandet Hancocks C. fascicularis i Aissund
og andre Steder; jeg har forgjæves søgt efter denne Form i Lille
Belt, i Farvandet mellem Fyn og Langeland og i Museets Magasiner.

Ciona canina (O. F. M.).

Synonymi og Literatur.

Ascidia canina, O. F. MiiUer, Zool. Dan. tab. 55, fig. 5-6 (herefl;er
copieret i Encycl. Méth. pi. 64, fig. 1-3). — Forb. and HanL Brit. Moll.

1, p. 31, 1853. — Lenz, die wirbell. Thiere d. Travemunde Bucht. I, p. 24
(Anhang I. z. d. Jahresb. 1874, 1875 d. Kommiss. o. s. v.).

Fhallusia canina, Savigny, Mém. an. sans vert. II, p. 171.

Digitized by

Google

433

Ciona eanina, Kupfifor, Tunicata, i Jahrosbericht etc. Kiel 1875,
pag. 20^.

Asddia intestindlis^ Linné, Syst. Nat. 12 ed. 1767, tom. I. pars II. —
Cuv., Mém. du Mus. H, pi. 2, fig. 4—7. — Macgillivray, Moll. Aberdeen,
p. 313. - Forb. a. Hanl., Brit Moll. I, 1853, p. 31. — M. Sars, Beretn.
om en zool. Kejse i Lofoten og Finmarken (Nyt Mag. f. Naturv. 6.Bd., p.
156). — Dredging among tbe Shetland Isles (Rep. Brit. Ass. f. Adv. of
Se. 1868, p. 302).

Asddia corrugata, O. F. Muller, Zool. Dan. tab. 79, fig. 3—4. —
Lutken, i Nat. Foren. Vid. Medd. 1860.

Asddia virescens, Bruguiére, i Ene. Méth. pi. 64, fig. 4 — 6.

Phalltma intestinalis, Sav., Mém. an. sans vert. II, p. 169, pi. 11,
fig. 1. — Thompson, On the Moll. of Ireland (Ann. of Nat. Hist. V, 1840,
p. 95). — Uljanin, i enAfh. paa Russisk. Moskov 1872 (ifl. Zool. Rec).

Ciona intestinalis, Fleming, Brit. An. p. 468. — Kupffer, Tunicata i
Jahresbericht etc. Kiel 1875, p. 207.

Beskrivelse.

Kroppen høj, valseformet, svagt sammentrykt, fasthæftet med
den nederste Del af Bugfladen.

Kappen hos yngre Dyr fuldstændig gjennemsigtig, hos de store
Individer undertiden brunlig, uigjennemsigtig, tyk. Længde 10 — 15 cm.

Mundaabningen 7 — 8-lappet, Kloakaabningen 6-lappet; begge
sidde paa lange, næsten helt retraktile Siphoner.

Tentaklerne ugrenede, 40 — 50 i Tallet.

Gjællesækken indtager omtrent den øverste ^/s af den cylinder-
formede Krop. Stærke og svage Tværribber afvexle med hinanden;
de stærke Tværribber danne i Forbindelse med Længderibbeme
kvadratiske Felter; tværs over disse løbe de svage Tværribber; der
dannes saaledes rectangulære Smaafelter. Paa Krydsningspunkterne
mellem Længde- og Tværribberne sidde Papiller. I Baggrunden
af Gjællesækken ligge to symmetrisk stillede, halvmaaneformede
Aabninger.

Tarmkanalen ligger nedenunder og tilvenstre for Gjællesækken ;
Endetarmen rager tudformigt ud i* Kloakrummet; Anus helrandet.

Genitalia: Ovariet ligger i den Slynge, der dannes af Mave
og Mellemta,rm. Testes overtrække Maven og en Del af Tarmens
Overflade; Oviducten og Vas deferens løbe et Stykke ud langs
Endetarmen.

Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1879—80. 28

Digitized by

Google

434

Findesteder.

Danmark: Øresund, Gilleleie (Lyngbye, E. Warming), Hellebæk (Liitken),
Helsingør (P. Heiberg), Hveen (Friis), Vedbæk (Mariboe), Taarbæk
(J. Koch), Issegord (A. Smidt), Guldborg Sund (Liitken, Boje), udfor
Bandholm (Liitken), Farvandet mellem Smaalandene (G. Winther), Farvandet
mellem Fyn og Langeland (G. Winther, Forf.), Sydfynske Øgaard (G.
Winther), Svendborg Sund (Liitken), St Belt, Nyborg (Hørring), mellem
Fyn og Vresen (G.Winter), Lille Belt, Middelfart Sund (Lutken), Strib
(Møller, Forf.), Kattegat, Hofinansgave (Steenstrup og Liitken), Aarhus
(Conradsen, Holm og Lassen), Sydvestl. Kattegat (G. Winther), S. f. Samsø
(Hørring), Fakkebjerg (Mariboe), Limflorden, Aalborg (Juel), Vesterhavet
(Gjønip).

Nordtyskland: Kieler Fjord (Panum, Kupffer), Lidløbet til Travemiinde
(ifl. Lenz).

Norge: Christiania (Conradsen), GI. Hellesund (E. v. Benzon), „ikke
sjælden paa Laminarier lige til Havøsimd" (ifl. M. Sars).

Storbrittanien: Ørkenøeme, L^ke Kyst (Strangford), Shetland, West
Voe, Whalsey Skerries og Lerwick (ifl. Dredg. Rep. 1868).

Færøerne: (Miiller).

Grønland: (H. P. C. MøUer).

Sorte Hav: (ifl. Uljanin).

FhaUusiaf Savigny.

A. Rygfolden ribbet paa begge Sider . . . Ph. mentula (O. F. M.).

B. Rygfolden ribbet paa venstre Side.

a. Rygfoldens Rand tandet .... Ph, prunum (O. F. M.).

b. Rygfolden helrandet.

a. Ingen større Aabninger paa Gjællesækken foruden
Gjællespalterne.

*) Tungeformede Processer paa højre Side af

Svælget Ph. aspersa (O. F. M.).

**) Ligen tungeformede Processer paa højre Side
af Svælget.

1. En secundær Rygfold mellem Svælget
og den egenlige Rygfold

Ph. venosa (O. F. M.).

2. Ingen saadan secundær Rygfold

Ph. virginea (O. F. M.).

Digitized by

Google

435

fi. 2 symmetrisk stillede, kredsrunde, glatrandede Huller
i Gjællesækken paa hver Side af Svælget

Ph, conchilega (O. P. M.).
;'. Gjællesækken ufuldstændig paa højre Side af Svælget

Ph, patula (O. F. M.).

1. Phallusia mentula (O. F. Muller).
Synonymi og Literatur.

Ascidia mentula, O. F. M. , ZooL Dan. Tah. 8, fig. 1 — 4. — O. Fabricius,
Fauna Gronl. 1780, p. 331. — Forbes a. Hanley, Brit. MoU. I. 1853, p. 32,
pi. C, fig. 1. — M. Sars, Beretn. om en zool. Eeise i Lofoten og Finmarken
p. 36 (Nyt Mag. f. Naturvid. 6. Bd.). — Heller, Untersuch. iib. d. Tnnic.
d. Adriat. u. Mittelmeeres I, Wien 1874, p. 2, Taf. I, fig. 1—2.

Phallusia monachus, Cuv., Mém. du Mus. d'hist. nat. tom. H, 1815,
p. 32. — Sav., Mém. anim. sans vert. H, I, 1816, p. 167, pi. X, fig. 2.

Phallusia mentula, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875,
p. 209.

Beskrivelse.

Kroppen fastsiddende med den nederste Del af venstre Side,
noget høiere end lang, sammentrykt. Høide 16 — 16 cm., Længde
10—15 cm.

Kappen tyk, bruskagtig, skjør, gjennemskinnende, oftest be-
dækket af Bryozoer o. lign. ; Farven fra grønlig hvid til brunlig.

Mundaabningen terminal, siddende, 8-lappet; Kloakaabningen
sidder betydelig Javere end Munden, ligesom denne siddende ; begge
Aabninger dreiede mer eller mindre om paa høire Side.

Tentaklerne ugrenede, 25 — 30 i Tallet.

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Dyret og rager ganske
lidt udover Maven; som hos de øvrige Phallusier findes ingen Folder
i Gjællesækken; Længde- og Tværribber danne i Forening et regel-
mæssigt Netværk; i hvert Felt ligge 2 — 6 Gjællespalter, alle med
indbyrdes parallele Længdeaxer; paa Længderibberne sidde kegle-
formede Papiller. Paa Gjællesækkens høire Side findes i Nærheden
af Svælget, tæt ved Kygfolden, en større Aabning (Kupffer). Fimre-
gruben hesteskoformet; den ene Gren bøiet ind ad i Spidsen.

Kygfolden ribbet paa begge Sider; Randen fliget; løber ned
paa Svælgets venstre Side.

28*

Digitized by

Google

436

Tarmkanalen ligger paa venstre Side af Gjællesækken. Tilhøire
begrænses Svælget af en Kække tungeformede Papiller. Anus hel-
randet, ikke ombøiet.

Genitalia omgive Tarmkanalens midterste Parti og forgrene
sig ligeledes paa den stærkt udviklede Nyre. Æggelederen ud-
munder i Nærheden af Anus og er omtrent af samme Vidde;
Aabningen for Sædlederen er snever.

Findesteder.

Norge: Arendal, O — 6 Fv., hyppig paa stenet Sandgrund med Fucoldeer ;
Hvidingsø, O — 5 Fv., hyppig paa hvidt komet Sand; Glæsvær (Kors^ord), O — 5
Fv., paa stenet Bund med Fucusvegetation (ifl. KupfiTer). „I uhyre Mængde paa
Klippegrund, 20—30 Fv., lige til Havøsund ; sidder ofte sammen i Klynger
af et Menneskehoveds Storrelse" (ifl. M. Sars, Reise i Lof etc.), ,yForekommer
i stor Mængde overalt ved Finmarken paa stenet Grund i Laminariemes
og Corallinemes Bælte" (ifl. M. Sars, i Forh. i Vid. Selsk. t 1858, p. 64).

Brittiske Øer: Belfast Bay, Eoundstone Bay, County Galway, paa Stene
(ifl. Forb. og Hanl.), Clew Bay (ifl. Thomps., i Ann. N. H. 1844, p. 435),
Man, Shetland, Orkney, Øst- og Vestkyst af Skotland (ifl. Forb. a. Henl.),
Cromarty (Steenstrup), Hebrideme (Alder).

Island: Skagestrand, 60 Fv. (Steincke).

Grenland : Fiskenæssot (H. P. C. Møller), Sukkertoppen, 50 Fv. (Holbell),
Egedesminde, 30—50 Fv., paa Sten og Ler (Olrik, Levinsen), Umanak
(Collin), Upernivik, paa Skalgrus, 80—90 Fv. (Olrik).

Nordamerika: New Foundland (Expos. Paris).

2. Phallusia prunum (O. F. Maller).

Synonymi og Literatur.

Ascidia prtmum, O. F. M., Zool. Dan. vol. I, p. 42, tab. 34, fig. 1—3.
— Heller, Untersuch. iib. Tunic. d. Adriat. u. Mittelm. II Abth. Wien
1875, p. 11.

Phallusia pnmum, KupfiFer: Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875,
p. 11.

Beskrivelse.

Kroppen ellipsoidisk ; kun fasthæftet med et lille Parti af
Ventralfladen. Længde 2 cm., Høide 3 cm.

Kappen vandklar, temmelig tynd, seig, glat.

Mundaabningen terminal, Kloakaabningen er rykket halvveis
ned mod Fasthæftningsfladen.

Tentaklerne ugrenede, ca. 35 i Tallet.

Gjællesækken rager noget ud over Maven: Gjællegitret som

Digitized by

Google

437

hos Ph. mentula ; Papillerne ere dog forholdsvis noget mindre.
Ingen større Aabninger paa Gjællesækken foruden de sædvanlige
Gjællespalter.

Eygfolden ribbet paa venstre Side; Randen tandet.

Tarmkanalen: en temmelig tyk Pude paa høire Side af Svælget;
Maven har Længdefolder; ingen Liste i Tarmen; Anus ki'edsrund,
skarpkantet.

Genitalia overspinde som hos de fleste Phallusier netformigt
den midterste Del af Tarmen.

Findesteder.

Danmark: V. f. Hanstholmen, N. f. Jylland, 49 Fv., sjælden paa Sand
uden Vegetation (ifl. Kupffer).

Norge : Sølflvig ved Bergen, 10 Fv., sjælden (ifl. KupfiFer).
Middelhavet: Adriatiske Hav (ifl. Heller), Neapel (Panceri).

3. Phallusia aspersa (O. F. Muller).

Synonymi og Literatur.

Ascidia aspersa, O.F.M., Prodrom. 1776, p. 225, No. 2728. — Zool.
Dan. tab. 65, fig. 2, vol. I. p. 33.

Ascidia ptistulosa, Alder, Ann. a. Mag. N. H. 3 Ser. H, 1863, p. 154.

Phalltma pustulosa, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875,
p. 213.

Beskrivelse.

Kroppen oftest noget høiere end lang , sammentrykt, fasthæftet
med et større eller mindre Parti af venstre Side. Længde 4 cm.
Høide 3 cm.

Kappen tildels gjennemsigtig, noget mælkefarvet, mer eller
mindre bedækket med korte Papiller.

Mund- og Kloakaabningen paa korte Siphoner; den førstnævnte
terminal, dreiet lidt tilhøire; den sidstnævnte er ikke rykket saa
stærkt om paa høire Side som hos de fleste andre Phallusier.

Tentaklerne ugrenede, ca. 50 i' Tallet.

Gjællesækken rager ikke ud over Maven; forsynet med Papiller
paa de Steder, hvor Længde- og Tværribberne krydse hinanden.
Foruden de sædvanlige Gjællespalter findes ingen særlige Huller i
Gjællesækken. Fimregruben hesteskoformet.

Digitized by

Google

438

Rygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side; paa høire Side i
Nærheden af Svælget er den forsynet med kegleformede Papiller.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Svælget begrænses paa
venstre Side af Rygfolden, paa høire Side af en Række lange
tungeformede Papiller som hos Ph, mentula. Maven sammentrykt,
indvendig forsynet med Længdefolder. Anus helrandet, uden til-
bagebøiet Rand.

Genitalia overtrække netformig den midterste Del af Tarmen.

Findesteder.

Danmark: Øresund, Hellebæk (Liitken), Kattegat, den sydvestlige Del
(G. Winther) , Frederikshavn (Smith) , Laese Rende (Herring) , Aalbæk-
bugten (Schmidt).

Norge: Glæsvær, 50 Fv., paa stenet Bund (ifl. Kupffer), Arendal, 20
Fv., paa stenet Bund (ifl. Kupffer).

England: Plymouth (Alder), Yarmouth, 12 Fv., paa Sandbund uden
Vegetation (ifl. Kupffer).

4. Phallusia foenosa (O. F. Mtiller).

Synonymi og Literatur.

Ascidia venosa, O.F. M., Zool. Dan. — Thompson, On the Moll. of
Ireland (Ann. Nat. Hist. V, 1840, p. 94). — Forb. a. Hanl., Brit. MoU. I.
1853, p. 31. — Hancock, On the Physiol. a. Anat. of the Tunicata (Linn.
Proc. ZooL IX p. 306).

Beskrivelse.

Kroppen høi, cylinderformet, bred forneden, noget afemalnende opad
mod Mundaabningen. Høide 6 — 7 cm. Længde 3 cm. Tykk. IV2— 2 cm.

Kappen brusket, gjennemsigtig, svagt mælkeførvet, i ethvert Tilfælde
paa Spiritusexemplarer.

Mundaabningen terminal, Kloakaabningen lateral; begge siddende.

Tentaklerne ugrenede, 20-30 i Tallet.

Gjællesækken strækker sig gjennem hele Kroppens Høide, rager endog
noget udover Maven. Fimreorganet sidder meget langt fortil.

Rygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side. Høire Side er som hos
de fleste andre Phallusier glat, ret ud for Svælget besat med korte Papiller,
og her findes en secundær, ganske lav, men meget tydelig Rygfold; den
løber paa høire Side af den egentlige Rygfold, langs denne helt ned til
den bageste Ende af Endostylen og taber sig her samtidig med denne.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side; Anus helrandet.

Genitalia omspinde netformig den midterste Del af Tarmkanalen.

Digitized by

Google

439

Findested.
Norge: Bergen (Koren).

De Brittiske Øer: Strangford, Belfast, Killerybugten (ifl. Thompson),
Hebrideme (ifl. Forb. a. Hanl.), Shetland (Alder).

5. Phallusia mrginea (O. F. Muller).

Synonymi og Literatur.

Aseidia mrginea, O.F. M., Prodrom. 1776, p. 225, No. 2732. — Zool.
Dan. vol. n. 1788, p. 12, tab. 49, fig. 4. — Mac Gillivray, Moll. Aberdeen,
p. 312. — Forb. a. Hanley, Brit. MoU. I, 1853, p. 33, pi. C, fig. 2. .

Aseidia sordida, Aid. & Hane, Alder, i Transact. of Tyneside Nat.
F. Cl. vol. I, part n, 1848, p. 199. — Ma<j Intosh, Marine Fauna of St.
Andrews. 1875, p. 55, pi. 9, fig. 1—2.

Phallusia virginea, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875,
p. 210.

Beskrivelse.

Kroppen ellipsoideformet, sammentrykt, fasthæftet med et større
eller mindre Parti af den venstre Side. Høide 6 — 8 cm. Længde 3 cm.

Kappen gjennemsigtig, især paa yngre Exemplarer; temmelig
tynd og skjør. Selve den indre Krop smuk rød.

Mund- og Kloakaabningen paa korte Siphoner; den første
terminal; den sidste er rykket halvveis ned mod Basis og noget
om paa høire Side ; begge dækkede med smaa Vorter.

Tentaklerne: ugrenede, ca. 66 og derover.

Gjællesækken naaer ikke ud over Maven; ingen Papiller paa
Længderibbeme ; kun hist og her knopformige Processer. Ingen
støn-e Aabning i Gjællesækken foruden de sædvanlige Gjællespalter.

Kygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Svælget med en Læbe
paa høire og venstre Side; Anus med en flad Læbe for og bag,
helrandet, noget ombøiet.

Genitalia overtrække netformig Tarmens høire Side.

Findesteder.

Danmark: Agger (Østerboel), Struer (Smith), vestlige Del af Lim-
florden (Lutken), V. f. Hanstholm, 49 Fv., paa Sandbund uden Vegetation,
hyppig, N. f. JyUand, i Slik (ifl. Kupff'er).

Norge: Stavæm, paa Sten (ifl. O.F. Muller).

Digitized by

Google

440

Slesvig og Holsten: N.V.-N. f. Sild, 15 Fv.,. fint, paa graat Sand
med Muslingeskaller, uden Vegetation (ifl. Kupffer).

Holland : I Nærheden af Borkum Rev, 19 F.v. , hyppig paa Sand og
Slik med Skaller uden Vegetation (ifl. Kupffer).

De Brittiske Øer: 55° 40' NB. 4°50'VL. (Andrea), Cullercoats (Alder,
6 Explr. sendte under Navnet „Ascidia sordida^ Aid. a. Hane") ; Man, 20 Fv.,
paa døde Skaller (ifl. Forb. og Hanl.): Hebrideme, Shetland (ifl. Forb. og
Hanl.); Aberdeen, hyppig paa dybt Vand (ifl. Mac Gillivray); Skotske Kyst,
50 Fv., paa fint Sand uden Vegetation, Undløbet tilFirth ofForth, hyppig,
30 Fv. , Bass-Rock, 24 Fv., hyppig paa graat, slikagt. Sand, i Nærheden af
KuUerbanken, ISVjFv., hyppig paa en Bund af Sand, Smaasten og Muslinger
uden Vegetation, N. 0. f. Yarmouth, 16 Fv., paa en Bund af Smaasten uden
Vegetation (ifl. Kupffer).

6. Phallusia conchilega (O. F. MtUler).

Synonymi og Literatur.

Ascidia conchilega, O. F. M. , Prodrom. 1776, p. 225, No. 2727. — Zool.
Dan. vol. I, 1788, p.42, tab. 34, fig.4— 6 [ikke H. P. C. Møller, Index Moll.
Gr6nl.l842, p.22]; ? Forb. a. Hanl. , Brit. Moll. I, 1853, p.35 [ikke M. Sars,
Beretn. om en zool. Reise i Lofoten og Finmarken, 1, c. p. 157].

Phallusia conchilega, Kupffer, Tunicata, i Jahresbericht etc. Kiel 1875,
p. 212.

Beskrivelse (efter Kupffer).

Kroppen aflang , sammentrykt, fastsiddende. L. 4 cm. Br. 2 — 2,5 cm.
Tykk. 1 cm.

Kappen tynd, seig, bedækket med smaa Sten og Skaldyrlevninger.
Inderlegemet er brunligt eller grønligt.

Mund- og Kloakaabningen paa korte Siphoner; den førstnævnte ter-
minal, begge i Midtlinien.

Tentaklerne ugrenede, 50 og derover.

Gjællesækken rager noget ud over Maven. Længderibbeme bære paa
Sammenstødspunkteme med Tværribberne lange Papiller; derimellem sidde
kortere. Tvende symmetrisk beliggende kredsrunde Aabninger af 1 mnL
Diameter findes i Gjællesækken, hver paa sin Side foran Svælget.

Rygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side; henimod venstre Sides
Rand og paa hele høire Side bedækket med smaa koniske Papiller. løvrigt
samme Forløb som hos de andre Phallusier.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side. En Række tungeformede Papiller
paa høire Side af Svælget; disse Papiller ere Forlængelser af Tværribber
i Gjællesækken. Maven har Længdelister. En Liste i Tarmen; Anus med
to ombøiede Læber.

Genitalia overtrække det midterste Parti af Tarmen, især sammes
høire Side.

Findesteder.

Norge: Arendal, 8 — 20 Fv., hyppig paa stenet Sandgrund uden Vege-
tation ifl. Kupffer).

Digitized by

Google

441

7. Phallusia patula (O. F. Mtiller).

Synonymi og Literatur.

Ascidia patula^ O. F. M. , Zool. Dan. vol. II, p. 32, tab. 55, fig. J.
FhaUusia patula, Kupffer, Tunicata, i Jahresber. etc. Kiel 1875, p. 213.

Beskrivelse.

Kroppen høiere end lang, sammentrykt, fasthæftet med et større
eller mindre Parti af venstre Side. Høide 29 mm.; Br. 19 mm.;
Tykk. 10 mm. ; Afstand imellem Aabningerne 10 mm.

Kappen gjennemsigtig, tynd, skjør; den fri Overflade fint
rynket; enkelte tuberkelformede Processer, især paa den forreste
Halvdel. Inderkroppen stærkt rød.

Mund- og Kloakaabningen paa korte, stumpt kegleformede
Siphoner; Mundaabningen ligger næsten i Midtlinien, hvorimod
Kloakaabningen er rykket langt om paa høire Side og ligger næsten
lodret under Mundaabningen.

Tentaklerne ugrenede, 18 — 20 i Tallet.

Gjællesækken : Ingen Papiller paa Længderibberne; paa Gjælle-
sækkens høire Side blive Længderibbeme i Nærheden af Svælget
afbrudte, saa at de Forbindelsesstrænge, som Tværribberne sende i
Veiret, ende som Papiller. Fimregruben hesteskoformet.

Kygfolden helrandet, ribbet paa venstre Side, bliver bredere bagtil.

Tarmkanalen ligger paa venstre Side. Svælget med en Læbe
paa høire og venstre Side; ingen Papiller paa høire Side. En Liste
i Tarmen- Anus med ombøiet hel Eand.

Genitalia overtrække netformig høire Side af det mellemste

Parti af Tarmen.

Findesteder.

Norge: Arendal, 8—12 Fv., stenet Bund med Fucoideer, Glæsvær, 50
Fv., paa Sand (ifl. Kupffer).

Island: Skagestrand (Steincke).

Grønland: uden nærmere Lokalitetsangivelse (Kielsen).

Digitized by

Google

442

Tillæg.

Sluttelig opføres her en Repræsentant for den mærkelige Gruppe
af Tunicaterne. som benævnes Appendicularier, nemlig:

Oikopleura flabeUurn (J. MftUer).

Synonymi og Literatur.

Veocillaria flabellum, Joh. Muller, Berichte Uber einige neue Thier-
formen d. Nordsee (Archiv fur Anat. u. Physiol. 1846, p. 106, Tab. VI,
åg. 1); Fortsetz. d. Berichts iiber einige Thierformen d. Nordsee (Ibid.
1847, p. 158).

Appendicularia flabellum, Huxloy, Observ. upon the anat. a. physiol.
of Salpa and Pyrosoma together with remarks upon Doliolum and Appen-
dicularia (Philosoph. Transact. part II f 1851).

Findesteder.

Danmark: Lille Belt (Stud. mag. R. S. Berg og Forf), Farvandet mell.
Fyn og Langeland (Forf.).

De Brittiske Øer: Helgoland (ifl. J. Muller), England (ifl. Huxley),
Shetlandsaeme (ifl. Rep. Dredg. among the Shetland Isles 1868).

Anm, Oikopleura flahellum er saavidt mig bekjendt ikke før
truffet i de danske Farvande. I Løbet af August Maaned 1879
var den almindelig i Lille Belt og i Farvandet mellem Fyn og
Langeland; jeg fik adskillige Exemplarer, der endnu sad i Mertons'
saakaldte „Hus''. (Se Tab. II til Fols Afhandling „Etudes sur les
Appendiculaires" i „Mém. de la Soc. d. Phys. et d'hist. nat. de
Geneve." Tome 21. Geneve 1872.) De vare meget sensible og døde
som oftest allerede efter 2 — 3 Timers Forløb, skjønt de strax bleve
tagne med en Pipette og sat over i et Glas med frisk Vand. Kun
en enkelt Gang lykkedes det mig at holde nogle Exemplarer levende
Natten over. De svømmede med megen Livlighed og holdt sig
hammerformigt udstrakte; Halen i vandret Stilling, noget krummet;
Kroppen lodret med Genitalregionen nedad og Munden opad. Deres

Digitized by

Google

443

Bevægelser vare afbmdte og tumlende, stundom hvirvlede de afsted
med stærk Fart, til andre Tider forholdt de sig ganske stille
og sank da langsomt ned mod Bunden. Kun hos de enkelte
Exemplarer, der sad i det saakaldte „Hus", saaes Halen i en
temmelig jævn bølgende Bevægelse. Naar Døden nærmede sig,
brast Chordaen og Halen krummede sig hjælpeløst sammen; Be-
vægelserne bleve mattere og mattere; det sidste Livstegn var den
meget intensive Fimrebevægelse i Munden og den forreste Del af
Tarmkanalen.

Digitized by

Google

444

Forgreningen og Bladstillingen
hos Slægten Nelumbo.^)

Af
Docent, Dr. Eug. Warming.

(Hertil Tav.Vm.)

I sit Værk „Blfithendiagramme", Bd. II, S. 178 beskriver Eichler
Forgreningen og Bladstillingen hos Slægten Nelumho paa følgende
Maade, i det han dog udelukkende støtter sig paa Casparys Teg-
ninger og Angivelser.

Hovedaxen er ubegrænset. Hos den udvoxede Plante er den
„ein horizontales, im Grunde des Wassers in oder auf dem Boden
kriechendes und an den Knoten wurzelndes Ehizom, an welchem
hiemach eine Ober- und eine Unterseite zu unterscheiden sind. An
diesem Stamme wechseln nun stets 2 kurze, nur 5 — 15 Mnr. lange
Intemodien mit einem sehr langen ab, das eine Ausdehnung von
1 Meter und dartiber erreichen kann; die Blattorgane stehen somit
immer zu dreien dicht beisammen, die successiven Gruppen — wir
wollen sie Triaden nonnen — aber weit von einander entfemt."
(Dette og for største Delen ogsaa det i det følgende omtalte vil
kunne ses af omstaaende Træsnit, hvis Betegnelser ere de samme
som Eichlers; se ogsaa Tav. VIII, Fig. 11 og 12.) „Jede Triade
besteht aus 2 Niederblattem und 1 Laubblatt, die sammtiich in
die Mediane des Stammes, d. i. nach oben und unten fallen. Das
erste Niederblatt n gehOrt der Unterseite an, ist stengelumfassend,

») Meddelt i Mødet den 9de April 1880.

Digitized by

Google

446

liegt anfangs ganz in der Kichtuiig der Axe und hililt die End-
knospe ein, wird aber sodann von dieser beim Austreiben am
Grunde durchbohrt und richtet sich senkrecht auf." (Ikke frem-
stillet paa mit Træsnit.) „Das zweite und dritte Blatt der Triade
fallen beide auf die Oberseite, sind also einander super-
ponirt; das erste derselben, w', ist ebenfalls ein Niederblatt,
langer als das vorausgehende, aber nur halbumfassend" (Tav. VUE,
Pig. 11, 12), „das zweite jedoch, Z, stellt ein auf langem Stiele
iiber das Wasser emporgehobenes, concav-schildfftrmiges Laubblatt
dar, das mit einer stengelumfassenden 2-kieliegen Axillar- oder
Intrapetiolarstipel (st),' versehen ist. Es folgt nun das verUlngerte

Internodium, dann wieder eine Blattertriade von der nåmlichen Be-
scliaffenheit, wie eben beschrieben, mit dem ersten Blatt n nach
unten, den beiden folgenden, n' und Z, wieder nach oben, und so
geht die Sache ins Unbegrenzte fort."

„Die Bliithen erscheinen, sobald sie uberhaupt aaftreten, ein-
zeln in der Achsel des zweiten Niederblatts der Triaden" (III, fl, i
Axelen af n* paa Træsnittet), „und werden von diesem sammt dem
Stiele des benachbarten Laubblatts anfangs scheidig umhtillt. Sie
sind langgestielt, ohne Vorbiatter; ihr erstes Perianthblatt fållt
dem Tragblatt gegentiber (median nach hinten), das zweite wieder
tiber dasselbe" (se Fig.; derpaa følge Blomstens øvrige Blade).

„Ging die Bltithe aus der Achsel des obern Niederblatts n*
hervor, so bringt das superponirte Laubblatt I einen Bereicherungs-

Digitized by

Google

446

zweig" (r paa mine Figurer). „Derselbe befiudet sich ursprilnglich

zwischen der Stipel st seines Tragblatts und der Axe ; an

seinem Grunde befinden sich 2 Niederbiatter a und b, beide der
Abstammungsaxe zugekehrt, also einander superponirt, das untere, a,
ktlrzer, 2kielig und 2spitzig, dasobere, b, långer und Ispitzig; dann
folgt ein verlangertes Intemodium, hierauf eine Blftttertriade von
der bekannten Beschaflfenheit, und damit ist denn das Verhalten,
wie am Hauptstamme, eingeleitet, der Bereicherungszweig wåchst
nun in der gleichen Art wie dieser fort und bringt aus seinen
Blattachseln Bliithen hervor und neue Bereicherungszweige, wieder-
um von derselben Beschaffenheit wie am Hauptspross."

Dernæst omtales, hvorledes det Eetningsforhold af Berignings-
grenen og dens Blade, som fremkommer, naar de blive i den Stil-
ling, som er antydet paa Træsnittet, og som er den ved Anlægget
oprindelig givne, ændres ved Drejninger, saa at ogsaa Berignings-
grenenes n-Blade komme til at ligge paa Undersiden, men n* og /
paa Oversiden, og deres Lighed med Hovedaxen bliver fuldkommen.

„Von dieser Drehung .... abstrahirt, sind in dem Wuchse
von NelumbOf wie wir ihn vorstehend, ausschliesslich auf Casparys
briefliche, von schOnen Abbildungen begleitete Mittheilungen hin
beschrieben haben, hauptsåchlich zwei Punkte von Interesse: die
Superposition des zweiten und dritten Blatts jeder Triade und die
Superposition der zwei ersten Blåtter a und b an den Bereicherungs-
zweigen. Letztere Erscheinung ist allerdings nicht ganz beispiellos
und wird z. B. auch bei Calla, Rhaphidophora pertusa, Tojieldia,
Colchkum und Stenotaphrum glabrum beobachtet; doch sind dies
såmmtlich monocotyledonische Pflanzen, bei Dicotylen wtisste ich
kein Analogon ^). Der Fall dagegen, dass mitten am Stengel, und

•) Eichler kunde her ogsaa have nævnt Gramineerne som Exempel
paa, at der paa en monopodial Axe findes to efter hinanden følgende
Blade stillede lige over hinanden, ganske vist ikke nederst paa et
Sideskud, men nederst paa selve Hovedaxen. Efter Kimbladet (scu-
tellum) følger der nemlig, som det allerede fra gammel Tid af er be-
kjendt, hos de fleste Græs et skedeformet Lavblad (uden Plade), og dette
Lavblad staar konstant lige over Kimbladet, vender altsaa ind ad

Digitized by

Google

447

nachdem voraufgehend schon Alternanz bestanden hatte, zwei suc-
cessive Blatter sich ubereinander stellen und dass sich dies dann
in regelmåssigen Intervallen wiederholt, wie es hier bei Nelumho

mod det spirende Frø. Efter dette Lavblad følger det 1ste Løvblad,
afvexlende med det, og den nu begyndte '/2-Stilling fortsættes. Den
Tydning af denne Ejendommelighed, som forekommer mig den nær-
mest liggende og den naturligste, er, at den er fremkommen ved F e j 1-
slagning af et Blad, og jeg finder en Støtte for denne Mening deri,
at der hos nogle Gramineer (f. Ex. Triticum vulgare og Avena (se
Malpighis Tegninger), Hordeum hexastichuM, Lolium temulentum, Alo-
pecK/rus pratensiSj Agrostis racemosa, Phalaris canariensis, Melica
ciliata og altissima, Holcus lanatus, Phleum pratense, Briza
maxima, Stipa juncea o. a.) virkelig findes et lille Skæl i Altemation
med Kimbladet og liggende mellem dette og Lavbladet. Dette Skæl,
der ogsaa er vel bekjendt fra gammel Tid af, og som endog er afbildet,
om end ikke nærmere omtalt af Malpighi, altsaa for over 200 Aar
siden , kaldtes af Eichard „épiblaste", af Mirbel „lobule" , og blev af
Poiteau, Mirbel, Turpin, og vel ogsaa A. L. Jussieu betragtet som et
2det Kimblad; Gramineeme fik saaledes „un grand cotylédon" og „un
petit cotylédon". Dette Legeme har forskjellig Form hos de forskjellige
Arter; hos nogle er det et lille Skæl eller Plade, hos andre en lavere,
halvmaaneformet Valk, hos andre saa lille, at det næppe er synligt.
Man har ogsaa villet tyde det som Kimbladets Skededel (herhen nær-
mest Eichard, der dog ikke betragtede Scutellum som Kimblad, men
som en Eoddannelse), mon nogen tvingende Grund hertil ser jeg ikke,
om end disse to Blades basale Dele undertiden næsten forenes. Den
naturligste Tydning forekommer mig at være, at det er et selvstæn-
digt, men nu kun hos faa Gramineer tydeligt eller paavisligt Blad;
hos de fleste er det forsvundet; besynderligt vilde det dog være, om
Gramineeme saa konstant skulde have toradet Bladstilling, og der
alene her skulde forekomme en Afvigelse og det tilmed en saa højst
usædvanlig. At det Tryk, for hvilket den udad vendte Del af Kimen er
udsat, kunde tænkes at have fremkaldt denne Undertrykkelse, fore-
kommer mig at være den rimeligste Forklaring; vi se jo dog f. Ex.,
at den ene Yderavne hos Lolium undertrykkes vist netop af denne
Gmnd. Jeg er for øvrigt tilbøjelig til at tro, at ikke enhver Frem-
ragning, der sidder paa Kimens udad vendte Side, tværs over den,
er samme morfologiske Dannelse; der er sikkert Tilfælde, i hvilke
Kimbladet er omskedende, saaledes at et Længdesnit ogsaa vil træffe
det paa Kimens Yderside; hertil hører sikkert f. Ex. Eisens Kim (efter
Eichards Figurer' at dømme).

I Begyndelsen af dette Aarhundrede blev den monokotyledone
Kim gjort til Gjenstand for en Eække Undersøgelser af især franske

Digitized by

Google

448

mit dem zweiten Niederblatt und dem Laubblatt der Triaden vor-
liegt, ist geradezu einzig in seiner Art. Ob es mOglich ist^
dafftr eine Erklarung zu geben, welche mit den gewOhnlichen Ee-
geln der Blattstellung abereinstimmt, muss dahin gestellt bleiben/'
Jeg har i det foregaaende aftrykt Eichlers Ord angaaende
denne Sag for saa meget kortere at kunne udtale min egen Mening
om den.

I. ^^H^TdlaxMi^^^ d. e. det ældre Rhizom. I Eichlers (d. e. Casparys)
Fremstilling af de faktiske Stillingsforhold er der intet urigtigt; se
Træsnittet. Kim én Iagttagelse synes ikke at være gjort, nemlig
den, at der i Axlen af 2det Lavblad, w', findes en ganske lille
Knop (I og n paa Træsnittet), naar der da ingen Blomst sidder
der (se III,/). Men en Tydning, hvorved disse mærkelige og
ganske vist som det synes „enestaaende" Stillingsforhold forklares
paa en meget simpel og naturlig Maade, forekommer det mig, at
der kan gives.

Botanikere, der have skrevet gode Ting derom. Alene om Græs-
Kimen foreligger der en betydelig Literatur (ovenstaaende Angivelser
ere hentede herfra). Det vil være meget lønnende og interessant at
optage disse Undersegelser igjen, men fra komparativ-embryogenetisk
Side; et gjennemfort Studie af alle monokotyledone Kim, især af de,
der ingen Frøhvide har, vil være af stor Interesse med Hensyn til
Monokotyledonemes Systematik og deres Slægtskab med Kryptogameme.
Jeg har endog Grund til at tro, at det ril vise si«r, at ,, Foden" i
Kryptogam-Kimen endnu findes hos visse Monokotyledoner.

Denne mærkelige Stilling af Kimbladet og Lavbladet lige over
hinanden har ogsaa ført til den Theori, at „Scutellum" ikke skulde
være noget Kimblad, men f. Ex. en Roddannelse (hypoblaste, Richard)
eller et eget Organ, „Camode", som hverken er Stængel eller Blad
(Cassini) ; de nyere embryogenetiske Undersøgelser lade dog ingen Trivi
tilbage i denne Uenseende.

Mærkeligt nok synes den Anskuelse, at det nævnte første om-
skedende, men pladeløse Blad, der af Tyskerne ofte kaldes „Keim-
blattscheide" , skulde være Kimbladets Skededel, at holde sig endnu
hos fremragende Embryogenetikere, som Hanstein og Hegelmaier;
man skulde tro, at den vel bekjendte Sag, at der kan ligge et langt
Stængelstykke mellem dette Blad og Kimbladet, var nok til at ^æme
denne Tanke. Hanstein betegner ogsaa Epiblastus som hørende med
til „Keimblattscheide", men er for øvrigt noget uklar.

Digitized by

Google

449

Khizomet er et Sympodium.

Hvert af de sammenkjædede Skud afgiver tre Intemodier til
det, af hvilke

1) det 1ste Internodium bærer Løvbladet, Z, med dets
tilhørende Stipel; dette Internodium er ganske kort. Løvbladet
vender op ad; det støtter Berigningsskuddet r paa Figurerne.

2) Det 2det Internodium er det forlængede, undertiden
meterlange og knoldformig fortykkede, fra hvis opsvulmede Ende
alle Eødder bryde frem (Træsnittet og Tav. VIII, Fig. 11, 12). Dette
Internodium bærer Lavbladet n, som er helt omfattende, i Alter-
nation med I vender ned ad, og som støtter en Knop, Hoved-
knoppen, der voxer ud til det kraftige, Moderaxen fortsættende
Skud.

3) Det 3 die Internodium er meget kort; det bærer Lav-
bladet n* , der i Altemation med n vender opad, og det støtter
ingen Axelknop; dette Blad er kun halvt omfattende, men naar
det ikke omfatter selve Rhizomaxen, paa hvilken det synes at staa,
er det, fordi det selvfølgelig ikke kan omfatte den kraftige Axel-
knop, der hører til det neden for staaende Lavblad n, og som fort-
sætter dets Moderaxes A^æxtretning.

4) Derefter standser den relative Hovedaxe i sin Udvikling,
saa fremt Planten er i et rent Ernærings- eller Hvilestadium, og
der frembringes endnu kun ét eller maaske et Par skælformede
Blade af højst ubetydelig Størrelse og med højst ubetydelige Inter-
nodier. Denne fejlslagne Axe er den lille Knop, der synes at være
Axelknop for n*, og som findes paa Træsnittet mærket I og II
(lige oven for n'). — Er Planten i Blomstrings-Stadiet, afslutter
Axen ikke sin Udvikling saa tidlig, men frembringer, ligeledes
med Fortsættelse af Alternationen, to Bægerblade (se Træsnittet, fly
der afslutter Axen III), hvorefter Blomstens andre Blade med andre
Stillingsforhold optræde.

Bladstillingen er saaledes en ganske regelmæssig ^k Stilling;
der er kun det ejendommelige, at det nederste Blad paa hver
Hovedknop er et Løvblad, og de efterfølgende Lavblade, hvorpaa

Vidensk. Meddel, fra den natarh. Foren. 1879—80. 29

Digitized by

Google

450

følger Blosterblade ^). Men dette er dog ikke uden Analogi; hos
f. Ex. Anemone nemorosa er sædvanlig et Løvblad Skuddets 1ste
Blad, og alle følgende Blade indtil Blomsterstænglens Løvblade ere
Lavblade. (Om Vitis se nedenfor).

Grunden til, at alle Blade paa Rhizomet komme til at ligge
i kun 2 Planer, er den, at det Iste Blad paa hver af de
sammenkjædede Axer vender ind ad mod sin Moderaxe;
dette Forhold er ogsaa ganske vist usædvanligt hos de Tokim-
bladede, til hvilke Nelumbiaceeme jo efter deres Kim m. m. henføres,
men det findes dog f. Ex. i Aristolochia-^ltBgien og hos Asarum,
og er saa meget desto almindeligere hos de Enkimbladede. Der
bør dog særlig fremhæves en Tokimbladet, som viser samme Blad-
stilling, nemlig Vitis og beslægtede. Efter den St. Hilaireske, vist
nok rigtige Theori, ere Lang-Skuddene hos disse Planter Sjmpodier,
og de 1ste Blade paa alle sammenkjædede Skud vende ind ad mod
Moderaxen og ere Løvblade aldeles som hos Nelumho, Naar Vitis til
Trods for de andre Ligheder med denne alligevel intet Steds synes
at have to paa hinanden følgende Blade staaende lige over hinanden,
er Grunden den, at kun det Blad, der er Moderblad for den Sym-
podiet dannende Gren, og i det højeste et Blad til, der staar
neden for dette, findes staaende paa den sympodiale Axe, medens
derimod det næste, ovenfor staaende Blad paa den til Side kastede
Hovedaxe er Qærnet fra Sjmpodiet og staar ude paa Slyngtraaden.
Men hos Nelumho bliver ogsaa det Blad paa Hovedaxen, n*, der
følger efter n. Moderbladet for den Sympodiet dannende Gren, staaende
tæt ved Sympodiet og tilsyneladende paa det. Dette maa hidrøre
fra en svag Sammenvoxning mellem Hovedaxen og Grenen.

*) „Bioster" foreslaar jeg at anvende i Betydningen „Blomsterdække"
eller „Perigon". Det er et gammelt og endnu et provinsielt Ord,
der vel nærmest er brugt i Betydningen „Blomst", men dog med
særlig Hensyn til Blomstens mest firemtrædende Dele, Blomsterdækkets
Blade. Det vU meget godt kunne gaa ind i Sammensætninger, f. Ex.
som „Blosterblade", medens „Blomsterdækblade" ikke saa godt lader
sig anvende; ligesaa: „enkelt Bioster", „dobbelt Bioster".

Digitized by

Google

451

Det følger af det foregaaende , at de Skud, der afgive Dele
til Khizomet, ere ens byggede, at altsaa en hvilken som helst sym-
podiedannende Gren, der er Axelknop for Blad w, har det samme
Bladtal og de samme Bladformer samt de samme Længdeforhold
af Intemodieme, som dens Moderaxe. Dette maa særlig frem-
hæves, fordi Berigningsskuddene, hvorved Ehizomerne forgrene sig,
efter Caspary skulde begynde med en derfra forskjellig Bygning.

Det af Eichler som saa enestaaende fremhævede Stillingsforhold
hos Nelumbo viser sig altsaa at være noget meget simpelt og na-
turligt; I staar over n', fordi den er sin Axes 1ste Blad, der vender
ind ad mod Moderaxen, som forefindes i rudimentær Tilstand
mellem I og n*,

n. Beripings-Sknddet (Eichlers „Bereicherungszweig^S r), paa
Figurerne mærket r, udspringer altsaa fra Axelen af Løvbladet, Z,
og omfattes først af dettes Axelblad, st (Tav. VHI, Fig. 11, 12).

Bladene paa Berigningsskuddet ere følgende:

1) Det første Blad, a paa Fig., vender efter Caspary ind ad
mod Moderaxen og staar langt nede ved Grenens Grund, hvilket
altsammen ogsaa stemmer med min Opfattelse; dog er jeg ikke
ganske vis paa, at det har nøjagtig den Form, som Caspary an-
giver (mit Materiale stammer næsten alene fra Vintertiden, da
Planten var i Hvile og alle Blade vare i Knoptilstand). Derimod
kan jeg aldeles ikke finde Caspary s Lavblad h, der ogsaa skal være
stillet ved Grunden; paa intet af de Længdesnit gjennem unge
Knopper, som jeg har undersøgt, har jeg kunnet finde det, og
skjønt jeg ikke kan sige, at mit Materiale Har været saa rigeligt,
som jeg havde ønsket, har jeg dog analyseret et ikke ringe Antal
Stængelspidser med deres Blade og Knopper, af hvilke nogle findes
afbildede paa Tavle Vni. Denne mærkelige Uoverensstemmelse
mellem Caspary og mig véd jeg aldeles ikke at forklare, og jeg
kan kun anbefale denne Sag til fornyet Undersøgelse, ligesom jeg
ogsaa selv, naar nyt Materiale staar til min Disposition, vil tage
Sagen op igjen. Har Caspary taget fejl, hvad jeg maa tro, falder

29*

Digitized by

Google

452

altsaa det ene af de to mærkelige og ene staaende Stillingsfor-
hold bort.

2) Grenens 2det Blad er ved et langt Interaodium flæmet
fra det 1ste; jeg har kaldt det n lige som Eichler, fordi det aaben-
bart svarer til 2det Blad paa Khizomskuddene. Det vender, da
det staar i Skifte med a, ud ad mod Støttebladet ly hvilket ogsaa
er den Stilling, som Caspary tildeler det.

3) Grenens 3die Blad, n', staar i Alternation med n, og kommer
saaledes til at staa lodret over a. Det har et meget kort Inter-
nodium.

4) Efter Frembringelsen af endnu et højst ubetydeligt Skæl-
blad standser Grenens Væxtpunkt i sit Arbejde, og den hele Gren-
spids optræder ganske som paa de ældre Khizomer som en yderst
lille Vorte. Grenen forholder sig fra nu af ganske som Hovedaxen.

Sammenligne vi nu Berigningsgrenen med Hovedskuddene, der
danne Sympodium, finde vi en fuldstændig Overensstemmelse, naar
undtages det ene Punkt, at disse Berigningsskud skulde have et
Lavblad, 6, mere paa deres allernederste Del. Lavbladet a stem-
mer nemlig fuldstændig med Løvbladet I deri, at det som dette er
Skuddets nederste Blad og har et meget kort Stængelstykke ; n med
det forlængede Stængelstykke svarer til n paa Khizomerne, n* til disses
71* j og derpaa indtræder ganske den samme Sympodiedannelse som
hos disse. Det eneste, hvorved Berigningsgrenene afvige fra Hoved-
skuddene, er, at deres absolut nederste Blad (a) er et Lavblad,
medens de nederste Blade paa hine ere Løvblade.

Det taler nu i høj Grad for en Fejltagelse fra Casparys Side
med Hensyn til det angivne Blad by at der er en saa gjennemgaaende
Lighed mellem alle Skuddene i alle andre Henseender; mærkeligt,
om der paa dette ene Punkt skulde være en Afvigelse og det en
saa væsenlig.

Efter Løvbladet I med dets Berigningsgren følger altsaa Lav-
bladet n med dets axelstillede Hovedskud, som fortsætter Sympodiet.
Paa Grund af dette Skuds Mægtighed i Forhold til den kort derefter
undertrykte og til Siden kastede Hovedaxe, forekom det mig

Digitized by

Google

453

rimeligt, at der i de ganske unge Knopper kunde findes interessante
Forhold, som navnlig kunde sammenstilles med Forholdene hos
Vitis, og en Undersøgelse, foretagen ved Længdesnit gjennem Knop-
perne, bekræftede dette. En Eække af saadanne Længdesnit er
fremstillet paa Tav. VIII; der mangler nogle Mellemstadier, som
det vilde have været interessant at faa med, men mit Materiale
har ikke tilladt mig at faa flere.

Figurerne ville vise, at den Forskydning af Hovedaxen ud til
Siden, der finder Sted her, allerede forefindes i Anlægget, i de aller-
yngste Stadier, altsaa ganske som hos Vitis j om end ikke i saa
høj en Grad som hos denne ^).

End videre ville de vise, at, hvis vi her havde at gjøre med
Monopodier, saaledes som Caspary og Eichler antage, vilde vi have
et nyt ene staaende Forhold at optegne, nemlig Forekomsten af
terminale Løvblade; der kjendes terminale florale Blade, især
Frugtblade, men endnu ingen terminale vegetative. Det fore-
kommer mig, at man ikke kan andet end at betegne Blad I f. Ex.
i Fig. 1 eller Fig. 2, 5, 8 o. s. v. som terminalt i Forhold til det
neden for liggende Axepartis og hele Skuddets Eetning, om det end
staar lidt ud til Siden for Midtlinien, der lægges gjennem Stængelen
udgaaende fra Figurernes Grund.

En nøje Betragtning af Figurerne vil bekræfte det sagte.
I alle Figurer er der valgt de samme Betegnelser som paa Træ-
snittet og hos Eichler: I er Løvbladet, st dets Axelblad, n 1ste Lav-
blad, n' 2det Lavblad, n^ 3die Lavblad paa en Axe, r Berignings-
grenen i Axelen af Z, a dets nederste Blad; It?, II v o. s. v. be-
tegnes Væxtpunkter af Iste, Ilden o. s. v. Orden.

Fig. 1. Nederst til højre er Grunden af et Løvblad med sit Axel-
blad, st^ hvis ventrale Del ses til venstre; det har en stor axillær Berig-
ningsgren med Bladene a, w, n' i regelmæssig Alternation; mellem n* og
I ses Hovedaxen; den store Hvælving mellem Z og w er Knoppen i Axelen
af n, til hvilken I hører, og af hvilken nye n og n' o. s. v. ville fi*emgaa.

^) Se f. Ex. mine Undersøgelser over Ampelideerne i „Forgreningsforhold
hos Fanerogamerne", Vidensk. Solsk. Skr., V R., Bd. 10.

Digitized by

Google

454

Derefter følger længst til venstre n, hvis ventrale Del ligeledes er truffet
af Snittet paa den modsatte Side; saa følger til højre n'; herpaa n' paa
den derefter undertrjkte Hovedaxe I v. I Axelen af det sidst nævnte n
staar hele det centrale Parti i Tegningen mellem n til venstre og n' til
højre. Det største af de to helt tegnede Løvblade er IsteBlad paa denne
Axe, hvis Væxtpunkt er i Uv. Dele af 3 Axegenerationer ere synlige.

Fig. 2 er en Berigningsgren ; dens IsteBlad er til højre, a; det næste
til venstre, n ; det næste, n' , til højre, hvorefter Axen ender i I v. Det til
venstre liggende n støtter Knoppen, hvis Væxtpunkt omtrent er beliggende
i II V og som har dannet det største Z, n og et lille n' ; men her ses tyde-
lig, hvorledes ns Axelknop, hvis højeste Punkt I formodentlig vil blive
Løvbladets højeste Punkt, allerede fuldstændig har skudt Hovedaxen til
Side. En Sammenligning med den lidt ældre Berigningsgren i Fig. 4 vil
gjøre alt dette mere forstaaeligt.

Fig. 3 er en noget }Tigre Rhizomspids ond Fig. 1. Interessantest er
den nederst til højre staaende Berigningsgren, fordi det er særdeles klart,
at Løvbladet staar lige paa dens Spids og endog synes at ile forud for
sit eget Skuds Hovedaxe, der senere vil gjøre sig kjendelig mellem n'
og I

Fig. 4 er af en Berigningsgren, der er noget ældre end den i Fig. 2
afbildede; a og n ses paa begge Sider af Snittet; mellem dem ligger et
Stængelstykke, der senere vil blive det meget lange, der bærer n. a's Ryg
er til højre, n's til venstre. Mellem n' og største I ses 1ste Axes Væxt-
punkt, Iv. Det øvrige vil let forstaas.

Fig. 5 er en Berigningsgren, som jeg har afbildet, skjønt den ikke
er mig ganske klar; thi dels synes Intemodiet mellem a og n ikke at
ville blive synderlig langt, dels synes det største Løvblad at mangle Axel-
knop. Det sidste kan dog finde sin Forklaring deri, at Snittet er noget
skjævt, og at Axelknoppen (eller Bladets Median), hvilken jeg undertiden
har fundet ikke ganske at ligge i samme Plan som de andre Blades Median-
plan, ikke er truffet af Snittet. Denne Gren er noget ældre end den i
Fig. 4 afbildede, og i Overensstemmelse hermed vil man finde Axelknoppen
for det 2det n (fra venstre) videre udviklet; dets Løvblad er allerede
kjendeligt og staar midt paa Knoppens Spids. Mindre rigtigt er det dog,
at et 3die n er anført, fordi den dermed betegnede Vorte snarest maa
betragtes som den Masse, af hvilken ikke blot n men ogsaa dens Axel-
knop og n' ville udformes.

Fig. 6. En Berigningsgren med et lille Stykke af den tilstødende
Moderaxe (til venstre) ; der ses af Blade paa Axe I : a, n, n'; paa Axe II
Z, n og n'; paa Axe IH Z, hvorpaa Axen ender med Massen g.

Fig. 7. I Stilken af det ældste Løvblad I ses Lufthulerne antydede.
3 Axespidser ere synlige (Iv, Uv og III). Det øvrige omtrent som paa
Fig. 4, dog lidt fremmeligere.

Fig. 8. Et stærkere forstørret Parti af en Knop , der viser Stængel-
spidsen, v, og de to øverste Blade, n og n' paa den tilsvarende Axe, samt

Digitized by

Google

455

n's Axelknop, hvis 1ste Blad I omtrent staar paa Spidsen af det hele Axe-
komplex.

Fig. 9. Et Stadium, der er lidt yngre end Fig. 1, lidt ældre end
Fig. 3, men hvis Stængelspidser afsluttes af Blomst fl.

Fig. 10. En Blomst ; til venstre et Løvblad, til højre n' ; c er Blom-
stens Iste , d dens 2det Blad , derefter komme to transversale , af hvilke
e ses.

Fig. 11. Spidsen af et Skud; n og n' Ar af 1ste og 2det Lavblad;
neden for dem den opsvulmede Del, fra hvilken Rødder bryde frem. Løv-
bladet er endnu ikke udfoldet; dets Axelblad omhyller de inden for lig-
gende Dele.

Fig. 12. En Del af det samme Parti, forstørret, og efter at Axel-
bladet, hvis Plads er antydet ved en punkteret Linje, er flærnet; r er
Løvbladets Axelknop (Berigningsgrenen) , g den øvrige endnu i Knop
værende Del af den Axe, hvortil I hører. Hovedaxens Spids ses ikke.

Fig 13. Diagram af Bladstillingen paa de successive Skud. Der er
ingen konstante Dækningsmaader for Randene af Løvbladets Axelblad og
af Lavbladeno. I, II, III betegne do sukcessive Hovedaxers Væxtpunkter;
l\ Z', Z', I* de tilhørende Løvblade o. s. v.

Sammenstiller man Udviklingstrinene efter deres Alder, vil
Rækkefølgen omtrent blive følgende (naar r tilføjes, menes Berig-
ningsgrenen, ellers menes Spidsen af det hele Rhizom).

Fig. 2, 3r, 5, i hvilke Løvbladet er tydelig anlagt, men
Moderaxen for det Skud, paa hvilket det sidder, ikke anlagt som
en bestemt fremtrædende Vorte.

Fig. 3, 9r, 8, 4, 6, 9, 7, i hvilke denne Hovedaxe ses som
en halvkugleformet Vorte, men uden at Blad n^ er antydet. Delene
af Døtreaxen ere , naar I fradrages , en mere eller mindre stærkt
fremtrædende Hvælving. I Fig. 9 og 7 er Berigningsgrenens 1ste
Blad tydelig anlagt.

Derefter føres vi atter til Fig. 2. Det viser sig altsaa, at der
desværre mangler en Del Mellemtrin; dog kan Udviklingsgangen
i det mellemliggende næppe være tvivlsom.

Post-script. I den S. 446 lejlighedsvis tilføjede Note om Græs-
kimen har jeg undladt Literaturhenvisninger. Jeg vil dog tUføje, at de
fleste af disse findes sammenstillede i v. Tieghems Afhandling „Du co-
tylédon des Graminées" (Ann. d. scienc, V, 15, 1872).

Digitized by

Google

Digitized by

Google

JT t. -rx. 297S-^

J^é^rnatm del^ .

Thomcurv styuZfx^

Digitized by

Google

Digitized by

Google

.\ F V M 1«7'.» 8l».

T,.u;.

IX I.

\v^. .mI iint

\^"'

Digitized by

Google

Digitized by

Google

:X.TX2£JS79-9C

Jl.

T
I

At n

\ ^^-y }

--%{

^Ai/;:^

zo:

f-i

^^■^

/"'^

-Levin^e n^ del.

Tflfirnam^ *MJft^.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

2r Trv: M. 1079. ao.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

:. FIM //7.v-i7y Tivb r.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

J^.F.VM. 1879-80. TabJT.

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

ff.FVM.i879-80.

Digitized by

Google

Ta}>. VIL

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google S^

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Digitized by

Google

3 2044 106 254 758

Digitized by

Google

Digitized by

Google

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Videnskabelige meddelelser fra den Naturhistoriske forening i Kjöbenhavn"

See other formats