Skip to main content

Full text of "Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening"

See other formats 


w 


s  %o 


Mcnskabellge  Meddelelser 


fra 


den  natarhistoriske  Forening  i  Kjobenhavn, 


for 


jaret  1853> 


Udgivne  af  Selskabets  Bestyrelse. 


Kjobenhavn. 

Trykt  i  Bianco  Lun  os  Bogtrykkeri. 

1854. 


^ 


^. 


Oversigt 


V  over 

de  videnskabelige  Moder 
i 

den  naturhistoriske  Forening 

i  Aaret  1853. 


d.  20do  Januar.  Hr.  Vaupell  meddeelte  Oplysninger  om  de  ved  Falsterboe  i 
Sverrig  forelionimende  fossile  Coniferer;  de  lienliore  deels  til  den 
ved  sin  Structur  niejjet  kjendelige  Taxites,  der  overalt  findes  sam- 
men med  Ravet;  deels  hore  de  til  en  ny  Art  af  denne  Slæj^t;  deels 
endelig  fandtes  der  Stykker,  der  udmærke  sig  ved  talrige  Saft- 
gange  og  ved  Vedcellernes  fuldstændige  ^langel  paa  Porer.  —  Frem- 
deles henledte  Samme  Opmærksomheden  paa  den  i  det  sydlige 
Skaane  forekommende  Kalktuf  med  incrusterede  Blade.  Det  om- 
tales oftere  (f.  Ex,  af  Frisch  pg  Unger),  at  der  i  Kalken  ved  Ben- 
nestad  findes  Bogeblade;  dette  er  imidlertid  ikke  Tilfældet;  det  er 
derimod  Fyrre-,  Pile-,  Birke-,  Ege-  og  Ahornblade  der  fore- 
-komme;  saaledes  stemme  de  Resultater,  som  der  med  Hensyn  ti 
den  tidligere  Vegetation  kan  udledes  af  denne  Kalktiif  med  dem, 
som  Skovmoserne  have  givet. 

d.  4dc  Februar.  Ur.  Didrichsen  meddeelte  en  Beskrivelse  af  Rubiaceeslægten 
Mostuea,  (see  S.  86).  Han  viste  dernæst,  at  Stnjchnos  scandens 
Thon.  ^  Schum.  er  en  Landolphia.  Psychotria  triflora  Thon.  ^ 
Schtim.  beskreves  som  Cremaspora  F.  Didr.;  Psychotria  umbellata 
Thon.  <!^  Schum.,  de  samme  Forfatteres  Psychotria  Kolly  og  deres 
hidtil  meget  tvivlsomme iJensonm  corymbosa  beskreves  som  nye  Ar- 
ter af  Slægten  Canthium,  og  Psychotria  obvallata  Schum.  som  en 
ny  Geophila.  Olomeria  guineensis  blev  foreviist  som  samlet  af 
Chr.  Smith  i  Congo,  og  endeligen  bleve  tvende  af  Dr.  P.  W.  Lund 
i  Brasilien  fundne  Planter  beskrevne  som  Zenkcria  polyphylla  og 
Cnemidostachys  ditassoides  Fr.  Didr.  (see  S.  88).  —  Dernæst  gav 


Professor  Stecnstrap  et  Tillæg  til  sin  tidligere  Meddelelse  om  Knok- 
lerne i  UrindvaanernesModdinger.  l\led  Hensyn  til  de  afbidtc  Fug- 
leluiokler  iblandt  dem  var  allerede  tidligere  den  Mening  frem- 
sat, at  de  vare  saaledes  afbidte  af  et  Rovdyr  i  tæmmet  Til- 
siand; Hr.  Inspecteur  Olrik  i  IVordgronland  havde  nu  fra  Gren- 
lændernes Kjokkenmoddinger  nedsendt  en  Deel  af  deres  Hunde  af- 
gnavede Knokler,  der  ganske  ligne  dem  i  Urindvaanerncs  Mfid- 
dinger,  hvorved  denne  Mening  stadfæstes.  Slutteligen  bemærkede 
Professoren,  at  den  stigende  Cultur  hos  Gronlændernc  havde  be- 
virket, at  de  nu  sjeldneie  spalte  de  Been,  hvis  Marv  de  ville  for- 
tære, men  sohi  oftest  sauge  dem  i  Stykker. 

d.  t8dc  Februar.  Hr.  Reinhardt  meddeelte  et  Par  Iagttagelser  om  phospho- 
risk  Lysning  hos  en  Fisk  og  en  Insektlarve  (see  Side  59);  og  Pro- 
fessor Steenstrup  foreviste  derpaa  Skindet  og  Skelettet  af  en  „Sil- 
detust"  eller  „Sildekonge",  der  i  et  mutileret  Exemplar  af  12  Fods 
Længde  var  opdreven  paa  Færoerne  og  nedsendt  til  Universitetets 
zoologiske  Museum  af  Hr.  Sysselmand  Muller  i  Thorshavn.  Steen- 
strup var  tilboielig  til  at  ansee  den  for  nærmest  at  være  Gymnetrus 
Grillii  Lindroth,  forudsat  nemlig,  at  man  turde  antage,  at  Lind- 
roth  ved  sit  ufuldstændige  Exemplars  Tilstand  var  bleven  ledt  til 
at  tælle  Rygfinnens  afbrækkede  Straaler  paa  en  urigtig  Maade,  thi 
paa  det  færoiske  Exemplar  kunde  der  kun  tælles  268  Straaler  i 
denne  Finne.  Forovrigt  vare  Brystfinnerne  umiskjcndcligen  ulige 
udviklede,  men  mindre  tydeligt  var  det,  om  der  gjennem  hele 
Kroppen  gik  den  Mangel  paa  Symmetrie,  som  Hr.  Professor  Nils- 
son har  paaviist  hos  Vaagmæren. 

d.  4de  Marts.  Mag.  Orsted  meddeelte  en  Oversigt  over  Centralamerikas  Pas- 
sifloreae  og  Samydeae,  og  knyttede  hertil  nogle  Bemærkninger  om 
disse  Familiers  Systematik,  samt  opstillede  adskillige  nye  Slægter. 

d.  18de  Marts.  Mag.  Orsted  gav  en  Oversigt  over  de  Bixaceer^  som  han  havde 
indsamlet  paa  sine  Reiser  i  Vestindien  og  Centralamerika,  og  knyt- 
tede dertil  nogle  Bemærkninger  om  denne  Families  Slægtskab  med 
Samydeerne.  —  Dernæst  meddeelte  Hr.  Vaupell  en  Notits  om  Cam- 
bialcellernes  Stilling  til  Karbundterne,  og  viste,  at  den  i  Botanikken 
ellers  almindelig  antagne  Regel,  at  Cambialcellerne  ligge  indenfor 
Karrene  i  Karbundterne,  har  sine  Undtagelser  navnlig  hos  visse 
Rodstokke,  i  hvilke  de  enkelte  Kar  ikke  danne  en  Ring,  men  ligge 
i  Midten;  det  samme  er  Tilfældet  med  Piperaceerne  og  hos  spi- 
rende Dicotyledoner.  Endelig  gjorde  Vaupellopmærksom  paa,  at 
Schacht's  Mening,  at  Saftopstigningen  hos  de  Eenfrobladede  for- 
nemlig skete  gjennem  vasa  propria  eller  Cambialceller,  neppe  var 
holdbar,  da  hans  egne  ForsSg  nærmest  viste,  at  Veien  gik  gjennem 
Parenchymet,  saaledes  hos  Tradescantia  Arter,  Ricardia  o.  s.  v. 


d.  8dc  April.  Hr.  F.  Didrichsen  foreviste  flere  inærkeIi<Te  Planter  af  Chr. 
Smilh's  Herbarium  fra  Congo,  navnlij^  en  ny  Slægt  af  I.cgnotideae 
og  en  ny  Slægt  af  Rubiaceae,  Withusenia  guineensis  F.  Didr.,  der 
synes  at  være  synonym  med  Randia  (^Genipantha)  coriacea  Benlh; 
endvidere  nogle  Acanthaceer  og  en  Cissampelos.  Dernæst  beskrev 
han  den  primære  Rod  hos  Cuscuta  chilensis  og  C.  Epilinum  og 
viste,  jivorledes  Rhizotrichiernes  Fremkomst  umiddelbart  paa  Ro- 
dens Spidse  afskjærer  enhver  videre  Udvikling,  og  betinger  dens 
tidlige  Bortdoen.  Slutteligen  gjorde  han  opmærksom  paa,  at  de 
hos  l.eguminoserne  saa  hyppigt  forekommenee  Rodknoller  af  Clos 
urigtigt  ere  betegnede  som  tnhercula  lenliceUavia;  thi  de  staae 
(hos  Lupinus  perennis)  ikke  i  Forbindelse  med  Forekomsten  af  pon 
epidermidis ;  Rarken  indgaaer  i  sin  hele  Tykkelse  i  Dannelsen,  og 
Karbundter  ere  tilstede  i  stort  Antal. 

d.  Ilte  November.  Mag.  Or  sled  gav  en  Oversigt  over  de  til  Malphigiaceer- 
nes y  Geniianeernes,  Scrophularineernes  og  Labialernes  Familier 
henhorende  Planter,  som  han  havde  samlet  paa  sin  Reise  i  Cen- 
tralamerika, og  ved  hvis  Bestemmelse  og  Beskrivelse  han  havde 
havt  Assistance  af  Dhrr.  G.  Bentham  og  A.  Grisebach  (see  Side  43, 
53,  20,  32). 

d.  30te  November.  Mag.  Orsted  meddeelte  nogle  Uddrag  af  den  Bearbeidelsc 
af  hans  i  Centralamerika  samlede  Leguminoser,  som  han  havde 
paabegyndt  i  Forening  med  Hr.  G.  Bentham  (see  Side  1)  og  dvæ- 
lede navnligen  ved  folgende  centralamerikanske  Leguminoser: 

1.  Slægten  Disphysa,  der  nu  tæller  4  Species,  da  han  havde 
medbragt  2  nye  Arter,  og  G.  Bentham  havde  erholdt  en  ny 
Art  fra  Mexico. 

2.  Slægten  Brya,  hvoraf  der  tidligere  ligeledes  kun  kjendtcs 
een  Art. 

3.  Slægten  Theophrosia  og 

4.  en  ny  Art  af  Myrospermnm ,  peruviansk  Balsamtræ,  som  O. 
dog  kun  kjendte  af  Frugten,  idet  Træet  selv  voxer  i  en  Deel 
af  Centralamerika,  hvor  han  ikke  har  været. 

Til  Slutning  foreviste  Orsted  Frugten  af  Ophryocarya  paradoxa, 
forst  beskreven  af  R.  Schomburgk  fra  Britisk  Guiana. 

d.  21de  December.  Hr.  J.  Reinhardt  meddeelte  nogle  Notitser  til  Grenlands 
Fuglefauna  (see  Side  69),  og  Professor  Sleenstriip  gav  Underret- 
ning om  Fundet  af  et  Uroxeskelet  i  Omegnen  af  Soroe  (s.  Side  65). 


Indhold. 


Side 

Lejjuminosae  Ccnlioaniericanae.     Ved  G  Bentham.  og  Å.  Orsled 1. 

Scropliularineae  Centroamericanae.    Ved  G.  Bentham  og  A.  Orsled, . . .  20. 

Labiatae  Centroamericanae.    Ved  G.  Bentham  og  A.  Orsted  .    32. 

Malpighiaceae  Centroamericanae.     Bestemmelser  og  Beskrivelser  af  A. 

Grisebach.     Ved  A.  S.  Orsted 43. 

Gentiancae  Centroamericanae.  Bestemmelser  og  Beskrivelser  al'  A.  Gri- 
sebach.   Ved  A.  S.  Orsted 53. 

Tvende  Iagttagelser  af  phosphorisk  Lysning  hos  en  Fisk  og  en  Insekt- 
larve meddeelte  af  J.  Reinhardt 59. 

Meddelelse  om  Fundet  af  et  Uroxeskelet.     Af  P.  Lorenzen 66. 

Notitser  til  Gronlands  Ornithologie.    Af  J.  Reinhardt 69. 

Plantas  nonnullas  musei  Univcrsitatis  Hauniensis  dcscripsit  F.  Didrichsen  86. 

Novorum  plantarum  mexicanarum  generiim  decas,  auctorc  F.  Liebmann  90. 

To  nye  Arter  af  Slægten  Castelia  Turp. ,  beskrevne  af  F.  Liebmann,.. .  108. 


Videnskabelige  Meddelelser 

fra 

den  naturhistoriske  Forening  i  Kjobenhavn. 


1853t  Udgivne  af  Selskabets  Bestyrelse.      ]\l'.    \ 2« 


Leguminosæ  Cenlroamericanæ. 

Ved 
G.  Bentham  og  A.  Or  sted. 


Ordo  Papilionaceæ. 

Tribus  Loteæ. 

Subtribas  Oenisteæ. 
Lupinus  Tournef. 

i,  Lupinus  Aschenbornii  S.  Schauer,  Linnæa  20«  739,  annuus, 
caule  erecto  folioso,  basi  ramoso,  ramis  adscendentibus  et  petio- 
lis  tomentosis  v.  piloso-hirsutis;  foliolis  oclonis  anguste  lanceo- 
latis  basi  attenuatis  mucronato-acuminatis  complicalis ,  utrinque 
subhirsuto-sericeis,  petiolo  duplo  brevioribus;  racemo  terminali 
brevi  pedunculato  laxo,  Uoribus  sparsis  breviter  pedicellatis,  brac- 
teis  subulato-lanceolatisj  calycis  ebracteolati  labiis  longe  acutalis, 
superoque  bifido,  infero  integro  duplo  breviore,  leguminibus 
6 — Sspermis  sericeo-hirsutis. 

Paa  Vulkanen  Irasu  i  Costa -Rica  danner  denne  Plante  i 
Forening  med  flere  Arter  Alchemilla  i  en  Hoide  af  c.  10,000 
Fod,  hvor  Egeskoven  pludseligen  horer  op,  et  livligt  broget  Tæppe. 
Voxer    ogsaa   i  Mexico. 

2,    Lupinus  Ctarkei  Ord.  sp.  n.,*)  annuus?,  caule  rigido  ramoso 


*)  Benævnt  efter  Dr.  Clark,  amerikansk  Consul  i  Costa-Rica,  som  med  paa- 

skjonnelsesværdig Forekommenhed  stræbte  at  befordre  mine  Undersogel- 

ser  i  dette  Land. 

1 


tomentoso-pubesccnte,  stipulis  breviter  lanceolato-setaceis  subli- 
beris,  foliolis  5 — 7  petiolo  brcvioribus  cuneato-oblongis  obtusis 
siipra  glabriusciilis  sublus  adpresse  pubescentibus,  racemo  elon- 
galo  laxiusculo,  floribus  sparsis  mediocribus,  bracteis  lanceolato- 
setaceis  brevibiis  cadiicis ,  calycis  vix  minute  bracteolati  labiis 
obtusiusculis  integris  v.  minute  dentatis,  corollis  coerulescentibus 
glabris,  legumine  pilosissimo  6  —  8  spermo.  Affinis  L.  arvensi 
Benth*  (PI.  Hartw.  p.  128  i  Bogota).  Folia  obtusiora  vix  minute 
mucronulata.  Ftores  raro  obscore  vertieiUati.  Pedicelli  vix  li- 
neam  longi.  Calyccs  dense  tomeutosi,  postice  saccati,  Flores  5 
lin.  longi. 

Paa  Vulkanen  Irasu  i  Costa-Rica  fandt  jeg  denne  Plante  i 
en  Hoide  af  8—9000  Fod. 

Crotalaria  Linn. 

3.  Crotalaria  ovalis  Pursh.  DC.  Prod.  2.  124.  -—  C.  rolun- 
difolia  Poir.  -^  C.  Hookeriana  A.  DC.  Not.  PI.  Rar*  Gen.  p.  23.  — 
C,  sagittalis  var*  Schlecht. 

Paa  Vulkanen  Irasu  i  Costa-Rica  (5 — 60000«  Har  ^n  stor 
Udbredning,  da  den  forekommer  i  Carolina  og  Georgien  og  lige- 
ledes i  Mexico. 

4.  Crotalaria  sagittalis  (Linn.  spec.  1003  var.  «.)  var.  hir- 
sutissima.    DC.  Prod.  2.   124 

Paa  Vulkanen  Masaya  i  Nicaragua  i  Savannerne.  Har  samme 
Udbredning  som  den  foregaaende. 

5.  Crotalaria  longirostrata  Hook.  et  Arn.  Bot.  Beech.  p.  285 
et  414.    Benth.  Bot.  Sulph.  p.  79. 

Paa  Vestkysten  af  Mexico  og  Centralamerika;    ved  Fonseca. 

6.  Crotalaria  guatemalensis  Benth.  sp.  n.,  fruticosa,  ramulis 
minute  adpresse  puberulis,  stipulis  minutis  setaceis,  foliolis  ovato- 
V.  oblongo-ellipticis  utrinque  acutis  supra  glabris  subtus  puberu- 
lisj    racemis  densifloris  plerisque  folio  demum  longioribus,  brac- 


teis  setaceis  pedicello  siibbrevioribus,  calycis  laclniis  longe  se- 
taceo-acuminalis ,  carinæ  rostro  incurvo,  Icguraine  adpresse  pii- 
berulo. 

Affinis  C.  anagyroidi  H.  B.  K.  (C.  Brownei  Bert.  in  DC. 
Prod.  2.  130)  differt  ramis  divaricatis,  bracteis  brevibus,  floribus 
minoribus,  legumine  ciim  stipite  vix  pollicari. 

Denne  Art  er  indskrænket  til  Centralamerika,  men  her  synes 
den  at  have  en  stor  Udbredning.  Jeg  fandt  den  i  de  torre 
Kratskove  fornemmelig  bestaaende  af  Acacier,  som  beklæde  den 
smalle  sandede  Landtunge,  der  skyder  ud  fra  Vestkysten  af 
Costa-Rica  i  Nicayo-Bugt  i  Nærheden  af  Puntarenas,  og  ved  Ha- 
ciendaen Santa  Rosa  i  Provindscn  Guanacaste;  af  Friedrichsthal 
er  den  funden  i  Guatemala  og  af  Seeman  ved  Panama. 

Snbtrlbus  Trifolieæ. 

Trifolium  Tourncf. 

7.  Trifolium  amabile  H.  B.  K,  nov.  gen.  am.  6.  p.  503  t. 
593*    DC»  Prod.  v.  p.  199. 

Almindelig  i  Costa-Ricas  Holland  (San  José,  Cartago,  Na- 
ranjo,  4 — 6000')  5  hvor  denne  Kloverart  udgjor  en  væsentlig  Be- 
standdeel  af  Fodervæxterne  paa  de  naturlige  Enge,  fortrinligen 
skikkede  til  Qvægfedning,  som  i  Centralamerika  kun  findes  i  denne 
Hoide. 

Subtribus  Oalegeæ. 
Dalea  Linn. 
S.     Dalea  elegans  Hook.  et  Arn.     Dalea  nigra  Mart.    et  Gal 
I  Nærheden  af  Pacaca  i  Costa-Rica. 

9.     Dalea  alopecuroides  Nutt.  gen.  am.  2  p.  101.  DC.  Prod 
2.  p.  244.     Psoralea  Dalea  Linn.  hort.   Cliff.  t.  22.     Dalea  Lin- 
næi  Michx.  fl.  bor.  am.  2.  p.  57.  t.  38. 

Jeg  fandt  denne  Plante,  der  har  samme  store  Udbredning 
som   Crotalaria  ovalis,    i    de    torre    sandede  Bredder   ved    Floden 

I* 


Reventazon    i   Nærheden    af   Ujaras    i    Cosla-Rica    med    Blomst 
og  Frugt  i  Februar. 

iO.  Dalea  vulneraria  Ord.  sp.  n. ,  fruticosa,  ramis  foliisque 
scabro-hirtis,  foliolis  9 — 13  ovali-oblongis  obtusis  retusisque 
subtus  pallidis  nigropunctatis,  spicis  ovato-globosis  axillaribus 
sessilibus  v.  suramis  breviter  pedunculatis,  bracteis  ovato-lanceo- 
latis,  calycis  laciniis  setaceis  pilosis  tubo  longioribus. 

Ramuli  teretes,  pilis  paucis  birti.  Stipulæ  parvæ  rigidæ  se- 
taceæ.  Folia  pleraque  1  —  2  pollicaria.  Foliola  opposita  v.  in 
foliis  vegetioribus  alterna,  3 — 6  lin.  longa,  circa  2  lin.  lata, 
brevissime  petiolulata,  ulrinque  pilis  brevibus  rigidulis  scabrius- 
cula,  punctis  nigris  paginæ  inferioris  subpellucidis.  Spicæ  fere 
omnes  ad  axillas  foliorum  arcte  sessiles,  multifloræ,  folio  tamen 
multo  breviores.  Bracteæ  aeutæ  vel  breviter  acuminatæ,  tubum 
calycis  paullo  superantes,  glandulis  paucis  onustæ,  plus  minus 
pilosæ,  cito  deciduæ.  Calyces  sessiles;  tubus  in  var.  «  et  /9 
vix  lineam  longus,  in  var.  ;'  IJ  lin.  longus,  campanulatus,  10- 
costatus,  glandulis  inter  costas  1— 2,  extus  plus  minus  pilosus, 
intus  glaber,  ore  ciliatus;  dentes  hirsuti  v.  plumosi,  infimis  lon- 
gioribus. Petala  longiuscule  unguiculata.  Vexillum  reniforme  re- 
flexum,  alas  subæquans,  carina  dimidio  fere  brevius.  Alæ  basi 
oblique  truncatæ.  Carina  2  lin.  longa,  obtusa,  falcato-oblonga. 
Stamina  omnia  connata;  vagina  supra  fissa.  Antheræ  ovatæ  apice 
dorso  glanduliferæ.  Legumen  subrhombeum,  apice  pilosum  et 
parce  glanduliferum,  monospermum.     Formæ  tres  adsunt: 

il.  a)  brevidens^  dentibus  calycinis  vix  calycis  tubo  longio- 
ribus. 

i2,  §)  typica^  calyce  parce  piloso,  ore  dense  ciliato,  cum 
dentibus  plumosis  2  lin.  longo  (dente  infimo  tubo  fere  duplo 
longiore). 

i3*  y)  barbatå^  calyce  villosiore  cum  dentibus  plumosis  fere 
4  lin.  longo. 

Jeg  har  betegnet  disse  3  Former  med  Nummere,  da  de  ere 


saa  forskjellige  i  Habitus,  at  de  rimeligviis  ved  nærmere  Under- 
sogelse  af  de  levende  Planter  ville  vise  sig  at  være  særskilte 
Arter.  De  forekomme  hyppigen  i  Provindsen  Segovias  Hoiland 
imellem  Matagalpa  og  Chinotega  i  en  Hoide  af  3  —  4000  Fod, 
tildeels  i  Fyrretræernes  Region,  som  her  naaer  meget  lavt  ned. 
Hele  Planten  anvendes  under  Navn  af  „licalite"  enten  som  De- 
coct  eller  som  Pulver  som  et  fortrinligt  Lægemiddel  mod  de  der 
saa  hyppigen  forekommende,  ved  Paksadlernes  Gnavning  frem- 
bragte Saar  hos  Heste  og  Muldyr. 

14.  Dalea  diffusa  Moric.  Mém.  de  Geneve  6.  533,  Walp. 
Rep.  1.  652.  D.  gracilis  Hook.  et  Arn,  D.  ramosissima  Mart, 
ét  Gal. 

Glabra,  ramosissima,  ramulis  filiformibus  diffusis ,  floribus 
sparsis,  pedunculis  1  —  3  floris  capillaribus,  foliis  6  —  8  jugis, 
foliolis  minutis  oblongis  obtusis  impunctatis. 

Voxer  i  Fyrreskovene  imellem  Chinotega  og  Matagalpa  i 
Provindsen  Segovia,  hvor  jeg  samlede  den  med  Frugt  i  Januar ^ 
ogsaa  i  Mexico. 

Indigo  fe  ra  Linn. 

15.  Indigofera  lespedegioides  H.  B.  K.  nov.  gen,  amer.  6. 
457.    DC.  Prod.  2.  226.    Benth.  Bot.  Sulph.  80. 

Paa  den  vestlige  Side  af  Centralamcrica  (Realejo)  og  Mexico 
(Jorullo). 

16*  Indigofera  pascuorum  Benth.  Ann.  af  nat.  hist.  3.  431. 
Walp,  Repert.  1.  670. 

Paa  Marker  ved  Granada  i  Nicaragua  j  ogsaa  i  Guiana. 

/r,  Indigofera  mucronata  Spreng.  in  herb.  Balb.  DC.  Prod. 
2.  227. 

Paa  Marker  ved  Granada  i  Nicaragua  og  paa  Bjerget  Agua- 
cate  i  Costa-Ricaj  ligeledes  paa  de  vestindiske    Oer. 

18.  Indigofera  costaricensis  Benth.  sp.  n.,  fruticosa,  ramu- 
lis angulatis  glabriusculis ,    stipulis  setaceis,    foliolis  9  — 15  ob- 


6 


longo-ellipticis  obtusis  mucronalis  supra  glabris  siiblus  parce 
slrigosis ,  racemis  raullifloris  folio  brevioribus ,  bractcis  sctaceis 
caducissimis,  calycibus  breviter  dentatis  vcxilloque  extus  ferru- 
gineo-sericeis,  petalis  calyce  quadruplo  longioribus,  leguminibus 
reflexis  elongatis  glabriusculis  breviter  mueronatis.  Species  ab 
J.  linctoria  et  J.  Anil  facile  distinguitur  floribus  (3|  lin.)  duplo 
majoribus;  præterea  glabrior  est  et  viridior;  ramuli  petioli  et 
pedunculi  evidentius  angulati,  stipulæ  longiores.  Ab  Indigofera 
excelsa  Mart.  et  Gal.  distincta  videtur  glabritie ,  foliolis  paucio- 
ribus  latioribus,  raccmis  brevibus;  an  ejus  varietas  ulterius  in- 
quirendum.  L  densiflora  Mart.  et  Gal. ,  huic  etiam  affinis  differt 
(si  specimina  mea  rite  cum  Galeottianis  comparata)  inprimis 
leguraine  abbreviato  foliolis  numerosis. 

Jeg  fandt  denne  Plante  paa  Marter  i  Nærheden  af  San  José 
i  Costa-Rica. 

19.  Indigofera  Anil  Linn.  mant.  292.    DC*  Prod.  2.  225. 
Indigoplanten  voxer  almindelig  vildt  overalt  i  Centralamerika 

til  en  Hoide  af  3000',  men  er  desuden  en  af  dette  Lands  vigtigste 
Culturplanter.  Det  er  fornemmelig  Nicaragua,  Salvador  og  Guate- 
mala, som  producere  den  storste  Mængde  Indigo.  Det  aarlige 
Udbytte  kan  anslaaes  til  200,000  Pund. 

Thephrosia  Pers. 

20,  Tephrosia  (Brissonia)  nicaraguensis  Ord.  sp.  n.,  suffru- 
ticosa,  ramis  adscendentibus  dense  villosis,  foliolis  15 — 21  ob- 
longis  apice  basique  obtusis  utrinque  villosis  subtus  subsericeis, 
racemis  brevibus  terminalibus,  pedicellis  subfasciculatis  calyce 
vix  brevioribus,  calycis  laciniis  summis  brevissimis ,  infima  acu- 
minata  tubo  æquilonga,  vexillo  sericeo-villoso,  legumine  fcrru- 
gineo-villoso  intus  continuo. 

Rami  e  trunco  lignoso  herbacei,  duri,  angulati,  parce  ra- 
mosi,  dense  velutino-villosi,  1  — IJ  pedales.  Stipulæ  subulatæ, 
villosæ,  .3  —  5  lin.  longæ,  basi  vix  dilatatæ.  Petioli  communes 
4 — 5  pollicarcs,   velutino-villosi.      Slipellæ  inconspicuæ.      Foliola 


pollicaria  vel  summa  longiora,  inferiora  hrcviora ,  crassiusciila, 
utrinqiie  dense  veslita,  pilis  adpressis  in  pagina  inferioie  lon- 
gioribus  subsericeis ;  costa  media  venæque  primariæ  utrinque  12 — 
15  parallelæ  in  pagina  infcriore  prominentes,  liacemi  terminales 
interrupti,  villosi,  foliolo  ultimo  subbreviores.  Bracteæ  setaceæ 
caducæ.  Pedicclli  erecti  villosi,  florcntcs  J  iin.  fructiferi  2  lin. 
longi.  Calycis  tubus  linea  paululo  longior,  villosus;  laciniæ  lan- 
ceolatæ  acuminatæ,  2  summæ  brevissimæ,  laterales  intermediæ, 
infima  lineam  longa.  Vexillum  6  lin.  longum,  ungue  brevissimo, 
basi  intus  leviter  bigibbum,  coeterum  nudum.  Alæ  vexillo  sub- 
æquilongæ,  oblongæ,  carinæ  adhærentcs  et  paulo  longiores,  bre- 
viter  unguiculatæ  insigniter  transverse- plicato -rugosæ.  Carina 
lalc  obovato-incurvaj  obtusa,  giabra.  Stamen  vexillare  basi  libe- 
rum,  medio  cum  coeteris  in  tubum  completum  connatum.  Discus 
vaginans  annularis.  Legumen  (immaturum)  rectum,  JJ  poU.  lon- 
gum, 2  lin.  lalum,  intus  substantia  cellulosa  destitutum. 

Voxer  i  Savannerne  i  Nicaragua  imellem  Byerne  Granada  og 
Masaya. 

2i.  Tephrosia  (lirissonia)  toxicaria  Pers.  ench.  2.  328. 
Plum.  t.  135.    DC.  Prod.  2.  249. 

Paa  Bjerget  Aguacate  i  Costa-Rica. 

22,  Tephrosia  {Reineria)  decumbens  Benth.  sp.  n.,  (T.  oro- 
boides  Benth.  Bof.  Sulph.  p.  81  non  H.  B.  K."*)  herbacea  v.  suf- 
fruticosa,  diffusa,  villosa,  stipulis  lanceolato-setaceis,  foliolis  pe- 
tiolo  brevi  5 — 11  cuneatis  obtusis  reflexo-mucronatis  supra  parce 
subtus  dense  sericeo-villosis,  racemis  paucifloris  subfoliatis  ,  ca- 
lycis laciniis  tubo  cyathiformi  3 — 4plo  longioribus  setaceis,  co- 
rollæ  (4§  linearis)  vexillo  dense  tomentoso-villoso. 

Species  certe  T.  diffusæ  W.  et  Arn.  (ex  India  orientali)  valde 
affinis,    differt  imprimis  floribus  dimidio  majoribus.     Rami  robu- 


')  T.  oioboides  II.  B.  !(♦  quam  olim  perperam  hue  duxi,  mihi  nondum  obvla 
ex  icone  et  descriptione  a  genere  evidenter  longe  removenda  erit.  Annon 
forte  HosacUiæ  species? 


stiores,  elongati,  stipulæ  latiorcs,  foliola  rigidiora,  corollæ  villo- 
siores.  Coetcrum  habitus,  infloresccntia  et  struclura  floriim  om- 
niiio  T.  diffiisa. 

Paa  torre  lerede  Marker  ved  Granada  i  Nicaragua,  ved  Ha- 
cienda Santa  Rosa  i  Guanacaste  og  ved  Fonseca  (Sinclair). 

23,  T.  (Reineria)  piscatoria  Pers.  ench.  2.  329.  DC.  Prod. 
2.  252.     Bot.   Sulph.  80. 

Paa  6en  Cardon  ved  Realcjo  i  Nærheden  af  Havet.  Den 
forekommer  ved  alle  Kyster,  som  beskylles  af  det  store  Ocean: 
Ostindien,  Sydhavsoerne  og  Amerikas  Vestkyst. 

Cracca  Benth. 

Thephrosiæ  sectio  Craccoides  DC.  habitu,  infloresccntia,  sta- 
minum  indole  et  disci  perigyni  cupuliforrai  absentia  a  Tephrosiis 
coeteris  longe  recedit  et  genus  proprium  constituit,  quod  no- 
mine  Craccæ  salutavi  in  litteris  ad  amicissimum  A.  Gray,  etsi 
characteribus  levioris  momenti  a  Coursetia  distingiiitur. 

Calyx  campanulatus  laciniis  5  setaceo-acuminatis.  Petala 
subæquilonga,  unguiculata.  Vexillum  orbiculatum  v.  reniforme, 
lateribus  reflexis,  ecallosum,  exauriculatum.  Alæ  obovato-ob- 
longæ,  liberæ,  transverse  rugulosæ.  Carina  lata  acuta  v.  subro- 
strata.  Stamen  vexillare  a  basi  liberum.  Discus  circa  ovarium 
nullus.  Ovarium  sessile.  Stylus  subcartilagineus,  versus  apicem 
dorso  longitudinaliter  barbatus.  Stigma  capitatum.  Legumen  li- 
neare, compressum  inter  semina  intus  isthmis  cellulosis  divisum, 
cxtus  lineis  transversis  impressum,  bivalvatum,  dehiscens. 

Herbæ  perennes  v.  suffruticosæ.  Stipulæ  setaceæ.  Folia 
impari-pinnata,  foliolis  oppositis  stipellatis.  Racemi  axillares 
multiflori.  Flores  ad  axillam  bracteæ  setaceæ  caducæ  solitarii, 
pedicellati,  ebracteolati.  Ovarium  fere  semper  villosum.  Legu- 
men tandem  sæpe  glabratum. 

Cracca   glandulifera    Benth.    sp.    n.,    molliter   villosa,    foliis 


9 


11 — -21  oblongo-ellipticis  obtusis  mucronatis,  racemis  villosis 
eglandiilosis,  laciniis  calycinis  tubo  subduplo  longioribiis  carina 
pauIo  brevioribus.  Tcphrosia  glandulifera  Benth.  PI.  Hartw.  p. 
115  et  Bot.  Sulph.  p.  81.  Corolla  6  lin.  longa.  Prope  Guaya- 
quil,  Ilartweg,   Sinclair. 

*  24.  Cracca  mollis  H.  B.  K.,  molliter  canescenti-villoso,  fo- 
liolis  7 — 13  ellipticis  oblongis  obtusis  mucronatis,  racemis  vil- 
losis, laciniis  calycinis  tubo  subduplo  longioribus  carina  paullo 
brevioribus.  Teophrosia  mollis  H,  B.  K.  Nov.  gen.  et  sp.  v.  5. 
p.  463.     Corolla  4J  lin.  longa  rosea. 

Paa  Vestsiden  af  Centralamerika,  ved  Foden  af  Vulkanen 
El  Viejo  og  ved  Fonseca  (Sinclair).  Humboldt  og  Bonpland  fandt 
den  i  Ny-Andalusien. 

Cracca  glahrescens  Benth.  sp.  n.,  glabriuscula,  foliolis  5 — 9 
obovatis  oblongisve  tenuiter  membranaceis,  racemis  laxis  eglan- 
dulosis,  calycis  laciniis  carina  multo  brevioribus.  Corolla  fere  6 
lin.  longa.  Tcphrosia  glabrescens  Benth.  Bot.  Sulph.  p.  81.  In 
Columbia  occidentali. 

Cracca ?,  (species  novo-mexicana  a  cl.  Gray  nuperrime 

edita  sub  nomine  mihi  ignota,  in  opere  nondum  in  Europa  ac- 
cepto)  appresse  canescens  v.  demum  glabrescens  foliolis  9  — 11 
obovatis  oblongisve  mucronatis  membranaceis,  racemis  clongatis 
paucifloris,  calycis  laciniis  tubo  sublongioribus  carinæ  dimidium 
superantibus.    Corolla  vix  3  lineas    superat. 

25,  Cracca  ochroleuca  Pers.,  molliter  canescenti-villosa,  fo- 
liolis 5 — 7  ovatis  ellipticisve,  racemis  villosis  eglandulosis,  caly- 
cis laciniis  carina  multo  brevioribus.  Thephrosia  ochroleuca 
Pers.  ench.  2.  p.  329.  Lima  Cuming,  Peruvia  Pavon  etc,  Pa- 
nama Cuming. 

Cracca  caribæa  Benth.  glabra,  foliolis  21 — 25  aristrato-mu- 
cronatis,  racemis  elongatis  paucifloris.  Species  caribæa  mihi  ig- 
nota.     Specimina   quæ   vidi   sub    hoc   nomine   imperfecta    quidem 


10 


differunt  foliolis  sericeo- villosis    et  arisla  a  Jaqiiinio  depicta  de- 
(iciente. 

Coursetia  DC. 

In  Coursetia  petala  et  genitalia  omnino  Craccæ,  calycis  den- 
tes latiorcs  nec  setaceo-acuminati ,  legumen  crassius,  intus  con- 
liniium  non  linea  transversa  impressum.  Frutices  sunt  Andini 
lomentosi  v.  villosi,  foliola  quam  in  Cracca  numerosiora,  minora. 
rigidiora,  inflorescentia  eadem.     Species  nobis  notae  sunt: 

Coursetia  tomentosa  (DC.  Prod.  2.  264)  foliis  inflorescenlia- 
quc  tomentoso-villosis  albidis,  foliolis  21 — 25  parvis  ovatis  ob- 
longisve,  racemis  brevibus  paucifloris  (2—5  floris),  calycis  laci- 
niis  lanceolalis  tubo  sublongioribus.      In  Peruvia  Pavon  etc. 

Coursetia  duhia  (DC.  1.  c.)  foliolis  numerosis  parvis  supra 
virentibus  subtus  tomentoso-villosis,  racemis  folio  longioribus 
laxifloris,  calycis  dentibus  tubo  brevioribus,  carina  acutiuscula. 
In  Columbia  Quitensi  Jameson,  Hartweg,  Lobb. 

Coursetia  grandiflora  Benth.  sp.  n.,  foliolis  multijugis  oblon- 
gis  utrinque  sericeo  villosis,  racemis  folio  longioribus,  floribus 
majusculis  numerosis,  calycis  dentibus  tubo  subbrevioribus ,  ca- 
rina arcuato-subrostrata.  —  In  Peruviæ  provincia  Chachapayas 
Mathews.  —  Foliola  semipollicaria.  Vexillum  9  lin.  longum. 
Pcdicellis  in  aliis  specirainibus  calycem  vix  æquantes,  in  aliis 
duplo  fere  longiores  graciles.  —  Species  inquirendæ:  Coursetia 
virgata  DC»  et  Tephrosia  astragalina  H.  B.  K. 

Diphysa  Jacq. 

Char»  ampliatum.  Calyx  turbinato-campanulatus  disco  sta- 
minifero  fere  ad  tertiam  partern  adnatus,  dentibus  2  supremis  latis 
obtusis,  infima  lanceolata  longiore  lateralibus  intermediis.  Pe- 
tala subæquilonga  unguiculata.  Vexillum  orbiculatum  arcte  re- 
flcxum  basi  complicatum  et  intus  longitudinaliter  bicallosum  v. 
bigibbum,  exauriculatum.  Alæ  falcato-obovatæ,  transverse  ru- 
gosæ,  ungue  superne    hine  auriculato  v.  calcarato.     Carina  valde 


11 


arcuata  sæpius  rostrata,  pctalorum  lamina  hine  basi  angulata  v. 
auriculala.  Staraina  diadelpha,  stamine  vcxillari  basi  a  coetcris 
distante  mox  intra  lubum  postice  fissum  incluso.  Antheræ  ovato- 
oblongæ  subuniformes.  OvaHum  stipitatum  pluriovulatum .  stylo 
valde  areuato  glaberrimo  acuto  stigmate  punctiformi.  Legumen 
stipitatum,  endocarpio  lineari  compresso-subplano  coriacco,  val- 
vulis  intcr  semina  arcte  appressis  (an  demum  dehiscentibus?), 
pericarpio  membranaceo  virescente  reticulato  ad  utramque  faciem 
in  vesiculam  amplam  v.  compresso- carinatam  inflalo,  suturis 
nudis  V.  carinato-subalatis.  Semina  transverse  oblonga  v,  ovata, 
luniculo  parvo,  radicula  incurva* 

Frutices  v.  arbores  Americæ  centralis,  inflorescentia  sæpe 
plus  minus  glandulifera.  Stipulæ  parvæ  caducæ.  Folia  alterna, 
impari-pinnata,  foliolis  alternis  v.  vix  oppositis  exstipellatis.  Ra- 
cemi  axillares  breves  laxiflori.  Pedicelli  solitarii,  sub  calycem 
articulati,  ibidem  bracteolis  2  cadusissimis  instructi.  Calyces 
virentes  superne  subfoliacei.     Flores  (an  in  omnibus)  lutei. 

Genus  quoad  affinitatem  adhuc  dubium.  Habitus,  inflores- 
centia, indumentum  dum  adest  et  florura  slructura  summam  in- 
dicant  affinitatem  cum  Ormocarpo  aliisque  generibus  Hedysaroi- 
deis  ei  proximis,  scd  legumen  haud  articulatum,  etsi  more  He- 
dysarearum  reticulatum.  Inter  Galegeas  ubi  a  Candolleo  collo- 
catum,  affinitatem  quandam  cernere  cum  Robinia,  Sabinæa  etc, 
sed  legumen  indehiscens  videtur,  et  hoc  charactere  genus  inter 
Dalbergieas  artificialiter  militaret,  a  quibus  tamen  habitu  aliisque 
notis  longius  recedit.      Benth. 

26.  Diphysa  robinioides  Benth.  sp.  n.,  foliolis  IJ — 15 
ovali-ellipticis  obtusis  subretusisve,  racemis  abbreviatis  3  —  6 
floris,  pedicellis  calycc  vix  longioribus,  leguminis  stipite  calyce 
breviore,  vesicis  amplis  ecostatis. 

Arbor  12 — 15  pedalis.  Specimina  undique  ^labra  eglandu- 
losa,  V.  glandulæ  pilique  pauci  in  florescentiam.  Stipulas  brac- 
teasque  caducissimas  haud  vidi.  Foliorum  rachis  3 — 4  pollicaris. 
Foliola  alterna  pleraque   poUicaria    v.    paullo   majora   basi   rotun- 


12 


data  V.  aculiusciila  et  brcviter  pctiolulata  apice  rotiindata  v.  sub- 
letusa  haud  tarncti  cmarginata,  supra  viridia,  sul)tus  pallida. 
Raccmi  axillarcs,  pedunculo  communi  2 — 6  lin. ;  pcdicellis  llori- 
dis  2—3  lin.,  fructiferis  8 — 10  lin.  longis.  Calyx  4|  lin.  Ion- 
gus,  dentes  supremi  latc  rotundatij  laterales  ovati  obtusi,  inflmus 
lale  lanceolatus  vix  longior,  omnes  margine  ciliolali  eglandulosi 
V.  rarius  glandula  una  alterave  ad  marginem  instructi.  Vexillum 
latc  orbiculatum,  intus  basi  bicallosum,  ungue  latiusculo  compli- 
cato.  Alæ  obovatæ-falcatæ,  auriculo  obtuso  supra  medium  ungvis. 
Carina  lata,  valde  incurva  vix  obtusa  rostrata.  Ovarii  stipcs 
glabra  partern  disciferam  calycis  paullo  excedens,  ovarium  ipsum 
glabrum  v.  pilis  raris  puberulum,  ovulis  circa  8.  Legumen  2| 
poUicare,  viride,  glabrum,  stipite  2  —  2|  lin.  longo;  endocarpii 
valvulæ  subplanæ,  2  lin.  latæ;  periearpium  reticulato- venosum 
utrinqne  in  vesicam  ecostatam  semipoUicarem  diametro  inflatum ; 
suturæ  tenues.     Semina  transverse  oblonga. 

Ved  Foden  af  Vulkanen  Mombacho  i  Nicaragua  ikke  langt 
fra  Granada.      Skinner  fandt  den    (var?  floribunda)   i  Guatemala. 

27.  Diphysa  sennoides  Benth.  sp.  n.,  foliolis  11 — 25  oblon- 
gis  V.  ovali-ellipticis  mucronulatis,  racemis  laxis  2 — 5  floris,  pc- 
dicellis calyce  vix  longioribus,  leguminis  stipite  calyce  longiore, 
vesicis  ecostatis. 

Habitu  et  foliis  Ormocarpo  sennoidi  similis.  Foliola  multo 
minora  et  angustiora  quam  in  D.  robinioide.  Stipulæ  et  bracteæ 
subulatæ  rigidæ.  Legumen  fere  D.  robinioidis  sed  multo  longius 
stipitatum.     Inflorescentia  sæpe  glanduloso-hirta  v.  fere  echinata. 

Den  er  funden  af  Coulter  i  Mexico  i  Nærheden  af  Zimapoa 
og  af  Linden  og  Galeotti  ved  Vera  Cruz, 

28.  Diphysa  humilis  Ord.  sp.  n.,  foliolis  5  obovali-ellipti- 
cis  V.  late  oblongis,  racemis  folio  sublongioribus  remotifloris, 
pedicellis  calyce  brevioribus;  leguminis  stipite  calycem  æquante, 
vesicis  compresso-carinatis,  suturis  carinato-subalatis. 

Fruticulus  J — Ipedalis,  trunco  lignoso  horizontali.     Ramuli 


13 


floridi  hreves,  graciles  cum  inflorcscentia  plus  minus  glanduloso- 
puberuli.  Stipulas  non  vidi,  sed  verosimiliter  bracteis  conformes. 
Foliorum  rachis  1 J  pollicaris.  Foliola  vix  semipollicaria,  obtusis- 
sima.     Pedunculus  communis  1 — 2  pollicaris.  pedicclli  floridi  circa 

3  lin.  longi.     Bracteæ  et  bracteolæ  parvæ,  ovatæ,  slriatæ.     Calyx 

4  lin.  longus;  laciniæ  2  superiores  ovatæ  obtusæ;  infima  paullo 
longiore  lanceolata  obtusiuscula,  laterales  intermcdiæ,  omncs  viri- 
des,  venosæ  subpellucido-punctatæ,  glandulis  majusculis  pilifcris 
marginatæ.  Vexilli  unguis  angusla,  lamina  arcte  reflexa  4  lin. 
longa,  complicata,  basi  intus  bicallosa.  Alæ  versus  apicem  un- 
guis hine  calcaratæ.  Carina  valde  incurva,  rostrata,  petalis  hine 
supra  unguem  calcaratis.  Ovarii  stipes  subglandulosus ,  calycis 
tubum  æquans,  ovarium  ipsum  puberulum,  pauciovulatum.  Legu- 
mina  in  speciminibus  haud  perfecte  matura  1 — 1|  pollicaria,  lon- 
gitudinaliter  quasi  quadrialata,  vesieis  valde  carinato-compressis, 
et  suturis  late  earinatis  fere  in  alam   expansis. 

Jeg  fandt  den  i  Provindsen  Guanacaste  ved  Foden  af  Vul- 
nanen  Rincon  i  Savannerne  med  Blomst  og  Frugt  i  Marts.  Den 
forer  her  Navn  af  ^^Naguapate^  og  ansees  som  et  fortrinligt  Læ- 
gemiddel mod   Syphilis. 

S9.  Diphysa  carthaginensis  Jacq.  amer.  20S.  t.  180  f.  51. 
DC.  Prod.  2.  260. 

Funden  af  Seemann  ved  Panama. 

Species  si  nobis  nota  D.  carthaginensis  vera  Jacquini,  quem 
nonnisi  inter  plantas  Seemannianas  panamenses  vidimus,  distingiu- 
tur:  foliolis  9 — 11  obovali-oblongis  emarginatis,  racemis  2 — 5  floris 
pedicellis  gracillimis  calyce  plus  duplo  longioribus  (leguminis 
vesieis  ex  icone  Jaquiniano  longitudinatiter  angulato-costatis). 

Tribus  Hedysareæ.    Legumen  transversim  in  articulos  mono- 

spermos  secedens. 

Brya  P.  Br. 

30,  Brya  nicaraguensis  Ord.  sp.  n.,  inermis,  foliolis  11 — 21 
ovali-oblongis,  cymis  multifloris,  calycis  dentibus  obtusis,  vexillo 
villoso,  leguminis  articulis  semiorbiculatis. 


14 


Arbuscula    ramosissima,     habitu   multo   laxiore    quam   in    B. 

Ebeno.    Ramuli  novclli  pubescentes,  mox  glabrati.    Stipulæ  parvæ 

ovatæ.     Aculci  intrafoliacei  Bryæ  Ebeni  hic  omnino  desunt.     Petioli 

communes   1 — 2  pollicares,  supra  pilosuli.     Folioli  alterna  brevis- 

sime  petiolulata  6 — 9  lin.  longa  apice  late  obtiisissima  v.  retusa, 

costa    media    in    mucronulam    excurrente,     basi    sæpius    obliqua, 

glabra  v.  rarissime  pilosula,    reticiilato-venosa.      Cymæ  in  axillis 

supremis  v.  ad  apiccs  ramulorum  circiter  pollicares,  ramosæ,  pu- 

berulæ,   ramulis  ultimis  3 — 5  floris.     Bracteæ  parvæ,  ovatæ,  per- 

sistentes.     Pedicelli  lineam  longi,  pubcscentes.     Bracteolæ  calyci 

adpressæ,  eo  dimidio  breviores,  ovatæ,  striatæ.     Calyx  puberulus 

J  lin.  longus,  basi  minus  obtusus  quam  in  B.  Ebeno,    dentibus 

omnibus  obtusis,  summis  latissimis  et  minus  profunde  fissis,  in- 

fimo  sublongiore  ovato.    Corollæ  fere  4  lin.  longæ,  petalis  subæ- 

quilongis.      Vexillum  patens,    orbiculatum,    extus  villosum,    basi 

ecallosum  exauriculatum  ungue  angusta.      Alæ  oblique  ovato -ob- 

longæ,   glabræ,  transverse  rugosæ,    basi  hine  auriculatæ.     Carina 

incurva,  breviter  rostrata,  petalis  basi  supra  unguem  hine  auricu- 

latis.     Stamina  monadelpha,  tubo  supra  fisso.     Ovarium  longius- 

cule  stipitatum,    glabrum,  biovulatum.     Stylus    ovario  paullo  lon- 

gior,    glaber,    stigmate  parvo  capitato.      Leguminis  stipes  filifor- 

mis  2J  lin.  longus,  articuli  semiorbiculares,  puberuli,  6  lin.  longi, 

3  lin.  lati,  isthmis  anguste  separati. 

Paa  Vulkanen  El  Viejo  i  Nicaragua  (20UOO  og  i  Provindsen 
Segovia. 

Sty  losanthes  Swartz. 

31.  Stylosanthes  humilis  H.  B.  K.  nov*  gen*  am.  6.  506.  t. 
594.     DC.  Prod.  2.  318.     Bot.  Sulph.  82. 

En  smalbladet  Form  af  samme  ved  Realejo. 

32.  Stylosanthes  scabra  Vog. 

I  Savannerne  paa  Vulkanen  El  Viejo  (3000')  med  Blomst  i 
November, 

33.  Stylosanthes  viscosa  (Swartz  aet.  holm.  1789  p.  296  t. 


15 

9.  f.  2.,  flor.  3.  p.  1285)  var.  acutifolia.    Schomburgk  flor.  guian. 
3.   1200.  DC.  Prod.  2.  317. 

Paa  samme  Sted   som  den  foregaacnde.    Giiiana,  Vestindien. 

54*  Stylosanthes  guianensis  Aubl.  guian.  p.  776.  t.  309.  (Tri- 
folinm  guian.)  Swarz.  aet.  holm.  I.  c.  H.  B.  K.  nov.  gen.  am.  6. 
508.     DC.  Prod.  2.  318.     Schomburgk  guian.  p.  1200. 

I  den  fugtige  Skov,  som  beklæder  Bjergene  mellem  Cande- 
laria  og  Cartago  i  Costa -Rica  (6000')  med  Blomst  i  Januar. 
En  meget  mindre  Form  af  samme  i  Savannerne  paa  Vulkanen 
Masaya  (2000');  ogsaa  i  Guiana  og  Ny-Granada. 

Arachis  Linn. 

S5,     Arachis  hypogæa  Linn.  sp.  1040.  DC.  v.  2.  474. 
Ved  Ujaras  i  Costa-Rica;    rimeligviis  forvildet,    da  den  ofte 
dyrkes  i  Haverne  i  C&ntralamerika. 

D  esmodium  DC. 

Sect.  Scorpiurus.  Legumen  angustatum,  elongatum,  maturiim 
vix  compressum,  æquilatum  vel  ad  articulos  levissime  constriclum, 
articulis  latitudine  multo  longioribus,  æquilateris. 

36.  Desmodium  (Scorpiurus)  scorpiurus  Desv.  journ.  bot.  3. 
p.  122.     DC.  Prod.  2.  333.     Bot.  Sulph.  82. 

Almindelig  i  Centralamerika  (Realejo,  Cartago)  som  over  den 
storste  Deel  af  det  tropiske  Amerika. 

Sect.  Chalarium.  Legumen  elongatum,  compressum,  inter 
articulos  ad  utramque  suturam  valde  constrictum,  articulis  orbi- 
culatis  vel  ovatis  æquilateris  vel  parum  inæquilateris. 

S7,     Desmodium  (Chalarium)  linearifolium  DC.  Prod.  2.  327. 
I  Savannerne  paa  Vulkanen  El  Viejo  (30000- 

38.  Desmodium  (^Chalarium)  tortusum  DC.  Prod.  2.  332. 
Sloan.  hist.  of  Jam.  1.  t.  116.  f.  g. 

Ved  Foden  af  Vulkanen  El  Viejo  og  paa  Bjerget  Aguacate; 
over  den  storste  Deel  af  det  tropiske  Amerika. 


16 

39.  Desmodium  (Chalarium)  spirale  DC?  Prod.  2.  333. 
Ved  Aguacaliente  i  Costa-Rica. 

40.  Desmodium  (Chalarium)  heterophyllum  Hook.  et  Arn,  Bol. 
Beech.  p.  417.     Bot.  Sulph.  p.  82. 

Ved  Realejo  (Sinclair). 

41.  Desmodium  (Chalarium)  stipulaceum  DC.  Prod.  2.  p.  330. 
Benth.  Bot.  Sulph.  82. 

Mexico  og  Centralamerika  (imellem  Granada  og  Masaya  i 
Savannerne);  ligeledes  en  storbladet  Form  (var.  macrophyllum, 
foliolis  oblongis  usque  ad  9  poll.   longis). 

42.  Desmodium  [Chalarium)  scricophyllum  Schleclit.?  Linnæa 
12.  317*    Walp.  Rep.   1.  712. 

Ved  Chinotega  i  Provindsen  Segovia. 

43.  Desmodium  (Chalarium)  nicaraguense  Ord.  sp.  n. ,  ela- 
tum  (frutescens?),  indumento  canescente,  stipulis  lanceolato-su- 
bulatis  æqvalibus,  foliolis  3  oblongo-ellipticis  obtusis  supra  velu- 
tenis,  subtus  subsericeo-villosis,  paniculis  ramosis,  pedicellis  ca- 
lyci  subæquilongis,  leguminis  stipitati  articulis  ovali- orbiculatis 
subplanis  glabriusculis. 

Habitus  D.  plicati,  sed  indumento  non  lanato,  leguminibus 
glabriusculis  primo  intuitu  distinguendum;  a  D.  cajanæfolia  dif- 
fert  imprimis  legumine,  cujus  articuli  dimidio  minores  et  multo 
minus   inæquilateri. 

Ramuli  angulati  pube  adpressa  subsericea  canescentes.  Sti- 
pulæ  1 — IJ  lin.  longæ,  caducæ«  Petiolus  communis  J  —  1 
pollicaris,  canescenti-pubescens.  Foliola  maxima  2  —  3  polli- 
caria,  demum  fere  rugosa,  lateralia  terminalibus  minora,  fo- 
liorum  supremorum  omnia  minora,  tactu  mollia,  subtus  venis 
parallelis  a  costa  divergentibus  lineata  et  venulis  subtrans^r- 
sis  reticulata.  Stipellæ  setaceæ  1| — 2  lin.  longæ.  Racemi  gra- 
ciles,  3 — 4pollicares,  subramosi,  canescentes,  pilis  tamen  sub- 
uncinatis  brevibus  plus  minus  intermixtis,  in  paniculam  flori- 
bundam   basi    subfoliatam    dispositi.     Bracteæ  lanceolatæ  setaceæ. 


I 


17 


parvæ,  caducæ.  Flores  secus  ramos  paniculæ  fasciculati.  Pedicelli 
vix  lineam  longi.  Calyx  vix  longior  minute  tomentellus,  dentibus 
tubo  subæquilongis,  summo  late  obtusissimo  integro  vel  minute 
bidentato,  lateralibus  ovatis  obtusis,  infirpo  paullo  longiore  acuto 
incurvo.  Vexillura  orbiculatum,  subsessile,  glabrum,  2|  lin.  lon- 
gum.  Alæ  et  carina  vexillo  sublongiores,  illæ  oblique  oblongæ, 
superne  latiores  et  subincurvæ,  basi  hine  late  auriculato-subcal- 
caratæ,  ungve  brevi.  Carina  apice  incurva  antice  truncata,  peta- 
lis basi  in  ungvem  angustatis,  a  latere  versus  medium  plica  ob- 
liqua  appendiculatis.  Stamina  more  sectionis  ad  medium  mona- 
delpha.  Ovarium  stipitatum  6-— 8  ovulalum.  Legumen  parce 
minuteque  pubescens  v.  glabrum,  stipes  calycem  æquans  v.  vix 
longior;  articuli  IJ  lin.  longi  et  parum  angustiores,  piano -con- 
vexiusculi,  marginibus  tenues,  islhmis  angustissimis  parum  excen- 
tricis. 

Paa  Vulkanen  El  Viejo  i  Savannerne  (3000')- 

Sect.  Heteroloma.  Legumen  elongatum  pluriarticulatum  vel 
breve  1 — 2articulatum5  valde  compressum,  sutura  seminali  con- 
tinua,  ad  alteram  suturam  inter  articulos  valde  constrictum,  arti- 
culis  semiorbicularibus  hine  rectis  illinc  convexis. 

44,  Desmodium  (Heteroloma)  incanum  DC.  Prod.  2.  p.  332* 
Plum.  ed.  Burm.  t.  149.  f.  1.  D.  ancistrocarpum  DC.  Prod.  2. 
p.  331,     Desmodium  diversifolium  Schlecht.     Linnæa  12.  313. 

I  Costa-Rica,  Panama ;  over  den  sttirste  Deel  af  det  tropiske 
Amerika. 

45,  Desmodium  (Heteroloma)  lupulinum  Schlecht.  Linnæa  22. 
317.    Walp.  Rep.   1.  742. 

Paa  Bjerget  Aguacate  og  ved  San  José  i  Cosla-Rica. 

46,  Desmodium  (Heteroloma)  alhiflorum  Salzm.?  ined.  herb. 
e  Bahia.  —  Desmodium  affine  Schlecht.? 

Ved  Realejo  i  Nicaragua. 

Sect.  Nephromeria.     Legumen    plano-compressum,  sutura  se- 


18 


minali  subcontinua  ad  suturam  alteram  valde  constrictura.  articu- 
lis  magnis  reniformibiis  sæpius  membranaceis,  sutura  seminali 
cujiisvc  articuli  intrusa  altera  valde  convexa. 

47.  Desmodiurn  (Nephromeria)  moUe  DC.  Prod.  2-  832.  He- 
dysarum  molie  Vahl  Symb.  2  p.  83.  —  Bot.  Sulph.  83. 

Centralamerika  og  de  vestindiske  Oer. 

48.  Desmodiurn  (Nephromeria)  liarclayi  Benth.,  caule  flexuoso 
hirtello,  stipulis  brevibus  latis  deciduis,  foliolis  ovato-rhombeis 
acutiusculis  utrinque  præsertim  subtus  puberulis,  racemis  pani- 
culatis,  leguminis  stipitati  demum  glabri  articulis  1—2  orbicu- 
lato-reniformibus  submembranaceis  glabris ,  margine  seminali  in- 
trusa,  isthmis  angustissimis. 

Paa  Vestkysten  af  Centralamerika  (Barclay,  Bot.  Sulph.  83). 
SecU  Nicohonia  Benth.     cfr.  Plantas  Junghuhnianas    p.  221. 

49.  Desmodiurn  (Nicolsonia)  barhatum  Bent.  Hedysarum 
barbatum  Linn.     Nicolsonia  barbata  DC.   Prod.  2.  325. 

Denne  ved  sin  stærke  Haarbeklædning  ioinefaldende  Plante 
er  almindelig  udbredt  i  Nicaragua- og  Costa-Rica  i  Bjergregio- 
nerne fra  1500'— 7000'.  Jeg  fandt  den  saaledes  paa  Vulkanen 
Irasu  (7000'),  paa  Vulk.  Viejo  (3000'),  paa  Vulkanen  Masaya 
(2000)    og  paa  Aguacate  (1500').       Den    forekommer    ogsaa    paa 

Antillerne. 

Zornia  Gmel. 

50.  Zornia  reticulata  Smith,  in  Hees  cycl.  n.  2.  Hedysa- 
rum diphyllum  /?  Linn.     Schomburgk   Guian.   1200. 

Henhorer  til  de  almindeligste  Planter  i  Savannerne  fra  1500 
til  5000  Fod  (Masaya,  El  Viejo,  Cartago,  Candelaria,  Segovia). 
Den  forekommer  i  en  Mængde  Varieteter,  med  glatte  eller  duun- 
haarede  Blade,  med  Bælgene  nogne  eller  besatte  med  Hageborster. 

Poiretia  Vent. 
61.    Poiretia  scandens  Vent.  choix.  t.  42.  — •  P.  multiflora  Mart. 


I 


19 


et   Gal.    Turpinia    punctata   Pers.      Glycine    punctala    Willd.     DC. 
Prod.  2.  315  H.  B.  K.  nov,  gen.  am.  6.  510. 

Ved  Pacaca  i  Costa-Rica,  Mexico,  Vestindien,  Caracas. 

Aeschynomene  Linn. 

52,  Aeschynomene  americana  Lnin.   sp.  1016.  Sloane  Jam.  1. 
t.   118.  f.  3.    Schomburgk  Guian.  3.  854.    DC.  Prod.  2.  330. 

Som  Ukrudspante  paa   Marker   og  Veie  (El  Viejo,    Segovia) 
Centralamerika,  Vestindien,   Guiana. 

53,  Aeschynomene  glandulosa  Poir.   suppl.  4.   76.  an   ameri- 
canæ  varietas?  DC.  Prod.  2.  321. 

Paa  fugtige  Enge  i  Centralamerika,  Vestindien. 

54,  Aeschynomene  Hystrix  Poir.?  suppl.  4  p.  79.  DC.  Prod. 
2.  321.     Schomburgk  Guiana.  3. 

Faa    og   ufuldstændige  Exemplarer   fra   Savannerne    paa  Vul- 
kanen Viejo  (3000'). 

(Fortsættes.) 


2* 


20 


Scrophularineæ  centroamericanæ. 

Ved 
G.  lierdham  og   A.  Orsted. 


Subordo  L  Salpiglossideæ. 

Browallia  Linn. 

i.  Browallia  demissa  (Linn.  spec.  p.  879).  Bot.  mag.  1. 
1136.  Chois.  raem.  soc.  phys.  genev.  6.  1.  3.  f.  4.  DC.  Prod. 
10.  197. 

I  Udkanten  af  Kratskove;  ved  San  José  og  paa  Bjerget 
Aguacate.     Columbien,  Guiana,  Brasilien. 

Subordo  2,  Antirrhinidcæ. 

Russelia  Jacq. 

2.  Busselia  sarmentosa  (Jacq.  Amer.  p.  178.  t.  113.)  Rus- 
selia miiltiflora  Curt.  bot.  mag,  t.  1528.  Scrophularia  coccinea 
Linn.  R.  ternifolia  Humb.  B.  et  Knuth.  R.  syringæfolia  Cham. 
et  Schlecht. 

Horer  til  de  almindeligste  Planter  i  Savanner  og  Kratskove 
paa  hele  Vestsiden  af  Nicaragua  og  Costa-Rica  fra  Havets  Ni- 
veau til  .3000  Fod.  Granada,  Aguacate,  Segovia,  Vulkanen 
Viejo.  Acapulco ,  Panama.  De  af  mig  fra  mange  forskjellige 
Localiteter  indsamlede  Exemplarer  vise  en  ikke  ringe  Forskjellig- 
lied  i  Beklædning,  Bladenes  og  Blomsterstandens  Form  o.  s.  v. , 
saa  at  jeg  formoder,  at  noiagtige  Undersogelser  af  de  levende 
Planter  ville  vise,  at  de  henhore  til  forskjellige  Arter;  men  mit 
Materiale  af  turrede  Exemplarer  er  ikke  tilstrækkeligt  til  at  jeg 
derpaa    anseer   det   for  rigtigt  at  begrunde  en  saadan  Adskillese. 


u 


Escopedia  Ruiz  et  Pavon. 

3.  Escobedia  linearis  (Schlecht.  in  Linnæa  8.  216).  DC. 
Prod.   10.  337.     E.  lævis   Cham.   et  Schlecht.     E.  stricla  Zuccar. 

Ved  Bredderne  af  Floden  Sapoa  i  Provindsen  Guanacaste. 
Mexico. 

Stem  o  dia  Linn. 

Sectio.     Diamoste  Cham.  et  Schecht.  §  1.  Petiolatæ. 

4.  Stemodia  gldbra  Ord.  (non  Sprengl.)  sp.  n.,  fruticosa, 
erecta,  glabra,  ramis  teretibus  cinereis  nitidis,  foliis  ternis  pe- 
tiolatis  lanceolatis  v.  lanceolato-ellipticis  longe  acuminatis  grosse 
serratis  glabris,  floribus  breviter  pedicellatis  axillaribus,  corolla 
tubuloso-campanulata  calyce  subtriplo  longiore  intus  villosa,  stig- 
mate horizontali  late  bilamellato,  ovario  annulo  cincto. 

Frutex  3— 4pedalis;  rami  curvati  teretes  cinerei  glabri  ni- 
tidi;  internodia  bipollicaria.  Folia  terna,  breviter  petiolata,  lan- 
ceolato-elliptica,  longe  acuminata,  grosse  serrata,  basi  angustata 
integerrima,  primum  puberula  dein  glabra,  2 — 2^  pol.  longa,  8 — 
91in.  lata;  petioli  2  lin.  longi  puberuli.  Flores  axillares,  3 — oni, 
breviter  pedicellati.  Pedunculi  2  lin.  longi  tomentosuli.  Calycis 
laciniæ  lineares  2J  lin.  longæ,  subæquales,  sparce  tomentosæ  vel 
siibglabræ.  Corolla  tubuloso-campanulata,  extus  subglabra,  intus 
villosa,  6  lin.  longa;  labium  posticum  rctusum,  anlicum  trilobum, 
lobis  rotundatis  æqualibus.  Stamina  quatuor  didynama;  duo 
postica  paulo  infra  medium  inserta,  filamentis  vix  tertiam  corollæ 
partem  longitudine  æquantibus,  antheris  verticalibus,  parum  re- 
motis,  oblongis  insertione  sub-æqualibus;  duo  antica  paullo  supra 
basin  corollæ  inserta,  filamentis  subtriplo  longioribus  quam  stam. 
post.,  antheris  horizontalibus  oblongis  junctis  insertione  sub- 
inæqualibus.  Ovarium  oblongum  glabrum  basi  annulo  cinctum. 
Stylus  filiformis,  erectus,  glaber,  slamina  postica  paullo  superans; 
stigma  apice  dilatatum ,  late  bilamellatum,  curvatum.  Capsula 
mihi  ignota. 

AfGnis  Stemodiæ  pedunculari.  Differt  glabrilie,  foiiorum  formå, 


22 


pedicellis  brevioribus.    floribus    paulo  minoribus ,    calycis  lariniis 
angustioribus,  corolla  intus  villosiore. 

I  den  frodige  Skov,  som  beklæder  Bjergkjæden ,  der  ligger 
imellem  Muimui  og  Esquipulas  i  Provindsen  Segovia,  samlede 
jeg  denne  Art  med  Blomst  i  Januar. 

5.  Stemodia  parmfiora  (Ait.  hort.  Kew,  ed.  2.  v.  4.  p.  52). 
S.  arenaria  Humb.  B.  et  Kunth  nov.  gen.  2.  357.  t.  175.  Ca- 
praria  humilis   Soland.     Conobea  pumila   Sprengl. 

Syd  for  Aguacaliente  i  Costa- Rica.  Mexico,  Brasilien,  An- 
tillerne. 

6.  Stemodia  angulata  Ord.  sp.  n.,  humilis,  procumbens, 
ramosa,  pubescens  v.  pubescenti-villosa,  cauli  ramisque  4  angu- 
latis,  foliis  petiolatis  membranaceis  ovatis  crenato-serratis,  basi 
cuneatis,  floribus  axillaribus  longe  pedicellatis,  staminum  2  postic. 
filamentis  brevissimis,  antheris  majoribus ,  2  antic.  filamenlis 
longis  antheris  minoribus,  capsula  oblongo-ovata. 

Herba  6— 9  pollicaris  procumbens,  pubescens,  caulis  rami- 
que  4angulati,  apicem  versus  villosuli.  Folia  opposita,  longe 
petiolata  ,  ovata,  obtusiuscula,  crenato-serrata,  basi  cuneata ,  in- 
tegerrima,  supra  vix  puberula  subtus  minutissime  punctata ,  vix 
pollicem  longa,  7— 8  lin.  lata.  Petioli  longitudine  fere  folii,  pu- 
bescentes.  Flores  axillares,  solitarii  aut  gemini  longe  peduncu- 
lali*  Pedunculi  3-4  lin.  longi,  pubescentes.  Calycis  laciniæ 
lineares  ciliatæ,  subinæquales  (in  primis  una  ceteris  majore  et 
apice  obtusa)  2J  lin.  longæ.  Corolla  calyce  subduplo  longior, 
inferne  dilute  rosea ,  medio  flavescens ,  superne  alba,  tubulosa; 
limbo  bilabiato;  lobis  superiore  bi-,  inferiore  trifido,  lobis  ro- 
tundatis  subæqualibus.  Stamina  quatuor  didynama;  stamin.  po- 
stic. filamentis  brevissimis  medio  corollæ  insertis ,  antheris  mag- 
nis  parum  disjunctis ;  stam.  antic.  filamentis  longis  ^  corollæ  lon- 
gitudinis  a  basi  insertis,  antheris  minoribus  valde  disjunctis. 
Ovarium  ovatum  glabrum.  Stylus  glaber  longitudine  filamenta 
antica    æquans    apice    in    stigma    curvatum    vix    bilobum    dilatatus. 


23 

Capsula  ovato-oblonga,  primum  stylo  coronata,  glabra,  bilocularis, 
septicido-bivalvis ;  valvulis  bifidis;  placenta  centrali  demiim  libera. 
Semina  minuta,  niimerosa,  oblonga,  fuscescentia.  Habitus  S. 
parvifloræ,  sed  floribus  pedicellatis  paullo  majoribus  primo  in- 
tiiitu  distinguenda;  coeterum  staminum  indole  et  capsulæ  formå 
diversissima. 

I  Nærheden  af  Cartago  i  Costa-Rica.  A.  Pendler  fandt  den 
ved  Chagres. 

§  2.  Axillares. 

7.  Stemodia  durantifoUa  (Sw.  obs.  2.  40).  Capraria  du- 
rantifolia  Linn.  Stemodia  verticillaris  Link,  Reichb.  Icon.  exot. 
2.  p.  20.  t.  149.     DC.   Prod.  10.  383. 

I  torre  Kratskove  ved  Santa  Rosa  i  Provindsen  Guanacastc 
og  mellem  Granada  og  Nicaragua.  I  hele  den  tropiske  Deel  af 
Amerikas  Fastland  og  paa  Antillerne. 

Schistophragma    Benth. 

8.  Schistophragma  pusilla  Benth.    DC.  Prod.   10.  392. 

Denne  lille  zirlige  ved  sin  lange  skulpagtige  Kapsel  udmær- 
kede Plante  har  jeg  samlet  med  Blomst  og  Frugt  i  November  i 
Udkanten  af  Skoven  i  Nærheden  af  Realejo  i  Nicaragua.  Fra 
Tehuantepec  til  St'a  Martha. 

Herpestis  Gært. 
Sectio.     Mecardonia. 

9.  Herpestis  chamædryoides  (Humb.  B.  et  Kunth.  nov. 
gen.  et  sp.  2.  p.  369).  Lindernia  dianthera  Sw.  Microcarpæa 
americana  Spreng.  Mecardonia  ovata  Ruiz  et  Pav.  Herp.  cu- 
bensis  Poep.  Herp.  colubrina  Humb.  B.  et  Kunth.  Herp.  chry- 
santha  Cham.    DC.  Prod.   10.  393. 

Almindelig  paa  fugtige  Marker  i  Centralamerika  fra  Kysten 
til  4,500  Fod.     Aguacaliente,  San  José,   Granada.     Gjennem  hele 


24 

den    tropiske    Deel    af  Amerika    fra    Mexico    til    Brasilien    og    paa 
Antillerne. 

Sectio.     Euherpestis.     §  3.  Multinerves. 

iO.  Herpestis  Sahmanni?  (Benth.  in  comp.  bot.  mag.  2. 
58).    DC.  Prdd.  10.  397. 

Ved  et  lille  Kjær  i  Nærheden  af  Pitajaya  i  Costa-Rica. 
Brasilien.  Er  vistnok  forskjellig  fra  H.  Saltzmanni,  som  den 
dog  kommer  meget  nær,  men  mine  Exemplarer  ere  ikke  tilstræk- 
kelige til  at  begrunde  en  egen  Art. 

Sectio.     Bramia. 

H.  Herpestis  Monniera  (Humb.  B.  et  Kunth.  nov.  gen. 
et  sp.  2.  306)  Gratiola  Monniera  Linn.  Limosella  calycina  Forsk. 
Calytriplex  obovata  Ruiz  et  Pav.  Bramia  indica  Lam.  Monniera 
cuneifolia  Michx.  M.  Brownei  Pers.  Herpestis  cuneifolia  Pursh. 
H.  Monarensis  H.  B.  K.  H.  crenata  Beauv.  H.  procumbens 
Spreng.  H.  spathulata  Blume.  DC.  Prod.  10.  400.  Bot.  mag. 
t.  2.  557. 

Almindelig  i  Centralamerika  ved  stillestaaende  Vande.  I 
hele  Amerika  fra  Carolina  til  Buenos  Ayres  og  over  hele  Jorden 
i  den  tropiske  Zone. 

Ilysanthes  Rafin. 

12.  Ilysanthes  cjratioloides  (Benth.  DC.  ProJ.  10.  419). 
Capraria  gratioloides  Linn.  Lindernia  pyxidaria  Pursh.  Gratiola 
anagalidea  Michx.     Herpestis  calitrichoides  H.  B.  K. 

Paa  fugtige  Enge  ved  Pitajaya  og  San  José  i  Costa-Rica. 
Fra  Canada  til  Guiana. 

Vande  II  ia  Linn. 
Sectio.     Ellobum. 

iS.  Vandellia  diffiisa  (Linn.  mant.  89).  Gratiola  origani- 
folia  Vahl.     Bonaya  origanifolia  Spreng.    DC.  Prod.   10.  416. 

Paa  Marker  ved  San  José  og  Cartago,  hvilket  er  den   nord- 


25 


ligsle  Forekomst  for  denne  Plante  paa  Amerikas  Fastland ,  hvor 
den  derimod  gaaer  langt  mod  Syd,  nemlig  til  Mato  grosso  i  Bra- 
silien.    Ogsaa  paa  Antillerne. 

Capraria   Linn. 

i4.  Capraria  hiflora  (Linn.  spec.  875).  Jacq.  pi.  Am.  t. 
150.    DC.  Prod.  10.   J29. 

Ved  Reaiejo  og  Granada  i  Nicaragua.  Almindelig  fra  Mexico 
til  Brasilien. 

Scoparia   Linn. 

i5.    Scoparia  dutcis  (Linn.  spec.  168).    DC.  Prod.  10.  431. 

Henhorer  til  de  almindelige  Ukrudsplanter  ved  Veie,  paa 
Marker  og  i  Kratskove  fra  Kysten  til  5000'.  Reaiejo,  Granada, 
Cartago.  Fra  Florida  til  Brasilien  og  i  den  tropiske  Zone  i  alle 
Verdensdele. 

Buddleia  Linn. 

Sectio.    Lozada.     §  1.  Paniculatæ. 

i6.  Buddleia  americana  (Linn.  sp.  p.  162)  Ruiz  et  Pav. 
11.  per.  53.  t.  82.  f.  b.  B.  calicarpoides  Humb.  B.  et  Kunth. 
B.   decurrens   Cham.   et  Schlecht.     B.  rufescens  Willd. 

Almindelig  i  Centralamerika  fra  Havets  Niveau  til  5000  Fod. 
Aguacate,  syd  for  Aguacaliente,  i  Provindsen  Segovia  (var.  foliis 
supra  evidentius  tomentosis).    Mexico,  Caraccas,  de  storre  Antiller. 

17.  Buddleia  sp. 

Fra  Bjergene  syd  for  Cartago  har  jeg  Exemplarer  af  en 
Buddleia,  som  synes  at  være  ubeskreven:  men  Blomsterne  ere 
altfor  lidet  udviklede,  til  at  den  med  Sikkerhed  kan  bestemmes 
eller  beskrives. 

18,  Buddleia  alpina  Ord.  sp.  n.,  tomento  rufescente,  ra- 
mis  ramulisque  4gonis,  foliis  longiuscule  petiolatis  oblongø-lan- 
ceolatis  integerrimis  basi  subinæquilateris   supra   reticulatis  glabris 


26 


(raro  nitidis)    subtiis  rufescenti-tomentosis,    panicula  subfastigiala 
floribunda,  calycis  dentibus  obtusis. 

Arbor  12— ISpedalis;  rami  ramulique  tetragoni  rufescenti- 
tomentosi.  Folia  opposita,  longiuscule  petiolata,  oblongo-lanceo- 
lata,  acuminata,  integerrima,  basi  subinæquilatera,  supra  glabra, 
reticulata  (raro  nitida),  subtus  rufescenti-tomentosa,  3  —  4  pol. 
longa,  J — 1  pol.  lata.  Petiolus  tomentosus,  corapressus,  supra 
canaliculatus,  subtus  carinatus,  7  — 10  lin.  longus.  Panicula 
terminalis,  subfastigiata,  2— Spollicaris,  glomeruli  longiuscule 
pedunculati,  5 — IGflori,  bracteolati.  Bracteæ  bracteolæque  parvæ, 
subulatæ,  tomentosæ,  illæ  pedunculo  communi,  hæ  calyci  appressæ 
eoque  breviores.  Florum  sessilium  calyx  carapanulatus,  4denta- 
tus,  tomentosus,  lineam  longus,  dentibus  obtusiusculis.  Corolla 
tubulosa,  calyce  duplo  longior,  extus  tomentosa  inferne  nuda, 
ad  faucem  villosa,  laciniis  obtusis.  Stamina  4  sessilia,  ad  fau- 
cem  inserta,  inclusa.  Antheræ  minutæ  oblongæ.  Ovarium  sub- 
globosum.  Stylus  apice  clavatus,  curvatus,  faucem  vix  attingens. 
Capsula  calyce  persistente  tecta,  ovato-oblonga,  acuminata,  2§ 
lin.  longa,  tomentosa  demum  nuda,  valvis  apice  bifidis. 

Valde  affinis  B.  nitidæ,  a  quo  differt  in  primis  ramulis  4gonis, 
foliis  supra   reticulatis    vix  nitidis,    calycis  dentibus  obtusioribus. 

Paa  Vulkanen  Irasu  i  Costa-Rica  paa  Grændsen  af  Egere- 
gionen  og  den  alpine  Region  (10,000');  med  Blomst  og  Frugt  i 
Januar. 

Tribus  Ituchnereæ. 

Buchnera  Linn.  * 

19.  Buchnera  lithospermi folia  (Kunth.  in  Humb.  et  Bonpl. 
nov.  gen.  et  sp.  am.  2.  341.  DC.  Prod.  10.  497.  B.  pilosa  Benth. 
bot.  Sulph.  p.  144.) 

Almindelig  i  Centalamerika  fra  Havets  Niveau  til  4000  Fod 
(El  Viejo,  Pitajaya,   San  José,  Realejo).     Ny-Granada,  Mexico. 

20.  Buchnera  elongata  (Sw.  fl.  ind.  occid.  2.  1061)  DC. 
Prod.  410.  98. 


27 


Over  den  storste  Deel  af  Amerikas  Fastland  fra  Georgien 
til  Montevideo. 

21.  Buchnera  rosea  (Hurab.  B.  et  Kunth.  nov.  gen.  et  sp. 
2.  342).  DC.  Prod.  10.  498.  B.  lavandulacea  Cham.  et  Schlecht. 
in  Linnæa  2.  589.     Bot.  Sulph.  144. 

Ved  Panama  (Cuning,   Sinclair),   Caracas,  Brasilien. 

22.  Buchnera  tinctoria  (Bertol.  flor.  Guatimal.  26).  DC. 
Prod.  10.  499. 

I  Gualimala. 

Tribus  Euphracieæ. 

C  as  til  le  ja  Linn. 
Sectio.     Euchroma. 

23.  Castilleja  communis  (Benth.  DC.  Prod.  10.  529). 

I  Savannerne  paa  Vulkanen  Masaya.  Almindelig  udbredt 
over  hele  den  tropiske  Deel  af  Amerika,  fra  Mexico  til  den  syd- 
lige Deel  af  Brasilien. 

Sectio.    Hemichroraa. 

24.  Castilleja  irasuensis  Ord.  sp.  n.,  suffruticosa  glabra, 
foliis  linearibus  apice  trifidis,  lacinia  intermedia  subtrifida,  ra- 
cemo  elongato  laxo,  calyce  elongato  hine  fisso  postice  bilobo, 
lobis  retusis,  corollæ  galea  tubo  suo  subdublo  iongiore,  labii 
lobis  brevissimis  acuminatis. 

Suffrutex  erectus,  ramosus,  1 — 2  pedalis.  Caulis  ramique  te- 
retes,  glabri,  nitiduli.  Folia  alterna,  sessilia,  amplexicaulia,  line- 
aria,  supra  medium  trifida,  glabra  8 — 4  lin.  longa,  lobis  lineari- 
bus obtusiusculis,  intermedio  majore  sub3  —  4fido.  Folio  flo- 
ralia  indivisa,  cuneata,  apice  obtusa,  8  lin.  longa,  trinervia, 
rubicunda,  glabra.  Flores  pedicellati ,  15  lin.  longi.  Pedicelli 
2  lin.  longi,  villosiusculi  demum  glabriusculi.  Calyx  elongatus, 
tubulosus,  compressus,  tomentosus,  fuscus  margine  flavescente, 
hine  fissus  inde  bilobus,    6—7  lin.  longus ;    lobis   rotundatis  vel 


28 


retusis.  Corolla  bilabiata  subrecta,  calyce  tres  lineas  longior, 
antice  virescens  postice  rubicunda,  labio  superiore  (galea)  apice 
retuso,  inferiore  3fido ,  laciniis  acuminatis  incurvis.  Stamina 
excerta,  anticis  corolla  lineam  longioribus,  posticis  ei  æquilon- 
gis.  Stylus  exsertus.  Stigma  capitatum.  Capsula  ovato-ob- 
longa,  breviter  aciiminata,  fusca,  glabra  calyce  deraura  tecta,  6 
lin.  longa.  Semina  oblonga ,  numerosa,  miniitissima;  testa  laxa 
diaphana,  reticulata. 

Castillejæ  fissifoliæ  valde  affinis  differt  inprimis  floribus  multo 
minoribus  et  foliis  angustioribus.  Specimen  Friedrichsthalianiim 
in  Prodromo  (10.  533)  memoratum  fere  intermedium  videtur. 

Denne  Art  henhorer  til  de  mest  charakteristiske  Planter  i 
den  alpine  Region  paa  Vulkanen  Irasu  i  Costa-Rica  imellem  9000 
og  11000  Fod.     Benævnes  Gallitos. 

Lamourouxia  Humb.  Bonpl.  et  Kunth. 
Sectio*    Hemispadon. 

25.  Lamourouxia  viejensis  Ord.  sp.  n.,  caule  ramisquc 
leretibus  toraentoso-villosis,  foliis  sessilibus  oblongis  serratis  vel 
subduplicato-serratis  utrinque  pilis  brevibus  pubescenti-villosius- 
culis  rigidis,  calycis  villoso-tomentosi  laciniis  snbtriangularibus 
tubum  suum  æquantibus.  Corolla  elongata  tomentosa  vix  ventri- 
cosa,  filamentis  posticis  apice  glabris  anantheris. 

Suffrutex  3 — 4  pedalis.  Caulis  erectus.  Folia  opposita, 
sessi'ia,  1|  pol.  longa,  9  lin.  lata.  Flores  subsessiles  per  paria 
dissiti.  Corolla  vix  1|  pollicaris ,  fere  ad  medium  fissa,  intus 
ad  faucem  et  ad  insertionem  staminum  pubescenti-villosa,  labii 
lobi  breves  (lineara  longi),  rotundati.  Affinis  L.  rhinanthifoliæ, 
a  qua  differt  inprimis  indumento  ,  calycis  lobis  multo  minoribus 
nec  serratis  corolla  multo  minore  et  antheris  posticis  nullis. 

Jeg  fandt  denne  Plante  med  Blomst  i  November  paa  Vul- 
kanen Viejo  i  Nicaragua  (3000')' 

26.  Lamourouxia  sp.  attinis  L.  cordalæ. 


29 


Paa  Vulkanen  Masaya  (2000')  har  jeg  samlet  Exemplarer  af 
en  Art,  som  er  nær  beslægtet  med  L.  cordata.  Det  er  vistnok 
en  ubeskreven  Art,  men  de  indsamlede  Exemplarer  ere  ikke 
fuldstændige    nok    til  derpaa  at  kunne  begrunde  nogen   Diagnose. 

27.  Lamourouxia  viscosa  (Humb.  B.  et  Kunth.  nov.  gen. 
et  sp.  2.  338).    DC.  Prod.  10.  542. 

I  Nærheden  af  Quebradahonda  paa  Bjerget  Aguacate  i  Costa- 
Rica.     Ogsaa  funden  i  Guatemala  og  Mexico. 

28.  Lamourouxia  lanceolata  (Benth.  DC.  Prod.  10.  .542) 
Ved  Ujaras    og   paa  Vulkanen  Irasu   i    Costa-Rica.     Mexico. 

29.  Lamourouxia  Gutierrezii  Ord.  sp.  n.  Caule  ramisque 
teretibus  pubescentibus,  foliis  lanceolato-ellipticis  subsessilibus 
crenatis  supra  scabriusculis  subtus  villosiusculis,  calycis  villosi- 
usculi  laciniis  triangularibus  tubo  suo  brevioribus,  filamentis  posti- 
cis  apice  glabris  anantheris. 

Frutex  3 — 4  pedalis,  subscandens.  Folia  parva,  6  lin.  longa. 
2  lin.  lata.  Flores  pedicellati.  Pedicelli  3  lin.  longi  pubescentes. 
Calycis  tubus  1|  lin.  longus.  Corolla  vix  sesquipollicaris,  in- 
tense rubra,  intus  ad  faueem  et  ad  insertionera  staminum  pu- 
bescens.     Galea  retusa,  labii  lobi  breves  rotundati. 

Affinis  L.  lanceolatæ,  a  quo  tamen  et  foliorum  et  calycis 
indole  magnopere  differt. 

Denne  smukke  Art  voxer  i  den  yppige  Skov,  som  beklæder 
Bjergene  mellem  Cartago  og  Candelaria  i  en  Hoide  af  6 — 7000 
Fod,  hvor  jeg  traf  den  med  Blomst  i  Februar.  Benævnt  efter 
den  hæderlige  Costaricaner  Francisco  Gutierrez. 


I  Overeensstemmelse  med  de  Regler,  som  gjelde  for  Scro- 
phularineernes  Udbredning  i  Almindelighed,  ifolge  hvilke  de  fo- 
rekomme i  et  meget  overveiende  Antal  Arter  i  den  varme  tem- 
pererte  Zone  —  fornemmelig  i  den  ostlige  Hemisphære  —  og 
herfra  aftage  baade  mod  Æquator  og  Polerne,    spiller  denne  Fa- 


30 


milie  i  Centralamerika  ligesom  i  alle  de  Lande,  der  ligge  under 
samme  Bredegrader,  en  temmelig  underordnet  Rolle.  Medens  saa- 
ledes  de  fleste  Lande  udenfor  Vendekredsene  have  deres  eien- 
dommelige,  ofte  meget  artrige,  Slægter  som  Repræsentanter  for 
denne  Familie  —  saaledes  i  den  ostlige  Hemisphære  Slægterne 
Verbascum,  Linaria  og  Scrophularia,  i  Nordamerica  Penstemon, 
i  Chili  Calceolaria,  i  Capstaten  Manulaieerne  —  saa  henhore 
derimod  i  Centralamerika  de  fleste  Arter  til  Slægter  (fornemmelig  af 
Gratioleernes  Gruppe),  som  ere  fælles  for  alle  Tropelande,  og 
de  faa  eiendommelige  Slægter  optræde  kun  i  et  ringe  Antal  Arter. 
Af  de  i  Centralamerika  forekommende  Slægter  ere  saaledes  Ste- 
modia.  Herpestis,  Ilysanthes,  Vandellia,  Scoparia,  Buddleia  og 
Buchnera  udbredte  over  alle  Verdensdele,  hvilket  endog  gjelder 
om  to  Arter,  nemlig  Herpestis  Monniera  og  Scoparia  dulcis ;  og 
de  fleste  af  de  andre  Arter  have  en  meget  stor  Udbredning. 
Buchnera  elongata  findes  saaledes  fra  Georgien  til  Montevideo 
—  fra  35^  n.  Br.  til  35^  s.  Br.  — -,  Ilysanthes  gratioloides  fra 
Canada  til  Guiana,  medens  Stemodia  parviflora,  Stemodia  duran- 
tifolia,  Herpestis  chamædryoides,  Capraria  biflora  og  Castilleja 
communis  ere  udbredte  over  hele  den  tropiske  Deel  af  Amerika 
fra  Mexico  til  Brasilien.  Andre  Arter  af  Slægter,  som  fornem- 
melig ere  eiendommelige  for  Mexico,  gaae  fra  Krebsens  Vende- 
kreds til  Nærheden  af  Æquator,  saaledes:  Russelia  sarmentosa, 
Escobedia  linearis,  Schistophragma  pusilla,  Buddleia  americana, 
Buchnera  lithospermifolia,  Lamourouxia  viscosa  og  Lamourouxia 
lanceolata.  Kun  8  Arter  ere  endnu  ikke  fundne  udenfor  Cen- 
tralamerika, nemlig:  Stemodia  glabra,  Stemodia  angulata,  Budd- 
leia alpina,  Buchnera  tinctoria,  Castilleja  irasuensis,  Lamourouxia 
viejensis,  Lamourouxia  Gutierrezii,  Lamourouxia  sp.  cordatæ  affi- 
nis.  —  Ligesom  den  centralamerikanske  Flora  i  det  Hele  nær- 
mest stemmer  overeens  med  den  mexikanske,  saaledes  gjelder 
dette  ogsaa  med  Hensyn  til  Scrophularineerne.  Medens  saaledes 
Russelia,  Schistophragma,  Castilleja  og  Lamourouxia  ere  charak- 


31 


teristiske  for  begge  disse  Florer,  er  der  af  Salpiglossideernes 
Gruppe,  som  i  Sydamerika  har  saa  talrige  Repræsentanter  af 
Slægterne  Schwenkia ,  udmærket  ved  Kronfligenes  eiendommelige 
Form,  Brunsfelsia  og  Schizanthus,  kun  een  Art,  som  overskrider 
Landtungen  ved  Panama,  nemlig  Browallia  demisa,  der  er  almin- 
delig i  Costa-Ricas  Hoiland  sydfor  Vulkankjæden,  som  gaaer 
tvers  igjennem  Landet  og  som  danner  et  temmelig  skarpt  Grænd- 
seskjel  i  planteographisk  Heeseende. 

Hvad  Scrophularineernes  Fordeling  i  de  forskjellige  Regioner 
angaaer  ,  da  findes  de  fleste  Arter  i  den  varme  tempererte  Re- 
gion, og  medens  de  i  den  hede  Region  næsten  udelukkende  ere 
uanselige  Urter,  som  fornemmelig  spille  Ukrudsplanternes  Rolle, 
saa  optræde  de  derimod  her  for  en  stor  Deel  som  træagtige  Planter 
eller  som  Halvbuske  med  store  smukke  Blomster,  saa  at  de  ofte 
ere  en  Prydelse  for  Skovene.  I  den  hede  og  varme  tempererte 
Region  fra  Havets  Niveau  til  4 — 5000  Fod  forekomme  paa  Mar- 
ker og  ved  Veie :  Scoparia  dulcis ,  Capraria  biflora,  Stemodia 
parviflora,  Stemodia  durantifolia,  Schistophragma  pusilla,  Buch- 
nera  lithospermifolia;  i  Savanner  og  Kratskove:  Russelia  sarmen- 
tosa,  der  paa  mange  Steder  henhorer  til  de  almindeligste  Plan- 
ter, Castilleja  communis,  Lamourouxia  viejensis,  Lamourouxia 
sp.  cordatæ  affinis ;  paa  fugtige  Enge  og  ved  Vande :  Hespertis 
chamædryoides,  H.  Saltzmanni?,  H.  Monniera,  Escobedia  linea- 
ris,  Ilysanthes  gratioloides,  Vandellia  diffusa.  —  Eiendommelige 
for  den  varme  tempererte  Regions  Skove  (fra  2000  til  6000  Fod) 
ere:  Stemodia  glabra,  Buddleia  americana,  Buddleia  sp.  n.?, 
Lamourouxia  lanceolata,  Lamourouxia  Gutierrezii.  —  Buddleia  al- 
pina henhorer  til  de  charakteristiske  Træer  paa  Grændsen  af  Ege- 
nes Region  og  den  alpine  Region,  medens  Castilleja  irasuensis  i 
denne  sidste  forekommer  meget  hyppigt,  hvor  den  ved  sine  sprag- 
lede Blomster  og  morkegronne  Blade  danne  en  smuk  Modsæt- 
ning til  Gnaphaliernes  hvide  Tuer. 


Labiatæ  Cenlroamericanæ. 

Ved 

G.  Bentham  og  Å.   Orsted. 


Tribus  Ocimoideæ. 

Ocimum  Linn. 

i.  Ocimum  micranthum  (Willd.  enum.  p.  630).  DC.  Prod. 
V.  12.  40. 

Ved   Granada  i  Nicaragua,    Mexico,    Brasilien  og  Antillerne, 

2.  Ocimum  champechianum  (Mill.  diet.  n.  5.)  DC.  Prod. 
V.  12.  40. 

Ved   Campeche  (Miller!). 

Af  denne  Slægt  forekomme  rimeligviis  i  Centralamerika 
endnu  Ocimum  canum  og  O.  gratissimum,  som  findes  i  den 
tropiske  Zone  hele  Jorden  rundt  og  Ocimum  Sellowii  og  O.  car- 
nosum,    der  voxe  baade   i  Mexico  og  Brasilien. 

Marsypianthes  Mart. 

3.  Marsypianthes  hyptoides  (Mart.  in  Benth.  Lab.  p.  61). 
DC.  Prod.  V.  12.  84.  Hook.  ic.  pi.  t.  4-57.  M.  secundiflora 
Mart.  et  Gal.  bull.  Acad.  brux.  v.  11.  M.  sessiliflora  Presl. 
Clinopodium  Chamædrys  Vahl.  symb.  3.  77.  Hyptis  chamædrys 
Willd.     Hyptis  inflata  Spr. 

Henhorer  til  de  almindeligste  Planter  i  Centralamerika  fra 
Havets  Niveau  til  5000  Fod  og  paa  de  forskjelligste  Localiteter; 
paa  Marker,  ved  Veie,  ved  Byer  og  i  Udkanterne  af  Skove. 
Den  forekommer  derfor  ogsaa  i  mangfoldige  Varieteter,  der  ofte 
ere  saa  forskjellige,  at  man  skulde  fristes  til  at  antage  dem  for 
egne  Arier;  men  naar  man  har  samlet  et  stort  Antal  Exemplarer, 


33 


finder  man  saa  mange  Overgangsformer,  at  det  ikke  er  muligt  at 
fastholde  adskillende  Charakterer.  —  Mexico,  Brasilien  og  en  Deel 
af  Antillerne. 

Hyp  ti  s  Jacq. 

Sectio.    Cephalohyptis. 
§  4.    Genuinæ. 

4.  Hyptis  capitata  (Jacq.  ic.  rar.  1,  t.  115).  Clinopodium 
rugosum  L.     Clinopodium  capitatum  Sw.     DC.  Prod.   12.  106. 

Ved  Panama  (Cuming),  Mexico,  Brasilien,  Antillerne, 

5.  Hyptis  Parkeri  (Benth.  Lab.  p.  108).  DC.  Prod.  12.  108. 
I  Guatimala  (Friedrichstahl),  Brasilien,  Guiana. 

§  5.    Xylodontes. 

6.  Hyptis  lantanæfolia  (Poit.  Ann.  Mus.  par.  7.  468  t. 
29.  f.  1).    DC.  Prod.  12.  110. 

I  Nærheden  af  Cartago,  Panama  (Cuming),  Mexico,  Brasi- 
lien, Antillerne. 

7.  Hyptis  excelsa  (Mart.  et  Gal.  bull.  acad.  Brux.  11).  DC. 
Prod.  12.  111. 

I  en  Kratskov  i  Nærheden  af  Granada  i  Nicaragua,  Mexico. 

8.  Hyptis  ferruginea  (Benth.  Lab.  p.  113).  DC.  Prod. 
12.  111. 

Paa  Vulkanen  Irasu  i  Costa -Rica  i  en  Hoide  af  8 — 9000 
Fod.    Mexico. 

9.  Hyptis  sp.  n.?  affinis   H.  rhomboideæ. 

Paa  Bjerget  Aguacate  i  Costa -Rica  har  jeg  samlet  Exem- 
plarer  af  en  Art,  som  kommer  meget  nær  H.  rhomboidea  Mart. 
et  Gal.  (DC,  Prod.  12.  110),  men  de  ere  ikke  fuldstændige  nok 
til  derpaa  at  begrunde  en  fyldestgjorende  Beskrivelse. 

3 


34 


Sectio.     Polydesmia. 
§  4.     Vulgares. 

iO.     Hyptis  polystachya  (Kunth.  in  H.  et  B.  nov.  gen.  et 
spec.  arner.  2.  321).     DC.  Prod.  12.  121. 
I  Guatimala  (Skinner).     Mexico,  Peru. 

11.  Hyptis  spicata  (Poit.  ann.  Mus.  7.  474  t.  28  f.  2). 
DC.  Prod.  12.  12L 

Paa  Bjerget  Aguacate  i  Costa-Rica.    Florida,  Mexico,  Brasilien. 

Sectio.     Mesosphæria. 

12.  Hyptis  lilacina  (Schiede  et  Deppe  in  Linnæa  5.  lOl). 
DC.  Prod.  12.  123. 

Almindelig  i  Costa-Rica.  Bjerget  Aguacate.  San  José.  I 
Guatimala  ved   Sunil  (Hartweg).    Mexico. 

13.  Hyptis  viejensis  Ord.  sp.  n.,  fruticosa,  ramis  junio- 
ribus  tomentosis.  foliis  petiolatis  ovatis  breviter  acuminatis  basi 
rotundatis  sinuato-crenulato-serratis  supra  vix  tomentellis  subtus 
dense  subfloccoso-albo-lanatis,  cymis  paniculatis  terminalibus  vel 
axillaribus  multifloris  per  anthesin  subcapitatis  post  anthesin 
elongatis  unilateralibus  pectinatis,  bracteis  minutis  setaceis,  ca- 
lycibus  floriferis  mollissime  albo-Ianatis,  fructiferis  campanulatis 
rectis  vix  obliquis  tomentosis,  denlibus  subulatis  tubo  paullo 
brevioribus,  corolla  calycis  tubo  duplo  longiore  glabra,  filamen- 
tis  stam.  post.  pilis  brevibus  obtusiusculis  dense  obsitis,  stylo 
bifido  glabro  valde  exserto. 

Frutex  4 — Spedalis.  Folia  3  —  4pollicaria.  Petioli  tomen- 
tosi,  6—  8  lin.  longi.  Fasciculi  fructiferi  breviter  pedunculati  4  lin. 
diametro.  Pedunculi  1  lin.  longi.  Flores  sessiles  2  lin.  longi. 
Genitalia  exserta.  Stylus  1 — J  lin.  quam  corolla  longior.  Calyx 
fructifer  vix  2  lin.  longus.  Nuculæ  oblongæ,  compressæ,  glabræ 
fuscæ,  £  lin.  longæ. 

Ved  Foden  af  Vulkanen  El  Viejo  i  Nicaragua  fandt  jeg  denne 
Plante  i  de  torre  Savanner  med  Blomst  og  Frugt  i  November. 

i4.     Hyptis  nicaraguensis  Ord.  sp.  n.,    fructicosa,    ramis 


35 


junioribus  tomentosis ,  foliis  longe  petiolatis  oblongo-ellipticis 
breviter  acuminatis  basi  cuneatis  angustatisve  subinæqualibus  irre- 
gulariter  v,  subsinuato-crenato-serratis  supra  in  primis  ad  costas 
tomentellis  subtus  tomento  subcanescentibus,  cymis  paniculatis 
terminalibus  v.  axillaribus  multitloris  per  anthesin  subcapitatis 
post  anthesin  elongatis  unilateralibus  pectinatis,  bracteis  minutis 
setaceis,  calycibus  campanulatis  albo-lanatis  ore  æquali  truncato 
dentibus  subulatis  tubum  longitudine  subæquantibus,  corolla  ca- 
lyce  fere  duplo  longiore,  staminibus  exsertis,  filamentis  post. 
pilis  brevibus  obtusiusculis  densis  obsitis,  stylo  incluso. 

Frutex  4 — 5  pedalis,  ramosus,  Folia  o— 6  pollicaria.  Petioli 
tomentosi  2 — 2J  poll.  longi.    Corolla  alba. 

Affinis  H.  viejeusi,  a  quo  differt  inprimis  foliis  basi  angu- 
statis,  petiolis  duplo  longioribus,  induraento  lenuiore  et  stylo 
incluso. 

Voxer  i  Nærheden  af  Granada  i  Nicaragua  i  Kratskove. 

Sectio.     Pectinaria. 

15.  Hyptis  pectinata  (Poit.  Ann.  Mus.  par.  7,  474).  DC» 
Prod.  12.  127.     Bot.  Sulph.  150. 

Paa  torre  Marker  fra  Havets  Niveau  til  4—5000  Fod.  Pun- 
tarenas.  Cartago.  Panama  (Curaing,  Hinds).  Over  hele  den 
tropiske  Deel  af  Amerika  og  derfra  udbredt  til  de  andre  Ver- 
densdele. 

Sectio.     Minthidium. 

16.  Hyptis  pulegioides  (Pohl.  in  Benth.  Lab.  128).  DC. 
Prod.  12.  27.  127. 

Paa  Bjerget  Aguacate  i  Costa-Rica.    Brasilien. 

17.  Hyptis  stellulata  (Benth.  Lab.  129)  var.  dentibus  ca- 
lycinis  elongatis.     DC.  Prod.   12.   128. 

Samme  Sted  som  den  foregaaende.     Mexico. 

18'  Hyptis  Derticillata  (Jacq.  ic.  rar.  1.  t.  143)»  DC. 
Prod.  12.  129.  Bot.  Sulph.  150.  Hook.  ic.  pi.  t.  458-  Sta- 
chys  patens  Sw.     Hyptis  parviflora  Mart  et  Gal. 

3* 


36 

Paa  torre  Marker  og  ved  Veie.  Realejo,  Costa-Rica.  An- 
vendes under  Navn  af  Juanilama  mocho  mod  Kolik.  Ved  Pa- 
nama (Sinclair).     Mexico,  Antillerne. 

Flere  Arter  af  denne  Slægt,  som  ere  almindelige  over  den 
storste  Deel  af  Amerikas  Tropelande  fra  Mexico  til  Brasilien, 
forekomme  rimeligviis  ogsaa  i  Centralamerika,  saasom:  Hyp  tis 
recurvata  (DC.  Prod.  12.  90),  H.  spicigera  (1.  c.  p.  87), 
H.  brevipes  (1.  c.  p.  107),  H.  atrorubens  (1.  c.  p.  108), 
H.  svaveolens  (1.  c.  p.  126). 

Tribus  Satureieæ. 

Menthoideæ,   Satureineæ  et  Melissineæ  Benl^.   Lab. 
Sphacele  Benth. 

19.  Sphacele  alpina  Ord.  sp.  n.,  suffruticosa  humilis  fere 
acaulis,  foliis  longe  petiolatis  oblongis  obtusis  basi  truncato-sub- 
hastatis  irregulariter  crenatis  supra  bullato-rugosis  tomentoso- 
pubescentibus  subtus  albo-lanatis ,  racemis  simplicibus,  verticil- 
lastris  4 — 5nis  5 — Gfloris  remotis,  calycis  (fructiferi)  campanulati 
pubescentis  dentibus  subæqualibus  acuraine  subulato  pungentibus. 

Caulis  vix  ullus  sed  rhizoma  breve  in  radicem  palarem  cras- 
sum  elongatum.  Folia  3 — 4pollicaria  congesta.  Petioli  IJ — 2 
pollicares  longi^  tomentoso-villosi.  Racemi  simplices  9 — lOpolli- 
ces  longi.  Verticillastri  4 — 5;  infimi  5 — 6  pollices  a  basi  remoti, 
intermedio  inter  ceteros  regulariter  decrescente.  Folia  floralia  2 
ad  basin  verticillastrorum  lanceolata  v.  oblongo-lanceolata,  se- 
mipollicaria  v.  pollicaria,  crenulata,  tomentoso-villosa.  Pedicelli 
H — 2  lin.  longi.  Calyces  fructiferi  campanulati  6  lin.  longi, 
dentibus  æquilongis  sed  in  labia  2  subdejectis.  CoroUæ  desunt. 
Nuculæ  ovatæ,  nigræ,  nitidæ,  lineam  longæ. 

Voxer  i  den  alpine  Region  paa  Vulkanen  Irasu  i  Costa-Rica 
i  en  Hoide  af  9600 — 10,000  Fod.  Kronerne  vare  desværre  bort- 
visnede  paa  alle  de  indsamlede  Exemplarer,  saa  at  Beskrivelsen 
i  denne  Henseende  bliver  mangelfuld. 


37 


Tribus  Monardeæ. 

S  al  via  Linn. 
Sectio.     Calosphace. 
§  1.    Micranth  æ. 

20.  Salma  occidentalis  (Swartz  fl.  ind.  occ.  43.)  DC. 
Prod.  12.  296.  Sloane  Jam.  1.  172.  t.  107.  S.  procumbens 
Ruiz  et  Pav.  fl.  per.  et  chil.   1.  27.   t.  39.   f.  a. 

Almindelig  i  Centralamerica  ved  Veie  og  i  Udkanten  af 
Skove  fra  Havets  Niveau  til  4000  Fod.  Ujaras  og  Aguacate  i 
Costa-Rica,  Laguna  del  Apoyo  i  Nicaragua.  Mexico,  Peru,  An- 
tillerne. 

21.  Salma  privoides  (Benth.  bot.  Sulph.  150).  DC.  Prod. 
12.  297. 

Ved  Fonseca  (Sinclair). 

22.  Salvia  orbicularis  (Benth.  Bot.  Sulph.  1.51).  DC.  Prod. 
12.  298. 

Ved  Panama  (Hinds,  Sinclair). 

23.  Salvia  tiliæfolia  (Vahl  symb.  3.  7).    DC.  Prod.  12.  299. 
Paa  Bjerget  Aguacate  i  Costa-Rica.     Mexico,  Caracas,  Gal- 

lopagosoerne. 

§  2.     Membranaceæ. 

24.  Salvia  hyptoides  (Martens  et  Gal.  Bull.  Acad.  Brux. 
V.  11).  DC.  Prod.  12.  300.  S.  elsholtzioides  Benth.  bot.  Sulph. 
152.  t.  50. 

Meget  almindelig  i  Centralamerika  ved  Veie,  paa  Marker  og 
i  Savanner  fra  Havets  Niveau  til  5000  Fod.  Vulkanen  El  Viejo, 
Aguacate,   Cartago.    Realejo  (Hinds,  Sinclair).    Mexico. 

25.  Salvia  hyptoides  var.  Specimina  parva,  hispidiora, 
foliis  floralibus  majoribus. 

Disse  i  ovennævnte  Charakterer  afvigende  Exemplarer  fandt 
jeg  paa  Bjerget  Aguacate. 

26.  Salvia  lophantha  (Benth.  DC.  Prod.  12.  301). 
1  Guatimala  ved  Barranca  del  Incensio  (Skinner). 


38 


§  3.     Brachyanthæ. 
C.  Vulgares. 

27.  Salvia  Warszewicziana  (Rgl.  Flora.  B.  Z.  XXXII. 
184).     Walp.  Ann.  2.  257. 

Fundet  af  Warszewicz  i   Guatimala. 

28.  Salvia  Ahajaca  Ord.  sp.  n.,  caule  herbaceo  erecto 
ramoso  glabriusculo,  foliis  longe  petiolalis  elliplicis  acuniinatis 
serratis  basi  longe  angustatis  glabris  subtus  pallidioribuS,  flora- 
libus  parvis  subulatis  deciduis,  racemis  simplicibus,  verticillastris 
multifloris  remotis,  calycibus  pedicellatis  campanulatis  striatis 
glabriusculis,  labio  superiore  integro  inferiore  bifido  dentibus 
setaceo-acuminatis,  corolla  calycis  tube  duplo  longiore,  galea 
pubescente,  styli  lobo  inferiore  subulato  curvato  exserto  inferne 
barbulato  ceterum  nudo. 

Herba  1 — 2pedalis.  Folia  4 — 5pollicaria.  Racemi  6 — 8polI. 
longi.  Flores  circa  6  lin.  longi.  Pedicelli  1  lin.,  deraum  3—4 
lin.  longi.  Calyces  fructiferi  campanulati,  nitidi,  4 — o  lin.  longi; 
labio  superiore  latiusculo  recurvo,  labii  inferioris  dentibus  acumi- 
natis,  2  lin.  longis.  Affinis  S.  albifloræ  (Mart.  et  GaK  in  bull. 
acad.  Brux.  v.  11.  DC.  Prod.  12.  307),  a  qua  differt  inprimis 
foliis  majoribus  basi  longe   angustatis  et  verticillastris  multifloris. 

I  den  yppige  Skov,  som  beklæder  Bjergene  mellem  Cartago 
og  Candelaria  i  Costa-Rica  og  paa  Vulkanen  Irasu  fandt  jeg  denne 
Plante  med  Blomst  og  Frugt  i  Februar  i  en  Hoide  af  6 — 7000 
Fod.     Landets  Indvaanere  kalde  den  Alvajaca  simaron. 

29.  Salvia  hispanica  (Linn.  sp.  p.  37).  DC.  Prod.  12. 
308.     Bot.  reg.  5.  t.  359. 

Dyrkes,  da  Froene  anvendes  til  en  kjolende  Drik.  Mexico, 
Peru,  Jamaica,  Spanien. 

30.  Salvia  brevicalyx  (Benth.  DC.  Prod.  v.  12.  309). 
Almindelig   i    Costa-Ricas    Holland    fra    2000   til    4000  Fod, 

paa  Marker,  ved  Veie,  i  Udkanten  af  Skove.  Aguacate,  Pacaca, 
San  José.  Mexico.  Den  benævnes  der  Giride  eller  Jiride  amargo 
og  anvendes  som  blodrensende. 


39 


§.   6.     Longifloræ. 

C.  Luteæ. 

3i.  Salma  chrysantha  (Mart.  et  Gal.  bull.  acad.  Briix.  v. 
II).    DC.  Prod.   12.  326. 

Denne  smukke  indtil  10  Fod  hoie  Busk  er  en  Prydelse  for 
Skovene  paa  Vulkanen  Irasu  i  Egenes  Region  (c.  9000')?  »det 
de  gule  tætfiltede  Bægere  staae  i  smuk  Modsætning  til  de  mor- 
kegronne  Blade.     Mexico. 

H.  Inflatæ. 

32.  Salvia  fulgens  (Cav.  ic.  15.  t.  23).  DC.  Prod.  12. 
133.  S.  cardinalis  Kunth.  in  H.  et  B.  nov.  gen,  et  spec.  am. 
2.  301.  t.  151.     Benth.  pi.  Hartw.  n.  559. 

I   Guatimala  ved    Sunil   (Hartweg).    Mexico. 

55.  Salma  pulchella  (DC.  cat.  hort.  monop.  142)*  DC. 
Prod.  12.  134.     Benth.  pi.  Hartw.  n.  558* 

I  Guatimala  ved  Sunil  (Hartweg). 

L.  tubifloræ, 

54.  Salvia  purpurea  (Cav.  ic.  2.  52.  t.  166).  DC.  Prod. 
12.  341.     S.  farinosa  Mart.  et  Gal. 

Jeg  fandt  denne  ved  sine  tætte  Blomsterklaser  af  smukke 
rode  Blomster  udmærkede  Art  i  stor  Mængde  paa  Sletten  ved 
Chinotega  i  Segovia  (c.  4000')  i  Januar.  I  Guatimala  (Skinner). 
Mexico. 

35.  Salvia  pseudococcinea  (Jacq.  coll.  2.  302,  ic.  rar.  22. 
t.  209).     Bot.  mag.  t.  2864.     S.  Galeottii  Martens. 

Ved  Campeche  (Perrine).     Mexico,   Caracas,  St.  Thomas. 
M.  Hastatæ. 

36.  Salvia  costaricensis  Ord.  sp.  n.,  caule  herbaceo  vil- 
loso  demum  glabrescente,  foliis  longe  petiolatis  late  deltoideis 
basi  sagittato-cordatis  crenato-serratis  pilis  brevibus  sparsis  ap- 
pressis  strigilloso-pubescentibus ,  subtus  sæpe  glabriusculis  ad 
venas  tanlum  puberulis,  racemis  elongatis  ramosis,  verticillastris 
Ig — 18  parum  remotis  bifloris,  calycibus  pedicellatis  ovato-cam- 
panulatis    villoso-glandulosiSy    labio  superiore   brevissime    triden- 


40 


tato,  inferiore  bifido,  dentibus  lanceolatis  acuminatis,  corollis 
calyce  triplo  longioribus  glabriusculis,  tubo  brevi,  galea  elon- 
gata,  stylo  subulato  curvato  glabro. 

Herba  1— 2pedalis.  Folia  majora  6poll.  longa,  basi  latitu- 
dine  loiigitudinem  subæquantia.  Petioli  SJpoll.,  interdum  foliis 
dimidio  longiores.  Racemi  graciles  simplices  vel  trifurcati.  Axis 
villoso-glandulosus.  Verticillastri  iriferi  4  lin.,  medii  2  lin. 
inter  se  remoti.  Flores  vix  semipollicem  longi.  Pedicelli  I — IJ 
lin.  longi.  Calyx  fructifer  2J  lin.  longus.  Corolla  4|  lin.,  galea 
3  lin.  longa.  Tubus  supra  ovarium  contraclus  dein  prope  faucem 
ventricosus.  Genitalia  nunc  corollam  æquantia,  nunc  exserta.  Af- 
linis  S.  vitæfoliæ  (DC.  Prod.  12.  p.  348)5  sed  omnibus  partibus 
distinctissima.     Flores  quam  in  coeteris  hastæfoliis  multo  minorfes. 

I  Skovene  paa  Bjerget  Aquacate  og  ved  Jaris  i  Costa-Rica 
(2 — 3000')  med  Blomst  og  Frugt  i  November.  Den  kaldes  der 
yerba  de  corazon. 

Tribus  Stachydeæ. 

Scutellaria  Linn. 
37.     Scutellaria  purpurascens    (Swartz  fl.    Ind.   occid.   2. 
1013).    DC.  Prod.  12.  416. 

Ved    Cartago    i    Costa-Rica.     Med  Blomst    og  Frugt  i  April. 

Brasilien,   Guadeloup. 

Stachys   Linn. 

58.  Stachys  Galeottii  (Martens  in  bull.  acad.  Brux.  v.  11). 
DC.  Prod.  12.  479. 

Ved   San  José  i  Costa-Rica. 

59.  Stachys  arvensis  (Linn.  sp.  p.  814).  DC.  Prod.  12.  477. 
Forvildet  paa  Vulkanen  Irasu  (7000')- 

Tribus  Ajugeæ« 

Teucri  um  Linn. 
åO.     Teucrium  inflatum    (Swartz    prodr.   ti.    Ind.    occ.  88). 
DC.  Prod.  12.  581.     Teucrium  palustre  Kunth.     Benth.  PI.  Hartw. 
n.   684. 


41 


I  en  Kratskov  mellem  Granada  og  Tipitapa  i  Nicaragua  med 
Blomst  i  Januar.     Mexico,  Brasilien,  Antillerne. 


Ligesom  Scrophularineerne  have  ogsaa  Labiaterne  et  meget 
overveiende  Antal  Arter  i  den  gamle  Verdens  varme  tempererte 
Lande  (fra  40°  til  50°  n.  Br.)  og  aftage  herfra  gradviis  baade  mod 
Polen  og  Æquator.  I  Amerika  aftage  de  endnu  i  noget  stærkere 
Forhold  mod  Æquator  end  Scrophularineerne,  saa  at  de  her  fra 
0°  til  c.  10°  n,  Br.  —  altsaa  ogsaa  i  en  Deel  af  Centralame- 
rica  —  staae  noget  tilbage  for  disse,  hvad  enten  man  seer  hen 
til  Arternes  og  Slægternes  Antal  eller  Individernes  Mængde  og 
Storrelse.  Guianas  Flora  tæller  saaledes  ikke  mere  end  18  Arter 
af  Labiaternes  Familie,  men  29  Arter  af  Scrophularineernes,  uag- 
tet disses  absolute  Antal  er  mindre.  Næsten  alle  centralameri- 
kanske Arter  henhore  enten  til  Slægten  Hyptis,  som  paa  Brasi- 
liens Hoisletter  optræder  med  en  mærkelig  Rigdom  af  Arter, 
eller  Salvia,  som  fornemmelig  har  hjemme  i  Mexico;  men  medens 
Centralamerika  har  22  Arter  fælles  med  Mexico,  har  det  kun 
14  Arter  fælles  med  Sydamerika,  og  af  disse  ere  11  tillige  mexi- 
canske, saa  at  disse  11  Arter  ere  udbredte  over  hele  den  tro- 
piske Deel  af  Amerika.  11  mexicanske  Arter  have  deres  Syd- 
grændse  i  Centralamerika,  men  kun  3  brasilianske  have  deres 
Nordgrændse  her.  11  Arter  ere  hidtil  kun  fundne  i  Central- 
amerika*).      De   fleste    Arter  forekomme  ,i    den    hede   og   varme 


*)  Fælles  for  Mexico  o«?  Centralamerika  ere:  Hyptis  excelsa,  H.  ferru- 
ginea,  H.  stellulata,  H.  verticillata,  Salvia  hyptoides,  S.  brevicalyx,  S. 
chrysantha,  S.  fulgens ,  S.  pulchella ,  S,  purpurea,  Stachys  Galeottii. 
Fælles  for  Mexico,  Centralanierica  og  Sydamerika  ere:  Ocimum  micran- 
thum,  Marsypianthes  hyptoides,  Hyptis  capitata,  H.  lantanæfolia,  H.  po- 
lystachya,  H.  spicata,  Salvia  occidentalis,  S.  tiliæfolia,  S.  hispanica,  S. 
pseudococcinea  ,  Teucrium  inflatum.  Fælles  for  Sydamerika  og  Cen- 
tralamerika, men  ikke  for  Mexico  ere:  Hyptis  Parkeri,  H.  pulegioides,  Scu- 
tellaria  purpurascens.  Eiendommelige  for  Centralamerika  :  Ocimum  cam- 
pechianum,  Hyptis  rliomboideæ  afF  n.  sp. ,  H.  liiacina,  H.  viejencis,  FJ. 
nicaraguensis,  Sphacele  alpina,  Salvia  privoides,  S.  orbicularis ,  S.  lo- 
phantha,  S.  Alvajaca,  S.  costaricensis. 


42 


tempererte  Region  —  fra  Havets  Niveau  til  5000  Fod  —  og  voxe 
forneramelige  paa  torre,  solbare  Steder,  paa  Marker,  ved  Veie, 
i  Savanner  og  i  Udkanten  af  Kratskove.  Kun  faa  Arter  fore- 
komme i  fugtige  Skove  (Salvia  costaricensis)  eller  i  den  tempe- 
rerte Region  (Hyptis  ferruginea,  Salvia  Alvajaca),  hvor  der  ogsaa 
findes  enkelte  træagtige  Former  (Salvia  chrysantha).  I  den  al- 
pine Region  har  jeg  kun  truffet  een  Art  (Sphacele  alpina). 


43 


Malpighiaceae  centroamericanae. 
Bestemmelser  og  Beskrivelser 

af 
Å.  Grisehach. 

Ved 
A.   S.    Or  sted. 


Tribus  ISalpighieae. 

Malpighia  Plum. 

i.  Malpighia  glahra  L.  DC.  Prod.  v.  1.  p.  578«  — 
A.  Juss.  Monogr.  des  Malp.  p.  11. 

Paa  Vestkysten.     Realejo. 

2.     Malpighia  nitida  Mill.  Gr.  in  Linnaea  v.  22.  p.  2. 

In  foliis  junioribus  pili  malpighiacei  occurrunt,  in  M.  glabra 
L.  quoque  numerus  glandularura  6  ex^tat,  sed  praeter  folia  M. 
nitidae  in  acumen  abruptim  producta  haec  etiam  petalis  minus 
inaequalibus  recedere  videtur. 

Exstat  specimen  delloratum  inque  eadem  loco  (pr.  Sapoa) 
lectum,  foliis  conforme,  umbellis  brevius  stipitatis  parum  rece- 
dens,  carpidiis  maturis  medio  tantummodo  unitis  fallax,  quae 
monstrositate  quadam  non  bene  evoluta   censuerim. 

Nomen  vernaculum:  Guacuco. 

I  Nicaragua  imellem  Sapoa  og  Tortuga. 

5.     Malpighia  incana  Mill.  —  Juss«  1.  c.  p.  il. 

Ved  Carapeche. 

Byrsonima  Rich. 
4.     Byrsonima  oaxacana   (A.  Juss.  1.  c.  2.  p.  29).  —   B. 
cotinifolia  Benth.  PI.  Hartw.  277. 


44 


Nomen  vernaculum:  Nancite. 

Ved  Santa  Rosa  i  Provindsen  Guanacaste. 

5.     Byrsonima  Karwinskiana  (A.  Juss.  I.  c.  p.  34). 

Drupa  foveolala  praecedentis.  Praelcrea  B.  crassifoliae  Kth. 
similis  est,  tomento  foliorum  persistente  nec  connectivo  dig- 
noscenda. 

I  Nicaragua  ved  San  Juan  del  Norte  og  Granada,  ogsaa 
paa  Vulkanen  Masaya. 

Galphimia  Cav. 

6*  Galphimia  glauca  (Cav.  Icon.  5.  p*  61.  tab.  489).  — 
A.  Juss.  U  c.  p.  69. 

1   Provindsen  Segovia  imellem  Matagalpa  og  Xinotega. 

Bunchosia  Rich.  Juss. 

7.  Bunchosia  Lindeniana  (A.  Juss.  1.  c.  p.  81). 

PauUo    recedit  a  descriptione    auctoris    petiolo    breviori    2>'" 
longo  et  racemis  inferne  compositis. 
Paa  Bjerget  Aguacate  i  Costa-Rica. 

8.  Bunchosia  glandulifera  (Kth.  nov.  gen.  v.  o.  p.  154.) 
Jacq.  ic.  rar.  3.  t.  469. 

Specimina  Oerstediana    quibusdam   notis    levioribus  a  planta 

A.  Jussiaei!  culta  recedunt,  scilicet  foliis  magis  oblongatis  (3 — 
4"  longis,  iVs — 2"  latis)  membranaceis,  tamen,  etsi  contrarium 
in  libris  affirmatur,  lamina  in  petiolum  breviter  protracta  basi 
subacuta  conveniunt,  neque  ex  his  rationibus  ad  B.  cornifoliam 
Kth.  referri  possunt,  cui  apud  auctorem  folia  angustiora,  ramuli 
laeves,  pedicelli  infra  medium  articulati  (nec  medio,  ut  in  no- 
stris),  stigma  peltatum  (nec  bilobum). 

I  Nicaragua  ved  Granada, 

9.  Brachypteris  borealis  (A.  Juss.  1.  c.  p.  102.)  Bani- 
steria  ovata  Cav.  Diss.   t.257.  B.  picta  Kunth.  B.  maritima  Rich. 

B.  brachyptera  DC.  Grisebach  Linnæa  v.  22. 

Ved  Panama. 


45 

Tribus  Banisterieae. 

Stigmaphyllon  A.  Juss. 

iO.  Stigmaphyllon  retusum  Gr.  sp.  n.,  foliis  subcordato- 
orbiculatis  integris  mucronatis  subtus  pube  opaca  cinereis,  pe- 
tiolo  apice  biglanduloso ,  anlheris  glabris ,  stylis  apice  foliaceis, 
samarae  pubentis  loculo  latere  cristis  appendiculato,  ala  basi 
introrsurn  in  angulum  producta  superne  dilatata. 

Hane  speciem,  quam  olim  a  St.  fulgente  Juss.  proximo 
quidem  sed  tomento  foliorum  sericeo  samaraque  distincto  non 
separaveram,  legit  quoque  pr.  Mérida  cl.  Moritz:  habitu  eximie 
accedit  ad  St.  tomentosum  Juss.,  cui  petioli  infra  apicem  bi- 
glandulosi,  et  St.  litorale  Juss.,  cui  antherae  hispidae.  Liana 
internodiis  elongatis  teretiusculis  laeviusculis,  ramulis  junioribus 
puberulis.  Folia  opposita,  5 — SVa"  longa,  4V3 — 2V4"  lata,  utrin- 
que  rotundata  apiceque  subretuso  brevissime  mucronata,  supra 
virentia,  glabra,  subtus  tomento  tenui  brevissimo  obducta,  margine 
quandoque  glandulifera ,  tenuia,  reticulo  nervorum  subtus  promi- 
nulo,  petiolo  1~  IV2"  longo  apice  glandulam  ovoideam  utrinque 
exserente ,  stipulis  caducis  cicatricem  amplexicaulem  relinquenti- 
bus.  Umbellae  multiflorae,  longe  stipitatae,  in  paniculam  axilla- 
rem  trichotomam  folio  subaequalem  redactae,  pedicellis  tenuibus 
inaequalibus  puberulis,  plerisque  infra  medium  articulatis  et  bi- 
bracteolatis.  Calyx  Sglandulosus.  Samarae  (junioris)  loculo  e 
lateribus  cristulas  3 — 4  alae  parallelas  emittente,  ala  oblique  ad- 
scendente,  margine  crassiori  anguligero  rectilineo,  inferiori  sen- 
sim  dilatato  apiceque  rotundato. 

I  Nicaragua  ved  Granada. 

il.     Stigmaphyllon  mucronatum   (A^4  Juss.   1.  c.   p.  123.) 
I  Nicaragua  ved  Granada.  —  I  det  kongl.  Herbarium  i  Ber- 
lin findes  Exemplarer  af  samme  fra  Panama. 

12.  Stigmaphyllon  fulgens  (A.  Juss.  1.  c.  p.  116).  Bot. 
Sulph.  p.  75. 

Ved  Realejo  (Hinds). 


46 

13.  Stigmaphyllon  ellipticum  (A.  Juss.?  1.  c.  p.  123). 
Bot.  Sulph.  p.  74. 

Ved  Fonseca  og  Panama   (Hinds). 

B  anis  te  ri  a  L. 

i4.  Banisteria  Schomburgkiana  (Benth.  in  Hook.  Lond. 
Journ.  of  Bot.  7.  p.  129). 

Foliis  plerisque  subtus  inferne  2-— 4glanduliferis  accedit  ad 
B.  acanthocarpam  A.  Juss.,  ceterum  plane  convenit  cum  icone 
B.  argenteae  Spr.  Kunthiana,  a  qua  calyce  eglanduloso  differt. 
Connectivum  trium  staminura  excrescens.     Fructus  ignotus. 

Denne  Art,  der  udmærker  sig  ved  sine  paa  Underfladen 
solvglindsende  Blade  fandt  jeg  i  den  yppige  Skov,  som  beklæder 
Bjerget  Aguacate  i  Costa-Rica  paa  en  Hoide  af  c.  1500  Fod 
med  Blomst  i  November. 

i  5.     Banisteria  maracayhensis  (A.  Juss.  1.  c.  p.  164). 
Nomen  vernaculum :  Nance  colerado. 

Paa  samme  Sted  som  den  foregaaende,  med  Blomst  i  No- 
vember. 

16.  Banisteria  maracayhensis  §-  angustifolia .,  foliis 
ovato-oblongatis  vel  oblongo-lanceolatis  (3—2"  longis  IV2 — 1" 
latis). 

I  Provindsen   Segovia,  med  Blomst  og  Frugt  i  Januar. 

Heteropteris  Kth. 

17,  Heteropteris  stannea  Gr.  sp.  n.,  foliis  ellipticis  acu- 
tatis  supra  glabris  subtus  pube  minuta  metallice  subnitentibus 
eglandulosis  margine  infra  medium  glanduliferis ,  panicula  termi- 
nali, pedicellis  supra  basin  articulatis  juxta  articulum  bibracteo- 
latis,  calyce  Sglanduloso,  fructu  .... 

Proxima  H.  Wydleranae  A.  Juss.  distincta  foliorum  formå, 
petiolo  infra  medium  glandulifero,  inflorescentia  et  inprimis  pe- 
dicellis   supra  basin    nec    supra  medium  articulatis.      Rami    tere- 


47 


tiusculi,  lenticellis  copiosis  exasperati,  paniculae  pube  adpressa 
cinerei,  vetustiores  grisei.  Folia  4--3V2"  longa,  2V2"  lata  basi 
rotundata,  apice  breviter  acuta,  coriacea,  supra  lucida  reticulo- 
que  venarum  prominulo  dense  areolata,  subtus  nitore  pallido 
quasi  stanneo  vel  in  fulvum  vergente  sericea,  venis  primariis  ar- 
cuatis  prominulis  iisque  plerumque  alternantibus,  glandulis  mar- 
ginalibus  remotis  utrinque  5 — 6  minutis  denticuliformibus,  pe- 
tiolo  3 — 4'"  longo  caniculato  infra  medium  glandulis  2  minutis 
impresso.  Panicula  terminalis  trichotoma,  brevis,  folia  vix  aequans, 
ramis  trichotomia  iterata  corymboso-racemosis ,  pedicellis  4 — 5'" 
longis  1'"  supra  basin  articulatis,  bracteolis  minutis  subrotundo- 
acutiusculis.  Sepala  ovato-obionga,  obtusa ,  ferruginea,  quatuor 
basi  biglandulosa,  glandulis  ovoideis  crassis.  Petala  paullo  lon- 
giora,  limbo  parvo  elliptico -oblongo  integro  glabro.  Stamina 
aequalia,  glabra,  connectivo  dorsali  glanduliformi.  Styli  parura 
exserti,  recurvi,   glabri,   stigmate  cristæformi. 

Denne  ved  sine  paa  Undersiden  metalglindsende  Blade  ioi- 
nefaldende  Art  fandt  jeg  paa  Bjerget  Aquacate  med  Blomst  i 
November. 

18.  Heteropteris  floribunda  (Kth.  nov.  gen.  5,  p.  166.) 
Byrsonima  stigmatophorus  Schlechtend.  sec.  specim.  Karwinski- 
ana  in   herbar.  Martiano.  (Juss.  1.  c.  p.  202). 

I  Nicaragua  imellem  Sapoa  og  Tortugo,  med  Blomst  og 
Frugt  i  Marts. 

19.  Heteropteris  Beecheyana  (A.  Juss.  1.  c.  p,  221). 
Banisteria  tomentosa?  Schlect.  in  Linnæa  10  p.  244. 

I  Provindsen  Segovia  i  torre  Kratskove,  næsten  afblomstret 
og  med  Frugt  i  Januar. 

20.  Heteropteris  Lindeniana  (A.  Juss.  1.  c.  p.  203). 
Samlet  i  Yucatan  med  Blomst  i  Juli  af  Linden. 

21.  Heteropteris  Mathewsana  (A.  Juss.  I.  c.  p.  200)? 
Bot.  Sulph.  p.  75. 

1  Veragua  (Hinds). 


48 


Te  trap  te  ris   Cav. 

22.  Tetrapteris  inaequalis  (Cav.  diss.  9.  t.  260)  A.  Jiiss. 
1.  c.  p.  268.     Plum.  arner.  1.  t.  16.    Banisteria  bracteata  DC.  Prod, 

I  Costa -Rica  paa  Bjerget  Jaris,  med  Blomst  og  Frugt  i 
November. 

Hiraea  Jacq. 

23.  Hiraea  Swartziana  (A.  Juss.  1.  c.  p.  317).  Mal- 
pighia   faginea  Sw.  FI.  Ind.  occ.  2.  p.  850. 

Recedit  ab  H.  fulgenle  A.  Juss. !  foliis  versus  basin  obtu- 
sam  sensim  attenuatis  (nec  a  medio  deorsum  aequaliter  rotunda- 
tis)  et  umbellis  4floris  (nec  3floris). 

I  Nicaragua   ved    San  Juan    del  Norte ,    med  Blomst  i  Juni. 

24.  Hiraea  chrysophylla  (A.  Juss.!  1.  c.  p.  318). 

Folii  figura  cum  praecedente  convenit,  differt  sepalis  glan- 
duliferis.  Descriptioni  auctoris  addantur:  caulis  volubilis;  sa- 
marae  puberulae,  crista  dorsali  brevi  crassiuscula  obtusa,  alis  la- 
teralibus  distinctis  multoties  latioribus  papilionaceis  dilatato-del- 
toideis,  margine  exteriori  subtruncato  eroso,  angulis  rotundatis, 
nervis  divergentibus  prominulis. 

Ved  Bredderne  af  Floden  San  Juan  i  den  fugtige  Urskov, 
med  Blomst  og  Frugt  i  Juni. 

Jubelina  A  Juss. 

25.  Jubelina  nicaraguensis  Gr.  sp.  n.,  foliis  ovali-orbicu.. 
latis  glabris  margine  supra  basin  glanduliferis  membanaceis,  um- 
bellis in  paniculas  axillares  dispositis,  corolla  calycem  plus  duplo 
superante,  alis  samarae  lateralibus  latissimis. 

Liana  ramis  junioribus  compressis  puberulis,  demum  teretibus 
glabris.  Folia  (insectis  erosa)  2V2 — IV3"  longa,  2 — IVs"  lata,  basi 
obtusiuscula,  apice  rotundata,  utrinque  glabra,  3 — 4'"  supra  basin 
in  utroque  margine  glandula  minuta  notata,  venis  primariis  oblique 
transversis  parum  prominulis,  petiolis  3—4'"  longis  glabris  vel 
cum  laminae  basi  obsolete  puberulis  linea  prominula  stipulari  con- 


49 


nexis.  Umbellae  2 — 4  florae,  in  paniculas  axillares  4 — 6"  longas 
trichotomas  patentes  digestae,  foliis  floralibus  conformibus  sen- 
sim  decrescentibus,  pedicellis  8 — 12"'  longis  adpresse  puberulis 
juxta  basin  articulatis  et  bibracteolatis,  bracteolis  bracteisque 
minutis.  Sepala  iVs'"  longa,  obvato-orbiculata ,  dorso  adpresse 
pubescentia,  basi  glandulis  5  magnis  orbiculatis  connexa.  Petala 
dorso  adpresse  pubescentia,  ungue  calycem  subaequanle,  limbo 
orbiculari  eroso-denticulato  4'"  fere  diam.  Stamina  10  confor- 
mia,  e  calyce  breviter  exserta,  antheris  ovoideis,  loculis  connec- 
tivum  subaequantibus.  Styli  3  divergentes,  e  staminibus  paul- 
lum  exserti,  stigmate  capitato  crassiusculo.  Samarae  3,  axi  li~ 
neari  contiguae,  adpresse  puberulae,  8'"  fere  altae,  2"  latae^ 
margine  utrinque  in  alam  latissimam  trapeziformem  extus  obso- 
lete sinuosam  excrescente,  ala  dorsali  plus  duplo  angustiori, 
vallecula  utraque  processum  alis  parallelum  exhibente  membrana- 
ceum  subinflato-crassum  (loculos  laterales  Jussiaei)  extus  in  ap- 
pendices  cristæformes  4 — 5  crispatas  1 — 2'"  latas  indeque  ala 
dorsali  multo  breviores  eique  parallelas  productum. 

Habitu  cum  specie  guianensi  apud  Delessert  (ic.  3.  t.  32.) 
depicla,  etsi  flores  majores  sunt,  bene  convenit,  et  structura 
fructus  plane  eadem  est:  tamen  characteres  non  omnes  d.  Jus- 
sieu  rite  intellexisse  videtur,  scilicet  glandulas  calycis,  quae  cum 
sepalis  alternant,  dorso  ipsorum  affixas  håbet,  samaramque  tri- 
locularem  dicit,  quum  loculi  laterales  mihi  secundarie  vacui  ap- 
parent  nec  ad  ipsum  pericarpium,  verum  ad  genera  processuum 
dorsalium  pertineant,  ita  ut  Jubelina  inprimis  calyce  5glanduloso 
et  formå  appendicum  vallecularium  ab  iis  Hiraeis  distet,  quae 
(e.  c.  H.  Poeppigiana)  ejusmodi  appendicum  vestigia  praebent. 

Denne  Art,  der  vistnok  er  den  mærkeligste  af  de  af  mig  i 
Centralamericka  iagttagne  Malpighiaceer,  da  man  hidtil  kun  har 
kjendt  een  Art  af  denne  Slægt,  traf  jeg  med  Blomst  og  Frugt  i 
Januar  i  torre  Kratskove  mellem  Esquipulas  og  Hac.  Palmar  i 
Provindsen   Segovia. 

4 


50 

Tribus  Oaudichaiidieae. 

26,     Gaudichaudia  congestiflora  (A.  Juss.    1.    c   p.   336.) 
I  Costa-Rica  paa  Bjergene  sydfor  Aguacaliente,  med  Blomst 
og  Frugt  i  April  (c.  oOOO'). 

Folgende  Arter  ere  udbredte  baade  over  Sydamerika  og  over 
Mexico  eller  Antillerne  og  forekomme  maaskee  ogsaa  i  Central- 
america:  Malpighia  punicifolia,  Byrsonima  spicata,  Bunchosia  ni- 
lida,  Stigmaphyllon  convolvulifolium,  puberum,  periplocæfolium, 
Heteropteris  plalyptera,  Hiraea  Simsiana. 


Malpighiaceerne  kunne  betragtes  som  en  amerikansk  og  da 
nærmest  som  en  brasiliansk  Familie;  thi  af  alle  Arter,  der  neppe 
udgjore  mere  end  570,  findes  omtrent  300  i  Brasilien;  men 
kun  c.  250  i  den  ovrige  Deel  af  Amerika  og  neppe  60  Arter  i 
Asien  og  Afrika  tilsammen,  medens  de  ganske  mangle  i  Ny- 
Holland.  Alle  amerikanske  Arter  udmærke  sig  ved  eiendomme- 
lige  store  Kjertier  paa  Bægeret,  hvilke  mangle  hos  den  gamle 
Verdens  Former.  Malpighiaceerne  have  deres  maximum  i  Ame- 
rika imellem  10° —23^  s.  Br.  Herfra  aftage  de  stærkt  ikke  blot 
mod  Syd,  hvor  kun  faa  Arter  overstige  30°.  —  Banisteria  bona- 
riensis  og  Stigmaphyllon  littorale  forekomme  endnu  paa  34°  i 
Nærheden  af  Buenos-Ayres — ,  men  ogsaa  mod  Nord.  Saaledes  er 
Anjtallet  af  Arter  allerede  faa  Grader  nordfor  Æquator  (i  Guiana) 
sunket  til  70,  og  endnu  nordligere  i  Columbien  til  45  og  i  Peru 
til  31.  Endnu  stærkere  aftager  denne  Familie  i  Sydamerika  mod 
Vest,  saa  at  det  kun  er  faa  Arter,  som  overskride  Cordilleren. 
Brasilien  udmærker  sig  ikke  blot  ved  sin  Rigdom  paa  Arter,  men 
har  ogsaa  mange  eiendommelige  Slægtformer,  saasom:  Dicella, 
Heladena,  Thryallis,  Janusia ,  Schvvannia ,  Camarea  og  Pteranda, 
af  hvilke  dog  de  to  sidstnævnte  i  den  senere  Tid  ogsaa  ere 
fundne  i  Guiana.  Fra  Antillerne  kjender  man  56  Arter  og  een 
eiendommelig  Slægt  (Triopteris) .  medens  Mexico  tæller  61  Arter 
og  har  to    egne  Slægter,     nemlig   Gaudichaudia,    hvoraf  dog    een 


I 


51 


Art  forekommer  i  Sydamerika,  og  Galphimia.     Nordgrændsen  for 
deres  Udbredning  er  ved  26°,   og  de  Arter,  som  gaae  længst  mod 
Nord  ere  Triopteris  jamaicensis  og  Malpighia  polytricha  paa  Ba- 
hamaoerne  og  Hiraea  septenlrionalis  ved  Monterey  i  Mexico,    Uag- 
tet   den    her   meddeelte  Fortegnelse   over  Centralamerikas  Malpi- 
ghiaceer  kun   kan  betragtes    som  meget  ufuldstændig,  saa  er  der 
dog  neppe  nogen  Tvivl   om,  at  de  ligesom  saa  mange  andre  Fa- 
milier have  to  Centra  for  deres  Udbredning  i  Amerika,  et  i  Bra- 
silien og  et  andet  i  Mexico,    og  at  de  saaledes  i  Centralamerika 
spille  en  mere  underordnet  Rolle    i  Forhold    til    de  andre  Fami- 
lier  end    i    Mexico.      Centralamerika   har    lige   mange    (10)   Arter 
fælles    med    Mexico*)    og   med    Sydamerika**),    men  kun  5  med 
Antillerne***).      De    tilhore    næsten    udelukkende    den    hede   Re- 
gion og  ere  her  maaskee  noget  hyppigere    i  Ostkystens  Urskove, 
end  i  de  torre  Catingaskove  paa  Vestsiden.     I  Urskoven  udgjore 
de  en  væsentlig  Bestanddeel  af  de    der  saa  charakteristiske  Lia- 
ner (Tetrapteris,  Hiraea,   Stigmaphyllon),  som  saa  væsentligen  bi- 
drage  til    at   give    Vegetationen   i    disse    Skove    et    eiendommeligt 
Præg.     Deres  træagtige  Stængler,    der  som  oftest  ved  mærkelige 
Anomalier   i  Vedets    og    Barkens    gjensidige    Udvikling   have  Ud- 
seende   af    at    være    dannede    af   flere    der    ere    sammenvoxede, 
slynge  sig  om  Stammerne    af  de  hoieste  Træer;    fra  Toppen  ud- 
sende de  Grene  til  Nabotræerne,    saa    at  der  i  disse  Skove  ofte 
paa    denne    Maade    dannes    et   Tag    af   Slyngplanternes    sammen- 
hængende Væv.      Der  frembyder  sig    derved    ikke    ringe  Vanske- 


*)  iMalpighia  glabra,  i\l.  incana,  Byrsonima  oaxacana,  B  Karwinskyana,  Gal-: 
phimia  glauca,  Bunchosia  Lindcniana,  Stigmaphyllon  mucronatum,  Hete- 
ropteris  floribunda,  H.  Becheyana,  Gaudichaudia  congestiflora. 

**  Malpighia  nitida,  Bunchosia  glandulifera,  Brachypteris  borealis,  Stigma- 
phyllon fulgens,  S.  ellipticum,  Banisteria  Schomburgkiana,  B.  maracay- 
bensis,  Heteropteris  Mathewsana,  Tetrapteris  inæqualis,  Hiraea  chryso- 
phylla. 

"*)  Malpighia  glabra,  Brachypteris  borealis,  Stigmaphyllon  fulgens,  Tetrap- 
teris inæqualis,  Hiræa  Swartziana. 

4* 


52 


lighed  ved  Indsamlingen  af  Blomster  af  disse  Planter,  der  ikke 
let  erholdes  uden  ved  at  lade  Træerne  fælde.  I  Catingaskovene, 
hvor  Lianerne  i  det  Hele  ere  sjeldncre,  forekomme  ogsaa  færre 
Slyngplanter  af  denne  Familie  (Stigmaphyllon  mucronatum,  Ba- 
nisteria  maracaybensis  v.  angustifolia,  Heteropteris  floribunda,  H. 
Becheyana,  Jubelina  nicaraguensis);  men  her  fremtræde  de  til- 
lige som  lave  og  i  Almindelighed  forkroblede  Træer.  Byrsonima 
oaxacana  horer  saaledes  til  de  mest  charakteristiske  forkroblede 
Træformer  omkring  Hac.  Santa  Rosa  i  Provindsen  Guanacaste, 
hvor  den  er  bekjendt  under  Navnet  „Nancite"*)  og  hvor  dens 
Bark,  der  indeholder  meget  Garvestof,  anvendes  istedetfor  Ege- 
bark. Byrsonima  Karvinskyana  og  Bunchosia  glandulifera  fore- 
komme yppigt  i  Catingaskovene  i  Nicaragua.  Malpighiaceerne 
ere  endnu  almindelige  til  en  Hoide  af  2000  Fod  (Bunchosia 
Lindeniana,  Banisteria  Schomburgkiana,  B.  maracaybensis,  He- 
teropteris stannea  paa  Bjerget  Aguacate  i  Costa-Rica) ,  men  af- 
tage gradviis  herfra  og  forsvinde  ganske  over  4 — 6000'.  I  denne 
Hoide  har  jeg  kun  truffet  Galphimia  glauca,  en  lav  Busk,  paa 
Grændsen  af  Egeregionen  i  Segovia  og  Gaudichaudia  congesti- 
flora,  der  i  Costa-Ricas  Hoiland  betegner  Sydgrændsen  for  denne 
mexicanske  Slægts  Forekomst. 


')  Landets  Indvaanere  forene  de  fleste  Former  af  denne  Familie  baadedeni 
med  Vingefrugt  og  dem  med  Bær  under  Benævnelsen  Nance  eller  Nan- 
cite,  og  vise  herved  en  ikke  ringe  Takt  for  Opfattelsen  af  det  naturlige 
Slægtskab  hos  Planterne. 


53 


Gentianeæ  centroamericanae. 


Bestemmelser  og  Beskrivelser 


A.  GrpsebacL 

Ved 
A.  S.  Orsted, 

Tribus  (ientianeae. 

Subtribus  Chloreae. 

Divisio  Erythiaeaceae. 

Cicendia  Ad»  Gr. 

i.     Cicendia  quitensis    (Gr.   in   Linnæa   v.   22*   p.  33»)*}. 

Erythraea  quitensis   Kunth.  nov.  gen.  3.    p.  178.     DC.  Prod.  9. 

p.    58. 

Denne  lille  Plante,  der  minder  om  vor  almindelige  Tusind- 
gylden (Erythraea  Centaurium)  er  ikke  sjelden  paa  Marker  i  Costa- 
Ricas  Hoiland  (4— 6000')  j  hvor  den  under  Navn  af  Conchalagua 
anvendes  som  blodrendsende  Lægemiddel.  Ved  San  José  og  Agua- 
caliente  med  Blomst  i  December  og  Januar. 

Schultesia  Mart. 
2.     Schultesia  stenophylla  (Mart.    nov.  gen.  2.  p.   106.  t. 
182)    DC.    Prod.    9.    p.    67.      Exacum    guianense    Aubl.    t.    26« 
Exacum  cubense  Poepp.     Erythraea  jorullensis  Kunth, 


*)  Denne  Art  staaer  egentlijj  midt  imellem  Ervthraea  og  Cicendia,  da  den 
har  et  tvedeelt  Ar  ligesom  den  forste,  iWdens  Stovdragerne  ere  rette 
(ikke  spiraldreiede)  som  hos  den  sidste. 


54 


Jeg  fandt  denne  lille  vidtudbredte  Plante  —  ikke  blot  kjendt 
fra  den  storste  Deel  af  Amerika,  fra  Brasilien  til  Mexico,  men 
ogsaa  fra  det  tropiske  Afrika  —  ved  Foden  af  Vulkanen  Masaya 
med  Blomst  i  December. 

3.  Schultesia  hrachyoptera  (Cham.  in  Linnæa  8.  p.  8.) 
DC  Prod.  9.  p.  68. 

Denne  ved  sin  store  rosenfarvede  Krone  udmærkede  lille 
Dværgform  traf  jeg  paa  Vulkanen  Masaya  med  Blomst  i  December. 

Xestaea  Gr.*). 

4.  Xestaea  Usianihoides  (Gr.  in  Linnaea  22.  P-  36). 
Ved  Masaya,   med  Blomst  i  December. 

Contoubea  Aubl. 

5.  Coutouhea  densiflora  (Mart.  nov«  gen.  2-  P-  112.  t. 
(185.  DC.  Prod.  9.  p.  66. 

Ved  Panama  (Gav.). 

Subtribus  Lisiantheae. 
Lisianthus  Aubl. 

6.  Lisianthus  (Helia^  Oerstedii  Gr.  sp.  n.,  caule  inferne 
tetraptero  apicc  teretiusculo,  foliis  ellipticis  obtusiusculis,  inferio- 
ribus  basi  angustatis,  superioribns  arctius  sessilibus,  cymae 
semel  vel  bis  dichotomae  ramis  strictis  racemiformibus ,  floribus 
utrinque  secundis,  calycis  Sfidis  lobis  obtusatis,  corollae  lutes- 
centis  tubo  tenui  superne  infundibulari  calycem  plus  duplo  su- 
perante,  lobis  subrotundis  obtusis  genitalia  aequantibus. 


')  Denne  Slægt  danner  Overgangen  mellem  Lisiantheerne  og  Chloreerne 
og  staaer  navnlig  midt  imellem  Schultesia  og  Jrlbachia.  Den  stem- 
mer i  Kronens  Form  og  i  hele  Plantens  Habitus  overeens  med  Lisian- 
theerne, men  er  forskjellig  fra  Jrlbachia  ved  den  4delige  Blomst,  Stov- 
knappene,  som  forblive  ;ette,  den  afFaldende  Griffel,  Arrets  og  Kap- 
selens Beskaffenhed ,  og  fra  Schultesia  ved  Kapselen ,  som  er  halv-to- 
rummet, 


55 

Species  media  inler  A.  chclonoiden  L.^  cui  proxima,  et  L, 
trifidum  KUu^  ab  illo  distincta  caule  inferne  exquisite  tetragono, 
angulis  alatis,  calyce  ad  medium  diviso  et  genitalibus  paullo 
longioribus,  ab  hoc  radice  annua  et  corollae  tubo  multo  angu- 
stiori:  ex  Lisianthis  nobis  nondum  visis  sec.  descriptionem  auc- 
torum  recedunt  L.  auriculatus  ihnth  corollae  lobo  araplo  et  cap- 
sula  breviori  (nam  auricula  vaginalis  reflexa  et  in  nostro 
et  in  affinibus  quandoque  conspicitur),  L.  crassicaulis  Mart. 
Gal.  corolla  majori  sesquipollicari  calycem  quinquies  supe- 
rante  el  radice  perenni.  Radix  descendens,  crassiuscula,  an- 
nua vel  biennis.  Caulis  bi-tripedalis,  strictus,  infra  cymam 
simplex  vel  ramis  supraradicalibus  quibusdam  auctus,  inlerno- 
diis  sursum  crescentibus,  imis  1  —  IJ  supremis  ad  6  usque  pol- 
lices  longis,  alis  angustissimis  diametro  caulis  fere  sexies  su- 
peratis.  Folia  inferiora  3—4"  longa,  IJ — IJ  lata"  penninervia, 
membranacea,  in  apicem  obtusiusculum  acutata ,  basi  sensim  at- 
tenuata  ope  auriculae  communis  angustae  quandoque  demum  rc- 
flexae  connata,  superiora  abruplim  decrescentia,  pollicaria,  basi 
rotundata.  Cyma  Iri-sexpollicaris,  8 — ISflora,  erecto-patens,  pe- 
dicellis  nutantibus  bractea  minuta  sufTultis  3"'  fere  longis ,  imo 
eoque  alari  longiori.  Calyx  3"'  fere  longus,  lobis  subrotundis 
marginatis.  Corolla  poUicaris,  tubo  9''^'  fere  longo  et  ad  me- 
diam  partem  vix  2"'  lato  in  faucem  subito  dilatato,  limbo  fere 
4'"  amplo.  Stamina  stylum  aequantia  ,  antheris  pallentibus  in- 
cumbentibus  immutatis  vel  parum  recurvis,  stigmate  bilameliato. 
Capsula  ovoideo-oblonga,  calycem  ter  superans,  9"'  fere  longa, 
placenta  utrinque  duplici. 

Yoxer  mellem  Matagaipa  og  Muimui  i  Provindsen  Segovia, 
med   Blomst  og  Frugt  i  Januar. 

Leianthus   Gr. 

6.  Leianthus  cuspidatus  Gr.  in  DC.  Prod.  v.  9.  p-  82* 
Lisianthus  cuspidatus  Bertol.  11.  guat.  in  nov.  comm.  bonon.  4. 
40.8  t.  37. 


56 


Diagnosis,  olim  sec.  iconem  Bertolonii  concinnata,  emende- 
tur  foliis  penninerviis ,  cymis  3-multifloris ,  calycis  tubo  ecari- 
nato,  genitalibus  inaequalibus  corollae  limbo  paullo  superatis. 

I  Costa-Rica  ved  Pacaca  og  paa  Bjerget  Catalina,  med  Blomst 
i  November.     Ogsaa  i  Guatemala. 

Subtribus  Swertieae. 
Exadenus   Gr. 

8.  Exadenus  parviflorus  Gr.  DC.  Prod.  v,  9.  p.  128. 
Paa  Vulkanen  Reventado  i  Costa-Rica,  næsten  afblomstret  i 

Januar. 

Hale  ni  a  Borkh. 

9.  Halenia  multiflora  Benth^  var.  Gr,  in  Linnæa.  v.  22. 
p.   46. 

Denne  ved  den  sporeformede  Udvidning  ved  Grunden  af 
Kronen  let  kjendelige  Plante  fandt  jeg  i  Nærheden  af  Toppen 
af  Vulkanerne  Irasu  (10,0000  og  Reventado  (90000  med  Blomst 
og  Frugt  i  Januar. 


Uagtet  ovenstaaende  Fortegnelse  kun  kan  være  ufuldstændig, 
saa  troer  jeg  dog,  at  man  derefter  vil  være  istand  til  at  kunne 
danne  sig  en  nogenledes  rigtig  Forestilling  om  den  Rolle ,  som 
Gentianeerne  spille  i  Centralamerika  i  Sammenligning  med  andre 
Lande  i  denne  Verdensdeel,  og  om  det  Forhold,  hvori  de  staae  til 
andre  Familier  her.  Den  sydligste  Deel  af  Amerika  har  kun  nogle  faa 
Arter  Gentiana*),  og  ved  Platafloden  forekomme  to  Erythraea  lignende 
Arter  af  Zygostigma.  Brasilien  derimod  er  et  af  de  Lande,  hvor 
Gentianeerne  udenfor  den  alpine  Region  —  der  maa  betragtes  som 
deres  egentlige  Hjem  —  forekomme  i  storst  Mængde,  og  i  denne 


*)  Gentiana  prostrata,  der  voxer  ved  Magellanstrædet,  har  en  meget  stor  Ud- 
bredning,  da  den  tillige  er  kjendt  fra  det  arctiske  Amerika,  Alperne, 
Altai  og  Klippebjergene.     Hookcr^s  Flora  antarctica. 


57 


Henseende  vise  de  en  mærkelig  Afvigelse  fra  de  andre  Familier  ,som 
ere  charakteristiske  for  den  alpine  Region,  at  de  ikke  tilllige,  saaledes 
som  disse,  ere  talrige  i  de  koldere  tempererte  og  arctiske  Lande, 
men  derimod  i  den  tempererede  Zone  og  i  den  hede  Zones  lavere 
Bjergegne,  ja  tildeels  i  Havets  Niveau.  —  I  Brasilien  forekomme 
saaledes  de  fleste  Arter  af  Lisianthus  fra  Havets  Niveau  til  4000 
Fod,  hvilket  ogsaa  gjelder  om  de  fleste  Arter  af  flere  for  denne 
Flora  eiendommelige  Slægter  fDejanira,  Schubleria,  Schultesia, 
Pagæa,  Irlbachia).  Men  i  den  alpine  Region  af  Andeskjæden  i 
Nærheden  af  Æquator,  imellem  8000'  og  15000',  er  det,  at 
denne  Familie  optræder  med  et  storre  Antal  Arter  end  noget 
andet  Sted  paa  Jorden.  Gentiana  (Sect.  Andicola  Gr. ,  Oreophy- 
lax  Endl.)  forekommer  her  med  c.  50  Arter,  af  hvilke  nogle  (G. 
rupicola,  G.  cernua,  G.  Hirculus,  G.  difTusa)  voxe  lige  paa 
Grændsen  af  Sneelinien  (15000'),  hvor  deres  rode  gule  og  blaa 
Blomster  danne  en  smuk  Modsætning  til  den  hvide  Snee.  Ifolge 
Dr.  Jamesons  Iagttagelser  have  Halvdelen  af  Arterne  her  rode 
Kroner,  medens  denne  Farve  er  sjelden  hos  Gentianer  i  andre 
Egne,  alle  Arter  paa  Himalaya  have  saaledes  blaa  Kroner*).  Syn- 
ebolanthus,  Eudoxia  og  Leiothamnus  tilhore  fornemmelig  Perus 
og  Ny-Granadas  HoiJand,  medens  Guianas  Flora  ligesom  Brasi- 
liens frembyder  et  Exempel  paa  talrige  Gentianeers  Forekomst  i 
den  hede  Zone  paa  Steder  som  næsten  ligge  i  Havets  Niveau.  For- 
uden flere  af  de  samme  Slægter,  som  findes  i  Brasilien :  Schultesia 
(6  sp.) ,  Lisianthus  (8sp.),  Irlbachia,  ere  her  nogle,  som  næslen 
udelukkende  tilhore  denne  Deel  af  Amerikas  Fastland,  saasom 
Apophragma,  Tachia,  Coutoubea ,  Voyria.  De  fleste  herhen  ho- 
vende  Arter    voxe    ved    Floder    eller    i    fugtige    Skove,     medens 


*)  Hooker  Journ.  of  Bot.  v.  2.  p.  549.  De  centralamerikanske  Arter  af  Slæg- 
ten Rubia  have  rode  Frugter,  medens  næsten  alle  andre  Arter  af  denne 
Slægt  have  morkeblaa  Frugter.  Alle  Arter  af  Rubus  have  rode  Frugter. 
Skulde  den  rode  Farve  være  mere  fremherskende  end  andre  Steder  i 
Blomst  og  Frugt  hos  Planter,  der  voxe  paa  Cordilleren,  der  i  mineralo- 
gisk  Sammensætning  er  saa  afvigende  fra  de  fleste  andre  Bjergkjæder? 


58 


Voyria,  der  er  meget  afvigende  fra  alle  andre  Gentianeer  ved 
Mangel  paa  Chlorophyl  og  ved  sine  meget  rudimentaire  skjæl- 
agtige  Blade,  paa  Rodparasiternes  Viis  kun  trives,  hvor  Jorden 
er  bedækket  med  et  Lag  af  halvt  oploste  Plantedele,  og  kun 
forekommer  i  den  skyggefulde  Urskov.  Paa  Antillerne  er  denne 
Familie  meget  sparsomt  repræsenteret;  kun  paa  Jamaica  er  Leian- 
thus  temmelig  talrig  og  eiendommelig  for  denne  6  med  Undta- 
gelse af  L.  cuspidatus,  som  har  hjemme  i  Centralamerika.  I 
xVordamerika  have  Gentianeerne  noget  storre  Rigdom  paa  Arter 
og  Slægter  end  i  Europa.  Foruden  Gentiana,  Pleurogyne  og 
Erythraea,  som  det  har  fælles  med  Europa,  ere  her  Sabbatia, 
Centaurella,  Frasera  og  Lapithea,  som  udelukkende  tilhore 
denne  Deel  af  Amerika.  Medens  Gentianeerne  i  Sydamerika 
forekomme  meget  sparsomt  i  den  tempererte  Zone,  forst  blive 
talrige  inden  for  Vendekredsen  og  derfra  tiltage  mod  Æquator, 
hvor  de  have  deres  Maximum,  saa  forholde  de  sig  ganske  an- 
derledes i  Nordamerika,  hvor  de  forekomme  i  storst  Mængde  i 
den  tempererte  Zone  og  herfra  aftage  noget  i  Antal  gjennem 
Mexico  og  Centralamarika  indtil  Nærheden  af  Æquator,  hvor  de 
atter  tiltage.  Mexico  har  neppe  mere  end  20  Arter,  af  hvilke 
de  fleste  henhore  til  Gentiana,  dernæst  til  Hallenia  (4  sp.),  Voyria 
(1  sp.),  Lisianthus  (Isp.),  Exadenus  (1  sp.)  og  3  egne  Slægter: 
Eustoma,  Gyrandra  og  Petalostylis.  Centralamerika  viser  i  denne 
Familie  mindre  Overeensstemmelse  med  Mexico  end  i  de  fleste 
andre  Familier.  Gentiana  synes  her  at  mangle,  og  de  andre 
Slægter  ere  sydamerikanske  med  Undtagelse  af  Leianthus,  som 
tilhorer  Jamaica. 


59 


Tvende  Iagttagelser  af  phosphorisk  Lysning  hos  en 
Fisk  og  en  Insektlarve^ 

meddeelte  af 

J.  Reinhardt, 

(i  Modet  den  18dc  Februar  1853.) 


1.    Astronesthes  Fieldii  (Val). 

De  Fisk,  hos  hvilke  man  hidtil  har  iagttaget  en  regelmæs- 
sig fra  bestemte  Dele  af  Legemet  udgaaende  phosphorisk  Lys- 
ning, ere  endnu  saa  faa  i  Tallet,  og  selve  Meddelelserne  om  sligt  et 
Phænomen  endnu  saa  sparsomme,  at  jeg  deri  troer  at  finde  An- 
ledning  til  at  meddele  en  Iagttagelse  om  en  saadan  Lysning  hos 
en  Form,  hos  hvilken  den  hidtil  ikke  kjendtes,  Astronesthes  Fieldii' 
skjondt  Forholdene,  under  hvilke  jeg  opdagede  denne  Egenskab 
hos  den,  ikke  tillode  nærmere  at  undersdge  de  lysende  Organer 
paa  den  friske  Fisk,  og  jeg  derfor  under  andre  Omstændigheder 
maaskee  neppe  vilde  anseet  det  for  passende  at  offentliggjore 
min  ufuldstændige  Iagttagelse. 

Denne  lille  Fisk,  der  er  udbredt  over  en  betydelig  Deel  af 
Atlanterhavet,  synes  navnlig  at  være  hyppig  i  den  Strækning  af 
dette  Hav,  som  ligger  mellem  Parallelerne  af  23  og  6  Grader  N.  B.; 
jeg  har  seet  flere  Exemplarer,  der  paa  forskjellige  Reiser  indenfor 
disse  Grændser  vare  indsamlede  til  Universitetets  zoologiske  Sam- 
ling, og  det  er  ogsaa  indenfor  dem,  at  jeg  selv  gjentagne  Gange  har 
fanget  den  paa  en  Overreise  til  Brasilien  i  Sommeren  1850;  det 
er  kun  efter  Solens  Nedgang,  at  jeg  har  fundet  den  i  Slæbe- 
nættet,  og  uden  at  ville  drage  nogen  ubetinget  Slutning  af  denne 
maaskee  tilfældige  Omstændighed,  forekommer  det  mig  dog  ikke 
overflodigt  at  erindre  om,    at  det  forst  er  til  denne  Tid,  at  Ha- 


6a 


vets  Overflade  begynder  at  befolkes  af  de  store  Sværme  af  Ptero- 
poder  Atlanter  og  de  talrige  Crustaceforraer,  og  at  det  vel  kunde 
være  muligt,  at  Fisken  sogte  sin  Næring  bla^ndt  disse  og  om 
Dagen  fulgte  dem  ned  i  en  storre  Dybde.  —  De  fleste  Exempla- 
rer,  jeg  har  erholdt,  vare  aldeles  mutilerede  af  Vandets  Presning 
igennem  Nættet,  men  tvende  Gange  er  det  imidlertid  lykkedes 
mig  at  fange  Fisken  levende,  og  jeg  har  da  seet,  at  der  udstraalede 
et  meget  levende  gronligt  Lys  fra  den,  der  kom  og  svandt  og 
kom  igjen,  men  alt  i  Oieblikke,  og  aldeles  ophorte,  naar  Fisken 
dode.  Da  intet  af  de  2  Exemplarer  levede  uden  ganske  faa 
Oieblikke  efter  at  være  tagne  ud  af  Nættet,  og  da  Lyset  ikke 
vilde  vise  sig  tydeligt  uden  i  Morke,  var  det  forst  ved  at  be- 
tragte det  andet  Exemplar,  som  jeg  fik  flere  Dage  efter  det 
forste,  at  jeg  kom  til  Vished  om,  at  Lyset  udstraalede  fra  en 
Plet  paa  Panden  lidt  foran  Oinene  og  derfra  ligesom  blussede 
op  langs  Ryggen  lige  hen  til  den  forste  Rygfinne;  den  ovrige 
Deel  af  Fiskens  Legeme  forblev  ganske  mork. 

Ved  paa  Spiritusexemplarer  at  undersoge  den  hvidlige  Plet, 
hvorfra  Lyset  udbreder  sig,  finder  man,  at  der  her  under  eller  maaskee 
rettere  i  Huden  ligger  et  Cellevæv,  der  bestaaer  af  temmelig 
store  Celler  eller  Masker  og  udfyldes  af  en  tilsyneladende  fedt- 
agtig Masse;  det  er  sikkerlig  dette,  der  er  Udgangspunktet  for 
det  phosphoriske  Lys,  skjondt  jeg  rigtignok  ikke  har  kunnet  forfolge 
det,  idetmindste  ikke  som  en  samlet  Masse,  udover  Oinene,  og 
det  saaledes  ikke  strækker  sig  saa  langt  bagtil,  som  det  phos- 
phoriske Lys  synes  at  naae. 


2.   En  Coleopterlarve. 

Den  anden  Iagttagelse,  jeg  kan  meddele,  er  noget  fuld- 
stændigere. 

Mod  Slutningen  af  mit  Ophold  i  Lagoa  Santa  i  April  1852 
blev  der  en  Aften  bragt  mig  en  halvanden  Tomme  lang  Insekt- 
larve, der  udbredte  et  stærkt  Lys  af  en  ganske  egen  Art;  den 
var   fanget  i   et   Huus  just   som    den   kom    frem    under    et  i   en 


61 


Gang  liggende  Stykte  Tommer,  og  havde  allerede  Aftenen  ifor- 
veien  viist  sig  paa  samme  Sted,  men  var  dengang  atter  kroben 
i  Skjul,  inden  Nogen  af  de  Tilstedeværende  kunde  beslutte  sig 
til  at  tage  fat  paa  den ;  den  var  aldeles  ubekjendt  for  dem  af 
Landsbyens  Indvaanere,  til  hvilke  jeg  viste  den;  men  dog  er 
den  neppe  saa  ganske  sjelden  i  denne  Egn  af  Brasilien;  thi  jeg 
har  senere  hort  af  en  Dilettant  i  Zoologien  fra  Sahara,  at  han 
et  Par  Gange  har  fundet  den  i  denne  Bye. 

Det  eiendommelige  ved  denne  Larves  Lysning  bestaaer  navn- 
lig i,  at  der  udslraaler  to  aldeles  forskjellige  Slags  Lys  fra  den. 
Medens  nemlig  med  Undtagelse  af  Prothorax  alle  Kroppens  ovrige 
Led  paa  Rygsiden  ere  forsynede  hvert  med  tvende  lysende  Punk- 
ter, der  straale  med  et  gronligt  Lys  ligesom  det,  der  findes 
hos  St.  Hansormen  og  lignende  Former,  skinner  derimod  Hove- 
det med  Undtagelse  af  Oinene ,  Folerne  og  Munddelene  ganske 
som  en  lille  Glod  med  et  yderst  levende  riidglodende  Skin,  der 
danner  en  paafaldende  Modsætning  til  Kroppens  gronlige  Lys- 
punkter. Det  er  imidlertid  ikke  blot  ved  sin  Farve  og  ved  Ste- 
det, hvor  det  har  sit  Sæde,  at  dette  Lys  er  mærkværdigt  og, 
saavidt  jeg  veed,  enestaaende  hos  Insekterne;  det  udmærker  sig 
fremdeles  derved,  at  det  synes  at  være  fixt;  vel  svækkes  det  af 
og  til  i  Styrke,  og  er  saaledes  til  Exempel  undertiden  neppe 
mærkeligt  undertiden  meget  kjendeligt  ved  Lampelys,  imellem 
endog  synligt  midt  om  Dagen;  men  skjondt  jeg  havde  Larven 
levende  i  to  Dage  og  to  Nætter  og  jevnlig  iagttog  den,  har  jeg 
dog  aldrig  seet  det  rode  Skin  udslukt,  og  selv  den  Vexlen  i 
Intensitet,  som  unægtelig  finder  Sted,  er  ikke  synderlig  ioinefal-- 
dende,  saalænge  man  betragter  Larven  i  Morke.  I  Modsætning 
til  Hovedets  Skin  kan  derimod  det  gronlige  Lys,  som  udstraaler 
fra  Kroppens  Led,  blegne  indtil  fuldkommen  Forsvinden  og  atter 
blusse  op  ganske  som  hos  Lampyrerne,  og  hyppigen  seer  man 
det  svinde  og  slukkes  i  nogle  af  Leddene,  medens  det  endnu 
lyser  klart  i  de  andre;  at  see  det  samtidigt  udslukt  i  alle  Led- 
dene er  derimod  sjeldnere,  og  i  det  hele  taget  er  det  stadigere  og 


6^ 


mere  udholdende  end  de  ovennævnte  Insekters.  Det  udstraaler 
fra  Rygsiden  af  Ringene  bagved  og  ovenfor  Lufthullerne  j  men 
synes  dog  ikke  at  staae  i  noget  nodvendigt  Forhold  til  disse; 
Ihi  det  findes  ogsaa  paa  Kropled,  der  mangle  Lufthuller,  f.  Ex. 
Metathorax  og  den  bageste  Bagkropring  ^  Lyspunkterne  ere  af 
Storrelse  som  et  lille  Knappenaalshoved,  og  deres  Skin  er  saa 
stærkt,  at  det  skinner  igjennem  paa  Bugsiden;  naar  det  slukkes, 
seer  man  intet  Særdeles  ved  det  Sted,  hvorfra  det  kom;  det  er 
ikke,  saaledes  som  de  lysende  Pletter  paa  Thorax  hos  de  ly- 
sende Elaterer,  skarpt  begrændset  eller  i  det  hele  udmærket  ved 
et  særegent  Udseende;  da  jeg  endelig  lagde  Larven  i  Brændeviin 
udsluktes  forst  det  rode  og  derpaa  det  gronne  Lys. 

Da  jeg  forgjæves  har  sogt  efter  Angivelser  om  en  slig  Larve 
i  de  entomologiske  Haandboger  og  ligesaa  lidt  finder  den  om- 
talt i  Ehrenbergs  bekjendte  Afhandling  om  Havets  Lysning,  der 
dog  er  udarbeidet  med  en  saa  særdeles  udbredt  Kjendskab  til 
alle  bekjendte  Phosphorescens-Phænomener,  troer  jeg  vel  at 
turde  antage,  at  dens  eiendommelige  Lysning  hidtil  har  været 
Zoologerne  i  Almindelighed  ubekjendt;  imidlertid  synes  der  dog 
allerede  at  foreligge  en  kort  Angivelse  om  den ,  der  i  Hoved- 
sagen skildrer  dens  Lysning  ganske  rigtigt,  om  den  end  ingen 
tilstrækkelig  Oplysning  giver  om  selve  det  lysende  Dyrs  Natur; 
i  sine  Reiser  beretter  nemlig  Azara  i  Paraguay  at  have  seet  en 
^Orm  af  henved  2  Tommers  Længde,  hvis  Hoved  om  Natten 
lyser  som  et  gloende  Kul,  og  som  desuden  langs  Kroppen  paa 
hver  Side  har  en  Række  Huller,  der  ligne  Oine,  og  fra  hvilke 
der  udstraaler  et  svagere  guligt  Lys"*}.  I  Hovedsagen  stemmer 
denne  Beskrivelse  saa  ganske  med  min  Iagttagelse,  at  den  lille 
Afvigelse  i  Azaras  Beretning  (at  det  skulde  være  selve  „Hul- 
lerne" paa  Kroppen,  der  lyste)  vist  tor  antages  at  beroe  paa 
en  mindre  opmærksom  Undersogelse,  og  jeg  mener  derfor,  at 
der  ikke  kan  være  synderlig  Tvivl  om,  at  den  paraguayske  „Orm" 


*)  Azara,  F.  voyages  dans  rAmérique  niéiidionale  T.  1.  p.  214. 


63 


er   identisk    eller   ialfald    nærbeslægtet  med    den  Larve  ,    jeg   har 
erholdt  i  Minas. 

Det  er  utvivlsomt,  at  denne  Larve  er  en  Coleopterlarve, 
men  hvad  for  et  Slags  Insekt  den  udvikler  sig  til.  er  jeg  ikke 
istand  til  at  angive;  det  synes  rimeligt,  at  dens  stærke  Lys- 
ning ikke  ganske  ophorer  med  Larvetilstanden,  selv  om  den 
mere  eller  mindre  modificeres  i  et  senere  Stadium,  og  man 
skulde  derfor  vente,  at  denne  Egenskab  kunne  hjælpe  til  at 
udfinde  det  fuldkomne  Insekt;  men  skjondt  jeg  gjcnnem  alle 
Aarstider  har  iagttaget  og  efter  en  temmelig  stor  Maalestok  ind- 
samlet Insektfaunaen  i  den  Deel  af  Brasilien ,  hvor  Larven  har 
hjemme,  er  det  dog  aldrig  lykkedes  mig  at  træffe  andre  lysende 
Coleopterer  der  end  Elaterer  og  Lampyrer;  med  den  forstnævnte 
Families  Larver  har  den  her  omtalte  imidlertid  ingen  Lighed; 
med  Lampyridelarverne  har  den  unægtelig  adskillige  Træk  til- 
fælles og  synes  i  det  hele  taget  at  vise  nærmere  Slægtskab  til  disse 
end  til  nogen  anden  mig  bekjendt  Larveform j  men  som  man  vil 
see  af  nedenstaaende  Beskrivelse,  afviger  den  dog  tillige  i  væsent- 
lige Punkter  fra  enhver  af  de  til  Familiens  trende  Hovedslægter 
svarende  Larveformer,  og  det  bliver  derfor  ogsaa  endnu  tvivlsomt 
om  det  fuldkomne  Insekt  virkelig  henhorer  til  Lampyriderne. 
B  e  skrivelse. 

Det  Exemplar,  som  jeg  har  erholdt  af  denne  Larve,  var 
lidt  mindre  end  Azaras  og  havde  en  Længde  af  40  Millim.,  me- 
dens Breden  omtrent  udgjorde  5  Millim.  Legemet  er  fladtrykt,  dog 
saaledes ,  at  Rygfladen  er  svagt  hvælvet  og  ved  en  Kant  skildt 
fra  den  fladere  Bugside  ;  over  hele  Kroppen  findes  spredte  Haar, 
der  imidlertid  ere  sparsommere  paa  Rygsiden  end  paa  Bugsiden 
og  navnlig  langs  Kanten  mellem  begge,  hvor  de  staae  tæt  nok 
til  næsten  at  give  denne  Deel  et  laadent  Udseende.  Farven  er 
ovenpaa  smudsig  rodbrun,  nedenunder  gulighvid* 

Hovedet  er  hornagtigt  og  bæres  nogenlunde  horizontalt  frem- 
strakt uden  at  kunne  trækkes  ind  og  skjules  under  det  forste 
Brystled;  rundt  omkring  det  lober   en  skarp  Fold,   der  giver  dets 


64 


forreste  Deel  Udseende  af  at  rage  ud  af  den  bageste  ligesom    af 
en  Skede,  og  skjuler  Indledningen  af  de  underste  Munddele. 

Paa  hver  Side  findes  der  kun  et  men  temmeligt  stort  Oic, 
som  sidder  ubetydeligt  foran  den  ovenomtalte  Fold  og  vender 
mod  Siden  og  noget  fortil ;  foran  for  dette  ere  Folehornene  ind- 
leddede,  der  bestaae  af  4  Led,  af  hvilke  det  yderste  dog  er 
meget  kort  og  tillige  meget  tyndere  end  det  forangaaende. 

Munddelenes  Beskaffenhed  synes  at  vise,  at  Larven  er  et 
Rovdyr,  hvad  ogsaa  stemmer  med  den  natlige  Levemaade,  den 
lader  til  at  fore.  De  stærkt  krummede  Kindhakkev  ere  tykke 
ved  Roden,  men  aftyndes  hurtigen  ud  imod  Enden  uden  dog  at 
ende  i  en  fiin  Spidse,  paa  deres  indadvendende  Rand  bære  de 
en  lille  Knude  eller  stump  Tand,  og  naar  de  ere  lukkede  sam- 
men, krydse  deres  Spidser  sig.  Mellem  Kindbakkerne  findes  en 
lille  Overlæbe^  der  neppe  er  stor  nok  til  at  udfylde  hele  Rummet 
mellem  dem  og  let  kan  oversees;  dens  Yderrand  er  i  Midten 
forsynet  med  et  lille  Indsnit.  De  nederste  Munddele,  Kjæberne 
og  Underlæheri^  ere  sammenvoxede  med  deres  overordentlig  ud- 
viklede Grundled  til  en  stor  Plade,  i  hvilken  kun  tvende  dybe 
Furer  betegne  Grændsen  mellem  Læben  og  Kjæberne;  fra  denne 
Plades  forreste  Rand  udgaae  længst  ud  mod  Siden  Kj  æh  ep  alperne^ 
der  ere  cylindriske,  korte  i  Forhold  til  deres  betydelige  Tykkelse 
og  bestaae  af  4  Led,  af  hvilke  det  sidste  ender  med  en  svagt 
hvælvet  hudagtig  og  blod  Flade,  hvis  hvidlige  Farve  stikker  stærkt 
af  mod  Palpens  ovrige  brune  Deel.  Tæt  indenfor  disse  findes 
den  lille  toleddede  Kjæheflig^  der  næsten  skjules  af  de  flere  Gange 
storre  Palper,  og  i  Midten  endelig  en  Deel,  som  forekommer  mig 
rettest  at  tydes  som  Tungen^  den  er  smallest  ved  sit  Udspring, 
bliver  bredere  henimod  Stedet,  hvor  de  toleddede  Tungepalper 
ere  indfoiede,  og  rager  endelig  frem  mellem  disse  med  en  lille 
triangulær  Forlængelse,  der  i  Spidsen  bærer  to  Borster. 

Kroppens  Led  ere  J2  i  Tallet  foruden  den  hornagtige  Anus, 
der  rager  frem  som  et  trettende  Led;  de  ere  haarde  og  horn- 
agtige, kun  Undersiden  af  Bryststykket  og  navnlig  af  Metathorax 


65 


er  tildeels  blod  og  hudagtig;  det  forreste  Brystled  er  længere 
end  de  tvende  andre  og  paa  Bugsiden  fortil  forsynet  med  et 
dybt  Vformigt  Indsnit,  i  hvilket  næsten  hele  Undersiden  af  Ho- 
vedet ligger  ubedækket  og  synlig,  medens  paa  Rygsiden  Ho- 
vedets bageste  Deel  bedækkes  af  Prothorax.  Benene  ere  lange 
og  kraftigen  udviklede,  hvorfor  ogsaa  Larvens  Bevægelser  ere 
forholdsviis  hurtige.  Hofteleddet  er  rettet  skraat  indad  og  bag- 
til og  ligger  tæt  til  Kroppen;  Hofteringen  er  cylindrisk,  temmelig 
lang  og  bevægelig  forbundet  med  Laaret,  der  vel  er  tykkere 
men  ikke  længere  end  Skinnebenet;  Foden  endelig  dannes 
af  en  eneste  lang  meget  spids,  men  kun  lidet  krummet 
Klo.  Af  Bagkroppens  Led  ere  de  forste  fire  næsten  ligelange, 
men  kjendelig  kortere  end  de  5  sidste,  der  atter  kun  differere 
ubetydeligt  indbyrdes;  paa  de  8  forste  Led  er  Bugsiden  ved  fire 
Furer  deelt  i  fem  Partier,  et  bredere  i  Midten  og  tvende  smal- 
lere paa  hver  Side,  eller,  om  man  vil,  Bugsiden  af  disse  Bag- 
kropled dækkes  ikke  som  Rygsiden  af  et  eneste  men  af  5  Horn- 
skjolde. Aandehulterne  ere  9  i  Tallet  paa  hver  Side,  det  forreste 
sidder  paa  Undersiden  af  Mesothorax  tæt  ved  dette  Leds  for- 
reste Rand,  de  ovrige  8  paa  Bagkroppens  8  forste  Led,  hvor 
de  ere  anbragte  i  Rygskjoldet  umiddelbart  nedenunder  den  Kant, 
hvormed  dette  boier  sig  om  paa  Bugsiden. 


66 


Meddelelse  om  Fundet  af  et  Uroxeskelet 

af 

Adjunct  P.  Lorenzen. 

(Uddrag  af  et  Brev  til  Professor  Steenstrup,  der  i  Modet  den  21  December 
foreviste  flere  Partier  af  dette  Skelet  og  tilfoiede,  at  han  haabede  inden 
lang  Tid  at  kunne  vise  det  fuld  opstillet,  da  Ur.  Lorenzen  i  Erkjendelse 
af  den  langt  storre  Betydning  et  saa  fuldstændigt  Skelet  vilde  have  for 
zoologiske  Studier,  naar  det  blev  opstillet  i  et  af  Hovedstadens  Museer 
ved  Siden  af  de  ovrige  dermed  beslægtede  Gjenstandc,  velvilligen  har 
overladt  det  til  Universitetets  zoologiske  Museum.) 


I  Nærheden  af  Soro  ved  Stokhollhiisene,  mellem  Bjernede 
Kirke  og  Bjernede  Skov,  er  der  i  Begyndelsen  af  Juli  d.  A. 
gjort  et  Fund,  der  vil  afgive  et  værdifuldt  Bidrag  til  Kundskaben 
om  vore  tidligere  Pattedyr.  En  Huusmand,  Hans  Ibsen,  bragte 
mig  en  Dag  2  Hvirvelbeen  og  2  Ribbeen,  som  han  havde  fundet 
i  en  Torvemose.  Jeg  formodede  strax,  at  de  maatte  tilhore  et 
storre  Dyr  af  Oxeslægten,  og  tog,  saasnart  mine  Forretninger 
tillode  det,  ud  til  Findestedet,  hvor  jeg  var  saa  heldig  paa  een 
Dag  at  opgrave  et  næsten  complet  Skelet  af  et  ungt  Dyr  af  Bos 
urus  Linn.  Knoklerne  fandtes  under  et  Torvlag  af  6 — 7  Alens 
Mægtighed,  nedsænkede  i  blaaligt  Leer,  og  laae  endnu  omtrent  i  den 
Orden,  som  de  have  havt  i  Dyrets  levende  Live.  Udgravningen 
havde  mange  Vanskeligheder j  Stedet  er  meget  vandrigt  og  Gra- 
ven maatte  tommes  ved  Haandkraft,  da  der  ingen  Molle  eller 
Snegl  var  at  faae  i  Nærheden.  Paa  Grund  af  mine  Forretninger 
maatte  jeg  derpaa  i  nogen  Tid  udsætte  Udgravningen ,  og  kunde 
forst  i  Slutningen  af  Juli  atter  tage  ud  til  Findestedet,   hvor  jeg 


67 


vel  fandt  flere  mindre  Knokler,  men  snart  atter  maatte  afbryde 
Udgravningen  paa  Grund  af  den  stærke  Tilstromning  af  Vand. 
De  Knokler,  jeg  er  kommen  i  Besiddelse  af,   ere  folgende : 

Hovedskallen ,  tilligemed  Underkjæben.  Den  er  complet  og 
har  alle  Kindtænder,  kun  Fortænderne  mangle; 

alle  Halshvirvler;  13  Ryghvirvler;  6  Lendehvirvler;  5  Bæk- 
kenhvirvler; 13  Par  Ribbeen  tilligemed  flere  Brudstykker  af  Rib- 
beensbruskene ; 

begge  Skulderblade;  det  hciire  Forbeen  er  næsten  com- 
plet; det  mangler  2  Been  i  Haandroden.  Det  venstre  Forbeen 
mangler  det  overste  Led  af  den  hoire  Finger  og  Albuebenet, 
dog  har  jeg  fundet  det  overste  Stykke  af  Olecranon,  og  den 
manglende  Deel  vil  vel  kunne  findes  ved  senere  Eftersogning. 
Bækkenet  er  complet.  Af  det  hoire  Bagbeen  har  jeg  fundet 
Laarbenet,  Knæskallen,  Skinnebenet,  Fodrodsknoklerne,  Mellem- 
foden, 2  Led  af  den  hoire  Taa  og  1  Led  af  den  venstre.  Det 
venstre  Bagbeen  mangler. 

Vel  mangler  der  saaledes  endnu  flere  vigtige  Dele  af  Ske- 
lettet, men  der  er  vel  Grund  til  at  antage,  at  det  Manglende  vil 
kunne  findes.  Af  Fortegnelsen  over  de  fundne  Knokler  sees,  at 
det  fornemlig  er  Knokler  af  Skelettets  venstre  Side,  der  mangle. 
Da  Udgravningen  maatte  standses,  var  den  Deel  af  Torvlaget, 
der  har  bedækket  den  venstre  Side  endnu  ikke  bortskaffet,  og 
naar  dette  skeer,  vil,  efter  Beliggenheden  af  de  ovrige  Knokler 
at  domme,  de  fleste  af  de  nu  manglende  rimeligviis  bringes 
tilveie. 

Professor  Nilsson  i  Lund  har  i  „Skandinavisk  Fauna,  Dagg- 
djuren."  1847.  S.  541  —  42  —  43  anfort  Maal  saavel  af  enkelte 
Knokler,  som  af  et  heelt  Uroxeskelet,  erhvervet  fra  en  Torve- 
mose i  Skaane  og  opstillet  i  Lunds  Museum.  For  Sammenlig- 
ningens Skyld  anforer  jeg  Maalene  af  det  ved  Soro  fundne  Ske- 
let jevnlobende  med  de  af  Nilsson  meddeelte,  og  for  at  lette 
Oversigten  har  jeg  reduceret  det  af  ham  brugte  svenske  Maal 
til  det  danske. 


68 


Skelettets  Længde  Tra  den  forreste  Rand  af  Mel- 
lemkjæbebenene  til  den  bageste  Rand  af  Sæ- 
debenene   

Hdiden  over  Forbenene 

Hovedskallens  Længde  fra  den  forreste  Rand  af 
Mellemkjæbebenene  til  Nakkekammen 

Afstanden  mellem  den  forreste  Flade  af  Horn- 
stæglens  Rod  og  den  forreste  Rand  af  iVIel- 
lemkjæbebcne 

Afstanden  fra  Oiehulens  forreste  Rand  til  do 

Afstanden  fra  Oiehulens  bageste  Rand  til  Horn- 
stæglens  Rod .^ 

Hornstæglens  concave  Side 

—  convexe  

Underkjæbens  Længde  fra  Vinkelen  til  Spidsen... 

Pandens  Brede  raellem  Hornstæglerne 

—  —        —        Oiehulerne 

Afstanden  mellem  Mellemkjæbebenenes  overste Ender 

—  —      Oreaabningerne 

—  —      Hornstæglspidserne 

Længden    af  Hvirveltornen  paa    den 

Isle  Ryghvirvel 

—  —  —  —  2den 

—  —  —  —  3dle       — 

—  —  —  —  4de         — 

—  —  —  —  ote         — 
(Maalingerne  ere  foretagne  fra  den  overste  Flade 

af  Hvirvlernes  Tvertorne). 

Længden  af  Skulderbladet 

Rreddcn  af  samme  foroven 

Længden  af  Ovcrarmsbenet 

—  Spolebenet 

—  Albuebenet 

—  Mellemhaandsbenet 

—  Bækkenet 

—  Laarknoklen 

—  Skinnebenet 

—  Mellemfoden 


Det 

soranske 

Det  lundske 

Skelet. 

Skelet. 

Fod. 

Tom. 

Lin. 

Fod. 

Tom. 

Lin. 

9 

II 

C.ll 

II 

u 

5 

5 

6 

C.  6 

II 

II 

2 

2 

6 

2 

2 

10 

I 

11 

8 

2 

II 

.'/ 

1 

2 

6 

1 

2 

6 

if 

6 

4 

II 

6 

II 

1 

4 

6 

1 

4 

9 

1 

10 

6 

2 

„ 

7 

1 

6 

3 

I 

6 

11 

w 

II 

II 

i< 

» 

u 

ip 

10 

II 

n 

II 

n 

II 

3 

2 

II 

3 

If 

// 

10 

10 

II 

11 

8 

2 

3 

6 

2 

2 

6 

II 

11 

II 

II 

II 

II 

if 

11 

9 

II 

n 

II 

J 

II 

II 

II 

II 

u 

II 

11 

9 

u 

» 

II 

II 

11 

II 

II 

H 

II 

I 

5 

9 

I 

6 

il 

II 

11 

8 

// 

11 

4 

1 

1 

6 

] 

1 

3 

I 

2 

II 

I 

1 

7 

1 

6 

6 

1 

6 

5 

/' 

10 

II 

II 

9 

5 

1 

11 

II 

2 

„ 

II 

1 

6 

II 

1 

6 

If 

1 

4 

6 

i 

4 

7 

II 

'» 

3 

II 

10 

5 

Trykt   i  Bianco  Lunos  Bogtiykken 


Videnskabelige  Meddelelser 

fra 

deii  naturhistoriske  Forening  i  Kjobenhavn. 


1853.  Udgivne  af  Selskabets  Bestyrelse.  ]\[l*,  3 — 4» 

Notitser  til  Gronlands  Ornithologie 

af 

J.   Reinhardt. 
(Meddeelte  i  Modet  d.  21de  Dec.  1853.) 


1    de  Aar,   der  ere  forlobne  siden  de  sidste  Fortegnelser  over 
de  i  Gronland  forekommende  Fugle  publiceredes *J,  have  de  fort- 
satte Indsamlinger  der  i  Landet  skaffet  ikke  faa  Arter  tilveie,  som 
ikke  vides  at  være  trufne  der  tidligere.      En    stor  Deel    af   disse 
ere  til  forskjellige  Tider   indsendte    til    det  Kongelige  naturhisto- 
riske Museum,    fornemlig  af  Ur.   Capitain   C.  Holboll^    der  i  den 
lange  Aarrække,    han    har  tilbragt  i  Gronland,    stadigen   er  ved- 
blevet at  give  Museet  Beviser  paa  sin  Interesse  for  dets  Samlin- 
ger;   de  ovrige  har  Hr.   Apothcker  S.  Steenberg    erholdt  tilsendte 
fra  Sydgronland  og  velvilligen    overladt    mig    til  Undersogelse   og 
Bestemmelse.      Jeg    har    saaledes    havt    Leilighed    til    at    kunne 
undersoge,  saavidt  jeg  veed,  alle   disse  i  de  senere  Aar  tilkomne 
Arter,    og  jeg  troer    ikke    at   kunne    gjore    bedre  Brug  af  denne 
heldige  Omstændighed  end  ved  her  at  meddele    en   samlet  Over- 


*}  C.  Holholl,  Ornithologiske  Bidrag  til  den  jjronlandske  Fauna,  i  Kroyers 
naturh.  Tidsskrift  4  B.  Kbhvn.  1842—43.  S.  361;  samt  den  tydskc  Over- 
sættelse af  denne  Afhandiinfr:  Ornithol.  Beitrag  zur  Fauna  Gronlands 
von  CarlHolboll;  iibersetzt  und  mit  einen  Anhang  versehen  von  J .H .Paulsen, 
Leipzig  18i6,  i  hvilken  Oversætteren  i  Noter  har  tilfoiet  et  Par  Arter,  der 
ere  fundne  i  Gronland  efter  Publicationen  af  Original-Afhandling^en. 

1 


to 


sigt  over  dem;  thi  maa  det  end  for  de  fleste  af  disse  Arters 
Vedkommende  indrommes ,  at  de  i  Gronland  skudte  Individer 
neppc  kunne  betragtes  uden  som  veirslagne  Fugle,  saa  horer 
dog  selv  Kundskaben  om  slige  sjeldne  Gjæsters  Forekomst  med 
til  at  fuldstændiggjore  Billedet  af  et  Lands  Fuglcverden,  og  med 
Hensyn  til  enkelte  af  Arterne  turde  del  desuden  være  et  Sporgs- 
raaal,  om  de  ikke,  uden  just  aarligen  at  indfinde  sig  i  Gronland, 
dog  forekomme  der  oftere  end  de  hidtil  bekjendte  Tilfælde  lade 
formode,  og  hyppigt  nok  til  at  have  en  vis  Ret  til  at  optages  i 
Landets  Fauna;  dette  Sporgsmaal  kan  naturligviis  kun  afgjores 
ad  Erfaringens  Vei,  og  heri  ligger  da  en  Grund  mere  til  at  samle 
og  bevare  Exemplerne  paa  den  sporadiske  Forekomst  i  Gronland 
af  saadanne  Fuglearter,  der  ikke  regelmæssigen  besoge  Landet. 
For  tillige  at  give  en  Oversigt  over  de  nye  tilkomne  Arters 
geographiske  Udbredning,  synes  det  passende  at  fordele  dem  i 
trende  Rubrikker,  eftersom  de  ere  komne  til  Gronland  fra  Europa, 
eller  egentlig  tilhore  Nordamerika,  eller  endelig  ere  saadanne,  der 
forekomme  i  begge  Hemisphærer. 

A.    Europæiske  Arter. 

1.     M  o  t  a  c  i  1 1  a  alba  Linn. 

Det  er,  saavidt  jeg  vecd ,  hidtil  kun  en  eneste  Gang,  at 
denne  Fugl  er  truffet  i  Gronland,  idet  Hr.  Capitain  Holboll  har 
erholdt  en  gammel  Hun  i  Sommerdragt,  som  han  i  1849  vel- 
villigen  har  skjænket  til  Museet;  da  Fuglen  imidlertid  er  temme- 
lig hyppig  paa  Island  selv  i  den  nordligste  Deel  af  Landet,  har 
dens  tilfældige  Forekomst  i  Sydgronland  ikke  noget  særdeles  Paa- 
faldende  ved  sig. 

2.     S  turnus  vulgaris  Linn. 

Hr.  Capitain  Holboll  har  i  1851  indsendt  til  Museet  en 
yngre  Fugl  af  denne  Art,  formodenth'g  en  Hun ;  det  er  det  eneste 
Exemplar,    som  vides  at  være  iagttaget  i  Gronland,  og  da  Stæren 


ti 


efter   Faber   allerede    mangler  i  Island,    kan' det  kun   langveisfra 
være  forslaaet  til  Kysten   af  Gronland. 

3.     Haematopus  ostralegus  Linn. 

Tvende  Individer  i  Sommerdragt  ere  til  forskjellige  Tider 
indsendte  til  det  Kongelige  Museum  fra  Gronland  3  det  ene  blev 
i  1847  indsendt  fra  Julianebaabs  Distrikt;  det  andet,  som  Capi- 
tain  Holboll  i  1851  har  foræret  til  Museet,  er  sandsynligviis  fra 
Colonien  Godthaab;  da  Fuglen  er  Standfugl  paa  Island,  er  det 
vel  ikke  usandsynligt,  at  den  ogsaa  i  Fremtiden  sporadisk  vil 
træffes  i  det  sydligste  Gronland. 

4.     Or  ty  go  metra  er  ex  (Linn.) 

Da  denne  Art  i  Skandinavien  gaaer  op  over  Polarcirkelen, 
kunde  den  for  den  geographiske  Bredes  Skyld  gjerne  fore- 
komme i  Sydgronland;  dens  Udbredningszone  falder  imidlertid 
langt  iistligerej  den  forekommer  vel  endnu  paa  Færoerne,  men 
mangler  allerede  i  Jsland,  og  det  er  derfor  paafaldende  nok,  at 
Capitain  Holboll  ved  Godthaab  har  truffet  et  Individ  af  denne 
maadeligt  flyvende  Fugl  saa  langt  Vesten  for  dens  Hjem;  det 
særdeles  smukke  Exemplar,  en  gammel  Hun,  har  han  i  1851 
skjænket  til  det  Kongelige  Museum,  og  jeg  skulde  derfor  for- 
mode, at  det  er  skudt  Aaret  iforveien. 

5.     Anas   penelopc  Linn. 

Det  fcirste  Beviis  for  denne  Arts  Forekomst  i  Gronland 
skyldes  Hr.  Capitain  Holboll,  som  i  1851  indsendte  en  ung  Han 
til  Museet;  senere  har  jeg  endvidere  seet  tvende  andre  Exem- 
plarer,  ligeledes  unge  Hanner,  der  ogsaa  vare  skudte  i  Sydgron- 
land,  og  da  Arten  ruger  paa  Island,  er  det  ikke  usandsynligt,  at 
den  fremtidigen  af  og  til  vil  iagttages  i  Gronland  ligesom  Kri- 
kanden og  Spidsanden. 

1* 


72 

fi.    Nordamerikanske  Arter. 

j.     Sylvicola  virens  (Gmel.) 

Et  Exemplar  af  denne  Fugl  er  i  J853  skudt  ved  Julianehaab 
og  indsendt  til  Hr.  Apothekcr  Steenberg,  som  atter  velvilligen 
har  skjænket  det  til  det  Kongelige  Museum.  Richardson  har  ikke 
truffet  denne  Art  i  Pelslandene,  og  efter  Audubon  gaaer  den  paa 
Sommertrækket  ikke  hoiere  op  end  til  Newfoundland j  den  er 
saaledes  i  Gronland  truffet  omtrent  10°  norden  for  sin  Udbred- 
ningszone.  Jeg  har  havt  Leilighed  til  at  sammenligne  det  gron- 
landske  Exemplar  med  et  fra  Mexico  og  fundet  dem  ganske  over- 
eensstemmende. 

2.     Sylvicola  parus  (Wil s.) 

Hr.  Capitain  Holboll  har  lil  Museet  indsendt  en  lille  Sylvi- 
cola, som  var  skudt  ved  Kolonien  Frederikshaab  den  16de  Oct. 
1845.  Exemplarel,  der  allerede  var  halvraadent,  da  det  kom  i 
hans  Hænder,  er  rigtignok  saa  slet,  at  Bestemmelsen  vanskelig- 
gjores  derved,  men  jeg  troer  dog  med  nogenlunde  Sikkerhed  at 
kunne  henfore  det  til  Wilsons  Sylvia  autumnalis  ^  der  efter  Au- 
dubon*) ikke  er  andet  end  den  unge  Fugl  af  samme  Forfatters 
Sylvia  parus.  Museets  Exemplar  slemmer  i  det  Væsentlige  med 
Wilsons  Beskrivelse  og  Afbildning**),  kun  er  Ryggens  gronne 
Grundfarve  mere  smudsig  brunlig-olivengron,  og  de  morkc  Skaft- 
streger mindre  ioinefaldende  end  Tilfældet  er  paa  Afbildningen  af 
Sylvia  autumnalis  i  American  Ornitho'ogy;  da  imidlertid  Colo- 
reringen  hos  Wilson  ikke  saa  sjeldent  lader  Noget  tilbage  at 
onske,  troer  jeg  ikke,  at  den  omtalte  Forskjel  bor  have  stor 
Vægtj  Audubons  Afbildning  af  den  unge  Sylvicola  parus***)  har 
jeg  ingen  Leilighed  havt  til  at  sammenligne.  Da  denne  Art  er 
en  sydligere  Fugl  end  forrige  og  navnligen  tilhorer  Mellemstaterne, 


*)  Audubon,  Synopsis  of  the  biids  of  North  America,  p.  55. 
«*)  Wilson,  Amer.  Ornith.    Vol.  III  p.  65  tab.  23  i\g.  4. 
«*»)  Audubon,  the  hirds  of  America,  pi.  LXXXVIII. 


73 


har  den  ved  at  forvilde  sig  til  Gronland    fjernet  sig  endnu  mere 
end  denne  fra  *sit  Hjem. 

3.     Sylvicola  striata  (Gmel.) 

Et  Hr.  Apotheker  Stcenberg  tilhorende  Exemplar,  som  i 
Sommeren  1853  er  skudt  ved  Kolonien  Godthaab,  er  det  eneste, 
der  hidtil  vides  at  være  truffet  i  Gronland;  da  Richardson  imid- 
lertid har  iagttaget  den  o:n  Sommeren  ved  Cumbcrland  House, 
og  da  den  efter  Audubon  ruger  i  Labradorlandene,  kan  det  vel 
være,  at  den  nu  og  da  gjæster  Sydgronlands  Kyst. 

4.     Trichas  philadelphia  (Wil s.) 

Til  denne  Art  mener  jeg  at  kunne  henfdre  en  lille  Fugl,  som 
i  1846  Pr  bleven  indsendt  til  Museet  fra  Kolonien  Fiskenæsset, 
og  af  hvilken  der  atter  i  1853  ved  Julianehaab  er  blevet  skudt 
et  Exemplar,  som  uden  at  præpareres  blev  torret  med  Kjod  og 
Been  og  i  denne  Stand  indsendt  til  Hr.  Apotheker  Steenberg, 
der  atter  havde  den  Velvillie  at  overlade  Museet  det.  Begge  de 
gronlandske  Exemplarer  stemme  noie  overeens  indbyrdes,  og 
svare  til  Beskrivelserne  af  Hannerne  af  ovennævnte  Art  med  Und- 
tagelse af,  at  Kanterne  paa  Brystets  sorte  Fjær  ikke  ere  hvide 
men  graae,  saa  at  der  fremkommer  alternerende  sorte  og  lyse- 
graae Baand  istedetfor  sorte  og  hvide;  Forskjellen  er  imidlertid 
paa  ingen  Maade  storre  end  at  den  vel  kan  være  en  Folge  at 
forskjellig  Alder. 

5.     Turdus  minor  Gmel. 
(T.   Swainsonii  Cab.) 
Et  Exemplar  af  denne  Art  er  i  Juni  1845    skudt  ved  Ama- 
raglik   i    Godthaabs  Distrikt,    og    foræret    til   Museet    af  Capitain 
HolboU. 

6.     Tyrannula  pusilla  Swains. 
I  Sommeren    1853    blev    der   i    Godthaab  Distrikt    skudt    og 
til  Apotheker  Steenberg   indsendt    tvende  Exemplarer    af   en    lille 
Fluesnapper,    som   jeg   troer    at  kunne  henfore  til  ovennævnte  af 


74 


Richardson  i  Pelslandene  opdagede  Art,  og  som  ialfald  kommer 
denne  langt  nærmere  end  nogen  af  de  andre  nærstaaende  Former, 
saasom  T.  querula,  virens,  Traillii  og  lignende.  Da  imidlertid 
de  tvende  gronlandske  Exemplarer  paa  visse  Steder  af  Legemet 
frembyde  en  Farvenuance,  der  ikke  ganske  noiagtig  svarer  til 
Swainsons  Angivelser*),  og  der  ogsaa  findes  en  ringe  Forskjel 
i  Vingens  Længde,  anseer  jeg  det  dog  for  rigtigst  at  meddele  en 
kort  Beskrivelse  af  den. 

Farven  er  paa  Rygsiden  lys  olivengron,  paa  Bugsiden  svovl- 
guul,  dog  med  en  stærk  Indblanding  afGraagront  paa  Undersiden 
af  Halsen,  en  Deel  af  Brystet  og  Kroppens  Sider;  Oiet  omgives 
af  en  smal  blegguul  Ring,  derimod  mangler  Panden  den  smalle 
gule  Indfatning,  som  Swainson  omtaler  i  sin  Beskrivelse;  Vingens 
smaae  Dækfjær  have  Ryggens  Farve,  de  store  Dækfjær  og  Sving- 
fjærene  ere  olivenbrune;  Yderranden  og  Spidserne  af  Rem.  cubi- 
tales  ere  hvidliggule,  og  tvende  Baand  af  samme  Farve  lobe 
skraat  over  Vingen,  det  ene  over  den  forste  Rad  af  de  smaae 
Dækfjær,  det  andet  over  Spidserne  af  de  store  Tectrices  cubitales. 
Halen  er  svagt  indskaaren,  olivenbrun  og  ganske  uden  Pletter. 
Overnæbbet  er  hornbrunt,  Undernæbbet  guulagtigt.  Benene  sorte- 
brune.  Den  tredie  Svingfjær  er  længst,  dog  kun  neppe  mærkelig 
længere  end  den  fjerde,  der  atter  er  lidt  længere  end  den  anden; 
den  forste  endelig  lidt  kortere  end  den  sjette;  det  indbyrdes 
Længdeforhold  af  Remiges  primores  er  altsaa  ganske  saaledes, 
som  Swainson  angiver  det  for  sin  Art,  og  det  samme  gjælder  om 
Forholdet  mellem  Længden  af  Svingfjærene  af  forste  og  anden 
Orden,  idet  de  forste,  naar  Vingen  lægges  sammen,  rage  15 
Millimetre  ud  over  de  sidste.  I  Henseende  til  den  foldede  Vinges 
Længde  overgaaer  derimod  de  gronlandske  Exemplare  i  det  mindste 
det  Individ  af  T.  pusilla,  hvis  Maal  Swainson  meddeler,  og  heller 
ikke  kan  det  nægtes,  at  de  jo   hav&  et  lidt  storreNæb;  jeg  troer 


*)  Richardson,  Fauna  boreali-americana  Pari  If,  the  birds,  p.  144  tab.  46 
fig.  1  og  p.  499  App.  2. 


75 


imidlertid  det  vilde  være  at  tillægge  disse  Afvigelser  for  stor  Be- 
tydning, iivis  man  dcrpaa  vilde  grunde  en  Artsforskjel,  navnlig  saa- 
længe  der  ikke  kan  anstilles  en  umiddelbar  Sammenligning  med 
autentiske  Exemplarer  af  Swainsons  Art,  og  saalænge  der  kun 
foreligger  Maal  af  et  eneste  Individ  af  denne. 

Jeg  vedfoier  nogle  Maal  af  den  gronlandske  Fugl  og  ved 
Siden  af  disse  Swainsons  tilsvarende  Maal  af  T.  pusilla,  hvilke 
jeg  for  at  lette  Sammenligningen  har  overfort  fra  engelske  Tommer 
og  Linier  til  Millimetre. 


Næbbet  maalt  til  Mundvigen     . 

Næbbet  maalt  til  Panden     . 

den   sammenlagte  Vinge       .     . 

Fodroden      

Mellemtaaen  med  Klo     .     . 

Mellemtaaen  uden  Klo    .     . 

Swainsons  Exempl. 

134  Mill. 

*) 

137  Mill. 

15    — 

12^^      . 

11    — 

n- 

68    — 

61    — 

16    — 

15   — 

13å- 

9    — 

9   — 

7.  Vireosylvia  olivaeea  (Linn.) 
Museet  har  i  1844  faaet  et  Exemplar  af  denne  Art  tilsendt 
fra  Gronland  tilligemed  et  Par  andre  der  i  Landet  sjeldne  Fugle, 
men  besynderligt  nok  uden*  nogen  Oplysning  om  fra  hvem  eller 
fra  hvad  Sted  den  er  indsendt.  Arten  gaaer  efter  Richardson  i 
Nordamerika  op  til   den  55de  Bredegrad. 

8.  Picus  varius  Linn. 
Et  Individ  af  denne  Art,  en  udvoxen  Hun,  fandtes  1845  i 
July  Maaned  dodt  paa  Stranden  i  Julianehaabs  Distrikt  og  blev 
af  Captain  Holboll  foræret  til  det  Kongelige  Museum.  Det  er, 
hvis  jeg  ei  feiler  meget,  det  forste  Exempel  paa  en  Spette,  der 
har  forvildet  sig  til  det  al  egentlig  Trævegetation  savnende  Gron- 
land,   og  Omstændighederne,    hvorunder    det   fandtes,    synes  at 


O  Dette  Maal  er  ikke  ganske  paalideligl,  da  Skindet  var  yderst  slet  præ- 
pareret, og  Fuglen  ved  Udstopningen  rimeligviis  er  bleven  lidt  kortere, 
end  den  skulde  være. 


76 

vise,  hvorlidct  den  har  formaaet  at  finde  Næring  der,  medens 
denne  Art  om  Sommeren  regelmæssig  opholder  sig  i  Nordamerika 
paa  en  Brede,  der  er  fuldkommen  ligesaa  nordlig  som  Kolonien 
Julianchaabs  (henimod  61°). 

9.  Tringa  pectoralis  Bonap. 
Et  Exemplar  af  denne  Art,  som  Capitain  Ilolboll  i  1851 
indsendte  til  Museet,  er  det  eneste,  der  vides  at  være  truffet  i 
Gronland;  og  dette  maa  vistnok  ansees  for  et  tilfældigen  derhen 
forslaaet  Individ,  da  Artens  Nordgrændse  i  de  forenede  Stater 
efter  de  nordamerikanske  Faunister  omtrent  falder  ved  den  45de 
Grad  N.B. 

10.  Podiceps  Holbollii  Rhdt  n.  sp. 
Det  Kongelige  Museeum  har  til  forskjellige  Tider  modtaget 
tvende  Exemplarer  af  en  mærkelig  Podiceps  fra  Gronland;  det 
ene  er  en  Fugl  i  Vinterdragt,  som  i  1851  indsendtes  fra  Nenor- 
talik  i  Julianehaabs  Distrikt,  det  andet  er  en  ung  Fugl  i  Som- 
merdragt, som  i  November  1839  blev  skudt  i  samme  Distrikt, 
og  utvivlsomt  er  det  samme  Individ,  som  Capitain  Holboll  i  sin 
ovenfor  citerede  Afhandling  opforer  paa  Listen  over  de  gron- 
landske  Fugle  under  Navn  af  Podiceps  rubricollis*).  Skjondt  det 
nu  er  sikkert  nok,  at  den  gronlandske  Podiceps  staaer  den  oven- 
nævnte Art  yderst  nær,  tager  jeg  dog  ikke  i  Betænkning  efter  omhyg- 
geligt at  have  sammenlignet  den  med  et  stort  Antal  Exemplarer  af 
denne,  at  sondre  den  som  en  egen  Art,  der  udmærker  sig  ved  noget 
betydeligere  Storrelse,  ved  storre  Fodder  og  navnlig  ved  et  paafal- 
dende  længere  Næb,  hvilket  sidste  desuden  i  Formen  afviger  noget  fra 
det  hos  P.  rubricollis,  idet  det  er  forholdsviis  lavere  ved  Roden, 

*)  Hr.  Capitain  Holboll  har  i  Listen  forsynet  den  med  det  Mærke,  hvormed 
han  betejjner  saadanne  Arter,  som  han  ei  selv  har  seet  i  Gronland,  men 
har  optaget  efter  Fabricius's  Fauna  groenlandica  eller  efter  de  ornitho- 
logiske  Notitser  i  Indledningen  til  min  afdode  Faders  Ichthyologiske  Bidrag 
til  den  gronlandske  Fauna;  dette  er  imidlertid  en  lille  Unoiagtighed;  den 
omtalte  Fugl  er  forst  fundet  i  Grønland  2Aar  efter  at  min  Faders  Afhand- 
ling var  publiceret,  og  i  Fauna  groenlandica  nævnes  i  det  hele  aldeles  ingen 
Podiceps. 


77 


og  fortil  ikke  tilspidses  fuldt  saa  meget  og  saa  hurtigt,  saa  at 
det  derved  faaer  et  mere  langstrakt  Udseende.  I  Henseende  til 
sin  Farvedragt  stemmer  den  nye  Art  i  det  hele  noie  med  P.  rubri- 
collis,  idetmindste  hvad  Vinterdragten  og  den  unge  Fugls  Dragt 
angaaer,  men  den  frembyder  dog  selv  i  sin  Farve  et  Særkjende 
deri,  at  Vingens  Cubitalrand  ikke  er  hvid  som  hos  P.  rubricollis, 
end  ikke  hos  den  unge  Fugl,  men  besat  med  Fjedre  af  samme 
graabrune  Farve  som  Vingens  ovrige  Dækfjær. 

Hvorvidt  denne  Fugl  kun  tilfældigen  har  forvildet  sig  til 
Gronland  eller  hyppigere  forekommer  der,  er  det  vel  vanskeligt 
at  have  nogen  bestemt  Mening  om;  imidlertid  maa  jeg  dog  be- 
mærke, at  jeg  har  Grund  til  at  antage,  at  idetmindste  et  Par 
Exemplarer  foruden  de  her  omtalte  i  de  senere  Aar  ere  ned- 
sendte  derfra;  ialfald  kan  det  vel  ansees  for  sandsynligt,  at 
denne  Art  kommer  til  Gronland  fra  Nordamerika,  og  da  der  jo 
iforveien  allerede  gives  saa  mange  Exempler  paa,  hvorledes  yderst 
nærstaaende  Arter  vicariere  for  hinanden  i  Nordamerika  og  Eu- 
ropa og  tidligere  ofte  ere  blevne  anseete  for  identiske,  ligger  den 
Formodning  nær,  at  den  her  beskrevne  er  de  nordamerikanske 
Faunisters  Podiceps  rubricollis.  Jeg  har  ikke  Materiale  til  at 
lose  denne  Tvivl  ved  umiddelbar  Sammenligning,  men  maa  dog  be- 
mærke, at  Audubons  Udtryk*):  ,,edges  of  wings  white"  og  de 
Maal,  han  anforer,  gjore  det  rimeligt,  at  han  snarere  har  havt 
den  ægte  rubricollis  end  den  her  beskrevne  Art  for  sig,  og  at 
denne  sidste  altsaa  hidtil  er  bleven  overseel. 

P.HolboUii     P.Holbollii  P.  rubricollis 
Av.jun.  h.  aest. 

Næbbet  maalt  fra  Panden  til  Spidsen  49 

Næbbet  maalt  fra  Mundvigen  .     .  (iQ 

Fodroden 62 

Ydertaaen 81 

Den  sammenlagte  Vinge      .     .     .  199 


i.hyem. 

lem, 

49 

40 

66 

52 

63 

51 

S'l 

70 

**J 

171 

*3  Ornith.  Bio^raphy,  Vol.  III,  p.  617. 
**}  Delte  Maal  kan  ei  angives,   da  Svingfjærene  ikke  endnu  vare  fuldt  ud- 
voxede  efter  Fældningen,  dengang  Fuglen  blev  skudt. 


78 


11.     Anas  carolinensis   G  mel. 

Denne  Arts  Forekomst  i  Gronland  er  allerede  omtalt  i  dette 
Tidsskrifts  forrige  Aargang  S.  122  og  det  er  derfor  for  dens 
Vedkommende  tilstrækkeligt  at  henvise  til  den  der  gjorte  Be- 
mærkning. 

12.     La  rus  affinis  Rhdt.  n.   sp.? 

I  Aaret  1851  bar  det  Kongelige  Museum  fra  Nenortalik  i 
Julianehaabs  Distrikt  modtaget  en  mærkelig,  til  Gruppen  Glaucus 
Bruch  henhorende  Maage,  som  formodentlig  lilfældigen  har  forvildet 
sig  til  Gronlands  Kyster;  del  er  en  udfarvet  Fugl,  der  allerede 
har  faaet  Vinterdragtens  spættede  Hoved,  men  dog  ikke  ganske 
har  fuldendt  sin  Fældning,  idet  de  tre  forste  Svingfjær  endnu 
ikke  ere  skiftede.  I  sin  Dragt  viser  den  særdeles  megen  Lighed 
med  Larus  argentatus^  men  Ryggen  og  Vingerne  have  en  paafal- 
dende  morkere,  graablaa  Farve,  der  endog  er  kjendelig  dybere 
end  hos  Larus  tridaclylus;  fremdeles  er  Hovedet  og  Halsen  tæt' 
tere  og  morkere  plettet  end  det  synes  nogensinde  at  være  Til- 
fældet hos  den  forstnævnte  Art.  Svingfjærene  ligne  i  Hovedsagen 
dem  hos  L.  argentatus;  den  forste  er  brunligsort*)  i  den  storste 
Deel  af  sin  Længde  med  Undtagelse  af  et  ganske  lille  skiferfarvet 
Stykke  paa  Inderfanen  nærmest  Roden,  og  ender  med  en  to 
Tommer  lang  hvid  Spidse,  der  atter  lidt  foran  Fjærens  Ende  er 
forsynet  med  et  smalt  sort  Tvcrbaand;  paa  den  anden  Svingfjær 
udbreder  den  skifergraa  Plet  paa  Inderfanen  sig  noget  mere,  og 
Fjæren  har  vel  en  hvid  Spidse,  men  mangler  den  runde  Plet  af 
samme  Farve,  som  hos  L.  argentatus  findes  paa  Inderfanen  af 
denne  Fjær  lidt  foran  for  Spidsen ;  ogsaa  de  ovrige  Svingfjær 
have  hvide  Spidser,  men  den  graablaa  Farve,  som  allerede  paa 
den  anden   Svingfjær  begyndte    at  vise  sig   ogsaa   paa  Yderfanen, 


*)  De  tre  forste  Svingfjærs  brunligsorte  Farve  er  for  en  stor  Deel  kun  en 
Folge  af  Afblegning  og  vil  paa  de  nye  udvoxende  Fjær  være  dybere  og 
renere. 


79 

udbreder  sig  paa  disse  stedse  mere  og  mere,  indtil  endelig  paa 
den  sjette  Svingfjær  den  sorte  Farve  er  indskrænket  til  et  smalt 
Tverbaand  lige  foran  den  hvide  Spidse.  Ogsaa  SkulderQærene 
have  hvide  Spidser.  Fodderne  synes  at  have  været  af  samme 
Farve  som  hos  L.argentatus,  og  Næbbet  er  guult  med  en  levende 
rod  Plet  foran  Undernæbbels  Vinkel,  og  en  svagere  Tinte  af 
samme  Farve  paa  Overnæbbet  foran  Næseborene,  der  ligesom  er 
en  Fortsættelse  af  Undernæbbets  Plet. 

I  Storrelse  er  den  kjendelig  mindre  end  den  gamle  Larus 
argentatus  og  stemmer  i  saa  Henseende  omtrentlig  med  denne 
Arts  unge  Fugle;  men  med  denne  Storrelse  har  den  et  Næb,  der 
er  kjendeligt  storre,  hoiere  og  idethele  kraftigere  bygget  end  Til- 
fældet er  hos  den  unge  argentatus. 

Totallængde 520  Mill. 

den  foldede  Vinges  Længde 420    — 

Afstand  fra  Panden  til  Næbspidsen     ...       48    — 

—         -    Mundvigen  til  Næbspidsen     .     ,       74   — 

Næbbets  Hoide  over  Undernæbbets  Vinkel    .       19    — 

Fodroden 56    — 

Mellemtaaen  med  Klo 56   — 

At  denneMaage  allerede  skulde  kunne  ansees  for  en  tilstrækkelig 
begrundet  Art  er  ikke  min  Mening,  men  paa  den  anden  Side  har  jeg 
ikke  ret  vel  kunnet  undgaae  at  betegne  den  med  et  eget  Navn;  thi 
deels  forekomme  Afvigelserne  fra  L.  argentatus  mig  for  store  til 
at  den  kan  antages  for  en  tilfældig  Varietet  af  en  af  denne  Arts 
Racer,  og  deels  har  det  ikke  været  mig  muligt  med  nogenlunde 
Sikkerhed  at  henfore  den  til  nogen  anden  bekjendt  Maage;  i  visse 
Henseender  ligner  den  Audubons  Larus  occidentalis  fra  Nord- 
amerikas Vestkyst,  og  jeg  skulde  været  tilboielig  til  at  antage  den 
for  denne,  hvis  Audubon  ikke  udtrykkelig  sagde  om  sin  Art,  at 
den  er  ligesaa  slor  somL.  marinus  (Orn.  Biogr.  V,  320);  rig- 
tignok angiver  Bruch  (Journal  fiir  Ornithologie  I,  101)  for  denne 
Art  en  Storrelse,  der  bedre  passer  med  den  her  omtalte 
Maages;  men  hvorledes  kan   denne  Angivelse  bringes  i  Ovcreens- 


80 

steramelse  med  Storreisen  af  de  2  Exemplarer,  hvis  Maal  Audubon 
anforer  og  paa  hvilke  han  har  opstillet  Arten? 

C.    Arter,  som  forekomme  i  begge  Hemisphærer. 

1.     Larus  argentatus  Briin. 

Det  eneste  Exemplar  af  denne  Art,  jeg  selv  nogensinde  har 
seet  fra  Gronland,  har  Hr.  Capitain  Holboll  i  Aaret  1851  ind- 
sendt til  Museet;  det  er  en  gammel  Fugl  i  fuldstændig  Vinter- 
dragt saa  stor  som  vore  storste  europæiske  Individer.  Hr.  Con- 
servator  Scheel  har  imidlertid  meddeelt  mig,  at  han  idetmindste 
to  Gange  har  seet  denne  Maage  blandt  Fugle,  der  vare  nedsendtc 
fra  Kolonierne  i  Grenland  for  at  sælges. 


Det  er  saaledes  ikke  færre  end  18  Arter,  som  de  sidste 
Aars  Indsamlinger  og  Undersogelser  have  foiet  til  Fortegnelsen 
over  Gronlands  F'ugle,  og  det  hele  Antal  af  disse  bringes  derved 
op  til  107;  heraf  ere  imidlertid  38  kun  trufne  en  eneste  eller  dog 
kun  ganske  faa  Gange  der  i  Landet,  og  der  fremkommer  saaledes 
det  vistnok  usædvanlige  Forhold,  at  de  tilfældige  eller  ialfald  ikke 
regelmæssigt  forekommende  Arter  udgjore  omtrent  en  Trediedeel 
af  Faunaen,  og  endnu  mere  afvigende  vil  Forholdet  stille  sig, 
hvis  man  udstrækker  Begrebet  tilfældige  Arter  til  alle  dem,  som 
ikke  ruge  i  Gronland;  thi  Antallet  af  de  der  redebyggende  Arter 
kan  hidtil  neppe  antages  at  være  storre  end  henimod  60  (noi- 
agtigere:  55).  Forovrigt  stadfæstes  de  allerede  ved  de  tidligere 
Arbeider  over  Gronlands  Ornithologie  vundne  Resultater  kun  end 
yderligere  ved  de  Notizer,  jeg  her  har  havt  Leilighed  til  at  med- 
dele: det  viser  sig,  at  det  fremdeles  saa  godt  som  udelukkende 
er  Sydspidsen  af  Gronland,  hvorfra  der  indsendes  for  Faunaen 
nye  Arter,  og  at  blandt  de  veirslagne  eller  lilfældigen  nu  og 
da  forekommende  Fugle  ere  nordamerikanske  Arter  langt  tal- 
rigere end  europæiske. 


81 


Det  turde  maaskee  ikke  være  upassende  at  slutte  denne 
Meddelelse  med  en  ny  Fortegnelse  over  alle  de  i  Gronland  trufne 
Fuglearter,  saa  meget  mere  som  der  derved  gives  en  Leilighed 
til  endnu  at  tilfoie  enkelte  Oplysninger  om  den  gjentagne  Fore- 
komst af  nogle  af  de  hidtil  kun  een  eller  to  Gange  iagttagne 
Arter. 


Arter  fundne  i  Gronland*). 

1.  Haliaetus  albicilla  (Linn.)^)  .  . 

2.  Falco   gyrfalco  Linn 

3.  —      peregrinus  Linn 

4.  Nyclea  Nivea  (Thunb.) 

5.  Otus  brachyotus  (Gmel.)     .  .  . 

*6.  Hirundo  rufa  Vieill 

*7.  Troglodytes  arundinaceus  Vieill. 

8.  Saxicola  oenanthe  (Linn.)    .  .  . 

*9.  Sylvicola  striata  (Gmel.)  .  .  .  . 

*10.  —         virens  (Gmel.)  .  .   .   . 

*11.  —         coronata  (Linn.)-)  .   . 

*12.       —         parus  (Wils.) 

*13.  Trichas  philadelphia  (Wils.).  . 


Fælles  for 
l)e<j(Te[le- 
inisphæ- 
rcrs  hoic- 
al c  Lande. 


Fælles 
med  IV ord- 
amerika. 


Fælles 
med  Eu- 
ropa. 


*)  En  *  i  en  af  de  Ire  Rubrikker  lige  ud  for  Artens  Navn  antyder  til  hvilken 
af  disse  den  paa<fjældende  Fu{?l  henhorer;  om  Gronland  skulde  besidde 
eiendommelige  Arter  tor  maaskee  endnu  ansees  for  tvivlsomt;  imidlertid 
ere  de  tvende  Arter,  der  angives  som  saadanne  (Tetrao  Reinhardtii  og 
Larus  brachytarsus)  ikke  henforte  til  nogen  af  Rubrikkerne. 

En  *  foran  Ariens  Lobenummer  betegner  de  Arier,  der  hidtil  kun 
vides  enkelte  Gange  at  være  trufne  i  Gronland,  uanseet  om  der  ved  flere 
af  dem  turde  være  Grund  til  at  ansee  dem  for  mere  end  blot  tilfældige 
Gjæster  i  Gronland  ;  det  er  onskeligt,  at  fremtidige  Iagttagere  der  i  Landet 
ville  henvende  deres  Opmærksomhed  paa  disse  Arter,  og  det  synes  derfor 
ikke  overflodigt  særligt  at  udhæve  dem. 

^)  Haliaelus  ossifragus  tor  vel  neppe  ansees  som  en  selvstændig,  tilstrækkelig 
fra  II.  albicilla  adskilt  Art,  jeg  har  derfor  ei  villet  opfore  den  paa  Listen. 

-)  Museet  har  i  1847  atter  erholdt  et  Exemplar  af  denneArt  fra  .lulianehaab, 
som  bliver  det  tredie,  der  er  truffet  i  Gronland. 


*14.  Vermivora  rubricapilla(Wils.)?''^) 
*lo.  Motacilla  alba  Linn 

IG.  Anthus  ludovicianus  (Grael.)     . 

*17.     —       pratensis   Linn 

*18.  Turdus  iliacus  Linn.-*) 

*19.        --      minor  Gmel 

*20.  Tytannula  pusilla  Swains.  .  .  . 
*21.  Tyrannus  Cooperi  Nutt.  ^)  .  .  . 
*22.  Vireosylvia  olivacea  (Linn.)    .  . 

23.   Corvus  corax  Linn 

*24.   Sturnus  vulgaris  Linn 

*25.   Teterus  frenatus  Lieht.?   .... 

26.  Acanthis  linaria  (Linn.)    .... 

27.  —        canescens   Goiild.    .  . 

28.  Zonotrichia   leucophrys   Gmel.   . 

29.  Plectrophanes  lapponicus(Linn.) 

30.  —  nivalis  (Linn.)  .   . 
*31.  Loxia  leucoptera   (Gmel.)    .   .  . 


Fælles  for 

misphæ- 
rers  boie- 
ale  Lande. 


Fælles 
merl  Nord- 
amerika. 


Fælles 
med  Eu- 
ropa. 


'^)  Det  er  denne  Art,  som  paa  den  af  Holboll  meddeelte  Liste  staaer  anfort 
som  ,, Sylvia  mexicana?",  en  Benævnelse,  der  utvivlsomt  stotter  sig  til 
min  Faders  allerede  tidligere  nævnte  Afhandling,  men  er  mindre  beret- 
liget, da  der  i  denne  udtrykkelig  staaer  anfort,  at  den  gronlandsko  Fugl 
vel  ligner,  men  er  forskjellig  fra  den  IBerliner-iVluseet  under  ovennævnte 
Navn  opstillede  Art.  Naar  jeg  nu  efter  C.  Bonaparte  (Consp.  315)  hen- 
forer  den  til  VVilsons  Sylvia  rubricapilla ,  maa  jeg  dog  bemærke,  at  de 
gronlandske  Exemplarer  ikke  have  mindste  Antydning  til  den  rodbrune 
Farve,  der  hos  Hannerne  indtager  hele  Oversiden  af  Hovedet,  og  hvoraf 
der  efter  Beskrivelserne  selv  hos  Hunnerne  blive  svage  Spor  tilbage. 
Forovrigt  vil  jeg  endnu  tilfoie,  at  naar  Bonaparte  blandt  Synonymerne 
til  V.  rubricapilla  anforer  „Sylvia  mexicana  Reinhardtii",  saa  beroer  dette 
paa  en  Misforstaaelse  omtrent  af  samme  Slags  som  Holbolls. 

■*)  Foruden  det  Exemplar,  som  Dr.  Paulsen  i  sin  Oversættelse  af  Holbolls 
Afhandling  meddeler  at  have  faaet  fra  Grenland,  er  endnu  et  andet 
Exemplar  d.  20de  Oct.  1845  skudt  ved  Kolonien  Frederikshaab  og  ind- 
sendt til  Museet  af  Hr.  Capitain  Holboll. 

5)  ==  Muscicapa  villica  Licht,  in  Mus.  Berol. 


8S 


Fælles  foi 


1'  nriiuo   lui 

beg<ife  lle- 
niisp  hæ- 

Fælles 
med  Nord- 

Fæ>lles 
med  Eu- 

reis bore- 
ale  Lande. 

amerika. 

ropa. 

*32.  Alauda  alpestris  Linn 

* 

*33.  Picus  varius  Linn 

* 

34.  Tetrao  Rcinhardtii  Brehm.  .       . 

35.  Squatarola  helvetica  (Linn.)  .   . 

* 

*36.   Vancllus  cristatiis  Mey.''')   .  .  . 

* 

37.   Charadrius  pluvialis  Linn.  .   .   . 

* 

38.         —          hiaticiila  Linn.  .   .  . 

* 

39.   Cinclus  interpres  (Linn.)    .   .  . 

•* 

*40.  Haematopus  ostralegus  Linn.   . 

* 

41.  Numenius  phaeopus  (Linn.)  .   . 

* 

42.         —         hudsonicus   Lath.  .   . 

* 

43.  Limosa  aegocephala  (Linn.)  .  . 

* 

44.  Tringa  canutus  Linn 

* 

45.      —      raaritima  Briinn 

* 

46.      —      cinchis  Linn 

* 

47.      —      Bonapartii  Schl 

* 

*48.      —       pectoralis  Bonap.     .  .   . 

* 

49.   Calidris  arcnaria  (Linn.).   .  .  . 

* 

*50.  Macrorhamphus  griscus  (Gmel.) 

* 

*51.   Gallinago  media   Steph 

* 

52.   Phalaropus  fulicarius  (Linn.)    ♦ 

* 

53.          —           hyperboreus  (Linn.) 

* 

*5I.   Orlygoraetra  crex  (Linn.)    .  .   . 

* 

*55.          —            porzana  (Linn.) .   . 

^ 

*56.           —            Carolina  (Linn.) .  . 

* 

57.   Anser  erythropus  (Linn.)    .  .   . 

* 

58.     —      hyperboreus  (Linn.)    .   . 

* 

59.     —      brenta  (Pall.) 

* 

60.     —      leucopsis  Bechst 

* 

61.   Cygnus  ferus  Ray'')  ...... 

i 

* 

^3  I  1847  har  Museet  atter  modtaget  et  Exemplar  af  Viben,  der  nedsendtes 
fra  Julianehaab,  og  saaledes,  saavidt  jeg  veed,  er  det  andet  Exemplar 
der  er  truffet  i  Grenland. 

')  I  de  seneste  Aar  har  den  vilde  Svane  atter  hyppigere  viist  sig  i  den  syd- 
ligste Deel  af  Gronland,  og  jeg  har  selv  sect  tvende  Exemplarer,  der  i 
1852  bleve  ncdsendte  derfra. 


84 


62.  Anas  bosclias  Linn 

63-    —     acuta  Linn •  . 

*64.    —     penelope  Linn 

65.    —     crccca  Linn 

*66.    —     carolinensis  Gmel 

67.   Clangula    islandica  (Gmel.)    .  . 

gg.        —  hislrionica  (Linn.)  .  . 

*69.       —         albeola  (Linn.)  .  .  .   . 

70.  Hareida  glacialis  (Linn.)  .   .  .   . 

71.  Somateria  moUissima  (Linn.)    . 

72.  —  speclabilis  (Linn.)  . 
*7.3.   Oidemia  perspicillata  (Linn.)    . 

74.  Mergus  serrator  Linn 

75.  Colymbus  glacialis  Linn 

76.  —  septentrionalis  Linn. 
*77.  Podiceps  Holbollii  Rhdt.  .  .  . 
*78.       —          cornutus   Gmel.^)    .  . 

79.  Alca  impennis   Linn 

80.  — ■     torda  Linn 

81.  Fratercula  arctica  (Linn.)     .   .   . 

82.  Uria  grylle  Linn 

83.  —    troile  Linn 

81.     —    BriJnnichii   Sab 

85.  —    ringvia  Brunn 

86.  Arctica  alle  (Linn.) 

87.  Puffinus  major  Fab 

*88.       —       anglorum  Ray 

89.  Thalassidroma  Leachii  (Temm.) 


Fælles  for 
bcffore  Hc- 
mispliæ- 

Fælles 
med  Nord- 

Fælles 
med  Eu- 

reis bore- 
aleLande. 

amerika. 

ropa. 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

# 

*? 

* 

^ 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

* 

8)  Foruden  det  Individ,  som  blev  skudt  d.  12teNov.  1828  ved  Ncnorlalik  og 
gav  Anledning  til  at  opforc  Arten  i  Fortegnelsen  over  de  griinlandske 
Fugle,  har  Museet  senere  modtaget  endnu  2  Exemplarer,  begge  unge 
Fugle;  det  ene  er  ligesom  det  forstsendte  fra  Julianehaabs  Distrikt;  i 
hvilket  Distrikt  det  andet  er  fanget  vides  ei  med  Vished;  efter  denne 
gjentagne  Forekomst  af  unge  Fugle  fristes  man  til  at  sp6rge,  om  Arten 
dog  ikke  muligviis  kunde  ruge  i  det  Indre  af  Sydgronland. 


85 


90. 

91. 

92. 

9.3. 

94. 

95. 

96. 

97. 

98. 
*99. 
*100. 
101. 
102. 
103. 
104. 
105. 
106. 
107. 


Procellaria  glacialis   Linn.     . 
rainor  Kjærb.  .   . 
Slercorarins  catarrhactes  (Linn 

—  pomarinus  (Tcmm 

—  parasiticus(Brunn 

—  cephus  (Briinn.) 
Larus  marinus  Linn.  . 

—  glaucus  Briinn. 

—  leucopterus   Fab 


argentatns   Briinn 


—      affinis  Rhdt.  . 
Rissa  tridactyla  (Linn 
Xema   Sabini  J.   Sab. 
Pagophila  eburnea  (Gmcl  )  . 

—  brachytarsa  (llolb. 

Sterna  macronra  Naum.  .  . 
Sula  bassana  (Linn.)  .... 
Graculiis  carbo  (Linn.)  .   .   . 


Fælles  for 
hvtrgc  lle- 
misphæ- 
rers  bore- 
aleLande. 

Fælles 
med  Nord- 
amerika. 

Fælles 
med  Eu- 
ropa. 

* 
* 

* 

* 
* 

59 

29 

17 

-\~  2  for  Gronland  eiendoramelige  Arter  ==  107. 


86 


Plantas  nonnullas  musei  Universitalis  Hauniensis 

dcscripsit 

F.  Didrichsen. 

(Meddeelt  den  4de  Februar  1853.) 


i.  Mostuea  F.  Didr.  genus  ex  ordine  Loganiacearum. 
Flos  completus  inferus  regularis.  Calyx  quinquepartitus  per- 
sistens,  laciniis  erectis  ovatis  acutis,  æstivatione  imbricatis,  ad 
divisuras  intus  biglandulosis.  Annulus  hypogynus  fere  obsolc- 
tus.  Corolla  hypocratcroides,  tubo  superne  parum  ampliato,  limbi 
quinquefidi  lobis  patenlibus  rotundatis  rugulosis  tubo  quadruplo 
brevioribus,  in  alabastro  juniori  cucullato-imbricatis  laevibus  ci- 
liatis:  uno  extimo  alterum  apice  obtingente,  tribus  absconditis. 
Stamina  5  imo  tubo  inserta  jam  in  alabastro  erecta;  filamenta  fili- 
formia  puberula  basi  utrinque  anguste  alata;  antheræ  basi  affixæ 
inclusæ  subovatæ,  sacculis  basi  divergentibus  introrsum  longitu- 
dinaliter  dehiscentibus.  Ovarium  ovatum  biloculare,  loculis  bio- 
vulatis;  ovula  collateralia  e  basi  dissepimenti  erecta  hemiana- 
tropa.  Stylus  deciduus  fere  ad  medium  bifidus,  laciniis  bifidis : 
lacinulis  patulis  antheras  attingentibus  linearibus  sursum  stigraa- 
tosis,  in  alabastro  erecto-contiguis  truncatis.  Capsula  compressa 
obcordato  -  reniformis  bilocularis  loculicide  dehiscens,  loculis 
dispermis.  Semina  in  spermatophorcf  brevi  e  basi  dissepimenti 
angustissimi  baud  soluti  orto  inter  eorum  alas  caeterum  conli- 
guas  se  insinuanti  collateraliter  inserta  adscendentia  obovata  com- 
pressa, ala  integra  circumdata,  pilis  appressis  subsericeis  ra- 
dialim  inspersa;  raphe  conspicua  subflabellatim  soluta;  micro- 
pylo  infera    in    acie    alæ    sita   ab    hilo    in  limite    nucleum    inter   el 


87 


alam  locato  parura  remota.  Embryo  in  basi  albuminis  carnosi 
triplo  longioris  rcctus,  radicula  clavata  cotyledonibiis  ovatis  duplo 
longiori.  —  Frutex  congensis  foliis  oppositis  in  apicibus  ramulo- 
rum  subcongestis  obovatis  integerrimis,  stipulis  interpetiolaribns 
in  vaginam  brevem  commissis  intus  ad  basin  ciliis  carnosis  utrin- 
que  decem  præditis,  floribus  in  pedunculis  subterminalibus  3 — 4 
pedicellatis  corymbosis  bracteis  ininutis  sufFuUis. 

Rubiacearum  genus  quintum  R.  Brown  in  Append.  ad  Capt, 
Tuckeys  Narrat.  p.  4J8- 

jj\^5.  Gardenia  e  Congo.  C.  Smith.  Hornemann  in  herb. 
gener.   Univers.  Hafn. 

Speciraen   sesquipedale  trunco  crassitie  pennæ  anserinæ. 

Mostuea  Brunonis  F.  Didr.  Frutex  prostratus?  Rami  vagi 
cinerei  lacves  vel  stipulis  persistentibus  inæquales.  Ramulorum 
internodia  brevissima.  Folia  obovata  rarius  ovata  vel  ovalia  basi 
brevissime  in  peliolura  attenuata  margine  anguslissime  revoluta 
obtusa  vel  retusa  tuncque  haud  raro  mucronulata  undulala  mem- 
branaceo-coriacea  supra  in  cosla  subtus  in  nervis  4 — 5  puberula, 
nervis  cum  costa  ad  axillas  in  primis  medias  ope  lamellæ  ten- 
torii  instar  expansæ  confluentibus  bursiculasve  antrorsum  apertas 
formantibus.  Pedunculi  graciles  pedicelli  floresque  glabri.  Peri- 
carpium  pergaraeneum  ferrugineum  subpuberulum.  Semina  fer- 
ruginea  opaca,  testa  fragili. 

Internodia  trunci  40"""  longa,  folia  majora  25'"'"  longa,  12"*'" 
lata,  pedunculus  9"^"'  longus,  pedicelli  4 — 5"""  longi,  calyx  1,.5'"'" 
longus,  corolla   6'"'"  longa,  capsula  3"""  alta,  o'""*  lata. 

Nomen  generis  dedi  in  honorem  Jens  Mostue  Vahl,  peri- 
lissimi  Groenlandiæ  scrutatoris. 

Genus  cum  Cruciferis  Gentianeis  pluribus  et  inter  Logania- 
ceas  Spiegelia  in  eo  convenil,  quod  carpophylla  lateraliler  posita 
sunt.  Forsan  debeat  constituere  tribum  novam  inter  Lachnopy- 
leas  et  Gelsemieas  mediam  notisque  haud  levibus ,  scilicet  an- 
theris  ovatis  bilocularibus,  tubo  corollæ  integro,  æstivatione  im- 
bricata,  ovulis  in  quovis  loculo  binis,    et  capsula  loculicida  facile 

2* 


88 


stabiliendam.  Glandulæ  calycinæ  in  hac  farailia  adhuc  non  oh- 
servalæ  formå  et  silu  eis  Apocynearum  Asclepiadearumque  om- 
nino  similes. 

2.  Cnemidostachys  ditassoides  F.  Didr. 
suflFruticosa  virgala  foliosa  griseo-hirta;  ramis  fastigiatis  subdi- 
eholomis  teretibus  elevato-slriatis;  foliis  sparsis  inferne  dissi- 
tiusculis  ramorum  apices  versus  fere  iinbricalis  sessilibus  erectis 
coriaceis  profunde  cordato-ovatis  lateribus  valde  revolutis  acutis 
vel  raucronatis,  siibtus  lomentosis :  costa  prominenti,  supra  in 
punclis  elevatis  hirtellis  demum  glabrescentibus:  costa  impressa, 
8 — 10"""iongis;  spicis  subterminalibus  solitariis  raris  4:^^  longis; 
capsula  globosa  griseo-hirlella.  —  „Cnemidostachys.  camp.  areno- 
sis,  Alegres  Pr.  Goyas.  Sept.  34.  W.  Lund.« 

3.    Zenkeria  Lundii  F.  Didr. 
foliolis     11  — 13;     floribus    hermaphroditis    masculisve    pluribus, 
regularibus,  3  —  4  meris,  anlherarum  rimis  superne  in  porum  di- 
latatis. 

„Leguminosa.  Genus  novum.  S.  Carlos.  Jan.  34.  W.  Lund.** 
Rami  triennes  tereles,  bierines  e  marginibus  petiolorum  de- 
currentibus  angulati,  internodiis  hine  inter  angulos  biplano-cari- 
nalis,  hornotini  tenues  foliifero-floriferæ,  floribus  præcocioribus. 
Gemmæ  late  ovatæ,  perulis  ovatis  sericeo-tomentosis  :  lateralibus 
primis  persislentibus  demum  rigidis  glabratisve.  Folia  novella 
1"  breviora  in  spiram  -^  alterna  sericeo-tomenlosaj  foliolis  aller- 
nis petiolulatis  ovalibus  acutis  complicatis,  stipulis  liberis  oblon- 
gis  basi  angustioribus  apice  obtusis  flavidis  deciduis.  Corymbi 
plures  alterni  in  paniculam  dispositi  subtrichotomi,  pedunculo 
intermedio  sæpe  unifloro.  Alabaslrum  oblongo-pyriforme.  laci- 
niis  calycinis  leviter  imbricatis,  petalis  staminibusque  erectis.  Ca- 
lycis  tubus  turbinatus,  laciniis  3  v.  rarius  4  ovatæ  obtusæ  de- 
mum reflexæ.  Pelala  calycis  fauci  inserta  palula  obovato-spathu- 
lata  apice  acutiuscula  plana  basi  intus  puberula.  Stamina  cum 
petalis  inserta  et  alternantia   iisque  tertia   antheræ  parte  longiora 


89 


erecta,  filamentis  liberis  teretibus  puberulis  apice  abrupto  multo 
tenuioribus,  antheris  basi  affixis  oblongis  bilocularibus:  sacculis 
basi  coecis  cæterum  dehiscentibus  rima  supra  medium  in  porum 
amplum  dilatata  Pollinis  granula  minuta  ovalia  hine  linea  lon- 
gitudinali  notata.  In  floribus  raasculis  nullum  germinis  rudi- 
mentum,  in  bermaphroditis  germen  stipitato-exserlum  oblongum 
corapressum  ulrinque  acutum  pilis  appressis  dense  tomentosum 
biovulalum,  stylo  crassiusculo  rariter  piloso,  stigmate  depresso- 
capitato   obliquo. 


90 


Novorum  plantarum  mexicanarum  generum  Decas 

auctoie 

F.  Liebmann, 

h 

Lasiocarpiis  Liebm. 

Fam.  Malpighiaceæ.   Sect.  Aptcrygieæ  Juss. 

Calyx  5  partitus  eglandulosiis  pilis  flexuosis  ramosis  villosus, 
lobis  æqualibus  ovatis  obtusis  incurvis  demum  patulis.  Petala 
5  calyce  parum  longiora  spathulata  ungviculata  nervo  percursa 
glabra  alba.  Stamina  10  omnia  fertilia,  filamenta  filiformia  gla- 
bra  basi  in  tubum  brevissimum  connata,  antheræ  dorso  parum  supra 
basin  affixæ  ovatæ  glabræ  biloculares ,  loculis  longitudinaliter  de- 
hiscentibus.  Ovaria  3  in  unum  globosura  sericeo-pubentem  mol- 
literque  lappulaceum  connata.  Styli  3  usque  ad  basin  liberi  fili- 
formes  glabri,  stigmata  bifida  transversa  tortuosa.  Fructus  glo- 
bosus  pilis  longis  filiformibus  purpureis  undulatis  aliisque  brcvio- 
ribus  adpressis  griseis  ramosis  obsitus  c  carpellis  3  circa  carpo- 
phorum  triquetrum  persistentem  cohærentibus  demum  solubilibus 
conflatus.  Carpellum  uniovulalum,  pcricarpio  membranaceo.  Seuien 
funiculo  brevi  infra  apieem  carpelli  oblique  appensum  snborbicu- 
lare  lenticulare  pilis  adpressis  obsituraj  testa  tenui  membranacea, 
embryonis  radicula  supera  recla,  cotyledonibus  curvatis  foliaceis. 

Frutex  mexicanus  erectus  patulo-ramosus,  ramis  lateralibus 
brevibus  floriferis  et  foliiferis.  Folia  opposita  brevipetiolata  anguste 
elliptica  inlegerrima  utrinque  pilis  ramosis  adpressis  sericea  Sti- 
pulæ  scariosæ  lineares  obtusæ  sericeæ  deciduæ.  Florcs  fascicu- 
lati.  Bracteæ  lineares  scariosæ.  Pedunculi  foliis  breviores  seri- 
ceæ,    Flores  parvi. 


91 


1.     Lasiocarpus  salicifolius  Liebm. 

Frutex  5  —  6  pedalis,  rami  teretes  cortice  fusco  lenticellari 
tecti.  llamuli  griseo-sericei.  Folia  IJ — 2"  longa  3 — 6'^'  lata 
sericeo-villosa,  petiolo  vix  lineari*  Stipulæ  1^'"  longæ.  Flores 
numcrosi  fasciculali,  pedunculis  3  —  7'"  filiforraibus.  Bracteæ 
:IJ — 2'"  deciduæ.     Fructus  magnitudine  baccæ  Piperis  nigri. 

Habitat  in  virgultis  ad  ripas  Rio  de  las  vueltas  (Dep.  Oajaca) 
Majo  florens  et  fructificans. 

Det  var  mig  paafaldende  endnu,  efter  at  den  udmærkede  og 
udforlige  Monographi  over  Malpighiaceernes  Familie  af  Jussieu  er 
udkommen,  i  denne  Plante  at  finde  en  Form  af  Familien,  som 
ikke  lod  sig  fore  til  nogen  af  de  talrigt  opstillede  Slægter,  saa 
at  Begrundelsen  af  en  ny  Slægt  viste  sig  nodvendig.  Udentvivl 
kommer  den  nærmest  til  den  ogsaa  i  Mexico  forekommende 
Echinopterys,  hvoraf  ikkun  en  Art  endnu  er  kjendt,  navnlig  i 
Henseende  til  det  kirtellose  Bæger  og  Frugten;  men  den  afviger 
dog  overmaade  betydeligt  fra  denne  Slægt.  Kronbladene  ere  nemlig 
alle  lige,  smal  spathelformige.  Stovknappene  ere  glatte.  Der  findes 
tre  lige  til  Basis  adskilte  Grifler.  Arrene  ere  udbredte  paatvers 
i  to  snoede  Portioner,  Hig  Begoniernes.  Carpellernes  Beklæd- 
ning er  ganske  forskjellig;  Blomsterstanden  ligesaa;  her  et  man- 
geblomstret  Knippe,  hos  Echinopterys  en  Klase.  De  lindsefor- 
mige  næsten  kredsrunde  haarede  Fro  afgive  ogsaa  en  udmærket 
Charakteer. 

Slægtsnavnet  trænger  ei  til  Forklaring. 

% 

Staiiranthus  Liebm. 

Fam.  Ilicineæ. 
Calyx  regularis  quadridentatus  glaber  persistens,  denlibus 
brevissimis  acutis.  Corolla  4petala  toro  inserta,  petalis  calyce 
longioribus  lanceolatis  acutis  reflexis  nervo  percursis  marginibus 
incrassatis  parura  inOexis  glabris.  Stamina  4  toro  inserta  cum 
pelalis  alternantia,  filamentis  brevibus  linearibus  pianis  glabris,  an- 


n 

Iheris  parvis  basifixis  introrsis  ovatis  bilocularibus,  loculis  longi- 
tudinaliter  dehiscentibus.  Ovarium  superum  sessile  ovatum  glan- 
duloso-punctatura  Uoculare  lovulatum  glabrum,  ovulo  ex  apice 
pendulo  sessili,  Stylus  0.  Stigma  sessile  carnosum  disciforme 
4lobum  glabrum,  lobis  brevibus  horizontalibus  sulco  percursis. 
Drupa  ovata  olivæformis  subcarnosa  rubra,  mesocarpio  tenui  mox 
exsucco  glandulis  oleiferis  punctiformibus  immersis  repleto,  py- 
rena  crustacea,  Semen  inversum  cavitati  pyrenæ  conforme,  testa 
membranacea,  rhaphi  dorsali,  umbilico  apicem  pyrenæ  spectante 
nudo.  Albumen  copiosum  carnosum.  Embryo  in  albuminis  apice 
minimus  orthotropus,  radicula  supera  umbilico  proxima, 

Arbor  mexicana,  sempervirens.  Rami  ramulique  angulati. 
Folia  coriacea  alterna  brevipetiolata  penninervia  simplicia  integer- 
rima  glanduloso-punctata.  Stipulæ  nullæ.  Flores  racemosi  parvi 
virescentes.  Racemi  axillares  breves  pauciflori,  Pedicelli  bractea 
parva  scariosa  suffulti. 

1.     Stauranthus  per  foratus  Liebm. 

Arbor  mediocris  12 — 16pedalis.  Ramuli  glabri  angulati 
epidermide  badia  fragili  tecti.  Folia  o  —  3^'  longa,  1§  —  1''  lata 
alterna  approximata  coriacea  rigida  glaberrima  nitida  glauca  bre- 
vipetiolata obovata  v.  elliptica  abrupte  et  breviter  apiculata  basi 
cuneata  integerrima  margine  leviter  rcvoluta  penninervia,  nervis 
arcuatis  ante  marginem  anastomosantibus  subtus  cum  venulis 
valde  prominentibus,  glauca  densissime  pellucido-punctata,  pe- 
tiolis  5  —  2"'  longis  acutangulis  supra  canaliculatis  glabris  ætate 
sublignosis.  Racemi  axillares  1  — IJ"  longi,  rhachi  acutangula 
glabra,  pedicellis  1  —  IJ"'  longis  angulatis  glabris  post  anthesin 
excrescentibus  crasiussculis  lignosis  3  —  4'".  Bracteæ  parvæ  sca- 
riosæ  ovatæ  glabræ.  Drupa  magnitudine  et  formå  drupæ  Oleæ 
europææ  9'"  longa  o'"  lata   sæpius  parum  obliqua  rubra. 

Habitat  in  sylvis  pr.  Dos  puentes  inter  Totutla  et  S.  An- 
tonio Hualusco  (Dp,  Vera  Cruz)  reg.  temperatæ  Aprili  florens,  Oc- 
tobri  fructificans. 


93 

Det  er  med  nogen  Tvivl,  at  jeg  har  henfort  denne  Plante 
til  Ilicineæ,  fra  hvis  hidtil  opstillede  Slægter,  og  de  deraf  udle- 
dede  Familiecharakterer  den  afviger  i  flere  Henseender.  Firde- 
lighed  i  Blomsten  forekommer  hos  Ilex,  Prinos,  Byronia.  Sam- 
bladet Bæger  og  fribladet  Krone  findes  hos  Cassine,  Nemopan- 
thesj  Villaresia.  Siddende  oversædig  Frugtknude  uden  GrifTel,  og 
siddende  fliget  Ar  er  en  af  Familiens  vigtigste  Charakterer.  Deri- 
mod er  en  enrummct  enfroet  Frugtknude  ikke  kjendt  hos  nogen 
anden  Ilicinec,  hvorimod  det  fra  Frugtknudens  øverste  Ende 
hængende  omvendte  Fro  er  almindelig.  Froets  Sammensætning 
er  ligeledes  overeensstemmende  med  de  civrige  llicincer.  Medens 
de  immergronne  læderagtige  fjernervede  afvexlende  Blade  intet  Af- 
vigende frembyde,  er  derimod  deres  talrige  gjennemskinnende 
Oliekirtler,  hvorved  de  blive  fiint  prikkede,  ukjendte  hos  de  tidli- 
gere kjendte  Former.  De  samme  Kirtler  gjenfindes  i  Frugtens 
Yderlag.  Sammenfattes  nu  Alt  dette  i  een  Betragtning,  vil  det 
vistnok  befindes,  at  vor  Plante  slutter  sig  paa  en  naturligere 
Maade  til  llicineæ  end  til  nogen  anden  Familie.  Der  kunde  og- 
saa  ikkun  være  Sporgsmaal  om  den  ikke  maaskee  burde  stilles 
iblandt  Anacardiaceæ,  hvor  der  ogsaa  forekommer  en  enkelt  en- 
Iroet  Frugtknude.  Men  Ægget  er  her  siddende  paa  en  traadfor- 
mig  Frostræng  opstigende  fra  Frugtknudens  Grund  eller  Væg,  og 
Froets  Sammensætning  er  her  ganske  forskjellig.  Der  findes  al- 
tid i  denne  Familie  GrifTel  (en  eller  flere)  og  udeelt  Ar.  Prik- 
kede Blade   ere   ikke  kjendte  i  denne   Familie. 

Slægtsnavnet  har  Hensyn  til  den  regelmæssige  Korsstilling  i 
Bæger,  Krone,   Stovdragerc  og  Ar. 

3. 

Forchhamraeria  Liebm. 

Fam.  Capparideæ.     Tribus:   Cappareæ  DC. 

Flores  diclines.  Masculi:  calyx  minutus  4 — 6 — 8  denta- 
tus,  dentibus  inæqualibus  sensim  obsoletis.     Corolla  nulla.    Torus 


94 

brevissimus  carnosiis.  Stamina  16 — 24  toro  inserla,  filamenla 
filiformia  inflexa  ima  basi  submonadelpha,  antheræ  basifixæ  ovatæ 
eompressæ  bilocularcs,  loculis  oppositis  longitudinaliler  dehiscen- 
libiis,  ovarium  rudiraentale  sessili,  stigmate  sessili  bilobo  terraina- 
tiim.  Focminei:  calyx  minulus  6  —  Sdentatus  persistens  de- 
mum  obsoletus.  Corolla  nuUa.  Torus  brevissimus  carnosus  ca- 
lycis  fuiidum  tegens  in  dentes  miniraos  papiilæformes  incurvos 
dorso  canaliculatos  8—12  sensim  deciduos  productus.  Ovarium 
sessile  ovale  biloculare,  loculis  biovulatis ,  ovulis  placcntæ  disse- 
pimentali  horizontaliter  affixis.  Stigma  sessile  carnosum  orbicu- 
latum  umbilicatum  subbilobum  papillosum.  Bacca  ovalis  crustacea 
inlus  spongioso-mucosa  bilocularis,  loculis  abortu  monospermis. 
Semen  oblique  ovatum,  testa  subcoriacea.  Embryonis  exalbumi- 
nosi  cotyledones  convolutæ  carnosæ. 

Arbuscula  mexicana  inermis.  folia  alterna  coriacea  penniner- 
via  integerrima,  stipulæ  nullæ.  Racerai  in  axillis  foliorum  delap- 
sorum  mulliQori,  masculi  decidui. 

1.    Forchhammeria  pallida  Liebm.  „Sama"  incolarum. 

Arbuscula  6 — lOpedalis  ramosissima.  Rami  angulati  fusci 
e  foliis  deciduis  cicalricati.  Innovationes  ramorum  apicales  folii- 
feri  alhidi  basi  squamis  lanceolatis  acutis  deciduis  instructi.  Folia 
approximata  affixa  coriacea  alterna  petiolata  elongato-elliptica  acuta 
V.  obtusa  basi  cuneata  integerrima  pcnninervia  densissime  et  sub- 
tilissime  reticulato -venulosa  utrinque  subtilissime  foveolata  gla- 
berrima  albida  2  —  3"  longa  6  —  10'"  iataj  petiolo  3'"  tereti 
glabro.  Flores  paniculati  in  axillis  foliorum  delapsorum,  mascu- 
lorum  rhachis  2  —  3"  angulata  sulcata  pallida  post  anthesin  de- 
cidua,  pedicelli  1  — 1|'"  denticulo  rhacheos  affixi  glabri.  Fila- 
menta  1|"'  longa.  Paniculæ  foemineæ  rhachis  crassior  pollicaris 
angulata  sulcata,  pedicelli  2"'  affixi.  Bacca  magnitudine  fere 
fructus  Coffcæ  arabicæ  fusco-virescens  pulpa  mucosa  spongiosa 
vescibili  insipida  repleta. 

Habitat  in   sylvis  aridis  apricis    (Gatingas  in  Brasilia   nuncu- 


93 


patis)  regionis  calidissimæ  Mexici  occidentalis  prope  littus  raaris 
pacifici  inter  Tehuantepec  et  Mazatlan  (Dp.  Oajaca)  Novbr.  flo- 
rens et  fructificans. 

Slægten  er  opkaldt  efter  Etatsraad  G.  Forchhammer,  Profes- 
sor i  Mineralogie  ved  Kjobenhavns  Universitet,  som  et  Tegn  paa 
Iloiagtelse  og  Venskab  for  denne  udmærkede  Naturforsker. 

Vor  nye  Slægts  Affinitet  indenfor  Capparidcernes  Familie  og 
Cappareernes  Tribus  er  itke  endnu  klar,  thi  der  er  ingen  af  do 
hidtil  beskrevne  Slægter,  hvortil  den  umiddelbart  slutter  sig. 
Man  tor  vistnok  vente,  at  den  nærmeste  Fremtid  vil  skaffe  Lys 
over  dette  Punkt  ved  Opdagelsen  af  flere  Slægtsformer  af  Fami- 
lien i  de  vestlige  Strækninger  af  det  tropiske  America. 

4. 

L  lavea  Llebm. 

Fam.   Cclastrineæ? 

Flores  unisexuales,  foeminei  solum  noti,  fasciculati  bracteis 
parvis  setaceis  suffulti.  Perigonium  parvum  campanulatum  mar- 
cescenti-persistens  extus  pilosum  5dentatum,  tubo  brevi  trigono, 
dentibus  erectis  lato-lanceolalis  inæqualibus  ciliatis.  Ovarium 
unicum  superum  e  carpellis  tribus  compositum,  carpellorum  mar- 
ginibus  applicatis  uniloculare  triqvetrum  brevislipitatum  ima  basi 
cum  tubo  perigonii  cohærens.  Ovula  2  in  quoque  carpello  basi 
approximata  insidentia  erecta  anatropa.  Styli  3  liberi  filiformes 
glabri  apice  stigmatosi.  Caryopsis  triqvetra  trialata  obovata  mem- 
branacea  sicca  nitida,  alis  latis  marginalis  cum  lateribus  pericarpii 
venosis,  pericarpio  bilamelloso,  Jamello  interiori  (endocarpio)  mem- 
branaceo  avcnio.  Scmen  unicum  albuminosum  erectum  subbasi- 
lare  liberum  cavitate  pericarpii  multo  minus  trigonum  obovalum 
lateribus  pianis,  testa  membranacea,  umbilico  basilari  parvo.  Al- 
bumen  carnosum.  Embryo  rectus  intra  albumen  inclusus  centra- 
lis  albumine  brevior.  Radicula  parva  infera  basin  fruclus  spec- 
tans.     Colyledones  ovatæ  planæ  carnosæ. 


Arbuscula  mexicana  ramosissima  foliosa,  ramuli  angulati  to- 
rulosi.  Folia  approximata  alterna  brcvipetiolata  oblique  lanceo- 
lata  aciiminala  crenulis  glanduliferis  viscosa  penninervia.  Sti- 
pulæ  setaceæ  deciduæ.  Flores  fasciculati  axillares  parvi  viri- 
des,  pedunciili  medio  articuiati.  Fructus  formå  et  magnitudine 
caryopseos    Rhei. 

1.    Llavea  viscosa   Liebm. 

Arbuscula  6 — 8  pedalis  a  basi  ramosissima,  ramis  flexuosis 
patulis  cortice  fusco  rugoso  albo-lenticellato  tectis,  ramulis  angu- 
latis  torulosis  fusco -pilosis.  Folia  adfixa  ad  apicem  ramulorum 
approximata  brcvipetiolata  oblique  lanceolata  acuminata  basi  cu- 
neata  margine  obtuse  crenulata,  crenulis  apice  glandula  resini- 
fera  terminatis,  penninervia,  supra  secus  costam  adprcsse  pilosa 
ceterum  glabra,  subtus  pallidiora  adpresse  pilosula  1|  —  i"  longa 
5—3'"  lata,  petiolo  2'"  adpresse  fusco-piloso  supra  piano.  Sti- 
pulæ  setaceæ  pilosæ  deciduæ  V'\  Fasciculi  florum  axillares  mul- 
tiflori  folio  suo  breviores.  Pedicelli  1  —  3'"  longi  pilosi.  Frue« 
tus  4  —  5'"  longus  vernicoso-nitens  fuscus.  Semen  magnitudine 
fere  grani  Sinapeos. 

Habitat  in  montibus  aridis  porphyriticis  pr.  Achapulco  Dp, 
Puebla  alt.  circa  6000'  Decembri  fructificans« 

Denne  nye  Slægt  horer  til  de  charakteristiske  Planter  paa  de 
torre  solbrændte  vegetationsfatlige  nide  Porphyrbjerge,  der  be- 
grændse  den  ostlige  Side  af  Tehuacansletten.  Det  visne  mono- 
tone Udtryk  i  hine  Egnes  Vegetation ,  hvis  fremragende  Farmer 
ere  Cereer,  Echinocacter,  Yuccaer,  Mimoser,  tornede  Bromelia- 
ceer,  Cordyliner,  lave  Viftepalmer,  buskagtige  Polemoniaceer 
(Hoitzia),  gjengives  i  hol  Grad  af  Llavea,  der  fra  civerst  til  ne- 
derst er  bedækket  med  Tusinder  af  torre  raslende  glindsendc 
smudsigbrune  Frugter,  saa  at  næsten  hele  Træet  er  tilhyllet  af 
Frugten. 

Saalænge  Hanblomsten  er  ukjendt,  ligesom  ogsaa  Hunblom- 
stens tidligere  Tilstand  navnlig  med  Hensyn  til  Frugtknuden,    er 


8t 

det  noget  misligt  at  ville  angive  denne  forhen  ubeskrevne  Plan- 
teslægts Plads.  Uagtet  Blomsten  er  særkjonnet,  Kronen  og  Stov- 
dragere  mangle,  Frugtknuden  i  den  Tilstand,  hvori  Planten  af 
mig  er  indsamlet,  er  eenrummet,  bestaaende  af  tre  i  Randen  sam- 
menvoxede  Frugtblade,  der  hvert  bære  lo  Æg  paa  Spidsen  af  den 
korte  fra  Frugtbladets  Basis  imod  Midten  af  samme  sammen- 
voxede  Frostol^  uagtet  der  intet  enkelt  sammenvoxet  Griffel  findes, 
men  tre  traadformige  adskilte  Grifler,  finder  jeg  dog  ingen  anden 
Plads  at  henstille  Slægten,  end  i  umiddelbar  Nærhed  af  Wimmeria 
af  Grunde,  som  ville  fremgaae  af  de  givne  Slægtscharakterer.  At 
stille  den  iblandt  Sapindaceerne  paa  Grund  af  en  ikke  ringe  Lig- 
hed med  Dodonæa,  gaaer  ikke  an  alene  af  den  Grund,  al  Froet 
er  forsynet  med  Frohvide. 

5. 

Tricerma  Liebra. 

Fam»  Celastrineæ. 

Calyx  parvus  ophyllus  regularis  expansus  demum  reflexus 
persistens,  scpalis  lato-ovatis  ciliolatis,  aestivatione  valvatis.  Co- 
rolla  5pelala  calyce  major,  pelala  margine  disci  hypogyni  inserta 
lato-ovata  æslivationc  imbricata.  Stamina  o  cum  petalis  alter- 
nantia  margine  disci  inserta  petalis  breviora  incumbenlia,  fila- 
menta  brevia  filiformia  glabra,  antheræ  dorso  supra  basin  affixæ 
cordato-globosæ  biloculares  flavæ,  loculis  longitudinaliter  dehis- 
centibus.  Discus  hypogynus  fundum  floris  obtegens  ovarii  basi 
adnatus.  Ovarium  superum  depresse  trigonum  31oculare,  locu- 
lis uniovulatis,  ovulis  angulo  centrali  lorulorum  prope  basin  af- 
fixis.  Stylus  nullus.  Stigma  minutum  sessile  31obum,  lobis 
globulosis.  Capsula  coriacea  ovato-trigona  abortu  unilocularis 
Irarius  2sperma  loculicide  trivalvis ,  valvis  medio  septiferis  de- 
mum reflexis.  Semen  anatropum  basilare  septo  adnatum  erec- 
lum  sessile  arillo  clauso  carnoso  tectum  oblique  ovatum  albumi- 
nosum,  tcsta  crustacca  crassa.  Embryo  inter  albumen  orthotro- 
pus,  radicula  infera  umbilico  proxiraa. 


08 


Frutex  raexicanus  ramosissimus,  ramis  flexuosis  subtereti- 
bus  cortice  griseo  tectis,  ramulis  herbaceis  succulentis  glabris 
viridibus;  folia  alterna  brevipetiolata  carnoso-coriacea  obovata  v. 
clongato-obovata  sæpe  obliqua  apice  plus  minus  obtusa  v.  emar- 
ginata  basi  cuncata  sensim  in  petiolum  attenuata  integra  v.  irre- 
gulariter  repanda  utrinque  glabra  sub  lente  granulata,  penniner- 
via,  nervis  omnino  immersisj  costa  utrinque  prominula  vix  ad 
medium  conspicua.  Stipulæ  nullæ,  Flores  minutissimi  axillares 
glomerulati  brevissime  pedicellati  virescentes,  bractcis  parvis  squa- 
mæformibus  suffulti. 

1.    Tricerma  crassifolium  Liebm. 

Habitat  in  solo  calcareo  planitiei  Tehuacanæ,  circa  Tehua- 
can,  S.  Sebastian,  Venta  salada,  Tecomavaca,  Majo  florens,  De- 
cembri  fructificans. 

Frutex  5 — 6pedalis,  folia  i^ — 1"  longa,  9 — 5'"  lata,  pe- 
tioli  2 — 1'"  longi»  Capsula  magnitudine  fere  baccæ  Coffeæ  ara- 
bicæ  5'"  alta,  valvis  ellipticis  glabris  dorso  sulco  percursis, 
intus  septo  angusto  instructis. 

Denne  Slægt  vil  blive  at  indordne  i  Systemet  nærmest  ved 
Piptocelus  Presl. 

Slægtsnavnet  betegner  den  i  tre  Klapper  opspringende  Kap- 
sel, af  w  xégfia  el   Stykke  eller  Deel  af  et  Hele. 


Dasycarya  Liebm. 

Fam.  Spondiaceæ. 

Flores  polygami.  Calyx  parvus  opbyllus  persistens  cxtus 
pubescens,  æslivatione  valvata,  sepalis  lato-ovatis  concavis. 
Corollæ  pelala  o  sub  disco  hypogyno  carnoso  glabro  pur- 
pureo  margine  lOcrenato  inserta  calyce  triplo  longiora  pa- 
tentia  demum  reflexa  obovato-oblonga,  æstivatione  imbricata. 
Slamina   dOcum  petalis  inserta,  filamenta  libera  filiformia  glabra. 


90 


antheræ  parum  supra  basin  affixæ  ovato-cordatæ  glabræ  bilocu- 
lares,  loculis  longitudinaliter  dehiscentibus.  Ovarium  scssile 
depressum  disco  cinctum  51oculare,  loculis  3  efYoctis  et  sensim 
obliteratis,  2  collateralibus  evolutis.  Ovula  in  loculis  duobus 
solitaria  angulo  cenlrali  prope  apicem  appensa  anatropa.  Styli 
O.  Stigma  sessilc  olobum,  lobis  minutissimis  globosis.  Drupa 
parce  carnosa  villosa,  putamine  lignoso  extus  sublævi  subbilocu- 
lari,  loculis  3  fere  obliteratis,  duobus  evolutis  omnino  coalitis 
monospermis.  Scmina  inversa  falcata  funiculo  brevi  crassiusculo 
insidentia,  embryonis  exalbuminosi  radicula  supera  inflexa. 

Arbor  mexicana,  folia  ad  apices  ramulorum  subfasciculala 
imparipinnata,  foliolis  sessilibus  inlegerrimis  oblique  elliplicis 
utrinque  cum  petiolo  densc  griseo-villosis.  Flores  glomerato- 
spicati  parvi  virescentes  bracteali,  masculi  superne  facile  decidui, 
foeminei  inferne  ad  basin  rhacheos,  fructus  scssilis  oblongus 
villosus. 

1.     DasycaryagriseaLiebm. 

Arbor  mediocris,  ramis  teretibus  foliis  deciduis  cicalricatis 
cortice  tenui  fusco-purpureo  tectis,  ramulis  fusco-villosis.  Folia 
approximata  subfasciculata  2 — 4"'  longa  (nondum  plane  excrela) 
imparipinnata,  5 — 9juga,  petiolo  coramuni  inferne  nudo  tereti, 
foliolis  sessilibus  oppositis  oblique  ellipticis  utrinsecus  obtusis 
penninerviis  utrinque  dense  griseo-villosis  7 — o'"  longis  3 — 2'" 
latis.  Stipulæ  nullæ.  Spicæ  axiliares  pollicares  villosæ.  Flores 
subsessiles  glomerulati  basi  bracteis  pluribus  parvis  rubris  ovatis 
extus  villosis  suffulti.  Calyx  viridis  nigro-lineatus.  Corolla  flavo- 
virescens  purpureo-lineata  glabra.  Drupa  8"'  longa  5"'  lala 
virescens  villosa,  putamine  crasso  lignoso. 

Habitat  in  montibus  porphyriticis  aridis  Cerro  colorado  dictis 
inter  Quiotepec  et  convalle  fluminis  Rio  de  las  vueltas  (Dep. 
Oajaca),  pr.  Teolillan   del  camino  Majo  Horens  et  fructificans. 

Vegetationen  paa  Cerro  colorado  og  paa  Bjergene  omkring 
Tcotitlan  beslaaer  for  en  stor  Deel  af  en  tynd  Trævæxt  af  blad- 


lod 


skiftonde  Træer  af  et  eicndommeligt  sorgeligt  og  stygt  Udseende, 
en  Folge  af  Klippegrundens  Ufrugtbarhed  og  den  store  Torhed, 
som  bestandig  hersker  i  hine  Strog.  Stammerne  ere  tynde,  kro- 
gede, med  ikkun  faa  Grene  i  Spidsen.  De  fleste  Træer  have 
forkortede  Ledstykker,  saa  at  Bladene  blive  sammenhobede  i 
Knipper  i  Spidsen  af  de  tynde  Grene.  Bladene  ere  oftest  graa- 
filtede.  Blomsterne  uanseelige.  Mange  af  Planterne  ere  tornede. 
Den  storste  Deel  af  Aaret  staae  de  fleste  Træer  bladlose,  saa  at 
de  nogne,  graa,  faagrenede  Stammer  og  den  smudsig  rodlige, 
forbrændte,  vegetationslose  Jordoverflade  frembringe  et  næsten 
orkenagtigt  Billede.  Det  er  fornemmelig  mange  Former  af  Tere- 
binthaceernes  Familie  (Icica,  Elaphrium,  Amyris  og  flere  ubeskrevne 
Slægter),  Dodonaea,  Bombax,  Gyrocarpus,  træagtige  Convolvuli, 
Plumeria,  Mimosæ,  Cereer  og  Agaver,  der  danne  de  fremtrædende 
Træk  i  Vegetationen  paa  disse  Bjerge. 

Tu  Spondiaceerne  tælles  hidtil  ikkun  de  to  Slægter  Spondias 
og  Poupartia.  Vor  nye  Slægt  stemmer  i  Charaktererne  nærmere 
overens  med  Poupartia  end  med  Spondias,  navnlig  med  Hensyn 
til  Kronens  Knopleie,  Frugtknuden,  Frugten,  Froet  og  Kimen. 
Den  afviger  fra  hin  Slægt,  som  horer  hjemme  paa  Oen  Bourbon, 
ved  den  axformige  Blomsterstand,  det  obladede  (ikke  5deelte) 
Bæger,  de  traadformige  (ei  sylformige)  Stiivtraade,  Mangelen  af 
Grifler,  den  laadne  Steenfrugt.  Fra  Spondias  adskiller  den  sig 
ved  det  vedblivende  Sbladede  Bæger,  Kronens  Knopleie,  siddende 
Ar,  Fruglens  to  udviklede,  tre  feilslaaende  Rum,  den  udvendig 
glatte  Steen,  Froets  og  Kimens  Form,  endelig  Blomsterstanden. 
Slægtsnavnet  er  dannet  af  åaovg  haaret  og  xagva  en  Nod, 
en  Steenfrugt. 

7. 
Alvaradoa  Liebm. 

Fam.   Sapindaceæ? 

Flores  dioici,  masculi  spicati,  foeminei  racemosi.    Masculi: 
Calyx    regularis    campauulatus    5partilus    extus    pubescens,    lobis 


I 


lol 


ovatis  obtusis  concavis,  æstivatione  valvata.  Corolla  nulla.  Sta- 
mina  10  fundo  calycis  inserta,  o  sterilia,  5  ferlilia  disco  libero 
Sglanduloso  circumdato;  staminum  fertilium  filamenta  longe  ex- 
serta  incurva  filiformia  deorsum  pilosa,  anlheræ  globosæ  dorso 
affixæ  unilociilares,  loculo  rima  horizontaliter  dehiscente,  con- 
nexico  orbiculari  concavo;  sterilium  filamenta  multo  breviora  in- 
curva filiformia  glabra,  antheræ  nullæ.  Foeminei:  calyx  5phyllus 
persistens,  sepalis  ovatis  obtusis  cxtus  pubescentibus.  Corolla 
nulla.  Ovarium  superum  compressum  lanceolatum  apice  bifidum 
pubescens  marginibus  incrassatis  barbatis,  basi  sepalis  adpressis 
cinclum,  duabus  latus  alterum  tribus  alterum  adpressis,  lateribus 
costa  percursis,  qvarum  altera  sepalis  tribus  spectans  deorsum 
angulum  prominentem  format,  sursum  in  stylo  brevi  filiforrai  cir- 
cinato  revoluto  inler  commissuram  laciniorum  terminat,  laciniis 
erectis  acuminatis  aeutis  in  stylum  filiformem  circinatum  termi- 
natis,  superne  uniloculare  ex  medio  deorsum  biloculare,  dissepi- 
mento  lateribus  parallelo  anguloque  prominente  opposito  ante 
margines  ovarii  inserto ,  loculo  majori  effoeto,  minori  biovulato, 
ovulis  e  basi  loculi  funiculis  erectis  insidentibus  inversis  reni- 
formibus.  Embryo  campylotropus.  Fructus  maturus  non  suppetit. 
Frutex  piagas  occidentales  Mexici  et  Nicaraguæ  incolens. 
Folia  ad  apices  ramorum  valde  approximata  imparipinnata  mul- 
tijuga,  foliolis  alternis  brevipetiolulatis  oblongis  obtusis  vel  leviter 
emarginatis  subtus  glaucis  adpresse  puberulis.  Stipulæ  stipellu- 
læqve  nullæ.  Flores  masculi  in  spicas  axillares  longissimas  con- 
gesti  sessiles  bracteolati;  foeminei  in  racemum  terminalem  re- 
flexum  dispositi  longe  pedicellati,  pedicellis  barbatis. 

!♦     Alvaradoa    amorpboides  Liebm. 
Bentb.  pi.  Hartw.   n.  67!     Mimosearum?    gen.  nov.  ? 

Plantam  masculam    legit  cl.   Hartweg  pr.  Bolaiios  (Dep.    Ja- 
lisco);     cl.  Orsted    pr.  Realejo  Nicaraguæ  ad  oras  maris    pacifici 

3 


402 


Decbr.    florcntem;     foemineam    ipse    legi    ad    oram    occidentalem 
Mexici  pr.   S.  Jago  Estata  (Dp.   Oajaca)  Novbr.  florentem. 

Frutex  6— Spedalis  (secundura  Hartweg  10~12pedalis) 
ramosus,  ramis  tcretibus  cicalricatis  corlice  fusco  tectis ,  ramulis 
angulatis  fusco-puberiilis.  Folia  affixa  valde  approximata  8 — 6" 
longa  imparipinnala  multijuga  (12 — IGjuga),  petiolo  communi 
basi  mido  canaliculato  sursum  tereti  puberulo,  foliolis  alternis 
petioiulatis  oblongis  12 — 8'"  longis  4 — 3"'  latis  oblongis  obtusis 
V.  leviter  emarginatis  basi  late  cuneatis  margine  incrassato  parum 
reflexis  penninerviis,  nervis  lenuissimis,  supra  viridibus  glabris 
subtus  glauco-griseis  sublililer  et  adpresse  puberulis,  petiolulis 
J  —  1"'  teretil)us  puberulis.  Stipulæ  stipellulæque  nullæ.  Spicæ 
raasculæ  axillarcs  longissimæ  llexuosæ  14—8"  longæ  basi  brac- 
teis  linearibus  2'"  longis  incano-pubescentibus  sulTuIlæ.  Calyx 
parvus  incano-pubescens.  Racemi  foeminei  terminales  reflexi 
arcuati  6 — 5"  longi,  rhachi  puberula  deorsum  nuda.  Klores 
numerosissimi  longe  pedicellati,  pedicellis  subsecundis  incurvis 
5 — 4'"  longis  pilis  patulis  incanis  barbatis.  Ovarium  o — 6'' 
longum   1— jj'"  latum. 

Det  er  ikke  uden  megen  Betænkelighed,  at  jeg  stiller  denne 
Slægt  iblandt  Sapindaceerne,  thi  der  er  ingen  kjendt  Slægt, 
hvortil  den  der  kan  slutte  sig.  I  Habitus  har  den  særdeles 
megen  Lighed  med  Cunoniaceerne,  navnlig  med  Cunonia  og 
Weinmannia.  Ved  nærmere  Overveielse  har  jeg  dog  fundet  det 
umuligt  at  bringe  den  ind  i  denne  Familiej  de  særkjonnede 
Blomster,  Stovdragernes  BeskafTenhcd,  Frugtknudens  Sammen- 
sætning,   Manglen    af  Slipler  vare    alt   for  afvigende  Charakterer. 

Da  den  modne  Frugt  ikke  endnu  er  kjendt  vil  Fremtiden 
forst  kunne  vise,  om  den  staaer  rigtigt  iblandt  Sapindaceerne. 

Der  kan  ikke  være  mindste  Tvivl  om,  at  den  under  Nr.  67 
af  Bentham  beskrevne  Plante  i  plantæ  Hartwegianæ,  som  denne 
udmærkede  Botaniker  tvivlende  ansaae  for  en  ny  Slægt  af  Mimo- 
sernes Familie,  er  Hanplanten  af  vor  Slægt.  Benthams  korte 
Beskrivelse  betegner  den  med  stor  Skarphed. 


103 


Jeg  har  opkaldt  Slægten  efter  Pedro  de  Alvarado,  den  be- 
romte  Opdager  og  Erobrer,  der  gjorde  Corlez  saa  betydelige 
Tjenester  ved  Mexicos  Underkastelse. 

8. 

Marina  Liebm. 
Fara.:  Leguminosæ.     Tribus:  Lotcæ.     Subtribus:  GalegeæD.C. 

Calyx  rigidus  glandulosus  turbinato-campanulatus  parum 
corapressus  olobus  lOcostatus  reliculato-venulosus,  costis  argen- 
leo-pilosis,  lobis  æquilongis  æqualibus  lato-lanceolatis  argute  den- 
tatis  ciliatis.  Corollæ  papilionaceæ  vexillum  longe  ungviculatum 
obovatum  rotundatum;  alæ  ungviculatæ  falcato-obovatæ  obtusæ, 
carina  gamopetala  alis  vexiilo  staminibusque  brevior  ungviculata 
suborbicuiata  undulata  cucullata.  Stamina  10  monadelpha,  fila- 
nenta  ultra  medium  in  tubura  basi  dilatatum  connata,  antheræ  glo- 
bosæ  bilocuiares  atro-violaceæ,  loculis  longitudinaliter  dehiscen- 
tibus.  Ovarium  sessilc  uniovulatum,  stylus  filiformis  glaber, 
stigma  simplex.  Leguraen  calyce  inclusum  eoque  duplo  brevius 
compressum  membranaceum  indehisccns  falcato- semiorbiculatum 
apiculatum  lateribus  pilosulis  suturis  et  basi  nudis  monosperraum. 
Semen  lenticulari-reniforme. 

Herba  tenera  annua  diffusa  mexicana.  foliis  imparipinnatis 
multijugisj  slipulis  dentatis,  slipellis  subtilissimis  subulatis,  race- 
mis axillaribus,  floribus  secundis  brevipediccUatis  remotiusculis 
bracteolatis  violaceis. 

i.     Marina  gracilis  Liebm. 

Herba  diffusa  ramosissima  tenera  3 — Spollicaris,  caulibus 
teretibus  glabris.  Folia  imparipinnata  5 — 9juga  2  —  4'"  longa, 
petiolo  communi  compresso  alato  articulato-constricto,  foliolis  mi- 
nutissimis  crassiusculis  glandulosis  striatis  glabris  brevissime 
petiolulatis  obovatis  apice  retusis ,    stipulis  scariosis  seraiamplec- 

3* 


104 


tentibus  lato-ovatis  obliquis  dentatis,  stipellis  subtilissimis  hya- 
linis  subulatis.  Racemi  axillares  filiformcs  1 — j|"  ^origi ,  rha- 
cheos  glabræ  parte  inferiori  nuda,  superne  3 — Sflora,  floribus 
secundis  nutantibus  remotiusculis  brevipedicellatis,  bracteis  minu- 
tis  scariosis  dcciduis  lato-ovatis  denticulatis  pedicello  longioribus. 
Calyx  2'"  longus  viridis  costis  venulisque  purpureis,  costis  ad- 
presse pilosis,  pilis  rigidis  argenteis  nitidis.  Corolla  fugacissima 
violacea,  vexillum  longe  ungviculatum  cxsertura,  alæ  calycem 
parum  superanles,  carina  inclusa. 

Habitat  in  campis  sterilibus  aridis  pr.  Ejutla  in  convalle 
Oajacana    Octbr.   florens   et  fructificans. 

Slægten  er  opkaldt  efter  den  bekjendte  mexicanske  Cazik- 
datter  Marina  eller  Malinche,  som  gjorde  Hernan  Cortez  og  hans 
Spaniere  saa  betydelige  Tjenester  ved  Mexicos  Erobring,  og  hvis 
Navn  lever  endnu  i  Folkemunde,  besunget  baade  i  Spaniernes  og 
Aztekernes   Sange. 

Slægtens  Plads  bliver  i  Nærlieden  af  Petalostemon  og  Dalea, 
men  den  adskilles  med  Lethed  fra  begge  ved  Bægerets  og  Kro- 
nens Beskaffenhed,  Blomsterstanden,  den  fælles  Bladstilk  o.  fl. 
Charakterer. 

9. 

iMierolobium  Liebm. 

Fam. :  Legurainosæ.     Tribus:  Loteæ.     Subtribus:   Galegeæ. 

Calyx  membranaceus  glandulosus  campanulatus  ofidus,  lobis 
ereclis  parum  obliquis  ligulatis  obtusis,  post  anthesin  excrescens 
lato-campanulatus  tubo  brevissimo  a  latere  compresso,  limbo 
tubum  duplo  superante  expanso,  lobis  trinerviis  reticulalo-venu- 
losis  utrinque  puberulis,  infimis  2  oppositis  parum  longioribus 
latioribusque.  Corollæ  subpapilionaceæ  petala  æquilonga  ungvi- 
culata  calyce  parum  longiora,  vexillum  obovato-oblongum  reflexum 
basi  cuneatum,  alæ  oblique  lineares  obtusæ  undulatæ  basi  supe- 
riori  auriculatæ,  carina  dipelala,  petalis  liberis  spathulatis  obtusis 


105 


undulatis.  Stamina  10  monadelpha,  tubo  stamirieo  tubo  calycis 
adnato  antice  fisso,  antheræ  dorso  affixæ  ovalæ  bilocularcs,  locii- 
lis  longitudinaliter  dehiscentibus.  Ovarium  sessile  calyce  inclusum 
uniovulatum,  ovulo  medio  siituræ  venlralis  rectæ  adfixo  adscen- 
dente.  Stylus  filiformis  exsertus  glaber  sub  anthesin  apice 
uncinatus,  post  anthesin  strictus  persistens.  Stigma  obliquum 
capitatum.  Legumen  semiinclusum  coriaceum  glandulosum  ru- 
gosum  puberulum  compressura  cymbæforme    apiculatum. 

Frutex  mexicanus  erectus  ramosus.  Folia  imparipinnata 
5— Sjuga,  foliolis  alternis  petiolulatis  oblongis  obliquis  retusis 
glanduloso  punctatis.  Stipulæ  nullæ.  Paniculæ  axillares  termina- 
lesque  longe  ramosæ  densifloræ.  Flores  parvi  brcvipedicellati 
bractea  minutissima  dentiformi  suffulti.     Corolla  alba. 

1.     Microlobium   glandulosum  Liebm. 

Frutex  5— Tpedalis,  rami  teretes  superne  puberuli  corlice 
fusco  lenticellato  tecto.  Folia  5  —  7"  longa,  petiolo  communi 
puberulo  basi  incrassato  antice  canaliculato,  foliolis  alternis  pe- 
tiolulatis membranaceis  1 — IJ"  longis  5 — 7'"  latis  oblongis  ob- 
tusis  retusis  integerrimis  margine  parum  reflexis  supra  læte  viri- 
dibus  subtilissime  puberulis  subtus  glaucis  puberulis  nigro-punc- 
tulatis,  petiolulis  teretibus  puberulis  lineam  longis.  Paniculæ 
diffusæ  4-6  pollicares,  ramificationibus  puberulis  angulatis  sul- 
calis.  Pedicelli  sub  anthesin  brevissimi  demum  lineam  fere  longi. 
Calyx  sub  anthesin  IJ"'  longus  viridis  glandulis  nigris  carnosis 
nitidis  adspersus,  post  anthesin  excrescens  3 — 4'"  longus  mem- 
branaceus  flavescens.  Vexillum  album  ad  basin  laminæ  macula 
flava  notatum.  Legumen  1"'  longum  latumque  coriaceum  glan- 
dulis carnosis  nitidis  nigris  hemisphæricis  obsitum. 

Habitat  in  virgultis  ad  oram  occidentalem  Mexici  prope  mare 
pacificum  (Dep.  Oajaca);  Playa  de  S.  Augustin,  Octbr.  florens; 
Puerto  de  Sta  Cruz,  S.  Jago  Estata  inler  Guatulco  et  Tehuan- 
tepec,  Novbr.  fructificans. 

Denne  Slægt  maa  stilles  i  Nærheden  af  Eysenhardtia  H.B.K., 


106 


med  hvilken  den  i  Kronens  Form  og  Beskaffenhed  er  overeens- 
stemmende.  Derimod  er  Bægeret  ganske  forskjelligt,  og  ud- 
mærket ved  sin  Forandring  under  Frugtmodningen.  Stovtraadene 
ere  monadelphisk  sammenvoxne  i  et  spaltet  Ror.  Frugtknuden 
har  ikkun  1  Æg.  Bladene  mangle  Axelblade,  Smaabladene  Smaa- 
axelblade.  Blomsterstanden  er  topformig,  medens  den  er  klase- 
formig  hos  Eysenhardlia. 

10. 

Balboa  Liebm. 

Fam.:  Leguminosæ.  Tribus :  Phaseoleæ.  Subtribus:  ClitorieæBenlh. 

Calyx  bilabiatus,  labio  superiore  indiviso  vel  apice  leviter 
bifido,  labio  inferiori  31obo ,  lobis  latcralibus  oblique  lanceolatis, 
infimo  parum  longiore  lineari-lanceolato.  Corollæ  papilionaceæ 
vexiilum  late  orbiculatum  alas  carinamque  superans  apice  leviter 
emarginatum  breviungviculatum  exappendiculatum  coraplicatum, 
alæ  oblique  spathulatæ  liberæ  basi  superiori  auriculatæ  breviung- 
viculatæ,  carina  alis  longior  late  scmiorbiculata  incurva  obtusa, 
petalis  dorso  connatis  ungvibus  liberis  brevibus.  Stamina  10 
diadelpha,  decimo  libero,  tubo  antice  fisso,  antheris  ovatis  dorso 
affixis  bilocularibus.  loculis  longiludinaliter  dehiscentibus,  con- 
nexivo  distincto  nigro.  Pollen  trigono -globosum  triporosum. 
Ovarium  sessile  lineare  cylindricum  glabrum  raulti  (12—13)  ovu- 
latum.  Stylus  linearis  compressus  arcuatus  margine  antico  pu- 
bescens.     Stigma  inconspicuum.     Legumen.  .  . . 

Frutex  mexicanus  erectus  ramosus;  folia  alterne  trifoliolata, 
foliolis  lateralibus  oppositis  subsessilibus  obliqve  ovatis,  altero 
vel  utroque  sæpe  abortivis,  impari  multo  majori  distante  late 
elliptico,  stipulis  slipellulisque  linearibus  aeuminatis;  flores  axil- 
lares  et  terminales  lividi  racemosi,  racemis  paucifloris,  bractcis 
stipulis  conformibus.  Calyx  fusco-villosus.  Vexiilum  extus 
pubescens. 


107 


1.     Balboa  diversifolia  Liebm. 

Frutcx  bipedalis  ereclus  parcc  ramosus.  Caulis  angulatus 
fusco-pubescens.  Folia  affixa  altcrna  membranacea  trifoliolata 
4— 2"longa,  petiolo  communi  6 — 9"',  dense  fusco-villoso,  foliolis 
lateralibus  oppositis  brevissimc  petiolulalis  obliquc  ovatis  IJ — 1" 
longis  7 — 8'"  latis  mucronatis,  foliolo  impari  lato-elliptico  mu- 
cronalo  3J— 2J"  longo  16—20'"  lato,  3—4'"  a  lateralibus  di- 
stante, supra  læte  viridibus  nilidis  glabris,  subtus  fusco-sericeis. 
Stipellæ  vix  lineam  longæ  eum  stipulis  anguste  linearibus  acumi- 
natissimis  5 — 6"'  longis  fusco-pubescentes.  Racemi  pauciflon 
axillares  tcrrainalesque  1 — 2pollicares,  rhachi  et  bracteis  3 — 5"' 
fulvo-villosis.  Pedicelli  2—3"'  viliosi  facile  decidui.  Calyx  2^'". 
Vexillum  4 — o'"  longum  latumque  (expansum)  fusco-incarnatum 
nervis  purpureis  pcrcursum.  Alæ  3'",  carina  4'"  longa,  ambæ 
flavo-carneæ. 

Habitat  ad  oram  occidentalem  Mexici  (Dcp.  Oajaca)  inter 
Chacalapa  et  S.  Jago  Estata,  Novbr.  florens. 

Slægten  er  opkaldt  efter  den  beromte  Vasco  Nunes  de  Balboa, 
Opdageren  af  Sydhavet.  En  eicndommelig  Planleslægt,  som  voxer 
paa  Kyslen  af  det  Hav,  hvis  Opdagelse  skyldes  hans  heltemodige 
Anstrængelser,  syntes  passende  at  kunne  helliges  hans  Minde. 

Skjondt  mine  Exemplarer  ikkun  ere  indsamlede  i  Blomst, 
og  Frugten  altsaa  endnu  er  ukjendt,  kan  jeg  dog  ikke  tvivle  om, 
at  vi  her  have  med  en  ny  Slægt  at  gjore.  Den  synes  nærmest 
at  slutte  sig  til  Periandra  Mart.,  fra  hvilken  den  afviger  i  Bæ- 
geret, Griffelet  og  Arret.  Artsnavnet  er  givet  med  Hensyn  til 
det  foranderlige  Udseende  af  Bladene,  idet  disse  normalt  ere 
trekoblede,  men  snart  ikkun  udvikle  Endebladet,  snart  blot  det 
ene  af  Sidebladene. 


i08 


To  nye  Arter  af  Slægten  Castelia  Turp, 

beskrevne  af 
F.  Liebmann. 


Denne  Slægt  horer  til  Familien  Simarubeæ,  hvoraf  Planchon 
har  givet  en  Oversigt  i  Hookers  London  Journal  of  Botany, 
vol.  o,  p.  561.  Hidtil  var  ingen  Art  kjendt  fra  Mexico.  De 
beskrevne  Arter  ere  alle  amerikanske,  men  spredte  over  et  stort 
Areal.  Saaledes  forekommer  C.  depressa  Turp.  og  C.  erecta 
Turp.  paa  S.  Domingo,  C.  Nicolsonii  Hook.  paa  Oen  Antigua,  i 
Texas  og  paa  Gallopagos  6erne,  C.  Tweedii  Planch.  i  den  extra- 
tropiske  Deel  af  Brasilien  i  Prov.  Parana  og  Banda  oriental,  og 
C.  alaternifolia  Planch.  i  Chile.  Til  disse  5  Arter  blive  nu  de 
to  nedenbeskrevne  Arter  at  foie.  En  tredie  ubeskreven  Busk 
er  vel  stillet  herhen,  men  det  er  ganske  forelobigt,  da  den  ikkun 
er  funden  uden  Blomst  og  Frugt,  og  det  er  meget  muligt,  at 
den  horer  andensteds  hen. 

Ligesom  de  hidtil  kjendte  Castelia  Arter,  have  mine  t)  nye 
et  meget  bittert  Veed  og  Frogjemme. 

i.     Castelia  tortuosa  Liebra. 

Fruticosa,  ramis  validis  tortuosis  angulatis  cortice  griseo 
tectis,  spinis  validis  rigidissimis  rectis,  ramulis  albo-pubescenti- 
bus;  foliis  fasciculatis  brevipetiolatis  coriaceis  rigidis  crassis  ob- 
ovatis  apice  obtusis  mucronulatis  v.  muticis  margine  revolutis^ 
nervo  pcrcursis  venis  lateralibus  tenuibus  subimmersis  furcatisj 
supra  pallide  virentibus  sublilissime  strigosis  mox  glaberrimis 
nitidis,  subtus  pilis  brevibus  subulatis  incurvis  albo-pubentibus; 


109 


floribiis  glomerulatis,  masculis  sessilibus,  foemineis  brcvipediccl- 
lalis  ,  carpidiis  parvis  oblique  ovatis  v.  subtrigonis. 

Frutex  4 — Gpedalis  ramosissimus,  ramis  validis  lorluosis  an- 
gulatis  cortice  griseo  tcctis  spinisque  validis  rigidissimis  subhori- 
zontalibus  obsitus,  ramulis  albo-pubesccntibus.  Folia  fasciculata 
facile  decidua  rarius  in  ramulis  spinescentibus  sparsa  7 — 4'" 
longa  3  —  2"'  lata  crasse  coriacca  margiric  incrassato  revoluta, 
nervo  pcrcussa  venis  latcralibus  tcniiibus  subimmersis  furcatis 
supra  nitida  pallide  virentia  subtilissime  strigosa  mox  glaberrima 
subtus  albo-pubescentia,  petiolo  brevi  (vix  semilineam  longo)  te- 
reli  pubesccntc.  Flores  polygami  glomeriilati  bractcis  parvis  squa- 
mæformibus  dcciduis  suffulti,  masculi  sessiles,  foeminci  pediccl- 
lati.  Masculi:  calyx  rainimus  persistens  glaber  coloratiis  4denta- 
tus,  dentibus  erectis  ovalis.  Corollæ  pctala  4  libera  æslivatione 
valvala  sub  disco  hypogyno  carnoso  41obo  inserta,  petalis  ovatis 
concavis  basi  complicatis  carnosis  rubris.  Stamina  8  sub  disco 
inserta  libera  æquilonga  petalis  parum  breviora,  filamcnta  subulata 
dcorsum  fusiformia  pilosa,  antheræ  cxtrorsæ  dorso  affixæ  cordato- 
ovatæ  glabræ  llavæ  biloculares,  loculis  oppositis  longitudinaliter  de- 
hiscenlibus,  connexivo  dorso  piano.  Pollen  oblongum  rimis  tribus 
longitudinalibus  notatum.  Ovarium  rudimentale.  Foeminei:  calyx 
ut  in  mare  disco  carnoso  hypogyno  41obo  tectus.  Corollæ  pc- 
tala 4  carnosa  rubra  oblonga  concava  basi  complicata.  Stamina 
abortiva  8  petalis  duplo  breviora,  filamentis  et  antheris  pilo- 
sis,  antheris  parvis  basifixis  cordatis  inanibus  rubris.  Ovaria 
4  disco  insidentia  libera  glabra  unilocularia  uniovulata  oblique 
ovata.  Styli  nulli.  Stigmata  4  crassa  subulata  papillosa  rubra 
patentia.  Fructus:  Carpidia  4  basi  in  foveis  disci  subimmersa  de- 
mum  sesedentia  oblique  ovata  subStipitata  glabra  coriacca  v.  cor- 
nea  indehiscentia  monosperma.  Semen  lateri  cavitatis  carpidii 
insidens  oblique  obovatum,  testa  glabra  fusca.  Embryonis  late- 
ralis  radicula  supera  curvata;  albumen  magnum.  Carpidia  im- 
matura   magnitudine  grani  Sinapeos. 

Habitat    in    rupibus    porphyrilicis    regionis    aridissimæ    circa 


110 

Tchuacan  de  las  granadas,  Dccbr.  florens;  in  montibus  Cuesta 
de  Qniotepec  (Dep.  Oajaca)  Majo  lecta;  in  convalle  ad  ripas 
lluvii  Rio   de  las  vueltas  (Dep.   Oajaca)  Decbr.   Horens. 

Det  har  ikke  undret  mig,  at  denne  Plante  hidtil  er  forbleven 
ubeskreven,  thi  den  horer  til  det  ikke  ganske  ringe  Antal  af 
træagtige  Planter  fra  de  indre  torre  Strog  af  Mexico,  der  ud- 
mærke sig  ved  overmaade  seigt  Veed,  tykke  stive  til  alle  Sider 
strittende  Grene,  som  ende  som  stikkende  Torne,  hvilke  Egen- 
skaber gjore  dem  meget  lidet  skikkede  (il  at  indlægges  for  Her- 
bariet. Hertil  kommer  overordentlig  smaa  let  overseelige  Blom- 
ster og  Frugter,  der  ere  yderst  let  affaldende.  Vor  Plante  findes 
netop  i  de  meest  sterile  mennesketomme  Bjergstrog,  hvor  den 
Reisende  iler  rask  afsted,  for  at  komme  saa  hurtig  som  muligt  til 
lykkeligere   Strog. 

Busken  bærer  meget  sparsom  Frugt.  Mine  temmelig  talrige 
Exemplarer  have  ikke  frembudt  tilstrækkelig  modnede  Fro  til 
nærmere  at  bestemme  deltes  Bygning. 

2.     Castelia    retusa    Liebm. 

Fruticosa  spinosissima,  ramulis  angulatis  cortice  verniceo- 
nitido  albo  tenuissime  puberulo  tectis;  foliis  fasciculatis  v.  sparsis 
brevipetiolatis  coriaceis  obovatis  apice  oblique  retusis  mucronula- 
lis,  supra  nitidis  glabris  subtus  albidis  subtilissime  pubcrulis; 
floribus  axillaribus  cymosis,,  cymis  pauci(7 — Sjdoris,  rhachi 
pedunculisque  pubescentibus,  carpidiis  oblique  obovatis  com- 
pressis  basi  substipitato-altenuatis  majusculis,  pericarpio  crassis- 
simo  corneo. 

Habitat  in  rupibus  aridis  trachyticis  pr.  oppidum  S.  Carlos 
inter  Tehuantepec  et  Oajaca,  Decbr.  fructificans. 

Frutex  6— 4pedalis  ramosissimus,  ramis  patulis  angulalis 
cortice  griseo  rimoso  tectis,  ramulis  spinescenlibus,  spinis  tere- 
tibus  Subulatis  reclis  v.  leviter  deorsum  uncinatis.  Folia  11—^9", 
longa  8 — 3^'"  lata  supra  pallide  viridia  nitida  secuS  costam  sub- 
tilissime  puberula,    margine   parum    revoluta,    subtus  albida    pu- 


.^ 


111 


bcrula,  nervis  utrinsecus  7 — 10  patulis  prope  marginem  anasto- 
TTiosantiljus  utrinque  prominulis,  petiolo  1'"  tereti  puberulo ;  cymæ 
axillares  1  — g"  paucifloræ,  pcdunculis  3 — 4'",  rhachi  et  pcdun- 
culis  pubescentibus  piirpureis.  Flores  miniiti  carnosi  riibri  ut  in 
superiore.  Carpidia  4 — o'"  longa  2 — 3'"  lata.  Seminis  fabrica 
supra  indicata  ulterius  observanda,  cum  semina  non  bene  evoluta 
erant. 


?    3.     Castelia  lychnophoroidcs  Liebm. 

Fruticosa  mitis,  ramis  teretibus  ad  nodos  annotinos  tumidis 
corlice  lævi  griseo  tectis,  ramulis  angulatis  sulcatis  glabris,  foliis 
alternis  coriaceis  rigidis  brevipetiolatis  linearibus  utrinque  obtu- 
siusculis  margine  revolutis  supra  convexis  secus  costam  impres- 
sam  canaliculatis  pallide  virentibus  glaberrimis  nitidis  venulis 
tenuissimis  reticulatis  prominulis  foveolatis,  subtus  concavis 
costa  valida  glabra  retique  vasculoso  prominentibus  pilosulis; 
axillis  foliorum  resinifluis;  tlorcs  et  fructus  ignoti. 

Folia  4J — 3"  longa  2"Mata;  petioli  1'"  antice  plana  ceterum 
teretes  puberuli. 

Habitat  in  planitie  arida  pr.  Tehuacan   de  las  granadas. 

Da  de  væsenlige  Charakterer  i  Blomst  og  Frugt  ere  ukjendte, 
er  det  meget  tvivlsomt,  hvorvidt  jeg  har  rammet  rigtigt  ved  at 
fore  denne  Plante  herhen.  Det  er  en  habituel  Lighed  i  Bladenes 
Consistents,  Farve,  Nervation,  Beklædning,  der  har  ledet  mig; 
skjondt  paa  den  anden  Side  Mangelen  af  Torne  og  Bladenes 
Form,  der  har  stor  Lighed  med  de  brasilianske  Lychnophorers, 
ere  Momenter,  der  vel  kunne  vække  Tvivl.  Jeg  har  villet  hen- 
ledte Opmærksomheden  paa  en  mærkelig  ubeskreven  Busk,  og 
min  Beskrivelse  af  den  golde  Plante  vil  være  kjendelig  nok,  saa 
at  den  vil  kunne  verificeres,  naar  den  engang  findes  med  Blomst 
og  Frugt. 


Rettelse* 

Side  44.     Over  4de  Linie  f.   n.  indskydes:  Brachypteris  A.  Juss.