gt RER oa GR p- ke El am 3 NA ” dot EE arr i EE 


3 Im 


ne ee 


Lå -=——oo mme 


På 


t 


10 0 
ef 
— 
— 
= S 
— 
7 *— 
v = ; 
— > 
o al 
or å 
av Å 
sf rå 
DEG 
Y 4 tx 
FI | v - - 
; | å & oa 
» I pt - sed" 
| N DM 
Å å nå 
i + - — 
gi At å O 
i 5 » K Eg 
4 Å op oe NE ; 
F E P Ko Amor å 
t eo €2 ved or) * 
7 — rå — 
4:45 ae 
| $ 3 Na — 
s$ En 9 å 
På tå e -— N 
3 je « 
€ p «3 
t på om ape x 
” | pr % 4 
eg AP t— i 
er QD Pr. Å 
f— « å 
” å på ve» 
v '. 
— * 
= 
å 


ut vers! 


U 


Lakis kratere og lavastremme 
11246 


å vile KN dr 
PO 40 


TRER OE 


———, enn, See, msme  —==wmn 


ENE PETE EEE 


ho 


220 
TH 3702 


Lakis kratere og lavastremme 


3 
Amund Helland. 


St Seg 2 3 a Ar SN 
LOGIGAL S/70%m 
| ig sel År, %» 
/ ÆN 
>" 81916 AN 
) met VÅ 
00 lj 
PÅ 
p P På Å 
N KR pa pr 
b» G 
Na ISD Å ? 
" R H 


Universitetsprogram for 2det semester 1885. 


Kristiania. 
Trykt i Oo ME eriet. 


1886. 


ENIG 


ae 


Sydligt paa Island ligger en bygd, Sida, som paa en mærkværdig maade er skilt fra uden- 


verdenen ved lavastrømme, jøkler, ørkner og stride elve samt ved en havnløs, sandet kyst, hvor intet 


skib kan lande. 
g til Papös i Austr Skaptafellssysla har Islands 


? 


Helt vestligt ifra Byrarbakki i Arnessysla o 
sydkyst ingen havn, og landet gaar ud til havet mest som en øde sand paa hele 350 kilo- 
meters længde. 

I ikke stor afstand fra den sandede kyst stiger landet, mest raskt til høie jøkler, og der 
bliver da tilbage mellem havet og det høie land en smal, flad rand, der vel oftest er øde og stenet, 
men som dog paa mange steder giver dyrkbart land. 

— Paa en strækning, ikke mindre end 150 kilometer lang, danner den S510 kvadratkilometer 
store Vatnajøkull det høie land langs kysten, og længer vestligt ligger paa en strækning af 50 kilo- 
meter Myrdalsjøkull (1021 km?) med Ey7jafjallajøkull over den flade strand. Disse store jøkler virker som 
umaadelige kondensatorer for vanddampene i luften, der føres ind over fra havet, og regnmængden 
er derfor høi, i Berufjørdr, den meteorologiske station nærmest Vatnajøkull, 1007 mm.  Sandsynlig- 
vis er regnmængden endnu meget større oppe paa jøkelen, der i den del, som kaldes Øræfajøkull, 
naar Islands største høide, 1959 meter. 

Da jøklerne er store, og regnmængden høi, saa er de elve, som kommer frem, hverken smaa 
eller faa i antal, og da de flyder over fladt, stenet og sandet land, saa vexler de ideligt løb, og til- 
intetgjør derved ethvert haab om brobygning og veibygning paa store dele af kysten. At bygge en 
varig vei for den sydlige del af Island bliver end mere umuligt derved, at der under jøklernes is 
ligger vulkaner, som nu og da har udbrud. 

Under deslige udbrud flommer vand og is og dynd ud over kvadratmile store strækninger 
af det foranliggende flade land, og man har i Islands annaler ei alene exempler paa, at kirker og 
gaarde er blevne feiet bort under deslige »jøkullhlaupe, men hele præstegjæld er blevne omdannet, 
og havet udenfor er blevet udfyldt til tørt land, saa at man rider der, hvor folk i gammel tid fiskede 
paa dybt vand, og der hvor Islands: landnamsmænd kunde seile ind, som i Kerlingarfjørdr, der er 
nu sandfyldt dal. 

De grumsede jøkelelve, som med stadigt skiftende leie strømmer over de øde sande, gjør reisen 
langs sydkysten besværlig, og flere af elvene, som den af svolvvandstof. stinkende råulilækr og den 
berygtede Jøkulsd å Breidamerkursandi, er det helt uhyggeligt at ride over. 

Veien til Sida og den egn, med hvilken vi her kommer til at beskjæftige os, er temmelig 


besværlig, hvad enten man kommer vest fra Reykjavik, eller. man kommer fra de østlige fjorde. 


1 


Den vil under nogenlunde gunstige omstændigheder tage en uges tid paa hesteryggen fra morgen 


til aften, hvis man ikke har ualmindelig gode heste. Men det er i naturhistorisk henseende en af å 


de mærkværdigste excursioner, man kan gjøre; thi de vidtstrakte, høie, skjoldformede bræer, de Å ligger, 
& = å RD. 
endeløse sande med sine elve, lavastrømmene, kraterne, de besynderlige fjeldformer baade ud i mod på 


% 
på 


” 
P 


sp 


& 
på 
KI 


havet og i de af. bækkene udgravede gjel, ligesom de talrige gangdannelser og vexlende ældre — 


og yngre bergarter gjør denne kyststrækning til et geologisk unicum, og de eiendommelige storartede 


udsigter, der aabner sig langs Islands sydkyst, vil stadigen være en behagelig overraskelse for den, 


der beholder en god helbred paa reisen. 


— De orografiske forhold omkring Sida er saa eiendommelige, at det ikke er godt at give en 
oversigt uden ved hjælp af kart; her er da vedføiet et kart i maalestokken l/150000 Til udarbei- | 
delsen af kartet har jeg brugt ældre karter fra forrige aarhundrede af Magnus Stephensen og Sveinmn 


Pålsson og derhos selvfølgelig Bjørn Gunnlaugssens bekjendte kart med de af 74. Thorodd- i 


sen i denne egn foretagne rettelser. K:rtet over selve den kraterrække, som i det følgende skal 
beskrives, er tegnet udelukkende efter de af mig paa stedet tagne skizzer og maalinger, ligesom 
hele den nordlige del af kartet er tegnet efter egne og Sveinn Pålssons lagttagelser. Min ledsager 
paa Islandsfærden, amanuensis ved Universitetsbibliotbeket Andy. M. Hansen har hjulpet til med 
arbeidet baade paa Island og senere. 


Kartet vil tjene til at give en oversigt over det hele; at det ofte er unøiagtigt i detaillen, 


Ja maaske endog i enkelte væsentlige træk, saa at en senere  opmaaling vil kunne paavise mange 


feil, er selvsagt og vil fremgaa deraf, at kartet omfatter over 50 kvadratmil, og at vi kun har arbei- 


det en uges tid i denne egn, men da ogsaa temmelig anstrengt, skjønt med daarlig udrustning og med 


faa instrumenter, nu og da forulempet af taage, som kom drivende. Det lange kart over selve 


kraterrækken eller ildlinien er derimod temmelig nøiagtigt; thi denne har vi fulgt fod for fod, og 


her er, som man ser, taget talrige maalinger; at et og andet lidet krater og at udløsaabninger 


fra kratere kan være overseet, er vistnok saa, men ellers giver kartskizzen et korrekt billede af det 
hele og er ikke idealiseret. Hr. maler Knud Bergslien har udført tegningen af kartet og af 


kraterrækken. 


Den vestlige del af den store Vatnajøkull benævnes Skaptårjøkull elle Sidujøkull, og den 
kommer ind paa kartet i dettes nordøstre hjørne. Denne jøkul er ikke en enkelt smal arm, som fra en 
høit liggende ismark gaar ned i et dalføre, men den er selv en stor, takket og mægtig ismark, der 
anliggende, ikke særdeles kuperet landskab. Hvis de paa Gunn- 
laugssons kart angivne dimensioner er nogenlunde rigtige, 


gaar skjoldformet ud mod et for 


saa har denne enorme jøkel en rand af 
50 kilometers bredde, det vil sige, den er hele den vestlige del af Vatnajøkull. Den er imidlertid 
an at reise paa rent geografiske opdagelsesreiser i 
denne del af Island trods det, at landet nu har været beboet i over 1000 aar. 
rækken, ialfald fra de høiere k 


lidet eller rettere ikke undersøgt, og det gaar 


Fra selve krater- 
'atere, sees jøkelen udmærket, og den synes ikke at ligge langt fra 


kraterne, skjønt erfaring viser, at man ofte bedrager sig med hensyn til bræernes afstand, da ismas- 


serne, maaske paa grund af sin hvide farve, synes at ligge nærmere end de i virkeligheden gjør. 

Ifra Skaptårjøkull kommer der tre elve, nemlig 7umgnad, som gaar mod vest og tilslut 
falder ud i pjorså, -— og med den faar vi her ikke mere at gjøre — samt Skaplå og Hverfisfljöt. 
Selve kilderne for disse er ikke nærmere undersøgte, men at de kommer fra jøkelen er sikkert 


nok; thi deres vand er grumset, som jøkelelvenes vand er. Efter et gammelt sagn skal de alle 


tre udspringe paa samme sted i jøkelen, og den oprindelige elv skal deles ved en stor klippe 


1 tré « 
gjenne 
disse. 
saa er 
grums: 
jøkelel 
fører | 
strømr 
til hel 


Skapt: 
forskj 
Ved I 
af et 

af Lal 
nede I 
det vi 
har si 
ligger 
de ha 


10 kil 


gaardt 
meter, 
Høtes 
Fld mn 
maalt, 
krater 
paa 8 
Senerc 
det u 
land, 
svøm 
paa V 


ankon 


op til 
hverfi 
erupt: 
tioner 
vulk: 


den I 


rgen 
n af 


de 
mod 
Idre 
tede 


EEE 


den, 


en 
bei- 
nn 


dd- 


som 
ger 


ned 


len, 
ge 
)ei- 
red 
lve 
og 
ver 
let 


D 


i tre elve, men et saa mærkværdigt forhold trænger nok til yderligere bekræftelse. Skaptd synes at 
gjennemstrømme en indsø, som ikke er afsat paa ældre karter, og som ikke er nøiere kjendt. Denne sø 
ligger, som man ser, nordligt for de nordostligste kratere i Lakis række og kan øines fra nogle af 
disse. At Skapté kommer ud fra den, har jeg ikke seet, men da søen vel etsteds maa have aflob, 
saa er det yderst sandsynligt, at afløbet sker gjennem Skaptå. Den omstændighed, at Skapté fører 
grumset jokelvand, behøver ikke at bevise, at den ikke gjennemstrømmer nogen indsø; thi de andre 
jøkelelve paa Island, der gjennemstrømmer indsøer, bliver ingenlunde klare som elve, der kun 
wur farvet jøkelvand, uagtet den 


? 


fører bergvand og bygdevand. Saaledes har /vitd i Biskupstån 
strømmer gjennem Hvitårvatn, ja selv den lange og dybe indsø Lagarfljöt er ikke lang og dyb nok 
til helt at klarne Føkulsd i Fljötsdal, saaledes som man kan se, at Genfersøen klarner Rhonen. 

De to elve Hverfisfljöt og Skaptt har forskjellig retning; den første løber mod sydsydost. 
Skapté derimod strømmer først mod sydvest, derpaa mod sydsydost og endelig søger den gjennem 
forskjellige arme ud i havet, dels ud i Kudafljöt, dels tager den en østlig retning ud i Skaptdros. 
Ved Hverfisfljöt og Skaptt med dens tre retninger indesluttes et stykke land Sida, der har formen 
af et trapez, som bedst kan sees af kartet; og dette land var det, som udsattes mest ved udbrudet 
af Laki; thi ligesom elvene omslutter hin landstrækning, saaledes omslutter de ved udbrudet dan- 
nede lavastrømme det samme land; den flydende lava fulgte de samme veie som det rindende vand, 
det vil sige de løb fornemmelig efter elvenes render, og ligesom hine to elve Skaptd og Hverfistljöt 
har sine kilder og sine udløb nær hverandre, medens de er vidt adskilte i de midtre dele, saaledes 
& mere fra hverandre, medens 


= 


ligger hine gigantiske lavastrømme i sine midtre partier 30 kilometer o 
de har havt sin kilde i den samme store spalte, og medens deres nederste rand ikke ligger fulde 
10 kilometer fra hverandre. 

Hin landstrækning, Sida, der næsten omkrandses af lavastrømmene, høiner sig mod nord, saa at 
gaardene sydligst kun ligger ca. 80 meter over havet (saaledes ørgsdalr 69 meter, indsøen /ÆHoltslé 79 
meter); mod nord hæver landet sig temmelig hurtigt, saa at gaarden Zintimandls ligger 221 meter 0. h. 
Høieste punkt paa overgangen mellem Skaptdårdalr og Holtslé er 307 meter, og tjeldet Aalddakr er 
715 meter (2279 fod høit). Længst mod nord naar fjeldet P/ængur en høide, som vistnok ikke er 
maalt, men som kan «nslaaes til omkring 900 meter. Nord for Blængur sænker landet sig igjen, og 
kraterne ligger i denne lavere egn, saa at man fra Blængur og omliggende fjelde, der naar høider 
paa 800 til 900 meter, kan se ned paa kraterne, der ligger nogle hundrede meter lavere, som 
senere omtalt. Disse høideforhold har været afgjørende for den vei, lavamasserne har taget under 
det udbrud, som vi her kommer til at beskjæftige os med. Da der i syd for kraterne laa et høit 
land, saa kunde lavamasserne ikke tage veien direkte mod syd i retning af. havet, men de over- 


& søgte ned igjennem dalførerne 


? 


svømmede forsænkninger og dale i strækningen nord for Blængur o 
paa vestsiden og paa østsiden af det høie land, først langs Skaptd, og senere langs Hverfisfljöt, og 
ankomne paa det flade land foran dalførerne flød de udover, i betydelig afstand fra kilden. 


Vest for Sida og Skapté li 


? 


vger en bygd, som heder Skaptårtimga, der mod vest støder 


op till Myrdalsjøkull, hvor en anden frygtelig vulkan, Aaz/a, holder til. Øst for Skaptéå ligger Flj0ts- 
hverfi, der mod nord støder op til Skaptårjøkull eller Sidujøkull; i denne egn har der ogsaa været 
eruptioner, dels i Sidujøkull fra en vulkan, som ikke er nærmere kjendt, dels har der været erup- 
tioner i isen nordost for Fljötshverfi paa et sted, der benævnes Grømsvøtn; men heller ikke denne 
vulkans beliggenhed er kjendt, og den hele egn er overhovedet lidet undersøgt. Langs kysten paa 


den her omhandlede del af Island ligger der,-som før berørt, fladt land, hvis beskaffenhed forandrer 


sig, alt eftersom der paa det nordenfor liggende høie land er jøkler eller ikke. Hvor der i høiderne 
er jøkel, er der paa det lave land sand eller ørken. Er det hoie land fri for bræer;, saa er det 
foranliggende land dyrkbart og forholdsvis frugtbart, hvis det ikke er oversvømmet af yngre lava. 
Saaledes ligger foran Myrdalsjøkull, i hvis høieste dele Katla holder til, Myrdalssandr, en ørkenagtig, 
lav strækning, gjennemstrømmet af grumsede elve; foran det isfrie land i Skaptirtånga ligger det 
dyrkbare Alptaver, foran Sida Landbrot og Medalland, og disse egne er frugtbare og beboede und- 
tagen der, hvor lavastrømmene fra Laki har lagt landet helt øde. Længer mod øst støder man paa 
Skeidardrsandr, foran Skeidargrjøkull Man kan altsaa i korthed sige, at der, hvor jøkler og vul- 
kaner arbeider i høiderne, der lægges det foran liggende land øde ved sand eller ved lava; men 
hvor det lave land har faaet lov til at ligge i fred, kan det beboes. 

Det vil af, hvad der ovenfor er sagt, og af kartet fremgaa, hvor mærkværdig begrændset 
denne egn omkring Sida er. Lava omgiver landet mod øst, nord og vest, og halvdelen af den 
skraanende sydside er begrændset af lava. — Nordøstligt ligger den store Vatnajøkull, og nordenfor 
lavaen og vest for jøkellen komme store øde landstrækninger. Den sandede aabne kyst gjør, at 
havet ingen færselsvei er for denne egns beboere, og de udveie, som er levnede, fører som berørt 
baade mod øst og vest gjennem sten- og sandørkener uden græs og over talrige, farlige jøkelelve. 

— Palagonittuf og palagonitbreccie og konglomerat danner, saavidt iagttaget, overalt i denne 
egn det oprindelige faste land, igjennem hvilket gammel og ny lava er brudt op. Det er værd at 
bemærke, at selve Lakis spalte gaar gjennem tuf. Alle de vulkaner, som er kjendte paa Island, 
sætter op i tufformationen, ikke i den saakaldte basaltformation eller doleritformation.*) —Palogonittuf 
og palagonitkonglomerat danner det faste land i Skaptårtinga, paa hele Sida og Fljötshverfi, og alle 
fjelde, Blængur, Varmårfell, Galti 0. 8. v., som rager op omkring kraterne, bestaar af tuf med ba- 
saltgange og ofte med basaltsøiler i høiderne, og ligeledes alle fjelde nordligt for lavastrømmen som 
Uxatindr o.s.v. Disse sidste fjelde er vistnok ikke nøiagtigt undersøgte, men palagonittuffens eiendom- 
melig rødbrune farve og landets og fjeldenes hele konfiguration viser tydeligt nok, at det er et tuf- 
landskab, som ligger foran os, nordvest for de af lavastrømme begravede strækninger. 

I tufformationen sætter der meget hyppigt op gange af søileformet basalt. Disse gange er 
ikke afsat paa kartet, thi det vilde være et helt stort arbeide for sig selv at aflægge dem alle. De 
udbreder sig hyppigt til dækker, ligesom de paa forskjellig vis kiler sig ind mellem tuflagene. De 
forekommer hyppig i fjeldenes topper af den grund, at de har større evne end tuffen til at modstaa 
den almindelige degradation, saaledes at fjeldene i denne egn synes at skylde basaltsøilerne I 
topperne sin nuværende høide, idet den tuf; som engang har udfyldt mellemrummene fra fjeld til 
fjeld, er fjernet ved forvitring, degradation, erosion o. s. v. Der kunde nævnes talrige exempler paa 
fjelde fra Islands palagonittufformation, i hvilke basaltsøiler optræder i høiderne. Paa Nida nær 
gaarden Holt ligger saaledes /Zoltsborg med pragtfulde søiler i høiderne og palagonittuf i foden. 
Paa overgangen fra Skaptårdalr til Holtslé, paa veien til kraterne fra Geirland langs elven Stjörn, 
i høiderne langs Hørgsé i Hørgsgelåfr og flere steder sees vakre basaltsøiler, snart regelmæs- 
sige, snart vifteformet anordnede, snart i større eller mindre uorden. I selve palagonittuffen ligger 
paa mange steder stene af basalt, der er i nogen grad tilrundede, og disse blokke bliver ikke 
sjeldén saa talrige, at tuffen gaar over til et konglomerat, hvori tuffen er bindemidlet. 

Langs elvene, hvor disse har stærkt fald, er der stadigt udgravet erosionsleier, der undere 


*) Om Islands geologiske bygning se Om Islands Geologi". Geograi. Tidsskrift. Kjøbenhavn 1882. 


tiden na 
dybe re 
Dalsågli 
dybde. 

ældre be 


da elven 


kyst ligg 
sig over 
øst til 
land, og 
som ma 
Islands 


nærmere 


denne eg 
rede af 
Paa det 
at Rode 
siger ha 
tallet ti 
mere st 
den sees 
lige gre 
mistet k 
form. 

ældgaml: 
1783 on 
omkring 
rækken 
oppe 1 
Uxatind 


viserne 


angivne 
over gl 
angiver. 
om lava 
Skapte 
strækni 


paa beg 


*): Vo 


derne 
r det 


lava. 


men 


mdset 
f den 
Lenfor 
ør, at 
)erørt 
Ive. 

denne 
rd at 
sland, 
nittuf 
» alle 
d ba- 
| som 
idom- 


betnf- 


Åstaa 
ene 1 
Id til 
r paa 
L nær 
'oden. 
tjörn, 


Imæs- 


ndere 


i 


tiden naar et betydeligt dyb, og som udmærker sig ved sin steilbed og vildhed; deslige gjel eller 
dybe render udgravede af elvene kalder Islændingerne »gljåfre. Nær Skaptårdalr ligger saaledes 
Dalsggljåfr, hvor en forholdsvis liden elv har skaaret sig en dyb rende paa et par hundrede fods 
dybde. En storartet gljåfr er /ørgsågljufr, øst for Kaldbakr langs Horgså. Der har efter de 
ældre beskrivelser øiensynligt været lignende dybe render langs Skaptd, og maaske større og dybere, 
da elven Skaptd er saameget større end disse andre smaaelve. 

Efter Istiden har denne del af Islands kyst ligesom vistnok den største del af landets syd- 
kyst ligget lavere, saa at havet er gaaet op til foden af Sida, der hvor landet nu begynder at høine 
sig over det foranliggende lave Medalland og Landbrot. Rider man saaledes fra Høgrsdalr mod 
ost til gaarden Foss, saa har man tilvenstre palagonitklipper, der styrter brat ned mod det flade 
land, og disse klipper er i hoi grad forrevne og viser i det hele alle de spor af havets arbeide, 
som man iagttager paa steder, hvor den bløde tuf gaar ud imod det aabne hav. Beviserne for at 
Islands sydkyst har staaet lavere er imidlertid af forskjellig art, og vi vil ikke her opholde os 
nærmere ved dem. 

Tuffen med basaltgangene er, saavidt iagttaget, de eneste bergarter, ældre end istiden, i 
denne egn. Men foruden de yngre kratere og lavastrømme er der talrige ældre, sualedes som alle- 
rede af Magnus Stephensen omtalt. Paa mange steder er: der et utroligt antal smaa bitte kratere. 
Paa det flade land i Landbrot omkring Arnardrångr optræder disse gamle kratere i saa stort antal, 
at Rodert*) anslaar deres antal til mindst 2000. »Over et umaadeligt rum, der taber sig for øiet, 
siger han, iagttager man smaa kratere, dér har tyve til tredive fods høide. Naar jeg anslaar an- 
tallet til mindst 2000, frygter jeg ikke for at gjøre mig skyldig i overdrivelse. Intet kan give en 
mere storartet forestilling om de vulkanske kræfter end denne egn, helt besaaet med kegler, naar 
den sees i nogen afstand.< Imellem Holt og Kirkjubær langs nordsiden af Skaptés lavastrøms øst- 


gamle kratere af lignende form, indtil 20 fod høie; enkelte har 


æ 


lige gren har jeg iagttaget talrige 
mistet kraterformen, er græsklædte, sammensunkne, men mange har endnu bevaret sin eiendommelige 
form. Det slaar ikke feil, at den vestlige arm af Lakis lavastrøm har flydt over talrige saadanne 
ældgamle kratere.  Præsten Jön Steingrimsson beskriver saaledes, hvorledes den nye lavastrøm 1 
1783 oversvømmede talrige smaa kratere østenfor og søndenfor Skål. I egnen oppe ved kraterne 
omkring Laki findes der paa opdukkende øer i lavastrømmen ogsaa talrige k atere, ja selve krater- 
rækken eller ildlinien af 1783 gaar igjennem nogle gamle kratere.  Ogsaa nogle andre steder midt 
oppe i patagonittuffen har jeg iagttaget kratere, saaledes paa østsiden af Miklafell; ved foden af 
Uxatindr synes der ogsaa at ligge nogle kratere, hvilke jeg imidlertid kun har seet i afstand. —Be- 
viserne for en gammel vulkansk virksomhed i disse egne ere tydelige nok. 

Ogsaa af gamle lavastrømme findes der levninger, og disse lavastrækninger er paa kartet 
angivne med en særskilt farve. Selve lavastrømmen af 1783 har ialfald i den nederste del flydt 
over gammelt hraun eller gammel lava, hvilket Magnus Stephensen og Sveinn Pålsson udtry skeligen 
angiver.  Ogsaa langs Skaptds rende har der ligget en ældgammel lavastrøm; thi Stephensen siger 
om lavastrømmen af 1783, at den den 12te juni løb med stærk fart for det meste samlet ned ad 
Skaptsens rende og udbredede den sig hist og her over de gamle, ved siderne forekommende lava- 
strækninger.  Jön Steingrimsson siger i sit skrift >Um Skaptdreldinn,, at der var lava (brunahraun) 


paa begge sider af Skapti. Endelig fortæller Sveinn Pålsson, at ifølge kyndige folks beretning be- 


*) Voyage en Island et en Groenland par Gaimard. Mineralogie et géologie par E. Robert pag. 226. 


S 


stod de nu af udbrudet fyldte Skaptår- og Hverfisfljöts gljufere af forbrændte klipper før 1783, og 
han siger, at man kunde forlangt, at Stephensen paa kartet skulde angivet de gamle hraun ved 
Leidvøllr, Steinsmyri, Arnardrångr o. $. v., saa at man kunde se, hvorvidt denne vulkans oversvøm- 
melse var gaaet over den forrige eller var bleven indenfor sammes grændser. Paa Medalland, der 
hvor nu den nye lava ligger, var der før gamle hraun, af hvilke et hed Botnahraun og et Steins- 
myrarhraun, ligesaa var der hraun mellem Sida og Skaptdrtinga, hvilket imidlertid blev oversvømmet 
I6de juni 1783. Gaarden Hölmar og Hölmasel, .som blev oversvømmet, stod nær gamle hraun. 
Naar man har passeret Myrdalssandr, og før man naar Leirg, forekommer der ogsaa gammelt hraun, 
og dette samt de af Pålsson angivne steder er paa kartet mærket som gammel lava. Men hvor- 
vidt der, saaledes som Pålsson synes at antage, har strakt sig sammenhængende ældre lavamasser 
helt oppe ifra omegnen af Laki og ned gjennem Hverfisfljöt og Skaptå til Medalland, tør jeg ikke 
afgjøre. Men de talrige gamle kratere oppe i vildmarken og de gamle hraun i bygden synes at 
antyde noget saadant. 

Videre angiver Pålsson lava ved Nåpar og Raudaberg, hvor man tydeligt ser, at 
gammel lava har flydt i to arme fra fjeldene, nemlig ned ad Djupås og Brunnds render. Det første 
hraun i Djupds rende har jeg seet; det var en lava, som meget ligner lavaen fra 1783, men den 
røbede sin ælde blandt andet derved, at blærerummene begyndte at fyldes med grønjord. 

Foran den sydlige del af Skaptårhraun i Medalland og Ålptaver har jeg ikke reist, men 
naar man sammenholder Pålssons, Roberts og Paijkuls iagttagelser med mine egne fra omegnen af Leird, 
og naar man derhos bemærker navne paa enkelte gaarde som Underhraun paa Medalland, Hraunbær 
og Hraungerdi i Ålptaver, hvilke navne er gamle og antyder tilstedeværelsen af lava, saa synes alt 
dette at vise, at der foran og under den nye lava paa Medalland ligger gammelt hraun, som paa 
kartet angivet. At saa er tilfælde angiver endog Sveinn Pålsson udtrykkelig, idet han siger, at der 
løber en uafbrudt lava langs fjeldene, østerhen fra Kådafljöt til Fljötshvérfi, og han antager det for 
rimeligt, at denne lave har flydt ud et steds i nærheden af Lakis kraterrække ned af elvens render 
og ligesom nu til det flade land, hvor den før. 1783 var sunket ned og hensmuldret. 

Endelig optræder det, Islændingen kalder »sandr<, øde sand og stensletter, over store stræk- 
ninger foran jøkullen og i de lavere dele af den her omhandlede egn. Sydvestligst paa kartet kommer 
ind en del af Myrdalssandr, der oversvømmes ved jøkulblaup, naar Katla i Myrdalsjøkull har 
udbrud. Det er som før nævnt golde strækninger af løs sten og sand. Langs havet og ved Skap- 
tårds ligger ogsaa betydelige sandstrækninger, som gjennemskjæres af de stadigt vexlende arme af 
elvene, som her danner ufrugtbare deltaer. 

Naar saa endelig Skaptårjøkullens ismasser er nævnt, saa er her opregnet de i denne egn 
forekommende gamle og unge bergarter. 

— Af ældre beskrivelser over Lakis kratere og deres udbrud i 1783 er der følgende: 

Magnus Stephensen, Kort Beskrivelse over den nye Vulkans Ildsprudning i Vester-Skaptefjelds- 
Syssel paa Island i Aaret 1783. Kbh. 1785. 

S. M. Holm, Om SJordöranden paa Island i 1783. Kbh. 1784. 

Fon Steingrimsson, Um Skaptåreldinn dateret Prestbakki i 1788. Dette Skrift findes saavidt 
mig bekjendt kun trykt i Markus Loptssons bog: Rit um jardelda å Islandi. Reykjavik 1880. 

Sveinn Pålsson, lillæg til Beskrivelserne over den Volcan, der brændte i Skaptafells Syssel 
Aar 1783, samlet ved en Reise i Egnen Aar 1793 og 94. 


Dette sidste arbeide har ligget som manuskript i Kjøbenhavn, indtil jeg trykte det af i 


| 
| 
| 


EEE 


» Pur: 
vulka 


ninge 
phens 
Skjøn 
vedh: 
nødt 


saa h 
selve 
en la 
at de 
til Sy 
om d 
udkas 
én vi 
ældre 
ildlin: 


Steph 


lens 1 


gelsen 


benyt 


og bo 
ikke 


del ai 
kanen 


> Ove 
som 1 
kjend 
Krate 
Skapt 


kjend 
selvs: 


ligger 
fjeld 


vildm 


å 
; 
i 
i 
| 
3 


. 9 


> Turistforeningens aarbog« for 1881 under titel Islændingen Sveinn Palssons beskrivelser af islandske 
vulkaner og bræer. 

Magnus Stephensens arbeide er det vigtigste kildeskrift om selve udbrudet. Da efterret- 
ningen om udbrudet kom til Kjøbenhavn, blev der høsten 1783 sendt et fartøi til Island, og Ste- 
phensen fulgte med dette skib specielt for at indhente oplysninger om vulkanens ødelæggelser. 
Skjønt han seilede afsted den llte oktober 1783, kom han først 16de april 1784 til Island, da 
vedholdende storme om høsten hindrede reisen, saa at skibet efter tre møisommelige forsøg blev 
nødt til tre gange at seile tilbage til Norge, og det maatte tilslut overvintre der. 

Stephensen kom altsaa til Island aaret efter udbrudet; da var lavastrømmen endnu 
saa hed, at han ikke kunde gaa over den, og det lykkedes ham derfor ikke at- naa frem til 
selve kraterne. Han iagttog fra fjeldet Blængur, der, som man ser af kartet, er skilt fra kraterne ved 
en lavastrøm paa 1 til 2 kilometers bredde, et fjeld, om hvilket han siger: »Man kan sikkert tro, 
at det lave rundladne Bjerg, som ligger i Nord for Blæng og nordligst i Lavastrækningen lader sig 
til Syne, er denne Vulkans Kilde, eller Opsprudningsstedet selv«. Derimod tør han ikke afgjøre, 
om dette antagne udbrudsted før har været et bjerg, eller om det er opdynget af pimpsten og andre 
udkastede materier. Han afsætter paa det kart, der ledsager hans beskrivelse, ét udbrudssted eller 
én vulkan. Det bjerg, han har seet, maa efter beliggenheden have været fjeldet Zaki, der er et 
ældre fjeld bestaaende af tuf, men igjennem dette gaar den omtrent 20 kilometer lange spalte eller 
ildlinie, saaledes som vil sees af karterne og af den følgende beskrivelse. 

I et senere skrift »/sland i det attende Aarhundrede<, Kbh. 1808 angiver imidlertid Magnus 
Stephensen, at udbrudsstedet ligger i Skaptårjøkull, og under det feilagtige navn, Skaptårjøkul- 
lens udbrud, omtales denne eruption i Lyells: Principles of Geology og i andre geologiske haandbøger. 

S. M. Holms Skrift »Qm Jordbranden paa Island i 1783« er ikke baseret paa egne lagtta- 
gelser, men er sammensat efter beretninger fra Island. Skriftet har mange feil og maa idethele 
benyttes med stor kritik. 

Jön Steingrimsson, der har forfattet skriftet »Um Skaptåreldinnc, var provst paa Prestbakki 
og boede saaledes midt i den af lavastrømme oversvømmede egn, og hans arbeide har naturligvis 
ikke liden betydning, da forfatteren var øienvidne til udbrudet. 

Sveinn Pålsson var den første, som naaede frem til selve udbrudsstedet, og som paaviste en 
del af selve kraterne. Men siden hans tid har ingen beskrevet dem. Heller ikke han giver vul- 
kanen noget særegent navn, men kalder den 1783 aars vulkan. 

Den islandske geolog Th. Thoroddsen, der har følt nødvendigheden af et navn, kalder i sin 
»Oversigt over de islandske Vulkaners Historie 1882« udbrudsstedet Varmårdalr og bruger dette 
som navn for vulkanen. I et senere tillæg oplyser han imidlertid om, at de omkringboende ikke 
kjender dette navn, og siger, at man maaske ligesaa godt kunde kalde dem Skaptd-renden vulkaner. 
Kraterne ligger imidlertid ikke i Skapt&renden, om end lavastrømmen har udfyldt en stor del af 
Skaptds rende. 

Hvis man imidlertid vil have et kort og godt navn i overensstemmelse med de mest be- 
kjendte andre islandske vulkaners navne som Hekla, Leirhnåkr, Krafla o. s. v., da er navnet Laki 
selvsagt. Thi ligesom Heklas og Leirhnåkr tufrygge er gjennemsatte af spalter, efter hvilke kraterne 
ligger, saaledes er Lakis tufryg ogsaa delvis spaltet, og kraterne ligger paa begge sider af dette 
fjeld efter spalten. Navnet Laki er derhos brugt og vel kjendt af de folk, som af og til færdes i 


vildmarkerne her. 
3 


å : 


Ved den følgende beskrivelse maa vi erindre, at den beboede del af denne egn ligger 20 


til 30 kilometer ifra selve kraterne, hvis beliggenhed ikke engang var nøiagtig kjendt. Lavaens 
gang og udbredelse oppe i egnen omkring Laki er ikke bekjendt efter øienvidners beretning, ja 
lavaens udstrækning oppe i fjeldet er endnu den dag idag ikke nøiagtig undersøgt. 

- I mai 1783 var der udbrud i havet udenfor Reykjanes, idet man fra skibe iagttog røg og 
fandt havet dækket af pimpsten i 20 til 30 miles afstand fra udbrudsstedet, saa at skibene havde 
ranskeligt for at komme frem. En ny ø bestaaende af temmelig høie klipper og af en udstrækning, 
der angives forskjelligt fra 1 til 1/, mils i omkreds, havde dannet sig ude i havet. Øen, der kaldtes 
Nyø, torsvandt snart. 

— Som varsler for udbrudet fra Lakis kraterne angiver Jön Steingrimsson forskjellige fæeno- 
mener, som dog sikkerligen intet har med det kommende udbrud at gjøre, som at lam fødtes med 
rovfugleklør, at vanskabte kalve kom til verden osv. Videre fortæller han,at lyd hørtes i jorden og lig 
klokkelyd hørtes i luften, at tolk levede i stor overdaadighed, at drukkenskab og tobaksforbrug var 


saa stor, at der paa et aar brugtes paa Nida 4000 fisk (93 rigsdaler 73 skilling) til gjæstebud og 
drik, at præster neppe kunde forrette gudstjenesten uden brændevin o. 8. v. 

— >Et yndigt foraar 1783 afløste en i Island usædvanlig mild vinter, siger Magnus Stephensen. 
Klart, stille og varmt veir med solskin afvexlede bestandig med sagte blæsende sydlige vinde og 
imellem frugtbargjørende regn; tidlig san man markerne iførte den grønne og vellugtende foraars- 
dragt og i mai maaned smykkede med mange slags blomster i den frodigste væxt; man spaaede sig 
af kreaturerne, som efter en saa mild vinter og foraar, var fede og i den bedste stand, den aller- 
største nytte, og man glædede sig i haab om en forventende frugtbar sommer og rigelig høst. Men 
denne glæde endtes med mai maanede. 

I slutningen af mai maaned 1783 havde man iagttaget en tynd blaaagtig røg eller tauge, som 
man undertiden saa svæve over jorden; saadan taage kalder Islændingerne »mistur,c og den antages 
at være forbud paa vulkanske udbrud. 

Den følgende beskrivelse bør følges paa kartet, hvor man vil finde de fleste, men ikke alle 
de nævnte steder afsatte. 
Den lste 


kere og stærkere 


g de blev stær- 


juni bemærkedes stærke jordskjælv over hele Skaptafells syssel, o 
dag for dag især om morgenen og om aftenen indtil den Sde Juni, som var første 
pintsedag. Da trak der kl. 9 om formiddagen op fra nord og tilsidst over hele Sida en mørk 
og sort banke; sydligst fra Landbrot saa man mangfoldige røgstøtter stige op af de vilde fjeldstræk- 
ninger nordenfor, hvilke samlede sig til denne sorte banke. Det blev mørkere og mørkere paa 
Sida, og da banken stod ret over, begyndte der at falde aske og sand til en tommes høide; asken 
havde et udseende som aske efter udbrændte stenkul og ledsagedes af en graa, glindsende, haaragtig 
materie, siges der. Sydlig vind holdt asken tilbage denne og den følgende dag; men jordskjælv med 


tordenslag, underjordisk knald og raslen forøgedes stadig; 


denne dag og længe senere hørte man 
langt inde i fjeldene mod nord en stærk bulder, ligesom af mange I ét samlede vandfald eller i det 
store det samme som lyden af en stor kjedel, der koger over. 

Jön Steingrimsson beretter saaledes om udbrudets begyndelse: Den Sde juni, som var 
pintsedag, med det vakreste, klareste veir kom der op nordenfor bygdefjeldene en sort skybanke, 
som I kort tid udbredte sig over Sida og I ljötshverfi eller over en del af samme, og det saa tæt, 
at der blev mørkt i husene, og spor saaes paa jorden af et støv lig stenkulsaske, men i Skaptårtånga 


blev det strax en sort blød masse som blæk. Det var kl. 8 om morgenen, at ilden kom op.  Syd- 


Å 
å 
å 
Å 
* 
: 
å 


østlig v 
paa de 
skjælv. 


regn af 


strækni 
forstær! 


paa de 


ISS] a 
og udte 


man fø) 


Øde ju 


juni, og 


naar SD 


der 1 fi 


Skapte 
400 til 
lavastre 
paa beg 
indeslut 
ned I g 


skjalv < 


En mø 
graa hi 
dels so 
aldrig : 
norden 
bragen 
græssel 


skulde 


dog ud 
foraars: 
klynge 
om afte 
svømme 


havde | 


Om 


Pris 
res 


ar 


BE ne Fess sa dr i 


ee EEE 


li 
østlig vind førte banken nordover den dag, saa at jeg som andre præster kunde forrette gudstjenesten 
paa denne høitidsdag, men denne glæde forandredes snart til sorg. Om natten indtraf stærke jord- 
skjælv. Den 9de var det klart; da hævede skybanken sig stærkt, og om kvelden kom der øsende 
regn af den. 

Den 10de juni saa man først tydeligt adskilte ildstøtter opstige inde i den nordlige fjeld- 

strækning; sandskyen steg for hver dag høiere, og jordskjælv med stærke knald og tordenslag 
forstærkedes dagligt. Denne dag faldt der regn, som voldte en næsten utaalelig svie, hvor den faldt 
paa den bare hud, og somme draaber frembragte huller paa høimaalebladene. 
Skaptd, hvis bredde paa den tid var 70 favne paa færgestedet, og hvis vandmængde jeg i 
ISS1 anslog til 40 kubimeter vand i sekundet — ved Skaptårdalr —, forsvandt til alles forundring 
og udtørredes ganske paa et døgn den Ilte juni, saa at man kunde gaa over paa de steder, hvor 
man før med besvær satte over i baade. 

Etter Jön Steinngrimsson udtørrede Skaptd helt den 10de juni, medens den allerede den 
Øde juni begyndte at minke. Magnus Stephensen angiver, at floden voxede stærkt 9de og I0de 
juni, og udtørrede den lite eller dagen efter. 

Den lite kom snedrev, som vidt om ødelagde græsset. Det kom fra skybanken, ligesom 
naar sneen falder tykkest om vinteren; i Skaptdrtånga var snefaldet endnu voldsommere, og den laa 
der i fem dage. Den 12te var det klart og svdlig vind. 

Den dag kom en skrækkelig ildstrøm ligesom et brusende hav med stærkeste fart efter 
Skaptds rende; denne, der gik gjennem dybe dale og meget store bergkløfter, var paa mange steder 
400 til 500, ja over 600 fod dyb, og, siges der, indtil 200 fod bred, men ikke desto mindre har 
lavastrømmen udfyldt hele renden og paa sine steder oversvømmet et temmelig stort stykke land 
paa begge sider; dog ser man endnu paa nogle faa steder 'de høieste blandt de bjergspidser, der 
indesluttede hin gamle rende, rage op af den nye lava. Der hvor strømmen faldt ud over fossene 
ned i gljufret eller renden, var der saa stærke skrald som af de voldsomste tordenslag, sau at alt 
skjalv og rystede. 

De rædsler, der ledsagede dette første udbrud, er det umuligt fuldkommen at beskrive. 
En mørk og gruelig banke trak op fra n. v. og udspredte en mængde aske, sand, ssvovlstøv< og den 
graa haaragtige materie, en forfærdelig stinkende og kvælende røg omhyllede jorden og opslugte til- 
dels solens velgjørende straaler; sjelden var den at se gjennem den tykke røg og svovlede taage og 
aldrig anderledes end som en blodrød, dunkel klode, idelige jordskjælv og stød, utallige ildstøtter 
nordenfor, en forskrækkelig frembrusende ildstrøm langs ad Skaptås rende, ubeskrivelig knagen og 
bragen i luften, svære underjordiske knald, raslen og bulder fra fjeldene og uophørlig lynen med de 
græsseligste tordenskrald satte den største skræk i menneskene, som tænkte, at himmel og jord 
skulde forgaa. 

Ildstrømmen løb nu, for det meste samlet, med stærk fart ned ad Skaptdås rende, idet den 
dog udbredte sig noget hist og her over de gamle, ved siderne forekommende lavastrømme; især 
foraarsagede det en stærk bulder og lydelige slag, naar de store, glødende lavastykker styrtede 
klyngevis ned i de i Skaptås rende opdæmmede vandpytter. Paa én eneste dag var lavastrømmen 
om aftenen den 12te allerede løben frem til gaarden Å ved Skålarfjall paa Nida, hvor den over- 
svømmede huse, hjemmemarker og enge samt det meste af udmarkerne, ligesom. strømmen ogsaa 


havde beskadiget gaarden Bland og ødelagt dens to husmandspladse Svartigniupr og Litlames; des- 


12 


uden havde ilden paa den vestlige side allerede beskadiget gaardene Svinadalr og Hvammr samt 
Skaptårdalr paa den østlige. 

Efter Steingrimsson ødelagdes gaardene Å og Nes den 16de juni. Efter samme forfatter 
var det den 13de klar luft; der hørtes svære knald og larm bag fjeldene; der indtraf stærke jord- 
skjælv med forfærdeligt brag som en fossedur, hvilket holdt ved i nætter efter. Skybanken var da 
saa stor, at den saaes over hele landet. Solen var nu rød som en ildkugle, men maanen var som 
blod at se. 

Man havde ventet, at den uhyre masse lava, der flød som smeltet metal med stærk fart efter 
Skaptés rende, nu med engang skulde styrte frem over det foran dalen liggende flade land. Men 
ilden standsedes den følgende dag, den 13de Juni, af et stort vandsvælg (se kartet) som efter gamle 
folks beretning skal have været etsteds mellem Å og Skaptårdalr, men som nu delvis var opfyldt 
med sand fra Skaptd. Dette vandsvælg opslugte en stor del af lavaen, hvilken i nogle dage styrtede 
ned i samme med megen raslen og bulder ligesom af en fos eller sluse, hvor vandet falder med 
stærk fart. Da dette svælg var opfyldt, og da lavaen, som idelig fik tilførsel ved nye masser fra 
udbrudsstedet, var opdynget til en betydelig høide i dalen mellem Skaptårtånga og Å, saa brød 
ildstrømmen længer frem over bygden.  Forskrækkelig knald og raslen som af de største stenskred, 
hvorved hele egnen skjælvede og bævede, med stærke og stadige lyn og svære tordenskrald for- 
styrrede alles ro og hvile natten mellem den 14de og l5de juni; den glødende lava oversvømmede 
om natten gaarden Nes paa Skaptårtånga samt alle deres græsmarker og landstrækninger, deriblandt 
mange bevoxede med kratskov imellem denne gaard og Skålarstapi paa Sida. Herfra løb en arm 
østover forbi gaarden Skål og lige torbi gaarden /7001, hvor den standsede nogle dage, men opbrændte 
paa veien skovstrækningen Brandaland, som tilhørte Kirkjubæjar Klaustr. 

Den 14de juni var det stille; da drev der store mængder sand omkring overalt; det regnede 
ned med dotter eller haar af længde og tykkelse som mundhaarene paa en sel, og dette førtes vidt 
over landet. Om kvælden kom der øsende regn af mørkeblaa farve. Det var saa daarlig luft, at 
brystsyge folk taalte neppe at drage aanden og var nær ved at falde i afmagt. Alle sommerens 
fugle flyttede nu bort herfra, siger Steingrimsson. Deres æg blev uspiselig paa grund af. svovl- 
smag, ørreter fandtes døde vidt omkring. Spurve og erler blev der en tid, men fandtes saa døde i 
flokkevis. Denne vaar havde græsvæxten været i god forfatning, og nu stod markerne rundt omkring 
i fuld blomst; men det visnede nu overalt, saa der saaes ikke grøn farve paa jorden. Pimpsten og 
sand rakede folk bort med river, saa nautene kunde faa beite. Nogle skar græsset af og vaskede 
det, skjønt til liden nytte. Lørdagen før pintsedag, altsaa dagen før udbrudet, blev der hos Stein- 
12 


Den 15de var vinden sydøstlig, og den dag og natten derefter var der stærke 


grimsson baaret ind 13 fjordungsskjoler melk (omtrent 130 liter), men næste lørdag 
(omtrent 6 liter). 


merkur 


jordskjælv. 


Den 16de var det samme vindretning; da kom der en frygtelig ildstrøm frem af glufret, saa 
at det syntes fyldt af samme, og da ødelagdes klosterjordene Å og Nes. Da ødelagdes hele hraunet 
mellem Skaptårtånga og Sida, som var en af de bedste hager for beiting. Dertil hørte Brandaland, 
som var helt bevoxet med skog og omsvømmet af Skaptås grene. Da ødelagdes ligeledes de saa- 
kaldte Skålar- og Holtsgaarde. En anden gren af ildstrømmen stevnede frem paa Medalland, hvor 
først Botnar- og Steinsmyrarhraun aa foran. Nordenfor de nærmeste bygdelag paa Sida, var der 
nu saadan brag, larm, ild og røg, at folk antog, at bygden ikke længer var uden fare. 
bønder op paa Kaldbakr og saa, at i Ulfarsdalur var der 22 ildsøiler. 


Da drog 3 


VERE TE 


PANSER GER 


epitet 


KE AE Er te 


- hvorled: 


ilden hc 
randt si 
lagttage 
men 1 € 
hængene 


modstoc 


sydvest 
kommen 
og lige 
diske h 
vendige 
andre 
ilden, o; 
ind i < 
I ét me 
saa at, 
siden p: 
denne 1: 
af ildflo 
ellers n: 
1 luften 
maade 

trænge 

120 til 
uhyre 


gjøre fo 


af tidlig 
ning af 
fra forh 
omsmelt 
men 1 Å 


sten, sy 


frem im 


som bot 


telig: il 
ikke sy 


at alt s 


13 


Den 17de juni var det vakkert veir, og Steingrimsson drog da til gaarden Skål for at se, 
hvorledes det gik med ildstrømmen. Han siger, at han saa et gammelt hraunbælte, under hvilket 
ilden holdt paa at bryde sig frem med saadan voldsomhed, at det var et under, fordi hele hraunet 
randt sammen som talg. Sveinn Pålsson beretter, at kyndige folk, men især bonden paa Skål, havde 
iagttaget, at alle tider ved et udflod fra vulkankilden randt lavaen ei ovenpaa det gamle størknede, 
men i e7 med samme, og blev, ved at smelte det meste deraf paany, til en uadskillelig eller sammen- 
hængende flod. Hvor den nye lava ikke kunde skyde henunder eller umiddelbart berøre den gamle, 
efter - modstod denne al smeltning. 

Men | »I de tre paafølgende dage indtil den 1S8de juni udbredte ilden sig saa sagte mod syd og 


amle sydvest fra Skål over de ældre lavastrækninger,« beretter Stephensen. »Her opfyldte den alle fore- 


fyldt å kommende, endog de skjulte indvendige hulheder, hvorved den gamle lava blev betydelig forhøiet 
tede | og ligesom opsvulmede; men dette gik ei af uden en stærk hvinen eller susen i de underjor- 
med diske huler (ligesom man kunde høre mange i et forsamlede blæsebælge), foraarsaget ved den ind- 
fra — vendige luft, som, forjaget af den i disse huler nedstyrtende ildstrøm, maatte med magt bane sig vei til 
brød - andre steder, endog ud gjennem de snævreste aabninger. . Sand og muldjord blev ikkun sveden i 
red, — ilden, og paa den almindelige graasten virkede den ikke synderlig; derimod trængte den sig ned og 
for- ind i de mindste huller og porer af den gamle lava, som derved smeltedes paany og flød saaledes 
1ede i ét med den ny; ja den tændtes endog ligesom af sig selv, ligesom naar der gaar ild i en skov, 
andt * saa at, hvor et stykke gammel lava var smeltet, blev det tilstødende ligeledes anstukket derved og 
arm siden paa samme maade, det ene af det øvrige, ved det andet. Endelig er det mærkeligt: at ved 
ndte — denne lavaens omsmeltning blev den øverste skorpe i dagen usmeltet, saa at den kunde trækkes ud 
i af ildfloden i hele store stykker og saa ud som sinner eller slagg af metal. Ildfloden grov sig da 
rede ellers noget ned i jorden og løb saaledes frem, kastende den overliggende jordskorpe enten høit op 
vidt * i luften eller og til siderne og brændte siden i rene, stille luer. Hvor ildfloden havde paa denne 
, at | maade undergravet høie og bakker, igjennem hvilke de hede dunster fra grunden ikke let kunde 
rens i trænge eller faa udvei, der opkastede disse i luften med største magt store høie og klipper fra en 
ovl 120 til 180 fods højde med de sværeste knalde og dundren. Man forestille sig alene, hvad en 
de i uhyre masse, opbrukket med saadan en voldsomhed og opkastet til en saa betydelig høide, maa 

ring gjøre for en larm, naar den igjen med accelereret hastighed falder ned paa jorden.< 
Log | Det er uvist, om den her omtalte smeltning af »gammel< lava er at forstaa som smeltning 
ede å af tidligere lava fra dette samme udbrud med en endnu meget høi temperatur, eller som omsmelt- 
ein- | ning af ældgammel, helt afkjølet lava. Vistnok var her langs Skaptå og foran Sida »gammelc lava 
kur fra forhistorisk tid, men at den nye lava, efterat have flydt 20 til 30 kilometer, endnu skulde kunne 
rke * omsmelte helt afkjølet lava, synes noget stærkt. At derimod den paa overfladen temmelig afkjølede, 
men i de indre dele endnu meget varme lava omsmeltedes ved berøring med de nye tilløb af smeltet 

Saa sten, synes ikke urimeligt. 

met Den 18de var det nordlig bris. Da steg »ildsluen« saa høit, at fra Ulfarsdalr naaede den 
nd, | frem imellem Lambattnga, som ligger ved vestre ende af Kaldbakr, og Geirlandshraun. De bønder, 

aa- * som boede i Varmsel, 1 mils vei nordenfor Sida, tog da flugten sydover til bygden. 
vor. I Den 19de juni (efter Steingrimsson) eller den 18de (efter Stephensen) kom der en ny fryg- 
der telig ildstrøm med jordskjælv og tordenslag efter Skaptfs rende, saa at bønderne paa Skaptdrdalr 


3 ikke syntes der var værendes længer og flyttede derfra. Den dag kom der saa stærke tordenskrald, 


at alt skjalv og rystede. Steingrimsson gik da med sine ledsagere hen til glufret, og der gik da 


14 


ildflommen frem med saa stor fart, som naar vandmasser farer afsted. Midt i den flød aaser og 


bjerge, som naar storhvalerne svømmer paa havet, og naar bjergene stødte til hverandre eller de 


kom imod nogensteds, blev der overmaade store ildenister. 


Hvor Skaptés rende ikke før var helt opfyldt, der oversteg nu ved udbrudet den I8de eller > 


I9de juni en gyselig ildstrøm det øverste af de høie og steile klipper, som indesluttede renden. 
Strømmen løb med stærkeste fart fremover de forhen ødelagte strækninger, hvor lavaen ved de 
yderste kanter allerede var bleven nogenlunde afkjølet og fast. 


Midt i lavastrømmen saa man svømme store glødende klipper, som denne havde revet med 


sig; en forfærdelig tyk og hvid damp opstod af de paa begge sider af elven opdæmmede floder, 


som her var 1 det heftigste kog; dettte kogende vand gjorde adskillig skade paa markerne, især 
| i 
paa gaardene Hvammr og Svifnadalr i Skaptårtånga, ligesom en kratskov paa den østlige side, til- 


hørende Skaptdrdalr, blev oversvømmet af det hede vand og ødelagt. 


i 


Ildstrømmen gik videre frem den 19de juni, idet den delte sig i to arme, hvoraf den ene: 


løb med samme stærke fart som foregaaende dag lige mod syd langs efter elven Melkvisl og frem 
over Medalland; den anden arm gik mod øst langs Sida, hvor den ødelagde egnen omkring Skålar- 
stapi og trængte herfra med utrolig hastighed lige op til Skdlarfjall. Men da fjeldet her hindrede 
strømmens videre udbredelse mod nord, saa voxte denne betydeligt i højde og trængte stærkt ind 
paa fjeldet, saa at den oprullede det hele grønsvær paa de modstaaende bakker, som om det var 
en pakke klæde. Om aftenen var denne strøm ikke mere end 120 fod fra kirken paa Skål, da be- 
boerne flygtede derfra. Stærke og idelige jordskjælv fortsatte, skjønt de var sagtnet meget siden 
den 12te juni. Dagen efter løb den arm af ilden lige frem til gaarden Holt og oversvømmede den 
hele strækning mellem denne gaard og Skål. Den arm, som løb frem mod syd langs Melkvisi, 
gik paa begge sider langt udenfor elveleiet. 

Gaarden Skål stod længst inde i den dal eller skaal, hvoraf gaarden har navn; og denne 
dal havde lavastrømmen spærret. Da der nu faldt øsende regn den 21de juni eller dagen efter, sau 
blev der flom i bækkene paa begge sider af gaarden, og det i dalen ved lavaen opdæmmede vand 
oversvømmede gaarden Skål med kirken og husene. Steingrimsson beretter, at folkene flygtede op 
1 bakkerne og levede der i udhuse og telte. Men da det var regn, førte de kjørene ind i fjøset. 
Men vandet voxede saa hurtigt, før man kunde sikre sig, at næsten alt kom under vand, kirken, 
gaarden og fjøset, saa at folk maatte tage sig til at rive taget op og drage kjørene med hænderne 
op gjennem taget. Dette vand var allerede om morgenen den 22de i stærk kog.*) 

Medens vandflommen ødelagde Skål, udbredte den vestlige arm af strømmen sig med stær- 
keste fart længer østerefter over elven Steinsmyrarfljöt og ligetil præstegaarden Æölmasel, som den 


paafølgende nat blev oversvømmet af lava tilligemed kirken. Samme skjæbne havde gaarden Hölmar. 


*) Steingrimsson beretter følgende: ,Paa det vand, som flød over gaarden, kom graasorte fugle, som kaldes 
purtir*.  Fugle lig disse er blevne seet i Reykjahver i Ølfus og andre steder. Disse fugle dukkede i det 
kogende vand, der hvor det boblede mest. Alle folk saa dette, men aldrig kom bønderne fuglene saa nær, 

at de kunde faa skyde dem. Det var sandfærdige mænd med et godt rygte, som saa dette.* Mærkværdigt 

nok berettes der i skrifter fra forrige aarhundrede paa flere steder om fugle, som svømmede i kogende kilder. 

De kaldes urtir eller hverafuglar. Olavsen og Povelsen, der dog ikke selv har seet dem, beskriver dem efter 

en troværdig mands udsagn saaledes: ,De er af skabning og størrelse som en liden and, samt mørkebrune 


af. farve over hele legemet, undtagen at der sees en kjendelig hvid ring omkring øinene*. 


vr 


Den 2 


ødelagt 


gaarde 
fra de 


raanin 


og ma: 
opdæn 


mede ; 


gaarde 


jøkull, 


bag fj: 
Tinda 
29de j 
ovenfr: 
krog i 
Svartig 
gik lav 
frvgtel 
som gi 
andre 
Den 1 
husene 


ødelag: 


hvor nr 
Der v: 
kom d 
et luer 
dæmme 
den H 
sand o 
rumme 
sort, 0 


førtes 


over n 
næsten 
Hdstrø 
Den 24 


r og 


r de 


eller 


den. 


de 


med 
der, 
især 

til- 


ene: 


rem 
lar- 
rede 
ind 
var 
be- 
iden 
den 


visl, 


inne 

saa 
and 
op 
Iset. 
ken, 


rne 


Lær- 
den 


nar. 


ldes 

det 
nær, 
digt 
der. 
fter 


rune 


enste 


ødelagte vaarde Hölmasel, Hölmar og Botnar afsatte paa det sted, hvor de i sin tid laa. 
= > 3 - I , 


15 


Den 2ide juni brændte den nye kirke paa Hölmasel med alt tilbehør. Paa kartet er de nu helt 


Den 22de juni fortsatte strømmen sit løb langs efter randen af Steinsmyrarfljöt og tæt til 
vaarden Ffri-Steinsmyri, hvis marker den beskadigede; men her bøiede ildfloden af og løb mod syd 
fra dette sted forbi gaarden Sydri-Steinsmyri og standsede omtrent 1800 fod fra det nordligste 
raaningshus. 

Strømmen udbredte sig ogsaa mod vest over gaardene Sydri- og Efri-Fljötar med deres huse 
og marker. Gaarden Hnausar sattes under vand, derved at elvene Steinsmyrarfljöt og Fedgakvisl 
opdæmmedes. —Derefter naaede lavastrømmen de paa kartet angivne grændser, idet den oversvøm- 
mede gaarden Botnar og marker mellem elven Landg og gaarden Hnausar. 

Den 25de juni var hraunet paa Medalland saa høit, at Jön Steingrimsson fra en klet ovenfor 


gaarden Ffri-Steinsmyri netop kunde se spidsen af fjeldet Hafrsey paa sanden sydost for Myrdals- 


jøkull, men da hraunet var sunket fuldkommen sammen, kunde han se fjeldet fuldstændigt til sanden. 


Den 26de var det efter Steingrimsson sydostlig vind. Der var da et saa voldsomt udbrud 
bag fjeldene, at »luenc gik igjennem skybanken, saa at gnisterne af den kom vest til porsmørk og 
Tindafjallajekull ovenfor Fljötshlid, saa at folk der vest troede at ild var kommet op der. Den 
29de juni var det tyk luft og vestlig vind. Da kom der for tredie gang et forfærdeligt udbrud 
ovenfra, saa at mellem Skaptårtånga og Arfjall blev der paany en luende ildstrøm, som fyldte enhver 
krog i og udenfor glufret ovenfor Buland. Da ødelagdes baade slaattemarker og hager hørende til 
Svartignåpr, og ligesaa ødelagdes Litlanes, som var en plads under Båland, ligesan Nåpar. Da 
gik lavaen ind i husdøren i Hvammr i Skaptårtånga. Den 30te juni var det vakkert veir, men 
frygtelige jordskjælv. Ildstrømmen kom i tre grene ud af glufret. En gik vestover ud i den elv, 
som gik fra Skapté ved Skaptårtånga og randt ud i Kådafljét mellem Hraun og Leidvøllr. De to 
andre gik mod øst; den sydlige stevnede mod Landbrot, den øverste mod øst langs Sidabygden. 
Den Iste juli gik denne ildstrøm efter Skaptds gamle rende og kom den følgende dag til kirken og 
husene paa Skål, der før var blevne kogte, og brændte op kirken og den velbyggede gaard. Der 
ødelagdes et vakkert sted i Holtsland, som kaldtes Holtsdalr, og som var meget rigt paa græs. 

Sydost for Skål var der jevn mark med gamle græsbevoxede smaakratere langt syd, der 
hvor nu hraunet ligger. Dette var det vakreste sletteland paa hele Sida og kaldtes Fagraland. 
Der var en bred vei vestenfor Skål, og den kaldtes Messugøtur. Af de ovenfor omtalte kratere 
kom der først lue op i hvert enkelt for sig, og saa forplantede den sig til det næste, indtil alt blev 
et luende baal. Da fløi klipper og store stene op i luften med forfærdelig larm og ild. - Holtså 
dæmmedes op, og dalen fyldtes med vand. Saa løb ildstrømmen over alfarveien og brændte gaar- 
den Holt op. Derefter gik den øst langs bakkerne og dæmmede for Fjardard, saa der løb vand og 
sand over gaarden Heidis enge. Fra den 6te til den 12te juli holdt strømmen paa at fylde hele 
rummet mellem Skålarstapi og Heidarhåls. Den 9de drev aske over hele Sida, saa jorden blev 
sort, og den 10de var det samme veir, men den Ilte og 12te var det strid regn, saa at asken 
førtes afsted, saa at man igjen saa jorden. 

Ildstrømmen gik den 13de efter Skaptås leie ovenfor Stapafoss,og den l4de gik lavaen ud- 
over nævnte fos. Den 19de juli gik ildflommen over husene i Dalbær og brændte dem op med 
næsten hele bøen. Den holdt saa frem efter elverenden indtil 1/; mil ovenfor Kirkjubæjar klaustr. 
Ildstrømmen gik saa nær kirken, at gjenskinnet kom ind gjennem kirkedøren, og klokken gav ekko. 


Den 20de juli holdt Steingrimsson gudstjeneste i denne kirke, og han og hans tilhørere gik fra kir- 


16 


ken hen for at se, hvorledes ildstrømmen var gaaet frem siden messen, og fandt da, at den ikke 


var kommet et fodmaal længere frem. 


Holtså og Fjardarg løb nu frem over de dæmninger, som det nye hraun havde dannet, og 


vandet var saa stort, at det var ufarbart med heste dagen efter. 


Den sydlige arm af ilden, som holdt sydover efter Skaptås gamle vei, stevnede mod Land- å 
Der ødelagde den gode pladse for marehalm og gik saa i 


brot østenfor den saakaldte Vadhella. | 
sydost mod Steinmyrarland. Der havde været et godt fiskevand, som Skapté havde ødelagt i flom- 


tiden engang i gamle dage. Bønderne flygtede nu fra sine gaarde, thi de frygtede for, at lavaen — 


skulde flyde helt frem til havet, saa at veien fra Fljötshverfi vestover skulde afspærres. 
Den vestlige del af ildstrømmen faldt i Landås rende. Den udbredte sig over Eystri 


og Ytre Åsaland og oversvømmede alt med hraun. Ligesaa ødelagde den en plads for marehalm, 


som Åsar eiede. Ildflommen gik udi Kådafljöt og standsede overfor Leidvøllr; derved opdæmmedes 
Tångufljöt og Holmså. Den 12te juli brændte Nes i Skaptårtånga helt og holdent. 

Fra slutningen af juni maaned har her beretningen fulgt Steingrimssons fremstilling. Stephen- 
sens er i det hele overensstemmende med denne, som det vil sees af det følgende: Han siger, at 
fra 22de juni til 13de juli kom der af og til nye strømme langs den forlængst opfyldte rende i 
Skapté og videre frem over bygden. Det store udbrud af 29de juni omtaler han ikke specielt. 
Imellem Skålarstapi og Skaptårtånga var, siger han, lavaen ved disse idelige udbrud, ligesom den 
størknede til, opdynget til en høi bakke, saa nu kunde den nye lava ikke mere finde saa frit løb 
som før. Den delte sig derfor i adskillige arme, hvoraf de to flød frem ved den vestlige og de to 
andre ved den østlige side; en af de vestlige løb især frem over Neshraunog den tilforn oversvøm- 
mede gaard /otnar, hvoraf intet mere var at seend et lidet faarehus og et stykke af hjemmemarken; 
den anden derimod, som løb frem efter Landés rende, oversvømmede gaarden Nes med huse, 
enge og det meste af græsmarkerne, samt alle enge, udmarker, skov og sandhavrepladse, hørende 
til præstegaarden Åsar, ligesom og det meste af engene med en del af hjemme- og udmarkerne til 
gaarden Ytri-Asar, hvilke begge gaarde ildfloden er gaaet tæt forbi. Præsten fik reddet det meste 
af sine eiendele og medtog tillige alle kirkens ornamenter og instrumenter, da han tog flugten til 
sysselets vestlige egn. 

Fra disse gaarde oversvømmede ildstrømmen den nedenfor liggende sydlige strækning, og 
løb siden mod vesten noget ud i og ned efter den brede rende af Kådafljöt, en af de allerstørste 
og mest bekjendte floder i landet, men standsede her tilsidst omtrent i nordnordvest fra gaarden 
Leidvøllr; nordenfor denne gaar en stor bugt langt ind i lavastrækningen, og det er ikkun en spidse 
deraf, der har skudt sig hen i Kådafljöt; den øvrige del stryger forbi denne gaards østligste 
græsmarker, bøies derfra alt mer og mer mod øst, og løber forbi kort nordenfor Stadarholt, og 
derfra igjen, omtrent efter samme linie, tæt nordenfor Hnausar. 

Imidlertid stilede den ene af ildflodens østlige arme sit løb paa Landbrotet langs med 
Skaptdens rende, som førte herhen, og opbrændte under veis adskillige sandhavrepladse, men stand- 
sede dog endelig midt i de saa kaldte Hraunsmelar i Landbrot; den anden arm flød langs hen med 
Sidafjeldene, oversvømmede den 2den juli, kirken og samtlige huse paa Skål, som før var blevne 
satte under vand, samt alle gaarden Holt tilhørende enge og de der søndenfor liggende ypperlige 
marker, opfyldte renden af en tæt ved gaarden løbende elv, kaldet Holtså, og overdækkede Holt 
selv, den 6te juli, eller faa dage efter, med evigvarende lava. 


Herfra gik ilden videre frem østerefter og løb endnu den l4de, samt i de paafølgende tre 


dage in 
stopped: 
og opfyl 
gravet « 
dens hu 
derne I 
Gaarden 
trængt : 
sede de 
klippe, : 

All: 
dalr. BH 
det vil 


strømne 


komme > 


og sort 
vind og 
Sida et 
man 1 h 
dag ove: 
nu regn 
store, gl 
markern 
hvor dis 


Larm og 
Der kon 
og torde 
Hverfisfl 
Skaptå. 
varme. 

og heraf 
kunde v 
Sde og 
op paa 
hed Yør 


udbrud 
august : 


frem for 


1 ikke 


Land- å 


saa 1 I 


i flom- 


lavaen 


Bystri 


ehalm, 


medes 


aphen- 
er, at 
ende I 
ecielt. 
n den 
"it løb 
de to 
svøm- 
irken; 
huse, 
rende 
me til 
meste 
en til 
g og 
tørste 
arden 


;pidse 


; med 
stand- 
| med 
Jevne 
erlige 


Holt 


e tre 


Ru 


net, og 


Ke 
dage indtil den 17de juli, langs med Skaptdens rende, over elven Fjadard, hvilken den ganske til- 
stoppede; dog flød den største mængde frem over det høie vandfald i Skaptden, Stapafoss kaldet, 
og opfyldte endelig det uhyre svælg, som dette store vandfald havde i mange fremfarne aarhundrede 
gravet eller udhulet neden for sig. Lavaen oversvømmede her endnu Dalbær i Landbrot med alle 
dens huse samt en stor del af hjemme- og udmarkerne, efter at den meget havde beskadiget gaar- 
derne Heidi og Hånkurbakki paa Sida; desuagtet kan endnu hver af dem føde en familie. 
Gaarden Hölmur i Landbrot blev og herved noget beskadiget, da den paa den nordlige side blev 
trængt af lavastrømmen, og paa den sydlige af det ved ildfloden opdæmmede vand. Endelig stand- 
sede denne østlige arm eller spidse af ildstrømmen den 20de juli strax vestenfor den særskilte 
klippe, Systrastapi kaldet, der ligger i det høieste l/4 mil vestenfor Kirkebæjar klaustur.« 

Allerede i september 1783 gik man, efter Steingrimsson, med al færsel over hraunet i Skaptår- 
dalr. Han bemærker derhos, at til den l4de januar 1784 saa man to »luer< fra denne vestre gjå, 
det vil sige fra den sydvestlige kraterrække. 

Ovenfor er omtalt den lavastrøm, som kom frem efter Skaptås rende, udfyldte denne og saa 
strømmede ud over det foranliggende land. Men en lignende ødelæggende ildstrøm skulde snart 
komme frem efter Hverfisfljöts rende. 

Efter Stephensen begyndte udbrudet her den 28de juni (skal sikkerlig være juli), da en tyk 
og sort banke af sandskyer og røg fraildsprudningsstedet trak sig over for en stærk nordnordvestlig 
vind og foraarsagede først næsten over den hele bygd F/jötshverfi og den østlige del af den egentlige 
Sida et saa forfærdeligt mørke, at man om middagen knapt kunde skjelne et hvidt ark papir, som 
man i husene holdt op mod vinduet, fra den mørke væg. Allerede den l4de juli var og ved høilys 
dag over Sida trukket op et ligesaa usædvanligt, skjønt ikke saa forfærdeligt mørke som dette; thi 
nu regnede over hele F/jötshwerfi, de to østligste gaarde Nupstadr og Raudaberg alene undtagne, 
store, glødende stenskiver med en uhyre mængde sand og aske, som ganske bortsved alt græsset af 
markerne, forgiftede jord og vand for mennesker og dyr, ja nær havde stukket ild paa husene selv, 
hvor disse blev overdækkede af den nedfaldende aske og stene. 

Steingrimsson beretter, at den 29de juli hørtes først tegn til udbrud i nordost for Kaldbakur. 
Larm og dundren var ikke mindre end i det vestlige udbrudssted, som nu for det meste var roligt. 
Der kom op en frygtelig skybanke, og sand faldt over Fljötshverfi og den østlige del af Sida.  Knald 
og tordenslag hørtes uafbrudt, saa der indtraf neppe nogen stands. Den 30te førtes ilden frem efter 
Hverfisfljöts glåfur, som var næsten ligesaa dybt som Skaptårglåfur, og vandet var lidt mindre end 
Skapté. Den dag reiste Steingrimsson over dette store vasdrag, og det var da neppe farbart for 
varme. Den lste, 2den og 3die august holdt dette ved paa samme vis. Ilden tørrede elven op, 
og heraf benyttede beboerne sig, idet de drog ud til elveosen, som da var bleven saa grund, at folk 
kunde vade, og her fangedes 26 sel. Den 7de august kom ilden frem af Hverfisfljötsglåfur. Den 
Sde og Yde august holdt den frem efter renden. Ildflommen holdt paa at lægge den ene lavastrøm 
op paa den anden indtil den l4de august; da standsede den, efter at have ødelagt to gaarde, som 
hed Ytri- og Eystri-Dalbær. 

Fra 10de til 17de august var det godt veir, men i den østlige gjå eller spalte holdt samme 
udbrud ved. Da folk troede, at ilden kunde fare over Fljötshverfi, forsøgte Steingrimsson den 20de 
august at reise didhen til Xd/fafells kirke, og det lykkedes ham at komme over Brunnå. 

Den lste september kom der en anden ildflom paany fra det østre udbrudssted. Den gik 


frem foran Seljaland og ødelagde alle de slaattemarker nedenfor bakkerne, som NSeljaland eiede 


Q 


O 


18 


Brunnd dæmmedes op nær Nipar. IHdstrømmen gik saa efter elven frem mod Hvoll og standsede * 
der, saa færselsveien ikke ødelagdes. Brunnd fik udløb langs det gamle hraun, men beskadigede E 


slaattemarken paa Nåpar. Hele den uge gik der frygtelige tordenveir og lyn. Den 10de og llte 


september kom der ny ildflod ud af gjæen og gik indenfor det hraun, som før var kommet. 


- turlign 
- forsiki 


som, 


til der 


l3de kom der aske, men fra den I4de til den 20de september var det taaleligt roligt. Den 26de å 


september kom der stærke jordskjælv, og udbrudet holdt ved til 24de oktober.  25de oktober slog & 


der op en ildslue, som gik høit op i luften og varede i 5 dage. Denne ildflom fyldte ud hele glufret 


og alt lavland mellem Jiklafell og Etriksfell, gik vestenfor der, hvor Yrridalr havde staaet og 
fyldte hele dalen. Ligeledes løb den langt ud over det gamle hraun og forhøiede det mere end 


halvparten og løb ud over Seljalandsøren, som var en udmærket slaatteplads. Det udbrud var det 
] g ) ; | 


sidste, men efter Steingrimsson tillige det voldsomste og gik frem med frygtelig fart. 


Hele november holdt ilden paa at strømme fra det østlige udbrudssted og til det 


østlige hraun. 


Stephensens beskrivelse afviger noget fra Steinerimsson. forsaavidt som denne lader lava- 
Fan) Fan) Fam) 3 N 


strømmen komme ud af Hverfisfljöts rende den 7de august, Stephensen den 9de august. Udbrudene 


den Iste september, 10de september og 25de oktober omtaler Stephensen ikke. Han beskriver ud- 


fyldningen af Hverfisfljöts rende saaledes: 


Den 3die august blev man allerførst var en af floden Hvertisfljöt opstigende røg og erfarede 


derhos, at den stærke hede, som da allerede var opkommen i denne flod (der ikke gav Skaptåen 


meget efter i størrelse, men var tillige san meget farligere for reisende, som den brød frem med en 


paa sine steder endnu mer strid og rivende strøm, samt havde en langt usikrere grund en Skapt- 
den), tog daglig mer og mer til, indtil floden selv, faa dage efter, ganske forsvandt og udtørredes. 
Dette kunde ei andet end opvække den allerstørste frygt og ængstelse hos beboerne i det hele 
herred, som, allerede forskrækkede over hine sørgelige odelæggelser iblandt sine naboer, paa lige 
maade forkyndte i forveien ved Skaptfens udtørrelse, wruedes ved dette forstyrrelsens budskab. 
Udfaldet viste og, at deres frygt var grundet, og at denne sælsomme tildragelse i naturen ogsaa 
her skulde bebude en anden og større. Man saa nemlig, om morgenen den Yde august, forfærdelige 
røgstøtter at opstige langt borte fra fjeldene mod norden; de synes immer at nærme sig, og tilsidst 
at udgjøre ligesom en væg eller banke oven paa jorden. Idelig lynen med stærke skralde og dun- 
dre opstod af denne strækning, og endelig brød en brusende ildstrøm frem efter renden af Hverfis- 
fljöt, med saadan en fart, som om floden selv nu kunde brækket løs igjen. Denne ildstrøm bredede 
sig vidt ud over den kort søndenfor liggende vidløftige sandstrækning, hvor den alene en eneste 
aften, den Yde august, flød frem over en mils vei imod sønden fra den saakaldte Orrustuhöll (det er 
en bakke, hvor der blev holdt tvekamp i gamle dage), og derved tilspærrede den alfure vei mellem 
Fljötshverfi og Sida. 

Idelige nye udflod fra fjeldene udvidede denne lavastrækning i bygden tid efter anden, og 
oversvømmede endelig, sidst i august maaned, gaardene Eystradalr og Pverårdalr, som med huse og 
hjemmemarker, samt det meste af enge og græsmarker, ere blevne skjulte af lava, og stedet, hvor 
de før laa, er ikke mer synligt. Disse senere udflod have og meget beskadiget gaardene Scljaland og 
og Pverd og forjaget disses beboere, som og alle mennesker i denne bygd, eller Kålfafells kirke- 
sogn, omendskjønt ingen huse der er afbrændte, uden paa de 2 førstnævnte gaarde, Eystradal 
og Pvéærardal. 


Ligesom den østlige ildstrøm er frembrudt længe efter den vestlige, saa haver og ilden na- 


sendt 
eller : 


1881 | 


1784 1 
kernes 
ypper! 
ikke v 
man k 
Dog v 


nede v 


fjelde 
Mikla 
var Ir 
følgem 
bedrøy 
lutter 

videre 
dette 

som f: 
længst 
større 
stedet 
udspri 
kartet. 
forsøg: 
30 til 
hed, a 
at de 
forsøg 
stykke 
bagev: 
røg m 
OVErse 


fyldt : 


kom kb 


han r: 


19 


turligvis brændt og ulmet endog i aaret 1784, stærkere og længere i hin, end i denne; ja man har 
forsikret: at her endnu i februar maaned afvigte aar 1784, er fornummet et nyt udflod fra fjeldene, 
som, tilligemed de foregaaende,- vel ogsaa haver gjort sit til at opdynge lavaen i den østlige arm, 
til dens nuværende, paa mange steder meget betydelige høide:. 

— Der er, saavidt jeg ved, kun foretaget tre reiser for at søge efter de kratere, der har ud- 
sendt disse lavamasser. Først reiste Magnus Stephensen, som tidligere omtalt i denne egn i 1784 
eller aaret efter udbrudet; saa kom Sveinn Pålsson i 1794 til de sydvestlige kratere, men først i 
98 — 1881 blev kraterrækken opgaaet i dens hele længde af cand. real. Andr. M. Hansen og mig. 


Stephensen, hvis telt stod mellem Prestbakki og Mørttnga paa Sida, reiste den 16de juli 


det 1784 tilfjelds, og beretter, at han, strax han kom og paa heierne, faldt i forundring over græsmar- 
*— kernes bedrøvelige udseende. Der hvor enkelte gaarde paa Sida havde havt sine sætere for de 
det - ypperlige beiters skyld, saa man nu alene en af glødende sand og aske forsveden jord, hvor den 
ikke var skjult under et kulsort dække af en ubyre mængde vulkansk aske og grus. do længer 
WA- — man kom op tilfjelds, desto høiere laa asken paa markerne og allevegne fra 4 til 6 tommer høi. 
lene Dog var den allerde sunket fra forrige aar, og paa enkelte steder begyndte nogle faa, dog halvvis- 
ud- — nede urter og straa at lade sig tilsyne. 
| Den vei, Stephensen har reist, lader sig ikke godt følge i detaillen, da de af ham nævnte 
'ede - fjelde tildels er urigtig aflagte paa hans kart. Han har imidlertid været ved den østlige lavastrøm ved 
den — Miklafell. Der opsteg da mangfoldige røgstotter paa de fleste steder af lavastrømmen, men især 
len — var røgen ganske forfærdelig et sted midt i Hverfisfljöts rende. Ved Miklafell gik han med sine 
pt- — følgemænd ud paa selve lavaen, saavidt han kunde taale at gaa for hede. Fra dette fjeld var udsigten 
des. — bedrøvelig: mod nord og ost saaes den nye sorte lava tæt ved det store pyselige isbjerg og iovrigt 
lele — lutter sorte strækninger, bedækket af den uhyre mængde sand og aske. Han fulgte lavastrækningen 
lige — videre mod nord og kom ved solens nedgang til Blængur. Med stort besvær kravlede han op paa 
ab. - dette fjeld. Den røg, som steg op af lavastrækningen nordenfor Blængur, var ligesaa ubeskrivelig 
Saa som forfærdelig og hindrede ogsaa meget udsigten fra dette ellers særdeles bekvemme sted. -Aller- 
lige længst borte, hvor han kunde se lavaen, kom der tilsyne en stor høi ligesom et lidet bjerg og af 
dst større omfang end høide, hvoraf der opsteg en meget tyk, sortblandet røg. Han sluttede, at udbruds- 
un- — stedet maatte være her, og mente, at hele den forfærdelige lavamasse er udflydt fra et og samme 
fis- — udspring og rimeligst fra det omtalte bjerg. Efter det punkt, hvor han afsætter sin vulkan paa 
ede — kartet, ligger det nærmest at antage, at det bjerg, han har seet, er fjeldet Laki (se kartet). Han 
ste forsøgte at fortsætte reisen derhen, men erfarede, hvor vanskeligt det var; thi da han var kommet 
er 30 til 40 favne ind paa lavastrækningen, blev den mere og mere farlig og usikker og saa brændende 
em hed, at man umulig kunde stan der. Den tykke opstigende røg omhyllede dem fra alle sider, saa 
at de snart ikke mere vidste, til hvilken side de skulde vende sig for at slippe ud igjen. Et nyt 
og forsøg paa et andet sted øst for Blængur løb ligeledes uheldigt af. Han fulgte lavaen et langt 
og stykke mod syd og sydvest og gjorde atter et forgjæves forsøg paa at naa over hraunet. Paa til- 
vor * bageveien fulgte han lavaen til Zellisd og beretter, at en stærk røg stod op af Skaptireljåfr, hvilken 
og  røg man i meget lang afstand kunde skjeldne fra den øvrige røg, og følgelig kunde man tydelig 
Ke- overse beliggenheden af Skaptés hele rende nordenfor og alle dens bugter, forsaavidt den var op- 
dal fyldt af lava. Ved Hellist bøiede han af og tog korteste vei østover forbi Geirlandshraun og an- 


= 


- kom kl. I om natten før den 18de juli tilbage til sit telt mellem Prostbakki og Mørtånga. Da 


1a- han reiste ud kl. 4 om morgenen den 16de juli, havde han altsaa været henved > døgn paa reisen. 


20 


Sveinn Pålsson drog den 30te juli 1794 fra gaarden Geirland langs den vestre side af Geir- 


og de 
dandså til ødegaarden Helgustadr, vestenfor hvilken elven Stjörn rinder gjennem dalen. Fjeldene Å eller 
heromkring var nu græsrige. Han fortsatte reisen mod nord, øst for det saakaldte Geirlandshraun, and: 


et fjeld, og ikke, som. navnet skulde antyde, en lavastrækning. Øst for Geirlandshraun danner Geir- Å gang 
landså en vakker fos, som kaldes Zagrifoss. Veien falder tæt forbi samme til en bjergaas Lanffell. MÅ tove 


Omkring og især vest for Lauffell er godt beite og egnen flad med smaa og store myrer, hvor en Å Bege: 
mængde svaner opholder sig i den tid, de begynder at fælde fjær. Fgnen kaldes Lauffells Myrar — Dar: 
og er saaledes beskaffen helt til Hellisd, en elv, som har sit navn efter en hule, (hellir) som nu er Å 

nedfalden. Han kom let over Hellisd, skjønt den længere ned, er opdæmmet af lava. Veien gik men. 
videre vest for Ølduskér, hvor der før 1783 skal have været næsten uoverkommelige moradser, ne 


men som nu var opfyldt af pimpsten. Efter at være overfaldet af stærk skylregn fortsatte de 


reisen mod nord langs den vestlige lavastrøm til Blggil, hvor de satte sit telt paa den nøgne sand betrag 


tæt sydvest for et fjeld Ga/f, om eftermiddagen kl. 4. De kunde sidde i teltet uden at oversvøm- ge an 
mes af regnvandet, da sanden opsugede dette, men de var i høi grad plagede af myg, der efter Hera. 
Pålsson især holder til i og omkring nylig flydte lavaer. Om aftenen kl. 10 holdt regnen op, og Rødd: 
vinden dreiede sig til nordnordvest. De gik da op paa Galti for at se beliggenheden af den vest- i Dag 
lige lavastrøm og for at udse et sted, hvor lavastrømmen var smalest og lettest at gaa over for at det le 
komme til selve udbrudsstedet. De bemærkede her et sted, nordvest for Galti, hvor overgangen *- Jaae c 
over, hraunet syntes at falde beleiligst til nogle paa den anden side af lavastrømmen staaende rød- nordo: 
agtige, af toppen ryggende koniske høie. Å at sar 
Den følgende dag den 31te juli var vinden fra sydvest med taage og stærke regnbyger, og | dog u 

de maatte ligge i teltet til over middag; da det begyndte at lette kl. 3 gik Pålsson, selv tredie, tilfods — hvilke 
henimod det sted, han havde udseet sig nordvest for Galti. Her var hraunet omkring 1/3 mil bredt. dage, 
Der var vanskeligheder ved overgangen, idet hele lavahvælvninger faldt ned under dem. Midt i gaaen: 
hraunet hørte de stærk susen af vand mod sydvest, som de troede kom fra en gjå eller sprække, men 
de fortsatte sin vei uden at blive noget var. Hraunet bestod paa dette sted mestendels af flade der li 
horizontale klipper, hvorover veien var let, men derimellem laa store og smaa dynger og klumper — aabnet 
af løs, sammenkastet, tildels forferdelig hul og sprækkefuld lava, og her maatte de paa hænder og — Rende 
fødder kravle sig igjennem, mange gange erfarende, at den hump, de sidst trak sin fod fra, faldt i vestlig 
det samme ned og blev til en fæl mørk hule. 

Pålsson fortsætter her beskrivelsen af kraterne saaledes: smaat 

»Endelig kom vi til en dyb, men i bunden ganske lige og flak, temmelig bred Kløft eller urørte 
Dal, hvori Ildfloden tydelig kunde sees at have taget sit sidste og fornemste Løb og størknet med et viser 
uden Revner. Vi kom lykkelig her over og tillige den heele vestlige Lavaarm og befandt os nu ved have s 
Rødderne af de omtalte rygende Høie, glade over at være de første, der kom over Lava Stræk- Skapt 
ningen paa dette forønskede Stæd. Fieldk 

Efter et Øiebliks Pusten besteeg vi den nærmeste og efter Anseelse største Høi. Jo høiere 
jeg kom op ad samme, jo løsere og aabnere blev Grunden og til sidst ved Toppen saa hul, at jeg bage. 
maatte anvende al min Varsomhed for ikke at falde ned i Afgrunden, men hvor blev jeg ikke be- — nordøs 
styrtet, da jeg naaede Toppen og saae, at Høien indvendig var ganske indhulet, omtrent som man — Høie 
kan forestille sig en Islandsk Faare-Borg uden Top eller et noget nær elliptisk Giærde. Gulvet — vendte 
var af lige Høide med Høiens udvendige Rod, ganske lige og bestaaende af solid Lava, men Væg- | Heste 


gene omkring indentil af lagvis ligesom opstablede, hist og her yderlig forbrændte Hraunstykker, Stæde 


og de øverste tynde Bredder af samme fulde af utallige parallele smaa Sprækker, som løb cirkulær. 
eller concentrisk med selve Begeret. Op af disse Rifter steeg den fæle og hæslig lugtende Rog, og man 
kunde høre en styg Susen dybt nedi samme. Paa den ene Side af dette Lavagiærde var en Ud- 
gang eller Dør lige høi med Gulvet og af samme Beskaffenhed samt en smal Rende der fra ned til 
nfell å Hovedlavaen eller den ommeldte store Rende. Denne Høi havde tvende slige Udhulninger eller 


Or €N  Begere, hvor af den ene havde banet sig Udgang mod S.V.,, den anden mod N.O,, og Begerets 
Tyrar Å 


Diameter oventil kan ansættes til 30 og i Bunden 10 Favne. 


UG E Inden til ned ad Væggene hængte mangfoldige mest rød og grøn glasserede Lavastalactiter, 
n gik E men da man nærmede sig samme for at brække nogle ud, var hele Stykker af Væggen istand til 
dser, Å at styrte ind og slaa en Hovedet i toe. 
e de! At dette var ordentlige Volcan Kratere, siger sig selv og behøver intet videre Bevis. Jeg 
sand - betragtede nogle flere af disse Høie, men fandt dem alle af eens Beskaffenhed. Udvendig bestaae 
VON — de alle af røde, ganske forbrændte Skursteensstykker og Grus, men indvendig og i Bunden af  soli- 
efter Å dere Lava, og fra hver gaaer en Udgang eller speciel Rende til Hovedrenden. Alle vegne ved deres 
» 98 Rødder findes udbrændte eller kolde Svovelminer, kuns et Par forekom med levende Svovel. Øverst 
vest- — i Dagen laae her nogle hvidagtige eller forvittrede Gibsdele, derunder kom det levende Svovel af 
or at — det løsere Slags (Isl. Fylusteinn), som i Dybden blev alt meer og meer rødagtig gult. Under denne 
DEE —* laae et stratum af adskilte, røde Lava Stykker, hvori tillige endeel Svovel fandtes anskudt. Noget 
rød- Å nordosten for førstomtalte Høi bleve vi i Kanten af Lavafloden en stærk Røgstøtte vaer og fandt, 
at samme kom op af en Sprække fuld med halvlunket Vand, der stinkede ubeskrivelig, men var 
» 08 dog uden synderlig slem Smag, og afsatte en Mængde af den saakaldte Cremor Thermarum, fra 
lfods — hvilken uden Tvivl det meste af Stanken opkom. Ingen Slags saltagtige Ansættelser kunde jeg op- 


redt. — dage, hverken i selve Lavaen ikke heller omkring i Begerne. Rimeligt alt saadant er ved fore- 


idt i — gaaende Regn opløst og bortskyllet. 


men Af slige større og mindre Volcan Høie kan der paa dette Strøg tælles henimod en Snees, 
flade — der ligge tæt ved hinanden, i en Række fra ONO til VSV, der udgiør henved 2 Mil; have ventelig 
nper — aabnet Scenen 1783, brændt alle paa engang lig en heel Rad store Smelte Ovne, hver med sin egen 


r og — Rende udgydet den smeltede Lava-Materie til Hovedrenden eller den tæt forbi Høiene strygende 
ldt i vestlige Lavaarm, der siden har befordret samme videre frem. 
Paa den hele nordvestlige Side af denne Volean Række ligger en Klynge græsløse, af lutter 


smaat Grus bestaaende rundagtige eller halvkugledannede Fieldhumper. Disse er blevne aldeles 


eller — urørte af Voleanen og ere en god Deel høiere end de ommeældte Idhøie selv. Deres Udseende 
det — viser dog, at de i ældgamle Tider ere dannede ved Jordbrand, skiøndt de fleste ikke vil erindre at 
ved have seet noget Lava omkring samme før 1783. Norden omkring disse Field har den bekiendte 
ræk- — Skaptå sit forrige uhindrede Løb lige til Gabet af U/farsdalr. Men ovenmeldte, af Ilden urørte 
Fieldklynge er de før saakaldte U/farsdalsskér. 
J1ere Formedelst Nattens Nærmelse kunde vi intet videre udrette, men maatte see at komme til- 
Jeg — bage. Efter at vi da havde stablet en temmelig stor Varde eller Dynge af Hraunsteen op kort 
be- nordøsten for den først besøgte, største og dobbelte Kamin, der ligger omtrent i Midten af de øvrige 
man - Høie og paa sammes øverste Steen lagt en Dansk Kobbermynt til Bevis paa, vi vare paa Stædet, 
lvet - vendte vi om og kom i netop I Time over Hraunet paa et Stæd, hvor let kunde anlægges en med 
æg- | Heste og Alting passabel Vei. Thi i Almindelighed kan paastaaes, jo nærmere Opsprudningens 


ker, Stæderne jo fastere, slettere og jevnere er Lavaen, hvortil Aarsagen er let at begribe, naar man 


trenere 


'veed, at den størknede Skorpe, der først ansætter sig længst fra Volkanen, brækker idelig ovp igien, gjenne 


inden hele Massen har naaet den fornødne Fasthed; men øverst oppe ved Kilden er Lava Materien NE beslut 


stedse i Flod, saalænge Eruptionen varer, men størkner siden med et, ikke at tale om, at den største å 
, o ] X ? og ko 


Deel af Lava Massen maa være nedgleden til de laveste Stæder eller Bøigder og følgelig her være * 


af ulige større Dybde eller Tykkelse end oppe ved Sprudnings Stædet, hvoraf indsees, at Levnin- på dalr p 


gerne af den Volcan, man ved at have raset etstæds i Nærheden af denne sidste, først i det 12te med , 

Aarhundrede, kan gierne i saa lang Tid til 1783 være forsvundne eller blevne lidet mærkelige for med 

Mængden oppe ved Kilderne selv, skiøndt de længe vil kunde betragtes nede i Bøigden. Vi kom å Gairia 

til vort Tælt om Natten Kl. 11 med ganske sønderslidte Vanter og Skoe, hvor af enhver åf os dog Palsto 
E = 


var forsynet med tvende paa Landets Maneer forfærdigede af raat Oxe Læder. For at hæve de i 

slige Tilfælde i Fødderne opkommende Smerter, overstrøg vi samme med røget Lammefit, ikke uden Here's 
PRE Vanda É E 

mærkelig Fordeel.< Å prægti 


Den Iste august drog Pålsson mod nordost østenfor Galti henimod Blængur og foretog optrær 


= 


sine peilinger fra en top strax sydvest for Blængur og kun lidet lavere end dette fjeld. Han havde og pas 
da de høie eller kratere, som han den foregaaende dag havde undersøgt, i vest til nord, liggende Å telt ve 


ekke paa den anden side af lavastrømmen. Øst for Laki og nord for Blængur siges egnen før — øyndte 


1783 at have været flad, skjønt uden græs lige til det sted, hvor Skapté har sit udspring af Skap- — ninger 
tårjøkull, hvis rand løber her ganske flad og grusbedækket fra nordnordvest mod sydsydøst. Han som k 
omtaler, at der strax østenfor Laki begynder en rad sammeslags rødagtige høie som vestenfor. Tal- imod 

let paa disse høie kan han ikke nøie bestemme, da mangfoldige af dem er ganske ubetydelige, ven- gjorde 


telig næsten begravne i den opvældende lava, der saa at sige ikke har vidst, hvor den skulde hen steder 
paa denne slette, til den endelig er opdynget til en fornøden høide for at naa udløb til Hverfisfljöt Å lem. 
mod sydost. Sveinn Pålssen reiste samme dag, Iste august, tilbage til Blågil og derfra kl. 31, E Ffterai 
samme eftermiddag og kom tilbage til Geirland kl. 111; om natten og brugte altsaa 3 dage til sig at 
excursionen. | drede, 

Vor Islandsreise begyndte i Seydisfjørdr paa østkysten, hvorfra vi red til vulkanerne om- op paa 


kring Myvatn. Herfra var det hensigten at reise tvert gjennem Island sydover Sprengisandr og Å som di 


m 


c 


derfra videre sydover mellem Fiskevøtn til vulkanen af 1783. Det er mig ikke bekjendt, at nogen — pen af 
har forsøgt at reise denne vei, men da streger paa Gunnlaugssons kart antydede, at der var frem-  nordve 
kommeligt, besluttede vi at forsøge denne vei gjennem ødemarkerne. Vi reiste fra gaarden Myri å bage o 
Bårdardalr den 21de juli, og kom om aftenen til Kidagil, teltplads paa det sidste sted, hvor der 

findes græs før farten over den ørkenagtige Sprengisandr. Den følgende dag, den 22de juli, kom neppe 

vi efter 15 timers ridt over Sprengisandr, men fandt ikke det sted, hvor hestene kan beite, og som — lettede. 
kaldes Fivindarkofaver, hvorfor vi maatte overnatte paa et myrlændt sted, hvor det kun fandtes lidet at van: 
græs. Den følgende dag drog vi sydover mod Fiskivøtn. Her traf vi istedetfor den indsø, der paa Gunn- * stor hi 
laugssons kart kaldes pörisvatn, og som her ér afsat med en længde paa 3/, geografisk mil, en meget — øverste 
betydelig indsø, sikkert flere mile lang, og visseligen en af Islands største randansamlinger. Vi f denne 

rar den dag, den 23de juli, nødt til at ride fra kl. 9 om morgenen, hele dagen og natten til den del son 
følgende dags morgen kl. 5,da vi kom til en dal, sandsynligvis ved Poristfingur, hvor vi fandt græs hulen : 
og blev til den følgende dag, uden at vide, hvor vi befandt os. Den ?4de juli slap vi med nød 

og neppe over Tungnad, drog op mod et fjeld, der siden viste sig at være Hekla, red ligeforbi | bedre I 


Heklas lavastrøm af 1878, og kom omsider ned til en gaard, som heder Galtalækr, ikke langt fra — langs I: 


SG Sår 


Hekla. Vi tilbagelagde saaledes, ukjendte som vi var, heldigen hine 25 til 30 geografiske mile — sydvest 


ae gjennem Islands ødemarker, men vi var komne 10 til 12 mile. længer vestligt, end vi tilsigtede, Vi 
ee besluttede da, efter en reise til Geysir og Reykjavik, at drage tilbage langs sydkysten af Island 
ge og kom til Skaptafellssyssel henimod midten af august maaned. 
9 8 Vor reise til kraterne begyndte søndagen den I4de august 1881 kl. 12 fra gaarden Hørgs- 
VU dalr paa Sida. Bonden Bjarne paa Hørgsdalr forsynede os med friske heste, ligesom han selv fulgte 


124 Å med paa reisen, saa at vi ialt var fire, idet vor følgemand fra Seydisfjørdr Gisle Postur ogsaa blev 
e for med. Vi red fra Hørgsdalr tvers over den dal, som gaar ind forbi Prestbakki, tog op den saakaldte 
kom | Geirlandsklev, og kom efter et par timers ridt til gaarden Einttnahdls, 221 meter o. h. Senere 
; dog KE fulgte vi i det hele den af Sveinn Pålsson beskrevne vei. 

de i Fra Einttnahdls red vi et kort stykke langs elven Stjörn. Vakre basaltsøiler forekommer 
uden Å flere steder paa denne strækning. Vi red over to arme af Geirlandsd, af hvilke den ene danner en 


prægtig fos, kaldet Fagrifoss, der styrter sig ned i et dybt erosionsleie, hvor basaltgange med søiler 
retog Å optræder, dels i selve fossen dels i en ryg I leiets bund, og efterat vi havde redet langs Lauffell 
avde å og passeret Hellisd, kom vi efter 6 timers ridt henimod kl. 6 om aftenen ned til lavastrømmen og slog 
ende Å telt ved Blågil paa det sted, der paa kartet er betegnet som liggende 446 meter over havet: her be- 


| før gyndte vi at speide efter kraterne. Lavastrømmen laa takket og nøgen, dog med graa mos i forsænk- 


kap» ningerne, og paa den anden eller nordvestlige side af strømmen, saa vi nogle forhøininger i terrainet, 
Han * som kunde være k "aterne, og henimod disse begyndte vi at vandre om aftenen. Lavaen bestod ud 
Tal-Ø imod kanterne mest åf blok i blok, men det mosdække, der nu havde lagt sig over hist og her, 
Ven — gjorde vandringen mindre besværlig, end den efter beskrivelsen var for vore forgjængere. Paa andre 


hen * steder var strømmen Jævnere, bestaaende mest af brudte flag med talrige sprækker eller gjøer imel- 
stljét — JIem. Strømmen har paa sine steder omkrandset høie dele af landet, som nu ligger som øer i lavaen. 
3l/a — Efterat vi havde vandret i 19 time, kom vi til de formodede kratere, der ogsaa ganske rigtig viste 
e til sig at være saadanne; men de bar kjendetegn af at være gamle. De var mange i antal, flere hun- 
drede, saaledes at landet bestod af krater i krater, og fra nogle af dem var der fyldt lava. Vi gik 
om- — op paa toppen af det øverste, som fandtes at ligge 510 meter over havet. Disse gamle kratere er, 
7 og — som det vil sees, paa kartet angivet med mørk farve og ligger nordvestligt for Ølduskér. Fra top- 
ogen — pen af disse kratere saa vi imidlertid tydeligt et par af de større kratere, som vi søgte efter, i 
rem- * nordvestlig retning. Men da det var sent om aftenen og mørket snart faldt paa, vandrede vi til- 
srii bage over strømmen igjen til teltet og gik tilro i haab om den næste dag at naa kraterne af 1783. 
der Tidlig den følgende morgen befandtes det hele landskab indhyllet i tæt taage, saa vi 
kom — neppe kunde se 10 skridt fra os, og der var ikke andet raad end at vente, indtil taagen 
som - lettede. Da vi havde ligget den halve dag i det lille soldatertelt, besluttede vi trods taagen 
lidet — at vandre ud paa lavastrømmen. Da vi havde gaact fremad et stykke i taagen, traf vi paa en 
unn- * stor hule, som var 50 skridt lang og 10 skridt bred, og som sandsynligvis var dannet, medens den 
leget - øverste del aflavastrømmen var størknet, og medens en del af den øvrige lava endnu var flydende; 
Vi — denne endnu flydende del har fundet anledning til at strømme videre, efterladende den størknede 
den Å del som et tag over en hule. Af disse huler er der ikke saa faa i lavastrømmene. Vi fandt 
oræs - hulen at ligge 458 meter over havet og lavaens høieste punkt i dette tversnit 492 meter. 
nød Taagen vedblev imidlertid at ligge lige ihærdigt, og vi vandrede tilbage til teltet i haab om 
forbi — bedre lykke den næste dag. Efter en kjølig nat blev det om morgenen taalelig klart, og vi red da 
fra Å langs lavastrømmen mellem denne og fjeldet Galti, indtil vi kom i sydost foran det størte af de 


mile | sydvestligste kratere i Lakis række og satte saa tilfods tvert over lavastrømmen, indtil vi naaede 


det nævnte krater. Her begyndte en meget interessant vandring fra krater til krater hele dagen 


igjennem, indtil vi naaede fjeldet Laki. 


å 
Selve kraterne bestaar ikke af andet end af løse slakkemasser; de har meget forskjelligig 3 


størrelse og gives af alle dimensioner fra kun 4 til 5 meter i diameter ved toppen indtil 150 meter N 


og maaske lidt større. Ligesaa variabel som bredden er høiden, thi denne varierer fra et par meter 


hos de smaa op til henimod 100 meter hos de store. Det enkelte krater har, naar det ligger isoleret 


Må 


og sees fra siden, formen af en ret afstumpet kegle, men gaar man op paa det øverste af denne, P 
saa viser den sig indvendig hul, skaalformet, saa at hele kraterer har formen af en kredsformig 
opkastet vold. I det indre af denne høie vold ligger det sted, hvor lavaen er kommet op, og ikke 
sjelden sees lava i selve bunden, men ofte er slakkernerfra kraterets sider faldne ned i krate- 
rets bund, saa at der er slakker ogsaa i bunden. Forat skaffe lavastrømmene udløb er væggene gjen- 
nembrudte paa 1, 2, 3, ja undertiden paa flere steder, men der gives ogsaa kratere, hvor væggene 
slet ikke er gjennembrudte, og hvor slakkerne altsaa danner en hel cirkelformet vold. 

Gjennemsnitet af kraterne er oftest ikke fuldkomment eirkulært, men aflangt, elliptisk, efter 
den vulkanske linies retning, som her er sydvestlig. Undertiden ligger det ene krater saa nær ind 
paa det andet, at de begge har fælles sider, saaledes at det ene svælg kun er adskilt fra det andet 
ved en smal skrøbelig slakkerand, og hvor flere saadanne svælg ligger efter hverendre, der bort- 
falder delvis den typiske kraterform, saa der opstaar en kraterryg af slakker mod den ene for- 
dybning efter den anden. 

Paa en 20 kilometer lang linie kan man nu følge slige kratere det ene efter det andet, 
sommesteds helt kontinuerligt, sommesteder afbrudt; men de steder, hvor kraterrækken er afbrudt, 
er aldrig meget lange. Paa vor vandring fra krater til krater anstillede vi omtrent halvhundrede 
maalinger af forskjellige punkter med to barometre. 

Tænker man sig nu disse kratere eller, som Islændingerne betegnende kalder dem »borgec, 
liggende den ene efter den anden paa en lang række, og at hvert af de hundrede kratere udsender 
en, to eller flere strømme snart til en side, snart til en anden, og at disse strømme gaar i hver- 
andre, saa at de helt omsvømmer kraterne og danner milevide lavamarker, der som mægtig stiv- 
nede floder flyder ned til bygden, saa er dette et billede af denne mærkelige egn. 

Da Sveinn Pålsson var her i 1794, altsaa 11 aar efter udbruddet, var der som før 
omtalt endnu tydelige spor af den vulkanske virksomhed. Kraterhøiene udsendte endnu røg og 
langs foden af kraterne var der afsat svovl. Disse spor af vulkansk virksomhed var nu helt 
forsvundne. 

Vi gjennemvandrede rækken af kratere i løbet af 2 dage fra sydvest til nordost, idet vi 
maalte høiderne. Barometerstanden var temmelig jevn disse to dage, og barometrene stemte noksaa 
godt, saa at der er grund til at tro, at høidemaalingerne er taalelig nøilagtige. 

Paa de tre islandske meteorologiske stationer var nemlig barometerstanden den 16de og 


17de august 1881: 
16de august 17de august 
kl. 8. kl. 2. kl. 8. kl. 8. kl.:2. kl. 8. 
Berufjørdör . . . 756,9 T57,9 759,1 759,0 758,1 758,8 
Hafnarfjørdr . .-. 755,4 755,9 T57,0 758,8 759,3 759,38 
Alurefa 907509 755,6 756,9 759,0 759,5 760,83 


Rækken begynder sydvestligst med et par smaa kratere, indtil der fra det krater, der er 


Fil gje 
to ell: 
den f 
at der 


Ssamnmi 


og m: 
Det y 


vand. 
men « 
lednin, 


et pa 


fjeldet 


laa lig 


hvor 


have 


lavast1 


at for 
vel bo 
til telt 


de nor 
676 n 
bestaa 
drevne 


den p: 


tioner 

men $8 
omkrin 
sydost. 
over | 


kratere 


95 


lagen 3 


Å betegnet som no. 1, ligger en kontinuerlig radaf deslige koniske slakkehobe. Selve kraterne bestaar 


som berørt sf slakker, og imellem dem og ved deres fod ligger ogsaa sædvanligvis slakker, saa- 


jellig | 


| ledes som paa kartet ved farver antydet. En speciel beskrivelse af hvert enkelt krater vilde føre 


neter ti] gjentagelser; de kan variere med hensyn til høide, bredde, fremdeles eftersom de har ingen, en, 


neter — to eller tre udløbsaabninger til siden for lavaen, deres bund kan var helt dækket af slakker, eller 


ar den faste lava kan staa i bunden, og undertiden kan samme slakkehaug have flere bægere, saa 


enne, Å at der fremkommer dobbelte eller mangedobbelte kratere, men idet hele er de alle byggede efter 
rmig å samme prineip. 
ikke Igjennem slakkerne og igjennem den paa mangfoldig vis sprukne lava siver vandet let bort, 
rate- Å og mangelen paa vand var derfor ret følelig under vandringen i disse tørre støvede slakkehobe. 
gjen- & Det var derfor glædeligt at finde, at der i et af kraterne (no. 7) var en liden sø med koldt godt 
gene — vand. Igjennem de øvrige kraterskaale havde vandet allevegne fundet vei nedad. 
Af og til kom der taage hele dagen og nødte os til nu og da at indstille vore maalinger, 

efter men det varede i regelen ikke længe. 

ind Om eftermiddagen nærmede vi os det af palagonittuf bestaaende fjeld Laki og fik her an- 
ndet - ledning til at undersøge, hvorledes den vulkanske spalte, langs hvilken disse kratere ligger, forholder 
bort- * sig, idet den støder paa dette fjeld. Det viste sig da, at dette fjeld ikke var helt brustet, men 
for- et par smaa kratere angav, hvorledes spalten stoppede op ind imod fjeldet i ringe afstand fra 
fjeldets fod. 
ndet, Vi vandrede videre op over ryggen paa fjeldet og fandt da, at der paa den nordøstre side 
rudt;  laa lignende kratere. De strækker sig nedover ryggen paa den nordøstre side, antydende det sted, 
rede å hvor »ildlinien: eller spalten begynder paa den anden side af ryggen. 

Taage skjulte desværre udsigten fra Laki; fra toppen af dette fjeld maa man i klart veir 
re, Å have den mærkeligste udsigt over kraterrækken til begge sider og til jøkellen mod nordost og til 
nder — lavastrømmene rundt omkring. 

Vver- Om aftenen og om natten havde vi efter dagens besværligheder en temmelig lang vandring 
stiv- at foretage for at gjenfinde vor fører med telt og heste. Disse var nemlig reist temmelig lang 
vei bort, da der ikke var græs i nærheden, men hestesporene førte os omsider om natten tilbage 
før — til teltet. 

» og | Den følgende morgen fortsatte vi vor vandring til kraterrækken mod nordost og tillige til 
helt — de nordligt for disse liggende gamle kratere, der paa kartet er angivet med høiderne 625 meter og 
676 meter, samt til det fjeld, nordostligt for Laki, som har høiden 700 meter; ogsaa dette fjeld 
t vi — bestaar af palagonittuf med støtter af basalt; saakaldte »vindmærker<, mærker, som de af vinden 
ksaa - drevne sandkorn i tidernes løb sætter paa overfladen, var hyppige. Nordlig for dette fjeld saa vi 

den paa kartet afsatte indsø, af hvilken vi antager, Skaptå løber ud. 
> og | De gamle kratere, der stikker op af lavamarkerne i denne egn, vidner tydelig nok om erup- 
tioner i gammel tid. De ligger imidlertid ikke efter en saa udpræget linie som de nye kratere, 
men samler sig i grupper. Den nordligste gruppe, ved hvilken høiden 625 er angivet, bestod af 
omkring 100 bitte smaa kratere, der havde udsendt lavastrømme mod nordnordost, nordost og 
sydost. De er af meget ringe høide. Lavastrømmen ved deres fod ligger som nævnt 625 meter 
over havet, og et af de høieste kratere naar 633 meter, saa at hele høiden er 8 meter. Disse 


kratere lignede meget de tidligere omtalte, som sees paa kartet vest for Galti. 


 ERRBNE KE: 5 MR 


r er | Derimod havde den tredie gruppe af gamle kratere nordostligt for Laki (betegnet paa kartet 
4 


26 


med høiderne 639 og 676) meget større dimensioner. Høiden af lava ved foden er 639 meter, af 


ve 


det ene krater 657 metér, det høieste 676, hvilket giver en høide paa 37 meter over den om- 
givende lavastrøm. KE 
Paa Ulfarsdalsskér er ufsat gamle kratere, eftersom Sveinn Pålsson angiver, at her er ei 
klynge af græslose, af lutter smaat grus bestaaende rundagtige eller halvkugledannede fjeldhumper, Få 
hvis udseende viser, at de i ældgamle tider er dannet ved jordbrand. Å 
Der kan medrette opkastes det spørgsmaal, hvorledes det kan vides, at de ovenfor omtalte Å 
kratere er gamle, at ikke ogsaa disse har deltaget i eruptionen i 1783. Gamle og nye kratere ig 
denne egn adskilles i regelen let ved den forskjellige konfiguration. Formerne hos de gamle kratere E 
er i det hele mildere end hos de nye. Siderne er lettere at bestige, dels fordi de er bedækket med E 
noget mos, dels er slakkerne sammensunkne, saa siderne er mindre steile. Det indre bæger er 
fladere* skaalformet, kraterranden og slakkerygge mellem kratere mindre skarpe, slakkebiterne har 
mistet en del af sine fremstaaende takker og spidser, og de mere afvexlende røde og graa farver 
paa slakkerne i de nyere kratere er gaaet over til et mere ensformigt sort hos de gamle. 
Ved denne forskjel mellem gamle kratere og nye lader det sig paavise, at ikke alle kratere 
i Lakis ildlinie er nye, at der med andre ord her synes at være en ældgammel spalte, der er brudt 
op paany. Allerede under den første dags vandring var et krater (no. 12 i den sydvestlige række) 
os paafaldende ved sin mere tiljevnede overflade og ved sin jævne rand. Men først efterat vi kom: 
til de nordøstligste kratere (no. 29 og no. 30) blev det klart, at disse paa kartet ved en særegén 
farve aflagte kratere var ældre. I et af dem (no. 32) synes den nye lava endog at have havt ud- 
brud gjennem det gamle kraters bund.  Længere sydvestligt i denne række (ved no. 21 og 22) traf 
vi end vderligere fire smaa kratere, der tydelig nok viste sig at være af ældre dato. Det synes 
altsaa af disse iagttagelser at fremgaa, at der her efter Lakis spalte ogsaa i ældre tid har fundet 


eruptioner sted. Da der altsaa efter denne linie findes gamle kratere, og da der, før den nye lava 


== 


kom, laa gammel lava efter Skaptås og Hverfistljöts render, og da der fremdeles endnu kan sees 
megen gammel lava paa Medalland under og foran den ny lava, sandsynliggjør alt det end yder- 
ligere den af Sveinn Pålsson udtalte tanke, at der før landnåmstid har været eruptioner i denne egn, 
og at lavaen ved eruptionen i 1783 ikke fulgte nogen ny vei. 

For at give en forestilling om høideforholdene efter ildlinien og omkring udbrudsstedet hid- 
sættes her de høidemalinger, som er foretagne ved kraterne. De større kratere er paa kartet an- 
givne med nummere, og til disse nummere refereres høideangivelserne. Tallene gaar fra sydvest 
mod nordost. 


: Kraterets høide 
Høide over 


over lava- over krater- 
havet 
strømmen. bunden. 

meter. meter. meter. 
krater: nor Ltöp. ge Gro Voss 604 63 ; 
Kratér no. :I Java: ved+foden 2 541 
Krater no. 3 top . 605 en 
Krater no; Å: tops raise Jes GO 73 67 sent 
Krater: no: 4-bødssrss Se Øre 562 - vulk 
Lava mellem krater no. 4 og 5 556 paa 
KeeLD top: > gepard 5 TOREN 643 S7 83 nad 


JKorater he bihander ens gresteeene 560 


AER 


Kraterets høide 
Høide over > 


over lava- over krater- 
havet. strømmen. bunden. 
meter. meter. meter. 
Kraterrand mellem no. 5 og no. 6 4 +. . + 609 53 
kraermo Band (pet er Ses ek 575 
Frater ope SV 600 47 
Krev oe GN NN 553 
Gr Greg ER 610 
ETG OE 608 
Krateret ST er Sars 689 109 91 
er Krater-nosld band avs Sn rat er 598 
har Tavastrøn Ved no: 10 ei lår kosa Se 580 
ver. Kter no 12 bund +45 Jeilas 4 UG 597 
| Frk 103 top NE NR 664 44 
ereg Krater nor 13 bind vit asale VE her 620 
udt EE EE 652 
ke) Jorater 20: 15:00p + Sriøle NG GE 638 
om Kreator Ao Hk top- sa See GR 641 
ren Latastnøn ved Tala snus veve AD 585 
ud- Taka-antagen. hølde tar sv 2 Sleed 850 
raf. Lavastrøm ved foden af Blængur . . + 638 
Nes Krøter HO SOON se 669 30 
det Favastrøm vedsdenervsr  GJuKldaSsn) 639 
Ava Krater ao: BT 10P <- sog FODESAAESTN å 681 42 
EOS Kratérnora2s topst atte: ks 680 41 
Ler- Kratek-no- 22-t0p era fiss 0 FG. 684 45 
en, krater: nossd-doper Leer de ke Parker 677 
Kyåter:no* 20. top HLreleers JR NØS 667 
id= Krater no Zl top SNEV JEG 660 
an- Lava Fedskrater nones å Llalvee Gr: 655 
est Krater*uo ao ØP seu ka ve va TG dg 58 
Gamme rater no 2 oss GN ANG 654 
Krater'nde PO ed mode eee FOG 
Krdier 00100 DUN ritsR 0 stivt og 639 42 
Gammelt krater no. 30 top ++ v-+ 0. 714 
é Lava sed krater ao 305 0 aa er Å 652 72 


Hvad der her først falder i øinene er kraternes ringe høide. Det er slaghobe, hvoraf kun 
en naar en høide paa over 100 meter, men hvoraf de fleste er meget under 50 meter, som repræ- 
senterer  kanalerne for lavamasser paa milliarder kubikmeter. Medens de andre europæiske 
vulkaner som Vesuv og Etna er synlige paa meget store afstande, saa de tjener til landkjending 
paa lang vei, saa er de islandske vulkaner i denne egn saa lave, at man maa speide efter dem» 
naar man vil søge udbrudsstedet. 


pyG , » * * » N å 4 
Efter de foreliggende iagttagelser vil vi forsøge at gjøre os rede for, hvad der skede her 


gjen 10 ar 


x 


at TA TN - 
PE LOG IGAL Sy ÆN 
DA 


N 
p «1 JH 
8 å F Pr an Å TA å 


> ; pr p - 
el 5 rs — SAN ADIL NET 


28 


Å 


oppe ved udbrudsstedet i 1783. Der er neppe tvivl om, at hvad her er foregaaet er en spaltedannelse, Å hrau 


at landet er revnet. Alene kraternes beliggenhed paa rad vilde antyde dette, selv om ikke ofter 


spalten, som paa kraterkartet fremstillet, var iagttaget paa det sted, hvor den slutter paa sydvestsiden af Å pjud 


fjeldet Laki. Den sydvestlige del af spalten er øiensynlig dannet først og er visseligen det, som Stein-' skjøn 
grimsson kalder det vestlige udbrudssted. Idet landet revnede, synes fjeldet Laki at have været stærkt nok pam] 
til at modstaa og at have sat en grændse for spaltedannelsen mod nordvest. Den egentlige vulkan midt 
er selvfølgelig selve spalten, der er bleven fyldt med flydende sten, basalt, der er presset ud ; øydt 
over til alle kanter. Selve kraterne er ikke andet end de slakkemasser, der er blevne ford: 
liggende omkring de punkter, hvor spalten har spyet kraftigst. Udbrudet synes saaledes at repræ- haan 
sentere dannelsen af en basaltgang af samme længde som spalten, og hvis vi kunde tænke os allef lava, 
kraterne borte og et snit igjennem jordens overflade under kraterne, saa vilde vi efter al sandsyn-  krøb 
lighed faa se en steiltstaaende basaltgang med horizontale søiler. den 

At der har fundet eruption sted af mange kratere paa engang fremgaar tydeligt nok deraf, å eller 
at de tre bønder, som var oppe paa Kaldbakr den 16de juni 1783, saa 22 ildsøiler i »Ulfarsdalrg, —  tång 


hvilken dal, som det vil sees af kartet, ligger i samme retning fra Kaldbakr som den sydvestlige Hro 


I 


kraterrække. At dannelsen af en saa voldsom spalte har været ledsaget af jordskjælv, larm og lem 
bragen, saaledes som de samtidige beretter om det, er ikke at undres over. Å lava 
Dannelsen af spalten nordost for Laki er yngre og fandt sted i de sidste dage af juli, og | vide 
det siges, at larmen var ikke mindre end ved det vestlige udbrudssted. Udbrudsstedernes beliggen- | den 
hed og et blik paa kartet vil forklare, hvorfor lavaen den ene gang tog veien mod sydvest til Skaptå Å 
og den anden gang mod sydost til Hverfisfljöt. | end 
Niveauforskjellen paa lavastrømmene er i det hele ikke stor langs kraterrækken. Lava- | jøke 
strømmen stiger i den sydvestlige række op mod Laki; ved krater no I ligger den 541 meter over | 
havet og stiger saa til 556 meter (mellem no. 4 og 5), 580 meter (ved no. 10) og 585 meter sydvest | klar 
for Laki. — Nordost for Laki ligger lavaen (ved krater no. 20) 634 meter, (ved no. 28) 655 og (ved | mæ 
no. 31) 652 meter over havet. Den hele niveauforskjel paa den omtrent 20000 meter lange straek= | udri 
ning er altsaa kun 114 meter. Mod nord sænker lavaen sig meget langsomt, hvilket fremgaar deraf, SØR 
at strømmen ved de nordenfor liggende gamle kratere ligger 625 meter over havet. Paa disse vide kom 
marker har lavaen altsaa udbredt sig temmelig jævnt. — fjelc 
Maalingerne for lavastrømmens høide i Skaptås rende — ved Ølduskér 444 meter, ved Bland | ska: 
135 meter og ved Asar 0 meter — giver et fald paa respektive I paa 72, 1 paa 78 og 1 paa 66 for vidt 


strækningen mellem disse steder, men tages den hele lavastrøms længde, 60 kilometer, og beregnes * tide 


faldet efter lavaens høide ved Laki, 585 meter, faaes et fald paa 1:108, eller en skraaning paa 31 


minuter eller lidt over l/, grad. —Tages niveauforskjellent, 600 meter, mellem nordøstre krater- i a 
"ekke og endepunktet af lavastrømmen efter Hverfisfljöt og sammenlignes denne med længden, 36 kilo- | der 
meter, saa faaes et fald paa I paa 60, eller en vinkel paa 57 minutter eller nær en grad. Den | tilde 
vestlige strøm har altsaa flydt med en skraaning paa !/ grad, den østlige med 1 grads skraaning | stor 
I gjennemsnit. | Fja 
Mellem de tidtnævnte fjelde Laki og Blængur begyndte efter Pålsson for 1783 en dal, som | Enk 
hed Varmårdair. Den blev større og større mod sydsydvest henimod Varmårfell, hvor den vendte * ved 
mod vestsydvest mellem U/farsdalsskér paa den ene side og /rossatiingur paa søndre side. I kort | ran 
afstand fra Skapté naaede den til gabet af U/farsdalr, hvilken dal her vest for Ulfarsdalskér gik i | der 
nord og syd, adskilt fra Skaptfs rende ved en lav og ganske smal ryg bestaaende af dg reis 
| 
X 


EEE 


29 


annelse, 
m ikke 


tsiden af 


hraunklipper. Baade gjennem Ulfarsdalr og gjennem Varmårdalr gik der store elve, hvilke, strax 
efter at dalene var forenet, sammen udgjød sit vand i Skapts. I begge disse dale var der.før ud- 
brudet godt beite. Navnet Varmdrdalr synes at antyde, at her tidligere har været varme kilder, 


I z hoe. 5 > . på pr > * * * 
m Stein- skjønt folk i 1794, efter Pålsson formedelst mangel paa agtpaagivenhed, intet vidste at berette om 


erkt nok gamle hverer, svovlkilder eller lava i denne egn.  Pålsson antager, at udbrudet er begyndt omtrent 
Æ | Å 

| y re då Ln p RE i Å å » * 

vulkan midt i Varmdrdalr. Senere er hele den sydvestre række kommet ibrand, og hvert krater har ud- 


1sset ud øydt sit forraad af glødende lava gjennem særskilte render til Varmiårdalrs elv, der senere har be- 
blevne  fordret lavaen gjennem en hovedrende til Skaptd, der har ført dem videre til beboede egne. Efter- 


Å * » 
; repræ- | haanden er saavel Skaptés rende som den sydvestlige del af Varmårdalr bleven proppet fuld af 


AN 


Fr " » * » » 
os alle? lava, men kraterne vedblev at sprutte. Lavaen har da efter Pålssons mening i form af smaa bække 


EG 


andsyn- — krøbet mod syd over de saakaldte Hrossatångar, der nu næsten helt er bedækkede af lava, hen til 


KP 


den nu helt med lava opfyldte Hrossatångnå og tilsidst er den fra nordnordost til sydsydvest gaaet langs 
k deraf, å eller forbi Galti til Blågil. Beliggenheden af denne her omtalte begravede Hrossatngnd og Hrossa- 
ursdalre, E tångur kjender jeg ikke nøiagtigt. Maaske er de gamle kratere sydligt for Varmårdalr en del af 
Ivestlige t Hrossatfingur, og maaske har Hrossatingnå strømmet mod sydvest 1 en dal eller forsænkning mel- 
larm og — lem disse kratere og Ølduskér. Af den lava, som strømmede over Hrossatångur, blev da en ny 
lavastrøm, som styrtede frem efter Hrossattingnås rende og helt optørrede elven. Denne strøm gik 
juli, og videre mod sydvest hen til /ZezZisd og fortrængte denne elv til den østlige side, men fulgte forovrigt 
eliggen- denne elvs rende hen til Zeidoifsfell, hvor den igjen forenes med Skaptsrendens lava. 
| Skaptå å Paa vor vandring omkring udbredsstederne er vi ikke komne længere mod nord og nordost, 
end de afsatte høidemaalinger viser. Lavaens grændser mod nord og elvenes udløbssteder fra 
Lava- jøkellen er derfor alt tegnet efter bedste skjøn, saaledes som vi antager, at det hele kan ligge. 
ter over Den sidste nat, vi opholdt os i denne egn, natten mellem den 17de og 18de august indtraf” 
sydvest klarveir med frisk kulde, saa at teltet om natten frøs stivt som pap. Solen belyste herligt den 
og (ved mægtige Skaptdrjøkull, da vi om morgenen forlod denne mærkværdige egn, hvor en expedition, bedre 
> stre k- udrustet med mad og klæder end vi var, vil kunne anstille langvarigere og mere detaillerede under- 
ur deraf, søgelser med stort geologisk og geografisk udbytte. Veien tog vi tilbage over Miklafells ryg og 
sse vide — kom ogsaa ned til den østlige lavastrøm. Veien gik videre paa østsiden af Aalddakr, et mægtigt 
-— fjeld bestaaende af palagonittuf med bænke af basalt. Mørgsd har her paa østsiden af Kaldbakr ud- 
IBåland — skaaret et dybt Gjel, Hørgsåglifr. I sidegjel her iagttoges jættegryder. Udimod kysten saaes et 


166 for — vidtstrakt delta, dannet af Hverfisfljöts og Nåpsvøtns arme. Efter 7 timers ridt kom vi ved middags- 


D 
jeregnes Å tider tilbage til Hørgsdalr igjen. 
paa 31 — Idet den flydende lava fulgte elvenes render frembragte den naturligvis stor forandring 
krater- i alle vasdragene, idet den dels øpfyldte hele elveleierne, dels tilstoppede tværelvene. — Ren- 


? 


d. Den tildels Audafljöt blev mer eller mindre udfyldte. — Stephensen nævner følgende elve, som bleve til- 


36 kilo- — derne for de større elve, Skaptd, Hverfisfljöt, Steinsmsrarfljöt, Sydri Ofæra og Lfri Ofæra samt 


sraaning | stoppede: paa Medalland: Fedgaqvisl, Landå, Lingaquisl, Melqvisl, paa sydsiden af Sida: Holtså, 

Fjardard og Laxå og ovenfor bygden folgende bielve til Skaptd Varmd, Hrossatungna og Hellisd. 
lal, som Enkelte af disse elve, som til exempel Varmå, er helt forsvundne under lavaen, andre, som elven 
i vendte — ved Holt, Holtst, har dannet en liden indsø, idet lavaen stopper for mundingen, og forøvrigt har 


I kort vandene søgt sig veie mer eller mindre forskjellige fra de gamle. Foran Hverfisfljöts lavastrøm er 


4 å å ee 
ér gik i der paa Stephensens kart afsat en stor vandansamling; af denne opsteg der i 1784, da Stephensen 
brændte reiste derover, røg paa de fleste steder, og paa nogle steder var vandet saa hedt, at man neppe 


EE 


30 


på enn mane 


kunde taale at holde haanden deri. Han bemærker, at det var særdeles ubehageligt at ride fod for 
fod over øre stive mile i dette hede vand indhyllet i damp. Den her angivne længde for denne 


vandansamling paa den strækning, hvor nu gaardene Slettabol og Hruni staar afsatte paa kartet 


Fi 


synes vel stor. Allerede i 1794 var de her omhandlede opdæmmede rande forsvundne. En tem- 


som 
melig stor elv kom 1794 ud af lavaens længste odde mod syd, hvilken kaldtes //dvatn. Ogsaa fraf pk) 

i Py z ”Q Å] fl fo v e 
Skaptslavaens sydligste ende kom der ud et Z/dvam, der i 1784 vel røg, men ikke kunde kaldes; 


hedt. Medens dette vand endnu var lunkent, søgte en ualmindelig mængde ørreter op hid. Øl lioe 
I det følgende aar var elvene omkring Sida efter Steingrimsson mindre end sædvanligt,  påat 


ogsaa i de elve, som kommer fra Skaptårjøkull. I denne jøkel hørtes stærke knald og larm. på 


— De af Lakis kraterrække udsendte lavaer er samtlige basaltiske lavaer. De er mørke af følg 


farve, fulde af blærerum, men hyppig sees i den mørke lava et hvidt mineral, der under mikroskopet det 


viser sig at være plagioklas. Olivin kan ogsaa nu og da erkjendes. Under mikroskopet viser JE 
denne lava overalt samme mineralogiske sammensætning, men der er nogen forskjel i struktur, efter- det, 
som mineralierne har krystalliseret med omtrent samme dimensjoner, eller med forskjellige dimen-* diss 


sjoner, saa strukturen bliver porfyragtig. Paijkull, der har analyseret lava fra dette udbrud, har rd 
fundet følgende sammensætning: Å pro 
Kroer GSA EE 50,29 | mis 

He GR EN | 
Jernosrdule sov se TN ok er DE hele 

RE NN TT 

Magnesia EE FO SP SEE SITE 7,51 - me! 
Kam SLET SG EN * kon 
Natrobn 5 Ge SA en fer 

Den mikroskopiske undersøgelse af. den basaltiske og anamesitiske lava fra dette udbrud 
viste følgende: On 
Lava ifra Laki, taget ved et krater no. 30 nordostligt i rækken, bestaar af plagioklas, augit (0 
og sparsomt olivin, porfyragtig udskilte i større krystaller i en grundmasse, bestaaende af mindre 
krystaller af de samme mineralier samt magnetit og en mellem krystallerne indeklemt basis. hør 
Lava fra Lakis vestre strøm ved Bldgil, 446 m. 0. h. bestaar af plagioklas, augit og olivin 30 
IWC 


i krystaller af forskjellige dimensioner samt af en i kanterne med dyb brun farve gjennemskinnelig 
basis, der imidlertid som oftest er næsten ganske ugjennemsigtig. 
Lava fra Lakis vestre strøm ved Skaptårdalr. Større og mindre krystaller af plagioklas der 
og augit, sjelden olivin, ligger i en med magnetitkrystaller opfyldt temmelig tilbagetrængt brun SM 
glasbasis. 
Lava fra Lakis østre strøms sydligste ende, ikke langt fra Hrumi, viser en anamesitisk | Str 
sammensætning, idet krystaller af plagioklas, augit og olivin naar op til dimensioner paa I mm. fatt 
Imellem krystallerne ligger der en ved brune korn afglasset basis, der oftest er ugjennemsigtig. ' 
Ældre lava fra gammelt krater nær Laki viste en basaltisk sammensætning som lavaen af på 
1783, idet større og mindre krystaller af plagioklas, augit, olivin og magnetit med en kornet, tilbage- | 
trængt basis sammensætter stenen. dis 
De slakker, der danner selve kraterne, viste en anden sammensætning i mineralogisk hen- | om 


seende, idet en rød glas er hovedbestand, i hvilken krystaller af plagioklas og augit ligger udskilt. - sig 


Slak af 1783 fra krater nær Laki viser I præparatet makroskopisk en teglstenrød farve. 
Å Under mikroskopet sees i den af mange og store blærerum opfyldte slak en rød til guldgul glas 
som hovedbestanddel, i hvilken krystaller af plagioklas og augit forekommer udskilte. Den glas, 
som udgjør hovedmassen af stenen, skinner paa mange steder igjennem med en smuk rød, langs 
Å blærerummene guldgul farve, men paa andre steder er den ugjennemsigtig. Plagioklasen er tilstede 
Ni større og mindre listeformede, rektangulære og uregelmæssigt beg endsede krystaller og optræder 
E ligesom augiten i ikke ringe mængde.  Magnetit synes ikke at forekomme, ligesaalidt som olivin er 


 paavist med sikkerhed i slakkerne. 


Om et prøvestykke af slak eller lava, som Stephensen havde taget I en hule, fortæller han 


* følgende: Apotheker Myhlensteht glødede 10 kvintin af stykket, pulveriserede det og behandlede 


opet det med vitriololie og fortyndede opløsningen med 8 dele vand. Opløsningen gav et stykke poleret 
viser. jern en smuk kobberfarve. — Kobberet blev udfældt med jern og veiede 15 gran. — Ligesaa omtales 
ter det, at der af et stykke almindelig lava vægtig 31, kvintin blev udskilt 31/, gran kobber. Efter 


men-* disse prøver skulde lavaen være kobberholdig i ikke ringe grad. Hr. bergkandidat Roscter prøvede 


> har i den anledning et par af de hjembragte lavaprøver paa kobber, men der fandtes ved de noiagtigste 


pr 


prøver kun? de svageste spor af dette metal. Hine gamle undersøgelser beror maaske paa en 
mistorstaaelse. 
— Maales lavastrømmens længde fra længst i nordost og indtil Medalland, saa bliver den 

+ hele længde, som det sees, omtrent 80 kilometer, men for den østlige arm 45 kilometer. 
| Fladeindholdet af det areal, lavaen dækker, anslog jeg oprindelig til 500 kvadratkilometer, 
men efterat kartet er færdigt, og lavaen aflagt paa samme, skulde jeg tro, at 900 kvadratkilometer 
kommer det virkelige forhold nærmere. Herved er imidlertid at bemærke, at lavaens nordgrændser 
er usikre. 
brud Kjendte vi den midlere mægtighed for lavaen, saa kunde dens kubikindhold bestemmes. 

: Om lavaens mægtighed bemærker Holm (pag. 19), at den ved Skålarfjall havde en lodret høide af 


70 favne. Stephensen siger, at den høide, til hvilken lavaen er opdynget paa den flade mark, 


augit 
indref &r meget betydelig, fornemmelig udenfor Skalarfjall; dog skulde han tro, at naar man ansætter dens 
 høide til 100 fod, sættes den endog for høit, da den overhoved paa den flade mark ikkun er 20 til 
livin. 30 fod høi. Hertil bemærker Pålsson, at dens høide efter anstillede peilinger paa mange steder har 
A å rororg dg ET. ? ED YHvaae Va Pa ay 1 y I ” 1 27; at y "1 4 ) 1 y 
nelio overgaaet 100 fod, og at lavaen senere er sammensunket til %, af den oprindelige høide. 


Vanskeligheden ligger i at faa et bestemt tal for den midlere mægtighed af en lavastrøm, 
oklag * der har flydt over et saa kuperet terrain. Ved de sydlige dele af lavastrømmen, hvor denne ligger 
brun * som en kage paa det flade land, kan gjennemsnitsmægtigheden neppe anslaaes til mere end 10 meter, 

ialfald ikke nær enderne. Men det slaar ikke feil, at oppe omkring kraterne og i de af. lava- 
sitisk * strømme udfyldte dalfører, svælg, gjel og glufere er mægtigheden meget større, og de samtidige for- 
mm. | fattere forsikrer, at Skaptirglåfr har havt en dybde af 4 til 500, ja vel 600 fod (Magnus Stephensen), 
og deslige render er ei alene udfyldt; men lavaen har efter beretningerne omflydt høie bjerge 
paa siderne. 
bage- | Maaske turde en midlere mægtighed paa 30 meter ikke været noget urimeligt tal. Under 
disse forudsætninger vil den udspyede lava udgjøre 27 milliarder kubikmeter sten, der vil veie 


omtrent 67 milliarder tons. Man kan dame sig en forestilling om, hvad dette vil sige, ved at tænke 


TAPENE TE 


skilt. sig lavaen samlet til en uhyre firkantet blok. Den vilde da danne en blok en ny norsk mil (10 kilometer) 


EE 


32 


lang, 1/9 ny norsk mil (5 kilometer) bred og 540 meter eller 1721 fod høi. Lyell har sammenlignet ind- 
holdet af Lakis lavastrøm med kubikindholdet af Mont Blanc, men denne sammenligning er for voldsom, å 
ialfald hvis vi tænker. os Mont Blane med en rimelig skraaning fortsat ned til havets niveau. Selv om vi. 
forudsætter en saa stor midlere skraaning som 450, og vi forestiller os Mont Blanc som en firsidig 
5000 meter høi pyramide, saa vil dennes side ved havet udgjøre 10 kilometer og kubikindholdet 


bliver 9 3 = 166 kubikkilometer eller 166 milliarder kubikmeter. Lavamassen, paa 27% 
milliarder m.3, vil, som det let sees, udgjøre en terning med 3000 meters side. 


— Det kan ikke slaa feil, at naar en vulkan udsender lavamasser, saa maa der under jordens: 
overflade fremkomme tomme rum, der staar i forhold til de udsendte lavamassers volum. Hvis de frem» 
komne tomme rum ikke kan staa uden understøttelse eller udfyldes ved nye tilstrømmende lavamasser, 
saa maa de styrte sammen, og der kan vel neppe være tvivl om, at en sammenstyrtning af saadanne 

saa vil disse! 


Å 

« 
£ 
r 


indstyrtninger give sig tilkjende i dagen som dislokationer og sprækker. Den bevægelse, som der 


umaadelige hulerum vil frembringe jordskjælv, og hvis hulerummene ligger nær dagen, 
nødvendigvis maa være i lavaen under udbrudet, idet den trykkes ud imod den aabnede spalte, 
synes ogsaa at maatte give anledning til, at nogle tomme rum fyldes og andre tømmes, og indstyrt-| 
ninger synes da ogsaa at maatte finde sted under den tid, da lavaen skifter plads. At dannelsen | 
af selve den vulkanske spalte, idet jorden brister, maa være ledsaget af voldsomme jordskjælv, er g 
ogsaa forstaaligt. Baade ved begyndelsen af det første udbrud i juni og under udbrudet, ved) 


hvilket Hverfisfljöts rende fyldtes, omtales ogsaa jordskjælvene som meget voldsomme, og Stein-| 


grimsson siger, at larm og dunder var ikke mindre ved det østlige end ved det vestlige udbrudssted. | p 


Aaret efter udbrudet, den I4de—l5de til den 16de august 1784, indtraf de voldsomste jord- 


skjælv, som overhovedet er iagttagne paa Island. Disse jordskjælv var aller stærkest i Arnessyssel, men! 
var følelig vidt og bredt paa Island. I Rangårvallasyssel blev 23 gaarde fuldstændig ødelagte, og 


desuden faldt 94 huse paa forskjellige gaarde. I Arnessyssel blev 69 gaarde fuldstændig ødelagte 


og 372 gaarde og 11 kirker meget beskadigede. Latinskolen i Skålholt og de fleste aaningshuse 
faldt ned, men domkirken stod. Fjeldene bævede og rystede, saa at græsdækket paa siderne blev 
revet fra underlaget og gled ned; paa Vestmannaeyjar blev flere fuglebjerge ødelagte, og fra et lidet | - 
fjeld Verdufell paa Skeidar faldt 36 stenskred. Varme kilder forandredes, tørredes ud paa ét t sted | ar 
og brøde op paa andre steder; nogle nye blev dannede og gamle forsvandt; ved Geysir dannedes å 
35 nye kilder*); flydende og stillestaaende vande bleve meget oprørte og hvide som melk, og floderne 
saa ud som malstrømme. Ved 70rfastadir i Biskupstångur blev en sump tørret ud, medens en 
anden ved Asakot forvandledes til en indsø, og paa mange steder slog jorden dybe revner. E io 
Ved stødene blev mennesker og kreaturer kastede omkuld, og en mand, som skar græstørv | & 
paa en vaad eng, stod skiftevis i knæerne i vand eller paa tørt land, alt efter jordskjælvets bølge- : 


bevægelse. Mange bleve begravede under husenes ruiner, men meget faa mistede livet. 1 
å elle 


Dette jordskjælv indtraf, som vi ser, aaret efter det voldsomme udbrud fra Lakis: talt 
a 


kraterrække, og det var voldsomst i Arnessyssel og Rangårvallasyssel. Efter Steingrimsson var 


*) Stephenssen beretter, at Geysir efter jordskjælvet spruttede en usædvanlig mængde vand, hvortil Pålsson f 


bemærker, at dette modstrider den almindelige beretning i nabolaget, der endog paastaar, at den aldrig har Å | ør 
sprudet saa høit som forhen, »men des mærkeligere er den i nærheden opkomne Sørøkkur, der blot og Å 
alene spruder vinde. Nntildags spruder Stokkur som bekjendt vand. å udb 
4 å 
å 
i 
Ej 


SEN ET 


33 


ind» E G | Ad 
 jordskjælvene ved Prestbakki lette den l4de og 15de samt 23de august, og han tilføier, at det er 

E  uvist, om disse udbrud er komne af udbrudet paa Sida eller fra Hekla. Imidlertid er det mærkeligt, 
m vi 


at dette heftigste jordskjælv, som er iagttaget paa Island, indtræffer aaret efter det udbrud, der 


Å har udsendt de største lavamasser. Skulde hint voldsomme jordskjælv antyde en sammenstyrtning 


ode af de tomme rum, der er fremkomne ved udpresningen af hine enorme kvantiteter lava? At jord- 

2 skjælvet var voldsomt i Årnes- og Rangarvallasyssel og let paa Sida, er intet positivt bevis mod; 
thi de underjordiske reservoirer for lavaen kan Jo have ligget i nogen afstand fra vulkanen. 

Å Noget direkte bevis for en forbindelse mellem udbrudet i 1783 og jordskjælvet i 1784 

rem findes ikke, og rigtigheden af forklaringen af dette sidste ved sammenstyrtning af de tomme rum, 


- fremkomne ved de udspyede la r'amasser, lader sig ikke paavise, ligesom vi jo ogsaa endnu mangler 


en fuldt tilfredsstillende forklaring over de vulkanske fænomener i det hele. 


ml Fem aar senere i 1789 sank under stærke jordskjælv ved Pfngvellir hele landet mellem 
3 Hrafnagjd og Almannagjé (en landstrækning paa 1 mils bredde) 1 alen.  Sveinn Pålsson beretter, 
Å at Almannagjås søndre væg er sunket 4 til 6 alen paa sine steder. Denne sænkning af land synes 
ov at antyde, at der i jordens indre gives hulerum, som skal udfyldes. 
8 De talrige sprækker eller gjåer paa Island viser, at her ofte finder sænkninger af land sted, 
pe og det synes da rimeligt, at disse gjøer med deres sænkninger giver tilkjende, at de tomme rum 
pr e i jorden, fremkomne ved lavamassernes udtømmelse, styrter sammen. 
vedg I forbindelse hermed kan anføres følgende, som Steingrimsson beretter: 
er >»Paa den stærke frost i januar (1784) fulgte svære jordrystelser, dog af langt anden beskaf- 
sted fenhed end hine under selve udbrudet. Efter som disse sagtnedes, hørte man paa mange steder her 
ord - paa Sida adskillige lyd i jorden mest som græden, hunds urren, brølen o. 8. v.  Engang da Jeg var 
UG pet i færd med at drive dette tilbage som noget, der var et foster af overtro og vrang indbildning, 
5 9g og i selskab med 2 andre sad i min stue, hørte vi alle sammen, ligesom en oxe brølede langt 
age borte, som dog ei kunde være i denne aarets tid, da alle kreaturer af det slags fores paa stald. 
husg Midt i det at vi snakkede om, hvor dette kom fra, hørtes et andet, mange gange stærkere end det 
ble første. Dette syntes at begynde mange hundrede skridt nede i Jorden, førtes mere og mere dog 
lidelg stedse svagere opad, til det endelig blev til intet lige under gulvet, vi stod paa, hvilket i samme 
sted : Lo ; ; 
moment fandtes sagte at bevæge sig eller sitre. 

edes | Det var tydeligt, tilføies der, at denne lyd kom af den tomhed, som var i Jorden efter ilden 
ANE og dens udbrud.: 
EDGE -— Som bekjendt har man i de senere aar efter det store udbrud i Krakatoai Sundastrædet 

- iagttaget en eiendommelig gløden af himmelen, der har ledsaget solens opgang og nedgang. Denne 
Er glød blev allerede i september 1883 iagttaget i Indien og her i Norge i november 1883. 
lge- 


Almindeligvis forklares denne himmelelød af det fine vulkanske støv, der er udkastet af Krakatoa 
eller andre vulkaner langs Asiens østkyst. Professor Fearnley har (Naturen april og mai 1885) om- 


akis 


talt, hvorledes fint pimstensstøv kan i maanedsvis holdes svævende i atmosfæren, ligesom han har 


var — å så : , ; 
regnet ud, at størrelsen af de over Kristiania svævende pimpstenpartikler er i tyermaal 21/93 tusen- 
dele af en millimeter (21/, mikron), videre at der for at opfylde hele jordens atmosfære med pimpstenstøv 
sson Å Å forhold som her i Kristiania kun vilde udfordres 1 million kubikmeter støv. Dette er kun 


har * "97099 Af de masser sten, som Lakis kratere efter min beregning har udspyet. 


og Å Interessant er det nu, at lignende fenomener er lagttaget i Danmark og paa Island efter 
udbrudet i 1783, og at man allerede da satte denne himmelens farve ; forbindelse med udbrudet. 
5 


EE 


34 


I Holms skrift >Om Jordbranden i 1783« heder det saaledes: »Her i Sæland og Kjøbenhavn fandt 
man i begyndelsen af juni solens overordentlige rødhed til den Sde august især, men hele juli saadan 
dunst og støv i luften, som dog var klar i sig selv, at man kunde aldeles ikke se solen længer om 
aftenen end til klokken 8 å 9, og saa var det hver morgen, og ikke heller skinnede den saa klar K 


om middagstiden og viste sig ligesaa rød om aftenen; det samme var at lagttage om maanen og 


dog er mærkværdigt, da Island bliver snart 300 mile herfra (i NW.) 
Videre heder det: Paa jorden faldt et slags hvidgraaagtigt støv, og paa marken tidt ved 


pe 


nattetider en blaa eller blaalighvid taage, som gav af sig et slags dunkel ild eller svovlrøgs lugt, | 


og da det slags taage mærkedes, faldt her liden natdug eller snart ingen imellem; alt dette blev Å 
fundet i Tyskland, Holland og i andre lande; endnu fra Sde august til 16de september har man : 
bestandig seet solen rød morgen og aften.« 13de, 27de, 28de, 29de og 30te november og lite de- å 
cember var solen endnu noget rød; ligesaa kunde man mærke noget lignende 12te og 13de januar E 
samt llte februar 1784. 

Lignende pragtfulde farver som de i sidste aar her i Kristiania iagttagne beskrives ogsaa 
i 1783 fra Island. Her hidsættes først professor Fearnleys beskrivelse af fænomenet i Kristiania 

G å 

24de december 1783. Et 


Særdeles smukt var fænomenet lørdag den 12te januar (1884). Himlen var klar; kun i fors 


den 12te januar 1884, og saa provst Steingrimssons beskrivelse fra Island, 100 aar ældre, den 


horizontens brunlige tone sporedes virkningen af et tæt taageslør, hvorigjennem solen ud paa efter- Vær 
middagen viste sig rød. En halv time efter dens nedgang saa man en pragtfuld dæmringsbue med 


de vanlige farver: lavest — gjennem taagen — kraftig brunt, derover dybt orarnge, saa et rent gult, 


rv 
Ne 


der igjennem æblegrønt gik over til blaalighvidt. Naar undtages enkelte i førstningen solbelyste fatt 
striber af fjærskyer, der efterhaanden mørknede og tegnede sig skarpt mod den lyse baggrund, var å 
himmelen tilsyneladende klar; men i løbet af 10 å 15 minutter antog den blaahvide zone den eien- ; SAD 
dommelige fine rosenfarve, hvormed ogsaa fænomenet den 30te november begyndte. Kl. 4 t. 8 m. sætt 
strakte det røde sig i et bredt belte over en betydelig del af den sydvestlige himmel. Det naaede udb 
en høide af mindst 30 grader, og i buens eller segmentets vestre del straalede Venus som en glim- 98! 
rende smaragd, hvis lysegrønne farve maaske var en virkning af kontrasten mod den røde himmel- 
grund. Det smukke røde skin var klarest omtrent 4 t. 15 m. dog langt fra saa stærkt som den 98 
30te november. En halv time senere saaes det endnu tydeligt i 10 graders høide, men forsvandt i 
den tiltagende taage kl. 4 t. 50 m.c - 3lte 
Noget lignende synes Steingrimsson at have iagttaget, naar han skriver: »Den 24de 
december 1783 var klart og stille veir en tid lang før solens nedgang, da en tyk sky samlede sig 
nederlig i dunstkredsen lige over Kirkjubæjar klaustrs fjeld, hvor den af mangfoldige blev iagttaget. L4dc 
Den saa akkurat ud som billedhuggerarbeide og lignede et langagtigt eller halvmaanedannet skildt, 
omtrent som man ser paa en del fartøiers bagstavn over kahytvinduerne. Den ophøiede eller lyse- 29d 
blaa del i midten var omgiven og besat med en krands bestaaende af mangfoldige kugler, omdrei-| 14de 
ninger, grene af mørke, høirøde, sorte, rustede gule, ansigts- og saffranfarver foruden utallige sam- | ?9de 
mensatte, der ei kan beskrives. Man betragtede i nogen tid denne sky, indtil den, uden at forandre 
sted, forsvandt i et øieblik ret ved solens nedgang. Ligedanne særsyn er seet i samme vinter paa) 
to langt fraliggende steder i landet og blev af nogle anseet som forvarsel for den følgende folkedød. 12te 


Under selve udbrudene var som før berørt solen sjelden at se gjennem den svovlede røg. 27de 


| 


” 


andt 3 og taage, og aldrig anderledes end en blodrød, dunkel klode. Først i decembor 1783 begyndte efter 


dan 


- om 
klar 


1 og 


som 


ved 
lugt, Å 
blev Å 


” 


man 


de 


Da 


nuar 


på 
" 


osag 
ania 
den 
På 

un i 
fter- 
med 


oult, E 


$ 


yste Å 


| 
var å 
. G 
jen- 
Sm. 
aede 
lim- 
mel- 
den 
dt ig 


24de å 
: sig 
aget. | 
ildt, 
lyse» 
drei- 
sam- | 


ndre 


Å 


paa 


pe) 


lød. E 


N 


røg 


TV 


BARER NR 


EE EE 


 29de juli kl. 7 f. m. nymaane. 


Steingrimsson al uklarhed at tage af, og først da fik sol og maane sin rette glands i klar luft. 


— Steingrimsson gjør den bemærkning, at ligesom det første udbrud skede omtrent ved 
første spring, saa har man ligeledes siden 


efter fornummet, at vulkanen var mest urolig i ny- 
og fuldmaane. 


Det er af denne grund værd at sammenligne tiderne for de voldsomste udbrud me 


d tiderne 
for nymaane og fuldmaane. 


Efter almanak fra 1783 indtraf nymaane og fuldmaane i 1783 paa følgende tider efter 


Kjedenhavns tid: 
Nymaane. Fuldmaane. 

3lte mai kl. 2.57 f. m. 
29de juni kl. 5.53 e. m. 15de juni kl. 121 f. m. 
29de juli kl. 8.48 f. m. l4de juli kl. 7.50 f. m. 
27de august kl. 11.27 e. m. 12te august kl. 3.10 e. m. 
26de september kl. 1.19 e. m. Ilte september kl. 0.28 f. m. 
26de oktober kl. 22 f. m. 


lO0de oktober kl. 0.21 e. m. 
507 45" vest for kjøbenhavn, følgelig er tidsforskjellen 
2 timer og 3 minuter; men da det i denne undersøgelse ikke kommer 
forskjellen regnes til 2 timer, og afrundes Kjøbenhavns tid til nærme 


være tilstrækkeligt til den følgende sammenligning. 


Laki ligger efter Gunnlauessons kart 
tele) = 


an paa minuter, kan tids- 
ste hele time, saa vil dette 
Steingrimsson omtaler 4 hovedudbrud fra de vestlige kratere og 4 fra de østlige. 
g g g 
De første jordskjælv mærkedes Iste juni, og Sde juni kom ilden først op: 


”dlsson sammen. 
fatter Stephensens og Steinerimssons beretninger saaledes: 
= 


Andet udbrud fra Skapté sattes af Steingrimsson til 19de juni, af Stephensen til 18de 
samme maaned. Tredie udbrud sættes af Steingrimsson til 29de juni, fjerde til 14de juli. Han 
sætter de første røgstøtter fra de østlige kratere til den 29de juli, Stephensen til den 28de. Første 


udbrud af Hverfisfljöts rende angiver Steingrimsson til 7de, Stephensen til 9de august; andet, tredie 
og fjerde udbrud var efter Steingrimsson lste september, 10de og 25de oktober. 
Sammenstilles de saaledes angivne datoer for hovedudbrudene med 


stedets tid for nymaane 
fuldmaane, faaes: 


og 
Maanen. | 
Slte mai kl. 1 f. m. nymaane. 


Vulkanen. 


| Iste juni mærkedes første jordskjælv. 


Sde juni kl. 8 f. m. kom ilden Op. 
l4de juni kl. 11 e. m. fuldmaane. 


18de juni (efter Stephenssen 19de) 2det udbrud. 

29de juni 3die udbrud. 

14de juli 4de udbrud. 

29de juli (efter St. 28de) første røgstøtter fra de 
nordøstlige kratere. 


ide august (efter St. Yde) første 


29de juni kl. 4 e. m. nymaane. 


I4de juli kl. 6 f. m. fuldmaane. 


udbrud fra øst. 
12te august kl. 1 f. 


27de august kl. 9 e. m. nymaane. 


m. fuldmaane. 


Maanen. i Vulkanen. 
Iste september 2det udbrud fra øst. 


10de septemper kl. 11 e. m. fuldmaane. 10de september 3die udbrud fra øst. 


10de oktober kl. 10 f. m. fuldmaane. 


25de til 26de oktober kl. 12 nat nymaane. 25de oktober 4de udbrud fra øst. 


— 


| 
| 
| 
| 
26de september kl. 11 f. m. nymaane. | 
| 
| 
| 


sig tilkjende ved jordskjælv, kom dagen efter nymaane. 


Endskjønt udbrudene altsaa oftere træffer sammen med ny- eller fuldmaane, end de efter 


sandsynlighedsberegningen paa forhaand skulde antages at gjøre, saa tør man neppe af disse 3 
; SER ' VE er Ad å E 
tal slutte til en forbindelse mellem maanens facer og udbrudets. For imidlertid at undersøge 


dette forhold nærmere, har jeg beregnet maanens alder paa 47 datoer for begyndelsen af udbrud og 


for voldsomme udbrud af islandske vulkaner samt for jordskjælv paa Island, alt efter de dage og å 


aarstal, som Thoroddsen angiver i sin >Oversigt over de islandske Vulkaners Historie fra Aaret | 
1700 indtil nu.< Resultatet af denne undersøgelse har været, at det ikke lader sig paavise nogen- | 
somhelst forbindelse mellem nymaane eller fuldmaane og vulkanernes udörud. - Vulkanerne begynder 4 
sine udbrud og raser voldsomt i alle maanens aldere, og tiden for nymaane eller fuldmaane udmærker i 
sig statistisk ikke i henseende fremfor nogen af maanens andre facer. | 

— Udbrudet af Lakis kratere var en nationalulykke for Island. Græsvæxten forkrøbledes, å 


kreaturerne omkom i tusenvis og svedomme og hungersnød rasede blandt menneskene og bortrev 14 
ETE > 5 > N 


det følgende aar en femtepart af befolkningen. Den skade, som lavaen direkte forvoldte ved at 


oversvømme gaarde og land, var forholdsvis mindst. Stephenssen angiver, at 8 gaarde helt er 
ødelagte, saa at de aldrig mer kan beboes, og 29 gaarde er mer eller mindre beskadigede, dog ikke 


mere, end at de maaske alle med tiden blive befolkede. Af disse var i 1784 15 øde.  Pålsson be- | 


| 
mærker imidlertid, at det af Holm angivne tal, 89 gaarde, der bestandig vil lide ved dette udbrud * 
å & 
ikke er saa meget overdrevet. å 


Allerede ved det første udbrud faldt der, som tidligere omtalt, aske, sand udover det om- 
liggende land, fornemmelig over Sida og Fljøtshverfi, saa at der ikke kunde sees nogen redning for 
kreaturerne. Luften blev mere og mere opfyldt med aske, sand og »svovlstøv« samt med røg og 
anddunster, saa at den blev mere og mere ubehagelig, stinkende og usund. Den urene luft op- 
slugte solens lys og varme, og ved midtsommers tid indtraadte en gjennemtrængende og unaturlig 


kulde, saa at der endog indtraadte stærkt snefald den llte og 21de juni. Næsten alle udbrud var 


BG: TTS SAT 


ledsagede af usædvanligt store hagl, store som spurveæg, hvilke foraarsagede megen skade paa mar- 


38 


"AT 


kerne, ja som nær havde slaaet mennesker og kreaturer ihjel. Undertiden indtraadte stærk slakregn 


ar 


til endnu større skade; thi den blandedes med den nedfaldne sand og aske, saa at markerne blev: 
overdragne med et slags sort dynd ligesom blæk, der forgiftede græs og urter og gjorde vandet 
stinkende og udrikkeligt. Ogsaa regnen var blandet med »svovlk og aske og sviede stærkt i øinene, | 


samt foraarsagede »svimmel« i hovedet og store smerter, hvor den faldt paa det blotte legeme. 
Røgen bedækkede landet hele uger og maaneder, saa at de søfarende ikke kunde faa det isigte, 


førend de laa tæt under kysten. Taagen eller røgen hindrede fiskerne i at drage ud, og sommerfisket 


blev derfor ubetydeligt. Røgstøtterne steg om sommeren 1783 saa høit, at folk kunde se dem 7 


| 
| 


På 


| størs 


opsti, 


om 
Som man ser, kommer vi til følgende resultat: Der er fra 3lte mal til 25de oktober 11 
ny- og fuldmaaner; 10 facer i vulkanens udbrud er betegnede som de voldsomste eller de vigtigste. | 


Af disse falder de fem paa dagen for nymaane eller fuldmaane. Begyndelsen af udbrudet, der gav å 


klare 
vinte 
gend: 
askes 


hjem 
hvory 
faldt 

nordy 


ag d: 


et pa 


gaard 


— vinde 


ikke 


under 
opdre 


eller 


lige 1 
antag 
brude 
paa 
1783 
farve, 


minut 


der f: 
første 


Svane 


ødela; 
stand 

rar 8 
som 


delen 


er 
teste, 


r gav 


efter 


disse * 


å 
På 


PSØgE 


ud og | 


Q" o å 
ge. og 5 


Aaret Å 


rogen- 
ærker 


+ 


ledes, - 


| 


ynder 


? 


trev 10 


'ed at 


elt er | 


r ikke 


m be- 


Ibrud, 


t om- 


19 for 
øg Og 
ft op- 
iturlig 


id var 


| Mar- 


ikregn 


2 blev 


vandet 


s1nene, 


ogeme. | 


isigte, | 


rfisket 
em 30 


rv 


gn 


37 


mil borte som store skybanker i luften. Den samme tykning i luften holdt ved til midt i september 
samme aar, men efter den tid blæste mest nordlige vinde, der medførte en klarere luft. 


Det anføres som en mærkelighed, at om sommeren 1783 har de nordlige vinde altid ført den 
største tykning over landet, tvertimod hvad man skulde formode, nemlig, at den fra landets sydside 
opstigende røg maatte adspredes af nordlige vinde og føres ud over havet. Ligeledes anføres det 
om de sydlige vinde, at de, skjønt de drev røgen fra udbrudsstedet ind i landet, dog medbragte 
klarere luft og veirlig. Tykningen og støvtaage holdt ved paa Island hele sommeren 1783, men om 
vinteren var den sjeldnere, men blev dog iagttaget lige til juli 1784. Endog paa langt bortelig- 
gende steder iagttog man i vinteren 1784, at sneen ovenpaa har været belagt med meget fint 
askestøv. 

Holm beretter, at ved den tid, da den skarpe regn faldt paa Island, mærkede man i Trond- 
hjem og paa nogle andre steder i Norge, ligesaa paa Færøerne, meget usædvanlig indtrængende regn, 
hvorved bladene paa træerne blev halv gjennembrændte og græsset tillige sortagtigt. Paa Færøerne 
faldt tidt temmelig sand, aske og ,svovldunst% som gjorde jorden overalt sort, naar vinden blæste af 
nordvest fra Island. Mange skibe, som reiste mellem Island og Kjøbenhavn mærkede og, at seilene 
og dækket var sort af sandstøv. 

Den ovenomtalte støvtaage medførte efter sommeren 1783 ikke stinkende luft, naar undtages 
et par dage sidst i april maaned, da man mærkede stærk svovlet lugt endog paa Skålholts bispe- 
gaard. Medens Stephensen opholdt sig paa Sida i juli maaned 1784 blev luften altid ved nordlige 
vinde meget stinkende af svovl og særdeles ufordragelig især ved solens opgang, saa at han ofte 
ikke uden stor besværlighed kunde drage aande i teltet. 

Den nedfaldne aske og grus gav i Vestre Skaptafellssyssel indsøerne en usædvanlig blaa, 
undertiden noget gulagtig farve, ja søerne blev saa »raadne< og stinkende, at døde ørreter fandtes 
opdrevne ved bredderne.  Derimod fangedes i 1783, da Skaptt udtørredes, en mængde stor lax 
eller rettere ørreter (silunger), der blev indestængt i kulper. 

Sveinn Pålsson fortæller, som før berettet, at medens det saakaldte »Eldvatnc foran den vest- 
lige lavastrøm endnu var lunkent, søgte en ualmindelig mængde ørret op i vandet, hvortil grunden 
antages at være de mange myg og andre insekter, hvoraf de omliggende egne hjemsøgtes efter ud- 
brudet. Det er almindelig erfaring, at mange insekter udvikles omkring nylig flydte lavastrømme 
paa Island, idet vel varmen begunstiger deres udvikling. Stephensen beretter, at om sommeren 
1783 vrimlede markerne af smaa paa Island ukjendte insekter, der havde en blaa, rød, gul eller brun 
farve, og som syntes mest at ligne jordlopper. De var til stor uleilighed for høstfolkene, som i faa 
minuter blev overdækkede af disse forhadte gjæster fra høet. 

De fugle, som før lagde æg til fjelds, blev fordrevne ved udbrudet og fornemmelig svanerne, 
der fælder fjær i august maaned, og som da pleiede at blive fangne i mængde. Man mærkede det 
første aar over hele Island, at fugle som andre dyr vantrivedes; det varede kun nogle faa aar, at 
svanerne var fordrevne. 

I Skaptafellssyssel, hvor markerne blev overtrukne med sort dynd, blev græsvæxten strax 
ødelagt. Men ogsaa udenfor den egn, hvor sand og aske faldt i mængde, blev græsvæxten med ét 
standset.  Urterne fortørredes og blev sprøde. Steingrimsson beretter, at det lidet hø, som man fik, 
var saa pestbefængt, at hvis det kastedes paa ilden, saa blev luen blaa af den svovl- og sandart, 
som var i det. Man fvar allerede om høsten nødt til at nedslagte en trediedel, paa sine steder halv- 


i 


delen af buskapen. 


på 


88 


Pladse for marehalm eller sandhavre, hvilken vext var en vigtig artikel i husholdningen, Å å Te 
blev ødelagt paa flere steder i Skaptafellssyssel, idet de oversvømmedes af lava. Ligesaa blev den 


islandske mos (fjallagrøs), som man pleiede at indsamle til vinterforraad, begravet under aske og EE åR 
sand paa de steder ovenfor Sida, hvor den indsamledes, og det samme var tilfælde med de rødder å fort 
(hvannarot eller angelikarødder og andre rødder), som almindelig benyttedes til føde. å 
— Til at give et begreb om, hvor fordærveligt dette udbrud var for Island, kan følgende K eR 
tal tjene: Ialt døde paa Island i aarene 1784—85 9238 mennesker af en befolkning paa 47287 eller å 
en femtedel af øens befolkning. I sogne, hvor der ellers pleiede at dø 20 mennesker, døde nu 200. Mn 
Hester og kvæg døde i tusenvis, som følgende tabel viser: Å TORG 
1783. Deraf døde 1783—84. Levede 1784. Af hvert 1000 døde. 8 pr 
Kjør 21457. 11461. 9996. 524. | hotte 
Sauer 232731. 190488. 42943. SIS. å denn 
Heste 36408. 28013. | 8395. 770. da 
Efter tabeller fra biskop Arni Pörarinsson paa Hölar fandtes i hans stift: haler 
Syssel. Øde Gaarde. Mennesker døde af mangel. og 1 
Pingeyjar 129. S63. da s 
Byjafjardar Ber 518. unde 
Skagafjordar 58. 462. og U 
Hiånavatns ==. 70. 302. opble 
HEAR SEGA DA P kund 
315. 2145. on 
Sveinn Pålsson beretter, at i aarene 1784—86 var der paa Island 2584 fødte, mod 13030 i 
døde, altsaa 10446 flere døde end fødte. q 


- gaml. 


»I Vestre Skaptafells syssel, hvor markerne blev overtrukne med det sorte dynd eller den 


ved skylregnen sammenblandede giftige aske, sand og svovlstøv, hvor de nedfaldne gloende stene 


-— samn 
og aske havde bortsvedet alt græs af jorden, hvor en stinkende og kvælende røg, uveir, idelig lynen, | 
torden og dundren i luften, svære underjordiske knald og heftige jordrystelser, hvor en forfærdelig paa 

G 3 rå 3 «i 


ildflod af frembrusende, gloende lava; kort! hvor fast alle de skrækkeligste omvæltninger i naturen p græs 
Å gå Dy 


havde ligesom forsamlet sig i ét, der maatte naturligvis kreaturerne løbe omhring paa markerne — gamn 
- 2 Ke € 

som rasende; og da de ingensteds kunde finde tilflugt eller føde, og intet se, uden forskrækkelse kjør 

2 P Å | 

fra alle kanter, hvad under da, at de endog have kastet sig i selve ilden.<  Sauerne og hestene EE 


adspredtes, sax neppe halvdelen af de første kunde gjenfindes, og skjønt de ved udbrudets begyn- nd 


delse var i godt hold efter den milde vinter og det yndige foraar, saa styrtede de dog i hobetal kast: 
g Å 8 Å > jeskr 


en 8 å 14 dage efter af hidsig sygdom foraarsaget af den forgiftede føde. Man lagde i Skaptafells 


syssel mærke til, at sauerne, som ellers paa Island almindelig søger imod vinden, altid vendte sig 


sygt 
fra denne, efterat ilden var udbrudt, formodentlig fordi de ikke kunde udstaa den stinkende svovl- 


0GR EP NSNTES 


- Sygd: 
lugt, som vinden førte med sig. Da kulden, som før omtalt, var meget igjennemtrængende, saa NE fee 
søgte de bestandig hen til lavastrømmen, og de blev da undertiden overraskede og opbrændte af filliøe 
| ke) 


kg 


den fremvældende strøm, ja paa nogle steder har man trods al anvendt umag ikke kunnet holde * 


pes ne 


ledem 
dem tilbage. Om sauerne siger Steingrimsson, at de gik i ilden, i vandet og i havet, og alle van- 


RDS OE 


skelige overfartssteder blev deres bane. 


et 


Fremdeles bemærkede man, at sauerne om sommeren 1783 tvert imod deres natur og den 


almindelige erfaring har skyet høie og tørre steder, ja endog de græsrigeste heier; naar de blev 


EE 


3 


EIT SPD PEDD 


ae tl 


39 


drevne tilfjelds, har de efter i nogen tid at have lugtet til jorden og søgt i græsset, vendt tilbage 
til myrer og fugtige steder. Aarsagen hertil antages at være den, at asken og sanden her tildels 
Å sank ned i vandet paa de fugtige steder, og at græsset her efter indfaldet regnveir var mere 
forfrisket. 
Ud paa vinteren mærkede man, at det hø, som var indsamlet, var udueligt, og kreaturerne 
kunde ikke trives, hvorfor man om vinteren var nødt til at slagte en del af dem. 

Da sauerne om høsten 1783 kom tilbage fra fjeldene, fandt man nogle af dem befængt med 
en ubekjendt sygdom. De kunde hverken staa eller gaa, tænderne var løse, saa at de ikke mer 
kunde tygge, kindbakkerne var besatte med knuder og ledene forknyttede. Der saaes efter Stein- 


grimsson neppe et lem, som ikke var knudet, saa knoglerne stod ud af skindet. Brystbenene og 


266; 
å 


hoftebenene ligesom fodbenene kom af lavé, saa at fødderne stod paa krvyds. Henimod jul begyndte 


denne sygdom at ytre sig endog hos staldfodrede faar saavelsom hos hornkvæget, og dette maatte 


ØRNEN 


da nødvendigt nedslagtes, da ingen redning mer var tilovers. Af kjørene faldt hele eller halve 


ao 
3 


halen, og kloverne faldt af eller kløvedes. Men de kalve, som fødtes i den tid af ganske udmagrede 


og marvløse mødre, fandtes med ganske marvfulde ben. Mange styrtede, før man havde formodet, 


da sygdommen oftere havde angrebet de indvortes end de udvortes dele. Saaledes fandt man 


undertiden, hjertet, lever, lungen og nyrerne i disse elendige skabninger overalt besatte med bylder 
og undertiden stærkt opsvulmede eller og fortærede og udhulede, samt det ene af nyrerne meget 
opblæst, det andet derimod meget sammenkrympet.  Kjævebenene var gjennemædte, ligesom de 


kunde være overskaarne. Benene opløstes ligesom til brusk, og de haardeste knokler blev ved 


Å 
på 
$ 


kogningen endog saa sprøde, at de med blotte hænder kunde plukkes ganske fra hverandre. 
13030 HE. 
å Det var fortrinsvis lam og unge faar, som blev angrebne af denne sygdom, uden at dog 
æ. > > 
å gamle og fuldvoxne sauer blev forskaanede. 
r den å 


| Alt kjødet af sauerne var ramt og fuldt af forgift, siger Steingrimsson, saa at spisningen af 
steneff . å 
Sv samme blev mange mænds bane. 
lynen, Å å ; 3 oe Å 

JA Denne sygdom ytrede sig ogsaa iblandt hestene i Skaptafells syssel. Man saa dem styrte 
rdelig 


paa græsrige marker, og de vilde heller spise tømmer af huse og haarene af hverandre end det 
i 
rkerne > 

+ 


, an I GER : KE ; 
Org græs, som stod tilbage paa markerne fra aaret 1783. Saalænge kreaturerne kunde fodres med 
gammelt hø fra 1782, holdt de sig friske.  Steingrimsson siger, at der, hvor han boede, levede 20 
rkelse Å - é Å 3 : 
kkelse Å kjør om vaaren, men de fleste døde aaret efter. Faa heste overlevede vinteren. Søndagen den 9de 


Stene : p . * 8 3 SN 3 
PStene Å november styrtede 20 heste under kirkefolket mellem Hørgsland og Breidaböélstadr.*) Tagl og manke 


Å 
rVN- > . > , 
8YV- Å raadnede af hestene, rygskindet raadnede bort, og huden løsnede af; hovedet trutnede over enhver 


atal N Ker ' , 
obetal f beskrivelse, der kom magtløshed i kjæverne, saa de kunde ikke bide græs. 


3 
tafells i Da fædrift er eneste hovednæringsvei for befolkningen paa Islands sydkyst, og da kvæget blev 
> sjo Å . å ; ; 
te sig å sygt og elendigt, saa rasede snart svedom og hungersnød ogsaa blandt befolkningen efter udbrudet. 
? Oo = (=D å PR. => kan) =d ? 


svovi- Sygdommen, ondartet skjørbug, visseligen fremkaldt ved knap, bedærvet og usund næring, ytrede sig 
€, SAA 


Ite af 


holde 


for det meste paa samme maade hos menneskene som hos dvrene. Fødder, laar, hofter og arme 


tilligemed hals og hoved blev forskrækkelig hovne og opsvulmede, især over knæer, ankler og alle 


ENE ØTVASES 


ledemod, hvilke sidste, ligesom ribbenene, blev forknyttede. Tænderne løsnedes og skjultes af det 
- van- | 


*) Da det led ud paa vinteren, var ingen hest paa Sida saa stærk, at den kunde bære lig til kirken undtagen 


o den 
blev 


en, som Steingrimsson eiede, og som han havde kjøbt om høsten. Den feilede aldrig noget, hvor meget den 


aad af pesthøet, og folk forundrede sig meget over dens velbefindende. Det var en gammel, fed ridehest. 


» 
' 


hovne og forvoxne tandkjød, hvoraf tilsidst udfaldst store forraadnede stykker af sort, undertiden 
blaaagtig farve. Paa ganen og halsen ud- og indvendig kom store ildelugtende saar, ja tungen 
raadnede ud af munden, og brystsvaghed og blodgang plagede mange folk tildøde med de største 
kvaler. Man kan næsten sige, at alt var sygt til døden, mennesker og dyr, siger Steingrimsson, 
Om vinteren og vaaren 1784 rasede denne sygdom næsten paa hver gaard i nærheden af vulkanen, 
men udenfor Vestre Skaptafells syssel ytrede den sig ikke i saa høi grad og med saa slemme 
tilfælde. Dyrtid og hungersnød, hvis lige Islands historie neppe kan opvise, fulgte paa udbrudet. 
Efterat de af sult og sygdom styrtede kreaturer var fortærede, havde man paa mange steder lidet 
eller intet til at opholde livet med. Somme tog hø og blandede det med mel og gjorde deraf grød, 
kager og brød. Alle fiskeben, som fandtes, baade hjemme og ved søen, blev tagne og fortærede. 
Nogle maatte hjælpe sig med raa skind, gamle huder og reb. Nogle kogte koskind, skar det i 
stykker, nedlagde det siden i sur valle og spiste det efter nogle dages forløb. Man bragte derved 
i erfaring, siger Steingrimsson, at skind af en fuldvoxen stud saaledes behandlet var fuldkommen 
saa drøit som 60 pund tørfisk. 

Om vaaren, da græsset begyndte at gro, blev alt det, som spirede frem, tilligemed forskjel- 


lige rødder, benyttet dels til ernæring, dels som lægemiddel mod sygdommen. 


de IG 


re PS ; : å : Jr: BOK | 


> SÅR 


Rar. > 


OG 


SE Ne 


Bot 


5 
a 


at 


Amund Helland 


Hulagonittul 


| gammel Lava 


På 


SLF TAVER 


efter ældre og egne lagttagelser 


, 


20 


gamle Kratere 


| 


40' 


rich 


Oreenn 


18 ag 


20' 


d Bergslien. 


raveret af Carl I 


30 Kilom. 


> 


TU 


L 


EG 


g. af K 


Kristiania lith. Aktie olag. 


u 


20 
RE SS DN 25 5 


Mo , 


—oor——oreanenrmm anken mean 


o 
re] 


pr 


Ep 


7 


Po 


2 ö 
RE ETR IRN SAR EN ELEN ESS AG 


10 


NN 917. N918. JN 219. 


N912 N 913. NW 2174. N?15. MN? 16. 


4. NO. NE. Å 


rd 


2 Maalestoc 


- ee : IG | Å ; | å I S | Å o - KG en pa > | So å SE: FE o 5 å å og å Na ar å Ke Gr Der E : å å pe ti Å Kr SN GN SR See KAREN SAG 
| HE nye Slakker. HM gamle Slakker EE Palagonittuf.