ee HARVARD UNIVERSITY. LIBRARY OF THE MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY, VYA96 i a6 8 AL, Hos C. A. Reitzel faas folgende af Commissionen udgivne Skrifter: 1. If. Itt. IV. Vu. Gieseckes mineralogiske Rejse i Grenland, (Bericht emer mineralogischen Reise in Gronland, 1806—1813) med biografiske Meddelelser om Giesecke af I. Johnstrup, samt et Tillee om de gronlandske Stednavnes Retskrivnine og Htymologi 5, 5 bd . ~ af Dr. HL. Rink. Med 3 Kort. 1878. Kr. 7. Meddelelser om Grgnland. Underssgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter (Indlandsisen) i 1878 ved Jensen, Kornerup, Lange og Moffmeyer. Med 6 Tayler og 3 Kort. 1879. Andet Oplag. 1890. Kr. 6. Undersggelser i Julianehaabs (Sandstenen og Syeniten), Holstensborgs og Egedesmindes Distrikter i 1876 og 1879 ved Steenstrup, Kornerup, Jensen, @. Holm og Lorenzen, Med 8 Tay. 1881. Kr. 6. Udsolet. Conspectus Florae Groenlandicae. Aste og 2den Af- deling: Fanerogamer og Karsporeplanter ved Joh. Lange; Gron- lands Mosser ved Joh. Lange og €. Jensen. 1880—87. 3dic Afdeling: Lichener, Svampe og Havalger, samt Tilleg til Fa- nerogamer og Karsporeplanter ved Deichmann Branth, Gronlund, Kolderup Rosenvinge og Rostrup med 2 Tayler og 3 Kort. 1887—94. Ky. 14. Undersggelser 1 Jakobshavns, Ritenbenks, Umanaks og Uperniviks Distrikter samt paa @en Disko earch Basalt og tellurisk Jern) i 1878—80 yed Hammer, Steensérup og Lorenzen, Med 7 Tay. og 1 Kort. 1883. Andet Oplae. 1893. Kr. 6. . Forsteningerne i Kridt- og Miocenformationen i Nord- Gronland ved Steenstrup, 0. Heer og de Loriol, Med 2 Tay. og 1 Kort. 1883. Andet Oplag. 1898. Ky. 6. . Forberedelser til Undersdgelsen af Grénlands Ostkyst ved Wandel og Normann, og Underssgelse af Ruinerne i Juliane- haabs Distrikt 1880 og 1881 ved G.Molm. Med 35 Tav. og 2 Kort. 1883. Andet Oplag. 1894. Kr. 6. Undersggelser af Gronlandske Mineralier ved [Lorenzen og Rerdam; de hydrografiske Forhold i Davis-Stradet ved Wandel; entomologiske Undersagelser ved Lundbeck; Bemarkninger til Kortet fra Tiningnertok til Julianehaab af Bloch; Bidrag til Vestgronlendernes Anthropologi ved Seren Hansen, Med 14 Tavler og 2 Kort. 1882—93. Kr. 6. Meddelelser om Grenland. Meddelelser om Gronland, udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske og geographiske Undersegelser i Grenland, Syv og tyvende Hefte. Med 8 Tayler og en Résumé des Communications sur le Grénland Kjebenhavn, I Commission hos C, A. Reitzel. Bianco Lunos Bogtrykkeri. 1902. | ee Bei Carlsbergfondets Expedition til 8st-Grenland, udfort i Aarene 1898—1900 under Ledelse af G. Amdrup. Ferste Del. Indhold., Sid I. Beretning om Expeditionen til Gronlands Ostkyst 1898—99 af ‘ Oe Aimdrap elt ce ROE, AU oat roll yllasetae eu Aetoey bee lh hs POR SGT Heh 2: aie, Ae he Brae Aer cs lass eh co a Io, 9: Baa ctoui dw Sos nc eeR Meh, Bie TMT ng mls Meteorologisk Tabel for Baadtouren.................... Bae VITOR ATOR UN a gle trek gin ot ED, ere 34. STAGLOUNE CML RT eh, BE TR Al ILE keel, UT 39. Meteorologisk Tabel for den sidste Sledetour ........... 59. DARUROURS ENUF alan Se. vile Gatiriehht id teaiie Green leritans lane 2 61. Meteorologisk Tabel for Baadtouren.................... 102. FSS I ae ba Seats ea mee Td) Pst den baby JOS AS EE 105. Il. Beretning om Skibsexpeditionen til Gronlands Ostkyst. For Tids- rummet fra d. 14. Juni til d. 18. Juli og fra d. 12. September til d. 4. Oktober 1900 af @ Amdrup ....................... 109. UO Pune area NOR OURS Aa cca Berra wey Re oe dal del ee bed. TRUS Oh sient AT AM NGS hit Ravin fl, meV Y REO 2 Le sich det Ankomst til Gronlands Ostkyst....................00.. 140. Kystexpeditionens Landsetning......................5. 150. LSPS aT © Cee ee Se wa een ee A 151. Ill. Beretning om Skibsexpeditionen til Gronlands Ostkyst. For Tids- rummet fra d. 18. Juli til d. 12. September 1900 af N. Hartz.. 153. Kap Dalton til Scoresby-Sund.....................000- 155 PES CORGS Tac sali woe by arty Micooma ne eed euee rea. oyun SaveR A hea 165. Liverpool-Kyst til Forsblad-Fjord ...................... 177. PAPAS ans le Goo CAMs aM sas ipen Steere can OF yt ony 180. IV, Beretning om Kystexpeditionen langs Grenlands Ostkyst 1900 af Ue SATU a aetna cm arg oc leh al teria. ses A Nd doe 183. Ofeieta riba tee CO aa WE ee at eee, ee ey 190. Baadtour fra Kap Dalton til Angmagsalik............... 208. Meteorologisk Tabel for Baadtouren.................... 257 Lathes Ae eek a, Aah ee 259. Bemrerininger til onten®: mis... g eke ey ee ee een 260. Middelverdi af astronomiske Bestemmelser ............. 270, Bemerkninger vedrerende de paa Skibsexpeditionen til Grenlands Ostkyst 1900 opmaalte Kyststrekninger mellem 69° 20’ N, Br. Ogn ile: NB tide Us epaOti deo 75) 1 <5 eh oe Rte ne ay SPELT LOU (ep EARe SEL, to Pre oy ncaied 4 ontedy a ere seth e fay eth tgs dk Be Monee ti WOM hag gees dene. ca gus KEMAH Ae es, © Fortegnelse over Maalestationerne...............-...4.- VI. Résumé af de astronomiske, meteorologiske og magnetiske Obser- vationer samt Nordlysiagttagelser foretagne paa den sstgren- landskeshxpedition: {898 —99.. oe uk. oe ch ep pers ape Pladsbestemmelse af Stationen i Tasiusak i Angmagsalik- DIS tOUkt, at Oe AMNOTU Ne Ac emt Oty ke td. Marit Fe nl De meteorologiske Undersogelser af V. Willaume-Jantzen. . . De magnetiske Observationer af @ Amdrup.............. Nordlysiagttagelser af H. Ravn....................0005. VII. Hydrografi fra Skibsexpeditionen til Gronlands Ostkyst 1900 af AV ATINU RUDY cote tas co Sahn oS ey sce at os (Ere ee SOU IIS PO Fh 8 Léeniperatttt og Saltholdighed: -...4 eet scents. ss. Stromilagken ss aaah ce eal Aq dt ete bigmeetethe a G8 VAAN egal eee RSE Lee eee er el p> cs, |) Beaters Oh Résumé des Communications sur le Grénland par Charles Rabot . . 273. 275. 298. 302. 307. 310. 319. 322. 341. 343. 350 351. 353. Textbilleder. Side Kysten nordefter, seet fra Smalsund..............0 0.0. c cece eeeeee 26. Sydenden: af Breen lp asd cel a0 We lA eee ie Miele ee 2 Landet norden for Breen Apusinek, seet fra Toppen af Gruso ....... 28. Psteromlancsk bind: ats ae een. {UTS ENN Te ie 37. Enasleiesned Oppakningyt ta, Heiko Sally) te letn eeiey uo 42 NGNUUR SRST a lenis cone Awa x ne mc tin olny SOUR A ANAND Pte eaters 48. ETRES ud Goma, Cee Pa eS) Ane Cah ied 48. Over Angmagsalik-Fjord i Kajak..... 00.000. 000 00. deduces sce eeuees 58. Ale Sati tras TASISALG We Rose ne Hee ce ease A Le, UIA, letly 74. Kap Wandel, seettraOon SSV, foro. -....).. OU 2 Pe ie. 78 Sydsiden af Vahls-Fjord, seet fra Fjordens Nordside................. 80. isp Gy Holm, set dra, Nanertalie. £2 oes, eee, eo Seylaieee 82. Kap Jorgensen, seet fra en Pynt paa Forbjergets Nordside ........... 84, Kap Hildebrandt, seet fra en Pynt paa Kap Jorgensens Nordside...... 85. Kap Warming i retv. NO. Ca. 2 Kml. Afstand..................0...- 87. Kap Christiansen, seet fra midt i Mundingen af Kruuses-Fjord....... 88. Sondre-Smaaholme. Bagyed Smaaholmene sees Kap Hegemann ...... 90. Piel soos Hea. Nil ee ree. PM We acrt aka ee ee Cee, Ole 91, Kap Leuseigsing 9 wee yet t 16e, Rey al BC heen, 92 Sondre-Aputitek«séet- trae Nudlikenen, 0, Wag, oie eth. ou ealeeey 93 Der Indrevat det dodeuktsn. §) 8. ile teres. ete, hen pe! 94 Erovidn depot pave Nuanlen. ene 1 seed, bat lane Bienen fl) 95. Kap Edvard Holm, seet fra Toppen af Notdré-Aputitek 16 25 209) cay 96. Paa Skodse under Isgang udfor Nanertalik...............00s.00000- 98. USVI HEN seis SEK arco dees chaein cisth Merges A Ret ar cat Pd ni 99. Titel anak re OMEN we RD, Syn | Mri si end A gioh § } Gjenstand Lampe hertil }....... Soa cee | Niveau — | POPOL eres ore tre Chronometer, reguleret til ESGBEsAy WORT OR ue CeO yt Fea | XH. Magnetiske Instrumenter. til Rensning af Lejer og Axer | Svingningskasse ............ Beroligelsesmagnet.......... Thermometre til Svingnings- | kasse..... Loupe... | Chronometer, reguleret til Mid- LOTT «setae outst eens ek | Declinations Variometer...... Chlorealeium til Beholder herp. | Kikkert til Variometer ....... Prescalder Wextil, 2... eee F, Fotografiske Rekvisiter. Rejschaandcamera 9><12.... | TPASK Gc MeUENs oe eee ee cate Apparat til fotogrametrisk | bt [eae So hl ibe RO lee iy la BO | rep es Mei 438 cengean fe ea, Vher'sfciiil haved ts 61 Pegging uy Oe Om AKUBOMIOIOEs Fiagse trees. Glasplader 9 >< 12 Glasplader 13><18 ......... Film i 3 Blikesker 9><12 .. Glasplader til at stille bag Film Stovpensel Skaale Bromkalium Mensurglas............ bE Skylleapparat med Bruse .... Tralle (1 til 9><12, 1 til 18><18) m bo we ee a 10 Flasker 10 mo — ~ ‘e Gjenstand | Kopierramme til 9><12..... Klemmer til Films Oph Morkrumslampe............. Resemvelanipes lass, a. pas. wes Rod Tojlygte til Sledetour... Keates = ee eee | Mien it es ig ye eel Wc iee f Ve Gie re COTE rr. Mere For sey ae Filtrerpapir Fluorscerende Plader) til Nora- Hovedhette med lysiagt- é tagelser fiuorscerende Plade) “8°S" G. Gjenstande til Instrumen- | ternes Eftersyn og Reparat. Pfostiry Ollie ee ee WEES PIT em ees cee Lh | Cocontraade Aluminiumsejne til Cocon- EACLE mee ea Oi A rh earl | Asfaltlak og Modellervoks Pudseskind og Silkepapir Handskeskind | Spejle, Magneter, Kikkertglas | Instrumentsko Uhrmagerskruetrekkere...... Smaa Bidetenger ........... == IRIQHTeneer oo o0 es 1) Dae MOT GATES os eta id ot =< AtmMMey vet ar tor ee, RY — Vridbor Ry PU sey a cece tee, © PH Ba ASS ees A H. Botanisk og geologisk videnskabelig Udrustning. Plantemapper.: i... .....0.6. VAGICR ASS Et aie) -clebich ee ap ane. Haandskraber ......-..,..4-- | | Kvantum — Se we ODS wt mM bo) os Alen Stk. Set, 6 Dusin Stk. 4. Flasker 6 12 Se eee eet Stk. Gjenstand Sigte til Bundprever med Re- SELMOU GE of eR Bee oo lo Planktonnat med Spande.... Plantespader Sabah sebkesese Almindelig ey Ns Csi paar ge aw hermometre.....,..:+-+-+: | Graat Planteterringspapir . Hvidt Indpakningspapir...... | Brunt Indpakningspapir...... Pap i 3/, Arks Format....... lilskaaret Algepapir......... Papirsposer 12><18 Cent. 7. 10><16 — a 1 b><18..... | Glasplader Nperen ets | — Beco) Leu | | Film Woe: Leis. Pee mone 13 ><18..... Fremkaldervaedske CEN ee Se a eer Ti | Transportabelt Morkekammer . MOPOUPP SOU has y bee 5 eee Tegnerekvisiter Wtketer... .. Pea I. Zoologisk videnskabelig Udrustning. Fiskeglas, Insektglas og Kreb- seglas Insektkasse Pipetter Blaar og Arseniksabe Cuyvette Porcellainsskaal Spiritus K. Legevidenskabelig Udrustning. Apothekersager Forbindstoffer Pravaz Injektionssprgite:..... SOK gles Or yin st See te Péan BistGnn. €5 24524 fo Ei Oe Amputationskniy Varagcntehers ..4--;+9n Pee | Dutpeateher. 44 ye Gk a8 | RPE ECACC | bao a8 ene | | Kvantum 20 se ee ae ee ee = wWwowwnwns — 4000 - Gjenstand Kyantum Gjenstand Kvantum ——eoOooe Sav Listers Tang Legethermometer Katheter Tyndt Drain Lapisstifter ESmarcbrss Birdy 26.5 2,5 8: Elastisk Slynge ............. BES OBER ies ceded te. Reorn aye Brev Hagedorns’ Naale....... Tor steriliseret Gatgut....... Horners Hulmejsel PANGAN SET Go ie Sikkerhedsnaale RCO DOS ON | Bo. Aircel Anthropologiske Maaleapparater | L. Beboelseshus og Obser- vatorier. BOD OCISOSII Sawa yatette 3 Som, Skruer, Beslag, Laase etc. Stige til Gavllemmen Bond 3) r Sarit 3 ier oe clyloertt ie Krydsbord Stole Reserverist hertil Reservesten PROS OMCOM Res Biel. deme Sy: Rer med paaloddet Krave... . Is eh Ay baie, Skilleruamsplade ECS IAG: ne prem le). sas 1“ >< %/s" Rorstykker ........ Galy. Plade for Komfur....., Kakkelovn ... Rersom Spanskror til Rerrensning Pap til Kakkelovnsskerm ... . Staniol til dennes Bekledning 1 Stk. 1 1 1 1 2 Stk. 1 1 1 | 3 Pakker Stk. 1 Pakke 4 Ark 1 Rulle Observat. til Passageinstrument = til absolute magne- tiske Maalinger ........... Observat. til Declinations -Va- riationsinstrumentet ....... Kobbersom, Messingskruer, Messinglaase til Observat. Banke til Observatorierne. .. . Signalapparat mellem Obser- vatorierne Cemenes 0. : we til Instrument- Skjerver......, stotter i Obser- Betongrus...... J FROG G Tonder til Skjerver og Grus . Marmorplader til Inst. Stetter. Marmorklodser PEEP IAD) strinn 4p y SAPO Peete Trelister til Tagpap Tagpapsom POL PRM rer tas al a6 eee eae ASOT G RUC oc. oo CID Linoleum til Beboelseshus, PU DES INE OT ie eaten woos clasp fle vine Underlagspapecin. soi... +0 Linoleumssom Reserveruder M. Belysning og Brendsel. Bord-Olielamper Kuler enti a hae ee Aus a Lampeglas hertil............ Weezer Wr Mirkin +s wasane, te Skod-Olielamper Lampeglas hertil............ AVRO MGTIAU SS, freer gee ba at wy est SEE ae a Ra de ded Petroleumshengelamper til de magnetiske Observatorier. . . Lampeglas hertil Viebote IOC orate. | ee oe Flydere og Veger til Oliebe- holderne under Petroleums- beholderne 1 Stk. 1 —_ 1 =, $ _— ‘eA 2 Tar, 36 Cubf. 18 Cubf. 18 Stk. 5 = 9 = 35 Ruler 15 Pakker 1/y Td. 2 Stk. 80 Alen 24 12 Pakker 24 Stk. 48 — > i 4. —. 24 4 Gros 3 Stk. a 6 Gros 2 Stk. jee 24 — 20 Alen , Ce ne Gjenstand Kyantum Gjenstand Kyantum a | Petroleumslygte til Passagein- HlsGeeSkaales ness ow 2 Stk. BRETINON CO 4.5 ich aries dim eens 1 Stk. DSA Sibi metrics siemssstt 2 — Haandlyster TUL Oise. one Pi 4 — Mave a Hoyt Hs) Woy aaa eta Marya 2 F 2 — Veger hertil................ 25 Al@ngy | RAMORMBGEE aa sk deine tees 2 — Metallysestager epee aT pace | 2 Stk. || Opvaskerbalje............... 1 — Porcelainslysestager i nine mt Seers HVORGRGR TOs ee dedte we eer i Lampepudsere Pe SPY Te Caen BY G — CARES hb ett eres BU t= LL ee 226 Potter || Kjokkenknive ............... 3 Galy. Jernbeholdere til Petro- Sicyeekinal is a9). Te Le 1h A on aa 3 Stk. || Spekkebredder ............. 2 — Haner hertil........... 00.06 2 — Spekkenaale...... tL ee i 3 Lampeolie i 12 Ankre....... 400: Potten |W Traesleve cc ene, 05.55 6a so Hane rea Sacawe re, AE fa) tae tins 4 1 Stk. KG OUHOMIMTET cs ne, Oot pls aero t= ee ree UGPabioter era whe Mee stec wach cs cata — Stearinlys i Pakker 4 6 Lys..} 50 Pakker || Kjodgaffel .................. 1 — Store WOESTADIOR oc cash 4+ 20 Stk. || Kaffemglle ................. 1 — ee 808.. wer 20 — a Pee Aes a bse jf Aisker Tendstikker.......... 800 — Kjodhakkemaskine........... iS Brendeglas OR hav re ey to = Blikkande til Petroleum...... 1 — oo! 50 Tdr. || Blikkande til Olie........... 1 — POURGIIRHI Ep soe Gs savin ee 3 N. Husinventar. SRST cic yas eau cls ang Noi eee 2 = Ndrager sg) SOE ee eee Gee 1 Stk. SHUU Sn gsteaittey Peewee earn Palette a Kulskuiter...............0.. 2— Sejldugsduge ........., coe 2 — Vandtonde Lk ARIE RINE poet Ape 1 — WIOSHEGEV ROT. os p< oad nated 30 — MODE hertih. acces cs va wees deeded I PEUELRTEO of - cs ona hectare Kaen i 1 — Ueerte dirty Oe Ay ew. See RE Oe 24 — Vandspande As ee See ES 5 coe StOVEKIMMOR gyi apesre ces 6 = AU ig Ae en meee 2— Ratiopastt Wer +o 0k aha IeA 6 — Merikanske Fejekoste....... 2— Flade Tallerkner............ 12 — Stovekoste ee bie ee, 5 eA 2 i= Dybe eT tae Serer aie 6 — SRASURNE 2 ty Ay oak ea 2— PORT ok RON IOAL CREAT, TE ei 6 — Karskrupper ot doptedies bara a 2— STNG IRC 6. th thew ont aera ge ie ata a a eee ee 5 = Parc KOnpers 2. ta anc. esses. GG — SMO OGT 4 ney os oh Pa 3 — Freoleniven ena ...0 7 Saye 6 = Sebeskaale idee a ces ott A 3 — {GON ORE. bey a 4 Wade houaot 6 - Vandkjedel a 6 Potter ....... i = SHUssWaer ey eh en eae = Smaa Thekjedler.... 0.-..4-4. 2 — TSA RE eT. FP Phage ee Searls 6 — BCESEIVLE!. |i dnaael ea « ivi Oppsetsheet: 22. sn ee ee SEO Dotter: «+ Music ge Sue BNE Sater. vcs bercin s Ha i 12 — So a ee ane 1 — VEROe IAs Sos Pretend 12 — Stegepander EPPS Niel oe eh a Daaser til Sukker, Kaffe, og BEES EUOUC Te, S08 etn jiens yet. 3 = (Periohss gl leer ewe POI era & 3 — Gjenstand Kvantum | PEGOuHssOs 1) et i oa: Aa ee, | 1 Stk. ert (SC Sa a or eS Oe 1 + Sennepskrukke.............. 1 — enenroititsiitss A eee eA ety) Coan hee Propireshken + a... ese ea a DRAseBGDNETO 69... Tu te as | Pare Kjokkensaltkar.............. Pewee ey Ft SAGs RAd. envi « go ht sks (oat = | Spiseskaal til Baadtur ....... he GPaak 2th Forskererkniv og Gaffel ..... 1 Sat See ue ttt etn a hs 1 Stk. Daaser Knivpulver .......... Sys 0. Verktej ete. | | a. Tommer- og Snedker-| verktoj. | Seer Pe Bes ee CO 1 — BEES G 5 eh linne eee ay ee re. 2 — Stor Hammer... 2 ges i een Baller Banitihne tis. See oe = Spin. aut Re asters sey Gs Je EE cy ol ch? sae Re SCA Re Te Th eee |S Fei te Ute ie ae ener er 2: eae: SEOTWMMOIOOTD ee ee be ne ee | Bae Centrumsbor med 6 Bor..... Pah V2 Skrietreckkelee Mr. eee. + Shen REM beers coy uhe Kaneohe ; 2 — Fearne) ao Aah SR, P= DEUS palin ey org aw ole 1 Baeletaiiguy sve ts orien Set | t+ ROR ET. 2a eres : || are USES 7 Gh ee gee a Sree | Spine Prekantete Prasat eee i = Ruts ete aby POR eT Pca Ie p= A 031380), es WR NS a tara = Drillebor med 6 Syle........ 1 = Syleskaft med 12 Syle....... 1 -- Limpotte med Pensel.......-. ofr WAI eer ace ke ene pared le Ri ee TH Warten pas: Sule Ur 4 Gene 0 | 1 Stk Tomimestoye 14 oe. eee, || Messing Skostifter Gjenstand Kyvantum i A Bie MOPICE DISC) je eecmi. ale Sejlmagerhandsker igi 0 VCs, Salas And Rn Sejlmagerkroge Vox Kl@dekelle 0.2.5.0... Drivbolt til Pariserringe Pariserringe Sejlmagerverktoj. c. Skomagerverktgj. Hammer UO ad a eee ee UCR fo hed we Rd chs , Lestekrog Sylehefter Jern oe Helestifter 9/4! Bou Ig Rigi yleaeeangt er Pet eet Skomagerknive Plokker Saaler, Flekker, Leder og Skind til Lapper Borster, Traad, Beg og Voks d. Blikkenslagerverktoj. Loddebolt . . Loddelampe Loddevand Loddetin Salmiak e. Varktoj til at udtage og isette Kobbernagler | i Baaden. SHIN CALLEN i AN A ek yale, eee Antrekker 2 Stk. Jey \aees 36 — 29 a 1 allie 1 — es to ee St Stk. Gjenstand Kvantum Gjenstand | Kvantum —— ] r Hammer BERS ae REPS SL ek BS | 1 Stk. Glarmesterdiamant .......... |) ction. Svingbor o, eer oe | i - IVINS Be SATs sigue sts ceo 4 IS 4 res BOER. ees treble divs ak | Lore UCSC See acess I SS Dorn ti] at holde mod med. . | ims REVERS SORTED gy coe cadens eer et = Dorn til at slaa Nagler ud.../* 1 — Kobbernagler | l. Som, Skruer, Plader ete. Kobberplader | es 500 — Pace | Lanta eae Okey 1000 !. Kalfaktringsverktoj. acl on ee eres 1000 — Kalfakterjarn med Genge....| 1° — Be T IA ASTTCLOT. |, tctwe «siz keou 1000 — re ae ec rer | 1000 — Stoppejarn A A ed fp «J PCO SING a eae. wala s | 300 — omuldsvaege Messingskruer ....0......05.. | 200 — Ulveriseret Kridt til Kit..... &. & Vie Sai Se oe el ee 100 — Molie Le ee 10 Potter || Messingkroge..............: hehO™ ae MORO Kid. -. . oes | 1 Stk. Ot atherigines Belews 10 beg A | 100 MR MCMERIDAEOTLO: ce cers cece av | Pirctieu Meow A | es nese Be jer -.c..a..09 | 20 = ; [Deu Ge Rarity ss 2+ Se Gig nee % Verktoj til Gement- [sly Gale. vanad 254 omaha ez? arbejde. | ST PAUSE 2s 9 ce ce se 10 — GO aunties bile meee Wesritienisides 67. tcerdiae ey hind, Sh mtreke PUA arte oss i= Galvaniseret Jerntraad ...... | 13/2 BECOMING? ss «ea as. eud pect a Messingtradad) .-48 ten re PS, 1-— | Hegntraad a h. Isredskaber. | Samdpapit s.r his wees Ae | 2 Boger eh, ee e-veis, Lee ne Sad, eT 2 — Smergellerred .............. 2 — Bite Kr «is und, tel ea ee | Store Tokejern ...... 2. eee. ee P. Sejldug, Flag og Toug- | Smaa — | ae eats Patronudtrekkere ........... Piltiorladninver pts a terme Sttompery 6... Fingervanter...........-+++- Belgvanter .. 20 07S. ees Pu Cee sates eee are = Feringerhette ..-.......-..- Snorestoviet. s 0 es sse ets ht Uldne Bind til Fodder Suspensorier.... 200. 6.5 ee WEE ROSIOT 0. mega ope OY BiMMee kts. geche 2 ta ttak ses Sennegres hertil Senetraad, Skindlapper, Skind- naale Bindinger til Finnesko Vandskinds Benkleder....... — ASIEN, See nee KRigitee see mhon tite her nee Sigmrelieoun eg tte we.r . re ra re BuReveNe oer pes he wee Sinaia WemmMe, . seo ee Sieibskigieeis os fae nas Pose af vandtet Dug ........ Syrekvisiter 1 Stk. CP ta NeRePWNOarHnnerereet | | n DM = tam jek te oe ete ad a ete Y. Forskjelligt. Tresnebriller (Eskim. M.) .... Glassnebriller.............-. BioreUGus Mie ores es sree es Renskirdspelse:. tes Schweitzersom ATOM DG tera sae ty eee G Marseille Sebe.............. MOAG ee, cree ee te ES Ft toa laa ogg Se a ra es MC ee a See aT oe Rares © a eis Se Daaser - — Blikhylster til Papir..... Blikkasse - — Poser af Sejldug Z. Skrive- og Tegnemateria- lier, Papir ete. Blek, Penneskafter, Penne, Bly- anter, Vidskeleder, Tusch, Tuschkopper, Farvelade, Teg- nestifter, Gummi, Syndekti- kon, Mundgummi, Lak Tegnebredt......+-.-++-+++4 BORK. seme ones 5 pe Lommepasser..<.+....+..-4- MVNO Cleat tine ee 4 tend Je 7 aes Taras Uinta tod Vaya oat ye oe MATA GAM ORE ec cas vedo oe reas Get Horntransporteur............ “WCE 1/4) 0 Pe ee epee a oe Skrivpapir, Tegnepapir, Ind- pakningspapir , Trekpapir, Kalkerpapir , Kalkerlerred, Konvolutter, Lommebgger, Skitseboger , Observations- journaler Kasser til Rejsebrug......... i 1 2 10 Potter 7 Stk. sees ww ee 19. ee — = ss teiaenensliinieael Gjenstand Kvantum Gjenstand | Kyantum i ee eee eee | | A, Gjenstande til Under- For Proviantens Sammenset- | holdning. ning vil der senere blive Et Stort Bibliothek gjort rede. Den var leveret Spillekort, Skakspil, Damspil, af Firmaet J. D. Beauvais i | Omino o. a. Spil Kjebenhayn og viste sig i €gterekvisiter, Huggerekvisit. alle Henseender fortreffelig. 6. Proviant. Sledeproviant til 3 Mand i... | 6 Maaneder AA. Spiritus. peetorant =e PASI ia gee ey cary | 10 Flasker el i te i; dekh Vimar COREG OL Roce eae ras eee 10 — kn cee oF det forste Aart Hedvinewe,# i. deh ae, tho = Ae ang Ghia Pe) 21 ea ee Oe ee Te 3 — Se AID ore ydy.... Whuirany ey nies ‘ationsproviant for det andet | | Aar til 5 Mand i.......... [6 — | OB tLe, Se Gla hl }3.— | Den 16de August 1898 Kl. 9 Fm. afrejste Expeditionen med den kongelig, gronlandske Handels Skrueskonnert «Godthaab», Captain H. V. Bang. Et mindre Maskinhavari tvang Skibet til at anlobe Lerwick fra d. 20. til d. 21. August, men for- ®vrigt havde vi forholdsvis gode Omstendigheder under Op- rejsen. Den 30te August kom vi ind i Polarstremmen, hvad der fremgik af et forholdsvis hurtigt Fald af Overfladevandets Temperatur, som vist i efterfelgende Tabel. Overflade- Dato Klokkeslet Br. Led. wandats ae Luftens T. a al ht eh a ah ea a Abell BT 30te August ....| 12 Md. | 64°41’NB.| 33°41’ VL. | +8°,8C. | +8°4C. = 2 Em, eae tb son ig! ) — 4 — 5°,8 | — 5 Gory _ 6 — 5°,8 — i 4°,9 | _ 8 — | 64°59’NB. | 35°33’ VL. 2°,2 +3°,8 C. | 9* 20 Samme Dag KI. 31/2 Em. saas det forste Isfjeld, men Drivisen madte vi forst d. 31. August Kl. 39/4 Fm. Det var Taage og Sne- tykning med en Lufttemperatur af + 0.6 og en Temperatur af Over- fladevandet af + 0.2. Isbeltet var kun ca, 20 Kml. bredt og bestod af spredt Is samt en Del Isfjelde. Uden Vanskelighed kom vi igjennem Beltet, og samme Dag KI. 2'/2 Em. faldt Ankeret udfor Handels- og Missionsstationen i Tasiusak paa Angmagsalikeen. (Se Tavle I). Stationen bebos af Missioneren Pastor F. Rtttel med Frue og Handelsbestyreren Johan Petersen med Frue. Kun en Gang om Aaret have disse Mennesker Forbindelse med Omverdenen. Dagene indtil d. 8. September anvendtes til at bygge Over- vintringshuset, stobe Stotterne til Instrumenterne, bringe vort Gods under Tag etc. Huset kom til at ligge tet nede ved Havnen paa en ca. 50 Fod hej Klippetop i Nerheden af Koloniens Huse. Da det meste af Godset skulde bringes herop, og vi saa godt som udelukkende vare henviste til os sely, var det nogle an- strengende Dage, uvante som vi endnu vare til haardt legemligt Arbejde. D. 9. September gjorde vi klar til den forste Baadtour. Til Baadtourene medfertes et af Kommandeur Bonnesen tegnet og paa det danske Orlogsverft bygget Fartoj af Dimen- sionerne : Lengde 21 Fod 0 Tommer. Bredde 6 — 2 — Baaden havde narmest. Facon som de norske Hvalfanger- baade, men var gjort noget bredere af Hensyn til den betydelige Vegt, som skulde medfores paa Touren nordefter. Med et Fribord af 10 Tommer var Deplacementet beregnet til 4200 %. Baaden var bygget paa Kravel af spejlskaaren Eg. Klednings- tykkelsen var %/s”. Dog gjordes de to Bord, Baaden hvilede paa, naar den krengedes over ‘/s” tykkere. Bundstokkene gjordes af yoxet, og Oplengerne af bejet Tommer. Spanteafstanden var 6 Tommer i Bunden og 12 Tommer foroven. Foruden et vandtet Rum agter, der fortsattes af en los Tofte, havde Baaden 4 faste 21 Tofter, der skortede lidt paa begge Sider for at give mere Fjed- ving. Stevntomrene vare af voxet Tre, og i Forstevuen lidt under Vandlinien fandtes et Beslag med Hul til Anbringelse af en les Hex, naar Baaden skulde hales op. Hertil medbragtes €n firskaaren Tallie og et Drag med fire Flige, der kunde slaas op langs Ankerleggen, naar Dregget skulde bortstuves. Agter- ude fandtes Beslag til Styreaarens Gaffel og i Lonningsklodser 8 Beslag til Aaregaflerne, anbragte saa langt inde, at Gaflerne ikke kunde tage paa, naar Baaden slirede langs en Skodse med Aarene langskibs. Til Baaden medbragtes baluncerede Aarer. Den ringformede Blybalance kunde skubbes ind over Aaren og ved en Skrue fastklemmes til et galvaniseret Jarnbeslag, anbragt lige indenfor Aarens Lomme. Ved et Bryst forhindredes Skruen i at falde ud. Naar Aaren anvendtes som Isredskab, var det et Ojebliks Sag at aftage Balancen. Under en Rejse som vor kan balancerede Aarer ikke sterk nok anbefales. Der var ved Byg- ningen af Baaden anvendt den storste Omhu; hvert Stykke Tre var omhyggelig udsegt, og Kiedningsplankerne vare nojagtig til- passede for hinanden. Kledningen mattedes med Linolie. Der medbragtes endelig Blikplader til at beslaa Baaden i Vandlinien med fra Stevnen til bredeste Sted midtskibs. Endskjondt vi kun skulde vere ude i 344 Uger, udrustedes dog Baaden fuldstendig paa samme Maade, som det var Hen- Sigten at udruste den til den store Baadtour nordefter den paa- folgende Sommer, for at faa alt erundig provet og undersegt. Der vil derfor forst ved Beskrivelsen af denne blive gjort ner- mere Rede for Udrustningen. Den forste Baadtour foretagen fra d. 1% til d. 3/49 1898. Se Tavle IV. ~ D. 10. September Kl. 101/2 Fm. afrejste vi fra Tasiusak. Det var Hensigten at gaa udenom Kap Dan langs Kysten i Stedet for den flere Gange tidligere saavel af Holm som af ae. Ryder berejste Strekning indenskjers. Men vi vare kun komne knap halvvejs til Kap Dan, da al Fremkomst blev stoppet af tetpakket Is. Vi maatte vende om. Men paa de samme Steder, hvor der fer var aabent Vand, var der nu kun smalle Render, der aabnede og lukkede sig under Stroammens Indvirkning. Samtidig satte der Denning ind, og ukjendt som jeg endnu var med Forholdene, vare vi paa et hengende Haar ved at blive knust imellem to hoje Storisskodser. Vi vare midt i Renden imellem dem, da de pludselig begyndte at sette sammen. Vi kom akkurat klar af dem, inden de voldsomt ternede sammen. Efterhaanden, som vi nermede os Landet, blev Isen mere spredt, og hen paa Eftermiddagen ankom vi til Tasiusarsik, Holms bekjendte Overvintringssted. Murene af Holms Hus staa endnu, men det har i de sidste Aar veret beboet af Eskimoer. Holms Varde stod fuld- stendig urert. Derimod fandt vi ikke det af Holm indstobte Vandstandsmerke. I Lobet af Natten satte Isen sammen, og om Morgenen d. 11. laa den tat til Kysten. For ikke at spilde den kostbare Tid ved tilsyneladende frugteslose Anstrengelser eller ved at vente, besluttede jeg at gaa indenskjwrs iStedet for udenom Kap Dan. Denne og de paafolgende Dage havde vi nu jevn god Frem- komst op ad Angmagsalik-Fjord gjennem Ikerasak og Ikatek, og d. 13. September ankom vi til Utorkarmiut paa Sermiligaks @Mstside, hvor der fandtes flere Husruiner og Teltpladser. Her traf vi en Eskimo fra det nordligst beboede Sted, Nunakitit i Sermiligak. Han fraraadede os at gaa igjennem Sarfak og Ikerasak paa Grund af den sterke Strom, som findes her; men da jeg paa vor Rejse fra Tasiusak alle- rede flere Gange havde haft Lejlighed til at se, at vi kunde indlade os paa langt vanskeligere Sejlads, end Eskimoerne tor i deres skrabelige Kajakker, stod vi alligevel ind i Sarfak og Kl. 8 Em. haltes Baaden paa Land paa Pynten mellem Sarfak og Ikerasak. 23 Da vi nu vare komne til et ikke tidligere af Europxere hesegt Sted, paabegyndtes Opmaalingsarbejderne, og ferst hen paa Eftermiddagen d. 14. September rejste vi videre. Vi kom forholdsvis let til to smaa, ved en smal Kanal adskilte Qer, Dobbelto, beliggende i ikerasak tet inde under Nord- siden af Leifs @. Her var jeg iland. Og fra denne faste Standplads saa jeg forst rigtig, hvordan Isskodserne med rivende Fart kom kjorende indefter. Saalenge blot alle Skodserne gaa med samme Fart, er der imidlertid ingen Fare ved at maneuy- rere imellem dem, men tager nogle af dem pludselig Grunden eller stoppes af Isfjelde eller andre Hindringer, da terne og male Skodserne mod hinanden med voldsom Kraft, og der er da som Regel ingen anden Udvej end snarest mulig at hale Baaden op paa en Skodse og afvente bedre Forhold. — Eller kommer man uforudseet eller tvungen af Omstendighederne ind paa Grendsen mellem Strom og Idvande, hvor Skodserne kjore i modsat Retning og ofte terne mod hinanden, hvorved de komme i en hurtig roterende Bevegelse, da skal man have al sin Aands- herverelse behoy for ikke at komme i Beset eller knuses. Og omkring en @ som Dobbelta, der ligger i et meget sterkt Stromfarvand, dannes der et rivende Idvande og koglende Mal- Stromme. Vi kunde ikke komme videre langs Nordsiden af Leifs @. Derimod kunde vi nok komme: over paa Sundets Nordside, og i Haab om, at Fjeldene herovre kunde falde saa Skraat af, at der kunde danne sig en smal Strimmel Kystvand, roede vi derover. Men Fjeldene her falde nesten lodret af mod Sundet, og Isen laa som en Folge deraf klos til Fjeldveggen. Det var umuligt at komme ud af [kerasak den Dag. Paa Halvoen mellem Sangmilik og Kangerdluarsikajik fandt Vi et godt Ophalingssted. Endskjondt Isforholdene d. 15. om Morgenen vare alt andet end lovende, gik vi dog an. Men vi maatte arbejde os frem Alen for Alen og gjennem smalle Render, som vi dannede ved at sette Skodserne fra hverandre, og ofte maatte vi ved Hjzlp 24 af Isexerne og Tokejernene hugge skarpe, fremspringende Hjoerner af Skodserne for at skaffe Bredde for Baaden. Langt om lenge ankom vi til Graphite, beliggende inde under Sundets Nord- side, og benevnt saaledes, fordi Gand. Kruuse her fandt Graphit. Forholdene bedredes nu noget, og ved Middagstid efter sex Timers iherdigt Arbejde ankom vi til nogle smaa Skjer beliggende tet inde under Land iidt estenfor Breen paa Ikerasaks Nordside. Breen har en jwevn Overflade med en pragtfuld Midtermorene. Ikerasak har gjennemgaaende stejlt affaldende Fjzlde. Paa Sundets Nordside skjer Fjordene Sang- milik og Kangerdluarsikajik sig ind, af hvilke den forst- nevnte har en Bre i Bunden. Den sidstnevnte deler sig i Bunden i to Arme, en NN@. gaaende med en Hengebre i Bunden og en vestgaaende med lave Pynter ved Indlobet, jevnt affaldende Sidefjelde og i Bunden kun adskilt fra Sermiligak ved en lav Tange. Halveen imellem Sangmilik og Kangerdluarsi- kajik er jevnt affaldende med gode Ophalingssteder. Vi stod nu op igjennem Jernosund. Kysten fra Breen i Ikerasak til Jerno har nesten fuldstendig lodret affald- ende Fjelde, medens den udfor liggende ca. 1550 Fod hoje @ synes at vere tilgengelig gjennem en Kloft paa dens Vestside. Jerno er kun adskilt fra Fastlandet ved et ca. 150 a 200 Alen bredt og. ganske kort Sund, som vi forsegte paa at gaa igjennem. Men Isen laa tet pakket og skruet. Vi maatte son- denom Men, og ved Merkets Frembrud halede vi Baaden paa Land og slog Telt paa Oens Qstside. Paa alle vore Baadtoure maatte vi saa godt som hver Aften losse Baaden og hale den paa Land paa Grund af Isgangen. Det var kun nogle ganske faa Gange, at Forholdene tillod, at vi kunde lade den blive i Vandet Natten over. Det var ofte et surt Arbejde efter en an- strengende Dag, i Serdeleshed naar Klipperne var stejle eller ujevne, eller naar der var Donning. Jerne er 310 Fod hej. Paa Toppen af den findes en Bra. En lille isoleret Klippetop paa dens Vestside indeholdt en Del jarnholdige Bjergarter og gay 25 Klippetoppen et rustradt Udseende, hvoraf @en fik sit Navn. Paa Oens S@.-Side fandtes en eskimoisk Teltplads. Den nordfor Jarno liggende Jernobugt har ligeledes nhesten lodret affaldende Sidefjealde, der naa den ret betydelige Hojde af op imod 3000 Fod. Breen i Bunden kommer stejlt hed af Fjeldveggen og synes at vere en Udlober fra [kera- Sak-Bre. | Lobet af Natten blaste det op fra NO. med sterkt Snefog, hvorved Isen pressedes sterkt mod Land. D. 16. September Maatte vi derfor tilbringe paa Jerno, og vi fik denne Dag rig Lejlighed til at se hvilken rivende Strom, der kan lobe her inde i de smalle Sunde mellem Qerne. Ustandselig fortes Isen ned langs Gens Ostside. Af og til syntes hele Massen pludselig at stoppe. Skruningerne begynde. Men lidt efter ere Hindrin- gerne atter overvundne, og Isen kjorer uimodstaaelig videre Sydpaa. D. 17. September havde Isforholdene bedret sig noget: men det var brandtet Taage. Da jeg fra Jerno ikke med Sikkerhed havde kunnet afgjere, om Smalsund var et Sund eller Indlobet til en Fjord, sattes Koursen over mod Sydpynten af Kujutilik, men her ovre laa Isen tatpakket og skruet. Taagen laa stadig lige tet og hindrede al Udsigt. For ikke at Spilde Tiden stod vi op mod Smalsund. Sundets vestre Side dannes af et 430 Fod hojt foroven fladt Fjealdplateau, der ved en Lavning er adskilt fra det hoje Fjeldiandskab vestenfor. Heroppe rejstes en Varde. Paa Fjeldplateauets sydlige, temmelig stejle Affald fandtes Ruinerne af et meget gammelt eskimoisk Vinter- hus, og mellem Plateauet og Breen Apusinek paa to smaa Pynter fandtes eskimoiske Teltringe, samt Trestykker og Sal- Knogler. Alt tydede paa, at det maatte vere Aar siden, at Eskimoerne havde veret her, idet Trestykkerne og Knoglerne Vare sterkt forvitrede, og Teltringenes Sten vare beyoxede med Lichener paa Oversiden, men ikke paa Undersiden. Sundets sire Side dannes af en fra Wen Kujutilik udskydende Halvo, 26 der falder stejlt af mod Sundet. Paa Halvoen findes et 900 Fod hojt, meget kjendeligt spidst Fj#ld, der ved en Lavning er ad- skilt fra Mens gstre, op imod 2000 Fod hoje Fjelde. Efter et forgjeves Forseg paa at naa videre haltes Baaden paa Land paa den sydligste af de omtalte gamle eskimoiske Teltpladser. Her- inde mellem @Merne norden for Smalsund laa Isen aldeles tat pakket opfyldt med talrige dog forholdsvis smaa Isfjeelde. Apusinek, Moreneo, Kysten nordefter seet fra Smalsund, G. Amdrup, fot, d. 18/) 98. Forst d. 19. September begyndte der at komme lidt Spred- ning i Isen. Ved at folge langs med Breen Apusinek, naaede vi Grusos Sydpynt. Breen Apusinek er en godt 3 Kml. lang Bre, der om- trent paa Midten har to Nunatakker, der falde stejlt af mod Havet. Breen velter ned imellem en Del vilde, spidse Fjeld- toppe og staar med en Tunge et godt Stykke ud i Vandet. Breveggen er ca. 40 Fod hej, og Braen er temmelig sikkert ret produktiv. Den 400 Fod heje Gruso fik sit Navn, fordi en Del af Gens Nordside gjennem Forvitringen mermest mindede at om en Bunke Grus. Paa @ens NV.-Pynt fandtes en eskimoisk Teltring, og midt paa Mens Ostside en storre Snebre. Osten for Gruso ligger Moreneo!) med op til ca. 2000 Fod heje Fjeldspidser, mellem hvilke flere gamle uddode Brelejer findes. En sver Endemorene paa Mens NV.-Side gav Men Navn. Mellem Morenee og Kujutilik ligger en mindre, kegleformet c. 1250 Fod hoj @. Sydenden af Breen Apusinek, G. Amdrup, fot, d. °8/, 1900. Fra Grusos Hojeste saa jeg, at vi kun kunde komme Videre ved at folge langs Oens QOstside, hvor der fandtes en Smal Rende Kystvand, dannet ved at Skodserne stodte paa Grund paa den opgaaende Klippegrund, inden de naaede helt ind til Kysten. Men Renden var opfyldt med mindre Isstykker, °§ kun med stor Vanskelighed arbejdede vi os op til Oens Nordpynt. Isoxerne, Hagerne og Tokejernene maatte stadig avendes, og under Bestrebelserne for at hugge de udfaldende i ") Saavel Morwneo som Steno besogtes forst paa en senere Baadtour, men ere dog beskreyne her sammen med de andre @er. 28 Kanter vek af en Isskodse gik Jakobsen paa Hovedet i Vandet med alle Klederne paa og maatte i en Temperatur af + 1.5° skifte Klaeder. Men et Kvarteer efter var han atter klar til at tage fat. Nordenfor Grus@ var Isen lidt mere spredt. Ved iherdigt Arbejde naaede yi over til Bjarne-Bugts Sydpynt, og derfra langs Landet ind paa De pot-Fjord, og inden Merkets Frembrud havde vi Baaden paa Land paa Depotes Vestside. Landet norden for Breen Apusinek set fra Toppen af Grusa. G- Amdrup, fot, d, 27/, 99. Kystlandet har stadig samme Udseende med stejle, ofte nesten lodrette Fjaldsider ud mod Havet, medens ind over Landet de mest vilde og sonderrevne Fjeldformer tone sig Side om Side. Kun lidt sondenfor Indlobet til Depot-Fjord findes en mindre Kloft tilgengelig fra Mavet. Lige norden for Apusinek ligger den lille Bj arne-Bugt med en mindre Bre i Bunden, og udfor hvilken findes tre mindre Ger, af hvilke de to vestlige ere ganske flade og dobte med Navnet Fladgerne, medens den ogstlige er en ca. 500 Fod hoj util- gengelig Klippee. 29 Depot-Fjord deler sig i to Arme. {I Bunden af den Sydligste findes en Bre. Bunden af den nordligste har vi al- drig seet, men danner vistnok Sydenden af Overberingsstedet Merkeriak.4) Depoto er kun adskilt fra Fastlandet ved et ganske kort % smalt Sund, Depotsund. @Men har gjennemgaaende stejlt affaldende Fjelde, kun paa NV.-Siden findes en mod Havet Jevnt skraanende Kloft. SQ. t. S. for Depote findes to mindre Ger ca. 5 & 600 Fod heje, og ret sondenfor ligger Steno, &n ca. 1400 Fod hej 9, hvis spidse Fjeldtoppe ere adskilte ved dybe, smalle Klofter med lodrette Vegge. Paa @Oens V.-Side findes nogle lave udskydende Pynter, der afgive gode Opha- lingssteder. Paa Depoto fandtes Ruinerne af to gamle eskimoiske Bopladser, den ene hbeliggende paa Ostsiden, hvor vi havde Slaaet Telt, den anden paa Nordsiden lige ved det vestre Indlob ul Depotsund. Talrige Grave omgav Husruinerne. Jeg bestemte at Depoto skulde vere denne Baadtours Endepunkt. Vi havde siden vor Afrejse fra Tasinsak saa 8odt som hver Nat og tildels ogsaa om Dagen haft Frost, og Som en Felge deraf havde vi i de sidste Dage gjentagende Gange veret nedsagede til at hugge os gjennem Tyndis. Det log lang Tid og skar sterkt i Baadens Sider, og jeg turde ikke SVeranstrenge Baaden for meget. Den skulde jo neste Aar Sjore Gavn i flere Maaneder. Paa Depota oplagdes derfor den medbragte Depotproviant bestaaende af saavel Menneske- Som Hundefade. Det dekkedes altsammen af Sten og Grestery. Kfter en grundig Undersegelse af Husruinerne og Gravene liltraadte vi om Eftermiddagen d. 20. September Hjemrejsen. Da vi vare komne ud af Depot-Fjord, blev imidlertid Tynd- isen inde under Land saa sver, at vi ikke kunde arbejde os 'sJennem den, og vi sogte derfor ud imellem Storisskodserne ') Meddelelser om Gronland. Bd. 10, Tayle XXXXI. 30 et Stykke fra Land, hvorefter vi ved Morkets Frembrud_ halte Baaden op paa en Skodse, haabende at det den neste Morgen vilde vise sig, at Strammen havde fort os et godt Stykke sydpaa. Men ved Dagens Frembrud d. 21. September befandt vi os meget ner paa samme Sted som den foregaaende Aften. Isen laa tetpakket omkring os. Ved iherdigt Arbejde naaede vi dog 3 Kml. sydpaa, og hen paa Eftermiddagen halte vi Baaden op paa en Skodse udfor Sydpynten af Bjorne-Bugt. Atter denne Dag fros det, og Nyisen i Renderne mellem Storisskodserne var paa sine Steder op til 21/2 Tomme tyk. Intet Under at Fremkomsten kun var ringe. En Drivisskodse er just ikke altid det sikkreste Nattekvarter, og her var selvfolgelig under saa- danne Omstendigheder altid Vagt om Natten. Den paafolgende Nat blevy jeg saaledes purret ved, at Isen skruede, og vor Skodse var revnet ved en af Yderkanterne, samtidig med at den var drejet 180°. Det var foraarsaget ved, at et sterre Isfje#ld var kommet drivende ned mod vor Skodse og var drevet langs Kanten af denne. Naar vi tilbragte Natten paa Skodse, vare vi derfor altid klar til hurtig Udrykning. Baaden stod lige klar til at forhale med, og vi sov med alle Klederne paa. D. 22. slog Vejret heldigvis om til To med osende Regn. Jeg var allerede begyndt at blive betenkelig paa Grund af den megen Nyis. Men Isen laa tetpakket. Der var ikke Tale om at komme videre. Natten mellem d. 22. og 23. September havde vi Besog af en Bjorn. Vi vaagnede alle pludselig ved et Skud. Det kan nok vere, at vi kom ud af Teltet i en Fart, naturligvis med- tagende Bosserne. Det var Jakobsen, der havde Vagt. Han havde skudt paa en Bjorn, der var kommen luskende hen imod ham, rimeligvis hidlokket ved Lugten af et Par Swler, jeg havde skudt den foregaaende Dag. Men Bjornen var borte og enkelte Skeptikere mente endog, at der slet ingen Bjorn havde veret. Men den neste Morgen saa vi Bjornespor 30 & 40 Skridt fra 31 Teltet, og op ad Formiddagen opdagede Doktoren Bjornen sid- dende bag en Isblok. Og kort efter var den vort Bytte. D. 24. tillod Forholdene os at forlade Skodsen, og efter et haardt Arbejde naaede vi Breen Apusinek, som vi paa flere Steder kun passerede ved at gaa saa tet til Breveggen, at vi kunde rore ved den, ja, flere Gange maatte vi ind under den af Seen udhulede Breveg. Det var mindre behageligt. Kalvede Breen, medens vi vare inde under den, vare vi fortabte, og at Breen kunde kalve, saa vi det paafelgende Aar fra Gruso to Gange med kort Mellemrum. Om Aftenen halte vi Baaden op paa de Sandede Aflejringer af Breelven, der udmunder lige nordenfor de omtalte Nunatakker i Braen. D. 25. bleste det en rasende Storm af N@. med osende Regn. Vandet steg mer og mer og tvang os til at flytte Baad °$ Gods hojere og hajere op, medens Stormen foraarsagede en fuldstendig Sandflugt af de fine Moreneaflejringer langs Elven °§ sandede Madkar, Foedevarer og Kleder til. Teltet truede flere Gange med at blase om. Soveposer og Kleder vare efter de sidste Dages Ophold paalsen blevne mer eller mindre vaade. Der manglede kun, at Breen, der blaaligdyster ragede op kun 50 Alen fra os skulde kelve, og Naturen vilde ikke kunde byde °S flere Ubehageligheder. D. 26. var Stormen stilnet af. For at faa Udsigt maatte vi bestige Breen. Indbyrdes forbundne med et Alpetoug og ved at hugge Trin i den af Regnen fuldstendig for Sne befriede spejlglatte, Slérkt skraanende Overflade, lykkedes det os at komme op. sen Jaa tatpakket. Men ved Middagstid begyndte der at komme lidt Spredning i Isen, og vi gik an. Den sondre Del af Breen Passeredes kun ved at vi ligesom tidligere halte os langs Bre- Yeggen. Breen havde lige kalvet, thi paa et Stykke var den lodrette Breveg borte, og Breoverfladen skraanede lige ud i Vandet, Det var paa en ret betydelig Lengde, saa Breen pro- dueerer aabenbart temmelig store Isfjelde. Hele Farvandet ud- tor Breen var opfyldt af Kalvis. Senden for Breen blev Isfor- i | | | 32 holdene bedre, og hen paa Aftenen haltes Baaden paa Land paa Jerne. Vi gledede os til nu endelig at faa en god Teltplads. Men vi havde gjort Regning uden Vert. Om Natten rejste der sig en fuldstendig Orkan med osende Regn. Udmattede som vi vare, vaagnede vi forst, da Teltet bleste vek over Hovedet paa os. Vi fik Klederne paa i en Fart og Soveposerne bjergede, thi det lykkedes os ikke, trods alle Anstrengelser, at faa Teltet til at staa. Saa ned at se til Baaden og Godset, for at ikke noget skulde blese bort, men Orkanen var saa heftig, at vi paa sine Steder maatte krybe paa alle fire for ikke at blese om. Det viste sig ved Daggry, at Baaden var blest ca. 20 Al. sidelengs hen ad Klippen, men Ankeret havde holdt, ellers vilde den ufejlbarligen vere blest i Seen. Og hvilket Syn frembod der sig ikke for os! Isen var pakket og skruet helt ind til Land, men da Isbeltet ikke var bredt, naaede Sogangen helt ind, og hele Isbeltet belgede op og ned, saa at de svere Skodser veltede sig over og tildels knustes mod hverandre. Og det veldige Ispres skruede Isen ca. 20 Alen op ad Klippen, som paa dette Sted heldede ca. 20° 2 25°. Og som Akkompagnement til Isens Knagen og Bragen buldrede og tordnede Vinden i de omgivende hoje, takkede Fjalde. Forst d. 1. Oktober kunde vi forlade Jerne, men avan- cerede trods 11 Timers uafbrudt anstrengende Arbejde kun ca. 6 Kml. Vi vare da i Mundingen af [kerasak, hvor Isen laa saa tet pakket, at al Fremkomst var umulig. Her halte vi Baa- den op paa en Skodse; men i dette stwrke Stremfarvand maatte vi vere belavede paa endnu hurtigere Udrykning end sedvanlig. Baaden blev derfor staaende med alt Godset i; der blev ikke slaaet Telt, men vi bredte det kun ud paa Isen og lagde 08 fuldt paakledte i vore Soveposer. Men Freden blev kun af kort Varighed. Kl. 1 om Natten maatte vi atter afsted. Der havde rejst sig lidt nordvestlig Vind, som satte vor Skodse til Ses, men samtidig hayde den gjort Ikerasak farbar, og heldigvis var Maanen oppe. 30 Endelig fik vi en god Dag. Ved at arbejde saa godt som 21 Timer i Trek avancerede vi 36 Kml. og naaede helt ned til Nordenden af Angmagsalik-Fjord, de sidste 5 & 6 Kml. under meget spe#ndende Forhold, idet det i det dunkle Maane- lys_ var vanskeligt at maneuvrere mellem Skodserne, som paa Grund af den sterke Strom og Idvande ofte kjorte i modsat Retning, Vi fik atter her et godt Exempel paa, hvor hurtigt Isfor- holdene kunne vexle. Vi havde veret 11 Dage om at tilbage- lagee de 17 Kml. fra Depote til lkerasak, og nu hayvde vi i 21 Timer tilbagelagt 36 Km. D. 3. Oktober vare atter Forholdene gode, og det lykke- des os derfor hen paa Aftenen at naa Kolonien i Tasiusak, Cfter at vi i et og alt havde tilbagelagt ca. 140 Kml. Meteorologisk Tabel for Baadtouren, Temperaturen er taget med et Slyngthermometer med Scala efter Gelcius. Vindstyrken er angivet efter Scalaen fra 0 til 6, Skymengden fra 0 til 10. Vindens Retning er angivet misy, Dato Kl. Barom.| Therm. | Vind ony my Vejrlig styrke | mengde —_------——————————————————— Mig 6 Fm. | 748.0 | +03 0 5 12/5 Gy 753.0 | + 2.0 0 2 78 fa 6 — 152.0 | +15 ENE 1 10 "41 8 — 7518 | +02 QO. 2 15/g 6 — 753.5 | + 0.2 0 2 one ToL | SD 4 E 8 Sne ig es 754.0 | + 2.0 0 Taage “le | 5 — | 7565 | +27 0 10 19/4 5h = 752.0 | + 1s N 1 5 “2 | 6 — | 7450 | +08] SSE i 0 fy) 5 = | 168.5 | - 19 NE 2 10 22/9 6 — | 7615 |o+ 08 0 Sne og Regn “ii Slee 5546 a aE ie NE 1 Regn 741g 7— | 7600 | +138 Taage, Regn 25/4 6— | 4520 | = 08 NE 4 Regn *8/g 6 — 756.5 + 0.2 10 275 ‘oe 764.0 | + 3.2 NE 6 10 Regn 78/4 6— | 765.5 NE 3 10 Sne og Regn “is | 6 — | 7705 | +28] NE 2 5 39}, Gm 768.5 | +20] ENE 2 5 Sne og Regn ‘ho | 6 — | 766.5 | -+ Ou 0 10 Dis Babe | 8. | Wood. | tes 0 Taage *ho | 6 — | 1645 | + 20 0 2 34 Den forste Baadtour var gaaet fuldstendig efter Planen. Vi vare komne et Stykke nordenfor den af G. Holm berejste Strekning og hjembragte mindre naturvidenskabelige Samlinger. Takket vere den sene Aarstid havde vi i forholdsvis kort Tid hestet mange Erfaringer vedrorende Isforholdene. Baadudrust- ningen var bleven prevet, og ihvorvel den i det Hele og Store havde staaet sin Preve, var der dog en Del Smaating, der skulde forandres, ligesaavel som en Del af Udrustningsgjenstandene kunde undveres, hvorved Udrustningen kunde blive lettere. Af saadanne skal nevnes Mast med tilherende Sejl, idet denne Vegt aldeles ikke staar i Forhold til de sjaldne Gange Isen tillader Sejls Anvendelse, Side- og Midterbundbredder, Ror og Rorpind, idet Styreaare er det eneste anvendelige, naar den stilleliggende Baad skal drejes, og Hagelpatroner, idet Fuglebestanden er saa ringe, at man sjelden kan skyde mer end en Fugl ad Gangen, et Udbytte der ikke svarer til Vegten af en Patron. Vinterkvarteret. Hjemkommen fra Baadtouren var der endnu meget at gjore, inden Stationen var i Orden. Huset var ferdigt udvendigt, men hele den indvendige Indretning manglede. De 5 Betonstotter til de magnetiske og astronomiske Instrumenter havde vi stabt, inden vi gik paa Baadtouren, men selve Observatorierne skulde bygges og tjeres, og grovlandske Volde rejses uden om dem. En hel Del af vort Gods laa endnu langs Kysten og skulde bringes i Hus eller transporteres op til Huset, navnlig Olie, Petroleum, Kul, Hundefoder m.m. Stativer til de meteoro- lJogiske Instrumenter skulde laves og rejses, Vandstandsmerke hugges i Klippen, og endelig skulde Instrumenterne opstilles 08 korrigeres. Endyidere skulde vi have Hunde til de projekterede Slede- toure hentet fra Kap Dan, Underlag bygget til Baaden 06 denne lagt paa Land. De medbragte Kajakker skulde praves 06 30 undersoges, inden Tasiusak lagde til, Skrabninger skulde foretages, og Naturforskerne gjore Undersogelser, inden alt blev dekket med Sne. Med alt dette gik Tiden til d. 1. November. Paa denne Dag begyndte de regelmessige Observationer. Disse bestod i: —___ Observationernes Art | Hvor ofte foretagen 1 | Observationer af Havisen................. En Gang i Etmaalet 7 5 * | Vandstandsmaalinger og Maalinger af Over- ’ Hver 4de Time saa- i. . ‘ 3 | lenge Isen tillod det 3 Saltholdighedsmaalinger.................. | fladevandets Temperatur ............... 4 | Meteorologiske Observationer ............. Hver Time 5 Nordlysiagttagelset, .. 23 a. .c34 24ers, | Naar Lejlighed gaves § Absolute magnetiske Maalinger ........... En Gang om Ugen 7 | Deklinations Variationsobservationer....... Hyver Time. 8 | Astronomiske Observationer .............. Naar Lejlighed gaves De under 1, 2,3, 4,5 og 7 nevnte Observationer udfortes af os alle, medens de under 6 og 8 nevnte udfortes af mig Sely. Observationerne krevede Vagt hele Etmaalet rundt, og Vagten gik paa Tour mellem os alle. Den daglige Tjeneste ved Stationen, saa som Rengjoring, Madlavning, Pasning af Lanterner o. m. a. gik ligeledes paa Tour Mellem os alle. Desuden havde hver iswr sine specielle Hverv at passe. Med alle disse Arbejder faldt Tiden os aldrig lang i vort lille, men hyggelige Hus. Og desuden stod Prestens og Han- delsbestyrerens gjestfri Huse altid aabne for os, og mangen en hjelpende Haand raktes der os fra begge Sider. Huset var helt af Tre og bygget paa folgende Maade. Det havde ingen Stotter ned i Jorden, men hvilede paa en firkantet Bjelkeramme med Tverbjelker, der, efterat Jorden var planeret, lagdes fladt ned paa denne. I Rammen tappedes de lodrette Stotter, der dernest forsynedes med Yder- og Inderkledning 3* A 36 af 1” Bredder. Det. Indre var omtrent indrettet som en Skibs- kahyt med et sterre Opholdsrum (12 > 8 Fod) i Midten og 4 Lukafer (6 >< 6 Fod) paa Siderne. Haojden til Loftet i disse Rum var 7 Fod, men ved at gjore Husets lodrette Langvegge 9 Fod hoje dannedes derved et rummeligt Loftsrum til Bort- stuvning af vore mange Udrustningsgjenstande. Huset var for- synet med Bislag (5 >< 5 Fod), anbragt paa.den ene Langveg udfor Opholdsrummet. Af Hensyn til Kulden vare Dorene ganske smalle og Derkarmene forsynede med 1 Alen hoje Dertrin. Hele Huset var udvendig beslaaet med Tagpap og indvendig med Linoleum. Da de voldsomme Efteraarsstorme let bleser Tag- pappet af, var der over dette med Mellemrum slaaet Tre- lister. Opholdsrummet havde et stort Vindue, der vendte mod Syd, og hvert af de fire Lukafer havde et mindre Vindue. Ventilatio- nen i hvert Rum tilvejebragtes ved en Loftslem, der var til at aabne mer eller mindre. De tre Lukafer var fordelt imellem Deltagerne, medens det fjerde var Kabys. Standkejerne vare anbragte langs Skilleveggene mellem Lukaferne. Midt paa den ene Veg i Opholdsrummet stod Kakkel- ovnen, og ved Siden af denne en Tonde tilSnesmeltning. Hus- varmen var imidlertid ikke stor nok til at smelte tilstrakkelig Sne til vort Forbrug. Til Snesmeltning vil det derfor vere at anbefale at have Jernkasser anbragt udenom Kakkelovnsrorene. Det totale Kulforbrug under Overvintringen var 30 Tdr. An- thracite Kul. Meblementet i Huset bestod af et Bord og sex Stole. Bi- slagets Dore vare anbragte saaledes, at vore 11 Fods Kajakker og Sleder kunde tages ind i Opholdsrummet, og da Bordet var til at slaa sammen, kunde Verelset hurtigt omdannes til et be- kvemt Verksted. Udenom hele Huset byggedes en 3 Fod hoj gronlandsk Mur af Sten og Gresterv. Huset tilfredsstillede i enhver Henseende alle rimelige For- 37 dringer. At indrette Huset som en Skibskahyt med Lukafer paa Siden, hvorved Deltagerne faa Rum for dem selv er navynlig i hej Grad at anbefale. Rundt omkring Huset laa de tre Observatorier, byggede paa samme Maade som Huset, men kun forsynede med Yder- Kledning. De vare ligesom Huset bekladte med Tagpap og omgivne med gronlandske: Mure. Deklinat. Variat. Obs, Ostgronlandsk Hund. G. Amdrup fot. Alle Bjzlker, Temmer og Bredder vare hjemmefra tilskaarne 0g merkede saaledes, at vi kun havde at slaa det hele sammen. Paa Pladsen mellem Huset og Observatorierne stod alle vore Hunde tojrede, hvis Tal efterhaanden bragtes op til 15, deri ikke 4 Hvalpe medregnet. Hundene fodredes med 1 % Hundekiks hver anden Dag og 1% Fedtegrever hver anden Dag. Fedtegreverne er Affaldet fra Svineslagterierne. Under et meget sterkt Tryk presses Affaldet Sammen, saaledes at Vandet uddrives saa vidt mulig. Med f 38 denne Ernering vare Hundene i udmerket Foderstand, da vi skulde foretage vore Sledetoure. Overvintringsprovianten for Expeditionens Deltagere var for det forste Aar beregnet efter folgende Liste, der udviser den daglige Ration for én Mand. RigtihcOOSEN VEN ery a nem rs enue ce ta. te eae 0.25 © Waltiei easier. ci Sea AEA, Crees. eee 0.02 — AOE ot Sener ee eee eee eT eer 0508. Reget Skinke og Mellemflesk................... 0.06 — Sorte Polser og Blodbudding.................... 0.05 — ACGNSETVELECS SUPPELcm Meda nt pre nem ater ws ox Tse oe 0.22 — (Cia Tie Pea Agree SESE eres Ey ArT ies RA AEA SUS ELA ge O;05. — STS, Aen sds Sed eg ieee ano edad Leet EAD hes, 0.05 — TRETS ou nash dh RO RC a ana Seen re SS aia os 0.05 — Konserverede Grontsager i Smer................ 013 — PAT CAe aI YC lute tae inner OWS Ao iw x SA Oat a 0.02 — FR OVC) erg ar syne ate pata Soa kc chon ace 0.05 — ae MPRIGATLOLLG Tera teehee i FEB sine fins oss dots 2 0.02 — Roget Oxefilet og Tunge.............- \ 0.06 — Sylte, Rullepolse, Postejer og Sardiner. . f Paaleg 0.08 — (OF Soom tet eras) ya rau a Me pee et nee a 0.05 — ILE TETC Ne Sere SPA. et perhce. oases \ 0.20 — REVEL CIITC lhe, oe ay tee Aa. hase til Bredbagning O60 — GHBROMIVEN He. tar, oAEiRsO. mre? neh j 0.03 — Melee Madlavniiiessesres set eaviacat fen so aN eset 0.06 — (SICH UAAD ot gt RO Recah OCs rena aN 0.20 — TiN Mage IS el a ap os al ae eh On ail ark Ae ee we 0.006 — ORCRGARMIVER Ems Don, eee ire ee Pee 0.014 — (hoe MGhiie ©, eee aan RO eee ee, PeeCmnrnTnny at 0.03 — ONCE a Marea Ualhny iceAi sf Sterne id hue sca oe melee Meese 015 — CONMeMSeC MLN Pom, PU ee eg ae ne SE ata te 0.02 — Rlod-Ohoeuade svvvsvovs., ) Uf mindre Watoeter py — a ray ee eae rere” eee 0.02 — Krydderier, Sennep, Karry, stedt Kanel........... 0.01 — Higldikiea tenes scanty beet om Ppt he adultes tienes 0.01 — Asier, Log, Pickles, Sauce og Soya.......-....+. 0.02 — UUGISALE Gee IGREeS|WIGE: pe psig «font ee te ace te 0.03 — PVCUS MRD MONT ata, 88, SL Ae 0.03 — TOSUD Otte oes enartecer tla Sy». hee dB terstuee m sentra Ms 0.03 — Vega og Djimphna Budding............ \ 0.05 — seksi ke ts Neath Lala lL a ia en Nea An J Dessent 0.02 — alt... 280 @ 39 Rationen af Kjod-Konserves var sat saa lille, idet der gjordes Regning paa jevnlig at kunne erholde Bjorne- og S#lhundekjod. Rationen paa de ovrige Proviantsorter slog til, men det vil dog Vere at anbefale at forage Rationerne paa: PUL Uap eae: ithe Beeb ii J. base ales ss i til 0.065 & LGR E LS re AD Nae ic ee i nee ee — 0.05 — Totrede "Weartofier, © 0-224 fe ee: TP — 0.04 — SicdteMeliggs 498.5. U02 cel ll Pe led — 0.20 — ARORA Rye a, a ee eee — 0.06 — NUS LISEM SIMU. te repos acy ae oaet ager aetna a ioe — 0.04 — Forsaavidt som vi hen paa Efteraaret i 1899 ikke skulde Vere vendte tilbage fra vor Baadtour nordefter, inden Skibet forlod Tasiusak, eller dette slet ikke skulde komme, var Ex- peditionen provianteret for to Aar. Af Hensyn til Bekostningen var imidlertid Overvintringsprovianten for det andet Aar gjort Saa tarvelig som mulig. Saasnart der var tilstrakkelig Sne, begyndte vi at ave os paa Skilobningen. I Ny og Ne dreves endvidere forskjellig anden Sport. D. 138. December begyndte vi paa Forberedelserne til Sle- detourene. Der var en Mengde forskjellige Sager, som skulde laves, saa som Sladepresenninger, Poser til Proviant, Hundefoder, Ammunition, Verktoj og Apotekersager, Hundeseletej, Hunde- kamiker m. m. Endvidere skulde der forandres lidt ved Kajakkerne. . Der Var som en Folge heraf travl Virksomhed hver Dag. I Arbejdet deltog alle Expeditionens Deltagere. D. 29, Januar var alt fer- digt til Sladetourene. Sledetourene. Da der endnu ikke d. 1. Februar siden vor Ankomst havde Veret saa meget Isleg mellem Tasiusak og Kap Dan, at man kunde kjore paa det, idet Stram, Se og Vind stadig, trods 40 Kulden, brekkede Havisen, besluttede jeg at foretage en Slede- tour over Angmagsalik Men for at undersege, hvorvidt vi kunde komme denne Vej med belastede Sleder til Angmag- salik-Fjord og over denne ud til Kysten nordenfor Kap Dan, hvor vi fra Gronlenderne vidste, at Havisen laa sammen- frossen. D.3. Februar afrejste derfor Nielsen og jeg med en Slade, forspendt med 5 Hunde. (Se Tavle IV). Det var en besverlig og anstrengende Tur. Der var hej Sne, og paa Udturen gik det jo stadig op ad Bakke. Meget ofte maatte vi selv gaa i Spend sammen med Hundene, ja, paa serlig stejle Steder maatte vi saa at sige arbejde os op Alen for Alen. Angmagsalik @ens Indre optages af 3 storre Seer, af hvilke den ene ligger hojere. end den anden med Stigning fra Syd til Nord. . Seerne staa i Forbindelse med hverandre gjen- nem Elve. ‘alrige Smaasger findes oppe mellem Fjeldene alle med Aflob til de store Seer. Ved Sledetourens Endepunkt besteg vi et op imod 3000 Fod hojt Fjeld paa Gens NO.-Side, hvorfra vi fik den mest storartede Udsigt: I Vest saas Sermilik-Fjord med_ sine stejle Sidefjelde, oven over hvilke Indlandsisen som en endelos skinnende hvid Flade tabte sig i Skyerne i det Fjerne. I Ost saas Angmagsalik-Fjord og Havet paa den anden Side Kap Dan, Intet aabent Vand saas noget Sted. Storisen laa klos til Land, og Fjordene vare belagte med Nyis. De sidste Dages sterke Frost. havde gjort deres Indflydelse gjeldende, og jeg besluttede at fremskynde Hjemrejsen for at gaa ud paa Slede- touren nordefter, naynlig da vi ved fortsat Recognoscering denne Dag kom til Erkjendelse af, at det vilde vere umuligt for os at komme over Angmagsalik @en med belastede Sleder. Rundt langs hele Gens Omkreds ligger der hoje Randfjelde, som mange Steder falde brat’ af mod de omgivende Fjorde og Sunde. Kulden var temmelig folelig paa denne Sledetour. Tempe- raturen toges Morgen og Aften med et Slyngthermometer. Laveste 41 Observerede Temperatur gay + 33° C., men i Virkeligheden har den altsaa veret lidt lavere. Middeltallet af Aflesningen for hele Sledetouren + 20!/2° C.D. 9. Februar vendte vi tilbage fra denne Sledetour. Under vor Bortrejse var endelig den drivende Polaris frossen Sammen. Ved vor Ankomst vrimlede det af Eskimoer saavel fra Kap Dan som fra Angmagsalik-Fjord. De vare komne Soverts pr. Slede, og endnu d. 2. Februar hayde yi Kajakbeseg fra Kap Dan, saa Forholdene forandre sig hurtigt. Vi satte strax al Kraft paa at foretage de faa Forandringer i Sledeudrustningen, som havde vist sig nedvendige, og i Lobet af to Dage tilendebragtes disse; men d. 12, Februar, som var fastsat til Afrejsen, indtraf der Vejrforandring. Fra d. 12. til d. 20. Februar havde vi nu afvexlende stiy Kuling, Storm og megen Nedber. Havisen blev fuldstendig brudt, og Afrejsen var fore- lobig umuliggjort. [midlertid blev Slederne lastede, for at vi ufortavet kunde drage afsted ved den forste givne Lejlighed. Det var hurtigt blevet mig klart, at vor farligste Fjende paa Sledetouren vilde blive de saakaldte Stremsteder, 9: saadanne Steder, hvor Stremmen paa Grund af lokale Forbold maler saa Sterkt, at Isen aldrig eller kun under specielle Forhold bliver Saa sterk, at man uden Risiko kan ferdes paa den. Af saadanne Stromsteder findes der mange langs Kysten. Vi maatte derfor Saa vidt muligt altid vere forberedte paa, at den forreste Slede kunde skjawre igjennem sammen med sin Kusk, og i saa Til-+ felde var det af Vigtighed, at den forhindredes fra at synke, Samt at den eventuelt, foruden at holde Bagagen oppe, ogsaa kunde holde en Mand oppe. Endvidere maatte den forreste Slade Vere den tungeste, saaledes at denne skar igjennem for de andre og paa denne Maade averterede og stoppede dem itide. Efter at have beregnet Kajakkernes Bereevne fastsattes Bagage- Vegten i Overensstemmelse med ovenstaaende Fordringer; ‘men fn anden vigtig Fordring var, ifelge foranstaaende, at Kajak- Kerne til enhver Tid vare tate og i fuldstendig brugbar Stand, 42 og da det var at vente, at Slederne ofte vilde velte i Skrueisen, gjaldt det om at anbringe Kajakkerne saaledes, at de, saa vidt muligt, i saa Tilfelde ikke led nogen nevneverdig Overlast. Af denne Aarsag afveges i denne Henseende fra den fortrinlige Udrustningsmetode, som Nansen anvendte paa sin beromte Sledetour, og som i det Hele og Store har tjent som Monster. I Stedet for, som Nansen, at stille Kajakkerne med Kjolen nedad ovenpaa Sladen, hvorved det forekom mig, at Bunden sterkt udsattes for at beskadiges, lavedes ovenpaa Sleden en En Slede med Oppakning. Tegnet af E. Ditlevsen efter Fotografi af G. Amdrup. firkantet Kasse af tykt Sejldug, hvori Bagagen stuvedes, og oven- paa denne lagdes den tomme Kajak med Bunden i Vejret. Ka- jakhullerne vare forinden blevne vandtet lukkede. Ved denne Anbringelsesmaade opnaaedes, at Kajakkerne ikke havde et eneste Hul, da vi efter at have veret ude i fire Uger satte over Ang- magsalik-Fjord i dem. Men paa den anden Side maa det erindres, at man paa Grund af den omtalte Sejldugskasse ind- farer en betydelig extra Vegt i Udrustningen. Paa tre Sleder, hver forspendt med 5 Hunde, var Baga- gen fordelt.. Den forreste Slede var den tungeste, og paa den fandtes alle de Gjenstande, vi bedst kunde undvere, dersom 43 Sleden skulde skjere igjennem, og det skulde blive umuligt at bjerge den. Kn Liste over samtlige Udrustningsgjenstande hidsettes her Vegt Vest | Gjenstand Kvantum |— aa bale losis & Ky. Sew aS? sO ) A, Instrumenter ete. | | Theodolit i Futteral............... | 1 Stk. £ | 50 Stativ til Theodolit i Hylster....... ij 3 |. 46 Krydshoved med Skrue til Stativ ... | 1 — 65 Lommoesextant.........-... 0.6.2.4 1 — oH 05 Kunstig Horizont ................. ile ee 1 | 65 Flaske med Kvegselvy............. 1 ees 1 10 Barometer til Hojdemaaling ........ es 30 Dobbelt Kikkert......2........00.. = ii 30 Minimums Thermometer,.......... i 25 Slyngthermometre i Futteral .. Dae 54 Azimuthcompas................... os 1 | 40 | LDH Ree ae (La. een oye 84 | Distancehjul til Sladen............ ae 4 75 Lommebeger, Nautical Almanac, Kort- |\ 1 2] Skitser, Blyanter, Vidskeleder ete.. i ry Haandcamera med Plader.......... aut ee 6 70 B. Sleder, Kajakker, Ski, 29 69 29 69 Snesko ete. UL THRE RR SSiiee yc eae. ae ee aos 120 | 00 Bambusstenger surret paa Sledens | Oxeniean tey 1/8, Mins oR: ode nek | 2 50 Toug til Hundeskaglernes Hanefod. . 3 o- 2 10 Hundeskaglernes Hanefod.... ..... es. = 1 | 80 Sledepresenninger med Surringer . . | 3 — 37 05 | Pipi ane. Bo. Wer i Bag be eel 3 — | 188). 60 Kajaksejl med Bambusrar......... 3 — 3 00 Kajakpumper a AVE Met yt, Boa et | 3— 6 60 MATalndTGT se §, te o.9 0.070 — ep A eke iti ee ee 0.050 — — TONY Te) Leet ew es 1) FT ORS Meda y 0.025 — Opens 6 gd a seg Os Ph eet 0,020 — RED OL 4 U0 A Se oiiteaeks s RES ote 0.002 — BUNGEE tt 2+ \ lige Dele af hver 0.001 -— NeLIKE? 6 +c seus: j Lime-juice Pastiller ......... LAE « Aoea 0.007 — Talt... 2.00. & Pemmicanen var lavet ligesom til Nansen 50 °%o Kjod- pulver og 50 %o Fedt blandet sammen. Leverpostejen og Smorret var saavidt mulig presset vandfrit. Kjod-Kiks og Kjod-Chocolade er henholdsvis Hvedekiks og Chocolade med indbagt Kjadpulver. Den fede Morbradpostej og Sylte kan i haj Grad anbefales til Sledetoure som et meget varmeudviklende Neringsmiddel. Men Hovedneringsmidlet var dog Pemmicanen. Ved at koge de terrede Grontsager og Log i Vand, indtil de blive blede, og dernest komme Pemmicanen i med Tilsetning af Krydderier faas, efter at det hele yderligere har kogt en 10 415 Minutter, en sjelden velsmagende, sterkt nerende og meget varmeudvik- lende Ret. De koncentrerede Supper faldt derimod ikke i vor Smag. De torrede Adbler spistes raa som Dessert, og stod i i meget hej Kours. Lime-juice Pastillerne medtoges som anti- skjerbutisk Middel. Som Hundefoder medfortes Hundepemmican lavet af 50 °/o Hestekjodpulver og 450 °/o Fedt. Hundepemmicanen var presset i firkantede Kager & 1 t%, og da 1 & netop var den daglige Ration pr. Hund, foregik Uddelingen let og hurtigt. Endskjondt 1 %% var tilstrakkelig til at holde Hundenes Arbejdskraft vedlige, mattede det dem dog ikke, og mod Slut- ningen af Touren vare de saa forsultne, at viom Aftenen maatte bere al Provianten fra Slederne ind i Teltet. Hundene, der vare tojrede til Slederne, aad sig nemlig gjennem Presennins 51 og Poser ind til Provianten. Alle Skindsager, saasom Hunde- Disk, Vandskindstej etc., maatte man ligeledes holde udenfor Dy- tenes Rekkevidde, da de ellers blev stugt i forbavsende kort Tid. Vegten af de fire Hunde, som vi bragte hjem til Tasiusak, da Sledetouren var endt, vars AACE He rf TN OO 5 apy 61 & Nala. Rel) Sar 39 — Miedo: clisbeiab rite. 44. — ‘Uti, gh eye ey 41 — Hundeseletojet var af eskimoisk Konstruktion. Kun var Lederremmene bredere for at forhindre, at de gnavede Huller. Skaglerne vare derimod af tyndt, sterkt tjeret Tougverk. De ilmindelige eskimoiske Hundeskagler af Kobberem #de Hundene, Saasnart de blive sultne. Vore Biichsflinter havde et 11 ™m Riffellob og et Hagelleb af Kaliber 16. Riffelprojektilet var fladhovedet, og almindelig Jagt- kKrudt anvendtes. Aftrakkeren til Riffellobet var forsynet med Snel- lert. Vaabnene vare serlig omhyggelig forarbejdede. De vare le- Verede af Bossemager Poulsen i Kjobenhavn og viste sig i €nhver Henseende fortrinlige. Endelig d. 22. Februar vare Isforholdene saaledes, at vi kunde drage afsted. (Se Tavle IV). Efter at Ledelsen af Forret- Ningerne ved Stationen var overdraget til Gand. Kruuse, af- Tejste jeg derfor ledsaget af Jakobsen og Nielsen. (Se Tavle lh, Jeg kjorte selv den forreste Slade, Nielsen den anden og Jakobsen den tredie, Naar Foret var godt, gik vi paa Ski ved Siden af Sladen. | dyb Sne eller i Skrueis maatte vi gaa i Spend sammen med Hundene og anvendte da som Regel Snesko. Det var paabudt, at Skierne aldrig maatte vere fast bundne til Foden, Gik man igjennem Isen, var det af Vigtighed, at man Kunde befri sig for Skierne hurtigst mulig, da man ellers neppe diter vilde kunne komme op paalsen. Af Hensyn til Stromstederne bestemtes det, at Afstanden mellem Slederne aldrig maatte vere Mindre end 100 Alen. Paa' 2den Slede laa lige klar til Brug Ax 4 52 de nodvendige Grejer til at hjelpe med, hvis forreste Slede skar igjennem. Det blev en draj og besverlig Dag. Inde paa Tasiusak hayde de foregaaende Dages Storm sat Havvandet op over Isen, saa der paa sine Steder havde dannet sig et Plore af Snesjap, hvor Hunde og Mennesker sank dybt i, og hvor vi kun ved forenede Krefter bragte Slederne over en ad Gangen. Udenfor Tasiusak laa Havisen, saa langt man kunde ojne, som et belgende Hav af sammenskruet Storis, isprengt med talrige Is- fjelde. Isen var brudt, men de snefyldte Reyner vare som Regel ikke bredere, end at vi kunde kjare over dem, ganske vist ikke uden at vi af og til sank i til Kneerne. Om Aftenen slog vi Telt paa Havisen. D, 23. om Morgenen syntes Isen at sette udefter. Vi maatte snarest mulig se at naa Land. Men Fremkomsten sinkedes af brede Balter af Vand, som vi maatte udenom, og ferst sent paa Aftenen efter en lang og anstrangende Dag naaede vi Tasiusarsik Pynten. Rigtignok undgik vi ikke flere Gange at gaa igjennem til Beltestedet, og Jakob- sens Slade var paa et haengende Haar ved at skjwre igjennem. Lige indtil d. 3. Marts laa vi her. Angmagsalik-Fjord kan betragtes som et eneste stort Stromsted, og trods Kulden og den megen Nyis, der stadig dannede sig, vilde den ikke rigtig legge til. Men endelig d. 3. Marts lykkedes det os med stor Forsigtighed at komme over Fjorden til Nunakitit, en af Oerne ved Kap Dan, derpaa gjennem Tunok og Ikerasarsik og hen paa KHftermiddagen slog vi Telt indenskjers NO. for Apusinerajik. Isen fra Nu- nakitit til Teltpladsen bestod af javn Fjordis tildels dekket af dyb Sne. Udfor Mundingen af Ikerasarsik laa der sammen- skruet Storis isprengt med talrige Isfjelde, der tildels laa tel inde under Land, Efterat vi den neste Dag vare kjorte sendenom Erkili- gartek, kom vi atter ud paa Havisen, der med sine vaeldigé Skruninger, hvor gigantiske Isblokke vare veltede ovenpaa hvet- 53 andre, vidnede om de magtige Krefter, der havde veret i Be- Vegelse, inden det Hele var frosset sammen til en fast Masse. Det mindede om et Alpelandskab hugget ils, hvor Skruningerne, der som Regel fulgte Kystretningen, havde dannet lange Bjerg- kjeeder, og oven over disse hevede de talrige indefrosne Isfjelde Sig som megtige isolerede Fjelde, der skinnede i alle Farver fra det mest blendende hvide til det dybeste sorteblaa. Som Regel kunde vi felge Skruningernes Retning, og da var Frem- komsten taalelig, men skulde man paa tvers af dem, var det *t utroligt Slid, og vi kunde ofte kun komme frem ved at tage Slederne en for en. Hen paa Eftermiddagen vare Hundene saa Udasede, at de nesten ikke kunde drives frem med Pisken. V?! Slog derfor Telt omtrent udfor Midten af Sermiligaks Mun- ding. Men hvor smagte ikke Hyilen oven paa saadan en Dag. Ja, selv de ellers aarvaagne Hunde, vare da saa anstrengte, at to Bjorne i Lobet af Natten passerede lige klos forbi vor Teltlejr, uden at nogen af dem gav Hals, D. 5, Marts naaede vi op mellem Erik den Rodes ® og Itivdlisak og d. 6. passeredes det farlige Stromsted Manig- Sikajik og Sundet Ikerasak. Da vi stod over mod Erik den Redes QO, saa det ud, som. om der var fuldstendig aabent Vand inde mellem Oerne, medens der i Virkeligheden var tyk Is bedwkket med skinnende hvid Sne. Dette optiske Bedrag har Jeg flere Gange haft Lejlighed til at iagttage, ligesaavel som Graah 1) omtaler det. Inde mellem @Merne hayde vi ofte saa dyb og bled Sne, at vi selv trods Skierne sank dybt i, medens Hundene undertiden helt forsvandt. Paa sine Steder var det Nesten ikke muligt at bringe Slederne frem. Naar de utrette- lige eskimoiske Hunde Gang paa Gang havde forsegt uden Re- Sultat at trakke Sleden gjennem den dybe, blade Sne, gjorde de Strejke. Pisk og Tilraab hjalp da intet. Man maatte lade dem hvile lidt, saa alle tre tage fat i Sladen, og saasnart blot Hun- ") W. A. Graah, Undersogelses-Rejse til Ostkysten af Gronland, Pag. \72. 54 dene merkede den ringeste Bevegelse af denne, trak de atter ufortradent. Under saadanne Omstendigheder maatte vi smide det ene Kledningsstykke efter det andet, thi trods den ofte strenge Kulde haglede Sveden af os, medens lange Istapper hengte i Skeg og Ojenhaar. Men naar det reglementerede fem Minutters Timehvil kom, varede det ikke lenge, inden vi atter maatte trekke Tojet paa. D. 7. Marts. bleste det stormende af NO. med Snefog og voldsom Snefygning. Vi forstettede Teltet, saa godt vi kunde, og lod os sne til. Sleder og Hunde forsvandt efterhaanden nesten helt i Sneen, medens der dannedes hoje Snevolde om- kring Teltveggene. Vi laa fuldt paakledte i vor lune Renskinds- sovepose. Teltet stod jo paa Havisen udfor Ikerasak. Uden- for havde vi det aabne Hav. Der kunde sette Denning ind og brekke Isen. Vi maatte derfor selvfelgelig vere klar til hurtig Udrykning. Efter at vi d. 8. Marts havde faaet Slederne gravet ud drog vi videre vesten om Jarno gjennem Smalsund, der som Stremsted kun lod sig passere med stor Forsigtighed, forbi Breen Apusinek, op langs Gruses O.-Side, og hen paa Af- tenen slog vi Telt paa Isen gstenfor Fladoerne. D. 9. Marts maatte vi atter ligge stille paa Grund af Storm med sterkt Snefald og Snefygning. Ligesom forrige Gang gjorde vi alt klar til hurtig Udrykning. Men da vi af og til maatte ud for at tilse Hundene og forstotte Teltet, kunde det jo ikke und- gaas, at vi slebte noget Sne med os ind i Soveposen. Den bley derfor efterhaanden mer og mer fugtig indvendig. Naar den ikke benyttedes fros Fugtigheden, og gjorde Posen saa stiv som et Breedt. D.. 10. Marts: ankom vi. til Depoto, Endepunktet for vor Baadrejse i Efteraaret. Vort Depot viste sig fuldstendig urort. For at lette Slederne oplagdes forskjellige Gjenstande her, medens vor Beholdning af Hundepemmican kompletteredes. Vest for Depote fandt vi et smalt Sund, Depotsund, som vi strax 55 kunde se maatte vere et Stromsted. Jeg tog derfor samme Dags Aften en Skitour gjennem det for at undersoge Isen. Den yar Sterk nok. D. 11. var det stormende med sterkt Snefald. Isen i De- Potsund var snebar, da jeg undersogte den d.10., men Sneen, der faldt d.11., havde dekket Isen og som slet Varmeleder ude- lukket Kulden, der ved Stromstederne skal vere temmelig sterk, ofte op imod + 20°, for at Is overhovedet kan dannes. Ispro- duktionen var derfor bleyen mindre, end den Formindskelse af Istykkelsen, som den stadig virkende voldsomme Strom yed Stromstederne frembringer, ved at slide og male vek af Isen paa dennes Underside, og i dette Forhold) maa Grunden soges til det Uheld, som ramte os d. 12, Da vi paa denne Dag vare komne midt ud i Sundet, brast lsen pludselig under min Slede, og denne saayel som jeg selv laa i samme Nu i Vandet. Takket vere de lose Bindinger faldt Mine Snesko af af sig. selv. At komme op paa Kajakken og faa Hundeskaglerne kappede var derfor kun et Ojebliks Sag. Hun- dene bjergede derpaa sig selv. .Ved Hjalp af et Par Ski kom jeg klar af Kajakken. Nu gjaldt det om at- faa de to andre Sleder ind paa fast Is, thi ved Undersogelsen viste det sig, at den Is, de holdt paa, var fuldstendig raadden. Det lykkedes, og forst da kunde vi aande frit. Vare alle 3 Sleder gaaede igjen- Nem, havde vi veret temmelig ilde farne. Thi efter flere Forsog Paa at bjerge den sunkne Slede, maatte vi efter 3 Timers for- Sjeves Arbejde opgive det. Kun Kajakken og nogle Smaating bjargedes, og under dette Arbejde gik jeg ikke mindre end fire Gange igjennem. Men mine to raske Ledsagere bjergede mig hver Gang, indbyrdes forbundne som vi vare ved Touge. En fnkelt Gang saa det dog ud til, at Nielsen og jeg skulde blive derude, men Heldet fulgte os denne som saa mange andre Gange. Saa fik vi Teltet rejst og Kjedlen iSving, derpaa nogle torre Klader paa og ned i Soveposen. Noget forfrossen var jeg 56 jo bleven efter de mange Vandgange. Det fras 16° C. om Mor- genen, da vi drog afsted. Efter dette Tab af Materiel ansaa jeg det for rigtigst at vende om, i Serdeleshed, da der efter de indhostede Erfaringer var sterre Sandsynlighed for at naa nordpaa med Baad ved Sommertid end med Slade ved Vintertid. D. 13. Marts tiltraadte vi Hjemrejsen og ankom allerede hen paa Eftermiddagen til Smalsund. Det var snetykt, saa man ikke saa langt foran sig. Men pludselig gyngede Isen under mig og tet ved, var der aabent Vand med koglende Strom- hvirvier. Smalsund var isfrit, og ved Indlobet var Isen fuld- stendig undermineret, ikke andet end det bare Pladder, dekket af et ganske tyndt Lag nyfalden Sne, saa det ikke var til at skelne fra den favnetykke Polaris. Slederne kjortes derfor paa Land i en Lavning paa Men Kujutilik. Den neste Dag transporteredes Slederne over Lavningen, der med en mindre Snebre fra en Hojde af ca. 150 Fod faldt stejlt af mod Jerno-Bugt. Efterat Slederne vare kjorte op paa det hojeste, spandtes Hundene fra, og Sleden vendtes, idet Mejerne agterude ikke gaa saa skraat op som forude. I Bojlen fastgjordes Alpetouget, i hvis Tamp jeg bandt mig selv for at ijene som Ror, hvis Sleden skulde tage Rausch. Midt paa Touget var Jakobsen placeret med en Skistay som Bremse, og paa selve Sleden, som Nielsen styrede, var anbragt en Bremse bestaaende af et Stykke Toug med Tampene fast en paa hver Side og med Bugten slebende under Mejerne. Paa denne Maade fik vi Slederne ned i Jerno-Bugt uden at losse dem. Nu gik Rejsen videre ostenom Jarno ned mod Ikera- sak, der som Stromsted viste sig umulig at passere, derfra ned langs @stsiden af Leifs @ og saa, for at undgaa Strom- stedet Manigsikajik, over mod de yderste Mer paa Sermili- gaks Qstside. Havisen var her voldsomt skruet, idet den ri- meligvis af Stremmen og de nordostlige Storme presses ind 57 mod og stoppes af den store Skjergaard, som findes her, og derpaa fryser sammen, Herude mellem de yderste Qer fandtes atter flere Stremsteder, som vi kun med Nod og Neppe kom Over. D. 16. passeredes Sermiligak, og derefter gik Rejsen indenskjers ned til Nunakitit, hvor der fandtes et eskimoisk Vinterhus. D.18.naaede vi dette og bleve modtagne med aabne Arme af Grenlenderne, der med stor Interesse havde fulgt denne Sledetour. Angmagsalik-Fjord var desverre ikke farbar, Isen var brudt op her faa Dage efter, at vi havde passeret den %§ var ikke lagt til siden, men de sidste Dages sterke Frost havde begyndt at danne Nyis, saa der var jo Haab om, at den fndnu engang trods den fremrykkede Aarstid kunde legge til. Men som Forholdene vare, kunde vi hverken kjere over med Slederne eller ro over i Kajakkerne. Der blev strax tilbudt os Ophold i Huset, og da en Eskimohyttes dunkle Belysning er Serlig egnet til at helbrede Sneblindhed, hvilket jeg ved Ufor- Sigtighed havde paadraget mig i Sermiligak, tog jeg med Glede mod Tilbudet. Vor Sovepose var desuden efterhaanden bleven mindre tiltalende. Om Aftenen var den helt stivfrossen, 98 indvendig kunde vi finde Iskager paa en Haandflades Storrelse. Efter de sidste Dages forcerede Fart vare Hundene sterkt Medtagne. To af dem vare helt ubrugelige, flere af dem hal- lede Sterkt, og adskillige af dem havde dybe Saar af Seletejet. En af dem dode ogsaa lige efter Hjemkomsten, sandsynligvis af OVeranstrengelse. Vi selv derimod vare, naar undtages min Sneblindhed, i bedste Velgaaende. Da Angmagsalik-Fjord i Stedet for at legge til aabne- des mer og mer, gjorde vi d. 20. klar til at sette over den i Yore Kajakker. Kfter at Kajakkerne vare strogne med den medbragte Smo- "else, surredes de ved Hjelp af Skierne sammen Side om Side. D 21. lob Flaaden i Vandet. Ikke en Draabe Vand trak Kajak- Kerne, Den ene Slede blev lagt tvers over Flaaden med Mej- rhe i Vejret, saaledes at vi kunde sidde paa disse med Benene 58 i Kajakhullerne, hver forsynet med sin Konebaadsaare. Vore egne Kajakaarer vare gaaede tabt i Depotsund. 4 af yore Hunde anbragtes paa Flaadens Forende, og alt vort Gods stu- vedes i Kajakkerne. Saa stak Eskadren i Seen ledsaget af 3 Kajakmend. | Begyndelsen havde vi saa godt som aabent Vand, men jo mere vi nermede os den anden Side, desto mere Sjapis fik vi, og det var kun med stor Vanskelighed, at vi naaede Ky- sten ved Nugarsik. Rejsen gik nu videre snart over Land, snart over Isen i Smaabugterne, og sent paa Aftenen naaede vi atter Tasiusak, hvor vi bleve modtagne med aabne Arme af Over Angmagsalik-Fjord i Kajak. Tegnet af EH. Ditlevsen efter Fotografi af G, Amdrup. yore to tilbageblevne Venner, der under Sledetouren havde ud- fort det kjedelige og trattende Arbejde med timevise Observati- oner hele Etmaalet rundt foruden meget andet. Den tilbagelagte Vejlengde paa Sledetouren var ca. 150 Kml. | kartografisk Henseende var Resultatet kun ringe. Vi naaede gjennem det nyopdagede Depotsund kun 1: Kml. len- gere frem end paa Efteraarsbaadtouren og fik kastet et Blik ud over det forjettede Land. Det tidligere optagne Kaart blev re- videret og korrigeret. Men jeg havde faaet. et grundigt Kjend- skab til Havisens Beskaffenhed ved Vintertid samt hostet mange Erfaringer angaaende Sledetoures Udferelse; og begge Dele kunde eventuelt faa sin store Betydning, naar Expeditionen fra Sco- 59 resby-Sund skulde udfores. Der er saaledes neppe nogen Tvivl om, at Rejsen fra Scoresby-Sund til Angmagsalik maa kunne gjores med Sleder paa Havisen ved Vintertid. Kun Skal man da et Stykke fra Kysten for at undgaa de forrederiske Stromsteder. | saa Fald kan man risikere at maatte kjore paa den brudte, drivende Polaris; men ved Vintertid vil denne som Regel ligge presset mod Land. Meteorologisk Tabel for Sledetouren. Degnets Minimums-Temperatur kjendes ikke, idet vort Minimums-Ther- Mometer ligesom paa den forste Sledetour viste sig ubrugbart, Tempera- turen er derfor taget Morgen og Aften med et Slyngthermometer med Scala efter Celcius, Vindstyrken er angivet efter Scalaen fra 0 til 6, Skymaengden efter Scalaen fra 0 til 10. Vindens Retning er angivet misv. Dato Kl. Barom. | Therm. | Vina | Vind- PEN Vejrlig | styrke mengde | Pe | or muy 764.0 | +180; N | 1 Sarak fy | 6Em. | 7635 | + I62 () 6 gr «| | | | 24) ; 9 Fm. | 7635 | + 1380] NE | 1 2 * | TEm, | 7620 | + 15.0 |) -Oeear| 405 a, | Tie F. | 1630 | + 140 | NE | 1 4 | > | 6 Em. 764.0 ++ Io | 14 Ouen) Patt | ay, | 1 Fm. | 7660 | + 123 | Ae ee: *| 6Em. | 7670 | + 12.0 i} oO 2m 1) a, | 6 Fm. | 7670 | +165) NE | 1 | fe 6 Em. | 768.5 + 172 0 | 0 as), | 8 Fm. 770 | +146) NE | 1 | 0 ~ | 6Em. | 764.0 | + 162 | > sheen 1/5 | 8 Fm. 760.0. | + 14.0 | NE ti iyy,| 1 | 8 Em. || 7680 | + 17.5 | ig ag rn a,| SP | 7720 | +142) NE | og) a0 | if 8 Em. |, T7709, | p75) NE | 1 UCer 4, | 6 Fm 716.0, ,| + 220 | 0 | 4. | | 6 Em. | 750 | + 23.0 | |) 0 0 | jy | TFm. ) 7720 || + 218 | 0 | 10 | | 6 Em | 770.0 | + 175 | NE | 1 | 4 | 60 Dato Ki. | Barom., | Therm, | Vina. | Y'¢- Sky- Vejrlig styrke | mengde x, | 7 Fm. | 7695 | + 260 | 0 1 7 Em 768.0 + 175 peat) 10 8) 7 Fm. 769.0 + 13.0 | 0 10 4 6 Em, 767.0 + 135. | 0 9 1, | 7 Fm. 760.0 | + 185 | NE Y 10 Sne ’ 6 Em. 750.0 NE 5 10 | Sne 8 6 Fm, 166.5 | + 180 | 0 4} 's | 6pm. | 7665 | + 220 | NE 1 yey Hy aj, | 6 Fm. 156.5 | NE 2 10 | Sne 5 Em. 746.0 + 138.0 | NE 5 10 10/, 7 Fm. 740.5 + 13.0 0 | 4. | 6 Em, 731.0 + 1llo | NE 1 10 | Sne uj, | 8 Fm. 439.0 | 25° °96 | NE 2 10 Sne "| 4 Em. 740.5 | + 85 | NE 1 10 Sne ij, | 6 Fm, | 7430 | +160) | 0 10. | Sne 7 Em. 746.0 | +165 | SE | 4 1, 13), | 6 Fm, | 7480 | +242!/ . | oO 1 * | Ba B. | 739.0 | NE 3 10 | i4/ 6 Fm. 748.0 + 1Lo | | 0 10 * | 6Em. | ls | + 140 | 0 10 15/, | 7 Fm. 156.0 | + 145 | 0 10 5 Em. (eRe | eT 0 8 t6/, | “Als By W710 | + 160 | 0 0 7 Em. 173.5 + 26.5 0 VS ae 17, | 7 Rms 763.5 | -+ 26.0 0 Oe | 7 Em. 782.0 + 13.0 0 10 18/, | Gio Fi | 7820 | + 187 ue Dis 6 Em. 780.0 + 67 | 0 0 19/3 7 Fm. 179.5 + 32 | 0 10 Sne 6 Em. TSO | aes 1G 10 20/5 6 Em. 178.0 + Ile | NE 1 7 Hjemkommen fra Sledetouren fortsattes Arbejderne ved Stationen som hidtil. Kndvidere foretoges en Triangulation 0& Opmaaling af Tasiusak. (Se Tavle IV). Saa snart de forste Foraarstegn viste sig, fortsatte Cand. Kruuse sine af Vinteret afbrudte botaniske og geologiske, og Doktor Poulsen siné zoologiske Undersggelser. Doktor Poulsen havde desforude? under hele vort Vinterophold en udbredt Legepraxis blandt Eskimoerne, foretog anthropologiske Maalinger af dem, hvorved 61 G.Holms Maalinger suppleredes, samt vakcinerede omtrent to Trediedele af hele Stammen. Vi tog endvidere fat paa Klar- Sjoringen til Baadtouren. Efter Erfaringerne fra Efteraaret var der en Del, der skulde forandres, og enkelte Gjenstande for- ferdiges. D.7. Juni var alt klart. Vi transporterede da paa Sleder Baad og Gods over Fjordisen ud til en Pynt ved Ta- Siusaks Munding for at vere klar til at afrejse, saa snart Havisen tillod det. Allerede d. 10. Juni kom vi afsted og fik i Dagene til d. 19. Juni det store Okomplex omkring Kap Dan undersegt. (Se Tavle IV). Og nu var Tiden saa langt frem- 'ykket, at vi kunde tenke paa at gaa nordefter. Baadtouren nordefter foretagen fra d. 24/, til d. 58/s 1899. I denne deltog ligesom paa de foregaaende Baadtoure alle Expeditionens Deltagere. Baadens totale Udrustning fremgaar af efterfalgende Liste: | Vegt Vegt Gjenstand Kvantum - a Ky. G Kv. _ Or A. Instrumenter etc. | Theodolit i Futteral............... 1 Stk 4 BO Stativ til Theodolit i Hylster ....... a | 90 | Krydshoved til Stativ.............. 2— | 90 | Metalstiver til Stativ.............. ip — 1 | 45 | Skrue med Fjeder til Krydshoved...|| 3 — 60 Reservetjeder Gi eSktW eras se. we 1 — 05 | eistiicotrivel. 4 (881... disse oves. 1 - 4. 40 | a, oe Oo ee 1 = 5 30 orbindelsesklods til Skruen til Stampf.|| 1 — 30 wometre til Hojdemaaling ........ 2= 60 | talebaand af Lerred............. 1 = 1 15 | 2 Tn Ore a oe 1 — 6 10 Dobbelt Kikkert i Futteral.......... | 1 — fi 30. | sUnstig ited anita Ore Dawa ua eae lees uf 65 laske med Re RUSB Nir Me. ee 1 — 1 15 ®Serveflaske med Kvagsolv ....... 1 —- a8 15 Azimuthkompas AME obec. SAL of. |) wo 1 40 | 62 —— = ' a —= _ | | Veegt Vaegt . Gjenstand Kvantum ||—— a | | G fokvi | & | Ky | | Uaioe t 0? S; a eee, we ieee oe 3 Stk. | 84 | Kjede til Lommeuhre............. , — 1 Ue | | Bestik med 15 Slyngthermometre... | 1 — | 85 | | Lommehylstre til Slyngthermometre. | 30 535) | PTANMCOTnOR Awe a, Ae | 1 — 3 90. || Film i 2 Blikdaaser.............-. 12 Dus. | 4 00 | Glasplader til at anbringe bag Fil- | men i Cameraet.......0). 2.26. 65 12 Stk. 1 00 |) LS GEATTP NTS TAD CNS enn etek oy 2k } 1 — 55 || Nautical Almanac 1899............ } l= | 18 | PoriviGliitine «sae th eave Peet ; l— | 40 Reservelommeboger ............... a | J 90 | Texneetappe: .f hh.) 0 eh ap, Hemet st jie tL 10 Kvadreret gult Papir,.............. i | @ | 00°) Bilkbosx til Papiret .b.. jue asl 2. | | 1-— | 2 | 55 | ais 9 (ol eee glee Cae * ellie Se es | 2 Dus. | | 20 Vilsheieder wa, Ae thao bom ARs os 6 Stk. | 12 Hornitdnspotienrer 170 See: oooh | 02 Littedhew seopeereperie he eet ct ee ; OB jj LACES lem) nae ee ee A eee ee 1— | | OT Blekhus med Blak ......... 2602.5 eso || | 33 PG ith i a a ds pas 4 Dus. | O5 Benwesatt- ode testers ohare ey 3 Stk: 06 Forskjellige Kort etc............... | 18 | Kasse til Instrumenter........,.... tr — TJs 10 | Skind til Aftorring af Instrumenter , | I | Ob | Tornystre til Instrumenttransport ...| 2 — | 5 50. |) ' 84 66 84. 66 B. Botanisk og geologisk | | Udrustning. | | | Potogratapparah. te... uhh 1 — 4 60 | Stativ til Fotografiapparat.......... Le oan OO) Klede til Fotografiapparat ......... Le \ 45 Dainseydt, noes ARE ba eget oa | 35 Blikdaase med 1 Dus. Glasplader og | Oye ree Pili AEP ease ES 4 70 THehiiimret renee wwe: . Bas Poet oie 65 Rey ci ae ee OP Se Oe | 1 — 75 PIPCGRAA 35 ho Pps ae. Ms wee oS A I te 10 Pakpapaien ns Ts ee: Leer RU oe vo 3 00 Glas med Spiritus .....0....... fm. | 12 50 63 | Vagt Vegt Gjenstand Wak van tite |L___ Saee> |-+————_-— | | G | Kv. | @ | Ky. ee | | Pincetter, Saxe, Knive etc.......... | 30 Kasse til ovennevnte Sager........ 1 Stk. | 15 10 Plantemappe i Vandskindspose ..... j 2 — |de 20 Transportabelt Morkekammer..... | ees | -€ 2 Haandskraber med Skaft........... 1— | 6 30 Geologiske Tesinitete si, eet a | 6 | 00 Samlertaske indeholdende Plantespa- | der, Clinometercompas, Mejsler, | i | Baandmaal, Glas 0,m.a.......... | 1 — | 12 00 | C. Zoologisk og anthropologisk | ig): een tee | Udrustning. | ; En Kasse indeholdende: | | Store Glas med SOAS beds + 3 —~ | | Opodeldocglas med SPU oes 9 19 — | Rorglas ee ee is | Glas med Arseniksebe........... ie aes | Blikeeske med Papirhylstre ..... ‘| t— Flaske Gloroform til Insekter..... > et HTSETE GH, MMM aL, Lata tos eee « Ik ees Pose af Syineblere.............. i | iN an : &( En Kasse indeholdende: Opodeldocglas med SPM. ia 4 6 i=, Rerglas =e Eo eae Oe DYSGIAABKOL, jabs tsa ca shea or | 2 LA | 2b EMOTO GUS hee ella hon | 1 — | eT Ms AEE oat oy ta, gules, all ett Ces Fete hy hace | BEG eee IR 0s siece ee i coon | 4 50 ek Fee eee Leseewisth be 1h 80 ; Catcherstok OO WRRIT ee a b lane u +p | 25 ih ae ae eee ies 8 00 Beanraeaals en ote et i 2s 35 | SUL ee Mt. SoA: vx a ens hae 05 D || 35 15 35 75 : Lagevidenskabelig Udrustning. En Kasse indeholdende: Appreturbind & 6 Meter.......... yee Flonelsbind Hed MELO. shoe eral § ] q 64 Gjenstand | Kvantum |——___— oP uae Gazebind A 12 Gent. >< 5 Meter..| 2 Stk. | | NG As APR NEY, 0A 5 oy Bl 13/2 Plade Sterilisétet Vati Ni Poco y 2s 1 Pakke - =) NET tet }1 = Guttaperchapapi. jvc. et 1 Alen Amerikansk Hefteplaster | Engelsk Hefteplaster Jodoformgaze & */4 Alen......... 2 sail Bloch’s Forbindspakker .......... 4 — | Nesleboreteny. Gy... Gil. eas aus "Ih Catgut Nr. 2 og 3 Krum Sax USUI AUER Ag ete LAr Her SA MOCHNS BLOG AP) Bes aes es IVP foie. wo vo .|15 Kasser| 645 | 15 het 1 Pose 6 Kasser fe | 6 | 66 6.| 66 } 311 | 50 261 | 30 112 | 80 | a (1330 | 75 | 1330) 75 | | 3211 | 75 Ved Udrustningen til Baadtouren var der navnlig taget Hensyn til to Eventualiteter, nemlig: 1) Baaden kunde blive skruet ned, og 2) en Overvintring paa Kysten maatte kunne lade sig udfore. Med den forste Mulighed for @je var al Provianten gjort synkefri. Naar Baaden pludselig kom i Beset mellem to Skodser, og disse. truede med at knuse den, havde hver Mand paa gived Kommando at springe op paalsen medtagende enkelte nermere 71 betegnede uundverlige Gjenstande, som desaarsag havde deres Plads i Baaden lige ved Siden af Vedkommende. Derefter bjer- Sedes ojeblikkelig Soveposerne. Skulde nu Baaden, naar Skru- Ningen var forbi, enten vwre helt knust eller ogsaa i en saadan Tilstand, at den ikke kunde repareres, haabede vi dog at kunne lave en ny Baad af Treverket fra den gamle samt af Sovepo- sernes Overtrek, der var af vandtet Sejldug, og saaledes ved Hjelp af denne Baad naa hjem. Al det fornedne Verktej til et saadant Arbejde medfortes derfor. Proyianten var gjort synkefri paa folgende Maade. Al Pro- Vianten var pakket i hermetisk tillukkede kubiske Blikdaaser med Siden —11 Tommer. Al Kjod-Kiksen var i Kasser for sig, medens al den avrige Proviant var blandet sammen, saaledes at hver Kasse kom til at indeholde alle de forskjellige Proviantsorter Svarende til 5 Mand i 5 Dage. Herved opnaaedes, at alle Kas- Sernes Vaegtfylde blev mindre end en, og de bleve altsaa synkefri. En anden Fordel ved at pakke Provianten saaledes er, at kun to Kasser ere aabne ad Gangen, og vi have heller aldrig faaet det ringeste odelagt af Fugtighed eller af andre Aarsager. Da Proviantkasserne stuvedes i Bunden af Baaden, og saaledes dan- hede Staaplads for os under Arbejde i Isen, vare de udvendig Omgivne af en Trekasse bestaaende af to Endebunde af Fyrretre forbundne ved Tremmeverk. Tretykkelsen = '/2 Tomme. Disse Foranstaltninger bevirkede imidlertid, at Vegten af Emballagen blev ret betydelig. Provianten var beregnet efter folgende Liste, der udviser den daglige Ration for én Mand. ENGEL ELL Ct Tt aeecite Sa ae 3 ax es eee OC «tnarty «Ane 0.400 % frovenpostayh.'1vitedad eis ature 0.100 — MorbTan poste linens ig etapa les 0.050 — MVICD ae siietas Sexties x siocdatoa hans PSE «pap coer 0.050 — Kiedt Kiko 0. a, DIMES, eae 0.590 — Bi ilies Rane Fee ee, ene Rh Stir. by 0.180 — Nye SOR repre aoe eee 0.010 — ARTO” BULV ED ene RH aac pn. ange ta le eR 0.085 — Gapretets Sinkkorei Wied, oth, te Saad. 0.073 — KjodeGhoenladarys. . GUNG ob el, Koncentrerede Supper... «1. .(++2..,.+ 0,020 — FMC Che Sg a ee wey ete oe 0.017 — Terrede Grontsager..................- 0.060 — PWG ai tajigd- Had. sreadd. gam te 0.040 — esate CEMUO Th wi als terete cnet ee A 0.025 — ECL EV SLOUS USCA ik cain ey nt 0.020 — Sas SA TN 2S oa a LY, 0.020 — (ACA UT COP RNY ee eWE enn ere arewerA ey 0.002 — “aan pape \ lige Dele af hver 0.001 — Nelliker........... f Lime-juice Pastiller ......... Pad eee -. » 0i00% — Det vil sees, at Provianten meget ner var sammensat som Sledetoursprovianten, kun vare Rationerne noget mindre. Vi medforte fuld Proviant til 75 Dage foruden Depotprovianten, der udgjorde Proviant til 5 Mand i 30 Dage. Depotprovianten var sammensat paa samme Maade som Baadtoursprovianten. Kun var Emballeringen udfort med serlig Omhu, da denne Pro- viant skulde oplegges paa Kysten. For at kunne taale en Overvintring medfortes en betydelig Mengde Ammunition samt de nodvendige Redskaber til Stob- ning af Projektiler og til Ladning af Patroner. Bly til Projektiler afgav Aarenes Blybalance. Af samme Aarsag var den personlige Udrustning betydelig sterre end nedvendigt for en Sommertour. Alle de nedvendige Redskaber til Bygning af Hus, Forferdigelse af Sleder o. m.a. medfortes. Alle de nodvendige Rekvisiter til Baadens Ophaling saavel paa Is som paa Land samt til Baadens Transport over Isen medfortes. Alle vore Isredskaber vare i Vinterens Lob blevne betydelig forbedrede, men da vi manglede det nodvendige Ma- teriale til at omdanne dem fuldt ud efter Onske, ville de forst blive beskrevne under Expeditionen 1900. For med Lethed at kunne losse Baaden og lange Gjen- standene fra Haand til Haand vare alle Kasser indstroppede. Under gunstige Forhold have vi losset Baaden fuldstendig og sat den paa Land i Lebet af ti Minutter. Hver Ting havde sin 73 bestemte Plads i Baaden. Ved Godsets Fordeling var der taget Hensyn til, at hver Plads i Baaden kom til sin fulde Ret, samt at Vegtfordelingen blev den mest praktiske, naar den lastede Baad skulde hales op paa Isen. Paa meget lave Skodser kunde vi med Haand og Magt hale den op uden at losse det ringeste ; Som Regel maatte vi anvende Tallien, og ofte maatte vi losse noget af Godset. Bespisningen var normalt bestemt saaledes: Om Morgenen: Cacao, Kiks med Smor og Paaleg, Kjed-Chocolade. Til Middag: The, Kiks med Smor og Paaleg. Om Aftenen: Pemmican, Kiks med Smor og Paaleg. Naar Bjornekjod eller andet af Landets Produkter havdes, udgaves dette i Stedet for. Til de tre varme Maaltider pr. Dag Medgik 13 Potter Petroleum i 47 Dage. Primusapparatet kan derfor ikke noksom anbefales saavel paa Grund af sin lette Konstruktion som paa Grund af sit ringe Petroleumsforbrug. Den medbragte Sprit anvendtes kun til Optending. Saavel Spritten som Petroleummen opbevaredes i Blikdunke med Mes- Singskrueprop med Lederpakning. Paa Baadtouren gik derfor ikke en Draabe til Spilde. Paa Sledetouren handte det derimod, at Proppen paa Grund af de evindelige Rystelser skruede sig Roget ud af sig sely, hvorved en Del Petroleum tabtes. D. 21. Juni afrejste vi fra Tasiusak og naaede allerede d. 24. Jarno; men her ventede der os en ubehagelig Over- askelse. Vinterisen laa endnu ubrudt her. Dog saas enkelte Vaager og Render i den, og omkring Oerne og Pynterne fandtes der mellem Isfoden og den ubrudte Vinteris smalle Kanaler, fyldte med mindre Skodser og Isstykker, saaledes som der ved For- aarstid altid dannes, inden Vinterisen fuldstendig brydes. Ved at benytte hver Chance, der frembod sig, naaede vi Steno d. 30. Juni. Det havde veret en droj Uge. Hvert Ojeblik havde Vi veret nedt til at hale Baaden med fuld Last over Isfedder TA eller mindre, flade Skodser. Ofte havde vi maattet losse Baaden fuldstendig og transportere den og Godset lange Strekninger hen over Isen, Omkring Pynten ostenfor Morenes, hvor Isen var brudt men tetpakket, havde vi haft svere Skruninger. Alt dette havde taget sterkt paa Baaden. Et Bord var knekket, Aarer og Isredskaber sterkt medtagne, og skulde Fremkomsten ikke snart blive hurtigere, saa det sort ud. Og Udsigterne yare Afrejsen fra Tasiusak, F. Riittel, fot. a. 21/, 1899, ikke lovende. Saalangt jeg fra en Fjeldtop paa Steno kunde se; laa Havisen ubrudt nordefter. Den ubrudte Vinteris nordenfor Jarno giver Forklaring paa det efter Aarstiden forholdsyis isfri Farvand, vi hayde paa Rejsen fra Tasiusak til Jerno. Den stadig virkende syd- gaaende Stream renser nemlig efterhaanden Farvandet for Is, og saalenge Vinden ikke ber paa Land, finder ingen ny Til- forsel af Polaris Sted, idet denne paa sin Fart sydefter, vises lengere ud til Ses af et Baelte ubrudt Vinteris. 75 De spredte Beretninger,!) der hayes om, at Skibe meget lidlig paa Aaret have nermet sig tet til Kysten gjennem store Klaringer og derpaa pludselig ere blevne indesluttede og udsatte for svere Skruninger, tyde hen paa, at Klaringerne ere dannede af lignende Aarsager.. Det pludselige Opbrud af Vinterisen, hyorved saavel denne som den nordenfor stoppede Drivis gaar i Drift, vil altid bevirke voldsomme Skruninger. Ensformigt og trattende sneg nu Dagene sig hen paa Steno. Vi fik rigelig Tid til at reparere Baad og Isredskaber. Vagten blev holdt gaaende hele Etmaalet, rundt, og hver anden Time var en af os tilfjelds for strax at kunne benytte den rin- Seste Chance. En 3 Dages Storm brekkede en Del op i Isen 8 frembragte voldsom Isgang omkring Stenos lave udskydende Pynter. Isen sely var noget af det mest chaotiske, vi endnu havde set. Skodserne vare valtede ovenpaa hinanden, og mag- lige isolerede Blokke laa ligesom kastede op paa Skodserne, Medens heje Volde af maset Is taarnedes op langs deres Kanter, Naar Isen skruede. Forst d. 9. Juli syntes der at komme lidt Spredning i Isen. Vi gjorde et Forsog paa at komme videre, men Isgangen var Sta stark, at vi maatte vende om. Ved denne Lejlighed pravede Vi for forste Gang at lade Isen skrue Baaden op paa en Skodse Paa samme Maade, som Hvalfangerne gjore. Med Forenden Mod den Skodse, vi vilde op paa, og Agterenden mod den Skodse, der kjorte ned mod os, skubbedes Baaden roligt og Jevnt op paa Isen, Men Methoden er ikke helt ufarlig, idet Agterenden nemt kan blive presset under Vandet. Efter en Times Forlob skiltes Skodserne ad, og Baaden med hele sin Bes#tning lob atter i Vandet. Men alt i denne Verden faar en Ende, og d. 1/. Juli kom Yor Befrielsesdag. De 11 Dage paa Steno var for mig den Yerste Tid paa hele Expeditionen, thi for hver-Dag, der saaledes ") Geografisk Tidsskrift, 12 Bd., Pag. 158. 76 gik orkeslost hen, forringedes Chancerne for et gunstigt Udfald. Dagen begyndte med tet Taage. Ved Middagstid lettede den, og det viste sig nu, at der fra Depot-Fjords Sydpynt og om- trent halvvejs over til Steno havde dannet sig et Belte med spredt Is; men fra Steno og hertil var Isen tetpakket med sver Isgang. Men den lange Ventetid og de forholdsvis gode Udsigter havde givet os foregede Krefter. Det lykkedes os at komme gjennem det omtalte Belte af Skrueis, dog ikke uden store Vanskeligheder. To Gange maatte vi losse og hale Baa- den over Isen; flere Gange maatte vi hale den med fuld Last over Skodsernes Isfod, og engang kom vi i Beset mellem to Skodser, hvorved atter et Bord knekkede, Over Depot-Fjord og gjennem Depotsund havde vi forholdsvis spredt Is’, 0g hen paa Morgenen d. 12. Juli ankom vi til @desund. Endelig var det lykkedes os at komme forbi Depots, Endepunktet for vor Baadtour i Efteraaret, men vi havde ogsaa veret 18 Dage om at arbejde os de 22 Kml. fra Sarfak til Depot. Skulde det blive saaledes ved, saa det ikke godt ud. Vi havde dog den Tilfredsstillelse at se, at Vinterisen endnu d. 11. laa ubrudt mellem Bjorne-Bugt, Gruso og Moreneg. Vi havde arbejdet saa godt som uafbrudt i 15 Timer. Intet Under, at vi derfor syntes, at en Snefane var en udmerket Plads for vore Soveposer. Fra nu af slog vi nemlig sjelden Telt, ofte fordi der ingen Teltplads var, men ogsaa for at spare Tid. Som Regel lagde vi os rundt omkring paa Stenene i vore Soveposet, med Bosserne ved Siden af os af Hensyn til Bjornene. En flad horizontal Sten var en Sjeldenhed og betragtedes som en for- trinlig Soveplads; som oftest maatte vi nojes med en skrad Sten, hvor vi da byggede op paa Siderne med Sten for ikke al trille ned, eller ogsaa laa vi ovenpaa en Samling mere eller mindre kantede Sten. Men efter de anstrengende Dage, som nu paafulgte, sov man storartet paa hvadsomhelst. Af og til kunde vi ogsaa vere heldige at finde en dejlig lyngkledt Plet- Men sely om vi havde arbejdet mange Timer i Trek i IseD, 77 var der ikke altid Hvil, naar Baaden var losset og paa Land, Var det klart Vejr, maatte Jakobsen og jeg strax tilfjalds og Maale, thi vi vare aldrig sikkre paa, naar Sotaagen veltede ind Over Isen. Saa gik Naturforskerne samtidig ud, medens Niel- Sen blev tilbage for at grave ud i eskimoiske Ruiner, hvis Sdadanne fandtes, passe paa vort Gods og lave Pemmicanen, denne Herreret, hvorom alle Tanker drejede sig, eftersom Ar- bejdet nermede sig sin Afslutning. Denne Arbejdsmaade lod Sig dog kun udfere, saa lenge det var lyst hele Dognet rundt. Odesund forer mellem Stora og Landet op til den dybe Fjord Kangerdlugsuatsiak. De hoje, nesten for al Vege- tation blottede, stejlt affaldende Fjwlde paa Sundets Vestside gay dette sit Navn. Denne Fjaldrekke ender med Kap Norden- Skield, opkaldt efter den beromte svenske Polarfarer. En Si- dearm til @desund er den korte Vestfjord, fra hvis Bund Overbererstedet for Kajak, Merkeriak, rimeligvis udgaar ned til Dep ot-Fjord.) Den godt 5 Kml. lange Storo hever sig paa Midten op til c. 3000 Fods Hojde med lavere Fj@lde paa Nord- og Syd- siden. Paa Sydsiden findes en lille Vig. Den var endnu d. 12. isbelagt udelukkende med Vinteris uden en eneste indefrossen Storisskodse, saa Dybden synes ikke at vwre synderlig stor, hvad heller ikke de omliggende, jevnt affaldende Fjalde tydede Paa. Den maa saaledes kunne afgive en fortrinlig Skibshavn. Den store Fjord Kangerdlugsuatsiak deler sig i to Arme, begge med ret betydelige Breer i Bunden. Paa dens Nordside sker den korte breefri Nordfjord sig ind. Det om- Sivende Fjeldlandskab er imponerende vildt med stejle, spidse Tinder, der’ i Ingolfs-Fjxld paa Kangerdlugsuatsiaks Nordside naar en Hojde af 7300 Fod. Men lengere inde i Landet saas endnu hejere Fjelde. Hele dette Distrikt har i tidligere Tid veret ligesaa tet be- a ') Meddelelser om Grenland, Bind X, Tavle XXXXI. 1S bygget som Angmagsalik-Distrikt. Talrige eskimoiske Hus- ruiner, Teltringe og Grave fandtes paa Eskimoo, Stores Nordyestside, paa Halvoen mellem Nordfjord og Kanger- dlugsuatsiaks nordvestgaaende Arm, paa begge Sider af Ind- lobet til Nordfjord samt ved Sarkarmiut. Opad Dagen d. 12. Juli drog vi videre op langs Stor@s Ostside , rundede dernest om Kap Japetus Steenstrup, (opkaldt efter afdode Professor J. Steenstrup, tidligere Medlem Kap Wandel seet fra Ben SSY. for. G. Amdrup, fot, d, *5/, 1900. af Carlsbergfondets Direktion), passerede Nigertusok og Fjor- den nordenfor og ankom ved Midnatstid til en dyb Kloft paa Vestsiden af Kap Wandel (opkaldt efter Admiral C. Ff. Wan- del, Formand i Kommissionen). 1 Kleften fandtes Spor af tre eskimoiske Yeltpladser, der dog kun syntes at have veret be- nyttet rent forbigaaende. I en af en Del sammenstyrtede Stet dannet huleformet Fordybning fandtes en Mengde Totter af Bjornehaar, ojensynlig Vinteruld. Da jeg andre Steder lang Kysten har fundet flere lignende Hauler eller Grotter med Mangder af Bjornehaar i Bunden, ligger her en Antydning af, at Bjarnené 79 Ofte, i hvert Tilfelde for en Tid, ere stationere. Mulig dette dog kun gjelder den dregtige Hunbjorn, naar Fodslen forestaar. Den ca. 7 Kml. dybe Fjord Nigertusok spalter sig i to Arme, af hvilke den nordligste har en ret betydelig Bre i Bun- den. Paa Fjordens Nordside lidt indenfor Mundingen falde Fjzldene mindre stejlt af. Her fandtes en eskimoisk Husruin, 9g lige ud for denne tet ved Land ligger en lille @gruppe, be- Staaende af Smaager og Skjer. Udfor Halvoeen mellem Niger- tusok og Fjorden nordenfor ligger en ca. 1000 Fod hej, aldeles Utilgengelig Q. Fjorden spalter sig ligesom Nigertusok i to Arme, den ostligste med Bre i Bunden. Kap Wandel maaltes at vere ca. 2400 Fod hejt. Fra Steno havde jeg i klart Solskin med svag, lav Dis over Isen Set Forbjerget tone sig saaledes, at jeg havde jugeret dets Hojde Hil ca. 6000 Fod, et slaaende Exempel paa, hvor Refractionen kan narre En i is- og sneopfyldte Egne. Paa Rejsen fra Odesund til Kap Wandel havde vi det Meste af Dagen Taage, men paa Hjemtouren fik vi Lejlighed til Mt undersoge det foran beskrevne Fjordkomplex.!) Isen yar tem- Melig spredt, men opfyldt af saamange Isfjelde, at man til sine Tider aldeles ikke kunde se Horizonten. Fjordisen, samt de ud- Strakte Skodser af Vinteris, som vi modte, tydede paa, at Isen Maatte vere brudt for ganske nylig. D. 13. var Fremgangen kun ringe. Isen var tatpakket, mange Steder var der sver Isgang og tilmed ret betydelig Denning, Sta vi kunde ikke holde os klos til Fjeldyeggen. Vi maatte ‘tadig hugge og stage os frem, flere Gange maatte vi losse og hale over, og til Slut efter 9 Timers uafbrudt anstrengende Arbejde stoppedes al Fremkomst. Baaden blev halet op paa en ! Km. lang Storisskodse, der laa an mod Fjeldene paa Vest- Siden af Vahls-Fjord (opkaldt efter Botanikeren, der ledsagede —— ‘) Endskjondt mange af Fjordene og @erne forst bleve undersogte paa Hjemtouren og paa Expeditionen 1900 vil Kysten dog blive beskreven Samtidig med Rejseberetningen for Baadtouren nordefter. 80 Graah paa Rejsen op langs Gronlands Ostkyst i 1829), Ud- asede, som vi vare, gjorde vi klar til at tilbringe Natten paa Isen, men en god Time senere begyndte Skodsen at gaa i Drift rask sydover, og for ikke at tabe de surt erhvervede 3 & 4 Kul. sattes Baaden atter i Vandet, og forst langt hen paa Natten havde vi Baaden paa Land paa en nedstyrtet Stenmasse paa Halvoen mellem Steenstrups nordre og sendre Bre. Sydsiden af Vahls-Fjord. Seet fra Fiordens Nordside. G. Amdrup, fot, d.5/, 1900, D. 14. var det straalende Solskin. Foran os laa det mest pragtfulde imponerende Ispanorama, som man kunde tenke sig: ! en lang takket og forreven Tunge skod den megtige Steen- strups nordre Bre sig ud i Vandet og fortsattes ud til Se af en utallig Mengde Isfjwlde, tildels meget store. Den bol- gende, forreyne Breoverflade gled umerkelig i et med Isfjaldenes Spidser og Toppe. Hvor Breen horte op var ikke godt at al gjore. Og igjennem hele denne kompakte Ismur skulde vi al bejde os. Men hvordan? I Lighed med, hvad vi tidligere havde gjort ved andre Bree! 81 forsegte vi forst at komme tat langs Breen. Men tattere og tettere taarne Isfjaldene sig op om os, og vanskeligere og Vanskeligere bliver Fremkomsten. Renderne mellem Fjeldene ere tetpakkede med Grodis og glashaarde Kalvisstykker. Der er Svag Bevegelse i Fjeldene, og ny Kalvismasser dannes stadig, tildels ved mindre Kalvinger fra Fjeldene, men naynlig ved at Isfodderne under Vandet skrue mod hinanden. De losrevne Stykker komme farende op af Vandet. De ere dog som Regel for smaa til at kunne gjore os nogen Skade. Da faar Baaden Pludselig et voldsomt Stod lige under Kjolen. Agterenden loftes halvt ud af Vandet, og en tonsstor, blaalighvid Isklump dukker op lige agten for os, medens Vandet skummende viger tilbage. Vi faar i @jeblikket en Folelse af, at vor Tilverelse henger i €n temmelig spinkel Traad. Men det gaar ikke at gaa tet til Breen, Vi maa lengere tilsos. Muligen ligge Isfjeldene hoget mere spredt derude. Utraettelig arbejde vi os videre frem. Der er ikke Tale om Hvil. Vi onske kun at legge dette Isbelte bag ved os, og efterhaanden, Som vi komme langere ud, blive Isfjeldene noget mere spredt. Vi kunne atter styre Nord i, og hen paa Natten naaede vi trette 8 udasede Tasiusak. Men der er ingen Hvil endnu. Vi kunne komme tilfjelds her og maale. Og da Fjeldene ellers Sjennemgaaende ere stejle og utilgengelige, saa det er vanske- ligt at finde Maalepladser, maa Lejligheden benyttes. Den megtige Bre Ikersuak, som vi nu havde bag ved 9s, falder med tre Arme ud i Vandet, af hvilke de to sydligste fre kaldte Steenstrups nordre og sondre Brae (opkaldte efter Geologen Dr. phil. K. J.V. Steenstrup, bekjendt fra sine tal- ‘ige Rejser til Vest-Gronland og Medlem af Kommissionen). Braen og navnlig den midterste Arm, Steenstrups nordre Bra, er meget produktiv og producerer meget store Fjelde. Direkte Maalinger af disse er ikke foretaget, men de storste jugeredes til at vere ca. 150 Fod hoje og 2000 Fod lange. Selve Braveggen antages paa sit Hojeste at vere mellem 150 og 200 XXVH, 6 82 Fod hej. Dybden udfor Breen er ubekjendt,§men efter al Sand- synlighed stod ikke saa faa af de storste Fjalde paa Grund. Endskjondt jeg intet bestemt kan sige desangaaende, anser jeg det dog for givet, at Breen maa staa i direkte Forbindelse med Indlandsisen. Der er nu neppe nogen Tvivl om, at jeg begik en Fej! ved at soge forbi Breen tet under Breveggen. Man skal tyert- Kap G. Holm seet fra Nanertalik. G. Amdrup, fot d.29/, 1899, imod soege ud til Sos, hvor Isfjeldene kunne flyde, og som eB Folge heraf blive mere spredte, idet de efterhaanden fores syd- paa af Strommen. Man, undgaar derved ogsaa den Grod af glashaarde, skarpkantede Isklumper, der slider enormt paa Baad og Isredskaber, og som ofte er saa kompakt, at man kun kat arbejde sig frem Alen for Alen. De Blikplader, Baaden var be- slaaet med fra Stevnen til bredeste Sted midtskibs, havde imid- lertid taget godt af. Tasiusak er en ret venlig udseende Fjord, der udmunde? i samme Bugt som den nordligste Arm af Breen Ikersuak 83 Saayel Fjorden som Bugten var tet fyldt med Drivis og Kalvis. Paa Halveen ostenfor Tasiusak ligger det mod Havet nesten lodret affaldende, ca. 3000 Fod hoje Forbjarg Kap G. Holm (op- Kaldt efter Commandeur G. Holm, Leder af den bekjendte danske Konebaadsexpedition til Gronlands Ostkyst 1883—85, og Medlem af Kommissionen). Udfor Forbjerget ligger den lille Solde, c.225 Fod hoje @ Nanertalik. D. 15. Juli rundede vi om Kap G. Holm og arbejdede os i tetpakket Is op mod Farvandet mellem Landet og Nanertalik. Ide forste 4 Timer var Fremkomsten yderst ringe. Isredska- berne vare uafladelig i Brug, ganske som vi vare vant til. Skulde det dog ikke snart lykkes os at faa bedre Forhold. Vi vidste J0, at Eskimoerne havde berejst denne Strekning, saa Forhol- dene maatte jo kunne vere bedre, og lige fra Jarno og hertil Vilde det have veret umuligt for en Konebaad at komme frem. Da vi havde passeret Nanertalik bedredes Forholdene noget, Isfjwldenes Antal aftog, og enkelte mindre Klaringer skimtedes. Vi fulgte nu langs med Landet, der stejlt og utilgengeligt Springer frem ved Kap Buchhlolz, medens talrige smaa Breer henge hejt oppe lilfjelds i Klofter og smaa Dale. Lidt nor- denfor Forbjerget styrter et femdelt Vandfald lodret ned fra en "et betydelig Hojde. Efterhaanden som vi kom nordpaa bed- Tedes Forholdene yderligere. Isen bestod nu fortrinsyiis af ud- Strakte Skodser af Vinteris og Storis med lange Kanaler imellem, °§ henimod Aften ankom vi til Poulsen s-Fjord (opkaldt efter Deltager i Expeditionen, Dr. Poulsen). Lidt indenfor Mun- dingen paa Fjordens Nordside afgav den endnu bevarede Isfod & brugbart Ophalingssted. Men Losningen og Ophalingen var forbundet med_ store Vanskeligheder paa Grund af Donningen, der satte temmelig sver Brending inde under Land. Baaden fk vi kun op ved at passe det Moment, da Brendingen loftede den Op i Hoejde med [sfoden, dog kun efter adskillige mislyk- Kede Forsog. Under saadanne Omstendigheder gjorde de med- bragte store Baadhvilere ypperlig Gavn. 6* 84 Den ret betydelige Donning lod formode, at Isbeltet maatte vere forholdsviis smalt. Jeg gik derfor strax tilfjalds og fik i det klare Vejr fra en godt 800 Fod hoj Fjeldtop en udmerket Udsigt. Ikke Spor af Vand saaes i Horizonten, og end ikke den svageste Antydning af Vandhimmel skimledes. Donningen kan saaledes slaa igjennem et forholdsviis bredt Isbelte, Isen saa temmelig tet ud og var opfyldt med talrige Isfjxlde. Over 600 1 Kap Jorgensen, seet fra en Pynt paa Forbjargets Nordside, G. Amdrup, fot, d.®2/, 1900. taltes fra Udkigsfjeldet, men i Virkeligheden har der sikkert veret mange flere, idet den store Ojehojde gjor, at mange mindre Fjxlde se ud som store Polarisskodser. Strekningen fra Kap Wandel til Poulsens-Fjord & gjennemgaaende meget ulilgengelig med hoje, forrevne Fjelde: der falde nasten lodret af mod Havet, De stejle Gneis- Granitvegge ere gjennemfurede paa Kryds og Tvers af eruptiv’ Gange, der vidne om en fjern forbigangen Tidsalder i Jorden® Udviklingshistorie, hvor alt dette sydede og boblede — en mel kelig Modsetning til den iskolde, majestetiske Ro, der nu ka- rakteriserer Landet. Randfjeldene naae en Hojde af 2500 & 3000 Fod. Vegetationen og Landdyrelivet var meget sparsomt. Endelig d. 16. Juli fik vi, hvad vi kaldte «en god Dag», Stille, klart Solskinsvejr med forholdsviis spredt Is. Op ad Da- Sen afrejste vi fulgte paa Vej ca. 1 Kml. af en stor Ravn, der, ukjendt med Menneskets Vesen og Karakter, i Lobet af Nat- ten havde moret sig med at happe os i Orene og Fingrene. Kajarsak. Kap Hildebrandt, seet fra en Pynt paa Kap Jorgensens Nordside. G.Amdrup, fot. d. °2/ 1900. Vi rundede om det ca. 2500 Fod hoje Kap Jorgensen (op- kaldt efter Professor S. M. Jorgensen, Medlem af Carlsberg- fondets Direktion), der er adskilt fra det bagved liggende: Land ved Lavningen Itivsalik. Lavningen forer fra Poulsens- Fjord op til den nordfor liggende Bugt, i hvyis Bund en Bre Stejlt og ujevnt velter ned. I Bugten, navnlig paa dens Sydside, findes flere smaa, lave, fremskydende Pynter med gode Ophalings- Steder. Flere gamle eskimoiske Teltringe saaes her. Bugten flan- Keres paa begge Sider af Indlobet af de hoje, mod Havet stejlt affaldende Forbjerge, Kap Jorgensen og Kap Hildebrandt. 86 Udfor Midten af Bugten, ca. 3 Kml. af Land, ligge nogle smaa, flade Mer. Tat under Fjeldveggen ved Foden af Kap Hilde- brandt ligge nogle smaa Skjer og Ger, og ca. '/2 Kml. len- gere ude den ca. 350 Fod hoje @ Kajarsak. Paa @en fandtes flere eskimoiske Teltringe tilsyneladende af forholdsviis ny Dato. Fra Toppen af @en saa jeg ud over Kialinek-Distrikt, hvis sydlige Del maa vere Skrekkens- Bugt. Ikke uden en vis Hojtidelighed betragtede vi Bugten, thi man kom jo uvilkaarlig til at tenke paa, hvad Hansa Expedi- tionens Medlemmer maa have lidt, da de her paa deres drivende Skodse midt i Vinterens Hjerte nermede sig Kysten, saaledes at de troede, Skodsen skulde knuses mod de nesten lodret af- faldende Fjelde. Som bekjendt bley «Hansa» skruet ned ud for Liverpool-Kyst. Besetningen reddede sig paa en Ismark og drev paa denne i Lobet af en Vinter under store Farer og Lidelser ned langs Gronlands Ostkyst, indtil den hen paa Som- meren kom i Land ved Frederiksdal paa Gronlands Vestkyst.') Fra Kajarsak stod vi over Skrekkens-Bugt, osten og norden om Nyaarsoerne og ankom noget over Midnat til Kap Warming (opkaldt efter Professor J. E. B. Warming, Medlem af Carlsbergfondets Direktion). Mod Slutningen blev vi generet meget af Nyis, navnlig inde under de stejle Klippevegge paa Store-Tindholm. Denne Nyisdannelse have vi ofte haft Lejlighed til at iagt- tage og ergre os over. Den finder som Regel Sted efter stille, klare Solskinsdage, naar Solen i Lobet af Natten kun staar lidt over Horizonten, og dannes vistnok ved, at det ferske Smelte- vand fra Skodserne lejrer sig ovenpaa det salte, kolde Polarvand, og efterhaanden, som Solen nawrmer sig Horizonten, afkjoles indtil det til Slutningen fryser til Is. Store Regndraaber har jeg seet omdannes til Is, naar de naae det negative Polarvand. Fra Fjeldskraaningen paa Kap Warming saa man ud 1) Die zweite deutsche Nordpolarfahrt. Leipzig 1873. 87 over det orige Kialinek-Distrikt. @erne ere gjennemgaaende hoje og ret utilgengelige. Store-Tindholm, den storste af Nyaarsoerne, tiltrekker sig navnlig Opmerksomheden ved sine talrige spidse Tinder, der heve sig nesten lodret op af Vandet indtil en Hojde af ca. 2000 Fod. Bag ved Qerne skjer sig en Del mindre Fjorde ind med Breer i Bunden, medens talrige Smaabreer og Hengebreer sees paa Fjordsiderne, De hejeste Randfjelde naae ikke over 2000 Fod. Kap Warming. Kap Hegemann, Kap Warming i retv, NO. Ca, 2 Kml. Afstand,. G. Amdrup, fot. d, 22/, 1900. Selve Kap Warming viste sig usedvanlig frodig { Sam- Menligning med Strekningen umiddelbart sendenfor. Paa For- bjwrgets Sydside fandtes en eskimoisk Husruin. I de omgi- Vende Spekgrave saaes endnu Rester af Spek, saa Huset maa have veret beboet i en ner Fortid. Som alle Steder paa Gronlands Ostkyst, hvor der findes Ber, lob ogsaa Strommen her meget sterk. Hele den flade 6opfyldte Bugt, der danner Kialinek-Distrikt, kan derfor be- tragtes som et stort Stromsted og som saadant serlig egnet for €skimoisk Bebyggelse. Adskillige Spor heraf fandtes ogsaa. 38 Foruden Husruinen paa Kap Warming, saaes flere tilsynela- dende meget gamle Husruiner og Grave paa NO.-Pynten af den store @ nordenfor Kap Warming, samt Teltpladser paa SV.- Siden af Lange og paa Nordsiden af Lilleo. Efter alt at domme, har Distriktet dog neppe veret beboet til Stadighed, men kun nu og da for et kortere Tidsrum. D. 17. var det brandtet Taage, men nordefter havde vi fra Kap Warming seet Lango. Til den kunde vi i ethvert Til- Kap Christiansen, seet fra midt i Mundingen af Kruuses-Fjord. G. Amdrup, fot. d.2t/, 1900. felde rejse og saa haabe paa, at Taagen maatte lette. [sen yar dejlig spredt, og uden Vanskeligked naaede vi Kap Hegemann,') udenom hvilket Stremmen malede sterkt. Men Taagen stod lige tet. Vi anede intet om, hvordan Landet saa ud. Der var intet andet at gjore end at folge dette, og se at finde et Op- halingssted. Men Time efter Time forlob, uden at de stejle Fjelde frembod den tarveligste Baadplads. Landet, der til at 1) Kap Hegemann, Nyaarsgerne, Skrekkens-Bugt, Kap Hildebrandt og Kap Buchholz ere Nayne, givne af Hansa-Expeditionen, «Die zweite deutsche Nordpolarfahrt», Leipzig 1873. 89 begynde med gik ret vesteri, drejede lidt efter lidt gjennem Nord om til NNO. Det var endda et Held. Saa vare vi forhaabentlig ved Yderkysten. Kort efter fandt vi et brugbart Ophalingssted. Men neste Dag viste det sig i en Klaring, at vi befandt 98 i Bunden af Jagos-Fjord (opkaldt efter Deltager i Expe- ditionen, Underkanoneer Jakobsen. Jago var Eskimoernes Forvanskning af Navnet). Vi maatte Syd i igjen, en Kours, som, Saalenge vi skulde Nord i, just ikke egnede sig til at sette Humeuret op. ‘Tilmed vedblev det at vere tat Taage, dog af og til med mindre Klaringer. Vi kom ud af Jagos-Fjord, Toede’ Jangs med Kanten af den ubrudte Vinteris i den lille Bugt her nordenfor og fulgte nu Landet op til Kap Christi- insen (opkaldt efter Professor C. Christiansen, Medlem af Carlsbergfondets Direktion). Vi havde hele Dagen gode Isforhold. Det var for Storstedelen Vinterisskodser, tildels meget store, Som vi roede imellem. Skodserne vare bedekkede med hej, bled Sne. Det saa ud, som om Isen var brudt for nylig. Vort Ophalingssted udfor Kap Christiansen bestod af én fra den lodrette Klippeveg nedstyrtet Stenmasse, tet udfor hvilken en isoleret, naaleformet Granitsojle hevede sig til en Nojde af ca. 100 Fod. En porthvelvet Kanal forte gjennem Sajlens Fod. Flere lignende Sojler eller Naale findes tet under Kysten lidt syd for Kap Christiansen. De sydligere beliggende Q- stupper, Nordre- og Sondre-Smaaholme bestaa af smaa, op imod 2 & 300 Fod hoje, fuldstendig utilgengelige Qer. De sidste Par Dages gode Isforhold hayde gjort os svert forhaabningsfulde. Vi begyndte allerede at regne ud, hvornaar Vi kunde naa vore Onskers Maal, den store Fjord Kanger- dlugsuak. Naar blot den evindelige, raakolde Istaage vilde lette. Men d.19. Juli var det atter Taage. Trods Taagen vare vi dog hidindtil komne frem. 1 godt Humeur drog vi derfor afsted. Wi anede ikke, hvor ner vi vare ved Endepunktet for Vor Rejse. Isforholdene vare stadig vek gode. Men Skodserne bleve 90 sterre og sterre og vare bedwkkede med fodhoj Sne. De enkelte Glimt, vi af og til fik af Landet, viste os et fuldstendigt Vinter- landskab. Megtige Snefaner laa ned langs Klippesiderne, og sely smaa, forholdsvis lave Oer og Pynter vare bedwkkede med alenhaj Sne, og i Bugter og Fjorde laa Vinterisen endnu ubrudt. Og da vi hen paa Eftermiddagen ankom til Aggas-@ (opkaldt efter Baaden), stoppedes al Fremkomst af uigjennemtrengelig, Soendre-Smaaholme. Bagyed Smaaholmene sees Kap Hegemann. G. Amdrup, fot, d. *1/, 1900. meget hej Polaris. Den var tilsyneladende ubrudt, men noget rigtigt Overblik tillod det disede Vejr ikke. Den hoje, takkede og forrevne Aggas-@ var fuldstendig utilgengelig. Heller ikke inde under Land fandtes noget Op- halingssted. Vi maatte tage tiltakke med Vinterisen i en af de smaa Bugter lige syd for Aggas-O. Den dybe, blode Sne af- gav et godt, men temmelig fugtigt Underlag for vore Soveposer, thi den neste Morgen laa vi hver i en lille Dam af smeltet Sne- vand, medens en NY. med Sne fog denne ind under Posens Hatte. Som sedvanlig havde vi jo ikke rejst Telt. 91 Da den nordvestlige Kuling hen paa Eftermiddagen lojede Noget af, gik vi atter ud; men Isforholdene vare uforandrede. At komme tilfjalds lod sig ikke gjore, men fra Toppen af et indefrossent Isfjeld fik jeg Vished for, at Isen var ubrudt. Strommen lob meget sterk her og bidrog ojensynlig sit til at lasrive de store Isblokke, der flere Gange, medens vi laa her, kom springende op ligesom Gummibolte fra Isens Underkant. Enkelte af dem vare store nok til at kunne kentre Baaden, hvis de ramte den. Her var ikke godt at vere paa Stromlesiden af denne Ismur. Teltpladsen paa Nualik. G.Amdrup, fot, d,2/, 1900. Med mit Kjendskab til Is kunde jeg sige mig selv, at den Is, vi her saa, ikke gik i de forste Dage. Vi vendte derfor lilbage til Nualik, som var det nermeste Sted, hvor vi kunde vente at komme i Land. Nualik er en 200 Fod hoj Halve ved Foden af de hoje Fjalde mellem Kruuses- og Solos-Fjord. Kruuses-Fjord (Opkaldt efter Deltager i Expeditionen, Cand. Kruuse), er en ca. Ta 8 Km. dyb Isfjord. Fjaldene paa Fjordens Sydside ere bradekte lige fra Toppen og ned til Vandet, og i Bunden taber *N storre Bre sig i det Fjerne. Paa Fjordens Nordside findes derimod kun en Del Smaabreer. 1 Bunden af Solos-Fjord og 92 Sierartalip kangerdlua findes ligeledes Breer, der, skjondt ret betydelige, ikke synes at have noget sterre Tillob. [ enhver Kloft eller Fordybning saaes store Sneophobninger og Hengebreer, navnlig paa Fjordenes Sydside, og sely ganske ubetydelige Lokal- brewer staa ofte med en op imod 30 Fod hoj Veg ud i Vandet. Ovenpaa de flade, afrundede, mellem 5004 1000 Fod hoje Rand- fjelde ligger Isen og skyder sig uophorligen udover Fjaldkanten, Kap Louis Ussing. G. Amdrup, fot, d, °8/, 1899, indtil megtige Blokke losnes og under et oredevende Spektakel styrte ned langs den stejle Fjwldveg, Paa Nordsiden af Solos- Fjord lige over for vor Teltlejr paa Nualik gjentog dette sig en Gang hver Time, saalenge vi vare der. Vinterisen laa endnu ubrudt saavel i Sierartalip som i Solos-Fjord (opkaldt efter Deltager i Expeditionen, Smed og Matros Soren Nielsen. Solo var Eskimoernes Forvanskning af Fornaynet Soren). Det ca. 1000 Fod heje Kap Louis Ussing (opkaldt efter Professor J. L. Ussing, Medlem af Carlsbergfondets Direktion) paa Nord- siden af Sierartalip staar med lodrette Vegge ud mod Havet, 93 medens Isen paa dets flade Top velter ned gjennem en Kloft paa Forbjergets. Ostside, indtil den’ som en ret betydelig Bre Svommer ud i Vandet. SO. for Kap Louis Ussing og udfor Solos-Fjord findes nogle mindre, utilgengelige Oer, udfor hvis Pynter flere Naale eller Sojler ere dannede ved Erosion, og ret astenfor Nualik ligger den 500 Fod hoje Sondre-Aputitek, der saa godt som helt er dekket med en Kuppel af Sne. Land- Sondre-Aputitek, seet fra Nualik. Ch. Kruuse, fot. d.4/, 1899. dyrelivet og Vegetationen var selyfolgelig yderst sparsom i ‘ disse ublide Omgivelser. Strax da vi landede ved Nualik, viste det sig, at her havde Veret Eskimoer. Flere Teltpladser fandtes lige ved Ophalings- Stedet og mellem dem flere eskimoiske Brugsgjenstande i saa Sod Stand, at de nweppe kunde vere kastede bort med Villie. Skulde Eskimoerne vere uddode her. Fra G. Holm vidste vi jo, at der i 1882 var rejst to Konebaade fra Angmagsalik- Distrikt Nord paa, og siden havde man ikke hort noget til dem.*) *) Meddelelser om Gronland. Bd. X, Pag. 56. 94 Vor Antagelse bekreftede sig desverre. Tet ved det Sted, hvor vi landede, var den Katastrofe indtruffen, som havde be- revet 80—40 Mennesker Livet. I et enkelt Hus, 26 Fod langt og 11/2 Fod bredt, havde hele Kolonien levet. Det tildels sammenstyrtede Tag og de udenfor spredte, hvidblegede Kranier lod os ikke i Tvivl om, hvad der ventede os indenfor. avse kreb vi ind gjennem den velbevarede Husgang. Paa de syv Det Indre af «det dade Hus», Ch, Kruuse, fot, d. 21), 1899. Brixe langs Bagveggen laa Skeletterne, og langs Brixenes Yder- . kant fandtes endnu Rester af Eskimoernes lange, sorte Hoved- haar. Alt Inventar stod urert, kun paavirket af Vind og Vejr. Der var vist neppe nogen af os, som ikke blev grebne af dette Syn, endskjendt ingen lod sig marke med det, og Videnskabeu fordrede sin Ret. Med Ivrighed gik vi alle i Gang med at un- dersege alt og udtage de bedste ethnografiske Gjenstande for at bringe dem hjem. At domme efter de talrige Bjorne- og Selhundeknogler, som laa spredt udenfor Huset, maa Jagten vere god heroppe- 95 En Del Hundekranier tydede paa, at Hundene havde fulgt deres Herrer i Doden. Noget fra Huset stod Konebaadsstotterne, medens Spanter fra?Konebaaden og Kajakstel laa spredt tet ved, °§ rundt omkring, omhyggelig tildekkede med Sten, laa mere eller Mindre forarbejdede Trestykker til ny Fangstredskaber eller Brugsgjenstande. Alt tydede paa, at Deden ‘pludselig maatte have overrasket Husets Beboere. Proviantdepot paa Nualik. G. Amdrup, fot. d. 94/7, 4899. I Nerheden af «det dede Hus» fandtes flere andre Hus- Tuiner, ajensynlig af betydelig eldre Dato, saa Nualik maa have yaret beboet 1 flere Omegange. Jeg bestemte mig til at nedlegge Depotet her, thi det var Jo tvivisomt, om vi kunde vente at naae langere frem i Aar. Kasserne stabledes sammen og dekkedes helt med svere Sten %8 Grestorv. Paa Toppen af Nualik byggedes en 6 Fod hoj Varde, i hvilken blev nedlagt Beretning om Rejsen. Beretningen var indesluttet i et vel tilproppet Rerglas, der atter laa inden i et 96 tilloddet Zinkhylster. Den berejste Strekning toges i Besid- delse i Hs. Majestet Kongen af Danmarks Navn og debtes med Navnet «Kong Christian den IX’s-Land». Og en kort Tid vejede gamle Dannebrog fra Toppen af Varden. (Se Tavle Il). Med alle disse Arbejder gik Tiden til d. 23: Juli, da vi atter gjorde et Forsag paa at gaa nordpaa, Men vi naaede ikke engang saa langt som tidligere. Senden for Aggas-@ stop- pedes al Fremkomst af nogle magtige Ismarker. Men muligen Kap Edvard Holm, seet fra Toppen af Nordre-Aputitek. G, Amdrup, fot. d.4/, 1900. kunde vi komme ud til Sendre-Aputitek. WRundt omkring var der imidlertid megen Is, og tilmed lob der en rasende Strom. Men det gjaldt om at faa Overblik nordefter, og langt om lange efter store Anstrengelser naaede vi Yen. Her fik vi en glimrende Udsigt Nord over. Isen gik saa godt som overalt helt ud til Havet, kun af og til afbrudt ved et kjendeligt fremspringendé Forbjerg, Enden af korte eller lengere Bjergkjeder, der fler- deler Breerne. Det er ojensynlig selve Indlandsisen, som he? skyder sig ud i Vandet. Det nordligste kjendelige Forbjwre dobtes med Naynet Kap Edvard Holm (opkaldt efter Professo? 97 PLE, Holm, Formand i Carlsbergfondets Direktion). Bagved dette skimtedes Land, strekkende sig esteri. Og udenfor Ky- Sten laa Havisen som en eneste skinnende, hvid Masse, der med sine Skruninger og indefrosne Isfjwlde mindede om et Stivfrossent, oprert Hav. Ikke en Draabe Vand yar at se. Hen paa Eftermiddagen afrejste vi fra Aputitek. Strammen var om Mulig bleven sterkere. Skodserne malede rundt mellem hyerandre, tMedens Stremmen satte skummende Se op langs Skodsernes Kanter, hver Gang deres Fart mindskedes, eller de stoppedes. Og sik endda Strommen stadig i samme Retning. Men der var Strom- Skjering paa Stremskjering, Hvirvier og Malstromme, der Stadig flyttede sig med forbavsende Hast. Det var noget ner den starkeste Stram, vi endnu havde haft. Tilmed satte Sotaa- Sen ind, men Lykkens Gudinde fulgte os, og hen paa- Aftenen Naaede vi vort gamle Ophalingssted paa Nualik. Under disse Omstendigheder ansaae jeg det for rigtigst at vende om. Thi vel kunde vi maaske ved at vente naae noget Videre,. men vi vilde da vere udsatte for at naae for sent til _ Skibet, og overfor denne Eventualitet, hvorved den anden Ex- Pedition vilde udsawttes et Aar, blev Gevinsten ved at vente for tinge. Jeg kunde jo ikke vide, hvilke gunstige Forhold vi skulde faa paa Hjemrejsen. D. 24. Juli begyndte Hjemrejsen. Til Lilleo havde vi endnu Ofte teat Is og paa somme Steder sver Isgang, men havde vi haft Modgang tidligere, fik vi nu til Gjengjeld herfra udmerkede Forhold. Vi undgik naturligviis ikke af og til de sadvanlige Fataliteter, og udfor Qen Nanertalik vare vi nermere ved at blive skruede ned end nogensinde for. Vi kom ind i en fuld- Standig Malstram. Baaden blev klemt inde imellem to Skodser, bley kajet halvt rundt, men loftedes samtidig op af en fra Skodsen 'mder Vandet udskydende Isfod. Denne holdt heldigviis. Det knagede og bragede i alle Baadens Sammenfojninger, men da Skodserne et Qjeblik efter skiltes ad, fik vi Baaden halet op Daa Tsen. Der var heldigviis intet Tommer knwkket i den, 1 XXVH. 7 | 98 en god Time kjorte vi nu rundt i Strammen. Vi stod stadig lige klar til at forhale med Baaden, thi Isen skruede stadig vek voldsomt, medens vi med hele Ismassen drey ned langs Oens Ostside, og flere Skodser bleve fuldstendig knust lige tet ved os. Men vor holdt heldigviis. Vi slap denne, som saa mange Gange tidligere, med Forskrekkelsen. Endskjondt der intet Tommer var knekket i Baaden, er Paa Skodse under [sgang udfor Nanertalik G. Amdrup, fot, d. 80/, 1899. det en Selvfolge, at saa sterke Skruninger, som ovenfor be- skrevet, maa svwkke en Baad betydeligt. Og det var jo langtfré den eneste Gang, at vi havde veret udsat for saadanne. Intet Under derfor, at Baaden blev mere og mere lek. Saalenge Bor- dene og Kafaktringen var vandtrukken, havde vi imidlertid ingen synderlig Ulempe af Lekagen. Men havde Baaden blot i kort Tid staaet paa Land aabnedes Bordene, og mod Slutningen af Touren maatte vi derfor, saasnart den var halt paa Land, fylde den 1 Bunden med Vand og holde dens Sider fugtige. Belert af Hrfaringen gik vi denne Gang langt ud til Sos 99 Udenom Stenstrups-Breer, udfor hvilke der endnu fandtes Masser af Isfjzlde. De gode Forhold paa Hjemtouren gav os rig Lejlighed til at studere de mange vidunderlige Former, som Isfj#ldene kunne intage. De flade, massive Kolosser ere vel nok de almindeligste. Ofte sees forholdsviis heje Fjelde med en takket, forreven Over- flade; undertiden forme de sig som Kegler og Sojler, som Isfjaeld. G. Amdrup, fot. Taarne og Kirkespir, ikke sjeldent som hoje Porthvelvinger, fra hvis Loft Iskrystaller og Naale henge ned i Hundredevis, °8 enkelte Gange have vi seet dem formede. som Grotter. Men Manefoldige Former lader sig slet ikke karakterisere. [ Vandspejlet ere Isfjeldene i Reglen af Se, Denning og Afsmeltning udhulede indefter. Den derved dannede udfaldende Krave kan blive ret betydelig. Naar i Donningen de megtige Kolosser roligt og javnt lofte og senke sig, hores der evindelig henover Havfladen en Lyd som af Stormsus og Vandfaldsbrusen, frembragt af Kraven, naar den tager eller slipper Vandet, Inde 7* 100 Isfjuld. | G. Amdrup, fot. i et Balte af Isfjalde voxer Donningen paa denne Maade yder- ligere. Efterhaanden, som Isfjeldet loftes ud af Vandet, dannes ny Kraver eller Vandlinier, og man meder ofte Isfjalde med Isfjeld med forskjellige Vandlinier. G, Amdrup, fot,’ 101 flere saadanne nesten parallelt lobende Vandlinier. Selve Stor- isen eller Polarisen kan ligeledes antage de vidunderligste For- mer, der ofte yderligere forvanskes af den sterke Refraction, Som finder Sted i is- og sneopfyldte Egne. Langs hele Kysten saaes stadig mange sten- og grusbe- dakte Skodser, fortrinsviis bestaaende af Vinteris. Ligeledes Saaes af og til sten- og grusbedekte Isfjelde. Takket vere de udmerkede Forhold, vi havde paa. Hjem- touren, naaede vi Angmagsalik-Distrikt saa tidligt, at der blev Lejlighed til paa enkelte Steder at komplettere den af G. Holm foretagne Opmaaling. D. 18. August, omtrent en Uge tidligere end beregnet, naaede vi Tasiusak. I de 53 Dage, Rejsen havde varet, havde vi tilbagelagt ca. 450 Kml. Vore Ophalingsteder Paa Hjemtouren vare: Kap Christiansen Langos SV.-Pynt Vahls-Fjord "80, ides Kap Wandel . I, August Eskimoo no: on esy | — Vestsiden af Halvoen mellen Kanger- dlugsuatsiak og Nordfjord.... NV.-Siden af Store Mundingen af Ikerasausak Bunden af Kekertausak Pynt paa @.-Siden af den store @ Nord for Kap Dan-@ N.-Siden af Kap Dan-@ d. 16. August Amitsuarsik Wi = Naar undtages udfor Angmagsalik-Fjord saae vi aldrig paa Baadtouren aabent Vand udenfor Isbeltet. Meteorologisk Tabel for Baadtouren, Temperaturen er’ taget med et Slyngthermometer med Scala efter Cel- cius. Vindstyrken er angivet efter Scalaen fra 0 til 6, Skymangden fra 0 til 10. Vindens Retning er angivet misv. Vind- Sky- styrke | mengde Dato : Barom. | Therm. | Vind Vejrlig } ’ 165.0 jp + 4. abil: im. 166.5 at $5) : 766.0 74/6 3 Em. | 765.0 | 761: 4/6 | 763.0 TTT GOts 5/6 . | 760.0 759.5 158.5 761.5 762.5 767.5 768.5 766.5 766.5 766.5 768.0 769.0 T1265 | 774.0 775.0 7168.5 769.0 767.5 762.0 763.0 766.0 762.0 764.5 Regn | Tg. og R. +4 Tg. og R. t+ +4 Tg. p. Fjel. | Regn Taage Tg. p. Fjel. +++ ++ lav Taage Taage Ooo CO FO OF SOF CO CO FO HC OOD qe aca qo aes a See PA Se oe WE PR ER wr HO Kl. Barom. ee 8 Fm. 7 Em, 7 Fm 6 Em. 7 Fm. 8 Em, 7 Em, 6 Fm. 10 Fm. 12 Mn, 9 Fm. 7 Em. 9 Fm. 10 Fm. 12 Mn. 12 Mad. 10 Em. 10 Fm. 12 Mn, 10 Em. 10 Fm. 12 Mn. 8 Fm. 9 Em. Fm. Em. 5 Fm. 8 Fm, 6 Em. 6 Fm. 6 Em. 6 Em. 6 Fm. 5 Fm. T Em. 9 Fm. 6 Em. 101/2 Fm. 2/2 Fm. 91/, Fm. 91/2 Em. 42/. Fm. i 63/2 Em. 763.5 766.5 760.0 752.5 752.0 754.5 157.5 755.5 753.0 756.5 758.0 757.0 753.5 756.5 755.0 157.5 754.0 760.0 762.0 764.5 765.5 768.0 Therm, ++ 4 bere + +4 = ia +++ + 444 ‘ae Vind- styrke 1 nesten stil SO 9 900° 00 Ff NF KFC oO ohare) a0 oo ood FE Oe S200 BH Po See aS. eas aS Sky- mangde 10 10 SOR KF HNP oF Lh = Vejrlig Regn Taage Taage Taage Taage Taage Taage Taage Sne Taage Taage Taage Taage Taage Sne Taage Taage Regn ' Taage Taage tils. Vind- styrke | mengde Kl. Barom. ig 5 Fm. 765.5 9 Em. 766.0 | 9 Fm. 167.5 | 64/2 Em. 770.0 51/2 Fm. T10.5 51/2 Em. 774.5 3 Fm. | 773.5 5}/. Em. 175 776.0 176.5 716.5 1716.5 T1715 782.0 782.0 782.5 781.5 780.0 789.0 TU15 766.5 760.0 754.0 @ Jom. 750.0 7 Fm. 751.0 6 Em. 760.0 43 Jo Fm. 754.0 7 Em. 756.5 5 Fm. 760.5 6- Em. 760.2 Fm. 761.0 7 Em. 761.5 Fm. 761.5 8 Em. 760.0 6 Fm. 761.0 10 Em. 761.5 9 Fm. 71s | 6.5 oo rey ere. Coe earey nw Ow Taage Taage Taage Ah A STS Sw oS Regn ++ ++ ++ or ue ey eked i Regn Regn Taage ‘Tg. p. Kjell BHO On BH OF HE HH Goo oc 22 @ En enkelt Fohn haydes d, 2. August, hvor Temperature? paa en ca. 500 Fod hoj Fjeldtop i Bunden af Fjorden Syd for Kap Wandel steg til + 18°. Paa hele Rejsen er til Stadighed udkastet Stromflasker. | 105 hver Proviantkasse var Saltet pakket i en Flaske, der, saasnart den var tom, udkastedes paa serlig solide Polarisskodser, om- hyggelig tilproppede med Stromseddel indeni. Paa Stromsedlen stod paa Engelsk: Denne Seddel er udkastet af den danske Expedition d.... 1899 paa ...N. Br., Gronlands Ostkyst. Expe- ditionen for 4° gaaende. Alt vel. Finderen af Sedlen bedes om at sende den til Gomman- deur C. F. Wandel, Kjobenhavn, Danmark, med Opgivelse af, naar og hvor den er fundet. G. Amdrup. Ingen af disse Stromsedler ere imidlertid indlobne. Vi fik nu god Tid inden Skibets Ankomst til at ordne alle vore Sager til Hjemrejsen. Navnlig blev den ethnografiske Samling grundig undersogt, iser ved velvillig Assistance af Handelsbestyreren Johan Petersen, der ved denne som ved alle tidligere Lejligheder ydede mig verdifuld Assistance, takket vere hans indgaaende Kjendskab til alle gronlandske Forhold. Det blev konstateret, at de ved Nualik uddede Eskimoer vare de samme, som ifelge G. Holm,‘) rejste nordpaa i 1882. D. 3. September tilvinkede vi vore Venner i Angmagsalik det sidste Farvel, og begunstigede af Vind og Vejr naaede vi allerede Kjobenhavn d. 12. September. Kfter 18 Maaneders Samliv skiltes jeg her fra mine Ledsa- gere og Venner. Aldrig havde de svigtet eller givet fortabt, hvormeget jeg end ofte havde maattet forlange af dem. Resumé. Det vil sees, at Expeditionen er udfort nojagtig efter Planen. Dens Resultater ere: !. Kortlegning af Kysten fra ca. 66° N. Br. til 67° 22’N. Br. Landet endvidere seet og skitseret op til ca. 68° N. Br. *) Meddelelser om Gronland. Bind X, Pag 56. 106 Botaniske, zoologiske og geologiske Undersagelser paa denne Kyststrekning. For Botanikens og Zoologiens Vedkom- mende hjembragtes Samlinger, medens geologiske Samlinger ikke kunde medtages i Baaden paa Grund af Bjergarternes store Vegt. Kun enkelte Prover af forskjellige Bjergarter hjembragtes. Ethnografiske Undersogelser paa nevnte Kyst. En ret be- tydelig Samling ethnografiske Gjenstande hjembragtes fra den uddede Koloni paa Nualik samt enkelte Gjenstande fra andre Steder paa Kysten. En Kraniesamling paa 17 eskimoiske Kranier, nemlig: 4 fra Nualik, 4 fra Depoto, 1 fra Utorkarmiut, 2 fra Tasiusarsik og 6 fra Oerne vestenfor Kap Dan-@. Udlegning af to Depoter: Et paa Depote og et paa Nualik. Oplysninger om Isforholdene Nord for Angmagsalik- Distrikt. Komplettering af G. Holm’s Undersogelser i Angmagsa- lik-Distrikt, saavel i naturvidenskabelig som i kartografisk Henseende. Fortsettelse af de af G. Holm paabegyndte antropologiske Maalinger. Vakcination af ca. ?/s af deni Angmagsalik boende eski- moiske Stamme samt lagttagelser over de blandt Eskimoerne hyppigst forekommende Sygdomme. Udforelsen i Vinterkvarteret af de foran nevnte Observa- tioner. Talrige Fotografier og Landtoninger hjembragtes. Expeditionens Omkostninger belebe sig i et og alt til 35035,83 Kroner, fordelt paa folgende Konti: a. Udrustning: Baad med Tilbeher 1215,35 Telte, Soveposer, Presenninger ete 1294,03 Kajakker, Sleder, Ski, Snesko etc 2034,66 At overfore... . 4544,04. Overfort... 4544,04 Verktoj ete 181,10 Hus med Komfur, Kakkelovn ete 1373,82 Husinventar 241,43 632,20 Instrumenter !) 2311,59 Brendsel og Belysning 843,39 233,02 1477,60 1024,14 89,43 Botanisk og geologisk Udrustning 705,42 Zoologisk og medicinsk Udrustning 266,24. Forskjelligt 1211,45 15134,87 b. Proviant: Til 5 Mand i 2 Aar 8561,16 Til Hundene 2028,97 10585,138 10585,13 ce. Lonninger: Til 5 Mand i 13 Maaneder 7135,62 7135,62 d. Forskjelligt: Fragt og Kostpenge i «Godthaab» 1195,50 Udgifter i Angmagsalik 781,66 Udgifter efter Hjemkomsten £ 203,05 2180,21 2180.21 Talt... 35035,83 ') At Kontoen for Instrumenter er saa lille, skyldes den store Velvillie, der blev vist Expeditionen af Marineministeriet, Chefen for Orlogsverttet, Direkteuren for Sokort-Archivet, Direkteuren for Kjebenhavns Observato- rium og Bestyreren af meteorologisk Institut, idet alle disse Myndigheder laante Expeditionen Instrumenter. I. Beretning om Skibsexpeditionen til Grenlands Sstkyst For Tidsrummet fra d. 14. Juni til d.18 Juli og) fra d. 12. September til d. 4. Oktober 1900 af G. Amdrup. Etter at den ostgrenlandske Expedition 1898—99, 1) hvor Kysten. fra Angmagsalik-Distrikt til Aggas-@ var bleven Udersogt, stod der endnu tilbage at undersoge Strekningen fra denne @ til Scoresby-Sund. Som anfort Pag. 4 skulde dette udfores med Score sby-Sund som Udgangspunkt. For at faa Kystexpeditionen, som skulde foretage denne Undersogelse, landsat, maatte der enten lejes eller kjobes Skib. Takket vere ‘Carlsbergfondet»s og «Kommissionen»s Velvilje skete det sidste, hvorved det blev muligt i hej Grad at udvide den oprindelig fastsatte Plan. ‘il Skibet blev der nemlig knyttet en stor Stab af Naturforskere, og der blev foruden Kystexpeditionens Land- Setning stillet forskjellige andre Opgaver til Skibsexpeditionen, hvad der vil fremgaa af den Instrux, Kommissionen udstedte for Ledeisenzaf denne, Instrux for Ledelsen af Skibsexpeditionen til Grenlands Ostkyst 1900. Ir Paa den forestaaende Expedition til Gronlands Ostkyst be- ‘temmes Premierlojtnant G. Amdrup til Leder og Cand. mag. N. Hartz til Nestkommanderende. Medens Lojtnant Amdrup ") Meddelelser om Gronland, Bd, XXVIL, Pag 1. | { ' j t 112 udferer Kystexpeditionen, overtager Cand. mag. Hartz Ledelsen af Skibsexpeditionen. (Se 2 9 Pkt. 3). | 2, | Expeditionens ovrige Deltagere ere: Cand. mag. Ch. Kruuse. Botaniker. Lege, Entomolog Cand, med. H. Deichmann. pale * Staihe= og Ornitolog. Cand. phil. S. Jensen. expedi- Zoolog. Docent Dr. O. Nordenskjold. anend Geolog. Premierlojtnant J. A. Koch. Geodat. Kunstmaler EK. Ditlevsen. Maler og Tegner. Underkanoner A. Jacobsen. Smed S. Nielsen. Styrmand Ek. Mikkelsen Loht. samt Skibets Besetning, af hvilken 1. Styrmand, V. Kjoller er | Desuden Kystexpeditionens | Deltagere. engageret som Icemaster. 3. Expeditionens Formaal er: a. at landsette Lojtnant Amdrup med Deltagere paa ca. 69° N. Br., eventuelt noget nordligere. b. at anstille videnskabelige Undersogelser i Egnene omkring Scoresby-Sund, Davy-Sund og Franz Joseph-Fjord. Under Opholdet i Scoresby-Sund eftersees og komplet- teres det Ryderske Depot ved Kap Stewart. c at anstille videnskabelige Undersogelser i Angmagsalik- Distrikt. 4. Expeditionen vil i dette @jemed omtrent midt i Juni have at afrejse fra Kjobenhavn med Ishavsfartejet Antarctic, der fores af Premierlojtnant Amdrup. Medens Lojtnant Am- drup foretager Kystexpeditionen, fores Skibet af dettes | Styrmand, V. Kjoller. Der staas direkte op til Iskanten mel lem ca. 70° og ca. 7a° N. Br. 113 Da det er afhengigt af Isforholdene, paa hvad Punkt Ex- peditionen naaer ind tilGronlands Ostkyst, skal Kommissionen ikke give nogen Anvisning paa, i hvad Rekkefolge Expeditionens forskjellige Opgaver skulle loses. Kun skal Kommissionen be- tone, at der arbejdes hem paa, at Kystexpeditionen landsettes Saa tidligt, at den kan have Udsigt til at naae Angmagsalik Samme Efteraar. Angaaende Undersegelserne skal Kommissionen fremheve, at det,selvfalgelig har sterst Interesse at faa undersagt de Kyst- Strekninger, Fjorde og Sunde, der endnu ikke eller kun flygtigt have yeret gjorte til Gjenstand for Undersegelse, nemlig Kyst- Strekningen fra Kystexpeditionens Landsetningspunkt til Kap Brewster, Sydsiden af Scoresby-Sund, Vestsiden af Jame- Son-Land, Flemming-Inlet og Fjordene vestenfor Kap Gladstone. Af Steder, der ganske vist tidligere ere blevne undersegte, Men som frembyde serlig stor Interesse, og som det er i hgj Grad gnskeligt blive gjorte til Gjenstand for yderligere Under- Sogelser, skal Kommissionen anfore Hurry-Inlet og Kuhns- Island, paa hvilke to Steder der vides at findes rige plante- forsteningsferende Lag. [fterat Expeditionen har forladt Scoresby-Sund, anlobes Dyrefjord paa Island, hvorefter Skibet afgaar til Angmag- Salik-Distrikt. Her fortsettes de videnskabelige Studier, og Naynlig gjores den store Fjord Sermilik til Gjenstand for Un- dersogelse. I Angmagsalik vil Kystexpeditionen om mulig Slade til Skibsexpeditionen. Kommissionen skal ikke fastsette noget bestemt Tidspunkt for, hvornaar Skibsexpeditionen skal forlade Egnene omkring Score sby-Sund samt Angmagsalik-Distrikt. Det bestem- Mende herfor vil forst og fremmest vere, at Skibsexpeditionen for enhver Pris ber undgaa en Overvintring. Dette kan ikke Starkt nok betones. Hertil skal Kommissionen bemerke, at der efter de indvundne Erfaringer normalt neppe vil vere nogen XXVIL. 8 114 Fare ved at forblive i Egnen omkring Scoresby-Sund indtil henimod Slutningen af August, men at Skibet i ethvert Tilfelde, af Hensyn til Assurancen, skal have forladt Kysten inden d. 1. September. I Angmagsalik-Distrikt kan Skibet formentlig forblive til henimod Slutningen af September, men Aarets I[s- forhold vil selvfalgelig her som ved Scoresby-Sund vere det afgjorende. 5 Undersegelsernes Art er givet igjennem den Stab af Natur- forskere etc., der er knyttet til Expeditionen. De ville saaledes komme til at omfatte: a. Botaniske, zoologiske og geologiske Undersogelser. b. Opmaaling og Kaartlegning af hidtil ukjendte Egne og Komplettering af tidligere Forskeres Arbejder i denne Retning. c. Hydrografiske, magnetiske og meteorologiske Obser- vationer. d. Bakteriologiske Undersogelser. e. Undersagelser af Isdannelser, nemlig dels Havisens Drift, dels Isbraernes og Indlandsisens Udbredelse, Hojdeforhold, Bevegelser og fysiske Beskaffenhed, Morenedannelser og de fra Isbreerne hidrerende Isfjelde. f. Ethnografiske og anthropologiske Undersggelser fore- tages saavel, hvis De maatte treffe Eskimoer, der ikke tidligere have veret i Forbindelse med Europeere, som ogsaa ved Ang- magsalik, for at supplere de der foretagne Undersogelser. Deres Opmerksomhed henledes paa om mulig at skaffe noje Oplysninger om Folkenes religiose Forestillinger og Legender. Ved Samlinger henledes deres Opmerksomhed serlig paa en- hver Gjenstand, hvorpaa der er Tegn, Ornamenter og anden Udsmykning. Eskimoiske Ruiner og Kjokkenmoddinger under- seges for at konstatere, hvorledes de tidligere Beboeres Boliget og Redskaber have veret. Ved den Stab af Deltagere, der er knyttet til Expeditionen, er det at haabe, at alle disse Undersogelser kunne foretages 115 Samtidig, hvorved de besegte Steder ville kunne underkastes forholdsviis hurtigt en grundig, videnskabelig Undersegelse. Zoologisk Museum bar udtalt, at det vil sestte megen Pris paa at kunne erholde Fotografier af levende Dyr i deres Natur- Omgivelser, af Fuglefjelde med deres Beboere, samt af nylig drebte Dyr, hvis ydre Form i Virkeligheden er mindre nejagtig Kjendt, f. Ex. Hvidfisk, Narhval, Hvalros, Klapmyds. lovrigt bedes Expeditionens Zoologer om at soge narmere Oplysninger hos Musxets Embedsmend. 6. De forer en Dagbog, som indeholder en Beretning om Un- dersogelsens Gang, og af hvilken de strax efter Hjemkomsten lilstiller os en Extrakt. (Se 2 14). Iovrigt vil De have at hjem- Sende en Rapport hver Gang, der maatte gives en Lejlighed. if Expeditionens Medlemmer paalegges det i Henhold til denne Instrux og til de afsluttede Kontrakter i enhver Hense- &nde at rette’ sig efter Lederens Ordre, og det paalegges Le- deren at benytte saavel sin egen som Medlemmernes Tid og Kreefter paa en saadan Maade, at det sterst mulige Udbytte af hele Rejsen derved naaes. 8. Skulde Lejinant Amdrup eller Cand. Hartz af en eller inden Grund blive ude af Stand til at lede Expeditionen, vil Cand. Kruuse, og efter ham Cand. Deichmann have at °vertage Ledelsen, og vil da have at rette sig efter denne Instrux. ve Saalenge Lejtnant Amdrup leder Expeditionen og forer Skibet, er Forholdet mellem ham og Skibets Beswtning givet Siennem Soloven af 1. April 1892. Efterat Gand. Hartz eller en anden har overtaget Ledelsen, &r Forholdet mellem ham og Skibets Besxtning givet igjennem 8* 116 de Instruktioner, Skibets Forer, V. Kjoller, har modtaget af Kommissionen, og som han kontraktmessig har forpligtet sig til at overholde. Instruktionerne hidsettes her in extenso. Instrux for Kaptajn V. Kjeller. 1. Som Kaptajn for Skibet skal det vere Deres Opgave, paa enhver Maade at bidrage til, at Expeditionen faar det plan- messige Forlob, og at den hjembringer saa fyldige Resultater som muligt. 2. De skal, saavidt som det staar i Deres Magt, sage den Route og besejle de Steder, som Expeditionens Leder onsker. 3. Skulde den videnskabelige Leder forlange Noget udfort af Skibet, som De mener vil vere for risikabelt, vil Deres Me- ning vere den afgjorende, men skal De i saadant Tilfelde, om det forlanges, skriftlig motivere denne. 4. Til Udforelsen af de videnskabelige Arbejder skal De i saa vidt Omfang, som Skibstjenesten tillader, lade Besetningen assistere. 5. Under Opholdet ved Angmagsalik skal De paase, at Skibsbesewtningen overholder de Bestemmelser, som ere givne af den kgl. gronlandske Handel. 6. Det kan ikke betones sterkt nok for Dem, at en Over- vintring for enhver Pris ber undgaaes. 7. Hvorlenge De mener at kunne forsvare at blive i Ang- magsalik-Distrikt, maa selvfolgelig afhenge af Deres eget Sken. Inden 25. September vil der dog efter de hidtil gjorte Erfaringer ingen Fare vere for Overvintring. 8. Skulde Lojtnant Amdrup stode til Skibet i Angmag- salik-Distrikt, overtager han atter Ledelsen af Expeditionen 08 Forelsen af Skibet. 10. Paa Grund af de serlige Forhold, hvorunder Expeditione? kommer til at virke, kan der ikke gives Dem nogen Instrus; der gaar ind paa Detailler i Tjenestegangen, Sikkerhedsforad- 117 Stalininger og Ordenens Overholdelse m.m., hvilke man over- lader Dem at treffe Bestemmelser om, for at De kan naae saa gode Resultater som mulig ved at anvende de Midler, der staa til Deres Raadighed, til rette Tid og paa rette Sted. Det skal dog paalegges Dem at fore en Ordrebog, i hvilken De saavidt mulig skal indfore alle Ordre, der have serlig Be- tydning for Expeditionen, og lade Ordrene forsyne med de paa- sjeldendes Underskrift. ‘ 11. I Deres Forhold over for Eskimoerne ved Angmagsalik Skal De rette Dem efter de Forskrifter og Onsker, som maatte udtales for Dem af Missioneren og Handelsbestyreren. Skulde De finde saadanne Forskrifter og Onsker stridende mod Expe- ditionens Interesser og efter Deres Mening ubegrundede, ber Udtalelserne derom saavidt mulig foreligge skriftlig. 12. Skulde det, trods al anvendt Omsigt, indtreffe, at Expe- ditionen kommer til at overvintre, ber De have Deres Opmerk- Somhed henvendt paa, at Expeditionens Medlemmer og Skibets Besatning holde sig sunde. I den Anledning ber det stadig iagttages, at alle saavidt muligt have tilstrakkeligt Arbejde og tigelig Bevegelse. Ligeledes er det af Vigtighed, at Kosten er Saa afvexlende som muligt med den forhaandenyerende. Proviant. 13. Skulde Overvintring finde Sted i Egnene..omkring Sco- Tesby-Sund, skal De, saasnart De kommer ud af Isen i Som- Meren 1901, sette Koursen direkte hjem og ikke forst anlabe Angmagsalik. Det er en Selvfalge, at De efter en Over- Vintring uopholdelig benytter den forste givne Lejlighed til at komme ud af Isen. 14. Efter Hjemkomsten skal en Beretning om Rejsens Hoved- resultater, afseet fra, hvad der krever en mere detailleret, Be- { if | | 118 arbejdelse af det hjembragte Materiale, affattes af Dem og Deres Medhjelpere og tilstilles os. 15. Hele Rejsens Udbytte, Iagttagelserne, Kaart, billedlige Frem- stillinger, naturhistoriske, archwologiske og ethnografiske Gjen- stande, er Alt uden Undtagelse Carlsbergfondets Ejendom. Af de afleverede Beretninger, Kaart, billedlige Fremstillinger og af Samlingerne vil det fornedne atter kunne erholdes ud- leveret . 16. Om Indholdet af denne Instrux paalegges det Dem at give Expeditionens Medlemmer forneden Underretning. De medfel- gende Special-Instruxer afgives til de paagjeldende Medlemmer, efter at De har gjort Dem kekjendt med deres Indhold. For Botanikerens Vedkommende gjalder den til Expeditionen i 1898 —99 udarbejdede Instrux med de Modifikationer, der ere en Folge af de forandrede Vilkaar, hvorunder der virkes. Kommissionen for Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersogelser i Gronland, d. 21. Maj 1900. Cc. F. Wandel. K. J. V. Steenstrup. G. Holm. Som nevnt i Instruxen kom Expeditionen til at bestaa af folgende Medlemmer: Premierlojtnant i Marinen G. C. Amdrup, fodt 1%/11 1866 i Kjobenhavn. Cand. mag. N. Hartz, fodt ?3/s 1867 i Randers. Cand. mag. & pharm. Ch. Kruuse, fodt %/6 1867 i Korsor. Cand. med. & chir. H. Deichmann, fodt 5/1 1871 i Faaborg. Cand. phil. S. Jensen, fodt 4/, 1873 i Als Sogn, Jylland. Docent, Dr. N. 0. G. Nordenskjold, fodt °/12 1869 i Sverrig. Premierlojtnant af Infanteriet J. P. Koch, fodt 1/1 1870 i Vestenskov. Kunstmaler E. Ditlevsen, fodt 24/4 1867 i Slagelse. 119 Underkanoneer A. Jakobsen, fodt “/s 1870 i Kjabenhavn. Smed S. P. Nielsen, fodt 2"/s 1871 i Struer. Styrmand E. Mikkelsen Leth, fodt 2/12 1880 i V. Brondersley. Af ovennevnte 11 Deltagere havde 7 deltaget i tidligere Expeditioner. Cand. Hartz havde saaledes deltaget i Lund- becks Expedition til Syd-Gronland i 1889 og til Nord-Gron- land i 1890 samt i Ryders Expedition til Mstkysten i 1891 —92, i hvilken ligeledes Dr. Deichmann deltog. Cand. Kruuse havde deltaget i Petersens Expedition til Gronlands Vestkyst i 1897 samt i min egen til Ostkysten i 1898—99, i hvilken ligeledes Underkanoneer Jakobsen og Smed S. Niel- Sen deltoge. Endelig havde den svenske Docent Dr. Norden- Skjeld ledet en Expedition til Ildlandet i 1895—97 og det baafolgende Aar en til Klondyke. Skibets Besstning bestod af: G. C. Amdrup, Forer. V. Kjoller, 1. Styrmand, fodt %/> 1871 i Hasle. J. Chr. Munk, 2. — — 5/s 1868 paa Bornholm. J. Christensen, 3. — — 4/1 1876 i Orby. L. Hojberg, 1. Mester — *%/s 1876 i Helsingor. V. Lyhne, 20 — — *8/19.1872 i Kjobenhavn. H. Chr. Jensen, ) Tommermand. L.C.Christensen, ALP, Hansen, H. P.M. Hansen, Pe nnad KA, Jespersen, HEN, Hansen, C. 0. Andersen, | Letmatroser. C.M. Gotfredsen,f C. Ostergaard, Kok. A. Servin, Messedreng. C.P. Hansen, N. K. Nielsen, Fyrbedere. 120 V. Kjoller havde som Styrmand i den kel. gronlandske Handel erhvervet sig et indgaaende Kjendskab til Isforhold. Ved Velvilje fra Direktoratet for Handlen erholdt han Orlov. Og J. Chr. Munk hayde i flere Aar sejlet som Styrmand paa Hvide- Hajy. Endelig tillodes det Assistent ved zoologisk Have Johan- nes Madsen at ledsage Expeditionen for om muligt at ind- fange nogle Moskusoxer til Haven. Da det nemlig i 1899 var lykkedes en norsk Fangstmand at indfange paa Gronlands Ost- kyst to af disse sjeldne Dyr og at hjemfore dem til Norge, var den Tanke opstaaet hos Cand. Hartz og mig, at det kunde vere interessant ligeledes eventuelt at hjemfore nogle af disse Dyr. Af Hensyn til Expeditionens mange andre, langt vigtigere Opgaver var det imidlertid heldigt, at Direkteuren for zoologisk Have senere fik samme Ide og paa derom indgiven Ansogning fik Carlsbergfondets og Kommissionens Tilladelse til at udsende en Mand specielt i dette Ojemed. falt fandtes ved Afrejsen fra Kjebenhavn 29 Mennesker ombord. Til Expeditionen indkjebtes fra Sverrig Ishavsfartajet An t- arctic, bygget til Selfangst i Drammen i 1871. Som alle Selfangerskibe var det meget sterkt fortamret og forsynet med Ishud. Skibet var barkrigget og havde en compound Maskiné paa 37 nom. og 176 indic. Hestes Kraft, der i-stille Vejr. 08 smult Vand kunde give Skibet en Hastighed af 6 Knob. Skrued var en tobladet Staalskrue, der ikke var til at hejse. Skibets Lengde var 128,5 Fod, Bredde 28,4 Fod og med fuld Last havde det et Dybtgaaende af 16 Fod. Dragtigheden var 353 Tous Brutto, {89 Tons Netto. : Antarctic havde i Somrene 1898 og 1899 veret paa tO arktiske Expeditioner under Ledelse af den svenske Professo! 121 A. G. Nathorst og var som en Folge deraf fuldstendig ind- Tettet til at huse de mange Mennesker, som Expeditionen talte. Foruden Rum til Skibsmandskabet fandtes der under Dekket €n stor Messe omgivet af 11 Lukafer og et fotografisk Morke- kammer. Foruden Lastrummet under Mellemdekket fandtes der Rum og Kjeldere med blikforede Skabe og Kister til Expedi- tionens store Proviantbeholdning. I et Dekshus var der for- uden Bestiklukaf indrettet et Laboratorium for Naturforskerne. Som det fremgaar af Instruxen gik man ud fra, at en Over- Vintring maatte kunne undgaaes. Expeditionen udrustedes der- for nermest med Sommeren for Oje, og der medtoges kun det Nedvendigste for at kunne klare en Overvintring. Selve Skibsudrustningen var selvfolgelig foretagen med Storste Omhu. Naar undtages de til Issejladsen nodvendige Redskaber, saasom Forhalingstrosser, Isankre, Issave, Isoxer, Isbor, Ishager etc., adskilte den sig ikke vesentlig fra en al- Mindelig Skibsudrustning. Kun var alt tilstede i rigelig Mengde. Eventuelt kunde der jo gaa 1'/s Aar uden Forbindelse med Om- Verdenen. Der medfortes saavel Reserveror som Reserveskrue, Samt alt det nodvendige Verktoj og Materiale til at foretage Mindre Reparationer paa Skroget, hvis dette skulde lide noget Havari i fsen. Af Hensyn til Brandfare var den ret store Pe- troleumsbeholdning indesluttet i store Jernbeholdere, og Skibet var rigelig forsynet med Brandslukningsapparater. Skibets Kul+ beholdning var 195 Tons Wales Kul. Det totale Forbrug under hele Expeditionen var 185 Tons. Den specielle Udrustning- vedrorende Expeditionen var fore- lagen ifelge mine Erfaringer fra Expeditionen. 1898—99. Til Storre Udflugter var der saaledes en Baadudrustning af ganske lignende Art som anvendt i 1899 paa vor Rejse fra Angmag- Salik nordefter. (Se Pag. 61). Ligeledes var der alt nodvyendigt , 122 til under en eventuel Overvintring at foretage Sledetoure. Da vi imidlertid ansaae en tvungen Overvintring for meget lidet sandsynlig, medfertes ingen Trekhunde. Geverer og Ammu- nition fandtes selvfolgelig i rigelig Mengde. De fleste af Ge- vererne vare Biishsflinter med et 11 "/,, Riffelleb og et Hagellab af Kaliber 16. Riffelprojektilet var fladhovedet, og almindeligt Jagtkrudt anvendtes, Aftrekkeren til Riffellobet var forsynet med Snellert. For Underholdningen yar der sorget paa for- skellig Maade, navnlig ved et stort Bibliothek, der var laant Expeditionen af «Det nordiske Forlag» og af «Udvalget for Folkeoplysningens Fremme». Paa den videnskabelige Udrustning var intet sparet. Skibet var udrustet til at foretage Trawlinger, Dybhavslodninger og hy- drografiske Undersogelser. Saavel Trawlinstallationen som An- bringelsen af den Sigsbee’ske Loddemaskine, der var laant Expeditionen af det danske Orlogsverft, og af Tromlerne til Thermometerlinerne yar saavidt mulig udfert ganske som paa Ingolf-Expeditionen.’) Trawltrossen havde en Lengde af 1400 Fv. og Indhivningen af Trawlen saavel som af Thermometerlinerne foretoges med Storlugens Dampspil, derved en Kabelarkjede ligeledes. kunde hive Ankeret’ hjem. Dampankerspil fandtes nemlig ikke. Forevrigt var det overladt hver enkelt af Expedi- tionens Deltagere at udruste sig ganske efter Onske indenfor Vedkommendes specielle Felt. Provianteringen af enhver arktisk Expedition er altid en meget vigtig Sag. Det gjwlder om at faa Kosten saa nerende og afvexlende som vel mulig, samtidig med at den maa bestaa af Proviantsorter, der kunne holde sig friske og ubeskadigede i lang Tid. Ombord i Antarctic var i Sommermaanederne Bespis- ningen forskjellig for Messemedlemmerne (17 Mand) og for Folkene i Lukafet (12 Mand). ') Den danske Ingolf-Expedition. Pag. 6—16. 123 I efterfolgende Liste er opfort et Messemedlems Ration i 14 Dage af Sommerproviant: Blodbudding Kjodsuppe med Kjod Fiskeboller eller Fiskebudding Sorte Polser Bajerske Polser Gullasch ~ Fleskesteg Brun Suppe med Boller Klipfisk Konserves Roget Skinke Salt Kjod Saltet Medisterpolse Risengryn Hvedemel Gjerpulver Sagomel Rismel — Blaaber Puddersukker Stedt Melis Hugget —- Henkogte Gronerter Henkogt Gronlangkaal Henkogt Selleri med Smer Macaroni Skonrogger og Hvede-Kiks Kiks og Biscuit til The Smaa Tvebakker Rosiner Svedsker Frugtsaft Syltetoj 124 Frugter i Eddike, Sauce, Soya, Olie ete... .. RR ee RE ee en de en ae oe AN Ubrendt Kaffe Loevetand Chocolade Spegesild Reget Oxefilet og Spegepolse.... Saltet Rullepelse Leverpostej Mejeriost Finere Ost Ansjovis, Hummer, benlgse Sild, Sardiner etc Grisesylte, Morbradpostej Kjokkensalt Taffelsalt Sennep Kapers, Laurberblade, Vanille, Allehaande , Kardemomme, Husblas, hel Peber, Mu- skatned og Nelliker Torrede Grontsager I efterfolgende Liste er dernwst opfort et Lukafmedlems Ration i 7 Dage af Sommerproviant: Klipfisk Henkogt Suppe og Kjad Risengryn Byggryn Hvedemel Gjerpulver Gule Atrter Brune Bonner Puddersukker Henkogte Gronerter 0.25 _ Snittebonner 0.30 oe 0.05 0.10 0.10 0.16 0.15 0.05 5.25 0.05 0.05 0.05 0.04. 0.28 0.25 0.07 0.25 s Paaleg O95 0.15 Sennep 0.015 — Peber 0.005 — 0.006 — Hel — 0.005 — Karry 0.003 — Laurberblade Eddike 11s Pot Mg — te ASAT AL TeAT he 8s Wee A SUES Ge, coe Overvintrings- eller Reserveprovianten var ens for Messe- Medlemmerne og for Medlemmerne af Lukafet. Den var sam- Mensat ganske som Sommerprovianten for Lukafet. Af Drikkevarer medtoges en mindre Vinbeholdning samt 3000 halve Bajere, skenket af Gl. Carlsbergs Bryggeri. Under hele Klargjeringen medte Cand. Hartz og jeg den Sterste Velvilje fra alle Autoriteter, hvis Hjelp vi havde nedig. Jeg skal saaledes blot nevne, at takket vere Marineministeriet °§ Chefen for Orlogsverftet fik vi mange Gjenstande forfer- digede paa Verftet, som vi kun vanskeligt kunde have faaet lavet paa andre Verksteder, ligesom vi ogsaa fik vor store Kul- beholdning fra Veerftet. Endvidere blev Skibet fuldstendig for- Synet med Instrumenter, Sokort og nautiske Boger fra Sokort- 126 Archivet, og en Del af de hydrografiske Instrumenter etc., der endnu vare i Behold fra Ingolf-Expeditionen, bleve udlaante os af «Kommissionen»s Formand, der i sin Tid ledede denne Ex- pedition. Endelig fik vi Pakhusrum til Samling af alt Godset og Bolverksplads for Skibet anvist af Direktoratet for den kgl. greniandske Handel paa Handlens Plads paa Christianshavn, og i den lange Tid, Klargjeringen tog, medte vi herude en udstrakt Imedekommenhed fra alle Handelens Funktionerer. Antarctics Afrejse fra Kjobenhavn d. 14/, 1900. D. 14. Juni Kl. 9 Fm. kastede vi los fra Bolverket ved den Kgl. gronlandske Handels Plads, hvor en talrig Forsamling af Venner og Bekjendte havde givet Mode for at tilvinke os det Sidste Farvel, og i det mest straalende Sommervejr gled den ‘ungtlastede Antarctic gjennem Havynens spejlblanke, stile Vand ud paa Inderreden, hvor Krudt og Fyrverkeri toges om- bord, og derefter ud i Sundet, hvor vi svajede rundt for at Undersoge Deviationen. Samtidig gjorde vi klar til at gaa i Soen og fik de mange Gjenstande , som vi af Pladsmangel havde veret nodsagede til at anbringe paa Dekket, forstottede og fastsurrede. Foruden al Skibsexpeditionens Gods fandtes Kystexpeditionens ret betyde- lige Udrustning ombord. Denne skulde jo endvidere vere stuvet I Forhaanden, for hurtigt at kunne losses uden nevneverdigt Forarbejde. Alt Tomret og alle Bredderne til Overvintrings- huset var saaledes stuvet paa Halvdekket paa begge Sider af Deck shuset agter. Derimod tillod Tiden og Pengene os ikke grundigt at preve 128 og undersoge alle de mange Instrumenter etc., som fandtes ombord, og indeve alle Vedkommende i deres Betjening, en For- holdsregel, som efter mit Skjon vil vere i hej Grad at anbefale at tage forinden en saadan Expedition, hvor man, saasnart man har kastet los, ikke faar Forbindelse med Omverdenen, forend man atter vender hjem. ‘Thi ganske vist funktionerede efter- haanden alt tilfredsstillende, omend man i Begyndelsen tog noget uvant paa mange Ting; men, hvor Tiden er saa kostbar som paa denne Expedition, bor intet Ojeblik spildes med Ind- evning og Forseg. Efter at Deviationen var undersogt, stod vi Sundet ud og nordpaa i Kattegat. Natten mellem d. 15. og d. 16. Juni bleste det en halv Storm af Vest, hvorfor Skagens-Rev forst passeredes d. 16. KL 5 Fm. Gjennem Kjendingssignal til Ska- gens Signalstation sendte vi den sidste Hilsen til Hjemmet. Antarctic havde selvyfolgelig veret i Dok, forinden vi forlod Kjobenhavn. Da den under Lastningen efterhaanden trykkedes dybere i Vandet, begyndte den at trekke en Del Vand, men jeg lagde ikke synderlig Vegt herpaa, idet saamangé eldre Treskibe altid leakke, naar de efter lengere Tids Opleg- ning atter lastes. Skibsplankerne og Verket i Naadderne ef nemlig torret ind under Oplegningen, og Lekagen plejer at forsvinde, efterhaanden som Plankerne og Verket atter bulne? ud. Under Stormen i Kattegat tiltog imidlertid Lekagen rel betydeligt og gav Anledning til nogen Aingstelse hos enkelté af Beswtningen. Senere fandt vi imidlertid, at Lekagen skyldtes en fast Lek forude og fik den tildels stoppet. D. 17. Juni Kl,8 Em. passeredes Lindesnews, og den paa- falgende Dag paabegyndtes de meteorologiske Observationer, 08 den forste Stremflaske udkastedes. De meteorologiske Obsel- valioner indsendtes efter Expeditionens Hjemkomst til det mé- teorologiske Institut i Kjabenhavn og ere i Institutets mau tisk-meteorologiske Aarbog, 1900, bearbejdede sammen wed det ovrige Materiale, indkommet fra Skibe i Fart paa de nordlig? 129 Have. Stromflaskerne ville blive narmere omtalt under Artiklen «Hydrografi». D. 19. Juni paabegyndtes under Cand. Hartz Ledelse ti- Meviis Undersogelse af Havvandets Planktonindhold samt af Hay- Vandets Farve efter en af Dr. Steenstrup angiven Methode, hvilke Observationer fortsattes helt ind til Gronlands Ostkyst. Endelig foretog jeg de hydrografiske Undersogelser, der ere Opferte under Artiklen «Hydrograti. Efter at Utsire Fyr var passeret d. 18. Juni Kl. 8 Em, Sattes Koursen mod Drivtemmerbugt paa Jan Mayen. Trods'saa godt som uafbrudt Taage fra d. 21. gjordes dog Jan Mayen d. 25. Juni. (Se Tavle V.) Vi bleve her godt vejledede af Isblinken fra Breen paa Toppen af den ca. 8000 Fod hoje Vulkan Beerenberg paa Mens N@.-Ende; Blinken havde vi Nemlig, flere Dage forinden vi ankom til en, seet som et hvidligt Sker over den lave, lette Taage, uden at vi havde seet det ringeste af selve Qen. Den lille ubeboede, vulkanske @ Jan Mayen, beliggende Paa 70° 59’ 30” N. Br. og 8° 28’ 8” V.Led.,1) har gjen- lagende Gange tidligere veret besegt af andre Expeditioner, lengst af den ostrigske meteorologiske Expedition i 1882—83, der tilbragte ca. et Aar paa @Oen. Ikke desto mindre on- Skede Naturforskerne i hej Grad at gjore en laengere Udflugt baa Men, hvorfor D’Hrr. Hartz, Kruuse, Deichmann, Nordenskjold, Koch og Madsen Kl. 4 Em. landsattes i Drivtommerbugt, provianterede for 3 Dage. Skulde Vejrforholdene forhindre Landgangspartiets Afhentning til den aftalte Tid, havde det altid den ostrigske Expeditions oplagte Proviantdepot at falde tilbage paa. At lande paa Jan Mayen lader sig nemlig kun gjore i fint Vejr, idet Landingen foregaar Paa fuldsteandig aaben Kyst. Paa den lange, flade, af morkt Basaltsand dannede Forstrand i Drivtammerbuegt, laa Mas- *) Die Osterreichische Polarstation Jan Mayen. Bd, 1, Pag. 18 og 26, XXVIII. 9 130 ser af Drivtommer hidfort fra Sibirien af Polarstrammen og kastet op paa Stranden af Seen, et imponerende Vidnesbyrd om hyilken Branding en Paalandsstorm maa kunne rejse langs den. aabne Kyst. Efterat Landgangspartiet var kommet i Land, gik Skibet ud for at trawle. Der foretoges 4 Trak med Agazzis Trawl, | med den engelske Trawl og 1 med den store Planktonpose paa Dybder mellem ca. 20 og 60 Fv, Beerenberg paa Jan Mayen. 0. Nordenskjold, fot. Forst hen paa Fm. d. 26. Juni ankredes i Drivtammer- bugt. Samme Dag lempedes Kul fra Lasten hen i Kulkas- serne, og forskjelligt andet Skibsarbejde foretoges. D. 26. 08 27. blaste det en Storm af NN@., der viste, at Isen ikke kunde vere langt borte, thi d. 27. kom en Del mindre, sterkt for- vadskede Skodser drivende rundt om Mens N@.-Pynt. D. 27. Kl. 4 Em. afhentedes Landgangspartiet. Det havde haft nogle draje Dage og navnlig frosset om Natten, idet hver Mand kun havde en enkelt ulden Sovepose, og der intet Telt var taget med i Land. Bagagen var nemlig gjort saa let som 131 Mulig, idet den, saafremt det skulde blese op med Paalandsvind, Skulde beres tvers over Men. Det videnskabelige Udbytte var efter Cand. Hartz’s Udsagn, henseet til Oens golde Natur, llfredsstillende. Lojtnant Koch, hvem jeg havde tildelt det Specielle Hverv at soge blandt det opskyllede Drivtemmer efter Drivgods fra André’s Ballonexpedition, havde desverre intet Held med sig. D. 28. om Morgenen bjergedes en udsat Ruse, samt skra- bedes ‘paa en Plade med 5 Fy. Vand, funden lige ved Anker- Pladsen. Vinklerne for denne Plade ere: Lootsenboot Kl — Saule 60° 34! Saiule—Halvoen sydfor Jameson-Bugt 114° 15’ Pladens Bundart var Sten, medens Ankeret stod i 13 Fv. Vand Sd. og Sk. Kl. 7 lettede vi og stod ned langs @ens Sydside. Traw- lede med den engelske Trawl samt skrabede. Rundede dernest °m @Mens Sydpynt og stod op langs dens Vestside. Denne Presenterede sig som et udpreaget vulkansk Landskab med beleende Lavamarker, op over hvilke flere Kraterheje hevede sig, og da Solen bred igjennem, skinnede Lavagangene, der Strakte sig ned ad Vulkanernes Sider, med de pragtfuldeste ‘ade og gronne Farver i forskjellige Nuancer. Det sjaeldne Landskab gay Naturforskerne Lyst til at komme i Land. Vi Stoppede derfor udfor Sydbugt og gik iland. Der var ret be- 'ydelig Donning, og Landgangen foregik ikke uden Vanskelighed. Verre var det, da vi efter to Timers Ophold, atter skulde om- bord. Jeg havde, da vi landede, forsomt at sette Dragget Udenfor Brandingen i Havstokken, og vi fik derfor Baaden halvt yldt_ med Vand, da vi atter stod ud gjennem den. Udflugten havde j videnskabelig Retning ikke veret forgjeves, idet Jan Mayens Flora var bleven forgget med nogle nye Arter (ifolge Cand. A artz). Koursen sattes nu rety. NV. i. Kl. 10 Em. fik Vi Isen i Sigte et Par Streger om Bagbord. Samtidig paabe- 9* 132 gyndtes Isobservationerne, der ere behandlede i det danske me- teorologiske Instituts nautisk-meteorologiske Aarbog, 1900. Forinden yi gik ind i Isen, blev hele Besetningen fordelt til Baadene, og en Befalingsmand sat ud til hver af dem. En fuldstendig Fartejsudrustning med Proviant og alt Tilbeher blev gjort klar til hvert Fartej og anbragtes delviis i Baadene og delviis paa saadanne Steder, at man nemt og hurtigt kunde komme til det. Det blev envidere meddelt hver Mand, hvad han i paakommende Tilfeelde havde at hente og gjere. Vi vare saaledes forberedte paa den verste, men heldigviis ogsaa meget lidet sandsynlige Eventualitet, nemlig, at Skibet saa at sige uden Varsel og nesten momentant skruedes ned. D. 29. Kl. 1 Fm. stod vi ind i Isen, (se Tavle V), der ude- lukkende bestod af smaa, lave, sterkt forvadskede Skodser. Plad- sen var da 71° 03' N. Br. og 9° 32’ V. Led. Efterhaanden, som vi kom lengere ind, blev Isen twttere og Skodserne noget sterre, og ved Middagstid d. 29. paa 71° 24’ N. Br. og 10° 18’ V. Led. saaes de forste rigtige Storisskodser med Skru- ninger paa, dog endnu kun af ringe Udstrekning. Isen tetnede nu mere og mere, og Kl. 10 Em. paa 71° 40’ N. Br. og 10° 56’ VY. Led. stoppedes al Fremkomst af uigjennemtrengelig Pakis, bestaaende saavel af Skrueisskodser som af flade Skodser, tildels temmelig store. Vi fortejede derfor ved en sterre Skrue- isskodse. Man setter Steavnen mod Skodsen og holder derpaa Maskinen langsomt i Gang, medens en Mand springer ned fra Sprydet og anbringer Isankeret, hvortil Skibet fortajes med en Trosse. Man maa imidlertid stadig vere klar til at skifte Plads, hvis der skulde sxette Is ned mod Skibet. Maskinen laa derfor med fuld Damp oppe, lige klar til at maneuvrere. Henimod Midnat satte Isen sammen, og vi vare paa et hen- gende Haar ved at blive indesluttede. Vore dristige Forhaab- ninger om ganske mod Reglen at kunne trenge frem gjennel Isbeltet paa denne Bredde i Slutningen af Juni vare tilintet- gjorte. Jeg besluttede derfor at sege ud af Isen for dernest 133 at gaa nordpaa langs Iskanten for at finde en Gjennemgang; men Isen var gjensynlig sat sammen i den korte Tid, vi havde Veret i den. Paa flere Steder laa den i Baand med tet Is, Som vi ikke uden Vanskelighed gik igjennem. Den stormende Kuling, vi havde haft under Jan Mayen, havde rimeligviis frem- bragt den lokale Spredning i Isen, der hayde tilladt os at trenge ind i den, inden vi kom til det tetpakkede Isbelte. Der er nemlig det ejendommelige ved Isbeltet udfor Gr on- lands @Ostkyst, at dets Tethed ikke er ens overalt, Ude ved Iskanten moder man som Regel forst et forholdsviis smalt Belte Mere eller mindre spredt Is bestaaende af smaa, sterkt forvad- Skede Skodser. Herindenfor moder man et Balte af noget Storre, aldeles teatpakkede Isskodser, saa nesten ikke en Draabe Vand oejnes noget Sted. Det er dette Belte, der som Regel er vanskeligt at komme igjennem. Er dette forst passeret, kan man med et til Ishavsfarten bygget og med Dampkraft forsynet Fartej have grundet Haab om at naae ind til Kysten, idet man indenfor som Regel traffer storre Ismarker med brede Kanaler imellem. Grunden til dette Forhold maa sages i den Maade, hvorpaa Isens Spredning foregaar. Den vigtigste Aarsag til Spredningen er den sydgaaende Stram og Vinde omkring Nord og Vest, og Som medvirkende Aarsager kan nevnes So, Denning og Afsmelt- Ning fra Skodserne. Vinden og Stremmen vil nemlig meddele Skodserne ulige stor Hastighed; men derved vil Isen sage at indtage et storre Fladerum, og dette maa nodvendigviis ske 9Sterefter, hvor Polarstrommens Grendse paa denne Aarstid ligger ostenfor Jan Mayens Lengde, og ved denne stadige Skubben osterefter dannes det tetpakkede Isbelte. Men i Is- Kanten er der nesten altid Denning, der trenger kortere eller langere ind i Isbaltet, afhengig af Donningens Hojde. Don- ingen faar de svere Isskodser til evindelig at stede og skubbe til hverandre, hvorved det smalle Baelte af smaa, sterkt forvad- 134 skede, men forholdsviis spredte Isskodser udenfor det tatpak- kede Isbelte dannes. Igjennem foranstaaende Opfattelse finder man ogsaa For- klaring paa den Erfaringssetning, at moder man paa disse Bredder et efter Aarstiden forholdsviis bredt Isbelte, vil Isen som Regel vere spredt, medens et forholdsviis smalt Isbelte tyder paa, at Isen er tetpakket. Men sondenfor Scoresby-Sund, hvor Polarstrammen ind- snevres hetydeligt, vil som en Folge heraf Isen atter pakkes sammen, og det er derfor ganske naturligt, at de talrige Skibs- expeditioner til Ostkysten sondenfor Scores by-Sund altid for- gjeves have segt at komme igjennem Isen, naar undtages udfor Angmagsalik, hvor swrlige Forhold gjore sig gjexl- dende. D.1. Juli stod vi op langs [skanten, der bestod af spredte, smaa, lave, stwrkt forvadskede Skodser. Overalt, hvor vi hidtil havde veret i Isen, saaes stadig mange Skodser, bedekkede med Jord og Dynd. Selve Iskanten gik ud og ind dannende dybe Bugter, adskilte ved lange, smalle Tunger af spredt Is. Middagspladsen var 71° 31’ N. Br. og 7° 43’ V. Led. D. 2. Juli om Fm. passeredes to Jagter og en Skonnert, der laa paa Selhundefangst i Kanten af Isen. Naar Isforhol- dene tillod det, og Lejlighed gaves, skjod vi ikke sjeldent Sel- hunde og Fugle, for at Dr. Deichmann kunde anstille bak- teriologiske Undersogelser aft Tarmindholdet hos disse Dyr, i Lighed med, hvad der for forste Gang var udfort i arktiske Egne paa den svenske Polarexpedition til Spitzbergen 1 1898.') Saasnart Doktoren havde taget Prover af Tarmind- holdet, kastedes Dyret som Regel atter overbord, en Fremgangs- maade, der fik de Uindviede ombord til at tro, at Jagten ude- lukkende dreves for Fornejelse, hvad der selvfolgelig var streng! forbudt. 1) Om 1898 ars svenska polarexpedition af A. G. Nathorst. Ymer 1895- Pag. 348. 13 Opad Fm. stod vi i spredt Is op imod Bunden af en stor Vand-Bugt, der skar sig ind i Isen. Middagspladsen gay 72° 37’ N. Br. og 6° 33’ V. Led. Hen paa Em. modte vi uigjen- hemtrengelig Pakis, og Koursen maatte efterhaanden settes 9steri, indtil vi hen paa Aftenen atter kunde styre NNQ.i gjen- nem en Kende aabent Vand, der strakte sig saalangt, man kunde Se fra Udkigstonden. Efterhaanden som vi kom nordpaa, bleve Skodserne storre og hajere, og svere Flager med hoje Skru- hinger’saaes oftere. Flager paa henved 300 Fods Lengde vare ikke sjeldne. Lidt efter Mn. d. 3. Juli endte Renden, og uigjennem- trengelig, twtpakket Skrueis tvang os til at andre Koursen, forst til retv. NO. og senere til @. Isen bley samtidig tattere, Og ofte kunde vi kun med Vanskelighed bane os Vej. Og da Isens trofaste Folgesvend, Taagen, op ad Formiddagen kold og Klam lagde sig omkring os, maatte vi forteje ved en Isflage. Tiden benyttedes til at fylde Vand fra en Dam midt paa denne. Vor lille Haandpumpe med Suger stilledes paa Isen tet ved Dammen, og gjennem Slanger fyldtes vore Vandkasser i ganske kort Tid. Da Taagen lengere op ad Dagen lettede, gik vi atter an, men Fremkomsten yar kun yderst ringe mellem de store Flager. Middagspladsen gay 73° 07' N. Br. og 4° 43” V. Led. Fra d. 3. Md. til d. 4. Md. gik vi nu uafbrudt i Storisen, Men bleve derved tvungne et godt Stykke osteri. [sen var ofte Saa tet, at vi kun med Vanskelighed kunde bane os Vej. Saa- lenge vi vare i Isen, havde 1. Styrmand Kjoller og jeg Vagt °m hinanden i Tonden paa Toppen af Stormasten, hvorfra Skibet Maneuvreredes, naar Isen var serlig tet. Kommandoordene lyde da uafbrudt til Ror og Maskine, medens Skibet snor sig i de Smalle Kanaler mellem Skodserne. At brekke Isen er der selv- foleelig ikke Tale om overfor den faynetykke Polaris. Men ligge {0 Skodser tet sammen og sperre Passagen, settes den jwrn- beslaaede Boug med fuld Kraft ind imellem dem. Med et dumpt Antarctic fortejet til en Isskodse. Ch, Kruuse, fot. Dren stoppes Skibet et Ojeblik, men lidt efter glide Skodserné fra hinanden, og Antarctic fortselter sin Vej sejgt og stat, medens Skodserne buldrende og dronende skure langs Skibs- siden. Det gjelder om stadig at holde Fart paa Skibet, og ved dettes Inerti at presse Skodserne fra hinanden, Ofte skal mal 137 pludselig dreje meget krapt, men ved at torne mod de Skodser, Man skal sno sig imellem, paa den rigtige Maade, kan man med en minimal Drejningsradie kaste Skibet 90° rundt, uden at Farten tabes kjendeligt. Md. d. 4. Juli befandt vi os paa 73° 32' N. Br. og 3° 30' V. Led. Fra d. 4. Md. til d. 5. Md. fulgte vi uafbrudt det taetpak- kede Isbelte, der jo nordligere vi kom, var mere og mere Pakket, saaledes at ofte ikke den ringeste Draabe Vand saaes. Sejladsen gik til sine Tider saa godt som i aabent Vand over dybe Vand-Br gter, som skar sig ind i den mere spredte Is indenfor Pakisbwltet, til andre Tider gjennem mere eller mindre Spredt Is. Jord- og Lerbedwkkede Skodser saaes sjwldnere her Nordpaa end sydpaa. D. 5. Md. vare vi paa 74° 09’ N. Br. og 4° 36’ V. Led. Kndelig d. 6. Juli aabnede der sig en Rende vesteri. Al- lerede paa Jang Afstand havde den anmeldt sin Nwerverelse ved fn aldeles skarpt tegnet Vandhimmel, som vi havde faaet et Glimt af i Taagen. Thi Taage og Dis havde vi saa godt som Stadig veak haft siden Jan Mayen. Ved Vandhimmel betegner man det morke Skjer, der inde ver Isen viser sig paa Himlen over de Steder, hvor der findes Storre, isfri Aabninger. Vandhimmel er Ishavsfarernes vigtigste Middel til at finde Vej gjennem [sen. Fra Tonden haves jo kun en forholdsviis begrandset Udsigt. Kd. 4 Fm. stod vi ind i Renden, og, efterhaanden som vi kom nordefter, aftog den svere Donning, som vi i de sidste Dage havde haft udenfor Pakisbeltet, indtil vi til Slutning sej- lede i fuldsteendig smult Vand. Det var en herlig Folelse, thi Jeg ansaae det nu for givet, at vi vare i «Nordbugten» indenfor Pakisbeltet og altsaa kunde have grundet Haab om at naae ind lil Kysten. Isen iRenden undrede mig. Der var hele Marker af Jevn , flad Is, som ikke gjorde Indtryk af at vere synderlig lykke, medens de svere Storisskodser vare sjeldnere. For en- Kelte af Markernes Vedkommende kunde jeg med Sikkerhed af- 138 gjere, at de vare dannede i Lobet af Vinteren. Men efter deres Sterrelse at damme kunde de neppe vere dannede i Bugter eller Fjorde, men maatte sikkert vere dannede i store Aabninger mellem Polarisen. Al Isen var bedxekket med hej Sne og gjorde Ind- tryk af at vere brudt for nylig. Middagspladsen d. 6. Juli gav 74° 30' N. Br. og 5° 30’ V. Led. Fra d. 6. Md. til d. 9. Md. gik vi uafbrudt i Render eller mere eller mindre udstrakte Klaringer mellem megtige Ismarker, der voxede i Sterrelse, efterhaanden som vi kom vesterpaa. Langs en af Markerne sejlede vi ca. 30 Kml., og den var sikkert lengere. Rendernes Bredde var meget variabel, undertiden ikke bredere end at Skibet netop kunde passere. I saadanne smalle Render ber man dog ikke uden tvingende Nedvendighed gaa ind, i Serdeleshed hvis de ikke ere ganske korte. Der fordres jo kun en ganske ringe Bevegelse af Ismarkerne mod hinanden, for at Skibet i gunstigste Fald indesluttes, i verste Fald skrues ned. Af og til modte vi i Renderne smalle Belter af Vinteris, som vi maatte brekke. Ved en enkelt Lejlighed var Beltet imidlertid for sterkt. Vi maatte vende om, men under Drejet i den smalle Rende tog Roret saa voldsomt paa Iskanten, al begge Rorgjengerne slyngedes fra Rattet. Rorlykkerne hold dog heldigviis, men man fik en klar Forestilling om, hvordan Heldet fulgte os ved denne som ved saamange andre Lejligheder. Natten mellem d. 6. og 7. fik vi vore forste Bjorne. Paa en Skodse opdagede pludselig Styrmand Munk en Hunbjorn med to Unger. Da vi ikke kunde komme ner til dem med Skibet, blev Baaden gjort klar, og vi roede nu langs Iskanten for at komme paa Lesiden af Bjornene. De fik imidlertid Farten af os og gik i Vandel. Men et Rofartej indhenter med Lethed en svoemmende Bjorn, og kort efter vare alle tre Bjorne vort Bytte. Efterat vi vare komne ind i Isen, saaes Drivtommer ikké saa ofte som langs Iskanten, ligesom dettes Forekomst val aftaget efterhaanden, som vifra Jan Mayen var staaet nordpaa. 139 Efterhaanden, som vi kom vesterpaa, blev Isen mere skruet, 9g Skruningerne syntes ogsaa at vere noget hojere, en naturlig Felge af at vi nermede os Landet, idet dette under en Paa- landsstorm altid vil frembringe voldsomme Skruninger i Isen udenfor. Direkte Maalinger af Skruningernes Hojde er ikke foretagen. Mellem 25 og 30 Fod antager jeg er ret almindeligt, derudover kun undtagelsesviis og neppe nogensinde over ca. 35 Fod. Dis og Taage vanskeliggjorde Fremkomsten en hel Del, og det hendte os flere Gange, at vi i Taagen sejlede ind i dybe Bugter’ i Ismarkerne, som vi saa atter maatte dampe ud af igjen. Blev Taagen for tet, maatte vi forteje ved Isskodserne, hvor Naturforskerne anvendte Tiden til at anstille Undersegelser paa Isen, Endvidere tog jeg paa forskjellige Pladser paa vor Fart ind gjennem Isbeltet de hydrografiske Undersogelser, der ere Omtalte i Artiklen «Hydrografi». Ofte endte ogsaa Renderne eller de store Klaringer blindt, idet_ de store Marker paa en kortere eller lengere Strekning laa an imod hverandre. D. 9. Juli havde vi saaledes dampet a. 20 Kml. Nord i langs en eneste Ismark, der efterhaanden aiftog j Bredde, indtil vi paa den anden Side saa aabent Vand, Strekkende sig saalangt vesterpaa, som man kunde ajne. Men der fandtes ingen Adgang til det aabne Vand, idet den omtalte Ismark laa an paa en ganske kort Strekning mod en nordfor ligeende milelang Ismark. Men der er Bevwgelse i Isen. Mar- Kerne skrue mod hinanden, og kort efter aabner der sig en Kun 300 Alen bred Rende. Vi forcerer, alt hvad vi kan i Ma- Skinen, og det lykkes os at slippe igjennem, saa vi atter kunne Styre Kours. Efterhaanden, som vi kom vestligere, blev Klaringen sterre °S sterre, og paa hele vor Route ind til Griper-Road modte Vi nu kun smaa, svere, forvadskede Skodser og af og til mindre Marker , neppe 1 & 2 Kml. i Udstrekning. Dog var Udsigten kun meget begrendset, idet vi omtrent hele Tiden havde Dis 140 og Taage, men Klaringen maa haye veret stor, thi paa et Tids- punkt satte den SSV.-lige Vind saa megen So, at der endog var Bevwgelse i Skibet. Vi havde nermest Folelsen af at. sejle i et stort Indhav. De enkelte Marker, som vi nu modte, vare mere eller mindre bedekkede med Jord og Dynd. D. 10. Kl. 8 Em. slog endelig Foden af Landet igjennem. Det var Ostpynten af Lille-Pendulum-9. Efterhaanden som vi nermede os Landet, sejlede vi os ud af Taagen, og KI. 12 Mn. laa Pendulum-@erne og Landet sydfor badede i Midnats- solens Straaler for os. D. 11. Kl. 2 Fm. ankrede vi paa Griper-Road co. 3 a 4, Kbl. fra Land, knap 5 Dage efter, at vi vare gaaede ind i Isen, trods det, at vi mange Gange paa Grund af Taage havde ligget fortajet undervejs, ligesom ogsaa en Del Tid var medgaaet til de hydrografiske Undersogelser. Isbeltet var paa det Sted, hvor vi vare gaaede igjennem det, ca. 240 Kml. bredt. De sidste 4 Middagspladser vare: d. 7. Juli 74° 21’ N. Br. og 8° 18’ V. Led. - 8 — 74° 099 — - 11° 31 — Se ee OD er Te -10. — 74° 19° — = ~- 17° 10! — Da jeg intet andet Sted har seet noget fremsat angaaende Grunden til, at man mellem den 73.0g 75. Breddegrad nestell altid forholdsviis tidligt paa Aaret kan komme ind til Gronlands Ostkyst, skal jeg paa Grundlag af de foreliggende Data forsege paa at give en Forklaring paa dette Fenomen. Dette Balte af spredt Is kaldes Nordbugten. Denne Bugts Dannelse skyldes efter min Mening tre Aarsager, nemlig: 1. Stremmen. 2. Vinden. 3. At Isen udfor Gronlands N@.-Kyst, (omtrent {4 Shannon-@ og nordefter), ved Foraarstid ligger landfast 08 sammenfrossen langt lenger ud til Sos end langs Kysten sydfor- 141 ad. 1. Det storste Antal tilsmudskede Skodser traf vi langs Pakiskanten, hvilke Skodser sandsynligviis for sterste Delen komme fra Polarhavet. Endvidere traf vi den storste Mengde Drivtommer langs Pakiskanten ned mod Jan Mayen. Inde i Isbeltet traf vi kun af og til Drivtommer og sjeldent tilsmud- Skede Skodser, medens disses Antal atter tiltog inde under Land. Dette synes at tyde paa, at Hovedarmen af den fra Po- larhavet kommende sydgaaende Strem leber i en Bue noget Vestenfor Spitzbergen ned mod Jan Mayen. Antagelig breder den sig tragtformet omtrent fra den. 76 Breddegrad over Farvandet mellem Gronlands Ostkyst og Jan Mayen med Storst Hastighed i sin ostre Del, indtil den sondenfor denne O atter tvinges tattere ind under Kysten. Den i Polarhavet vest~ Saaende Strom maa derfor antagelig et Steds nordenfor Spitz- bergen spalte sig i to Arme, hvoraf den ene er den ovenfor Cmtalte Stram, medens den anden gaar nordenom Grenland. Men er dette Tilfeeldet, vil der jo udfor Gronlands N@.-Kyst fremkomme et mindre stromsterkt Farvand, hvad der jo vil be- Sunstige, at Isen her ved Vintertid kan fryse sammen til et Sammenhengende Hele betydelig lengere ud til Sos end udfor den sydlige Kyst. Og al Drivisen i dette mindre stramsterke Farvand vil i Forhold til Drivisen i Polarstrammens Hovedarm *ptrede som fastliggende Is. Til Stotte for min Theori om, at der udfor Gronlands NO.-Kyst og et Stykke til Sos skulde findes et mindre Stromstewrkt Farvand, tjener Claverings og Sabines Udtalelse om, at der paa ca. 74'/2° N. Br. i hvert Tilfelde i Nerheden af Landet ikke findes noget starkt, syd- Saaende Vande.') ad. 2. Da Vindenes Hovedretning udfor Gronlands Ost- kyst fortrinsviis falde omkring Nord, ville de idet Hele og Store ikke komme til at modvirke Strammen. ad. 3. At Isen udfor Gronlands NQ.-Kyst og langt ud *) Petermanns Mittheilungen. 16 Bd. 1870. Pag. 324, 142 til Ses, forst kort forinden vi gik ind i Isen syntes at vere bleven brudt, mener jeg at kunde slutte af de store, milelange Ismarker, som vi traf under hele Rejsen ind mod Kysten, be- staaende af Polaris, der ofte var sammenfrosset med udstrakte Marker af Is, dannet i Lobet af Vinteren i Vaager mellem Po- larismarkerne, ligesom ogsaa Markernes Brudflader ofte tydede paa, at Isen var brekket for nylig. Til Stotte for Hypothesen tjener endvidere Udtalelser saavel af Koldewey') som af Ryder.”) Under mine Baadrejser langs Granlands @stkyst har jeg ofte haft Lejlighed til at iagttage, at der sendenfor en Strak- ning landfast Is nasten altid findes spredt Is langs Kysten umiddelbart sendenfor, idet Drivisen vises udenom den landfaste Is og spredes sondenfor. Men det er netop noget lignende, der finder Sted her nordpaa. Naar Sommeren nermer sig, vil Istilgangen nordfra blive mindre end Isafgangen sydefter, hvad jo fremgaar af, at Isbeltet aftager 1 Bredde, efterhaanden som Foraaret skrider frem. Den meste Is vil derfor folge Polar- streammens Hovedarm, 9: mellem Golfstromsarmen vestenfor Spitzbergen og Drivisen i det mindre stromsterke Farvand udfor Gronlands N@.-Kyst. Men kommen sondenfor den ca. 76. Breddegrad vil denne Is kunne sprede sig. Den vestligere, mindre sterkt sydgaaende Drjvis og den langt ud til Ses lig- gende landfaste Is vil ligeledes ifolge Foranstaaende virke hen til en Spredning af Isen sondenfor sig, 9: mellem den 73. 08 75. Breddegrad. Af foranstaaende falger endvidere, at Isens Spredning foregaar nordfra sydefter, og der er derfor heller ikke nogen Tvivl om, at man lengere hen paa Aaret ofte kan naae ind til Kysten paa en sydligere Bredde, dog neppe sydligere end 70° N. Br., naar undtages udfor Angmagsalik. Som tidligere omtalt, aftager nem- lig Polarstrammens Bredde sendenfor denne Breddegrad ganske 1) Die zweite Deutsche Nordpolarfahrt in den Jahren 1869 und 1870, bd. L Pag. 323. 2) Meddelelser om Greniand. Bd. 17, Pag. 27. 143 Overordentlig, hvorved Isen atter samles og presses ind mod Kysten, I serlig gode Isaar vil man dog maaske undtagelsesviis Ogsaa her kunne naae ind til Kysten i Slutningen af September eller i Begyndelsen af Oktober; men de lange, moerke Netter 98 de voldsomme eitakatarstatirci ere da begyndte, og de mange Isfjelde, som, uafhengig af om det er et godt eller et daarligt Isaar, altid findes her, iForbindelse med at man aldrig kan vere sikker paa, hvornaar store Ismasser atter komme, vil altid gjore Besejlingen af Landet paa denne Aarstid temmelig farlig. Udfor Angmagsalik ere Isforholdene noget forskjellige fra, hvad der er omtalt ovenfor. Man vil som Regel her kunne Naae ind til Kysten allerede i Slutningen af August, sely om Isen ligger tetpakket saavel norden- som sendenfor. Grunden ‘il dette Forhold maa forst og fremmest soges i Kystens Form, idet denne sondenfor K ap Dan gaar omtrent vesteri. De nordfra Kommende Ismasser vises fortrinsviis udenom Kap Dan og brede sig nu, paa Grund af at Kysten pludselig trekker sig Yesteri, over et storre Fladerum, inden Strommen atter sonden- for Angmagsalik samler og presser Isen mod Kysten. Men derved bliver Isen tidligere spredt udfor Angmagsalik end Norden- og sondenfor. Som medvirkende Aarsager hertil kan forevrigt nevnes den starke Strom imellem de talrige @er, som findes her, og den i Sammenligning med det omkringliggende Land Sterre Afsmeltning fra den for Indlandsis blottede Skjer- Saard, At det er langt farligere at gaa ind i Isen sondenfor Sco- "€sby-Sund end nordenfor, skyldes endvidere, at Isskodserne fre storre nordpaa end sydpaa, idet disse stadig under Farten ‘ydpaa formindskes. Jo storre Skodserne ere, desto mere Haab har man om at ride en Storm af inde i Isen, idet Frem- Stigsmaaden er, at Skibet fortejes ved en Skodse, hvis Drift Forhold til den omkringverende Is er saaledes, at der dannes lia aabent Vand omkring Skibet, eller at der, hvor Skibet er f Ttojet, sandsynligviis ingen Skruninger kan ventes. Dette For- 144 hold kan f. Ex. finde Sted paa luv Side af en storre Skodse eller Ismark, hvis Hastighed er storre end den omkringverende Is. Men ere Skodserne smaa, vil en Storm som Regel presse Ismasserne sammen til en kompakt Masse. Hvor jeg i det foregaaende har sgt at opstille nogle al- mengyldige Regler for Issejladsen ind til Gronlands Ostkyst, har jeg stadig haft et sterkt bygget Ishavsfartej forsynet med Dampkraft for Oje. Thi ganske vist vare de forste Hvalfangere, der ferdedes i Isen paa disse Bredder, kun Sejlskibe, men deres Opgave var heller ikke at trenge ind til Kysten, og ofte maatte de bode for deres Dristighed med Livet. Jeg skal saaledes plot nevne, at ikke mindre end 28 Hvalfangere i Aaret 1777 indesluttedes i Isen mellem den 74. og 75. Breddegrad. Af disse kom de 12 aldrig los mere, men skruedes ned efter- haanden som de drey sydpaa. Besetningen fra to af dem red- dedes ombord i to Skibe, der senere kom los, medens der af den samlede Beswtning paa de resterende 10 Skibe, ialt ca. 460 Mand omkom ikke mindre end ca. 320 Mand.) En lignende Skebne fik som bekjendt den anden tyske Nordpolsexpeditions ene Skib, Hansa, der udelukkende havde Sejlkraft, medens Ex- peditionens andet Skib, Germania, der var forsynet med Dampkraft, lykkelig og vel naaede ind til Kysten.?) Ikke dest0 mindre vedblive norske Fangstmand med smaa Sejlfartejer ufor- ferdet at soge ind mod Gronlands Ostkyst, og i gode Isaat som f. Ex. i 1899 og 1900 lykkedes det ogsaa enkelte af dem at naae ind til denne, medens det ene af tvende saadanne Smaa- fartajer, der i 1901 vilde gjentage Forseget, blev skruet ned, og det andet maatte vende hjem med uforrettet Sag. Med desto storre Beundring maa man mindes den bekjendlé engelske Hvalfanger, Scoresby junior, der trods det, at hap 1) En Rejse langs Grenlands Ostkyst i Aaret 1777, af C. Normann. Ge grafisk Tidsskrift. 2. Bd. 1878, Pag. 49. Die zweite Deutsche Nordpolarfahrt in den Jahren 1869 und 1870. Leip” zig 1873. 145 kun havde et Sejlfartej, var den ferste, som satte sin Fod paa Gronlands Ostkyst, i en saa ner Fortid som Aar 1822.1) Men ikke nok hermed. Det lykkedes ham endvidere, ganske Vist fortrinsviis fra Skibet i storre eller mindre Afstand fra Land, at give det forste Skitsekort af Yderkysten mellem ca, 69° og Ca. 74470° N. Br. Aaret efter giver Clavering og Sabine Yderligere Oplysning om Kysten mellem ca. 73° og 75° N. Br., og i 1869—70 undersoger Koldewey Landet mellem ca. 73° 0g 77° N. Br., hvorved blandt andet den store Kaiser Franz Joseph-Fjord undersegtes. Indlobet til denne Fjord var alle- Tede sect af Clavering. I 1891—92 undersegte Ryder det Store Fjordkomplex omkring Scoresby-Sund og giver yder- ligere Oplysninger om Kysten mellem dette Sund og Kap Barclay (69° 14’ N. Br.), medens Nathorst i 1899 gjor Kaiser Franz Joseph-Fjord til Gjenstand for en grundigere Undersogelse og berejser det store Fjordkomplex mellem denne Fjord og Davy-Sund. Som neynt foranfor faldt Ankeret paa Griper-Road paa Sydsiden af Sabine-@ tidig om Fm. d. 11. Juli.’ Vi vare komne ind til Kysten i god Tid, den forste Betingelse for, at Saavel Skibsexpeditionen som Kystexpeditionen kunde faa et sodt Udfald. Der var derfor ogsaa stor Glede ombord. At det var forholdsviis tidligt, vi vare naaede ind til Ky- Sten, vil fremgaa af nedenstaaende Liste, der angiver Tid og Sted for alle Expeditioner, der til Dato ere landede paa denne Nordenfor Scoresby-Sund: lander paa Scoresby junior 70° 31' N. Br. d. 26. Juli 1822 Clavering og Sabine.. 74° 20°) — ~- 8. August 1823 74° 30". — - 8 — 1869 73° 35’ — - 20. Juli 1891 *) Journal of a voyage to the Northern Whale-fishery including resear- ches and discoveries on the Eastern coast of West Greenland, made in the summer of 1822 in the ship «Baffin» of Liverpool. London 1823. XXVIL. 10 146 lander paa Nathorst 74° 33’ N. Br. d. 6. Juli 1899 Amdrup T4° 30° — - Il. — 1900 Kolthoff 73° 30" — = 31. — 1900 Endvidere kan nevnes, at den norske Hvalfanger Knudsen lander d. 16. Juli 1889 paa 73° 30'. Sabine-@ besogtes forste Gang af Clavering og Sa- bine, men er mest bekjendt fra den anden tyske Nordpolsex- pedition, hvis ene Skib Germania overvintrede i en lille Bugt, Germania-Havn, ostenfor Griper-Road. Aaret forinden vor Ankomst var den bleven besagt af Nathorst, der paa den nerliggende Hvalros-@ hayde nedlagt et Depot for Sverdrup. Ikke desto niindre gnskede Naturforskerne i hej Grad at gjere Studier paa Yen, og tidlig paa Morgenen landsattes derfor D’Hrr. Hartz, Kruuse, Deichmann, Nordenskjold, Dit- levsen, Koch og Madsen paa Sabine-@, medens Cand. Jensen fortsatte sine Undersogelser af Havets Dyreverden. Jeg selv tog over til Hvalros-@ for at efterse Depotet. Det viste sig fuldstendig urert. I en Varde, vi byggede lige ved Depotet, nedlagdes i en tilloddet Blikdaase et Brev til Kaptajn Sverdrup, hyori jeg meddelte ham, hvor han kunde treffe os, hvis han nordfra skulde komme ned langs Kysten i Lobet af Sommeren. Da jeg kom tilbage fra Hvalros-@, erfarede jeg, at Dr. Deichmann havde skudt tre Moskusoxer, en Tyr, en Ko og e Kvie. Det gjaldt nu om at faa Dyrene ombord i god Behold, thi det vilde jo vere en smuk Tilvext til zoologisk Museum. Dyrene vare skudte et godt Stykke tilfjelds, en god haly Kml. inde i Landet. Efter et meget haardt Arbejde lykkedes det os at faa den op imod 700 t tunge Tyr bragt ombord uden at partere den. Flaaningen og Skeletteringen kunde nu foregaa ombord efter alle Kunstens Regler. Alle de indre Organer bleve opbe- varede for nermere at undersoges efter Hjemkomsten. Det var tet Taage hele Dagen, hvor Skibet laa, men fra Midten af Sabine-@ og nordefter var det klart. Ifelge Dr. 147 Nordenskjold laa Landisen fra Kap David Gray paa Shannon-@ ned mod Kap Buchanau paa Lille-Pendu- lum-@ og fra denne Os Vestside over mod Hansa-Bugt. | Clavering-Strede laa Landisen fra et Punkt lidt vestenfor Elven, der udmunder i Griper-Road og over mod @erne vestenfor Kap Wyun. Den neste Dag bragtes de resterende to Moskusoxer om- bord. Naturforskerne vare atter i Land, og opad Dagen modtog Jeg den gledelige Efterretning, at Hartz havde fundet plante- forsteningsferende Lag paa Germania-Bjarg og Norden- Skjeld paa Hare-Bjwerg. At saadanne maatte findes paa Yen, Vidste man fra Tyskerne, idet disse havde fundet enkelte lose Brudstykker med Forsteninger. Hartz fik nu travit med at bryde i Laget, og forst langt ud paa Natten havde vi hans rig- holdige Samling af Vextfossilier ombord. Disses Transport hedad Fjeldskraaningen gik dog ikke af uden Uheld, idet Hartz forstuvede sin ene Fod, et Uheld, der gjorde ham mindre ar- bejdsdygtig en kortere Tid. Da vi endelig langt over Midnat atter alle vare forsamlede ombord, saaes kun glade Ansigter, thi Udbyttet havde paa alle de andre naturvidenskabelige Felter ligeledes veret godt. Nielsen og jeg hayde under Udgravningen af et gammelt eskimoisk Vinterhus fanget en levende Lemming, livad der paa det Tidspunkt vistnok nappe var sket nogensinde lidligere. Men Verdien af denne Fangst forringedes jo rigtig- Nok ganske betydeligt, da Skibsexpeditionen senere, takket vere Dr. Deichmanns fortrinlige Jagthund, indfangede dem levende i Masseviis. D. 13. Juli om Morgenen skulde vi have lettet. Det var imidlertid brandtet Taage, og vi bleve derfor liggende. Men KI. 1 Em. satte svere Ismasser fra Clavering-Strede ud mod os 98 tvang os trods Taagen til at gaa an. Det var min Agt at Mnkre ud for Koniginn Augusta-Dal. Her skulde nemlig *t storre Parti under Dr. Deichmanns Ledelse landsettes for °M muligen at indfange en Moskuskaly. Endvidere havde Pro- 10* 148 fessor Nathorst antydet for os, at der muligen her kunde findes Dyreforsteninger. Men ligesom de foregaaende Dage vedblev Taagen at vere lige tet. Vi holdt derfor gaaende for Smaasejl Natten imellem d. 13. og 14. Juli for en frisk SV.-lig Kuling. D. 14. Juli besluttede jeg, trods Taagen holdt sig lige tet, at forsege paa at faa fat i Landet. Ved Middagstid ankrede vi lidt nordfor en Pynt, der senere i en Klaring viste sig at vere Kap Borlase Warren. Her foretog vi en kortvarig Land- gang, paa hvilken det lykkedes mig at skyde en Knortegaas, en Art ikke tidligere seet paa Ost-Gronland (ifelge Dr. Deich- mann), samt at fange tre af dens Unger levende. Da det vedblev at vere tet Taage, ansaae jeg det ikke for rigtigt at vente leangere paa klart Vejr for at foretage Exkur- sionen i Keniginn Augusta-Dal. Tiden var desuden nusaa langt fremskreden, at jeg kunde begynde at tenke paa at fore- tage Kystexpeditionen, og Kl. 10 Em. lettede vi derfor for at gaa sydpaa. lLidt senere saaes det forste Isfjald. kn svag Lys- ning slaaer igjennem Taagen. Maskinen stoppes. Skulde vi vere bleven forsat af Strammen. Det ligner snedekt Land eller maaske en Bre. Men i neste Qjeblik tegner Fjeldets Kon- tourer sig i Taagen. Maskinen settes atter igang, og kort efter sveber Taagen sig atter tettere og tettere om Fjazldet, indtil det til Slutning forsvinder tet agtenfor os. Heldigt at Isfjel- dene altid selv i den tetteste Taage anmelde deres Nerhed ved et svagt hvidligt Sker. Fra d. 14. til d. 18. Juli holdt vi nu sydpaa langs Landet- Vinterisen laa endnu fra Traill-@ ostenom Murray-@ ned langs Liverpool-Kyst, langs hvilken den presenterede sié med usedvanlig svere Skruninger og strakte sig imellem 6 18 Kml. af Land. Mellem Kap Hodgson og Kap Tobin va der isfrit. Om der laa Vinteris i Kaiser Franz Joseph- Fjord og Fjordene sondenfor, kunde paa Grund af den store Af- stand ikke afgjores. [ Scoresby-Sund laa Vinterisen ubrudt! 149 en Bue fra Kap Tobin til Kap Brewster, og sendenfor dette Forbjerg laa Vinterisen i Smaabugterne. Medens der kun Saaes faa Isfjelde nordenfor Scoresby-Sund, bleve de meget almindelige sondenfor. Udfor Kap Brewster laa saaledes 20 tildels meget store Fjxlde, og sondenfor talte jeg flere Gange Over 50 fra Udkigstonden. Paa hele Rejsen ned langs Kysten havde vi gjensynlig bredt Landvand, idet vi flere Gange havde Tet betydelig Segang. Farvandet var kun opfyldt af meget Spredté, smaa, forvadskede Skodser og af og til enkelte Marker. Efterat Scoresby-Sund var passeret, kom vi nu til en Kyst , der aldrig tidligere havde veret betraadt af nogen Euro- Peer, idet de saavel af Scoresby som af Ryder optagne Kaart ere optagne fra Skib i storre eller mindre Afstand fra Land. Det var paa denne Kyst, det var min Agt at lande for derefter at foretage Kystexpeditionen. Vi holdt derfor tet langs Land for at recognoscere. Thi dels skulde jo Kysten senere sTundig underseges af Skibsexpeditionen, naar jeg havde forladt Skibet , og dels var det af stor Vigtighed at vide, paa hvilke Punkter af Kysten en Landsetning af Kystexpeditionens ret be- tydelige Godsmengde overhovedet kunde finde Sted, for det Tilfelde at Isen stoppede vor Fart sydefter. Da det lykkedes Skibsexpeditionen, efter at Cand. Hartz havde overtaget Le- delsen, at undersoge denne Kyststrekning, skal jeg ikke nermere Udtale mig om den. Efterhaanden, som vi kom sondenfor Kap Brewster, ind- Skrenkedes Landvandet mere og mere, samtidig med at Isen i dette tillog, og ved Kap Dalton (69° 24’.6 N. Br.) stoppedes al Fremkomst af uigjennemtrengelig Is. Isen laa klos til Land °8 strakte sig saa langt til Sos, som man kunde se fra Ud- Kigstonden. Nesten ikke en Draabe Vand ejnedes. D. 18. Juli KL. 91/2 Fm. stod vi derfor ind i en lille Vig paa Kap Daltons Nordside for at losse Kystexpeditionens Gods. Atter havde vi i hej Grad veret begunstigede af Lykken. Netop her, hvor Skibet ikke kunde komme lengere sydpaa, 150 fandtes et Sted, hvor Landsetningen bekvemt kunde foregaa. Det lave Land, der forbinder Kap Daltons ostlige, 1300 Fod heje Fjyeldplateau med Fastlandet vestenfor, gav Halveen, seet nordfra, et saadant Profil, at man med temmelig stor Sikkerhed kunde antage, at Landsetningen maatte kunne foregaa her, og som en Routebaad uden Spor af Tidsspilde stod Antarctic ind i Vigen, hvis Bund dannes af det omtalte lave Land. An- keret sattes i ca. 10 Fv. Vand, med god Holdebund ca. 3 & 4 Kbl. fra Land. Vigen er fuldstendig aaben imod N@. og maa desaarsag let kunne fyldes med Is. Der blev derfor strax taget fat pada Losningen af Expeditionens Gods, i hvilket Arbejde alle Natur- forskerne deltog, og, takket vere den Iherdighed, der udvistes fra alle Sider, bragtes alt Gods i Land samme Dag. Da jeg under Udrustningen ikke kunde vide, under hvilke Omstendig- heder Losningen vilde komme til at foregaa, vare de enkelte Collis Vegt og Rumfang afpassede saaledes, at en eller to Mand med Lethed kunde manipulere dem, en Forholdsregel, der ligeledes bidrog sit til, at Losningen foregik saa hurtigt. Samme Dags Aften overgav jeg Ledelsen af Skibsexpedi- tionen til Cand. Hartz og Forelsen af Skibet til 1. Styrmand V. Kjoller. Skibet var dermed frigjort og kunde forlade Kap Dalton, naar det skulde vere. Da imidlertid Dr. Norden- skjold samme Dag havde fundet nogle Lag med Dyre- 0¢ Planteforsteninger, bestemte Cand. Hartz, at Skibet, forsaavidt Vejret tillod det, skulde forblive liggende, og endnu nogle Dage ned vi Samveret med vore mange Venner ombord. Ind mod Gronlands Ostkyst og langs denne blev der taget en Lodskudsrekke med tilsvarende Bundprever. Som Bundhenter anvendtes Bailys Rer. Bundpreverne ville i e” senere Artikkel blive behandlede af Assistent ved mineralogisk Museum, Mag. sc. Boggild. Endvidere bley der paa samme Strekning foretaget enkelte Trawlinger. 151 D. 21. Juli gik Skibsexpeditionen nordpaa, medens jeg selv den felgende Dag drog sydpaa med Kystexpeditionen. Heldet begunstigede os i hej Grad, og allerede d. 2. September ankom Vi til Tasiusak. Forst d. 11. September ankom Antarctic hertil, hvorefter jeg atter overtog Ledelsen af Skibsexpeditionen 0g Forelsen af Skibet. Skibsexpeditionen var, medens Cand. Hartz ledede den, til Punkt og Prikke gaaet efter Programmet. Jeg sely havde naaet, hvad jeg onskede. Det var derfor intet Under} at der kun fandtes glade Ansigter ombord. Der kunde nu vere Tale om at gaa op i den store Ser- mMilik-Fjord. Men Undersogelsen af denne Fjord var nermest tenkt udfert af Skibsexpeditionen, hvis denne var ankommen tidligere til Tasiusak end Kystexpeditionen, og vi vare nu saa langt henne paa Aaret, at man snart kunde vente de voldsomme Efteraarsstorme. Og da alt til Dato var gaaet saa fortrinligt, Vilde jeg ikke risikere noget Uheld nu mod Slutningen. Der gjordes derfor klar til Hjemrejsen. D. 17. vexledes det sidste Haandtryk med Koloniens Beboere, til hvilke min trofaste Falgesvend Soren Nielsen nu herte, idet han skulde forblive deroppe som Medhjelper ved Handelen, og d. 18. om Morgenen stod vi ud af Tasiusak. Den sidste Trawling fore- loges udenfor Fjordmundingen, og Koursen sattes hjemefter. Isen lagde ingen Hindringer i Vejen. Paa Hjemrejsen fortsattes de meteorologiske Observationer Og Indsamlingen af Plankton. Endvidere udkastedes Stromflasker. En orkanagtig Storm i Danmarks-Strede og en Storm Sondenfor Feroerne sinkede os en Del, og forst d. 4. Oktober ankredes paa Inderrheden. Her skiltes jeg fra alle mine Ledsagere og Venner. Saa- vel af Expeditionens Deltagere som af Skibets Besetning havde jeg i enhver Henseende nydt fortrinlig Stotte, og kun lyse Minder har jeg om Samlivet med dem. 152 Skibsexpeditionen og Kystexpeditionen bleve udrustede under | Et. Nogen Specification over Udgiften ved hver iswr af disse to Expeditioner lader sig derfor vanskelig opstille. Den sam- lede Udgift for begge Expeditioner androg 124,372 Kr. 68 @re. Efter Expeditionens Hjemkomst indkom der atter ved Salg af Skib, tiloversbleven Proviant etc. 30,290 Kr. 84 @re, hvorefter 4 den endelige Udgift for begge Expeditioner bliver 94,081 Kr. 84 Ore. Ill. Beretning om Skibsexpeditionen til Grenlands Ostkyst. For Tidsrummet fra d. 18. Juli til d. 12. September 1900 af N. Hartz. Serene ar racneaeeree ys eo ranernmerinaanii Da vi naaede Kap Dalton d. 18. Juli, kunde vi allerede 8€ tilbage paa smukke naturvidenskabelige Resultater. Paa Jan Mayen havde Cand. Kruuse og jeg fundet et betydeligt Antal Planter, der ikke for vare kendte fra denne 01), og haft Lejlig- hed til at gere Studier over den fattige, men interessante Ve- Stations Sammensetning. Paa Sabine-@ havde vi det Held at opdage tertixre Lerlag, der indeholdt Planteforsteninger; de faa af den tyske Nordpols- €xpedition herfra hjembragte Planteforsteninger bleve fundne i lose Blokke. @en bestaar af Basalt, men hist og her — baade i Germania-Bjerg og Hare-Bjerg — optrede underordnede Lag af Sandsten. I Hare-Bjerg vare navnlig to Sandstenslag fremtradende, 1000—1400' 0. H., henholdsvis c. 9 og 30' meg- lige; i dem fandtes dog kun utydelige og ubestemmelige Plan- lerester, mest forkullede Grene. I Germania-Bjerg saas ogsaa, c. 600’ o. H., et anseligt Sandstenslag i Bjergets Sydskrent, ud mod Germania-Havn, le *) De af os fundne Blomsterplanter, der hidtil ikke vare kendte fra Jan Mayen, ere: Sibbaldia procumbens L. Arabis alpina L. Alsine biflora L. Carex incurva Lightf. Cerastium trigynum Vill. Carex lagopina Whe. Draba altaica (Ledeb.). Calamagrostis neglecta Ehrh. var. Draba nivalis Liljebg. borealis (Lge.). Cardamine pratensis L. Disse Arter ere et ret vesentligt Bidrag til @ens Flora, idet der tid- ligere kun var kendt 30 Blomsterplanter og Karkryptogramer fra Gen. Desuden vil det sikkert vise sig, at vore Samlinger af lavere Planter indeholde adskilligt nyt for Gen. 156 dannet af en grov, hvidgraa Sandsten med en Del forkullede Grene, men uden hestemmelige Planterester. Omtrent 850! o. H. fandt jeg endelig — efter 1/2 Dags Sogen — en Flage af bled, sort Lerskifer, der ajensynlig var bleven losreven fra sin oprindelige Plads af Basalten, da denne i glodende Tilstand bred frem af Jordens Indre. Hele Flagen, der var rejst paa Hojkant og paa alle Sider omgivet af Basalt, var ikke lengere end ¢. 45’; dens Tykkelse var c. 15’. f Kontakt med Basalten var Skiferen hvidbrendt og haard, men de indre Dele af Fla- gen vare blede og sorte. ‘Talrige frasprengte Brudstykker laa spredte ud over Skraaningen, aabenbart alle hidrerende fra denne ene Flage. Med megen Besver fik jeg et stort Materiale bragt ombord i Antarctic, men desverre synes Floraen at vere meget arts- fattig. Laxodium distichum miocenum, den amerikanske Sump- cypres, der i Nutiden danner store Skove, f. Ex. i Mississippis Delta, er langt den almindeligste Plante; den forekom i uhyre Mengde og i sewrdeles velbevarede Exemplarer. Den arktiske Poppel, Populus arctica, hvis Blade minde om Beyvreaspens; var ogsaa almindelig. Desuden ber nevnes en smuk, endnu ikke nermere bestemt Gingko-Art. Landskabet ved Kap Dalton er et almindeligt Basalt- landskab; et bredt, lavt Dalstrog fortsetter Bugten mod Vest I denne legger man strax Merke til to anselige Laguner, det ene i Bunden af Bugten, den anden paa Bugtens Sydside. Dé staa naturligvis i Forbindelse med den sterke, sydgaaende Stra langs Kysten; vi saa talrige Laguner paa hele Strakninge? mellem Kap Dalton og Scoresby-Sund, Lavlandet var ade og vegetationsfattigt; Jordbunden var ente? vaad og kold af Smeltevandet fra de store Snedriver, der vat? aflejrede i Le af Sydskrenterne, fejede sammen af Nordenvinde”: 157 — eller altfor tor og direkte udsat for Vinden. Kun den haard- fore Ranuneulus glacialis trodsede alt og udfoldede sine skonne hvide eller lilla Kroner, der saa meget minde om vor hvide Anemone; den trivedes ypperligt i det kolde, vaade Lerplore, der en stor Del af Dognet var frossent. Men gik man blot 300—400’ til Fjelds, traf man snart frodige Partier, hvor Sedwm Rhodiola’s gule Kroner straalede 9g lyste i Solen; og et Par Hundrede Fod hejere, paa Sydskraa- Ninger; hvor Solen rigtig kunde bage, og hvor Fugtighedsfor- holdene vare tilfredsstillende, dér traf man gronne, smilende Partier, mos- og greskladte, med talrige, forskelligt farvede Blomster, Potentil, Geslingeblomst, Bakkestjerne, Pragtstjerne, Stenbrack , Sommerkonval, Volverlej og mange flere. Her var Afstanden fra det kolde Hav tilstrekkelig stor, og her laa Taagen ikke saa vedholdende og saa ofte som lengere nede Paa Skrenten. Omtrent 800’ 0. H. var en sterre Skraaning tet bevoxet med rigt blomstrende Cassiope tetragona og hypnoides; de hvide, Liljekonval-lignende Kroner af C. tetragona fyldte Luften Med berusende, krydret Duft, og Blomsterne vare livligt om- Svermede af travie Humlebier. Endnu i 900 Fods Hejde var Ve- 8etationen frodig og veludviklet, langt kraftigere end paa Lav- landet; heroppe forekom talrige Arter af Blomsterplanter, som ikke saas paa det kolde, fugtige Lavland, og Planterne vare langt Videre fremme i Udviklingen; Pedicularis hirsuta, der paa Lay- landet nheppe var udsprungen, var allerede afblomstret heroppe. At den kolde, vaade Havtaage er i hojeste Grad hemmende for Vegetationen i de arktiske Kystegne, faar man ofte Indtryk af; sjeldent har jeg dog folt det saa overbevisende, som da jeg d. 20. Juli gik op paa Fjeldet Nord for Ankerpladsen. Nesten hele Dagen, medens jeg opholdt mig oppe paa Fjeldet, laa Taagen som et lykt Dekke over Havet og det lavere Land indtil 800—900" 0. H.; paa min Vej fra den ene Fjeldtop til den ‘nden maatte jeg ofte passere Taagebeltet. 1 Taagen var Luft- 158 temperaturen + 2° C., alt var dekket med lange Rimkrystaller, og Landet saa ganske vinterligt ud; over Taagen var Luft- temperaturen samtidig -- 10° C., og det var fint Solskinsvejr med dansende Myggesverme og summende Humler. Fra Fjeldtoppen — c. 1000' 0. H. — var der en pragt- fuld og storslaaet Udsigt mod Nord til Henry-Land med dets haje, stejle, takkede Basaltfjalde, hvis Hovedretning gaar lodret paa Kystretningen, og til den anselige Bartholins-Bre, der ef let kendelig ved sin store, meget udpreagede Midtmorene. Vort vigtigste Resultat her var dog Fundet af tertiere Dyreforsteninger. Allerede d. 18. om Aftenen kom Dr. Norden- skjold tilbage til Antarctic med Tasken fuld af Forsteninger, navnlig Krabber. Hovedbjergarten er, som navnt Basalt; men } den lille Pynt, der begrenser Bugten ved Kap Dalton mod Nord, og som ved en lav Ryg (c.900’) er forbunden med den Vestfor liggende heje (c. 4000’) Basaltmur, fandtes i c. 900 Fods Hajde o. H. underordnede Lerskifer- og Sandstenslag. Paa noglé Steder var Sandstenen ganske fyldt med Muslinger og Snegle I den brune, blede, let smuldrende Lerskifer laa utallige linse~ eller kugleformede Konkretioner, indeholdende Krabber elle? andre Dyr (langhalede Krebsdyr, en Hajtand, Muslinger), i noglé Tilfeelde ogsaa forkullet eller forkislet Tre. 1 Lerskiferen selY fandtes enkelte Muslinger, Snegle (bl. a. en Aporrhais) og nogl® meget fragmentariske Bladaftryk (af en Boge-Art?); desuden ef Mengde forkislede Stammestykker, meget ofte borede af ¢? Boremusling (Teredo). I Lobet af tre Dage samlede jeg et stort Materiale her: hyer Aften bragte jeg de bedste og skoreste Stykker med 0” Bord; den sidste Dag, vi opholdt os her, havde jeg fuld Byrd@ for 5 Mand. Materialet, der er overgivet Cand. mag. J. P- J. Ravn til Bearbejdelse, vil forhaabentlig yere af stor Betydnins til en nermere Bestemmelse af Basaltens Alder; i alle Fald hat det i sig sely en serlig Interesse, da vort Kendskab til de? arktiske Zones tertiere Fauna er meget. ufuldstendigt. ; 139 Oppe paa Fjeldet, hvor Forsteningerne samledes, saas talrige Ulvespor, ligesom ogsaa Polarharen, sky som altid, viste Sig paa lang Afstand. Dr. Deichmann fangede, med Hjelp af sin udmerkede Jagthund Jaunette, flere levende Lemminger; disse Dyr forekom her i stor Mengde; deres Vinterreder og Store Exkrementdynger fra Vintertiden laa spredte ud over Marken. Om Aftenen d. 21. Juli toge vi Afsked med Ltnt. Amdr up °§ hans Mend, der i den lille 18-Fods Jolle skulde paa den lange og farefulde Baadtur ned langs den wkendte Kyst. Med de bedste @nsker for hinanden og i Haab om atter at medes i September i Angmagsalik skiltes de to Expeditioner. Vi, der bleve lilbage paa Antarctic, i det gode, rummelige Skib, hvor Vi felte os som hjemme, lod vor lille rustne Skibskanon sende *t sidste «Farvel og paa Gensyn» til vore Kammerater, hvis Skebne saa ofte senere under vor Fart var Genstand for vore Samtaler og Tanker. Hojtideligt og alvorsfuldt rullede Ekkoet {f Kanonskuddene fra Fjeld til Fjeld — saa drog ogsaa vi ud lil ukendte Egne og nye Eventyr. Ved Midnatstid blev der skrabet og fisket med Svaber, til Cand. Jensens fulde Tilfredshed; samtidig optoges Ltnt. Koch, Dr. Nordenskjéld og Styrmand Christensen, der havde Yéret paa en Baadtur til Henry-Land. De havde opdaget en ‘Yovlbrinteholdig, varm (38° C.) Kilde i Skrenten ned mod Ha- Vet), samlet blaagronne Alger i Kildens varme Vand og desuden besogt Bartholins-Bra. | Lobet af Natten gik vi med halv Kraft op gjennem Ro- Ners-Fjord, hvorfra det snevre Turner-Sund med et skarpt Knek drejer i Nordest. Kl. 6 om Morgenen d. 22, faldt An- Keret ig Fy, Vand, i en lille Bugt paa Nordvestsiden af Turner-o, hvor en lav, gruset-stenet Odde skyder frem og VWerligere indsnevrer det smalle Sund. En Mengde Drivtre “SC Den eneste vyarme Kilde, der hidtil var kendt fra Gronland, findes paa den lille @ Unartok i det sydvestlige Gronland; den er 40° C. varm. 160 laa opskyllet paa Stranden, dels lange, slanke Naaletrestammer, dels Lovtre (Birk?). En Del Barkstykker af Fyr og Birk saas ogsaa. EKnaf Naaletrestammerne bar tydelige Maerker af Oxehug: Dyrelivet i Vandet var her meget rigt; talrige Seler hvilede sig paa de hastigt drivende Isflager, og flere Hvalrosser bleve sete. Store Laminarier belgede frem og tilbage paa Bunden al Sundet og kom op i store Knipper med Pilken. Terrenet eg- nede sig tilsyneladende udmerket for eskimoisk Bebyggelse, men der fandtes ingen Husruiner eller andre Spor efter Eski- moer. Da vi om Eftermiddagen havde afsluttet vore Undersagelse! her, vilde vi fortsette gennem Sundet. Men Skabnen vilde det anderledes — kort efter stod Skibet paa Grund og blev staaendé dér c. 2 Dogn. Det var ubehagelige, yderst spandende og al- strengende Dage for os alle. Men jeg vil lade Skibs-Journale? tale: Kl. 4 lettede vi Ankeret og gik frem paa Loddet med langsom Maskine. Kl. 41° loddede vi 3 Fv., hvorfor vi stopped® og lode Ankeret falde. Skibet svajede op for Strammen; vi lof tede da Ankeret igen og gik langsomt frem for at vende tilbag® til den tidligere Ankerplads; men i samme @jeblik tornede Ski bet og blev af Strammen sat haardt op paa Grunden. Vi forl® da et Varp og et Varpanker ud og forsegte at varpe Skibet af Grunden, men uden Held, forte derefter Styrbords Bouganke! ud med 15 Fv. Kede og en 3" Viretrosse og forsegte at hiv ud igen, men uden Resultat. Lod Mandskabet gaa til Kojs afventede Strammens Skiftning. D. 23. Kl. 5 Morgen begyndté vi at losse Kul af Bunkerne med Skibets Mandskab, medens Naturforskerne forte Proviant i Land for at lette Skibeb Forte Trawllinen i Land fra Agterskibet for at kunne hive agté™ efter, men den fiskedes af en Isskodse og blev af denne fort hee hvor Skodsen ternede, omtrent tvers om Styrbord. Ved Hoj- vande, der indtraf omtrent Kl. 11, forsegte vi at arbejde gkibel af Grunden, men uden Held. Omtrent Kl. 1%° skiftede sia men, og vi fik Skibet bakket flot. Forsggte at hive frem ti 161 Ankeret, men Strommen skar os atter op paa Grunden, Gik i Gang med at losse Bunkerkul og Proviant i Land og arbejdede hermed det meste af Natten. Strammens sterkeste Fart «var ¢. 3 Knob. D. 24. forte vi et nyt Varp ud for om Bagbord og hey Trawitrossen hjem. Kl. 11 begyndte vi at gaa fuld Kraft frem. Arbejdede med Maskinen og Varperne til Kl. 128°, da Skibet gled af Grunden; gik tilbage og ankrede paa 15 Fy, Vand. Stor var Gleden, da vi endelig slap los; men saa gik der ‘o Dage, for Mandskabet fik alt det ilandsatte Gods bragt om Bord, og ferst om Eftermiddagen d. 26. lettede vi atter Anker, Da Turner-Sund yar saa urent, foretrak vi at gaa samme Vej lilbage; men neppe vare vi komne ud af Sundet og ind i Ro- Mers-Fjord, for vi saa Taagen ligge tet som en Mur ude til Ses og et Stykke ind i Fjorden. Ingen Ankerplads kunde vi finde herude, vi maatte da atter ind paa vor gamle Ankerplads, Som vi forst kunde forlade d. 28. om Eftm.; Taagen holdt sig Nafbrudt indtil da. D. 24. gik Lint. Koch og Dr. Deichmann Med Baad gjennem Turner-Sund og Nordefter langs Kysten for at kortlegge den indtil Stewart-O, Under vort lange Ophold i Turner-Sund blev Tiden na- turligvis — efter at Skibet var bragt i Sikkerhed — anvendt Paa bedste Maade. Zoologen, Cand. S. Jensen, skrabede og fiskede med godt Udbytte og var her saa heldig at faa skudt fire Hermeliner. Disse nydelige smaa Rovdyr, hvis Hovednering Sikkert er Lemminger, bleve fundne af den tyske Expedition 186970, paa den danske Expedition 1891—92 blev der set ‘nkelte Spor paa Sneen om Vinteren, som antoges at hidrore fra Hermelin, men Dyret sely blev ikke set. Kunstmaler Dit- levsen havde det Held at traeffe en Flok paa otte Dyr, der le- Sede mellem nogle store Stenblokke. Ved at pibe som en Mus °$ kradse paa Stenene med sin Kniv fik han dem til atter °8 atter at komme frem, og han fik taget nogle udmerkede Skitser af dem i forskellige yndefulde Stillinger. Moskusoxer Saas hverken her eller andet Steds Syd for Scoresb y-Sund; at XXVU, il 162 Rensdyret havde veret her, derpaa tydede talrige Spor og af- kastede Horn, men Dyret selv saa vi ikke. Ulvespor forekom overalt, iser i Nerheden af Stranden, men ogsaa hojt til Fjalds paa Snedriverne. Dr. Nordenskjéld og jeg gjorde sammen en Udflugt over til Fastlandet Nordost for Ankerpladsen. Her havde vi nemlig gjennem Kikkerten iagttaget nogle lysere Striber i det morke Basaltfjeld, og vi ventede os derfor atter en rig Host af tertiere Forsteninger. De hvide Lag, der laa c. 1700’ 0. EL, omgivne af Basalt, viste sig at vere brendte, gullig-hvide eller radlige Skifere, i hej Grad mindende om de bekendte, braendte Skifere ved Patoot ved Vajgat i Vest-Gronland. Desverre fandtes af Forsteninger kun forkislede Trestammer. Forevrigt saas ogsaa ubrendte sorte Skifere, der ypperligt egnede sig til Opbevaring af Planteaftryk; vi fandt dog ingen. Flere andre Steder i Turner-Sund iagttoge vi fra Skibet underordnede lyse Lag (af brendte Skifere eller Sandsten) i Basalten, uden dog at faa Lejlighed til at undersoge dem nermere. Her som ved Kap Dalton var Plantevexten frodigst i nogle Hundrede Fods Hojde over Havet; men i denne Hojde traf man da ogsaa store, gronne Tepper af nedliggende Dvergbirk og lavt Pur af Mosebolle og Revlingris. J c. 1700’ Hejde, paa en meget gold og tor Jordbund, voxede en ejendommelig Form af vor almindelige Blaaklokke; Kronen var meget stor og af en usedvanlig dyb blaa Farve, medens Blomsterstenglen var ganske lav, kun nogle faa Tommer. Plantevexten paa Lavlandet var meget fattig; ogsaa pada Skraaningerne var den kuet. Manglen paa Stabilitet i Jordbun- den var her aabenbart en vesentlig Grund til Vegetationens Fattigdom. Vejrsmuldringen er ajensynlig meget betydelig, 08 utallige starre og mindre Vildbekke havde i SnesmeltningstideD oprevet de stejle Skrenter med umaadelig Kraft. Overalt saas de dybt udgravede Render af Smeltevandet, overalt laa Reste? af derved drebte Planter. Foden af Fjeldene og det laveré 163 Forland mellem disse og Sundet havde ofte et besynderligt Stribet Udseende, foraarsaget ved en Sortering af det nedskyl- lede Materiale; gik man i Retning med Kysten, passerede man afvexlende over Striber af store, skarpkantede Blokke og Striber af finere Materiale, Grus og Sand, de sidste dekkede med ‘et nesten sammenhengende, lavt Filt af en lille sortgraa Mos, Anthelia nivalis, ofte overtrukket med blaagrenne Alger. I lang Afstand kunde man se enkelte gronne Striber drage Sig horizontalt hen over Fjzldskraaningerne; dette Fenomen Viste sig altid ved nermere Undersegelse at staa i Forbindelse med Basaltens Benkning; den frodigt grenne Stribe laa altid lige under en serlig modstandsdygtig Basaltbenk, ud over hvilken de nedstyrtende Blokke sprang, saa at der dannedes en "olig Voxeplads for Planterne. Endelig slap vi da ud af Sundet og stod atter til Sos; paa Yor Vej ud gennem Sundet havde vi en meget fornojelig Klap- jagt paa en Bjorn, der blev set oppe paa Land; en stor Styrke Sik ind for at skyde, og vi fik Bjornen, der var meget sky, ja- set ud i Vandet; den Matros, der holdt Vagt ved Baaden, blev Saa forfjamsket ved at se Bjornen komme lige ned mod sig, at han «smed Treskoene» og i det iskolde Vand svemmede ud til en lille Isflage, hvorfra vi maatte tage ham om Bord i Baaden , vaad og forkommen, for vi kunde ro ud efter den SvVommende Bjorn. Har man forst faaet en Bjorn jaget i Van- det, og er der ikke for mange store Isflager, da er Bjornen atid sikkert Bytte. Neppe vare vi komne ud af Romers-Fjord, for Taagen atter indfandt sig, saa tet og uigennemtrengelig, saa klam og kold Som den kun kan vere i arktiske Farvande. Heldigvis var der Kun -lidt. Drivis her; i to Dogn maatte vi nu ligge stille eller Nesten stille for Taage, uden at kunne gaa til Land og uden “t kunne gaa videre Nordpaa, da vi jo forst maatte optage Koch °S Deichmann. Vi nermede os Land flere Gange saa meget ‘om tilraadeligt og brugte flittigt vor Dampflojte for om muligt 11* 164 at hidkalde de savnede; Situationen begyndte at blive mindre hyggelig, da vi frygtede for, at de snart maatte have opbrugt deres Proviant. Ved et Siumpetref kom vi tilsidst d. 30. ved Middagstid tet ind til en lille Holm — Dunholm — hvor de havde slaaet Telt; de hoerte Dampflajten gennem den tette Taage og kom roende ud til os. Ganske rigtig var deres Pro- viant opspist og deres Petroleum brugt; men en Bjorn havde netop samme Dags Morgen aflagt dem et Besog i Teltet og maattet bode med Livet for sin Nysgerrighed. Heldigvis hayde Lint. Koch faaet tegnet Kort over en stor Strekning af Kysten, da Taagen ikke hayde veret saa vedholdende indenfor den vderste Kystlinje. Da Taagen holdt sig, og de nyankomne fortalte om talrige eskimoiske Vinterhuse inde paa Dunholm gjorde vi en kort, felles Landgang her. Det er en ganske lille, lav Basaltholm, hvis hejeste Top kun ligger c. 100’ over Havfladen. Den saa ganske eventyrlig ud, som den laa foran os i Taagen, solbelyst og varm midt i den tette, kolde Havtaage. Edderfugle og Tejste rugede her i Mengde, og oppe paa Toppen laa ikke mindre end 7 Eskimo-Vinterhuse, grupperede i Krans om et lille Vand- hul, der var ganske tilgroet af Grenalger og opfyldt af myl- rende Myggelarver. Dr. Deichmann ledede Udgravningen af et Par Huse og fandt forskellige velbevarede Brugsgenstande, en Kam, Harpunspidser m.m. Nede ved Stranden laa desudev et Par Teltringe. Der fandtes kun Strandplanter paa hele Hol- men. Seen vasker over store Dele af den, og nwsten overall saas et hvidt Salt-Overtrek paa Klipperne og Jorden. Den Lille Glyceria vilfoidea dannede i Lavninger ved Stranden blode; redligt tonede Tepper, hvori Tusinder af Stellaria humifusa’s smaa, hvide Stjerneblomster lyste. Koklearen straalede i Sole? med utallige hvide Blomster, serlig kraftig hvor Fuglene havdé godet Jorden. I Taage fortsatte vi om Eftermiddagen d. 30. Juli Nordefter; vi turde ikke spilde for meget af den kostbare Tid herude ved 165 i} Kysten, hvor Taagen herer til Dagens Orden. Ved 4-Tiden om Morgenen d.31. passeredes Kap Brewster, og i Solskin stode Vi ind i Seoresby-Sund. Lidt for Middag vare vi ved Kap Stewart paa Jameson-Lands Sydestpynt og gledede os alle- rede til Landgang her; men inden vi vare naaede i Land, var Taagen over os; den var fulgt os lige i Helene ind gennem | Fjorden, snart fyldte den hele den ydre Delaf Scoresby-Sund. Hurry-Iniet var nesten ganske isfrit, kun lidt Kalvis og | enkelte spredte Isfjelde drev omkring. Vi gik da mod Nord, op i Hurry-Inlet, for at legge os for Anker paa den af Prof. A. G. Nathorst Aaret i Forvejen fundne Ankerplads ved Fame-Q@er. Herfra var det nemlig Hen- Sigten at udsende mindre Expeditioner i forskellige Retninger, medens Skibet fik sin Kedel renset, og adskilligt andet nedven- |] digt Skibsarbejde blev. udfort. | Det turde her vere paa sin Plads i Korthed at omtale den Svenske Expedition under A. G. Nathorst og dens Arbejder i Scoresby-Sund i 1899.!) Allerede’ d. 29. Juli naaede Expedi- tionen ind i Fjorden, der var nesten ganske fri for Vinteris, Saalangt man: kunde se; talrige Isfjelde, saas dog overalt.. Ved Kap Stewart undersegtes Ryders i 1892 oprettede Depot, | uden. at man fandt Spor efter Andrée; i: Elvlejet bag Kap | Stewart samledes Planteforsteninger, ligesom der anstilledes botaniske, zoologiske og ethnografiske Undersagelser; der fandtes | bl. a.en Kniv med Jernblad i et af de gamle eskimoiske Huse. Paa’' Depothuset opsattes en Blytavle med Meddelelse om Expe- ditionens Besog; paa Huset var foravrigt tidligere bleven malet: Active, Dundee, 1896. Umiddelbart. efter Besoget ved Kap Stewart gik Expedi- ) A. G. Nathorst: Tva somrar i norra ishafvet. .Bd. Ul, pg. 199--231 og «Den svenska expeditionen till nordéstra Gronland 1899». Ymer 1900. H' 2; 166 tionen op gjennem Hurry-Inlet, den eneste af Scoresby- Sunds Forgreninger, den besagte; mellem de to storste Fame- Ger lob Antarctic paa Grund, men kom allerede efter 3 Ti- mers Forleb atter flot. Nordvest for den nordligste Fame-@ fandtes en god Ankerplads, hvor Skibet laa forankret fra d. 31. Juli til d. 7. August. Under hele sit Ophold i Hurry -Inlet havde Expeditionen uafbrudt smukt Vejr. Fra dette korte Besog i den ydre Del af Scoresby-Sund havde Expeditionen betydelige naturvidenskabelige Resultater. Den nordlige Del af Hurry-Inlet, som ikke blev besegt af den danske Expedition under Ryder 1891—92, viste sig yderst afvexlende i geologisk Henseende og meget interessant i zoolo- gisk-botanisk. Fame-Mer bestaa af Labradorporfyrit,~ paa nogle af Werne underlejret af rode, sedimentere Bjergarter, Sandsten og Skifere, der muligvis hore til Keuper; der fandtes ingen Forsteninger i dem. De samme Sediment-Bjergarter gen- fandtes paa Vestsiden af Hurry-Inlet, ved Point Constable, under den rhatiske Formation; lengere mod Nord, paa Vest- siden af den store Elvdal, der lober i Forlengelse af Hurry- Inlet, danne disse rede Bjergarter alene Dalens vestlige Be- grensning. Ved Point Gonstable samlede Nathorst talrige jurassiske Dyreforsteninger, iser Belemniter og Osters, i den lose Jurasandsten, c. 1500 Fod o. H.; Ostersskallerne forekom her i saa stor Mengde, at de dannede en formelig Banke. Ogsaa andre interessante geologiske lagttagelser anstilledes her. Af andre Landdyr saas Moskusoxer i Mengde, Ulve, Bjarne og Rensdyr. Nathorst havde selv et Mode med to Ulve paa Vargodde. Rensdyr, som forekom her i stor Mengde i 1891 —92, saas nesten ikke i 1899. Udfor Udlobet af Ryders-Elv (saaledes kaldte Nathorst den store Elv, der lober ud i Bunden af Hurry-Inle t) gik store Flokke af Hvidfisk (Delphinapterus leucas). Den, sjwldne Gresart, Pleuropogon Sabinet, der fra Gren- land hidtil kun var kendt fra Kap York, den i Granland ikke 167 tidligere fundne, gulblomstrede Geslingeurt Draba repens, og den lille Gentiana tenella, der ikke for var set i Ost-Gronland, Vare vigtige nye Bidrag til Scoresby-Sunds Flora. Den sydlige Del af Klitdalen blev kortlagt og undersogt af Dr. Dusén og Dr. Akerblom i Dagene fra d. 1. til d. 4 August; de naaede dog ikke saa langt mod Nord, at de kunde kortlegge den Fjord, der saas i det fj#rne. For vor Afrejse fra Kebenhavn var Prof. Nathorst saa elskverdig at sende mig en Kopi af Duséns Specialkort over det indre af Hurry-Inlet 0g Eenen omkring Ryders-Elv, som var os til megen Nytte under vort Ophold her. Paa Vejen op til Fame-@er gjorde vi Landgang ved en Ely, der lober ud c. «4 Mil N. for Kap Stewart. Vi slap Nemlig meget hurtig ud af Taagen, og vare naturligvis alle meget lvrige efter at komme i Land paa denne interessante Kyst. Me- dens hele Naturforsker-Staben var i Land paa Jameson-Land, holdtes Skibet gaaende ude i Hurry-Inlet; Kaptajn Kjoller Sjorde en lille, hurtig Landgang paa Liverpool-Kyst, og saa dér talrige Moskusoxer (c. 50). Neppe var jeg kommen i Land, for jeg saa at sige faldt Over et meget interessant Stykke, en los Sten med Aftryk af en Oglefod. En senere udfort Bestemmelse af Prof. Dr. Fraas i Stuttgart har vist, at det er et Aftryk af en Dinosawr-Fod; man Ser tydelige Spor af 8 Fortwer og 1 Bagtaa. Den Sandsten, hvori dette Aftryk var opbevaret, var en jurassisk Sandsten, hidrorende fra de af Cand. E. Bay og mig i 1891—92 opda- Sede jurassiske Lag. Som vi paaviste*), er hele: Vestkysten af Hurry-Inlet — af Scoresby kaldt Neills-Klipper — op- bygeet af Lag fra Rhat-Lias-Perioden med _ talrige Plantefor- *) Meddelelser om Gronland, XIX. 168 steninger og derover liggende. Sandstenslag med jurassiske Dyre- forsteninger. De golde, graalige Skrenter falde meget stejlt af mod det smalle Forland; de ere nesten ganske blottede for Vegetation; de eneste Planter, der spillede nogen vesentlig Rolle paa dem, var Gederams, Chamenerium latifolium , der i denne Tid prangede med et rigt Blomsterflor af dejlige, store, radviolette Blomster, og som kunde danne store, tette Bevox- ninger — og den arktiske Pil, Saliw arctica 8 grenlandica, hvis nedliggende Grene dannede store, friske, gronne Pletter. Skrenterne vare gennemgaaende overordentlig torre, de&k- kede med lose, nedstyrtede Stenmasser, og meget stejle , idet deres Heldning gennemsnitlig er 30—32°. Her fandt jeg forevrigt en Del gode Forsteninger, enkelte Muslinger og Vwttelys (Belemniter) i lose Sten, hidrorende fra et Sandstenslag i c. 600' Hojde o. H., og nede ved Stranden i lose Blokke talrige, smukke Kammuslinger (Pecten Stewartianus Lunder.). De andre Naturforskere vare gaaede op paa Plateauet gen- nem Elvlejet; Dr. Deichmann fangede bl. a. en Gravehyeps paa Lavlandet og 1. Mester Hojberg: skod to Moskustyre, som skaffede os en velkommen Forsyning af fersk Kod; desuden bleve Skind og Hoveder indlemmede i vor zoologiske Samling: Ogsaa her saas talrige Ulvespor langs Stranden, desuden Spor af Bjorne og Moskusoxer. Om Morgenen d. 1. August fortsatte vi Nordefter til An- kerpladsen ved Fame-@er. Paa Grund af Regntykning ank- vede vi forst her ved 4-Tiden, og da Regnen uafbrudt holdt ved hele Dagen, fandt der ingen Landgang Sted for neste Dag. D. 2. August afgik to Expeditioner over Land, den ene be- staaende af Dr. Deichmann og Dr. Nordenskjéld, det skulde anstille zoologiske og geologiske Undersogelser i det nordlige Jameson-Lands indre og samtidig — om muligt — undersege, om der fra Nordostbugt skulde gaa et Sund eller et sterre Dalstreg i nordestlig Retning op til Fleming-Inlet 169 eller en anden ubekendt Fjord Nord for Liverpool-Kyst. Den inden Landexpedition bestod af Lint. Koch og 2. Styrmand Christensen; deres Opgave var at trenge saa langt frem Mod Nord gennem Klitdalen, at den af Dusén paa lang Afstand sete Fjord kunde kortlegges, da det var usikkert, om Yi med. Skibet kunde komme ind i den. Deltagerne vare ud- "ustede med Fodemidler for 8 Dage; hver Mand medforte — foruden lidt Salt, Allehaande og The — 4 & Pemmican 1 — Chocolade 0,5 — Smer 2,4 — Kiks 0,8 — Mélange d’équipage 0,6 — Sukker 0,8 — torrede Atbler. Deichmann og Nordenskjo6ld medforte et lille Silketelt foruden et Teppe til hver, medens Koch og Christensen intet Telt havde med sig, hvilket de meget savnede. D. 6. om Aftenen kom Koch og Christensen tilbage, neste Dags Middag kom det andet Parti tilbage; begge Partier havde dojet *n Del af Kulde og Taage, men haft godt Udbytte. Ltnt. Koch havde kortlagt den store, ukendte Fjord, Carsberg-Fjord, der i omtrent nord-sydlig Retning skyder sig ind Nord for Li- Yerpool-Kyst, mellem den og Cannin e-Land. Begge Natur- lorskerne medbragte vigtige lagttagelser; de havde bl. a. set talrige Flokke af Moskusoxer i det indre af J ameson-Land, til rods for: at Vegetationen var yderst fattig; og de berettede, it talrige Ammoniter laa spredte paa Plateauerne derinde’, og hjembragte Prever af dem. I den Tid, Antarctic laa for Anker her, 1.—10.° August, loretoges, foruden de omtalte to lengere Landture, en Mengde Mindre Exkursioner til Lands og til Vands af Expeditionens Deltagere. Cand. Jensen skrabede og udsatte Fiskenet i Fjor- den Og i Ferskvandssoerne, medens Cand. Kruuse og jeg an- ‘tillede. botaniske Undersegelser iden interessante Klitdal, 170 hvis store Sandflader med livlig Sandflugt gave Anledning til ejendommelige Vegetationsforhold.‘) Som allerede af Nathorst omtall, er det serlig Norden- vinden, der herger de store Sandpartier her, saa at alle Kuller og lestliggende Sten ere polerede og sandslidte. De talrige marine Muslingeskaller (Saxicava, Mya og Astarte), der overalt indtil 60--70 Fods Hejde over Havet’ findes i Sandet, vise, at vi her befinde os paa gammel Havbund; men den oprindelige, jevne, horizontale eller svagt skraanende Sandflade er af Vinden og Elvene oprevet og sonderskaaret, og store Partier af Sandel omlejrede og afsatte i sterre og mindre Klitter. Srlig karak- teristiske ere de lave (s—6 Fod), tagformede eller ligkisteformedé Sandhoje, bevoxede med Salix arctica og Chamenerium lati- folium. Deres Lengderetning er omtrent N.—S.; det er ikke Klitter, men Rester af den oprindelige Haybund, som ved Vege- tationens Hjelp ere blevne bevarede, medens Vind og Vand hat udskaaret de mellemliggende, ofte ganske smalle Render. Paa nogle Steder saas store Stensletter, mindende om Sten- sletterne i Vendsyssel; Stenene dannede ofte en fuldstendig Brolegning; alle vare de sterkt sandslidte, ofte mere eller mindreé smukke «Trekanter». Naar Solen skinnede, kunde det sterké Reflexlys fra de sandpolerede Sten og Kuller vere ganske ge- nerende, 1 den botaniske Beretning vil der blive givet en meré indgaaende Skildring af denne Dal. Under vort Ophold her havde vi desyawrre ikke den svenské Expeditions gode Vejr; vort Arbejde hemmedes meget af Taag? og Blast; Taagen kom til os baade med nordlig og med sydlié Vind, og kun ganske faa Dage node vi godt af den grenlandské Sommers Herlighed. Paa Vargodde, ligeoverfor vor Ankerplads, havde Cand: Kruuse og jeg det Held at se et Par Polarulve d. 8. August 1 smukt og varmt Solskinsvejr vare vi med to Mand gaaedé ! *) Cand. Kruuse tog her en Mengde udmarkede Vegetationsbilleder. 171 Land for at botanisere i Klitd alen; strax efter at have naaet Land opdagede vi to hyide Ulve, der i langsomt Trav kom hen imod os, idet de fulgte Stranden. Desverre havde ingen af %S Bosse med paa Turen, kun Revolver, og ingen af os var “vet i Revolverskydning. Vi lagde os imidlertid ned for at lade Dyrene komme os saa ner som muligt; da de vare komne %S paa c. 20 Alens Hold, gjorde de Mine til at dreje af for os, Uden forevrigt at synes bange eller serlig overraskede ved at Se os. ‘Kruuse og jeg fyrede da samtidig vore Revolvere af Mod dem, men ingen af os traf; Ulvene flygtede langsomt ind Sver Land. Medens Kruuse og de to Matroser hurtigst mulig Sik i Baaden og roede om Bord for at hente Geverer og flere Skytter , fulgte jeg Ulvene i nogen Afstand for at holde Qje Med deres Bevegelser. 1 en lille So i Nerheden fandt de sig Nart et keligt Badested; de sprang omkring og boltrede sig i Vandet som kaade Hundehvalpe; men da Baaden efter en Times Forlob kom tilbage med Forsterkning, leb de ud i det store Elydelta , hvor det var umuligt at folge dem, og snart tabte vi dem af Syne. Muligvis var det de to samme Ulve, som Nat- horst traf paa samme Sted Aaret i Forvejen, og som to Gange "Ndslap ham. Som Nathorst bemerker, skyldes det sandsyn- ligvis en Invasion af Ulve i de seneste Aar, at Rensdyrene, ‘om i 1891—92 svermede om overalt paa Jameson-Land, nu ete nesten ganske forsvundne. Vi saa paa denne Expedition Ikke et eneste Rensdyr, hverken her eller andet Steds paa den Del af Kysten, vi besogte. Jeg lagde serlig Vaegt paa at faa udfort en omhyggeligere | Undersagelse af Jameson-Land — og navnlig dens stejle Af- fala mod @st— end det var muligt ved mine korte Besog her i 189199; der var nemlig her en usedvanlig gunstig Lejlighed il ag Studere Jura og Rhit-Lias-Tidens Aflejringer, der hidtil Kon ere lidet kendte fra Gronland. Angaaende Detaljerne hen- Nises. ti] de geologiske og palwontologiske Beretninger. D. 4. August undersogte jeg den nordligste Del af Nat- 172 horst-Fjeld, ligeoverfor Ankerpladsen, men fandt ingen For- steninger. Landet var umaadelig ‘tort, dekket af lastliggende Ras. Paa Lavlandet fandtes store Sandstrekninger og Smiua- klitter ligesom i Klitdalen: D. 9. August, tidlig om Morgenen, sejlede Ltnt. Koch 08 jeg til Point Constable, hvor vi sloge Telt: tat Nord for det store Elydelta. I en Hojde af c. 1650 Fod 0,’ H. laa en stor Ostersbanke (sandsynligvis den samme som Nathorst om taler’) med utallige udmerket bevarede Qstersskaller og mange andre Muslinger og Belemniter: | lidt storre Hojde fandtes talrige Stilke og Arme af Sopalmer. Ejendommeligt var det at se, hvorledes Moskusoxerne opp? paa en jxevn Skraaning, dannet af en bled, frostsprengt Let skifer, i c.1500 Fods Hojde o. H., havde formet sig Lejer i de! torre, blode Jordbund. Langs Randen af Plateauet havde ¢@ dannet dybe, tiltraadte Stier. En enlig Hermelin saas pt Skrenten heroppe; meget nysgerrig fulgte den min Virksomhet- Da Lint. Koch og jeg den naste Morgen stode udenfo! vort Telt, saa vi en stor Flok Gas (Anser Leucopsis), vel 759—80 Stykker, komme svommende Nordefter. Ved Middagstid gik Lint. Koch med Baaden Sydefter, medens. jeg spadserede tvers over Deltaet ved Point Constable, som gennemfuredé af en Mengde storre og mindre Elylob. Ved Stranden fandte® dels store, nogne Sandflader, dels gresbevoxede, lave Strand- enge med talrige uregelmessigt formede Vandhuller iden bled’ sorte Slikbund. Indenfor fandtes store Sandpartier. med av? Klitter og: Sandhoje, omtrent som i Klitdalen. Her fandtes Draba repens rigt blomstrende og den af DW sén beskrevne ejendemmelige Saxifraga oppositifolia var. Nat horsti. ; : : , ‘ aael Ud paa Eftermiddagen sejlede vi — efter at jeg var optag® af Baaden Syd for Point Constable — ud. til Antancti® sande 1) Bidrag till nordéstra Grénlands geologi, Geol. foren. i Stock. rorhd Bd. 23, H. 4. pag. 284. 173 der var paa Vej Sydefter. Samme Dags Aften blevy Dr. Nor- denskj éld og en Moskusoxe-Expedition, bestaaende af 8 Mand Under Ledelse af Dr. Deichmann, landsatte paa Liverpool- Kyst; Hensigten var at forsege at fange en Moskuskaly, hvilket log ikke lykkedes denne Gang, da der kun bley set en gammel Tyr. D. 11. Aug. gik Ltnt. Koch og jeg atter fra Borde, ved Vardekloft; dette Navn gay vi den Kloft, hvorigennem vi i 1894 gik op paa Plateauet, hvor Ryder havde bygeet en Varde paa sin Observationsplads. Omtrent 600 Fod over Havet, iden nedre Del af Kloften, fandt jeg rige planteforsteningsfo- rende Lag fra Rhat-Lias-Tiden; af serlig Interesse var det at treefie Representanter for adskillige Bregneslegter, f. Ex. Dic- 'yophyllum , som ikke tidligere vare kendte fra Grenland; des- “den bor nevnes Fundet af Nilssonia og Baiera-Arter. Lidt efter Midnat kom vi atter om Bord, og Antarctic fortsatte sin Vej til Kap Stewart; Cand. Jensen udsatte Laxegarn og Kapt. Kjoller undersogte Ryders Depot og efter- ‘da delvis Provianten. Huset var i god Stand, men Brod og Mel var — yimeligt nok — ganske uspiseligt, gront og sort. En Fu- Stage, der aabnedes, indeholdt brugbare Gryn; Bossen var noget "usten, men neppe helt ubrugelig. 1 en tilproppet Flaske ned- ligdes en kort Beretning om Expeditionens Forlob. Imidlertid Stmlede jeg Forsteninger i Elvlejet bag Depothuset. Om Eftermiddagen kom Dr. Deichmann, der den fore- Sdaende Nat var gaaet i Land ledsaget af Ass. Madsen, ned til Kap Stewart og meddelte, at det var lykkedes ham at fange “ Moskuskaly levende, og at Ass, Madsen var efterladt som Vagt ved den bundne Kalv. Desverre havde det veret ned- ‘endigt at skyde hele den Flok Moskusoxer, hvortil Kalven horte, Med en Del Besver bley Kalven bragt om Bord; den lever nu i Zoologisk Have i Kebenhavyn. D. 13. Aug., medens Dr. Deichmann, Cand. Kruuse og “n Del af Mandskabet vare beskaftigede med at flaa de skudte yr, gik jeg sammen med Dr. Nordenskjoéld, Ltnt. Koch 174 og Kapt. Kjoller atter op i Vardekloft, hvor vi i kort Tid fik samlet et saa stort Materiale af Planteforsteninger, at vi ikke kunde bringe alt om Bord, men maatte lade en Del liggé til senere Afhentning. Om Aftenen optoge vi vore Kammerater ved Kap Stewart, og efter den neste Dags Morgen at have bragt Hoveder og Skind af de drebte Dyr om Bord og faaet en god Forsyning af fersk Kod, gik vi rundt Kap Stewart og op mod Nordostbugt Paa vor Sejlads langs Sydkysten af Jameson-Land var det pada mange Steder vanskeligt at komme frem for Isfjalde; men imellem de store, grundstedte Isfjelde og den langt udgaaende Landgrund fandt vi en sikker Vej. Fra Skibet saa vi talrige Flokke af Moskusoxer inde paé det lave Land, der har omtrent samme Udseende paa_ hele Strekningen fra Kap Stewart til Nordostbugt. Kl. 1f om Formiddagen d. 15. ankrede vi i Bunden af Nord- ostbugt i straalende Solskinsvejr; en bred Dal, gennemstramme! af en stor Elv, fortsetter Bugten mod NNO., i Baggrunden be- srenset af hoje Bjwerge, der tydeligt viste sig dannede af sedi- mentere Bjergarter. Bugten var imidlertid saa tet pakket met store Isfj#lde, at det var altfor risikabelt at lade Skibet ligg® her le#ngere Tid; og efterat det ogsaa havde vist sig umulig! at gaa tvers over Bugten over til det hoje Gnejsland, beslut- tedes det at gaa tilbage til Fame-@er for at indtage den nod- vendige Ballast til Skibet og afslutte Arbejderne i Hurry-Inlet Samme Aften gik D'Hrr. Kruuse, Nordenskjéld 9 Koch fra Borde for med Baad at gaa langs Kysten og undet- sege den til Kap Stewart. Det viste sig meget heldigt, at vi havde forladt Nordost bugt, thi allerede Kl. 2 om Morgenen d. 16. havde vi tat Taage; om Eftermiddagen gik Cand. Jensen og jeg i Land ved Vardekloft, medens Antarctic fortsatte til Ankerpladse? ved Fame-@er. ¢ | Dagene indtil d. 19. indsamledes et stort Materiale af a 175 Planteforsteninger; desuden fandt jeg paa Nordsiden af Var- dekloft, i c. 1700 Fods Hojde, talrige smukke Ammoniter, Belemniter og andre jurassiske Dyreforsteninger i en meget Slimmerrig, let forvitrende Lerskifer. D. 20. Aug. afhentede jeg med Bereber hele Materialet, og lidlig om Morgenen d. 21. optoges Baadexpeditionen ved Kap Stewart. Gand. Kruuse havde paa Sydkysten fundet Bandel- lang (Zostera marina), der ikke for var kendt fra Ost-Gronland ; \niddelbart Syd for Elven ved Kap Stewart hayde Dr. Nor- denskjold i Strandkanten fundet Sandstenslag, der var over- Ordentlig rige paa Dictyophyllum-Blade. Medens der trawledes udfor Kap Stewart, undersegte Dr. Nordenskjold og Ltnt. Koch Landet omkring Kap Tobin; Dr. Nord enskjéld fandt her, iBundenaf Rosenvinges-Bugt, n lille, nesten lukket Bugt, der maaske vil kunne benyttes Som Havn for kommende Expeditioner til disse Egne. Der blev imidlertid ikke Lejlighed til at undersoge den nermere. Inden vi forlode Scoresby-Sund, blev der d. 22. Aug. gjort *t haly Dags Landgang paa Sydkysten, lidt Vest for Kap Bre w- Ster. 1 nogen Afstand ser Kysten ganske ubestigelig ud, de Stejle Basaltklipper heve sig tilsyneladende lodret op af Fjorden; ler er neppe ret mange Steder paa den c.15 danske Mil lange Strakning mellem Kap Brewster og Kap Stevenson, hvor "1 Baad kan hales paa Land. Efter nogen Sogen fandt vi dog ~ ved Udlobet af en lille Baek, der styrtede sig ud over Skraa- Ningen — en Plads, hvor vi kunde tage Baaden paa Land og irbejde os op paa Plateauet gennem Elviejet. Forstranden var Saske smal og dannet af store, nedstyrtede Basaltblokke; paa Stranden saas en Del eskimoiske Teltringe og nogle meget store Kedgrave ; talrige Knogler — bl. a. af Narhval — laa spredte *mkring, Landskabet var allerede ganske vinterligt; det havde i de lOregaaende Dage regnet og sneet meget i Hurry-Inlet, men éy f : le smeltede Sneen hurtigt. Paa Nordskranten her havde Sneen 176 faaet Lov at blive liggende og var foget sammen i store Driver; saa at vi ofte vadede gennem los, nyfalden Sne til midt pad Livet. Snespurvene hayde samlet sig i store Flokke, og nys- gerrige fulgte de mig paa min Vandring mod Vest til Kap }rewster. Oppe ‘paa Plateauet, der yderst ude paa Halveens Ostpynl ikke ligger hoajere end c. 1000—1100', er Vegationen natur- ligvis ringe, udsat som den er for baade Taage og Blast; met paa beskyttede Lokaliteter fandtes ret frodig Urteli, og de fro- digste Partier vare aabenbart allerede dwekkede af Nysneen. Scoresby var ikke sely i Land paa denne Kyst, me? sendte nogle af sine Folk i Land; de medbragte til ham bl. @ nogle Brunkulstykker. Jeg var derfor meget spendt paa, om vi atter skulde kunne finde tertivre Forsteninger. Der hvor jeg ferdedes fra Elven til Kap Brewster, saa jeg ingen saa- danne, kun Basalt og enkelte lose, erratiske Blokke af Gnejs 0 Sandsten; men lidt lengere mod Vest, hvor Dr. Norden skjold og Lint. Koch opholdt sig, fandt de talrige fossile Treestamme! lostliggende i Basaltraset, navnlig i en Hejde af 600—800’ o. i. Fra Kap Brewster saa jeg ud over et fuldstendig isfril Hav, men i Syd, ikke langt fra os, stod vor gamle Fjende, ‘aa gen. Kn rivende Strem forte Isfjelde og Fjordisflager ud gel nem Scoresby-Sund, mod det aabne Hav— om Eftermiddage! ved 6-Tiden. stod ogsaa Antarctic til Ses, op langs Livet pool-Kyst. For de fleste af os var det en Sorg allerede nu al skulle forlade Scoresby-Sund; men om en Ugestid maatte vi — ifelge vore Instruxer — forlade Landet og gaa Sydefter forinden skulde — saavidt muligt — Strekningen mellem Lb verpool-Kyst og Davy-Sund vere kortlagte. 177 I spredt Is, der ikke hindrede vor Fart, gik det i Lobet af Natten mellem d. 22.—23. op langs Liverpool-Kysts stejle 0g vilde Gnejslandskab. D. 23. var Dr. Nordenskjéld og jeg i Land ved Kap Greg, omtrent midtvejs paa Kysten. Med en Del Besver roedes Baaden gennem Isen ind til Land, medens Skibet laa fortojet til en stor Isflage c. 1/2 Mil fra Land. Paa de stejle, oftest ganske ubestigelige Fjeldskrenter voxede en Overraskende frodig Mos- og Gres-Vegetation. Da vi fik Mistanke om, at Kap Greg laa paa en @, og Isfla- ' $erne vare saa tetpakkede i Bugten Nord for Pynten, at vi ikke kunde drive Baaden frem mellem dem, lagde vi Baaden til Land %§ lod en af Folkene holde Vagt ved den, medens vi, 3 Mand i Folge, gik indefter over Isen for at se bag om Pynten. Imid- lertid bleste det meget pludselig op til en hel Storm, som Salte Isflagerne i rask Revegelse ind i Bugten, og vi maatte felge med. Vi fik saaledes paa en let og magelig Maade kon- Stateret, at Kap Greg ligger paa en Halve, men forst efter flere Timers anstrengende Loben og Springen over de i modsat Ret- Ning drivende Flager naaede vi Baaden og noget senere Ant- iretic, der allerede i flere Timer havde givet Faresignal. Det var nemlig ogsaa ude til Ses blest op til kraftig Norden- Storm, og en Mangde Is drev ned forbi Skibet. Ved 5-Tiden om Eftermiddagen fortsatte vi mod Nord, pas- Serede Liverpool-Kysts nordlige Forbjerg, Kap Gladstone, °g den ganske tillagte Munding af Carlsberg-Fjord; det viste Sig at vere et stort Held, at Ltnt. Koch havde faaet den kort- lagt paa sin Landtur fra Hurry-Inlet. Videre gik Farten forbi Canning-Land (Scoresby’s Canning-@, der viste sig at vere en Halve) og en mindre Fjord, som vi opkaldte efter Professor A. G. Nathorst. Da vi om Formiddagen d. 24. pas- Serede Nordvestspidsen af Canning-Land, gik Skibet over et blindt Skeer (c. [4/2 Kml. fra Land, retv. Nord for Nordvest- Pynten), men heldigvis uden at rore. Samme Dags Eftermiddag gjorde vi en kort Landgang paa XXVIL 12 ae 178 Kap Brown, hvor Ltnt. Koch og en Mand bleve efterladte for at foretage Maalinger. Under vort korte Ophold her bleste en kraftig Fohnvind (Tp. -+ 8° G.) ud ad Fleming-Inlet; den forte veldige Stovmasser med sig ud gennem Orsteds- Dal langs Fjordens Nordside. Paa Grund af haard Kuling holdt Skibet gaaende ude i Fleming-Inlet i Lobet af Natten, og naste Dags Formiddag, d. 25. August, gik vi i Land i flere Hold paa forskellige Punkter i Nerheden af Kap Seaforth. Her saas tydelige Spor efter europaisk Besog, et Par flaaede Bjornekroppe, afskudte Patron- hylstre m.m.; sandsynligvis er det norske Fangstmend, der havé gjort Landgang her. @rsteds-Dal er en bred og dyb Dal, gennemstrommet af en anselig og vandrig Elv; de store Sandflader, der brede sig mellem Elyen og de omgivende Fjxlde, ere dels bevoxede med. en frodig Hedevegetation, dels danne de udstrakte Ker. I de af forskelligt farvede, graa og rede, Sandstene opbyggede Fjaelde fandt jeg utydelige Planterester (Equisetaceer?), og baade Dr. Nordenskjéld og jeg bragte enkelte fossile Muslinger fra disse Lag om Bord. D. 26. vare vi i Land paa forskellige Steder i Bunden af Fleming-Inlet. Her blev atter indfanget en Moskuskaly, som desverre hurtig afgik ved Deden, efter at den var bragt om Bord. Ltnt. Koch og jeg foretog sammen en Udflugt ind gen nem Pingels Dal; Sandstenen var ogsaa her meget fattig pa4 Fossiler; kun i et Par lose Blokke, som dog aabenbart ikke vare flyttede ret langt, fandt Ltnt. Koch og jeg nogle store, nogenlunde velbevarede Muslinger. 1 fugtige Klofter trivedes paa sine Steder en kraftig og frodig Urteli-Vegetation, hvori bl. a. Botrychium Lunaria. Efter at vi nu paa hele Turen havde opholdt os ner Yder~ kysten, hyor Vegetation.og Insektliv ere relativt fattige, onskedé jeg at anvende det sidste Par Dage inde i Bunden af en dyb Fjord, hvor vi kunde vente at treffe Flora og Fauna rigere ud- 179 Viklede. Da Nathorst’s Expedition kun ganske flygtigt havde undersogt den sydligste af Fjordene i Davy-Sund-Komplexet, besluttede jeg at gaa ind til Bunden af Forsblad s-Fjord. Om Aftenen d.26. gik vi da ud gennem Fleming-Inlet, Passerede. en Del Is i den yderste Del af Fjorden og dampede 1 Lebet af d. 27. op gennem den store Fjord, der i sin yderste Del kaldes Davy-Sund, lengere mod Vest Kong Oscar-Fjord, derpaa Segelsalskapets-Fjord og inderst Forsblads-Fjord. Meetige skyheje Fjelde af 4—6000' Hojde omgive disse pragt- fulde Fjorde, som forst Aaret i Forvejen vare blevne kortlagte af Dr. Dusén paa Nathorst’s Expedition. KI. 10 om 12 Fod foruden et Bislag paa 4><4 Fod. Husets Bjelker 8 Planker vare tilskaarne og tilpassede hjemmefra og derp4# omhyggelig merkede, saa vi kun havde at slaa det Hele sa” Overvintringshuset paa Kap Dalton, Fot. af Ch. Kruuse. Men. Det var bygget paa folgende Maade. Det havde ingen Stotter ned i Jorden, men hvilede paa en firkantet Bjelkeramme, der, efterat Jorden var planeret, lagdes fladt ned paa denne, I Rammen lappedes de lodrette Stotter, som dernwst forsynedes Med Yder- og Inderkledning af 1” Bredder. XXVIL 13 | 194 I Huset fandtes kun et Rum. Paa den ene Langvag skulde de fire, 26 Tommer brede Standkejer anbringes, to og to over hinanden. Tat op til Kejerne og udfor Midten af disse skulde Kogekakkelovnen anbringes. [ den anden Langveg fandtes et stort to Fags Vindue vendende mod Syd. Moblementet bestod af 4 Trebenke og et stort Trebord. Ventilationen skulde til- vejebringes gjennem en stor Loftslem, ad hvilken man tillige i daarligt Vejr skulde kunne komme op paa Loftet. Der var for- evrigt Adgang til dette gjennem en Gavilem. Bislaget fandtes udfor den ene Gavl. Af Hensyn til Kulden vare Dorene ganske smalle, og Derkarmene forsynede med ! Alen heje Dertrin. Derene vare anbragte saaledes, at vore 1! Fods Kajakker kunde tages ind i Huset, og da Bordet var til at slaa sammen, kunde Husets Indre hurtigt omdannes til et bekvemt Verksted. Hojden til Loftet i Opholdsrummet var 7 Fod; men ved at gjere Husets lodrette Langvegge 9 Tod hoje, dannedes derved et rummeligt Loftsrum til Bortstuvning af alle de mange for- skjellige Gjenstande, der finde Anvendelse under en Overvintring; saavel som Sleder, Ski, Kajakker etc. til Sladetourene. Udvendig blev Huset beslaaet med Tagpap, udenpaa hyilket der med Mellemrum blev slaaet Tralister, og til Bekledning at Vegge, Loft og Gulv medfortes Linoleum. Saafremt vi kom til at overvintre, var det endelig Meningen at bygge en 3 Fod hoj greniandsk Mur udenom [luset. D. 21. Juli om Aftenen var Huset bygget, og alt Gods 8 Proviant stuvet deri. ‘Til disse Arbejder fik vi i saa stor Ud- strekning som muligt Assistance af Skibsexpeditionen, der forst samme Aften forlod Kap Dalton. Efter at have taget @? smuk og hojtidelig Afsked med alle ombord, forlod vi Skibet under vore Venners Hurraraab og Salut fra Antarctics gamle Skibskanon, Lidt efter lettede Antarctic. Den sidste Hilse? sendtes os med gamle Dannebrog. Inde paa Stranden gik yor! lille Flag i Top, medens vi besvarede Hilsnen med en taktfast ‘foyiejosfoy o}pueAuR usinoyperg eed Jaq Degryse of Ol va Z 3 Ss ‘pemashonig zyguup pp val phbig wesruueg yyrnapuvuUwe) gv PIMNSISUVG 196 Riffelsalut. Saa dampede Antarctic Nord paa. Det smukke Skib med den elegante, heje Rejsning blev mindre og mindre, indtil det til Slutning forsvandt i det Fjerne. Vi gjorde nu klar til Baadtouren. Til denne medfortes et af Kommandeur Bonnesen tegnet og paa det danske Orlogs- verft bygget Fartej af Dimensionerne : Lengde... 18 Fod 0 Tommer Bredde ... 5 — 3 — Baaden havde en ganske lignende Facon som den, der vat anvendt paa Expeditionen 1898—99. Kun var den lidt mere underleben saavel for som agter. Med et Fribord af 10 Tom- mer var Deplacementet beregnet til 2500 . Baaden var bygget paa Kravel af spejlskaaren Eg. Klaed- ningstykkelsen var 1/2 Tomme, Plankernes Bredde 5 Tommer | Bunden og noget mindre foroven. Plankerne laskedes for Stedene. Kledningen var mettet med Linolie, og paa beggé Sider af Vandlinien var Baaden beslaaet med Blikplader fra Stevnen til bredeste Sted midtskibs. For- og For ikke at genere Godsets Stuvning var der ingen Stottet under Tofterne. Kjol og Forstevn var forsynet med en ganske tynd slid- skinne af Baandjern. I Forstevnen lidt under Vandlinien fandtes et Beslag med Hul til Anbringelse af en los Hex, naar Baaden skulde haleé 197 op. Hertil medbragltes en firskaaren Tallie, med Patentblokke 9g Manillalober, samt et Drag med fire Flige, der kunde slaas op langs Ankerleggen, naar Dregget skulde bortstuves. I det med Ranzonholt forsynede Agterspejl fandtes Beslag lil Styreaarens Gaffel og i Lonningsklodser 6 Beslag til Aare- Saflerne, anbragte saa langt inde, at Gaflerne ikke kunde tage paa, naar Baaden slirede langs en Skodse med Aarene langskibs. Der fandtes Agterbundbredt og Bundbredt til Pligten, begge af Eg, for at have Materiale til Reparationer paa Baaden. Der- imod fandtes hverken Side- eller Midterbundbredder. Baaden var ikke forsynet med Ror, da Styreaare er det eneste anven- delige i Isen, hvor Baaden ofte skal drejes, naar den ligger Stille. Baaden havde ingen Sejlrejsning, idet Sejl saa godt som adrig vilde kunne finde Anvendelse. Der var ved Bygningen af Baaden anvendt den storste Omhu; hvert Stykke Tre var omhyggelig udsogt, og Klednings- Plankerne vare nojagtig tilpassede for hinanden. Den viste sig 98saa i alle Henseender at vere en fortreffelig Baad. Jeg kunde ikke onske mig nogen bedre. Isredskaberne til Baaden havde jeg nu faaet lavet ganske efter Onske. (Jevnfor Textbilledet). De vare alle af Asketre og Beslagene af galvaniseret Jarn. Aarene (Fig. 2) vare 11 Fod lange, med Beslag for Enden os et Stykke op langs Kanten af Bladet. Findes dette ikke, vil der efterhaanden rives lange Splinter af Bladet under Arbejde i Grodis , Tyndis eller tetpakket Kalvis. De paa Bladets Sider Mbragte Pigge bevirke, at Roningen ikke stoppes, selvy om Aaren ikke kan tage Vandet paa Grund af Is, f. Ex. i et Farvand Med Tyndisflager. Piggen hugges da under Roningen i selve Plagen. Piggen for Enden anvendes, naar Aarene benyttes til at sette Skodserne fra hverandre. vor Aaren hvilede i Gaflen, Var den omsyet med Leder, og ovenover dette fandtes en tyrkisk Knob, hvorved forhindredes, at Aaren af sig selv kunde glide ud af Gaflen. Aarene vare afbalancerede. Den ringformede Blyba- 198 lance (Fig. 1), der indvendig hayde en Foring af galvaniseret Jern, kunde skubbes ind over Aaren og ved en Skrue fastklemmes til et Beslag, anbragt lige in- denfor Aarens Lomme. Ved et Bryst forhindredes Skruen i at falde ud. Naar Aaren an- vendtes som Isredskab, var det et Ojebliks Sag at aftage Ba- lancen. Under en Rejse som vor kan balancerede Aarer ikke sterkt nok anbefales. Blyba- lancens Vegt er ret betydelig (ca. 44/2 t); men da Balancens Bly eventuelt skulde tjene til Stebning af Projektiler, var det for os i Virkeligheden inge® extra Vegt, der indfortes i Baad- udrustningen, Ishagen (Fig. 3) var 13 Fod lang. Den anyendtes til at setté Skodserne fra hinanden samt til hurtig og let at hale Baa- den gjennem smalle Kanale? imellem Flagerne. Hagen hug- gedes da omkring et Toftekn# midt i Baaden, og denne hal- tes nu fra Skodsen gjenne™ Renden. Der udvikles pa@ denne Maade langt storre Kraft, og Baaden kommer langt hut tigere igjennem, end naar ma? fra denne skal hale sig fret Baadens Isredskaber. Tegnet af E. Ditlevsen. No Hagerne skal da idelig og idelig flyttes og hugges an paa ny. Dette er ikke altid saa let, og Farten gaar hvert Q@jeblik af Baaden, serlig naar Renden er fyldt med Gred- eller Sjapis. Det 7 Fod lange Tokejern (Fig.4) og det 6 Fod lange, Svere Pigjern (Fig. 5) anvendtes til at hugge Huller i Isen samt til at hugge fremspringende Hjorner eller Isfodder bort af Skod- Serne for i smalle Render at skaffe Bredde til Baaden. Navnlig Pigjarnet er til dette Brug ganske fortrinligt. Den lille Ishage (Fig. 6) var 6 Fod lang og var nerlig af Samme Form som en Selhakke. Den var fortrinlig til fra Baa- den at hale sig frem gjennem Isen eller sette Isstykkerne fra hinanden, til at forteje Baaden med i Isen, idet den anvendtes Sanske som et Isanker, samt til meget andet. Ved Fastsettelsen af Skaftetykkelsen var der foruden Styrken O8saa taget Hensyn til, at alle Isredskaberne kunde flyde. Under Arbejde i Isen er det umuligt at forhindre, at de af og til Smutte ud af Henderne. De stillede sig da lodret i Vandet og kunde da ved den i Enden anbragte Strop let fiskes op. Baadens totale Udrustning vil fremgaa af efterfolgende Liste: Gjenstand Kyantum A. Instrumenter ete. Theodolit i Futteral Stativ til Theodolit, i Hylster Krydshoyed til Stativ Metalstiver til Stativ Skrue med Fjeder til Krydshoved .. . Reservetjeder til Skrue Prismecirkel Barometre til Hojdemaaling Maalebaand af Lerred Doe eee wee Unstig Horizont Flaske med Kvegsoly \zimuthkompas Se Gjenstand Lommekompas GOmienhteet A. ea ee Kjede til Lommeuhre............. | Bestik med Slyngthermometre...... | Lommehylstre til Slyngthermometre. | Haandcamera Glasplader til at anbringe bag Fil-| LB eS Oe \ Morkekammer Lommebeger Tegnemapper Kyadreret gult Papir Mappe hertil Blyanter Vidskeleder Tegnestifter | Forekjellize Kortrete:. rt St ee || Signalhorn Reservesnebriller Anthropologisk Krumpasser = Maalebaand Kasse til Instrumenter..........,.. | Skind til Afterring af Instrumenter , | Tornystre til Instrumenttransport ... | B. Botanisk Udrustning. Plantemappe Plantepapir og Poser Pose hertil.... C. Legevidenskabelig Udrustning. | En Kasse indeholdende : Morfinsprejte Antifebrin-Tabletter .... Gjenstand Ojensalve Afforende Piller Cocain-Tabletter Opiums-Draaber Tand-Draaber Bryst-Draaber . . Jodtinetur Cloroform . Un Kasse indeholdende: Forbindstoffer og Vadskeborste, .. . Tandtang D. Baad med Tilbeher. Bundbradt til Pligten Aarer 4 11 Fod Jerngafler med Stjerte Terngaftel til Styreaaren Drag Manilladragtoug paa 25 Fy Forfangeline af Kobberem Agterfangeline af Kobberem Firskaaren Tallie (Manilla) Hex til at sjekle i Stevnen Ophalingsruller i 2 Fod KE. Telt og Soveposer. En Sovepose til hver, bestaaende af: Shirtingspose m. Edderdun a 3.40 % Enkelt ulden Pose. Uldent Teppe Overtrak af vandtet Sejldug - 5.15 — Remme til at surre med. . - 0.50 — Pose af vandtt Sejldug. . - 2.40 — | Kvantum | | I 1 Flaske oo HH be Re bo Vaegt Gjenstand Kyantum /|— eS | en | © Ky. 9 Kv. | Telt. med Barduner og Spender....|| 1 Stk, 28 70 | Pome ae Pete. bk oa ew dee igeneol ie) 9 30 POSTE Rie Re Ses eee es o ce 12 40 105 20 105 20 F. Geverer og Ammunition. | Fee ei Pesaran got kn meet en a 17 85 | INGLE "Metssi a eae ei ee as 6 35 Uldne Overtrek til samme......... 4 39 Vandtewtte Overtrek til samme ..... 4 — 7) 40 adie PRITOTer Sha 772 ys Ts | 240 Stk. 16 60 Stebte massive Projektiler ......... | 200 — 8 20 | Riffelkrudt i 12 Blikdaaser......... | 26 7 44. | Fenghetter i 2 Blikdaaser......... | 1000 Stk. 72 Meee GRANT: Ey Ee ly ee pene fj — 45 HS IOHOr thy aes ORT ee, tt ieee ee I) Riess 58 SEDVCRKERE: + A Mes ts Be is RE i = 40 Lid he Line eis MOON 8 ieee, Re Ree | } Jt — 05 DOMOap Par dist ts. he ee ees hes sete | 1 Set 35 Dcitres keeles || PN ern iy (ORI wee fel | 1 Stk. 06 EGE hie. 5a ON fel AO ey tk mec 8S 2 Flasker 35 Messingpumpestok ................ ie Stier | 80 Vaseline, Blaar, uldne og linnede| | Klude samt Smergellerred ....... ik 70, Reservedele til Geverene')......... 60. SIVUSs (Ul oan eee, by eprom lm ene | 1 — 40 Kasser til Ammunition ............ 2 = LO |e 00. A 7 | 62 | 75 | 62 G. Brendsel, Belysning, Kogekar ete. | MGRROLGYIM ofr Ueeee 8 den. Ce eee | 23 Pot. 36 70 SCIAP ape: OWA Pt Re a 23/4 — 3 50 Dinké-tih Petrolemny. 8, | 2 Stk. 8 20 oe ge ic clier acne, vy ae ener | 1 — le habs Svovistikker i Blikdaaser........... | 12 Aisker 85 SLC OITILV Re Men ial Necsk a slat nN | 12 Stk. 2 | 00 LP EELY SE SHIB Obs aries SOL thcothay fede oe | 1 — 10 Prinsapparet. Bunden af en Vig paa Forbjergets Sydside: 221 Her var yoldsom Isgang, og kun med stort Besver naaede: vi ind hertil. Paa Nesset- paa Vigens Vestside lykkedes det os at komme 500 Fod til Fjzlds. Udsigten var alt Andet end lovende.-, Over imod Kap Johnstrup og Kap Ravn var Isen brudt, men tetpakket, Saa godt som udelukkende bestaaende af Kalvis og Isfjelde. Lengere yestpaa var der ikke, en Draabe Vand at ejne mellem de talrige Isfjelde, der laa som et Baelte langs Kysten til 5 a6 Kml. ud fra denne. Udenfor Beltet aftog Isfjeldene i Antal, 9g Drivisen kom til at bestaa af store, flade Skodser med aabent Vand imellem. Da Jakobsen og jeg efter endt Maaling vare paa Vej ned mod Teltet, horte vi pludselig Skud. Det var Nielsen og Loth, der jagede en Bjorn. Vi gledede os allerede over, at det ikke var os, der havde modt Bjornen, thi, belassede som Vi vare med Instrumenter, havde vi ingen Bosse med os. Men Gleden varede kun kort, thi et @jeblik efter begyndte en hvid Forhojning paa en Snefane i Nerheden af os at bevege sig, °8 Forhejningen viste sig at vere en stor Bjorn. QOjeblikkelig lod jeg Signalhornet lyde, hvilket ifalge Aftale beted: »@jeblik- Kelig Hjelp med Bosser.« Bjornen blev gjensynlig forbavset Over Koncerten, thi den stoppede ca. 200 Alen fra os og stir- "ede forundret paa os. Vi blev staaende stille, og hver Gang, den gjorde Mine til at nerme sig, blaste jeg i Hornet, hvilket Strax fik den musikalske Bjorn til at stoppe, indtil langt om lenge Nielsen og Loth kom til og befriede os for den min- re hehagelige Folgesvend. De to Fjorde, vi havde passeret denne Dag, Savary- 0g Grivel-Fjord (hyor Fjordene ikke have noget seregent Navn, fre de betegnede med Naynet paa Forbj#rget ostfor), ere Nesten ganske ens afUdseende med let tilgengelige Klofter paa Nordsiden, en Bre i Bunden og stejlt affaldende Fjaelde paa Sydsiden. Dog findes der hojt oppe i Fjeldveggen paa Syd- Siden af Grivel-Bugt en Del Klefter, fyldte med smaa Hange- i: ( 222 breer. (Kap Vedel er opkaldt efter Underdirektor Vedel, Deltager i Ryders Expedition 1891 og 92). Paa Kap Vedel var det Hensigten at nedlegge et Pro- viantdepot, saafremt Isforholdene skulde tvinge os til at gaa tilbage til Kap Dalton. Et Depot her i Forbindelse med de to Depoter, der i 1898—99 vare udlagte paa 67° 15’ N. Br. 0g 66° 07’ N. Br., gjorde jo Udsigterne for en eventuel Sledetour fra Kap Dalton til Angmagsalik forholdsviis lyse. Intet Under, at vi derfor vare svert glade over allerede at vere naaede saa langt. En lille Hojtidelighed afholdtes derfor d. 30. Det danske Flag plantedes, og Landet proklameredes som dansk Kjendom. Kort efter udfoldedes det franske Flag til Minde om den franske Soofficer Blosseville og hans raske Besetning ombord paa Briggen Lilloise, der forsvandt sporlost under Bestrebelserne for at kortlngge den Kyststrekning, som VW netop havde berejst, og som bwrer Blossevilles Navn. Fla- get var, den Dag vi forlod Kjobenhavn, skjenket Expeditione af Kaptajn D. Bruun. Trods de daarlige Isforhold gjorde vi dog samme Dag ¢! Forseg paa at naae Kap Johnstrup, (opkaldt efter Geologen, Professor Fr. Johnstrup). I Begyndelsen var Fremkomste taalelig, men, efterhaanden som vi nermede os Forbjerget, tet- nede Isen mere og mere. Den bestod fortrinsviis af Isfjelde, Kalvis og svere Storisskodser med hoje Opskruninger, og alle Render og Aabninger vare tet pakkede med smaa Isstykker 8 Gredis. Der maatte for nylig have veret voldsomme Skrunid- ger; kom de igjen, vilde vi vere ilde farne i denne kaotiske [s, hvor der saa godt som ikke fandtes en eneste Skodse, hvor~ paa vi kunde hale Baaden op. Man vil imidlertid saa nodig gaa tilbage, hvorfor vi arbejdede os trestig videre med alle vore Isredskaber i Haab om dog i det Mindste at kunne naae KaP Johnstrup; men ca. 1'/2 Kml, herfra laa Isen som en kom pakt, uigjennemtraengelig Masse. Vi maatte vende om. At sage ind i Vedels-Fjord vilde vere unyttigt, thi Fjaldene falde vild! 223 og stejlt af paa begge Fjordsider, og i Bunden udmunder en Storre Brae, der dannes af to sammenflydende Arme, bag hvilke €n hej Bjezrgkam sees. Da vi vare midt i Fjordmundingen, fandt et megtigt Fjeld- Skred Sted paa Fjordens Vestside. Under tordenlignende Bul- der og Dron styrtede veldige Grus- og Stenmasser ned, medens €n kolossal Stovsky hevede sig i Vejret. Denne Stovsky holdt Sig svevende over Stedet i mindst en Time. I en Storm maa den kurine komme langt tilses, og vi have her maaske Forkla- tingen paa en af Aarsagerne til, at man i Pakisbeltet treeffer Saa mange stovbedekkede Skodser, uden at finde en eneste, Selv nok saa lille Sten paa dem. Vi stod nu ud mod en lille 0, som vi fra Gaarsdagens Maaleplads havde seet ret Syd for os. Men da vi vare en god Kabellangde fra den, viste det sig at vere et med Jord og Sten bedekket Isfjeld med Siderne sortfarvede af det nedsivende Muddervand. Den dejlige Teltplads, som Fjeldets ene jevnt- Skraanende Side havde forjettet om, viste sig saaledes mindre liltalende. Saa om igjen, ned mod Kap Vedel. Her havde Isen i Mellemtiden sat tet sammen, medens det ene Isfjeld efter det andet stot og sejgt masede sig Vej gjennem Ismas- Sen. Renderne aabnede og lukkede sig i Labet af faa Minutter. Flere Gange maatte vi skyndsomst hale Baaden op paa Isen, for at den ikke skulde blive skruet ned, men yore Anstrengel- Ser belonnedes, og hen paaAftenen vare vi atter paa vor gamle Teltplads paa K ap Vedel. D. 31. Juli og 1. August bleve vi nu liggende paa Kap Ve- del, medens Isforholdene forbleve uforandrede. Der bley rig Lejlighed til at afsoge Kloften; den havde et ganske lignende Udseende som de tidligere besegte. Den var nesten fuldsten- lig snebar; kun hist og her saaes en sterre Snefane. En min- dre So optog Tillobet fra de omgivende Fjelde. Gjennem en 'emmelig bred Elv havde Seen Aflob. Et Exemplar af hver Art, Som Kloftens tarvelige Flora frembed, indsamledes og medtoges. 224 Et Par Hun-Edderfugle med Unger, der havde deres Rugeplads tet ved Elvmundingen, udgjorde Kloftens eneste Fugleliv. Enkelte Stykker Driviommer laa opskyllede paa den sandede Strandbred. Med passende Mellemrum gik vi op paa vort Udkigs~ fjeld. Herfra talte jeg d. 31. Juli ikke mindre end 300, Isfjelde. D. 2. August syntes der at komme lidt mere Spredning | 1 me [sen over mod Kap Johnstrup og Kap Rayn. Jeg beslul- I Baaden under Isgang udfor Kap Vedel?). G. Amdrup, fot, d. 89/, 1900. tede derfor at gjore et Forsag paa at komme langs Landet, me”; hvis dette ikke lykkedes, da at gaa udenom det tette Belte, for saa vidt som det ikke blev bredere og bredere og straklé sig langs hele Kysten helt over til Aggas-@. Det var ved denne 1) Alle Fotografier, der tages paa en Rejse som denne, blive nedvendigyil® fortrinsviis tagne under rolige Forhold. Er der Fare paa Verde har man som Regel andet at tenke paa. Ovenstaaende Billede gjengivel imidlertid en Situation, som vi saa ofte have veret i. Vi ere komme ind igjennem en smal Rende, da isgangen begynder. Der blev akkural Tid til at tage Fotografiet, inden yi maatte hale Baaden op paa Isen, for at den ikke skulde blive knust. 225 Q, at vi paa Expeditionen 1898—99 vare blevne stoppede af en Skinnende hvid, belgende Ismark af ubrudt Is, der, seet fra Sendre-Aputitek, tilsyneladende havde vaeret ubrudt langt lil Sos. Var dette nemlig Tilfaldet, vilde jo Resultatet af Rej- Sen blive lig Nul, og vi kunde da vente os langt sterre Udbytte af en Sledetour. Men den storste Fare ved at legge et bredt Isbelte mellem Sig og Landet er, at en eventuel Fralandsstorm kan sette hele Ismassen langt til Sos. Under saadanne Omstendigheder kunde Vi maaske risikere ikke at kunne komme ind til Kysten igjen for det Forste og med Strammen blive farte sydpaa, hvorved hele Expeditionen kunde mislykkes. Som sedvanlig meddelte jeg Mine Overvejelser til mine tre raske Ledsagere, og som sed- Vvanlig vare de strax villige. Der var kun en Situation, de ikke Syntes om. Det var at ligge stille. Men med ovennaynte Muligheder for Oje fandt jeg det rig- ligst at nedsette Rationerne paa den europeiske Proviant og begynde paa at leve af Landets Produkter. Der yar jo nok af Bjorne og Seler. Og Heldet begunstigede os, thi allerede udfor Midten af Vedels-Fjord observerede vi en Bjorn. Den havde lige fanget en mindre Netside og stod nu paa en Skodse og aad den. Jeg sendte Jakobsen. med Bassen hen i Stevnen, Medens vi andre saa lydlost som muligt i Le af nogle Skodser Manovrerede Baaden hen imod den. Bjornens Graadighed har dabenbart gjort den mindre agtpaagivende, thi vi kom den ner Paa 40 Alen, uden at den saae os. Et velrettet Skud fra Ja- kobsen sikrede os Byttet. Saa alle Mand igang med at flaa, %g inden ret lang Tid havde vi begge Bovene og Skinkerne om- bora, vel i alt op imod 100 Pd. Kjod. Resten lod vi ligge som et kjerkomment Bytte for de talrige Maager, som strax i pas- Sende Afstand havde slaaet sig ned paa Skodsen, medens vi flaaede Bjornen. Her saae vi for forste Gang paa vore Rejser langs Kysten den smukke, kridhvide Ismaage. Forholdsviis let naaede vi det kun ca. 1300 Fod hoje Kap XXVII. 15 226 Johnstrup, paa hvis Sydside der findes en lille, ca. 1"/2 Km. dyb Vig udfor en Kleft med to Hangebrwer i Bunden. Vestfor Vigen laa tet under Land en: stor, nedstyrtet, rustrad Klippe- blok, hvor talrige Maager opholdt sig. Vi stod nu tvers over Johnstrups-Fjord, der har stejlt affaldende Sidefjalde — und- tagen paa en kortere Strekning paa den ostre Side, hvor der findes lidt lavt Forland endende i-en mindre Pynt — samt en Bre med flere Sidearme i Bunden, bag hvilken, men langt til- bage, nogle meget hoje, isbedwkkede Fjelde saaes. KEfterhaanden, som vi nermede os Kap Ravn (opkaldt efter Hs. Excellence Viceadmiralen, tidligere Medlem af Kommissionen for de geologiske Undersogelser i Granland), blev fsen teettere og tattere, og til Slutning var det umuligt at komme videre inde under Land. Vi maatte gaa udenom Isbaltet, men alle de talrige Isfjelde hindrede Udsigten, og det gjelder altid om, naar Isen er tet, at faa den videst mulige Udsigt for ikke frugteslast at arbejde sig ind i en uigjennemtrengelig Masse. At komme til Fjelds paa det ca. 2500 Fod hoje Kap Ravn lod sig ikke gjore. Kun ved at bestige det ene Isfjald efter det andet, fik jeg nogen Udsigt, men det var ikke helt ufarligt. Den stadige, med korte Mellemrum gjentagne Drenen efterfulgt af en brusende Lyd, som fra en strid Elv eller et Vandfald, der hidroerte fra Isfj@ldenes Kalvning eller Kentring, tvang os til at gaa frem med stor Forsigtighed. Saa snart Baa- den havde lagt til ved et Fjxld, og jeg havde faaet sikkert Fod- feste, lagde Baaden sig atter ud et Stykke fra Fjaldet, medens jeg ved Hjxlp af Ishager eller Tokejern arbejdede mig op pad Toppen. Naar jeg var klar, blev jeg atter afhentet saa hurtigl som muligt, thi, selv om Isfjwldet hverken kalvede eller keD- trede, vidste vi ikke, i hvilket Ojeblik der fra den under Vandet verende Del kunde losrive sig Stykker og saa paa Grund at Opdriften komme farendé op med stor Kraft. Vi havde pa4 Expeditionen 1898—99 faaet tilstrekkelige Beviser herpaa. 08 Renderne og Klaringerne mellem Fjeldene vare opfyldte med ll SSS 227 tatpakkede, smaa, glashaarde Isstykker og grodet Issjap, tildels dannet ved Kalvningerne og tildels ved, at disse Iskolosser stodte Sammen, laa og rubbede op af hverandre eller gled skurende forbi hverandre. Det var et moejsommeligt Arbejde at bane sig Vej. Al Kraft maatte legges i Aarene, og dog kom vi kun frem i smaa Ryk for hvert Aaretag. Endelig langt om lenge Skimtedes det blaa Vand mellem de store, snebedwkkede Skodser udenfor Isfjzldsbeltet. Endnu et Par kraftige Aaretag, det sidste Grodisbeelte gjennembredes, og Baaden sked atter frem i en Rende, der strakte sig langt vestpaa. Hen paa Aftenen halte Vi Baaden op paa en Skodse omtrent retv. SV. for og i ca. 4 Kml. Afstand fra Kap Stephensen (opkaldt efter Direktoren for den kel. grenlandske Handel). Det var det dejligste, blikstille, klare Vejr. Alle Forbjer- sene mellem Kap Grivel og Kap Nansen (opkaldt efter den beremte Nordpolarfarer) kunde sees stejlt affaldende mod Havet fra Hojder paa 2—3000 Fod. Skodsens Plads bley bestemt, og Landet tegnet og indskaaret. Begge de kun ca. 4 Kml. dybe Fjorde paa begge Sider af Kap Stephensen have stejlt affal- dende Sidefjalde og Breer i Bunden, af hvilke den ostre som *n skinnende hvid, bred Landevej strekker sig langt op i Lan- det. Alle Breerne i Vedels-, Johnstrups-, Ravns- og Ste- Phensens-Fjord ere sikkert meget produktive, thi de vare alle °pfyldte af mindre Isfjelde og Kalvis. Efterat Pemmicanen er forteret, settes Vagten, der gaar aa Tour mellem alle. Frivagten breder sine Soveposer ud paa lsen og aftager kun det mindst mulige af Mlederne. Baaden Staar fuldt lastet midt paa Skodsen. Alt er baseret paa hurtigst Muligt’ at kunne rejse ud af Poserne og forhale med Baaden, hvis det skulde blive nedvendigt. Og imedens vandrer Vagts- Manden for at holde Varmen op og ned i den dybe Sne, me- lens de merkeligste Lyde. heres inde fra Isfjeldbeltet. Snart buldrer det som under et Fjaldskred, snart drener det som Kanon- eller Geverskud, og snart lyder det som stark Braen- 15* 228 ding, men som Undertonen for det Hele heres stadig en suk- kende, stonnende, knitrende Lyd. Der er Gang i Isen. Den skruer og maler indenfor os, men herude, hvor vi ligge, er det Fred og Ro. Seler og Tejster svomme fredeligt omkring vor Skodse. Vi forstyrre dem ikke. Forelobig have vi Kjod nok, dog Bossen ligger klar, hvis en nysgjerrig Bjorn skulde finde paa at besege os. | Lobet af Natten drev vor Skodse omtrent 4 Kml. osteri De forste Morgentimer d..3. August gik derfor med atter at arbejde os hen til vor Aftenplads. Vi fulgte nu Kanten af Is- fjwldbaltet, stadig spejdende efter Render, der kunde fore 0s ind under Land. Efter Middag syntes der at komme lidt meré Spredning i Isen, og vi stod indefter, men jo langere vi kom ind, desto tettere blev Isen. Tilmed var der sver Isgang, 08 engang kom vi ret alvorlig i Bekneb mellem to Skodser, ude at Baaden dog tog nogen Skade. Vi kom Kap Rink (opkaldl efter den bekjendte Gronlandsforsker, Dr. phil. H. Rink) ner paa en god Kml, men da var ogsaa al Fremkomst stoppel Tet pakket og skruet laa Isen her uden en Draabe Vand imel- lem. Vi maatte samme Vej tilbage, og hen paa Eftermiddage? vare vi atter ude mellem de flade Storisskodser, og saa kom Isens trofaste Folgesvend, Taagen, og indhyllede alt i sit klamme Kladebon. Vi holdt den dog gaaende vesteri endnu et Par Tir mer, inden vi halte Baaden op paa Isen. | den tette Taage maa vi vere komne for ner til Isfjeelds- beltet, thi det varede ikke lenge, inden vi vare fuldstendié indesluttede. Det ene Isfjeld efter det andet dukker frem Taagen, forst tegnende sig med udvidskede, dunkle, nesten spo gelseagtige Kontourer. Saa springe de sortblaa frem i Taage™ efterhaanden som de komme nermere, indtil de endelig maje- stetisk glide skurende langs vor Skodse for dernest atter # forsvinde. Uhyggeligt forsterrede af Taagen synes de unde! Forbifarten at helde ud over Skodsen. Ofte var vor Skods? helt omringet af Isfjelde, og af og til satte en mindre Kalvnine 229 Vandet op over dens Kant, men saalenge Taagen varede, vilde det vere verre at forlade Skodsen end at blive paa den. Natten forlob dog uden Uheld, men hen paa Formiddagen tiltog%Isgan- gen. Skodserne masede mod hverandre, medens svere Volde Skruedes op langs Kanterne og fyldte Renderne, som. aabnede Sig, naar Skruningerne vare forbi, med smaa Isstykker og Grodis. Gjennem hele Massen banede det ene Isfjeld efter det andet Sig langsomt, men sikkert Vej. En opskruet Vold paa en Storisskodse. G. Amdrup, fot, d./, 1900, Endelig ved Middagstid lettede Taagen noget. Atter vare Vi dreyne’ et betydeligt Stykke osteri. Vor Skodse befandt sig Midt: i en Samling meget store Isfjwlde, som tildels laa tet, ved 98. Vi begyndte nu at arbejde os udefter, og efter et haardt lsarbejde kom vi.atter ud imellem de flade Storisskodser. Hen paa Eftermiddagen bley det igjen brandtet Taage, og da jeg ikke vilde risikere atter at komme ind imellem Isfjeldene, haltes Baaden op. Kl. var kun 6. Der var Tid til at lave en “igtig god Bjornebof efter alle Kunstens Regler. Med et Spade- | 230 blad som Underlag og en Ophalingsrulle som Kjodhammer ban- kede Jakobsen Bofen paa en Maade, der mere mindede om en Brolegger, der haandterede sin Jomfru, end om en Hus- moders omhyggelige Kjokkenvirksomhed, og kort derpaa steg den lifligste Beflugt op i Nesen paa os, medens vi forvent- ningsfulde vare lejrede omkring den dampende Gryde, nydendé godt af den Smule Straalevarme, Primusapparatet udstraalede. Kl. 1 Fm. d. 5. August klarede det lidt. Atter vare vi dreyneé et godt Stykke gsteri, antagelig ca. 4 Kml. Det var nu3tredje Nat, at dette hendte os. Den sterke, sydvestgaaende arktiske Stram maa rimeligviis forst begynde lengere ude, medens et bredt Idvande dannes inde under Land. Jeg lod strax purre ud for at benytte Klaringen, men neppe vare vi tagne afsted, forend det atter blev tykt. Lidt Jangere op paa Dagen bred dog Solen atter igjennem, medens Taagen lidt efter lidt trak sig tilbage, bley hengende hist og her paa Pynter og Fjeldtoppe, indtil endelig Solens stearke Varme fik den sidste Taagerest til at for- dampe og atter fremviste for os det ensformige, men megtige og majestatiske Kystland, vildt og forrevent, med stejle Rand- fjelde og talrige Breer. Efter at have gjort et forgjeves Forsog paa at naae ind til Kap Normann (opkaldt efter afdode Kommander Normand, der paa forskjellig Maade har vist sin store Interesse for ark- tisk Forskning), stod vi i en Bue udenom Fjorden vestfor, det; ligesom alle Fjordene siden Kap Vedel, har en Bre i Bun- den, som ligeledes syntes at vere ret produktiv at domme efter de’ mange mindre Isfjelde og Kalvis, der opfyldte den. Over Breen i Bunden saaes nogle meget hoje, isbedwkkede Fjxlde- Fra et 220 Fod hojt Isfjeld (maalt med Barometer) saae det ud, som om vi endelig maatte kunne naae Land, og efter en Del haardt Isarbejde lykkedes det ogsaa at lande i en lille Vig pa¢ Kap Garde (opkaldt efter Kaptajn V. Garde, Deltager i Holm® Expedition 1883—85 og Leder af flere Expeditioner til Sy4- kysten). 231 Min Frygt for, at Isen skulde have ligget ubrudt over mod Agegas-O, viste sig ugrundet, og jublende glade vare vi. Atter Kunde jeg faa en noejagtig Observation og Skering, under hvil- ken en af Polaregnenes Husdyr, en lille, hvid Bamse, nysgjerrig Nermede sig. Baaden laa ikke langt fra, saa, skjondt ubeveb- het, indskrenkede jeg mig blot til paa godt, bredt Dansk at Taabe: «Vil Du skruppe af!», en Ordre, som den sprogkyndige Kap Garde, seet fra Vigen yestenfor. G. Amdrup, fot. d. 5/g 1900. Bjorn til min Forbavselse effektuerede ved at galopere afsted det bedste, den havde lert. Med Sorg forlod vi den lille Vig, hvor en Hengebras Ende- Morene vilde have afgivet det dejligste Ophalingssted og Telt- blads, men Tiden var jo kostbar, og det gode Vejr maatte be- hyttes. Vi roede nu videre langs Landet, passerede to mindre Fjorde, adskilte ved Kap Hartz (opkaldt efter Cand. mag. N. Hartz, der gjennem flere Rejser til Vestkysten og ved sin Deltagelse saavel i Ryders som i denne Expedition har bi- draget til Gronlands Undersegelse), begge med Breer i Bunden, 232 og naaede endelig det ca. 2000 Fod haje Kap Nansen, det vestligste Punkt, vi havde seet fra Kap Vedel, og som vi mange Gange lengselsfuldt havde stirret efter. Men saa begyndte Isen atter at tetne. I en stor Bue maatte vi arbejde os udenom Nansens~-Fjord, en ret betydelig Isfjord, opfyldt med Kalvis og temmelig store Isfjelde, af hvilke flere vare helt sorte af Jord og Sten, saa de i Afstand skuf- fende lignede Smaager. Bunden af Fjorden optoges fuldstendig af en megtig Bre, der taber sig langt oppe i Landet, uden at nogen Fjeldryg sees bag ved den. Fjordens Sider saae langt mere indbydende ud end sedvanligt, med lidt lavere Forland paa sine Steder, Hen paa Eftermiddagen naaede vi Kap Jensen (opkaldt efter Navigationsdirektor J. A. D. Jensen, bekjendt fra sine r Rejser til Vestkysten og for sin Tour paa Indlandsisen). Hvor gjerne vilde vi ikke have veret i Land her. Den tarveligste Teltplads vilde vi betragte som et Eldorado i Stedet for Skod- sernes dybe Sne, der smeltede under Soveposerne og efterhaat- den gjorde dem mere eller mindre vaade. Men Kap Jense? var aldeles utilgengeligt, og Fjorden vestfor saae heller ikke saaledes ud, at den indbed til at soge ind i. Atter maatte vi tage vor Tilflugt til en stor Skodse tet under Land udfor &! meegtig Talus, dannet af nedstyrtede Basaltmasser. Men det havde veret en »god« Dag om end meget anstrangende, og de foregaaende Dage havde ligeledes veret droje, med haardt Arbejde og kun lidt Sovn. Intet Under, at vi derfor vate dygtig trette. Men nu var der jo Udsigt til en fredelig Nat, og det varede ikke lenge, inden Frivagten krob til Kojs. J& selv havde Forstevagt. Rastlos vandrede jeg op og ned pat Skodsen for at holde mig vaagen. Af og til sagtnede Gange™ Jeg folte mig saa usedvanlig tret. Hvem der turde spite sig et Qjeblik paa Baadens Reling eller paa Sovepose™ Blot hvile sig nogle faa Minutter. Men nej! Det gaar ikke 4 Ojnene glippe stadig paa mig. Setter jeg mig, falder jeg stras 233 i Sevn. Jeg paaskynder Gangen. Da falder mit Qje pludselig baa noget Hvidt; det bevwger sig hen imod Soveposerne; jeg Spiler Ojnene op og er pludselig lysvaagen. Jo, ganske rigtig. Det er en Bjorn. Lydlost er den kroben op paa Skodsen. Den &r kun en 380 a 40 Skridt fra Soveposerne. «Hov, en Bjorn!» Taaber jeg, og ud af Soveposerne fare mine Kammerater, og baa Strompesokker og i Underbuxer lober Jakobsen hen efter Nuna isua. Megtig Talus paa Ostsiden af Indlobet til Jensens-Fjord. G. Amdrup, fot, d. 8/, 1900. Sin Basse. Nielsen og Leth staa et Ojeblik stille og be- tragte Bjornen, men da den fortswtter sin Vandring hen imod Poserne, trekke de sig ogsaa tilbage. Imidlertid har jeg faaet ladt og giver den et Skud paa Bladet. Den synker sammen, Sjor nogle krampagtige Bevegelser ud imod Skodsens Rand; et Skud til fra Jakobsen lige. i Hovedet, og dens Saga er endt. Den var da kun godt 20 Skridt fra Soveposerne. D.6. August var det atter herligt Solskinsvejr. Vi passerede orden vestfor Kap Jensen, der har flere Lokalbraeer paa 234 begge Fjordsider, og ankom op ad Formiddagen til det henved 3000 Fod heje Nuna isua, det astligste Punkt, Eskimoerne have seet fra Nordre-Aputitek!). Vivare nu over en Tredje- del af Vejen. Der kunde nu aldrig vere Tale om at vende om, hvad vi saa end medte, en Beslutning, som mine Deltagere jublende bifaldt. Under Forbjerget ligger en Samling nedstyr- tede Klippeblokke, hvorfra Observation og Skering toges. Hfter Lokalbre paa Ostsiden af Indlobet til Jensens-Fjord. G, Amdrup, fot. d.6/, 1900, Middag stod vi tvers over Rybergs -Fjord (opkaldt efter Kontol- chefen i den kgl. granlandske Handel), der har flere forholdsviis store Lokalbreer paa Mstsiden, og over mod Kap J. C. Jacob- sen(opkaldt efter Stifteren af Carlsbergfondet). Det haje, syd- lige Plateau paa Kap Jacobsen er ved en brefyldt Lavnine adskilt fra Landet nordfor. Vestfor Kap Jacobsen findes & lille @, Strome, der stejl og utilgengelig hever sig op af 1) T meget sklart Vejr kan dog Kap Nansen utydeligt skimtes fra Toppe? af Nordre-Aputitek. 235 Vandet. Paa @ens Nordside, lige under den lodrette Klippeveg, fandtes imidlertid en lille Pynt, bestaaende af rundt afslebne . Sten, rimeligviis gjort af Strom og Is, hvor vi endelig fandt en brugbar om end ikke synderlig bekvem Teltplads. Det var dog bedre end at sove paa Isen, og vi kunde nu faa vore Kleder, i Vort Fodtej og Soveposerne torrede, hvilket haardt tiltrengtes. 7 Siden vi havde passeret Kap Jensen, var Isfjeldenes Antal af- i Landet osterefter, seet fra Nuna isua, I (®stligst sees Kap Nansen, lidt yestligere Kap Jensen og endelig det ca. 2300 Fod hoje Forbjerg paa Vestsiden af Indlebet til Jensens-Fjord). G. Amdrup, fot. d. 6/, 1900. laget hetydeligt, men de forekom endnu i stor Mengde. Is- fladerne vare storre og bedekkede med kridhvid og dyb Sne. Nasten ingen jord- og stenbedekkede Skodser saaes. Man fik Nermest det Indtryk, at Isen maatte vere brudt for ganske nylig. | Paa vor Ophalingspynt fandtes endnu Rester af Isfoden. De | Mange Lokalbreer kalvede ret livligt, for det Meste uden at danne ‘ely mindre Isfjelde, idet det fortrinsviis var megtige Isblokke, | ler losreves. | Bren paa Ostsiden af Indlobet til Jensens - Fjord Kalvede saaledes 3 Gange i Lebet af 8 Timer. Isfjeldenes Kalv- 236 ning eller Kentring vedvarede stadig og satie ofte ret hetydelig Denning. D. 7. August vare Omstendighederne lige saa gunstige som den foregaaende Dag. ‘Vi stod tvers over Mundingen af Jacobsens- Fjord, rundede om det ca. 2000 Fod heje Kap It- minger (opkaldt efter Sekret#ren ved det kgl. danske geogra~ fiske Selskab), og hen paa Eftermiddagen haltes Baaden op lidt inde paa den asire Side af Mikis- Fjord (opkaldt efter Deltageren 2s = Lokalbre paa Landet ret nordenfor Strame, seet fra Teltpladsen paa Streme. G. Amdrup, fot, d.7/, 1900. i Kystexpeditionen, Styrmand Mikkelsen Loth). Saavel Jar cobsens- som Mikis-Fjord have et ganske anderledes venligt Wdseende end Fjordene astfor. [ Bunden af begge Fjorden® saaes et betydeligt, lavt Dalstrag uden Breer, og paa Fjordsider?® fandtes ingen Breer med Veg, kun smaa, ubetydelige Henge breer eller Snebreer. Vort Ophalingssted var en lav. ¢@- en halv Kml. lang, men kun ca. et Par Hundrede Alen bred For strand, beliggende ud for en storre Kloft, der med en stejl, 404 50 Fod hej Skreent faldt af mod Forstranden. 237 Ned over Stranden rislede Vandet fra Kloften, der opsam- lede Aflabet fra de omgivende Fjelde og disses 3 Haengebreer. Skrenten vendte mod SV. og maatte i disse golde Egne be- tragtes som serlig frodig. Et Exemplar af hver Art af Floraen indsamledes og medtoges. Den neste Dag stod vi udenom det hoje, men flade Plateau, der fik Navnet Kap Hammer (opkaldt efter Kaptajn RK. Ham- mer, der har foretaget forskjellige Rejser paa Vestkysten). Kap Irminger, seet fra Teltpladsen paa Stroma. G, Amdrup, fot, d, 7/, 1900. Forbjerget har paa Sydsiden talrige Klefter, der snart skraane jevnt, snart staa med en stejl Veg ud mod Havet. Udfor Kap Hammer fandtes en Mengde, gjennemgaaende store Isfjelde, %§ paa sine Steder var det ikke uden Vanskelighed, at vi fandt Vej mellem dem. Men efterhaanden som den store Isfjord Kangerdlugsuak begyndte at aabne sig, aftog Isfjeldenes Mengde paa Fjordens Ostside, og samtidig forandrede Landet fuldstandig Karakter. Den hertil berejste Strakning bestaar udelukkende af Basalt Med takkede, forrevne Bjawrgkamme, der skraane ud mod Havet | 4 238 og her gjennemgaaende ere stejlt affaldende fra Hojder mellem 2000 og 3000 Fod. Som oftest er Kysten kun tilgangelig gjennem de talrige, ofte omtalte Klofter, der findes i sterst Mengde mellem Kap Dalton og Kap Vedel. Forvitringen 1 den blede Basalt er mange Steder vidt fremskreden. De talrige, fra de stejle, ud mod Havet vendende Klippevegge, nedstyrtede Grusdynger og Klippeblokke i Forbindelse med den Mengde jord- og stenbedekkede Skodser, Kalvis og Isfj#lde, som saaes paa nwsten hele denne Strekning, tale tydeligt herom. Et andet Vidnesbyrd afgiver en Bre som Sorte-Bre, og endelig vare Fjeldkammene og Fjxldspidserne paa mange Steder nordfor Kap Savary besatte med Pigge eller Naale, af hvilke mange paa Afstand ligne gotiske Kirkespir. Efterhaanden, som mat nermer sig Nuna isua, se Randfjeldene mindre takkede, vilde og forrevne ud, og vest herfor blive de, skjondt stadig hoje 08 stejlt affaldende, mere afrundede foroven. Landet var gjennem- gaaende meget snebart, hvilket vel tildels skyldes Landets Stejlhed, men sely i de dybe Klofter fandtes der aldrig Sne, naar deres Aabning laa omkring S., medens de med Aabningen omkring N. som Regel vare opfyldte med smaa Is- eller Snebreer, At Landet var saa snebart, forekommer mig at vere et Fingerpes paa, at Indlandsisen maa trakke sig et godt Stykke tilbage fra Kysten paa hele denne Strekning, thi overalt, hvor Indlandsise® nermer sig Kysten, saaledes som mellem Kangerdlugsuak og Kap Christiansen, vil store Dele af denne vere sne~ bedwekt det meste af Aaret. ‘Indlandsisen som en skinnend? hvid, udstrakt Flade er aldrig seet fra det hajst bestegne Punkt (1500 Fod). Kun af og til saaes over Breer i Bunden af for skjellige Fjorde hoje Fjelde, bedwkkede med Sne eller Is. Lidt indenfor Mundingen af Kangerdlugsuak paa denne @stside fandtes for forste Gang Gnejs eller Granit paa en 400 Fod hej Halve, Skjargaards-Halvo, der ved en ganské lav, smal Tange forbandtes med det bagved liggende hoje og stejle Basaltlandskab. Halvoen er omgiven af en Mengde 239 Smaa Skjwr og Yer, og nordfor den fandtes atter en stor Halve, hvis kullede, glatslebne og afrundede Toppe endte jevnt i lange, fremskydende Pynter. Selve}Kullerne vare gjennemfurede paa kryds og paa tvers af Gange, fyldte med eruptive Bjergarter, bvis morke, redlige Farve tegnede sig skarpt mod Grundmassens Meget lyse, brungule Farve. Grundmassen var uden Tvivl Gnejs eller Granit, og de glatslebne Kuller kunde tyde paa, at Isen i Sin Tid har gaaet hen over dem. Bagved Kullerne tegnede sig Glatslebne, kullede Toppe paa Ostsiden af Kangerdlugsuak. G. Amdrup, fot. d. 8/g 1900. "0 Rekke takkede, morke Fjaelde, der saae ud som Basalt. Som Snejsen eller Graniten fremtraadte, saae det ud, som om den Kunde skyde sig ind under Basalten, og erindres det, at Grund- Nassen sondenfor Kan gerdlugsuak er Gnejs og Granit, og 4 disse Bjergarter atter paa mange Steder forekomme i Sco- "esby. Sund'), kunde det tyde paa, at hele Plateauet mellem “oresby-Sund og Kangerdlugsuak hviler paa et Underlag a Gnejs eller Granit. Og den Mulighed er jo ikke udelukket, ‘) Meddelelser om Grenland. Bind XIX, Pag. 148. 240 at Gnejs eller Granit kommer frem flere Steder paa denne Strekning, uden at jeg, der ikke er Fagmand, har observeret det. Selve Kangerdlugsuaks Vestside optages af to store Breer, adskilte ved Kap Deichmann (opkaldt efter Lage H. Deichmann, Deltager i Ryders Expedition 1891—92 samt i denne Expedition), af hvilke den nordre kommer stejlt ned over et knudret Underlag efter den toppede og furede Overflade at domme, endende med en temmelig hoj, lodret Breveg, me dens den sendre har et j#vnt skraanende Udseende og kun paa sine Steder en lav Breveg, endende paa andre Steder j ep Smule lavt Forland. Fjordens Indre har tre Hovedforgrening®™ af hvilke den vestlige har hoje Sidefjelde og en stor Bre | Bunden, der taber sig langt oppe i Landet, medens de 10 andre have forholdsviis lave, jevnt skraanende Fjelde. Der estlige Forgrening have vi kun seet aaben et godt Stykke fra Mundingen. Fjeldene i Bunden vare lave, og det saae ud, som om der strakte sig et stort, forholdsviis lavt Fjeldplateau lang! ind i Landet. Denne Fjordarm delte sig i to Arme, hvis Bund imidlertid ikke saaes, men som antagelig ere forsynede med Breer, at domme efter de talrige Isfjelde, som fyldte Fjorde?- Paa Skjergaards-Halvoes Sydside, hvor vi landede > har der tidligere levet Eskimoer, Paa hele Strekningen Kap Dalton og hertil havde vi ikke fundet ringeste Spor al; at Eskimoerne havde rejst eller boet her. Men her fandtes ikke mindre end 8 Husruiner, 6 Teltpladser, 11 Revefelder, ae Bjornefelde og talrige Grave. Af Husenes Tilstand fremgik iy" deligt, at de ikke alle havde veret beboede samtidigt. Mangle” paa Grensver har gjort, at Husene fortrinsviis vare byggedé “ Sten, sammenpassede saa godt som muligt. Flere af Huser! vare meget gamle og tildels helt sammenstyrtede. Et af de” var tilsyneladende af nyere Dato og ualmindelig vel bevarel. dette Hus var Brixen langs Bagveggen bygget af flade stem } t saa det synes, som om Beboerne ikke haye haft overdreve? meget Tre. Men Jagten maa vere fortrinlig her i Kange™ 241 dlugsuak, thi Seler var der nok af, flere Bjorne og Narhvaler Saaes, og paa selve Skj#rgaards-Halvo var der mange Spor af Bjorne. Vi begyndte strax paa Udgravning og Undersogelse af Huse 0g Grave. Flere af Gravene vare overordentlig vel byggede. Paa Expeditionen 1898—99 havde vi paa Depot-@ (66° 07'N. Br.) fundet en Grav, der adskilte sig fra alle andre seete ved, at der paa Siden af den var bygget et lille Kammer. Her paa Skjergaards-Halvo fandt vi flere ganske lignende Grave samt Eskimoisk Husruin paa Skjwrgaards-Halvo i Kangerdlugsuak. G, Amdrup, fot, d. %/, 1900, Forklaringen paa Kammerets Anvendelse. Heri var nemlig ned- lagt alle de Redskaber o. s. v., som vare medgivne de Dade, Medens de i Grave uden Kammer fandtes i selve Gravene. 1 *n af de undersogte Grave syntes Ligene at have ligget fuldt Paakledte paa et Underlag af Bjorneskind, thi vi fandt Rester baade af behaaret Selskind og Vandskind, og paa de forovrigt fuldstendig skeletterede Kranier sad endnu de lange sorte Hovedhaar. Udgravningerne af Husene gav aldeles intet Udbytte, Medens der derimod i Gravene fandtes en efter Omstendighederne Uedvanlig tig Samling af ethnografiske Gjenstande, som for XXVIII, 16 242 starste Delen medtoges.') Desuden fik vi Plads i Baaden til tre af de bedst konserverede Kranier. D. 9. August gjorde vi et Forsog paa at naae lengere ind 1 Fjorden, skjondt den var sterkt opfyldt af Isfjewlde, Kalvis, Smaa- | og Groedis, men efter at vi uden Held havde forsogt forskjelligé ( Veje, maatte vi hen paa Eftermiddagen vende tilbage til Skjer- gaards-Halve. Det var en usedvanlig varm Dag, blikstille | med bagende Solvarme. Uafbrudt herte man den ensformige Lyd af Smeltevandet fra Skodsernes Overflade, hvilket draabeviis ' faldt ned fra disses udhulede Kanter. Vandlob og Smaasoer dannedes overalt i Flagernes dybe Sne, medens Vandet rislede Bi ned langs Siderne af Isfjeldene, ofte dannende hele smaa Vand- L fald. En knitrende Lyd iblandet med en Lyd som af smaa Piskesmeld hortes stadigt, Det var den ofte forekommende krystallinsk udseende, graahvide Kalvis, der pludselig ligesom i exploderede og oplostes i lutter Smaastykker, antagelig bevirket | ved, at den ved en lav Temperatur indefrosne Luft udvides ved "J den sterke Varme. Paa en saadan varm Dag kalve eller kentre Isfjeldene for et godt Ord. Man skal helst holde sig i pas- | sende Afstand fra dem. Paa forholdsviis kort Afstand oververedé | \ vi denne Dag et storre Isfjelds Kalvning med efterfolgendé . Kentring og nesten fuldstendige Oplasning. Med et kort, dumpt Dron lasnede der sig pludseligt et sterre Stykke forove!! og faldt med et tungt Plask i Vandet. Det store, svere, ube- vegelige Isfjeld faar pludselig Liv og begynder at duve vold- somt, men majestetisk op og ned loftende for hver Duvnins en Del af sit blaagronne Fundament ud af Vandet, medens [S- fjeldets kridhvide Overdel forsvinder i Balgerne. Den voldsommé Bevegelse losner store Dele fra Fjaldets Underside. De komm? i farende op med rasende Kraft, knusende og pulverisende Ise? Ir omkring sig, og stoppe forst deres vilde Lob i lang Afstand fra Fjeldet. Og voldsommere og voldsommere bliver dette® ) ') For det ethnografiske og anthropologiske Udbytte vil der blive gjort Rede i i swregne Artikler. | : 243 Bevegelser. Flere og flere Stykker losnes, indtil endelig Fjexldet gaar helt rundt under en eredevende Larm af Is, der knuses og mases. Fjeldet duver op og ned. Snart synes det at skulle forsvinde helt, medens Brendingen, toppet og skummende, Slaar op omkring det; snart hever det sig hojt op af Vandet, 0g Bolgerne vige tilbage som skummende Vandfald ned ad Fjeldets blaalige Side. Saa droner det igjen; Oplosningen fort- Settes, og af den megtige Kolos findes der snart ikke andet end en over et stort Fladerum spredt, gredet Masse opfyldt af Isklumper og Kalvisstykker. Men endnu lenge efter gaar der €n sukkende, klagende Lyd hen over Isen. Det er Skodserne, der duve op og ned ved Donningen, som Kalyningen har rejst. Det var forholdsviis tidligt hen paa Eftermiddagen, at vi kom tilbage til vor gamle Teltplads paa Skjwergaards-Halvo, 08 der bley derfor god Tid til at undersoge Halveens Flora. Et Exemplar af hver Art indsamledes og medtoges. D. 10. August forlod vi Kangerdlugsuak og stod i Spredt Is ned mod Pynten sondenfor Kap Deichmann. Kour- Sen forte et godt Stykke klar af Breeerne paa Fjordens Vestside, udfor hvilke der fandtes mange Isfjalde. Lidt nordfor Kap Deichmann passerede vi i nogen Afstand et af de storste Isfjeelde , som vi nogensinde havde seet. Jeg jugerede dets Lengde til 3000 Fod og dets Hojde til 150 & 200 Fod. Det tegnede sig foroven med sine skarpe Takker som en Palissade- Tekke og saae ud, som om det kom fra en Bre, der paa et knudret Underlag kom meget stejlt ned og saa var brakket af iter en Linie parallel med Brayeggen. Det var tilsyneladende forholdstiis smalt. Muligen det var produceret af Breen nordfor Kap Deichmann. Efterhaanden, som vi kom sendenfor dette, formindskedes Antallet af Isfjelde, og samtidig traf vi en Mangde store, flade Fjordisskodser, hvilket yderligere syntes at dntyde , at Isen maatte vere brudt her for ganske nylig. Lidt Nordfor Kap Edvard Holm findes en lille, ca. 250 Fod hoj Gnejs-@, der paa Grund af sit Udseende fik Navnet Keglen. 16* 244 Paa et lavt Skjer tet ved fandt vi hen paa Aftenen et Opha- lingssted for Baaden, medens yi derimod ikke kunde rejse Telt, men maatte legge os imellem Stenene. Et lille fornejeligt Mode med en Hunbjorn med Unger havde vi denne Dag. Ude ved Kanten af en sver Storisskodse havde de placeret sig 0g betragtede os uden kjendelig Uro, medens vi nermede os for at fotografere dem. D. 11. August stod vi over mod Nordre-Aputitek, der En Hunbjorn med Unger. G, Amdrup, fot, d. 1/, 1900. ligger retv.SV.for Keglen i 6 Kml.s Afstand, men det blev sex droje Kml., Jo nermere vi kom Qen, desto tettere blev Isen, og tilmed var der voldsom Isgang. Flagerne skruede 0# malede op ad hverandre for i neste Ojeblik at skilles, dannendé en smal Kanal, fyldt med Smaais og Gradis. @jeblikket benylte Baaden hales gjennem Kanalen, ofte kun med stor Vanskelighed paa Grund af den gredede Masse, og kort efter skrues Flagerné atter sammen. Alen for Alen maa vi kjempe os frem, jo nel mere vi komme Men, og langt om lenge naae vi den; meu vt ere komne ind et Sted, hvor vi ikke kunne hale Baaden OP: 245 Endnu i en Time maa vi slide i det langs @en, inden vi i en lille Vig paa Wens Ostside finde et brugbart Ophalingssted. Sammen med Jakobsen begav jeg mig strax til Fjelds for at maale og faa Udkig over Situationen. For at komme op paa Mens hojeste, ca. 400 Fod hoje Top, der ligger paa dennes SY.-Side, maatte vi gaa over en ca. 4/2 Kml. bred Bre, der Strekker sig tvers over Oen og staar med ca. 30 & 40 Fod heje Vegge ud mod Hayet. Paa Breens ene Side rislede det ene lille Vandlob ned efter det andet og samledes tilsidst i en ret betydelig Elv, Den Udsigt vi fik, var ikke meget lovende. Isen laa ubrudt fra Kap Edvard Holm og langs Landet saa langt sydefter, som vi kunde se. Den ubrudte Is strakte sig helt ud til Nordre-Aputiteks Vestside. Det landfaste, ubrudte Isbelte bestod af sammenfrossen Storis med talrige indefrosne Isfjelde, og udenfor Isbeltet sendenfor Nordre- Aputitek laa Isen i store Marker med indefrosne Fjelde, tet- pakket og med de faa Render og Klaringer fyldte med Smaais og Grodis. Talrige Isfjelde saaes overalt, dog ikke saa mange Som udfor Fjordene vestfor Kap Vedel. Det var straalende Klart Vejr, men intet Vand saaes i Horizonten; kun skinnende hvid Is, end ikke ringeste Antydning af Vandhimmel. Nordfor 0s saae vi Landet klart og tydeligt streakke sig ostefter hen til Nuna isua. Bag ved Kap Hammer, men langt inde i Landet, hevede sig et pyramideformet, meget hojt Fjeld med Sne- eller iskledte Sider, og vestfor os laa denne lange, iskledte Strekning, der naaer helt ned til Aggas-@, og som vi det fore- Saaende Aar lengselsfuldt havde stirret paa fra Sondre-Apu- titek. Det er om denne Strekning, at G. Holm, ifelge Ang- Magsalik-Eskimoernes Opgivelser, beretter, at »Isen gaar helt ud til Havet». Men, medens Indlandsisen sondenfor Ser milik- Fjord presenterer sig som en endelos, skinnende hvid, jevn Flade, har dette Landskab, seet fra Nordre-Aputitek, mere Karakteren af et meget kuperet Terren med talrige Nunatakker 98 Fjeldspidser, mellem hvilke Breerne flyde ned og til Slut- 246 ning ende i megtige Breer, der for de nordliges Vedkommende staa med Veg ud i Vandet, medens dette ikke kunde afgjores for de sydlige Breers Vedkommende. Som det senere vil fremgaa, maatte vi med Isen drive ned langs denne Strekning i ret betydelig Afstand fra Land, medens det saa godt som hele Tiden var Taage. Kun af og til kom der en delviis Klaring over Landet, men jeg tror dog, at man i Hovedsagen kan beskrive Kysten fra c. 68° 07' N. Br. til 67° 25’ N. Br. som bestaaende af en Samling megtige Breer, der velte ned mellem en Rekke Fjeldkjeder, hvis Hovedretning ligger mellem NNV. og NY. Selve Nordre-Aputitek bestaar af Granit, og Isen har i sin Tid gaaet tvers over Gen, idet der helt oppe paa den findes Skurstriber. Nordre-Aputitek er det nordligste Sted, som Angmagsalik-Eskimoerne, ifolge G. Holm‘), nogen- sinde med Sikkerhed vides at have besegt. Holms Hjemmels- mand, en gammel Eskimo ved Navn Kunak, lever endnu og har som Dreng tilbragt. tre Aar heroppe. Efter hans Udsagn plejer Isen langs Land aldrig at brekke her forend hen i August, og der var altsaa intet abnormt i, at Isen endnu laa ubrudt d. 11. August. Ruinerne af Kunaks Hus kunde vi fra Maale- pladsen se inde paa Mens Sydpynt. Paa Bopladsen, der var ret frodig, saaes en Bjoern vandre om, af og til tagende sig et Maaltid Grent. PD. 12. August var der ikke saa lidt Denning, men ikke desto mindre havde der i Lebet af Natten dannet sig tyk Nyis, tildels fremkommen ved, at den megen Gredis mellem Skodserne var frossen sammen. Nyisen var saa tyk, at vi maatte vente med at gaa an til lidt op ad Dagen, da Solen havde gjort sin Ind- flydelse gj#ldende. Vi arbejdede os da langs Mens Qstside ned til Bopladsen paa Sydsiden. Lige ved Landingsstedet 2 Fod over Lavvandsmerket fandtes en Jawttegryde 24/4 Fod dyb og 21/2 1) Meddelelser om Gronland, Bind. IX, Pag. 222, 247 Fod i Diameter. Forskjellen mellem Hoj- og Lavvande maaltes til 9 Fod ved Springtid. Overalt i Strandkanten fandtes tyk og Sveer Isfod. Omkring Husruinerne hayde Bjornen rykket Planter og Mos op og var dernest gaaet over paa en lille Snebre, hvor der fandtes et af de karakteristiske Bjornehuller. Her havde den timeligviis overnattet, thi ved Siden af Hullet fandtes aldeles friske Bjorneexkrementer, der ved Undersogelse viste sig at bestaa Hvilen nydes efter endt Dagsarbejde. Fra Teltpladsen paa Ostsiden af Nordre-Aputitek. G. Amdrup, fot, d. 12/, 1900. af Planterester. Dette kunde tyde paa, at Bjornene, der den Storste Del af Aaret ere henviste til dyrisk Fode, fole Trang til Nogle af de Stoffer, der findes i Planterne. Det er en Kjends- Sjerning, at Eskimoerne, der ligeledes storste Delen af Aaret “re henviste til dyrisk Fode, saa snart Foraaret kommer, ofte 54a og spise det Grent, de finde, Kunaks Hus er bygget paa en Tomt, hvorpaa der tid- ligere har staaet to andre Huse, saa @en maa have veret be- hoet i flere Omgange. Jagten maa vere fortrinlig heroppe at domme efter de mange Knogler af Bjorn, Sel og Narhval, der 248 laa spredte omkring, men efter mine Erfaringer treffer man ogsaa som Regel de fleste Seler udfor Breer. Dette kunde tyde paa, at det med Brwelvene udflydende Vand og Lerpartikler skabe serlig gunstige Livsbetingelser for de Organismer, hvoraf Selerne leve. Pra d. 13. til d. 16. August laa vi nu her paa Nordre- Aputitek. Vejret var meget ustadigt med Storm, Regn og Taage. Men udenfor Isen maa der have veret langt mere Kuling, end vi havde, thi efterhaanden rejste der sig en vold- som Brending op paa den Pynt, hvor vi havde Telt. Vi maatte stadig flytte Godset og hale Baaden lengere op. Til Slutning stod Baaden 33 Alen fra og 4 Alen over Hojvandsmarket (maalt med Maalebaand og Theodolit), og dog hendte det, at Bren- dingen en enkelt Gang gik saa langt op, at Baaden kom til at flyde. Det undrede mig, at der, trods den megen Is, kunde rejses saa sver Brending, men i en Klaring d. 14. August saae jeg fra Gens hejeste Punkt, at der 6 & 8 Kml. fra Oen, og lidt sendenfor den skar sig en Vandbugt ind i [sen i omtrent - og VY. Vandbugten maa rimeligviis have staaet i Forbindelse med selve Havet. Langs Bugtens Sider og Bund laa [set stuvende tet ligesom i Kanten af Pakisbeltet. Sondenfor Vand- bugten og helt ind-til Landisen laa Drivisen tat pakket og saa langt til Ses, som man i det disede Vejr kunde se. Inde 1 Bugten sydfor Kap Edvard Holm var Isen brudt noget len- gere ind end d.11., men laa endnu ubrudt langs Land. Rundt om Nordre-Aputitek og nordfor var Isen spredt. Det var et storslaaet Syn at se ud over den tette Ismass¢ sydfor os. De megtige Isfjelde og udstrakte Flager.duve oP og ned og skrue med voldsom Kraft mod hverandre, og het- inde paa Oens opadgaaende Grund knw&kke de favnetykke Skodse? over som Glas og mases i mange Stykker, medens Brendinge”™ slynger tonsstore Isstykker. op :paa Pynten. Ve det Skib, de? befinder sig ude i Isen under saadanne Omstendigheder. Forholdene saae jo ikke gunstige ud sydpaa, og vi greb 249 derfor med Begjerlighed Lejligheden til at forskaffe os nogen Proviant, da der en Morgen kom svommende 3 Bjorne, en Hun 9§ to Unger, ind mod vor Teltplads. Vi fordelte os mellem Stenene langs Pynten. Moderen var forrest. Spejdende og Snusende klatrede hun op lige udfor mit Skjulested. Den gjor et Skridt frem, og jeg seer nu dens skinnende hvide Hoved med de smukke, brune Qjne og den sorte Snude rage op over Stenene kun 9 Alen fra mig. Et Skud ind gjennem Munden Stopper den, men dreber den ikke. Men faa Sekunder efter Knalder et Skud fra Loth, og det smukke Dyr ligger dodt og livlast for os, medens Ungerne hylende og klagende flygte ud i Tsen. Bjornen blev flaaet, og Skindet og alt Kjadet lagt i et af Eskimoernes gamle Depoter. Under det langvarige, tvungne Ophold paa Yen var der rig Lejlighed til at studere dennes Flora. Et Exemplar af hver Art indsamledes og medtoges. Endelig d. 16. August havde Brendingen lagt sig saa meget, Mt vi kunde-sette Baaden i Vandet, men stadigt var det brandtet Taage. Da imidlertid Isen var spredt lige ud for vor Pynt, be- Sluttede jeg dog at gjore et Forsog paa at naae den lille 0 med °mgivende Smaager og Skjer, som findes omtrent retv. SV. t. V. for Nordre-Aputitek i 5 Kmls Afstand. (Se Tavle VI). 1 Begyndelsen var ogsaa Fremkomsten taalelig, men, efterhaanden ‘om vi kom sydpaa, bev Isen tattere og tattere. Samtidig til- log Donningen, og vi horte stadig osteri en sterk Larm som af hoj, oprert Se. Skulde vi mon vere i Kanten af Isbeltet? Men Taagen holdt sig stadig tet og hindrede al Udsigt. Ved Middagstid blev Isen saa tetpakket, at det varumuligt at komme Videre paa Koursen Syd, men vestefter var Isen mere spredt langs Nordkanten af den tette Ismasse. Endelig Kl. 3 Em. Klarede det lidt, og vi havde da en lille @ nordfor Patuterajuit 'Tetv. SV, 1 Kml.s Afstand. Iherdigt arbejdede vi nu for at naae_ denne ®, men der var ualmindelig Gang i Isen. Renderne ‘abnede og lukkede sig uafladelig med korte Mellemrum, og 250 tilmed foreagedes Vanskeligheden ved at manevrere Baaden af den svere Denning, der fik Skodserne til at duve op og ned. Man maatte have et @je paa hver Finger, stadig vere klar til at hale op og navnlig passe paa, at Baaden ikke kom ind under en af Skodsernes udhulede Kant, naar Denningen loftede den op. Ved den nedadgaaende Bevegelse vilde da Baadens Lon- ning blive trukken under Vandet. Jo nermere vi kom Oen, desto voldsommere blevy Isgangen, og da vi endelig efter ot utroligt Slid vare komne den ner paa 4 Kbl., maatte vi hale Baaden op paa Isen for ikke at risikere, at den blev knust. Og nu drev vi, medens Isen skruede voldsomt, ned mod Gen Patuterajuits @stpynt. Tvers over den vel ikke stort mere end 300 & 400 Fod hoje @ gaa en Del Klofter, saa al den nordfra ser ud som flere, ganske tet ved Siden af hyerandre liggende Mer. Jeg vilde ganske overordentlig gjarne 1 Land paa @en for at faa en god Skering, og hen paa Aftenen gjorde vi derfor atter et Forsog. Men jo nermere vi kom Wen, desto mere tiltog atter [s- gangen, og i en Kml.s Afstand fra @en maatte vi dodtrette 05 udasede opgive at naae denne og belave os paa al tilbring® Natten paa Isen. 1 den svere Isgang gjaldt det om at faa ud- valgt en af de sterkeste Skodser. 1 Lobet af Natten drev vi med hele den kompakte Ismass? teat ostenom Patuterajuit og derefter omtrent rety. SV. i. D. 17. August var det atter brandteat Taage, men ved Middagstid klarede det delviis. Trods Isen var tatpakket, duvede Skodse? stadig op og ned. Den kunstige Horizont kunde ikke benyttess ndt og tegnedes Toninger, saa vidt'Taagen tillod. [ de forlobue 1? men Pladsen bestemtes ved Vinkelmaaling, og der maaltes ru Timer havde vi med Isen tilbagelagt 11 Kml. Kl. 3 Em. blev det igjen tet Taage, medens Isen stadié kjorte SV. i. Ensformigt og langsomt sneg Tiden sig hel Uafladeligt vandrede vi op og ned paa Skodsen, med Longs"! imedeseende det @Ojeblik, hvor man skulde have noget Varmt ! 251 Livet, thi bidende koldt var det, kun omgivet af Is saavel paa Landet som paa Vandet og med Istaagen hangende over det Hele. Forst d. 18. ved Middagstid klarede det igjen for Alvor, og Aggas-O, det nordligste Punkt, vi havde naaet forrige Aar, legnede sin takkede, skarpe Kam i SV. I det forlobne Etmaal Vare vi kun drevne 5 Kml. SV. i, men lige fra Morgenstunden Middag paa Isen, i Drift sydover, G. Amdrup, fot. d, 16/, 1900. havde der veeret begyndende Spredning i Isen. Efter at jeg havde maalt rundt, afrejste vi derfor. Efter Erfaringerne fra Expeditionen 1898—99 kunde vi vere Sikre paa, at Isen maatte vere brudt omkring Aggas-@. Vi SJorde dog forst et Forsog paa at naae ind til Landet nordfor, Yor der findes to mindre Bugter med Breer i Bunden, og Yor det omgivende Fjeldland er bedekket medIs. Udfor Bug- 'erne ligge nogle Smaager, der kuppelformede heve sig op Ver Isen helt bedakkede med Kalotter af Sne og Is, men [sen "2 ubrudt inde under Land. Vi maatte se at komme ind son- 252 denfor Aggas-@. Paa enkelte Steder var Isen under Rejse? ind mod Land forholdsviis spredt, men paa andre Steder laa der brede Belter af usedvanlig store Isfjelde med de mellem- liggende Render fyldte med mindre Isstykker og knust, grodet Is- Efter et meget haardt Isarbejde — 5 Gange maatte vi hale Baaden helt over Isen og adskillige Gange delviis over Isfoddet — tvang det indtradende Merke os omtrent ved Midnatstid til at hale Baaden op paa Isen ca. 2 Kml. sondenfor Aggas-@ 08 ca. 1*/2 Kml. af Land. Vi havde slidt voldsomt haardt i det for at komme i Land; thi hen paa Aftenen blev det asende Regnvejr; og at tilbring® Natten i Regnvejr paa en snedexkt Skodse uden Telt og halvl gjennembloedte, er altid mindre behageligt. D. 19. August havde vi atter megen og tet Is. Syv Gange maatte vi hale Baaden helt over og mange Gange delviis ove" Isen, men vore Anstrengelser kronedes med Held, og hen p@ Eftermiddagen stod vi ind paa Solos-Fjord nordfor Nualik. Den i 1899 byggede Varde havde vi seet paa lang Afstand: Derimod saae vi intet til vort Proviantdepot. Skulde BjorneDe have opbrudt det og forteret vor Proviant? I storste Spendine nermede vi os Pynten. Ganske rigtigt: Bjornene havde prudt Depotet og smidt Kasserne rundt omkring. Disse vare en Del ramponerede, men havde for Resten ingen Skade taget, 08 al Provianten var i Behold. Den megen Is, vi havde haft i de sidste Dage, kunde jo! Betragtning af de gode Isforhold, vi havde haft nordfor Kap Vedel, tyde paa, at Isen var sat sydpaa og nu laa i store Masser ned langs Kysten. Med denne Mulighed for Oje port kastedes alt, hvad vi paa nogen Maade kunde undvere, nvorvel der skaffedes Plads i Baaden til hele Depotprovianten. Den berejste Strakning toges i Besiddelse i HS: Majestet Kongen af Danmarks Navn og dobtes me Navnet «Kong Christian den IX’s-Land». Samme Nave gav G.Holm det af ham for forste Gang berejste Angmae 253 Salik-Distrikt, ligesom den af Skibsexpeditionen under N. Hartz’s Ledelse opmaalte Kyststrekning fra Kap Dalton til Scoresby-Sund faar dette Navn. Kong Christian den IX’s-Land strakker sig herefter lige fra Dannebrogs-@ til Scoresby-Sund over 5 Breddegrader. Endnu engang vajede Samle Dannebrog paa denne Plet, medens en taktfast Salut paa 9 Skud under vore Hurraraab gjenlod i Fjeldene. (Se Tavle Ill). Den gamle Varde forsterredes, og Beretning om Expedi- tionen hedlagdes heri. Det «dede Hus» paa Nualik, hvor vi 1 1899 havde seet de sergelige Beviser for, at ca. 40 Eskimoer her havde fundet en pludselig Ded, undersagtes endnu engang, Uden at vi fandt noget Nyt. Derimod viste Udgrayningen af flere Spekgrave, at Eskimoerne nappe kunne vere dode af Sult. Der er da neppe anden Forklaring, end at de ere uddede ved Forgiftning fremkommen ved Nydelsen af halvraaddent Kjod, der *t en Delikatesse for en Eskimo. Exempler paa saadanne For- Siftningstilfelde med dodelig Udgang kjendes blandt Eskimoerne i Angmag salik-Distrikt. D. 21. August afrejste vi fra Nualik. Vi vare jo nu i Kendte Egne. Kysten var berejst i hele sin Udstrekning, og det gjaldt kun om at bringe Resultaterne hjem. Over Kruuses- Fjord havde vi saa tyk Nyis mellem Storisen og Isfjeldene, at (et kneb med at komme igjennem, og ned til Skrekkens- Bugt havde vi af og til megen Is med Iseang, men herfra og til Tasiusak havde vi de mest glimrende Isforhold. Kun ud- for Steenstrups-Breer maatte vi som sedvanlig et godt Stykke lilsos. Vore Ophalingspladser paa Hjemtouren vare: Kap Warmingi.o ei. Sue aae d. 21. August Bugten nordfor Kap Jorgensen.... - 22. — ane hisbi ies ol Atweduls sede - 2, — i aeR yond de. A te Un 224 e044 moe erivsebs. (31. hol darshan aA AEShE Shee DS EAN Gea pete ae eee CR te 8 yey d. 27. August Wee eTL My ge: Atv etree SO nee: ote - 2. — Dibasckeannninl tea, Sees ake 72255 == Merne i Sydenden af Iklerasak..... = 30. = cieneot rks pip Reece rhe ee... 31 = Hse suiitlageerma sity euetoe ata. CMI eee - 1. September Jakobsen. Loth. Nielsen. Teltpladsen ved Utorkarmiut. G. Amdrup, fot. d. 2%, 1900, Paa Grund af den uventede hurtige Rejse paa Slutninge” af Touren, var der Tid nok til at foretage den lille Afstikker op til Kingak i Bunden af Angmagsalik-Fjord. Jeg vidslé nemlig, at der her fandtes en gammel eskimoisk Husruin, pvis Beboere for en Del Aar tilbage vare uddede paa Grund af For giftning. Jeg haabede, at vi her muligen ved Udgravning al Huset kunde finde noget af ethnografisk Interesse, idet de efte™ levende Eskimoer som Regel af Overtro sky et saadant Bus: Udbyttet indskrenkedes imidlertid til et vel konserveret Kranle Det var nesten symbolsk, at G. Holms magtige vard? 255 ved Tasiusarsik, der endnu i 1899 stod fuldstendig urart, Nu var styrtet sammen, idet Holms og Ryders Forskningsom- Taader nu vare forbundne. Og da det endvidere lykkedes Skibs- xpeditionen under Cand. Hartz’s Ledelse fuldstendig at sjennemfore den lagte Plan, er nu Gronlands QOstkyst lige fra Kap Farvel paa 59° 49'N. Br. til Kap Bismarck paa 77° 00! N. Br. undersegt, og af denne Strekning ere omtrent de 12 Breddegrader fortrinsviis undersegt af danske Forskere. Og lige indtil 1822 var det, trods talrige Forseg, aldrig lykkedes nogen Europwer at satte sin Fod paa denne Kyst. D. 2. September efter 43 Dages Rejse, paa hvilken vi havde tilbagelagt over 500 Kml., ankom vi til Tasiusak?*), hvor vi bleve modtagne med aabne Arme af vore Venner Missioneren, Pastor Riittel med Frue, og Handelsbestyrer Petersen med Prue, Og lidt efter strammede Eskimoerne til fra alle Sider. Gleden lyste ud af Ojnene paa disse elskelige Naturmennesker, °8 saa begyndte de at sperge ud om det merkelige Land nord- Daa, om der var mange Bjorne og Swler, om Isen var god o. Sv. i en Uendelighed. Den sidste Baadtour var jo gaaet ganske overordentlig heldigt. Men det maa imidlertid erindres, at den i Virkeligheden Yar Resultatet af adskillige Aars Arbejde, i hvilket Expeditionen 189899 maa medregnes. De store Erfaringer jeg hostede Paa denne Expedition i Forbindelse med de gode Isforhold og det Sjeldne Held, der fulgte os, gav den sidste Baadtour sit hurtige Borlob. Alt i alt. har jeg dog rejst op imod et halvt Aap langs denne Kyst, og i dette Tidsrum har jeg tilbagelagt “. 1300 Kml. dels med Baad ved Sommertid og dels med Sleder ved Vintertid. Enkelte Strekninger ere desaarsag pas- ‘eret flere Gange, en enkelt Strekning saaledes ikke mindre “nd syy Gange. Af de forskjellige Baadtoure fremgaar, at den omtalle Kyst- ee ’) Angaaende Hjemrejsen til Danmark henvises til Pag 151. 256 strekning som Regel lader sig berejse fra omtrent midt i Juli til midt i September, ihvorvel August Maaned maa ansees for den bedste. Som det fremgaar af Baadtouren nordefter i 1899 moder vi den 24. Juni ubrudt Vinteris fra Jerno og nordefter. 1 Lobet af 18 Dage avancere vi kun ca. 12 Kml., og forst d. 11. Juli kunne vi fra Steno atter rejse videre nordpaa. (Se Pag. 73—76). Paa Efteraarsbaadtouren i 1898 er Fremkomste? taalelig indtil omtrent midt i September, men derefter gjennem- gaaende yderst slet. Fra d. 20. September til d. 1. Oktober tilbagelegge vi saaledes kun 17 Kml. (Se Pag. 29—33). Ved Efteraarstid er Vejrliget meget foranderligt. Isen vil som oftest ligge presset mod Land, og er Isbaltet meget small, vil der som Regel vere sver Donning. Endelig kan der alle- rede paa denne Aarstid finde en ret betydelig Nyisdannelse Sted. Paa Streakningen mellem Kangerdlugsuak og Aggas® vil den landfaste Vinteris som Regel forst brakke henimod Midten af August. Her gaar Indlandsisen helt ud til Havet, 08 vil ved sin sterke Kuldeudstraaling bevirke, at Isen fryser letter sammen, bliver sverere og brakker senere. (Se Pag. 96 08 245). Lignende Forhold finder Sted paa enkelte andre korlé Strekninger langs Kysten. Det er endelig indlysende, at Kysten lettest lader sig be- rejse med Strommen 9: nordfra sydefter. Der er saaledes nwpPe nogen Tvivl om, at Strekningen fra Nordre-Aputitek ti Aggas-@, som vi i Aar tilbagelagde paa ca. 2 Dage ved at lade os drive med den kompakte Drivis udenfor den landfaste Is, aldeles ikke havde veret til at passere, hvis vi vare komne sydff* Til Slutning skal det kun bemerkes, at skal man rejse } Baad langs Kysten, gjwlder det om, at Udrustningen er saa let som mulig, og at enhver Chance, som Isforholdene frembyd® benyttes. Baaden maa let kunne losses og hurtigt hales saavel op paa Land som op paa Isen samt over denne. 257 i Meteorologisk Tabel for Baadtouren. Temperaturen er taget med et Slyngthermometer med Scala efter Cel- “lus. Barometerstanden er angivet i Millimeter. Vindstyrken er angivet efter Scalaen fra 0 til 6, Skymengden fra 0 til 10. Vindens Retning er angivet misv. Dato Kl. Barom. | Therm. | Vind Vind- | Sky- Vejrlig styrke mengde a a v *% | 7 Fm. | 7720 | | 0 2 a, | 4 Fm. | 7630 | + 0s | 0 5 8 Em. 762.5 at EO 0 0 “i; | 7 Fm. | 7600 | + 25 0 | 26, | 6 Fm. (00.59) bo 15 |) SW, | 2 Taage ; “| 6'/2Em. | 7620) +06 | SW.| 2 Taage 27), 5 Fm. 762.5 + Lo | ete Taage 8/2 Em. 766.0 + 1s | | ayy | | Taage 28), 8 Fm. 764.5 + 2.0 | aoe aN | Taage | @/o Em. 762.5. | O72 | SW | O | Taage tils. a5), | ata Fo. 7625 | +12 ee 0 | Taage tils. 8 Em. 766.5); -+ 1s 0 De | 30), 6 Fm. 768.5 + 16 0 y, | Taage tils. 6!/, Em. 768.5 + 3.0 | | O | @) ay, | 9Fm. | 7650 | + 32 | O | 0 | Dis tilses 6 Em. | 7645 | + 48 ON fant 1, 7 Fm. 764.0 + 2.9 0 | 0 6 Em. | 763.5 + 60 Oml., | 1 | 10 7, | 4/o Fm. 763.0 | + 40 | | Seedy 28 8 Em. 764.0 | -+ Ls 0 5 Ys | GEm. | 7580 | +02 Om) | Taage 4], 7 Fm. 758.0 | + 22 ea | | Taage HCl rile 758.5 | SE 1 | Taage , | L/2Fm.| 7585 | + 22 Poa | Taage 6 Em. 759.0 + 2.4 0 2 , | 7m. | 7580 | + 09 } “onOly Gaul 7 Em. 7685 | +25 | SW.) 1 | Taage | 1, 6 Fm. 758.5 +25 | ested’ 2 *| 8 Em. 758.5 | fe lhe a 2 Taage tils. y, | 4 Fm. | 7560 | + 02 | | o | | Taage 7 Em. 754.5 Bae | 0 10 | 9, 4 Fm. 754.5 + 42 | | oe AO | 7 Em. 58.5 + 64 | | O ae | | | 10), 4 Fm. 758.0 + 40 | | 0 10 5 Em. 758.5 ie ter | 0 oa | | 1), 4 ¥m. 757.0 | + Lo | +a | 0 | 6 Em. | 760.0 | + 35 | | 0 0 | Dato KI. Barom., ne 4 Fm. 759.5 “& | -Bl/o Ein. 758.0 ze 5 Fm 756.5 ls | 6 Em. | 750. 14 5 Fm. 742.5 6 Em. 745.0 in 6 Fm. 749.5 s | 6 Em. | 747.0 ij, | 4 Fm. 746.5 Ma 6 Em. 750.5 i) 6 Fm. 753.5 oo: Eta: 753.0 187, |) 7 Fm. | 758.5 49 7 Fm, 754.0 's 6 Em. | 7525 x 8 Fm. 756.5 Is 6 Em. 759.5 3 5 Fm. 760.5 ls | 9 Em, | 7620 By, 7 Fm. 760.0 8 7 Em. 760.0 23) 6 Fm. 754.0 78 | 7 Bm, 158.5 ga | Osi 768.5 ls | 6 Em. | T7130 is, | & Fm. | 7630 le | 7 Em. 758.5 | 6 Fm. | 575 ls | B)oEm. | 762.5 ad 6 Fm. 767.0 ls | 7 Bm. | 762.5 a 6 Fm. 762.5 /s | 7 bm. | 760.5 - 6 Fm. T57.0 ‘le | G/,Em. | 753.0 a8 6 Fm. F515 Is 6 Em. 754.0 As 7 Fm. 759.0 ls | 9Bm. | 766.5 : 7 Fm. 769.5 /s |) 7 Em. 764.5 Therm, + 4.4 4+. 2.5 2.8 ! T 6.2 bo H+ +4 44 we +h 44+ +> i ++ a=. orbs +++ ++ +4 ++ a w ao +. ENE. ENE. ENE. NE. NE. NE. Sky- mengde 2 10 10 10 10 10 10 10 10 Soy oar Ts nO oon =o So Vejrlig Regn | Regn | Regn og Tg | | Taage | Taage Taage |Taage tils: | Dis | Taage | Taage ‘DisogRegh ‘DisogReg? Taage tils Taage tils- ‘Taage tils. Taage tils- Regn Taage Regp 259 Ligesom paa Expeditionen 1898—99 er der paa Rejsen ned langs Kysten udkastet Stromflasker. (Se Pag. 105). Ingen af Stremsedlerne ere imidlertid indlobne. Resumé. Det vil sees, at Expeditionen er udfort nojagtig efter Planen. Dens Resultater ere: !. Strekningen fra Kap Dalton (69° 24'.6 N. Br.) til Tasiu- sak (65° 36'.7 N. Br.) er berejst, og den ukjendte Strek- ning fra Kap Dalton til Aggas-@ (67° 22’ N. Br.) er kortlagt og undersegt. 2. Fra den ukjendte Strekning hjembragtes en mindre bota- nisk Samling, idet der paa fem forskjellige Steder, fordelte langs Kysten, er indsamlet et Exemplar af hver Art, der observeredes. 3. En mindre ethnografisk Samling hjembragtes, hovedsagelig indsamlet i Kangerdlugsuak. 4. En Kraniesamling paa 15 Stk. hjembragtes, 3 fra Kanger- dlugsuak, 4 fra Nualik, 7 fra Sarkarmiut og 1 fra Kingak i Angmagsalik-Fjord. > Talrige Fotografier og Landtoninger hjembragtes. Angaaende Omkostningerne ved Expeditionen henvises til Bemarkningerne Pag. 152. 260 Bemerkninger til Kortene. (Tavle IV, VI og VID). Den paa Expeditionerne 1898—99 og 1900 berejste Straknins paa Grenlands Ostkyst mellem Kap Dalton og det nordligst? af G. Holm i 1884 besogte Punkt i Angmagsalik -Distrikt havde aldrig forhen veret besegt af nogen hvid Mand. Det havdes dog en Del spredte Oplysninger om forskjellige Strak- ninger langs denne Kyst. (Tavle VI og VII). J 1787 saae den danske Soofficeer Egede?*), da han med sit Skib, Hukkerten Hvidfisken, befandt sig paa 65° 54’ N. Br. og 34° 31’ V. Led., Landet omkring ca. 66° N. Br. Dette hat rimeligviis bevirket, at Gliemann paa sit i Weimar 1828 ud- givne Kort over Groniand har givet Landet omkring ca. 66s N. Br. Navnet Egedes-Land. Dette Navn findes ligeledes OP” fort i senere udkomne engelske og amerikanske Kort men De tydeligt nordligere, end Egede nogensinde har seet Landel. Da Gliemann vistnok kun har villet betegne, at »Landet va seet af Egede«, og da den store Sermilik-Fjord (Egede> og Rothes-Fjord), som Egede opdagede, er opkaldt efte! ham, har jeg ikke bibeholdt Betegnelsen Ege des-Land. Efter at Kysten nu er kjendt, kan det have sin Interess® at anfore, hvad Synet af denne Kyst gjorde paa Egede. Han 1) Egede, Rejsebeskrivelse til Oster-Gronlands Opdagelse, foretaget i Aarene 1786 og 87. 261 beskriver Landet saaledes: «Landstrekningen var overmaade hejt, spidse Fielde, meget bedekket med lis og Snee, ja meget Mere overladt tillis og Kulde, end Landet jeg saae paa de syd- ligere Breder. Som Land betragtet var det et af de skrekke- ligste Syn jeg nogen Tid har seet. Findes her Mennesker, da maa de leve inde i Landet af Vildtet, der kan findes, og af Fjordenes Fiskerier; thi at ernere sig ved Strandkanten var Sanske umulig, om jeg endogsaa havde kundet komme til Lan- det, og Isen reent havde veret borte fra samme, havde det Veret umuligt at bestige det for Strandbredens lis». Og en Del af den Kyststrekning, Egede saae, var Kysten udfor Ang- Magsalik-Distrikt, der er den mest frodige og venlige Egn, Som overhovedet findes mellem Tasiusak og Scoresby-Sund. I 1828 havde Scoresby jun.') fra Skib seet og skitseret Kysten ned til Kap Barclay, men da han var i en ret bety- delig Afstand fra Land, kunde hans Kort selvfolgelig kun vere Mindre nojagtigt. Scoresbys Kort blev i 1892 betydeligt for- bedret af C. Ryder’), ihvorvel Kortlegningen ligeledes blev foretagen fra Skib, men i mindre Afstand fra Land. De af Scoresby givne Navne ere bibeholdte i Kortet. Over Strekningen fra d’Aunay-Bugt til Kap Grivel hav- des et Skitsekort, optaget i 1833 af den franske Lojtnant Jules de Blosseville*) fra Orlogsbriggen La Lilloise. Skitse- kortet fulgte med et Brev, som Blosseville i August Maaned Sendte hjem fra Vopnafjord paa Island. Af Brevet frem- Saar, at Kortet er aflagt efter et eneste Set Pejlinger og en Sisset Distance, og da det efter Opmaalingerne i 1900 viser sig, it det nermeste, Blosseville har veret Kysten, er ca. 70 Kml., er det ikke til at undre sig over, at f. Ex. Kap Grivel ae *) Journal of a voyage to the Northern Whale-Fishery including researches and discoveries on the Hastern coast of West Greenland, made in the _ Summer of 1822 in the ship »Baffin« of Liverpool. London 1823, 3 Meddelelser om Grenland. Bd. XVII. *) Bulletin de la Société de Géographie 1834. Tom, II. 262 ligger ca. 1° 20’ vestligere, end Blosseville opgiver. Da Lilloise kort efter forsvandt sporlost med Mand og Mus, an- tagelig under fortsatte Bestrebelser paa yderligere at kortlegse Gronlands Ostkyst, og da der af Blossevilles Undersogelser ikke findes andet end ovenn#vnte Skitsekort og Brev, har det veret umuligt nejagtig at identificere de af Blosseville seeté Punkter. De af ham givne Navne ere dog i videst muligt Om- fang anyendte i Opmaalingskortet fra 1900. Den naste Expedition, der gay nogle kartografiske Oplys- ninger, var den anden tyske Nordpolarexpedition 1869-—70 ’)- Det ene af denne Expeditions to Skibe Hansa, fort af Kaptain Hegemann, skruedes Natten mellem d. 21. og 22. Oktober 1869 ned udfor Liverpool-Kyst. Besetningen drev nu pad en Ismark ned langs Ostkysten og ankom forst d. 13. Juni 1870 efter mange Farer og svere Lidelser til Frederiksdal paa Gronlands Vestkyst. Ved Nytaarstid drevy Ismarken saa nef ind under Land, at Tilstedeverelsen af en storre Bugt, i hvil- ken flere Mer fandtes, konstateredes. Efter Hegemanns Op- givelser kan der naeppe vere Tvivl om, at den af Tyskerne benevnte Skrewkkenls-Bugt er den sydlige Del af Kialinek- Distrikt, Nyaarsoer de af mig med Navnene Store-Tind- holm, Lille-Tindholm og Svineryggen opkaldte @e! Kap Hildebrandt Forbjerget vestfor @en Kajarsak og KaP Buchholz den fremspringende Pynt sondenfor Poulsens- Fjord. Det er derimod mere tvivisomt, hvilket Forbjerg TY- skerne have opkaldt efter Hegemann. Sandsynligheden tale? dog for, at det maa vere den ostre Ende af Lango. Det vil sees, at det af Hegemann fra Ismarken optagne Kort af- viger noget fra Virkeligheden. Men henseet til de farefuldé Omstendigheder, hvorunder han virkede, kan man kun beundré at det saa godt lader sig gjore at identificere de af ham oP” kaldte Oer og Punkter. ') Die zweite deutsche Nordpolarfahrt. Leipzig 1873. 263 1 1879 fulgte den. danske Orlogsskonnert Ingolf, Kaptain Mourier?), Iskanten fra omtrent 69° 00’ N. Br. til 65° 00! N. Br, Begunstiget af udmerket Vejr havde han, trods den ret hetydelige Afstand, Kysten saa godt som hele Tiden i Sigte. Afstanden var imidlertid for stor til, at han paa nogen Maade kunde bestemme Kystkontourerne. Derimod bestemtes flere kjendelige, meget hoje Fjelde, men da disse alle ligge et godt Stykke inde i Landet og som en Folge heraf kun sjeldent sees, naar man, Som paa Expeditionerne 1898—99 og 1900, saa godt som altid ferdes klos inde under Land, er det ikke lykkedes mig noj- agtiet at bestemme andre af disse end Ingolfs-Fjxld. Fra Samme Rejse ere yderligere Meddelelser givne om Kysten af C. F. Wandel’). Efter at Nordenskiéld*) i 1883 med Damperen Sofia havde veret i Land paa Gronlands Qstkyst paa 65° 36’ N. Br., sik han nordpaa langs Isbeltet og paatenkte at gjore endnu et Forseg paa at naae ind til Kysten omtrent paa 66'/4° N. Br. Han opgav det imidlertid, men omtaler, at det saae ud, som om der sondenfor Ingolfs-Fjeld skar sig en dyb Bugt ind imel- lem Kystbjergene. Det har antagelig veret Indlebet til Kan- serdlugsuatsiak, som han saae. De fyldigste Oplysninger om Kysten fra Angmagsalik- Distrikt og helt op til ca, 68° N. Br. erhvervede imidlertid G. Holm paa sin bekjendte Konebaadsexpedition i 1883—85%). Fra Nanortalik paa Gronlands SY.-Kyst trengte han i Sommeren 1884 helt op til Angmagsalik-Distrikt, hvor han Svervintrede blandt de derboende Eskimoer. Holm beretter, at disse j tidligere Tid ofte rejste nordpaa og overvintrede i Kia~- lin ek - Distrikt, ja, en enkelt endnu dalevende Gronlander havde Som Dreng tilbragt tre Aar paa Oen Nordre-Aputitek, det oe Geografisk Tidsskrift. 4. Bd. Pag. 47. Meddelelser om Gronland. Bind VI. Den andra Dicksonska Expeditionen til Gronland. Stockholm 1885. Meddelelser om Grenland. Bind IX. ’) *} ’) ‘) 264 nordligste Sted, de nulevende Eskimoer i Ang magsalik-Distrikt have besegt. Efter at Holm havde forklaret disse Eskimoer Pa- pirets og Blyantens Brug, skitserede de Kysten for ham, og takket vere hans indgaaende Kjendskab til Eskimoernes ejendommelige Fremstillingsmaade, kunde han paa Grundlag heraf i store Trek skitsere Kysten nordefter. Ihvorvel dette Skitsekort ikke giver detaljerede Oplysninger, forbavses man dog i hej Grad over, paa hvormange Punkter det er sammenfaldende med Virkelig- heden. Overbererstedet Itivsalik, for hvilket Sted Eskimoerne havde opgivet fyldige Oplysninger om Solens Stilling, har Holm paa Grundlag heraf fastslaaet at maatte ligge paa 66° 48’ N. Br. eller maaske lidt lavere, og det ligger paa 66° 46’ N. Br. I Forhold hertil har Holm bestemt flere andre let kjendelige Punkter, saasom den store Bra ilkersuak, Oerne Nanertalik, Nordre- og Sondre-Aputitek o. fl. a. saa nojagtigt, at de enten ligge paa den af Holm opgivne Bredde eller kun varieré meget lidt derfra. Foruden ovennevnte Skitsekort hjembragte Holm et i Tré udskaaret Kort) over Strekningen fra lkerasak til Kap Wan- del. Efter at denne Strekning nu er berejst, vil man med temmelig stor Sikkerhed kunne identificere de opgivne eskimoi- ske Navne. I Kortene Tavle IV og VI ere de fleste af disse optagne. Hfternevnte findes dog ikke: Sardlermiut = Stora. Erserisek = Vestfjord. Nutugkat = Nordre Arm af Depot-Fjord. [kerasakitek = Sondre Arm af Depot- Fjord. Under Overvintringen ved Angmagsalik fik Holm end- videre Lejlighed til at fastslaa, tildels gjennem egne lagttagelset og tildels gjennem de Oplysninger, han erhyervede af Eski- moerne, at om Efteraaret vilde Skibe, i det mindste ved Ang~ magsalik, kunne komme ind til Kysten uden store Hindringe’ ') Meddelelser om Gronland. Bd. X. Tavle XXXXI. af Isen*). Dette bevirkede, at Missions- og Handelsstationen Oprettedes i Angmagsalik i 15947%), hvorved Betingelserne for Udforelsen af Expeditionerne i 1898—99 og 1900 skabtes. Det skal i Sammenheng hermed nevnes, at C. F. Wan- del allerede i 1879 fremsatte den Anskuelse’), at skulde @st- kysten fra Kap Farvel til Kap Brewster naaes med Skib, Maatte Forseget gjeres udfor Angmagsalik, og det var jo Ogsaa her, at Nordenskiéld,som naevnt foranfor, naaede ind lil Kysten og blev den forste, der med Skib gik igjennem Is- beltet paa omtalte Strekning. Nordenskidld opholdt sig imidlertid kun ca. 24 Timer inde ved Kysten og kunde sely- felgelig ikke afgjore, om de gunstige Isforhold, han havde truffet, Vare normale eller ej, og Auren for at have forvandlet Hypotesen lil en Kjendsgjerning tilkommer derfor Holm. Til Slutning skal kun nevnes, at den norske Selfanger Hekla fort af Kaptain Knudsen‘) i 1893 kom Landet ner Paa ca. 18 Kml. omtrent udfor Kap Grivel og observerede, at der her skar sig to Fjorde ind. Dette er i store Trek, hvad man i kartografisk Henseende Kjendte til Kystkontourerne forinden Expeditionerne i 1898—99 8 1900. Men Landet er desforuden ikke sjeldent bleven seet fra Skib udenfor Isbeltet. Saaledes to Gange af Nansen); Nemlig i 1882 fra Selfangeren Viking og i 1888 fra Selfan- Seren Jason, forinden han forlod Skibet for at foretage sin dristige Ferd over Indlandsisen. Ved Opmaalingen af Kysten mellem det nordligste af G. Holm besogte Punkt og Kap Dalton (Tavle VI og VII) er folgende Fremgangsmaade benyttet: *) Meddelelser om Gronland. Bd. IX. Pag. 143. *) Geografisk Tidsskrift. 12. Bd. Pag, 247. *) Meddelelser om Gronland. Bd. VI. Pag. 31. ‘) Geografisk Tidsskrift, 12. Bd. Pag. 158. *) F. Nansen. Paa Ski over Gronland. Kristiania 1890 266 35 Punkter, fordelte langs Kysten, ere bestemte ad astro- nomisk Vej, og disse 35 Punkter danne Basis for Opmaalingen. Paa den Del af Kysten, hvis Hovedretning falder nermere N. og S. end @. og V., er Bredden bestemt gjennem circummeri- diane Hojder, maalte over Kvegsolvhorizont med en Pistors Prismecirkel, medens Langden er bestemt gjennem Solazimuther, maalte med en Theodolit. Som Kontrol paa Solazimutherne er der af og til taget Lengdeobservation, ligeledes maalte over Kvegsolvhorizont med en Pistors Prismecirkel. Paa de Steder, hvor Kystens Hovedretning falder nearmere 0. og V. end N. og S., er Langden bestemt ad astronomisk Vej og Bredden gjen- nem Solazimuther, hvilke Bredder af og til ere kontrollerede gjennem circummeridiane Hojder. Til Observationerne anvendtes tre omhyggelig kompense- rede, almindelige Lommeuhre, idet disse ere mindre folsomme for Rystelser og Sted end Lommechronometre. De vare serlig omhyggeligt fabrikerede, og forinden Afrejsen fra Kjabenhav! bar jeg dem stadigt i ca. et halvt Aar for at faa dem provede og regulerede og deres Gang bestemt. Paa Baadtouren nordefter i 1899 kontrolleredes Uhrenes Stand og Gang paa folgende Maade. Forinden Afrejsen fra Ta- siusak bestemtes deres Stand og Gang. Paa Depoto (66° 06’ 50” N.Br.), hvis Lengde gjennem en Solazimuth er bestemt i Forhold til G. Holms Opmaalingskort over Angmagsalik- Distrikt, toges korresponderende Hojder, hvorved Uhrenes Stand og Gang bestemtes i det siden Afrejsen forlobne Tidsrum. Da vi paa Hjemrejsen atter ankom til Depoto, toges igjen korree sponderende Hajder, hvorved Uhrenes Stand og Gang bestemtes for Rejsen nordefter. Det vil af Listen over Middelverdien af astronomiske Bestemmelser fremgaa, at i Vahls-Fjord og pa@ Kap Warming falde Lengderne, bestemte samtidig gjenne™ Solazimuth og ved Uhrene, nojagtig sammen, medens de paa det nordligste Sted, Nualik, hvor Observation blev tagen dette Aar, differere 3.3 Lengdeminut. Da en mindre Fejl i Uhrenes Stand kun har en ringe Indflydelse paa Lengden bestemt gjen- nem Solazimuth, men derimod influerer sterkt paa Laengden bestemt gjennem korresponderende Hojder, er Nualik i Kortet aflagt med den Lengde, der er bestemt gjennem Solazimuth. I 1900 blev Uhrenes Gang bestemt ombord i Skibet ved Sammenligning med Skibschronometret, der gjennem Observa- tioner i Scoresby-Sund paa tidligere nojagtigt bestemte Punkter samt paa Dyrefjord paa Island udviste en siden Afrejsen fra Kjobenhavn uforandret Gang. Ved Ankomsten til Nualik toges korresponderende Hojder, hvorved Lommeuhrenes Stand 0g Gang bestemtes i det siden Bortgangen fra Skibet forlobne Tidsrum. Det viste sig, at deres Stand og Gang havde holdt Sig nerlig uforandret. Til omtalte 35 Punkter ere nu Maalepladserne knyttede, der i et Antal af 50 ere fordelte langs Kysten, og som i saa Stort Omfang, som det har veret muligt, ere sammenfaldende med de astronomisk bestemte Punkter. Fra Maalepladserne er der tegnet Toninger af alt omgivende Land, hvorefter der med Theodolit er skaaret til alle kjendelige Punkter. Overalt, hvor det har kunnet lade sig gjore, er Maalepladsen lagt et Stykke til Fjelds, hvorved Afstanden til alle kjendelige Punkter i Havstokken er bestemt gjennem Depressionsvinkler. Der er €ndvidere som oftest maalt Hojdevinkler til alle kjendelige Fjaldtoppe. Fra alle Maalepladser er der saa godt som altid laget Solazimuth, og, naar Vejret tillod det, er der som yder- ligere Hjelpemiddel taget Fotografier af alt omgivende Land. Samtidig med Azimutherne er der taget Pejling med et fintmer- kende Kompas, hvorved Misvisningen bestemtes. Maaleplad- Sernes Hojde er bestemt ved Hjalp af tre gode Aneroidbaro- Metre, Det fremgaar heraf, at Hojde- og Depressionsvinkler have findet en udstrakt Anvendelse. Som Exempel paa den Nejag- lighed, der kan naaes, hidsettes her Hejde-Bestemmelse af Ingolfs-Fjald. 268 a Obser- Afstand vathoiia Funden Obser- pel til Hojde- sat | Hojde af yator Observationsstedet Ingolfs- vinkel Pires Ingolfs- Fjeld Venda Fjeld PR a voce thse et arte hyo eet SN I Kml, Fod Fod G.Holm|Erikd.Redes®@.| 438 1° 06" 1547 | 7796 Amdrup|Sténg .,. <6... 22.2 2° 56° 255 7336 a, Eskimoo..... | 42.8 5° 10’ | 614 7292 — |Nigertusok...| 168 4°00 | Bit | 7456 Dette maa ansees for et meget smukt Resultat, naar Hen- syn tages til de mange Fejlkilder, der maa findes ved en Op- maaling, foretagen paa den oven for beskrevne Maade. Da Holms Observation er taget paa den store Afstand af 43 Kml., hvor en lille Fejl i Hojdevinklen giver en stor Fejl i Hojden, er Holms Observation ladt ude af Betragtning, 08 Fjeldet er i Kortet ansat til en Hojde af ca. 7300 Fod. Som yderligere Hjelp ved Kortlegningen er der stadig fra Baaden tegnet saa detaljerede Skitser af Kysten, som de for- haandenverende Omstendigheder have tilladt. Skitserne ere ledsagede af Pejlinger og Vinkelmaalinger, naar dette har kunnet lade sig gjore. Paa den i 1898—99 berejste Strekning have disse Lomme- bogsskitser saa godt som ingen Anvendelse fundet ved Teg ningen af Kortet. Paa denne Strekning findes der nemlig &? Del @Oer, der i Forbindelse med andre gunstige Forhold ved Valget af Maalepladser har gjort, at Skeringerne fra de forskjel- lige Maalepladser forlobe hinanden paa hele den berejste Strak- iing. Paa den i 1900 berejste Strekning have derimod Lommeée- bogsskitserne fundet en udstrakt Anvendelse ved Kortets Tes- ning. Langs denne Strekning findes der nemlig lige fra KaP Dalton til Kangerdlugsuak kun en eneste 0, Strom: der tilmed er utilgengelig, og Nwssene mellem Fjordene ere gjennemgaaende stejlt affaldende mod Havet. Valget af brug- 269 bare Maalepladser, hvorved man gjennem en Skering faar en Storre Del af Kysten bestemt, har derfor veret meget vanske- ligt. J kartografisk Henseende har jeg derfor fortrinsviis lagt Vegt paa at faa Kystens Hovedretning, Yderkysten, Forbjer- gene, Fjordenes Beliggenhed og Hovedretning samt Breernes Antal bestemt saa nejagtigt som muligt, medens Detaljemaalin- Ser af de mange Fjorde kun sjeldent have kunnet lade sig ud- fore. Og mange af disse Fjordes Dybder ere kun bestemte ved fra Baaden at pejle og maale Vinkler. Paa de Steder, hvor vi, tvunene af Isforholdene, have veret Nedsagede til at fjarne os fra Kysten, er der paa Isen foretaget astronomiske Observationer eller Vinkelmaalinger til kjendte Punkter, hvorved Pladsen bestemtes. Dernest tegnedes der Toninger af det omgivende Land og maaltes rundt med Prisme- cirkel. Det vil af det foregaaende sees, at den sydlige Del af den berejste Strekning gjennemgaaende er nojagtigere opmaalt end den nordligere Del, men i det Hele taget vil der selvfalgelig Vere meget at komplettere, saafremt Kysten skulde blive gjort til Gjenstand for yderligere Undersogelser. Ved Opmaalingsarbejderne i Angmagsalik - Distrikt (se Tavle IV), der kun ere foretagne for at supplere G. Holms Opmaaling heraf, ere Maalepladsernes Beliggenhed bestemte ved Theodolitskering til kjendelige Punkter, bestemt af Holm, i Forbindelse med en Solazimuth taget med Theodolit. For- ®vrigt har Fremgangsmaaden varet den samme som beskrevet Oven for. Opmaalingen af Fjorden Tasiusak, hvori Handels- og Missionsstationen ligger, danner dog en Undtagelse herfra, idet der her er udstukket en Basis og dernest foretaget en Trian- Sulation. (Se Special-Kortet paa Tavle IV). Middelverdi af astronomiske Bestemmelser 1) foretagne af G. Amdrup i 1898—99 og 1900. Kap Barclay. S.-Pynt......<, d’Aunay-Bugt. N.-Side........ NotdiieS G0-Tlst deme nttaca 22. Sydfor SONS Bre oi 53 2s eens es Kap Daussy. SV.-Side ....... Kap Grivel. @.-Pynt......... Kap Vedel. Kloftens S.-Side... Kap Garde. Kloftens V.-Side. . Kap J.A.D. Jensen. Breens V.- Nunaisua. S.-Pynt .......... Str ompey IN APVOt 5.4 eared KapIrminger. Breens V.-Ende Kangerdlugsuak. Skjer- gaards-Halva.............. Pynt sydfor Kap Deichmann . Nordre-Aputitek. 0.-Side ... Nordre-Aputitek. SV.-Pynt.. Nia bt. NieSid@ok... . eh ne Kap Giro are etin i oe. Sendre-Smaaholme......... Kap W ermine) - tas eerogrs Bugt nordfor Kap Jorgensen. SPSideoy pwr wea sane ed Kap Jorgensen. S,-Side..... Nanertalik. Mens Hojeste..... Pynt sydfor Steenstrups nordre Pee tie nk tees oe Vahls-Fjord. N.-Side.......... Nigertusok. N.-Side.......... Eskimog. @ens Hojeste....... Kangerdlugsuatsiak. S.-Pynt State: S-Pynt MB. seaspel sd. Depobge SY APYNt rus pees Sté@nign NPyNte sg cena ars ike Bredde bestemt ved Lengde bestemt ved Circumm, H. 69° 13° 42” 69° 03: 57" 68° 51’ OT" 68° 48’ 12” 68° 41’ 15” 68° 34’ 30” 68° 380° 45” 68° OT 45°" 68° 04! 25” 68° OF 20” 67° 55’ 49” 67° 47’ 47” 67° 47” 40” 67° 15’ 32” 67° 13° 16” 67° O5' 00” 67° OV 17” 66° 46° 44” 66° 44’ 30” 66° 36’ 06” 66° 27 12” 66° 22) 24” 66° 17’ 46” 66° 14° 23” 66° 15’ 50” 66° 10° 03" 66° 06° 50” 66° 03’ 08” Solazimuth 68° 18’.0 68° 11’.3 | 68° OT’.7 68° 05’.0 Lommeuhre 26° OO! 45° 27° 10° 32” 27° 40° 15” 29° 05’ 00” 29° 48’ 00" 30° 31’ 30” 38° 32’ 6 34° 367.5 1) Pladser, der udelukkende ere bestemte gjennem Solazimuther, opferte i denne Liste. a Solazimuth | 24° 464 “yf 95° 22.0 | 25° 473 | 26° 404 / Bredde bestemt ved || Lengde bestemt ved Sted _ | | ‘ jor we 4 / Cireumm. H. | Solazimuth |) %Lommeuhre fifi | Solazimuth cee | | : || ’ M | | 7 _ot@nes. NV.-Pynt.......... 66° OV 38” | | 35° 39’.1 : Gruso. NV.-Side.......... 00. 66° OF 46” | 35° 44’ 5 } Smalsund. S.-Pynt. Vestre Side | 65° 59’ 06” | \| | 35° 50'.9 ve V. f. Sangmilik....... 65° 56’ 57” | | | 36° 10’. £ . anna on “ZA | 1o75 997 aad USiusak. Observatorium.... 65° 36° 40 LOT ore 2G: ) a | 1) Bestemt med Passageinstrument. | | V. Bemerkninger vedrerende de paa Skihsexpeditionen til Gronlands Ostkyst 1900 opmaalte Kyststreekninger mellem 69° 20’ N. Br. og 72° 20' N. Br. af J. P. Koch. XXVI 18 Kap Dalton og Bugten nordfor, set fra Skib ved Sydostpynten af Henry-Land, Afstand c. 7 Kyartmil. Efter Akvarel af E. Ditlevsen Terrenforhold m. m. (Tavle VIII). Strekningen Kap Dalton—Kap Brewster. Fjaldke- dernes, Fjordenes og Dalenes Hovedretning er NV.—S@. Lan- det er som Helhed snebart, kun hist og her, navnlig paa Steder med Lx for nordvestlige og nordlige Vinde, treffer man Snedriver. Elvene ere alle saa ubetydelige, at man let kan vade Over dem i almindelige Skaftestovler. (Slutningen af Juli). Kap Dalton er ved en lay Tange forbundet med Land. Fjaldet bestiges let fra Vest eller fra Nord ad en lille Slugt indenfor den yderste Lagune. Affaldet mod Syd er en «lodret» Bratning fra Toppen til Foden og berer Vidne om betydelige Fjaldskred ; mod @st er Faldet fra Toppen mindre stejlt, men Slutter med en ubestigelig Bratning ud mod Havet. De to La- Suner ved Kap Dalton ere i Ferd med at lukkes helt; deres Porbindelse med Havet er sperret af Rey, der ved Lavvande ere Gekkede af 1/2 til 1 Fod Vand. D. 20. Juli gik jeg sammen med Doktor Nordenskjéld °§ Styrmand Christensen paa Baadtur til Henry-Land. Vort forste Maal var Barth olins-Bre, der er c. 2 Kvartmil (4 Kim.) bred i sin yderste Del, og som staar med en c. 50 Pod (15—20 M.) hej Kant ud mod Havet. Breen har to Midt- Morener , hvoraf den ene i Breens yderste Del trekker sig ud Mod Randen og lober sammen med den hajre (sydvestlige) Side- 18* 276 morene. Stigningen er meget ringe; Breen synes let at befare- I Bugten udenfor laa en Del smaa Isfjelde, som antagelig hid- rerte fra Breen; fra den midterste Del af Breen havde det losnet sig en betydelig Blok, c. 600 Fod (200 M.) lang; dennes Hojde over Vandet var som Breekantens. Henry-Land bestaar af en Fjeldkede parallel med Ky- stens Hovedretning, og som ved en c. 2000 Fod (600 M.) ho}, skarp Kant er forbunden med de Fjelde, der begrense Bat- tholins-Bre mod Nordest. Mod Syd og Sydvest falde Fjal- dene stejlt ud mod Havet uden Forstrand og ere ubestigelig® Mod Sydost er Faldet fra Toppen jevnt; men ud mod Havel dannes der en 300—600 Fod (100—200 M.) hoj, utilgengeli8 Bratning. Den sydlige Halvdel af denne gaar uden Forstrand lige ned i Vandet; den nordlige Halvdel er den laveste og ha! en smal Forstrand. Det nordyestlige Affald af Henry-Lands Fjeldkede er «lodret» og danner flere kedelformede Slugte! adskilte ved skarpe Udlobere. Henry-Lands Vegetation er sparsom (Fjaeldmark); men de enkelte Individer gjorde Indtryk af at vere veludviklede. Ku? i en lille Dal med sydlig Exposition ved Bartholins-Bres Ud- lob havde Vegetationen pletvis et nwsten yppigt Preg (Ker). Turner-@ har ud mod Havet et lignende Profil so” Henry-Land. Affaldet mod Nordvest ved Turner-Sund minder ogsaa om det tilsvarende Affald paa Henry-Land; dog et Fjeldene forstnevnte Sted mindre stejle, og Slugterne eller Da- lene nermere langstrakte end kedelformede. De talrige Sma elve her have i Almindelighed skaaret sig dybt ned i Underlag®! og have fort en Mengde lost Materiale ud i Sundet, hvorved det fremkommer flere smaa Pynter. Turner-Qs Fjelde have genne?” gaaende en Hojde af 2000—3000 Fod (600—900 M.). Fra Nord astsiden af Qen forer et betydeligt Dalstrog i sydvestlig Retnine Romers-Fjord begrenses paa begge Sider af samme!” hengende 2000—3000 Fod (600—900 M.) hoje Keder. Bree? i Fjordens inderste Del er nesten sort af Morenemasse? 08 277 er vistnok uproduktiv. Isfjelde saas ikke. I Modsetning til Ro- mers-Fjord, hvor Loddet gav Dybder paa 100 til 130 Favne (200 til 250 M.), er Turner-Sund grundt. Omtrent paa Midten har Sundet en skarp Bojning, idet en Odde (gammel Morne) fra Turner-@ skyder sig ud mod en tilsvarende Bugt paa den modsatte Side. Sydvest for denne Odde ligger der midt i Far- Vandet en ‘Grund med 2 Favne (4 M.) Vand; paa begge Sider af Grunden er der en smal Rende med 3 Favne (6 M.). Den Ely, der falder ud i Bugten overfor Odden, forer en Mengde Ler og Sand med sig. Manby-Halve er paafaldende lav med jevnt bolgeformet Overflade. De storste Hojder findes i den vestlige Del og over- Skride neppe et Par Hundrede Fod (60 M.). Langs Sydvest- kysten gaar en lav Skrent, der ud efter mod Havet viger len- Sere tilbage, nasten taber sig, og giver Plads for betydelige Laguner og ret udstrakte og frodige Ker, der overrisles af en Mangde smaa Bakke. Basalten, hvorpaa Halveen hviler, treder paa den indre Halvdel af Sydvestkysten ofte frem som fast Klippe og danner hist og her smaa Sker umiddelbart ved eller i fast Forbindelse med Land. Paa Nordostkysten af Manby- Halve naa Basaltklipperne i og ved Havet en Hojde af c. 50 Fod (15 M.) og danne her smaa Fuglefjelde. Det indre af Halveen er, saavidt jeg kunde se, helt optaget af Lyngmarker. Mod Vest sender Manby-Halvo en c. 1 Kvartmil (2 Kim.) bred Tunge, der ender i en c. 300 Fod (100 M.) hej Nunatak’), op i Stenos-Bre. Denne Bre har i sin yderste Del en Bredde af 3—4 Kvartmil (6—8 Klm.), men indsnewvres hurtigt til hen- imod det halve. Stigningen er kun ringe; Overfladen gjorde Ind- tryk af at vere forholdsvis jevn og let at befare. Mod Nord begranses Breen af en c. 2000 Fod (600 M.) hej, «lodret» Fjaeld- Mur; Fjeldene mod Syd ere baade lavere og mindre stejle. Breen sender en Arm ud mod hyer af Fjordene paa begge *) Udtrykket Nunatak er her ukorrekt, da Fjeldet ikke lengere paa alle Sider er omgivet af Is. 278 Sider af Manby-flalvo. Den nordre Arm naar ikke Fjorden,; ejendommelig for denne Arms Braely er, at den pludselig bryder frem mellem Morenerne som 3 «Kildeveld», hvis Vandkupler heve sig 3—6 Fod over Jordsmonnet. (Slutningen af Juli). Fra Stenos-Bre er der fort en Mengde Ler ud i Fjorden nordfor Manby-Halvo, hvorved der er dannet flere smaa Ler- holme med flakt Vand imellem. Konturerne her vekle sikkert meget med Ebbe og Flod. Tangen mellem Manby-Halve og Nunatakken haever sig i sin vestlige Del neppe 20 Fod (6 M.) over Havet; ud efter mod Manby-Halve, hvor der findes morenelignende Ophobninger, hejner den sig langsomt. Sydsiden af Deichmanns-Fjord begrenses af en sam- menhangende Fjxeldkede paa 2000 til 3000 Fods (600 til 900 M.) Hojde. I Fjordens inderste Del haver den sandede Land- gerund sig jevnt mod Manby-Halvo og Landtangen. Bugten mellem Manby-Halve og Stewart-@ var saa OP- fyldt af Kalvis og mindre Isfjelde, at man ikke her vilde kunné have navigeret med et sterre Skib, selv med Baad kunde mat ikke undgaa af og til at passere klos op ad Isfja#ldene. Stewart-O bestaar af en sammenhengende Fjeldkede, hvis Ryg i den sydvestlige Del har en Hojde af henimod 3000 Fod (900 M.) og herfra senker sig javnt mod Nordvest. Under vort Ophold her havde vi uheldigvis Taage, der 54¢ godt som umuliggjorde terrestriske Observationer. I Haab 0” at Taagen vilde lette, gik jeg dog d. 27. Juli om Morgenen til Fjalds. I en Hojde af omtrent 1000 Fod (300 M.) kom jes over Taagen ind i det herligste Sommersolskin, der holdt sig hele Dagen, men som desverre ikke formaaede at sprede Taage masserne nedenunder. Kortets Konturer over Bugten nordfor Stewart-@ ere derfor hojst usikre og mangelfulde. Under yort Ophold de folgende Dage paa Dunholm saa jeg et Par Gange gennem Taagen lavt Land helt inde i Nordsiden af Bugte?: antagelig ligger der her et Par mindre Mer (antydede i Kortet)- 2719 Stewart-@ tager sig paa Afstand omtrent ens ud, hvad enten man ser den fra Nord eller fra.Syd. Den skarpe Fjeldryg, der i den yderste Del mod Sydost berer to taarnlignende Spidser, giver i Forbindelse med Fjeldsidernes bratte Fald Gen et kastels- eller borglignende Ydre, der gor den til det lettest kendelige Punkt paa denne Yderkyst. Paa de yderste to Tredje- dele af Sydvestkysten, paa hele @stkysten og formentlig ogsaa paa den storste Del af Nordkysten ere Fjeldskraaningerne ube- Stigelige. Sarlig i den ostlige Del staar den faste Klippe — Basalt — flere Steder med «lodrette» Bratninger ud i Havet, og dér, hvor der findes en smal Forstrand, er denne og Vandet Saa opfyldt af nedstyrtede Klippemasser, at man kun med Van- A. fyi |) Stay ZA ANN SAW RO ONES by Fie RSS RNS NN Stewart-0, set fra Dunholm, Efter Skitse af Koch, Skelighed kan faa en Baad halt paa Land selv i stille Vejr. Paa den indre Halvdel af @en danner Fjzldets Affald mod Sydvest flere Terrasser. Lidt nedenfor Fjeldkammen laa en langstrakt, stor Snedrive, hvorfra Vandet i en Mangde smaa Bakke rislede ned Over Fjaeldsiden. Ovenover Snedriven bestod Jordbunden af lost, Sroft Grus med sparsom Vegetation; men nedenfor Snedriven var de forholdsvis svagt skraanende Terrassers Overflade dekket af et sammenhengende Taeppe af Gres, Mos og Pil. Helt ude ved @ens Sydostpynt, umiddelbart indenfor nogle Fuglefjelde, Saa vi fra Baaden ligeledes et Sted, der syntes at have en ret Yppig Vegetation navnlig af Gres. Ved nermere Eftersyn vil det formodentlig vise sig, at der her findes Ruiner af en eski- Moisk Boplads. Medens jeg havde veret til Fje#lds, havde Doktor Deich- 280 mann foretaget en Rekognosceringstur langs Kysten indefter. Saavidt han i Taagen kunde skonne, sendte Ste wart-@ en lav Tange op i en stor Bre — altsaa et lignende Forhold som ved Manby-Halvae — saa «@en» kun uegentlig tilkommer denne Betegnelse. Nesten helt inde ved Breen fandt Deichmann nogle Husruiner paa en lille Odde. Breen nordvestfor Stewart-@ er paa Grund af Taagen ligesaa usikkert bestemt som Konturerne i Bugten nordfor Oen; dens Bredde er gisset under ugunstige Forhold. Lidt inde over Land, omtrent ud for det Fjeld, hvis Cotetal er 6000, dukkede Breen frem gennem Taagen og viste sig i sin Nordside be- erenset af en usammenhengende Rekke af store Nunatakker. I Bugten nordfor Stewart-@ drev enkelte, betydelige Is- fjelde. Farvandet her er neppe rent. Lidt indenfor Linien mellem Dunholm og Stewart-@s ostlige Pynt findes, som antydet paa Kaartet, et ganske lille Sker c.*/2 Kvartmil (1 Kim.) fra Land; maaske er det fuldstendig dekket ved Hojvande. Kap Brewster falder stejlt ned mod Havet fra en Hajde af omtrent 1000 Fod (300 M.). Udenfor Forbjerget stod tal- rige Isfjelde paa Grund. Scoresby talte her 200; saa mange saa vi dog langtfra, vel neppe mere end 30—50. (Tidsrummet fra 17. Juli til 22. August). Den yderste Del af Halvoen bestaar af et temmelig jevnt Plateau, hvis Hojde over Havet omtrent er 1000 Fod. Plateanets Affald mod Scoreshby-Sund er stejlt 08 nesten overalt ubestigeligt. Ta#t vestfor Maalestationen er e2 lille Slugt, i hvis sstlige Skrent jeg, nesten helt oppe ved Pla- teauranden, fandt saa betydelige Maneder af fossilt Tre, at jes i Lobet af faa Minutter havde Tornyster og Lommer fyldte- Plateauets Affald mod Sydost er mindre stejlt og lader sig vist- nok bestige. Helt nede ved Stranden laa der her nogle gamle Snedriver af betydelig Sterrelse som et Vidnedsbyrd om de fremherskende Vindretninger mellem Vest og Nord. Tvers over Plateauet strekker sig en dyb Senkning med jevnt afrundel Bund og Sider; dens Retning er omtrent NV.—SQ@. Paa begs? Sider af Senkningen berer Plateauet 3 betydelige, kegle- formede Fjzlde. Jameson-Land bestaar dels af et langstrakt, haejere liggende Parti, hvis Hoved- retning er N.—S., og som udfylder den ostlige Del af Landet ud mod Hurry-In- let, Klitdalen, Carls- berg-Fjord og Nathorst- Fjord, dels af et udstrakt Lavland, maaske det sterste i Gronland. Overgangen mellem disse to Dele er imid- lertid saa umerkelig, at der ikke kan angives nogen Grenselinie imellem dem; de danne tilsammen et Hele, der vistnok staar uden Side- Stykke i Gronlands Topo- Srafi. Mod Syd ved Kap Ste- Wart er Hojdedraget smalt; men det breder sig efter- haanden, som man kommer hordover, og strekker sig i Sin nordlige Del fra Garls - berg-Fjord til —_-vestfor Fleming - Inlet. Fra Skansen i Klitdalens hordlige Del forer en Senk- Ning, hvis omtrentlige Ret- fing er V. t. N.—@.t. S., 17 Kvyartmil. Afstand ¢. Yderst til venstre Kap brewster. Efter Akvarel af E, Ditlevsen, sten af Scoresby-Sund, set fra Mundingen af Hurvy-Inlet. Sydky 282 helt gennem Hojdedraget. Da jeg fra et Punkt i Klitdalen, i en Hejde af 1100—1200 Fod (850 M.), kunde se @fjord gennem denne Senkning, kan dens Pashojde anslaas til c. 1000 Fod (800 M.). Syd for dette Dalfore danner Jameson- Lands Hojdedrag et Platean med nogenlunde jwevn Overflade, hvis Hojde over Havet er 2000—2500 Fod (c. 700 M.). Den sydlige Del af Plateauet gennemfures dog af flere Dalstrag, der aabne sig ud mod Hurry-Inlet, men som tabe sig faa Kvartmil Randfjeld ved Hurry-Inlet (Jameson-Land), Ch, Kruuse, fot, d. 1/, 1900. inde. Den storste af disse Dale og tillige den, der vistnok lettest giver Adgang til denne Del af Hojdedragets Indre, udmunde? tet sydfor Nathorst-Fjald. Nord for Skansen skifter Hojdedraget tildels Karakter. Det danner ikke her et sammenhwengende, stort Plateau, me? deles ved starre eller mindre Dalstreg i en Mangde smaa Plan teauer, isolerede Toppe og korte Fjwldkeder uden udpregel Hovedretning. Maximumshojderne i denne Del ere noget sterre end sydfor Skansen; dog har jeg ikke i den nordlige Del maalt sterre Hejder end 3400 Fod (c.1100 M.), og jeg tvivler 283 om, at man her overhovedet vil kunne finde Toppe paa over 4000 Fod (1300 M.). Randfjeldene mod Ost til Hurry-Inlet, Klitdalen og Carlsberg-Fjord have et ret ensartet Prag. Fra Senkningen mod Ryders-Elv eller fra den svagt skraanende Forstrand, hvis Bredde varierer fra et Par Hundrede til et Par Tusinde Fod (50—600 M.) kommer man op i Fjeldraset, der efterhaanden, som man stiger til Vejrs, bliver losere og stejlere, indtil det naar den sedvanlige Heldning paa 30—35 Grader. NHerfra an- tager Stigning og evrige Forhold en mere konstant Karakter, indtil den faste Klippe — Basalt eller Sandsten — i al Almin- delighed tet Yed den overste Rand stikker frem gennem Raset. Randfjeld ved Carlsberg-Fjord (Jameson-Land), set fra Stationen ostfor Fjorden. Efter Skitse af Koch, Skjont en saadan Skrent kun vanskelig lader sig bestige, kommer man dog let op paa Hojdedraget ad en af de mange Smaa Klofter eller smaa Dale. Ved Carlsberg-Fjords Vest- Side ere Dalene hyppigere og vistnok ogsaa betydeligere end ved Nurry-Inlet, saa Kystfjaldene her nesten have tabt deres Sammenhengende Karakter. Fjaldene ere her hojest ved Fjordens indre Del. Paa det lille Plateau merket med Cotetallet 3200 fandtes en Mawngde Ammoniter. Nordyest og nordfor Fleming-Inlet treffer man Hojdedrag af samme Art som nordfor Skansen; Hojderne ved Fleming-Inlet ere dog newppe over 1000 & 1500 Fod (800 & 500 M.); Landskabets Hovedfarve er den samme skid- dengule. 284 Orsteds-Dal ved Fleming-Inlet er en af de storste og mest udpregede Dale paa Jameson-Land; dens Bredde er ved Kysten c.4 Kvyartmil (7 Kim.). Dens Lengde er ukendt; men fra Stationen ved Kap Brown, hvorfra Landet kan overses milevidt mod Vest og Sydvest, faar man et bestemt Indtryk af, at den strwkker sig betydeligt lengere ind end Fleming- Inlet. Set fra Skib nordfor Ganning-Land synes Dalen at vere en stor Fjord, hvad der tyder paa, at Dalbunden kun Jameson-Land. Kystparli ved Vandreblokken. Ch, Krouse, fot. d.17/, 1900. langsomt hwver sig indefter. Fra Fleming-Inlets indersté Del fore flere betydelige Senkninger i forskellige Retninger; de have alle udpreget U-form. Halvoen mellem Fleming-Inlet og Nathorst-Fjord afviger en Del fra det evrige Hojland. Materialet bestaar i ¢” vesentlig Grad af mork Skifer; Vegetationen er meget sparsom- Halveens nordyestlige Affald er overalt ubestigeligt ; Fjeldhaj- derne naa her hyppigt 3000 Fod (900 M.) Det indre er ikke noget Plateau, men gennemkrydses af dybe Senkninger. Det Fjald, der danner Kap Brown, er hesteskoformet og oO!” slutter en megtig Kedel, hvis Bund opfyldes af en mindre Fir Paa den just omtalte Halve stodte jeg helt inde ved Pin- gels-Dal paa to smaa Breer, de eneste jeg har set paa Jame- son-Land. Jameson-Lands Layland. Mod Sydvest senker Jame - 8on-Lands Hejdedrag sig i ganske svage Bolger ned mod det lave Land ved Scoresby-Sund. Overgangen mellem Hojdedrag og Lavland er, som for omtalt, upaaviselig. De laveste og og fladeste Strekninger findes sydfor Nordostbugt. Tet Vandreblokken, set fra Syd. Ch. Kruuse, fot, d. 17/, 1900. indenfor Kystlinien treffer man her en 20 til 30 Fod (6—10 M.) hoj Vold, hvorfra man kan se milemidt ind over Landet, der Neppe synes at heve sig nevneverdigt de ferste 10 & 12 Kvartmil (20 Kim.). Lengere mod Sydvyest dannes ved Kysten en lay, Sandet Skrent, der omtrent midt mellem Vandreblokken og Kap Stewart naar en Hojde af 50—100 Fod (20—30 M.) og herfra stiger ganske jevnt mod @st samtidig med, at den giver Plads for en bred Forstrand, Landet indenfor denne Del af Kysten har en noget mere bakket Karakter og minder paafal- dende om vore hjemlige jydske Lyngheder. Paa hele den c. 70 Kvartmil (135 Klm.) lange Kyststrekning 286 mellem Nordostbugt og Kap Stewart, hvor udstrakte Lyng- marker afvexle med smaa Ker og Flyvesandsstrekninger, findes der kun meget faa Punkter, der egne sig til Orientering. Det vigtigste af disse er Vandreblokken, der er c. 57 Fod ({8 M.) lang, c. 25 Fod (8 M.) bred og c. 16 Fod (5 M.) hej over det omliggende Jordsmon. Blokken ligger c. 1600 Fod (500 M.) fra Kysten med sin lange Side parallel med denne. Den er let kendelig ude fra Fjorden. Fra Nordostbugt gaar et betydeligt Dalfare mod Nord. Cc. 8 Kvartmil (gisset) inde afsluttes det af en Bre. Den storste af de Elve, der gennembryde Randfjeldene ved Hurry-Inlet, er vistnok Elven ved Ryders Depot; den har i Mundingen en Bredde af 100 til 200 Fod (830—60 M.) 08 en Vandstand paa nogle faa Tommer; lidt leangere inde er den smallere og betydelig dybere. De agvrige Tillob til Hurry- Inlet vestfra ere spinkle Bakke (forste Halvdel af August), maaske dog med Undtagelse af det Vandlob, der nordfor Nat- horst-Fjald tildels danner Delta sammen med Ryders-Elv. De have nesten alle fort betydelige Mengder af Sand og Grus med sig og derved dannet smaa Odder, ud over hvilke dé gennem et lille Delta bane sig Vej til Fjorden. Ved Hojvandé settes Odderne tildels under Vand. j Elyene fra Jameson-Land til Carlsberg-Fjord, Nat- horst-Fjord og Fleming-Inlet udvise lignende Forhold som i Hurry-Inlet, dog er Vandmengden her nordpaa be- tydelig storre. Det storste af disse Vandlob er Elveni @rsteds~ Dal, hvis iskolde Vand tyder paa, at den hidrerer fra en Bre Et Forseg paa at vade over den d. 25. August blev opgivets Vandet naaede allerede faa Meter fra Bredden omtrent. til Livet; Strommen var sterk. I Pingels-Dal har den iovrigt ubetydelig® Ely skaaret sig et 30 til 50 Fod (t{0—15 M.) dybt Leje me¢ lodrette Skrenter i Dalbunden. Trods de relativt store Strekninger, Elvene til Scoresby~ Sund maa gennemlobe, ere de dog her nesten alle ubetydelig?) 287 men til Gengeld er deres Antal stort. Hvor de gennembryde den lave Brink ved Kysten, er denne flydt ud med Elven; de Spinkle Stromme have derved dannet et vifteformet Skraaplan, Over hvilket Vandet spreder sig og nesten fuldstendig svinder bort; de kraftigere Stromme skere sig i Almindelighed ind mod den hojre (vestlige) Side af Gennembruddet og fortsette det ned- brydende Arbejde paa Brinken. Et Par af de betydeligste Elve have en meget bred Munding, nesten som en lille Vig med srundt Vand. Det er meget betydelige Mengder af Sand, der i Tidernes Lob af Elvene ere blevne skyllede ud i Sco resby-Sund. Ty- deligst ses dette paa Kyststreakningen til begge Sider af Van- dreblokken. Ved Lavvande strakte der sig her en Odde ud i Sundet ud for hver Elv, og udenfor Odderne og mellem disse var Vandet saa grundt, at vi ikke i en lille Jolle, der stak c. I/2 Fod (4/2 M.), kunde komme Landet nermere end c. 1000 Fod (300 M.). Ved Hojvande dekkedes Odderne og viste sig kun som svage Udbuninger paa Kystlinien. De af de storste Elve dannede Sandbanker i Hurry-In- let, Fleming-Inlet og Nordostbugt ere antydede paa Kortet. Langs Jameson-Lands Sydvestkyst strekker Land- srunden sig ‘/e & 1 Kvartmil (1 & 2 Klm.) ud og har i sin yderste Del 3 & 6 Fod (1&2M.) Vand. Herfra foreges Dybden meget pludselig. Fra Nordostbugt indtil faa Kvartmil fra Kap Stewart var denne Landgrund afmerket med strandede Isfjelde; mellem disse og Grunden var der et smalt Lob, som Antarctic benyttede. I Halls-Inlet og Nordostbugt laa Isfjaldene saa tetpakkede langs Jameson-Land og vistnok 98saa lengere ude, at de dannede en alvorlig Hindring for Sej- ladsen. En sikker Ankerplads med tilstrekkeligt Svajerum mel- lem Isfjeldene og Landgrunden kunde ikke findes i Nordost- bugts Ostside, og et Forseg paa at gaa tvers over Bugten Med Antarctic maatte opgives af Mangel paa Plads mellem Fjeldene til at manovrere i. 288 Af vore Lodskud fremgaar det, at Dybden i Hurry-Inlet yarierer mellem 30 og 60 Favne (60—120 M.). Landgrunden mod Vest skraaner jevnt op; i nogenlunde stille Vejr kan den lyse Sandbund tydelig ses paa 8410 Favnes (12—20 M.) Dybde- Indenfor den nordvestligste af Fame-@er findes en god Anr kerplads (14 Favne) saa tet ved Oen, at man kan fore Trosse i Land. Lobet til Ankerpladsen gaar mellem den nevnte @ 08 Jameson-Land. Mellem de to nordvestligste Fame- er findes et Stenrey med 122 Favne Vand (2—4M.). Den nord- ligste Del af Hurry-Inlet er meget grundt; en almindelig Jolle kan ikke flyde ind over den paa Kortet antydede Sandbanke, der tildels er tor ved Lavvande.?) Isfjelde i Nordostbugt Efter Akvarel af EF, Ditlevsen., Klitdalen mellem Hurry-Inlet og Carlsberg -Fjord er 22 Kvartmil (c.40 Kim.) lang og 4—6 Kvartmil (8 —12 Klm-) bred. Dens Afgrensning mod Vest er, som tidligere omtall, meget markeret; mod Ost gaar den derimod mere jaevnt over Liverpool-Kysts Firn. Paa langs ad Dalen strekker sig 95% for Ryders-Ely et ikke meget udpraget Bakkedrag med os Hojde af 500 til 1000 Fod (150 til 300 M)). 1) Konturerne her, der ere kopierede efter en Kortskitse af Nathorst, maa nermest svare til Hojvande. Ved Lavvande strakte der sig en Banke ud fra Jameson-Land, hvorved Konturerne nermede sig sterkt ti] den af Ryder angivne Form. 289 Ryders-Klv er det storste Vandlob ikke alene i Klit- dalen, men overhovedet paa den af os berejste Strekning af Gronlands Ostkyst. Dens Vandmengde er i forste Halvdel af August sikkert storre end i de sterste danske Aaer. Faldet er jevnt og Stremmen ret rolig. De mange Tillob til Ryders- Ely ere nesten alle ubetydelige; kun tre, der komme fra Li- Verpool-Kysts Firn, ere ret kraftige Streamme; den sydligste af disse tre er den storste. Alle Tillobene kunne vistnok overalt Passeres ved Vadning. D. 2. August drog Nordenskjéld, Deichmann, Styr- mand Christensen og jeg paa en Fodtour nordpaa gennem Klitdalen. Efter at have pagseret den storste og sydligste Biely fra venstre kom vi ind over det fornevnte Bakkedrag, der strekker sig paalangs gennem Dalen, og ved hvis Fod Klitterne!) fortsewttes endnu et Par Kvartmil nordefter. Bakke- dragets Ryg er temmelig gold og tor; dets Affald mod R yders- Elv har paa Strekningen tet nordfor den store Bielv flere Steder ret frodige Ker. Flere Gange traf vi ogsaa paa dette Affald langstrakte Snedriver, hvorfra Vandet sivede ned og dan- Nede udstrakte og nesten impassable Moradser umiddelbart hedenfor Driverne. Efterhaanden som vi nermede os Maale- Stationen sydost for Skansen, opherte Moradserne; men Samtidig antog Landskabet et mere og mere orkenagtigt Ud- Seende. Groft Grus og Sandstensbrokker dakkede Overfladen ; hist og her stod en forkroblet Pilebusk eller en halvtvissen Grastue, og forst efter nogen Tids forgeves Segen lykkedes det 9S at finde en Plet, der bar saamegen Lyng, at vi kunde tende Ild og tilberede vort Maaltid. Fra Maalestationen i Klitdalen drog Nordenskjéld og Deichmann mod Nordvest forbi Skansen ind over Jame - Son-Land, medens Christensen og jeg fortsatte mod Nord “il neste Maalestation vestfor den inderste Del af Garlsberg- *) Den sydligste og interessanteste Del af Klitdalen, der har givet denne sit Navn, er beskrevet af Hartz Pag. 170 XXXVI. 19 290 Fjord, hvorved vi altsaa kom til at passere diagonalt over den nordre Del af Klitdalen. Her har Nordenvinden frit Spil, og dens odeleggende Virkninger skyldes det formodentlig, at vi nu neppe saa selv tarvelige Spor af Vegetation. I Klofterne i Da- lens vestlige Skranter kunde jeg dog i Kikkert skelne et gronligt Sker, og i den astlige Del af Dalen ved Liverpool-Kyst saa jeg en Flok paa 10 Moskusoxer gresse. Til begge Sider af os yare Forholdene altsaa aabenbart gunstigere for Vegeta- tionen end i Dalbunden. Efter en drej Marsch fandt vi noget over Midnat til d. 4 August en Lejrpiads paa Skraaningen vestfor den inderste Del af Garlsberg-Fjord. Der var her saa megen Lyng, at vi Resten af Natten kunde holde et Baal vedlige. Sove kunde vi paa Grund af den lave Temperatur, omkring Frysepunktet, ikke, da vi hverken medforte Telt, Soveposer eller Tepper. D. 4 August benyttedes til Bestigning af og Maaling fra Statione? vestfor Carlsberg-Fjord. Kl. 6 Eftm. vare vi atter nede ved Lejren, og efter et kort Hyvil fortsatte vi vor Marsch for at sege en ny Station ostfor Fjorden. Paa Stranden ved den indre Del af Fjorden findes sterré Mengder Drivtommer, end vor Expedition har truffet noget andet Sted, Jan Mayen undtagen. Fra Klitdalen falde to Elve ud i Garlsberg- Fjord, ad- skilte ved den nordligste Udlober af det oftnevnte Bakkedras: Deres Vandmangde er nogenlunde ens, omtrent som i et af yore middelstore Aaer. Om Aftenen d. 4. August veltede Taagen fra Carlsbers~ Fjord ind gennem Klitdalen og tilhyllede alt, og samtidig sank Temperaturen til Frysepunktet. Vandpytterne paa Bat- kerne i den vestlige Elvs Delta begyndte at dekkes af fine Is- krystaller, saa det var ikke ubetinget behageligt at vade over det c. 1'/2 Kvartmil (8 Kim.) brede Delta, hvor Vandet i de dybere Arme gik os op over Kneerne. Da vi endelig nogel over Midnat til d. 5. August naaede Bakkedraget mellem de to 291 Elve, vare vi saa forkomne, at vi ikke skonnede det tilraadeligt ferelobig at forlade denne relativt gode Lejrplads, hvor vi havde fuldt op af Drivtommer og Lyng. Forst henad Middag d. 5. August begyndte Taagen at blive mindre tet. Vi bred derfor op mod Nordost; idet vi efterlod en Del af vor Bagage og kun medforte de nodvendigste Maaleredskaber. Da vi havde passeret den gstlige Elv og kom ind iUrfjeldlandskabet, klarede det op, Saa det lykkedes mig at faa Skeringer fra en Station gstfor Carlsberg-Fjord. Mellem Kl. 7—8 Em. satte Taagen imid- lertid atter ind; Maalingerne maatte indstilles, og vi vendte til- bage til sidste Nats Lejrplads, hvorfra vi efter et kort Hvil tog Vejen hjemover. Under Tilbageturen holdt vi os en Del ostligere end under Udturen, dels for at undgaa Moradserne og faa lettere Passage Over Elvene, og dels for at faa Liverpool-Kyst at se paa Nermere Hold. Tat Taage, der senere gik over til Regn, hin- drede os desverre i at se stort ud over det Sted, vi traadte Paa. Flere Gange kom vi ind over, hvad vi antog for de vest- ligste Tunger af Firnen, Dennes Rand yar isagtig og hevede Sig frit over Jordsmonnet som Folge af Afsmeltningen fra neden. Faa Meter fra Randen gik Isen over til kornet Sne, hvis Over- flade var let sammenfrossen. Uheldigvis kunde den som oftest ikke bere, saa vi sank i til midt paa Leggene i en Blanding af Sne og Vand; herunder var Massen haard som Is. Det Usigtbare Vejr og Manglen paa Sevn, der begyndte at blive Starkt generende — vi havde i de sidste 3 Dogn newppe sovet Mere end et Par Timer alt i alt — fik os til at opgive enhver Tanke om at trenge estpaa over Firnen. Vi tog derfor Ret- Ning efter Mundingen af Ryders-Ely, som vi naaede d. 6. August om Aftenen efter 24 Timers nesten uafbrudt Marsch fa Stationen osttor Carlsberg-~Fjord. Liverpool-Kyst. Med dette Navn betegner jeg ikke alene Kyststraekningen ud mod det aabne Hav, men ogsaa Landet Vest herfor indtil Hurry-Inlet, Klitdalen og Carlsberg- Fjord. a 292 Denne Halva bestaar af en Ijeldkede, hvis Retning meget ner felger Meridianen. Hojden over Havfladen, der naar sit Maximum tet indenfor Yderkysten, er ret ensartet gennem hele Lengden; sterst er den dog i den sydlige Halvdel, hvor der findes flere Fjeldspidser paa mellem 4000 og 5000 Fod (1200—- 1500 M.). Scoresby har beskrevet Yderkysten i «Journal of a voy- age etc.» Pag. 176—182. Ilan fremhwver med Rette som karak- Parti af Liverpool-Kyst tet nordfor Kap Greg. Afstand c. 2 Kyartmil- Efter Tegning af &, Ditlevsen. teristisk, Landskabets enestaaende vilde og forrevne Udseend? og skarpe og takkede Former. Set ude fra Havet synes Liv verpool-Kyst ikke at bestaa af et sammenhawngende Hojdedras> men af et Virvar af tallase, isolerede Fje#lde, der foroven ende i en eller flere Spidser eller i en kort, takket Kam. Fjeldsidern® synes stejle og knudrede, Klofterne snwvre og bugtede. Fel dene trede tet ud til Havet, og en Forstrand, som antyde! paa Scoresby’s Kort, findes vistnok kun undtagelsesvis Ved Kap Greg findes et Par ikke ubetydelige Breer. Nate horst har i «Tv Somrar i Norra Ishafvet» Pag. 197-—198 udtalt 293 som Formodning, at Kap Greg skulde ligge paa en @,; For- modningen er urigtig; Kap Greg ligger som vist af Sco- resby paa en lille Halve. Mod Nord ender Liverpool-Kyst i tre skarpe Fjeldrygge, der skyde sig ud i den nordlige Del af Carlsberg- Fjord og danne meget markerede, men ikke synderlig hoje Forbjerge. Mod Scoresby-Sund gor Affaldet et mere sammenhen- gende og langt mindre vildt Indtryk end mod Ost. Den Halve, der ender i Kap Tobin, er lav — Hojderne omkring 300 Fod (100 M.); — forst ved den indre Del af Rosenvinges-Bugt treffer man betydelige Hojder. Her skere sig tillige flere markerede Slugter ind i Landet. Ved det inderste af Rosen- vinges-Bugt, i dennes ostlige Side, saa Doktor Nord enskjéld en lille Vig med en ganske sneyer, lidt bugtet Indsejling. Efter hans, efter Hukommelsen tegnede Skitze har jeg antydet den i Kortet; maaske vilde man her kunde finde en bekvem Vinter- hayn. Langs Hurry-Inlets Qstside findes paa Scoresby’s Kort antydet en Fjeldkede. Det har dog neppe veret hans Mening, at man skulde opfatte denne Signatur saaledes; thi han skriver i «Journal of a voyage etc.» Pag. 202 om denne Kyst: «The western coast of this land, that borders Hurry-Inlet, is more regular than any thing | have seen in Greenland, From the shore, where it is low and almost even with the water's edge, it rises, with an easy slope, to the height of perhaps 1500 to 2000 feet perpendicular, and it is so uniform in its ascent and termination, that it constitutes a level ridge, regularly di- minishing, to appearance, by the effect of perspective, until it Sinks down to the level of the sea, in the extreme distance. This ridge, which was named Perspective Ridge, from its form and appearance, was spotted with numerous little patches of snow, but far the greater proportion of the surface of the ground was bare.» Scoresby har set Liverpool-Kysts Vestlige Affald fra Kap Stewart, og hans Beskrivelse giver YOOY JV aswyYS 19956 ‘prely-is1oyjeN ely jos “Jopuy-Aiiny] Fo ys y-foodszearyT 294 et fortrinligt Billede af det, han har kunnet se. Den som Helhed svagt konvexe, i den sydlige Del nesten plane Skraaning, stiger langsomt fra Hurry-Inlet og optager vel om- trent de vestlige to Tredjedele af Liverpool-Kyst. Ogsaa Klitda- len glider nogenlunde jevnt over i denne Skraaning, der fortsettes mod Nord indtil i Hejde med den inderste Del af Carlsberg-Fjord. Set fra Nathorst- Fjeld viser Skraa- ningens everste Afslutning sig som en nesten ret Linie, bag og paa hvilken Yderkystens hojeste Fjelde rage op. Den sydlige og vestlige Del af Skraaningen var saa godt som snebar; men allerede sydfor Ka«em~ pehoj viste Firnen sig som en smal, hvid Stribe, og herfra bredte den sig nordefter, saa den endog, som tidligere omtalt, strakte sig helt ned i den nordlige Del af Klitdalen- Selve Kempiehoj, der set fra Syd og Sydvest hvelver sig som en Kup- pel, er foroven og mod Syd dekket af Firnsne; den er paa Grund af si Hojde (4000 Fod) og sin i dette Landskab sjeldne Form serdeles let kendelig. Den jevne Skraaning mod Hut- ry-Inlet afbrydes af fire temmelié markerede Dale, der omtrent havé Retning 0.—V. Liverpool-Kysts Af- faldmod Carlsberg-Fjord afviger i Udseende sterkt fra. den nys beskreyne Skraaning. Set fra Stationen vestfor Carlsberg- Fjord faar man vel Indtryk af, at Landet som Helhed haver Sig langsomt mod Ost; men om nogen sammenhen- gende Skraaning, saaledes Som lengere sydpaa, kan Man ikke her tale. Fjal- dene langs Carlsberg- Fjords @stside ere lave, men naa dog strax indenfor Kysten en Hojde af nogle Hundrede Fod. Fjaldfor- Mmerne ere ret blade og af- r Tundede, de enkelte Toppe trade kun svagt frem. En Meget vesentlig Del af dette Affald optages, som antydet paa Kortet, af en Bre eller Firn, der sender flere Aflob udi Fjorden; intet af disse staa med kendelig Kant ud mod Vandet (set fra Stationen vestfor Fjorden og fra Kap Fletcher). @st 08 Sydost for Breen blive Fjwldene hojere og mere Kantede og antage efter- haanden Yderkystens ka-~ "akteristiske Former. 205 g-Fjord; stre Carlsberg-F Lengst til ven 15 Kvartmil. lengst til hojre det Forbjerg, der danner Nordvestpartiet af Canning-Land. Afstand c. Efter Akvarel af E, Ditleysen. Sydvest. Canning-Land i rety. z = so = al ae i on & gas Br} hd 2@ on: sz] ot i 296 Terrenet mellem Maalestationen ostfor Carlsberg-Fjord og Klitdalen bestaar af en Mengde storre eller mindre Kuller af Urfjald. 1 Swnkningen findes smaa Seer med klart, gennem- sigtigt Vand. Stenarten gjorde paa flere Steder Indtryk af at vere poleret; Torvitringen var kun lidt fremskreden. Vege- tationen var serdeles fattig; kun skorpeagtige Likener fandtes i Mengde. Canning-Land er ved en 1 & 2 Kvartmil (3 Kim.) bred Canning-Land; det nordvestlige Forbjarg i rety. Syd. Ch, Kruuse, fot. d. %4/, 1900. Tange forbunden med Jameson-Land. Selve Tangen hever sig neppe 30 Fod (10M) over Havet. Ganning-Land minder hyerken om Jameson-Land eller om Liverpool-Kyst. Fjel dene, hvis hejeste Toppe ligge mellem 2000 og 3000 Fod, ef? kantede og massive; hist og her danne de korte, ikke serlig skarpe Fjeldrygge; andre Steder lobe de foroyven samme i stumpe Pyramider. Fje#ldmassiverne ere adskilte ved dybe Senkninger, hvis Bund i de fleste Tilfelde n#ppe heve $8 mere end et Par Hundrede Fod over Havet. Fra Ost skere! sig en sterre Vig ind i Landet; de lave Bredder ved denne’ inderste Del gore det sandsynligt, at man her vil kunne finde ww 2° 1 en Ankerplads. For os var der dog ingen Anledning til at soge en saadan, da vi mere bekvemt kunde forteje ved den faste Fjordis udenfor Kap Fletcher. Canning-Land var i Hovedsagen snebart; hist og her fandtes der dog store Driver. (Slutningen af August). Indlandsisen. Skibsexpeditionens lagttagelser i denne Henseende ere nxrmest af negativ Art; de have derfor kun Be- tydning, forsaavidt som de angive, hvor Isen ikke findes. Det Indblik, man fra Kystfjeldene paa Strekningen Kap Dalton—Kap Brewster faar i Landet lengere inde, er ikke Stort, idet Fjaldene hejne sig indefter og sperre Udsigten, Saa man kun undtagelsesvis kan se en halv Snes Kvartmil i Fleming-Inlet og Scoresby-Land, set fra Kap Brown. Til hojre Kap Simpson, Davys-Sund og Kap Biot; i Baggrunden Werners Bjerge? Efter Skitse af Koch. vestlig eller nordvestlig Retning. De fjerneste Toppe eller Plateauer vare ofte dekkede af en Sne- og Iskappe; men kun et enkelt Sted, fra Stewart-@, saa jeg indenfor den herve- Tende store Bre Landis af mere sammenhengende’ Karakter; den havde ikke Land til Baggrund, men tabte sig i en «Ishori- Zont», hvis svagt belgende Linie afbredes af flere Nunatakker. Liverpool-Kysts Landis er tidligere omtalt, ligesom det er nevnt, at der paa Jameson-Land kun findes yderst smaa Rester af Isen. Fra Kap Brown kunde Scoresby-Land i det hele og store overses 30—50 Kvartmil mod Vest; men i Bagerunden rejste en megtig Bjergkede (Werners Bjerge?) Sig som en morkladen Mur op over det ovrige Land og spaer- Tede for ethvert Indblik i det indre. Den Del af Score sby- Land, der kunde overses, var isfri. 298 Den brune Farve paa Kortet skal give en Antydning af det firn- og isfri Land. Det vil af ovenstaaende vere klart, al den Grendse, der derved angives for Indlandsisen, kun hviler paa et hojst usikkert Sken. Serlige Bemerkninger til Kortet. (Tavle VIII). Stationernes Beliggenhed ere bestemte ad astronomisk Ve) ved Observation af Solen med Theodolit. (I Almindelighed 4 a 6 Par sammenherende Zenithdistancer med «Kikkert til hojre» og «Kikkert til venstre». Vertikalaxens Heldning indfertes i Reg- ningen ved Aflesning af en med Vertikalkredsen parallel Libelle, hvis Inddeling svarede til 20”). Hvor Forholdene tillode det, be- stemte jeg Lengde og Bredde paa Stationen samt sogte ved Azimuth at knytte Stationerne sammen. Dette sidste lykkedes i Almindelighed, dog bristede paa Grund af Taage Forbindelsen fuldstendig mellem Kap Brewster og Stewart-@. Statio- nerne ved Nordostbugt og Vandreblokken ere bestemte alene ved Lengde og Bredde uden nogensomhelst Forbindelsé med de andre Stationer. Detailmaalingen til Kystlinien udfortes ved Depres- sionsvinkler. Stationens Hojde over Havfladen maaltes baro- metrisk (Lommeaneroid og Slyngtermometer). Punkterne inde I Landet ere enten bestemte ved Skering fra to eller flere Sta- tioner eller indtegnede efter paa Stedet optagne Skitser 03 Krokiser. Terrensignaturerne omkring Fossil-Bjarg (vestfor Carlsberg-Fjord) ere kopierede efter en flygtig Skitse af Dr. Nordenskjéld. Nojagtigheden. En Undersegelse af Observationern? viser, at Bredderne og Lengderne ere beheftede med en sand- synlig Fejl paa henholdsvis c. 10” og 1 & 1’.5. Herved er ikke taget Hensyn til en mulig Fejl paa Uhret, og Fejlene paa de af Observationerne beregnede Lengder ere derfor i enkelte Pilfelde noget sterre, idet det paa Baad- og Fodture af flere Dages Varighed 299 ikke altid var muligt at holde Lommeuhrene under saa ensar- tede Forhold, at Gangen kunde anses for fuldt paalidelig. Dette Spiller dog ingen praktisk Rolle, da jeg overalt, hvor Lomme- Uhrenes Gang var mindre sikker, kun har benyttet den obser- Verede Lengde som Kontrol for en Azimuthbestemmelse af en tidligere sikkert fastlagt Station. En mere almindelig Antydning af Nejagtigheden har man i en praktisk Sammenligning med tidligere Kartografers Arbejder i disse Egne. Materialet hertil er imidlertid meget ringe; idet Man maa se bort fra de fra Skib kortlagte Strekninger. Re- Sultatet bliver: (Se omstaaende Tabel). De rede Konturer samt det i redt indrammede Terren er indlegnet efter tidligere kartografiske Arbejder; enkelte Steder har jeg dog foretaget Forskydninger som Folge af mine egne Maalinger. Kystkonturen af Traills-@ mellem Kap Simp- Son og Kap Young, der af Ryder var tegnet med stiplet Linie paa omtrent 22° 15' V. Led., blev paa Duséns Kort fra den svenske Gronlandsexpedition 1899 rykket mod Ost til ¢. 22° V. Led. Azimuth- og Afstandsmaalinger fra Kap Brown til Kap Simpson og til en lille @ udenfor Kap Young har imidlertid bragt mig til atter at rykke Konturen c. 5 Lengde- Tinutter vestover. Bestemmelsen af Kap Gladstones og Kap Hodgsons Beligeenhed maatte endvidere medfore en Forskydning af Li- Yerpool-Kysts Yderkyst 10 4 12 Lengdeminutter vestfor den W Scoresby angivne Beliggenhed i Forbindelse med en mindre Trekning af Konturen. Da en Breddebestemmelse paa Isen Udenfor Kap Greg viste, at dette Forbjergs Beliggenhed paa Kortet paa det narmeste var rigtig, bley Trekningen, forskellig for den nordlige og den sydlige Halvdel af Kysten. Endelig har jeg som Resultat af Skeringer fra Kap Tobin og Sta- lionerne ved Hu rry-Inlet og af astronomiske Bestemmelser ved Kap Brewster indtegnet dette Forbjarg c. 7 Lengdemi- Nutter og 3 Breddeminutter henholdsvis vest- og sydfor den af 300 Jap ‘osfauurajsag aysueas uep soppfys Je SIs asia wapSuey] fF aspesiajy aSyepAjoq Jal Uap Je Jog Siusesea usa PIA oyseew (r ‘ZIRE Jopun yweyseq ystuouosjse ‘deypsg way | aes ceed ‘IGN LCT oLL | Uapls spuey-uosewer [axUIAsUOIssaideg pea Wue}seq Fipjuews0j 1opAy rapug f 8.8 ofG ‘PST ‘A ZE oF ved ‘jSnq}sopi0N (,-aayoierq dey vay poyutAsuorssoideg pad yurojsoq =| Rercheg p “IN O.ZE ofL | g-ske1iny ZUR Japun ‘ys10qJBN Jepun qweyseq ysttmouonsy f OF ol@ ‘PET AS SF olG | ye uajuXdysepioy | | -(que}xeg) oA oe [I] weUOTIsog o}tWe}seq JoToly | 6 GF oOL “IG (N&O OL | 1ag-oweg 0G OGG F 2 3 “12 o8Z «| ‘PBT“AS".08 088 | 2 asSIseapsou uo ufeydey ~rouontpedxg oSSeq ye yure}soq ey ae | £16 G6 | PST AS AS S26 | Je OISSTJSOApLou UI | pat NS oOLhin wesorg “y soassue Aqsos0ag veimys |} 6.12 cop, 1Z.0L | “AN 1G00L urenarg dey = 106 OCG : | 5 Te y * o> | : 77 ‘pS: Cue -jodaq paa touotpedsg a1} af[e Je ywo}soq yclevompucy) ILE 066 TLE 066 | ‘PST ‘A LE 066 ZIV Y | JsLOTJEN JapAy Suluyiewuy i : yyunduex119 |, uonipedxg ee eee SSS 555000 —o—>ESuvV8Ssswv | S880 00 ee Se 301 Ryder angivne Plads. Ogsaa her blev en mindre Trekning af Konturerne nedvendig saavel mod Syd som mod Vest, hvor én Azimuth viste, at Kap Stevenson havde den af Ryder angivne Beliggenhed. Navnene. Paa den af mig kortlagte Strekning (de sorte Konturer) har jeg optaget alle tidligere givne Navne, hvor det lykkedes mig at indentificere dem, med Undtagelse af dem, der forekom mig at vere vildledende. Hermed sigter jeg iser til flere af Scoresby’s Forbjerge, der vel paa Afstand se ud Som et Kap, men ved nermere Eftersyn vise sig at vere en kun meget svag og jevn Runding paa Kystlinien eller et Kyst- fjeld med dybe Senkninger paa begge Sider. Udeladte ere Saaledes Kap Rossily, Kap Carnegie, Kap Krusen- Stern, KapBuch, Kap Tait, Kap Macknight, Kap Wood, Kap Ross m. fl. samt nogle andre geografiske Stednavne, der Omtales i Scoresby’s Beretning, men ikke findes paa hans Kort. Af Hensyn til at Navnet Kap Hooker er bleven be- hyttet i Ryders Beretning nermest som en Betegnelse for en bestemt Kyststrakning, har jeg bibeholdt dette Navn, skont det er umuligt med Sikkerhed at sige, hvilket Punkt Scoresby har ment dermed; der findes overhovedet ikke noget Forbjerg paa Kyststrekningen mellem Kap Stewart og Nordost- bugt. “yorg, \ iy 77 J LAL-Suuue dey So usjyog ye sedwoyyjnwizy pow Suylsg por yuojseq uspSuxy RS oLL PL WS] A Unoig dey Wypyjq dey [1 Pioly-Sioqgsp.ey ‘SSE oGG YEAS | -a WOS ALS spSuKNyT apatadsasqo ayyaip wag “g-suleg ty "e ywes \ oy | 00 BES 006 | XFLoLL | paola-Sraqspieg umoig dey [y ‘*% ‘iayojoyy dey ery +) :qnunzy por ywejseq uapSue7q AG c6G | SSOolh |’ *) UaTepHTy oGF | | Sor | *#STolL "+++ 48nqisop10N "usyyorg ayes ved Ja wanes | o2/,0F | | OOO ch | FSEOL | UeyxyoTqoipue, Jag-oeg Je ays ‘uag je uaspidsjsoapion ved 1a uau0TeIS | $ TS o&% stesie ai ed PBT AS LE 06 \ TaN 2 9F oOL J f -plON JOjp10ouU UepURYg PdA J1OJpN 10 Jap ‘aspatWMe}seg ‘WOUO.NSe a | ‘JOARH IAO Pog OOES ‘9 [eevee eet, eeu 1 by one je oploy ua t opiva siapsy je outejsay veys usuONeIg JojIseA yay, f 0066 SOF 066 | WOLaPieA ‘yainysjodeq \ | 5 +2 " 4 Ninn Stank pas uapuerg [1 yNuIzy So JoyutAsuorssaideg pad Jula}seq uauoTysog f ot OS0L | F.LE o&e et mg ‘jamysjodeq pea yeqrepprwmyg AOE || Pas % ek “-yyodeq siapty ‘usuonIpedxg je Jojdo ay Yl 10 usuONRIg pod Suruskquajs apueu cE ee ; | . ulqoy, de -Syapiva ueq ‘uaspeydog 10jjso [wWVARAY 2, “9 epuessieq uauoreys f | ° 68 | J OL ey Avs ‘QTqe}suoy jutog ved uaunSey je uespids Re aE | 8 - -praefy-isi0qEN HG OGG | ; p[wely-Isi 'h olf | OSOT | $80 08% ---yajsmoug dey “TOYYISN pjoysojssurussjag osipjayn je punig eed © 80 oBt a Sate 12 “][ PUNg-1eUIN], vy YNWIZY Us WeuUESs JWaseq 10 Jap ‘uepSueyq f 7G OGG | 1 8 BP 066 WG Q-11BMI1S ‘josey 19A0 do 0z 9 1efe1 tap ‘yoTqyeseg opuserys}sey ua sta uauONRIS pe | bees * [[ pung-iauiny, "PST “A “TE of ; ‘ “IBOUARS -@ JOJJSAA WAPUBAJS “A VSTatUMa}sa “WOUNTSY | ( | s , } Sa i “" |] pung-deuiny, AGN 8H o69f ES TONSA MOP s “* pueqy-(1uey uojyeq dey (TH824) Sulu -SIA “SIN JoSuLUyLewUy uoneig 303 Misvisningen er kun omtrentlig. Til dens Bestemmelse be- hyttedes et Lommekompas, der havde Diopter og Prismeafles- ning, og som ved Forsog i Danmark havde givet gode Re- Sultater, men i Gronland viste sig meget tregt. Tre af Observationerne har jeg paa Grund af de lidet sandsynlige Re- Sultater udeladt af ovenstaaende Skema, nemlig Kap Dalton, Turner-SundIl og Stewart-@, der henholdsvis gay 29°, 28° og 29° vestlig Misvisning. Paa Kap Dalton har imidlertid Styrmand Christensen, tildels uafhengig af mig, men med Samme Instrument, foretaget Pejlinger, der gave samme Resultat. Hvis denne Lokalitet skulde blive besogt igjen, vilde det maaske lonne Umagen at undersoge Forholdet nearmere. Adgangen til Stationsvarden sker lettest ad Slugten ved den yderste Lagune. VI. Resumé at le astronomiske, meteorologiske og magnetiske Ohservationer samt Nordlysiagttagelser foretagne paa den ostgronlandske Expedition 1898—99. XXVIL, 20 4 Pladsbestemmelse af Stationen i Tasiusak i Angmagsalik-Distrikt af G Amdrup. Lengden af Stationen i Tasiusak blev bestemt ved Maane- ‘ulminationer i Lobet af Vinteren 1898—99. Observationerne bleve anstillede med et lille Passageinstrument, der var udlaant til Expeditionen af Kjobenhavns Observatorium. Det var med Samme Instrument, at H. Ve del‘) bestemte Lengden af Dan- Marks-@ i 189{—92. Kikkerten er forferdiget af Utz- Schneider og Frauenhofer, Stativet af Ertel. Objectivets Diameter er 29m, Braendvidden 370™n. Instrumentet var opstillet paa en Betonpille, anbragt midt i et fra Kjobenhavn medbragt Observatorium. Pillen var stebt i Et med den faste Klippe, havde et kvadratisk Gjennemsnit lig 18x 18 Tommer, og var foroven forsynet med en Marmorplade. Denne var riflet paa Undersiden for lettere at gaa i fast For- bindelse med Betonen. Observatoriet havde en kvadratisk Grund- llade paa 7> 7Fod. Gjennemskjeringen i Meridianens Retning havde en Bredde lig en Fod og var til at aabne og lukke med Lemme j Tag og Vegge. For at belyse Traadkorset bleyv Lyset fra en Petroleumslygte Kastet ind i Kikkerten ved Hjelp af en forselvet Metalring, der var anbragt foran Objektivet. Petroleumslygten kunde orskydes op og ned af en vertikal Opstander, stobt i en tung Blytoa, Betonpillen var saa bred, at der foruden til Instrumentet *ssaa var Plads til Opstanderen med Lygte. ee } Meddelelser om Gronland. Bad. XVU, Pag. 181. 308 Efter at Instrumentet var opstillet i Meridianen, stobtes Svovl omkring Instrumentfodderne. For at undgaa Temperatursvingninger under Observationerneé aabnedes Lemmene i Tag og Vegge ca. 2 Timer, forinden diss? foretoges. Endskjondt Observationerne foretoges under temmelig ensartede Temperaturer (mellem ~ 10°.5 og + 17°.9), varieredé dog Instrumentets Fejl noget. Til Observationerne anvendtes et Boxchronometer med Slaé for hvert halve Secund. Det blev inden Afrejsen reguleret ti at gaa efter Stjernetid. Det var et fortrinligt Uhr, der holdt sil Gang nerlig uforandret. Ved hver Observation er der gjennemsnitlig observeret 14 Stjerner. Ved Reduktionen af Observationerne har man paé Grund af de variable Fejl ved Instrumentet og Uhret saa vidl mulig kun benyttet de Stjerner, der stode i Nwrheden af Maa nen paa begge Sider af denne saavel m. H. t. Rectascensio? som m. H. t. Declination. Som Kontrol paa den nejagtige Be stemmelse af Fejlene ved Instrumentet og Uhret har man sam- tidig foretaget en Reduktion af alle de observerede Stjerne passager. De ad begge Veje fundne Resultater ere som rege! sammenfaldende. Paa de i Nautical Almanac anforte Maanetayler er anvent! Correctioner, udledede af Green wich - Observationerne. Der blev ialt anstillet 7 Observationer. Observationerne gave folgende Resultat : Datum. Tidsforskjel. Maanerand. 17. Januar 1899 2 30m 135.93 vestlige 18. — = 14 .70 -- 2 Ee ae 13..02 — 25. — — 11.94 —_ 20. Februar — 08 .87 — 25. Marts — 11.58 _ Medium 2t 30m 128.26 28. Januar 1899 2 30 15 .23 ostlige Medium 2+ 30™ 138.75 309 For at eliminere den Forskjel, der kan vere imellem Iagt- lagelsen af Maanens vestlige og ostlige Rand, har man tillagt Observationen d. 28. Januar 1899 af Maanens ostlige Rand Samme Vegt som Mediet af Observationerne af den vestlige Rand. Efter W. Struves Diskussion af Feodorows og Preuss’ lagttagelser *) med en mindre Kikkert spiller Diffrac- tionen her en betydelig Rolle. Da denne paavirker den af den Vestlige og ostlige Rand fundne Lengde ligemeget i modsat Retning, har man anseet det for rettest at valge denne Fordeling af Vegten. Hertil kommer yderligere at Observationen d. 28. peger hen paa, at Tidsforskjellen snarere skal vere storre end mindre. Bredden af Stationen i Tasiusak er bestemt ved 9 Ob- Sérvationer af circummeridiane Hojder af Solen, maalt over Kvegsalvhorizont med en Prismecirkel. ‘Til hver Bestemmelse Maaltes gjennemsnitlig 11 Hojder afvexlende af Overrand og Underrand. ‘rods de i arktiske Eene yderst variable Refrac- lionsforhold, variere Observationerne ikke meget. Observa- lionerne ere anstillede ved Temperaturer beliggende mellem ~ 13° og + 2°. Ved Reduktionen er der taget Hensyn til So- lens Declinationsforandring under Observationen. Observationerne gave folgende Resultat: Datum. N. Br. 27. Marts 1899 65° 36’ 42” 28. — _ 48” 31, — — 46" 7. April — 36” 20 35” 28. — _ 40” 29. — = 37” 30, = rE 49" 3. Maj = eile Medium 65° 36’ 40” { 65° 36’ 40” N. Br. Spat? ani Disc Stationens Plads \ 37° 33° 26” V. Led. ") Astronomische Nachrichten. Bd, X. 1833, Pag. 333 De meteorologiske Undersegelser af V. Willaume-Jantzen. Under Expeditionens Overvintring i Angmagsalik paé 65° 36’ 40" N. Br. og 37° 33' 26” V. Lad. blev der anstillet rege! mexssige, meteorologiske Observationer over Lufttrykket, Luftem® Temperatur og Fugtighedsgrad, Vindens Retning og Styrke: Skymangden og Vejrliget. Observationerne bleve foretagne hve! fulde Time gjennem hele Dognet og strekke sig over Tids- rummet fra d. 1. November 1898 til d. 22. Februar 1899 samt fra d. 23. Marts 1899 til d. 16. Maj samme Aar, idet Expedi- tionen var paa Slederejse fra d. 23. Februar til d. 22. Marts; dog tor Temperaturen i Dagene d. 23.—27. Marts ikke benyttes; fordi, som Journalen udtaler, Solen efter Hjemkomsten ne Sledetouren stod saa hejt paa Himlen, at den opad Dagen havde stor Indflydelse paa Thermometrene, hvorfor Thermometerskaben® d. 28. Marts om Morgenen bleve flyttede til en bedre Plads. Instrumenterne vare af den Slags, som bruges paa det danske meteorologiske Instituts Stationer, nemlig et Kvagsel’ barometer for Landstationer fra Adie i London, Kvegselvthet mometre, inddelte i '/5° og i '/2°, fra Soderberg i Stock holm; deres Correctioner bleve bestemte saavel for som efter Expeditionen. Endvidere stod til Raadighed en Haandvindstyrke maaler efter Mohn-Robinsons Princip, der blev benyttet ogsae imellem Observationstiderne, navnlig naar Vinden bleste op: Barometret hang i en Hojde af 17.3 Meter over Havets Ove! flade, hvilket giver en Reduktion til Havet af 1.6 ™/m. Omstaaende Tabel (Tabel I) giver Middeltal og Extreme? dit 0,8. v. for November 1898 til Januar 1899, for d. 1.—22. Fe- bruar, for hele April og for d. 1.—16. Maj 1899. Som det fremgaar af Tabellen, var Luftirykket underkastet store Sving- Ninger i de 4 forste Maaneder; Barometret steg nemlig i denne Tid til 773.9%m og sank til 708.8"/m, og i de enkelte Maaneder var Forskjellen mellem den hojeste og laveste Stand Mellem 44 og 55,3 i April og Maj var samme Forskjel om- trent 307/m De enkelte Dages Observationer vise, at der Navnlig i November og December indtraf mange Dage, da Ba- Tometret steg eller faldt 10—20™/,, i Lebet af 24 Timer. Fra d. 29. til d. 30. December faldt Barometret i 25 Timer ca. 29%/m for i de neste 27 Timer yderligere at falde ca, 127m — altsaa 1 52 Timer et Barometerfald paa ca. 417m. I Lobet af 1 Time vare de storste Forandringer i Lufttrykket 2—-3n. I det hele taget Viste Barometret kun sjaldent saa hoje Stande som 770"/m eller Mere, men derimod temmelig ofte saa lave Stande som omkring 730% eller mindre; iser var Lufttrykket lavt d. 31. December 9¢ d. 1. Januar, nemlig for hele Dognet, henholdsviis 716.5 og Td.1™),, medens de laveste Stande for de samme Degn vare 108.8 og 709.4"/m. (For at reducere alle nevnte Barometer- Stande til Havets Overflade maa der, som sagt, adderes 1.6™/in lil dem), Middeltemperaturen holdt sig under Expeditionens Overvintring lemmelig ner ved de Middeltal, som Observationerne paa det Neteorologiske Instituts Station i Angmagsalik udvise efter 6 Aars Forleb; i de 4 forste Maaneder, November—Februar, laa Middeltemperaturen nemlig mellem + 41/2° og + 91/2°, som Tabellen viser. April var dog temmelig kold, eftersom dens Middeltemperatur paa + 7°.6 ligger 3° lavere end et 6-aarigt Middel. af Dage med en Middeltemperatur paa -+ 10° eller lavere indtraf der 32 i Tiden fra d. 1. November til den 22. Februar, af hvilke 10 fulgte efter hinanden i Januar, nemlig d. 11.99, med lavest Dagsmiddel ~~ 17°.8, og 9 i Februar, nemlig a. 3.—11., med lavest Dagsmiddel -+ 26°.2; i den sidstnevnte 312 Periode fik hver af de 8 Dage, d. 4.—11., saa lave Tempera- turer som indtil + 21%/2° til + 294/o°. Paa den anden Side steg Thermometret ved de timeviise Observationer i den samme Tid (November—Februar) gjennemsnitlig hver fjerde Dag ove? Frysepunktet, i den koldeste Maaned, Februar, endog paa 7 Dage blandt de 22 Dage, da der er anstillet Observationer. Som det allerede fremgaar af det anforte, var Temperature? underkastet livlige Forandringer; ved at gjennemgaa Observati0- nerne fra Time til Vime, treffer man meget ofte paa en Stig ning eller et Fald i Temperaturen paa 3° eller mere i en Time; de sterste Forandringer i dette Tidsrum vare paa 6—10°. | Le bet af 2 Timer var Temperaturstigningen 2 Gange 12° og 134/2°5 disse to Tilfelde indtraf begge i November 1898 og var Begy?” delsen til Nehnvinde, idet det fra stille Vejr gik over til frisk ti stormende Nordvest eller Vest, medens Luftens Fugtighedsgraé samtidig sank til henholdsviis 11 og 21 %%/o, I en af disse Fahne" steg Temperaturen endog 4°.8 (fra 0.5 til 5.3) i Lobet af 10 Minutter Forevrigt var den Tid, da Expeditionen overvintrede, temmelis fattig paa Fohnfenomener, om der end indtraf enkelte saadant® i December, Februar og Slutningen af Marts. Derimod oplevede Expeditionen en kraftig Fohn senere hen paa Aaret; herom De retter Kxpeditionens Chef folgende: «Under vor Rejse nordpa havde vi d. 2. August 1899 en Fohn paa en ca. 500 Fod bé Klippetop i Bunden af Fjorden sydfor Kap Wandel. Fra Klippetoppen, der ligger paa 66° 20’ N. Br. og 34° 49! V. Led» hejner Landet sig sterkt til alle Sider undtagen mod Fjorde™ : Syd. KI. 8 Form. hayde vi ved Vandet en Temperatur paa 10°.2: oell o alté efter Opstigningen paa Klippetoppen 16°.8, for Nedstignin 18°.0 og Kl. 11 Form. vare vi igjen nede ved Vandet og ma 12°.2; i disse tre Timer bleste det en stiv Kuling af Nord” Desverre faa vi Intet at vide om Luftens Fugtighedsgrad ; mel det er neppe Tvivl underkastet, at den haje Temperatur a 18° skyldes en Fehn, og dette bekraftes ved Observationer?® ¢ , . ‘ n Angmagsalik, hvor det meteorologiske Instituts Station de 313 Nevnte Dag Kl. 8 Morgen havde en Temperatur paa 23°.2 med frisk nordvestlig Kuling og en Fugtighedsgrad paa 20%; KI. 2 Samme Dag viste Thermometret 24°.8, ligeledes med en frisk Nordvest og 20 %o Fugtighed, medens Maximums-Thermometret Steg til 25°.2 — der indtraf altsaa ved Angmagsalik, paa en Bredde af ca. 654/2° paa Gronlands Ostkyst, en virkelig Sommer- dag (det vil sige en Dag, da Maximums-Temperaturen er mindst 25° C.). Det er interessant at vide, at der samtidigt blev maalt *—14° paa Islands Kyster og 5°—16° paa Stationerne paa Vestkysten af Gronland, ‘saa at An gmagsalik hin Formid- dag laa ligesom i en Varmepol. Lufttrykkets Fordeling var Samme Formiddag saaledes: et lavt Lufttryk laa mellem Ang- Magsalik og det nordvestlige Island, et andet af omtrent Samme Dybde, omkring 760m, laa ved den nordostlige Pynt aflsland; Angmagsalik havde nemlig 763"/,, med frisk Nord- vest, Island havde 768—762"/, med Gradient mod Nordvest, Medens Vest-Gronland hayde 768—763"/,, aftagende mod Nord, Luftens relative Pugtighedsgrad, der blev maalt ved Augusts Psykrometer, sank til den ovenfor nevnte Verdi, 11/0; det var i November; i de andre Maaneder laa den laveste Fugtig- hedsgrad mellem 25 og 46°%/o. Dette er i god Overensstem- Melse med den 6-aarige Observationsrekke i Angmagsalik, idet de Maaneder, der her er Tale om, have havt 16—38 °/o som laveste Fugtighedsgrad, medens der i September 1898 blev Maalt 10 Vo. Vinden blaste i November—Februar overvejede fra nordlige Retninger; i April og Maj vare de sydlige til vestlige Vinde hyp- Digst; men i det Hele taget var det stille Vejr, der var frem- herskende, eftersom (se Tabel I) der i alle Maaneder herskede fuldstandig Stille i det sterste Procenttal af alle Vinde, nemlig ' November—Februar i 40—50, i April og Maj endogi74 og 71 %o. Den gjennemsnitlige Vindstyrke var som en Folge heraf under Expeditionens Overvintring meget lille, som Tabellen viser det, 314 nemlig mellem 0.9 (efter Scala O—6) i November og 0.3 i April og Maj. Dette stemmer meget godt med den faste Stations Maalinger, der for de samme Maaneder gjennemsnitlig har verel 0.6. Derimod viser det sig nu, at Vejrforholdene i Angmag~ salik under Holms QOvervintring i 1884—85 maa have veret usedvanlige, hvad Vindstyrken angaar, idet der i Oktober—De- cember 1884 samt i Januar og Marts 1885 gjennemsnitlig ind- traf en Storm hver 3die Dag. Under Amdrup-Expeditione? blev Kulingen kun stormende (Styrke 5—6) i November, i Alt paa 4 Dage, hver Gang fra Retninger mellem Nord og Nord- vest; i December—Februar steg Kulingen kun til 4 (haard Ku- ling) og kun paa 6 Dage, hyppigst fra Nordest. Hyor stor Vindhastigheden undertiden kan blive i Angmagsalik, herom af giver Amdrups Expedition flere talende Vidnesbyrd; vi skal her nojes med at anfore felgende; under en nordvestlig Stor™ d. 16. November bleste der 12 Ruder itu hos Presten, idet Smaasten og Isklumper fortes gjennem Luften; en Sten havde ramt en Rude og boret et Hul i denne, cirkelrundt med enkellé Straaler, af samme Udseende som naar en Geverkugle gaat gjennem en Rude. Kasser, Stiger m. m. vare forte flere Hun- drede Alen bort. Under Stormen Natten mellem d, 25. og 25 November, der ligeledes blaste fra Nordvest, fog det med Grus og Sten; men Mohn-Robinsons Vindhastighedsmaaler vis! ogsaa indtil 47%/2™ pr, Secund, ja d. 28. November blev 4¢ under en Storm fra Nord paa Uglefjeld, der er ca. 150 Fod hojt og ligger ca. 200 Alen Nordvest for Expeditionens Ove! vintringshus, maalt 54 og 61™ pr. Secund i Vindstedene, Dette ma" kaldes en overordentlig stor Vindhastighed; den osterrigsk® Polarstation i 1882—-83 paa Jan Mayen maalte dog 71™ Ph Secund, medens denne Expedition i 5 forskjellige Storme fik Sted paa over 50™ pr. Secund. Angaaende Skymengden, Antal Dage med Nedber, Res” Sne m.m. henvises til Tabellen. Til Paavisning af en regelmessig daglig Svingning i Lufeerybket 315 i Polaregnene er der ved Amdru ps Expedition leveret et nyt, Smukt Bidrag til den allerede ret betydelige Rekke af saadanne lagttagelser. Som det vil erindres, bleve alle Observationer over Lufttrykket under Holms Expedition til Angmagsalik i 1884—85 anstillede paa et Lomme-Aneroidbarometer, fordi det Medbragte Kvegsolvbarometer var gaaet itu, inden, Expeditionen Naaede Overvintringsstedet; imidlertid viste det nevnte Instru- Ment sig saa godt, at man turde benytte dets Angivelser til at pstille de daglige Forandringer i Lufttrykket. Men medens der under Holms Expedition bley observeret hver anden Time fra Kl. 6 Form. til Midnat, er der under Amdrups Expedition Mstillet timeviise Observationer hele Dognet igjennem. I hos- Staaende Tabel (Tabel If) er Lufttrykkets daglige Gang frem- Stillet som Gjennemsnit af ca. 5'/2 Maaneds Observationer: November—22. Februar, hele April og forste Halvdel af Maj; det er den 3. Curve ovenfra; umiddelbart nedenunder findes Curver fra Holms Expedition fra 1884—85. De andre Cur- Ver give Resultaterne af Observationer hver eller hver anden Time i 6212 Maaneder under Expeditioner til Gronlands Kyster samt. til Jan Mayen. Tabellen viser en meget god Overensstemmelse mellem de forskjellige Curver, saa meget Mere, som hver Curve er Resultat af kun 6—12 Maaneders Observationer. Den daglige Amplitude er for alle Gurverne 9.3—0.51/. En udferligere Behandling af Observationerne vil senere Udkomme. cO TO TSPPIAL TO oe eo + “‘pourepyl %/,¢ nS “ylpesSeusuy “TG 0/199 HH 2B = TOPPH Tay os e044 aey | ‘Ig of9 “qeeyypoy wad Ore v0 + te = TOPPA TO + tee 4 Japoueepy 9 “Ig a “ylpeyouRN ; fe} yeu i “PI 8 TW Ce ‘Buvy ositsep syoyyAagqyny Lo Sp TePPIAL SOAS 20 + e0 = it; TePPHA 317 ro 4 co tS TOPPIW v0 + s0 + @0 = To 4 TOPPIW a eae pt a e044 “IBV | ‘IG o[L “uote, uef “avy | ‘Id o%/ 7h “Q-autqes ‘poueryy ¢/,01 ‘Ig .OL ‘pung-Aqse10ag "1opoueryy “1G o%/,69 ‘“ylpessvusuy 318 Angmagsalik : 1. November 1898—22. Februar 1899 og 1. April—16. Maj 1899. Tabel I. o he % S = o Oo Lond st fe a2 | I ee Qo | sm OD | aH Ber, & O> & o> =Ber) ay o> ha Od ffonor) oie 6) oe =Ees) Oo 400 me eo or or an rt | = 4 = = lo . 7 | ian! nd Luftens Tryk, 700™/m +, { Middel 49.0| 43.3) 49.6) 46.9] 63.0] 61. reduc. tilO° og tilTyng-) Hajest 73.9) 641) 629] 688) 764) 766 den ved 45° Br. ™/m | Lavest 22.3 8.8 94| 245) 465} 468 Middel 4.4 6.6 8.4 9.4 1.6 1.8 Hojest 85 2.5 oe 28) 47) 84 Luftens Temperatur, Celsius Lavest |—15.5 |—14.9 |—19.7 |—29.5 |—21.2 | 58 Skymengde. Scala 0-10 — 6.7 8.3 6.3 Dv 50 | 82 N. 25 | 19 9 8 2% NO. 3 10 12 20 1 , 0, » o 6 7 » 5 Vindens Hyppighed SO. 2 4 2 4 ES 2 i Procent, Ss. 2 4 3 2 5 | 4 retvisende SV. ye | 3 7 3 6 | ve Vv. 7 5 8 2 6 | 8 NV, 13 6 4 4 2 2 Stile | 41 | 41 | 49 | 50 | 74 | @ i Vindens Styrke. Se. 0-6 — 0.9 0.7 0.6 0.8 0.3} 08 Nedbor | 18 25 18 12 i ii Regn 1 2 2 1 » 7 Sne re eh eee els |) oe 6 Antal Dage med: es : 7 ‘ : ‘ ‘ Dis 8 ee 2; || aio 8 | Taage 1 » 1 1 » 11 | Torden » » | y ” ’ Storm 319 De magnetiske Observationer af G. Amdrup. Under Overvintringen i Tasiusak paa 65° 36’ 40” N. Br. 0g 387° 33’ 26" V. Led. i 1898—99 blev der anstillet regelmaessige Observationer af Declinationen, Inclinationen og Horizontalinten- Siteten samt timeviise Aflesninger af Declinations-Variationerne. Til Brug ved de absolute Bestemmelser benyttedes en Rejsetheodolit med tilhorende Inclinatorium og Svingningskasse, forferdiget af Firmaet Bamberg i Berlin. Det var samme Instrument, der benyttedes paa Ryders Expedition 1891—92 af H. Vedel). Til disse Instrumenter medfortes fra Kjobenhavn et jern- frit Observatorium med kvadratisk Grundflade paa 7 >< 7 Fod. Observatoriet var forsynet med Bislag. Indeni det fandtes to Betonpiller, stebte i Et med den faste Klippe. Pillerne havde *t kvadratisk Gjennemsnit med Siden lig en Fod. Foroven vare de forsynede med Marmorplader, riflede paa Undersiden, for let- tere at gaa i fast Forbindelse med Betonen. Pillen til Rejse- theodoliten stod centralt i Observatoriet. Efter at Instrumentet var opstillet, smeltedes Svovl om Instrumentfodderne. Som Mire “vendtes en fjxrntliggende Fjeldspids, til hvilken der sigtedes igiennem et rundt Hul i Observatoriets Veg. Hullet lukkedes Med en Prop. Lyset faldt ind i Observatoriet gjennem to i Veg- 8ene anbragte Ruder. Da imidlertid det Prisme, hvorigjennem Lyset kastedes ind i Kikkerten, var anbragt oven paa denne, 5 Meddelelser om Gronland. Bd. XVII, Pag. 186. 320 burde Ruderne have veret anbragte i Taget. I den morke Tid oplystes Instrumentet af en Petroleumslampe, i hvis Beholder Petroleumen kunde holdes flydende ved Hjelp af en Natlampe- Pillen til Svingningskassen stod i det ene Hjarne af Observa- toriet. Til de timeviise Aflesninger af Declinations-Variationerné medbragtes et fra Sokortarkivet udlaant Declinations-Variations- instrument med Kikkert og Trescala. Til disse Instrumenter medfortes frakjobenhavn et jern- frit Observatorium, 9 Fod langt og 6 Fod bredt. Observatoriet var forsynet med Bislag, og indeni det fandtes to Betonpiller, stobte i Et med den faste Klippe og foroven forsynede med Marmorplader, riflede paa Underkant. Pillerne havde et kvadra- tisk Gjennemsnit med Siden lig en Fod. Efter at Instrumentel var opstillet, smeltedes Svovl om Instrumentfodderne. 1 de? lyse Tid oplystes Trescalaen af Dagslyset gjennem to i Obser- vatoriets Langvegge anbragte Ruder, der fandtes i Hojde med og lidt foranfor Scalaen. Naar Solen var nede, oplystes Scalae” af en med en kraftig Reflektor forsynet Petroleumslampe, i hvis Beholder Petroleumen kunde holdes flydende ved Ujalp af 6? Natlampe. I Observatoriet stod der stadig en Beholder med Chloreaicium, opstillet paa en Hylde i Hejde med Magnethusel, og paa selve dette var der en lille Beholder, der ligeledes holdtes fyldt med Chlorcalcium. Trods dette undgik man ikke fugtig Luft inde i Observatoriet, og Temperaturen var ogsaés navnlig hen paa Foraaret, meget vexlende. Begge Observatorierne laa i Nwerheden af Overvintringshuse! og vare indbyrdes forbundne med et mekanisk Signalapparat. For at komme til Kundskab om, hvorvidt der i Jordbunde? skulde findes abnorme, locale magnetiske Forhold, er der fore taget Maalinger paa Fjordisen. Man fik imidlertid her nerlig samme Resultat som i Observatoriet. Der blev gjennemsnitlig en Gang ugentlig taget absolule Bestemmelser af Declination, Inclination og Horizontalintensitel: 321 Intensitetsmagneternes Constanter vare inden Afrejsen bestemte Paa det magnetiske Observatorium i Kjobenhayn. Declinations-Variationsinstrumentet aflestes hver Time Dognet rundt fra d. 1. November 1898 til d. 16. Maj 1899. Kn udfoerlig Behandling af Observationerne vil senere ud- komme. Man er kommen til folgende Verdier for de magnetiske Constanter i Tasiusak svarende til d. 1. Marts 1899. Declination 46° 34’ vestlig, Inclination 78°.4. Horizontalintensitet 0.11150 €. 6, S, Paa Strekningen mellem Angmagsalik-Distrikt og Kap Dalton er der paa Baadtourene i 1899 og 1900 taget De- Clinationsbestemmelser med et fintmerkende Kompas, idet den retvisende Retning er bestemt ved en Solazimuth taget med en Theodolit. Observationerne gave: Sted Br. Led. Misv. Le EN Ts dal | SE ee Ce, ae | en Kap Barclay. S.-Pynt ............. 69° 13’ 4.2” | 24° 46" 4 44° 5y. d'Aunay-Bugt. N.-Side ............ 69° 03’ 57” | 25° 227.0 =| 45°.5 - Wordtar SiotaB iat, «vp. tener eee 68° BY’ 07” | 25° 47.8 | 449.0 = RSMTUTOT: (SRO DEG weet a toace «erates deo 68° 48’ 12” | 26° 00’ 45” | 43°.8 - Kap Vedel. SSYV. for Kloften...... 68° 30’.0 | 27°42'4 |43°4- g Kap Garde. Kloftens V.-Side...... 68° 18.0 | 29° 05’ 00" | 42°.2 - - Nuie: sna: oS AP yntew--. 625 as hla 68° OT 45” | 30° 02.0 50°.1 - SULBMIG PUN. Eyitwls ane i 244 MOMS 68° 05.0 =| 80° 31’ 80" | 45°41 - Kangerdlugsuak. Skergaards-Halvo.. | 68° 07.8 81° S58 47°.8 - Pynt sydfor Kap Deichmann ....... 67° 55’ 49” | 31° 51's 47°.8 - Nordre-Aputitek. V.-Side.......... 67° 48'.4 32° 057.9 | 44°5 - XXVII 21 1899 INTELERG? o,, ace ee Ph = Oe eee Ay Kap Ghristiausetie 1e< Oe. . ss Kap Warming. @.-Side............ POT RAIS apa 4 tc: eth eo. Kap Jorgensen. S.-Side ........ ore Pynt sydfor Steenstrups nordre Bre Vahls-Fjord. N.-Side.............- Breleje paa SV.-Siden af Kap Wandel Bunden af Fjord sydfor Kap Wandel Nigerttisok. N.-Sidé.......0.4.0,4.. Eskimog. QOens Hojeste ........;.. Nordijord, O-Bythe.s...+ pen Kangerdlugsuatsiak. N.-Pynt....... Kangerdlugsuatsiak. S.-Pynt ....... Storor NVASider re ER SLOG: LSE ULUN REPO 2 as. ORE Ree Depotae nav a Pyiitiay Wipe + Ark: BEGG UN SAVIN poet ds ett Sted peor ek ARES ty sep che epee dn ane Bash nae, Smalsund, S.-Pynt. Vestre Side ... Halve Vif, Sangmilike. 0. ae5 ens Kangerdluarsikajik. Pynt. Vestre Side Sarfak. N.-Pynt. Vestre Side ...... 67° 15’ 32” Gf? 1815" SY ACMON MEIC 66° 48'.5 66° 44’ 30” 66° 27’ 12” 66° 22° 24” 66° 18’.7 66° 19’.9 66° 17’ 46” 66° 14’ 23” 66° 18/4 66° 18/.3 66° 15° 50” 66° 14’.3 66° 10’ 03” 66° 06" 50” 66° 03’ 08” 66° O1' 46” 65° 59’ 06” 65° 56’ 57” 65° 58" .4 65° 55’.6 Led. 30° LO Borat 38° 32’.6 BB° 42’.2 8B? 6178 34° B1’.6 34° 36.5 34° 467.5 34° 487.5 34° 53'.3 36° 16'.3 35° 20'.3 35° 27.5 35° 257.7 BD? 22/8 85° 23) 5 BBe B17 B5o BING BB° 44'.5 35° 50.9 36° 10/5 86? on? 36° 14’.6 Misv. 39°.5 V- 41°.3 - 40°.2 - 42°.7 - 3°.8.< 44°.9 - 42°10 - 45°.7 - 46°.7 - 45°.5 - 49°.8 - 48°.2 - 48°.9 - 48°.3 - 48°.3 - 44°.8 - 45°.2 - 46°.2 - 45°.9 - 44°.3 - 48° 5 - 48° .5 - 48°.5 - 323 | Nordlysiagttagelser af H. Ravn. Forord. Nordlysiagttagelserne anstilledes af alle Expeditionens Del- lagere, idet En ad Gangen havde Vagt. For at faa en nogen- lunde ensartet Bedommelse af Nordlysphenomenerne, gaves efterhaanden folgende Bestemmelser: D. "/11 98. Felgende Inddeling af Nordlysene!) vil saavidt mulig vere at folge : I. Straalenordlys, der atter deles i: 1. Nordlysbuer med en eller to Fodder. ) 2. Nordlysbuer med en eller to Fodder og Straaler. ) 3. Nordlysbaand. 4. Nordlysbaand med Straaler. 5. Nordlysstraaler. 6. Nordlysstraaler med Baand. 7. Straaleknipper. ’ 8. Straaleknipper med Baand. 9. Nordlystwppe eller Nordlysdraperi. . 10. Nordlyskrone. *) Inddelingen var foretaget efter en Artikkel om Nordlyset af Adam Paul- Sen i Tidsskriftet «Nord og Syd», Aargang 1898, Pag. 689. For at bringe Overensstemmelse mellem Observationerne foretagne i Angmagsalik og i Scoresby-Sund ere imidlertid i den af H. Ravn foretagne Bearbejdelse 1 og 2 behandlede under Et som Buer 3, 4, 6 og 8 = - Baand 5 0g 7 Straaler samt II og Il — — — — Pletter. at a 324 Ved «Baand» forstaaes en baandformet Lysning af straalet Struktur parallel eller nerlig parallel med Horizonten eller mere eller mindre buet med Konkaviteten vendende mod Horizonten. Naar det bueformede Baand naaer helt ned til Horizonten, faas «Nordlysbuen». Den siges at have en eller to Fodder, eftersom den naaer ned til Horizonten med den ene eller begg@ Ender. Skyder der fra Buens eller Baandets Overkant Straaler ud med Retning mod Zenith, faas «Buer eller Baand med Straaler”- Ere Straalerne det dominerende i Phanomenet og Baandel det underordnede, faas «Nordlysstraaler med Baand». Ere Straalerne ordnede i Grupper, omtrent som Neg, faas «Straaleknipper». Naar Baandet voxer iBredde, saa at det fra et baandagtigt Udseende gaar over til at ligne et stort, i Luften frit svevende, lysende Teppe, der ofte udsender Straaler mod Zenith, faas «Nordlysteppet» eller «Nordlysdraperiet». Skyder der over hele Himmelkuglen Straaler op imod det magnetiske Zenith, faas «Nordlyskronen». Il. Madenordlys 9: store, mere eller mindre lysende, ove! en stor Del af Himlen udbredte, ensartede Lysninger uden Spo" af straalet Struktur. III. Nordlysskyer eller Nordlysreg 9: lysende Pletter af sky- eller regagtig Udseende. Skulde Observator mene, at et observeret Nordlys ikke ka? gaa ind under nogen af ovenneynte Kategorier, beskrives det saa nojagtigt som muligt. Der noteres saavidt mulig: 1. 1 hvilken Kompasstreg Nordlyset begynder. 2. Mellem hvilke Kompasstreger Nordlysets Ender ligs® 3. Omtrentlig Hojde over Horizonten, da Nordlyset be- gvndte at vise sig. 4. Hvorledes det beveger sig over Himlen, samt om selve Nordlyset er stille eller uroligt. 5. Hvorledes Lysstyrken er, og om den forandrer sig. 6. Om der er Farvespil i Nordlyset. flvornaar Nordlyset forst observeredes samt dets Varighed. 8. Forovrigt, hvad Observator mener, kan vere af In- teresse, idet det er af storste Vigtighed at faa saa fyldige Optegnelser som mulist. Endvidere paalegges det Observatorerne at aflese Decli- Nations-Variations Magnetnaalen under sterke, navniig livlige Nordlys. D. Y1e 98. Observatorerne anmodes om gjennem samtidige Observationer af Nordlys og Magnetnaalen at faa konstateret, hvorvidt neden- hevnte paa den Ryderske Expedition til Scoresby-Sund i 1891—92 gjorde lagttagelser ogsaa observeres her. 1. Kt Nordlys i magnetisk Syd foroger den vestlige Decli- Nation. 2. Kt Nordlys i magnetisk Nord formindsker den vestlige Declination. 3. Et Nordlys i Zenith fremkalder i Almindelighed uregel- Messige Svingninger, uden at Naalen viser nogen swrlig Tendens til at gaa mod Ost eller Vest. 12 Ames Observatorerne anmodes om at iagttage folgende under Observationerne : 1. Om der ved Nordlyskronen findes belgende Baand i Zenith eller ej, og undersoge om Magnetnaalen forholder sig forskjelligt under disse to Former af Kroner. 2. At anstille Observationer over Buers og Baands Dan- Nelse, idet disse, saavidt man af+de hidindtil tagne Observa- lioner kan skjonne, dannes paa mindst tre Maader, nemlig: 326 a. Ved at Buen eller Baandet kommer op i en Kom- passtreg og skyder over Himlen ned mod Fjeldene i en anden Kompasstreg. b. Ved at der samtidig eller med Mellemrum skyde Baand eller Buer op fra to forskjellige Kompasstreger 08 derpaa forene sig til et Baand eller en Bue. c. Ved at Baandet eller Buen fuldt dannet kommer op over Fjeldene. Undersege hvorledes Magneten forholder sig ved ovennevnte forskjellige Dannelsesmaader. 3. Da Variationer i Lysstyrken af Nordlys indvirke kjen- deligt paa Magnetnaalen, undersoges dette Forhold, naar ¢t stillestanende Nordlys vexler i Lysstyrke. 4. Ved Bestemmelse af Nordlysenes Hojde paa Himmel- kuglen da at anvende Betegnelsen saa og saa mange Grade? over Fjzldene.1) Som Middeltal kan settes, at fra Stationen sees Fjeldenes Overkant 15° over Horizonten. Det vil af det foranstaaende fremgaa, at Observationerne over Magnetnaalens Svingninger under Nordlysenes Forekoms! lader en Del tilbage at onske. Da nemlig Expeditionen ku® talte fem Deltagere, var det paa Grund af de mange andre Ar- bejder og Opgaver ikke muligt at have mere end 1 Mand ad Gange! paa Vagt. Men til Observationer af ovennevnte Art ber de? saaledes som paa Ryders Expedition vere to Observatore!; en til at iagttage selve Nordlysene, og en til at iagttage Naalens Svingninger, og disse to Observatorer ber vere i Signalfor- bindelse med hinanden. For at komme til Kundskab om der i Nordlyset skuldé findes X-Straaler, var der paa Foranledning af Bestyreren a! 1) Stationen var helt omgivet af Fjelde, saa intet af Horizonten saaes. 327 meteorologisk Institut, A. Paulsen, medgivet Expeditionen fluor- escerende Plader. I Netter med sterke Nordlys exponeredes Pladerne, delviis belagt med Metalgjenstande, saalenge som muligt for Nord- lyset. Ved Fremkaldelse af Pladerne fandtes imidlertid intet Billede af Metalgjenstandene. G. Amdrup. Nordlysobservationerne ere foretagne paa Overvintringsstedet ved Angmagsalik. SomiForordet omtalt (Fodnoten Pag. 323), ere nogle af Nordlysformerne slaaede sammen for at bringe Over- ensstemmelse mellem disse Observationer og Nordlysobserva- tionerne paa Danmarks-@ i Scoresby~-Sund, foretagne pada Ryders Expedition 1891—921). De forskjellige Nordlysformer ere: Buer, Baand, Draperier, Straaler og Pletter. Kronen et derimod ikke taget som en serlig Form, da den kan dannes baade af Buer, Baand, Draperier og Straaler, der passere Zenith. Dog maa det bemerkes, at de iden omtalte Bearbejdelse af Nordlysene fra Ryders Expedition forekommende Buer ikke er den samme Nordlysform som den, der betegnes ved Buer i den efterfolgende Bearbejdelse. I Scoresby-Sund observeredes nemlig den saa- kaldte Vega-Bue, en altid i samme Retning mellem 8° og 20° over Horizonten staaende Bue, hvilken ligeledes observeredes al Nordenskiéld paa dennes Expedition med Vega Nord om Sibirien. Kun denne sw#regne Nordlysform er i Observationerné fra Scoresby-Sund opfert som Bue. Derimod forstaas ved Buer i nerverende Bearbejdelse Straaler, der samle sig til et Baand, og som naaer helt ned til Horizonten, eller med andre Ord, en Bue er et Baand med en eller to Fodder; derimod kaldes det Baand, naar det ikke naaer helt ned til Horizonten, Disse t0 *) Observations météorologiques, magnetiques et hydrométriques de L'ile de Danemark dans le Scoresby-Sound 1891—92, faites par l'expédition danoise sous la direction de CG. Ryder, Copenhague 1895, Ii partie: Observations de l'aurore boréale, Par H. Vedel. i 329 Former ere i Observationerne fra Scores by-Sund slaaede sammen el lilen Form, og kaldte Baand. Ve ga-Buen er under Expeditionens | Overvintring i Angmagsalik ikke bleven observeret. Muligen Skyldes dette, at Stationen laa helt omgivet af Fjelde, hvis Kam Saaes ca. 15° a 20° over Horizonten. Man maa derfor, for fuld- Stendig at sammenligne Observationerne fra A ngmagsalik med Observationerne fra Scoresby~Sund, i efterfolgende Af- handling slaa Buer og Baand sammen og sammenligne dem alene med Baand i Afhandlingen om Nordlysene fra Scoresby-Sund. 4 Observationerne strakke sig fra d. 1. November 1898 til d. 17. April 1899, men kun i November, December og Januar haves &n fuldstendig Observationsrakke, idet der paa Grund af Slade- toure ikke har veret anstillet Observationer fra d. 10. til d. Februar og fra d.21. Februar til d. 22. Marts, nevnte Dage in- klusive. For nogle af Undersogelsernes Vedkommende kan der- for de tre sidste Maaneder ikke benyttes. Forholdet mellem Observationsnetter og Netter, paa hyilke der har vist sig Nordlys i de forskjellige Maaneder sees af Tab. 1 Tabel 1. November Januar Februar Marts April Nov.—Jan. "Navieshpitt Netter m, A a eer, + Ae ag 18 | 13) 14) 10) 7| 7/45) 69 Observationsnatier .............. 30 | 31 | 31 | 16 | 11 | 17 | 92 | 136 Netter m.N.i % af Obs. Net. ... | 60 | 42 | 45 | 63 | 64 | 41 | 49 | 51 Middel-Skydakke et er 6.8 | 81] 59] 5.0} Ba! 56 | 7.0 | 6.3 Det fremgaar heraf, at procentviis staa November, Februar °8 Marts omtrent ens med c. 60 °%/o, og December, Januar og | April omtrent ens, men kun med ¢. 40 %/o. Perioden med den fulde Observationsrekke , November —Januar, og hele Perioden / November—April, staa ligeledes ens med Nordlys forekommende 1 | omtrent Halydelen af Netterne. 330 For at undersoge om Skydekket har haft nogen Indflydelse paa Observationerne, er Middel-Skydekket i de forskjellige Maa- neder udregnet. Skydekket er observeret hver Time hele Dognet rundt efter Skalaen 0—10, hvor 0 betyder Klart og 10 Over- trukket. Middeltallene ere udregnede af Observationerne pada de Timer af Degnet, paa hvilke Nordlys overhovedet nogensinde under Expeditionens Overvintring ere observerede, nemlig fra Kl. 5 Em. til Kl. 6 Fm., begge disse Timer inclusive. Paa andre Tider af Dognet er Nordlys aldrig forekommet. Kun de Dage ere medtagne, paa hvilke Nordlysobservationer ere foretagne, hyilket for November, December og Januar vil sige hele Maa- neden, for Februar Dagene fra d. 1. til d. 10. og fra d. 15. til d. 20., ialt 16 Netter; for Marts fra d. 23. tild.31., eller 9 Netter og endelig for April fra d. 1. til d. 17., eller 17 Netter. For Marts Maaneds Vedkommende er der foretaget Nordlysobserva- tioner i 11 Netter, men da der i to af disse ikke er foretagel Observationer af Skydekket, svarer det fundne Middeltal kun til 9 Netter. Som det sees, aftager Skydekket fra November til April, undtagen for Maanederne December og April, der begs® have et lille Procentantal af Netter med Nordlys. Det samme er derimod ikke Tilfeldet med den tredie Maaned (Januar) med det lille Procentantal Netter med Nordlys. Dette skal forovris! senere hen i Afhandlingen blive gjort til Gjenstand for ne! mere Undersogelse. De forskjellige Nordlysformers Hyppighed. Tabel 2. Form Antal fo Biteree eR SSE Sn ae Waele LG, 23 TU ain OB: 2) VMN yas wk 140 28 TAPOLIO: pent a ionerrctonin taal. ts 26 5 Stidalen ls. 4. OPMee neh foie eee 3 331 Tabel 2 giver en Oversigt over Forekomsten af de for- Skjellige Nordlysformer. Efter denne er Straaler den hyppigste Form, idet den optreder med 30 °%o, hyorimod Observationerne fra Scoresby-Sund give Baand som den hyppigste Form med 42 %o. Men det samme bliver Tilfeldet her, naar Buer og Baand tages under et, hvilket, som tidligere omtalt, svarer til Inddelingen, anvendt ved Observationerne fra Scoresby-Sund, thi man vilde i saa Tilfelde faa 51 %o. Nordlyskronen er observeret 17 Gange, og Fenomenet var et Par Gange meget pragtfuldt. 1 Kronens cirkulere Parti om- kring Zenith er der 6 Gange observeret et i sterkt Bevegelse verende Baand eller Draperi, der flere Gange spillede i alle Regnbuens Farver. Nordlysenes Stilling paa Himlen. Tabel 3. Retning Buer Baand |Draperier| Straaler | Pletter Sum %o be ee ee ee Oe ee ee ee ee ee ee N. 9 16 | heey eg 49 | 10 NE. 9 3 2 20 4 48 9 E. 3 iLL | ony 26 3 45 9 SE 5 6 1 10 7 29 6 S 45 ae | eel 16 15 120 24 Sw. 9 9 | 2 12 13 45 9 W. 3 1 2 22 6 44 a. NW 2 8 2 8 5 | © oe 5 Tabel 3 angiver, i hvilken Retning (misvisende) man har Observeret de forskjellige Nordlysformer. Foruden de i Tabellen opforte er der observeret 74 Nord- lys i Zenith og 21 som optradende samtidig over hele Himlen. Det fremgaar af denne Tabel, at den langt overvejende Del at Nordlysene ere observerede i Syd, hvilket viser, at Stationen Yed Angmagsalik ligger i den nordlige Del eller nordfor Maximums- beltet for Nordlysets Hyppighed. Som bekjendt gaar dette Belte ejennem det sydlige Gronland omtrent ved 61° Br. Der- nest gaar det op gjennem Danmark-Strede mellem Island og Gronland, rimeligviis lige over Jan Mayen og videre mellem det nordliige Norge og Spitzbergen. Jo ner- mere man er yed dette Balte, jo mindre vil Procenttallet af Nordlys i misvisende Nord eller Syd af samtlige observerede Nordlys vere; i Nord, dersom man er sydfor Beltet, og i Syd, dersom man er nordfor Beltet; men desto storre vil det blive, jo lengere man er fra Beltet. Da nu Danmarks-@ i Scoresby-Sund ligger lengere nordfor Beltet end Angmag~ salik, skal Observationerne fra det forste Sted give et sterre Procenttal i Syd end Observationerne fra det sidste Sted, hvilket ogsaa viser sig at vere Tilfeldet, thi i Scoresby- Sund observeredes 784 Nordlys, af hvilke 440 vare i misv. syd eller 56 °/o af samtlige Nordlys, hvorimod der ved Angmag~ salik af 500 Nordlys observeredes 120 i Syd eller 24 %o. I denne Retning kan man dog ikke fuldstandig sammenligne Ob- servationerne fra de to Steder, thi de skulde da helst have veret foretaget samme Aar, og helst flere Aar istedetfor et enkelt. Og endvidere kommer der hertil, at Aaret 1891—92, da Obseryationerne foretogesiScoresby-Sund, var et Maximums- aar for Nordlys, hvorimod 1898—99, den Vinter Amdrups Expedition overvintrede i Angmagsalik, var et Minimumsaé { et Maximumsaar breder Nordlysbeltet sig rimeligyiis til begs? Sider, og i et Minimumsaar er det modsatte Tilfeeldet. J et le Maximumsaar vil derfor Procenttallet for Nordlys i misvisen Syd baade i Scoresby-Sund og i Angmagsalik blive mindres og i et Minimumsaar blive storre. Det kan derfor se ud til, at Maximumsbeltet for Nordlysets Hyppighed ikke gaar i en rel Linie fra det sydlige Gronland op gjennem Danmark Strede, men derimod i en Bue, der nermer sig ind til Ans” magsalik. Men som sagt ere Observationerne for faa, til at sige noget bestemt i den Retning. I de evrige Kompasstreger fordele Nordlysene ved Aug” magsalik sig omtrent ligeligt med 9 A 10% i hver, und- lagen i de to modstaaende Retninger SE. og NW., hvor der ikke forekommer mere end henholdsviis 6 og 5%. 1 Zenith er der observeret 15°/o, og af Nordlys optredende samtidig over hele Himlen findes 4 %/o. Ved at gjennemgaa de enkelte Nordlysformer i Tabel 3 Sees, at Draperier, hvoraf der forevrigt kun er observyeret meget faa, nemlig kun 5 °%/o af samtlige Nordlys, optrede temmelig ligelig fordelt i alle Retninger, dog med lidt flere i Nord. Af Pletter findes et Maximum omkring S.og SW., og det er Buer og Baand, der give det store Kontingent af Nordlys i Syd, idet der for disse to Formers Vedkommende findes et sterkt udpreget Maximum i Syd. Straaler give derimod to Maxima, et i KE. og et i W. Dette har sin ganske naturlige Grund, thi Buer og Baand dannes af Straaler og komme tilsyne paa Himlen Paa to forskjellige Maader. Enten heve de sig fuldt udviklede %p over Horizonten, og da navnlig i Syd, eller ogsaa dannes de af Straaler, der samtidig skyde op fra to forskjellige Steder i Horizonten og da naynlig i Ost og Vest. Det er imidlertid ikke altid, at disse Straaler naae hinanden, og i saa Tilfelde dannes der ingen Bue, og Nordlysene noteres da som Straaler 1 Ost eller Vest. Tabel 4. By ae Nene iat ) 9/10) 14 saa pale 54 5 6 \57°\49°14.20153°/49°|57°|58°|52°|35°\45° 53 4/9452. 26 35 | 52 | 24.| 29 | 40| ¢ thew NP Qe weltaen ott mea 90° eller pass. Z.i %o | 41 Tabel 4 .giver en Oversigt over Nordlysenes Hojde over Horizonten til de forskjellige Klokkeslet, og underste Rekke Siver Procenttallet af de Nordlys, der hver ‘Time have naaet eller Passeret Zenith. Regnes disse med, og settes deres Hojde til 90°, faaes: Hajde : 69° 71° 70° 63° 75° 60° 62° 72° 59° 66° 71° 66° 49° 45°. 334 Af disse Observationer fremgaa ikke noget bestemt om Hojdeforholdene. Det seer ud til, at Hojden af Nordlysene ikke afhenger af Klokkeslettet, til hvilket de forekomme. Dog et der en svag Antydning af, at Hojden, naar de Nordlys, der hat naaet Zenith, medtages, aftager henad Morgenen, hvorimod det modsatte fandtes ved Observationerne i Scores by-Sund. Ved samtlige 500 Nordlysobservationer, er kun Hojden af 298 Nordlys observeret. Ved Hojden forstaas her kun Hojden af Nordlysene over Horizonten, udtrykt i Grader, hvorimod der intet kan siges om den absolute Hojde, da der ikke er anstillet Observationer i den Retning. Det maa imidlertid erindres, at de her opgivne Hojder udelukkende ere jugerede. ‘Farve. Den almindelige Farve i Nordlysene var lys gullig, 08 kun 8 Gange er der blevet observeret andre Farver, nemlig ved { Bue, 3 Baand, 2 Draperier og 2 Nordlyskroner. Navnlig i de to Nordlyskroner var Farvespillet meget sterkt, i den ene fra dybt .grant til lyst gult og i den anden redt, violet og gult. Saasnart Nordlysene ere optraadte med Farver, har der sam- tidig veret livlig Bevegelse i dem. I rolige Nordlys er de? aldrig observeret Farvespil. Ved Buen og de 3 Baand er Farve- spillet begyndt i den ene Ende og lebet langs Kanten af dem. Men saasnart der kommer Bevegelse i Kanten af et Baand eller en Bue, er der ikke stor Forskjel paa disse og et Draperi, 08 ved et af Baandene staar der i Journalen opfort, at det gik over til at danne et Draperi. Det bliver saaledes navnlig Dra- perier og Kroner, der kunne optrede med Farvespil. Flade- nordlys, som man undertiden seer nede paa vore Breddegradet med en gronlig eller redlig Tone, er ikke observeret ved ADS~ magsalik. | Nordlysobservationerne fra Scoresby-sund omtales, at Farverne i Nordlysene ikke i Renhed og Styrke kunde sammenlignes med de tilsvarende Farver i Regnbuels hvorimod Observationerne fra Angmagslik give, at de i fuldt Maal kunne sammenlignes med disse, hvilket ogsaa Observa- tioner fra andre Steder give, f. Ex. fra Island. Lysstyrke. Tabel 5. Art I m | mm | av | Middel- Lysstyrke | Buek.-Pes, 23 23 6 13 24 Baand...... 12 28 8 iy 2.8 Draperier .. . 3 5 | 3.3 Straaler....] 28 AEE Se 9 | 16 Pletter .....] 15 | 14 a ele Sum...| 78 | 97 | 19 | 42 | 2a Tabel 5 giver en Oversigt over Nordlysenes Lysstyrke. Den ®r observeret ved 286 af Nordlysene og delt i 4 Styrkegrader, Som det fremgaar af Tabellen, er Draperi den Form af Nordlys, hvor Lysstyrken er storst, idet Middel- -Lysstyrken er 3.3. Middel- Lysstyrken af samtlige Nordlys er 2.1, hvorimod det samme Tal fra Scoresby-Sund er 1.7. Det er i Observationerne derfra bemarket, at Lysstyrken gjennemgaaende var svag, men man kan dog ikke ligefrem slutte sig til Lysstyrken af Nordlysene fra den ene Expedition til den anden yed at sammenligne de to Tal, der angiver Middel-Lysstyrken for samtlige Nordlys, da to forskjellige Observatorer heppe vil angive Lysstyrken ens. Nordlysenes Hyppighed til forskjellige Klokkeslet. Tabel 6. 46} 5/6)}7|8/9 /i0l1lmnlirle2)3lals]e6 BE od ch a vt 11/13/19] 34/as/i2/isli2} 4} 2] | slate Baand ..... 7/12} 20/25/21} 24/22/16] 4| 3] 4] 3la}4 Draperier...... 1] 2) 2} 2] 6! Bl] 4] 5 1 Straater.....,. 1/10} 11} 17] 19] 18] 22| 25/27/18/11/ 10/161 3 | 3 Pletter 0.2... /_2| 2) 4] 8/ 8/10/14] 9/10] 4] 5] 5/1] 2 1/31 | 40 | 62|88| 65| 73/78/69 | 36|19/19 29/8 | 9 336 Tabel 6 giver en Oversigt over Nordlysenes Mengde til forskjellige Klokkeslet. 1 denne Tabel ere alle Observationerne medtagne. Maximum falder Kl. 8 Em., Antallet aftager derefler Kl. 9, men stiger atter og naaer igjen et Maximum Kl. 11 Em. hvilket Maximum dog er mindre end det KI.8 Em, Fra Midnat aftager Antallet af Nordlys hurtigt. Da imidlertid Perioden Februar—April, i hvilken Nordlys- observationerne ikke ere foretagne til Stadighed, kan virke for- styrrende ind, og da tillige Skydekket kan faa Indflydelse, et der i Tabel 7 givet en Fremstilling af Forholdet mellem det Antal Timer, paa hvilke Nordlys er observeret og det Antal Timer, paa hvilke Nordlys kunde have veret observeret, idet der er gaaet ud fra, at kun Skydekke 10 forhindrer lagttagelse af Nordlys. Det forste Timeantal er givet i %/o af det sidste. Kun Timerne fra 8 Em. til 4 Fm. ere medtagne. Tabel.7. 1. November— 31. Januar. [iE eee ree i ae he 1 2 | ] 4 3) 6 | = oO a's o . aa S Ly gil o = +i os = a nD on 2 = 8 oe mo =e cou oO ra oof =I 5 z, a, S, eas 240 Ete te =| o | ae) eas =| eee Pes 7 ies oa ae en ee ges o : a ab Soa aa me a nH 5 ro s a pestle si) o rat = ek ‘Ss i) ms | — s =| 3] =a ° Gym i = S a 5 iz Bis yas = =| Soa! 8 Em. 45 47 25 58 6.8 9 50 42 3 5B 6.9 10 49 43 24 56 12 1 49 43 19 44 72 Mn, 48 44 19 | 43 73 1 Fm. | 55 37 18 49 74 2 50 42 14 83 72 3 4G 46 12 26 6.8 4 48 44 15 34 6.7 337 Kolonne 4 angiver Antallet af Timer, paa hvilke Nordlys har veret observeret. Som det sees, ligger Maximum KI. 8 410 Em., og da Timer med Skydekke mindre end 10 meget ner er det samme ved alle Klokkeslet, undtagen for KI. 1 Fm., giver Kolonne 5 ligeledes Maximum Kl.8210 Em. Men rigtig- nok bliver der Kl. 1 Fm. et andet Maximum, skjondt der er observeret omtrent det samme Antal Nordlys som Kl. 11 Em. og Mn., men -Antal Timer med Skydekke mindre end 10 er meget mindre Kl. 1 Fm. end Kl. 11 Em. og Mn. Paa samme Maade kan man undersege Skydekkets Ind- flydelse paa Nordlysenes Hyppighed i de forskjellige Maaneder. Ligeledes her undersages Forholdet kun for Maanederne No- vember—Januar og kun for Timerne fra 8 Em. til 4 Fm. Tabel 8. 1. November—31. Januar Kl. 8 Em.—4 Fm. 1 2 3 4 5 6 7 8 > i? Noe eo ot a mh 55 Vite be aes S |g e| — | 848 gs ® a | a} ae na fe ad me a te One {op o cI S's ne ne ot ger loos ro tee Do ie <8 saa mo ® |Z aoa & = oS Boo as aea° |Bar | Seo id fe fear ey le Re | Bg o SS |geeo/ @ a 5 |E5s Be |) oh | ee (FL ee| a oie scr n a. S| SL oles 2 Owe | A = a Sree |o Na 3 oo | 2 [ee (go) epee eee cee ce = 8 Ss 2 ts S Sh ae garg « ear cite a Nevomoer 146 124. 65 52 6.8 7 18 December} 183 96 30 31 84 10 13 Januar .. | 110 169 74. 44 5.9 6 14 Kolonne 5 i Tabel 8 giver for hver Maaned Antallet af Timer , i hvilke der har veret observeret Nordlys i %o af det Timeantal, paa hvilket Nordlys kunde have veret observeret. Som det sees, findes Maximum i November, tiltrods for at der i denne Maaned har veret fwrre Timer, paa hvilke Nordlys har Yeret observeret, end i Januar. If December findes det ferreste Timeantal med Skydekke mindre end 10, men tillige det laveste XXVI. 22 338 Procenttal, saa at de faa Nordlys i denne Maaned vistnok ikke alene kan tilskrives den store Skymengde, men tillige den Om- stendighed, at der virkelig har veret ferre Nordlys i denne Maaned.. Dog kan det ikke med Bestemthed siges, at dette sidste har veret Tilfeldet, thi den store Middel-Skymengde 1 denne Maaned (8.1) viser, at foruden de mange Timer, hvor Skydekket har veret 10, har der veret mange med saa stort Skydekke, at en Del Nordlys af den Grund rimeligviis ikke have veret observerede, da de have veret skjulte bag Skyerne. Bevegelse. Man maa skjelne mellem Bevegelsen i selve Nordlyset 08 hele Nordlysfenomenets Bevegelse hen over Himlen, Den forste foregik ikke efter nogen bestemt Regel, hvor- imod den sidste, navnlig for de mest regelmessige Formers Vedkommende, i de fleste Tilfelde bevegede sig paa bestemte Maader. I Scoresby-Sund var Hovedreglen den, at Baandeneé dannedes i Syd, steg op paa Himlen, passerede Zenith og fort- satte Vejen videre mod Nord, dersom de ikke forinden vare slukkede. Enkelte gik ogsaa den modsatte Vej. Her ved Ang~ magsalik bevegede enkelte Nordlys sig paa samme Maade, me” som oftest stoppede de ved Zenith og gik derpaa tilbage i den Retning, hvorfra de vare komne. Dette var dog hovedsagelié Tilfeeldet, naar Buerne eller Baandene kom fra Syd. En anden Maade, paa hvilken de ogsaa ofte bevegede sig, var felgende - Straaler skod op i Ost og Vest og forenede sig til en Bue gjennem eller ner ved Zenith, og derfra bevegede den sig imod Syd eller Nord, som Regel dog mod Syd. Enkelte Gange ob- serveredes Baand, der rullede sig sammen til Spiraler elle? Slejfer enten omkring Zenith eller et vilkaarligt Sted paa Himlen. Nordlysenes Indvirkning paa Magnetnaalen, Ved Observationerne i Scoresby-Sund fandtes folgende Regel for Nordlysenes Indvirkning paa Magnetnaalen: 339 1) Nordlys i magnetisk Syd foreger Magnetnaalens vestlige Declination. 2) Nordlys i magnetisk Nord formindsker Magnetnaalens yest- lige Declination. 3) Nordlys i Zenith frembringer urolige Svingninger, uden at Naalen viser nogen udpreget Tilbojelighed til at gaa imod Ost eller Vest. Endvidere fandtes, at ved Nordlysets Passage fra Syd til Zenith voxede Magnetnaalens vestlige Declination, i Zenith frem- bragte den uregelmassige Svingninger, og efter at Zenith var Passeret blev den vestlige Declination atter mindre og antog en Verdi mindre end Normalverdien. Efterhaanden som Nordlyset forsvandt i nordlig Retning, antog Declinationen atter den Verdi, 80m den havde, forinden Nordlyset viste sig. Undersogelser i denne Retning ere ogsaa blevne anstillede iAngmagsalik og give i de langt overvejende Tilfelde samme Resultat. Kun ganske enkelte afvige herfra og give det mod- Satte Resultat. Da kun saa faa Nordlys, der kom fra Syd, fort- Satte sin Vandring paa den anden Side af Zenith, skal disses Indvirkning paa Magnetnaalen ikke omtales, Resultaterne af Undersegelserne blive: Kt Nordlys, der kommer fra Syd og beveger sig mod Ze- nith foreger Magnetens vestlige Declination, naar det har naaet Zenith bringer det Magnetnaalen til at svinge urolig frem og tilbage, og ved at vandre fra Zenith tilbage mod Syd, formindsker det Naalens vestlige Declination saa at denne, naar Nordlyset er forsvundet, meget ner har samme Verdi, som for Nordlyset viste sig. 2) Omvendt med et Nordlys kommende fra Nord, og som be- vegede sig mod Zenith. Nordlysbuen, der dannedes ved at Straaler skod op fra Ost °g Vest og forenede sig til en Bue gjennem Zenith, virkede Paa folgende Maade paa Magneten. 3) Et Nordlys begyndende i Zenith bragte Magnetnaalen til 32 q q 340 at svinge urolig frem og tilbage, ved dernest at bevege sig mod Syd formindskede det Magnetnaalens vestlige De- clination, men efterhaanden som den forsvandt voxede den vestlige Declination atter, saa at den fik nerlig sammé Verdi, som fer Nordlyset viste sig. 4) Et Nordlys begyndende i Zenith, og som dernest bevegede sig mod Nord, virkede i modsat Retning paa Magnetnaalen. Af en Del af Observationerne synes det at fremgaa, at jo sterkere Bevegelsen i selve Nordlyset var (ikke Bevegelses- hastigheden over Himlen), des uroligere blev Magnetnaalens Svingninger. Ved en enkelt Nordlysobservation viste det sig, at en For- andring i Lysstyrken fik Indflydelse paa Magnetnaalen. Nord- lyset kom fra Syd og gik op til Zenith. Under denne Vandring foregedes Naalens vestlige Declination og holdt sig uforandret, medens Nordlyset stod i Zenith. Pludselig foragedes Lysstyrken, og samtidig foragedes den vestlige Declination. Kort efter aftos Lysstyrken atter til sin forrige Styrkegrad, medens Nordlyset blev staaende i Zenith, og samtidig gik Naalen tilbage til de? Stilling, den forst havde, da Nordlyset stod i Zenith. Vil. Hydrografi Skibsexpeditionen til Grenlands 8stkyst 1900 af G. Amdrup. Da Skibsexpeditionen til Granlands Ostkyst hovedsagelig havde til Opgave at landsewtte Kystexpeditionen samt foretage naturvidenskabelige Undersogelser paa Kysten (se Instruxen Pag. 111), er det en Selvfolge, at.der kun kunde afstaas meget lidt Tid til hydrografiske Undersogelser. Disse indskrenke sig der- for til: 1. Indsamling af Vandprover og Maaling af Overflade- vandets Temperatur for hver 30 Kml. under hele Oprejsen fra den 60. Breddegrad indtil Ankomsten til Gronlands Qstkyst. 2. Indsamling af Vandprever og Maaling af Vandets’'Tem- beratur paa forskjellige Dybder ned til 200 & 400 Meter paa fire forskjellige Stationer, hvoraf de tre falde i selve Polar- Strommen. Disse Undersegelser hayde «Kommissionen» serlig onsket skulde foretages. 3. Udkastning af Stromflasker. 4. lLodninger og Indsamling af Bundprover. Ad. 1 og 2. Ved Indsamlingen af Vandpreverne er altid Petterssons Vandhenter anvendt undtagen paa Station IV, hvor Sigsbee’s Vandhenter er benyttet paa Dybder over 60 Meter. Vandhenterne anbragtes paa en flerslaaet. Staaltraadsline, afmerket i Meter. Indhivningen foregik ved Hjelp af Stor- lugens Dampspil. | : . 344 Vandpreverne fyldtes paa Glasflasker, der omhyggelig til- proppedes. Saltholdigheden blev efter Hjemkomsten bestemt af Mag. sc. M. Knudsen. Thermometrene til Petterssons Vandhenter vare serlig fine Stav-Thermometre, lavede af Normalglas og inddelte i hele og tiendedel Grader, medens der sammen med Sigshbee’s Vandhenter anvendtes M. Knudsens') forbedrede Dybhavs- Thermometer i Magnaghi's Vendeapparat. Disse sidste vare Thermometrene fra Ingolf-Expeditionen, der bleve udlaante til os. Alle Thermometre vare forinden Afrejsen undersegte, 08 Korrektionerne bestemte af Mag. sc. M. Knudsen. I efterfolgende ‘abel er opfort Overfladevandets Temperatut og Saltholdighed tagen for hver 30 Kml. under hele Oprejsen- Da det er samme Aar, at den norske Fiskeridamper Michael Sars under Ledelse af Dr. Hjort gjor sit forste Togt i Nord- havet og anstiller hydrografiske Undersogelser, og da Ant- arctics Route falder meget heldigt i Forhold til Michael! Sars’s, kunne disse Undersegelser maaske frembyde noget Interesse. Dato Kl. Bredde Langde Temperatur h de it oldighe¢ Sa || ew ee 19. Juni 4 Fm. | 60° 05’ N. Br. | 3°46’ @. Led. | + 10°.7 Cele. | 34.87 °%/o0 12 Md. |60 26 — |310 — |+10.5 — | 3408 — 8 Em. |61 08 — 2 04 = +104 — 36.25 20. — 4 Ym, (61 61 —— (1 28.-— |[-- Ow =” | ddr 12 Ma. OF 16 — (1 — lace s-— | Shae 8 Em. |62 52 — |0 388 — |+10.5 — | 35.43 — 21. — 4 Fm. |63 33. — 0 04 V. Lgd.}+ 9 8 — 85.44 — pat2 Mie 63. GI 10, OR om Le 1 wy | Soir Skim. |64 17 — |Q0 51 — |+ 8 © — |} 85.28 =9 22, — 4F¥m./64 61 — |1 29 — |+ 9 5 — | 36.86 — 12 Md. |65 19 — 2 00 —_ + 88 — BO 0) ae *) Den danske Ingolf-Expedition. Pag. 8. Dato Kl. Bredde Lengde Temperatur oleae — 8 Em. |65° 55’ N. Br. 2°40'V.Led.| + 8°.7 Cele.} 35.13 Joo 23. Juni 4 Fim. 66 86 = 3.26 — +74 — 34.98 — 12 Md. |67 19 — tony = == it 43 = elsbor — 8 Em. |67 51 — 452 — +70 — | 35.06 — 24, — | 4 Fm. /68 30 — 535 +68 — | 8507 — 12 Md. |69 06 — Goes +6.6— | 35.05 — | SB 160 80 oo ese me | dp | ate a 20, 4Fm./70 14 — 740 — Hae e — | Bdee 12 Md. |70 46 — 827 — +441 — | 34.389 — 23, — rove any | (rel wale 9 60. — = Oe 2S toe 1. Juli 12 Md. |71 3 _ 7438 — +247 — 33.50 — So Bin, pl 4S: == 7 34 — +33 — 34.23 — 2. — 8 Fm. |72 18 — 640 — +1.9— | 3823 — S hime? 6% — G05 — +0141 — 30,98 — 3. SOR Oe = 517 — +04 — 32.41 — 8 Em. |73 18 — 243 — EOE — 32.53 — 4, — 8 Fm. 73 30 — 315 — +0 .§ — 31.7%0 — 5. 8 Fm. |}74 06 ~ 4338 — +03 — 31.23 — 6. — I2Ma. |74 80 =— yo = + 0.38 — j|Flaskenitu i. — 10 Fm. |74 27 — 255 +02 — 32.68 foo 8. — 4 Fm, /74 09 — j|10 36 — +05 — | 338.22 — 12 Md. |74 09 ~ 1 3l — +02 — 33.01 — 9 — | 8Em./74 18 — 115295 ~ | +04 — | 3093 — i 4 Fm. |/74 15 — |16 29 — + Ow — 32.39 — Resultatet af Maalingerne paa de fire Stationer fremgaar af efterfalgende Tabeller. Station I. 63° 51’ N. Br. og 0° 23’ V. Led. 21. Juni Ki. 12 Md. Petterssons Vandhenter. Intet Lodskud. Dybde i Temperatur i Saltholdighed Meter Celcius G. i foo 0 + 10.0 35.34 10 + 98 35.35 25 + 86 35.34 50 + 7.5 35.34 100 ek 35.83 Dybde i Meter 150 200 250 Station Il, 71° 10’ N. Br. og 9° 50! V. Led. Kl. 5 og 8 Fm. Petterssons Vandhenter. Alen fra nermeste Skodse. Intet Lodskud. Dybde i Meter 0 Station IIT. 74° 09'N. Br. og 11° 31’ V. Lgd. Kl. 10 Fm. og 1 Em. fortojet til en Skodse. Dybde i Meter 346 Temperatur i Celcius G. + 8.4 + 5.2 + 4.7 Temperatur i Celcius G, + 0.3 + Ls -+- 0.7 + 0.2 + 01 + Lo +s + Le = 17 +17 + 1s + le + 0.7 + 0.9 + 0.4 + 0.3 0.0 + O14 + 0.2 + 0.9 +- 0.2 Saltholdighed i °/oo Flasken itu 35.20 35.12 Saltholdighed i °foo 33.05 33.10 33.48 34.26 34.28 34.38 34.49 34.58 34.67 34.67 34.75 34.81 34.84 34.81 34.938 34.93 34.94 * 34.95 34.96 34.75 34.97 Petterssons Vandhenter. Intet Lodskud. Temperatur i Celcius G. Saltholdighed i °/oo 33.01 33.55 33.71 34.12 34.28 34.41 29. Juni mellem Inde i Isen c. 50 8. Juli mellem Inde i Ise? 347 Dybde i Temperatur i Saltholdighed Meter Celcius G. i °foo 40 + 1a 34.56 50 + 0.05 33.11 60 ++ 1.05 34.74 80 + 0.1 Flasken itu 100 + 0.2 34.96 120 + 0.3 34.96 140 + 0.05 34.96 160 + O01 34.97 180, 4- 0,25 34.97 200 -> 0.05 34.97 220 + Ou 34.96 250, + 0.8 34.96 Station IV. 74° 15'N. Br.og 16° 29'V. Led. 10. Juli mellem Kl. 2 og 6Fm. Inde i Isen fortejet til en Skodse. Dybden 220 Meter. Dybde i Temperatur i Saltholdighed Meter Celcius G. i "foo ; 0 +'0.8 32.39 5 + 0.8 32.42 10 -- O02 32.52 = 15 =i 32.77 i 20 + 0.7 33.15 Z 30 +17 33.69 = 40 + 1s Flasken itu a, | 50 + 1s 33.92 5 ' 60 { a : 33 97 E . 80 +L Qo 34.22 100 ++ 0.85 34.21 a 120 + 2.0 Flasken tom | © 140 + 20 34.22 ce 160 + 1.85 34.34 = 180 +i7 34.40 i 200 + 1.7 34.47 220 +a 34.56 ved Bunden Maalingerne fra Station If og ILI bekrefte «Tilstedeverelsen af et Vandlag med positive Temperaturer og stor Saltholdighed udfor denne Del af Gronlands @Ostkyst i ca. 2002400 Meters Dybde» , en lagttagelse, der forste Gang blev gjort af Ryder 1 1891—921), og som yderligere er bekreftet ved Hj. Oster- ') Meddelelser om Gronland. Ba. XVI, Pag. 203—204. 348 erens Maaling’) fra en enkelt Station paa 72°10’ N. Br. og 10° 57’ V. Led. Tilstedeverelsen af dette varme Lag var i hej Grad over- raskende. Ryder opstillede den Hypothese, at «denne varme Strom maa hidrere fra en Fortse#ttelse af den varme Strom langs Spitzbergens Vestside» , idet han ikke ansaae det for usand- synligt, at den sidstnevnte varme, salte Stream, efter at have passeret langs Spitzbergens Kyst, ved at mode den sydgaaende kolde Polarstram, bajes Vest over mod den gronlandske Kyst og derefter folger med den kolde Strom langs denne sydefter. Senere har imidlertid den svenske Hydrograf, Professor O. Pettersson givet en anden Forklaring?), idet han mene; at den i Nordhavet nordgaaende Golfstram sender to Armée ind mod Gronlands @stkyst, der, saasnart de komme ind i Beltet for Polarstrammen, blive Undervandsstromme. Og hat giver ydermere en Forklaring paa, hvordan disse Stramme oOp- staa, idet han skriver «Varmefordelningen i saidana éppna haf, hvarest is smilter, ar aldeles typisk, hvarje drifisfalt, som flyter ut p& djupt vatten, drager in under sig en varmare understrom, som bestar virmet til smiltprocessen, och fran iskanten utgat en ytstrém samtidigt med att afkyldt vatten sjunker ned och samlas vid hafsbottnen». Og som Resultat af den ene af disses Armes Tilstedeverelse skriver Pettersson‘) «Det er denne Understrém af golfstrémsvatten, som haller vagen til Grou~ lands ostkust norr om Jan Mayen Oppen nasten hvarjé sommar.. .» Paa Pag. 133—134 og Pag. 140—144 er der fremsat for- skjellige Anskuelser®) vedrerende Isforholdene langs Gro!” 1) Vattenprof tagna under «1900 Ars svenska zoologiska polarexpedition” Af O. Pettersson og Hj. Ostergren. Ymer 1900. Pag. 825—3829. *) Om drifisen i Norra Atlanten. Af 0. Pettersson. Ymer 1900. Pag. 157189. *) Disse Anskuelser ere oprindelig fremsatte i en Rapport til Kommission®” dateret. Kap Dalton den 18. Juli 1900 (se Geografisk Tidsskrift. Bd. xv Pag. 194), paa hvilket Tidspunkt Forfatteren ikke kunde kjende Profess O, Petterssons Artikkel «Om drifisen i Norra Atlanten». 349 lands QOstkyst, og navnlig er der her forsogt paa at forklare Aarsagen til, at Isforholdene mellem d. 73. og 75. Breddegrad ere saaledes, at man _tidligere her end paa nogen anden Bredde- grad langs hele Kysten kan gjore sig grundet Haab om at naae ind gjennem Isen til denne. Ved Forklaringen af dette Phenomen er der ikke omtalt det ovenfor nevnte saltere og varmere Vandlag, idet man er gaaet ud fra, at et saadant Vandlag ikke er nogent seregent for Strekningen mellem d. 73. og 75. Breddegrad. Saavel Mourier?) som A. Hamberg*) mene, at sondenfor d. 67. Breddegrad lober Polarstrommen over et Lag af varmt Vand, og Professor Pettersson mener selv, at der sondenfor Jan Mayen skyder sig en Golfstromsarm ind mod Gronlands Ostkyst omtrent mod Scoresby-Sund, og skyldtes Isspred- Hingen de varme Underlag, maatte man jo som en Folge heraf vere berettiget til at antage, at man ligesaa tidligt paa Aaret Maatte kunne naae ind til Kysten paa Bredden af Scoresby- Sund. Men herimod taler alle hidindtil gjorte Erfaringer Inder Maalingerne fra Station IV gik Petterssons Vand- henter itu, hvorfor man gik over til at benytte Sigsbee’s Vandhenter og Vendethermometer. Samtidig med denne For- andring fik man usedvanlig hoje Temperaturer samt en storre Saltholdighed. De usedvanlig heje Temperaturer vakte Mis- tanke om, at disse ikke vare rigtige, hvorfor det var Hensigten at gjentage Maalingen, men med et andet Thermometer. Der blev desverre imidlertid kun Lejlighed til at foretage en Extra- Maaling paa 60 Meters Dybde, hvor Vendethermometret Saye 1.8, medens Thermometret til Petterssons Vandhenter havde Sivet + 1°.7, Indtil videre maa derfor disse Temperaturer be- handles med en vis Skepsis. ') Ingolfs Expedition i Danmarksstradet 1879 af A. Mourier. seografisk Tidsskrift. Bd. IV, Pag. 59. 4 Hydrografisk kemiska Jagttagelser under den svenska Expedition till srémland 1883 af A. Hamberg. Pag. 12. Ad. 3. Paa Op- og Nedrejsen, samt medens Skibet op- holdt sig inde under Gronlands @stkyst, er der udkastet Stromflasker, indeholdende en Pergamentseddel med Angivelse af hvornaar og hvor Flasken udkastedes. Paa Sedlen var der paa dansk, fransk og engelsk trykt en Anmodning om, at Fin- deren godhedsfuldt vilde notere Tid og Sted for Fundet paa Sedlen og derefter aflevere den til den nermeste danske Qvy- righed eller indsende den ufrankeret til det meteorologiske In- stitut i Kjabenhavn, Flaskerne vare almindelige Champagne- flasker, der, efter at Sedlen var lagt iFlasken, bleve omhyggelig tilproppede, hvorefter der smeltedes Gummi om Prop og Hals- Der bley ialt udkastet 105 Stromflasker, og til Dato er det ialt indkommet 24 Stremsedler. { Sommeren 1900, hvor Antaretics Rejse fandt Sted, blev der paa Foranledning af Kaptajn C. Ryder udkastet Strem- flasker fra en Del andre Skibe i Fart i Farvandene mellem Gronland, Norge og Skotland. De fra Antarctic ind- komne Stromsedler ere derfor afgivne til C. Ryder, og ere af ham bearbejdede sammen med de ovrige indkomne Stromsedler i en Afhandling i det danske meteorologiske Instituts nautisk- meteorologiske Aarbog, Aargang 1901, betitlet «Nogle Under- sogelser over Havstrammene i Farvandene mellem Norg® Skotland og Gronland». Da Redaktionen af ovennevnte Afhandling afsluttedes, Va der imidlertid kun indkommet 17 af Antarctics Stromsedler Hvor de resterende 7 Stromsedler ere udkastede og fundne, see* af efterfolgende Liste: eee meer ns ~ om a Naar og hvor udkastet Naar og hyor fundet Aar og Dato} N. Br. | VY. Lgd. |Aar og Dato Findestedet fg 1900 | 65° 30’ | 32° 30’ 5/6 1901 Beruvik, Island 2/e — | 60°58 | 14°58 | 11 1901.) 69°36’ N. Br. 17° 50° 0. Led. 5 1 Nat aed 69° 41’ 6° 50° | 18/11 1901 | Vanne, Norge 4}, — | 73°36 | 4°08" | ?%/11 1901 | Gaasvig paa Rolfso, Norge 19/y — | 64°40 | 38°12’ | 2°/11 1901 | Vingsand, Norge 3/g — 68° 00’ | 18° 40° 20/, 1902 | Dunrossnees, Shetland te 65° 48” | 26° 50° ‘lz 1902 | Vikten, Norge 351 For disse 7 Stromsedler samt for saadanne, der eventuelt endnu kunde indlobe, vil der komme en supplerende Afhand- ling i den nautisk-meteorologiske Aarbog for et af de kom- mende Aar. Ad. 4. Ind imod Gronlands Qstkyst og paa Rejserne langs denne bleve de i efterfalgende Tabel opforte Lodskud tagne. Til Lodningerne anvendtes en flerslaaet Staaltraadsline paa 600 Favnes Lengde. Fra Tromlen, hvorpaa Linen var oprullet, vistes den over et Talleapparat, paa hvilket man kunde aflese hvormange Favne af Linen, der var udlobet. Alle Lodskuddene toges med Skibet stilleliggende. Som Bundprovehenter anvendtes Bailys Ror. Bundproverne ville i en senere Artikkel blive behandlede af Assistent ved mineralogisk Museum, Mag. se. Boggild. 1 Tabellen er derfor Bundarten kun opfert udfor de Lodskud, hvor ingen Bundpreve er bragt hjem. Expeditionen medforte desuden et Sigsbee’s Loddeapparat, for hvilket der imidlertid ingen Anvendelse blev, da Dybderne ikke overskred ca. 300 Favne. Se N. Br. V. Led. Dybde i Fy. | Bundart Fo 74° 18’.0 15° 23°.0 162 74 16.5 15 58.0 152 74 15.0 16 29.9 124 | Sten 74 15.0 16 50.0 116 74 15.0 17 10.0 109 74 15.0 17 28.0 108 74. 15.0 18 05.0 AS) | Sten 74 22.0 18 20.0 84 | 74 27.0 18 40.0 74 74 11.0 19 11.0 93 74 03.0 19 11.0 114 | 73 55.0 Lo TL 6 78 73 44.5 19 15.0 87 73 35.0 19 25.0 | 77 73 27.0 19 32.0 90 73 18.0 19 40.0 146 13 13.0 19 55 6 215 73 06.5 20 07 5 106 72 58.0 20 205 124 352 med dybt Vand. N. Br. V. Lgd. siege sy 20° 32'.5 72 45.0 20 42.0 Te Bob 20 50.0 72, 34.5 20 57.5 72 29.5 21 05.0 72 24.0 21 13.5 Toe ale: 21 22.0 2 11.055 DANES ary 72 02.5 2 LA# T1 54.0 21 24.0 71 46.0 21 21.5 Tl BS. 21 21.5 Tl 21 22.0 T1220 21 21.0 (alae tl 0 2il 21.0 Oo 70 21 16.0 71 Ol.s Zi) :13%10 70 53.0 21 Was 70 44.5 21 10.0 70 35.0 21 15..0 70 29.0 21 2155 TOP A 21 28.0 TO. Lt Zila Sb TOealpay D350 TO 04.5 21 41.0 69 53.0 22 38.5 70 00.0 22 11.0 T1 50.0 BZ BU50 72 05.0 Oo, Sand Tah alah yg 22 05.0 124 159 175 150 39 96 106 155 294. 226 161 136 114 160 128 128 241 112 159 94 88 195 228 247 223 90. 136 142 244 202 — a = Dybde i Fv.| Bundart Leer Leer Sten Sten Sten Det sees af Tabellen, at man udfor Gael Hamkes- Bugts Kaiser Franz Joseph-Fjord, Davy-Sund og Scoresby- Sund faar Dybder, der antyde, at der her udfor findes Render Vill. Résumé des Communications sur le Grénland. Vingt-septiéme Partie. XXVII. ao i q q q — piccoeasen en eee picasa LE REN a en Nene eee nee résumé par M: Charles Rabot. Membre de la commission centrale de la Société de Géographie de Paris. Lie Danemark vient de terminer au Grénland une ceuvre con- sidérable qui restera un des monuments géographiques du XIXx* sidcle. Poursuivie avec une persévérance inlassable pendant vingt-cing ans, cette entreprise a eu des résultats d’une importance capitale pour les sciences naturelles comme pour la cartographie. En 1876, lors du départ de la premiére expédition danoise au Grénland, les phénomeénes glaciaires dans la zone arctique étaient pour ainsi dire ignorés et la géologie de la période qui & été témoin de la grande extension des glaciers ne reposait que sur de vagues théories imaginées par des naturalistes dans le silence du cabinet. A ces réveries spéculatives, les officiers de la marine danoise et les géologues qui les ont accompagnés, parmi lesquels on doit citer en premiére ligne le professeur K, J. V. Steenstrup, ont contribué, dans une trés large part, & substituer des observations précises. A mesure des progrés de leurs travaux ils ont révélé, en quelque sorte, les modalités de la glaciation arctique, ses actions, les formations qu'elle engendre, éclairant par cette enquéte la connaissance des temps quaternaires et ouvrant une voie féconde qui a renouvelé la science glaciaire. Dans le domaine de la cartographie, les missionnaires danois au Grénland ont accompli une ceuvre non moins considérable. De 1876 A 1894 toute la cdte occidentale jusqu’& Upernivik a été relevée grace au labeur acharné des Jensen, des Hammer, des Holm, des tyder, des Garde, des de Moltke. En méme temps, les opérations étaient progressivement étendues & la céte est, d’acces si difficile. 7Q* 23 356 De 1883 & 1885 les commandants G. Holm et Th. V. Garde explo- raient ce littoral du cap Farvel & Angmagsalik (65° 55’); puis, en 1891—1892, le lieutenant Ryder cartographiait le Scoresby Sound. Pour unir les levers autour de ce long fjord & ceux des commandants Holm et Garde, en un mot, pour remplir le blanc existant du 70° an 65° 55’, le lieutenant Amdrup a entrepris deux explorations en 1898—1899 et en 1900, Par Vimportance de leurs résultats scientifiques les deux expédi- tions du lieutenant Amdrup commandent lattention. De plus, un intérét particulier s'‘attache au second voyage de cet officier, La premiére esquisse d’une portion de la eéte explorée par l’explorateur danois a été établie sous voiles, & Vestime, en 1833, par le lieute- nant de Blosseville, commandant la Lilloise'), et, e’est en essayant, quelques semaines plus tard, de compléter ces relévements que le vaillant officier frangais fut englouli avee tout son équipage par la banquise qui défend Vaccés de cette terre. Le lieutenant Amdrup a donné & tous les accidents de terrain qu'il a pu identifier avec ceux signalés par de Blosseville les noms imposés par notre com- patriote, et celui de notre audacieux marin normand au fragment de la terre qu’il avait entrevue derriére la banquise. Enfin, au mo- ment de quitter cette cote, par une attention délicate, le chef de la mission danoise déploya le pavillon francais, rendant ainsi hommage a la mémoire de lofficier de marine francais mort en découvrant cette région. Pour toutes ces raisons il nous a semblé intéressant de résumer les expéditions du lieutenant Amdrup, d’apres ses rap- ports et ceux de ces collaborateurs, que l’amiral Wandel, le savant président de la Gommission danoise des explorations géographiques et géologiques du Grénland, a eu lamabilité de nous communiquer. La premiére des deux expéditions conduites par le lieutenant Amdrup avait pour objet la reconnaissance complate des environs d’Angmagsalik, ébauchée en 1884—1885 par le commandant G. Holm, et lexploration de la céte au nord de cette station. Le 16. aofit 1898, la mission comprenant, outre son chef, MM. Kruuse, botaniste, Poulsen, médecin, et deux hommes, s’ef barquait & Copenhague a destination d’ Angmagsalik. 1) Bulletin de la Société de Géographie, Paris, 1834, t. IL. Le 30 aott, la chute rapide de la température de la mer a la surface annonga l’entrée dans la zone du courant polaire+); le len- demain, 4 3h, 45’ du matin apparurent les premiéres glaces flot- tantes (driv-is) ) (temp. de la mer & la surface: —0°,2). La banquise, formée de driv-is trés divisés et d’icebergs®), était large seulement de vingt milles, et, le 31 aotit, & deux heures du soir, le navire mouillait devant Angmagsalik. Cette station n’est occupée que par un pasteur et un employé de l’administration du Grénland qui, dans cette solitude, ont été accompagnés par leurs femmes. Une fois seulement par an Angmagsalik recoit des nouvelles du monde extérieur. Dés le 10 septembre le lieutenant Amdrup partit en reconnais- sance vers le nord. Au dela du cap Dan les glaces, encore trés abondantes et trés serrées, obligerent 4 diverses reprises les explora- teurs & frayer un passage 4 leur canot, en repoussant les blocs qui bordaient les étroites fentes de la banquise. Sur une ile située sous le 66° 7’ de Lat. N.4), un dép6t de vivres fut établi; aprés quoi on battit en retraite. L*hiver approchait du reste; la nuit, il se formait déja une couche de ,jeune glace“ qui atteignait une épaisseur de six centimetres et demi. Le 3 octobre, lexpédition prit 4 Angmagsalik ses quartiers @hiver. Pendant cette saison, malgré des froids d'une vingtaine de degrés, la banquise fut trés fréquemment disloquée par les actions combinées des courants, des vents et de la houle. Le 2 février 1899, des Eskimos, établis au cap Dan, pouvaient venir en kayaks & Ang- magsalik. Quelques jours aprés les glaces se solidifiérent, mais ce surface de la mer air 1) 30 aot midi 64° 41’ de Lat.N., 33°41’ de Long.O. + 8°,8 + 8° 4 2 = — ts TSB 3 — 2 + 7° 4 — = + 5°,8 BY = $= See 6 = = + 5°,8 i = ae aed 8 ~ 64°59’ de Lat.N. 35°83’ de Long.0. +2°2 + 8°,8. *) En anglais drift ice, mot A mot, glace en dérive, terme général désignant des blocs provenant le plus souvent de la congélation de la mer. *) A la place de la dénomination danoise isfjeld nous employons la forme anglaise iceberg qui est devenue en quelque sorte un terme francais. ‘) Dans cet article toutes les longitudes sont comptées a partir du méri- dien de Greenwich, le seul, du reste, en usage dans les régions polaires. 358 ne fut pas pour longtemps. Du 12 au 20 une série de tempétes accompagnées d’abondantes précipitations amena une débacle du pack"), Deux jours aprés, les glaces paraissant de nouveau ecimentées, le lieutenant Amdrup entreprit une excursion en traineau vers le nord, Pendant cette marche l’existence de nombreux trous d'eau et de plaques de faible résistance exposa les explorateurs & de graves dangers; dans ces parages les courants entravent la formation de la glace. Pour que ces remous soient solidifiés, une température de —20° est souvent nécessaire, et, lorsque ces passages sont pris, la nappe glacée qui les recouvre, se trouvant érodée par en dessous par l'eau sans cesse en mouvement, devient souvent trop faible pour supporter le poids des traineaux. Le fjord d’Angmagsalik, sillonné de courants, est particuliérement dangereux. A l’aller la ecaravane put le passer sur Ja glace, mais au retour, le 18 mars, une débacle s’étant produite dans l’intervalle, les explorateurs durent le traverser sur un bac improvisé au moyen de kayaks attachés de front. Au nord du fjord d'Angmagsalik la banquise cOtiére était plus solide, mais trés accidentée. D’énormes glacons empilés les uns par-dessus les autres par de formidables pressions dessinaient, paral- lélement & la terre, comme des chaines de collines au milieu des- quelles se dressaient & pic de gigantesques icebergs. Lorsqu’il fallait tvaverser ces monticules, absolument épuisant était le labeur des explorateurs, Ajoutez & cela que, dans certaines régions, la neige était si profonde que les chiens y disparaissaient presque compléte- ment. En dépit de ces difficultés, la caravane réussit A atteindre Pile du Dépot; elle revint ensuite & Angmagsalik. Le 21 juin, Vexpédition repartit pour le nord, cette fois en eanot el en s’insinuant entre la banquise et la cote. Au dela de Vile du Fer le passage se trouva fermé par une masse de glace impénétrable. En dix-huit jours les explorateurs ne purent parcourir que vingt-deux milles. Le 11 juillet, aprés un blocus de onze jours, une détente se produisit, et, ils purent atteindre l’entrée du fjord de Kangerdlugsuatsiak. Cette partie de la cdte, trés élevée, présente des escarpements a pic; tel le cap Wandel (720 metres) & l’entrée nord du Kanger- dlugsuatsiak. Les bords de cette derniére baie sont formés de crétes alpines d’un trés grand relief; l'une d’elles, I'Ingolfsfjeld, atteint 2285 métres; plus loin, apparaissent des cimes dépassant cette altitude. 1) Banquise. 359 Ce massif est, avec le mont Rigny situé plus au nord, une des saillies les plus accusées au-dela du cerele aretique. Au nord du Kangerdlugsuatsiak débouche le trés grand glacier d'Ikersuak, divisé, a son extrémité inférieure, par des nunataks en trois branches. — Il produit un trés grand nombre de gros icebergs; les plus volumineux atteignent une hauteur de 50 métres au-dessus de Veau et une longueur de 600 métres. On doit observer, a ce propos, que le front du glacier ne s’éléve au-dessus de la mer que de 45 a 60 metres. Ce courant est loin d’étre aussi productif que ceux de la cote ouest qui donnent naissance & des icebergs, tels que le grand Karajak, le glacier de Jakobshavn, de Torsukatak. En revanche, dans ces parages, trés grand est le nombre des glaciers engendrant des montagnes de glace flottante; ici le nombre remplace la qualité, si bien qu’en définitive les icebergs sont plus abondants sur la céte est que sur la cdte ouest. Un jour le lieutenant Amdrup en compta 600 dans I’étendue de Ihorizon qu'il découvrait. Comme Tayait déja observé Nansen, les icebergs tabulaires sont, dans cette région, la forme la plus fréquente. A leur ligne de flottaison, ces énormes bloes sont profondément entaillés par la fusion et par V’érosion ; aussi bien, & mesure que leur volume diminue, on voit apparaitre sur leurs flanes, plusieurs lignes de tirants d'eau. Si quelques-unes de ces montagnes de glace flottante étaient chargées de pierres et de graviers, beaucoup plus fréquemment on rencontrait des glaces de mer couvertes de matériaux détritiques. Au nord du glacier Ikersuak la cdte garde le caractére escarpé qu’elle a plus au sud. Au-dessus de la mer s’élévent & pic de hautes montagnes déchiquetées, constituées de granite et de gneiss qui sont découpés de filons de roches éruptives. Le cap Jérgensen au nord du fjord Poulsen se dresse & 800 metres au-dessus de lOcéan. Le 19 juillet, & hauteur de Vile Agga (67° 22' de Lat. N.) la débacle ne s’était pas encore produite et la route était hermétique- ment fermée. A cette latitude, c’était encore I'hiver; la banquise polaire était encore fixe, les iles basses demeuraient couvertes d'une neige épaisse et les fjords d'une couche de glace solide. Souvent méme aprés les belles journées claires, pendant les heures de la nuit durant lesquelles le soleil était tres bas sur horizon, une pel- licule de ,jeune glace“ se formait sur la couche d’eau douce pro- venant de la fusion des glacons qui recouvrait l'eau salée d’origine polaire. Telle est laction réfrigérante exercée par cette nappe d'eau 360 polaire qu’a son contact de larges gouttes de pluie peuveut se trans- former instantanément en glacons. Les travaux topographiques achevés, le lieutenant Amdrup battit en retraite vers Angmagsalik qu'il rallia le 18 aotit, et, le 3 september Pexpédition se rembarquait 4 destination de Copenhague. Dans cette campagne d’été la mission avait parcouru 450 milles en 53 jours, rapportant la carte de la céte comprise entre le 66° 55! et le 67° 22’ de Lat. N. et de nombreuses collections d’histoire na- turelle et d’ethnographie, Toute la région parcourue par le lieutenant Amdrup, aujourd'hui déserte, a été habitée & une époque antérieure; en un grand nombre de localités des vestiges de campements et @habitations eskimos étaient visibles. En 1882, des indigénes de la région d’Angmagsalik émigravent vers le nord. M. Amdrup retrouva, sous le 67° 18’ de Lat. N., leur habitation pleine de cadavres. Tous les membres du clan gisaient morts sur les lits de la hutte. D’apres les nombreux ossements d’ours et de phoques épars autour de la cabane, évidemment: la chasse est fructueuse dans cette région; la mort de ces malheureux ne peut donc étre attribuée a la famine. Comme leur maitres, les chiens avaient également succombé; d’autre part, la présence d’engins de chasse inachevés indiquaient que la mort avait surpris la petite colonie en plein travail. La catastrophe avait di étre foudroyante! La seconde expédition du lieutenant Amdrup, aceomplie pendant Peété 1900, fut organisée sur un beaucoup plus grand pied que la premiére. Elle comprenait, outre son chef et son commandant en second M. N. Hartz, six savants: MM. Ch. Kruse (botaniste), H. Deichmann (médecin, entomologiste et ornithologiste), S. Jensen (zoologiste), Otto Nordenskjéld (géologue), le lieutenant d’infanterie J. P. Koch (géodése), E. Ditlevsen (peintre). Elle était montée sur |’ Antarctic, ancien baleinier célébre dans Vhistoive de Vexploration polaire par sa campagne dans J’Antarctique et comme navire des expéditions Nathorst au Spitsherg (1898) et a& la céte orientale du Grénland (1899). L’ Antarctic comptait un équipage de trois officier’s et de quatorze hommes, sous le commandement du lieutenant Amdrup- Double était la mission de l’expédition. Vers le 69° de Lat. N. le leuteuant Amdrup devrait débarquer, et, ensuite, en canot et en compagnie de trois hommes, faire route vers Angmagsalik, en sé faufilant entre la banquise et la terre. Pendant ce temps, sous la 361 direction de M. Hartz, les autres membres de la mission restés sur ! Antarctic effectueraient des recherches scientifiques dans la région comprise entre le Scoresby Sound et le fjord de l’Empereur-Francois- Joseph, puis rallieraient & Angmagsalik le lieutenant Amdrup. Pour cette partie du programme les instructions recommandaient la plus grande prudence; avant tout, on devait éviter de se laisser pincer par les glaces et d’étre contraimt 4 un hivernage sur la cote nord-est du Grénland. A ce propos, nous devons faire observer que, pendant Vabsence du lieutenant Amdrup, le commandement de l’expédition était confié, non pas & un officier du navire, mais & un savant; c'est, en effet, l’usage accepté aujourd'hui pour toutes les explorations scientifiques, sauf dans quelques pays qui ne se distinguent pas pré- cisément par leur zéle pour les recherches & la mer. La direction de instrument d’exploration ne doit-elle pas appartenir 4 celui-la seul qui peut apprécier la valeur scientifique de ses mouvements. Et, cette instruction a été contresignée par deux des officiers les plus distingués de la marine royale, l’amiral Wandel et le com- mandant G. Holm. Le 14 juin 1900, l Antarctic quittait Copenhague et, le 25, arrivait & Jan Mayen, ot il relachait dans la baie du Bois-Flotté pour permettre aux naturalistes de poursuivre des recherches a terre (cdte est) 1), Pendant quatre jours avant d’atteindre Vile, l’expédition fut enveloppée constamment par une brume épaisse, néanmoins elle fit bonne route, se guidant, pour l’atterrissage, sur Viceblink?) produit par les glaciers du Beerenberg. La nappe de glace qui recouvre cet ancien volcan haut de 2400 métres réverberait une lueur blanche qui, plusieurs jours avant de voir la terre, fut nettement visible au- dessus de la nappe de brouillard flottant & la surface de la mer. De Jan Mayen on se dirigea au nord-onest, vers le Grénland, mais aprés quarante heures de route environ, l’épaisseur de la banquise obligea & rebrousser chemin. En présence de cette situa- tion, du reste absolument normale & cette époque de l'année, le ') Les plantes floriféres suivantes, dont la présence n’avait pas encore été signalée 4 Jan Mayen, ont été recueillies par les botanistes danois: Sibbaldia procumbens L., Alsine biflora L., Cerastium trigynum Vill, Draba altaica (Ledeb)., Draba nivalis Liljebg., Cardamine pra- tensis L,, Arabis alpina L., Carex incurva Lightl., Carex lagopina Whg., Calamogrostis neglecta Ehrb., var. borealis (Lge.). *) Lueur blanche produite dans le ciel par Ja réyerbération des glaces. 362 lieutenant Amdrup sortit du pack et suivit sa lisiére vers le nord- nord-est. La banquise de la cdte orientale du Grénland présente trois zones d’inégale compacité. C’est, d’abord, & lest une bande rela- tivement étroite, généralement divisée et constituée de petits glacons fortement attaqués par la fusion; ensuite, un ,belt* de gros glagons absolument serrés les uns contre les autres et ne laissant entre eux aucune plaque d'eau libre — la traversée de ce belt présente d'ha- bitude les plus grosses difficultés —; enfin, plus loin, on atteint une zone de grandes plaques séparées par de larges canaux. Cette constitution dérive des actions exercées sur les glaces par le courant, par les vents des parties nord et ouest, par la houle et par la fusion. La banguise ne dérive pas tout d’une piéce. Aux glacons qui la com- posent les vents et le courant impriment, au contraire, des vitesses tres différentes; par suite, les bloes plus rapides heurtent ceux qui marchent lentement. Ces collisions rejettent la glace en masses considérables vers l’est — Ja seule direction oti le champ soit libre — et forment ainsi peu & peu de ce cété le belt épais signalé plus haut. A la limite est de cet amoncellement de glacons agit une autre force, la houle; imprimant aux blocs de violents mouvements, elle les chasse les uns contre les autres, et, par ces heurts amene leur destruction partielle et leur division, créant ainsi la zone de glaces navigables qui précéde le belt épais. Donec, 4 cette latitude, plus la banquise s’étend vers l’est, moins compacte elle est en général, est-elle, au contraire, étroite, on peut étre certain d’avance qu’elle est trés serrée, Arrivé au nord du 74° de Lat. N., le lieutenant Amdrup découvrit un canal s’étendant vers l’ouest, et, dans cette direction un_, ciel deau* '). Sur ces indices |’ Antarctic fut immédiatement engagé aul milieu de la glace pour forcer le passage vers le Grénland. Sous ce paralléle le banquise présente une sorte de baie ou tout au moins une zone de moindre résistance bien connue des baleiniers, qui lui donnent le nom de ,Nordbugt* (baie du Nord). La formation de cette bréche entre le 75° et le 73° de Lat. N. 1) Les nappes d’eau libres, ¢parses au milieu de la glace, donnent au ciel une teinte foncée, nettement visible au milieu de la lumiére blanche réverbérée par la banquise. Cette apparence porte dans le vocabulaire arctique anglais le nom de «watersky», littéralement ciel d'eau. 363 serait due au courant polairet), Au nord du Spitsberg, d’apres le lieutenant Amdrup, le grand courant polaire se diviserait en deux branches. Une de ces branches doublerait le Grénland par le nord; l'autre filerait au sud-ouest, vers la céte est du Grénland, en décri- vant un are de cercle dans la direction de Jan Mayen, et, a vartir du 76° de Lat. N., oecuperait tout espace compris entre cette derniére ile et le Grénland, en gardant sa plus grande vitesse d’écoulement dans sa partie orientale. Par suite, le long de Ja cote nord-est du Grénland, dans la fourche entre les deux branches du courant polaire, existe une zone ot Je courant est trés faible, une sorte de point mort. En raison de cet circonstance, il se forme la, en hiver, une nappe de glace fixe au rivage s’étendant trés lom au large. Voyons main- tenant comment se comportent Jes glaces. A mesure que l’été avance, la région envisagée recoit du bassin polaire beaucoup moins de glace quelle n’en expulse. Par suite, ces nappes suivent le courant froid, comme canalisées entre le Gulfstream de la cote ouest du Spitsherg et la banquise fixe & la céte nord-est du Grénland; une fois arrivées, au dela du 76° de Lat., & labri du barrage adjacent & la terre, en raison de la diminution de la vitesse du courant dans cette région, elles s’épanchent sur un plus vaste espace et par conséquent deviennent moins denses. Telle serait, d’aprés le lieutenant Amdrup, les causes de la formation du ,Nordbugt*. Les vents dominant au large de la cote est du Grénland soufflent de la partie nord, par suite ne contrarient pas l’action du courant. A mesure que la saison avance, le ,Nordbugt* s’élargit vers le sud, et, en aott, la céte est souvent accessible jusqu’au 70° de Lat. — A partir de ce paralléle le courant froid devenant trés étroit, la glace se trouve de nouveau agglomérée et pressée vers la terre; par suite cette section de la céte est inabordable, sauf dans les années tres favorables et encore seulement & la fin de septembre ou au com- mencement d’octobre. Mais, en cette saison, la longueur des nuits et les tempétes rendent la navigation périlleuse, surtout au milieu des nombreux icebergs qui dérivent toujours dans ces parages. Par exception, devant Angmagsalik la banquise est moins compacte. A 1) Le professeur O, Pettersson attribue & un contre-courant chaud Ja forma- tion du «Nordbugt» (0. Pettersson et Hj. Ostergren, Vattenprof tagna under 1900 dirs svenska zoologiska polarexpedition, in Ymer, 1900, p. 325). Si les choses se passaient ainsi, lentrée de Scoresby Sound devrait étre libre en méme temps que la cote plus au nord; or, tel n'est pas le cas (p. 349). 364 partir du cap Dan la cote forme un rentrant dans l’ouest; aussi bien, les glaces venant du nord, aprés avoir doublé cet éperon trouvant subitement un espace libre trés vaste s’étalent-elles et par suite deviennent ,navigables*. De plus, autour d’Angmagsalik, en raison de la présence de nombreux ilots les courants locaux acquidrent une force particuliére, et, eux aussi, contribuent a diviser la banquise. Pour ces raisons, en général, dés la fin d’aoftt, Angmagalik est accessible. Le 6 juillet, Antarctic entrait dans la banquise, et, le 11, il atteignait la edte du Grénland, a Vile Sabine, aprés avoir traversé un pack divisé par d’étroits canaux navigables. A mesure que l'on avang¢ait dans l’ouest, les ,champs* devenaient de plus en plus vastes — l'un deux ayait une longueur de plus de trente milles — et les monticules produits par les pressions de plus en plus élevés; en général, ils atteignaient 8 & 10 métres, quelques-uns seulement en- viron 12 métres, Dés que l’Antaretic fut mouillé, les naturalistes débarquérent a Vile Sabine. Sur cette ile ils abattirent trois bcoeufs musqués. Les pesées faites & bord indiquaient pour ces animaux un poids de 350 kilog. — Aprés cette excursion l’expédition se dirigea au sud, et le 18, elle atteignait le cap Dalton, oti le lieutenant Amdrup dé- barquait pour entreprendre son voyage en canot. Le 22 juillet, aprés qu’une cabane en bois eut été édifiée prés du cap Dalton pour servir de refuge au cas ot les glaces empéche- raient d’atleindre Angmagsalik avant I'automne, le lieutenant Amdrup se mit en route vers le sud accompagné de trois hommes. Extrémement rapides sont les modifications qu’éprouve une banquise. Le 18 juillet, au sud du cap Dalton, la glace était accu- mulée contre la céte, ne laissant libre aucune flaque d’eau; le lende- main, elle était navigable pour une embarcation; le 20, un navire aurait pu passer, et, le 21, la mer était si complétement dégagée qu'une fraiche brise la rendait trés haute et trés dure pour un canot. Au sud du cap Dalton jusqu’au Kangerdlugsuak la céte est tres découpée, mais ses découpures ressemblent beaucoup plus & des golfes qu’a des fjords; du reste, e’est le premier de ces noms que lui donne M. Amdrup sur ses cartes. Ils présentent, en effet, de trés larges ouvertures et ne pénétrent pas dans l'intériewr des terres a plus de 4 & 6 milles, exceptionnellement & 10 (golfe Barclay): 365 : Peut-étre, il est vrai, ces indentations sont-elles les embouchures de véritables: fjords dont le réseau intérieur demeure encore enseveli sous l'inlandsis. Ces golfes ou fjords s’ouvrent dans l’épaisseur d'un plateau basaltique découpé par les érosions en erétes qui do- minent & pic la mer d'une hauteur de 600 & 900 métres. Le mont Rigny, situé a l'ouest du golfe De Reste, atteint 2356 métres. Au pied des escarpements apparaissent de nombreux cones d’éboulis. Les basaltes se délitent tras rapidement et de ce fait dérive une trés grande activité de transport par les glaces flottantes. Les éboulements couvrent de débris détritiques les glaces cdtidres, comme les glaciers, lesquels, par suite, mettent en liberté des blocs couverts de pierres et de graviers. L’extrémité d’un glacier de cette région charrie une telle masse morainique que nulle part la glace n'est visible. Pour cette raison, le lieutenant Amdrup lui a donné le nom caractéristique de glacier Noir (Sorte-bre). Pour la méme cause, il se produit, dans cette région, de curieux phénoménes de transport éolien, comme M. Amdrup en a été témoin prés du cap Dalton. Les tempétes enlevent des nuages de poussiére sur les basaltes et les jettent, soit directement dans la mer, soit sur les glacons qui, aprés un long charriage, les distribuent dans des régions trés éloignées. D’autres fois, la dispersion des sables basal- tiques par le vent est la conséquence d’éboulements. Par le travers du fjord Vedel Texpédition fut témoin de la chute d'une énorme avalanche de pierres. Dans un fracas de tonnerre une masse con- sidérable de quartiers de rochers et de graviers s’abattit, soulevant un énorme nuage de poussiére qui, pendant une heure au moins, demeura visible. Si une tempéte avait soufflé, rapporte le lieutenant Amdrup, elle aurait poussé les particules minérales trés loin au large. C’est évidemment & des phénoménes de cette nature que l'on doit attribuer la présence de nappes de poussiére minérale sur des glacons éloignés de la céte. L'lslande, ott le basalte et les tufs occupent une surface con- sidérable, est également le centre de pareils transports éoliens. Des péches de surface au filet fin exécutées sous le méridien de cette ile, entre le 59° et le 60° de Lat. N., ont fourni & l’auteur de ce résumé des fragments de minéraux ecaractéristiques de basalte. Enfin, a Jan Mayen, les tempétes soulévent des tourbillons de sable formés aux dépens des rochers de cette tle tout entidre voleanique. TI] se produit done dans l’Atlantique nord et dans l’océan Arctique une 366 sédimentation d’éléments empruntés & des formations voleaniques loin de leurs gisements et longtemps apres leur émission. Les violentes tempétes engendrent souvent des transports de beaucoup plus gros éléments. Des pierres sont enlevées par le vent sur les montagnes et chassées avec une trés grande force. Kn pareil cas, Vair est sillonné de projectiles. A Angmagsalik, pendant un coup de vent, douze carreaux furent brisés dans habitation du pasteur par des cailloux qui volaient & travers l’espace. Le Kangerdlugsuak marque la limite méridionale de la formar tion du Grénland nord-oriental. Sur la cdte est de ce fjord appa- rait, pour la premiére fois, le substratum gneissique ou granitique, sous la forme de monticules polis et arrondis par les anciens glaciers. A partir du Kangerdlugsuak les roches cristallines paraissent consti- tuer entiérement la cdte. A Vextrémité supérieure de tous les golfes débouchent de puis- sants glaciers, émissaires de 'inlandsis qui, dans celte région, semble trés voisine de la mer. les glaciers Vedel, Johnstrup, Ravn, Ste- phensen (28° & 28° 40' de Long. O. de Gr.) produisent une quantilé d’icebergs, mais de petites dimensions. Le fjord Nansen et le Kan- gerdlugsuak sont des isfjord, suivant l’expression danoise, c’est-a-dire des laboratoires d’icebergs. Dans le territoire compris entre le fjord Nansen et le Kangerdlugsuak, l’énlandsis s’est notablement retirée dans l’intérieur des terres; il y a la un ilot de terrain dépourvu d'une carapace continue de glace et méme de neige en été. La preuve du retrait de l'inlandsis dans ces parages est fournie par le développement du Kangerdlugsuak, le plus long fjord de cette section du littoral. Du Kangerdlugsuak a Vile Agga; l’énlandsis borde |a mer; son front dessine la ligne de céte. Le 18 aotit, le lieutenant Amdrup arrivait en vue de Vile Agga; le point terminus de son expédilion de l’année préeédente, et, le 2 septembre, il alteignait Angmagsalik, ayant parcouru 500 milles e0 43 jours. Cette rapidité indique par elle-méme que les glaces avaient opposé moins d’obstacles que l'année précédente. Du reste, dans celle seconde campagne, l’expédition suivait le courant, tandis que dans la premiére elle le remontait. Entre le cap Dalton (69° 25’ de Lat.N.) et Vile Agga (67° 99! de Lat. N.), l'expédition ne rencontra de ruines d’établissements eskimos que dans deux localités: sur la rive est du Kangerdlugsuak et sur une fle au sud de ce fjord (67° 48’ de Lat. N.). 367 Le 21 juillet, aprés le débarquement du lieutenant Amdrup au cap Dalton, les autres membres de l’expedition montés sur I’ Antarctic, poursuivirent l’exploration de la portion de cdte comprise entre ce cap et l’embouchure du Scoresby Sound. Cette région, comme celle située plus au sud, est constituée principalement par des basaltes dans lesquels les érosions torrentielles et sub-aériennes ont creusé de profonds sillons. Sur la pointe qni ferme, au nord, le mouillage voisin du cap Dalton, le D* O. Norden- skjéld découvrit un gisement fossilifére dans des grés et des schistes subordonnés au basalte. 1] renfermait notamment des crustacés et des mollusques, ainsi que des empreintes végétales. Sur cette cdte, linfluence exercée par la brume de mer sur la végétation est tres apparente. Aux environs du cap Dalton, comme plus au nord sur les bords’ du Turner-sund, les terres basses, fré- quemment enveloppées par ces brouillards, sont presque stériles, tandis que, plus haut, & l’altitude de 300 métres, ot ces météores aqueux sont moins fréquents, les plantes floriféres sont abondantes et bien développées; au-dessus du Turner-sund on rencontre méme le bouleau nain. Ces brumes, du reste, déterminent des différences de température absolument remarquables. Le 21 juillet, dans la bande de brume qui s’élevait jusqu’’ une hauteur de 250 & 300 métres, le thermomeétre marquatt — 2°, et, le sol était couvert de givre; en méme temps, plus haut, brillait un clair soleil avec une température de --10°, et, dans cet air chaud et rayonnant de lumiére se jouaient des essaims compacts de moustiques. Signalons, sur la edte de la terre Henry, la découverte d'une source sulfureuse chaude (-+- 38°) 4), Dans le Scoresby Sound, la mission danoise a soigneusement exploré l’'Hurry Inlet, pour en compléter l'étude entamée, l’année précédente, par lexpédition suédoise du professeur Nathorst. Durant une vingtaine de jours, les naturalistes rayonnérent de tous cdtés autour de ce fjord; un groupe remonta le Klitdal, la vallée qui pro- longe vers le nord l’Hurry Inlet, et, atteignit le fjord Carlsberg, ouvert sur le versant nord de la terre de Jameson, pendant que les géologues réunissaient d’abondantes récoltes de fossiles appartenant au Lias et au Jurassique. Dans la nuit du 22 au 23 aottt, l’expédition sortit du Scoresby ) La seule source chaude précédemment connue au Gronland (40°) se trouve dans I'ile Unartok, sur la edte sud-ouest. 368 Sound et s’achemina vers le nord, en longeant la céte de Liverpool, puis gagna le Davy Sound, en relevant les contours de la terre de Canning et les fjords Nathorst et Fleming. A l’entrée de cette der- niére baie, | Antarctic fut salué par un coup de fehn. La égale- ment on fut témoin de la puissance de ce vent comme agent de transport, De véritables trombes de poussiére sortaient d’une vallée et avancaient le long de la rive nord du fjord. La mission s’engagea ensuite dans le fjord du Roi-Osear, découvert l'année précédente par lexpédition du professeur Nathorst, et visita la vallée du Polhem, ott fut capturée une espéce de Lycena, oiseau qui n’avait pas été en- core signalé au Grénland. Le 1% septembre, lAntarctie quittait le Grénland, et, apres avoir traversé un belt de glacons, étroit mais tres épais, par 70° 44’ de Lat. N., arrivait le 5, dans le Dyrefjord (céte ouest de I’Islande). Deux jours plus tard, ayant fait son plein de charbon, le navire reprenait la mer & destination d’Angmagsalik, oi il mouillait le 10 et ralliait le lieutenant Amdrup. Dans cette traversée, sauf quelques icebergs, aucune glace ne fut rencontrée. ] est intéressant de signaler que ces deux expéditions, tres fécondes au point de vue scientifique, n’ont entrainé qu'une dépense relativement faible. La premiére, qui comptait tm personnel de cinq officiers, naturalistes et matelots et qui a comporté un hivernage, a cotté, y compris la construction de la cabane, les instruments, le canot, le traitement du personnel, 49050 franes; la seconde 131713 franes. Les deux expéditions du lieutenant Amdrup ont rapporté des observations intéressant toutes les branches de la science. Cartographie. — Au cours de ses deux missions le lieutenant Amdrup a relevé la portion de la cote comprise entre le 65° 55’ et le 69° 24’ de Lat. N. — D’autre part, la mission embarquée sur lV Antarctic a exécuté la carte de la céte, entre le cap Dalton et le Scoresby Sound, complété celle du Hurry Inlet et étendu ses travaux jusqu’d l’entrée du Davy Sound. Les levers danois se trouvent ainsi soudés a ceux de l’expédition suédoise du professeur Nathorst et la carte de la cédte orientale du Grénland établie jusqu’au 74° de Lat. N. — Histoire naturelle. — Les collections géologiques, paléontolo- giques, botaniques et zoologiques, recueillies au cours de ces deux 369 expéditions, sont & l'étude et seront publiées dans un_ prochain volume du Meddelelser om Grénland. Océanographie. — Les observations du lieutenant Amdrup au cours de la croisitre de l'Antaretic ont confirmé celles du lieutenant Ryder en 1891—1892 et de M. Hj. Ostergren, concernant la présence dune couche d'eau affectée d'une température positive et d'une sali- nité élevée entre 200 et 400 métres sur la ete du Grénland, entre le 71° et le 74° de Lat. N. — Cette couche est surmontée par 71° 10’ de Lat. N. et 9°50! de Long. 0. de Gr., d’abord par une nappe superficielle chaude (+-1°,8 au max.), épaisse de 15 metres, puis par une nappe froide (—1°,7 au min.) puissante de 185 metres. La salinité, dans toute I'épaisseur de ce sondage, atteint son mavi- mum dans la nappe chaude profonde (34,97 °/oo). Cette tranche d'eau & température positive mesure une hauteur de 100 métres, Par 74°09! de Lat. N. et 11°31’ de Long. O. de Gr., la couche chaude se rencontre dés la profondeur de 100 métres, et, par 74° 15! et 16° 29’ de Long. O., a partir de 80 métres; en ce dernier point, elle s’étend jusqu’au fond: 220 métres. Dans cette dernidre station sa salinité est moindre (34,56 contre 34,97 °/oo). D’aprés M. Ryder, cette strate chaude et d’une forte salinité dériverait d’une branche du Gulfstream, laquelle, aprés avoir longé le Spitsberg occi- dental, serait ramenée vers le Grénland oriental par le courant po- laire. Suivant le professeur O. Pettersson, le Gulfstream de 1'Atlan- tique nord enverrait deux branches vers la céte est du Grénland qui s’enfonceraient en profondeur a la rencontre du courant polaire. Nansen adopte une opinion voisine de celle du lieutenant Ryder *). Une partie du Gulfstream qui longe le Spitsherg serait défléchie vers ouest par le seuil sous-marin existant entre eet archipel et le Grén- land, et, plongeant peu a peu sous le courant polaire, sur le versant méridional de ce seuil, serait ramené, ensuite, vers le sud, le long du Grénland oriental, par-dessous la nappe froide d'origine polaire. Météorologie. — Pendant Vhiver de 1898—1899, des observa- tions ont été réguliérement faites & Angmagsalik, par la mission danoise, du 1° novembre 1898 au 22 février 1899, puis du 23 mars au 16 mai 1899, 1) The Norwegian North Polar Expedition 1893-1896. Scientific Result edited by Fridtjof Nansen. Vol. II, 1X. — Fridtjof Nansen, The oceano- graphy of the North Polar Basin, p. 413. we = XXVIII. 370 Pression atmosphériquet), — Pendant les quatre premiers mois, les variations ont atteint une trés grande amplitude: 775,5 4 710,4. La différence entre le maximum et le minimum de différents mois a varié de 44 & 55 millimétres, En novembre et décembre ont été notées plusieurs baisses ou hausses de 10420 millimétres en vingt- quatre heures. Du 29 au 31 décembre, en cinquante-deux heures, la chute de la colonne mercurielle atteignit 41 millimétres. Trés fréquemment la pression demeure tres faible aux environs de 730 millimétres et méme en-dessous: ainsi le 31 décembre 1898 et le 1 janvier 1899, les moyennes, furent de 718,1 et de 716,7, avec des minima de 710,4 et de 711. Les observations du lieutenant Amdrup apportent une importante contribution & la connaissance de la marche de la variation jour- naliére réguliére de la pression atmosphérique dans les régions po- laires. La seconde courbe concernant Angmagsalik p. 317 se référe aux observations exécutées par le commandant G. Holm pendant son hivernage en 1884—1885. Les différentes courbes obtenues con- cordent trés bien. L’amplitude journaliére pour toutes ces stations varie’ de 0,3 & 0,5 millimétres. Température. — La température moyenne pendant l’hivernage fut voisine de celle obtenue pour les six années d'observations anté- rieure & Angmagsalik, qui est une station de l’Observatoire météoro- logique de Danemark. Les coups de feehn déterminaient des varia- tions trés brusques. A deux reprises en novembre, sous l'influence de ce vent, le thermométre monta en deux heures respectivement de 12° et de 13°,5; un jour, en dix minutes, il s’éleva de 4°,8 (de +0°,5 & +5°,3). Le 2 aodt 1899, le fochn fit monter la tem- térature & Angmagsalik & --25°,2; le méme jour, sur un monticule haut de 150 métres prés du cap Wandel, le lieutenant Amdrup observa + 16°,3. Direction et force des vents. — De novembre & février les vents du nord dominérent, en avril et mai ceux des parties ouest et sud. Les calmes furent tres fréquents (40 & 50 p. 100 de novembre & février; 74 et 71 p. 100 en avril et mai). Toutefois, il survient parfois de tres violents coups de vent. Le 28 novembre 1898; Vanémométre enregistra des vitesses de 54 et de 61 meétres a la seconde. ') Observations réduites au niveau de la mer en ajoutant 1,6 millimetres aux chiffres des lectures, suivant les indications de M. Willaume-Jantzen- 371 Aurores boréales. — Les observations ont été effectuées du 1 novembre 1898 au 17 avril 1899, mais elles n’ont été quoti- diennes qu’en novembre, décembre et janvier. Les aurores ont été particulicrement fréquentes en novembre, février et mars. Pendant ces trois mois, la proportion des appari- tions du phénoméne par rapport au nombre des nuits d’observation a été de 60 p, 100; en décembre, janvier et avril, elle est descendue a 40 p, 100. Dans les diverses formes affectées par le météore M. Ravn distingue: are homogéne (Bue)'), Vare non homogéne ou & rayons (Baand), aurores en draperies (Draperier), les rayons auroraux (Straaler), les plaques aurordles (Pletter). L’are observé pendant Vhivernage de la Vega sur la cdte nord de Sibérie, qui avait été relevé par le lieutenant Ryder-pendant son hivernage dans le Scoresby Sound ?), n’a pas été visible & Angmagsalik. Les rayons auroraux ont été la forme plus fréquente (80 p. 100), ensuite l’are non homo- géne (28 p. 100), puis lare homogéne (23 p. 100). Les draperies et les plaques ont été beaucoup plus rares (5 p. 100 et 14 p. 100). La couronne®) a été observée 17 fois, 120 aurores, soit 24 p, 100, ont été vues dans le sud magné- tique, 9 p. 100 dans le sud-ouest, et 6 p. 100 dans le sud-est. Pour les autres directions, la proportion est de 10,9 et 5 p.100. 74 aurores ont été observées au zénith et 21 ont couvert tout le ciel. ll est done évident qu’Angmagsalik est situé au nord de la zone de maximum de fréquence du météore. De la comparaison des direc- lions observées dans cette derniére station et dans le Scoresby Sound, on peut conclure que la zone de maximum ne suit pas une ligne droite & partir du Grénland, 4 travers le détroit de Danemark, mais décrit um are de cercle qui se rapproche d’Angmagsalik. Les observations de hauteurs n’ont donné aucun résultat. Les aurores affectérent généralement une coloration jaune clair; 1) L’are désigne une aurore rubannée qui descend des deux cotés jusqu’d Vhorizon, 2) Observations météorologiques, magnétiques et hydroméiriques de Vile de Danemark dans le Scoresby Sound, 1891-1892, faites par Veupé- dition danoise sous la direction de C. Ryder. Copenhague, 1895. Ille partie. Observations de l'aurore boréale. Par H, Vedel. 5) M. Ravn ne considére pas la couronne comme une forme spéciale. Hlle peut, en effet, étre une combinaison d’ares, de draperies et de rayons passant au zenith. 372 huit (un are homogéne, trois ares non homogénes, deux draperies et deux couronnes) ont présenté d’autres teintes. L’une de ces deux couronnes passait du vert foncé au jaune clair, l’autre était rouge, violette et jaune. Dés que l’aurore devient colorée, elle manifeste un trés vif mouvement. Une intensité et une netteté des couleurs aussi grandes que dans I’arc-en-ciel ont été observées & Angmagsalik. Le maximum des aurores tomba & 8 heures du soir, et un second maximum, plus faible, 4 11 heures. Aprés minuit le nombre des apparitions diminua rapidement. Les observations du lieutenant Amdrup ont confirmé celles du lieutenant Ryder concernant Vinfluence exercée par l’aurore boréale sur l’aiguille aimantée. Une aurore venant du sud, suivant qu’elle s’approche ou qu'elle s’éloigne du zénith, détermine une augmen- tation ou une diminution de la déclinaison occidentale; venant du nord, elle engendre des oscillations inverses. Pendant la présence du météore au zénith l’aiguille aimantée est agitée, passant 4 droite et & gauche de sa position normale. Lorsque le phénoméne a disparu, la déclinaison redevient & peu prés normale. ‘yesnisey 1 ypesSewhuy pea uaiuo[loy ‘au0ID Y yyIV :1dAjo}0g WOJ PHO “I TIAXX pusluginN uwlo szestefeppewW Meddelelser om Grgnland XXVII, # ve eu C. Kruuse, fot. d. °°/, 1899. Sledeexpeditionens Afrejse. G. Amdrup, fot. d. 78/7 1899. Fototypi: Pacht & Crone, Varden paa Nualik. “yIyenN ‘esteppiseg 1 sefe} yopuey -quoly y TYyoRg : ds 8}, 9 ¥ 1y9Rd : 1dAjO}O4 “006T 8/9, “P “35 ‘dnipuy “9 ‘TIAXX pus[u@ig wo aesTeTePPeN VIL. Undersogelser i Distrikterne ved Disko-Bugten, i Hol- stensborgs, Sukkertoppens, Godthaabs og Uperni- viks Distrikter i Aarene L883—1887 ved Hammer, Jensen, hyder, Lange, Warming, Th. Holm, Rerdam, Rink og Carlheim- Gyllenskiéld. Med 21 Tay. 1889. Kr. 6. IX—X. Den ostgronlandske Expedition i Aarene 1883— 1885 (Angmagsalik) ved G. Holm, ¥. Garde, Knutsen, Eberlin, Steenstrup, S. Hansen, Lange, Rink, Willaume-Jantzen o@ Orone. Med 59 Tavler. 1888—89, Kr. 20. XI. The Eskimo tribes, their distribution and characteristics, especially in regard to language. Af Dr. I. Rink. Med ct Supplement og 1 Kort. L887—91. Kr. 7. XII. Om Gronlands Vegetation af Eug. Warming, 1888. Kr. 3.50, XII. Bibliographia Groenlandica ved P, Lauridsen. 1890. Kr. 3.50. XIV, Underssgelser af Gronlandske Nefelinsyeniter af NW Ussing. Mineralogiske Undersogelser i Julianchaab-Distrikt af Gust. Mink. Undersogelser i Egedesminde-Distrikt i 1897 af Frode Petersen, Helgi Pjetursson og ©. Kruuse. Med 12 Tavler. 1898. Kr. 8. XV. Bidrag til Vest-Gronlands Flora og Vegetation af N, Harts og L. Moldernp Rosenvinge. Mosser fra Ost-Gronland af C. Jensen, Diatoméer af E. Ostrup. Forekomst af Cohenit i tellurisk Jern ved Jakobshavn af Dr. —. Cohen. Med 2 Tavler. £898. Ka <8: XVI. Undersegelser i Julianehaabs Distrikt 1893 og 1894. Skj@rgaardsopmaaling, Underségelse af Indlandsis og Breer, Misvisning m.m. ved Y, Garde, €. Moltke og A, Jessen. Arkeo- logiske Undersogelser af DB. Bruun, I, Petersen og Y. Boye. Med 20 Tavler. 1896. Kr. 10. XVIL—XIX. Den ostgronlandske Expedition i Aarene 1891—92 (Scoresby-Sund) ved ©. Ryder, WH. Vedel, N. Harts, H. Bay, Hl. Deichmann, €. Christiansen, Willaume-Jantzen, Rordam, S. Hansen, Borgesen, Rostrup, Deichmann Branth, Ostrup, Posselt, Lundbeck, Hl. Hansen, Wesenberg-Lund og Lundgren. Med 40 Tavler. 1895—96. Kr. 25. XX. Gronlands Alger, Flora og Vegetation af b Kolderup Rosenvinge. Om Stcenstrupin af Joh. Chr. Moberg. Gron- lands gamle Topografi af linnur Jonsson. Brade Ransons Forde af rode Petersen, Med 3 Tavler, 1899. Kr. 6. XXI. iste Afdeling: Gronlands Fugle af Herluf Winge, 1899. Kr. 4,50. 2den Afdeling: Gronlands Pattedyr af Herluf Winge. Med 1 Kort. 1902. Kr. 8, XXI. 3die Afdeling: Under Udarbejdelse. XXII. Under Udarbejdelse. XXIII, tste Afdeling: Gronlands Brachiopoder og Bloddyr af Henr. if Posselt udeivet. efter Forfatterens Dod a Ad. S. Jensen. Med 2 Tavler og 1 Kort. 1899. Kr. 4,5 XXIV. Undersegelser af Mineraler fra Julianehaab af G. Mink, N. B. Boggild og Chr. Winther med indledende Bemarkninger af N. Y. Ussing. Untersuchungen an den eisenfiihrenden Gesteine der Insel Disko von Dr. Th. Nicolau. Beretning om en Under- sogelsesrejse til Gen Disko 1898 af K. J. Y. Steenstrup. Med 90 Tayler og et sarskilt heftet Farvetryk, 1901, Kr. 6,50, XXV. Om Bestemmelse af Lysstyrke og Lysmengdo af K. J. ¥. Steenstrup, Ira cn Vaceinationsrejse til Kap Varvel af @. Mel- dorf. On Ilvaite from Siorarsuit by 0. B. Boggild. Skildring at Vegetationen paa Disko af M. Pedersen Porsild. Med 6 Pavler, L902. Kr Gs ; XXXVI. Under Udarbejdelse. XXVIII. Carisbergfondets Eepenition til Ost-Gronland i Aarene 1898—1900, Iste Del, ved @, Amdrup, N. Hartz, J.P. eee Willaume-Jantzen og Tt Ravn. Med 8 Tavler. 1902. i £0. Med de fleste Hefter folzer on Réswmé des Communications sur le Gronland. Villeg til V. Afbildninger af Gronlands fossile Flora ved “Oswald Heer, 4°. Med Titelkobber, 100 Tay. og 1 Kort. 1883. Kr. 80, Udsolgt. Meddelelser om Crénland XAT. Tavle Vit. 50 40 “30 20 10 24° 50 40 30 20 10 25° 50 40 30 20 10 22° 50 40 30 20 10M 50 40 | - we CUS KS wE T re rtys SABLA —--[-- ae a Pee - I Ce Te et | a ere A rie : So I: > ‘iit WQED ey RA ER rn ~To CRRCSCaE | 9 Bite makes “T = = a aaa SS I ay 106 ap Young Kap Moorsom Kap \Stmepson 155 St, 10H +410 296 72") ‘ly -K—H- Sc Fe Se we ee \ 226 50H L450 vt sv ae yee’ wr gii™ 161 i ‘ ZA Kap Wardlaw S Bix =" My : yy) Zan i a etm 40 : \ S— 1440 AN @ fanning Land a ING 136 S ———~ (ye . 14 SE. 30| | | L _| {30 | eq) 3000" ; a WE € Sy “2 v \ \ fom 7 oye ) { 8 \\ ern 4 | \ rar 20H ») 7 ae wy) ) = ffi E , 20 ) Y) @ J Wes (Ge.s600' j heen : \ A a eee eh a = Q 128 : — % say VJ S i 1 44p)) n f \ \K S <(lagss00 ”” y Red J fe a (So; Lene Neat * LA 4000" ax s“p ) 4 en (- ° y .) TESS xo \ . se Go pee ) EBTOW —<—) Sh Bis b pConstable \ = J “i ~ . 159 4 { 6 SS (a 40 ‘€ 28.50" lve. 4000" a 40 Vandreblok aie \ 94 St. wwe | — ol : M es : ‘50 ©2000.) Kap Hodgson AGA, S Cc ia Looker * Kap Swainson oO | 7 a) oO =: Ce a © 195 ‘ = = = =" Sy =< | 20 Pk re y S uw n d 299 247 i > £94 bs 10H He ¥ i a > Kap Brewster : @e.3700' ©@*so0 294 @ } G oO yor 275 223 | NY SF 260 | og DD sale j 4 A, = i an i | ¢ — ‘ 7° 7 | cB: B. ; 3 Y eabiiaiemnapipcheu as ‘adie SS OM ra SoD LLNS Ss Uf NG ; _ 236. ON a ns by Ld da ce let SN ee es Ol ee oe eee ee ee - ig ‘ | ot ,RONLANDS OSTKYST GI al S ( JE EXT 1 ita. 6° 20% ‘tl 72° 40! Opmaalt af J.P Koch 50H +} 50 1900. r Maalestok 1: 460,000. STénaturer Breer og Firn. 407-7] & ~——_héde Konturer samt rod Indtatn tng | itt, efter’ Scoresby, fivder og Nathorst. oY + Astronomisk Observation . : 0 ° theodolith Skering. ; a Eskimotsk Husruin. . A Liskinvotsk Teltplads . | Hojderne ere angine t lod, Dybderne ¢ Favne. | | | i late aN EM RSE EM RES: he so + as C0 REET BT IE WD a Ee | ated Big eee 1 «. hac 1 ae = be. EN et A, eas ait am ” 50 40 ~—s Bw 20 10 Se. 40 Wo ow hse AO en OO 26...) BO i a a wo: 2 kee ee a 20 10 . ot 50 40 Det Hotfensbergshe Btabl Meddelelser ont. Grénland XXVIT. , — - = Tavle IV. 40 Eee. 25 20 is Io 5 as. 55 50 45 40 35 30 25 20 5 Jo é 36° 55 10 [cate penance Ra ee CRM JERSE a = 2 RG PE De et ee Yr a JS SP TOT, a Se SE rd LT ee | C7 (GE “<\ @ivoo vO Z J i - @\\S=— 5 | GRONLANDS 6stxyst© = Wi (@ Ny Ween If ©@)'*°\el KONG CHRISTIAN d, IX? LAND Leal «7% fore Piffiff ONS EXO) AS FRA ©) A 1 O77 if % ;: (ne ELLE Va NG |; 5} ANGMAGSALIK TIL DEPOTO ©®) a MAALESTOK 1: 245.000. \ Udarbejdet efter G. Holms Kort % Medd. om yy Grénland X, Tavler” samt efter Opmaalinger ©) » feretagne af 6.C. Amdrupy t 1898-399. et SS py ZAaA® Sledeexpeditionens Route %%-% 1899. ©) Wy (C—] Yy \ 7950’ : ; ATUL , a : ’ 7 @ Ea i faaas —n— *%-4%e 7699. ©) HOJDERNE ERE ANG.1 FaD. jh ~ NY > (® AM? fi = | . | { | i + } 5 rs e nN HL) pd) SS —_ as ! c i Ons is Oi ANNES SA 7 AY )) : D : 66 y \\ rik d\R6 es 0 @77%9 TASIUSAK (KONG OSCARS HAVN) A bet. Trigonom. Posttior ANGMAGSALIK™ « 35 MES 5 en eS %, 0 a 0 cv 25 Lj . > > Lae eer r . foe eee et Stites Ev tay De a a ee SSS eee ES ee es ee ia on _ Handels- og Missionsstationen )) ANGMAGSALIK 1:5000. Pas ae pas Li Jiiiil | | Og Z Z 300 Ale 1. Mssionerens Has . 2. Handelsbestyrerens Hus. 3. Expeditionens Hus. 4. Astronomiskh Obserovat. 5&6. Observatorter. 7. Proviantbod . 1: 80000. PES ITS: eed ae 1 0. 06 L 2 s000Alenw 8. Varehus. Ast: Observatoraan 65°36'#0'N. Br. 37° 33°26" Vigd. f Gra. ae C2 = | ERO 1 ELSE, —— >. , aes poe ale J _. See 40 35 30 25 20 15 70 5 37 VE Grwe55 50 “5 40 3 30 25 20 b 10 Es 36 55 50 45 40 35 30 25 20 Meddelelser om Grénlarnd XXVIE. 30" {SEER Se aps ia LE Kort over EXPEDITIONENS 1900. Antarctics Route, —Saaders Koute 49-% =} Scoresby Maze Brewster ae ae gh Grivel 4 oe a or a ‘ pated ah ‘9. nt? cata we eros asta ie aA ES 20 V. £. Greenwich {5° Meddelelser om Grénland XXVII. 10 32° 50 40-30 GRONLANDS fra 67°45’ til 69°25’ N. Br. ‘Opmaalt af G.C. Amdrup, 1900. Maalestok 1:460000 svarende til Bredden 66° 55’. Sign aturer Bree. Lia. Baadens. foute + Astronomisk Observation. O Theodolith Skeerisng Hskimoisl Husrutir. Yb B fjord. OSTRKYST Opmaalt af J.P Koch. Héjderne ere angivne chow. cA Knigh ton B 9” Em, henge Sa d' Aunay Bust ae De Re s ve Bugt 4 Kap B caupre 4 “Kap Daussy 4 Kap’ Edvard Holm ie Z L vA fh) / 32 as Nprdre -Aputitek W wengde Vest for Greenwich. Steck se Leetes > PE he NS bos T tol Det Hoftensbergske Etabl Meddelelser om’ Grénland XXVIE. . ee 30 | = 50 40 30 20 10 36° 50 40 30 20 10 10 , Kap Deichmann i GRONLANDS OSTKYST a | 5 Ms sy 8 SS 1 | fra 65°55’ til 68°10 N.Br. | gy > aes Sa | ; | CS) eglen : i= | | be Fe 1; | | | | Kap Edvard Holm i | ; A | / oe Opmaalt af G.C.Amdrup, | | ; | | 50+ sul, F759 | | 4 | | 1898- 99 o2g 1900 A | ) | | ip S Nordre-Apu trtek 7 ie | ° } ~ ‘| | | | | | b- Maalestok 1:460000 svarende til Bredden 66° 55’. | ‘| | | my | eo Mio y | Fi STtenaturer | | 7 | 40) it x —— a Le a fe ee ee ee = — Fe ee ee S| ee {40° | iyi | | ; : Rear oo | ' | | | bes KK Bree. | | Zigy, | | ry ots he Ng Se Sens oP OR See, | “eraser nce Baadens Route 1900. Y | | be i : ‘ | | ; j i + Astronomisk Observation. | : Q . | | | | 7 2 fs ay 2 . , Patut t re) Theodolith Skeering. | | | ig at da | « Eskimoisk Husruim. | | ie : A do Teltplads. | 7 ‘| oe r | \ Wii) \ Igdlitarajik, © | . ford. | iy ¥. s | Ae 2 | | Ming he ; | soh-] Opmaalt af C.F Holm 1884-85. | | LH A E L Iso | | | ie a | | ff : 4 . | | Asi é i | Héjderne ere angiwne thod. | i a 4 iy Zz, 4 {h ! 7 x Yow | 4 | | 7 i | / 2 | | vy ee, Z Z “a | y a } “4 | e ‘ _ | c S10 ts ca See 4 | | | a> = Qageay eats | . , / | 20 pes os. ieee She : 4 ee ga a ade \ ie : = 7 = Op — ara ; ; | See : +" | | | 0 i | | \ | Se &,1000" | =: =~ Y Kap Louts Ussing 7 : 2} | | “> *. A | os ; | Nica be Séndre-Aputitek at | | ©.500 -| ‘ | 72 | AY) Kap Christiansen | 10+ -{10 “* Yordre Smaahol | | A a. sor ire Smaaholme 4 | se | S\e. boo’ | : .. | | 00" h ‘eo Séndre Smaaholme Langéen, Kap Hegemann | » | y 67° | mike R * we ae Bet Sth es f : 67" | | | | ‘A > 1950" | | ? Q Store Tindholm | } | | | | Is Svineryggen Nyaarséerne | / f ¢550'S6 Tile Tindholm | | 41000" 7 A 9 Kialinek | | j \ Skreekkens Bugt : a / ‘| | a | | : | i * | | f i j | 50 | | x a) 1150 | 2) 4 Kajarsak | ead ee Hildebrandt | | | : | ve | Vi Kap Jorgensen | | | | | | | | ; } “ | é [Sos | eee )Nanertalik \ fit ! 5 li ZA” Kap, G Holm ' Uf e380. i oi > ae, | | ee | 4 | f lThersuatk Hi) ; | | § Yn j : Wey, 3 } +430 | | | | | 30 Sed | | tenstrups séndre Bre i > [ec ‘am: } Rach: 8 | | | i ! ! | | 1 | SA 3S tn ee = oe Tis Se : se | of as Bir id ihre oe | _ | | | | { | 1 | | i | | | i : | ~ | iad i | =10 | | a» ! | | | } : i | | | | | | Ls | | | | i | j6rne Bust | \* | %® 4 | l. Pe 500’ "| . | : | i] | | c adel ae See rea ————- SS ~~ Spe : - Sfapeal ml ee hes wt 66 | ; : : i z | | | | | : ie | | | \" | t | | | | 7 | | | +} | Leifs éy o 1 a So 6 4% | 7 | o | | v i i | | ov | | | | | Oo | | | | | | | | | : | | | + | j | Langde Vest for Greenwich. | | | cog eacehee ¥$ OR FERS OCU ET CRE TARE CREME PRR neers SERS IRDA SOE IOs I RS ares see EC RS acre AE REE EARNEST EMMKAERERE CORE TAKES EREKE SERED EERE E REN EXALTED So EN ERE EERIE CREEP TA ER Ee SS A Oe eee a 2 140 | = Pee aie : + Ee Rare { 36° 50 40 30 20 10 35 Ya 40. a ae 20 ie 3 34 50 40 30 20 10 30 50 40 30 20 10 , 3k 50 40 30 20 10 ol? 50 40 30 Det Hottensbergsie Etabl.