P+ eae ig Sart ee
en

Ae OR re cae
LSNI NVINOSHLINS S3IYVYEIT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTIT
| n

x
‘Y {

NOILNLILSNI NVINOSHLINS Salut

|

Sa
NS’

Gilp

Z

SMITHSONIAN

NVINOSHLIWS

NVINOSHLIWS

~
LS 2 we
%
SMITHSONIAN

SMITHSONIAN
D

1ES SMITHSONIAN _ INSTITUTION

” > ” 3 aor wm, |
oe ee uw a
oC. to ig ra o a AS oe
“ff a < = Wax o
oc “oy a ine ae AN ae
oa 6 a 5 Ge
= ea = . Soy) Delia
LSNI NWINOSHLINS S3IYVYUYaIT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTIT
a = ‘iz Zz Ny a
: : : é :
3) te a ne
> Ke > = ae =
= i a r, es
m = m oF m
” = a) = wn

[ES SMITHSONIAN INSTITUTION

4g

NOILALILSNI NVINOSHLINS S3IuV

je
NVINOSHLIWS
SMITHSONIAN
NVINOSHLIWS
SMITHEaNiAN
NVINOSHLIWS

+2

LSNI_ NVINOSHLINS S3!YVYGI7 LIBRARIES INSTIT:
2) ae ” > Ww >
BO : ia 7) Ww
‘a a AKG = =
4: a sn 4 %
5 1 5 =
So a S MS a a
fe) “oS fe) e)
Pas mae <=

1ES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS S31Uuy

z Z Z2

S) 2) NR oO

- 4 - WN E

= My Sam jis ‘ Fe RW =

Ee ee am CK Ee

~ “Cy E E

w 4 >

Zz We ce oa
LSN! NVINOSHLINS SSI1YVYGIT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTIT

NVINOSHLINS S@3IYVYSIT LIBRARI
NVINOSHLINS SAINVUSIT_LIBRARIE

YY as
SMITHSONIAN

ANG
SMITHSONIAN

SMITHSONIAN
“yy.
“yd,
ey,

*

TES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS S414)

| ASON,

S
UES

IES
=

SSL TC NC

LSNI

EE

Beaters aN tee

ie ra ” ay ees
LiLSN! NVINOSHLINS S3IYVYEIT LIBRARIES SMITHSONIAN IN:
; md ep) a eee op) Pal
% 4 S th R
é 2 i ty & NN 3 z
¢ Gd 2X 8 2
s 2 “iy * Y = Ee
= | 13 = Coes =
Ww 4 Ww) Sth z Wu)
SMITHSONIAN _INSTITUTION NOILOLILSNI_ NVINOSHLIWS SE
5 ED aa oe
ow. = oe al ox /
<5; = < 2 <x |
[oes ay a = ~ \
E S . = 6 z
an 2 | ra isa sed
S31uYvVud!1 LIBRARIES -SMITHSONIAN_IN
i Zz i z : Gi
wo 2 o 2 w
= = :
> - > = eel
eS = ze = ee
oe 7) =a Di =
D z o 2 o

RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLINS $3

Vv

N:

aN
~

LILSNI_NWINOSHLINS S3!YVEa!I1 LIBRARIES SMITHSONIAN

NVINOSHLIWS
SMITHSONIAN
NVINOSHLIWS
Ye
Sx IS
ot \
AS
SMITHSONIAN
NVINOSHLINWS

Zz a => e z
4 z 4 - Wi, |
rad _< ed <x Dips A |;
‘Ss Pi ioe = a MY fei ag
: lee a:
aol
\RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILOLILSNI NVINOSHLINS § S:
PE iy zZ Oa 72
oO sr QO bse oO
= 2 = a a
it) ee =) a = (
ay E at a
K a ic i =
2 m = m =
= n = w . £
NVINOSHLINS S3I1YVYEIT LIBRARIES SMITHSONIAN IN
Zz 2) = se w =
hes ES ps eS <
ff Peers cal z= S NS = ee
MAST 7 a4 NEO
yp as Ee
5 Ss > = 4 > =
(7p) Zz 29) _ Zz w

ARIES SMITHSONIAN INSTITUTION NO[LALILSNI NVINOSHLIWS S:

ON, riSON SYM WS iS

4. I
12 pe aes aoe isd

EES
LSNI
FES
LSNI
ES

SR

| HELA . eg Lae Arrahfgisden Wye rope tend.

(Fd. Meola. )
: he athe grektods tte Ja eter f ba riuhkf{gorde
1894. A ha ot ey 4, (1823) / A, Aly Aen,

ae Sifts «pik lend, Foredesy PIU ABT tl LAE
coker, : Laer.
CG) pf. ke “7 of
1893. Sy yop lars Shae : (Mab 2 ye , fel 18.)

* ARotng TH. a € Yrdutan is
(BIS. Bo orncthoteyed Halflagh Pr fend. (Aik. g Ahan. yt 6)

Cr7r Over Hoste Nyere Aan ee orutky” clog ez, ,
zak ort v7), Le CR hh o he YS
aor ey ae 4.)
Dowsas Oe a veh. a dda ME “ra @ PLOZ, Lr
O & r Jaz ee ak 7 Lh becon ry,
[bed Medd. )
TAA A 7 € a G94thr fra eal Ona
1876. 0 A VA ‘ah, LS 4 Va Wes v7 44 Poly opaten,
of f- Pye (Pid. oo
1576. prprlancls Ey oneal Adrandicl . Forectra, Aatdh 2 et forthe

M4

me 7 eS Wife ats oy. Job pas
Foremingead Peansleltainy Pe

1874. Ornckhe vo Beahachhury en vor nordbichen Wola cjehia
Ceean. (ff, fom. 12)

187979. Oructho tthe Wiel debe dyer fo pe faband. [Jed Medd.)

WEEE Sag hd egetos / Healer) f" JE IB, vighl toon Marrecg fori

/ 577. Wie ded Lesa Joredory LPL E LE Ce, ;
ree ie Kerer [$/ Vik 6 Ay. 40.)

Bs 70/. Dar ANG danske ee : / bed. Medd.)

me/IOL . Lhhes LEN eh Tagelath Varkos pe Selon

Weel yelee Crucbhateyrrchen fea cUachafdl Quam 1. Ohkobhe
VEE Uff ?. pm / 902.)

1902. Ugleones Ee) jor Thavbras eh . [diderhs, f. TL
x/V. B.)

Ornithologiske Iagttagelser

Arsukfjorden, Sydgronland.

Af

0. Helms.

Seertryk af Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. i Kjabenh. 1892.

Kjobenhavn.
Bianco Lunos Kel. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer).

1892.

os

pS

Hfterfoleende Iagttagelser stamme fra et 13 Maaneders Ophold ved
Tvigtut Kryolithbrud i Sydgronland, hvor jeg fungerede som Lege
fra April 1890 til Juni 1891. Jeg havde her i enhver Henseende
rig Lejlighed til Iagttagelse af Fugleverdenen og gjorde nesten
daglig Optegnelser derom med den Hensigt muligvis engang
senere at offentliggjore dem. Dette kunde maaske synes overflg-
digt nu, da Arkitekt Hagerup i 1891 udgav en Bog ,,The Birds
of Greenland“, omhandlende Fuglene 1 samme Egn af Gronland og
erundet paa 2'/2 Aars Iagttagelser i 1886—88. Imidlertid fore-
kom det mig at have noget Verd, at faa en enkelt Egns Fugle-
verden beskreven saa fyldigt som muligt, og mine lagttagelser
kunne vistnok i enkelte Retninger supplere Hagerups. Hertil kom
endnu, at Dr. Th. Krabbe, som opholdt sig i det gronlandske
Udsted Arsuk, 2'/2 Mil fra Ivigtut i 14 Maaneder, og de 6 af
disse paa samme Tid som jeg i Ivigtut, har bearbejdet sine Op-
tegnelser om Fuegle fra denne Tid og stillet mig dem til Raadighed
til eventuel Offentliggjorelse. Foruden at vi kunne foje 8 Arter til
de af Hagerup trufne, gives herved tillige Lejlighed til Sammen-
ligning af Fuglelivet umiddelbart ved Kysten, hvor Arsuk ligger,
og inde i Fjorden, hvor Ivigtut ligger; for enkelte Arters Ved-

222

kommende findes temmelig store Forskjelligheder, f. Ex. for Lap-
landsverlingens og Havlittens. — En Del af Dr. Krabbes Iagt-
tagelser ere gjorte paa Rejser langs Kysten, der dog ikke have
strakt sig mere end c. 10 Mil Nord for Arsuk, saa at det maa
antages, at de Fugle, han der har truffet, lejlighedsvis ogsaa vilde
kunne findes i Arsuk. Alle de Optegnelser, der stamme fra hans
Haand, har jeg vedfojet Bogstavet K1). Alle de ovrige lagttagel-
ser ere, saavidt andet ikke udtrykkeligt er bemerket, gyjorte af
mig sely. Jeg har. vesentlig indskrenket mig til at anfore, hvad
jee har set, og vogtet mig for at drage almindelige Slutninger
deraf eller opstille Formodninger om Grundene til forskjellige
Fenomener, da jeg synes, at mit Materiale er for lille hertil, og
de uddragne Slutninger let vilde kunne kuldkastes ved fortsatte
Tagttagelser.

Arsukfjorden ligger paa Grgnlands Sydvestkyst omtrent paa
61° N.B. Den strekker sig omtrent 6 Mil ind i Landet og ender
med en Isblink, der fortsetter sig i Indlandsisen. I hele sit
Forlob danner den talrige Bugter og Indskieringer og deles om-
trent en Mil Vest for Ivigtut ved den store Arsukg i to Arme,
af hvilke den nordligste i sin Begyndelse danner et smalt Sund,
Ikerasarsuk, paa det smalleste Sted kun henved 500‘ bredt. Her-
igjennem gaar Ferdslen mellem Ivigtut og Arsuk, saavelsom en
stor Del af Fugletrekket ud og ind ad Fyjorden. Overalt langs
Fjorden findes dels Fjelde, i Almindelighed kun indtil 1500‘ hoje,
dels store kratbevoxede Dale, gjennemstr@mmede af Hlve og med
en frodig Vegetation. I en saadan Dal, omtrent 3 Mil fra Fjor-
dens Munding, ligger Ivigtut paa dennes Sydside umiddelbart ved
Vandet. Dalen er c. 1/4 Mil i Lengde og Bredde og overalt omgiven
af omkring 1000‘ hoje Fjelde. — Arsuk ligger paa Nordsiden af
Fjorden, lidt indenfor Mundingen ved en lille Bugt umiddelbart
ved Foden af det omtrent 4000‘ hoje Fjeld, Kungnat. Vege-

1) Det skyldes kun Dr. Krabbes udtrykkelige Onske, at Iagttagelserne
alene udkomme under mit Navn.

223

tationen er ved Kysten betydelig ringere end inde i Fjordene; de
udstrakte Pilekrat savnes her.

Middeltemperaturen i Ivigtut er 1° C. for hele Aaret, for
den varmeste Maaned (Juli) omkring 9° C., for den koldeste
(Januar) omkring — 7° C. Fra November til Maj er nesten
hele Landet snedekket. Under mit Ophold fros Fjorden til
18. Januar, og Isen bred forst op 13. Maj. Den meste Tid
strakte Isen sig fra Ivigtut henved en Mil udad Fjorden. Ved
_ Arsuk fryser den aldrig til for lengere Tid.

Mit Ophold ved Ivigtut varede fra 22. April 1890 til 6. Juni
1891, Dr. Krabbes ved Arsuk fra 24. August 1889 til 13. Oktober
HS9O)).

Podicipes auritus L.
Hornet Lappedykker.

Jeg har kun set Skindet af en ung Fugl, som 25. November

1889 blev skudt af en Gronlender nerved Arsuk og bragt til K.

Colymbus glacialis L.
Tslom.
Den er kun bleven set en Gang af K. og mig i Fellesskab
ved Wen Manetsok 1 Mundingen af Arsukfjorden den 2. Juli

1890. — Den er aldrig bragt nogen af os skudt.

Colymbus septentrionalis L.
Nordisk Lom.

Den var ret almindelig omkring Ivigtut i Sommeren 1890.
Den saas forste Gang omkring ved den 17. Maj, og fra nu af
til midt i Juni saas og hertes nesten daglig (ofte ogsaa om Nat-
ten) 3, der holdt sig i Newrheden af Ivigtut; den 11. Juli‘laa 2
sammen i en lille Fjeldso c. 900 Fod tilvejrs; der fandtes ingen
Rede. Den Iste August laa 5 sammen i Fjorden, men det kunde

1) For at spare Plads har jeg mange Steder undladt at vedfoje Aarstal ;
vedkommende Datum henfores da til det i Forvejen nevnte Aar.

224

ikke afgjores, om der var Unger deriblandt. — I 1891 hgrtes den
forste Gang den 20. Maj.
Ved Arsuk, hvor ingen Soer fandtes, saas den aldrig. (K.)
Dens Skrig, naar den flgj, lod oftest vak-vak-vak osv., ikke
uligt Zadorna cornuta’s, eller ogsaa ka-kéra-ka-kéra 0.s.v. Naar
den laa i Vandet, udstgdte den undertiden overordentlig kraftige
Skrig, meget lignende et Menneskes Klage.

4 gamle Fugle bleve bragte mig skudte.

Fratercula arctica L.
Sopapegoje.

Jeg har aldrig selvy set deni Grgnland. K. modtog 23. Januar
1890 et Exemplar af en Gronlender, som havde drebt det nogle
Dage forinden nerved Arsuk. 7. Marts 1890 blev et ungt Individ
taget af en Gronlender med Fuglepil c. 14/2 Mil udenfor Arsuk-

fjorden og ogsaa bragt til K.

Uria grylle L.

Almindelig Tejste.

Den ynglede flere Steder i Arsukfjorden, var almindelig over-
alt saavel Sommer som Vinter. Dog saas den aldeles ikke ved
Ivigtut fra Midten af September til 29. Oktober 1890; fra den
Dag viste den sig paa Fjorden i Smaaflokke.

Ved Arsuk var den almindelig hele Aaret rundt. (K.)

2. Juli 1890 fandt K. og jeg paa Gen Midluvfik 1 Mundingen
af Fjorden 4 Kuld lidet rugede Hg i dybe Fjeldrevner. — 29. Juli
saas forste Gang en udflojen Unge, 15. August blev en lige ud-
voxen skudt.

I Slutningen af Oktober vare alle Fuglene i Vinterdragt.
30. Marts 1891 vare de fleste i Vinterdragt, nogle i Overgangs-
dragt; 135. April vare nogle 1 Sommerdragt, andre i Vinterdragt,
atter andre 1 Overgangsdragt; mod Slutningen af Maaneden var
det langt overvejende Antal i Sommerdragt, dog saas endnu

20. Maj en i fuldstendig Vinterdragt. — I Slutningen af December

225

og forste Halvdel af Januar laa flere Gange en nesten hvid paa
Fjorden.

I Foraaret 1891 blev den flere Gange set ved Iskanten 1
storre Flokke, én Gang blandet med Flokke af Uria arra. I April
og Maj saa man den ofte i storre og mindre Antal ligge ved
Foden af Isfjelde og Drivisstykker. Den var paa denne Aarstid
sky og vanskelig at komme paa Skud, hvorimod den om Vinteren
var betydeligt mere tillidsfuld og let at skyde.

Uria arra Pall.
Briinnichs Tejste.

Den fandtes kun om Vinteren ved Ivigtut. 11. December
1890 saas den forste Gang paa Fjorden enkeltvis. Antallet tiltog
hurtigt i Lobet af Maaneden, og i Slutningen af December og Be-
gyndelsen af Januar fandtes den i store Flokke. 18. Januar 1891
dannedes der Is paa Fjorden; den 19. saas nogle flyve inde over
Land, rimeligvis forvildede, fordi de ikke mere kunde gjne aabent
Vand. I Lobet af Januar fandtes spredt paa den islagte Fjord en
Del, der gjensynligt vare faldne ned paa Isen, ikke frosne inde i
den. De vare sandsynligvis blevne overraskede af det hurtige
Isleg, havde holdt sig i enkelte Vaager saa lenge som muligt,
derpaa figjet omkring uden at kunne finde ud til aabent Vand
og sluttelig af Trathed og Sult faldne ned paa Isen. Paa alle
dem man fandt, var Kjodet forteret af Ravne, Knoglerne nesten
renpillede. — Den 5. og 31. Marts samt 13. April laa temmelig
store Flokke ved Iskanten. Senere blev ingen set for 6. Juni, da
en enkelt floj forbi mig omtrent 2 Mil udenfor Arsukfjorden.

Fra Slutningen af November 1889 til Midten af April 1890
laa den i Mengde paa Fjorden ved Arsuk enkelt — eller parvis eller
i temmelig smaa Flokke. Udenfor denne Tid saas den kun und-
tagelsesvis, saaledes 6. Juni 1890, en enkelt, og 5. Juli 1890,
jalt 18, i 4 Smaaflokke paa Fjorden nerved Arsuk. (K.)

Den var ret tillidsfuld og let at komme paa Skud. 1. Marts
1891 blev der af 2 Arbejdere ved Iskanten skudt 77.

‘ 226

Arctica alle L.
Sokonge.

Den saas kun om Vinteren ved Ivigtut. — I November og
December 1889 og i Januar 1890 saas den ved Arsuk i ret
betydelig Mengde'). (K.) 4. December 1889 laa den forste Gang
paa Fjorden udfor Ivigtut i temmelig stort Antal. Derpaa saas
daglig, til Fjorden 18. Januar 1891 blev dekket af Is, en
stor Mengde, ofte flere hundrede, hyppigst 2—3 sammen eller
ogsaa i Smaaflokke paa indtil 12. 18. Januar, da der hurtigt
begyndte at danne sig Isleg, trak de i Smaaflokke ud af Fjorden;
om Eftermiddagen, da Isdekket var dannet, floj adskillige oppe
over Land; 19. Januar flgj ligeledes en Del inde over Land, gjen-
synligt helt forvildede; 2 fandtes paa Land i en yderst forkommen
Tilstand, den ene sad paa Taget af et Hus; 20. Januar saas den
sidste levende flyve over Land; i Kryolithbruddet fandtes et Par
Dage efter. 2; 22. og 23. Januar fandtes paa Isen paa Fjorden en
Del dgde, der ojensynlig vare faldne ned ovenpaa Isen.

I Almindelighed laa de om Dagen roligt paa Vandet; men
12. December var der livligt Rore iblandt dem, idet en Mengde
flokkevis trak ud af Fjorden Kl. 81/2—-9'/2 om Formiddagen; len-
gere op paa Dagen fandtes det sedvanlige Antal. 21. December
trak de livligt, dels ind, dels ud af Fjorden om Formiddagen i et
Antal af flere hundrede. Nogen Grund til denne Bevegelse kunde
jeg ikke finde; der var ingen serlige meteorologiske Forhold.

Man saa dem ofte helt inde ved Land 1 smaa Bugter, og
undertiden sogte de Fede der paa saa lavt Vand, at de ikke
kunde dykke, men stod paa Hovedet som Ainder. Fra Land kunde
man ogsaa jevnlig med Lethed iagttage deres Ferd under Vandet,
og se, hvorledes de sogte deres Fode i selve dette, ikke paa

Bunden. — Temmelig hyppigt flo} de smaa Stykker over Land,

1) 11. September blev én set og skudt i Narssaliks Isfjord, e. 7 Mil Nord
for Arsukfjorden. (K.)

227

f. Ex. fra en lille Bugt til en anden; undertiden blev de under
Flugten af sterk Blest drevne modstandslose ind over Land.

De vare meget lidet sky; paa et Par Timers Jagttur kunde
man med Lethed skyde 10—20. Deres Kjod er serdeles vel-
smagende i Modsetning til de ovrige Alkefugles, der er sterkt

trannet, omend spiseligt.

Lestris parasitica L.
Spidshalet Rovmaage.
Jeg selv saa aldrig nogen med Sikkerhed. 6. Juni 1890
bragte K. mig et hvidbrystet Individ, som han havde set en Gron-
lender skyde nerved Ivigtut, medens den forfulgte en tretaaet

Maage.

Pagophila eburnea Gmel.

Ismaage.

Jeg har ikke selv set denne Fugl levende. 23. December
1890 bragte en Grgnlender mig en ung Fugl, som han havde
taget med Fuglepil et Par Dage iforvejen. Han fortalte, at den
sad paa et Isstykke sammen med 5 andre af samme Udseende som
den selvy, og desuden en, der var helt hvid, altsaa en gammel
Fugl. Gronlenderen kjendte ikke Fuglen, hvilket tyder paa, at

den forekommer sjeldent.

Rissa tridactyla L.
Tretaaet Maage, Taterak.

Den ynglede i stort Antal 1 Bunden af Fjorden og var om
Sommeren en af de Fugle, der hyppigst saas, og mest tildrog sig
Opmerksomheden.

Ved min Ankomst til Ivigtut i Slutningen af April 1890 var
den almindelig paa Fjorden, og i Maj og Juni saas den stadig 1
stort Antal.

I Bunden af Fjorden, omtrent 5 Mil fra Mundingen, ynglede
paa en stejl Klippe henved et Par Tusende sammen med nesten

lige saa mange Larus leucopterus. 29. Juli og 3. August sejlede

228

jeg forbi Fjeldet, der var besat med Masser af gamle Fugle, men
der var hverken Alig eller Unger. Formodentlig trekke de unge
Fugle strax bort fra Ynglepladsen ud i Davisstredet eller i Mun-
dingen af Fjorden. 23. Juli saa jeg i Nerheden af Fyjeldet en
eneste ung Fugl.

I Juni, Juli og navnlig i August trak Fuglene hver EHfter-
middag ud af Fjorden og hver Morgen ind ad denne. I Slutningen
af August begyndte Eftermiddagstrekket omtrent Kl. 3 og varede
til Kl. 7—8. Morgentrekket begyndte ved Daggry. De trak 1
mindre Flokke, sjwldent over 30—40 sammen, temmelig lavt midt-
fjords eller ner Kysten. Det var langt overvejende gamle Fugle,
der trak, dog var der fra 20. August en Del unge, der oftest
holdt sig i Smaaflokke for sig selv. De lod sig med Lethed lokke
ner til en Baad, naar man kastede en dgd Maage i Vejret; man
kunde nemt paa denne Maade skyde 20—350 paa et Par Timer
under Eftermiddagstrekket. I de forste 5 Uger af September saas
de kun sjeldent paa Fjorden, og Trekket var fuldstendig ophort.
I sidste Uge af September og forste Halvdel af Oktober viste de
sig atter, idet de nu fulgte dels Flokke af Seler, som begyndte at
komme ind paa Fjorden, dels Hvaler (Kepokaker), som daglig trak ud
og ind ad denne. Om de nerede sig af disse Dyrs Afsondringer,
eller om ikke snarere Seler og Hvaler jagede Fisk og Krebsdyr op
imod Overfladen til dem, tor jeg ikke have nogen bestemt Mening
om. Noget regelmessigt Trek var der nu ikke Tale om; de laa
ofte 1 denne Tid paa Vandet i Flokke paa flere hundrede, unge
og gamle mellem hverandre. I sidste Halvdel af Oktober begyndte
de at forsvinde fra Fjorden. 1. November saas endnu 1; Ll. No-
vember var der paa Fjorden et Par mindre Flokke, vel ialt 20
Individer; heraf blev skudt 5 gamle og 2 unge. Derpaa saas
ingen for 18. Januar, da jeg saa en ung Fugl, der efter en sterk
Storm var bleven skudt af en af Arbejderne. 20. April 1891
hertes fra den tidiige Morgenstund en Skrigen og Larmen i Luf-
ten af Maager, som over den isdekkede Fjord sandsynligvis trak

ind til deres Yngleplads. Jeg kunde ikke se dem paa Grund af

229

den tykke Regnluft, men andre mente at have set Masser af
Rissa tridactyla. 24. April 1891 saa jeg Flokke paa flere hun-
drede, der skrigende kredsede ved Iskanten. Fra nu af til 1. Juni
saas de ofte flokkevis trekke ud og ind ad Fjorden; nogle Gange
saa jeg den Merkelighed, at om Aftenen Flokke trak indad Fjor-
den istedetfor udad; i det hele syntes Traekket ikke saa regelmes-
sigt som om Hfteraaret. En enkelt Gang i Slutningen af April
saa jeg ved Iskanten ligge en Flok paa et Par Tusende.
: Ved Arsuk saas den kun undtagelsesvis 1 Maanederne Novem-
ber 1889—Marts 1890 incl., 1 den gvrige Del af Aaret fandtes
den i Mengde. 19. November 1889 saas 4 ved Arsuk, 14. Januar
1890 en enkelt ner Ivigtut. (K.)

Hvad Dragten angaar, saa var 20. August 1890 nogle af de
gamle allerede 1 Vinterdragt. 26. September vare alle de gamle
deri. 28. April 1891 vare de alle i Sommerdragt. Alle de, der
saas om Foraaret, vare fuldt udfarvede Fugle.

Larus glaucus Brinn.
Graamaage.

Den var langt mindre almindelig end Larus Jleucopterus.
Medens jeg saaledes 1 Lobet af et Aar skod 135 af sidstnevnte,
har jeg kun noteret 4 skudte Larus glaucus, deraf en gammel
Fugl 29. Oktober 1890, og en lige udvoxen Unge 15. August 1890
i Bunden af Fjorden, nerved Fuglefjeldet, hvorfor jeg antager, at
den ynglede der.

I Sommerens sidste Del saas den ofte udfor Arsuk, og 1 Sep-
tember 1890 saas en Mengde unge Fugle langs Kysten Nord for
Arsuk. Om Vinteren saas den ikke med Sikkerhed ved Arsuk. (K.)

Omtrent 1. Juni 1891 blev der bragt mig Alg af den, der
vistnok vare tagne paa Yerne ved Kysten.

Larus leucopterus Faber.
Hvidvinget Maage.

Den var overordentlig talrig paa Fjorden og nogle nerliggende

Fjorde saavel om Sommeren som om Vinteren, dog i noget mindre

Antal om Vinteren. Den ynglede 1 stort Antal 1 Fjorden.

230

Ved Arsuk saas den almindelig Aaret rundt, dog i langt
mindre Antal om Vinteren end om Sommeren. (K.)

I Maj 1890 og 91 holdt den sig i store Flokke inde i Fjor-
den, hvor der stod Masser af Mallotus arcticus, en lettilgjengelig
Fede. I Juni og Juli 1890 saas den kun enkeltvis ved Ivigtut;
den var da trukket ind til Fuglefjeldet, hvor den ynglede sammen
med Rissa tridactyla. 29. Juli og 3. August saa jeg der hen-
“holdsvis ¢. 500 og 2000 Fugle, mest gamle. 23. Juli saa jeg i
Nerheden af det en. udflojen Unge. 15. August fandt jeg i en
Bugt af Fjorden, 1 Mil fra Fuglefjeldet, unge Fugle 1 enormt
Antal, ledsagede af en Del gamle; af K. og mig blev i Lobet af
faa Timer skudt omtrent 40 unge og 14 gamle. De vare yderst
lette at lokke til Baaden ved en dod Fugl. Ungerne holdt sig
oftest 2 og 3 sammen, formodentlig det samme Kuld, hvad jeg
ogsaa jevnligt saa i den folgende Tid, da de unge vyare
almindelige paa Fjorden. I Oktober, November og December var
den almindelig paa Fjorden, ligesaa i Januar 1891, til Islegget |
begyndte. 24. April L891 trak om Morgenen en Flok ind ad Fjor-
den Kl. 7 og ud igjen KI. 9, hojt 1 Luften. De vare rimeligvis
paa Vejen ind at se til deres Ynglepladser i Bunden af Fjorden.
Fra 4.--9. Maj saas og hortes den undertiden saavel ved Dag som
ved Nat inde over den isdekkede Fjord. Ude paa den aabne
Fjord saavel ner Ivigtut som ved Arsuk var den i sidste Halvdel
af April og forste Halvdel af Maj meget almindelig, men ved Ar-
suk saas oftest unge Fugle, medens de gamle vare langt over-
vejende lengere inde.

Ligesom andre lagttagere har jeg ogsaa jevnlig set de unge
Fugle paa Land i Ferd med at spise Ber af Empetrum nigrum.

I December og Januar saa jeg flere Gange nogle ligge paa
Fjorden sammen med Somateria spectabilis og en enkelt Gang
med Uria arra.

Om Efteraaret bleve saavel disse som de ovrige Maager skudte

i hundredevis i Ivigtut. Kjodet er meget velsmagende.

231

Larus marinus L.
Svarthag.

Der saas jevnlig paa Fjorden hele Aaret igjennem saavel
unge som gamle Fugle, maaske hyppigst i Oktober og November.

Ved Arsuk saas den hele Aaret rundt, dog kun meget faa
Gange om Vinteren.(/Z/

Den ynglede i Nerheden af Arsuk, hvor K. i Foraaret 1890
_ ofte saa Gronlenderne komme med dens Aig. — I Juli 1890 blev
der bragt mig 2 halvvoxne Unger, som jeg opfedte med Fisk og
Kjod og havde til midt om Vinteren.

Den var yderst sky ligesom i Danmark; en gammel Fugl

skgdes meget sjeldent.

Sterna macrura Naum.
Kystterne.

Hverken K. eller jeg saa den nogensinde levende. Jeg saa i
Juni 1890 2, der vare skudte ved Kysten 3—4 Mil Sydost for
Ivigtut 17. Juni. Tillige fik jeg nogle Mg tagne sammesteds paa
samme Tid. 20. Juli 1890 bleve 2 skudte sammesteds og bragte
(abl Te
Fulmarus glacialis L.
Mallemuk.

Jeg har kun set et Exemplar, som af K. blev skudt ved Ser-
miligarsukfjordens Munding, ce. 4 Mil Nordyest for Arsuk 23. Sep-
tember 1890. K. saa heller ikke flere.

Phalacrocorax carbo L.
. Almindelig Skarv.

Hverken K. eller jeg saa den levende. 20. December 1889
modtog K. én af en Grgnlender, som havde skudt den samme

eller foregaaende Dag.

232

Mergus serrator L.
Toppet Skallesluger.

Den var ret almindelig paa Fjorden undtagen i Sommer-
maanederne. Den ynglede neppe i Nerheden af Ivigtut. 26. Sep-
tember 1890 saas den forste Gang paa Fjorden, hvor et ungt
Individ blev skudt lige ved Ivigtut. I Oktober, November og
December var den ret almindelig rundtom, hyppigst 1 Oktober,
hvor Flokke saas nesten daglig. Flokkene vare oftest smaa, dog
saas undertiden nogle paa henimod 50 Individer. I de forste 3
Maaneder af 1891 saas kun enkelte, da Fjorden var tillagt. Nogle
bragtes skudte af Gronlendere. I Slutningen af April og 1 Maj
1891 saas saavel inde 1 Fjorden som ved Mundingen en Del.
De vare da gjerne i Smaaflokke, 2—8 sammen, og flo] meget om-
kring, altid hojt 1 Luften, ikke som Mnderne strygende over
Vandspejlet. Hanner og Hunner vare blandede sammen.

K. har aldrig sely set den med Sikkerhed, men modtog i
Vinteren 1889--90 3 Exemplarer, skudte af Gronlendere.

30. April og 2. Maj 1890, da jeg om Eftermiddagen laa i det
snevre Sund Ikerasarsuk mellem Arsuk og Ivigtut, kom en Del
forbi mig, der i Modsetning til Hderfuglene alle trak ud af
Fjorden.

Anas boscas L.
Graaand.

Den var ret almindelig ved Ivigtut i Maanederne Maj—De-
cember incl. 1890. Den ynglede i ret stort Antal i den indre Del
af Fjorden, hvorfra en betydelig Mengde ikke helt flyveferdige
Aillinger bragtes af Gronlenderne 1 Lobet af Sommeren. 1. August
1890 saas ved Stranden 5 dunkledte Unger. 15. Maj 1891 saas
ved Arsuk en Han og en Hun sammen. K. saa kun faa ved Ar-
suk, men Gronlenderne bragte ham flere skudte i Vinterens Lob.
~- Den ynglede ikke i Arsuks umiddelbare Nerhed. (K.)

233

Clangula islandica Gmel.
Islandsk Hvinand.

I Midten af December 1890 blev en Han bragt til Ivigtut
af en Grgnlender. I Januar eller Februar 1890 fortalte en
Gronlender mig, at han havde set og jaget efter 2. K. modtog
7. Marts 1890 et Exemplar (Han) skudt samme Dag af en Gron-
lender tet Ost for Arsuk.

Clangula histrionica L.

Stromand.
Den var ikke sjelden 1 Arsukfjorden og ynglede rimeligvis der.
I Maj og Juni 1890 og 91 saa jeg adskillige dels i den
indre Del af Fjorden ner Ivigtut, dels 1 Smaaflokke ved Kysten
ved Arsuk. I Juli Maaned 1890 blev der inde i Bunden af Fjor-
den skudt nogle , vistnok unge Fugle, af Arbejderne. Midt i Juli
_bley der af Gronlendere fra Arpagfikfjorden c. 1 Mil Nord for
Ivigtut bragt omtrent 30, tagne med Fuglepil, alle gamle Hanner
1 Feldning; alle Svingfjerene paa dem manglede. I Januar,
Februar og Marts 1891 bragtes mig af Gronlenderne 4 Hanner,
skudte nerved Arsuk. Kk. fik 1 de samme Maaneder 1 1890, 3

Hanner, ligeledes tagne nerved Arsuk.
6., 7. og 8. Oktober 1889 samt 7. og 24. September 1890
saas flere smaa Flokke ved Kysten et Par Mil Nord for Arsuk
de bestod mest af unge Fugle (K.), medens de iy vi fik om Vin-

teren, alle vare gamle.

Harelda glactalis L.
Havlit.

J Maanederne Juni—Oktober bemerkedes den aldrig ved.
Arsuk, i hvis Nerhed den vist ikke ynglede. Om Vinteren var
den meget talrig ved Arsuk. (K.)

I Slutningen af April og i Maj 1891 fandtes den 1 meget
stort Antal ved Arsuk, medens den sjeldent blev truffen paa den
indre Del af Fjorden i Nerheden af Ivigtut.

294

Den trak vel Morgen og Aften, men undertiden indad Fyjor-

den, undertiden udad, ikke regelmessigt som Ederfuglene.

Somateria mollissima L.
Ederfugl.

Den var almindelig paa Fjorden om Vinteren, hvorimod den
ikke fandtes der om Sommeren.

Ved Arsuk saas den i Mengde 1 Maanederne Oktober—Maj
incl. Storst Mengde i April, hvorefter den rask aftog. I Som-
mermaanederne saas den nesten ikke, da den kun ynglede meget
sparsomt i Arsuks Nerhed. (K.)

Ved min Ankomst til Ivigtut 1 Slutningen af April 1890 var
den talrig paa Fjorden, som paa denne Tid var tet fyldt af Drivis.
Hver Aften Kl. 6--8 var der livigt Trek ind ad Fjorden; enkelte
Aftener i Begyndelsen af Maj trak et umaadeligt Antal. 2. Maj
laa om Aftenen omtrent 600 lige ud for Ivigtut, medens den
langt overvejende Del trak lengere ind i Fjorden. Der var langt
flere Hunner end Hanner paa Trekket. Henimod Slutningen af
Maj ophorte dette; men endnu 6. Juni saas 5 Hunner og 1 ung
Han ligge inde 1 Fjorden paa et bestemt Sted, hvor der ofte om
Vinteren laa nogle. Her var rimeligvis en Banke med passende

Fode.
23. September trak en Del Flokke (Hunner) forbi en Pynt ved
Sanerut, et Par Mil Syd for Ivigtut, og 25. September laa ikke saa
faa i Mundingen af Arsukfjorden; men der saas ingen inde i Fjor-
den for 19. Oktober, da jeg traf en Flok helt inde i Bunden af
Fjorden. Derpaa saas nogle Flokke 1 Slutningen af November og
enkelte 1 December, alle overvejende bestaaende af Hunner. 12. De-
cember saas en Han og 1 Januar 1891 nogle. I Februar, Marts
og Sterstedelen af April, da Fjorden ved Ivigtut var dekket af Is,
saa jeg den kun én Gang, 5. Marts, 1 hundredevis ved det aabne
Vand; men af Gronlenderne blev der i den Tid bragt adskillige
hundrede, der vare skudte ved Arsuk. JI Slutningen af April og 1

Maj 1891 laa den i massevis paa Fjorden, saa langt ind som denne

235

var fri for Is. Det var langt overvejende Hunner og unge Fugle,
man saa nyl. inde i Fjorden; lige ved Mundingen af Fjorden saas
18. Maj Flokke paa flere hundrede, hvoraf der omtrent var lige
mange Hanner og Hunner. Paa denne Tid var der hver Efter-
middag fra 3—6 Trek indad Fjorden. Hanner og Hunner vare
da sammen i Flokkene, men enkelte Gange trak Flokke af Hanner
for sig. 30. April 1891 trak Flokkene ud af Fjorden, medens
de ellers trak indad de andre Gange, jeg iagttog Trekket paa
samme Sted under fuldstendig samme Forhold. 29. Maj 1891 laa
paa den foromtalte Banke inde i Fjorden over 400 Hunner og
unge Hanner.
Somateria spectabilis L.
Pragt-Ederfugl.

Den fandtes kun om Vinteren ved Ivigtut, var da almindelig.

Ved Arsuk saas den i Mengde 1 Maanederne Oktober—Maj
incl., tildels sammen med S. mollissima. Storst Mengde i April,
hvorefter den rask aftog. (K.)

2. December 1890 saas de forste Gang med Sikkerhed paa
Fjorden, idet under en heftig Sydoststorm 3 gamle Hanner laa
udfor Ivigtut. Derpaa saas ofte 1 December 1890 og Januar 1891,
men altid kun under de meget hyppige Sydost- og Sydveststorme,
: nogle ligge udfor Ivigtut, altid omtrent paa samme Sted, c. 400
Alen fra Land, hvor jeg antager, der maa vere en Banke, som
de sogte; de laa nemlig paa denne Tid aldrig andre Steder. I
Modsetning til S. mollissima fandtes der flest gamle Hanner, 1
December kun faa ad Gangen, hen 1 Januar i tiltagende Mengde,
indtil 100 ad Gangen; saa snart Vejret blev roligt, forsvandt de
igjen. En eneste Gang laa en Somateria mollissima, en Han,
iblandt dem. 5. Marts 1891 laa de i hundredevis ved Iskanten
omtrent 1 Mil fra Ivigtut. JI Slutningen af April og 1 Maj saas
en Del saavel inde i Fjorden som ved Mundingen. Hvad jeg har
anfort ved S. mollissima om Trek o.s. v. gjelder i alt vesentligt

ogsaa for denne Art, som fandtes i noget mindre Antal end hin,

236

22. Maj 1891 skod jeg en ung Han; senere saas ingen. K. skod
én af en Flok et Par Mil Nord for Arsuk 15. Jum 1890.

Cygnus musicus Bechst.

Sangsvane.

Jeg selv har aldrig set den levende. I Oktober 1890 modtog
jeg fra K. et ikke helt udfarvet Individ, om hvilket han oplyser,
at det blev skudt af ham i Forening med flere andre i selve Ar-
suk Havn 6. Oktober 1890. Der saas ikke flere. Den var for-
bausende lidt sky, saa at den ikke engang lettede for de forste
forgjeves Kugleskud efter den. Saa vidt K. kunde forstaa, havde
ingen af Arsuks Beboere for set en Svane. —- Dette tyder med Sik-
kerhed paa, at den maa vere meget sjelden, da en saa karak-
teristisk Fugl vanskelig vilde undgaa de fuglekyndige Gronlenderes

Opmerksomhed.

Phalaropus fulicarius L.
Thorshane.

Jeg har kun set den én Gang, 17. Juni 1890, temmelig langt
inde i Fjorden, hvor 3 svommede sammen, af hvilke den ene blev
skudt; de 2 andre blev forfulgte, men lod kun Baaden komme paa
c. 80 Alens Afstand; de floj saa op, men kastede sig atter snart
paa Vandet. Det Individ, der blev skudt, var i smuk Sommerdragt,
efter Dragten at domme en Hun. —- Gronlenderne kjendte den
ikke som serlig Art, men kaldte den med Odinshanens gronlandske

Navn. K. har aldrig set den eller faaet den skudt.

Phalaropus hyperboreus L.

Odinshane.

I September 1889 blev et Individ skudt lige ved Ivigtut;
jeg saa Dele af det, som vare opbevarede. Ved Kornokfjorden, et
Par Mil Syd for Ivigtut, paa et Fladland med talrige Smaasger,
saas 29. Juni 1890 en sv@mme paa en lille 8g. Den blev skudt;
efter Farven at démme var det en Hun. Jeg selv saa kun den

ene; andre derimod saa paa en anden lille So 2, der vedbleve at

flyve omkring dem og rimeligvis havde Rede der. 19. August
blev der bragt mig et Exemplar, der var skudt paa Fjorden udfor
Tvigtut. K. saa 7., 8. og 11. September 1890 ved Kysten nogle
Mil Nord for Arsuk paa forskjellige Steder henholdsvis 2, 3 og 3
svomme sammen. 4 af disse skod K., en blev tagen af en Gron-
lender med Fuglepil.

Tringa maritima Brinn.
Sortgraa Ryle.

Den ynglede vistnok enkeltvis om Sommeren 1 Nerheden af
Tvigtut, fandtes ellers kun om Vinteren. Fra 8. Oktober 1890 var
den almindelig overalt ved Stranden, indtil Fjorden fros til midt i
Januar.

I Sommermaanederne Juni— August saas den aldrig ved Arsuk,
i hvis umiddelbare Nerhed den vist ikke ynglede. Fra Oktober—
April incl. saas den serdeles hyppigt, dog aldrig i store Flokke. (K.)

Den fandtes overalt ved Kysten saavel paa Sandbund ved
Elvenes Udlob som ved Foden af de stejle Klipper. I Almindelig-
hed fandtes den kun 1 Smaaflokke paa indtil 10 Stykker; kun en
Gang har jeg set en storre Flok paa henved 50 Individer.
5. Februar 1891, efterat Fjorden havde veret tillagt 1 5 Uger, saas
en yderst forkommen flyve ind paa Land ved Ivigtut og sette sig.

Gronlenderne fortalte mig, at de havde fundet en ynglende
omtrent en Mil fra Ivigtut 1 Sommeren 1890. K. saa en tet ved
Ivigtut 6. Juni 1890. 29. Juni blevy paa et Fladland ved Kornok-
fjorden, et Par Mil Syd for Ivigtut, en jaget op af en Hund og
flo] wengstelig omkring i lang Tid uden at ville fjerne sig; den
blev skudt; hele dens Adfwrd tydede paa, at den havde Rede der.

Tringa maculata Vieill.

Jeg har kun set Skindet af et Individ, som blev skudt af K.
21. September 1889 i Narssalik omtrent 7 Mil Nord for Arsuk.
K. saa kun den ene.

238

Tringa alpina L.
Almindelig Ryle.

31. Maj 1890 blev der bragt mig et Individ i fuld Sommer-
dragt, som Dagen for var skudt ved Ivigtut; der var kun skudt
den ene sammen med nogle Zringa maritima. LEllers har hverken

K. eller jeg set den.

Numenius pheopus L.

Lille Regnspove.

25. Maj 1891 blev der set en Flok paa. 6 ved Ivigtut om
Morgenen, hvoraf de 2 bleve skudte og bragte mig. Om Aftenen
modtog jeg en til, skudt ud af en Flok paa 8; neste Morgen blev
der set 3, senere ingen. Der synes altsaa at have veret flere
Flokke. De sad dels ved Stranden, dels oppe paa Land nogle
hundrede Alen fra Kysten. Paa Fjerene om Analaabningen og om
Nebbet paa de skudte saas det tydeligt, at de havde spist Blaaber.
De synes ikke at have vwret meget sky. (Jeg var sengeliggende

i de Dage og derfor forhindret fra at iagttage dem).

Charadrius virginianus L.
Amerikansk Brokfug].

Jeg har kun set Skindet af en, som blev skudt ved Frede-
rikshaab 22. September 1889 og leveret K.; han fik et Exemplar
til, skudt ved Narssahik LO. September 1890. 7

Agialitis hiaticula L.
Stor Strandpiber.

Jeg har aldrig set den levende i Gronland. K. skeéd en -
21. Maj 1890 1 Arsuk; saa ikke flere. 25. Juni 1890 blev en
skudt ved Kornok, et Par Mil fra Arsuk, og bragt ham; endelig
skod han 12. September 1890 en i Narssalik og modtog samme

Dag 2 Exemplarer, skudte samtidig paa samme Sted.

239

Lagopus mutus Mont.
Fjeldrype.

Den ynglede almindeligt omkring Ivigtut; om Vinteren fandtes
den i Masser rimeligvis trakkende Nordfra.

Den saas i Mengde om Vinteren ved Arsuk, i hvis Nerhed
den ynglede paa Fjeldskrenter. (K.)

I Sommeren 1890 saas den kun i sparsomt Antal. Fra.
Jagttidens Begyndelse, 1. September, saas den meget hyppigt i
Smaaflokke paa indtil 10 Individer til midt 1 November, da dens
‘Antal kjendeligt formindskedes og forst tiltog fra Midten af Januar,
stadigt tiltagende i Februar og Marts. Efter Jagttidens Ophgr,
1. April, saas kun faa. Ved Ivigtut blev ialt skudt:

Fra 1. September—1. November ... 695.
-— 1. November—-1. December ... 182.
— 1.December—1.Januar..... 124.
ie anuar = lekebrnai 0 2 402.
2ieHebruare— lo Marts) 20.) 637.
= ateMants ol, April vei gn ee eee 796.

Talt . . . 2836.

Nesten lige saa stort et Antal bragtes 1 samme Tid til Ivigtut
af Gronlenderne fra Arsuk.

De anforte Tal af skudte Ryper give selvfolgeligt ikke ngjagtigt
Forholdet i de levende Rypers Antal, da Jagtudbyttet var under-
kastet mange forskjellige Indflydelser; bl. A. var Vejret 1 en Del
af November og i hele December meget ugunstigt for Jagt, og
naynlig vare Sondagene, som en stor Del af Arbejderne benyttede
til Jagt, meget regnfulde; men jeg tror dog, at man af de opgivne
Tal faar ret gode Oplysninger om de virkelige Forhold.

I Almindelighed vare Ryperne i, Smaaflokke paa indtil 10;
det sterste Antal, jeg har set i en Flok, er henved 20. K. saa
21. December 1889 paa Fjeldene tet Ost for Arsuk en Flok paa
henimod 100, af hvilke 47 bleve skudte af 4 Jegere i Lobet af

et Par Timer.

240

I Efteraaret traf man oftest Ryperne paa Toppen af Fjeldene;
i den strenge Vintertid, 1 Februar og Marts, mere paa lavere
Skraaninger, ofte helt nede ved Stranden, dog ofte ogsaa hojt til-
vejrs. Nogen bestemt Sammenheng mellem de meteorologiske
Forhold, Snefald 0. s.v., og Rypernes Ophold hojt oppe eller langt
nede har jeg ikke kunnet spore. Dog har jeg 21. og 22. Marts
1891, da et meget stort Antal blev truffet useedvanhg langt nede,
noteret, at Grunden hertil vistnok var, at den lave Vegetation oppe
paa Toppene var dekket af et tykt haardt Islag, sammenfrosset
Tosne. At de, som Holboll angiver, om Eftermiddagen skulde
trekke nedad mod Stranden, om Aftenen tilbage, har jeg aldrig
iagttaget. I selve de lave kratbevoxede Dale fandtes de kun sjel-
dent om Vinteren. .

6. Februar {891 undersggte jeg Indholdet af Kroen paa
en, jeg havde skudt Dagen for, og fandt folgende: Frugter,
Knopper og de yderste Stengelstykker af Dvergbirk (Betula glan-
dulosa), Knopper og de yderste Stengelstykker af Graapil (Saha
glauca) og de yderste Stengelstykker af Revlingberplanten (Hm-
petrum ngrum).

Storrelsen af Ryperne ogsaa indenfor samme Kjo@n varierer
meget. I Februar vejede jeg 14, skudte paa en Dag; den hgjeste
Vegt var 550 Gram, den laveste 370 Gram. Gjennemsnitsvegten
var 475 Gram.

Angaaende Rypens Tillidsfuldhed overfor Mennesket kan jeg
kun bekrefte, hvad andre have iagttaget. Det er saaledes hendet
mig, at jeg har staaet paa et Sted og skudt 4 ned efter hinanden,
uden at de flyttede sig.

Natten mellem 15. og 14. Juni lettede K. en Fugl fra Reden
paa et Fjeld nerved Arsuk. Reden indeholdt omtrent 9 Ag.
13. Juli 1890 traf jeg i selve Ivigtutdalen en Hun med 6—7
Unger af Storrelse som en Ster; de brugte Vingerne flittigt og
floj flere hundrede Alen. En Del af Ungerne vare i Begyndelsen
af September ikke helt udvoxne; endnu saa sent som 18. Septem-

ber saas et saadant Kuld.

241

4, Juni 1890 og 18. Maj 1891 saas et Par sammen, af hvilke
Hannen var i fuldstendig Vinterdragt, Hunnen i fuldstendig Som-
‘merdragt; dog sad paa Hovedet af den Han, som blev set og skudt
sidstnevnte Datum, brune Fjer under de hvide. 2. Juni 1891 saas
en Han i fuldstendig Vinterdragt. Alle de Fugle, der bleve
skudte i Begyndelsen af September, vare sterkt i Ferd med at
felde; 11. September saas nogle nesten helt hvide; fra Midten af
Oktober vare de alle i fuldstendig Vinterdragt.

Haliaétus albicilla L.
Hvidhalet Havorn.

Den saas hyppigt ved og omkring Ivigtut hele Aaret rundt,
sjeldnest i Juli—September incl. Jeg har ikke selv set dens
Rede; men det blev mig fortalt, at den i tidligere Aar var fundet
flere Steder 1 Nerheden.

Ved Arsuk saas den ret hyppigt 1 Lobet af Vinteren enkeltvis,
dog i langt mindre Antal end ved Ivigtut. I Sommermaanederne
Juni—August saas den ikke ved Arsuk, i hvis umiddelbare Ner-
hed den ikke ynglede. (K.)

I Februar og Marts 1891, da Fjorden var tillagt, og det
aabne Vand over en Mil borte, saas den dog flere Gange over
Ivigtut. Hyppigst saas den med Nordenvind; den trak da i smaa
Selskaber paa 2—5 langs Kysten, oftest om Morgenen og For-
middagen og hyppigst fra Ost til Vest. Jeg antager, at den af-
sogte Kysten for at finde de Aadsler etc., som Sgen drev op (Nor-
denvind er Paalandsvind ved Ivigtut).

Dens Evne til at fange levende uskadte Fugle har jeg kun
haft ringe Lejlighed til at bedomme. Den jagede undertiden mine
Duer, som aldeles ikke syntes at frygte den, og af hvilke den
heller aldrig fangede nogen. 1. Oktober 1890 jagede en paa
Fjorden en anskudt ung tretaaet Maage, som kun kunde flyve kor-
tere Strekninger ad Gangen, men dog vidste at tumle sig saa
behendigt, at Grnen trods lengere Tids Jagt ikke kunde faa fat i

den. Senere slog den ned efter en anden anskudt Maage, som

242

laa i Vandet nerved en Baad. En Gang til har jeg set den slaa
ned paa en anskudt Maage og en Gang hert om et lignende Til-
felde. Merkeligt var det at se, at den (ligesom jeg har set ved
Jagtfalken) ikke strax greb de modstandslgse Fugle, men -forst et
Par Gange floj ner hen imod dem, derpaa svingede af og forst
tredie eller fjerde Gang ereb Fuglen. 8. November 1890 blev der
bragt mig 2 wuge Fugle, skudte i Ivigtut samme Dag. De
havde begge siddet paa Taget af mit og et nerlggende Hus,
hvilket blev fortalt mig ogsaa var set andre Gange. De lokkedes
rimeligvis dertil af de ddde Fugle og Fisk, der vare kastede til to
Reve og to Svartbag-Maager, som gik 1 aabne Indhegninger tet
ved mit Hus; muligvis fristedes de ogsaa af Maagerne. En saa
jeg skudt 1 April 1890, en 1 Februar 1891, desuden en, der blev
funden dgd nerved Ivigtut i Marts 1891. Af Gronlenderne blev
den jevnligt bragt skudt.

Falco gyrfalco L.
Jagtfalk.

Den saas hyppig ved Arsuk om Vinteren, 1—2 ad Gangen,
i forste Halvdel af Oktober 1890 nesten daglig forfolgende Duerne.
I den strenge Del af Vinteren (November—Marts incl.) saas flest
hvide. I Juni—Juli saas ingen. Den ynglede naeppe i Arsuk’s
umiddelbare Nerhed. (K.)

Ved Ivigtut saas den hyppigt Efteraar og Vinter. Jeg ved
ikke, om den ynglede i Nerheden; dog skal jeg anfore, at 24. Juli
1890 saas et Individ af mork Farve her i Byen; den sad forst
paa Toppen af en Skibsmast og jagede senere Duerne. Derefter
saas ingen for 29. September 1890, da der blev skudt et meget —
mérkt Individ, medens det ivrigt forfulgte Duerne. I Oktober og
November saas enkelte, og adskilige skudte bleve bragte af Gron-
lenderne. Fra Midten af December 1890 til Midten af Januar
1891 saas den temmelig hyppigt, og jagede da ofte Duerne.
Senere saas enkelte, men aldrig nogen jagende Duerne, formodent-

lig fordi Fjeldene paa denne Tid vare fyldte med Ryper. Jeg

243

mistede aldrig en Due ved Falkens Forfolgelse, dog vare de i hgj
Grad forskrekkede, naar de vare blevne jagede. En Gang hendte
det mig sely, og en Gang en af mine Kammerater, at en Falk
slog ned efter en Rype, som lige var skudt, og en Gang lokkede
jeg en Falk paa Skudvidde ved at kaste en Rype op i Luften.
Den synes altsaa ikke at forsmaa dgde Fugle og langtfra udeluk-
kende at fange sit Bytte flyvende.

Hvad Dragten angaar, saas de i alle Nuancer fra hvide med
-en Del brunlige Pletter til helt brune. Ved Sammenstilling af en
Rekke Skind, af hvilke jeg preparerede c. 12, saa man alle Over-
gange, saa at der var nogle, som det var umuligt at henfore
under Betegnelsen hvid eller graa, men maatte siges at staa
midt imellem begge; det samme gjaldt ogsaa de levende Fugle.
To Skind, der vare fuldstendig ens, fandtes ikke. Storrelsen af
Fuglene varierede ret betydeligt, men snart vare de graa storst,
snart de hvide.

Talt saas 15 Gange en graa, 8 Gange en hvid Falk, 3 Gange
en af ubestemt Farve. I de strange Vintermaaneder saas vel nok
de hvide i langt overvejende Antal, men paa den anden Side blev
i September bragt mig flere skudte hvide end graa. Enkelte

Gange saas en hvid og en graa sammen.

Falco peregrinus Tunst.
Vandrefalk.

4. September 1890 floj 2 sammen paa den nordlige Side af
Fjorden omtrent en Mil fra Ivigtut; 5. Oktober forfulgte en ivrigt
mine Duer. Den lagde herved en utrolig Hurtighed for Dagen,
var langt hurtigere i Flugt og Vendinger end Jagtfalken. Lllers
har jeg aldrig set den og K. ikke heller.

Nyctea nivea Thunb.
Sneugle.
I Lobet af Vinteren blev det nogle Gange fortalt mig af

Arbejderne, at den var set paa Fjeldene omkring Ivigtut. Selv

244

mener jeg at have set den en Gang, en maaneklar Aften i De-
cember 1890, siddende paa Taget af et Hus i Ivigtut, hvorfra den
hastigt floj, da jeg nermede mig.

Corvus corax L.
Ravn.

Den ynglede omkring ved Ivigtut og saas nesten daglig
saavel Sommer som Vinter ved Stranden og paa Fyjeldene. Om
Efteraaret var den hyppigst, ofte da ved Stranden i Smaaflokke.

Ved Arsuk var den almindelig hele Aaret rundt og ynglede
paa en meget brat Fjeldskraent tet ved Udstedet. (K.)

Ligesom QOrnene kom den mest med nordlig Vind. Medens
Fjorden var tillagt, var den vel noget sjeldnere end ellers ved
Ivigtut, men dog ret almindelig.

Den jagede undertiden Duerne, men fik aldrig nogen. Dede
Fugle, der laa paa Isen eller paa Fjeldene, bleve hurtigt forterede
af Ravnene; undertiden fangedes de i Revefelder, hvor de havde
sgt at faa fat i Lokkemaden. For en stor Del sggte de Fade
ved Stranden bestaaende af Muslinger, Fisk 0.s. v.

De gamle Fugle vare altid meget sky, derimod kunde man
temmelig let komme de unge paa Skud.

Man saa dem ofte sammen med Ornene, dels kredse omkring
dem i Flugten, dels syerme om dem, naar de sad.

Den groénlandske Ravns Skrig saavelsom dens Udseende under

Flugten er 1 ret betydelig Grad forskjellig fra den danske Ravyns.

Acanthis canescens Gould.

Kk. skjod en 1 Narssalik 21. September 1889. Der saas ikke
flere. 6. Oktober 1890 traf jeg 4 i et Pilekrat tet ved Ivigtut.
De vare mig strax paafaldende ved deres hvide Farve; de holdt
sig sammen, adskilte fra de talrige Acanthis linaria, der fandtes i
Nerheden. 2 bleve skudte, begge med rod Pande, men uden

rédt paa Overgumpen.

245

Acanthis linaria L.
Sidseronnike.

Den ynglede almindelig ved Ivigtut, var Trekfugl,

Ved Arsuk var den almindelig hele Sommeren og ynglede. (K.)

4. Juni 1890 saas den forste Gang ved Arsuk. (K.) Fra
29. Maj 1890, da den saas forste Gang ved Ivigtut, fandtes den
hyppigt overalt dels i Dalene, dels opad Fyjeldskraaningerne,
saa langt de vare kratbevoxede, altsaa kun 3—400/ op. I Pile-
_krattet omkring Byen vare de almindelige, derimod fandtes de
ikke 1 selve Byen for fra Midten af Juli, da man traf dem her
1 Smaaselskaber med Unger; de vedbleve nu at opholde sig her
flokkevis hele August og September og fandtes overalt dels sid-
dende paa Jorden skjulte af Gresset, dels paa Huse eller Stakit.
Ved Pakhusene opholdt sig i lang Tid en Flok paa 50. De vare
- tillige almindelige flokkevis i Omegnen; 6. Oktober vare de endnu
talrige omkring Byen; 8. Oktober saas den sidste. K. saa den i
1889 sidste Gang ved Arsuk 13. Oktober (en lille Flok).

I 1891 viste den sig forste Gang 18. April, idet jeg da om
Formiddagen traf 2 paa en Maskdynge udenfor Bryggeriet sammen
med en Mengde Sneverlinger, og om Eftermiddagen 2 til udenfor
mit Hus. 21. April saas efter et heftigt Snefald omtrent 20 i
Byen. I den forste Uge af Maj vare de blevne almindelige enkelt-
vis og 1 Smaaflokke i Byen, 1 Krattet og paa Fyjeldene. I hele
Maj’ Maaned fandtes de rundtom, ogsaa 1 Arsuk saas de 1 Midten
af Maaneden, dog kun i ringe Antal.

3. Juni 1890 saas de parvis 1 Krattet ved Ivigtut; 4. Juni
flo} 2 ud af en Busk tet ved mig og vedbleve at flyve engstelig
omkring mig; jeg kunde ingen Rede finde; 8. Juni fandt K. ved
Ivigtut en Rede med 3 Ag; 10. Juni var der 5 Mg i den,
22. Juni Unger; 21. Juni saa K. i Arsuk en Rede med 5 Ag.
5. Juli saas forste Gang udflojne Unger; 1 den folgende Tid fand-
tes de i stort Antal. Angaaende deres Ynglesteder mener jeg at
have iagttaget, at de yngle 1 spredt Krat lidt opad Fyjeldskraa-

ningerne, derimod ikke i Pilekrattet 1 Bunden af Dalene.

246

Nogen egentlig Sang synes jeg ikke godt, der kan vere Tale
om hos denne Fugl. Dens Lyd formes aldrig til en Strofe, efter
hvad jeg har hort, endnu mindre til et sammenhengende Foredrag.
Naar den sidder ned lader den hore, dels en langtrukken Lyd
»pui*, der minder en Del om Blodstjwrtens Stemme, dels en
Rekke Lyd, der meget ligner Gulspurvens Sang indtil den lange
Slutningstone. I-Flugten udsteder den en Lyd, der vanskelig
lader sig gjengive med Ord, mén meget ligner den Lyd, den lille
Korsneb frembringer i Flugten, kommer omtrent i samme Tempo
og har samme Klang.

Hvad Dragten angaar, falde mine Iagttagelser vesentlig sam-
men med Hagerups i ,,Birds of Greenland“ og staa folgelig i
skarp Modstrid med Holbglls, der for det forste ojensynlig mener,
at alle Hanner have redt Bryst, for det andet at de tabe dette 1
Yneletiden, og for det tredie, at de atter faa det om Hfteraaret.
Efter mine Erfaringer har et forholdsvis ringe Antal af alle
Fuglene rédt Bryst; de, der have det, beholde det 1 alle Tilfeelde
Juni Maaned over; om Efteraaret treffes ingen Fugle med rodt -
Bryst. Alle de Fugle, jeg saa og skéd om Efteraaret, havde smuk
rod Pande, om end af mindre sterk Farve end om Foraaret.

21. April 1891 saas nogle, der ojensynligt vare i Overgangs-
dragt, idet den rode Farve paa Brystet var begyndt, men endnu
ikke saa udviklet, som man treffer det om Sommeren.

Naar Holbgll skriver, at den ,i Jum ved sin Redeplads
nN ee, ane er meget sky“, strider det fuldstandigt mod mine

Iagttagelser; den er i denne Tid ligesaa tillidsfuld som ellers.

Plecirophanes nivalis lL.
Sneverling.
Den. ynglede almindelig overalt omkring Ivigtut, trak bort
om Vinteren.
Var almindelig hele Sommeren ved Arsuk, hvor den ynglede.
I 1890 saas den forste Gang her 5. April (en enkelt), derpaa

247

ingen for 12. April (en Flok paa c.12), derefter saas den daglig.
Hortes forste Gang synge 1 Arsuk 17. April. (K.)

Ved min Ankomst til Ivigtut 22. April 1890 vare de almin-
delige og saas senere hele Maj Maaned overalt i Ivigtut og Omegn
saavel i Dalene som paa Toppen af Fjeldene; i de forste Dage af
Juni under en sterk Varme forsvandt de nesten alle fra selve
Tvigtut By, men fandtes i stort Antal i Omegnen i hele Jumi og
Jui. Fra Midten af August til ldt hen 1 Oktober viste de sig
atter flokkevis i Byen og nermeste Omegn. Flokkene, der vare
paa indtil 50, bestod af unge og gamle Fugle. Fra Midten af
Oktober saas de kun enkeltvis rundtom. 1. November fandtes
endnu 2 omtrent 1000‘ tilvejrs og 18. og 19. November ligeledes 2.

I Arsuk saas i 1889 de sidste 6. og 7. November, henholds-
vis 2 og 1. (K.)

I 1891 vise den forste sig i Ivigtut 1. April. 6. 0g 7. April
var der atter nogle Individer, 8. April saas paa Nordsiden af Fjor-
den Smaafiokke paa indtil 10 Individer. 10. April havde det om
Natten snet sterkt, .der var faldet over 2‘ Sne, og det var tem-
“melig koldt. Om Morgenen kom en Del Flokke trekkende fra
Ost over Byen. Omkring Arbejdernes Huse og paa en Modding
sad de i tette Flokke, ofte over 100 paa en Gang. I Resten af
April saas de i Mengde i og omkring Ivigtut; navnlig saa snart
der var faldet meget Sne, kom de i store Flokke ned til Byen og
sogte Fede omkring Husene; det samme gjentog sig ved nogle
store Snefald i Maj, saavel i Ivigtut som i Arsuk. Iovrigt saas
de almindeligt i Maj saavel i Dalene som paa Fijeldene.

Indtil 17. April saas udelukkende Hanner, den Dag en enkelt
Hun; 21. April saas mange Hunner; men Hannerne vare dog
stadig 1 Overtal.

I forste Halvdel af Juni 1890 traf man oftest Fuglene parvis,
dog saas endnu 6. Juni en Flok paa 20, Hanner og Hunner sam-
men. 16. Juni fandtes et Par Hundrede Fod tilfjelds i en Klippe-
revne en Rede med 2 Mg. Da jeg newrmede mig Reden, blev

Hannen ved at flyve engsteligt pibende omkring mig, indtil Hunnen

248

kom ud fra Reden, hvorpaa begge tilsyneladende ubekymrede flo}.

bort. 21.Juni var der 6 Ag i Reden, 1. Juli smaa sorte Unger.
21. Juni fandtes i en Stenruse c. 400‘ oppe en Rede med nylig
udrugede Unger, 27. Juni i selve Dalen mellem nogle Sten en Rede
med 3—4 Aig, 1. Juli var der Unger heri og endnu et Hg med
levende Unge og 12. Juli en flyveferdig, dog ikke helt udvoxen
Unge. K. saa 24. Juni en Rede med 5 Mg, 30. Jum 2 Reder,
hver med 6 Ag, alle i eller tet ved Arsuk. 1. Juli traf jeg forste
Gang udflagjne Unger (2), i Midten af Juli var der allevegne tal-
rige Unger, som baade Han og Hun fodrede flittigt.

I den forste Uge af Maj 1890 sang de flittigt 1 og rundtom
Ivigtut. De sang udelukkende paa ophgjede Steder, en Varde,
Klippeblok eller lignende, ogsaa jevnlig hevende sig 1 Luften,
paa hvilken Maade ogsaa de tre andre almindelige Sangfugle i
Grenland ofte synge. I den fgrste Del af Maj var Sangen endnu
ikke fuldt udviklet hos dem alle, bestod oftest af en temmelig
kort Strofe. Fra 9. Maj sang de temmelig sammenhengende og
lenge ad Gangen hele Dagen igjennem til Kl. 9 om Aftenen.
14. Juni har jeg sidste Gang noteret at have hgrt den. I 1891
sang de forste Gang 7. April og senere flittigt trods Blast og
Kulde. 17. April var Sangen endnu ikke fuldt udviklet. Sangen
lignede i Almindelighed den brogede Fluesnappers, dog kunde
den vere en Del forskjellig; saaledes hgrte jeg flere Gange 1
Midten af Maj 1891 nogle, hvis Sang mindede ikke lidt om Bog-
finkens.

Hvad Fyjerskiftet angaar, saa vare 1 den forste Uge af Maj
1890 endnu enkelte i Overgangsdragt, fra 9. Maj alle 1 Sommer-
dragt. JI Midten af August vare saavel de gamle som de unge 1
Ferd med at felde og antage en mere brunlig Farve. 6. Sep-
tember vare de for Storstedelen i deres Vinterdragt, 1 sidste Haly-
del af Maaneden vare de alle i Vinterdragt.

I 1891 vare alle 1 Overgangsdragt 10. April, ikke en eneste
i fuldstendig Sommerdragt, de fleste dog nermere ved Sommer-

end Vinterdragten; indenfor Overgangsdragten fandtes alle mulige

249

Afskygninger fra nogle nesten helt sorte og hvide til andre med
temmelig brunt Udseende, iser paa Hoved og Bryst. 15. April
kunde spores en betydelig Forandring i Dragten; de vare blevne
mere sommerfarvede; kun en ganske enkelt havde den brune Ring
paa Brystet. 21. April varierede Dragten saa meget, at neppe 2
Individer saa ens ud. Der var helt udfarvede Hanner, som intet
brunt havde paa sig mere, og som nesten vare sorte paa Ryggen,
saa at altsaa de hvide Spidser, der oprindeligt kantede Rygfjerene,
-allerede vare forsvundne. Herfra fandtes nesten alle Overgange
lige ned til en ganske enkelt, der endnu nesten var i fuld Vin-
terdragt; Hunnerne syntes at vere mindre vidt fremskredne; der
var vist neppe nogen af dem i fuldstandig Sommerdragt; 4.—
8. Maj vare alle Fuglene vesentlig i Sommerdragt, kun enkelte 1
Overgangsdragt.
Plectrophanes lapponica L.
Laplandsverling.

Den ynglede ret almindeligt i alle Dalene omkring Ivigtut;
var Trekfugl.

IT Arsuk saas 4. Maj 1890, 2 sammen, 9. Maj atter 2 og
13. Maj 8. Iovrigt saas den aldrig der og syntes ikke at yngle i
Nerheden. (K.) Ved Ivigtut saas den forste Gang 12. Maj, en
Han i Sommerdragt. 2. Juni vare saavel Hanner som Hunner
almindelige i Pilekrattet i Dalen ved Ivigtut. I August begyndte
Autallet at aftage, i September saas kun enkelte, den sidste
14. September.

I 1891 viste den sig i Ivigtut 12. Maj efter en sterk Sne-
storm i et Antal af 10, alle Hanner. 14. og 15. Maj var der
mange i Arsuk, ligeledes under Storm og Regnvejr; et Sted sad
13 sammen; alle de der saas, vare Hanner paa en ner. Da det
et Par Dage efter blev smukt Vejr, forsvandt de fuldstendigt fra
Arsuk.

Den opholdt sig og ynglede i de flade Dale ved Fjordene,
gik kun meget lidt tilfjelds; den foretrak sur sumpet Mosebund
med Tuer og lidt Buske; aabne Pletter i de store Pilekrat tiltalte

250

den gjensynligt meget. J Almindelighed var den de svrige Smaa-
fugle underlegen i Antal. I storst Mengde fandtes den paa et
Fladland ved Kornokfjorden, et Par Mil Syd for Arsukfjorden. Her
vare golde, smuldrede Klipper, hist og her bevoxede med lidt Pile-
krat, ellers med Blaaber og Revlinger; talrige Smaasger laa
spredte omkring. Den saas her overalt navnlig siddende paa store
Klippeblokke. Paa—et lille Stykke saas 10—12 Hanner 29. Juni
1890. 26. Juli fandtes ingen mere paa dette Sted.

20. Juni 1890 fandt jeg en Rede med 6 Ag, 13. Juli atter
en med 6 kun lidt rugede Mg, rimeligvis af et Par, hvis forste
Kuld var gdelagt. Holboll skriver, at den legger 5 Aig, medens
Hagerup endog har fundet en Rede med 7 dig.

27. Juni saas saavel Han som Hun med Fede 1 Nebbet
(Sommerfuglelarver), saa de havde da antagelig Unger; det samme
-saas 29. Juni. De floj ikke til Reden med Fede, saalenge man
saa paa dem. Reden var meget vanskelig at finde; nermede man
sig den, sad Hannen noget borte og signaliserede gjensynligt til
Hunnen med en smuk dyb Flojtetone. 12. Juli saas forste Gang
en udflgjen Unge; fra 14. Juli vare Ungerne almindelige.

I 1890 sang den flittigt 2. Juni; sidste Gang hortes den
synge 9. Juli. I 1891 sang nogle 12. Maj, men Sangen var endnu
ikke meget udviklet; atter 14.—15. Maj hgrtes nogle.

Ved Ankomsten saavel i 1890 som i 1891 vare de i saa godt
som fuldstendig Sommerdragt; dog skjod jeg 2. Juni 1890 en
Han, der endnu hayvde hvide Fjerkanter paa den sorte Strubeplet,
og en Hun, der nesten helt var i Vinterdragt.

Arbejderne i Ivigtut kaldte Fuglen ,,Stenlerke“, hvilket er et
meget betegnende Navn, da Hannerne meget ofte sad oppe paa
Stenblokke, og den i hele sin Adferd minder ikke lidt om den
almindelige Lerke.

Anthus ludovicianus Gmel.

Jeg har kun set 2 dode Fugle, som K. havde skudt ved
Kysten nogle Mil Nord for Arsuk 20. og 21. September 1890.

eee

251

Han angiver, at saavel dens Lyd som Maaden, hvorpaa den lober

om 1 Grasset, samt dens Flugt i hgj Grad minde om Engpiberens.

Saxicola oenanthe L.
Graa Digesmutte.

Den var meget almindelig overalt ved Ivigtut, 1 selve Byen,
1 Dalene og oppe paa Fjeldene, ynglede overalt. Var Trekfugl.

Ved Arsuk, hvor den ynglede, var den almindelig hele Som-
meren. I 1890 saas den forste Gang her 3. Maj, derefter daglig.
(K) il Ivigtut saas den 1 1890 forste Gang 2. Maj (2 Hanner);
siden hver Dag adskillige; fra 9. Maj ogsaa Hunner. Fra Midten
af August til Midten af September, altsaa i Trektiden, var den
overordentlig hyppig overalt paa Fjeldene, ikke i egentlige Flokke,
men gjerne nogle Stykker i Nerheden af hverandre. I Slutningen
af September var den begyndt at blive sjelden, 6. Oktober saas
endnu en ved Ivigtut, 19. Oktober en i Bunden af Fjorden og
endelig 1. November, da Landet var snedekket, en ved Ivigtut.

I 1891 viste 3—4 Individer sig ved Ivigtut 9. Maj; 12. Maj
-saas adskillige rundtom i Byen, 14. og 15. Maj vare de alminde-
lige 1 Arsuk; indtil 21. Maj saas kun Hamner.

I 1890 saa man den ofte i Ferd med at parre sig fra
13. Maj. Fra Begyndelsen af Juni saas Hunnerne sjeldent; 2. Juni
saa jeg lidt udenfor Byen en Hun te sig engsteligt og vedblive at
flyve om et bestemt Sted; jee kunde da ingen Rede finde, men
fandt den senere. 17. og 18. Juni fandtes 2 Reder i Kampestens-
mure i Bygningerne; i den sidste var der lige udrugede Unger.
28. Juni blev der vist mig en Rede i en lodret Klipperevne med
fjerkledte, nesten udvoxne Unger. 1. Juli vare Ungerne i en af
de andre Reder udflojne. 5. Juli saas adskillige udflojne Unger.
K. saa 1 Arsuk 24. Juni 2 Reder med 5—6 Unger i hver.

De hgrtes synge 1 1890 straks ved Ankomsten 2. Maj, i 1891
forst 12. Maj. 10. Juni 1890 har jeg sidste Gang noteret at have
hort en synge. De sang flittigt enten siddende paa et ophgjet
Sted, et Gjerde, et Hustag eller lignende eller ogsaa, idet de

252

omtrent som Trepiberen floj lodret 1 Vejret og derpaa dalede syn-
gende. Idet de saaledes sang, spredte de deres Hale vifteformet
ud, saa at de smukke hvide Halefjer kom til Syne. De sang til
sent om Aftenen, ofte midt om Natten.

Ved Ankomsten saavel i 1890 som i 1891 vare de endnu
ikke i fuld Sommerdragt; men dog ner derved. 24. August 1890
vare saavel de unge som de gamle Fugle i deres ensfarvede

Vinterdragt.

es
pet ba

. 1894.) "

Af
O. Helms. 3

e halvt /Aars Ophold som Lage ved Udstedet. Arsuk i Syd-
EA ‘Sommeren 1893 havde ‘jee atter Lejlighed til daglige
caf Puglelivet; disse danne en ligefrem Fortsettelse af :
ere foretagne i den samme Egn
ian men vesentligst Ce Kysten, ‘medens de tidligere

- Deve 2 aimte inde i Fjorden. Hyad der er: a cae ie

ae oe et af de ve langs Kysten, som ofte
les i det folgende, ligger c. 2 Mil Nordvest for Arsuk, mod

‘ ie begrendset af de oe Ger Tornarsuk po

214

mod Ost af Fastlandet. Her findes nogle sterre og mindre Ger, —

en Gruppe ner Landet, en anden (Nunangoit) lengere ude i det

aabne Hav. Omtrent 2 Mil nordligere ligger Udstedet Tigsaluk,
fra Nordsiden i Le af det langt ud i Havet ragende Forbjerg
Kangek. Havnen Smallesund ligger C. 4 Mil Nordvest for Tigsaluk,
bestaar af et smalt Straede mellem Fastlandet og en @. Hele den
omtalte Del af Kysten er meget fattig paa Oer; herfra nordefter
findes langs Kysten et Belte af Ger. Paa en af dem ligger Udstedet
Narssalik, lidt lengere mod Nord Kolonien Frederikshaab, Boplad-

serne Stord og Avigejt, sidste (det nordligste af mig besegte Sted)

c. 20 Mil fra Arsuk paa 62° 12’ N.B.

Efter en mild Vinter var i 1893 fulgt et strengt Foraar med
usedvanlig store Snemasser, der forst sent smeltede. Hele Som-
meren var Vejret ualmindelig smukt, varmt og tort. Frosten be-
gyndte at indtrede henimod Slutningen af September.

Mit Opholdi Grgnland varede fra 24. April til 17. Oktober 1893.

Colymbus glacialis L.

Islom. |
Den ynglede sikkert 1 og omkring Arsukfjorden 1 ringe Antal.
Kun to Gange i Lobet af Sommeren saas en gammel Fugl. En
ung Islom blev i Hfteraaret 1893 skudt af en Gronlender i Ner-
heden af Arsuk. :

Colymbus septentrionalis L.
Nordisk Lom, Rodstrubet Lom.
Den ynglede almindelig paa Qerne langs Kysten.
30. April hertes den forste Gang ved Avigejt. Paa en Rejse
fra Frederikshaab til Arsuk 12.—14. Maj saas den flokkevis 1
Mengde trekkende langs Kysten mod Nord. En Flok var paa 13,
en anden paa 7 Individer, adskillige mindre. De fleste befandt sig

gjensynlig paa Trekket, enkelte syntes at vere komne til deres

Bestemmelsessted. Hele Sommeren saas den jevnlig ved Arsuk og

langs Kysten Nord derfor. I September saas ingen; den overvejende

ll tae ihe

215

Del var da vistnok trukken bort, dog bragtes endnu 9. Oktober en
ung Fugl af en Gronlender.

30. Juni modtog jeg Han og Hun, der angaves at vere skudte
bort fra en lille Unge paa en @ nerved Arsuk. De maalte:

Vinge.') Hale. Tarse.
emis OOP a jeg 2m Am,
HM 2 OT oie es GOT:

10. Juli fandtes paa en O ved Isa Havn en rugende Fugl ved
Bredden af en lille So, der neppe var 120 Fod lang og halv saa
pred. Reden, der laa lige ved Sobredden, bestod kun af en For-
dybning i den fugtige Jord, hvorover var lagt en Kvist af Empe-
trum nigrum. Der var kun et Aig i Reden, men paa en Tue i
Nerheden laa Skaller af et andet ved Siden af Ravneexkrementer.
Fuglen blev 1 lang Tid liggende paa Aigget, skjgndt flere Menne- .
sker iagttog den i neppe 20 Alens Afstand. Derpaa svommede
den ud i den lille Sg, og forst efter et kort Ophold her: bekvem-
mede den sig til at flyve bort. — 28. Juli bragtes 2 dunkledte
Unger, tagne paa en © Nord for Arsuk. I Lobet af Sommeren
- modtog jeg ialt 8 Individer, deriblandt et, der i Bunden af Fjorden

var fanget 1 et Fiskegarn, der havde staaet Natten over.

Fratercula arctica L.
Sopapegoje.

En ung Fugl blev skudt ved Ivigtut i Vinteren 1891—92.
(Lege Th. Krabbe).
Uria grylle L.

Almindelig ‘Tejste.

Den ynglede meget almindelig overalt langs Kysten.

23. og 27. Juni bragtes Mg af den. 1. Juli fandtes paa
Oerne 1 Nerheden af Arsuk mange ynglende; Aiggene “vare kun
lidet rugede; i et Kuld fandtes 3. 10. Juli blev den truffen yng-

1) Vingernes Maal er taget fra Spidsen af den lengste Haandsvingfjer
- til Vingeleddet (carpus), Halens fra Spidsen af den lengste Styrer
til det Sted, hvor den fester sig 1 Huden.

216.

lende i Mengde i Egnen omkring Isa Havyn, ‘saavel paa Fastlandet
som paa alle Gerne. I en Del af Rederne var der nu Unger, der
forraadte sig ved deres Piben. 14. August saas forste Gang ud- -
filgjne Unger, forst i Slutningen af August 1 sterre Antal.

Ved min Ankomst til Gronland 24. April var en stor Del i
Sommerdragt, en Del endnu i Vinter- og Overgangsdragt. Endnu
indtil Slutningen af Maj vare adskilige 1 temmelig ren Vinterdragt-
I Juni og Juli saas og bragtes nogle med en Del hvide Fjer
mellem de sorte, utvivisomt unge, endnu ikke yngledygtige Fugle.
Ingen af dem havde nemlig Rugeplet, medens alle de Fugle, der
bragtes med-Rugeplet, ikke hayde hvide Fjer. — Disse uparrede
‘unge Fugle opholdt sig sammen med de parrede ved disses
Ynglepladser 1 Rugetiden, hvilket kan sluttes af, dels, at de saas
. der, og skudte Individer bragtes derfra, dels, at der 1 Yngletiden
overhovedet ikke saas Tejster andetsteds, og endelig af, at der
_ altid paa- Vandet udfor Rederne laa mange Gange flere Tejster, end
der kom ud fra Rederne, naar Fuglene opskremmedes.

I September saas merkelig nok nesten ingen (smlgn. Iagt-
tagelserne fra 1890). Formodentlig flyve de gamle med Ungerne
bort efter Yngletiden, maaske ud til de ydre Ger, og vende forst
tilbage 1 Oktober, naar de have feldet.

Kn fuldstendig hvid Tejste med ufarvet Inis og blegrede

Fodder blev 31. August skudt 1 Tigsaluk af en Gronlender.

Uria arra Pall.
Briinnichs Tejste.

Medens den aldeles ikke saas paa en Rejse langs Kysten 1
forste Halvdel af Maj, ej heller ved Arsuk, fandtes den efter Gron-
‘ Jendernes Udsagn i de sidste Dage af Maj massevis mellem Stor-
isen, der da nermede sig Kysten. Af 6 Individer skudte derude
vare de 3 1 fuld Sommerdragt, de 5. endnu 1 Overgangsdragt. —
* Derpaa saas ingen for 17. Oktober, da der lige i Fjordens.Munding
og lidt udenfor svommede adskilige enkelt- og parvis.
Gronlanderne angive, at den yngler paa Sydsiden af Wen Ser-

mersok. Jeg har ikke selv kunnet overbevise mig derom, men
hvis det forholder sig rigtigt, et det utvivlsomt’ Fuglens sydligste

Redeplads 1 Gronland, over 50 Mil sydligere end Holbgll angiver.

* Alea torda. L.
Almindelie Alk.

Ved Arsuk fandtes den ikke i Lobet af Sommeren; derimod
saas 13. Maj adskilhge ner ved Tigsaluk. — Om Vinteren er den
neppe synderlig sjelden ved Arsuk; 3 unge Fugle ere blevne
skudte paa forskjellige Steder 1 Arsukfjorden i Vinteren 1893—94.

Efter Gronlendernes Udsagn ynglede den saavel paa det
under Uria arra omtalte Sted, som paa Forbjerget Kangek (det
—nordligste) Nord for Tigsaluk?) ud mod det aabne Hav. ~I Slut-
ningen af August saas Rederne tydelig paa Klippeafsatserne, men

Ungerne vare allerede udrugede og alle Fuglene borte.

Arctica alle L.
Sokonge.
En Sgkonge i fuld Sommerdragt blev af en Gronlender skudt
17. Juni udfor Arsuk i Nerheden af Storisen. Efter hans Udsagn
' war der kun en. Dens Forekomst om Sommeren i Sydgronland
‘maa vistnok betragtes som en Sjeldenhed, da dens Ynglepladser

ligge meget nordligere.

Lesiris parasitica L.
Spidshalet Rovmaage.
Den ynglede neppe i Arsukfjorden. Kn Hun med mork Bug
blev skudt 5. August udfor Arsuk af en Gronlender. Vinge 327™™,
Ealeea™, Narse 447.

Pagophila eburnea Gmel.
Ismaage.
Den saas aldrig. ved Arsuk. Derimod modtog jeg et Skind af

en gammel Fugl, skudt ved Narssalik 1 Vinteren 1892—93.

1) Det hos Hagerup «The Birds of Greenland» omtalte Fuglefjeld ved
Kangarsuk, hvor ogsaa Uria arru skulde yngle.

218

Rissa tridactyla L.
Tretaaet Maage, Taterak.

Den ynglede i Mengde dels i Bunden af Arsukfjorden, dels i
andre Fjorde langs Kysten Nord for Arsuk. Hele Foraaret og
Sommeren saas den yderst almindelig til 11. Oktober, da den ret
_ pludselig forsvandt, saa at kun enkelte saas i de paafolgende Dage.
Saavel lanes Kysten som ved Arsuk saa man dem jevnlig trekke
i hundrede- og tusindevis til og fra Ynglepladserne, Morgen og

Aften, medens der 1 Yngletiden fandtes faa eller ingen midt paa

Dagen ved Kysten. Aftentrekket varede ofte til Kl.10. Fuglene

tilbragte saa Natten til Sos, enten hvilende paa Vandet eller sid-
dende tet sammenpakkede paa.Isstykker ofte sikkert indtil 10 Mil
fra deres Ynglepladser. Af og til fiskede de undervejs. Vejen for
Trekket syntes ikke hver Aften at vere ganske den samme. Hvad
man saaledes fandt trekkende, var saa godt som udelukkende gamle
Fugle. — Da de unge Fugle vare udflgjne i Slutningen af August,
saas de sammen med de gamle langs Kysten paa bestemte Steder
mest udfor Fjordmundingerne. Ofte fandtes Fuglene 1 September
og Oktober i uhyre Flokke og fulgte nu mest Seler og Hvaler

men havde intet regelmassigt Trek; undertiden saas neppe en inde

paa Fjorden, og 1 Lobet af et Par Timer trak saa Tusinder ind-

for ofte at forsvinde lige saa hurtig.
I Bunden af Arsukfjorden ynglede den som omtalt paa et
Fjeld i Nerheden af Indlandsisen. Fjeldet er c. 1200 Fod hojt, men

kun den nederste Del, der er stejl, ja overhengende og neppe

mere end c. 400 Fod hgj, er beboet. 26. Juli fandtes her hen-—

imod 5000 Fugle; paa en eneste ner vare alle, der saas (Rede-

ungerne fraregnede) helt udfarvede Individer. Rederne vare an-

bragte overalt paa smaa Afsatser, tat ved hverandre fra kun lidt

over Hojvandsmerket opefter. De nederste Reder kunde umulig
altid undgaa Sprojt fra Seen. I alle Rederne laa halvvoxne Unger
[oe ary hver, hyppigst 2. Ikke helt nede ved Stranden men
ellers overalt mellem Taterak’erne ynglede Larus leucopterus (glau-

cus), enkeltvis allerede kun 50 Fod tilvejrs tiltagende 1 Antal op-

219

efter. Det var ikke, som det ellers beskrives ved Fuglefjeldene
saaledes, at Taterak’erne ynglede nederst i et Lag, de storre
Maager derover i et andet Lag. Ved Foden af Fijeldet ynglede
ingen Tejster.t) Opad Fjeldet imellem Rederne groede talrige
Kvaner (Archangelica officinalis) og erkelte Ron (Sorbus ameri-
canus).

Af yngre ikke udfarvede Fugle saas kun meget faa ved Arsuk
og langs Kysten Foraaret og Sommeren igjennem.?) De maa
vesentligst opholde sig helt ude i det aabne Hav; dog ses paa
Rejserne over Atlanterhavet ogsaa forholdsvis faa yngre Fugle.

De yngre Fugle felde vistnok hele Sommeren igjennem; idet-
mindste vare nogle, der bieve skudte i Sommermaanederne 1 Feld-
ning. — De fleste af de gamle Fugle vare 1 Vinterdragt i Begyn-
delsen af September.

Larus glaucus Brinn.
Graamaage.
Larus leucopterus Faber.

Hvidvinget Maage.

Hvorvidt man for disse Fugles Vedkommende har at gjore
med kun en eller to Arter, tor jeg ikke afgjore. Dog anser jeg
de hidtil opstillede Artsmerker, der jo ogsaa variere meget hos
de forskjellige Forfattere, for lidet tilfredsstillende og ikke tilstrek-
kelige til at drage en skarp Adskillelse mellem 2 Arter. Er det |
saaledes i hvert Tilfelde forbundet med stor Vanskelighed at ad-
skille to Former, naar man har Fuglene i Haanden, er det efter
min Mening fuldstendig umuligt at afgjore, til hvilken Form et ©
Individ hgrer, naar man ser det paa Afstand. Man ser nogle ikke
synderlig stgrre end Larus canus og nogle saa store som Larus

marinus, men mellem disse findes talrige Overgange, og 1 Levevis,

1) Holboll angiver, at der altid yngler Tejster ved Foden af Fuglefjeldene.

2) Paafaldende er det, at der ved Fuglefjeldet kun saas en ikke udfarvet
Fugl, medens Collet («Fugleliv i det arktiske Norge») angiver, at ved
et Fjeld i Norge, hvor der ynglede en Mengde af disse Fugle, saas
8—10 ikke udfarvede for hvert ynglende Par.

220

Yngleforhold, Skrig o.s.v. synes mig heller ikke at vere nogen
Forskjel; jeg anser det derfor for berettiget her at bebandle begge
Former under et*).

De vare meget almindelige omkring Arsuk og langs Kysten
Nord derfor hele Sommeren. De ynglede saavel paa Fjelde som
paa en Del af de mindre Ver, fra hvilke Mg bragtes 21. Maj. I
storre Antal ynglede de i Bunden af Arsukfjorden, dels sammen
med Taterak’erne, dels paa et Fjeld for dem selv, begge Steder
paa en stejl Fjeldveg ud mod Vandet. Omtrent en Mil Nord for
. Arsuk ynglede c. 100 Par tet ude ved det aabne Hav. Rederne
fandtes paa en stejl Klippe c. 2000 Fod inde 1 Landet og vare an-
bragte mellem 500 og 700 Fod over Havfladen. Omkring alle Rederne
var en overordenthig frodig Vegetation, navnlig af forskjellige Grees-
arter og Sedum rhodeola. Der syntes at vere Unger i Rederne.

En udflajen Unge saas 4. August, men forst 1 Slutningen af
Maaneden vare de almindelige. !

Ynere ikke udfarvede Fugle bleve trufne i Feldning hele
Sommeren igjennem. |

Noget daghgt Trek for disse Maagers Vedkommende iagt-

toges ikke.

Larus marinus UL.
Syartbag.

Den var hele Sommeren almindelig omkring Arsuk og langs
Kysten, langt hyppigere her end inde 1 Fjorden ved Ivigtut. Den
ynglede almindelig paa Yerne udfor Kysten. 12.—14. Maj saas
den i ret stort Antal mellem Frederikshaab og Arsuk, oftest parvis;
den var neppe da endnu begyndt at legge Hg. Gronlenderne
fortalte, at den begynder Mgleeningen 2. Maj, hvad dog vistnok —
er noget for tidlig regnet. I Davisstredet 8 Mil fra Land saas
en 24. April.. :

1) Den i mine tidligere «Ornithologiske Iagttagelser 0.s.v.» gjorte Ad-
skillelse beror paa, at de meget store, sete og skudte Individer
betegnedes som L. glawcus.

= Saas
y =| %
p

221

Sterna macrura Naum.

Kystterne.

Den ynglede ikke ved Arsuk eller den nermeste Kyst Nord
Aerfor ; der fandtes heller ikke her passende Ynglepladser for den.
u erkelig nok saas den heller aldrig ved Arsuk i Trektiderne.

[ Sundet Torsukatak c. 4 Mil Sydost for Arsuk ynglede den derimod

Mengde efter Gronlendernes Udsagn. 4 gamle Fugle og 1 Ag

bragtes derfra 4. August. 3 af Fuglene maalte:

| Vinge: Hale. Tarse.

Bum. 27 be, f50™™, I

| Hun: 274m™, = 492mm, jgmm_

| Han: 274™™ 9 171mm] 3mm.

TI September modtog jeg en skudt Nord for Arsuk.

-Paa Indlandsisen paa c. 61°N.B. 12—15 Mil fra det isfri
Land skal der 1 Juni paa Premierlojtnant Gardes Expedition vere
set Terner, som floj i sydvesthe Retning, rimeligvis trak over den

Iner ikke synderlig brede Indlandsis.

Fulmarus glacialis 1.
Mallemuk.
___ Medens den aldrig saas ved Arsuk sely, var den almindelig
ude i Davisstredet. Ht enkelt Individ saas 17. Oktober c. 1 Mil
udenfor Fjordens Munding.

* Procellaria leucorrhoa Vieill.

Leach’s Stormsvale.

En Stormsvale, der Dagen iforvejen var funden drivende dod
i Stranden ved Arsuk, bragtes mig 13. Oktober. Gronlenderne
hayde ikke set den for.

Phalacrocorazx carbo L.

Den fandtes ikke om Sommeren ved Arsuk. Derimod skal

Almindelig Skarv.
|
a om Vinteren navnlig i Februar og Marts vere almindelig 1

222

Arsuks Nerhed, undertiden i storre Flokke. Visse stejle Klipper,
der gaa lige ud til Vandet, tjene den til Natteopholdssted, og paa.
disse skydes den af Gronlenderne fra Kajaken. Adskillige Skarver,
indtil en halvy Snes, blive hver Vinter skudte i Arts (Meddelt

af Gronlenderne.)

Mergus serrator L.

' Toppet Skallesluger.

Ved Arsuk saas den kun enkelte Gange 1 Lobet af Sommerem’

og ynglede neppe 1 Nerheden. Paa en Rejse langs Kysten 1)
forste Halvdel af Maj saas den ikke ved eller Nord for Frederiks--
haab, derimod almindelig 1 mindre Flokke mellem Frederikshaab og:
Arsuk. Hen i Oktober begyndte den at vise sig flokkevis ‘inde:

paa Fyjorden ved Ivigtut.

Anas boscas lL. i
Graaand. {

Den var ret almindelig hele Foraaret og Sommeren ved Arsuk)

og langs Kysten, ynglede mange Steder. JI Begyndelsen af August'

bragte Gronlenderne naesten udvoxne Unger. I September laa

undertiden Smaaflokke i en lille So paa en O ved Arsuk. -To
Hunner, der bleve skudte her 28. September, maalte: | 4
Vinge. Hale. Tarse.
Aton Syne, 47mm,
2390n S2nm 47mm.

“ Anas crecca L. |

Krikand. ;

En Hun bragtes 13. Oktober af en Gr@nlender. Den var
skudt en af de nermest foregaaende Dage 1 Nerheden af Isa Havn,
og skal have veret alene. Nogle af Gronlenderne hayde set den:

for og kaldte den’ ,,Kertlutornak“ (en Slag ‘Graaand).

Clangula islandica Gmel. :
Islandsk Hvinand. :
Kn: ung Hon blev i Februar 1894 skudt i Ancaknecten 0g

Skindet sendt til mig. ot
4

a

4
ey)

Clangula histrionica L.

Stromand.

Ved Arsuk forekom den mindre hyppig, derimod syntes den at
have et Yndlingsopholdssted lidt Nord for Arsuk i Egnen ved Isa
Havn. Her blev den truffen gjentagne Gange 1 stor Mengde, 1
Maj Flokke af Hanner og Hunner sammen paa indtil 20 Individer,

i Juli og August Flokke af Hanner, der samledes her, medens

Hunnerne rimeligvis rugede i de indenfor liggende Fjorde, hvorfra
4 i Begyndelsen af September fik en Hun og en ung Fuel.
Besynderlig nok saas paa en Rejse 1 forste Halvdel af Maj,
der strakte sig c. 15 Mil Nord for Arsuk, ingen Strgmender for
paa den omtalte Strekning, fra hvilket Sted ned til Arsuk.:de vare
meget hyppige; det samme var Tilfeldet paa en Rejse 1 August.

I August vare Hannerne i deres uanselige Sommerdragt og

kunde paa denne Tid ikke flyve, da alle Svingfjerene vare faldne;

13. August blev ved Arsuk skudt en Han med helt faldne Sving-
fjer. 1. September saas ved Isa Havn en Del Flokke. Storste-
ldelen af Fuglene lod sig ikke jage op, men ségte at undgaa
Forfelgelse ved at svomme og dykke; en Flok blev dreven foran
Baaden ind i en kun et Par Alen bred Indskjwring 1 Kysten.
2, der bleve skudte her, havde faaet alle deres Svingfjer, men vare

iovrigt 1 den uanselige Sommerdragt.

Harelda glactalis L.
Havlit.

Den yar almindelig ved Arsuk og langs Kysten Nord derfor

i Slutningen af April og i Maj. Den fandtes 1 mindre Flokke paa

indtil 50, i hvilke Hannerne vare mindst lige saa hyppige som

|
jaabne Hav. I Slutningen af Maj aftog Antallet hurtig, og fra de

Hunnerne, og holdt sig inde mellem Gerne, fandtes ikke i det

iforste Dage af Juni saas ingen flere. En Hun bley skudt ved

Isa Havn 10. Juli, rimeligvis et forsinket Individ, da neppe nogen
lyngler saa langt mod Syd. — Indtil Midten af Oktober vare endnu

1
{}

ingen ankomne paa Efteraarstrekket.

224

Somateria mollissima UL.
Kderfugl.

Den ynglede paa Oerne ved Arsuk og langs Kysten, men ikke
1 sterre Mengde. I Maj Maaned var den ude ved Kysten talrig,
doe kun i mindre Flokke. Flokkene bestod for den langt over-
vejende Del af Hunner og unge Hanner. Lidt hen i Juni forsvandt
de fra Arsuks Nerhed. I Juni og Juli bragte Gronienderne
jevnlig Aig og Dun af den. 10. Juli fandtes paa et lille Skeer
udfor Isa Havn 7 Reder med 3—5. He i hver.. Skeret var fuld-
stendig nogent undtagen paa den lille Plet, som Rederne indtog; |
her var en sparsom Vegetation. — Indtil Midten af Oktober var.
den endnu ikke begyndt at vise sig paa Efteraarstrekket i storre
Antal.

Somateria spectabilis 1.
Pragt-Ederfug].

Besynderlig nok saas den aldeles ikke langs Kysten i Slut-
ningen af April og forste Halvdel af Maj, ligesom den om Vinteren
kun skulde vere bleven set i ringe Antal ved Arsuk og Ivigtut
Grunden hertil kan muligvis soges i den usedvanliig milde Vinter,
det havde veret hele Landet over. I Slutningen af Maj og 1 Jun i
saas_ enkelte Gange nogle ved Arsuk, saaledes 13. Juni en Flo .
paa 33 unge Hanner. I Juli, August, September saas ingen,
derimod viste sig 1 Begyndelsen af Oktober Flokke af unge Fugle
udfor Arsuk. Gronlenderne angive, at denne Art. altid on

for om Efteraaret end den almindelige Hderfugl.

* Anser albifrons Bechst. F

Dens Forekomst i Arsukfjorden maa vistnok regnes til Sjel-

Blisgaas.

denhederne. — En eller flere Flokke paa henimod 20 Individer

skulde 1 Begyndelsen af Maj oftere vere sete ved Ivigtut, og en
var bleven skudt, efter Skindet at domme en ung Han. Ved

Arsuk vare de ogsaa sete, og en gammel Han skudt af en Gron-

Sara ee

225

yender. 25. Maj saas 4 ner ved Arsuk paa en Landtunge, hvor

der stod forladte gronlandske Huse, omkring hvilke fandtes en rig

Gresvext. Jorden var her overalt selv oppe paa Husruinerne be-

dekket med HExkrementer og. Gronsveret opplukket; Stedet gjorde

Indtryk af at have veret et Standkvarter for Gjassene. Senere

saas ingen.

Cygnus musicus Bechst.
Sangsvane.
Andre Tilfelde af dens Forekomst ved Arsuk end det i Iagt-

tagelser fra 1890 meddelte, har jeg ikke erfaret. Hn gammel Gron-

lender fortalte, at han i sin Ungdom havde set en Svane, der var

skudt et Par Mil Syd for Arsuk; han angav uopfordret, at den var
helt hvid (den i 1890 ved Arsuk skudte var en yngre Fugl).

Kolonibestyrer A. Jorgensen 1 Frederikshaab har meddelt, at

den hver Vinter ses af Gronlenderne ved Nanortalik (tet ved Gren-

lands Sydspids), og at den jevnlig skydes der.

Phalaropus hyperboreus L.
Odinshane.

Den ynglede neppe 1 Arsuks Nerhed og blev kun truffen paa
Foraarstrekket. Jalt bragtes 1 Maj og Jum 4 Odinshons, 2 Hunner
og 2 Hanner. Hunnerne, der vare 1 fuldstendig Sommerdragt,
bleve skudte 28. Maj og 7. Juni, medens Hannerne, der ikke vare
fuldstendig udfarvede, forst bleve skudte 15. og 24. Juni. — De
anforte Kjendsgjerninger synes at. tyde paa, at Overgangen til
Sommerdragten sker for hos Hunnerne end hos Hannerne og tillige

paa, at hine ankomme for disse, saa at ogsaa 1 disse Forhold

Rollerne ere byttede om mellem Hanner og Hunner, ligesom med

Rugningen. — Selvfolgehg ere de her meddelte Tagttagelser for

_faa, til at derpaa kan opstilles andet end Formodninger; men da

det intetsteds er lykkedes mig at finde noget nevnt om de
berorte Porhold, har jeg ment at burde henlede Opmerksomheden
derpaa.

15

226

Ardea sp. ?

Hejre.

Lege J. Frisch har meddelt, at han i 1878 af Gronlenderne

fik en Hejre, rimeligvis skudt i Nerheden af Arsuk; den skal fuld-

steendig have lignet en almindelig Hejre (Ardea cinera).

“Tringa canuius L.
Islandsk Ryle.

Den var ukjendt for en Del af Gronlenderne, saa den maa.
forekomme sjeldent ved Arsuk. To Individer bragtes af en Gron-
lender 17. August; de vare skudte paa en af Verne udfor Arsuk.
29. August modtog jeg en skudt i Smallesund og skjod samme
Dag en der. Alle de skudte. vare unge Fugle; de bleve trufne

enkeltvis; Flokke saas ikke.

Tringa maritima Briinn.
Sortgraa Ryle.
Den ynglede paa Yerne ved Arsuk, men ikke i stort Antal.
I Sommermaanederne saas den kun sparsomt ved Arsuk og langs”

Kysten. ‘Fra Midten af September begyndte den at blive hyppigere

ved Arsuk. — Flyveferdige, dog ikke helt udvoxne Unger, Saas

eI

14. Juli nerved Arsuk. |

Atgialitis hiaticula L. é
Stor Strandpiber, Prastekrave. H

Medens den aldrig blev truffen inde i Fjorden under mit Op-
hold i Ivigtut i 1890—91, var der i Arsuk og paa Rejser langs”
Kysten rig Lejlighed til at iagttage den.
Den ynglede ikke 1 Arsuks umiddelbare Nerhed, men vel nok

af og til paa Werne langs Kysten. Saaledes blev 10. Juli Han og
Hun skudte sammen paa en af QWerne ved Isa Hayn. Hunnen_
havde Rugeplet; det lykkedes ikke at finde Reden. Senere saas

|
o
)

den jevnlig, og af Gronlenderne blev bragt adskillige fra forskjel-

lige Steder. I storst Antal fandtes den ved Smallesund; her var |

227

;paa en © en lang, smal Bugt med leret Bund, af hvilken en Del

Buet, var den efter Gronlendernes Udsagn almindelig, og flere
ibragtes derfra. -- Alle de, der saas, lignede 1 Stemme og Adferd
fuldstendig vor almindelige danske Art. Blandt de 12 skudte
'Prestekraver, som bleve undersogte, var ingen af Arten A. semi-
ipalmata. 5 gamle Fugle maalte:

Vinge. Hale. Tarse.
Dane) 29 yee. Zou
11/7 Hon: 131™, xe 262
“Sil, JeOUb ON" ay beayl ea opm Qo.
2 aan) Lagma Si 2A
295 lemme Ieee See. 2am

* Strepsilas interpres L.
Stenvender. .
Den ynglede ikke ved Arsuk og blev kun truffen paa Efter-
aarstrekket i ringe Antal. Fra 11. August til 3. September saas
2, og 3 bragtes af Gronlenderne ; alle bleve trufne umiddelbart

ilved Kysten. To skudte samme Dag ud af en lille Flok paa 4

Vinge. Hale. —-_- Tarse.
IL Gl Ome
LOS, ol; 2Gnmme

Lagopus mutus Mont.
Fjeldrype.
Den fandtes almindelig ynglende ved Arsuk og langs Kysten.
P= To Ag kun lidet rugede bleve bragte 13. Juni. Unger af en
Lerkes Storrelse, som flo} godt, saas 16. Juli, omtrent halvvoxne

4
i

‘Unger saas 3. August, fuldt udvoxne i Ferd med at gaa over
itil Vinterdragt 23. August. Endnu 8. Oktober saas et ikke helt
udyoxet Kuld.

15*

3 Hanner og 4 Hunner skudte 30. April og 6. Maj vare alle
i Vinterdragt. Hos en Hun skudt 10. Maj vare de brune Fijer
begyndte at komme frem paa Hovedet; 10. Juli saas en Hun i
fuld Sommerdragt sammen med en Han, der endnu var i Ferd med
at felde, 25. Juli en Han, der endnu havde ufeldede Haandsving-
fjer, 22. August en Han i Overgang til Vinterdragt; i nesten fuld-
stendig Vinterdragt saas de forste 28. September. — 4 Unger, der
bleve skudte 25. August, vare i Ferd med at felde og 1 hojst |
spraglede Dragter. Overalt saas under de graa Fjer hvide i Ferd
med at komme frem; en enkelt var nesten helt hvid paa Bryst og.
| Bug. Merkeligt var det at se Forskjellen paa Fjerenes Farve,
idet nogle vare gulbrune med sorte Tverbaand siddende 1 en
indbyrdes Afstand af henimod 1 ctm., andre havde Bundfarve A
dannet af tette, gule og sorte Prikker, hvorover gik tetsid
dende, smalle, sorte Tverbaand. Disse to Slags Fjer sad mellen
iy

de hvide Fjer, der mange Steder stak frem, Fuglene en hojst ejen-

hverandre, vare tilsyneladende lige gamle og gav sammen med

dommelig Farve.

I Kroen paa to gamle Fugle, skudte 10. Juhi, fandtes en
Mengde gr@nne Blade og Rakler af Graapil (Salix glauca), intet
andet. I Kroen paa en lille Unge skudt i Juli’ fandtes Blomster)
og enkelte Blade af Mosebollen (Vaccinium uliginosum), en Del
smaa Blade af en Saxifraga, en Del Fluer, enkelte Biller ‘og talrige
smaa, gronne Larver.

J Vinteren 1891—92 blev ved Ivigtut skudt ce. 3000 Ryper, i
Vinteren 1892—93 c¢. 900, i Vinteren 1893—94 e. 2800. Vinterer
1892—93 var meget mild 1 Groénland, hvad: nok kan have veerel
Grunden til det ringe, Antal Ryper, idet Ryperne om Vinteren i
Gronland trekke mod Syd. Ifelge Meddelelse fra Lege basso
vare Ryperne i den meget strenge Vinter 1893—94 hyppigst 4
November, medens deres Antal i hej Grad aftog i Januar, Februar,
Marts. Af og til fandt storre Rypefald Sted ner ved Ivigtut. Er

Dag satte en Flok sig paa Hustagene og blev skudt ned derfra. —

229

Haliaétus albicilla L.
Hvidhalet Havorn.

Den fandtes kun i ringe Antal langs Kysten og ved Arsuk,
hyor den kun saas faa Gange i Lobet af Sommeren; den forekom
jlangt sparsommere her end inde i Fjorden ved Ivigtut, hvor den

jevnlig saas.

Falco gyrfalco L.
Jactfalk.

Den saas ikke ved Arsuk 1 Maanederne Maj — September og
ynglede ikke der i Nerheden; derimod saas 1 Sommermaanederne
enkelte langs Kysten, udelukkende graa Individer. I Begyndelsen
af Oktober viste der sig en Del ved Arsuk og Ivigtut, flest hvide,
af hvilke der blev skudt 3. To af disse, skudte ved Arsuk
5. Oktober maalte:

Whintooe emer El alle: Tarse.
ay ea ZO 2 62mm.
Aim. rae. O52

Nyctea nivea Thunb.

Sneuele.

Medens det i tidligere Aar hgrte til Sjeldenhederne, at en
Sneugle blev set eller skudt ved Ivigtut, skal den i de sidste
Vintre jevnlig vere bleven truffen der, og adskillige Individer ere
skudte. I 1893 blev en skudt 1 Ivigtut 27. Februar (hvid), en
30. Marts ner Ivigtut (graa, Hun), en 31. Maj (hvid, Han). I 1894
blev en skudt 1 Februar nerved Ivigtut (Lege Lasson). — Hra
Narssalik modtog jeg Skindet af en Sneugle (hvid) skudt 1 Som-
meren 1893.

Grunden til Sneuglens storre Hyppighed i de senere Vintre i
Ivigtut er rimeligvis den Mengde Rotter (Mus decumanus), som
nu findes der; de bragtes dertil med et Skib 1 1890, have siden
formeret sig sterkt og modstaaet langvarige og strenge Vintre.

Sandsynligvis komme Sneugler hver Vinter strejfende til Ivigtut,

230

men lokkes nu af Rotterne til at gjore et lengere Ophold 1 selve
Byen. I Maven paa en af de skudte skal vere fundet halvfor-
dojede Rotter.

Corvus corax L.
Ravn.

Den fandtes kun i sparsomt Antal ved Arsuk i Lobet af
Sommeren, var langt mindre hyppig her end inde i Fjorden ved
Ivigtut og ved de nordligere Grgnlenderbopladser, Tigsaluk og
Kangarsuk, hvor den saas i stor Mengde omkring Husene og kun
var lidet sky. Enkelte Par ynglede vistnok ner ved Arsuk, a
September begyndte Antallet at tiltage, 10. September saas 1 en
Bugt af Fjorden en Flok paa 20.

Ved Kangarsuk saas en Dag en Ravn sidde og med Nebbet
trekke torrede Angmagsetter (J/allotus arcticus) ud mellem Stenene
i et af de Huse, som Gronlenderne bygge til Opbevaring af Fisken.
Den var saa travlt beskjeftiget hermed, at jeg kom den ganske

ner, for den flo} op.

Acanthis canescens Gould. (Hornemanni Holb.)

En Gronlender fortalte, da Fuglene blev ham beskreven, at
den var vel kjendt i Arsuk, at den aldrig saas om Sommeren, men
ret hyppig om Vinteren kom ned omkring Husene og da var
meget tam. Grgnlenderne havde et andet Navn for den end for

den almindelige Sidsergnnike.

Acanthis linaria L. (A. |. rostrata Coues.)
Sidseronnike.

‘Den ynglede meget almindelig omkring Arsuk, syntes her
saavel 1 Yngletiden som i Trektiden at vere lige saa hyppig som
inde i Fjorden.

Ferste Gang saas den 10. Maj ved Frederikshaab, en lille
Flok; i de paafolgende Dage var den hyppig langs Kysten ned til

Arsuk i Smaaflokke. I Slutningen af Maj holdt den sig omkring

¥
5
q
;
é
a
i
‘

Bygningerne i Arsuk for i Juli at sprede sig omkrine til Rede-
pladserne. I August og September fandtes den atter flokkevis i
og omkring Arsuk, og Antallet tiltog til henimod Slutningen af
September, da det ved indtredende Frost aftoge sterkt. I Be-
gyndelsen af Oktober saas kun faa, 8. Oktober de sidste.

Parringen begyndte 1 Slutningen af Maj, Redebygningen i
Begyndelsen af Juni. Den ynglede hyppigst opad de kratbevoxede
Skraaninger. En ufuldfort Rede fandtes 11. Juni; 17. Juni inde-
holdt den 5 Aig; Ungerne vare udfiojne 15. Juli. En anden Rede
saas 20. Juni med 2 Aig, 4. Juli med et Par Dage gamle, 15. Juli
med nesten flyveferdige Unger. 25. Juli fandtes i Pilekrattet ved
Ivigtut i en Hojde af 4 Fod over Jorden en Rede med 5 Aig. Det
kunde tyde paa, at enkelte yngle to Gange i gunstige Sommere; et
Par, der var fanget Aaret iforvejen og holdtes i Bur i Ivigtut, havde
paa denne Tid fiyveferdige Unger og laa nu atter paa Me. — Fra
20. Juli vare de udflajne Unger almindelige.

Angaaende Ejerskiftet har jeg faaet Bekreftelse paa mine
tidligere lagttagelser herom. — Den rode Farve paa Brystet fandtes
’ kun hos et forholdsvis rmge Antal Hanner i Yngletiden; saaledes
saas 11. Jum 5 Par, hvoraf Hannerne kun hos de 2 havde rodt
Bryst. At de, der om Foraaret have rgédt Bryst, ikke tabe Farven
om Sommeren fremgaar af, at i Juli saas paa tre forskjellige Steder
Fugle med pregtig rgd Farve paa Brystet. — Efteraarsfeldningen
begyndte for de gamle Fugles Vedkommende omkring ved Midten
af August. EHfter 22. August saas ingen gamle Fugle mere i
Sommerdragt. De Unge begyndte forst Feldningen i September;
efter Midten af September var den tilendebragt for den langt
overvejende Dels Vedkommende. Alle de Fugle, der saas paa
denne Tid, vare meget ner i samme Dragt. 15, der i Lobet af
8 Dage bragtes af Gronlenderne, undersoetes 24. September og
viste sig at have felgende Dragt: Alle havde rgd Pande; hos
den langt overvejende Del carmoisinréd, hos 8, hvor Feldningen
ikke var helt endt, var den rode Farve ikke meget tydelig,

men vilde gjensynig komme. Paa Rygsiden havde alle Fjerene

vesentlig ens Farve, vare sorte med brungule Kanter. Overgum-
pens Fjer vare sortebrune i Midten med gulbrune Kanter; paa
Grendsen mellem disse to Farver fandtes hos enkelte en svag
Rosafarve, kun sterkt udtalt hos et Individ. Spidserne paa Vinge-
dekfjerene, der danne de to Tverbaand over Vingen, vare hos
nogle gule hos andre hvide, men Overgange fandtes. Alle havde
en sort Plet paa Hagen mere eller mindre udtalt. Fjerene paa
Hals og Forbryst vare gullige eller hvidliige, en Del med sort
Farve langs Skaftet, paa Bugen gullige, ligesaa paa Brystet; hos
enkelte fandtes her et meget svagt Rosaanstrgg, men intetsomhelst,
der kunde kaldes rgd Farve.

Den her beskrevne Fjerdragt havde alle de Sidseronniker, der
1 sidste Halvdel af September saas i Arsuk. De fandtes her i
Mengde, 1 Flokke paa indtil 30, oftest siddende omkring Husene
paa Jorden, hvor de sggte deres Fode 1 Frget af Gresarter og

Polygonum aviculare, der voxede her i Mengde. De vare paa

denne Tid overordenthg tillidsfulde, saa at man kunde gaa dem

paa faa Skridt ner og let med Kikkert iagttage Enkelthederne 1

deres. Dragt.

Plectrophanes nivalis L.
Sneverlinge.

Den ynglede overalt ved Arsuk og langs Kysten, syntes her
lige saa hyppig som inde i Fjordene.

Ved min Ankomst til Gronland 24. April vare Hannerne ret
almindelige; c. 7 Mil fra Land kom en Hun 1 Overgangsdragt
tlyvende ombord i Skibet og opholdt sig der i nogen Tid. Indtil
8. Maj saas kun enkelte Hunner; derpaa begyndte deres Antal at
tiltage, og Antallet af Hanner og Hunner var omtrent lge fra
Midten af Maj. Den fandtes i Foraarstiden saavel ved Husene
som rundt om paa Fyeldene. J Yngletiden var den hyppig ved
selve Grénlenderbyen, men saas idvrigt overalt saavel hojt oppe
paa Fjeldene som i Dalene, endogsaa paa de mindre Ger udfor

Kysten, hvor man ellers ikke saa nogen af de andre Smaafugle. —

4
q

bo
ee)
(as)

I Slutningen af August begyndte den at flokkes; henimod Midten
af September bleve Flokkene storre; 19. September kom flere Flokke
paa henimod 50 flyvende indad Fjorden. Den fandtes paa denne
Tid saavel ved Husene som hojt tilfjelds og omkring i Dalene.
Hndnu 1 Begyndelsen af Oktober saas Flokke rundt om; Antallet
aftog betydelig henimod Midten af Oktober, dog saas ved min
Afrejse, 17. Oktober, nogle tilbage.

I April og den storste Del af Maj holdt Fuglene sig sammen
i Flokke: i Slutningen af Maj vare de allevegne parrede, men
endnu ikke begyndte paa Redebygning; denne begyndte forst noget
hen i Juni. Hn Rede med 5 Mg fandtes 11. Juni, en med 1 Me
12. Juni. Ungerne i den forste Rede vare lige komne ud af Meget
23. Juni; i den anden Rede fandtes 4. Juli snart flyveferdige
Unger. Udflojne Unger saas forste Gang 9. Juli, hyppig i de
foleende Dage. Hndnu 5. og 7. August saas ved Arsuk paa for-
skjellige Steder lige udflojne, ikke fuldvoxne Unger, saa der synes-
at yere en Del Forskjel paa Yngletiden.

Den sang allerede 1 Slutningen af April ret flittig, dog forst
hen 1 Maj var Sangen fuldt udviklet. Denne vedblev nu men med
aftagende Kraft lige til Midten af Juli; umiddelbart efter at Un-
gerne vare udflojne, blev Sangen en kort Tid kraftigere end for,
for saa snart helt at forstumme. — Sangen var en Del forskjellig
hos de forskjellige Individer; en Strofe, der lignede Bogfinkens,
hgrtes af og til, en enkelt Gang en, der lignede Musvitens to-
leddede Strofe.

De fleste af Hannerne vare i Sommerdragt i Slutningen af
April, en Del endnu 1 Overgangsdragt; 1 Begyndelsen af Maj kom
alle Hanner 1 Sommerdragt. Hunner bleve endnu trufne hen i
Juni med Rester af Vinterdragten. — HEfteraarsfeldningen begyndte
fra Midten af August, forst hos de gamle Fugle, af hvilke ingen
saas 1 Sommerdragt efter 25. August. De Unge begyndte at felde
i de sidste 10 Dage af August, men i forste Halvdel af September
saas endnu jevnlig unge Fugle 1 deres forste Dragt, eller 1 Over-

gang til Vinterdragten.

234

Plectrophanes lapponica L.
Laplandsverling.

Den ynglede sparsomt ved Arsuk og langs Kysten, saas al-
mindelig paa Efteraarstrekket.

De forste ankom til Frederikshaab 12. Maj, 2 Hanner og 1 Hun;
de paafolgende Dage saas nogle ved Kysten.

Fabricius og Holboll anfore, at den yngler inde 1 Fjordene,
ligesom den efter Lege Krabbes Angivelse ikke syntes at ynegle- 1
Nerheden af Arsuk. Imidlertid fandtes flere Par ynglende umiddei-

bart ved Kysten Nord for Arsuk (Patusuk), hgesom ogsaa nogle.

ynglede neppe 1/2 Mil Ost for Arsuk. Men i det hele fandtes den
langt sparsommere herude end dybere inde i Fjorden, og paa
Yerne udfor Kysten saas den aldeles ikke.

Paa Efteraarstrekket fandtes den 1 Slutningen af August og
i September langs Kysten og ved Arsuk, enkeltvis eller faa sammen
aldrig i storre Flokke. Det forste Frostvejr i Slutningen af Sep-
tember bragte den til at forsvinde.

Den ynglede paa lavtliggende Steder, med fugtig Bund og
lidt Buske, saas overhovedet aldrig ret hojt tilvejrs. Redebygningen
begyndte hen 1 Juni. Udflojne Unger saas 20. Juli; endnu
15. August saas nogle neppe flyveferdige.

De to Hanner, der saas 12. Maj, vare 1 fuld Sommerdragt,
medens den Hun, der var sammen med dem, var 1 Vinterdragt.
Endnu henimod Midten af Juni vare Hunnerne 1 fuld Sommer-

dragt. —- Alle, der saas paa Efteraarstrekket, vare 1 Vinterdragt.

Anthus ludovicianus Gmel.

Medens den hverken af Hagerup eller mig er truffen i Ivigtut,
var den i Arsuk ikke sjelden paa Efteraarstrekket fra 10. til 25.
September; der saas da til forskjellige Tider 5, og 4 skudte bragtes
af Gr@nlenderne. — Den opholdt sig i selve Byen eller 1 Ner-
heden deraf, hvor alle Individerne bleve sete og skudte; oftest
var der to og to sammen; flokkevis fandtes den vistnok aldrig.

SL ey OP Se ae NPT et

235

Alle Gronlenderne kjendte den, endog Bornene, saa den maa
rimeligvis vere en aarlig Gjest. Det Navn, hvormed den al-
mindelig benzvnedes i Arsuk, var ,,mugsdrnak“, hvilket betyder,
den, der piber“; dog kjendtes ogsaa Navnet ,,kugsarnak“, som

anfores af Holboll og betyder ,,en Slags Digesmutte“ (kugsak).

Saxicola oenanthe L.

Graa Digesmutte.

Den ynglede almindelig ved Arsuk og langs Kysten.

De forste saas 3. Maj paa Frederikshaabs Storo (nordre); det
var c. 10 Hanner. De paafolgende Dage saas atter nogle samme-
steds omkring de grénlandske Huse. Det var i disse Dage meget
koldt, indtil + 6°C., dertil Nordenstorm. Kun Hanner saas_ til
Midten af Maj. Indtil Slutningen af Maj holdt Fuglene sig mest
omkring de grénlandske Bopladser; de ualmindelig store Snemasser
hindrede dem rimeligvis i at soge Fode andetsteds. — I Lobet af
Sommeren saas den overalt saavel paa Fjeldene som i Dalene, dog
fandtes den ikke paa de mindre Ver langs Kysten og syntes i det
hele at treffes i ringere Antal ude ved Kysten end inde i Fjorden. —
Fra Begyndelsen af August til hen 1 September traf man den overalt i
Dalene og paa Fyjeldene op til en Hojde af 1500 Fod; der var gjerne
3—5 sammen, aldrig storre Flokke; maaske det var Familier, der
vedbley at holde sammen. Den var paa denne Tid meget tillidsfuld —
og nysgjerrig; satte man sig ned i Nerheden af den, flgj den ofte
hen paa den nermeste Sten og betragtede Fredsforstyrreren eller
fig} en lille Tur tet omkring ham. Fra Begyndelsen af September
aftog Antallet; de sidste saas 25. September.

Redebygningen begyndte i Slutningen af Maj. En Del ynglede
i de grénlandske Grave, der bestaa af ovenpaa Jorden sammen-
hobede Sten; efter Midten af Juni saas hyppig nogle fra Gravene
flyve ned at samle Fede ved Stranden og omkring Gronlenderhusene
og bringe det tilbage til Ungerne. Udflgjne Unger saas forste
Gang 2. Juli, hyppig i de paafolgende Dage.

CS: allerfleste i bee Dog saas aa .
Unge i Ferd med at felde. ey,
ha Hun skudt 7. Juli maalte:

hanes Hale. Tarse. i
Eas DH spss te 18™™__

Kjobenhayn, — Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtry!

~ SYFILIS | GRONLAND

AF

0. HELMS,
prakt. Liege.
w
SERTRYK AF |
’ FOR LAGER NR. 12

1894

Mine Herrer!

Naar man undersgger, hvad der er skrevet om
Sygdomsforholdene i vore nordlige Bilande, saa _for-
bavses man over den Forskel, der viser sig paa Littera-
turen derom for Island og Fergerne paa den ene Side
og Grgnland paa den anden Side. Medens man, saavel
i de medicinske Tidsskrifter som i storre serskilte Af-
handlinger, finder de hygiejniske og nosologiske Forhold
i Island og paa Feergerne fyldigt beskrevne, findes der
fra Leger kun meget faa Oplysninger om de samme
Forhold i Grgnland. Af storre Afhandlinger findes
aldeles ingen. Af mindre Artikler findes i alt fire, af
hvilke endda den ene, forfattet af afd. Dr. Fahnoe, be-
handler Sygdomsforholdene ved Kryolitbruddet Ivigtut,
altsaa veesentligst blandt danske; i ,,Bibliotek for Leeger “
1864 findes en Artikel af Prof. C. Lange, der berejste
Gronland i 1863; den er paa c. 40 Sider og er den
fyldigste Beskrivelse af Sygdomsforholdene i Grenland,
man har fra en Lege’). Hvad man ellers vil vide

1) En Fortegnelse over alt, hvad der er skreven om Gronland
og Gronlenderne til 1880, findes i ,Meddelelser om Grgnland‘
XII Hefte.

1

2

herom, maa sgges i de Skrifter, der behandle Landets —
og Beboernes Forhold i Almindelighed, og hvad her —
findes stammer sjeldent paa forste Haand fra Leger. —

Gronland ligger altsaa i saa Henseende ret uop- —
dyrket hen, hvad der er saa meget merkeligere, som
her findes overordentlig interessante Forhold i nosologisk —
Henseende, som man skulde synes nok kunde vekke
Lysten til neermere Undersggelse. — Jeg skal tillade mig —
al omtale enkelte saadanne mere interessante Forhold
ganske kort.

De fleste af vore akute Infektionssygdomme findes —
ikke i Gronland, saaledes Morbilli, Scarlatina, Varicelle, -
Febris rheumatica. Variole har derimod, indslebt fra
Europa, hersket i morderiske Epidemier i Aarene 1733
og 1800, foruden senere i flere lettere Epidemier’). I
det forste Aar, mener Hgede, dode der i det Distrikt,
han berejste, mellem 2 og 3000, og Folkemzngden har
vel der hgjst veeret 5000.

En Sygdom have Grgnlenderne, som fuldtud vejer
op mod vore almindelige Infektionssygdomme; det er
den aarlige tilbagevendende Forkolelsesepidemi, der gaar
under Navnet ,Snue‘, ,Sting*, ,Influenza“ o.s.v., og
som efter de flestes Mening er en virkelig Influenza-
epidemi i Lighed med den, vi kende her hjemme fra.
Den optreeder hvert Aar med storre eller mindre Inten-
sitet, angriber neesten alle og bortriver mange. I 1884
dgde f. Eks. i Frederikshaabs Distrikt ce. 10 pCt. af
Befolkningen af denne Sygdom, og lignende Dadeligheds-
procenter findes oftere anfort.

En endnu farligere Fjende have Gronlenderne 1
Tuberkulosen, der har en aldeles kolossal Udbredelse
blandt Befolkningen; den findes saavel paa Vestkysten
ved de danske Kolonier og Udsteder som paa Wstkysten,
hvor ingen saadanne findes*). Den optreder hyppigst
som Lungetuberkulose.

Skorbug spiller blandt Gronlanderne selv en mindre

De allerfleste Gronlendere ere nu vakcinerede.

Den bekendte Grgnlandsrejsende, Kapt. G. Holm, har meddelt mig,
at han paa Ostkysten i Angmagsalik hos en Grgnlenderstamme,
som aldrig tidligere havde veret i Bergring med Europeerne,
saa 2 Tilfeelde, der frembgd fuldstendigt samme Symptomer
som Lungetuberkulosen blandt Grgnlenderne paa Vestkysten.

ix)
——

3

Rolle; derimod har den, navniig tidligere, spillet en stor
Rolle blandt de danske i Gronland; saaledes dode j
Vinteren 1862--63 1 Ivigtut af 22 danske Arbejdere de
14 af Skorbug.

En Sygdom, som man havde Grund til at vente
at treffe 1 Gronland, og som tillige kunde ventes at
ville vise nogle serlige Forhold, var Syfilis: hvad man
finder om denne Sygdom, er da ogsaa ret merkcligt.
Den findes aldeles ikke omtalt i de forste 150 Aar af
Gronlands Kolonisering, der som bekendt begyndte i
1723. Det er utenkeligt, at der ikke mange Gange i
disse Aar skulde have veret Anledning til Smittens
Indfgrelse. Besejlingen dreves livligt saavel af danske
som fremmede Fartgjer, Kolonier med stor dansk Be-
setning anlagdes, og efter alle Beretninger var der
sterkt og i lange Tider uhindret Samkvem mellem
Skibsmandskaber 0.s v. og den grgnlandske Befolkning,
af hvilken Kvinderne viste sig meget imgdekommende
overfor de fremmede.

At det ikke har veret ganske faa danske, som kom
derop, ses f. Eks. af, at i Aaret 1728 ankom til Godt-
haab henimod 100 danske, hvoraf de 25 vare Soldater,
der medbragie Familier. Desuden kom som Kolonister
12 Mend med deres Koner. Mendene vare tagne ud
af Slaveriet, Kvinderne af Bornehuset og de vare gifte
ved Lodtreekning’). Paa mange andre Steder har der
levet storre danske Beseetninger til Hvalfangst og deslige;
danske Skibsbeszetninger have jevnlig overvintret, og
naar man ser, hvor blandet den gronlandske Befolkning
nu er, tyder det jo paa et ret intimt Forhold mellem
de Danske og Grgnlenderinderne. Det er utenkeligt,
at der ikke ofte paa Skibene skulde have veret friske
Tilfeelde af Syfilis, saa Lejlighed til Indfrelse af Smitten
har der veeret.

Prof. Lange omtaler ogsaa 1 sin neevnte Afhandling
det besynderlige i, at Syfilis ikke findes.1 Gronland, da
han har set den Ugenerthed, hvormed Prostitutionen
drives saavel i Land som om Bord paa Skibene?”). Han

*) En lille samtidig Beretning om denne Begivenhed har til Titel
,sorrigs Maaneder omvexlede til Gledis Aar“ o.s.v. Gleden
blev ikke saa langvarig, da de fleste dode paafolgende Vinter.

*) Nu ere Forholdene i den Henseende betydeligt forbedrede.

1*

=

antog, at Gronlenderne vare immune overfor Syfilis.
Fra Lange’s Afhandling er denne Mening gaaet over i
Hirsch’s bekendte Haandbog i den geogratiske Patologi
og herfra videre 1 Haandbggerne over Syfilis.

I 1872 omtales det forste Tilfeelde af Syfilis blandt
den gronlandske Befolkning. Den angrebne Patient var
en Grgnlenderinde i Kryolitbruddet Ivigtuts Tjeneste. —
Jeg maa her kortelig omtale, hvorledes Forholdene ved
Ivigtut vare, da det er ngdvendigt for Forstaaelsen af
det folgende. — I 1856 var Kryolitbruddet anlagt. Her
fandtes en ret stor, stadig skiftende, ugift, dansk Ar-
bejderbefolkning. Talrige Skibe besejlede Pladsen. 1
Neerheden af Ivigtut laa flere Grgnlenderpladser, af
hvilke den vigtigste, Arsuk, laa 21/, Mil derfra, De
havde tilsammen en Befolkning paa c. 160 Individer.
Fra disse Pladser ankom ofte Baade med kvindelig
Besetning til Ivigtut, og i alle Beretningerne fra den
Tid beskrives med levende Farver de meget lgse For-
bindelser mellem Arbejderne og Grgnlenderinderne,
hvad der ogaa giver sig Udslag 1 de mange uegte
Bern. Gonorre var en meget hyppig Sygdom blandt
Arbejderne og erhvervedes af dem fra Grgnlenderinderne,
der ofte vare angrebne deraf, medens den, saavidt jeg
ved, aldrig er fundet hos en Gronleender.

Ved Ivigtut fandtes til Stadighed 4 gronlandske
Kvinder, de saakaldte Tjenerinder, til at lave Mad og
passe Huset for Funktionererne. De levede sammen
med deres 6 Born i et elendigt lille Rum med Gr@n-
lendernes seedvanlige Menage, felles Afbenyttelse af
Madkar o.s.v. — Fra 1864 var der ansat Lege ved
Bruddet, og disses Indberetninger til Bruddets Direktion
haves.

I Juli 1872 viste sig som omtalt de forste Til-

feelde af Syfilis; det var hos 2 Arbejdere, som havde

Indurationer paa Penis og paastode, at de vare blevne
smittede af en af de grgnlandske Tjenerinder, som ved
Undersggelsen viste sig at have Slimpapler paa Labia
majora og om Anus; hun paastod paa sin Side, at hun

var bleven smittet af en af Arbejderne. At afggre, —

hvorledes det forholdt sig, viste sig umuligt, men da
samtidigt 2 Arbejdere behandledes for sekund:er Syfilis,
er der jo intet usandsynligt i, at en af dem har smittet

~

9)

Grgnlenderinden og hun derpaa smittet de andre Ar-
bejdere. Alle 4 Arbejdere hjemsendtes om Efteraaret,
hvorimod Grgnlenderinden blev og, som det synes,
feerdedes frit sammen saavel med Arbejderne som med
de 3 andre Grgnlenderinder og deres 6 Born. I Lobet
af Vinteren 72—73 smittedes saa yderligere 2 danske
Arbejdere foruden 2 af Tjenerinderne og 3 af deres
Bern, hos hvilke kun fandtes sekundere Tilfeelde, medens
det udtrykkeligt anfores, at der hos de 2 Arbejdere
fandtes haarde Chankere.

Hidtil havde Epidemien holdt sig til Ivigtut, men
i Sommeren 1873 blev en Arbejder smittet og paastod
bestemt at have erhvervet Sygdommen hos en Grgn-
lenderinde fra Arsuk. Smittekilden blev imidlertid ikke
Konstateret. Det samme gentog sig i Foraaret 74, og
tillige blev da en lille Dreng fra Arsuk som lidende af
syfilis behandlet i Ivigtut. Senere i 74 blev en lille
Pige fra Arsuk behandlet for Syfilis i Ivigtut, men dog
synes 1 Aarene 74—75) kun faa Gronlendere i Arsuk at
have veret angrebne; de 2 Leger, der i disse Aar
fungerede i Ivigtut, foretog Rejser ned til Arsuk og
undersggte en Del af Befolkningen navnlig Bornene,
men fandt kun enkelte Tilfeelde. I de folgende Aar fra
76—81 vedblive vel Tjenerinderne og Bornene ved
Ivigtut af og til at faa Udbrud, mest af tertizere Former,
men Tyngdepunktet for Sygdommen er nu rykket til
Arsuk, hvorfra Patienter i stigende Tal sgge til Ivigtut
for at behandles; 1 78 blev her bygget et Sygehus til
Behandling af Gronlenderne. I 79 udtalte Legen i
Ivigtut, at henved en Trediedel af Befolkningen 1 Arsuk
var smittet, hvilket dog sikkert har veeret meget for
hgjt anslaaet. I 80—82 synes Tilfeeldene at have kul-
mineret, idet da henimod 20 grgnlandske Patienter be-
handledes for Syfilis i Ivigtut. I 82 ansattes en Lege
udelukkende til Behandling af Gronlenderne; han synes*)
kun at have haft faa, mest tertizre Tilfeelde under Be-
handling. Da alle Gronlenderne i 81—82 vare flyttede
til Arsuk, og Samkvemmet mellem dem og Ivigtuts Be-
boere hindredes, bliver det fra den Tid kun i Arsuk,
at Syfilis spiller en Rolle. Fra 82 har da med sterre

*) Der findes kun meget sparsomme Optegnelser fra hans Tid.

6

og mindre Mellemrum veeret ansat Leege her. I Leegernes —
Indberetninger opfores kun meget faa Tilfeelde af Syfilis, —
mest tertizre og kongenite, i alt i de sidste 10 Aar —
10 Tilfeelde. Siden 1890 er ikke diagnosticeret eller —
behandlet noget Tilfeelde af Syfilis. |
Under hele Epidemien er der behandlet ialt c. 50 ©
Gronlendere for Syfilis; af disse Tilfeelde falde de 20 —
i Aarene for 78, 20 i Aarene 78—83; fra 84—90 ©
er der 10 Tilfeelde, og siden 90 ere ingen Tilfeelde ©
optraadte.
At der mod en saadan Sygdom, der syntes, efter —
Erfaringer fra andre Lande, at rumme en Fare for alle
de indfodte, biev truffet Forholdsregler, er selvfolgeligt.
Af Leegerne i Ivigtut blev Faren for Smittens Forplantelse
til Gronlenderne stadig paapeget, men den gr@nlandske
Administration synes i Begyndelsen ikke rigtig at have
enset Faren, saa at det veesentligt i de forste Aar var
fra Kryolitselskabets Side, at Forholdsreglerne bleve trufne.
Der blev foretaget Visitation af Arbejderne i Selskabets
Tjeneste for deres Oprejse til Gronland og efter deres
Ankomst derop, ligesom ogsaa Legen i Ivigtut uden
nogen Forpligtelse behandlede de smittede Gronlen-
dere, ja endog jevnlig foretog Rejser til Arsuk for
at undersgge og behandle Befolkningen der. Af de
gronlandske Autoriteter blev der truffet en Del Forholds-
regler, hvis Detailler jeg ikke skal gaa ind paa, men
som vesentligst havde til Hensigt at forhindre Sam-
kvemmet mellem de indfgdte og Ivigtut. I 78 blev der
af Kryolitselskabet opfort et Sygehus i Ivigtut til Brug
for Gronleenderne. i
Hermed lod man sig ngje til 82, da der, for en
meget stor Del ved afdgde Lege Monster’s og Kontrollor 1
Ivigtut Rossing’s Bestreebelser, blev truffet gennemgribende
Forholdsregler mod Sygdommen. Disse vare folgende:
J. Alle Grgnlenderinderne (paa een ner) med deres
Born bleve sendte bort fra Ivigtut. Il. Forbud udstedtes
mod, at Baade med kvindelig Beseetning og i det hele
taget Gronlenderinder kom ti] Ivigtut. Ul. En Lege-
post oprettedes i Arsuk; Leegebolig og Sygehus byggedes
her. Endelig foretoges en Del Forandringer. der angaa
den specielt gronlandske Administration; tillige uddeltes
til Grgnlenderne trykte (paa gignlandsk) Beskrivelser af

7

og Advarsler mod Sygdommen. Af de danske @vrig-
heder i Grgnland og af Grg@nlendernes Myndigheder, de
saakaldte Forstanderskaber, blev truffet adskillige Be-
stemmelser til Forhindring af Sygdommens Udbredelse.
De vigtigste af disse vare, at ingen Mand fra Arsuk
maatte foretage en lengere Rejse eller bosztte sig
andetsteds i Gronland uden Legeerklering for, at han
var sund, at ingen Pige fra Arsuk maatte gifte sig med
en Mand andetsteds fra uden Sundhedsattest fra Laegen.

Overfor de Skibe, der besejlede Arsukfjorden, blev
der ligeledes truffet forskellige Forholdsregler for at for-
hindre Indfgrelse af friske Tilfeelde. — Alle disse Be-
stemmelser bleve sikkert gennemforte, saa godt det lod
sig gore; men ikke alle Detailler i dem vare gennem-
forlige.

Kfter denne historiske Oversigt maa jeg tillade mig
at indskyde nogle Bemerkninger om, hvorfra mit Kend-
skab til Sagen stammer.

I 90—91 var jeg ansat som Lege i Ivigtut og fik
allerede her noget Indblik i og Interesse for de om-
handlede Forhold. I Sommeren 93 har jeg i 6 Maaneder
veret ansat som Lege i Arsuk. For min Oprejse havde
jeg her hjemmefra samlet en Del Oplysninger om Sagen,
blandt andet fra de nu levende Leger, der tidligere
havde veret ansatte i Ivigtut og Arsuk. Under mit
Ophold i Arsuk omgikkes jeg daglig de c. 100 Menne-
sker, der boede her, og holdt stadig skarpt Udkig efter
miulige Syfilistilfeelde; desuden undersggte jeg to Gange
hele Befolkningen for Syfilis, hvad de merkeligt nok
fandt sig i uden videre Indvendinger’). Desuden har
jeg undersggt en Del af Befolkningen paa de nermest
liggende Bopladser for Syfilis. Wed disse Undersggelser
fandtes ikke hos nogen Udbrud af frisk Syfilis eller
sikre Tegn paa nylig overstaaede syfilitiske Lidelser.
Dernzst samlede jeg alle de Oplysninger, jeg kunde faa,
om de for Syfilis behandlede Gronlendere og deres
nermeste Familie. Mine vigtigste Kilder vare Lege-
indberetninger og Sygejournaler for Ivigtut og Arsuk,

*) Ganske ejendommeligt var det. at Mendene kun modstrebende
lod sig undersgge og viste sig ret generte derved, medens
det ikke syntes at genere Kvinderne i nogen vesentlig Grad.

8

se

desuden mundtlige Oplysninger fra Grgnlenderne selv
og endelig en Del Oplysninger fra forskellige Indberet- —

ninger og Skrivelser til den grgnlandske Administration.
Over en Del af Grgnlenderne var der fort Sygejournal
siden 1872, over Storstedelen siden 86. Alle Journaler
vare selvfalgelig ikke lige omhyggeligt forte; enkelte
Leegers Indberetninger gav kun meget sparsomme Op-
lysninger. Imidlertid fik jeg dog et ganske fyldigt
Materiale og udarbejdede deraf Sygehistorierne for saavel
de 50, der vare behandlede for Syfilis, som for alle
nulevende og i de senere Aar dode Grgnleendere i Arsuk
og stillede disse Sygehistorier sammen slegtvis. Jeg
tror nok paa den Maade at have faaet et ret godt
Overblik over hele Epidemien.

Vilde man saa ud fra disse Sygehistorier se paa
Epidemien i dens Helhed, saa moder straks den Van-
skelighed, at, efter min Mening, overordentlig mange
Tilfeelde ere slupne med ind under Diagnosen Syfilis,
som aldrig have veret det. Det forvisker Billedet
meget. En meget stor Del af Sygehistorierne pege be-
stemt paa andre Sygdomme, men at fremlegge Beviserne
derfor vilde her fore for vidt. Jeg skal dog nevne
enkelte seerligt paafaldende Ting. En af de forst smittede
Kvinder foder i det Aar, hun blev smittet, og i de
nermeste Aar derefter, medens hun jevnligt var under
Behandling, sunde Born uden Tegn paa Syfilis. Et
Agtepar, hos hvem der aldrig har veeret Tale om Syfilis,
faar 4 velskabte sunde Born; det femle faar et halvt
Aar efter Fodselen en Hudsygdom, der diagnosticeres
som medfgdt Syfilis. Blandt de 50 Tilfeelde, jeg har
samlet, findes ikke en eneste Primeeraffektion omtalt, i
hvert Tilfeelde kun en ganske enkelt. Jeg tror, at jeg
ved Sygehistorierne vil kunne godtggre, at omtrent Halv-
delen af Tilfeeldene ikke have veret Syfilis. Dette maa
ingenlunde opfattes som nogen Kritik af mine Forgeengere
i Ivigtut og Arsuk; de have ofte veret i vanskelige
Situationer overfor tvivlsomme Tilfeelde, have ikke haft
nogen som helst Lejlighed til Bistand af Kolleger, og
have endelig altid haft et stort Ansvar ved at undlade
at stille Diagnosen i et tvivlsomt Tilfeelde. Gennemleeser
man Sygehistorierne, ser man let nogle af Grundene til
de diagnostiske Fejltagelser; det kan vel nok have In-

%)

teresse at se lidt nermere paa dem; de ligge ret ner
og ere i Korthed folgende: Grgnlendernes Sans for
Hudpleje er som bekendt meget lidt udviklet. I Arsuk
og vistnok i den storste Del af Gronland, lider den
allerstorste Del af Befolkningen af Pediculosis corporis
& capitis; herved fremkaldes talrige Hudlidelser, Papler,
Vesikler, Ekskoriationer, Pustler og Ulcerationer med og
uden Skorper, Cikatriser og Pigmenteringer, hvilke Ting
hver for sig kunde give den Lege, der i Forvejen var
overbevist om at skulle finde Syfilis, og som kun havde
Lejlighed til at se et mindre Antal Gronlendere, Indtryk
af at vere Syfilis. Saaledes findes ofte med Omhu
beskrevet nogle brune, runde Pigmenteringer med lysere
Centrum, som Tegn paa Syfilis, medens de utvivlsomt
skyldes Pedikulose.

Leukoderma omtales ret jeevnligt, men de Tilfeelde
deraf, jeg har set, have ved nermere Eftersyn vist sig
at veere Cikatriser.

Universel Glandelsvulst findes jo altid ved udbredt
Pedikulose; den anfgres ofte i Journalerne som Tegn paa
Syfilis, szerligt anfores det ofte, at Glandule cubitales
ere svulne; dette kan dog ikke forbavse, naar man ser
Grognlendernes Heender, paa hvilke der foruden meget
Smuds oftest findes smaa Saar af forskellig Oprindelse.

Furunkulose med efterfolgende Cikatriser er al-
mindelig blandt Gronlenderne, og endelig ere tuberku-
Igse Lidelser af forskellig Art overordentlig hyppige, og
Kunne vel ved deres Lokalisation 1 Hud og Knogler af
og til simulere Syfilis.

Sluttelig maa jeg omtale nogle smaa Epitelfortyk-
Kelser paa Tungeslimhinden fra Knappenaalshoved- til
Tigrestorrelse, som findes hos mange Gronlendere, vist-
nok paa Grund af Brugen af sterk Tobak. De anfores
ogsaa undertiden som Tegn paa Syfilis, men have intet
som helst dermed at gore.

Jeevnligt anfores det af Legerne, at forskellige Hud-
lidelser, som man har haft mistsenkt for at vere Syfilis,
hurtigt ere svundne ved Kvegsglvbehandling, hvad saa
undertiden har fastslaaet Diagnosen. Men naar man
betenker, at samtidig med denne Behandling oftest
fulete Indleggelse paa Sygehus, Bade, Renlighed o.s. v.,

10

kan det jo ikke undre, at en Hudlidelse, der f. Eks.
skyldtes Pedikulose, ret hurtigt svandt.

At sondre bestemt ud, hvilke af de 50 Tilfelde,
der sikkert have veeret Syfilis, hvilke ikke, er temmelig
umuligt, da jo en stor Del af Sygehistorierne ere meget
mangelfulde. Derved bliver det ret orkeslost at ind-
lade sig neermere paa at drgfte de enkelte Symp-—
tomer og at undersgge, om der har veret nogle serligt
merkelige Forhold ved Epidemien. Det synes neesten
heller ikke at have veret Tilfseldet. De Symptomer, —
der anfores, ere jevnt hen de samme, vi se hos os og
omtrent i samme Forhold. Syfilis insons synes at veere ~
forekommet meget hyppig forholdsvis. Haardnakkede
Tilfeelde omtales vel af og til, men oftest anfores, at
Tilfeeldene ere lette og hurtigt vige for Behandling. Kun ~
enkelte sveerere Tilfeelde omtales trods det dog ofte
mangelfulde Legetilsyn. Af de 50 Gronlendere, paa —
hvem der er diagnosticeret Syfilis ere de 25 dade; jeg
har Dedsaarsagerne for neesten dem alle, men kun hos —
et Barn anfores Syfilis som Dgodsaarsag. En voksen
Kvinde skal vere dgd af syfilitisk Kakeksi forbunden —
med sterk fremskreden Flisis, Alkoholisme og Erysipelas
faciei; de 3 sidste Dgdsaarsager have vel nok spillet
den vigtigste Rolle.

Det Spergsmaal, der laa for mig, under mit Ophold
i Arsuk var: Er der mere Syfilis her? Jeg tor besvare
det med et bestemt: Nej. Derved mener jeg selvfolgeligt
ikke, at tertizere Former ikke skulde kunne opstaa, men
kun, at der for Tiden ingen som helst friske Tilfeelde
findes, og at smittende (primere, sekundere, kongenite)
Tilfeelde ikke lengere kunne ventes. Naar jeg udtaler
mig saa bestemt, saa stgtter jeg mig ikke blot paa
mine egne Undersggelser. I 84 udtaler allerede afdgde
Dr. Sorensen, at han ,heller ikke i Aar har set noget
friskt, smittende Tilfeelde af Syfilis‘, i 88 skriver Dr.
Osterbye det samme i sin Indberetning og har senere i |
privat Meddelelse til mig pointeret det endnu bestemtere ~
end i Indberetningen. Endelig finder jeg i Sommeren
93, at ingen af Beboerne i Arsuk have Udbrud af
Syfilis eller Tegn paa nylig overstaaede saadanne, lige-
som ingen Tilfeelde ere diagnosticerede 1 de 3 sidste Aar.

Ganske vist er der i Aarene 85—90 opfert 10 Til-

Jel

feelde af Syfilis, men naar man ser lidt nermere paa
dem, tabe de en Del af deres Betydning. Af disse
Tilfeelde ere de 5 kongenite, de 3 tertizre og 2 anfores
kun, fordi Grgnlenderne selv sige, at de ere behandlede.
Det er et Agtepar, Stedets dygtigste Familie med smaa
sunde Bern, og de have i en Aarrekke ikke frembudt
Teen paa Syfilis. Tilbage blive 3 tertizre og 5 kongenite.
De forste have jo for saa vidt mindre Interesse; Diagnosen
er maaske heller ikke aldeles uomtvistelig. Af de 5 for
kongenit Syfilis behandlede ere de 2 dgde; de 3 andre
leve, ere raske og frembyde ingen Tegn paa Syfilis;
de bleve behandlede i 89—90, men den behandlende
Lege har privat meddelt mig, at han ikke bestemt
vilde hevde Diagnosen. Saaledes reduceres de 10 Til-
feelde til meget lidt, og naar jeg fojer det sammen med,
hvad jeg selv har fundet, tror jeg nok at turde fast-
‘holde min Paastand: At der ikke mere er Syfilis i
Groniand.

Et Spgrgsmaal, som absolut maatte paatreenge sig,
naar man heskeftigede sig med denne lille Epidemi,
var: Hvad har bevirket, at Syfilis ikke har bredt sig
videre blandt Grgnlenderne, end den har, og hvad er
Grunden til, at den saa hurtigt er forsvunden blandt dem?

Jeg maa her forst gore nogle Bemerkninger om
Gronlendernes Levevis, der jo i ovrigt er bekendt nok.
De leve i smaa Huse med kun eet Rum, hvor alle op-
holde sig om Dagen og sove om Natten, ofte 10—15
Mennesker paa en Plads ikke storre end 25—30 Kvadrat-
alen. Madkar, Kopper etc. benyttes 1 Fellesskab og
afvadskes langtfra altid, naar de ere brugte. Og hvad deres
seedelige Standpunkt angaar, da er det af en saadan
Beskaffenhed, at en vid Udbredelse af Syfilis vilde veere
uundgaaelig i et saa lille Samfund, hvis Gronlendernes
Modtagelighed for Sygdommen var den samme som vor.
Konslig Afholdenhed er sikkert et ret ukendt Begreb
for Grgnlenderne. Usgte Born findes i stort Antal;
saaledes er i Arsuk med dets 100 Indbyggere alene af
den yngre Generation mindst 20 uegte fadtet); her
findes f. Eks. en Pige, der har 3 Born hver med for-

') Dog maa det bemerkes, at en Del af disse have danske
Fedre.

12

skellig Fader, og en ung Mand paa 18 Aar, der har
3 Born med 3 forskellige Madre, og meget bedre er det
neeppe andetsteds. Uagtet de Forholdsregler, der have
veeret trufne, har der dog, navnlig i Epidemiens forste
10 Aar, veeret rigeligts Samkvem mellem Arsuk og dé
omliggende Pladser, og fra disse har man aldrig hort
om Syfilis. 4
Naar man sammenholder de her anforte Fakta:
At Syfilis ikke viste sig i de forste 150 Aar efter Gron-
lands Kolonisation, at den saa blev indslebt, saa at der
opstod en lille Epidemi, der imidlertid kun bredte sig.
lidt og snart efter igen udslukkedes, saa synes jeg, at
Forklaringen rimeligst maa veere den, at der hos Grgn-_
lenderne flndes en nedsat Modtagelighed for Syfilis, en
relativ Immunitet. Dette er jo ingenlunde noget ene-—
staaende. Fra Island berettes om noget lignende,
hvor det dog drejer sig om den samme Race som vi; _
ligeledes skulle flere Negerstammer veere immune overfor
Syfilis, saaledes at enkelte Tilfeelde kunne indslebes |
iblandt dem uden at forplante sig videre. 3
De Resultater, jeg er kommen til, ere dai Korthed
folgende: :
I Halvfjerdserne og Firserne har der veret
en Del Tilfelde af Syfilis blandt Gronlenderne
1 Arsuk og Ivigtut. 4
Nu findes ingen Syfilis mere her.
Gronlenderne besidde ikke Immunitet fo.
Syfilis men dog i hgj Grad nedsat Modtage 4
lighed. :

KoDBENHAVN., — FR. BAGGES BOGTRYKKERI.

TTC
om ae

is

is
bie

=p

==

HL

i i fr 5 iit +H i aa ii a i i mihi ia

I Il Mi ht UR U

HN i

ILLUSTRERET MAANEDSSKRIFT

ee FOR
-OPLYSNINGS 0G VIDENSKABS FREMME.

‘S. MORK-HANSEN.

»Almene Fremstillinger er nesten

: ligesaa betydningsfulde for Viden-
5 skabens Fremgang som selvstendigt —
Arbejde!« C. Darwin.

JULI 1895.

NDHOLD: Overgangen fra den aristoleliske til den moderne Fysik, af
ag: Helge Holst. S.1. — Os Rejseskitser fra Island, af Stud. f
IgiPjetursson. S. 15. Sydgronlands peers af Lege O. Helms. ~ i

iT O1 ETH a

En_ornitologisk Udflugt i :
oe Kameler i SETS ase PASE TON

— J{FRIMODTS BOGHANDEL. i

Vejrtegn.
(Vort Landbruy.)

Barometret.

Stiger Kviksolvet hurtigt og hojt paa en og samme Dz
kommer der vel godt Vejr, men det bliver ikke af Varighed
Omvendt tyder en hurtig Falden af Kviksolvet ikke altid paa
Regn men paa sterk Blest, og Vejret bliver i det hele
ustadigt.

En langsom Stigen, der varer i flere Dage, “tyder paa
stadigt, tort Vejr, mens en lignende langsom Falden varsler
om vedholdende daarligt Vejr, og man kan med temmelig
Sikkerhed slutte, at saa mange Dage, som Kviksolvet stiger
med daarligt Vejr, lige saa mange Dage falder det igjen med
stadigt, godt Vejr. . i

Naar Kviksolvet, mens det staar hojt, og Vejret er —
varmt, pludseligt synker noget, saa er Tordenvejr i Ferd —
med at danne sig. Tordenvejret er i Nerheden, naar Kvik- —
solvet igjen begynder at stige, og der folger da godt Vejr
efter; men stiger Barometret derimod ikke ule Torden- a
vejret, saa vil der folge Tordenregn efter. re)

Vanden
Vindstille gaar for en Vejrveksling. Naar Vinden plud-
selig legger sig, navnlig i sterk Varme, maa man vente ~
Tordenvejr eller sterk Regn. @
Middelmaadig eller sterk Vind tyder paa vedvarende
godt eller daarligt Vejr.

Sterk Blest, fra hvilket Hjorne den end kommer, ‘fore
en Vejrforandring med sig. Hertil maa dog ikke regnes
Efteraars-, Foraars- eller Tordenvejrsstorme.

Syd, Sydost og Vest er de rette Regnvinde. 1
vinden forer Regnen med sig, Sydvestenvinden bringer den
til at falde, og med Vestenvinden horer Regnen op. Norden- —
vinden jager den bort, Nordgstvinden taaler den ikke a
AG er tor lige som Qstenvinden. |

Sydgrenlands Skove.
Af prakt. Lege 0. Helms.

For mange er Navnet Gronland forbundet med Fore-
stillingen om umaadelig hoje Kuldegrader, lang Vinternat og
; -en Jordbund deekket af evig Is og Sne, hvor kun paa enkelte
Steder lidt sparsomt Grent pipper frem. Saaledes er det
imidlertid ikke; der findes 1 Gronland ikke blot en rig Vege-
tation af Blomsterplanter men endog udstrakte Krat, der i
Landets sydligste Del paa enkelte Steder naa saa stor en
Hojde, at man ikke beteenker sig paa at tale om Skov.

De Treer og Buske, der danne Krat, ere folgende Arter:
Hvidbirk (Betula odorata), et Par andre Birkearter, af
hvilke den mest udbredte er Buskbirken (Betula inter-
media), Graapil (Salix glauca), El (Alnus ovata), Ron
(Sorbus americana) og Ene (Juniperus communis var.
nana).

Desuden findes de overordentlig udbredte Dverghbirke
(Betula glandulosa og B. nana), samt enkelte dels meget
smaa, dels sjeldne Pilearter. Hvidbirken er indskrenket
til den allersydligste Del af Landet; de ovrige Arter findes

28

over en stor Del af Sydgronland, medens kun Pil og Ene ©
naa op i Nordgronland, hvor de endnu trives frodig hojt

over Polarkredsen.

I det folgende skal jeg soge at give en Forestilling om
Treevegetationen langs Arsukfjordens Kyster, en Egn, der vist-

nok i de fleste Henseender kan gelde som Type paa et syd-

gronlandsk Landskab. Nogen udtommende Fremstilling af

de treeagtige Planters Forhold her maa man ikke vente; jeg
har kun beskrevet, hvad jeg selv har iagttaget under min
Ferden i disse Egne.

Arsukfjorden ligger paa Gronlands Vestkyst under ea.
61 Gr. n. Br. Det er en 6 Mile dyb Fjord, som ender ved
Indlandsisen. Den danner talrige Bugter omgivne af ca.
1000 Fod hoje Fjelde, der dog mange Steder vige bort fra
Kysten og give Plads for forholdsvis frodige Dalstrog,
gennemstrommede af Elve.

Ud for Kysten ligger ikke, som ellers almindeligt 1 Gron-
land, en Bremme af mindre Wer men kun et Par storre;

Re Sa tet ee ear ch eect ta

derimod findes en Ogruppe et Par Mil nord for Fjordens. :

Munding.
Omtrent 3 Mile inde i Fjorden ligger Kryolithbruddet
Ivigtut i en temmelig stor Dal, og ca. */1 Mil indenfor Fjord-
mundingen Handelspladsen Arsuk.

Middeltemperaturen i Ivigtut er for hele Aaret +- 1.9 Gr. C.;
for den varmeste Maaned, Juli, + 9.¢ Gr. og for den koldeste,
Januar, + 7.4 Gr.C. Nedboren naar den betydelige Storrelse
af 38 Tommer. Ved Kysten, hvor lengere Tids lagttagelser
ikke ere foretagne, tror jeg dog, at Middeltemperaturen er en
Del lavere. }

Jordbunden er overalt Fjzld, hyppigst Gneis med andre
Bjergarter ispreengte.

Et meget sparsomt Muldlag dekker i Dalene Klippe-
bunden, som dog paa mange Steder rager nogen frem.

29

Der er meget hetydelig Forskel paa Vegetationen ude
ved Kysten og lengere inde i Fjorden, og dette gelder ikke
mindst for de treeagtige Planters Vedkommende, hvis Antal
og Storrelse tiltage steerkt fra Fjordens Munding til dens Bund,
ligesom nogle Arter forst optrede et godt Stykke indenfor
Kysten. De yderste lave Wer, der undertiden overskyiles af
Havet, ere helt golde; kun hist og her findes en sparsom
Plantevekst; kommer man dernest til de lidt storre Qer
nermere Kysten, finder man enkelte Buske af Birk (Betula
glandulosa og Betula intermedia) og Pil (Salix glauca),
der her krybe henad Klippen og kun paa lune Steder i Fjeeld-
revner vokse opret. Hojden er ikke over 2—3 Fod, og
Stammernes Tveersnit hojst lidt over en Tomme. Enen synes
derimod at trives lige saa frodigt her som lengere inde i
Fjorden, medens de mindre haardfore Trearter, Ron og El,
mangle.

Jo lengere man nu fjerner sig fra Kysten, desto storre
Hgjde opnaa Pilene, og desto storre Udstreekning faa de
sammenhengende Krat, ligesom Birkene efterhaanden tage til
1 Storrelse og Antal. Forst naar man er kommen et Par Mil
ind i Fjorden, treffer man paa de forste El og Ron, men
det er stadigt Graapilen, der udgor Hovedmassen .af Tre-
vegetationen, og som for en stor Del giver Dalene deres
Karakter. Helt inde i Bunden af Fjorden tage dog paa flere
Steder Birkekrattene Overhaand.

Med Hensyn til Trevegetationens Beskaffenhed og Om-
fang ligne de forskellige Dalstrog hverandre temmelig meget,
og jeg skal nu forsoge at give en Forestilling om deres Ud-
seende ved at beskrive Forholdene i Ivigtutdalen.

Denne Dal ligger paa Fjordens Sydside, omtrent 3 Mile
fra Kysten. Den er ca. 7/4 Mil lang og lidt mindre dyb,

30

aaben ud mod Fjorden og paa de andre tre Sider omgiven : |

af Fjelde paa henimod 1000 Fods Hojde.

Talrige smaa Vandlob komme ned ad Fjeldsiderne og
gennemstromme overalt Dalen for sluttelig at falde 1 Fjorden —

samlede til en storre og en mindre Elv. Ner Stranden
ligger Kryolithbruddet med dets halvhundrede Bygninger.
Ved Stranden og mellem Bygningerne vokser der en Del
spredte mindre Pile og Birke, men forst hen ved 1000 Fod
inde i Landet treffer man paa et mere sammenhzngende
Pilekrat, der indtager hele Midten af Dalen i en Lengde af
ca. 4000 Fod og en Dybde af ca. 1000 Fod. Fra dette
storre Krat, »Skoven«, som det almindeligt kaldes i Ivigtut,
sendes der en Del Udlobere af lavere Krat opad Fjzldsiderne
til en Hojde af et Par Hundrede Fod, medens Hovedkrattet
ligger i en Hojde af 50—125 Fod over Havfladen.

Det vestlige Parti af Hovedkrattet ligger paa en Skraaning
med Heldning mod Nordost; det har Form som en ligebenet
Trekant, hvis Grundlinie og Hojde hver ere 1000 Fod. Top-
punktet ligger ca. 125 Fod, Grundlinien ca. 75 Fod over
Havfladen.

Hele Krattet er sammenhengende, uden ubevoksede
Pletter, saa at man har Moje med at bane sig Vej
igennem det.

Den langt overvejende Del af Bestanden er Graapil,
medens de andre Trearter kun findes spredt og enkeltvis.
Ren findes i Forhold til Pil omtrent som 1 til 500, desuden
enkelte smaa Buskbirke og Enebuske.

Pilene have oftest Form som Buske med 4 til 5 Stammer
fra Grunden, meget sjzldent ere de enstammede. Hojden
er gennemsnitligt 4—6 Fod, og Stammens Diameter, maalt
1 Fod fra Jorden, mellem 1 og 1'/2 Tomme, men der findes
Stammer af 8 Fods Hojde og med 2 Tommers Diameter;

31

disse ere da ofte lidt krybende ved Grunden og maa rejses
i Vejret for at naa den angivne Hojde. Ronnen har Form
som en Busk med mange Stammer. Hojden er indtil 6 Fod,
Diametren 1 Tomme, dog oftest mindre.

Jordbunden bestaar af et ganske tyndt Lag Muld og et
tet Lag af Rodtrevler, tilsammen neppe af mere end 1'/s
Tommes Tykkelse.

Som Folge af den sterke Skygge, det tet sammen-

filtrede Grenelag afgiver, er Bundvegetationen meget fattig ;
foruden af Mos bestaar den mest af Star (Carex), Kvan
(Archangelica officinalis), Lovetand (Taraxacum offi-
cinale), Post (Ledum groenlandicum), Lovefod (Al-
chemilla vulgaris) og enkelte Steder Revling (Empetrum
nigrum).
Det midterste Parti er 1600 Fod langt og 1000 Fod
bredt. Paa Skraaningen lengst mod Syd findes Pilekrat af
samme Beskaffenhed som i det beskrevne vestlige Parti; paa
den ovrige og storste Del vokse spredte Pile af 2 til 4 Fods
Hejde og ringe Tykkelse. Imellem disse spredte Smaagrupper
findes talrige aabne Pletter, dels mosdekkede Sumpe, dels
temmelig nogne Fjeldknolde, der rage indtil 10 Fod op over
den omgivende Jordbund. Denne bestaar i indtil 3—4 Fods
Dybde af en bled Masse, for en stor Del Grus, der er skyllet
med Elvene ned fra Fjeldsiderne.

Fjzldknoldene ere paa mange Steder dekkede af Rens-
dyrlav (Cladonia rangiferina). En Del Revlinger og
Moseboller (Ampetrum nigrum og Vaccinium uliginosum),
hvilke to Planter nesten overalt i Gronland dekke Fjeld-
siderne, findes ogsaa her. Af Buske findes Dvergbirk og
Buskbirk, den sidste mest som Espalier paa Sydsiden.

Det ostlige Parti har Heldning mod Nordvest, det er
ca. 1000 Fod langt og ca. 500 Fod bredt. Dets Beskaffen-

32

hed er i alt veesentligt som det vestlige Partis, dog findes

her flere Ron, der udelukkende vokse paa de hoje Steder.

Foruden det nu beskrevne Krat med dets Udlobere
findes der desuden i Ivigtutdalen en Del Pil og Buskbirk. ©
Pilene findes dels enkeltvis, dels i mindre Grupper. Opad —

Fjeldsiderne blive de efterhaanden lavere og sjeldnere, men

endnu 1000 Fod tilvejrs treffer man lave Buske. Birken ~
findes oftest enkeltvis, dog vokse undertiden flere sammen, —

dekkende et Areal paa et Par Hundrede Kvadratalen.

Saaledes som jeg nu har beskrevet Pilekrattet i Ivigtut- —

dalen, ser det i det vesentlige ud ogsaa i de andre Dale 1
Fjordens indre Del. Synderlig storre Hojde naa de enkelte

Individer intetsteds, og skulde jeg angive en Gennemsnits- —

hojde, vilde jeg sette den til 4—5 Fod.

Med Hensyn til Voksestedets Beskaffenhed synes Pilen
ikke at vere kreesen, den vokser lige godt paa Fjordens Nord-
side og Sydside uden at bryde sig om Heldningsretningen,

og Lzeforholdene synes for den kun at spille en underordnet q

Rolle.
Foruden Pilen danner i Arsukfjorden kun Buskbirken

egentligt Krat. Som nevnt dekker den i Ivigtutdalen mindre ~

Partier, og de i Bunden af Fjorden optredende Birkekrat
bestaa udelukkende af denne Art; desuden findes mange
enkeltstaaende hist og her. Den synes at foretrekke Skraa-
ninger fremfor de fugtige Dalbunde, men ligesom for Pilens
Vedkommende er Heldningsretningen den ligegyldig. Opad
Fjeldsiderne naar den til en Hojde af ca. 500 Fod. Buskenes
Hojde er intetsteds ret stor, i Gennemsnit 3—4 Fod og vist
aldrig over 5 Fod. Stammerne ligge oftest henad Jorden,
undtagen hvor de tilfeeldigvis ere komne til at vokse som
Kspalier opad en lodret Klippeveg. Stammernes Tykkelse
umiddelbart over Jorden kan vere ret betydelig, en Diameter

33

af 3-—-5 Tommer er ikke ualmindelig, men de dele sig snart
i flere mindre Stammer, der brede sig ud til Siderne og
sende deres Kviste ind mellem Nabobuskenes, hvorved der
dannes et Fletverk, som gor, at Krattet bliver vanskelig
gennemtrengeligt trods den ringe Hojde.

Dvergbirken (B. glaudulosa) vokser overalt paa
Fjeldet og i Dalene, snart dekker den storre Flader, snart
vokser den mere spredt. Den er nesten altid krybende, og
Stammerne blive ikke stort over ‘/2 Tomme tykke. Endnu i
1000 Fods Hojde har jeg truffet denne Art.

Ellen (Alnus ovata) optreeder forst et Par Mil inden-
for Fjordmundingen. Den synes at vere mere fordrings-
fuld end de andre Arter; saaledes foretreekker den afgjort
Skraaningerne fremfor Bunden af Dalene og synes szrligt at
ynde Skraaninger, der vende mod Syd. Den gaar 3—400
Fod opad Fjeldsiderne. 1 Omegnen af Ivigtut, paa Fjordens
Sydside, har jeg kun truffet en eneste Busk, og den voksede
paa Nordsiden afen dyb Kloft, altsaa med sydlig Eksposition ;
derimod vokser den i Mengde paa Fjordens Nordside og kan
allerede paa Frastand let skelnes fra de andre Arter ved sit
morke Lov. Den dekker aldrig storre Flader men vokser
enten enkeltvis eller, hvad der er det hyppigste, i smaa
Grupper paa 4—5 Buske. Disse Grupper kunne ofte findes
temmelig ner hinanden.

Ligesom Birken opnaar den en ret ansélig Tykkelse ved
Jorden men deler sig snart i en Mengde i hverandre slyngede,
bugtede og vredne Stammer, af hvilke sjelden nogen naar
en Tykkelse af 2 Tommer, 2 Fod over Jorden

Nogen stor Hojde naar den ikke, gennemsnitlig 3—5 Fod.
Stammerne krybe vel ikke i saa hoj Grad som Birkens men
brede sig til Siderne, parallelt med Jorden.

Skulde jeg vove en selvfolgelig usikker Angivelse af
Naturen og Mennesket. 3

34

Mengdeforholdet mellem de forskellige nylig omtalte Arter
inde i Fjorden, vilde jeg sette 1 El til 20 Birk og til
100 Pile. .

Sparsomst af alle Arterne findes dog Ronnen (Sorbus —
americana). Ogsaa den treeffes forst et Par Mil fra Kysten. ©
Den foretreekker Skraaningerne for Dalbundene men stiller
ikke szerlige Fordringer, hvad Heeldningsretningen angaar. —
Den gaar kun et Par Hundrede Fod tilvejrs. Den vokser ;
saa at sige altid enkeltvis, aldrig i sluttet Bestand men vel :
indblandet i Pilekrattene. Fra Roden udgaa talrige mindre —
eller enkelte storre, ranke Stammer, hvilke sidste kunne opnaa 7
en Hojde af 7 Fod uden at dele sig. Gennemsnitshojden er :
4—5 Fod. Stammernes Tykkelse bliver neppe over 1 Tomme. ~

En af Grundene til dens sparsomme Forekomst er, at
Berrene vistnok i de ferreste Aar naa at blive modne. At —
det imidlertid af og til sker, blev jeg overbevist om ved at
treeffe den paa et ejendommeligt Voksested. Det var paa |
et lodret Fjzld ud mod Fjorden, helt inde ved Indlandsisen.
Fjeldet var beboet af flere Tusinde tretaaede Maager, der
byggede Rede paa dets smalle Afsatser; paa nogle af disse,
et Par Hundrede Fod tilvejrs, voksede smaa Ronnetreer,
rimeligvis saaede ved Smaafuglenes Hjelp.

Ved sin ranke Vekst, sit smukke Lov og sine store
hvide Blomsterskerme, der springe ud i Juli, danner Ronnen
en Prydelse i et gronlandsk Landskab.

Endnu er der tilbage at omtale Enen (Juniperus
communis Var. nana), den haardforeste af alle de gron-
landske Treearter. Den vokser ved Kysten og inde i Fjorden,
paa Nordsiden og Sydsiden, i Dalene og hojt tilfjelds, og)
synes overalt at trives lige godt. I 1000 Fods Hojde er
dens Storrelse ikke veesentlig ringere end 1 de lune Fjord-
dale. Den heever sig aldrig i Vejret, men de temmelig lange

35

Stammer ligge bugtede og vredne, ofte tilsyneladende helt
torre, henad Jorden, begravede i Mos. De friske gronne
Grene heve sig kun et Par Fod over Jorden. Stammerne
kunne vere flere Alen lange og 3—4Tommer tykke; de an-
vendes af Gronlenderne, formodentlig paa Grund af deres
Torhed og Indhold af etherisk Olie, med Forkerlighed til
Breendsel.

Dyrelivet. Gaar man en Sommerdag gennem en af
Fjordens kratbevoksede Dale, da ser man vel ikke noget rigt
Dyreliv, men helt mangler det dog ikke.

Edderkopper krybe om paa Jorden, en enkelt Humlebi
eller Sommerfug!l svirrer forbi i Luften, medens Millioner af
Myg pine og plage Vandreren.

Graver man ned i Muldlaget, vil man hist og her treeffe
en Regnorm, hvilke Dyr vel ogsaa nok her spille en betyde-
lig Rolle for Vegetationen. I Bekken, der gennemstrommer
Krattet, spille smaa Bekorreder, og fra det lave Krat flyver
en Rypehun op med sine smaa Kyllinger. I Busken tet ved
sidder den lille urolige Sidseronnike med den karmoisinrode
Hette, engstelig pippende af Frygt for, at vi skulle komme
dens Rede for ner. Dens Frygt er ikke helt ugrundet, thi
vi have opdaget, at Reden er anbragt i en Kloft i Pilebusken.

Rundt om paa Stenblokkene sidder Snespurvene og kvidre,
og fra de aabne, sumpede Pletter i Krattet lader Laplands-
verlingen sit melankolske Varselsraab hore, eller ogsaa se vi
den heve sig syngende i Luften eller med udbredte Vinger
dale ned, efter at den har sunget sin Vise tilende. — Af
Pattedyrene er der ikke noget, der szrligt horer hjemme 1
Skoven, de feerdes mest oppe paa [jeldene.

Saaledes som de omtalte Kratstrekninger findes nu, have
de sikkert i det hele og store set ud i umindelige Tider, da

36

de Indgreb, som gores paa dem af Mennesker, kun ere for-
svindende. Som Gavntre er Veddet nemlig uanvendeligt paa
Grund af Stammernes bugtede og vredne Form samt ringe —
Tykkelse, og som Breendsel benyttes det kun af Gronlenderne; 4
de foretage hvert Efteraar Togter til det indre af Fjorden for :
at hente Breende og hugge da en Del af de tykkeste Stammer, 2
navnlig af Birk, El og Ene. Men den Mengde, der saaledes F
aarlig forbruges, er ringe i Forhold til, hvad der findes, og 8
Forbruget over ikke nogen nevneverdig Indflydelse paa '
Krattene i det hele taget.

|
:
|

En ornithologisk Udflugt i Gronland.
Af Lege 0. Helms.

Den beskrevne Udflugt blev foretagen fra Arsuk, et grgn-
landsk Udsted (mindre Handelsplads) ved Mundingen af Arsuk-
fjorden, der ligger paa ca. 619 n. Br. Maalet for Turen var
nermest at iagttage Fuglelivet ved Kysten Nord for Arsuk, og i
nedenstaaende Linier sgges veesentligst at give en Skildring af
dette. — Rejsen foretoges i en Treebaad med grgnlandsk Beseet-
ning; Telte, Soveposer, Proviant osv. medfoertes, da ingen Bo-
pladser fandtes paa den Strekning. der skulde besgges. Hele
Turen varede fra 8de til 12te Juli 1898.

Baaden laa i Vandet lastet med alt nodvendigt Tilbehor,
Beseetningen stod ved Stranden, og en Ven, der skulde del-
tage 1 Turen, var ankommen fra Ivigtut. Beszetningen bestod
af to Gronlendere og to Gronlenderinder, af hvilke den ene
var min Tjenerinde Stine, som til dagligt Brug styrede Hus
for mig. Da jeg talte til hende om at tage med paa Turen,
var hendes forste Sporgsmaal, om hun kunde faa Erika med,
hendes lille seksaars Pige. Da det blev tilstaaet, var hun
meget villig til at rejse med. Det andet kvindelige Medlem
hed Bodil; hun fulgte sin Agtefelle, der bar det meget dansk

38

lydende Navn Peter Hansen. Han var en Blanding, opdragen —
ved Ivigtut Kryolithbrud; han talte godt Dansk, hvorfor han

altid anvendtes som Tolk og var med ved alle mulige Lejlig-

heder. En Feetter til ham, Pavia (gronlandsk for Poul), den —
dygtigste blandt de yngre Gronlendere i Arsuk, var den ~

fjerde af Beszetningen. Desuden ledsagedes vi, som altid
naar man rejser i Gronland, af en Kajakmand, en gammel
Selhundefanger ved Navn Moses, en gemytlig og venlig lille

Mand, velkendt med Kysten, med Vejr og Vind. — Klokken ~

blev henimod 9 Aften, for vi kom afsted, men Turen skulde

den Aften ogsaa kun gaa til en lille O@ Ukivigsalik, en Mils- —

ve} borte. Snart var Baaden klar, Moses havde provianteret

sig med en stor Rulle Skraa og sat sin Kajak 1 Vandet, og
rask gik det nordpaa iden smukke lyse Sommeraften. KI. 10
naaedes Bestemmelsesstedet; Baaden lagdes ind i en Bugt,
indenfor hvilken fandtes en hyggelig lille Dal, hvor der var

fortrinlig Teltplads, gronkleedt Klippebund og Le imod Vinden.

Lidt lengere oppe paa Yen laa et Par smaa Seer, hvor der
efter Gronlendernes Sigende plejede at yngle Lommer og
Ainder. Nu fandtes der ingen, og Forklaringen herpaa var
ikke vanskelig, thi da vi nermede os Yen, saas et lojerligt
Dyr lobe omkring paa den; ved nermere Eftersyn viste det
sig at vere en blaa Polarrev, i Ferd med at felde sin
Vinterpels, hvis lange Haar endnu sad hist og her i Totter
men sterkt blegede, saa at den herved fik et besynderlig
broget Udseende. Den maatte vere sluppen over paa Wen
om Vinteren, da der var islagt over til det faste Land, var
saa bleven afskaaren, da Isen brod op, og havde nu i For-
aaret og Sommeren fristet en kummerlig Tilverelse; til Fode
havde den kun haft, hvad Havet skyllede op til den, sammen
med Aig af Tejster, der pleje at yngle paa Oen 1 Mengde,
og hvis Reder fandtes overalt paa de omverende Yer, kun

39

ikke paa denne. Neste Dag maatte den lade sit Liv. —
Teltene vare snart opslaaede, og Aftensmaden tillavet. En
Toddy udenfor Teltet afsluttede Aftenen. Havet laa spejl-
blankt omkring os, men den rolige Flade var hist og her af-
brudt af Isfjzlde, hvis Kalven, der lod som Kanonskud, uaf-
ladelig hortes. Mod Nord saas de Ogrupper, vi agtede at
besoge, og bag dem den store 0 Sermersok’s hoje snedekkede
Tinder. Mod @st laa det faste Land og Mundingen af
Arpagfikfjorden, og mod Syd kunde vi fra Wen Kajartaliks
Havn se Mastetoppene af de Skibe, der laa her og ventede
paa gunstig Lejlighed til at slippe ud gennem Storisen, den
af storre og mindre Flager og Stykker dannede Ismasse, der
hvert Foraar og Sommer vanskeliggor Sejladsen paa Sydgron-
lands Kyst. — Da vi vare krobne i Soveposerne, hortes
umiddelbart over Teltet hurtige, kraftige Vingeslag, maaske
et Par Lommer, der strog forbi; overhovedet hores hver Lyd
ude fra tydelig gennem den tynde Teltdug.
Neste Morgen veekkedes vi af Snespurvens (Plectrophanes
nivalis) iberdige Kvidren. Dens Stemme er et af de forste
Foraarstegn 1 Gronland; fra Begyndelsen af April hores dens
Sang, der mest bestaar af korte Strofer og foredrages, medens
den sidder paa et ophojet Sted, en Klippeblok, et Hustag
eller lignende, eller ogsaa medens den heever sig 1 Luften og
daler med udbredte Vinger. En flittig Sanger er den, synger
fra det tidligste Daggry til langt ud paa Aftenen, og endnu
Jangt hen i Juli, naar dens Unger ere udflojne, og de ovrige
Smaafugle forlengst have ophort at synge, lader den Stemmen
here. — Klokken 6 bragte Stine os Kaffe paa Soveposen ;
saa maatte vi op og se efter Vejret; ja, det var godt nok,
smukt, klart Solskin men temmelig stiv Nordenvind, og da
Turen skulde gaa nordpaa, fandt vi det bedst at slaa os lidt
til Ro. Tiden anvendtes saa til en Udflugt paa Yen. Lidt

40

borte fra Teltpladsen sad en Snespurveunge, lige udflojen af
Reden; dens graabrune, uansélige Dragt ligner nu kun lidt
de gamles brogede, sorte og hvide Fjerkledning. Rundt om
i nogen Afstand sad dens Sodskende, medens Foreldrene
snart bragte dem Fode, snart, siddende paa en Sten, ad-
varede dem mod os. Kun den ene Familie fandtes paa Gen,
lykkelig undgaaede Revens Efterstrebelser, men en Sne-
spurverede ligger rigtignok ogsaa saa dybt gemt i Fjeld-

revner, at en Revepote ikke kan naa den. Vestsiden af Wen |

var temmelig hoj og gik stejlt ned mod Havet. Her, for
talte Gronlenderne, pleje Skarverne (Phalacrocorax carbo)
om Vinteren at have et Yndlingstilholdssted, naar de 1
Februar cg Marts ere komne treekkende nordfra. Om Aftenen
seette de sig til Ro paa den stejle Klippeveeg ud mod Havet;
Gronlenderne ro saa i Kajak hen under Klippen og skyde
dem ned.

Hele Gen var hurtig afsogt; da Vinden vedblev at staa
lige steerk, bestemtes det efter Frokost at sejle ind i Arpagfik-
fjorden, hvortil Vinden var gunstig. Baaden blev lastet,
Sejlene sat, og forbi adskillige Smaager strog vi ind mod
Fjordens Munding. Paa Toppen af de lave Ger fandtes en
Del af de ejendommelige greskledte Forhojninger, Maagetuer,
der forekomme overalt paa Smaagerne langs Gronlands Kyst
og opstaa, hvor Maagerne Aar efter Aar benytte samme Rede-
plads. Rundt om paa Tuerne sad de store hvidvingede
Maager (Larus glaucus), men Rederne vare tomme. De
store Unger vare tagne af dem Dagen iforvejen.

Farten ind ad Fjorden kunde ikke tenkes smukkere.
Vejret var klart, Solen brzndte, og efterhaanden som vi kom
indad, stillede Vinden af, saa at Aarerne tilsidst maatte ud.
I den yderste Del af Fjorden ligesom langs Kysten udenfor
er Landskabet ode og vildt; de stejle Klipper rejse sig op

eas te

41

af Havet graa og nogne, og man forstaar ret den gamle
_tyske Mineralog Giesecke’s Ord om denne Egn, at den er at
anbefale for en menneskesky Eneboer. Men, efterhaanden
som man kommer lengere ind ad Fjorden, blive Fjzldene
lavere og mindre stejle; store Dalstrog med smukke Seer,
Elve og gronne Sletter findes, hvor Fjeldene vige bort fra
Kysten, og selve disses lavere Del antager en gronlig Farve;

sejler man ner ind under Land, ser man, at det skyldes de

lave Krat af Pil, Birk og El, der dekke Skraaningerne nogle
_ Hundrede Fod tilvejrs. Paa Fjordens Nordside laa en stor
So. En af Gronlenderne oplyste, at her fandtes Torsk, hvad
egentlig ikke var meget sandsynligt, da det var en Ferskvandssg,
kun forbunden med Fjorden ved en lille Elv. Vi foreslog
da Moses at gaa op i sin Kajak og pilke nogle af Torskene,
men det havde han ikke Lyst til at indlade sig paa, thi i
Seen fandtes nemlig et stort Udyr, der aad Kajak og Mand,
naar man vovede sig derop. Ingen af vor Besztning havde
vel set dette Uhyre, men mange paaiidelige, desverre unavn-
givne Gronlendere havde truffet sammen med det. Derimod
havde Moses og Peter set et af disse Dyr, som ikke synes
sjeldne i Gronland, nede i en Fjordarm ved Arsuk, hvor
det skulde opholde sig til Stadighed; Gronlenderne holdt
ikke af at sejle der, dog skulde der ingen Fare vere, naar
blot man holdt sig langs Land. Paa nezrmere Foresporgsel
om Dyrets Udseende kunde Peter kun forklare, at det havde
»ligesom tre Tonder paa Ryggen«, muligvis noget i Lighed
med Soslangernes Manke. Om Storrelsen kunde jeg heller
ingen rigtig Besked faa, den syntes at vere uhyre; for at
faa et Maal til Sammenligning nevnede jeg den store Pukkel-
hval, Keporkaken (Megaptera boops), der nok kan blive sine
100 Fod lang, men endog blot som Maal blev den afvist
med den dybeste Foragt. Denne Samtale fortes selvfolgelig

42

fra begge Sider med den dybeste Alvor, da Gronlenderne
ikke gerne indlade sig paa nermere Omtale af den Slags —
Ting med altfor skeptiske Tilhorere. (Et Par Maaneder efter —

kom Peter og fortalte mig, at nu havde en Baad modt et af

Uhyrerne lengere oppe ved Kysten; jeg tror, at de endog

vare vendte om for det).

pig ate Riga ce

Under disse Droftelser havde vi efterhaanden naaet —
Bunden af Fjorden og lejrede os paa en smuk jevn Slette ;
ved en bred Elv. Paa den anden Side af Elven stod alle- :
rede et Telt; det tilhorte Kateketen i Arsuk, der med en Del ~
af de andre Gronlendere var heroppe paa Laksefangst. Maaden, —

hvorpaa denne Fangst foregaar, er ejendommelig. Ud for

Elvens Udlob er dannet en lille Bugt med fladt Vand. Ved —
Lavvande bygges tvers over Bugten en Stendemning, der —

rager lidt op over Vandet. Ved Hojvande gaa Laksene, der

paa denne Aarstid sege op i Elvene for at yngle, uhindret —

over Deemningen for, naar Vandet falder, at soge tilbage til
Fjorden igen. Saasnart dette sker, legge nogle af Gron-

leenderne sig udenfor Demningen i Kajaker, andre speende et

Reb lost over Bugten fra den ene Bred til den anden, og i
de 6 Timer, Vandet falder, gelder det nu om at gore saa
megen Larm som mulig, raabe, pladske i Vandet med Aarer
og Rebet og kaste Sten ud fra Bredden, for at faa Laksene
til at blive indenfor Demningen. Endelig er Vandet faldet
tilstreekkeligt, Deemningen staar over Vandet, og Fiskene ere
indesperrede som i en lille So; over Deemningen kunne de
ikke komme, og ved Lavvande er der saa lidt Vand i Elven,
at de daarlig kunne komme derop. Saa begynder den egent-

lige Fangst, som bestaar i, at Gronlenderne vade ud i Bugten —

og stikke Laksene, der forvildede svamme omkring, med en
stor togrenet Gaffel paa Enden af en lang Stage. Det er
ikke misundelsesverdigt at vade om i det kolde Vand, der

43

kun er lidt over 0°, til midt op paa Livet. Den Ferdighed,
hvormed Laksene stikkes, er forbavsende; Gaflen jages i Vandet,
den sprellende Laks loftes i Vejret og kastes ind paa Bredden,
hvor Kvinder og Born ere posterede og med Henderne tage
de Fisk, der i deres Iver for at slippe bort lobe op paa
Landet. Af og til hores et Hyl, og et Par af Kvinderne
styrte i vildt Lob op lJangs Elven, hvor man ser en enkelt
Laks kempe sig op mod Strommen i det flade Vand. Den
undslipper imidlertid sjzelden.

Vi kom til Bunden af Fjorden, da det nesten var Lav-
vande, og oververede hele den egentlige Fangst. I Lobet af
en Time vare alle Laksene fangede, men Udbyttet var kun et
Par Hundrede; ofte tages 1000 og flere paa en Gang. De
fordeles saaledes, at hver faar, hvad han eller hun har stukket
eller taget; de torres saa paa Klipperne og gemmes til Vinter-
brug. — For Kaffe og Sukker tiltuskede vi os saa mange
Laks af Gronlenderne, at vi havde nok til et Par Dage.
Medens Fiskene kogtes i det fri, gik vi en Tur op langs
Elven, der viste sig at komme fra en stor So, hvis Tillob
var en Elv, der styrtede ned hojt oppe fra Fjeldet og faldt
i Seen, delt i en Mengde Arme, der gennemstrommede en
frodig Dal. Her voksede Pil (Salix glauca) i Mengde men
naaede ingen hbetydelig Hojde, kun henimod 4 Fod. End-
videre voksede, navnlig lidt opad Skraaningerne, Birk (Betula
glandulosa og B. intermedia), og hist og her El (Alnus
ovata), der med sit kraftige, morkegronne Lov tydelig 1 At
stand kendtes fra de graagronne Pile og de lysere Birke.
Ingen af Ellebuskene hevede sig trods deres ojensynlige
hoje Alder saa meget over Jorden, at de kunde dekke en
oprejst Mand; Stammerne naaede i Tykkelse neppe 3 Tommer.
— Stille og ensomt var det herinde, ikke anden Lyd hortes
end Millioner Mygs Summen og Elvens Brusen. Fuglelivet

44

var saa sparsomt, som det vel kunde tenkes: et enkelt Sne-
spurvepar med Unger og opad Skraaningen en lille Sidse-—
ronnike (Acanthis linaria) med pragtfuldt, hojredt Bryst.
Saa man sig om i Dalen, hvor de klare Bekke rolig flod —
over den grusdekkede Bund, med Bredderne kantede af lavt —
Krat, saftigt Gres og talrige Engblomster, medens smaa —
Orreder hurtig smuttede ind under Bredden, opskreemte ved d
den usedvanlige Lyd af Fodtrin, da mindede dette Billede, :

hvorover den klare Julisol straalede, kun lidt om den Fore- —

stilling, man sedvanlig gor sig om et gronlandsk Landskab. ‘

Men oppe fra et lavt Fjzeld blev Udsigten anderledes; neden —
for laa de tre Telte ved Elven, ved Stranden Baade og Ka- —
jaker; Gronlenderne vare travlt beskeeftigede med at samle —

Fiskene, og fra to Kogesteder slog Rogen i Vejret, medens

Duften af brendt Kaffe trak helt op til os og snart lokkede :
os ned til Gryderne. Endnu sent om Aftenen hortes Gron- —
lendernes Snakken og Latter fra Teltet hinsides Elven, men ~

da vi neste Morgen stod op Klokken 7, var Kateketens Baad ~

allerede sejlet. Atter idag det pregtigste Vejr, Fjorden som

et Spejl, Luften dirrende af Varme men rigtignok fuld af
Myg i en Grad, som gjorde, at vi skyndsomst kom ombord ~
og roede udefter mod Kysten, hvor denne Plage merkedes —

betydelig mindre. Saasnart Baaden var kommen lidt bort
fra Teltpladserne, kom to Ravne (Corvus corax) flyvende
der henimod, rimeligvis for at gore sig tilgode med vore tal-
rige Levninger. Paa Vejen udad Fjorden lagde vi til ved
Seen, hvor Torskene og Souhyret skulde opholde sig, men
skont vi gik helt rundt om den temmelig store So, lykkedes
det os ikke at se noget til det. Derimod sad et Rypepar

(Lagopus mutus) paa vor Vej og gjordes let til Bytte. Det

var en Hun i sin morke Sommerdragt og en Han, der endnu
ikke var bleven ferdig med Foraarsfeldningen men havde

45

mange af Vinterfjerene tilbage, slidte og smudsige. Ofte naar
Rypehannen i Gronland ikke at faa anlagt Sommerdragt, for
Vinterfeeldningen begynder, medens Hunnen allerede i Be-
gyndelsen af Maj har faaet den morke Sommerkledning; paa
den Tid ses da den snehvide Han og den morke Hun parrede.
— KEllers fandtes her kun enkelte Sidseronniker og Sne-
spurve. Nu gik det atter udad Fjorden, ved hvis Munding
vi drejede nordpaa omkring det langt ud i Havet frem-
springende Nes Kangengoak. Davisstredet danner her en
stor Bugt, mod MWst begrenset af Kystlandet ved Isa Havn,
mod Nord af Oerne Sermersok og Tornarsuk og mod Syd af
de Egne, vi just havde forladt. Inde i Bugten ligger en
Gruppe af mindre Yer, og lidt lengere ude i Havet en anden
Ogruppe, Nunangoit. Det forste, som her tiltrak sig vor
Opmerksomhed, var et Fuglefjzld besat med hvidvingede
Maager (Larus glaucus). vad der mest udmerkede det
var, at det i Modsetning til de fleste andre Fuglefjelde laa
et godt Stykke fra Kysten, henved 2000 Fod. Fra Stranden
skraanede Landet ret jevnt opefter, saa rejste sig pludselig
en lodret Fjeldveg, og paa denne byggede Maagerne 1 en
Hojde af 500 Fod over Havfladen. Gennem Kikkert kunde
Rederne tydelig skelnes, og omtrent ved hver af dem sad en
Maage; af og til forekom det mig, som om en Unge rorte
sig i Reden. Hele Kolonien var ikke stor, der var ialt ikke
synderlig over 100 Reder. En ikke ringe Vegetation fandtes
dels paa selve Rederne, dels paa de ubebyggede Dele af Af-
satserne. Grzsarter voksede i stor Mengde, ligeledes ad-
skillige Blomsterplanter, som ikke lod sig bestemme paa Af-
stand; men hvad der fremherskede, var den gule Stenurt
(Sedum rhodeola), der ved nesten hver Rede naaede en
Storrelse som ellers kun faa Steder, let kendelig ved sine
store gule Blomsterskerme; den ligner iovrigt ikke lidt vor

46

almindelige Sankthansurt, kun at dens Blomster ere sterkt
gule. Maagerne sveermede under vore lagttagelser omkring —
oppe ved Rederne uden at slaa ned efter os, som de under- —
tiden gore. Medens vi saa paa Fuglene, havde Besztningen 7
fundet nogle af de store saftige Skermplanter, Kvan (Ar- &
changelica officinalis), der voxede i Mengde her som andre —
Steder langs Kysten, og hvis friske Steengelstykker, der have —

en behagelig krydret Smag, ere sterkt efterstrebte af Gron-

lenderne i Forsommeren. Lidt lengere mod Nord skulde i
der findes en Koloni af de smaa tretaaede Maager (Rissa —

tridactyla). Rederne vare der ogsaa paa et lille Fjzld, ialt
kun en halv Snes, men de vare ikke beboede i Aar. Der-

imod fandtes her en Mengde Tejster (Uria grylle), en af —

de Fugle, som overhovedet trzffes hyppigst langs Sydgron-
lands Kyst, hvor den yngler paa alle mulige Steder ner
Vandet, ude ved Kysten og dybt inde i Fjordene, paa de
lave Ger og 1 bratte Fjeldveegge men aldrig 1 store Masser
paa et Sted, saaledes som dens Slegtninge. Ved Foden af
Fjeldet laa en Del, og da vi roede forbi, kom nogle ud af
Revner i Fjeldveggen, styrtede sig skraat ned i Vandet eller
gjorde raske Sving frem og tilbage over vore Hoveder. Snart
faldt de til Ro, lagde sig paa Vandet i nogen Afstand,
samlede sig til Smaaflokke og svommede saa langsomt hen
mod Ynglepladserne, af og til dykkende alle som paa Kom-
mando. Paa en lille @ i Nerheden vare Rederne ret let til
gengelige; de fandtes dybt inde i Klipperevner, hvor de to
Aig laa umiddelbart paa det stenede Underlag; af og til

trees ier

hortes en uafladelig fin Piben; det var Ungerne, der vare —

komne ud af Agget og nu forraadte deres Opholdssted-
Omkring Men laa over hundrede Tejster, men disse rugede
dog ikke alle paa Oen; en Del af dem var yngre, endnu
ikke yngledygtige Fugle, der levede sammen med Yngle-

47

fuglene. Medens vi opholdt os her, floj uafladelig skrigende
over vore Hoveder to gamle Svartbag-Maager (Larus marinus).
Deres engstelige Skrig og hele nergaaende Opforsel lod ingen
Tyivl om, at vor Nerverelse var dem hojst ubehagelig; det
viste sig ogsaa at vere rigtigt; paa Toppen af Yen laa nem-

_lig paa en Tue deres Rede med et Aig i. Endnu var der

en Ting, som jeg gerne vilde finde paa Yen, og som jeg var
temmelig vis paa maatte vere der; det var en Ederfugle-

| rede. Da jeg iForaaret paa en Rejse var kommen her forbi,

fortalte Peter mig, at her hvert Aar ynglede en Ederfugl
(Somateria moliissima) og kun en. En ivrig Sogen kronedes
med Held; Reden fandtes men uden Aig, hvorimod Dunene
laa fuldstzendig urorte; muligvis har Naboskabet med Svart-
bagerne ikke veret til Held for Ai’ggene, thi Svartbagen he-
skyldes for at vere en slem Alggerover.

Under vort Ophold paa Wen havde Moses ude paa
Fjorden skudt en ung Havlit (Harelda glacialis), en Dykand,
der ikke ofte ruger saa langt mod Syd i Gronland men om
Vinteren 1 store Flokke kommer til Sydgronlands Kyst og let
kendes fra alle andre Fugle dels ved de lange Fyjer, Hannen
har i Halen, dels ved dens merkelige Stemme, der hores
melodisk paa lang Afstand, bestaaende af to Toner, der uaf-
ladelig gentages, hvor en Flok ligger. Klokken var nu
bleven 3; noget Maaltid havde vi ikke faaet siden tidligt om
Morgenen, saa vi skyndte os derfor mod Nord til den store
0, som skulde tjene til Teltplads for Natten. Paa Vejen
henimod den blev Opmerksomheden vakt ved en Fugl, der
flo] omkring hojt i Luften; dens langstrakte Skikkelse med
de korte Vinger lod ingen Tvivl om dens Art; det var den
saa almindelige rodstrubede Lom (Colymbus septentrionalis).
For 6 Aar siden havde Peter fundet den ynglende paa en 0
lidt lengere vestpaa, og uagtet der jo ikke var nogen storre

48

Vejen derom. Vi gik i Land paa Gen og ledte efter Reden; 4
paa en Gang saa jeg en af Gronlenderne med Bossen ved ;
Kinden sigte hen mod Bredden af en lille So; jeg kunde
intet se og spurgte, hvad der var; han pegede blot derhen, —
sigtede atter, og nu fik jeg Oje paa Maalet for hans Efter-
streebelser. Ved Bredden af Soen laa en rodstrubet Lom —
gjensynlig paa Aig. Kroppen var ubeveegelig, men den lange —
Hals beveegedes slangeagtig omkring for at iagttage Fredsfor-
styrreren. Jeg fik Pavia til at holde inde med sine morde-
riske Bestrebelser, og 1 Ro og Mag -lagde vi os ned og saa _
paa Fuglen. Snart kom hele Selskabet til og betragtede
Lommen ganske ner ved, medens den forst blev liggende
ubevegelig kun stadig drejende Halsen, derpaa lod sig glide
ud i Seen, der neppe var 100 Fod lang og halv saa bred, ~
svommede lidt omkring der for saa endelig at tage Flugten.
Saa tam er Lommen kun ved Reden, ellers er den vanskelig

Sandsynlighed for, at den endnu skulde yngle der, lagdes doa

at nerme sig. Reden, om man kan kalde den saa, var en
Fordybning i den fugtige Jord ved Sobredden, og som Under-
lag fandtes kun en eneste Kvist af Revlingplanten (Empe-
trum nigrum), ovenpaa hvilken laa et Aig, medens der
ellers plejer at vere to. Oppe paa en Tue i Nerheden laa
Skaller af et andet, og da her tillige fandtes Ravneekskre-
menter, var det ikke vanskeligt at gette Roveren. Senere
paa Aftenen saa vi to Lommer flyve omkring hojt i Luften,
udstedende deres karakteristiske Lyd kakera-kakera osv., en
Lyd, som man i Forsommeren jevnlig horer hele Natten
igennem. |
Nu gik det rask over til den storre @, hvor vi havde |
bestemt at holde Hvil om Natten. Klokken 5 landede vi her
og slog Teltene op ved Bunden af en lille Bugt, der dannede |
en udmerket Havn for Baaden. Qen er godt kendt af Folk,

49

der berejse Kysten, da den danner en passende Hvileplads
paa Rejsen mellem Udstederne Arsuk og Tigsaluk. En Ven
af mig havde for faa Aar siden kun al for rig Anledning
til at stifte Bekendtskab med den; han var paa Slutningen
af sin Embedsrejse, nzppe to Mil fra sit Hjem, og Provianten
yar nesten brugt op. En Nordenstorm tvang ham til at soge
i Land paa Wen og holdt ham indesperret der i en Uge,
forevrigt noget ikke ualmindeligt paa Rejserne i Gronland,
men Ulykken her var, at Provianten slap op, Sprit ligeledes,
saa at han hverken kunde faa The eller Kaffe, og i de sidste
Par Dage havde han kun Lakrits og Sodakager fra sin Medi-
cinkasse at leve af; Gronlenderne vare ikke bedre farne, de
fik vel skudt en And, men det forslog saa meget som ingen-

ting. Til de ovrige Ubehageligheder kom den stadige Frygt
for at faa Teltet revet ned over Hovederne af Stormen. Enden
paa det blev, da Stormen varede ved, og Fasten blev noget
Tangvarig, at de stak i Soen 1 et forrygende Vejr og efter en
forvoven Sejlads kom velbeholdne hjem. [aften var alt frede-
ligt og stille. Qen laa gron og indbydende, og dog skulde
ogsaa vi lere den at kende som et tvungent Opholdssted.
Rask gik det nu med Teltslagning og Kogning, thi sultne
vare vi alle. Medens de andre vare beskeeftigede ved Teltene
eller hvilede sig, gik jeg en Tur op paa Yen, kom til en
lille Se med lidt Eng og Mose paa Siderne; her hortes en
' hjemlig Lyd velkendt af alle, der bo ved Stranden i Dan-
mark. Det var den lille Vadefugl, Preestekravens (Charadrius
hiaticula) klare Flojt; snart fik jeg @je paa Fuglen, der
hurtig pilede henover Gresset, og lidt efter stod Magen for
‘mig; deres Adfzerd viste tydelig nok, at de havde Rede her.
De kredsede omkring mig med engstelige Skrig, af og tl
‘settende sig kort Tid paa Jorden for saa atter at tage til
Vingerne. eden lykkedes det ikke at finde, men at de

Naturen og Mennesket 4

mene ee

50

ynglede var sikkert nok, thi da de skudte laa i min Haand,
saas paa Hunnens Bug en stor Rugeplet. Det var forste
Gang, jeg traf Prestekraven i Gronland, hvor den ellers ikke
er meget sjelden, men ligesom Gronlands ovrige Vadefugle —
overhovedet kun findes i ringe Antal; de flade Strandbredder, —
som ere Vadefuglenes Yndlingsopholdssteder, findes kun faa

Steder heroppe. if
Tet ved Prestekraverne gik en stilfeerdig sortgraa Ryle
(Tringa maritima), utvivlsomt Gronlands hyppigste vadel
fugl. Det er en af de tammeste Fugle, jeg nogensinde har
truffet; ofte har jeg staaet i faa Skridts Afstand og hetragtet_
en lille Flok, der lob om paa Stenene ved Stranden, hurtig —
veg tilbage for en fremskyllende Belge for saa atter at lobe
hen og undersoge, hvad Bolgen havde bragt med op. For
Tiden havde -Rylerne Unger, rimeligvis godt gemte melleaay
Gresset, saa en Eftersogning var haablos. :
Da Aftensmaaltidet var forteret, var Klokken 8, og det
var jo egentlig ikke for tidligt at slaa sig til Ro ovenpaa en.
vel tilbragt Dag, men Seen laa saa fristende blank, og nogle
smaa Skyer ved Fjeldtoppene varslede, at vi ikke maatte -
vente for godt Vejr den folgende Dag. Desuden var der
nok at se efter. Ovre paa den stejle Kyst af Gen Sérmersok |
‘skulde yngle Alke (Alca torda) og den store Tejste, Briin-—
nichs Tejste (Uria arra), den sydligste Yngleplads i Gron-—
land man hidtil kender for disse Arters Vedkom-
mende. Vejen derover var ikke lang, men til alt Uheld |!
begyndte Storisen, der havde ligget som et Belte udenfor
Kysten, at sette indefter og gjore Passagen vanskelig; saa |
maatte det opsettes, og i Stedet for kastede vi Ojnene paa :
de nermest liggende Ger af Gruppen Nunangoit, der laa Vest |
for os, og hvis egentlige Undersogelse forst skulde gaa for

sig neste Dag. Vejen herover var temmelig fri for Is, og |

51

da Turen kun skulde vare et Par Timer, medtoges ingen
Bagage, og Gronlenderinderne bleve efterladte ved Teltene.
Iforvejen forhorte jeg dog, om de ikke hellere vilde med,
og om de ikke var bange for at blive tilbage; gronlandske
Kvinder ere nemlig ikke meget heltemodige. Imidlertid viste
de sig umaadelig kry, og vi andre roede saa afsted, maatte
krydse lidt mellem Isen men kom godt over til @erne. Her
ovre mente Gronlenderne, at der rugede en Del Ederfugle.
Paa den forste storre 0, der afsogtes, blev der ikke fundet
Reder, derimod adskillige Levninger af gronlandsk Beboelse
og adskillige Grave. Fra en af disse stak en underlig Ting
frem; nogle Sten veeltedes til Side, og det viste sig da, at
de dekkede alle en Gronlenders Redskaber, der efter for-
dums Skik vare lagte i Grav samtidig med Manden selv;
her fandtes Pile, Kastetreeer, @jenskerme, Snushorn, Tre-
stykker, anvendte til at gore Ild med ved at gnides mod
hinanden, forskellige Dele til Brug i Kajaken og ved Sal-
fangst, for en stor Del Ting, der nu vare gaaede af Brug
eller havde en anden Form end den nu almindelige. Gren-
lenderne ynde ellers ikke, at man rorer ved de gamle
Grave, men her svarede de paa vor Foresporgsel, at det var
dem ligemeget, og selv vare de ivrige ved Undersogelsen ;
imidlertid, da det neste Dag blev Regnvejr, vare de ikke
helt utilbojelige til at anse det som en Hevn fra de plynd-
rede Eskimoers Aander. Paa Toppen af en neerliggende
3) knejsede nogle af de store hvidvingede Maager (Larus
glaucus) oppe paa Tuerne; en Afsogning af Gen efter Reder
gav imidlertid intet Udbytte, Atter her forfulgte 2 Svart-
bager os med deres uafladelige Skrig, kredsende over vore
Hoveder. Lidt borte fra Land opdagedes Grunden til deres
Angstelse. Paa et Isstykke laa en Unge, ikke mere end
halvvoxen, og sejlede ud i Verden; hvor den var landet, er
4

52

ikke godt at vide, hvis den ikke var kommen ombord hos —
os; nu ligger dens Skind paa zoologisk Museum sammen —
med Prestekravernes og Rypernes. Det var nu bleven saa —
sent, at vi opgav Ederfuglerederne og sogte hjemefter; paa —
Vejen passeredes et lille nogent Sker, der kun ragede faa —
Alen op over Vandet og ikke saa indbydende ud, ikke en ~
Gang for en Ederfugl at bygge paa; Moses mente imidlertid, j
at det var bedst at prove Lykken der. Netop som Baaden ‘
gled hen under Skeret, flo] deroppe fra en Del Ederfugle- —
hunner skyndsomt ud i Vandet. Der var ingen Tvivl, her

maatte de yngle. Skeret var nesten fuldsteendig nogent; —

kun paa en lille Plet fandtes en sparsom Planteveekst; i denne
laa tet ved hverandre 7 Ederfuglereder, alle med Aig fra
3 til 5 i hver; paa Siderne af Aiggene og nesten dekkende
dem laa de blede elastiske Dun, som Fuglen plukker af sit
Bryst til Beskyttelse og Varme for Aiggene. Efter Gronlen-
dernes Udsagn skulde Rederne vere blevne plyndrede en —
Gang iaar, men Ederfuglen legger et andet, ja et tredje
Kuld, naar de forste beroves den, men Antallet af Aig bliver
mindre for hver Gang. Saa langt sydpaa spiller iovrigt
Indsamlingen af Ederfuglenes Aig og Dun kun en ringe i
Rolle; man skal mindst 50 Mil lengere mod Nord for at
treffe de rigtig store Ederfuglekolonier, hvor Fuglene yngle
i Tusinder og atter Tusinder, og hvor Rederne dekke alle
de lave Ger saa tet, at man neppe kan trede imellem dem. —
Medens vi stod ved Rederne, laa Hunnerne i Vandet tet —
ved os sammen med enkelte Hanner 1 deres uanseelige Som-
merdragt; iovrigt bekymre Hannerne sig ikke om Aig og
Unger; dem er det alene Hunnens Sag at udruge og serge
for, — Under alt dette var det bleven Midnat men dog ikke
morkere end en Sommeraftens Skumring hos os. Da vi pas-
serede den nermeste Pynt af vor Telto, hortes Raab inde

53

fra Land; der sad Gronlenderinderne og raabte ud til os:
»Vi fryse, vi ere bange<. Heltemodet var rent borte nu, og
hojst forneermede vare de; imidlertid stillede de sig snart
tilfreds, da de kom om Bord hos os og fik en Snaps. Efter
Hjemkomsten sad vi endnu lenge og droftede Dagens Begi-
venheder, og Klokken blev halv to, for vi kom til Ro; da
var det allerede ganske lyst, og Snespurvene kvidrede rundt
om Teltet.

Den folgende Morgen var Himlen overtrukken, og Luften
saa truende ud. Forst Klokken 9 kom vi ud af Poserne;
da var det endnu stille, men paa en Gang kom et enkelt
Vindpust, hvorefter det straks blev stille igjen. Det var ikke
til at tage fejl af, der var en Sydveststorm i Anmarche.
Vindstedene bleve hyppigere og hyppigere, og i Lobet af en
Time havde vi Stormen med dens sedvanlige Folgesvend
Regnen, der piskede mod Teltveggen. Det var jo kedeligt
at faa spildt en Dag, den sidste hele Dag, vi havde til Raa-
dighed, men verre var det, at Storisen drev op mod QYen
og truede med at sperre os inde. Forelobig var der ikke
andet at gore end at indskrenke os til en Undersogelse af
Qen, hvor vi laa, og afvente bedre Tider. Gen var neppe
en halv Mil i Retning Ost—Vest og en kvart Mil i Retning
Nord—Syd, hbestod af Fjeld, Gnejs; dens hojeste Punkt var
neppe 100 Fod. Paa Nordsiden gik Klipperne stejlt ned mod
Vandet, paa andre Steder skraanede de mere jevnt ud mod
Stranden, eller neermest nede mod denne laa en jevn Sand-
slette. Oppe paa Yen laa hist og her smaa Sger, dannede
ved at Regnvandet samlede sig i de naturlige Senkninger
i Klippen, og fra Seerne strommede smaa Bekke ned mod
Stranden; omkring Sgerne Jaa mose- og engagtige Streekninger.
Ihvorvel Muldlaget, hvor der overhovedet fandtes et saadant,
var overordentlig tyndt, groede dog ikke faa Planter paa

54

QOen, de samme, som man traf overalt langs Kysten. Paa t

mange Steder ragede den nogne Klippe frem, men saa man —

nermere til, vare Stenene nesten overalt kledte af graa
skorpeformede Laver. lovrigt var Jordbunden dekket af

Mosser og bladformede Laver, og dannende et Teeppe over ~

dem bredte sig Revlinger og Moseboller, »Blaaber«, som de
kaldtes heroppe (Hmpetrum nigrum og Vaccincum uligi-
nosum), uden Tvivl de mest udbredte Planter i Gronland.

Blandt dem prangede ikke faa andre Blomsterplanter, som —

nogle af de mest fremtredende en Fladbelg og en Pragt-
stjerne (Lathyrus maritimus og Viscaria alpina), forskel-
lige Slags Stenbrek (Sazifraga) og en god Bekendt fra
Danmark, Lovefod (Alchemilla vulgaris). Oppe i Soerne
voxede en Del Vandplanter, hvoriblandt den ranke Vandspir
(Hippuris vulgaris) og ved de fugtige Sobredder og paa
Engstrekningerne adskillige Gresser og Stargresser. I de
smaa Dale, hvor der var Le og Sol, trivedes en Del Busk-
vexter, Pil (Salix glauca), Dverghirk og bredbladet Birk
(Betula glandulosa og B. intermedia), men ingen af dem
naaede synderlig Hojde, og Stammerne vare kun tynde, de
tykkeste kun lidt over en Tomme i Tvermaal. Hist og her
laa langs med Jorden de bugtede og vredne Stammer af Enen
(Juniperus communis var. nana), ofte af betydelig Tykkelse og
sikkert meget hej Alder; fra de tilsyneladende torre Stam-
mer, der ligge helt begravede i Mos, skyde Kviste frem
med friske gronne Naale. Fugleliv var her ikke meget af;
Snespurvefamilier floj ‘omkring overalt; af Sangfuglene 1
Gronland er denne den eneste, som yngler paa Merne udfor
Kysten. En enkelt Ravn sad paa Wens hojeste Top, Tejster
laa rundt om den, og lidt lengere ude en Flok Ederfugle,
en enkelt Maage strog af og til forbi over Vandet. Overalt
paa Yen ligesom iovrigt paa alle Gerne langs Kysten fandtes

|

55

Spor af tidligere eskimoisk Bebyggelse, gamle Hustomter, tet

begroede med Marehalm (Elymus arenarius), Grave, be-

staaende af lost sammenhobede Sten, og Rester af Stenreve-
feelder. Rimeligvis har Landet tidligere veret tettere bebygget,
og Bopladserne tillige mere spredte end nu. For os gik
Dagen med denne Undersogelse af Gen, medens Gronlenderne
forslog Tiden henne i deres Telt med at drikke Kaffe og
synge, dels Salmer, dels Sange af verdsligt Indhold. Hen-
imod Aften stillede Vinden af, og Regnen ophorte, men
merkt og truende saa det ud.

Klokken halv tre neste Morgen vaagnede jeg og stak
Hovedet ud af Teltdoren. Udsigterne vare ikke de bedste.
Storisen var af Stormen dreven op mod os og satte nu ind
mod Land, truende med at indesperre os. Endnu syntes
den dog at vere fremkommelig, men begyndte det atter at
blese, vilde det vere umuligt at komme igennem den,
Hurtig bleve Gronlenderne purrede, men langsomme vare de
ganske vist til at komme op. De havde sikkert ikke noget
imod at blive her i nogle Dage, da de havde fri Forplejning
foruden deres Daglon. Imidlertid, da de saa, at det var
Alvor, vare Teltene snart revne ned og alt klart til Afrejsen.
Fra Gens hojeste Punkt havde vi spejdet ud efter den bedste
Ve] gennem Isen, og Moses gik i Forvejen med sin Kajak.
Hfter en Del Sogen fandt han en Vej, der syntes god, men
paa en Gang var den sperret af to Isflager, der stodte sam-
men under Vandet, medens der foroven var aabent Vand
imellem dem, dog ikke bredt nok for Baaden at knibe sig
igennem. Vare vi blot igennem her, saa der fremkommeligt
ud paa den anden Side; saa blev der taget fat paa at hugge
Kanten af Isflagerne med Wkse og Baadshage, og efter hen-
imod en Times iheerdigt Arbejde lykkedes det at slippe igen-
nem; naar her tales om Flager, maa man vel huske paa, at

56

deres Tykkelse er meget betydelig, ofte 10 til 16 Fod. Der-
efter gik det forholdsvis let ud i aabent Vand, og Kursen —
sattes sydpaa. Vi vare ikke de eneste levende Vesener, der
feerdedes saa tidlig paa Morgenstunden. Store Flokke af
tretaaede Maager sad tet sammenpakkede paa Isstykkerne —
eller floj mod Syd langs Kysten. De havde tilbragt Natten —
herude og trak nu ved Daggry ind til deres Reder paa Fugle- ‘4
fjeldene inde i Fjordene for om Aftenen atter at flyve der- —
fra. Ofte tilbagelegge de saaledes to Gange i Dognet en
Vej paa henved en halv Snes Mil, og hvortil saa denne An- :
streengelse! ja, det er aldeles gaadefuldt, de fiske kun lidt t
undervejs, flyve om Aftenen lige til deres Bestemmelsessted, —
sette sig her til Hvile paa Isstykker eller legge sig paa —
Vandet for ved Daggry i storre og mindre Flokke at vende —
hjem igen. Man kan kun sige, at Maager i Almindelighed ‘
holde af at tilbringe Natten ude ved det aabne Hav. Det
modsatte er Tilfeeldet med Ederfuglene, der om Vinteren i
uhyre Skarer trekke ind ad Fjordene om Aftenen for ved
Daggry at vende tilbage igen til Kysten. Oppe i Luften —
skreg Lommerne, og hist og her laa smaa Flokke af Strom- —
ender (Clangula histrionica), der i denne Egn have et Ynd- —
lingstilholdssted. Hannen er i sin Parringsdragt, hvad Farve-
pragt angaar, en af Nordens skonneste Fugle; Farven er
hovedsagelig graablaa med kraftig rustrode Sider, rodgule |
Striber langs Issen og talrige smukt og ejendommeligt ord-
nede hvide Belter, Striber og Pletter, spredte paa Hoved,
Hals og Krop; det er ikke uden Grund, at Engleenderne
kalde den »Harlequin duck«. Alle de, vi saa herude, vare |
Hanner, der om Sommeren holde sig-sammen i Flokke ude |
ved Kysterne, medens Hunnerne ruge i de indenfor liggende
Fjorde, hvor de have Rederne gemte under Buske ved Bred-
den af de strideste Elve. Parringsdragten var nu borte, og

57

i Afstand saa de helt sorte ud i deres uanseelige Sommer- |
dragt. I Juli og August tabe Hannerne alle Svingfjerene og
ere saa helt ude af Stand til at flyve; blive de forfulgte,
maa de redde sig ved Dykning eller ved, saa godt det er
muligt, at baske sig hen over Vandfladen med de nogne
Arme. Paa denne Tid blive de et let Bytte for Gronlen-
derne, der tage dem med Fuglepilen. Jeg har en Gang set
dem bringe henimod 30 til Ivigtut, tagne paa denne Maade.

Sydpaa blevIsen mere spredt, og Vejret klarede op, saa
at Rejsen nu gik i det smukkeste Solskin med stille Vejr.
Klokken var bleven 9, og i Lobet af et Par Timer kunde vi
vere hjemme men foretrak at nyde den Tid, vi havde til-
bage, herude i det fri. Ved en lille Bugt lagdes til Land,
og Telt og Proviant bragtes ad en temmelig stejl Skraaning
omtrent 150 Fod tilvejrs op paa en pregtig gron Slette,
hvorigennem flod en lille Elv. Her blev saa det sidste
Maaltid paa Rejsen nydt for den aabne Teltdor under en
Udsigt, som neppe kunde vere skonnere. I Forgrunden
den lysegronne Slette, udbredt nedenfor os Davisstreedet med
dyb blaa Farve, lidt ude afbrudt af det hvide solbeskinnede
Isbelte og talrige hvide og lyseblaa Isfjelde, hvis Konturer
lzngst ude smeltede sammen med Horizontens Taagestribe.
Mod Nord laa Skuepladsen for de sidste Dages Gleder, lige
ud for den smukke @ Umanak med sine to spidse og stejle
Toppe, og mod Syd de saa vel kjendte hoje Ger og Fjelde
ved Arsuk, over hvilke det snedekkede Kungnat, et af Syd-
gronlands hojeste Fjalde, ragede imponerende op.

Efter Frokosten tog vi i et Par Timer fat paa den af-
brudte Morgensovn, og gik derpaa i Vandet til stor Forbav-
selse for Gronlenderne. Varmt var det just ikke, hvad
man da heller ikke maatte forlange, naar man tog Hensyn
til den Mengde Is, der laa allevegne, men et dejligt for-
friskende Bad var det. Efter en lille Tur tilfjelds, hvor af

58

levende Vesener kun saas en Havorn (Haliaetos albicilla), |
der muligvis havde sin Rede her i Nerheden, gik vi om- ©

bord, og rask gik det nu hjemad.
Rejsen var endt.

Sol- og Maaneringe. Det hender ikke sjeldent, at —
man om Solen eller Maanen ser een eller flere store Lys- —
ringe, i hvilke der af og til bemerkes skinnende runde —
Lysskiver, de saakaldte Bisole eller Bimaaner, ligesom ~
der ogsaa gennem disse Himmellegemer kan vise sig lyse ©
Striber i vandret eller lodret Stillng, Sol- eller Maane- ©
sojler. Undertiden optreder Fanomenet dog i serlig —
pragtfuld Form, idet Himlen gennembrydes af talrige, hver- —
andre skerende Ringe. Kun faa lagttagere have set det
fuldsteendigt, og medens det viser sig, kan det gentagne ©
Gange endre sit Udseende, saa at Beskrivelsen af det kom- —
plicerede Luftsyn bliver nesten lige saa vanskelig som For-

klaringen over, hvorledes det teenkes opstaaet.
Vi skulle her give en Fremstilling af det fuldstendiea™

Fenomen af den Art, som Lcewitz saa i Petersborg den —

18/29. Juni 1790 (se Fig. 1).

Ved en med Dunster opfyldt Atmosfere viste Synet sig —
fra Kl. 7'/2—121/o, dog ~
ikke altid lige fuldsteendigt. —

1. En Ring af omtrent —
220 Radius, som havde —

Solen a til Midtpunkt. Den

I Reglen er dette en eneste
Kreds, som paa den indre

Stedet for denne to hin-

ere d og e.

er indvendig — blaalighvid. —

Side er skarpt begreenset —
men ligesom udvasket paa —
den ydre. lLowitz saa 1

anden skerende Kredse b —
e de. Skeringspunkterne —

2. En * Ringo ;

Bee der har Solen til Centrum
‘og ligeledes er farvet med rodt inderst. I Reglen viser. den
renere Farver end den indre Ring. Dens Diameter er 44°

“a a Pprgatass ie
Baie R pag ie

at lat Himmel faldende Teac og bebuder en smuk
-Falder der ikke Dug i en stille, klar Nat, maa man
belavet oe Regn.

Taage.

a Taage med frisk Norden- eller nordostlig Vind lover
men naar Vinden springer til Syd og Vest kan

ae ae ‘mere eller mindre vedholdende Regn.

_ En Taage, hvorigjennem man ser Solen soecienm og
leg, tyder paa Regn. |

_ Viser fjerntliggende Sicier og Bakker sig fa klar —
Himmel i et graat Slor, kan man vente stadig tort Vejr;
ynes de derimod at vere meget ner ved, og viser de sig
-smaa og tydelige, kommer der Regn den neste Dag.

Sky yerne.

Fic cies Storrelse og Tethed tyder paa storre eller
mindre Fugtighed i Luften. Hurtigt flyvende Skyer tyder
aa ustadigt Vejr. Stillestaaende bebuder en Forandring 1
Vejret. Skyer, der flyver over Kors, ere Hoare for Uvejr
eller for Storm.
Klare, lose Skyer, der tidlig stiger, tyder paa en emuk
g. Driver smaa, morke, sonderrevne Skyer under en helt
ertrukken Himmel, maa man vente vedholdende Regn.
__ Morgengraat og rosenred (ikke ildrod) Aftenrode bebuder
mukt Vejr. Viser Himlen sig ved Solnedgang meget rod
imod @st, kan man vente Blest eller Torden, eller imod
sydest kan ventes Regn.
En blakket, bleggul Aftenhimmel tyder paa Regn, en
Jar, gul Aftenhimmel derimod paa Blest.
Regner det tidlig om Morgenen mellem 4 og 9, saa
kommer der Golskinsvejr inden Middag. Begynder det at
ene med tet overtrukken Himmel om Eftermiddagen eller
ae) poeen, saa vil det ogsaa gjerne regne den neste Dag.

Viby Hojeenle ved Aarhus

begynder sine Kursus for voksne unge Mend tal

for unge Piger til Maj. -Neermere ved Forstander j

Naturen og Mennesket koster 4 Kr. havent
stilles hos enhyer Boghandler eller paa Postkontorerne. he
Redaktor ne Merk- Hansen, viby Heiskale ved Aarhus,

TRIERS SOGTRYKKERI (H. J. SCHOUD, KJ@BENHAYN.

ll
QU HUN AUA ALERT

a | er,
Aen ae

Ha: TA ue HATA TTA TPA TA ATTA GTA CATT
( (

i

| HMI
| | iN i i

Uh AOD S00 CAG SONY STATE ATT

ILLUSTRERET MAANEDSSKRIFT

FOR

OPLYSNINGS OG VIDENSKABS FREMME.

REDIGERET AF : /

a — §. MORK-HANSEN.

»Almene Fremstillinger er nzesten
ligesaa betydningsfulde for Viden-
skabens Fremgang som selvstendigt

BASIS C. Darwin.

JULI—AVGUST 1896.

INDHOLD: Legevidenskab og »Sortekonst«, af Dr. med. Hans S. Kaarsberg.
‘— Om Forholdet mellem Konnene, af Dr. G. Klebs, ved Udg. S. 21. — Robinson og
; O, af Skoleinspektor H.F. Fejlberg. S. 59. — Et hurtigaaende Skib, af Carl Simon- ~
Sen. S. 71. — Benjamin Thompson, Greve af Rumford, af Cand. mag. Helge Holst. 5 89.
= Oversigt over nogle nyere danske ornithologiske Afhandlinger, af Lage O. Helms, S: 206,

I nee A AE DA Na MA iE TBARS SN 0 AM VO A

TRYKT HOS TH. THRUE I AARHUS.

ae

; _ Det nordiske Forlag. 9 Kr. — Denne aktuelle Bog kom i en god
Se Tid, mens Interessen for den beromte Nordpolsfarer var hojest, og den
ekspedite Hurtighed, med hvilken det driftige Firma var i Stand til
umiddelbart efter Nansens Hjemkomst at lade de sidste 9 Heefter folge
de alt udkommende 5, vil sikkert medvirke til, at det store forste_

Oplag er udsolgt, naar disse Linier leeses, og et nyt vil da komme,

forhaabentlig forgget med en forelobig Beretning om den sidste store

. 2 Tur, der egentlig forst kan skabe det store Publikums Interesse for

denne Bog,

Ti det kan ikke negtes, at Biografien i og for sig var altfor

bred, for Nansen blev den store Mand, hvis mindste Guttestreger maaske

nu lzses med Lyst, ligesom f, Eks. Anbringelsen af et Billede af »Liv«

nu bedre kan forsvares, Havde den store Ekspedition, paa hvilken der

naaedes saa ner Nordpolen, ikke lykkedes, vilde Biografiens Svyinke-

zrender nzppe have gleedet Polarforskeren ved hans Hjemkomst.
Det er ikke for intet, at det norske Folk med Videnskabsmzendene-

og Kongen i Spidsen har modtaget de djerve Polarfarere saa glim-

rende, Lad Reaktionen komme, det vil dog staa, at den forste norske

Polarekspedition med utrolig faa Omkostninger, med Menneskeliy, Skib-
og en Mengde Proviant i Behold, har bragt storre Opdagelser end de
fleste videnskabelige Polarrejser i dette Aarhundrede, lad saa vere at

de personlige Lidelser, de 12 kekke Deltagere led, og den Risiko, de
lob, ikke svarer til Resultaterne. Det sidste kan man altid sige: vent —

1oo Aar, og de samme Opdagelser vilde da kunne vere udforte med —
langt mindre Moje og mindre Fare. Men de vilde da ikke have nyttet —
Moo! Sir Markham har Ret: Den hele civiliserede Verden |
er i Geld til Nansen! Det vil gavne Norge, at Verdens Opmeerk-
somhed paa saa smuk en Maade er henledet paa vort gamle Broderfolk,
_ og det storartede Velkommen, der som en voksende Belge bred sig

105

ver og et Held som faa andre, endte som Misantrop.

f den store Almenhed ret lenge efter hans Dgd, maa
have udfgrt en eller anden enkelt Bedrift, der for
alene er betydningsfuld nok til at sikre det mod
frorglemmelse, og det har Rumford ikke gjort. Man
ar forst Indtryk af, at han var en stor og ejendommelig
ersonlighed, naar man opdager den indre Sammenhang
ans spredte Virken. Denne Sammenheng viser sig
art i hans Skrifter*), som man den Dag i Dag kan
ese med Forngjelse og virkeligt Udbytte.

Essays, political, oeconomical and philosophical by
Benjamin Count of Rumford. — Tysk Overszttelse: Benj.
Grafen von Rumford: Kleine Schriften.

Oversigt over nogle nyere danske ornithologiske
Afhandlinger.
Af Lege OQ. Helms.

gop ee eh ees

Siden 1877, da Collins Udgave af Kjzerbellings Bog om
Danmarks Fugle afsluttedes, have talrige mindre, ornithologiske Arbejder
set Lyset herhjemme, dels udkomme som serlige Skrifter dels som
Meddelelser i Tidsskrifter. De faunistiske have langt Overvegten, og
kun med dem beskeeftige vi os her, dog med Forbigaaelse af de ret
talrige Afhandlinger om vore Bilandes Fugle, som ere fremkomne dels
herhjemme dels i Udlandet, samt Meddelelser, der kun omfatte enkelte
Arter. s@

Tilbage bliver dog en anseelig Reekke Arbejder, blandt hvilke forst
maa nevnes de i 1883 af Prof. Liitken paabegyndte, i 1885—86 af
O. Winge, fra 1887 af H. Winge udgivne Aarsberetninger om danske;
Fugle. Disse Meddelelser, der i de forste Aar bestod af fleres lagt
- tagelser og udkom i det i Tyskland udgivne Tidsskrift »Ornis¢, have
efterhaanden forandret Karakter, idet de fra 1888 veesentlig ere frem:
traadte som Meddelelser om Fuglefaldet ved de danske Fyr, kun led!
sagede af enkelte Oplysninger om szerlig mezerkelige Tildragelser i Aarets
Lob, og fra samme Aar ere de offentliggjorte i »Videnskabelige Med
delelser fra naturhistorisk Forening.« — ¥ra alle danske Fyr indsendes
til zoologisk Museum de ved Fyret faldne Fugle, i hvert Tilfeelde
Eksemplarer af de hver Nat faldne Arter, tilligemed Oplysninger
fra Fyrmestrene, hvis aarlig indgivne Beretninger om Fuglelivet vec
Fyrene ogsaa tildels trykkes, I intet andet Land er en saadan syste
matisk Indsendelse af Fugle fra Fyrene sat i Veerk, og de aarlige Be
retninger udggre det interessanteste og paalideligste Bidrag til de senere)
Aars Kendskab til vort Lands Fuglefauna,

107

Omtrent samtidig med de under zoologisk Museums Ledelse ud-
igivne Aarsberetninger begyndte Udgivelsen af en Rekke lokalfaunistiske
“Arbejder om Fuglene i forskellige Dele af Landet. I 1884 skrey
‘Herschend om Skanderborgegnens Fugle, i 1886 Heiberg om
| Thylands Fugle, i 1887 Faber om Morsgs Fugle, i 1890 Christi-
Jansen om Viborgegnens, og i 1892 Barfod om Vordingborgegnens
‘Fugle. Alle disse Afhandlinger ere skrevne vesentlig efter samme Type;
‘det er Enkeltmands Iagttagelser fra en Egn, hvor han i lengere Tid
har boet og feerdedes, og omhandler alle de af ham iagttagne Arter.
Kun faa Meddelelser fra andre end Udgiveren selvy ere tagne med, og
de omtalte Skrifter give alt i alt gode og paalidelige Oplysninger om
Fuglene i den paageldende Egn med adskillige interessante biologiske
Tagttagelser, sely om Fabers og Barfods Meddelelser kunde have veret
fyldigere.

| Et 1 1888 af Collin udgivet andet Supplement til »Skandinaviens
Fugle« (et forste var udgivet umiddelbart efter Hovedverkets Afslutning)
bestaar veesentlig i Uddrag af Herschends, Heibergs og Fabers
Boger foruden i Meddelser fra forskellige Mend, hvis Kendskab til
‘Fugle vistnok er ubestridelig.

I 1893 udkom »Nestvedegnens Fugle.< Denne Bogs Tilblivelses-
maade er ikke lidet forskjellig fra de fornzevntes, idet ikke mindre end
fem Forfattere (Baagoe, Olsen, Fahrenholtz, Scheel og Gron-
vold) anfores paa Titelbladet, og endda en overordentlig stor Mzngde
Oplysninger fra andre ere medtagne. De manges Samvirken har imid-
lertid ikke veret til Gavn for Arbejdet; adskillige altfor tvivlsomme
Meddelelser ere optagne, ligesom Bogen ikke er udarbejdet med stor
Omhu og gor Indtryk af, at Udgiverne ikke have skenket Fugle-
livet paa alle Aarstider den samme Opmerksomhed. Imidlertid giver
Bogen trods dens Mangler en Del gode Oplysninger, men den staar
Jangt under de tidligere omtalte.

1894 bragte en lille Afhandling af Hagerup om Terne- og
Maagekolonier i Jylland, et meget oplysende Arbejde, som desvzrre
fremkom paa Tysk i et her i Landet kun lidet kendt Tidsskrift.

11895 udkom som tredie Supplement til »Skandinaviens Fugle« en af
Collin med ministeriel Understottelse udgiven Bog paa c. 100 Sider.
Bogen indeholder Oplysninger om en stor Del af de her i Landet fore-
-kommende Fuglearter, vesentlig af faunistisk Natur, Det er i og for
sig et meget fortjenstfuldt Arbejde at samle og bevare fra Forglemmelse

f

108

nyere Oplysninger om vort Fedrelands Fugle, selv om der, som i det
foreliggende Verk, kun fremlegges det raa Materiale. Til et saada at
Arbejde hgrer imidlertid forst Fagkundskab, dernzst Kritik ved Ind-
samling og Sigtning af Materialet og endelig Omhu ved Sammenskrivning
af de indvundne Iagttagelser. Alle tre Dele skorter det i hoj Grad)
paa hos Udgiveren. — Nogen Tid efter Bogens Udgivelse er udkom
en Efterskrift, hvori nogle af de groveste og en ringe Brokdel af d
mindre Fejl ere rettede; de saaledes rettede Fejl lades her selvfolgelig”
uomtalte. — Bogens Indhold hidrorer dels fra Literaturen dels fra private
Meddelelser; men den foreliggende Literatur er rigtignok benyttet paa |
en hojst forbavsende Maade. Medens »Nestvedegnens Fugle« saa at |
sige genoptrykkes med Fejl og meget tvivlsomme Angivelser, a
Udgiveren, hvor utroligt det end lyder, ikke at kjende Christiansens
og Barfods foromtalte Afhandlinger, uagtet Medddelelser fra disse to
Mend jevnlig anfores. Winges Aarsberetninger citeres vel et Par
Steder, men ogsaa til dem tages der grumme ringe Hensyn. Et ganske
morsomt Eksempel herpaa er Meddelelsen om de to Vandstexre af
Varieteten melanogaster, der 25. Oktober 86 flo} mod Anholts Fyr,.
og som hvis Hjemmelsmand anfores »Jagtt., K.« (Jagttidende, Kalkau),
Sidstnzevnte har formodentlig lest Meddelelsen i »Jagttidende« og fortalt |
den til Udgiveren, men »Jagttidende« har rigtignok aftrykt Meddelelsen )
efter Winges Aarsberetning, saa det er en lang Omvej, de to stakkels”
Vandstere af Varieteten melanogaster have maattet gore. — Leser en)
Udlending Collins Bog, vil han faa det meget fejlagtige Indtryk, at‘
»Nestvedegnens Fugle« er det Hovedverk, hvoraf vi Danske i de»
‘senere Aar have ost vor Viden om Landets Fugle, saameget mere som }
Udg. mod Skik og Brug ved en overordentlig stor Mengde Meddelelser ”
ikke anforer, at de tidligere have veret trykte andetsteds; eksempelvis +
kan blot anfores, at Hagerups Meddelelse om Gransangerens)
Ynglen her i Landet har veeret offentliggjort baade i »Naturen og Men--
nesket« og Winges Aarsberetning for 1893. -

Veerre end den uheldige Brug af Literaturen er imidlertid den Maade, ,
hvorpaa Meddelelser fra en Meengde forskellige Mennesker ere skaffede ;
tilveje og benyttede. Gennem en af Udgiverens Medarbejdere, fhv.
Apotheker Baagge, er der sendt Foresporgsler ud til en Del Mend, der
antages at have nogen Kendskab til Fugle, og paa den Maade er der”
indkommet talrige Oplysninger af hojst forskelligt Veerd. Medens ad--
skillige Meddeleres Navne borger for deres Angivelsers Rigtighed, ere»

109

Y eddelelser fra en Mzngde brave Mend men mindre gode Ornithologer,
or hvis Kendskab til Fugle Udg. ikke har haft nogensomhelst Sikkerhed,
den videre tagne for gode Varer; ja selvy anonyme Meddelelser ere
ke forsmaaede, saalidt som talrige Oplysninger fra Dagspressen, der

Maade og ofte ganske forandrede, saa at den oprindelige Mening slet
\

1 avne hersker den vildeste Forvirring, saa at det ofte er umuligt at
lafgore, hvem af dem en Meddelelse skyldes. Kgl. Skovfoged Christi-
vansen benzevnes haardnakket Skovrider, en Titel, der ogsaa tillegges
gl. Skovfoged Hansen, Tidsvilde; han kaldes iovrigt afvekslende Skovr.
N P. H. Skovr. A. P. H. og kort og godt A. P. H., eller Skovr. H., hvilken
‘sidste Betegnelse ogsaa bruges for en anden Mand. — Meget ofte anfores,
ja en Fugl er skudt der og der, hvor Meddelelsen kun har lydt paa, at
den er set; i mange Tilfeelde er det umuligt at se, om det ene eller
‘det andet har veret meddelt. — Iagttagelser anfores paa mange Steder
under et ganske forkert Navn, ligesom Tidsbestemmelser og naynlig
‘Stednavne behandles paa en uforsvarlig Maade. Skovlokken. ved Mul-
lerup bliver ikke mindre end to Steder til Skovbakken ved Tidsvilde ;
‘overhovedet er Stedsbestemmelsen Tidsvilde aldeles meningslest fojet
til nesten alle en lJagttagers Meddelelser. Foruden de i Efterskriften
‘Fettede Tilfeelde ere mindst to andre Steder den samme Fugl opfert to
Gange, saa at man faar Indtryk af, at det drejer sig om to forskellige
‘Tndivider ; det er ved Krognebet og den store Hornugle. Igvrigt
“ere de to unge Hornugler, der anfores skudte i Tidsvilde Hegn, ikke
‘skudte i 91 men i 85, og ikke i Marts men i August; Hjemmels-
Manden til denne Meddelelse er ogsaa opgivet forkert, — Et galt
Begreb giver det at lease, at en Vagtelrede er funden om Efteraaret,
aar Meddelelsen lyder, at den er funden i August. — Det er en

i= ge)

meget uheldig Rettelse, naar der i Collins Bog staar, at en Med-
deler fandt dunkledte Unger af Tengmalms Ugle; vilde m

sikkert en uhyre Meengde i Bogen, da der jo ikke er nogen rime ig
Grund til at antage, at de faa Bidragydere, hvis Meddelelser Anmelderen
har haft Lejlighed til at kontrollere, skulde vere blevne seerlig slet!
behandlede; at dette er skeebnesvangert for Bogens Vzrd er indlysend

Gennemgaar man nzrmere Bogens Indhold, rg@bes snart Udgiveren i
Usikkerhed i den specielle Ornithologi; man kan ikke undlade at be
brejde ham, at han ikke har skaffet sig sagkyndig Hjzlp til Gennemsyn
af sit Veerk, hvad neppe vilde have faldet vanskeligt. Sely om 1
Del af de verste Fejl ere rettede 1 Efterskriften, er der dog nok ri
bage. — Neppe mange ville tro paa Angivelsen af den Masse Konge’
grne, der skulle vere skudte paa forskellige Steder her i Landet. En
stor Del af disse anfores ogsaa fra Dagspressen, og som bekendt kaldes her
enhver stor Orn, ofte endog andre stgrre Dagrovfugle, for Kongeorne. Den|
langt overvejende Del har sikkert veret den her i Landet ynglende og}
om Vinteren ret almindelige Havorn og ikke den langt sjeldnere
Kongeorn. — Naar det for Glente og Ravn anfores, at de ikke
siden 1885 have ynglet i Tidsvilde Hegn, da ere disse Meddelelser trods
deres utvivlsomme Rigtighed ganske vildledende, idet der forudszettes;)
at de have gjort det for 1885; men Sagen er, at Hjemmelsmanden,
der forgvrigt opgives forkert begge Steder, forst 1 $5 kom til Tidsvilde,
- — At fylde to Sider med Oplysninger om, hvor en saa almindelig Fug)
som Vandrefalken er skudt og set, synes ret urimeligt men er dog
altid bedre end, naar der anfores fire Tilfeelde, hvor den krum:
nzebede Ryle er skudt; det giver jo et ganske forvansket Billede ai!
denne paa mange Steder saa almindelige Fugls Forekomst. — Man!
begriber vanskelig, at Udg. soger at holde Liv i den Spetmejse, det
skal have hugget de talrige Huller i et Lindetree, og om hvis Adfeerd:
der oprindelig berettedes i »Nzestvedegnens Fugle«; Spetmejsens Tilstede:|
veerelse ved Treet kendtes kun efter en ikke fuglekyndig Mands Op)
givelse, medens derimod nu-en Flagspette er truffen som Gernings
manden; for Flagspettens Vedkommende er dette et almindeligy
ogsaa her i Landet velkendt Fenomen, saa den hele »interessante«!

III

listorie bliver til grumme lidt; selvfolgelig er den ikke bleven bedre
led at gaa over i det nyeste svenske Veerk om Skandinaviens Fugle.

For adskillige Treekfugles Vedkommende er opgivet Ankomstider
m Foraaret, alt for ofte uden noget vedfojet Navn. De ret hyppige
Teddelelser om, at en Fugl paa det og det Sted er ankommet til den
z den Tid, ere i Virkeligheden uden Betydning, naar det kun drejer
ig om et enkelt Aar og ikke om Iagttagelser fortsatte flere Aar i
tek, I Winges Aarberetninger findes Ankomsttider til Kobenhayn

pgivne for en Aarrekke. Udg. har for de samme Aar benyttet Op-
sninger fra en anden Kilde. Man staar da overfor det Szersyn, at f.
tks. Forstuesyalen i 1890 er kommen til Kobenhavn baade 27.
upril og 6. Maj, i 1892 27. April og 10. Maj, Bysvalen i 1892 baade
}. og 14. Maj o. s. v. 0. s. v. De af Winge opgivne Tider ere
jennemgaaende langt tidligere end de andre.

| En Topmejse anfores som opstillet i Hr. Hosts Samling i Kol-
‘mg. En Mand af dette Navn findes slet ikke der, hvorimod i sin
‘id en Hr. Hirth skal have haft en nu ikke eksisterende Samling. —
ret oplivende virker det, naar Udg. beretter, at det er bleven ham
aeddelt, at den graabenede Klires Rede undertiden findes intil 15
\len over Jorden; det er jo dog ganske gjensynligt, at den nzvnte
eddeler ikke selv har gjort denne Iagttagelse*) men har sin Kundskab
‘a Studier af Literaturen; det naevnte Maal anfores f. Eks. i Brehms
\Thierleben.« — En Meddelelse om et ganske ungt Eksemplar af en
mkelt Bekkasin, der blev skudt i August 85, burde have veret
ideladt, saa meget mere som den stammer fra samme lagttager, der
jar fundet tretaaet Maage ynglende paa en @ i Roskilde Fjord!
tet har uden Tvivl veeret en ung dobbelt Bekkasins korte Neb,
ler har foranlediget Fejltagelsen. — Prof. R. Colletts gennem en
Aarrekke fortsatte Verk »Mindre Meddelelser vedrorende Norges Fugle-
juna« kender Udg. gjensynlig ikke; han vilde i saa Tilfzelde ikke have
nent, at Sabines Maage ikke for var truffen i Skandinavien. — Det er
Jorhaabentlig en Skrivefejl, at der tales om en mork Varietet af den
pidshalede Kjove. — Den i Januar 92 skudte Stellers And op-
Jores som en gammel Han, den er, som der ogsaa staar i Winges
Aarsberetning, en Hun. Og endelig skal endnu kun neyvnes, at der
ikke i Odense Museum findes en Anas mergoides; efter Meddelelse

*) Fuglen yngler ikke her i Landet.

fra Konserv. Hjeronimus skal en saadan en Gang vere bragt
men i saa forskudt Stand, at den ikke kunde udstoppes; den
bortkastet og bor vistnok dermed ogsaa vere ude af Literaturen.
talrige Fejl kunde nzvnes, men de anforte ville vere tilstree
til at vise Bogens Beskaffenhed. — De biologiske Meddelelser er
en stor Del hejst naive og bringe saa at sige intet Nyt.
Det er rimeligt, at den paabegyndte Rekke af lokalfau
Arbejder i de nzrmeste Aar vil blive fortsat, hvorfor man maa
og onske, at der paa kommende Verker af den Art maa anvendes
Omhu end paa den foreliggende Bog.
Foruden de her omtalte Afhandlinger er der i de senere Aar
kommet ret talrige storre og mindre ornithologiske Meddelelser i
skellige Tidsskrifter; men deres Indhold ligger vesentlig udenfor denn
Oversigts Ramme.

ene, og den store Mandsdaad med Livets Indsats vil vere
il Fremgang ogsaa paa andre Omraader, ;

en “Teori om Organismernes polare Oprindelse skal Bone ldes
Polarforskningers Verd for Videnskab faar man god Oplysning
Ie rafien, »Der er for Tiden nzppe nogen Opgave for Natur-
n — Biologen og Geologen — som stilles med starkere Krav
_forskende Menneskeaand, end Undersogelser ‘om den store Istid,

skes Tidsaldre og Aarsagerne til de vekslende kolde og milde
_ Mange mener, at det netop vesenlig er Istiden, som har gjort
ennesket til Menneske; heevet det over DES idet de haarde Livs-

hyorunder Tertizertidens

dholde denne Rekke af Klimavekslinger,
re Kempedyr bukkede under«.

I Grgnlands Isdekke har vi det neermeste Forbillede for Nord-
as Tilstand under Istiden, og Forskningerne, iszer vor Landsmands

Rinks, de mange Isvandringer men ogsaa Nansens Ferd tvers over

har givet os mange Oplysninger herom; dog vil Undersggelserne
de ukendte Egne om Polerne give os uundverlige Bidrag til Opkla-
pgen af dette store Problem: »Polarforskningerne leverer
Lk istykkerne til Forstaaelsen af et af de vigtigste Af-
i iJordens Historie, det, der gjorde Mennesket til

dens Herre«. —
Den smukt udstyrede Biografi, der forhaabentlig vil faa Fortszettelser,
ange oplysende Billeder, bl. a. et interessant Portreet af Nansen,

as om ey: Den saree Vaar« har gjort ham eldre cud

Viby Hejskole ved Aarhus.
Kursus for unge Landmend og |
Novbr.—Marts, for Piger Maj [unis Gar 30.

VqiccniaS

tager Manuskript, dee saa vidt muligt ikke maa overstige to trykte
(32 Sider). ,

See Se

(Sertryk af Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren, i Kbhvn. 4897.)

Ornithologiske lagttagelser fra det nordlige
Atlanterhav.

Af

O. Helms.

Paa fire Rejser mellem Danmark og Gronland, 1 April 1890, Juni
1891, April og Oktober 1893, har jeg haft Lejlighed til at gjore
en Del Jagttagelser over Fugie. Forskjellige, der have gjort

samme Rejse, have meddelt mig, hvad de have set af Fugle under-

vejs, og sammenstillede fremlegges nu alle Iagttagelserne som et

Bidrag til Kundskaben om Fuglelivet paa et enkelt Strog af At-
lanterhavets nordlige Del. Den Strekning, der omhandles, er da
vesentligst Atlanterhavet mellem 59° og 61° n. B., 1° og 50° v.
L.; hvor Forholdene have gjort det rimeligt, er medtaget, hvad
der er set af Fugle i Davisstredets sydgstlige Del til ¢. 62° n. B.
(saa langt som mine egne Rejser have strakt sig) samt i Nordsgen,
Skagerrak og , Kattegat. — At lagttagelserne ere forholdsvis faa,

skyldes — foruden den Omstendighed, at ikke ret mange med til-

strekkeligt Kjendskab til Fugle foretage Rejser til Gronland — vel

i forste Rekke Fuglelivets Sparsomhed paa Atlanterhavet, men der-

nest de ofte indtradende Vanskeligheder ved at foretage Iagt-

_tagelser undervyejs, saasom Skibets Fart, dets Slingren, Umulig-

heden af at opholde sig paa Dekket i haardt Vejr, Soens Uro og
den Rejsendes Sgsyge. Paa den sidste Rejse, jeg gjorde fra Gron- |

land i Oktober 1893, var det saaledes paa den kun 14 Dage
lange Tur uafbrudt Storm, hvorved alt Ophold paa det stadig over-

aL

219

Foruden de Landfugle, om hvilke man kan formode, at de, q

forstyrrede i deres Trek til eller fra Ynglestederne, ere drevne ud
af deres Kurs, treffes af og til mere tilfeldige Gjester, dels ser-
lig gode Flyvere som Svaler (Hirundo), dels Arter, der overhovedet
have Tilbgjelighed til at strejfe overordentlig vidt omkring, uden at
det egenthg staar 1 Forbindelse med Yngleforhold f. Ex. den Lille
Regnspove (Nwimenius pheopus), Vandrefalken (Falco peregrinus) og
Sumphornuglen (Otus brachyotus), hvilke Holbg@!] alle gjentagne
Gange har set paa sine Rejser over Atlanterhavet. Af disse yngler
Vandrefalken i Grgnland, medens den Lille Regnspove og Sump-
hornuglen ofte ere trufne der.

Svommefuglene udgjore den langt overvejende Del af de
Fugle, der treffes paa Rejserne; de have Overvegten, hvad angaar
Tallet saavel af Arter som af Individer; men medens som omtalt
Landfuglene ofte sette sig paa Skibet, ja fanges der, og deres Art
derved let kan bestemmes, er dette i langt ringere Grad Tilfeldet

for Svommefuglenes Vedkommende; de allerfleste af dem ses flyyende

forbi Skibet eller liggende paa Vandet, medens Skibet beveger sig
forbi dem, saa at en nojagtig Artsbestemmelse ofte bliver vanskelig.

Uagtet en stor Del af Gronlands Svommefugle ere Trekfugle,
ses intet Trek af dem lige saa lidt som af Landfuglene paa Rejsen
over Oceanet og tildels af de samme Grunde; desuden er for en
Del Arters Vedkommende Trekket om Foraaret endt paa den Tid,
Skibene komme op i Nerheden af Gronland.

Med Hensyn til Svemmefuglenes Forekomst paa Havet kan
man skjelne mellem Oceanfugle og Kystfugle; ved Oceanfugle skal
da forstaas ikke blot saadanne Fugle, som udenfor Yngletiden
stadig have deres Ophold og soge deres Nering paa det aabne
Hav fjernt fra Kysterne, f. Ex. den store Skrofe (Puffinus major’),
men ogsaa Fugle som f. Ex. Briinnichs Tejste (Uria arra), der
jevnlig treffes paa det aabne Hav i betydelig Afstand fra Land
og tilsyneladende befinde sig vel der, selv om Hovedmengden af
dem ogsaa udenfor Yngletiden opholder sig i Kysternes Nerhed.

Ved Kystfugle forstaas derimod de Arter, hvis Livy saavel i som

220

udenfor Yngletiden er bundet til Landets mere eller mindre umid-
delbare Nerhed f. Ex. Hderfuglen (Somuteria mollissima). Over-
gange bliver der selvfolgelig, men i de allerfleste Tilfelde er det
ikke vanskeligt at afgjgre, om en Fugl skal regnes til den ene
eller den anden Gruppe. Hvad der bestemmer, om en Fugl bliver
Oceanfug! eller Kystfugl, er utvivlsomt 1 forste Rekke dens Fade;
men herom ved man saa ringe Besked, at Sammenhengen kun
sjeldent kan paapeges. De Dybder, der treffes 1 Atlanterhavet
undtagen 1 Landets mest umiddelbare Nerhed, ere overalt for store
til, at nogen Fug] kan tenkes at leve her, som skal sgge sin Fode
paa Bunden af Havet; man ser da ogsaa, at Dykenderne (/uliqgula),
som vesentligst ere henviste til at sage deres Fede paa den om-
talte Maade, slet ikke treffes paa Oceanet, uagtet adskilliige Arter
i Mengde ruge overalt i de nordlige Lande, at paa den anden
Side Stormfuglene (Procellariide), der menes for en Del at leve af
Smaagopler, hgre til Oceanets almindeligste Fugle. Men herudover
har man ikke mange Vink til Forstaaelse af, hvorfor den ene Art
eller Gruppe treffes paa Oceanet fremfor den anden. Flyveevnen
spiller gjensynlig en mindre Rolle; daarlige Flyvere som Alkefugle
(Alcidw) ses hyppig paa Oceanet, medens en saa fortrinlig Flyver
som Sulen (Sula bassana) er en udpreget Kystfugl.

Blandt Svemmefuglene ere alle de Arter der ses af Ande-
familien (Anatide) og Pelekanfamilien (Steganopodes) ud-
pregede Kystfugle. Adnder treffes saa at sige kun umiddelbart
ved Kysten, ej en Gang ude paa de mindre Have, som Nordsgen;
de Arter, man nermest kunde vente at finde, f. Ex. Ederfugl og
Havlit (Harelda glacialis), ere ifolge deres Levevis i en ganske
udpreget Grad Kystfugle. Den almindelige Hderfugl saas 1 For-
aaret 18938 flokkevis i Udlobet af Gresund, og dernest ikke, for
vi nermede os Skergaarden ved Gronlands Kyst; Havliten holder
sig endnu nermere ved Land end Hderfuglen. Svaner (Cygius)
angiver Holboll derimod at have set enkelte Gange 1 Atlanter-
havet henimod Grgnlands Kyst.

I Maagefamilien (Laride), af hvilken saa talrige Arter

221

yngle overalt ved de nordlige Have, findes baade Oceanfugle og
udpregede Kystfugle, de sidste i langt overvejende Tal. Paa
Oceanet ses i Virkeligheden kun hyppig en eneste Art, Tateraken
(Rissa tridactyla), medens de allerfleste andre Arter, saavel at
Maageslegten (Laws) som af Terne- og Rovmaageslegten (Sterna
og Lestris) i _hgjere eller ringere Grad ere bundne til Kystens
Nerhed. I Kattegat, Skagerrak og Nordsgen ses talrige Maager
af de almindeligere Arter. Svartbag, Sildemaage, Graamaage, Selv-
maage, Stormmaage (Larus marinus, L. fuscus, L. glaucus, L. ar-
gentatus, L. canus) og Taterak; dog ses i Nordsven de fleste Arter
som Individer i Nerheden af den norske Kyst eller af Oerne Nord
for Skotland. Kommer man ud 7 Atlanterhavet, treffes stadig
Taterak og i den gstlige Del til omtrent 15° v. L. endnu af og
til Graamaage, Terne (Sterna macrura) og Rovmaage (Lestris para-
sitica). Jo lengere man kommer ud paa Oceanet, desto spar-
sommere blive Maagerne; fra 15—385° v. L. treffes vesentligst
kun Taterak, en enkelt Gang Svartbag og stor Rovmaage (Lestris.
catarrhactes); lengere over mod Gronlands Kyst ses atter Terne
og Rovmaage, forst helt inde ved Land begynde Graamaage og
Svartbag at vise sig. Blandt de Fugle, der treffes paa Rejserne,
kunne. ingen med bedre Ret kaldes Oceanfugle end Storm-
fuglene (Procellariide), thi for de flestes Vedkommende gyjelder
det, at de ikke blot ikke ere bundne til Landets Nerhed, men
at de endog udenfor Yngletiden sky Landet og de mindre Have.
I vore hjemlige Farvande ses derfor ingen; i Nordsgen trefies
om Efteraaret en Del Mallemuker (Mulmarus glacialis), men forst
ude paa det aabne Atlanterhav begynder Stormfuglenes egentlige
Felt; her treffes da nesten altid Mallemuker, til visse Tider
hyppig Skrofer (Puffinus) og Stormsvaler (Procellaria). Malle-
mukernes Hyppighed tiltager op i Davisstredet, og dettes sydlige
Del synes efter Holboll’s Angivelse om Sommeren at vere Ynd-
lingsopholdssted for den store Skrofe (Puffinus major) og Leach’s
Stormsvale (Procellaria leucorrhoa). Nestefter Stormfuglene ere —

Alkene (Alcidw) maaske den Familie, hvoraf der hyppigst treffes

vr.
<

i)
i)
LO

nogle paa Oceanet; men de vise sig dog i langt hgjere Grad end
Stormfuglene knyttede til Landet. Naar Holboll om Sokongen
(Arctica alle) og Briinnichs Tejste siger, at de ere sande Ocean-
fugle, der treffes overalt i Atlanterhavet, da stemmer det ikke
ganske med mine Erfaringer; efter hvad jeg har set, vise alle
Alkene en udpreget Tilbgjelighed til at have Kysten 1 ikke altfor
stor Afstand. Men for de enkelte Arters Vedkommende er her en
overordentlig stor Forskjel; saaledes ses Tordalken (Alea torda)

nesten ikke paa Rejserne, og den almindelige Tejste (Cepphus

grylle) kun helt inde ved Kysterne, ved Gerne Nord for Skotland
og inde i den gronlandske Skergaard. I Skagerrak og Nordsgen

treffes talrige langnebede Tejster (Uria troile) og en enkelt So-

* pagegaje (Mratercula arctica). I Atlanterhavets ostlige Del findes

de samme Arter sammen med enkelte Sokonger til c. 15° v. L.;
herfra til henimod Grgnlands Kyst treffes af Alke kun faa Briin-
nichs Tejster; op 1 Davisstredet tiltage de sterkt 1 Tal og findes

til Tider navnlig om Foraaret i store Masser. Alkene undgaa

-muligvis lettere Opmerksomheden end f. Hx. Maager og Storm-

fugle; de ligge nemlig oftest rolig paa Vandet uden at bekymre
sig om det forbisejlende Skib; de flyve ikke op, naar det nermer
sig, dykke snarere og folge ej Skibet. Tilmed stikke de ret dybt
i Vandet, og deres morktfarvede Rygside gjor det vanskeligt at
skjelne dem.

Afseetter man paa et Kort Stederne for alle de paa Rejserne sete
Fugle, vil man finde folgende Fordeling i store Trek: I Skagerrak og
den gstlige Del af Nordsgen treffes ret talrige Fugle, saavel Arter
som Individer. Over Nordsgen aftager Tallet betydelig for atter
at stige sterkt henimod Werne Nord for Skotland; herfra mod Vest
tile. 15° vy. L. findes den storste Mengde Fugie, i hvert Tilfelde
de fleste Arter; fra dette Punkt vestpaa aftager Tallet stadig; de
ferreste Fugle overhovedet treffes mellem den 20de og 35te vest-
lige Lengdegrad; henimod Kap Farvel stiger Tallet atter jevnt for
pludselig at voxe sterkt og holde sig hojt i Davisstradets syd-
lige Del.

223

Hyad angaar Mengden af Fugle paa Atlanterhavet til de for- —
skjellige Aarstider, da treffes flest saavel Arter som Individer i
Foraarsmaanederne April-Maj, tildels Juni, ferre 1 Efteraarsmaane-
derne Oktober-November og ferrest 1 Sommermaanederne Juli-
August. Fra de egentlige Vintermaaneder December-Marts saynes
nesten fuldstendig Oplysninger.

Da Rejserne oftest ere foretagne paa omtrent den 60de Bredde-
grad, anfores ved de enkelte Iagttagelser Bredden kun, naar den
afviger 1° eller mere herfra; ellers angives kun Lengden. Lengde
og Bredde opgives kun i hele Grader, da i Almindelighed de med- ~
delte Stedsbestemmelser ikke give Underretning om, hvor en Fugl
virkelig er set, men kun om Skibets beregnede Sted den paagjel-
dende Dags Middag.

Hvor intet Navn anfores ved den enkelte Jagttagelse, er den
gjort af mig sely.

For lettere Oversigts Skyld er under hver Arts Navn anfort
de af dens Yngleregioner, som omgive eller ligge 1 den her om-
handlede Del af Atlanterhavet.

Turdus merula L.
Solsort.
Skandinavien, britiske Qer.
Hagerup saa 4. November 1888 paa c. 62° n. B. omtrent
10 Mil fra Fergerne en Han, der flo} mod Syd. Sandsynligvis har

den veret paa Vejen fra Fergerne, hvor den jevnlig ses.

Turdus Pallast Cab.
Nordamerika.
Hn blev fanget 9. Juni 1867 af daverende Lojtnant Nor-

mann paa 59° n. B. og 49° y. L. og indsendt til zoologisk
Museum. (Meddelt af H. Winge.)

994

Sylvia atricapilla L.
Munkefugl.
Sydlige Skandinavien, britiske Wer.
Bay saa en 4. Oktober 1892 paa 8° v. L. sammen med flere
andre Smaafugle.. — Rimeligvis har ogsaa den veret paa Rejsen

fra Ferdgerne, hvor den i de senere Aar er truffen nogie Gange.

Saxicola oenanthe L.
Graa Digesmutte.
Skandinavien, britiske Wer, Ferger, Island, Gronland, Amerikas
Nordostkyst.

Blandt de Fugle, man med storst Sandsynlighed kunde vente
at treffe paa Rejsen, maatte vel Digesmutten vere, da den i
Mengde foretager den lange Vandring over Atlanterhavet mellem
Huropa og Gronland. Imidlertid falder dens Ve} som berort tid-
ligere neppe sammen med Skibenes; ogsaa synes der at here et
vist Held til for at faa Digesmutten at se paa Rejserne; medens
Holbgll kort og godt angiver at have truffet og fanget den hyp-
pig paa alle sine sex Rejser, vistnok i alle Dele af Atlanterhavet,
har jeg selv aldrig set den paa nogen af mine Rejser, der ganske
vist heller ikke ere faldne i Fuglens Trektid, som for Gronlands
Vedkommende er om Foraaret 1 Maj, om Efteraaret 1 September
og lidt ind 1 Oktober. Bruun har i Foraaret 1894 truffet den
paa 7, 238, 33 og 38° y. L., henholdsvis 12, 15, 17 og 18 Maj,
og 1 den Tid fanget baade Han og Hun, Traustedt har paa
Rejsen fra Gronland i 1892 jevnlig set Digesmutter ombord i
Atlanterhavet fra 38. til 21. Oktober. I Davisstredet har Arc-
tander set en c. 15 Mil fra Land 14. April 1875.

Hirundo rustica L.
Forstuesvale.
Skandinavien, britiske Wer.
Bay saa en paa 638° n. B. og 4° v. L. 16. Juni 1891; den
kredsede omkring Skibet og forsvandt derpaa 1 gstlig Retning.

225

Hirundo riparia L.
Digesvale.

Skandinavien, britiske @er, Nordamerika.
Lege S. Hansen fangede en 31. August 1888 paa 59° n. B.

og 31° vy. L. og indsendte den til zoologisk Museum. (Meddelt af
H. Winge.)

Zonotrichia leucophrys Forster.
Ostlige Nordamerika, Gronland?
Krabbe har i sin Samling Skindet af en, som blev fanget i
Juni 1894 1 Nerheden af Kap Farvel af Inspektor Fenck er.

Plectrophanes nivalis L.
Snespurv.

Skandinavien, Ferger, Island, Gronland, nordlige Amerika.

Blandt Spurvefuglene ses ingen paa Rejserne saa hyppig som

Snespurven; dens Ynglepladser findes jo ogsaa overalt ved de nord-
lige Haves Kyster, saavel 1 den gamle som 1 den nye Verden, og
den er, 1 hvert Tilfelde for en vesentlhg Del, Trekfugl. I Nord-
sgen er den truffen om Efteraaret af Hagerup, Bay og mig selv.
Paa hele Vejen over Atlanterhavet er den set nogenlunde jevnt
fordelt paa Strekningen mellem Shetlandsgerne og Kap Farvel.
Paa 5° v. L. er den truffen af Bay 6. Oktober 1892; Bruun
har set den paa 16° v. L. 10. Oktober 1894, paa 17° v. L. 14. Maj
1894, paa 21 og 26° v. L. og 59° n. B. henholdsvis 9. og 8.
Oktober 1894. Paa 27° v. L. har jeg selv set den 14. April
1893. En Han i Sommerdragt kom da ombord hos os; den flgj
kvidrende til og fra Skibet og satte sig jevnlig paa det; kun 1
henved en halv Time fulgte den Skibet og gjorde ikke Indtryk af

at vere udmattet eller forkommen. I Davisstreadet er den jevnlig

truffen (Arctander, Traustedt, Helms), antagelig paa Trek-
ket til eller fra Amerika, hvorfra Gronland efter Holboll’s Mening

faay sine Snespurve.

:

226

Falco peregrinus Tunst.
Vandrefalk.

Skandinavien, britiske @er, Gronland, Nordamerika.

10. April 1893 saas en Vandrefalk paa 12° v. L.; den op-
holdt sig paa Skibet i et Par Timer. Omtrent paa samme Sted
saa Bruun en Falk, som han antager for en Vandrefalk, 13. Maj
1894.

Ajgialitis hiaticula L.
Prastekrave.

Skandinavien, britiske Wer, Ferger, Island, Gronland.

Bay saa to kredse om Skibet paa 13° vy. L. 2. Oktober 1892.

Numenius pheopus L.
Lille Regnspove.

Skandinavien, britiske Wer, Feroer, Island.

Bruun saa 15. Maj 1894 paa 23° v. L. en Regnspove et
Par Gange i Lobet af Dagen. Den folgende Dag blev en fanget
paa Dekket paa 28° vy.L. Utvivlsomt hore disse Regnspover lige-
som andre, der ere trufne paa Atlanterhavet bl. a. af Holbell, til
Arten N. phwopus, der er almindelig Ynglefugl paa Island og en
ingenlunde sjelden Gjest i Gronland, hvorhen den maa komme fra

Europa, da Arten ikke forekommer i Amerika.

Lesiris parasitica L.
Spidshalet Rovmaage.

Skandinavien, Skotland, Faxrger, Island, Gronland, Nordamerika.

En blev set 17. April 1893 paa 58° n. B. og 438° v. L.
Aretander saa den jevnlig i Begyndelsen af April 1875 i At-
lanterhavets gstlige Del. Forskjellige Iagttagere have jevnlig paa
Rejserne set Rovmaager i Atlanterhavet, uden at Arten kunde be-

stemmes; de fleste have utvivlsomt tilhgrt denne Art.

227

Lestris catarrhactes L.
Stor Rovmaage.
Shetlandsoer, Ferger, Island.

I Midten af April 1890 holdt en sig i et Par Dage ved
Skibet paa c. 15—20° vy. L. 18. Juni 1891 saas en paa 11° v.
L. en-enkelt Gang efter Skibet; da den viste sig, forsvandt hurtig
alle Taterakerne. 11. April 1893 saas en paa 17° y. L.

Larus canus L.
Stormmaaye.
Danmark, Skandinavien, Skotland.
Paa min Oprejse i Foraaret 1893 saas den fra Kjobenhavn
gjennem Oresund, Kattegat og Skagerrak, til vi i Nordsgen tabte

Norges Kyst af Syne paa 58° n. B. 6° 9. L.; her blev den aflest

af Tateraken, saaledes at de to Arter kun paa en kort Strekning
saas samtidig. Om Efteraaret synes den endnu mere at sky de
aabne Have; paa min Hjemrejse 1 Oktober 1893 saas den forst 1
Oresund.

Larus glaucus Brinn.
Graamaage.
Island, Gronland, Nordostamerika.
23. April 1893 saas en paa 49° v. L.; 27. Oktober 1893
saas to unge Fugle paa 7° v. L. Bruun saa 5. Oktober 1894

nogle paa 36° v. L. og 57° n. B.

Larus marinus L.
Svartbag.
Skandinavien, britiske Wer, Ferger, Island, Gronland, Nordostamerika.

I Midten af April 1890 saas paa c. 20° y. L. en: ung Fugl.

11. April 1893 saas en ung Fugl paa 16° vy. L.; den fulgte 1
nogen Tid Skibet, slog Folge med Taterakerne, flgj) med dem og
laa paa Vandet sammen med dem. 138. April 1893 saas en ung
Fugl paa 24° vy. L. I Davisstredet saas en gammel Fugl 24.
April 1893 paa 62° n. B. omtrent 8 Mil fra Gronlands Kyst.

228

Rissa tridactyla L.
Taterak, tretaaet Maage.

Norge, britiske Wer, Feroer, Island, Gronland, Nordgstamerika.

Ingen, der har sejlet over Atlanterhavet til Gronland, har
kunnet undgaa at legge Merke til denne smukke lille Maage,. der
trefies fra Kattegat, til man setter Foden i Land paa Gronlands
Kyst. Blandt alle Fugle, der treffes paa Rejserne, ses ingen
maaske Mallemuken undtagen tilnermelsesvis saa hyppig og stadig;
men naturligvis er der Forskjel paa Fuglenes Tal saavel efter
Stedet som efter Aarstiden.

I @resund er Tateraken ikke set paa Rejserne, men sikkert
kommer den af og til derned, da den ofte er skudt i Farvandene
omkring Kjébenhavn; kommer man forst ud i Kattegat, er den
paa visse Aarstider, navnlig om Efteraaret, alt andet end sjelden.
Saaledes har Hagerup 11. November 1888 og jeg selv 30. Ok-
tober 1898 truffet den i stort Antal 1 Kattegat ned forbi Anholt;
Morket forhindrede mig desverre i at se, hvor langt den fulgte os
mod Syd. Om Foraaret, paa den Tid Skibene gaa til Gronland
(Slutningen af Marts), er den atter forsvunden fra Kattegat og be-
gynder nu forst at vise sig, naar man er kommen gjennem Skager-
rak ud i Nordsgen. Ud for Skagen saas 3. April 1893 en ung
Fugl, men ellers ingen 1 Skagerrak; om Hfteraaret er den derimod
hyppig her. I Nordsgen findes den altid, sparsomst om Sommeren
vistnok i sterst Tal om Efteraaret dog ogsaa ret hyppig om For-
aaret. 5. April 1893 viste den sig, saa snart vi fra Skagerrak
vare komne ud i Nordsgen paa 58° n. B. og 6° g. L. I Atlanter-
havet er den vel ubetinget den Fugl, der hyppigst ses, og af de
fleste Iagttagere angives det kun, at den traffes over hele Atlanter- —
havet mellem Shetlandsgerne og Gronland. I storst Mangde synes
den at findes her om Foraaret, i mindre om Efteraaret og 1 mindst
om Sommeren. I Juni 1891 saas den saaledes slet ikke i ad-
skillige Dage omtrent fra 25° til 11° v. L., medens den ellers
ikke har veret savnet nogen Dag paa mine ovrige Rejser. Nogen

stor Rolle synes Landets Nerhed ikke at spille for den; dog treffes

229

der maaske nok flere 1 Nerheden af Gronland og Europa end
midt i Atlanterhavet. Op 1 Davisstredet fortsetter dens Optreden
sig, og den er her hge saa hyppig som 1 Atlanterhavet; dog ses
den mindre almindelig 1 Nerheden af og inde i Storisen, Kommer
man helt ind til Kysten, ses den atter i Mengde. Da jeg tidlig
om Morgenen 24. April 1890 sejlede ind ad Arsukfjordens Mun-
ding, trak talrige Flokke ind ad Fjorden.

Blandt de Tateraker, der treffes paa Rejserne, er et forholds-
vis stort Antal unge ikke udfarvede Fugle. I Gr@nland ser man i
Sommertiden kun faa yngre Fugle; det er da rimeligt, at Storste-
delen af disse soge deres Fede spredte i Davisstredet og Atlanter-
havet og forst, naar de ere yngledygtige, soge til Land; men den
storste Del, af hvad der ses i Atlanterhavet og igvrigt paa hele
Rejsen, er dog gamle Fugle. Om Efteraaret forlade disse Gron-
lands og Islands Kyster og opholde sig vel vesentligst 1 det nord-
lige Atlanterhav Vinteren over; men Foraar og Sommer ses ogsaa
her talrige udfarvede Fugle.

Egentligt Trek af Tateraker ser man ikke meget til. I
Midten af April 1893 saas fra 16° til 32° v. L. af.og til Flokke
paa indtil halvhundrede Fugle flyve forbi Skibet henimod Aften og
holde deres Kurs uden at bekymre sig synderlig om Skibet; mulig-
vis vare de paa Vejen til Island, men maaske har det ogsaa kun
veret Fugle, der havde sluttet sig sammen for i Fellesskab at
finde en Hyileplads for Natten.

Sammen med Mallemuken er Tateraken Skibenes Ledsager paa_
Gronlandsfarten. Hvor langt den enkelte Fugl folger Skibet er
umuligt at sige; sandsynligst er det kun for en Dagsrejse; thi om
Aftenen forsvinde alte Fuglene, og forst neste Morgen komme
atter nogle til. Hele Dagen igjennem kan man da se Skibet om-
givet af et storre eller mindre Antal, oftest henimod en Snes, dog
ofte langt flere, der snart spejdende holde sig sveevende over Kjol--
vandet for strax at slaa ned, saa snart et ‘Stykke Flesk eller Kjod
kastes overbord (bvorimod de ikke bryde sig om Bred), snart ligge

i nogen Tid paa Vandet sv@mmende efter Skibet, for saa atter at

230

tage til Vingerne og 1 stgrre eller mindre Bugter flyve omkring
Skibet. Af og til flyve de hgjt tilvejrs over Mastetoppene, hvilket
efter Somandenes Mening skal varsle Storm.

Men Hensyn til Tidspunktet for Overgangen fra Vinter- til
Sommerdragt har jeg haft Lejlighed til at gjore enkelte Iagttagel-
ser paa Rejserne. 5. April 1893 saas i Nordsgen 1 i Sommer-
dragt 3 1 Vinterdragt, 7. April 1 Atlanterhavet nogle i Sommer-
andre i Vinterdragt, ligeledes 11. og 13. April. 16.—22. April
saas en Del, der alle syntes at vere i Sommerdragt, og da vi

landede i Grenland 24. April, vare ingen der 1 Vinterdragt.

Sterna macrura Naum.
Kystterne.

Skandinavien, britiske Wer, Feroer, Island, Gronland, Nordostamerika.

I Davisstredet og den vestlige Del af Atlanterhavet saas af
og til enkelte i Dagene fra 6. til 10. Juni 1891. 17. Juni saas
nogle paa 14° y. L., 18. Juni saas paa 11° y. L. jevnlig Terner
hele Dagen gjerne 1 Flokke paa 5—6; de fulgte ikke Skibet.
Bruun saa en paa 11° v. L. 11. Oktober 1894.

Puffinus major Faber.
Stor Skrofe.
Ynglested ukjendt.

I Modsztning til de fleste andre Fugle synes den hyppigst at
ses midt om Sommeren. Selv har jeg kun iagttaget den paa en
af mine Rejser i Juni 1891. I Davisstredet og. derefter 1 Atlan-
terhavet til 14° v. L. saas i Dagene fra 6. til 17. Juni jevnlig
enkelte Fugle og smaa Flokke paa 5—6 oftest flyvende forbi
Skibet, strygende lavt over Vandspejlet. Endnu 18. Juni saas
enkelte paa 11° v. L., lengere mod Ost saas ingen. Undertiden
fulete de i kort Tid Skibet. Hagerup saa den i Slutningen af
Oktober mellem 36° og 20° v. L., hyppigst omtrent paa 30° v.

L.; der var aldrig flere end 4—5 samtidig.

231

Puffinus anglorum Ray.
Almindelig Skrofe.

Britiske Wer, Ferger, Island.

Uagtet den yngler i ret stort Tal paa Gerne, der ligge nwr- —
mest Gronlandsruten, treffes den dog sjeldent paa Rejserne. Hol- :
boll angiver saaledes paa sine sex Rejser kun at have set den 1 q
Oktober 1854, da den fandtes 1 Mengde 1 Atlanterhavet. Sely
har jeg set nogle faa 8. og 9. April 1893 paa 61° n. B. og q
mellem 8° og 11° v. L. q

Procellaria pelagica L.
Lille Stormsvale.

Britiske Wer, Feerger, Island.
17. Juni 1891 saas 3—4 paa 14° y. L.; de fulgte i nogen
Tid Skibet. 18. Juni saas en enkelt paa 11° v. L. Bay saa ~
den i Begyndelsen af Oktober 1892 almindelig i Atlanterhavets —
gstlige Del. Saavel denne Art som Leach’s Stormsvale ere sikkert |
langt almindeligere paa Oceanet, end der fremgaar af ovenstaaende,
men ofte opgives der af lagttagerne kun at vere set ,,Storm-

svaler“’ uden nermere Betegnelse af Arten.

Fulmarus glacialis L.
Mallemuk.
Skotland, Irland, Feroer, Island, Gronland, Nordostamerika.

Nest efter Tateraken er Mallemuken den Fugl, der hyppigst
trefies paa Gronlandsrejsen, og maaske den af alle Fugle, der mest :
trofast viser sig ved Skibet. Undertiden kan en Dag gaa paa —
Atlanterhavet, uden at den ses, men det er sjeldent; de fleste Op-
tegnelser lyde kort og godt, at den folger Skibet, fra det kommer i

i Atlanterhavet, til det naar Grgnlands Kyster, og blandt Sefolkene

er det en velkjendt Sag, at den treffes, saa snart man fra Nordsden q
kommer ud i Atlanterhavet.
I Kattegat cr den ikke truffen paa Rejserne. I Skagerrak ~

ses den kun om Efteraaret, tilmed vistnok ret sjeldent. Bay saa —

232

den her enkeltvis til Skagen 10. Oktober 1892. I Nordsgen treffes
den ligeledes kun om Efteraaret. Da jeg i Slutningen af Oktober
1893 sejlede over Nordsgen, blev jeg meget forbauset over at se,
at den her fandtes i omtrent samme Tal som i Atlanterhavet,
medens jeg paa Foraars- og Sommerrejse slet ikke havde set den
i Nordsgen. Hagerup saa en enkelt 7. November 1888 udfor
Jederen (Norge) c. 15 Mil fra Land. I Atlanterhavet findes
Mallemuken til alle Aarstider, feerrest om Sommeren, flest om For-
aaret, medens den ogsaa om Hfteraaret er ret hyppig; der ses
nogle nasten hver Dag, men Tallet kan vere meget forskjellict.
I Jum 1891 saas i Almindelighed kun nogle faa daglig, hgjst
henimod en halvy Snes ad Gangen; i Oktober 1893 saas som Regel
henved 20 paa en Gang efter Skibet. Paa Foraarsrejserne der-
imod ses ofte 30—40 ad Gangen, ja til Tider langt flere. Op i
Davisstredet tiltager Antallet; saaledes saa Hagerup 21. April
1886 Mallemuker i hundredevis c. 20 Mil fra Gronlands Kyst paa
ce. 61° n.B. Saa snart man nermer sig Storisen, forsvinde Malle-
mukerne; disse Ismasser, der ellers ere Yndlingsopholdssted for
adskilliige andre Fuglearter, synes at skyes af dem. Helt inde ved
Kysten ses de aldrig 1 Sydgronland, begynde forst at vise sig en
Mil ude tilsgs.

Blandt Mallemukerne findes vistnok to Farvevarieteter, lyse og
mérke; de lyse ere nesten ensfarvet graahvide, dog lidt morkere
paa Ryg og Vinger, de morke ere sammesteds morkt blaagraa; de
to Varieteter synes ikke at gaa jevnt over 1 hinanden, men blandt
de mérke er der dog Nuancer 1 Farvens Styrke. De morke synes
at tilhgre en mere vestlig Form, idet deres Antal tiltager, jo len-
gere man kommer mod Vest (Hagerup, Helms); 1 Atlanter-
havet og i den gstlige Del af Davisstredet ere de morke dog
altid langt underlegne i Tal, saa at der neppe findes 1 mork paa
10 lyse, medens det modsatte efter Kumlien') skal vere Til-
feldet i Davisstredets vestlige Del, langs Labradorkysten.

1) Bulletin of the United States National Museum Nr. 15, Washing-
ton 1879.

233

Mallemukerne folge Skibet fra det tidlige Daggry til langt —
hen i Skumringen, nesten altid i en Flok bag Skibet; af og til q
slaa de et Sving tilsos for snart at vende tilbage. Undertiden {

hviler hele Flokken sig paa Vandet eller svommer efter Skibet, 4

men oftest holde de sig paa Vingerne, strygende lavt over Hay- —

fladen med nasten umerkelige Vingeslag. Begjerlig slaa de ned ~

efter alt Slags Affald og skjelne med en vidunderlig Sikkerhed det
tilkastede 1 Skibets urolige Kjolvand. Soefolkene fange dem under-
tiden paa en Fiskekrog med et Stykke Flesk til Madding, men de
lere hurtig at vogte sig for dette Lokkemiddel.

Sula bassana L.
Havsule.

Britiske @er, Fxroer, Island, Nordostamerika.

Hyppigst er den truffen i Nerheden af QWerne Nord for Skot-
land i Nordsgen og Atlanterhavet, men aldrig meget langt fra
Land. I Begyndelsen af April 1890 saas her talrige udfarvede
Fugle ofte liggende paa Vandet i neppe 30 Alens Afstand fra det
forbisejlende Skib. Langst borte fra Land har jeg set den 18.
Juni 1891 paa 9° v. L.; den neste Dag saas den enkeltvis ret
almindelig hele Dagen. paa 6° v. L.; det var mest gamle Fugle
her saas, en enkelt yngre; 20. Juni 1891 saas 2, da vi sejlede
mellem Shetlands- og Orkneygerne. 7. April 1893 saas en Del,
dog ialt neppe 10, imellem 3 og 5° v. L. Medens de ikke ere
sete over hele Nordsgen undtagen ner Skotlands Kyst, ere de
trufne 1 Skagerrak, hvor Bay saa en i Juni 1891 og jeg tre 30.
Oktober 1893 omtrent 2 Mil Nordvest for Skagen.

Phalacrocorax sp?

Skarv. 4

19. Juni 1891 kom en Skarv flyvende omkring Skibet paa ]
Orava iy: _

234

Fratercula arctica L.
Sopapegoje.

Skandinavien, britiske Wer, Ferger, Island, Gronland, Nordostamerika.

18. Juni 1891 saas nogle hele Dagen rundtom Skibet enkelt-
eller parvis paa 11° v. L.; den folgende Dag saas markelig nok
ingen, hyorimod atter den 20. Juni en Mengde saas i Nerheden
af den lille 0 Fair Isle mellem Shetlands- og Orkneygerne baade
Ost og Vest for den; de fandtes her enkeltvis, parvis og i Flokke;
21. Juni saas en enkelt i Nordsden. 11. April 1893 saas enkelte
padre. 12. April:1 paa 19° y. LL.

Alca torda L.
Tordalk.

Skandinavien, britiske Wer, Fxrger, Island, Gronland, Nordostamerika.

Krabbe saa 21. og 22. August 1889 omtrent paa Kap Farvels
Lengde 2 Gange 2 sammen.

Uria arra Pall.
Briinnichs Tejste.

Island, Gronland, Nordostamerika.

Bestemt at afgjore om en Fugl er Uria arra Pall. eller Uria
troile L., naar man ser den ligge paa Vandet eller flyve forbi,
er vel umuligt, om end det forekommer mig, at Forskjellen 1 Neb-
lengde er kjendelig paa Afstand. Utvivlsomt er det vel, at nesten
alle Fugle af denne Slegt, der findes i Farvandene omkring Gron-
land, hére til den forste Art, og den langt overvejende Del af dem,
der findes i Nordsgen og Atlanterhavets gstlige Del 1 Nerheden af
Fergerne og Shetlandsgerne, til den. sidste. Men over en stor Del
af Atlanterhavet treffes Fuglene i mindre Tal; det viser sig imid-
lertid, at paa en Strekning fra omtrent den 15de til den 25de
vestlige Langdegrad ere kun ganske enkelte trufnme. Man kan da
maaske med nogen Ret sette denne Strekning som Skjel mellem

235

de to Arters Forekomst; det vil blive gjort 1 det folgende, om end E

jeg ikke er blind for det vovede heri, da tilmed begge Arter yngle
paa Island.

I Davisstredet saa Hagerup 21. April 1886 storre og —

mindre Flokke paa 61° n. B. omtrent 20 Mil fra Kysten og paa
Vejen ind imod den. Sammesteds saas 23. og 24. April 1890
overalt i Storisen storre og mindre Flokke; de bekymrede sig ikke
om Skibet og laa ofte i kun faa Alens Afstand fra Skibssiden.
6.—7. Juni saas omtrent sammesteds og derfra sydefter i Davis-

stredet, en Del, dog ikke i Flokke. 19.—20. Oktober 1888 saa

Hagerup paa samme Strekning enkelte eller smaa Flokke. 17.
Oktober 1895 saas adskillige omtrent paa samme Sted, dog kun
enkeltvis eller to sammen. I Atlanterhavet var den ret almindelig
i Dagene fra 8.—13. Juni 1891 enkelt- og parvis fra Davis-
stredet og til c. 25° v. L.

Uria troile L.
Langnebet Tejste.
Skandinavien, britiske @er, Ferger, Island.

I Skagerrak og Nordsgen er den truffen ganske almindelig
Foraar og Efteraar (Hagerup, Helms), om Sommeren kun en
enkelt Gang i Nordsgen. Foraar og Efteraar synes den derimod at
vere almindeligere her end i det aabne Atlanterhay. Paa Atlanter-
havets osthge Del omtrent til 14° y. L. er den almindelig til alle
Aarstider. 7. April 1893 saas paa 5° v. L. storre og mindre
Flokke paa indtil 50 Fugle; de to folgende Dage saas nogle paa
Strekningen herfra til ULC tal, Ade de, der saas her, vare i
Sommerdragt, medens derimod alle de. der nogle Dage iforvejen
vare sete 1 Nordsgen, vare 1 Vinterdragt. Hagerup saa samme-
steds 1 Begyndelsen af April 1886 en Del smaa Flokke. I Juni
1891 saas 1 Dagene fra 17. til 20. paa Strakningen fra 14° v. L.
til Shetlandsgerne ret talrige. 27. Oktober 1893 saas paa 7° v. L.
en Del mindre Flokke. Hagerup saa enkelte 1 Begyndelsen af
November 1888 paa Strekningen fra 14—8° y. L.

ee Gea Tn ee he oh TE ip ee ee ee ee ee

sSaitee

236

Arctica alle L.
Sokonge.
Island, Gronland.

Medens Holboll angiver, at den er en sand Oceanfugl, der

treffes overalt i Atlanterhavet, har jeg selv kun truffet den paa
min Rejse i April 1893. 11. April saas 3 paa 17° v. L., der-
efter saas ingen for 17. April, da nogle saas paa 43° v. L. og
58° n. B., og 23. April, da atter nogle saas paa 49° vy. L. Alle
de, der saas, vare 1 Sommerdragt.

y

aoae

(Sertryk af Vidensk. Meddel. fra den naturh. Foren. i Kbhyn. 1898.)

Ornithologiske lagttagelser fra Angmagsalik,
Ost-Grenland, af J. Petersen.

Meddelte af
O. Helins.

Fra Hr. Johan Petersen, Bestyrer af Handelsstedet Angmagsalik
i Ost-Gronland, modtog jeg i September 1897 nogle Fugleskind
tilligemed skriftlige Oplysninger om de ved Angmagsalik fore-
kommende Fugle. Da der kun foreligger faa Meddelelser om
Fugleverdenen paa Gronlands Ostkyst'), har jeg ment, at Offent-
liggjorelse af de modtagne Optegnelser og en kort Omtale af de
hjemsendte Skind kunde vere af Interesse. Hr. Petersen, der
nu i tre Aar har opholdt sig ved Angmagsalik, har tidligere som
Tolk deltaget i de to sidste danske Expeditioner til Ost-Gronland
og levet flere Aar paa Vestkysten; han er, hvad jeg under Samver
med ham i Grgnland har haft Lejlighed til at overbevise mig om,

en serdeles god Kjender af Landets Fugle.

1) T foleende Verker findes hvad der er offentliggjort herom :

Scoresby: Journal of a voyage to the northern Whale-Fishery,
Edinb. 1823.

Graah: Undersogelses-Rejse til Ostkysten af Gronland, Kjbh. 1882.

Die zweite deutsche Nordpolarfahrt in den Jahren 1869 und 1870,
Leipzig 18783—74. (Végel: Bearbeitet von Otto Finsch.)

Meddelelser om Gronland X: Den ostgronlandske Expedition udfort 1
Aarene 1883—85 under Ledelse af G. Holm, Kjbh. 1888.

Meddelelser om Gronland XIX: Den ostgronlandske Expedition udfort
i Aarene 1891—92 under Ledelse af C. Ryder, Kjbh. 1896. (E. Bay:
Hyirveldyr.)

AS

170

Handelsstedet er anlagt tet indenfor Mundingen af en Bu;
eller Fjord, Tasiusak, som paa ¢. 651/2° n. B. 37*/2° 9. L. fi
Danmarksstredet skyder sig ind i Landet. Vest derfor ligger en
meget stor 15 Mil lang Fjord, Sermilik. Klimaet svarer omtrent —
til Vest-Gronlands under samme Bredde. Kysten er hele Aaret med 4
Undtagelse af et Par Efteraarsmaaneder sperret af et flere Mil 4
bredt Belte af Storis. :

Felgende Arter ere iagttagne af Petersen:

Colymbus glacialis L.
Islom.
Meget almindelig, yngler overalt ved Indsger. I 1896 saas q
den midt i Maj overalt, hvor der var aabent Vand. I Tasiusak —
saas den forst 1 sidste Halvdel af Juni. To hjemsendte Skind ere

begge af gamle Fugle 1 Sommerdragt.

Vinge. 360™", Hale 70™”, Tars)90==
= | 3980"2, oo. 70™,,) = oa

Colymbus septentrionalis L.
Nordisk Lom.

Meget almindelig, yngler overalt ved Indsger. I 1896 ankom q

den 14. Maj.
Uria grylle L.
Almindelig Tejste.

Yngler.
Arctica alle L.

Sokonge.

Yngler ved Sermilik. I November og December ses sedvanlig
en Del.

Rissa tridactyla L.

Tretaaet Maage, Taterak.
Yngler.

rh ak

Larus glaucus L.
Graamaage.

Yngler. Saas 1 1896 forste Gang 12. April.

Sterna macrura Naum.
Kystterne.
Yngler. Ht Skind af en gammel Fugl i Sommerdragt er
hjemsendt.
Vinge 264™™, Hale 175™™, Tars 16™.

Phalacrocorax carbo UL.
Almindelig Skarv.
Yngler ved Sermilik, findes ikke om Vinteren; Petersen har
sely aldrig set den.
Mergus serrator L.

Toppet Skallesluger.
Yngler.

Anas boscas L.
Graaand.

Yngler. Saas 1 1896 forste Gang 12. Maj. Petersen modtog

13. Maj en Graaand, der var skudt af en Gronlender.

Harelda glacialis L.

Havlit.
Yngler.
Somateria mollisima L.
Ederfugl.
Yngler.

Anser albifrons Bechsi.
Blisgaas.

Skindet af en Blisgaas, skudt 19. September 1896 ved Tasiusak,
er hjemsendt.

Det er en ung Fugl uden Spor at hvidt paa Panden. Paa
Hagen findes en hvid Plet begyndende bag Undernebet, 30™™ lang
8™™ bred. En lignende noget storre Plet fandtes paa Skindet af
en ung Blisgaas fra Vest-Gronland.

Ningets (022s Sraleal Osa aiars dam.

172

12. Maj 1896 trak en Del Gjes forbi Handelsstedet, 13. Maj
saas en Masse dels flyvende, dels siddende paa Isen. — Selvfelgelig
er det usikkert, om disse Fugle have tilhgrt denne eller en anden
Gaaseart. (Helms.)

Tringa maritima Brinn.
Sortgraa Ryle.
Yngler. Saas 1896 28. April.

Abgialitis hiaticula L.
Prestekrave.
Yngler.
Lagopus mutus Mont.
Fjeldrype.
Den yngler overalt 1 Omegnen, men er ikke saa talrig som
paa Vestkysten. I Vinteren 1894-95 indfandt Ryperne sig nesten
ikke, 1 Vinteren 1896—97 var der mange. Vinteren var da ret

mild; hyppige gsthge Storme med Regn bevirkede, at der til langt

hen paa Vinteren var forholdsvis liden Sne. — Rypen synes altsaa ~

paa Ostkysten ligesom paa Vestkysten om Vinteren at trakke fra

nordligere Egne mod Syd. (Helms.)

Haliaétus albicilla L.
Hvidhalet Havorn.
Den kjendes af Gronlenderne, men er vistnok meget sjelden,

da Petersen selv aldrig har set den ved Angmagsalik.

Falco gyrfalco L. (F. candicans Gmel.)
Jagtfalk.
Yngler ved Tasiusak og Sermilik. Skindet af en hvid Falk
blev hjemsendt.

Vinge 362™™", Hale 200"")) Tars 6723

Nyctea nivea Thunb.
Sneugle.

En Sneugle blev skudt af en af de danske ved Angmagsalik
i Oktober 1894; i Vinteren 95 bley en skudt ved Sermilik;

,
;

aq
Ee
4

ee AEE Ie Se ee

———

173

den bragtes til Petersen men opbevaredes ikke paa Grund
af Skindets slette Tilstand. Petersen saa en gammel Fugl 1
December 95.

Corvus corax L.

Ravn.
Yngler.

Corvus cornixz L.
Graakrage.
Skindet af en Krage blev hjemsendt. Den var skudt ved
Kap Dan, et Par Mil fra Handelspladsen, 19. Marts 1897.
; Vinge 293™", Hale 162™™, Tars 53™™,

Sturnus vulgaris L.
Steer.
Skindet af en Ster i Vinterdragt, skudt 27. Oktober 1896
ved Angmagsalik, blev hjemsendt.
Winget 2922s Hales (02) Mars oie

Acanthis linaria L.

Graasisken.

Yngler. Kom i 1895 1 de sidste Dage af April.

Plectrophanes nivalis L.
Sneverling.

Yngler. Ankom i 1895 enkeltvis 13. Marts; 1 de forste Dage
af April kom stgrre Flokke. I 1896 blev den set i Slutningen af
Marts og de forste Dage af April ved de forskjellige Bopladser,
men forst 15. April ved selve Handelsstedet.

Plectrophanes lapponicus L.

Laplandsverling.

Yngler. Ankom i 1895 i de forste Dage af April.

Sazxicola oenanthe L.
Graa Digesmutte.

Yngler. I 1895 kom den i de sidste Dage af April.

174

Motacilla alba U.
_Hvid Vipstjert.
Set 1 Foraaret 1895.

Af de her nevnte Arter er en, nemlig Graakragen, fuldstendig
ny for Gronland. Ster vides kun at vere truffen en Gang for,
Hvid Vipstjert to Gange, sidste Gang ogsaa 1 Angmagsalik. De
ovrige Arter ere aimindelige paa Gronlands Vestkyst.

Ny for QOst-Gronland er Blisgaasen, forsaavidt som den ikke
tidligere er set der med Sikkerhed. Finsch anfgrer den vel som
forekommende, men stotter kun denne Antagelse paa nogle hjem-
bragte Gaasesvingfjer, der bleve cpsamlede paa den anden tydske
Nordpolsexpedition i 1869—70.

En Del af de Arter, der af Petersen opgives at yngle ved
Angmagsalik, ere ikke for fundne ynglende i Ost-Gronland, om end
de ere trufne paa Aarstider og under Forhold, som sette deres
Ynglen udenfor Tvivl; dette gjwlder f. Ex: Toppet Skallesluger,
Sortgraa Ryle og Laplandsverling. Som hidtil ukjendte Ynglefugle 1
Ost-Gronland maa regnes: ‘Tretaaet Maage, Skarv og Graaand.
Graaanden er kun set en Gang tidligere paa Ostkysten, paa Ryders
Expedition 11891, forgvrigt ogsaa den Gang af Petersen. Skarven,
hvis Forekomst og Ynglen dog maaske bor betragtes med noget
Forbehold, er tidigere kun nevnt af Graah. Sokongen er hidtil
ikke i Gronland truffen ynglende saa langt mod Syd. Hvorvidt
Graasiskenen er den paa Vestkysten almindelige Form Acanthis
linaria rostrata Coues eller den nordlige Form A. Hornemanni
Holb., maa forelobig staa hen, da ingen Skind ere hjemsendte.
Naar Briinnichs Tejste (Uria arra Pall.) ikke omtales, da beror
det sikkert paa en Forglemmelse ; der nevnes 1 Petersens
Breve ,,Alke“, som ogsaa af Holm anfores som forekommende ved
Angmagsalik; hermed er uden Tvivl ment denne Art.

De af Petersen givne Oplysninger stemme overens med tidligere

Meddelelser om Fuglefaunaen i Ost-Gronland i, at den er fattigere

175

paa Arter vistnok ogsaa paa Individer end 1 Vest-Grenland. De
vise endvidere, at medens det i Vest-Gronland vesentlig er nord-
amerikanske Arter, der optrede som tilfeldige Gjester, er det i
Ost-Gronland Fugle fra Nordeuropa. Stren, Kragen og den Hvide
Vipstjert ville sikkert blive efterfulgte af en Rekke andre europxiske
Arter. Grunden til deres Forekomst paa Gronlands Ostkyst er uden
Tvivl, at de under Trekket til eller fra deres Ynglesteder ere
bragte ud af Kursen; herpaa tyder ogsaa, at det er i de paagjeldende
Arters Trektid, de ere trufne. Af de tre omtalte har Hvid Vipstjert
sin nermeste Yngleplads paa Island, saa dens Forekomst ved
Angmagsalik forklares ret let; Ster og Krage, der kun hgjst
sjeldent ere trufne paa Island, yngle intetsteds nermere end paa
-Fergerne. Imidlertid stemme de hjemsendte Fugle ikke overens
med fergiske Stewre og Krager navnlig ikke i Nebbets Storrelse,
saa at det snarest maa antages at vere Fugle, hvis Hjem er de

britiske Qer eller Norge.

AL ag re it

ob

Heron Attar

Pee a

Gronlands

Forsyning med Breendsel

| Af
0. Helms,
Lege
Foredrag,

holdt i »Forstlig Discussionsforening« den 19de Marts

1898.

OI RN NN

Trykt paa Foreningens Foranstaltning.

~~

eee
>

Trykt hos C. Nordlunde, Hillerd.

ee

Mine Herrer! Naar jeg iaften skal fortelle noget
om Grenlands Forsyning med Brendsel, vil jeg strax
begrendse mit Emne, saa at det kun omfatter den

- koloniserede Del af Vestgronland; endda bliver det

et ret udstrakt Land, det drejer sig om, idet de
danske Kolonier ligge spredte fra Landets Sydspids
padeeso0- ne B.til e735 ° nm. -Bi; en Kyst paa’ om-
trent to Hundrede Mils Leengde. Selvfolgelig ere
Forholdene ikke ens paa denne lange Strekning,
men dog ikke mere forskjellige, end at de nogen-
Junde lade sig afhandle under et. — Hele Gronland
maa regnes som et Polarland, men Varmegraden af-
tager naturligvis sterkt, jo lengere man kommer
mod Nord, vistnok ret jevnt, hvorfor her kun skal
anferes Forholdene ved en af de sydligste og en af
de nordligste Pladser. I Ivigtut paa ec. 61° n. B.
er efter en tiaarig lagttagelsesperiode Aarets Middel-
temperatur + 1° C., Sommerens + 8, Vinterens
— 6, omtrent lig med Temperaturen 1 det nordligste
Norge ved Vardo. [ den nordligste Koloni, Uperni-
vik, paa omtrent 73° n. B. er Aarets Middel-
temperatur c. + 8°, Vinterens ~ 19°, Sommerens
—+ 3°. Nedboren er i Sydgronland paa de fleste
Steder ret betydelig, ved Ivigtut saaledes 1200 mm.
Inde i Fjordene er Temperaturen en Del hojere end
ved Kysten. Den omialte Strekning af Gronland
bebos af henved 10,000 Indfodte, spredte paa mindst
et Par Hundirede storre og mindre Bopladser. Den
danske Administration, Kolonibestyrere og andre
ansatte i den gronlandske Handels Tjeneste, Lager
og Prester udgjore med Familie neppe to Hun-
drede Mennesker. Medens de danske bo 1 Tre-
huse, indrettede paa hjemlig Vis og 1 det hele
leve som i Danmark, bo Gronlenderne i Grestorv-
hytter og ernere sig ved Fangst af Havdyr. Hvad

4

angaar Breendsel kan det siges i al Almindelighed.
at Gronlenderne vesentlig benytte, hvad Landet selv
frembringer heraf, de Danske vesentlig indfort
Breeudsel.

Tran. Naar man taler om Brendsel 1 Gronland,
maa det vel erindres, at oprindelig bestod Hovedmeng-
den af Selhundespek eller Tran, der brandtes 1 aabne
Kar, forarbejdede af en blod Stenart, Veegsten; ned
i Trannen blev stukket en Vege af Mos, der anteend-
tes, og saadanne Lamper, der brendte baade Nat og
Dag, tjente saavel til Belysning som til Opvarmning
af Husene. og over dem tilberedtes Maden. Nu ere
Lamperne for en Del afloste af Kakkelovne til Op-
varmning af Beboelsesrummene og aabne Ildsteder
i en Udbygning paa Husgangen, hvor Maden til-
beredes. I omtrent Halvdelen af de gronlandske
Huse findes Kakkelovne, men endnu maa det siges,
at Spek, i hvert Tilfeelde om Vinteren, er det vig-
tigste Braendsel for Gronlenderen, thi sely i de Huse,
hvor Kakkelovne findes, brender Natten igennem en
eller flere Lamper, dels for Varmens Skyld, dels
fordi Gronlenderne ikke tor ligge 1 Morke.

For 40 Aar siden anslog Rink det aarlige For-
brug af Spek til Brendsel til c. 4000 Tdr.; nu er
det rimeligvis noget mindre.

Kul. Hvis der i tidligere Jordperioder, i Kridttiden
og Tertiwrtiden havde levet Mennesker 1 Nordgron-
land, vilde de ikke have haft Mangel paa Brandasel,
men neppe heller haft synderlig Brug derfor. Meg-
tige Skove bedekkede den Gang Landet, forst be-
staaende af Cycadeer og Naaletraer, senere af en
Blanding af Naale- og Lovtreer, hvoriblandt Eg 1
mange Arter, Bog, Valnod, Lon, for ej at tale om
Laurber, Figen, Ibentre og Magnolier, altsaa en
Flora, som nu findes 20—25° sydligere. Gjennem-
snitstemperaturen maa dengang have veret e. + 12°
C., altsaa henved 20° hojere end i vore Dage. Nu
er som bekjendt den Herlighed forbi, men som Rester
deraf findes de nordgrénlandske Kullag. Store Strek-
ninger af Landet ere dekkede af Trap, og i Trap-
lagene findes paa grumme mange Steder horizontale
Striber af Kul, indlejrede i blod Sandsten eller Ler-

skifer. Tydeligst kommer det for Dagen ud mod
Stranden. Trapfjeldene gaa gjerne stejlt ned et Stykke
fra Kysten og efterlade her el fladere Forland, der
skraaner jevnt ned mod Havel. Hvor der lige ud
mod Vandet ved Bolgeslagets Indvirkning er dannet
stejle Skranter, eller hvor en Elv har skaaret sit
Leje ned gennem [jeldet, ses Kulstriberne tydelig.
Lagene ere sjeldent ret tykke, hojst 3—4 Fod, men
ofte af betydelig Langde. —- Paa det omtalte mod
Seen skraanende Forland foregaar nu Brydningen
paa folgende simple Maade. Hvor en saadan Kul-
stribe ligger gunstig for Bearbejdelse og Udskibning,
ryddes ved Haandkraft det overliggende Lag af Sand-
sten og Ler, saa at Kullaget ligger frit for Dagen;
mere end i faa Alens Dybde blottes Laget sjeldent,
da den overliggende Masse saa tiltager formeget i
Megtighed. Med Hakke losnes saamange Kul, der
onskes, de beres til Stranden 1 Sekke eller kjores
bort paa Hundeslede. Selvfolgelig er dette en yderst
primitiv Form for Kulbrydning; hvis man anlagde et
Bjergverk paa sedvanlig Vis med en lodret Gang
ned, til man naaede Kullaget, og derfra brod Kullene
i horizontalt udgaaende Gange, vilde efter Rinks
Mening en enkelt af de talrige Lokaliteter, hvor der
findes Kul, vere tilstrekkelig til at forsyne hele
Gronland i lange Tider. — Det er iswr paa Wen
Disko og det overfor liggende Land, at Kullagene
findes; paa Disko findes de bedste Lag; herfra for-
synede tidligere Kolonien Ritenbenk sig og fik aarlig
900 Tdr. Kul, hvad der jo ikke er saa lidt i Be-
tragtning af, at der den Gang aarlig neppe udsendtes
2000 Tdr. Kul til hele Landet. I Koloniernes forste
Tid forsynedes de alle i Nordgrenland med inden-
landske Kul. I den Del af Gronland, hvor der over-
hovedet forekommer Kul, findes de altid i kun faa
Mils Afstand fra Kolonierne, saa at det vilde vere
en let Sag for Gronlenderne al forsyne sig dermed;
man kan sikkert ogsaa nok gaa ud fra, at efter-
haanden som Kakkelovne blive almindeligere, ville
ogsaa Kullene anvendes mere af de Indfodte, omend
disses velkjendte Uforsynlighed neppe lader dem
drage den fulde Nytte deraf. Ved Ritenbenks Kul-

6

brud paa Disko skulle de direkte Udgifter ved Bryd-
ningen i 1870 have veret 66 Ore, og Kuliene kunde
selges ved Kolonien for 1 Kr. pr. Td., hvilket maa
kaldes billigt, maar man betenker, at indforte Kul
samtidig kostede 7 Kr. pr. Td. — De gronlandske
Kul ere Brunkul, og de regnes kun at have den
halve Varmeevne af engelske Kul, men de skulle
brende jevnt og vere gode til Husholdningsbrug. —
Hvormeget der omtrentlig brydes nutildags, har det
veret mig umuligt at faa oplyst, jeg vilde gjeette
paa omkring 1000 Tdr.

I de omtalte Lag ere Kullene strukturlose, men
Aftryk af Blade, Grene osv. treffes i Mengde 1 de
omgivende Ler- og Sandstenslag. Nordgroniand er
overhovedet et af Verdens rigeste lindesteder for
fossile Planter, og det er ikke alene Aftryk eller
mindre Dele, der komme frem for Dagens Lys; saa-
ledes omlaler Rink, hvorledes ved Omenaksfjorden
Indlandsisen paa sin Overflade forer med sig hele
forkullede Stammer med Rodstykker ved, af Farve
neppe merkere end Egetra. Ja, paa et Sted, det
beromteste Findested i Gronland for Planteforste-
ninger, Alanekerdluk, paa c. 70° n. B., er endog ved
et Elveleje blottet en hel Skov af forkullede, opret-
staaende Stammer. :

Tory, Den langt overvejende Del af det vestgron-
landske Lavland bestaar af Fjeld, dekket med en Vege-
tation af Laver, Mosser, urteagtige Planter og Halv-
buske, som paa de fleste Steder har en Karakter, der
meget nermer sig til vore Lyngheders. Jordbunden
er her ogsaa et Morlag, som i Hederne herhjemme,
paa mange Steder af en torveagtig Karakter, idet
den i Virkeligheden kun bestaar af en Skorpe at
lidet omdannede Plantelevninger, Mos, Lav, Redder
og visnede Stengler og Blade af Urter og Halvbuske.
Dette Lag er intetsteds tykt, neppe 6 Tommer,
naar endda det overste twtte Net af endnu levende
Rodder medregnes. Denne Slags Torv findes iser

langs Kysten og paa Yderoerne. — En _ anden-

Slags Torv,! der findes ved Yderkysten, er Mostorv;
der kan her paa Fjeldskraaninger og andre kun lidet

ae

ae

as |

fugtige Steder findes Moslag af flere Fods Tykkelse,
kun gront i Spidserne, medens hele den ovrige Del
bestaar af en lysebrun, let, svampet, torveagtig Masse.
Saaledes skal der udfor Kolonien Egedesminde findes
en lille Torveo, paa hvilken der i umindelige Tider
er skaaret Torv til Brug i Kolonien. Torven skjeres
over hele Yen, der overalt er bevoxet med Mos.
Den er los, let og skjor, og naar en Tykkelse af flere
Fod; muligvis foregaar dog Torvedannelsen her under
sterk Medvirkning af ophobede Lag af Sofugle-
gjodning.

Fra Mosterven findes sikkert Overgange til den
tettere og fastere egentlige Mosetorv, dannet paa
fugtige Steder af Torvemosser, Sphagnum og Hypnum.
Torvemoser af forholdsvis stor Megtighed, indtil 10
Fods Dybde, findes ikke saa ganske faa Steder, mest
inde i Fjordene, men ere oftest af ringe Udstrekning.
— Af det anforte vil man se, at Torvedannelse er
meget almindelig i Gronland, og navnlig Lyngtorven
findes overalt Jangs Yderkysten, saa at man _ intet-
steds der behover at soge den lengere end ‘/s Mil
fra de beboede Pladser; i Forhold til Befolkningens
Antal ere Lagene simpelt hen uudtemmelige. — For
Gronlenderne selv har Torven en Del Betydning som
Brendsel. Rink mener, at, hvis hver Familie om
Sommeren vilde anvende 8 Dage til Torveskjering,
kunde den have Breendsel nok for hele Vinteren; det
gjor imidlertid kun de forsynligere blandt de Ind-
fodte. Af de Danske benyttes ogsaa Torven, idet de
leje Gronlendere til at skere den. — Torven skjeres
i Almindelighed i ret store Stykker paa ‘/6—*/s Kbfod.
{4 Kbfod vejer lufttorret c. 22 Pd. Varmeevnen er
kun ringe; 1000 Torv af den her nevnte Slags

regnes lig med ‘/: Td. Stenkul; ! Mand skal daglig

kunne skjere c. 500 Torv. — Hvormange Tory, der
i det hele anvendes i Gronland, kan umuligt siges.
Rink angiver, at-der i 1855 ved Godthaab blev
skaaret 8000 Stkr. Torv, og at der aarlig ved Kolo-
nierne Jakobshavn og Klaushavn skjeres 20—30,000
Stkr., men ved grumme mange andre Kolonier og
Udsteder skjeres Torv i betydelig Mengde, saa at

8

den aarlige Produktion vel nok naar op til nogle
Hundrede Tusende.

Lyngbrendsel. Stige vi fra Torven lidt hojere
lilvejrs, komme vi til et Breendsel, som for Gronlen-
derne spiller en overordentlig vigtig Rolle, Lyng eller
Kvas. Som for omtalt ere i Gronland overalt store
Strekninger bevoxede med Halvbuske, dannende som
en Lynghede. Egentlig Lyng er der ikke imellem; Vege-
tationen bestaar fremfor alt af Revling (Empetrum ni
grum)og Mosebolle (Vaccinium uliginosum) ; disse Arter
voxe i utallige Mengder, idet dog oftest Empetrum
har Overvegten; andre Planter deltage i ringere
Grad i Dannelsen af Lyngheden, af Halvbuske: Port
og Alperose (Ledum groenlandicum og Rhododendrum
lapponicum), af Buske fremfor alle Dvergbirk
(Betula nana og B. glandulosa) og Ene (Juniperus
communis) foruden Graapil (Salix glauca) og andre
Pilearter. -— Overalt, hvor man ferdes i Sydgronland,
dybt inde i Fjordene og paa Werne i det aabne Hav,
i Dalene og nogle hundrede Fod op ad Fyjeidsiderne,
findes denne Vegetation, som uden Tvivl for Gron-
lenderne selvy er Hovedbrendselet Sommeren igjen-
nem; selv naar Jorden om Vinteren er snedekket,
vil der nesten altid, i hvert Fald fra det tidligste
Foraar, findes snebare Pletter, hvor Brendsel af den
Slags kan samles. — Hvormeget der i det hele
bruges af denne Art Brandsel, er umuligt at angive,
men efter min Mening har det for Gronlenderne lige
saa megen Betydning, som alt andet Slags Braendsel
tilsammen. Kvinderne samle hver Dag, eller hver
Gang de skulle giore Ild paa, saameget de behove,
idet de simpelthen rykke Buskene op eller rive Kvi-
stene af; de forveddede Stammer og de lxederagtige
Blade, der ofte indeholde etherisk Olie, give et
ganske godt Brendsel, selv om Brendeverdien kun
er ringe 1 Forhold til Rumfanget; en Dragt paa
c. 50 Pd. regnes lig med 7/24 Td. Stenkul.

Skovbrende. Lige op til Polarkredsen findes 1
Gronland mindre Krat; men kun i Landets sydligste Dei
have de en saadan Udstraekning og Buskene en saadan.
Storrelse, at der kan vere Tale om Udnyttelse af
dem til Braendsel, De kratdannende Buske er Graa-

9

pil (Salix glauca), Hvidbirk og Buskbirk (Betula odorata
og B. 0. var. tortuosa), El (Alnus ovata) og Reon
(Sorbus americana), hvilke to sidste dog kun spille
en mindre Rolle paa Grund af deres forholdsvis ringe

Tal. — Enen (Juniperus communis) deltager ikke i
Kratdannelsen, men har alligevel en Del Betydning
som Breendsel. —- Af Krattene ere Hvidbirkkrattene

i Landets sydligste Fjorde de storste og mest be-
kjendte. Hvidbirk findes mange Steder langt inde i
Fjordene i lune, for Storm beskyttede Dale, men kun
-paa enkelte Steder grupperede saaledes, at der kan
vere Tale om Krat, endsige Skov. I Bunden af
Tasermiutfjorden paa c. 60° n. B. findes det storste
Krat, der ofte er besogt og beskrevet fra Aarhundre-
dets Begyndelse til vore Dage. Hartz fandt her i
1889 tet og hojt Birkekrat af indtil 20 Fods Hojde
og i en Kloft en hel lille Skov; i Regelen udgik
flere Stammer fra samme Rod, men hver Stamme
bar en tydelig Krone, og man kunde med Lethed
gaa oprejst inde i Skoven uden at stode mod Gre-
nene. En saadan Skov er dog vist ret enestaaende;
de fleste Beskrivelser af Krattene lyde paa, at de
dannes af Buske, hvis bugtede Stammer ligge henad
Jorden, begravede i Mos, medens Grene paa 2—3
Tommers Tykkelse skyde 8-10 Fod i Vejret. Nord
for den 61de Breddegrad dannes Krattene af Graapil
og Buskbirk, enten hver Art for sig eller begge 1
blandet Bestand. Pilebuskene kunne naa en Hojde af 8
Fodmed en Stammetykkelse af 2’ Tommer. Krattens
Udstrekning er ofte betydelig; saaledes omtaler Rink,
at han vandrede en Strekning paa et Par Mil gjen-
nem Pilekrat. Kryolithbrudet Ivigtut paa 61° n. B.
ligger i en Dal dybt inde i en Fjord. Dalen er ce.
14 Mil lang og bred; den storste Del af den er
dekket med lavt og spredt Pilekrat; paa to Steder
findes sammenhengende Krat af Mandshojde, hvert
Sted dakkende henimod en halv Snes Tdr. Land;
Buskene staa her saa tet, at man har Moje med at
treenge igjennem dem. — Birkekrattene findes forst
helt inde i Bunden af Fjordene, men her ofte meget
udstrakte. Stammerne ere kun lave, forgrene sig
meget snart, og Grenene strekke sig mere ud fil

10

siden end i Vejret, saa at et saadant Krat danner
et tel, vanskeligt gennemtrengeligt Fletverk, ofte
dekkende store Partier af Klippeskraaningerne. --
El og Ron findes hist og her indblandede i Krattene,
men kun 1 ringe Mengde. — Enebusken deltager
som nevnt ikke 1 Kratdannelsen, men voxer ellers
overalt; det er den eneste Busk, som ogsaa ude ved
Kysten naar nogen betydeligere Storrelse ; dens i
Almindelighed krybende Stammer bliver ofte 5--6
Tommer i Diameter. Nogle af de storste Diametre,
der ere maalte for Stammer af gronlandske Buske,
ere folgende:

Graapil .°. .22°-Pemmer

Ebvidbagle: <i ee/ tye =

Elis ens =

Ene eis) ess —
men riglignok mangler Angivelse af, hvor hejt over
Jorden de maaite Stykker ere tagne. — En Hojde

af Buske eller Traeer over 20 Fod er neppe kjendt.

Af det foregaaende vil man kunne danne sig en
Forestilling om, af hvad Art det gronlandske Skov-
brende er. Kun for Landets sydligste Del vil det
kunne have nogen Betydning, og denne indskreenkes
endda derved, at de storre Krat altid ligge langt
inde 1 Fjordene, medens de beboede Pladser ligge
ved Kysten.

I Koloniernes tidigere Dage anvendtes Skovy-
brandet meget; Vahl angiver i Aarhundredets Be-
gyndelse, at Birken i flere Fjorde har veret meget
brugt til Braendsel og er meget forhugget. Rink om-
taler i Aarhundredets Midte, at der i Julianehaabs
Distrikt kan hentes saa meget Brende, der onskes.
For at skaffe en Konebaadslast, anslaaet til 3/4
Favn, benyttes en Baad med 1 Mand og 3—4 Roer-
sker 1 3--8 Dage. Han anslaar det aarlige Forbrug
for hele Sydgronland til ¢. 100 Favne. Endnu_be-
~nyltes Skovbrandet af saavel Danske som Gronlen-
dere, og Benyttelsen er maaske snarest 1 Tiltagende.

Drivtommer. Da, som omtalt, den okonomiske
Betydning af Krattene svekkes ved, at de oftest ligge
langt fra de beboede Pladser, er det heldigt, at deri Driy-

BS tie -

11

tommeret findes en anden righoldig Kilde til Lan-
dets Forsyning med Brende. Rejser man langs
Kysten i Sydg eronland, vil man overalt, szrlig naar
Storisen ligger udfor den, spredt mellem Isen, endnu
mere 1 dee smaa Bugter paa Yerne, finde storre eller
mindre Trestykker liggende i Vandet eller af Hoj-
vandet forte op paa Land. — Ser man nermere paa
dem, opdager man snart, at det er Trestammer eller
Stykker deraf. De uregelmessig splintrede Ende-
flader og de ofte vedhangende Roddele vise tyde-

lig, at Tesparite ikke ere feldede, men knakkede

eller oprykkede. Meget sjeldent ses Spor af Men-
neskehaand som en regelmessig afsavet Flade eller
Merker af QOxehug. Barken er allid borte, kun
sjeldent findes en ubetvdelig Rest; Farven er paa
Overfladen bleg, enten mat eller solvhvid, selve
Overfladen enten glat eller fint lodden, alt noget,
som tyder paa, at Stammerne i lang Tid have veeret
under sterk baade mekanisk og kemisk Paavirkning.
Lofter man paa et saadant Stykke Tra, er det saa
tunet, at man nesten forbavses over, at det kan
flyde, og ligger det i Vandet, rager det ogsaa kun

ganske forsvindende op over Vandskorpen; i tor

Tilstand er Veegtfylden derimod kun ringe. Aar-
ringene ere altid smaa, gennemsnitlig 1 ™m, sjeldent
2mm prede. Har man Lejlighed til at undersoge
en storre Mengde Stykker, vil man snart se, at den
langt overvejende Del udgjores af Naaletra, forholds-
vis faa af Lovire. Af 22 Stykker, samlede paa en
Expedition, vare 18 af Naaletra, 4 af Lovtre. Paa
en anden Bes DeC tuto samledes paa Sydgronlands
Vestkyst 122 Stykker, der senere me en
nojagtig Undersogelse. Det viste sig, at 25 vare af
Lovtre, nemlig af Populus tremula og Salix vitellina,
medens Resten stammede fra Naaletreer; blandt disse
havde Larix siberica og Picea occidentalis Jangt Over-
vegten, medens enkelte Stykker vare af Pinus
cembra, Pinus silvestris og Abies siberica.

Om Drivtommerets Oprindelse har der tidligere
hersket delte Meninger; nu er der ikke lengere
nogen Tvivl herom. Stammernes Art viser, at de
hidrere fra den gamle Verden, de smalle Aarringe,

12

at de have groet paa et koldt, sandsynligvis ret nord-
ligt Sted. Tanken ledes da Jet hen paa Siberiens
udstrakte Skovegne, og undersoge vi Forholdene her,
forklares Drivtommerets Tilstedekomst let. De uhyre
Landstrekninger, der gjennemstrommes af Keempe-
floderne Ob og Jenisej, hver paa over 500 Mils
Lengde med et Utal af Bifloder, ere netop bevoxede
med Skove, bestaaende af de Treer, bvoraf Stammer
findes opskyllede paa Gronlands Kyster. Paa lange
Strekninger dannes Flodbredderne af hoje skov-
bevoxede Grusbrinker, hvoraf undertiden veldige
Masser styrfe ned i Floden; andre Steder er der
langs Floden fladt Land, dekket af El, Beavreasp,
Pil og Naaletreer. Hyert Foraar stige Floderne over
deres Bredder, 30-40 Fod over dagligt Vande. og
rive med sig alt, hvad der i vid Omkreds findes af
lose Treer eller nedstyrtede Stammer; med Strommen
fores de saa ud i det nordlige Ishavy, hvor de fryse
inde for derpaa for eller senere med de atter los-
nede Ismasser at foretage en Rejse over mod Gr@n-
land, ned langs @Ostkysten, bojende om Kap Farvel
op langs Vestkysten. Her skylle Stammerne op paa
Land, navnilig fanges en Mengde som i en Si, hvor
der udfor Kysten ligge tatte Oerupper. — Paa denne
lange Rejse, “der sikkert ofte varer flere Aar, gaa de
fleste Lovtreer paa Grund af deres storre Vegtfylde
titbunds. Selvfolgelig blive Stammerne undervejs af-
kvistede og afbarkede. Overfladen poleres enten
glat eller flosses lidt ved at rulles mod skarpere Is-
stykker; den bleges tillige ved Indvirkning af Sol og
Saltvand.
Storrelsen af Drivtommeret er overordentlig for-
skjellig; der findes Stammer og Stykker i alle Stor-
relser. De storste Stammer drive op 1 Landets syd-
ligste Del i Julianehaabs Distrikt, men den storste
Mengde i det betydelig nordligere Godthaabs Distrikt.
De fleste Stykker, man finder, ere ret smaa; Stam-
mer paa !0—12 Fod ere temmelig almindelige, paa
20 —30 Fod ikke sjeldne. Ved Julianehaab drev en
Gang et Stykke op paa 60 Fods Lengde; en anden
Stamme gav savet og skaaret henimod 4 Favne
Brende. Det storste Stykke, jeg selv har set, var

13

en knekket Stamme med vedhengende Rod paa 35
Fods Lengde. 3 Fod fra Roden var den 18 Tommer
i Diameter, paa Midten 11 Tommer og ved den
overste Ende 9/2 Tomme, kunde altsaa give henimod
2 Favn Brende. Selvfolgelig benyttes dette let-
vundne Brendsel meget af Gronlenderne; hvor de
langs Kysten finde en Stamme, som de ikke strax
kunne bringe med hjem, trekke de den op paa Land
over Hojvandsmerket, hvor den da maaske kan ligge
i flere Aar til Ejeren henter den; overalt ved Kysten
ligge saadanne Stammer og Bunker af mindre Tommer.
Rink anslaar den Mengde, der aarlig samles i hele
Sydgronland, til 200 Favne, hvoraf Storstedelen
brendes; uden Tvivl vilde der kunne samles langt
mere.

Af det foregaaende vil let ses, at det er ganske
betydelige Meengder af Braendsel, som Gronland byder
dets Indbyggere, og nugen Forandring heri vil neppe
kunne tenkes j en overskuelig Fremtid, selv om Be-
nylttelsen af det indenlandske Breendsel blev endog
betydelig storre end nu. — Hvad der indfores fra
Danmark, kan ejheller kaldes serdeles meget i Be-
tragtning af det kolde Klima. I Femaaret 1894—-98
er der i Gjennemsnit aarlig indfort c. 50 Favne Boge-
brende og 3000 Tdr. Kul. Den storste Del heraf
forbruges af de Danske til Opvarmning af Boligerne
og til Koloniens Arbejder, Tranbraending, Bagning ete.

Til Slutning skal jeg kun berore et Sporgsmaal, som
staar 1 en ret nalurlig, omend noget fjernere Sammen-
heng med det her behandlede Emne, nemlig hvor-
vidt en rationel Skovdyrkning er mulig eller er for-
sogt 1 Gronland og da med hvilket Resultat. — Det
eneste af de indenlandske Treer. for hvis Vedkom-
mende der kunde vere Tale om Skovbrug, er vel
Hvidbirken, og det ligger da ner at sporge, om de
Grupper af storre Birke, der endnu findes, ere Rester

14

af Skove, som fordum dekkede Dalene, eller om det
kun er paa Grund af, pletvis forekommende, seerlig
eode Betingelser, at Treerne enkelte Steder have op-
naaet storre Hejde end den almindelige; det sidste
er uden Tvivl Tilfeeldet. Selv om der baade under
den. oldnordiske Bebyggelse er ryddet godt op 1
Krattene, midt i hvilke netop de fleste Nordboruiner
findes, og selv om der i den senere Kolonisations
forste Dage huggedes betydelig mere end nu, kan
man dog ikke antage, at Trevextens Karakter
vesentlig er forandret sauledes som f. Ex. paa Island.
Til storre Skove have Naturforholdene neppe noget
Steds veret gunstige nok, og ere det sikkert ejheller
nu. — Enkelte Gange er der gjort Forsog paa at
faa Naaletreer til at voxe 1 Gronland. I 1846 blev
der i det indre af Agdluitsokfjorden ved Lichtenau,
altsaa i Landets sydligste Del, saaet Fro af Rodgran.
I 1886 blev to 40aarige Treer hjembragte herfra,
dé vare kun 3 [od hoje af forkreblet Udseende.
Deres storste Diameter var henholdsvis 63 mm oe
37 mm, Aarringenes Gjennemsnitstykkelse 0,04 mm
og 0,59 ™m, dog de yngste paa det storste Tre indtil
3,3 mm prede. I 1891 sendtes en Del norsk Fro af
Rodgran og Birk Ul Julianehaab og saaedes 1 Fjor-
denes Indre. Om deis Skjaebne har jeg intet hert.
Ved Ivigtut blev 1 1891 plantet en Del Naaletreer,
hvis Art jeg ej mindes; i 1893 stod en Del af dem
endnu, tilsyneladende ganske godt; senere har jeg
intet hort om dem, I 1892 plantedes i Kolonibesty-
rerens Have ved Holstensborg (paa ¢. 67° n. B.) en
Del Bjergfyrplanter, der vistnok alle gik ud, skjont
enkelte overlevede et Par Vintre. I Sommeren 93
blev ligeledes ved Holstensborg saaet en Del Fro af
Hvidgran og Bjergfyr; i 1894 var der kommet en
Del tilsyneladende ret kraftige Planter op.

Af Literaturen har jeg vesentligst benyitet fol-
gende Arbejder:

Rink: Gronland geogratisk og statistisk beskre-
vel. Kbhv. 1857.

Kraus: Treibholzer (Die zweite deutsche Nord-
polarfahrt. Leipzig 1874).

15

Steenstrup: Om de kulforende Dannelser paa
Yen Disko osv. (Videnskabelige Meddelelser fra natur-
historisk Forening. Kbhv. !874).

Ortenblad: Om Sydgronlands Drifved (Kel.
Vetensk. Akademis Férhdl. Stockholm 1881).

Hartz: Botanisk Rejseberetning fra Vestgron-
land 1889—90 (Medd. om Gronland XY).

E. Warming: Om Gronlands Vegetation (Med-
delelser om Gronland Xil).

Kolderup-Rosenvinge: Det sydligste Gron-
lands Vegetation (Meddelelser om Gronland XV).

C. Hage: Obfloden. Geografisk Tidsskrift ISS.

Hr. Kontorchef Ry berg har velvilligst meddelt
mig forskjellige Oplysninger.

Under den paafolgende Diskussion blev det af
flere (Prof. Warming, Dr. O. G. Petersen, Forstkand.
Sarauw) betvivlet, at det er muligt at bestemme
Driviommerets Art med Sikkerhed. En Adskillelse
af Lovtre- og Naaletreved er vel mulig, men synder-
ligt videre kan man neppe komme. Medens Fore-
dragsholderen og Dr. Kolderup-Rosenvinge nermest
ere tilbgjelige til at tvivle om Muligheden af at frem-
bringe ny Skov 1 Gronland, mente Prof. Warming,
at der fremdeles ber gores Forseg, serlig med Bjerg-
fyr. Fra flere Sider hevdedes det, at Vinteren ikke
er for streng, og Sommeren ikke for kort, til at en
Skov af Naaletre vil kunne vokse i Sydgrenland,
derimod mente Foredragsholderen og Dr. Kolderup-
Rosenvinge, at Vinden, det store Snefald og Over-
erundens ringe Meetighed vil forhindre en Skovs
Trivsel, medens Forstassistent Helms antog, at disse
Forhold ikke vil kunne skabe uovervindelige Hin-
dringer, naar man indskrenker sig til at dyrke
Naaletrer med fladtstrygende Redder. Forstkandidat
Sarauw onskede Oplysninger om det overste Jord-
lags Karakter. Foredragsholderen betvivler, at der
forekommer Blysand og Redjord under Moren; paa
de Steder, hvor ban har fundet skor Jord under
Jordbundsdekket, har det veret Sand, aflejret af E1-

16

vene. I Jorden under Krattene findes jevnligt Regn-
orme.

I Anledning af en Foresporgsel fra Foredrags-
holderen om Betimeligheden af at indfore brandsels-
besparende Ovne (Spalteovne) i Gronland, oplyste
Forstass. Helms, at Breendselet benyttet i saadanne
Qyne giver omtrent dobbelt saa megen Varme som
i de almindelige, og henstillede til ,den gronlandske
Handel* at sette sig i Forbindelse med Prof. C. V.
Prytz for at faa nermere Oplysninger om Skoy-
foreningens Ovne. Kontorchef Ryberg oplyste, at
Kul medtages til Gronland tildels for at give Skibene
den fornodne Ligevegt, det kommer altsaa paa en
Maade fragtfrit derop, hvilket jo formindsker Trangen
lil brandselsbespareude Ovne, samt at ,den gron-
landske Handel* er begyndt at indfore Bogebrende
til Gronland i storre Mengde end uae til Brug
ved Bagning af Rugbred.

— BS

se 5

{ as ep <te He ipa eo
CE ee [Mie a“. Oy, A

gas vo H fe BP oe FOI

fe Bg

BLN

Biagio

(Sonderabdruck aus: Journal ftir Ornithologie. Januarheft 1899.)

Ornithologische Beobachtungen vom nérdlichen
Atlantischen Ozean.

Von O. Helms.

Aus ,,Videnskabelige Meddelelser fra naturhistorisk Forening, Kjobenhayn 1897“
iibersetzt von 0. Haase.

Auf vier Reisen von Danemark nach Groénland, im April
1890, Juni 1891, April und Oktober 1893, habe ich Gelegenheit
geehabt, einige Beobachtungen tiber Vogel zu machen. Ver-
schiedene, welche dieselbe Reise gemacht haben, teilten mir mit,
was sie an Vogeln unterwegs sahen und, zusammengestellt, lege
ich nun alle Beobachtungen vor als einen Beitrag zur Kenntnis
des Vogellebens auf einem einzelnen Striche im nérdlichen Teile
des Atlantischen Meeres. Die Strecke, welche behandelt wird,
ist im wesentlichsten der Atlantische Ozean zwischen dem 59.°
und 61.° n. B., und dem 1.°1) und 50.° w. L.; wo die Verhaltnisse
es wiinschenswert machten, wurde mit aufgenommen, was an
Voégeln im siidéstlichen Teile der Davisstrasse bis etwa 62° n. B.
(so weit wie meine eigenen Reisen sich erstreckten) gesehen
worden ist, sowie in der Nordsee, im Skagerrak und Kattegat.
— Dass verhiltnismassig wenige Beobachtungen vorliegen, das
verschuldet — ausser dem Umstande, dass nicht gerade Viele mit
hinreichenden ornithologischen Kenntnissen Reisen nach Grénland
unternehmen — wohl in erster Reihe das sparliche Vogelleben
auf dem Atlantischen Meere, dann aber die haufig eintretenden
Schwierigkeiten, unterwegs Beobachtungen vorzunehmen, wie zum
Beispiel die Schnelligkeit des Schiffes, sein Schwanken, die Un-
moglichkeit, sich bei rauhem Wetter auf Deck aufzuhalten, die
Unruhe der See und die Seekrankheit der Reisenden. Auf der
letzten Reise, welche ich von Gronland im Oktober 1893 machte,
herrschte wihrend der nur 14 Tage langen Fahrt unaufhorlich
Sturm, wodurch jeder Aufenthalt auf dem stets tiberschwemmten
Decke hoéchst unangenehm wurde und Beobachtungen sowohl
mit blossen Augen wie noch mehr mit dem Fernrohre so zu
“sagen unméglich waren. Im Gegensatze hierzu waren die Ver-
haltnisse auf meinen Reisen im Juni 1891 und April 1893 recht
giinstig. Das Wetter war oft klar, der Wind nicht stark und

1) Die Langengrade in dieser Abhandlung zihlen von Greenwich.

76 O. Helms:

die See recht ruhig. Taglich verbrachte ich da viele Stunden —

mit meinem Fernglase auf Deck, um nach den Végeln zu sehen.

Kine friihere besondere Arbeit iiber das hier behandelte
Thema giebt es, soviel ich weiss, nicht; dagegen finden sich zer-
streut in Reisebeschreibungen und anderswo verschiedene Mit-
teilungen tiber Vogel, welche in demselben Teile des Atlantischen
Meeres gesehen wurden; den vollkommensten Bericht giebt die
Holb6éllsche Abhandlung ,,Ornithologiske Bidrag til den groén-
landske Fauna‘ (Naturhist. Tidsskr. IV Bd. 4. H. Kopenhagen
1843). Darin werden eine Reihe interessanter Beobachtungen

liber Vogel gegeben, welche H. im Atlantischen Meere und in —

der Davisstrasse auf seinen Reisen zwischen Daénemark und
Gronland angetroffen hatte. Im allgemeinen geschieht dies aber
nur mit sehr unbestimmter Ortsangabe. Diese Mitteilungen habe
ich zum Vergleich mit den von mir zusammengestellten Beob-
achtungen benutzt.

Die Herren, welche mir bereitwilligst ihre Aufzeichnungen
tiberlassen haben und denen ich hiermit Dank sage, sind: Archi-
tekt Hagerup, Kolding, cand. phil. E. Bay, Kopenhagen,
Premierlieutenant D. Bruun, Viborg, Kreisarzt Arctander,
Storehedinge, Arzt Krabbe, Godthaab (Grénland) und Adjunct
Traustedt, Herlufsholm. Aus dem Journal des zoologischen
Museums hat der Viceinspektor H. Winge mir einzelne Falle
iiber das Vorkommen der Végel in dem hier behandelten Teile
des Atlantischen Ozeans mitgeteilt; sowohl hierfir, wie fiir
verschiedene Winke bei der Bearbeitung meiner Abhandlung
bin ich ihm Dank schuldig.

Die Vogel, welche man auf dem Atlantischen Meere trifft,
kénnen naturgemass in zwei Gruppen eingeteilt werden, in Land-

und Schwimmvégel, indem man zu den Landvégeln alle Ordnungen ~

rechnet ausser Schwimmvogeln.

Der Aufenthalt der Landvégel auf dem Meere wird, er sei
freiwillig oder unfreiwillig, notwendigerweise von kurzer Dauer
sein, u. a. aus dem Grunde, dass wohl kaum ein Landvogel (mit
wenigen Ausnahmen) sich Nahrung auf dem offenen Meere ver-
schaffen kann, da solche entweder nicht vorhanden ist, oder
wegen fehlender Ruheplitze nicht verzehrt werden kann. Uber
das nérdliche Atlantische Meer geht jeden Friihling und Herbst

Ornithologische Beobachtungen vom nérdlichen Atlantischen Ozean. 77

ein Strom von Végeln, im Friihjahr teils vom europiischen Fest-
lande und den britischen Inseln nach den Faréern und Island,
wahrscheinlich zum Teil von hier nach Gronland, teils von
Nordamerika tiber die Davisstrasse nach Grénland; im Herbste
den entgegengesetzten Weg. Uber den offenen Atlantischen
Ozean selbst, auf dem Wege, welchen die Schiffe nach Grénland
nehmem (unter etwa 60° n. B.) findet aber fast kein regelmassiger
Zug statt; das an 300 Meilen breite Meer wird sicherlich nicht
eutwillig von einem Zugvogel aufgesucht; einen eigentlichen Zug
sieht man auch nirgends hier; was man an Zugvogeln trifft, sind
einzelne Vogel oder wenige vereint, welche infolge ungiinstiger
Witterungsverhaltnisse, Sturm und Nebel, aus dem Kurse gebracht
wurden und nun, ermattet oder verirrt, die Ruhe suchen, welche
das. Schiff ihnen geben kann. Bisweilen ruhen die Vogel nur
kurze Zeit auf dem Schiffe aus, bisweilen verbringen sie halbe
Tage dort, und oft sind sie so ermattet, dass sie sich mit den
Hinden greifen lassen. Es ist besonders in der Nahe von Land,
dass man diese Vogel sieht — zum gréssten Teile Sperlingsvégel,
einzelne Raub- und Watvégel — ausser in der Nordsee, im 6st-
lichen Teile des Atlantischen Meeres. Auf dem offenen Atlan-
tischen Ozean sieht man nur ganz wenige Arten, vor allem den
Schneeammer (Plectrophanes nivalis) und den Steinschmatzer
(Saxicola oenanthe); dieser, welcher einer der haufigsten Klein-
vogel in Gronland, ist wahrscheinlich der einzige Sperlingsvogel,
welcher nach Grénland — auf jeden Fall Westgrénland — von
Europa kommt. In der Davisstrasse wird der Zustrom stirker;
hiertiber kommen die Végel von Amerika nach Grdénland, und
hier begegnet man wahrscheinlich zugleich den Vogeln, welche
tiber Island nach der Ostkiiste Grénlands gekommen sind und
lings derselben nach Siiden fliegen, um bei Kap Farvel umzu-
wenden und lings der Westkiiste nordwarts zu gehen. Hier
werden zu Zeiten grosse Scharen Zugvégel angetroffen; so giebt
Holb611 an, dass er eine Menge Schneeammern und Birkenzeisige
(Acanthis linaria), Schmal- und Plattschnabelige Wassertreter
(Phalaropus hyperboreus und Ph. fulicarius) sowie Sandregen-
pfeifer (Aegialitis hiaticula) ausser verschiedenen anderen Arten
wie Lerchenammer (Plectrophanes lapponicus) und Anthus ludo-
vicianus gesehen habe.

Ausser den Landvégeln, von welchen man vermuten kann,
dass sie, in ihrem Zuge nach oder von ihren Brutplatzen gestort,

78 O. Helms:

aus ihrem Kurse getrieben wurden, trifft man ab und zu mehrere ;
zufaillige Giste, teils besonders gute Flieger wie Schwalben

(Hirundo), teils Arten, die tiberhaupt den Hang haben, ausser-
ordentlich weit umherzustreifen, ohne dass es eigentlich mit den
Brutverhiltnissen in Verbindung steht, z. B. der Kleine Brach-

~ ig Rae Er

vogel (Numenius phaeopus), der Wanderfalk (Lalco peregrinus)
und die Sumpf-Ohreule (Otus brachyotus), welche Holbéll alle
zu verschiedenen Malen auf seinen Reisen iiber das Atlantische —
Meer gesehen hat. Von diesen briitet der Wanderfalk auf Grén-—
land, wahrend der Kleine Brachvogel und die Sumpf-Ohreule oft —

dort getroffen werden.

Die Schwimmvégel machen den weit tiberwiegenden Teil —
der Végel aus, welche auf den Reisen getroffen werden; sie haben |
das Ubergewicht, was die Anzahl der Arten sowohl als auch die
der Individuen betrifft; doch wihrend, wie gesagt, die Landvégel —
sich oft auf’s Schiff setzen, ja dort gefangen werden, und ihre
Art somit leicht bestimmt werden kann, ist es in weit geringerem —
Grade der Fall fiir die betreffenden Schwimmvoégel; die aller- —

meisten von ihnen sieht man am Schiffe vorbeifliegen oder auf

dem Wasser liegen, wahrend das Schiff sich bei ihnen vorbei
bewegt, so dass eine genaue Artbestimmung oft schwierig wird.

Obgleich ein grosser Teil der grénlindischen Schwimm-
vogel Zugvogel sind, sieht man keinen Zug von ihnen so leicht
wie von Landvégeln auf der Reise tiber den Ozean und zum
Teil aus demselben Grunde; iiberdies ist, fiir einen Teil der be-
ziiglichen Arten der Friihjahrszug zu der Zeit beendigt, wo die
Schiffe in die Nahe Grénlands kommen.

Hinsichtlich des Vorkommens der Schwimmvoégel auf dem
Meere kann man unterscheiden zwischen Ozeanvégeln und Kiisten-
vogeln; unter Ozeanvogel sollen nicht nur solche Vogel verstanden

werden, welche ausserhalb der Brutzeit stets ihren Aufenthalt —

aut dem offenen Meere, fern von den Kiisten nehmen und ihre

Nahrung daselbst suchen, wie z. B. der Wasserscherer (Puffinus —

major), sondern auch Vogel, wie z. B. die Briinnichs-Lumme
(Uria arra), welche hiufig auf dem offenen Meere getroffen
werden in bedeutender Entfernung vom Lande und anscheinend
sich dort wohl befinden, selbst wenn die Hauptmenge von ihnen
sich auch ausserhalb der Briitezeit in der Nahe der Kiisten auf-
halt. Unter Ktistenvégel sind dagegen die Arten zu verstehen,
deren Leben wihrend wie ausserhalb der Brutzeit an die mehr

r Ornithologische Beobachtungen vom nérdlichen Atlantischen Ozean. 79
oder weniger unmittelbare Nahe des Landes gebunden ist, z. B.
die Eiderente (Somateria mollissima). Uberginge kommen selbst-
-verstandlich vor, doch in den allermeisten Fallen ist es nicht
schwer zu bestimmen, ob ein Vogel zu der einen oder zu der
anderen Gruppe gerechnet werden soll. Was da entscheidet, ob
ein Vogel Ozean- oder Kiistenvogel, ist unzweifelhaft in erster
Linie seine Nahrung; doch hieriiber weiss man so wenig, dass
der Zusammenhang nur selten sich andeuten lasst. Die Tiefen,
welche man im Atlantischen Meere trifft, ausser in der unmittel-
barsten Nahe des Landes, sind iiberall zu gross, um glauben zu
machen, ein Vogel, welcher auf dem Meeresgrunde seine Nahrung
suchen soll, kénne hier leben; man sieht denn auch, dass die
Tauchenten (Fuligula), welche im wesentlichen darauf angewiesen
sind, ihre Nahrung in der besprochenen Weise zu suchen, gar
nicht auf dem Ozean angetroffen werden, obgleich verschiedene
Arten in Menge iiberall in den noérdlichen Landern briiten, —
dass auf der anderen Seite Sturmvégel (Procellariidae), die zum
Teil von Hydromedusen leben, zu den gewoéhnlichsten Végeln des
Ozeans zihlen. Aber dariber ist man noch nicht recht im klarem,
warum eine Art der Gruppe vor der anderen auf dem Ozean
getroffen wird. Das Flugvermégen spielt augenscheinlich eine
geringere Rolle; schlechte Flieger wie Alken (Alcidae) werden
haufig auf dem Ozean gesehen, wihrend ein so vorziiglicher
Flieger wie der Basstélpel (Sula bassana) ein ausgepragter Kiisten-
vogel ist.

Unter den Schwimmvogeln sind alle Arten, welche aus den
Familien Anatidae und Steganopodes gesehen werden, ausgepragte
Kiistenvogel. Enten trifft man sozusagen nur unmittelbar an
der Kiiste, nicht einmal draussen auf den kleineren Meeren, wie
die Nordsee; die Arten, welche man nachstdem zu finden er-
warten méchte, z. B. Hiderente und Eisente (Harelda glacialis),
Sind infolge ihrer Lebensweise in einem ganz ausgepraigten Grade
Kistenvogel. Die gemeine Eiderente wurde im Frihjahre 1893
scharenweise bei der Miindung des Oresund gesehen und nichst-
dem nicht, bis wir uns den Scherengewissern’) an der grén-
landischen Kiiste naherten; die Eisente halt sich noch naher am
Lande als die Eiderente. Schwine (Cygnus) giebt Holb6ll

1) Das Gewiisser, welches tiber blinden Klippen (Scheren) hinweg-
spilt und zugleich von Klippenufern eingefasst ist.

80 O. Helms:

dagegen an, einzelne Male im Atlantischen Meere gegen die
erdnlandische Kuste hin gesehen zu haben.
In der Familie der Méven (Laridae), von welcher so zahl-
reiche Arten in den nérdlichen Meeren briiten, giebt es sowohl
Ozeanvogel als auch ausgeprigte Kiistenvégel, die letzteren in
weit iiberwiegender Zahl. Auf dem Ozean sieht man wirklich
haufig nur eine einzige Art, die Dreizehige Méve (Rissa tridactyla),
wihrend die allermeisten anderen Arten, sowohl von der Gattung —
Larus wie von Sterna und Lestris, in héherem oder geringerem
Grade an die Nahe der Kiiste gebunden sind. Im Kattegat,
Skagerrak und in der Nordsee sieht man zahlreiche Méven der
gewohnlicheren Arten, Mantel-, Herings-, Kis-, Silber-, Sturmmé6ve ©
(Larus marinus, L. fuscus, L. glaucus, L. argentatus, L. canus),
und die Dreizehige Move; doch werden in der Nordsee die
meisten Arten wie Individuen in der Nahe der norwegischen
Kiiste oder der Inseln nordlich von Schottland gefunden. Kommt
man hinaus in’s Atlantische Meer, so trifft man stets die Drei-
zehige Move und im Ostlichen Teile bis ungefahr 15° w. L. noch
ab und zu die Kisméve, die Kiistenseeschwalbe (Sterna macrura)
und die Schmarotzerméve (Lestris parasitica). Je weiter man
hinaus kommt auf den Ozean, desto sparsamer werden die Méven;
vom 15—35° w. L. wurde im wesentlichsten nur die Dreizehige
Move getroffen, ein einziges Mal die Mantelméve und die grosse
Raubmove (Lestris catarrhactes); weiter hintiber nach der gron-
landischen Kiiste sieht man wieder Kiistenseeschwalben und
Schmarotzermoven, erst ganz nahe dem Lande beginnen Eismove
und Mantelmove sich zu zeigen. Unter den Vogeln, welche auf
der Reise getroffen werden, kénnen keine mit grésserem Recht
Ozeanvoégel genannt werden, als die Sturmvégel (Procellaridae),
denn fiir die meisten von ihnen gilt es, dass sie nicht nur nicht
an die Nahe des Landes gebunden sind, sondern dass sie sogar —
ausserhalb der Brutzeit das Land und die kleineren Wasser
meiden. In unseren beimischen Fabrwassern sieht man deshalb —
keine; in der Nordsee werden im Herbste einige Eissturmvégel
(Fulmarus glacialis) angetroffen, aber erst draussen auf dem
offenen Atlantischen Meere beginnt das eigentliche Feld der
Sturmvégel; hier findet man denn fast immer Hissturmvégel, zu
gewissen Zeiten haufig Sturmtaucher (Puffinus) und Sturm-
schwalben (Procellaria). Die Kissturmvégel nehmen an Haufig-
keit in der Davisstrasse zu, und der siidliche Teil der letzteren

Ornithologische Beobachtungen vom nérdlichen Atlantischen Ozean. 81

scheint nach Holb6éll’s Angabe im Sommer der Lieblings-
aufenthalt des Wasserscherers (Puffinus major) und Leach’s
Sturmschwalbe (Procellaria leucorrhoa) zu sein. Nach den Sturm-
vogeln sind die Alken (Aleidae) vielleicht die Familie, wovon am
haufigsten einige auf dem Ozean getroffen werden; aber sie er-
weisen sich doch in weit héherem Grade als die Sturmvégel ans
Land gebunden. Wenn Holb6l] vom Krabbentaucher (Arctica
alle) und der Briinnichs-Lumme sagt, dass sie wahre Ozeanvégel
waren, welche tiberall im Atlantischen Meere sich finden, so
stimmt es nicht ganz mit meinen Erfahrungen iiberein; nach
dem, was ich gesehen, zeigen alle Alken eine ausgeprigte Neigung
dafiir, die Kiiste in nicht allzugrosser Entfernung zu_ haben.
Fiir das Vorkommen der einzeinen Arten ist aber hier ein
ausserordentlich grosser Unterschied; so sieht man den Tord-
alken (Alcea torda) fast garnicht auf den Reisen, und die Gryll-
Lumme (Cepphus grylle) nur in der Nahe der Kiisten, bei den
Inseln im Norden von Schottland und in den grénlandischen
Scherengewdssern. Im Skagerrak und in der Nordsee wurden
zahlreich Langschnabel-Lummen (Uria troile) und ein einziger
Lund (Fratercula arctica) getroffen. Im éstlichen Teile des
Atlantiks findet man dieselben Arten und einzelne Krabbentaucher
(Arctica alle) bis ungefahr 15° w. L.; von hier bis zur gr6én-
landischen Kiste trifft man von Alken nur wenige Briinnichs-
Lummen; in der Davisstrasse nehmen sie stark an Zahl zu und
zu Zeiten, namentlich im Frihjahre, finden sie sich in grossen
Massen. Die Alken entgehen moglicherweise leichter der Auf-
merksamkeit als z. B. Méven und Sturmvégel; sie liegen nimlich
meist ruhig auf dem Wasser, ohne sich um das vorbeisegelnde
Schiff zu kiimmern; sie fliegen nicht auf, wenn es sich nahert,
tauchen vielmehr und folgen nicht dem Schiffe. Uberdies stecken
sie recht tief im Wasser und ihr dunkler Riicken macht es
schwierig, sie zu unterscheiden.
Zeichnet man auf einer Karte die Stellen fiir alle auf den
Reisen gesehenen Vogel, so wird man in grossen Zitigen die
folgende Verteilung finden: Im Skagerrak und im Ostlichen Teile
der Nordsee werden recht zahlreiche Végel, sowohl Arten wie
Individuen getroffen. Uber der Nordsee nimmt die Zahl bedeutend
ab, um gegen die Inseln nérdlich ,von Schottland wieder stark
zu steigen; von hier gegen Westen bis ungefaéhr 15° w. L. giebt
Ps die grésste Anzahl Vogel, in jedem Falle die meisten Arten;

82 O. Helms:

von diesem Punkte nimmt die Zahl westwarts stetig ab; die
wenigsten Vogel tiberhaupt trifft man zwischen dem 20. und
35.° w. L.; gegen Kap Farvel steigt die Zahl wieder langsam, —

um pl6tzlich im stidlichen Teile der Davisstrasse stark anzuwachsen —

und sich daselbst hoch zu halten.

Was die Menge der Végel auf dem Atlantischen Meere zu
den verschiedenen Jahreszeiten betrifft, so findet man die meisten
— Arten wie Individuen — in den Friihlingsmonaten April bis
Mai, zum Teil Juni, weniger in den Herbstmonaten Oktober-
November und die wenigsten in den Sommermonaten Juli-August.
Aus den eigentlichen Wintermonaten Dezember-Mirz fehlen Be-
obachtungen fast vollstandig.

Da die Reisen zumeist unterm 60. Breitengrade ungefahr —

unternommen werden, so wird bei den einzelnen Beobachtungen
die Breite nur angefiihrt, wenn sie 1° oder mehr hiervon ab-

weicht; sonst wird nur die Lange angegeben. Lange und Breite
werden nur in ganzen Graden angegeben, da im allgemeinen ~

die mitgeteilten Ortsbestimmungen nicht den Nachweis geben,

wo ein Vogel wirklich gesehen wurde, sondern nur die berechnete

Stelle des Schiffes zu Mittag des betreffenden Tages feststellen.

Wo kein Name bei den einzelnen Beobachtungen angefiihrt
ist, sind solche von mir selbst gemacht worden.

Der leichteren Ubersicht wegen sind unter dem Namen
jeder Art diejenigen ihrer Brutplitze genannt, welche in dem

hier behandelten Teile des Atlantiks liegen oder denselben

umgeben.

Turdus merula L.
Schwarzdrossel.

Skandinavien, britische Inseln.

Hagerup sah am 4. November 1888 unter ca. 62° n. B., —

ungefahr 10 Meilen von den Faréern entfernt, ein Mannchen,
welches nach Siiden flog. Wahrscheinlich ist es auf dem Wege
von den Faréern gewesen, wo sie 6ofter gesehen wird.

Turdus pallasté Cab.

Nordamerika.
Kin Stiick wurde am 9. Juni 1867 von dem damaligen ~

Ornithologische Beobachtungen vom nordlichen Atlantischen Ozean. 83

Lieutenant Normann unter 59° n. B. und 49° w. L. gefangen und
an das Zoologische Museum gesandt. (Mitgeteilt von H. Winge.)

Sylvia atricapilla L.
Ménchsvogel 1), Ménchsgrasmiicke.

Stidliches Skandinavien, britische Inseln.

Bay sah eine am 4. Oktober 1892 unter 8° w. L. zusammen
mit mehreren anderen Kleinvégeln. — Wahrscheinlich ist auch
sie auf der Reise von den Faréern gewesen, wo sie in den
spateren Jahren einige Male getroffen wurde.

Saaxicola oenanthe L.
Grauer Deichschlipfer, Steinschmitzer.

Skandinavien, britische Inseln, Faréer, Island, Grénland,
Nordostkiiste Amerikas.

Unter den Végeln, welche man mit grésster Wahrscheinlich-
keit auf der Reise anzutreffen erwarten darf, diirfte wohl der
Steinschmatzer sein, da er in Menge die lange Wanderung tiber
das Atlantische Meer zwischen Europa und Grénland unternimmt.
Indes fallt sein Weg, wie friither beriihrt, schwerlich mit dem
der Schiffe zusammen; auch scheint ein gewisses Gliick dazu zu
gehoren, den Steinschmitzer auf den Reisen zu Gesicht zu be-
kommen. Wahrend Holb6ll kurz und gut angiebt, ihn haufig
auf allen seinen sechs Reisen getroffen und gefangen zu haben,
gewiss in allen Teilen des Atlantiks, habe ich ihn selbst nie auf
allen meinen Reisen gesehen, die ganz gewiss auch nicht in die
Zugzeit des Vogels gefallen sind, welche fir Grénland in den
Mai und September bis wenig in den Oktober hinein fallt. Bruun
hat ihn im Frihling 1894 unter 7, 23, 33 und 38° w. L. am 12,
15., 17. u. 18. Mai getroffen und in der Zeit sowohl Mannchen
wie Weibchen gefangen. Traustedt hat auf der Reise von
Gronland im Jahre 1892 oftmalig Steinschmétzer an Bord im
Atlantischen Meere vom 3. bis 21. Oktober gesehen. In der
Davisstrasse sah Arctander einen etwa 15 Meilen vom Lande
am 14. April 1875.

1) Da es Manchen interessieren diirfte, zu sehen, wie die Danen
ihre Vogelnamen gebildet haben, so gebe ich neben der bei uns tiblichen
Bezeichnung die wortliche Ubersetzung des danischen Vogelnamens. Die-
selbe ist durch Cursivschrift ausgezeichnet.

84 O. Helms:

Hirundo rustica L.
Hausflurschwalbe, Rauchwalbe.
Skandinavien, britische Inseln. |
Bay sah eine unter 63° n. B. und 4° w. L. am 16. Juni
1891; sie umkreiste das Schiff und verschwand darauf in Ost- —
licher Richtung.

Hirundo riparia L.
Deichschwalbe, Uferschwalbe.
Skandinavien, britische Inseln, Nordamerika.
Arzt 8. Hansen fing eine am 31. August 1888 unter 59°
n. B. und 31° w. L. und sandte sie an das zoologische Museum.
(Mitgeteilt von H. Winge.)

Zonotrichia leucophrys Forster.
Ostliches Nordamerika, Grénland?
Krabbe hat in seiner Sammlung den Balg von einem
Vogel dieser Art, welcher im Juni 1894 in der Nahe des Kap
Farvel von Inspektor Fencker gefangen wurde.

Plectrophanes nivalis L.
Schneesperling, Schneeammer.

Skandinavien, Farder, Island, Groénland, nérdliches Amerika.

Unter den Sperlingsvégeln sieht man auf den Reisen keinen
so haufig wie den Schneesperling; seine Nistplatze finden sich
ja auch tiberall an den Kiisten der nérdlichen Meere, sowohl in
der Alten wie in der Neuen Welt, und er ist in jedem Falle in
einem wesentlichen Teile Zugvogel. In der Nordsee wurde er
im Herbste von Hagerup, Bay und mir selbst angetroffen. Auf
dem ganzen Wege tiber das Atlantische Meer ist er, einiger-
massen gleich verteilt, auf der Strecke zwischen den Shetlands-
inseln und Kap Farvel gesehen worden. Unter 5° w. L. ist er
von Bay am 6. Oktober 1892 getroffen worden; Bruun hat ihn
. unter 16° w. L. am 10. Oktober 1894 gesehen, unter 17° w. L.
am 14. Mai 1894, unter dem 21. und 26.° w. L. und 59° n. B.
am 9. und 8. Oktober 1894. Unter 27° w. L. habe ich selbst
ihn am 14. April 1893 gesehen. Ein Hahn im Sommerkleide
kam da zu uns an Bord; er flog zwitschernd das Schiff hin und
her und setzte sich 6fter darauf; nur gegen 1/, Stunde folgte er
dem Schiffe und machte er nicht den Kindruck, als ware er er-

Ornithologische Beobachtungen vom nérdlichen Atlantischen Ozean. 85

mattet oder verkommen. In der Davisstrasse wird er oftmals
getrofien (Arctander, Traustedt, Helms), wahrscheinlich auf
dem Zuge nach oder von Amerika, woher Grénland nach Hol-
boll’s Ansicht seine Schneesperlinge erhalt.

Falco peregrinus Tunst.
“Wanderfalk.
Skandinavien, britische Inselu, Grénland, Nordamerika.

_ Am 10. April 1893 wurde ein Wanderfalk unter 12° w. L.
gesehen; er hielt sich auf dem Schiffe ein paar Stunden auf.
Ungefahr auf derselben Stelle sah Bruun einen Falk, welchen -
er fiir einen Wanderfalk hielt, am 13. Mai 1894.

Aegialitis hiaticula L.
Pfarrerkragen, Sandregenpfeifer.
Skandinavien, britische Inseln, Faréer, Island, Grénland.
Bay sah zwei um das Schiff kreisen unter 13° w. L. am
2, Oktober 1892.

Numenius phaeopus 1.
Kleiner Regenbrachvogel.

Skandinavien, britische Inseln, Faréer, Island.

Bruun sah am 15. Mai 1894 unter 23° w. L. einen Regen-
brachvogel ein paar Mal im Laufe des Tages. Am folgenden
Tage wurde einer auf Deck gefangen unter 28° w. L. Zweifellos
gehéren diese Brachvégel ebenso wie andere, welche auf dem
Atlantik u. a. von Holb6ll getroffen wurden, zu der Art N.
phaeopus, welcher gemeiner Brutvogel auf Island und ein keines-
wegs seltener Gast in Grénland ist. Nach Grénland wird er
von Europa kommen, da die Art in Amerika nicht vertreten ist.

Lestris parasitica L.

Spiteschwineige Raubmove, Schmarotzer-Raubmove.

Skandinavien, Schottland, Faréer, Island, Gronland, Nord-
amerika.
3 Kine wurde am 17. April 1893 unter 58° n. B. und 43° w. L.
‘gesehen. Arctander sah sie 6fter Anfang April 1875 im Ost-
lichen Atlantischen Meere. Verschiedene Beobachter haben oft-
mals auf Reisen Raubméven auf dem Atlantischen Meere gesehen,
ohne dass die Art bestimmt werden konnte; die meisten haben
unzweifelhaft dieser Art angehdrt.

86 O. Helms:

Lestris catarrhactes 1.
Grosse Raubmove.

Shetlandsinseln, Farder, Island.

Mitte April 1890 hielt sich ein Exemplar ein paar Tage |
lang bei dem Schiffe auf unter etwa 15—20° w. L. Am 18. Juni —

1891 zeigte sich eine unter 11° w. L. ein einziges Mal hinter
dem Schiffe; als sie erschien, verschwanden schnell alle drei-
zehigen Méven. Am 11. April 1893 wurde eine unter 17° w. L.
gesehen.
Lestris pomatorhina Tem.
Breitschwanzige Raubmove.
Skandinavien, Island, Nordamerika.
Zwei Exemplare zeigten sich am 18. Juni 1891 unter 12° w. L.

Larus canus 1.
Sturmméve.

Dainemark, Skandinavien, Schottland.

Bei meiner Abreise im Friihjahre 1893 sah ich sie von
Kopenhagen durch den Oresund, das Kattegat und Skagerrak,
bis wir in der Nordsee die Kiiste Norwegens aus dem Auge
verloren unter 58° n. B. 6° 6. L.; hier wurde sie von der Drei-

zehigen Méve abgeldést, so dass beide Arten nur auf einer kurzen ~
Strecke zu sehen waren. Im Herbste scheint sie noch mehr das —

offene Meer zu meiden; auf meiner Heimreise im Oktober 1893
sah ich sie erst im Oresund.

Larus glaucus Brinn.
Grauméove, Kismove.

Island, Gronland, Nordostamerika.

Am 23. April 1893 wurde ein Vogel dieser Art unter 49° ©
w. L. gesehen; am 27. Oktober 1893 zwei junge Vogel unter 7° —

K

w. L. Bruun sah am 5. Oktober 1894 einige unter 36° w. L. —

und 57° n. B.
Larus marinus L.
Schwarzrticken, Mantelmove.
Skandinavien, britische Inseln, Firdéer, Island, Grénland,
Nordostamerika.
Mitte April 1890 wurde unter etwa 20° w. L. ein junger

Vogel gesehen. Am 11. April 1893 zeigte sich ein junger Vogel —

Ornithologische Beobachtungen vom ndrdlichen Atlantischen Ozean. 87

unter 16° w. L.; er folgte eine Zeit lang dem Schiffe, begleitete
die Dreizehigen Méven, flog mit ihnen und lag mit ihnen zu-
sammen auf dem Wasser. Am 13. April 1893 wurde ein junger
Vogel unter 24° w. L. gesehen. In der Davisstrasse zeigte sich
ein alter Vogel am 24. April 1893 unter 62° n. B., ungefahr
8 Meilen von der Kiiste Gronlands entfernt.

Rissa tridactyla 1.
Taterak, Dreizehige Move.

Norwegen, britische Inseln, Faréer, Island, Grénland, Nord-
ostamerika.

Keinem, der iiber den Atlantik nach Grénland gefahren ist,
kann es entgangen sein, auf diese htibsche kleine Méve sein
Augenmerk zu richten, welche man trifft vom Kattegat an bis
dass man den Fuss auf Land an der Kiste Gronlands setzt.
Unter allen Végeln, welchen man auf den Reisen begegnet, sieht
man keinen, vielleicht mit Ausnahme des Eissturmvogels (fvl-
marus glacialis), annihernd so haufig und bestindig; nattrlich
ist ein Unterschied in der Anzahl der Végel sowohl nach Ort wie
Jahreszeit vorhanden.

Im Oresund ist die Dreizehige Méve auf den Reisen nicht
gesehen worden, aber sicherlich kommt sie ab und zu dahin,
da sie oft in den Fahrwassern um Kopenhagen geschossen wurde;
kommt man erst hinaus in’s Kattegat, so ist sie zu gewissen
Jahreszeiten, namentlich im Herbste, alles andere als selten. So
hat Hagerup am 11. November 1888 und ich selbst am 30.
Oktober 1893 sie in grosser Anzahl im Kattegat in der Nahe
der Insel Anholt getroffen; die Finsternis vereitelte leider die
Beobachtung, wie weit sie uns nach Siiden folgte. Im Friihjahre,
zu der Zeit, wo die Schiffe nach Grénland gehen (Ende Marz),
ist sie aus dem Kattegat wieder verschwunden und beginnt nun
erst sich zu zeigen, wenn man durch das Skagerrak hinaus in
die Nordsee kommt. Bei Skagen wurde am 3. April 1893 ein
junger Vogel gesehen, aber sonst keiner im Skagerrak; im Herbste
ist sie dagegen hier hiufig. In der Nordsee findet man sie immer,
am sparsamsten im Sommer, gewiss in grésster Anzahl im Herbste,
doch auch recht haufig im Friihjahre. Am 5. April 1893 zeigte
sie sich, sobald wir vom Skagerrak hinaus in die Nordsee ge-
kommen waren, unter 58° n. B. und 6° 6. L. Im Atlantischen
Meere ist sie wohl unbedingt der Vogel, welcher am haufigsten

88 0: Helms: sa

gesehen wird, und die meisten Beobachter geben nur an, dass sie
iiber den ganzen Atlantik zwischen den Shetlandsinseln und
Groénland getroffen werde. In grésster Menge scheint sie hier
im Friihlinge vorzukommen, in geringerer im Spatjahre und in
geringster im Sommer. Im Juni 1891 wurde sie so wahrend
mehrerer Tage, ungefahr vom 25° bis 11° w. L., tiberhaupt nicht
gesehen, wihrend sie sonst keinen Tag auf meinen tibrigen Reisen
fehlte. Irgend eine grosse Rolle scheint die Nahe des Landes
fiir sie nicht zu spielen, jedoch trifft man sie vielleicht doch mehr
in der Nahe von Grénland und Europa als mitten im Atlantischen
Meere. Hinauf in die Davisstrasse setzt sich ihr Auftreten fort, —
und sie ist hier ebenso haufig wie im Atlantik; weniger gemein
ist sie aber in der Nahe des Grosseises und innerhalb desselben.
Kommt man ganz hinein nach der Kiiste, so sieht man sie wieder
in Menge. Als ich friih am Morgen des 24. April 1890 in die
Miindung des Arsukfjords fuhr, zogen zahlreiche Scharen in den
Fjord hinein.

Unter den Dreizehigen Méven. welche man auf den Reisen
trifft, ist eine verhaltnismassig grosse Zahl junger nicht aus-
gefarbter Végel. In Grénland sieht man zur Sommerzeit nur
wenige jiingere Végel; es ist wahrscheinlich, dass der grosste
Teil von ihnen der Nahrung verteilt in der Davisstrasse und im
Atlantischen Meere nachgeht, und dass sie erst, wenn sie brut-
fahig sind, das Land aufsuchen; aber die meisten, welche auf
dem Atlantik und tibrigens auf der ganzen Reise gesehen werden,
sind doch alte Vogel. Im Herbste verlassen diese Grénlands und
Islands Kiisten und halten sich wohl im wesentlichen im nordlichen
Atlantik den Winter tiber auf; aber Frihjahr und Sommer sieht
man auch hier zahlreiche ausgefarbte Végel.

Einen eigentlichen Zug von Dreizehigen Méven sieht man
nicht viel. Mitte April 1893 bemerkte ich vom 16.° bis 32.° w.
L. ab u. zu Schwarme bis zu finfzig Végeln am Schiff gegen
Abend vorbeifliegen; sie hielten ihren Kurs, ohne sich sonderlich
um das Schiff zu bekiimmern. Méglicherweise waren sie auf dem
Wege nach Island, aber vielleicht sind es auch nur Vogel ge-
wesen, welche sich vereinigt hatten, um in Gemeinschaft einen
Ruheplatz fiir die Nacht zu finden.

Zusammen mit dem Eissturmvogel (Fulmarus glacialis) ist
die Dreizehige Méve der Begleiter der Schiffe auf der Gronlands-
fahrt. Wie weit der einzelne Vogel dem Schiffe folgt, ist un-

Ornithologische Beobachtungen vom nordlichen Atlantischen Ozean. 89

moglich zu sagen; wahrscheinlich geschieht es nur fiir eine
Tagesreise; denn am Abend verschwinden alle Végel und erst am
nichsten Morgen kommen wieder einige herzu. Den ganzen Tag
hindurch kann man das Schiff von einer grésseren oder kleineren
Anzahl umgeben sehen, am haufigsten sind es gegen 20 Stiick,
doch oft viel mehr, welche bald spahend sich schwebend tiber
dem Kielwasser halten, um sofort herniederzuschiessen, sobald
ein Stiick Speck oder Fleisch tiber Bord geworfen wird (wohin-
gegen sie sich um Brot nicht kiimmern), bald eine Zeitlang auf
dem Wasser liegen, dem Schiffe nachschwimmend, um dann
wieder aufzustehen und in grésseren oder kleineren Windungen
das Schiff zu umfliegen. Ab und zu steigen sie hoch empor tiber
die Spitzen der Masten, was nach der Meinung der Seeleute Sturm
verkiinden soll.

In Hinblick auf den Zeitpunkt des Uberganges von der
Winter- zur Sommertracht habe ich Gelegenheit gehabt, einzelne
Beobachtungen auf den Reisen zu machen. Am 5. April 1893
sah ich in der Nordsee 1 im Sommer-, 3 im Winterkleide, am
7. April im Atlantischen Ozean einige im Sommer-, andere im
Winterkleide, ebenso am 11. und 13. April. Vom 16.—22. April
wurde ein Teil gesehen, welche alle in Sommertracht zu sein
schienen, und als wir am 24. April in Grénland landeten, war
keine im Winterkleid zu sehen.

Sterna macrura Naum.
Kiistenseeschwalbe.

Skandinavien, britische Inseln, Faréer, Island, Gronland,
Nordostamerika. .

In der Davisstrasse und im westlichen Teile des Atlantiks
sah ich hin und wieder einzelne in den Tagen vom 6. bis 10.
Juni 1891. Am 17. Juni wurden einige unter 14° w. L. beobachtet,
am 18. Juni zeigten sich unter 11° w. L. 6fter Seeschwalben
den ganzen Tag hindurch, in der Regel in Gesellschaften von
5—6; sie folgten nicht dem Schiffe. Bruun sah eine unter 11°
_w. L. am 11. Oktober 1894.

Puffinus major Faber.

Grosse Skrofe, Wasserscherer.
Brutplatz unbekannt.
Im Gegensatze zu den meisten anderen Végeln scheint
dieser am haufigsten mitten im Sommer gesehen zu werden.

90 O. Helms:

Selbst habe ich ihn nur auf einer meiner Reisen beobachtet, im

a ee

Juni 1891. In der Davisstrasse und nach dem im Atlantischen —

Meere bis 14° w. L. zeigten sich in den Tagen vom 6. bis 17.

tel

Juni wiederholt einzelne Végel und kleine Gesellschaften zu —
5—6, zumeist am Schiffe vorbeifliegend, indem sie niedrig tiber —
den Wasserspiegel hinstrichen. Noch am 18. Juni sah ich
einzelne unter 11° w. L., weiterhin nach Osten wurde keiner —
bemerkt. Bisweilen folgten sie eine kurze Zeit lang dem Schiffe. —
Hagerup sah ibn Ende Oktober zwischen 36° und 20° w. L.;
am haufigsten unter ungeféhr 30° w. L.; es waren nie mehr als —

4—5 gleichzeitig.

Puffinus anglorum Ray.
Gemeine Skrofe, Sturmtaucher.

Britische Inseln, Faréer, Island.

Obgleich er in recht grosser Zahl auf den Inseln, welche
an dem Wege nach Grénland liegen, briitet, trifft man ihn doch
selten auf den Reisen. So giebt Holb611 an, dass er ihn auf
seinen sechs Reisen nur im Oktober 1834 gesehen habe, wo er
in Menge im Atlantischen Meere gefunden wurde. Selbst habe
ich einige wenige gesehen am 8. und 9. April 1893 unter 61° n.
B. und zwischen dem 8.° und 11.° w. L.

Procellaria pelagica L.
Kleine Sturmschwalbe.

Britische Inseln, Faréer, Island.

Am 17. Juni 1891 sah ich 3—4 unter 14° w. L.; sie folgten
eine Zeit lang dem Schiffe. Am 18. Juni zeigte sich eine einzelne
unter 11° w. L. Bay sah sie Anfang Oktober 1892 haufig im
Ostlichen Teile des Atlantiks. Sowohl diese Art wie auch Leach’s

Sturmschwalbe sind sicher viel haufiger auf dem Ozean, als aus

obenstehendem hervorgeht, doch werden von den Beobachtern
oft nur ,Sturmschwalben“ genannt, ohne nahere Bezeichnung —

der Art.

Fulmarus glacialis L.

Mallemuk, Eissturmvogel.
Schottland, Irland, Farder, Island, Grénland, Nordostamerika.
Nachst der Dreizehigen Move ist der Eissturmvogel der
Vogel, welcher am haufigsten auf der Grénlandsreise getroffen

Orn ithologische Beobachtungen vom nérdlichen Atlantischen Ozean. 91

wird und vielleicht derjenige von allen Végeln, welcher sich am
bestandigsten beim Schiffe zeigt. Bisweilen kann ein Tag auf
dem Atlantischen Ozean vergehen, ohne dass er gesehen wird,
doch das ist selten; die meisten Aufzeichnungen lanten kurz und
eut, dass er dem Schiffe folgt, von da an, wo letzteres in das
Atlantische Meer kommt, bis dass es Groénlands Kiisten erreicht,
und unter den Seeleuten ist es eine wohlbekannte Sache, dass
er getroffen wird, sobald man von der Nordsee hinauskommt in
den Atlantik.

Im Kattegat ist er auf den Reisen nicht gefunden worden.
Im Skagerrak sieht man ihn nur im Herbste, iiberdies gewiss
recht selten. Bay sah ihn hier vereinzelt bis Skagen am
10. Oktober 1892. In der Nordsee wird er gleichfalls nur im
Herbste getroffen. Als ich Ende Oktober 1893 iiber die Nord-
see fuhr, war ich sehr erstaunt dariiber, zu sehen, dass er sich
hier in ungefahr derselben Anzahl aufhielt, wie im Atlantischen
Meere, wihrend ich ihn auf der Friihjahrs- und Sommerreise
tiberhaupt nicht in der Nordsee gesehen hatte. Hagerup sah
einen einzelnen am 7. November 1888 ausserbalb Jaderen (Nor-
wegen) etwa 15 Meilen vom Lande. Im Atlantik findet man den
Hissturmvogel zu allen Jahreszeiten, am wenigsten im Sommer,
am meisten im Friihjahr, wahrend er auch im Herbste recht haufig
ist; einige sieht man fast taglich, doch kann seine Zahl sehr ver-—
schieden sein. Im Juni 1891 zeigten sich im allgemeinen nur
einige wenige tiglich, héchstens gegen 10 Stiick zu gleicher
Zeit; im Oktober 1893 wurden in der Regel etwa 20 auf einmal
hinter dem Schiffe gesehen. Auf der Friihjahrsreise dagegen
zahit man oft 30—40 mit einem Male, ja zu Zeiten viel mehr.
Oben in der Davisstrasse nimmt er an Zahl zu; so sah Hagerup
am 21. April 1886 Eissturmvégel zu Hunderten etwa 20 Meilen
von Grénlands Kiiste unter ungefahr 61° n. B. Sobald man sich
dem Grosseise nihert, verschwinden die Eissturmvégel; diese
Eismassen, welche sonst der Lieblingsaufenthalt fiir verschiedene
andere Vogelarten sind, scheinen von ihnen gemieden zu werden.
Ganz drinnen bei der Kiiste werden sie in Siidgrénland nie be-
obachtet, erst eine Meile vom Lande entfernt fangen sie an sich
zu zeigen.

Unter den LEissturmvégeln finden sich sicherlich zwei
Farbenvarietaten, helle und dunkle; die hellen sind fast einfarbig
grauweiss, jedoch wenig dunkler auf Ricken und Fliigeln, die

92 O. Helms:

dunklen sind daselbst dunkel blaugrau; die beiden Varietaten
scheinen nicht oft ineinander zu gehen, doch zwischen den ~
dunklen sind doch Abstufungen in Kraft der Farbe. Die dunklen ~
scheinen einer mehr westlichen Form anzugehéren, indem ihre ~
Zahl zunimmt, je weiter man nach Westen kommt (Hagerup, ~
Helms); im Atlantik und im Gstlichen Teile der Davisstrasse
sind die dunklen doch immer weit unterlegen in der Anzahl, so
dass kaum ein dunkler auf 10 helle kommt, wahrend nach ~
Kumlien*+) das entgegengesetzte im westlichen Teile der Davis- —
Strasse, lings der Kiiste von Labrador, der Fall sein soll. /

Die Eissturmvégel folgen vom friihen Tagesgrauen bis spat —
in die Dammerung, fast immer in einer Schar, hinter dem Schiffe;
ab und zu machen sie eine Wendung nach der See, um bald ~
zuriickzukehren. Bisweilen ruht sich der ganze Schwarm auf —
dem Wasser oder schwimmt hinter dem Schiffe her, aber meistens
halten sie sich fliegend, niedrig iiber die Meeresfliche streichend
mit fast unbemerklichem Fliigelschlag. Begierig schiessen sie —
nieder nach jeder Art Abfall und unterscheiden mit wunderbarer
Sicherheit das Hingeworfene im unruhigen Kielwasser des Schiffes.
Die Seeleute fangen sie bisweilen mit dem Fischhaken mit einem
Stiicke Speck als Kéder, doch lernen sie schnell, sich vor diesem
Lockmittel zu hiiten.

Sula bassana L.
Meersule, Basstélpel.
Britische Inseln, Faréer, Island, Nordostamerika.
Am haufigsten wird dieser Vogel in den Teilen der Nord-
see und des Atlantischen Ozeans getroffen, welche die Inseln im
Norden von Schottland bespiilen, jedoch nie sehr weit vom Lande
entfernt. Anfang April 1890 sah ich hier zahlreiche ausgefarbte
Vogel, oft in kaum 30 Ellen Abstand von dem vorbeisegelnden
Schiffe auf dem Wasser liegend. Am weitesten vom Lande ent-
fernt habe ich den Vogel am 18. Juni 1891 unter 9° w. L. ge-
sehen; am nichsten Tage zeigte er sich einzeln recht haufig
wadhrend des ganzen Tages unter 6° w. L.; es waren meist alte
Végel, welche hier vorkommen, ein einziger jiingerer; am
20. Juni 1891 wurden zwei beobachtet, als wir zwischen die
Shetlands- und Orkneyinseln fuhren. Am 7. April 1893 sah ich

1) Bulletin of the United States National Museum No. 15, Wa-
shington 1879.

Ornithologische Beobachtungen vom nérdlichen Atlantischen Ozean. 93

einen Teil, jedoch zusammen kaum zehn, zwischen dem 3. u. 5°
w. L. Wahrend sie tiber die ganze Nordsee, ausgenommen nahe
der schottischen Ktiste, nicht gesehen wurden, sind sie im Skager-
rak getroffen worden, wo Bay einen im Juni 1891 und ich drei

am 30. Oktober 1893 ungefahr 2 Meilen nordwestlich von

Skagen sah.

Phatacrocorax sp.?
Scharbe.
Am 19. Juni 1891 kam eine Scharbe um das Schiff fliegend
unter 6° w. L.

Fratercula arctica L.
Seepapaget, Lund.

Skandinavien, britische Inseln, Farder, Island, Grdénland,
Nordostamerika.

Am 18. Juni 1891 sah ich einige den ganzen Tag hindurch
beim Schiffe, einzeln oder paarweise unter 11° w. L.; am folgenden
Tage wurde, merkwiirdig genug, keiner gesehen, wohingegen wieder
am 20. Juni eine Menge in der Nihe der kleinen Insel Fair Isle,
zwischen den Shetlands- und Orkneyinseln, sowohl im Osten wie
im Westen derselben, beobachtet wurde; sie fanden sich hier
einzeln, paarweise und in Scharen; am 21. Juni zeigte sich ein
einzelner in der Nordsee. Am 11. April 1893 sah ich einzelne
unter 17° w. L., am 12. April einen unter 19° w. L.

Alea torda L.
Tordalk.
Skandinavien, britische Inseln, Faréder, Island, Grénland,

Nordostamerika.
Krabbe sah am 21. und 22. August 1889 etwa unter Kap

Farvel’s Lange 2 mal 2 zusammen.

Uria arra Pall.
Briinnichsteiste, Dickschnabellumme.
Island, Grénland, Nordostamerika.
Genau zu bestimmen, ob ein Vogel Uria arra Pall. oder
Boric troile L. ist, wenn man ihn auf dem Wasser liegen oder vor-

deifliegen sieht, ist wohl unméglich, wenn es mir auch vorkommt,

‘als wire der Unterschied in der Schnabelliinge auf Abstand

94 O. Helms:

kenntlich. Zweifellos ist es wohl, dass fast alle V6gel dieser
Gattung, welche sich in den Fahrwassern um Groénland finden,
der ersten Art angehéren, und der weit tiberwiegende Teil von

denen, welche sich in der Nordsee und im 6stlichen Teile des —
Atlantischen Meeres, in der Nahe der Faréer und Shetlandsinseln ~

authalten, der letzten. Uber einen grossen Teil des Atlantiks
werden aber die Vogel in geringerer Zahl getroffen; es zeigt sich,

dass auf einer Strecke ungefihr vom 15. bis zum 25. west- —

—_

—_

lichen Lingengrade nur ganz vereinzelte gefunden wurden. Man ~
kann da vielleicht mit einigem Rechte diese Strecke als Grenze —

zwischen beider Arten Vorkommen setzen. Im folgenden soll

dies geschehen, wenn ich auch fiir das hierin gewagte nicht blind —

bin, da tiberdies beide Arten auf Island briiten.

In der Davisstrasse sah Hagerup am 21. April 1886 gréssere —
und kleinere Gesellschaften unter 61° n. B. etwa 20 Meilen von
der Kiiste entfernt und auf dem Wege zu ihr. Ebendaselbst —
sah ich am 23. und 24. April 1890 tiberall im Grosseise gréssere ~
und kleinere Scharen; sie bekiimmerten sich nicht um das Schiff —
und lagen oft in einem Abstande von nur wenigen Ellen von der —
Schiffsseite. 6.—-7. Juni zeigte sich ungefahr an gleicher Stelle —

und von dort siidlicher in die Davisstrasse ein Teil, jedoch nicht
in Scharen. 19.—20. Oktober 1888 sah Hagerup auf derselben
Strecke einzelne oder kleine Gesellschaften. Am 17. Oktober
1893 bemerkte ich verschiedene ungefihr ebenda, jedoch nur
einzeln oder zu zweien. Im Atlantischen Meere war sie recht
gewohnlich in den Tagen vom 8.—13. Juni 1891 einzeln oder
paarweise von der Davisstrasse und bis ca. 25° w. L.

Uria troile L.
Langschnabelteiste, Schmalschnabellumme.

Skandinavien, britische Inseln, Faréer, Island.

Im Skagerrak und in der Nordsee ist sie ganz allgemein —

Friihjahr und Herbst getroffen worden (Hagerup, Helms), im |
Sommer nur ein einziges Mal in der Nordsee. Im Frihlinge und

Herbste scheint sie dagegen haufiger hier zu sein als auf dem
offenen Atlantischen Meere. Im 6stlichen Teile des Atlantischen
Meeres, etwa bis 14° w. L., ist sie haufig zu allen Jahreszeiten.
Am 7. April 1893 sah ich unter 5° w. L. gréssere und kleinere
Scharen bis zu 50 Végeln; an den beiden folgenden Tagen wurden
einige auf der Strecke von hier bis 11° w. L. beobachtet. Alle

Ornithologische Beobachtungen vom ndrdlichen Atlantischen Ozean. 95

diejenigen, welche man hier sah, waren in Sommertracht, wihrend
hingegen alle die, welche einige Tage zuvor in der Nordsee ge-
sehen wurden, in Wintertracht waren. Hagerup sah ebenda
Anfang April 1886 einige kleine Gesellschaften. Im Juni 1891
wurden in den Tagen vom 17.—20. auf der Strecke von 14° w.
L. bis zu den Shetlandsinseln recht zahlreiche gesehen. Am 27.
Oktober 1893 beobachtete ich unter 7° w. L. etliche kleinere
Scharen. Hagerup sah einzelne Anfang November 1888 auf
der Strecke vom 14.—8° w. L.

Arctica alle L.
Seekénig, Krabbentaucher.

Island, Gronland.

Wahrend Holb6ll angiebt, dass er ein wahrer Ozeanvogel
sei, welcher tiberall auf dem Atlantischen Meere angetroffen werde,
habe ich selbst ihn nur auf meiner Reise im April 1893 gefunden.
Am 11. April sah ich 3 unter 17° w. L.; nachdem zeigte sich
keiner vor dem 17. April, wo einige unter 43° w. L. und 58° n.
B. gesehen wurden, und 23 April, wo wieder einige unter 49°
w. L. zur Beobachtung kamen. Alle diejenigen, welche gesehen
wurden, waren im Sommerkleide.

ey eats

Den enor nian

VIP.
Wn. F)

peed co
JE i es

i

ae
ma

(Sertryk af Vidensk. Meddelelser fra den naturh. Foren. i Kbhvn. 1899.)

Ornithologiske Meddelelser fra Grenland.

Af

O. Helms.

Som en Fortsettelse af mine tidligere her i Tidsskriftet offentlig-
gjorte Arbejder om Grognlands Fugle‘) fremkomme efterfolgende
Meddelelser, dels fra Qst-Gronland, hvorfra Hr. Handelsbestyrer
Petersen, Angmagsalik, atter 1 1898 sendte mig nogle Fugleskind
samt enkelte Optegnelser om Fugle, dels fra den sydlige Del af
Vest-Gronland, hvorfra jeg i de senere Aar har modtaget adskillige
Fugleskind, serlig fra Hr. Udstedsbestyrer Kursch og Hr. Drifts-
bestyrer Edwards, der ogsaa har sendt mig Optegnelser om Fugle
ved Ivigtut. En Del af de fra Vest-Gronland modtagne Fugle-
skind ere skenkede til zoologisk Museum og af Winge behandlede
1 ,,Grgnlands Fugle“ (Meddelelser om Gronland XXI), hvorfor de

ikke her omtales.

1) Ornithologiske Iagttagelser fra Arsukfjorden, Sydgronland. (Vidensk.
Medd. Nath. Forening 1892).
Fortsatte ornitholoviske Iagttagelser (1893) fra Arsukfjorden, Syd-
eronland. (Vidensk. Medd. Nath. Forening 1894).
Ornithologiske Iagttagelser fra Angmagsalik, @st-Gronland, af I.
Petersen. Meddelte af O. Helms. (Vidensk. Medd. Nath. Forening.
1898.)

232
Fra Ost-Grenland (Angmagsalik).

Colymbus glacialis L.
Islom.
24. Maj 1898 saas de forste. 16. Juni skéd P. to ved en
lille Sg ner Stationen. Paa Bredden af Seen fandtes en Rede

med et nylagt He.

Anser torquatus Frisch.

Knortegaas.

11. Maj sad en Flok paa Iskanten 1 Bugten ved Stationen.

Anas crecca L.
Krikand
P. skod i Slutningen af September 1897 en Knyikand, der
sammen med 5 andre Ander laa i en lille So ner ved Stationens
Huse og kun var lidet sky. Det hjemsendte Skind er af en Han
i Sommerdragt, i hvilken Dragt den europwiske og amerikanske
Race af Krikanden ej kunne skelnes fra hinanden. Efter al
Rimelighed tilhgrer det her omtalte Individ den europziske Race,
hvorfor ogsaa taler, at det var sammen med en europeisk Art,

Pibeanden, Anas penelops.

Anas penelops L.
Pibeand.
En ung Han af denne Art, der var i Flok med Krikanden,

blevy skudt sammen med denne og Skindet hjemsendt.

Tringa alpina L.
Alm. Ryle.
P. modtog af en Grgnlender en Ryle, skudt ved Sermilik 5.
Maj 1898. Ved Stationen saas de parvis flere Gange i Slutningen

af Maj og de forste Dage af Juni.

ao
230

Charadrius pluvialis L. typicus.
Hjejle.

Skindet af en gammel Fugl 1 Sommerdragt blev hjemsendt.
Oplysninger medfulgte ikke; men Fuglen er vistnok skudt i
Sommeren 1898. ;

- Desuden hjemsendte Petersen Skindet af en Rype (Lagopus
mutus Mont. var. rupestris Gm.) og to Skind af unge Jagtfalke
(Falco gyrfalco var. candicans Gm. — mérkeste Race), og gav fol-
gende Oplysninger om Fuglenes Ankomsttider ved Angmagsalik i
1898. Digesmutte (Saxicola oenanthe L.) saas forste Gang ved

Bopladserne ved Cap Dan 14. April, Graasisken (Acanthis linaria
| L.) saas 17. April ved Stationen, Prestekrave (gialitis hiaticula
L.) 4. Maj, Sortgraa Ryle (Tringa maritima Brinn.) 5. Maj. 7.
Maj saas en helt hvid Sneugle (Vyctea nivea Thunb.), 4. Maj Kyst-

terne (Sterna macrura Naum.).

Af de nevnte Arter er ingen ny for Gronland. I Gst-Gron-
land er Pibeanden ej truffet for, hvorimod Krikand og Hijejle
nevnes af Winge som trufne af Vahl paa Ustkystens sydligste Del,
uden at det dog om nogen af dem kan oplyses, hvorvidt det er
den europaiske eller amerikanske Race. Knortegaasen er fra Qst-
kysten tidligere kun nevnet af Graah, hvorom Winge skriver:
»Hfter hvad der nu vides, er der maaske storst Sandsynlighed for,
at det har veret Anser leucopsis“', Bramgaasen, en Art, som
imidlertid er saa velkendt af Petersen, at han neppe kan tenkes
at have taget Fejl.

Knortegaasen vides ej at yngle 1 Ost-Gronland, derimod i den
nordlige Del af Vest-Gronland. Pibeand, Krikand og Hjejle maa
rimeligvis betragtes som tilfeeldige europwiske Gaster, formodentlig

komne fra Island, hvor de ere hyppige Ynglefugle.

234
Fra Vest-Grenland.

Colymbus glacialis L. var. adamsii Gray.
(Colymbus adamsi Gray).
Tslom.

Fra Driftsbestyrer Edwards, Ivigtut, modtog jeg i 1898
Skindet af en ung Fugl af denne Race, skudt ved Ivigtut i 1897,
det forste hidtil kendte Hksemplar fra Gronland'). Fuglen er i
fuld Fjerkledning, paa Halsen dog med mange fremstikkende Dun-
spidser, der sammen med det lose og blode Fjerlag sammesteds
vidne om, at den er meget ung; dens Ydre stemmer iovrigt noje
med den Beskrivelse, Prof. Collett giver af en ung Colymbus adamsi
1 Afhandlingen: ,,On the occurrence of Colymbus adamsi in Nor-
way (The Ibis, London 1897) *). Det hos unge Fugle vigtigste
Kendetegn, Svingfjerskafternes lyse Farve er vel udtalt; ved Roden
ere de nesten hvide, lengere udefter antagende en meget lys
Hornfarve, dog intetsteds i Besiddelse af den moérke Farve, som
findes hos den typiske Form. Nebbet er for den allerstorste Del
hvidgult; paa Overnebbet findes mgrk Farve kun paa Nebryggen
over Neseboerne, paa Undernebbet ved Basis, strekkende sig med
betydelig aftagende Styrke langs Underkanten omtrent til Vinklen.
Da Fuglen i det forste Aar ej opnaar sin fulde Stérrelse saa lidt som
Nebbet sin fulde Laengde, have Maalene ingen Betydning, da jeg
ikke har kunnet sammenligne Fuglen med et tilstrekkeligt Antal
unge Colymbus glacialis 1 tilsvarende Dragt.

En Fugl af denne Race maa i Gronland betragtes som en rent
tilfeldig Gest. Dens Ynglesteder ligge langt borte fra Gronland,
strekke sig langs Asiens Nordkyst fra ca. 40° 6. L. mod Ost over

1) T «Gronlands Fugle» omtaler Winge et Skind af en gronlandsk Colym-
bus glacialis, der ved det forholdsvis lange Newb, hvis yderste Tredje-
del er hvidt, og de lysere Svingfjerskafter viser Tilnermelse til var.
adamsit.

2) Prof. Collett har haft Fuglen til Undersogelse og har meddelt mig, at
den efter hans Mening utvivlsomt er en ung Colymbus adamst.

230

til Amerikas nordlige Del, hvor den yngler til ca. 110° v.L., mod
Syd til ca. 60° n. Br. For at naa Gronlands Vestkyst, skulde
Fuglen altsaa have gjort en Rejse paa mindst henved 400 Mil.
Imidlertid er der jo intet usandsynligt 1, at var. adamsi yngler
betydelig lengere mod Ost 1 Nordamerikas lidet undersogte Kyst-
lande, end hidtil kendt, og tager man i Betragtning Racens hyppige
Optreden i det sydlige Norge og lejlighedsvise Forekomt 1 Dan-
mark og Storbritannien, Steder, hvorhen den sandsynligvis kommer
fra Siberiens Kyster, forklares dens Forekomst paa Grgnlands Vest-
‘kyst forholdsvis let. Endelig er der jo en Mulighed for, at Fuglen
kunde vere udruget i Gronland, hvilket stettes af, at Fjerdragten

viser, at Fuglen er meget ung.

Alca torda lL.
Alk.
Fra Kagssimiut modtog jeg i Sommeren 1895 Skindene af to,

den ene i Sommerdragt, den anden i Overgang til Sommerdragt.

Fratercula arctica L.
Lunde, Sopapegoje.
Fra Frederikshaab modtog jeg i 1896 Skind af 3 gamle og
2 unge Fugle, samme Aar Skindet af en ung Fugl fra Arsuk-
fjord.

Larus eburneus Phipps.
Ismaage.

Fra Sydgronland har jeg i de sidste 4 Aar modtaget ialt seks
Skind, hvoraf kun et af en gammel Fugl, skudt ved Kagssimiut 1
Sommeren 1895; af de ovrige er en skudt ved Ivigtut 1 September
1897, fire ved Frederikshaab 1 1896.

Sterna macrura Naum.
Kystterne.
Fra Arsukfjord, hvor jeg aldrig saa den under mit Ophold i

Gronland, har jeg i 1896 faaet Skind af to gamle Fugle 1 Sommer-

236

dragt, i 1898 Skind af en gammel Fugl i Vinterdragt, skudt 1
August,

Lagopus mutus Mont. var. rupestris Gm.
Rype.
Tallet paa de Ryper, der om Vinteren findes ved Ivigtut,
synes at veksle overordentlig sterkt at domme efter den hgjst for-
skellige Menede, som aarlig skydes der. Saaledes blev skudt:

I Wimteren 8942495 202. esis
= 1395-96) ee Toll
_ 1896S =O R56
= 1897—98 &. . |. 360;

medens der i de nermest foregaaende Vintre ofte blev skudt hen-
imod 3000. Grunden til denne Forskel ligger ikke i, at Ryperne
udryddes omkring Ivigtut, hvilket fremgaar af, at der ikke er ret
store Svingninger 1 det Antal, der skydes i de forste Efteraars-
maaneder; Forskellen viser sig 1 Tallet paa de Ryper, der i de
egentlige Vintermaaneder optrede i Ivigtuts Omegn, undertiden 1
stor Mengde, undertiden sparsomt. I milde Vintre med ringe

Snefald synes der at komme ferrest Ryper.

Falco peregrinus Tunst. var. anatum. Bonap.
; Vandrefalk.

Fra Ivigtut har jeg faaet Skind af en yngre Fugl, 1 Overgang
til de gamle Fugles Vinterdragt, skudt 2den September 1896, et
andet af en ung Fugl, skudt i Sommeren 1897. Den sidste havde
endnu paa Styrefjerenes Spidser siddende Rester af Dun, var altsaa

saa ung, at den uden Tvivl er udruget temmelig ner ved Ivigtut.

Nyctea nivea Thunb.
Sneugle.

Ifglge Meddelelse fra Driftsbestyrer Edwards blev der ved
Ivigtut i Vinteren 1894—95 skudt fem Sneugler, i Vinteren 1895
—96 ingen set, 1 Vinteren 1896—97 skudt fire. Fra Kagssimiut
har jeg faaet to, skudte i Vinteren 1894—95.

237

Plectrophanes nivalis L.
Snespurv.

Paa en Nunatak med yderst sparsom Plantevekst, et Par Mil |
fra Arsukfjordens Bund, saa Lege Bentzen i Sommeren 1897 en
Snespurv. Ved Ivigtut synes af og til enkelte at overvintre.
Driftsbestyrer Edwards saa stadig en der 1 Vinteren 1895—96
til Midten af Januar, ligeledes en hele Vinteren 1896—97.

Dolichonyx oryzivorus L.
Bobolink.

Af denne i Grgnland hidtil ikke trufne Art har jeg fra Lege
Bentzen modtaget et Skind, som han 1 1898 havde faaet af Gron-
lendere ved Arsuk. Nermere Oplysninger medfulgte ikke. M. H.
til Kjon og Alder er det kun muligt at sige med Sikkerhed, at
Skindet ikke er af en Han i Parringsdragt; efter Maalene at
dgmme er det snarest en Hun eller en Unge.

Artens Udbredningskreds ligger iovrigt saa langt borte fra
Vestgronland, at dens Forekomst her er ganske ejendommelig; men
andre ligesaa sydlige amerikanske Arter ere trufne 1 Grgnland.
Den yngler i Nordamerika?) mellem 42° og 54° n. Br. undtagen i
den vestige Del. Ifelge Bendire”) findes den 1 Canada ner At-
lanterhavet op til omtrent 47° n. Br., 1 Quebec og Ontario til ca.
45° n. Br. og i de vestligere Provinser Manitoba og Assiniboia til
ca. 52° n.Br Da Arten findes i uhyre Masser og efter Yngle-
tiden strejfer vidt omkring, forklares det uden Vanskelighed, at en
kan vere kommen til Gronland, maaske ved at flyve mod Nord og
paa Arsukfjordens Breddegrad (ca.61°) flyve over det her kun
omtrent 100 Mil brede Davisstrede.

1) Baird, Brewer, Ridgway: A History of North American Birds (Boston
1874).

2) Charles Bendire: Life Histories of North American Birds, Vol. I
(Washington 1893).

a
- lagttagelser fra 1898

0. Helms.

—§Bo—

«ff efterfoleende lagttagelser er kun behandlet
Trekket, og der er kun taget med, hvad der er set i
den Hen, hvor jeg daglg ferdes. 'Temperaturen er
angivet efter Réaumur, aflest Kl. 9 Morgen. De
ineteorologiske Forhold vare 1 1898 meget afvigende
tra det normale. Januar og Februar vare ualminde-
ig milde, havde sjeldent Temperaturer under Fryse-
punktet, kun ubetydelig Sne. Ringduer overvin-
trede i ret stort Tal, kurrede allerede 20. Januar;
ligeledes overvintrede store Flokke af Raager,
talrige Blishons og enkelte Toppede Lappe-
dykkere. Paa den anden Side var Marts, April
og Maj kolde, regntulde og blasende, hvilket bl. a.
bevirkede, at der om Aftenen kun hortes lidet Trak
af Svomme- og Vadefugle, og at Iagttagelser af
Smaafugle fra forste Halvdel af Maj ere mangelfulde.
Efter en kold og regnfuld Sommer fulgte en varm, klar
og stille Eftersommer omtrent fra Midten af August,
hvilket medforte, at det Trek af Smaafugle, som 1
August og September plejer at komme 1 min Have,
nesten udeblev; adskillige Arter udeblev helt, af de
andre viste sig kun enkelte Individer,

14. Januar. + 4°. To Steere saas, dernzst et
3. Februar; 14. Februar sang de ved Kasserne, 15.
Februar vare de almindelige.

14, Februar. + 3°. Sondenvind; af og til Byger.
Leerker trak syngende over, enkelte saas paa Marken;
15. og 16. saas Flokke paa Marken.

27. Februar. + 2°. Overtrukket. Sydvestvind.
Tretten Viber floj 1 Flok mod Ost; 9. og 14. Marts
saas en enkelt paa Marken; 16. Marts en Flok.

14. Marts. ‘To Engpibere.

16. Marts. + 4°. Regn og Taage. Sydvestyind.
kl. 8 Aften flo} adskilige Flokke Geeslavt over mod
Nord. 8. April trak to mod Nord.

20. Marts. En Musvaage flo} over Kobenhayn.
23. Marts flo} en mod Nord over Haslev, atter en 25.
April.

3. April. Hfter nogen Tids Ostenstorm, Sne og
Kulde atter mildt Vejr. En Hvid Vipstjert saas,
7. April atter en; derefter saas den meget sparsomt
hele April til 29., da der saas en Flok paa 15.
Drossel sang.

8. April + 8°. Vestenvind, overtrukket. Red-
halset Lappedykker var kommen til Ynglepladserne.

13. April. + 3°. Qstenvind, skyet. To Dige-
smutter saas, derefter ingen for 20. April, senere
sparsomt; 1 storre Tal saas den forst 1 de sidsts Dage
af April. Redhals saas talrig i Hekkene, fandtes
derefter overalt i stor Mengde til 20. April.

17. April. -- 3°. Ostenvind, Graavejr. Om Atte-
nen trak en Del Sorteender? over, atter 20. April,

5

1. Maj og 2. Maj (talrige).

20. April. Om Aftenen overtrukket, stille. En
Del Havliter trak over, dels mod Nord, dels mod st,
atter nogle 1. og enkelte 2. Maj.

24. April. En Fiskeorn trak mod Nord.

27. April. + 5°. QOstenstorm, klart. Treepiber
og Levsanger sang 1 Skoven. |. Maj fandtes sidstei
Menede.

1. Maj. +5. Sydostvind, Blast og Regn. I
_Skoven saas fire Brogede Fluesnappere, Hanner.

2.Maj.+ 7°. Svag Ostenvind, klart. En Vende-
nals ved Skovkanten. En Digesvale saas, 7. Maj var
der fire ved Rederne. Tre Forstuesvaler ; 3. Maj saas
en haly Snes, 9. Maj vare de endnuiringe Tal. Om
Aftenen flo) Ryler og Store Regnspover over.

3. Maj. + 10°. Vinden skiftende fra Syd til
Nordest. Tre Bynkefugle saas; 5. Maj sang nogle,
fuldtallige vare de forst 17. Maj. En Blodstjert, Hun.

5. Maj. + 10°. Vestenvind. To Tornsangere.

8. Maj. +-10°. Klart, stille. Geerdesanger sang
adskilige Steder.

9. Maj + 5°. Vestenvind, Regnbyer. Nogle
Bysvaler saas, 1 storre Tal forst 17. Maj.

12. Maj. En Graa Fluesnapper.

15. Maj. Havesanger sang; paa sedvanlig Yng-
leplads 1 Nabohaven hertes den forst 25. Maj.

17 Maj. +7°. Vestenvind, gaaende om til Ost.

Let skyet. Talrige Mursvaler ved Ynglested; to
Redryggede Tornskader saas.

28. Maj. Guldbug, almindelig; forste Gang paa
sedvanlig Yngleplads i Nabohaven.

6

3. Juh. Il. 8'/, Emd. trak 7 Store Regnspover
over mod Syd, nogle saas ved en So 11. August.

16. Juh. I en So talrige Terner, mest gamle,
nogle Unger, atter 1 Mengde 11. og 13. August; 16.
og 18. August saas en, sideningen. En Heettemaage,
atter en (ung Fugl) 16. August. |

25. Juli. Stadig Kulde, Regn og Storm afbrudt
af en enkelt Dags godt Vejr. Havesanger sang i

Haven, atter 27, Juli. Om Aftenen floj en Strand-

brokfug1] over,
27. Juli. +14°. Vestenvind. Munk i Haven.

3. August. Kn Tinksmed paa Vandrested, en
Dobbelt Bekkasin ligesaa. Sammesteds en Hvidklire;
10. August trak en over, 16. August saas en.

10. August. Vestenvind, klart. En Tornsanger
1 Haven.

11. August. + 15°. Vestenvind. Ved en So to
Dvergterner; nogle Stormmaager, disse saas atter 13,
og 16. August. T: ffeland*), Han og Hun, 1 Seen, atter
nogle 8. September, 12. Oktober henved tredive. Hn
Mudderklire ved Sobredden, atter nogle 13. August,
en 16. August.

13. August. I Haven tre Geerdesangere.
16. August. I Haven en Levsanger, en Solsort.
22. August. I en Se to Hvineender.

23.27. August. Nogle Spurvehege, atter en
5. September, 7. September, 19. September, 2. og 8,
Oktober. Nogle Taarnfalke; 5. September saas to, 6.
September tre, 10. September to, 14. September to,
18. September to.

*) Troldsender fandtes 1 Seen hele Sommeren.

1

(

4. September. Hn Redstjert i en Hek.

5. September. + 12°. Vestenvind, klart. Kn
Musvaage paa Marken, 9. September trak to over,
14. September trak med smaa Mellemrum 30 lavt
over mod Sydest, alle temmelige morke af nogenlunde
ens Farve. Hn Flok Hjejler floj over. Hvid Vip-
stjert paa Vandrested inde 1 Byen. 7. September saas
en 1 Haven. Atter saas nogle 10., 25. og 27. Septem-
ber, en 4. Oktober og den sidste 8. Oktober.

6. September. Stzerene sang ved Kasserne; 12.
Oktober endnu 1 veldige Flokke.

(. September. Forstuesvaler fandtes 1 Mengde
paa Telefontraadene over Haven. 4. Oktober (+ 12’,
klart, stille) var der endnu tyve, 5. Oktober tredive,
15. Oktober endnu nogle.

20. September. Om Aftenen stille, mildt, Regn.
Ander trak over, ligesaa en Flok Svaner?

26. September. Nattefrost, klart, stille. Eng-
Pibere i Mwngde paa Marken; ligesaa 4. Oktober.
Sangdrosler fandtes i ret stort Tal paa Marken,
ligesaa 4. Oktober.

eae

pe Divas

‘Helms, prakt. Lege, Haslev.

raphe

(0) Helms, prakt. Lege. Hasley.

ertryk af Ugeskrift for Leger
e. 6te Bind. Nr. 40. Pg. 937. 1899.

=

4

Ophold undervejs kan gores i lidt over 30 Timer, gaar
enten over Hamburg — Frankfurt — Zirich eller mest
direkte ad Ruten Berlin—Milano til Ztirich. Fra Hovedbane-
gaarden her rejser man da med Chur-Thusis Banen til
Stationen Landquart, hvorfra Davoserbanen, eller som
dens officielle Navn er ,den rhetiske Bane“, gaar ud,
der i Begyndelsen jeevnt, senere mere stejlt stigende i-
store Bugter forer den rejsende op til Davoserdalen. —
Allerede fra Ziirich ser man i Sesonen adskillige Med-—
rejsende, hvis Udseende og Hoste tydelig nok beretter ©
om deres Rejses Maal, paa selve Davoserbanen ses sely-
folgelig endnu flere. Banen er i ovrigt indrettet paa at =
transportere selv de sygeste; de kunne kgres i Rulle-~
stol direkte fra det ene Tog ind i det andet, og efter
Bestilling kan til Rejsen opefter faas Salonvogn. Turen”
fra Landquart til Davos tager flere Timer, idet der dels”
holdes ved en Meengde Stationer, dels paa den sidste,
steerkt stigende Strakning, kgres overordentlig langsomt. ~
I Davoserdalen kommer man forst til D. Dorf og 4/, ~
Mil derfra til Endestationen D. Platz. Det er vel verd
at legge Meerke til, at der i trafikmessig og postal ©
Henseende ikke findes noget ,Davos)*, men kun et
~ D. Dorf. eller D. Platz, til en af hvilke Stationer Billetter ~
maa Igses og Postsager adresseres. Rejsen fra Koben-—
hayn til Davos koster paa II Kl. noget over 100 Kr.

Naturforhold. Davoserdalen, der leger 1 de ™
rheetiske Alper i en Hojde af c. 4500‘ over Havet, er hen- —
ved to Mil lang, 1/, Mil bred, lukket paa alle Sider af
Fjelde, der gennemsnitlig rage 3000‘ op over Dalbunden,
enkelte Spidser langt hgjere. Hvad der gor Davoser-
dalen skikket til Ophold for brystsyge, fremfor mange —
andre Dale i de schweiziske Hojfjelde, er veesentlig —
dens Beskyttelse mod Taage og deraf folgende store —
Solmzngde, dens Beskyttelse mod Blest og endelig Dal- —
bundens Brede, der dels tillader Solen i rigeligt Maal
at treenge derned, dels muligggr Anleget af jeevne Spad-—
sereveje; de fleste ovrige beskytlede Hajfjzldsdale ere ip :
Alm. ganske smalle i Bunden. i:
,

') Udtaten af ,Davos* er omtrent ,Dawaas“ med Tryk paa
sidste Stavelse. :

3%
">
ee

Ve

ae Te ae

if

5

Sidder man midt i Davoserdalen, ser den fuld-

_stendig aflukket ud, som om man sad paa Bunden af

en Gryde, men mod N.@ og 8.V. fortsztter den sig i

andre mere lavtliggende Dale, medens der rundt om i

de omgivende Fjzeldmasser findes sneevre Passer, i hvis
Bund lober en. Ely, langs hvilken gaar Koreveje, hvorved
Davos sxttes i Forbindelse bl. med Engadinpasset.

3 Bjergarten er vesentlig Grundgjeld paa enkelte Steder
Kalk. De talrige Elve, der komme ned ad Fjeeldsiderne
-falde ud i et sian Vandlab, »Landw: asser“, der gennem-
_strommer hele Dalen.

Klimaet i Davos er selvfolgelig Hajfjeldsklima, og

' Middelvarmen kun ringe, omtrent 2,,° C. for hele Aaret,
Sior Januar — 7° for Juli + 12°; Vinter med Frost og
Sne findes fra November til Maj inkl. Men Luftens Ro,
-dens Tgrhed og det sterke Solskin bevirker, at man
-om Vinteren kun i ringe Grad merker Kulden, saa at
_ det selv ved, mange Graders Kulde er muligt at sidde
i det fri uden Overtgj. Lufttrykket er selvfolgelig lavt,
' gennemsnitlig 631 mm.; Nedbgren, hvoraf den storste
' Del kommer i: Form af Sne, er henimod 1000 mm.,
skal dog vere mindre her end i de fleste andre Haj-
' fjeeldsdale. Taage findes gennemsnitlig kun 17 Dage
-om Aaret; at Solen altid skinner fra en skyfri Himmel,
'maa man dog ikke vente; Himlen er overskyet 50 °/) af
Aaret (i Berlin 63°/), i Sydengland 79°/)). Luftens
_ Fugtighed er kun ringe. De ellers 1 Atmosfeeren her-
-skende Vinde merkes kun lidet i Davos; ofte ser man i
Dalen Skyerne oppe over Fjzldene sejle ret hurtig al-
sted, medens der er blikstille i Dalen, hojst meerkes et
“svagt Vindpust; bleser det, er det fra N.Q. eller S.V.

‘

ganske naturlig en Folge af Dalens Retning; men ser-

- deles ofte, navnlig om Vinteren med klart Vejr, hersker

_ lange Tider igennem absolut Vindstille; om: Sommeren

bleeser derimod regelmeessigt en Dalvind midt paa Dagen.

Navnlig i Foraarstiden optreede jeevnlig de varme og

_voldsomme Alpevinde, Fghner, der i hoj Grad bidrager
til Snesmeltningen, som foregaar i April—Maj.

Lovtreesgreendsen ligger noget lavere end Davoser-

_ dalen og forst i det 1000‘ lavere Klosters findes vel-

‘voksne Lovtrer i storre Mengde; her findes ogsaa en
_ enkelt dyrket Kornmark, taedens den ikke skovbevoksede

Mead GEA eth wes

6

Jord elles er dwkket af frugtbare Greesgange, af hvilke
hele Dalbunden i Davoserdalen bestaar. Naaletreeer —
findes 1 Mengde; indtil en Hojde af 1000’ over Dal-—
bunden ere Fjzldenes Sider deekkede af kraftige Naale- —
skove mest bestaaende af kampemessige Redgraner og —

Leerketreeer. Oven over disse begynde atter Greesgange,

der opad jevnt gaa over i de egentlige Alpepartier, —

dels n@gne, dels deekkede med Hojfjeeldsflora, indtil al
Planteveekst opherer i ca. 7000‘ Hojde for til Dels at
give Plads for den evige Sne. Floraen jomkring Davos
er overordentlig rig, taller henved 900 Arter Blomster-

planter; saasnart Sneen er smeltet, begynde Blomsterne —

straks at komme frem, og endnu hen i November, aar
Nattefrosten er indtraadt, treeffes adskillige blomstrende

Planter. Faunaen er derimod fattig navnlig for de ~

hgjere Dyrs Vedkommende; af Fugle treffes kun faa,

af Pattedyr neesten ingen; dog pranger af og til Gemse- —

steg af Dyr, skudte paa de nerliggende Hojder, paa

Hotellernes Spisesedler. — Haver ere anlagte paa mange ©
Steder 1 Davos, saavel omkring Hoteller og Sanatorier ©

som om private Huse, og gore et tiltalende Indtryk
inellem de regelmeessige firkantede Huse. Paa gunstige

eB

Steder trives Lovtreeer ganske godt, skont Davos som ~

neevnt ligger over Lovtreesgrensen, men Stammerne

bindes ogsaa ind om Vinteren; serlig plantes haardfore —
Treer som Regn, El og Bevreasp, dog findes ogsaa ©
mere kelne Treeer som Syren og Guldregn; de hajeste
Treer blive dog kun en halv Snes Alen. I ovrigt ~

dyrkes frit 1 Haver talrige Blomsterplanter og mere
haardfore Kokkenurter som Kaal, Rodbeder, Salat og
Rhabarber, 1 den senere Tid ogsaa Jordber, der trives
godt og modnes i August.

Davos Platz og Dorf. Langs igennem Davoser-

dalen strommer som nevnt en Elv, der deler Dalen 1

en vestlig og gstlig Del. Paa den vestlige Side ligge

alle Sanatorier, Hoteller og hele det tet bebyggede |
Parti, dog ikke i selve Dalbunden, men let skraanende —
op ad Fjeldenes Fod. Davos Platz er langt den storste

og tettest bebyggede Del, ved en Strekning paa c.
‘/, Mul adskilt fra det mindre bebyggede ,Dorf*, i Ret-
ning af hvilket Strammen gaar i de senere. Aar, tildels
fordi der om Vinteren er c. 1 Times lengere Solskin;

7

til Gengeeld skal der saa blese lidt mere. Af Navnet
»Dorf“ maa man imidlertid ikke ledes til at antage
noget som helst i Retning af landsbyagtig Karakter ;
den eneste Forskel er den mindre tette Bebyggelse.
_ Endnu er der en nogenlunde ubebygget Straekning mel-
lem Platz og Dorf, men der bygges saa sterkt, at Ad-
skillelsen om nogle Aar kun vil findes paa Papiret; jeg
talte her under Opfgrelse 20 store Villaer. Platz, der
har 3000 faste Indbyggere, gennemsnitlig lige saa mange
tilrejsende, er i Virkeligheden en lille By dog af en
ejendommelig Karakter. Husene ere ikke sammen-
byggede, ligge enkeltvis, men ret regelmessigt langs
Gader; langt den overvejende Del af Byen bestaar af
Hoteller eller Pensionater, indrettede til Modtagelse af
_ brystsyge og derfor forsynede med Verandaer eller Bal-
koner uden for alle mod Syd vendende Vinduer; selv i
de egentlige Forretningshuse med Butikker i Stueetagen,
findes ofte Verelser til Leje i de ovre Etager. Selv-
folgelig findes i Davos som i enhver anden By Butikker
af alle Slags, hvis Indehavere ofte ere Folk, der op-
rindelig som Kurgeester ere komne til Byen. Uden for
selve Byen ligge forskellige industrielle Etablissementer,
Olbryggeri, Savskeereri, Dampvadskeri osv.; men hvad
der giver Byen dens Preg er Hotellerne og Pensiona-
terne; Bygningerne ere oftest kvadratiske i Grundfladen,
2—3 Etager hoje med tml. fladt Tag oftest opforte af
Mur; dog er der ved de nyere Bygninger mange Steder
_anvendt Tgmmer til Opfgrelsen, hvilket formodentlig
skaffes billigt fra de omliggende Skove. De fleste Byg-
ninger ere som store Villaer med 10—20 Verelser og
i den Retning synes ogsaa Tendensen at gaa ved de
nyopforte Bygninger. Enkelte meget store Hoteller
findes, hvoraf det storste, Hotel ,Kurhaus‘, har 230
Senge, dog fordelte i flere Villaer; de to veeldige Byg-
ninger, Hotel ,Belvedere* og Hotel ,Buol“, rumme hver
henved 200 Senge.
Af det beskrevne vil man let se, at nogen landlig
Idy] maa man ikke vente at treffe i Davos Platz; til
Gengeld staar den overordentlig hajt i alt, hvad der
horer til en moderne Bys Hygiejne og Komfort, hvilket
imidlertid ikke skyldes Virksomhed fra det offentliges
Side; Davos er nemlig forenet til en Kommune med

8

det omgivende Landskab, hvis Beboere kun i ringe Grad :
have Interesser feelles med den cpblomstrende By, hvis —

Indbyggere ovenikobet for storste Delen ere fremmede;
alle offentlige Anleg og Foranstaltninger til Kurlivets
Fremme bekostes derfor af en ,Kurverein*, der bestaar
af Hotelverter og andre, der modtage Geester, og for
hver Geest betale en fast Takst om Ugen til en feelles
Kasse. Denne Forenings aarlige Budget kan lobe op
til henimod 100,000 Francs, men herfor opnaas ogsaa
et smukt Resultat; Gaderne ere fortreeffelig makadami-
serede med gode Fortove; de vandes daglig om Som-
meren, om Vinteren bortkgres en Del af Sneen, medens
Resten tromles fast. Op ad Fjzldene er anlagt zigzag-
gaaende, jeevnt stigende Spadsereveje, overalt forsynede
med Vejvisertavler. Beaenke findes anbragt i Meengde
paa alle Veje og Gader. Vandforsyningen er fortrinlig;
hgjt oppe fra Fjzldene ledes Elvevandet i lukkede Led-
ninger ned overalt i Husene, der ere forsynede med
Vandklosetter; et udstrakt Kloaksystem med sterkt Fald
forer Spildevandet ud i den hurtigt flydende Elv_,,Land-
wasser*. Hele Byen er. oplyst med elektrisk Lys,
Gaderne med store Buelamper, Butikker og Privathuse
med Glodelamper. I Husene findes dels Kakkelovne,
dels overalt i storre Etablissementer Centralopvarmning.
Telefoner findes 1 hvert Hus, og Omnibus korer hele
Dagen langs Hovedstrgget mellem Platz og Dorf.
Opholdet i Davos og Davoserkuren. I det
foregaaende er omtalt, hvad der gor Davoserdalen til
et gunstigt Opholdssted for brystsyge fremfor mange
andre Dale i Schweizerbjergene. Hvori selve Hajfjelds-
klimaets gunstige Virkning paa de brystsyge bestaar, er
der jo langt fra Enighed om. Nogle mene, at det ud-
over en serlig Virkning paa den sygelige Proces i Lungen,
andre soge Virkningen i en Incitation af hele Organismen,
et foroget Stofskifte og forbedret Appetit, atter andre i
en sterk Forogelse af de rede Blodlegemers Tal. Alt

Fe a eee ON ey en MeO GET eT LS

6 eS tiene

i alt er vel det vaesentlige, Davos byder, Lejligheden til —

opholde sig i Hojfjeldsklima under. de bedst mulige
Omsteendigheder, i Luft, der er ren’), fri for Taage og

-1) M. H. til Lufttens Renhed maa man dog tage i Betragtning —

den meget omtalte Rog i Davos; denne maa man imidlertid

)

Blest og rig paa Sol; og paa.Ophold i fri Luft gaar
jo for en meget vesentlig Del Davoserkuren ud. Men
hvad der karakteriserer Davos som Kursted og adskiller
de brystsyges Ophold og Behandling der fra Forholdene
paa de talrige ,lukkede“ Kuranstalter i Tyskland og
andetsteds, er at den langt overvejende Del af Patien-
terne her ikke leve i Anstalter, men bo frit omkring i
Hoteller, Pensioner og hos private; ,lukkede“ Anstalter
findes ogsaa i Davos, men opiage kun en ubetydelig
Brokdel af de henved 3000 brystsyge, der udggre Gen-
nemsnitstallet i Davos om Vinteren. En Patient, der
kommer til Davos og bor uden for Anstalterne soger
selvfolgelig en af Lagerne, konsulerer ham af og iil
eller tilses af ham, hvis han er sengeliggende, faar
Besked af Legen, om hvorledes han i det hele skal
forholde sig, og hvorledes han skal tilbringe hele
sin Dag, men maa jo saa i evrigt selv om, hvor-
vidt han vil folge Anordningen; vil han det, er han
altid i Stand dertil, i hvert Tilfeelde paa de storre
Hotéller, som udtrykkelig ere byggede til Bebandling af
Kurgeester; til den egentlige Liggekur fordres kun en
aaben Veranda helst mod Syd, forsynet med de nad-
vendige Liggestole, en alm. Spanskrgrslenestol med til-
_horende hej Fodskammel, over hvilke legges en tynd
Madras; her hviler saa Pt. i halv siddende Stilling, om
Vinteren indpakket i Pels og Fodpose; Tiden uden for
Liggekuren anvendes helst til at spadsere og spise.
Eksempel paa en Ordination er falgende: Der staas op
Kl. 8, spises derpaa Frokost, spadseres 9—9*/,, gores
Kur 9?/4—111/, spadseres til 12; derpaa spises til
_ Middag, gores Kur 11/,—4, spadseres atter osv., gaas 1
Seng Kl. 10. Imellem Maaltiderne drikkes 2—3 Glas
Melk, ogsaa om Aftenen ggres Kur. Gaar man en Dag
“ned gennem Davos f. Eks. KI. 1--2 vil man _ overalt

ikke forestille sig som noget i Retning af en tet, letkendelig
Skorstensrgg, som man kan lugte og smage. Derimod kan
man oppe fra Fjeldene over Davos paa en af de mange
fuldsteendig stille Dage se hvorledes Rogen fra Skorstenene
stiger lige i Vejret og saa intetsteds kan slippe bort, men
legger sig som et let Taageslor over hele Dalbunden; at der
i saa Henseende nu skulde vere synderlig Forskel paa Dorf
og Platz, tror jeg ikke.

10

paa Verandaer hgjt eller lavt paa Husene eller i store
aabne Liggehaller umiddelbart ud mod Gaden se Hun- ©
dreder og atter Hundreder af Ptt. 1 Ferd med Kuren; —

nogle ligge og se op i Luften, andre sove, atter andre
leese, skrive eller konversere. Lidt senere vrimle Gaderne
af spadserende, der under mit Ophold gik fuldstendig

sommerkleedte i den ganske vist brendende Sol, medens

det i Skyggen var Frost. Saasnart Solen sank bag
Fjzldene Kl. 4, blev det med et Slag koligt, hvorfor en
Spadseretur altid sluttes for eller begynder efter Su-
nedgang. — Den Tanke ligger ner, at det kunde vere
uhyggeligt at feerdes i en vesentligst af brystsyge be-

boet By, men man maa vel huske paa, at de aller-

daarligste Ptt., de sengeliggende, ser man slet ikke, og
tilmed giver Luften i Davos de fleste Ansigter en sund,
rodbrun Farve, som konstrasterer steerkt med vore bryst-
syges sedvanlige Bleghed; selvfalgelig mader man dog
paa Gaderne adskillige ynkelige og kraftlose Skikkelser.

Medens der er fuldt af Mennesker paa selve Gaderne, —

Sp are ee ee SLES ne ee ee

skal man ikke langt bort, for der bliver neesten tomt; —
lidt op ad Fjeldene og paa Ture, der streekke sig blot —
/, Mil bort fra den bebyggede Del af Dalen, ses sjel- —
dent en Kurgsest. — Selv boede jeg under mit Ophold ~

paa det centralt beliggende ,Hotel Kurhaus“; for saa
vidt et almindeligt Hotel, som enhver kan tage derind

og leve som han lyster, men dog helt igennem beregnet "

paa Kurgeester. Uden for hvert Verelse var der en

Veranda, desuden fandtes store Liggehaller omkring

forste Sal og i en Park neden for Hotellet; enhver kunde —
foretage Kuren, hvor de gnskede. Verelserne vare for-—

synede med afvadskelige Tapeter, Moblerne betrukne
med vadskbart Betrek, Gulvene deekkede af Linoleum;
selvfolgelig var der elektrisk Lys og Centralvarme; dob-
belte Vinduer indrettede til kraftig Ventilation uden

Treek. Hovedmaaltiderne (KI. 12'/, og 6*/,) indtoges i—

en meget stor, vel ventileret Spisesal, der ligesom alle ~

de andre stgrre Rum var smukt udstyret, men uden —

Portiérer, Udskeeringer eller lignende, alt beregnet paa

at fange saa lidt Stov som muligt og let at kunne af-—

vadskes. Hvert af Hovedmaaltiderne bestod af 6—7
Retter, hvoriblandt talrige Grgntsager, og altid en eller
to kraftige Kodretter. Saa man ved Bordet omkring

sige

paa sine medspisende, vilde en, Lege neppe vere i
Tvivl om, at det for en Del ikke var raske, han sad
iblandt, men paa den anden Side fik man absolut ikke
Indtrykket af at befinde sig iblandt til Dels haardt an-
grebne brystsyge. Nogen videre Hoste meerkedes ikke
ved Bordet, saa lidt som i Teater og Koncertsal. Grunden
er vel dels den, at Klimaet virker gunstigt paa den
Lungetuberkulosen ledsagende Bronkitis, men ogsaa for
en meget veesentlig Del, at de syge hurtigt lere, at det
ikke er ngdvendigt altid at give efter for Trangen til
® Hoste.’

- Om Aftenen var der i Hotellet enten Koncert eller
Komedie i Teatersalen for Hotellets Beboere og Geesterne
paa nogle andre Hoteller. I Princippet kan man vel
nok finde det mindre heldigt, at Kurgeesterne deltage i
saadanne Adspredelser, men paa den anden Side kan
det vel kun ggre ringe Skade at sidde en Timestid eller
mere i en vel ventileret Sal og hore Koncert eller se
_ Komedie. Men der gives i Davos ogsaa andre mindre
uskadelige Forlystelser; der findes en stor kunstig Is-
bane, hvor der om Vinteren drives ivrigt Skajtelob med
Verdensmesterskabspris osv., Tennisplads, Skydebaner
osv. Om Vinteren er Sledesport meget yndet, i de
senere Aar ogsaa Skilob, og ofte arrangeres store Kane-
farter. Af indendgrs Forlystelser er der ikke stort andet
end at drikke paa Restauranter og Vinkneiper og spille
Hazard, hvilket skal drives i ikke ringe Udstrekning.
Faren ved disse Forngjelser indses let; mange Ptt.
ville, saa snart de merke nogen Bedring i deres Til-
stand, ogsaa ofte uden det, vere med til Adspredelserne
som Deltagere eller Tilskuere og ove forskellig Sport,
_ der absolut kreever gode Lunger, f. Eks. lobe paa Skojter
- eller i Timevis opholde sig paa Banen som Tilskuere,
- hvoraf Felgen let bliver Pneumonier, Heemoptyser eller
lignende. Seerlig skulle Englenderne vere meget lidt
tilbgjelige til at opgive deres Sport og fore et regel-
meessigt Kurliv. Men selvfolgelig kan en Kurgest i
Davos lige saa godt bo frit som paa en Anstalt, naar
han blot har virkelig Forstaaelse af sin Tilstand og ved,
hvad det drejer sig om for at blive rask.

Leger og Patienter. I Davos findes 12 prak-
tiserende Leger foruden nogle Anstaltsleger, der ikke

12

a lial

praktisere. Aldersprasident er den ikke leengere prak-
liserende Dr. A. Spengler, der i 60’erne begyndte sin
Virksomhed som Lege der og skrev det klassiske Veerk
om Davos ,Die Landschaft Davos als Kurort gegen
Lungenschwindsucht*, der nu er udsolgt. Hans to
Sonner praktisere nu i Davos. — lLeegehonoraret er ¢.
5 Fres pr. Konsultation eller Besog, noget mere for
stetoskopisk Undersogelse. For Kurgeester, der ikke ere ©
sengeliggende, men bruge Kuren og kun af og til kon-
sulere Lzegen, kommer Legehonoraret til at spille en
forholdsvis ubetydelig Rolle. De fleste af Leegerne ind-—
skranke deres Ordinationer til hygiejniske og divetetiske”
Forskrifter, bruge af Medicin kun Morfinpreeparater mod ©
Hosten, ellers kun Medikamenter, som Kurgzesterne ere
vante til hjemme fra og gnske at fortsette med; der-
imod ere adskillige af Leegerne ret ivrige Tilheengere af_
Tuberkulinbehandlingen. Kolde Afvadskninger anvendes ©
en Del, Sengeleje selvfglgelig ved Hamoptyser og ved ©
Feber, selv ved forholdsvis lave Temperaturer. — Blandt”
Kurgzesterne findes Folk fra neesten alle Verdens Hegne,
flest Schweizere og Tyskere, en Del Amerikanere cg”
talrige Englendere, der bo i et seerligt Kvarter omkring ©
de to store engelske Hoteller ,Buol* og ,Belvedere*. ©
De Ptt., for hvem Davos serlig passer, er i kort Begreb ~
alle Tilfeelde af ukompliceret ikke florid og ikke desolat ~
Lungetuberkulose. Kaverner ere ikke Kontraindikation, —
ej heller lettere Larynkstuberkulose, saa lidt som Feber ~
eller Tilbgjelighed til Heemoptyse- Den Aarstid, hvor~
Patienterne oftest sendes til Davos er Oktober—Novem-
ber, dog bliver Tallet forst fuldt i December. De fleste ~
rejse atter i April—Maj; Legerne i Davos holde paa, ©
at Afrejsen forst bor ske i Juni, men mange rejse langt ©
tidligere af Frygt for Snesmeltningstiden, der dog vist
ikke er saa slem, som den har Ord for. Mange rejse
kun fra Davos en kort Tid om Sommeren, 0g mange”
komme igen Vinter efter Vinter. :

Sygehuse og Sanatorier. I Davos findes 2—3_
Apoteker og 2 hbakteriologiske Anstalter, hvorhen Ptt.
efter Leegens Anordning, sikkert ogsaa ofte uden denne,
sender deres Opspyt til Undersogelse, et Sygehus til
medicinske og kirurgiske Sygdomme og et lille Epidemi-—
sygehus. Desuden findes ,Diakonissenhaus“, hvorhen

13

sendes haardt angrebne brystsyge, der treenge til stadig
Pleje af uddannede Sygeplejersker. Endvidere findes
et ,Skolesanatorium“ for Piger og et for Drenge. Det
sidste, ,Fredericianum“, modtager for en Belaling af
3000 Fres. aarlig til Ophold og Undervisning Drenge,
der paa Grund af Skrofulose, overstaaet let Lunge-
tuberkulose eller befrygtet Anleg dertil samt Astma,
trenge til Ophold 1 Davos. Drengene bo paa Skolen
og undervises efter de tyske Latinskolers Plan til Artium.
Skoletiden er 8—i0 og 4—%, saa at Eleverne kunne
vere i Luften hele den midterste Del af Dagen, hvortil
er indrettet store, aabne og overdekkede Legepladser
og Verandaer. Liggehaller findes derimod ikke, idet
Anstalten kun er beregnet paa Elever saa raske, at de
kunne deltage i Undervisningen. Anstalten, der synes
seerdeles vel indrettet, modtager alle Nationers Born;
dog forlanges, at de skulle vere acct tyske Sprog saa
meegtige, at de kunne falge med Undervisningen. Af
,lukkede“ Anstalter, hvor Ptt. ere under stadigt Lege-
lilsyn og Opsigt, men i gvrigt vesentlig behandles med
Luftkur, er der i de senere Aar kommet adskillige i
Davos. Den wldste og mest bekendte er Dr. Turban’s,
der ligger i Davos Platz lidt opad Fjeldskraaningen
paa en meget stor til Dels som Have beplantet Grund.
Ptt. ere her under streng Kontrol i alle Henseender
Dagen igennem, hvad der uden Tvivl giver gode Resul-
tater og vistnok kun sjeldent foles som en uudholdelig
Tvang. I Davos Dorf findes Dr. Danegger’s Sanatorium,
der ejes af en dansk Mand og sgges af adskillige Skan-
dinaver. Paa en Fjzxldskraaning ,Schatzalp* 1000 Fod
over Davos Platz oven over Skovbeltet opfores for
‘Tiden under Dr. Lucius Spengler’s Ledelse et Sana-
torium, som bliver et af de hgjest beliggende i Kuropa.
Hvad der vindes ved at opfore det her, er dels en be-
“tydelig leengere Solskinsdag, dels fuldstzendig Frihed for
Reg og endelig Isolation for Fristelserne i Davos; en
Tandhjulsbane anlegges op til Anstalten, der tenkes
aabnet til Foraaret 1900.

Temmelig langt borle fra alle andre Bygninger tet
ved Davoser Sven ligger det interessanteste af Sanato-
rierne i Davos, alm. kaldet ,Basler Sanatoriet‘, officielt
Navn ,Die Basler Heilstaitte in der Stille“. Hvert af

14

Schweiz’ Kanton’er har eller vil faa et Brystsygesana-
torium for ubemidlede. Kanton Basel har her for
offentlige og private Midler bygget en overordentlig smuk
og praktisk Bygning paa 3 Etager, liggende paa det
mest solbeskinnede Sted i hele Davoserdalen med Facade
mod Sydvest. Sanatoriet ejer et stort planeret og be-
plantet Terran, desuden en lille Lerkeskov. Indret-
ningen synes, saa vidt man kan se ved et flygtigt Be-
sog, at vere Fuldkommenheden saa ner som mulig;
der rummes 70 Ptt., Mend og Kvinder, der saavidl
muligt holdes adskilte, dog spise sammen. Veerelserne:
have 1—-2—4 Senge; uden for dem findes store Ligge-
haller. Alle Ptt. spise sammen og i Fellesskab med
Legerne; Kosten er god men ikke fin; Vin gives kun
ved szerlige Lejligheder. Spisestuen er en stor Hal,
de smukt udstyrede Opholdsstuer ligeledes meget rum-
melige. Kuren er i ovrigt den samme Friluftskur som
andetsteds i Davos; saa vidt muligt sages de raskeste
Ptt. om Dagen beskeeftigede med let Arbejde, hvad der”
forklarer, at der paa Anstalten kun findes en Betjening
af 10 Mennesker foruden to Leger. Paa Sanatoriet,
der har bestaaet i fo Aar og kun er beregnet for
ubemidlede, modtages kun Tilfzelde, der kunne give Haab
om Helbredelse. En Pt., der onsker sig optaget, hen-_
vises af sin Lege til en Komité af 3 Leger i Basel,
undersoges af en af dem og seettes paa Ekspektance-

derpaa 1 nogen Tid og kommer saa paa Sanatoriet..
Betalingen er dels intet, dels 1, 2 og 4 Fres. dagligs)

Familien sgrges der under Opholdet, og efter dette an
bringes de saa vidt gorligt : lette Stillinger. Gennem=-

forste Aars Behandling viste sig 25°/, H
42"/, ,veesentlige Bedringer“ og 23°/, »Bedringer*, -
saa 90°/, gode Resultater; dog skal jeg bemeerke, at
Anstaltens Lege, Dr. Kindig, selv i sin Beretning tager
alle Forbeliold over for ,Helbredelserne*. 4

Til Slutning skal jeg kun give nogle praktiske Op-
lysninger for Kolleger, der enten selv rejse til Davos”
eller sende Ptt. derhen. Sproget, der tales i Davos, er
overalt tysk. I Seesonen, fra November til Maj, maa

.

ae

od

15

man helst sikre sig Veerelse i Forvejen, den ovrige Tid
af Aaret er der Plads nok. Paa Sanatorier maa altid
bestilles Veerelse forud. @nsker man Veerelse eller Op-
lysninger af nogen Art, kan man skrive til ,Kurverein,
Davos Platz“ eller ,Kurverein, D. Dorf*. Opholdet paa
et af de store Hoteller i lengere Tid med fuld For-
_ plejning maa regnes til 10—12 Kr. dgl., i mindre
Hoteller og Pensionater vil der kunne leves for 7—8
Kr. Billigere kan man bo paa et af Turist (Passant)
Hotellerne, hvor der ikke modtages brystsyge; men for
en Leege vil det vere interessantest at bo paa et af de
stgrre Hoteller; dog stemmer Levemaaden paa de
engelske Hoteller nasppe med vore Sedvaner. Man kan,
meldt eller umeldt, bese de i det foregaaende nevnte
Anstalter og vil vere sikker paa elskverdig Modtagelse.
— Hvad Naturskonhed angaar, staar Davoserdalen over-
ordentlig hgjt, og der er rig Lejlighed til saavel mindre
Udflugter, som f. Eks. til det */2 Mil -borte liggende
Kursted Clavadel med en Svovlkilde, som til Bjargbe-
stigninger og sterre Udflugter, f. Eks. ad flere Koreveje
med Postvogn op i Engadin til Kurstederne Tarasp,
St. Moritz osv.; ad denne Vej naas Italien i 14 Timer.
Til den anden Side gaar over Strelapasset en let Fodsti
ned i en Dal, hvor der findes et andet af de mest be-
_ kendte Hajfjeldskursteder for brystsyge, det overordentlig
smukt beliggende Arosa.

Litteraturen om Davos er overordentlig stor, seerlig
findes en Meengde meteorologiske og klimatologiske Af-
handlinger. Om selve Kuren og dens Resultater er
selvfglgelig ogsaa skrevet meget. Gode Oplysninger findes
i folgende Afhandlinger:

Dr. L. Spengler: ,Zur Phtiseotherapie im Hoch-
gebirge (Sertryk af ,Fortschrittte der Krankenpflege*).

Dr. Turban: Beitrage zur Kentniss der Lungen-
tuberkulose (Wiesbaden 1899, 9,50 Frcs.)

Beskrivelser af Davoserdalen medtagende alle For-
hold vedrerende saavel Naturen som Kurstedet, findes
ligeledes i Meengde. Foruden Dr. A. Spengler’s for om-
talte Bog kan nzevnes:

Peters & Hauri: Davos, zur Orientirung ftir Aerzte
und Kranke (Davos 1893, 2,80 Fres).

Fuhrer durch den Kurort Davos Platz (1 Fre.)

16

kranke iGueran Daves arf policed ia
Alle de nevnte Boger kunne faas
terske Boghandel, Davos Platz. . ae

det bedste udleveres gratis fra Kurverein,

N : ryF

(Sertryk af Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren.i Kbhyn. 1901.)

Om nogle danske Uglers Gylp.
Af

O. Heims.

Uslernes Fede bestaar overvejende af mindre Hvirveldyr, der
_ sluges hele eller kun lidet sonderdelte; efter et Maaltid indeholder
Uglemaven da talrige ufordgjelige og af Mavesaften hdet paavirke-
lige Dele som Haar, Fjer og Knogler, der sammenarbejdes til en
ret fast Masse, som atter opgylpes i Form af aflange i Enderne
let tilspidsede Boller, en Form, der antagelig skyldes Passagen
-gjennem Spisergret. Disse Boller, oftest kaldte ,,Gylp“ findes over-
alt ved Uglernes Yngle- eller Hvilepladser, undertiden 1 store
Mengder, og en Undersogelse af deres Indhold oplyser om Uglernes
Fode.

Det Materiale, hvorpaa nedenstaaende Afhandling er bygget,
er skaffet til Veje af Arkitekt Hagerup, Kolding, der dels selv
har indsamlet Gylpen, dels formaaet andre til at samle den. De,
der have bidraget til Tilvejebringelsen af Gylp, og hvem der herfor
skyldes Tak ere: Cand. theol Jon Ammundsen, Kjobenhavn,
Pastor Barfod, Sonderholm, Student Johs. Helweg. Kjobenhavn,
Frk. Amalie Jorgensen, Kolding, Skorstensfejermester J orgen-
sen, Horsens, Lerer Manniche, Roskilde Mark, Trafikassistent
Olsen, Orehoved, Frk. Marie Simonsen, Kjobenhavn, In-
spektor A. Valentiner, Geddesdal, Pastor Wahl, Lem.

Noget af Gylpen har jeg selv samlet, langt den overvejende Del

er samlet af Hagerup, vesentligst ved Uglernes Ynglepladser,

56

saa at det har veret let at fastslaa fra hvilken Art Gylpen stammer;
hvor andre have samlet er oftest fra Samleren opgivet Arten, men
idvrigt volder Bestemmelsen af Gylpen 1 Almindelighed ikke nogen
Vanskelighed, idet, hvad angaar de 4 1 Danmark almindelig yng-
jlende Uglearter: Sloruglen (Strix flammea), Natuglen (Syrniwm
aluco), Skovhornuglen (Otus vulgaris) og Kirkeuglen (Athene noctua),
kun Gylp af Natugle og Skovhornugle kunne forveksles.

Indsamlingen af Gylp er foretaget paa alle Aarstider i Aarene
1896—1900 paa 69 Steder i Landets forskjelige Egne; meget er
samlet 1 Jylland, en Del paa Fyn og Sjelland, medens der kun er
samlet et Sted paa Laaland. .

Bestemmelsen af de i Gylpen indeholdte Arter og Optellingen
af dem er vesentlig sket efter Kranierne. Enkelte 1 Gylpen mindre
almindelige Pattedyr og alle Fuglene ere velvilligst bestemte af
Hr. Knud Andersen, hvem. jeg bringer min bedste Tak herfor.

En Undersogelse af danske Uglers Gylp, endog 1 langt storre
Udstrekning end af mig foretaget, er gjort af Viceinspektor Herluf
Winge, og Resultatet foreligger 1 hans Afhandling her i Tids-
skriftet (1882) ,,Om nogle Smaapattedyr 1 Danmark“; men som
Titelen viser, har Hovedformaalet veret at oplyse Smaapattedyrenes
Udbredelse her i Landet, og der er ikke oplyst af hvilke Arter

den undersggte Gylp er.

Syrnium aluco (Tabel I). Ialt er undersogt 318 Gylpklumper,
dels samlet 1 Kirker, dels 1 Skove; Gylpen bestaar af cylindriske,
paa Overfladen ret uregelmessige, i Enderne undertiden noget til-
spidsede Klumper af lysere eller morkere graalig Farve, undertiden
spraglede paa Udsiden af Billerester. Laengden er 50—70 mm.,
1 Gjennemsnit 50 mm., Bredden 20—25 mm. I Gylpen fandtes
Rester af 241 Pattedyr, hvoraf 256 Gnavere, overvejende Markmus
(Arvicola agrestis) (123) og Skovmus (Mus sylvaticus) (70), samt
af 39 Fugle af hvilke 385 vare Husspurve (Passer domesticus), 2
Alliker (Corvus monedula). IJovrigt fandtes 1 meget af Gylpen tal-

rige Billerester, navnlig af Scarabeus-Arter og en Del Grus.

57

‘eTou 6E || TL 4 1e } BE CBee. Sp ee 1 I ia 8 HOERIGH he a “"* 9ey
: Z “ liner oie “ w | oa “ T ui u|9 OGG ase surqolysyeg
| IO} “A W 2/1 ‘poysueqee,
‘purlery
OO WP qe=| Gia (|= EN Ds DIE es ON 96 er || SPLISH OWI ettelg's
‘TOT “9SauUlop ‘SS0d G a a It “\% 7) 0 “ a a “i “ GL 96 Te ee | ae eee ae Ad[Se A
IO} 'N We Pe “ AoTs.10 J,
“STIVSAMOD AOSSVDT G OP “i “ IE 4“ 16 4“ “ OL 7) 7) a“ 7) OFL 86 9) \ Eee Slee ae AR AQ[SB AL
“96 lez J | POA AONS ‘alQ Ad[seyy
‘puppets
9 a “|e ala “ “ “ 0 “ “ “ | SL 96 8/ sis ee SS srolqsug
OSTURG
“‘pInpauUowm sna.log 66 5/5
G ‘Snaiyjsomop WassYd LE || 6 D 1} Gye} Aye Gulaceales a if D 4 Tg | °86%/ nC eT ae = ee aa JOTQ SUIP[OY
“LO]YI ‘WaANBVT J ‘snanye 1
“psANT “Isamop SSDd @ || 9 4 a ui er 4 “i iL it jz “ “| T9 | 16 g/ 06 Tila | ae abe eae peo AOYS SUIP[OY
“i “i a 4“ “ja je Ge a a“ 4 “VT ie aie | [een eA atin eee SUIp[OY
LO} (NCW &/r ‘ dnipmerg
purlT se
£2 SS 8 y cs a
ee is i 8 |eP eels PISSHSS |s2 isis eS
"80 = Bealiciswliee (Se sot ississ G2eeiss
ajsng ‘“apoyeg etpu a5 ae a5 gs 82/25 [as =: 2: ae ag = se Pe “PLL "pays

‘oonpy wnushg "T [eqey,

58

Otus vulgaris (Tab. I). Gylpen ligner meget foregaaende
Arts. Klumperne ere dog lidt mindre, i Gjennemsnit 40 mm. lange
med 20 mm. Bredde; Farven er morkegraa, Konsistensen ofte ret
los. I de 313 undersogte Klumper fandtes Rester af 5 Fugle og
328 Pattedyr, hvoraf 320 Gnavere; af disse vare 184 Arvicola
agrestis, 72 Arvicola arvalis og 49 Mus sylvaticus. Billerester

fandtes kun sjeldent i Gylpen.

Athene noctua (Tab. III). Gylpen, der udelukkende er taget
i Kirker, er let kjendelig ved sin ringe Tykkelse, gjennemsnitlig
15 mm. med en Lengde af 20—50 mm., gjennemsnitlig 35 mm.
De enkelte Klumper ere cylindriske, ofte sterkt tilspidsede 1 En-
derne, af ganske lysegraa Farve, undertiden helt blaalig marmorerede
af den Mengde Billerester, som ofte danne det meste af Klumpen,
eller gullige af Grus, som gjensynlig sluges 1 Mengde, naar der i
Maaltidet ellers ikke findes tilstrekkeligt af Stoffer til at danne
Gylpen, med andre Ord, naar Fgden bestaar af Biller. I alt
undersggtes 530 Klumper, hvortil dog maa legges en Del, som
modtoges i hensmuldret Tilstand. I Modsetning til den store
Mengde Billerester (mest af Lobebiller og Skarnbasser) som Gylpen
indeholdt, fandtes forholdsvis faa Levninger af Hvirveldyr; ialt af
8 Fugle og 103 Pattedyr, dog 1 Virkeligheden af adskilligt flere,
idet Kraniedelene ofte vare saa s@ndrede, at det var mg umuligt
med fuld Sikkerhed at bestemme Arten (se Tab. III, sidste Spalte).
Af Pattedyrene vare 101 Gnavere og af disse 63 Arvicola arvalis
mod 19 Arvicola agrestis. Paafaldende er her den store Overvegt
af Arvicola arvalis over Arvicola agrestis, naar man sammen-
ligner med Forholdet for de ovrige Uglers Vedkommende!). I
Strix flammea’s Gylp fandtes 139 Arvicola arvalis mod 246
A. agrestis, i Syrniwm aluco’s 3 mod 23, i Otus vulgaris 72 mod
74. Dette skyldes ikke, at Gylpen af Kirkeuglen er taget fra
Egne, hvor fortrinsvis A. arvalis lever; undertiden er endog taget

1) Selvfolgelig sammenlignes kun for Jyllands Vedkommende da A. ar-
valis ikke findes i andre Landsdele.

59

“‘SnMMest LT Z ‘epongq G Ol AR ao ap | Wh Fes I eels eh eee oe Wel
| “ “i 96 EU organ | (iste epee POAISKN 10T
‘ON W 1 ‘soyg duys[o
Pine 968) occ AQ|SEFT
pada AOYG ‘eIQ Ao[sepy
Wap OOGT si Vi ps apILsou FOS
86° J] WW 1 “A0%S Tepseppex
‘pynjaow Obnsadsay % lz a | T QO cll ae gee aS0Y
lof “SQ - */, ‘osvquelg
‘purxplels
‘pond ] | ial 969) Jit aqin
10} “A WX 1 ‘wpoysepueg
ie 968, occ “ si0p
“LOTTE -URY TOW */1G “9Teue9
‘Jon [ “psamop Lassvq F Qj iu UGea ere eke eee SUIP[OY
‘16 9/ °962/fi| por aoyg ‘ysuqsyrewoy
puelpsar
ri
2 > ~| = Ss taal e 8s 2
db = 8 (8 (8, (8. |eeleb lsh Seles is. is =
ee _ (aSleS/25|25/85| 25 [2s (Se (82 (82 SE (SF P| Dhl "PIS
efong “peyed epuy | Ss/2% /Se [So |8> | $8 Ss (Ss [SS Ss Ss [88 2
5 |e |e fe Is Para lsa jks [Ps [2 1s Se
a . n ns}

‘StLD6)Na SNIQ “TT [eqey,

60

Ringgive, 3!/s4 M. NV. for
WViejleiee tesserae a

Sonderholm, 1 M. @.f. Nibe
Stavning, 23/; M.S. f. Ring-

IRDA Sern een oe ee
Taps, 11/2 M.8.f. Kolding
Thyrsted, ?/2 M.S.f,Horsens
Alstrup, 14/2 M.@.f. Ring-

kyObines swe

Sted. Tid.
Jylland.

- Bislev, 1 2M.8.f. Nibe /s 96
8. Bjert, 1 M.@.f.Kolding |} /) 96
Egtved, 21/2 M. NV.f. Kold. Js Io
Give, 3M. NV.f. Vejle... [497
Grimstrup, 2M.S@.f.Varde 96
Lejrskov, 11/2 M. V.f. Kold. 28/, 96
Lyne, 2/2 M. N. for Varde 25/5 96

20/4, 27/96

[6 96
20/, 96

Ve, MOR Xs)
5/5 96

Tal af Gylp.
Talpa
europza.
Sores
pygmexus.

Crossopus
fodiens.

Hypudxeus

glareola.
Arvicola
amphibius.

Arvicola
arvalis.
Arvicola
agrestis.
Mus
decumanus.
Mus
musculus,
Mus
minutus.
Mus
agrarius.
Mus
sylvaticus.

Andre Pattedyr, Fugle
0.a.

'

"

"

"

"

”

En Del Mus og Arvicola,
nogle Fugle, Masser af
Biller.

Nogle Mus og Arvicola,

Oe

Biller.

1 Alauda arvensis, Mas-
ser af Scarabeus; meget
Grus.

1 Fugl; meget Grus.

1 Fugl, Biller, 8 Mumier
af Rana sammen med
Gylpen.

1 Passer domest., Biller.

Adskill. Mus og Arvicola,
1 Passer montanus, 2
Alauda arvensis, 1 Hm-
beriza citrinella; Biller,
meget Grus.

Adskillige Biller.

2 Arvicola.

Nogle Mus; en Masse
Biller.

Mindst 8 Fugle.

61

Gylp af Kirkeugle og Slorugle fra samme Sted (f. Ex. Lejrskov).
Taenkes kunde det, at Kirkeuglen serlig jagede paa Steder, hvor
fortrinsvis A. arvalis opholder sig, eller maaske snarere, at den
lille Ugle foretrekker den spinklere A. arvalis for den oftest kraf-
tigere A. agrestis.

Iovrigt maa det siges, at for de her omhandlede tre Ugle-
arters Vedkommende viser Gylpen stor Overensstemmelse i Ud-
seende og Indhold. Tages Gylpen af alle tre Arter sammen, viser
det sig, at Biller udgjore en ikke ringe Procentdel af Indholdet,
at der er fundet mindst 52 Fugle (hvoraf mindst 40 Passer dome-
sticus) mod 672 Pattedyr af hvilke Gnavere udgjere 98 pCt., Spids-
mus 2 pCt.

Strix flammea (Tabel IV). Underssger man Gylp af Slor-
uglen, ser man snart, at den betydelige Adskillelse i Bygning, som
findes mellem Sloruglen og de ovrige Ugler, ogsaa strekker sig til
dens Gylp, som afviger fra de andres i saa hej Grad baade ved
Udseende og Indhold, at den kjendes ved forste Ojekast. Storrel-
sen er i hoj Grad paafaldende, idet Lengden oftest er 30—60 mm.,
kan variere fra 25—80 mm., Bredden 20—30 mm.; nogle ere
lidet. storre end Stxrewg, de fleste langt storre, de storste kunne
nerme sig til et lille Honseeg saavel i Form som i Storrelse;
oftest ere de cylindriske med butte Ender, men ofte er Aigformen
ret udpreget. Overfladen er glat, af sortegraa Farve, hos frisk
Gylp overtrukket med et glindsende, slimagtigt Lag; den morke
Farve, som findes helt igjennem Klumperne, maa skyldes en ejen-
dommelig Indvirkning af Mavesaften, thi den findes, hvadenten Ind-
holdet er Rester af Dyr med morkt eller lyst Haarlag. Konsi-
stensen er langt fastere end hos de andre Ugler, saa at der ofte
udfordres en kjendelig Kraft for at sonderrive Klumperne.

I Gjennemsnit indeholder hver af Sloruglens Gylp - Klumper
Rester af omtrent 3 Gange saa mange Hvirveldyr, som Gylpen af
den lige saa store Natugle. Ved Undersogelse af Indholdet viser

sig ogsaa en ejendommelig Forskjel fra de ovrige Ugler, idet Spids-

62

1a) Sse leu Ces

eee be SIS sO IN FOL Pa
“SHIUSOUOP: LBS). n | Og) G | Le qT SUIPIOM FN OW rT UTA
“‘SNIYSAMOP LassMdT & a \a ala eNO eae ae ENC a Al CET on all ee eer nar eee RII
; “opel FN W 1 “Aqilon
SNHIYSOUOP 18ST | eset DES u POM JAS WZ ‘dnzpure |
"S1UO7YO SNULL |
NOVT [ ‘sisuaaww DpnnTpy
I ‘snowsamop wasspq 1 HN ic wer 4 Gos Talec ee eee LOG a eG Ee aE emer ee sueslop]
| POW): ‘preesoypeqsueyg
‘SHOINUL SHPINT 1 €T\ 07 | “ |e t 0 G SUIPOY J'N'W*/eT dnreyg
G49 Ns) u IL JE SUIP[ON FAS W 4/1 “4seeg
a“ a a“ i 7] G UI Ser a "Hei lao acc 0) OM. Di OSB apIeA
TO} OS “W 1G “oxIDAN
u-lG ule A glue | lou ioe | cog) il cece es sulosIOF]
| | IO} “AN ‘WT ‘wnpuny
[sng T | 6 \9L | “ |¥% a j g PIOM FAW 2/11 “Aoysalory
NT u i@ | 4 |¢@ u I 7 ‘* eTfA J AS WI ‘aeptor
“SNIVYSIWOP MISSVP GI || Ge “| OT “ eg j * gffon JS 4/, ‘ucloR
O16 fb Og o i 4 “TeV PNW /11 loqsys0ly
‘DYIUILPI DZWAQUIET | 6 197 | “ 168 ui IL g | SUBSIOF J A TL 2/; ourgeR
On een 17 § # 8 € SUIPON JAN Wit ‘oye
2 Ton “\y Z g e OplIVA IO WZ dnaqstapny)
‘3]NT 8 ea eS, I 6 I | Sant FN WZ Soutmurerg
“ia aja M T “ | SUIP[OY FA WS 3spuy 3S
a i “ja 4 T I (qsuvesAspurg ) snyley
“ “ “ 1@ a 7) “i SUIP[OY J NWI ‘OpulmTy
‘purse
Il 9 & | 8 | 2 E a
2 ie is -|8 = \s $ RioSis,is (Is sy
0 leslie eels les (G2 22 (es es (23 8 Se Sl = ‘pa
ang ‘xMpeeg arpuy | S528 |S2 28 |Sf | £8 [8S [SS [S888 [24 [gS SS S ees

‘pawupy Li11¢

“AT [09®L

63

‘SNULIOSe],T [ ‘olsny 6S

9GT| 2 | GG| 6G) 6 | L0E| GET} S| @ | 82) 9F9| OF| G | E99
‘snpasjsidid obnsads
-aA T “psauop 4asseg 6 /8T | 2 |” | LE | 6 | 8 | 4 ee Oe OOS Oe ee OS
9 4“ “ IL il G a“ 7) 4“ ge OL “ 4 GI
DIVYSNA OPUNMA G || 6 4“ “ OF “OL “ “i “ Coantey “ “ | 6G
‘Lon LP 7) 4“ hae “1G “ “ my) “ G “ TL |6
I a“ a ge “ e uy “a “a a“ I “i “ ge
4“ 4“ “ G iL OL 4 “ 4 4 OL “ a“ é
“SNIVYSOMOP LOSSDG {|| 4 “ 7) Gl “ ) OL 4“ “4 4“ I 6 “ “106
a“ 4“ “ OL 7) 4“ 7) 4 7] 4 “ a“ a“ ge
a “a “ a“ 4 7) 4“ a 4a a i a“ 7] G

96 */¢r
964/er *se

96 */

Wel
eee a oe Surqolysyeg
IO} “A W 2/1 ‘poysteqee
“purpeey
BEA Ao Ae Sere ee IOYs
TOLTS 1OF GWT ‘A0Tstg
ob BO SEO nH 3 Hina Toysalyg
LO “QW We_ ‘Aqorely,
Pee eee uouseroysyalyg
purypels
Wiel ores chno=n 3.0 asuep()
TO} “AN CW 2/17 ‘AOTSIOSTA
croc eon. eputuey.tely
1} “A “W 1‘ oqequnyy
Pied tageneenm ao oputurey.tol y
Io} "A CW Fe ‘duystoly
Pana oon TRO; Ch Oar NOSED oD BLOGAN
ro Ne INE Git “9suovog
SEARO RGR ESCO BEDRE. SLOGAN,
TO} “AN “WH T “AoTsuny

64

mus her optrede som en meget vesentlig Bestanddel af Foden.
I 663 undersggte Klumper fandtes Levninger af 1835 Hvirveldyr,
hvoraf 59 vare Fugle (heraf mindst 43 Passer domesticus). Af
Pattedyrene vare 766 eller ca. 40 pCt. Spidsmus, af hvilke der
som nevnt hos de #vrige Ugler tilsammentagne kun fandtes 2 pCt.
Paafaldende er ogsaa det store Antal Husmus 359 eller ca. 20 pCt.,
medens de hos de andre Arter kun udgjore mellem 35 og 4 pCt.

Biller synes Sloruglen kun i ringe Grad at fortere.

Et Sporgsmaal bliver det nu, om man af Uglernes Gylp faar
fuldsteendig Oplysning om deres Fede, eller om de muligvis for en
Del leve af Dyr, hvoraf der i Gylpen ingen Rester findes, dels
Dyr uden Ben- eller Chitinskelet, dels Hvirveldyr saa store, at
Uglerne kun fortewre deres blgde Dele, men ikke sluge Knoglerne
med. Det er muligt endog ret rimeligt, at Uglerne tage en Del
lavere Dyr, f. Ex. Natsommerfugle, hvoraf ingen eller kun ukjende-
lige Rester findes i Gylpen. Derimod viser Gylpen utyivlsomt
med stor Nojagtighed, hvilke Hvirveldyr Uglerne leve af; thi selv
af ikke helt smaa Pattedyr, f. Ex. Husrotte og Muldvarp og Fugle,
f. Ex. Allike, findes, endda ret store, Knogler, bl. a. hele Baekken-
partiet af sidstnevnte Fugl; Gylpens Indhold af Hvirveldyr stem-
mer ogsaa godt overens med hvad man ved om Uglernes Fede ad
anden Vej f. Ex. ved at undersgge de Forraad af Dyr, Uglerne
samle i deres Reder, medens de have Unger. Der synes altsaa
ikke at vere nogen Grund til at tro andet, end at Uglernes Gylp

virkelig giver et tro Billede af deres Fede.

En Undersggelsesrekke som den her foretagne kan fornden at
oplyse det, som er Hovedformaalet nemlig Uglernes Fede, ogsaa give
Oplysning i en helt anden Retning nemlig om Smaapattedyrenes
Forekomst og Udbredelse i Danmark; paa Forhaand kunde man

ikke vente, at der i saa Henseende skulde bringes synderligt andet,

end hvad der findes 1 Winges fornevnte Arbejde, der er bygget
paa et langt storre Materiale, og hvortil er gjort yderligere Til-
fojelser 1 samme Forfatters 1 1899 her i Tidsskriftet offentliggjorte
Afhandling ,,Om nogle Pattedyr 1 Danmark“. Mine Resultater
stemme da ogsaa 1 et og alt overens med Winges, hvorfor en
nermere Omtale af, hvad jeg har fundet angaaende Smaapatte-
dyrenes Udbredelse er overfigdig; kun skal det bemerkes, at Ar-
vicola arvalis er truffet noget lengere mod Nord end Winge har
fundet den, idet der i Gylp af Kirkeugle fra Sonderholm, 1 Mil
Ost for Nibe fandtes et Kranium af denne Art. Da Winges og
mit Arbejde tilsammen omfatter henved 8000 1 Uglegylp fundne
Smaapattedyr, er det neppe sandsynhet, at der forelobig ad den
Vej vil vindes yderligere Oplysning om Smaapattedyrenes Udbre-
delse og Forekomst i vore storre Landsdele. Derimod kunde der
vel skafies en Del nye Oplysninger om disse Dyrs Forekomst paa
vore stérre og mindre VYer, hvorom man hidtil kun ved hdt; den
eneste 0, hvorfra jeg har undersogt Gylp, er Samso; 1 Slorugle-
gylp herfra fandtes 1 Modsetning til Indholdet af samme Gylp fra
Landets gvrige Hene ingen Spidsmus, kun Husmus og Skovmus;
andet fandtes ej heller 1 Gylp af Natugle sammestedsfra. Selv-
folgelig er Tallet heraf (jalt 28 Smaapattedyr) altfor lille til at
afgjore nogetsomhelst med Sikkerhed, men det synes dog at give

et ganske interessant Fingerpeg.

‘

LF,

4

(Sonderabdruck aus: Journal fiir Ornithologie. Januarheft 1902.)
v4 hk {j ?

pa,

Uber Grénlands Vogelwelt.

Vortrag, gehalten vor der Deutschen Ornithologischen Gesellschaft
am 7. Oktober 1901.

Von Dr. O. Helms, Haslev.

Meine Herren!

Wenn ich heute die Ehre haben soll, Ihnen etwas von den
Voégeln Groénlands zu erzihlen, so muss ich mir erlauben, ein
paar Bemerkungen iiber das Land, seine Natur und das Bewohnen
desselben vorauszuschicken. Grénlands Lage ist Ihnen Allen bekannt,
ebenso wie Sie wissen, dass es eine ungeheuere Insel von gegen
20,000 Quadratmeilen ist, wovon der weit iiberwiegende Teil mit
einer michtigen Eisdecke, dem Inlandseise, bedeckt ist, welches
an einzelnen Stellen ganz bis zur Kiiste hinabreicht, sonst nur
einen breiteren oder schmaleren Streifen freien Kiistenlandes
tbrig lasst. Auf dieser schmalen Kiiste in einer Breite von
hochstens 20 Meilen, oftmals viel weniger, ist es, wo sich alles
Menschen-, Tier- und Pflanzenleben in Grénland _befindet.
Gewiss haben verschiedene Reisende Vogel auf dem Inlandseise

92 Dr. O. Helms:

gesehen, z. B. die kleine Schneeammer, welche Nansen zwitschernd
entgegenflog auf seiner Reise quer tiber das Eis und ihm die :
Nahe des eisfreien Landes verkiindete; andere haben im Innern auf —
dem Hise den Steinschmatzer, den Raben und Seeschwalben an- —
getroffen, aber das sind alles nur Ausnahmen, das Eis ist 6de und ~
leer. Auch das Kiistenlaud ist unwirtlich genug, an den meisten —

Stellen ddes Klippenland, sparsam bedeckt mit Moos und Flechten;

nur in den Thialern, besonders tief innerhalb der Fjorde, findet 4

sich eine recht reiche Vegetation mit zahlreichen Bliitenpflanzen
und fruchtbaren Wiesenstrecken, an giinstigen Stellen Gestraéuch,
besonders von Weiden und Birken, gewohnlich nur in einer Hohe
von 3—8 Fuss, aber oft von grosser Ausdehnung, an hesonders
geschiitzten Stellen in den siidlichsten Fjorden sogar oft kleine
Wildchen mit Baumen bis zu einer Hohe von 20 Fuss bildend.
Zahlreiche Fliisse durchziehen das Land, und tiberall umher liegen
erdssere und kleinere Seen. Oft liegt langs der Kiiste ein flacheres,

mit Heidekraut bewachsenes Vorland, hinter welchem die Berge

sich erheben, und ausserhalb der Kiiste liegt das Schérengewisser
mit unzahligen grésseren und kleineren Inseln, die Briiteplatze
vieler Seevégel. Diese Beschreibung passt im ganzen nur fur
Gronlands Westkiiste, an der Ostkiiste fehlt das schiitzende
Schérengewasser, die Berge fallen an den meisten Stellen steil
ab ins Meer, das flache Vorland fehlt, und das Eis liegt fast
das ganze Jahr hindurch lings der Kiiste, das Klima ist kalter,
die Vegetation sparsamer, das Vogelleben viel armer.

Auch hinsichtlich des Bewohnens besteht ein grosser Unter-
schied zwischen der Ost- und Westkiiste. Dieseist kolonisiert vom Kap
Farvel bis Upernivik, vom 60. bis zum 73. Grade nordlicher Breite,
eine Kiistenstrecke von gegen 200 Meilen. Hier wohnen ungefahr
10,000 Grénlinder zerstreut iiber zahlreiche Wohnplatze mit
héchstens ein paar Hundert Einwohnern auf jedem einzelnen, und
hier finden sich gegen 20 danische Kolonien, wahrend auf der
Ostktiste die Besiedelung auf eine einzige Strecke um den 66.
Grad nérdlicher Breite eingeschrankt ist, wo einige wenige Hundert,
teilweise heidnische, Grénlinder wohnen, wahrend die danische
Kolonie Angmagsalik, nur aus zwei danischen Familien besteht,
welche ein einziges Mal jihrlich mit der Aussenwelt durch ein
Schiff von Danemark in Verbindung stehen.

Ks ist leicht verstandlich, dass Grénlands Vogelwelt besonders
aus den Voégeln bestehen muss, welche an das Meer gebunden

Uber Grénlands Vogelwelt. 98

sind, direct oder indirect ihre Nahrung dort finden, und die Haupt-
masse unter den Végeln, Arten sowohl wie Individuen, sind Schwimm-
vogel. Die 6den Berge werden selbst bis zu einer recht be-
traichtlichen Héhe von einem einzigen Vogel belebt, dem kosmo-
politischen Steinschmitzer (Saazcola oenanthe), wahrend tiefer im
Thale und auf den unteren Berglehnen, auch ganz draussen auf
den Inseln im Scharengewisser, sich die Schneeammer findet
(Emberiza nivalis), der haufigste und am besten bekannte unter
den grénlaindischen Kleinvégeln, welcher sich schon Anfang April
zeigt und sein Zwitschern von einem Hausdache oder Felsblocke
hoéren lasst, trotz des zu dieser Jahreszeit oft sehr unfreundlichen
Wetters. Innerhalb der Fjorde, tief unten auf feuchtem Moos-
boden, baut die Lerchenammer (Emberiza lapponica), die Zierde
einer grénlindischen Landschaft, sowohl durch ihre lebhaften
Farben, wie durch ihren eigentiimlichen Gesang, welcher teilweise
aus hiibschen, tiefen, metallisch klingenden Ténen besteht und in
der Luft vorgetragen wird, indem sich der Vogel mit ausge-
breiteten Fliigeln herabsenkt. Wahrend Steinschmaétzer und
Schneeammer ihr Nest in kleinen Felsspalten oder zwischen zu-
sammengestiirztem Gestein anbringen, steht das Nest der Lerchen-
ammer vortrefflich versteckt auf der Erde. Der einzige Vogel,
welchem die grénlandischen Gebtische zur Nestanlage gross genug
sind, ist der Leinzeisig (Acanthis linaria), welcher sein Nest im
Weidengebiisch oder in den Birken, unten an den Berglehnen
anbringt. Kines Abends lagen wir, eine Gesellschaft, am Ufer
eines Flusses und hatten dort eine vergniigte Stunde zugebracht, als
einer unserer Gesellschaft in einem niedrigen Busche, gerade da,
wo wir lagerten, einen kleinen Leinzeisig auf seinem Neste sitzen
sah, fast mitten unter uns, ungestért durch die muntere Gesell-
schaft. Wenn wir noch einen Pieper nennen (Anthus pensylvanicus),
so haben wir die Kleinvigel, welche der Reisende erwarten kann
in Grénland zu treffen; sie sind es, welche die dden Strecken
beleben durch ihren Gesang und uns an die Vogelgesainge in den
heimatlichen Waldern erinnern, welche sich im Herbst um die
Wohnungen der Menschen scharen, welche bei ihrer Ankunft im
April/Mai das Ende des langen Winters verkiinden. Zugvogel
sind sie alle, der einzige Standvogel unter den Sperlingsvogeln
ist der Rabe (Corvus corax), welcher iiberall an steilen Felswainden
briitet; man findet ihn allerorts, zumeist am Strande nach Nah-
rung suchend; bei den Wohnplitzen spielt er die Rolle der Geier,

94 Dr. O. Helms:

sammelt sich in Menge an der Stelle, wo die Seehunde auf’s
Land gezogen werden und wo deren Kingeweide und Fleischreste
ihnen reichliche Nahrung bieten; bisweilen sieht man Scharen bis
zu hundert. Grénlands einzige Eule, die Schneeeule (Nyctea nivea),
briitet auf den 6desten und abgelegensten Stellen, von wo sie im
Winter herab nach der Kiiste kommt, um Nahrung zu suchen.
Zerstreut horstet der Seeadler (Haliaétus albicilla), welcher an
manchen Orten taglich zu sehen ist, oft 3 bis 5 zusammen; seine
Nahrung besteht aus Aas, Fischen, Hasen und Seevégeln, welch
letztere er auf dem Wasser erbeutet, wihrend er einen leicht-
beweglichen Vogel, wie eine Moéve, schwer fangt; dagegen habe
ich ihn oft mit grosser Dreistigkeit herniederschiessen und eine
angeschossene oder tote Méve in unmittelbarer Nahe eines Bootes
greifen sehen. Der Wanderfalke (Falco peregrinus) briitet spar-
sam, hiufiger der Grénlandsfalk (Falco candicans) in seinen ver-
schiedenen Formen, auf welche ich hier nicht niher eingehen will.
Besonders im Herbst und Winter zeigt er sich oft bei den Kolonien
und wird dort auf eigentiimliche Weise geschossen, indem Tauben,
die fast tiberall von den Dinen in Grénland gehalten werden, in
die Luft geschickt werden und hier in grossen Kreisen fliegen,
so dass sie der Falke leicht erblickt und dann verfolgt. Die Tauben
suchen eilig den Taubenschlag zu erreichen und der Falke stirzt
dummdreist ihnen nach, ohne sich darum zu bekiimmern, dass ein
Jiger dicht dabei steht. Es gliickt dem Falken niemals, eine
Taube zu schlagen; seine Beute sucht er unter den Seevégeln
oder unter den Schneehiihnern (Lagopus mutus), Gronlands ein-
zigem Hiihnervogel, der recht haufig auf den Bergen briitet, im
Sommer nur selten gesehen wird, im Winter in Scharen nach
den niedrigen Bergen an die Kiiste kommt, teils aus dem Innern
des Landes, teils siidlich wandernd aus Nordgrénland. Seine
weisse Farbe fallt wohl mit der Farbe des Schnees zusammen,
aber die Spur in dem losen Schnee verraét den Vogel auf weitere
Entfernung. Seine Nahrung, welche er geniigsam sich unter dem
Schnee hervorscharrt, besteht im Winter aus Beeren, Knospen
und Blattern. Da sie den Menschen nicht kennen und fiirchten,
kann man oft einen oder mehrere aus einem Schwarm schiessen,
ehe der Rest davonfliegt. Es wird auch von ungeheuren Massen
berichtet, Scharen von Tausenden, selbst habe ich solche aber
nie gesehen’ bei Ivigtut, Kryalitbrud in Siidgrénland werden im
Winter oft gegen 3000 geschossen. — Das ist, was man an Land-

Uber Gronlands Vogelwelt. 95

vogeln in Grénland sehen kann, und eine Wanderung auf den
grénlandischen Bergen und in den Thilern im Lande giebt, wie
herrlich eine solche sonst sein kann, dem Ornithologen nur geringe
Ausbeute. Erst an der Kiiste gewahrt man das Vogelleben, wo-
selbst unter den Seevégeln verschiedener Arten, z. B. Seetauchern,
Ganse, einige Enten und Watvégel an kleinen Seen innerhalb
des Landes briiten. Flache Strandufer fehlen an den meisten
Stellen; die nackten Felsenkiisten, gegen welche die Brandung
schlagt, bieten einen schlechten Aufenthalt den Watvogeln,
von welchen nur ein einziger, der Seestrandlaufer (Tringa mari-
tama), in grdsserer Menge sich findet, an Siimpfen und kleinen
Seen innerhalb des Landes oder auf Inseln briitend; im Herbst
und Winter bewegt er sich in kleinen Trupps auf den Scharen
am Strande, eifrig hinzulaufend, wenn die Welle sich zuriickge-
zogen hat, um Nahrung zu suchen in dem, was die See heran-
spilt hat; ohne Bedenken schwimmt er von einem Stein zum
andern, eine Fertigkeit, welche noch mehr bei seinen Verwandten,
den Wassertretern (Phalaropus hyperboreus und fulicarius) ent-
wickelt ist. Im Sommer briiten sie an kleinen Seen, deren
Wasserspiegel sie mit ihren reizenden Gestalten beleben, im
Herbst sind sie auf dem Meere; vom Wasser sieht man sie bis-
weilen auffliegen und auf dem Strande laufend der Nahrungssuche
obliegen wie die Strandliufer. Recht haufig briitet auch der
Sandregenpfeifer (Aegialitis hiaticula), seltener der Steinwalzer
(Strepsilas interpres).

Halt man sich in den hellen Sommernachten an den Fjorden
oder innerhalb des Landes auf, so wird man bisweilen den kraftigen
Schrei der Seetaucher (Colymbus glacialis und C. septentrionalis)
vernehmen, einen Schrei wie das Wehklagen eines Menschen, un-
heimlich und durchdringend; am Tage sieht man die hibschen,
scheuen Vogel auf dem Wasser liegen oder hoch in der Luft
fliegen, jetzt auch schreiend, aber in einem ganz anderen, weniger
unheimlichen Tone; hat man Gliick, so kann man das Nest am
Ufer eines Sees oder unzugingig auf einer kleinen Insel mitten
auf einem grossen Bergsee finden. Auf steilen hohen Felsen nach
dem Meere zu baut der Kormoran (Phalacrocorax carbo), der im
Winter oft geschossen wird; aus seinem Balg, der von den Federn
befreit wird, so dass nur die Dunen zuriickbleiben, erhalt man
eine sehr kostbare Kiirschnerarbeit, Damenkragen und Mufis.
Enten, Méven und Alken stellen die Hauptmasse der grénlandischen

96 Dr. O. Helms:

Seevogel; fahrt man in den Fjorden oder langs der Kiiste, so
wird man stets Arten dieser drei Familien vor Augen haben,
im Sommer oft nur wenige, im Frihjahr, Herbst und Winter
unzahlige Scharen. Von GAnsen briiten Blissgans (Anser albi-
frons) innerhalb des Landes, zu den Zugzeiten werden sie an
der Kiiste gesehen. Die Stockente (Anas boscas) nistet an Siimpfen
und kleinen Seen und scheint sichin Grénland ebenso wohl zu befinden
wie in unseren viel milderen Gegenden; an denselben Ortlich-
keiten briitet die Kisente (Harelda glacialis), welche sich im
Winter scharenweise an den Kiisten einfindet und von weitem
durch ihren melodischen Ruf kenntlich ist. An reissenden Fliissen
innerhalb der Fjorde briitet, unter einem Busch versteckt, die
prachtvolle Kragenente (Cosmonetta histrionica), die am schénsten
gefirbte von allen nordischen Enten. Prachtig ist es anzusehen,
wenn eine Anzahl Mannchen an einem stillen Friihlingstage
draussen bei den Schiren liegt, beschienen von der Sonne;
bewundernswert, sie nahe der Kiiste in der Brandung sich tummeln
zu sehen, welche sonst alle anderen Végel meiden. Im August
verlieren die Mannchen die Schwungfedern; trifft man zu dieser
Zeit eine Schar, so kann man sie mit dem Boot in eine kleine
Bucht der Kiiste treiben und die meisten zur Beute machen.
Kines Tages sah ich Grénlinder mit 20 kommen, welche sie mit
Wurfgeschossen erbeutet hatten. Auf den niedrigen Scharen
ausserhalb der Kiisten, besonders in Nordgrénland, briiten zu
Tausenden, ja Millionen die Eiderenten (Somateria mollissima und
S. spectabilis). Nest liegt an Nest, so nahe, dass man kaum die
Insel betreten kann, ohne Eier zu zerstéren, welche weich
umgeben sind von einem Kranz der beriihmten Eiderdunen, die
in jedem Friihjahr zusammen mit den Kiern von den Gronlandern
gesammelt werden und einen wichtigen Handelsartikel ausmachen.
Irgend welchen Schutz geniessen die Végel nicht. Im Winter
sammeln sie sich zu ungeheuren Scharen, die, wenn sie auf-
fliegen, einen Lirm hervorbringen wie ein ferner Donner. Am
Tage liegen sie draussen lings der Kiiste, am Abend ziehen sie
hinein bis zum Ende der Fjorde; auf diesem Zuge werden sie
massenweise geschossen; sie werden von Grénlandern sowohl, als
auch von Dinen gegessen, und die Balge werden zu Kiderdunen-
decken verwendet, welche Ihnen aus den Schaufenstern der
Kirschner bekannt sind. Die Federn werden ausgezupft, so dass
nur die Dunen zuriickbleiben, die Balge werden an den Randern

Uber Groénlands Vogelwelt. 97

zusammengenaht und aus der hiibschen Haut am Halse wird eine
Einfassung hergestellt. Noch eine Entenart gehért zu den am
haufigsten vorkommenden Végeln, obgleich sie nirgends in grossen
Mengen auftritt: der Mittlere Siger (Mergus serrator). Was den
Bewohnern siidlicherer Linder am eigentiimlichsten erscheintundam
meisten Eindruck voin Vogelleben im hohen Norden macht, sind die
oft beschriebenen Vogelberge, steile Felshinge mit nur schmalen
Absatzen und Unebenheiten, am haufigsten gerade in’s Meer ab-
fallend. Sie erheben sich bis zu einer Héhe von mehreren 1000
Fuss und sind von weitem leicht kenntlich durch die Vogelmassen,
welche sie umfliegen. Auch Grénland ist reich an solchen Vogel-
bergen, sie finden sich iiberall an der Westkiiste innerhalb der
Fjorde oder draussen im offenen Meere, am haufigsten in Nord-
erdnland, und werden von Méven, Alkenvégeln und Sturmvégeln
bewohnt. Unter den Méven ist es besonders die kleine Drei-
zehige Move (Larus tridactylus), welche die Vogelberge bevélkert.
Auf einem einzigen Vogelberge kann man Millionen dieser Vogel
finden, in den meisten Fallen natiirlich viel weniger; die Nester
liegen von unten in gleicher Hohe mit der Oberfliche des Wassers,
wo die Wellenspritzen sie erreichen kénnen und von wo man mit
einem Boot die Eier nehmen kann, bis hinauf zu einer Hohe von
vielen hundert Fuss, sind recht gross gebaut aus Moos und Gras,
weiss von den Excrementen der Vogel. Wie die Eidervégel hat
diese Méve einen tiiglichen Zuz, doch geht dieser in entgegen-
gesetzer Richtung, des Morgens hinein in die Fjorde, des Abends
hinaus auf’s offne Meer, oft jedesmal eine Strecke von zehn Meilen.
Im Herbst sammeln sie sich zu Scharen von Tausenden, folgen
den Seehunden und Walen, um in dem Fischgewimmel, welches
diese aus der Tiefe an die Oberflache jagen, Nahrung zu suchen,
im Winter ziehen sie fort, um mit dem Friihling schreiend und
larmend ihre Brutplatze wieder aufzusuchen. In Grénland werden
sie vielerorts als die eigentlichen Frihlingsvégel angeschen. Auch
die grésseren Méven, Eisméve und Polarmoéve (Larus glaucus und
L. leucopterus) briiten zu Tausenden auf den Bergen, ebenso oft
aber auch auf den Inseln, wo sie schon Anfang Mai zwischen
Kis und Schnee Eier haben. In weit geringerer Zahl nistet auf
den Inseln zerstreut die Mantelméve (L. marinus), wihrend die
hiibsche Elfenbeinmoéve (ZL. eburneus) und die kleine Sabines-
Move (L. sabinez) nur Giste in dem kolonisierten Teile Grénlands
sind, Die Raubméven (Lestris parasiticus, L. longicauda und L.

98 Dr. O. Helms:

pomatorhina) briiten an vielen Stellen in grosser Zahl; draussen
auf den niedrigen Inseln brtitet als einziger Vertreter einer sonst
weit siidlicheren Familie: die Kiistenseeschwalbe (Sterna macrura).
In Nordgrénland briitet auf den Bergen haufig der Eissturmvogel
(Fulmarus glacialis), welcher sich immer auf dem offenen Meere
aufhalt und nicht die Fjorde besucht. Zusammen mit den Méven
oder auf den Vogelbergen fiir sich gesondert bauen die Alken, am
haufigsten die Dickschnabellumme (Uria briinnicht), gewiss Grén-
lands zahlreichster Vogel; im Winter findet man ihn tiberall in
grossen Schwarmen. Er wird von den Grénlandern dann mit dem
Vogelpfeil geschossen und trigt an vielen Stellen zu ihrem Lebens-
unterhalt wesentlich bei. In recht grosser Zahl briiten auch der
Lund (Fratercula arctica) und der Alk (Alca torda), im nordlichsten
Grénland gleichfalls der kleine Krabbentaucher (Mergulus alle),
welcher im Winter scharenweise nach Siiden zieht und einzeln
tiberall in den Fjorden gesehen wird, fiir den Jager eine leichte
und zugleich wohlschmeckende Beute, da sein Fleisch an Tauben-
fleisch erinnert, waihrend das Fleisch der iibrigen Alkenvégel
recht thranig schmeckt. Oftmals habe ich im seichten Wasser
gesehen, wie der Krabbentaucher unter Wasser schwimmt mit
halb ausgebreiteten Schwingen, augenscheinlich eifrig beschaftigt,
Nahrung zu suchen. Als der ganze Fjord an einem Wintertage
plotzlich zufror, flogen die Krabbentaucher verwirrt umher, ohne
das offene Meer erblicken oder erreichen zu k6nnen; viele fielen
hinab auf’s Eis und mehrere fand ich auf dem Lande zwischen
den Hausern. Zum Schlusse werde ichlnur noch eine Art nennen,
welche tiberall in Grénland angetroffen wird, die Gryll-Lumme
(Uria grylle), welche auf Inseln und am Fusse der Vogelberge
briitet; sie bringt ihre zwei Kier in tiefen, schwer zugangigen
Felsspalten unter, ohne irgend welche Unterlage, und sie gehoért zu
den Végeln, welche zur Sommerzeit die dann an Vogelleben sehr
armen grénlandischen Fjorde belebt.

Im vorstehenden habe ich versucht, eine kurze Schilderung
des Vogellebens in West-Gréuland zu geben, habe die Arten be-
sprochen, welche am haufigsten gesehen werden und am meisten
dem Lande sein Geprige geben. Wie Sie sehen, sind es meist
circumpolare Arten, wihrend der Rest grésstenteils der nord-
amerikanischen Fauna angehért. Zwischen Gronland und Europa
geht nur wenig Vogelzug, normal kommt gewiss nur eine Art
von Europa nach Grénland, Saxicola oenanthe; die meisten Vogel

Uber Grénlands Vogelwelt. 99

Gronlands ziehen im Winter fort; die Landvégel kénnen schlecht
Nahrung finden und von Nordgrénland miissen auch die Seevégel
im Winter fortziehen, da das Meer vereist ist, waihrend sie
in grossen Scharen an Siidgrénlands nie zugefrorenen Kisten
iiberwintern. Aber ausser den hier erwihnten, in Grénland haufig
briitenden Végeln, kommen an seine Kiisten eine Menge zufalliger
Gaste, viel mehr als die im Lande briitenden Arten und darunter
sowohl nordamerikanische wie europaische; einige achtzig zufallige
Gaste sind getroffen worden gegen einige fiinfzig im Lande briitende,
darunter sowohl zahlreiche grosse und kraftige Schwimm- und
Watvogel, als auch viele kleine amerikanische Sperlings- und
Schreivégel, welche sicher sehr gegen ihren Willen nach dem
rauhen Lande getrieben wurden, wo ein schneller Untergang ihnen
_ sicher ist. Als Beispiel will ich anfiihren, dass dort angetroffen
wurden: 3 Drosselarten, 5 Arten Dendroeca, 2 Kukuke, 1 Specht
u. s. w. Selbst habe ich der groénlandischen Fauna 3 amerikanische
Arten angefiigt: Colymbus adamsi, den gemeinen nordamerikanischen
Reisvogel (Bobolink) (Dolichonyx oryzworus) und, was zu ver-
éffentlichen ich noch nicht Gelegenheit hatte, den ebenso bekannten
Kingbird (Tyrannus carolinensis).

Was ich hier vorgetragen habe, bezieht sich in erster Linie
auf das Vogelleben an der Westkiiste Grénlands. Viel Neues
kann von hier nicht erwartet werden: die ganze Kiiste ist von
Norden bis Siiden von vielen Expeditionen bereist, von danischen,
deutschen, schwedischen, englischen und amerikanischen. Uberall
sind bei den Kolonien Végel gesammelt worden, jahrelang haben
sich Manner im Lande aufgehalten mit Liebe und Interesse fir
die Végel, wie Fabricius und Holbdéll, die klassischen Verfasser
der Végel Grénlands, in neuerer Zeit Fencker, Hagerup und
Krabbe, welch’ letzterer im Begriffe ist, seine zehnjahrigen Auf-
zeichnungen zur VerOffentlichung zu bearbeiten; an das Zoologische
Museum in Kopenhagen sind stets Massen von Végeln gesandt
worden, wortiber besonders geschrieben worden ist von dem 4lteren
und jiingeren Reinhardt, zuletzt von Winge in seinem vortrefflichen
Buche tiber Grénlands Végel, ein Werk, welches fir lange Zeit
die Hauptquelle fiir einen Jeden sein wird, welcher tiber dieses
Thema nahere Kenntnis sucht. Aus anderen Lindern liegen zahl-
reiche Abhandlungen vor, aus Deutschland u. a. von Finsch,
Schalow und Vanhdéffen, aus England von A. Newton; kurz gesagt,
Westgronlands Vogelfauna ist so gut bekannt, wie vielleicht nur

100 Dr. O. Helms:

wenige Lander ausserhalb des civilisiertesten Teils Europas;
was hinzugefiigt werden kann, werden im wesentlichen nur Nach-
richten tiber einzelne, bisher nicht angetroffene zufallige Gaste sein.

Etwas anders verhalt es sich mit der Ostkiiste Grénlands.
Wie vorher erwahnt, ist diese nur sparlich bewohnt, die Vege-
tation und mit ihr das Tierleben viel frmer; in allen Berichten,
die wir erhalten, zeigt es sich auch, dass das Vogelleben viel
sparlicher ist als auf der Westkiste, namentlich was die Zahl
der Individuen betrifft. Méven und Alken bauen nirgends auf
den Vogelbergen in den ungeheuren Massen wie an der West-
kiiste; die niedrigen Inseln lings der Kiiste fehlen zum grossen |
Teil, so dass Kiderenten nicht in grossen Scharen briiten kénnen;
auch die Landvégel sind weniger zahlreich, den Adler sieht man
nur selten, die Schneehiihner sind sparsam. Verschiedene Arten,
wovon einige zu den gemeinsten in Westgrénland gehoren, sind
bis jetzt an der Ostkiiste noch nicht angetroffen worden, z. B.
Alk, Lund, Mantelméve, Wassertreter, Wanderfalk und Anthus
pensylvanicus, dagegen briitet der Alpenstrandlaufer (Zringa alpina),
welcher nur ein paar Mal an der Westkiiste getroffen wurde,
haufig, ebenso die Nonnengans (Bernicla leucopsis) und die
Saatgans (Anser segetum var. brachyrhynchus). Auch was die
zufalligen Gaste betrifft, ist ein bedeutender Unterschied ; wahrend
diese auf der Westkiiste meist amerikanisch sind, stammen die
auf der Ostktiste grésstenteils aus Europa; so ist der Star zwei-
mal getroffen worden, die Nebelkrihe einmal, die Weisse Bach-
stelze so haufig und unter solchen Verhialtnissen, dass Grund
vorhanden ist, zu glauben, dass sie briitet. Wohl ist nun die
ganze grénlandische Ostktiste bereist, im wesentlichen von danischen
Expeditionen, Graah’s zu Anfang des 19. Jahrhunderts, Holm’s
und Garde’s, Ryder’s und zuletzt Amdrup’s, ausserdem von ver-
schiedenen anderen wie Scovsby und der deutschen Expedition
in den Jahren 1869—70, und auf all diesen Expeditionen sind
Vogel gesammelt und Beobachtungen gemacht worden, woriiber
namentlich Finsch und Pansch von der deutschen Expedition,
Bay von Ryders Expedition berichtet haben ; aber viele Aufklarungen
fehlen uns noch von dort und viel Neues kann erwartet werden.
Es ist deshalb ein Gliick, dass von den beiden einzigen an der
Ostkiiste ansissigen Minnern der eine, Kolonievorsteher Johann
Petersen, ein Mann, welcher den gréssten Teil seines Lebens in
Grénland zugebracht hat, viel Interesse fiir Vogel mit ornitho-

Uber Gronlands Vogelwelt. 101

logischen Kenntnissen vereint; mit dem Schiffe, welches ein ein-
ziges Mal jahrlich die Ostkiiste Grénlands befahrt, hat er bestandig
teils Aufzeichnungen tiber Vogel, teils Vogelbilge an mich gesandt;
was er mir auf diese Weise mitgeteilt, habe ich zweimal ver-
Offentlicht und hoffe, im Laufe des Winter einen Bericht auszu-
arbeiten tiber das, was ich in den letzten drei Jahren erhalten habe.

Hiermit werde ich mir erlauben zu schliessen; was ich
gesagt habe, ist sehr unvollstindig; ich hoffe indess, das Wesent-
lichste vorgefiihrt zu haben, so dass mein Vortrag eine Vorstellung
vom Vogelleben in Grénland geben konnte.

AG

Rikiad w tera, Ce
: Taatace A WESaNe AN
*
he
i ‘’
ce
: Bade f
‘

es
rR A

«
“A

‘eine
ro

Uglernes Betydning for Skovbruget.’)

Af
O. Helms.

Naar jeg her skal udtale mig om Uglernes Betydning for
Skovbruget, da er jeg mig vel bevidst, at det er et Emne,
som ligger 1 Yderkanten af den praktiske Skovbrugers In-
teresser; hvad jeg har at meddele, vil nok saa meget blive
af zoologisk som af forstlig Natur. Grunden til, at jeg
alligevel her fremlagger Resultatet af en Del Undersggel-
ser, jeg har foretaget, over hvad Uglerne i Danmark leve
af, er veesenlig Mnsket om at bringe Sagen frem for en
Kreds af Mend; der ville have det i deres Magt at virke i
Praksis 1 Overensstemmelse med, hvad Undersogelserne
have vist.

Om Uglernes Fode har der tidligere hersket og hersker
der til Dels endnu ret uklare Forestillinger, som for en
vesenlig Del skyldes vildledende Opgivelser 1 Haand- og
Lzereboger, hvor der ofte fortzlles, at de vaesenlig leve af
Smaapattedyr og Fugle, saa at man faar Indtrykket af, at
disse to Fodemidler spilie lige stor Rolle for Uglerne;
disse beskyldes ogsaa for at szette sig paa Starekassernes

*) Optegnelser til et Foredrag i »Forstlig Diskussionsforening «
den 25de Februar 1899.
Tidsskrift for Skovvesen XIV, B. I

2 O. Helms: Uglernes Betydning.

Flyvepind og tage Stereungerne, naar de stikke Hovedet
frem. Jzgerne paastaa, at Uglerne skade Vildtet, tage
Harer, Fasaner m. m. og odelegge mange Sangfugle. |
adskillige nyere Lereboger f. Eks. 1 Dr. Boas’ er Forholdet
med Hensyn til Uglernes Fode fremstillet rigtigt; men
endnu er der 1 saa Henseende megen Fordom at udrydde,
endnu fredes Uglerne alt for lidt. De skydes som et let
Bytte og fanges i Pzelesakse, blandt hvis Ofre de hore til
de hyppigste. Hvor ringe Grund der er til at forfolge dem,
haaber jeg vil fremgaa af det folgende.

De Ugler, mine Undersogelser gaelde, ere de her 1 Lan-
det almindelig forekommende fire Arter Natuglen (Syrmi-
um aluco), Skovhornuglen (Otus vulgaris), Kirkeuglen
(Athene noctua) og den ved sin Bygning fra disse Arter ret
betydelig adskilte Slorugle (Strix flammea). Som bekendt
har tidligere den store Hornugle (Bubo maximus) yng-
let hos os, men er nu udryddet, og javnlig geestes vort
Land af andre, iser nordiske Uglearter, af hvilke muligvis
en og anden en enkelt Gang ynegler her.

Udbredelsen af de 1 Danmark ynglende Ugler frembyder
adskilligt interessant; medens vore to Skovugler, Natuglen
og Skovhornuglen ere jzyvnt udbredte over storste Delen
af Landet, iszer dettes skovrige Egne, traffes Kirkeuglen
og Sloruglen, der mest yngle i Kirker eller andre Byg-
ninger, kun 1 en mindre Del af Danmark: Kirkeuglen kun

i Jylland og paa Fyn, Sloruglen, der forst efter Midten at

det 19de Aarhundrede synes at vere bleven almindeligere her
i Landet, ligeledes 1 Jylland og paa Fyn, desuden spredt
omkring paa Sjzelland og Lolland-Falster.

Det er kun daarlige Vilkaar, der bydes Uuelente her til
Lands. Den store Hornugle er som omtalt udryddet som
Ynglefugl i Danmark, mest paa Grund af Jagernes Efter-

Indledning. 3

strebelser; den beskyldes nemlig for at skade Vildtstanden,
at tage Harer, Raalam, ja Reve; at den tager noget Vildt,
kan vel ikke nzegtes, men for en meget stor Del er dens
Fode Smaagnavere, Mus og Rotter. Saaledes fandt Pro-
fessor Collett 1 Christiania i et Par Haandfulde af dens
Gylp, der bragtes ham: 40 Vandrotter, 4 Markmus, 9
brune Rotter, 9 Skovmus og 3 Egern. De Ugler, der yngle
i Kirker, miste deres Ynglepladser af en ejendommelig
Grund, den nemlig at Kirkeejerne mange Steder lade
seette Luger for Glamhullerne, saa at der ingen Lejlighed
bliver for Uglerne til at komme ind paa Kirkeloftet. Lige
saa galt, ja maaske verre gaar det Natuglen, der oftest
yngler 1 Trehuller 1 Skoven; Nutidens Skovbrug taaler
ikke de hule Treer, hvori den har sin Rede; og selv om
Skovbrugeren onsker at holde sin Haand over den, efter-
streebes den ofte af Jageren med Bosse og Pelesaks. Skov-
hornuglen, der til Ynglepladser har gamle Krage- og Rov-
fuglereder, er vist nok den, der med Hensyn til Rede-
plads Klarer sig bedst, men den er faatallig.

Mnsker man at vide, hvoraf Uglerne leve, kan man gaa
forskellige Veye. Den mest direkte er at se, hvad de fange;
men da Fangsten ofte gaar for sig i Tusmorke, er dette
jo ret vanskeligt; man kan da undersoge de Forraad, som
Gemscnionieden, Nid del have Unger, samle 1 Reden; 1
Foraaret 1895 fandt jeg 1 en Rede 10 Markmus og 2
Skovmus, 1 en anden to Rodmus og 8 Skovmus og 1
Husmus. En tredie Maade er at undersoge Maveseekkens
Indhold, hvorved der selvfolgelig opnaas ngjagtige Re-
sultater, men hvorti] der ogsaa kraves et stort Antal
draebte Ugler. Saaledes ere de store Undersogelser ud-
forte, som de forenede Staters Landbrugsministerium har
ladet foretage for at komme til Klarhed over, hvad

ne

4 O. Helms: Uglernes Betydning.

Ugler og andre Rovfugle leve af, og som have givet til
Resultat, at de nordamerikanske Ugler for den allerstorste
Del nzre sig af for Landmanden skadelige Smaapattedyr
og derfor fortjene at fredes. Den Maade, jeg har brugt, er
at undersgge de Rester af Uglernes Maaltider, som gylpes
ufordgjede op 1 Form af Boller; herved er der den Man-
gel, at hvis der i Foden har veeret. Dyr, som helt -eller
veesenligst mangle faste, ufordojelige Bestanddele, vil Til-
stedeverelsen af saadanne Dyr ikke kunne konstateres.
Piller man en Gylpklump op i dens Bestanddele, vil man
i Almindelighed ret let af de fundne faste Dele kunne af-
gore, hvilke Dyr Uglen har spist. Knoglerne ere fuldstzen-
dig rene for alle blode Dele, Pattedyrkranierne ere, om
end sterkt losnede 1 Sommene, dog altid tilstrekkeligt
hele til Bestemmelse. ‘

Undersggelser af en storre Mengde Uglegylp ere tid-
ligere foretagne saavel 1 Udlandet som herhjemme. I Dan-
mark har Viceinspektor H. Winge*) undersggt c. 5 000
Gylpboller samlede fra 45 Steder rundt om 1 Landet, mest
fundne i Skove; imidlertid var Hensigten med Winges
Undersggelser veesenligst at vise Udbredelsen af nogle
Smaapattedyr her i Landet, hvorfor Gylpen fra de forskel-
lige Uglearter ikke er adskilt. I de c. 5000 Boller fandtes
212 Spidsmus, 4662 Markmus (hvoraf 4009 Alm. Mark-
mus), 1290 Mus (hvoraf 1 205 Skovmus) og c. 300 Fugle.
De c. 1800 Boller, jeg har undersogt, stamme fra henved
60 Steder, spredte over hele Landet, idet af storre Lands-
dele kun Bornholm og Falster ikke ere reprzesenterede.
Det meste af Gylpen er skaffet tilveje af Arkitekt Hagerup,

*) H. Winge: »Om nogle Smaapattedyr 1 Danmark«. Vid. Medd.
Naturh. Forening, 1882.

i

Uglernes Gylp. 5

Kolding, der dels selv har samlet den, dels formaaet andre
dertil; noget har jeg selv samlet.

Sloruglens Gylp adskiller sig 1 ikke ringe Grad fra de
andre Uglers, saa meget endog at Gylpen er kendelig ved
forste MOjekast. De enkelte Boller ere store, idet Langden
varierer fra 25 til 80, men hyppigst mellem 30 og 60 mm.
Tykkelsen 20—30 mm.; de ere ret regelmzssige, cylin-
driske, butte i Enderne, undertiden zgformede. Overfladen
er glat, mork af Farve, i frisk Tilstand overtrukket med
et glinsende Slimlag. Den enkelte Bolle er helt igennem
af sortegraa Farve og af fast Konsistens, betydelig fastere
end hos de andre Ugler. Ved Undersggelse af c. 663 Bol-
ler fra 31 Steder i Jylland, paa Fyn, Sjzlland og Lolland,
fanates 1835 Smaapattedyr og 59 Fugle. Af Pattedyrene
vare 766 Spidsmus (3 Arter), 453 Markmus (4 Arter), 556
Mus (5 Arter), hvoraf 359 Husmus, 153 Skovmus. Af Fug-
lene vare de 43 Spurve (Graa- og Skovspurve), medens 10
ikke bleve bestemte.

Kirkeuglens Gylp, der oftest findes paa Kirkelofter
lige som Sloruglens, er vidt forskellig fra dennes; Bollerne
ere meget mindre, Lengden 20—50 mm., Bredden 1o—
25 mm., gennemsnitlig 15 mm.; de ere rundagtige oftest
tilspidsede 1 Enderne. Farven er lysere eller mgrkere graa,
ofte gullig ved Tilblanding af Grus, eller blaaspzttet af de
talrige Levninger af Skarnbasser, som jevnlig findes deri.
Konsistensen er ganske los iszer hos de Boller, der inde-
holde meget Grus og Insektrester. I de c. 530 undersogte
Boller fandtes kun Rester af 2 Spidsmus, 101 Smaagnavere
og 5 Fugle; men en Del flere Hvirveldyr har der veret;
thi Kranierne vare ofte saa s@ndrede, at Bestemmelsen
var mig umulig. Rester af Biller, isaer Skarnbasser fandtes
derimod i saa stor Mangde, at det neppe er for meget

6 O. Helms: Uglernes Betydning.

sagt, at Biller udgore Kirkeuglens Hovedtfode. I de Boller,
hvor der overvejende var Billerester, fandtes tillige meget
Grus.

Tilbage ere de to Arter, der have mest direkte Interesse
for Skovbrugeren, Natuglen og Skovhornuglen. Da
de leve paa de samme Egne 1 Landet og deres Fode i det
vesenlige er ens, ligesom Gylpens Udseende kun er
lidet forskelligt, behandles de her under et. Bollerne have
en Lzngde af 30—70 mm. oftest 4o—60 mm. og en Bredde
af 20—25 mm. De ere cylindriske, lidt tilspidsede 1 En-
derne, oftest ujzevne paa Overfladen, lysere eller morkere
eraa; hos Natuglen, hvor de ofte indeholde Billelevninger,
ere de som Regel fastere, hos Skovhornuglen lgsere. En-
hver der har Lejlighed til at feerdes 1 Skove, hvor disse
Ugler overhovedet findes, vil, hvis han da har Opmerk-
somheden henvendt en Smule derpaa, jzevnlig finde deres
Gylp; oftest ligger den under nogenlunde hoje Graner,
hvor den ogsaa lettest findes paa den nggne Jord. Under-
tiden findes kun enkelte Klumper, undertiden en Del
spredte over en storre Strekning; er man heldig, kan man
treffe en hel Oplagsplads med Gylp i Skeppe- og Tonde-
vis; 1 de c. 630 Boller, jeg har undersggt af disse to Arter,
fandtes Rester af 569 Pattedyr og 44 Fugle. Af Pattedyrene
vare 407 Markmus, 149 Mus, af Fuglene 39 Graaspurve,
1 ubestemt. Det er vesenligst med Undersggelsen af disse
to Arters Gylp at Winges Undersogelser maa sammenlignes,
og Forholdene vise sig da ogsaa godt overensstemmende
i de to Undersggelsesraekker.

Legges Tallene sammen for al den undersggte Gylp,
viser det sig, at der 1 c. 1800 Gylpboller fandtes 3 Muld-
varpe, 3 Flagermus, 942 Markmus, 724 Mus, 91 Fugle og
776 Spidsmus, der saa at sige udelukkende ere tagne af

Uglernes Nytte. ih

Sloruglerne. Hvad heraf kan udledes er, at vore Uglers
Fede for den langt overvejende Del bestaar af de for
Landmanden og Skovbrugeren ligegyldige eller direkte
skadelige Dyr, hovedsagelig smaa Gnavere. Hvad der
tages af Fugle er kun lidt, de udggre i alt 5 pCt, af de
fanene Hvirveldyr, og mindst 75 pCt. af dem ere Spurve.
Noget Spor af, at Uglerne skulde tage jagtbare Dyr, Ager-
hons, Fasaner eller Harer, fandtes ikke ved mine Under-
sogelser saa lidt som ved Winges, ej heller af at de tage
uden rent undtagelsesvis nogle af de Fugle, som alminde-
lig 1 deres Egenskab af insektaedende kaldes nyttige for
Skovbruget. Den Indvending, der kunde gores, at Uglerne
af storre Dyr skulde pille de blode Dele bort og lade
Skelettet ligge, afvises let, naar man ser hen til, at der at
15 Brune Rotter fandtes talrige store Knogledele 1 Gylpen,
ligesom der af en Allike fandtes hele Bakkenpartiet. I det
hele taget fremgaar det af Undersogelserne, saa tydeligt
som onskes kan, at Uglerne ere udelukkende nyttige for
Skovbruget. Sloruglernes Angreb paa Spidsmus kommer
her ikke 1 Betragtning, idet Spidsmus, skont Insektzedere,
hore til de Dyr, der i praktisk Henseende ere Skovbrugeren
ligegyldige.

Et helt andet Spgrgsmaal bliver det derimod, om den
Nytte, Uglerne gore Skovbruget, bliver af naevneveerdig Be-
tydning, om Uglerne ere i Stand til under almindelige For-
hold at holde Musenes Tal nede, om de formaa at afveerge
en Museplage eller under en saadan at bidrage 1 kendelig
Grad til Musenes Wdelzggelse. For at kunne domme herom,
maa man bl. a. vide, hvor meget en Ugle daglig fortzerer.
I Granskove har jeg ofte fundet tat ved hinanden 5—7
Boller af Natuglen, indeholdende 8—r10 Kranier af Smaa-

enavere; paa saadanne Steder antager jeg, at Uglen har sid-

8 O. Helms: Uglernes Betydning.

det en enkelt Dag og gylpet op, og mener derfor, at man
kan szette Tallet af de Smaagnavere, Natuglen forterer 1 et
Deen til 8—ro. Et Par Ugler vil da uden Tyivl kunne gore
adskillig Gavn, tilmed da de, 1 den Tid de have Unger,
ville. forbruge et adskilligt storre Kvantum Fode; og en-
hver Skovbruger vil sikkert szette Pris paa at have saadanne
Musejeegere f. Eks. 1 Nzerheden af en Planteskole eller 1 unge
Kulturer. Er det saaledes sandsynligt, at en stor Bestand af
Ugler vil kunne holde Tallet af Mus nede, vil paa den an-
den Side Uglerne naturligvis ikke kunne hindre, at Musene
under szerlig gunstige Forhold yngle ualmindelig stzerkt,
hvorved Museplagen fremkommer; og under en saadan ville
Uglerne vel kun vere en Hjzelp til de andre Faktorer, der
bringe Plagen til Opher. Her maa dog tages 1 Betragtning
et Forhold, hvorom, saa vidt jeg ved, ingen sikre lagttagel-
ser foreligge herhjemmefra, men som vel er kendt fra an-
dre Lande, nemlig at Ugler ofte indfinde sigistorre Mengde
paa Steder, hvor der forekommer Museplager, og at de til-
lige under saadanne yngle sterkere end ellers. Fra Norge
har Professor Collett*) meddelt en Rekke lagttagelser her-
om, iseer angaaende Sneuglernes Forhold til Lemmingepla-
ger; eksempelvis skal her blot anfores, hvad Collett med-
deler om Forholdene 1 1891: Lemmingen havde allerede 1
Sommeren 1890 haft et Vandreaar i Sondre Trondhjems
Amt samt i Msterdalen, uden at Sneuglen endnu havde vist
sig over det normale spredte Antal. 1 1891 oversvommedes
ale Landets sydlige Fjeldegne af Lemminger og Aaret var
maaske det storste Yngleaar for denne Art siden 1863. Al-
lerede om Vaaren vare alle Fjeldegne besatte af Sneugler

*) R. Collett: Mindre Meddelelser vedrorende Norges Fuglefauna
1881—92 (Nyt Magazin for Naturvidensk. XXXV. 1 Christiania).

Uglernes Nytte. 9

og Tusinder af Unger udklekkedes denne Sommer i Gud-
brandsdalen og Osterdalsfjeldene. De unge Fugle bleve paa
Fjeldene Efteraar og Vinter over. Om Foraaret svandt Lem-
mingerne nzsten totalt, og Sneuglerne svandt med dem.
Videre skriver Collett: Under almindelige Aar ligge Rederne
yderst spredt med flere Miles Mellemrum; under Yngleaa-
rene kunne flere Par have Rede ganske nzr ved hinanden,
og medens /Eggenes Tal normalt nappe naar over 6, kan
det 1 Yngleaarene stige til 10, der legges med uregelmezes-
sige Mellemrum, saa at Reden kan indeholde samtidig A‘g
og halvvoksne Unger. I Lemmingeaarene bestod Sneugler-
nes Fode udelukkende af disse Dyr. Lignende lagttagelser
har Collett gjort for adskillige andre Uglearters Vedkom-
mende; og hvorledes nu end Sammenhengen er, maa det
anses for givet, at, naar der paa et Sted 1 Norge optraeder
Lemmingeplager, saa indfinde Ugler sig fra andre Egne,
yngle paa det paageldende Sted og formere sig langt steer-
kere end saedvanligt. At noget lignende finder Sted hos os,
har jeg Grund til at antage, men Undersogelser herover
mangle vi. ;

At Uglerne have Betydning for Skovbruget, og at det
kan veere onskeligt for Skovejeren at have et stort Antal
Ugler 1 Skoven, er forhaabentlig fremgaaet af det her ud-.
viklede. At opnaa dette vil nzeppe falde vanskeligt. Forst og
fremmest maa selvfolgelig ingen direkte Forfolgelse af Ug-
lerne finde Sted, de maa ikke skydes og deres Reder ikke
odelegees. Dernest bor enhver Anvendelse af de blandt
Jeegere yndede Pzelesakse ophgre; hvad der fanges i disse,
er for en forsvindende Del Fugle som kunne vere skade-
lige for Vildtet, for den overvejende Del saadanne for Jz-
geren uskadelige for Skovbrugeren nyttige Fugle som Mus-
vaager, Taarnfalke og Ugler; Forklaringen herpaa er ikke

10 O. Helms: Uglernes Betydning.

vanskelig. De Rovfugle, hvis Bytte bestaar af storre Dyr,
for ej] at tale om dem, som tage Byttet 1 Flugten, szette sig
kun lejlighedsvis paa en forholdsvis lav Pzel i en aaben Del
af Skoven eller nzer denne; thi en saadan Stilling kan ej
hjzlpe dem til at opdage deres Fade; de skulle sidde hgjt
eller flyve vidt omkring. Fugle derimod, der som Uglerne
leve af Smaadyr, der findes 1 stort Tal og faerdes paa Jor-
den, ville med Forkerlighed benytte sig af den gode Ud-
sigtspost, en saadan frit opstillet Pzel giver. Endnu mere kan
der ggres; gamle hule Treer, hvor Natuglen ruger, bor
skaanes, selv om det i andre Henseender er mindre ratio-
nelt; thi har Uglen Fred, yngler dem, A@egeraem Aar 4
det samme Trahul; saaledes kender jeg to gamle Boge-
treer, hvor Uglerne have ynglet i en Aarrekke, i det ene
mindst en halvy Snes Aar, i det andet mindst’' 5 Aar; at
Uelen ikke er videre slem mod Smaafugle, fremgaar af, at
1 det ene Trz ynglede et Aar foruden Ugler tillige Steer
og Spetmejse. Endelig kan man ligefrem skaffe Natuglen
kunstige Boliger, saaledes som det med Held er gjort
mange Steder 1 Tyskland og enkelte Steder hos os, idet
Ueglekasser ophzenges 1 Treerne ligesom Stzerekasser.

Det praktiske Resultat af mine Undersggelser kan jeg 1
al: Korthed udtrykke 1 folgende Raad til Skovbrugeren:
Fred Uglerne paaenhver Vis saavel dem, der yngle
i Skoven, som dem, der kun komme der som
Gester.

at

a ee

saluvug!y

-S SMITHSONIAN

ae
NVINOSHILIWS

N

eee
NOILNLILSNI

-S SMITHSONIAN

3N

EN

SMITHSONIAN

ES SMITHSONIA

SN

ES SMITHSONIAN

Uy

Ss
&

INSTITUTION

INSTITUTION
x

SMITHSONIAN

NVINOSHLIWS

Sa)yYVYUSIT LIBRARIES

Ne
INSTITUTION

NVINOSHLIWS

LIBRARIES

NVINOSHLIWS

INSTITUTION NOILNLILSNI

Saiuvuall

NOSHLIWS
THSONIAN

,
4

Go hy

INSTITUTION NOILOALILSNI

INSTITUTION

sa1uvyudly

NOILNLILSNI

NVINOSHLIWS

VELRERAR VES

NOILNLILSNI

INSTITUTION NOILNLILSNI

INSTITUTION

S$ Sd1uyvVudI) LIBRA

SMITHSONIAN

LIBRARIES

S3IYVUdIT LIBRARIES

Sabadell

VOSHLIWS

INSTITUTION

NVINOSHLIWS

LIBRARIES SMITHSONIAN

NVINOSHLINS S31uvudl)

INSTITUTION NOILNLILSNI

NOILNLILSNI

THSONIAN

SMITHSONIAN

NVINOSHLIWS

SMITHSONIAN

NVINOSHLIW

s’saiuvual-

NOILALILSNI

NVINOSHLINS S31

INSTITUTION

SMITHSONIAN

ES

SalNVUGIT LIBRARI

NVINOSHILINS

NOSHILINS

$4

=
et ee) 7% i)
a WN a= a ee ce
— < ‘J ie os = n ;

om Ww ue m a" m

(9) ie =— le Eo 2p)
Ri ES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILLITSN! NVINOSHLINS S3I
= Zz = Gf aS
Se Yi iy 4
\ ” a a EA oH j
WY 6 ie 9 WY fy: omy 4
Ss 2 = =, oo A = o

XS eS = ae > >"

(7p) 74 Zz

LILSNI _NVINOSHLIWS S3I1YVYE!IT LIBRARIES SMITHSONIAN INSTI

NOILALILSNI
NOILALILSNI

NOILNLILSNI

RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILONLILSNI NVINOSHLINS S31}

LILSNI NVINOSHLINS SHIYVYEIT LIBRARIES

SalYVYSIT LIBRARIES

INSTITUTION
INSTITUTION

INSTITUTION

SMITHSONIAN INST

NVINOSHLINS S3I1uvVudlt LIBRARIES SMITHSONIAN

SMITHSONIAN
NVINOSHLIWS
SMITHSONIAN
SMITHSONIAN

a

.RIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNLILSNI NVINOSHLIWS S31)

oD) = ” — ”
PS WJ oe Bo if
ee 5 pe a AX &
< 3 = < a WA <
a = ag = YS ox
e Ss) ay 5 2
es A eh a 2 Si Tah
LILSNI NVINOSHLINS S3IYVUg!IT LIBRARIES SMITHSONIAN _INST
oS : c ee ie
ow :N _ w _ 4h w
> \ NSE a FE Ll aa
a NY as a Pane Re ee
pe ; 3 ;
(op) — w — i

VRIES SMITHSONIAN INSTITUTION NOILNILILSNI NVINOSHLIWS S431.

THSONIAN
NOSHLIWS
ITHSONIAN
INOSHLINS

tes

INOSHLINS

|
a

ll

i

H48

various pap

I

3088 OO33L0

A collection of

LN

E

saint

prenaa

Fy deapcgeinesr reo ea >

Pah AE Wins ai
eae ee

Pan Peto nein h etch