fe os Algological notices Algologiske Notiser Algologiske Notiser II Algologiske Notiser III Algologiske Notiser IV | Algologiske Notiser V Algologiske Notiser VI SMITHSONIAN INSTITUTION LIBRARIES From the Library of E. YALE DAWSON ¥ Algological notices apd der F $ rus i> dite = XthiF Trondhjem. {nteressentskabets printing office. 1892. Algological notices, By M. Foslie. Pelvetia canaliculata (L.) Dene & Thui. f. radicans nob: Through the kindness of dr. J. Hagen I got some specimens of a curious form of the named Alga, collected by him some years ago at Rindenleret not far from Levanger (in the inner part of the Trondhjem-fjord). It grew gregarious in great numbers in shallow pools with clayish bottom and probably brackish water, rather far from the sea but close to a brook called Rindelven, the lower part of the latter being under influence of the tide. It is unknown whether the pools, too, may be under the influence of the tide, but the surrounding ground is at any rate saltish. The plant is 2—2.5 cm. high, forming extensive and rather interwoven, fastigiate patches. In ramification it coincides with the typical form of the species, but the lower part .of the frond is somewhat creeping, provided with more or less numerous rhizoids connecting the particular individuals to one another, and penetrating about 1 cm. into the clay. The branches are sometimes roundish, sometimes and more commonly a little compressed, 0.5—1 mm. broad and 0.3—0.5 mm. thick. The margins are partly bent a little inwards but not distinctly canaliculated as in the typical form. The specimens were steril when collected in the beginning of May. The typical form of Pelvetia canaliculata is common and abundant at Trondhjem, but I do not know as yet whether it is found as far as the inner part of the fjord. STH SONT asayo 4 9 anan 2 Later I hope to be able to describe living individuals of this interesting form of a true pelagic Alga, and the locality where it grows. It will be distributed in Hauck et Richter, Phykotheka universalis. : Ralfsia pusila (Stromf.) nob. Stragularia pusilla Stro6mf. in Notarisia 1888, p. 382. The genus Stragularza constituted by Strémfelt (isl. Algveg. p. 49) differs from Jtalfsia thereby, that the cell-rows of the thicke- ning layer consist of straight, vertical filaments rising from a single horizontal layer, while in Ralfsia the filaments are more or less curved, and the sporangia forms indefinitely extended, finally con- fluent sori. The first species described, Stragularia adherens Stromf Isl. Algveg. p. 49, has proved to be identic with Ralfsia clavata (Carm.) Cr. I lately found this species at Trondhjem growing on woodwork in the litoral region, and it seems to be very rare here, bearing sporangia in the middle of October.') It represents an intermediate form between Ralfsia and Stragulasia, however, without doubt most nearly related to the former. Cp. Rke. Al- genfl. westl. Ostsee, p. 48, and Atlas, p. 9, t. 5—6. I agree with Batters, Mar. Alg. Berwick-on-Tweed, p. 67 in regarding Stragularia only as a subgenus of Ralfsia, but not refer- ring R. clavata (and R. spongiocarpa?) to the former, as the fila- ments not seldom are curved and the sori, so far as known never confluent: «Cp. Rke: 1. 'c: The other species referred by Strémfelt 1. c. to his genus Stragularca, now the type of the named subgenus, the above quoted Ralfsia (Stragularia) pusilla, was first found on the leaf of Laminaria saccharina, forming small crusts scarcely visible to the naked eye. I got a Ralfse« from F. S. Collins collected at Marblehead, Mass. U.S. A. in April and provided with sporangia, which except as to the mode of growth fully coincides with A. pusilla. It sur- 1) Ralfsia verrucosa (Aresch.) J. Ag. was at the same time found in the neighbourhood forming extensive strata on woodwork and provided with sporangia. 3 rounds the threads of Chetomorpha cerca, sometimes even contin- uous in a length of up to 15 mm. It bears some few scattered hairs. Another form probably belonging to the same species has been found by H. H. Gran at Espever on the south-western coast of Norway. It forms small patches of indefinite shape on old leaves of Zostera marina about 0.5—1.5 mm. in diameter and often confluent. In elder crusts the thickening layer is about 50—100 » high. The plant bears here and there small bundles of hairs. In some of the elder specimens I found young sori, the bearers of the sporangia breaking through the cuticula layer and rather much developed (60—80 yp long), but the sporangia was not yet in development. The plant was collected in the later half of July. In reference to the size and different shape on different sub- Strate Ralfsia pusilla is analogous to Myrionema strangulans. It is when growing on Zostera not to be separated from the latter without microscopic examination. The colour of #. pusilla also seems to differ rather much. Thus the specimens from Marblehead are almost black ina dryed state, while the mentioned form on Zostera from Espever has a light olive brown colour. Haplospora globosa Kjellm.? On an excursion to Munkholmen in the Trondhjem-fjord in the middle of October I found an Alga, which as to its vegetative system most nearly coincides with the quoted species. It grew on a small specimen of Ceramiun diaphanum fastened to Zostera maria in about 2 fathoms water. It is only 1 cm. long and scanty branched, with branches of 2 or seldom 3 orders. The branches of the first order are few in number, but not seldom opposite. These as well as the main axis bear rather numerous but generally very short, scattered branchlets issuing under a right or nearly right angle, or sometimes bent downwards. The greater number of the branchlets are transformed into plurilocular repro- ductive organs, or bear a terminal one. The main axis and the branches of the first order are partly 4A polysiphonous.. The cells are, however, mostly divided into a small number of segments, and often very irregular. Sometimes a cell may be divided by an oblique wall into two triangular seg- ments. The topcell of the main axis and those of the branches of the first order are not seldom divided by a longitudinal wall into two segments, each of them bearing a terminate plurilocular reproductive organ or a branchlet, or the one a reproductive organ. and the other a branchlet. The main axis is about 40 p thick, the branches of the first and second order gradually thinner. The plurilocular reproductive organs much resemble those in Scaphospora speciosa Kjellm. ‘They appear scattered on the inain axis and branches of the first order, partly terminate, partly and more often sessile on a wart-like prominence. | They are very dit ferent in shape, subcylindrical or more common cylindric-conical, spool-shaped or clavate, and sometimes much contracted in the middle, 35—-155 » long and 25—45 vp thick. Plurilocular reproductive organs have not with certainty been: found in Haplospora globosa, and | am not sure whether the spe- cimen in question may be referred to the named species, or per- haps to Scaphospora speciosa. However, the latter has always been found with unilocular reproductive organs on the same indi- viduals bearing plurilocular ones. Trondhjem 21. X. 1892. h-: € z A f i i ALGOLOGISKE NOTISER AF M FOSLIE DET KGL. NORSKE YVIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1904. NO. 2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1904 a ' » e I List of Lithoth.!) optog jeg Melobesia pustulata som type for en ny slegt, Dermatolithon, karaktieriseret ved at sporangierne ifelze Rosanoff udvikles mellem keolleformede, frie parafyser.2) Dette har imidlertid vist sig at vere en mindre konstant karakter’ som ikke danner nogen bestemt greense ligeoverfor Lithophyllum. Slegten Dermatolithon kan derfor ikke bibeholdes som saadan, men maa ansees som en undersleet af Lithophyllum, hvortil alle de under samme optagne arter selvfolgelig ogsaa overfores.?) Denne underslegt udmerker sig forevrigt ved sin anatomiske bygning, idet hypothalliet dannes af et enkelt lag skraatstillede celler i modseet- ning til Hulithophyllum og Lepidomorphum, hvor hypothalliet altid bestaar af flere cellelag. Slegten Melobesia danner i flere henseender et mellemled mel- lem slegterne Lithophyllun og Goniolithon. Underslegten Hetero- derma viser sig endog at vere saa ngie forbunden med den ovenfor “neevnte underslegt Dermatolithon, at nogen bestemt greense neppe lader sig treekke. Jeg overforer derfor til Lithophyllum ozsaa de til Heteroderma henferte arter. Cfr. Rev. Syst. Surv. Melob. p. 21 og New Species or Forms of Melob. p. 10.*) 1) _M. Foslie, List of Species of the Lithotaamaia. — Det Kgl. Norske Widensk. Selsk. Skriiter. 1898. No. 3. Pag. 11. 7) S. Rosanoff. Recherches anatomiqies sur les M2lobésiées. Cheroourg 1866. Pas. 72. Pl. 1V, fig. 12—15. 3) Cfr. Mz Foslie. Revised Systematical Survey of the Melobesieae. — Det Kgi. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter. 1900. No. 5. Pag. 21. 4) M. Foslie. New Species or Forms of Melobesieae. — Det Kgl. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter. 1902. No. 2. 4 M. FOSLIE. [1904 I Some new or crit. Lithoth.2) beskrev jeg en kalkalge fra Australien, som jeg beneevnte Archaeolithothamnion mirabile. Denne arts eiendommelige sporangie-sori har adskillig lighed med de til- svarende sori hos Archaeolithothamnion, hvorfor den blev optaget som type for underslegten Hpisporae under den nevnte slegt. Sporangierne er imidlertid endnu utilstrekkelig kjendte, og da sorierne er mere overfladiske end hos Archaeolithothamnion og desuden i form nermer sig samine hos visse former af Lztho- thamnion, finder jeg det rigtigst indtil videre at overfore arten til den sidstnevnte slegt. ; I Lithoth. Adriat. Meer?) har jee omtalt og afbildet en form af Lithothamnion fruticulosum fra Victoria, som jeg har anseet identisk med den middelhavske f. crasszuscula. Den staar denne saa ner, at nogen egentlig greense ikke lader sig treekke. Den er dog i almindelighed lidt grovere end den sidstnzevnte form, og sporangie konceptaklerne er mere fladbundede. Jeg foreslaar der- for at beneevne denne form f confinis. En anden australsk alge er i New Melob.”) beskrevet som f. australis af Lithoth. Lenormandi. Den staar vistnok den sidst- neevnte art meget ner; men da skorpen er tykkere, hypothalcellerne lidt storre og sporangie konceptaklerne mindre fremstaaende, ber den ansees som en selvsteendig art, — Lithoth. repandum Fosl. mscr. I Two new Lithoth.!) er beskrevet en ny Lithothamnion fra Nyseeland under navn af ZL. monostromaticum. Det undersggte materiale er meget sparsomt, og det kan derfor neppe ansees sik- kert, at planten er delvis monostromatisk ogsaa paa et eldre sta- dium. Jeg ombytter derfor dette navn med L. melobestozdes for at undgaa misforstaaelse. Den i Lithoth. Adriat. Meer. omtalte form af Gonzolithon 1) M. Foslie. Some new or critical Lithothamnia. — Det Kgl. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter. 1898. No. 6. Pag. 3. 2) M. Foslie. Die Lithothamnien des Adriatischen Meeres und Marokkos. — Wissenschaftliche Meeresuntersuchungen. Abt. Helgoland. 3\ M. Foslie. New Melobesieae. — Det Kgl. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter. LOCOM ENO One aeeas 4) M. Foslie. Two new Lithothamnia. -- Det Kel. Norske Vidensk. Selsk. Skrifter. 1903. No. 2. ALGOLOGISKE NOTISER. 5) Notarisiz fra Adriaterhavet, som antoges at have veret forkrympet, og som udmerker sig ved inindre konceptakler end artens hoved- form, ber betragtes som en selvsteendig form. Jeg benzevner den derfor f ptychovdes. I Corall. Siboga Exp.') har jeg anfort, at Lithophyllum onco- des Heydr. er kjendt ogsaa fra Vestindien, og at den der optre- dende form neppe lader sig skille fra den i det Inciske og Stille ocean forekommedde typiske form af arten. Den eneste hidtil iagttagne forskjel er, at den vestindiske form viser delvis tykkere celleveegge, og derfor beneevner jeg den f. pachyderma. I samme afhandling p. 32 er omtalt en i New Melob. p. 3 beskreven kalkalge fra Bermuda som form af Lzthothamnion erubescens. Jeg har anseei den identisk dels med f. americana, dels som en egen form, f. prostrata; men da perithalcellerne tildels er lidt mindre end hos L. erubescens, er det maaske rigtigst at optage den som en selvstendig art. Jeg beneevner den Lathoth. meertum, og navnet prostrata ombyttes med f. complanata. Ved velvilje af hr. P. Hariot har jeg havt til undersogelse fra Museum d’histoire naturelle i Paris et eksemplar af Litho- phyllwn cristatum f. ramosissima Heydr. fra Alzier.2) Denne form viser sig at vere meget afvigende baade habituelt og i struktur fra den art, hvortil den er henfort. Den stemmer derimod overens med Lithoph. byssoides (Lam.) Fosl., men er betydelig finere end typiske eksemplarer af denne art. En med f. ramosissima identisk form fra Korsika har jeg tidligere beneevnt L. byssowdes f. amphi- roaeformis Fos]. herb. Det forste navn har imidlertid prioritetsret og ber derfor selvfelgelig bibeholdes som L. byssoides f. ramosis- sima (Heydr.) Fos]. Skulde derimod denne form blive opheiet til art, ber navnet ombyttes, da en forveksling vil kunne finde sted med Lithoth. ramosissimum Reuss, som antagelig omfatter former baade af Lithothamnion og Lithophyllum. 1) A. Weber — van Bosse and M. Foslie. The Corallinaceae of the Siboga Expedition. Leiden 1904. Pag. 59. 2) F. Heydrich. Quelques nouvelles Melobésiées du Museum d'histoire na- turelle de Paris. — Bulletin du Muséum d'histoire naturelle. T. 18. 1902. Pag. 473. 6 M. FOSLIE. [190-4 I Contrib. 11) har jeg beskrevet en af en anden algolog til Bangia henfert alge, som jeg benevnte B. virescens. Det har vist sig, at denne alge ikke tilharer Bangia, men at den derimod maa antages at vere en Hormiscia, hvorfor jeg foreslaar navnet Al. arctica. Jeg skal desuden beskrive to nye kalkalger og en ny form. Archaeolithothamnion chilense Fosl. mscr. Arten danner en noget sammentrykt masse, hvis sterste dia- meter er ca. 6 cm. og mindste ca. 3 cm. Det kan ikke bestemt afgjeres, om den omslutter nogen fremmed ejenstand eller har veret frit udviklet paa bunden; dens indre er delvis gjennemboret af gange efter lavere dyr, og smaa skaldyr omsluttes her ag der af sammenvoksede grene eller fra disse udgaaende skorpedannelser. Forgreningen er subdikotom. Grenene er korte, rette eller noget beiede, sammentreengt, med en og anden kort sidegren. De er svagt afsmalnende opad, temmelig jevntoppede, cylindriske eller tiltagende i tykkelse opad, sjelden oventil rundagtigt fortykkede, derimod ofte og iser 1 den opad vendende del noget slidte og af- stumpede, hvilket sidste dog kun synes at vere en folge af friktion. Grenene er noget sammenvoksede iszr i de indre dele af massen. De er for det meste 1.5—2 mm. eller indtil 3 mm. tykke; fore- kommende storre tykkelse er en felge af sammenvoksning eller optreeden af fremmede legemer, som er bleven overvoksede. Over- fladen er svagt glinsende. Et mediant slibesnit af en gren viser, at det medullere hypo- thallium er sammensat af rektangulere celler, som er 10—22, almindeligst 12—18 p» lange og 6—9 yp brede. Perithalcellerne er deis kvadratiske og omkring 7 p» i diameter, dels vertikalt forlzen- gede og indtil 15 » lange. Undertiden kan enkelte celler vere horizontalt forlangede. De for denne slegt karakteristiske smaa kvadratiske, skraatstillede mellemceller optreeder 1 storre eller mindre antal i perithal-laget. 1) M. Foslie. Contribution to Knowledge of the Marine Algze of Norway. J, East-Finmarken. — Tromse Museums Aarsheiter XIII. 1890. Pag. 62, No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 7 Af reproduktionsorganer er kun paatruffet nogle faa over- voksede sporangie-rum. Disse er ca. 75 » lange og ca. 40 p brede. Arten staar meget ner A. Schmidt, og et sterre materiale vil maaske vise, at A. chalense kun er en form af den forste. Af denne art kjendes kun et enkelt eksemplar. Det er taget ved Lobos de Afuera (Chili) af Dr. W. v. Ohlendorff (Herb. Bot. Mus. Hamburg). Lathophyllum Okamura Fos. Five new calc. Alg. p. 4. f. contigua Fosl. mscr. Blandt endel kalkalger fra. Kap Jaffa, Sydaustralien, som dr. Aug. Engelhart velvillig har sendt mig, er der nogle eksem- plarer, som viser stor habituel lighed dels med L. Okamura f. japonica, dels med L. racemus. Ogsaa med hensyn til struktur stemmer de nesten overens dels med den forstneevnte art, idet cellerne dog ikke er saa ofte vertikalt forlangede som hos denne, dels med LZ. racemus, som dog i regelen har bredere celler. Eksem- plarerne er sterile og derfor ikke sikkert bestemmelige, men synes at maatte henferes til L Okamurai. Foruden disse er der et par eksemplarer fra samme sted, som er betydelig grovere, men for- evrigt slutter sig ner til samme art. Disse repreesenterer f. con- tigua. Denne form danner dels skorper paa andre haardere gjen- stande og udvikler derpaa subdikotome, korte og tetstaaende grene, dels tilsyneladende frit udviklede masser indtil 7 cm. i diameter, som er sammensat af radierende, korte, 3—8 mm. tykke og noget knudiede grene. Disse er tetstaaende og delvis sammenvoksede, jevntoppede. Overfladen er glat og noget glinsende. Konsistensen er meget fast. Et mediansnit af en gren viser en temmelig regel- messig struktur uden egentlig lagdeling. Cellerne. er kvadratiske eller forlengede i radiens retning, 7—18 p lange, almindeligst 10 -14, og 7—12 yp brede, undertiden indtil dobbelt saa lange som brede. Af reproduktionsorganer har jeg kun seet et lidet antal overvoksede konceptakler, som er 120—200 p i diameter. Det er derfor muligt, at denne alge repreesenterer en selvstendig art, som staar L. Okamurat meget ner. Den nermer sig habituelt ogsaa L. craspedium. 8 M. FOSLIE. | | 1904 Melobesia minutula Fosl. mscr. Planten danner utydelige, redagtige pletter paa Corallina of- ficnalis. Pletterne er af uregelmessig form, gjennembrudte eller med subdikotome, smalere eller bredere udlobere, som nu og da delvis bestaar af en enkelt cellerekke, og bedekker kun en sterre eller mindre del af vertplantens enkelte mellemled, sjelden straek- kende sig over leddene og sammenhengende. Undertiden danner den veesentligste del af planten et uregelmeessigt netverk. Den bekleeder tildels ogsaa smaa skaller af rororme, som har feestet sig til Corallima. Den er dels monostromatisk, dels og iseer omkriug konceptaklerne sammensat af ialfald to cellelag. Seet fra over- fladen er cellerne for det meste kvadratiske og ca. 6 » 1 diameter, i den distromatiske del dog mere eller mindre afrundede og tildels mindre, medens de 1 de _ periferiske dele kan opnaa en lengde at ca. 12) 2 og en bredde af ca. S #2. “l tversmit ver cellesmendels kvadratiske, ca. 6—8 p p, dels horizontalt forlengede og indtil ca. 14 » lange. Forkalkningen er meget svag. Sporangie-konceptaklerne er budt kegleformede, 80—120 p 1 diameter seet fra overfladen, af omtrent samme heide som diame- teren. De optreeder sjelden i sterre antal. Nogle faa undersegte sporangier har veeret todelte og tilsyneladende fuldt udviklede 1 slutningen af juli, 40—50 p lange og 20 —25 p brede. Cystokarpie- konceptakler forekommer muligens ogsaa, men dette kan ikke be- stemt afgjores paa grund af sparsomt materiale. Denne ubetydelige art er vanskelig at opdage paa den anforte vertplante, iseer i steril tilstand, og den synes kun at optreede paa den ovre del af grenene. Desuden*overvokses den let af andre alger, deriblandt Lithophyllum ( Dermatotithon) pustulatum. Arten minder noget om visse former af Melobesza farinosa, iseer f. calli- thamnioides. Konceptaklerne viser endog betydelig lighed, men er mindre. Paa den anden side nermer den sig betydelig til unge eksemplarer af Lithophyllum zonale, iseer habituelt. Det er muligt, at den vil vise sig at veere en reduceret form af denne art. Efter det hidtil undersegte materiale er dog L. zonale grovere med storre celler og sterre konceptakler, og nogen forbindelse mellem disse arter synes derfor lidet sandsynlig. Jeg henforer den til No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 9 Melobesia, fordi den er delvis monostromatisk og svagt forkalket; men reproduktionsorganerne har ikke veret nermere undersoet. Arten er funden ved Hvalgerne ved Norges sydostkyst. Her optreder den sparsomt paa Corallina officinalis ved Galtene, Kirk- gen, paa en dybde af 5—6 favne. Loe ee Meo OLOGISKE NOTISER II AF WE JetO sub Is DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER, 1906. NO. 2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1906 De nye arter og former af Lithothamnier, som forelgbig be- skrives nedenfor, vil senere blive afbildede og neermere beskrevne. Lithothamnion leve (Stremf.) Fosl. I Remarks on northern Lithothamnia (1905), s. 131 omtalte jeg et eksemplar af denne arktiske art fra Hesselo i Kattegat (Rosen- vinge). Det syntes mig noget tvilsomt, at den skulde forekomme saa langt mod syd. Imidlertid fandt jeg iaar sporangiebeerende eksemplarer af LZ. teve ved Langgrunden mellem Hurumlandet og Molen i Kristiania-fjorden paa en dybde af 8—10O favne. Den fore- kom sparsomt sammen med Lithoth. Granu, som optraadte i stort antal, men for det meste kun svagt udviklet. Lithothamnion sejyunctum Fos). mscr. Skorpeformig, nesten cirkelrund, senere sammenflydende og uregelmeessig, haardt feestet til stene, mere eller mindre krenuleret, svagt koncentrisk zoneret; sporangie-konceptakler nedtrykt halv- kugleformige, ]OO—260 p 1 diameter; sporangier ukjendte; cysto- karpie-konceptakler halvkugleformig-koniske, 200—300 p i diameter. I vertikalsnit af skorpen er hypothalliet sammensat af MWe p. lange og 5—9 p brede celler, som danner temmelig lange buer opad. Perithalliets celler er dels kvadratiske, 5—7 p i diameter, dels svagt vertikalt, sjelden horizontalt forlengede, 5—9 p lange og 5—7 p» brede. Sporangie-konceptaklernes tag viser omtrent 40 slimkanaler. Denne art er nert forbunden med Lithoth. Lenormandz f. sublevis, men afviger ved for det meste mindre og mere tykveg- gede celler samt mindre konceptakler. — Vestindien: St. Croix, Christianssteds havn (Bergesen). 4 M. FOSLIE. [1906 Lithothammon notatum Fosl. mscr. Skorpeformig, haardt feestet til stene, O3—0.6 mm. tyk, over- fladen jevn, dog med mikroskopiske striber; sporangie-konceptakler svagt fremstaaende og for det meste omgivne af en svag, ringformig | fordybning, 150—200 p i diameter; sporangier ukjendte. Af denne alge kjendes kun et enkelt eksemplar, som omslutter den ene halvdel af en liden sten, der er 1—2 cm. i diameter. Den er sammenvokset med en skorpe antagelig af en anden art, som omslutter den anden halvdel af stenen. I vertikalsnit af skorpen er perithalcellerne dels subkvadratiske, 5—7 pi diameter, dels svagt vertikalt, undertiden horizontalt forlengede, 5—9 p lange og 4—7 pe brede. Af sporangie-konceptakler forekommer kun nogle faa, som ikke er tomte. Taget synes at vere gjennemboret af kun ca. 15 slimkanaler. Ved modningen opleses hele taget, og de forholdsvis. dybe ar udfyldes lidt efter lidt af nydannet veev. Arten staar paa den ene side ner Lithoth. tenuissimum fra vestkysten af Afrika, men den synes paa den anden side at vere neermere forbunden med LL. repandum fra sydkysten af Australia. Den afviger fra den sidste ved lidt mindre og tildels horizontalt forleengede celler. Desuden er konceptaklerne mindre. Den er kun kjendt fra ,the Pacific coast of middle Japan: Marine Laboratory at Sagami province. (K. Yendo, nr. 352 delvis). Lithothamnion talialense Fosl. mscr. Denne kalkalge beskreves i Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1904 (1905) som Lithothamnion magellanicum f, taltalensis. Jeg finder imidlertid nu at burde anse den som en selvstendig art. Den af- viger fra L. magellanicum iseer derved, at sporangie-konceptaklerne er mindre fremstaaende, tildels meget svagt, med let opleseligt tag. Seet fra overfladen er de 300—400 p» 7 diameter og taget gjen- nemskaaret af ca. 70 slimkanaler. Sporangierne er firdelte, 140— 180 p» lange og 80—110 p brede. I tversnit. er cellerne for det meste lidt mindre og mere tykveeggede end hos L. magellanicum. — Der kjendes kun et enkelt eksemplar fra Taltal i Chile (Paessler, Bot. Mus. Hamburg). No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 5 Lithothamnion repandum Fosl. Alg. Not. (1904), p. 4; Lithothamnion Lenormandi f. australis Fosl. New. Melob. (1901), p. 8. f. asperula Fosl. mscr. Overfladen i regelen mere ujevn end hos den typiske form, tildels smaaknudret, og konceptaklerne lidt mindre. Hos den typiske form af denne art er skorpen for det meste ganske jevn, og den opnaar sjelden en tykkelse af 1mm. Hypo- thalliet er forholdsvis svagt udviklet, cellerne er i vertikalsnit 9—18 p lange og 6—9 p brede eller lengden 11/,—3 gange storre end ‘bredden. Perithalliet er kraftig udviklet, cellerne er dels kvadratiske, 5—7 pi diameter, dels og oftere svagt vertikalt forlengede, sjel- den med lengden indtil 11/, gange sterre end bredden, 6—9 p lange og 4—7 p brede, her og der med den Storste leengde i hori- zontal retning. Sporangie-konceptaklerne er svagt fremstaaende, 1 regelen omgivne af en svag, ringformig fordybning, 200 ~ 300 (240) p 1 diameter, slimkanalernes antal 40—59. Cystokarpie-konceptaklerne er subkoniske, 200—350 (400) » i diameter; men naar den ovre del bortfalder, blir de temmelig lave. Efter tomningen opleses ne- Sten alle konceptakler og efterlader et dybere eller grundere ar, som lidt efter lidt udfyldes ved nye tilvekstlag. Formen asperula har i almindelighed en mere ujevn overflade end den typiske form. Den er tildels smaaknudret, men dette beror delvis paa underlagets form, og undertiden udvikles en ny skorpe over den primere. Perithalcellerne er af omtrent samme sterrelse som hos f. typica, dog saavidt hidtil seet ikke over 7—S8 yp lange. Det samme synes forevrigt at vere tilfeeldet hos enkelte eksem- plarer af hovedformen. Sporangie-konceptaklerne er i regelen lidt mindre end hos den sidstnzvnte, 150—250 y i diameter. Sporan- gierne er firdelte, ca. 80 » lange og 30—60 p brede. Cystokarpie- konceptaklerne er 150—260 p i diameter. Da forskjellen saaledes er temmelig uvesentlig, synes f. asperula at maatte henfores til LL. repandum, uagtet jeg vistnok kun har seet nogle faa eksem- plarer af denne form. Lithoth. repandum staar paa den ene side ner L. Lenor- mandi, men er paa den anden side nermest forbunden med Li- 6 M. FOSLIE. [1906 thoth. tenwissimum fra vestkysten af Afrika. Den kan endog vere vanskelig at skille fra den sidste. Formen asperula vokser neesten altid i selskab med andre arter, iser Lithoph. detrusum. Artens typiske form er kun kjendt fra Halfmoon Bay i Port Philip Bay, Victoria, Australia (J. Gabriel), og f. asperula er fun- den i Island Bay i nerheden af Wellington, Ny Seland (Setchell, nr. 6341, 6346—6348 og 6350 delvis). Lithothamnion Patena (Hook. f. et Harv.) Heydr. Melob. in Ber. d. deutsch. Bot. Gesellsch. 1897, p. 413; Melobesia Patena Hook, f. et Harv. Ner. austr. (1847), p. 111. f. ncisa Fosl. mscr. Thallus mindre regelmessigt end hos den typiske form, 1—1.5 cm. i diameter, undertiden med- hele underfladen lost festet til vertplanten, ofte svagt proliferende og med mere eller mindre ind- skaaret, unduleret kant; sporangie-konceptakler 500 (400)—800 (900) » 1 diameter. Jeg har tidligere anseet L. Patena som en form af L. lichenordes. Forholdet mellem enkelte arter af denne formserie vil blive ner- mere behandlet i ,Antarctic and subantarctic Corallinacezee“ i den svenske sydpolarekspeditions arbeider. Formen zncisa skiller sig fra hovedformen, foruden ved de ovenfor anforte karakterer, ved sine mindre konceptakler og for det meste lidt smalere hypothalceller. Den optreeder paa Corallina, Amphiroa og Lenormandia. Denne form er funden i Island Bay 1 nerheden af Wellington, Ny Seland (Setchell, nr. 6353 og 6354). Desuden forekommer en liden skorpe blandt Lzthoth. cystocarpideum fra Chatamgerne. Lithothamnion conchatum Setch. & Fosl. in Fosl. New Sp. or Forms of Melob. (1902), p. 6. f. typrca. Thallus neesten cirkelrundt; sporangie-konceptakler noget frem staaende, 0.4—0.8 eller sjelden indtil 1 mm. i diameter. f. reclinata Fosl. mscr. Thallus mere uregelmeessigt, ofte med tilbageboiet rand eller No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. if neesten omsluttende vertplanten, tildels neesten taglagt; sporangie- konceptakler lidet fremstaaende, 0.3—0.5 mm. i diameter. Ved beskrivelsen af denne art er konceptaklernes gjennem- snitsmaal for hgit angivet. Den |. c. omtalte form fra Monterey, Cal. er artens typiske form, medens f. reclinata kun er funden ved Port Renfrew, B. C. Lithothamnion cystocarpideum Fosl. mscr. Thallus danner nesten cirkelformige, svagt hvelvede eller svagt skaalformige skorper paa Cheilosporum, 04—1 cm. i diameter og 0.2—0.5 mm. tykke, mere eller mindre unduleret og ofte med uregelmeessig indskaaret kant; sporangie-konceptakler konvekse eller halvkugleformige, 300—500 p i diameter, med central, cirkelrund eller aflang og temmelig dyb indsenkning 60—120 p i diameter; sporangier firdelte, 160—240 p lange og 50—80 p brede; cysto- karpie-konceptakler subkoniske, 300—600 p i diameter. I et vertikalsnit indtager hypothalliet den vesentligste del af skorpens tykkelse og danner lange buer opad og nedad. Cellerne er 12—36 p lange og 7—11 p brede. Perithallaget er svagt ud- viklet med subkvadratiske eller vertikalt forleengede celler, som er indtil dobbelt saa lange som brede, 9—18 p lange og 7—11 p brede. Sporangie-konceptaklerne er tetstaaende, ofte sammen- flydende. Den nedtrykte del af taget er gjennemboret af 12—20 slimkanaler. Disse konceptakler har saa stor lighed med lavere cystokarpie-konceptakler hos samme art, at de uden nermere under- sggelse let kan forveksles. Det nedtrykte midtparti er nemlig ofte af nesten ligesaa liden diameter som centralporen hos de sidst- nevnte konceptakler. Denne art tilhgrer samme formserie som L. Patena. Habituelt ligner den Lithoth. conchatum fra Nordamerikas pacifikkyst, men den er i regelen mindre. Den skiller sig fra den sidstneevnte ved sine mindre celler og iseer med hensyn til sporangie-konceptaklerne, som har adskillig lighed med de tilsvarende organer hos DL. hap- tericolum fra Ny Seland og L. nitidum fra Japan. I denne hen- seende nermer den sig forovrigt ogsaa L. capense. Lithoth. cystocarpideum forekommer ved Chatamgerne, hvor 8 M. FOSLIE. [1906 den vokser paa Cheilosporum Wardii. Sammen med et af de indsamlede eksemplarer findes ogsaa en liden skorpe af Lithoth. Patena f. mcisa. Arten er funden af H. E. Maltby og velvillig sendt mig af Dr. A. D. Cotton, Kew. Lithothamnion haptericolum Fosl. mscr. Thallus danner noget ujevne skorper paa hapterer af andre alger, 2—3 cm. i diameter og 0.2—O.4 mm. tykke; sporangie- konceptakler halvkugleformig-kraterformige, O.6—O.8 eller indtil 1 mm. i diameter, med central cirkelformig eller undertiden aflang, skarpt begreenset fordybning 0.2—0.3 mm. i diameter, gjennem- boret af 50—60 slimkanaler; sporangier ukjendte; cystocarpie- konceptakler koniske, 0.6—0.9 mm. i diameter. I tversnit indtager hypothalliet den veesentligste del af skorpens tykkelse og danner buer nedad og opad. De medullzre celler er 18 (14)--35, undertiden indtil 45 » lange og 7—11 p brede. I det svagt udviklede perithallium er cellerne dels kvadratiske, dels og oftere vertikalt forlengede, 7—15, undertiden indtil 18 » lange og 7—9 p brede. Denne art er dels temmelig neit forbunden med Lithotham- nion Miillert, dels neermer den sig Lithoth. nitidum; men den skiller sig fra begge iseer med hensyn til struktur og konceptak- Jernes form. Paa den anden side stemmer den 1 flere henseender overens med beskrivelsen af Lithophyllum rhizomae Heydr. (Corall. in Ber. der deutsch. Bot. Gesellsch. 1897, p. 51) fra samme ind- samlingssted. Jeg har ikke seet eksemplar af denne alge, som maaske repreesenterer en Lithothamnion, men som forevrigt synes at omfatte to forskjellige arter. Imidlertid beskrives cystocarpie- konceptaklerne som _ ,kraterf6rmige Warzchen von 600 p Durch- messer", altsaa i det veesentlige overensstemmende med sporangie- konceptaklerne hos Lithoth. haptericolum og betydelig afvigende fra det neevnte organs form hos alle hidtil beskrevne arter af slegten Lithothamnion. Algen er funden paa hapterer af Hcklonia i Island Bay i ner- heden af Wellington, Ny Seland (Setchell, nr. 6351). No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 9 Lithothamnion insigne Fosl. mscr. Skorpeformig, indskaaret, 0.83—O.5 mm. tyk, undertiden svagt proliferende, med koncentrisk stribet randparti; sporangie-koncep- takler konvekse, 250—500 y i diameter, tilslut ofte (altid?) krater- formige, med cirkelformig eller aflang fordybning 100—150 p i diameter; sporangier firdelte, 1OO—110 p lange og 40—S0 p brede. Algen vokser paa klipper eller overtrekker andre kalkalger. Paa jevnt underlag er den forst temmelig haardt feestet til dette, men viser senere tilbgielighed til delvis at losne sig. Fremmede legemer overvokses ofte, hvorved overfladen blir noget ujevn, del- vis vorteformig. Nye skorper udvikler sig ogsaa lost over eldre af samme art. I vertikalsnit indtager hypothalliet en veesentlig del af skorpens tykkelse, og dets medullere celler er 14—30 p lange, 5—7 p. brede. Perithalcellerne er 7—11 » lange og 4—7 p brede. Jeg har kun havt anledning til at undersoge nogle brudstykker af denne art. Den er temmelig nert forbunden med Luthoth. haptericolum, men den folger i storre grad underlagets form og er haardere feestet til dette. Desuden er cellerne smalere, konceptak- lerne er mindre og med svagere og mindre skarpt begreenset for- dybning. Denne opstaar forevrigt paa et senere stadium af kon- ceptaklets udvikling og er tildels endog utydelig. Arten deler substrat med Lithophyllum tuberculatum og In- thoph. detrusum. Den er kun kjendt fra Island Bay i neerheden af Wellington, Ny Seland (Setchell, nr. 6343 delvis). Lithothamnion fuegianwn Fosl. mscr. I Calc. Alg. Fuegia p. 69 omtalte jeg et fragmentarisk eks- emplar af en kKalkalge, som var festet til en 1 oplosning veerende rod, antagelig af en brunalge. Jeg henforte det med tvil til Lithoth. kerguelenum. | Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1904 (1905) opstillede jeg denne form som f. fuegiana af L. kerguelenum. Efter under- segelse af vel udviklede eksemplarer maa jeg nu anse den som en selvsteendig art. Den er horizontalt udbredt, 0.2—0.6 mm. tyk, mere eller mindre festet til underlaget og svagt proliferende. Arten er kun kjendt fra Fuegia (Dusén) og Falklandsgerne (Sk ottsberg). 10 M. FOSLIE, | 1906 Lithothamnion variabile Fosl. mscr. Thallus lamelformig og danner forst smaa cirkelformige eller nesten nyreformige, O.3—1 mm. tykke skorper, som lober mere eller mindre sammen; senere vokser nye skorper lost over hverandre og danner tilslut 1—3 cm. tykke, uregelmaessige masser med vorte- formige, knudrede eller grenlignende udvekster; sporangie-koncep- takler svagt konvekse og lidet fremstaaende, 400—600 pv i diameter. — Falklandsgerne (Skottsberg). Lithothamnion pacificum Fosl. mscr. f. typica. Lithothamnion Sonderi f. pacifica Fos]. New. Sp. or Forms of Melob. (1902), p. 4; Rem. on north. Lithoth. p. 24. f. erasstuscula Fosl. Lithoth. rugosum f. crassiuscula Fosl. New. Melob. (1901), p. 4. Som allerede udtalt 1. c. fandt jeg det tvilsomt, om f. cras- siuscula kunde vere at anse som en form af ZL. rugoswm. Det har senere vist sig, at denne form sandsynligvis tilhorer samme art som L. Sonderi f. pacifica. Derved faar imidlertid den sidste en saadan variationsretning, at den neppe kan ansees som en form af L. Sondert, selyv om den som typisk udviklet vanskelig lader sig skille fra denne. Jeg henforer derfor nu begge de nevnte former til samme art, L. pacificum, uagtet cystocarpie-konceptakler endnu ikke er kjendt. Formen crasstuscula er noget grovere end den typiske form med tildels tykkere og mere grenlignende ud- vekster. Desuden er sporangie-konceptaklerne mindre skarpt be- greensede og overvokses ofte. Derimod synes der ikke, saaledes som nevnt |. c. p. 5, at vere nogen egentlig afvigelse med hen- syn fil strukturen, som viser sig temmelig varierende i forskjellige dele endog af samme eksemplar. Algen forekommer ved Pacific Grove, Duxbury Reef, San Pedro, California (Setchell, nr. 1074, 1149, 1496 A, 1595, 1596) og Channel Rocks, Wash. (Setcheli and Gardner, nr. 654), Lithothamnion validum Fosl. mscr. Lithothamnion rugosum f. valida Fosl. New. Melob. (1900), p. 4. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 11 Efterat nyt materiale af L. rugosum er hjembragt, viser der sig en anden variationsretning hos denne art, end jeg tidligere har forudsat. Den |. c. beskrevne f. valida maa derfor ansees som en Selvsteendig art. Den er forgvrigt paa den ene side neert for- bunden med L. floridanwm, og paa den anden side kan det vere vanskeligt at trekke en bestemt greense ligeoverfor L. pacificwm. Algen omslutter smaa stene. Skorpen er 2—3 mm. tyk og udvikler teetstaaende, enkle eller svagt delte) 4—6 mm. tykke og 6—10 mm. lange, tildels knudrede, butte grene. Skorpens peri- thalceller er subkvadratiske eller vertikalt forlengede, 7—11 eller indtil 14 » lange og 7—9 pw brede. Grenenes struktur har ikke veret undersegt, og her er cellerne sandsynligvis sterre. Koncep- taklerne udvikles for det meste i toppen af grenene. De er kon- vekse eller nesten flade, undertiden svagt nedtrykt i midten, lidet fremstaaende, 400—800 p i diameter. Taget er gjennemboret af 100—150 slimkanaler. Af sporangier har jeg kun seet udelte eller to- og tredelte, 140—170 » lange og 40—70 p brede. Fuldt ud- viklet er de sandsynligvis firdelte. Denne art er kun kjendt fra San Diego, California (H. Hem p- hill, herb. Farlow nr. -X). Lithothamnion floridanum Fosl. mscr. Thallus danner paa haarde gjenstande indtil 1 mm. tykke skorper, som udvikler tetstaaende, enkle, tildels sammenvoksede, 4—7 mm. heie og 3—5 mm. tykke, butte, undertiden knudrede grene, som ofte er tykkest oventil; nye skorper udvikles under- tiden over den primere og bekleder tildels de forst udviklede grene; sporangie-konceptakler 400—600 yp. i diameter. I et vertikalsnit er perithalcellerne 1 almindelighed subkvadratiske eller vertikalt forlengede, 9—18 eller indtil 22 » lange og 7—14 p brede. Denne art tilhgrer en gruppe, som habituelt staar ner Litho- phyllum racemus, hvortil den har veret henfert af tidligere for- fattere. Der foreligger kun sterile eksemplarer med tomte eller af thallus overvoksede konceptakler, som imidlertid viser at arten er en typisk Lithothammon. Den nermer sig paa den ene side 12 M. FOSLIE. [1960 Lithoth. brachycladwm, men er mindre grenet, og strukturen er grovere. Paa den anden side er den nert forbunden med Lithoth. brasiliense f. heteromorpha, som dog er mere grenet og for det meste viser sterre celler. Arten er med sikkerhed kun kjendt fra Florida (Exp. Wer de- mann). Fra St. Thomas ved vestkysten af Afrika foreligger der dog et par eksemplarer, som baade habituelt og med hensyn til struktur staar L. floridanum meget ner; men da de er sterile, kan de ikke sikkert bestemmes. Lithothamnion imbricatum Dickie. Suppl. Notes in Journ. Linn. Soc. Bot. Vol. 15 (1875—77), p. 486. Syn. Lithothamnion Dickiei Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 7; Siboga- Exp, EXI, p. 61. Denne alge beskrev jeg 1. c. under navnet LZ. Dickvei, idet jeg forudsatte, at den kun var omtalt af Dickie som L. polymor- phum. Efter hvad jeg nylig er bleven opmerksom paa, har imid- lertid Dickie kort tid efter den forste bestemmelse beskrevet algen under det ovenfor optagne navn, som derfor selvfelgelig ber bibeholdes. Lithothamnion fruticulosum (Kiitz.) Fosl. f. occidentalis Fosl. mscr. Ligner habituelt en noget spzrretgrenet eller forkrablet f. cla- vulata, grenene dog ofte med grundt cylindrisk aaben, nasten beeger- eller tragtformig udvidet top; struktur grovere og mere overensstemmende med f. ramulosa. Det er vanskeligt at afgjare, om de forskjellige former af ZL. fruticulosum kun repreesenterer former af en og samme art eller tildels selvsteendige arter. Som bekjendt kan denne art endog paa steder, hvor den i almindelighed optreeder typisk, antage habituelt meget varierende former. De forskjellige formers indbyrdes forhold kan imidlertid neppe fuldt klarlegges, for alle tre eller ialfald to af reproduktionsorganerne er kjendt hos hver enkelt form. Af den ovenfor optagne f. ocezdentalis kjendes kun sterile eksemplarer, naar bortsees fra nogle svagt udviklede sporangie- No. 2] : ALGOLOGISKE NOTISER. Iss konceptakler hos et par unge eksemplarer, som antagelig tilhorer samme form. Den ligner habituelt en noget spzerretgrenet eller forkreblet f. clavulata og optreeder talrigst under den form, som nermer sig J. solutwm. Cfr. Fosl. Lithoth. Adr. Meer. t. I, fig. 16—17 og t. Ill, fig. 11—15. Der er endog mange eksemplarer, som habituelt stemmer overens med den nerstaaende form af den sidstnevnte art. Cfr.].c. t. I, fig. 1S—20. Da de imidlertid fore- kommer sammen med eKsemplarer, som vokser paa andre gjen- stande og udvikler basalskorpe eller er mere tatgrenede og utvil- somt tilhgrer samme formserie som f. occidentalis, repreesenterer de maaske kun en ekstrem variationsretning af denne form. Jeg har dog henfert nogle eksemplarer til L. solutwm, uagtet en be- Stemt greense ikke kan treekkes, og de er derfor tvilsomme. Under- tiden neermer f. occzdentalis sig en mere tetgrenet og typisk f. clavulata. Hos de fleste eksemplarer er en stor del af grentoppene dels grundt cylindrisk aabne, dels og oftere neesten beger- eller tragtformig udvidet, undertiden uregelmessig foldet. Dette er vist- nok altid kun en felge af, at fremmede legemer paa grund af serlige lokale forhold 1 stort antal fester sig til grentoppene eller disse gjennembores af orme eller andre lavere dyr, som bevirker en udvikling af basalt hypothallium og delvis fri vekst omtrent som hos L. Philipp f. crispata eller DL. Miiller2. Dette kan endog blive saa udpreeget, at formen undertiden let kan forveksles med Lithoth. syntrophicum f. ruptilis. Imidlertid blir saadanne aabne grentoppe ofte atter lukkede under fortsat tilvekst af plantens veviag. Grenene kan atter antage en normal form, naar aabningen er grundt cylindrisk, derimod ikke naar den er udvidet, i hvilket sidste tilfeelde den undertiden lukkes ved at kanten vokser indover og danner temmelig uregelmeessige folder. 1 mediansnit af saaledes angrebne grene viser sig ofte et eller flere hulrum, som begreenses af et fra et typisk medullert udgaaet basalt hypothallium med derpaa udviklet normalt perithallium. Disse hulrum repreesenterer tidligere aabne grentoppe, dels med, dels og oftest uden den op- rindelig omsluttede gjenstand. Undertiden kan der under lignende omsteendigheder udvikles et basalt hypothallium fra et typisk peri- thallag. Cfr. Siboga Exp. LXI, p. 28, fig. 12. Med hensyn til 14 M. FOSLIE. [1906 — struktur stemmer formen nermest overens med f. ramulosa, idet iseer de medulleere hypothalceller for det meste er lengere end sed- vanlig hos f. clavulata. Formen forekommer ved St. Jan i Vestindien, hvor den er funden ved og udfor America Hill og i Cruxbay (Borgesen). Lithothamnion solutum Fosl. Lithoth. der Gauss-Exp.; Lithoth. fruticulosum f. soluta Lithoth. Adr. Meer. (1904), p. 7, fig. 18—33. f. effusa Fosl. mscr. Grenene ofte finere og mere sperrede og strukturen lidt gro- vere end hos den typiske form. Fra det botaniske museum 1 Hamburg modtog jeg i sin tid nogle ved St. Domingo tagne kalkalger, som jeg antog enten til- herte L. australe f. americana eller representerede en ny art. Disse finder jeg nu ber henfores til den ovenfor optagne form af LL. solutum. Nogle af de under L. fruticulosum f. occidenialis omtalte svagt grenede eksemplarer fra St. Jan har jeg med tvil henfert til den samme form. LIithothamnion montereyicum Fosl. mscr. Frit udviklet paa bunden, sparsomt grenet, ca. 1 cm. i dia- meter; grenene udspeerrede, sammentrykte eller neesten trinde, delvis knudrede, 1.5—2 mm. tykke, butte. Der kjendes kun sterile og noget fragmentariske eksemplarer af denne art; men desuagtet maa den ansees som en utvilsom Lithothamnion. Den er maaske nert forbunden med ZL. australe f. americana, der ber ansees som en selvsteendig art, men efter det foreliggende materiale synes den at veere neermere beslegtet med LL. caleareum f. coralloides eller en svagt grenet f. compressa. — Arten er funden ved Monterey i California paa en dybde af 12 favne (H. P. Johnson, herb. Setchell nr. 2064). Archeolithothamnion zonatosporum Fosl. mscr. Thallus danner uregelmeessige, tildels over hinanden voksende — skorper med vorteformige eller korte, grenlignende, ofte knudrede, No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 1S teetstaaende udvekster 4—8 mm. i diameter; sporangie-rum zone- formig firdelte, 60—90 yp lange, 30—4O yp brede. Af denne art kjendes kun et enkelt eksemplar, som er feestet til et koralstykke, 6 cm. lJangt, 4 cm. bredt og indtil ca. 2 cm. tykt. Habituelt viser det stor lighed med visse former af Arch. erythreum. | tversnit er perithalcellerne subkvadratiske eller for det meste vertikalt, undertiden lidt horizontalt forlengede, 7—14 p lange og 7—11 p brede. Smaa intermedizre celler forekommer i stort antal. Af reproduktionsorganer har jeg kun seet firdelte Sporangierum oOvervoksede af thallus; men sporangierne er sand- synligvis ogsaa firdelte. JI denne henseende afviger arten fra alle hidtil kjendte arter af Archceolithothamnion, idet sporangierummene hos disse er udelte. Arch. zonatosporum er funden ved Long Beach ved Los An- geles i California (K. Reichinger). Goniolithon Notarisit (Duf.) Fosl. f. propinqua. Fosl. New or erit. calc. Alg. (1900), p. 22; char. mut. Denne form beskrev jeg |. c. veesentligst efter materiale fra Middelhavet. Jeg har imidlertid senere paavist (Lithoth. Adr. Meer. p- 22), at Luthophyllum insidiosum Solms er identisk med G. Notarisu, og at den i det vesentlige stemmer overens med f. prepinqua. Den ber derfor erstatte denne form og benzevnes f. insidiosa (Solms) Fos. Samtidig med beskrivelsen af f. propinqua omtalte jeg en form fra Vestindien. Jeg har senere havt sterre materiale derfra af en kalkalge, som jeg har henfort til G. Notarisi f. propinqua, uagtet den ikke stemte fuldsteendig overens med den tidligere be- grensning af denne form. Imidlertid henforer jeg fremdeles de vestindiske eksemplarer til f propinqua, men optager formen i den betydning, at den afviger fra f. 2msedaosa ved for det meste lidt mindre og ofte mere tykveeggede celler. — Formen synes at vere meget udbredt 1 Vestindien. Gonolithon mamillare ( Harv.) Fosl. f. occidentalis Fosl. mscr. 16 M. FOSLIE. [1906 Grenene noget tyndere end hos den typiske form, heterocyster meget faatallige. Dette er en usikker form, hvis forhold til typisk G. ma- millare jeg ikke for tiden bestemt kan paavise. De foreliggende eksemplarer er nemlig noget forkroblede, tildels sammenvoksede med andre kalkalger og delvis bekleedte med Squamariaceer. Kon- ceptakler forekommer meget sparsomt, 400—600 yp i diameter. Det er muligt, at algen repreesenterer en selvsteendig art. — Vest- indien: St. Jan, udfor Cruxbay, dybde ca. 15 favne (Borgesen, nr. 1826, 1879 delvis). Melobesia Caulerpe Fosl. mscr. Bekleder Caulerpa sedoides og danner et enkelt cellelag und- tagen ved konceptaklerne; cellerne i den monostromatiske del sed- vanlig 1'/, gange lengere end brede, 11 (9)—14 p lange og 7 (6) —9Q yp. brede, med smaa aflange eller elliptiske deekceller; sporangie- konceptakler teetstaaende, neesten halvkugleformige eller subkoniske, 150—275 p i diameter; sporangier firdelte, 40-50 p» lange og 20—30 p. brede. Denne karakteristiske art er kun funden i Island Bay, Ny Seland (Setchell, nr. 6080 a). Melobesia leptura Fosl. mscr. Uregelmessig udbredt paa andre alger og bryozoer, danner et enkelt cellelag undtagen ved konceptaklerne, med jevnbrede, smale deekceller lidt kortere end cellens bredde; svagt forkalket; sporangie(?)-konceptakler konvekse eller subkoniske, midtpartiet ikke forkalket, 150—300 p i diameter; sporangier ukjendte. Seet fra overfladen er cellerne 1 den monostromatiske del af algen saagodtsom altid forlangede i radiens retning, 1!/,—2 eller undertiden indtil 3 gange lengere end brede, 9—18 eller indtil 22 » lange og 6—9 yp brede. Det er muligt, at denne alge er identisk med Melobesia Nove Zelandie Heydr. Corall. in Ber. d. deutch. Bot. Ges. 1897, p. 43; men efter beskrivelsen 1. c. kan de ikKe identificeres. Heydrich anforer saaledes |.c., at cellerne kun er ,4 p breit, 6 » lang* og No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 7 ,besitzt keine Rindenzellen“, medens saadanne altid optreeder hos M. leptwra. Den forekommer sammen med og overvokses ofte af Lithophyllum explanatum paa felgende alger og paa disse optre- dende bryozoer: Stenogramme sp., Pterocladia lucida og Lenor- mandia sp. — Ny Seland: Island Bay (Setchell, nr. 6028, 6052 a og 6105 a delvis). Litholepis mediterranea Fos]. mscr. Thallus uregelmessig, meget tyndt, svagt forkalket, tilslut mere eller mindre sammenflydende skorper paa stene og mollusk- skal; sporangie-konceptakler halvkugleformig-koniske, 140—.200 p i diameter; sporangier todelte, 70—80 p lange, 35—45 p brede. I lighed med de ovrige arter af denne slegt er thallus sam- mensat af et enkelt cellelag med randvekst. Et nyt lag kan dog udvikles helt eller delvis over det primere. I vertikalsnit er cel- lerne dels kvadratiske, dels indtil dobbelt saa lange som brede og altid tykveggede, 11—25 (28) p» lange og 8—18 yp brede. Denne art er nert forbunden med Lithol. Sauvageaw fra de Kanariske ger, men cellerne er forholdsvis bredere og mere tyk- veggede, og konceptaklerne er i almindelighed lidt mindre. Den er ogsaa nert forbunden med L. bermudensis. Imidlertid afviger den fra begge ved sine todelte sporangier. Lithol. mediterranea forekommer i lidet antal paa stene og moliuskskal 1 den nedre del af litoralregionen. Den synes at fore- trekke noget udsatte steder og overvokses let af andre kalkalger, iseer Lithothamnion Sonderi og Lithophyllum incrustans. Eksem- plarer indsamlede i juni bar modne sporangier. — Arten er kun funden ved laboratoriet Arago ved Banyuls sur mer (C. Sauvageau). Litholepis affinis Fosl. mscr. Thallus danner uregelmeessige, hullede, tildels traadsmale og neesten vifteformige, tilslut mere eller mindre sammenflydende, noget cirkelformige, krenulerede eller indskaarne, meget tynde, svagt forkal- kede skorper paa stene og mollusker; konceptakler halvkugleformig- koniske, dels 170—260, dels 60—120 » i diameter; sporangier ukjendte. 2 is M. FOSLIE. | 1906 Der foreligger kun nogle faa og svagt udviklede eksemplarer af denne art, som let overvokses af andre kalkalger. I vertikalsnit er cellerne hos de bedst udviklede skorper paa molluskskal fra St. Jan dels kvadratiske, dels svagt vertikalt forlangede, undertiden 11/, gang lengere end brede, 14—22 p» lange og 9—18 p brede, tykveeggede. Hos nogle paa sten forekommende, svagt udviklede skorper fra St. Croix, hvilke for den veesentlige del er overvoksede af andre kalkalger, er cellerne ofte lidt mindre, isezer for det meste smalere end sedvanlig hos de paa Mollusker optraedende skorper. De synes imidlertid at tilhore samme art. Konceptaklerne er tem- melig varierende i storrelse og optreeder i lidet antal. Da de des- uden er tomme, er det vanskeligt at afgjore, i hvilket forhold Z. affimis staar til andre arter. Den synes at vere neermest forbun- den med L. bermudensis og L. Sauvageaut, men afviger fra begge ved kortere og forholdsvis bredere celler, hvorfor jeg indtil videre maa anse den som en selvsteendig art. Arten er kun kjendt fra Vestindien. Den typiske form er funden ved St. Jan: America Hill over Whistling Island paa dede molluskskal i en dybde af ca. 8 favne. (Borgesen, nr. 2072 delvis). Til samme form herer sandsynligvis nogle sterile skorper paa et molluskskal, optaget paa en dybde af ca. 16 favne udfor Fatchkey (nr. 1967 delvis). Den ovenfor neavnte form paa sten er hjembragt fra St. Croix, hvor den fandtes i fjezren paa gens nordside (Bargesen, nr. 1468 delvis). Lithophyllum decipiens Fosl. Calc. Alg. Fuegia (1900), p. 71; Lithothamnion decipiens Fosl. On some Lithoth. (1897), p. 20. f. caribea Fosl. mscr. Sporangie-konceptakler lidt mindre end hos den typiske form. f. subantarctica Fosl. mscr. Sporangie-konceptakler mere indsenket end hos den typiske form. Denne arts typiske form er kun kjendt fra California, f. car?- bea fra Vestindien og f. subantarctica fra den vestlige del af den subantarktiske region, iseer Fuegia. De er alle svagt differentieret. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 19 Lithophyllum Yendoi Fosl. New or crit. cale. Alg. (1900), p. 25. f. typica. Hypothalcellerne 9—18 p lange og 6—9 p brede; perithal- cellerne dels subkvadratiske, 5—7 p, dels og oftere vertikalt eller horizontalt forlengede, 5—7, undertiden indtil 10 » lange og 4—7 p brede; sporangie-konceptakler noget konvekse, 160—300 p i dia- meter; sporangier firdelte, 90—100 » lange og 40—70 p brede. f. siamensis Fosl. mscr. Lithophylium Yendoi Fosl. Corall. in Fl. Koh Chang (1901), p. 21. Hypothalliet svagere udviklet og perithalcellerne oftere hori- zontalt forlengede end hos den typiske form, for det meste af samme sterrelse, men undertiden enkelte reekker storre eller 7—11 p lange og 7—9 y brede; sporangie(?)-konceptakler svagt konvekse, 140 --260 p i diameter. f. malaysica Fosl. mscr. Lithophyllum Yendoi Fosl. in Siboga Exp. LXI, p. 61. Hypothalliet svagere udviklet end hos den typiske form og cellerne undertiden 11 » brede; perithalcellerne for det meste sub- kvadratiske, 6—9 pi diameter, eller horizontalt forlengede, 7—9 p lange og 5—7 p brede, sjeldnere vertikalt forlengede og under- tiden indtil 11 » lange; sporangie(?)-konceptakler konvekse, 140— 260 p i diameter. f. mahéica Fosl. mscr. Hypothalliet temmelig svagt udviklet, cellerne 11—18 » lange og 6—9Y, undertiden indtil 11 » brede; perithalliet lagdelt, cellerne dels kvadratiske, 4—7 p, dels horizontalt eller oftere svagt vertikalt forlengede, 5—9 p lange og 4—6 p brede; sporangie(?)konceptakler konvekse, 140—300 yp i diameter. De her optagne former synes at vere svagt differentierede; men da der saagodtsom kun forekommer tomme konceptakler, er det paa den anden side muligt, at de i virkeligheden endog repre- senterer selvstzendige arter. Formen mahéica er kun kjendt fra Mahé (Seychellerne), hvor den er funden af den tyske ,, Valdivia*-ekspedition. 20 M. FOSLIE. [1906 Lithophyllum erosum Fosl. mscr. Danner forst smaa, uregelmeessige, krenulerede, ofte hullede skor- per, som senere blir mere eller mindre sammenflydende, udbredte, 0.1—0.2 mm. tykke; sporangie konceptakler konvekse, 140—240 p i diameter; sporangier firdelte, ca. 70 » lange og 40 p brede. I vertikalsnit danner hypothalliet langstrakte buer opad. De nedre antikliners konvergens mod underlaget er meget svag. Cel- lerne er 9—18 p lange og 6—9 p brede. Perithalcellerne er dels kvadratiske, omkring 7 », sjelden kun 5 eller indtil 9 » i diameter, dels og oftere vertikalt forlengede, 7—9 eller indtil 11 » lange og o--9 » brede, sjelden svagt horizontalt forlengede. Her og der ner overfladen forekommer noget storre celler, som tildels minder om heterocyster, men sandsynligvis kun er forsterrede perithalceller. Denne art er nert forbunden med Lithoph. decipiens f. cari- bea, men afviger iseer med hensyn til perithalcellerne, som hos den sidstneevnte meget ofte er horizontalt, men temmelig sjelden verti- kalt forlengede, medens LZ. erosum viser det omvendte forhold. Den vokser paa stene i litoralregionen og synes at optrede spar- somt. — Vestindien: St. Thomas, Magenbay (Borgesen). Lithophyllum samoénse Fosl. mscr. Thallus danner tilslut sammenflydende skorper af ubestemt udstreekning paa stene, 0.1—0.5 mm. tykke, med krenuleret eller uregelmeessig kant; sporangie(?)konceptakler svagt konvekse, 120 (100)—200 y i diameter; sporangier ukjendte. Greensen mellem de sammenflydende skorper markeres ofte ved lave aaser. I et vertikalsnit er hypothalliet svagt udviklet, og cellerne lober i korte buer opad, 7—-18 p lange og 5—7 p brede; perithalcellerne er dels subkvadratiske, 5—7 y» 1 diameter, dels svagt horizontalt eller svagt vertikalt forlengede, 6—7 p lange og 5-6 j2 lprects, Arten synes at vere nermest forbunden med LZ. Vendoz, men skiller sig fra denne ved for det meste mindre celler og mindre konceptakler. — Samoa: Gen Savaii ved Satata (K. Refchinger). — Et par eksemplarer fra Tahiti, som jeg tidligere med tvil har ‘henfert til LZ. decipiens, tilhorer samme art (herb. Bornet). No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 21 Lithophyllum detruswm Fosl. mscr. Thallus danner 0.2—0.4 mm. tykke, for det meste jevne, til- dels svagt stribede skorper paa klipper eller stene; sporangie-kon- ceptakler ikke eller svagt nedtrykte, 100—160 i diameter; sporan- gier firdelte, 50—70 yw lange og 30—40 p brede. Vokser algen paa et ujevnt underlag, kan den blive lidt ujevn eller delvis smaaknudret og nzrmer sig da habituelt visse former af Lithoth. repandum. Imidlertid viser den altid tendens til kun at udvikle jevne, men ikke glatte skorper, ofte med svag stribning. Anlegges flere skorper paa samme substrat, smelter de tilslut fuld- steendig sammen uden nogen bestemt greense. - Hypothalliet er til- dels kraftig udviklet, men indtager ikke nogen vesentlig del af skorpens tykkelse, ofte med lange buer opad og kortere nedad. Celleme ers! 1-225 lanse oo O—7/ ‘eller wndertiden’ 9). brede: Perithalliets celler er dels kvadratiske, 5—7 »idiameter, dels svagt vertikalt eller horizontalt forlangede, 5—9 p lange og 4—7 p brede. Sporangie-konceptaklerne synes aldrig at vere hevet over kuti- kulaen, men derimod ofte svagt nedtrykte iseer henimod modningen. Det nedtrykte parti, som er 100—160 p i diameter, danner den vesentligste del af taget, som tilslut oploses. I mediant vertikal- snit er konceptaklerne lidt storre. Arten synes at vere nermest forbunden med Lithoph. samo- énse, hvis konceptakler imidlertid er lidt sterre og konvekse. Den forekommer i Island Bay i nerheden af Wellington, Ny Seland, og ‘deler nesten altid substrat med andre kalkalger, f. eks. Lathoph. tuberculatum, Lithoth. insigne og Lithoth. repandum f. asperula (Setchell, nr. 6340—43, 6346—50 delvis). Lathophyllum tuberculatum Fosl. mscr. Skorpeformig, 0.8- 0.8mm. tyk, med spredte eller tildels teet- staaende, vorteformige eller grenlignende, undertiden knudrede ud- vekster for det meste omkring 1 mm. i diarneter; sammenflydende skorper danner ofte uregelmessige, lave, knudrede aaser; sporangie- konceptakler svagt konvekse, tetstaaende, 150—300 yp i diameter; sporangier firdelte, 10OO—120 p lange og 30—70 p brede. I et vertikalsnit er hypothalliet temmelig svagt udviklet og 22 M. FOSLIE. [1906 cellerne 11—22 p lange, 6—9 p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 6-—7 p i diameter, dels svagt vertikalt eller sjeld- nere svagt horizontalt forlengede, 6—9 p lange og 6—7 p brede. Foruden de nevnte konceptakler forekommer der dels paa samme skorpe, dels paa andre skorper andre konceptakler, som kun er 100—150 » i diameter. Disse nermer sig betydelig sporangie- konceptaklerne hos Lithoph. detruswm, men de er dog noget frem- staaende, mere eller mindre konvekse. Det vides ikke hvad disse repreesenterer, da alle neermere undersggte har veret tomme. Der er undertiden adskillig habituel lighed mellem eksemplarer af denne art med svagt udviklede udvekster og Lithoth. repandum f. asperula. Den er forovrigt nermest forbunden med Lithoph. Yendoi, men skiller sig fra denne iseer ved sine tydelige udvekster, forholdsvis lavere konceptakler og for det meste mindre celler. Lithoph. tuberculatum er funden i Island Bay i neerheden af af Wellington, Ny Seland, hvor den ofte deler substrat med andre kalkalger, iseer Lithoph. detrusum (Setchell, nr. 6340, 6342—43, 6345, 6349 delvis). Lithophyllum cequabile Fosl. mser. Lithophyllum discoideum f. eequabilis Fosl, Vidensk. Selsk. Aarsber. 1904 (1908). f. wandelica Fosl. mscr. Thallus udvikler tilslut talrige smaa, uregelmeessige og noget sammenflydende, tildels svagt foldede udvekster. Denne alge, der nu maa ansees som en Selvsteendig art, skiller sig fra L. discoidewm iseer ved skorpens ringe tykkelse, 0.5—1.5 mm. og mere aftagende mod kanten, som neesten altid er tynd og krenuleret. Den typiske form har en temmelig jevn overflade. — Syd-Orkengerne (,,Scotia“), Sydgeorgien, Ludvig Philips land (Skotts- berg) og Wandelgen (Tourquét). Lithophyllum discoideum Fosl. Calc. Alg. Fuegia (1900), p. 73. f. clrcumscripta Fosl. mscr. Lithophyllum discoideum Fosl. 1. c. f. compactu Fosl. mser. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. WB} Thallus indtil 3 cm. tykt, konsistensen meget fast, overfladen jevn og konceptaklerne temmelig nedtrykte. Den ferste af disse former repreesenterer den forst beskrevne form af arten. Formen compacta er kun kjendt fra Falklands- gerne. Den er nermest forbunden med f. typeca, som er betydelig grovere og mere uregelmeessig end f. circumscripta. Disse former vil blive nzermere omtalt i den svenske sydpolarekspeditions arbeider. Lithophyllum intermedium Fosl. mscr. Skorpeformig, forst nesten cirkelrund, senere uregelmessig, indtil ca. 3 mm. tyk, dels jevn og undertiden svagt glinsende, dels med spredte, smaa vorteformige eller uregelmeessige udvekster ve- sentligst som folge af underlagets form, kanten svagt krenuleret eller tildels uregelmeessigt indskaaret; sporangie(?)-konceptakler svagt konvekse og ikke skarpt begreenset, 150—250 eller indtil 300 p i diameter. I vertikalsnit af skorpen er hypothalliet dels svagt, dels tem- melig kraftig udviklet, og cellerne er 11—25 p lange, 7—11 p brede. Perithalcellerne er nzesten altid vertikalt forlangede, 9—18 eller indtil 22 » lange og 7—11 p brede. Af denne vestindiske kalkalge har jeg tidligere havt anledning til at undersege et par sterile og forkroblede eksemplarer, som dels har nermet sig Lithoph. incrustans, dels L. discoideum. Efterat der af dr. Borgesen er hjembragt konceptakel berende eksem- plarer har det vist sig, at algen staar mellem begge de nzevnte arter, dog nzrmest forbunden med JL. discoidewm. Den afviger fra den sidstneevnte iszer derved, at cellerne i almindelighed er lidt bredere Og veggene tykkere, og desuden er konceptaklerne tildels lidt mindre. Arten vil sandsynligvis vise sig at vere mere varierende, end det fremgaar af det foreliggende materiale, som vesentligst kun bestaar af yngre eksemplarer. Lathoph. intermedium er funden ved Florida (Exp. Werde- mann) sammen med Lithoth. floridanum, Jamaica (herb. Col- lins+), Barbados (Lassen, comm. Bergesen)?), St. Jan. (Bar- 1) Usikker og tidligere anseet som en tvilsom form af Lithoph. incrustans, 2) Tidligere henfert til L. discoideum, 24 M. FOSLIE. [1906 gesen). Et eksemplar fra St. Juan, Porto Rico (Howe, nr. 2346) tilhorer maaske samme art. Lithophyllum falklandicum Fosl. mscr. I Vidensk. Selsk. Aarsber. 1904 (1905) beskreves denne alge — som f. falklandica af Lithoph. Marlothtt. Den maa nu ansees som en selvstendig art, der vil blive neermere beskrevet i den svenske sydpolarekspeditions arbeider. Lithophyllum hibernicuwm Fosl. mscr. Lithophyllum fasciculatum (Lam.) Fosi. f. subtilis Fosl. On some Lithoth. (1897), p. 8; New or crit. calc. Alg. (1900), p. 31. De til gruppen Lithoph. racemus horende arter har man i den senere tid taget 1 en mere begreens2t betydning end tidligere. En folge heraf er, at den til den nerstaaende Lithoph. fasciculatum l. c. henferte form subtilis maa ansees som en_selvstendig art. Den er betydelig finere end typiske eksemplarer af L. fascicuiatum. Grenene er for det meste kun 0.5—1 mm. tykke. I struktur er den neermest forbunden med Lithoph. Anine. De medullere hy- pothalceller er temmelig jevnstore og ofte lidt langere end hos den neevnte art. Perithalcellerne er i regelen mindre end hos L. faset- culatum, men for det meste lengere end hos LZ. Anine, indtil dob- belt saa lange som brede, sjelden kvadratiske, 9—18 p lange og 7—9 eller indtil 11 » brede. Hos L. Anine er de ofte enten kvadratiske eller horizontalt forlengede. Arten er kun funden 1 Fahy Bay, Ballynakil havn paa vest- kysten af Irland. Den forekommer sammen med andre alger paa los bund i en dybde af !—1?/, favn (H. Hanna). — Subgen. Porolithon Fosl. mscr. (sub Lathophyllum). I perithalliet optreeder her og der cellegrupper, som i mediant vertikalsnit danner rekker af 6—12 vertikalt forlengede, omkring 11/,—3 gange lengere end brede celler, der er noget sterre end typiske perithalceller. 1 horizontalsnit er grupperne 100—180 p i diameter, og cellerne er isodiametriske. De periferiske og endnu No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 25 ikke overvoksede grupper er, efterat en svag afskalling har fundet Sted, synlige fra overfladen og sori lignende, med en del porer, som maaske modsvarer cellernes antal. De nevnte cellers funktion kan ikke for tiden paavises, dog er den neppe vegetativ, men sandsyn- ligvis led 1 reproduktionsorgan. Derfor foreslaaes egen underslegt for arter med saadanne cellegrupper. I Siboga Exp. LNI, p. 59, har jeg udtalt om disse cellegrupper, at ,they seem to be foundations of sporangia, which from some reason or other have not become further developed.“ Dette synes mig nu at vere lidet sandsynligt, da de hos alle hidtil kjendte arter er betydelig mindre end de hos samme eksemplarer udviklede sporangie-konceptakler. Felgende arter berer saadanne cellegrupper og henfores derfor til underslegten Porolithon: Lithophyllum onkodes Heydr. Be pachydermum Fosl. y oligocarpum Fosl. 5 africanum Fosl. i Antillarum Fosl. & Howe ,, craspedium Fosl. Lithophyllum (Carpolithon) explanatum Fosl. mscr. Skorpeformig, ferst tildels cirkelformig, senere uregelmessig udbredt paa andre alger, 30—100 p tyk; sporangie-konceptakler svagt konvekse, 150—250 p i diameter; sporangier firdelte, 5|0-——80 pz lange og 40-55 p brede. Arten herer til den gruppe, hvor basallaget dannes af en en- Kelt cellereekke. Perithalcellerne er i vertikalsnit subkvadratiske, 7—11 pi diameter, svagt vertikalt eller tildels horizontalt forleen- gede, 7—11 p lange og 6-9 p» brede. Den er nermest beslegtet med Lithoph. marginatum, men konceptaklerne er for det meste lidt sterre og mindre fremstaaende, ligesom perithalcellerne ogsaa er lidt sterre. Der findes forevrigt temmelig tetstaaende koncep- takler, som kun er 60—i00 (120) » i diameter; men det kan ikke 26 M. FOSLIE. {1906 for tiden bestemt afgjores, om disse muligens repreesenterer anthe- ridie-konceptakler. Lithoph. explunatum er hidtil paatruffet epifytisk paa folgende alger: Ulva sp, Stenogramme sp., Pterocladia lucida og Lenor- mandia sp. Paa de tre sidste optreeder den sammen med MMelo- besia leptura, som den delvis overvokser; men paa den anden side overvokses den undertiden af Lithothamnion Patena. f. incisa. — Ny Seland: Island Bay (Setchell, nr. 6028, 6052 a, 6104 a og 6105 a delvis). Lathophyllum (Carpolithon) Sargassi Fosl. mscr. Melobesia marginata f. Sargassi Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. (Den bot. saml.) 1903 (1904). Denne alge maa nu ansees som en Selvsteendig art. Over- fladen er lidt ujevn. Der dannes ofte smaa aaser, naar flere skorper steder indtil hverandre, delvis dog som en felge af underlagets form, eller den ene skorpe beier sig over kanten af den anden. Sporangie-konceptaklerne er lidt sterre og hgiere, og cellerne er lidt mindre og smalere end hos L. marginatum }) Arten bekleeder helt eller delvis luftblererne af Sargassum, iseer S. serratifolium. Skorpen er 100—150 p tyk. Basalcellerne er dels subkvadratiske, dels svagt vertikalt, dels horizontalt for- lengede, indtil 9 » lange og omkring 6 p brede. Perithalcellerne er neesten altid vertikale og noget mere forlengede end basalcel- lerne. Algen forekommer ved Misaki, Japans pacifickyst (K. Yendo). Lithophyllum (Carpolithon) jugatum Fosl. mscr. Thallus uregelmeessig udbredt paa stipes af Lessonia, sammen- sat af smaa skorper 1—2 mm. i diameter, omkring 100 p.tykke, med synlige greenser, ofte ophoiede, tildels foldede aaser mellem de sammenstedende skorper; sporangie-konceptakler konvekse, 250 (200)—400 » i diameter; sporangier firdelte, 75—100 p lange, 40—50 pv brede. Basallaget dannes af en enkelt cellereekke. Perithalliet er sam- 1) Hos L. marginatum er perithalcellerne indtil 11 #4 brede. Cfr. Fosl. New Sp. or Forms of Melob. (1902), p. 10. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 27 mensat af celler, som i vertikalsnit dels er subkvadratiske, 6—7 p. i diameter, dels vertikalt eller oftere horizontalt forlengede, 6—9 p lange og 5—7 p brede. Blandt hidtil kjendte arter slutter den sig nermest til Lithoph. explanatum og L. Sargassi. — Ny Seland: Island Bay (Setchell, nr. 6039). Mastophora (Lithoporella) atlantica Fosl. mscr. Thallus danner uregelmessige, tynde, skjore skorper paa kalk- masser, korallignende skorper eller andre kalkalger, monostromatisk, sjelden to cellelag udviklet over hinanden, men ofte alternerende med andre organismer og danner undertiden sammen med disse tykkere skorper; cellerne i vertikalsnit subkvadratiske eller sedvanlig vertikalt forlangede, for det meste omkring 1!/, gang lengere end brede, 36 (32)—55 (60) » lange og 18—36 (40) » brede, tykveg- gede; undertiden udvikles korte rhizoider; sporangie(?)-konceptakler koniske, hgie, 50(0—800 p 1 diameter; sporangier ukjendte. Af de hidtil beskrevne to arter af denne underslegt er VW. at- lantica nermest beslegtet med M. melobesioides. Cfr. Siboga- Exp-ox p. /3. Wen aivicer ira denne iser vedi sine bredere celler og mindre konceptakler. — Vestindien: St. Jan, Cruxbay og og udfor Cruxbay (nr. 2095), dybde ca. 10 favne, samt i fjaren udfor landfogedboligen (Bergesen). Subgen. Lithostrata Fos). mscr. (sub Mastophora). Thallus skorpeformig, stenhaardt, flere monostromatiske lag udvikles over hverandre som hos Lithoporella. Mastophora (Lithostrata) lapidea Fosl. mscr. Skorpeformig, med vorteformige eller grenlignende, mere eller mindre sammenvoksede udvekster, 5—10 mm. tyk; cellerne verti- kalt forlengede, undertiden subkvadratiske, 22 (18)—40 (54) » lange og 11—25 p brede. Der foreligger kun smaa brudstykker af denne eiendommelige alge. Jeg maa anse den som representant for en ny underslegt under Mastophora, uagtet jeg kun har seet sterile eksemplarer. 28 M. FOSLIE. ALGOLOGISKE NOTISER. [1906 No. 2] Imidlertid har jeg i snit af algen fundet som det synes overvoksede konceptakler, som ligner saadanne organer iseer hos fossile former af Mastophora (Lithoporella) melobesioides. Cfr. Siboga Exp. LXI, p. 76. Det er derfor muligt, at arten egentlig burde henfores til underslegten Lithoporella, da den maaske kun afviger fra denne ved sin stenhaarde konsistens. I denne henseende viser den adskillig lighed med Peyssonnelia(?) compacta Fos\. (Sporolithon mediterrra- newm Heydr. delvis). Hos den sidstnzevnte alge dannes imidlertid lagene af flere vertikalt opstigende cellerekker. Hos M. lapidea er derimod thallus sammensat af talrige monostromatiske, tykveg- gede lag saaledes som hos MM. melobesiordes, kun tykkere og saa- vidt hidtil seet aldrig alternerende med andre organismer. M. lapidea forekommer i det Kaspiske hav paa 40° 20/N. B. og 52° 3° @. L. (A. Henckel). Dybden er mig endnu ubekjendt, ligesaa bundforholdene. ALGOLOGISKE NOTISER Il MEE OSE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1906. NO. 8 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1907 Af de nedenfor beskrevne nye kalkalger vil Lithothamnion gibbosum og Lithophyllum Gardineri blive nermere behandlet i » The Lithothamnia of the Sealark-Expedition“ (Trans. Linn. Soc.), de evrige ved en senere anledning. Lithothamnion repandum Fosl. Alg. Not. (1904), p. 4. f. dissidens Fosl. mscr. Afviger fra hovedformen ved at overfladen er temmelig tet besat med vorteformige udvekster 1—3 mm. i diameter, og kon- ceptaklerne er tildels lidt storre. Denne form nermer sig habituelt f. asperula fra Ny Seland; men udveksterne er i regelen grovere, delvis dog kun en folge af underlagets form. — Syd-Australia, Kap Jaffa (Aug. Engelhart). Lithothamnion versicolor Fosl. mscr. Thallus 5—7 cm. i diameter, 1—2 cm. tykt, danner uregel- messige, tildels over hinanden voksende skorper paa klipper, med tetstaaende vorteformige eller korte grenlignende, her og der sam- menflydende, 2—3 mm. tykke, knudrede udvekster; sporangie- konceptakler sammenireengte, konvekse eller halvkugleformige, cir- kelrunde eller undertiden aflange, med tilslut svagt nedtrykt midt- parti, 400—700 p» i diameter; sporangier firdelte, 200—240 p» lange og 50—110 p brede. Hypothalliet er for det meste coaxillert, undertiden uregel- messigt, cellerne 18—36 » lange og 6—9 yp brede; perithalliet udvikler tildels skaalformige vevlag, cellerne 11—20 p lange og 6—7 p brede. I vertikalt mediansnit er konceptaklerne for det A | M. FOSLIE. [1906 meste lidt mindre end seet fra overfladen. Det nedtrykte midt- parti af taget er gjennemboret af 40—60 grove slimkanaler. Arten beerer modne sporangier i december. Luthoth. versicolor nermer sig habituelt L. Gabrielit, men er nermere forbundet med L. funafutiense, fra hvilken den afviger iseer ved sine talrige udvekster og smale celler. — Port Philip Heads, Victoria (C. J. Gabriel). Lithothamnion thelostegium Fosl. mscr. Thallus skorpeformig udbredt paa koraller, 0.2—0.5 mm. tykt, med temmelig tetstaaende grenlignende udvekster 0.5—1 mm. heie og 0.5—O0.8 mm. tykke, randpartiet koncentrisk zoneret; sporangie-konceptakler halvkugleformige, 0.6—O.9 mm. i diameter, midtpartiet tilslut lidt fladtrykt; sporangier firdelte, 150—180 p lange og 40—60 p- brede; cystokarpie-konceptakler koniske, 600— 700 » i diameter. Hypothalliet er i vertikalsnit radierende og danner lange buer opad og nedad. Det indtager den vesentligste del af skorpens tykkelse. Cellerne er 14—28 p lange og 6-9 p brede, dog er disse maal noget usikre paa grund af mindre gode _ slibesnit. Perithalcellerne er subkvadratiske, omkring 7 p i diameter, eller svagt vertikalt forlengede, 6—9, undertiden indtil 11 » lange og 6—7 p» brede. Sporangie-konceptaklerne er fremstaaende og ud- vikles her og der paa skorpen mellem de lave udvekster, som de ofte ligner i udseende. Taget er gjennemboret af 70--120 slim- kanaler. Cystokarpie-konceptaklerne forekommer dels paa_ skor- pen, dels i toppen af de laveste udvekster. De berer en kort forlenget top som sedvanlig hos Lithothamnion. Habituelt minder arten lidt om visse former af Lithoth. Miil- lert. Den er dog neermere beslegtet med Lithoth. sumulans, men skiller sig ved sine talrige grenlignende udvekster, lengere og sma- lere hypothalceller. — Tahiti: Rikitea (Mus. Paris, P. Hariot, cae, 1k28). Lithothamnion phymatodeum Fosl. New Sp. or Forms of Melob. (1902), p, 3. f. aquilonia Fosl. mscr. No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 5 Danner 180—400 p» tykke skorper paa Zaminaria-redder, her og der med grenlignende udvekster 0.8—1.5 mm. hoie og 0.6—0.8 mm. i diameter, tildels med fortykket top indtil 1 mm. i diameter; cystocarpie (?)-konceptakler subkoniske, 250—400 p i diameter. Skorpen falger i almindelighed underlagets form. Hypothal- liet er forholdsvis kraftig udviklet, radierende og danner korte buer opad og nedad. Cellerne er for det meste 18—22 p lange og 6—7, undertiden indtil 9 » brede. Perithalcellerne er dels sub- kvadratiske, omkring 7 » i diameter, dels og oftere vertikalt for- lengede, 9—18 p lange og 6—7, undertiden indtil 9 yp brede. Konceptaklerne, hvoraf der kun forekommer nogle faa, er svagt udviklede og tomme. Formen ligner habituelt en svagt udviklet Phym. polymor- phum. Det er muligt, at den representerer en selvstendig art, hvilket imidlertid ikke kan afgjores, for der foreligger vel udvik- lede konceptakler. Cellerne er ofte lidt lengere og forholdsvis smalere end hos typisk Lithoth. phymatodeum; men forevrigt stemmer de 1 det vesentlige overens. — Nordvestkysten af Ame- rika: Puget Sound, Fort Casey, Whidbey Island, Wash. (Gard- ner, nr. 652). — Lithothamnion ruptile Fos]. mscr. Lithothamnion syntrophicum f. ruptilis Fosl. in Vidensk. Selsk. Aarsber. (Bot.saml.) 1904 (1905), p. 18. Jeg omtalte 1. c., at cellerne hos f. ruptilis er lidt storre end hos typisk L. syntrophicum. Jeg har senere havt sterre mate- riale af den sidstnzevnte, og dens variation er ikke saa stor, at f. ruptilis kan henferes til samme art, men maa ansees som selv- stendig. Det basale hypothallium hos Lithoth. ruptile er radie- rende, de nedadlabende buer dog noget kortere end de opad- labende, cellerne 18 (14)—29 (36) p» lange og 9—11 eller indtil 14, undtagelsesvis indtil 18 » brede. I de korte grenlignende ud- vekster, som forekommer her og der, er de medullzre hypothal- celler sedvanlig 22—29 p» lange og 9—14 p brede. Perithalliet indtager i almindelighed mindre end halvdelen af skorpens_ tyk- 6 M. FOSLIE. [1906 kelse, men er tildels svagt lagdelt, i de grenlignende udvekster endog tydelig lagdelt. Perithalcellerne er subkvadratiske, 9—11 p i diameter, eller oftere vertikalt forlangede, il—25 pw lange og 9 (7)—14 p brede. Jeg har seet kun nogle faa og svagt udviklede sporangie-konceptakler, som er noget fremstaaende og 500—700 p i diameter. Arten staar mellem Lithoth. Philippw f. crispata og L. syn- trophicum. I struktur nermer den sig tildels Lithoth. fruticulosum iseer med hensyn til de udvekster, som kun er delvis hule. — Den er hidtil kun kjendt fra Vestindien. (St. Domingo, St. Jan og St. Thomas). Lathothamnion (?) wrregulare Fosl. mscr. Thallus 4—8 cm. i diameter, 2—4 cm. tykt, danner uregel- | meessigt lappede skorper med sammentreengte, vorteformige ud- vekster eller uregelmessigt delte, 1—3 mm. tykke, noget sammen- voksede, knudrede grene; cystocarpie (?)-konceptakler neesten over- fladiske, koniske, tildels noget lave, 450—650 yp i diameter. De foreliggende eksemplarer af denne art er meget uregel- meessige, hvilket iseer er en felge af substratets uregelmeessige form og algens gjentagne overvekst af fremmede legemer.. Den bekle- der delvis en ded kalkalge, som muligens ikke tilhorer samme art, og den synes tilslut at have losnet sig fra det oprindelige under- lag. Hypothalliet er ialfald tildels coaxillert med for det meste 18—25 p lange og 7—11 yp brede celler. Perithalliet er svagt lagdelt, cellerne dels subkvadratiske, 0—9 yw i diameter, dels svagt vertikalt forlengede, indtil 11 eller undertiden indtil 14 » lange. Arten ligner habituelt noget forkreblede eksemplarer af Lr- thothamnion fruticulosum, men cellerne er for det meste betyde- lig mindre. Konceptaklerne viser derimod sterre lighed med cy- stokarpie-konceptakler hos Lithoth. indicum. De berer for det meste en svagt forlanget top, men er tildels noget lave. De er dels tomme, dels angrebne af dyr, og ved oplesningen efterlader de et temmelig grundt ar. Imidlertid er bundens midtparti ofte svagt ophgiet, hvorfor konceptaklerne muligens repreesenterer det tilsvarende organ hos Lithophyllum, uagtet de forevrigt ligner cy- No. 8] _ ALGOLOGISKE NOTISER. 7 stokarpie-konceptakler hos Lithothamnion. Habituelt ligner algen ogsaa Lithoph. munitum fra Vestindien, men konceptaklerne overvokses ikke som hos denne, og strukturen er lidt grovere. — Afrika, St. Thomas (Univ. bot. mus. Coimbra, nr. 26). Lithothamnion indicum Fosl. mscr. Ligner Lithoth. fruticulosum, men sporangie-konceptaklernes bund neesten plan eller svagt konveks efter vevlagenes stilling, og iseer de nedre hjorner i mediant vertikalsnit ofte ikke eller kun svagt afrundede; cystocarpie-konceptakler nzesten overfladiske og koniske. f. typica Fosl. mscr. Grenenes form og tykkelse modsvarer Lathoth. fruticulosum f. erassiuscula. f. subtilis Fosl. mscr. Grenenes form og tykkelse modsvarer Lithoth. fruticulosum f. clavulata. Denne art, som forekommer i det Indiske og Stille hav, har tidligere veeret henfort til Lithoth. fruticulosum. Jfr. Fosl. Lithoth. Mald. and Laccad. (Fauna and Geogr. of the Mald. and Laccad. Archip.), p. 464, pl. XXIV, fig. 2—3; Lithoth. Adriat. Meer. Taf. I, fig. 7—9, 16—17; Siboga-Exp. LXI, p. 19, pl. II, fig. 1—9. Da der nu er fundet fuldt udviklede cystokarpie-konceptakler, som afviger noget fra de tilsvarende organer hos Luthoth. fruticulosum, maa algen ansees som en Selvsteendig art. Lithothamnion gibbosum Fosl. mscr. Thallus frit udviklet, rundagtig, 3—4 cm. i diameter; grenene subdikotome, radierende, korte og temmelig sammentrengte, delvis sammenvoksede, nesten jevnhgie, oventil uregelmeessigt eller rund- agtig fortykkede, knudrede, 4—7 mm. tykke; sporangie-koncep- takler konvekse, lidet fremstaaende, 400—650 yp i diameter; spo- rangier ukjendte. I mediansnit af en gren er de medullere hypothalceller (at demme efter et enkelt snit) for det meste 18—25 p lange og 11— 14 » brede. Perithalcellerne er dels vertikalt forlangede, 14—18 p 8 M. FOSLIE. [1906 eller indtil 22 » lange og 9—11 p brede, dels og iser i de ydre lag ofte subkvadratiske, omkring 9 1 diameter, eller horizontalt forlengede, omkring 11 » lange og 7—9 p brede. Cellerne er for det meste temmelig tykveggede; de danner ikke tydelige veevlag. — Indiske hav: Saya de Malha, ca. 55 favnes dybde. (Stanley Gardiner). Lithothamnion japonicum Fos. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 6. f. tahiteca Fos]. mscr. Danner indtil ca. 1 mm. tykke skorper, hvorfra udgaar tem- melig tetstaaende, korte, enkle eller sparsomt delte, 1.5-.2.5 mm. tykke, tildels noget sammenvoksede grene; sporangie-konceptakler konvekse, lidet fremstaaende, 300—400 p i diameter. Lathoth. japonicum synes at vere en varierende art baade habituelt og i struktur. Den staar ner ZL. endicuwm; men cellerne og konceptaklerne er i regelen betydelig mindre. Formen tahztica er feestet til smaa stene. Der foreligger kun et enkelt eksemplar af denne form, som jeg indtil videre maa henfore til den neevnte art. Grenene er for det meste tyndere, og de medullere hypo- thalceller er lidt kortere end hos artens typiske form. Eksempla- ret er meget angrebet af dyr og ikke vel udviklet. Det er derfor muligt, at formen vil vise sig at repreesentere en selvsteendig art. = ‘ialovinig “Weeriar (lms, leercts.- Ie) Iclayel@t, iar, 1), Lathothamnion fretense Fosl. mscr. Thallus grenet, feestet til underlaget ved en svagt udviklet skorpe, nesten omvendt pyramideformigt, 2 cm. heit, 1.5 cm. i diameter oventil; de nedre grene subdikotome eller uregelmessigt delte, trinde eller neesten trinde, noget sammenvoksede, de ovre sammentrykte eller vifteformige, 1—1.5 mm. tykke; sporangie- konceptakler svagt konvekse, 250—400 p i diameter; sporangier ukjendte. Den svagt udviklede skorpe, som viser at algen har veret feestet til underlaget, er kun delvis tilstede. Herfra udgaar oprette grene, som er temmelig sammenvoksede, og thallus har her en No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 9 diameter af kun ca. 0.5 cm. Iser de nedre grene berer her og der korte sidegrene. I mediansnit af en gren er vevlagene tydeligt skaalformige. De medullzre hypothalceller er 11—18 y» lange og 7—10 p brede. Perithalliet er svagt udviklet og cellerne subkvadratiske, 6—9 p i diameter, eller vertikalt forlengede og indtil 14 » lange. Sporan- gie-konceptakler forekommer i lidet antal og er svagt udviklede. De overvokses tilslut af nydannet vev. Arten staar meget ner Lzthoth. japonicum. Grenene er imid- lertid tyndere end hos nogen af de hidtil kjendte former af denne art, og de medullere hypothalceller er for det meste lidt kortere og bredere. Der foreligger kun et enkelt eksemplar, som synes at vere temmelig ungt. — Japanske hav: Kaifuura, prov. Etschigo (i Vendo. nr 11/3): LTithothamnion exasperatum Fosl. mscr. Danner ca. 0.5 mm. tykke skorper paa haardt underlag, med teetstaaende, 1—2 mm. hgie og 0.5—1 mm. tykke, enkle, knud- rede, undertiden sammenvoksede grene, ofte med afstumpet eller i midten nedtrykt top; sporangie-konceptakler 300—500 yp i dia- meter; sporangier firdelte, 110—200 p» lange og 40—100 p» brede. Det basale hypothallium er coaxillert og cellerne 14—30 p lange, S—9 p brede. Perithalcellerne i den skorpeformige del er temmelig varierende i storrelse og altid vertikalt forleangede, 7—14 eller indtil 18 » lange og 5—7, undertiden indtil 9 » brede. I grenene er cellerne indtil 22 » lange. Konceptaklernes tag er gjennemboret af 50—70 slimkanaler. Blandt hidtil kjendte kalkalger er denne art nzrmest beslegtet med Luthoth. rugoswum. Den er imidlertid finere og cellerne for- holdsvis smalere. — Chili: Punta Arenas i Magellanstraeedet (R. Thaxter, comm. Farlow, nr. 9). Lithothamnion (Epilithon) galapagense Fosl. mscr. Syn. Melobesia corticiformis Farl. Thalloph. Galap. Isl. p. 98.1) 1) W. G. Farlow. Thallophytes and Musci of the Galapagos Islands in: B.L. Robinson, Flora of the Galapagos Islands, a Paper of the Hopkins Standard Expedition. — Proceedings of the American Academy of Arts and Sciences. Vol. XXXVIII, No. 4. Boston 1902. 10 M. FOSLIE. | 1906. Thallus danner noget udbredte, meget tynde, svagt forkalkede, graagule skorper med tildels blaaviolet anstreg paa andre alger, sammensat af 1—4 cellelag; sporangie-konceptakler svagt konvekse, taget lidt nedtrykt i midten og her ikke forkalket, 150—250 p i diameter; sporangier firdelte, 50-60 » lange og 25—40 p brede; cystocarpie-konceptakler konvex-koniske, 140—240 yp i diameter; antheridiekonceptakler 70—100 p 1 diameter. Denne alge, som prof. W. G. Farlow velvillig har sendt mig, er nert forbundet med Lithoth. membranaceum; men den er mere forkalket og derfor ikke gjennemsigtig som den nevnte art. Thallus er sammensat af 2—4 cellelag undtagen i de yngre dele, som er monostromatiske. Seet fra overfladen er cellerne efter fo- relobige og omtrentlige maal 6—9 p lange og 5—7 yp brede, for det meste forlangede i radiens retning. Konceptaklernes tag er gjennemboret af 20—50 slimkanaler. Arten forekommer paa Gelidiwm serrulatum og bar modne sporangier 1 december. Den er kun kjendt fra Wenman-gen, Ga- lapagos (Snodgrass og Heller). (Lithophyllum lithophylloides Heydr.) Lithoth. Mus. Paris in Engl. bot. Jahrb. 1901, p. 531. I Melob. Arb. Heydr. p. 21 omtalte jeg, at f. phylloides af den ovenfor anforte art ikke repreesenterer slegten Lithophyllum, men derimod Lithothamnion, og jeg antog at den var identisk med Lithoth. rugosum. Den viser nemlig stor lighed med former af denne art baade habituelt og i struktur; men om den er fuldt identisk, kan neppe bestemt afgjores efter det eksemplar, som jeg har havt anledning til at undersege. Det synes at vere noget forkreblet, og der forekommer kun et par svagt udviklede sporan- gie-konceptakler, men flere overvoksede. Efter senere undersggelse af det samme eksemplar synes det forevrigt sandsynlig, at det omfatter to forskjellige arter, som er sammenvoksede. Af formen brachiata har jeg undersegt to eksemplarer. Det ene viser nogen habituel lighed med forkreblede eksemplarer af Goniolithon frutescens, iseer f. subtilis; men det er temmelig usik- kert, om det tilhorer Goniolithon, maaske snarere Lithothamnion. No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 11 Isaafald kan de af Heydrich l. c. beskrevne tetrasporangie-kon- ceptakler ikke vere saadanne, men snarere cystokarpie-konceptak- ler. Han omtaler heller ikke at have seet sporangier. Jeg har kun seet et enkelt konceptakel, som er overfladisk, konisk og neer- mest synes at repreesentere det sidstnevnte organ hos Lithotham- nion; men da der ogsaa findes saadanne som er overvoksede af thallus, er bestemmelsen meget usikker. Sammen med det nevnte eksemplar er der et lidet fragmentarisk, som tilhorer Lithotham- nion og berer et enkelt, svagt udviklet sporangie-konceptakel, hvis tag er gjennemboret af et antal slimkanaler. Dette eksemplar sy- nes ikke at kunne tilhere den samme art som det forstnevnte og heller ikke det under f. phyllowdes omtalte; men det er altfor svagt udviklet til at kunne bestemmes. Denne alge skulde saaledes egentlig beneevnes Lithothamnion lithophylloides; men da den omfatter mindst tre forskjellige og meget usikre arter, hvoraf den ene maaske representerer en form af Lithoth. japonicum, ber den forbigaaes indtil videre. Archeolithothamnion durum Fosl. mscr. Thallus 3—5 cm. i diameter, feestet til underlaget eller om- slutter smaa gjenstande, danner forst en tyndere skorpe og udvik- ler derpaa teetstaaende, korte, enkle, ofte sammenvoksede grene eller uregelmessige, tildels knudrede, oventil ofte flade udvekster for det meste 1—2 cm. i diameter; overvoksede cystocarpie(?)- konceptakler 80—220 p i diameter. Det basale hypothallium er svagt udviklet, cellerne 14—25 p lange og 6—9 p brede. I mediansnit af en gren er de medullere hypothalceller vertikalt forlengede, 11—22, undertiden indtil 29 p lange og 6—9 p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, dels forleengede i vertikal retning, 6—14 p lange og 6—9 p brede. Smaa intermedizre, skraatstillede celler er temmelig talrige. Der forekommer kun overvoksede konceptakler hos et af de foreliggende eksemplarer. De er 80—220 p i diameter og viser, at der har veret en enkelt pore. De repreesenterer sandsynligvis cystokarpie- eller antheridie-konceptakler af Archeolithothammon, men hvilket af disse organer kan ikke for tiden afgjores. 12 M. FOSLIE. [1906 Habituelt staar arten ner Arch. erythreum. Overfladen er elat, tildels glinsende, men konsistensen er meget fastere, grenene betydelig grovere, og hypothalcellerne synes ikke at blive fuldt saa brede som hos den nevnte art. Denne alge forekommer i lidet antal sammen med Lithoph. verrucosum og Arch. erythreum ved Kap Jaffa, Syd-Australia (Aug. Engelhart). Archeolithothamnion australasicum Fosl. mscr. Frit udviklet, grenet, 6 cm. i diameter; grenene radierende fra centrum, subdikotome, tetstaaende, jevnhgie, korte, rette, her og der sammenvoksede, tildels knudrede, 6—8 mm. tykke med afrun- det eller afstumpet top; sporangierum omkring 45 p lange og 25 p brede. I mediansnit af en gren er de medullere hypothalceller 11—14 eller indtil 18 » lange og 7—11 p» brede. Perithalcellerne er sub- kvadratiske, omkring 7 » i diameter, eller vertikalt forlengede, 7 —14 p» lange og 6—9 p» brede. Smaa intermediere, skraatstillede celler optreeder her og der 1 perithalliet. — Af sporangie-rum har jeg kun seet nogle faa overvoksede. De er sandsynligvis mere varierende, end de ovenfor anforte maal angiver. Ogsaa denne art er nermest forbundet med visse former af Arch. erythreum. Den udmeerker sig imidlertid ved at veere frit udviklet paa bunden, ved sine grove og rette grene og ved tildels noget mindre celler. — Der er kun fundet et enkelt eksemplar ved Kap Jaffa, Syd-Australia (Aug. Engelhart). Goniolithon Notarisi (Duf.) Fosl. f. pacifica Fosl. mscr. Konceptaklerne mere fremstaaende og heterocysterne i mindre antal end hos den typiske form. Et par mindre vel udviklede eksemplarer fra Japan har jeg tidligere henfort til f. propingua; men de representerer vistnok en selvsteendig form, f. pacifica. Arten er forevrigt meget varierende, og grensen mellem de enkelte former er vanskelig at trekke. No. 8] ___ ALGOLOGISKE NOTISER. ae ihe} Goniolithon scabridum Fosl. mscr. Skorpeformig, uregelmzessig udbredt, 0.2—0.4 mm. tyk, med lidt ujevn overflade; sporangie-konceptakler subkoniske, 300—500 fi diameter; sporangier firdelte, 110—150 » lange, 70—90 p brede. Skorpen er svagt feestet til stene og overvokser delvis frem- mede legemer. I vertikalsnit danner hypothalliet den vesentligste del af skorpens tykkelse. Det er radierende og lober i temmelig lange buer opad og nedad, cellerne 18—36, undertiden indtil 45 lange og for det meste 9—11 p brede. Det svagt udviklede peri- thallium er sammensat af vertikalt forlangede celler, som er 11— 18 » lange og 7—11 yp brede. Algen staar meget ner Gon. Notarisa f. ptychoides; men cellerne er for det meste lengere i forhold til bredden, og kon- ceptaklerne er mindre. Det foreliggende eksemplar synes forovrigt ikke at vere vel udviklet og er delvis bekledt med andre alger. — Réunion (F. Jadin, nr. 542 delvis). Goniolithon Hariotiw Fosl. mscr. Danner ubestemt udbredte, 0.5—2 mm. tykke skorper med smaaknudret overflade; sporangie(?)-konceptakler koniske, 0.7—1.2 mm. i diameter. Algen synes at have veret festet til klipper. Den over- vokser delvis Lithothamnion sp.1) og Mastophora (Lithoporella) melobesioides. Den er meget angrebet af dyr, som tilligemed andre fremmede legemer delvis overvokses. Derved opstaar en noget ujevn, smaaknudret overflade, og nye skorper udvikles ofte over den primere. Hypothalliet er coaxillert og for det meste kraftig udviklet, sammensat af 18—32 p lange og 11—18 p brede celler. Frem- mede gjenstande overvokses tildels af et nydannet hypothallium med meget svagt udviklet eller nzsten umerkeligt perithallium. I zldre dele af skorpen er derimod perithalliet for det meste kraftig udviklet, cellerne subkvadratiske, 9—11 » i diameter, eller vertikalt forlengede, 11—18 p lange og 9—14 p brede. Heterocyster op- treder i temmelig stort antal og er 36—50 p lange, 18—30 p 1) Lithoth. purpurascens forma? 14 M. FOSLIE. [1906 brede. Konceptakler forekommer i lidet antal. De er overfladiske, koniske, 0.71.2 mm. i diameter og 0.6—1 mm. hgie. De er dels tomme, dels opleste; i sidste tilfeelde efterlader de et meget grundt ar. Det er sandsynligt, at den i Siboga-Exp. LXI, p. 48 under Gon. megalocystum omtalte tvilsomme form med ca. 1 mm. store konceptakler er en ung Gon. Hariotw. Jfr. 1. c. fig. 20 og pl. IX, fig.9. Den er under enhver omstendighed neppe identisk med G. megalocystum. Konceptaklerne ligner samme hos G. Harioti. Hos typisk G. megalocystum er disse organer betydelig sterre i diameter, men derimod lavere. Ogsaa i struktur ligner formen unge skorper af G. Hariotw. I denne henseende staar forevrigt begge arter hinanden meget ner. Imidlertid er hypothalcellerne for det meste lidt kortere hos G. megalocystum end hos G. Hariotw, og perithalcellerne er ofte kortere og bredere, tildels med den lengste diameter i horizontal retning. Gon. Harioti staar ogsaa ner en endnu ubeskrevet art fra Vestindien?). I1os denne er dog konceptaklerne for det meste lidt mindre og lavere, hypothalcellerne sedvanlig langere og forholdsvis smalere, og perithalcellerne er ofte lidt storre. Denne art forekommer ved Mangareva, Tahiti (Mus. Paris, IP, lelaiel@i, fir, Ws Goniolithon myriocarpon Fosl. Lithoth. Adr. Meer. (1904), p. 23; Lithothamnion myriocarpon Fosl. On some Lithoth. (1897), p. 19. f. confragosa Fosl. mscr. Cellerne mindre end hos den typiske form og konceptaklerne 300—450 » i diameter. Blandt de i Siboga-Exp. LXI, p. 45 omtalte eksemplarer af denne art, som endnu ikke kan ansees sikkert begreenset, er der et par med mindre celler og mindre konceptakler end hos den typiske form. Alle undersegte konceptakler har forevrigt veeret tomme, og derfor er det vanskelig at afgjore, i hvilket forhold denne form staar til hovedformen og til neerstaaende arter. Imidlertid foreligger der et eksemplar fra Tahiti (Mus. Paris, P. Hariot, nr. 1) Gon. solubile Fosl. & Howe. No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 15 27), som antagelig tilhorer samme form og som synes at vise, at formen optreeder nogenlunde konstant paa langt fra hinanden lig- gende steder. Overfladen er noget ujevn vesentligst som folge af underlagets form. Ogsaa dette eksemplar berer kun tomme kon- ceptakler, som er koniske, tildels noget lave; men forovrigt ligner de konceptaklerne hos hovedformen. Heterocyster forekommer 1 meget lidet antal. Goniolithon versabile Fosl. mscr. Ubestemt udbredt-paa stene, 0.5—2 mm. tyk, temmelig lest Skjelformig-taglagt, krenuleret eller lappet, her og der med smaa tiltrykte prolifikationer, noget sammenflydende; sporangie-koncep- takler koniske, 300—400 pi diameter; sporangier firdelte, 70—100 # lange og 30—40 p brede. Hypothalliet er radierende og danner lange buer opad og kor- tere nedad, sammensat af 11—18 p lange og 5—8 p brede celler. Perithalliet er temmelig svagt udviklet, cellerne dels subkvadratiske, 4—-7 yp i diameter, dels og oftere horizontalt forlengede, 5—9 pu lange og 4—6 p brede, undertiden svagt vertikalt forleengede. Heterocyster forekommer tildels i temmelig stort antal, 18—25 p lange og 9—11 p brede. Sporangierne var i juni maaned endnu ikke fuldt udviklede, kun et par med tydelig deling. Habituelt viser denne art nogen lighed med en svagt udviklet Lithoth. Lenormandi f. squamulosa. Den ligner ogsaa Gon. misa- kiwense og staar denne nermest; men den er finere, og cellerne er mindre. Den har delvis dannet: underlag for en Laminaria. — Japan: Amakusa (J. Petersen, comm. Kjellmann). Goniolithon Setchellit Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900), p. 16; Lithothamnion Setchelli Fosl. On some Lithoth. (1897), p. 18. f. finitima Fosl. mscr. Over hverandre udviklede lameller mere sammenflydende end hos den typiske form og tilslut tet besat med vorteformige eller korte grenlignende udvekster. - Denne form er paa den ene side saa nert beslegtet med G. Seichellu, at nogen egentlig greense vanskelig kan trekkes; men 16 M. FOSLIE. [1906 paa den anden side nermer den sig dels G. laccadivicum, dels G. mamillare. Det for tiden foreliggende materiale er forevrigt for sparsomt til en nermere udredning af forholdet mellem de til denne gruppe hoerende nerstaaende arter, deriblandt ogsaa G. Brassica-florida og G. mamillosum. — Formen fimitema er fun- det ved Ocean Beach, Philip-gen, Victoria (C. J. Gabriel). (Goniolithon fibulatum (Heydr.) Fosl.) Lithophyllum fibulatum Heydr. Neue Kalkalg. (1897), p. 8. Jeg har tidligere forudsat, at denne alge er identisk med Gon. Setchellii, og jeg er fremdeles af samme Opfatning. Jeg har vist- nok ikke seet noget eksemplar; men efter beskrivelsen af habitus og konceptakler kan der neppe vere nogen vesentlig forskjel. Dog repreesenterer den maaske en form af G. Setchellit med jev- nere lameller end hos den typiske form. Heydrich’s beskrivelse af strukturen er vistnok meget afvigende fra saavel G. Setchellu som nerstaaende arter; men i denne henseende er forholdet sik- kerlig det samme som ved den af ham samtidig beskrevne Lathoth. Tamiense (Lithoph. moluccense). Jfr. Fosl. Melob. Arb. Heydr. p. 17. Goniolithon laccadivicum Fosl. Siboga-Exp. LXI, p. 51, pl. IX, fig. L1O—13; Goniolithon Brassica-florida Fosl. Lithoth. Mald. and Laccad. p. 469, pl. XXV, fig. 7. f. armata Fosl. mscr. Grenene lidt finere og cellerne for det meste lidt bredere end hos den typiske form. Der foreligger kun et par svagt udviklede eksemplarer med nogle faa tomte konceptakler af denne form. Den slutter sig 1 det vesentlige til Lithoph. laccadivicum, og kan neppe ansees som en selvsteendig art. — Manga Riva i det Stille hav (A. Agassiz, comm. Farlow, nr. 18). Goniolithon strictum Fosl. New Melob. (1901), p. 14. f. fastegzata Fosl. mscr. Descr. Goniolithon strictum 1. c. Det har vist sig, at den oprindelig beskrevne form af denne art ikke kan ansees som den typiske, men modsvarer f. congesta No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 17 af G. frutescens. Jeg optager den derfor som en egen form, f. fastigiata, medens artens typiske form udmerker sig ved sperrede, Ofte lidt beiede grene, som dels er saagodtsom uden, dels med temmelig talrige og noget forlangede sidegrene. Den viser stor lighed med den i Siboga-Exp. LXI, pl. X, fig. 7 afbildede form. Arten afviger fra G. frutescens veesentligst kun i struktur, idet baade hypothai- og perithalcellerne for det meste er storre. De ferste er 36 (25)—54 (58) » lange og 14 (12)—22 (25) p» brede. Lengden er 1!/,—3 (31/,) gange sterre end bredden. Perithal- cellerne er dels subkvadratiske, 11—18 yp i diameter, dels og oftere vertikalt forlengede, indtil 22 (25) » lange og 11—18 p brede. Heterocysterne er talrige, 36-58 » lange, 22—36 » brede. Kon- ceptakler er endnu ikke kjendt hos typisk udviklede eksemplarer af denne art. Algen synes paa den ene side at staa ner G. acropetum; men grenene er i aimindelighed tyndere, og cellerne er for det meste lzengere end hos den nevnte art. Der foreligger forevrigt et sterilt eksemplar fra Bahama (Howe, nr. 3593), som synes at danne en mellemform. Habituelt staar det neermere visse former af G. acro- petum end G. strictum, men strukturen er noget afvigende fra den ferste, idet cellerne for det meste er lidt lengere og ofte bredere. I denne henseende staar det meget ner G. strictwm, men stemmer heller ikke fuldsteendig overens med denne. Det er derfor muligt, at det tilhgrer G. acropetum og at denne art er mere varierende i struktur, end det hidtil foreliggende materiale viser. G. strictum er paa den anden side saa nert beslegtet med G. spectabile, at greensen er vanskelig at treekke. Dette gjeelder iseer forkrgblede former af arten. En saadan er den tidligere som f. nana betegnede form. De fleste .eksemplarer, som har veret henfert til denne form, staar nermest G. spectabile i struktur og maa derfor overfores til den sidstnevnte art; men der gives ogsaa lignende forkrablede eksemplarer, som tilhgrer G. strictum. For- skjellen i struktur er forgvrigt temmelig liden, og der synes at optrede mellemformer blandt saadanne eksemplarer. Hos velud- viklede eksemplarer af G. strictum er cellerne gjennemsnitlig lan- gere og bredere end hos G. spectabile. Fremtidige undersogelser 9 “ 18 | M. FOSLIE. [1906 faar vise, hvorvidt dette er en konstant karakter. Ogsaa grenenes afskalling er mere udpreget hos G. strictum end hos G. specta- tabile eller G. frutescens. Denne afskalling foregaar iseer hos yngre eksemplarer, og den kan optrede saa regelmessig, at en gren ved flygtig undersogelse undertiden endog giver indtryk af at vere leddet. Cp. A. Weber van Bosse in Siboga Exp. LXI, p. 109. — Arten er hidtil kun kjendt fra Vestindien. Goniolithon frutescens Fosl. Cale. Alg. Funafuti (1900), p. 9. f. galapagense Fosl. mscr. Teetgrenet, tildels neesten jevnhaie grene; medullere hypothal- celler 29 (22)—61 p» lange, 11—18 » brede; perithalcellerne sub- kvadratiske, 1l1—14 » i diameter, eller oftere vertikalt forlengede, indtil 18 (22) » lange og 11 (9)—14 yp brede. Denne art er meget varierende baade habituelt og 1 struktur. Hos eksemplarer fra en og samme lokalitet kan de medullere nypothalceller variere temmelig betydelig, medens perithalcellerne derimod er mindre varierende. De forstnzvnte celler er (bortseet fra f. galapagense) 22 (18)—47 (54) » lange og 11 (Q)—18 (22) p brede, Langden er ialmindelighed 11/,—21/,, tildels indtil 3'/, gange sterre end bredden. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 11 (Qy—14 (18) » i diameter, dels og oftere vertikalt forlengede, ind- til 18 (22) » lange og 11 (9)—14 p brede. Heterocysterne op- treeder neesten altid i stort antal; de er 25 (22)—50 » lange og 18—29 yp brede. Formen galapagense staar habituelt mellem f. typica og f. congesta; men den afviger ved sine useedvanlig forleangede hypo- thalceller, som er 29 (22)—61 yp lange og 11—18 yp brede, eller langden er 2—4, undertiden indtil 5 gange sterre end bredden. Perithalcellerne er af omtrent samme storrelse som hos den typiske form, 11—18 (22) » lange, 11 (9)—14 » brede. Konceptaklerne, hvoraf der kun foreligger tomme, er koniske og 500—800 p i diameter. Formen kan derfor neppe ansees som en_ sSelvsteendig art. Den er kun kjendt fra Galapagos-gerne (Albatross-Exp.; comm. A. Weber van Bosse.) No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 19 Til samme art henforer jeg Lithothamnion (?) trichotomum Heydr. Lithoth. Mus. Paris (Engl. bot. Jahrb. bd. 28), p. 538. Hos det eksemplar jeg har seet, er grenene gjennemgaaende subdikotome, her og der med en kort sidegren. I struktur ligner det i det vesentlige artens typiske form; de medullere hypothalceller er 22 (18)—36 (40) » lange og 14 (11) —18 (22) » brede; perithalcellerne er subkvadratiske, 11—14 p i diameter, eller oftere vertikalt for- lengede, indtil 18 (20) » lange og 11 (9)—14 (18) p brede. Heydrich anforer, at heterocysterne er 20 til 70». Jeg har kun seet saadanne som er 25—30 p lange og ca. 22 p brede. Kon- ceptakler er ukjendte; men desuagtet synes det temmelig utvilsomt, at algen tilhoarer G. frulescens og repreesenterer en noget forkreblet form, som staar mellem f. congesta og f. subtilis. Goniolithon spectabile Fosl. New Melob. (1901), p. 16. Det har vist sig, at Gon. frutescens Fosl. og Lithothamnion (?) decutescens Heydr. Lithoth. Mus. Paris (Engl. bot. Jahrb. 1901), p- 541 er identiske. Den sidste har en publikationsprioritet af henimod en maaned. Det er imidlertid bevisligt, at det forstnzevnte navn var anvendt af mig for den samme alge ca. 11/, aar tidligere (1899) i henhold til eksemplarer i riksmuseum i Stockholm. Det blev tilfeeldigvis ikke offentliggjort for i New Melob. 1. c. Der har sedvanlig veret taget noget hensyn til et herbarie-navn, og i dette tilfelde skulde det synes rimeligt, at det nzvnte tidsrum maatte kunne heve en saavidt kort publikations-prioritet, selv om det ikke er fuldt overensstemmende med de nyeste nomenklaturregler. Vil det imidlertid ikke kunne godkjendes, maa algen benevnes Gonio- lithon decutescens. Det synes forevrigt sandsynlig, at denne vestindiske alge saa- vel som G. intermediwm maa henfores til den i det Stille hav meget udbredte G. frutescens. Efter det nu foreliggende materiale kan der neppe trekkes nogen grense mellem disse arter. Habi- tuelt ligner G. spectabile dels G. frutescens f. typicu, dels f. con- gesta eller undertiden f. subtilis. Den forste blir tildejs storre og grenene tildels mere knudrede end sedvanlig hos G. frutescens, 90 M. FOSLIE. [1906 og konceptaklerne opnaar undertiden en diameter af indtil 900 p, medens jeg hos den sidstnevnte art ikke har seet dem sterre end ca. 800 y. I struktur stemmer begge arter fuldstzendig overens. De nevnte ubetydelige afvigelser kan derfor neppe tillegges nogen vegt, medmindre man deler G. frutescens i flere arter; men dette synes ialfald ikke for tiden at vere berettiget. Goniolithon (Hydrolithon) Borgesenii Fosl. New Melob. (1901), p. 19. f. africana Fosl. mscr. Ligner den typiske form, men konceptaklerne lidt lavere og cellerne tildels lidt mindre. . Af denne form har jeg kun seet et lidet fragmentarisk eks- emplar, som er 0.5—1 cm. i diameter. Det danner en noget ujevn skorpe omkring kalkrer af orme. Skorpen er indtil 2 mm. tyk. Den bekleder delvis ogsaa en ung Luthophyllum subtenellum. Algen synes at repreesentere en form af den vestindiske G. Barge- seni; men da den er liden og svagt udviklet, er det for tiden umuligt nermere at fastslaa dens forhold til den nevnte art. Formen er kun kjendt fra St. Thomas ved vestkysten af Afrika (Gravier, comm, Py Hariot. mr.6): Gontolithon (Hydrolithon) breviclavium Fosl. mscr. Thallus 3—5 cm. i diameter, danner forst ca. 1 mm. tykke skorper omkring smaa haarde gjenstande eller omkring ler- og kalkkonglomerat, udvikler derpaa sparsomt delte, korte, uregelmes- sige, 2—3 mm. tykke, ofte delvis sammenvoksede, knudrede grene, som for det meste er rundagtigt fortykkede oventil; cystokarpie- konceptakler koniske, 600—800 yp. i diameter. Algen er af uregelmessig form. Den omsluttede masse for- svinder tilslut delvis iseer ved angreb af dyr og efterlader storre eller mindre hulrum. Derved giver planten tildels indtryk af at vere udviklet frit paa bunden. Samtidig overvokses smaa frem- mede legemer, og forgreningen blir tildels noget tettere. Overfla- den er temmelig glat. Hypothalliet danner en enkelt rekke celler, som dels er subkvadratiske, dels lidt vertikalt eller horizontalt forlengede. No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. Dil “a I mediansnit af en gren er veevlagene temmelig uregelmessige, da indtil hverandre stedende celler ofte er af forskjellig heide, dels og for det meste rektangulere, 11—22 » lange og 9—14 p+ brede, dels og iser 1 de ydre lag her og der subkvadratiske eller rund- agtige, 7—11 » i diameter. — MHeterocyster forekommer meget sparsomt. Blandt hidtil kjendte arter af denne gruppe er Gon. brevicla- vium neermest forbundet med G. Feinboldit, som den ligner ved sit enlagede hypothallium og ikke regelmessige cellelag, hvilken sidste karakter dog er langt mindre udpreget end hos G. Rein- boldii. Konceptaklerne er ogsaa afvigende. Habituelt viser algen stor lighed med visse former af Lithoph. Okamurat. — Honolulu (Eugenie-exp. ?). Melobesia Cymodocee Fosl. New Melob. (1901), p. 23. Syn. Melobesia triplex Heydr. Nouv. Melob in Bull. Mus. d’hist. nat. T. 19 (1902), p. 473! Denne alge er nert beslegtet med Melob. Lejolisit. Cellerne er dog for det meste smalere og seet fra overfladen noget mere forlengede i radiens retning. I denne henseende nermer den sig undertiden Melob. farinosa; men den mangler heterocyster. Rand- cellerne er desuden ofte betydelig lengere end de ovrige celler. Den synes ogsaa at mangle de hos Melob. Lejolisit sedvanlig forekommende hyaline celler. Konceptaklerne er i almindelighed lidt hgiere end hos den sidstnevnte art, og de er tildels lidt tilspidsede. Af Melob. triplex har jeg havt anledning til at undersege et authentisk eksemplar. Algen er identisk med MM. Cymodocee. De af Heydrich l. c. anferte cellemaal stemmer kun delvis overens med det virkelige forhold. Det samme gjzlder konceptaklerne. M. Cymodocee synes at have stor udbredelse i det Indiske hav. Den er hidtil kjendt fra sydkysten af Australia og fra Mada- gaskar (Fort-Dauphin og Cap St. André). Litholepis indica Fosl. mscr. Thallus danner uregelmessige, meget tynde, hullede, tilslut mere eller mindre sammenflydende, i kanten krenulerede skorper 99 M. FOSLIE. [1906 paa stene; konceptakler konveks- eller halvkugleformig-koniske, 100—160 yp i diameter; sporangier ukjendte. Der udvikles indtil 3 monostromatiske skorper uregelmeessigt over hverandre med en totaltykkelse af indtil ca. 80 ». I vertikal- snit er cellerne dels subkvadratiske, dels vertikalt forlengede, 11 —22 p lange, 7—14 » brede. Omkring eller mellem tetstaaende konceptakler dannes indtil tre cellelag, og her kan cellerne tildels vere lidt lengere. Konceptaklerne er for det meste sammentrengte, tildels neesten sammenflydende. Arten synes paa den ene side at vere nert beslegtet med Lithol. mediterranea; men paa den anden side er den: maaske neermere beslegtet med den form fra St. Croix, som er omtalt under Lithol. affinis. Jfr. Alg. Not. Il, p. 18. Den skiller sig fra typisk L. affinis iseer ved sine forholdsvis smalere celler. Imidlertid er sporangier ukjendte. Forholdet mellem disse arter kan derfor ikke for tiden neermere bestemmes. — Réunion (F. Jadin, nr. 542 delvis). Litholepis accola Fos). mscr. Danner uregelmeessige, mere eller mindre sammenflydende, meget tynde skorper paa skjeel; konceptakler halvkugleformige eller halvkugleformig-koniske, 140—200 (220) » i diameter. Der udvikles her og der indtil tre monostromatiske lag uregel- meessigt over hverandre. I vertikalsnit er cellerne 14—22, tildels indtil 30 » lange og 7—11, undertiden indtil 14 » brede. Alle undersggte konceptakler har veret tomme. Arten er nermest beslegtet med Lithol. ondica; men den af- viger fra denne ved for det meste leengere og smalere celler og ved Sine Storre, mindre sammentreengte og lidt haiere konceptakler. Den nermer sig ogsaa L. wndica; men hos den sidste er cellerne for- holdsvis bredere. — Tahiti, Hao (Mus. Paris, P. Hariot, nr. 20). Lithophyllum caribeum Fosl. mscr. Lithophyllum decipiens f. caribaea Fosl. Alg. Not. II (1906), p. 18. Konceptakler og celler lidt mindre end hos typisk ZL. decipiens, og i perithalliets gverste del forekommer her og der heterocyst- lignende celler, som er betydelig sterre end de nermest tilstedende. No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 23 Uagtet dette er en fra LZ. decipiens svagt differentieret art, ber den ansees som selvstendig. De goverste i perithalliet fore- kommende celler, som minder noget om heterocyster, men som neppe representerer saadanne, forekommer ogsaa hos L. decipiens. Hos den sidste er dog strukturen i det hele taget lidt grovere, og perithalcellerne er ofte vertikalt forlangede, medens de hos L. ca- ribeum sjelden er forlengede i vertikal retning. Lithophyllum subanturcticum Fosl. mscr. Lithophyllum decipiens f. subantarctica Fos]. Alg. Not. II (1906), p. 18. Sporangie-konceptakler mindre fremstaaende end hos L. decipiens, og heterocystlignende celler mangler. — Hypothalliet er meget svagt udviklet og viser overgang til underslegten Carpolithon. Det danner meget svage buer opad med umerkelig overgang i perithalliet, men tildels synes der at vere kun et enkelt basallag. Algen er meget neert beslegtet med Lithoph. caribeum, idet cellerne hos begge er omtrent lige store, dog er hypothalliet hos den sidstnevnte art mere udpreget og danner lengere buer. Perithalcellerne er af omtrent samme stor- relse hos begge arter; men hos ZL. subantarcticum forekommer her og der forsterrede celler overst i perithalliet af samme form som de nermest tilstedende perithalceller, medens de tilsvarende celler hos L. caribeum er mere afrundede og minder noget om heterocyster. Lithophyllum equum Fosl. mscr. Thailus skorpeformig, 0.4—0.8 mm. tykt, overfladen jevn eller delvis med svagt ophgiede aaser opstaaet ved sammenvekst at flere skorper; sporangie (?) konceptakler konveks-subkoniske, 160— 260 yp. i diameter; sporangier ukjendte. Algen vokser paa smaa stene, som den tilslut fuldsteendig omslutter, og er sammensat af flere skorper. Der dannes tildels lave aaser, naar skorperne sammenvokser. Hypothalliet er meget svagt udviklet og danner korte buer opad. I vertikalsnit er cel- lerne 9—11 p lange og 4—7yp brede. Perithalliet er svagt lagdelt, cellerne for det meste subkvadratiske, 4—6 » i diameter, tildels 24 M. FOSLIE. [1906 svagt horizontalt, undertiden svagt vertikalt forlengede. Koncep- taklernes tag omgives snart af en svagt ringformig fordybning, idet de vegetative dele fortseetter sin vekst, og tilslut ligger tagets midtparti omtrent 1 hgide med kutikulaen, men er fremdeles skarpt begreenset. Ved Modningen oploses taget fuldsteendig, og kon- ceptaklerne efterlader derfor et temmelig dybt ar, som senere ud- fyldes med nydannet vev. Arten er nert forbundet med Lithoph. subantarcticum; men perithalcellerne er for det meste lidt mindre, ikke saa ofte forlen- gede i horizontal retning, og de everste er ikke vertikalt forleengede, Desuden er konceptaklerne noget afvigende. — Chili: P'2 de Cor_ ral, ca. 40°°S, Bu(ky Dhaxter icomm: Karliow. Nims): Lathophyllum natalense Fosl. mscr. Skorpeformig, forst uregelmeessig, senere sammenflydende og noget udbredt paa stene eller klipper; skorpen temmelig jevn, 0.1 —Q.5 mm. tyk, jevnt aftagende mod Kanten, som er uregelmes- sigt krenuleret ; sporangie-konceptakler konvekse, svagt fremstaaende, 120—200 » i diameter; sporangier firdelte, 70—80 p» lange og 40—50 p brede. I vertikalsnit er perithalcellerne dels Kvadratiske, omkring 6 —7 » i diameter, dels og oftere vertikalt forlengede, indtil 9 p eller undertiden 11 » lange og 5—7 p brede, sjelden svagt hori- zontalt forlengede. Konceptaklernes tag oploses ofte fuldsteendig. Denne alge staar ner Lvthoph. subtenellum, hvortil jeg tidli- gere har henfort den; men den afviger iseer derved, at de vertikalt forleengede celler optreeder i omtrent samme forhold som de hort- zontalt forlangede hos den nevnte art. Den nermer sig derfor ogsaa Lithoph. erosum. Algen er kun kjendt fra Natal, hvor den synes at forekomme i lidet antal (A. Weber — van Bosse). Lithophyllum fetum Fosl. mscr. Skorpeformig, lost feestet til underlaget, 0.4—1 mm. tyk, med spredte, smaa vorteformige udvekster; sporangie-konceptakler kon- vekse, 200—350 (400) p i diameter; sporangier firdelte, 75—120 p lange, 50—80 p. brede. No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 95 Thallus er ubestemt udbredt og svagt aftagende i tykkelse mod kanten. Overfladen er noget ujevn, dels med spredte, smaa vorteformige udvekster 0.5—1.5 mm. i diameter, dels svagt op- heiede, uregelmeessige aaSer, som er opstaaet ved sammenstedende skorper, der har fortsat sin vekst opad. Hypothalliet er radierende, temmelig svagt udviklet, cellerne 11—25 » lange og 7—9, under- tiden indtil 11 » brede. Perithalliet viser her og der utydelig lag- deling, og cellerne er dels subkvadratiske, 6—9 p i diameter, dels vertikalt forlengede, indtil 11 » lange, ikke sjelden svagt horizon- talt forlengede, omkring 7 p lange. Denne art staar ner Lithoph. cequum; men overfladen er ujevn og cellerne sterre. Konceptaklerne er undertiden omgivne af en svagt ringformig fordybning som hos den nevnte art; men de nermer sig sjelden en subkonisk form. De synes ikke at blive overvokset af nydannet vev. _ Habituelt nermer algen sig ogsaa Lithoph. equabile f. wandelica. — Chili: P'® de Corral, ca.. 40° Seek. oi haxter, comm. Farlow, nr. 12). Lithophyllum accedens Fosl. mscr. Danner 1—2 mm. tykke skorper paa klipper, med tzetstaaende, uregelmessige, 1—2 mm. tykke, 2—5 mm. hgie, knudrede, ofte delvis sammenvoksede udvekster; tomte sporangie(?)-konceptakler 300—400 yp i diameter. Hypothalliet danner lange buer opad, tildels ogsaa nedad, og er sammensat af 18 (11)—25 (29) » lange, 7—12 yp brede celler. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 6—7 eller undertiden 9 p i diameter, dels og oftere vertikalt forleangede, 9—11 p» lange og 6—7 p. brede, nu og da svagt horizontalt forlangede, 6—7 yp lange. Jeg har kun seet tomte og et par overvoksede konceptakler. De synes at have veret noget fremstaaende og overvokses vistnok sjelden. Denne art har stor habituel lighed med Lithoph. Farlow fra nordvestkysten af Amerika. Den afviger imidlertid 1 struktur, idet flertallet af perithalcellerne er forlangede i vertikal retning, medens forholdet er omvendt hos L. Farlowu. Den er forevrigt nert for- bundet med Luthoph. fretum, men afviger habituelt ved sine tal- 26 M. FOSLIE. [1906 rige, uregelmeessige udvekster. I struktur afviger den fra den sidst- neevnte iseer derved, at cellerne i den overste del af perithalliet er vertikalt forlangede, medens de modsvarende celler hos L. fretum er mindre og subkvadratiske eller horizontalt forlengede. — Chili: San Vincent, Daleahuano, ca. 369 30° SyBo (RY hiakiteamconnmns Farlow, nr. 10), Lithophyllum acanthinum Fosl. mscr. Skorpeformig, 1—5 mm. tyk, aftagende mod kanten, med noget ujevn og smaaknudret overflade; sporangie(?)-konceptakler svagt konvekse, 140—220 yp i diameter; sporangier ukjendte. Algen ovetvokser delvis en anden kalkalge, som antagelig til- herer Lithoph. Okamura. Substratet, hvorfra den er losnet, har derfor antagelig veeret sten. Overfladens ujevnhed synes i det vesentlige at vere en felge af substratets form og overvekst af smaa fremmede legemer. Desuden er algen meget gjennemboret af gange af orme. Hypothalliet er forholdsvis svagt udviklet. Det er sammensat af cellerekker, som tildels er svagt baade ned- og opstigende. Cellerne er 22 (18)—36 p lange og 7—9 yp brede. Perithalliet er utydelig lagdelt og cellerne vertikalt forlengede, sjelden subkva- dratiske, 9 (7)—18 » lange og 7—9 (11) » brede. De overste perithalceller er sedvanlig noget mere forleangede. Konceptaklerne overvokses 1 stort antal af nydannet veev. Algen er dels neert forbundet med Lithoph. erosum fra Vest- indien, men strukturen er grovere, dels neermer den sig Lithoph. punctatum fra Ceylon, men afviger fra denne ved for det meste sterre celler, konvekse og lidt sterre konceptakler. Den neermer sig ogsaa svagt udviklede former af Lithoph. incrustans. — Japan, Misaki (K. Yendo, nr. 614). Lithophyllum rupestre Fosl. mscr. Skorpeformig, 2—3 cm. i diameter, 2—4 mm. tyk, med smaa vorteformige eller uregelmessige udvekster; sporangie (?)-koncep- takler svagt konvekse, 100—140 p» i diameter; sporangier ukjendte. Hypothalliet synes at vere temmelig svagt udviklet. I verti- kalsnit af skorpen er perithalcellerne subdkvadratiske eller rundagtige, No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. | tykveeggede, ofte svagt horizontalt eller svagt vertikalt forlengede, 6—7, undertiden indtil 9 » lange og 5—7 p brede. Konceptak- lerne er i mediant vertikalsnit ca. 100 i diameter. De overvokses i temmelig stort antal. Algen er paa den ene side forbundet med Lithoph. natalense og paa den anden side med Lithoph. samoense; men den skiller sig fra begge ved sin tykkere og ujevnere skorpe, mere afrundede og tykveekkede celler. Habituelt nermer den sig ogsaa Lithoph. tuberculatum. — Der er kun fundet et enkelt eksemplar i den nederste del af litoralregionen ved Ocean Beach, Philip-gen, Vic- toria (C. J. Gabriel). Lithophyllum amplexifrons (Harv.) Fosl. List of Lithoth. (1898) p. 10 (Jfr. Five new calc. Alg. (1900) p. 5)1); Melobesia amplexifrons Harv. Ner. Austr. (1847), p. 110! Ros. Melob. (1866), p. 75, par- tim! Lithophyllum amplexifrons De Toni, Syll. Alg. (1905), p. 1788, partim. Non Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. 536! Syn. Lithophyllum pseudolichenoides Heydr. Quelq. nouv. Melob. (1902), p. 475! Som allerede tidligere bemerket (Five new calc. Alg. 1. c.), har forskjellige forfattere til denne art ogsaa henfort former, som tilherer Lithoph. zostericolum. Den sidste danner imidlertid kun et enlaget hypothallium (Carpolithon), medens dette vevlag hos Lithoph. amplexifrons er flerlaget. Arten har forevrigt veret tem- melig forskjellig opfattet. Den af Rosanoff til den sidstnzvnte henferte form fra Australia tilherer ZL. zosterzcolum, og den af Hariot i Miss. scientef. du Cap Horn, T. V, p. 82 omtalte form fra Ildlandet er sandsynligvis identisk med Lithoth. antarcticum. Jeg har ikke seet originaleksemplarerne fra de to |. c. anforte lo- kaliteter, da de ifalge velvillig meddelelse af Hariot er odelagt af diatomister. Derimod har jeg havt til undersggelse et eksemplar, der er betegnet som usikker ZL. amplexifrons. Dette er sterilt, men efter strukturen synes det at repreesentere en form af Lithoth. antarcticum, som vistnok er en temmelig varierende art. Lithoph. 1) Ved en skrivfeil har jeg i List of Lithoth. (1898) og Rev. Syst. Surv. Me- lob. (1900) opfert denne art som Lithoph. amplexifrons (Harv.) Ros. istedenfor (Harv.) Fosl. Arten er nemlig ikke henfort til Lithophyllum af Rosanoff. Jfr. Fosl. Five new calc. Alg. (1900), p. 5. 98 M. FOSLIE. [1906 pseudolichenordes Heydr. fra Madagaskar (Fort-Dauphin) maa deri- mod henferes til L. amplexifrons. Habituelt og i struktur ligner den i det vesentligste denne art. Konceptaklerne er tildels lidt mindre end hos typen. De er forevrigt svagt udviklede hos det eksemplar, som jeg har seet. Heydrich angiver |. c. at have fundet sporangier og antheridier. De af mig undersogte koncep- takler har veret tomme, men de synes snarere at repreesentere cystocarpie-konceptakler. Den af samme forfatter i Lithoth. Mus. Paris 1. c. til Lethoph. amplexifrons henferte alge er identisk eller neert beslegtet med Lathoph. zostericolum. | Artens udbredelse er saaledes temmelig begreenset. Den er kun kjendt fra Port Natal og den sydestlige kyst af Madagaskar. Lithophyllum verrucosum Fosl. New Melob. (1901), p. 21; Goniolithon verrucosum Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 24. Jeg henforte oprindelig denne art til Gonzolithon paa grund af dens store sporangie-konceptakler; men da alle dengang under- segte konceptakler viste sig at vere angrebne af dyr og var tomme, var dens stilling noget usikker. Det fremgik af senere underse- gelser, at den tilherer Lithophyllum, idet den mangler heterocyster, og sporangierne udvikles omkring den svagt opheiede centraldel. Algen er temmelig varierende 1 struktur. Det basale hypo- thallium danner lange buer opad og er sammensat af 18 (14)—36 » lange og 11 (Q)—18 p brede celler. Perithalliet er utydelig lagdelt, cellerne dels subkvadratiske, dels og sedvanlig vertikalt forleengede, 9—25 p lange og 9—11 p, undertiden indtil 18 jf brede, eller lengden indtil to gange bredden. Sporangie- (og cystokorpie?) konceptaklerne er konveks-halvkugleformige eller subkoniske, lave 400—800 y i diameter. Sporangierne er firdelte, 140—180 + lange, 90—130 » brede. De allerfleste konceptakler har forevrigt veret angrebne af dyr. Nogle mindre konceptakler, som sandsynligvis repreesenterer antheridie-konceptakler, er af omtrent samme form som de foregaaende og 250—350 p i diameter. — Arten er frem- deles kun fundet ved Kap Jaffa, Syd-Australia. No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 29 LTithophyllum Okamurai Fosl. Five new calc. Alg. (1900), p. 4. f. ptychoides Fosl. mscr. Ligner f. trencomaliensis, men mindre-grenet og cellerne i mediansnit lidt mindre. Indiske hav: Saya de Malha (Stanley Gardiner). Lithophyllum (Porolithon) onkodes Heydr. Corall. in. Ber. d. Deutsch. Bot. Gesellsch. (1897), p. 410; Lithothamnion onkodes Neue Kalkalg. (1897), p. 6; ex parte. f. subramosa Fosl. mscr. Skorpen danner vorteformige, ofte uregelmessige udvekster eller vertikale, foldede aaser af sammenstedende skorper. f. divia Fosl. mscr. Danner vorteformige udvekster som hos f. swbramosa, men cellerne for det meste lidt sterre og mere uregelmessige end hos denne. Naar ZL. onkodes vokser paa et lidet eller ujevnt underlag, dan- ner den undertiden vorteformige eller uregelmessige, tildels gren- lignende udvekster. En saadan form er afbildet i Siboga-Exp. LXI, pl. XI, fig. 7 og 9—10. Den kan ogsaa blive uregelmessigt fol- det, idet skorpen, som under veksten steder indtil hverandre, baies opad og mod hverandre og danner i hverandre gribende folder, hvis overflader tilslut sammenvokser. Udvikles samtidig vortefor- mige eller korte grenlignende udvekster, kan en saadan form blive habituelt temmelig afvigende fra den typisk udviklede form af arten. Formen modsvarer i visse henseender Lithophyllum incrustans f. Harvey. Denne form benevner jeg f. subramosa. Den er dog nzrmest kun at betragt2 som en lokal form, som er udviklet under lidet gunstige forhold iser paa steder, hvor substratet ikke giver plads for en normal vekst af algen. Formen er kjendt fra Ambon, Lucipara og Ceylon. Formen divia ligner smaa eksemplarer af f. swbramosa; men baade perithalcellerne og de 1 grupper optreedende forsterrede celler er lidt sterre end hos typisk LZ. onkodes. Jeg har forevrigt kun seet et enkelt og temmelig forkrablet eksemplar, som er feestet til 30 M. FOSLIE. [1906 et koralstykke. Denne form er fundet ved Easter-gen i det Stille hav (A. Agassiz, comm. Farlow, nr. 17). Lithophyllum (Porolithon) Gardineri Fosl. mscr. f. typica. Thallus danner dels noget spredt-, dels og for det meste tet- grenede masser 3—5 cm. hoie og 4+—10 cm.i diameter, feestet til underlaget ved et hos yngre eksemplarer forholdsvis kraftig udvik- let, skorpeformigt, indtil 3 mm. tykt hypothallium, som hos eldre eksemplarer ofte neesten forsvinder; grenene gjentagende subdiko- tome, trinde eller neesten trinde og svagt afsmalnende opad, 2.5—4 eller undertiden indtil 5 mm. tykke, korte eller noget forlrengede, mere eller mindre beiede og knudrede, tildels med korte sidegrene, afrundet eller undertiden rundagtig fortykket top; sporangie-koncep- takler konvekse, svagt fremstaaende, 240 (200)—350 pi diameter; sporangier firdelte, 50—70 yp lange og 30—40 p brede. f. subhemispherica Fosl. mscr. Thallus danner nesten halvkugleformige masser ca. 15 cm. heie og 22—25 cm. i diameter; grenene gjentagende subdikotome, teetstaaende og temmelig sammenvoksede, neesten jevnhgie, korte og sedvanlig noget belede, trinde eller noget sammentrykte, knu- drede, 2—3 mm. tykke, med afrundede eller noget afstumpede toppe undertiden nedtrykte i midten. f. obpyranudata Fosl. mscr. Thallus mere eller mindre omvendt pyramideformig, grenene for det meste meget sammenvoksede, neesten trinde eller sammen- trykte, med noget afstumpede toppe svagt nedtrykt i midten, eller _oventil udvidede og udrandede. I mediansnit er de medullere hypothalceller alternerende, sed- vanlig en rad korte og to til fire eller undertiden indtil syv rader lange, de forste subkvadratiske, vertikalt eller horizontalt forleen- gede, 7—11 pi diameter, og de sidste 18—25 eller indtil 29 p» lange, 7—11 p» brede. Perithalcellerne subkvadratiske eller noget afrundede, 7—11 » i diameter eller indtil 14 » lange i vertikal retning; korte grupper af sterre celler er talrige. Arten staar ner Lithoph. craspedium, iseer f. abbreviata; men No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 31 den er mere fingrenet og med for det meste flere rader forlengede medullzre hypothalceller. Indiske hav: Chagos arkipel: Salamon og Egmont-gerne; Seychellerne: Coetivy (Stanley Gardiner). Lithophyllum (Porolithon) pretextatum Fosl. mscr. Thallus vedfzestet, subdikotomt grenet, ca. 4 cm. hoit og 2.5 em. i diameter; grenene oprette, temmelig korte, trinde eller svagt sammentrykte, 2—3 mm. tykke, noget knudrede, delvis sammen- voksede, med afrundet top, sporangie ()-konceptakler svagt kon- vekse, 200—300 p» i diameter; sporangier ukjendte. I den nederste del af thallus er grenene temmelig sammen- voksede, i den ovre del for det meste frie, men noget tetstaaende. Konceptaklerne er svagt udviklede og vil maaske som ifuldt ud- viklede vise en anden form og sterrelse end ovenfor angivet. Hypothalcellerne eri mediansnit 1'/,—21/., undertiden indtil 3 gange lengere end brede, 14—25 (36) » lange og 9—12 p brede, tynd- veggede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, omkring 11 p 1 diameter, dels og oftere vertikalt forlengede, 9—18 p lange og 7—11 p brede. Grupper af forsterrede celler optreeder i lidet antal, og cellerne er 22—36 (40) p lange, 9—18 (20) p brede. Af de til gruppen Porolithon horende arter er L. preetexta- tum neermest forbundet med L. Gardineri, og viser nogen habi- tuel lighed med mindre former af denne art, men er betydelig afvigende i struktur. — Easter-gen i det Stille hav (A. Agassiz, comm. Farlow, nr. 16). Lithophyllum (Porolithon) coarctatum Fosl. mscr. Thallus 5 cm. ha@it, 7 cm. i diameter, festet til underlaget ved en liden og svagt udviklet skorpe, gjentagende subdikotomt grenet ; grenene 1.5—2 (2.5) mm. tykke, nu og da med korte sidegrene, trinde, de averste dog ofte sammentrykte eller tildels nzesten vifte- formige; sporangie (?)-konceptakler konvekse eller subkoniske, 180 —260 p i diameter. f. sandvicensis Fosl. mscr. Thallus 3.5 cm. hit, ca. 2 cm, i diameter, tilsyneladende frit 39 M. FOSLIE. [1906 udviklet, ligner den typiske form i forgrening, men cellerne er for det meste lidt mindre. I mediansnit af en gren af artens typiske form er de medul- lere hypothalceller for det meste alternerende, dels en lang og en kort, dels og oftere to lange og en kort. De forste er 22—36, sjelden indtil 40 » lange og 9—14 p» brede, de sidste 11—18 p lange. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7—11 » i diameter, eller vertikalt forlengede og indtil 14 » lange. Grupper af forsterrede celler er temmelig talrige i perithalliet, 1 mediansnit sammensat af 5—7 celler, som er 22—36 p lange og 14—22 p brede. De for- modede sporangie-konceptakler er i mediant vertikalsnit af omtrent samme diameter som seet fra overfladen. De optreder sparsomt i de overste grene, og alle undersegte har veret tomme. I et slibesnit fandtes dog et enkelt tilsyneladende sporangium, som er firdelt, ca. 50 » langt og 20 p bredt. Hos f. sandvicensis er de medullere hypothalceller 22—29 p lange og 9—11 p brede; men forevrigt ligner den hovedformen. Habituelt viser denne art sterst lighed med visse former af Gon. frutescens. Blandt hidtil kjendte arter er den dog neermest beslegtet med Lithoph. Bamlert; men den er grovere, cellerne sterre og konceptaklerne mindre. Desuden berer den de for Po- rolithon karakteristiske grupper af forsterrede celler i- perithalliet, hvilke mangler hos den sidstneevnte art. Hovedformen er fundet ved Cocos-Keeling gerne (Josephine- Exp.?) og f. sandvicensis ved Honolulu (Eugenie-Exp. ?) Lithophyllum (Carpolithon) mauritianum Fosl. mscr. Skorpeformig, uregelmessig udbredt paa skjel, 40—120 p tyk; sporangie-konceptakler konveks- eller halvkugleformig-koniske, 220—340 » i diameter; sporangier firdelte. 60—80 p lange og 25—30 » brede: Algen overvokses delvis af en anden, ubestemmelig kalkalge. Skorpen er sammensat af indtil 7 cellelag. Der er ikke nogen veesentlig forskjel mellem basal- og hypothalcellerne. De er dels subkvadratiske, 7—11 » i diameter, dels horizontalt, nu og da vertikalt forlengede, indtil 14 » lange. Foruden de ovenfor neevnte No. 8] ALGOLOGISKE NOTISER. 33 konceptakler forekommer der ogsaa nogle mindre, som muligens er cystokarpie-konceptakler. Arten er neermest beslegtet med JLthoph. zonale, men cellerne er Oftere horizontalt forlengede end hos denne, og sporangie-kon- ceptaklerne er storre. Den nermer sig ogsaa enkelte epifytiske arter, iseer Lithoph. tuberculatum. — Mauritius (F. Jadin, nr. 531 delvis). Lithophyllum (Carpolithon) zostericolum Fosl. Five new calc. Alg. (1900), p. 5. Syn. Melobesia amplexirons Ros. Melob. p. 75, ex parte! Lithophyllum amplexifrons Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. 536! De Toni Syll. Alg. IV (1905), p. 1788. ex parte. f. tasmanica Fosl. mscr. Skorpen grovere, indtil ca. 300 p» tyk, cellerne oftere subkvadra- tiske end hos de ovrige former, dog ei sjelden vertikalt forleengede. De tre former, hvorunder denne art optreeder, er lidt varierende i struktur, men nogen egentlig grense kan neppe trekkes. For- men tenuis fra Japan er den svagest udviklede, derefter kommer f. mediocris fra kysten af Nordamerika. Formen tasmanica er den groveste og optreder paa temmelig forskjelligartet substrat. Denne alge har tildels veret henfort til Lithoph. amplewxifrons. Hypothalliet er imidlertid enlaget, medens det hos den sidstnzevnte art er flerlaget. Ogsaa den af Heydrich 1. c. omtalte form fra Port Prasein, Ny Mecklenburg (Ny Irland), som henfores til Lathoph. amplexifrons, viser et enlaget hyphothallium og slutter sig i struk- tur nermest til f. tasmanica. Imidlertid anforer Heydrich l. c, at den beer todelte sporangier (cystokarpier?). Saadanne har jeg ikke kunnet finde hos det eksemplar, som jeg har havt anledning til at undersage, og da algen forevrigt ligner L. zostericolum, maa jeg ialfald indtil videre betragte den som en form af denne art. De ovrige former berer alle firdelte sporangier. Formen tasmanica er kjendt fra Tasmania (George Town Heads) og det sydlige Australia (Port Philip og Kap Jaffa). Lithophyllum (Dermatolithon) pustulatum (Lamour.) Fosl. Aig. Not. (1904), p. 3; Melobesia pustulata Lamour. Polyp. flex. (1816), p. 315, pl. 12, fig. 2. 3 34 M. FOSLIE. ALGOLOGISKE NOTISER. [1906 No. 8] f. ascrupticia Fosl. mscr. Sporangie-konceptakler konveks-subkoniske, 300 (250)—500 (550) » i diameter. I Rem. north. Lithoth. p. 127 omtalte jeg et eksemplar af denne art fra Kalifornia epifytisk paa Nithophyllum Ruprechtianum. Hvad jeg der benevnte f. australs (jfr. p. 117) under den forudsetning, at L. macrocarpum henfores til L. pustulatum, er egentlig den sidstneevnte arts typiske form. Jfr. den forandrede opstilling p. 128. Jeg har senere modtaget et andet eksemplar af den nzvnte form fra Kalifornia. Denne form stemmer i det veesentlige overens med typisk L. pustulatum. Jeg har imidlertid nu seet et sterre antal konceptakler, som for det meste er lidt lavere end hos typen. Den ber derfor ansees som en_ selvstendig, men vistnok kun svagt differentieret form. De firdelte sporangier er 120—180 p lange og 35—50 yp brede. Lithophyllum (Dermatolithon) rasile Fosl. mscr. Danner indtil ca. 1 mm. tykKe, jevne, ubestemt udbredte skor- per paa konkylier, med svagt koncentrisk zoneret randpartt; spo- rangie-konceptakler konveks- eller halvkugleformig-subkoniske, 250 —500 » i diameter; sporangier firdelte, 50—70 » lange og 20—30 jeporede: De skraatstillede basalceller er i vertikalsnit 11/.—5 gange lengere end brede eller 14—36, nu og da indtil 54 » lange og 9 (7)—14 (18) » brede. Perithalcellerne er ogsaa temmelig -varierende, men er saagodtsom altid vertikalt forlangede, 11—32 (36) » lange og 7—14 p brede. : Denne art er nermest forbundet med Lithoph. hapalidioides, men cellerne er i almindelighed mindre, og sporangierne er firdelte, medens de hos den nevnte art er todelte. — Det er muligt, at det i Siboga-Exp. LXI, p. 63 omtalte sterile eksemplar, som med _ tvil henfertes til Lithoph. papillosum, er identisk med L. rasile. — Et lignende svagt udviklet eksemplar forekommer paa Goniolithon frutescens fra Lakkediverne. Artens type er fundet ved Tahiti (Mus. Paris, P. Hariot, nr. 25 delvis). PEGOLOGISKE NOTISER IV AF MM, FOSEIE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1907. NO. 6 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM Lithothamnion Ecklonie Fosl. mscr. Lithothamnion capense f. Ecklonize Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1901 (1902). Omslutter skorpeformig stammen af Heklonia, 100—250 p. tyk, med jevn overflade; sporangie-konceptakler svagt konvekse, senere svagt, men tydelig nedtrykte i midten, 400—600 yp. i diameter ; sporangier firdelte, 130—160 p lange og 40—85 p brede; cysto- karpie-konceptakler svagt konvekse, 400—600 p i diameter. I vertikalsnit viser hypothalliet sig dels temmelig svagt ud- viklet, dels indtager det den vesentligste del af skorpens tykkelse; cellerne er 14—36 p lange og 6—9 p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7--9 », dels og for det meste vertikalt for- lengede, 9 (7)—11 (14) » lange. Den nedtrykte del af sporangie- konceptaklernes tag er gjennemboret af 20—30 slimkanaler. Lithoth. Ecklonie staar ner L. capense. Planten adskiller sig imidlertid ved jevnere thallus, som ikke darnner ophgiede aaser, naar flere skorper under sin vekst steder sammen, og den vokser aldrig delvis frit eller danner smaa prolifikationer som undertiden hos den nevnte art. Desuden udmerker den sig ved sine for det meste forlengede perithalceller. Konceptaklerne er lavere. Blandt egentlig skorpeformige arter slutter den sig nermest til L. magellani- cum. — Kap det Gode Haab: Houtbaai(A. Weber — van Bosse). LIithothamnion vescum Fosl. mscr. Skorpeformig, ca. 5 mm. i diameter, 05—O8 mm. tyk; sporangie-konceptakler tetstaaende, konvekse eller noget flade, halvt fremstaaende, 300—500 p i diameter; sporangier todelte, 130—160 p lange og 60—80 p brede. 4 M. FOSLIE, [1907 Algen vokser paa hapterer af Hcklonia og paa ganske smaa stene, som ligger mellem haptererne. En ny skorpe udvikles del- vis over den primere. I vertikalsnit indtager hypothalliet den veesentligste del af skorpens tykkelse; cellerne er 14 (11)—18 (22) p lange og 6—7 p brede. Perithalliet er svagt udviklet' hos det foreliggende eksemplar, som er lidet og vistnok temmelig ungt; cellerne er for det meste vertikalt forlengede, 7 (6)--11 p lange Of © ©)—O b ioracls, Denne art har jeg tidligere anseet som en ung og svagt ud- viklet form af LZ. Engelhartw. Den synes imidlertid at vere nermest beslegtet med Lithoth. bisporum; dog viser den sterre lighed i struktur med saadanne arter, som kun er lest feestet til underlaget, deriblandt L. Engelharti, og det koaxillare hypothal- lium er Kraftigere udviklet end perithalliet. — Den er kun kjendt fra ,,Pacific coast of middle Japan: Marine Laboratory at Sagami Prov. (K. Yendo, nr. 228 delvis). Lithothamnion acervatum Fosi. mscr. Skorpeformig, forst cirkelrund, med svagt krenuleret kant, Senere flere skorper sammenflydende, omsluttende smaa stene; overfladen svagt glinsende; sporangie-konceptakler indvoksede, 2CO—300 » i diameter; sporangier firdelte, 180—200 yp lange, 90—1i0 p» brede. Algen er haardt feestet til underlaget og folger dettes form. Den er forst cirkelrund, senere af noget uregelmessig form, og naar flere skorper anlegges paa samme substrat, sammenvokser de tilslut og omslutter substratet, som er smaa stene. Tykkelsen varierer mellem 03 0g 1 mm. Sporangie-konceptaklerne er for det meste sammentreengte over hele overfladen med undtagelse af en smal randzone, ferst svagt konvekse eller i-heide med kutikulaen, senere Ofte med taget lavere end kutikulaen, med 40—50 slim- kanaler. Ved modningen oploses taget fuldsteendig og efterlader temmelig dybe ar, som lidt efter lidt udfyldes med nydannet veev. Dette bevirker tilslut en noget ujevn overflade. Jeg har ikke seet sikre cystokarpie-konceptakler. Hypothalliet er i vertikalsnit radierende, med 9—14 (18) p» No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 5 lange og 5—7 p brede celler. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 5 —6 (7) # i diameter, dels og oftere vertikalt forlangede, 6 (5)—9 p lange og 5 (4)—6 p brede. Lithoth. acervatum staar ner Lathoth. tenuissmum baade habituelt og i struktur; dog er overfladen mere ujevn hos eldre eksemplarer paa grund af de tetstaaende konceptakler, og cellerne er for det meste vertikalt forlengede, medens de hos L. tenwissz- mum ofte er horizontalt forlengede. Konceptaklerne ligner paa et fremskredet stadium de tilsvarende organer hos Lizthoth. obtectu- lum, men er mindre. — Sydafrika, Natal eller Knysna eller begge steder (A. Weber — van Bosse). Lithothamnion crenulatum Fosl. mscr. Lithothamnion magellanicum f. crenulata Fosl. Bot. saml. (Aarsber. for 1904 (1905); Antarct. and subantarct. Corall. p. 4. Jeg anforte l.c., at denne alge maaske repreesenterer en selv- Steendig art; men da jeg ikke kunde paavise nogen bestemt greense ligeoverfor L. magellanicum, optog jeg den forelebig som en form af den sidstnevnie. Efter en fornyet gjennemgaaelse af materialet finder jeg at den ber ansees som selvsteendig. Det viser sig nemlig at perithalcellerne er mindre end sedvanlig hos L. magellanicum, medens hypothalcellerne gjennemsnitlig er lidt storre. De sidst- nzevnte celler hos L. crenulatum er 14—40 p lange og 7—9 (11) p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—9 p i diameter, dels og oftere vertikalt forlangede, 9—14 p lange og 7 (6)—9 p brede. Desuden er som anfert |. c. fuldt udviklede sporangie- konceptakler saagodtsom altid tydelig nedtrykt i midten, hvorved de minder om det samme organ hos L. annulatum og L. foe- cundum, medens konceptaklerne hos L. magellanicum kun af og til er svagt nedtrykte. De er 350 (300)—5S00 (600) p i diameter. Den nedtrykte del af taget er gjennemboret af 70-—80 slimkanaler. Sporangierne er firdelte, ca. 120 » lange og ca. 40 p brede. Cysto- karpie-konceptaklerne er subkoniske, temmelig lave, 300 (250)— 450 » i diameter. De er sedvanlig lidt lavere end hos L. magel- lanicum. — Algen vokser sammen med Lithophyllum cequabile og Lithoph. decipiens paa en dybde af 9—10 tv. Den er frem- 6 M. FOSLIE. [1907 deles kun kjendt fra Scotia Bay, Syd-Orkengerne. Dog synes det l. c. omtalte svagt udviklede eksemplar fra Syd-Georgien at maatte henferes til samme art. Lithothamnion asperulum Fosl. mscr. I Alg. Not. ll, p. 5 optog jeg denne alge som en form af Iuthoth. repandum. Ved fornyet undersegelse af materialet af den sidstnevnte art har jeg fundet et enkelt eksemplar, som beerer todelte sporangier; tidligere var saadanne forgjeves eftersogt, uagtet de fleste eksemplarer beerer talrige konceptakler. Da L. asperulum udvikler firdelte sporangier, maa den ansees som en selvsteendig art. Som tilleg til beskrivelsen |. c. skal jeg anfore, at hypothal- cellerne i vertikalsnit er 14—18 p lange og 4—7 yp brede. Peri- thalliets ceiler er dels kvadratiske, 5—6 » i diameter, dels vertikalt, ikke sjelden horizontalt forlangede, 4—7 p i den ferstnevnte og OS—7 p i den sidstnevnte retning. De firdelte sporangier er 80— 110 2 lange og 30—60) @ brede: Algen er fremdeles kun kjendt fra Ny-Seland, hvor den fore- kommer i lidet antal og sammenvokset med andre arter (Setchel)). Lithothamnion dissidens Fosl. mscr. Denne art er omtalt 1 Als) Not ly p. 3 somen tonnamal Lithoth. repandum; men i lighed med ZL. asperulum ber den an- sees som en Selvstendig art. Hypothalliet er svagt udviklet og sammensat af 11—22 p lange og 7—9, undertiden indtil 1l » brede celler. Perithalcellerne er subkvadratiske eller oftere dels vertikalt, dels horizontalt forlangede, 5—7 p. Sporangie-konceptak- lerne er svagt konvekse, 240 - 300 p. i diameter og taget gjennem- trukket af 20—40O slimkanaler. . Sporangier er ukjendt, ligesaa cystokarpie-konceptakler. Af Lithoth. dissidens kjendes kun et enkelt eksemplar, hvilket som anfert l. c. er fundet ved Kap Jaffa, Australia (Aug. Engelhart). Lithothamnion absonum Fosl. mscr. Skorpeformig, omslutter smaa stene eller skjel, 0.3—0.8 mm. tyk, med noget ujevn overflade; sporangie-konceptakler konvekse, No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 7 1600—250 (300) # i diameter; sporangier firdelte, 90—100 p lange, 40—50 p brede. Overfladens ujevnhed er veesentligst en folge af substratets form og overvekst af smaa fremmede gjenstande. I vertikalsnit er hypothalliet radierende, cellerne 9—14 (18) » lange og 5—6 (7) » brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 4—6 p i dia- meter, dels svagt horizontalt eller svagt vertikalt forlaengede, indtil 7 » lange. Sporangie-konceptaklernes tag er gjennemboret af 30—40 Slimkanaler. Jeg har ikke seet sikre cystokarpie-konceptakler. Algen er paa den ene side net beslegtet med Luthoth. re- pandum, men afviger ved lidt mindre celler og firdelte sporangier. Paa den anden side staar den-meget ner Lithoth. asperulum, fra hvilken den adskiller sig ved for det meste lidt mindre celler, lidt sterre og mere fremstaaende konceptakler, og den repreesenterer muligens kun en form af den sidstnevnte. Den optreeder sparsomt i den nederste del af litoralregionen. — Australia, Richard’s Point i Port Philip Bay (J. Gabriel). — Lithothamnion ferox Fosl. mscr. Skorpeformig, 2--7 mm. tyk, med uregelmessig overflade, faatallige, vorteformige udvekster 2—9S mm. i diameter: sporangie- konceptakler lidt eller halvt fremstaaende, konvekse eller noget flade, 200—300 p» 1 diameter; sporangier firdelte, 80—130 p lange, 30—40 p brede. Algen vokser paa klipper, og nye, fast tiltrykte skorper ud- vikles over den primere. Overfladens ujevnheder er delvis opstaaet ved overvekst af fremmede gjenstande. I vertikalsnit er hypothalliet koaxillert, men danner ikke halvkredsformige tverbuer. Det er sammensat af 11—25 p lange og 7—11 p brede celler. Perithal- cellerne er dels subkvadratiske, 6—7 p i diameter, dels og oftere vertikalt forlangede, 7—11 (13) » lange og 6—7 p brede. Habi- tuelt minder arten noget om en grov Phymatolithon polymorphum. ] struktur og med hensyn til konceptakler staar den ner Lithoth. speciosum; men paa den anden side synes den ogsaa at vere beslegtet med grove former af L. pacificum. — Natal (A. Weber — van Bosse). 8 M. FOSLIE. [1907 Lithothammion discrepans Fosl. mscr. Skorpeformig, 1—2 mm. tyk, med talrige smaa vorteformige eller uregelmeessige udvekster 1—2 mm. i diameter; nye skorper tildels udviklet over den primere; sporangie-konceptakler for det meste svagt konvekse og lidet fremstaaende, 200—400 p i dia- meter, sporangier firdelte, 80—110 » lange og 40-60 p brede. Naar under veksten skorper kommer til at stede indtil hver- andre, begies de sammenstodende kanter opad og mod hverandre og legeer sig i tette, 1 hverandre gribende folder, som saaledes danner uregelmeessige aaser. Undertiden dannes nye skorper over den primere, vesentligst ved overvekst af fremmede gjenstande, og da kan thallus opnaa en tykkelse af indtil5 mm. Hypothalliet er koaxillert, og naar fremmede gjenstande overvokses, blir det ofte kraftig udviklet. Cellerne er 18 (14)—4O p lange og 6—9 p brede. Perithalcellerne er vertikalt forlangede, 9—13 p lange og 6—7 p» brede. Konceptaklernes tag er gjennemboret af 50—60 slimkanaler. I sin udvikling synes arten at vere nermest beslegtet med LL. bandanum og L. obtectulum; i struktur neermer den sig dog ogsaa betydelig til L. synanablastum, medens konceptaklerne ligner samme hos L. speciosum. — Sydafrika: Grahamstown (H. Becker). Lithothamnion Schmitz (Har.) Fosl. mscr. Lithophyllum Schmitzii Har. Alg. Magell. (Journ. Bot. 1895), p. 98, ex parte! Non Lithothamnion Schmitzii Heydr. Lithoth. Mus. Paris (Engl. bot. Jahrb. 1901), p. 541! Syn. Lithothamnion scutelloides Heydr. Exp. antarct. Belge in Bull. Ac. R. Belg. 1900, p. 565 ! Med hensyn til den af Hariot og senere af Heydrich l.c. beskrevne alge under det ovenfor anforte navn har jeg tidligere udtalt+), at den synes at omfatte to arter. Af disse er som alle- rede paavist 1. c. den ene identisk med Lithoth. magellanicum Fosl., medens jeg dengang ikke vovede at udtale mig bestemt om den anden. Saaledes som L. Schmitz er begreenset af de nevnte forfattere, omfatter den i det vesentlige Lithoth. magellanicum, 1) Foslie, Heydr. Melob. Arb, (1901), p. 28. No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 9 og dette navn har prioritet foran LZ. Schmitzia i den nevnte be- tydning.!) Imidlertid har jeg ved velvilje af hr. P. Hariot atter havt anledning til at undersege de fleste af de eksemplarer, som dels af ham, dels af Heydrich er henfert til Z. Schmitz. De er desverre kun fragmentariske; men ved en indgaaende under- sogelse af disse fragmenter tror jeg at vere kommet til et resultat, der vil anerkjendes som rigtig. LZ. Schmitz Har. og Heydr. om- fatter ikke blot to, men tre forskjellige arter, hvilket jeg her neer- mere skal paavise. 1. Lithophyllum Schmitzii n. sp. Terre de Feu 1884, scr. Har. ! Dette fragment, som kun er ca. 5 mm. stort, maa ifelge eti- ketten ansees som typeeksemplar af L. Schmitz. Det stemmer habituelt og 1 struktur fuldsteendig overens med dele af et svagt udviklet eksemplar af Lithothamnion scutelloodes Heydr., som jeg ogsaa har havt anledning til at undersege. Hypothalliet er for- holdsvis kraftig udviklet og indtager den vesentligste del af skor- pens tykkelse, medens perithalliet er svagt udviklet. Et sterre og kraftigere udviklet eksemplar af Lzthoth. scutelloides med tykkere skorper eller lameller viser nzesten det omvendte forhold, idet hypo- thalliet her er forholdsvis svagt, men perithalliet kraftig udviklet, med for det meste mindre celler end hos det forstnevnte, et for- hold som man forevrigt finder hos mange andre kalkalger. Det beror paa enten algen har veret lost eller haardt feestet til under- laget og om en frit udviklet del af thallus er tynd eller tyk, yngre eller eldre. Sporangie-konceptaklerne hos det nzvnte fragment er 300—400 p» i diameter, dels svagt, dels noget sterkere konvekse, og et lidet parti af den centrale del af taget er meget svagt ned- trykt. Dette stemmer fuldstendig overens med typeeksemplaret af L. scutelloides. Naar tagets centralparti hos fuldt udviklede kon- ceptakler af L. magellanicum er svagt nedtrykt, er dette parti af stgrre omfang end hos L. scutellozdes.”) Deaths tee. pa 20: 2) Denne art nermer sig habituelt Lithoth. neglectwm, hvorfor jeg engang antog at begge kunde vere former af samme art; men ved nzrmere under- segelse har den vist sig at tilhare samme formserie som LL. synanablastum og L. variabile. i0 M. FOSLIE, [1907 Uagtet fragmentet er lidet og iseer meget lidet i forhold til et kraftig udviklet eksemplar af LZ. scutellozdes, synes det mig utvil- somt at det representerer et fragment af et svagt udviklet eksem- plar af samme art. LZ. Schmitzit er imidlertid opstillet ferst og maa derfor optages som artsnavn for denne alge. Da artens be- tydning og begreensning blir en helt anden end den af Heydrich ]. c. givne, kan ikke han betragtes som den der har overfert Lv- thoph. Schmitzw til Lithothamnion. 2. Lithophyllum Schmitzii Har. Terre de Feu, 1893 (Michaelsen), scr. Har. ! Nogle smaa fragmenter af denne form ligner habituelt Lethoth. magellanicum, ligesaa sporangie-konceptaklerne. I struktur neermer den sig noget til L. Schmitzi7, men slutter sig dog i det veesentlige til saadanne former af L. magellanicum som ikke er haardt feestet til underlaget. Den maa derfor vistnok ansees som en form af den sidstnzevnte art. 3. Lithophyllum hapalidioides. Terre de Feu, 1893 (Michaelsen), scr. Har.! De tilstedeveerende brudstykker omfatter to former. Den ene af disse former er feestet til skjazl og stemmer 1 enhver henseende overens med L. magellanicum. Den anden er representeret ved nogle smaa, tynde brudstykker, som kun delvis har. veret feestet til underlaget. Den tilhgrer sandsynligvis L. Schmatzie. 4. Lithophyllum Schmitzti. Cap Horn, nr. 50, scr. Heydr.! Af denne form har jeg ikke nu seet alle fragmenter. Jeg kan derfor i det vesentlige kun henholde mig til notater fra en tidligere undersogelse. Habituelt synes den at staa ner L. magellanicum, men stemmer ikke overens med denne i sporangie- og cystokarpie- konceptaklernes form, og i struktur nermer den sig betydelig til L. Schmitz. Jeg tor derfor ikke udtale mig bestemt, hvorvidt den repreesenterer en svagt udviklet form af den ene eller anden af disse arter. 5. Lithothamnion Schnitzii (Har.) Heydr. Terre de Feu 1883, nr. 52 c, ser. Heydr.! Denne alge omfatter dels den nedenfor beskrevne Lithophyllum (Dermatolithon) conspectum Fosl., dels med denne sammenvoksede, svavt udviklede skorper af Lathoth. magellanicum. No. 6] AECOLOV ASIN NOMS 11 Alle de ovenfor omtalte former er af Heydrich henfert til LL. Schmitzii, som saaledes af ham er givet en mere udvidet be- tydning end af Hariot selv. Som ovenfor bemerket opfatter jeg typen 1 en anden betydning. Lithothamnion lemniscatum Fosl. mscr. Thallus danner smaa lameller lost feestet til underlaget, dels enkle og sammenstedende, dels taglagte, tiltrykte, 200—400 p tykke; sporangie-konceptakler svagt konvekse eller noget flade, lidt fremstaaende, tildels meget svagt nedtrykte 1 midten, 500 (400)—800 (900) » i diameter; sporangier ukjendte; cystokarpie- konceptakler subkoniske, 400—600 p i diameter. Det eneste foreliggende eksemplar af denne art omslutter del- vis en svamp. Lamellerne er cirkelrunde og folger underlagets form. Naar de under veksten steder indtil hverandre, blir de ofte kantede eller vokser delvis over hverandre, tilslut uregelmeessig og faatallig taglagte. I vertikalsnit indtager hypothalliet den veesent- ligste del af skorpens tykkelse. Det er koaxilleert og danner halv- cirkelformige tverbuer, cellerne 18—-36 » lange og 9—14'p brede. Perithalliet er svagt udviklet, cellerne dels sutkvadratiske, 7—9 (10) » i diameter, dels og oftere vertikalt forlengede, 9—11 (14) p lange og 7—9 » brede. Sporangie-konceptaklernes tag er gjennem- boret af ca. 70 slimkanaler. L. lemniscatum er nermest beslegtet med L. Miilleri, fra hvilken den adskiller sig iseer ved sine smaa og tiltrykte lameller, mindre fremstaaende konceptakler, lengere og forholdsvis smalere hypothalceller. — Syd-Australia, Kap Jaffa (Aug. Engelhart). Lithothamnion ectocarpon Fosl. mscr. Thallus lamelagtig, lamellerne for det meste meget smaa, mere eller mindre sammenvoksede, skjore, 100—400 p tykke, ofte uregel- meessig udviklede over hverandre og undertiden delvis frie, tildels sparsomt prolifierende; sporangie-konceptakler nedtrykt halvkugle- formige, 400—700 p 1 diameter; sporangier ukjendte. I vertikalsnit indtager hypothalliet dels omtrent halvdelen, dels den vesentligste del af lamellernes tykkelse. Cellerne er 14—25 p 12 M. FOSLIE. [1907 a lange og 7-—9 (11) » brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—11 p i diameter, dels og sedvanlig vertikalt forlangede, 7—14 (18) p» lange og 7—9 (11) p brede. Lathoth. ectocarpon synes at vere nermest beslegtet med L. antarcticum og nermer sig desuden svagt udviklede former af Z. lichenoides. Unge eksemplarer med tiltrykte skorper minder noget om L. bisporum eller visse former af L. Lenormandi. Den dan- ner tildels alternerende lag med Mastophora (Lithoporella) con- juncta. — Vestkysten af Afrika: Kap Blanco (A. Weber — van Bosse) og St. Vincent (Vanh6ffen). Lithothamnion icisum Fosl. mscr. Lithothamnion Patena f. incisa Fosl. Alg. Not. II (1906), p. 6. Jeg anferte 1. c., at denne alge adskiller sig fra L. Patena iser derved, at hele underfladen undertiden er lost feestet til under- laget, hypothalcellerne for det meste smalere og konceptaklerne mindre. Efter en noiagtigere undersggelse af materialet har det vist sig, at algen ber ansees som en selvstendig art. Thallus har en tykkelse af 350—600 ». Hypothalliet indtager den vesentligste del og er koaxillert, med regelmeessige halvcirkeiformige tverbuer. Cellerne er 18—40 p lange og 7—11 pw brede. Det svagt udvik- lede perithallium er sammensat af vertikalt forleengede celler, som er 9—18 (22) » lange og 7—10 p brede. Sporangie-konceptak- ler halvkugleformige eller sedvanlig nedtrykt halvkugleformige, 500 (400)—800 (900) » i diameter, med ca. 120 slimkanaler. Sporan- gierne er firdelte, 160—220 » lange og 70—120 p brede. Cysto- karpie-konceptaklerne er koniske, 400—800 p i diameter, med noget forlenget spids. Habituelt staar arten nermest L. Patena, men i struktur nermer den sig noget til L. lemniscatum. Den forekommer iszer paa Corallina og Amphiroa. En noget afvigende form optreeder paa Lenormandia sammen med Lithophyllum explanatwm og Melobesia leptura. Den slutter sig nermere til underlaget og til- herer maaske ikke samme art. — Algen er fremdeles kun kjendt fra Ny-Seland og Chatamgerne. No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 13. Lithothamnion corchatum Setch. et Fosl. New Sp. or Forms of Melob. (1902), p. 2. Denne art ber begrenses til kun at omfatte den form, der er omtalt som den typiske. Den samtidig neevnte form fra Vancouver er den nedenfor optagne Lithoth. reclinatum, og den tykkere, ofte kantede form fra Monterey er identisk med Lithoth. parcum, som beskrives nedenfor. Thallus danner cirkelformige, halvcirkelformige eller noget uregelmessige, enkle lameller, som kun delvis er festet til vert- planten (Chezlosporum) eller undertiden halvt -omslutter denne, 0.5—1 cm. i diameter og 0.2—0O6 mm. tykke, mere eller mindre unduleret, kanten dels hel, dels og undertiden svagt krenuleret, sjelden svagt lappet, nu og da tilbagebgiet, vokser lidt ind over undersiden og blir tiltrykt denne. Plantens underside er neesten altid koncentrisk zoneret. Der udvikles undertiden smaa prolifika- tioner, og anlegges flere lameller indtil hverandre, kan de blive uregelmessig taglagte eller delvis sammenvoksede. Hypothalliet er koaxillert og danner tydelige halvcirkelformige tverbuer. Cel- lerne er 18—43 p lange og 9—14 p brede. Perithalliet er dels meget svagt, dels noget sterkere udviklet, og cellerne er vertikalt forlengede, 14—25 p lange og 9 (7)—10 (11) » brede. Sporangie- konceptaklerne er konvekse eller for det meste fladagtige, sedvanlig sammentreengte, lidt eller halvt fremstaaende, 0.5—0.8 (0.9) mm. i diameter, og taget er gjennemboret af 60—70 slimkanaler. Sporangierne er firdelte, 250—350 p lange og 100—150 yp brede. Cystokarpie konceptaklerne er konveks-subkoniske, 0.4—0.7 mm. i diameter. De forekommer forevrigt 1 meget lidet antal, og de er maaske i almindelighed noget heiere og mere koniske. Som allerede nevnt |.c. er arten nert beslegtet med Luthoth. Patena; men den er i regelen mindre, forholdsvis tykkere og mere uregelmessig end denne, og hypothalcellerne er smalere. Paa den anden side staar den meget ner Lithoth. reclinatum. Den vokser tildels sammen med Luthoth. parcum. Planten er kun kjendt fra Nordamerikas vestkyst, Monterey, Cal. (Gibbs). 14 M. FOSLIE. [1907 Lithothamnion reclinatum Fosl. mscr. Lithothamnion conchatum f. reclinata Fosl, Alg. Not. Il (1906), p. 6. Danner paa Chetlosporum cirkelformige eller for det meste uregelmeessige, konveks-konkave, buklede, tildels lappede, enkle lameller med undersiden delvis feestet til eller ofte halvt, undertiden helt omsluttende vertplanten, 0.5—0.8 mm. i diameter, 0.3—0.9 mm. tykke, tildels med smaa prolifikationer; flere lameller vokser ofte over hverandre, tildels uregelmeessig taglagte, delvis sammenvoksede, undersiden tildels koncentrisk zoneret; sporangie konceptakler svagt konvekse, lidet fremstaaende, 300 (250)—500 yi diameter; sporan- gier firdelte, 160—200 y» lange og 60—80 » brede; cystokarpie- konceptakler konveks-subkoniske, 250—-500 yp 1 diameter. I radialt vertikalsnit er hypothalliet dels meget svagt, dels og iseer 1 den frie dei af thallus kraftig udviklet, koaxillert, men dan- ner ikke halvcirkelformige tverbuer, idet cellerne er af ulige leengde, 18-43 (54) » lange og 9 (7)—11 » brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 12—18 » 1 diameter, dels og oftere vertikalt forleengede, indtil 22 (25) ».lange og 11 (9)—18 p brede. Sporangie- konceptaklernes tag er gjennemboret af 20—30 slimkanaler. Lithoth. reclinatum staar mellem L. conchatum og L. par- cum, men er nermest beslegtet med den forstnevnte, dog for det meste mere uregelmessig, med mindre konceptakler og sterre perithalceller. Den er kun kjendt fra Port Renfrew (Port San Juan), Vancouver Isl., B. C. (K. Yendo). Lithothamnion parcum Setch. et Fosl. mscr. Thallus feestet til Cheelosporum, danner neesten cirkelformige, kantede eller ofte uregelmessige, enkle lameller, 4—8 mm. i dia- meter, 0.5--1.5 mm. tykke, dels feestet til vertplanten ved det paa undersiden noget fortykkede midtparti, dels og undertiden halvt omsluttende samme; sporangie-konceptakler svagt konvekse og meget lidet fremstaaende, 300—500 p i diameter; sporangier fir- delte, 180—2-40 » lange og 50—90 p brede; cystokarpie-konceptakler svagt konveks-subkoniske, meget lave, 260—400 yp i diameter. Der foreligger kun sparsomt materiale af denne art, som jeg tidligere antog repreesenterede en noget monstreas form af Lethoth. No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 15 conchatum, med hvilken den ialfald tildels vokser sammen. — Ved nezrmere undersggelse af strukturen har det imidlertid vist sig, at den ogsaa i denne henseende er noget afvigende. Planten er i det hele taget mindre, men tykkere og grovere end L. conchatum eller den nerstaaende LZ. reclinatwm. Hypothalliet indtager ofte den allervesentligste del af skorpens tykkelse, er koaxilleert, men danner ikke halvcirkelformige tverbuer, cellerne 22 (18)—54 (58) lange og 9 (7)—18 p brede. Perithalliet er for det meste svagt udviklet ; cellerne er dels subkvadratiske, 9 (7)—11 (14) pi diameter, dels og oftere vertikalt forlengede, 9—22 (25) » lange og 7—11 (14) p brede, nu og da i den soverste del svagt horizontalt forleengede. Sporangie-konceptaklernes tag afskalles lidt efter lidt og er tilslut neesten ikke hevet over kutikulaen, med 15—25 grove slimkanaler i taget. Saavel disse som cystokarpie-konceptaklerne overvokses ofte af nydannet vev. Arten er nermest beslegtet med L. recli- natum. Den er kun kjendt fra samme sted som ZL. conchatum. — Monterey, Cal. (Gibbs). Melobesia Patena Aresch. Corall. in J. Ag. Spec. Alg. 2, p. 514. __ { Lithothamnion lichenoides (Ell. et Sol.) Fosl. ee. . capense (Hoh.) Fosl. Areschoug anforer |. c., at M. Patena i den af ham tagne betydning ogsaa forekommer ,in sinu Tabulari Cap. b. sp. non infrequenter*. [I hans herbarium findes kun to eksemplarer, som begge er henfort til den nevnte art. Det ene synes at veere sendt ham (og bestemt?) af Harvey, ifolge etiketten hjembragt af Zeyler fra Algoa Bay Det er festet til eller omslutter grene dels af Gelidium cartilagineum, dels G. corneum. Thallus er for det meste svagt udviklet, men berer dog baade sporangie- og cysto- karpie-konceptakler. Eksemplaret repreesenterer en saagodtsom typisk Lithoth. capense. Det andet eksemplar er etiketteret , Me- lobesia Patena Hook. et Harv. Cap. b. spei* med Areschougs egen haandskrift. Det er sandsynligvis delvis dette eksemplar, som ligger til grund for den |. c. anforte forekomst. Det repreesenterer to arter, hvoraf den ene omslutter grene af vertplanten, Gelidiwm 16 M. FOSLIE. [1907 cartilaginea, og tilhorer Lithoth. capense. Den anden art er re- preesenteret ved tre smaa skorper, som er fastet til samme vert- plante. En af disse skorper er neesten skiveformig og henimod 1 ‘cm. i diameter, med talrige cystokarpie (og antheridie?) konceptakler, de farste 0.5—O.7 mm. i diameter. Den ligner habituelt Lthoth. Patena. De to andre er defekte og steder umiddelbart indtil hin- anden, noget ujevne, den ene med cystokarpie- og den anden med sporangie-konceptakler, iseer de sidste teetstaaende, tildels sammen- flydende, 0.6—1 mm. i diameter. Ogsaa disse skorper slutter sig habituelt nermest til LZ. Patena; men paa den anden side minder de ogsaa om svagt udviklede eller unge former af Lithoth. liche- noides. Af den sidstnzevnte art har jeg seet en lignende form (fra Middelhavet), som habituelt saagodtsom fuldsteendig ligner en typisk L. Patena. De nevnte skorper synes ogsaa at maatte henfores til L. lichenotdes. Den ene er indtil ca. 0.7 mm. tyk. I radialt vertikalsnit ligner hypothalcellerne samme hos L. liche- noides, lidt smalere og mere regelmessige end hos L. Patena. Forevrig er grensen meilem disse to arter undertiden vansKelig at treekke. L. lichenoides var tidligere ikke kjendt lengere mod syd end Marokko; men den maa nu ansees som optreedende ogsaa ved sydkysten af Afrika. LIithothamnion speciosum Fosl. mscr. Lithothamnion synanablastum f. speciosa Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 11. ; Thallus 3—4 cm. i diameter, tykkelse 0.5—O.7 mm., udbredt mellem og skjoldformig over tette knipper af andre alger, kun delvis feestet til underlaget, sparsomt prolifierende, med noget buklet overflade og unduleret, for det meste nedbgiet kant, utydelig kon- centrisk zoneret, her og der med vorteformige, undertiden korte erenlignende udvekster; undersiden tildels med smaa begerformige thalli; sporangie-konceptakler for det meste svagt konvekse og lidet fremstaaende, 260—400 p i diameter; sporangier ukjendte. Da jeg henforte denne form til LZ. synanablastum, gik jeg ud fra at den af Heydrich givne beskrivelse iseer af konceptaklerne No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 17 var rigtig. Dette har senere vist sig neppe at vere tilfaeldet, idet sporangie-konceptaklerne hos senere erholdte eksemplarer, som jeg maa antage er identisk med den nevnte art, er storre end dengang forudsat, 300—450 » i diameter og sedvanlig nedtrykte i midten. Jeg maa derfor nu anse f. speczosa som en selvstendig art. Hos den frie del af thallus indtager hypothalliet den vesent- ligste del af skorpens tykkelse. Det er koaxilleert og danner ialfald tildels halvcirkelformige tverbuer, sammensat af 18 (14)—36 p lange og 7 (6)—11 » brede celler. Perithalcellerne er altid vertikalt for- lengede, 9 (7)—14 (18) » lange og 5—7 p brede. Paa undersiden af thallus udvikles tildels et svagt perithallag, hvis celler er 9-18 lange og 6—9 p brede. Konceptakleries tag er gjennemboret af ca. 40 slimkanaler. Habituelt neermer denne art sig til visse former af Lithoth. Miilleri; men med hensyn til struktur staar den neer Lithoth. dis- erepans og L. synanablastum. Sporangie-konceptaklerne stemmer saagodtsom overens med de tilsvarende organer hos L. discrepans. — Sydafrika: Grahamstown (H. Becker). Lithothamnion Philippi Fosl. On some Lithoth. (1897), p, 7. f. alternans Fosl. mscr. Danner noget udbredte, tiltrykte, jevne, 03—I1 mm. tykke lameller, undertiden med smaa, tiltrykte prolifikationer; perithal- cellerne alternerende korte og lange. I Lithoth. Adr. Meer. etc. p. 33 omtalte jeg en form af denne art med alternerende korte og lange perithalceller. Jeg opfattede den nermest som en lokal form; men da den i visse henseender nermer sig L. lichenoides og saaledes viser et nermere slegtskab mellem L. Philippu og L. lichenoides end tidligere forudsat, synes det berettiget at optage den som en benevnt form. Randpartiet er tildels koncentrisk stribet og randen hel eller noget indskaaret. Undtagelsesvis forekommer ganske smaa, tiltrykte prolifikationer. Saadanne har jeg ikke seet hos andre former af arten. I vertikal- snit er hypothalliet koaxillert som hos den typiske form og talfald tildels temmelig kraftig udviklet; det danner tydelige halvcirkel- ») a 18 M. FOSLIE. [1907 formige tverbuer. Perithalliet indtager den veesentligste del af skorpens tykkelse. Cellerne i det sidstnzevnte lag danner for det meste regelmeessig alternerende lag korte og lange celler. De ferste er subkvadratiske, 7—9 y i diameter, eller vertikalt forlen- gede, 7—11 p lange og 6—9 p brede, de sidste 14—20 (22) p lange og 6—9 (11) » brede. Undertiden forekommer delvis et svagt udviklet perithallum ogsaa paa undersiden. Sporangie- konceptaklerne er dels 500—700 yp i diameter og svagt nedtrykte i midten, dels 700—1000 p» i diameter og noget fladtrykte uden at vere nedtiykte 1 midten, hvilket synes delvis at bero paa ud- viklingsstadiet. Denne form er kun kjendt fra Marokko; den forekommer paa en dybde af 7—10 favne ved Tanger (Kuckuck). Inthothamnion aucklandicum Fosl. mscr. Lithoth. fumigatum f. aucklandica Fosl. Bot. saml. (Aarsb. for 1904 (1905). Denne alge har vist sig? saavidt afvigende fra L. fumigatum iseer 1 Struktur, at den maa ansees som en Selvstendig art. Skor- pens udvekster er smaa og uregelmessig vorteformige, og de op- treeder i lidet antal. Hypothalliets celler er 2—4 (6) gange lengere end brede, 14—29 (36) » lange og 6—7 (Q) p brede. Perithal- cellerne er dels subkvadratiske, 6—7 (9) w, dels og oftere vertikalt forlengede, 9—18 p». lange og 6—9 p brede. Sporangie-konceptak- lerne er lidt fremstaaende, temmelig flade, tildels svagt nedtrykte i midten, 250—360 p» i diameter. Ved sporangiernes modning oploses taget fuldsteendig, og konceptaklerne blir derfor neppe overvoksede saaledes som ofte hos L. fumigatum. Der er hjem- bragt kun to eksemplarer, som synes at vere temmelig svagt ud- viklede. — Auckland-gerne (Brit.-antarkt. Eksp. Discovery). Lithothamnion funafutiense Fosl. Notes Lithoth. Funaf. (1899), p. 3. f. elumbata Fosl. mscr. Thallus tyndere og glattere end hos hovedformen, lidt glin- sende; grenlignende udvekster meget faa og smaa; sporangie-kon- ceptakler noget fremstaaende og fladtrykte, 500—700 p i diameter. No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 19 Af denne form foreligger kun et enkelt eksemplar, som delvis overtreekker en ded koral og en ded kalkalge, der er feestet til samme koral. Med hensyn til struktur synes den i det veesent- ligste at stemme overens med hovedformen. — Sandwichsgerne * (Farlow, nr. XXXI delvis). Lithothamnion inconspicuum Fosl. mscr. Thallus grenet, 1—1.5 cm. i diameter, tykkelse ca. 0.5 cm., feestet til underlaget ved en svagt udviklet skorpe; grenene tet- staaende, meget korte, enkle eller sparsomt delte, knudrede, [—2 mm. tykke; sporangie-konceptakler konvekse eller lidt fladtrykte, dels lidet, dels halvt fremstaaende, 250—400 yp i diameter; sporangier ukjendte. Jeg har tidligere anseet denne alge som en noget tvilsom Lithoth. erubescens f. madagascariensis. Jfr. New Forms of Lithoth. p. 3. Den sidstnevnte form er senere ophgiet til art, og som allerede nevnt |. c. staar DL. conspicwum mellem L. erubescens og L. madagascariense; men den afviger fra begge iseer i struktur. De foreliggende eksemplarer er forovrigt svagt udviklede og repre- senterer sandsynligvis kun unge former af arten. Den synes lidt efter lidt at lasne sig fra underlaget. Et enkelt eksemplar ligner endog nesten fuldstendig en ung L. erubescens f. haingsisiana, medens et par andre habituelt staar nermere L. madagascariense. De medullere hypothalceller er 11—14 (18) » lange og 6—9 (11) brede. Perithalcellerne er subkvadratiske eller vertikalt forleengede, 7 (6)—9 p lange og 6—7 p brede. Konceptaklernes tag er gjennem- boret af 40—50 slimkanaler. — Japan: Hinga (K. Yendo, nr. 785). Iithothamnion spissum Fos]. mscr. Danner forst tynde, ujevne skorper paa smaa stene, senere Sparsomt delte, meget korte, tetstaaende, delvis sammenvoksede, oventil ofte rundagtig fortykkede, knudrede grene ca. 2 mm. i diameter; sporangie-konceptakler konvekse, lidet fremstaaende, 300—600 yp i diameter; sporangier ukjendte. I vertikalsnit af den skorpeformige del af thallus er det basale hypothallium sammensat af 14—22 (29) » lange og 7—11 p brede 9% 20 M. FORLIE. [1907 celler. I mediansnit af en gren er de medullere hypothalceller 14—25 (29) » lange og 7—11 p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, ca. 7 # i diameter, dels og sedvanlig vertikalt for- lengede, 9—18 p lange og 6—9 (11) » brede. Konceptaklernes tag er gjennemboret af 50—80 slimkanaler. Der foreligger kun et enkelt nogenlunde veludviklet og et par unge eksemplarer af denne art, de sidste med grenene enkle og svagt udviklede. Den staar L. omdicum neermest, men adskiller sig fra denne iseer ved at cellerne ofte er mindre og for det meste smalere; grenene er desuden tyndere, mindre delte og mere tet- staaende. Algen forekom sammen med et sterre antal indsamlede eksemplarer af Lithophyllum Okamurat, et eksemplar endog del- vis overvokset af denne, og den optreeder derfor antagelig paa ca. 1 favns dybde. Japan: Misaki (K. Yendo). Lithothamnion accline Fosl. mscr. Thallus grenet, 1.5—2.5 cm. i diameter, feestet til underlaget ved noget udbredt, tynd skorpe; grenene subdikotome, trinde eller lidt sammentrykte, tetstaaende, delvis sammenvoksede, nesten jevnhgie, 2 (1.5)—2.5 (3) mm. tykke, tildels med fortykket top og knudrede; sporangie konceptakler konvekse, lidet fremstaaende, 250—350 p i diameter; sporangier ukjendte. Der foreligger kun et enkelt eksemplar. Det er temmelig an- grebet af lavere dyr. Skorpen, som for det meste er svagt ud- viklet, omslutter neesten en liden sten 1.5 og 2.5 cm. i diameter, og fra en del af skorpen udgaar et tet knippe af korte grene med akser af 2—3 ordener. I mediansnit af en gren er de medullzre hypothalceller 11—18 p lange og 6—9 p brede. -Perithalcellerne er 9—13 (16) » lange og 7—9 p» brede. Konceptaklerne over- vokses efter tomningen af nydannet vev eller fyldes tildels med lokale nydannelser. Den synes at staa Lithoth. indicum nermest, men afviger ved mindre celler og konceptakler, og fra ZL. brachycladum ad- skiller den sig ved tyndere grene, lidt sterre celler og mindre kon- ceptakler. — Samoa (Bot. Mus. Hamburg). No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 9] Lithothamnion fruticulosum (Kiitz.) Fosl. List of Lithoth. p. 6; Spongites fruticulosa Kitz. Polyp. calcif. p. 33, Tab, Phyc. XIX, t. 99 d! f. Kuetzingi Fosl. mscr. Lithothamnion fruticulosum f. ramulosa Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. p. 13; Lithoth. Adr. Meer. p. 7; Lithoth. fasciculatum Hauck, Meeresalg p. 274, t. 5, fig. 3! Min tidligere opfatning af Lathoth. ramulosum Phil. (Wiegm. Arch. 1837, p. 388) har dels veret baseret paa Kiitzings be skrivelse og afbildning i Tab. Phyc. XIX, p. 35, t. 99 c, dels og senere et par smaa brudstykker, som jeg har havt anledning til at undersege i Kutzings herbarium, og som er uddelt af Phi- lippi selv. Som jeg har bemerket i Lithoth. Adr. Meer. p. 8 synes disse brudstykker af L. ramulosum dels at vere identisk med L. fruticulosum f. crassiuscula, dels den 1. c. optagne f. ramulosa. De er imidlertid sterile og repreesenterer sandsynligvis kun brudstykker af noget forkreblede eksemplarer. Der foreligger derfor ikke fuldt bevis for identitet med L. fruticulosum Kiitz. I tilfelde maatte antagelig artsnavnet L. fruticulosum ombyttes med L. ramulosum, som er eldre. Det af Kiitzing 1. c. afbildede eksemplar findes ikke i hans herbarium. Det synes nermest at slutte sig til f. ramulosa i den af mig tagne betydning; men gre- nene er lengere og mere afsmalnede end hos denne (jfr. Hauck l. c.), og figuren viser desuden talrige konceptakler, medens typisk f. ramulosa altid synes at vere steril. Den viser ikke lighed med nogen anden mig bekjendt form af L. fruticulosum. Under disse omsteendigheder er det vistnok rigtigst indtil videre at lade L. ramu- losum udgaa baade som arts- og formnavn. Jeg foreslaar derfor f. Kiitzingu som navn paa den omhandlede form. Den er tem- melig udbredt i Adriaterhavet. Gontolithon solubile Fos]. & Howe mscr. Thallus danner uregelmessige, 0.2—0.8 mm. tykke skorper og omslutter smaa koralstykker, dels temmelig haardt, dels last festet til underslaget, tildels to til tre skorper lest udviklet over hverandre eller her og der med noget tiltrykte prolifikationer; over- fladen ujevn, noget knudret og prolifikationerne tildels koncentrisk 99 M. FOSLIE. [1907 zoneret; sporangie-konceptakler overfladiske, koniske, spidse eller med forlenget spids, 0O.66—1 mm. i diameter; sporangier firdelte, 70—80 p. lange, 30—40 yp brede. Hypothalliet er koaxillert, cellerne 25 (18)—36 (46) p» lange og 11—18 (24) » brede. Det indtager 1/,—*/, af skorpens tyk- kelse. Perithalliet er forholdsvis svagt udviklet og cellerne sub- kvadratiske eller vertikalt forlengede, 11—18 » lange og 11—14 p brede. Heterocyster forekommer i lidet antal. Algen bekleeder tildels unge skorper af Lithophyllum pachyder- mum og overvokser desuden smaa fremmede gjenstande. Dette i forening med underlagets form bevirker 1 det vesentlige den ujevne overflade. Gonrolithon solubile er nert beslegtet med Gon. Notarisii f. propinqua, men staar paa den anden side ogsaa meget ner Gon. Hariotw. Jfr. Alg. Not. III, p. 14. Den afviger fra den ferstnevnte iser ved sit kraftig udviklede hypothallium. I denne henseende neermer den sig betydelig til Gon. megalocystum. Jfr. Siboga-Exp. LXI, p. 48, fig. 20. Desuden er konceptaklerne mere overfladiske end hos Gon. Notarisi, med tyndere vegge, og naar de er oplest, efterlader de kun en meget svag fordybning eller oftere kun et svagt ar, som udmerker sig ved en noget lysere farve end de nermest tilstadende dele af overfladen. De antager henimod modningen en lys farve og minder da om de tilsvarende organer hos Mastoph. (Lithoporella) melobesiordes. — | frisk til- stand har algen en ,,brillant purplish-red“ farve. Den torekommer neer eller lidt nedenfor lavvandsmerke og berer modne sporangier i marts. — Culebra-gen, Porto Rico (Howe, nr. 4375). Et svagt udviklet eksemplar er ogsaa hjembragt fra Montego Bay, Jamaica (Howe, nr. 4999), Goniolithon affine Fosl. et Howe mscr. Thallus 2—3 cm. i diameter, ca. 1 cm. i tykkelse, danner forst 1—- mm. tykke og nesten jevne skorper omkring smaa stene, tiltager derpaa lidt i tykkelse og udvikler samtidig vorte- formige udvekster eller korte, teetstaaende, tildels sammenvoksede erene, som ofte er rundagtig fortykkede oventil, omkring 5 mm. No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 93 heie og 2—4 mm. tykke; sporangie-konceptakler subkoniske, lave, 200—400 » i diameter; sporangier firdelte, 50—70 yp lange og 20—25 p- brede. I vertikalsnit danner hypothalliet nogle faa cellelag, som ialfald tildels er radierende, sammensat af 14—25 p» lange og 9—11 p brede celler. Perithalcellerne er subkvadratiske, rundagtige eller vertikalt forlengede, 7—11 » lange og 6—9 p brede; de danner tildels en svag lagdeling. Heterocyster forekommer meget sparsomt. Denne alge ligner habituelt Gon. Bdrgesenti. Den afviger imidlertid ved sit flerlagede hypothallium og regelmessige perithal- celler. Konceptaklerne er desuden lidt mindre. De sidste over- vokses i stort antal af nydannet vev. Algen forekommer ner lavvandsmerke og berer modne sporangier i begyndelsen af marts. — Culebra-gen, Porto Rico (Howe, nr. 4234). Goniolithon assitum Fosl. mscr. Lithothamnion Engelhartii f. pseudocrispata? osl. in Reinb. Meeresalg. Tor, p. 232. Thallus 2—4 cm. i diameter, lamelagtig, overvokser skorpe- formig fremmede gjenstande, tilslut talrige lameller lost udviklet over hverandre, 250—400 p» tykke, uregelmessige, ofte buklet, delvis frie, tildels belget-kruset, undertiden foldet-bladagtige, ikke sjelden tragtformige; sporangie(?)-konceptakler koniske med for- lenget spids, 0.7—-1 mm. 1 diameter. Ved den forste undersggelse af denne alge lykkedes det mig ikke at finde konceptacler, og da den viser stor habituel lighed med Lithoth. Engelharti f. pseudocrispata, antog jeg at den mu- ligens var identisk med denne, uagtet strukturen i henhold til et enkelt snit ikke stemte fuldt overens. Ved senere undersggelse lykkedes det mig at finde konceptakler, som viser at den repre- senterer en typisk Goniolithon, ligesom jeg ogsaa har fundet de for denne slegt karakteristiske heterocyster. I vertikalsnit indtager hypothalliet den allervesentligste del af skorpens tykkelse. Cellerne er 36 (30)—50 (60) p lange og 18 (14)—22 (25) » brede. Peri- thalcellerne er vertikalt forlengede, 14—22 p lange og 11 (9)—l6p brede. Heterocysterne som dels optreder i meget lidet, dels i sterre antal, er 36—60 p lange og 25—32 p brede. 24 M. FOSLIE. [1907 Algen forekommer paa en dybde afica, 1—3 meters Blandt hidtil kjendte arter er den nermest beslegtet med Gon. Hariota, men adskiller sig fra denne baade habituelt og i struktur. — Rede nays 18 hoe CRilaice, iain OD) Gonolithon mamillosum (Hauck) Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900), p. 16; Lithothamnion mamillosum Hauck, Meeresalg (1885), p. 272, t. Ill, fig. 3 et V, fig. 1; Gon. Brassica-florida Fosl. Lithoth. Adr. Meer. (1904), p. 20. f. microcarpa Fosl. mscr. Cystocarpie-konceptakler mindre end hos den typiske form, 400—600 p i diameter. Jeg har som anfert i ,,Die Lithothamnien der Gauss-Expedition“, som er under trykning, anseet det rigtigst indtil videre atter at optage navnet G. mamillosum. Jfr. Lithoth. Adr. Meer. p. 20. Formen microcarpa er nermere omtalt i den ferstneevnte afhandling. Goniolithon (Hydrolithon) improcerum Fosl. & Howe mscr. Thallus danner tynde og noget ujevne skorper paa kalkmasse, 1—1.5 cm. i diameter; sporangie-konceptakler konveks-subkoniske, 300—400 p i diameter; sporangier firdelte, 50—80 p lange og 20—30 yp brede. Skorpens smaa ujevnheder synes kun at vere en folge af underlagets form eller overvoksede fremmede gjenstande. Den er 0.3—0.8 mm. tyk, med mat overflade. I torret tilstand er farven svagt gulhvid. Hypothalliet danner en enkelt cellerekke, som er sammensat af 11—25 p lange og 9—14 p brede celler. Perithalliets celler er for det meste vertikalt forleangede, hjgrnerne afrundede, 11 Q) - 25 p» lange og 9 (7)—14 » brede. Her og der forekommer noget uregelmessige, korte horizontale rekker af vertikalt for- lengede celler, som er 25—36 p lange og 11—25 p brede. De optreeder i et antal af indtil 6, men sedvanlig ferre. Disse grupper minder meget om de cellegrupper, som forekommer hos under- slegten Porolithon af Lithophyllum; men de er mindre regelmessige og skiller sig ikke saa skarpt ud fra perithalliets ovrige celler som hos denne. Sikre heterocyster har jeg ikke seet; de er sandsyn- No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 95 ligvis tilstede, men ogsaa hos nerstaaende arter forekommer de sparsomt. Algen synes at vere meget nert forbundet med Gon. Borge- senii; men det er tvilsomt hvorledes forholdet til denne skal op- fattes. Cellerne er mere regelmessige og nesten altid vertikalt forlengede, medens de hos G. Bérgesenw er rundagtige eller uregel- meessige, og den sidste mangler desuden de ovennevnte grupper af forstorrede celler. Jeg har forgvrigt seet et eksemplar af G. Borgesenti som delvis synes at danne en overgang. Det er fra Lime Cay, ner Kingston, Jamaica (Howe, nr. 4448). Hos dette er perithalcellerne mindre uregelmessige end sedvanlig hos G. Bérgesenii, og der findes antydning til de nevnte grupper af forsterrede celler, idet nu og da en eller to celler er storre end de nzrmest tilstadende og er noget vertikalt forlengede. Gon. impro- cerum berer modne sporangier i begyndelsen af januar. Den synes at optrede meget sparsomt sammen med en ung eller forkreblet form af en anden art, og begge er feestet til en noget porgs, uregel- meessig kalkmasse (kalksvamp?). — Montego Bay, Jamaica (Howe, nr. 4760 b). Melobesia (Heteroderma) zostericola Fosl. Lithophyllum zostericola f. tenuis Fosl. Five new calc. Alg. (1900), p. 3. cfr. Ale. Not. Ill, p. 33: Denne alge er, som anfert under Lithophyllum mediocre, ved en forveksling af to eksemplarer 1 min samling bleven henfert til Lithophyllum, medens den i virkeligheden tilhorer Melobesia. Thallus danner udbredte, tynde skorper paa vertplanten. Der an- legges for det meste talrige skorper, som dels sammenflyder paa et tidligt, dels farst paa et senere stadium omtrent som hos M. Lejolisii. /Eldre skorper er monostromatiske kun i de periferiske dele, hvor cellerne seet fra overfladen er 9--11, undertiden indtil 14 p» lange og 7 (6)—9 (10) » brede, med temmelig store dek- celler. I vertikalsnit er cellerne dels subkvadratiske, 7—9 p i dia- meter, dels svagt vertikalt forlengede. Sporangie-konceptaklerne er tetstaaende, tildels neesten sammenflydende, konvekse, 100—200 pu i diameter. Sporangierne er firdelte, 40—80 p» lange og 20—40 p brede. 6 M. FOSLIE. [1907 M. zostericola staar paa den ene side ner M. Lejolisii, men adskiller sig fra denne iseer derved, at cellerne for det meste er lidt mindre, medens dekcellerne er forholdsvis storre. Paa den anden side nermer den sig M. Cymodocee, som dog for det meste har leengere celler. Det samme gjelder M. Gibbsit. Den er kun kjendt fra Japan (K. Yendo). Melobesia (Heteroderma) Gibbsi Setch. et Fosl. mscr. Thallus danner nesten cirkelformige, tilslut sammenflydende og uregelmessige, delvis monostromatiske skorper paa andre alger; sporangie(?)-konceptakler subkoniske, 250—COO p i diameter; spo- rangier ukjendte. Denne kalkalge modtog jeg for flere aar siden fra prof. Setchell under navnet M. tenwis til nermere undersggelse. Den var af afdade R. E. Gibbs anseet som en Selvsteendig art. Jeg kom dengang til det resultat, at den ialfald delvis repreesenterede en form af UM. farinosa. Jeg undersegte blot et enkelt af de mod- tagne smaa eksemplarer, og det synes mig fremdeles sandsynlig at dette eksemplar er at henfore til IZ. farznosa. Ved en revision af samlingen har jeg nu undersegt ogsaa de gevrige eksemplarer under samme nr. (Gibbs, nr. 20 og 21), og det har vist sig at disse ikke tilhgrer M. farinosa, men representerer en selvstendig art. I den monostromatiske del af thallus er cellerne seet fra over- fladen dels subkvadratiske, 9 (7)—11 (12) p eller oftere forleengede i radiens retning, 11 (9)—18 (22) » lange og 7—11 (12) » brede. Deekcellerne er for det meste sterre end hos M. Lejolisw og lidt mindre end hos M. farinosa eller af omtrent samme stegrrelse som hos M. zostericola. Algen er nermest beslegtet med den sidst- neevnte art, men adskiller sig ved lzngere celler og heiere koncep- takler. Med hensyn til konceptaklerne nermer den sig iser M. Lejolisin f. limitata. De forekommer forgvrigt i meget lidet antal, hvorfor variationsforholdet ikke neermere kan bestemmes. — Cali- fornia-Golfen (W. E. Bryant). Inthophyllum mediocre Fosl. mscr. Lithophyllum zostericola f. mediocris Fosl. Five new calc. Alg. (1900), p. 5; cfr. Alg. Not. Ill, p. 33. No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 27 Ved en beklagelig forveksling af to eksemplarer i min samling er to forskjellige alger bleven henfort til samme art, Lithophyllum zostericola f. tenwis og f. mediocris. Typen af den forste af disse former repreesenterer Melobesia, og den sidste repreesenterer Litho- phyllum. Denne maa derfor optages som en selvsteendig art, som jeg benevner Lithoph. mediocre. Den i Alg. Not. |. c. optagne f. tasmanica, som tilhgrer samme formserie som den sidstnevnte art, maa saaledes overfores til denne og benevnes Lithoph. me- diocre {. tasmanica. Lithophyllum inops Fosl. mscr. Skorpeformig, helt eller delvis omsluttende smaa kalkstene, 0.5—1.5 mm. tyk, overfladen mat, noget ujevn som folge af sub- stratets form; sporangie(?)-konceptakler svagt konvekse, 140—200 p. i diameter; sporangier ukjendte. Hypothalliet er svagt udviklet, cellerne 9—18 p lange og 6—9 p» brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, dels og oftere vertikalt forlengede, 11/,—13/, gange lengere end brede eller 6 (5)-9 (10) » lange og 5—7 » brede. Overvoksede koncep- takler forekommer 1 temmelig stort antal. Denne art nermer sig Lithoph. subtenellum baade habituelt og i struktur, men er. dog nermest beslegtet med Lithoph. orbi- culatum eller svagt udviklede former af Lithoph. incrustans. Den adskiller sig fra den sidste ved at cellerne og konceptaklerne for det meste er mindre. Algen optreeder sparsomt paa en dybde af i—i1/, m. sammen med Lithoth. Propontidis og L. Lenormandi, undertiden sammenvokset iseer med den sidste. — San Stefano, Marmorahavet (J. Nemetz). Lithophyllum absimile Fos]. et Howe mscr. Danner ca. 1 mm. tyk skorpe og omslutter smaa kalkstene, med temmelig sammentrengte, vorteformige eller oventil fortykkede udvekster 1—3 mm. i diameter og af omtrent samme hgide; spo- rangie(?)-konceptakler svagt konvekse, 120—160 p i diameter; sporangier ukjendte. . De talrige udvekster skyldes delvis underlagets form og over- i) 8 M. FOSLIE. [1907 vekst af fremmede gjenstande. Hypothalliet, som er svagt ud- viklet, danner temmelig korte buer opad, tildels ogsaa nedad, sammensat af 14 (9)—22 p lange og 7 —11 p brede celler. Perithal- cellerne er dels subkvadratiske, dels svagt forlaengede i horizontal eller vertikal retning, 5—7 » lange og 5—7 p brede. I de overste to til tre lag er cellerne for det meste mere vertikalt forleengede end nogen af de evrige perithalceller. Konceptaklerne overvokses ikke af nydannet vev. Algen nermer sig habituelt svagt grenede former af Lithoph. munitum, men strukturen er afvigende og konceptaklerne mindre. Den stemmer saagodtsom fuldsteendig overens med Lathoph. cari- beum i struktur, fra hvilken den imidlertid afviger ved sin tykkere skorpe og talrige udvekster. — Sandy Bay ner Montego Bay, Jamaica, opkastet paa stranden (Howe, nr. 4965). Lithophyllum consociatum Fosl. Vidensk. Selsk. aarsber. 1904 (1905). f. connata Fosl. mscr. Thallus danner talrige, tet sammentrzengte og sammenvoksede, temmelig jevnhgie folder eller uregelmeessige udvekster. Denne form er nérmere beskrevet i ,Die Lithoth. der Gauss- Expedition“, som er under trykning. — Kerguelen (Gundersen, Werth). Lithophyllum Anine Fosl. mscr. Thallus knippet, 2—3 cm. i diameter; grenene Korte, uregel- meessig dikotome, knudrede, tetstaaende eller noget spredte, 1 top- pen uregelmessig rundagtig fortykkede; konceptakler indseenkede i thallus, danner paa overfladen punktformige fordybninger. Arten er nermere beskrevet i ,Die Lithothamnien der Gauss- Expedition“, som er under trykning. Den er kun kjendt fra St. Vincent (Vanh6ffen). Lathophylium gracile Fosl. mscr. Thallus frit udviklet, rundagtig, ca. 1 cm. i diameter, sam- mensat af radierende, korte grene 1—1.5 mm. tykke, knudrede, No. 6] ALGOLOGISKE NOTISER. 29 temmelig sammentrengte, 1 toppen uregelmeessig fortykkede; kon- ceptakler indseenkede. Ogsaa denne art er nermere beskrevet i den under den fore- gaaende art nevnte afhandling under trykning. — Afrikas vest- kyst: Portogrande, St. Vincent (Vanhdoffen). Lithophyllum (Dermatholtthon) conspectum Fosl. mscr. Lithothamnion Schmitzii Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. 541, partim! Thallus danner 0.4—0.6 mm. tykke, temmelig jevne skorper paa molluskskal; sporangie(?)-konceptakler konveks-subkoniske, 120—200 (250) » i diameter. Planten deler substrat,og sammenvokser tildels med Lithoth. magellanicum, og habituelt kan den let forveksles med denne. I vertikalsnit er de skraatstillede basalceller 12—36 p lange (indtil 65 » hvor underlaget er ujevnt) og 7—9 (11) p» brede. Perithal- cellerne er dels kvadratiske, 9 (7)—11 p», dels og sedvanlig vertikalt forlengede, 9 (7)—14 (18) » lange og 9 (6)—11 » brede. Det eneste foreliggende eksemplar er sparsomt fruktificerende. Et par undersegte konceptakler indeholdt dels udelte, dels todelte sporer; men det kan ikke for tiden bestemt afgjeres, om disse repreesen- terer sporangier eller carposporer. Algen synes at vere neermest beslegtet med Lithoph. prototypum, men adskiller sig fra denne ved flere vesentlige karakterer. — Ildlandet 1883 (Hariot, nr. 52 c. delvis). Lathophyllum (Dermatolithon) tumidulum Fosl. New Forms of Lithoth. (1901), p. 5. f. dispar Fosl. mscr. Cellerne i almindelighed noget lengere end hos den typiske form. Foruden fra Japan er denne art kjendt fra Nordamerikas stillehavskyst (Bodega Bay, Cal. og Whidbey Isl., Wash.). Den amerikanske form adskiller sig fra den japanske og typiske form ved noget lengere celler, tildels ogsaa lidt hgiere konceptakler. Den ber derfor ansees som en selvsteendig form. co 20 M. FOSLIE. ALGOLOGISKE NOTISER. [1907 No. 6] — Mastophora (Lithoporella) conjuncta Fosl. mscr. Thallus danner uregelmeessige, meget tynde, smaa eller noget udbredte skorper paa andre kalkalger, lost vedheftet underlaget, her og der med korte rhizoider, monostromatisk, enkel eller nogle skorper over hverandre, ofte alternerende med tynde skorper af andre kalkalger; cellerne 1 vertikalsnit subkvadratiske eller sedvanlig vertikalt forlengede, for det meste 2—3, undertiden indtil 31/, gange leengere end brede, 36 (25)—54 (65) w lange og 14—29 p brede, tykveggede; sporangie-konceptakler koniske, noget heiere, 500 (400)—800 » i diameter; sporangier ukjendte. Arten staar nermest M. atlantica, som den Tens: iseer med hensyn til konceptaklerne, men adskiller sig ved sine smalere celler. — Afrikas vestkyst: Kap Blanco (A. Weber —van Bosse) ‘og St. Vincent (Vanh6ffen). Mastophora macrocarpa Mont. Voy. au Pol. sud. p. 149. f. condensata Fosl. mscr. Mastophora macrocarpa, forma, Fosl. in Siboga-Exp. LXI, p. 71," fig. 27. Thallus danner kugleformig-egformige masser 6—7 cm. i diameter. I Siboga Exp. |. c. omtalte jeg denne som en lokal og svagt differentieret form, som sandsynligvis er opstaaet under paavirkning af sterke breendinger. Den modsvarer Corallina officinalis f. he- mispherica. Habituelt er den betydelig afvigende fra hovedformen, men stemmer forevrigt overens med denne. Det eneste indsamlede eksemplar er sparsomt forsynet med sporangie-konceptakler. — Sanana Bay, ostkysten af Sula Besi (A. Weber — van Bosse). meqolLOGISKE NOTISER V Me FOS LTE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER. 1908. NO. 7 AKTIETRYKKERIET [ TRONDHJEM 1908 Geli Lue tek Lithothamnion (Epilithon) mediocre Fosl. et Nich. Lithophyllum zostericola f. mediocris Fosl. Five new calc. Alg. (1900), p. 5 Alg. Not. Ill, p. 33, IV, p.-26. Melobesia amplexifrons Phyc. bor. amer. nr. 299. Foruden den |. c. omtalte forveksling af to eksemplarer 1 min samling er der begaaet den feil, at denne kalkalge er henfert til Lithophyllum, medens den i virkeligheden tilhorer Lethothamnion'), Dette er forst paavist af hr. Nichols. Den representerer en typisk Epilithon og slutter sig nermest til L. Rosanoffii fra Australia. Thallus er sammensat af indtil 5 cellelag, og monostro- matisk kun her og der 1 de periferiske dele. Her er cellerne seet fra overfladen for det meste forleangede i radiens retning, med lzengden indtil to gange bredden, eller 7 (6)—11 yp lange og 4—7 p» brede. I vertikalsnit er cellerne subkvadratiske, 7 (6)—14 p j diameter, eller vertikalt forlengede, 9-18 » lange og 7—11 p brede. Ner konceptaklerne er de ofte storre, indtil omkring 36 p lange og 14 p» brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og fladagtige, mere eller mindre nedtrykt i midten, 150—300 p i diameter. Sporangierne er firdelte, 80—100 p» lange og 30—80 p brede, Cystokarpie-konceptaklerne er af omtrent samme sterrelse som de sidstnevnte, konveks-subkoniske, men meget lave. An- theridie-konceptaklerne er 80—100 p i diameter. Alle tre koncep- takler er tildels nesten ikke hevet over kutikulaen. Arten forekommer langs kysten af Kalifornia. Den synes at vere udbredt nordover til Puget-sund og Vancouver, men fra disse steder foreligger dog kun sterile eksemplarer. 1) Feilen er egentlig ikke begaaet af mig selv. 4 M. FOSLIE. [1908 Lithothamnion (Epilithon) marginatum Setch. et Fosl. Lithophyllum marginatum Setch et Fosl. in Fosl. New Sp. or Forms of Melob. (1902), p. 10. Syn. Melobesia rugulosa Setch. et Fosl. 1. c. p. 10. Der er begaaet den samme feil ved beskrivelsen af denne som den foregaaende Art, idet den tilharer underslegten Hpalithon af Lithothamnion og ikke Carpolithon af Lithophyllum. Arter af de nevnte underslegter ligner ofte hverandre i struktur, iseer eldre former af den ferste og yngre af den sidste. Feilen er - opstaaet ved forveksling af reproduktionsorganer, idet cystokarpie-koncep- — taklerne hos L. margindtum er bleven anseet som sporangie- konceptakler af Lithophyllum. ~ ae Jeg bemerkede ved beskrivelsen af L. marginatum, at den habituelt minder om -Lithoth. membranaceum. 1 virkeligheden staar den denne art saa ner, at det synes tvilsomt om den kan ansees Som mere end en varietet af samme. Jeg optager den imidlertid indtil videre som selvstendig art. Den adskiller sig ved tykkere thallus, som er sammensat af indtil 9 cellelag, medens LL. membranaceum neppe danner mere end 5 cellelag. ‘Desuden er den monostromatiske del af meget -liden udstreekning, omfatter kun et smalt randparti. Cellerne er for det meste lidt mindre, og konceptaklerne er ofte lavere end hos L. membranaceum. Strukturen hos den sidstnevnte art er forevrigt noget mere varierende, end efter de i Rem. north. Lithoth. p. 72 anferte maal.. Som der bemerket er cellerne hos eksemplarer, som vokser paa Furcellaria, for det meste noget bredere end hos saadanne som vokser paa mere eller mindre plane vertplanter. Seet fra over- fladen viser cellerne 1 den monostromatiske del nzesten altid sterst lengde i radiens retning. De er 9 (7)—18 » lange og 5 (4)—8 (9) » brede. I vertikalsnit af.en flerlaget skorpe stemmer basal- cellerne i det veesentlige overens med perithalcellerne, subkvadra- tiske eller oftest vertikalt forlengede, dog nu og da svagt hori- zontalt forlangede. Perithalcellerne er for det meste vertikalt for- lengede, 7—18 (20) » lange og 5—11 (14) » brede. De er bredest hos eksemplarer paa “'urcellaria. Hos Z. marginatum er cellerne seet fra overfladen i den No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 5 monosiromatiske del 7—14 (18) » lange og 5 (4)—7 p» brede, for det meste forleengede i radiens retning, men sedvanlig lidt mindre end hos L. membranaceum. | vertikalsnit af den flerlagede del af skorpen er cellerne subkvadratiske, 7—11 p, eller oftest vertikalt forlengede, 7—18 (20) » lange og 5—9 (11) » brede, basalcellerne undertiden svagt horizontalt forleengede. Sporangie-konceptaklerne hos L. membranaceum er ikke skarpt begreensede, for det meste konvekse, 160—300 (350) pv i diameter, midtpartiet henimod modningen mere eller mindre nedtrykt og ikke forkalket, gjennemboret af 15—30 slimkanaler. De kan dels vere lidt hgiere og nerme sig halvkugleform, dels og ikke sjelden meget lave og svagt hevet over kutikulaen. Cystokarpie-konceptaklerne er af omtrent samme storrelse, for det meste konveks-subkoniske, men forevrigt temmelig varierende i form. Hos L. marginatum viser konceptaklerne omtrent samme for- hold, dog synes de for det meste at vere lidt mindre, 140—250 p i diameter, og de er desuden sedvanlig Javere end hos L. mem- branaceum, ofte kun svagt heevet over kutikulaen. Det har vist sig, at MW. rugulosa kun representerer en ung form af L. marginatum. Den staar habituelt meget ner L. mem- branaceum. Jeg har kun sect et par svagt udviklede eksemplarer. L. marginatum forekommer paa folgende vertplanter: Gym- nogongrus, Laurencia, Odonthalia og Stenogramme. Wen er ud- bredt fra den sydlige del af Ixalifornia nordover til Whidbeygen, Wash., og synes at optreede i stort antal. Lithothamnion (Epilithon) Rosanoffit Fosl. mscr. Melobesia amplexifrons Ros. Melob. p. 75, partim! Cruste suborbiculares, demum confluentes irregularesque, 20—5S0 p crasse; conceptacula sporangifera immersa leviter con- vexa, parum prominentia, demum umbilicata, 140—250 (300) p diam. Denne alge har jeg isin tid modtaget fra Le Jolis, og den har veret henfert til WM. amplexifrons af Rosanoff. Thallus danner forst smaa, nesten cirkelformige skorper, som i regelen lidt efter lidt sammenvokser, og omslutter tilslut dele af vertplantens 6 M. FOSLIE. [1908 grene, Cystophora sp. (moniliferaZ). Der kan dog fremdeles vere svage grenser mellem de sammenvoksede smaaskorper. Thallus er her og der i de periferiske dele monostromatisk, men forevrigt sammensat af indtil 5 cellelag. Seet fra overfladen er cellerne 1 de monostromatiske partier dels subkvadratiske, dels og for det meste forlengede i radiens retning, 4—9 (11) » lange og 4—6 (7) » brede. I vertikalsnit er cellerne vertikalt forlangede, 7—11! (14) » lange og 5—7 (Q) » brede. Sporangie-konceptaklerne er dels svagt konvekse, dels neppe hzevet over kutikulaen, mere eller mindre nedtrykte 1 midten. Den nedtrykte del er gjennemboret af 10—15 slimkanaler. Sporangierne er firdelte, 7O—80 p lange og 35—40 p» brede. Cystokarpie-konceptaklerne er noget kon- vekse eller konveks-subkoniske, men meget lave, 150—250 (300) p» i diameter. Arten staar ner Lithoth. mediocre fra vestkysten af Nord- amerika, men cellerne og konceptaklerne er lidt mindre. Den fore- kommer ved Port Philip, Australia. Iithothamnion leve (Strgamf.) Fosl. I Rem. north. Lithoth. p. 16 har jeg omtalt firdelte sporangier som typisk for denne art, fordi jeg hos flertallet af de eksemplarer, jeg har undersggt, har fundet saadanne. Imidlertid er arten op- rindelig beskrevet med todelte sporangier. Jfr. Stramf. Algveg. Isl. p. 21. Dens typiske form ber derfor opfattes paa samme maade. Jeg har i den senere tid taget seerlig hensyn til sporangiernes deling og udskilt arter som selvsteendige alene paa dette grundlag, medens jeg tidligere var af den opfatning, at enkelte arter udvikler baade to- og firdelte sporangier. Jfr. Rem. north. Lithoth. p. 53, 89. Der er saaledes nu opstillet mange arter, som adskiller sig fra andre og nerstaaende kun ved sporangiernes deling, en karakter som vistnok tildels er temmelig usikker. Det er nemlig ofte van- skelig eller umulig at afgjore, om et todelt og tilsyneladende fuldt udviklet sporangium 1 virkeligheden er modent eller kun reprzeesen- terer et firdelt 1 udvikling. Paa den anden side maa man antagelig kunne gaa ud fra, at naar der i et som det synes fuldt udviklet konceptakel alle eller saagodtsom alle sporangier er todelte, maa No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER SS feo yy eat de kunne betragtes som modne, og en videre deling synes lidet sandsynlig. Der er iser to arter, som det derfor fremdeles kan blive spoargsmaal om at anse som hver for sig reprasenterende to selvsteendige arter, nemlig Lithoth. leve og Clathrom. compactum, muligens ogsaa en tredie, L. foeccundum. Det synes utvilsomt, at der hos de to forstnzvnte forekommer modne sporangier, som dels er todelte, dels firdelte, medens det kan vere temmelig usikKert, om de hos den sparsomt optredende L. foeccundum paatrufne ‘todelte sporangier har veret modne eller representeret firdelte udvikling. Med hensyn til ZL. deve i den i Rem. north. Lithoth. tagne betydning stiller forholdet sig saaledes, at kun todelte sporangier er fundne hos eksemplarer fra folgende steder: Drobak og Lange- grunden mellem Hurumlandet og Melen i Kristianiafjorden, Feg ved Haugesund, Espever, Sulen 1 Sogn, Roberg, Munkholmen, Tautra, Thunskjzrene og Strommen i Trondhjemsfjorden, Loppen, Kjelvik, Tamse og Kirkenes i Finmarken, Fergerne, Rice Strait, Frokostnesset 1 Havnefjord, indre Havnefjord, ved skjzrene uden- for Havnefjord og i Exkrementbugten paa Ellesmereland, Gloucester i Nordamerika. Angaaende algens forhold ved Grenland henvises til Kolderup Rosenvinge, Grgnl. Havalg. p. 778. Firdelte sporangier forekommer hos eksemplarer fra felgende steder: Sal- hus ved Haugesund, Puddefjord og Kvarven ved Bergen, Moltuen i Hevne, Kvithyllen, Frosetskjer, Munkholmen, Vanvik, Rotvold, Tautra, Hyndg, Storholmen ved Flean, Oxningen, Aatlo, Yttergen, Aalbergholmen, Vaggen og Kraakgen i Trondhjemsfjorden, Mester- vik 1 Malangen, Skorpen 1 Kvenangen, Mjaanes i Rognsund, Sop- nes og Storkorsnes i Alten, Galten, Kvalsund, Skarsvaag, Kjelvik, Tamsg, Kistrand, Kjelmg, Kirkenes i Finmarken, Spitsbergen (mellem Amsterdam og Norskgerne), indre Havnefjord paa Elles- mereland og Eastport 1 Nordamerika. Tilsyneladende fuldt udvik- lede to og firdelte sporangier er fundne paa samme eksemplar fra falgende steder: Marholmen ved Loppen, Rice Strait, ved skjeret i Havnefjord, indre Havnefjord og Jammerbugten paa Ellesmere- land. Der er desuden en rekke steder, hvorfra der kun foreligger Sterile eksemplarer. Man kan maaske forudsette, at paa steder, 8 -_M. FOSLIE. [1908 hvorfra der foreligger eksemplarer med todelte, to- og firdelte eller kun firdelte sporangier, har de todelte ikke veeret fuldt udviklede, t. eks. Rice Strait, de ovennzevnte steder paa Ellesmereland og mindst et par steder 1 Trondhjemsfjorden. | Det fremgaar af det ovenfor anferte, at det iseer er i beskyt- tede fjordpartier og andre beskyttede steder, at algen udvikler firdelte, medens den paa udsatte steder iseer ved det aabne hav for det meste udvikler todelte sporangier. Forholdet er dog tem- melig varierende. Det synes mig derfor noget tvilsomt, om det er rigtig at anse i. leve i den hidtil tagne begreensning som repreesenterende to Selvsteendige arter. Paa den anden side synes det at vere en nedvendig felge af, at der ved begreensningen af andre kalkalger har veret taget seerligt hensyn til sporangiernes deling. Formen med firdelte sporangier staar meget ner L. flavescens ; men efter det for tiden foreliggende materiale kan den neppe hen- fores til denne art, som adskiller sig ved sin betydelig tykkere, mindre glatte skorpe, gjennemsnitlig lidt mindre og dybereliggende © konceptakler, der overvokses. Desuden er cellerne tildels lidt leen- gere. Ansees denne form som en egen art, ber den benevnes Luthoth. Stromfeltw Fosl., under hvilket navn den er optaget i Norw. Lithoth. p. 145. Navnet Lithoth. tenue Rosenv., som er eldre, kan ikke anvendes, da der tidligere er opstillet en anden ~ art under dette navn, L. tenue Kjellm. fra Port Clarence i Be- ringshavet. Lithothamnion tahiticum Fosl. Videnskabs. selsk. aarsberetn. for 1907 (1908); Lithothamnion japonicum f. tahitica Fosl. Alg. Not. II, p. 8. Som forelobig omtalt 1. c. ber denne alge ansees som en Sselvsteendig art. Som allerede nzevnt iAlg. Not. III, p.8 er grenene for det meste tyndere og de medullere hypothalceller i alminde- lighed mindre end hos ZL. japonicum. I vertikalsnit af den skorpe- formige del er de basale hypothalceller 11 ()—16 (18) p lange og 6—9 p brede. I mediansnit af en geren er de medullere celler 9—18 p lange og 6—9 (11) » brede, og perithalcellerne er dels No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 9 subkvadratiske, 6—9 yw i diameter, dels og oftest vertikalt forleen- gede, 9—11 pw lange og 7 (6)—9 p brede. Sporangier har jeg ikKe seet. Lathothamnion prolxum Fosl. Videnskabsselsk. aarsber. 1907 (1908). Lithothamnion falsellum Fos]. New or crit. calc. Alg. (1900), p, 10; non Heydr: Det har vist sig at denne alge udvikler todeite sporangier, medens ZL. falsellum udvikler firdelte. Den maa derfor ansees som en-selvstendig art. Uagtet jeg ikke har seet eksemplar af L. falsellum, synes begge habituelt at ligne hinanden. JL. pro- lizum er feestet til underlaget ved en tyndere eller tykkere skorpe, hvorfra udgaar dels noget spredte, sparsomt delte, knudrede, dels og sedvanlig tetstaaende, subdikotome, korte, knudrede erene, der ofte er lidt fortykkede oventil, nzesten jevnhaie, | —2 mm. tykke. Hos formen plicata danner grenene smaa og korte, tetstaaende folder, som griber ind 1 hverandre og tilslut blir temmelig sam- menvoksede, jevnhgie. I mediansnit af en gren er de medullere celler 11—22 (29) » lange og 6—7 (9) » brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 6--7 (9) » i diameter, dels og for det meste vertikalt forlengede, 7—9 (11) » lange og 6—7 (9) p brede, undertiden svagt horizontalt forlengede. Sporangie-konceptaklerne er konvekse eller fladagtige, 200—340 (400) » i diameter. Spo- rangierne er todelte, 120—150 p lange og 40—70 p brede. UL. prolixum staar ner L. canariense. Den er kun kjendt fra Kap det Gode Haab og fra Natal, hvilket sidste sted dog ikke er sik- kert, da der synes at kunne foreligge etiketforveksling. Lithothammion aemulans Fosl. et Howe. Videnskabsselsk. Aarsber. for 1907 (1908); Lithothamnion fruticulosum f- aemulans Fosl. et Howe New Amer. Corall. Alg. (1906), p. 1°0, pl. 81, fig. 1— 2. Der foreligger som bemerket |. c. kun et enkelt og noget for- kreblet eksemplar. Dette staar habituelt ner visse former af L. fruticulosum, og det viser desuden adskillig lighed iser med den noget usikre L. irregulare fra vestkysten af Afrika. Cellerne er gjennemgaaende mindre end hos L. fruticulosum, og ogsaai denne henseende synes algen at staa nermere L. irregulare. Imidlertid 10 M. FOSLIE. [1908 er eksemplaret meget vandslidt og har veret sterkt angrebet af lavere dyr, hvilket har bevirket udvikling af talrige hypothallag, og det er muligt at mere veludviklede eksemplarer vil vise regel- meessigere og storre perithalceller. De basale hypothalceller er for det meste 14—20 yp lange og 9—16 p» brede. Da grenene er svagt udviklede og meget sammenvoksede, forekommer der ikke noget udpreget medullert hypothallium. Perithalcellerne er dels sub- kvadratiske, 6 -10 » 1 diameter, dels vertikalt forleengede, indtil 15 » lange og for det meste temmelig tykveggede. Sporangie- konceptaklerne er konvekse eller fladagtige, lidet fremstaaende eller halvt fremstaaende. Sporangier kjendes ikke. Lithothamnion heteromorphum Fosl. Videnskabsselsk. Aarsber. 1907 (1908); Lithothamnion brasiliense f. hetero- morpha Fosl. New or crit. cale. Alg. (1900), p. 4. Denne kalkalge, som maa ansees at repreesentere en selvsteen- dig art, er noget grovere end JL. brasiliense, men staar denne meget ner i struktur. Habituelt viser den sterst lighed med JZ. brachycladum og synes at tilhare samme gruppe som denne. De medullere hypothalceller er 18 (14)—29 (32) » lange og 9—14 p brede. Perithalcellerne er undertiden subkvadratiske, 9—11 p 1 diameter, for det meste vertikalt forleangede, 9—18 (22) p lange og 7-11 brede. Sporangie-konceptaklerne er 400 (8350)—600 p i diameter, fladagtige, men lidet fremstaaende. De er for det meste lidt sterre end hos L. brasiliense. -- Jeg har kun seet et enkelt eksemplar. Phymatolithon polymorphum (L.) Fost. Rem. north Lithoth. p. 75. f. intermedia Fosl. mscr. Thallus eidem f. tuberculatee similis, sed conceptaculis sporan- giferis sepe parum prominentibus insignis, usque 400 » diam. ; conceptacula cystocarpifera convexa vel fere hemispherica, 250— 400 p diam. Denne form ligner habituelt f. tuberculata og viser omtrent samme variationsforhold. Den afviger ved sine eiendommelige kon- No. 7] ALGOKOGISKE NOTISER. 11 ceptakler. Disse synes i lighed med de tilsvarende organer hos de fleste eksemplarer af Phym. investiens at vere forkrablet. Saa- vidt jeg hidtil har seet indeholder de aldrig sporer, da de allerede paa et tidligt stadium sandsynligvis har veret angrebet af dyr eller endofytiske alger. Midtpartiet af sporangie-konceptaklernes tag er svagt hevet over kutikulaen, og den ringformige kant er halvt fremstaaende. De er sedvanlig lidt sterre end hos typisk udviklet Ph. polymorphum. De er undertiden skiveformige som hos enkelte andre arter, hvilket synes at vere en folge af eiendommelige lokale nydannelser over tagets midtparti. Cystokarpie-konceptaklerne er ogsaa for det meste lidt sterre og mere fremstaaende end hos den typiske form. -Formen intermedia optréeder i den ovre del af sublitoralregionen> dels paa klipper og dels paa andre kalkalger, undertiden sammen- vokset med ZL. glaciale. Sterile eksemplarer er vanskelige at ad- skille for svagt udviklede sterile former af den neevnte art. Paa den anden side nermer formen sig betydelig til visse former af Ph. investiens, og grensen kan ogsaa her vere vanskelig at trekke. — Den forekommer ved Balstad i Lofoten, Skarsvaag og flere andre steder i Finmarken. Clathromorphum compactum (Kjellm.) Fosl. Med henvisning til mine bemerkninger foran under Lithoth. leve skal jeg her anfore forholdet mellem to- og firdelte sporangier hos Clathrom. compactum i den af mig i Rem. north. Lithoth. p. 88 tagne begrensning. Jeg skal dog forst gjore nogle bemerkninger med hensyn til strukturen, idet alle former i denne henseende er tagne underet i Rem. north. Lithoth. Ifalge Kjellman (N. Ish. Algfl. p. 133) er perithalcellerne hos artens typiske form ,anordnade i rata mycket tydliga rader, qva- dratiska eller rektangulara med stérsta utstrackningen i balens hoydriktning, ej 6fver 10 » langa og endast omkring 5 p tjocka.” De tilsvarende celler hos f. carcumscripta er ifelge Stromfelt (Algveg. Isl. p. 20) kubiske, dog uden nermere angivelse af maal, og Rosenvinge anfgrer om den samme form (Gronl. Havalg. 19 M. FOSLIE. [1908 p. 774), at lovets lodrette cellerekker er sedvanlig 9—9.5 p tykke, cellernes hgide noget mindre. Hos de af mig undersggte eksemplarer af f. typicu og f. circumscripta, deri indbefattet eksemplar fra samme sted som typen, er hypothalliet for det meste svagt udviklet. Jfr. Kjelim. 1. c. t. 6, fig. 10. Cellerne er 14—25 (32) » lange, meget sjelden lengere, og 6—11p brede. Perithalliet danner i regelen regelmeessige celle- rekker, og cellerne er dels kvadratiske, 6—9 (11) » i diameter, dels og for det-meste vertikalt forlengede, 7—11 (14) » lange og S—9 p brede, hos de fleste eksemplarer nu og da, hos nogle ofte, sjelden meget ofte horizontalt forlangede. Der gives eksemplarer, som gjennemgaaende viser lidt mindre celler end andre, og for- holdet er i det hele taget noget varierende, men dog sjelden ud- over de anferte maal. Formen coalescens slutter sig i det veesentlige til de nevnte former. Derimod viser f. testacea g jennemgaaende noget grovere struktur. Hypothalcellerne er hos denne form sed- vanlig 18—25 pw lange og 11—14 (18) » brede. Perithalcellerne er dels kvadratiske, 7—11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlengede, 9—18 » lange og 7—11 p brede. Desuden optreder hos alle former smaa_ intermedizre, skraatstillede celler, som er ca. 1.5—2'5 # i diameter. De ligner de tilsvarende ‘cellen= ies Archceolithothamnion, og de forekommer dels i temmelig stort antal, dels tilsyneladende sparsomt, hvilket imidlertid kan bero paa mindre gode og ikke tilstreekkelig tynde snit. Det samme er til feelde med Cl. loculoswm og Cl. evanescens, men saavidt hidtil seet ikke hos Cl.(?) muricatum. Denne sidste tilherer sandsynligvis Lithophyllum, hvorom nermere nedenfor. Lignende intermedizre celler har jeg ogsaa seet hos Lithophyllum discoideum, og det er muligt at de 1 det hele taget forekommer oftere og hos andre arter end hidtil iagttaget. Jeg har imidlertid ikke kunnet finde saadanne celler hos Phymatolithon polymorphum eller Ph. levigatum, og dette synes mig berettiger til atter at anse Clathromorphum som en selvstendig slegt, sely om reproduktionsorganerne er ufuld- Steendig kjendt. Artens typiske form er oprindelig beskrevet efter sterile eks- emplarer. Det overveiende flertal af eksemplarer fra en rekke No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 18s forskjellige steder, som jeg har havt anledning til at undersgge, har ogsaa vist sig sterile eller med opleste konceptakler. Rosen- vinge bemerker i Grenl. Havalg. p. 776, at f. valida, som sik- kerlig er identisk med den typiske form, berer todelte sporangier. ,Undtagelsesvis kan man treffe enkelte (3- eller) 4-delte sporan- gier*. Hos eksemplarer af denne form fra Grenland, Ellesmereland, Newfoundland og Eastport, Maine, har jeg ogsaa kun fundet to- delte sporangier. Formen testacea er meget neert beslegtet med den typiske form, men som anfert ovenfor afviger den iseer ved sin grovere struktur. Hos denne. form forekommer kun firdelte sporangier. Den er kjendt fra Bergsfjord i Finmarken og Storholmen indenfor Flegan i Trondhjemsfjorden. Formen circumscripta. er beskrevet med todelte sporangier. Den udmerker sig ved for det meste tynd skorpe, tetstaaende, tilslut kantede konceptakler, hvis hele tag opleses ved modningen, senere Ogsaa mellemveggene, hvorved sterre partier af planten ser ud som afskallet. Der forekommer ogsaa tykkere eksemplarer, som habituelt betydelig neermer sig den typiske form, men udvikler konceptakler, som stemmer overens med f. corcumscripta. Nye og mere eller mindre uregelmeessige skorper udvikles ofte over de ved konceptaklernes oplosning afskallede partier af den primere skorpe. Her udviklede konceptakler er ofte mindre tetstaaende end paa den primere skorpe eller typisk f. circumscripta, og ved sporangiernes modning oplgses kun konceptaklernes tag, men ikke eller kun delvis mellemvzeggene. Undtagelsesvis overvokses kon- ceptaklerne. Paa den anden side optreder f. typzca i den hidtil tagne betydning tildels med konceptakler, som ligger temmelig tet indtil hverandre, og tagene opleses delvis. Hos saadanne eksem- plarer findes kun sparsomt overvoksede konceptakler. Det er saa- ledes vanskelig eller tildels umulig at trekke nogen greense mellem disse to former. Todelte sporangier har jeg fundet hos typisk eller saagodtsom typisk f. cxrewmseripta fra Kjelvik i Finmarken, Island, Grenland, Ellesmereland og Newfoundland. Lignende sporangier forekommer ogsaa bos en form fra Unalaska, som habituelt neer- mer sig den typiske form undtagen med hensyn til konceptaklerne. 14 M. FOSLIR. [1908 Derimod har jeg fundet baade to- og firdelte sporangier paa samme eksemplar fra Mjaanes og Sopnes i Finmarken, Island (Arnarnes) og Grenland (Nanortalik). Desuden har jeg fundet firdelte sporangier hos et eksemplar fra Mehavn i Finmarken. Dette eksemplar ligner habituelt f. typrca, men de tetstaaende og delvis oploste koncep- takler ligner f. cereumscripta. Lathoth. durum Kjellm., en form fra Beringshavet som baade habituelt og i struktur stemmer over- ens med f. circumscripta, udvikler ogsaa firdelte sporangier. Jfr. Egieliaa. Isietemyal, MNO jo, 28. Jl ite, B=). Gaar man ud fra at typen af Cl. compactwm udvikler todelte sporangier, hvilket synes at veere sandsynligst, maa f. cirewmscripta i den oprindelig tagne betydning fremdeles ansees som en form af den forstneevnte. Formen coalescens, som ogsaa berer todelte spo- rangier, er saa nert beslegtet med f. cercumscripta, at den maaske ikke bor ansees som selvstendig form, uagtet konceptaklerne er mindre tetstaaende. Derimod vil det antagelig vere rigtigst at anse Cl. durum (Kkjellm.) som en selvsteendig art og henfgrer til denne former, som udvikler firdelte sporangier, deriblandt ogsaa det ovenfor neevnte eksemplar fra Mehavn i Finmarken. Isaafald ber ogsaa f. testacea ansees som en selvsteendig art, Cl. testaceum, da den foruden ved sine firdelte sporangier ogsaa i veesentlig grad adskiller sig fra de evrige former ved for det meste storre celler og mindre konceptakler. Lnthothamnion tophiforme Ung. f. flabellata Fosl. mscr. : Thallus eidem Lithoth. soriferi f. alcicornis similis, sed sporan- giis binas sporas foventibus. I Rem. north. Lithoth. p. 51 optog jeg med nogen tvil Lzthoth. flabellatum Rosenv. som en form af Lithoth. tophiforme, medens jeg tidligere ogsaa med tvil havde henfert den til L. glaciale. SJfr. Rosenv. Grenl. Havalg. p. 773 fig. 1. Han udtaler, at den muli- gens: vil vise sig at vere en til L. soriferum f. alcicornis analog form af LZ. glaciale. Der foreligger kun et sparsomt materiale af denne form, og der er iseer fra vestkysten af Gronland hjembragt forkreblede eksemplarer, som dels synes at tilhare L. glaciale, dels No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 15 ZL. tophiforme, menen bestemt grense er tildels umulig at trekke. Hos L. glaciale som hos flere andre arter blir skorpen ofte svagt udviklet og temmelig jevn, naar underlaget er lidet, medens grenene blir forholdsvis lengere og tyndere. Paa den anden side udvikles L. tophiforme i almindelighed frit paa bunden; dog har jeg under- tiden seet eksemplarer af denne art, som har veeret feestet til haarde gjenstande ved en svagt udviklet skorpe. Jeg har ogsaa seet den sammenvokset med L. glaciale. Cellerne er for det meste mindre hos L. glaciale end hos L. tophiforme; men i tynde grene af den ferste kan cellerne ofte nerme sig saa meget til den sidste, at nogen bestemt grense ikke kan trekkes. Sporangie-koncep- taklerne hos typisk udviklede eksemplarer af begge arter er temme- lig afvigende. De er nos L. glaciale mindre fremstaaende, mindre tzetstaaende og ikke saa fladagtige som hos L. tophiforme, tilslut for det meste svagt nedtrykt i midten, og kun denne del er nor- malt gjennemboret af slimkanaler, medens disse kanaler hos JL. tophiforme er spredt over hele taget. Imidlertid paatreeffes ikke sjelden eksemplarer af utvilsom Z. glaciale, hvor man ogsaa i den nevnte henseende finder saagodtsom alle overgange til L. tophiforme. Ved velvilje af dr. Kolderup-Rosenvinge har jeg havt anledning til atter at undersgge typeeksemplaret af L. flabellatwm. Det synes mig utvilsomt, at algen ikke kan ansees som en selv- stendig art, men at den enten tilhorer L. glaciale eller L. tophi- forme. Imidlertid er der hos det nevnte eksemplar flere koncep- takler, som stemmer overens med L. glaciale, og skorpen er ikke tyndere end den ofte kan vere hos svagt udviklede former af denne art. Jeg maa derfor atter henfere formen til L. glaciale; men det synes mig fremdeles tvilsomt, om alle til denne form henferte fragtmentariske eksemplarer virkelig tilharer en og samme form. Nogle tilhgrer vistnok snarere L. tophiforme. Af Lithoth. tophiforme f. flabellata har jeg paatruffet et par eksemplarer ved Storkorsnes i Altenfjord, hvor den forekommer paa en dybde af ca. 15 fv. sammen med f. divuricata. Den er ikke saa udpreget vifteformig som f. alcicornis af L. soriferum. 16 M. FOSLIE. [1908 Melobesia farinosa Lamour. Polyps lex. (816); (pe SiGe -t. 2h ties Se f. Solmsiana (Falkbg.) Fosl. mscr. Melobesia Solmsiana Falkbg. Rhodom. (1901), p. 109. . Melobesia callithamnioides Falkbg. Alg. Neap. (1879), p. 265, nec Crn. - - Melobesia farinosa f. callithamnioides Fosl. Rem. north. Lithoth. p. 96. Jeg har tidligere paavist, at IM. callithamnioides Crn. ikke repreesenterer nogen kalkalge!); men navnet har i lengere tid veret anvendt paa den ovenfor optagne form med den af Falkenberg givne begrensning. Den sidstnevnte har senere givet planten et nyt navn, M. Solmsiana, for at undgaa forveksling, og det er maaske rigtigst at benytte dette navn. Jeg kan dog fremdeles ikke anse den som nogen selvsteendig art. Jfr. 1. c.. Den. fore- kommer undertiden paa samme substrat som f. typica, og nogen bestemt greense kan neppe paavises. LIithophyllum (Carpolithon) tasmanicum Fosl. mscr. Lithophyllum Zostericola. f.. tasmanica Fosl. Alg. Not. HI (1907), p. 8. Ved den under Lithoth. mediocre omtalte feiltagelse er L- thoph. zostericola (Melobesia zostericola) f. mediocris henfert til Lithophyllum istedenfor Lathothamnion (Epilithon). Den blev i Alg. Not. Hl, p. 26 optaget som en selvsteendig art, Lithoph. me- diocre, og f. tusmanzca henfortes til samme formserie. Begge viser saagodtsom samme struktur, men den sidstneevnte tilherer Latho- phyllum og repreesenterer en selvsteendig art. Planten vokser_paa Cystophora sp. fra George Town Heads, Tasmania, og har ifelge etiketten veret henfort til Melobesia amplexifrons (Mus. Melbourne, herb. Bornet). Den danner jevne skorper, som tildels omslutter vertplantens grene, i vertikalsnit 1O0O—200 » tyk og sammensat af indtil 20 cellelag. Cellerne er dels subkvadratiske, 7—9 p i dia- meter, dels vertikalt forlengede, 9—18 p lange og 7 (6)—I11 p brede, undertiden svagt horizontalt forlengede. Sporangie-koncep- taklerne er konvekse, lave, 200 (150)—380 p» 1 diameter, sporan- gierne er firdelte, 50—60 yp. lange og 30—45 p brede. Til samme art henforer jeg indtil videre en paa samme vert- 1) Foslie. Remaiks on Melobesiz in Herbarium Crouan. Trondhjem 1900. P. 7. No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. Ly plante forekommende form fra Kap Jaffa, Sydaustralia. Hos denne er cellerne i vertikalsnit for det meste af samme sterrelse som de storste hos den typiske form. Konceptaklerne er ogsaa af omtrent samme sterrelse, men jeg har ikke fundet sporangier. Det samme ejelder en form etiketteret ,Nouvelle Hollande“ (herb. Bornet), dog er konceptaklerne hos denne for det meste lidt sterre og heiere end hos den typiske form. Lathophyllum (Carpolithon) paradoxwm Fosl. mscr. Cruste suborbiculares, demum _ confluentes irregularesque, 50—200 y crasse; conceptacula (sporangifera?) leviter convexa, parum prominentia, 100—200 p» diam. Syn. Lithophyllum amplexifrons Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. 530! Algen danner ferst smaa, nesten cirkelformige skorper, som eiterhaanden sammenflyder og tilslut ofte omslutter grene af vert- planten, Liagora orientalis. Overfladen er jevn, tildels med svage gsrenser mellem de sammenvoksede smaaskorper. I vertikalsnit viser den sig sammensat af indtil 8 cellelag, og cellerne er sub- kvadratiske, 7—11 » i diameter, eller ofte dels vertikalt forleengede 9—11 (14) » lange og 7—9 p brede, dels horizontalt forlaangede i nesten det samme forhold. Celleveggene er tildels temmelig tykke. Sporangie(?)-konceptaklerne er dels svagt konvekse, men meget lave, dels nesten ikke hzvet over kutikulaen, 100—200 p i diameter. Jeg har dog kun seet nogle faa, og jeg har ikke fundet sporangier. Disse angives af Heydrich |. c. at vere to- delte, 50 » lange og 30 p brede (maaske gonimoblaster?). Denne art synes at vere saa nert beslegtet med Lithoph. tasmanicum, at det er tvilsomt om den ikke tilhorer denne. Cel- lerne er oftere horizontalt forlengede, og konceptaklerne er mindre: men forgvrigt er der saagodtsom fuldsteendig overensstemmelse. Lithoph. paradoxum forekommer ved Port Prasein, Ny-Meck- lenburg (Ny-Irland) (Bory). Lithophyllum Chamedoris Fosl. & Howe. North. Am. Corall. Alg. p. 134. De under denne art omtalte sporangie-konceptakler har vist sig at vere cystokarpie-konceptakler med tildels regelmessig todelte i) 18 M. FOSLIE. [1908 gonimoblaster. Sporangiekonceptakler er endnu ikke kjendt, og artens systematiske stilling er noget usikker. Tathophyllum(?) muricatum Fosl. mscr. Phymatolithon (clathromorphum?) muricatum Fosl. Videnskabsselsk. Aarsber (Bot. saml.) for 1905 (1906). Af denne art foreligger saagodtsom kun sterilt materiale. Der fandtes ved beskrivelsen kun et par ikke opleste konceptakler, som var tragt- eller skaalformige, med tilsyneladende flerporet tag. Ved en nglagtigere gjennemgaaelse af materialet har jeg fundet nogle faa andre konceptakler, som synes at vere enporede. Alle er imidlertid svagt udviklede og 1 cplesningstilstand. De sidstnevnte konceptakler gjor det sandsynlig, at planten er en Lithophyllum. De forstnevnte og tilsyneladende flerporede, som ogsaa er 1 Op- lgsning, synes at have veret dekket med eiendommelige lokale nydannelser, der af og til ogsaa forekommer hos enkelte andre arter. Ved en samtidig oplgsning af disse nydannelser tilligemed endel af konceptaklets tag er der fremkommet tilsyneladende flere porer. Denne forudseetning er dog ikke ganske sikker; men der er ogsaa en anden omsteendighed som peger i den retning, at planten i virkeligheden repreesenterer en Lithophylium. Den mangler nemlig de hos Clathromerphum sedvanlig forekommende skraat- Stillede intermedizre celler, og strukturen viser 1 det hele taget storre lighed med Lathophyllum end med Clathromorphum. 1 denne henseende staar den iseer neer Lithoph. discoudeum, medens den paa den anden side ogsaa er net beslegtet med Lithoph. vancouveriense. Den adskiller sig fra den sidstnzevnte ved sine tildels jevne, ofte glatte overflade og lengere, for det meste boiede cellereekker endog i perithalliet. — Arten overvokser tildels Lithoph. umpressum. Den er fremdeles kun kjendt fra Port Renfrew (Port San Juan), Vancouver-gen. Mastophora Lamourouxw Decn. f. plana (Sond.) Fosl. mscr. Melobesia (Mastophora) plana Sond; Nov. Alg. in Bot. Zeit. 1845, p. 49 et Alg. Preiss. vol. II (1847), p. 188; Mastophora plana Harv. Ner. Austr. p. 108, De Toni, Syll. Alg. IV, p. 1775. No. 7] ALGOLOGISKE NOTISER. 19 Ifalge eksemplarer 1 Areschougs herbarium, dels fra Son- der og dels fra Harvey, synes der ikke at vere nogen grund til at anse M. plana som selvstendig art. Den afviger fra MM. Lamourouxn vesentlig kun ved lidt bredere segmenter, og nogen greense lader sig ikke trekke. Der forekommer eksemplarer af den sidstnzevnte med segmenter dels af typisk bredde og form, dels overensstemmende med M. plana. Harvey bemerker ogsaa i Phye. Ausir. vol. V, nr. 372: ,Mastophora plana, Sond., found by Preiss in Western Australia, seems to be hardly distinguish- able from some states of M. Lamourouxii“. Den maa derfor ansees som en endog svagt differentieret form af den _ sidst- neevnte art. Mastophora (Lithoporella) melobesioides Fosl. Videnskabsselsk. Aarsber. 1902 (1903); Siboga-Exp. LXI, p. 73. f. varzans Fosl. mscr. . Cellula illis f. typice latiores, in sectione verticali 40—54 p alte, 25 (18)—43. p late. Som anfert |. c. er cellerne temmelig varierende hos denne art, og selv hos eksemplarer, som i det veesentlige stemmer overens med den typiske form, kan enkelte celler vise samme bredde som hos f. varians. Imidlertid er de hos den sidstnevnte form for- holdsvis bredere end hos den typiske, idet heiden sedvanlig kun er 11/,—11/,, undertiden 1?/, gange bredden. Formen er forevrigt svagt differentieret. Et ungt eksemplar af f. varzans er hjembragt fra Palaboehan Ratoe paa sydkysten af Java (Hj. Maller). Den optreder andre steder tildels sammen med den typiske form. I aarsberetning for 1902 inddelte jeg Corallinaceerne i forskjel- Jige grupper. Denne inddeling ber forandres noget, idet familien deles i to underfamilier, Lithothamnioidee og Corallinoidee. Den ferste omfatter uleddede og den anden leddede arter. Lithotham- moidee foreslaar jeg delt i trib. Lithothamnieae, som omfatter arter med flerporede sporangiekonceptakler, og Melobesieae (Aresch.), som omfatter arter med enporede sporangiekonceptakler. 20 M. FOSLIE. ALGOLOGISKE NOTISER. [1908 No. 7] Luthophyllum (Carpolithon) zonale (Crn.) Fos. Rem. Melob. Crouan (1900) p. 3; Hapalidium zonale Crn. in Ann. Sc. nat. (1859) p. 284! f. myriocarpa (Crn.) Fosl. mscr. Melobesia myriocarpa Crn. Fl. Finist. (1867) p. 150! , Melobesia calli- thamnioides Bott. Cat. Brit. Mar. Alg. (1902) p. 96! Formen modsvarer og viser habituel lighed dels med Melo- besia farinosa f. Solmsiana, dels M. minutula f. lacwnosa, dog iseer naar den er ung. Som eldre ligner den tildels Hapolsdiwm Phyllactidium Crn. 1. c. pl. 21, C, fig. 15, og den gaar lidt efter lidt over i artens typiske form, som sjelden er ganske helrandet. Et af Crouan uddelt eksemplar af WM. myriocarpa, som jeg har havt anledning til at undersege, staar mellem begge former i den her tagne betydning. Arten forekommer ved Brest (Crouan) og Englands sydkyst (Batters). PEGOLOGISKE NOTISER VI M FOSLIE DET KGL. NORSKE VIDENSKABERS SELSKABS SKRIFTER 1909, NO. 2 AKTIETRYKKERIET I TRONDHJEM 1909 Lithothamnion valens Fosl. mscr. Thallus crusta basali minori substrato affixus, decomposito- subdichotome ramosus, 8—9 cm. diam. (5—6 cm. altus); rami breves, subdistantes, inferne szepe coaliti, plus minusve nodosi, 0.7—1.2 cm. crassi; conceptacula sporangifera superficialia, con- vexa at parum prominentia, 400—550 p diam.; sporangia ignota. Der foreligger kun et enkelt eksemplar af denne art. Det har veret feestet til underlaget ved en meget liden skorpe, hvoraf der nu kun findes utydelige rester. Plantens nedre del har veret sterkt angrebet af lavere dyr, og iser derved synes en gradvis losning fra underlaget at have fundet sted. Grenene udgaar i forskjellige retninger opad og til siden, de fleste korte, nedentil temmelig sammenvokset, oventil mere eller mindre udstaaende, for det meste Sterkt knudret. Overfladen er svagt glinsende og konsistensen fast I mediansnit af en gren er hypothallagene temmelig skarpt markeret, men der er ikke nogen egentlig sondring mellem hypothallium og perithallium. Hypothalcellerne er dels subkvadratiske, 9—11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlanget, 1O—14 (18) pv lange og 7—11-p brede, temmelig tykvegget.t) Perithalcellerne er sub- kvadratiske, 7—9 yp i diameter, eller vertikalt forlenget, 9—i2 gange 7—11, sjelden svagt horizontalt forlenget. Alle celler er meget tykvegget. Sporangie-konceptaklerne danner tette grupper her og der paa gsrenene. De er overfladiske, konvekse, lidet fremstaaende, seet fra overfladen rundagtige eller aflange, 400 (380)—550 (600) p i dia- 1) Maalene af hypothalcellerne refererer sig hos alle arter veesentlig til de centrale dele af hypothalliet. Der er i de ydre partier af dette vevlag nesten altid en jevn overgang i sterrelse til perithalcellerne. 4 M. FOSLIE. [1909 meter. De viser stor lighed med de tilsvarende organer hos Li- thoth. mirabile, med tyndt tag gjennemboret af ca. 80 fine slim- kanaler. Jeg har dog Kun seet nogle faa ikke oploste. De govrige viser kun en svagt ophgiet kant, som gjenstaar af taget. Et par steder paa grenene er der desuden en delvis afskalling, som min- der noget om opleste sori hos Archeolithothamnion, men dette er sandsynligvis kun en tilfeeldig afskalling af de yderste vevlag. Denne art viser habituelt stor lighed med Lithoth. glaciale f. borealis, men er forovrig meget afvigende. Den nermer sig habituelt ogsaa til grove former af Archcolithothamnion Siboge. Artens voksested Kan ikke ansees sikkert bekjendt. Eksem- plaret er vistnok etiketteret ,, Lethothamnium crassum Phil, Adria“ i K. k. Naturhist. Hofmuseums botaniske samling 1 Wien, men det synes ikke at kunne vere fra Adriaterhavet. Der foreligger sik- kerlig en etiketforveksling, hvilket er tilfeeldet med nogle andre eksemplarer i samme samling. Det er sandsynligvis fra det Rede hav, hvorfra der foreligger andre kalkalger 1 samlingen, eller muli- gens fra det Indiske hav. Archeolithothamnion erythreum (Rothpl.) Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 8; Lithothamnion erythreum Rothpl. Bot. Centralbl. 1893, nr. 14. Syn. Archeolithothamnion crassiramosum Pilg. Corall. westl. Ind. Ozean (1908), p. 39! Det botaniske museum i Berlin har vist mig den velvilje at laane mig typeeksemplaret af Arch. crassiramosum til undersegelse. Dette repreesenterer efter min opfatning et mere end sedvanlig for- grenet eksemplar af Archeolithothamnion erythreum (Rothpl.) Fosl. f. mollis. Det er uregelmessig dikotomt grenet, delvis med akser af to til tre ordener, og grenene er mere eller mindre knudret, de gverste iseer korte og oventil rundagtig fortykket. De er 2.5 (2)—4 mm. tykke. Eksemplaret staar ner den form, som er af- bildet 1 Siboga-Exp. LXI, t. VI, fig. 10—11. I struktur stemmer det fuldsteendig overens med A. erythreum, ligesaa sporangierne. Jeg besidder lige saa grenede eksemplarer af den sidstnevnte art, men jeg har ikke kunnet trekke nogensomhelst granse mellem disse og mindre grenede former., Rothpletz beskriver arten som No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 5 »viel verzweigten grossen Stécke“. Saavidt jeg har seet er den i almindelighed svagt grenet, grenene er dels enkle, dels en til to gange dikotome. Jfr. Siboga-Exp. LXI, t. V—VI. Den forholder sig paa samme maade som Lithothamnion fruticulosum Og mange andre arter, idet skorpen blir kraftig udviklet, men grenene for- holdsvis mindre, naar algen vokser paa et sterre og iseer fast underlag. Er derimod underlaget lidet, af mindre fast konsistens eller den skorpeformige del angribes meget af dyr, blir denne del for det meste svagere udviklet og kan tilslut saagodtsom forsvinde, ~medens grenene udvikles sterkere saaledes som hos det foreliggende eksemplar. Dette har ved indsamlingen veret svagt vedheftet, idet den skorpeformige del har veret sterkt angrebet af dyr, som har bevirket algens gradvise losning fra underlaget. Pilger synes selv at have veret i tvil, om formen burde tilleegges artsnavn. De andre eksemplarer han omtaler og henforer til samme art har jeg ikke seet, men efter beskrivelsen synes disse at slutte sig fuld- stendig til saadanne tetgrenede former af A. erythreum, som omslutter smaa stene. Goniolithon Notarisi (Duf.) Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 21; Melobesia Notarisii Duf. Quadro Melob. Gen. p. 37! Lithophyllum Chalonii Heydr. Ein. neue Melob. Mittelm. Syn. Lith. (1899) p. 221, t. XVII, f. 5! Goniolithon Notarisii f. Chalonii Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) p. 21. f. insidiosa (Solms) Fosl. Lith. Adr. Meer. (1904) p. 22; Alg. Not. II] (1906 p. 15; Lithophyllum insidiosum Solms Corail. Monogr. (1881) p. 15, t. I, f. 2—3, t. II, f. 30! Melo- besia insidiosa Heydr. Corall. instes. Melob. (1897) p. 45; Goniolithon(?) insidio- sum Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 16, De Toni, Syll. Alg. 1V (1905) p. 1802. f. ptychoides Fos]. Alg. Not. (1904) p. 5. : Af authentisk G. Notarisi har jeg seet et par smaa eksem- plarer fra Corregliano (Dufour). De stemmer i det vesentlige overens med den form, som jeg har benevnt f. ptychoides. Denne kan jeg ikke anse som artens typiske form, men nzrmest som en noget forkreblet litoral form af f. imsidiosa, som antagelig repre- senterer denne arts type. Den adskiller sig fra den sidstneevnte 6 M. FOSLIE. [1909 veesentligst kun ved losere konsistens, tildels lidt sterre celler og mindre konceptakler. Formen ptychoides forekommer for det meste paa mere ujevnt og tildels losere underlag end f. emszdeosa. Den er undertiden sammensat af flere smaa lameller, som er uregelmessig skjelagtig taglagt. Derfor er overfladen mere ujevn, tildels ogsaa mattere end sedvanlig hos f. 7szdzosa. Cystokarpie-konceptaklerne er ko- niske eller konveks-koniske, med lidt forlaenget top eller med en svag indsnering ovenfor midten, 400 (850)—600 p i diameter, og ofte af omtrent samme heide. Sporangie-konceptaklerne er af samme form og omtrent samme sterrelse, med svagt forleenget top. Formen 7znsidiosa danner i almindelighed fastere og jevnere skorper end den foregaaende. Den opnaar en tykkelse af indtil ca. 4 mm., men er for det meste tyndere. Der dannes ofte flere skorper over hverandre, men de er fastere tiltrykt de underliggende end hos f. ptychoides. Undertiden blir den dog svagt og utydelig taglagt ligesom den sidstneevnte form, naar den optreeder paa lest underlag eller sammen med andre kalkalger. Cystokarpie-kon- ceptaklerne er koniske eller konveks-koniske, ofte taetstaaende, med noget forlenget top, dels haie, dels temmelig lave iseer efterat den forlangede top er oplest, 0.6 (0.5)—1 mm. i diameter. Antheridie- konceptakler har jeg ikke seet. Sporangie-konceptaklerne er ogsaa af omtrent samme form og sterrelse som de forstnevnte organer, og toppen er i almindelighed svagt forlenget, 0.6 (0.5)—i (1.2) im. i diameter. Sporangierne er firdelte, 75—200 » lange og 35—65 p brede, sedvanlig lidt mindre hos f. ptychowdes end hos f. wnsidiosa. Cystokarpie-konceptakler forekommer paa andre eksemplarer eller andre skorper end sporangie-konceptaklerne. Begge blir efter tomningen dels lidt efter lidt overvokset af nydannet veev, dels opleses de helt eller delvis. Med hensyn til struktur stemmer begge former i det vesent- lige overens. Hos eksemplarer af f. ¢mszdiosa med enkelt thallus er cellerne tildels lidt mindre og mere tykvegget end hos eksem- plarer som er sammensat af flere skorper eller som vokser paa et mindre fast underlag end sedvanlig. Hypothalliet er dels svagt, dels sterkere udviklet, danner temmelig lange og mindre regelmes- No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. Zi sige buer opad og nedad. Udpreget coaxillert hypothallium har jeg ikke seet. Cellerne er 14—40 p lange og 9—18 p brede. Perithalliet er Kraftig udviklet undtagen hos eksemplarer, som er skjelagtig taglagte, tildels med meget svag lagdeling. Cellerne er sedvanlig vertikalt forlenget, nu og da subkvadratiske, ofte mindre regelmessige og med mere eller mindre afrundede hjerner, 11 (9)—22 (29) » lange og 9— 14 (18) brede. Undertiden forekom- mer iseer hos f. 2szdiosa korte, vertikale rekker af storre celler, som sandsynligvis er overvoksede heterocyster. [I det goverste cellelag forekommer heterocyster dels i stort antal, dels faatallig. De er 25—45 (54) » lange og 18 (14)—25 (29) » brede. Hos denne som hos de fleste andre arter af slegten Gonzolithon fore- kommer ofte smaa tilvekstlag med nesten hyaline celler. Formen 7mszdiosa er tildels vanskelig at skille fra unge eks- emplarer af G. mamillosum f. typica, og f. ptychordes staar neer unge eksemplarer af samme arts f. mzcrospora. Lithoph. Chalonii henferer jeg uden betzenkelighed til G. Notarisii. WHabituelt slutter den sig nee til f. ptychordes, men konceptaklerne skal vere ca. 1 mm. i diameter. Saa store kon- ceptakler har jeg aldrig seet hos den sidstneevnte form. Den synes derfor snarere at maatte henfores til saadanne former af f. insi- diosa som vokser paa noget lest underlag og danner flere over hverandre udviklede skorper. Dog har jeg ikke seet eksemplarer af denne form typisk taglagt. Det var heller ikke tilfeeldet med et authentisk, men sterilt eksemplar af L. Chalonw, som jeg har havt anledning til at undersege. Jfr. Fosl. Lithoth. Adr. Meer p. 22. Arten er vidt udbredt i Middelhavet, t. eks. i Golfen ved Genua (Dufour!), Neapel (Solms!), Antibes (Bornet!) Banyuls sur mer (Chalon! Sauvageau!), Algier (Debray!), Marokko (Kuckuck!). Dens forekomst i Adriaterhavet er usikker, da de i Lithoth. Adr. Meer. p. 22 omtalte eksemplarer maaske snarere representerer ung G. mamillosum. Goniolithon orotavicum Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsberetn. 1905 (1906). Som bemerket |. c. staar denne art ner G. Notarisi; men 8 M. FOSLIE, [1909 den afviger ved for- det meste smalere celler. I denne henseende nermer den sig mest til G. propinquum. Den blir dog betydelig tykkere end den sidstnavnte, idet flere thalli udvikles over hver- andre, teet tiltrykt de eldre overvoksede. Disse er meget gjennem- boret af orme. Hypothalliet er svagt udviklet, danner buer opad og nedad. Cellerne er 14—36 (50) » lange og 9 (7)—18 » brede. Perithalliet er undertiden svagt lagdelt, sammensat af subkvadratiske eller oftere vertikalt forlangede celler, som er 11—18 (25) » lange og 9 (7)—13 » brede. Heterocyster forekommer for det meste i lidet antal, 29—36 p lange og 14—20 p brede. Cystokarpie- og spor- angie-konceptaklerne er af omtrent samme form og Sstorrelse, lavt koniske med meget kort spids, 400 (350)—600 yp i diameter. Goni- moblasterne er uregelmessig to- til flerdelte, og sporangierne er firdelte, 80—90 p» Jange og 30—40 p brede. Konceptaklerne op- loses ofte fuldsteendig, eller arrene udfyldes helt eller delvis med nydannet vev. Arten er kun kjendt fra Puerto Orotava (Teneriffa), Kanariske ger, hvor den forekommer i litoralregionen (Sauvageau). Goniolithon elatocarpum Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 23. I de centrale dele er skorpen indtil ca. 7 mm. tyk, indbefattet eeldre overvoksede lag, jevnt aftagende mod kanten. Overfladen er ujevn, med smaa vorteformige udvekster 1—3 mm. i diameter. Disse synes dog for den vesentligste del at vere en felge af at smaa fremmede gjenstande overvokses. Hypothalliet er svagt ud- viklet, cellerne 11—22 » lange og 6—7 (9) brede (efter et en= kelt mindre vellykket snit). Perithalliet er temmelig tydelig lagdelt, og cellerne er 9—18 (25) » lange, 7—9) 2 brede. Jes mnhanuidce Seet sikre heterocyster hos typen, men derimod hos et eksemplar fra Port Nolloth, som sandsynligvis tilhgrer samme art. Koncep- taklerne er koniske eller lavt koniske med mere eller mindre for- lenget top, 450—700 » i diameter. De representerer maaske cystokarpie-konceptakler. Jfr. |. c. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 9 Formen australasica, New Melob. (1901) p. 19 ber udgaa, da den neppe repreesenterer nogen form af denne art. Der kjendes fremdeles kun et enkelt eksemplar af denne arts typiske form fra Kap det Gode Haab (Tyson) og et ikke sikkert, svagt udviklet eksemplar fra Port Nolloth (A. Weber — van Bosse). Goniolithon myriocurpum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. (1904), p. 23; Lithothamnion myriocarpum Fosl. On some Lithoth. (1897), p. 19. f. typica. Goniolithon myriocarpum Fosl. in Siboga-Exp. LXI (1904) p. 45, pl. IX, fig. 6. f. confragosa Fosl. Alg. Not. IV (1906), p. 14; Siboga-Exp. I. c. fig. 7. Syn. Lithophyllum oblimans Heydr. Corall. insbes. Melob. (1897), p. 55, t. Ill, fig. 17(2). Som tidligere bemerket er dette en temmelig varierende art, og der foreligger fremdeles kun sparsomt materiale, som for det meste bestaar af svagt udviklede eksemplarer. Flertallet af disse er usikre. Den danner 0.1—1 mm. tykke skorper paa_koraller, konkylier og andre kalkalger, tildels sammenvokset med 2—3 an- dre arter. Den slutter sig fast til underlaget, og skorpens form beror derfor paa underlagets form. Overfladen er jevn, naar ikke smaa fremmede gjenstande overvokses, dels svagt glinsende, dels mat. Hypothalliet er svagt udviklet og danner korte buer, som er sammensat af 14—32 p lange og 10 (7)—14 (18) » brede celler. I vertikalsnit viser perithalliet dels ingen, dels svag lagdeling. Cel- lerne er her dels subkvadratiske, 6 —11 p, dels og oftest vertikalt forlenget, 9—14 (18) » lange og 6—12 p brede, undertiden svagt horizontalt forlenget, tildels noget tykvegget og med mere eller mindre afrundede hjgrner. Heterocyster optreeder dels 1 meget lidet, dels i storre antal. De er 18—32 p lange og 14—22 yp brede. Overvoksede heterocyster danner tildels korte, vertikale rekker og er subkvadratiske, horizontalt eller vertikalt forlenget, 12—25 gange 11—22 p i diameter. Sporangie- (og cystokarpie?)konceptaklerne er lavt koniske, 350 (300)—600 (800) i diameter, med lidt for- lenget top. Sporangierne er tetrasporiske, omkring 50—60 yp lange og 25—30 p brede. 10 M. FOSLIE. [1909 Hos f. confragosa er cellerne for det meste lidt mindre, sma- lere og med skarpere hjgrner end sedvanlig hos den typiske form, og konceptaklerne er for det meste lidt mindre, 300—400 (500) p i diameter. Jeg har imidlertid ikke kunnet trekke nogen bestemt greense, og da arten endnu maa betegnes som usikkert begreenset, finder jeg ikke for tiden nogen grund til at anse f. confragosa som selvstendig. Det synes mig sandsynlig at Lithoth. oblumans Heydr. tilhorer denne art, Der anfores 1. c. om konceptacleme,. at~ de en. = mut einem 35 p breitem Porus und 18—20 Canalen versehen“. Det er maaske af den grund at De Toni, Syll. Alg. IV, p. 1726 med tvil henferer den til Phymatolithon; men den tilhorer dog neppe den sidstnzvnte slegt. I beskrivelsen |. c. anferes at den fore- kommer paa Archwolithothamnion (Sporolithon), og dette synes ogsaa at fremgaa af afbildningen 1. c. t. III, fig. 17. Den danner 200—225 p tykke skorper uden udvekster. Foranlediget ved en bemerkning af mig anforer Heydrich senere (Melob. p. 410), at hans ferste angivelse ikke er rigtig, men at algen forekommer paa koraller. Samtidig henfores den til Lithophyllum. Typens forekomst paa koral stemmer imidlertid ikke med den citerede afbildning. Arten synes at optreede sparsomt i det Rede Hav, hvor begge former forekommer. I det Indiske og Stille Hav synes den ogsaa at optreede spredt og sparsomt iseer som f. confragosa. Dens ud- bredelse er dog endnu lidet kjendt, da flere af de foreliggende eksemplarer, som synes at tilhare denne art, er usikre. Goniolithon mamillare (Harv.) Fosl. List of Lithoth. (1898) p. 9; Melobesia mamillaris Harv. Ner. austral. p. 109 (1847), t. XLI! f. occidentalis Fosl. Alg. Not. II (1906), p. 15. Denne svagt differentierede form adskiller sig ikke som feil- agtig anfert 1. c. ved tyndere, men ved lidt tykkere og mere knud- rede grene end hos den typiske form. Konceptaklerne er tildels sterre, undertiden indtil ca. 1.4 mm. i diameter. Den forekommer tildels sammen med Lithoth. occidentale. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 11 = Goniolithon laccadivicum Fosl. Siboga Exp. LXI (1904) p. 51, pl. IX, fig. 10—13; Goniolithon Brassica- florida f. laccadivica Fosl. Lithoth. Mald. and Lace. (1902) p. 469, pl. XXV, fig. 7. f. lattoralis Fosl. Goniolithon mamillare f. littoralis Fosl. New. Sp. or Forms of Melob. (1902), p. 7. Da jeg beskrev denne usikre form, hvoraf jeg kun har seet fragmentariske og svagt udviklede eksemplarer, ansaa jeg den nermest beslegtet med Gon. mamillare. Jeg vovede ikke at op- stille den som selvstendig art, og G. laccadivicum var dengang endnu ikke kjendt. Efterat jeg senere har seet forskjellige former af den sidstnevnte art, synes f. dettoralis at vere nermest be- Slegtet med svagt udviklede eller forkrablede former af denne. _Imidlertid foreligger der fremdeles kun sparsomt materiale baade ai G. mamillare og G. laccadivicum, og begge arter staar hin- anden ner iser 1 struktur. Formen er mindre grenet end typisk G. laccadivicum, og cellerne er ofte lidt kortere, men af samme bredde. Konceptaklerne, hvoraf jeg kun har seet faa og svagt udviklede, er af omtrent samme storrelse som hos den typiske form. Den er fremdeles kun kjendt fra kysten af Kalifornien. Lithophyllum subtenellum Fosl. Some new or crit. Lithoth. (1898), p. 11. Strukturen hos denne art har ikke tidligere veret nermere beskrevet. Hypothalliet er svagt udviklet og danner korte buer opad. Cellerne er dels subkvadratiske, 11—14 p i diameter, dels vertikalt forlenget, 11 (9)—18 (22) » lange og 7—11 (14) p brede, tildels horizontalt forlenget, 9—14 gange 7—11 p. Perithalliet er forholdsvis kraftig udviklet, men uden bestemt lagdeling, og cellerne er dels subkvadratiske, 7—9 (11) », dels vertikalt forlenget, 9 (7)—11 (14) p» lange og 7 (6)—9 (10) p brede, eller ofte horizon- talt forlenget, 9 (7)—11 gange 6—9 p. De goverste celler er ofte temmelig forlenget, 16—22 » lange og 10—12 p brede. Lithophyllum caribeum Fosl. Alg. Not. III (1907), p. 22. Ogsaa hos denne art er hypothalliet svagt udviklet og danner meget korte buer opad, sammensat af 7—14 (18) p» lange og 4—6 12 M. FOSLIE. [1909 (7) » brede celler. Perithdalliet er forholdsvis kraftig udviklet, men uden bestemt lagdeling, cellerne subkvadratiske, 4—6 pi diameter, — eller horizontalt forlenget, 5—7 gange 4—6 yp, sjelden vertikalt forlenget, ca.6 gange 5 w. I det overste cellelag forekommer ofte forleengede celler, som er 14—22 p lange og 5—9 (11) p brede. Lithophyllum subantarcticum Fosl. Alg. Not. Ill (1907), p. 23. Hypothalliet er saa svagt udviklet, at det tildels giver indtryk af at vere enlaget, og arten nermer sig derfor til underslegten Carpolithon. Imidlertid danner det delvis meget korte buer opad og er her sammensat af 7—11 (14) p» lange og 6—9 p brede celler. Perithalliet er forholdsvis kraftig udviklet, cellerne sub- kvadratiske, 6 (5)—7 (9) » i diameter, vertikalt forleenget, 6—9 p lange og 5—7 yp brede, eller horizontalt forlenget, 6—9 gange 4—7p. De everste celler er ofte vertikalt forlanget, 9—14 (18) » lange og 6—9 p brede. Lithophyllum decipiens Fosl. On some Lithoth. (1897), p. 20. I lighed med den foregaaende er hypothalliet hos denne art svagt udviklet og danner meget korte buer opad, tildels tilsyne- ladende enlaget. Cellerne er subkvadratiske, 7—9 yp, vertikalt for- lenget 9 (7)—14 » lange og 7 (6)—9 p brede, eller horizontalt forlenget, 7—12 gange 6—9 yw. Cellerne i det forholdsvis kraftig udviklede perithallium er subkvadratiske, 5 (4)—9 p, vertikalt for- lenget, 7—11 gange 6—8, eller horizontalt forlanget, 7—9 gange a7 a Lithophyllum pinguiense Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901), p. 535. Strukturen hos denne art beskrives saaledes: ,,Mittlere und untere vegetative Zellen 20 » lang und 6 yp breit, — obere Zellen rundlich, 6 » im Durchmesser“. Ved undersegelse af typeeksem- plaret har jeg fundet hypothalliet dels svagt, dels forholdsvis kraftig udviklet og de opadlebende buer temmelig lange, sammensat af 9—18 (20) » lange og 7 (6)—9 pw brede celler. Perithalcellerne No. 2] AEGOLOGISKE NOTISER. 13 er dels og oftest subkvadratiske, 5—7 y i diameter, dels horizontalt forlenget, 7 gange 6 , sjelden vertikalt forleanget, 9—7 gange 6—7 p. Lithophyllum imitans Fosl. mscr. Thallus crustaceus, 1.5 mm. crassus, tuberculis et ramis brevis- simis 2 mm. crassis sparse instructus; conceptacula sporangifera convexa, parum prominentia, 200—350 p diam. Jeg kjender kun et par smaa fragmentariske eksemplarer, som jeg tidligere med tvil henforte til L. Farlowi. De er imidlertid Saa vidt afivigende iser i struktur, at de ber ansees som en Selv- stendig art. Cellerne er gjennemgaaende sterre, og konceptaklerne er noget sterre og lidt mere fremstaaende. Hypothalliet er svagt udviklet, danner i vertikalsnit korte og Svage buer, som er sammensat af 14—20 p lange og 9—14 p brede celler. Perithalliet viser ikke bestemt lagdeling, cellerne er sjelden subkvadratiske, 9 (7)—11 » i diameter, sedvanlig vertikalt forlanget, 11—18 (20) » lange og 9 (7)—11 (13) » brede, under- tiden horizontalt forlenget, 7—11 gange 9—11 p. Sporangie- Konceptaklerne danner tetstaaende grupper paa skorpen, indszenket, seet fra overfladen svagt konvekse, men temmelig skarpt begrzenset. I mediant vertikalsnit er de 200—280 gange 70—100 p. i diameter. Sporangierne er firdelte, 40—50 gange 20—40 p. Arten staar mellem L. Farlowi og L. vancouveriense. Habi- tuelf nermer den sig iser til den sidste, men cellerne er lengere og konceptaklerne mindre og lavere. Den forekommer i litoral- regionen ved Pacific Beach ner San Diego, Kalifornien (E. Snyder, comm. Collins 1901 A). Lithophyllum impar Fosl. mscr. Lithophyllum Marlothii f. subplicata Fos]. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1901 (1902). Denne form finder jeg nu at burde anse som selvsteendig art. Den danner forst talrige smaa, dels nesten cirkelformige, dels uregelmessige skorper paa stene eller klipper. Skorperne sammen- flyder paa et temmelig tidlig stadium og danner da udbredte thalli 0.5—1.5 mm. tykke, med smaa uregelmeessige udvekster. De 14 : M. FOSLIE. [1909 sammenstedende kanter af skorperne beier sig ofte opad og mod hverandre og danner tilslut teetstaaende, sterkt belgeformige tildels noget knudrede lameller, som ofte griber ind i hverandre, og hvis overflader ofte sammenvokser. Hypothalliet er ikke kraftig ud- viklet, de nederste cellereekker er svagt opadstigende og cellerne 11—25 gange 5—9 (10) ». Perithalcellerne er dels subkvadratiske, dels og oftest vertikalt forlenget, 6—9 (10) » lange og 5—7 p brede, i de overste lag 14—25 (29) » lange og 6—7 (9) p brede. Sporangie-konceptaklerne er tetstaaende og udvikles saavel i den skorpeformige del som i de oprette lameller neesten til disses overste kant. De er svagt konvekse, seet fra overfladen 200—300 p i diameter. I vertikalt mediansnit er de 60—100 » hoie og lengste diameter 180—300 ».. Hele taget oploses, og konceptaklerne efter- lader da dybere eller grundere ar, som lidt efter lidt udfyldes uregel- meessig med nydannet veev, hvilket bidrager til overfladens ujevn- hed. Sporangierne er firdelte, 70--80 » lange og 30—4O0 p brede. Algen er kun kjendt fra Natal eller et sted mellem Natal og Kap det Gode Haab (A. Weber — van Bosse). Lithophyllum (2?) verrucosum Fosl. mscr. Goniolithon verrucosum Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) p. 24. Da jeg beskrev denne art, havde jeg som bemerket 1. c. kun seet konceptakler mere eller mindre angrebet af dyr, og det lyk- kedes mig derfor kun at finde et enkelt firdelt organ, som jeg antog maatte vere sporangium. Disse konceptakler viste adskillig lighed med lignende organer hos Gontolithon, naar den ovre del er oplost. Jeg har senere modtaget mere materiale og deriblandt et par eksemplarer med normalt udviklede konceptakler, som dog nermer sig sin oplosning. Det viser sig hos disse at de formodede sporangier ikke udvikles over konceptaklets hele bund saaledes som hos Goniolithon, men kun omkring et centralparti. Felgelig tilhorer arten ikke den neevnte slegt, men enten Lithophyllum eller Lithothamnion. Hos mange arter er gonimoblasterne dels todelte, dels firdelte, og undertiden kan delingen vere lige saa regelmeessig som sporangiernes deling. I almindelighed er dog delingen tem- melig uregelmeessig, og veeggene er skraatstillet i forhold til langde- No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER 1 aksen. Det kan derfor tildels vere vanskelig at afgjore, enten man har for sig et cystocarpie- eller et sporangie-konceptakel, da halvt opleste trichogyner kan vere vansKelig at adskille fra parafyser i de centrale dele af et konceptakel hos arter af de sidstnevnte slegter. Tilhorer arten Lithophyllum, maa den henfores til under- slegten Lepidomorphum, da konceptaklerne er noget fremstaaende og bundens centralparti ikke er konveks som hos Hulithophyllum. Jeg kjender forevrig ingen form af Lithophyllum, som har saa store og saavidt fremstaaende konceptakler som denne art. Dertil kommer at strukturen viser sterre lighed med arter af Lithotham- nion end Lithophyllum. Imidlertid henferer jeg den indtil videre til Lithophyllum, da jeg hos et stort antal eksemplarer kun har fundet konceptakler med en enkelt pore. Hypothalliet er dels kraftig, dels temmelig svagt udviklet, og danner temmelig lange buer iser opad. I vertikalsnit er cellerne 22 (14)—36 p lange og 11—18 p brede. Perithalliet er for det meste noget utydelig lagdelt, cellerne dels subkvadratiske, 9—14 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlenget, 11—18 (22) » lange og 9—14 p brede. De formodede sporangie-konceptakler er konvekse, noget frem- staaende, 400—700 (800) » i diameter seet fra overfladen. I verti- kalt mediansnit er de 150—180 yp heie og lengste diameter indtil 700 w. Sporangierne(?) er firdelte, 140—180 gange 90—130 p. Disse organer representerer maaske gonimoblaster; men som oven- for bemerket kan ikke dette for tiden bestemt afgjores. Et enkelt eksemplar berer antheridie-konceptakler, som er svagt konvekse, 250—350 yp i diameter seet fra overfladen. I mediant vertikalsnit er de 30—60 p hgie og lengste diameter 200- 300 vp. Denne art adskiller sig betydelig fra alle hidtil kjendte arter af Lithophyllum iser ved sine konceptakler. I struktur staar den ner Lithoth. maldwicum og L. indicum. Saagodtsom alle eks- emplarer er meget vandslidt og synes at have ligget opkastet paa stranden i nogen tid. Den forekommer ved Kap Jaffa, Sydaustra- lien (Engelhart), hvor den synes at optreede i stort antal og danner underlag for mange andre alger. Desuden forekommer den i tilsyneladende lidet antal ved Philip-gen, Victoria (Gabriel). 16 M. FOSLIE. [1909 Lithophyllum hyperellum Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 27. Yngre eksemplarer, som er feestet til haarde gjenstande, har et meget svagt udviklet basalt hypothallium. Der er ikke nogen egentlig sondring mellem medullert hypothallium og _ perithallium. I de centrale dele af en gren i lengdesnit er cellerne 9—18 (22) p lange og 7--11 (14) » brede, i de periferiske dele subkvadratiske, 7—9 pi diameter, eller oftest vertikalt forlenget, 9—14 p lange og 7—9 p brede, i deklaget her og der horizontalt forlenget, 6-—9 gange 9—11 w. Sporangie-konceptaklerne optreeder i stort antal i den ovre del af grenene. De er svagt konvekse, seet fra over- fladen 140—200 (225) p» i diameter, i mediansnit 65—95 p heie og lengste diameter 140—190 ». Saagodtsom alle undersegte konceptakler har veeret angrebet af dyr og tildels neesten fyldt med saadanne. Jeg har kun seet et enkelt sporangium, som er firdelt, ca. 50 gange 20 p. — Arten synes at optreede 1 temmelig stort antal i Port Philip Bay, Corner Inlet 1 est for Port Philip Bay og Western Port, Victoria. Lithophyllum byssoides (Lamk.) Fosl. Rev. Sys@™Surv. Melob. (1900), p. 20. f. typica. Lithothamnion byssoides Hauck Meeresalg. p. 275, t. Il, fig. 1. f. ramosissima (Heydr.) Fosl. Alg. Not. (1904), p. 5; Lithophyllum cristatum Menegh. f. ramosissima Heydr. Quelques nouv. Melob. (1902) p. 473! Lithophyllum byssoides f. amphirozeformis Fosl. herb. Hos den typiske form af denne art er grenene 1—1.5, for det meste 1—1.25 mm. tykke. I mediansnit af en gren indtager det medullere hypothallium den vesentligste del af grenens tykkelse. Hypothalcellerne er 70—2CO p lange og 9 (7)—14 (18) p brede. Perithalcellerne er 22 (18)—54 (72) p» lange og 9 (7)—11 (14) p brede. Som bemerket i Alg. Not. p. 5 er f. ramosissima, som af Heydrich 1. c. er henfort til L. tortuoswm (L. cristatwm Menegh.), vidt forskjellig fra denne art, men stemmer derimod i det vesent- lige overens med L. byssoides. Den afviger fra den sidstneevnte No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 17 arts typiske form ved sine finere grene, som er 0.4—0.8 mm. tykke. De medullere hypothalceller er 70— 285 p lange og 9 (7)—11 » brede. Perithalcellerne er af omtrent samme lzengde som hos f. typica, men for det meste lidt smalere eller 7—11 (12) p» i bredde. Konceptaklerne stemmer ogsaa i det veesentlige overens med den typiske form. Uagtet hypothalcellerne blir betydelig laen- gere end hos denne form, synes der ikke at vere nogen grund til at anse f. ramosissima som selvstendig art. Det er ogsaa mu-. ligt at f. typzce i virkeligheden viser sterre variation i de nevnte cellers lengde end efter de af mig undersegte eksemplarer. Den fossile L. amphirocformis Rothpl. tilherer maaske samme form- serie. Jfr. nedenfor. Artens typiske form er kjendt fra Kap Tenare, Morea (Bory) og Nisyro-gen, Grekenland (Miliarakis), Rhodus (Nemetz), Adriaterhavet (Hauck), Sicilien (Philippi), Marokko (Mouchez, herb. Bornet) og det Rede hav (herb. Hauck). Formen ramosis- sima forekommer ved Algier (Mus.{Paris) og Korsika (Borgesen). Lithophyllum ampliroeformis (Rothpl.) Fosl. mscr. Lithothamnion amphirozformis Rothpl. Foss. Kalkalg (1891) p. 314, t. XVI, fig. 10, 14. Denne fossile kalkalge tilhorer sikkerlig slegten Lithophyllum, og det er sandsynlig at den kun representerer en form af L. byssoides eller er identisk med den ovenfor omhandlede f. ramo- sissima. Imidlertid angives cellerne at vere 20—30 p lange og -12—15 p brede, i hypothalliet indtil 100 » lange, altsaa kortere end sedvanlig hos f. ramosissima. Den ber vel derfor bibeholdes som selvstendig art, indtil variationsforholdene er nzrmere kjendt. Lithophyllum yessoense Fosl. mscr. Thallus crustaceus, subarcte adnatus, crustis pluribus inter se adjacentibus, 0.4—1.5 mm. crassis, sublevibus; conceptacula-spor- angifera(?) immersa, demum innata, sporangia ignota. Der foreligger kun et enkelt eksemplar af denne alge, som vokser paa gstersskal. Den danner nesten cirkelformige skorper, 0.5—1 cm. i diameter, som efterhaanden sammenflyder, hvorunder tildels fremkommer svagt ophgiede aaser. Overfladen er lidt ujevn, s 18 M. FOSLIE. [1909 med smaa, uregelmeessige udvekster, som dog kun synes at vere opstaaet ved at fremmede legemer overvokses. Hypothalliet er svagt udviklet og danner i vertikalsnit korte buer, hvis celler er 18 (14)—36 p lange og 11 Q)—14 (16) » brede. Perithalcellerne er temmelig varierende, i enkelte partier subkvadratiske, 7—11 p i diameter, men sedvanlig vertikalt forlanget, 1-+ (11)—29 (32) p lange og 7—12 p brede. Jeg har kun seet tomte sporangie (?)- konceptakler. De er svagt nedtrykt-punktformige seet fra over- fladen, i mediant vertikalsnit 95—115 p heie og lengste diameter 210—260 ». De overvokses tilslut. . Arten forekommer ved ,Yoichi, Prov. Shiribeshi, Yezo on the Japan Sea coast. Warm current region“. (kK. Miyabe, nr. 6). LIathophyllum imerassatum Fosl. mscr. Lithophyllum incrustans f. incrassata Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) p. 29.1) Syn. Lithophyllum acrocamptum Heydr. Nouv. Melob. (1902) p. 474, saltem pro parte! Med hensyn til formens forhold til LZ. imcrustans anferte jeg l.c. ,,lt differs from the other forms quoted, the cells of the peri- thallic layer frequently being a little larger“. Da jeg nu har lidt sterre materiale end dengang og den anfoerte karakter synes at vere konstant, finder jeg det rigtigst at optage denne form som selvsteendig art, uagtet greensen ligeoverfor L. enerustans tildels er meget vanskelig at trekke. Jeg har eksemplarer ogsaa fra Mau- ritilus, og disse stemmer i det vesentlige overens med de syd- afrikanske. Algen danner 1—3 mm. tykke skorper, som er gjen- nemboret af talrige gange efter orme og derfor mere eller mindre destrueret. Skorpen er bekledt med tetstaaende, vorteformige ud- vekster eller korte og noget knudrede grene, som sedvanlig er fortykket oventil og ofte delvis sammenvokset, for det meste om- kring 3 mm. tykKe, dels lidt tyndere, dels og undertiden tykkere. [ lighed med ZL. incrustans er hypothailiet dels svagt, dels kraftig udviklet eftersom underlaget er fast eller af losere konsistens og 1) Ved en skrivfeil staar der 1. c. p. 28 f. lobata, men p. 29 det rigtige navn f. tnerassata. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 19 skorpen delvis fritvoksende. I vertikalsnit er hypothalcellerne for det meste 1S—43 p lange og 7—12 p brede. I et lignende snit af perithalliet er cellerne subkvadratiske,.7—11 » i diameter, eller for det meste vertikalt forlenget, 11 (9)—20 (22) » lange og 9 (7)—11 (12) » brede. Sporangie-konceptaklerne ligner i det ve- sentlige samme organer hos L. incrustans; de er indszenket, forst meget svagt konvekse, senere knapt hevet over overfladen, i median- ‘snit omtrent ovale, med den lengste diameter 200—300 p, og bundens centraldel konveks. Jeg har dog kun seet nogle faa. Sporangierne er firdelte, 6(0—80 » lange og 30—40 » brede. Arten slutter sig neermest til Z. imerustans f. Harveyi, som den habi- tuelt betydelig ligner. Den adskiller sig iseer ved at perithalcellerne oftere er vertikalt forlenget og tildels lidt lengere end hos den nzvnte art. Der gives enkelte partier i et snit som fuldsteendig ligner ZL. mecrustans, men i almindelighed er cellerne lidt langere end de sterste hos den sidstnevnte. Lithoph. acrocamptum Heydr. tilhgrer ialfald delvis denne art. Jeg har havt anledning til at undersgge et authentisk eksemplar fra Mus. dhist. nat. i Paris. Det stemmer ikke med beskrivelsen, men danner en svagt knudret skorpe som er ca. 2mm. tyk. Den er delvis tilsyneladende svagt grenet, men disse grene er i virke- ligneden kun cylindriske skorper, som omslutter smaa fragmenter af andre alger. I beskrivelsen anfgres 1. c.: ,,I] donne naisance a de petits ramules, épais dabord de 2 millimetres, recourbés au sommet, gui plus tard atteignent 5 millimetres sur 3 millimetres dépaisseur et sont arrondis. Ces rameaux s €paississent au sommet qui est recourbé et sanastomosent. Ce mode de ramification se répéte trois a quatre fois, de sorte quavec lage la plante forme des masses de 4 a 6 centimetres. C'est cette incurvation des rameaux a leur sommet qui forme le caractere distinctif de cette espece’. Disse karakterer findes ikke hos det af mig undersegte eksemplar, som senere vil blive afbildet. Perithalcellerne angives at vere 20—25 » lange, medens de hos det nevnte eksemplar er betydelig mindre og stemmer med de ovenfor anforte maal af L. merassatum. Arten forekommer ved Grahamstown i Sydafrika (Becker) og 20 M. FOSLIE. [1909 Mauritius (Jadin, nr. 555 c og 558). Det ovennzevnte eksemplar af L. acrocamptum er fra Fort-Dauphin, Madagaskar (Ferlus). Lithophyllum discoideum Fosl. Calc. Alg. Fuegia p. 73; Antarct. and subantarct. Corall. p. 10. » Som bemerket |. c. anser jeg f. cirewmscripta som en svagt udviklet eller forkroblet form af arten. Den synes neermest at modsvare f. depressa af L. incrustans og har ligesom denne sed- vanlig noget kortere celler end de evrige former. Hypothalliet er for det meste svagt udviklet, cellerne 11 (Q)—22 p lange og 6 (5)—9 (11) » brede. Perithalcellerne er 7—11 (18) » lange og 5—7 pw brede. — Luthoph. capitulatum Heydr. stemmer i det vesentlige overens med denne form i struktur, men er habituelt lidt afvigende. Artens typiske form, som delvis modsvarer f. Harveyi af L. imerustans, viser ofte et kraftig udviklet hypothallium. Cellerne er 11 Q)—25 (29) » lange, 6-—9 (11) p» brede. Perithalliet viser ikke nogen bestemt lagdeling. Cellerne er her 11—18 (22) » lange og 5—9 (10) » brede. — Den samme sterrelse har cellerne hos L7- thoph. fuegianum Heydr. Jfr. 1. c. Formen compacta repreesenterer maaske en selvstendig art; men jeg har kun seet et enkelt eksemplar, og nogen greense synes vanskelig at trekke. I struktur ligner den f. typica. Hypothal- cellerne er 14—22 pw lange og 6—9 (11) p» brede, perithalcellerne 11 (Q9)—18 (20) gange 6—9 p. Iser hos denne form, men ialfald tildels ogsaa hos de evrige former forekommer skraatstillede inter- medizre celler som hos Archeolithothamnion og af omtrent samme sterrelse som hos denne. Lithophyllum grumosum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 16. Denne art overvokser tildels andre kalkalger, iseer Lzthoth. californicum. Flere thalli udvikles undertiden over hverandre, og de eldste dele er ofte temmelig sterkt angrebet af dyr, som i sterre eller mindre grad destruerer hypothalliet. Jeg har derfor ikke seet dette veevlag veludviklet. I de undersegte dele er cellerne dels No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. Oo) = subkvadratiske, 11—22 » i diameter, dels og sedvanlig vertikalt forlenget, 14—25 (29) w lange, 11 (9)—18 p» brede, her og der horizontalt forlenget. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7—14 p i diameter, eller oftest vertikalt forlenget, 11—18 p», i enkelte partier 18—29 (32) » lange og 9 (7)—11 (14) » brede. Sporangie- konceptaklerne optreeder for det meste gruppevis dels paa skorpen, dels og iszer paa udveksterne. De er svagt konvekse, for det meste ikke skarpt begrenset, seet fra overfladen 250—300 (350) i diameter, i vertikalt mediansnit 90—150 » hie og lengste dia- meter 300—360 ». Sporangierne er firdelte, 110—120 » lange og 35—60 » brede. Cystokarpie-konceptaklerne forekommer paa an- dre eksemplarer. De er forholdsvis lidt hgiere, men svagere be- grenset, 240—300 pv 1 diameter seet fra overfladen. Overvoksede antheridie-konceptakler, som ogsaa forekommer paa seerskilte eks- emplarer, er i vertikalt mediansnit ca. 100O—190 gange 30—40 p. — Arten er fremdeles kun kjendt fra kysten af Kalifornien. Lithophyllum expansum Phil. in Wiegm. Arch. (1837) p. 389. f. mvolvens Vin. Corall. mediterr. (1892) p. 59. Syn. Lithophyllum expansum f. exigua Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 3. Det synes sandsynlig at f. zmvolvens og f. exigua er identiske. Jeg optager derfor det forste navn, uagtet formen antagelig ogsaa delvis omfatter f. stzcteformis. Der er kun en svag sondring mellem hypothallium og peri- thallium hos denne art. I radialsnit af en bladformig lamel danner hypothalliet dels korte, dels lange opadstigende buer, undertiden laber dog de nedre cellerekker nesten parallelt med underlaget. Cellerne er for det meste forleenget, undertiden subkvadratiske eller med bredden lidt sterre end lengden, 14 (12)—25 (32) » lange og 14 (11)—18 (22) p» brede. Perithalcellerne er subkvadratiske, 14 (11)—20 p, eller oftest vertikalt forlenget, 14 (11)—25 gange 11 (9)—18 yp, nu og da horizontalt forlenget. I Lithoth. Adr. u. Mar. p. 37 omtalte jeg nogle indtil 2.5 mm. tykke brudstykker, som habituelt ligner typisk L. expansum. Ved 99 | M. FOSLIE, [1909 nermere undersggelse af strukturen har det imidlertid vist sig, at der er et medullert hypothallium, som tilligemed strukturen i det hele taget ligner L. decussatum og L. dentatum. Formen tilhgrer derfor antagelig L. decussatwm og beskrives neermere under denne. Der er ogsaa former af L. expansum og L. imerustans, som betydelig neermer sig hinanden. Saaledes foreligger der en form fra Banyuls sur mer, som vokser paa andre kalkalger. Den neer- mer sig habituelt LZ. wcerustans, men efter strukturen synes den at maatte henferes til L. expansum. Jeg har lignende former fra andre steder i Middelhavet. Paa den anden side foreligger der en. form fra de Kanariske ger (Sauvageau), som danner et lost overtrek over andre kalkalger og iszer over diverse fremmede le- . gemer, og som habituelt viser stor Jighed med former af L. ea- pansum; men ifelge strukturen, iseer forlengede hypothalceller, som ligner samme hos L. incrustans f. angulata, maa den ansees som en form af den sidstneevnte art. Ligesaa foreligger eksemplar fra Kap Blanco, som cylindrisk omslutter andre alger og habituelt ligner L. expansum f. omvolvens; men paa grund af sine mere forlengede celler maa ogsaa denne form henfores til L. enerustans. Saadanne former af den sidstnevnte art nermer sig ogsaa til L. decussatum, iseer i struktur. Lathophyllum decussatum (Ell. et Sol.) Phil. Wiegm. Arch. (1837) p. 389, t. IX, fig. 4 a—e; Melobesia decussata Ell, et Sol. Zooph. (1786) p. 13, t. 23, fig. 9; Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) p. 33; Aresch. in J. Ag. Spec. Alg. If (1852) p. 516 partim. f. planwuscula Tosl. mscr. Crusta horizontaliter expansa, 1—2.5 mm. crassa. Syn. Lithophyllum expansum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. u. Marokko p. 37. f. mmsignis Fosl. mscr. Lithophyllum decussatum f. typica Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900), p. 33, f. decumbens Fosl. I, GS Ds Bk Formen planiuscula modsvarer Lithoph. expansum f. typica og blev oprindelig henfert til denne paa grund af fuldsteendig ha- bituel lighed. Ved nermere undersggelse af strukturen viser den sig imidlertid at tilhare samme formserie som L. decussatum og — No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. : 93 L. dentatum, idet den udvikler et medullert hypothallium. Den danner udbredte, temmelig jevne skorper, som er 1—2.5 mm. tykke, delvis og lest feestet til underlaget. Paa undersiden udvikles tildels lave korsstillede aaser. Jeg har kun seet fragmentariske eksemplarer fra Tanger, og de er delvis overvokset af Litho- thamnion Philipp. Der er foravrig svagt udviklede former af Lithoph. merustans, som vokser paa lest underlag og delvis frit, og som undertiden nermer sig den nevnte form af L. decussatum. Dette er saaledes tilfeeldet med et par fragmentariske eksemplarer fra samme sted som f. planiuscula. En lignende form foreligger ogsaa fra de Kanariske ger. Saadanne former af L. encrustans viser iseer stor lighed i struktur med basalskorpen af L. decussatum f. msignis, idet der udvikles et mere eller mindre udpreeget coax- illeert hypothallium. Imidlertid fremkommer der snart uregelmessige udvekster paa overfladen, hvilket ikke er tilfeeldet hos L. decus- satum {. planiuscula. Disse former af L. imerustans slutter sig nermest til f. angulata, som. ofte ogsaa viser udpreeget coaxilleert hypothallium, iszer i dele af thallus, som vokser delvis frit. Der er desuden former af den nevnte art, som undertiden kan vere vanskelige at adskille fra Lithoph. expansum. Den form, som jeg ovenfor har benevnt f. amszgnis, er den Samme som jeg tidligere ansaa som artens hovedform; den mod- svarer L. expansum f. sticteformis eller iseer kraftig udviklede eksemplarer af L dentatum f. emulans. I struktur staar L. decussatum meget ner L. dentatum. | radialsnit af den skorpeformige basaldel af f. insignis er hypothal- liet coaxillert og viser i denne henseende stor lighed med de oven- -nevnte former af L. imcrustans, som vokser delvis frit iseer paa lgst underlag. Cellerne er 29 (18)—45 (60) p lange og 9—12 p brede. I radialsnit af de bladformige grene er der et medullert hypothallium med regelmessige halvcirkelformige tverbuer. Det indtager saavidt jeg hidtil har seet kun en liden og ikke central dei af en grens tykkelse, og cellerne er 25 (18)—45 (60) p» lange, 9 (7)—12 (14) p brede. Perithalliet er kraftigere udviklet i den evre end i den mere eller mindre nedadvendte del af grenene. Det er ikke lagdelt, cellerne er dels subkvadratiske, 11 (9)—14 p, dels 94 M. FOSLIE. [1909 og oftest vertikalt forlenget, 11—18 gange 9 (7)—11 (14) ». De er noget tykvegget. Hos f. planiwscula er de medullere hypothal- celler 18 —29 gange 9—14 (18) », og perithalcellerne er dels sub- kvadratiske, 11 (9)—14 yp, dels og oftest vertikalt forlenget, 11—-18 p lange og 9 (7)—11 (14) » brede. Hos f. decumbens er de forst- nevnte celler 18—36 (40) » lange og 9—12 (16) » brede, perithal- cellerne subkvadratiske, 9-—14 pv i diameter, eller for det meste vertikalt forlanget, 11 (9)--18 gange 9 (7)—12 ». Jeg har kun havt ét slibesnit af de to sidstneevnte former. Det vil derfor maaske vise sig, at variationen hos disse er sterre end ovenfor angivet. Sporangie(?)-konceptaklerne, hvoraf jeg kun har seet faaeunen svagt konvekse og ikke skarpt begreenset, 250--400 » 1 diameter seet fra overfladen. I mediant vertikalsnit er de 80—140 p hgie og lengste diameter 250—380 ». Det centrale bundparti er sterkt ophgiet. Hos f. planiuscula forekommer cystokarpie(?)-konceptakler af omtrent samme sterrelse som de foregaaende, og desuden findes hos denne form overvoksede antheridie-konceptakler, som 1 mediant vertikalsnit er 20—35 p» hoie og lengste diameter 100—150 p. Jeg har seet flere eksemplarer i eldre samlinger under navnet Melobesia decussata eller Lithothamnion decussatum, som tilherer Lithophyllum dentatum. Saaledes ogsaa i Areschougs herba- rium, hvor der dog er et eksemplar, som synes at maatte henfores til L. decussatum i den her tagne betydning. Det er muligt at ogsaa det af Ellis et Solander afbildede eksemplar i virkelig- heden tilhorer L. dentatum; men grensen mellem disse arter er vanskelig at trekke, og identiteten kan derfor ikke afgjeres alene efter afbildningen og beskrivelsen. Dog synes det mig rigtigst at bibeholde arten i den af mig tidligere tagne begreensning. Lithophyllum dentatum (titz.) Fosl. List of Lithoth. (1898) p. 10; New or crit. calc. Alg. (1900) p. 31; Spongites dentata Kitz. Polyp. calcif. (1841) p. 33. Syn. Melobesia agariciformis Aresch. in J. Ag. Spec. Alg. II (1852) p. 516 partim ! Melobesia decussata Aresch. 1. c. p. 517 partim! Melobesia fasciculata Harv. Phyc. Brit. pl. 74 partim (fig. 2). Med hensyn til tidligere forfatteres opfatning af denne alge No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. a5 henvises til mine bemerkninger under Lithoph. decussatum. Den optreeder under flere former, hvoraf f. emulans, f. gyrosa, f. Ma- callana og f. dilatata er de mest fremtreedende. Af disse er f. dilatata egentlig kun en nedtrykt f. Macallana. Formen Hehin Chal. (Herbor. Banyuls p. 27) kan jeg kun betragte som unge eksemplarer iszer af f. emulans. Algen udvikles dels frit paa bunden, dels er den feestet til haarde gjenstande og omslutter undertiden andre kalkalger. Ved Roundstone paa vestkysten af Irland optreeder den tildels i selskab med Lithoph. fasciculatum og sammenvokser undertiden med denne. Det er maaske af den grund at den af Harvey ialfald delvis er henfert til den sidstnevnte art. Strukturen er temmelig varierende. I radialsnit af en sammen- trykt eller bladformig gren indtager det medullere hypothallium en sterre eller mindre del af grenens tykkelse. Cellerne er 18 (14)— 43 (54) » lange og 9 (7)—14 (18) p» brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 9 (7)—14 p i diameter, dels og oftest verti- kalt forlenget, 11 (9)—18 (22) » Jange og 9 (7)—14 p brede. — Hypothalcellerne blir storst hos f. emulans og perithalcellerne mindst hos f. dilatata. I Adriaterhavet forekommer tildels en temmelig fingrenet form, som slutter sig nzrmest til f. Wacallana. Grenene er tetstaaende, nedentil ofte nzesten trinde, oventil udvidet og tildels udrandet, hvorved den habituelt nermer sig noget til Lithoph. Kotschyanum. Jeg har ikke seet sikre sporangie-konceptakler. De synes dels at nerme sig samme hos Lithoph. expansum, dels og iseer Lithoph. merustans, idet de ferst er svagt konvekse, 250—350 p i diameter, men blir senere nedtrykt-punktformige som hos den sidstneevnte art seet fra overfladen. Cystokarpie-konceptaklerne synes ogsaa ner- mest at ligne samme hos L. imcrustans og er af omtrent samme sterrelse som de formodede sporangie-konceptakler. Bundens cen- tralparti er sterkt ophgiet hos begge. Hos et enkelt eksemplar har jeg seet organer, som jeg antager repreesenterer antheridie-koncep- takler. De er svagt konvekse, ca. 150 » i diameter seet fra over- fladen. Imidlertid har alle undersggte konceptakler veeret tomme. Som bemerket under Lithoph. decussatum synes det vanskelig 2% M. FOSLIE. [1909 at trekke nogen grense mellem disse to arter. LL. dentatwm er dog en mindre og svagere udviklet plante, men hypothalliet er neesten altid kKraftigere udviklet. Desuden synes konceptaklerne at vere nermere forbundet med L. wmerustans, medens disse organer hos J. decussatum i form og sterrelse staar neermere L. expansum. Lithophyllum claudescens Heydr. Entwick. Corall. Gen. Perisp. (1901) p. 420; Lithophyllum Farlowii Heydr. Lith. Mus. Paris (1901) p. 532, t. I, f. 6 (non Fosl.). Jeg udtalte 1 Melob. Arb. Heydr. p. 22, at der ikke kan trekkes nogen bestemt greense mellem denne art og L. decussatum. Ha- bituelt ligner de hinanden betydelig; men det eneste kjendte eks- emplar af L. claudescens er temmelig fragmentarisk. Strukturen er som bemerket |. c. mindre fast end hos L. decussatwm, idet hypothalliet er megtigere og cellerne for det meste langere, medens perithalliet er svagere udviklet. Den ber vel derfor ansees som selvsteendig art. Hypothalcellerne er meget varierende, 40 (25)—90 (135) » lange og 7—9 (11) p» brede. Perithalcellerne er dels sub- kvadratiske, 7—10 » i diameter, dels og oftest vertikalt forleenget, 11 O)—16 p lange og 7—10 (11) » brede. Jeg har kun sSeet svagt udviklede sporangie(?)-konceptakler. De er svagt konvekse, 300 (250)—400 yp i diameter seet fra overfladen, i mediant vertikal- snit omkring 280—300 gange 75—90 ». Sporangierne er ifelge Heydrich firdelte, 40 » lange og 12 » brede(?). Jeg har ikke Seet saadannne. Lithophyllum Diguetu (Har.) Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 532; Lithothamnion Digueti Har. Alg. Calif. (1885) p. 168; Lithothamnion dentatum Fosl. New or crit. Lithoth. (1885) p. 5, fig. 15. I Melob. Arb. Heydr. p. 22 fremholdt jeg, at L. Diguweti habi- tuelt ikke lader sig skille fra visse former af L. dentatum. Jeg er fremdeles af den opfatning, uagtet Heydrich anforer at den viser en paafaldende tyndere randzone end L. dentatum; men da kan han neppe have seet tilsvarende former af f. emulans, med hvilken L Diguetit stemmer overens. Derimod er der som jeg bemerkede |. c. lidt forskjel 1 strukturen, hvorfor jeg nu optager iam No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 27 planten som selvsteendig art, uagtet greensen er vanskelig at trekke. Ligesom hos L. dentatwm indtager det medullere hypothallium deis en mindre, dels en vesentlig del af de bladagtige grenes tyk- kelse. Cellerne er 20 (18)—36 (40) » lange og 11 (Q)—-14 (18) » brede. Perithalcellerne er subkvadratiske, 9—14 » i diameter, eller vertikalt forlenget, 11— 20 (25) » lange og 9—14 p» brede. Ifalge Hariot |. c. er konceptaklerne lidet fremstaaende og ca. 1/, mm. i diameter, og ifelge Heydrich 1. c. er de ikke saa dybt ind- senket som hos L. dentatum. Lithophyllum elegans Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Lithothamnion elegans Fosl. New or crit. Lithoth. (1895) p. 6, fig. 9—10. Syn. Lithothamnion Margarite Har. Alg. Golf. Calif. (1895) p. 169; cfr. Fosl. Melob. Arb. Heydr. p. 19. I mediansnit af en gren er de medullere hypothalceller 14 (11)—25 p lange og 9 (7)—14 (16) p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlenget, 11—18 yp lange og 9 (7)—11 (12) p brede, i deklaget Og nermest liggende lag smaa og for det meste svagt horizontalt forlenget. Sporangie-konceptaklerne er 150—280 p» i diameter seet fra overfladen, ferst meget svagt konvekse, tilslut ikke fremstaaende eller svagt nedtrykte. I vertikalt mediansnit er de 60—90 p haie og lengste diameter 200- 300 ». Sporangierne er firdelte, ca. 90 gange 35 y. Cystokarpie-konceptaklerne er svagt konvekse og indtil ca. 300 » i diameter. Jeg har forevrig kun seet nogle faa konceptakler. Lithophyllum proboscideum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 14 partim. De medullezre hypothalceller hos denne art er ifalge et enkelt snit 18 (14)—29 (36) p lange og 9 (7)—12 p brede, i en liden del af snittet alternerende korte og lange. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 6—9 p i diameter, horizontalt forlenget, 5—7 gange 7—Il1 p, eller her og der vertikalt forlenget, 9—11 gange 7—9, i enkelte lag 11—22 gange 7—11 yp. Jeg har seet kun nogle faa sporangie-konceptakler. De er meget svagt konvekse, ikke skarpt 98 : M. FOSLIE. [1909 begreenset og lidet hevet over overfladen, 200—300 p i diameter. I mediant vertikalsnit er de omkring 95--120 » heie og lengste diameter 190—300 », med bundens centralparti noget opheiet. Af sporangier har jeg seet et par svagt udviklede; de er firdelte, 55—60 p» lange og 30—35 y brede. Algen er fremdeles kun kjendt fra Monterey, Kalifornien (Setchell). Et ungt eksemplar fra Pacific Grove (Saunders) synes dog at tilhere samme art. Lithophyllum peruviense (Heydr.) Fosl. mscr. Lithothamnion(?) peruviense Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 545, t. XI, fig. 5. Uagtet der kun kjendes sterile eksemplarer af denne art, sy- nes det efter strukturen temmelig utvilsomt at den tilhorer slegten Inthophyllum. Den er meget nert forbundet med Lithoph. pro- boscideum. Jeg skulde endog vere mest tilbgielig til at anse den i det hgieste som en form af den sidstnevnte; men da jeg kun kjender fragmentariske eksemplarer af begge, finder jeg det rigtigst indtil videre at bibeholde den som selvstendig. Den adskiller sig i det vesentlige kun derved, at perithalcellerne ifelge et enkelt snit sjelden er horizontalt forlenget. Det medullezre hypothallium er sammensat af celler, som er 18 (14)—29 (36) » lange og 9 (7)—12 p» brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—9 p» i diameter, undertiden svagt hori- zontalt forlenget, dels og oftest vertikalt forlanget, 9—1l1 » lange og 7—9 pv brede, ner deklaget delvis indtil 18 » lange og 7—11 p brede. Arten er kun kjendt fra Coquimbo, Peru (Gaudichaud). Lithophyllum fasciculatum (Lamk.) Fosl. List of Lithoth. (1898) p. 10, New or crit. calc. Alg. (1900) p. 30; Mille- pora fasciculata Lamk. Hist. anim. s. vert. 2 (1836) p. 311. Syn. Melobesia fasciculata Harv. Phyc. Brit. pl. 74, partim (fig. 1). f. incrassata Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 8; Harv. 1. c. f. divergens Fosl. mscr. Lithophyllum fasciculatum f. divaricata Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) p. 30. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 29 f. complanata Fosl. mscr. Lithophyllum fasciculatum f. compressa Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) Det er naturligvis umulig at afgjore, hvad der har ligget til grund for Lamarcks beskrivelse af hans Millepora fasciculata. Der findes mig bekjendt intet authentisk eksemplar. Jeg henholder mig derfor til Harveys opfatning, da hans beskrivelse er den zldste fuldt gjenkjendelige som foreligger. Arten staar ner L. Racemus, men afviger fra denne iser i struktur. Den er temmelig varierende og nermer sig undertiden til visse former af L. den- tatum, som den tildels vokser i selskab med. Formen ewnana ber udgaa, da den egentlig kun representerer unge eksemplarer i selskab med Luthoth. calcarewm. I mediansnit af en gren er hypothalcellerne 18 (14)—32 (40) p» lange og 7—12 (14) p brede. Perithalliet er for det meste kraftig udviklet, cellerne dels subkvadratiske, 9 (7)—11 (14) uw i diameter, dels og oftest vertikalt forlenget, 11 (9)—18 (20) p» lange og 9 7)—12 (14) p brede, sjelden horizontalt forlenget, 9—11 gange 10—16 ». Jeg har kun seet nogle faa og ganske unge koncep- takel-anieg. De danner smaa, meget svagt nedtrykt-punktformige fordybninger paa overfladen. Arten er kun kjendt fra vestkysten af Irland, hvor den tildels forekommer 1 stort antal. Lithophyllum Andrussowu Fosl. Some new or crit. Lithoth. (1898) p. 16. Som bemerket i Lithoth. Adr. Meer. p. 24 er denne kalkalge saa ner beslegtet med svagt udviklede former af L. Racemus, at den maaske ikke kan ansees som en selvstendig art. Imidlertid er cellerne regelmeessigere og for det meste smalere. Saaledes er hypothalcellerne 18 (14)—29 (36) » lange og 9—14 pw brede. Peri- thalcellerne er dels subkvadratiske, ca. 11 » i diameter, dels og oftest vertikalt forlenget, 11—22 (25) » lange og 9—14 p brede. Der er forgvrig ingen egentlig sondring mellem hypothallium og perithallium. Af konceptakler har jeg kun seet nogle faa og svagt udviklede. De er forst svagt konvekse, ca. 80 y» i diameter seet 30 M. FOSLIE. : [1909 fra overfladen, senere svagt nedtrykt punktformige. I vertikalt mediansnit er de ca. 100 » hoie og lengste diameter 200—250 p, med bundens centralparti temmelig sterkt ophgiet. — Algen er kun kjendt fra Marmorasjgen, ner indlobet til Dardanellerne. Lithophyllum simile Fosl. mscr. Thallus subglobosus, decomposito-subdichotome ramosus; rami brevissimi, seepe nodosi, 2—4 mm. crassi, dense congesti, ultimi subgloboso-incrassati. Der foreligger kun et enkelt og noget defekt eksemplar af denne art. Det er ca. 5cm. i diameter og omslutter antagelig en liden sten. Grenene er iseer udviklet paa den ene side af eksem- plaret, som synes at have vendt opad, medens den nedadvendende side er delvis bekleedt med en Squamariacé. Arten viser stor ha- bituel lighed dels med L. Racemus, dels med L. Okamure, men i struktur staar den nermest L. fasciculatum. 1 henhold til et enkelt snit er hypothalcellerne 18—32 p lange og 9—11 p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7 (6) —9 p i diameter, her og der svagt horizontalt forlenget, dels og oftest vertikalt for- lenget, 9—20 » lange og 9 (7)—12 y brede. Hos de undersegte eksemplarer findes kun et lidet antal overvoksede konceptakler. De er i mediant vertikalsnit 75—95 p hoie og lengste diameter 170 —230 ». Bundens centralparti er sterkt ophgiet. Arten forekommer ved St. Thomas paa vestkysten af Afrika (Jard. Bot. Coimbra, nr. 33 delvis). Lithophyllum Okamure Fosl. Five new calc. Alg. (1900) p. 4. f. typica. Lithophyllum Okamure f. japonica Fosl Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1900 (1901); Siboga-Exp. LXI p. 59, pl. XI, fig. 13—19. Syn. Lithophyllum cephaloides Heydr. Eine neue Kalkalge v. Kaiser Wilh. Land (1901), p. 271. f. angularis Fosl. Lithophyllum Okamure f. angularis Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1900 (1901). f. trincomaliensis Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1905 (1906). No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 31 Denne art viser stor habituel lighed med Lithoph. facemus. Den afviger imidlertid 1 struktur, idet cellerne er forholdsvis sma- lere. Den typiske form er dels festet til eller omslutter smaa stene, dels og for det meste synes den at vere udviklet frit paa bunden. Den opnaar en storrelse af indtil ca. 6 cm. i diameter, men er i almindelighed mindre, omkring 3—4 cm. Grenene er mere eller mindre tetstaaende og nesten altid fortykket oventil, knudret, 2—4 mm. tykke. Hos de storste eksemplarer opstaar der af og til hulrum i det indre, hvilket vesentlig er foraarsaget ved angreb af dyr. Formen angwlayis har mindre tetstaaende grene end den ty- piske form, og de er mere eller mindre kantet; men forevrig fore- kommer der talrige overgange. Formen trincomaliensis er en grovere form, som ofte blir Sterre end den typiske og grenene tildels lidt tykkere. Ogsaa hos denne dannes der sterre eller mindre hulrum i den centrale del. I struktur er L. Okamure neert beslegtet iseer med L. fasc- culatum og visse former af L. Kotschyanum. I mediansnit af en gren er der ikke nogen skarp sondring mellem hypothallium og perithallium. Det forstnzevnte veevlags celler er hos f. typica og f. angularis 18 (14)—25 (32) » lange og 7—12 (14) p brede. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—9 (11) » i diameter, dels og oftest vertikalt forlenget, 9—14 (18) » lange og 7—9 (11) » brede, her og der horizontalt forleenget iszr i kortikallaget og noget mindre end de gevrige celler. Blandt talrige snit af disse former har jeg 1 et enkelt seet et lidet parti alternerende korte og lange hypothalceller, de leengste indtil ca. 40 » lange. Hos f. trinco- maliensis er hypothalcellerne lidt kortere end sedvanlig hos den typiske form, 14—25 (29) » lange og 7—11/ brede, og perithal- cellerne er tildels lidt mindre, indtil 14 » lange og indtil 9 » brede, i kortikallaget her og der svagt horizontalt forleenget. Sporangie-konceptaklerne forekommer i den ovre del af gre- nene. De er farst svagt konvekse, ikke skarpt begreenset, omkring 150—240 p i diameter, senere afskalles dette parti og konceptak- lerne blir nedtrykt-punktformige seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte, omkring 55—70 p lange og 20—30 p brede. Jeg har 32 M. FOSLIE. [1909 kun seet nogle faa. Cystokarpie-konceptaklerne er for det meste lidt sterre end de ferstnzvnte organer, konvekse, omkring 200— 350 1 diameter. Sikre antheridie-konceptakler har jeg ikke seet. De to andre former, som jeg tidligere har henfort til denne art, f. valida og f. ptychoides, maa jeg nu anse som selvsten- dige arter. Lithoph. Okamure har temmelig stor udbredelse i det Stille hav og forekommer tildels i betydelig antal. Lithophyllum validum Fosl. mscr. . Lithophyllum Okamure f. valida Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. for 1905 (1906). Efter undersegelse af strukturen hos et stort antal eksem- plarer af Lithoph. Okamure er jeg kommet til det resultat, at den ovenanferte form ber ansees som en selvsteendig art. Den har en betydelig tykkere basalskorpe, grenene er grovere, og cellerne er noget afvigende. I mediansnit af en gren er hypothalliet sammen- sat af cellereekker, som er alternerende korte og lange, de forste 11—18 (22) og de sidste 22—29 » lange, 7—9 (11) p brede. Perithalcellerne, som danner et forholdsvis lidet lag, er dels sub- kvadratiske, 7—9 » i diameter, dels og oftere vertikalt forlenget, 9—1]4 p lange og 7—9 (11) » brede. Af sporangie-konceptakler har jeg kun seet nogle faa. De er konvekse, men lidet fremstaa- ende, 300—400 p i diameter seet fra overfladen. Et enkelt under- sget sporangium er firdelt, ca. 80 gange 20 p. Algen forekommer i litoralregionen og er fremdeles kun kjendt fra Dondra Head paa sydkysten af Ceylon (Svedelius). Lithophyllum jptychoides Fosl. Lithophyllum Okamureze f. ptychoides Fosl. Alg. Not. II] (1907) p. 29, Lithoth. Percy Sl. Trust Exp. p. 103. Som bemerket |. c. er eksemplarerne af denne form meget angrebet af lavere dyr og noget forkrgblet. Forholdet til andre former er derfor vanskelig at paavise. Imidlertid finder jeg efter en ngiagtigere revisjon af de til Lzthoph. Okamure henforte for- mer at burde anse ogsaa denne som en selvstendig art. Den om- slutter helt eller delvis andre haarde gjenstande og udvikler en No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 33 forholdsvis kraftig skorpe, hvorfra udgaar sparsomt delte, korte grene, som er mere eller mindre tetstaaende og nesten jevnhegie, 2.5—3.5 mm. tykke, nu og da noget knudret. Der er ingen skarp sondring mellem grenenes medullere hypothallium og perithalliet. Cellerne er i det forstnevnte vevlag 14—18 (20) » lange og 7—10 (11) » brede. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7—10 p i diameter, eller for det meste vertikalt forlenget, 9—14 p lange og 7—9 p» brede. Alle celler er meget tykvegget. Der forekom- mer kun nogle faa konceptakler, svagt konvekse, ikke skarpt be- grenset, omkring 200—350 py i diameter seet fra overfladen, an- grebet ai andre organismer og tomme. Overvoksede konceptakler er i mediant vertikalsnit 90—115 » heie og sterste diameter 230— 300 », med bundens centralparti ikke eller svagt ophgiet. Ogsaa disse har i sterre eller mindre grad veret angrebet af andre organismer og derfor neppe fuldt udviklet. Denne alge er kun kjendt fra Saya de Malha i den vestlige del af det Indiske hav. Lithophyllum retusum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 15; non Lithoth. Adr. Meer. u. Marokko (1904) p. 15? Denne arts struktur har ikke tidligere veeret beskrevet. Hypo- thalcellerne er 11 (9)—18 (22) » lange og 7—11 yp brede. Perithal- cellerne er dels subkvadratiske, 7 (6)—11 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlenget, 9—11 (14) » lange og 7—9 (11) » brede, her og der, men iser i deklaget horizontalt forlanget, 5—9 gange 9—11 p. Sporangie(?)-konceptakler forekommer meget sparsomt hos de foreliggende eksemplarer. De er ferst svagt konvekse og ikke skarpt begreenset, omkring 150—200 p i diameter, senere nedtrykt punktformige. I mediant vertikalsnit er de ca. 95 gange 200 » med ophgiet centralt bundparti. Det af mig 1. c. omtalte eksemplar fra Marokko kan neppe henferes til L. retusum, men maa ved sine tildels mere forleengede ‘hypothalceller snarere henfores til Lithoph. merustans f. Harvey. Arten er saaledes med sikkerhed kun kjendt fra St. Thomas og Fort Brandenburg (Guldkysten) paa vestkysten af Afrika. 3 34 M. FOSLIE. [1909 Lithophyllum Kotschyanum Ung. Leithakalk. (1858) p. 22, t. V, fig. 15—16! f. typica. Lithothamnion polymorphum Murr. Seaw. (1895) fig. 83! Lithothamnion Kaiseri Heydr. Melob. (1897) p. 412! Lithophyllum Kaiseri Heydr. Corall. (1897) p. 64, t. Ill, fig. 8, 12, 13. f. subtilis Fosl. mscr. Thallus eidem f. typice similis, sed rami tenuniori, 1.5 (1)—2 mm. crassi. f. madagascariensis (Heydr.) Fosl. mscr. Lithophyllum madagascarense Heydr. Quelqu. Nouv. Melob. 1902) p. 473! f. subredunca Fosl. mscr. Lithophyllum subreduncum Fosl. New Melob. (1901) p. 10. f. affimzs Fosl. mscr. Lithophyllum affine Fosl On some Lithoth. (1897) p. 18; Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 17. Ved velvilje af Dr. A. Zahlbruckner har jeg havt til under- segelse fra K. k. naturhist. Hofmuseum i Wien typeeksemplaret og et andet eksemplar af Lithoph. Kotschyanum fra Bahrein-Golfen i det Persiske hav (Th. Kotschy). Begge stemmer fuldsteendig overens med yngre eksemplarer af den alge, som senere har veret benevnt Lithoph. Kaisert. Det forstnzvnte navn har saa- ledes prioritet. Den typiske form udmerker sig ved tetstaaende, her og der ofte sammenvoksede, jevnhgie grene med uregelmessig udvidet top og meget korte sidegrene. Hovedgrenene er i den ovre del for det meste 2 (1.5)—3 mm. tykke. Formen subtilis stemmer habituelt overens med denne form, men grenene er tyndere, 1.5 (1)—2 mm. Som en form af denne art maa jeg ogsaa anse Lithoph. madagascariense. Den staar f. typica meget ner og af- viger veesentligst kun ved sine 3—4 mm. tykke grene, hvis top sedvanlig er noget mere udvidet, eller flere grene sammenvokser og blir svagt kamformige, oventil 1.5—2 mm. tykke og indtil ca. 1 cm. brede. Det samme gjzelder Lithoph. subreduncum, som efter det foreliggende materiale neppe lader sig adskille fra L. Kotschyanum. Den forekommer tildels i selskab med artens typi- ske form. De ovre grene er mindre tetstaaende, ofte temmelig No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 35 divergerende, trinde eller svagt sammentrykte, mere eller mindre beiet og svagt afsmalnende mod toppen, som er afrundet. Gre- nene er 2—3.5 mm. tykke, ofte lidt tykkere end hos den typiske form. Den er meget varierende og gir i den her tagne betydning undertiden indtryk af at repreesentere flere selvsteendige former eller arter, men jeg har ikke kunnet trekke nogen bestemt grense. Eksemplarer fra det Rode hav i selskab med f. typzea ligner i det vesentlige typeeksemplaret fra Sandwichgerne. Formen affinis slutter sig neermest til f. swhredunca, men grenene er tyndere, 1.5 (1)—2 mm., mere eller mindre sammentrykte, tildels nesten vifte- formig forgrenet og noget mere tetstaaende. I struktur er arten meget varierende. Hos den typiske form er hypothalcellerne 18 (14)—32 (47) » lange og 9 (7)—12 (14) p brede. Hos enkelte eksemplarer er cellerne delvis alternerende korte og lange, de forste sedvanlig 11—20, de sidste 22—32 p i lengde. Perithalcellerne er subkvadratiske, 9 (7)—11 p 1 dia- meter, men oftest vertikalt forleanget, 9—18 gange 7—11 yp, her og der svagt horizontalt forlenget iser i deklaget. Den samme struktur viser f. subtilis, men hos denne form har jeg ikke seet alternerende korte og lange celler. Ogsaa f. madagascariense stemmer i denne henseende overens med f. typica; men hos de to hidtil undersggte eksemplarer er hypothalcellerne delvis alterne- rende korte og lange, de farste 11—22, de sidste 22—36 (47) p lange. Hos formen subredunea er strukturen dels som sedvanlig hos den typiske form, dels er hypothalcellerne enten saagodtsom overalt eller kun delvis alternerende korte og lange og i dette til- feelde af omtrent samme sterrelse som hos f. madagascariensis. Formen affinis har for det meste alternerende korte og lange hy- pothalceller, de forste 14—22, de sidste 22—36 p lange og af samme bredde som de evrige former. Sporangie-konceptakler forekommer sparsomt hos de af mig undersggte eksemplarer. De er konvekse, men lidet fremstaaende og ikke skarpt begrenset, 250 (200)—350 (400) y i diameter. I vertikalt mediansnit er lengdediameteren omtrent den samme, og bundens centralparti er sterkt opheiet. Sporangierne er firdelte, ca. 60—80 gange 30—40 p. 36 M. FOSLIE. [1909 Et eksemplar fra Selskabseerne (Galathea-eksp.), som jeg tid- ligere har henfert til den nerstaaende L. pallescens, maa antagelig ansees som en form af L. Kotschyanum. Det nermer sig dels f. typica ved sine tetstaaende og jevnheie grene, dels og iser f. redunca ved at grenene er trinde og med afrundet top eller svagt sammentrykte. Hypothalcellerne er dog ofte lengere end sedvanlig hos nogen af de ovennevnte former og nesten overalt alternerende korte og lange, de forste 11—25 (29), de sidste 22—43 (54) p lange op. 7—12 brede: Lithoph. Kotschyanum forekommer iszer i det Rede hav, men er vidt udbredt ogsaa i det Indiske og Stille hav. Formen sud- teas er kun kjendt fra Karolinerne, f. madagascariensis fra Mada- gaskar og Maldiverne, f. affimis fra det Rede hav og Seychellerne. Lithophyllum pallescens Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Lithothamnion pallescens Fosl. New or crit. Lithoth. (1895) p. 4, fig. 11—18. Syn. Lithothamnion crassum Fosl. (partim) |. c. p. 3, fig. 14. Lithophyllum californiense Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 530! Som tidligere bemerket finder jeg-det lidet sandsynlig, at der kan trekkes nogen bestemt graense mellem denne art og Lithoph. Kotschyanum. Alligevel optager jeg den fremdeles som selvsteen- dig art, fordi jeg kun har seet nogle faa eksemplarer og derfor ikke neermere kjender dens variationsgreenser. Habituelt staar den ner dels L. Koischyanum og visse former af L. dedalewm, dels L. Racemus og L. Okamure. 1 struktur er den neermest be- slegtet med de to ferstnevnte arter. Hypothalcellerne er som hos disse dels ikke, dels og oftest alternerende korte og lange. I forste tilfeelde er de 18 (14)—29 (32) » lange og 9 (7)—11 (14) » brede, © og naar afvekslende korte og lange er de ferste 11—14 (18) p, de sidste 22 (18)—29 (32) ». Af sporangiekonceptakler har jeg seet meget faa. De ligner de samme organer hos L. Kotschyanum — og er i mediant vertikalsnit ca. 250 gange 100 ». Sporangierne ~ er ifalge Heydrich (1. c, p. 531) 60 » lange og 30 » brede, I den her tagne begreensning er “. pallescens hidtil kun kjendt fra Kalifornia-Golfen. ; = ra No. 2] _ ALGOLOGISKE NOTISER. au Lithophyllum dedaieum Fosl. et Howe. New Amer. Corall. Alg. (1906) p. 133. Som supplement til beskrivelsen af denne art skal anfores, at den altid synes at vere festet til haarde gjenstande og ofte ud- vikler en temmelig udbredt skorpeformig basaldel. Hypothalliet i denne del er dels svagt, dels kraftig udviklet, og cellerne er af omtrent samme storrelse som de medullere hypothalceller, dog tildels lidt bredere. I mediansnit af en gren er hypothalcellerne 18 (14)—36 » lange og 9 (7)—12 (14) p» brede, ofte regelmessig eller uregelmeessig alternerende korte og lange, de korte 11—18 vp. Perithalliet er dels svagt, dels kraftig udviklet, cellerne subkvadrati- ske, 7—11 » 1 diameter, eller vertikalt forlenget, 9—18 » lange og 9 (7)—12 (14) » brede, her og der iser i deklaget horizontalt forlenget. Sporangie-konceptaklerne er konvekse, lidet fremstaa- ende, 250 (225)—380 » i diameter seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte, omkring 60 gange 30—35 ». Cystokarpie-konceptakler forekommer paa andre eksemplarer. De er konveks-koniske, men lidet fremstaaende, omkring 200—350 p i diameter seet fra over- fladen. Antheridie-konceptakler har jeg ikke seet. Denne art staar Lithoph. congestum meget ner og vil, naar sterre materiale foreligger, muligens vise sig at veere identisk. Den har stor udbredelse i Vestindien. Et eksemplar fra Trinidad (Brit. Mus.), som jeg tidligere har henfert til Z. pallescens, tilhorer sand- synligvis L. dedaleum. Den forekommer ogsaa ved Margarita- gen, Venezuela, og et par svagt udviklede eksemplarer fra Brasi- lien (lokalitet ukjendt) synes at tilhare samme art. Lathophyllum congestum Fosl, Rey. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Goniolithon congestum Fosl. Some new or crit. Lithoth. (1898) p. 13. I mediansnit af en gren er de medullere hypothalceller 18 (14)—32 p» lange og 9 (7)—12 (14) p» brede, ofte en kort og en lang alternerende, de korte 11—22, de lange 25—36 p. Perithal- cellerne er dels subkvadratiske, 7—11 p i diameter, dels vertikalt forlenget, 9—18 yp lange og 9 (7)—11 p» brede, deklagets celler for det meste hurizontalt forlenget, 4—9 gange 7—11 ». Sporangie- 38 M. FOSLIE. [1909 konceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende og ikke skarpt begraenset, 250 (225)—380 » i diameter seet fra overfladen. Spor- angierne er firdelte, 7O—75 gange 35 ». Cystokarpie-konceptak- lerne er af samme sterrelse som de foregaaende, men svagt kon- veks-koniske og lidet fremstaaende. 1 mediant vertikalsnit er konceptaklerne omkring 95 gange 285— 300 p. Som bemerket under Lithoph. dedaleum er denne maaske kun en form af L. congestum. Arten er i den her tagne begreens- ning kun kjendt fra St. Barthelemy i Vestindien. Lithophyllum platyphyllum Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 18; Goniolithon platyphyllum Fosl. Some new or crit. Lithoth. (1898) p. 13. Denne alge repreesenterer muligens kun en form af Lethoph. congestum.° Jeg kjender imidlertid kun et enkelt eksemplar, og da dette ikke viser nogen bestemt overgang, bibeholder jeg fremdeles arten som selvsteendig. De medullzre hypothalceller er saagodtsom overalt alternerende korte og lange, de forste 11—22, de sidste 22—32 (36) p» lange og 9 (7)—12 (14) p» brede. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7-1] » i diameter, eller vertikalt forleenget, 9—18 p lange og 9 (7)—14 p brede, tildels og iser i deklaget horizontalt forlenget. Sporangie(?)-konceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende, 240—-400 p i diameter seet fra overfladen. — Arten forekommer ved St. Martin i Vestindien. Lithophyllum (Porolithon) oncodes Heydr. Corall. (1897) p. 410;° Lithothamnion oncodes Heydr. Neue Kalkalg. (1897) p. 6 partim. f. typiea. Lithophyllum oncodes 1. c. f. funduenses (Pilg.) Fosl. mscr. Lithophyllum funduense Pilg. Corall. Westl. Ind. Oz. p. 62 (1908) p. 42! f. devia Fosl. Alg. Not. III (1907) p. 29. f. subramosa Fosl. Alg. Not. III (1907) p. 29. Den typiske form af denne art har ofte veeret beskrevet. Den No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 39 er habituelt meget varierende efter de lokale forhold og iser sub- Stratet. Der er endog forkreblede former, som vanskelig kan identificeres. Jfr. Siboga-Exp. LXI pl. XI, fig. 8. Ogsaa i struktur varierer den temmelig betydelig. Hypothalliet er koaxillert, men ikke udpreget, danner lange buer opad og nedad uden halvcirkel- formige tverbuer. Cellerne er 14—25 (32) w lange og 9 (7)—14 (18) # brede. Hos typen og en rekke andre eksemplarer fra vidt forskjellige steder er perithalcellerne dels subkvadratiske eller ofte rundagtige, 7—il pv i diameter, dels og for det meste vertikalt forlenget, 9—-11 (14) » lange og 7—11 p brede, med mere eller mindre afrundede hjerner, 1 deklaget nesten altid, nu og da ogsaa i nogle af de overste cellelag horizontalt forlenget, 4—7 (9) gange 7—11 p. Cellerne er nesten altid tykvegget. Desuden forekom- mer de for denne underslegt karakteristiske, skarpt begreensede grupper af sterre celler i stort antal. I horizontalsnit er grupperne nesten cirkelformige og indtil ca. 150 » i diameter. Naar de op- treder ner overfladen har jeg tildels seet en afskalling, hvorved hele gruppen eller den centrale del af denne blir synlig fra over- fladen. I mediant vertikalsnit af en saadan gruppe danner cellerne horizontale rekker af sedvanlig 6—12 celler. De er 18 (14)—32 p lange og 11—18 (22) » brede. Hos andre eksemplarer tildels fra de samme steder er cellerne mere regelmeessige, med for det meste mindre afrundede hjerner. Hypothalcellerne er af samme storrelse som hos typen, men undtagelsesvis kan smaa partier vise uregel- messige alternerende korte og lange celler. Derimod er perithal- cellerne hos disse eksemplarer ofte lidt sterre, dels subkvadratiske, 7—11 p» i diameter, oftest vertikalt forlenget, 9—18 p lange og: 7—Il1l yp brede, iser i deklaget for det meste horizontalt forlenget. Cellerne i de nevnte grupper er indtil 36 » lange. Der synes ikke at vere grund til at anse disse eksemplarer som en selvstendig form, da der forekommer talrige overgange. Sporangie-konceptak- lerne hos f. typica er konvekse, men meget svagt hevet over overfladen, 120—200 p i diameter, hos formen med sterre perithal- celler indtil 230 » I mediant vertikalsnit er lengste diameter 170-—280 p, hos formen med sterre eller indtil 330 », men det er mulig at nogle af disse repreesenterer cystokarpie-konceptakler. De 40 M. FOSLIE. [1909 overvokses i stort antal. Sporangierne er firdelte, 60O— 100 p lange og 30—50 p brede. Lithoph. funduense Pilg. kan jeg ikke finde er nogen selv- steendig art. Jeg optager den som en svagt differentieret, forkreblet form af L. oncodes, uagtet der neppe kan trekkes nogen greense mellem denne og forkreblede eksemplarer af andre former. Den vokser over og omkring talrige korte og snoede rer af orme tillige- med andre organismer. Disse udgjer den vesentligste del af massen, som danner uregelmeessig vekslende lag af dyr og alge. De enkelte skorpers tykkelse varierer mellem 0.5 og 2mm. Algens uregelmeessige overflade er bevirket af de talrige neer indtil hver- andre liggende rer, hvis aabning tildels danner huller 1 massens overflade. Enkelte af de opadvendende rorender kan vere delvis frie, men omsluttes lidt efter lidt af algen, og naar de dekkes helt, kan de undertiden give indtryk af korte grene. I struktur stemmer formen i det veesentlige overens med den smaacellede typiske form. Perithalcellerne er 7—11 i diameter eller oftest verlikalt forlznget, . 9—11 (14) gange 7—10 ». Deeklagets celler er ifolge et enkelt slibesnit ialfald tildels horizontalt forlenget, 4—5 gange 7—l11 pe Sporangie-konceptaklerne er af samme sterrelse som de mindste hos den typiske form. Deres lengste diameter i mediant vertikal- snit er 17O—190 ». De her anferte maal stemmer vistnok ikke fuldt overens med de af Pilger |. c. angivne, men forskjellen kan maaske ligge deri, at han synes at have benyttet afkalkede snit, medens mine maal er efter slibesnit. Formen devia ligner ogsaa en forkrablet f. typica, iseer den som er afbildet i Siboga-Exp. LXI pl. Xi, fig. 8. Imidlertid synes de vorteformige eller uregelmeessige udvekster ialfald tildels ikke at vere en falge af underlagets ujevne form. I struktur ligner den f. typica med mindre regelmessige perithalceller, men de er tildels lidt sterre, dels subkvadratiske, 7—11 p, dels og oftest vertikalt forlenget, 9—14 (18) » lange og 7—-11 } brede, i deklaget hori- zontalt forlenget, 6—9 gange 9—12 p. Formen subramosa ligner den storcellede typiske form 1 struktur, men adskiller sig ved de i Alg. Not. II] nevnte karakterer. Lathoph. oncodes har stor udbredelse baade i det Stille og =_ No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 41 Indiske hav. Et enkelt eksemplar foreligger fra San Diego, Kali- fornien. Det ligner baade habituelt og i struktur den typiske form med mere regelmessige celler. Lithophyllum (Porolithon) pachydermum Fosl. Aarsber. for 1905 (1906); Lithophyllum oncodes f. pachyderma Fosl. Alg. Not. V (1904), p. 5. f. nexilis Fosl. et Howe mscr. Cellula illis f. typice latiores, in sectione verticali 6—14 p alte, 6—10 p late. Hos den typiske form af denne art er perithalcellerne i verti- kalsnit dels subkvadratiske eller rundagtige, 6—9 p i diameter, dels og oftest vertikalt forlenget, 7—11 (14) u lange og 6—9 p brede, med for det meste afrundede hjgrner, dekcellerne horizontalt forlenget, 4—6 gange 7—11 p. Cellerne i de skarpt begreensede smaa horizontale grupper er 18—29 p lange og 11—16 p brede. Alle celler er sedvanlig tykvegget. Sporangie-konceptaklerne er konvekse, men meget lidet fremstaaende, 150—250 pw i diameter seet fra overfladen. Overvoksede konceptakler er i mediansnit omkring 95 » heie med lengste diameter 200—320 pv. Sporan- gierne er firdelte, 60—70 » lange og 30—40 p brede. Cystokarpie- konceptaklerne er lidt mere konvekse end de foregaaende, 200 (150)— 300 » i diameter seet fra overfladen. Hos samme eksem- plar som disse findes overvoksede antheridie-konceptakler, som 1 vertikalt mediansnit er 200—300 gange 20—40 p. Formen “exiles adskiller sig fra den typiske form ved ofte lidt sterre og mere tykveggede perithalceller. De er dels sub- kvadratiske, 6—9 yp i diameter, deis og oftest vertikalt forlenget, 7—14 gange 6—10 p, med afrundede hjerner, i deklaget hori- zontalt forlenget, 4—7 gange 6—11 p. Cellerne iszr i de horizon- tale grupper er dog sterre, 22—43 p lange og 11—20 p brede. Lithoph. pachydermum er meget nert beslegtet med LZ. on- codes. Den typiske form forekommer paa forskjelligartet underlag og er vidt udbredt i Vestindien. Formen nexilis optreeder dels paa koraller sammen med Gon. propinquum, dels paa grenene af Gon. strictum fra samme lokalitet, Abraham Bay, Mariguana, Bahama 49 | M. FOSLIE. [1909 (Howe). Fra Great Ragged Island, Bahama (Howe) foreligger en form, som vokser paa grenene af Gon. spectabile, og som staar mellem f. nextlts og den typiske form. Cellerne er af omtrent samme sterrelse som hos den sidste, undertiden lidt storre, men mere tykvegget. Lithophylum (Porolithon) africanum Fos). Five new calc. Alg. (1900) p. 3; Lithophyllum proboscideum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 14 (quod spec. africanum), Heydr. Lithoth. Mus. Paris (1901) p. 536; Lithophyllum ponderosum Fosl. On some Lithoth. (1897) p. 15(?). Formen truncata |. c. repreesenterer sandsynligvis artens ty- piske form, medens f. entermedia modsvarer den nerstaaende L. craspedium {. compressa og iseer L. Antillarum. Det synes sand- synlig at det eneste kjendte eksemplar af L. ponderosum er en gammel og sterkt vandslidt form af LZ. africanum, med kun de nederste partier af planten 1 behold og de ovre grene manglende, Da identiteten imidlertid ikke er ganske sikker, finder jeg det rig- tigst at bibeholde navnet africanum, som er anvendt paa typisk udviklede eksemplarer. I mediansnit af en gren er hypothalcellerne 11—25 (29) » lange og 6— 11 » brede, her og der subkvadratiske omkring 8 p. Der er undertiden antydning til uregelmessig alternerende celle- rekker, en kort og flere lange, dog uden bestemte grzenser. Peri- thalcellerne er subkvadratiske, 6—7 p i diameter, eller oftest ver- tikalt forlenget, 7—11 (14) » lange og 6—7 p brede. Deklagets celler er for det meste horizontalt forlenget, 4—6 gange 0—9 p. Grupper af sterre celler, som er 14—25 p lange og 9—12 p brede, forekommer i temmelig stort antal i perithalliet. Sporangie-kon- ceptaklerne er svagt konvekse og meget lidet fremstaaende, 10O0O— ~ 200 » i diameter seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte, omkring 80 p» lange og 40 p» brede. De overvokses i temmelig stort antal, 1 mediant vertikalsnit med lengste diameter omkring 200 ». Cystokarpie-konceptaklerne er tildels lidt sterre. Arten forekommer ved St. Thomas og St. Vincent, vestkysten af Afrika. Et dodt eksemplar fra Marokko (Mus. Paris) synes at tilhore samme art. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 43 Lithophyllum (Perolithon) Antillarum Fosl. et Howe. New Corall. Alg. (1906) p. 579. Denne art staar meget ner dels L. africanwm, dels L. eras- pedium. Det er mulig at et storre materiale vil vise endnu ner- mere forbindelse end det nu foreliggende. Hypothalcellerne er ifolge lengdesnit, som ikke synes at vere helt mediane, 7—18 (22) p lange og 7—l1 p brede, undertiden alternerende en kort og to lange, de ferste ofte subkvadratiske. Perithalcellerne er dels sub- kvadratiske, 7—}1 » i diameter, dels og oftest vertikalt forleenget, 9—i1 (14) » lange og 7—11 p brede, iser i deeklaget horizontalt forlenget, 4—7 gange 6—11 p». Der forekommer talrige korte grupper af forsterrede celler, som er 18— 36 p» lange og 11—18 p» brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og lidet frem- Staaende, omkring 120—260 p» i diameter seet fra overfladen. De overvokses 1 stort antal og er i mediant vertikalsnit 75—95 p heie og lengste diameter omkring 200—250' ». Disse maal refererer sig imidlertid kun til et lidet antal konceptakler. Sporangierne er firdelte, 38—70 gange 20—40 p. Algen er hidtil kun kjendt fra Porto Rico i Vestindien. Lithophyllum (Porolithon) craspedium Fosl. New or crit. calc. Alg. (1900) p. 26. f. typica. Lithophyllum craspedium f. abbreviata Fosl. Calc. Alg. Funaf. (1900) p. 7. f. compressa Fosl. Cale. Alg. Funaf. (1900) p. 7. f. subtilis Fosl. New Melob. (1901) p. 10. 5 Den som f. abbreviata beskrevne form er egentlig kun en ung og svagt udviklet f. typ:ca. Der er forgvrig saagodtsom ingen grense mellem denne og f. compressa, idet enkelte eksemplarer berer baade trinde og sammentrykte grene. De mere eller mindre trinde grene er 4 (3)—7 (10) mm. tykke. De sammentrykte eller delvis utydelig kamformige grene bestaar ofte af to til tre sammen- voksede og er 0.8—2 cm. gange 4—7 mm. Hos f. subtilis er grenene 2—3.5 mm. tykke og ofte noget sammentrykt. | mediansnit af en gren er de medullere hypothalceller for det Ad M. FOSLIE. [1909 meste uregelmessig alternerende, en kort og en til tre lange. Hos enkelte eksemplarer forekommer en til to, hos andre to til tre, sjel- den tre Jange i overveiende antal. De korte er dels subkvadratiske, omkring 9 i diameter, dels vertikalt forlanget, 9—i4 yp lange og 9 (7)—11 p brede, de sidste 18 (14)—22 (29) » lange og af samme bredde som de foregaaende. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—9 p, dels og oftest vertikalt forlenget, 9—14 (18) » lange og 7—9 (11) » brede. Dekcellerne er for det meste horizontalt for- lenget, 4—6 gange 7—11 py. Der er ogsaa hos denne art talrige grupper af forsterrede celler, som i mediansnit danner korte hori- zontale rekker og er 22 (18)—36 (47) » lange og 9—14 (18) p brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og meget lidet fremstaaende, 100-~200 » i diameter seet fra overfladen. I me- diant vertikalsnit er de omkring 95—115 y» heie og lengste dia- meter 200—230 yp. Sporangierne er firdelte, 6(0—75 gange 35—40 p. Denne revdannende kalkalge har temmelig stor udbredelse i det Stille og det Indiske hav. Lithophyllum (Porolithon) Gardiner Fosl. Alg. Not. IIf (1907) p. 30; Lithoth. Perey Sladen Trust Exp. (1907) p. 106. Som supplement til beskrivelsen af denne art skal jeg anfore, at hos den typiske form og f. subhemispherica er de medullere hypothalceller neesten overalt alternerende, en kort og 3—4 lange, men hos f. obpyramidata dels det samme antal, dels og under- tiden kun 2 eller indtil 7. De korte celler er subkvadratiske eller her Og der svagt horizontalt forlenget, 7—11 p, eller oftest verti- kalt forlenget, 9—11 (14) », de lange celler 18—25 (29) gange 7—11 p. Perithalcellerne er dels subkvadratiske, 7—11 p, dels og oftest vertikalt forlenget, 9—11 (14) gange 7—9 p, her og der eller iser i deklaget horizontalt forlenget, 4—7 gange 7—11 yp. Grupper af forsterrede celler forekommer 1 stort antal iseer i peri- thalliet, men undertiden ogsaa i hypothalliet. Disse celler er i mediansnit af en gren 18—36 gange 11—22 ». Sporangie-kon- ceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende, 250 (200)-—300 (350) » i diameter seet fra overfladen. 1 mediant vertikalsnit er No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 45 de ifglge et lidet antal. maal omkring 80—95 yp heie og lengste diameter 200--- 300 pz. Ogsaa denne alge er revdannende. Blandt arter af under- slegten Porolithon staar den nermest L. craspediwm, med hvilken grove eksemplarer let kan forveksles undtagen i struktur. Habi- tuelt neermer den sig ofte mere til visse former af L. Kotschyanum, men adskiller sig fra denne i struktur. Den er fremdeles kun kjendt fra den vestlige del af det Indiske hav. Lithophyllum (Porolithon) sandvicense Fosl. mscr. Lithophyllum dentatum f. sandvicensis Fosl. New Melob. (1901) p. 11. Da denne form har vist sig at tilhore underslegten Porolsthon, maa den ansees som en selvstendig art. I henhold til et enkelt lengdesnit af en gren er hypothalcellerne 16 ({2)—25 p lange og 7—12 » brede. Snittet har imidlertid ikke truffet lengdeaksen og er lidt skjaevt i forhold tif denne, hvorfor disse maal maaske ikke er ganske rigtige. Perithalcellerne er subkvadratiske, 7—11 p 1 diameter, eller ofte vertikalt forlenget, 9—11 » lange og 7—9 p brede, i deklaget og nzrmest dette horizontalt forlenget, 4—7 gange 7—11 ». Grupper af forsterrede celler optraeder i noget antal 1 perithalliet, og cellerne er 18—36 p hoie, 12—18 p brede. Sporangie (?)-konceptakler forekommer i den ovre del af grenene. De er konvekse, men lidet fremstaaende, 150—250 yp. i diameter seet fra overfladen, og blir tilslut overvokset. I mediant vertikal- snit er de ifelge et-enkelt maal omkring 170 gange 75 p. Spor- angier har jeg ikke fundet. Der foreligger kun et defekt eksem- plar fra Sandwich-gerne. Lithophyllum (Porolithon) coarctatum Fosl. Alg. Not. Ill (1907) ‘p. 31. f, prona Fosl. mscr. Lithophyllum coarctatum f. sandvicensis Fosl. 1. c. Jeg foreslaar formnavnet forandret for at undgaa forveksling med den foregaaende art. De korte medullere hypothalceller er hos den typiske form 11—22 p lange. Perithalliet er svagt ud- viklet, cellerne subkvadratiske, 7 —11 (14) » i diameter, eller oftere 46 M. FOSLIE. [1909 vertikalt forlanget, 9—14 (18) » lange og 7—11 p brede, i dek- laget horizontalt forlanget, 4—5 gange 7—11 ». Sporangie(?)- konceptaklerne er konvekse, men lidet fremstaaende, 150—260 p i diameter seet fra overfladen. Overvoksede konceptakler har jeg ikke seet. Hovedformen forekommer ved Cocos-Keeling-gerne og f. prona ved Sandvichgerne. Lithophyllum (Porolithon) equinoctiale Fosl. mscr. Thallus substrato affixus, decomposito-subdichotome ramosus, 4 cm. altus, superne 2.5 cm. diam.; rami breves, erecti, tereti vel subcompressi, valde coaliti, eaquales vel subattenuati, 2 mm. crassi. Der foreligger kun to noget defekte eksemplarer af denne art. De er nesten omvendt pyramideformige, nedentil sterkt vandslidte og iszer oventil med tildels nye tilvekstlag over de slidte dele. De nesten overalt oprette grene er iszer 1 den nedre del meget sam- menvokset, i den ovre del for det meste frie, men tetstaaende, jevntykke, trinde eller noget sammentrykte, nesten jevnhgie. | mediansnit af en gren er de medullere hypothalceller uregelmeessig alternerende korte og lange, de forste 7—10 » lange og 5—7 p brede, de sidste 14—20 yp lange. Snittet synes dog ikke at have truffet den centrale del, hvorfor cellerne her muligens vil vise sig at veere lidt sterre. Perithalcellerne er subkvadratiske, 5—7 p i diameter, eller oftest vertikalt forlenget, 6—7 (9) » lange og 5—6 (7) » brede, i deklaget og nermest dette horizontalt forlenget, 4—6 gange 5—7 pw. Jeg har kun seet overvoksede antheridie- konceptakler, som forekommer i temmelig stort antal. De er 1 vertikalsnit jevnbredt-aflange, 115—250 » lange og 20—30 p heie. Algen ligner habituelt L. pretextatum, men afviger betydelig i struktur. Den forekommer ved Rotas-gen, St. Thomas, ved vest- kysten af Afrika (F. Quintas, Jard. Bot. Coimbra, nr. 33 delvis). Lithophyllum (Dermatolithon) pustulatwm (Lamour.) Fosl. Alg. Not. (1904) p. 3; Melobesia pustulata Lamour. Polyp. flex. (1816) p. 315, t. 12, fig. 2. f. typica. Melobesia pustulata Ros. Rech. Melob. (1866) p. 72, pl. IV, fig. 2—3; Litho- phyllum pustulatum f. australis Fosl. Rem. north. Lithoth. (1905) p. 117, 128. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. AT f. stmilis Fosl. mscr. Melobesia Corallinze Solms Corall. Monogr. (1881) p. 9, t. Il, fig. 25, t. III, fic. 21—24. f. ascripticia Fosl. Alg. Not. III (1907) p. 34. I Rem. north. Lithoth. p. 121 og 127 udtalte jeg, at f. Co- ralline neppe kan bibeholdes som en selvsteendig form, da den efter sporangiernes deling dels tilhorer L. pustulatum, dels L. ma- crocarpum. Imidlertid vil dette maaske ikke blive anerkjendt, uagtet der habituelt og 1 struktur kun er temmelig uveesentlige atf- vigelser fra begge arters typiske former. Jeg deler den derfor 1 to former, og da den oprindelig er beskrevet med todelte sporangier, maa formen med firdelte sporangier gives et szrskilt navn. Jeg foreslaar f. semilis for den sidste, som har en sydlig udbredelse, og f. Coralline under LZ. macrocarpum for den ferste, som har en mere nordlig udbredelse. Formen ascripticua er kun kjendt fra kysten af Kalifornien. Lithophyllum (Dermatolithon) macrocarpum (Ros.) Fosl. Rem. north. Lithoth. (1905) p. 128; Melobesia macrocarpa Ros. Melob. (1866) p. 74. f. typica. Melobesia macrocarpa Ros. |. c.; Lithophyllum macrocarpum f. feereensis Fosl. 1. c. p. 128. f. Corallime (Crouan) Fosl. 1, c. p. 118; Melobesia Corallinze Crouan, FI. Finist. (1867) p. 150. f. Laminarice (Crouan) Fosl. Il. c. p. 118, 128; Melobesia Laminarize Crouan Fl. Finist. (1867) p. 150! f. intermedia Fosl. cep Lida L285 f. erinita (Meb.) Fosl. mscr. Melobesia pustulata f. crinila Meb. Enum. alg. (1892) p. 1441! Jeg anforte lc. at der neppe kan trekkes nogen bestemt grense mellem L. pustulatum og L. macrocarpum, men fandt alligevel at burde bibeholde begge som selvstendige arter. Som bemerket ovenfor under L. pustulatum bibeholder jeg ogsaa f. Coralline som selvstendig form under L. macrocarpum med den A8 M. FOSLIE. | [ 1909 begreensning, at den kun omfatter eksemplarer med todelte spor- angier. Jeg anforte samtidig, at Dr. Bornet havde fundet baade to- og firdelte sporangier hos et eksemplar af L. macrocarpum. Det samme forhold har nu ogsaa jeg paatruffet hos et eksemplar fra Feereerne af denne arts typiske form. I et stort antal snit af konceptakler var der 1 regelen kun todelte sporangier, men blandt disse fandt jeg to tydelig firdelte. Artskarakteren blir saaledes temmelig svevende. Det synes derfor heller ikke udelukket at f. intermedia, som iseer. optreeder i den sydligste del af artens ud- bredelsesomraade, delvis tilhorer en form af LZ. pustulatum, hvis sporangier kun er bleven todelte. Denne form viser nemlig ofte stor lighed med L. pustulatwm baade habituelt og med hensyn til konceptaklernes form og sterrelse. Formerne crinita og inter- media staar hinanden meget ner, maaske de endog er identiske, men af den forste har jeg kun seet et temmelig ungt eksemplar. Lithophyllum (Dermatolithon) hapalidioides (Crouan) Fosl. Alg. Not. (1904) p. 3, Rem. north. Lithoth. (1905) p. 128; Melobesia hapa- lidioides Crouan, Fl. Finist. (1867) p. 150! Lithophyllum papillosum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. u. Marok. (1904) p. 27 partim. Ved en beklagelig forveksling har jeg henfort nogle af de 1. c. under L. papillosum omtalte eksemplarer fra Adriaterhavet til den neevnte art, medens de i virkeligheden tilhgrer L. hapalediordes. Cellerne er tildels mindre end de i Rem. 1. c. anferte maal. Saa- ledes er de basale hypothalceller 22—90 yp lange og 8—20, almin- deligst omkring 30—70 p lange og 12—15 y brede. Perithalcel- - lerne er for det meste 2—4 gange lengere end brede, sjelden sub- kvadratiske, eller 18 (14)—50 w lange og af omtrent samme bredde som hypothalcellerne. Arten lader sig neppe adskille fra LL. macrocarpum. Lithophyllum (Dermatolithon) canescens Fosl. New Lithoth. and syst. Rem. (1905) p. 8; Melobesia canescens Fosl, New or crit. calc, Alg. (1906) p. 6. Ved beskrivelsen af algen anforte jeg, at den synes at staa Melobesia coronata nermest. Den er imidlertid saa nzert beslegtet med Lithoph. pustulatum, at den maaske kun repreesenterer en No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 49 form af denne. Jeg har kun seet nogle faa og iser unge eksem- plarer, hvorfor den ber bibeholdes som selvsteendig art, indtil der foreligger sterre materiale af eldre former, og variationsforholdene nermere kan paavises. Den vokser paa Padina arborescens, hvor den forst danner flere smaa; nesten cirkelformige thalli, som lidt efter lidt sammenflyder, og som eldre er den derfor uregelmessig udbredt over en stor del af vertplanten. Det zldste eksemplar har en tykkelse af ca. 120 » og er sammensat af tre cellelag, men hos de evrige er cellelagenes antal kun to. De skraatstillede basalceller er 32 (22)—54 (61) » lange og 9 (7)—16 (20) p» brede. Perithalcellerne er dels omkring 22--25 p lange og 11—12 p» brede, dels og iseer i deklaget subkvadratiske. Sporangie-konceptaklerne er konvekse eller subkoniske, noget fremstaaende, 300 (250)—400 p i diameter. De firdelte sporangier er 45—60 gange 20—30 p. Efter de her angivne maal er cellerne mindre end sedvanlig hos L. pustulatum, men unge og iser forkrablede former af den sidst- nevnte art er ofte ogsaa smaacellet. — JLvthoph. canescens er hidtil kun kjendt fra Japans stillehavskyst. Lithophyllum (Dermatolithon) prototypum Fos}. On some Lithoth. (1897) p. 18, New Lithoth. et syst. Rem. (1905) p. 8; Dermatolithon prototypum Fosl. Rev. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 22. Som bemerket |. c. danner denne alge mere eller mindre ud- bredte, tiltrykt skjelagtig-taglagte thalli, som i almindelighed er 0.3—0.5, undertiden indtil 1 mm. tykke. Af og til blir overfladen temmelig ujevn eller svagt vorteformig, men dette beror enten paa underlagets form eller at smaa fremmede legemer, som har festet sig til algen, overvokses af nye lag. Den forekommer paa for- skjelligartet substrat, muslinger (Pinna), konkylier, sten, andre alger (Udotea, Avrainvillea) og iseer koraller, ofte sammen med _ andre kalkalger og overvokses undertiden af saadanne. | vertikal- snit er basalcellerne 25 (22)—60 (65) p» (hos enkelte eksemplarer kun indtil 47 ») lange og 9 (7)—14 (20) » brede. Perithalcellerne er vertikalt forlenget, 22 (18)—54 (60) p lange, 9 (7)—14 (16) » brede. Sporangie-konceptaklerne er svagt konvekse og lidet frem- staaende eller nermer sig en lavt konisk form, 400 (850)—5S00 4 50 M. FOSLIE. [1909 (580) ~ i diameter seet fra overfladen. Sporangierne er firdelte, 60—80 yp lange og 35—50 p brede. Cystokarpie-konceptaklerne er af omtrent samme form som de foregaaende, men tildels lidt hgiere og mere koniske. Nogle faa antheridie(?)-konceptakler er 120—220 » i diameter. Konceptaklerne overvokses ofte. — Arten har stor udbredelse i Vestindien. Lithophyllum (Dermatolithon) tumidulum Fosl. New Forms of Lithoth. (1901) p. 5. Thallus har en tykkelse af 0.3—1.2 mm. Ved en feiltagelse er de I. c. angivne cellemaal for smaa. De basale hypothalceller er 29 (25)—47 (54) » lange og 9 (7)—11 (16) p brede. Perithal- cellerne er vertikalt forlenget, sjelden subkvadratiske, 18 (14)—54 (58) » lange og 7—11 (14) » brede. -Sporangie-konceptaklerne er indseenket, seet fra overfladen svagt konvekse og meget lidet frem- staaende, 150—280 » i diameter. Bundens centralparti er tildels noget ophgiet. Sporangierne er firdelte, 50—60 gange 20—30 p. Den til samme art henfgrte amerikanske form, f. despar, maa jeg nu anse som en selvstendig art. Jfr. nedenfor. I denne begreens- ning forekommer L. twmzdulum kun ved Japans stillehavskyst. Lithophyllum (Dermatolithon) dispar Fosl. mscr. Lithophyllum tumidulum f. dispar Fosl. Alg. Not. IV (1907) p. 29. Habituelt ligner denne art L. tumidulwm, men afviger saa meget isezer i struktur, at den ber ansees som selvstendig. Den danner farst talrige smaa skorper paa andre alger, t. eks. Ahn- feltia, Gymnogongrus og Gigartina, men sammenflyder lidt efter lidt, og tilslut blir lengere dele af vertplantens grene helt omsluttet. Den har en tykkelse af 0.2—1.4 mm. og er dels haardt, dels og iseer i randpartierne temmelig lost feestet til underlaget. Af den grund udvikles der i disse partier ialfald tildels et temmelig ud- preget coaxillert hypothallium, medens dette vevlag i de sovrige dele af thalius er enlaget og overensstemmende med andre arter af Dermatolithon. I de sidstnevnte dele er de skraatstillede basal- celler 32—80 (100) » lange og 7—11 yp» brede. I radialsnit af et randparti, hvor hypothalliet er coaxilleert, er cellerne 54 (43)—126 No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. Al (144) » lange og 7—11 p brede. Perithalcellerne er 29 (22)—80 (137) » lange og 7—11 » brede, meget sjelden subkvadratiske. . Jeg har ikke seet sporangie-, men derimod cystokarpie-konceptakler. De er indsznket, seet fra overfladen svagt konvekse og lidet frem- staaende, 200—350 (380) » i diameter. Nogle tvilsomme antheridie- konceptakler er 150—200 » i diameter. — Arten forekommer ved Nordamerikas stillehavskyst, Bodega Bay, Cal. og Whidbey- gen, Wash. Lithophyllum (Dermatolithon) papillosum (Zan.) Fosl. Rey. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 20; Lithothamnion papillosum Zan. Sage. (1843) p. 43 (nom. nud.), Hauck, Meeresalg. (1885) p. 272, t. Il, fig. 4. Syn. Lithophyllum papillosum Fosl. Lithoth. Adr. Meer. u. Marok. (1904) p. 27 partim. Som bemerket foran under L. hapalidioides tilhorer nogle af de |. c. under LZ. papillosum omtalte eksemplarer fra Adriaterhavet den ferstnevnte art, som udmerker sig ved grovere struktur og sterre konceptakler. De skraatstillede basalceller er 25 (18)—54 (72) » lange og 7—11 (12) » brede. Ligesom hos LZ. dispar dan- _nes der et coaxillert hypothallium, naar algen udvikles delvis frit eller over et lost underlag. Cellerne er her 40 (25)—90 (120) p lange og 7-—9 (11) » brede. Perithalcellerne er vertikalt forlenget, 14 (11)—47 (76) p lange og 7—9 (11) p» brede, sjelden subkva- dratiske, i deklaget ialfald delvis subkvadratiske eller horizontalt forlenget, 4—7 gange 6—9 p. Sporangie-konceptaklerne er kon- vekse, men lidet fremstaaende, 200 (150)—250 (300) » i diameter seet fra overfladen. De blir ofte overvokset. De firdelte sporangier er 30-75 gange 20—35 ». Cystokarpie-konceptaklerne er konveks- koniske, men meget lave, 150—250 p i diameter. Antheridie- konceptakler har jeg ikke seet. Arten er hidtil med sikkerhed kun kjendt fra Middelhavet og Adriaterhavet. Lithophyllum (Dermatolithon) Carpophyllt Heydr. Corall. insbes. Melob. (1897) p. 52, t. Ill, fig. 5; Melobesia Carpophylli Heydr. Vier neue Flor. (1893) p. 78. Det af Heydrich afbildede eksemplar er ganske ungt. Som zldre omslutter algen vertplanten og udvikler fladt sammentrykte, 52 M. FOSLIE. [1909 noget belgeformige, radierende, teetstaaende, delvis sammenvoksede, jevnhgie grene, som er 2—7 mm. brede og 0.5—1.5 mm. tykke. Den minder noget om en liden og fin Lithoph. dentatum. De skraatstillede basalceller er 43 (22)—65 (80) » lange og 9 (7)—18 » brede. I de opretstaaende grene er der et kraftig udviklet medul- leert hypothallium, som er sammensat af 29—-75 (83) » lange og 7—-11 » brede celler. Perithalcellerne er for det meste vertikalt forleenget, sedvanlig noget sterre i basalskorpen end 1 lamellerne, 18 (11)—54 (68) » lange og 7—11 (16) » brede, her og der sub- kvadratiske, 11 (7)—18 » i diameter, eller horizontalt forlenget, 7—16 gange 11—25 p, i deklaget 4—6 gange 5—11 p. Spor- angie-konceptaklerne er indszenket, konvekse, men lidet fremstaaende, 100—200 » i diameter seet fra overfladen, og overvokses i stort antal. Sporangierne er ifalge Heydrich firdelte. — Arten er kjendt fra Bay of Island, Ny-Zeland, og Chathamegerne. Iuthophyllum (Dermatolithon) polyclonum Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1904 (1905). f. typica. f. flabilligera Fosl. Ib) ©: Begge former stemmer i det vesentlige overens i struktur. [| den skorpeformige del er de skraatstillede basalceller 54 (82)—90 (150) » lange og 11 (9)—18 (20) » brede. Grenenes medullere hypothalceller er 50 (80)—150 (200) » lange og 11 (9)—14 C18) » brede. Perithalcellerne er 25 (18)—54 (100) » lange og 9 (7)—14 (18) » brede, sedvanlig noget lengere i den basale del end i gre- nene, sjelden subkvadratiske, 11—14 w 1 diameter, 1 deklaget del- vis subkvadratiske, 9—14 p, eller horizontalt forlenget, 5—9 gange 7—11 ». Sporangie-konceptaklerne er konvekse, ikke skarpt be- greenset, 300—400 (500) » i diameter seet fra overfladen. Spor- angier er ukjendte, og overvoksede konceptakler har jeg ikke seet. — Algen er kun kjendt fra Vestindien. Mastophora (Lithoporella) melobesioides Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1902 (1903); Siboga Exp. LXI p. 73, fig. 30—31. f. typica. Siboga Exp. 1. c. No. 2] ALGOLOGISKE NOTISER. 53 f. varians Fosl. Alg. Not. V (1908) p. 19. Begge former ligner hinanden habituelt, og i struktur kan der heller ikke trekkes nogen egentlig grense, da cellernes storrelse ofte er meget varierende endog hos et og samme eksemplar. Den typiske form har i almindelighed smale celler 1 forhold til leengden, 30 (25)—60 (75) » lange og 15—30 (40) » brede, medens de hos f. varians er 4Q (30)—60 (85) » lange og 25 (18)—43 (54) yp brede. Imidlertid forekommer der flere overgangsformer. Arten synes at have stor udbredelse baade i det Stille og Indiske hav, men optreeder altid i lidet antal og overvokses ofte af andre kalkalger. Mastophora (Lithoporella) pacifica (Heydr.) Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1902 (1903); Melobesia pacifica Heydr. Lithoth Mus. Paris (1901) p. 529. Denne kalkalge danner meget sprede skorper paa andre alger, 0.5—1 cm. i diameter og 50—60 p tykke, festet til underlaget ved lange rhizoider. I vertikalsnit er cellerne 32—80 (110) » lange og 7—12 p» brede. Konceptaklerne er 0.8—1 (1.5) mm. i dia- meter. Den er med sikkerhed kun kjendt fra Sandwichgerne. Under Goniolithon misakiense fra Misaki ved Japans stillehavskyst forekommer dog brudstykker af en form, som synes at tilhore samme art. Mastophora macrocarpa Mont. Voy. au Pol. sud. p. 149. f. typica. Mastophora macrocarpa Siboga Exp. LXI p. 70, pl. XIII. f. affinis Fosl. mscr. Mastophora affinis Fosl. Siboga Exp. LXI p. 71, fig. 28—29. f. condensata Fosl. Alg. Not. IV (1907) p. 30. Der kan neppe trekkes nogen egentlig greense mellem VW. ma- crocarpa og M. affinis, hvorfor jeg nu maa anse den sidste som en form af den ferste. Konceptaklerne viser sig nemlig at vere mere varierende end anfert 1. c., ligesaa strukturen. 54 M. FOSLIE. [1909 Systematiske bemerkninger. Efter trykningen af foranstaaende supplementer til tidligere beskrevne arter er der udkommet et par afhandlinger, som delvis omfatter karposporernes udvikling. Ifelge Solms og andre for- fattere udvikles flercellede gonimoblaster fra kanten af et ved for- ening af en hel gruppe kKarpogon og auxiliarceller fremkommet karpogonium, og dette har veret anseet som karakteristisk for slegterne Lithothamnion, Melobesia og Lithophyllum. 1 flere af- handlinger har Heydrich givet en anden fremstilling af disse or- ganers udvikling og paa grundlag heraf opstillet en rekke nye slegter. Dette forhold er imidlertid dels ikke bekreftet, dels er det for to arters (slegters) vedkommende paavist ikke at vere rigtig.?) Nylig har Nichols givet en afbildning uden nermere beskrivelse af cystokarpie-konceptaklernes indre bygning hos Lithothamnion (Epilithon) mediocre og nogle arter af Lithophyllum (Dermatoli- thon).*) Ifelge disse afbildninger dannes der ikke nogen pladefor- mig fusionscelle, og udviklingen synes nermest at gaa 1 den af Heydrich angivne retning, men staar 1 modsetning til en af Solms givet afbildning af en nerstaaende form.?) Jeg skal ikke for tiden udtale mig nzrmere herom, men vil ved en senere an- ledning komme tilbage til sagen. Jeg skal derimod her paapege et forhold med hensyn til systematiken, som jeg tidligere ofte har veret inde paa, men ikke har fundet at burde tillegge nogen szr- lig vegt, fer et storre materiale var gjennemgaaet. Der er nemlig 1) R. Pilger. Ein Beitrag zur Kenntnis der Corallinacez. Leipzig 1908. 2) M. B. Nichols. Contributions to the Knowledge of the California species of crustaceous Corallines. I. Berkeley 1908. II. Berkeley 1909. 8) Solms Laubach. Die Corallinenalgen des Golfes von Neapel. Taf. II, fig. 24. Leipzig 1881. — No. 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. Be hos mange kalkalger visse eiendommeligheder ved den anatomiske bygning, som fortjener sterre opmerksomhed end hidtil, og som ialfald tildels maa kunne tjene som slegtskarakter. Jeg har an- vendt saadanne karakterer for flere underslegter, og det har vist sig at de er meget konstante hos et temmelig stort antal under- segte arter. En lignende anskuelse er for kort tid siden fremholdt af Mme Paul Lemoine, som foreslaar Lithothamnion og Litho- phyllum begrenset efter hypothalliets og perithalliets bygning. !) Gen. Hpilithon Heydr. Melobesiz (1897) p. 408. Denne slegt blev oprindelig karakteriseret ved et af faa celle- lag sammensat thallus. Den er helt eller delvis enlaget i de vege- tative dele af thallus, og der hvor den er flerlaget, dannes basal- laget af smaa subkvadratiske eller vertikalt forlengede celler 1 mod- setning til Lzthothamnion, hvor der altid udvikles et flerlaget hypothallium. Dekcellerne bekleder kun den forreste del af den underliggende celle. De til slegten horende arter er folgende: Eipilithon membranaceum (Esper) Heydr. — marginatum Setch. et Fosl. — galapagense \osl. _ melobesioides Fosl. - Rosanoffu Fosl. “= mediocre Fosl. et Nich. Gen. Hydrolithon Fosl. mscr. Goniolithon subgen. Hydrolithon Fosl. New Lithoth. and Syst. Rem. (1905) p. 7- Hypothalliet er enlaget og dannes af svagt vertikalt forleen- gede celler med mere eller mindre afrundede hjgrner i modsztning til Goniolithon, hvor hypothalliet er flerlaget. Konceptaklerne er sedvanlig lavere end hos Goniolithon. De herhen herende arter er: Hydrolithon improcerum Fosl. a FReinboldu Web. v. Bosse et Fosl. ) Mme Paul Lemoine. Sur la distinction anatomique des genres Litho- thamnion et Lithophyllum. Paris 1909. 56 M. FOSLIE. [1909 Hydrolithon Bergesenw Fosl. — breviclavium Fosl. Gen. Heteroderma Fosl. mscr. Melobesia subgen. Heteroderma Fosl. Rey. Syst. Surv. Melob. (1900) p. 21; Rem. north. Lithoth. (1905) p. 102; char. mut. Den oprindelige repreesentant for slegten Melobesia, M.farinosa Lamour, udmerker sig bl. a. derved, at den udvikler heterocyster i stort antal. Disse heterocyster eller haarceller er for det meste bredt elliptiske eller rundagtige og adskiller sig betydelig i form og ster- relse fra de gvrige celler. De ligner de tilsvarende celler hos Go- niolithon og Hydrolithon. Der forekommer haarceller ogsaa hos arter af andre slegter, saaledes i lidet antal hos enkelte arter af Lithothamnion, Lithophyllum og Dermatolithon; men hos disse adskiller de sig ikke i form og sterrelse fra de ovrige celler. Deri- mod er de ikke paatruffet hos Heteroderma, og jeg tror derfor det kan vere berettiget at optage denne som selvstendig slegt. Felgende arter tilhorer denne slegt: Subgen. Huheteroderma Fosl. mscr. Melobesia subgen. Heteroderma Fosl. Rem. north. Lithoth. (1905) p. 102. Heteroderma subtilissimum Fosl. — inequilateratum (Solms) Fosl. mscr. ?) — Lejolisi (Ros.) Fosl. mscr. -- Cymodocee Fosl. o Gibbsw Fosl. _ zostericola Fosl. — coronatum (Ros.) Fosl. mscr. — Caulerpe Fosl. — lepturum Fosl. Subgen. Pliostroma Fosl. Melobesia subgen. Pliostroma Fosl. Pliostr. (1908) p. 3. Heteroderma zonale (Crouan) Fosl. mscr. — mauritianum Fosl. _ explanatum Fosl. 1) H. minutulum Fosl. er sandsynligvis identisk med denne art. No. 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. 57 Heteroderma Sargassi Fosl. _ Chamedoris Fosl. Gen. Porolithon Fosl. mscr. Lithophyllum subgen. Porolithon Fosl. Alg. Not. II (1906) p. 24. De hos denne slegt optreedende eiendommelige cellegrupper, som dels og iser forekommer 1 perithalliet, dels og undertiden i de nzrmesliggende dele af hypothalliet, er meget karakteristiske. Felgende arter herer hertil: Porolithon oncodes (Heydr.) Fosl. mscr. — pachydermum Fosl. — oligocarpum Fosl. _ africanum Fosl. — Antillarum Fosl. et Howe — craspedium Fosl. — Gardineri Fosl. — sandvicense Fosl. _ coarctatum Fos. — pretextatum Fosl. — aequinoctiale Fosl. Gen. Dermatolithon Fosl. List of Lithoth. (1898) p. 11; Lithophyllum subgen. Dermatolithon Alg. Not. (1904) p. 3. Slegten blev oprindelig beskrevet som selvstendig; men da jeg senere fandt at den kun adskilte sig fra Lathophyllum i ana- tomisk bygning, antog jeg at burde reducere den til underslegt under den sidstnevnte. Da jeg nu tillegger denne karakter sterre vegt end dengang, maa den atter heves til slegt. De vertikalt forlangede basalceller er altid skraatstillet. Under visse omsten- digheder kan der delvis udvikles et flerlaget hypothallium, f. eks. hos D. papillosum, naar underlaget her og der er meget ujevnt eller lest, eller fremmede gjenstande overvokses, paa samme maade som der hos grenede arter af Lithothamnion kan udvikles et coaxillert hypothallium, naar der til en gren fester sig en eller anden liden fremmed gijenstand. !) 1) Jfr. Siboga-Exp. LXI, fig. 12. 58 M. FOSLIE, [1909 Felgende arter tilhgrer denne slegt: Dermatolithon pustulatum (Lamour.) Fosl. +: — macrocurpum (Ros.) Fosl. — canescens Fosl. — hapalidioides (Crouan) Fosl. & — prototypum Fosl. — conspectum Fos). pies rasile Fosl. = tumidulum Fosl. ae dispar Fosl. : — papillosum (Zan.) Fosl. La -- polycephalum Fosl. — bermudense Fosl. et Howe — Carpophyl (Heydr.) Fosl. mscr. -- polyclonum Fosl. Mo Gen. Lithoporella Fosl. mscr. Mastophora subgen. Lithoporella Fosl. Vidensk. Selsk. Aarsber. 1902 (1903); Siboga-Exp. LXI (1904) p. 73. Thallus danner tynde, noget forkalkede, mere eller mindre udbredte skorper iseer paa andre kalkalger og koraller, sammensat af et enkelt lag for det meste vertikalt forlaeengede celler undtagen ved konceptaklerne, senere udvikles sedvanlig flere lag over hver- andre. Dekceller mangler. Reproduktionsorganer i det veesentlige som hos Mastophora. Ogsaa den til Mastophora tidligere henferte underslegt Litho- strata maa efter den anatomiske bygning overfores til Lithoporella. Den er ligesom denne skorpeformig, og flere selvstaendige, enkle cellelag udvikles over hverandre. Skorpen er indtil ca. 1 cm. tyk, stenhaard, med tildels uregelmessig grenlignende udvekster, hvilke maaske kun skyldes underlagets form. Der foreligger kun smaa fragmentariske, sterile eksemplarer af dens eneste representant, L. lapidea, som derfor endnu er lidet kjendt, og den systematiske stilling er noget usikker. Den forekommer 1 det Kaspiske hav. No. 2] SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. = Felgende arter tilhgrer slegten: Subgen. Eulithoporella Fosl. mscr. Mastophora subgen. Lithoporella Fosl. 1. c. Inthoporella melobesioides Fosl. _ pacificu (Heydr.) Fosl. — atlantica Fosl. = conjuncta Fosl. Subgen. Lithostrata losl. Mastophora subgen. Lithostrata Fosl. Alg. Not. If (1906) p. 27. Lithoporella lapidea Fosl. 59 Register. Archeolithothamnion crassiramosum Pilg. ........... + 2 enyenkccume (Rothpl:)y OSI cas ss sch + Blevmatalrthnone bOSl eee te oa Sc as: ei eset es gcien eee 57 Fepiblienonme Vrs jon st ema ne fe IAG Sees ie sere os eh eo 35) Gonetiehonvelatocar pum: MOS fara sitet sve): cick os oe. ele ace 8 ts FACCAdiViCUIVIG OS Mare rave Vis ee ie ss aerate 10 e mamullares(ElanyA)ye HOS lease sa sic bia oo soca cst 10 2 MYTIOCAT PUN MOS ewer onan ue ts cles lc ss 9 “ Notarisite (Dis) pWOsls weyers sc ew ca ok hers 5 5 OLOAVICU Mie HOS epee mtreeeetren errr yal a oes. Seca g 7 ss UCTLUCOSUME HOS amend Plekte ish: otis sy (ea) eee e 14 eeRMGErIia HOSla. ... curried FPORAN Soe ol cics es se 8 lee 56 Eee One OSl: 2, ee emer okey har seid | cae e te es 55 Lithophyllum acrocamptum Heydr......-.-.-2-5.-008-. 18 e EGUINO CHALE ROS haeterwamead cyst ett Seu ien edu aie 46 ‘ OF LOD EOS o. 26 L Ve OCT RE Eee EP SE 34 2 AMICAMUMAN MOS eas yay otek sel (8 a etmey ccna aes orcs 42 4 amphiroczformis (Rothpl:) Fosl. .....2 . . . 3): . 17 = URAGUISSO Wiles OSM a tacnoy towed ae ghae sa, ais eh ah sr ge ets 29 : CHULLOGILICT SCRLENI AU eateew ate tuley Silja) at Guise work 36 . CARIBE IIe OS Parimtects oA sh ay Gone, a aa ad a ee ete Te Wh e CAMeESCENSE EH OSIat a sue 4; a Baetereey ses etciate) Jablgh fae 48 Carpopinlliskley.dt-aaets, cus ovctia cue ar Shee sce eta Sl 4 CEDIMIOLO CS Ne ydt Fact ts fake this a os 30 2 CUUMON Tg AC tire tat te a ae tie Fs ca clas ta re) % EDALCEACUM OSI rerun ching wena Aare oe nee Meee 45 - COUMCE SUIS OS arent aati ny aoe) oe coy aso ee aa el as Sy] CIANIGES CEM Se ICN Ai rsmrat oa ear oreo a eh oll aig See eee 26 s ELASPeAIUIMIE HOS tai a avant oes aps Roches SS 43 . cristatum f. ramosissima Heydr. ........ 16 3 ECIPICEIS OSI aN ity ont anya coh Gare aS alte e, S 12 aeeussarumm(eiwet SOL) Philesnteans coco 5-9". 22 a GeMEALIMIE (OU LZs OE OSI. 4 Ghlattata is Nekcte eo st ss 24 7 PMC (Aly) MELOY Ata iea a trestle ey sets vel: slice 26 ss GUISCOIMETILKIe OSI ame Cate carnal tok gS e Siee gote: wig 20 % CHS PA Olea aime sainate eye eh ect SOS) yo sche see ay 6 50 ; CISC AN Sm OS lemae Noe eke tere ayer onl alsel el atric nla Bd) P SPAMS EM Ex bi gates ag ote apie, Sh locey ist foreach Se ol « PI 5s PASCIC UNA LUMEN (taALVs ie OSlet 2 talamne oan sell airel tos) eicowyolie 28 62 M. FOSLIE. [1909 Lithophyllum junduense Pilgy> > 27002.) 7) er 38 ‘ Gardineri Foshan. 44. grumosum Fosl:.°=) 03...) . 20 : hapalidioides (Crouan) Mosk. =.= 3 eeseeee 48 ‘ hyperellum Fosl 2). ) 5 a ee 16 4 impar Foslo 0.0 0, Gee 13 ; imitans Foss fata oes sok ee 13 g incrassatum ,HOsl. 6.05) i els : imstdiosum *SolmsS, ise ie ce os re) a Kaiserv Hey aris. neo she oe 34 : Kotschyanum: Ung, 2 eee 5 macrocarpum. (ROS.) Hoslig: omnes OOo. c c 47 ; madagascarense Heydt. 7. - {5 | eel eee 34 2 oblimans. Heydr. 0. 2S 8 a S) : Okamura “HOS 0 eee ete ie 30 c oncodes “Heydivo one eae ee 38 = pachydermum), Posie) tic sw tee 41 x pallescens."Fosl.)) oo 0 5 Sonica 2 oa ee 36 . papillosum) (Zan:)) Moshe ieee...) eure | 3 peruviense: (Heydr) (Hos) 4 Oe eee 28 s pinguienseHeydr ta eee 12 . platyphyllum Poslt2" 2)... as a re 38 5 polyclonum "Fos 3 33. ose) oe er 52 r ponderosum Kosh. . 3 shecs exc shes eee e proboscideum, Hos. 2.0.5, 5.4... 2] : prototypum Kosi. % cic we na oak coe ee 49 se ptychoides POS weyers) oes ie 32 5 pustulatum ((Zamour.) Foslio: . a... 1a 46 s retusumsFOsl 3c. 420 ye) ergo ens at o8), « sandvicensé Fosh . 2.40. S2ccp.cc eo ee 45 F Simile oslo ey ee er 30 < Subantarcticum Posh. .7. 20) eee oe eve ee 2 S subtenellum Fosl. 2.5.0.0. 22 sh cc. oe coe 11 tumidulum Fosl.°.° 2-Pils 6 os 50 validum ‘Fosl. .0 0.55 een eet oe ee 32 = verruicosum ‘Fos. 23.2). apse eee ee 14 é yessoense Rothpl. «G00 5 2) ence 17 Lithoporella Fos. se Se a ee ee a es 58 Lithothamnion amphiroewformis Rothpl. . :>. 2. «+ eee 17 erythreum Rothpl, .c. (3.3 3 52 Porolithon No. 2 SYSTEMATISKE BEMERKNINGER. » Mastophorampaciticas(pleydis eNOsl =...) sy seers cn a eee Melobesiawaganrerfommis: Aresch tans sie wncce oi nn se = CUIESCCHISMINOS ac eae eee Meda eeaL phen ool ree Oe ¢ E Crgnopnylie Heyden a he Coraline: Crouanei eerie esky ane ok i ECL STATS INGER als es AS re ele ee an Nee 3 OFA ROUCES ACROWEING Sana Rani ened piece eee ef OHNO ee Croan See ls ah ee ek : MUCCTOCAEDURINOS sept eee eine otic Ue co. ar Wratiail teks Ks RICO RICOLUCERIS: AA Vee een es eich sates lie Sheer z DUCT COMIC Cees rig PORE pk age ne ear FAULSG ULL CORN Seuenenet ten ane Cie ote Nis eal Met OST ecarere ion (hese rer er Oem LOM ener uti 8 ta tomers ASA i) Pe astirrieen! IN| 3564 me 00