11111
i
1
/
Lu
Jlnrttmmllu’ IltttorføøflfVr
t
HOPKINS MARINE STATION LIBRARY
OVER
HAROLD HEATH
njur. jr n m n jr. eschmæcht
PROFESSOR VED KJOBENHAVNS UNIVERSITET.
'-i- "•■Sig)@g^)tg=nrjr
l/J I
KJOBElVHAVxY.
TRYKT I BI AN CO LUNOS BOGTRYKKERI
1838.
QL+3,0.5 CG El
7/8 296
Indhold
Pa}J.
§ I. Almindelig Oversigt over Cliones udvendige Dele . 4.
§ 2. Cliones Stdrrelse . 7.
§ 3. Farve . . tt.
§ 4. Ilud . tt.
§ 5. Muskler . 13.
§ 6. Finner . 16.
§ 7. Nerver . 22.
§ 8. Oine . 24.
§ 9. Hovedets Kapper og Folehorn . 26.
§ 10. Hovedets Kegler . 29.
§11. Munden . 32.
§ 12 Spiserorshovedet . 34.
§ 13. Spiseroret og Spyttekjertlerne . 40.
§ 14. Måven og Leveren . 41.
§ 15. Tarmen . 43.
§ 16. Fordoielsen . 43.
§ 17. De indre Kjonsdele . 45.
§ ltt. Lemmet . . . . 50.
§ 19. Halskraven og Halsflippen . 54.
§ 20. Hjertet og Aarerne, Kredslobet og Aandedrættet . 57.
§21. Særegne Huulheder i Cliones Bagkrop . 60.
§ 22. Oversigt over de vigtigste Resultater af disse Undersøgelser . 61.
Forklaring over Afbildningerne . ’ . 63.
/
Digitized by the Internet Archive in 2017 with funding from IMLS LG-70-15-0138-15
https://archive.org/details/anatomiskeundersOOunse
J c i
» lohfoil
Ivjui /iVn»\ (\ j.wr’1 • '-‘-loi i''.vV)4-ov.‘i‘.i»iiO vmiui /nAy oh m« . f- ‘ uh-:-*
■ ;ii ‘,,;r - - ' ' /' :iv6 i -'j ft*ii ':s;tir. tj ScV/rr/ \
*«>£», L*..r, > . r r/ir. ( . n , 4% ?iV •>. ; .»i
*’j v ' , • l" ** , >.nS «\ i'-, u. ‘éiHtumi i hs . ( :;?.i
/
D en 24de August 1856 kom ISr. Capitain-Lieutenanl Holboll hertil fra Grønland, og overbragte mig blandt mange andre naturhistoriske Gjen- stande omtrent oO Stykker Clionc borcalisi Blandt disse vare 50 Exem- plarer, der laae i et særskilt Glas, mig især overordentlig kjærkomne, fordi de endnu havde været levende for ikke mere end 12 Dage siden, og efter den Tid omhyggeligen gjernte i Brændeviin. Hr. Holboll havde nemlig netop taget dem fra Soen ved Afreisen fra Sukkertoppen den 6te August, og besluttet at gjore et Forsog med at bringe mig dem levende. Han fodrede dem med Rensdyrkjod, eftersom han kjender Clionerne for at være graadige Rovdyr; men den 6te Dag paa Reisen vare de saa matte, at han maatte opgive Forsoget. Lykkeligviis blev Overreisen den hurtigste, som nok nogensinde er skeet fra Grønland hertil, thi den varede kun 18 Dage, og saaledes havde han dog idet- mindste den Tilfredsstillelse, at bringe mig de friskeste Clioner, der vel nogensinde ere bragte til Europa. Den hele Sommer, men især de forste 14 Dage, var jeg særdeles llittigen beskjæftiget med deres Under¬ søgelse, og havde derved den Glæde at stode paa mange nye og uven¬ tede Forhold. Siden blev Arbeidet mig vanskeligt ved forskjellige Omstændigheder, og jeg besluttede at henlægge det til det fblgende Aar i det Haab at faae nye Exemplarer til Arbeidets Fuldendelse. Men da dette Haab i Aar ganske er slaaet feil, saa troer jeg’ nu ikke længere
at burde opsætte Meddelelsen af det allerede fundne.
1 _ .
•'V tV
‘intii
„f.,
’ eO'jlfff.l < - ié
tiiirr'lw * t
i>
4
§ 4-
Almindelig Oversigt over Delene .
Jeg: holder det for hensigtsmæssigt, at begynde Beskrivelsen af Clione borealis med en Oversigt over de Dele, der vise sig udvendigen, saaledes som de efter mine Undersøgelser forholde sig.
Hovedet er skilt fra det ovrige Legeme ved en mere indsnoret Deel, Halsen ( isthmus Pallas). Sædvanligviis har det, saaledes som ogsaa PaUas *) og iCuvier 2) afbilder det, Formen af to tæt til hinanden trykkede Kugler, een paa hver Side (Fig. 1 og Fig. 9); men undertiden, og saaledes er det afbildet hos Ellis 3), seer det ud, som om denne Dobbelkugle var fortil halv afskaaren, og her forsynet med 8 A nhængs¬ ler (Fig. 2 og Fig. 8). Af disse staae de sex, som jeg kalder Hoved¬ keglerne (s, s), tre til hver Side omkring den verticale Mundaabning (Fig. 11, u) ; to derimod, som jeg vil kalde Følehornene (k), staae eet til hver Side paa Hovedkapperne (Fig. 9 a). Herunder forstaaer jeg de to store Hudfolder, der omfatte Hovedkeglernes Grundflader (Fig. 8), blive lidt efter lidt smallere benåd Middellinien saavel paa Ryg-, som paa Bugfladen, og her forenes indbyrdes og tillige heftes til Vinklerne af Mundaabningen (Fig. 8 og Fig. 11).
Den førstnævnte Form af Hovedet opstaaer derved, at disse to Kapper slaae sig over Hovedkcglerne (Fig. 14), skjule dem ogstode sammen i Middellinien, hvor de danne en vertical Længdespalte, (Fig. 9, 10 og u, p), der ikke maa forvexles med den dybere liggende Mundaabning. I\aar Hovedkapperne saaledes ere slaaede sammen, komme de to Fole¬ horn til at staae heelt foran paa Hovedet (Fig. 9 og 10), hver af dem netop i Midten af sin Sidekugle af Hovedet; men sædvanligviis trækkes
• ■ ■ «. . . .• • . 1 1 . \ 4 : 1 J J J . i i * ' , i » . ) f 1 4 f £ 4 ; i l ffl ( V j / J \ 1 \ 4 , j ( ! 4 i l> ' t F 4 ' • \ 1
*) Spicilegia X pag. 28 — 29.
a) Mémoirc sur lc C lio borealis.
*) The natural history of many curious and uncommon zoophytes. Tab. 15, hg- 9 — 10.
ile tillige ind, og deres Plads betegnes kun ved et yderst lille Hul (Fig. 10, 1).
Halsen tager sig paa Rygsiden (Fig. 5) ud som en simpel Tver- fure, som jeg’ vil hakle Nakkegruben. I denne sidde de to Gine. Den nærmest bagved disse liggende Deel er trukken noget ud i Breden som to svage Sidefolder (Fig. 4). Paa Bugsiden finder i Dybden et lig¬ nende Forhold Sted, dog saaledes, at den mere strengagtige Overgangs- deel fra Bagkroppen til Hovedet er ligesom snæret ind til Halsen ved et Tverbaand, Hnl&baandet (Fig. 6, 7, 1*), der i Midten hænger ned i en Spids, Halsflippen (Fig. 2, 4, 6, 7. k*), men selv igjen bedækkes af to trekantede, mindre frithængende Lapper, som jeg bar kaldet Halskraven (Fig. 2, 4, 9. o*). Mellem Rygfolderne og de tilsvarende Bugstrenge, der omsnores af Ilalsbaandet, har Halsdelen paa hver Side en meget dyb Grube, Axelgruben (Fig. 4), i livis Dybde Finnerne (æ*) sidde.
I Fordybningen mellem Hoved, Finne og Halskrave paa boire Side er Aabningen (Fig’. 4, 9. i*) for Lemmet , der undertiden rager meer eller mindre frem, dog kun meget sjelden i sin bele Længde (Fig. 2). I\aar Lemmet er trukket ind, hvilket er det sædvanligste, optager det den storste Deel af Hovedets Huiilhed (Fig'. 14 a*, b*, c*, g*). — Kag- ved den boire Finne er en anden langt utydeligere fælleds Aabning for Æggegangen og Sædgangen (Fig. i. t*). — Paa samme Side, endnu lidt mere bagtil og tillige noget mere ad Bugsiden, findes Gattet (Fig. 4 ved Enden af Tarmen æ).
Nakkegruben med Oinene, Rygfolderne, Ilalsbaandet med dens Flip og Halskraven samt Axelgruberne med Finnerne kan man regne til Halsens Dele, omenilskjondt aabenbart Halsegnens Grændscr ere meget ubestemte, især paa Rygsiden. Til samme Region maa Lemmets Aabning og den fælleds Aabning for Ægge- og Sædgangen regnes, hvorimod Gattet i Grunden horer til den Deel, jeg nu kommer til at omtale.
6
Bagkroppen har paa de dode Exemplarer en meget forskjellig Form, og’ da dette atter har den stiirste Indflydelse paa Dyrets Form i det Hele, saa maa dette allerede her nærmere omtales. Sædvanligviis er Bagkroppen paa alle de Exemplarer, der have været gjemte i Brænde- viin, paa et eller flere Steder noget sammensnoret, hvorved Dyrets Form betydeligen kan forandres. Undertiden synes Bagkroppen ved saadanne Indsnoringcr at være deelt i to eller tre Afdelinger; undertiden er Krop¬ pen tillige ganske skjæv; endnu oftere er kun den bageste Deel, Hale¬ enden , stærk snoret sammen og derved ganske spids. — Paa andre Ex¬ emplarer, især de mere slappe, saadanne, som allerede have været dode, da de kastedes i Brændeviin og hvis Hovedkegler for det meste heller ikke ere skjulte af Hovedkapperne, er Bagkroppens Form næsten sæk¬ dannet, nær ved Halsen tyk, cylindrisk eller buget, nærmere ved Hale¬ enden noget fladtrykket (depressus) ; forst heelt bagtil bliver Bagkroppen meget smallere og ender med en afrundet Spids. Efter venskabelige Meddelelser af Hr. Holboll , der ikke alene i en Række Aar har havt Ledighed til at see disse Dyr i Havet, men ogsaa har iagttaget dem levende i Glas med Sovand, og paa hvis sjeldne Iagttagelsesevne jeg har havt mange Beviser, maa jeg antage, at den sidst beskrevne Form omtrent er den, som Dyret har, medens det svommer frit omkring i levende Live, og det er derfor efter den, at jeg har gjort mine Teg¬ ninger. Dog maa jeg tilstaae at jeg endnu bestandigen har nogen Tvivl ifolge den Beskrivelse, som den classiske Otlio Fabricius 5) giver: 44 cauda acuminata ” og “postice in caudam ae utam , depressam , attenua- tam ”, og derfor maa henvise i denne Henseende til nærmere Undersø¬ gelser paa det levende Dyr.
Nærmest ved Halsen lindes i Bagkroppen Fordbielsesredskaberne og de indre Kjonsdele. De danne her, hvilket allerede Cuvier har an-
- - - - - — *■-— - - — = — . — . ii: . ’ • > •
5) Fauna gronlandica pag\ 33 i — 330.
7
(»•ivet, et fælled« Bundt. Dette er indesluttet af en næsten gjennemsigtig, men dog- meget stærk Hinde, formodentlig af trevlet Natur, og derved komme de til at ligge i en særegen Huulhed , som jeg vil kalde Ind- voldehuulkeden. Noget mere til koire og bagved ligger Hjerteposen. Mellem denne bg Huden ligger en anden storre Sæk, som, naar den er fyldt, breder sig langt mere ud til alle Sider. Denne tredie Sæk bar jeg kaldt Urinsækken (Fig. 4 ii*).
Hele den store bvrige Deel af Bagkroppen er ved nogle tynde, men forholdsviis stærke, Vægge afdeelt i tre Huulbeder, hvoraf enhver optager bele Længden fra Indvold ebuulKeden til Halespidsen. Af disse tre Huulbeder bar jeg kaldt den i Midten liggende mere rummelige Middelhutdheden , de andre to smallere, hvoraf der ligger een til hver Side, llandhnulhederne. Paa den Peronske Figur6) af Clione australis adskiller man disse tre Afdelinger allerede udvendigen.
* » 1 1 v* \ * i 1 . , f * i
§ 2.
Storreisen .
Længden af de medbragte Exemplarer udgjorde mellem Syy/ og næsten lyy. Ingen af dem var længere, og de længste vare tillige altid
noget smallere og mere slappe. Den stbrste Brede (af Bagkroppen) for-
• /
boldt sig til Længden som 1 : 4 eller 1 : 3, var alfsaa i det hoiesfe 4y//; men fra den ene Finnes yderstc Spids til den andens indtil 8yyy. — Ho¬ vedets Brede udgjorde noget over 2yyy; Halsens l^yyy. — Hr. Holboll
bar angivet for mig, at Storreisen bar taget noget af i Brændeviin;
.. .
iovrigt havde Excmplarerne været af sædvanlig Stbrrelse, meget storre husker han aldrig at have seet dem. Imidlertid fandt jeg dog et Exem- plar i min Samling, der to Aar tidligere er sendt mig fra det nordlige Gronland, og som var noget over lyy langt og tillige over ^y/ tykt. Alle
5) Annales du Museum Tome XV, PI. 2, fig. 5.
8
indvendige Dele vare tillige storre i samme Forhold, saa at det, skjondt det havde ligget over to Aar i Brændeviin, dog var mig til overordentlig Njtte ved den anatomiske Undersbgelse. Jeg erindrer ogsaa, for at have havt nogle andre Exemplarer af samme Stdrrelse, som jeg har sendt til Correspondenter i Udlandet. En Artsforskellighed har jeg ikke forefnnden. — Heraf skulde man næsten fatte den Formodning, at Clione bliver storre i det nordlige Gronland, ligesom den sammesteds er meget hyppigere, hvis ikke Fabricius , der netop levede i det sydligste Gronland, angav: Unciis longa et 44 linets lata pone aliilas” Disse
forskjellige Erfaringer kan jeg ikke paa anden Maade bringe i Overens¬ stemmelse end ved at antage, at Clione i levende Live i det hoieste, men sjelden, hiiver 1 1 Tomme lang, og at den i Brændeviin krymper sammen til lidt over 1 Tomme, samt at min Correspondent i det nordlige Gron¬ land netop har udvalgt de tilsendte Exemplarer for deres Storheds Skyld, og at Fabricius har angivet den allerstorste Længde, som Clione opnaaer. De aftegnede Exemplarer har jeg forstorret til \\n.
§ 5.
Farven.
I Henseende til Farven maa Fabricii Angivelse være meget vigtig. Den lyder saaledes: aCorpus gelntinosum , pellucidum , extrn nquam hyalinum, in aqua vero pcllncide coeruleum , ore et candæ extremo cocci- ncis , intestinisque coloratis transpaventibus .” Mine Exemplarer, der
havde ligget 12 Dage i Brændeviin, vare i det Hele taget rosenrode, paa Bagkroppen for det meste kun svagt, ved Halen overmaade stærkt, saa at man uvilkaarligt maatte tænke paa Benævnelsen uhæmorrhoidalis Fremdeles vare Hovedkeglernc meget stærkt rosenrode, desto stærkere altid, jo mere indtrukne de vare.
INoget mere blegrode og ganske uigjennemsigtige vare Finnerne, med Undtagelse af deres yderste bageste Ender, der vare ganske gjen-
9
nemsigtige$ men under Livet skulle Finnerne tvertimod være mere gen¬ nemsigtige end det øvrige Legeme. — Derimod faldt igjen paa Ryggen og til hdire Side af Legemet den sorte gjennemskinnende Lever og den hl egrode tætliosliggende Æggestok strax i Ojuene.
Med Undtagelse af det ingenlunde blaae men rode Skjær, stemme disse Farveforskjellighedcr med Fabricii Angivelser, og da Hr. Holboll desuden har sagt mig, at Exemplarerne, paa Finnerne nær, meget godt havde vedligeholdt de naturlige Farver, saa har jeg kunnet vove at give colorerede Afbildninger.
De indvendige Dele viste en betydelig Forskjellighed i deres Far¬ ver, hvilket vil blive nøiere angivet ved de enkelte Dele. Yed denne Fa rveforskj ellighed lettedes den anatomiske Undersbgelse overmaade meget , og saa meget desto mere maatte jeg beklage, at den forsvandt saa snart.
Delenes Afblegning gik nemlig under Undersøgelsen meget hur¬ tig for sig; maaskee vilde dette ikke være skeet om jeg havde gjemt dem i veltillukkede Glas. Tillige bemærkede jeg, at den Yædske, hvori Dy¬ rene laae, farvedes rod, og at der satte sig paa Overfladen, især nær¬ mest Randen op til Glasset, et rodt blieagligt Pigment. Dette forklare¬ des ganske naturligt ved de senere anatomiske Undersøgelser.
§ 4.
Huden.
» , . ,:L : . • i-JiG » tfjf or OBl
Huden, paa Clione er ikke ganske glat , men besat med mange smaa vorteagtige Knopper. ( Cute subdinphana , cxtus , maxime subtu.% scabritisculn obductum , Pallm). Den Ruhed, som Huden derved faaer, stader i lige Forhold til den røde Farve, den har. Den er altsaa aller- stærkest paa Halespidsen. Denne Ruhed hidrører nemlig, ligesom ogsaa
Halens røde Farve, fra en Mængde Poser eller Sække, som ere fyldte
2
10
med et rodt olieagtigt Farvestof og- staae med deres spidse Udforings- gange ud igjennem Huden.
Ved Halespidsen ere disse Pigmentsække (Fig. 27) ikke alene hyppigst, men ogsaa sldrst. Maalt med det Schieckske Mikrometer (hvormed jeg overhovedet har gjort alle de mindre Udmaalinger, der ere angivne i denne Afhandling), er deres Længde her 0,050'" — 0,085'"; deres Brede 0,050"/ — 0,040"'. De have ganske Formen af Sad;ke, hvis ene spidse Ende sidder fast i Huden , men hvis dvrige Deel sidder i det underliggende Cellevæv. I Midten har hver Sæk (Fig. 27) en Ind- snoring, hvorved den ufuldkomment deles i to Afdelinger, en tykkere storre ved Sækkens dybereliggende Ende, en mindre nærmere Huden. Paa den yderste Ende har denne mindre Afdeling en kredsrund miirk Plade, fra hvis Midte et Ror reiser sig, som aabenbart er Sækkens Udforingsgang, og hvis Længde udgjbr 0,012'". Nærmest ved Pladen er dette Ror noget kugeldannet, ellers er det smalt og spidst, gaaer med sin Spidse igjennem Huden og staaer her frem paa Legemets Over¬ flade. Bedst faaer man disse Udforingsgange at see, naar Sækkene ere trukne ud af Huden, især naar det er lykkedes at flaae Huden saa- ledes af Clione , at nogle af disse Sække blive siddende i det underlig¬ gende Cellevæv; men sædvanligen blive de siddende paa Hudens Indside, saa at den afltrukne Hud paa denne Side har et Floiels Udseende, af disse mange smaa fremstaaende Sække.
Iblandt disse store Farvesække findes andre smaa, der undertiden kun have y1^ — hines Storrelse. Paa mange Steder, hvor hine storre. ganske savnes, findes disse desto hyppigere. De store Farvesække blive nemlig længere fra Haleenden stedse sjeldnere paa Bagkroppen. Paa Halsen og Hovedet ere de igjen temmelig hyppige, men af en noget forandret Form. Især paa Halsen ere de smallere og stærkt bbiede, saa at de ofte synes at være Dobbelsække.
Disse Farvesække indeholde aabenbart den rode Olie, der sivede
il
ud af Clionerne og: svommede oven paa Vædsken. Formodentlige ere de at sammenligene med simple Sliimkjertler ( folliculi sebacei) , livis Sliim er af en mere olieagetige Natur. — Undertiden udarte de til sande Fu- runkler. Man træffer nemlige næsten paa enliver Clione , men paa geanshe forskjellige Steder, enkelte kridhvide Korn i Huden, der megeet let lade sig- pille ud som smaa coag-ulerede Klumper, og- da efterlade en lille Hule med en stor Aabning- paa Huden.
Huden paa Clione forekom mig- undertiden, seet under Mikrosko¬ pet fuld af smaa Huller af 0,007"' — 0,008'" Gjennemsnit, og- omtrent 0,050'" — 0,050'" indbyrdes Afstand. Da jeg: kun gjorde denne Iagtta¬ gelse paa saadanne Hudstykker, af hvilke Farvesækkene vare revne bort, saa maa jeg- antage, at disse Huller kom af de afrevne Kjertelgange.
Huden selv synes paa ganske friske Dyr at være ganske gjen- nemsigtig. I Brændevinen bliver den mælkehvid, og seet under Mikro¬ skopet viser det sig, at det Mælkehvide ligger i lutter fiirkantede Plader, hvormed Huden ligesom er brolagt. Disse Plader, der sikkerligen hore Overhuden til , ere omtrent 0,006'" i Gjennemsnit og staae omtrent 0,001'" fra hverandre.
Endelig fandt jeg endnu et tredie Slags smaa Korn i Huden, for det meste klumpeviis. De vare næsten kugelrunde og meget smaa, idcthbieste 0,001 5'" i Gjennemsnit. De syntes at sidde lose paa Huden, og ere maaskee ikke andet end Blodkorn.
Huden har egne Muskeltrevlcr , hvilke fornemmelig ligge paa tvers. Paa Bagkroppen blive de især tydelige ved de ovenfor omtalte
r - 1 1 [ J T '
Indsnbringer. Disse forsvinde nemlig, saasnart Huden skjæres igjen- nem, og de dybere Lag af Bagkroppen ligge da ganske slappe for Dagen, hvoraf man allerede maattc være berettiget til at antage tver- lobende sammentrækkelige Hudtrcvler, om saadanne heller ikke kunde eftervises ved umiddelbar Iagttagelse, hvilket dog virkelig er Tilfældet paa saadanne sammensnorede Steder.
2*
12
Paa mange Steder er Hudmusklernes Leie mere indviklet, saa- ledes som jeg navnligen vil komme til at omtale det ved Oinenes Region. Paa Hovedet, tildeels ogsaa paa Halsen, finder en noie Forbindelse Sted mellem Huden og det almindelige Muskellag, og man vil lieppe her kunne adskille egne Hudmuskler. Huden har ogsaa egne Nerver. Paa ganske friske Exemplarer, paa hvilke Huden endnu næsten er ganske gjennemsigtig, falde de endog ved deres rodlige Farve meget let i Oinene. Især udmærke sig to store Hudnerver (Fig. 4 w*, w*), der komme frem af hver Axelgrube og forene sig paa Siderne og paa Bug¬ fladen af Bagkroppen.
Hudens Blodkar har jeg ikke kunnet forftilge.
' V • t i Orr •' 3 f ' ■ • l , ,
Nærmest under Huden ligger et Cellevæv , som i de forskjellige Egne er meget forskjelligt. Paa hele Bagkroppen findes det rigeligt, og det er i det, at de store Farvesække ligge; ligesom det ogsaa er ved det, at Huden paa hele Bagkroppen saa let lader sig trække af. — I storste Mængde findes det imidlertid paa den hoire Side i Omegnen af Hjertet, og der hvor desforuden Urinsækken ligger.
Paa Finnerne er Cellevævet under Huden ikke saa rigelig til¬ stede; og paa Halsen og Hovedet er det saa kort, at Huden sidder meget fast til det underliggende Muskellag. Ted at flaae Huden af fra Bagkroppen af, opstaaer Vanskeligheden paa Rjgsiden altid omkring Oinene, paa Siderne i Axelgruberne , og paa Bugsiden ved Halskraven. Paa Brænde viinsexemplarer er dette Cellevæv almindeligviis gjennem- trængt af den Vædske, hvori de have ligget, og paa de Steder, hvor Cellevævet er rigeligt tilstede, staaer Huden poseagtigt frem, eftersom disse Fremstaaenheder skarpt begrændses overalt hvor Huden ligger tættere til de underliggende Dele, eller hvor Hudmusklerne ere sammensnorede.
15
§ 5.
Musklerne .
Musklerne hos Clionc danne fornemineligen et eget Lag, der kun adskilles fra Huden ved det under denne indskudte Lag Cellevæv. Dette Muskellag omslutter hele Bagkroppen næsten som en Sæk, (hvil¬ ket ogsaa Cuvier angiver7), men paa Halsdelen og paa Hovedet oploser det sig for storste Delen i mange enkelte Muskler.
Paa friske Brændeviinsexemplarer seer man disse Muskler over- maade tydeligt gjennem Huden; men paa de levende Dyr skidle Musk¬ lerne selv være lige saa gjennemsigiige som Huden, og altsaa kjendcs lige saa lidt som paa de Exemplarer, der have ligget længere Tid i Brændeviin og hvis Hud ogsaa er bleven ganske uigjennemsigtig.
Cliones Muskler have, ligesom Bloddyrenes overhovedet, et senet Udseende. Ved et vist Indfald af Lyset vise de en vis Giands, men dog kan man, især paa Hovedets Muskler, ofte endnu skjelne mellem Musklerne og deres mere giindsende smalle Sener.
Længdemusklerne ere aldeles overveiende i Muskellaget. De have tildeels Form af Baand, idet deres Brede betydeligen overgaaer deres Tykkelse. Dog forlohe de ingenlunde ganske lige eller udeelte bagfra fortil, men forbinde sig tvertimod meget hyppigen med hver¬ andre, saa at de i Grunden danne en Fletning, i hvilken kun Længde¬ trevlerne have en betydelig Overvægt. — Middelliuulheden, og endnu mere Indvoldehuulheden, bliver næsten ganske indsluttet af dette Muskellag. Paa Siderne af Bagkroppen ligge Længdemusklerne derimod langt mindre
1') Celle ci (la seconde tunique) qui double absolument la premiere, est plus épaisse, & présente des fibres musculaires longitudinales tres-sensibles , qui viennent de deux faisceaux principaux, attachés aux cotés du cou. L’effet de ces fibres doit étre de raccourcir l’enveloppe générale du corps, & de la rapprochcr de la forme sphérique. Mém. sur le Clio, pag. 6.
u
tæt, og- foruden nogle enkelte Trevler langs Siderandene af Bagkroppen, have Randhuulliederne kun en yderst svag Muskelbeklædning.
Bagkroppens Muskellag er allerede angivet at være skilt fra Hu¬ den ved et rigeligt Cellcvæv. Med de underliggende Lag er det deri¬ mod tildeels forenet meget noie, saa at der udkræves nogen Omhyggelig¬ hed for at skille det fraMiddelhuulkedensog Randhuulkedernes tynde Vægge, og næsten ikke mindre for at skille det fra Indvold elmulhedens ulige stærkere Hinde, eftersom det hænger endnu fastere til denne, ja ved sine Trevlers baandagtige Form næsten udgjor en fuldstændig muskulos ydre Hinde omkring den.
I IVærheden af Halsregionen ordne Muskeltrevlerne sig paa en mere bestemt Maade. Paa Siderne af Kroppeu, lidt nærmere ved Ryg- tladen, vige de ud fra hverandre, saa at tler opstaaer et bagtil spidst, ved Hovedet mere bredt Mellemrum paa hver Side, i hvilket Musklerne mangle, og hvorved Muskellagets Ryg- og Bugmuskler blive bestandi- gen mere stærkt adskilte fra hverandre hen ad Hovedet til. Dette Mel¬ lemrum vil jeg kalde Muskellagets store Sideaabning. Den danner Gjennemgangsstedet for flere Dele. Nærmest ved Hovedet for Finnen (afskaaren Fig 4 æ*), bag ved den for de ovenfor omtalte to store Hud¬ nerver (Fig. 4 w*, w*)j men paa hoire Side desuden nærmest ved Fin¬ nen for Ægge- og Sædgangens fælleds Udforingsgang (i*) og atter mere bagtil for Endetarmen (æ). Ved dens bageste Krog, ligeledes paa hoire Side, men mere i Dybden, ligger Hjerteposen. Disse forskjellige Dele ere i den hoire store Sideaabning igjen adskilte ved egne paa tvers fra Ryg- til Bugsiden gaaende Trevler, hvorved denne Sideaabning altsaa selv igjen afdeles i flere mindre. Nærmest ved Hovedet er det aaben- bart disse Sideaabninger, der danne Axelgruberne.
Af det hidtil Fremsatte folger nu, at Hovedet paa hver Side er skilt fra Bagkroppen ved en dyb Grube, Axelgrubcn , men at derimod paa Ryg- og Bogsiden Overgangen skeer mere gradeviis ved Ryg- og
Bug-musklerne. Dette gjelder især paa Ryg-siden, hvor Musklernes Ryg- streng-e næsten g-aae broagtigt over fra Bagkrop til Hoved.
Paa denne broag-tig-e Overgang af Rygstrengene kunde man igjen adskille disse i de midterste og yderste Trevler. Her findes nem¬ lig ogsaa to smalle Mellemrum mellem Muskeltrevlerne, eet paa hver Side, og i hvert af dem begrændses atter et lidet Sted ved nogle skraat- lobende Tverfibre. Disse to smaa Sideaabninger mellem Muskelfibrene paa Halsens Rygflade tjene til Gjennemgang for Nerverne i Giet. Paa friske Brændeviinsexemplarer , hvis Muskelfibre give et hvidt Skjær fra sig, stikke disse Mellemrum meget tydelig frem som sorte Pletter, paa hvilke Oinene ere overordentlig let kjendelige ved de coagulerede Lind- sers kridhvide Farve.
Bugmusklerne forholde sig paa Halsdelen temmelig forskjelligt fra Rygmusklerne. De ere mindre trukne ud i Breden og danne to næsten runde Strenge, der ere ligesom snorede ind til Kroppen. Denne Indsnoring kan maaskee hidrore fra de meget stærke Tvermuskler, der her ringformigt omgive disse Bugmuskelstrenge (Fig. 7), og atter selv omfattes af Halsbaandet (Fig. 7. 1*) med dets Halsflip (Fig. 7. k*).
I Hovedet nærmest ved Halsen ere samtlige Muskelknipper noiere forenede indbyrdes og til Huden 5 men fra dette Sted af dele de sig i mange Sener, hvilke, ved deres meget forskjellige og dog symmetriske Fordeling til Hovedhuulhedens Vægge og til Munden, men især til Kapperne, Keglerne og Folehornene, frembyde et lige saa indviklet som smukt Billede for Iagttageren.
Den stbrste Deel af Musklerne bestaaer altsaa af Længdefibre, der forldbe i hele Legemets Længde og i Hovedet gaae over i Sener, hvis Forlob til de forskjellige Dele af Hovedet meget tydelig kan for- folges. Vanskeligere er det, naar man derfra gaaer tilbage ad Halen til, at bestemme, hvorledes Musklerne her forholde sig. I det Hele taget
16
træde de lier stedse nærmere sammen, og: ligge sækformigt omkring Halespidsen; dog naae formodentlig flere af dem ikke til Halespidsen, men smelte sammen med andre Muskeltrevler.
[j » •
Det er allerede anfort, at der, foruden disse Længdetrevler og deres skraae Forbindelsestrevler, ogsaa findes Tvertrevler i dette Muskel¬ lag, der paa visse Steder, især paa Halsen, omgive Længdetrevlerne ud¬ vendigt. Ikke mindre tydelige ere disse ydre Tvertrevler paa Hovedet; men foruden dem findes baadc paa Hovedet og paa Halsen, maaskee ogsaa paa Bagkroppen, et dybere Lag Tvertrevler indenfor Længdetrevlerne.
§ 6.
Finnerne (Fig. 2, 4. æ * , æ* og Fig. 5).
Efter Musklerne fortjener Cliones Svbmmeredskab forst at komme i Betragtning. Finnerne eller, som de sædvanlig kaldes, Fingerne have hos Clione det saare Cliarakteristiske, at de ere forenede ved en smal Middeldeel, der gaaer tvers igjennem Dyret, ja, at de tilligemed denne i Grunden kun danne eet Heclt, som man kan kalde Svommered- s håbet. Mærkværdig er den Lighed, som dette har med den noksom bekjendte gronlandske Dobbelaare, der bruges ved Cajakkerne; thi med Ilaandgrebet er netop den i Kroppen skjulte Middeldeel at sammenligne, de synlige Finner forestille begge Åarernes bredere Endestykker.
Formen af Svommcretlskabet er maaskee temmelig forskjellig hos det levende Dyr og hos det dode ; eller rettere , da det er et saare kraf¬ tigt og blodt Muskelredskab, saa kan det vistnok bevæge sig og foran¬ dre sig med en Hurtighed og Mangfoldighed, som man neppe ved Be¬ tragtning af det dbde Dyr kan gjoré sig den rigtige Forestilling om. Dette er jeg saa meget niere tilboielig til at antage, som alle de Omrids, jeg har gjort af Finnerne efter mine Exemplarer, ikke have villet tilfreds¬ stille min Yen Hr. Holboll. Især paastaaer han, at Finnerne paa det svømmende Dyr slet ikke have spidse, men ganske afrundede Hjorner.
17
Ilske heller har han nogensinde lagt Mærke til den hageste trekantede Flig (Fig. 5. c) paa hver af dem. Da imidlertid denne findes paa .alle mine Exemplarer, saa kan dette vel kun forklares deraf, at denne tre¬ kantede Flig er saa overordentlig tynd og paa det levende Dyr ganske gjennemsigtig. Jeg har derfor ladet disse bageste Flige blive paa mine Tegninger, rnenj efter min Vens Opgivende, gjort Vingernes Hjorner mere afrundede, end de vise sig paa mine Brænd eviinsexemplarer, naar Finnerne spredes ud.
Det er allerede bemærket, at Cliones Svbmmercdskab kan deles i den smallere Middeldeel og de to Sidedele eller Finnerne. Paa Middel¬ delen kan man atter adskille den midterste i Legemets Dybde skjulte Deel (Fig. 5. o), der er — i'" bred, og Finnernes Rodeler (Fig. 5. m, m), der ligge udenpaa Legemets Overflade, men dog dybt skjulte i Axel- gruberne. — Hele Middeldelen dannes ved to Indsnit mellem Finnerne, nemlig et forreste eller Rygindsnit (Fig. 5. a) og et bageste eller Rug¬ indsnit (Fig. 5. b).
Udmaalingerne af disse Dele vare paa mit storste Exemplar folgende. Mellem begge Finnernes Endespidser, altsaa den storste Brede af Dyret overhovedet, var 8"', hvilket dog vel er meget foranderligt. Det forreste Indsnit var paa tvers 5^//y, men dets Grendser ere ikke bestemt at angive; det bageste næsten 5/y/. Hver Finne var forfra bagtil i den storste Brede, nemlig indtil den yderste Spids af den bageste tre¬ kantede Flig, 4'". Dybden af det bageste Indsnit var 2//y, af det for¬ reste 1'"; Afstanden mellem begge, eller selve Middeldelens Brede forfra bagtil, I'". Paa de ovrige Exemplarer vare imidlertid Finnerne forholdsmæssig kortere forfra bagtil, og saaledes ere de ogsaa afbildede.
Paa hver Finne er en forreste og en bageste Rand, Forlængelser af det forreste og det bageste Indsnit; men da den bageste Rand er trukken ud i en Spids, den gjennemsigtige trekantede Flig, saa kan man
atter adskille en bageste ydre (Fig. 5. d — d) og en bageste indre Rand
3
18
(Fig. 5. e — e). Af Finnernes Flader ligger den ene opad og bagad, støttende sig mod Bagkroppens her stærkt convexe Bugflade j den anden nedad og fortil eller dreiet noget mod Hovedet.
Hele Svommeredskabet bestaaer af to fuldkommen eens byg¬ gede Lag, der ved Banderne gaae over i hinanden, men iovrigt kun ere forenede ved Cellevæv. Hvert af disse Lag bestaaer atter af Huden og af to Lag sig krydsende Muskeltrevler. De nærmest ved Huden liggende Muskeltrevler forlobe nemlig næsten parallele fra Mid¬ deldelen af skraat udad og fortil j de dybere liggende forlobe ligeledes næsten parallele indbyrdes, men fra Middeldelen af skraat udad og noget bagtil. Hine nærmest Huden forlobende Muskeltrcvler ville vi, saavel ved den overste som den nedersfe af Finnernes Flader , kalde de opsti¬ gende, disse de nedstigende. — I det egentlige og skjulte Middelstykke ligge alle Trevlerne paa tvers og meget tæt sammenpakkede, men i Fin¬ nernes Rodder begynder deres Divergents. De nedstigende Trevler lobe for stiirste Delen parallelt med den forreste Rand, dog saaledes at alle naae til den bageste ydre Rand, og de bageste af dem til den trekantede Flig, livor de ere langt stærkere spredte ud fra hverandre.
— De opstigende Trevler gaae deels til den forreste, deels ligeledes til den bageste ydre Rand.
Ved stærk Forstørrelse viser det sig, at hver af de hidtil beskrevne Trevler egentlig er et Trevle knippe ^ der bestaaer af omtrent 20 enkelte Trevler, hvilke maaskee maae ansees for Grundtrevlerne. For Kortheds Skyld vil jeg dog i det Følgende benævne disse Trevleknipper: Trevler. De fleste af dem synes under deres Forlob at spalte sig i to Grenej og heelt ude ved deres yderste Ender lose de sig alle op i deres Grundtrcv- ler, hvilke vige gaffelagtigt ud fra hverandre. Under den til Tegningen anvendte Forstørrelse have kun enkelte af disse Grundtrevler kunnet angives.
— Imidlertid synes enkelte Trevler, især de midterste, ofte at kunne for¬ følges fra den ene Ende af Svommeredskabet til den anden. Om de
19
Trevler, der ligge nærmere ved den forreste og1 den bageste Rand, lader dette sig rigtignok ikke bestemt eftervisej men idetmindste synes alle Trevlerne at gaae over i Middelstykkets Tvertrcvler, eller at kunne kaldes disses Grene, og derimod .aldeles ikke at hænge sammen med Legemets ovrige Muskler.
Krydsningen af de op- og nedstigende Trevler skeer i skjæve Vinkler, saaledes, at begge Finnernes Flader frembyde et meget regel¬ mæssigt IVetværk af skjæve fiirkantede Masker. Dette IVet kan paa Brændeviinsexemplarer sees med blotte Oine, med Loupen bliver det overmaade tydeligt. Hver Maske er omtrent 0,080'" i Diagonal, hver Trevl 0,025"', og hvert Mellemrum mellem to Trevler 0,030'".
At tælle Trevlerne er, uagtet deres Regelmæssighed, af flere A arsager vanskeligt. Reels kan man ikke let skille de to Lag af Finnerne fra hinanden uden at beskadige dem, og, har man begge Lagene af op¬ og nedstigende Trevler under Mikroskopet paa eengang, saa blander man dem meget let sammenj deels er det heller ikke altid udforligt at faae hele Finnen udbredt under Mikroskopet. Jeg kan derfor kun paa¬ tage mig’ at give en temmelig nbiagtig Talangivelse af disse Trevler. De opstigende forekom mig altid at være færre, nemlig 48, medens de nedstigende udgjorde 58. Denne Forskjel i Tallet taler imod en Iagt¬ tagelse, som jeg nogle Gange troede at gjbre, nemlig at hver Trevl i Middelstykket dcelte sig gaflelagtigt i en op- og en nedstigende Trevl i Finnernes Rbdder.
I det midterste eller inderste Cellevæv i Finnerne forlobe 4 eller 5 stærke Nerver i mange Vindinger, og oplose sig i utallige min¬ dre Traade.
Ogsaa har jeg fundet en ikke ubetydelig Rar green, der fra Hjertekammeret steg op til Middeldelen af Svommeredskabet, gjennem- borede denne midt i det bageste Indsnit, og deelte sig for hver Finne.
3*
20
Dog maa jeg allerede her beklage, at jeg ikke har kunnet forfolge de mindre Kargrene med Bestemthed.
Allerede Pallas beskriver Finnerne meget træffende med folgende faa Ord: 6i Aliformia , ab isthmo (Halsen) lateraliter extensa , horizontalia , ovato-subacuta , cxtenuata , carnoso - membranacca , longitudinaliter atque decussatim fibrosa ,” og senere: “fibræ in alis decussatæ , vel subtilitcr reticidatæ’\ Fabricii Beskrivelse forekommer mig mindre træffende: uAlæ reliquo corpore solidiores submembranaccæ , planatæ , kast latiore , versus apicem acuminatce in figur am fere triangularern , margine postico tamen parum arenato , longitudinaliter subtilissime striatæ
Et paafaldende forskjelligt Resultat gav Cuviers Undersogelsc. Hans Ord ere folgende: a// n’ es£ moins certain , gti elles (Finnerne) /tu tiennent lieu de branchies. Leurs faces , uites rm microscope , présentent un réseau de vaisseaux si régulier, si serré ty si fin , yu’iV ti’es£ po^- r/e douter de cette destination : leur connexion avec les vaisseaux intericurs et le cocur , confrme d’ailleurs cette idée (Cuv. Mém. sur le Clio pag. 5).
Da Cuvier kun havde gjort de her meddeelte Iagttagelser paa et eneste Brændeviinsexemplar, og da han, foruden det angivne Karnet, ikke anfbrer noget om det netformede Muskelvæv, saa kan der neppe være Tvivl om, at det jo er de sig krydsende Muskeltrevler, hvorom han taler. Da han fremdeles, ved at anfore Forbindelsen mellem Finnerne og Hjertet, aabenbart mener det store Kar, jeg har omtalt og han har afbildet og kaldet iila principale veine des branchies ”, men dette staaer i Forbindelse pied Hjertekammerets Spidse, ikke med Forkammeret, saa er det afgjort, at denne Forbindelse ikke, som han siger, bekræfter hans Mening, men tvertimod paa det Bestemteste modstrider den. Det er altsaa, trods den ubetingede Sikkerhed, hvormed den ellers saa noi- agtige og forsigtige store Iagttager udtaler sig, vist, at han har taget feil, og at det er paa Tiden at tilbagekalde den paa hans Autoritet
21
næsten ganske almindelige Mening, at Clioncs Finner skulde være Gjeller tillige, hvorom dog allerede Enkelte, navnligen Blainvillc , have yttret bestemt Tvivl. — Til min store Glæde har jeg nylig paa et andet Bloddyr fundet et meget lignende bygget Svommeredskab. Dette er nemlig Carinarins Finne, i hvilken det dobbelte Lag af parallele Trevler, Krydsningen af begge Lagene i skjæve Vinkler og’ Trevlernes Net af skjæve fiirkantede Masker netop er ligesom hos Clione. Endydermere horer jeg af Hr. Dr. Bendz , der i Neapel har havt Ledighed til at iagt¬ tage Caruiaria i levende Tilstand, at ogsaa dens Finne da er ganske gjennemsigfig, og at Muskelnettet forst bliver kjendeligt efter Dbden. Altsaa ganske som hos Clione.
Jeg har endnu at beskrive, hvorledes Clioncs Svommeredskab staaer i Forbindelse med de bvrige Dele.
Svommeredskabet gaaer tvers igjennem Cliones Halsdeel, navn¬ ligen mellem Muskellagets Bugstrenge og Rygsfrenge, saaledes at dog kun det egentlige Middelstykke, i hvilket alle Trevlerne ligge paa tvers, er aldeles skjult i det Indre, hvorimod Finnernes Ilodder ligge i Dybden af Axelgruberne. Finnerne ere ikke ganske plane ; men deres bverste Flade, der ligger mod Bagkroppens Bugflade, er noget convex; deres nederste og forreste noget concav. Dette Forhold sees især paa deres Gjennemsnit (Fig. 4. æ*). Den trekantede bageste Flig ligger altid mod Bagkroppens Bugflade, og det Indsnit, som jeg hidtil har kaldt det bageste, kan meget passende hedde Bugindsnittet, det forreste Rygindsnittet.
Jeg ansaae det længe for en Selvfolge, at Finnernes Muskler maattc staae i Forbindelse med det bvrige Legemes Muskelsystem 5 men Erfaring bekræftede dette ikke. Kun een Gang troede jeg at see nogle meget svage Muskeltrevler fra Halsens Tvertrevler stige op paa Svomme- redskabet; iovrigt er det vist, at det hele tvert igjennem Dyrets Hals gaaende Svommeredskab kun ved Nerver, Kar, Cellevæv og Huden er forbundet med det bvrige Legeme.
22
Da Svommeredskabet gaaer tvert igjennem Halsdelen, maae alle Dele, der stige fra Hovedet til Bagkroppen eller fra denne til hiint, enten gaae under det og altsaa ligge i det bageste eller Bugindsnittet, eller over det og altsaa ligge i det forreste eller Rygindsnittet (see Fig. 15). Under det ligger imidlertid l;un en Ose af det rordannede Lem (c), som egentlig ikke kan henregnes enten til de fra Hovedet til Bagkrop¬ pen eller fra denne til hiint stigende Dele. Over Svommeredskabets Middeldeel derimod , altsaa i det forreste eller Rygindsnittet , ligger den storste Deel af Nervesystemets Gangliekjede og de Dele, der netop her gaae igjennem denne Kjedes Ring, nemlig Spiseroret tilligemed de to Spyttekjertler.
At Clionerne ved Hjelp af deres Finner bevæge sig frem i Tan¬ det, deri ere alle Iagttagerne enige. Hr. Holboll siger mig, at deres Bevægelser derved ikke ere meget stærke, og at Halen tillige bruges som styrende. Ted Synet af Clionerne tænker Gronlænderen paa sine Sælhunde, og hans Benævnelse u Atnursnk ” betyder en tilkommende Sæl¬ hund*). — Meget almindelig skulle Clionerne bolde sig opreiste i Tandet med Hovedet tæt til Havets Overflade, og Finnerne tillige uafbrudt i en zittrende Bevægelse. Ted klar stille Luft vise de sig ofte saaledes pludselig i Millioner, og forsvinde ved indtræffende stormende Teir ofte lige saa pludseligt. At Bevægelserne af deres Finner kunne være meget vedholdende er overmaade sandsynligt; men hvorvidt vi skulle tænke os Clionerne uafbrudt svommende i Tandet, vil længere henne blive om¬ handlet.
§ 7.
Nerverne .
Cliones Nerver ere overmaade lette atfforfolge, eftersom de ikke alene i Almindelighed ere meget tykke, men ogsaa meget ioinefaldende
*) Af “Atak’% Pkoea groenlandica , ligesom f. Ex. Nivertaursak, en Kjobmandsassistent eller tilkommende Kjdbraand, af iNivertok, en Ejdbmand.
23
ved en rod Farve, saalænge Exeniplarerne endnu cre friske. Det er imidlertid ikke min Hensigt, at beskrive alle de enkelte IVerver i denne Afhandling1, men kun at udhæve nogle af deres vigtigste Forhold.
Halsringen (Fig. 28, seet fra Bugsiden) ligger i Halsdelen paa Svommeredskabets Middeldeel, eller i dets Rygindsnit. Den bestaaer af 8 stbrre og 2 mindre Ganglier. Ethvert af disse er indsluttet i en gjennemsigtig Hinde, og bestaaer meget kjendelig deels af en rod, deels af en hvid IVervemasse. Jeg er overbeviist om, at man her vilde kunde opnaae, at udgrandske den egentlige Sammensætning af Bloddyrenes Ganglier.
Af Halsringens 8 stbrre Ganglier ligge de to forreste (1) tæt ved hinanden paa Spiserorets Rygside, altsaa over dct$ de to bageste (4) ligeledes tæt ved hinanden, men under Spiseroret. Af de tire midterste Ganglier ligge to (2, 5) paa hver Side af Spiseroret tæt paa hinanden, saa at de ved forste Oiekast, sete fra Bug- eller Rygsiden, ikke let kunne adskilles, men tage sig ud som et enkelt langagtigt Ganglion.
Ved deres Forbindelsesgrene danne de 8 Ganglier en dobbelt Ring, thi ogsaa de to Sidepar ere forenede ved en Tvergreen, der gaaer tvers over Spiserorets Bugside.
Halsringens Vidde forfra bagtil fandt jeg 0,3"'; de to forreste store Ganglier havde 0,2y// i Gjennemsnit; de to mellemste Par vare om¬ trent lige saa store, de to bageste Ganglier noget mindre.
Foruden de 8 store Ganglier har Halsringen endnu et lille (5) paa den ydre Side af hvert af de forreste Ganglier, forenet med disse ved en 0,04"' lang Forbindelsesgreen. Disse smaa Gangliers Gjennem- snit er 0,03'".
IVervernes Udstraaling synes i det Hele taget altid at skee fra de nærmeste Ganglier. Fra de forreste Ganglier forsynes alle Hovedets Dele og Oinene, fra de to Sidepar især Finnerne, og fra det bageste Par hele Bagkroppen*
24
En egen sympathisk Nerve har jeg ikke fundet, men, som jeg maa tilstaae, heller ikke sbgt efter med tilstrækkelig Vedholdenhed, forend Farvernes Blegnen gjorde denne Undersogelse al for vanskelig.
Blandt Nerverne fra det forreste Gangliepar fortjene især de til Mundkuulhedens Dele og de til Oinene særskilt at beskrives 5 hine ville imidlertid bedst blive det ved selve Mundkuulhedens Beskrivelse. Til hvert Oie gaae lo Nerver fra det forreste Ganglion paa samme Side. Den ene af disse Nerver svulmer, l.yyy fra dette Ganglion og lidet længere fra Oiet, selv op til et lille Ganglion (6), der er 0,085//y langt og 0,065yyy bredt, og maaskee maa betragtes som et Seenerveganglion. Skjbndt • meget lille, er det dog ved sin hvide Farve meget let at finde, selv uden F orstorrelsesglas.
§ «•
Oinene. (Fig. 29.)
Oinene ligge i Nakkegrubens Dybde (Fig. 3). Deres gjensidige Afstand er ^yyyj fra Halsens Siderand ligge de ^yyy. Rundt omkring dem er Huden trukken dybt ind, saa at i selve Nakkegruben atter hvert af dem har sin egen lille Grube. Det lykkes heller aldrig, at flaae Huden af paa dette Sted med Oinene vedhængende, og det er vanskeligt nok at klippe disse af til nærmere Undersogelse. Man maa altsaa helst lade Præparationen gaae ud fra de indre Dele og tilsidst forsigtigen losne Muskellaget, een Trevl ad Gangen, for at faae Huden af Nakkegruben med Oinene og deres Nerver ganske isolerede.
Hvert Oie (Fig. 29) har Formen af en noget bbiet Cylinder med runde Ender. Hele Oicts Eængde udgjor ^yyy, Breden Den for¬
reste runde Ende, den gjennemsigtige Hornhinde, staaer betydelig frem over Hudens Overflade, nemlig sV"* Ved gjennemgaaende Lys adskil¬ ler man under Mikroskopet adskillige Dele i det Indre af Oinene. Deres mellemste Trediedeel er sædvanligviis ganske mork, den forreste og
25
bageste gjennemsigtig; hvorved jeg dog maa gjore opmærksom paa, at disse Undersøgelser ere gjorte paa Brændeviinsexemplarer, og at det altsaa er meget muligt, at ogsaa den bagesle Deel af Oiet er mork, eller beklædt med et sort Pigment, der er revet lost efter Doden. I den forreste Deel af Oiet kan man meget tydelig kjende en mindre gjennem- sigtig Kjerne, aabcnbart Lindsen. Jeg bar gjort flere Forsog paa, at tage denne ud af Oinene, men det vilde aldrig lykkes mig uden ved at knuse Oiet, og dermed ogsaa Lindsen. iuvUw *
Huden omkring Oinene er rigeligen forsynet med egne meget \ tynde Muskeltrevler, der, om jeg ikke tager feil, forløbe i 5 forskj ellige Retninger. Det er imidlertid ikke let at faae disse tydelig at see, fordi man sjelden faaer aftaget det egentlige Muskellag uden tillige at beska¬ dige disse Muskler. Jeg vilde være tilboielig til at antage, at disse egne Hudmuskler omkring Oinene kunde tjene som Oienlaag, hvis ikke Oinenes stærke Fremragning syntes at tale derimod.
Oinene ere lette at finde paa alle Exemplarer af Clione , naar man forst kjender deres Plads. Paa friske Brændeviinsexemplarer maa man endog strax blive dem vaer, eftersom de stikke stærkt af som to hvide Smaakorn (de coagulerede Lindser) paa en mork Grund, der atter er omgivet af de lysere Muskler. Maaskee ere de idige mindre tydelige paa levende Exemplarer, medens baade Lindserne og de deres morke Grund begrendsende Muskler endnu ere gjennemsigtige, og deraf maa det maaskee forklares, at Fabricius ikke bar lagt Mærke til dem. Paa ældre Exemplarer ere de almindeligviis noget skjulte derved, at Huden omkring dem er svulmet op, hvorved hele IXakkegruben, men især begge Oiengruberne komme til at ligge meget dybt. I denne Til¬ stand har den Clione været, som Peron har afbildet*).
Omendskjondt man allerede flere Gange har tilskrevet Clione
*) Annal, du Museum, Tome XV, PI. 2, lig. 5.
4
26
Oine, synes dog- alle Angivelser derom, naar man undersoger dem noget nbiere, at beroe paa Feiltagelser, især paa den, at man har boldt de ikke beclt indtrukne Folehorn for Oine. Dette gjelder f. Ex. naar Cuvier anforer, at Figuren hos Phipps synes at antyde Oine, idetmindste hvis den tilsigtede Figur er den, som staaer hos Ellis *). Den Peronske 4dc Figur**) viser Folehornene i en ganske lignende Tilstand. — Det Samme maa jeg antage om Blainvilles Angivelse i Dictionnaire des Scien¬ ces naturelles Artikel Clio. uCctle tete ”, siger han, uoffre latcralement et en dessus deux yeux bien distinets fy assez grands ” Denne Angi¬ velse passer i Henseende til Stedet slet ikke paa Oinene, men kun paa Fblekornene, om hvilke der ellers i Beskrivelsen slet ikke tales. — Kjen- der man forst Oinenes Plads, saa vil Enhver, der kun har eet eneste Ex- emplar at eftersee, let overbevise sig om deres Tilstedeværelse.
Foruden Oinene har Clione endnu to Sandseorganer i Folehor¬ nene, hvilke bedst kunne beskrives tilligemed Hovedets Kapper.
§ 9-
Hovedkapperne og Folehornene,
Hovedets almindelige Forhold ere angivne ovenfor. Jeg vil endnu tilfoie Pallas’s meget træffende Beskrivelse. “C aput contractum subgloboso- didymum est , lobo vel utroque vel alterutro , imo quandoque neutro , antice papilla carnea (Folehornene) acuta mueronata. Qui lobi sunt proprie præputia duo (Kapperne) crassa , carnea , hemisphærica , contractilia , bast coadunata , c quorum interiore latere emergunt tentacula (Keglerne) tria carnosa , conica , æqualia , quæ ori utrinque adstant fy contracta in præputio tota diliteseunf ’***).
*) Natural liistory of Zoophytes Tab. 15. — (“A voyage towards the Nortli Pote by C. 1. Phipps, London 1774” indeholder ingen Afbildning af Clione.)
**) 1. c.
***) Spicilegia X pag. 28.
27
Vi ville nu betragte Hovedet lidt noiere i den Tilstand , hvor Kapperne ere slaaede over Keglerne, Folehornene enten udstrahte eller indtrukne (Fig. 9). Dets Brede udgjor da 2/;/, dets Længde 11'", dets Tylshelse (fra Ryg- (il Bugsiden) l-l'". Enhver af de to Kugler (lobi Pallas , buccæ Fabricius ) , hvoraf Hovedet er dannet, synes, noiere be¬ tragtet, atter at bestaae af to Kugler, som man maatte tænhe sig stærht trykkede mod hinanden. Den af disse som ligger fortil (a, a) er min¬ dre; den anden (b, b) storre. Disse bageste storre Hovedkugler ere blivende. De indeslutte en stor Huulhed, Hovedhmilheden (Fig. 14), der for storste Delen er opfyldt med Lemmet, for den mindste Deel og i Midten af Munddelene, Spiseroret og Spyttehjertlernc (see Fig. IS). De forreste mindre Hovedkugler fremkomme derimod kun derved, at Huden som to Kapper, een fra hver Side, eller som en dobbelt For¬ hud (efter Pallas’s meget træffende Sammenligning), slaaer sig over Keglerne (see Fig. 14).
Hver af disse to forreste eller mindre Hovedkugler har heelt fortil en temmelig plan Flade (Fig. 10), i hvis Midte enten findes et Fblehorn (k) eller dets Hul (1). Disse to forreste Flader adskilles ved en vertical Længdespalte (p), og nærmest ved denne reise de sig lidt i Veirel som to fremstaaende Læber (o, o). Paa Siderne ere de forreste Hovedkugler gjennemsigtige, her forlænger den store Hovedhuulhed sig op i dem (Fig. 14. m), og her indeholde de en med lidt gjennemsigtig Vædshc fyldt cellet Masse. Ad Middellinien til ere de derimod rode (orc coccinco Fabr.J. Dette hidrorer fra de her indesluttede Hovedkegler (see Fig. 14); thi disse ere allerede i og for sig stærk rode, men blive det endnu mere ved deres Sammentrækning.
Imellem hiin gjennemsigtige og denne rode Deel af de forreste eller smaa Hovedkugler lindes Fbleliornene , eller Sidetentaklerne ( Papillæ carneae Pallas , tentacula frontalia Fabr.J. De ere omtrent 1"' lange, ved deres Grundflade J'", men ved Spidsen kun brede, cylindriske,
4*
28
biode Legemer med afrundet Spids. Deres Overflade, viser sig selv ved stærlt Forstorrelse glat. De ere hule, og deres Huullied staaer 1 For¬ bindelse med Hovedhuulheden , saa at man fra den aabnede Hovedhuul- hcd kan kigge iud i dem gjennem en Aabning, der ogsaa tjener til Gjen- nemgang for idetmindste 3 Længdemuskler, eller Muskelsener, og en tyk Vervegreen. Senerne sætte sig fast keelt oppe ved Folebornenes Spidser, saa at disse, ved Musklernes Sammentrækning, maae krænges ind, og, netop ligesom Snegleliornene , reent forsvinde udvendig, kun efterladende et hoist ubetydeligt Hul (quæ prorsus retrahi possunt , im- pressionem relinquentia Fabr.J , der betegner deres Plads, men liggende indvendig i Hovedhuulheden krængede og dreiede indefter. De ere meget rigtigen angivne halvt indtrukne paa den Ellisske Figur (1. c. tab. 15), og i denne Stilling af IVogle anseet for Oine. De deres Plads betegnende Huller har Cuvier afbildet, men meget for store og for langt nede paa Siderne af Hovedet. Sædvanligviis ere de saa yderst smaa, at man sikkerligen ikke vil finde dem, uden at kjende deres Plads i Forveien. Cuvier havde den hoist urigtige Forestilling, at Hoved¬ keglerne laae indtrukne i disse Huller; Folehornene selv omtaler ban ikke. — Til Udskydelsen af Folekornene tjene uden Tvivl de Kreds¬ trevler, som man ved en stærk Forstorrelse bliver vaer paa dem.
Vi ville nu gaae over til den verticale Spalte i Middellinien af Hovedet mellem de to smaa Hovedkugler (Fig. 10. p). Fabricius kalder denne Spalte paa en meget ubestemt Maade Munden, omendskjondt ban meget godt kjendte selve Munden og angav denne for at være det. Denne verticale Spalte strækker sig fra Hovedets Ryg- til dets Bugside, paa hvilken sidste den gaaer lidt dybere ned, saa at de to smaa Hoved¬ kugler her ere skilte lidt mere fra hinanden. Hovedet er dog i det Hele noget fordybet i dette Mellemrum, selv mellem de store Hovedkug¬ ler (see Fig. 9), og Hovedkappernes Rande ere lier forenede med Mundvinklerne (see Fig. 11).
29
Trælilter man Spaltens Læber noget ud fra hinanden (Fig. 11), saa mærker man at selve Kapperne ere slaaede noget ind i den (Fig. 14 og Fig. 11. q), saa at man ikke kan see Keglernes Spidser, men kun deres Grundstykker (Fig. 11. r), mellem hvilke den verticale Mundaab- ning (Fig. 11. iO sidder skjult i Bunden af Spalten. Man maa bruge nogen Vold, for at trække den her indslaaede Hud ud af Spalten, og for dernæst at slaae den saa stærkt tilbage, at Keglernes Spidser blive blottede. I levende Live skeer Tilbagetrækningen af disse Hudfolder ved meget kraftige Muskler i Hovedhuulheden.
Ere Kapperne slaaede tilbage, saa ligge disse Hudfolder paa hver Side (Fig. 8. o) omkring de 3 Hovedkegler, mellem disse og Folehornet, hvis dette holder sig udstrakt. Folehornene komme ved denne Ledighed til at ligge langt mere til Siden. De blottede Hoved¬ kegler kunne strækkes meget stærkt ud. Maaskee bliver ved Kappernes Tilbagetrækning en Deel af disses Vædske skudt op i Keglernes Huul- hed, thi virkeligen staaer Adgangen til dem fra Hovedhuulheden ligesaa aaben som til Folehornene og de smaa Hovedkugler, eller maaskee endnu mere, hvis ikke Lemmet spærrer denne Adgang. Dog kan den storre Mængde Vædske, hvormed Hovedkeglerne fyldes ved deres Udstrækning, neppe hidrore herfra alene, men maa ventelig indsuges udvendigfra.
§ 10.
Hovedheglerne (Coni capitis mihi.)
IVaar man trækker Hovedkeglerne stærkt ud fra hverandre, saa danne de en Krands eller Stjerne omkring Mundaabningen , dog saa- ledes, at denne Krands staaer noget mere aaben ad Ryg- og Bugsiden mellem de tre Kegler af hver Side.
Fabricius omtaler dem som en Slags biode Tænder. Hans Ord ere: uOs terminale labio coccineo tridentato utrinque instruction , ita ut
50
dentes Uli åre aper lo stellæ figur am qvodammodo referant, ore vero clauso alternatim (?) se recipiant nulla apertura relicta ; sunUjve dentes hi mol- les sid)erustacci\
Ind trukken under Hovedkapperne er hver Kegle — i'" lang og X"' tyk; men, naar de vare meget stærkt udstrakte, har jeg seet dem indtil 4'" lange, og maaskee havde de end ikke da naaet tlen hoieste Grad af Udstrækning. Indtrukne ere de næsten lige tykke i hele deres Længde, deres yderste Ender altsaa meget stumpe, udstrakte blive de til¬ lige spidsere. Det nærmest Ryggen siddende Par synes at være lidet storre, det nærmest Bugen noget mindre.
Det er allerede blevet anfort, at Hovedkeglerne have en rod Farve. Naar de ere udstrakte kan man med Loupen meget tydelig see, at denne Farve hænger ved enkelte Punkter; men ved stærkere Forstør¬ relse viser det sig, at disse enkelte Punkter ere meget sammensatte Or¬ ganer (Fig. 12), der staae ganske regelmæssigen fordeelte over hele Overfladen. Ifolge en Beregning, jeg gjorde efter at have talt dem paa et lille nbie opmaalt Stykke, maa der omtrent være 5000 paa hver Hovedkegle, og, efter nbiagtig Maaling med det Schieckske Skruemi¬ krometer, er hvert af disse Organer OjOlS'" saavel i Længden som i Breden. Undertiden, naar Hovedkeglerne ere mere slappe, blive disse Organer meget længere og rage langt mere frem paa Overfladen. I deres naturlige Stilling, medens de i deres stbrstc Længde sidde inden¬ for Huden, men tildeels udenfor den, have de en paafaldende Lighed med Polyper paa en Polypstok. Hvert af disse Organer bestaaer nemlig af en gjennemsigtig Skede og et centralt Legeme, der selv atter bestaaer afen Stilk og en noget bredere Dusk, som tildeels rager frem af Skeden. Seet fra Siden, saaledes som de vise sig paa Kanten af en under Mi¬ kroskopet lagt Kegle, bestaaer det centrale Legemes Stilk af mange parallele Trevler eller Ror, der i Dusken svulme op til ægdannede Legemer, 0,007"' lange. Seet fra oven, eller rettere fra Spidsen af
51
Duskene, saaledcs som de tage sig ud, naar man skjærer en Kegle op, og breder den ud under Mikroskopet, vise sig paa Duskens Endeflade flere, 12 til 52, runde, i Midten stærkt fordybede Plader, af hvilke der sid¬ der een paa den ægdannede Svulst af hvert Ror i Stilken. Hver af disse Pladers Gjennemsnit fandt jeg 0, OOS'"} men trækkes Dusken, og dermed alle dens enkelte Plader ind, saa blive de meget mindre. Efter min Be¬ regning maa hver Clione have omtrent 6 X 5000 X 20, eller 560,000 saadanne Plader med tilhbrende Ror (Fig. 15).
For at sce Keglerne indvendig, maa man skjære Hovedhuulheden op. Man overbeviser sig da om, at denne fortsætter sig ind i hver af disse Kegler ved en stor Aabning, igjennem hvilken man kan see ind i den, idetmindste efterat man har taget Lemmet bort, der ofte sperrer disse Aabninger. Man bemærker da tillige de Muskler, der fra Hovedhuulheden gaae ind i dem og sætte sig med en stor Mængde fine Sener, hvori de splitte sig, paa Væggene af deres Huulhed tæt ved deres Grundflade. Hvis jeg ikke tager meget feil, ere der fire saadanne Muskler for hver Kegle. Tillige bemærker man en tyk IVervegreen fra de forreste Gang¬ lier, der stiger dybt ind i Huulheden.
Skjærer man en Kegle op i hele Længden, saa bemærker man, at dens Huulheds Sidevæg kun nærmest ved Grundfladen er glat, men iovrigt har Udseende af en stærkt trevlet Tarmoverflade. Formodentlig staaer hver af disse Trevler i noie Forbindelse med et af Organerne paa Keglens Udside. — IVerven synes at forgrene sig til alle denne Fla¬ des Trevler, Muskelsenerne derimod især at sætte sig paa Grendselinien mellem dens glatte og trevlede Deel.
Der opstaaer nu det Sporgsmaal, hvortil disse Hovedkegler vel kunne tjene? Hr. Holboll har ofte seet dem udstrakte paa de fritsvom- mende Dyr} derimod har han aldrig, hvad jeg paa det indstændigste har bedet ham tilbagekalde i sin Erindring, seet dem tjene Clione til at suge eller holde sig fast med. Alligevel kan jeg ikke opgive den Mening, at
52
tlisse Organer ere virkelige Suger edskaber. Deels laler deres Bygning meget Lerfor, ilden at antyde nogen anden Bestemmelse; deels synes ogsaa deres Plads, i Analogie med den af Ceplialopodernes, og endnu mere med , den af Pncumodermons Sugeredskaber, tydeligen at angive, at disse ere de Redskaber, hvorved Pteropoderne, ligesaavel som alle andre Bloddyr, kunne holde sig fast og krybe med paa Havets Bund, uden at være ntidsagede til at svomme uafbrudt i Havet. Sugepladernes over¬ ordentlig store Antal synes ogsaa særdeles skikket til en langsom Kryben og Fastsugning paa den ujevne Havsbund.
Hovedkeglerne ere ved Grundfladerne lidt indsnorede, saa at de brede sig lidt ud over disse, og den Flade, der findes mellem dem og Mundaabningen, er allsaa lidt storre, end den forst synes at være.
§ «•
Munden .
Mundaabningen dannes af en vertical Hudspalte, der kommer til¬ syne, hvergang Hovedkeglerne bbies lidt ud fra hverandre. Dens Læber (Fig. 11, 16, 18. t, t) synes at indeholde noget Kalkagtigt, thi under¬ tiden blive de paa Brændeviinsexemplarer indeni kridhvide. Trækker man disse liaarde Mundlæber stærkere ud fra hinanden, saa bliver Aabnin- gen mere trekantet. De to Læber stode nemlig paa Bugsiden sammen i en noget spids Vinkelbue, hvorimod de paa Rygsiden synes at sidde paa en blod tverliggende tredie Læbe, der er ganske skjult medens Munden er lukket. Saalcdes lader det sig forklare, at Fabricius kalder Mundaabningen horizontal. Under Livet maa Munden kunne aabnes med overordentlig Kraft ved de talrige Muskler, der sætte sig paa den fra flere Sider (Fig. 16, 18. y*, y*).
Gjbr man et lille Indsnit i Spiseroret fra Bugsiden af, saa kan det vel skee, at man paa den modvendte Væg kun seer en Sliimflade
33
med stærke Længdefolder (Fig. 17. e), og1 det var ventelig’ denne, som Cuvier saae, da lian skar sit eneste Exemplar op paa Bugsiden og faldt paa den besynderlige Mening*, at disse Folder skulde være de Tænder, som omtales af Pallas (utentacula duo minuta intra os”) , og* endnu be- stemtere af Fabricius med folgende Ord: uore bidentato’% og senere: u interius apertura alia (den egentlige Mund) 4 (?) dentibus minoribus soli- dioribus cruciatim obducta crucem coccineam (?) formans Cuvier bar nemlig om Munden Folgende: “L’ ouverture de la boiiche a trois angle s , comme la plaie qu'aurait faitc un trois-qvart ; on voit a Vinté- rieur des rides longitudinales , que Pallas ty Fabricius paraissent avoir prises pour des dents , mais qui n’ont rien de dur , ty sont entierement charnucs (Mcmoire sur le Clio pag. 6).
Det forholder sig imidlertid ganske anderledes.
I Mundhuulheden , tæt ved Mundaabningen til hver Side, dog nærmere ved Rygsiden, lindes et stort rundt Hul, (Fig. 19. d). I mange Tilfælde seer man i livert af disse Huller, allerede med ubevæbnede Gine, et haardt giindsende Legeme. Undertiden er dette saa stærkt fremstaaende, at det rager langt ud af Munden. Det er aabenbart disse Tænder, som Pallas og Fabricius have seet. Dog er det egentlig ingen enkelte Tænder, men Knipper af omtrent 30 guldglindsende, krumme, stive, meget spidse Kroge, som jeg i det Folgende vil benævne Side- tænderne (Fig. 17, 20. v.)
I Middellinien af Mundhuulheden, paa dens Bugside findes frem¬ deles en tungeagtig Fremstaaenlied (Fig. 17, 19. y), Tungen , som dog atter selv bestaaer af to langagtige Sidedele. Ved middelmaadig For- stbrrelse liar hver af disse en sort Længdestribe tæt ved Middellinien. Disse Længdestriber ere imidlertid ikke andet, end Skyggen af en uhyre Mængde ganske smaa Tænder, der længere nede ville blive vidt¬ løftigere beskrevne.
5
54
Sidetænderne hore hun middelbart til Mundhuulheden ; hun deres frie Deel han shydes ind i den, iovrigt sidde de i egne Sidehapsler (Fig. 16, 17, 18. i), der hun ved hine omtalte runde Huller staae i Forbindelse med Mundhuulheden, og der tilligemed Tungens Rod, Mund- huulhedens Vægge og Mundlæberne tilsammen danne et lyredannet Or¬ gan, som man han haide Spiserorshovedet.
§ 12.
Spiserorshovedet (Pharynx). Fig. 16, 17, 18, 19.
Dets Sidestyhher dannes af Sidetændernes Kapsler. Disse (i) ere to hrumme Cylindre, med Concaviteten vendte mod hinanden, Con- vexiteten udad. Deres forreste Ender shjules af Mundlæberne (t)j deres bageste Ender ligge nærmere ved Bugsiden og ere forenede ved en lille fiirhantet Deel, Tungeroden (z). Her ere saavel de, som denne Tungerod, aahne for Gjennemgangen af Nerver, Aarer og Spyttehjert- lernes Udforingsgange.
Nerverne udspringe fra 2 Ganglier (7), der sidde paa Spiserors¬ hovedets bageste Ende, og ere forenede deels med Halsringens forreste Ganglier, deels indbyrdes ved stærhe Forbindelsesgrenej de straale vifte- formigen ud fra dem til Tungeroden og Sidehapslerne. Spyttehjert- lernes tynde Udforingsgange træde ind tæt over disse Ganglier, for der- paa at udmunde inde i Mundhuulheden tæt ved selve Tungen.
Seet under Loupen, eller under Mil;rosl;opet med morh Belys¬ ning, har Spiserorshovedet en vis Lighed med Maven af en Honse-Fugl, og* denne Lighed hommer aabenbart af den ihhe mindre mushulose Bygning, hvis Mechanisme dog turde være ulige mere sammensat hos Clione.
De cylinderformede Sidehapsler ere navnligen ganshe behlædte med solvglindsende Mushelfibre, der synes at ligge i to sig hrydsende
35
Lagf, og altsaa sikkerligen maae kunne frembringe en meget stærk Sam¬ mentrækning. Det er ikke synderlig vanskeligt at klippe disse Kapslers muskuløse Ya^gge op, og man seer da (Fig. 17) et cylindrisk Legeme in¬ denfor, der atter bestaaer af flere Dele. Paa dets forreste Ende finder man Sidelænderne igjen (v). De sidde i parallele Buer, men paa en saa skj æv Grundflade (w), at omendskjondt den bageste (yderste) Tand (Fig. 21 a) bar en Længde af 0,7'", og den forreste eller inderste (Fig. 21 b) kun af 0,05"' , liave dog alles Spidser næsten samme Høide (Fig. 20). Den Grundflade, hvorpaa de staae, horer et trekantet Legeme (Fig. 20. w) til, der ikke har nogen synderlig Grad afHaardhed. Knust under Mikroskopet oploses det i en overordentlig Mængde Trevler i fuldkom¬ men regelmæssig Sammenfletning, især krydsende sig i to modsatte Ret¬ ninger. Disse Trevler ere maaskee tildeels de til Tænderne borende biode Dele, men tildeels ere de sikkerligen smaa Muskler til de enkelte Tænders Opløftning og Sænkning, hvilken Mening idetmindste foranle- diges ved deres Retning mod Tænderne. Endnu vissere er det imid¬ lertid, at den bageste Deel (x) af denne Cylinder er muskulos og bestaaer af Længdefibre, hvorved Sidetændernes Indtrækning uden al Tvivl bevirkes. Deres Udskydelse skeer rimeligviis ved selve Kapslens Sammensnoring.
Sidetænderne (Fig. 20, 21 a og 21 b) selv fortjene endnu sær¬ skilt at betragtes 5 de vare ogsaa, ifølge deres Haardhed, ulige lettere at undersøge. — Deres Tal er ikke let at bestemme noiagtigt; thi der behoves et stærkt Tryk til at klemme hele Knippet ud i een Flade, hvilket dog er nødvendigt for at tælle dem, og ved dette Tryk skydes ikke altid alle Tænderne tilborlig ud fra hverandre. Det er især deres Spidser man maa holde sig til ved Tællingen. Ved deres tykkere Ende ere de saa meget vanskeligere at tælle, som de ved deres indre Huulhed altid frem¬ byde dobbelte Contourer. 32 er det storste Tal, som jeg har fundet i et Knippe 5 i Almindelighed kunde jeg kun tælle 24 — 30. Eengang, og netop i mit store Exemplar, fandt jeg kun 16, men troer tillige tydelig
5*
36
at have seet Stedet, hvor nogle vare faldne ud. — De længste, og altsaa hageste i Rækken fra Mundens Midte regnet, vare paa det store Exem- plar 0,7"'$ de mindste, og' altsaa nærmeste ved Middellinien, 0,03'". De længste Tænders storste Tykkelse er omtrent 0,03'"$ hen ad Spidsen til blive de lidt efter lidt smallere. IVærmest Grundfladen ere de ganske lige. Deres Krumning begynder ikke forend omtrent 0,2"' fra Spidsen, er i Begyndelsen meget svag, og bliver fbrst 0,1'" fra Spidsen saa stærk, at Spidsen selv danner en ret Vinkel med det Ovrige af Tanden.
Tænderne have en temmelig stærk Metalglands, hvilken især viser sig, naar de betragtes med Loupen under Vand, medens Solen skinner paa dem. De ere derhos, især ved friske Exemplarer, meget stive og haarde. Man foler deres Modstand mod J\aalespidsen$ og af de biode Legemer, hvormed man berorer dem, blive altid Traade eller Fnokker hængende paa dem, som man har Vanskelighed med at faae af igjen. Anvender man Vold paa dem, saa btiie de sig ikke, idetmindste ikke paa friske Exemplarer, men knække.
De ere hule. I de storre Tænder (Fig. 21 a) rækker Huulheden dog kun til det Sted, hvor den stærkeste Krumning begynder og ender her spids. Huulheden optager omtrent i af Tandens Tykkelse $ den har sædvanligviis en rodlig Farve, medens den egentlige Tandmasse ved gjennemgaaende Lys viser sig guul, men derhos synes at have en tydelig Trevle- eller Rorbygning.
Huulheden er tydeligst i de smaa Tænder. Disse (Fig. 21 b) have stor Lighed med meget krumme, aabne Tænder af et Pattedyr, af hvilke man har trukket Tandkimen ud $ Indgangen til Tandhuul- heden er nemlig den bredeste Deel af hele Tanden. — Heraf synes det at folge, at de ikke, som deres Metalglands kunde have ladet formode, ere simple Borster, men sande Tænder, horende til de aabne Tænder. De forreste i Rækken ere udentvivl de sidst dannede $ og, hvis her gaaer et
57
Tandskifte for sig, hvilket er meget sandsynligt, saa maac de bageste, som de sidst dannede, vel ogsaa være dem, der staae nærmest til at falde ud. De mindste og forreste af disse Tænder synes ikke ganske at kunne hæve sig til samme Hoide som de ovrige, og overhovedet at have en forskjellig Retning, nemlig at være stærkt boiede fortil. Jeg formoder derfor, at her maaskee finder et lignende Forhold Sted i Tandskiftet, som hos Rokker og Haier, nemlig at de mindste Tænder forst efter en vis Tid hæve sig til de andres Række.
Den Maade, hvorpaa Ciione betjener sig af sine Sidetænder, maatte man kunne beregne af Tændernes Form og deres Musklers Ret¬ ning. Det hele Grundstykke, hvorpaa Tænderne staae, er noget buet, jigesom de Kapsler, hvori de tilligemed selve Tænderne gjemmes. Udstrakte maae disse Grundstykker komme hinanden iinbde fra begge Sider; men Tænderne synes tillige altid at slaae sig stærkt tilbage og at danne en forholdsmæssig lang Række i Form af en Kam (Fig. 17. v). Saaledcs udstrakte af Munden, tage disse tandede Grundstykker sig ganske og aldeles ud som et Par horizontale Iijæver.
Tungen er allerede ovenfor bleven adskilt i den frie Deel og Tunge¬ roden. Hiin danner den spaltede langagtige Deel i Bunden af Mundhuul- heden (Fig. 17. y), som allerede er omtalt; denne derimod (z) er kun synlig udvendigen paa Bugfladen af Spiserorshovedet, bagtil mellem de to Sidekapsler; dog rækker den ikke fuldt saa langt bagtil som disse, hvorved den bageste Flade af Spiserorshovedet bliver concav (Fig. 16, 17). Denne skjulte Deel, eller Tungeroden, bestaaer sikkerligen for allerstørste Delen af Muskler.
Af den frie Tunge har jeg nogle Gange kunnet trække hver Halvdeel ud for sig, omendskjondt de for det meste hænge fast sammen, maaskee ved de Tænder, som de vende mod hinanden. Om de Flader, hvorpaa disse sidde, og som altsaa ligge i Middellinien af Legemet, ere convexe eller lige, veed jeg ikke for vist; dog troer jeg de ere convexe.
Tungen er omlrent vendt lige mod Midten af Mundaabningen (Fig. 19), eller sidder hun lidt nærmere til Bugfladen. Den kan altsaa meget let strækkes frem af Munden, og formodentlig skeer dette ofte i levende Live, ligesom jeg ogsaa troer at have fundet det nogle Gange paa dode Individer. Maaskee tjener altsaa Tungen ogsaa som et Slags Faugeorgan ved sin stærkt betandede Spidse.
Tungetænderne sidde deels paa Spidserne af de to Tungehalv¬ dele, deels paa de to Flader, som disse vende mod hinanden (Fig. 22). De ere ordnede overordentlig symmetrisk, nemlig i Tverrækker eller Kredse. Der er omtrent 20 Rækker, og omtrent 20 Tænder i hver Række. Alle Tungetænder (Fig. 25) ere krumme. Deres Spidser ere meget skarpe. Paa deres brede Ende liave de to vingeagtige Frem- staaenheder, hvorved de sidde fast paa Sliimfladen. — Enhver af disse smaa Tænder synes at kunne loftes og sænkes ved egne Muskler, der ligge i Tungen og Tungeroden. De Tungetænder, der sidde paa Ind- siden af hver Tungehalvdeel , vende alle deres Spidser bagad, eller ind ad Svælget til. Kun de paa Tungens Spidse staae i flere Retninger, saaledes at de samlede danne en Krands af Pigge (Fig. 22). Storrei¬ sen af hver Tand raaalte jeg til 0,015 — O^OIS'". Enkelte Gange fandt jeg nogle meget mindre, uden at opdage deres bestemte Plads. Antallet af dem er omtrent 6 — 800. — De sidde temmelig fast paa Sliimhuden af Tungen, og man har ofte Mbie nok med at skille dem los fra den. Dog er det oftere lykkedes mig, at losne hele denne Egn af Tungens Sliimhinde, der ved de tætstaaende Tænder saae lid SOm en fast Plade med en Mængde Kroge, eller som en Hestestrigle med tykke, stærke og stærktkrummede Tænder. Ved gjennemgaaende Lys ere de ganske gjen- nemsigtige og en indre Huulhed er ikke tydelig i dem.
Tungens og Tungerodens Bggning maa jeg antage for storste Delen al være muskulbs. Ved at knuse dem maa man beundre den Regelmæssighed,
39
hvormed deres utallige Fibre krydse hinanden og tildeels idetmindste for¬ dele sig til de enkelte Tænder.
Endnu ville vi underkaste Huulheden af Spiserorshovedet en sær¬ egen Beskrivelse. Den er næsten furkantet i sit Gjennemsnit forfra bag¬ til. Dens nederste Væg, den der vender mod Bugfladen og ligger mel¬ lem Sidetændernes Kapsler, er blod og forsynet med stærke Muskelfibre, der straale vifteformigt ud fra Tungeroden (Fig. 16, 18. f). Dens Side- vægge (Fig. 19) ligge for stdrste Delen mod Sidetændernes Kapsler 5 fortil cre de Huller, (d) hvorigjennem Sidetænderne træde ud. Dens bageste Væg, eller Bunden af denne Huulhed, vender lige mod Mundaabningen, og har omtrent samme Omfang som denne, naar den er spilet stærkt ud. Værmest ved Bugfladen slaaer Tungen (y) paa den, nærmest ved Bvg- fladen derimod gaaer denne Væg tilligemed Rygvæggen over i Spise¬ roret. Dette gaaer i en ret Vinkel ud fra denne lluulheds Rygvæg (Fig. 13. e)j men boier sig strax bagtil, og lægger sig i Fordybnin¬ gen mellem de to Sidekapsler paa Rygsiden (Fig. 18, 19).
Det her beskrevne Spiserorskoved har, saavidt vides, ikke endnu været beskrevet af nogen Anden j uagtet det neppe kan oversees, naar man forfolger Spiseroret lige op til Munden. Maaskee har Ciwier seet det, men i saa Fald ikke havt en rigtig Forestilling derom. Overhove¬ det kan jeg, naar jeg sammenholder den Afbildning, som Cuvier giver af Spiseroret og Mundaabningen, med hans Beskrivelse af Munden, ikke undlade at antage, at han paa sit eneste Exemplar, der blev skaa- ret op paa Bugsiden, ikke har forfulgt Spiseroret længere, end til Spise¬ rorshovedet, uden at bemærke, at det fortsætter sig paa dettes Rygside, og altsaa uden at naae til den egentlige Mundaabning, hvilken ikke heller var bleven seet af ham udvendigfra. Hans Afbildning (Fig. 4, s) med de to krumme Rande, bagtil med to smaa Ganglier og med Spyttekjert- lerne vedhængende, ligner den egentlige Mund, som denne Figur skal
40
forestille, slet ikke, derimod Spiserdrsliovedet temmelig* godt. Jeg for¬ moder derfor, at dette liar været iturevet paa sin Bugflade imellem Sidekaps- lerne og Tungeroden, og at Cuvier liar taget denne Rift for den “tre¬ kantede” Mundaabning, “der havde Udseende som om den var stukken med en Troisqvart”. Saaledes bliver det tillige forklarligt, at denne store Iagttager hverken fandt Sidetænderne eller Hovedkeglernes kreds¬ formede Stilling omkring Munden, omendskjondt de tydelige Angivelser om dem af Pallas og Fabricitis vare liam noie bekjendte. At Tungen skulde have været seet af Cuvier eller andre Iagttagere, uden at tillige hele Spiserorshovedet var blevet fundet, er lioist usandsynligt, og nogle derpaa tydende Angivelser beroe sikkerligen paa en Misforstaaelse, som jeg troer længere nede, ved Halskravens Beskrivelse, at kunne oplyse.
§ 13-
Spiseroret og Spyttekjertlerne .
Spiserorets Sliimhinde er, som allerede ovenfor blev bemærket, forsynet med stærke Længdefolder. I en Afstand af \Ui fra Spiserorshovedet gaaer det under Halsringens forreste Gangliepar, l/y/ mere bagtil bliver det tæt omfattet af dens to midterste Gangliepar, og atter længere bagtil gaaer det hen over Halsringens bageste Gangliepar (Fig. 15). Denne Gjennemgang gjennem Halsringen skeer lige i Svommeredskabets Rygindsnit.
Paa denne hele Vei er Spiseroret ledsaget af de to Spyttekjertler , hvilke Cuvier forst har beskrevet. Disses blinde Ender ligge i Indvolds- huulheden tæt op til Leveren; ofte hænge de paa dette Sted tæt sam¬ men, forenede ved Cellevæv, saa at det ved forste Oiekast seer ud, som om de gik over i hinanden. Hver af Spyttekjertlerne er et enkelt blindt Ror, der dog indvendigen ikke er ganske liuult, men har en egen Bygning, som ikke vil være let at udgrandske ved umiddelbar Under-
41
sbgelse. Deres Farve er i Brændeviinsexemplarer ganske hvid; deres Tykkelse tager kun lidet af til heelt oppe ved Spiserorshovedet; men lier gaacr hver af dem over i en kort, meget tynd Udforingsgang, der gjen- nemborer Spiserorshovedet tæt ved Tungen. I deres Forlob ere de temmelig slyngede, og under Gjennemgangen gjennem lialsringen ligge de snart over, snart under, snart ved Siden af Spiseroret.
§ 14.
Maven og Leveren .
Spiseroret aabner sig heelt fortil i Indvoldshuulheden, altsaa tæt ved Halsdelen, i en meget rummelig Mavehuulhed. Præparerer man Fordbielsesredskaberne udvendigfra, saa vil man i Begyndelsen slet ikke kunne finde Maven. Spiseroret synes da at træde ind i Leveren, ligesom Tarmen atter synes ut træde ud af den. Skeer Præparationen derimod fra Sliimlladen af, saa vil man maaskee savne Leveren, idet man, istedetfor den, kun finder et svampagtigt, graat, 1"' tykt Overtræk over hele Maven. — Maven ligger nemlig ganske indhyllet i Leveren, og de mange Acini, hvoraf Leveren udvendigen synes at bestaae, ere kun Ophoininger, hvori ligge blinde Forlængelser af Maven, der staae i Forbindelse med dennes Huulhed ved store Aabninger. Leverens Over¬ træk synes ikke engang at være tykkere paa disse Mavens Blindsække end imellem dem, og heraf folger allerede, at ligesom Leverens Over¬ flade har et tuberculfist Udseende, saaledes maa Mavens Sliimhinde være stærkt besat med store Aabninger, der fore ind til korte blinde IIuul- heder, og hvorved den tillige maa faae et cellet Udseende. Disse Aab¬ ninger ere ikke alle runde; nogle ere langagtige, saa at deres Skillerum tildeels tage sig ud som stærke Folder.
Sammenligner jeg hermed den Beskrivelse, som Cuvier giver af disse Dele hos Pneumodermon, saa kan jeg ikke have nogen Tvilv, at Forholdet jo er ganske det samme.
6
42
"Ved denne Ledighed er det maaskee et passende Sted at bemærke, hvor stor overhovedet Ligheden, ifolge mine Iagttagelser paa Clione, bliver mellem disse to Dyr, Betragter man den 8de Figur til Pneu- modermons Anatomie i Cuviers Memoire, saa finde vi her det af mig saaltaldte Spiserorshoved igjen i næsten alle dets Enkeltheder: den spal¬ tede Tunge med de smaa bagadrettede Kroge (r), de to Spyttekjertler (x, x) der udmunde ved Siderne af den, Sidekapslerne (r, r), der ikke synes at være bievne skaaret op og sandsynligvis kun af den Grund ikke opdagedes at indeholde Sidetænder eller Kjæver. De to drueagtige Knipper af Sugere ere uden al Tvivl analoge med Hovedkeglerne hos Clione, og jeg maatte tage meget feil, om ikke den Indsnoring, som Cuvier angiver i Midten af Mundhuulheden med 3 Ophoininger (t, t, t), er den egentlige Mund med sine haarde Mundlæber, medens den foran liggende Huulhed ikke er andet end Kappehuuiheden, som i visse Til¬ fælde forsvinder. De to smaa Læber foran Munden (Fig. 1 d, d) og den spidse af dem bedækkede Flig ere aabenbart analoge med Halskra¬ ven og Halsflippen*).
Hvor noie end Forbindelsen er mellem Mave og Lever hos Clione, saa kan man dog tydelig skille dem fra hinanden; thi Mavens Vægge, omendskjondt meget tynde, lade sig dog overalt skrælle ud af Leveren. De egentlige smaa TJdmundingsaabninger af Leveren, der sikkerligen ere tilstede, har jeg ikke seet.
Leverens Farve er altid sortegraa. Ved de friske Exemplarer, hvis Hud og Muskler endnu ere gjennemsigtige, sees den ikke alene
gjennem disse Dele udvendigen paa Ryggen af Dyret, men stikker endog
*
paafaldende af imod de ovrige lysere Dele (Fig. 5). Saavel Spiseroret som Tarmen er ved Udmundingen i Maven tragtformig udvidet og forsyne* med meget stærke Længdefolder. Spiseroret træder foran og ti! venstre
*) See Cuvier Memoire sur l'hyale fy le pncumodermon.
43
lodret ind i Maven, Tarmen træder paa hoire Side og: fortil skjævt ud af den.
§ is.
Tarmen .
Tarmen har slet ingen Vindinger. Den er et ganske simpelt Ror, omtrent tykt og 4"' langt, som forst stiger til hoire for de indre Kjonsdele hen til de yderste hoire Bugmuskelfibre, og her gaaer gjennem en egen Aabning i Muskellaget. Denne Aabning blev alle¬ rede ovenfor omtalt at indesluttes oventil af Rygtrevlerne, underneden af Bugtrevlerne, fortil og bagtil af nogle Tvertrevler. Efterat Tarmen er kommen ud gjennem denne Aabning, slaaer den sig om den yderste Rand af Bugtrevlerne ned paa Bugfladen mellem Muskellaget og Huden, stiger her noget mere fortil, og udmunder temmelig tæt ved den hoire Finne i Gattet (Fig. 4. æ).
Tarmen har en rodguul Farve, og i dens sidste Forlob kan den kjendes gjennem Huden (Fig. 4. æ). Gattet har sædvanligen en Gaffel¬ form og er guult. iiSiib ala dextra amis fulvus ad basin, facile prcelcre- undus ”, siger Otlio Fabricius rigtigen. Cuvier siger i sin Afhandling over Clione: ÉÉ tanus situé sous la branchie da coté gauche’% men i hans regne animal staaer rigtigen usous la branchie droite”.
§ 16.
Fordoielsen.
At Clionerne ere Rovdyr, synes allerede deres ualmindelige stærke Tandbygning at visej det bekræftes ved deres korte Tarm og stemmer fuldkommen med Hr. Holbolls Erfaringer. Engang har jeg endog ved deres Graadighed tabt nogle smukke Limaciner, som Holboll
havde bestemt for mig. Medens disse nemlig tilligemed nogle Clioner
fi*
u
gjemtes levende en Dag’ over i Sovand, bleve de fortærede af disse, hele og’ holdne.
I Spiseroret af mine friske Exemplarer fandt jeg oftere en Klump (Bolus), hvis Bestanddele ikke vare gjenkjendclige, men som formodentlig hidrorte fra det Rensdyrkjod , hvormed de vare bievne fodrede paa Rei¬ sen. I Tarmen fandt jeg kun ringe Spor af Næringsmidler. Hvad Fa- bricius mener med folgende Ord, kan jeg ikke bestemme: 66 Tn quibusdam moneculæ nifjræ dilatatæ antice maximain partern occupant qucc exere- menta”. Men Fabricius kjendte overhovedet kun meget ufuldstændigen Betydningen af de indre Dele.
Om Maveforddielscn. har jeg kun faa sikkre Kjendsgjerninger at berette, men desto flere Gisninger.
Mavens rummelige Huulhed fandt jeg altid ganske tom. Dens Blindsække vare derimod meget ofte — fulde af Olie. Man behover sa*dvanligviis ved Cliones Anatomie kun at gjdre et lille Stik i Leveren og derhos i Maven, saa stiger en stor, guul, klar, men tykflydende Olie- draabe frem, og udbreder sig paa Vandets Overflade som en tynd i Regnbuefarverne spillende Ilinde.
Denne Kjendsgjerning synes kun at være et enkelt Exempel paa en meget almindelig Regel i Polarfaunaen. Det er virkelig ikke alene Polarlandenes hbiere Dyr, hvis Lever og tein subeutanea er fuld af Olie, men ogsaa de lavere, idetmindste Molluskerne. Saaledes finder jeg det navnligen hos Onichoteuthys , og saaledes synes det Lag Olie, der viser sig paa Brændevinen af alle Glas med grønlandske Bloddyr, at angive det.
Der opstaaer nu forst det Sporgsmaal, om denne Olie er et Secret af Leveren? og at det virkelig er saaledes, derfor taler, at netop Leveren hos de hbiere Polardyr i Reglen er meget olieholdig. Dernæst hvortil denne Olieafsondring tjener? og herom maae vi vel tilstaae vor Uvidenhed.
Hos Clione, hvor Olien synes at udgydes i Maven, maae man formode at den bliver fordoiet.
Hvad nu end Oprindelsen og Bestemmelsen af denne Olie hos Clione og andre gronlandske Dyr er, bliver dens Tilstedeværelse ogsaa interessant fra en anden Side betragtet. Er det hun nogenlunde sandt, at Hvalerne finde deres rigeligste IVæring i disse smaa Dyr, saa bliver deres overordentlige kraftige Fedt- og Oliedannelse aabenbart lettere at for¬ klare, og man falder meget naturligen paa det Sporgsmaal, om ikke Olien eller Trannen, der lokker saa mange Hundrede Mennesker aarligen til Polerne, kunde vindes allerlettest fra denne Kilde? Er det ikke alt for overdrevent, at Havet ofte synes fyldt med Clioner, og at Hvalen kun behover at aabne sit uhyre Gab for at nedsluge Tusinder af dem, saa falder det Paradoxe bort, som dette Sporgsmaal lorst synes at inde¬ holde. Af hver Clione maatte idetmindste kunne vindes 8 Draaher Olie, hvad vel omtrent kunde udgjore af hele Dyret, eller 5 pr. C. af den hele Masse. Det maa derved vel især komme an paa, hvor let Olien kan faaes ud 5 og, skulde dette, som det synes ved mine Iagttagelser, kunde lade sig gjore ved blot at shjære Dyrene itu, saa vilde et Forstig maaskee nok kunne lonne sig. Hvalernes Mængde tager Aar for Aar af, Clionernes tager maaskee i samme Forhold til. De tidligere kjendte Kilder udtbrres; andre aabne sig i deres Sted, ofte hvor man mindst ventede dem.
§ 17.
De indre Kj ons dele (Fig. 25).
De indre Kjonsdele udgjore det andet System, hvoraf Indvolds- huulheden er o P fyldt, og deres Beskrivelse kan desaarsag nok finde en passende Plads paa dette Sted. De bestaae af Æggestokken (p*) med dens Udforingsgang (q*), Blæren (s*) og Testiklen.
Æggestokken ligger meget tæt op til Leveren, og tilligemed den
46
nærmest Rygraden. Den store Testikel vender derimod til Bugfladen* Saalænge Huden endnu er gjennemsigtig, seer man paa alle Giioner, forend de endnu ere aabnede, paa Rygsiden til venstre og lidt bagved Leveren den rodlige Æggestok, mod hvis sorte Farve den stikker stærkt af (Fig. 5). Paa Bugfladen forhindrede derimod idetmindste paa mine friske Exemplarer den ikke ganske gjennemsigtige og derhos meget tykke Testikel at see dem, uden at dog selve Testiklen kunde sees gjennem Huden. Æggegangen og Blæren komme forst til Syne, naar Delene bredes ud fra hverandre; meest skjult ligger den fælleds Udfbringsgang for Ægge-
. $r » - ___ , , g _
stokken, Blæren og Testiklen (t*). Æggestokken har næsten en Halvkugles
Skikkelse, med den convexe Flade vendt mod Huden, Grundfladen mod
Leveren. Til denne er den saa stærkt presset, at man meget tydeligen
bemærker Aftrykket af den ujevne Leveroverflade paa den, hvis ikke,
hvad der ofite skeer, en Deel af Æggestokken er bleven hængende paa
Leveren ved Adskillelsen.
' _ ___
Æggestokken havde paa mine friske Exemplarer en blegrod Farve, der dog ikke spillede i det Blaae, saaledes som Hudens, men
, t
snarere i det Hvidgule. Derhos havde den et kornet Udseende. Knuust under Mikroskopet viste hvert Korn undertiden dybt i det Indre en lille Blære med en mork Plet, udentvivl den Purkinjiske Blære med den Wagnerske Kiimplet.
Æggestokkens Udforingsgang (q*) ertemmelig tyk, og træder om¬ trent ud midt af dens Grundflade. Den snoer sig strax meget stærkt, saa at den sædvanligviis danner to Slynger, bliver omtrent halv saa tynd som den var ved sit Udspring, og kommer saaledes til den paa selve Testiklen liggendeBlære (s*). Underveis svulmer den sædvanligviis op paa sin tynde Ende til en aflang rund Deel, der seer ud som en Blære (r*). Det Sted, hvor dette skeer, er ikke bestemt; undertiden findes endog to saa- danne Svulster, og i eet Tilfælde fandt jeg slet ingen. Delte vakte Haab hos mig, at jeg maaskee vilde finde Æg i dem, og ventelig, af
47
deres Storrelse at slutte, meget vidt uddannede 5 men dette Haab forsvandt ganske, da jegf altid fandt disse Svulster fuldkommen solide, bestaaende af en blod, rodlig- Masse. Alligevel veed jeg ikke at tyde disse ubestandige Udvidninger paa Æggelederne anderledes, end som Æg, hvis Ægge¬ hvide var lobet sammen ved Brændevinens Indvirkning.
Blæren (s*) ligget* altid trykket tæt op til Testiklens Grundflade. Den synes at sidde paa en gaffelagtig Stilk, hvorved den venteligen staaer i Forbindelse deels med Testiklen, deels med Æggegangen. Blæren er noget storre end hine ubestandige Udvidninger paa Ægge¬ gangen, jeg fandt den lige saa lidt huul som disse. Undertiden lod den sig dele i to lige store Halvdele, med glatte Flader, hvilket ikke taler for, at den i fuldkommen frisk Tilstand skulde indeholde en enkelt Huulhed.
Forbindelsen mellem Blæren og Testiklen lader sig paa Brænde- viinsexemplarer lige saa lidt vise, som den mellem Testiklen og Ægge¬ lederen, ventelig fordi Huulheden i samtlige Forbindelsesgange bliver ukj endelig ved Coagulationen af de indesluttede Vædsker.
Testiklen har paa friske Exemplarer en saa stor Omfang, at den optager den storste Deel af lndvoldshuulheden , og det er fornemmelig ved den, at den nederste Deel af Bagkroppen ofte staaer buget frem fortil. Den var for storste Delen næsten gjennemsigtig paa mine Exem¬ plarer. At den paa sin Overflade havde en Mælkefarve, tilskriver jeg Ind¬ virkningen af Brændevinen. Derimod forholder det sig vel anderledes med den rbdlige Farve paa dens Grundflade, thi denne tog sig mere ud som en Forgrening af rbdlige Aarer, der fra Blæren eller fra Ægge¬ lederen forgrenedes ind i den gjennemsigtige Masse af Testiklen.
Man veed, hvor vanskeligt det er, at anatomere blode, gjennem- sigtige Dele. I denne Tilstand kunde heller ikke noget Bestemt udflndes om Testiklens egentlige Bygning. Enkelte Stykker, der lagdes under Mikroskopet, viste en Blanding af ituhrudte Ror og sønderrevne Hinder i en næsten homogen Masse. Ved længere Opbevaring i Brændeviin
48
skrumpede Testiklen ind til næsten ^ af sit forride Omfang:, og derved kom dens Bygning- noget tydeligere for Dagen. (Mærkværdig er det maaskee, at lios nogle Exemplarer, der ved en Feiltagelse vare lagte i reen Creosot, Testiklen blev ganske udspilet af denne Yædske, hvorimod alle andre Dele skrumpede overordentlig ind derved). Paa dens convexe Flade (Fig. 26) kom nemlig en Foldning- tilsyne, af hvilken det syntes at blive tydeligt, at hele Testiklen i Grunden er en meget stor men tom Blære, der forst er klappet sammeh og derpaa foldet 3 Gange. Det rbdlige O vertræk, som anfortes at hidrore fra en Forgrening af Aarer, der fra Æggegangen og Blæren udbrede sig paa Testiklens Grundflade, synes at omfatte denne saaledes sammenklappede og sammen¬ foldede Blære, eller Testiklen, paa samme Maade som Krydset omfatter Tarmen, og den indvendige Flade af denne supponerede Blære viste under Mikroskopet et netformet Overtræk, omtrent liig det i Drbvtyggernes Netmave. Dbde Spermatozoer fandt jeg ikke.
Den fælleds Udforingsgang for Æggestokken , Blæren og Testik¬ len (Fig. 23. t*) er kun kort, men temmeligt tyk. Den stiger meget skjult i Dybden op til Hoire, og udmundcr meget tæt bagved den hoire Finne* For at see denne Udmunding maa man hæve den hoire Finne stærkt i Veiret, og selv da finder man den ikke let, fordi den, ligesom alle disse Kjonsdelenes Veie, ikke er tydelig huul. Den ligger tæt ved Gattet, noget mere fortil og udad, altsaa noget mindre frem paa Bugfladen, men tættere op til Finnen (Fig. 4. t*).
Jeg har i denne § beskrevet de samme indre Kjonsdele som Cuvicr, nemlig Æggestok, Æggegang, Blære, Testikel og fælleds Udforingsgang} men, hvis man sammenligner min Beskrivelse og Teg¬ ning med Cuviers, vil man imidlertid finde, at det ikke ere de samme Dele, der af ham og mig ere beskrevne under disse Navne. Det af Cuvier som Testikel beskrevne Organ har slet ingen Lighed med det af mig under dette Navn beskrevne, og det Samme
49
gjelder om den fælleds Udforingsgang. Det hedder lios Cuvier: uCelui-ci (le testicule ) , d' abord en forme de coecmn s’amincit par degré en un conduit dcfcrant , se termine d une petite bourse rondc , c/ui remplit le tubercule gauche de la tete , gui sort pres du col. Je ne sais pas si la verye est cette partie droite 8$ ferme gui termine le canal défé- rant , ou si elle est cachee dans la petite bourse dont je viens de parler. A coté de celle-ci en est une autre , oblongue , analogue a celle gue nous appelons la vessie dans les gastéropocles ordinaires. (Mémoire sur le Clio borealis pag. 8).
TVaar man nu gjennemgaaer denne Beskrivelse kritisk, saa maa det for det forste bemærkes, at le tubercule gauche maa her, ligesom ved Gattets Beskrivelse, være en Skrivfeil, hvis ikke Beskrivelsen maaskee er opsat senere efter Tegningen, og det da er blevet glemt, fra hvilken Side Dyret var ,skaaret op, eller maaskee Cuvier , ligesom Peron har gjort det i sin Beskrivelse (Ann. du mus. Tome XV), i Begyndelsen antog Bugtladen for Rygtladen og omvendt. Ogsaa om denne Aabning hedder det imidlertid senere i Regne anirnal rigtigen : uVanus et Vorifce de la generation sont soiis la branchie droite Men selv efter at denne Rettelse er gjort, seer man at Beskrivelsen af Testiklen, og endnu mere af den fælleds Udforingsgang, der skal være en smallere Forlængelse af den blindtarmeagtige Testikel, og ende sig i en lille Pose i den ene IIo- vedkugle, slet ikke passer paa de af mig eensbenævnede Dele. Derimod passe de meget godt paa det Organ, jeg i næste § vil beskrive som Lemmet, og den Cuvier’ske Afbildning bekræfter, at det er dette Organ, i hvis blinde Ende Cuvier lader Æggegangen indmunde; hvorimod han ikke har omtalt den, efter min Tydning, egentlige Testikel, og synes at have henlagt Blæren paa et ganske feilagtigt Sted. Jeg har gjort mig al mulig Umage for at bringe mine Iagttagelser i storre Overensstem¬ melse med denne store Naturforskers. Men da dette ikke har villet lyk¬ kes mig, maa jeg antage, at disse Dele, som paa gamle Exemplarer
7
50
ere meget skjore, ere gaaede itu for denne bvede TJndersbger paa det eneste Exemplar han havde at benytte, og: at han derefter har maattet hjelpe sig- med Formodninger.
§ 18.
Lemmet.
s
Aabner man Hovedhuulheden, ved at tage dens forreste Væg hort, og skjærer man tillige Halshraven og de underliggende Muskler af Veien, saa seer man Indholdet af denne Huulhed saaledes, som Fig. 14 viser det. Nærmest bagved de indtrukne Hovedkegler, meget tæt til deres hule Grundflader, ja undertiden endog trængt noget ind i dem, ligger paa tvers en langagtig, mælkehvid Deel (b*), omtrent tyk, der paa ældre Exemplarer er overordentlig skjor, saa at den næsten altid beskadiges mere eller mindre ved Hovedhuulhedens Aabning. Bag¬ ved denne Deel, nærmest ved Halskraven, ligger en rod Blære haard at fble paa 5 og endelig i Halsdelen selv, nemlig netop lige ovenpaa Halskraven, ligger en enkelt Bbining (Anså) (c*) af det samme mælkehvide Udseende, som Tverdelen nærmest ved Hovedkeg- er.le Vikler man alle disse Dele forsigtig ud fra hverandre, saaviser det sig tFig. 2i), at liiin mælkehvide Tverdeel og denne ligefarvede enkelte Bbining ere Dele af et og samme enkelte blinde Ror, at Tverdelen horer nærmest til dettes blinde Ende (a*), Boiningen derimod nærmest til en meget tynd Forlængelse deraf (d*), rod af Farve, der efter flere Vin¬ dinger tilsidst synes at udmunde i den rode Blære (g*). Dog seer man, selv udvendig paa Blæren, at det tynde rode Bor egentlig gaaer over i et andet kort men tykt Ror, der ligger inde i den rode Blære tæt op til dens Væg, og som jeg vil kalde Blæreroret (f*). Den fælleds Udmun¬ ding for dette Ror, altsaa for Lemmet og for Blæren er en stor lang¬ agtig Aabning, som ligger i Dybden mellem den hoire Finne, Hovedet
51
og- Halskravens lioire Sidelap (Fig. 24, 9, 14, i*). Det er ganske vist denne Aabning, som Cuvier anseer for Kjonsdelenes fælleds Aabning, uagtet han siger, at den ligger under Finnen. Idetmindste maa han mene denne overmaade let i Oine faldende Aabning, naar han i sin Memoire over Clione pag. 8 siger: “ petite hourse ronde , gui s’ouvre pres du col Men naar Blainville (Diet. des se. nat. Art. ClioJ siger: uau cotc droit , entre V appendice de ce coté (Halskraven) fy l’orfjane de la notation , est la terminaison de l’anusfyde la generation , dans un tubcrcide commun” saa er det venteligen kun Gattet, at denne fortjente Naturforsker har fundet, omendskjondt Angivelsen af et Tuberkel passer mere paa Aab- ningen for de indre Kjonsdele. Længden af hele Roret var paa mit store Exemplar 15'", paa de smaa omtrent hvorved maa bemærkes,
at den noiagtige Udmaaling blev overmaade vanskelig ved de mange Vindinger af en saa yderst skjbr Deel. Skjærer man Roret op, saa finder man, at dets mælkehvide Farve kun for en liden Deel kommer fra dets Indhold, men iovrigt hænger ved dets Vægge. Seet under Mikro¬ skopet vise disse Vægge mange kornede, runde Smaaklumper, formo¬ dentlig lyertelagtige Acini, mellem hvilke Væggene selv ere overmaade tynde og ganske gjennemsigtige. Heraf kan man let forklare Rorets store Skjorhed, og man vil maaskee ikke finde min Formodning for dristig, at det kunde være gaaet itu for Cuvier, da han undersogte det for forste Gang paa et gammelt Viinaandsexemplar. — Hver af de om¬ talte Klumper, eller Acini, var 0,010'" i Gjennemsnit, hvert Mellem¬ rum mellem dem omtrent 0,001'". Huulheden indeholdt et slimet Stof, der ved stærk Forstorrelse syntes at bestaae af lutter krusede Traade.
Den rode Blære (g*) er en Deel, hvis Bygning endnu ingenlunde er bleven mig tydelig. Dens yderste Hinde er tildeels meget tynd. Skjærer man denne itu, saa studer manforst paa det rode tykkere Ror (f*), som jeg
har kaldt Blærerbret, og i hvis ene Ende det tynde rode Ror udmun-
7*
52
der. Desforuden indeholder Blæren et tilsyneladende fast, rundt Le¬ geme samt flere Folder og Sammenfoininger, som jeg hidtil ikke ret har kunnet oplose. Tildeels synes de at være enkelte tykkere Folder af Blærens Vægge, tildeels ere de skudte ind i hverandre.
Betydningen af hele denne Række Organer vilde neppe have været at angive med Sikkerhed, hvis ikke nogle særegne Forhold deraf havde ledet paa Spor dertil, flos flere Individer fandt jeg en liden Deel af Blærens Indhold, tilsyneladende een af dens tykkere Folder, skudt ud af Udmundingen. Men hos to Individer (Fig. 2) var det et meget langt, krumt Ror (Fig. 2. h*), som hang ud af denne Aabning. Dets Længde beldb sig til 6^'", dets Brede ved Udtrædelsesstedet til l"', i dets videre Forlob V“ eller mindre. Det var krummet i en Halvkreds, med den concave Rand vendt indad mod Legemet, den stumpe, afrundede Ende (e*) næsten igjeu dreiet ind i denne concave Rand. Dette krumme udhængende Ror var selv yderst tyndhudet men dog stærkt, og derhos saavel selv aldeles gjennemsigtigt, som og fyldt med og udspendt af en vandklar, tynd Vædske. Men paa dets concave Bue laae et uigjennem- sigtigt, lyserbdt Ror (d*), som jeg strax gjenkjendte for den tynde Deel af hiint rordannede Legeme (Fig. 24. d*)? men saaledes liggende, at den Ende, der ellers sidder paa Blæreroret (Fig. 24. e*), her sad nærmest ved det udskudte Rors blinde Spids (Fig. 2. e*), altsaa trængt allerlængst frem, medens den rode Blære rigtignok ogsaa var trængt frem (g*), men laae tæt ved Udmundingsstedet. Overeenstemmende hermed fandt jeg i den opklippede Hovedhuulhed kun den tykkere Deel af det mælke¬ hvide Ror, 5'" langt, fortsættende sig i den smallere Deel langs med det udvendige Rors concave Bue.
Der opstaaer nu forst det Spbrgsmaal, om denne Tilstand var en tilfældig, sygelig, eller en naturlig? Det Sidste er i alle Henseender det sandsynligste. Det udskudte gjennerøsigtige Ror synes saa fuldkom¬ ment at kunne tjene til Fremskydelsen og Erectionen af det mælkehvide
55
Ror, at det neppe kan antages for fremkommet ved et sygeligt Forhold. I det Hoieste han man vel indromme, at Fremskydelsen i dette Tilfælde har overskredet det Normale, naar man seer hen til den samtidig ud¬ skudte rode Blære. — Sporger man altsaa videre, ved hvilken Me- clianisme dette Organ kan blive saa forandret, og navnligen, hvor dette gjennemsigtige Ror ligger skjult i den sædvanlige Tilstand $ hvorledes det fyldes med den gjennemsigtige Vædske, og endelig, hvorledes det mælke¬ hvide Ror, der ellers ligger frit i Hovedets Iluulhed , kan blive heftet saa yderst noie til dets concave Rand? saa seer jeg ikke, at disse Spbrgsmaal kunne besvares bedre, end ved den Antagelse, at det gjen¬ nemsigtige Ror ligger sammenfoldet i Blæreroret, og ved dettes Sam¬ mensnoring drives frem tilligemed det mælkehvide Ror, hvorefter det rimeligviis fyldes ved Indsugning af Havvandet. Vanskeligere kunde det være at forklare den derpaa folgende Udtommelse og Indtrækning, hvis man ikke vil antage uhjendelige Kreds- og Længdelibre i de gjennem¬ sigtige, tynde Vægge.
Mindst tvivlsom er vel Betydnigen af Roret. Naar allerede Cuvier , uden at have seet denne Udskydelse, formodede, at Lemmet enten var den tynde Deel af dette mælkehvide Ror, eller ogsaa laae skjult i den rode Blære (thi at Cuvier i det ovenfor anfbrte Sted virke- ligen taler om disse Dele, troer jeg allerede at have viist), saa maa denne hans Formodning vel nu ansees for at være end langt mere an¬ tagelig. At Lemmet i saa Fald ligger adskilt fra Testiklen, kan i Analogie med Aplysia og andre Bloddyr ingenlunde være imod denne Antagelse. Heller ikke vilde jeg have opsat saa længe at bruge Benævnelsen Penis for disse Dele, hvis det dog ikke endnu bestandig var uvist, om det mælkehvide Ror selv fortjener dette Navn, og da om i hele sin Længde, eller om maaskee kun det gjennemsigtige Ror fortjener denne Benævnelse, og det mælkehvide Ror maaskee kun er en egen Kjertel,
54
en Slags secundær eller Bi-Testikel; thi at dets Bygning er kjertelagtig han efter det ovenfor Anfdrte neppe henægtes.
t
§ 19-
Halskraven og Halsflippen .
Jeg gaaer nu over til Beskrivelsen af Halskraven (Fig. 2, 4 og 6. o*) og Halsflippen (Fig. 2, 4 og 6. k*), Dele, hvis Betydning ikke endnu er bleven mig tydelig. Jeg har en vis Formodning om, at de hore til Aandedrætsredskaberne; men dersom denne Formodning ikke skulde bekræfte sig, synes det rimeligst at de tjene til Parringsyttringerne.
I Henseende til den ydre Form og Anlieftelse af disse Dele har jeg ikke noget Væsentligt at tilfoie den Beskrivelse, Pallas og Fabricius have givet. Den forstes lyder saaledes: uduo ( appendices foliaceæ ) in medio a loborum capitis basi oriundæ , longitudinaliter recumbentes , tri- angulo-acutæ , basi subcohærentes , frenulogue (Halsbaandet) cxterius ad- textæ , isthmo caput cum alvo conneetenti. Isihmum siddus postremo ambit membramda (Halsbaandet), medio in ligulam (Halsflippen) pro - ducta , g næ alas laterales (Finnerne) remotius connectit. — Fabricii Be¬ skrivelse lyder saaledes: uIn pectore tres lobi minores , quorum duo late¬ rales subtriangularcs , breviores , perpendicularcs , apice parum conniven- ics, tertium medium (Halsflippen) longiorem horizontalem9 attenuaturn ex parte tegunt
Cuvier taler i sin Afhandling over Clione kun om Halskraven, ikke om Halsflippen 5 men i hans Hegne animal troer jeg at han har mcent Hals¬ kraven og Halsflippen med folgende Ord : u deux petites levres charnues et une languctte sur le devant de la bouche,\ Dette troer jeg sanmegct mere, som Cuvier efter al Rimelighed har antaget, at Munden sad paa Bugfla- den mellem de to store Hovedkugler (see ovenfor), og som han ellers slet ikke omtaler Halskraven og Halsflippen.
Denne Cuviers Beskrivelse forledte imidlertid Andre til den alde¬ les vrange Forestilling-, at disse Dele liorte til Munddelene, omendskjondt de ligge langt borte fra Munden. I Dictionnaire des Sciences naturelles siger Blainville derfor meget rigtigen : “Vers la moitic inférieure de ce retré- c issement sont deux appendices triangulaires membran i formes , gue plu- sieurs auteurs ont a tort rcgardées comme accompagnant la bouchc ”. Herr Voigt gjor derimod Feiltagelsen endnu haandgribeligere ved at over¬ sætte hine Cuviers Ord saaledes: “zwei kleine fleischige Lippen und eine Zunge vorn im Munde” (au devant de la bouchej. I den Wei- marske Worterbuch der INaturgeschichte , Art. C/iø, er opkommet en ny Forvirring derved, at man bar ladet denne Cuviers Beskrivelse staae ved Siden af den rigtige af Pallas , Fabricius og Blainville uden at an¬ tyde, at de bore de samme Dele til. Det hedder nemlig forst rigtig: “Der Mund befindet sich ganz am Ende, und in verticaler Bicbtung”, derna'st (ved feil Oversættelse af Cuvier ) “auf demselben bemerht man zwei kleine fleischige Lippen, und vorn eine kleine Zunge in demsel¬ ben”, og senere efter Blainville (vide infra): “unter dem Halse ein saugnapfahnliches Organ.” Ubegribeligt vilde det idetmindste være, om Cliones Tunge, der ligger overordentlig skjult og er meget lille, skulde være bekjendt, efter IVogens mig ubekjendle Undersbgelser, medens bele det bvrige Spiserorsboved med de saa let i Oine faldende Sidetænder ikke skulde være fundet.
Fortsættelsen af Blainvilles Beskrivelse lyder iovrigt meget rigtig paa folgende Maade: “ Adhérens par leur partie antérieure seulement 8$ libres en ar rier c , ils forment , en convergeant tun vers Vautre , uve sorte d’cntonnoir , mais tendu ii sa face inférieure , et comme entre les deux appendices en est un autre provenant de Vespace , gu ils laissent entre eux et se prolongeant plus ou moins en arriére , on pent voir dans eet appareil une sorte de ventouse ou de pied , s' attachant sous le cou a la maniere de celui des trachélipodes.
Den egentlige Halskrave , jeg- mener de to trekantede Sideflige, fortil forenede, med deres ene Rand heftede til de store Hovedkugler, iovrigt hængende frit ned, kunde nærmest sættes i Lighed med Qvindens Præputium clitoridis. — Det trekantede Rum (Fig. 6. m*), der indesluttes af disse Halskraveflige er fortil meget spidst og skjult under deres Fore¬ ning. Dette Rum seer her ganske ud som en Sliimflade og har endog paa friske Exemplarer meget kjendelige Trevler (villi), som jeg under¬ tiden fandt omtrent 1'" lange. Ikke mindre villos er fremdeles den ind¬ vendige Flade af selve Sidefligene (Fig. 6. o*), og Trevlerne staae her i skraae Tverrækker. I de to Sidevinkler, som disse tre Sliimfla- der her danne med hverandre, er Huden ofte opsvulden og har et svam¬ pet Udseende (Fig. 6. n*)$ dog er det vel meget tvivlsomt, om noget Lignende finder Sted i levende Live. — Hvis noget paa Clione hidtil fun¬ det Organ kan formodes at tjene som Gjeller, saa er det disse Trevler. Jeg vilde endog ikke tage i Betænkning at erklære dem derfor, hvorved paa eengang det besynderlige Savn af Gjelier vilde være fyldestgjort og et meget tvivlsomt Organ, Halskraven, faae anviist sin Plads — hvis mine anatomiske Undersøgelser blot kunde, om ikke bevise, saa dog gjore denne Erklæring mere sandsynlig, end den allerede er ved selve disse Trevlers Form 5 men man vil i den næste § see, at jeg desværre ikke har været i Stand hertil, og at altsaa Hypothesens Skjebne maa overlades deres Bedømmelse, der paa levende Clioner ville kunne under¬ søge disse Trevler og hele Overfladen af Dyret nøiere. — Noget mere bagtil, hvor Halskravefligene i Midten staae længst ud fra hinanden, taber hiin trekantede af dem indsluttede Flade sit Udseende af en Sliiinhinde, bliver glat og gaaer over i den ydre Flade af Halsbaandet (Fig. 6. 1*), som har været omtalt i den almindelige Oversigt over Delene (§ 1) og i Beskrivelsen af Bugens muskuløse Længdefibre (§ 5). Ogsaa den tre¬ kantede spidse Hudfold, Halsflippen ( lujula PnllnsJ (Fig. G. k *) , hvor¬ med dette Tverbaand hænger ned i Midten af Halsens Bugflade, er hos
57
Clione borealis glat paa begge sine Flader; men paa Perons Figur af Clione australis finder jeg saavel den indvendige Flade af Sidelapperne, som den frie, underste, Flade af Halsflippen forsynet med Tverstriber. — Hvis disse Dele ikke ere Aandedrætsorganer, vil deres Betydning neppe være at angive med nogen Grad af Sandsynlighed. At de tjene Dyret til at suge sig fast med paa fremmede Legemer finder jeg meget uantageligt, deels fordi deres Flader ikke ere runde og hule, deels fordi de ikke synes at være forsynede med egne til Sugning tjenende Muskler. Mere antageligt turde det være, at de finde deres Bestemmelse ved Parringen, deels ved det Leie, de have tæt ved Aabningerne for Lemmet og for de indre Kjonsdele, deels ved det Udseende af Sliimflade, som de vise indvendig, og hvorved man mindes om de simple Forbindelsesfurer hos Aplysierne.
§ 20.
Hjertet og Aarerne; Kredslobet og Aandedrættet ,
Endnu er en af de vigtigste Undersøgelser tilbage, men den, der tillige er den allervanskeligste og der derfor desværre ogsaa er bleven den ufuldstændigste i dette mit Arbeide. Jeg mener Undersøgelsen over Kredslobet og Aandcdrættet.
At Hjerteposen ligger paa høire Side og lidt mere bagtil for Indvoldshuulheden, lige i den Yinkel, hvor Bug- og Bygfibrene vige ud fra hinanden for at danne Axelgruben; at den er bedækket forst af Urinsækken , derpaa af et blødt, laxt Cellevæv nærmest under Huden, ere Omstændigheder, der allerede ere omtalte. Da Hjerteposen er spids fortil, men bred bagtil, saa maa endnu anføres, at den her støder til den høire Band- eller Sidehuulhed og tildeels til Middelhuulheden. Den er tynd og gjennemsigtig, men temmelig stærk. Skjærer man den op, saa
faaer man slrax Oie paa det omtrent ^/y/ lange Hjertekammer ♦ Dette har
8
58
Formen af en trekantet Pyramide med afrundede Hjorner, og vender Spidsen mod Hovedet , Grundfladen mod Halen. Fra Spidsen udspringer et stort Kar, der meget snart gjennemborer Hjerteposen og derefter forst sender Grene til Leveren og de indre Kjbnsdele, hvorpaa den stiger fortil, krydser sig i en meget spids Vinkel med Tarmen paa det Sted, hvor denne kaster sig over Buglibrenes udvendige Uand, og forgrener sig til Finnerne, men uden al Tvivl ogsaa til Hovedets Dele, om jeg end ikke har kunnet forfølge denne hoist vanskelige Undersøgelse videre. Jeg maa ansee dette Kar for Aorta, deels 1) fordi det udspringer fra Hjer¬ tekammerets Spidse, deels 2) fordi dets Grene kunne forfølges til flere for- skjellige Organer, og endydermere staae i Henseende til Storreisen i lige Forhold til disse 5 endelig 5) fordi paa den anden Side af Hjerte¬ kammeret ikke lindes noget stort Kar, der maaskee kunde være Aorta, men derimod det yderst tyndvæggede Forkammer.
Hjertekammeret har i Forhold til sin Størrelse tygge Vægge. Dets Huulhed er lille og opfyldes for en stor Deel af de stærke Hjertefibres Fletninger. Undertiden fandt jeg den bredere Ende dreven op i to runde Øphoininger.
Hjertekammeret opfylder kun en liden Deel af Hjerteposen. Hvad Cuvier paa sin Afbildning (Fig. 4. m') betegner som det i Hjerte- posen liggende Hjerte, kan kun være Hjertekammeret, fra hvis hageste Ende Hj erteforkammeret er revet af. Forkammeret sidder paa Kamme¬ rets Grundflade ved en tynd Stilk, eller Kammer og Forkammer ere meget stærkt afsnorede fra hverandre. Forkammeret er omtrent af samme Storrelse som Kammeret, langagtig kugeldannet og for det meste fyldt med sammenløbet Blod, eller idetmindste med en gjennemsigtig Vædske, hvori svommer en Mængde bløde, hvide Klumper. Er Forkammeret ikke fyldt med denne Vædske, saa kan man let antage det for at være meget større. Der findes nemlig udenom Hjerteforkammeret et bredt, hindeagtigt, aldeles gjennemsigtigt og yderst skjert Baand, af en trekantet
Form, som jeg* forst ansaae for den egentlige Væg af Forkammeret, indtil jeg saae, at det egentlige Forkammer laae fyldt indenfor det. Det sidder med Spidsen paa Kammerets bageste Ende, med den brede Ende meget skraat paa Hjerteposens bageste og inderste Væg.
Men her er Stedet, hvor mine Bestræbelser have fundet deres Grendse. Allerede Arterierne ere ved deres fuldkomne Gjennemsigtighed og Tyndhed, tilligemed deres meget indviklede Forlob mellem de ovrige Dele, hoist vanskelige at forfølge; Venerne eller de store Kar, der uden¬ tvivl staae i Forbindelse med Forkammeret, har jeg slet ikke kunnet faae at see. Jeg offrede mine bedste Exemplarer til denne Under¬ søgelse ; Hr. lbsen , som ved saa mange af mine Undersøgelser er kommet mig til Hjælp ved sine mesterlige Injectioner, bragte det mindste Ror hos nogle Exemplarer i Kammeret, hos andre i Forkammeret 5 men ingen In- jection vilde lykkes 5 kun eengang kom Massen noget ind i de store Ar¬ teriestammer og viste mig af disse, hvad jeg allerede havde seet paa de ikke injicerede Exemplarer. — Imidlertid har jeg ingenlunde opgivet alt Haab endnu. Saasnart Hr. Holboll holder sit Ord, engang at sende mig en lille Tonde fuld af Clioner, vil jeg gjentage Forsogene med storste Taalmodighed. Maaskee lykkes det endog engang at faae dem levende. Saalænge imidlertid hverken mine eller Andres Bestræbelser i denne Henseende have afgivet et bestemt Resultat, vil man være nod til at noies med Formodninger.
Det blev i forrige § anfort, at de eneste hos Clione hidtil fundne Dele, der muligviis kunde antages for at være Gjeller, maatte være Trev¬ lerne paa Halskravens indvendige Flade, men at jeg ikke vovede at erklære dem derfor. Min Tvivl i denne Henseende hidrører især derfra, at Alt synes mig at tyde hen paa, at Aandedræltet gaaer for sig paa den bageste Deel af Bagkroppen. Herfor taler 1) Analogien med de ovrige Pteropoder, 2) Forkamrenes Leie og 5) Tilstedeværelsen paa dette Sted
8*
60
af egne Huulheder, hvis Bestemmelse er ganske ukjendt men meget sand- synligen staaer i et eller andet Forhold til Aandedrættet.
§ 21.
Særegne Huulheder i Cliones Bagkrop.
Foruden Indvoldshuulheden og Hjerteposen findes i Underlivet 4 Huulheder: Urinsækken, de to Randhuulheder og Middelhuulheden. Af disse er Urinsækken den, der maaskee trænger meest til en noiere Under¬ søgelse paa friske Exemplarer. Man vil let indsee, at saadanne Sække, dannede ved meget tynde, gjennemsigtige og skjore Hinder i et lille Dyr? hvis Anatomie overhovedet næsten kun skeer under Loupen, ikkun da kunne forfølges med Sikkerhed, naar de ere udspilede af deres gjen¬ nemsigtige Vædske, og dette har kun været Tilfældet ved et eneste blandt mine Exemplarer* I dette Tilfælde var denne Sæk, der ligger paa liøire Side af Bagkroppen, ikke dybt under Huden, ulige tykkere i Omfang i Midten , og løb ganske spids ud fortil og bagtil (see Fig. 4. ii*). Især var dens forreste Ende spids og syntes at krydse sig med Tarmen tæt ved Gattet, tæt ovenfor hvilket den maaskee har en Udmunding i Huden. Dens bageste Ende, der er mindre spids, laae noget bagved Hjertets Omegn. Jeg har kaldt den Urinsæk , fordi jeg paa samme Sted i andre Individer sædvanligviis har fundet en ringe Mængde Vædske med kalkag¬ tige Dele.
De to Sidehuulheder ere skilte fra Middelhuulheden ved fuldkommen gjennemsigtige Skillerum. Ved et vist Indfald af Lyset kan man dog meget tydeligen kjende dem ved de noget sølvglindsende Tv er tre vier, der ligge i disse Skillerum. Paa den Peronske Afbildning (Ann. du Mus. Tome XV) ere Grendserne af disse tre Huulheder antydede udvendigen, og saaledes har jeg virkeligen fundet dem paa flere af mine Exemplarer, men veed ikke om det gjælder for de levende Dyr. — Under Mikro¬ skopet seer man ogsaa lignende Længdetrevler i disse Skillevægge, og for-
61
modentlig ere saavel Line som disse af muskulos eller fibros IVatiir^ thi disse yderst tynde Vægge have en vis Fasthed, saa at de ikke let rives itu. Lettest er det at finde de Skillevægge, hvorved Middelhuulheden fortil og paa Siderne aflukkes og begrendses fra Randhuulhederne. Ogsaa er det temmelig let at vise denne Huulheds forreste Væg, hvormed den stoder til Indvoldshuulhedens stærke Hinde, som og de Steder af disse Skillerum, der stikle til Muskellaget. Svært er det derimod at angive, hvorledes alle tre Huulheder forholde sig benåd Halespidsen. I Middelhuulheden selv fandt jeg nogle Gange andre Skillerum, hvorved den deeltes paa tvers i flere Afdelinger. Om der paa disse Skillerum ligger et Haarkarnet mellem Legemets Vener og de til Forkammeret gaaende Kar, medens Havvandet maaskee træder ind gjennem smaa skjulte Aabninger i Huulhederne, er et Sporgsmaal, som jeg desværre ikke vover at besvare. Eller om Clione maaskee skulde have yderst letaffaldende Gjeller paa Bagkroppen, der endnu af Ingen ere sete? Saadanne Sporgsmaale kunne neppe besvares uden ved directe Undersøgelser, hvilke jeg inderligen ønsker selv at finde Leilighed til at anstille.
§ 22.
Oversigt over de vigtigste Resultater af disse Undersøgelser.
1. Det i Finnerne synlige gitteragtige I\et dannes ikke af Kar, men paa hver Flade af to Lag Muskeltrevler. (Pag. 542 — 346).
2. Det Kar, man har antaget for den store Gjelleaare, er Aorta (Pag. 584), og saaledes er ingen Grund forhaanden til at antage, at Finnerne skulde tjene som Gjeller. (Pag* 546).
3. I Bagkroppen findes egne overmaade tynde gjennemsigtige Skille¬ rum, hvorved dannes tre store Huulheder, der ere fyldte med en gjennemsigtig Vædske, og der, efter deres Beliggenhed tæt op til Hjerteforkammeret at slutte, synes at staae i et vist Forhold til Aandedrættet. (Pag 386 — 587).
62
4. Hovedets ydre Dele forholde sig- netop saaledes, som Pallas liar beskrevet dem. (Pag. 352 — 355). Hans to u papillæ carneæ ” ere liig* Sneg-lenes Folehorn i Almindelighed (Pag. 353 — 554) ; hans 6 Hentacula carnosa ” (Hovedkeglerne) ere Sugeredskaber af en meget compliceret Bygning. (Pag. 355 — 558).
5. Clione har to med meget stærke Tænder forsynede horizontale Kjæver (Pag. 561 — 363) og en med mange smaa Tænder besat spaltet Tunge (Pag. 565 — 365).
6. Leveren og Maven ere forenede paa samme Maade hos Clione som hos Pneumodermon. (Pag. 367 — 368).
7. Clione har et Lem (Penis), der ligger i Hovedets Huulhed, skilt fra de ovrige Kjbnsdele, og skydes ud gjennem en egen Aabning ved en særegen 31echanisme. (Pag. 376 — 580).
8. Testiklen er et stort, hidtil ikke iagttaget Legeme, der i Bag¬ kroppen ligger i en fælleds Sæk med de qvindelige Kjonsdele, Maven og Leveren.
9. Foruden denne Sæk (Indvoldshuulheden), Hjerteposen og de tre store gjennemsigtige Sække, findes endnu en stor Sæk fortil paa Bagkroppens lioire Side (Urinsækken). (Pag. 586).
10. Clione har to meget uddannede Oine, der sidde (ikke paa Ho¬ vedet, men) i IVakkegruben. (Pag. 350)*
11. Finnerne ere kun de to yderste Dele af det tvert gjennem Cliones Hals gaaende Svbmmeredskab. (Pag. 342).
12. Clione staaer i Henseende til sin Bygning meget nær Pneumo¬ dermon (Pag. 567 — 368) og sandsynligvis ere Pteropodernc overhovedet indbyrdes mere lige, end hidtil er antaget.
15. Pteropodernes indre Bygning er neppe mindre compliceret eller mere lavtstaaende end nogen anden Families blandt Bloddyrene.
63
Forklaring over Afbildningerne.
Fig. i. Clione borealis fra Bugsiden, Hovedkapperne slaaede sammen.
Fig. 2. fra samme Side; Hovedkapperne slaaede tilbage; Hovedkeglerne (s, s, s). Folehornene (k, k) og Lemmet (h*) med dets rode Blære (g*) udstrakte. (Betydningen af de ovrige Bogstaver findes i For¬ klaringen over Bogstaverne i Almindelighed).
Fig. 3. Clione borealis med sammenslaaede Kapper, fra Rygsiden. I Nakke- gruben sidde Oinene; fortil paa Bagkroppen skinne Leveren og Æggestokken igjennem.
Fig. 4. Clione fra hoire Side, Finnen skaaren af ved dens Rod. Betyd¬ ningen af Bogstaverne see i den almindelig Forklaring.
Fig. 1 — 4 cre 1^ forstorrede.
Fig. 5. Svoinmeredskabet (Pag. 342), 7 Gange forstorret.
a, det forreste eller Rygindsnittet,
b, det bageste eller Bugindsnittet,
c, c. Finnernes bageste eller gjennemsigtige Hjorner,
d, d. deres bageste ydre Rande,
e, e. deres bageste indre Rande,
m o m, m o m Middeldelen af Finnerne; o — o det inden i Halsen skjulte Stykke deraf; m — m Finnernes Rodder.
Fig. 6. Halskraven slaaet tilbage (o*) og Halsbaandet (1*) med Halsflippen (k*), 3 Gange forstorret (Pag. 380).
Fig. 7. Tversnit af Bugmuskelstrcngene paa det Sted, hvor de omfattes af Halsbaandet (I*); 4 Gange forstorret (Pag. 341).
Fig. 8. Hovedet fra Bugsiden med halvtilbageslaaede Kapper; Keglerne cre blottede, det venstre Folehorn udstrakt. 5 Gange forstorret.
Fig. 9. Hovedet med Halskraven; Kapperne slaaede sammen; det venstre Folehorn udstrakt. 5 Gange forstorret.
Fig. 10. Hovedet med sammenslaaede Kapper, seet forfra; det venstre Fole- liorn udstrakt. 5 Gange forstorret.
Fig. 11. Det samme. Kappernes Læber ere trukkede stærkt ud til Siderne, hvorved Muudaabningen (u) er kommen til Syne.
64
Fig. 12. Et af hver Hovedkegles 3000 Sugeredskaber (Pag. 356). 300
Gange forstorret.
Fig. 13. En enkelt Sugeplade af et saadant Sugeredskab. 900 Gange forstorret.
Fig. 14. Hoved og Halsdcel aabnede fra Bugsiden, hvorved to af Hovedkeg¬ lerne 'og storste Delen af Lemmet i dets naturlige Leie ere blottede. . 5 Gange forstørret,
Fig. 15. Lodret Gjcnneinsnit gjennem Hovedets Middellinie, hvorved de 3 af Hovedkeglerne, det Indvendige af Mundhuulheden og af Tungen, den bageste Ende og Udmundingen af den venstre Sidekapsel, Spise¬ roret med Nerveringen, Gjennemsnittet af Svommeredskabets Middel- deel, en Deel af Lemmet og dets rode Blære — komme til Syne i deres naturlige Leie. 5 Gange forstdrret.
Fig. 16 — 19. Spiserorshovedet med Mundlæberne, i 7 Ganges Forstørrelse (Pag. 360 — 366). Fig. 16 fra Bugsiden; Fig. 17 ligeledes; men Bugvæggen af Mundhuulheden (Fig. 16. f) er skaaren bort, hvorved Tungens frie Deel (y) og de forreste Ender af Sidekapslcrne ere bievne synlige. Af den hoire Sidekapsel er Kjæven strakt ud. Den venstre Sidekapsel er aabnet, og man seer den indesluttede Kjæve, nemlig Sidetænderne (v) paa deres Grundstykke (w) og den bageste muskulosc Deel (x). Ogsaa Spiseroret er aabnet, og de indvendige Længdefolder paa dets Sliimfladc ligge for Dagen. — Fig. 18 fra den hoire Side. — Fig. 19 skaaret lodret {igjennem i Middellinien.
Fig. 20. Een af Kjæverne (Pag. 365). v. Sidetænderne, w. Grundstykket, x. dets tilbagetrækkeude Muskler. Af det store Exemplar. 28 Gange forstorret.
Fig. 21 a. De yderste storste, Fig. 21 b. de inderste mindste af Sidetænderne.
Fig. 22. Den ene Halvdeel af den frie Tunge. 130 Gange forstorret.
Fig. 23. En enkelt Tungetand, 400 Gange forstorret. (Pag. 364).
Fig. 24. Lemmet i dets liele Længde, taget ud af Hovedhuuiheden og foldet ud. 12 Gange forstørret. (Pag- 376 — 380).
Fig. 25. De indre Kjonsdele: Æggestokken (p*), Æggegangen (q*) med dens Udvidelse (r*), Blæren (s*) liggende paa Testiklen, og den fælleds Udforingsgang (t*). (Pag. 371 — 376).
65
Fig. 20. Testiklens convexe Flade, saaledes som den folder sig’ ved Indvirk¬ ning af Yiinaand. (Pag. 374).
Fig. 27. Een af de store Pigmentsække i Huden. (Pag. 335 — 337). 120
Gange forstorret.
Fig. 23. Nervesystemets Halsring (Pag. 349) fra Bug'siden. 12 Gange forstorret. 1. Det forreste Gangliepar, eller Ryggangiicrne,
2 og 3. de to venstre Sideganglier,
4. det bageste Gangliepar, eller Bugganglierne,
5. det lille Ganglien til det forreste Par paa venstre Side,
6. del venstre Secnerveganglion (Pag. 350).
Fig'- 29. Det venstre Die fra Rvgsiden (Pag, 350).
Almindelig Betgdnitig af Bogstaverne ( med Undtagelse af dem til Fig. o).
a. De smaa Hovedkugler,
b. de store Hovedkugler,
c. Mundhuiilheden,
d. Hullet, bvorigjennem Kjæverne træde frem,
e. Spiseroret,
f. underste (den mod Bugfladen vendte) Væg af Mundbuulbeden,
g. Spyltekjcrtlerne, i. Sidekapslerne,
k. Foleliorn ene,
l. Hullet, som et indtrukket Folchorn efterlader,
m. den gjennemsigtige Deel af de smaa Hovedkugler,
o. Hovedkappernes fremspringende Læber,
p. Aabningen mellem de to Hovedkapper,
q. inderste, frie, halvmaaneforinede Rand eller Fold af Hovedkapperne,
r. Hovedkappernes Huulbed, hvori Hovedkeglernc sidde,
s. Hovedkcglerne,
t. Mundlæberne,
u. Mundaabningcn,
v. Sidetænderne,
w. Sidetændernes Grundstykke, eller Kjæven,
9
>
66
x. Kjævernes tilbagetrækkende Muskler,
y. den frie Deel af Tungen,
z. Tungeroden, æ. Tarmen,
a* Lemmets Inderste, * blinde Ende,
b* Lemmets tverliggende Deel,
c* Lemmets bageste Boining,
d* Lemmets tynde Deel,
e* Lemmets stumpe, yderste Ende,
f* Lemmets Blæreror,
g* Lemmets rode Blære,
li* det gjennemtigtige Bor til Lemmet,
i41 Aabningen for Lemmet,
k* Halsflippen,
1* Halsbaandct,
m* den af Halskraven skjulte, trevlede Sliimflade,
n* den blodc Fremstaaenlied i Vinklen af Halskravefligene,
o* Halskravefligenes indvendige Flade,
p * Æggestokken,
q* Æggelederen,
r* Udvidniug paa Æggelederen,
s* Blæren,
t* fadleds Udforingsgang for Æggestokken og Testiklen, ii* Urinblæren, w* Hud nerver,
x* Nerver fra det forreste Gangliepar til Spiserorsbo vedet, y* Muskler til Mundlæberne, z* Leveren, æ* Finnen,
6 * Halskraven.
' ' V • ■■■■•
’
.
,
:• .
>
66
x. Kjævernes tilbagetrækkcnde Maskler,
y. den frie Deel af Tungen,
z. Tungeroden, æ. Tarmen,
a* Lemmets inderste, * blinde Ende,
b* Lemmets tverliggende Deel,
c* Lemmets bagestc Biiining,
d* Lemmets tynde Deel,
e* Lemmets stumpe, yderste Ende,
f* Lemmets Blæreror,
g* Lemmets rode Blære,
li* det gjennemtigtigc Ror til Lemmet,
i* Aabningen for Lemmet,
k* Halsflippen,
1 * Halsbaandet,
m* den af Halskraven skjulte, trevlede Sliimflade, n* den blodc Fremstaaenhed i Vinklen af Halskravefligene, o* Halskravefligenes indvendige Flade, p* Æggestokken, q* Æggelederen,
il . >
r* Udvidniug paa Æggelederen, s* Blæren,
t* fælleds Udforingsgang for Æggestokken og Testiklen, ii* Urinblæren, w* Hud nerver,
x* Nerver fra det forreste Gangliepar til Spiserorsbovedet, y* Muskler til Mundlæberne, z* Leveren, æ* Finnen,
6 * Halskraven.
I td Selslc tiaAirv og7n{UfpJ)h VII II E.<cAruÅt om C'lu> lereallt
Tal. /.
Mfl I$U/- NB VvottijU}
Ferriioy Ltf/i
c
v
\
'
)
J'ulSebk. naåirv. cg I rJl- U EsdruTit cm CU« Ici-e-ahj/
Tal II
Kgi . <j ctv ' l\ u n nofftnif
i'ld SeijTc rU)/lirp (’/} rn/> bh' fik. / I! V. EjdrvbS cm H/i- brrcaJi.-
'lab. 711.
hy L >' t/i- .\ 'H h ' v.(j t-n^j
ForMuy hib
To avoid fine, this book should be returned on or before the date last stamped below
Anatomiske undersgelser over C Stanford University Libraries
3 6105 042 694 542
X
X
X
5
Zi
x
n
j
z
S
x
S
D
Z
i
4
O
X
QL450,$ C (o £ 7
$p£QAl
^^fcr/OA^
776^36
V-
Li
o