HARVARD UNIVERSITY. LIBRARY : OF THE MUSEUM OF COMPARATIVE ZOOLOGY. = 8 Febuary = JENA 3 [900 « = å t i på ) | 8 1 1 å * : Å ‘ å i=! 4 i aS . Å b y » { \ : 2 FA N f i Å * Å ‘ + > i x N Fy ’ | Ly , 7 + BET J Å 3 Fi } 1 a à i id i \ . | i i Å i ) 1 h À Ve Å Å V s i kV © \ the i jou WEN u ; Ria Teen N AA | ve Nun ARCHIV FOR MATHEWATIK. OG MTURVIDENSKAR UDGIVET AF AMUND HELLAND, G. 0. SARS 06 S. TORUP TO OG TYVENDE BIND. KRISTIANIA ALB. CAMMERMEYERS FORLAG 1900 Trykt hos Alb. Cammermeyers Forlag og Centraltrykkeriet Kristiania 1900 Or . Indhold. . Undersøgelser over norske ferskvandsdiatoméer af Jens Holmboe . Ældre og nyere Jagttagelser om Sølvforekomster i Kongsberg- fjeldet af Harald Hansteen . NE 0 Om nogle Staphylinider og Phytophaxe Elparemoptien sam- lede af Embr. Strand. . Zar Biogenese der spontan region: Enipandunsen von Dr. Kristian B.-R. Aars . er sr es ser eth BR aa Lepidopterologiske nalen a i Nordlands Amt af Embr. Strand . RER Re ee Saat Description of Jheringula Paulensis, a new generic type of Macrothrieide from brazil by G. 0. Sars. 2 (0405 Om Bestemmelse af Alkoholstyrken i Vin ved Spektrometer af Hercules Tornee . A glacial deposit near Cancun by) P. A. yen, . On some Indian Phillopoda by G. 0. Sars . HV” Side 1—72 1—72 1—16 1—18 1—62 1—27 1—43 1—13 1—30 UNDERSOGELSER OVER NORSKE FERSKVANDSDIATONEER I DIATOMEER FRA INDSJØER I DET SYDLIGE NORGE AF JENS HOLMBOE “ALB. CAMMERMEYERS FORLAG FEB 19 1900 ARGHIV FOR MATHEMATIK 06 NATURVIDENSKAB. B. XXII. Nr. 1. Den første, der saavidt vides har undersøgt ferskvands- diatoméer i Norge, var den svenske botaniker, dr. Georg Wahlenberg. I det første decennium af vort aarhundrede foretog han nemlig en række reiser til Skandinaviens nord- ligste dele (i aarene 1800, 1802, 1807 og 1810) og gjennem- streifede svensk Lapmarken samt Nordland og Finmarken paa kryds og tvers.!) Resultaterne af sine undersogelser nedlagde han i sit store verk «Flora Lappomnica». Af dia- toméer nævner han kun et par arter, som han henfører til slegten Conferva. Pag. 516 opfører han en C. pectinalis, om hvilken han udtaler, at den neppe er sjelden i skog- regionen i bronde og lignende. Han skal ifølge Hornemann’s «Plantelære» (se nedenfor) have fundet « Tabellaria flocculosa i Finmarken; men hvorpaa Hornemann støtter dette, er uklart, da Wahlenberg paa det af H. eiterede sted (FI. Lap. pag. 516) vistnok nævner en Conf. flocculosa, men om dens udbredelse siger, at han har fundet den «ad templum Arjeploug Lapponiæ Pitensis» — altsaa i Sverige. I aaret 1816 besøgtes Norge af de danske botanikere presten H. C. Lyngbye og etatsraad Hofman Bang, der foretog en Reise i Nedenæs amt. Særlig opholdt de sig paa Nes jernværk. De opdagede alger omtaler Lyngbye i sit ") Se herom indledningen tll hans «Flora Lapponica». 4 Jens Holmboe. bekjendte verk «Tentamen Hydrophytologie Danice». At ferskvandsdiatoméer var det dog kun et ganske lidet antal almindelige arter, som blev indsamlet af dem. Den bekjendte prest i Saltdalen i Nordland, senere i Ringebo, Søren Christian Sommerfeldt (født 1794, død 1838) har indlagt sig stor fortjeneste af studiet af vore laveste Planter. Paa en tid, da mikroskoperne endnu var sjeldne og lidet benyttede, foretog han nemlig mikroskopiske undersøgelser af mosser, sop, lav og alger og udgav om disse for sin tid fortrinlige arbeider. Hans hovedverk var det i 1826 udgivne «Supplementum Flore Lapponice>, hvori han meddelte de talrige tilfoielser, som han efter sine iagttagelser i det nordlige Norge, særlig i Saltdalen, havde at gjøre til Wahlenberg’s «Flora Lapponica». Heller ikke han nævner imidlertid mange ferskvandsdiatoméer : for- uden «Conferva (Diatoma) flocculosa» — «Hab. quoque inter Confervas Nordlandie frequenter»!) — omtaler han kun slegten Gomphonema. Denne slægt opforer han under et navn, som jeg ikke nogensteds i den nyere literatur har seet optaget blandt slegtens synonymer. Jeg skal derfor hidsætte vedkommende afsnit (1. c. pag. 189 —190) i sin helhed : «Lyngbvyea. Fila capillaria continua hyalina apice vesiculifera, vesi- cula granulis coloratis repleta. Lyngbyea pulvinata: flis pulvinatis cæspite convexa lacteis, tenuissimis, vesicula rufescente subcuneata. 3 geminata: vesiculis binis pedicellatis. Echinella geminata Lyngb. Hydr. p. 210, t. 70. 1) 1. e. pag. 200. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 5 Hab. in lapidibus rivulorum fluminumque rapidiorum Saltdalen Nordlandiæ passim copiose. Cæspitibus aggregatis nucem Coryli avellanæ sæpe majoribus convexis rufescentibus lapides tegit. Color rufes- cens e vesiculis oritur. Fila collecta lactea, singula sub vitro omnino hyalina continua. Vesiculæ primum figuram sporangii Splachni urceolati omnino gerunt, mature vero cuneato-clavatæ, et tum mox effoete hyaline. Spe dela- buntur. Una cum sequentibus et Æ. paradoxa Lyngb. distinctum genus constituit, quippe que e filis regularibus chrystallinis nulla massa gelatinosa cinctis constant. E. radiosa Ach. nullo modo hujus loci est. E. acuta Lyngb., que etiam in Nordlandia occurrit, ad Bacillarias (Nitzsch) sine dubio melius refertur. E. olivacea et stipitata Lyngb. mihi ignotee sunt. Lyngbyea cumeata: filis subaggregatis brevissimis, vesi- culis ovato-cuneatis. Echinella cuneata Lyngb. Hydr. p. 211, t. 70. Hab. in Ectocarpo litorali. Nordlandiæ vere. Stipes re vera adest, sed hyalinus brevissimus difficilius observatur. Quoad magnitudinem hee et sequens cum priori conferri non possunt, cum he oculo nudo vix visibiles. Sunt etiam modo vesicule, que in illa quoque punctiformes. Miror, oculatissimum Lyngbye effugere posse, fasciam vesi- cularum flavescentem sporarum copiam continere. Vesiculæ hujus priori multo latiores, apice subemarginate. Lyngbyea fasciculata: filis fasciculatis simplicibus rigidis strictis fastigiatis, vesiculis cylindricis. Echinella fasciculata Lyngb. Hydr. p. 210, t. 70. El. Dan. t. 945. Diatoma fasciculatum Ag. Syn. p. 120. 6 Jens Holmboe. Hab. in Ectocarpo litorali aliisque Confervis marinis vere, sed etiam in Vaucheriis aque dulcis autumno in Nordlandia legi. Cum massam sporaceam etiam in medio fili observaverim, incertus, an tota stirps vesicula longa cylindrica sessilis dicatur». Da imidlertid C. A. Agardh to aar tidligere har an- vendt navnet Lyngbyea om en helt anden algeslegt, har dette prioritetsret fremfor Sommerfeldt’s navn, som altsaa maa bortfalde. De Toni (Sylloge pag. 420) og efter ham Fr. Schitt (Bacillariales pag. 136) angiver, at Sommerfeldt har be- nævnt Gomphonema geminatum «Crystallia pulvinata». Jeg kjender ikke til, hvortil disse forfattere hermed sigter. I Iste centurie af Sommerfeldt’s «Centuria prima et secunda plan- tarum cryptogamarum Norvegicarum, Christiania, 1826» er under no, 84 uddelt «Lyngbyea pulvinata Somf.» (If. en an- meldelse i Mag. f. Natv. 7 B. 1 Hefte, Kristiania 1826. Verket haves ikke paa Universitetsbibliotheket i Kristiania). Blandt de diatoméer, som J. W. Hornemann!) op- regner, er der ogsaa nogle norske; men for Norges vedkom- mende er dette blot en kompilation efter de ældre forfattere Wahlenberg, Lyngbye og Sommerfeldt. Det var ikke mange ferskvandsdiatoméer, man i midten af dette aarhun- drede kjendte fra Norge; foruden Sommerfeldt’s Lyngbyea fasciculata, som denne vil have fundet baade i ferskt og salt vand,?) var det kun begge Tabellaria-arterne, Gom- phonema geminatum samt den ovenfor (pag. 3) nævnte » J. W. Hornemann, Dansk oeconomisk Plantelere. B. 2. Kjøbenhavn, 1837, pag. 614—620. 2) Saltvandsarten er sandsynligvis Ardissonia crystallina (Ag.) Grun. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 7 «Conferva pectinalis» = Fragilaria pechnalis Lyngb. Hydr. tab. 63 — maaske en til gruppen Himanthidiwn hørende Eunotia ?). Med rette kunde derfor P. T. Cleve udtale i sit i 1868 udgivne arbeide om svenske og norske diatoméer (Cleve, Sv. och N. Diat.), at medens disse alger i den senere tid i udlandet havde været gjenstand for energisk og grundig undersogelse, var hos os denne del af botaniken neppe begyndt at bearbeides. Cleve førte ved dette arbeide kundskaben om de norske ferskvandsdiatoméer et godt skridt fremad, idet han ialt opfører 51 arter. Hans materiale stammede væsentlig fra Østfinmarken, hvor den største del deraf var indsamlet i 18571) af professor Th. M. Fries; noget marint materiale fra Finmarken, der indeholdt et par Cyclotella-arter, var indsamlet af Malmgren og Go&s. For et par arter op- fører han tillige findesteder fra det sydlige Norge, fra Arendal, Brevig og Kongsberg. Det meste af hans materiale bestod i bundprøver, hvorfor ogsaa den største del af de 51 arter er bundformer. Af planktonformer i ferskvand nævner han kun faa (Melosira, Cyclotella, Tabellaria, Survrella). Cleve har ogsaa senere leveret bidrag til kundskaben om vore ferskvandsdiatoméer; saaledes opfører han i sin «Synopsis of the naviculoid Diatoms» for Norge ialt 69 i ferskvand levende arter og varieteter, af hvilke de allerfleste — om ikke alle — er bundformer. Det meste falder paa slægterne Cymbella (inclusive Encyonema) og Pinnularia, for hvilke han opfører henholdsvis 23 og 21 arter og varieteter. Han har havt til undersøgelse materiale fra for- skjellige dele af landet, nemlig først og fremst Dovre og 1) Th. Fries, Skildring af en botanisk resa i Öst-Finmarken (Botaniska Notiser 1858). 8 Jens Holmboe. Finmarken, dernæst Romsdalen, Stavanger, Brevig og Kri- stiania. I en del tilfælde opgiver han ingen speciel lokalitet. Mere spredt forekommer i de senere aar oplysninger om vore ferskvandsdiatoméer hos en række forfattere, saa- ledes i A. Schmidt’s «Atlas der Diatoméenkunde» og H. Van Heurck’s «Synopsis des Diatomées de Belgique» foruden i arbeider af Grunow, Apstein og Huitfeldt-Kaas; men det vilde fore for vidt paa dette sted at gaa nærmere ind paa disse. Som det af ovenstaaende oversigt vil sees, har vort land hidtil været meget lidet undersøgt med hensyn til de i ferskvand levende diatoméer. Dette fremgaar klarest, naar man tager i betragtning, at det samlede antal fra Norge hidtil kjendte former neppe overskrider 90, medens man i vore bedre undersøgte nabolande har fundet langt større antal. I Sverige fandt saaledes Astrid Cleve inden et begrændset omraade ved Polarcirkelen 270 former (Astr. Cleve, Diat. fr. Lule Lappm.), og i Østgrønland fandt Østrup ved Nordkaps breddegrad 147 former (Østrup, Ferskv. diat. fr. ©. Gr). Særlig har vore planktonformer været lidet kjendte. Jeg valgte da først og fremst at undersøge dem og havde dertil saa meget desto større anledning, som et betydeligt materiale af planktonprøver fra det sydlige Norge netop havdes forhaanden. Dette materiale er vesentlig indsamlet af ferskvands- biolog H. Huitfeldt-Kaas, der siden 1895 for vore fersk- vandsfiskerier har undersøgt planktonforholdene i en række norske sjøer.” I 1895, 1896 og 1898 bereiste han Gud- 1) H. Huitfeldt-Kaas, Norw. Seen. Diatoméer fra indsjger i det sydlige Norge. 9 brandsdalen, i 1897 vestkysten fra Flekkefjord til Førde i Søndfjord. Til forskjellige tider har han desuden indsamlet planktonprøver paa flere steder i det sydøstlige Norge. Jeg har ogsaa medtaget nogle prøver, indsamlede af andre, saaledes af professor P. Waage fra Hallingdal samt noget af prof, dr. N. Wille og forfatteren fra Kristiania omegn. For den allervæsentligste del bestod materialet af planktonprøver; af bundprøver var der ganske faa. Heri ligger uden tvivl grunden til det ringe antal former, som jeg hidtil har kunnet paavise. En mere omfattende under- søgelse af bundprøver vil visselig komme til at vise et langt høiere antal former. Undersøgelserne er udført paa Universitetets Docs laboratorium i Kristiania vinteren 1898—99 under veiledning af hr. professor N. Wille. dJeg har været saa heldig at kunne benytte hans samling af kalkeringer af Naviculacéer og beslægtede former samt hans betydelige algologiske bibliothek. Herfor og for forskjellig anden bistand er jeg ham stor tak skyldig. Ogsaa hr. cand. real. H. H. Gran og hr. stipendiat H. Huitfeldt-Kaas har paa forskjellig vis ydet mig værdifuld hjelp. Skjønt den største del af de undersøgte prøver bestaar i planktonprover, fremviser dog bundformerne det langt overveiende artsantal. Kun følgende tor jeg med nogen sikkerhed opgive som planktonformer: 1. Melosira distans. 8. M. arenaria. 2. M. granulata. 9. M. varians. 3. — var. spinosa. 10. Cyclotella antiqua. + M. crenulata. 11. C. Comta. 5. — var. ambigua. 12. — var. affinis. 6. — var. tenuissima. 13. — var. radiosa. 7. M. Roeseana. 14. C. Bodanica. 10 Jens Holmboe. 15. C. stelligera. 27. — var. binodis. 16. ©. Kutzingiana. 28. Synedra Ulna var. 17. Stephanodiscus Hantzehii. longissima. 18. Attheya Zachariasi. 29. S. Acus. 19. Tetracyclus lacustris. 30. S. capitata. 20. Tabellaria fenestrata. 31. Asterionella formosa. 21. — var. asterionel- 32. Å. gracillima. loides. 33. Diploneis elliptica. 22. T. flocculosa. 34. D. finnica. 23. — var. pelagica. 35. Nitzschia elongata. 24. Fragilaria undata. 36. Surirella splendida.) 25. F. capucina. 37. S. spiralis, 26. F. construens. 38. Campylodiscus noricus. I denne oversigt er de almindeligere former fremhævede ved kursiv, de alleralmindeligste ved fede typer. Naar man som her sondrer mellem bund- og plankton- former blandt diatoméerne, maa det imidlertid haves for oie, at denne sondring ikke i ethvert tilfælde med bestemthed rent objektivt lader sig gjennemfore. Mellem de to form- grupper levnes der plads til et grændsefelt, hvor mangen- gang det subjektive skjøn maa afgjøre, til hvilken gruppe en foreliggende form bør regnes. Om man finder en form i en bundprøve, er det ikke dermed sagt, at den er en bundform; thi efter døden synker skallerne af planktonets arter tilbunds. I mudder fra bunden kan man finde selv saa udprægede planktonformer som Asterionella og Cyclotella. Man maatte ialfald undersøge materialet i frisk tilstand, hvad der ofte i høi grad vanskeliggjøres ved bundprøvernes 1) Skjønt denne art ikke synes særlig tilpasset til at drive i de høiere vandlag, har jeg dog fundet den i en mængde planktonprøver, især fra Gudbrandsdalen. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 11 forurensning med organisk og mineralsk slam. Paa den anden side kan man finde udprægede bundformer i plank- tonet. I en planktonprøve fra Mjøsen har jeg saaledes seet flere individer af Stauroneis Phoemicenterom fuldt levende mellem Asterionella, Melosira og Cyclotella. Under mikro- skopet bevægede de sig med normal fart henover objekt- glasset. Rimeligvis er de fort didud af elven og har saa formaaet i nogen tid at holde sig svævende i vandet. Enkelte arter forekommer normalt baade som fast- voksende og som planktonform. I bække etc. finder man saaledes Tabellaria-arterne ved slimstilke fæstede til bunden; men de findes ogsaa i store mængder især i vore vesten- fjeldske sjøers plankton. Især gjælder dette T. fenestrata; allerede Grunow har paapeget det interessante forhold, at denne art under saadanne omstændigheder ofte er stjerneformig opdelt, den simpleste maade, paa hvilken den ved en enkel forandring kan opnaa en planktonforms svæveevne. Hans var. asterionelloides giver saaledes et interessant fingerpeg om, paa hvilken maade Asterionella kan have faaet sit karakteristiske udseende. T. flocculosa, der ved sine mange mellembaand faar brede celler (eg. celler med lang perval- varakse,!) er ifølge sin bygning mindre skikket til det frit- svævende liv. Ogsaa af den findes der imidlertid en stjerne- formig opdelt planktonform; Huitfeldt-Kaas blev først opmerksom paa den i prøver fra den norske høifjeldssjø Gjendin, og jeg har senere gjenfundet den der og benævnt den var. pelagica. Man finder forøvrigt ofte kjæder af denne art med almindelig, zigzagformig opdeling i planktonproverne. Ogsaa af andre bundformer, f. eks. Tetracyclus lacustris, danner enkelte kjæder et temmelig konstant element i en- kelte gudbrandsdalske sjøers plankton. 1) Otto Müller, Achsen u. Ebenen, pag. 226. 12 Jens Holmboe. De som findesteder anførte lokaliteter. Prøverne er betegnede saaledes: O = overfladeprove; Pp. 1 (2 etc.) m. = planktonprove fra 1 (2 etc.) meters dyb; Bp. = bundprøve (dybden tilfoies i parenthes). Hvor intet andet er anført, er de indsamlede af stipendiat H. Huitfeldt- Kaas. Hvor høiden over havet kjendes, er den tilføiet i parenthes umiddelbart efter sjøens navn. Smaalenene. Vandsjø ved Moss. (23 m. o. h.). [O—77—95 (3 prø- ver); O—?!/6 — 96]. Kristiania omegn. Sognsvand i Vestre Aker. (171 m. o. h.). [O—?9/s—95 (2 prøver); O—15/10—95; Pp. 3 m.—!4/12—95; O—18/5 —96 ; Pp. 10 m.—!%—96; Q—%—96; Pp. 11 m.—?*/6—96 ; Pp. 10 m.—*¢/;—96; O—19/,—96; Pp. 11 m.—1% — 96; Pp. 10 m—*/11—96; Pp. 10 m.—6/1—97 (3 prøver)|. Movand mellem Finnerud og Svartorsæteren i Nord- marken. [Bp. (4 m.)—3/1—96]. Semsvand i Asker. (144 m. o. h.). [Mudder, indsamlet af prof. Wille 2°/;—96]. Ravnsborg i Asker. Isdam. (Ca. 60 m. o. h.). [Bp. oktober 1898, indsamlet af forf.]. Sandungen i Asker. (Ca. 360 m.o. h.). [O—?5/>—95; « Vertikalfang »—*5/) —95; Pp. 11,5 m.—13/1—96; O—3/5—96; Pp. 105 m.—!?/;—96; Pp. 14 m.—15/10—96; O—?8/10—96; Pp. 11 m—*/12—96]. | Padderudvand i Asker. (Ca. 200 m. o. h.). [O—18/s—95 ; Pp. 23 m.—1%—95; Pp. 23 m—5/1—96; O—12/;_96; Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 13 O—13/—96; Pp. 23 m.—1%/6——96; Pp. 23 m.—!%/1—96; Pp. 23 m.—?/s— 96; Pp. 23 m.—?*/11—96]. Mjøsen. (125 m. o. h.. Lillehammer. [Pp. 4 m.—3/7—96; Pp. 4 m.—1/9—96 (2 prover)]. Hamar havn. [O—?/7—96; Pp. 6 m.—?/7—96; Pp. 5 m. —!/s—96; O—5/1—99; Pp. 50 m.—3/1—99]|. Udfor Atlungstad i Stange. [O—1/5—96; Bp. (63 m.) —8/,—96]. Minne. [Pp. 5 m.—?/7—96; Pp. 6 m.—1/9—96]. Gudbrandsdalen. Tesvand i Vaage. (917 m. o. h.). [Bp. (48 m.)—'/s—95; O—!5/s—95]. Lemonsjø i Vaage. |Pp. 32 m.—3/s—95; Bp. (45 m.)— 5/8—95 (2 prøver); O—8/s—96 (2 prøver); O—H/s—98; Pp. 24 m. —11/9—98). Kvitingen i Vaage. (Ca. 750 m. o. h.). [O—*/s—96; Pp. 2,5 m. —®/s—96]. Flatningen i Vaage. (745 m. o. h). [O—®/s—95; O—*/s—96; Pp. 20 m. °/s—96]. Vaagevandet. (351 m. o. h.). [O—16,8—95; Pp. 34 m. 16/595; Bp. —16/,—95; O—?/s—96 (2 prøver); Pp. 4,5 m. —3/s—96], Gjendin i Jotunheimen. (1010 m. o. h). [O—1%—95; Bp. (14 m.) —1°/s—95; Pp. 23 m. —!3/5—96]. Besvand i Jotunheimen. (1380 m. o. h.). [O—1!/s—95 (2 prover)|. Øvre Sjodalsvand i Jotunheimen. (991 m. o. h.), ,O—13/s—95}]. 14 Jens Holmboe. Nedre Sjodalsvand i Jotunheimen. (Ca. 980 m. o. h). [(O—%/s—95; O—1%/s—95]. Olstappen i Nordre Fron. (Ca. 800 m.o. h.). [O—®7/7 —95; Pp. 17 m. —%/—95). Fæforvand i Nordre Fron. [Pp. 30 m. — 1%—95; O—18/;—96 ; O—?*/;—96]. Langtjern i Nordre Fron, [O—?2/;—95 (2 prøver); O—19/,_96; Pp. 2 m. —!%—96]. Golaavand i Nordre og Sondre Fron. (Ca. 800 m. o. h.). [O—254—95; Pp. 40 m. —25/—95; Pp. 8 m. —*?/;—96; O —&/s—96]. Valsvand i Søndre Fron. (876 m. o. h.). [O—?3/;—96]. Fagerlidvand i Nordre og Søndre Fron. (Ca. 700 m. o. h.). [Pp. 4 m. —?!/:—96 (2 prover)|. Selsvand i Sel. [O—2%/;—96; O—!5%—98; Pp. 3 m. —13/93—98]1. Hirisjø i Ringebo. (1090 m. o. h). [O—#!/s—95; ? 23/s—96; O—3/5—98]1. Furusjø i Kvam. [Pp. 28 m. ?7/;—96]. Vaalesjø i Kvam. [Pp. 5 m. —?7/;—96}. Losnavand. (182 m. o. h). [O—!%—96]1. Hunderfossen ved Lillehammer. [juli—96]. Mjaagsjø i Øier. (Ca. 890 m. o. h). [O—'/;—96; Bp. (2 m.) —!%/—96 (2 prover)|. Melsjø i Øier. (900 m. o. h.). [O—%/;—96; Pp. 4 m. —8/;—96]. Reinsvand i Øier. (896 m. o. h). [O—*/7—96]. Hallingdal. Proverne herfra er indsamlede af pro- fessor Waage. Rødungvand i Aal og Nore. (875 m. o. h.). | Plankton- prove (uden dybdeangivelse) sommeren 1896]. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. Ostjern i Nore. [Bp. —*/s—96; planktonprøve (uden dybdeangivelse) juli 1896]. Langset. [Planktonprøve sommeren 1896]. Lister. Siredalsvand. (40 m. o. h.) [O—*/s—97]. Lundevand. (35 m. o. h.). [|O— 29/5; —97 (syd for Sirinæs); Q—30/5—97 (nordenden — 2 prøver); O—16/s—97|. Hovsvand i Lund. (58 m.o. h). [O—?8/;—97]. Jæderen. Søilandsvand i Haa. [Q—1%—97 (2 prøver); Bp. (1,5 m.) —18/s—97 (3 prover)]. Frøilandsvand i Klep og Time. [O—1/10—98; Pp. 10 m. —*/10—98}. Horpestadvand i Klep. [O—1/s—97; Pp. 7 m. —97; O—3/10—_98; Pp. 4 m. —*/10—98}. Orrevand i Klep. [O—'/s—97; Pp. 7 m. !%/s—97; O—3/10—98; Pp. 4 m. —#/10—98]. Skaseim- eller Heigrevand i Haaland, Hoiland og Klep. (Bp. (!/ m.) — ‘/6—97|. Grudevand i Klep. [O—*/s—97; O—"/s—97; Pp. 3,5 m. — 11/5—97; O—6/10—98; Pp. 3 m. — 6/10—98]. Figgenelv. (Lige ved dens udløb af Grudevand). [O—*'s 07 Po, Å nm U Sg, Tjern ved Grude i Klep. |? —1/5—97 (2 prover)]. Hollandsdammen ved Grude. [Pp. 2 m. —/10—98]. 2 ; 15 8 Voss. Lønevand. {O—**/s—97]. Lundevand. [0 —?3/s—97]. Melsvand. (71 m. 0. h) [O—2%#/—97; Pp. 14 m —?4/6—97]. 16 Jens Holmboe. Vangsvand ved Vossevangen. (45 m. o. h.). [O—?5/6 97]. Opheimsvand i Vossestranden. (291 m. o. h.). [O—25/6 — 97]. Torfinsvand. (867 m. o. h) [O—5/7—97]. Bergens omegn. Langevand i Aasene. (83 m. o. h.). [O—19%/7—97]. Gravdalsvand. [O—11/:—98; O—/7—98]. Kalandsvand i Fane. (63 m. o. h). [O—17/1—97]. Hauglandsvand i Fane. [O—1°/;—97]. Gossand- og Tyssedalsvand i Os. [Goss.: O—16/;—97; Tyss.: ? — 5/s5—97]. Ulvenvand i Os. [O—15/;—97]. Sogn. Bredevand i Flekke, Ytre Holmedal. [O—*/s—97]. Hoflandsvand i Flekke. [O—®/s—97]. Fløskyren i Flekke. [O—*/s—97]. Tyslandsvand i Flekke. [O—18/;—97]. Sondijord. Movand i Forde. [Pp. 50 m. —*4/;—97]. Digernæsvand i Forde. [O—3/s—97]. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. IM A. Centriceae Fr. Sch. Bac. pag. 57. 1. Melosira Ag. Fr. Sch. Bac. pag. 59. 1. M. distans (Ehr.) Kütz., V. H. Syn. tab. 86, fig. 21—23. D-T. Syl. pag. 1333. Smaalenene: Vandsjø. Kristiania: Sogusvand (6 prøver), Sandungen, Padderudvand. Gudbrands- dalen: Mjaagsjø, Olstappen. Voss: Melsvand (2 prøver). 2. M. granulata (Ehr) Ralfs, V. H. Syn. tab. 87, fig. 10 —12. D-T. Syl. pag. 1334. Smaalenene: Vandsjo (3 prøver). Kristiania: Sognsvand (8 prøver. Mjøsen: Udfor Atlungstad, Hamar havn. Gudbrandsdalen: Langtjern, Sels- vand, Tesvand. Hallingdal: Rødungvand. Jæderen: Søilandsvand, Horpestadvand, tjern ved Grude. I en prøve fra Vandsjø, indsamlet 21/5 —96, fand- tes auxosporer af denne art. Auxosporerne er kuglerunde, forsynede med et pleuralbaand langs den storeirkel, hvis plan staar lodret paa cellerækkens længderetning. Over et bredt, bælteformigt parti paa begge sider af og parallelt med pleuralbaandet er skulpturen af samme udseende som paa de almin- delige, vegetative cellers skaller; paa de polstillede kuglekalotter er der en uregelmæssig, koruet skulptur, hvor de enkelte korn ikke er ordnede i rækker. Auxosporernes indhold var vel konserveret og viste et temmelig stort antal vægstillede, rundagtige, for- holdsvis smaa chromatoforer. Diameteren variered e fra 24,3—35 u; det synes, som om de største auxo- 2 Archiy for Math. og Naturv. B. XXI. Nr. 8. Trykt den 8de November 1899 18 Jens Holmboe. sporer dannedes af de bredeste cellerækker. Samt- lige de af mig iagttagne 12—15 auxosporer sad, forsaavidt de ikke var løsrevne, i enden af en cellerække. Hvorvidt dette er en tilfældighed eller et forhold, det kan være af betydning for artens systematiske stilling, maa foreløbig henstaa uafgjort. Et par auxosporer er afbildede tab. 1, fig. 2 og 3. 3. var. spinosa Bruno Schrøder (Planktonorganismen, tab 17 fa) Med hovedarten: Smaalenene: Vandsjo (3 prø- ver). Kristiania: Sognsvand (2 prøver). Hallingdal: Rødungvand. 4. M. crenulata (Ehr.) Kütz, V. H. Syn. tab. 88, fig. 3—5, D-T. Syl. pag. 1334. Otto Miller udtaler (Bacillariales, pag 7) om slegten Melosira i sin almindelighed, at arternes begrændsning mangengang er usikker og variabiliteten meget stor, hvorfor bestemmmelsen, ogsaa af de al- mindelige arter, støder paa vanskeligheder. Dette gjælder ikke mindst denne art; jeg holder det derfor ikke for udelukket, at muligens et par af de her opførte findesteder rettere tilhører en af de to fore- gaaende arter. Specielt exemplarerne fra Sondfjord tilhører maaske M. distans. | Smaalenene: Vandsjø, flere former (3 prøver). Kristiania: Sognsvand (7 prøver), Ravnsborg, Padderudvand. Mjøsen: Minne, Atlungstad, Hamar (5 prøver), Lillehammer (en form med grove punkter). Gudbrandsdalen: Mjaagsjø, Losna, Fagerlidvand, Vaalesjø, Vaagevand, Lemonsjø, Tesvand, Gjendin (en form med lange celler. Hallingdal: Ostjern, Rodungvand. Jæderen: Søilandsvand (4 prover), Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 19 Frøilandsvand (2 prøver), Horpestadvand (4 prøver), Orrevand (3 prøver. Søndfjord: Movand. I en prøve fra Hamar, indsamlet 1/9—96, var der en cellerække med en abnorm dannelse, der er af- bildet tab. 1, fig. 1, @ glødet tilstand). Et sted i rækker var to celler rykkede noget fra hinanden, men forbundne med et antal jevntykke, noget krum- mede kiselhorn. Misdannelsen er utvivlsomt saale- des at opfatte, at de to celler i et tidligt stadium paa en eller anden maade ved vold er blevne skilte fra hinanden, og at de samtidig er blevne dreiede noget om akseretningen, saa at de tænder, der under normale omstændigheder ved cellernes forbindelses- steder griber ind i hverandres mellemrum, er komne til at staa retoverfor hverandre. Ved paaleiring af kiselsyre er saa tænderne voksede sammen og sam- tidig forlængede. At en saadan dreining virkelig har fundet sted, kan sees af cellernes struktur. Ved de andre celleforbindelser i kolonien stødte punkt- rækkerne nemlig op til hinandens mellemrum, me- dens de her stod ret overfor hverandre. 5. var. ambigua Grun. in V. H. Syn. tab. 88, fig. 12—15, D-T. Syl. pag. 1335. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. 6. var. tenuissima Grun. in V. H. Syn. tab. 88, fig. 11, D-T. Syl. pag. 1335. Smaalenene: Vandsjo (2 prøver. Mjøsen: Atlungstad, Hamar. Gudbrandsdalen: Golaavand, talrig i lange, rette eller helst noget krummede kjæder (3 prøver), Olstappen, Fæforvand, Selsvand, Vaagevand, Flatningen. Hallingdal: Ostjern. 20) Jens Holmboe. Jæderen: Soilandsvand (3 prøver), Orrevand. Voss: Vangsvand, Lønevand. 7. M. Roeseana Rabenh. V. H. Syn. tab. 89, fig. 1—6, D-T. Syl. pag. 1337. Jæderen: Orrevand (diameter: 17 p). 8. M. arenaria Moore. V. H. Syn. tab. 90, fig. 1—3, D-T. Syl. pag. 1338. Kristiania: Padderudvand, sparsomt (diamater: 95,8 w). Gudbrandsdalen: Lemonsjø, (3 prover), i lange kjæder, talrig, Flatningen, sparsommere (dia- meter 80 1). Paa enkelte exemplarer fra Lemonsje var det med uregelmessig kornet skulptur forsynede centrale parti af skallen forholdsvis meget storre end paa Van Heurck’s og W. Smith’s (Br. Diat. II, tab. 52, fig. 334) afbildninger. Det strakte sig nemlig halv- veis til skallens kant. Ellers ligner de norske exem- plarer fuldkommen tyske, der velvilligst har veret mig overladt til sammenligning af hr. kand. H. Gran. 9. M. varians Ag. V. H. Syn. tab. 85, fig. 10—11. Lysi- gomum varians (Ag.) D-T. Syl. pag. 1329. Gudbrandsdalen: Selsvand (2 prøver). Jæderen: Figgenelv. 2. Cyclotella Kitz. Fr. Sch. Bac. pag. 65. 10. C. antiqua W. Sm. V. H. Syn. tab. 92, fig. 1, D-T. Syl. pag. 1352. Gudbrandsdalen: Fagerlidvand (diameter: 21 u). 11. ©. Comta (Ehr.) Kütz. V. H. Syn. tab. 92, fig. 16—22, D-T. Syl. pag. 1353. Kristiania: Padderudvand. Mjøsen: Minne, Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 21 Lillehammer. Gudbrandsdalen: Fæforvand, Golaa- vand, Olstappen (2 prøver) Flatningen (2 prøver), Lemonsjø, i største mængde (4 prøver), Kvitingen, Vaagevand (2 prøver), Gjendin. Jæderen: Frøi- landsvand, Horpestadvand. Bergen: Gravdalsvand. 12. var. affinis Grun. in V. H. Syn. tab. 93, fig. 11—13, 21, D-T. Syl. pag. 1353. Smaalenene: Vandsjø. Kristiania: Sognsvand (2 prøver), Sandungen (5 prøver), Padderudvand (7 prover). Gudbrandsdalen: Vaalesjo, Lemonsjo, Tesvand. Jæderen: Horpestadvand, Orrevand, Grudevand. 13. var. radiosa Grun. in V. H. Syn. tab. 92, fig. 23, tab. 93, fig. 1—9, D-T. Syl. pag. 1353. Kristiania: Sognsvand, Semsvand (en liden form, der nøie stemmer med Van Heurck’s tab. 93, fig. 6—7), Padderudvand (6 prøver). Mjøsen: Atlung- stad, Hamar. Gudbrandsdalen: Golaavand, flere former, Lemonsjø (2 prøver), Kvitingen, stor form, Vaagevand. Hallingdal: Rødungvand. Jæderen: Søilandsvand, Horpestadvand, Skaseimvand. 14. C. bodanica Eulenst. V. H. Syn. tab. 93, fig. 10, C. Schrôter und ©. Kirchner, Veg. d. Bodensee tab. 1, fig. 9, D-T. Syl, pag. 1353. De to citerede afbildninger stemmer ikke ganske med hinanden. Vor form ligner nærmest den sidst- nævnte af dem. Kristiania: Padderudvand, temmelig sparsomt. 15. ©. stelligera Cleve et Grun., V. H. Syn. tab. 94, fig. 22—27, D-T. Syl. pag. 1355. 22 Jens Holmboe. Efter Van Heurck’s afbildninger neppe syn- derlig forskjellig fra C. Meneghiniana Kåtz. var. stellulifera Grun. Gudbrandsdalen: Fæforvand. 16. ©. Kiitzingiana Thwaites, V. H. Syn. tab. 94, fig. 1, 4—6, D-T. Syl. pag. 1358. Kristiania: Sognsvand, en liden form (7 prøver), Sandungen (5 prover), Padderudvand (2 prover). Mjøsen: Hamar, Lillehammer. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø, Fæforvand (2 prøver), Golaavand, Flatningen? Lemonsjø (2 prøver), Kvitingen, en liden form, Vaage- vand, Gjendin. Hallingdal: Rødungvand. Jæderen: Horpestadvand, en liden form i mængde (2 prøver), Orrevand, tjern ved Grude. Søndfjord: Movand. 3. Stephanodiscus Ehr. Fr. Sch. Bac. pag. 66. 17. S. Hantzschii Grun, D-T. Syl. pag. 1151. S. Hantzschr- anus Grun. in V. H. Syn. tab. 95, fig. 10. Mjøsen: Hamar. 4. Attheya West. Fr. Sch. Bac. pag. 88. 18. A. Zachariasi J. Brun, Zwei Diat. pag. 53, tab. 1, fig. 11 a—b, (ukorrekt) Otto Zacharias, Biol. Mittheil. pag. 38, tab. 1, fig. 8 (ukorrekt), Carl Apstein, Sisswasserplankton, pag. 143, fig. 36, Bruno Schröder, Planktonorganismen, pag. 368 flg., tab. 17, fig. 1 a—b. Smaalenene: Vandsjo (3 prover). Allerede Apstein har seet denne art fra Norge. Han udtaler nemlig — I. c. pag. 143 —: «Ich Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 93 konnte diese zierliche Diatomee aus dem Plöner, Behler und aus norwegischen Seen studieren». Ifølge meddelelse af hr. Huitfeldt-Kaas sigtes herved netop til Vandsjø, hvorfra H-K. har tilsendt Apstein planktonprøver. Den i Vandsjø almindeligst forekommende form ligner nærmest Bruno Schroder’s fig. 1 b, «breite, kurze Form mit eng angeordneten Gürtelbändern» ; en form, der mere nærmer sig fig. 1a — «schmale, lange Form» — forekommer ogsaa. B. Pennatae Fr. Sch. Bac. pag. 101. 5. Tetracyclus Ralfs, Fr. Sch. Bac. pag. 102. 19. T. lacustris Ralfs, W. Sm. Br. Diat. II, tab. 39, fig. 308, D-T. Syl. pag. 747. Kristiania: Sognsvand (2 prover, en enkelt celle i hver), Sandungen, et par lange kjæder, Padderud- vand. Mjøsen: Hamar, Lillehammer. Gudbrands- dalen: Mjaagsjø (3 prøver), Melsjø, Losna, Hirisjo, Olstappen. Hallingdal: Ostjern. I præparater fra Gudbrandsdalen, hvor denne art synes at være almindelig, fandt jeg talrige løsrevne mellembaand. Som fremstillet paa Smith's afbild- ninger har disse snart to, snart — og oftest — kun et septum. Naar kun det ene septum er tilstede, er i de aller fleste tilfælde mellembaandets modsatte ende aaben (som paa Otto Miller's tegning, Zwischenbänder u. Septen, tab. 17, fig. 16); kun i 2 å 3 af flere hundrede tilfælde har den været lukket (som paa W. Smith’s fig. 308 h’). bo Jens Holmboe. I en prove fra Mjaagsjoen (Pp. 2m. —1°/7—96), hvor Tetracyclus forekommer i større mængde end paa nogen anden af de undersøgte lokaliteter, fandt jeg en dannelse, der sandsynligvis maa ansees for at være auxosporer af denne art. Prøven var opfyldt med organisk slam og daarlig konserveret, saa celle- indholdet var ganske destrueret. Jeg fandt 5 exem- plarer, der i glødet tilstand havde det udseende, der fremgaar af afbildningerne (tab. 1 fig. 4 og 5). Seet fra skalsiden lignede cellen en stor Tetracyclus lacustris (long. 71,5—77,5 u, lat. 21,5—27,2 p), af størrelse omtrent som var. maxima Astr. Cleve; kun var skallens tre udvidelser mere jevnstore, og lengden noget storre i forhold til bredden. Som paa en Tetracyclus var skallerne forbundne ved mellembaand; men disse var forskjellige fra det sædvanlige ved sine lidet fremspringende septa Hos Tetracyclus gaar septum i de aller fleste til- felde omtrent til begyndelsen af mellembaandets store midtre udvidelse; kun en enkelt gang har jeg seet det ikke rekke saa langt. Men som det vil sees af fig. 5, naaede septerne her kun omtrent til endeudvidelsernes bredeste del. Seet fra pleural- siden!) var forskjellen endnu større. En almindelig Tetracyclus-celle har da et rektangulært omrids; skallerne er flade og sees kun fra kanten. Men her var skallerne bugtede og hvælvede, saa omridset faar regelmæssig bøiede kanter. — Tiltrods for disse forskjelligheder var dog ligheden med en Tetracyclus alligevel saa stor, at det maa ansees sandsynligt, at ” 0. Müller, Achsen und Ebenen, pag. 223. Diatoméer fra indsjger i det sydlige Norge. 25 det dreier sig om en auxosporedannelse af T. lacustris, uagtet en saadan dannelse hos denne slægt, saavidt vides, hidtil ikke er kjendt. Det er ogsaa hos andre slægter almindeligt, at auxosporerne har mere hvælvede skaller end de tilsvarende vegetative celler. Exempelvis kan anføres Melosira Borrert (G. Karsten, Unters. tib. Diat. III, tab. 6, fig. 25 og 27), M. granulata (tab. 1, fig. 3) og Gallionella nummuloides (G. Karsten, I. c., tab. 6, fig. 30—32). Det bør dog tilføies, at de iagttagne dannelser alle laa løse, uden forbindelse med nogen Tetracyclus-kjæde. 20. var. maxima Astr. Cleve (Diat. fr. Lule Lappm, pag. B05 WA, Il, ie, SY), Gudbrandsdalen: Mjaagsjo (3 prøver), Zl, 22 OWNS Wy yarı, TAN, 11 mea OG one) long. lat. 15 p. 10,2 y go 10 vp. 18,6 p. 14 p 20 p 12,6 p Skallerne meget mindre end hos hovedarten, umærkelig udvidede ved midten. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø, i mængde (3 prøver), Lemonsjø. 22. T. emarginatus (Ehr.) W. Sm. D-T. Syl. pag. 747. Male Aes (8) ogo: | Mjøsen: Lillehammer. Gudbrandsdalen: Mjaag- sjø (2 prøver). 1) Ved lithograferingen er fig. 6 blevet noget skjæv; fig. 7 viser omridsets rigtige form. 26 6. Jens Holmboe. Tabellaria Ehr., Fr. Sch. Bac. pag. 103. 23. T. fenestrata (Lyngb.) Kitz, V. H. Syn. tab. 52, fig. 24. var. 6--8, D-T. Syl. pag. 743. Smaalenene: Vandsjo, sterkt opdelt (3 prover). Kristiania: Sognsvand (11 prover), Sandungen (6 prover), Padderudvand (9 prover). Mjøsen: Minne (2 prover), Atlungstad, Hamar (3 prover), Lilleham- mer (2 prover). Gudbrandsdalen: Nævern, opdelt, Mjaagsjø, sterkt opdelt i mængde (3 prøver), Melsjø, opdelt, Reinsvand, opdelt (2 prøver), Losna, Vaale- sjø, Hirisjø, opdelt, sparsomt (2 prøver), Fæforvand, Golaavand, Langtjern, opdelt (2 prover), Fagerlid- vand, Olstappen, Nedre Sjodalsvand, opdelt, Øvre Sjodalsvand, opdelt, Selsvand, Lemonsjø (2 prøver), Kvitingen, Vaagevand, rækker paa indtil 28 celler (2 prover). Hallingdal: Ostjern (2 prøver), Lang- set, Rødungvand. Lister: Lundevand, to steder: nordenden os sydfor Sirines. Jæderen: Søilands- vand, lange kjæder (4 prøver), Froilandsvand, vari- erende sterkt i størrelse (2 prøver) Horpestadvand, i mængde (4 prøver), Orrevand (3 prøver), Grude- vand (4 prøver), Figgenelv, opdelt (2 prøver), tjern ved Grude, Hollandsdammen. Voss: Vangsvand, | Melsvand (2 prøver), Lønevand, Lundevand, Torfins- vand. Sogn: Bredevand, Fløskyren, Tyslandsvand. Søndfjord: Digernæsvaud. asterionelloides Grun. in V. H. Syn. tab. 52, fig. 9, D-T. Syl. pag. 743. Smaalenene: Vandsjø. Kristiania: Sognsvand, i mængde (2 prover). Mjøsen: Hamar (2 prover), Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. Pil Lillehammer (2 prover). Gudbrandsdalen: Nevern, Mjaagsjø (i mængde), Melsjo, Vaalesjo, Langtjern, Vaagevand, Gjendin (2 prøver). Jæderen: Søilands- vand, Horpestadvand (3 prøver) Orrevand, i stor mængde (3 prøver), Hollandsdammen. 25. T. floceulosa (Roth) Kütz. V. H. Syn. tab. 52, fig. 26. var. 10—12, D-T. Syl. pag. 744. Smaalenene: Vandsjø. Kristiania: Sognsvand (10 prøver) Sandungen (5 prøver), Padderudvand (7 prøver). Mjøsen: Minne, Atlungstad, Hamar (5 prøver) Lillehammer (3 prover). Gudbrands- dalen: Hunderfos, Mjaagsjø (2 prøver), Losna, Fæforvand, Langtjern, Fagerlidvand, Vaalesjø, Ols- tappen (2 prøver), Selsvand, Lemonsjø, Vaagevand, lange kjæder paa indtil over 20 celler (4 prøver). Hallingdal: Ostjern (2 prøver) Rødungvand, kjæder paa indtil 31 celler. Lister: Lundevand, to steder: nordenden og sydfor Sirinæs (4 prøver). Jæderen: Søilandsvand, i lange kjæder (4 prøver), Frøilands- vand (2 prøver), Horpestadvand (4 prøver), Orrevand (4 prøver), Grudevand (4 prøver), Figgenelv (2 prø- ver), tjern ved Grude, Hollandsdammen, Skaseimvand. Voss: Vangsvand, Melsvand (2 prøver), Lønevand, Lundevand, Torfinsvand. Bergen: Langevand, Gravdalsvand, Gossandvand, Tyssedalsvand. Sogn: Bredevand, Fløskyren, Tyslandsvand. Søndfjord: Digernæsvand, Movand. pelagica n. var. Cellerne stjerneformig forbundne. Analog med T. fenestrata var. asterionelloides. Gudbrandsdalen: Gjendin, i mængde (2 prøver). 28 Jens Holmboe. 7. Meridion Ag. Fr. Sch. Bac. pag. 110. 27. M. circulare (Grev.) Ag. V.H. Syn. tab. 51, fig. 10—12, D-T. Syl. pag. 642. | Kristiania: Padderudvand (2 prover). Mjøsen: Minne. Gudbrandsdalen: Hunderfos, Mjaagsjø (2 prøver), Lemonsje. Jæderen: Hollandsdammen. Sogn: Bredevand. 28. M. constrictum Ralfs. W. Sm. Br. Diat. II, tab. 32, fig. 2.8, D-T. Syl. pag. 643. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. 8. Diatoma DC. Fr. Sch. Bac. pag. 110. 29. D. vulgare. Bory. V. H. Syn. tab. 50, lig. 1—6, D-T. Syl. pag. 635. Smaalenene: Vandsjo. Kristiania: Sognsvand (8 prover), Sandungen, Padderudvand (2 prøver). Voss: Melsvand. Søndfjord: Movand. 30. D). elongatum Ag. V. H. Syn. tab. 50, fig. 14c, 18—22, D-T. Syl. pag. 636. Gudbrandsdalen: Nedre Sjodalsvand. 31. var. tenuis (Ag.) V. H. Syn. tab. 50, fig. 14 a—b. D-T. Syl. pag. 636. Kristiania: Dammen i Tøienhaven. 9. Fragilaria Lyngb. Fr. Sch. Bac. pag. 113. 32. F. undata W. Sm. Br. Diat. II, tab. 50, fig. 377. F. virescens Ralfs if. D-T. Syl. pag. 681. Jæderen: Figgenelv, form, der netop stemmer med W. Smith's tegning. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 29 33. F. capucina Desmaz. V.H. Syn. tab. 45, fig. 2, D-T. Syl. pag. 688. Gudbrandsdalen: Nedre Sjodalsvand. 34. F. construens (Ehr.) Grun. V. H. Syn. tab. 45, fig, 26, C—D (figurerne til høire og venstre), D-T. Syl. pag. 688. Jæderen: Soilandsvand. 35. var. binodis (Ehr.) Grun, Oest. Diat., tab. IV (tab. 7), fig. 10 a—d, V.H. Syn. tab. 45, fig. 24 a—25, D-T. Syl. pag. 689. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. Jæderen: Soi- landsvand. 10. Synedra Ehr. Fr. Sch. Bac. pag. 115. 36. S. Ulna (Nitzsch) Ehr., D-T. Syl. pag. 653. var. longissima (W. Sm.) Brun. V. H. Syn. tab. 38, fig. 3 (paa forklaringen til planchen staar ved trykfeil fig. 2), D-T. Syl. pag. 654. Kristiania: Saudungen, Padderudvand. Mjøsen: Hamar, i temmelig stor mængde (2 prover). Gud- brandsdalen: Olstappen, varierende i størrelse ned til 280 p. (De-Toni angiver, 1. c., som minimum 300 p), Selsvand. Siem Sawa CUS at VE ElSynstab2 39.2102 4, DET Sy. pag. 656. Gudbrandsdalen: Selsvand. 38. S. capıtata Ebr. V. H. Syn. tab. 38, fig. 1, D-T. Syl pag. 659. Kristiania: Padderudvand. 30 Jens Holmboe. 11. Asterionella Hass., Fr. Sch. Bac. pag. 117. 39. A. formosa Hass. V. H. Syn. tab. 51, fig. 19—20, Heiberg, Diat. Dan., tab. 6, fig. 20, D-T. Syl. pag. 678. Mjøsen: Lillehammer. Gudbrandsdalen: Mel- sjøen, Selsvand. 40. A. gracillima (Hantz.) Heiberg, Diat. Dan. tab, 6, fig. 19, D-T. Syl. pag. 678. A. formosa var. gracillima Grun. in V. H. Syn. tab. 51, fig. 22: Smaalenene: Vandsjø (3 prøver). Kristiania: Sognsvand (6 prøver), Padderudvand. Mjøsen: Minne (2 prøver), Atlungstad, Hamar, i største mængde (5 prøver), Lillehammer (3 prover). Gudbrandsdalen: Nævern, Melsjø, Mjaagsjø, Reinsvand, Langtjern, Vaalesjø, Olstappen, Hirisjø, Selsvand (2 prover), Vaagevand. Hallingdal: Rødungvand, sparsomt. Jæderen: Soilandsvand (3 prøver), Frøilandsvand, i mængde (2 prover), Horpestadvand (4 prøver), Orrevand (4 prøver), Grudevand (3 prøver), Figgen- elv, Hollandsdammen. 12. Ceratoneis Ehr. Fr. Sch. Bac. pag. 118. C. Arcus (Ehr.) Kütz., D-T. Syl. pag. 814. Af denne variable art forekommer der i Norge flere former, der fortjener at opfores hver for sig 41. f. genuina na. f. Eunotia Arcus W. Sm. Br. Diat. I, tab. 2, fig. 15. Ceratoneis Arcus V. H. Syn. tab. 37, fig. 7 (fig. tilhøire). Skallen smalt lancetformet; svagt bøiet, bredest ved midten, jevnt afsmalnende til den udtrukne spids. Long. 37—64 u. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 31 Kristiania: Sognsvand. Mjøsen: Lillehammer (2 prover). Gudbrandsdalen: Hunderfos, Mjaag- sjø, Vaagevand. Jæderen: Søilandsvand, Hollands- dammen. Voss: Melsvand (2 prover). 42 1 Rama aby te FO. Skallen kort og bred; "sterkere boiet, smallest ved midten, bredere mod enderne, pludselig af- smalnende mod den udtrukne spids. Long. ca. 35 y. Nærmer sig C. Amphioxys Rabenh., Süssw. Diat. tab. 9, fig: 4. Mjøsen: Lillehammer. 43. f. linearis n. f. Ceratoneis Arcus V.H. Syn. tab. 37, fig. 7 (fig. tilvenstre). Skallen smalt linielancetformet, svagt bøiet, bredest ved midten, umerkelig afsmalnende mod enderne. Længere end f. genwina. Long. ca. 80 u. Kristiania: Padderudvand. Mjøsen: Lille- hammer. (Gudbrandsdalen: Hunderfossen, Ols- tappen. Af de her opførte former er f. curta den, der er mest afvigende fra de øvrige. Jeg har heller ikke hidtil fundet mellemformer, der forbinder den med den typiske form, f. genwina. De to andre gaar derimod mere over i hinanden, skjøndt det i regelen ikke er vanskeligt at holde dem fra hverandre. 13. Eunotia Ehr. Fr. Sch. Bac. pag. 118. 44. E. Arcus Ehr., D-T. Syl. pag. 790. var. uncinata V. H. Syn. tab. 34, fig. 13, D-T. Syl. pag. 791. Kristiania: Sognsvand. 32 Jens Holmboe. 45. E. gracilis (Ehr.) Rabenh. V. H. Syn. tab. 33, fig. 1—2, D-T. Syl. pag. 791. Gudbrandsdalen: Vaagevand, Lemonsjø (long. je) 46. E. pectinalis (Dillw?) Rabenh. V. H. Syn. tab. 33, fig. 15—16, D-T. Syl. pag. 793. Mjøsen: Hamar. 47. var. ventricosa (Ehr.) Grun. V. H. Syn. tab. 33, fig. 19 B. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. 48. var. biconstricta Grun. V. H. Syn. tab. 33, fig. 19 A. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. E. praerupta Ehr., D-T. Syl. pag. 795. 49. var. genuina V. H. Syn. tab. 34, fig. 19. Gudbrandsdalen: Vaagevand, Gjendin. 50. (var?) bigibba Kitz. V. H. Syn. tab. 34, fig. 26. Kristiania: Sognsvand. 51. E. alpina Kütz., D-T. Syl. pag. 797. E. monodon We Sine br: Diels, IG tilegg mer 110. Gudbrandsdalen: Mjaagsje. 52. E. Diodon Ehr. V. H. Syn. tab. 33, fig. 5—6, D-T. Syl pag. 799. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. 53. E. Triodon Ehr. V. H. Syn. tab. 33, fig. 9—10, D-T. Syl. pag. 801. Van Heurck anfører i forklaringen til den ei- terede tegning, at denne form paa grund af den finere stribning synes at være en egen art, ikke en form af E. robusta. Dette er utvivlsomt rigtigt; stribningen er afgjort finere. Jæderen: Horpestadvand, tjern ved Grude. 54. E. robusta Ralfs, D-T. Syl. pag. 802. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 33 var. diadema (Ehr.) Ralfs, V. H. Syn. tab. 33, ie, 1125 Kristiania: Sognsvand. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø (2 prover), Selsvand. Jæderen: Orre- vand, Figgenelv. 55. E. lunaris (Ehr.) Grun. in V. H. Syn. tab. 35, fig. 3—4, 6 A. Pseudoeunotia lunaris (Ehr.) Grun., D-T. Syl. pag. 808. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. Voss: Melsvand. Sogn: Tyslandsvand. 14. Achnanthes Bory, Fr. Sch. Bac. pag. 120. 56. Å. coarciata (Bréb.) Grun. V. H. Syn. tab. 26, fig. 17—20, D-T. Syl. pag. 476. Achnanthidium coarc- tata Bréb., Cl. Nav. D. Il, pag. 192. Gudbrandsdalen: Vaagevand. 57. A. minutissima Kütz. V. H. Syn. tab. 27, fig. 35—38, Cl. Nav. D. U, pag. 188, D-T. Syl. pag. 484. Kristiania: Sognsvand (3 prover), Semsvand, Sandungen, Padderudvand (4 prøver. Mjøsen: (2 prøver), Atlungstad, i lange kjæder, Hamar (2 prøver), Lillehammer. Jæderen: Orrevand, Grude- vand (2 prøver), Figgenelv. Voss: Melsvand. Sønd- fjord: Movand. 58. var. cryptocephala Grun. V. H, Syn. tab. 27, fig. 41— 44, Cl. Nav. D. II, pag. 188. Kristiania: Semsvand. 59. A. linearis (W. Sm.) Grun. V. H. Syn. tab. 27, fig. 31—32, Cl. Nav. D. II, pag. 188, D-T. Syl. pag. 484. 8 — Archiv for Math. og Naturv. B. XXI. Nr. 8. Trykt den 9de November 1899. 34 Jens Holmboe. Gudbrandsdalen: Fæforvand, i mængde, voks- ende paa en crustacé, Cyclops scutifer. Enkelte ældre individer af denne krebs var tæt bevoksede med Achnanthes, men synes dog — efter hvad der velvilligst er mig meddelt af hr. stipendiat H. Huit- feldt-Kaas — at have været levende. Maaske det skyldes en tilpasning til denne eiendommelige epizoiske levemaade, at der af Achnanthes kun iagt- toges 1 det høieste 2—3-cellede kolonier, medens denne diatomé ellers pleier at danne mere eller mindre lange cellerækker. 15. Achnanthidium Kitz. Fr. Sch. Bac. pag. 121. 60. A. flexellum (Kütz.) Bréb. V. H. Syn. tab. 26, fig. 16. 61. 29—31, D-T. Syl, pag. 488. Coccomeis flexella Kütz, Cl. Nav. D. II, pag. 179. Kristiania: Sognsvand, Semsvand, Sandungen. Mjøsen: Lillehammer. Hallingdal: Ostjern. Jæ- deren: Seilandsvand, Orrevand (2 prøver). Cocconeis Ehr. Fr. Sch, Bac. pag. 121, Cl. Nav. D. II, pag. 168. C. Pediculus Ehr. V. H. Syn. tab. 30, fig. 28—30 Cl. Nav. D. II, pag. 169, D-T. Syl. pag. 452. Kristiania: Semsvand. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. Jæderen: Søilandsvand, Orrevand, Fig- genelv, Skaseimvand. 62. UC. Placentula Ehr. V. H. Syn. tab. 30, fig. 26—27. Cl. Nav. D. II, pag. 169, D-T. Syl. pag. 454. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 35 Kristiania: Padderudvand. Mjøsen: Lille- hammer. Gudbrandsdalen: Lemonsjø. Jæderen: Søilandsvand, Orrevand, Skaseimvand. 63. var. euglypta (Ehr.) Cl. Nav. D. II, pag. 170. C. eug- lypta Ehr., D-T. Syl. pag. 455. C. lineata var. euglypta Grun., V. H. Syn. tab. 30, fig. 33—34. Gudbrandsdalen: Flatningen. 17. Pinnularia Ehr. Fr. Sch. Bac. pag, 126 (under Navicula). Cl. Nav. D. II, pag. 71. 64. P. appendiculata (Ag.) Cl. Nav. D. II, pag. 75. Nav. appendiculata (Ag.) Kiitz., V. H. Syn. tab. 6, fig. 18, 20, D-T. Syl. pag. 28. Kristiania: Sognsvand. Gudbrandsdalen: Tes- vand. P. interrupta W. Sm. Cl. Nav. D. II, pag. 76. 65. f. biceps (Grég.) Cl. Nav. D. II, pag. 76. Nav. bicapi- tata Lagst., V. H. Syn. tab. 6, flg. 14. Nav. biceps Ehr., D-T. Syl. pag. 32. | Kristiania: Movand. 66. f. stauroneiformis (Grun.) Cl. Nav. D. II, pag. 76. Nav. mesolepta var. stauroneiformis Grun., V. H. Syn. tab. 6, fig. 12—13, D-T. Syl. pag. 32. Gudbrandsdalen: Mjaagsje, Fagerlidvand, Ols- tappen, Selsvand (2 prøver). 67. P. mesolepta (Ehr.) W. Sm. Cl. Nav. D. II, pag. 76. Nav. mesolepta Ehr., V. H. Syn. tab. 6, fig. 10—11, D-T. Syl. pag. 32. Kristiania: Sognsvand. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø (2 prøver), Lemonsjø. Hallingdal: Ostjern. 36 68. 69. 70. alls 13. Jens Holmboe. var. angusta Cl. Nav. D. II, pag. 77, Otto Müller, Bacillariales tab. 3, fig. 22. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø, Lemonsjø. P. microstauron (Ehr.) Cl. Nav. D. II, pag. 77. Nav. Brébissonii var. subproducta V.H. Syn. tab.5, fig. 9. Nav. bicapitata var. hybrida V. H. Syn. tab. 6, fig. 9. Nav. microstauron (Ehr.) O’Meara, D-T. Syl. pag. 116. Gudbrandsdalen: Tesvand. P. divergentissima (Grun.) Cl. Nav. D. II, pag. 77. Nav. divergentissima Grun. V. H. Syn. tab. 6, fig. 32, D-T. Syl. pag. 193. Kristiania: Sognsvand. Mjøsen: Lillehammer. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. P. Legumen (Ehr.) Rabenh. Cl. Nav. D. II, pag. 78. Nav. Legumen Ehr. V. H. Syn. tab. 6, fig. 16, D-T. Syl. pag. 33. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. . P. platycephala (Ehr.) Cl. Nav. D. II, pag. 79. Cl. Diat. of Finl., tab. 2, fig. I. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø, noget mindre bugtet langs kanten end paa Cleve’s tegning, men ellers fuldstændig overensstemmende med den. P. borealis Ehr. Cl. Nav. D. II, pag. 80. Nav. borealis (Ehr. Kütz, V. H. Syn. tab. 6, fig. 3—4, D-T. Syl. pag. 20. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø, Tesvand. Jæderen: Søilandsvand, Skaseimvand. . P. lata (Bréb.) W. Sm. Br. Diat. I, tab. 18, fig. 167. Nav. lata Bréb., D-T. Syl. pag. 18. Gudbrandsdalen: Mjaagsjo. . P. subsolaris (Grun.) Cl. Nav. D. II, pag. 84. Nav. 76. 78. 79; 80. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 37 Legumen vin undulata V. H. Syn. tab. 6, fig. 17. Nav. subsolaris Grun.. D-T. Syl. pag. 186. Kristiania: Sognsvand. P. mesogongyla Ehr. Cl. Nav. D. II, pag. 84, Cl. Data Hin (tape 1,2 110% le ee Nava 92602 VI H. Syn. Suppl. A, fig. 12, D-T. Syl. pag. 27. Gudbrandsdalen: Lemonsjo. . P. acrosphaeria (Breb.) Rabenh., Cl. Nav. D. II, pag. 86, NW Sms Br Diats I, tab. 19 fig: 183. Nav: Tabellaria Kütz., D-T. Syl. pag. 26. Gudbrandsdalen: Lemonsjo. P. Dactylus Ehr., Cl. Nav. D. II, pag. 90. Nav. Dac- tylus f. maxıma WV. H. Syn. tab. 5, fig. 1. Nav. nobilis var. Dactylus D-T. Syl. pag. 9. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø, Lemonsjø. P. viridis (Nitzsch) Ehr., Cl. Nav. D. II, pag. 91. Nav. viridis (Nitzsch) Kütz, V. H. Syn. tab. 5, ted DP Syl. pag. 11. Jæderen: Soilandsvand, Skaseimvand. var. fallax Cl. Nav. D. II, pag. 91. Nav. viridis var. commutata V. H. Syn. tab. 5, fig. 6, D-T. Syl. pas Gudbrandsdalen: Vaagevand. Jæderen: Orre- vand. 81. P. nobilis Ehr., Cl. Nav. D. II, pag. 92, Nav. nobilis Elsk ANSE Syne tabs 5, fie 2, DA Syl. pag. 9. Kristiania: Sognsvand (2 prøver). Gudbrands- dalen: Mjaagsjø, Hirisjø, Lemonsjo. Voss: Melsvand. 38 82. 83. 84. 85. 86. Jens Holmboe. 18. Navicula (Bory) Cl. Nav. D. I & II, Fr. Sch. Bac. pag. 124. Sectio Naviculae Mesoleiae Cl. Nav. D. I, pag. 127. . Seminulum Grun., V. H. Syn. tab. 14, fig. 8—9, CI. Nav. D. I, pag. 128, D-T. Syl. pag. 166. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. . Rotaeana (Rabenh.) Grun. in V. H. Syn. tab. 14, fie 17%, €]. Nav D. I, pag. 128 Ds pag. 172. Kristiania: Sognsvand, Padderudvand. Gud- brandsdalen: Fagerlidvand, Vaagevand. . Pupula Kütz., V. H. Syn. tab. 13, fig. 15—16, Cl. Nav. D. I, pag. 131, D-T. Syl. pag. 162. Gudbrandsdalen: Tesvand. Sectio Naviculae Orthostichae CI. Nav. D. I, pag. 107. . cuspidata Kitz, V. H. Syn. tab. 12, fig. 4, Cl. Nav. D. I, pag. 109, D-T. Syl. pag. 136. Kristiania: Sognsvand, Ravnsborg. Jæderen: Tjern ved Grude, Skaseimvand. Sectio Naviculae Minusculae Cl. Nav. D. II, pag. 3. . Atomus (Kütz.) Grun. V. H. Syn. tab. 14, fig. 24—25, Cl. Nav. D. II, pag. 4, D-T. Syl. pag. 166. Gudbrandsdalen: Lemonsje. Jæderen: Soi- landsvand. Sectio Naviculae Lineolatae Cl. Nav. D. II, pag. 10. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 39 SANT au uta VE Syn. tab fo. 25, Cl, Nav. D. II, pag. 15, D-T. Syl. pag. 43. Kristiania: Padderudvand. Jæderen: Skas- eimvand. 88. N. cincta (Ehr.) Kütz, V.H. Syn. tab. 7, fig. 13—14, Cl. Nav. D. II, pag. 16, D-T. Syl. pag. 39. Gudbrandsdalen: Vaagevand. 89. N. radiosa Kütz., V. H. Syn. tab. 7, fig. 20, Cl. Nav. Di pagal DIE Syl Spas 42: Kristiania: Sognsvand (3 prover), Ravnsborg, Semsvand, Sandungen (3 prover), Padderudvand (3 prover). Mjøsen: Atlungstad, Lillehammer. Gud- brandsdalen: Myjaagsjo, Lemousjø (4 prøver), Tes- vand, Vaagevand (2 prøver). Hallingdal: Ostjern, Langset. Jæderen: Søilandsvand (2 prøver), Frøi- landsvand, Horpestadvand, Orrevand (2 prøver), Grudevand, Hollandsdammen, Skaseimvand. 90. N. peregrina (Ebr.) Kiitz., Cl. Nav. D. II, pag. 12, D-T. Syl. pag. 38. var. Memsculus (Schum.) V. H. Syn. tab. 8, fig. 20—22, Cl. Nav. D. II, pag. 18. D-T. Syl. pag. 39. Den norske form stemmer nærmest med tab. 8, fig. 20 1 Van Heurck’s Synopsis. Kristiania: Padderudvand (2 prøver. Gud- brandsdalen: Lemonsjo. NUS ane O2 Nay DATE pas 19, VI ER Syn. tab. 10, fig. 14, D-T, Syl. pag, 113. Gudbrandsdalen: Lemonsje. 92. N. anglica Ralfs, V. H. Syn. tab. 8, fig.29—30, Cl. Nav. D. I, pag. 22. N. Placentula var. anglica (Ralfs) Grun. D-T. Syl. pag. 56. Jæderen: Orrevand. 40 Jens Holmboe. 19. Caloneis CI. Nav. D. I, pag. 46. C. Silicula (Ehr.) Cl. Nav. D. I, pag. 51. 93. var. gibberula (Kütz.) Cl. Nav. D. I, pag. 51. Nav. gibberula Kütz., W. Sm. Br. Diat. I, tab. 17, fig. 160, D-T. Syl. pag. 148. Kristiania: Sognsvand. Gudbrandsdalen: Flat- ningen. 94. var. genuina Cl. Nav. D. I, pag. 51. Nav. limosa Kotz, Ve He Syn tab 12, fi IS DS SA pag. 147. Kristiania: Sognsvand. Gudbrandsdalen: Le- monsjo. Jæderen: Søilandsvand, Skaseimvand. 95. var. ventricosa (Ehr.) Cl. Nav. D. I, pag. 52. Nav. ventricosa Ehr., V. H. Syn. tab. 12, fig. 24, D-T. Syl. pag. 148. | Jæderen: Soilandsvand, varierende i storrelse. 20. Neidium Pfitzer, Cl. Nav. D. I, pag. 67. 96. N. affine (Ehr.) Pfitzer, Cl. Nav. D. I, pag. 68. Nav. Tridis var. affims (Ehr.) V.H. Syn. tab. 13, fig. 4, D-T. Syl. pag. 155. Gudbrandsdalen: Flatningen. Jæderen: Skas- eimvand. 97. N. Huitfeldtii n. sp. Tab. 1, fig. 11. Skallen i omrids bredt elliptisk, paa begge sider med tre dybe udbugtninger, af hvilke den mellemste er mest afrundet. Enderne er nebformig udtrukne. Det nøgne felt langs raphen er temmelig bredt, noget udvidet ved midten. Striberne parallele, mod enderne noget radiære. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 41 Long. 61,5—65,8 p. — Lat. 17,2—18,3 p. — 20 striae in 10 p. Denne art, der i et par af Gudbrandsdalens sjøer forekommer i mængde, er nær beslægtet med N. Hitch- cock Ehr. og N. affine, af hvilken sidste den maa- ske kun er en varietet. Den kraftige undulering af kanten, den brede axiale area og den udtrukne spids, der er langt smalere end hos N. affine's varieteter undulata og amphirhynchus, som den ellers nærmest ligner, bestemte mig til at opføre den som egen art. Alle de talrige exemplarer, som jeg har seet, stemte desuden godt overens. Mjøsen: Lillehammer, sparsomt. Gudbrands- dalen: Mjaagsjø, i mængde (2 prøver), Olstappen, Lemonsjø (2 prøver). 98. N. dubium (Ehr.) Cl. Nav. D. I, pag. 70. Nav. Tridis var. dubia (Ehr.) V. H. Syn. Suppl. B, fig. 32, D-T. Syl. pag. 154. Gudbrandsdalen: Flatningen. Jæderen: Skas- eimvand. 21. Diploneis Ehr. Cl. Nav. D. I, pag. 76. 99. D. elliptica (Kiitz.) Cl. Nav. D. I, pag. 92. Nav. ellip- tica Kütz., V. H Syn. tab. 10, fig. 10 (øvre fig.) D-T. Syl. pag. 89. Kristiania: Sognsvand, Padderudvand (4 prøver). Mjøsen: Hamar. Gudbrandsdalen: Vaagevand, Lemonsjø (4 prøver. Jæderen: Seilandsvand, Horpestadvand, Orrevand (2 prøver), Skaseimvand. 100. D. Puella Schum.) Cl. Nav. D. I, pag. 92. Nav. elliptica var. minutissima Grun. in V. H. Syn. tab. 10, fig. 11, D-T. Syl. pag. 90 (De-Toni op- 42 Jens Holmbce. fører desuden — 1. c. pag. 90 — var. ? puella Schum). Kristiania: Sandungen, Padderudvand. 101. D. finnica (Ehr.) Cl. Nav. D. I, peg. 95. Cl. Diat. of Finl. tab. 2, fig. 11. Cocconeis finnica Ehr., D-T. Syl. pag. 462. Kristiania: Sognsvand. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø (2 prøver), Lemonsjø (2 prøver), Gjendin. Astrid Cleve anfører (Diat. fr. Lule Lappm., pag. 17), at der i svensk Lapmarken findes en liden form af denne art, der danner overgang til D. Parma Cl. En saadan form findes ogsaa med hovedarten i mængde i Mjaagsjøen. Maalene stemmer ganske godt med de af Astr. Cleve opgivne: | Long. | Lat. | Striae. Expl. fra Lule Lapmark | 40 v | Lo in 10 ep Expl. fra Mjaagsjø | 41,3 v. 27,8 p |8 in 10 u 22. Stauroneis Ehr. Fr. Sch. Bac. pag. 128 (under Navicula), Cl. Nav. D. I, pag. 141 (under Naviculae Microstigmaticae C1.) 102. S. anceps Ehr., Cl. Nav. D. I, pag. 147, D-T. Syl. pag. 211. | Kristiania: Sognsvand (2 prøver) Semsvand. Mjøsen: Atlungstad, Lillehammer. Gudbrands- dalen: Mjaagsjø, Fagerlidvand, Vaagevand, Tes- vand, Lemonsjø. Jæderen: Søilandsvand (2 prøver), Orrevand. Voss: Melsvand. 103. var. amphicephala (Kütz.) Cl. Nav. D. I, pag. 148, S. anceps V. H. Syn. tab. 4, fig. 4—5, D-T. Syl. pag. 211. Diatoméer fra indsjger i det sydlige Norge. 43 Kristiania: Sognsvand, Movand. Mjøsen: Lille- hammer. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø, Lemonsjø, Gjendin. Hallingdal: Ostjern, Langset, de to sidste steder særlig udpræget. Jæderen: Hollandsdammen. 104. S. Phoenicenteron (Nitzsch) Ehr,, V. H. Syn. tab. 4, fig. 2, Cl. Nav, D. I, pag. 148, D-T. Syl. pag 204. Kristiania: Sognsvand, Movand, Ravnsborg. Mjøsen: Hamar (se pag. 11). Gudbrandsdalen: Mjaagsjø (2 prøver), Fagerlidvand, Selsvand (2 prø- ver), Kvitingen, Lemonsjø. Hallingdal: Ostjern. Jæderen: Søilandsvand (2 prøver) Horpestadvand, Orrevand (3 prøver), Hollandsdammen, 105. var. amphilepta (Ehr.) Cl. Nav. D. I, pag. 149. Sagractius NV Sm“ Br. Diat 5, tab. 190 åg 1186) S. Phoenicenteron var. lanceolata (Kitz.) Brun, D-T. Syl. pag. 204. Jæderen: Søilandsvand. Voss: Melsvand. 106. S. Legumen Ehr., V. H. Syn. tab. 4, fig. 11, Cl. Nav. D. I, pag. 149. Pleurostauron Legumen (Éhr.) Rabenh., D-T. Syl. pag. 222. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø (2 prøver), Losna. 107. S. Smithii Grun., Cl. Nav. D. I, pag. 150. S. linearis W.Sm. Br. Diat. I, tab. 19, fig. 193. Af De-Toni (D-T. Syl. pag. 222) opført som synonym til fore- gaaende. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø (2 prøver). 23. Vanheurckia Bréb. Fr. Sch. Bac. pag. 130. Frustulia Ag., C1. Nav. D. I, pag. 121, D-T. Syl. pag. 276. 108. V. vulgaris (Thwaites) V. H. Syn. tab. 17, fig. 6. Frust. vulgaris (Thwaites) De-Toni, Cl. Nav. D. I, pag. 122, D-T. Syl. pag. 280. 44 Jens Holmboe. Jæderen: Søilandsvand, Skaseimvand. 109. :V. rhomboides (Ehr.) Bréb., V. H. Syn. tab. 17, fig. 1—2. Frust. rhomboides (Ehr.) De-Toni, Cl. Nav. D. I, pag: 122, D-T. Syl. pag. 277: En yderst variabel art. Kristiania: Sognsvand (3 prover), Sandungen, Padderudvand. Mjgsen: Minne, Lillehammer (2 prøver). Gudbrandsdalen: Hunderfos, Mjaagsjø, Olstappen, Vaagevand, Kvitingen. Hallingdal: Ostjern. Jæderen: Grudevand, Figgenelv (2 prø- ver), Hollandsdammen, tjern ved Grude. Voss: Melsvand. Sogn: Tyslandsvand. Søndfjord: Mo- vand, Digernæsvand. 110. var. saxonica (Rabenh.) V. rhomb. var. crassinervia (Bréb.) V. H. Syn. tab. 17, fig. 4—5. Frust. rhomb. var. saxonia (Rabenh.) D-T. Syl. pag. 277, Cl. Nav. D. I, pag. 123. Der turde maaske vere grund til at opfore denne udpregede form som egen art. | Kristiania: Sognsvand (2 prover). Gudbrands- dalen: Vaagevand. Jæderen: Frøilandsvand, Orre- vand, Grudevand (3 prøver) Figgenelv, tjern ved Grude, i stor mængde. Voss: Melsvand. Sogn: Fløskyren. | 24. Amphipleura Kütz., Fr. Sch. Bac. pag. 131, Cl. Nav. D. I, pag. 125. 111. A. pellucida Œhr.?) Kütz, V. H. Syn. tab. 17, fig. 14—15 A, CI. Nav. D. I, pag. 125, D-T. Syl. pag. 227. Kristiania: Ravnsborg. Diatoméer fra indsjger i det sydlige Norge. 45 25. Pleurosigma W. Sm. Fr. Sch. Bac. pag. 132. Gyrosigma Hassal. C1. Nav. D. I, pag. 112. 112. P. acuminatum Kütz.) Grun, V. H. Syn. tab. 21, fig. 12, D-T. Syl. pag. 252. Gyrosigma acuminatum (Kiitz.) Cl. Nav. D. I, pag. 114. Jeederen: Soilandsvand. 113. P. Kutzingiv Grun. P. Spencerii var. Kützingii Grun., V. H. Syn. tab. 21, fig. 14. Gyrosigma Kiitzingti (Grun.) C1. Nav. D. I, pag. 115. Kristiania: Ravnsborg, Padderudvand (2 prøver). Gudbrandsdalen: Fagerlidvand, Selsvand (2 prøver), Lemonsjø. Jæderen: Soilandsvand, Orrevand. 114. P. attenuatum (Kütz) W. Sm. V. H. Syn. tab. 21, fig. 11, D-T. Syl. pag. 248. Gyrosigma attennuatum (Kütz.) Cl. Nav. D. I, pag. 115. Kristiania: Ravnsborg, Padderudvand (4 prøver). Gudbrandsdalen: Selsvand (2 prøver. 26. Gomphonema Ag. Fr. Sch. Bac. pag. 136, C1. Nav. D. I, pag. 178. 115. G. parvulum Kiitz., V. H. Syn. tab. 25. fig. 9, Cl. Nav. D. I, paz. 180, D-T. Syl. pag 429. Gudbrandsdalen: Olstappen. Voss: Lundevand. 116. var. minutissima n. var. Tab. 1, fig. 12. Ligner var. exilis Grun., men skilles fra den ved, at største bredde ligger nærmere midten, og at apex er mere afrundet. | Long. 21,5 p Lat. 4,3 pp. Jæderen: Tjern ved Grude. 46 Jens Holmboe. 117. G. subtile Ehr. V. H. Syn. tab. 23, fig. 13—14, Cl. Nav. D. I, pag. 182, D-T. Syl. pag. 423. Kristiania: Semsvand. Gudbrandsdalen: Le- monsjo. 118. @. gracile Ehr. Cl. Nav. D. I, pag. 182, D-T. Syl. pag. 426. var. aurita (Al. Braun) Cl. Nav. D. I, pag. 182. G. aurita Al. Braun, V.H. Syn. tab. 14, fig. 15— 18. G. gracile Ehr., D-T. Syl. pag. 426. Jæderen: Tjern ved Grude. 119. G. acuminatum Ehr., C1. Nav. D. I, pag. 184, V. H. Syn. tab. 23, fig. 16, D-T. Syl. pag. 423. Kristiania: Toienhaven, Sognsvand (2 prøver), Semsvand, flere former, Sandungen, Padderudvand (3 prøver. Mjøsen: Hamar. (Gudbrandsdalen: Olstappen, Lemonsjø, Tesvand, lang og smal (long. 68 p), Gjendin. Hallingdal: Ostjern, Rødungvand. Jæderen: Søilandsvand, Orrevand, Grudevand (2 prøver), Figgenelv (2 prover), Hollandsdammen. Voss: Melsvand. 120. forma Brébissomi (Kütz.) Cl. Nav. D. I, pag. 184. G. Brébissonu Kutz. V. EH. Syn. tab: 13, fig 23—26. G. acum. var. Clavus V.H. Syn. tab. 13, fosse D Kristiania: Sognsvand, som var. Clavus, Sems- vand. Mjgsen: Hamar, Lillehammer (2 prover). Gudbrandsdalen: Hirisjø, Vaagevand, Lemonsjo (2 prøver), Tesvand. Hallingdal: Ostjern. Jæderen: Skaseimvand. 121. forma coronata (Ehr.) Rabenh., V. H. Syn. tab. 23, fig. 15, Cl. Nav. D. I, pag, 184, D-T. Syl. pag. 424. Kristiania: Teienhaven. Diatoméer fra indsjger i det sydlige Morge, 47 122. forma pusilla Grun. V. H. Syn. tab. 23, fig. 19, Cl. Nav. D. I, pag. 184. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. 123. forma rectangulata n. f. Tab. 1, fig. 13. Skallens midtre udvidelse skarphjørnet. Sterkt sammenkneben mellem udvidelserne. Long. 75 p. — lat. 13 x. Staar nær f. coronata. Jæderen: Froilandsvand. 124. G. subclavatum Grun., Cl. Nav. D. I, pag. 183. G. montanum var. subclavatum Grun. in V. H. Syn. tab. 23, fig. 38, D-T. Syl. pag. 425. Mjøsen: Lillehammer. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. 125. G. constrictum Ehr. V. H. Syn. tab. 23, fig. 6, Cl. Nav. D. I, pag. 186, D-T. Syl. pag. 421. Kristiania: Sognsvand, Ravnsborg, Semsvand. Mjøsen: Hamar, hele kolonier drivende, fæstet til Cladophora-traade (2 prøver), Lillehammer. Gud- brandsdalen: Mjaagsjø, Golaavand. Hallingdal: Ostjern. Jæderen: Figgenelv. 126. G. geminatum (Lyngb.) Ag. W. Sm. Br. Diat. I, HAO, 249 see, 285, Cll, ene IDs I jeer, 1185, DIT. Syl. pag. 420. Mjøsen: Hamar (3 prover), Lillehammer (2 prover). Gudbrandsdalen: Hunderfos, Olstappen (2 prover), Vaagevand, Tesvand. 127. var. norvegica n. var. Tab. 1, fig. 14. Den er bredere end hovedarten og mindre sam- menkneben mellem udvidelserne. Long. 112 » — lat. 42 p. 48 Jens Holmboe. Den staar mellem hovedarten og var. sibirica Grun. Cleve udtaler — 1. c. —: «Between the strongly biconstricted type and the broadly clavate var. sibirica all kinds of intermediate forms exist.» En saadan mellemform er denne form, som imid- lertid paa flere lokaliteter forekommer konstant og synes at vere ligesaa almindelig som hovedarten ; jeg har derfor troet at burde opfore den som egen varietet. Mjøsen: Lillehammer (2 prøver). Gudbrands- dalen: Hunderfos, Mjaagsjø, Vaagevand. 128. G. olivaceum (Lyngb.) Kütz. V. H. Syn. tab. 25, fie. 20a—b, Cl. Nav. D.I, pag. 187, D-T. Syl. pag. 433. Mjøsen: Hamar, form, der ligner Van Heurck’s fig. 20 b. Gudbrandsdalen: Lemonsje. 27. Cymbella Ag., Fr. Sch. Bac. pag. 138, Cl. Nav. D. I, pag. 156. 129. C. amphicephala Nägeli, V. H. Syn. tab. 7, fig. 18, Cl. Nav. D. I, pag. 164, D-T. Syl. pag. 350. Gudbrandsdalen: Vaagevand. Jæderen: Soi- landsvand. 130. C. Ehrenbergit Kitz., V. H. Syn. tab. 2, fie. 1, Cl. Nav. D. I, pag. 165, D-T. Syl. pag. 349. Kristiania: Movand, Padderudvand (2 prøver). Gudbrandsdalen: Fæforvand, Selsvand. Halling- dal: Langset. Jæderen: Søilandsvand, Skaseimvand. tal. vor. delecia (Grunt) CL Nav. D. T, passer Ehrenb. var. minor V.H. Syn. tab. 2, fig. 2. C. delecta Grun. D-T. Syl. pag. 369. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 49 132. C. naviculiformis Auersw., V. H. Syn. tab. 2, fig. 5, Cl. Nav. D. I, pag. 166. OC. cuspidata var. naviculi- Jormis Auersw., D-T. Syl. pag. 350, Kristiania: Semsvand. Gudbrandsdalen: Losna, Vaagevand. 153, @reuspidator Kutz NV... E12 Syne tab 20 fer 3, OP Nav. D. I, pag. 166, D-T. Syl. pag. 350. Gudbrandsdalen: Mjaagsjo, Fagerlidvand, Tes- vand. Jæderen: Søilandsvand (2 prover), Skas- eimvand. 134. C. parva (W.Sm.) CI. Nav. D. I, pag. 172. OC. cymbi- formes var. parva (W. Sm.) V. H. Syn. tab. 2, fig. 14, D-T. Syl. pag. 364. Kristiania: Sognsvand. 135. C. cymbiformis Kütz.) Bréb., V. H. Syn. tab. 2, fig. 11, Cl. Nav. D. I, pag. 172, D-T. Syl. pag. 363. Kristiania: Sognsvand, Semsvand, Padderudvand (2 prover). Mjgsen: Hamar, Lillehammer. Gud- brandsdalen: Hunderfos, Vaalesjø, Vaagevand, Lemonsjo. Jæderen: Figgenelv. I Semsvand findes der foruden den typiske en form, der sterkt nærmer sig C. Cistula. Cleve skriver — 1. e. pag. 173 —: «C. Cistula is a very variable species, graduating, as it seems, to ©. cymbr- formis.» 136. ©. Cistula (Hempr.) Kirchn, V. H. Syn. tab. 2, fig. 12—13, Cl. Nav. D.I, pag. 173, D-T. Syl. pag. 365. Kristiania: Ravnsborg, Sandungen (3 prøver) Padderudvand (3 prøver). Gudbrandsdalen: Sels- vand, Vaagevand, Tesvand, Lemonsjø. Hallingdal: Ostjern (2 prøver). Jæderen: Orrevand, Figgenelv, Skaseimvand. 4 Archiy for Math. og Naturv. B. XXI. Nr. 8. Trykt den 27de November 1899. 50 Jens Holmboe. 137. C. lanceolata (Ehr.) Kirchn., V. H. Syn. tab. 2, fig. 11, Cl. Nav. D. I, pag. 174, D-T. Syl. pag. 362. Kristiania: Padderudvand. (Gudbrandsdalen: Selsvand. Jæderen: Søilandsvand, Figgenelv. 138. C. helvetica Kütz, V. H. Syn. tab. 2, fig. 15, CI. Nav. D. I, pag. 174. D-T. Syl. pag. 366. Kristiania: Ravnsborg. 139. C. aspera (Ehr.) Cl. Nav. D.I, pag. 175. C. gastroides “ Kütz,-V.H. Syn. tab. 2, fig. 8. U. lanceolata var. aspera (Ehr.) Brun, D-T. Syl. pag. 363. Kristiania: Padderudvand. Mjøsen: Hamar, Lillehammer (2 prover). Gudbrandsdalen: Flat- ningen, Lemonsjø. Hallingdal: Ostjern. Jæderen: Søilandsvand, Horpestadvand, Orrevand. 28. Encyonema Kütz., Fr. Sch. Bac. pag. 139 (under Cymbella). 140. E. reflexum n. sp. Tab. 1, fig. 15. Skallens dorsalside konveks; ventralsiden ret- liniet eller umerkelig konkay, henimod spidsen sterkt boiet mod rygsiden. Spidsen udtrukket. Den axiale area temmelig smal, især mod spidsen. Striæ svagt radiære, paa ventralsiden henimod spidsen konver- gerende. Long. 39 » — Lat. 11 & — 12 striæ in 10 7. Skjønt jeg kun har seet glødede skaller og saa- ledes ikke har kunnet afgjøre, hvorvidt cellerne lever frit eller i slimsække, har jeg dog — ialfald indtil videre — henfort denne art til Æncyonema. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 51 Den før spidsen endende midtlinie samt skallens form og øvrige habitus, synes at pege derhen. Jæderen: Tjern ved Grude. 141. E. ventricosum (Ag.) Grun, D-T. Syl. pag. 373. E. ventricosum & E. caespitosum V.H. Syn. tab. 3, fig. 15-17, 19 & fig. 14 og Suppl. A, fig. 3. Cym- bella ventricosa Kütz., Cl. Nav. D. I, pag. 168. Baade former, der ligner Van Heurck’s afbild- ninger af «fH. ventricocum» og «E. caespitosum», findes i Norge. Det synes, som om den sidste ikke gaar saa langt mod nord som den første, uden at dog noget nærmere kan udtales derom. Begge former gaar aldeles over i hinanden, saa det i flere tilfælde har været mig umuligt at afgjøre, hvilken af dem, jeg har havt for mig. Kristiania: Sognsvand (3 prover), Semsvand, Sandungen (5 prover), Padderudvand (5 prøver). Mjøsen: Hamar (2 prover), Lillehammer. Gud- brandsdalen: Mjaagsjo, sterkt varierende, Losna, Hirisje, Fagerlidvand, Olstappen, Selsvand, Vaage- - vand (2 prøver) Kvitingen, Lemonsjø, Gjendin. Hallingdal: Ostjern. Jæderen: Søilandsvand (3 prøver), Horpestadvand, Orrevand (4 prøver), Fig- genelv (2 prøver), tjern ved Grude, Skaseimvand. Voss: Melsvand, Vangsvand. 142. var. ovata Grun., Cl. Nav. D. I, pag. 169. E. caesp. var. ovata A. Schm., V. H. Syn. tab. 3, fig. 13. Jæderen: Orrevand. 143. E. turgidum (Greg.) Grun., V. H. Syn. tab. 3, fig. 12, D-T. Syl. pag. 372. Cymb. turgida Greg., Cl. Nav. D, I, pag. 168. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. 52 Jens Holmboe. 29. Amphora Ehr., Fr. Sch. Bac. pag. 139, CI. Nav. D. II, pag. 99. 144. A. ovals (Bréb.) Kütz, V. H. Syn. tab. 1, fig. I, Cl. Nav. D. II, pag. 104, D-T. Syl. pag. 411. Meget variabel. Kristiania: Sognsvand, Sandungen (2 prover), Padderudvand (4 prøver). Mjøsen: . Atlungstad, den store typiske form. Gudbrandsdalen: Mjaag- sjø, Fagerlidvand, Selsvand, Tesvand, Lemonsjø, i de to sidste sjøer særlig stor og typisk. Hallingdal: Langset. Jæderen: Søilandsvand (3 prøver), Orre- vand, Figgenelv, Hollandsdammen, Skaseimvand. Søndfjord: Movand. 145. var. gracilis (ihr), Vi Bo Syn. Stabil, ligne Ole Nav. D. II, pag. 104, D-T. Syl. pag. 411. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø, Lemonsjø. 146. var. Pediculus.(Kiitz.) V. H. Syn. tab. 1, fig. 5, Cl. Nav. D. II, pag. 105, D-T. Syl. pag. 412. Kristiania: Padderudvand. | 30. Epithemia Bréb., Fr. Sch. Bac. pag. 140. Cystopleura Bréb., D-T. Syl. pag. 777. | 147. E. Sorex Kütz, V. H. Syn. tab. 32, fig. 6—10. Cystopl. Sorex (Ku tz.) Kunze, D-T. Syl. pag. 780. Kristiania: Semsvand. Gudbrandsdalen: Fager- - lidvand, Lemonsjø. 148. E. Argus (Ehr.) Kitz, V.H. Syn. tab. 31, fig. 15—18. Cystopl. Argus (Ehr.) Kunze, D-T. Syl. pag. 782. Kristiania: Semsvand, Padderudvand (2 prøver). Mjøsen: Atlungstad. Gudbrandsdalen: Fager- Diatoméer fra indsjger i det sydlige Norge. 53 lidvand, Langtjern, Selsvand, Lemonsjø (3 prover), Kvitingen (2 prover), Flatningen. Hallingdal: Östjern. Jæderen: Skaseimvand. 149. E, Zebra (Ebr) Kütz., V. H. Syn. tab. 31, fig. 9, 11—14. Cystopl. Zebra (Ehr.) Kunze, D-T. Syl. pag. 784. Kristiania: Sognsvand, Ravnsborg. Mjøsen: Lillehammer. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø (2 prø- ver), Vaagevand, Lemonsjø, Gjendin. Jæderen - Søilandsvand, Figgenelv, Skaseimvand. 31. Rhopalodia O. Müller, Fr. Sch. Bac. pag. 141. 150. R. gibba (Ehr.) O. Müller. Æpithemia gibba (Ehr.) Kütz, V. H. Syn. tab. 32, fig. 1—2. Cystopleura gibba (Ehr.) Kunze, D-T. Syl. pag. 780. Kristiania: Ravnsborg, Padderudvand. Gud- brandsdalen: Fagerlidvand, Langtjern, Selsvand, flere former (2 prøver), Flatningen, Lemonsjø (4 prøver), Kvitingen (2 prover). Hallingdal: Ostjern (2 prøver. Jæderen: Soilandsvand (2 prøver), Horpestadvand, Skaseimvand. 151. var. parallela Grun. Epithemia gibba var. parallela | Grun., V. H. Syn. tab. 32, fig. 3. Cystopleura gibba var. parallela Grun., D-T. Syl. pag. 780. Gudbrandsdalen: Kvitingen, Lemonsjø. 32. Nitzschia Hassal, Fr. Sch. Bac. pag. 142. Subgen. Hantzschia Grun. 152. N.elongata Hantzsch. Hantzschia elongata (Hantzsch) Grun., V. H. Syn. tab. 56, fig. 7—8, D-T. Syl. pag. 563. Gudbrandsdalen: Mjaagsjø. 54 Jens Holmboe. 33. Cymatopleura W. Sm., Fr. Sch. Bac. pag. 145. 153. C. elliptica (Bréb.) W. Sm, V. H. Syn. tab. 53, fig. 1—4, D-T. Syl. pag. 598. Gudbrandsdalen: Selsvand, Lemonsjo (2 prover). Jæderen: Soilandsvand, varierende i bredde. 154. var. ovata Grun, D-T. Syl. pag. 599. C. elliptica W. Sm. Br. Diat. I, tab. 10, fig. 80. Kristiania: Padderudvand. C. Solea (Bréb.) W. Sm., D-T. Syl. pag. 599. 155. var. gracilis Grun., D-T. Syl. pag. 600. UC. Solea W. Sm. Br. Diat. I, tab. 10, fig. 78. Jæderen: Soilandsvand. 156. var. apiculata Ralfs, D-T. Syl. pag. 600. C. apicu- lata W. Sm. Br. Diat. I, tab. 10, fig. 79. Kristiania: Ravnsborg, Semsvand, Padderudvand. Gudbrandsdalen: Fagerlidvand, Langtjern, Sels- vand (2 prøver). Jæderen: Søilandsvand (3 prøver), Horpestadvand (2 prøver), Orrevand (3 prøver). Den paa Jæderen levende form af var. apiculata ligner den foregaaende varietet deri, at skallens midtre parti ikke er bugtet. — I Søilandsvand, hvor arten især forekommer i mængde, gaar begge varie- teter aldeles over i hinanden. Ved siden af den fuldt typiske var. gracilis og var. apiculata fandt jeg en talrigt optrædende mellemform, der snart mest lignede den ene, snart den anden af dem. 34. Surirella Turp. Fr. Sch. Bac. pag. 146. 157. S. biseriata (Ehr.) Bréb., V. H. Syn. tab. 72, fig. 1—2. Suriraya biseriata (Ehr.) Bréb., D-T. Syl. pag. 567. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 55 Kristiania: Padderudvand. Gudbrandsdalen: Lemonsjø. 158. S. Iınearis W. Sm. Br. Diat. I, tab. 8, fig. 58 a. Suriraya linearis W. Sm., D-T. Syl. pag. 568. Kristiania: Sognsvand. 159. S. robusta Ehr., V. H. Syn. tab. 71, fig. 1—2. Suriraya robusta Ehr., D-T. Syl. pag. 571. Gudbrandsdalen: Flatningen. 160. S. splendida (Ehr.) Kütz. S. robusta var. splendida 161. S. (Ehr.) V. H. Syn. tab. 72, fig. 4. Suriraya splen- dida (Ehr.) Kütz., D-T. Syl. pag. 571. Kristiania: Sognsvand (5 prøver), Padderudvand (2 prøver). Mjøsen: Hamar (2 prøver), Lilleham- mer (3 prøver). Gudbrandsdalen: Mjaagsjø (2 prøver), Reinsvand, Losna, Hirisjø, Fagerlidvand, Golaavand, Olstappen, Vaalesjø, Selsvand (2 prøver), Flatningen, Tesvand, Lemonsjø (2 prøver), Gjendin. Jæderen: Søilandsvand (3 prøver), Frøilandsvand (2 prøver), Horpestadvand (3 prøver) Orrevand, Figgenelv. ovata Kütz. Suriraya ovalis Bréb. var. ovata D-T. Syl. pag. 580. var. aequalis Kütz., V. H. Syn. tab. 73, fig. 8. Jorma angustior n. f. Tab. 1, fig. 16. Ligner Van Heurck’s fig. 8 (l.c), men smalere. Long. 30 pv. — Lat. 12,3 x — ca. 4 costae in 10 y. Jæderen: Orrevand. 1622782 spiralis Kutt NV. Er Syn. tab. 74, fe ETT. Suriraya spiralis Kütz., D-T. Syl. pag. 633. Gudbrandsdalen: Hundertos. 56 Jens Holmboe. 35. Campylodiscus Ehr., Fr. Sch. Bac. pag. 146. 163. UC. noricus Ehr. Grun. Oest. Diat. tab. VII (tab. 10), fig. 4—5. D-T. Syl. pag. 627. Kristiania: Padderudvand. (Gudbrandsdalen: Selsvand, Flatningen, Lemonsjø (2 prøver). Jæde- ren: Orrevand. * Å * Med hensyn til de iagttagne formers udbredelse i landet turde det efter de foreliggende undersøgelser være fortidligt at trække nogen slutning. Dels er nemlig det: undersøgte antal prøver i og for sig ikke synderlig stort, dels er de høist ulige fordelt paa de forskjellige landsdele. Desuden maa det erindres, at de fleste prøver var plankton- prøver, hvor bundformerne, diatomévegetationens formrigeste bestanddel, kun forekommer sekundært og mere tilfældigt. Det er derfor kun med stort forbehold, at jeg meddeler følgende fortegnelser. Mange former, som jeg kun kjender f. eks. fra det østenfjeldske, findes utvivlsomt ogsaa anden- steds — maaske endog almindeligt. Paa den anden side er den forskjel, som fremgaar af disse fortegnelser, saa stor, at den neppe ved fortsatte undersøgelser helt vil kunne udslettes. | Følgende arter og varieteter har jeg fundet baade fra det østen- og vestenfjeldske: Melosira distans, M. granulata, M. crenulata, M. cren. var. tenuissima, M. varians, Cyclotella Comta, OC. Comta var. affınis, ©. Comta var. radiosa, C. Kützingiana, Tabel- laria fenestrata, T. fenest. var. asterionelloides, T. flocculosa, Diatoméer fra indsjger i det sydlige Norge. 57 Meridion circulare, Diatoma vulgare, Fragilaria construens var. binodis, Asterionella gracıllima, Ceratoneis Arcus f. genuina, Eunotia robusta var. diadema, E. lunaris, Ach- nanthes minutissima, Achnanthidium flexellum, Cocconeis Pediculus, ©. Placentula, Pinnularia borealis, P. viridis var. fallax, P. nobilis, Navicula cuspidata, N. Atomus, N. vort dula, N. radiosa, Caloneis Silicula var. genuina, Neidtum affine, N. dubium, Diploneis elliptica, Stauroneis anceps, S. anceps var. amphicephala, S. Phoenicenteron, Vanheurckia rhombordes, V.rhomb. var. saxonica, Pleurosigma Kiitzingia, Gomphonema parvulum, G. acuminatum, G. acum. f. Brébis- soni, G. constrictum, Cymbella amphicephala, ©. Ehrenbergü, C. cuspidata, C. cymbiformis, OC. Cistula, OC. lanceolata, C. aspera, Encyonema ventricosum, Amphora ovalis, Epithe- mia Argus, E. Zebra, Rhopalodia gibba, Cymatopleura elliptica, C. Solea var. apiculata, Surtrella splendida, Campylodiscus noricus. (Tilsammen 59). Udelukkende fra det ostenfjeldske har jeg fundet følgende: Melosira granulata var. spinosa, M. crenulata var. am- bigua, M. arenaria, Cyclotella antiqua, ©. Bodanica, C. stelligera, Stephanodiscus Hantzschü, Attheya Zachartast, Tetracyclus lacustris, T.lac. var. maxima, T. lac. var. ovalis, T. emarginatus, Tabellaria flocculosa var. pelagica, Meridion constrictum, Diatoma elongatum, D. elong. var. tenuis, Fragilaria capucina, Synedra Ulna var. longissima, S. Acus, S. capitata, Asterionella formosa, Ceratoneis Arcus f. linearis, C. Arcus f. curta, Eunotia Arcus f. uncinata, E. gracilis, E. pectinalis, E. pect. var. ventricosa, E. pect. var. bicon- stricta, E. praerupta var. genuina, E. praerupta (var.?) bigibba, E. alpina, E. Diodon, Achnanthes coarctata, Å. minutissima var. eryptocephala, A. linearis, Cocconeis Placen- 58 Jens Holmboe. tula var. euglypta, Pinnularia appendiculata, P. interrupta f. biceps, P. interrupta f. stauroneiformis, P. mesolepta, P. mes. var. angusta, P. mierostauron, P. divergentissima, P. Legumen, P. platycephala, P. lata, P. subsolaris, P. meso- gongyla, P. acrosphaeria, P. Dactylus, Navicula Seminulum’ N. Rotaeana, N. Pupula, N. cincta, N. peregrina var. Menisculus, N. tuscula, Caloneis Silicula var. gibberula, Neidium Hwitfeldtii, Diploneis Puella, D. finnica, Stauroneis Legumen, S. Smithu, Amphipleura pellucida, Pleurosigma attenuatum, Gomphonema subtile, G. acuminatum f. coronata, G. acum. f. pusilla, G. subclavatum, G. geminatum, G. gemin. var. norvegica, G. olivaceum, Cymbella Ehrenbergei var. delecta, C. naviculiformis, C. parva, C. helvetica, Ency- onema turgidum, Amphora ovalis var. gracilis, A. oval. var. Pediculus, Epithemia Sorex, Rhopalodia gibba var. parallela, Nitzschia elongata, Cymatopleura elliptica var. ovata, Suri- _ rella biseriata, S. linearis, S. robusta, S. spiralis. (Til- sammen 87). Kun i prover fra det vestenfjeldske har jeg fundet folgende: Melosira Roeseana, Fragilaria undata, F. construens, Eunotia Triodon, Pinnularia viridis, Navicula anglica, Caloneis Silicula var. ventricosa, Stauroneis Phoenicenteron var. amphilepta, Vanheurckia vulgaris, Pleurosigma acumi- natum, Gamphonema parvulum var. minutissima, G. gracile var. aurita, G. acuminatum f. rectangulata, Encyonema reflecum, E. ventricosum var. ovata, Surirella ovata var. aequalis f. angustior, Cymatopleura Solea var. gracilis. (Tilsammen 17). Skjønt fundne baade østen- og vestenfjelds synes ogsaa endel andre former end de i de to sidste lister opregnede at have en temmelig udpræget østlig eller vestlig udbredelse. Diatoméer fra indsjger i det sydlige Norge. 59 Medens saaledes nogle ostenfjelds synes at vere mere eller mindre almindelige, har jeg fra det vesten- fjeldske kun fundet dem 1 à 2 steder. Dette gjælder særlig folgende: Melosira distans, Meridion circulare, Pinnularia nobilis, Stauroneis anceps var. amphicephala, Gomphonema acumi- natum f. Brébissomi, G. constrictum, Cymbella cymbiformis, Epithemia Argus, Campylodiscus noricus. Omvendt synes et par at vere almindeligere vest- paa end paa østlandet: Eunotia lunaris, Vanheurckia rhomboides var. saxonica.. Endel arter synes at være almindelige overalt, saaledes: Melosira crenulata med var. tenmssima, Tabellaria- arterne, Achnanthes minutissima, Navicula radiosa, Stauro- neis anceps (hovedarten), S. Phoenicenteron, Vanheurckia rhomboides, Gomphonema acuminatum, Encyonema ventri- cosum, Rhopalodia gibba, Surirella splendida o. fi. Med hensyn til spørgsmaalet om, hvor langt de for- skjellige former gaar mod nord, turde det endnu være alt erfor tidligt at udtale noget bestemt. Det fortjener dog at nevnes, at enkelte arter og varieteter hidtil kun er fundne paa de sydøstligste af de undersøgte lokaliteter (Smaalenene og Kristiania). Som eksempler herpaa kan anføres: Cyclotella Bodanica, Attheya Zachariasi, Diatoma elon- gatum var. tenuis, Synedra capitata, Eunotia Arcus var. uncinata, E. praerupta (var?) bigibba, Achnanthes minutis- sima var. cryptocephala, Pinmularia interrupta f. biceps, P. subsolaris, Diploneis Puella, Amphipleura pellucida, Gom- phonema acuminatum f. coronata, Cymbella parva, C. helve- tica, Amphora ovalis var. Pediculus, Cymatopleura elliptica var. ovata, Surirella linearis. 60 Jens Holmboe. Foruden ved Kristiania tillige paa Jæderen, men ellers ingensteds, har jeg fundet et par: Navicula cuspidata, N. viridula. Af de kun paa østlandet fundne former synes endel at være mere eller mindre alpine, idet jeg kun har fundet dem i Gudbrands- og Hallingdal, enkelte dog ogsaa i Mjøsen — især Lillehammer —, hvorhen de rimeligvis, ial- fald delvis, er førte af elven fra høiere liggende steder. Saaledes : Cyclotella antiqua, OC. stelligera, Tetracyclus lacustris var. maxima og var. ovalis (hovedarten desuden ved Kristi- ania), T. emarginatus, Tabellarıa flocculosa var. pelagica, Eunotia-arter (E. gracilis, pectinalis, alpina og muligens flere), Achnanthes linearis, Pinnularia-arter, Neidium Huit- feldtii, Stauroneis Legumen, S. Smithu, Gomphonema sub- clavatum, G. geminatum med var. norvegica, G. olivaceum, Amphora ovalis var. gracilis, Surirella spiralis. * + I folgende oversigstabel betegner tallene antallet af findesteder inden hver enkelt egn. Diatoméer fra indsjøer i = Navn g r 1|Melosira distans ll 2|M. granulata 1 3 var. spinosa l 4|M. crenulata 1 5 var. ambigua 6 var. tenuissima 1 TIM. Roeseana 8|M. arenaria 9|M. varians 10 | Cyclotella antiqua LL |C. Comta 12 var. affinis 1 118) var. radiosa 14|C. Bodanica 15) C. stelligera 16|C. Kützingiana 17 | Stephanodiseus Hantzschii 18 | Attheya Zachariasi 1 19 | Tetracyclus lacustris 20 var. Maxima 21 var. ovalis 22|T. emarginatus 23 | Tabellaria fenestrata i 24 var. asterionelloides | 1 25| T. floceulosa il 26 var. pelagica det sydlige Norge. 61 Kristiania 09 19 19 © ew we US == OD Mjøsen Gudbrandsdalen ADS m ED i= ww DD Ro O SS w Hallingdal Lister DI w w Dm = = N > w Jæderen ND =a Voss Bergen Sogn == Søndfjord EEE an acer Pe 62 Jens Holmboe. © a - = 5 E å & S| S| à E No. Navn Ed KNE EA ed HE 4E [>| | | le m 5 & 27 | Meridion circulare i 1 1 28| M. constrictum 29| Diatoma vulgare NS 1 1 30 | D. elongatum ~ | 1 Bill var. tenue i 32 | Fragilaria undata 1 33|F. capucina 1 34| F. construens 1 35 var. binodis 1 It 36 | Synedra Ulna var. longiss. 2) il 37|S. Acus 38|S. capitata 1 39| Asterionella formosa yy 2 40 | A. gracillima 1} 2| 4110| 1 7 41 | Ceratoneis Arcus f.genuina U US Z| 1 AT, f. curta 1 43 f. linearis U We 2 44 | Eunotia Arcus var.uncinata 1 45 |E. gracilis 2 46 | E. pectinalis 1 47 var. ventricosa 1 48 var. biconstricta 1 49| E. praerupta var, gennina 2 50 (var.?) bigibba 1 öl | E. alpina 1 52 | KE. Diodon 1 Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 63 5 E 5 E Ss 5 3 m 5 E No. Nayn 2282/2158225 2908 SAS AEA Å å Å = = am 77 (@) 53|E. Triodon | 2 54|E. robusta var. diadema it 2 2 55 |E. lunaris 1 1 1 56 | Achnanthes coarctata | if 57|A. minutissima 4| 4 Se 1 58 var. cryptocephala 1 59 | A. linearis î 60 | Achnanthidium flexellum a al 1 2 61 | Cocconeis Pediculus 1 1 4 62|C. Placentula - i at} ah 3 63 var. euglypta 1 64| Pinnularia appendiculata 1 65) P. interrupta f. biceps 1 ee f. stauroneiformis 4 [67 P. mesolepta 1 Ziel 68 var. augusta 2 69|P. microstauron 1 70|P. divergentissima TU) dp St 71 |P. Legumen 1 12 |P. platycephala fl 73 P. borealis 9 2 74.\P: lata 1 75 | P. subsolaris il 76 | P. mesogongyla 1 77 |P. acrophaeria 78|P. Dactylus 64 Jens Holmboe. Lister Nayn Kristiania Mjøsen Hallingdal Jeederen Voss Bergen & Søndfjord Smaalenene Gudbrandsdalen 79 P. viridis 80 var. fallax 81! P. nobilis 1 82) Navicula Seminulum | 189) . Rotaeana 2 me DE ow | N N. Pupula N. cuspidata 2 86 N. Atomus | N N N N m = . viridula 1 1 . cincta . radiosa 5| 2 . peregrina var. Menisc. 1 91) N. tuscula | 92|N. anglica 1 93| Caloneis Silicula var. gibb.| | 1] |1 94 var. genuina 1 1 Se Pe Re DO «I 95 var. ventricosa 96| Neidium affine 97| N. Huitfeldtii iL 98 N. dubium 99| Diploneis elliptica 100| D. Puella 101| D. finnica 102| Stauroneis anceps D ee ww == 103 var. amphicephala 104) S. Phoenicenteron Eg bh BS 19 9 (89) Or © Cr ow m 105 106|S. Legumen 107|S. Smithii 108) Vanheurckia vulgaris 109| V. rhomboides 110 129 130 5 — Archiv for Math, og Naturv. B. XXI. Nr. 8. Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. Navn var. amphilepta var. saxonica Amphipleura pellucida Pleurosigma acuminatum P. Kützingii P. attenuatum Gomphonema parvulum G. var. minutissima . subtile . gracile var. aurita . acuminatum f. Brebissonii f. coronata f. pusilla f. rectangulata . subelavatum G. G. constrictum geminatum var. norvegica olivaceum Cymbella amphicephala C. Ehrenbergii Smaalenene Kristiania 2 iw) = OH ND — Mjøsen Gudbrandsdalen N RF RF wo SD me Hallingdal Trykt den 28de November 1899. Lister Jæderen o fF D N == Voss Bergen un rd | SR Søndfjor Jens Holmboe. Navn var. delecta C. naviculiformis C. cuspidata C. parva C. cymbiformis C. Cistula C. lanceolata C. helvetica C. aspera Encyonema reflexum E. ventricosum var. ovata E. turgidum {| Amphora ovalis var. gracilis var. Pediculus Epithemia Sorex E. Argus E. Zebra Rhopalodia gibba var. parallela Nitzschia elongata Cymatopleura elliptica var. ovata C. Solea var. gracilis var. apiculata Smaalenene Kristiania Em en D NN må FH Mjøsen Gudbrandsdalen IC iS) i= bs) es ES Gp) Nm M D 9 m Hallingdal Lister Jæderen Voss mon CS Bergen Sogn Søndfjord Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. (op) -1 = t=} Sogn rd Bergen Sondfjo 5 Bål || 2) | 8| 3195 | er EE EEE eee F | S |# © 157 | Surirella biseriata 1 il 158|8. linearis 15918. robusta 1 160|S. splendida 21 21713 5 161|8. ovata var. aequalis f. augustior 1 162|S. spiralis 1 163| Campylodiscus noricus _ 1 3 1 | [Samlet antal former —|12180|45|120|26| 2|72|16 Universitetets botaniske laboratorium, Kristiania. Mai 1899. Literatur. Apstein, Carl, Das Siisswasserplankton, Kiel und Leipzig 1896. Brun, J., Zwei neue Diatoméen von Ploen (Forschungs- berichte aus der Biologischen Station zu Plön, Theil 2, Berlin 1894) = J. Brun. Zwei Diat. Cleve, Astrid, Recent Freshwater Diatoms from Lule Lappmark (Bihang till Kgl. Svenska Vetenskaps- akademiens Handlingar, Band 21, Afd. III, Nio. 2, Stockholm 1895) = Astr. Cleve, Diat. fr. Lule Lappm. Cleve, P. T., Svenska och Norska Diatomaceér. (Ofver- sigt af Kgl. Vetenskaps-akademiens Förhandlingar, 1868. N:o 3.) = Cleve, Sv. och N. Diat. Cleve, P. T., The Diatoms of Finland, Helsingfors 1890. = Cl., Diat. of Finl. Cleve, P. T., Synopsis of the naviculoid Diatoms. I. (Kgl. Svenska Vetenskaps-akademiens Handlingar, Band 26, N:o. 2, Stockholm, 1894.) IT. (Kgl. Sven- ska Vetenskaps-akademiens Handlingar, Band 27, Nio. 3, Stockholm, 1895). = Cl. Nav. D. I—IL De-Toni, J. Bapt., Sylloge Algarum omnium hucusque cognitarum. Vol. II. Sylloge Bacillariearum onninm hucusque cognitarum. I Raphideæ, Patavii 1891. II Diatoméer fra indsjøer i det sydlige Norge. 69 Pseudoraphideæ, Patavii, 1892. III Oryptoraphideæ, Patavii, 1892. = D-T. Syl. Grunow, A., Die österreichischen Diatomacéen nebst Anschluss einiger neuen Arten von anderen Loka- litåten und einer kritischen Uebersicht der bisher bekannten Gattungen und Arten. Erste Folge. (Verhandlungen der kaiserlich-königlichen zoologisch- botanischen Gesellschaft in Wien. Jahrgang 1862, XII Band, Wien 1862) = Grunow,, Oest. Diat. Heiberg, P. A. C., Conspectus criticus Diatomacearum Danicarum. Kritisk Oversigt over de danske Dia- toméer, Kjøbenhavn 1863 = Heiberg, Diat. Dan. Hornemann, J. W., Dansk oeconomisk Plantelære. Anden Deel. Kjøbenhavn 1837. Huitfeldt-Kaas, H., Plankton in norwegischen Bin- menseen (Biologisches Centralblatt, Band XVIII, Nr. 17, Leipzig 1898) = Huitfeldt-Kaas, Norw. Seen. Karsten, G, Untersuchunyen über Diatoméen III. (Flora oder Allg. Bot. Zeitung 1897, 83 Bd., Heft 2.) = G. Karsten, Unters. üb. Diat. III. Lyngbye, Hans Christian, Tentamen Hydrophy- tologie Danice continens omnia hydrophyta erypto- gama Danie, Holsatiæ, Færøæ, Islandiæ, Grøn- landiæ, hucusque cognita, systematice disposita, descripta et iconibus illustrata, adjectis simul specie- bus Norvegicis. Hafnie 1819 = Lyngb., Hydr. Miller, Otto, Die Zwischenbånder und Septen der Bacillariaceen (Berichte der Deutschen Botanischen Gesellschaft; Jahrgang 1886, Band IV, Heft 7) = Otto Müller, Zwischenbänder u. Septen. 70 Jens Holmboe. Miiller, Otto, Ueber Achsen, Orientierungs- und Sym- metrie-Ebenen bei den Bacillariacéen (Berichte der Deutschen Botanischen Gesellschaft, Jahrgang 1895, Band XIII, Heft. 5) = Otto Müller, Achsen u. Ebenen. Müller, Otto, Bacillarieles aus den Hochseen des Riesengebirges (Forschungsberichte aus der Biolo- gischen Station zu Plön Theil VI, Stuttgart 1898) = Otto Müller, Bacillariales. Schröder, Bruno, Attheya, Rhizosolenia und andere Planktonorganismen im Teiche des botanischen Gartens zu Breslau (Berichte der Deutschen Bota- nischen Gesellschaft, Jahrgang 1897, Band XV, Heft 7) = Bruno Schröder, Planktonorganismen. Schröter, ©. und Kirchner, O., Der Bodensee For- schungen neunter Abschnitt: Die Vegetation des Bodensees, Lindau 1896) = C. Schröter und ©. Kirchner, Veg. d. Bodensees. Schütt, Fr., Das Pflanzenleben der Hochsee, Kiel und Leipzig, 1893. Schütt, Fr., Bacillariales (Diatomeae), (Engler und Prantl, Die natürlichen Pflanzenfamilien, I Theil, 1 Abtheilung b, Leipzig 1896) = Fr. Sch., Bac. Smith, William, Synopsis of the British Diatomacee with remarks on their structure, functions and distribution, and instructions for collecting and pre- serving specimens. I—II. London 1853—1856 = W. Sm. Br. Diat. Sommerfeldt, Sev. Chr., Supplementum Florae Lapponicae quam edidit Dr. Georgius Wahlen- berg, Christianiae. 1826. Diatoméer fra indsjger i det sydlige Norge. “al Van Heurck, Henri, Synopsis des Diatomées de Belgique, Anvers 1880—1885, = V. H. Syn. Wahlenberg, Georgius, Flora Lapponica exhibens plantas geographice et botanice consideratas, in Lap- poniis Svecicis scilicet Umensi, Pitensi, Lulensi, Tornensi et Kemensi nec non Lapponiis Norvegicis scilicet Nordlandia et Finmarkia utraque indigenas et itineribus annorum 1800, 1802, 1807 et 1810 denuo investigatas cum mappa botanico-geogra- phica, tabula temperature et tabulis botanicis XXX. Berolini 1812. = Wahlenberg, Flora Lapponica. Zacharias, Otto, Biologische Mittheilungen (For- schungsberichte aus der Biologischen Station zu Plön, Theil 1, Berlin 1898) = Otto Zacharias, Biol. Mittheil. Østrup, E., Ferskvands-Diatoméer fra Øst-Grønland. (Særtryk af Meddelser om Grønland, XV, Kjøben- havn 1897.) = Østrup, Ferskv. Diat. fr. Ø. Gr. = a ie ] . a da’ de de da de 0 Figurforklaring. Abnorm celleforbindelse hos Melosira crenulata. Glödet. 552, Enden af en kjæde af Melostra granulata, som viser en auxospore med celleindhold. *§°. Lignende auxospore som i fig. 2. Glödet. 979. Auxospore hos Tetracyclus lacustris, seet fra pleuralsiden Glödet. +22, Skal af samme auxospore som i fig. 4, seet fra den indre side. 22°) Tetracyclus lacustris var. ovalis n. var. Skal. °7°. Do. Mellembaand. 7°. Tetracyclus emarginatus. Skal. *7°. Do. Mellembaand. ?7°. Ceratoneis Arcus f. curta n. f. 52, Neidium Huitfeldtii n. sp. "Tr. Gomphonema parvulum var. minutissima n. var. "00°. G. acuminatum var. rectangulata n. var. 4. G. geminatum var. norvegica n. var. #7. Encyonema reflexum n. sp. 72°. Surirella ovata var. aequalis f. augustior n. f. 2, A. f M.o.N. XXL 8. J. Holmboe del. . = Den private Onmaalıng, Kristiania. 4. Melosira crenulata. 2 3.Mgranulata. 4-3. Tetracyelus lacustris. 6-7. Llacustris var. ovalis n.var. 8-9. 1 emarginatus. 10. Ceratoneis Ar- cus å curta n.f. MH. Netdiam Huitfeldtii n.sp. 12.Gomphonema paroulum var. minutissima. n. var. 143. G. acuminatum var. rectangulata n: var. 14.6. geminatum var norvegica.n.var. 15. Encyonema. reflexum n. sp. 16. Surirella ovata var. acqualis f. angustior n. f uns ee øm * eg N B ÆLDRE OG NYERE IAGTTAGELSER OM SØLVFORFKOMSTER I KONGSBERGFJELDET AF HARALD HANSTEEN Sen ALB. GAMMERMEYERS FORLAG ARCHIV FOR MATHEMATIK OG NATURVIDENSKAB. XXII. Nr. 2. . JUL 9 1900 Ældre og nyere Iagttagelser om Solviorekomster i Kongsbergfjeldet af Harald Hansteen. Nedenfor meddeles en Række Iagttagelser over Sølvets Forekomst paa Gangene paa Kongsberg, af hvilke Iagt- tagelser der antages at kunne uddrages en Del Regler, der kan faa Betydning for Driften i Gruberne. I Haab om at denne Sammenstilling af lagttagelser kan blive til nogen Nytte ved Driften publiceres de her; det bemærkes, at Iagttagelserne er sammenstillede for en Del Aar tilbage. Her meddeles først de almindelige Resultater, hvortil - Undersøgelsen har ført, medens de specielle Tagttageres senere anføres. Af ældre og nyere Iagttagelser om Kongsbergs Erts- felt fremgaar: 1) at Ertsen forekommer i Gange, hvor disse overskjære Fallbaandene. De betydeligste Fallbaand er «Over- bergets» og «Underbergets»; disse Fallbaand har 2) en Udstrækning fra Syd mod Nord af omkring 15 Kilo- meter, nemlig fra nogle Kilometer søndenfor Kobber- bergselven over Jondalen og videre mod Nord. 4 Harald Hansteen. 3) 4) 5) 6) 0) 8) en Megtighed fra forsvindende til 60 meter og derover stærkt Fald mod Øst omkring 70°. Fallbaandene er impregnerede med oxydiske Jernertser og Kise, men de indeholde ikke Sølv. De utallige Gange, som over- skjerer Fallbaandene, maa adskilles, og er af flere Slags. Morke Kalkspathgange indsprengte med mere eller min- dre Kulblende; disse ‘a) har Strog Vest-Nord-Vest — Ost-Syd-Ost; b) Mægtighed fra forsvindende Sletter til 20 centi- meter, undtagelsesvis paa kortere Strækninger indtil henimod 1 meter. ce) Fald mod Syd 50 a 70°. d) Disse Gange indeholde «klatvis» indesluttet i Kalk- spathen gedigent Sølv, Svovlsølv og lidt Chorsølv. Hvide Gange af Skiferspath og af Tungspath eller Talkspath har a) Strøg Vest mod Øst, b) Fald lodret eller mod Nord. oc) Disse Gange holde ikke Sølv. d) Hvor de krydse de mørke Gange, overskjære de dem og er altsaa af en geologisk yngre Alder. Nogle i Ertsfeltet forekommende Gronstens- og Granitgange ere ligeledes yngre end de mørke Gange og føre ikke Sølv. Forannævnte lagttagelser lede til følgende almindelige Regler for Ordningen af en forstandig Drift i Kongsbergs Ertsfeldt. 1) Midt i Fallbaandet gaar man forud med Senkedrift paa Gangen, som derefter afstrosses mod Vest og mod Øst helt til Fallbaandets Greendser. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 5 2) Undtagelsesvis i mægtige Fallbaand, hvor Grubevæggene tiltrænger Bergfæster for at støttes, maa der drives to eller flere mindre Sænkedrifter paa Gangen (for at danne Bergfæster) og disse maa da underfares med Feltort. 3) Drift af de saakaldte Tverslag vil kun undtagelsesvis være forsvarlig, nemlig hvor to Gange ligge saa nær hverandre, at særskilt Fordringskakt op til Dagen (eller til farbar Stol) i hver af dem bliver kostbarere og besværligere for Driften end Brydning af et kort Tverslag og Drift gjennem dette til Fordringskakten i den Grube, hvor saadan biholdes. Mod disse Regler er der syndet saavel under den ældre Drift før 1805 som under den nuværende Drifts Gjenop- tagelse efter 1805. Ældre og nyere Iagttagelser om Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. Iagttagelserne hidsættes kronologisk efter- som de ere optegnede — eller Optegnelserne er bleven be- kjendte. De vigtigste Forfattere: M. L. Briinnich. Oberberghauptmann paa Kongsberg 1791. «Forsøg til Mineralogie for Norge», kronet Prisskrift Thjem 1777. Kalkspathen udgjør de fleste Kongsbergiske Gjænge og Klyfte, som gjennemsætte de granitartede, glimmerige og jernhaltige Horn- steens Fallbaand samt den skifrige Bergflint, hvilke Bergarter selv i Nærheden af de sølvholdige Gjænge eie en Mængde af smale Drum- mer og Bergafløsninger, hvorudi klar Sølv og dets Malme opholde ST == ING Mie His ING Wo 165 ST Sp gg 6 Harald Hansteen. Cancelieraad Carl Deichmann. Hist. Efterretn. om Kongsberg Sølvværk m. V. Kjbvn. 1777. S. 93—344. S. 155. Disse Ganger vise sig ikke ædel i deres hele Felt, uden aleneste paa en vis Længde fra 1 til 20 Lachter, mere eller mindre, og da man egentlig betegner denne Gangenes Ædelhed med det Navn af ædel Fald, saa har man fra den Tid af, da man ikke mere havde nogen Tillid til Ruthengangernes Angivende, givet Agt paa denne Sag, eller paa den Steenart, som indeslutter Gangenes Ædel- hed, som ved dette Værk har faaet Navn af Faller, Fall-Baand eller ædle Baand, som har gjort de Bergkyndige meget opmærksomme. Omendskjøndt at dette Frts-Berg maa ansees blandt de ældgamle, for et ganske Berg, hvor man hverken finder Fløtzer, eller hvor Bergarterne ligge uordentlig om hinanden, finder man dog, at Sten- lagene, som stryge fra Sønden til Norden, ere forskjellige, endskjønt de alle maa henføres til Graabergart, men af Anseende foranderlige, snart sortagtige, snart mere lysegraae, undertiden mere glimmeragtige. Blandt disse Steenlag underskiller sig et andet Slags, som er serskilt fra Bergarten, og af en ganske anden Art. Egentlig disse Strøg (er det), som her kaldes Faller eller ædle Baand, og som tager samme Vey, nemlig fra Sønden til Norden. S. 156. «Bergmester Madelung som har udarbeidet et temmelig «efterrettelig Charte over disse Faller med de oversættende Gange *) «regner 4 i Serdeleshed, i forskjellig Distance fra hinanden, som «deler Værket i det Øvre, i det Midterste og Underbergets Faller, «hvoraf 2de tilhøre Oberberget, fra det første eller Vestre, som er 4 «a 6 Lachter mægtig, til det andet mod Østen, en 700 Lachter, «mægtig 10—11 Lachter, derfra til det saakaldte Middelberg 1300 «Lachter findes det 3die Fallbaand af 15—16 Lachters Megtighed; «en 740 Lachter længere mod Østen er Underbergets Fallbaand i «14—15 Lachters Mægtighed. Disse Faller bestaar af forskjellige «smale, hos hinanden paralel strygende Baand, med anden død Steen «imellem, som ey sætter gandske seiger i Dybet men har et Dohnlag «af 80 til 87 Gr., saa man ej allene i Afsynkningen maa give Agt «paa Gangernes Fall, men tillige paa Fallarternes Dohnlage, især «de sorte Baand paa Underberget, som man med Hoved-Schachtet «maa følge. Anderledes har det sig med Oberberget og Middelbergets «Baand, hvor de sorte Baand, som ikkun er 8 a 10 Tommer brede, *) Vel haver man baade fra ældre og senere Tid adskillige Ridser, over dette Sølvværk, deels stykkevis, deels over det hele, men ovenanførte Charte er nok det eneste i sit Slags. Vel havde Madelung begyndt derpaa førend de Herrer Jars Brødre, som paa Kongen af Frankrigs Bekostning i Aarene 1766—67 besaae de nordlige Bergværker, og deriblandet Sølvværket Kongsberg, og ønskede at have et Charte - over dette Værks ædle Geschicke. Man blev derved opmuntret til at fuldfore det. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 7 «ofte i Afsynkninger afskjær sig aldeles og derfor ikke kan tjene «til Rettesnor, men man maa rette sig efter de ædleste Baands Fall- «arter, til Regel for Hoved-Schachtet, og Driften i de øvrige Dele til «Østen og Vesten derefter indrette. «Disse Faller ere ikke bestandig ædle i Afsynkningen og Udlænk- «ningerne. Ofte kan en Felt Ort paa Gangen drives 12 å 15 Lachter «over Fallene og fra 1 til 5 å 6 Lachter være ædel, og i de paaføl- »gende spørges ingen Erts, men ved en Afsynkning af 5 å 12 Lachter, «kan man med en anden Feltort derfra anlagt, paa samme Baand, «hvor tilforn ingen Erts fandtes, forefinde Gangen ligesaa ædel, som anden Steds, og saaledes ogsaa med Orterne. Ligesaa ubestandig ere Gangerne, som stryger over bemældte Faller fra Østen til Vesten, «som fra l/4-1 Lachters Mægtighed, og i 1/2-4 å 8 Lachters Længde »kan yde riige og gode Ertser i nogle Lachters Afsynkning, men «siden ved indfaldende død Middel, saa vel i Dybet som i Udlænk- «ningerne, bliver saa fordrummet, ja næsten ukjendelig og afskaaren, «uden at spørge til Erts, men ved mere Afsynkning igjen kan aabne «sig. Det er egentlig de faste og glimmeragtige Baand, som findes «mellem Fallbaandene, der er Aarsag til disse Forandringer, fornem- «melig de første, da de sidste ere af een mildere Steenart, og altsaa «ey saa skadelige, som dog i nogle Lachter dybere igjen aftager». Saavidt af Bergmester Madelungs Beretning. S. 166. Man kan altsaa antage, at Gangene skylde deres Frugt- barhed til de Baand, eller hængende og liggende, som indeslutter Gangenes Ædelhed; følgelig er det Fallerne eller Fallbaandene ved dette Værk, som indeholder den frugtbringende Materie til de riige Ertser og Metaller potentialiter eller actualiter, om man saa maa - tale, og som meddele samme til Gangene igjennem de forbemældte Sletter og Fløtzklyfter og aaben Riffer. De mineralske Vande for- maae at opløse saadan Materie og føre den fra Sted til anden. Anmærkning: Man er ey heller enig om, hvad egentlig forstaaes ved Faller. Nogle forstaae derved i Almindelighed, saavidt Gangene vise sig ædel i deres Strøg. Andre har sin Hensigt dermed til det Hængende og det Liggende. Nogle forstaar herved Steenens Afløsning, saavidt den med Gangart er opfyldt, som har trukket sig derud i fra een derved værende Gang, og endnu flere kalder Klyfter, som stryger jævnsides Gangen, og forædler dem i Fallen. Ganske anderledes har det sig med disse Fallbaand ved dette Værk. S. 167. Disse Faller har et vidtløftigt Strøg, saaledes at 20 til 30 Gruber ere anlagte paa de oversættende Gange. Dette har foran- lediget, at nogle kalde disse Fallbaand Hovedgange, og Gangerne alene oversættende Drummer. 8 Harald Hansteen. Deichmann citerer S. 155 i en Note: Det heder i den berommelige Bergraad Ant. Schwabes Lovtale: Det rygt- bare Kongsberg Silver Verk, som for sin Rikdom oc be- synnerligen Band eller Fallarter, fortienar myken Upmerk- somhed. Rinmann Bergverkslexicon Stkhlm. 1788. 2 Bd. Fall er et Ord, som tages i adskillige Bemærkelser saasom 1° kaldes visse i eller udenfor Gangene værende Strækninger af Malm: Fall eller Faller. Se Malmfall. 2° kaldes visse parallelle Kløfter, som falde til Gangen, med Gangen eller gjennem Gangen: Faller. Disse Faller have ofte bety- delig Indvirkning paa Gangene, som af dem enten forædles, fortryk- kes, kastes eller fordrummes; hvorfor saadanne Faller deles i ædle og uædle. 3° betyde Faller visse Gange, som af andre overskjærende for- ædles saasom Fallerne i Kongsberg. Se Gange. 4° heder et Ras eller indstyrtet Berg, Jord eller Malm, Fall, Bergfall, Jordfall. Falart kaldes ved Kongsbergs Sølvgruber en Gangart af Tungspath, som medfører Fyndighed af ædle Geschicker. Malmfall (Ertsmittel, Fall) kaldes de Rum i de malmførende Berg og Gange, hvor Malmen i Serdeleshed findes samlet. At opsøge saadanne Malmfall og tage i Agt de Kjendetegn, hvor igjennem de opdages og tilkjendegive sig, udgjør en Bergmands vigtigste Omsorg. Thaarup: Materialier til det danske Monarchis Stati- stik. Kbhn. 1794. 1ste Bind; 3die og 4de Hefter. S. 143. Den Forbindelse, man har erfaret at finde Sted imellem vore saakaldte Fallbaand og de igjennem dem oversættende Gange, gjør, at det vil blive vanskelig at kunne bestemme, om en større eller mindre Ædelhed foraarsages af Baandenes eller Gangenes for- anderlige Tilfælde, uden forsaavidt Erfarenhed har lært, at naar et 3aand forgrener sig eller i Dybet afkiles, aftager Ertsen i Gangen, da Baandet har mistet sin Kraft til at forædle Gangen, ligesaa be- findes det og, naar en efter Baandets Kraft passende Gang tiltager usædvanlig i Bredde eller Mægtighed, at Bergmandens Haab ogsaa i deslige Tilfælde meget formindskes. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 9 S. 194. Hvad den forventede Ædelhed ved Foreningen med Juels Grubes Gang betræffer (med Segen Gottes Grubes Gang), da har man vel den Formening, at naar tvende Gange samles, de da forædle hinanden; men Erfarenhed har viist, at det modsatte ligesaa ofte indtrætfer, ligesom det og. kan hende sig, at tvende til hinanden stødende Gange ligesaa gjerne kan beholde deres egen Direction, som at de forene sig med hinanden. «Grundt-Riss. Über die kongsbergichen Silber Wercks-Gruben Schurffe — Fall-Bande, und Streichen der Gänge. J. G. Madelung.» Saaledes lyder Underskriften paa J. G. Madelungs egenhændige Originalkart, der er indbundet i J.C. Bergs, nu Kongsberg Sølvværks Exemplar af Deichmanns Efterretninger om Kongsberg Sølvværk. Dette haandtegnede Kart er vistnok det samme, som omtales af Deichmann i Noten S. 156. Paa Kartet findes angivet: Helgevands-Schurffe Fall-Bande Knuden Schurffe Fall-Bande St. Andreas Schurffe Fall-Bande Oberberg Fall-Bande Fall-Bande Sudere Winarden Fall-Bande Nordere Winarden Unterberg Fall-Bande Anna Sophia Fall-Bande Ramberg Schurff Fall-Bande. Kartet angiver Skjerp og Gruber med løbende Nummer fra Ie, dl gl guilt Sydligst Beliggenhed har Slegebæk Skjerp No. 46 og Kisgruben No. 20, nordligst Beliggenhed har Tallum Skjerp No. 111. Joh. Fr. Ludv. Hausmann. Reise durch Scandinavien in den Jahren 1806—7. Gottingen 1812. B. 1—5. B. 2, S. 12. Til Eiendommelighederne ved Kongsberg Ertsberg hører den særegne Forekomst af Berglagene saavel Glimmerskiferen som Hornblendeskiferen, hvilke helt igjennem ere impregnerede med Svovlmetaller, fornemmelig Svovlkis, men ogsaa Kobberkis og Zink- blende. Disse Ertser, til hvilke vel ogsaa gediegent Sølv slutter 10 Harald Hansteen. sig, er almindeligvis saa fint indsprængte, at kun et opmerksomt Øie lægger Mærke til dem. Men denne Impregnation forraader sig let : ved den Forvitring, som Svovlmetallerne, især Kispartiklerne, lide i Luften. Der, hvor de kiisførende Leier gaar ud i Dagen, udmerker Overfladen sig tydelig ved Rustfarve fra de ved Siden anstaaende ertsfrie Berglag paa en meget mærkbar Maade. S. 13. Disse kjendelige Lag giver Kongsberg-Bergmanden Navn af «Fallbånder: Faldbaand». Ofte løbe flere parallelle med hinanden, forene sig og løbe atter fra hinanden. Ogsaa udsende de Sidegrene, som kaldes Springbaand. Under disse Omstzendigheder synes den Anskuelse ikke at være ganske urigtig, at sammenligne Fallbaandene og Kongsberg-Berglagene med stokformede Leier. Navnet Erts- leiesteder fortjener de vistnok ikke, da Bergmassen i dem er den overveiende. S. 14. Fallbaandene ere af stor Vigtighed for den Kongsbergske Grubedrift; de udøver nemlig den hgist merkelige Indflydelse paa de i disse Berglag opsættende og gjennemsættende Gange, at disse indenfor deres Grændse pleie at vise sig ædlest, ja endog udenfor Grændserne ofte ganske uædle. S. 15. Ofte har en Gang meget ringe Mægtighed, der hvor den fører Erts og udvider sig paa andre Steder, hvor der blot forefindes saakaldt Gangart. Om man end ikke, som man før troede, kan antage det som en almindelig, ingen Undtagelse lidende Lov for disse Erts- berge, at de ædle Gange blot ere ædle der, hvor de gjennemskjære Fallbaand, og i de øvrige Berglag uden Undtagelse, kun føre «Gang- art»; saa er dog saa meget vist, at Gangene inden Fallbaandene have den største Ædelhed, og at de overalt indenfor disse Grændser hyp- pigere vise sig ædle end udenfor dem; — — — S. 16. Gangene altsaa, som der, hvor de gjennemsætte Fall- baandene, føre ædel Erts, og som da have ubetydelig Mægtighed, blive meget ofte pludselig uædle, føre kun saakaldt Gangart, «mister sin Erts», saa snart de træde ind i reen Glimmerskifer eller Horn- blendeskifer. Paa denne Maade ere Gange, som gjennemsætte flere parallel med hinanden løbende Fallbaand, ofte ædle paa 2 eller flere fjernt fra hinanden liggende Punkter. Keilhau. Om Kongsberg-Ertsfelt og Solvgange. Ud- drag af Indstilling fra Commiss. af 1833. Mag. f. Nat. V. B. I, 1838. S. 86—100. S. 87. Fjeldgrunden — — — er for det meste sammensat af skifrige Bergarter (Gneis-Glimmerskifer og Hornblendeskifer), hvis Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 11 Tavler eller naturlige Skiferafdelinger, (Skikter, Lag, Baand) mere staae ved Siden af hinanden end ligge paa hinanden. — — — — — Af disse Bergarters Masser gives der visse Partier, som for det meste i en yderst fiin og ofte for det blotte Øie næsten forsvindende Fordeling indeholde flere svovlbundne Metaller, navnlig Jern, Kobber, Zink, Bly. Dette er de saakaldte Faldbaand. De vigtigste Faldbaand ere 1—7 — S. 91. og man kan finde Faldbaandmasse, som ikke skifrer sig, men som er ganske jævn i sin Sammensætning, nemlig af krystal- liseret kornig, saakaldet massiv Structur; navnlig forekommer her granitoidisk Amphibolith. Uagtet der er Grund til at betvivle en saadan More tab (af Faldbaandene fra Overberget over Jondalselven over Vinoren) seer man dog virkelig, at den betegnede Trakt omtrent i lige Mængde indeholder hine med Faldbaandertser gjennemtrængte Partier af Bjergmassen. Keilhau. Reise i Christianssands Stift. N. Mg. f. N. V. B. 3. 1842. 8. 201—202. — — — — thi allerede, hvad jeg ved en kort Befaring kunde bemerke, førte mig til den Mening, at den med Metal ansvangrede Strækning vel, som anført, nogenlunde nøie ligger mellem de samme Skikter, men at den forsaavidt er at tænke som temmelig bred og selv indbefattende en god Deel Skikter, hvoraf de enkelte ikke ved- holdende optage Ertsen i sig, men kun strøgvis, og det saaledes, at _Ertsgehalten paa nogle Stykker enten lidt efter lidt flyttes op i det Hængende eller ned i det Liggende, — et Forhold, som turde finde Sted ved Forekomsten af flere Ertser, hvis Deposita man pleier at betegne som Leier (Faldbaandene ved Kongsberg, Koboltertserne paa Moi © Eko — sd = Scandinaviens Ertslagerstätten v. Prof. Daubrée, bearb. u. übersetzt. v. Prof. G. Leonhard Stutgard 1846. S. 1—62. V. Tafel. S. 6. Ertsleiestederne i Skandinavien kan inddeles saaledes: 1. Myrmalm. 2. Egentlige Gange. 3. Kontakt-Stokverker ved Massiverne i Overgangstraterne. 4. Stokke i Dannelser af plutonsk Oprindelse som Amphibolith. 5. Stokke indesluttet i og nøie for- bunden med Gneis. 19/29 af Sverrigs Ertsnedlag henhøre under Afdeling 5. 12 Harald Hansteen. S. 35. Koboltleiestederne. Skutterud paa Modum er det betyde- ligste. Foruden Koboltglands og Kobolt-Arsenikkis og Arsenikkis forekommer i «Stokken» Jern-, Lever- og Kobberkiis, gedigent Kobber (sjelden), Blyglands, Molybdænglands, Magnetjernsten, Grafit i smaa Blade i Kvarts, Feltspath, Anthophyllit, Augit, Wernerit, Granat, Serpentin og Turmalin. S. 36. Ertsens Forekomst viser sig heelt igjennem ikke jævnt fordelt; hvor Glimmer afløses af Clorit, træder Arsenikkis istedenfor Koboltglands, medens Kvartsen pleier da at svinde i Mængde, og Stenen taber i Haardhed. S. 37. Leiestedet paa Skutterud bestaar af en efter Længden udtrukken Glimmerskifer-Strimmel, stærkt ansvangret med Kobolt- glands og andre Svovlmetaller. Dette er altsaa et virkeligt «Fall- baand» i den ertsførende Gneis, saaledes som man i Kongsbergegnen pleier at bruge denne Benævnelse, hvorom mere nedenfor. Omtrent 16 Kilometer sydligere findes Hassel Jernværks Gruber; Ertsen er en glimmerfattig med Magnetjernsten impregneret Gneis; det er en «tredie Art Fallbaand». S. 43. Kongsbergegnen bestaar af primitive Skifere: Glimmer- og Hornblende-Skifere forherskende, Talk og Cloritskifer underordnet, ligesom i Røros-Egnen. I alle disse Berglag er Granit tilstede. S. 44. Fallbaand. Visse Dele af Skiferlagene ere ansvangrede med Svovlmetaller: Jern-, Lever- og Kobberkis, Blende og Blyglands, saa fint indsprængte, at de ikke kunne sees med blot Øie. De erts- rige Berglag danner Strimler udstrakte efter Skifrighedens Retning, de kaldes Fallbaand; de vexle med døve Lag. Fallbaandene holde gedigent Sølv, og Solvglands indblandet, men i saa liden Mængde, at det ikke lønner Drift. Nær Kongsberg træffes Jern- og Leverkis samt Kobberkis i saadan Mængde, at den udvindes; saadanne Kisanhobninger ligne forhen omtalte «under- ordnede Stokke i Gneisen». S. 145. Gangenes Mægtighed vexler fra faa Millimeter til flere Centimeter. Rigdommen i Gangene afhænger, som man for lang Tid siden har iagttaget, af den Sidesten, som de sætter igjennem. Blot indenfor Fallbaandene ere de sølvrige; saasnart de træde uden- for disse, vise de sig opfyldt med ufyndig, ikke metalførende Gangart. I Kongsberg-Gangene forekommer Sølvet fortrinsvis gedigent og som Solvglands, meget sjelden som Rødgyldigerts og Clorsolv; det sidste træffes kun i Nærheden af Gangenes Udgaaende. Det gedigne Sølv findes i Krystaller, grenet, traad- og haarformig. Man har fundet Masser paa 100—250 Kilogram. Gedigent Guld og gyldisk Sølv er Sjeldenheder. Jern- og Leverkis, Kobberkis, Blende og Bly- glands, hvilke forekomme i Fallbaandene, forekomme ogsaa i Gan- Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 13 gene; de ere ledsagede af gedigen Arsen, som undertiden viser sig blandet med gedigent Sølv. De sædvanlige Gangarter ere Kalkspath, Flusspath, mindre hyppig Kvarts, Tungspath, den sidste ofte farvet af kulholdig Substands. Videre finder man, men sjeldnere, krystal- liseret Adular. Videre findes Aspest, Clorit, Epidot, Dolomit, hvid, graa og rød Harmotom; Stilbit, Prenit med Axinit og Epidot. De tre Zeolither findes stedse i Druserum og vise sig tydelig dannede senere end de andre Mineralier, med hvilke de findes. Wawellith og Antracit. S. 46. Næsten overalt sætter Gangene efterhaanden over i de omgivende Bergarter. De det Hængende og Liggende begrændsende Dele vise sig undertiden saa rige paa Sølv, at det lønner Afbygning indtil et Par Meter. Begrændsningslinien er skarpere i Hornblende- skifer end i Talkskifer. I Regelen have Gangene ikke stor horisontal Udstrækning; deres Længde — som er afhængig af Fallbaandenes Mægtighed, — vexle mellem 40 og 200 Meter, og overskride sjelden 70—80 Meter. Naar to Gange forenes, bliver Rigdommen større. Bergmændene paastaar, at naar en Gang fører meget Sølv i en Gren, er dens anden Gren fattig i samme Fallbaand. Efter det i det foregaaende antydede mærkelige Forhold mellem Gangenes Rigdom og den omgivende Sidesteen er det trolig, at Svovlmetallerne have udbredt sig fra Gan- gene til Fallbaandene, eller omvendt. Imidlertid er at bemærke, at Ertserne i Gangen og i Fallbaandene ikke er identiske; Kisene er fælles for begge, men Sølv findes i Fallbaandene blot i Spor, men forekommer i betragtelig Mængde i Gangene. Desuden er Kalk, Flusspath, Tungspath og de fleste andre Gangmineralier fremmede for Baandene. : S. 47. Fyldningen af Kongsberggangene maa efter al Sandsyn- lighed have fundet Sted i en Periode, kort efter at Gneisen fik fast Form. Bobert: Forsøg til en mineralogisk-geognostisk Beskri- velse over Modums Koboltgruber samt almindelige Betragt- ninger over Faalbaand. N. Mg. f.N. V. B V. 1848. S. 1—32. Afhandlingen først trykt i Karstens Archiv. Bd. 21. 1847. S. 2. Skutterudaasen. Denne Fjeldryg bestaar, ligesom dens Omgivelser af den bekjendte Vexelleining af Urbjergarter, navnlig Gneis, Glimmerskifer, Hornblendeskifer, Cloritskifer og Granit. Alle 14 Harald Hansteen. disse Bjergarter viser hyppig Overgange til hinanden indbyrdes; herfra er dog at undtage en sort grovbladet Glimmer, der ofte læe- ger sig imellem de ovrige Skikter som ganske skarpt afsondrede, mere eller mindre mægtige Lag. Mellem Baandstenen og Sidestenen er ingen væsentlig Forskjel at bemærke, da selve Stenskikterne ikkun i visse Strækninger mere eller mindre ere impregnerede med Ertspartikler. S. 3. Jeg er bleven opmærksom paa, at disse Ertsdeposita ikke henhøre til de egentlige Leiers Kategorie i stræng Forstand, — men at de frembyde en fuldstændig Analogie med de saakaldte Fahl- baand, der hidtil især ere bekjendte fra Kongsbere. S. 4. Foruden de forskjellige Nuancer af den egentlige Kobolt- glands, ledsaget af Koboltblomster og meget Koboltbeslag, findes i Fahlbaandene efter Hausmann: Kobberkis, . spraglet Kobbererts, Hornblende, Anthophyllith, Salait (Salit?), Skapolith, Schorl, Serpen- tin og Magnetjernsten hertil kommer følgende for største Delen af mig opdagede Mineralier: gedigen Kobber pladeformig og dendritisk, sølv- holdig Blyglands, Malachit, Kobberglands, Molybdænglands, Magnetkis, Jernkis i smukke Krystaller, Straalsten, Epidot, rød og sort Rutil i tildels store Krystaller, Aspest, Amiant, Talk, Turmalin, Granat, brun Sphen, Røgtopas (meget store Kalkspathkrystaller paa Gange), Quarts- krystaller, smuk krystalliseret Glimmer, samt en fed leragtig Masse i gangartede Partier. S. 6. — — — saameget er vist, at der i selve Koboltleiet fin- des virkelig Arsenikkis saavel i drøie Partier som i mindre og middelsstore Krystaller. S. 7. Flere Sidebaand fører dels udelukkende Arsenikkis dels Arsenik med lidt Kobolt. S. 13. De uholdige Partier ere undertiden meget betydelige. Hvor disse bestaar af den egentlige Baandsteen, forsvinder Ertsen efterhaanden og indfinder sig igjen paa samme Maade, hvilket især finder Sted, naar Stenarten er meget quartsrig, eller naar den bestaar af en graaagtig Glimmer. Derimod danner den faste Glimmer ganske isolerede, ihvorvel regelrette Partier i Baandmassen, og afskjærer Ertsforingen uden Overgang. S. 14. Foruden Mellemkomsten af disse større uholdige Lag findes i mindre Maalestok en stadig Afvexling Sted af ertsholdige og uholdige Partier, hvorhos de sidste endog ere overveiende. S. 16. Sommetider er det neppe muligt at skjelne mellem Baandets Masse og Sidestenen, forsaavidt Talen er om en præcis Grændse mellem dem, medens der dog i Almindelighed kun udfordres nogen Øvelse for strax at erkjende Tilstedeværelsen af Koboltbaan- det, der udmærker sig ved ualmindelig Rigdom paa Quarts, og hvis Skikter ere impregnerede med Svovlmetaller, som ere mere eller mindre forvittrede. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 15 Undertiden fortrænges Skiktningen aldeles af Massiv-Structur. S. 20. Kongsbergs Bergarter: Gneis, Glimmerskifer, Horn- blendeskifer, Talk og Cloritskifer. I disse Bergarter udmærker sig nu visse Strækninger tildels af betydelig Længde og Bredde derved, at deres Masser er gjennemsprængte med Svovlmetaller især Jernkis, Kobberkis, Zinkblende samt desuden noget Blyglands og Sølv. S. 21. Impregnerede Partier vexle med mindre Partier af ganske metalfri Berglag, hvilke, naar de ikke ere fremmede Indleininger, i Almindelighed baade efter Strøg- og Fald-Retningen gaar over til Fahlbaandskikter saa at man kan tænke sig den hele til et Fahl- baand hørende Masse, som een Dannelse, hvis Skikter afvexlende ere Lag med og uden Erts. S. 25. Fahlbaandenes Ertsforing gaar ligesaavel gjennem de skifrige som gjennem de quartsrige eller uskiktede Partier. S. 27. Undertiden rykker den ertsførende Strækning, d. e. Fahl- baandet ind i Naboskikterne, men kan længere hen flytte ind mellem de oprindelige Strøgparaleller. S. 28. — — at de ingenlunde fremtræder som continuerlig fortsatte parallelle Ertsleier imellem Skikterne, men snarere sammen- sættes af en Række uendelig mange enkelte Nyrer eller Striber efter Baandets Strygende og Fald. Bøbert nævner som Fahlbaandleiesteder foruden Kongsberg og Modum samt Jerngruberne paa Vestlandet, Koboltleierne ved Asker- sund i Sverrig, Tinleiet ved Ladagasøen og Uralfjeldene. Voyages on Scandinavie publié par Gaimar, Geologie par M. J. Durocher. Durocher bereiste det nordlige Norge 1840 og det sydlige 1845. Svovlmetaller. S. 331. Ertsleiestedets Optræden i Storvarts Grube og i Mug- gruben er kun lidet forskjellig; det forekommer i Cloritskiferen, og har som ledsagende Mineralier de Cloritblade og den Quarts, hvoraf Skikterne bestaar. Man har altsaa her Leier eller snarere Striber (assises) i de folierede Skifere impregnerede med Kobberkis 1 større eller mindre Udstrækning. Det er til saadanne Striber i de kry- stallinske Skifere, — paa lignende Maade impregnerede med Svovl- kis, Kobberkis, Zinkblende — at Kongsberg-Bergmændene giver Nav- net «Fahlbandes»; man kunde ogsaa kalde dem ertsførende Leier, men Ertsen findes i Regelen i liden Mængde, ofte mindre end ;45. Desuden vilde Benævnelsen Leie ikke være i Overensstemmelse med Uregelmæssigheden i Ertsens Fordeling. Jeg foreslaar at anvende 16 Harald Hansteen. Navnet «Fahlbandes» paa alle de Leiesteder af Svovl og Svovl-Arsen- Metaller, som forefindes indstrøede i skifrige Bjergarter istedetfor at være samlede i Spalter; og man kan da sige gisement en fahl- bandes (Fahlbaandforekomst), ligesom man siger gisement en filon ou en amas (Forekomst i Gang eller Stok). Svovl-Arsen-Metaller. S. 363. Saaledes som det er erkjendt af Bøbert (Mag. f. Nat. V. B. 5), som omhyggelig har studeret denne Egn, synes Snarums Koboltbaandet — — — — — — — - — == == = Man kan altsaa sammenligne det, saaledes som Keilhau, Bøbert, Daubrée har gjort, med Fahlbaandene paa Kongsberg. Jeg har imidlertid paavist, at denne Karakter ikke er eiendommelig alene for de ertsførende bergarter ved Skutterud, men for Størstedelen af Kisleierne i Sverig, Norge og Finland. Gedigne Metaller. Kongsberg. S.387. Flere Lag ere impregnerede med Svovl- metaller, som findes indstrøede i meget smaa Partikler, og som ogsaa danner tynde Traade liggende i Skiferne. Den forherskende Svovl- forbindelse er almindelig Svovlkis; man finder i mindre Mængde Magnetkis, Kobberkis, Zinkblende og Blyglands. Jeg har ogsaa iagt- taget (S. 388) broget Kobbererts og Arsenkis, men de ere Sjelden- heder. Inde mellem de krystallinske Skifere har jeg seet massiv Diorit, ligeledes indeholdende Svovlkis i Gnister, Korn i Terninger og indstrøet her og der. Svovlmetallerne impregnere hyppig paa meget store Strækninger det samme Berglag eller snarere samme ække af Berglag; saaledes gives der i Kongsbergegnen svovlkis- førende Striber (assises), saakaldte «Fahlbandes», som man kan forfølge efter en Udstrækning af 10—20 Kilometer. S. 389. Disse Fahlbaand har Form af meget lange afplattede Lindser; de ender i en Spids; og i de midtre Dele har de en Bredde, som naar op til 150 a 200 Meter. Men paa denne Bredde er de ikke overalt skarpt begrændset; thi i den samme Stribe afvexler kisførende med kisfri Berglag. De sølvførende Gange indeholde gedi- gent Sølv i en drivværdig Mængde, naar de gjennemskjærer de kis- førende Berglag, men de bliver sterile, strax de naar de kisfrie Berglag. Kongsbergegnen har en umaadelig Mængde Gange. De kunne ikke sammenlignes med regelmæssige Gange, det er i Virkelig- heden ikke sammenhængende retliniede Spalter, der strækker sig langt, men Sprækker (Ridser), hvis Aabning almindelig ikke over- skrider nogle Centimeter. De har liden Udstrækning i Længden, men der findes almindelig flere nærliggende Gange; og nær ved det Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 1 «I Sted, hvor den ene ophører, begynder den anden saaledes; at det Hele danner et Drag eller retliniet Rækkefølge og optræder næsten som en almindelig Gang. S. 390. Man har iagttaget, at hvor en Gang er meget rig, ere de tilsvarende Dele af nærliggende Gange almindeligvis meget fattige; S. 391. Forovrigt er Ertsen her som i andre Lande, hvor Gruber drives, i Almindelighed rigeligst, hvor flere Gange mødes. — — — De vigtigste Gruber ligge paa Centralbaandet i Retning mellem N—S. — — — Umiddelbart til Øst for dette er der et andet, som hyppig er gjennemsat af lignende Gange; disse ere sterile i Mellemrummet, men bliver rige paanyt, idet de naar den anden Kisstribe (Fahlbaand). S. 392. Gruberne, de afbyggede Dele af Gangene, ligger selv- følgelig indenfor Fahlbaandets Yderflader. Ikke destomindre maa jeg bemeerke, at Aarerne (Gangene) almindeligvis ikke ere afbyggede efter hele Fahlbaandets Bredde. Sølvet findes ikke alene i Aarerne (Gangene), men ogsaa i de disse nærliggende Dele af Fahlbaandet: i Traadform, dendritisk, og ofte krystalliseret i Terninger, i Oktaeder eller Combination af begge Former. Svovlsølv er meget mindre hyppig, det er almindeligvis drøit, undertiden krystalliseret i de samme Former som gedigent Sølv. Rodgyldigerts er meget sjelden, og man har ikke fundet Clorsølv uden leilighedsvis i Gangenes Udgaaende i Dagen; man nævner desuden som Sjeldenheder gedigent Guld og gyldisk Sølv. Jernkisene og Kobberkisene, Blende og Blyglands ere blandede her og der med Sølvertsen; det er mærkværdigt, at disse Svovlforbin- delser kun indeholde Spor af Sølv. Man finder ogsaa gedigen _ Arsenik, ofte indblandet med gedigen Sølv. Kalkspath er det hyppigst forekommende Gangmineral; der optræder desuden Tungspath, Flusspath og Kvarts. Man finder under- tiden Adular i smaa Krystaller paa Kvarts og paa gul Dolomit i Rhomboedre. Knuder af Anthracit overgaaende i Grafit, Asbest, Clorit møder man hyppig; Epidot, Axinit, Harmotom, Prehnit og Stilbit ere meget sjeldnere; Zeolitherne beklæder Druserum. At Gangene blive rige i de Dele, som gjennemsetter Fahlbaan- dene, har man søgt at forklare ved at betragte det Sølv, som inde. holdes 1 Gangene, som tilført fra Sidestenen; men denne Mening synes mig ikke grundet; thi Gangenes og Fahlbaandenes mineralogiske Sammensætning er ikke den samme, og desuden findes ikke Sølv i Fahlbaandene i mærkbar Mengde, uden i Nærheden af Gangene. Det er to forskjellige Ting, man her har for sig. Fahlbaandene er kun en enkelt af de Forekomster, som man støder paa saa ofte blandt Skandinaviens Leiesteder af Svovlforbindelser; det er i Virke- 2 — Archiv for Math. og Naturv. B. XXII. Nr. 2. Trykt den 8de Mai 1900. 18 Harald Hansteen. ligheden paa samme Maade, at Kobberkis, Koboltkis, Zinkblende o.s.v. findes indstrgede i de skifrige Bergarter. Det staar nu tilbage at udvikle, hvorfor det gedigne Sølv og det svovlbundne Sølv er udfældede næsten udelukkende i den Del af Aarerne, som gjennemsætter Fahlbaandene. Man kunde betragte dette Phænomen som en Contakt-Virkning, hvorpaa Beskrivelserne at Gange giver os Exempler nok. Forekomsten sammen af flere Svovl- metaller som Jern, Kobber, Zink og Bly har maattet frembringe en galvanisk Virkning og bestemt Sølvets Udfeeldningssted. Desuden viser de Experimenter som Malaguti, og jeg har gjort, at disse Svovl- metaller ogsaa have kunnet udøve en rent chemisk Virkning, idet de decomponere de sølvførende Opløsninger, saaledes som vi har paavist, at Svovlkis, Kobberkis og Svovlmetaller i Almindelighed decomponerer Solvelorur og Sølvbromur, fælder Metallet i visse Tilfælde gedigent i andre som Svovlmetal. Tilstedeværelsen af Sølv, som man finder i smaa Kvantiteter i Fahlbaandene, behøver ikke at vække Forundring; thi efter de Undersøgelser, jeg har gjort sammen med Malaguti, indeholder de metalliske Mineralier i Skandinavien: Kobberkis, Broget- kobber, Blende, Arsenkis, Koboltkis o. s. v. næsten altid Sølv i paaviselig Mængde, selv naar de ikke kommer fra Sølveruber eller Gruber paa sølvholdig Blyglands. Dr. ©. F. Naumann: Lehrbuch d. Geognosie. 2 Bd. Leipzig 1850/1854 med Fortale af 18de Oktober 1848. B. IL, S. 97. 3 278. Ertzlagerstätten in Urgneis; Fall- bänder, Magneteisenerzstöche. — — til disse ertsforende Bergartlag horer til Exempel de saakaldte «Fallbänder» i det sydlige-Norge, Koboltleierne ved Skutte- rud sammesteds, de magnetjernertsrige Skikter af visse Gneisdistricter og andre Forekomster. Naumann citerer: Hausmann; Me. f. Nat. V. I, S. 86, og Bobert i Karstens Arch B. 21 1847, S. 215, men han optager hverken Boberts Orthographie: «Fahlband» eller Keilhaus «Faldbaand». N. Mejdell: Nogle geologiske Observationer 1 Omegnen af Kongsberg. Mag. f. N. V. Bd. 7, 1853. Side 186—212. S. 186—198. Efterat Tilstedeværelsen af Gabbro inde i Over- gangsskiferne er paapeget ved Lindaas, opgaaes og beskrives Greend- serne mellem Graniten og Gneisgraniten paa Vestsiden af Kongsberg- Sølvforekomster i Kongsberefjeldet. 19 skiferne, saaledes som disse Grændser senere 1860 ere fremstillede at Dahll og Kjerulf. S. 199. Man finder i Territoriets Skifere hyppig paa forholdsvis betydelige Strækninger Bergpartier, som hverken vise Spor af Skikt- ning eller Skifrighed, og som altsaa skulde være at henføre blandt massive Bildninger. Saaledes et Parti til Vest for Overbergets Fahl. baand. (Formentlig det samme som senere 1860 af Dahll og Kjerulf er angivet som Gabbro.) S. 200. Paa Strækningen mellem Aaslandskjerpene og Raynaas- skjerpene er massive Bildninger forherskende, og blandt disse for- trinsvis Gabbro. S. 201. Paa denne Strækning fandtes større tydelige Fahlbaand- dannelser, men med uregelmæssig Forekomst. Rigtignok findes paa Sølvværkets Kart Fahlbaandenes Retning angiven, men jeg betvivler denne Angivelses Rigtighed. Kisansamlingerne ere her og der og uden Orden eller Regel. | S. 202. Ved Kongens Dam findes Grønsten eller Amphibolith. S. 208. Ved Skaragruberne ere Skikterne bugtede, vredne og rørte om hinanden i complet Forvirring. S. 211. Bemærkninger om Fahlbaandene: I de uskiktede Berg- arter forekommer Kisansamlingerne uden Orden og Regelmæssighed, men i de skifrige Bergarter har de ordnet sig i mere eller mindre regelmæssige Baand udstrakte efter Skifrighedens Retning. Under- tiden gaar Concentrationen saa vidt, at de fremstiller mægtige Kis- leier i Kisgruben, Grøslid. Nogen skarp Grændse for Fahlbaandenes Grændse mod Siderne existerer i Almindelighed ikke. S. 212. Overhovedet synes Bergartens mineralogiske Beskaffen- -hed ikke at være uden Indflydelse paa Concentrationen af Fahlbaand_ ertserne, — men nogen Regel lader sig vanskelig opstille — — — allerede forinden jeg havde nogen Kundskab om et Granitfelt uden- for Kongsbergterritoriet, var jeg kommen paa den Ide, at disse Kis- ansamlinger — ialfald ikke alle — oprindelig kan have dannet sig paa de Steder, hvor de nu forefindes, — at en Concentration, en Flyt- ning gjennem Skifernes Masse maa have fundet Sted. C. H. Langberg: «Bidrag til Bedommelsen af Erts- forekomsten især paa Kongsberg» og «Om Ertsleiestederne paa Kongsberg» 1853. Mag. f. N. V. Bd.7. 8. 107—185 Om Fahlbaand. S. 109. Fahlbaandbegrebet, saaledes som det nu existerer paa Kongsberg, forudsætter den størst mulige Discontinuitet: for det blotte 20 Harald Hansteen. Oie synlige Ertspartikler, eller af en Erts Storrelse, benævnes her ofte og ansees i Almindelighed som Udsondringer i Fahlbaandet. S. 110. Jo rigere Baandene har været paa Svoylmetaller (stærke Baand), desto hyppigere viste i Regelen Sølvmasserne sig i de disse oversættende Gange; dog er herved at mærke, at hvor Kobberkisene i nogen større Masse har concentreret sig, har Gangene været mindre (S. 115) sølvholdige. Det bliver følgelig Svovljernet, der fortjener al Opmeerksomhed. S. 154. Sterke Baand og fornemmelig svovljernholdige er især haabefulde i Forhold til Sølvholdigheden i Gangene. De øvrige Erfarin- ger fremstiller Hausmann samlede i følgende Sætning: «I tyndskifrig til Talkskifer overgaaende Glimmerskifer pleier de kongsbergske Gange at være ædlest; i Hornblendeskiferne ere de skarpest begrænd- sede, i Talkskifer, som dog sjelden forekommer, derimod mest blan- dede med Sidestenen.» Disse Erfaringer er gamle og fremsatte, som jeg formoder, først af Direktør O. Henckel i Thaarups Materialier til det danske Monarkis Statistik. S. 155. Af de faa ældre Erfaringer man har om særdeles mær- kelige Baand, skal jeg paapege 1°, et Kvartsbaand gjennemskjærer de fleste af Underbergets Gruber og giver stedse Anvisning til Guld, herom se Deichman, S. 96—97 2°, den sorte Bjergart, «som sjelden har gjort noget godt (Deichmann. 96 og 156—157). 3° «Kisbaandet», se herom Deichmanns Beskrivelse over Gabe Gottes Grube 8. 243. Om Gangene. S. 148. Gangstenen i de kongsbergske Ertsgange er hovedsage- lig Kalkspath, mindre Tungspath, begge ledsagede af Flusspath og Quarts, hvilken sidste næsten aldrig mangler. Kalkspathen fore- kommer især i 3 Krystalformer: Rhomboedre, Skalenoedre og 6-sidige Søiler med Rhomboedret til Endespids eller som 6-sidige Tavler. Det er mærkeligt, at medens det gedigne Sølv, som oftest findes paa- voxet og har hyppig Indtryk af Rhomboeder-krystallerne og af Quartsen, vil man sjelden eller aldrig se det omvendte Forhold finde Sted. Derimod er de 6-sidige søileformige Krystaller og Tavlerne, der som oftest ere paasatte disse, næsten stedse gjennemvoxede af Sølvet. Dette tyder tydelig nok hen paa 3 forskjellige Dannelses- perioder i Gangene nemlig: 1° den rhomboedriske Kalkspath og Quartsen, 2° Sølvet, 3° Søilekalken og Flusspathen. S. 150. Skiferspathen (sandsynligvis identisk med den søilefor- mige Kalk) vil ofte, hvor den optræder i Masse, paa Grund af sin Textur frembringe, hvad man kalder «raaden Gang». Skiferspathen henhører vistnok til de mindst haabefulde Arter Gangsten. Skifer- spathen fører ofte Svovlkis, forvittrer let, er drusig og «stenig». S. 149—112—115. I Befaring af 19de September 1764 anføres: — — «Blyglands og brun Blende i Gangen er just de Kjendemærker, Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 21 som den daglige Erfaring her ved Sølvværket har bekræïftet at være de sikreste Anvisninger paa Sølverts». At den brune Blende, hvor den hyppig optræder i Gangene, altid har været anseet som det sikreste Tegn paa, at man havde Sølv i Vente, dette udhæves saa hyppigt og til de forskjellige Tider næsten i alle Befaringer, at det vilde være tidsspildende at citere samme. Svovlkisen derimod, naar den forekommer i Gangen, ansees det for et slet Tegn: «kisig Gang». Megen Quarts i Gangen ansees for et slet Tegn; man siger da paa Kongsberg, at Gangen er quartsig; ja hvor Quartsen ei er adskilt for sig partivis, kaldes Bergarten Hornsten, og disse saakaldte Hornstensgange anføres ei alene selv som uholdige; men deres Nærhed ved en sølvholdig Gang ansees at have skadelig Indflydelse paa Sølvmængden i denne. Jfr. General- befaring af 15de Oktober 1725 og 3die Januar 1731. S. 149. Gangene selv udvides og sammentrykkes hyppigen, ofte fordeler de sig i Drummer og samler sig atter, i sidste Tilfælde, indeslutter de større eller mindre Partier af Baandene, og Gangene siges da at være «stenig». En stenig Gang holder sjelden Sølv. S. 151. Undertiden findes Kulblende i Gangene, ligeledes er Kalken imellem Stinksten; at Gangen stinker, ansees som et haabe- fuldt Tegn. S. 152. Hausmann siger: «at graa gjennemskinnende Kalkspath pleier at ledsage ædlere Geschicke end den hvide halv gjennemsig- tige. Angaaende Tungspath er at mærke, at den kun forekommer i Hornblendebaand, aldrig i Glimmerskifer. S. 153. Münster fandt 21/2 p. Ct. Kviksølv i det gedigne Sølv. S. 162. Prof. Hausmann siger: «Ofte har en Gang en meget ringe Mægtighed, hvor den fører rige Ertse, og udvider sig paa Ste- der, hvor kun saakaldte Gangerter forefindes. Altsaa staar ogsaa her i alle Maader Gangenes Mægtighed i et omvendt Forhold til Deres Ædelhed, hvilket Phænomen man saa hyppig forefinder». Direktør O. Henckel udtrykker sig efter Thaarups Statistik omtrent saaledes: Ofte bliver Gangene uholdige, fordi de erholder en for stor Mægtighed, der ei staar i Forhold til Baandenes Kraft. En almindelig Erfarenhed lærer, siger Deichmann |. c. S. 167, at der i de tynde kleinige Gange findes næsten altid rigere Ertser end i de mægtige. S. 130. I en Note af Commissionsindstillingen af 1836 siges: «Et saare mærkeligt Forhold viser i dette Øieblik Konges Grubes søndre Gang og Armengrubes Hovedgang; medens den første er saa udmeerket sølvrig, fører den anden, som i Langortens Niveau ligger omtrent 20 Lagter og i Bergraadartens omtrent 14 Lagter søndenfor hiin, i samme Dyb og i samme Baand saagodtsom intet Sølv. Ovenfor Langorten derimod synes det, at Kongens Grubes Gang længe var 22 Harald Hansteen. den fattigste, medens Drifterne i Armengrube viser, at man da der fandt Sølv». Denne Sætning om Vexlen af Ertsindholdet i 2de nærliggende saa at sige correllate Gange er nu bleven et Axiom paa Kongsberg og gjentages i den ‘sidste Commissions-Arbeider. Denne Erfaring er ganske ny og aldeles ukjendt for de ældre Bergmænd. S. 146. Det staar ikke til at nægte, at en saadan (Vexlen) Skiften nu 2de Gange har fundet imellem Armengrube og Kongens Grube. S. 159. .Findes en saadan Vexlen antagelig. S. 122. I Commissionsindstillingen af 1836 siges i en Note: «Saaledes har det saa ofte indtruffet, at naar tvende Gange kom sammen, viste Foreningspunktet sig som et fortrinligt Anbrud, at man har Grund til at haabe det bedste om saadanne Punkter». Jeg tror imidlertid, at man hyppigere har Erfaringer for det modsatte Tilfælde. S. 128. Det er mig yderst paafaldende, at jeg i den Masse Be- faringer, jeg har gjennemgaaet, næsten ikke har stodt paa et bestemt Factum, hvor der opgives, at en oversættende eller tilfaldende Gang har forgget Ertsindholdet. I Befaringen af 27de Novbr. 1798 i Statsmyr siges: «i Gesænket paa østre Strosse var Gangen afknebet til en smal Drum uden Erts og idelig afbrudt ved Sletter, der baade kunne afskjære Gangen og medføre Ertsen». S. 118. I det store kongsbergske Ertsfelt optræder Kløftninger og Afsondringer i næsten utrolig Mængde, næsten i alle mulige Ret- ninger. Disse Kløftninger, smale uholdige Gange, om man saa vil, erholde paa Kongsberg Navn af Undersletter. Disse Kløfter tillæg- ger Bergmændene her og flere Steder her tillands stor Indvirkning paa Ertsforekomsten. N. Mejdell: Om den sandsynlige Dannelsesmaade af de kongsbergske sølvførende Gange. Mag. f. N. V. B.S. 1855. S. 197—211. S. 200. Gangene kunne ikke være dannede paa vulkansk Vei, men de kunne være dannede paa «vaad» Vei; thi 1° Brudstykker af Sidestenen, som findes i Gangene, ere gjennemsatte af Aarer af Kalkspath, som er Gangenes Hovedmaterial. 2°. Man finder aabne Druserum besatte med Kalkspath, Flus- spath, Kvarts o. s. v. 3°. Gangene ere, især de mindre megtige, anordnede lagvis efter Bestanddelene parallel Sidevægene. S. 202. Det er altsaa bragt til høi Grad af Vished, at Gangene ev dannede paa vaad Vei. Sølvet i Gangene er dannet paa samme Maade. Sølvets Forekomstmaade kan rubriceres saaledes: Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 23 1° traadformig, Sølvtraadene ofte besatte med Magnetkis eller Kalkspath; undertiden ere Solvtraadene bedækkede med Svovlsølv. 2° Krystaller i Druserum i Gangene. 3° pladeformig i Drummer og Kløfter. 4° det forekommer isoleret fra den øvrige Sølvmasse deels i Gangen, deels i Sidestenens Skikter. Den beskrevne Forekomstmaade gjør Durochers Forklaring al- deles uantagelig. S. 206. Stinksteen og organiske Substantser i Gangen (men aldrig i Sidestenen) tyder paa Gangenes Fyldning ovenfra. S. 204. Man bliver saaledes visselig nødsaget til at antage, at Sølvet i opløst Tilstand er tilført fra Fahlbaandet. N. Mejdell: Fortsatte Bemærkninger om de geologiske Forholde i Kongsbergegnen. Mag. f. N. V. 1857. Bd. 9. S. 343—364. C. Hartmann: Handwörterbuch 1859. Fallen se Erzlagerstitten. Fallbånder se Fahlbaander. Fahlbänder, til hvilke Ertsforekomsten i Kongsberg er bunden, ere virkelige Ertsleiesteder af uregelmæssige Form, mest Linseform. Dette Phænomen af partiel, til en bestemt Lov bunden Foræd- ling af Gangene, som i Norge saa vakkert er lagt tilskue, findes dog gjentaget ogsaa i andre Ertsbjerge hyppigere, end man sædvanligvis antager. T. Dahil: Om Telemarkens Geologi. Mag. f. N. V. Bd. 11 1860. 8S. 137—172. Afhandlingen gaar hovedsagelig ud paa at bevise blandt andet 1° «at Telemarkens Skifere, som Keilhau opfører i «anden Svite», ere ældre end Gneisgraniten, som Keilhau opfører under «første Svite». 2° at Kobberertserne optræder i Granitgange i Skiferne nær ved disses Grændse mod Graniten og Gneisgraniten. 24 Harald Hansteen. Kjerulf og Dahl: Om Kongsbergs Ertsdistrict. Mg. f. N. V. Bd. 11. 1860. 8. 174—207. S. 183. Aldersfølgen i disse gamle «Urformationer» og Over- gangsformationerne er følgende: 1) Telemarkens Skifere. . . . . . . . . azoisk. 2) Granit og Gneisgranit - 2 2.2. 22.22 . erupplve 3) Osterdalens Skifere . . . . . . . . . azoisk. 4) Sıilurformationen =. -...... . paleozoisk 5) Devoniske Formation . . . . . paleeozoisk. 6) Yngre Granit og Syenit ved Chr. ania og Mjøsen. S. 184. Kongsbergskiferne ere de samme som Telemarkskiferne, og som Modums og Snarums Skifere. S. 180. Disse Skifere ere utvivlsomt lagede og afsatte i Vand. S. 185. Af Bjergarter i Kongsbergegnen udhæves følgende Arter som typiske: Kvartskifer t. Ex.i Strøget mellem Kobbervoldene og J ons- knuden. Glimmerskifer enten kvartsrig som i Telemarken og Modum, til Ex. ved «Kronerne» eller ren Glimmerskifer med Granat t. Ex. paa Høiderne ved Gottes H. i d. N. Ved Kisgruben indeholder den Staurolith og Galenit. Graa Gneis d. v. s. Glimmerskifer med hvid Feltspath og ofte Granat t. Ex. Strøget mellem Overberget og Underberget — meget udbredt. S. 185. Hornblendeskifer oftest med Granater. Alle disse vexler i tydelige Lag. De optræder sammenstuede i den Grad, at løsrevne Partier af den ene Bergart sees indesluttede i den anden; t. Ex. Veien fra Dronningkollen omkring Lindbo og ved Krudtmøllen. Gneisgraniten. Gabbroen. S. 192. I det sydlige Norge kan med Bestemthed paavises 2 forskjellige Forekomster af Svovlmetaller. Den ene Forekomst slut- ter sig til Grændserne af den store Gneisgranit i Telemarken. S. 194. Den anden Forekomst af Svovlmetaller er knyttet til Gabbroens Grændser paa lignende Maade. Meinkjær—Grøsli. S. 195. Da de vigtigste Fahlbaandertser, nemlig Svovlkis, Kob- berkis og Magnetkis, ere de samme som baade de i hine renere Kismasser (Meinkjær, Grøsli) og i de i Gabbroen indesprængt fore- kommende, og da der ingen Tvivl kan være om, at disse skylder Gabbroen sin Tilværelse, og da den tydeligste Sammenhæng mellem Gabbro og Fahlbaand fremgaar af Kartet, saa maa vi slutte at Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 25 ogsaa Kisimpregnationen i de saakaldte Fahlbaand, — den som netop gjør dem til Fahlbaand, — ogsaa fulgte med Gabbroens Udbrud. S. 196. Foruden de egentlige Fahlbaand, som i det store paa Jængere Strækninger holder sig i Lagenes Strøgretning, finder man, at Kisen har gjennemtrængt de fornemmelig i Vinorens Gabbro- Distrikt indesluttede store og smaa Skiferlag, og endelig at visse Partier af Gabbroen selv ere kisrige. Vil man for alt dette fremdeles beholde Navnet Fahlbaand, saa er der 3 Arter af disse, nemlig 1) regelmæssige stærke Skifer-Fahlbaand, 2) Brudstykke Fahlbaand, 3) Fahlbaand i selve Gabbroen. Bergarten er her uveesentlig, Kisen er Hovedsagen. Naar man har betragtet Fahlbaand i deres Forløb som identiske med de steilt stillede Skiferlag selv, er dette ikke rigtigt. For en saadan Forestil- ling er de paa Munthes Kart trukne Linier for Fahlbaandene endog ganske vildledende, da Kis-Impregnationen springer fra et Lag over i et andet, Lagene selv stryge regelmæssigt hen, det er Kis- Impregnationen (Fahlbaandene) derimod, som kniber sig sammen og udvider sig, men ikke Bergarten. S. 197. Ligesom vi af Kartet ser Gabbrokupper uden angivne Fahlbaand, saaledes vil man ogsaa se Fahlbaand uden nogen i Nærhed opstikkende Gabbro. Ved de første har man al Grund til at søge Fahlbaand; ved de sidste derimod kan man have Ret til at formode Gabbro i Dybet. S. 201. Mineralier, som tilhører de forandrede Skifere selv, ere Granat i Granatoedre og Staurolith. Mineralier, som skriver sig fra Kis-Impregnationen, altsaa Fahl- baandmineralier ere Svovlkis (naar den er krystalliseret da i Ternin- ger) Magnetkis, Kobberkis, Gahnit. Man pleier at lægge til: Blende, Blyglands, Buntkobber og Arsenikkis. Yderligere Oplysninger om disse netop hører til Fahl- baand, er nødvendige. De egentlige Gangarter derimod ere: Kalkspath, Tungspath, Flusspath, Kvarts, hvilke ere de vigtigste. Derhos finder man Talk- spath eller Kalktalkspath, Stilbit, Prehnit, Harmotom, Laumonit, Kulblende, Bergkork og Berglæder, Straalsten, Axinit, Adular og maaske Albit. De 6 sidstnævnte tilhører, ialfald Axinit og Adular, sikkert ogsaa Albit, om den virkelig forekommer, mere Sidestenen end Gan- gen. De sidder umiddelbart paavoxede Sidestenen, ikke inde i den indre Gangfyldning. De med disse Gangarter forekommende Gangertser ere gedigent Sølv, og som Sjeldenheder gyldisk Sølv og gedigent Guld. Clorsølv, gedigen Arsenik, videre Glaserts, Rødgyldigerts, Blyglands, 26 Harald Hansteen. Zinkblende, Magnetkis, oftest pyritoetrisk, dog ogsaa hexaedrisk Svovlkis, Kobberkis. Å Dernæst angaaende Ordningen i Gangfyldningen. Vi faar 2. Grupper. | 1°, en ældre bestaaende af Kvarts, oftest graa, halv gjennem- sigtig Kalkspath i Skalenoedre (hyppigst R*), Søile med lavt Rhom- boeder (= R, co R) og Grundrhomboedret (R), Flusspath i Oktaeder, Terning, Middelkrystallen og Tvillinger, Tungspath i rhomboidiske Tavler; 2° en yngre, bestaaende af oftest hvid, ogsaa gulagtig Kalk- spath som Skiferspath eller hei Søile med Basis (co R, o R) yngre Kvarts i Druserum i Skiferspathen og Zeolither. Ordenen i den ældre Gruppe er paa den ene Side Kalk- spath i Skalenoeder, Flusspath, Kalkspath © R — 1/2 R. paa den anden Side, Tungspath, Kalkspath. Mellem Kvarts og Tungspath savner vi Bestemmelse. Ordenen i den yngre Gruppe er ikke bestemt udpræget. Man har følgende: Prehnit, Laumonit, ligeledes Skiferspath og Kvarts. De øvrige Bestemmelser mangler. S. 202. Vi faar ligeledes 2 Grupper Gangertser: 1° en ældre, hvortil mest gedigent Sølv hører. 2° en yngre, hvortil Rødgyldigerts, Glaserts, Magnetkis, Bly- glands, Svovlkis og formodentlig de andre Svovlmetaller hører. Det er for Tiden vanskeligt at sammenstille disse Grupper i deres relative Forhold. Dog er det afgjort, at Hovedmængden af gedigent Sølv hører hjemme i den ældste Gruppe af Gangarter, umiddelbart efter Kvartsen. S. 203. Som bekjendt kan der ikke paavises noget bestemt Quantitet-Forhold mellem Kismzengden i Fahlbaandet og Gangens Sølv. Paafaldende er det, at der i Haandstykker af Baand fra Tor- bjørnsorten findes mange aldeles kisfri fra de Steder i Orten, hvor den har været mest sølvførende. Regelen om Krydsets Ædelhed (Gangenes Baand), som af Com- missionen af 1833 er ophøiet til Fundamentalsats (S. 95), og som gjaldt, længe før Commissionen blev nedsat, med fuld Bestemthed, maa dog, bemærker Hausmann, ikke tages saa strengt. Bernhard von Cotta: Die Lehre von den Erzlager- stätten. Iste Bind 1859, 2den Bind 1861. I Th. S. 50: [Combination Nr. 10: Kobberkis med Svovlkis og sædvanlig Kvarts. Ogsaa de saakaldte Fallbaand i den skandinaviske Gneis kan sandsynligvis medregnes her som Impregnationer, saaledes navnlig Kongsbergegnen. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 27 S. 135. Gangene pleier indenfor Fallbaandene sædvanlig at være meget rige, men udenfor dem meget fattige (Sidestenens Ind- flydelse). S. 206. (Ertsens Forekomst i Impregnationer.) Krystaller eller Korn porfyragtig fordelt i Massen, større eller forsvindende smaa for ubevæbnet Øie. Til Ex. Skandinaviens Fallbaand. S. 211. (Selvstændige Kobberertsimpregnationer.) Ved Kongsberg bliver de krystalliniske Skifere gjennemtrukne af Impregnationszoner: «Fallbånder». Disse maa efter sin Beskaffen- hed ubetinget henregnes til Impregnationer; de bliver gjennemsatte af Ertsgange, men har aabenbart været forhaanden, førend disse og er altsaa selvstændige. S. 212. Impregnationerne ved Skutterud er selvstændige. S. 218. De saakaldte Fallbaand i Skandinaviens krystalliniske Skifere, i hvilke Ertspartiklerne ikke ret vel kan være trængte ind bagefter, regner vi dog til Impregnationer, saalænge de ikke lader erkjende bestemte Begrændsninger. Kjerulf og Dahl: Om Jernertsernes Forekomst ved Arendal, Nes og Kragerø. Mag. f. N. V. Bd. 11. 1861. S. 296—359. S. 354. Vi ville her i Form af Lister ordne, hvad der i denne Retning (med Hensyn til den geologiske Forekomst af de fundne Minerialier) kan udsiges med Bestemthed. Blandt Straterne No. 1—10 opstilles som No. 4 Fahlbaand med følgende Mineralier Arsenikkis, Kobberkis, Magnetkis, Svovlkis. Kjerulf: Commissionsindstilling af 10de Juli 1865. S. 27. Disse Fahlbaand ere de med visse Kise fortrinsvis ind- sprengte Strøg af Berget, hvilke i Dagen har tegnet sig rustbrune formedelst Kisens Forvitring. S. 28. Vi finder ingen Gruber i det brede Mellemrum mellem begge Fahlbaand. Vi har altsaa ingen Erfaring for, at Gangfladerne, om de havde været forfulgte, ogsaa 1 denne Streekning, ere sølv- 28 Harald Hansteen. førende, og vi tør ikke udtale os i dette vistnok særdeles vigtige Spørgsmaal. Hvad Erfaring derimod med Bestemthed har lært os, det er, at Gangfladerne ere sølvførende saa hist, saa her indenfor saadanne Zoner, som de to nævnte Fahlbaad aftegner paa Overfladen. Denne Erfaring kan omgjøres til en af disse to Sætninger. Enter maa man antage, at ogsaa indenfor Hovedfahlbaandets Grændser er Gangfladen kun sølvførende paa Krydset med de faktisk kissprængte Baand, at der altsaa indenfor Fahlbaandets egen Zone gives ædle og uædle Baand af Bergarten. Og man skulde da for- mode, at om end ikke selve den større eller mindre Kismængde, saa maatte ialfald en eller anden mineralogisk Karakter som Bergart skille dem indbyrdes sig imellem. Eller at indenfor Hovedfahlbaandets Bredde kan Gangfladen være sølvførende, uanseet hvilke Baand den end gjennemskjærer af mere eller mindre kissprængt Sten bestaaende Bergart. Til den første Sætning, som Commissionen af 1833 allerede forefandt med det ældgamles Autoritet, bemærkes, «at Baandene ikke er sikkre Veiledere for Forholdet i nærliggende Gange vises altfor ofte tydelig, naar en god Gang har grenet sig og ikke givet 2 gode Grene, men kun 1 god Gren i samme Baand». Videre bemærkes, «at vi har al Opfordring til at betragte Er faringens bestemte Udsagn ikke blot fra den ene af de to Sætnin- gers, men ialfald fra begge Sætningers Standpunkt. S. 29. Enhver, der hører denne Sætning, at indenfor selve Hovedfahlbaandet gives der ædle og uædle Baand, hvor Gangen kan være sølvførende i de første og aldrig i de sidste, tror naturligvis, at disse ædle Baand i Almindelighed kunne kjendes fra de uædle. Dog vil han i denne Tro blive skuffet. Thi der vides hidtil ingen mineralogisk Karakter, som bliver at angive som betegnende for de ædle Baand eller Ertsbaand paa den ene Side eller for de uædle, de ufyndige eller døve Baand paa den anden Side. S. 36. Oversigtskart i 1/2000 over Christianstol fra Sagerænden til Gottes H. id. N. udviser 251 Gange og Gangdrummer, hvoraf 84 med en Mægtighed af % Tomme (omtr.) og 167 tyndere. S. 37. Stolkartet viser, at Gangene som Regel har sydligt Fald. Fremdeles er det ganske bestemt anskueliggjort, hvorledes disse fyldte Sprækker eller Gangflader er fortsatte i stort Dyb, saa- ledes at man ikke alene kan finde fast hver enkelt kjendt eller op- skjerpet Gang igjen, men endog nogenlunde i samme Afstand ind- byrdes. At en fra Dagen eller øvre Dyb kjendt Gang i Christianstols Dyb splitter sig til Drummer synes Sjeldenheder. Dernæst er det iøinefaldende, at Gangenes og Drummernes Linier samler sig paa visse Steder ligesom i Knipper til at danne Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 29 bestemte Ganggrupper, og beliggende i saadanne ser vi de største og bedste Gruber, nemlig Gnade og Gabe Gottes, Justits, Armen og Kongens Gruber, Gottes H. i d. N. Th. Hjortdahl: Om Underberget ved Kongsberg og om Guldets Forekomst sammesteds. Mg. f. N. V. B. 16. 1869. S. 37—45. S. 38 Dette Profil viser, hvorledes Underbergets Gruber er anlagte paa Grupper eller Knipper af Gange aldeles saaledes, som af Kommissionen af 1865 er paavist paa Overberget. Kun at disse Ganggrupper fremtræder med endnu større Tydelighed. S. 39. Angaaende Underbergets Gruber har jeg paa Karterne fundet i det hele 160 Gange anførte med Angivelse af Fald; af disse 75 med Fald m. S. og 85 med Fald m. N. Af Overbergets Gruber falder Gottes H. i d. N. mod N., de øvrige mod Syd. Disse Iagt- tagelser gjør det usandsynligt, at Gangene sætter over fra det ene Fahlbaand til det andet, som man ofte har antaget fra Overberget til Underberget. S. 140. Kaster man et Blik paa Berghaldene, der ligger op- stablede langs Veien over Underberget, kan man ikke andet end undres ved paa en lang Strækning at se Gangstykker, der er saare forskjellige fra, hvad man ser alle andre Steder i Kongsberegnene. Fra Frøken Christiane til Juelsgrube sees nemlig i Berghalden meget lidet Kalk, som ellers overalt er det raadende Gangmineral, men næsten blot Kvarts. Smukt krystalliseret og drusig Bergkrystal sees overalt som det vigtigste og i de fleste Tilfælde eneste Gangmineral Følger man engang opmerksom paa dette Forhold, Veien tilbage igjen og gaar langs Gruberækken mod Syd, seer man, at man omtrent ved Frøken Christianes Grube kommer ud af det med Bergkrystal betegnede Strøg, og at Gangstykkerne paa Halderne fremdeles syd- over til Samuels Grube ikke i noget vesentligt afviger fra den Karakter, der er den sædvanlige i hele Distriktet. S. 41. Angivelsen om Guldholdigheden af Underhergets Gruber refererer sig kun til følgende Gruber: Beståndige Liebe, Frøken Christiane, Blygangen, Hannibal, Brauschweig, Juel, Charlotte Amalie og Louise Augusta (for denne sidste Grube angives kun gyldisk Sølv at være funden). De fleste af disse Gruber ligger i et sammenhæn- gende Strøg, nemlig Frøken (Christiane?) Blygangen, Hannibal og Braunschweig og Juel. Dette Grubedrag er netop det samme, som vi ovenfor har vist, adskiller sig fra de øvrige Underbergets Gruber ved den hyppige Forekomst af drusige Kvartsgange. Man maa føl- 30 Harald Hansteen. gelig tro paa en Sammenhæng mellem Guldet og Kvartsgangen. En saadan Sammenhæng sees ogsaa at finde Sted ved Charlotte Amalie, hvor i Befaringerne Kvartsgange og drusige Kvartsgange endogsaa gjentagne Gange omtales. — — men efter de paa Kongsberg gjennem lange Tider herskende Theorier om Ertsbaand, har man tænkt sig Kvartsbaand strygende langs Underberget fra N. til S. og Guldholdigheden benyttet til dette Baands Krydsning med Gangene. Men da maatte jo alle Underber- gets Gruber have været guldholdige. Vi tænker os altsaa paa Underberget et System af fattige guld- førende Kvartsgange, der er forskjellige fra de sølvførende Kalkspath- gange og findes sammen med disse, i størst Mængde paa et enkelt Strøg af Gruberækken. S. 43. Prøve eller Haandstykke fra Frøken Christiane holdt . . 45 pCt. Guld. Frøkeni(Grube (l733)E 10260 15 Beständige Liebe (1697) . . 53.1 —»— Lovise Augusta (1800) . . . 50 EE Blair) eee == Au. Ag. beregnet = 47.7 pCt. Guld. Au, Ag; — == 957 —=5= UC. F. Andresen: Om Gangformationerne ved Kongs- berg. Meddelt i den mineralogisk-geologisk Section (Natur- forskermødet 1869. S. 2—16). S. 2. — at man efter de senere Aars Grubedrift allerede kan anse det som godtgjort, at der er en yngre eller yngste Dannelse eller Gangformation, der er fra en senere Tid end den sølvførende, og som efter det mest betegnende af dens Fyldningsmaterialier bedst kan kaldes Skiferspathformationen. Den udfylder tildels de samme Gangspalter som de sølvførende Gange, dels ogsaa egne den tilhø- rende Spalter, og danner saaledes paa kortere eller længere Stykker selvstendige Gange, og da de ikke er sølvførende, er det af Vigtig- hed at kjende dem som saadanne og ikke forvexle begge Gangdan- nelser indbyrdes med hinanden. S. 5. Skiferspathgangen (20 Favne over Stollen i Chr. VI Gr. paa Vinoren) er mindst 12, undertiden 24, ja 48 Tommer mæsgtig. S. 9. Dette Forhold, at Skiferspathgangene saaledes, hvor de træffer sammen med de sølvførende Gange, overskjærer disse — og det har der under Driftens Gang stadig været Anledning til at iagttage —, betegner den selvfølgelig som en Dannelse af yngre Alder. Men . man vil ogsaa, naar man nærmere undersøger baade Spaltedannelsen, Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 31 Gangenes ydre Formforholde, og den Gangmasse, der udfylder dem, finde, at hver Gangformation har sine adskillige mere eller mindre betegnende Særegenheder. S. 11. Skiferspathgangenes Spalter er af en mere sammenhen- gende konstant Mægtighed, der i det Hele ogsaa er større end ved de sølvførende Gange; de splittes vistnok ved Forgreninger ligesom disse, men de har ikke de mange Sidespring ind i Sidestenen. S. 12. Skiferspath-Gangene har (flere af disse) et ringe Fald 45° og derunder. S. 13. Skiferspatgangene er mere ensformige af Sammensætning og har færre Gangmineralier. Hvid Skiferspath med noget, men meget mindre Kvarts, danner de egentlige Gangmineralier sammen med Svovlkis i meget større Mængde og mere almindelig udbredt end i de ældre (sølvførende) Gange; dertil kommer endnu Zinkblende som en sjeldnere Bestanddel. Kul under den ene eller den anden Form hører ikke hjemme her og heller ikke Sølv. Druserum er her meget hyppigere, og Kal- ken er der udkrystalliseret, foruden som Skiferspath, i korte Søiler med Rhomboederflader paa Enderne, dels som hvide ugjennemsigtige og dels som temmelig farveløse, mere eller mindre klare Krystaller. Forøvrigt er Gangmassen løs, og Svovlkisen findes ofte som fuldt udviklede smaa Krystaller adspredte i den. I gamle Gruberum er Svovlkisen ofte dekomponeret, og den hele Gangmasse taber derved sin Sammenhæng, saa at den lettelig opsmuldres. De yngre Gange bestaar undertiden ogsaa for en stor Del af opløst fint fordelt Berg (Lattengang, Leergang). Bergmandens Udtryk «styg Gang» passer bedst for Skiferspathgangene. S. 15. Kalkgangene i Modums Koboltbaand synes at maatte henføres til de yngre Gange. S. 9. Den heromhandlede Gruppe af sølvførende Gange har omtrent samme Karakter, som de kongsbergske Gange i Almindelig- hed. De udfylder Spalter af ringe og forholdsvis meget varierende Mægtighed. En samlet hel Spalte paa 2—6 Tommer er en Mægtig- hed, som kun undtagelsesvis overskrides; efter Faldretningen kan den holde sig nogenlunde stadig gjennem forholdsvis store Høider, men især efter Strøgretningen indkniber den meget snart. De saa- ledes efter Faldretningen udstrakte mægtigere Partier eller Afdelin- ger af Spalterne forenes ved en eller nogle Spalter af en ganske ringe, nemlig nogle faa eller kun en eneste Linies Mægtighed (Gangen for- drummer sig); stykkevis har man ogsaa lukkede Spalter, der ikke har givet Rum for nogen Gangmasse (tørre Drummer). Det er al- mindeligt, at Spalterne, som ved Gange i Almindelighed finder Sted, baade efter Faldet og Strøget splittes ad i Grene, som enten forenes igjen eller vedblive at gaa hver sin Retning; her (ved Vinoren) ere 32 Harald Hansteen. de derhos ledsagede af uregelmæssige og tynde Sidespring, som seetter ind i Sidestenen til 1 Favn Afstand og derover fra den egent- lige Gang og fortaber sig der; og dette synes fornemmelig at være Tilfældet, hvor Gangene er mægtige og rige paa Sølv. S. 11. Det er ikke usandsynligt, som ogsaa af Hjortdahl an- tydet, at de sølvførende Gange ved Kongsberg i Regelen ialfald ikke sætte langt udenfor Fahlbaandzonerne; selv indenfor disse Zoner vil det ofte være umuligt med Bestemthed at paavise, at Gangene som efter deres Beliggenhed skulde høre sammen, ogsaa virkelig tilhører en sammenhængende Gangspalte. S. 12. — — maa det ansees tvivlsomt, om de enkelte Gange, som stryger over fra det ene Faldbaand til det andet, er at henføre til den ældre eller sølvførende Gangformation. Med Hensyn til Gang- massen i det Hele har hver af Gangformationerne saameget sin seregne Karakter, at det i de fleste Tilfælde alene ved Hjælp deraf skulde kunne afgjøres, hvorhen de er at henføre. Vinorens sølv- førende Gange er ogsaa i denne Henseende ikke væsentlig forskjellig fra de kongsbergske Ertsgange i Almindelighed: Kalkspath og ofte ogsaa Tungspath med mere eller mindre Kvarts (i andre Dele af Distriktet kommer hertil Flusspath i endel Gange) danne de egentlige Gangmineralier sammen med mindre Mængder Zinkblende og Bly- glands, Svovlkis, ustadig forekommende Arsenikkis og af og til lidt Kobberkis, dertil kommer gedigent Sølv og Svovlsølv samt Kul som Anthracit og jordagtig; denne sidste Bestanddel er ikke den mindst betegnende, den mangler neppe i nogen af disse Gange og giver sig tilkjende, om ikke som rent udskilt Kul, saa ialfald derved, at Kalk og Tungspath er mørke af Farve og bitumingse. De nævnte Gang- mineralier og endnu en hel Del flere, hvis man tager Hensyn til enkelte sjeldnere forekommende, og forsaavidt har Gangene i det hele Ertsdistrikt for Øie, udgjøre en Gangmasse med en i en og samme Gang betydelig varierende Sammensætning, og som med de metallisk glindsende og forskjelligt farvede Sulfureter, og med sin Blanding af lyse og mere mørkfarvede Mineralier i frisk Brud, be- tegnes ganske vel med Bergmandens Udtryk «smuk Gang» ogsaa der, hvor Sølv ikke forekommer. Druserum forekommer vel ikke ganske sjelden, men heller ikke saa særdeles hyppig, og Gangmassens al- mindelige Struktur er masseformig og krystallinsk kornig fast og tæt; Sammenhængen med Sidestenen stærk, ofte mindre let at af- bryde end Sidestenens egen Masse, og Sidestenen er ofte i flere Tommers Afstand impregneret med endel af Gangmassens Kalk og bruser med Syrer. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 33 L. Sundt: Nogle Bemærkninger over Kongsbergs Gange og Gangmineralier. Haandskrift 1870. 29. Novbr. S.1—35. S. 3, 4 Skraagangen kommer fra Nord ind i Kongens Grubes vestre Drifter 5 Fahrter over Fredrikstol, gjennemsætter Kongens og Armeen-Grubes Drifter, indtil den for sidste Gang viser sig 1 Armen-Grubes Sydgangsdrifts Gesænk, nogle Fahrter under Chri- stians Stol. Skraagangens Fyldningsmaterial er dels forvittret Bjergart, ofte forskjellig fra den nærmeste Sidesten, dels tæt cloritisk Masse. Kalk og Kvarts optræder kun i underordnet Mængde og tilhører maaske altid de oversættende Gange, der stykkevis kaster sig med denne Gang. Sølv er neppe fundet. Mægtigheden varierer fra fin Slet til 1 Fod og derover. Strøget V. S. V. retvisende og Fald 45" m. S. S. 0. S. 5. Ligesom Gangfyldningen minder om Sidestenen, navnlig Cloritskifer, saaledes viser Gangen paa sin Vei gjennem Gruben samme Virkning paa de øvrige Gange som milde cloritiske Baand. Saavel de ældre sølvførende Gange, som Skiferspathgangene gaa ud, naar de nærmer sig Skraagangen og kaste sig med den. Dette er endog Tilfældet med Grønstensgangen. S. 10. Hvor Skraagangen krydser solvforende Gange, forrykker den disse, forjager Sølvet og slæber dem tildels med sig. Lignende Virkning har den paa Skiferspathgangen. Endog Grønstens-Gangen paavirkes paa lignende Maade. S. 29. I Kongsbergs Gange er hidtil fundet følgende Mineralier: 1. Gangarter: Kvarts, Kalkspath, Tungspath, Antracit. 2. Sulfureter. Svovlkis, Kobberkis, Blende, Markasit, - Magnetkis. 3. Titanarter. Titanit, Anatas. 4. Vandfrie Silicater. Adular, Albit, Grammatit, Axinit, Pistazit, Prehnit. 5. Vandholdige Silicater. Harmotom, Apophyllith, Desmin, Stilbit, Laumonit, Bergleder, Bergtalg, Clorit (flere Varieteter blandt andre Helminth). 6. Gedigne Metaller. Arsenik, Sølv. 7. Svovlertser. Svovlsølv, Rødgyldigerts, Sprødglaserts, Clorsglv. 8 Forvitringsprodukter. Gips, Kogsalt, paa gamle Grubevægge og Vitrioler. Her anføres en Kjendsgjerning vedrørende Gangtheorierne; Søl- vet anløber som bekjendt meget hurtig paa Grubeveggene. Engang fandt man en Grubevæg bedækket med Sod, og selv Soden anløb farvet; Soden gav ved Prøve 7 Mark 5 Lod Sølv pr. Centner. 3 — Archiv for Math. og Naturv. B. XXII Nr. 2. Trykt den 8de Mai 1900. 34 Harald Hansteen. 21. Aldersforholdene for de kongsbergske Mine. ralier: or man har med fuld Sikkerhed paavist, at der er 2 Gangformationer, en ældre, hvori det meste Grubesølv hører hjemme, og en yngre den saakaldte Skiferspath formation er det derimod ikke lykkedes at opstille nogen fuld- stændig Aldersrække mellem de forskjellige Mineralier inden hver Formation. S. 22. Charakteristiske for den ældre Formation af Gange an- tages: Anthracit og bituminøse Stoffe, Flusspath, sandsynligvis alle vandfrie Silicater med Undtagelse af Prehnit, endvidere Brunspath ©) og maaske Kobberkis. Karakteristiske for den yngre Formation er Prehnit (?), de vand- holdige Silicater med Undtagelse af Clorit samt Markasit. Af de Mineralier, som kunne findes i begge Formationer, er‘ foruden Svovlforbindelser og maaske Tungspath de vigtigste Kvarts og Kalkspath. For at afgjøre i hvert Tilfælde, til hvilken Formation disse hører, har man for det første Sammenvoxningen med de nævnte charakteristiske Mineralier. Af disse spiller Anthracit og bituminøse Stoffe en meget vigtig Rolle. Dernæst har man Krystalformen og enkelte Særegenheder ved Udseendet. S. 23. Af Krystalformen alene at afgjøre om en Kalkspath til- hører den ældre eller yngre Formation er endnu ikke muligt i alle Tilfælde. Den eneste Krystalform, jeg med Bestemthed har kunnet angive for den ældre Kalk, er Grundform-Rhomboedret R. Forresten findes Kalken i den ældre Formation sjelden krystalliseret. I den yngre Formation findes flere høiere og lavere Rhomboedre (+ 12 R, + 2 R, 4 R &c); flere Skalenoedre (R*, R#, '2 R 9/5 samt et ganske nyt Skalenoeder opdaget af Hiortdahl), endvidere o R, co R og © R 2. Som oftest findes flere af disse Former combinerede paa samme Krystal. Combinationen o R, © R er meget almindelig i Kongens Grube — sjelden i Gottes H. i d. N. — og giver, naar oo R er meget forkortet, den saakaldte Skiferspath. S. 25. Kvartsen har baade i den ældre og yngre Formation de almindelige Former co R, P, 2 P 2; men i Skiferspathen forekommer Kvartsen af et eget Udseende, graa, druset, med en bulet Overflade, der i Lupen sees at bestaa af smaa Kvartskrystaller. Denne Kvarts er især karakteristisk for de yngre Gange. © S. 26. Sikkert er det imidlertid, at Kjerulf og Dahll ikke har Ret, naar de paastaar, at Axinit, Albit, Adular altid sidder umiddelbart paavoxede Sidestenen; jeg har langt hyppigere fundet dem paa Kalk. S. 29. Observationer af Gangenei Dagen, S. 29 beskrives en indtil 6 Fod mægtig Gang løbende O—V og forfulet fra Juels Grube til Sulusaasen. Den indeholder Kvarts, paa Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 35 sine Steder saa meget Kis, at der er brudt Kis paa den; derhos guu] Kalk; enkelte Steder desuden Flusspath, Kobberkis, Blende og Blyglands. S. 20 beskrives en Gang strygende SV—NO, og forfulgt stykke- vis fra Futentasbakkerne til Fråulein Gr. paa Underberget. Den bestaar af Kvarts med mægtige Druserum, med Kvartskrystaller be- dækkede undertiden med Skiferspatlameller; paa sine Steder holder den lys guul Kalk desuden Kis og Kvarts, der i tynde Aarer gjennemsætter Kalken. S. 31. beskrives en lignende Grube lobende VSN—ONO fra Got- tes Hülfe i d. N. og stykkevis forfulgt over Else Grube, Storebakdam, Elsestol, Ollebakken til Herzog Ulrikgrube, videre over Kvartsdalen, Storaasen til Logen. S. 32 en lignende Gang, Kvarts med Kis, anstaar i Kongens Grubes Dagaabninger; ned gjennem Hoveddriften synes den at gaa over i Skiferspath. Alle disse Gange ligner hinanden indbyrdes i paafaldende Grad og have en eiendommelig Karakter. Hvid Kvarts undertiden farvet af Jernoxydhydrat; snart tæt, snart med en Masse Druserum af alle Størrelser besatte med Kvartskrystaller, undertiden med en Masse Kis i fuldstændig udviklede Pentagandadekoedre; undertiden optagende lys gulagtig Kalk, der er gjennemsat af fine Kvartsaarer, ofte aaben i Midten og med Kvartskrystaller paa begge Sider. S. 33. Disse Gange synes at være meget almindelige. Intet er almindeligere paa Underbergets Berghaller end den karakteristiske gule Kalk gjennemsat af Kvartsaarer; ofte i store Blokke. Disse Gange tilhører sandsynligvis den yngre Gangformation. Ved sin Mægtighed, sin lyse Kalk og sin Rigdom paa Svovlkis min- der de om Skiferspathgangene, medens paa den anden Side Skifer- spatstructuren og Skiferspathkvartsens i Druserum bulede Overflade aldeles mangler. A. Helland: Forekomster af Kise 1 visse Skifere i Norge. Udgivet som Univ.prog. af Minster. 1873. Ss, 1-97, S. 56. Kisleiernes Mineralogie. Disse Forekomsters simple mineralogiske Sammensætning er paafaldende. Hovederts paa Leierne kan blot følgende Ertser være: Svovlkis, Magnetkis og Kobberkis; desuden danner Magnetjernsten ved nogle Leier Hovederts øverst mod Dagen. Kobberertser som broget Kobbererts forekom- mer ikke. De andre i disse Leier forekommede Ertser er Zinkblende, 36 Harald Hansteen. Blyglands, Arsenikkis, Molybdænglands og Jernglimmer samt gedigent Kobber og Kisenes Forvitringsprodukter. Ligesaa fattige som disse Forekomster er paa forskjelligartede Ertser, ligesaa fattige er de paa andre Mineralier. I Kisleierne vides ikke andre Mineralier end Kvarts og Kalkspath at være seet. S. 59. Den samme ensartede mineralogiske Beskaffenhed, som ud- mærker selve Kisleierne, er ogsaa karakteristisk for de den omgivende Skifere, skjønt her er lidt større Variation. | S. 60. Kisleierne holder 0.18 til 0.27 °/o Kobolt og Nikkel, me- dens Magnetkisforbindelser, der optræder i Grundfjeldet i Nærheden af Gabbroen (Ringerike og Askim, Bamle o. s. v.) hyppig have 2 ° Kobolt og Nikkel, der endog kan gaa op til 8 % (Askim). S. 161. Kisleiernes Form og Udstrækning i Felt og Mægtighedo.s. v. Længdeudstrækningen er stor i Forhold til Bredden. S. 70. Kisleiernes Oprindelse. Kisleierne er sedimen- tære og samtidige med Skiferne: virkelige Leier, aldrig gangformig oversættende Skiferlagene. S. 71. De Vanskeligheder, som en Theori om Fahlbaandenes sedimentære Oprindelse maatte have at kjæmpe med, er borte, hvor det gjælder Kisleierne. Ægte Forekomster af Fahlbaand som de Modumske og vel ogsaa Tunaberg maa adskilles fra Kisforekomsterne. Malmene er andre, Bjergarterne er andre, Malmenes Optræden i Bjergarten en anden. S. 80. Kisforekomsterne følger Lagene og optræder aldrig i Gange. | S, 81. I Kislagene forefindes Kul indtil 2.6 °/o. Skiferlag stry- gende som Bergarten udenfor, ligger inde i Kislagene. Alunskifer med regulært Strøg forefindes inde i Kisleiet i Undals-Grube. S. 88. Kisene i Skiferne i det Trondhjemske, Søndhordland, Karmøen synes at være identiske og at optræde i lignende Skifere, umiddelbart leiede over Grundfjeldet; disse Skifere udgjør sandsyn- ligvis en Formation, som kunde kaldes Pyritformationen. Th. Kjerulf: Om Trondhjems Stifts Geologie. N. M. f. N. V. 21 Bd. 1 & 2 H. 1875. Fortsættelse fra 18de Bd. 4de Hette. 8.2. Trondhjemsfeltets 8 Afdelinger. I Trond hjemsfeltet, som urigtigt opfattes som et Skiferfelt, da Lersten, Ler- sandsten, Sandsten og Canglomerater spiller en saa stor Rolle deri, var for det Første to store Afdelinger kjendelige, en yngre overlig- gende og en ældre lavest liggende. Dertil maatte mellem disse © Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. f Plads anvises for de Sandstene og Conglomerater, som jeg tidligere, da de ikke endnu kunde fuldt udskilles paa Kartet, men kun antydes i Profilerne, har indfgrt under Navn af Conglomerat og Sandstens- rækken, en Indleining i Trondhjemsfeltet. Disse kjendes altsaa nu i storre Udstreekning som den midlere Afdeling. S. 3. Afdelingerne kan samles saaledes under disse Navne. Gulaskifer omfattende ogsaa Kværnstensdraget, yngre Afdeling. Størens Lersten og Skifer, midlere Afdeling. Konglomerat og Sandstenrækken (med siluriske Forsteninger). Røros og Trondhjemskifer, ældre Afdeling. S. 51. Længst nord i Trondhjems Stift optræder atter det under Trondhjemsfeltets 3de Afdelinger liggende store Kvartsfjeld, som efter hvad der nu vides om Trondhjemsfeltet uden Tvivl ekvivalerer med det centrale Norges Etage 1, til hvis petrographiske Charakter det ogsaa svarer. S. 70. Eruptivernes Forhold til Ertserne. S. 72. Naar man betragter den centrale Del af Kartet over Trondhjemsfeltet, falder nogle større Eruptivmasser i Øinene mellem mange mindre, som slutter sig til dem. De større er: A. Ørklas Granit. B. Meldalens, Vasfjeldets samt Strandbyfjelds Gabbro og Grønsten. C. Fongens og Mælshognas, Hyllingens, Øiungens Gabbro. D. Igelfjelds Grønsten. E. Singsaas Granit. (Om hver af disse Lagstillinger bemærkes paa sit Sted, at de «styrer i sine Grændser alle Lagstillinger omkring», og «at Ertsaarer ordner sig til nær Grændsen»). S. 74. — — Disse Eruptivernes Linier, som tillige er de styrende Linier for Lagstillingerne omkring i deres Nærhed, ud- peger de Pletter og Strækninger, hvor Ertsaarer findes og navnlig ligesom indstukne i Lagrækkerne, medens hine samme store (Afde- lingers) Lagsystemernes Grændser i sit øvrige Løb er andre end disse Linier. Heraf fremgaar en Forbindelse mellem Eruptiverne og Erts- aarerne paa disse Steder. En Iagttager stiller sig nødvendigvis her først det Spørgsmaal, om maaske den Forbindelse, der ikke kan nægtes, kun skulde være tilsyneladende eller indirekte, idet allerede før forhendenværende «Ertsleier» (efter den ældre Anskuelse) skulde blot være bragte tilsyne i de brudte Lag omkring Eruptiverne. I dette Tilfælde maatte de samme Ertsleier kjendes regelmæssigt mel- lem Lagene, hyor de samme Afdelinger optræder. Dette finder ikke Sted. Undersøgelsen viser altsaa med større og større Sikkerhed, idet den rykker frem og naar ud over Strækningerne, at Forbindelsen ikke blot er indirekte. 38 Harald Hansteen. Disse Afdelinger har ikke alle vist sig at vere fossilførende. Men ved Fund af Fossilier er den midlere Afdeling desuagtet bestemt, og den orienterer ogsaa til en vis Grad den overliggende og den underliggende. Saafremt Iagttageren altsaa søger i de samme Afde- linger ellers i Norge, da finder han den blottede for regelmæssige Ertsleier. I Mjosens, Randsfjords, Tyrifjords, Kristianiadalens Etager af midlere silurisk Alder (Etagerne 4—5—6) findes ingen Horisont med Ertsleier. Men her i Trondhjemsfeltets Etage 4 og 5 findes disse de gamle Anskuelsers «Ertsleier», der hvor Etagerne er gjen- nembrudte af Eruptiverne. Dette synes at undervise lagttageren særdeles tydeligt. Eruptiverne bryder gjennem forskjellige Afdelin- ger, Lagrækker fra forskjellig Tid, og Ertsforekomsterne, som har Afstand i geologisk Horisont, af snart 100, snart 1000 Fod tilhøre altsaa ikke samme Tid som Lagenes Afleiningstid, men vise sig af- hængige af Eruptivernes Frembrud. Forbindelsen er altsaa en direkte 9: det hele eller en Del af de gamle Anskuelsers Ertsleier, vore Ertsaarer, skyldes Emanationer, som fulgte med og efter Eruptiver- nes Frembrud. S. 75. Hvormeget eller hvorlidet Straterne selv har afgivet til disse Ertsaarers Masse under Eftervirkningernes Spil, hvilken Ind- flydelse deres Bergart, Lerskifer, Sandsten, Kalksten o. s. v. i den særskilte geologiske Horisont altsaa selv maatte have ydet til den fremmede Impregnation, om de maaske har ydet rigelig Tilskud af kulsure Jernoxydulspath paa visse Strækninger — hvortil Spor skulde kunne øines i mange af høiligt forvandlede, i Dagen rustplet- tede Skiferes Jernspath og Dolomitspath —, til Eftervirkningernes svovlede Forbindelse og om af denne Vexelvirkning kunde fremgaa Magnetjern og Svovlmetaller: dette er teoretiske Spørgsmaal, som kan fremkaldes med saa mange andre nærliggende, men som van- skelig kan besvares ved Betragtningen af disse Ertsforekomster, alene som de her foreligger. Ved Undersøgelsens skridtvise Frem- gang 1 Trondhjemsfeltet har heller ikke Jernertsleiestederne, som fra først af ved visse eiendommelige Forhold indbød til saadan Ordning, kunnet ordnes med Straterne. Ogsaa Jernertsleiestederne tilhører forskjellige Horisonter. De er faa og hidtil lidet opsluttede. Efterat have vundet frem over større Strækninger end tidligere og dermed ogsaa til større Tryghed, maa Undersøgelsen fastholde som sin Er- farings Resultat, at hin nævnte ældre fra Bergmester H. C. Strøms Sid nedarvede Hovedsætninger ikke længere er holdbare, idet nemlig disse Ertsforekomster 1) ikke er Leier, 2) ikke findes, kun i visse Skifere, 3) ikke er enstidige indbyrdes og enstidige med Lagene; men de vise sig følgende de yngre eruptive Linier, i forskjellige Horisonter som indstukne Ertsaarer, der gafle sig og udgrenes fingerformigt. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet 39 Om Feltorter drevne langt udenfor Fahlbaandene med- deler Overstiger R Stahlsberg i Skrivelse af 10de Septem- ber 1875. I Kongens Grube er navnlig ved Direktørkasten, Statsraadkasten og Dybkasten (208, 223 og 270 Ltr. ned) drevet Feltorter i det saa- kaldte Stenbrudbaand. I første Ort idethele smal Gang, oftest !/2—2”, kun enkelt lidet Stykke indtil 6” bred; forøvrigt almindeligt Ud- seende, noget Blyglands, etsteds smuk Flusspath med Zeolith, hvoraf Prøve i Samlingen (1872). I Statsraadorten ofte smuk Gang, indtil 3/4 Ltr. mægtig; adskilligt Zinkblende og af Blyglands endog usæd- vanligt store Ansamlinger; i 6 Maaned 1868 en god Del Flusspath i den da noget skifrige Gang (med mørkt Kvartsoverdrag paa Kalken). Efter den Tid Gangens Mxgtighed jevnt aftagende; Orten indstillet næste Aar af Mangel paa Luft; drevet omtrent 35 Ltr. ind i Sten- brudbaandet. | I Dyborten (270 Ltr.) har Nebendrummens Skiferspathgang været sammen med Hovedgangen, og. Gangforholdene her derfor mindre karakteristiske. I det Hovedgangen tilhørende Parti tildels ualmin- delig meget Blyglands, Zinkblende og Flusspath, og Gangen maa i det hele ogsaa her kaldes «smuk» — kun med Skiferspath ifølge. Endelig er i 175 Ltr. Dyb drevet en Ort mod Ø. paa Kongens Gru- bes Sydgang eller Armen Grubes Nordgang adskilligt ind i Stenbrud- baandet. Gangen smal og mere ugrei. Medens imidlertid i de 3 førstnævnte Orter Sølv ikke har været til at se, viste der sig i den sidstnævnte Ort et enkelt Spor af Sølv — saavidt det kunde paavises. «Lattenbaandet» antager R. Stahlsberg for en Gangdannelse, - analog med Skiktningsgangen, men forskjellig fra denne dels ved sit mere ujevne Fald, dels ved sit konglomeratagtige Indhold; Faldet synes imidlertid at folge Skifernes, idet disse mod Øst er mere knækkede end ellers i Gruben. Hvad «Positionsforholdet» angaar, da ligger Skiktningsgangen henimod den vestlige Grændse af Ertszonen, Lattenbaandet nær den østlige, men ingen ganske paa Grændsen; der findes (drivværdig) Erts saavel vestenfor den første som østenfor det sidste, — i en Afstand, der gjennemsnitlig for den første og som Maximum for det sidste kan sættes til et Par Lakter. Skiktningsgangen krydses — navnlig i Partiet fra 100 til 180 Ltr. Dyb — af en hel Del Gange eller Ganggrene, og de fleste af disse er konstant sølvførende paa begge Sider af Skiktningsgangen, der saaledes i dobbelt Betydning er en Rettesnor for Driften. Latten- baandet krydses kun af begge Grubers Hovedgange, og medens disse i et Dyb (fra Statsraadortens Niveau og nedover) førte meget rig Erts ved Lattenbaandet, saa har der længere nede kun været fattig og for det meste ingen Erts i Hovedgangene ved Krydsningen. Ligesom 40 Harald Hansteen. Skiktningsgangen selv fører Erts her og der ved Overskjæringerne med andre Gange — indtil 1 Ltr. eller to fra disse —, saaledes har ogsaa selve Lattenbaandet ført Sølv indtil et Par Ltr.s Afstand fra Kongens Grubes Hovedgang. Om det forøvrigt er Skiktningsgangen, der har øvet en saadan. sølvgivende «Indflydelse» paa de øst—vestlige Gange, eller om det er en ren Tilfældighed, at den er kommet netop der, hvor den er, vides ikke; man skulde næsten tro det sidste. Om Ertsens Fordeling paa Gangene udtaler R. Stahls- berg: Den Mening, at der indenfor Fahl- eller Faldbaandgrzendserne i det Store findes flere «ædle» og «uædle» Striber i det Smaa, har jeg faaet fra selve Driften; Karterne vise det, Aarhundreders Erfaring fortæller det. Naar man i et vist Dyb med en Feltort fra Ø. mod Vest kom- mer ind paa et sølvførende Gangparti, derpaa 1 et sølvtomt og saa atter træffer Sølv, — naar man ved 10 og atter 10 Ltr. dybere at drive nye Orter træffer de samme Ertsbælter med temmelig noiastig samme Bredde (Ø—V) og samme indbyrdes Afstand, saa der paa Forhaand har kunnet siges, hvilken Uge der vilde komme Sølv i Gangen, saa nødes man til at tro paa, at der her — som saa mange andre Steder — findes Frtskolonner i Gangene, Partier med stor vertikal Udstrækning i Forhold til Bredden. Gjentagende ser man, at Gangforædlingen paa længere Strækning er knyttet til Bjergart- veksel, saa at man f. Eks. 1 et Gesænk, der følger et Baandskifte, har Sølv i den glimmer-, men ikke i den hornblendeholdige Skifer (eller omvendt) Lakter paa Lakter nedover. Om en saaden Ertssgile har kunnet forfølges helt fra Dagen til Dybet er uvist; men Høiden kan være ganske betydelig. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 41 Tagttagelserne ordnede i Grupper efter sin Beskaffenhed uden Hensyn til den Tidsfølge, hvori Tagttagelserne er gjort. Om den ældre Betydning af «Fall», «Faller» og «Fahlbaand». Naar der i ældre Grubebeskrivelser tales om Fall, Faller, Ertsfall, kan man være i Uvished om dermed blot menes Ertsforekomst i Almindelighed, eller om ogsaa Ertsforekom- stens Art dermed nærmere betegnes. «Fall» siger Rinmann!) er et Ord, som har adskillige Betydninger: 1° Ertsforekomst i Almindelighed, 2* Kløfter, som falde til Gangene og indvirke paa dem. 3° Visse Gange, som af andre overskjærende Gange forædles, saasom Fallerne i Kongsberg. 4° Ras. Det er saaledes ikke uden Foie, at Deichmann?) be- mærker: «at man ei er enig om, hvad der forstaaes ved Faller, og det er ikke overflødigt, at han (1 c.) i Modsætning til den eller de Betydninger, hvori Ordet paa hans Tid sædvanligvis brugtes, erklærer: «Ganske anderledes har det sig med disse Fallbaand». Sin Anskuelse forklarer han*) videre saaledes: «Blandt disse Steenlag udskiller sig et andet Slags, som er særskilt fra Bergarten og af ganske anden Art. Egentlig disse Strøg (er det) som her kaldes Faller eller edle Baand», og‘): «Man kan altsaa antage, at 1) Bergværkslexicon Stockholm 1788. ?) Efterretning om Kongs- berg Sølvværk S. 166. *) 1. c. S. 155. *) 1. e. S. 166. 42 Harald Hansteen. Gangene skylde deres Frugtbarhed til de Baand, eller Hæn- gende og Liggende, som indeslutte Gangenes Ædelhed; føl- gelig er det Fallerne eller Fallbaandene ved dette Værk, som indeslutte den frugtbringende Materie til de rige Ertser og Metaller, og som meddele samme til Gangene». Blandt de Anskuelser, som Deichmann (og Madelung) ikke deler, omtaler han!) en saaledes: «Disse Faller har et vidtløftigt Strøg, saaledes at 20—30 Gruber ere anlagte . paa de oversættende Gange; dette har foranlediget nogle, at kalde disse Fallbaand Hovedgange og Gangene oversæt- tende Drummer». Tidspunktet for den Deichmann— Madelungske Anskuelses Opkomst. Deichmann oplyser?), at det var noget før end 1766, at det første fuldstændige Kart over Kongsbergs Gruber og «Fall-Bande» (af J. G. Madelung) blev paabegyndt. Begrebet Fallbaand, i den Betydning som Madelung og Deichmann bruger Ordet, maa altsaa være opstaaet allerede 1766; om det var til længe før den Tid kan ikke sikkert afgjøres; Rin- mann omtaler «Fallart» og «Faller», som han nævner som Kongsbergske Termini, men hans Definition falder ikke sammen med Deichmanns. Om hvorvidt den Deichmann — Madelungske Anskuelse af «Fallbaand» har bibeholdt sig til Nutiden, og hvilke For- andringer den har undergaaet. Hvorvidt Betegnelsen Fallbaand i den af Deichmann og Madelung brugte Betydning, — bortseet fra nogle Varia- DI cc. 8. PL GS 156: Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 43 tioner i Ordets Bogstavering, som grunde sig paa etymolo- giske Betragtninger af tvivlsomt Værd —, har bibeholdt sig til Nutiden, vil kunne sees hos de Forfattere, der have skrevet derom saaledes: Hausmann!), Keilhau?), Daubrée *), Bobert *, Durocher*), Naumann‘), N. Mejdeil’), Langberg), Hartmann *, Kjerulf og Dahlli%), Cottat!), Kjerulf!?) Hel- land?) Disse Forfattere have været enige i, at visse Metaller eller Metalforbindelser i større eller mindre Mængde optræde som Zoner eller Baand i de ældre og ældste Skiferbergarter, og at de danne en egen Art Ertsstokke eller underordnede Leier i disse, idet de bemærke, at Metallerne optræde i saa liden Mængde, ofte mindre end 1/100, at Betegningen Leie ikke passer, og at Mineralets Fordeling samt de Tegn paa Concentration, som kunne paavises, ikke ere i Overensstem- melse med Leiers almindelige Karakter. Forfatterne stemme overens med Durocher!) og Cottal5) i at opfatte Kongsbergforekomsten som 2 Phænomener, og de have derfor ikke indskrænket sin Behandling af Fahl- baand alene til at gjælde Kongsberg. Derimod er Forfat- terne uenige om, hvormeget de ville have ind under Fahl- baand. Saaledes har Keilhau!*) medtaget Jernertserne paa Vestlandet, Daubrée vill”) have 19/20 af Skandinaviens Erts- !) Reise durch Skandinav. B. 2, 8. 13. ?) Kongsberg Ertsfelt og Sølvgange S. 87. °) Skand. Erzlagerstätten S. 44. *) Forsøg til Besk. over Modum Koboltgr. S. 3, 20 0. ff. °) Voyages in Scand. S. 331. 6) Lehrbuch II, S. 97. 7) Nogle Obl. i Omegn af Kongsberg S. 211. >) Bidrag om Ertsforek. paa Kongsberg S. 109—154. °) Handwörter- buch. 1) Om Kongsbergs Ertsdistr. S. 192 o. flg. ™) Erzlagerstätten S. 50—206——210—218. 12) Commission af 1865. 9) Forekomster af visse Kise S. 71 og 59. ™) 1. ce. 8. 393. 1°) Le 'S. 211. 19 Reise i Christiansands St. S. 201—202. 1) 1. ce. 8. 5. 44 Harald Hansteen. nedlag ind under Fahlbaand, og han!) nævner Kongsberg som Exempel paa 1 Art, Modumgruberne som Exempel paa en anden Art og Hassel Jerngruber som Exempel paa en tredie Art Fahlbaand. Durocher vil?) kun have Svovl og Svovlarsen-Metaller ind under Fahlbaand. Kjerulf og Dahll udelukke*) Jernertserne paa Vestlandet fra Fahlbaand, fordi de forekomme i særegen Gangsten. Helland udelukker*) Svovl- og Kobberkisleierne paa Vestlandet og i det Norden- fjeldske fra Fahlbaandene, fra hvilke de skille sig derved, at de have mere af Leiers almindelige Egenskaber; de er nemlig samlede i større Masser, enkelte have en Kulgehalt indtil 2 pCt. og forholdsvis liden Gehalt af Nikkel og Kobolt. Helland har imidlertid ikke noget mod at medtage som Fahlbaand den nikkelholdige Magnetkis i Bamle, Askim og Ringerige. I sine Beskrivelser navnlig af Skutterud Fahlbaandene har Hausmann og især Daubrée*) og Bobert‘) til Forskjel fra de øvrige Forfattere opregnet en stor Mængde ikke metalliske Mineralier som tilhørende og karakteriserende Fahlbaandene; Kjerulf og Dahll nævne alene et Par saa- danne, nemlig Granat og Staurolith (som tilhørende Kongs- berg). De øvrige Forfattere omhandle blot metalliske Mine- ralier som karakteriserende Fahlbaandene, og ere de i saa Henseende ikke meget afvigende fra hinanden. Saaledes nevne folgende Forfattere som karakteriserende for Kongsbergbaandene efternævnte Mineralier: Hausmann’) «fornemmelig Jernkis, men ogsaa Kob- berkis, Zinkblende, til hvilke vel ogsaa gedigent Sølv slutter sig». 1) l.c. $. 37. 31. c. S. 331. 3 Om Jernertserne ved Arendal 0. fl. St. NI. ICS 60 or TINor SL) DIN CLS SPE Des: Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 45 Keilhaul) «flere svovlbundne Metaller navnlig i Jern, Zink, Bly». Daubrée?) Jernkis, Leverkis, Kobberkis, Blende og Blyglands. Baandene indeholde desuden gedigent Solv og Solvglands indblandet, men i saa liden Mengde, at det ei lonner Drift. Bobert?) Jernkis, Kobberkis, Zinkblende og noget Blyglands og Sølv. Durocher*) Jernkis, Kobberkis, Zinkblende samt desuden noget Blyglands og Sølv. Kjerulf og Dahll3) Svovlkis (drei og i Terning), Magnetkis, Kobberkis, Gahnit; men maaske kan ogsaa Blende, Blyglands, Buntkobber og Arsenikkis medregnes. Kjerulf og Dahll5) opstille som tilhørende Fahl- baandstraterne i Almindelighed: Arsenikkis, Kobberkis, Magnetkis og Svovlkis. Med Hensyn paa Impregnationens Finhed efter Korn ere Forfatterne ikke fuldt overensstemmende, saaledes anfører: Hausmann”. Disse Frtser er almindeligvis saa fint indsprængte, at kun et opmærksomt Øie ikke overseer dem. Keilhau) for det meste i en yderst fin og ofte for det blotte Øie næsten forsvindende Fordeling indeholde de flere svovlbundne Metaller. Daubrée?) saa fint indsprængte, at de ikke kunne sees med det blotte Øie. Bøbert!%. Baandene erkjendes ofte blot ved de for- vittrede Svovlmetaller. *) Kongsberg Ertsfeldt S. 87. *) 1. c. 8.4. 3) le. S. 20. % 1. €. S. 387. °) Kongsberg Ertsdistr. S. 201. °) Jernertserne S. 354. ) 1. c. 8. 12. 8) Ertsforekomst p. kg. S. 87. °)1.c. 8.44. 1)].e. 8.16. 46 Harald Hansteen. Durocherl) Det metalliske Mineral findes i Regelen i liden Mengde ofte mindre end !/100; men det concentreres paa sine Steder til drøie Masser. Langberg*. For det blotte Øie synlige Ertspartik- ler eller en af Erts Størrelse betragtes her ofte og ansees i Almindelighed som Udsondringer i Fahlbaandet. Mejdell*). Undertiden gaar Concentrationen saa vidt, at de fremstille mægtige Kisleier som Grøslid, Kisgruben. Cotta‘). Krystaller eller Korn, porfyragtig fordelt i Massen, større eller forsvindende smaa for ubevæbnet Øie. Almindelige Bemerkninger i Anledning af det efter Forfat- terne à de foregaaende Afsnit anførte. Svovlertser med flere Metalforbindelser forekomme indsprængte i større eller mindre Mengde i de zldste, stærkt metamorfoserede Skifere, der især ere meget udbredte i de nordlige Lande, og hvis Lag i Regelen ere stærkt pressede og forstuvede mod hinanden. For Iagttageren viser de sig forskjelligartede fra lignende Metalforbindelser, som i andre Egne hyppigst forekommer i de der mest ud- bredte, lidet metamorfoserede, og i Regelen mindre forstu- vede yngre Bjergarter. De her omtalte Forskjelligheder i disse Metalforekomsters Optræden have af Geologerne ikke været anseede som tilstrækkelige til at begrunde Fahlbaan- denes Optagelse i Systemerne som en egen Art Ertsfore- komst. J. H. Veith’s Ordbog af 1871 nævnes saaledes ikke Fahlbaand. Geologerne have, som det synes, betragtet de saa- kaldte Fahlbaand som et almindeligt Metamorfose-Phænomen i de krystalliniske Skifere. Saaledes Dr. C. F. Naumann i IyL.ie: 8.1331. 2) lc. 5.109. 9) Lie sem <4) 162206 Solvforekomster i Kongsbergfjeldet. 47 sin Lærebog B. II, Side 97 og B. v. Cotta [die Lehre von den Erzlagerstätten I, S. 218], hvor han bemærker, at Kisene ikke ret vel kunne teenkes indkomne i Skiferne bagefter. Dersom det imidlertid virkelig forholdt sig saaledes, at de Ertsimpregnationer, som man kalder Fahlbaand, tegner sig som sammenhængende Baand, der inden sine bestemte, men vistnok, som det af alle erkjendes, ikke skarpt tegnede Grændseflader, uforandret sætte over fra et Berglag til et andet, gafler sig o. s. v. paa saadan Maade, at det kan skjønnes, at det ikke er et tilfældigt Sammentræf af, at Ertserne i et Lag ophører ner ved det Sted, hvor Ertserne i et andet Lag begynder, — saa maatte deri vistnok ligge tilstrækkelig Grund til i Systemerne at optage Fahlbaand som en egen Art Ertsforekomst, forskjellig fra Gange og Leier i sædvanlig Forstand. En saadan Forestilling synes at have foresvævet flere Forfattere, og de have mere eller mindre bestemt udtalt sig derom. Saaledes siger: Hausmann!) at Fahlbaandene ofte lobe flere paral- lelle med hinanden, forene sig og løbe atter fra hinanden. | Ogsaa udsende de Sidegrene, som kaldes Springbaand. Keilhau?. Den med Metal ansvangrede Strækning ligger vel nogenlunde nøie mellem de samme Skikter, men dog saaledes at Impregnationen paa nogle Stykker enten lidt efter lidt flytter op i det Hængende eller ned i det Liggende. Bøbert*). Ertsforingen gaar ligesaavel gjennem de skifrige som de uskiktede Partier. Undertiden rykker Fahl- baandet ind i Naboskikterne, men kan længere hen flytte ind i de oprindelige Strøgparalleller. DES MS) Re se OhnshansandiStiS 2010 AIMCA SES 25, 28. 48 Harald Hansteen. Durocher!?). Benævnelsen Leie vilde i Regelen ikke være i Overensstemmelse med Uregelmessigheden i Mine- ralets Fordeling, og med de Tegn paa Concenstration, som kunne paapeges. N. Mejdell?) antager en Flytning af Kis. Kjerulf og Dahll*. Svovlmetallernes Forekomst slutter sig til Gabbroen, — den tydeligste Sammenhæng mellem Gabbro og Fahlbaand fremgaar af Kartet, — Kisimpregnationen springer over fra et Lag til et andet, Lagene selv stryge regelmæssig hen, det er Kisimpregnatio- nen, som kniber sig sammen og udvider sig, ikke Bergarten Uden Hensyn til om Fahlbaandene ville blive optagne i Systemerne som en egen Art Ertsforekomst eller ikke, vil Fahlbaand-Phænomenet bibeholde sin Betydning for Bergmanden, navnlig i Kongsbergterritoriet. Om Baandenes Indvirkning paa Gangene; sterke, svage og døve Baand; Kismengden i Baandene; Baandenes tkke metalliske Bestanddeles Indflydelse paa Gangenes Sølv- føring m. m. — Deichmann siger (1. c. S. 96), at den sorte Bergart, som her (paa Underberget) har Overhaand, sjelden har gjort godt (med Hensyn paa Gangenes Guldindhold). Madelung‘). Det er egentlig de sorte og glimmer- agtige Baand, som findes mellem Fahlbaandene, der er Aar- 1) 1. e. 8. 331. 7) Nogle Observationer i Omegnen af Kongsberg S. 212: «Allerede forinden jeg havde nogen Kundskab om et Gra- nitfelt udenfor Kongsbergterritoriet, var jeg kommen paa den Ide, at disse Kisansamlinger — ialfald ikke alle — oprindelig kan have dannet sig paa de Steder, hvor de nu forefindes, at en Concentration maa have fundet Sted, en Flygtning igjennem Skifernes Masse maa have fundet Sted». *) Kongsberg Ertsdistr. S. 192, 195, 196. +) Deich- mann |. c. 8. 156. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 49 sag til disse Forandringer, fornemmelig de første, da de sidste ere af en mildere Stenart og altsaa ei saa skadelige. Direktør ©. Henckel (9. I tyndskifrig til Talk- skifer overgaaende Glimmerskifer pleie de kongsbergske Gange at være ædlest. Hausmann?) Om man end ikke, som man ellers troede, som almindelig ingen Undtagelse lidende Lov for disse Ertsberge kan antage, at de ædle Gange blot ere ædle, hvor de gjennemskjære Fahlbaand, og i de øvrige kun føre «Gangart», saa er dog saameget vist, at Gangene inden Fahlbaandene have den største /Edelhed, og at de overalt indenfor disses Grændser hyppigere vise sig ædle end udenfor. Keilhau (Kongsberg Ertsfelt og Sølvgange) S. 95. Sølvets Forekomst er bundet til de Steder, hvor Gang og Fahlbaaand krydse hinanden; dette forholder sig visselig saaledes, og man kan med fuld Sikkerhed antage, at det i de Kongsbergske Fjelde vilde være forgjæves, at søge efter det ædle Metal paa andre Punkter. Daubrée?. Rigdommen i Gangene afhænger, — som - man for lang Tid siden har iagttaget —, af Sidestenen, som de sætte igjennem. Blot indenfor Fahlbaandene ere de sølvrige, saasnart de — — — —. Durocher*. Det metalliske Mineral findes i Rege- len blot i liden Mengde, ofte mindre end !/ıo. * De sølvførende Gange blive sterile, strax de naar de kis- frie Berglag. °) Gruberne — de afbyggede Dele af Gangene — ligge selvfølgelig indenfor Fahlbaandenes Yder- flader; ikke destomindre maa jeg bemærke, at Aarerne al- anger Le (Sp 654 BLG SBN GR 0 95 9 OG ‘) L @ Sh BB. 4 — Archiv for Math. og Natury. B. XXII. Nr. 2. Trykt den 8de Mai 1900. 50 Harald Hansteen. mindeligvis ikke ere afbyggede efter hele Fahlbaandenes Bredde. Langberg". Jo, rigere Baandene har været paa Svovlmetaller, desto hyppigere viste i Regelen Sølvmængden sig i de disse oversættende Gange; dog er herved at mærke, at hvor Kobberkisen i nogen større Masse har konsentreret sig, have Gangene været mindre sølvholdige. Det bliver altsaa Svovljernet, som fortjener al Opmærksomhed. Kjerulf og Dahll?). Der kan ikke paavises noget bestemt Kvantitetsforhold mellem Kismængden i Fahlbaan- dene og Gangenes Sølv. Paafaldende er det, at der i Haand- stykker af Baand fra Thorbjønsorten findes mange aldeles kisfrie fra Steder i Orten, hvor den har været mest sølv- førende. Kjerulf?) Hvad Erfaring derimod med Bestemthed har lært os, det er, at Gangfladerne ere sølvførende, saa hist saa her, indenfor saadanne Zoner, som Fahlbaandene aftegne paa Overfladen. *) Der vides hidtil ingen mineralogisk Karakter, som bliver at angive som betegnende for de ædle Baand eller Ertsbaand paa den ene eller for de ufyndige eller døve Baand paa den anden Side (alt indenfor Hoved- fahlbaandet). Hjortdahls). Efter de paa Kongsberg gjennem lange Tider herskende Theorier om Ertsbaand, har man tænkt sig et Kvartsbaand strygende langs Underberget fra N. til S. og Guldholdigheden knyttet til dette Baands Krydsning med Gangene; men da maatte jo alle Underbergets Gruber have været guldholdige. 1) L ce. S. 110. ?) Kongsberg Ertsdistr. S.203. *) og 4) Kommiss. af 1865, S. 28 og 29. *) Om Underberget ved Kongsberg S. 41. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. Dill Om Gangenes Mægtighed i Forhold til deres Sølvrigdom. Deichmann (l. e. S. 107). En almindelig Erfaren- hed lærer, at der i de tynde kleinlige Ganger findes næsten altid rigere Ertser end i de mægtige. Direktør O. Henckel!) Ofte bliver Gangene uhol- dige, fordi de erholde en for stor Mægtighed, der ei staar i Forhold til Baandenes Kraft. Hausmann?) Ofte har en Gang en meget ringe Mægtighed, der hvor den fører Erts, og udvider sig paa andre Steder, hvor der blot findes Gangart. °) Gangene altsaa, der, hvor de gjennemsætte Fahlbaandene, fore ædel Erts og derunder have ubetydelig Mægtighed, blive meget ofte pludselig uædle, føre kun saakaldt Gangart og blive mæg- tigere, saasnart de træde ind i reen Glimmerskifer eller Homblendeskifer. Om Gangkrydsene. Keilhau*). Saaledes har det saa ofte indtruffet, at naar tvende Gange kom sammen, viste Foreningspunktet sig som et fortrinligt Anbrud, saa man har Grund til at haabe det bedste om saadanne Punkter. Daubrée*). Naar to Gange støde sammen, bliver Rigdommen større. Durocher*. Forovrigt er det metalliske Indhold her som i andre Lande, hvor Gruber drives, i Alminde- lighed rigest, hvor flere Gange mødes. Langberg”. Med Hensyn paa Sætningen om, at Krydsningen af 2 Gange er fortrinlige Forhaabningspunkter, 1) Langberg 1. ce. S. 162. % og *) 1. e. S 15 og 16. *) Kongs- berg Ertsfelt S. 101 Noten. 5) 1. e. 8. 46. %)1.c. 8.390. 7) I. c. S. 122. 52 Harald Hansteen. bemerkes, at man har hyppigere Erfaringer paa det mod- satte Tilfeelde. 1) Det er mig paafaldende, at jeg i den Masse Befaringer, jeg har gjennemgaaet, næsten ikke har stødt paa et bestemt Faktum, hvor der opgives, at oversættende Gange eller tilfaldende Gange har forøget Sølvindholdet. Correllate Gange. Keilhau*. «Et saare mærkeligt Forhold vise i dette Øieblik Kongens Grubes søndre Gang og Armengrubes Hovedgang, medens den første er saa udmærket sølvrig, fører den anden, som ligger i samme Dyb og samme Baand, saagodtsom intet Sølv. Ovenfor Langorten derimod synes det som Kongens Grubes Gang længe var den fattigere, medens Drifterne i Armengrube vise, at man da her har fundet Sølv. Vare tilstrækkelige Optegnelser og Karter over de gamle Gruber forhaanden, saa vilde man kanske være i Besiddelse af flere Exempler paa et saadant Vexel- spil af tæt ved hinanden løbende Gange, i hvilket det synes, at de ligesom skiftevis mellem sig indbyrdes ere rige og fattige. Daubrée*. Bergmendene paastaar, at naar en Gang fører meget Sølv i en Gren, er den fattig i den anden i samme Fahlbaand. | Durocher*. Man har iagttaget, at hvor en Gang er meget rig, ere de tilsvarende Dele af nærliggende Gange almindeligvis meget fattige. Langberg®), Denne Sætning om en Vexlen af Erts- indholdet i to tæt ved hinanden liggende, saa at sige correl- late Gange, er nu bleven et Axiom og gjentages af den 1) 1. c. S. 128. ? (Kongsberg Ertsdistrikt S. 101 Noten. 5) 1. e. 8.46. *) L c..8. 390. 5) L c. 8. 146 og 159. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 53 sidste Commission. Denne Erfaring er ganske ny og aldeles ukjendt for de ældre Bergmænd. Det staar imidlertid ikke til at nægte, at saadan Vexlen nu to Gange har fundet Sted mellem Armengrube og Kongens Grube. Th. Kjerulf udtaler i «om T.hjems Stifts Geologi» [Mg. f.N.». Bind 21, H. 12 1875] angaaende Kisene i dette Felt — paa lignende Maade som han sammen med T. Dahl — i om Kgbg.’s Ertsfelt» 1860 — udtalte sig om Fahlbaandene ved Kongsberg; han siger nemlig med Bestemthed, at Kisen, som impregnerer visse Strog af disse Skifere, følge Eruptionerne, at der er direkte Forbindelse mellem Eruption og Kisimpregnation, som ikke følger Skifernes Strøg, men gjennemsætte disse uden Hensyn til Alder og geologisk Horisont, — at de ikke ere Leier og ikke kunne kaldes Gange; han kalder dem Ertsaarer; imidlertid nævner han ikke Fahlbaand. Om Gangenes Struktur, Mægtighed, Udstrekmng og Rum- forhold i Almindelighed. Direktør Henckel") I Hornblendeskifer er Gangene skarpest begrændsede, i Talkskifer, som dog sjelden fore- kommer, ere de derimod mest blandede med Sidestenen. Hausmann”). Fore kun Gangart, blir mægtigere, saasnart de træde ind i reen Glimmerskifer eller Horn- blendeskifer. Daubrée3), Saasnart Gangene træde udenfor Fahl- baandene, vise de sig opfyldte med stenet Gangart. Fast overalt gaar Gangene efterhaanden over i de omgivende Bergarter, som undertiden føre Sølv indtil 2 Meter fra D Lenelere |. 6 8 184 he Sh Gy SL 6 ZZ! 54 Harald Hansteen. Gangen. Begrændsningslinien er skarpere i Hornblende end i Talkskifer. 1) Gangenes Længde, som er afhængig af Fahl- baandenes Mægtighed, der vexle mellem 40—200 Meter, overskride sjelden 70—80 Meter. ?) Fyldningen i Kongs- berggangene maa efter al Sandsynlighed have fundet Sted i en Periode, kort efter at Gneisen blev fast. Derfra skriver sig vel de talrige Udvidelser (i Sammenligning med de store Gange) og deres intime Forbindelse med Sidestenen. Duroceher*. Kongsbergegnen indeslutter en umaa- delig Mengde Gange. De kunne ikke ganske sammenlignes med regelmæssige Gange, det er i Virkeligheden ikke sam- menhængende retliniede Spalter, der strækker sig langt, men Sprækker (Ridser), hvis Mægtighed almindeligvis ikke overskrider nogle Centimeter. De have liden Udstrækning i Længden, men der findes almindelig flere nærliggende Sprækker; og nær ved det Sted, hvor den ene ophører, be- gynder den anden, paa saadan Maade, at det Hele danner et Drag eller en retliniet Rækkefølge, og optræder næsten som en almindelig Gang (comme un filon simple). Langberg*. Gangene selv udvide sig og sammen- trykkes hyppigere, ofte fordele de sig i Drummer, og samle sig atter; i sidste Tilfælde indeslutte de større eller mindre Partier af Baandene, og Gangen siges da at være «stenig». Mejdell». I Gangene, især de mindre mægtige, er Bestanddelene anordnede lagvis parallelle Sidevæggene. Der findes i Gangene aabne Druserum besatte med Kalkspath, Flusspath, Kvarts o. s. v. Andresen, som beskriver «Skiferspathgange» og «Sølvførende Gange» hver for sig, udtaler om Skifer- Niog 2) Lie 5.46 AR Sl. ce. 8, 389. OS, Promo _ Dannelsesmaaden af Kongsberg Sølvgange S. 200. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 55 spathgangene: !) De ere 1, undertiden 2, ja endog 4 Fod mægtige; ') af en mere sammenhiengende constant Mægtighed, der i det Hele er større end ved de sølvførende; de splittes vistnok ved Forgreninger ligesom disse, men de have ikke de mange Sidespring ind i Sidestenen, som i denne fortabe sig i Nærheden af Gangene. *) Skiferspathgangene have ofte et ringere Fald 45° og derunder. *) Skiferspath- gangene have hyppigere Druserum, holde ofte Kise, forvittre let, hele Gangmassen er løs, smuldrer og taber sin Sammen- hæng. De sølvførende Ganges Mægtighed*) er forholdsvis liden og varierende; ” 2—6 Tommer overskrides sjelden; 6) Gangmassens almindelige Struktur er masseformig og krystallinsk kornig, fast og tæt; Sammenhængen med Side- stenen stærk og ofte mindre let at afbryde end Sidestenens egen Masse. Sidestenen er ofte i flere Tommers Afstand impregneret med Kalk og bruser med Syrer. De mægtigere Partier eller Afdelinger af Gangspalterne forenes ved en eller nogle Spalter af en ganske ringe, nemlig nogle faa eller en eneste Linies Mægtighed (Gangen fordrummer sig); stykkevis har man ogsaa lukkede Spalter, der ikke have givet Rum for nogen Gangmasse (tørre Drummer). Gangene splittes ad i Grene, som enten forenes eller vedblive at gaa hver sin Retning. Ved Vinoren er de derhos ledsagede af uregelmæssige tynde Sidespring, som sætte ind i Sidestenen til 1 Favns Afstand og derover fra den egentlige Gang og fortabe sig der. Dette synes fornemmelig at være Tilfælde, hvor Gangene er mægtige og rige paa Sølv. ”) og 2) Gangform ved Kebe. 8. 5 og 11. ) 1. ce. 8.12. 4), 4), 5) og 5) 1. c. S. 14—9—10—13. 56 Harald Hansteen. Om Gangknipper, Gangenes Udstrekning udenfor Fallbaan- dene samt om visse særegne ved Gangene iagttagne Rum- forhold. Deichmann (Efterretning om Kebg. S. V. S. 167). Disse Faller have et vidtløftigt Strøg, saaledes at 20—30 Gruber er anlagte paa de oversættende Gange. Dette har foranlediget, at nogle kalde disse Fallbaand Hovedgange og Gangene alene oversættende Drummer. Durocher (Voyages en Scand. S. 390). De rigeste Gruber ligger paa Centralbaandet; umiddelbart til Øst for dette er det andet, som hyppig er gjennemsat med de samme Gange; de er sterile i Mellemrummet, men blive rige paanyt, idet de naar den anden Stribe. Commissionen af 1865 sammenholder S. 37 Uslers Fahlbaandrids af 1789, hvorpaa de i Dagen iagttagne Gange er angivne, med Kart over Christianstoll mod N. til Gottes H. i d. N. af 1865, hvorpaa de med Stollen over- farede 251 Gange og Drummer er angivne, og uddrager deraf følgende Slutninger: 1° Gangene have constant sydligt Fald med Undtagelse af 1 eller 2 af 251. 2° Gangene fortsætter i stort Dyb, saaledes at man ikke alene kan finde fast hver enkelt i Dagen kjendt eller op- skjerpet Gang igjen i Stollen, men man finder dem ogsaa nogenlunde i de samme indbyrdes Afstande. 3° Dernæst er det iøinefaldende, at Gangene og Drum- merne samler sig paa visse Steder ligesom i Knipper til bestemte Ganggrupper, og 1 saadanne ligger de største og bedste Gruber, nemlig Gabe og Gnade Gottes; Justits, Armen og Kongens Grube, Gottes Hilfe i d. N. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 57 Hjortdahl (om Underberget S. 38 og 39) bemærker, at Profilet af Underbergets Gruber viser, at disse Gruber er beliggende paa Knipper af Gange aldeles paa samme Maade, som Commissionen af 1865 har paavist angaaende Overbergets Gruber, kun at Underbergets Gang-Grupper fremtræder med større Tydelighed. Han bemerker, at medens kun de 2 af de 251 Gange og Drummer, som er angivne paa Christianstollkartet af 1865, falder mod Nord og alle de øvrige mod Syd, — falder af de paa Underbergsprofilet angivne 160 Gange de 75 mod Syd og 85 mod Nord. Han slutter heraf: Disse lagttagelser gjør det usand- synligt, at Gangene sætter over fra det ene Fahlbaand til det andet, som man ofte har antaget fra Overberget til Underberget. ©. F. Andresen (1. e. S. 9). De solvforende Ganges Mægtighed kan efter Faldretningen holde sig nogenlunde stadig gjennem forholdsvis store Høider, men især efter Strogretningen indknibes den meget snart. De saaledes efter Faldretningen udstrakte mægtigere Partier eller Afde- linger af Spalterne forenes ved en eller nogle Spalter af en ganske ringe, nemlig nogle faa eller en eneste Linies Mæg- tighed (Gangen fordrummer sig). Stykkevis har man ogsaa lukkede Spalter, der ikke have givet Rum for nogen Gang- masse (tørre Drummer). Det er almindelig, at Spalterne, som ved Gange i Almindelighed finder Sted, baade efter Faldet og Strøget splittes ad i Grene, som enten forenes eller vedbliver at gaa hver sin Retning; ved Vinoren er de derhos ledsagede af uregelmæssige og tynde Sidespring, som sætter ind i Sidestenen til I Favns Afstand og derover fra den egentlige Gang og fortaber sig der, og dette synes 58 Harald Hansteen. fornemmelig at være Tilfælde, hvor Gangene er mægtige og rige paa Sølv. S. 11. Det er ikke sandsynligt, at de sølvførende Gange sætter langt udenfor Fahlbaandzonerne; selv indenfor disse vil det ofte være umuligt med Bestemthed at paavise, at Gange, som efter sin Beliggenhed skulde høre sammen, ogsaa virkelig tilhøre samme Gangspalte. S. 12. — — maa ansees for tvivlsomt, om de enkelte Gange, som stryger over fra det ene Fahlbaand til det andet, er at henføre til den ældre eller sølvførende Gangformation. Om Gangfyldningen og Gangmineralierne, «gode og slette Tegn à Gangene», fornemmelig efter ældre lagttagelser. Megen Kvarts!) i Gangen ansees for et slet Tegn, man siger da paa Kongsberg, at Gangen er kvartsig; ja hvor Kvartsen ei er adskilt for sig partivis, kaldes Bergarten Hornsteen, og disse saakaldte Hornsteensgange anføres ei alene selv som uholdige, men deres Nærhed ved en sølv- holdig Gang ansees for at have skadelig Indflydelse paa Sølvmængden i denne. Jfr. Generalbefaring af 15/10 1725 og %ı 1731. I Befaring*) af 19de September 1764 anføres: «Bly- glands og bruun Blende i Gangene ere just Kjendemerker, som den daglige Erfaring her ved Solvverket, har bekreeftet at være de sikkreste Anvisninger paa Sølvet». At den brune Blende?), hvor den optræder i Gangene, altid har været anseet som det sikkreste Tegn paa, at man havde Sølv i Vente, dette udhæves saa hyppig til forskjellige Tider, næsten i alle Befaringer, at det vilde være tidsspil- dende at citere samme. 1) Langberg 1. c. S. 149. * Langberg 1. c. S. 111 og 115. Sølvforekomster i Kongsbergfjeldet. 59 1) Svovlkisen derimod ansees for et slet Tegn; dele + 5 | Polyom. ehe Y. Sieben Gann + 6 | Lycaena argyrognomon Bersstr. == a 7 | L. eumedon Esp. ar Sr 8 | L. pheretes Hb. : : ae 9 | L. optilete Kn. v. Pen: a = 10 | L. icarus Rott. å å = + 11 | Arg. selene Schiff. SF 12 | A. euphrosyne L.. . Ar +. 13 | A. aphirape Hb. v. ossianus mabe > 14 | A. pales Schiff. + 15 | A. thore Hb. =; 16 | A. aglaja L. . == + 17 | Erebia lappona E. a. 18 | E. ligea L. + 19 | Pararge maera L.. IE + 20 | Syr. andromedae W.. + 21 | Cart. palaemon Pall. + Sphinges. 22 | Zygaena exulans Hch. . + Bombyces. 23 | Nemeophila plantaginis L. + 24 | Hepialus hecta L.. + 25 | H. fusconebulosus D. G. + 26 | Psyche opacella H. S. : = 27 | Plat. lacertinaria L. v. scincula Hb. + 28 | Cymatophora duplaris L. . + Noctuae. 39 | Agrotis hyperborea Zett. . ain 30 | A. festiva Hb. v. conflua Tr. + Geometrae. 31 | Geometra papilionaria L. (?). + 32 | Jodis lactearia L. . 5 “HAN + 33-| Acidalia fumata Steph. . —- 34 | Selenia bilunaria Esp. . + 35 | Epione vespertaria Thunb. + / Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 1 ©) vo Klovi- Arternes navne. ad; Å dalen. moen. 36 | Abraxas marginata L. . Ar ar 37 | Pygmaena fusca Thunb. + 38 | Gnophos sordaria Thunb. + + 39 | Halia brunneata Thunb. aR 40 | Ematurga atomaria L. . SF IF 41 | Anaitis paludata Thunb. = 42 | Lygris testata L. . se 43 | L. populata L. . 44 | Cidaria adaequata Borkh. . + + 45 | ©. minorata Tr. +- — 46 | C. alchemillata L. + 47 | C. affinitata Steph. ae + 48 | C. hastata L. ; + + 49 | C. subhastata Nolck. + — 50 | C. tristata L. + 51 | ©. lugubrata Staud. . Br + 52 | C. sociata Borkh. . u 53 | ©. ferrugata Cl. + a 54 | ©. unidentaria Hw. —- 55 | C. incursata Hb. + + 56 | C. munitata Hb. + + 57 | C. designata Rott. + 58 | C. montanata Borkh. + == 59 10: Glace IE CNE eee oS 60 | Eupithecia hyperboreata Staud. + 61 | E. satyrata Hb. + ain 62 | E. castigata Hb. + —- 63 | E. indigata Hb. + 64 | E. conterminata Z. a Pyratidina. 65 | Scoparia sudetica L. . + 66 | S. gracilalis Dbld.. + 67 | Botys funebris Stroem.. + == 68 | B. decrepitalis F. R. . + + 69 | B. lutealis Hb. . = 70 | B. prunalis Schiff. SIF 71 | C. pratellus Cl. + 72 | C. dumetellus Hb. + 73 | C. hortuellus Hb. . + + 14 Embr. Strand. pee Klovi- Arternes navne. dalen. moen. 74 | C. myellus Hb. se | + 75 | C. margaritellus Hb.. + 76 ! ©. furcatellus Zett. + 77 | C. maculalis Zett. + 78 | C. biarmicus Testr. + 79 | Pempelia fusca Hw. . + 80 | Catastia marginea Schiff. v. Ameleihätk, ET -- Tortricina. 81 | Tortrix Forsterana Fabr. I 82 | T. rusticana Tr. å FRE + 83 | Lophoderus ministranus L. == + 84 | Amphysa rubicundana H. S. FF 85 | Ablabia osseana Sc. Ar 86 | Cochylis Deutschiana Zett. Ar 87 | C. dubitana Hb. sae ir 88 | Coccyx vulneratana Zett. . Str 89 | Penthina turfosana H. $. . =F 90 | P. sauciana Hb. == + 91 | P. capreana Hb. IF 92 | P. sororculana Zett. . Goo +- 93 | P. dimidiana Sod. . ; + 94 | Euchromia mygindana Schiff. SN = 95 | Sericoris Schulziana Fabr. + 96 | S. Schafferana H. S. . + 97 | S. sudetana Schiff. + 98 | S. nebulosana Zett. + + 99 | S. rivulana Scop. + 100 | S. lucivagana Z. + 101 | S. bipunctana Fabr. . + 102 | S. urticana Hb. + 103 | $. lacunana Schiff. 104 | Phoxopteryx unguicella L. + 105 | Ph. uncana Hb. 2 — 106 | Anchyloptera myrtillana Tr. Å + SF 107 | Paedisca sublimana H. S. —+- 108 | P. tetraquetrana Hw. + == 109 | P. cirsiana Z. + 110 | P. campoliliana Schiff. . oP + 111 | P. tedella Cl. 2e IF Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 15 Hatfjeld-| Klovi- Arternes navne. dalen. moen. 112 | Paedisca nisella CI. “+ 113 | P. Penkleriana Schiff. + + 114 | P. aspidiscana Hb. 5 + + 115 | P. Gyllenhaliana Thunb. += 116 | P. quadrana Hb. . a + 117 | P. ericetana H. S. + Tineina. 118 | Talaeporia borealis Wk. t 119 | Scardia tessulatella Z. . + 120 | Blabophanes rusticella Hb. + + 121 | Tinea cloacella Hw. + 122 | Lampronia praelatella Schiff. + + 123 | Incurvaria rupella Schiff. . ONE = 124 | I. vetulella Zett. 6 + 125 | Nemophora Pauzerella Hb. HAHA + 126 | Swommerdamia griseocapitella Stt. + Ze 127 | S. conspercella Tgstr. ak 128 | Argyresthia pygmaeella Hb. . +- 129 | A. illuminatella F. R. + 130 | Plutella cruciferarum Z. + 131 | Cerostoma parenthesella L. . + 132 | Gelechia continuella L. PEER. + -135 | G. virgella Thunb. == 134 | G. viduella Fabr. . , air 135 | G. diffinis Hw.. + 136 | G. velocella Dup. + + 137 | G. infernalis H. S. ole: aL 138 | G. galbanella Z. — 139 | G. Stangei Her. + 140 | Lita leucomelanella Z. . ny Rene + 141 | TW.yatriplieella FR. . aL 142 | Teleia Mouffetella Tr. Nr + 143 | T. notatella Hb. + 144 | Pleurota bicostella Cl. . = ae 145 | Oecophora similella Hb. + 146 | Oe. stipella L. à + ae 147 | Coleophora therinella Te Å + 148 | Laverna idaei Z. als 16 Embr. Strand. Hatfjeld-| Klovi- Arternes navne. dalen. moen. 1492 "Rlachistaysps en: ST AE + 150 | Lithocalletis iünionella 2. Gje ea PCB + 1514 MNepticula arsentipedela ZINE EE + Mieropterygina. 152 | Micropteryx aureatella Sc. + + Pterophorina. 153 | Platyptilia gonodactyla Schiff. . . . . . + 154 | P. tesseradactyla L. SE RE EE PAR ER oc +- 155 | P. Zetterstedtii Z. . . ACTEURS —- 156 | Amblyptilia edle Hb. BEN + + 157 | A. cosmodactyla Hb. Spies + 158 Oedematophorus Rogenhoferi Man PME AE à + 159 Leioptilus osteodactylus Z. Te ; + 1600 PE AE para AC LUS RE EEE EEE + Rhopatocera. 1. Preris brassicae L. Var vistnok meget sjelden paa de av mig undersogte lokaliteter i Nordland, da kun et eneste eksemplar fangedes. Dette er meget stort (vingeekspansion 70 mm), men avviger paa ingen maade fra eksemplarer sydfra Hatfjeld- dalen 29./7. 2. P. napi L. c. var. bryomae 0. Observeredes jevnlig i Hatfjelddalen, ved Røs- vandet og Klovimoen i tiden mellem 30./6. og 29./7.; likesaa fangedes den i Sande 29./5. — Varieteten haves kun fra Klovimoen, men forekommer vistnok likesaavel i Hattjelddalen. — Mit mindste individ (en bryoniae) maaler 33 mm, det storste 46 mm. Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 17 9 SR rapael Toges ved Bygdø 9./5. 4. Anthocharis cardamines L. Som foregaaende art. 5. Leucophasia sinapis L. Fangedes i Sande 29./5. og ved Bygdø 9./5. 6. Colas palaeno L. Toges paa Sletfjeldet (Susendalen) 26./7., i Hat - fjelddalen 27./8. og ved Klovimoen 29./8. — Stor- relsen varierer mellem 47 og 57 mm., hvilket sidste tal og- saa opgives av Wallengren!) som maximum for denne art, hvorimod andre forfattere opgir mindre (Aurwillius?) 50, Schoyen®) 54, V. Ström*) 52, Berge?) 54 etc.). 7. Rhodocera rhammi L. Haves fra Kongsberg 17./5. og Bygdø 9./5. 8. Thecla rubi L. Gliser ved Kongsberg 17./5.,i Botne 26./5., Ødemark 5./6. og ved Klovimoen 30./6. 9. Polyommatus hippothoé L. var. Stieberi Gerh. Fangedes paa Sletfjeldet (Susendalen) 26./7., ved Svenskvold (Susendalen) 24./7., i Hatfjelddalen 1) Wallengren: Skandinaviens dagfjårilar. Malmø 1853. 2) Aurivillius: Nordens fjärilar. Stockh. 1888—91. 3) Schöyen: Oversigt over de i Norges arktiske region hidtil fundne lepidoptera. [«Archiv f. math. og nat.» 5. B. 2. H.] 4) Ström: Danmarks større sommerfugle. Kjøbenhavn 1891. 3) Berge: Schmetterlingsbuch. 5te Aufl. Herausg. v. Dr. Steudel. 2 — Archiv for Math. og Naturv. B. XXII. Nr. 5. Trykt den 9de Mai 1900. 8 Embr. Strand. 19/7. og i Skarmodalen 8/8. Overalt kun et eller et par eksemplarer. 10. Lycaena argyrognomon Bergstr. Serdeles hyppig overalt 1 Hatfjelddalen og ved Klovimoen, saavel nede i dalbunden (f. eks. ved Hat- fjelddalen skydsstasjon) som oppe paa fjeldene (f. eks. Sand- skarfjeldet). Paa sine steder fløi den i mængdevis, paa andre observeredes kun enkelte individer. — Efter de fangede ekspl. at dømme var hannernes antal mer end dobbelt saa stort som hunnernes, idet jeg av de første havde 36, av de sidste kun 16 ekspl. — Flyvetiden er, som Sparre Schneider!) bemerker, lang; de første eksemplarer toges 19./7. i Hat- fjelddalen og endnu under min tilbagereise toges ved Klovimoen 29.8. flere temmelig pene individer. — Skjønt arten jo hører til de heliophile lepidoptera, paatraf jeg den dog hyppig flyvende selv i overskyet veir, men livlig blev den dog først, naar solen tittid frem igjen. I almindelighed er jo de paa høifjeldene levende rhopalocera, saaledes som allerede Mengelbir ?) iagttog i Alperne, i ganske overordent- lig grad avhængige av solskinnet, saa de i samme gieblik som solen gjemmer sig, daler ned paa blomsterne, hvorfra de udenvidere kan opsamles. Et individ fra Skarmodaleu udmerker sig ved at ocel- punkterne paa forvingerne er sterkt udtrukne i længden, saa at de fire inderste smelter sammen med det gule baands indre begrænsende pletter. Ogsaa paa bagvingerne er ocellerne forlængede til kileformede pletter, der vender spidsen indad 1) Sparre Schneider: Tromsø Lepidopterfauna |«Tromsø museums aarshefter». 15.1. 2) Mengelbir: Reiseskizzen aus den Alpen [«Stettiner ent. Zeitung». 1861. EE EN EEE u nn en | Lepidopterologiske undersggelser, særligt i Nordlands amt. 19 mod diskpletten; ogsaa det gule baands indre begrænsende pletter er forlængede indad og særdeles store og tydelige. Den hvide ring om ocellerne er neppe synlig. Grundfarven er sterkt brunagtig. — Lignende aberrationer beskrives av Sparre Schneider). 11. L. eumedon Esp. Av denne sjeldne art, der hidtil ikke var funden nordenfor Romsdalen, haves 9 ekspl., saa den synes at fore- komme forholdsvis hyppig i Hatfjelddalen og ved Klovimoen. Dens flyvetid er meget lang; det første eksemplar toges i Hatfjelddalen 6./7., de sidste (rigtignok sterkt fløine, et temmelig friskt) ved Klovimoen 29./8. Dette synes at være en ekseptionel sen flyvetid; Schöyen har fundet den i Gudbrandsdalen *) i juni og i Valdalen*) 7de juli, ligesom ogsaa Siebke*) angir juni som flyvetid. Størrelsen varierer mellem 25 og 28 mm. 12. L. argiolus L. Et par eksemplarer toges ved Kongsberg 17./5. 13. L. pheretes Hb. Et eneste eksemplar af denne sjeldne art toges i Skarmodalen 8./8. Ellers er den runden i Søndre Trond- hjems amt, paa Dovre og Hemsedalsfjeldet (Schöyen og Szebke) likesom jeg har paavist den fra øvre Hallingdal). Dele: 2) Schöyen: Bidrag til Gudbrandsdalens og Dovrefjelds insekt- fauna. [«Nyt. mag. for naturv.» XXIV.] 3) Schöyen: Lepidopterologiske undersøgelser i Romsdal 1880 Hbid. XX VII] *) Siebke: Enumeratio ins. norveg. III. >) Strand: Bidrag til Hallingdals og Lyngørs insektfauna. [ «Nyt mag. for naturvidenskaberne». 1899.] 20 Embr. Strand. 14. L. optilete Knoch v. cyparissus HV. Et par individer fra Sletfjeldet 26./7. og et fra Skarmodalen 8./8. 15. L. icarus Rott. e. ab. 2carinus Scriba. Hovedformen haves fra Hatfjelddalen 19./7., Klo- vimoen 29./8. og Sandnessjøen 31./8. Ekspl. fra de to sidstnævnte steder var sterkt avfløine. Det største ekspl. maaler 35 mm. — Aberrationen toges ved Klovimoen4/7. Skulde det være mere end et tilfælde, at den er funden flyvende tidligere end hovedformen ? 16. Argynnıs selene Schiff. c. ab. flavopunctata n. Overmaade hyppig i Hatfjelddalen saavel nede i dalen som temmelig høit oppaa fjeldene (f. eks. paa Slet- fjeldet og Lillevardhøgda i Susendalen). De første individer fangedes i ganske frisk tilstand den 7de juli og endnu ved min avreise fra Hatfjelddalen toges (27./8.) flere eksemplarer, der dog da rigtignok for det meste var sterkt avfloine. Av aberrante former haves et eksemplar fra Dalen (15./7.), der udmerker sig ved, at midtpunktet i den rødbrune flek i bagvingernes diskfelt ikke er sort, men gult, omtrent av samme farve som midtbaaudet, men uden sølvglans, i midten med bitte smaa sorte og rødgule prikker (ab. flavopunctata n.). Av 65 udmaalte eksemplarer havde et en vingeekspansion av 34, 10 av 35, 1% av 36, 15 av 37, 9 av 33) avs av 40 og 1 av 41 mm. Det halvt arktiske præg, som Hatfjelddalens lepidopterfauna bærer, viser sig ogsaa av de anførte tal, idet størrelsen er noget betydeligere end hos ægte arktiske eksemplarer av denne art, hvor den if, Sparre Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 21 Schneider ') varierer mellem 30 og 39 mm., og noget mindre end hos udprægede eksemplarer sydfra, der if. Wallengren?) maaler op til 43 mm. 17. A. euphrosyne L. c. var. fingal Herbst. Er ved siden av Årg. selene Hatfjelddalens almindeligste rhopalocer og flyver saavidt jeg har kunnet iagttage paa de samme lokaliteter som denne. Derimod falder flyvetiden lidt tidligere, saaledes fangedes den allerede ved Klovimoen (30./6.), mens intet eksemplar haves, som er tat senere end 29de juli, saa dens flyvetid skulde altsaa falde omtr. en maaned tidligere end selene's. Dette stemmer jo forresten med observationer fra andre kanter av vort land saavelsom fra Tyskland. At denne art altid optræder i kun en generation aarlig er vel ikke saa ganske sikkert som Aurwillius og Sparre Schneider synes at antage. Wallengren omtaler to genera- tioner, ligesaa Æ. Reuter (if. Sp. Schn.) fra Finland og av tyske forfattere, som vil ha iagtat to generationer kan nævnes Ochsenheimer 3), Herrich-Schiiffer 4), v. Prittwitz?) og Krieg- hoff ®), mens rigtignok andre, nyere forfattere (som Schmid"), Rössler 3) o. a.) kun kjender en generation. Det rimeligste Dele: 2) 1. & 3) Ochsenheimer: Die Schmetterlinge von Europa. I. 4) Herrich-Schäffer: Syst. Bearb. d. eur. Schmetterlinge. I. 5) vw, Prittwitz: Die Generationen und die Winterformen der in Schlesien beobachteten Falter. [«Stettin. ent. Zeitung» 1861.] 6) Krieghoff: Die Gross-Schmetterlinge Thüringens. Jena 1884. 7) Schmid: Die Lepidopterenfauna der Regensburger Umgegend [«Korrespondenz-Blatt d. natur. Vereines in Regensburg» 1885]. s) Rössler: Verzeichniss der Schmetterlinge des Herzogthums Nassau. [«Jahrbücher des Nassauischen Vereins für Naturkunde» 11864—66.] DDE Embr. Strand. er vel da, at arten i særlig gunstige aar kan ha to gene- rationer, men ialmindelighed kun har en. Skjønt mange av mine eksemplarer vistnok maa hen- føres til v. fingal, forekom denne dog ikke udpræget og al- tid sammen med hovedformen. Hvad størrelsen angaar, hører de alle nærmest til hovedformen, idet av 51 udmaalte indi- vider har 3 en vingeekspansjon av 38, 5 av 39, 10 av 40, 17 av 41, 9 av 42, 5 av 43 og 2 av 44 mm. 18. A. aphirape Hb. var. ossianus Herbst. Ay denne art, der tidligere ikke er antegnet fra Nord- land, toges 2 eksemplarer paa Pantdalsfjeldet i Susen- dalen 23./7., det ene in en temmelig forreven tilstand og begge noget avfloine. Ex. 39 mm. 19. A. pales Schiff. c. var. arsilache Esp., var. lapponica Staud. et var. wis Hb. Av hovedformen haves kun 3 stykker, hvorav de to toges ved Dalen (Hatfj.) 14./7. og det tredje i Hatfjeld- dalen 19/7. — Av var. lapponıca Staud. haves 11 st. fangede mellem 9de og 29de juli dels tilfjelds, dels nede i dalbunden. Størrelse 39—42 mm. — Av var. arsilache Esp. fandtes kun to stykker (Hatfj. 27./8. og Lillevardhøgda 26./7.). — Endelig haves 3—4 eksemplarer, som jeg maa holde for var. wis Hb. Størrelsen er hos alle ca. 44 mm.; det ene toges saa sent som 26./8. 20. A. thore Hb. c. var. borealis Staud. Av denne sjeldne art medbragtes ialt 21 stykker fra Hatfjelddalen, hvor den paa enge i eller i nærheden av skog fløi temmelig hyppigt; paa høiereliggende lokaliteter observeredes den aldrig. Dens flyvetid synes at være kort; Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 23 det første ekspl. toges ved Klovimoen 3./7, de sidste i slutningen av samme maaned, da tildels allerede noget avfloine. — De fleste tilhører var. borealis Staud., men 3 stykker stem- mer ganske med Ochsenheimer & Treitschkes beskrivelse av den i Alperne forekommende form, saa de maa nok regnes til artens forma principalis. Paa undersiden er der kun ubetydelige variationer i farven; de blaahvide streif er mer eller mindre tydelige, de brune pletter lysere eller mørkere etc. — Størrelsen varierer mellem 38 og 46 mm. 21. A. aglaja L. Er paatruffen paa alle de undersøgte steder i Nordland (Hatfjelddalen [med Susendalen og Skarmodalen|, Klo - vimoen og Sandnessjøen) men overalt kun enkelt- vis, Tidligst fandtes den 21. juli, senest 29. og 31. august i aldeles avfløine eksemplarer. — Tre av mine ekspl. maaler 60 mm. (Aurivillius!) angir 58 som maximum), mens det mindste kun er 52 mm. — Solvpletterne i spidsen av for- vingerne paa undersiden er ganske utydelige paa enkelte stykker, som forresten slet ikke er avfløine. 22. Erebia lappona Esp. Denne art fløi overalt paa fjeldene i Hatfjelddalen om end ingensteds særlig talrig. Desværre medtoges kun et ganske ubetydeligt materiale, saa lidet kan siges om dens udseende. De første ekspl. toges 9./7., det sidste 26./7.; stør- relsen varierer mellem 41 og 45 mm. — Det ene av mine stykker har bagvingernes underside næsten ensfarvet med kun svag antydning til tværlinjerne; det nærmer sig altsaa ab. pollux Esp. — Paa et andet er bagvingernes overside DIG DAS Embr. Strand. ganske sortbrun uden antydning til oceller, og tværbaandet paa forvingerne er opløst i 4 pletter, hvorav den inderste kun viser sig som en smal ring om ocelpunktet. 23. E. ligea L. Almindelig over hele Hatfjelddalen, men gaar neppe op paa tjeldene. De første ekspl. fandtes 19./7., men endnu under min tilbagereise kunde jeg fange den ved Sandnessjøen 31./8., men da rigtignok i ganske ubruge- lige eksemplarer. — Da jeg kun har et materiale paa 15 st. kan kun lidet siges om dens varieren. Kun hos tre av disse ekspl. mangler tredje ocel paa forvingernes overside. Ocel- lerne paa oversiden av bagvingerne er altid tydelige, men mangler for det meste pupillen, og det rødgule baand er i mange tilfælde indskrænket til smaa ringe om ocellerne. Paa bagvingernes underside er altid saavel ocellerne som den hvide linje foran disse tydelige. 24. Pararge maera L. Et eneste eksemplar toges og flere observeredes flyvende langs alfarveien ved Klovimoen 4.7. Den eri det ark- tiske Norge kun funden i Saltdalen av Schöyen *). 25. Syrichthus andromedae Wallgr. Av denne sjeldne art toges et eksemplar paa Pant- dalsfjeldet (Susendalen) 23./7. Den er tidligere hos os kun funden paa Dovre (Boheman) og i Finmarken (Schöyen). 1) Schöyen: Nye bidrag til kundskaben om det arktiske Norges lepidopterfauna |«Tromsø museums aarshefter». IV og V|. Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 25 26. S. malvae L. Fangedes i Botne 26./5., Sande 29./5. og Øde- mark 5./6. 27. Nisomades tages L. Toges i Botne og Ødemark. 28. Carterocephalus palaemon Pall. Av denne overordentlig sjeldne art, der her i landet for kun er fundet i Kolvereid 1875 av Collett, fangedes et ekspl. ved Klovimoen 1./7. I Sverige er den kun funden paa et par lokaliteter, i Finland kun i Karelen. Sphinges. 29. Zygaena exulans Hoch. c. var. vanadis Dalm. Synes ikke at være hyppig i Hatfjelddalen, da det kun lykkedes mig at bringe sammen 10 stykker, alle fra fjeldene iSusendalen. Derav tilhører de 7 var. vanadıs, som altsaa ser ud til at være den hyppigste form. Størrelsen varierer mellem 29 og 32 mm. Bompbyees. 30. Nemeophila plantaginis L. ab. hospita Schaf. Et unicum fra Sletfjeldet (Susendalen) 26./7. 31. Hepialus hecta L. Et unicum fra Skarmodalen 8./8. 26 Embr. Strand. 32. H. fusconebulosus D. G. Paa gaarden Dalen (Hatfj.) toges mellem 14. og 18. juli 6 eks. Det mindste eksemplar maaler 30, det største 46 mm. 33. Psyche opocella H. S. Et eksemplar av denne store rarietet toges ved Klovimoen 4/7. Den er i det nordlige Norge for kun fundet i Alten av Staudinger }). 34. Platypteryx lacertinaria L. v. scincula Hb. Et unicum fra Klovimoen 1./7. Hovedformen er i det nordlige Norge kun fundet i Saltdalen; varieteten er ny for faunaen. 35. Cymatophora duplaris L. Var temmelig hyppig i birkeskogene i omegnen ay Klo- vimoen. Størrelsen varierer mellem 29 og 30 mm. Noctuae. 36. Agrotis hyperborea Zett. Et enkelt eksemplar toges flyvende langs bredden av Susenelven ved Svenskvold om eftermiddagen 26./7. 37. A. festa Hb. v. conflua Tr. Unicum fra Pantdalslien 22./7. %) Staudinger: Reise nach Finmarken. I. Macrolepidoptera | «Stett. _ entom. Zeitung» 1861.] Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 27 Geometrae. 38. Geometra papilionaria L. (2) Ved Pantdalslien observeredes 23./7. en stor grøn sommerfugl uden at det lykkedes at fange den. Rimeligvis har det været denne art, der endog er funden saa langt nord som i Saltdalen. 39. Jodis lactearia L. Et unicum (97) fra Klovimoen 30.6. I Aurwallius’ «Nordens fjårilar» angives, at den ikke skal være tunden i Norge siden Ström’s!) dage. Schöyen?) anfører den dog senere ogsaa fra Akershus og Lister & Mandals amt. 40. Acidalia fumata Steph. Den eneste fra Nordland medbragte Acidalia-art, der dog til gjengjeld forekom temmelig hyppig saavel nede i dalen som i nogen høide (f. eks. paa Lillevardhogda), men gik dog ikke ovenfor skoggrænsen. De første ekspl. toges 12./7., de sidste 29./7., en paafaldende kort flyvetid; denne skal nemlig if. Schneider og Aurivillius vare fra juni—aug. Hannerne maaler fra 27—30 mm., hunnerne 25—27 mm. 41. Selema bilunarta Esp. To eksemplarer fra K] 0 vimoen (30./6. og 4./7.), hvor- av det ene er noget mindre og lysere farvet og turde saa- ledes maaske tilhøre v. juliaria Hw. Denne form skal ifølge Hering3) kun være 2. generation av arten, hvad der neppe 1) Ström: Beskrivelser over norske insekter. 1765—83. 2) Schöyen: Norges lepidopterfauna [Kristiania videnskabssel- skabs forhandl. 1893]. 3) Hering: Die Geometriden Pommerns [«Stettiner ent. Zei- tung» 1880]. as Embr. Strand. stemmer med dens forekomst ı Nordland, hvor der utvilsomt kun optræder en generation aarlig. — Eksemplarerne maaler 31 og 33 mm. 42. Epione vespertaria Thunb. Av denne sjeldne art fangedes 5 eksemplarer ved Klovimoen 29/8 Den syntes at vere temmelig hyppig sammesteds, da jeg samlede disse i lobet av 2—3 timer. Den fløi frivillig ved middagstid. Eksemplarerne er alle paa- faldende store: 27, 29, 29, 30 og 30 mm. (Aurwillius opgir 23—26 mm, Berge 24—28 mm) men har ellers ganske normalt udseende. — Arten var hidtil ikke funden norden- for Søndre Trondhjems amt. 43. Macaria notata L. Unicum fra Botne 26./5. 44. Rumia luteolata L. Et unicum fra Sande 29./5. Det er ualmindelig stort: 40 mm. 45. Abraxas marginata L. c. v. migrofasciata Schöyen et ab. naevaria Hb. et ab. conflua n. Ved Klovimoen vrimlede det av denne art, i Hat- fjelddalen var den sjeldnere. — Hovedformen var den almindeligste; efter de samlede ekspl. at dømme ca. 3 gange saa talrig som v. nigrofasciata. Til ab. naevaria kan kun et par av eksemplarerne henregnes, og selv disse er ikke ud- prægede naevaria, da der av det sorte baand over bag- vingerne viser sig spor i form av en liden plet eller en smal stribe saavel ved for- som inderkanten. Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 29 Mens paa alle de tre varieteter som Hiibner1) avbilder (Pollutaria, Naevaria og Marginaria, figg. 77, 79 og 80) de to sorte felter ved forkanten er tydelig adskilte, er det vist- nok temmelig hyppig saavel av forma pr. som av migro- fasciata at finde eksemplarer, hvor de flyder sammen. Dette er tilfældet med en av mine migrofaseiata og med 5 av forma pr. Sjeldnere er det derimod, at ogsaa forkantens midtflek og sømbaandet flyder sammen, saa vingerne om- gives av et sammenhængende sort baand. Dette er tilfældet med tre av mine eksemplarer. Hvis denne sidste avændring skulde fortjene nogen egen benævnelse, vil jeg foreslaa navnet, ab. conflua mn. 46. Cabera pusaria L. To specimina toges ved Bøen i Ødemark 5./6. 47. Numeria pulverarta L. To eksemplarer fra Botne 26./5. Det ene, en han maaler 37 mm. 48. Pygmaena fusca Thunb. Almindelig paa hoifjeldsplateauernei Hatfjelddalen mellem 9de og 29de juli. 49. Gnophos sordaria Thunb. Var i forste halvdel av juli overordentlig hyppig 1 Hatfjelddalen og saaes stadig saavel om dagen som om aftenen svævende paa sin langsomme, noget trege maade henover lyngbakkerne. Ogsaa hyppig ved Klovimoen. — Flyvetiden er nok ikke lang; mit sidste eksemplar toges 1) Hübner: Sammlung europäischer Schmetterlinge. Augs- burg 1796. 30 Embr. Strand. 23. juli i temmelig avfløien tilstand. — Av oo toges ca. 6 gange saa mange som av 2 9; disse sidste er en smule mindre. Hannerne har op til 37 mm. vingeekspansion. 50. Boarmia crepuscularia Hb. Unicum fra Kongsberg (17./5.) (Johndalen). 51. DB. repandata L. Fanget i Sande 29./5. 52. DB. scopularia Thunb. To ekspl. toges i Odemark 5./6. 53. Halia brunneata Thunb. Fire stykker fangedes i Hatfjelddalen 26. og 27. august. 54. Phasiane clathrata L. Unicum fra Sande. 55. Ph. petraria Hb. Av denne meget sjeldne art, der hidtil kun var funden paa et par lokaliteter her i landet, haves et eksemplar fra Ode mark 5./6. | 56. Ematurga atomaria L. Fangedes ved Kongsberg 17.5., paa Dönna 25./6. ved Klovimoen temmelig hyppig 30./6., endelig haves et meget avfloiet og forrevet individ fra Hatfjelddalen, som er etiketteret 26./8. (). Et av eks. fra Klovimoen staar nær ab. obsoletaria Zett. 57. Bupalus piniarius IG, Unicum fra Ødemark 5./6. Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 3] 58. Anaitis paludata Thunb. c. var. imbutata Hb. Var i slutningen av august almindelig paa myrer i Hat- fjelddalen. — Enkelte eksemplarer synes at være typiske imbutata ; den rosafarvede plet er tildels endog mere ud- præget end paa Hiibners fig. 403; bagvingerne er morkegraa med en tydelig lysere tværlinje. — Andre eksemplarer har langt utydeligere tværbaand og den rosafarvede plet erstattet av en rustgulagtig, der stundom næsten ganske mangler. Selve grundfarven paa forvingerne er dog snarere mørkere end lysere end paa de ovenomtalte imbutata-eksemplarer, og de stemmer altsaa taalelig godt med Hiibners fig. 355 (sororiata), men uden det inderste brede hvide tværbaand, ligesom den røde plet aldrig forlænger sig indover paa den paa Hiibners fig. antydede maade. Endvidere avviger de fra imbutata-eksemplarerne ved lidt mindre størrelse og lysere underside, — Størrelsen er for f. pr. 23—26 mm. for im- butata 27—28 mm. 59. Lygris testata L. Fløi overmaade hyppig paa myrer i Hatfjelddalen i slutten av august; den var særlig i livlig bevægelse tidlig om morgenen. Lidet variabel saavel hvad farve som stør- relse (30—35 mm.) angaar. 60. L. populata L. c. ab. lutea n. Særdeles almindelig i Hatfjelddalen i august. Kun et eneste av mine 26 eksemplarer viser sig paafaldende mørk- farvet uden dog at kunne regnes til aberrationen musauraria Frr. Desuden har jeg et par eksemplarer, som er næsten ensfarvet gule, kun svagt brunlige over midten av for- vingerne svarende til det mørke tværbaand hos typiske ek- 32 Embr. Strand. semplarer. Bagvingerne aldeles ensfarvet gulhvide. Denne form, der i tilfælde foreslaaes kaldt ab. lutea er av Sparre Schneider 1) for fundet paa Hammerø. 61. Cidaria variata Schiff. Et ekspl. fra Pantdalslien (Susendalen) 23./7. 62. C. truncata Hufn. c. v. perfuscata Hw. Av varieteten haves kun et eneste eksemplar (Klo- vimoen 29./8.), av hovedformen ekspl. fra Hatfjeld- dalen 26/8, Klovimoen 29/8 og Sandnes- sjøen 31./8. 63. C. immanata Huw. Et eksemplar fra Klovimoen 29./8. 64. C. suffumata HV. Et par eksemplarer fra Gruben (Røsvandet) 9de og 10de juli. Vingeeks. 30 mm. — Sande 29./5. (un.). 65. C. autumnalis Stroem c. ab. constricta n. Fanget hyppig saavel i Ødemark som i Vefsen og Hatfjelddalen i mangfoldige farvevariationer. Den mest paafaldende og karakteristiske av disse udmerker sig ved at det lyse midtfelt bagtil er avsnøret og opløst i en eller flere smaa runde pletter. Denne form, som jeg fore- slaar kaldt constricta, haves i to eksemplarer, et fra Øde- mark 5./6. og et fra Hatfjelddalen 12.17. — Størrelsen er ogsaa meget varierende; av 44 udmaalte eksemplarer hadde 1 en vingeekspansion av 27, 5 av 28, 8 av 29, 11 av 30, 3 av 31,/9 av 32, 5 av 33, 1 av 34 og 1 av 35 @) mm. DIE Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 33 Skjønt disse sidste eksemplarer hvad størrelsen angaar skulde henhøre til var. literata Don., kan jeg dog ikke finde nogen anden forskjel mellem dem og de av normal størrelse, hvor- for jeg har opfort alle under navnet autumnalis. — Foruden ovennævnete findesteder haves den ogsaa i et eksemplar fra Sande 29./5.; senest fangedes den ved Pantdals- Rene bere 66. C. serraria Zell. Av denne sjeldne art, der nordenfor Dovre hidtil kun var kjendt fra Nordre Trondhjems amt, haves et ek- semplar fra Svenskvold (Susendalen) 24./7. 67. C. didymata L. Et par stykker toges i Sandnessjøen 31./8. 68. C. cambrica Curt. Et unicum fra Klovimoen 30./6. — I det nordlige Norge kun funden i Saltdalen. 69. UC. dilutata Borkh. c. v. obscurata Staud. Paa en myr i Hatfjelddalen toges 26./8. og 27./8. fem eksemplarer, hvorav de tre tilhørte v. obscurata. — Larven var meget hyppig overalt. 70. C. caesiata Lang. Mellem 20de juli og 31de august fangedes denne art ikke sjelden i Hatfjelddalen, Vefsen og ved Sand- nessjoen. De seneste tagne eksemplarer var dog alle mer eller mindre avfloine. — Sterrelsen er temmelig va- rierende, fra 29 op til 35 mm., farven mindre. Paa et par stykker findes intet lysere felt i midtbaandet omkring disk- punktet uden at de dog kan regnes for at tilhore v. anno- sata Zett. 3 — Archiv for Math. og Natury. B. XXII. Nr. 5. Trykt den 10de Mai 1900. 34 Embr. Strand. 71. UC. albulata Schiff. De første eksemplarer toges ved Klovimoen 1./7. og siden observeredes den hyppig i Hatfjelddalen til ud juli. Ogsaa paa høiereliggende lokaliteter (f. eks. ved Lillevardhøgda) observeredes den, men oversteg neppe træ- grænsen. — Fra Svenskvold haves et ekspl., der er ualmin- delig stort (24 mm.), men ganske normalt farvet. 72. C. adaequata Borkh. Toges jevnlig ved Klovimoen og i Hatfjeld- dalen i første halvdel av juli; efter 16./7. findes den ikke noteret, Dette er lidt paafaldende, da den dog skulde flyve like ud i august, men dette har vel sin grund i de used- vanlige veirforholde i den forløbne sommer. 73. C. mimorata Tr. Synes at vere noget sjeldnere end foregaaende art, men er dog tat paa flere lokaliteter inden Hatfjelddalen samt ved Klovimoen, senest 23./7. Storrelsen varierer mellem 17 og 19 mm. 74. C. alchemillata L. Serdeles hyppig i Hatfjelddalen i hele juli maa- ned, dog kun nede i dalbunden, seerlig ner dyrkede marker. Hovedflyvetiden indtraf i de forste dage av juli; ved Klo- vimoen fangedes dog ikke et eneste eksemplar. — Paa de talrige udmaalte eksemplarer varierer storrelsen mellem 17 og 22 mm, som oftest maaler de omkring 20 mm. Av farvevariationer er kun paafaldende den større eller mindre tydelighed, hvormed delingslinjen i det hvide bind viser sig. Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 35 75. U. affinitata Steph. Flere eksemplarer fangedes ved Klovimoen, ved Gruben (Røsvandet) og ved Dalen; efter 18de juli er den ikke observeret. Størrelsen varierer mellem 26 og 29 mm. 76. C. hastata L. Forekom langt sjeldnere end følgende art, kun ved Klo- vimoen toges omtrent like mange individer av begge. Den haves i flere ekspl. fra Klovimoen, et fra Dalen 15./7. og et fra Dønna 25./6. | UT. C. subhastata Nolck. Denne art floi i mengdevis paa Lokta og Donna, hvor den utvilsomt var den almindeligste sommerfugl under mit ophold der. Ved Klovimoen og i Hatfjeld- dalen observeredes den ogsaa temmelig hyppig saavel nede i dalførerne som oppe paa fjeldene (f. eks. Sandskar- fjeldet) indtil 25de juli. Størrelsen varierer fra 23—29 mm. 18. ©. tristata L. Unicum fra Klovimoen 29./6. 79. ©. lugubrata Staud. Av denne rarietet haves 2 ekspl. fraK lovimoen. 80. OC. sociata Borkh. Et eneste stykke fra Hatfjelddalen, som paa- faldende nok fangedes saa sent som 27de august. Skjønt arten jo i det sydlige har 2 generationer, er det vel neppe rimeligt, at dette ogsaa er tilfældet saa langt nord som i Hatfjelddalen. 36 Embr. Strand. 81. C. ferrugata Cl. c. ab. spadicearia Borkh. Aberrationen var hyppig i begyndelsen av juli ved Klo- vimoen og i Hatfjelddalen, hovedformen derimod sjelden. De sidste individer toges i avfløine stykker den 29de juli. Størrelsen varierer mellem 20 og 25 mm., oftest er den omkr. 22 mm. 82. UC. umdentaria Hw. Et eksemplar fra Klovimoen 1.7. og et fra Hat- fjelddalen 29.7. — En meget sjelden art, der i det nordlige Norge kun er fundet i Maalselvdalen. 83. UC. ancursata Hb. Flere eksemplarer toges ved Klovimoen og ved Gruben (8./7.—11./7.) samt et paa Sletfjeldet (Susen- dalen) 26./7., et i Hatfjelddalen 19./7., samt et i Øde- mark 5./6. Eksemplarerne varierer i Størrelse mellem 24 og 30 mm. og viser ogsaa adskillig variation 1 farve saavel med hensyn til forvingernes grundfarve som formen av midt- baandet. Dette danner nemlig paa udsiden i almindelighed to tydelige udspring saaledes som antydet paa Heüibners fig. men paa somme eksemplarer er disse udspring knapt merk- bare. | 84. ©. munitata Hb. Hyppig ved Klovimoen og i Hatfjelddalen i hele juli maaned, i de sidste dage dog kun i avfløine ek- semplarer. Paa høiereliggende lokaliteter vides den ikke be- merket. Størrelsen varierer mellem 24 og 27 mm. 85. U. designata Rott. Ikke synderlig hyppig, da jeg kun har kunnet tilveir- bringe et materiale paa 5 stykker, hvorav de 3 toges ved Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 37 Dalen (15./7.—19./7), et ved Røsvandet og et i Hat- fjelddalen 12./7. 86. U. montanata Borkh. Denne art var meget hyppig i Vefsen og Hatfjeld- dalen og fløi saavel nede i dalbunden som langs fjeld- siderne. Skjønt den jo særlig er i bevægelse om aftenen, sees den jo ogsaa ofte flvende om dagen, særlig i regnveir. — De første eksemplarer fangedes ved Klovimoen 30./6., de sidste i noget avfløiet tilstand 29.7. — Typiske v. lap- ponica Staud. forekom neppe om end mange eksemplarer nærmed sig sterkt dertil. Heller ikke i størrelsen er der store variationer; av 38 udmaalte eksemplarer hadde 5 en vinge- ekspansion av 28, 13 av 29, 12 av 30, 5 av 31 og 3 av 32 mm. 87. OC. silaceata Hb. Av denne sjeldne art toges 5 ekspl. ved. Klovi- moen (1./7.—5 /7.). 88. Eupithecia pusillata Fabr. Unicum fra Sande 29./5. 89. E. nanata Hb. Fra Donna (25./6.) haves 3 eksemplarer, som jeg maa holde for denne art. De skiller sig fra det eneste i uni- versitetsmuseet værende eksemplar, som jeg har havt til sammenligning, derved at de ikke har fuldt saa rent hvide tegninger paa forvingerne. Da de forresten stemmer med nævnte eksemplar saavel som med de mig tilgjængelige be- skrivelser av nanata, skulde jeg tro, at bestemmelsen er rigtig. I hvert fald staar mine eksemplarer nærmere denne art end hyperboreata. 38 Embr. Strand. DV, Lk. hyperboreata Staud. Tre eksemplarer fra Dønna og et fra Rosvandet (8.7.). 91. E. satyrata Hb. Denne art fløi overmaade hyppig ved Klovimoen og var ogsaa i Hatfjelddalen almindelig i første halv- del av juli. Enkelte stykker toges endnu i de sidste dage av juli, men da i avfløien tilstand. Ogsaa fra Dønna haves et par stykker. Størrelsen varierer mellem 19 og 23 mm. 92. E. helveticaria Boisd. Unicum fra Dønna 25./6. 93. E. castigata Hb. Av denne hidtil ikke nordenfor Nordre Trondhjems amt fundne art haves flere stykker fra Klovimoen, et fra Dønna og et fra Dalen. 94. E. vulgata Hw. Unicum fra Donna 26.6. Nordgrænsen var hidtil Nordre Trondhjems amt. 95. E. indigata Hb. Et par eksemplarer fra Klovimoen og et fra Ode- mark. 96. E. conterminata Zell. Et par stykker fra Klovimoen 30./6. Pyralidina. 97. Scoparia sudetica Zell. Ikke hyppig, da jeg kun har fundet 4 eksemplarer, hvor- av to togesi Hatfjelddalen 29./7., et ved Dalen 18/7. og et i Skarmodalen 8/8. Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 39 98. S. gracilalis (Dbld.) Set. Av denne sjeldne art haves et unicum fra Hat- fjelddalen 27./8. 99. Botys funebris Stroem. Var temmelig hyppig ved Klovimoen og i Hat- fjelddalen i første halvdel av juli. Senest fangedes den 29./7., men da i ganske ubrugelige eksemplarer. Størrelsen varierer mellem 19 og 21 mm. 100. B. decrepitalis (F. R.) H. S. Kun tre eksemplarer haves: Klovimoen 29./6., Dalen 16./7. og 14./7. Førstnævnte ekspl. er særdeles stort, 27 mm. (Sp. Schneider!) angir 25 som maximum for arktiske indi- vider), de to sidste er saa blege, at tegningerne kun høist utydelig kan erkjendes. 101. B. luteahs Hd. Et par stykker fra Hatfjelddalen 12./7. og 29,/7. ‘Arten er tidligere ikke funden nordenfor Inderøen. 102. B. prunalis Scheff. Unicum fra Pantdalslien 21.7. 103. Crambus pratellus Ol. Særdeles almindelig i Hatfjelddalen, ikke blot nede i dalbunden, men ogsaa paa høiereliggende lokaliteter; saaledes haves f. eks. et eksemplar fra Sandskar- fjeldet. Ogsaa paa Donna fangedes den (25./6.); i Hatfjelddalen fløi den til udgangen av juli. Eksemplarerne 1) 1. c. 40 Embr. Strand. fra Donna er en smule større (19—20 mm.) end de fra Hatfjelddalen (17—18, sjelden 19 mm.). Farven er temmelig varierende. Foruden den lysere eller mørkere grundfarve, viser tegningerne sig noget for- skjellige, idet den hvide stribe langs forkanten er mer eller mindre tydelig; den hvide plet mellem midtstriben og tvær- striben er snart stor og skarpt begrænset, snart liden og udvisket. Forvingernes apicalflek viser sig ofte bare som en fin, hvid indre begrænsning av den sorte sømlinje. Den midterste av den lyse lengdestriber mangler tildels ganske, mens der paa den anden side ogsaa ofte viser sig tydelige længdestriber ogsaa over dorsalfelterne. 104. UC. dumetellus Hb. Lidet almindelig og tilsyneladende temmelig lokal i sin optræden, idet den kun fandtes i Hatfjelddalen 29.7. i tre ekspl. og ved Svensk vold 25./7. ogsaa i tre ekspl. Størrelsen varierer mellem 20 og 25 mm. 105. OC. hortuellus Hb. c. ab. cespitellus Hb. et v. minimus n. Denne art, der i det nordlige Norge hidtil kun var funden i Saltdalen, forekom særdeles hyppigi Hatfjeld- dalen og ved Klovimoen. Aberrationen synes at være langt sjeldnere end hovedformen, idet jeg av den kun har 4 eksemplarer mod 17 av hovedformen. Størrelsen varierer for ab. cespitellus mellem 15 og 18, for hovedformen mellem 17 og 19 mm. Fra Hatfjelddalen haves et individ, som vistnok har et fra hortuellus tilsyneladende meget avvigende udseende, men som neppe er andet end en eiendommelig varietet av denne. Det maaler kun 14 mm. og er gulagtig hvidt av Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 4] farve. Den ydre tværlinje sees, skjønt svagt, derimod ikke den midterste av de tværlinjer, som er antydet paa Hiibners avbildning av cespitellus. Nogen tværlinje i apex av forvingerne findes ikke; de sorte sømpunkter findes rigtig- nok, men er meget smaa. Forvingerne særlig langs forranden med messingagtig metalglans. Da denne form er saa avvigende, at den kan fortjene et eget navn, vil jeg foreslaa at den kaldes v. minimus N. 106. UC. myellus Hb. Haves kun i to eksemplarer fra Klovimoen 3/7. 107. C. margaritellus Hb. Ved Svenskvold toges 25./7. fire stykker av denne art. 108. C. furcatellus Zett. Av denne høinordiske art fangedes et individ paa Tuv- fjeld ved Røsvandet den 10de juli. 109. UC. maculalis Zett. Tre eksemplarer fra Hatfjelddalen 7./7. og et fra Svenskvold 24/7. Eksemplarerne fra Hatfjelddalen er meget mørkfarvede; av den ytre tværlinje findes kun en kort, fin stribe ved for- og inderkanten, det brede, hvide midt- baand er reduceret til en liden, utydelig begrænset, tre- kantet plet i midten av vingen og et svagt graahvidt streif ‘ved forkanten. Det inderste tværbaand viser sig kun som en liden plet. 110. C. biarmicus Tengstr. c. ab. pallidus n. Av denne særdeles interessante art, der her 1 landet for kun er fundet i Søndre Aurdal av Sandberg 42 Embr. Strand. og som ellers er kjendt fra Finland og Sibirien, har jeg et eksemplar fra Svenskvold 24/7. og et fra Pant- dalslien 23./7. Paa sidstnævnte sted fangedes nok et eksemplar, som rime- ligvis maa betragtes som en lys aberration (el. var.?)av bzarmicus, skjønt den ved første øiekast ser ud som en helt anden art. Forvingernes grundfarve er nemlig som hos de lysest far- vede Crambi, f. eks. cespitellus, altsaa gulagtig graahvid ; bagvingerne lidet lysere end forvingerne. Over vingens disk- felt strækker sig et tværsgaaende baand, der dog kun er graabrunagtigt, ikke sort som hos typiske biarmicus, og udenfor diskfeltet gaar en lys tværlinje, der fuldstændig likner tværlinjen hos typisk tegnede eksemplarer. Med und- tagelse av den langt lysere farve og utydeligere tegninger kan ellers ingen forskjel fra egte biarmicus-eksemplarer findes, og ogsaa blandt de i universitetsmuseet av Sandberg indsendte stykker findes et, som meget likner mit, skjønt det ikke er fuldt saa lyst farvet. Som benævnelse for denne eiendommelige form fore- slaaes ab. pallidus mn. 111. Pempelia fusca Hw. Unicum fra Dalen 17./7. 112. Catastia marginea Schiff. v. aurieiliella Hb. Kun to eksemplarer er fundne; det ene toges under en sten paa fjeldet nær Bratli i Skarmodalen 8/8, det andet paa Røsvandsholmen 20de august. Tiltrods for at de er fundne saa sent, ser begge individer ud som de skulde være nyklekkede. Artens flyvetid indtræffer dog vistnok i normale aar noget tidligere. — Naar Wallen- Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 43 gren*) beskriver alle vingerne som svartgrøn, passer dette kun for forvingernes vedkommende. Bagvingerne er som og- saa antydet paa Hiibners fig. 340 brune. Tortricina. 113. Teras Lispiana Schiff. Ved Kongsberg toges 20/5. en lidt avfloien Teras, som nok maa kunne henføres til denne art. 114. Teras sp. Ved Kongsberg fangedes 20./5. to eksemplarer av en Teras-art; de var imidlertid saa avfløine, at de ikke med sikkerhed lader sig identificere. Resterne av bestøvningen viser, at de har havt en blaagraaagtig grundfarve med skarpe mørke tegninger, der synes at ha været forskjellige fra teg- ningerne hos maccana, som eksemplarerne ellers har adskillig lighed med. De er derhos mindre end selv de mindste stykker av maccana pleier at være. 115. Tortrix Forsterana Fabr. c. ab. immaculatana n. Synes at være jevnt, men sparsomt udbredt i Hat- fjelddalen. Jeg har fundet den paa Durmaalsfjeld ved Røsvandet 9./7., ved Dalen 14./7., Hatfj. 12./7. og 19./7., Pantdalslien 23./7. og Sandskarfjeldet 25./7., overalt kun et enkelt eksemplar. Den findes altsaa som det sees saavel nede i dalen som paa fjeldene. Hos det ene eksemplar er forrandsflekkerne utydelige: ab. immaculatana n. 1) Wallengren: Skandinaviens pyralider och choreutider. |«Øfv. af Veten..Akad. Førhand.» 1871.] 44 Embr. Strand. 116. T. rusticana Tr. Et enkelt individ toges paa Donna 26./6. og ved Klovimoen 2./7.; desuden haves et mindre pent ekspl. fra Botne, som vistnok ogsaa hører til denne art. 117. Lophoderus ministranus L. Haves i et enkelt eksemplar fra Ødemark 5./6. og fra Dalen 17./7. samt i talrige stykker fra Klovimoen, hvor den fløi overmaade hyppig. — Paa de fleste eksem- plarer er den sterkt rødgule farve indskrænket til sømfeltet, hos nogle faa udbreder den sig like til basis. Tværnervens lyse streg eller punkt er omtrent like tydeligt hos de lysere og mørkere individer og mangler aldrig. Den graa farve, som altid findes i bagvingernes sømfelt, udbreder sig paa nogle faa av mine stykker over hele vingefladens øvre side, mens undersiden har samme lyse farve som almindelig. Paa de talrige udmaalte individer er som gjennemsnits- størrelse fundet 24 mm.; de mindste maaler 22, de største 26 mm. 118. Amphysa rubicundana H. S. Kun fanget i tre ekspl.: Hatfjelddalen 29./7., Pantdals- fjeldet 23./7. og Sandskarfjeldet 25./7. 119. Ablabia osseama Scop. Denne art var, maaske med undtagelse av Sericoris nebulosana Zett., Hatfjelddalens hyppigste microlepidopter. Nede i dalen vimlede det av den overalt i nærheden av dyrkede marker, saa den besværliggjorde i høi grad fangsten av andre micros. Den er meget haardfor, flyver ofte i ugunstigt veir og er selv efter lang flyvetid sjelden synder- lig avfløien. Farven varierer meget og selv de mørke disk- Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 45 punkter er paa mange stykker udviskede. — Av 37 udmaalte eksemplarer havde de 5 en vingeekspansjon av 19, 4 av 20, 10 av 21, 13 av 22, 4 av 23 og 1 av 24 mm. Flyvetiden er lang; de første individer fangedes den Ode juli og endnu i de sidste dage av august observeredes den hyppig. 120. Cochylis Deutschiana Zett. Fra Susendalen haves 5 eksemplarer, hvorav de 4 toges paa Sandskarfjeldet, det 5te ved Svenskvold, alle 25./7. Størrelsen varierer adskillig (19, 15, 16, 17 og 17 mm.) farven mindre; hos det ene eksemplar er de to ydre pletter forbundne til et sammenhængende tværbaand. 121. C. dubitana Hb. Kun tre stykker: Hatfjelddalen 12./7., Dalen 16./7. og Klovimoen 4./7. 122. Coccyx vulneratana Zett. I Susendalen var jeg saa heldig at fange to ek- semplarer av denne sjeldne art, der hidtil kun var funden ved Alteidet (Zett.) 1), Tromsø (Sparre Schneider)?), Salten (Schöyen) 3), overalt kun unica, samt paa Dovre (Wocke) 4). — Findestederne: Pantdalslien 23./7. og Svenskvold 24./7. 123. Coccyx cnicana Doubld. Wallgr.: Skandinaviens vecklarefjårilar [«Ent. tidsskrift» (1889) p. 24.]. Ny for Norges fauna. Et unicum fra K ongs- berg 20./5. — At arten ikke tidligere er noteret for Norges 1) Zetterstedt: Insecta lapponica. 1840. Je 3) Schöyen: Nye bidrag ete. 4) Wocke: Ein Beitrag z. Lepidopteren-Fauna Norwegens [«Stett. ent. Zeitung» 1864]. 46 Embr. Strand. fauna, kommer muligens av at den har været sammenblandet med den nærstaaende art ©. badiana Hb., hvorfra den dog uden særlig vanskelighed kan holdes ud derved, at midtbaandet ved indkanten ei er udvidet, ved mindre størrelse ete. — Den er kjendt fra Sveriges sydligste provinser samt Lap- land (Wallgr.). — Larven antages at leve paa tistler. 124. Penthina turfosana H. S. Unicum fra Pantdalslien 23./7. 125. P. sauciana Hb. Et par stykker fra Klovimoen og et fra Gruben pr. Røsvand 11./7. 126. P. capreana Hb. Et enkelt eksemplar fra Tuvfjeldet (Røsvand) 10./7. — Fra Svensk vold haves et par stykker, som vistnok hører herhen (de er lidt avgnidsede). 127. P. sororculana Zett. Fra Klovimoen haves 3 stykker. 128. P. dimidiana Sod. Unicum fra Klovimoen 29,/6. 129. Euchromia mygindana Schiff. Et enkelt eksemplar fra Klovimoen 4/7. Hidtil var arten i det nordlige Norge kun funden i Beieren (Sp. Schn.) ), og ogsaa i det sydlige er den sjelden. 1) Sparre Schneider: Lepid. bidrag til Norges arktiske fauna («Tromsø museums aarshefter» III (1880)| og Tromsø lepidopter- fauna. ; Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 47 p kan) ker] 2 ad 130. Sericoris Schulziana Fabr. Særdeles almindelig saavel paa fugtigt som tørt terrain paa fjeldene i Hatfjelddalen og paa Dønna. — Farven er som bekjendt meget varierende, men variationerne er ialfald for forvingernes vedkommende vanskelig at an- give. Kun et par av mine 35 eksemplarer har et mere paa- faldende udseende, idet undersiden paa begge vingepar er ganske ensfarvet sortbrun, dog med distinkte lyse pletter paa forkanten. Grundfarven paa oversiden av forvingerne er rustrød med dybt sorte pletter indimellem, hvorav en større rund flek i sømfeltet samt flere sammenhængende pletter i diskfeltet og ved basis. — Av 34 udmaalte ekspl. hadde 1 en vingeekspansion av 18, 2 av 20, 3 av 21, 4 av 22, 10 av 23, 10 av 24 og 4 av 25 mm. — De første stykker fangedes 25./6. (Dønna), de sidste 29./7. 131. S. Schäfferana H. S. Et par stykker fra Dalen (Hatfj.). 132. S. sudetana Standf. Udbredt, men ikke hyppig i Hatfjelddalen, idet kun 5—6 stykker er fangede fra lige saa mange forskjellige lo- kaliteter, dels nede i dalen, dels paa fjeldene, mellem 9de og 25de juli. Deres udseende stemmer fuldstændig med Sparre Schneiders bemerkninger om den arktiske sudetana i «Tromsø lepidopterfauna». Anm. Av S. metallicana Hb. har jeg paafaldende nok ikke kunnet opdrive et eneste eksemplar, saa det ser ud til at den mangler i Hatfjelddalen. 133. S. nebulosana Zett. Overordentlig hyppig i Hatfjelddalen og ved Klovimoen i hele juli maaned. — Trods alle de eksem- 48 Embr. Strand. plarer, jeg har undersøgt, har jeg dog ikke stødt paa nogen paafaldende farveændring, heller ikke størrelsen varierer meget. De udmaalte individer havde følgende vingeekspansjon : Lav 16, 3 av 1015 av 18, 12) av 19, (9ev Do lay 21 mm. | 134. S. rivulana Scop. Av denne art, hvorav Sandberg!) vil have paatruffet eksemplarer i Sydvaranger, men som ellers ikke er funden i det nordlige Norge, haves flere stykker tagnei Hatfjeld- dalen i juli. 135. S. lucivagana Zell. Unicum fra Klovimoen 3./7. Arten var hidtil ikke funden i det nordlige Norge. 136. S. bipunctana Fabr. Et ekspl. fra Klovimoen 4/7. 157. S. urticana Hb. Flere stykker toges i Hatfjelddalen og Susendalen 1 sidste halvdel av juli. 138. S. lacunana Schiff. Var i hele juli hyppig ved Klovimoen og i Hat- fjelddalen, saavel nede i dalen som langs fjeldsiderne. Størrelsen varierer mellem 15 og 18 mm, almindeligst 17 mm., og udseendet er ganske som hos eksemplarer sydfra. 139. Phoxopteryx unguicella L. Et eksemplar fra Durmaalsfjeldet 9/7. og et fra Sande (Jarlsberg) 29./5. 1) Sandberg : Suplement til Sydvarangers lepidopterfauna | «Entom. tidsskrift». 1885]. Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 49 140. Ph. uncana Hb. Et eksemplar av denne i det nordlige Norge hidtil kun i Sydvaranger fundne art haves fra Hatfjelddalen 6./7. 141. Anchyloptera myrtillana Tr. Fangedes paa Donna, ved Klovimoen, i Hat- fjelddalen og paa Durmaalsfjeld (25./6.—10./7.), men overalt kun i enkelte eksemplarer. 142. A. lundana Fabr. I Nordland er den ikke kommet mig for øie; derimod haves et eksemplar fra Ødemark 5./6. 143. Paedisca sublimana EH. S. Et stykke fra Pantdalsfjeldet 23./7. av denne sjeldne art. 144. P. tetraquetrana Hw. Ved Klovimoen overmaade hyppig, ligesaa ikke sjelden i Hatfj elddalen og Donna. Hovedflyvetiden faldt i begyndelsen av juli, men efternølere fandtes til i de sidste dage av maaneden. Paa høiereliggende lokaliteter er den ikke funden og paafaldende variationer er ikke paa- truffet. Størrelsen varierer mellem 13 og 16 mm., oftest er den 15 mm. 145. P. cirsiana Z. Et unicum fra Sandskarfjeldet 25./7. av denne i det nordlige Norge før ikke fundne art. 146. P. campoliliana Schiff. Fangedes ikke sjelden ved Klovimoen, hvorimod kun et ekspl. haves fra Hatfjelddalen 7/7. Dette er 4 — Archiv for Math. og Naturv. B. XXII. Nr. 5. Trykt den 10de Mai 1900. 50 Embr. Strand. noget paafaldende, da man neppe skulde tro, at flyvetiden alt var forbi. 147. P. tedella OL. Nogle stykker toges i Hatfjelddalen mellem 19de og 29de juli, samt ved Klovimoen. 148. P. msella CI. Unicum fra Tuvfjeld (Røsvand) 10./7. Arten var hidtil kun observeret i det sydlige Norge. 149. P. Penkleriana Schiff. Toges paa Donna, ved Klovimoen og i Hat- fjelddalen 6./7. 150. P. (Semasia) aspidiscana Hb. Kun funden i tre eksemplarer: Klovimoen 4./7., Hat- fjelddalen 6./7. og 12./7. 151. P. (Steganoptycha) Gyllenhaliana Thb. I Hatfjelddalen fangedes den 7de juli 1 ekspl., den 29de 4 og den 27de aug. 1 ekspl., andensteds er den ikke observeret. 152. P. (Steg.) quadrana Hb. Haves fra Donna, Klovimoen, Dalen og Hat- fjelddalen, men overalt kun i faa eksemplarer. Disse maaler op til 19 mm. 153. P. (Steg.) ericetana H. S. Taget i Hatfjelddalen 29/7. (2 ekspl.) og ved Dalen 16./7. (un. Lepidopterologiske undersggelser, særligt i Nordlands amt. 5] Tineina. 154. Talaeporia borealis Wk. Av denne sjeldne art fandtes en sek festet til en birkestamme ved Klovimoen 2./7. Den stemmer i en- hver henseende med Wockes!) beskrivelse og med en av Schöyen fra Saltdalen medbragt seek. 155. Scardia tessulatella Z. Et par stykker fra Hatfjelddalen (7./7. og 12./7.) og et fra Svenskvold 25./7. Det sidste maaler 25, de to andre 21 og 22 mm. — Arten er sjelden, skjønt udbredt over hele det nordlige Norge. 156. Blabophanes rusticella Hb. c. v. spilotella Tystr. et ab. semispilotella m. Hovedformen haves fra Hatfjelddalen 12./7., Svenskvold 24./7. og fra Klovimoen, v. spilotella fra Hatfj. 17./7. og 29./7. samt Klovimoen 3./7. Ved Klovimoen toges 5./7. et eksemplar, som staar midt imellem de to hidtil kjendte former av denne art. Det stemmer med spilotella med hensyn til forvingernes grund- farve, idet det i forhold til hovedformen «dffert alis anticis obscurioribus vrolaceo purpureis» som Tengström?) diagno- sticerer sin form, men forvingerne har kun én lys plet (ved forranden) og de bagerste tarser er ensfarvede. — Denne form kunde passende benævnes ab. semispilotella n. 1) Wocke: Reise nach Finmarken [«Stettiner entom. Zei- tung» 18621. 2) Tengström: Bidrag til Finlands Fjårilfauna [«Notiser tir Säll- skapets pro Fauna et Flora Fennica Förh.» 1848.]. 52 Embr. Strand. 157. Tinea cloacella Hw. Unicum ira Hatfjelddalen 19./7. 158. T. pellionella L. Fanget i Ødemark 5./6. | 159. Tineola biselliella Humm. Unieum fra Ødemark. 160. Lamproma praelatella Schiff. Kun et par specimina er fundet: Klovimoen 3./7. og Sandskarfjeldet 25./7. — Arten var i det nord- lige Norge hidtil kun funden i Saltdalen og Alten. 161. Incurvaria rupella Schaf. Klovimoen 4./7. (unicum)., 162. I. vetulella Zett. ce. v. circulella Z. Hovedformen er tat paa Dønna, Durmaalsfjeld, ved Dalen og paa Sandskarfjeldet, varieteten sammesteds undtagen Sand- skarfjeldet, desuden paa Tuvfjeld. Overalt kun i enkelte eksemplarer. 163. Nemophora Swammerdamella Z. Denne almindelige art haves fra Sande 30./5., Kongs- berg 17./5., Botne 26./5. og Donna 25./6. 164. N. pilella Schiff. Et par stykker fra Donna 26./6. Hidtil ikke funden nordenfor Nordre Trondhjems amt. 165. N. metaxella Hb. En i Ödemark fanget Nemophora troes at maatte henferes til denne art. Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 53 166. N. Panzerella Hb. Haves fra Klovimoen i 3 ekspl. og fra Dønna i 2. Skjønt udbredt over hele det nordlige Norge er den dog overalt lidet hyppig (kjendt fra Beieren (Sp. Schneider), Alten ( Wocke), og Sydvaranger (Sandberg). Mine eksemplarer maaler 16, 16, 17, 19 og 20 mm. 167. Swammerdamia griseocapitella Stt. c. ab. obscurior Sandb. Var meget hyppig ved Klovimoen og syntes kun at forekomme i paafaldende smaa og tildels morkfarvede eksemplarer, enkelte endog mere morkfarvede end de av Wocke !) beskrevne Finmarks-eksemplarer, idet forvingernes cilier havde ganske samme farve som vingefladen. Derimod er hovedhaarene paa alle mine eksemplarer lysere fortil, mens paa Wockes eksemplarer det modsatte var tilfældet. — Ogsaa i Hatfjelddalen toges 6./7.—12./7. enkelte stykker. — Størrelsen varierer mellem 11 og 13 mm. Da eksemplarer fra Sydvaranger ogsaa udmerker sig ved sin mørke farve, ser det ud til at den mørkfarvede form op- træder over hele det nordlige Norge, men altsaa tildels, saa- ledes som ved Klovimoen og endda mere i Hatfjelddalen, sammen med normalt farvede individer. Lignende mørke eksemplarer av denne art er av Schöyen?) tat i Romsdal. Sandberg 3) har benævnt denne mørke form ab. obscurvor. 168. S. conspercella Tostr. Et eksemplar af denne tidligere ikke nordenfor Inderøen fundne art toges paa Tuvfjeld 10./7. 1) I,e. 2) Schöyen: Lepid. Unders. i Romsdals amt. 3) i, & ) ° ° 54. Embr. Strand. 169. Argyresthia pygmaeella HV. Temmelig hyppig i Hatfjelddalen. Ved Pant- dalslien toges 23./7. mellem birke- og vidjekrat paa kort tid 14 eksemplarer; i Hatfjelddalen fandtes 3 stykker den 29de og 1 den 19de juli. Andensteds er den ikke bemerket. — I det arktiske Norge er den hidtil med sikkerhed kun funden i Alten av Wocke. 170. A. illuminatella (F. R.) Z. Herrich-Schäffer: Systemat. Bearb. d. Schmett. v. Europa. V, p. 272. — Zeller: Die Argyresthien [«Linnaea entomologica.» II, p. 291]. — Frey: Die Tineen u. Pterophoren d. Schweiz, p. 195. Ny for Norges fauna. Denne art er kun paa- truffen paa et par lokaliteter, nemlig ved Svenskvold 24./7. og i Hatfjelddalen 6./7., hvor der fangedes respektive 5 og 3 eksemplarer. — Arten var allerede for lang tid siden kjendt fra Finland, saa dens forekomst i Hatfjelddalens, paa larvens neringsplanter (coniferer) saa rige trakter, slet ikke var paafaldende. 171. Plutella eruciferarum Z. Unicum fra Hatfjelddalen 19./7. 172. Cerostoma parenthesella L. Av denne meget sjeldne art, der i det nordlige Norge hidtil kun var funden ved Bodø av Wocke, haves tre eksemplarer fra Hatfjelddalen (26./8. [2 st.], 27./8.). Wockes +) bemerkninger om de av ham fundne eksemplarer passer og- saa paa mine; rodstriben er hos de to utydeligere, men rækker dog omtrent til vingemidten. >) Ib @& Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 55 173. Depressaria applana Fabr. Toges ved Ullevold ved Kristiania 12./5. 174. Gelechia continuella Z. Unicum fra Klovimoen Boll Gc 175. @. vergella Thunb. Unica haves fra Odemark 5/6, Donna 26,/6. og Sandskarfjeldet 25./7. 176. G. viduella Fabr. Paa Donna (26/6), Durmaalsfjeldet (9./7.) og Pantdalsfjeldet (23./7.) toges adskillige eksemplarer av denne art. Disses størrelse varierer mellem 14 og 18 mm.; de fleste maaler 16 mm. 177. G. diffinis Hw. Denne i hele det nordlige Norge almindelige art var og- saa hyppig i Hatfjelddalen til ud juli. Den syntes at være noget kræsen paa flyveplads, idet jeg kun fandt den ved Gruben, Dalen og i Hatfjelddalens hovedbygd, men der var den til gjengjæld talrig. I størrelse varierer den mellem 15 og 19 mm. 178. G. velocella Dup. Kun tre stykker er fundne; ved Klovimoen 30./6 , Pant- dalslien 23./7. og Gruben 11./7. toges et eksemplar paa hvert sted. 179. G. infernalis H. S. Udbredt, men ikke hyppig, idet enkelte eksemplarer er tagne paa Dønna, ved Klovimoen, Pantdalslien, Svenskvold, 56 Embr. Strand. paa Durmaalsfjeldet og Sandskarfjeldet. Efter 25de juli er den ikke observeret. De største eksemplarer maaler 19 mm. 180. G. galbanella Z. Et eksemplar fra Svenskvold 24./7. 181. G. Stanger Her. (saltenella Schöyen). Av denne overmaade sjeldne art haves et par eksemplarer, et fra Hatfjelddalen 6./7. og et fra Gruben 11.7. Den var her i landet før kun kjendt fra Saltdalen. — Hr. Schöyen har bekræftet bestemmelsens rigtighed. | 182. Lita leucomelanella Z. Et enkelt eksemplar toges ved Klovimoen 3,/7. 183. L. atriplicella F. R. Av denne art, der ligesom foregaaende ikke tidligere | var funden i det nordlige Norge, fangedes 3 stykker i Hat- fjelddalen 19./7. 184. Teleia Mouffetella Tr. Fløi temmelig hyppig ved Klovimoen. 185. T. notatella Hb. Forekom sammen med forrige art og som det synes 1 endda større antal ved Klovimoen. 186. Pleurota bicostella Cl. Adskillige eksemplarer fra Klovimoen og Hat- fjelddalen fangede mellem 2den og 29de juli. 187. Oecophora similella Hb. I første halvdel av juli toges 3 st. i Hatfjelddalen. Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 57 188. Oe. stipella L. Nogle faa eksemplarer fra Klovimoen og Hatfjelddalen i første halvdel av juli. Anm. Nogle av disse Oecophord'er er taget paa vinduer inde i hus, men hvilke av de to arter disse tilhørte har jeg desværre forsømt at notere. Sparre Schneider‘) siger, at det er similella, som særlig holder til i hus, Sandberg *), at det er stipella dette er tilfældet med. Derimod anfører tyske forfattere (Büttner 3), Schmid), Rössler ”», Hoffmann‘) m. fl.) om begge arter, at de forekommer i naaleskog, mens Tengström”) har fundet Oe. sulphurella Hb. (= sti- pella L.) «oftast i rum på fönster.» — Som man ser, er an- skuelserne om disse arters levevis saa forskjellige, at yderligere undersøgelser derover visselig kunde trænges. 189. Gracilaria elongella L. Er fanget 1 Odemark 5./6., Botne, Sande, Kongsberg 17/5, og ved Bygdø 9./5. — Endelig haves et hidtil overset eksemplar i min samling fra 1898; det var fanget paa Langesend sæter i Hol (Hallingdal). 190. G. syringella Fabr. Et eksemplar fra Sande 30./5. 191. G. auroguttella Steph. Et par stykker fra Sande. 1) Schneider 1. c. *) Sandberg 1. c. 3) Büttner: Die Pommerschen . . . . . Microlepidopteren [«Stett. ent. Zeit.» 1880.]. *) Schmid: Die Lep.-Fauna der Regensburger Umg. [«Korresp.- Blatt etc.» 1885—87.]. 5) Rössler: «Verz. d. Schmett. Nassaus etc.» [«Jahrb. d. Nas- sauischen Vereins f. Nat.» 1864.] 5) Hoffmann i «Stett. ent. Zeitung.» 1893. 7) Tengström 1. c. 58 Embr. Strand. 192. G. alchinuella Scop. Et individ toges i et værelse i Kristiania 28./11. 193. Ornix betulae Sti. Et stykke toges i Vestre Aker den 10de mai. 194. Coleophora therinella Tgstr. Et individ fra Klovimoen 29./6. 195. Chauliodus chaerophyllellus Goeze. Unicum fra V. Aker 10./5. 196. Laverna idaei Z. Denne art fangedes hyppig ved Klovimoen paa en med Fragaria vesca rigelig bevokset skraaning. Larvens næringsplante skal jo være Æpilobium angustifolium, men muligens lever den ogsaa paa Fragaria, hvorpaa sommer- fuglen stadig saaes at slaa sig ned. Frey") angir, at den flyver «auf lichten, mit Himbeersträuchern bewachsenen Wald- stellen». I det nordlige Norge var den for kun funden i Salt- dalen. Fra Hatfjelddalen haves ogsaa et ekspl. Storrelsen varierer mellem 17 og 21 mm. 197. Elachista sp. Ved Pantdalslien toges 23./7. en Elachista, som har stor lighed med magnificella Tgstr., men da eksemplaret er noget avrevet, kan det ikke med sikkerhed bestemmes. 198. E. albifrontella Hb. Unicum fra Kongsberg 17./5. *) Frey: Das Elachistiden-Geschlecht Laverna [«Linnaea ento- mologica». 14]. cml | Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 59 199. Lithocolletis jumionella Z. Et stykke fra Pantdalslien 23./7. — Før fundet i Alten av Wocke. 200. L. ulmefoliella Hb. Av denne art, der i Schöyens lepidopterkatalog kun op- føres fra Kristians amt for det sydlige Norges vedkommende, toges et eksemplar ved Kristiania 8./5. 201. L. rajella L. Samledes ved Frogner den llte, ved Ullevold den 12te, i Botne den 26de og i Sande den 29de mai. Paa sidstnævnte sted forekom den en masse paa og ved oretrær langs bredden av Sandeelven. 202. Lyonetia Clerckella L. To eksemplarer fangedes i Sande den 29de mai. Over- vintrede individer ? 203. Phyllocnistis suffusella Z. Toges ved Frogner den 11te mai. 204. Neptecula argentipedella Z. Wallgr.: Skand. Tineae operculatae [«Ent. tidsskrift» 1881]. — Frey: Revision d. Nepticulen [«Linnaea ent.» XI. (1857)]. — Zell.: Die Gatt. d. mit Augendeckel verseh. blattminirenden Schaben ib. IIE (1848)). Ny for Norges fauna. Denne art, hvis larve minerer i birkeblade og som derfor vistnok har stor ud- bredelse (den angives fra Finland (Tystr.), Sverige ( Wallgr.), Danmark (Haas), England, Tyskland m. m.), har jeg kun i et eksemplar fra Klovimoen 2./7. Anm.: Foruden denne medbragte jeg en hel del andre Nepti- culer fra Nordland, men de fleste er ikke ganske feilfri og har derfor ikke med sikkerhed kunnet bestemmes. 60 Embr. Strand. Micropterygina. 205. Micropteryx aureatella Sc. Haves fra Sande, Klovimoen, Hatfjeld- dalen 6/7. og Svenskvold 24./7. 206. M. Sparmannella Fabr. Et eksemplar fra Sande 29/5. 207. M. Thunbergella Fabr. Wallgr.: Skand. micropt. [«Ent. tidsskrift» 1883]. Herrich-Schoffer 1. c. V. p. 393. Ny for Norges fauna. Et eksemplar fandtes i Sande. — Arten er kjendt fra det sydlige Sverige ( Wallen- gren), Danmark (Haas) og forresten fra Tyskland, Livland, England, Schweiz o. m. Larven formenes at leve paa bøk, men er saavidt vides endnu ikke med sikkerhed kjendt. Pterophorina. 208. Platyptilia gonodactyla Schiff. Et unicum fra Hatfjelddalen 12./7. av denne her tillands meget sjeldne art. | 209. P. tesseradactyla L. Ogsaa kun i et eksemplar (Klovimoen 3./7.). 210. P. Zetterstedtu Z. Denne art forekom overmaade hyppig i Hatfjeld- dalen. De første eksemplarer toges den 19de juli og endnu i slutten av august var den at se talrig paa sine flyve- pladse. — Farven er temmelig variabel; enkelte stykker er Lepidopterologiske undersøgelser, særligt i Nordlands amt. 6] saa lyse, at de minder meget om ochrodactyla, andre er over størstedelen av forvingerne og hele bagvingerne mørkbrune med talrige indblandede metalglinsende skjæl. Den karakte- ristiske hvide tværstribe paa undersiden av første fjær paa bagvingerne er sjelden udvisket, om end ofte utydelig; stund- om er den erstattet av en større, oval, sølvglinsende plet. Av 33 udmaalte individer havde 2 en vingeekspansion av kun 18, 3 av 19, 4 av 20, 12 av 21, 10 av 22 og 2 av 23 mm. 211. Amblyptiia acanthodactyla HV. Flere eksemplarer fra Klovimoen og et fra Hatfjeld- dalen. 212. Å. cosmodactyla Hb. Haves fra Klovimoen. 213. Oedematophorus Rogenhoferi Mn. Av denne lidet udbredte art fangedes et eksemplar i Hatfjelddalen 19.7. I det nordlige Norge var den for kun kjendt fra Saltdalen. 214. Leioptilus osteodactylus Z. Et par eksemplarer fra Klovimoen. Udbredelse som forrige art. 215. L. tephradactylus Hb. Denne art var temmelig almindelig i Hatfjelddalen. Flyvetiden synes at være meget kort, ialfald er mine eksem- plarer tagne mellem 12te og 29de juli. Størrelsen varierer mellem 20 og 23 mm. 62 Embr. Strand. Tillæg. 216. Vanessa urticae L. Observeredes ved Kristiania første gang den 7de mai. 217. Acıdalia incanata Steph. En larve, som troes at tilhøre denne art, fandtes 20./4. ved Kristiania. 218. Agrotis plecta L. En larve av antagelig denne art, fandtes i mos 23./4. ved Kristiania. 219. Gelechia peliella Tr. Hatfjelddalen 12./7. (un.). 220. Lita difluella Fr. Tre ekspl. fra Gruben 11./7. tilhører antagelig denne art. 221. Elachista aridella Hem. Et par stykker fra Klovimoen. * * * De tre sidstnævnte arter er bestemte av hr. stats- entomolog Schöyen. a - ö 4 v 0 Kur, \ ” i . : x 4 å = 6 . 5 = - S ’ 2 \ 3 : i - Å ‘ ‘ Y . # £ - å | : Us : 3 . £ > å på : 4 å 7 fe + : ö “ å ‘ > = . . ., Sf in 3 Y EN 4 1 x ' c : $ ß ‘ ' å = 5 DRESCORIPRØN OF JHERINGULA PAULENSIS, 6.0. SARS A NEW GENERIC TYPE OF MeO TRICE) Ap FROM BRAZIL BY G. 0. SARS WITH 2 AUTOGRAPHIC PLATES "ALB. CAMMERMEYERS FORLAG ARCHIV FOR MATHEMATIK OG NATURVIDENSKAB. B. XXII. Nr. 6. Description of Jheringula paulensis, G. O. Sars a New Generic Type of Macrothricidæ from Brazil. With 2 autographic plates. By G. O. Sars. Introduction. In the present paper, I propose to describe in detail a rather interesting new Clodoceran, which, together with a number of other fresh-water Entomostraca, was raised, during the last 2 summers, from dried material kindly forwarded to me by Dr. H. von JHERING, director of the «Museu Paulista» in Sao Paulo, Brazil. This Cladoceran forms the type of a new genus of the family Macrothricide, and I have much pleasure in dedicating it to the said distinguished naturalist, to whom I am also indebted for several other parcels of dried mud, and for some alcoholic samples taken by him in the neighbourhood of Sao Paulo. By the exami- nation of these samples, and especially through the hatching operations instituted here in Christiania, I have been enabled to make rather a close acquaintance with the fresh-water Entomostraca of that region hitherto almost unexplored as Ab G. O. Sars. regards this part of the fauna. In one or two subsequent papers, I intend to give a full account of all the South American species raised by me here in Christiania or found in the samples received. Severals of these have turned out to be identical with species formerly described from other parts of the world, and rather interesting facts have there- by been proved as regards the geographical distribution of the species. There are also a number of forms of all three orders, which are new to science, and which will be more closely described and figured in the same papers. The 2 plates accompanying this paper have been pre- pared with the outmost care by the autographic process, the habitus-figures being copies from coloured drawings made from living specimens raised in my aquaria. Gen. Jheringula, G. O. Sars, n. Generic Characters.—General form of body rather short and clumsy, resembling somewhat that in Macrothrix, but differing in the circumstance thatthe cephalic shield is defined dor- sally from the carapace by a deep depression. Rostral prominence comparatively short. Fornix distinct. Valves comparatively small, not covering the bindmost part of the trunk, and not admitting of being closed below; free edges, as in Maero- thrix, clothed with a double row of sete, partly assuming a spiniform character. Ocellus small, but distinct. Anten- nule slender, cylindric, more or less recurved, spinous in- side, apical papille comparatively short; those of male greatly elongated, with a slender sensory bristle at some Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 5 distance from the tip. Antennæ powerfully developed, re- sembling in structure those in Macrothrix. Legs likewise rather similar, except the last pair, which are distinguished by the presence of a large and very delicate trilobate plate outside the base. Tail rather unlike that in Macrothrix, oblong quadrangular in form and very mobile, caudal claws small, caudal sete greatly developed. Intestinal tube simple, without any coecal appendages or coil. Ephippium well de- fined, coarsely reticulate, and containing, as a rule, 2 ova placed closely together in a circular, central hollow. Remarks.—This new genus is nearly allied to Macro- thrix, but may easily be distinguished by the presence of a deep dorsal depression defining the cephalic shield from the carapace. Moreover the antennule are of somewhat different structure, and the last pair of legs more fully developed, being provided at the base with a large plate, of which no trace is to be found in Macrothrix. Finally, the tail is of a very different appearance, and much more freely mobile. The genus as yet contains only a single species. Jheringula paulensis, G. O. Sars, n. sp. (PLT& IT.) Specific Characters.—Carapace in female rather tumid, and, seen laterally, rounded quadrangular in outline, being almost transversely truncated behind, with the upper corner nearly rectangular, the lower rounded off, dorsal margin but slightly convex, ventral moderately arcuate in the middle. Cephalic shield exceeding half the length of the carapace, 6 G. O. Sars. and somewhat procumbent, dorsal margin gently curved, and forming in front of the eye a well-marked rounded pro- tuberance, rostrum only slightly prominent and blunted at the tip, ventral margin straight and perfectly smooth. Hye of moderate size. Ocellus very small, and placed nearer to the tip of the rostrum than to the eye. Antennulæ about half the length of the cephalic shield, narrow cylindric, with a row of 4 or 5 strong dark-colored denticles inside; those in male almost twice as long, and without the lateral den- ticles. Basal part of antenne exhibiting below, at some distance from the tip, a very conspicuous, anteriorly curving, dentiform projection; rami of moderate length, the lower one a little longer than the upper, with the sabre-like seta of the Ist joint about equalling in length 3/4 of the body, and coarsely spinulose along one edge. ‘Tail rather large, trans- versely truncated at the tip, with the hind edge nearly straight and thickly covered with hairs, which at the anterior and posterior corners assume the character of dark-coloured spinules; terminal claws very small, finely denticulated be- hind; caudal sete about the length of the tail, with the distal joint quite short, and clothed with long diverging cilia. Body highly pellucid, with a faint yellowish tinge, and generally exhibiting a small patch of a brownish pig- ment on each valve somewhat in front of the middle; ephip- pium, when fully developed, very dark, almost black. Length of adult female amounting to 1.50 mm, that of male scarcely exceeding 0.50 mm. Remarks.—As only a single species is as yet known, it appears rather difficult to decide with any exactness, which characters should be regarded as merely specific in value. I have, however, tried in the above diagnosis to bring together a number of characters, by which I think that EE See Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 7 the present species will be easily distinguished from any new species that may hereafter be discovered. The specific name here proposed refers to the place where this form has up to the present been stated to occur (Sao Paulo). Description of the Parthenogenetic Female. The length of fully grown specimens amounts to about one and a half millimetres; but under favourable cir- cumstances they may grow somewhat beyond this size. The largest specimen I have observed, had a length of 1.64 mm, and this seems indeed to be the maximum size of the species. On the other hand, ovigerous specimens are found, which scarcely exceed one millimeter in length. The general form of the body (see Pl.,1 figs. 1 & 2) is rather short and clumsy, somewhat recalling that in Macrothrix. It is at once distinguished, however, from that in the said genus by the very distinct and deep dorsal depression defining the cephalic part above from the cara- pace. The latter is comparatively short, so that is does not completely cover the body proper, the hindmost part of which, adjoining the tail, is constantly exposed beyond its posterior edges. Seen laterally (fig. 1), it appears irregularly quadran- gular in form, with the height fully as great as the length. Its upper margin is but slightly convex, and terminates be- hind in a nearly rectangular corner. The lower margin is more curved, forming in the middle an abrupt bend, and | joining, without any intervening angle, the posterior margin, which is almost transversely truncated. Anteriorly, the free edges of the valves ascend vertically to the point where 8 G. O. Sars. the fornix of the cephalic shield joins the carapace. Seen from above or beneath (fig. 2), the carapace appears rather tumid, with the greatest width occurring in the middle, and being somewhat less than the height. The valvular part of the carapace does not admit of being completely closed, and ex- hibits below, in the middle, a rather broad, open space, within which the legs with their strong claw-like spines are visible (see fig 2). Behind, the edges of the valves approach one another somewhat more closely, allowing the caudal part, however, to be freely moved between them. The free edges of the valves are clothed along their whole inferior and posterior parts with a double row of ciliated setæ, those of the one row extending more or less outwards, those of the other in- wards. At the infero-posteal corners, the sete are parti- cularly strong and elongated, some of them assuming a spini- form character (see Pl. II, fig. 2). The shell-glands are visible in the anterior part of the valves (see Pl. I, fig. 1, Pl. II, fig. 1), each forming a simple anteriorly-curving coil of apparently 3 channels, and extend- ing downwards from about the point where the free part of the valves takes its origin. The front part of the body, or the cephalic shield (see Pl. II, fig. 1), as above stated, is very sharply marked off from the carapace, a deep dorsal depression occurring between the two. It is about half as long as the carapace, and some- what procumbent, with the dorsal margin obliquely curved and forming in front an obtusely rounded protuberance, in- side which the eye is situated. Below, it projects into an obtuse rostrum, carrying on the tip the antennule. The ventral part of the head is much compressed, with the edge nearly straight and perfectly smooth, joining the labrum just at the front corners of the valves. The fornix is not very Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 9 prominent, though easily observable as an elevated ridge encircling the antennæ above their base, and joining the carapace at the place where the free edges of the valves take their origin. Seen dorsally or ventrally (Pl. I, fig. 2), the head appears slightly tapered and obtusely rounded in front. As regards sculpture, the shell appears almost perfectly smooth and highly pellucid, though a very faint reticulation may be proved to exist, on applying a very oblique illumi- nation of the microscope. The eye (see Pl. IT, fig. 1) is of moderate size, and placed just in the most prominent part of the head. It is sur- rounded by a very thin and hyaline capsule, and exhibits numerous highly refracting crystalline cones, imbedded in a dark pigment, which, however, has a coating of a some- what lighter brownish colour. In the lateral view, about 8 crystalline cones are visible in the periphery of the eye. Seen dorsally or ventrally (Pl. I, fig. 2), the eye exhibits traces of its original duplicity, being rather broader than it is long, and having a slight sinus behind. As usual, the eye is moved by the aid of 3 small muscles on each side, ori- ginating close together from the inner surface of the shell. The accessory eye, or ocellus, occurs farther below, be- tween the compound eye and the rostrum, and somewhat nearer to the latter, and is very small, being imbedded in a ganglionic mass. The antennule (see Pl. I, figs. 1, 2, 5; Pl. IL fig. 1) are very movably appended to the tip of the rostrum, and more generally extend somewhat behind, diverging to each side (see Pl. I, fig. 2). They each form a slender cylindric stem of about half the length of the cephalic shield, and slightly bent at the base, where they exhibit a slight dilatation, carry- 10 G. O. Sars. ing outside a very delicate, anteriorly-curving, sensory bristle. The remaining part of the antennula is of uniform breadth throughout, and is armed on the inner side with a row of 4 or 5 strong, dark-coloured denticles, The tip is trans- versely truncated, and armed with several small spinules, carry- ing, moreover, in the middle, the usual fascicle of olfactory papillæ, none of which is of any considerable length. With- in the proximal part of each antennula a distinct muscle is seen, issuing from the rostral prominence and passing to the anterior margin of the antennule; it is the retractor muscle of these appendages. The protractor muscles, on the other hand, lie wholly within the head, passing from the region of the eye, downwards to the rostral prominence, where they join the bases of the antennule. The antennæ (see Pl I, figs. 1 & 2) are very power- fully developed, constituting, as usual, the chief locomotory organs of the animal. They each consist of a thick and muscular stem, originating with a broad base from the sides of the head, and of 2 slender rami. The proximal part of the stem is bent in an elbow-shaped manner, and is closely annulated transversally, carrying outside, close together, two delicate sensory bristles. The distal part is slightly nar- rowed, and exhibits below, at some distance from the tip, a very conspicuous, anteriorly-curving, dentiform projection. At the tip are attached 2 unequal bristles, the longer of which projects between the insertions of the two rami. Of the latter, the inner, or lower one, is a little longer than the upper, and is 3-articulate, with the 1st joint the largest, and the 2nd somewhat shorter than the 3rd. This ramus carries 5 sete, besides a small apical spine. Of the sete, however, that issuing from the 1st joint is spiniform, sabre-like, and much longer than the others, amounting to about 3/4 of the length Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 11 of the body. Itis generally extended behind, along the sides of the body, and is not ciliated like the others, but armed along the lower convex edge with small spinules. The 4 other sete are distinctly biarticulate and, excepting the lowermost of the 3 apical sete, have a small spinule at the end of the proximal joint. The upper ramus is 4-articulate, with the 1st joint very small and simple, the other 3 differing little in size. It carries only 4 sete, the antepenultimate joint having no such seta, but a small spine outside, similar to that originating above the 3 apical sete. In structure, the setæ of this ramus exactly agree with those of the lower ramus. Each antenne is moved by the aid of 3 strong muscles originating from the dorsal face of the cephalic shield, and converging to the base of the stem. The two posterior ones lie rather close together, extending straight downwards from the hindmost part of the cephalic shield, immediately in front of the cervical depression; the 3rd ori- ginates farther in front, from about the middle of its length, and passes obliquely backwards. This latter muscle represents the protractor, the other 2 the retractor muscles of the an- tennæ. All three are continued through the stem, and are attached to its most distal part. The anterior lip, or labrum (see Pl. II, fig. 2), forms the immediate continuation of the lower compressed part of the head, though movably connected with it at about the point where the anterior edges of the valves pass into the inferior ones on each side. It is produced below to a rather large triangular projection pointing backwards, and terminates in a rounded lamella, finely ciliated on the edge, and admit- ting of being brought into immediate contact with the oral parts. By the aid of 2 slender muscles joining its base from each side, and passing from the dorsal face of the » 12 G. O. Sars. cephalic shield obliquely backwards between the anterior part of the intestinal tube and the optic ganglion, the lab- rum can be protracted to some extent, its retraction being effected by 2 or 3 short muscles extending across its body. Within the latter some cellular bodies are observed, ap- parently of a glandular nature. No trace of any distinctly defined posterior lip is to be detected. | The mandibles are easily observable in the lateral view of the animal (see PI. I, fig. 1; PI. II, fig: 1), originating with their upper acute extremity just at the point where the fornix joins the carapace, and extending downwards to the mouth, their lower extremity being somewhat incurved. They are not completely covered at the sides by the valves, a part of their bodies being exposed in front of the anterior edge (see PI. II, fig. 1). When isolated (fig. 3), they are each found to consist of a hollowed navicular body, and a more highly chitinized masticatory part defined from the former by a slight neck-shaped constriction. The latter part is transversely truncated at the end, and exhibits a finely fluted triturating surface, outside which is a group of slender teeth projecting somewhat beyond this surface. The mus- cular apparatus of the mandibles consists of the adductor and rotatory muscles, The former are very strong, filling up the hollow of the navicular parts, and are connected in the middle by a chitinous tendon traversing the body below the intestinal tube. The rotatory muscles are two on each side, originating in the region of the cervical depression, and ex- tending straight downwards, where they join the anterior and posterior margins of each mandible (see PI. II, fig. 1). The maxille (fig. 4) are rather small, each exhibiting a thick basal part, to the end of which is attached a very er ne Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 13 € movable and incurved lamella, carrying on the tip 3 thick and densely ciliated setæ extended towards the mouth. To each maxilla a rather strong muscle passes from above, easily observable in the lateral view of the animal (fig. 1). The exact examination of the legs is one of the most difficult points in the anatomy of the Clodocera, and in most cases therefore, these limbs have been left unexamined and more generally not even indicated in the figures given. The difficulty arises not only from the very complicated structure of these appendages, but also from the circumstance that they lie closely crowded together, and are so very firmly connected with the body, that it is a matter of no small difficulty to obtain them isolated. Moreover, some parts of them are so very delicate and fragile, as to be easily in- jured by dissection. I have tried in the present form, by the dissection of numerous specimens, to get a correct idea of the structure of these limbs, and propose in the fol- lowing pages to describe them more in detail. There are 5 pairs present, which are all very dissimilar in structure, the 2 anterior pairs being much more strongly built than the 3 posterior, and evidently to some extent adapted for taking hold of algæ or other submerged objects. The move- ments of these 2 pairs appear also far less regular than those of the 3 posterior pairs, which are generally found to perform very regular, almost rhythmical oscillations, thus manifesting their respiratory character. All pairs, moreover, except the last, are evidently adapted for seizing the food and pushing it towards the mouth, as they are provided with a well-marked, incurved masticatory lobe, clothed with peculiar sete. Besides this lobe. which forms a direct. expansion of the stem proper, the 3 chief parts, well- known in Crustacea, viz., endopodite, exopodite and epi- 14 G. O. Sars. podite, may be distinguished in all the pairs except the last. But these parts are so variously transformed, that it is rather difficult at first sight to recognize them. In order to show the arrangement of the legs and their mutual relation, I have represented on Pl. II, fig. 5, as exactly as possible, the whole left series, as seen under a very high magnifying power from the outer side. Moreover, on the same plate separate figures of a leg of each pair are given (figs. 6 —10). The 1st pair of legs (fig. 6) are much the largest, and have the stem rather thick and bent near the middle in a geniculate manner, exhibiting in front an angular protuberance clothed with delicate hairs. The masticatory lobe is rather unlike that in the succeeding pairs, extending also somewhat less abruptly inwards, for which reason I have previously, in describing the corresponding leg in Leydigia australis, er- roneously recorded this part as the endopodite. It forms a rounded oval expansion of considerable size extending obliquely inwards and downwards, and carrying on the obtusely rounded extremity several variously formed setz, which in all specimens are exactly alike, both in number and ar- rangment. There are in all 9 such sete, besides 2 short dentiform processes. One of the setæ issues somewhat apart from the others, at about the middle of the anterior edge, and is rather strong and curved; the others are arranged in 3 successive sets along the terminal edge. The foremost set, occupying the anterior corner, consists of 3 rather short and thick sete, somewhat increasing in size distally, and, like the seta of the anterior edge, gradually tapering to a ‘fine point, and densely ciliated on both edges. The middle set consists likewise of 3 sets, which, however, are of a different structure, being distinctly biarticulate, and ciliated | | Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 15 only along the one edge. The posterior set only contains 2 setee of exactly the same structure as those of the middle set, and, like the latter, having inside them a short dentiform prominence. Immediately above the masticatory lobe, a single plumose seta issues from the stem, pointing backwards. Out- side the proximal part of the stem, a vesicular body is at- tached, evidently representing the epipodite, and answering to the true gills in higher Crustacea. This appendage is somewhat fusiform in shape, being drawn out into 2 oppo- site narrow lappets, the posterior of which is peculiarly twisted and, as it were, doubled upon the median part. The endopodite is rather short, and forms the immediate con- tinuation of the stem, though it is well defined at the base. It somewhat tapers distally, and consists of 2 imperfectly defined joints, the last of which carries on the tip 3 claw- like spines, rapidly increasing in size outwards, the outer- most spine being fully twice as long as the innermost. All 3 spines are distinctly biarticulate and coarsely ciliated along their concave edge. Outside this part, an oblong lamella is movably attached to the end of the stem, carrying a very long apical seta, and a much shorter lateral one. The apical seta is distinctly biarticulate, with the distal joint coarsely ciliated along one of the edges, and generally projects below beyond the valves (see Pl. I, fig. 1). This lamella un- doubtedly represents the exopodite, and it will be found, though very much transformed, in the same place also on the 3 succeeding pairs. The 2nd pair of legs (fig. 7) are somewhat smaller than the 1st, but are very strongly built, and, like the latter, have the stem bent in a geniculate manner, the anterior margin form- ing an angular protuberance clothed with fine hairs. At some distance below this bend, the stem is crossed by a 16 G. O. Sars. distinct transverse suture, dividing it into 2 successive seg- ments. The proximal segment carries outside the epipodite, which is of a similar fusiform shape to.that of the 1st pair, though somewhat smaller, and having the posterior lappet not doubled upon the adjacent part. The distal segment of the stem is very broad, transverse, gradually expanding in- wards to the very prominent masticatory lobe, which ter- minates in a conical lappet carrying 4 delicate ciliated sete of inconsiderable size, 2 apical and 2 lateral. Above this lappet occurs a group of 4 rather strong incurved sete, the uppermost of which is almost spiniform, the other three distinctly biarticulate and densely ciliated in their distal part. Along the lower edge of the segment is a row of 6 strong claw-shaped spines successively increasing in length distally, all being distinctly biarticulate, with the distal joint coarsely spinulous inside. Moreover, at some distance from the end a small rounded lobe, finely ciliated at the tip, is seen projecting beyond the edge behind the above-mentioned row of spines. The endopodite, as in the 1st pair, issues from the end of the stem, opposite the masticatory lobe, and likewise consists of 2 well marked joints, each carrying a spine of a similar structure to those of the distal seg- ment of the stem, but considerably longer. The spine issu- ing from the tip of the last joint is especially elon- gated and rather strong, being evidently well adapted for taking hold of alge or other submerged objects. Outside the endopodite, a rather small hyaline lamella is seen issu- ing from the end of the stem, and undoubtedly representing the exopodite. It is somewhat cordiform in shape, and car- ries only a single small ciliated seta curved downwards. | The 8rd pair of legs (fig. 8) are considerably smaller than the 2 preceding pairs, from which they also differ in Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 17 several points, The stem also in this pair exhibits a slight geniculate bend, and projects at the end into 2 diverging pro- minences of about equal size, the inner one representing the masticatory lobe, the outer the endopodite. The masticatory lobe is of comparatively simple structure, conically produced, and only provided with 2 small ciliated sete, one apical curving downwards, the other attached outside the tip, and extremely minute. The endopodite is less distinctly defined from the stem than in the 2 preceding pairs, and only shows slight traces of a subdivision into 2 joints. It carries on the obliquely truncated tip 3 rather thick and finely ciliated setæ, and along the inner edge in all 8, similar sete arranged in 2 sets, the inner one perhaps more properly belonging to the stem itself. Outside the latter the epipodite is seen in its normal place, being rather small and of simple oval form. The exopodite, on the other hand, is very fully de- veloped, forming an oblong plate of a very delicate struc- ture, and carrying 4 densely plumose sete, 3 of which issue from the tip, whereas the 4th is attached at a short distance from the base outside, and extends upwards. This plate is very mobile, and in the living animal is swung at regular intervals. The 4th pair of legs (fig. 9) are very small and difficult to examine, owing to their very fragile consistency. The stem is much shortened, and carries outside a very small rounded epipodite. Its inward-turning edge is nearly straight, and is divided into 6 soft digitiform processes, whose distal part is setiform and finely ciliated. Between the 2 upper and the 4 lower processes, moreover, a short denti- form prominence occurs, and the part above this prominence may more properly answer to the masticatory lobe in the preceding pairs. From the end of the stem below, projects 2 — Archiv for Math. og Naturv. B XXI. Nr. 6. Trykt den 12te Mai 1900, 18 G. O. Sars. a very delicate membranous lappet of conical form and finely ciliated on the edges. From its position, this lappet would seem to answer to the endopodite in the preceding pairs. The exopodite has likewise the form of a membranous lappet originating from the stem outside the endopodite, with which it is partly connected. It has the outer edge clothed with delicate hairs, and projects at the end below into 2 setiform appendages, the inner of which is well de- fined at the base, whereas the outer forms the immediate continuation of the lappet. Both these appendages point straight below and are finely ciliated. The last pair of legs (fig. 10) are very unlike the pre- ceding pairs, and are exclusively branchial in character. They each terminate in a comparatively large rounded vesicular body, which undoubtedly represents the epipodite. The whole distal part of the stem, together with the endopodite, exopodite and masticatory lobe, is of course wholly wanting in this pair. On the other hand, the remaining part of the stem is expanded in a peculiar manner, forming above the epipodite a rather large and very delicate, posteriorly-ex- tending plate. This basal plate, of which no trace is found in the genus Macrothrix, projects into 3 linguiform lobes pointing in different directions, and fringed with delicate cilia, and in the living animal is found to perform very regular, almost rhythmical oscillations. The caudal part of the body, or tail proper, as usual, is abruptly bent downwards, pointing even somewhat for- wards, when at rest (see PI. 1, fig. 1). It is much more freely mobile than in the genus Macrothrix, admitting of being al- most wholly extended from the shell, which is not the case in that genus. In form (see PI. II, fig. 11), it is ob- long quadrangular, with the anterior and posterior edges al- Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 19 most straight and parallel to each other, the end being transversely truncated. To the anterior corner the compara- tively small caudal claws are attached, each having the con- cave edge minutely spinulose. The whole posterior, or dorsal edge, as also the terminal one behind the caudal claws, is densely clothed with short hairs, which at each corner as- sume the character of dark-coloured spinules. To the some- what projecting upper corner of the tail the caudal sete are movably attached. They are rather strong, about the length of the whole tail, and extend obliquely upwards, diverging somewhat to each side (see PI. I, fig. 2). As usual, they each consist of 2 joints, the distal one, however, being very short, and clothed with long diverging hairs in a brush-like manner. The tail does not admit of being wholly withdrawn into the shell, the part adjacent to the caudal sete always projecting beyond the hind edges of the valves (see PI. 1, fig. 1). Above the tail, the dorsal face of the enclosed body forms an obtusangular projection, which generally applies it- self closely to the inside of the shell dorsally, thereby clo- sing the incubatory cavity behind. The concave dorsal face of the body in front of this projection does not exhibit any such mammilliform prominences as in the species of the genus Macrothrix. Gamogenetic females do not seem ever to reach the size of parthenogenetic specimens, scarcely exceeding a length of 1 mm. They are (see Pl. I, fig. 3) easily re- cognized by the sharply defined and coarsely reticulated ephip- pium, which occupies the greater part of the carapace and, when fully developed, assumes a very dark, almost black colour. Seen laterally (fig. 4), the ephippium is transversely oval in form, being considerably deeper than it is long, and has the dorsal, thickened margin nearly straight, terminating 20 G. O. Sars. both in front and behind in a rectangular corner. The egg- chamber proper is of circular form and contains, as a rule, 2 dark green ova, placed close together. The adult male (PI. I, fig. 6) is very small, not ex- ceeding even a length of half a millimeter, and is at once re- cognized from young females of the same size, by the great de- velopment of the antennule, and by the structure of the Ist pair of legs. The shell also appears comparatively nar- rower, and the rostral prominence is more produced. The antennule (Pl. II, fig. 12) are more than twice as long as in the female, or about equal to half the length of the body, and are, as a rule, extended straight downwards, somewhat diverging to each side. The coarse lateral denticles found in the female are wholly absent, whereas each antennula carries anteriorly, at some distance from the tip, a slender sensory bristle, of which no trace is found in the female. The Ist pair of legs (fig. 13) are each armed with a strong anteriorly-curving hook issuing from the end of the stem between the endopodite and exopodite, and terminating in an obtuse point. The tail (fig. 14) does not differ much in shape from that in the female. It is, however, somewhat shorter, and has a small angular projection just in front of the caudal claws, on which the seminal ducts debouch. Colour.—The body in both sexes is highly pellucid and almost colourless. Only in large-sized females of the parthenogenetic generations, it sometimes exhibits a more or less distinct yellowish or olivaceous tinge. In such spe- cimens, moreover, a small patch of a light brownish pig- ment may rather frequently be found on each valve, somewhat in front of the middle, especially observable in the dorsal or ventral views of the animal (see PI. I, figs. 1 & 2). Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 2] In gamogenetic females, as stated above, the dorsal part of the carapace sometimes assumes a very dark hue; but this is wholly due to the ephippium. Inner organs. The intestinal tube (see Pl. I, fig. 1) is quite simple, without any cœcal appendages or coils, extending trough the axis of the body, and forming a double sigmoid curve. The anterior part, contained within the head, is slightly dilated, and curves downwards, joining, at about the centre of this division, the narrow and very muscular cesophagus, which extends obliquely forwards from the mouth. The posterior part of the tube enters the tail by a strong curvature, and terminates in a short muscular rectum, which debouches at the posterior edge just behind the infero-posteal corner. The heart is easily observable in the living animal, owing to its rapid pulsations, and occupies its normal place dorsally in the foremost part of the carapace, where the body passes into the shell. It has an almost transverse po- sition (see PI. II, fig. 1), and is oval in form, exhibiting on each side a distinct fissure for the entrance of the blood. Of the nervous system, the pre-oral part, lying within the head, is not difficult to observe (see Pl. II, fig. 1). The cephalic ganglion is located between the anterior part of the intestinal tube and the ventral edge of the head, and con- sists of 2 symmetrical halves connected in the middle. In front it sends off the short and thick optic nerves, which unite at the end to form the optic ganglion. From this numerous nerve-fibres pass to the eye, forming together a dense bundle, which, in the lateral view of the animal, are 22 G. O. Sars. partly concealed by the ocular muscles. From the some- what projecting lower corner of the cephalic ganglion, a thin nerve passes forwards to the ocellus, forming around it a ganglionic swelling, and to each side another very delicate nerve is sent off, which curves upwards, and is dissolved into numerous fine fibres, each ending with a ganglionic swelling inside the dorsal face of the cephalic shield, between the eye and the protractor-muscles of the antenne. The anten- nular nerves originate from the posterior part of the gang- lion, and extend forwards, at a shert distance from the ventral edge of the head, to the rostrum, where they enter the an- tennulæ, forming within their distal part a rather large gang- lionie swelling, from which are sent off nerve-fibres to the apical olfactory papille (comp. Pl. II, fig. 12). Behind, the cephalic ganglion is continued in the large œsophageal com- missures, which, after having crossed the æsophagus, curve abruptly behind, to form the nervous chords belonging to the trunk. At this curvature, 2 strong nerve-stems are sent off upwards from each commissure, and enter the base of ~ the corresponding antenna. The subsequent course of these nerves I have not been able to trace, owing to their being concealed by the strong muscles filling up the stem of these organs. The nervous chords belonging to the trunk are also very difficult to examine; but it is very likely that they agree in structure with those in other Branchi- opods. The ovaries may be easily traced on each side of the intestinal tube, extending through the greater part of the trunk, They are of somewhat irregular form, and in parthe- nogenetic specimens (see PI. I, fig. 1) contain several rows of ovarial cells in different stages of development, some filled with a clear greenish yolk-mass. In gamogenetic spe- Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 23 eimens, as usual, the contents of the ovaries are of a much darker colour, and each ovary contains only the material for a single ovum. The number of ova and embryos contained in the in- cubatory cavity of parthenogenetic specimens, varies according to the size and development of the individuals, and is gene- rally greatest in the first generations appearing, amounting sometimes to a dozen or more. In specimens of the later generations, the number becomes much reduced, and is often restricted to only 2. The testes in fully adult male specimens (PI. I, fig. 6) are very conspicuous, forming on each side of the intestinal tube a rather large elongated sac extending through the greater part of the trunk, and divided by transverse con- strictions into several successive compartments. From the hindmost of them a narrow duct originates, extending down- wards along the anterior side of the tail, and debouches, in close approximation to that of the other side, on the above- mentioned small prominence just in front of the caudal claws (see Pl. II, fig. 14). The zoosperms are in the form of very small nucleated cells (fig. 15). Biological Observations. The present form was raised in considerable numbers in some of my aquaria, and has been watched during 2 suc- cessive seasons. Ås is generally the case, at first only a few specimens appeared, being hatched from the ephippia con- tained in the dried material; but these, after having at- tained their full development, rapidly multiplied in the usual parthenogenetic manner, several successive generations ap- 24 G. O. Sars. pearing in the course of a few weeks. After some time the reproduction gradually diminished, and the greater number of the specimens now turned out to be gamogenetic, exhi- biting traces of the characteristic ephippial formation. At the beginning of this period, male specimens were found in considerable numbers; but their existence was of rather short duration, and at the close of the season scarcely any could be detected. Meanwhile newly formed ephippia had been deposited by the females, and were found in con- siderable numbers at the bottom of the aquaria, From some of these I at once collected the bottom-deposit, and kept it for some time in a dried state, then again placing it in a newly prepared aquarium, and, although the duration of time seemed to be insufficient, a new series of generations was obtained in this manner, in the very same season. I have tried this experiment several times with good success, and have thereby been enabled to obtain an almost inde- finite number of specimens of this beautiful form. In habits, this Clodoceran is a true bottom-form, and in its native home, it would seem, prefers shallow lakes with rich vegetation. Indeed, it was only in aquaria in which numerous aquatic plants were growing, that it de- veloped in any numbers, whereas it did not seem to thrive when there was a lack of vegetable matter. It is by no means an active animal, being more frequently found clinging to plants growing in the aquaria, or to the walls of the vessel. Sometimes it is seen slowly ad- vancing along the stalks or leaves of the aquatic plants, with- out ever moving its antennæ. This creeping motion is ex- clusively effected by the aid of the 2 anterior pairs of legs, the claw-like spines of which grasp the plants. It also at times moves freely in the water in a somewhat jerky manner, ry. Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 25 by rhythmical strokes of its powerful antennæ, resembling in this the species of the genus Macrothrix,; but these swimming movements, at least of the females, are far from being so vivacious and incessant as in the above-named genus. The males, however, as is usually the case, are rather more active than the females, swimming about with great speed in pursuit of the females. Their nourishment seems essentially to consist of vegetable matter, and in accordance therewith, the contents of the in- testine exhibit, at least in the anterior part, a more or less greenish hue, changing in the posterior part to a dark brown. Occurrence.—The dried material from which this form was raised, consisted chiefly of remains of aquatic plants, with a small quantity of adhering mud. This material was collected by Dr. H. v. Jhering in the neighbourhood of Sao Paulo, and apparently from 2 different localities, to judge from the nature of the plants. One of these samples, re- ceived on the 6th July, 1898, consisted almost exclusively of rush, the other, received on the 24th August, 1899, of more grass-like plants. From both these samples, a number of other Entomostraca were also raised; but the present form was by far the most frequent and most reproductive. Fig. 1. G. O. Sars. Explanation of the Plates. Plate I. Jheringula paulensis, G. O. Sars. Parthenogenetic ovigerous female, viewed from left side; magnified 68 diameters. . Same, ventral view. Gamogenetic female with fully developed ephippium, viewed from left side; same amplification. A detached ephippium, viewed from left side, showing the inner capsule with the 2 ova contained in it; magnified 87 diameters. Right antennula, viewed from inner side; magnified 130 diameters. Adult male, viewed from right side; magnified 80 diameters. Plate II. Jheringula paulensis, G. O. Sars, (continued). Anterior part of an adult female specimen, viewed from left side, and showing the internal organs (antennæ omitted); magnified 110 diameters. . Part of left valve at the infero-posteal corner, showing the marginal spines and sete; same amplification. . Left mandible viewed from inner side, magnified 185 dia- meters. Maxilla. Left series of legs in their natural position, viewed from the outer face. First leg isolated. Second leg, do. Third leg, do. Fourth leg (viewed from the inner face). Jheringula paulensis, a new generic Type of Macrothricidæ. 27 ae 10. Last leg. Nile - 12. Tail together with the adjoining part of the trunk and last leg, viewed from left side; magnified 110 diameters. Right antennula of male together with the adjoining part of the head, viewed from the outer face; magnified 300 diameters. . First leg of male, viewed from the outer face. . Tail of male, viewed from right side, showing the posterior part of the right testis with the corresponding seminal duct. . Zoosperms, magnified 600 diameters. \ ¢.0.Sars ailogr: trykt iden priv.Opmaaling Chra. trykt iden priv.0pmaaling Chra. G 0 Sars aütogr OM BESTEMMELSE AF ALKOHOLSTYRKEN I VIN VED SPEKTROMETER AF HERCULES TORNØE Sin ALB. CAMMERMEYERS FORLAG. ARCHIV FOR MATHEMATIK OG NATURVIDENSKAB. B. XXII. Nr. 7. Om Bestemmelse af Alkoholstyrken i Vin ved Spektrometer af Hercules Tornøe. Spektrometrets Anvendelse til Analyse af Vine grunder sig selvsagt paa den samme Teori, hvorpaa dets Brug til Ølanalyse hviler. Denne Teori har jeg tidligere med for- nøden Udførlighed udviklet i en til det kgl. Finantsdeparte- ment afgiven Beretning om en forbedret Metode til samtidig «Bestemmelse af Ekstrakt og Alkoholgehalt i Øl [St. Prp. 89, 1895, Bilag 4, Side 66 og fl], og jeg kan derfor, for- saavidt angaar "Teorien, henvise til den nævnte Beretning, hvori alt indtil Tabel I (Side 69) kan gjøres gjældende for nærværende Beretning, naar overalt Øl erstattes med Vin. En Beskrivelse af Undersøgelserne for Vins og Øls Vedkommende begynder først at afvige fra hinanden, hvor det dreier sig om Bestemmelse af de |l. c.] omtalte Kon- stanter C,, C,, C, og C,. Naar p betegner vandige Alkohol- eller Vinekstrakt- opløsningers Styrke i Vægtprocent og s og n deres Egen- vægt og Lysbrydningsevne (for Natriumlys) ved 15° Ci Forhold til rent Vand af samme Temperatur, saa har man 1 — Archiv for Math. og Natury. B. XXII. Nr. 7. Trykt den 20de Marts 1900. À Hercules Tornge. Konstanterne C, og C,, som refererer sig til Vinekstrakt, defineret ved Udtrykkene s—l n—1 C, =— og C, = — 1 p g 3 p og Konstanterne C, og C,, som refererer sig til Alkohol, defineret ved Da de af Dr. Karl Windisch 1 1896 offentliggjorte Tabeller til Bestemmelse af Ekstrakt i Øl, Sødvine, Likører og Frugtsafte efter de vandige Opløsningers Egenvegt ved offentlig Foranstaltning er indført til Brug i Tyskland og, : saavidt vides, ogsaa i Østerrige for alle Vine, hvis Ekstrakt- styrke overskrider 4 Gr. i 100 cm.’, har jeg anseet det ønskeligt at anvende disse for samtlige Vine, som omfattes af denne Undersøgelse. Berettigelsen af at overføre Brugen af Windisch’s Ta- beller paa Vin med ringere Ekstraktstyrke end 4 Gr. i 100 cm.? kræver et særskilt Bevis. For at bringe dette — Spørgsmaal paa det Rene har jeg af Zeitschrift fir analy- tische Chemie Bind 28, 29 og 30 udtaget et større Antal Analyser af Vin med ringere Ekstraktstyrke end 4 Gr. i 100 em. ialt 277, Analyser, der er udfort saaledes, at der paa den ene Side foreligger Egenvegtsbestemmelse i den Ekstraktopløsning, der fremkommer ved Vinens Destillation, hvilket tillader at benytte Windisch’s Tabeller, og at der paa den anden Side er foretaget direkte Ekstraktbestem- melse efter den for slige Vine autoriserede Fremgangsmaade. Det viser sig, at Ekstrakt bestemt efter Windisch i Gjennem- snit falder saa nøie sammen med Ekstrakt bestemt direkte, at Forskjellen ikke naar 0.1 Procent. Som Følge heraf har Alkoholstyrken i Vin. or jeg fundet det fuldt beføiet at benytte Windisch’s Tabeller til Udledelse af Konstanten C, samt til Bestemmelse af Ekstraktstyrke i alle Vine. Da der mig bekjendt ikke tidligere har været udført tilstrækkelige nøiagtige Forsøg til Bestemmelse af Vin- ekstraktoplosningers Brydningsforhold for Natriumlys, har jeg været nødsaget til selv at udføre saadanne Forsøg. Med Hensyn paa Planen for disse Forsøg maatte der tages Sigte paa, at Vinekstrakterne er af forskjellig Karak- ter, eftersom de hidrører fra helt forgjærede Vine (Bordvine) eller fra ufuldstændig forgjærede (Hedvine, søde Desertvine), samt paa, at Bordvines Ekstraktstyrke i Almindelighed lig- ger indesluttet mellem 1.8 og 3 Procent, medens Hedvines oftest ligger mellem 6 og 10, og Sødvines enkeltvis gaar op til over 30 Procent, Bordvinenes Ekstrakt bestaar af de fra Vindruen hidrørende Stoffe, der bliver tilbage, naar alt Druesukker forgjærer, denne Ekstrakt har en noget større Evne til at forhoie Vandets Brydningsforhold end Sukker- arter. Da de høiere Ekstraktstyrker altid skyldes Tilstede- værelsen af større eller mindre Mængder Sukker i Vinen, maatte det saaledes formodes, at vandige Ekstraktopløsnin- ger fra forholdsvis ekstraktrige Vine vilde vise sig at have et ringere Brydningsforhold relativt til sin Styrke end saadanne, der hidrørte fra vanlige Bordvine. Man maatte videre formode, at Brydningsforholdet maatte synke desto lavere relativt til Styrken, jo mere fremtrædende Sukkermengden i Ekstrakten blev i Sammenligning med dens øvrige Bestanddele, det vil sige jo mere ekstraktrig den Vin var, hvorfra Ekstraten stammede. Som Følge heraf maatte Forsøgene blive at anstille saaledes, at man af Vine af høist vekslende Ekstraktstyrke ved Afdestilla- tion af Alkoholen og Fortynding med Vand til oprindelig 6 Hercules Tornge. Vægt skaffede sig en Række Vinekstraktoplosninger af for- skjellig Styrke, men nøie svarende til Ekstraktstyrken af de Vine, hvoraf de var fremgaaede. Ved Bestemmelse af Brydningsforholdet af en Række saadanne Opløsninger faar man aabenbart det paalideligste Materiale til Bestemmelse af Konstanten C, for Vine, og jeg har derfor gaaet frem paa den Maade. Bestemmelse af Brydningsforholdene er foretaget spektrometrisk paa samme Maade som i den tid- ligere nævnte Beretning beskrevet. Differentialprisme efter Hallwachs er saaledes overalt anvendt. Observationernes Resultat er sammenstillet i Tabel I. Tabel I. Mae eae ie = 45 vr er OD Bryd- «å ,20 Ep Bryd- ANR EE) nee are nes Ekstrakt af Em Se SE Ekstrakt af Sele: = aur 8 forhold & 4 + | forhold Se mar à 50 Å À oe F 3 = 35 ved 15 BESS ved 15 2.30 Jo /1.00265| Blandinger af Blandinger af | 0 °/o |1.00265) Blandinger af [| 8.00 |1.00879 SR ER 2.35 268] Hedvine || 8.68 962 diverse Bordvine| || 240 273|| Tarragona ...... 12.06 |1.01363 Tor Champagne...| 2.74 312 Champ. V.Clicquot| 13.38 1525 Marsala 5.41 596| Do Louis Duvan| 14.28 1619 BlandingafHedvine| 5.61 600), Ruster Ausbruck| 18.58 2137 1860 IBEWESEI@ eee 6.94 | 750 Ra 19.55 2245 SAUGEEMES iy. Heer: 7.54 824 Malaga 26.11 3144 26.40 3173 En nermere Betragtning af disse Tal viser, at Bryd- ningsforholdet af Ekstraktoplosninger stammende fra Bord- vine som formodet er forholdsvis storst. Dette ser man lettest ved at sammenligne ovenstaaende observerede Bryd- ningsforhold med dem, der gjælder for Vortere af samme Styrke [kfr. Sth. Prp. 89—1895, Side 75, Tabel XI] Medens Ekstrakter af Bordvine viser et storre Brydnings- forhold end for Vørtere af samme Styrke, gjælder det mod- Alkoholstyrken i Vin. 7 satte tildels i noksaa udpreget Grad om Ekstrakter fra Hedvine og sode Desertvine. _ Efter de i Tabel I anførte observerede Brydningsfor- hold har jeg nu under behørig Hensyntagen til det ovenfor paapegede Forhold beregnes Tabel II, der giver Brydnings- forholdene af vandige Opløsninger af Vinekstrakt fra Procent til Procent. Tabel II over Brydningsforhold af Opløsninger af Vinekstrakt i Vand for Natriumlys ved 150 C. aay ke a u A Bye ie 0 1.00000 9 1.00990 18 1.02066 1 116 10 1.01104 19 2191 2) 229 11 1221 200 2318 3 338 12 1338 22 2574 4 444 13 1457 24 2835 5 550 14 1577 26 3100 6 656 115) 1697 28 3369 7 765 16 1819 8 877 17 1942 I Betragtning af, at Vin alt efter de forskjellige Typer, hvortil den kan henføres, efter Voksested og Aargang kan vise en meget broget Mangfoldighed af Sammensætninger, kunde det ikke med Rimelighed ventes, at Brydningsforhol- dene af al Vinekstrakt med fuld Strenghed skulde følge den i Tabel II nedlagte Lov. Det er heller ikke Tilfælde. For at danne sig et Begreb om Størrelsen af de optrædende Afvigelser er det tilstrækkeligt af de i Tabel I opføtte Brydningsforhold at beregne de betræffende Ekstrakters Styrke efter Tabel II og sammenligne de saaledes fundne Tal med de i Tabel I opførte Styrker, der er fundne efter 8 Hercules Tornge. Oplosningernes Egenvegt ved Windish’s Tabeller. En saadan Sammenligning findes i Tabel III. Tabel III. Ekstraktstyrke Ekstraktstyrke Vinens Art efter | efter | pire. || Vinens Art efter | efter | Difre- Aisch |Tab. 1 rents disch |Tab. II rents | 2.30 | 2.33 | + 0.03 Hedvi | 8.00 | 8.02 | = 0.02 Bordvine 2135.172:36, 2:70.01 Sn || 8:68) 8.75 | = 0.07 | 2.40 | 2.40 0 || Tarragona. ...| 12.06 | 12.21 | = 0.15 Tør Champagne! 2.74 | 2.76 | = 0.02 13.38 | 13.57 | = 0.19 Marsala ....... 5.41| 5.43 | + 0.09| Champagne 14.28 | 14.35 | + 0.07 Hedvine.......|5.61| 5.47 0.14 Ruster Ausbr. .| 18.58 | 18.57 0.01 Haut Barsac...| 6.94] 6.86| 0.08] Samos ........ 19.55|19.42| 0.13 Sauternes...... 7.54 | 7.53 | 0.01 Mal (| 26.11 | 26.33 | + 0.22 abe || 26.40 | 26.55 | + 0.15 Da 0.05 °/o er den største Afvigelse mellem Ekstrakt- styrke beregnet efter Windisch’s Tabeller og Ekstraktstyrke beregnet efter Tabel II, som kan forklares som Observations- feil, saa viser Tabel III, at de forskjellige Vinekstrakters Brydningsforhold er mærkbart forskjellige, ogsaa hvor Ekstraktstyrken er den samme eller nogenlunde den samme. De forekjellige Ekstrakters Indvirkning paa Egenvegt og Lysbrydningsekne er ikke strengt proportionale med hinan- den. At Afvigelserne for de ekstraktrigere Sorter over- veiende gaar i en bestemt Retning forklares deraf, at jeg ved Beregning af Tabel II har taget mindre Hensyu til Malaga og Champagne paa Grund af, at den Maade, hvorpaa disse Vine fremstilles, kan antages i væsentlig Grad at for- andre deres oprindelige Karakter. Vedkommende Forbindelsen mellem Alkoholopløsningers Styrke, deres Egenvegt og Lysbrydningsevne kan jeg ikke Alkoholstyrken i Vin. 9 indskrænke mig til at henvise til min tidligere Beretning. Den der benyttede Tabel til Beregning af vandige Alkohol- opløsningers Styrke efter deres Egenvægt ved 15° rækker ikke mere til, da den kun omfatter Styrker indtil 10 9, medens mange Vines Alkoholstyrke gaar meget høiere. Forat slippe at gjøre nye Observationer til Udvidelse af den ældre Tabel, har jeg gaaet over til i sin Helhed at benytte den af Russeren Mendelejeff beregnede Tabel, der benyttes ved Alkoholbeskatningen i Tyskland. Ved Hjælp af denne har jeg for det første beregnet Styrken af alle Vin- destillater efter deres Egenvægter og for det andet beregnet Værdien af Konstanten C,. Vedkommende Konstanten C,, der fremgaar af vandige Alkoholopløsningers Styrke i Forbindelse med deres Lys- brydningsevne, kunde det synes rimeligt uden videre at benytte de i min tidligere Beretning [kfr. St. Prp. 89 1895, Side 78] bestemte Værdier. Dette har jeg ikke vovet paa Grund af den overraskende Forskjel, som der viser sig at være mellem Lysbrydningsevnen af Vindestillat og ren Alkoholopløsning af samme Egenvægt. Denne er saa stor, at Alkoholstyrken bestemt ved Spektrometer i Vindestillat og beregnet efter en Tabel over Brydningsforhold gjældende for rene Alkoholopløsninger giver et omkring 0.4 Vægt- procent høiere Resultat end det, som findes ved at beregne en Pyknometerobservation udført paa det samme Vindestillat efter en Tabel over Egenvægt for rene Alkoholopløsninger. Et lignende Forhold om end meget mindre udpræget gjælder for alkoholiske Destillater af Øl [kfr. St. Prp. 89—1895, Side 81. Tab. XV, Spalte V og VI]. Det her paapegede Faktum viser, at Vindestillater foruden Alkohol og Vand, maa indeholde særdeles mærkbare Mængder af andre Stoffe, hvis Indvirkning enten gaar i Retning af at forøge Bryd- 10 Hercules Tornoe. ningsforholdet i et stærkere Forhold end det, det gjælder for Alkohol eller i Retning af at formindske Egenvægten i mindre stærk Grad, end ren Alkohol gjør. Under disse Omstændigheder fandt jeg det rettest at beregne Konstanten C, efter Observationer udførte direkte paa alkoholisk Vin- destillat. Jeg har for at indskrænke Observationernes Antal blandet sammen en Række Bordvine til en Gruppe og en Række Hedvine til en anden Gruppe, hvorved de Afvigelser, som kunde fremkaldes af de enkelte Vine, udjevnes. Ved Observationer i Destillaterne af disse har jeg fundet ved 15.50: Styrke Afbøinings- Brydnings- vinkel forhold Bordvinsgruppen ... >. 8.26 14° 9,4 1.004261 Fedvinsgruppen za... 15.68 19 55.6 8383 af disse Observationer udledes Formelen n oe = — 0.000495 + 0.00000253 p. Det er sandsynligt, at denne Formel giver for hoie Resultater for smaa Verdier af p, der ligger under Vines Alkoholstyrke, som her interesserer os; at den for Destillater af Vines Styrke giver tilfredsstillende Noiagtighed, har jeg forvisset mig om ved at prøve den paa en Række Vin- destillater tra enkelte Vine ialt 8. Jeg har hermed givet Anvisning paa de fornødne Hjælpe- midler til Beregning af samtlige Konstanter C,, C,, C, og C, samt til Beregning af Alkohol- og Ekstraktoplosningers Styrke efter deres Egenvegt ifølge Mendelejeff og Windisch. De Resultater, vi her har Brug for, findes sammenstillet i . Tabel IV. Alkoholstyrken i Vin, 11 Tabel IV. Egenvægt Egenvægt Styrke af af å C C 6 Vægt | Alkoholer Ekstrakter 2 å E Mendelejeff Windisch 2 0.99630 1.00781 |0.003906 | 0.001850 | 0.001145 | 0.000500 4 284. 1.01573 3932 1790 lila) 505 5 0.98964. 2376 5960 1727 1093 510 8 668 3190 3988 1664 1096 515 10 395 4016 4016 1606 1104 520 12 136 4854 4044 1553 1115 525 14 0.97890 5704 4074 1508 1126 530 16 649 6566 4106 1469 1137 536 18 410 7441 4134 1440 1150 541 20 167 8329 4165 1417 62 546 22 0.96916 9229 4197 1402 1173 551 24 1.10142 4226 1183 26 1069 28 2009 30 | 2963 | | | Ligesom Proven paa Spektrometrets Anvendelighed til Analyse af Øl maatte foretages gjennem Analyse af en Række Ølsorter, saa maatte dets Anvendelighed ligeoverfor Vin prøves ved paa den ene Side at analysere en Række Vine spektrometrisk og paa den anden Side at finde deres Styrke ved Destillationsanalyse. Sammenligning af Resul- taterne vilde da vise, hvorvidt Spektrometret kunde give Styrken med fornøden Nøiagtighed. Ligesaalidt for Vinanalyser som for Ølanalyser kan man vente, at de af Formlernel) C, (n—1) — C, (S—1) or: KR & @—1) +0, 6-1) CT UFECHE; beregnede Alkoholstyrker (A) og Ekstraktstyrker (E) efter Spektrometeranalysen uden videre skal stemme tilstrekkelig A= (I) 1) Kfr, St. Prp. 89 1895, Side 67. 12 Hercules Tornge. overens med de tilsvarende af Destillationsanalysen bereg- nede Styrker. Om Vin gjælder det endnu mindre end om Øl, at den kan betragtes som en stærkt fortyndet Opløsning af Alkohol og Ekstrakt. Det sees endvidere af Tabel IV, at Værdierne af Konstanterne C,, C,, C, og C,, som skulde være konstante efter Teorien, i Virkeligheden varierer med Styrken. Opgaven bliver derfor ogsaa her, af Differentserne mellem Styrkerne efter Spektrometer- og Destillationsanalyse at beregne en Korrektion, som lagt til Styrkerne efter Spektrometeranalyserne med fornøden Nei- agtighed giver de sande Styrker. Kan en saadan Korrek- tion fremstilles lovmæssig som Funktion af Vinens Sammen- sætning, er Sagen i Orden. Forat undersoge dette Sporgsmaal har jeg analyseret i det hele 81 Prøver af Vine, Laddevine, Safte og diverse Kunstprodukter. Analysemetoden er i det væsentlige den, der findes beskreven i den tidligere nævnte Beretning Side 89, dog har jeg selvfølgelig af Hensyn til Vinens større Alkohol- styrke destilleret omkring 60 Procent af istedetfor som for Øl kun 40. Fremdeles har jeg istedetfor Sprengels Pyk- nometer i en Flerhed af Tilfælder benyttet et af forhen- værende Overkontrollør Riiber konstrueret Pyknometer, som jeg har simpliceret lidt og derved bragt til en yderst enkel Form. Dette Instrument giver ikke fuldstændig samme Nøiagtighed som Sprengels Pyknometer, men det tillader at bestemme Alkoholstyrken med en Noiagtighed af 0.02 Proc., og da det giver en Tidsbesparelse af circa 1/2 Time for hver Analyse, og den nævnte Nøiagtighed er tilstrekkelig, har jeg ikke taget i Betænkning at benytte det. For Øl- analyser begyndte jeg med at anvende Temperaturen 15° C som Normaltemperatur for Spektrometer og Aræometer- bestemmelsen, men da det viste sig vanskelig at holde Alkoholstyrken i Vin. 13 Temperaturen 15° konstant, gik jeg siden over til Normal- temperaturen 170.5 C. Der er bleven ytret stærk Tvivl om Hensigtsmæssigheden af denne Overgang fra 150 til 170,5, og jeg har derfor optaget dette Spørgsmaal til fornyet Be- handling, idet jeg har udført en Del Vinanalyser ved 150 og en anden Del ved 1795, for gjennem praktiske Forsøg at finde den Temperatur, som var lettest at holde uforandret. Prøven har bestyrket mig i den Mening, at 15° er for lav som Normaltemperatur, der burde snarere være Tale om at legge Normaltemperaturen over 170,5 C end under. I stærk Sommervarme er der i ethvert Fald Vanskeligheder for- bundet med at forhindre, at Temperaturen i Prismet og Aræometercylinderen stiger tildels ikke ubetydelig over 170,5. De to Sæt Analyser (ved Normaltemperaturen 15 og 17.5) maa selvfølgelig for at passe sammen reduceres til samme Temperatur ved erfaringsmæssig fastslaaede Temperatur- koefficienter. Temperaturkoefficienterne for Vin har jeg fundet at være betydelig større end for Øl. Jeg har valgt at reducere alle Observationer til 15°, fordi der i den oftere nævnte Beretning om Øluudersøgelserne er benyttet 15° som Normaltemperatur. Blandt de 81 undersøgte spiritus- holdige Blandinger er der hele 24, som er deciderede Kunst- produkter, eller som ikke kan betegnes som ublandet Naturvin. De Analyser, der refererer sig til disse 24 Prøver, bør selvsagt ikke benyttes, hvor det gjælder at beregne den Korrektion, som lagt til Spektrometeranalysens Resultater skal give Vinens sande Styrke. Til Beregning af denne Korrektion bør kun anvendes Analyser af Naturvine. Nogen absolut Garanti for, at de øvrige analyserede Prøver (57) har været Naturvin, kan jeg ikke overtage, jeg finder tvertom Grund til at nære nogen Mistanke ligeoverfor enkelte Sorter, men det tør dog antages, at samtlige Prøver har havt 14 Hercules Tornge. Vin som vesentligste Bestanddel, og at det langt overveiende Antal af Prøverne har været ublandet Naturvin. | I Tabel V har jeg sammenstillet de i disse Vine ved Destillationsanalyse fundne Styrker med dem, der beregnes af Spektrometeranalysen efter Formlerne (I. Inden de enkelte Grupper er Vinene ordnede i Rækkefølge efter sti- gende Afbøiningsvinkel. Med Hensyn paa Ekstraktbestemmelse efter Destillation- analysen saa er denne for en Række Vines Vedkommende udført efter en noget ungiagtigere Metode end den ellers benyttede, Feilene i disse mindre nøiagtige Bestemmelser kan gaa op til 0.1 a 0.2 Procent, og jeg har som Følge heraf udeladt de betræffende Tal af Tabel V, fordi de til Beregning af den omtalte Korrektion ikke bør tillægges Veet ved Siden af de nøiagtigere. Differentserne mellem Alkoholstyrkerne efter Destilla- tions- og Spektrometeranalyserne er, som det sees af Tabel V, yderst forskjellige, mellem Yderpunkterne + 0.11 Proc. for No. 1 og — 1.31 Proc. for No. 55 findes alle Overgange. Naar jundtages 4 smaa Hvidvine No. 1, 2, 3 og 9, hvis Ekstraktstyrker ligger under 2 ©. viser Spektrometret en for høi Alkoholstyrke, og det fremgaar tydelig, at Different- serne mellem Alkoholstyrkerne efter de to Analysemetoder i det væsentlige stiger med Afbøiningsvinkelen. Det er let at se, at samtlige Vine med Hensyn paa de omtalte Dif- ferentser deler sig i to Grupper, paa den ene Side de al- mindelige Bordvine og paa den anden Side Hedvine og søde Desertvine. De omtalte Differentser kan, naar man bortser fra 4 Undtagelser (No. 5, 7, 24 og 27) for samtlige de andre Bordvine med fornøden Noiagtighed beregnes efter Formelen D — 0.32 + 0.02 AE (ID 15 Alkoholstyrken i Vin. GI 09°G HOO == 80°6 6L'8 ROIS ne ees UTAD Th SI OO GL'G GIG GODE 89'8 96'8 oppraonsuor] UoYDId NBIPRYN LT LLG €3'0 = 668 90'8 RE Se OMS ERE 91 TG STV > GL'8 P9'8 ee ee OURS GT I6'T 00 = 98'6 186 °° es © © RuEUUANET FI EGG 00 + or'8 07'8 a er UND ET G0'0 == 897 G9'c GO GI'8 00°8 UOTE] S el 987 CHOR FL'8 C9 8 tt tt YOT uneasy gory TT FG ORs 988 80'8 en JIP D DA OL £0'0 — LG'S PSG 60°0 — 0G'8 11'8 2 8 RE 8 RENN 6 10'0 SS'T 68'T 70'0 626 996 Me en JOB GN 8 UN = TVG CVG 11805 T£'8 078 SUS TUE 9) L ive To 90°L a) De 8 0 0 5 + neh) 9 1OO = T8'G 08% 60'0 + GE's 958 ° ‘ : ourapiog Fe Surput[d G 16°T 92:0 = Z0°6 918 SONT Bo 061646 * 198Un[PZ 12 T0'0 COS 90'& TOO c9'8 19'8 9 9 98.00 0009 FG) AO NERTNE | € 700 + 64T grt c0'0 6Fr 8 T9'8 PE ee SOE TG) & oul 20°0 96'8 86'8 PE D 0 de TI FOT TT'0 989 169 PR keg AN) OUIAPIO I JOLISTLIONN OSATBUB 1919811100 OSAILULB sJUDIIJ IT 1990. STONRT sJUITRJIT 191901 suone[ “ON -yodg Tom | -TYS9A 109701 -yodg JONE | -TASOG 109501 JIOSUIA Ju9901d3$8% À 41847 Ju9901d35% A [OYOYIV SS CCL SETT AX EGG LE mL 8F'0 = 89'GT OG GT me RLU 9€ FLO Gr'9 999 REO) ae PS'ST 6F'ST 2 0 © ett og Ge IG'0 09°¢ 18'G JED) => 9F 9T 6G'9T ° ‘ opgpppmuowy £119Y9 VE 16 G 99'0 — FO'ST SE FL ee fee oe LR ATION 66 90'0 984 IP'G TP'0 — SPST LO'GT oe SE RSET: GE GT '9 990 — PFO'FT SE FI HD BAGEN TE IT'0 [KES GP'S T0'0 = GG FI TG'FI DD SE © PAID Ave '9OUIAPOH TI 08 £T'0 16207 Po) ADS EF'OL TL OT LIN BOOTE å 6G £0'0 169 F6'9 GG 0 = SE'OT S£'OT ESTE ENGEN 3 86 687 980 = L6'GI 69ST UIAPUVT YSUOT[VIL PO à Le OLE gro | ever E8'T1 + uapøy. ‘om = 9% EIER A) || Pastel Sal ‘+ + UAPAH ysuvdg Q GG &T'0 + P6'G I8'G 980 — LETT TO'TT "tt seuodopfeA pay 5 PG OT'E 69'0 — 86°01 6£ 01 5 7 7 7 7 TUOUUQTT PØY = EG 10°0 = E9'G 9F'G LO + 96 IT GG TT * UTAPUBT] YSU} PIAH GG EES 610 — 6L TT O0'TT "0000 Uuouggry PH TG IGG Fe O0 => F6'6 046 RTE Er ‘0d OG LOG 160 + PE'6 LG'6 EEE UPA :QUIAp10G I 19498 HI0XN asA[BUB 19193110 yn OSATBUB iho ten conan ae J919U10) suoner SIUDIOHI( I9J9 101) STONY] ‘ON -yodg 19958 | -TYS2( 1910 -49dS 1944 | -T1S9( IH FIOSUTA 4990104683 A PEST 1U9901d183A [OUOXIV = "A ToqeL 17 Alkoholstyrken i Vin. GF 6€ 8€ 670 12'0 90°61 LEST 60°61 68ST TG FI TO'GT 9E'ET 90 GI FLG 666 Gr'6 OG'6 198 17°6 961 108 T&'8 881 FG Å GG9 SG GI 8S'8T SG FI 90'GI SE'ET PLG F9 6 618 676 718 9T'8 988 00'8 99'9 O8'GE GE GI GL'OT GL ST IG OT PV él 61 01 EE 'OT GE TI LT 81 69*'LT SULT LLL SE GT 10°81 68°91 GE 96°91 90°9T FYLT 6LTFI LE TT 876 69°F1 LE'6 L9'GT 676 616 Ie TT GET LT 96'9T LF'9T FI LT 99 FI TELT AT'9T SS FI 89 GT PEGI 68 91 . “ JE OUTER * yonıqsny J9JS0Y oa o où vSeeN EU Den tee Sepia op Malie ATIOUS ‘UVAN(, SIMOT INUNES * * * BUOSBLIBI, POY : xnop jonborjg sAnoA ousvduvyy) tt tt sss NUNES surpyaiedg * * uopueya % Joo] ousvdurvyy :QUIAJIDS9J 9PØs 50 dusvdueyn “TIT JOLIQÅNS VIYSYD . * gjesien 'og UTAJIOJ * pjo aup UIAJIOJ BIPUT ‘M BIOPEN DØ Og * OSVJUIA UIAJIOX Ivpnoyaed UOPUOT BıapeN * + * QUIAPOFI Fe Surpueig Ft en eine PE Eee ete. Dre ALLOYS Cesare 19} UIAJ1OI :9uTApoH II INF To Be RX. Trykt den 20de Marts 1900. 2 — Archiv for Math. og Naturv. is Hercules Tornge. hvor D betegner Differentserne samt A og E Alkohol- og Ekstraktstyrker i Vinen efter Spektrometeranalyserne. Paa faa Undtagelser nær gjælder for Hedvine og søde Desertvine en anden Formel nemlig _ D = — 0.11 — 0.0041 AE (IID. Anbringes de beregnede Værdier for D som Korrek- tioner paa de fundne Værdier for A, erholdes Tal, der i Almindelighed temmelig nøie stemmer overens med de ved Destillationsanalyserne fundne Alkoholstyrker. Formlerne (II) og (III) giver saaledes i lovmæssig Form de ovenfor omtalte Korrektioner, og man ser deraf, at disses Beregning kræver Kjendskab til Vinens Ekstraktstyrke, hvorfor denne er medtagen i Analyserne, tiltrods for at denne forøvrigt ligger udenfor den stillede Opgave. Forat bevare Enheden i en Beregningstabel for spektrometriske Analyser, som muligens senere kan blive at beregne, har jeg sammenfattet de to Formler (II) og (III) ved at forene dem grafisk til en Kurve, idet jeg samtidig saavidt muligt har taget Hensyn til Afvigelserne fra de ved Formlerne (II) og (III) givne Love. Naar den omhandlede Kurve omsættes i Tabel, giver den følgende Værdier for D. Wael VIL AE D AE D 10 0.06 | 80 = 0.44 15 Se O03E 11 100 0.52 20 = 0.09 150 003 25 OM 200 0:93 3 0.24 250 ll 40 029, 2 300 35 60 =. 0.36 Alkoholstyrken i Vin. 19 Sammenligner man i Tabel V de efter Destillations- analyse og Spektrometer fundne Ekstraktstyrker, viser det sig, at Spektrometret i Vine med liden Ekstraktstyrke (Bordvine) giver gjennemgaaende lidt formeget Ekstrakt, hvorimod det i ekstraktrigere Vin (Hedvine og Desertvine) giver lidt forlidet Ekstrakt. De Korrektioner, som kan an- bringes til Berigtigelse af disse Afvigelser, findes sammen- stillet i Tabel VII. Tabel VII. E Dy E Dy 1.5 0 6 + 0.09 = 0.02 7 0.10 2,5 - 0.06 8 0.11 3 - 0.06 10 0.12 3.5 + 0.05 po 0.13 4 0.01 14 0.13 4.5 + 0.03 16 0.13 5 0 06 18 0.14 20 0.14 Det gjenstaar nu ved Hjælp af Formlerne (I) og Ta- bellerne VI og VII at beregne Udtrykkene A Do Re D. En Sammenstilling af disse Udtryk findes i Tabel VIII. Differentserne i denne ‘Tabel giver de endelige Feil, som en fuldt korrigeret Spektrometeranalyse giver i Sammen- ligning med Destillationsanalysen. Hercules Tornøe. 20 HD|| 166 618 T'0 + GG VG TI T 61 | &8966'0 STE er AUTANT EEG 0 G9'G 99% 9 20:0 | 178 968 | OG «| 679660 * *o[ponsuo] uoyorg ey) ST 10+ LG 9G 6 LOO+| 18 | 90'8 Gr < 61 166°0 Sirens tr a UP ME 0 GG OG 2 E00 | 19°8 r4'8 IF « | 09966°0 SS UOTE 3871) 97 0 6T 6T I 10'0 086 186 OG « 09166 0 LT Joumoyugqneg | GT OF GG VG OI 800 GE 8 078 66 « 66666 0 NES ieee UA DØME £0 0 69'S G9G © c0'0 86 L .00'8 86 < | 004660 TONG SVG 0 EG EG IE 100 | 89'8 69'8 LG « €8766'0 FN rene ll i TO = GG VG 9 60'0— | ET'S 80'8 GG 4 96966'0 dry pe 7 UT DIT) TI €0'0 IGG FEG F 60 0 80 8 11'8 GG « 779660 Dr DB RON 60'0 LST 68°T L 40°0 67°6 99% SI « 161660 22 UT LOTOVG LH || 6 €0'0 66 G GG 0 0 OG'8 | OG'8 OT 84966°0 ee 7 7" ©: OBU0T UB) || 8 0 6G 6G 96 900 G6'9 [SL 9 « 96660 ER EE SE Se SONER) L €0'0 LOG OE G G 60'0-- | 828 95'8 9 « 0GG66'0 "+ OUIAPIOY Fe Surpurig | 9 gOS | 0% ST | 98 600 | 668 | 918 | F SI| 762660 EN Ne © €0'0 60°C 90% I 10'0 09'8 19'8 PE « | O8E66'0 Te Jopeyuoneg | 7 0 ST ST 0 0 TS'8 I9'8 PG « 00866'0 ee eT OMAGH EEE 0 LT LT G C00 = | 088 8c 8 8 LI | 908660 pon eee eden G 10 6T O'G 6 90'0 169 L6'9 9% 09T | 16966'0 Me ee SOG) JE :QUTAPIOG EEE BE ERE Å EEE SSE NE erg | OST | | B lees [eee i882) å tees eee lake m HIV SU9IA "ON Z RE NS tah em JE BILLE ag + Å 7 a = 5 et f LENGE 153AUISH JUIDOLLIBA PYLNSAT Bo 5 JU9901dJ8&A [OYOYLV : TITA PL in. Alkoholstyrken i 918 9E'8 00'8 FL 99°9 EL 999 18g 6g WZ O'G Gr'E ro 76'9 37 LAS 9G 18'7 6G EG SG FG 9G 0 9010 €0'0 10'0 90:07 OT'0 LT'O 1€0 810 + 70'0 ALO 6&0 180'0 IT’O 910 60'0 0707 610 ORO; 660 60'0 10'0 E00; 80 0 + 9T'9T T6 FI 69°ST LYST 13°91 Or er GE CT 86 GT 96 FI €0°S1 GE FI GE FI O0'OT LOT 09'GI EG GI 90'GT ITIL TL 01 STIT 66 OT GL'6 GE6 9T'9T SS FI 89'GT FSA GS'9T OG GI 6F ST 66°91 SE FI LO'GT SETI I6 TI 0&6 IT'OT 601 69°61 ES TT SGI TOUT 68°0L GG TT O0'TT 016 LG'6 OG 6G 98 « CORK FI « TL « 6 086 FL LG GP « G6 96 68 « LG SG JEG 0&6 CG SG gg « Ge 96 GG 9T IG LE « FG « Go W € OG SG « CG GI GGLOO'T 000TO TI 8EL00T OFS00'T 69000 'I 08900 I 86100°T 06166'0 ET TOO TF 118660 08266 0 90660 68610 I GGOTO'T 60666°0 00966"0 OG 166'0 89666°0 017660 006660 cr 166°0 08866'0 67660 ZZ OO eI UY LUNION aeponaed ‘PUOT Barope N * ‘OUIAPOF Fe surpurlg ALIOUS "02.2.2199 UTAJIOJ CP TOUS DAMON ONE oped ‘0d opejpuowy ALoUS : 0° Aug TESTEN ND SE AER) Arp £00Y8 :QUIAPOH 1 040 SIUIIINBS ° * " OBSIVBG JIVE ULAPUBT YSUOT[RIL PØY ° : UIAPOY 'OG » : + UIAPIAg ysuudg * swuodopfe A PA "+ UOULQIT PØY UTAPUUT YSUIT[VIL PIATT 0 9 2 9 More] DUE ‘od 2 9 © ara] ‘OUIAPIO GV IV OF 66 8E LE 96 OG re && GE TE 0€ 66 SG LG 96. GG FG &G GG IG OG Hercules Tornge. 22 QUES C'6T L SI OG 1860 + | 946 326 ler OS SOG pe 2 8 RCE CIN ACT LO se O9T 6GT il 60 0 IAL | OFAC | OS) fl SON AES Te 90'0 + Fe FI | Sort L 100 | 086 196 16 GE) LETHoN ||, © 77,7 UBANg smog MUnBS|| EG 800 Gh MO UIGIT L GOO | OF GL ee NN ET SENTE SPOR ze IT'O+ | srer | 8SEI | & 60'0+ | 226 | 6F6 | OZ TE| 662607 |‘ * * Yonbarp oAnoA eusedweug| ig De gar | OG1 | 8 1800 TL6 | 646 | 8 08| GeseoT |" ©: © © ©: * * : mmumeg Surppedg|i og 40°0 L9G FL'G GI 610 SO'TT | I@IT |,0F 00% | 680660 |‘ © uopueyg » Yon oUseduIeYyD | GF :QUIAJIOSO( 9PØS 50 dUSBÅWRYN) L LITO T8 ST TDPPIML LOS 96 V6 EI OS | CLM Senin | Ge Sent MT NN SØN 7 IL0 896 496 v 10'0 68'91 | 96:97 | T TE| GOGKOT ||" "PLO ‘dns evaxjsyo urAJIOG| LF 0 €'6 66 & €0'0 GH za ASS OLT ESS SO || 9% 90'0 &L8 6L'8 9 11'0 COM ae ESS Es USZSUUZUTZTTO N RG +00 €9'6 6r'6 I 1003 LØFT | 99'PI | SG € | GYPFIOT | * OE SA EDEN 47 10°0 10'8 F1'8 8 FI'O HELE | T9220 1709 0661 SSS00T |} = = 7 © “play UAHOG| 67 :9UIAPOH EN | Sars Fe < = 208 | 5e2|2E8% = esailseea/4 & ap g mae SERIES g SE GERE 28 O91 i=] ern, NG es 8 © D 5 mA Pleo s a=. à å 5 qos aaa |e oS g sa: 1232 Les poa JIV SUOIVA ‘ON = ern |) El» = ORR (|e 7S 1S6 5 a 2 + å me Eu Å zT SE | 198aU05Y GE Eras oe a. à JU9901d4)S8&A PBLYSHH ET © Ju9901415&A TOUONY : TØDDA EGEN Alkoholstvrken i CEO L0'0 GET 6 IT Tél Tel L1G PIT 6'% IL 98 G9 919 FE 9G 6LT FG OL E6 TI 617 06°61 IS 81 GGGT SE'ST EG GG G16 0 160 + SDS EO IT'0 + 080 L0'0 = FLO Oro LT'0 1010 FLO FE'O 9E'0 LT'O 96'0— 69 0—- FFL'O FE0 960 OG GI IF'ET 69 GI T9'GT 89 FI TELT OG LT EP LI sr EI FL LT LE 9T OF LI 66°81 FL AT GO'9T T9'ET G8 OI FFI TE'IT 96 GT G6 TT 96 ET EGET 08 GI SI ET FO' LT FILT EG LT 99°ST LOL TL9L Fr LT G9'8T T6°LT T6’CT CE EI EG OI LV TT GL FT LETT FE GE 68 « Gr 8€ 167 09€ OSFEO'T LGGCO'T OTSGO'T 06 LE0'T 09990'T LGG TOT GLFOO'T 19€00'T 68600'T €1166°0 11000 I 81886'0 FLESG 0 TO186'0 060F0T 00960 'T 788660 09690 TI 68990 I TPSPPHAL | JJBSI232Q9SINY ING UIAOPPUT ALV 0/0 6° + TOMS 0/9 ELT “Od 7 + + IOMANSION 0/, 4°, + ÂTTOUS +++ * UHO9Â9 0), 20'S + UTAPØY [UIA WOS SoUSOJOq UBY AY op ‘aIVA OTPUB So JI9JYNPOIdsuny ISPPIN Fu 6 8.08 0 8 oo 8 5 ne PO ONE DES : QUIAJIOSO( 9PØs so ausedweuy) 9G Hercules Tornge. sae PG, IG FEG'O EI GT PPPIN EG 60 91'6 FE'G LUT 61 GE 00690'I OLTTT * TOnIGsny costae 18 9€ 6£0 + GL'OT PIT LE'G 0 08 GO9F0 I GGGO'T 2 002 AN 08 TS &S'O = OG'OT GL'OT 96'S 87 66 FHSPO'T 6660'T ENN GA IT 910 ST'GT GO ST IG) 8G 86 F6660 I 9990°T ” UTAO9PPET 8h 6 §1'0 6L 71 99 FL 66 1 OG 96 OTLGOT 9GCO I pr es LP SOULS LL LE &L'0 LETT PP IL 619 T6 SG 68LCO'T 69G0'T “TPMIGsny JOJSE || 94 SI EG 0 L9'GT rrGT 669 ‚08 olG 80610 'T 0800 TI "+ BUOSVAIBT, POY GL er ale ee Ss B XI på -Od S 3 x 1) OG joyoyry | SU en ve co U een JIV SUOUTA ‘ON Fe OT [LUO P9A UIA I -910,I J9PUAOJ I I [oyura HORMONE å re ol N I YUSIOYIA Sue ISBAUSSH JSBAUISY 1U3901d183A [0UONIV Poe A ppung I TH aA Ppumg I ‘puBA pour SurpurıoT 19479 our‘ Sdtaysearsp yooour Fe asÅpeuy : p[oysopsgurpusg.o, Fn LE ir FE Ede = 7 500 Alkoholstyrken i Vin. 25 Bedømmelse af Resultaterne. Ved Bedømmelsen af Resultaterne kan man ikke ind- skrænke sig til kun at betragte de optrædende Differentser i Alkoholstyrke i Procenter og efter Tallenes Størrelse udtale sig for eller imod den spektrometiske Metodes Anvendelse. Det vil aabenbart være ubilligt at kræve samme absolute Nøiagtighed i de alkoholrige Vine som i de alkoholfattigere Ølsorter. Vanskelighederne stiger med Alkohol- og Ekstrakt- styrken, og en absolut Noiagtighed som den, Spektrometret leverer ligeoverfor Øl, vil det ikke kunne præstere ligeover- for Vin, særlig ikke ligeoverfor de meget ekstrakt- og alko- holrige Vine, men dette forhindrer ikke, at Spektrometret ligeoverfor Vine kan præstere den samme relative Noi- agtighed som ligeoverfor Øl. Den relative Nøiaghed finder man ved at udregne Feilene i Promille af den samlede Alkoholmængde, som findes i de 100 Dele Vin, hvortil Ana- lysens Tal refererer sig. En Rubrik, som giver Feilene i Promille af Alkoholmængden findes i Tabel VIII. _ For Sammenligningens Skyld gjengiver jeg i Tabel IX de Ølanalyser, hvorpaa Hr. Professor Hiortdahl blandt andet har støttet sin Erklæring af 20de Mai 1896 til Finantsdepartementet vedkommende Spektrometrets Anvendelighed til Ølanalyse, en Erklæring, som han afslutter med følgende Ord: »Det nye Instrument, der arbeider let og hurtigt og med en fuld- kommen tilstrekkelig Nøiagtighed, vil være særdeles vel skikket til Brug for Kontrolvæsenet og jeg tager ikke i Betænkning at anbefale det til Antagelse af det Offentlige. Af Hr. Professor Hiortdahls Tabel har jeg udeladt Ekstraktbestemmelserne, som her ingen Interesse har, samt tilføiet en Rubrik for Afvigelserne udtrykt i Promille af Alkoholmængden. 26 Hercules Tornoe. oa bed I Alkohol i Vægtprocent. Diferenrs D = ; = = i Promille u: Destillati- shea! | Differents oz onsanalyse.| meter. En een fra Tou Bryggeri. . (BOL 3.98 + 0.04 10 — » Ringnes » : Ser) 3.72 0.07 18 Potøl fra Frydenlunds Bryg- BORNE nc 1.98 1.98 0 0 Hede fra Ce brysseenetn alec 0: 175 ML le = 0.05 29 Pilsenerøl fra heine JG 000 ® 4.93 4.88 0.05 10 Bockol fra Solon: Buen 4.51 4.47 0.04 9 Exportøl fra Hamars » 4.25 4.27 0:02 5 Dobbeltøl fra Lundetangens Bryce DODD |p BO = 0.07 35 Sødtøl fra eae Brygggeri > . . E 2.03 2.10 > 0.07 34 Patentøl fra Tune tangens Brygger, 000 AE SS 1.83 0.02 11 Middel 3.10 0.043 14 Ved Betragtning af Tabel VIII ser man, at de relative Feil, forsaavidt angaar Naturvine eller Vine, som 1 ethvert Fald udgives for Naturvine, ikke paa noget Punkt i merkbar Grad overskrider den, som ifolge Tabel IX kan forekomme ved spektrometriske Ølanalyser. De to største relative Feil i Øltabellep er henholdsvis 34 og 35 Promille blandt 10 Analyser. I Vintabellens Analyser af Naturvine er den største forekommende Feil 36 Promille og af Feil paa 30 Promille eller derover forekommer i 57 Analyser kun 4 Stykker. De to største af disse, 36 og 34 Promille, heftende ved No. 7 og No. 27 har jeg ved Gjentagelse af Analyserne udtrykkelig kontrolleret. De kan kun for en meget ringe Del bero paa Observationsfeil. Medens den gjennemsnitlige Alkoholstyrken 1 Vin. 27 relative Feil for Ølanalyser er 14 Promille, er den for Bord- vine 9, for Hedvine 7 og for Desertvine 13 Promille. For samtlige 57 Naturvine betragtet underet er den gjennem- snitlige relative Feil kun 9 Promille. Det viser sig altsaa, at de største Feil i de spektrometriske Vinanalyser kun yderst ubetydeligt overskrider Feilene i Ølanalyserne, og at til Gjengjæld den gjennemsnitlige Noiagtighed er uvæsentlig større for Vinanalyserne end for Ølanalyserne. Lidt ugunstigere vilde Sammenligningerne for Vinanalysernes Ved- kommende have faldt ud, om disse i Lighed med Ølanalyserne havde været udførte med Aræomecter istedetfor med Pykno- meter. Efter foreliggende Erfaringer, som giver Besked om Aræometres Noiagtighed, tør man dog antage, at Anvendelse af Aræometre til Vinanalyserne ikke vilde have nedsat den gjennemsnitlige Noiagtighed med mere end 2 Promille, og der vilde saaledes ogsaa under denne Omstændighed blive en Differents af flere Promille tilbage i Favør af Vin- analyserne. Gaar man derefter over til at betragte den Del af Tabel VIIL der omfatter Kunstprodukter m. m., saa ser man straks, at den gjennemsnitlige relative Feil i denne Gruppe er noget større end i de foregaaende Grupper, saaledes som man paa Horhaand maatte vente, men Gjenemsnitsfeilen for Kunst- produkters Vedkommende overskrider dog ikke den, der er fundet for Øl; og bortseet fra No. 58 forekommer ikke i hele Gruppen nogen Feil der kan tillægges Betydning. De undersøgte Laddevine har jeg velvilligt faaet udleveret fra Kristiania Toldkammers Laboratorium, hvor de har været udvalgt blandt de mest typiske Prøver, som indkom i den Tid, da Laddevinstrafikken dreves mest ugenert. Naar man henser til, at Laddevinene efter det nævnte Laboratoratoriums Undersøgelse i det væsentlige er at betragte som Opløsninger 28 Hercules Tornge af Spiritus og Sukkerstoffe, og naar man desuden bemærker Resultaterne af Analyserne No. 59 og 60, som er udførte paa Naturvine, der af mig er tilsat med Sukker og Alkohol, saa tør det betragtes som godtgjort, at Vinens Forfalskning med deslige Stoffe ikke i nævneværdig Grad forrykker Spektrometrets Angivelse af Varens Alkoholstyrke. Den samme Paastand kan ikke med lige Ret opstilles om For- falskning med Glycerin. Selv en saa ringe Tilsætning som — 2 Procent, fremkalder en Feil, der overskrider de vanlige Grændser. Sporgsmaalet om Glycerinens Virkning maa der- for vies en særskilt Undersøgelse. Ved Sukkerets Forgjæring dannes der for hver 10 Dele Alkohol omtrent 1 Del Glycrin, og Naturvine er derfor altid glycerinholdige. Vanlige Bordvine indeholder omkring 0.8 Proc. Glycerin og Hedvine noget mere. Forholdet mellem Alkohol og Glycerin i Bordvine bør ligge mellem Grænd- serne 100: 7 og 100: 14, ligger det udenfor disse Grændser, kan Vinen betragtes som forfalsket. Det tilsvarende For- hold for Hedvin er mindre sikkert fastslaaet. Sporgsmaalet bliver da først at fastslaa Glycerinens Virkninger kvantitativt for derefter at afgjøre, om de Feil, der kan fremkaldes ved Variation af Glycerinmangden inden de for Naturvine gjældende Grændser, er store nok til, at de maa tages i Betragtning. Det gjælder da først at fastslaa Glycerinens Indvirkning paa vandige Opløsningers Lysbrydningsevne og Egenvegt. Naar k, og k, har samme Betydning for Glycerin som ifølge tidligere Definition C, og C, for Vinekstrakt, saa har man Sm rl Ke og, = > Ifølge Observationer af Gerlach har k, Værdien 0,00244, [Chemische Industrie 1884 No. 9]. Alkoholstyrken i Vin. 29 Da der mig bekjendt ikke foreligger Observationer over fortyndede Glycerinoplosningers Lysbrydningsevne, har jeg ved egne Forsog bestemt k, og fundet k, = 0.000918. Med Kjendskab til Veerdierne for k, og k, er det meget simpelt at beregne Glycerinens Indvirkning paa Spektro- metrets Angivelser med runde Tal under Forudsætning af, at dens Virkning indordner sig under de for- tyndede Opløsningers Teori, saaledes som denne er fremstillet tidligere angiver Spektrometret. 1) i en stærk Bordvin 2) i en stærk Hedvin For hver Procent Alkoholstyrken ca.0.27 ca. 0.36 °/o for høi. å : Jo for hei. tilsat Glycerin Ekstraktstyrke ca. 0.26 ca. 0.28 °/o for lav. %o for lav. Forat fastslaa, at Glycerinens Virkninger virkelig indordner sig under de fortyndede Opløsningers Teori, og at ovenstaaende Beregning giver et nogenlunde rigtigt Resultat, er Analyse No. 58 udfort Den i No. 58 analyserede Blanding bestaar af 7 gr. af en vandig Glycerin- opløsning af 31.3 % Styrke og 101.6 gr. rød Valdepenas (kfr. No. 25 Tabel VIII). Beregnes efter den for den røde Valdepenas fundne Sammensætning og de ovenangivne Data Blandingens Styrke, findes 10.29 % Alkohol, 2.63 °/o Ekstrakt og 2.02 °/o eg eller, naar Glycerin regnes til Ekstrakten 10.29 %o Alkohol og 4.65 yo Ekstrakt + Given Destillationsanalysen har givet 10.23 % Alkohol og 3.87 9%/ Ekstrakt. Den ubetydelige Differents i Alkoholstyrken finder sin Forklaring derved, at lidt Glycerin forflygtiges og øger Destil- latets Egenvegt. 30 Hercules Tornge. At der er fundet 3.87 % Ekstrakt istedetfor 4.65 for- klares derved, at man har beregnet Styrken af den efter Alkoholens Fjernelse gjenværende Oplosning, som om den kun indeholdt Vinekstrakt og ikke tillige Glycerin. Op- losningen indeholder 2.63 °/o Vinekstrakt og 2.02 °/o Glycerin. Da Konstanterne C, og k, har Værdierne 0.00391 og 0.00244, saa vil de 2.02 ° Glycerin i sin Virkning paa Opløsningens Egenvægt være jevngod med 2.02 >< =. eeo Win- ekstrakt. Lægges 1.26 til 2.63 faaes 3.89 °/o, som Analysen skulde give, om Glycerinens Virkninger foregik efter Teorien. Den har givet 3.87. Heri ligger Bevis for, at Glycerintil- sætning til en Vinekstraktopløsning, som ikke indeholder Alkohol, med Hensyn paa Forandring af Egenvegten virker fuldkommen normalt. At Glycerintilsætning til Vin, der indeholder baade Ekstrakt og Alkohol, ogsaa virker normalt saavel paa Lysbrydningsevne som paa Egenveegt, indsees let paa følgende Maade. Da Blandingen efter det foregaaende indeholder 10.29 %/o Alkohol og 4.65 °/o Ekstrakt + Glycerin, og man i en stærk Bordvin for hver Procent tilsat Glycerin ved Spektrometer skulde finde Alkoholstyrken 0.27 % for hoi og Ekstrakt- styrken 0.26 % for lav eller for 2.02 % Tilsætning hen- holdsvis 0.55 og 0.53, saa skulde man venfe at finde: 10.84 % Alk. og 4.12 % Ekstr. Spektrometeranalysen gav 10.82 —»— - 419 —»— Efter Udfaldet af denne tredobbelte Prove kan man uden videre legge de ved Beregning efter k, og k, for Bordvine og Hedvine udledede Tal til Grund for Glycerin- spørgsmaalets videre Behandling. Det er paa det rene, at en normal Bordvin ikke taaler større Forandring (Formindskelse eller Forøgelse) af sin Alkoholstyrken 1 Vin. 31 Glycerinstyrke end 70 regnet i Promille af den samlede Alkoholmængde i Vinen, uden at den derved hjemfalder til Betegnelsen forfalsket Vare. Man begaar neppe nogen meget stor Feil ved at gjøre samme Antagelse for Hedvine. Da en Forandring af 1 Promille i Glycerinstyrken efter det forangaaende bevirker for Bordvine en Feil af 0.27 Promille og for Hedvine af 0.36 Promille i den af Spektrometret angivne Alkoholstyrke, saa vil de største Forandringer i den normale Glycerinstyrke, som overhovedet kan finde Sted uden at Varen kan fradømmes sin Karakter af Naturvin, bevirke Feil i den spektrometriske angivne Alkoholstyrke af 70 x 0.27 og 70 x 036 eller for Bordvin og Hedvin hen- holdsvis 19 og 25 Promille af den samlede Alkoholmængde 1 Vinen. Tilsætning af Glycerin til Vin maa betegnes som For- falskning, og foretaget udover de her betegnede Greendser vil den kunne konstateres som saadan. Inden de her be- tegnede Grændser bevirker Tilsætningen efter det foran- gaaende ikke Feil af nævneværdig Betydning, tilsættes der- imod større Mængder, kan der bevirkes Feil af betydelig Størrelse, men disse gaar i Retning af at forhøie Alkoholstyrken og virker som en velfortjent Straf for ep Forfalskning, der vil kunne paavises. Jeg vil udtrykkelig fremhæve, at Sukkerarterne og de Stoffe, der danner den væsentligste Bestanddel af de Frugt- safte som anvendes til Forfalskning af Vin, i sin Indvirkning paa Egenvægt og Lysbrydningsevne optræder som næsten identiske med Vinekstrakt. Man kunde derfor paa Forhaand med en til Vished grændsende Sandsynlighed slutte at For- falskninger med Stoffe af denne Art ikke vilde forrykke Spektrometrets Angivelser. Analyserne No. 59—74 viser, at dette forholder sig saa. 32 Hercules Tornge. Til Granskning af Spørgsmaalet. om, hvorvidt det er sandsynligt, at der kan findes et Stof, som tilsat Vin kan formindske i stærkere Grad den af Spektrometeret angivne Alkoholstyrke uden at Vinen derved værdiforringes, dena- tureres, forgiftes eller fordyres paa en Maade, der gjør Operationen ulønsom, kræves en Redegjørelse for de fysikalsk- kemiske Principer, hvorefter et saadant Stof skulde søges. Det vilde føre for vidt at gaa i Detalj vedkommende denne Redegjørelse, kun Hovedtrækkene i Undersøgelsen skal her anføres. Da den af Spektrometret angivne Alkohol- styrke, A, beregnes efter Formen Ne C, (n—1) — C, (s—1) C, C,+C, C, faar man, naar C, C, LC, C,— A A dA=C, dn — C, ds. d Å betegner her den Forandring i den af Spektrometret angivne Alkoholstyrke, der fremkaldes ved Tilsætning af en Mengde dp af et Stof, som fremkalder en Forandring dn ds i Brydningsforholdet og ds i Egenvægten, sættes ip =k. og ky hvor k, og k, tilnærmelsesvis vil være Kon- stanter, har man ds LE hvoraf dn ke Nae (c, Ce) dn—(0, kg — ©, k,) dp 3 k, — ci kes GÅ = = ine a = dp = + dp (a) na C, + GLC, 3 Alkoholstyrken i Vin. 233 eller da med rundt Tal er lig 4 og Nævnerne lig 0.0037, 18 faar man JA k, —4k, th Tr me Da C,, C,, C, og C, alle er posetive, og da endvidere dp altid er posetiv, fordi der tilsættes Stof til Vinen, viser Lign. (a), at dA ikke kan blive negativ, det vil sige, at den af Spektrometret angivne Alkoholstyrke ikke kan synke, medmindre C, k, — C, k, > 0, medmindre man k C altsaa har 5, = C, Det er let at indse, at den af Spektrometret angivne Alkoholstyrke vil bringes til 1) at stige ved Tilsætning af et hvilketsomhelst Stof, for hvilket ks €; samt 3), at den vil lades upaavirket af alle Stoffe, for hvilke k, RTS C, FANG: Det sidste gjælder for Vinekstrakt, Ølekstrakt og i det — Hele taget for Kulhydrater, derfor vil en Tilsætning af disse Stoffer ingen Virkning frembringe. Da det her dreier sig om Tilsætning til forholdsvis tynde vandige Opløsninger, hvis Brydningsforhold hører til de laveste, der kjendes, vil Tilsætning af andre Stoffe enten forhøie Brydningsforholdet eller i ethvert Fald ikke i synder- 3 — Archiv for Math. og Naturv. B. XXII. Nr. 7. Trykt den 26de Marts 1900. 34 Hercules Tornge. lig Grad nedsætte det.!) Derfor vil k, enten vere posetiv eller iethvert Fald ikke komme synderlig under 0. Heraf kan man slutte, at alle Stoffe, for hvilke k, er negativ, vil bringe den af Spektrometret angivne Alkoholstyrke til at stige. At der gives Stoffer, for hvilke a Å er sikkert 3 3 nok, saadanne Stoffer er uorganiske Baser, Syrer og Salte. Det maatte fremdeles paa Forhaand ansees sandsynligt, at ‚der ogsaa gaves organiske Stoffer med samme Egenskab. Det næste Spørgsmaal, som reiser sig, er da Spørgsmaalet om den kvantitative Virkning af saadanne Stoffer. Denne kan beregnes efter Ligning (b), naar Størrelserne k, og k, er kjendte. For at lette denne Beregning har jeg gaaet ud fra, at de tilsatte Stoffe i sin Virkning paa Opløsningens fysikalske Egenskaber følger Teorien for fortyndede Opløs- ninger, og at de ved Tilsætning til Vin fremkalder omtrent samme Forandring af Lysbrydningsevne og Egenvægt, som under iovrigt samme Forholde vilde fremkaldes ved Tilsæt- ning til Vand. Det er overveiende sandsynligt, at denne Forudsætning slaar til med større Nøiagtighed, end her kræ- ves, for alle Legemer, som ikke reagerer med Vinens Bestanddele. Nu foreligger der vistnok ikke mange Observationer ‘over Stoffernes Indvirkning paa Lysbrydningsevne og Egen- vægt i vandige Opløsninger, og k, og k, er derfor kun for faa Stoffe direkte maalt, men vi kjender almindelige Love, ‘som tillader at beregne dem ved Hjælp af Stoffernes Lys- brydningsevne og Egenvegt i ren Tilstand. De Verdier for k, og k,, som vi paa denne Maade finder, er vistnok 1) Kfr. Arbeider af Landolt, Gladstone og Dale samt Bedson og Williams. Alkoholstyrken i Vin. 3} OU for k,’s Vedkommende temmelig raa, men de er dog fine nok for denne Undersøgelses Behov og tillader at udlede vigtige Slutninger med fornøden Sikkerhed. Skulde man paa enkelte Punkter føle sig usikker, vil man altid have den Udvei aaben, at anstille direkte Undersøgelser med det eller de Stoffe, som havde fremkaldt Tvivl. Til Beregning af k, har man den Lov for Molekylar- volum, som J. Traube har opstillet.1) Loven gjælder for fortyndede vandige Oplosninger og lyder saaledes: m betegner det oploste Legemes Molekylarvegt, aq dew Mengde Vand, som kommer paa m af det opløste Stof, d er Opløsningens Egenvægt og 6 Vandets Egenvægt ved: den betræffende Temperatur. Xnc beregnes efter sammesteds (Side 2724) givne Regler. Loven er af Traube prøvet paa: et meget stort Antal Legemer af den allerforskjelligste Typus, dens Nøiagtighed er overflødig stor for vort Behov. Setter man d— 1 og d=1 —+ k,p, hvor p er Procent- 100 m | | m+ aq’ ud af Betragtning, gaar ovenstaaende Formel over i k, = 0.01 (1 — a) m | styrken, p= samt sætter Størrelser af Ordenen k, ? Det vil være forbundet med altfor stort Arbeide at beregne Inc for alle Legemer og derefter beregne Vær- dierne for k,. Man maa se sig om efter Hjælpemidler til uden stor Regning at faa bortskaaret den største Mængde af de organiske Legemer. Dette kan gjøres ved folgende: 1) Berichte der deutschen chem. Gesellschaft 28. 2722. 36 Hercules Tornge. Betragtning. Betegner Wm det opløste Stofs Molekylar- volum beregnet efter dets Tæthed i ren Tilstand, som kan betegnes med s Wm —= G saa er ifølge Traube (Side 2723 øverst). ne = mag ag = Wan = d 5 + 13.5, heraf finder man let k, < 0.01 ae + ae (c) Man er, som det let sees, paa den sikre Side ved at regne med en for stor Verdi for k,, derfor er Ligning (c) anvendelig for alle Tilfælde, hvor den tillader at trække Slutninger. Som det vil fremgaa af Traubes Resultater, vil den give adskillig for store Værdier for k,, hvor det gjælder Legemer med liden m; som Regel vil den give rigtigere Værdier for Legemer med stor m. Kaster man nu et Blik paa en Tabel over organiske Legemer Egenvægt, finder man, at Egenvægterne, bortseet fra Halogenforbindelser og enkelte andre, som paa Grund af sine denaturerende Egenskaber ikke behøver at tages i Betragtning, kun meget sjelden overstiger 1.5. Størrelsen — % å å 0.01 — vil derfor kun i meget faa Tilfælde naa over Vær- dien 0.0033, og for de Stoffer, hvor 0.01 — er forholdsvis 0.135 .13 m stor, vil til Gjengjæld som Regel blive liden. Naar man dertil tager i Betragtning, at Størrelsen k, aldrig har nævneværdig negativ Værdi, men at den tvertom for Stoffer med stor k, vil have Tendens til at faa stor posetiv Værdi, saa ser man efter Ligning (b), at ie vanskelig synker i dp Alkoholstyrken i Vin. 37 nævneværdig Grad under Værdien -- 1, tvertom vil den i det langt overveiende Antal af Tilfælde nærme sig Værdien 0. Af detovenfor udviklede fremgaar det, at der aldrig kan være Tale om, at en Tilsæt- ning af en meget liden Mengde af et Stof kan fremkalde en stor Nedgang i den af Spektrometret angivne Alkoholstyrke En Tilsætning af f. Eks. 10% vil i det Høieste fremkalde en Nedgang af omkring 19% i den angivne Alkoholstyrke. Skal Tilsætningen blive lønnende, maa derfor det til- satte Stof ikke være dyrere end Alkohol i beskattet Tilstand. Det tilsatte Stof maa altsaa være 1) opløseligt i Vand, 2) billigt, 3) ikke giftigt og 4) ikke denaturerende. Naar man med de ovenfor opstillede Betingelser for Øie gjennemløber en Fortegnelse over de organiske Stoffer, hvilket bedst sker ved Hjælp af de Prisfortegnelser, som udgives af kemiske Fabriker og Drogueforretninger, og som tillige indeholder Priser paa de forskjellige Stoffer, der staar til Forføining, saa finder man, at Antallet af de Stoffer, som der kan blive Tale om at ofre en nærmere Under- søgelse svinder ganske overordentlig ind. Det er i Virkeligheden blandt det overordentlig store Antal af organiske Legemer ikke lykkes mig at finde et eneste, som kan betegnes som farligt. Dette Resultat er Jeg kommet til uden at forudsætte noget nøiere Kjendskab til k,. Vil man forsøge at beregne k,, maa dette ske gjennem Anvendelse af Landolts Formel!) for Blandingers Lysbrydningsevne 1) Ann. der Chemie Supplementband 4 1866. 38 Hercules Tornge. der er prøvet dels af ham selv, dels af andre paa et ikke ubetydeligt Antal Legemer ogsaa for det Tilfælde, at det opløste Stof er fast. Under Forudsætning af, at N, N, og N, er absolute Bryduingsforhold for Opløsning, Vand og opløst Stof samt at > — 100, finder man ved at sætte k, — en E 0 og N, = 4 let af ovenstaaende Formel N,—1 k, — 4k, — 0.01 — 003 (d) ~ Le] hvori der er bortseet fra Storrelser af hoiere Orden. Det sees heraf, at Landolts Ligning giver Anledning til at beregne hele Tellerudtrykket i Ligning (b) underet, og man vil ved at studere de mulige Verdier af er komme til samme Resultat som ovenfor. dJeg har beregnet k,—4 k, efter ovenstaaende Ligning for en Række Stoffer, for hvilke ogsaa direkte Maalinger foreligger og sammenlignet. Overensstemmelsen er tilstrækkelig, i de fleste Tilfælde en- dog udmærket. Tiltrods derfor har jeg bygget min Hoved- konklusion paa Beregning af k, særskilt efter Ligningen Vm a Ih fordi den er meget mere provet end ke = 00% (1 — Landolts Ligning. Om k, har jeg da kun antaget, at den ikke synker meget under 0, en Antagelse, der vistnok maa tages for god. Vedkommende de opløselige uorganiske Stoffe finder man, at a saavel for Syrers Basers og Saltes Vedkom- dp mende er negativ, men Værdien gaar neppe under —1, naar undtages for Kalihydrat, som der ikke kan være Tale om at tilsætte i nævneværdig Mengde. Selv ved Saltene, hvoraf der aabenbart vil kunne tilsættes mest, vil der aldrig kunne Alkoholstyrken i Vin. | 39 blive Tale om at fremkalde en Virkning, der her behover at tages i Betragtning, uden at Vinen samtidig vil blive saa værdiforringet, at der i en saadan Operation ingen Fri- stelse ligger. Den, som gjennemforer en Undersøgelse efter de Prin- ciper, hvorfor her er redegjort, vil som jeg komme til den Overbevisning, at Sandsynligheden for at kunne finde et praktisk anvendeligt Stof, som kan fremkalde en større Nedsættelse af den spektrometrisk angivne Alkohol- styrke for Vin, er omtrent lig 0. Om de i Tabel VIII opførte Verdier for Ekstrakt- styrken er det ikke fornødent at sige meget. Selv om man vilde tænke sig, at der skulde lægges samme Skat paa Vin- ekstrakter som f. Eks. paa Sukker, vilde dog ikke Tolden!) paa Ekstrakten i de sødeste Vine gaa op til mere end ca. 6 Øre pr. Liter, og det er derfor uden yderligere Begrun- delse indlysende, at spektrometriske Ekstraktbestemmelser er rigeligt noiagtige nok. De Ekstraktstyrker, som refererer sig til Analyser, hvori den før omtalte mindre nøiagtige Analysemetode er anvendt, er i Tabel VIII kun opførte med 1 Decimal. Analyser af fortyndet Vin. Hvis man skal beregne en Tabel til Brug ved spektro- metriske Vinanalyser (og det er conditio sine qua non, for at Metoden skal vere praktisk), saa maatte man for de ekstraktrigeste Vine skaffe et Tabelstykke, som med Hensyn paa Omfang og Beregningsomkostninger vilde staa i et stærkt Misforhold til det Antal Vinprøver, hvis Styrke skulde beregnes efter samme. Ved Henvendelse til Mænd 1) Metoden har Tolddepartementet ladet udarbeide for Told- weesenets Behov. 40 Hercules Tornge. med Kjendskab til Vinomsætningen har jeg bragt i Frfaring, at der af den Slags meget ekstraktrige Vine sælges meget ubetydeligt. Jeg antog paa Grund af disse Vines ringe Betydning, at man for at undgaa Beregning af en Tabel ekstra for dem, kunde ved Fortynding med Vand nedsætte deres Ekstraktstyrke og Egenvægt, saa at de i fortyndet Tilstand kunde analyseres som vanligt og beregnes efter de almindelige Tabeller. Analysen af Vinen maatte i Tilfælde udføres saaledes: Man udtager med en Pipette 1 Volumdel Vin og derefter med samme Pipette ligeledes 1 Volumdel Vand, som sammen- blandes, eller man udtager de lige Volumdele Vand og Vin, som skal sammenblandes, med en justeret Maalekolbe. Spektrometrisk Analyse udføres derpaa som for ufortyndet Vin i Blandingen. Hvis Alkoholstyrken i den ufortyndede Vin er A, i den fortyndede Vin A,, og Å er Egenvegtens Overskud over 1 i den fortyndede Vin. s=I1+A saa er det let at beregne, at der mellem A og A, gjælder den tilnærmede Ligning A = Ar (2 — A) EK = Er (2 — A) Man skulde altsaa ved at multiplicere de i den fortyn- dede Vin fundne Alkohol- og Ekstraktstyrker med (2 — A) faa Styrkerne i den oprindelige Vin. og for Ekstrakterne. For at vise, hvilken Noiagtighed man kan opnaa ved Analyse af Vin efter forudgaaende Fortynding, har jeg til- foiet i Tabel VIII Forsøgene No. 75—81, der ikke tiltræn- ger synderlig Forklaring. Jeg vil dog bemærke, at Spektro- metret i Malaga her ligesom før (kfr. No. 55) angiver en væsentlig for høi Alkoholstyrke. Malaga trækker Korrek- tionerne stærkt til den ene Side og bevirker derved, at man Alkoholstyrken i Vin. 41 i de øvrige Vine finder for lavt efter Spektrometret. Hvis man vilde renoncere paa at behandle Malaga underet med de andre Sødvine og beregnede særskilte Korrektioner for denne Vin, vilde man kunne bestemme Korrektionerne saa- ledes, at Feilene for de andre Vinsorter betydelig formind- skedes, det kunde være et Spørgsmaal til Overveielse, om man ikke burde gaa frem paa den Maade. For andre Vine end Malaga, for hvilke Faktoren 2 — Å har Gjennemsnits- værdien 1.935, giver Forsøgene som Faktor for A, 2.028 og som Faktor for E, 1.89. Selv om man ikke tager det finere end at multiplicere A, med 2 saaledes som i Tabelen gjort, saa viser dog Differentsrubrikkerne, at Feilene, som altsaa i dette Tilfælde fordobles, dog ikke er større, end at de i Betragtning af disse Vines ringe Betydning turde kunne taales. Naar der spørges om at sammenligne den spektrome- triske Metode med de andre hurtige Metoder, som der kunde være Tale om at give Toldvæsenet ihænde til Be- stemmelse af Vins Styrke, da tager jeg ikke i Betænkning st erklære, at den med Hensyn til Nøiagtighed i det mindste vil kunne sættes paa Siden af en hvilkensomhelst af dem, med Hensyn til Hurtighed i Analysernes Udførelse vil den langt overtræffe dem alle. Med Hensyn til den nu brugelige Sallerons Destillator, da fremgaar det af Hr. S. Riibers Er- klæring til Finantsdepartementet af 4de August 1898, at den i sin ældre Skikkelse har leveret forholdsvis tarvelige Resultater. Blandt 31 Analyser forekommer ikke mindre end 6 med Feil paa 50 Promille eller derover. Den gjen- nemsnitlige relative Feil er 29 Promille eller omkring 3 Gange saa stor som ved spektrometriske Analyser her funden. Nu er det vistnok utvivlsomt, at Destillatorens Feil betyde- lig kan reduceres ved Indførelse af de Forbedringer, som 42 Hercules Tornge. Hr. 8. Riiber har bragt i Forslag, og navnlig vil de grovere Feil paa den Maade kunne fjernes, men det er paa den anden Side ligesaa utvivlsomt, at den gjenværende Feil vil være meget betydelig og i ethvert Fald større end den, som Spektrometret giver. Alene den Feil, som hidrører fra de Brændevinsprøvere, der finder Anvendelse ved Alkohol- bestemmelse med Sallerons Destillator, er af samme Orden som den samlede Feil, Spektrometret giver. Det er paa det rene, at Brændevinsprøvere anvendt i stærke Spiritusblan- dinger altid giver meget noiagtige Resultater, naar de er omhyggelig konstruerede. Vor Tolerance for Brændevins- prøverne, 0.25 %, er derfor meget rummelig for Brændevin af høi Styrke. Det omvendte er Tilfælde for de Brænde- vinsprøvere, der er beregnet paa Spiritus af ringe Styrke (Vinstyrke). Disse er lidet neiagtige og meget vanskelige at justere. Dersom man to Dage i Trek justerer de samme Instrumenter, vil det ofte forekomme, at de den ene Dag findes at holde Tolerancen, den anden Dag ikke. Det er nok at pege paa, at man selv ikke som Rigsnormaler for Alkoholmetre svarende til lav Styrke har kunnet faa Instru- menter, der holder Tolerancen for vanlige Brændevinsprøvere [kfr. Justervæsenets 21de Aarsberetning Tillæg I, Side 47]. For de overordentlig smaa Alkoholometre, som benyttes ved Sallerons Destillator, er Vanskelighederne selvfølgelig stærkt forøgede. Umuligheden af at faa nøiagtig justerede Brænde- vinsprøvere for lav Styrke er ogsaa andetsteds erkjendt. I Tyskland har man af den Grund opgivet at justere dem i Blandinger af Alkohol og Vand, hvorfor de er bestemt, man justerer dem der under Tilsætning af Glycerin til Normalopløsningerne. [Metronomische Beitråge No. 6 heraus- gegeben von der Kaiserlichen N ormal-Aichungs-Kommission Berlin 1889] Side 7 nederst, hvor det heder: «Da also em Alkoholstyrken i Vin. 43 sicheres und zugleich genügend bequemes Merkmal für die Güte einer Eintauchung und damit für die Richtigkeit der Angaben fehlt, eine Reinigung des Instruments mit der Sub- tilität wie sie her verlangt wird, aber einerseits viel zu zeitraubend und andererseits oft nicht ungefährlich für den Bestand desselben ist, so hat sich die Normal-Aichungs- kommassion zuletzt entschlossen, für die Herstellung ihrer eigenen Alkoholometer-Hauptnormale und fiir die Vergleichung derselben mit den Normalen der Archungs-Aufsichtsbebörden in den niedrigprozentigen Flüssigkeiten die Spiritusmischungen ganz aufzugeben und an Stelle derselben entsprechende besser benetzende Flüssigkeiten einzuführen . . . . .» Tages der Hensyn foruden til Brændevinsprøverne Feil ogsaa til de mange andre Feilkilder ved Benyttelsen af Sal- lerons Destillator, saa er det utvivlsomt, at det nævnte Instrument trods indførte Forbedringer, dog fremdeles vil levere Resultater, som i Nøiagtighed gjennemsnitlig vil falde adskillig under, hvad der med en Spektrometeranalyse kan præsteres. x = ner på WE = DEC 3 1900 A GLACIAL DEPOSIT NEAR CHRISTIANIA BY P. A. ØYEN ALB. CAMMERMEYERS FORLAG dr Fel Ka Vue dd AL NG AG i K % = au \ Alb. Cammermeyers Forlag og Centraltry Kristiania 1900 pi » t - T » = Vi k f I » vie D på \ . Ae | \ på x - ; ‘ ‘ I ARCHIV FOR MATHEMATIK OG NATURVIDENSKAB. B. XXII. Nr. 8. A glacial deposit near Christiania. By P. A. Øyen. Nearly in the true line south of Christiania, we go by train thirty two kilométres, and stop at the railway-station of Aas. Here we find a narrow path leading in a northwesterly direction through the forest, and within one kilométre from the railway-station passing the cottage of Frydenhaug, which is built upon a deposit of clay, gravel and sand, the origin of which was formerly regarded to be that of an ordinary moraine. Moreover, this opinion has been held even by geologists of our own time, with the exception only that the moraine is regarded to be a submarine one. I am not on this occasion to enter into detail as to the origin of this curious and highly interesting deposit. This is a problem to be solved on a more extensive base than that of the present paper. I shall only add, that there are clear evidences of fluvioglacial waters having in many places considerably influenced the deposition of this subaque- ous moraine. Close by, to the west of the cottage of Frydenhaug, there has, in the course of years, been opened several gravel- pits to utilize the gravel for practical purposes. In one of 4 P. A. Øyen. those small gravel-pits, about two hundred métres to the west of the cottage, I made some closer research of the material, in order to get out the percentage of different rocks, and the probable place from which they had derived. The following table in some way illustrates the results of this investigation, the subject of which has been the blocks and stones picked out of a measured part of the gravel- mass. The size of those blocks and stones has varied, from that of a head to that of an egg, having most frequently the size of a fist. Several ones out of the stones were glaciated but the very striation had frequently disappeared, glacial waters having left an unmistakable trace. Altogether 505 individual stones were classified. Out of this number, seventy two specimens were deter- mined to belong to Archean gneiss being of the usual type, coloured in grey or with a reddish tint. Mica-schist and a black-coloured hornblendite or augitic rock were found to be represented by one specimen each of them. Besides there were found two rounded stones of pure quartz, pro- bably derived from a gneissic rock. We thus find seventy- six specimens as derived from the schistose Archean rocks. Eruptive rocks belonging to the same geological period, we observe to be represented by seven specimens of gneiss- granite of the usual type and colour, with grey and red- dish tint. Then we meet with the representatives of different kinds of Primordial, Cambrian, Silurian and Devonian rocks, the last one of those groups being represented by specimens of Old Red Sandstone. Among Primordial and Cambrian rocks we meet in the front with the grey and dark-coloured sparagmite of quite the same type as that met with as con- stituting extensive areas of firm rocks in the surroundings DEL TOR PE 2 MP VER A glacial deposit near Christiania. 5 of the north end of the Lake of Mjøsen and in the southern and central part of Gudbrandsdalen. No less than thirty- three individual stones of this characteristic rock are found in the measured portion of the gravel. Then comes one specimen of a conglomerate certainly belonging to the same group. Next to this, we find Silurian rocks represented by one stone of blue quartzite (blaakvarts) and one single bit of a Silurian schist. Here we also have to classifiy nine- teen specimens of a sparagmite of quite the same type as that met with over a great part of central Norway, especially in the region of Gudbrandsdalen and Østerdalen. The petrographic character of this sparagmite is very much vari- able, passing on the one hand into sandstones, on the other one into a pure quartzite; out of the nineteen specimens, above mentioned, seven ones proved to be a grey quartzite with a yellowish tint. The other ones were of the usual type, often very fine in grain, and varying in colour, grey with reddish, greenish, yellowish and violet tint. The place of this sparagmite in the stratigraphical system is as yet somewhat uncertain, having by some geologists been stated to be Primordial or Cambrian, and by others to belong to upper Silurian, or to be of the same age as Old Red Sand- stone. Then we here have also to classify nine specimens of sandstone, coloured in grey, yellow, brown and reddish, some of those ones perhaps belonging to the above-mentioned group of sparagmite of much questioned geological age, such as we find that rock characterized by its sandstone-like ap- pearance in some parts of Østerdalen, but a couple of them probably belonging to Old Red Sandstone, such as we find this group to be developed in the central district of the Lake of Mjosen. Altogether there is a number of sixty-four spe- cimens belonging to sedimentary rocks. 6 P. A. Øyen. The hornfels is a characteristic rock of very great importance to fix the line of transportation, as different colours may trace different places of derivation. As a rule, we find them to be grey, tinged with red, green, blue and yellow, but we also find them to be sometimes quite black- coloured, contact-metamorphosed schists. To the very same group may also be referred a rather rare occurrence of con- tact-metamorphosed rhomben-porphyry, such as we find this rock to be in some places preserved as shoals left on the upper surface of nordmarkite-laccolites in the region of the Lake of Alunsjoen to the north-east of Christiania. The typical hornfels was represented by eleven specimens, and the rhomben-porphyry by three specimens, altogether a number of fourteen individual stones of contact-metamorphosed rocks. It is highly interesting to see that the laccolite-rocks to the north of Christiania constitute no less than about three fifths out of the whole number of blocks and stones of the gravel. Practically it will make no difference for our present purpose, whether the blocks and stones belong to the typical, reddish-coloured nordmarkite or not. I, there- fore, have put in one and the same group, as well this well- known rock as the grey akerite. And, in spite of having especially numbered fifteen specimens of the porphyric syenite, such as we find the marginal facies of nordmarkite to be developed in several places, for instance in the neighbour- hood of Stenbrovand to the north-east of Christiania, and in spite of having likewise numbered fifty specimens of syenite-porphyry, either this rock belongs to the marginal facies of nordmarkite or to the adjoining dykes, I find just as little reason for separating those rocks of the two last- named types from the rocks of the central type above men- tioned. Summing up the specimens of porphyric syenite and A glacial deposit near Christiania. 7 syenite-porphyry and adding two hundred and fifty-six speci- mens of the central type-rock, we then get a total sum of three hundred and twenty-one individual specimens. Then comes a rather heterogenic group embracing dyke rocks of very different types. Here we see five specimens of a light-coloured rock, very fine in grain, and probably being a keratophyre, a bostonite or a mænaite. One single specimen of true syenite-porphyry is also seen. Then we meet with a group of dark-coloured rocks, very fine in grain, and being of a basic type, diabases. Out of those rocks we count thirteen specimens. Besides, we observe one speci- men of a greyish diabase-porphyrite. Summing up those dyke-rocks we find twenty specimens. Then we meet with some rare and higly interesting rocks. We observe one single specimen of the brecciated augite-porphyrite of the region of the Lake of Alunsjøen, characterized as is this rock by greenish epidote. We also observe one single bit of another interesting rock-specimen, the breccia or fault-rock met with along the line of disloca- _ tion of Ekeberg, in the eastern suburb of Christiania. I also found one single specimen of a grey norite-rock, tinged with a reddish colour. I have met with quite the same type as constituting the firm rock near the Glacier of Sletmarkhø in Jotunheimen, but I dare not say, if the same rock is not also found in other places of central Norway. Placing in a table the percentage of the different rocks forming the blocks and stones of the gravel we get the following list: Archean schistose rocks . . . . . . 15,05 Archean igneous rocks. . . . . . . 13 Sedimentaeygrocks 1, NL ... 12,67 Contact-metomorphosed rocks . . . . 2,77 8 P. A. Øyen. Laccolite-rocks (nordmarkite etc.) . . 63,56 Dykerokspa 2 a. FE 30 Brecciated augite-porphyrite. . . . . 0,20 Breccia, or fault-rock of Ekeberg . . 0,20 : Norite-rock of Jotunheimen. . . . . 0,20 To continue the study of this deposit would have been highly interesting, in order to get a more extensive base on which to form the calculation of the percentage of different rocks, and to recover as many different types as possible. But even the few facts, now obtained, are sufficient to show some interesting phenomena as to the composition of glacial frontal deposits, and to throw some light upon lines of glacial movement at the very time of deposition of this moraine. In spite of Archean gneissic rocks being the only con- stituent of the superficial part of the earth’s crust all around in this region, we yet see that blocks and stones belonging to this type of rock only make one seventh of the whole number, And we have a strong reason to believe, that even out of that number, only a very scant minority may be regarded as derived from the rocks of the very next neigh- bourhood. For in the gravel we find specimens of those schis- tose rocks to be mixed up with blocks and stones of an igneous rock belonging to the very same period. But in the immediate neighbourhood of Aas, we do not meet with gneiss-granite as constituting part of the earth’s crust. It is not till we come some way to the north that we find this to be the case, and here only for a very small part too, fully corresponding with the scant percentage of specimens of that rock in the gravel. And here we have a rather strong proof, that the movement has not taken place in any south- | westerly direction, a deviation of only five to ten degrees that way being able to bring within the territory of glacial A glacial deposit near Christiania. 9 erosion for this line of deposition a part of that rather extensive occurrenee of Archæan gneiss-granite between the Lakelet of Gjersrud and the Lake of Lyseren. Among the blocks and stones of sedimentary rocks we meet with even a stronger proof of a nearly southern direc- tion of ice-movement. The grey sparagmite, the conglomerate and the red sandstone show quite the same fact as the small bit of Silurian schist, this latter being a scanty rest, but no less, a sure evidence of soft Silurian schists being for the most part ground down into fine clay. The specimen of blue quartzite and the lighter, fine-grained sparagmite of central Norway are no distinguished indicators of the true line of glacial movement, but the specimens of that sparagmite, in no way a slight percentage out of the whole number of blocks, show that there has taken place, even in this period of the glacial age, a removal of rocks from central Norway, in no way inconsiderable, if we are not to urge in a more unreasonable manner, that we as to those rocks only have £0 deal with removed morainique matter. As to the occurrence of specimens of typical hornfels, we have no reasonable inducement to believe that they have been removed in any other direction than nearly the true south one. Moreover, it is highly probable, that a couple of specimens of a mixed grey-greenish colour, distinctly tinged with yellow, is of quite the same type as that met with to the north-east of the Lake of Movand, and it is highly interesting to see, that a line crossing the territory of contact-metamorphosed schists to the south-west of Rotnes lies inside the angle of westerly deviation marked by a line across the Lake of Alunsjoen, in the region of which we also find the probable native place of that contact-metamor- phosed rhomben-porphyry above referred to. 10 P. A. Øyen. To explain the rather great percentage of laccolite- rocks in the moraine, we only have to remember the extensive area of those rocks on both sides of the true north-south line, crossing the Lake of Maridalsvand and the moraine here in question. And, in connection with this fact, it is also highly interesting to see, that out of one hundred stones no less than sixty-four derived from a territory lying between thirty kilométres and one hundred kilométres north of the place of deposition. As to the occurrence of porphyric syenite being probably identical with that of the region of the Lake of Stenbrovand it is important to see that the line of motion crossing the Lake: of Stenbrovand only forms an outside angle of a couple of degrees with that of the Lake of Alunsjoen. The specimens of dyke-rocks, found in the gravel, all of them indicates a removal following the true north-south line with perhaps a little deviation to the south-east, as is indi- cated by the syenite-porphyry of Bygdo. The fact of such a deviation would be further evidenced, if some of the light- coloured rocks, above mentioned, had really been that of a mænaite. As to this probable fact, I am not quite sure, as the bostonite of the neighbourhood of Christiania in some places looks so similar, that it is very difficult to see any difference by the naked eye. But there is another proof of such a devia- tion having taken place; that is the occurrence of blocks of camptonite in the very next neighbourhood. As we have already seen, there was not found any specimen of that rock in the measured portion of gravel examined. But only some few hundred métres to the east, near the bridge of Vollebæk, I found some erratics of camptonite of quite the same type as that occurring in several localities in Gran as composite dykes accompanied by meenaite. This fact indicates A glacial deposit near Christiania. Til a deviation of glacial movement to the south-east, but the angle of deviation does not exceed in that direction, what was previously found to be the maximum of deviation in a south-westerly direction. The rather small percentage of dyke- rocks is in good harmony with the occurrence of dykes, but we are not here to call for any special attention as to the fact, that one specimen out of twenty-five ones is that of a dyke-rock. The single specimen of the brecciated augite-porphyrite of the region of the Lake of Alunsjøen indicates a removal following nearly the true north-south line, the deviation not being greater than if this phenomenon might have been due to a dispersion on account of frontal spreading. It is also pos- sible that some deviation for the basin of Christiania has taken place along the hillside of Ekeberg, continued by a removal due south by a glacier-current taking the way of the Bundefjord. For as we have already seen, a rather great transportation of rocks from the region of the Lake of Alunsjgen has gone on in a southern direction. But yet, we are to add a couple of highly interesting instances, affirming the fact, already mentioned. Near the bridge of Vollebæk, in the same place, in which were also found some blocks of camptonite, I noticed some erratics of the characteristic, reddish- coloured tuffs and agglomerate of the region of the Lake of Alunsjgen. In the same place, I also observed one single block of grorudite, typical in grain and colour, such as that rock is to be found in the dykes between Grorud and Stenbro- vand. Afterwards, I also found specimens of grorudite in one of the gravel-pits near Frydenhaug. The breccia or fault-rock of Ekeberg, of which rock one single specimen was found in the gravel, also indicates a glacial movement due south. 12 P. A. Øyen. If the specimen of norite-rock, above mentioned, should really prove to have no parallel, except the occurrence of that rock in the central part of Jotunheimen, this fact is interesting as a proof of removal from great distances. A proof of such a removal from a rather great distance, we also had the occasion to view when regarding the occur- rence of specimens of different types of sparagmite from central Norway, some types of which are, in no way, different from such rocks as often met with in the region of Ron- derne; moreover, the grey quartzite with a yellowish tint is, when viewed with the naked eye, exactly similar to a sparagmite-rock, which I have found constituting part of firm rocks near Urdaaen on the west slope of Ronderne. An- other proof of such a removal from a rather great distance, is the occurence of several erratic blocks of quartz-conglomerate in the neighbourhood of the gravel-pits near Frydenhaug. This type of quartz-conglomerate is found to constitute part of the earth’s crust in the central district of Østerdalen, Near the bridge of Vollebæk, I also found specimens of the black- coloured hyperite, which is often met with among our Archean rocks, for instance in the district of Solør, between Elverum and Kongsvinger. In the very next neighbourhood of the bridge of Vollebæk, near the cottage of Aakebakken, I found one specimen of the typical labrador-porphyrite from the region of the Lake of Alunsjoen, characterized by needle- shaped figures, the cuttings of table-formed crystals. This fact forms another proof of a transportation nearly due south. When viewing the results of this investigation as to direction of glacial movement in the neighbourhood of Chri- stiania during a certain period of the Glacial Age, we may draw the conclusion, that at the time of deposition of the moraines and fluvio-glacial deposits of the line, Svelvik- wo A glacial deposit near Christiania. 1 Drobak-Aas, ice movement and the removal of morainique matter has taken place in the direction due south, with only a very little deviation, somewhat variable, and shifting as climatic conditions changed. This line of motion is also completely corresponding with the direction of the moraine range in question. We see, that in the Christiania Region, at this time, the movement of the ice-sheet has been normal to the margin of the continental cover of glaciation. The University of Christiania, March, 1900. N a it ON SOME INDIAN PHYLLOPODA BY G. 0. SARS WITH 4 AUTHOGRAPHIC PLATES ons CAMMERMEYERS FORLAG Alb, Cammermeyers Forlag og Centraltrykke Mee . 5 | 4 i di å | i | ir sO à r \ i ‘ er Trykt hos — ne 1900 ARCHIV FOR MATHEMATIK OG NATURVIDENSKAB. B. XXI. Nr. 9. On some Indian Phyllopoda. With 4 autographic plates. By G. ©. SARs. Introduction. Some years ago I received from Prof. J, R. HENDERSON of the Christian College, Madras, a small collection of Phyl- lopoda, procured by him from the surrounding parts of India, _ and kindly placed in my hands for determination and de- seription. As it has been my purpose to render the exotic forms of this interesting group more easily determinable than is possible from the generally very imperfect descrip- tions given by earlier authors, I have subjected the forms contained in the above-mentioned collection to a close exa- mination, and propose in the present paper to give an ac- count of the species, accompanied by carefully drawn figures. There are in all 6 species, one very beautiful Streptocephalus, the others belonging to the division Conchostraca, or bivalve Phyllopoda. I have been enabled to determine 2 of the species with full certainty, whereas it has been im- possible for me to identify any of the remaining 4 species 4 G. O. Sars. with forms previously described. For this reason they are here recorded as new to science, though it is not quite beyond the limits of possibility that, on a closer comparison, some of them may be found to be identical with forms noticed at an earlier date, but as yet so imperfectly described and figured as not to admit of being recognized. Division Anostraca. Fam. Branchipodide. Gen. Streptocephalus, Baird. Remarks.—Of this genus, chiefly characterised by the peculiar structure of the antennæ in the male, we know at present of no less than 14 different species, some of which, however, are as yet only imperfectly described. One of the species belongs to the European fauna, 1 to the Australian, 1 to the Indian, 4 to the American, and 7 to the African fauna. The Indian form, which will be described in detail below, is easily distinguishable from any of the other known species. Streptocephalus dichotomus, Baird. (Pl. I) Streptocephalus dichotomus, Baird, Proceed. Zool. Soc. London, 1860, p. 445, Pl. LX XII, fig. 2 (male). Specific Characters. —Body, as compared with that of the other species, rather robust, with the posterior division (exclusive of the caudal rami) scarcely longer than the an- terior. Head in female evenly rounded, in male produced in front to a short conical protuberance. Cervical segment considerably produced below on each side. Segments of trunk simple, uniform. Genital region in female exceeding On some Indian Phyllopoda. 5 in length the first 2 caudal segments combined; marsupial pouch of moderate length, scarcely reaching beyond the an- tepenultimate caudal segment, and tapering somewhat distally, extremity not bent. Caudal rami of same structure in the 2 sexes, narrow lanceolate in form, and in male about equal- ling 1/3 of the length of the posterior division, edges fringed all round with plumous setæ. Antenne in female simple, blade-like, bluntly rounded at the tip; those in male of enormous size and very complicated structure; basal section having at the end inside the usual claw-like process, outside a transverse row of 4 large, curved, digitiform appendages ; median section about the length of the basal one, and ex- hibiting inside along its distal part a row of slender spines ; terminal section with the palm comparatively short and simple, digiti very unequal, the anterior one being much smaller than the posterior, with an unguiform recurved lateral projection inside and a small knob-like protuberance outside, distal part spiniform, posterior digitus rather thick at the base, and cleft into 2 slender rami, the one simple, curving ‘anteriorly, the other considerably larger and unequally bi- furcate at the end, being irregularly denticulated in its proxi- mal part. Branchial legs with the basal plate serrate, outer lobe of endopodite broadly rounded at the end, exopodite of moderate size, epipodite in last pair much larger than in the others, lamellar and finely serrate at the end. Length of female 18 mm., of male 22 mm. Remarks.—Of this form hitherto only a solitary male specimen has been found, It was briefly mentioned by Baird in the above-mentioned Journal, and a not very accurate figure of the animal seen from the side, and another of the head with the antennæ seen from the front were subjoined. The peculiar dichotomus character of the male antennæ suffice 6 G. O. Sars. however, for the certain identification of this form with the one here described. It is a very beautiful species, and, at least in the male sex, at once recognizable from any of the other species known. Description.—The length of adult ovigerous female specimens, measured from the front to the tip of the caudal rami, is about 18 mm., that of male specimens is consider- ably greater, amounting to 22 mm. The general form of the body (see figs. 1 & 2), as com- pared with that in other species of this genus, appears some- what robust, especially in the female, the posterior division not being very slender, and scarcely exceeding in length the anterior division. The proportions of the several sections of the body are, however, somewhat different in the two sexes, These sections are as follows: head, cervical seg- ment, trunk, genital region and tail proper, the last 2 sections belonging to the posterior division, the remaining 3 to the anterior. The head is well defined behind in both sexes by the cervical depression, immediately beneath which the mandibles are visible. In the female (fig. 1) it is evenly rounded in front, and comparatively smaller than in the male. In the latter (fig. 2) the front is produced to a short conical pro- tuberance (fig. 3), which, however, in the lateral view of the animal is concealed by the base of the antenne. The cervical segment in both sexes is about half the length of the head, and evenly convex above. Below on each side, it forms a projecting, narrowly rounded lobe con- taining the shell-gland, and more properly constituting a slight rudiment of the shell or carapace so strongly developed in the other 2 divisions of Phyllopoda, the Notostraca and Conchostraca. On some Indian Phyllopoda. m The trunk, or mesosome, consists of 11 segments, each carrying a pair of branchial legs. The segments are quite simple, and very uniform both as to size and form, the width being about the same as the height. The genital region in both sexes is composed of 2 partly coalesced segments, and is somewhat larger in the female than in the male, in the former about equalling the 3 pre- ceding segments combined. In the female this region is im- mediately continued below into the marsupial pouch (see fig. 1), which extends posteriorly along the ventral side of the caudal part, reaching about to the end of its antepen- ultimate segment. It is rather narrow, conically tapering distally, and, as usual, terminates in 2 unequal beak-like lips, neither of which is abruptly bent. Within the marsupial pouch, numerous dark-coloured ova are accumulated, and in its proximal part, the richly ramified glutinous gland may more- over be traced, partly concealing the ova in that part. In the male (fig. 2) this pouch is replaced by 2 comparatively small, juxtaposed, cylindrical processes containing the outer _part of the seminal duct, which in one case was evaginated in the form of a thread-like appendage clothed with small recurved spikes. The caudal part, or tail proper, in both sexes is cylindric in form and slightly tapering distally, and is composed of 7 segments, the penultimate one being somewhat longer than the preceding ones. The last segment is rather short and somewhat produced at the end, between the insertions of the caudal rami (see fig. 10). In the female (fig. 1) this section is considerably shorter than in the male, scarcely ex- ceeding 1/3 of the length of the body, whereas in the male (fig. 2) it is fully as long as the trunk. The caudal rami are of essentially the same appearance 8 G. O. Sars. in the two sexes, though perhaps a little longer in the male, where they equal the length of the last 3 caudal segments combined. They are (see fig. 10) narrow lanceolate in form and but slightly diverging, being fringed all round with uni- form plumose sete. The compound eyes are of moderate size, and of the usual claviform shape. The simple eye, or ocellus, is trace- able in its usual place. The antennulæ likewise do not exhibit any peculiarity in their structure. The antennæ, as usual, are very different in the two sexes. In the female (fig. 1) they are comparatively small, blade-like, and have the tip rounded off, without any distinct apical lappet. In the male (fig. 2) these appendages attain quite an enormous size, even considerably exceeding half the length of the body. They are, as usual, generally re- curved beneath the anterior part of the body, forming a slight sigmoid flexure; but being very mobile, they admit, in the living animal, of being stretched out from the body at any angle. As in the other species of this genus, they each (see fig. 4) consist of 3 successive sections, a basal, a median, and a terminal, the last especially being of a very com- plicated structure. The basal section is rather thick and muscular, and is slightly curved. It carries at the end inside, the usual claw-shaped spine, and moreover, opposite this spine on the outer side, a transverse row of 4 digitiform processes of somewhat unequal length and curving down- wards, each terminating in an acute point, and clothed along the concave edge with small dark-coloured papillæ (see fig. 6). The median section is about the length of the basal one, but considerably narrower and very flexible. It is closely -annulated transversally, and carries a row of slender spines On some Indian Phyllopoda. 9 inside, extending along the distal half of the section. The terminal section (see also fig. 5) is well defined from the median one, with which it is very movably articulated, and, as in the other species of this genus, exhibits a somewhat hand-like appearance, being divided into 2 digitiform pro- cesses. These processes, or digiti, however, in the present spe- cies are very complicated in structure, and more or less arbo- rescent, whereas the palm itself is simple, without any pro- jections. Of the digiti the anterior is much smaller than the posterior, being scarcely more than half as long, and is some- what hollowed in its proximal part, the anterior edge being folded round, to form a projecting lappet inside, beyond which is another small rounded lobe, Posteriorly it sends off a strong hook-like process, which curves behind, cross- ing the base of the posterior digitus. The terminal part is simple, spiniform, and slightly curved anteriorly. The posterior digitus is rather thick in its proximal part, and at some distance from the base divides into 2 rami, the one simple, spiniform, and curved anteriorly, the other considerably larger, and dividing again at the end into 2 unequal di- verging processes, both terminating in a sharp point. The proximal part of this ramus has the anterior edge sharpened and divided into a row of irregular dentiform projections, and at its end 3 other denticles are seen turning round to the opposite edge. Of the oral parts, the anterior lips and the mandibles are easily observable, being of quite normal structure. The branchial legs (figs. 7, 8, 9) also do not differ much in their structure from those in the other species of the genus. The terminal lobe of the endopodite is obtusely rounded and not very prominent, and is fringed with com- paratively short sete, which at the lower corner assume a 10 G. O. Sars. spiniform character (see fig. 8a). The exopodite is of ob- long oval form and, as usual, much smaller on the Ist pair (fig. 7) than on the others. The epipodite is of moderate size and of the same appearance in all the legs except the last pair (fig. 9), in which it is of larger size and quite lamellar in structure, with the terminal edge minutely denticulate. The basal plate in all the legs is distinctly serrate at the edges. Occurrence.—The solitary specimen examined by Baird is said to have been found alive in a pail of milk (the exact locality not being indicated). In Prof. Hender- son’s collection, there are several well-preserved specimens, males and females, of this beautiful species. According to the label, they were collected on the Stevaroy Hills, at a height of 5000 feet. Division Conchostraca. Fam. Estherüde. Remarks.—This family is here taken in a much more restricted sense than was done by earlier authors, who com- prised within it almost all bivalve Phyllopoda. In the restriction here adopted, it only contains as yet 2 genera, viz., Estheria Rüppel and Zeptestheria G. O. Sars, which, though evidently nearly allied, differ in a number of well-marked characters. Only one of these genera is represented in the collection of Prof. Henderson. Gen. Leptestheria, G. O. Sars. Remarks.—This genus was. established by the present author in the year 1898, to include a South African species, for which the name L. siliqua was proposed, and on that On some Indian Phyllopoda. 11 occasion it was pointed out that 3 previously described species, referred to the genus Æstheria, viz., I. dahalensis Rippel, E. ticinensis Crevelli, and Æ. compleximana Packard, were undoubtedly referable to the same genus. Moreover, the 2 supposed South African species recorded by Baird as Estheria Macguillivrayi and E. Rubidger also evidently be- long to the same genus; but, as likewise shown by the pre- sent author, these 2 forms are scarcely in any degree specifically distinct, and in all probability they are identical with L. sz- liqua. In the collection of Prof. Henderson, there are 2 ad- ditional species of the present genus, each easily distinguish- able from the other, as also from the South African species. Both these species I regard as new to science, and they will be described in detail below. Leptestheria nobilis, G. O. Sars, n. sp. (Pl. IL.) Specific Characters.—Shell of adult male much compressed, seen laterally, oblong quadrangular in form, greatest height exceeding half the length, dorsal margin straight, horizontal, and terminating both in front and be- hind in a distinet angular corner, ventral margin only very slightly curved in the middle, anterior extremity subtruncate, posterior somewhat obliquely expanded, umbones very slightly prominent, and occurring close to the anterior extremity. Valves semipellucid, of a fine light chestnut hue, somewhat darker dorsally; lines of growth about 20 on each valve, very sharply marked, rib-like, and placed at regular inter- vals, surface between the lines finely dotted. Shell of young female comparatively shorter, with the ventral margin more regularly curved, lines of growth about 12 on each valve, surface between the lines faintly and irregularly reticulate. 12 G. O. Sars. —Animal. Head with the ocular protuberance very pro- minent, occipital prominence but slightly produced, obtus- angular, rostral part in male obtusely rounded at the tip, in female triangularly tapered, apical spine in the former de- flexed, in the latter procurved. Branchial legs with the lower part of the exopodite divided at the outer edge into several distinct setiferous lobules, appendicular lamella large, securiform, epipodite in the middle pairs much produced; prehensile part of the 2 anterior pairs in male of the usual structure. Caudal piece resembling that in L. siliqua, though comparatively shorter and broader. Length of shell in adult male 10 mm. Remarks.—This is a very beautiful species, somewhat resembling L. seliqua in the shape of the shell, but com- paratively shorter, and with the lines of growth much more sharply marked, and arranged in a remarkably regular man- ner. The enclosed animal differs also very conspicuously in the far less produced occipital projection, and in the struc- ture of the legs, the distal part of the exopodite having the outer edge distinctly lobular. Description of the adult male. The shell measures about 10 mm. in length, and 5!/2 mm. in height, and yet it is very probable, that under favour- able circumstances it may grow to a still larger size, as there is no apposed marginal area like that found in large specimens of L. siliqua, as also in those of the succeeding species. Seen from the side (fig. 1), the shell exhibits an oblong quadrangular form, with the height somewhat exceeding half the length. The dorsal margin is perfectly straight and hori- _ zontal, though interrupted in the anterior part by the um- On some Indian Phyllopoda. 13 bones, which project slightly above the level of the hinge. Both in front and behind, the dorsal margin terminates ab- ruptly, forming a well-marked angle with the adjoining free edges of the valves. The ventral margin is gently curved, and joins the anterior and posterior margins without any intervening angle; in the middle, however, the curvature is very slight. The anterior extremity is much shorter than the posterior, and appears somewhat irregularly truncated above the longitudinal axis, the edges at this place being slightly flexuous. The posterior extremity is somewhat broader than the anterior and obliquely expanded. Seen dor- sally (fig. 2), the shell appears rather compressed, with the greatest width in the anterior part. The umbones, as in L. siliqua, occur far in front, at about the anterior fourth part of the length of the shell. The valves are quite devoid of any coating of ex- traneous matter, are semipellucid and with a glossy lustre. The lines of growth are strongly marked, rib-like, and arranged in a remarkably regular manner, about 20 being counted on each valve. The surface between the ribs, when strongly magnified, appears finely dotted. The edges of the valves are quite smooth throughout their whole length. - The colour of the shell in the preserved specimens is a light chestnut, somewhat darker along the dorsal face. As regards the enclosed animal, in most of the spe- cimens, the anterior part of the head together with the an- tennæ projects in front from the shell, and the distal part of the tail behind (see fig. 1). If one of the valves be re- moved, the rest of the animal can also be subjected to a preliminary examination, and it is then easily seen that in all essential characters the animal agrees with the male of L. 'siliqua, as described by the present author. On a 14 G. O. Sars. closer comparison, however, some well-marked differences may be found to exist, especially as regards the form of the head (see fig. 3). Thus the ocular region is much more prominent, forming a very conspicuous rounded protuberance defined above by a well-marked sinus, and the rostral part is more broadly rounded than in the male of L. siliqua, carrying at the tip the characteristic movable spine. Moreover, the occipital projection, which in L. siliqua is drawn out to a sharp recurved point, is far less produced and obtusangular. The antennulæ, antenne and oral parts scarcely differ in structure from those appendages in the male of L. siliqua. Of legs, 26 pairs may be counted, whereas in L. si- liqua only 23 pairs were found. The 2 anterior pairs (fig. 4) are, as usual, prehensile, terminating in a complicated hand, the structure of which closely agrees with that in L. s2- liqua. In the other pairs, the exopodite is distinguished by the lobular character of its distal part, the outer edge being divided into a number of successive setiferous lobes defined by deep incisions (see figs. 5 & 6), and even in the hind- most pairs (fig. 7), traces of the same peculiar subdivision of the edge may be proved to exist. The appendicular plate of the exopodite, so characteristic of the present genus, and extending over the posterior face of the legs, is very large and of a similar securiform shape to that in L. siliqua. Its existence, though in a rudimentary state, in the hindmost pairs, is shown by fig. 7. The epipodite, which is rather small in the anterior pairs (figs. 4, 5), attains quite an extra- ordinary length in the middle pairs (fig. 6), surpassing even the dorsal lappet of the exopodite. The caudal piece (fig. 8) exhibits the structure charac- teristic of the present genus, and closely resembles that in L. siliqua, though perhaps somewhat shorter and thicker. On some Indian Phyllopoda. 15 Description of the (young) female. The specimen, from which figures 9, 10 and 11 on Pl. IT were drawn, is an ovigerous female apparently belong- ing to the present species, though it was taken in a different locality, and is of far inferior size to the above-described male, It is now fully proved, however, that the Phyllopoda reach maturity long before they have attained their full size, and as the specimen under question, apart from the usual sexual differences, agrees on the whole rather well with the male specimen, there is no reason for separating it specifically. The shell measures only 5 mm. in length and 3 mm. in height, and is accordingly scarcely more than half as large as that of the above-described male specimen. It is of a pale yellow colour and rather pellucid, with the surface less glossy than in the male. Seen laterally (fig. 9), it appears on the whole shorter in proportion to the height, with the free edges of the valves . more regularly curved. The dorsal margin, as in the male, is perfectly straight, and terminates both in front and behind in a well-marked angular corner. The lines of growth are much fewer in number than in the above-described male, only 12—14 being counted on each valve; but this may easily be accounted for by the apparently young age of the individual. The lines, however, are quite as prominent as in the male, and are also pretty regularly arranged. The surface of the shell between them exhibits a faint and somewhat irre- gular reticulation. The free edges of the valves are mi- nutely hairy throughout the greater part of their length. The enclosed animal, on the whole, agrees in structure with that of the above-described male, exhibiting, however, 16 G. O. Sars. the usual sexual differences. The head (see fig. 10) has the occipital projection, as in the male, remarkably short and obtus- angular, and the ocular region is distinctly protuberant. The rostral part, on the other hand, as is also the case in the female of L. siliqua, is comparatively shorter and more tri- angular in form, with the apical spine procurved, whereas in the male it is more deflexed (see fig. 3). The antennule (see fig. 10) are comparatively shorter than in the male, whereas the antenne and oral parts are of exactly the same structure. The 2 anterior pairs of legs are not prehensile, and re- semble in structure the next succeeding ones. In all the legs the lobular character of the distal part of the exopodite is as distinct as in the male, and the relative. size of the epipodite in the several pairs is also much the same. The 10th and lith pairs, as in the female of the type species, are distinguished by the peculiar transformation of the dorsal lappet of the exopodites in thick, sausage-shaped appendages (see fig. 11), the purpose of which is to keep the egg-masses in place. The caudal piece does not exhibit any appreciable dif- ference from that in the male. Occurrence.—The specimens in the collection of Prof. Henderson are from 2 different localities. From one of these, only adult male specimens were procured. They were taken in May, 1896, by Mr. Slater, from a rain-pool on a hill N.W. of Kadur (Mysore). The other considerably smaller specimens, among which was the above-described female, were collected at Sholinghur, North Arcot District. likewise in a rain-pool. On some Indian Phyllopoda. 17 Leptestheria Hendersoni, G. O. Sars, n. sp. (BEZTIT.) Specific Characters.—Female. Shell large and compact, and less compressed than usual; seen laterally, of a somewhat irregular oblong oval form, with the height slightly exceeding half the length, dorsal margin straight only in the middle, being deflexed both in front and behind, and joining the free edges without any intervening angle, ventral margin slightly insinuated in the middle, both extremities rounded and almost equal; umbones slightly prominent, and occurring far in front. Valves rather thick and opaque, with nume- rous rather faintly marked lines of growth, especially densely crowded together in the peripheric part. Surface between the lines smooth and shining; edges of the valves smooth. Colour dark brown. Animal of the structure characteristic of the genus. Head with the occipital projection abruptly recurved, terminating in a sharp point, ocular region strongly protuberant, rostral part narrowly rounded at the end, apical ‘spine procurved. 25 pairs of legs present, all, except the hindmost ones, with the distal part of the exopodite divided outside into 5 or 6 very sharply defined setiferous lobules, appendicular plate large and securiform, epipodite greatly produced in the middle pairs, dorsal lappet of the exopodite in the 10th and 11th pairs transformed in the usual manner. Caudal piece comparatively narrower than in the preceding species. Length of shell 14 mm. Remarks.— This also is a very distinct and easily re- cognizable form, looking rather different, as regards the shell, from the other known species, but at once proved to belong to the present genus by the structure of the enclosed ani- mal. There are only 2 specimens in the collection, both of 2 — Archiy for Math. og Natury. B. XXII. Nr. 9. Trykt den 9de Juli 1900. 18 G. O. Sars. the female sex, and closely agreeing as to the animal, whereas the shell is of somewhat different form, being com- paratively shorter in the one specimen (not figured in the plate) in proportion to the height, and more abruptly trun- cated in front. I regard this specimen as a somewhat ab- normally developed individual, and think that the other spe- cimen will give a more correct idea of the species. In both specimens the shell exhibits a rather broad and distinctly defined apposed marginal area, showing that the specimens are comparatively very old, and have probably reached their maximum size. The species is named in honour of Prof. J. R. Henderson, to whom I am indebted for the interesting Phyllopoda treated of in the present paper. Description of the female. The shell of the larger of the 2 specimens measures 14 mm. in length, with a height of about 8 mm. This form is accordingly of very large size, being scarcely surpassed by any of the previously known Estheriidæ. Seen laterally (fig. 1), the shell exhibits a somewhat ir- regular oval or elliptic form, in the other specimen almost approaching the trigonal shape. In both specimens the height of the shell exceeds half the length, but more so in the one than in the other specimen (that here figured). The dorsal margin is only straight in the middle; but both an- teriorly and posteriorly it curves downwards, joining the free edges of the valves without any intervening angle. The ventral margin is but slightly curved, and exhibits in the middle a slight insinuation, which, however, in the other spe- cimen was less distinct. The anterior extremity, in the spe- cimen here figured, is somewhat irregularly rounded; in the ‚ other specimen it is considerably shorter and more abruptly On some Indian Phyllopoda. 19 truncated. The posterior extremity in both specimens is but slightly expanded, and rounded off at the end. The um- bones are not very prominent, and, as in the other known species of the genus, are placed far in front. Seen dorsally (fig. 2), the shell appears less compressed than in the other species, though not nearly so tumid as in the species of the genus Æstheria. The valves are rather compact and quite opaque, of a very dark brown colour throughout. The lines of growth are far less prominent than in the preceding species and are very numerous, being so densely crowded together towards the periphery as scarcely to admit of being counted. The apposed marginal area exhibits a very close and uniform concentric striation. The surface of the shell between the lines of growth is quite smooth and shining, without any perceptible structure; and the free edges of the valves are smooth throughout. | The enclosed animal exhibits the structure characteristic of the present genus. It is represented in fig. 3 from the - left side as exactly as possible after having been extracted from the shell. The head (see also fig. 4) differs very conspicuously from that of the preceding species in the form of the occi- pital projection, which is considerably more produced and abruptly recurved, terminating in a sharp point. It also differs from that in the type species, L. siliqua, in which this projection is still more produced and more regularly falciform in shape. The ocular region, as in L. nobilis, is distinctly protuberant, and the rostral part appears some- what larger than in the female of that species, and less narrowed at the end, with the apical spine but slightly pro- curved. 20 G. O. Sars. The antennulæ, antennæ and oral parts do not exhibit any peculiarity in their structure. The legs, too, the number of which is 25 pairs, are built much on the same type as in the preceding species. Figs. 6, 7, 8 represent a leg of the 2nd, 9th and 10th pairs, seen from the posterior face. It will be seen from these figures, that the appendicular plate of the exopodite, so characteristic of the present genus, is greatly developed and of the usual securiform shape. Moreover, the lobular cha- racter of the distal part of the exopodite is even still more pronounced than in the preceding species, the lobules being very sharply defined, constricted at the base, and separated by deep incisions. The epipodite in the 2 anterior pairs (see fig. 6) is rather small, but in the succeeding pairs it gra- dually increases in length, attaining its maximum size in the 9th pair (fig. 7), In this pair, the dorsal lappet of the exopodite is drawn out to a slender thread-like lash, which penetrates more or less deeply into the egg-masses visible on each side of the body, at about the middle (see fig. 31), thus assisting the corresponding, much transformed parts of the 2 succeeding pairs (fig. 8) in keeping the egg-masses in place. The caudal piece (see fig. 5) exhibits the structure cha- racteristic of the present genus, forming above at the base a rounded heel-shaped prominence, from which the delicate caudal sete originate. Below this prominence, the slightly concaved edges of the caudal plates are armed with numerous small denticles of rather a uniform appearance, and extending to about the middle of the strong spini- form projections, in which these plates terminate below. The caudal claws are about twice as long as the above- mentioned projections, very slightly curved, and minutely On some Indian Phyllopoda. 21 denticulate along their concave edge. As compared with that in the preceding species (see Pl. II, fig. 8), this piece appears on the whole somewhat narrower, with the spini- form projections less curved. Occurrence.—The 2 specimens in the collection were both taken in a rain-pool on a small hill at Shalingur, North Arcot District. Fam. Limnadüde. Remarks.—In the restrietion now adopted by the pre- sent author, this family comprises as yet 4 genera, viz., Lim- nadia Brogniart, Eulimnadia Packard, Limnadopsis Spencer & Hall, and Limnadella Girard. The last-named genus is, however, still very imperfectly known. In the collection re- ceived from Prof. Henderson there are 2 distinct species belonging to this family, both being referable to the same genus. Gen. Eulimnadia, Packard. Remarks.—This genus is closely allied to Limnadia, - from which it chiefly differs in the greater development of the epipodites of the legs, and in the bisexual character of the species, those belonging to the genus Limnadia being exclusively monosexual (parthenogenetic). By far the greater number of species recorded by different authors as Lim- nadie belong to this genus, which is represented in all con- tinents, except Europe, their number being as yet about 12 in all. To these are now added 2 apparently new species from India. Eulimnadia similis, G. O. Sars. (AL IY, sel 7.) Specific Characters.—Female. Shell without any traces of umbones; seen laterally, oblong oval or elliptical in De G. O. Sars. form, with the greatest height slightly exceeding 2/3 of the length, dorsal margin well arched, with the greatest curva- ture about in the middle, and terminating both in front and behind in a distinct angular corner, ventral margin evenly curved, and joining the anterior and posterior edges without any intervening angle, both extremities nearly equal and ob- tusely rounded; seen dorsally, narrow fusiform in outline, greatest width about 1/3 of the length, and occurring in front of the middle, both extremities acuminate. Valves thin and pellucid, each with only 3 lines of growth confined to the peripheral part of the shell, surface perfectly smooth, edges without any sete. Animal. Head, seen laterally, regularly triangular in form, with the ocular protuberance narrowly rounded and not defined by any distinct sinus either above or below, rostral projection almost rectangular, dorsal margin evenly arched, affixing organ not very large. Eyes compara- tively small, sub-confluent. Antennule remarkably short, with only 4 lobules anteriorly. Antennæ with the rami sub- equal, each composed of 7 or 8 articulations. Legs of the usual structure, the epipodite being rather large and mem- branous. Caudal piece with 2 very distinct juxtaposed denti- form processes in front of the terminal claws, the latter searcely longer than the remaining part of the piece and setous along the hind edge, their apical part short and mi- nutely denticulate; caudal plates each produced below to a straight spiniform projection and armed along the posterior, nearly straight edge with 8 or 9 rather uniform denticles, dorsal face, above the caudal sete with 2 pairs of some- what stronger denticles. Ova globose, surrounding capsule with polygonal depressed areas. Length of shell 61/2 mm. Remarks.—This form so strongly resembles the Austra- lian species described by the present author as E. Danur, On some Indian Phyllopoda. | DOD DQ that at first I believed them to be identical, On a closer comparison, however, some well-marked differences may be found, both in the form of the shell and in the structure of the enclosed animal, proving that these 2 forms are in re- ality specifically distinct. It is also closely allied to the 2 Japanese species described by Mr. Ischikava as E. Braueri and E. packardiana; but in both these species the caudal claws are much more slender and elongated, and the caudal plates armed with a greater number of denticles. The above- given diagnosis, together with the figures on Pl. IV, will, I hope, suffice for easily recognising this species, and I think therefore that I may dispense with any more detailed de- scription, Occurrence.—tThe specimens in the collection were collected on the Stevaroy Hills, at a height of 4500 feet. They were all females. Eulimnadia gibba, G. O. Sars, n. sp. (Pl. IV, figs. 8—12.) Specific Characters.—Female. Shell seen laterally, oval trigonal in form, with the greatest height about equalling 3/4 of the length, and occurring in front of the middle, dorsal margin very greatly, almost gibbously vaulted in its an- terior part, and sloping abruptly in front, more gradually behind, ventral. margin forming a perfectly even curve, an- terior extremity much shorter than the posterior, both nar- rowly rounded and without any angle above —; seen dor- sally, oblong oval, with the greatest width considerably ex- ceeding 1/3 of the length, and occurring in front of the middle. Valves thin and pellucid, each with about 8 lines of growth, the first one defining a rather large oval dorsal area. Animal. Head of a form similar to that in the pre- 24 G. O. Sars. ceding species. Eyes not very large. Antennulæ compara- tively small. Antennæ with the anterior ramus shorter than the posterior, the former (in the specimen examined) com- posed of only 5, the latter of 7 articulations. Structure of the legs about as in the preceding species. Caudal piece likewise very similar, though having a smaller number of denticles behind; terminal claws unusually short. Length of shell scarcely exceeding 5 mm. Remarks.—In the unusually high, almost gibbose shape of the shell, this form looks very unlike the preceding species, and much more resembles fully grown specimens of the European form Limnadia lenticularis Lin. It is, how- ever, a true Fulimnadia, as is proved by the structure of the enclosed animal, which is very similar to that of the pre- ceding species. The form described by Mr. Eug. Simon as Limnadia Chaperi, and likewise belonging to the present genus, is that which, in the shape of the shell, comes nearest to the form here under discussion. It is, however, of con- siderably larger size, and, according to the description and figures given by the above-named author, exhibits also some other differences, which seem to forbid an identification of the two forms, Occurrence.—The specimens in the collection, which are all of the female sex, were taken by Mr. Slater on the top of Jamala Hill Fort, South Canara. Fam. Cyclestheriide. Remarks.—This family is founded upon the remarkable form at first described by Baird as Estheria Hislopz, which, according to the recent investigations of the present author, exhibits so many and important differences from all the On some Indian Phyllopoda. 25 other known bivalve Phyllopoda, that it must not only form the type of a distinct genus, but also, in my opinion, that of a particular family, occupying a position between the Æsthe- rade and Limnetide. Gen. Cyclestheria, G. O. Sars. Remarks.—This genus was established by the present author in the year 1887, to include a peculiar Australian Phyllopod, which was found to be identical with the above- mentioned form described by Baird. It was referred to the family Limnadudæ, which, however, at that time was taken in a much wider sense than is done in the present paper. The genus as yet only comprises a single species. Cyclestheria Hislopi (Baird). (Pl. IV, figs. 13, 14.) Estheria Hislopi (Baird), Proceed. Zool. Soc. London. Vol. XX VII, p. 232, Pl. LXIIL fig. 1. Remarks.—This form, first briefly described by Baird in _ the above-mentioned journal, has subsequently been subjected to a very careful examination by the present author (*), who succeeded in raising this remarkable Phyllopod from dried Australian mud, and thereby had the opportunity of study- ing in detail, not only its morphology, but also its develop- ment, which turned out to be totally different from that of any of the earlier known Phyllopoda. As a very full de- scription, accompanied by numerous figures, has been given in another place by the present author, I think that a re- newed description is not needed, and I here only give 2 figures of the shell from an adult female in the collection of (1) G. O. Sars, On Cyclestheria Hislopi (Baird), a new type of bi- valye Phyllopoda. Chr. Vid. Selsk. Forhandl. 1887. 26 G. O. Sars. Prof. Henderson, to show the identity of the Australian and Indian forms. Occurrence.—A few specimens of this interesting form are in the collection, having been taken from pipe water of the city of Madras. Prof. Henderson informs me, that at certain seasons this form occurs here in great abundance. Distribution.—The specimens originally examined by Baird were taken at Nagpur, and Prof. Brady has subse- quently recorded it from Colombo, Ceylon. I have myself been enabled to state its occurrence also in Australia, the mud from which the specimens were raised having been taken from the Crescent Lake, North Queensland. According to Dr. Weltner, this form has also been found in Celebes, and, moreover, in East Africa by Dr. Stuhlmann, and in Brazil by Dr. Ehrenreich, This Phyllopod seems accordingly to have quite an extraordinarily wide geographical distribu- tion, though perhaps. some doubt may arise as to the spe- cifie identity of the East African and Brazilian forms, of which hitherto no descriptions or figures have been published. Besides the Phyllopoda mentioned in this paper, the following species have been recorded by earlier authors as occurring in India: 1. Apus himalayanus, Packard. Monograph of Phyllopod Crustacea. 2. Estheria polita, Baird. Proceed. Zool. Soc. London 1849. 3. Estheria Boysi, Baird. ibid. 4. Estheria similis, Baird. ibid. On some Indian Phyllopoda. 97 5. Estheria compressa, Baird. Proceed. Zool. Soc. London 1860. 6. Limnadia Chapert, Simon. Étude sur les Crustacés du sous-ordre des Phyl- lopodes. Remarks.—Of the 4 above-named species of Estheria recorded hy Baird, the first 3 seem, indeed, to judge from the figures of the shells given, to belong to that genus in the restriction here adopted. The 4th species, E. compressa, on the other hand, is evidently not an Estheria, but, as suggested by the present author on another occasion, is in all probability a Limnadiid, as the shell very strongly re- sembles adult female specimens of Fulimnadia stanleyana, King. The last-named species, Limnadia Chaperi, as above stated, is a true Hulimnadia. | Fig. bo Or Explanation of the Plates. is IE, Streptocephalus dichotomus, Baird. Adult ovigerous female, viewed from right side, and ex- hibited in the normal attitude of the animal, the belly turned upwards; magnified 9 diameters. Adult male in the same attitude, viewed from left side; same amplification. Same, frontal protuberance. Same, left antenna viewed from the outer face; magnified 13 diameters. Same, terminal part of right antenna, viewed from the inner face; magnified 19 diameters. Same, one of the digitiform appendages of the basal part isolated. Leg of Ist pair, magnified 19 diameters. Leg of 6th pair; same amplification. a. Part of terminal lobe of endopodite from same leg, more highly magnified. Leg of last pair. Extremity of tail with the caudal rami, from a male spe- cimen, dorsal view. 125 30% Leptestheria nobilis, G. O. Sars. Adult male specimen, viewed from left side; magnified 9 dia- meters. Same, dorsal view. Same, head with part of the cervical segment, seen from left side (antenne removed); magnified 19 diameters. Same, leg of 1st pair, viewed from the anterior face; magni- fied 26 diameters. œ =1 © © 10. ile SY ED GN FS On some Indian Phyllopoda. 29 Same, leg of 3rd pair, viewed from the posterior face. Same, leg of 9th pair. Same, leg of one of the hindmost pairs. Same, caudal piece, with adjoining part of trunk, viewed from left side; magnified 19 diameters. Shell of a not yet fully grown female specimen, viewed from left side; magnified 13 diameters. Anterior part of body of same specimen, viewed from left side; magnified 39 diameters. Same, leg of 10th pair. JL JO Leptestheria Hendersoni, G. O. Sars. Shell of adult female, viewed from left side; magnified 6 diameters. Same, dorsal view. - Animal extracted from the shell and exhibited from left side; magnified 9 diameters. Head with adjoining part of the cervical segment, viewed from left side (antennæ removed); magnified 14 diameters. Caudal piece with adjoining part of trunk, viewed from left side; same amplification. Leg of 2nd pair, viewed from the posterior face; magnified 19 diameters. Leg of 9th pair. Leg of 10th pair. IDL INV, Eulimnadia similis, G. O. Sars. Adult ovigerous female, viewed from left side; magnified 13 diameters. Same, dorsal view. Head with adjoining part of the cervical segment, viewed from left side (left antenna removed); magnified 26 dia- meters. Antennula, magnified 56 diameters. Leg of 3rd pair, magnified 42 diameters. Caudal piece viewed from left side; magnified 39 diameters. An ovum with its surrounding areolated capsula, strongly magnified. 30 G. O. Sars. 13. 14. Eulimnadia gibba, G. O. Sars. Shell of an adult female specimen, viewed from left side; magnified 13 diameters. Same, dorsal view. Head with adjoining part of the cervical segment, viewed from left side (left antenna removed); magnified 26 dia- meters. Leg of 3rd pair; magnified 42 diameters. Caudal piece viewed from left side. Cyclestheria Hislopi (Baird). Shell of an adult female specimen, viewed from left side; magnified 19 diameters. Same, dorsal view. 4 ZH G.0.Sars autogr Trykt iden private Opmaaling,Chra Trykt iden private Opmaaling Chra. G.O0. Sars autogr. y P PLHL G.0. Sars autogr. Trykt i den private Opmaaling Chra. ne Pr 4 à | 3 i på ut? à ; ee en Pa FRY APS VE DE ET TIEFER Å i F + po = AAR À u » PR » Å 3 å eo > N PLIV. \ IN NI \\ G.0: Sars autogr Trykt iden private Opmaaling, Chra FEB 19 1960 NOU, ARCHIV MATHENATIK OG NATURVIBENSKAR UDGIVET AMUND HELLAND, €. 0. SARS oc $. TORUP | FOR TO OG TYVENDE BIND. FØRSTE HEFTE Gal. u ae 4 \ "KRISTIANIA ALB. CAMMERMEYERS FORLAG 1899 Al Korrespondance og Forsendelser vedrørende Archiv for Mathematik og Naturvidenskab bedes adresseret til Professor Dr. Torup, Universitetets fysiologiske Institut, Christiania. Pour tout ce qui concerne la rédaction et l’administration des ”Archiv for Mathematik og Naturvidenskab’ s’addresser å M. SopHus Torup, professeur å la Faculté de Médicine, L’Insti- tut Physiologique de PUniversité, Christiania, Norvège. Bind XXII. Hefte 1. Indhold. Side. Nr. 1. Undersøgelser over norske ferskvandsdiatoméer af Jens Holmboe 1—72 Archiv for Mathematik og Naturvidenskab udkommer med 1 bind (4 hefter) aarlig. Subskriptionsprisen er kr. 8.00 pr. bind. Alb. Commermeyers Forlag. to No Let ee | JUL 9 1900 ARCHIV MATHENATIK OG NATURVIBENSKAR UDGIVET AMUND HELLAND, G. 0. SARS oc 5. TORUP TO OG TYVENDE BIND. ANDET OG TREDJE HEFTE KRISTIANIA ALB. CAMMERMEYERS FORLAG 1900 a | _ Al Korrespondance og Forsendelser vedrørende Archiv for — Mathematik og Naturvidenskab bedes adresseret til Professor Dr. Torup, Universitetets fysiologiske Institut, Christiania. Pour tout ce qui concerne la rédaction et Vadministration des ”Archiv for Mathematik og Naturvidenskab’ s’addresser å M. Sopuus Torup, professeur å la Faculté de Médecine. L’Insti- tut Physiologique de l'Université, Christiania, Norvège. De Bind XXII. Hefte 2—3. Indhold. Side. Nr. 2. Ældre og nyere lagttagelser om Sølvforekomster i Kongsberg: fjeldet af Harald Hansteen. . . . . å Se 112 3. Om nogle Staphylinider og brors Hr sam- Nels ave (Sir Strand ra JE en IG 4, = Biogenese der spontan erregten Empindunsen von . Kristian B.-R. Aars . . . . . . Se ARE ls yD JR dere hen) i Nordlands Amt af Embr. Strand . . . . . SE 5 1—62 » 6. Description of Jheringula glemte a ney. generic a pe of Macrothricidæ from brazil by G. 0. Sars «,. 2. 1—27 » 7. Om Bestemmelse af Alkoholstyrken i Vin ved Sameie: APE ORCULEStNONNG Gus u cer ke NELS Archiv for Mathematik og Naturvidenskab udkommer med 1 bind (4 hefter) aarlig. Subskriptionsprisen er kr. 8.00 pr. bind. Alb. Gammermeyers Forlag. Z Te vox, ARCHIV DEC 3 1900 FOR ATHEMATIR OG NATURVIBENSKAB VUDGIVERT AF AMUND HELLAND, G. 0. SARS oG S. TORUP TO OG TYVENDE BIND. FJERDE HEFTE ‘KRISTIANIA _ ALB. CAMMERMEYERS FORLAG 1900 Med nærværende Hefte følger paa et løst Blad en Tilfojelse til «Fortegnelse over Sophus Lies Arbejder af videnskabeligt Indhold» i Bind XXI af Archivet. Dans le présent Numéro se trouve sur une feuille séparée un suplement a la liste des travaux scientiques de M. Sophus Lie («Fortegnelse over Sophus Lies Arbeider af videnskabeligt Indhold») dans le tome XXI de l’«Archiv». Al Korrespondance og Forsendelser vedrørende Archiv for Mathematik og Naturvidenskab bedes adresseret til Professor Dr. Torup, Universitetets fysiologiske Institut, Christiania. Pour tout ce qui concerne la rédaction et l’administration des ”Archiv for Mathematik og Naturvidenskab’ s’addresser å M. SopHus Torup, professeur å la Faculté de Médecine. L’Insti- tut Physiologique de PUniversité, Christiania, Norvege. Bind XXII. Hefte 4. Indhold. Side. Nr. 8. A glacial deposit near Christiania by P. A. Øyen ..... 1—13 » 9. On some Indian Phillopoda by G. 0. Sars ........ 1—30 Archiv for Mathematik og Naturvidenskab udkommer med 1 bind (4 hefter) aarlig. Subskriptionsprisen er kr. 8.00 pr. bind. Alb. Gammermeyers Forlag. BERGENS MUSEUM Prisbelonning AF Henrik Sundts Legat Legatets fundats bestemmer bl. a., at der hvert tredje aar ud- redes en prisbelønning paa kr. 500 for et videnskabeligt arbeide over kemisk fysiologi, forfattet af en norsk eller i Norge bosat videnskabsmand. I henhold hertil indbydes til konkurrence om denne prisbe- lonning, som eventuelt vil komme til uddeling den 17de november 1901. Konkurrerende arbeider maa i manuskript være indsendte til bestyrelsen for Bergens Museum inden udgangen af september næste aar og skal være forsynede med motto og ledsagede af forseglet brev indeholdende forfatterens navn og adresse og betegnet med samme motto. Arbeiderne kan være affattede paa et af de nordiske sprog eller paa tysk, fransk eller engelsk. Det eventuelt prisbelønnede arbeide blir at eugene paa bekost- ning af det Henrik Sundtske legat. Bergens Museum den 10de mai 1900. G. A. Hansen. Brunchorst. N cu UF HAS vi Ni Pe ALE be AVA 303