$ 5 RSS SK < Ne ne SE == > PT TE TS ee - - PR ee TE Es 0 Cee Cm Le CEM. << = cc ZH... ee 4 å 4 € CL) à és <= <3 — då : : act ma ur ae ah x “Col « LE Sy MQ + ri ll É = Sr Pi € D x, PAC ESS ur En 12.37, — of the Museum #0 OF COMPARATIVE ZOOLOGY, | AT HARVARD COLLEGE, CAMBRIDGE, MASS. Founded by private subscription, tn 1861. i Fe mr | Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. Udgivet af Sophus Lie, Worm Müller og G. O. Sars. LE] erde Bind. "Kristiania. Forlagt af Alb. Cammermeyer. Å eo vat © ae wf out i søt Indholdsfortegnelse G. O. Sars. Nye Bidrag til Kundskaben om Middelhavets Inverte- bratfauna. II. Middelhavets Cumaceer. (Med 60 Tavler). (Fortsættelse fra Bind 3, S. 512 b). . . . . S. A. Sexe. Hvorledes man undgaar de imaginære Haar > Karl Pettersen. Terrassedannelser og gamle Strändlinier . 4A Robert Collett. Nogle Bemærkninger i Anledning af Hr. Cand. L. Stejnegers Afhandling ,,Underslegten Lanius med vun Hensyn paa dens norske Arter“ . Amund Helland. Om Kobolt- og ne nen! i Norge cite Sophus Lie. Theorie der onen een nu. V. » Leonhard Stejneger. Fremdeles om Underslægten Lanius og dens norske Arter . . . PE Ua 6 R. Collett. Bemærkninger til EN Stemecer ne 2 Amund Helland. Om de ae Dannelser paa den nordeuro- pæiske Slette Sophus Lie. Bestimmung ir in eine ace arte eingeschriebenen algebraische Integralflachen der Differential- gleichume si 0. FANE : Sophus Lie. Zur Theorie der Flächen. Mer Kane Amund Helland. Et Afsnit af Playfairs Illustrationer til Huttons | Theori om Jorden . à ane Amund Helland. Om Gleeenionent af Shetland og Crime, 2% G. 0. Sars. Crustacea et Pycnogonida nova in itinere 2do . et dtlo expeditionis norvegicæ anno 1877 & 78 collecta. Sophus Lie. Weitere Untersuchungen iiber Minimalflåchen . Sophus Lie. Ueber Flåchen, deren Kriimmungsradien durch eine Relation verkniipft sind . Side 1—144 145—166 167—180 181—187 188—231 232—261 262—270 271—279 280—333 334—344 345 —366 367—384 380 —426 - 427 486 487-506 507—512 Rettelser. ad pag. 147 Linie 5 fra oven. Dette nye Tegn har Forfatteren tænkt sig bestaaende af to sammenhængende Streger uden Skjødninger. pag. 147 L. 6 f. o. staar: il, leas: i 49 LUE nn > + [2-47]. + |a*- a 156 L. 2,3, 6,7, 8,9, 10, 11, 12, 13 f. o. staar (|(- x) ) 1. (|G we). - 157 L. 6 f. n. staar: denne, 1. den. — pesoen > EE le: pe TING) mr )\\ 3) de = | sj 3 - , L7£n — (aa, + 88,), L (aa, - BB,). - , L3f.n. — aa, -66,) 1 (aa, - BB,). SET - 165 PNG for PEN EEE 57102108700 NENNE = ” L.13f.0. — DP, l. z. NYE BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM MIDDELHAVETS INVERTEBRATFAUNA. IT. Middelhavets Cumaceer. Af G. O. SARS. 8. Cumopsis Goodsiri, v. Bened. (Fortsættelse fra 3 Bind S. 512 b). Beskrivelse af Hunnen. Kropsformen er (se Tab. 19, Fig. 1 og 2) mindre slank end hos foregaaende Slægt, skjøndt slankere end hos Arterne af SI. Cuma. Forkroppen er temmelig opblæst med hvælvet Ryg og af næsten ægdannet Form, samt afgrændser sig tyde- ligere fra Bagkroppen end hos de i det foregaaende omtalte Former. Integumenterne ere tynde og bøielige samt vise under Mikroskopet en fint skjællet Structur. Hele Legemet er prydet med et intensivt mørkeviolet, undertiden næsten sort Pigment, som navnlig er stærkt ud- viklet paa Rygskjoldet og næstsidste Bagkropssegment. Rygskjoldet indtager noget mere end Halvparten af Forkrop- pen og mangler dorsal Kjøl. Ryglinien er næsten fuldkommen lige og horizontal, medens de nedre Kanter fra Midten af med en stærk Krumning bøie sig opad mod den forreste Ende, der oventil viser et ubetydeligt stumpt Fremspring som en Antydning til Rostrum og nedenfor dette et ganske lidet og smalt Indsnit. Paa hver Side viser Rygskjoldet 2 meget tydelige bueformige Folde, der tage sit Udspring ved det nederste forreste Hjørne og bøie sig paa skraat opad. mod Rygfladen, hvor de’ forbinde sig med en median Fold, der Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 1 2 G. 0. Sars. danner en halvelliptisk Bøining bagtil, begrændsende et tun- geformigt dorsalt Feldt umiddelbart bag Frontalloben. | Øiet er af bred, næsten hjertedannet Form og forsynet med et meget mørkt sortbrunligt Pigment; saavel i Omkred- sen som i Centrum sees flere tydelige Corneæ, der dog ere langt mindre fremtrædende end hos Hannerne. De 5 frie Forkropssegmenter ere ligesom Rygskjoldet oven til jevnt hvælvede, uden nogen dorsal Kjøl. Det Iste er meget kort og alene tydeligt i den dorsale Del, medens det til Siderne fuldstændigt dækkes af 2det Segment. Dette er det største af dem alle og viser oventil og nærmere den forieste Rand paa hver Side af Midtlinien 2 korte i en Halvkreds bøiede Folde. De 3 øvrige Segmenter aftage successivt saavel i Høide som Brede og ere ligesom 2det forsynede med tyde- lige pladeformige og i Enden afrundede Epimerer. Bagkroppen er særdeles tynd og spinkel, cylindrisk og, naar Halevedhængene fraregnes, omtrent af Forkroppens Længde. Af dens Segmenter er næstsidste det længste og betydelig længere end nogen af de øvrige. Sidste Segment er ganske kort og i Enden tvert afskaaret uden at vise nogen Antydning til det sædvanlige Fremspring i Midten. De øvre Antenner (Tab. 20, Fig. 1, a a) ere af temmelig kort og undersætsig Form. Skaftets Led aftage successivt i Størrelse mod Enden og ere meget skarpt afsatte tra hin- anden. Af Svøberne (se Fig. 2) er den ene saa aldeles rudi- mentær, at den let kan oversees; den er dog altid tilstede og bestaaende af 2 tydeligt begrændsede Led, hvortil er fæ- stet nogle fine Børster. Den anden Svøbe er langt stærkere udviklet, saa at den synes at danne Skaftets umiddelbare Fortsættelse. Den er omtrent af samme Længde som Skaf- tets sidste Led og bestaar ligeledes af 2 Led, hvoraf det sidste er ganske kort. Fra Enden udgaar foruden en Del simple Børster 2 Lugtevedheng, der kun ere lidet længere end selve Svøben. De nedre Antenner (ibid. b b). ere meget smaa og som .Middelhavets Cumaceer. 3 hos de i det foregaaende beskrevne Former bestaaende af et tykkere Basalled og et lidet eylindriskt med 4 divergerende Hørebørster forsynet Endeled. Basalleddet synes at vere ganske nøgent uden cilierede Børster. Overleben (ibid. c) danner som sædvanlig en halveirkel- formig i Enden cilieret Lap. Underlæben (Fig. 3) har Endeloberne gaaenue ud i en indadkrummet Spids, hvortil er fæstet 3 tynde Torner. Kindbakkerne (Fig. 4) skille sig ikke væsentligt i sin Bygning fra samme hos de i det foregaaende omtalte Former. Iste Par Kjæver (Fig. 5) udmærke sig derved, at de paa den egentlige Kjævedel fæstede Tænder ere usædvanlig lange og tynde samt næsten lige. Viften er neppe længere end Kjæven og ved Spidsen forsynet med 2 nn baandfor- mige Borster. 2det Par Kjever ig 6) vise intet udmærkende i sin Bygning. Gjelleapparatet (Fig. 7) er vel udviklet, og de enkelte Gjelleelementer som hos de øvrige Cumider bladformige og tæt sammentrængte i en regelmæssig Rad. Jeg har talt 12 saadanne foruden det isoleret til den indre Flade fæstede. Den foran Rostrum frit fremtrædends Ende af Gjelleapparatet har Form af et ovalt, stærkt incrusteret Skjæl, som ved et Slags Artieulation forbinder sig med Enden af den langs Rygskjoldets Sidedele indvendigt löbende Streng. De 2 første Par Kjevefodder (Fig. 8 og 9) ere kun lidet afvigende i sin Bygning. Derimod viser 3die Par Kjevefodder (Fig. 10) et fra samme hos de i det foregaaende omtalte Cumaceer tydelig forskjelligt Udseende. Basalleddet er meget stort og bredt, betydelig lengere end alle de øvrige tilsammen og er paa Midten stærkt, næsten vinkelformigt bøiet. Dets ydre Hjørne er afrundet og kun lidet fremspringende samt forsynet med en Rad af 5 udad i Længde tiltagende Fjærbørster. 3die 1* 4 G. 0. Sars. Led er skraat afskaaret i Enden og i den ydre Kant forsy- net med 2 lignende Børster. De 3 sidste Led aftage succes- sivt i Størrelse, og det sidste er forholdsvis usædvanligt kort. Den ved Basis af disse Kjævefødder fæstede Svømmegren er temmelig stor, med Endedelen næsten dobbelt saa lang som Basaldelen og bestaaende af 7 med lange Fjærbørster forsy- nede Led. 1ste Fodpar (Fig. 11) er forholdsvis kort og undersætsigt bygget og neppe længere end Rygskjoldet. Basalleddet er meget stort og ganske jevnt bøiet samt lidt efter lidt afsma- lende mod Enden. Det er ligesom de 3 følgende Led ganske nøgent uden Spor af hverken Børster eller Torner. Derimod har de 2 sidste Led ved Enden nogle faa tynde og bøiede Børster. 4de Led er noget lengere end 5te, der omtrent er ligt 2det og 3die tilsammen. Svømmegrenen er adskilligt over halvt saa lang som selve Foden og bestaar, Basaldelen iberegnet, af 10 Led. 2det Fodpar (Fig. 12) er meget lidet, neppe halvt saa stort som Iste. Det bestaar af 5 Led, hvoraf Basalleddet som sædvaalig er størst, dog betydelig kortere end de øvrige Led tilsammen. Det er temmelig rigeligt besat med cilierede Børster og er desuden paa den ydre Side nær Basis forsynet med et lidet tydeligt afsat koniskt, med 3 korte Fjærbørster besat Appendix, der aabenbart ifølge sin Plads er at betragte som et Rudiment af en Svømmegren. Sidste Led er længere end de 2 foregaaende tilsammen, af langstrakt oval Form og forsynet med en Del i forskjellige Retninger udstaaende simple Børster. | 3die Fodpar (Tab. 21, Fig. 1), der er noget længere end _ det 2det, har et fuldkommen lignende Appendix ved Basis som dette. Saavel dette Par som de 2 følgende (Fig. 2 og 3) ere temmelig rigeligt børstebesatte og forøvrigt af den sæd- vanlige Bygning. | Halevedhængene (Fig. 4), der ere noget kortere end de Middelhavets Cumaceer. 5 3 sidste Bagkropssegmenter tilsammen, udmærke sig ved sin overordentlig spinkle Form. Stammen er cylindrisk og særdeles tynd, samt viser i den indre Kant nogle faa meget smaa Torner, hvis Tal forøvrigt synes at variere noget. Grenene ere noget kortere end Stammen og ind- byrdes omtrent af ens Længde, begge ganske smale, line- ære samt bestaaende hver af 2 tydeligt afsatte Led. Paa den indre Gren er iste Led noget, skjøndt ikke meget længere end det sidste og har i den indre Kant 3 eller 4 Torner. Sidste Led er kun forsynet med 3 saadanne, hvoraf den ene udgaar fra selve Spidsen. Den ydre Gren har iste Led usædvanlig stærkt forlænget, men dog kor- tere end sidste Led, der kun bærer 5 simple Børster, hvoraf de 3 udgaa fra den skraat afskaarne Spids. Beskrivelse af Hannen. Den fuldt udviklede Han (Tab. 19, Fig. 3) er af meget slank Kropsform, og Forkroppen er langt mindre opblæst end hos Hunnen samt gaar ganske umærkeligt over i Bagkroppen. Rygskjoldet viser nøiagtigt den samme eiendomme- lige Sculptur som hos Hunnen, men skiller sig ved endnu kortere og stumpere Rostrum samt derved, at de forreste Sidekanter nedad ende med et stumpvinklet Hjørne, uden at noget tydeligt Indsnit er at se. | Øiet er særdeles stort og danner et tydeligt afrundet Fremspring, paa hvilke de store og klare Corneæ ere sær- deles iøinefaldende. Af de frie Forkropssegmenter udmærker det 4de sig ved en lignende eiendommelig Form af dets Epimerer, som allerede er noteret hos Hannerne af SL Iphinoé. Bagkropssementerne ere forsynede med tydelige plade- formige Epimerer, og hele denne Kropsdel er idethele kraf- tigere udviklet end hos Hunnen og ikke ubetydelig længere end Forkroppen. 6 G. 0. Sars. De ovre Antenner (Tab. 21, Fig. 7 a) skille sig fra samme hos Hunnen ved en langt robustere Form. Skaftet er nemlig meget tykt, ligesom opsvulmet og dets Led stærkt udvidede mod Enden, hvorved denne Del næsten bliver køl- leformig. Af Svøberne udmærker den større sig i høi Grad derved, at den ved Basis viser en stærk Fortykkelse, hvortil er fæstet et tæt Knippe af talrige lange, gjennemsigtige, bør- steformige Vedheng, der radiere til alle Sider og give disse Antenner et kostformigt Udseende. De nedre Antenner (ibid. b) ere udviklede paa den for Cumacehannerne sædvanlige Maade. Grunddelens 2 sidste Led ere paa den nedre Side tæt haarede, og Svøben, der til- bagestrakt række udover Enden af Bagkroppens sidste Seg- ment, er sammensat af et stort Antal korte Led. I Munddelenes og Foddernes Bygning er ingensomhelst Forskjel at bemærke fra samme hos Hunnen, og den til 2det og 3die Fodpar fæstede rudimentære Svømmegren forholder sig fuldkommen ligedan her som .hos Hunnen. Bagkroppens Svemmevedheng (Fig. 8) ere alle vel udvik- lede og af en lignende Bypning som hos Hannerne af de foregaaende Slægter | | Halevedhængene (Fig. 9) skille sig fra samme hos Huunen ved en langt rigeligere Udstyring saavel af Torner som Bør- ster, Paa Stammen ere Tornerne stillede i en dobbelt Rad, og de i den nedre ere som sædvanlig tyndere og mere bør- stelignende end de i den øvre. Paa den indre Gren er der ialt 14 Torner og paa den ydre Gren 11 eilierede Børster. De endnu ikke fuldt udviklede Hanner (Tab. 19, Fig. 4), som af V. Beneden urigtigt blev anseede for Hunnerne til hans Bodotria Goodsiri, skille sig fra de fuldt udviklede ved mindre slank Kropsform, samt derved, at de for hine eien- dommelige Vedhæng endnu ere i en uudviklet Tilstand. De ovre Antenner (Tab. 21, Fig. 5) ere vistnok kraftigere byggede end hos Hunnen, men de mangle endnu ganske de Middelhavets Cumaceer. © characteristiske ved Basis af den større Svøbe fæstede børste- formige Vedhæng. ( De nedre Antenner (ibid. b) ere neppe synderlig tængere end Rygskjoldet og af en meget plump og enkel Bygning. Grunddelen er endnu ikke sondret i adskilte Led, og Ende- delen har en pølsedannet Form, med den ydre Halvpart ved tætte ringformige Indsnøringer ligesom inddelt i korte Led. Af Børster er der endnu intet Spor; men inden disse Orga- ners ydre Hud ser man ofte den færdige Antenne med sine Bør- ster ligge beredt til ved første Hudskiftning at træde i hines Sted. Bagkroppens Buglemmer (Fig. 6) ere ligeledes tilstede i en yderst ufuldkommen Skikkelse, idet begge Grene ere en- leddede og i Spidsen kun forsynede med nogle ubetydelige tornformige Udvæxter. Ogsaa her vil man ofte indvendigt kunne skimte de definitive med Svømmebørster forsynede Lemmer ligge forberedte. At den her beskrevne Cumace er identisk med den af V. Beneden som Bodotria Goodsiri beskrevne Form er ingen- somhelst Tvivl underkastet, og naar denne Forsker ikke har observeret Hunnen, saa maa dette komme deraf, at han til- fældigvis ikke har undersøgt de Lokaliteter, hvor denne helst er at treffe. Mere tvivlsom kunde man antage dens Identitet at være med den af Sp. Bate som Ouma Edwardsii Kroyer opførte Form. Da jeg imidlertid fra Mr. Robertson har faaet nærværende Art tilsendt under hint Navn, maa jeg antage, at de Afvigelser, som den af Sp. Bate leverede Figur synes at vise, skrive sig fra en mindre omhyggelig Udfsrelse. Da Krøyers Cuma Edwardsü er en vidt forskjellig til Sl. Dia- stylis hørende Art, har jeg i Lighed med A. Dohrn bibeholdt det af V. Beneden anvendte Artsnavn: Goodsiri. Nærværende Cumace er, afvigende fra hvad Tilfældet i Almindelighed er med de til denne Krebsdyrgruppe hørende Arter, en udpræget littoral Form. Jeg har taget den i stør- 8 G. 0. Sars. ste Mængde langs de sandige Bredder af Golfen ved Goletta, hvor man selv med Lethed kan fange den fra Land af. Af og til har jeg ogsaa truffet den ved Neapel. Udenfor Mid- delhavet er den observeret ved de Britiske Ger paa flere Steder, samt ved Belgiens Kyst. Derimod er den endnu ikke forekommet mig ved vore Kyster. I sine Bevægelser er den temmelig livlig, hvad der ogsaa staar i Overensstemmelse med de temmelig stærk udviklede Svømmegrene paa sidste Par Kjævefødder og 1ste Fodpar. Hannerne, som desuden have de 5 Bagkropslemmer til Hjælp, overgaa naturligvis i denne Henseende Hunnerne betydeligt og træffes derfor ofte, især om Aftenen, svømmende om nær Overfladen af Vandet. 9. Cumopsis levis, n. (Tab. 22). ? Cuma longipes, A. Dohrn, Untersuchungen iiber Arthropoden I tab. III, fig. 1. mas adultus. (nec Norman). Charact. spec: Scutum dorsale plicis lateralibus ommino carens. Segmentum pedigerum 2dum omnino læve. Antenne superiores feminæ qvam in,C. Goodsiri magis elongate, arti- culo pedunculi 240 basali vix breviore; inferiores seta unica.ciliata instructæ. Pedes 1™i paris scuto distincte longiores,| articnlo penultimo et antepe- nultimo subseqvalibus,zramo natatorio 8articulato. Uropoda valde elongata segmentis 3 ultimis junctis longiora, trunco te- nuissimo fere nudo, articulo ultimo rami interioris aculeis 4 armato. Color fere ut in C. Goodsiri, sed vulgo adhuc saturatior. Longit, 6 mm, Beskrivelse af Hunnen. I sin almindelige Habitus er den (se Tab. 22, Fig 1 og 2) særdeles lig foregaaende Art, men er adskilligt større og Middelhavets Cumaceer. 9 skiller sig i enhver Alder strax ved den fuldstændige Mangel af de for hin Art characteristiske 2 bøiede Folde paa Si- derne af Rygskjoldet. Farven er omtrent som hos foregaaende Art, men ialmin- delighed endnu mere intens. Saaledes er Rygskjoldet sæd- vanlig, alene med Undtagelse af et mindre sadelformigt Felt over den forreste Del, ensformigt mørkeviolet. Paa de frie Forkropssegmenter findes især nedad Siderne stærkt forgre- nede Pigmentpletter af samme Farve, og paa Bagkroppen strekker dette Pigment sig næsten uafbrudt langs hele Bug- fladen, paa næstsidste Segment tillige over paa Rygsiden. Rygskjoldet forholder sig, hvad Form og Størrelse angaar, fuldkommen som hos foregaaende Art, men skiller sig, som anført, derved at Siderne ere ganske glatte uden Spor af nogen Slags Sculptur; derimod findes paa Rygsiden bag Fron- talloben en lignende halvelliptisk Fold som hos C. Goodsiri. 2det frie Forkropssegment mangler ganske de 2 halveir- kelformige Folde, som ere omtalte hos foregaaende Art. | De ovre Antenner (Fig. 4) ere adskilligt længere end hos C. Goodsiri, og Skaftets 2det Led er neppe kortere end Ba- salleddet. De nedre Antenner (Fig. 5) har en enkelt Fjærbørste fæstet til Basalleddet. 1ste Fodpar (Fig. 6) er kjendeligt længere end Rygskjol- det og idethele kraftigere udviklet end hos foregaaende Ari. Leddenes indbyrdes Forhold er omtrent som hos denne, dog med den Forskjel at det næstsidste er noget længere, nemlig af det foregaaendes Længde. Svømmegrenen bestaar kun af 8 Led. De ovrige Fodpar stemme i alt væsentligt saa nøie overens med samme hos foregaaende Art, at en nøiere Beskrivelse af dem bliver overflødig. Halevedhængene (Fig. 7) ere ligeledes i sin Bygning me- get nær overensstemmende, men forholdsvis betydelig længere, 10 G. O. Sars. idet de selv overgaa ikke ubetydeligt Halvparten af Bagkrop- pen i Længde. Stammen er særdeles smal og langstrakt samt næsten ganske nøgen, kun forsynet med 2 meget smaa Tor- ner nærmere Enden. Grenene forholde sig næsten nølagtigt som hos foregaaende Art, alene med den Forskjel, at sidste Led af den indre Gren har 1 Torn flere. | Hannen (Fig, 8) er særdeles lig Hannen af foregaaende Art, fra hvilken den dog let skilles derved, at den ligesom Hunnen ganske mangler de laterale Folde paa Rygskjoldet. Farven er mindre intens, idet Kropspigmentet er sparsom- mere og kun hist og her afsat som lidet forgrenede Pigment- stjerner. Over den forreste Del af Rygskjoldet findes imid- lertid altid en større sammenhængende og nedad Siderne sig strekkende Pigmentansamling. . I Kroppens forskjellige Vedheng er der i alt vesentligt den nøieste Overensstemmelse med samme hos Hannen af foregaaen- de Art, og Halevedhængene (Fig. 11) adskille sig neppe ved an- det end en noget større Længde af Stammen i Forhold til Grenene. I de forskjellige Autorers Arbeider over Cumaceer finder jeg kun ét Sted, der muligens tør referere sig til den her om- handlede Art. Dette er i A. Dobrn's Untersuchungen iiber Arthropoden I, hvor paa Tab. III Fig. 1 under Benævnelsen Cuma longipes er afbildet en fuldt udviklet Han, der synes idethele temmelig godt at passe paa nærværende Art. Da imidlertid, efter hvad jeg har bragt i Erfaring, den af Norman som Bodotria longipes benævnte Art tilhører en helt anden Cumaceform, som længere nedenfor nærmere skal omtales, vil ikke det af Dohrn anvendte Artsnavn kunne benyttes her. Skjøndt jeg har denne smukke Art fra forskjellige Loka- liteter ved Middelhavet, nemlig fra Siracusa, Neapel og Spe- zia, Synes den dog idethele at vere meget sjeldnere end fore- gaaende Art. Blandt nogle af Marqvis de Folin i Havnen ved Bayonne fangede og mig i tørret Tilstand sendte Cuma- - Middelhavets Cumaceer. 11 ceer, finder jeg ogsaa nærværende Art repræsenteret, og det af. Dohrn afbildede Exemplar var fra Cumbre i Firth of Clyde. Det synes heraf at fremgaa, at Arten er udbredt fra Middelhavet langs hele Europas Atlanterhavskyst. Fam. 2. Vaunthompsoniidæ. Corpus posticum ab antico haud bene definitum, segmen- tis in femina eylindrieis, in mare epimeris distinctis præditis. Antenne superiores flagellis 2, altero elongato, altero ru- dimentari; inferiores feminæ parvæ, biarticulate, maris bene evolute, parte terminali tenuissima filiformi ex articulis valde longatis composita. Mandibule magne, ramo incisivo distincte dentato aculeis- qve numerosis pectinatis marginis interioris predito. Maxillæ structura solita. Apparatus branchialis angustus, branchiis in femina sal- tem paucis et sacciformibus. Pedum paria 3 anteriora infemina ramo natatorio bene evo- luto instrueta, in mare omnia paria præter ultimum natatoria. Pleopoda maris ut in Cumidis omnia bene evoluta. Telson nullum. Nærværende Familie er grundet paa den af Sp. Bate op- stillede, men endnu kun meget ufuldstændigt kjendte Slægt Vaunthompsonia, som jeg har fundet frembyder saa mange Eiendommeligheder, at den nødvendigvis maa udskilles af Cumidernes Familie, uden paa den anden Side at kunne hen” føres til nogen af de øvrige Familier, hvorunder de hidtil kjendte Cumaceslegter lader sig gruppere. Medens hos alle ægte Cumider, foruden sidste Par Kjævefødder, alene Iste Fodpar er forsynet med tydeligt udviklede Svømmegrene (exo- - gnath), er her ligesom hos Leuconiderne de 3 forreste Par, og 12 G. O. Sars. hos Hannen endog samtlige Fodpar, alene med Undtagelse af det sidste, paa denne Maade udstyrede. Fra Leuconidernes Familie skiller nerverende sig foruden ved Munddelenes me- get forskjellige Bygning derved, at hos Hannen alle Bag- kropssegmenter ere forsynede med Lemmer ligesom Tilfældet er med Cumiderne. Foruden Slægten Vaunthompsonia er det muligt, at ogsaa den af mig efter et enkelt i det sydatlan- tiske Ocean taget Exemplar opstillede Slægt Leptocuma bliver at føre herhen; noget, der imidlertid først bliver muligt med Sikkerhed at afgjøre ved den anatomiske Undersøgelse og ved Fundet af den tilsvarende Han. Gen. 5. Vaunthompsonia, Sp. Bate. Integumenta tenuia, structura subtiliter sqvamosa. Scutum dorsale in femina supine plus minusve distincte eristatum et denticulatum, rostro brevissimo, fere obsoleto, an- gulo infero-laterali prominente. Segmenta 5 pedigera pone seutum nuda apparent. Segmentum ultimum corporis postici medio productum. Antenne superiores in femina et mare subsimiles, pedun- culo elongato, flagello altero 3articulato appendicibus olfacto- riis 2 tenuissimis ornato, altero minimo uniarticulato; inferio- res femine setis 2 magnis et dense ciliatis predite, maris corporis longitudinem non asseqventes. | Maxillipedes 3%“ paris sat magni, articulo basali extus ad apicem minime producto. Pedes 1™ paris elongati et angusti; 2% paris sat magni, Barticulati, valde aculeati; ceteri Garticulati. Pleopoda maris magni, ramis dilatatis, laminaribus, exte- riore bi—, interiore uniarticulato. Uropoda valde aculeata, trunco cylindrico, ramis tenuibus biarticulatis. Middelhavets Cumaceer. 13 Typen for denne. Slægt er den af Sp. Bate kortelig om- talte Vaunthompsonia cristata, som jeg har havt Anledning til at undersøge i begge Kjøn, hvorved jeg har kunnet godt gjøre, at den senere af Norman som Bodotria longipes opførte Form alene er grundet paa Hannerne af nærværende Art. Ingen af de senere til denne Slægt henførte Arter høre i Vir- keligheden herhen. Derimod er jeg nu tilbøielig til at anse den af mig (Kgl. Vet, Akad. Handl. 1871) efter et enkelt Exemplar fra Vestindien under Benævnelsen Leucon anomalus beskrevne Cumace som en Art af nærværende Slegt. 10. Vaunthompsonia eristata, Sp. Bate (Tab. 23—26). Vaunthompsonia cristata, Sp. Bate, Nat. Hist. Review, Vol. 5. 1858, pg. 203. (femina) : Bodotria longipes, Norman M. S. (mas). Charact. spec. Corporis forma in femina paulo abbreviata et lateraliter compressa, in mare multo gracilior. Scutum dorsale sat magnum et altum dimidiam partem corporis antici occupans, extremitate antica leviter exserta, rostro tamen nullo vero, dorse recto et horizontali in femina leviter cristato et serie duplice spinarum dense armato, marginibus inferioribus arcuatis et in parte antica dentatis, anterio- ribus obliqvis spinisqve nonnullis minutis armatis, angulo infero-laterali in femina acuto et denticulato, in mare obtuso. Tuberculum ocularis elongatum, fere lingvæforme dentibus 2 minutis terminatum. Segmentum ultimum corporis postici medio dilatationem triangularem dentibus minutis marginatam præbens. Antenne superiores angustæ, articulis 2 ultimis pedunculi subæqvali- bus, penultimo in mare ad apicem setis 3 validis ornato, flagello majore arti- culo ultimo pedunculi longiore; inferiores maris dimidiam corporis longitudinem vix superantes. Maxillipedes 3tii paris validi, articulo basali intus fortiter aculeato, pen- ultimo extus ad apicem setis 2 longis et recurvatis ornato. 14 G. 0. Ssrs. Pedes 1™i paris tertiam corporis longitudinis partem circite æqvantes, articulo basali ceteris junctis multo (fere duplo) breviore ad apicem aculeis tenuibus fasciculatis ornato, penultimo et antepenultimo elongatis et subæqva- libus, ultimo illis paulo breviore pilis densis instructo; 24: paris sat magni . aculeis numerosis fasciculatis ornati, articulo ultimo elongato 2 antecedentibus junctis longiore; ceteri sparse setiferi articulo 4to insolito modo elongato præ- “ sertim in ultimo pari. Uropoda in femina et mare omnino similia, segmentis 2 ultimis junctis longitudine circiter eeqvalia, trunco cylindrico intus aculeis circiter 10 armato, ramis inæqvalibus et valde aculeatis, interno majore et trunci longitudinem superante, articulo ultimo basali et breviore et angustiore, ramo externo multo breviore, articulo ultimo angusto, lineari. Corpus tetum pigmento læte rubro-fuscato variegatum. Longit, feminæ: 6™™; maris 5 mm, Beskrivelse af Hunnen. Kropsformen er (se Tab. 23, Fig. 1 og 2) temmelig kort | og undersætsig, og skiller sig saaledes væsentlig fra samme hos den vestindiske Art, V. anomala, hvis Legeme er ganske usædvanlig langstrakt og spinkelt. Forkroppen, hvis Længde omtrent er lig Bagkroppen, naar Halevedhængene fraregnes, er temmelig: høi stærkt sammentrykt fra Siderne, samt afsmal- nes jevnt bagtil og gaar her uden nogen skarpt markeret Grændse over i Bagkroppen. Integumenterne ere’ tynde og bøielige samt vise under Mikroskopet en fint skjællet Structur. | Hele Legemet er prydet med et smukt rødligt Pigment, der er afsat som fine paa forskjellig Vis anastomoserende For- greninger, tildels dannende større sammenhængende Partier. Rygskjoldet, der omtrent indtager Forkroppens halve Længde, er betydelig høiere end bredt. Dets forreste Del er noget uddraget uden dog at vise noget virkeligt Rostrum, da Sideloberne ikke række foran Øieknuden, men støde sammen under dennes Ende. Ryglinien er næsten lige og horizontal, medens de nedre Kanter ere stærkt bueformigt bøiede og ende fortil i et tydeligt fremspringende tandet Hjørne. Saa- Middelhavets Cumaceer. 15 vel bagenfor som foran dette Hjørne ere Rygskjoldets Side- kanter fint tandede (se Tab. 24, Fig. 12). Langs efter Ryg- siden løber i hele Rygskjoldets Længde en lav, men tydelig Kjøl, der er bevæbnet med en dobbelt Rad af tæt sammen * stillede fortil bøiede Torner. Kun paa et kort Stykke nær den bagre Del ere disse Torner afbrudte, for saa igjen at fortsætte sig lengere bagtil. Øiet, der paa Grund af det manglende Rostrum ligger helt fortil ved Enden af Rygskjoldet, er stort og tydeligt med mørkt rødligt Pigment og distincte Corneæ. Det er (se Tab. 24, Fig. 12 og 13) af en usædvanlig smal og langstrakt, næ- sten tungedannet Form, og ender med to smaa fortil frit fremspringende Torner. | Bag Rygskjoldet findes 5 tydeligt udviklede Forkrops- segmenter, hvoraf som sædvanligt det 1ste er kortest, det 2det - størst, de øvrige successivt mindre; alle ere forsynede med brede i Enden afrundede Epimerer. Bagkroppen er forholdsvis kraftigt udviklet, og dens Seg- menter noget bredere end høie, forresten af sædvanligt Ud- seende. Sidste Segment (se Tab. 25, Fig. 6) danner i Midten over Analaabningen et stærkt vinklet Fremspring, der i Kan- terne er forsynet med fine Tænder, og som man derfor ved et flygtigt Blik let vilde kunne tage for et rudimentært mid- terste Halevedhæng. Ved nøiere Eftersyn viser det sig imid- lertid slet ikke. at være afgrændset fra sidste Segment, hvis umiddelbare Fortsættelse det alene forestiller. Nedenunder dette Fremspring rage 2 smale tilspidsede med 2 uligestore Børster besatte Lappe frem, der til hver Side begrændse den spaltformige Analaabning (se Fig. 7). De ovre Antenner (Tab. 24, Fig. 1) ere af usædvanlig smal og langstrakt Form og næsten af Rygskjoldets halve Længde. Af Skaftets Led er det 1ste størst og noget bøiet, de 2 sidste simpelt cylindriske og indbyrdes af ens Længde. Svøberne (Fig. 2) ere meget ulige udviklede. Den største er 16 G. O. Sars. _ lengere end Skaftets sidste Led, særdeles tynd og bestaaende af 3 tydelige Led, hvoraf dog det sidste er meget lidet. Den bærer i Enden foruden 3 simple Børster 2 lange og smale i talrige Segmenter delte Lugtevedhæng, hvoraf det ene udgaar fra næstsidste Led, det andet fra en særegen Afsats i sidste Led. Den anden Svøbe er ganske rudimentær, kun bestaaende af et kort koniskt Led, der paa Spidsen bærer 2 divergerende Hørebørster og i den ene Kant nogle faa simple Børster. De nedre Antenner (Fig. 3 a) ere som sædvanlig 2-leddede. Basalleddet er uregelmæssigt bøiet, temmelig stærkt ineruste- ret og bærer i den forreste Rand, fæstede til særegne frem- springende Knuder, 2 usædvanlig grove og tæt haarede Børster. Endeleddet er koniskt og paa Spidsen forsynet med de sæd-. vanlige 4 smaa Hørebørster. Overlæben (ibid. b) har den sædvanlige Form af en afrun- det, i Enden noget indbugtet, bevægelig Lap. Underlæben (Fig. 4) er temmelig stor, med brede mem- branøse Endelober, hvis indre Hjørne (Fig. 5) er noget ud- draget og bevæbnet med 4 eiendommelige Torner, næsten af samme Udseende som hos SI. Iphinoé. | Kindbakkerne (Fig. 6) ere byggede efter den for foregaa- ende Familie characteristiske Type. Dog er den forreste tandede Gren forholdskis mindre stærkt uddraget, og Tallet . af de kamformigt ordnede Torner i den indre Kant er ganske ualmindelig stort. | De 2 Par Kjæver (Fig. 7 og 8) vise intet særlig udmer- kende i sin Bygning. Gjelleapparatet (Fig. 9) er forholdsvis langt mindre ud- viklet end hos de i det foregaaende omtalte Cumaceer. Det er meget smalt og i den bageste Del bøiet under en ret Vin- kel. De egentlige Gjeller ere kun indskrænkede til et kort Stykke paa Midten og ere baade faatallige (kun 5 idethele) og af en fra samme hos Cumiderne vesentlig forskjellig Form, idet de ikke ere bladdannede, men trinde, eller af pølsedan- Middelhavets Cumaceer. 17 net Form. Den forreste Del af Gjelleapparatet forholder sig omtrent som hos SI. Cuma. Iste Par Kjævefodder (ibid.) ere af meget bred, plade- dannet Form; men vise forøvrigt den sedvanlige Bygning. De fra Enden af 3die og 4de Led udgaaende Fjærbørter ere ganske korte. 2det Par Kjevefedder (Fig. 10) ere ligeledes af sædvan- ligt Udseende. Dog synes her mellem Basaldelen og Ende- delen at være afsat et kort Led, hvorved disse Kjævefødder altsaa blive 6-leddede. adie Par Kjevefodder (Fig. 11) ere af temmelig kraftig Bygning. Basalleddet, der indtager lidt mere end Halvparten af Kjævefodens Længde, er ganske svagt bøiet og i den indre Rand fortil bevæbnet med flere stærke Tænder, mellem hvilke Fjærbørster ere fæstede. Det ydre Hjørne er ikke ud- draget og bærer 2 lange fortilrettede Fjærbørster. 2det Led er ganske kort; 3die temmelig bredt og i Enden skraat at- Skaaret; 4de og 5te betydelig større og indbyrdes omtrent af ens Længde; sidste Led særdeles smalt, lineært. Nest- sidste Led bærer, foruden de sædvanlige Børster i den indre Kant, ved Enden i den ydre Kant 2 temmelig lange tilbage- bøiede Børster. Svømmegrenen er neppe af Kjævefodens halve Længde-og har Basaldelen længere end Endedelen, der be- staar af 5 Led. 1ste Fodpar (Tab. 25, Fig. 1) er smækkert bygget og af betydelig Længde, omtrent saa langt som Rygskjoldet og de 3 første frie Forkropssegmenter tilsammen. Basalleddet ind- tager neppe mere end */3 af Fodens Lengde og er noget bøiet. Ved Enden bærer det i begge Kanter endel tynde Torner, og en enkelt lignende er fæstet noget længere tilbage til en sær- egen Afsats i den indre Rand. 4de og 5te Led ere stærkt forlængede og indbyrdes omtrent af ens Størrelse. Sidste Led er noget, skjønt ikke meget kortere, af smal lineær Form og mod Enden tæt besat med korte Børster. Svommegrenen er Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. å 9 18 ; G. O Sars. noget længere end paa sidste Par Kjævefødder og har et Led flere. 2det Fodpar (Fig. 2) er kraftigt udviklet, men adskilligt kortere end lste Par og har ligesom dette en vel udviklet Svømmegren. Det bestaar af 5 Led, hvoraf det lste er størst og i den indre Kant bevæbnet med 3 Torner og nogle faa Børster. 2det og 3die Led ere omtrent af ens Lengde, noget udvidede mod Enden og her forsynede med flere krandsformigt omkring Leddet staaende Torner. 4de Led er ganske lidet og nøgent. Sidste Led er stærkt forlænget, af lineær Form og i begge Kanter samt ved Spidsen temmelig rigeligt besat med Torner. die Fodpar (Fig. 3) er 6-leddet og ligesom de 2 fore- gaaende Par forsynet med Svømmegren. Basalleddet er bety- delig lengere end alle de øvrige tilsammen og bærer ved Enden 3 Torner og 2 kortere i den indre Kant. 5te Led er ganske kort og bærer en lignende Torn; 6te Led endelig er saa lidet, at det let oversees, men afgrændser sig dog tydeligt - fra den terminale Torn eller Klo. 4de Fodpar (Fig. 4) viser en lignende Bygning som 3die med den Forskjel, at det mangler Svømmegren, hvorfor ogsaa Basalleddet er smalere og overalt af ens Tykkelse. öte Fodpar (Fig. 5) har Basalleddet betydelig kortere end paa de 2 foregaaende Par, hvorimod 4de Led er ganske usæd- vanlig stærkt forlænget og smalt. Halevedhængene (Fig. 6) ere af temmelig spinkel Bygning og omtrent saa lange som de 2 sidste Bagkropssegmenter tilsam- men. Saavel Stammen som Grenene ere rigeligt forsynede med uligestore Torner. Langs Stammens indre Kant tælles 10—12 saadanne. Grenene ere betydelig smalere end Stam- men, begge 2-leddede, men af ulige Lengde. Den indre Gren er adskilligt længere end Stammen, og af dens Led er det Iste størst og langs sin indre Kant bevæbnet med omtrent 9 Torner, i den ydre med 3. Dens sidste Led er særdeles Middelbavets Cumaceer. 19 smalt, lineært og bærer 8—9 Torner, hvoraf de fra Spidsen udgaaende ere længst. Den ydre Gren er betydelig kortere end den indre og omtrent af Stammens Lengde. Dens 1ste Led er ganske kort, hvorimod sidste er af smal lineær Form og i begge Kanter forsynet med tynde Torner; fra den skraat afskaarne Spids udgaa desuden 3 uligestore Torner, hvoraf den inderste er særdeles lang. Beskrivelse af Hannen. Kropsformen er (se Tab. 23, Fig. 3) forholdsvis slankere end hos Hunnen, idet Forkroppen er lavere og Bagkroppen stærkere forlænget. Den ydre Habitus viser idethele en umis- kjendelig Lighed med samme hos Hannerne af SI. Cuma, hvor- for ogsaa Norman har henført den under den samme nominelle Slægt, Bodotria, hvorunder disse har været indordnede. Den skiller sig dog ved nøiere Eftersyn strax fra Cumahannerne derved, at samtlige Fødder med Undtagelse af sidste Par ere forsynede med stærkt udviklede Svømmegrene. Kropspigmentet er ialmindelighed endnu rigeligere end hos Hunnen, hvorved Legemet hos det friskt indfangede Dyr faar et eiendommeligt broget Udseende. Rygskjoldet skiller sig fra samme hos Hunnen foruden ved ringere Høide og mindre stærkt sammentrykt Form der- ved, at den tandede Kam langs Rygsiden ganske mangler, samt ved det afstumpede nedre forreste Hjørne. Øiet er særdeles stort og knudeformigt fremspringende samt forsynet med store hvælvede Corneæ. Af de frie Forkropssegmenter dækkes det 1ste til Siderne ganke af det følgende Segments Epimerer. 4de Segment viser en svag Antydning til en lignende Udbugtning af Epimererne fortil, som ovenfor er omtalt hos Hannerne af Slægten Iphinoé og Cumopsis. Bagkroppens Segmenter ere som hos Hannerne af de i det foregaaende omtalte Cumaceer forsynede med tydelige plade- å 2* 20 G. 0. Sars. formige Epimerer. Sidste Segment forholder sig fuldstændig som hos Hunnen. De øvre Antenner (Tab. 26, Fig 1a) skille sig fra samme © hos Hunnen alene derved, at der ved Enden af Skaftets 2det Led er fæstet 3 usædvanlig grove Børster, hvortil der ikke findes noget Spor hos Hunnen. De nedre Antenner (ibid. b) opnaa neppe mere end ee mets halve Længde. Skaftets 2 sidste Led ere paa sin nedre Side rigeligt besatte med fine og lange børsteformige Ved- hæng. Svøben er overordentlig tynd og bestaar af et ikke meget betydeligt Antal Led, der successivt tiltage i Længde mod Spidsen, indtil de blive saa haarfine, at de selv ved stærkere Forstørrelser vanskeligt adskilles. Munddelene stemme fuldkommen overens med samme hos Hunnen. Det samme er ogsaa Tiltældet med Fodderne (Fig. 4—6), dog med den Forskjel, at Svømmegrenen er betydelig stærkere udviklet, med en særdeles bred, oval og stærkt sam- mentrykt Basaldel og en i talrigere Led inddelt Endedel. I Overensstemmelse hermed er ogsaa Basalleddet af selve — Fødderne, der skal indeslutte de kraftige Muskler, hvorved Svømmegrenen bevæges, mere udviklet end hos Hunnen og viser ogsaa tildels, f. Ex. paa 1ste Par (Fig. 4) en mere rige- lig Børstebesætning. 4de Fodpar (Fig. 6), der hos Hunnen var simpelt, er her ligesom de foregaaende Par forsynet med Svømmegrene af samme Beskaffenhed som paa disse. Derimod er sidste Par som hos Hunnen simpelt og af en fuldkommen overensstemmende Bygning. Bagkroppens Svammevedheng (Fig. 7) ere alle vel udvik- lede ligesom hos Cumiderne og af forholdsvis endnu kraftigere Bygning end hos disse. Basaldelen er temmelig bred og stærkt sammentrykt eller pladedannet; den bærer i sin indre Kant ovenfor Midten 5 eiendommelige i Enden hageformigt krummede Torner og længere nede 4 Fjærbørster. Grenene ere ikke meget kortere end Basaldelen og ligesom denne Middelhavets Cumaceer. 21 pladedannede. Den ydre bestaar af 2 tydeligt afsatte Led, hvoraf det iste er børsteløst, medens det elliptiske sidste Led bærer langs den ydre Rand og ved Spidsen en tæt Rad af 14 lange Svømmebørster. Den indre Gren er omtrent af samme Længde som den ydre, men bestaar kun af et enkelt paa Midten stærkt udvidet Led, der langs den indre Rand, den nedre Halvpart af den ydre Rand og ved Spidsen hærer ialt 21 Svømmebørster. Halevedhængene stemme lige indtil de mindste Detailler saa nøie overens med samme hos Hunnen, at en Beskrivelse af dem er ganske overflødig. Nærværende i mange Henseender eiendommelige Cumace er først opdaget af Spence Bate ved de Britiske Ver og af ham paa oveneiterede Sted kortelig beskrevet og afbildet som en ny Slægt og Art af Cumaceer. Det af ham undersøgte Individ var en fuldt udviklet egberende Hun. Vistnok er baade Figuren og Beskrivelsen saa ufuldstændig, at jeg van- skeligt vilde have vovet at identificere den af mig i Middel- havet observerede Form med Sp. Bates Art, hvis jeg ikke havde kunnet overbevise mig om, at den senere at Norman som Bodotria longipes benævnte Form, hvoraf jeg har havt Britiske Exemplarer til Undersøgelse, mig velvilligt tilsendte af Mr. Robertson, fuldstændig stemmede overens med Han- nerne af den her omhandlede Form. Herved er det altsaa for det første sikkert godtgjort, at den af mig i Middelhavet observerede Form ogsaa forekommer ved de Britiske Øer, og, da ialfald nogen Overensstemmelse kan findes frem ved en Sammenligning meliem Sp. Bates Beskrivelse og Figur og Hunnen af nærværende Cumace, holder jeg det for liden Tvivl underkastet, at den af mig observerede Form i Virkeligheden er Sp. Bates Vaunthompsonia eristata, og at Normans Bodo- stria longipes kun er grundet paa Hannerne af denne. Jeg har taget nærværende Cumace paa 2 forskje lige 22 G. 0. Sars. Lokaliteter, nemlig ved Messina og Spezia, paa begge Steder dog kun i meget faa Exemplarer. Hunnerne holde sig ial- mindelighed stadigt ved Bunden paa 10—20 F. D. mellem Muddret og ere ikke synderlig livlig i sine Bevægelser, hvor- imod Hannerne i Overensstemmelse med deres rigelige Ud- rustning med Svømmeapparater ere yderst bevægelige Dyr, der især om Natten sværme om ofte saa nær Overfladen af Vandet, at de kunne fanges ved Hjælp af et simpelt Haand- net. Paa denne Maade har Mr. Robertson ved Cumbræ kun- “net indsamle talrige Exemplarer af denne vakre Cumace, men deriblandt ikke en eneste Hun, kun fuldt udviklede Hanner. Lignende er som bekjendt Tilfældet med mange andre Cu- maceer. Fam. 3. Leuconidæ. Corpus posticum vulgo sat elongatum ab antico haud bene definitum, segmentis et in femina et in mare cylindricis epi- meris destitutis. Segmenta 5 pedigera pone scutum dorsale nuda apparent. Antenne superiores forma diversa in diversis generibns, flagellis duobus, altero majore in femina 3-articulato; inferio- res feminx brevissimæ, maris bene evolute corporis longitu- dinem asseqventes, flagello ex articulis numerosis brevibus composito. Mandibulæ forma a ceteris Cumaceis sat discrepante, bre- ves, corpore biangulato, ramo ineisivo incurvato, apice obtu- siuseulo, setisqve solummodo 2 marginis interioris instructo, processu molari crassissimo. Maxille 1mi paris flagello longo unisetoso; 2di paris se- rie setarum marginis interioris carentes. Pedum paria in femina tria in mare qvatuor anteriora ramis notatoriis predita; 2dum par sat robustum 5-articulatum. Middelhavets Cumaceer. 25 Pleopoda maris solummodo in segmentis 2 anterioribus corporis postici evoluta. Uropoda sat robusta, ramis ambobus biarticulatis, compla- natis, interiore aculeato, exteriore setifero. Telson nullum. Denne Familie indeholder for Tiden kun de 2 Slægter Leucon og Eudorella, som stemme meget nøie overens i flere vigtige anatomiske Characterer, medens de allerede ved den ydre Habitus vise sig som vel udpregede naturlige Slægts- typer, der hver allerede omfatter en hel Del forskjellige Arter. Characterisk for Familien er navnlig Kindbakkernes eiendom melige Bygning, der er væsentlig forskjellig fra samme hos de øvrige bekjendte Cumaceer, tildels ogsaa 2det Par Kjævers simplere Structur. Hvad Fodderne angaar, saa stemme de med Hensyn til sin Udrustning med Svømmegrene hos Han og Hun overens med foregaaende Familie, hvorimod selve Føddernes Bygning er temmelig afvigende. Hannerne vise endelig en fra begge de foregaaende Familier væsentlig Afvi- gelse derved, at alene de 2 første Bagkropssegmenter ere for- synede med Svømmevedhæng, medens de følgende Segmenter ere fuldkommen af samme Beskaffenhed som hos Hunnen. Skjøndt begge de her omhandlede Slægter vistnok maa be- tragtes som høinordiske, ere de dog ogsaa repræsenterede i Middelhavet af enkelte Arter. Gen. 6. feucon, Kröyer. Scutum dorsale lateraliter compressum, subfastigiatum, in femina saltem supine medio crista serrata ornatum, angulo infero-laterali producto et dentato, in mare tamen obtuso, ro- stro distincto prominulo. Oculus deest. Antenne superiores mediocres, pedunculo structura solita, 24 G. 0. Sars. flagello altero sat magno, in mare ad basin appendicibus 2 olfactoriis instructo, altero minimo et rudimentari tuberculum modo parum distinetum formante; inferiores femine distinete 3-articulate, articulo basali setis 2 ciliatis ornato, ultimo elon- gato lineari. Pedes 1mi paris elongati, apicem versus parum attenuati, extus setis longis ciliatis ornati, articulo ultimo brevi et com- presso spinis densis et curvatis obsito; 2di paris sat robusti, articulo ultimo spinis rigidis undiqve radiantibus armato; ceteri breviusculi, sensim longitudine decrescentes. Uropoda sat valida trunco erassiusculo, cylindrico, ramis ~ ineqvalibus, interiore longiore, semsim attenuato, articulo ul- timo brevi aculeo forti et seta elongata terminato. Nerverende Slægt er allerede opstillet af Kroyer, der dog foruden den typiske Form, L. Nasica, ogsaa henregnede hertil et Par under følgende Slægt gaaende Arter. I den Begrændning, hvori Slægten her tages, ere dens Arter let kjendelige ved det stærkt fremspringende Rostrum, den hos Hunnerne altid tydelige tandede dorsale Crista paa Rygskjoldet samt Antennernes Bygning. Slegten indeholder allerede ikke faa Arter. Foruden den typiske Form har jeg nemlig fra Norges Kyster kunnet opføre 4 distincte Arter, hvoraf den ene, L. nasicoides, allerede tidligere var bekjendt fra Bohus- lån. Endelig har jeg i Kgl. Vet. Akad. Handl. f. 1871 be- skrevet 1 exotisk Art, L. longirostris, og i nærværende Af- handling kommer hertil endnu den følgende nye Art fra Middelhavet. Derimod maa udskilles af denne Slegt den af V. Beneden beskrevne L. cercaria, ligesom ogsaa den af mig (1. c.) efter et enkelt Exemplar fra Vestindien beskrevne L. anomalus, at hvilke 2 Arter den første hører til Sl. Pseudo- cuma, den sidste til Sl. Vaunthompsonia. Med fuld Sikkerhed kan man dog for Tiden henføre ikke mindre end 7 forskjel- lige Arter til denne Slægt. Middelhavets Cumaceer. 25 11. Leucon mediterraneus. n. (Tab. 27—29). Charact. spec: Forma qvam solito minus gracilis, corpore postico antico longiore. Scutum dorsale dimidiam circiter corporis antici longitudinem occupans crista dorsali feminæ humili dentibus minutis et sparsis instructa, rostro in femina valde resimo, triangulari, in mare multo breviore subhorizontali. Segmentum corporis postici penultimum supine ad apicem setis nonnul- lis longissimis et tenuissimis postice vergentibus ornatum. Antenne superiores apicem rostri longe superantes, articulo ultimo pe- dunculi elongato ad apicem in femina seta magna et ciliata supra curvata ornato, . Pedes 1mi paris validi, articulo antepenultimo extra angulum infero- lateralem scuti producto, penultimo illo longitudine subzeqvali; 2di paris dimidia parte circiter breviores, articulo ultimo complanato spinis ciliatis circiter 7 ornato; ceteri qvam solito robustiores, articulis ex parte complanatis, antepe- nultimo spinis validis et ciliatis instructo. Uropoda segmentis 2 ultimis jnnctis longitudine æqvalia, trunco intus aculeis 8—10 et in mare præterea setis 3 ciliatis instructo, ramis inæqvalibus interiore trunci longitudinem &qvante, exteriore illo nonnihil breviore et sat robusto. Corpus subpellucidum, album, pigmento nullo distincto ornatum. Longit. feminæ: 6 mm; maris pavlo minor. Beskrivelse af Hunnen. Kropsformen er (se Tab. 27, Fig. 1 og 2) temmelig under- setsig, og den ligner i denne Henseende blandt vore nordiske Arter mest L. nasicoides, Liljeborg. Forkroppen er dog her i Forhold til Bagkroppen adskilligt kortere, og Ryglinien mindre stærkt buet. Seet ovenfra (Fig.2) er Legemet næsten lineært, idet Forkroppen er stærkt sammentrykt fra Siderne og gaar bagtil uden nogen skarpt markeret Grændse over i Bagkroppen. _ Legemet er af hvidagtig Farve og noget gjennemsigtigt, uden Spor af det torgrenede Pigment, der udmærker de fleste af de i det foregaaende omtalte Cumaceer. f Integumenterne ere tynde og bøielige og vise navnlig paa 26 G. 0. Sars. Rygskjoldet en tydeligt udpræget skjællet Structur (se Tab. 26 Ried). Rygskjoldet, der omtrent indtager Halvparten af Forkrop- pen, har Dorsallinien næsten lige og horizontal, dog med en temmelig brat Sænkning mod Roden af Rostrum. De nedre Kanter ere (se Tab. 28, Fig. 13) i den forreste Halvpart be- vebnede med omtrent 10 stærke Tender og ende med et frit fremspringende Hjørne, der indtages af en noget større Tand; ovenfor denne er der nok en, og i de forreste Kanter bemar- kes endnu 2 mindre Tender. Rostrum er triangulært og stærkt opstigende; dets Sidekanter tæt besatte med fine Bør- ster. Rygkammen er lidet udviklet og kun bevæbnet med meget faa (6—8), ved tydelige Mellemrum fra hinanden skilte, meget smaa Torner, der kun række lidet længere bagtil end til Midten af Rygskjoldets Langde. Øiet mangler ganske ligesom hos de øvrige Arter at Slægten. | Bag Rygskjoldet findes 5 tydeligt udviklede Forkropsseg- menter, hvoraf dog det første er meget kort. De øvrige at tage bagtil suecessivt i Størrelse og ere forsynede med tyde- lige, til Siderne noget udstaaende pladeformige Epimerer. Sidste Segment skiller sig hverken i Form eller Størrelse synderligt fra Bagkropssegmenterne. Disse ere temmelig kraftigt udviklede og noget nedtrykte, saa at de ovenfra seede (Fig. 2) vise sig noget bredere end seede fra Siden (Fig. 1). Nestsidste Segment er som sædvanlig det længste, af nogenlunde regelmessig cylindrisk Form og oventil i den bagre Kant forsynet med nogle lange og tynde bagudrettede Børster. Sidste Segmeut er ganske kort og i Midten uddraget til et stumpt koniskt Fremspring. De ovre Antenner (Tab. 28, Fig, 1) ere temmelig kraftigt byggede og bæres ialmindelighed noget opadkrummede samt overrage betydeligt Spidsen af Rostrum. Skaftet afsmalnes jevnt mod Enden, og af dets 3 Led er det sidste lengst, de Middelhavets Cumaceer. 27 | 2 øvrige indbyrdes omtrent af ens Længde. Basalleddet bærer i sin indre Kant en stærk Fjærbørste og ved Enden i den ydre Kant en lignende, men mindre. Fra Enden af de 2 øvrige Led af Skaftet udgaar ligeledes en stærk med usæd- vanlig lange og spredte Sidebaar forsynet Børste, hvoraf den * ene er rettet nedad og fortil, den anden opad. Af Svøberne (Fig. 2) er den ene saa aldeles rudimentær, at den let kan oversees; den danner kun en ubetydelig Knude besat med 4 smaa Hørebørster. Derimod er den anden Svøbe vel udviklet og tager sig ud som Skaftets umiddelbare Fortsættelse. Den er sammensat af 3 Led, hvoraf de 2 første indbyrdes ere om- trent af ens Størrelse, medens det sidste er ganske kort. Fra Enden af Svøben udgaa nogle tildels meget lange simple Børster og desforuden 2 forholdvis korte Lugtevedhæng, hvoraf det ene tilhører næstsidste, det andet sidste Led. De nedre Antenner (Fig. 3a) ere som sædvanlig hos Hun- nerne smaa og rudimentære, men bestaaende af 3 tydeligt afsatte Led, hvoraf det Iste er størst og forsynet med 2 sterke haarede Børster; 2det Led er ganske kort; 3die langt og smalt, cylindriskt og paa Enden forsynet med 4 smaa Høre- børster. _ Overlæben (ibid. b) viser det sedvanlige Udseende. Underlæben (Fig. 4) er forholdsvis liden og dens Ende- lober særdeles tynde og gjennemsigtige med Spidsen indbøiet og bevæbnet med nogle fine Torner foruden den sædvanlige Ciliering. Kindbakkerne (Fig. 5) vise et fra samme hos de øvrige . Cumaceer meget afvigende Udseende. De ere forholdsvis smaa og undersætsigt byggede. Selve Corpus gaar bagtil ud i 2 skarptvinklede Hjørner, hvoraf det yderste og største er bevægeligt indleddet til Indersiden af Rygskjoldet paa det Sted, hvor Frontalloben tager sin Begyndelse, medens der fra det 2det Hjørne udgaar en lang chitinagtig Sene, hvortil de stærke Muskler fæste sig, der bevirke Kindbakkernes rote- 28 _ G. 0. Sars rende Bevegelser. Af de 2 fra Corpus udgaaende Grene er den forreste (par incisiva) sterkt indbøiet og ender i en stump Spids uden tydelige Tender; derimod er bag selve . Spidsen bevegeligt articuleret en stærk Torn, der paa den ene Kindbakke er simpel, paa den anden knivformig tilskjær- pet og i Enden delt i 3 smaa Tender. Bag denne Torn findes - i den indre Kant en liden Knude, hvortil er fæstet 2 tynde bagudkrummede Børster, der svare til de hos andre Cumaceer her fæstede talrige kamformigt ordnede Torner. Den anden Gren (processus molaris) er særdeles tyk, paa Midten lige- som opsvulmet og viser i Enden flere rue Knuder og fine Torner. iste Par Kjever (Fig. 6) ere vistnok idethele byggede efter den sædvanlige Type, men vise dog den Forskjel, at den lange og smale Vifte kun er forsynet med en enkelt terminal Borste. 2det Par Kjæver (Fig. 7) ere forholdsvis smaa og skille sig fra samme hos de i det foregaaende omtalte Cumaceer derved, at de kamformigt ordnede Børster i den indre Kant af Basaldelen her ganske mangle. Palpens 2 Lapper bære hver kun 3 tynde Torner. Gjelleapparatet (Fig. 8) er kun lidet udviklet og smalt med kun 5 smaa pølsedannede Gjeller i Midten. Dets forre- Ende har Formen af en tynd noget bøiet triangulær Plade, der sammen med den tilvarende paa den anden Side danner en lang Tub, der kan strækkes vidt udenfor Rostrum og hvor- igjennem det forbrugte Vand udstødes fra Gjellehulen. Iste Par Kjævefedder (ibid. og Fig. 9) har et særdeles kort og tykt Basalled, der ved Basis af den indad fremsprin- gende Tyggefortsats bærer en usædvanlig lang og bugtet Fjærbørste. 3die Led er temmelig stort og ligesom 2det pla- dedannet og langs den indre Kant tæt haaret og desuden bevæbnet med en enkelt Rad af lange tynde og krummede Torner. 4de Led har det sædvanlige Udseende og bærer udad Middelhavets Green 29 en. enkelt, indad flere lange Fjærbørster. Sidste Led er gan- ske lidet, eylindriskt og paa Enden forsynet med nogle faa korte Torner. 2det Par Kjævefodder (Fig. 10) er tydeligt 6-leddet, idet der mellem Basaldelen og Endedelen har afsnøret sig et gan- ske lidet særskilt Led. Dets Bygning forøvrigt er den sæd- vanlige. 3die Par Kjevefodder (Fig. 11) har et temmelig characte- ristisk Udseende. Basalleddet er forholdsvis kortere end hos de i det foregaaende omtalte Cumaceer og indtager paa langt nær ikke Halvparten af Kjævefodens Længde. Det er jevnt bøiet og sammentrykt fra Siderne, med det ydre Hjørne noget uddraget og tvert afskaaret samt forsynet med 3 usædvanlig stærke fortilrettede Fjærbørster, hvoraf navnlig den yderste er særdeles stor og tæt haaret; langs den indre Kant af Led- det findes en Rad af omkring 8 kortere Fjærbørster. 2det Led er ganske kort; 3die noget længere, i Enden skraat af- skaaret og i den ydre Kant forsynet med en temmelig lang Fjærbørste; 4de Led længere end de 2 foregaaende tilsammen; Ste Led noget kortere og sidste Led særdeles smalt, lineært og i Enden forsynet med flere krummede Børster. Svømnie- grenen er omtrent af Basalleddets Længde, med Grunddelen og Endedelen indbyrdes af ens Længde; den sidste bestaar af 4 Led. | Af Fodderne ere de 3 første Par forsynede med vel ud- viklede Svømmegrene af samme Beskaffenhed som paa sidste Par Kjævefødder; de 2 sidste Par ere derimod simple. Iste Fodpar (Fig. 12) er temmelig stærkt forlænget, lige udstrakt omtrent saa langt som Rygskjoldet og de 3 første Forkropssegmenter tilsammen, og næsten overalt af ens Tyk- kelse. Basalleddet, der kun indtager omtrent '/s af Fodens Længde, er usædvanlig smalt og næsten ganske lige. Det har i den indre Kant 5 Fjærbørster og ved Enden 3 lignende foruden en liden Torn. 2det og 3die Led ere ganske korte 30 G. O. Sars. og indbyrdes omtrent af ens Længde; det første har i den indre Kan en kort Torn, det andet i den ydre Kant 2 lange Fjærbørster. 4de Led er betydelig længere end de foregaa- ende tilsammen og bærer i den ydre Kant 3 lange Fjærbør- ster; 5te Led omtrent af samme Størrelse og i begge Kanter forsynet med nogle kortere Børster. Sidste Led endelig er ganske kort og noget sammentrykt med en hel Del temmelig lange og bøiede kloformige Børster ved Enden. 2det Fodpar (Tab. 29, Fig. 1) er neppe. mere end halvt saa langt som Iste, men af temmelig kraftig Bygning. Det bestaar kun af 5 Led, hvoraf Basalleddet er størst og næsten saa langt som alle de øvrige tilsammen. 2det og 3die Led ere omtrent indbyrdes af samme Længde, eylindriske og ved Enden i den indre Kant bevæbnede med en stark Torn for- uden nogle Børster. 4de Led er ganske lidet og uden Børster eller Torner. Sidste Led, der er noget kortere end ddie Led, er stærkt sammentrykt, nesten spadeformigt og bærer langs Kanterne en hel Del stive Børster eller Torner, hvoraf 6—7 ere temmelig lange og ved Basis cilierede. 3die Fodpar (Fig. 2) bestaar ligesom de følgende af 6 tydelige Led, hvoraf dog de 2 sidste ere meget smaa og smale. Basalleddet er længere end alle de øvrige tilsammen og i den indre Kant forsynet med en Del temmelig lange Børster. 2det og 3die Led ere meget korte, bredere end lange; 4de Led ligeledes usædvanlig kort og stærkt sammentrykt samt forsynet med 6 stærke til særegne Afsatser fæstede Børster, der ere fortilrettede og ved Basis cilierede. 4de Fodpar (Fig. 3) skiller sig kun fra 3die derved, at det mangler Svømmegren, er noget kortere og har færre Børster 5te Fodpar (Fig. 4) er meget lidet, forøvrigt af en lig- nende Bygning. Halevedhængene (Fig.5) ere temmelig robuste og omtrent af samme Længde som de 2 sidste Bagkropssegmenter til- Middelhavets Cumaceer. De sammen. Stammen er cylindrisk og langs sin indre Kant forsynet med 8—9 cilierede Torner. Af Grenene er den indre længst og omtrent af Stammens Længde samt bestaaende af 2 tydelige Led, hvoraf det første er næsten 3 Gange saa langt som det sidste; langs den indre Kant af denne Gren findes ialt omtrent 14 Torner, hvoraf de 9 tilhøre 1ste Led; fra Spidsen udgaar desuden en stærk bagudrettet Torn og en dobbelt saa lang cilieret Børste. Den ydre Gren er betydelig kortere end den indre og ligesom denne bestaaende af ? Led; men det iste er her meget kort og i Enden saa skjævt afskaaret i Retningen indenfra udad, at det næsten faar Udseendet af en skjelformig Plade; sidste Led er noget sammentrykt og i begge Kanter samt ved Spidsen besat med flere cilierede Berster. . Beskrivelse af Hannen. Den er Tab. 27, Fig. 3) noget mindre end Hunnen og af slankere Kropsform. Rygskjoldet skiller sig i flere Henseender. Det er min- dre stærkt sammentrykt fra Siderne og mangler ethvert Spor af dorsal Crista eller Tender. Rostrum er betydelig kortere og nesten horizontalt. Endelig er det nedre forreste Hjørne af Rygskjoldet ganske stumpt, og af Tænderne i de nedre Kanter findes her kun 5 tilbage (se Tab. 29, Fig. 6). De frie Forkropssegmenter ere smalere og lavere, og de- res Epimerer mere udstaaende til Siderne. Bagkroppen er omtrent af samme Udseende som hos Hunnen og ligesom hos denne uden tydelige Epimerer; dog ere de 2 forreste Segmenter, der bære Svømmevedhængene, noget kraftigere udviklede end de øvrige. De ovre Antenner (Tab. 29, Fig. 7) skille sig fra samme hos Hunnen derved, at den længere Svøbe er 4-leddet og ved Basis forsynet med 2 Luftvedheng af samme Beskaffenhed som de fra Spidsen udgaaende, men noget lengere. Den 32 G. 0. Sars. 3 cilierede Børste ved Enden af Skaftet synes her ganske at | mangle. De nedre Antenner (Fig. 8) ere udviklede paa den for Hannerne sædvanlige Maade og opnaa næsten hele Legemets Længde. Den tilbagebøiede Del af Skaftet bestaar af 2 tyde- lige, i sin nedre Kant tæt børstebesatte Led, og Svøben er sammensat af talrige mod Enden lidt efter lidt i Længde til- tagende Led. Samtlige Fodder, alene med Undtagelse af sidste Par, ere forsynede med kraftigt udviklede Svømmegrene og som Følge heraf disse Födders Basaldel stærkere udviklet end hos Hunnen. Næstsidste Par (Fig.9) skiller sig i denne Hen- seende mest fra samme hos Hunnen. Paa Bagkroppen findes kun 2 Par Buglemmer udviklede. Disse ere (Fig. 10) indbyrdes af fuldkommen ens Udseende, begge forholdsvis smaa, med smal Basaldel og ganske smaa Grene, hvoraf den ydre er lengst og 2-leddet, den indre kun bestaaende af et enkelt ovalt Led (se fig. 11). Den ydre Gren bærer 6, den indre 7 lange Svømmebørster, der ere fæ- stede til særegne Afsatser langs Kanterne. Halevedhængene (Fig. 12) ere noget slankere byggede end hos Hunnen og skille sig desuden derved, at Stammen foruden de sædvanlige Torner bærer i sin indre Kant 3 lange saugtakkede Børster. Grenene ere noget mere ulige i Længde, idet den indre er stærkere forlænget og langs sin indre Kant forsynet med et større Antal (20) Torner. Nærværende nye Art er let kjendelig fra de øvrige Arter ved de i Diagnosen fremhævede Characterer. I sin ydre Ha- bitus har den, som ovenfor bemærket, mest Lighed med L. nasicoides Lilljeb., men er meget mindre og desuden strax kjendelig fra denne ved den lidet udviklede dorsale Crista og ved det hos Hunnen stærkt opadrettede Rostrum. Den eneste Localitet, hvor jeg har truffet denne Art, er i Middelbavets Cumaceer. 33 Golfen ved Spezia udenfor Porto Venere, hvor nogle faa Exemplarer toges paa et Dyb af 20—30 Favne, Mudderbund. Gen. 7. Eudorella, Norman. Eudora, Sp. Bate (non Péron). Leucon, Kroyer (ex parte). Scutum dorsale breve, non compressum neqve cristam ullam prebens, antice truncatum et infra medium in femina vario modo dentatum, angulo infero-laterali plus minusve pro- minulo, rostro nullo vero, laciniis scuti lateralibus supra cur- vatis et in facie dorsali juxta lobum frontalem conniventibus, orificio ovali ante eundem relicto. Antenne superiores validæ, setose, medio geniculate, parte ultima supra reflexa, flagellis ambobus bene evolutis, altero longiore in femina 3-articulato, in mare 4-articulato fasciculoqve denso appendicum olfactoriarum ad basin ornato, altero uni- articulato setis 3 rigidis terminato; inferiores femine truncum simplicem arcuatum setis 3 plumosis instructum formantes, maris bene evolute corporis longitudinem asseqventes.- Pedes et uropoda structura fere eadem ac in genere ante- cedente. Nerverende Slegt staar i de anatomiske Detailler sær- deles nær foregaaende, og Kroyer havde vistnok med det da foreliggende Materiale for Øje al Grund til at forene de 2 af ham undersögte Arter: Leucon Nasica og emarginatus under en og samme Slægt. Vedidet nu tilveiebragte betydelig forøgede Materiale har det imidlertid vist sig, at de ikke faa ny tilkomne Arter samtlige slutte sig enten til den ene eller den anden af disse 2 Krøyerske Arter, der saaledes komme til at danne Typer for to nåturlige Slægter indenfor en særskilt Cumacefamilie. Som gode distinktive Mærker for disse 2 Slægter vil Rygskjoldets og Antennernes Bygning kunne tjene. Nærværende Slegt indeholder for Tiden, ibe- Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 3 34 G. 0. Sars. regnet den nedenfor beskrevne nye Art fra Middelhavet, ikke mindre end 8 forskjellige Arter, hvoraf dog en, E. deformis, Kr., er saa afvigende, at den vel rigtigst bør danne Typen for en 3die Slægt indenfor Leuconidernes Familie. Af de 7 øv- rige Arter forekomme 3 ved Norges Kyster, 2 ved de Britiske Øer, 1 i det arktiske Hav ved Spitsbergen, 2 ved Østkysten af Nordamerika og 2 i Middelhavet. 12. Eudorella truncatula, Sp. Bate. (Tab. 30- 32). Eudora truncatula, Sp. Bate, Ann. Nat. Hist. 2 Ser. Vol. 17, pg. 457, Pl. XIV, fig. II. Eudora truncatula, G. O. Sars, Om den aberante Krebsdyr- gruppe Cumacea (Chr. Vid.-Selsk. Forh. 1864) pg. 61. Eudorella inermis, Meinert, Crust. Isop. Amphip. et Decapod. Danie pg. 183 (mas adultus). . Charact: spec: Corpus gracile, subpellucidum, album, sparse et breviter pilosum. Scutum: dorsale antice fere ad lineam rectam truncatum, fronte rotun- data, marginibus anticis in femina infra medium incisura brevi utringve den- tibus 8 marginata instructis, inferioribus in parte antica dense serratis, an- gulo infero-laterali parum, prominente aculeis 2 divergentibus armato. Scutum maris differt marginibus anticis integris et leviter arcuatis, inferioribus antice . dentibus modo 4 armatis, avgulo infero-laterali obsoleto inermi. Antennarum superiorum flagellum majus ad apicem dente brevi arma- tum, articulo Imo ceteris 2 junctis duploflongiore setisqve 3 plumosis marginis exterioris ornato. „Pedes 1™i paris elongati, scutum et segmenta 4 seqventia juncta lon- gitudine seqvantes, articulo basali aculeis 2 marginis interioris, altero prope apicem, altero in media circiter longitudine sito armato; 2di paris validi, ar- ticulo ultimo sat dilatato antepenultimo longitudine circiter æqvali setisqve numerosis rigidis ornato. Uropoda segmenta 2 ultima juncta longitudine æqvantia, trunco intus aculeis 8—10 armato, ramis inæqvalibus, interno longiore trunci longitudinem Middelhavets Cumaceer. 35 superante intus fortiter aculeato, articulo ultimo brevi intus in femina aculeis 3, extus aculeo uno et seta longa ornato, apice in spinam fortem producto. Longit. feminæ et maris: 5mm, Beskrivelse af Hunnen. Legemet er (se Tab. 30, fig. 1 og 2) af slank og lang- strakt Form, og navnlig er Bagkroppen udmærket ved sin betydelige Længde og Tyndhed. Forkroppen, der er adskil- ligt kortere end Bagkroppen, faar ved det fortil tvært afskaarne Rygskjold en næsten kølledannet Form og afsmalnes jevnt bagtil, hvor den uden nogen skarp markeret Grændse gaar over i Bagkroppen, Hos ægbærende Hunner danner imid- lertid Brystposen ofte et særdeles sterkt næsten halvkugle- formigt Fremspring under Midten af Forkroppen. Hele Legemet er halvgjennemsigtigt, af hvidagtig Fer ve uden Spor af Pigmentafleiringer. - Integumenterne ere tynde og bøielige, besatte med ad- spredte korte Haar, og vise under Mikroskopet, især paa Ryg- skjoldet (se Tab. 31, Fig. 15), en tydelig skjællet Structur. Rygskjoldet er forholdsvis meget lidet, paa langt nær ikke indtagende Halvparten af Forkroppen. Seet fra Siden (Tab. 30, Fig. 1) viser det næsten en firkantet Form og har sin største Høide i sin forreste Del. Ryglinien er næsten hori- zontal, medens de nedre Kanter ere skjævt nedadheldende indtil foran Midten, hvorfra de ere ganske svagt opstigende. De forreste Kanter ere næsten verticale og danne oventil en stumpt tilrundet med nogle stive Børster besat Pandedel. Noget nedenfor Midten vise de (se Tab. 31, Fig. 15) et kort vinkelformigt Indsnit, der paa hver Side er begrændset af 3 i forskjellig Retning bøiede Tender. Med de nedre, i sin for- reste Del tæt saugtakkede Kanter danne de et næsten ret- vinklet, men ikke meget fremspringende Hjørne, der er be- væbnet med 2 divergerende omtrent ligelange Tender. Noget egentligt Rostrum findes ikke, idet Rygskjoldets Sideflige, 38 36 G. O. Sars. istedetfor som sædvanligt at træde frit frem fortil, bøie sig lige opad mod Rygsiden, hvor de, efterat have dannet den afrundede Pandedel, mødes i Midtlinien, dog ladende mellem sig en oval Aabning, der fører ind til Gjellehulen (se Tab. 30, Fig. 2). Den mediane Lob eller den egentlige Frontallob er i Midten, hvor den støder og til Sidelobernes Ender, noget udrandet uden at vise det mindste Spor af nogen Øieknude. Af de 5 Forkropssegmenter er det 1ste ganske kort, men dog tydeligt i sin hele Omkreds. 2det og 3die ere derimod temmelig store med brede pladedannede og til Siderne ud- staaende Epimerer. 4de Segment er adskilligt kortere, og dets Epimerer rette sig skraat bagtil. Sidste Segment endelig er meget lidet med utydelige Epimerer og slutter sig saavel ved Form som Størrelse mere til Bagkroppens Segmenter. Disse ere af nogenlunde regelmæssig cylindrisk Form, stærkere udrandede paa Bug- end paa Rygsiden og tiltager i Længde bagtil indtil næstsidste Segment, som er det længste. Sidste Bagkropssegment er derimod ganske kort og danner bagtil i Midten et vinkelformigt Fremspring, under hvilket Analaabningen har sin Plads. De ovre Antenner (Tab. 31, Fig. 1 og 2) ere af usæd- vanlig kraftig Bygning og skiller sig i flere Henseender mær- keligt fra samme hos foregaaende Slægt. De tage sit Udspring tæt sammen ved den øverste Del af Rygskjoldets Forende, hvorfra de ligesom hænge ned, dog saaledes, at den ydre Halvpart med en stærk vinkelformig Bøining er slaaet tilbage i Retningen opad og udad. Skaftet bestaar som sædvanlig af 3 Led, hvoraf dog det første er meget kort og ufuldstæn- digt begrændset ved Basis. 2det Led er det største af alle, noget opsvulmet paa Midten og besat med flere stærke Fjær- børster. 3die Led endelig er sammen med den øvrige Del af Antennen slaaet tilbage, saa at det med det foregaaende Led danner en mere eller mindre spids Vinkel. Det er stærkt indknebet ved Basis og i Enden tvært afskaaret samt langs Middelhavets Cumaceer. 37 begge Kanter besat med et temmelig betydeligt Antal Fjær- børster. Svöberne ere begge vel udviklede, men af ulige Størrelse og Bygning. Den ydre og længste Svøbe bestaar af 3 tydelige Led, hvoraf det 1ste er dobbelt saa langt som de 2 øvrige tilsammen og i sin ydre Kant forsynet med 3 Fjærbørster. Sidste Led (se Fig.3) er særdeles kort og gaar paa den ydre Side ud i en kort tandformig Fortsats. Vecd- Spidsen har denne Svøbe foruden en Del mindre Børster 2 forholdsvis smaa Lugtevedhæng, hvoraf det ene udgaar fra sidste, det andet fra nestsidste Led. Den indre Svöbe er kun lidet mere end halvt saa lang som den ydre og bestaar af et enkelt cylindriskt, ved Enden med 3 stærke ueilierede Børster besat Led. De nedre Antenner (Fig. 4) danne en uleddet vinkelfor- migt bøiet Stamme, der i sin forreste Rand har fæstede til særegne Afsatser 3 stærke, tæt cilierede Børster; til den stumpt koniske Spids er fæstet de sædvanlige 4 Hörebørster. Munddelenes. Bygning (se Fig. 5—13) stemme i alt væ- ventligt saa ngie overens med samme hos foregaaende Slægt, at en nøiere Beskrivelse af dem vil være overflødig. Jeg skal kun paapege et Par Punkter, hvori de differere. Paa Gjelleapparatet (Fig. 10) har jeg talt 7 Gjellesække, der ere ordnede langs efter en noget bøiet Linie. Dets for- reste Del retter sig i Form af en smal Streng lige opad langs Rygskjoldets forreste Kanter og ender med en særdeles liden gjennemsigtig Plade, der sammen med den tilsvarende paa den anden Side danner en ganske kort tutformet Tub, der paa det levende Dyr ofte sees at skyde frem fra den ovale Aabning ovenpaa den afrundede Pandedel.; Paa Sdie Par Kjevefodder (Fig. 13) findes i den indre Kant 2 eiendommelige, noget hageformigt krummede Torner, hvoraf den ene er festet ner Enden af Basalleddet, den an- den til 3die Led. — I Foddernes Udseende er der ligeledes stor Overensstem- 38 G. ©. Sars. melse med foregaaende Slegt, og ligesom hos denne ere de 3 første Par forsynede med vel udviklede Svømmegrene. iste Fodpar (Fig. 14) er af meget betydelig Længde, nemlig som Rygskjoldet og de 4 følgende Segmenter tilsam- men, og rager derfor langt fremmenfor Forenden. Det er næsten overalt jevnbredt og viser en meget lignende Bygning som hos den i det foregaaende beskrevne Leucon meditera- neus. Basalleddet har i den indre Kant foruden Fjærbørster 2 korte Torner, hvorat den ene staar nær Enden af Leddet, den anden omtrent ved Midten. Svømmegrenens Basaldel er nesten oval og af samme Længde som Endedelen, der be- staar af 6 Led. | 2det Fodpar (Tab. 32, Fig. 1) er adskilligt kortere end lste, men viser en forholdsvis meget kraftigere Bygning. Basalleddet er omtrent saa langt som de 2 følgende Led til- ! sammen, og alle disse 3 Led ere meget tykke og fyldte med kraftige Muskelbundter. Sidste Led er stærkt sammentrykt, spadeformigt, i Enden skraat afskaaret og langs Kanterne forsynet med stive i alle Retninger divergerende Børster, der ere ucilierede, men i den yderste Del fint tverstribede. Dette Fodpar er aabenbart saavel hos Arterne af nærværende Slægt som hos Sl. Leucon udviklet til et kraftigt Graveredskab, hvorved Dyret med stor Behændighed formaar at skjule sig i Mudderet. ddie Fodpar (Fig. 2) er neppe halvt saa stort som 2det og af sædvanligt Udseende. De ydre Led aftage successivt i Tykkelse mod Enden og ere af nogenlunde cylindrisk Form. 4de Fodpar (Fig. 3) er omtrent af samme Sterrelse som 3die, men spinklere og uden Svømmegren. Ste Fodpar (Fig. 4) endelig er særdeles lidet, neppe len- gere end Basalleddet paa foregaaende Par. Halevedhængene (Fig. 5) ere fuldkommen byggede efter samme Typus som hos foregaaende Slægt. Stammen bærer langs sin indre Kant 9 smaa Torner og desuden ved Enden Middelhavets Cumaceer. 39 oventil en lang bagudbøiet Børste. Den indre Gren er noget længere end Stammen og bærer langs den indre Kant circa 12 Torner, hvoraf de 3 høre til sidste Led, der ligesom hos Leucon fortsætter sig i en stærk bagudrettet terminal Torn, paa Ydersiden af hvilken er festet en lang cilieret Børste. Den ydre Gren er betydelig kortere end den indre og dens ydre Led er forsynet med en hel Del, tildels i flere Rader ordnede Fjærbørster. Beskrivelse af Hannen. Hannen (Tab. 30, Fig. 3) stemmer saavel i Legemets al- mindelige Form som i Størrelsen fuldkommen overens med Hunnen, men er dog let kjendelig ved de vel udprægede sexuelle Characterer. Rygskjoldet har vistnok en fuldkommen lignende Form som hos Hunnen, men viser dog ved nøiere Undersøgelse en mærkelig Afvigelse, idet de forreste Kanter (se Tab. 32, Fig. ° 12) nedentil mangler ethvert Spor af noget Indsnit, hvorimod de her ere noget udbuede; fremdeles er det nedre Hjørne afrundet eller obsolet, og i de nedre Kanter findes kun fortil 3 Tænder. De ovre Antenner (Fig. 6 og 7) skille sig derved, at den ydre Svøbe bestaar af 4 Led, idet 1ste Led paa Midten har afdelt sig i 2; til en Afsats i Iste Led er desuden fæstet et tæt Knippe af omtrent 6 lange gjennemsigtige Vedhæng (Lugtetraade). De nedre Antenner (Fig. 8) ere Hdsaklede paa fuldkom- men samme Maade som hos foregaaende Slægt og rage bag- til udover Bagkroppens sidste Segment. Af Fodderne ere ikke blot de 3 forreste Par, men ogsaa 4de Par (Fig. 9), der hos Hunnen var enkelt, forsynet med kraftigt udviklede Svømmegrene; derimod er sidste Par som hos Hunnen enkelt. Ethvert af de 2 første PA nen er er forsynet 40 G. 0. Sars. med et Par Svemmevedheng (Fig. 10) af en fuldkommen lig- nende Bygning som hos foregaaende Slægt. Halevedhængene (Fig. 11) skille sig fra samme hos Hun- nen derved, at Stammen i den indre Kant foruden de korte Torner har 6 tynde saugtakkede Børster, fremdeles derved, at den indre Gren er stærkere forlænget og bevæbnet med et langt større Antal Torner, hvoraf nogle ved Basis tildels an- tage Formen af tynde Børster. Jeg har taget denne tidligere alene fra de nordlige Have bekjendte Art af og til i Golfen ved Neapel paa 20—25 F. blød Lerbund samt i Golfen ved Spezia paa omtrent samme Dyb. Arten er først opdaget ved de Britiske Ger af Sp. Bate, senere af mig gjenfunden ved Norges sydlige og vestlige Kyst, hvor den er temmelig hyppig. Nylig er den ogsaa af Dr. Meinert anført fra Danmark. Den af ham som en ny Art beskrevne Eudorella inermis er, som jeg ved Autopsi har kunnet overbevise mig om, den fuldt udviklede Han af nær- værende Art. 13. Eudorella nana, n. (Tab. 33). Charact: spec: Antecedenti simillima sed multo minor. Scutum dorsale forma fere exate eadem, marginibus anticis in femina infra medium incisura brevissima supine dente unico inferne dentibus 2 mar- ginata instructis, inferioribus in parte antica serratis, angulo infero-laterali et in mare et in-femina in cuspidem sat longum exserto. Scutum maris differt marginibus et anterioribus et inferioribus omnino levibus et integris. Segmentum penultimum corporis postici in medio marginis postici supine setis longis retro vergentibus ornatum. Antenne superiores setis plumosis qvam in E. truncatulo paucioribus Middelhavets Cumaceer. 41 ornate, flagello externo, ad apicem inermi, articulo 1™° ceteris 2 juntis lon- gitudine æqvali seta unica marginis exterioris ad apicem instructo. Pedes 1™i et 2di paris qvam in E. truncatulo angustiores, Uropoda feminæ structura simili, sed aculeis paucioribus armata, arti- culo ultimo rami interioris aculeo solummodo unico prope apicem armato, maris preter aculeos setis elongatis et in trunco et in basi rami interioris ornata. Longit. 8 vw. Beskrivelse af Hunnen. I sin ydre Habitus ligner denne nye Art (se Tab. 33, Fig. 1) særdeles meget foregaaende, men er af meget ringere Størrelse og overhovedet den mindst bekjendte Art af Slægten. Legemet er som hos foregaaende Art halvgjennemsigtigt og af hvidagtigt Farve. Rygskjoldet. har som hos E. truncatula nedenfor Midten af de forreste Kanter et kort Indsnit (se Fig. 2); men dette er endnu mindre og begrændses oventil kun af en enkelt kort, skraat opadrettet Tand, nedentil af 2 noget større ned- adbøiede Tænder. De nedre Kanter ere fortil som hos fore- gaaende Art tæt saugtakkede, men det forreste Hjørne er her uddraget til en enkelt temmelig lang og lige fortilrettet Torn. Af Bagkroppens Segmenter er det næstsidste udmærket derved, at det ligesom hos den i det foregaaende beskrevne Leucon mediterraneus har i Midten af den bagre Rand oven- til en Del lange og tynde bagudrettede Børster, der rage langt udover Enden af sidste Segment. De ovre Antenner (Fig. 3) vise en meget lignende Byg- ning som hos foregaaende Art, men ere mindre rigeligt bør- stebesatte. Den ydre Svøbes 1ste Led er omtrent saa langt som de 2 øvrige tilsammen og sidste Led mangler den korte Torn, som fandtes her hos foregaaende Art. 1ste og 2det Fodpar (Fig. 4 og 5) vise vel i sin Bygning og det indbyrdes Længdeforhold af Leddene stor Overensstem- 42 | G. 0. Ssrs. melse med samme hos foregaaende Art, men ere dog af kjen- deligt spinklere Form. Halevedhængene (Fig. 6) skille sig fra samme hos E. truncatula hovedsageligt kun ved et ringere Antal af Torner. Paa den indre Grens sidste Led findes saaledes kun en enkelt liden Torn i den indre Kant ved Basis af den langt udtrukne terminale Torn. Hannen skiller sig fra Hunnen paa en lignende Maade som hos foregaaende Art. Rygskjoldets forreste Kanter ere (se Fig. 7) ogsaa her glatte, uden Indsnit. Derimod er det nedre Hjørne tydeligt fremspringende og ligesom hos Hunnen uddraget til en lang fortilrettet Torn. Bag denne findes intet Spor af Tænder i de nedre Kanter. = — là De ovre Antenner (Fig. 8) have ligesom hos foregaaende Art den ydre Svøbe 4-leddet og ved Basis forsynet med et tæt Knippe af Lugtetraade. Halevedhængene (Fig. 9) bære saavel paa Stammen som ved Basis af den indre Gren under Tornerne flere lange saug- takkede Børster. Fra de øvrige bekjendte Arter er denne let kjendelig ved sin ringe Størrelse, ved Forholdet af de forreste Kanter af Rygskjoldet hos Hun o Han, samt ved de lange bagudrettede Børster, der udgaa fra Bagkroppens næstsidste Segment. Jeg har taget denne lille Art ikke saa ganske sjelden i Golfen ved Spezia, udenfor Porto Venere paa 20—30 F. blød Leerbund. Et Par Exemplarer har jeg ogsaa fra Golfen ved Neapel. Fam. 4. Diastylidæ. Corpus anticum plus minusve tumidum, posticum ab eo bene difinitum, tenuissimum, segmentis instrictionibus profun- Middelhavets Cumaceer. 43 dis disjunctis faciem plus minusve nodosam prebentibus, epi- meris nullis Scutum dorsale magnum supine arcuatum, antice conico exsertum, marginibus inferioribus ex parte dentatis. Segmenta 5 pedigera pone scutum nuda apparent, epimeris angustis, incrassatis. Antenne superiores elongate, flagellis ambobus bene evo- lutis; inferiores feminæ truncum cylindricum vix arcuatum in articulos distinctos divisum formantes, maris elongate retro vergentes, parte terminali filiformi. Mandibule sat magne, ramo incisivo ad apicem indistincte dentato et intus aculeis numerosis pectinatim ornato, processu molari crassiusculo, cylindrico. Mazille 1mi paris flagello brevi bisetoso; 2di paris setis pectinatis marginis interioris instructe. Apparatus branchialis magnus, branchiis in femina paucis saceiformibus, in mare vero numerosis foliiformibus per lineam spiralem dispositis, parte antica tubum pellucidum longe extra rostrum propellendum formante. Masxillipedes 1mi et 2di paris structura solita; 3tii paris sat magni, articulo basali elongato ad apicem leviter dilatato setisqve longis antice vergentibus obsito, ceteris brevissimis. Pedum paria in femina 2 in mare 4 anteriora ramis nata- toriis instructa; 1mum par elongatum, tenuissimum; 2dum par distincte 6-articulatum; cetera 6-articulata postice sensim mi- nora. | Pleopodorum maris 2 solummodo paria, brevia, ineqvalia. Uropoda perangusta, trunco intus aculeato, ramo interiore mucroniformi, exteriore, lineari. Telson distinetum, apice plus minusve exserto et aculeato. Denne Familie indeholder for Tiden kun 2 Slegter Dia- stylis Say og Leptostylis mihi, der slutte sig nær til hinanden og tilsammen denne en meget naturlig og, saavidt vor Kund- 44 G. O. Sars. skab for Tiden rekker, fra de øvrige Cumaceer skarpt be- grændset Gruppe. Med foregaaende Familie stemmer den overens derved, at Hannen kun har 2 Par Buglemmer udvik- lede paa Bagkroppen. Derimod skiller den sig meget bestemt ved Kindbakkernes og Kjævernes Bygning, fremdeles derved, at af Fødderne kun de 2 første Par hos Hunnerne ere for- synede med Svømmegrene, endelig ved Tilstedeværelsen af et vel udviklet midterste Halevedhæng (Telson), hvilken sidste Character den kun har tilfælles med den forøvrigt meget for- skjellige Familie Lampropide. Af de 2 ovennævnte Slægter er kun den ene repræsenteret i Middelhavet. Gen. 8. Diastylis, Say. Condylura, Latreille (non Illiger). Alauna, Goodsir. Cuma, Kröyer (non Edwards). Corporis forma in femina plerumqve sat robusta, in mare multo gracilior. Integumenta duria, structura irregulariter reticulata. Scutum dorsale magnum et tumidum margine postico plus minusve elevatomet incrassato, angulo infero-laterali parum distineto, rostro prominulo, acuminato. Antenne superiores in femina et mare parum dissimiles, peduneulo elongato, flagellis inæqvalibus, altero majore in femina 4-articulato, altero 3-articulato; inferiores feminæ 4—5-articulate setisqve plumosis antice vergentibus ornate, — maris corporis longitudinem æqvantes vel superantes, parte basali geniculata, articulo ejusdem ultimo elongato et ad mar- ginem inferiorem breviter piloso, flagello tenuissimo ex arti- culis elongatis composito. Pedes 1mi et 2di paris apicem versus valde attenuati; 3tii et 4ti paris simplices appendicibus basalibus nullis. Middelhavets Cumaceer. ~ 45 Pleopoda maris distinete biramosa, ramis brevibus, exteri- ore bi- interiore uniarticulato; 1mum par majus, trunco intus setifero, setis apicalibus rami interioris validissimis fere spi- neformibus. Segmentum corporis postici 3tium et 4tum maris inferne pro pleopodis setis 4 validis et plumosis ornata. Uropoda valde elongata, trunco tenuissimo, ramo interiore bi- vel triarticulato et intus dense aculeato, exteriore biarti- culato, articulo ultimo tenuissimo et elongato setis paucis apicalibus instructo. Telson bene evolutum, elongato-lageniforme, parte ultima _utrinqve aculeata, in mare medio geniculatum vel supine an- gulum plus minusve prominemtem formans. Af alle Cumaceslegter er denne den mest artsrige. Ikke mindre end 22 forskjellige Arter ere for Tiden kjendte, hvoraf de 12 forekomme ved Norges Kyster. Dog er det ikke usandsynligt, at man vil finde det hensigtsmessigt at adskille nogle af de mere aberrante Arter under seregne Slegter. I sin Udbredning synes Slegten hovedsagelig at vere nordlig, og dens Arter opnaa ogsaa i de arktiske Have sin kraftigste Udvikling. Kjempen for alle Cumaceer er en Art af denne Slegt, Diastylis Goodsiri Bell, der opnaar over en Tommes Lengde. Dog mangler ikke Slegten Representanter ogsaa i varmere Have, og jeg har selv ved Professor Lovéns Velvillie havt Anledning til at undersøge og beskrive en vel udpræget Art (D. fimbriata) fra det sydatlantiske Hav og en anden (D. antillensis) fra Vestindien. I Middelhavet er Slægten kun repræsenteret af 2 Arter; men jeg anser det for meget rime- ligt, at en nøiere Undersøgelse af de større Dyb vil bringe for Lyset her flere Arter. Fra den nærstaaende Slegt, Leptostylis, skiller den sig derved, at Hannen har de øvre Antenners Skaft ikke mærk- bart opsvulmet og de nedre Antenner af hele Legemets Længde, 46 : G. O. Sars. at 3die og 4de Fodpar hos Hunnen mangler Appendices ved Basis; endelig skiller Slegten sig ved en noget forskjellig Bygning af Halevedhengene samt af Bagkroppens Svømme- vedhæng hos Hannen. 14. Diastylis rugosa, G. 0. Sars. (Tab. 34—38). Diastylis rugosa, G. O. Sars, Om den aberrante Krebsdyr- gruppe Cumacea og dens nordiske Arter, pg. 41. Diastylis strigata, Norman, Cumacea of the Lightning, Poreu- pine and Valorous Expeditions. Ann. Nat. Hist., ser. 5, Vol III, pg. 62. (mas adultus). Charact. spec: be Corpus anticum feminæ sat tumidum, dorso arcuato, latitudine maxima dimidiam longitudinem æqvante. Scutum dorsale segmentis pedigeris junctis duplo longius, superficie dorsali carinis instructa duabus postice convergentibus duobusqve paribus spinarum, posterioribus minoribus pone medium sitis et intervallo modo brevi disjunctis, anterioribus multo majoribus et a se remotis ad latera lobi frontalis sitis, lateribus scuti plicis tranversis 3—4 rugulatis, rostro mediocri, horizontali. Scutum maris adulti subdepressum, in parte antica valde dilatatum, spinis nullis, plicis vero utringve 2 transversis anterioribus et alia longitudinale super- ficiem ventralem propiore ornatum. Oculus distinctus. Segmentum ultimum corporis antici ad marginem anteriorem subtiliter crenulatum, epimeris in femina brevibus, in mare sat exsertis, subacuminatis. Segmenta corporis postici in mare ex parte spinulosa. Antenne superiores dimidiam scuti lcngitudinem circiter æqvantes, arti- culo ultimo pedunculi in femina tenuissimo et antecedente multo longiore. Pedes 1mi paris corpore antico vix breviores articulo basali ad margines ubiqve setis numerosis ciliatis ornato, penultimo et antepenultimo imprimis vero illo, valde elongatis; 24 paris dimidia parte breviores, articulo antepe- nultimo 2 ultimis junctis longitudine eqvali. Uropoda feminæ segmenta 4, maris 5 ultima juncta longitudine æqvantia, Middelhavets Cumaceer. 47 ramo interno 3-articulato dimidam trunei longitudinem vix superante, externo illo nonnihil longiore, tenuissimo, lineari. Telson trunco uropodorum brevius parte dimidia ultima coarctata et in femina utringve aculeis 8—9 brevibus præter aculeos binos terminales armata. Longit. feminæ 8™™; maris adulti 9m”. Beskrivelse af Hunnen. Kropsformen er (se Tab. 24) temmelig kort og under- setsig med skarp Begrændsning mellem For- og Bagkrop. Den første er stærkt opblest, af ægdannet Form, med Ryg- siden heit hvælvet og Breden omtrent lig Halvparten af Længden. Bagkroppen er tynd og spinkel, og naar Haleved- hængene fraregnes omtrent af samme Længde som Forkroppen. Farven er ensformig hvidgraa, idet intet Pigment er at- sat paa Legemet. Å Integumenterne ere temmelig haarde og Jag hist og her forsynede med korte Haar, og vise under Mikroskopet en tyde- lig, noget uregelmæssig Reticulation (se Tab. 35, Fig. 1). Rygskjoldet er meget stort, idet det indtager mere end ?/3 af Forkroppen. Seet fra Siden (se Tab. 34, Fig. 1) viser Ryglinien sig bagtil stærkt convex, næsten pukkelformigt hvælvet, medens den fortil hælder jevnt ned mod Basis af Rostrum. De nedre Kanter ere paa Midten stærkt bøiede, i sin forreste Halvpart fint saugtakkede og opstigende mod Rostrum, under. hvilket der findes en svag Udrandning, neden- til begrændset af et utydeligt Hjørne. Ovenfra seet (fig 2) er Rygskjoldet i sin bagre Halvpart omtrent af ens Brede, hvorimod det fortil hurtigt afsmalnes. Rostrum er horizontalt, koniskt tilspidset, og indtager omtrent '/ı af Rygskjoldets Længde. Overfladen af Rygskjoldet er temmelig ujevn, idet her findes flere fremstaaende Folder eller Kjøle samt torn- formige Fortsatser, der imidlertid have en fuldkommen syme- trisk Anordning. Oventil bemærkes 2 temmelig stærkt frem- springende, bagtil convergerende Kjøle, der tage sit Udspring ved det Sted, hvor de Frontalloben begrændsende Suturer : 48 G. 0. Sars. ende, og tabe sig ved det oventil mest convexe Parti af Ryg- skjoldet. Ved begge Ender af disse Kjøle findes et Par fortil- bøiede tornformige Fortsatser. De bagre Fortsatser staa temmelig tæt sammen nær Midtlinien og rage tydeligt frem over Ryglinien, naar Dyret sees fra Siden (Fig. 1). De for- reste Fortsatser ere betydelig større og mere udadrettede, samt videre auskilte, idet de have sin Plads en paa hver — Side af Frontalloben. Siderne af Rygskjoldet vise 4 noget _ bøiede fra de omhandlede dorsale Kjøle til de nedere Kanter sig strekkende Tværfolde, hvoraf dog den næstbagerste ofte er mindre tydelig og sædvanlig uregelmæssig tvedelt. Øiet er tydeligt som et knudeformigt Fremspring oventil ved Basis af Rostrum. Det viser 3 tydelige Corneæ, en større fortil og 1 til hver Side og noget bagenfor denne. Øiepig- mentet er purpurfarvet med et hvidagtigt Overtrek. Af de 5 frie Forkropssegmenter ere de 4 første som det synes fuldkommen ubevægeligt forbundne med hin- anden, hvorimod det sidste til en vis Grad kan forskyves mod det foregaaende. Det lste Segment er det smaleste, næsten baandformigt og uden tydelige Epimerer. 2det er noget bredere og har tydelige til Siderne udstaaende Epi- merer, hvis forreste Lap er tungeformig og delvis dækker Iste Segment nedentil. De 3 følgende Segmeter har smale skraat bagtil rettede Epimerer. Næstsidste Sigment er det bredeste af alle; derimod er sidste Segment meget lidet med korte stumpt tilspidsede Epimerer; dets forreste Rand er fint crenu- leret. Bagkropssegmenterne ere saavel oventil som nedentil, men især oventil, stærkt udrandede, hvorfor de have en stor Be- vægelighed indbyrdes. Næstsidste Segment er det længste og næsten saa langt som de 2 foregaaende tilsammen. Sidste Segment er noget fladtrykt og ovenfra seet udvidet i Enden, hvor det med en tydelig markeret Tværsutur forbinder sig med det midterste Halevedhæng. Middelhavets Cumaceer. 49 De ovre Antenner (Tab. 35, Fig. 2, a) ere af en særdeles tynd og spinkel Form samt af forholdsvis betydelig Længde, nemlig omtrent som Halvparten af Rygskjoldet. Af Skaftets 3 Led er det første tykkest, i begge Kanter fint haaret og desuden ved Enden i den indre Kant forsynet med en stærk fortilrettet Fjærbørste, i den ydre Kant med en ucilieret eien- dommelig hageformigt krummet Børste. 2det Led er meget smalere og ogsaa lidt kortere end 1ste; det bærer i sin indre Kant 2 simple Børster. 3die Led er det langste af alle og særdeles smalt, lineært. Det har foruden nogle korte simple Børster ved Enden i den indre Kant 3 usædvanlig stærkt udviklede Hørebørste (se ogsaa Fig. 3). Af de 2 Svøber er den ene temmelig lang, nemlig som Skaftets sidste Led og bestaar af 4 tydeligt afsatte Led, hvoraf det sidste dog er meget lidet og alene ved stærke Forstørrelser synligt. Fra Spidsen af denne Svøbe udgaa de 2 sædvanlige Lugtetraade, som ere særdeles tynde og i sin hele Længde tydeligt led- dede. Den ene af disse tilhører næstsidste, den anden sidste Led, der endnu paa Spidsen bærer en enkelt Hørebørste. Den anden Svøbe, der er fæstet over den første, er neppe mere end halvt saa lang og bestaar af 3 Led, hvoraf 1ste og sidste ere meget korte. Den er i Enden forsynet med 2 stærkt udviklede Hørebørster foruden et Par simple Børster. De nedre Antenner (Fig. 2, b) danne paa hver Side en mod Enden afsmalnende, temmelig lige, eylindrisk Stamme, omtrent af samme Lengde som de øvre Antenners Basalled. Den er delt i 4 tydelige Led, der suecessivt aftage i Størrelse mod Spidsen og hvoraf ethvert bærer en fortilkrummet Børste, der, med Undtagelse af den fra næstsidste Led udgaaende, er temmelig lang og tæt haaret. Overleben (ibid. c) har den sædvanlige Form af en liden mellem Basis af Antennerne fremskydende halvcirkelformig Lap. Underlæben (Fig. 4) har temmelig store membranøse Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 4 LD 50 G. 0. Sars. Sidelober, hvis Ender ere noget indadkrummede og tæt cilie- rede samt bevæbnede med 3 tynde Torner (se Fig. 5). Kindbakkerne (Fig. 6) ere kraftigt udviklede. Deres Corpus er af sædvanlig Form, kiledannet, uden noget vinkel- formigt Fremspring i den indre Kant. Den forreste Gren ender paa høire Kindbakke i en stumpt konisk noget indbøiet Spids uden tydelige Tænder; derimod har venstre Kindbakke bevægeligt indleddet nær Spidsen en knivformig tilskjærpet, tandet Fortsats. Langs den indre Kant af denne Gren findes en tæt Rad af 10—12 noget krummede og’ fint saugtakkede Torner. Den indre Gren eller Tyggefortsatsen er vel ud- . viklet, eylindrisk og i Enden noget skraat afkuttet. Iste Par Kjæver (Fig. 7) har den indre Gren (Palpen) uddraget i en tynd Spids, hvortil er festet de sedvanlige cilierede Torner. Viften er forholdsvis kort og tyk og i Enden forsynet med 2 ulige lange baandformige Børster. | 2det Par Kjæver (Fig. 8) har i den indre bueformigt bøiede Rand af Basaldelen en tæt Rad af bøiede Fjærbørster. iste Par Kjevefedder (Fig. 9 og 10) viser den typiske Bygning. Fra det ydre Hjørne af 3die Led udgaar en usæd- vanlig lang og bugtet fortilrettet Fjærbørste, og til næstsidste Led er ligeledes fæstet en Del lange cilierede Børster. Tor- nerne i Inderkanten af 3die Led ere alle simple. Gjelleapparatet (Fig 9) er i Overensstemmelse med de rummelige Gjellehuler meget stort, i Enden vinkelformigt op- adkrummet og fortil gaaende ud i en lang bugtet Streng. Denne ender med et smalt triangulært membranøst Blad, som i Forbindelse med det tilsvarende paa den anden Side danner en gjennemsigtig Tub, der, medens Respirationen foregaar, rager langt udenfor Spidsen af Rostrum. De egentlige Gjel- ler, hvis Tal jeg har fundet at være ialt 1°, ere pølsedannede og fæstede langs efter et membranøst indbøiet Blad. 2det Par Kjevefodder (Fig. 11) ere af den sædvanlige spinkle Form og bestaar af 6 tydelige Led, hvoraf dog det Middelhavets Cumaceer. 51 2det er meget lidet og smalt. Basalledet er det største af alle, skjønt noget kortere end de øvrige tilsammen Fra næstsidste Led udgaar en usædvanlig lang fortilrettet Fjær- børste. De ved Basis af disse Kjævefødder hos den ægbæ- rende Hun fiestede Vifteplader bære circa 10 indenfra udad hurtigt i Længde tiltagende Børster. 3die Par Kjævefødder (T:b. 36. Fig. 1) har Basalleddet særdeles stort, omtrent dobbelt saa langt som alle de øvrige tilsammen, og paa Midten stærkt, næsten vinkelformigt krum- met. Langs sin ydre Kant bærer det i den yderste Halv- part en tæt Rad af Fjærbørster. Enden af Leddet er noget udvidet og skraat afskaaret med det ydre Hjørne noget frem- springende og forsynet med 4 lange fortilrettede Fjærbørster. Svømmegrenen er neppe halvt saa lang som selve Kjævefoden, med Basaldelen temmelig smal og Endedelen bestaaende af 6 Led. | iste Fodpar (Fig. 2) er af meget betydelig Længde og lige udstrakt neppe kortere end hele Forkroppen; men ial- mindelighed ere de 2 yderste Led slaaede ind under de fore- gaaende, dannende stærke knæformige Bøininger. Basal- leddet, hvis Længde omtrent er lig de 3 følgende tilsammen, er jevnt bueformigt bøiet, og noget, skjøndt ubetydeligt af- smalnende mod Enden. Paa sin ydre Flade er det bevæbnet med en Del korte, uregelmæssigt fordelte Torner og langs begge Kanter samt Enden med en regelmæssig Rad af stærke Fjærbørster. 2det og 3die Led ere ganske korte og næsten ganske skjulte mellem de lange fra Enden af Basalleddet ud- gaaende Børster. Derimod er 4de og 5te Led særdeles lange og tynde, navnlig det 5te, hvis Længde ikke staar meget til- tilbage for Basalleddets. Sidste Led er neppe !/s saa langt og bærer ved Spidsen og i den indre Kant en Del tynde klo- formige Børster. Svømmegrenen er omtrent af samme Ud- seende som paa ddie Par Kjævefødder. 2det Fodpar (Fig. 3) er omtrent halvt saa langt som Iste = 52 G. 0. Sars. og bestaar ligesom dette af 6 tydelige Led. Basalleddet er omtrent af de tre følgende Leds Længde, svagt krummet, jevnt afsmalnende mod Enden og i Kanterne forsynet med en Del temmelig lange Fjærbørster. 2det Led er temme- lig kort og gaar paa den indre Side ud i en stærk Torn; _ 3die Led omtrent dobbelt saa langt, eylindrisk og ved Enden forsynet med 3 lange fortilrettede Fjærbørster; 4de Led plud- selig meget smalere og stærkt forlænget, længere end de 2 foregaaende tilsammen, i den indre Kant nær Enden forsynet med 3 simple Børster; 5te Led kort og børsteløst; 6te Led noget længere, konisk tilspidset og forsynet med en Del simple Børster. Ogsaa dette Fodpar er forsynet med en Svøm- megren af samme Beskaffenhed som paa foregaaende Par. De 3 bageste Fodpar (Fig. 4—6) vise den sædvanlige Bygning og aftage successivt i Lenge bagtil, hvorved især Basalleddet hurtigt formindskes. De ere temmelig tæt børste- besatte og have ved Spidsen en Del stærkere, i sin ydre Halvpart fint tværstribede Børster, hvoraf 1 udgaar fra næst- sidste Led, 3 eller 4 fra 4de Led. Alle disse 3 Fodpar ere simple uden Spor af Svømmegren eller noget Appendix ved Basis. De ydre Halevedheng (Fig. 7) ere af særdeles spinkel Form og omtrent af samme Længde som de 4 bagerste Hale- segmenter tilsammen. Stammen er overordentlig tynd, cylin- drisk, noget tykkere i hver Ende, og langs sin indre Kant bevæbnet med circa 17 korte Torner. Grenene ere begge be- tydelig kortere end Stammen og indbyrdes af ulige Længde og Bygning. Den indre Gren er den korteste, neppe mere end halvt saa lang som Stammen, dolkformig, og bestaaende af 3 tydelige Led, hvoraf det 1ste er længst. Langs sin in- dre Kant er den bevæbnet med circa 9 smaa Torner, hvoraf de 5 høre til 1ste, 2 til hvert af de følgende Led. Sidste Led gaar uden nogen tydelig Begrendsning ud i en terminal Torn. Den ydre Gren er overordentlig tynd og bestaar af Middelhavets Cumaceer. 53 et kort Basalled og et lineært Endeled, der langs sin ydre Kant bærer en Del simple Smaabørster; fra Spidsen udgaar desuden 3 længere, men ligeledes simple Børster. Det midterste Halevedheng (Fig. 7 og 8) er vel udviklet og omtrent halvt saa langt som de ydre Halevedhæng. Af Form er det næsten flaskedannet, idet den forreste Halvpart er temmelig jevnt tyk og cylindrisk, medens den ydre Haly- part danner en smalt udtrukken Endedel, der i hver Kant er bevæbnet med 8—9, i Spidsen med 2 lignende, men noget større divergerende Torner. Paa den nedre Side af dette Vedhæng omtrent ved Midten aabner Anus sig med en lon- gitudinal Spalte, der er omgiven af 2 halvovale Sideklapper (se Fig. 8). Beskrivelse af Hannen. I fuldt udviklet Tilstand (Tab. 37) viser Hannen et fra Hunnen saa afvigende Udseende, at man ved første Øie- kast let kunde være fristet til i den at se en helt forskjellig Art. Derimod er den unge Han saavel af denne som de öv- rige Arter meget lig Hunnen, og det er saadanne endnu ikke fuldt udviklede Hanner, der før ialmindelighed have været be- skrevne som udviklede Diastylishanner. Man vil imidlertid let ved at undersøge Bygningen af Antennerne, af Svømme- grenene paa 3die og 4de Fodpar samt af Bagkroppens Bug- lemmer kunne overbevise sig om, at man her har for sig endnu ikke slægtsmodne Individer. Ved en paafølgende Hud- skiftning indtræder først, og det meget pludselig, en væsentlig Forandring ikke blot i hine Deles Bygning, men ogsaa i den hele Kropsform og selv tildels i den ydre Sculptur saavel af Rygskjoldet som Bagkroppen, og først i denne Tilstand er Hannerne slægtsmodne. Hannen af nærværende Art er ikke ubetydelig større end Hunnen og af langt slankere Kropsform. Rygskjoldet er særdeles stort og i sin forreste Del lige- på 54 G. O. Sars. som opsvulmet. Derimod er det oventil langt mindre hvælvet end hos Hunnen, og derfor af noget nedtrykt Form. Seet fra Siden (Fig. 1) danner Ryglinien en ganske svag og jevn Bøining, og de nedre Kanter ere heller ikke saa stærkt krummede paa Midten, medens de fortil danne en temmelig stærkt fremspringende, grovt saugtakket samt med fine Bør- ster besat afrundet Lap, der, naar Rygskjoldet sees ovenfra (Fig. 2, rager frem paa hver Side bag Rostrum. Skulpturen af Rygskjoldet er ogsaa forskjellig fra samme hos Hunnen. Af de 2 torntormige Forsatser er her saaledes intet Spor; heller ikke træde de mellem disse liggende bagtil converge- rende Kjøle paa langt nær saa sterkt frem som hos Hunnen, — og af de vertikale Folder paa Siderne ere alene de 2 forre- ste tilstede, medens hertil er kommet en anden Fold eller Kjøl, der ikke findes hos Hunnen. Denne sidste Kjøl stræk- ker sig med et temmelig lige Forløb langs efter Rygskjoldets Sider, nærmere Bugfladen, fra den forreste verticale Fold og til den bagre Rand af Rygskjoldet. Rostrum synes noget kortere end hos Hunnen og har Sidekanterne fint tandede; ved dets Basis danner Rygskjoldet til hver Side af Øieknu- derne en svulstagtig Ophøining. Øiet er betydelig større end hos Hunnen og dets Corneæ ere stærkt, næsten uhrglasformigt hvælvede. Forkropssegmenterne ere forholdsvis lavere, og deres Epi- merer mere jevnt afrundede og stærkere udstaaende til Si- derne. Sidste Segment er forholdsvis større, og dets Epime- rer forlængede til lange bagudrettede, dolkformige Fortsatser, hver besatte med 3 cilierede Børster (se Tab. 38, Fig. 7). Af Bagkropssementerne er det lste langs ad Ventralsiden bevæbnet med 3 stærke Torner; oventil har det ligesom det følgende Segment i den bagre Kant 2 smaa jevnsides stillede Torner. Paa de 3 følgende Segmenter findes en enkelt mere eller mindre udviklet tandet Kjøl langs efter Dorsalsiden og 2 lignende paa Ventralsiden. Middelhavets Cumaceer. 55 . De øvre Antenner (Tab. 38, Fig. 1) ere forholdsvis kraf- tigere byggede end hos Hunnen. Skaftet er næsten jevnt bredt, og de 2 sidste Led ere omtrent af ens Længde. Sva- berne vise det indbyrdes Længdeforhold uforandret. Derimod ere de delte i flere Led. Den længere Svøbe bestaar af ikke mindre end 6 tydeligt afsatte Led, hvoraf det første er gan- ske kort og ligesom opsvulmet samt bærer et tæt Knippe af lange gjennemsigtige Lugtetraade. Den kortere Svøbe er 4-leddet, idet det midterste Led har delt sig paa Midten i 2. De nedre Antenner (Fig. 2) ere særdeles stærkt forlen- gede, idet deres Ender selv rage udover Spidsen af Haleved- hængene. Basaldelen er som sædvanlig kneformig bøiet paa Midten. Den ydre bagudrettede Del er ved en stærk Indknib- ning afsat fra den øverste Del og bestaar af et enkelt noget fladtrykt, mod Enden jevnt afsmalnende Led, der i sit indre er fyldt med stærke Muskelbundter. Langs sin nedre Kant har det talrige Tværrader af korte bøiede traadformige Ved- heng. Svøben er særdeles tynd og sammensat af meget langstrakte Led, hvoraf ethvert i den ene Kant har flere Tværrader af lignende børsteformige Vedhæng som paa Basal- delens- yderste Led. Gjelleapparatet (Fig. 3) skiller sig mærkeligt fra samme bos Hunnen ved den langt stærkere Udvikling af Gjelleele- menterne. Disse ere bladformige, tæt sammentrængte og ord- nede langs ad en spiralformig dreiet Ribbe, der fortsætter sig i et tyndt membranøst indover den concave Flade af Gjelle- pladen ragende Blad. Af Fodderne ere alle, alene med Undtagelse af sidste Par (Fig. 7) forsynede med kraftigt udviklede Svømmegrene. Som Følge heraf har ogsaa selve Fødderne undergaaet en vis Modifieation i sin Bygning, idet deres Basaldel, der skal ind- slutte de stærke Muskler, hvormed Svømmegrenen bevæges, er større og bredere (se Fig. 4—6). Dette bliver navnlig paafaldende med 3die og 4de Par (Fig. 5 og 6), som hos 56 G. O. Sars. Hunnen ganske mangle Svømmegrene og derfor her har Basal- leddet ganske smalt. Bagkroppen har kun 2 Par udviklede Buglemmer, fæstede til de 2 forreste Segmenter. Men paa de 2 følgende Segmen- ter findes constant hos de udviklede Hanner af samtlige Dia- stylisarter fæstede 4 stærke Fjærbørster, der ligesom synes at erstatte de her manglende Buglemmer. Iste Par Buglemmer (Fig. 8) er størst og kraftigst udvik- let. De bestaa af en pladeformig Basaldel, der langs sin indre Kant er forsynet med 6 stærke Fjærbørster foruden den sædvanlige Gruppe af hageformige Børster ved Midten. Grenene ere vel adskilte, men ganske korte. Den ydre er den mindste og bestaar af 2 Led, hvoraf det sidste bærer 4 stærke Svømmebørster. Den indre Gren er betydelig større, men bestaar kun af et enkelt Led, der i den indre Kant har 3 Fjærbørster og ved Spidsen 3 særdeles grove, mod Enden noget udvidede og her grovere cilierede tornformige Børster. 2det Par Buglemmer (Fig. 9) er adskilligt mindre end det Iste. Basaldelen er meget smalere og mangler Fjærbør- ster i den indre Kant. Grenene ere indbyrdes af samme Størrelse, den ydre 2-leddet, den indre 1-leddet. —Børsternes Tal er som paa foregaaende Par; men de fra Enden af den indre Gren udgaaende skille sig her ikke i nogen Henseende fra de øvrige. | De ydre Halevedheng (Fig. 10) ere betydelig stærkere forlængede end hos Hunnen og have et større Antal Torner, især langs den indre Gren; men stemme forøvrigt overens med samme hos Hunnen. Det midterste Halevedhæng (ibid. og Fig. 11) viser der- imod et helt forskjelligt Udseende. Det er nemlig, uligt hvad Tilfældet er hos Hunnen, paa Midten knæformigt bøiet, hvor- ved det synes at bestaa af 2 forskjellige Afsnit, der oventil forbinde sig næsten under en ret Vinkel. Endedelen er skraat Middelhavets Cumaceer. 57 nedad bøiet, meget smal og har paa hver Side 6 usedvanlig lange og tynde Torner foruden de ? divergerende Endetorner. Nærværende vel udprægede Art blev af mig først beskre- vet i 1864 efter et enkelt ved Christianssund fundet Individ. Senere har jeg truffet den paa flere Steder ved Norges sydlige og vestlige Kyst, hvor den ingenlunde synes at være sjelden. Derimod har jeg ikke observeret den indenfor vor arktiske Region, hvoraf det allerede syntes at fremgaa, at den maatte være en mere sydlig Form. Dette faar nu fuldstændig Be- kreftelse ved dens Forekomt ogsaa i Middelhavet. Jeg har taget den her ikke saa ganske sjelden paa 3 forskjellige Lo- kaliteter, ved Siracusa, Messina og Spezia paa 10—20 F. D., Mudderbund. Blandt nogle Crustaceer tagne i Havnen ved Bayonne og mig velvilligt tilsendte i tørret Tilstand fra Mar- qvis de Folin, finder jeg ogsaa nærværende Art repræsenteret. Den nylig af Norman efter et enkelt i Lough Swilly, co. Donegal, fanget Exemplar beskrevne Diastylis strigata er lige- ledes utvivlsomt Hannen af den her omhandlede Art. 15. Diastylis neapolitana, n. (Tab. 39). Charact. spec. (Femina). Antecedenti sat affinis sed multo minor. Scutum dorsale sat magnum, supine æqvaliter arcuatum, superficie bre- viter pilosa et in parte imprimis postica aculeis numerosis minutis scabra, plicis vero nullis conspicuis neqve processibus spiniformibus ullis instructa, rostro sat longo, horizontali, acuminato. Oculus distinctus sed parum prominens, Antenne et pedes fere ut in specie antecedente. Uropoda paulo breviora, trnnco intus aculeis circiter 13 armato, ramo interiore dimidia parte trunci nonnihil longiore, 3-articulato, exteriore tenuis- simo illo longiore. | 58 G. 0. Sars. Telson trunco uropodorum parum brevius, parte ultima utringve aculeis 7 armata. Longit. feminæ aldultæ oviferæ: 5 mm Mas ignotus. Beskrivelse af Hunnen. I ydre Habitus viser den (se Tab. 39, Fig. 1 og 2), ad- skillig Lighed med foregaaende Art, men er af meget ringere Størrelse. Ogsaa er Forkroppen noget mindre opblæst, med Breden mindre end den halve Længde. Rygskjoldet indtager omtrent °/3 af Forkroppens Længde og er ligesom de øvrige Integumenter temmelig tæt besat med korte Haar. Seet fra Siden (Fig. 1) er den dorsale Flade jevnt hvelvet, de nedre Kanter paa Midten stærkt bueformigt bøiede og i den forreste Halvpart fint tandede. Rostrum er temmelig langt, indtagende adskilligt mere end 1/4 af Ryg- skjoldets Længde; det er horizontalt og koniskt tilspidset. Rygskjoldets Overflade viser intet Spor af tydeligt udprægede Kjøle, Folder eller tornformige Fortsatser. Derimod er det iser’i sin bagre Del ru af yderst smaa og tæt sammen stil- lede Pigge. | Oiet er tydeligt, skjøndt mindre udviklet end hos fore- gaaende Art, og kun lidet fremstaaende. Sidste Forkropssegment har stumpe og korte Epimerer og viser ingen Crenulering i den forreste Rand. Bagkropssegmenterne forholde sig omtrent som hos fore- gaaende Art. I Forkropslemmernes Bygning synes der heller ikke at være nogen synderlig udpræget Forskjel fra samme hos fore- gaaende Art. Dog maa det bemærkes, at jeg paa Grund af af denne Arts Sjeldenhed ikke har kunnet underkaste den en fuldstendig anatomisk Undersøgelse. De ydre Halevedhæng (Fig. 3) ere forholdsvis kortere end hos foregaaende Art, og Stammen har færre Torner i den Middelhavets Cumaceer. 59 indre Kant, nemlig kun 13. Grenene vise en lignende Byg- ning og et lignende indbyrdes Lengdeforhold som hos denne Art; derimod ere de i Forhold til Stammen noget længere. De midterste Halevedhæng (ibid.) ere ikke langtfra af samme Lengde som de ydre Halevedhengs Stamme og af den sedvanlige smalt uddragne flaskedannede Form; dets ydre Del er paa hver Side bevebnet med 7 korte Torner foruden de 2 noget større Endetorner. Nerverende Art er let kjendelig fra D. rugosa, hvem den mest ligner, ved sin ringere Størrelse .og ved sin fuldstændige Mangel af nogen udpreget Sculptur paa Rygskjoldet. Kun 2 Exemplarer, begge fuldt udviklede, ægbærende Hunner toges i Golfen ved Neapel paa cirea 50 F. D., Lerbund. Fam. 5. Pseudocumidæ. Corpus anticum, in femina imprimis, subtumidum et a postico bene definitum. Scutum dorsale supine vix arcuatum, marginibus levibus, rosto brevi. Segmenta 5 pedigera bene evoluta pone scutum nuda ap- parent. | Antennæ superiores haud elongatæ, flagello altero minimo et rudimentari; inferiores feminæ perparve, conice, maris elon- gatæ, structura fere ut in Diastylide. _ Mandibule breviuscule ramo anteriore intus aculeis pau- eis instructo, processu molari bene evoluto. Maxillæ et maxillipedes structura solita. Apparatus branchialis in femina saltem branchiis omnino destitutum. Pedum paria in femina 2, in mare 4 anteriora ramis na- tatoriis instructa. 60 G. 0.:Sars. Pleopodorum maris unum solummodo par evolutum. Uropoda breviuseula, ramis ambobus mucroniformibus, in- teriore uniarticulato, exteriore indistincte biarticulato. Telson distinetum, sed brevissimum, inerme. | Til denne Familie henregner jeg de 2 af mig i 1864 opstillede Slægter, Pseudocuma og Petalopus, der vanskelig kunne henføres under nogen af de øvrige Cumacefamilier, hvorimod de sammen darne en vel begrændset Gruppe, der nærmest bør have sin Plads lige efter Familien Diastylidæ. Med denne Familie stemme de herhen hørende Former over- ens ved den opblæste og skarpt fra Bagkroppen afsatte For- krop samt ved de nedre Antenners Bygning hos Hannen. Derimod vise de mange væsentlige Afvigelser saavel fra denne som fra de øvrige Cumacefamilier. Som characteristisk for Familien kan fremheves den fuldstendige Mangel af Torner eller Tænder paa Rygskjoldet, Halevedhængenes meget eien- dommelige Bygning samt Tilstedeværelsen af kun et enkelt Par til Svømning udviklede Bagkropslemmer hos Hannen. Kun den ene af Slægterne er repræsenteret i Middelhavet, men denne af 2 distincte Arter. Gen. 9. Pseudocuma, G. O. Sars. Leucon, V. Beneden (non Kroyer). Integumenta tenuia et pellucida, structura distinete sqva- mosa. Scutum dorsale mediocre, lateraliter obliqve plicatum, su- perficie dorsali in fronte planulata, rostro brevissimo et obtuso. Segmenta libera corporis antici in femina saltem valde arcuata, epimeris rotundatis. _ Antenne superiores breviuscule, articulis pedunculi sensim latitudine decrescentibus, flagello majore in femina 3-articulato, Middelhavets Cumaceer. 61 in mare 4-articulate filamentisqve olfactoriis 2 ad basin in- structo; inferiores feminæ indistinete biarticulate seta unica terminali predite, maris corporis longitudinem æqvantes, arti- culis 2 ultimis partis basalis imperfecte sejunctis et breviter pilosis, flagello tenuissimo ex articulis elongatis composito. Labium lobos terminales obtuse rotundatos et subtiliter ciliatos præbet. Maxillipedes dtii paris sat magni, articulo basali ad apicem plane non dilatato, angulo exteriore seta unica longa instructo. Pedes 1mi paris haud elongati, apicem versus sensim attenuati, articulo ultimo tenuissimo; 2di paris distincte 6-arti- culati ad apicem conice exserti; 3tii et 4ti paris in femina extus ad basin appendice minuta biarticulata instructa. Pleopoda maris brevia, parte basalis lato intus fortiter setifera, ramo singulo brevisimo instructa. Pone eadem seg- mento 2do affixe adsunt appendices 2 minime clavetormes ut rudimenta alii paris Segmenta 2 seqventia preterea ut in Diastylidis setis 4 validis ornata. Uropoda breviuscula, trunco sat robusto aculeis Mime in mare vero setis elongatis ornato, ramis ambobus aculeo forti terminatis, interiore qvam exteriore paulo longiore. Telson laminam minutam semiovatam et aculeis et setis destitutam formans. Denne Slægt skiller sig hovedsageligt fra den anden til nærværende Familie hørende Slægt Petalopus, ved de tynde og gjennemsigtige Integumenter, den forskjellige Bygning af Iste Fodpar samt ved det lille basale Appendix (rudimentær Svømmegren) paa 3die og 4de Fodpar hos Hunnen. Typen for Slægten er den af mig som P. bistriata beskrevne Form, som jeg dog nu tror at burde identificere med den af V. Bene- den, vistnok ikke meget kjendeligt, beskrevne Leucon cercaria. Foruden denne Art forekommer endnu i Middelhavet en ny, meget nærstaaende Form, som i det følgende nærmere vil x 62 G. O. Sars. blive omtalt. Slægten indeholder saaledes for Tiden 2 distincte Arter, hvoraf den ene synes at være eiendommelig for Mid- delhavet, hvorimod den anden har en meget vid geographisk Udbredning. 16. Pseudocuma cercaria, V. Bened. (Tab. 40—42). Leucon cercaria, V. Beneden, Recherches sur la Faune littorale de Belgique. Crustacés. pg. 85, Pl. XIV. Pseudocuma bistriata, G. O Sars, Om den anomale Krebs- dyrgruppe Cumacea, pg. 70. ?Cyrianassa longicornis, Sp. Bate, Nat: Hist. Review, Vol. V. 1858 pg. 203. Cuma. bella, Meinert, Crust. Isop. Amphip. et Decapoda Danie Delo: Charact. spec: Corporis forma imprimis in mare subgracilis. Scutum dorsale dimidiam circiter partem corporis antici occupans, utringve plicis 2 approximatis obliqve transversis et alia magis curvata et margini inferiori propriore sculptum, supra visum antice sensim attenuatum, rostro leviter prominente, angulo infero-laterali obtuso. Antenne superiores minus rohrustæ, articulo ultimo pedunculi antece- dente longiore et longitudinem flagelli majoris circiter æqvante. Pedes 1™i paris longitudinem scuti parum superantes, articulo penultimo tenuissimo lineari et antecedente parum breviore Uropoda minus robusta, trunco supine in femina crista postice sat ele- vata et dentibus 3 fortibus serrata ornato, ramis tenuissimis, externo trunci longitudinem &qvante, interno distincte longiore, margine interno in parte dimidia postica aculeis 5 fortibus armato preter aculeum magnum terminalem. Uropoda maris magis elongata, trunco intus setis 4 serratis ornato, ramo interno aculeis 10 marginis interioris armato. Telson semiellipticum, vix latius qvam longius, marginibus leviter serrulatis. Corpus pellucidum, album, maculis vero stellatis fuscis imprimis in scuto dorsali variegatum. Longit. feminæ: 21/,mm; maris: 3mm, Middelhavets Cumaceer. 63 Beskrivelse af Hunnen. I sin ydre Habitus minder den (se Tab. 40. Fig. 1 og 2) adskilligt om Arterne af SI. Diastylis. Ligesom hos disse er Forkroppen, navnlig hos de ægbærende Hunner, stærkt opsvul- met og meget skarpt afsat fra den tynde og særdeles bevæge- lige Bagkrop. Seet tra Siden (Fig. 1) er Ryglinien i den bageste Del høit hvælvet og temmelig brat nedhældende mod Bagkroppen, medens den fortil har et mere lige og horizon- talt Forløb. Ovenfra seet (Fig. 2) er Forkroppen temmelig regelmæssig oval, med den største Bredde, der omtrent er lig den halve Længde, i Midten og jevnt afsmalnende saavel for- til som bagtil. Integumenterne ere glatte, uden Spor af Haar, tynde og gjennemsigtige, saa at flere af de indre Dele kunne skimtes igjennem samme, og vise under Mikroskopet en meget tyde- ligt udpræget skjællet Struetur (se Tab. 41, Fig. 1). Legemet er af hvidagtig Farve, men ofte saa tæt bedæk- ket med mørkebrune, stjerneformigt forgrenede Pigmentpletter, at det faar et eiendommeligt broget Udseende. Rygskjoldet indtager noget mere end Halvparten af For- kroppen og er oventil ligesom indtrykt eller nedsænket under Niveauet af de derpaa følgende frie Segmeter. Ryglinien er næsten lige og horizontal, de nedre Kanter paa Midten stærkt bøiede og fortil opstigende mod Roden af Rostrum, hvor de danne et stumpt Hjörne. Selve Rostrum danner, seet fra Siden (Fig. 1), et tydeligt triangulært Fremspring, der løber i lige Flugt med Ryglinien. De frie Kanter af Rygskjoldet ere overalt ganske glatte, uden Spor af hverken Torner eller Børster. Derimod viser dets Overflade en tydeligt udpræget Sculptur, idet der paa hver Side findes 3 temmelig stærkt fremspringende, bueformigt bøiede Folder, der tage sit Udspring nær Midtlinien i den bageste Trediedel af Ryg- fladen og løbe paaskraat over Siderne af Rygskjoldet. De 2 forreste af disse Folder ere mest iøinefaldende og ligge 64 G. 0. Sars. temmelig nær hinanden, løbende over Midten af Siderne, og ende begge fortil ved det stumpe Hjørne, som Rygskjoldets Sidekanter danne under Rostrum. Den 3die Fold udspringer sammen med den bageste af de 2 ovennævnte Folde oventil ved den bageste Rand af Rygskjoldet og løber i en temmelig stærk Bue nedad og fortil langs efter og temmelig nær den bagre og nedre Rand, samt ender omtrent der, hvor de nedre Kanter have sin stærkeste Convexitet. Øieknuden er kun svagt fremspringende, og af bred, næsten hjertedannet Form. Indenfor denne findes afsat et tydeligt brunagtigt Øiepigment; derimod er Øiets Corneæ smaa og ufuldkomment udviklede. Bag Rygskjoldet findes 5 frie Forkropssegmenter, der alle ere tydeligt udviklede, i sin dorsale Del stærkt hvelvede og forsynede med afrundede Epimerer. iste Segment er neppe smalere end de følgende, der hurtigt aftage i Høide og Brede bagtil. Sidste Segment er temmelig fast forbunden med det foregaaende og ovenfra seet betydelig bredere end Bagkrops- segmenterne. » Disse ere saavel oventil som nedentil stærkt udrandede og derfor i høi Grad bevægelige indbyrdes. De tiltage i Længde successivt indtil næstsidste, som er det længste. Sidste Segment er noget udvidet mod Enden og her tvært afskaaret. De ovre Antenner (Tab. 41, Fig. 2) ere omtrent ‘3 saa lange som Rygskjoldet. ‘Skaftets 3 Led ere skarpt afsatte fra hinanden. Det Iste er det længste og har i Midten af den ene Kant en cilieret Borste. Sidste Led er adskilligt længere end 2det og meget smalere, af nogenlunde eylindrisk Form. Af Svøberne (se Fig. 3) er den ene aldeles rudimen- tær, kun dannende en ubetydelig Knude, hvortil er fæstet 3 korte Børster. Den anden Svøbe er omtrent af samme Længde som Skaftets sidste Led og bestaar selv af 3 tydelige Led, hvoraf det første er størst, dobbelt saa langt som de 2 øvrige tilsammen. Den bærer ved Spidsen de 2 sædvanlige Lugte- Middelhavets Cumaceer. 65 traade og desuden en temmelig lang, fra Enden af sidste Led udgaaende simpel Børste. | | De nedre Antenner (Fig 4) ere overordentlig smaa og danne en simpel konisk Stamme, hvorpaa den tyndt uddragne Ende mere eller mindre.tydeligt sondrer sig som et særskilt Led. Af Børster findes paa disse Antenner kun en eneste, der udgaar fra Spidsen og er tæt cilieret. Overleben (Fig. 5) er af det sædvanlige Udseende. Underlæben (Fig. 6) er derimod udmærket derved, at dens Sidelapper ere i Enden simpelt tilrundede og fint cili- erede uden Spor af Torner. Kindbakkerne (Fig. 7) ere temmelig korte og undersæt- sige. Corpus er simpelt kileformigt som hos foregaaende Familie. Den forreste Gren er i Enden spidst uddraget og utydelig tandet. Som sædvanligt findes paa høire Kindbakke indleddet nær Spidsen, en knivformigt tilskjærpet Fortsats, der paa venstre Kindbakke kun repræsenteres af en simpel Torn. Langs den indre Kant af denne Gren findes kun 4—5 i den ene Kant grovt eilierede Torner. Tyggeknuden er vel udviklet, eylindrisk og i Enden skraat afskaaret. iste Par Kjever (Fig. 8) viser den Afvigelse, at den lille Børste, der hos alle øvrige bekjendte Cumacer constant findes paa den ydre Gren ved Enden af den ydre Kant, her ganske mangler. Viften er ganske kort og ender med 2 ulige lange Børster. 2det Par Kjæver (Fig 9) viser intet udmærkende i sin Bygning. 4 | 1ste Par Kjevefadder (Fig 10 og 11) ere ligeledes i det væsentlige af sædvanligt Udseende. De fra de ydre Led ud- gaaende Fjærbørster ere dog her ganske korte, og de langs den indre Kant af 3die Led fæstede Torner ere i den ene Kant grovt saugtakkede (se Fig. 12). Gjelleapparatet (Fig. 10) har saavel Viften som den for- reste Del normalt udviklet, men mangler ganske ethvert Spor D Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 5 66 G. 0. Sars. af egentlige Gjeller. Den foran Rostrum trædende Del danner som hos Cuma til hver Side en triangulær inerusteret Plade, der under Respirationen er i en stadig klappende Bevægelse. 2det Par Kjævefødder (Fig.13) ligner i sin Bygning tem- melig samme hos Diastyliderne, dog med den Forskjel, at den til næstsidste Led fæstede Fjærbørste her er betydelig kortere. 3die Par Kjevefodder (Fig. 14) er derimod temmelig for- skjelligt. Basalleddet er kun lidet længere end de øvrige Led tilsammen, jevnt krummet og noget afsmalnende mod Enden, med det ydre Hjørne kun lidet fremspringende og besat med en enkelt, men meget kraftigt udviklet Fjær- børste. 2det Led er særdeles lidet og smalt, saa det let kan oversees; 3die Led betydelig bredere og skraat afskaaret i Enden; 4de Led er længere end de 2 foregaaende tilsammen og i begge Kanter forsynet med korte Fjærbørster; 5te Led betydelig mindre, af oval Form; sidste Led særdeles lidet, koniskt og i Enden besat med en Del simple Børster. Svøm- megrenen er temmelig kraftigt udviklet, af Kjævefodens halve Lengde, med Basaldelen af samme Lengde som Endedelen, der er delt i 5 Led. Af Fodderne ere de 2 første Par, som hos Diastyliderne, forsynede med vel udviklede Svømmegrene af samme Ud- seende som paa sidste Par Kjævefødder. De øvrige Fod- par ere derimod simple. Dog har 3die og 4de Par (Tab. 42, Fig 1 og 2) ved Basis et lignende lidet Apendix (rudimenter Svømmegren) som ovenfor er beskrevet hos Slægten Cumopsis. — 1ste Fodpar (Tab. 41, Fig. 15) er forholdsvis ikke meget udviklet, idet det lige udstrakt neppe synderligt overgaar Rygskjoldet i Længde. Basalledet er omtrent saa langt som de øvrige Led tilsammen, jevnt krummet, afsmalnende mod Enden og i sin indre Kant forsynet med flere korte Fjær- børster. 2det og 3die Led ere korte og forbundne ved en meget skjæv Sutur. 4de Led er næsten dobbelt saa langt Middelhavets Cumaceer. 67 som disse tilsammen, noget udvidet paa Midten og langs sin indre Kant besat med 3 korte Fjærbørster. 5te Led er pludselig meget smalere, lineært og lidt kortere end 4de. Sidste Led endelig er baade smalere og kortere end hint samt i Enden forsynet med 3 kloformige Børster. 2det Fodpar (Fig. 16) er ikke meget kortere end Iste og stærkt fortil og udad krummet. Det bestaar som hos Diasty- liderne af 6 tydelige Led, hvoraf Basalledet er størst og om- trent af de 3 følgende Leds Længde tilsammen. 2det Led er ganske kort; 3die betydelig større og sterkt opsvulmet; 4de Led meget smalere, men stærkt forlænget, omtrent som de 2 yderste tilsammen. Sidste Led er ikke meget længere end næstsidste, koniskt og i Enden forsynet med en Del ulige lange tornformige Børster. De folgende Fodpar (Tab. 42, Fig. 1— 4) aftage succes- sivt i Længde bagtil, idet Basalledet hurtigt formindskes. De ere alle 6-leddede og temmelig rigeligt besatte med Bør- ster, hvoraf især de fra 4de og dte Led udgaaende ere ud- mærkede ved betydelig Længde. Det ved Basis af 3die og 4de Fodpar fæstede Appendix (Fig. 3) bestaar af 2 tydelige Led, hvoraf det sidste bærer 2 divergerende Fjærbørster. De ydre Halevedheng (Fig. 5 og 7) ere omtrent af de 2 sidste Bagkropssegmenters Længde og af temmelig kraftig Bygning. Stammen er cylindrisk, noget tykkere i Enden og oventil forsynet med en skarp Kant, der bagtil hæver sig i Form af en i 3 skarpe Saugtakker delt Kam. Denne Kam, der er særdeles characterisk for nærværende Art, viser sig tydeligst, naar Halevedhængene betragtes skraat fra Siden (Fig. 7). Grenene ere smalt dolkformige og ende begge med en lang lige bagud rettet Torn. Den ydre Gren er kortest, omtrent af Stammens Længde og har et utydeligt afsat, kort Basalled. Den indre Gren er derimod uleddet, noget længere end den ydre og i den bagre Halvpart af den indre Kant bevæbnet med 5 stærke, til tilsvarende Afsatser feestedeTorner. 5* 68 G. 0. Sars. : Det midterste Halevedheng (Fig. 5 og 6) er yderst lidet og ufuldkomment udviklet, men dog ved en tydelig Sutur afgrændset fra sidste Bagkropssegment. Det danner en sim- pel halvoval, i Kanterne utydelig saugtakket, men hverken med Torner eller Børster forsynet Plade, der ialmindelighed er stærkt nedbøiet mellem Roden af de ydre Halevedhengs Stammer. Paa den nedre Flade af dette Vedheng aabner Anus sig. Beskrivelse af Hannen. Hannen (Tab. 40, Fig 3 og 4) er af betydelig slankere Kropsform end Hunnen og har Forkroppen langt mindre op- svulmet samt bagtil hurtigere afsmalnende. Rygskjoldet indtager en forholdsvis sterre Del af For- kroppen end hos Hunnen og viser sig ovenfra seet (Fig. 4) fortil omtrent lige saa bredt som bagtil. Dets Sculptur er ngiagtig ligedan som hos Hunnen, og Rostrum viser heller ikke nogen anden vesentlig Forskjel, end at det er noget kortere. Diet er som sædvanlig hos Hannerne betydelig sterkere | udviklet end hos Hunnen og har tydelige hvælvede Corne. Forkropssegmenterne ere smalere og lavere end hos Hun- nen, og deres Epimerer ere mere udstaaende til Siderne samt vise især paa de bageste Segmenter en mere tilspidset Form. Bagkroppen er forholdsvis endnu spinklere end hos Hun- nen og adskilligt længere end Forkroppen. De ovre Antenner (Tab. 42, Fig. 8) skille sige fra samme hos Hunnen derved, at den længere Svøbe bestaar af 4 Led, hvoraf det 1ste har fæstede til en særegen Afsats 2 lange Lugtetraade. De nedre Antenner (Fig. 9) ere næsten af hele Legemets Lengde og vise i sin Bygning mest Overensstemmelse med ‘samme hos Slegten Diastylis. Det tilbagebøiede Parti af ~ Basaldelen bestaar af 2 ufuldstendigt adskilte Led, et ganske kort og et mange Gange saa langt mod Enden svagt afsmal- Middelbavets Cumaceer. 69 nende Led, begge i den nedre Kant forsynede med flere Tver- rekker af korte bøiede Børster. Endedelen er som hos Dia- stylis sammensat af stærkt forlængede og derfor lidet talrige Led. Samtlige Fodder, alene med Undtagelse af sidste Par, ere forsynede med særdeles kraftigt udviklede Svømmegrene, og deres Basalafsnit er derfor ogsaa betydelig stærkere ud- videt end hos Hunnen. Navnlig faa derved 3die og 4de Fod- par (Fig. 10 og 11) et fra samme hos Hunnen ikke lidet af- vigende Udseende. Paa Bagkroppen findes kun et enkelt Par til Svømning ud- viklede Buglemmer (Fig. 12), og disses Bygning er temmelig af- vigende fra samme hos de øvrige Cumacehanner. De ere nemlig ikke tvegrenede, men danne kun hver en enkel toleddet Stamme. Basalledet er pladeformigt udvidet og i den indre Kant nær- mere Enden forsynet med 5 usædvanlig stærke bagudrettede Fjærbørster. Endeleddet, der svarer til den ydre Gren, hos andre Cumaceer, er meget lidet og bærer ligeledes 5 Svømme- børster, hvoraf de 3 udgaar fra Spidsen, de 2 andre fra en stærk Afsats i den indre Kant. Til 2det Bagkropssegment er endnu fæstet tæt sammen i Midtlinien 2 meget smaa uleddede og børsteløse, kølleformige Appendices (Fig. 13), hvoraf ethvert bærer i den ydre Kant. ved Enden en stærk udadrettet Torn. Disse Appendices maa ansees som Rudimenter af et 2det Par Buglemmer. Endelig bærer ethvert af de 2 følgende Bagkropssegmenter nedentil, ligesom hos Hannerne af Diastylis, 4 stærke Fjerborster. De ydre Halevedhæng (Fig. 14) ere forholdsvis mere for- længde end hos Hunnen. Stammen mangler den dorsale Crista, men har i den indre Kant 4 kort cilierede Børster, hvoraf den forreste ved et længere Mellemrum er skilt fra de 3 øvrige. Den indre Gren har dobbelt saa mange Torner som hos Hunnen, og hele den indre Kant viser sig desuden ved stærk Forstørrelse at være fint cilieret. Det midterste Halevedhæng (ibid.) er noget mere forlænget 70 G. 0. Sars. end hos Hunnen og afsmalnes tydeligt mod den stumpt til- rundede Ende. Nærværende Art er først opdaget af V. Beneden ved Belgiens Kyster og af ham opført som en ny Art af Slægten Leucon, Krøyer. Baade Beskrivelsen og Figurerne er imid- lertid i den Grad mangelfuld, at man i Virkeligheden vil have den største Vanskelighed med at gjenkjende den her omhandlede Cumace. Dog kan jeg nu, efter at have faaet Kundskab om denne Arts vidstrakte geografiske Udbredning, ikke længere tvivle om, at det er denne, V. Beneden har havt for sig, hvorfor jeg ogsaa har bibeholdt det af V. Be- neden valgte Artsnavn, der har Prioriten for det af mig an- . vendte. Jeg skulde ogsaa være tilbøielig til at anse den af Sp. Bate som Oyrianassa longicornis kortelig omtalte og af- bildede Form som Hannen af den her omhandlede Art. Den af Meinert nylig som Cuma bella opførte Cumace er ligeledes, som jeg ved Autopsi har kunnet overbevise mig om, identisk med nærværende Art. Jeg har taget denne lille Cumace ikke saa ganske sjel- den langs de sandige Bredder af Golfen ved Goletta i Selskab med Cumopsis Goodsiri og den følgende Art, ligeledes af og til ved Siracusa og Messina. Iblandt nogle mig fra Marquis de Folin sendte Cumaceer fra Havnen ved Bayonne finder jeg ligeledes nogle Exemplarer af denne Art. Ved de britiske Øer synes den ikke at være ualmindelig. Jeg har nemlig fra Mr. Robertson erholdt ikke faa Exemplarer, tagne af ham dels i Firth of Clyde dels paa Øen Man. Arten forekommer endvidere, som ovenfor antydet, ved Belgien og Danmark. Endvidere er den ikke sjelden ved Norges Kyster ligefra Chri- stianiafjorden til Lofoten, paa hvilken sidste Lokalitet jeg har fundet den i større Mængde end noget andetsteds i de grunde med Sandbund forsynede Sund og Bugter omkring de for- skjellige Fiskevær. Arten har saaledes en meget vidtstrakt Middelhavets Cumaceer. 71 geografisk Udbredning, nemlig fra Africas Nordkyst langs Europas Atlanterhavs- og Nordsøkyster og lige ind i den ark- tiske Zone. I sine Bevægelser er den meget livlig, hvad der ogsaa staar i Overensstemmelse med de vel udviklede Svømmegrene. Den svømmer med temmelig raske hoppende Sæt, hvorunder den spinkle Bagkrop ialmindelighed holdes lige udstrakt, ikke som hos Diastylis krummet op langs Ryggen. Som sæd- vanligt ere Hannerne muntrere i sine Bevægelser end Hun- nerne. 17. Pseudocuma ciliata, n. (Tab. 43). Charact. spec: (Femina). Corporis forma qvam in antecedente magis robusta. Scutum dorsale segmentis liberis corporis antici junctis fere duplo lon- gius, sculptura simili ac in P. cercaria, rostro vero breviore et angulo infero- laterali magis producto et fere recto Antennæ superiores brevissimæ, articulis pedunculi crassis et latitudine et longitudine sensim decrescentibus. Pedes 1™i paris scuto vix longiores, articulo penultimo sat crasso et antecedente fere dimidia parte breviore, Uropoda brevia et robusta, ramis subæqvalibus et trunco nonnihil lon- gioribus, interiore intus in tota fere longitudine pilis numerosis longis dense ciliato aculeisqve 2 minutis prope apicem armato, aculeo teminali utriusqve rami qvam in P. cercaria multo breviore. Telson brevissimum, fere qvadrangulare, latius qvam longius. Color corporis dilute fulvescens maculis stellatis fusco-rubris hic et illic variegatus, Mas ignotus: Longit, femina: 3!/emm, Å Ua _ G. 0. Sars. Beskrivelse af Hunnen. Kropsformen er (se Tab. 43, Fig. 1 og 2) adskilligt mere undersætsig end hos foregaaende Art og Bagkroppen kortere i Forhold til Forkroppen. Legemet er temmelig gjennemsigtigt, men viser en ty- delig lys gulbrun Farvetone, der navnlig paa Forkroppen er iøinefaldende. Ved den bagre Del af Rygskjoldet findes en Del stærkt forgrenede intensiv brunrøde Pigmentpletter, der tilsammen danne et bredt mørkere Tværbaand over Kroppen. Rygskjoldet er forholdsvis betydelig større end hos fore- gaaende Art og næsten dobbelt saa langt som de frie For- kropssegmenter tilsammen. Dets Seulptur er foldkommen den samme som hos P. ceréaria, skjønt her en Del skarpere udpræget; det skiller sig imidlertid bestemt ved endnu kor- tere og stumpere Rostrum, samt derved, at det nedre forreste Hjørne er stærkere fremspringende, dannende en omtrent ret Vinkel. Ovenfra seet (Fig. 2) vise disse Hjørner sig stærkt ud- staaende til Siderne, hvorved Rygskjoldet fortil næsten bliver tvært afskaaret. | De frie Forkropssegmenter have den forreste Rand noget fremspringende og hvælvende sig over det næstforegaaende Segment. Paa 2det Segment ere Epimererne bredere og danne fortil en temmelig stor tungeformig Lap. Bagkropsegmenternes Integumenter vise en eiendommelig uregelmæssig netformig Structur, som jeg ikke har bemærket hos foregaaende Art. De øvre Antenner (Fig. 3) ere meget korte og robuste. Skaftets Led aftage saavel i Længde som Tykkelse mod Enden, og sidste Led er betydelig kortere baade end det foret Led og den længere Svøbe. Munddelene stemme saa nøie overens med samme hos foregaaende Art, at en Beskrivelse af dem er unødvendig. Ogsaa Foddernes Udseende vise stor Lighed med samme hos P. cercaria. Middelhavets Cumaceer. 73 1ste Fodpar (Fig. 4) skiller sig dog kjendeligt ved en ringere Længde af de to yderste Led. Det næstsidste Led er ogsaa forholdsvis betydelig bredere end hos foregaaende Art og næsten af oval Form. De bagre Fodpar (se Fig. 3) have de 3 fra Enden udgaa- ende Børster særdeles stærkt forlængede og tydeligt tværstri- bede i den ydre Halvpart. Det basale Appendix paa 3die og 4de Par vise de 2 Led, hvoraf det bestaar, mindre skarpt adskilte end hos foregaaende Art. De ydre Halevedhæng (Fig. 6) ere vistnok byggede efter den samme Type som hos foregaaende Art, men vise dog flere tydeligt udprægede Forskjelligheder. De ere idethele af bety- delig kraftigere og mere undersetsig Form. Stammen har vel oventil en noget fremspringende Kant, men denne mangler ganske de 3 stærke Saugtakker, som fandtes hos P. cercaria, i hvis Sted her kun findes 2 simple Børster. Gre- nene ere indbyrdes mindre ulige i Længde og ere begge ad- skilligt længere end Stammen. De afsmalnes ganske jevnt mod Spidsen og have Endetornen langt kortere end hos fore- gaaende Art. Den indre Gren skiller sig endelig mærkeligt derved, at den langs sin indre Kant i saagodsom den hele Længde er bebræmmet med lange og tætte Cilier, en Eien- dommelighed, der har givet Anledning: til denne Arts specifiske Benævnelse. Af Torner findes her kun 2 meget smaa ner Spidsen af Grenen. Det midterste Halevedhæng Gbid.) er forholdsvis endnu kortere end hos foregaaende Art, næsten firkantet, med Bre- den større end Længden og Spidsen næsten tvært afskaaret. Nærværende nye Art er let kjendelig fra foregaaende ved sin mere undersætsige Kropsform, det større Rygskjold, paa hvilket det nedre forreste Hjørne er stærkt fremsprin- gende, og navnlig ved Halevedhængenes afvigende Udseende. 74 G. 0. Sars. Jeg har kun taget den paa en eneste Lokalitet, nemlig ved Goletta, hvor den forekom i Selskab med foregaaende Art. Alle de indsamlede Exemplarer vare Hunner. Fam. 6. Campylaspidæ. Corpus posticum ab antico haud bene definitum. Scutum dorsale magnum et arcuatum segmenta pedigera postice plus minusve imminens, marginibus levibus, rostro brevi. Antenne superiores in femina et mare similes, flagello altero rudimentari; inferiores feminæ minime setis nude, ma- ris bene evolutæ postice vergentes. Partes masticationis structura a ceteris Cumaceis sat dis- crepante. | Mandibulæ ad apicem fortiter dentatæ, processu molari perangusta. Maeille 1mi paris bene evolutæ, sat validæ; 2di paris vero omnino rudimentares. Mazillipedes lmi paris parvæ et imperfecte evoluti; 2di paris validi, fere subcheliformes; 3tii paris pediformes ramo natatorio instructi. Pedum in femina 2, in mare 4 paria anteriora ramis na- tatoriis instructa. Pleopoda maris nulla, Uropoda trunco elongato, ramis brevibus, interiore uni- articulato, exteriore biarticulato. Telson nullum. Nærværende Familie indeholder for Tiden kun en eneste Slægt, der imidlertid navnlig i Munddelenes Bygning er saa særdeles afvigende fra alle øvrige bekjendte Cumaceer, at den nødvendigvis maa opfattes som Typen for en egen Gruppe Middelhavets Cumaceer. 15 af overordnet Verd. Fra de i det forezaaende omtalte Cu- macefamilier skiller denne sig blandt andet ogsaa merkeligt derved, at Hannen ganske mangler ethvert Spor af Buglem- mer paa Bagkroppen, en Character, som den dog har tilfelles med den følgende Familie Cumellidæ. ¢ Gen. 10. Campylaspis, G. O. Sars. Corporis forma in femina sat abbreviata, in mare multo gracilior. Integumenta durissima, sructura sqvamoso-reticulata. Scutum dorsale permagnum et altum, parte antica plus minusve depressa et exserta, postica valde arcuata, rostro brevi et obtuso. Oculus distinetus sed haud magnus corneis paucis. Segmenta pedigera 5 pone scutum libere apparent, ante- riora tamen angustissima et supine scuto plus minusve occulta, epimeris rotundatis et lateraliter expansis. Segmenta corporis postici instrietionibus profundis dis- junetis, lateraliter carinatis, epimeris vero nullis Antenne superiores mediocres pedunculo elongato, flagello altero 3-articulato, altero minimo uniarticulato; inferiores fe- mine truncum brevem simplicem vel indistincte articulatum formantes, maris corporis longitudinem asseqventes, articulis 2 ultimis partis basalis bene disjunctis et longe pilosis, fla- gello tenuissimo ex articulis valde elongatis composito. Labrum galeatum vel antice processum obtuse acumina- tum formans. Labium parvum lobos terminales membranaceos et ineur- vatos præbens. Mandibule haud magne, corpore indistincte biangulato, parte antica (incisiva) leviter incurvata et pone apicem obliqve ø 16 G. O. Sars. truncatum et fortiter dentatum aculeis nonullis rigidis armata, processu molari tenuissimo, styliformi. Maxillæ 1mi paris valide, ramis valde incurvatis, exte- riore ad apicem truncato et aculeis fortibus ex parte denticu- latis armato, interiore conico-exserto aculeis 4 inæqvalibus munito, flagello longo et tenui seta unica vel duabus termi- nato; 2di paris minimæ, laminam simplicem membranaceam ad apicem sparse pilosam formantes. Apparatus branchialis bene evolutus, branchiis saccifor- mibus in semicireulum dispositis, parte antica tubum magnum pellucidum longe extra rostrum ‚propellendum formante. Mazillipedes 1mi paris parvi ex 3 modo articulis com- positi, 2do magno et laminari, ultimo omnino rudimentari, tuberculum minimum et parum conspicuum formante; 2di paris bene evoluti, 5-articulati, articulo basali magno et crasso, pen- ultimo singulari modo tumefacto, ultimo brevissimo spinis for- tibus armato: 3tii paris sat magni, 6-articulati, alas © ex parte dentatis. Pedes 1mi paris qvam solito breviores et maxillipedibus 3tii paris parum majores, articulis ultimis haud elongatis; 2di paris distinete 6-articulati, valde curvati, articulo ultimo elon- gato, styliformi. Paria seqventia sensim minora, tenuia, sparse pilosa, articulo antepenultimo elongato. Uropoda plus minusve elongata, trunco cylindrico in fe- mina intus serrulato vel sparse aculeato, in mare setifero, ra- mis brevibus, interiore majore intus fortiter aculeato, exteriore anguste conico ad apicem spinis nonnullis tenuibus instructo. Typen for denne i mange Henseender merkelige Cuma- ceslegt er den af Lilljeborg først fra Bohuslån beskrevne Cuma rubicunda, som senere af mig blev gjenfunden ved Nor- ges Kyster og underkastet en nøiere anatomisk Undersøgelse, hvoraf det fremgik, at den nødvendigvis maatte generisk skilles fra de øvrige Cumaceer. Ved senere Undersøgelser Middelhavets Cumaceer. a lykkedes det mig at opdage ikke mindre end 6 nye Arter af samme Slægt ved Norges Kyster og i 1873 kunde jeg be- kjendtgjøre en vel udpræget Art, C. pulchella, fra Vestindien. -Hertil kommer nu de 2 nedenfor beskrevne nye Arter fra Middelhavet, hvorved altsaa Slægtens Arter stiger til ialt 10. 18. Campylaspis glabra, n. (Tab. 44 —47). Charact. spec: Scutum dorsale in femina dimidiam corporis longitudinem, uropodis ex- clusis, superans, omnino læve, antice leviter modo exsertum, supine æqvaliter arcuatum, postice obliqvissime truncatum, marginibus inferioribus antice nul- lum angulum formantibus, rostro horizontali leviter prominulo. Segmenta pedigera 3 anteriora in femina supine scuto fere omnino oc- culta. . Antenne superiores mediocres, articulo 1™° pedunculi ceteris et longiore et latiore, flagello majore tertiam partem longitudinis pedunculi æqvante. . Maxillæ 1™i paris flagello tenuissimo seta unica terminato instructæ ; 2ai paris setis modo 4 obsitæ. Maxillipedum 1mi paris articulus terminalis perparvus seta unica brevi instructus; 2di paris robusti, articulo penultimo magno et tumefacto, ultimo spinis 4 extus sensim minoribus armato; 3tii paris complanati, articulo 3tio magno et lato et ut 2 seqventibus ad marginem interiorem fortiter serrato. ‘Pedes 1™i paris maxillipedibus 3tii paris vix longiores, articulo basali magno et crasso, ceteris multo angustioribus: utringve setiferis, 3tio, 4to et 5to longitudine subæqvalibus; 2di paris valde curvati, articulo ultimo valde elongato et angusto spinis 2 subalpicalibusjet setis 2 brevibus prope apicem instructo. Uropoda sat elongata, trunco angusto, margine interno vix serrato, in femina aculeis 5 tenuibus, in mare setis 6 per partem dimidiam posticam dis- persis ornato, ramo interno dimidiam trunci longitudinem paulo superante in femina aculeis 6 ciliatis armato. Color albidus. Longit. feminæ: 3mm; maris: 4mm, 78 G. 0. Sars. Beskrivelse af Hunnen. Kropsformen er (se Tab. 44) temmelig kort og under- sætsig, og Bagkroppen synes ved første Øiekast at være skarpt afsat fra den stærkt opsvulmede Forkrop. Ved nærmere Un- dersøgelse viser det sig imidlertid, at det alene er den af Rygskjoldet dækkede Del af Forkroppen, der er opsvulmet paa denne Maade, medens dens frie Segmenter hurtigt og jevnt afsmalnes bagtil, saa at de to sidste Segmenter neppe i Høide overgaar Bagkropssegmenterne. Farven er ensformig hvidgraa, uden tydeligt afsat Pig- ment. Integumenterne ere af en betydelig Fasthed, temmelig ugjennemsigtige og vise under Mikroskopet en fint skjællet Structur. De mangle ganske alle ydre Vedhæng, Pigge eller Haar. Rygskjoldet er enormt udviklet og dækker oventil næsten hele Forkroppen. Dets Overflade er overalt ganske glat og jevn, uden Spor af nogen udvendigt synlig Sculptur; ligeledes "ere de frie Kanter ganske glatte uden Tænder eller Crenule- ringer. Seet fra Siden (Fig. 1) viser Rygskjoldet sig oventil høit hvælvet, idet Ryglinien danner en stærk og jevn bue- formig Bøining, der sænker sig noget mere mod den for- reste Ende. Bagtil er det meget skjævt afskaaret i Retningen bagfra fortil, hvorfor dets bagre Del synes at hvælve sig ud over den bagenfor liggende Del af Forkroppen. De nedre Kan- ter danne en noget uregelmæssig Bue, der har sin største Convexitet omtrent paa Midten; fortil stige de jevnt op mod Rostrum, uden under samme at danne noget fremspringende Hjørne eller nogen bemærkelig Indbugtning. Rostrum selv viser sig, seet fra Siden, som et tydeligt, noget tilspidset Fremspring, der i horizontal Retning skyder frem fra den forreste Ende. Seet ovenfra (Fig. 2) viser Rygskjoldet en temmelig regelmæssig elliptisk Form, med den største Brede, der er lig Høiden og noget større end den halve Længde, Middelhavets Cumaceer. 79 paa Midten, fortil og bagtil omtrent lige stærkt afsmalnende. Den mediane Flig af Rygskjoldet eller Pandeloben er meget bred, idet den bagtil indtager hele Rygskjoldets Bredde. Ved Pandelobens Ende sees i Midten den noget frem- springende Øieknude, der er af halvoval Form og viser 3 ty- delige Corneæ ligesom hos Sl. Diastylis. Det purpurfarvede Øiepigment er som hos denne Slægt delvis forsynet med et kridthvidt Overtræk. Af de frie Forkropssegmenter vise sig ialmindelighed kun 2 eller 3 tydeligt bag Rygskjoldet. De forreste ere nemlig oventil yderst smale, næsten baandformige og saa overdæk- kede af det bagre Parti af Rygskjoldet, at deres Tilstedevæ- værelse først kan erkjendes ved at betragte Dyret i visse Stillinger. Alle 5 Segmenter ere forsynede med afrundede, til Siderne udstaaende Epimerer; men ogsaa disse ere for en stor Del mere eller mindre dækkede af de noget fremsprin- gende og stærkt fortykkede Sidekanter af Rygskjoldet, saa at man ved at betragte Dyret fra Rygsiden (Fig. 2) ialmin- delighed kun faar se Epimererne paa de 2 bageste Segmenter. Bagkroppen er, uden at regne Halevedhængene, betydelig kortere end Forkroppen og af den sædvanlige spinkle Form. Dens Segmenter ere ved stærke Indsnøringer skilte fra hin- anden og i den bagre Kant saavel oventil som nedentil jevnt udrandede. Langs efter Siderne have de alle en tydelig ud- præget, skjønt noget stump Kjøl, hvorimod ingen tydelige Epimerer ere tilstede. De 4 forreste Segmenter skille sig lidet i Længde; derimod er det næstsidste betydelig længere end nogen af de øvrige. Sidste Segment er noget udvidet i En- den og viser oventil i Midten et stumpt vinkelformigt Frem- spring, uden at der dog fra samme er afsat nogen Del, der kan tydes som et Rudiment af noget midterste Halevedhæng. De ovre Antenner (Tab. 46, Fig. 1 aa) ere af middel- maadig Længde. Skaftets 3 Led aftage successivt i Tykkelse mod Enden. iste Led er det længste og har j den forreste 80 G. 0. Sars. Kant en simpel Børste; de 2 sidste Led ere indbyrdes om- trent af ens Længde Af Svøberne er den ene ganske rudi- mentær, kun dannende en liden med nogle korte Børster besat Knude, der dog er tydeligt begrændset fra Skaftet. Den anden Svøbe er omtrent af samme Længde som Skaftets sidste Led, meget tynd og bestaaende af 3 tydeligt begrænd- sede Led. Fra Spidsen udgaa de 2 sædvanlige Lugtetraade foruden et Par simple Børster. De nedre Antenner (ibid. bb) danne en kort, men temme- lig plump, noget bøiet og i Enden stumpt tilrundet Stamme, der er ganske glat, uden Spor af Børster eller Torner. Mod Enden har den et Par circulere Indsnøringer, der antyder en Leddeling. | Overleben (ibid. c) viser et fra samme hos de i det fore- gaaende omtalte Cumaceer temmelig afvigende Udseende. Den er nemlig hjelmdannet eller fortil hævet i Form af en stumpt koniskt, i Enden utydeligt tandet Fortsats, og har sin frie Rand næsten lige afskaaret uden nogen bemærkelig Ci- liering. | Underlæben (Fig. 2) er forholdsvis kun lidet udviklet. Dens Endelober ere særdeles tynde og gjennemsigtige , og danne indad et tydeligt, noget uddraget Hjørne. Langs hele den indre lige Rand ere de fint og tet cilierede. Kindbakkerne (Fig. 3) skille sig særdeles betydeligt i sin Bygning fra alle de øvrige bekjendte Cumaceer. De ere tem- melig smaa, med Corpus af noget uregelmæssig Form, idet dets indre Kant paa Midten danner et afrundet Hjørne. Den forreste Gren, der danner den umiddelbare Fortsættelse af Corpus, er tydeligt indbøiet og noget afsmalnende mod Enden, der er tilskjærpet og skraat afskaaret i Retningen indenfra udad. Den frie Kant er delt i 6 stærke udenfra indad i Længde tiltagende Tender; paa venstre Kindbakke er denne tandede Kant dobbelt. Umiddelbart bag dette tandede Parti er fæstet til den indre Side af Grenen paa høire Kindbakke Middelhavets Cumaceer. 81 4, paa venstre 3 kun svagt bøiede, cilierede Torner. Den anden Gren eller Tyggeknuden har den ‘usedvanlige Form af en tynd, styletformig Fortsats, der udgaar fra Corpus indad under en ret Vinkel, og hvis ene Kant er tilskjærpet og fint eilieret, medens Enden er simpelt tilspidset. 1ste Par Kjæver (Fig. 4) er særdeles kraftigt bygget og deres Grunddel fyldt med talrige og stærke Muskelbundter. De 2 forreste Grene udgaa næsten under en ret Vinkel fra Grunddelen og ere rettede lige indad. Den ydre er næsten jevnt bred, noget sammentrykt og skraat afskaaret i Enden samt her bevæbnet med 8 usædvanlig grove, tildels tandede Torner, hvoraf de 3 bageste ere noget videre adskilte end de 5 øvrige; nær Spidsen findes desuden i den ydre Kant den sædvanlige lille Børste fæstet til en særegen Afsats. Den indre Gren eller Palpen er koniskt udtrukken og paa Spidsen forsynet med 4 cilierede Torner, hvoraf de 2 ere betydelig længere end de øvrige og noget fortilkrummede. Viften er overordentlig smal og langstrakt, omtrent dobbelt saa lang som den ydre Gren og alene forsynet med en enkelt terminal baandformig Børste. ; 2det Par Kjever (Fig. 5) viser et endnu mere afvigende Udseende. De ere nemlig helt enkle, kun dannende en sim- pel membranøs Plade, uden tydeligt afgrændsede Afsnit. Det indre Hjørne af denne Plade er noget udtrukket og bærer 5 simple, noget bøiede Børster; noget bag disse staar endnu en 4de, men betydelig mindre Børste fæstet til den indre Kant. Iste Par Kjevefedder (Fig. 6 og 7) er ligeledes meget uligt samme hos andre Cumaceer. De ere forholdsvis meget smaa og bestaa tilsyneladende kun af 2 Led eller Afsnit, en med forskjellige Muskelbundter fyldt tykkere Grunddel og en sterkt sammentrykt, pladedannet Endedel. Ved nøiere Be- tragtning bemerkes dog ved det indre Hjørne af denne sidste en ubetydelig Knude, der ved sterk Forstørrelse viser sig som et tydeligt afsat, men overordentlig lidet koniskt, med Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 6 82 G. 0. Sars. en enkelt Børste forsynet Endeled (se Fig. 8). Grunddelen gaar paa den indre Side ud i et kort og stumpt Fremspring, hvortil er festet 2 ulige lange lancetformige Børster, og tæt bag disse sees 1 den indre Kant de 2 sædvanlige hageformige Torner, hvorved begge Kjævefødder ere hegtede sammen. Det pladedannede 2det Led er betydelig længere end Grund- delen, omtrent halvt saa bredt som langt, næsten membranøst og uden enhver Muskulatur. Dets ydre Rand er fortil buefor- migt bølet og fint cilieret, medens den indre Kant er fuld- kommen lige og forsynet langs efter med en klar Bræm, ud- over hvilken rage 5 korte Børster. | Gielleapparatet (Fig. 6) er af mere normal Bygning, skjøndt den egentlige Gjelleplade (Vitten) er usædvanlig smal, næsten sabelformig. Noget foran sammes Midte er til en fremsprin- gende, næsten i en Halvkreds bøiet Kant fæstet 12 pølsedan- nede Gjeller. Det forreste Parti af Gjelleapparatet er mægtigt udviklet og selv længere end det bageste. Det ender med en ualmindelig stor triangulær Plade af saa tynd og gjennem- sigtig Beskaffenhed, at dens Contourer kun med Vanskelighed adskilles. Sammen med den tilsvarende paa den anden Side dannes herved en særdeles stor membranøs Tub, der under Respirationen skydes langt frem fra Spidsen af Rostrum (se Tab. 44). 2det Par Kjevefodder (Fig. 9) er kraftigt udviklet og ligeledes af et meget eiendommeligt Udseende. De bestaar af 5 tydelige Led, hvoraf Basalleddet er meget stort og fyldt med ualmindelig stærke Muskelbundter. Det bærer ved Enden i den indre Kant en meget stærk og tet haaret fortilrettet Børste, men er forøvrigt ganske glat. 2det Led er forholdsvis lidet og smalt og bærer ved Enden paa den nedre Side en ligeledes stærkt udviklet Fjærbørste. 3die Led er noget større, stærkt udvidet mod Enden og i den indre Kant forsynet med en kort tandformig Fortsats og 2 mindre Fjerborster. 4de Led viser en meget eiendommelig baade Form og Tilheftning. Middelhavets Cumaceer. 83 Det er større end de 2 foregaaende tilsammen, af oval eller elliptisk Form og stærkt opsvulmet samt tilheftet til 3die Led ikke med Enden, men med den indre Side, hvorved det kom- mer til at danne en næsten ret Vinkel med samme. Langs den ydre Kant findes nogle meget korte Haar og fra Enden udgaar 3 Børster, hvoraf den yderste er størst, lancetformig, og fæstet til en noget fremspringende Knude. Sidste Led er meget lidet og fast forbundet med foregaaende, saa at det ved en løs Betragtning kun ser ud som en Del af samme. Det ender med 4 stærke, udenfra indad i Lengde successivt tiltagende tornformige Fortsatser. Viftepladerne ved Basis af dette Kjævefodpar ere af sædvanligt Udseende og forsynede med omkring 12 lange Børster. 3die Par Kjævefødder (Fig. 10) er noget Minde anomalt bygget, skjøndt ogsaa dette viser enkelte Eiendommeligheder. De ere temmelig store, 6-leddede og i saagodtsom sin hele Længde stærkt sammentrykte, eller pladedannede. Basalled- det er som sædvanlig størst, omend kortere end de øvrige Led tilsammen, ganske jevnt krummet og overalt omtrent af ens Brede. Dets ydre Hjørne er kun lidet fremspringende og bærer 2 uligelange fortilrettede Fjærbørster. 2det Led er særdeles kort, dobbelt saa bredt som langt og i Enden skraat afskaaret. 3die Led er derimod af anselig Størrelse og neppe smalere end Basalleddet, med Enden meget skraat af:kaaret i Retningen udenfra indad. Hele dets indre Kant er grovt saugtakket, hvorimod den ydre i Størsteparten af sin Længde er glat og kun nær Spidsen forsynet med 2 grove Saugtakker, imellem hvilke er fæstet en Fjærbørste. 4de Led er neppe mere end '/3 saa stort som 3die, med hvilket det er fast og som det synes ubevægeligt forbundet; det har ligesom dette hele den indre Kant forsynet med grove Saugtakker, hvor- imod der i den ydre Kant kun findes 2 saadanne og foran dem er enkelt Fjærbørste. 5te Led er pludselig meget sma- lere, af oval Form og har kun den bagre Halvpart af den 6* ø 84 G* O. Sars. indre Kant saugtakket; det bærer 3 korte Fjærbørster, 2 1 den indre og 1 i den ydre Kant. Sidste Led endelig er me- get lidet og smalt, koniskt og paa Spidsen forsynet med 3 simple, kloformige Børster. Svommegrenen er neppe halvt saa lang som Kjævefoden selv, og dens Endedel er kun sam- mensat af 3 Led, hvoraf det Iste er flere Gange saa langt som de 2 sidste tilsammen. | Af Fodderne er de 2 forreste Par ligesom hos SI. Dia- stylis forsynede med Svømmegrene af samme Udseende som paa 3die Par Kjævefødder. Derimod ere de 3 sidste Par enkle. iste Fodpar (Tab. 47, Fig. 1) er, uligt hvad Tilfældet pleier at være hos Cumaceerne, neppe længere end sidste Par Kjævefødder, med hvilke det i alt væsentligt viser en meget overensstemmende Bygning. Basalleddet er omtrent saa langt som alle de øvrige Led tilsammen, temmelig tykt, stærkt krummet ved Basis og noget afsmalnende mod Enden; det bærer helt fortil 3 Fjærbørster, 2 i den indre og 1 i den ydre Kant. 2det Led er særdeles lidet og smalt, uden Spor af Børster eller Torner. De 3 følgende Led ere alle omtrent af. samme Længde, noget sammentrykte, samt besat med Fjær- børster i begge Kanter. Sidste Led er ganske lidet, koniskt og meget ligt samme paa sidste Par Kjævefødder. 2det Fodpar (Fig. 2) er lige udstrakt, neppe kortere end Iste; men sedvanlig viser’det en meget stærk Krumning for- til og udad. Det bestaar af 6 tydelige Led, hvoraf Basalled- det er størst og omtrent indtagende '/s af Fodens Længde. 2det Led er lidet og smalt samt børsteløst; 3die Led temmelig stærkt opsvulmet og i Enden skraat afskaaret; 4de Led plud- selig meget smalere og stærkt forlænget, mere end dobbelt saa langt som foregaaende; 5te Led neppe halvt saa langt; sid- ste Led særdeles langt og smalt, lineært, omtrent af samme Lengde som begge de foregaaende tilsammen; det bærer kun 4 Bør- Middelhavets Cumaceer. 85 ster eller tynde Torner, hvoraf de 2 længste udgaa fra en liden Afsats tæt bag den simpelt koniske Spids. De tre bagre Fodpar (Fig. 3—4) ere alle af ens Bygning, 6-leddede, af temmelig spinkel Form og kun meget sparsomt børstebesatte. De aftage som sædvanlig successivt i Længde bagtil, idet Basalleddet i samme Forhold formindskes. Af de øvrige Led er det 4de usædvanlig forlænget, længere end de 2 foregaaende tilsammen. Dette og næstsidste Led bære ved Enden en enkelt grov, noget bøiet og i den ydre Halvpart tydeligt tværstribet Børste. Det lille koniske Endeled fort- sætter sig i en næsten lige Torn. Halevedhængene (Fig. 5) ere temmelig stærkt forlængede, idet deres Længde omtrent er lig de 4 bageste Bagkropsseg- menter tilsammen. Stammen er smalt cylindrisk med glatte, ' ikke saugtakkede Kanter, og bærer 5 tynde Torner, fæstede til tilsvarende Afsatser i den indre Kant. Grenene ere bety- delig kortere end Stammen: og indbyrdes af noget forskjelligt Udseende. Den indre bestaar kun af et enkelt, temmelig smalt, næsten lineært Led, der er bevæbnet med 6 stærke, mod Enden i Længde tiltagende cilierede Torner, hvoraf de 4 ere fæstede til den indre Kant, medens de 2 øvrige udgaa fra den skraat afskaarne Spids. Den ydre Gren er noget kortere end den indre og neppe halvt saa lang som Stammen. Den bestaar af et kort Basalled og et smalt koniskt Endeled, der i den ydre Kant bærer 2, i den indre 1 kort Børste og i Spidsen 2 uligelange tynde Torner. Beskrivelse af Hannen. I sin ydre Habitus skiller den fuldt udviklede Han (Tab. 45) sig ikke saa lidet fra Hunnen. Kropsformen er nemlig betydelig slankere og Rygskjoldet af et noget forskjelligt Udseende, hvortil endnu kommer de sædvanlige sexuelle Modi- ficationer i de nedre Antenners, Føddernes og tildels Hale- vedhængenes Bygning. 86 G. O. Sars. Rygskjoldet er forholdsvis baade kortere og lavere end hos Hunnen, hvorfor ogsaa et større Parti af Forkroppen træ- der frem bag samme. Ovenfra seet (Fig. 2) er det fortil sær- deles bredt og næsten tvært afkuttet paa Grund af de til Siderne stærkt udstaaende forreste frie Kanter. Rostrum er ogsaa forholdsvis noget kortere og stumpere end hos Hunnen. Seet fra Siden (Fig. 1) viser det sig oventil langtfra saa stærkt hvælvet, og bagtil mindre skjævt afskaaret. Øiet er som sædvanligt hos de fuldt udviklede Hanner større og mere fremspringende end hos Hunnen. Dets Byg- ning forøvrigt (se Tab. 47, Fig. 6) er fuldkommen overens- stemmende. At Forkropssegmenterne ere de 4 bageste tydelige i sin hele Omkreds; derimod er det iste endnu delvis dekket af Rygskjoldets bagre, noget fremspringende Kanter. Bagkropssegmenterne have den laterale Kjøl noget skar- pere udpræget end hos Hunnen, og ved nøiere Undersøgelse finder man, at den i hele sin Længde danner en smal Fure, hvori de nedre Antenners traadformige Svøbe i Hviletilstand har sit Leie. De øvre Antenner (Tab. 47, Fig. Ta) skille sig i ingen Henseende fra samme hos Hunnen. De nedre Antenner (ibid. b) ere derimod udviklede paa den for Hannerne sædvanlige Maade og af hele Legemets Lengde. Det bagudrettede Parti af Grunddelen bestaar af 2 skarpt fra hinanden adskilte Led, hvoraf det 1ste omtrent er halvt saa langt som sidste og adskilligt bredere. Begge Led ere paa den nedre Side besatte med talrige, temmelig | lange og tætte børsteformige Vedheng. Endedelen eller Svø- ben er særdeles tynd og sammensat af stærkt forlængede Led, hvoraf ethvert i den ene Kant bærer 2 Knipper af lignende, men kortere Vedhæng som de paa Grunddelen. Samtlige Fodder, alene med Undtagelse af sidste Par ere forsynede med kraftigt udviklede Svømmegrene og deres Middelhavets Cumaceer. 87 Bygning i Overensstemmelse hermed modificeret. 3die og 4de Fodpar (Fig. 8), hvis Basalled hos Hunnen er ganske smalt, er derfor ogsaa her stærkt udvidet og fyldt med kraf- tige mod Basis af Svømmegrenen convergerende Muskelbundter. Paa Bagkroppen findes, uligt hvad Tilfældet er hos Hannerne af de i det foregaaende omtalte Cumaceer, intet- somhelst Spor af nogen Buglemmer (pleopoda). Halevedhængene (Fig. 9) ere noget mere forlængede end hos Hunnen og skille sig desuden derved, at Stammen iste- detfor Torner har i den bagre Halvpart af den indre Rand 6 lange, grovt cilierede Børster, samt derved, at den indre Gren er forsynet med et større Antal (11) Torner og desuden har Kanterne fint cilierede. Nærværende Art ligner ved sit fuldkommen glatte og hos Hunnen høit hvælvede Rygskjold mest den typiske Art, C. rubicunda Lilljeborg, men er neppe mere end halvt saa stor, af forskjellig Farve og desuden let kjendelig ved Halevedhæn- genes temmelig forskjellige Bygning. Jeg har taget den paa 2 forskjelige Lokaliteter i Mid- delhavet, nemlig ved Messina og ved Spezia, paa Iste Sted i 2, paa sidste i et enkelt Exemplar. Dybden var paa begge Lokaliteter circa 20 F., Mudderbund. 19. Campylaspis macrophthalma, n. (Tab. 48 -- 49). Charact. spec: (Femina). Scutum dorsale dimidiam corporis longitudinis partem (uropodis exclusis) vix superans, postice sat altum et arcuatum, antice valde declive, parte antica depressa et exserta, rostro brevissimo, fere nullo, marginibus inferioribus irregulariter arcuatis antice angulum distinctum prominentem formantibus. Superficies scuti sat iniqva, carinis 2 validis obligve longitudina- libus in parte antica carina alia brevi transversa conjunctis sculpta. 38 G. 0. Sars. Tuberculum oculare forma insolita, valde elongatum at angustum, lingvæ- forme, basi rostri imminens. ! Segmenta pedigera 4 posteriora bene conspicua, anticum vero scuto ex parte occultum. Antennæ superiores sat elongatæ, articulis pedunculi omnibus longitu- dine fere eadem, flagello majore articulo ultimo pedunculi multo longiore. Maxillæ 1™i paris flagello bisetosc instructæ; 2di paris setis 8 obsitæ. Maxillipedum 1mi paris articulus terminelis aculeis 3 armatus; 24 paris articulo penultimo minus tumefacto, ultimo spinis 2 subæqvalibus et alia in- termedia multo minore armato; 3tii paris qvam in specie antecedente angu- stiores intus vix serrati. Pedes 1™i paris maxillipedibus 3ti paris nonnihil longiores, articulo 3tic sat elongato; 2di paris robusti, articulo ultimo 2 antecedentibus junctis bre- viore, spinis 2 terminalibus et setis 6 marginalibus ornato. Uropoda brevia et robusta, trunco intus fortiter serrato, aculeis vero de- stituto, ramis brevissimis, interno aculeis 4 ciliatis armato. Color læte rubicundus. Longit. feminæ: 5 mm. Mas ignotus Beskrivelse af Hunnen. Kropsformen er (se Tab. 48) som hos foregaaende Art temmelig kort og undersætsig, med høit hvælvet, bagtil næsten perpendikulært affaldende Forkrop og spinkel Bagkrop. Farven er, ulig samme hos foregaaende Art, smuk lys rødlig. Paa Spiritusexemplarer forsvinder imidlertid Farven for en Del og bibeholdes alene paa visse Partier, hvorved Dyret faar et eiendommelig spraglet Udseende, som det ikke har i levende Tilstand. Rygskjoldet er baade i Form og Sculptur væsentlig for- skjelligt fra samme hos foregaaende Art. Det er forholdsvis noget mindre, idet det neppe indtager den halve Totallængde. Seet fra Siden (Fig. 1) er det i sit bagre Parti høit hvælvet, men skraaner fortil brat ned mod den forreste Ende, der er horizontalt udtrukket og stærkt nedtrykt. De frie Sidekanter ere urege'messigt bøiede og danne fortil et tydeligt fremsprin- Middelhavets Cumaceer. 89 gende Hjørne, der nedentil begrændser en grund Indbugtning, hvorfra de øvre Antenner rage frem. Rostrum er meget kort og stumpt og rager kun yderst lidet frem foran Øieknuden. Oventra seet (Fig. 2) har Rygskjoldet sin største Brede i sin allerbageste Del og afsmaines successivt fortil. Rygskjoldets Overflade, der hos foregaaende Art var ganske glat, viser her en meget skarpt udpræget Sculptur, idet der til hver Side findes 2 stærkt fremspringende skjevt paalangs gaaende Ribber eller Kjøle, hvoraf den nederste løber noget bueformigt bøiet langs ad og temmelig nær de bagre og nederst Kanter og ender fortil ved det før omtalte Hjørne nedenunder Rostrum. Den. anden Kjøl ligger betydelig høiere, nærmere Ryg- end Bugsiden, og strækker sig med et noget bugtet Forløb fra Basis af Rostrum bagtil, hvor den ophører i nogen Afstand fra den bagre Rand af Rygskjoldet. Begge Kjøle forbindes i den forreste Del, til hver Side af Pandeloben, ved en kort Tværkjøl. Imellem Kjølene er Rygskjoldet tydeligt conca- veret. : Gieknuden (Tab. 49, Fig. 13) er af en usædvanlig lang- strakt, smalt tungedannet Form, omtrent som hos Sl. Vaun- thompsonia, og skyver sig ligesom ud over Basis af Rostrum. Dens forreste Del er noget udvidet og, naar Dyret sees fra Siden (Tab. 48, Fig. 1), tydeligt fremspringende. Det er alene denne Del af Øieknuden, som indtages af Øiet, der viser en fuldkommen lignende Bygning som hos foregaaende Art. — De frie Forkropssegmenter ere her mindre dækkede af Rygskjoldet, og de 4 bageste ere endog i sin hele Omkreds tydelige. | Bagkropssegmenterne synes noget kraftigere byggede end hos foregaaende Art og have den laterale Kjøl skarpere ud- præget. Sidste Segment forholder sig ganske som hos fore gaaende Art. De ovre Antenner (Tab. 49, Fig. 1a) have de 2 yderste Led af Skaftet stærkere forlengede og neppe kortere end 90 G. 0. Sars. Basalledet. Den ene Svøbe er ogsaa betydelig længere og smalere, og overgaar Skaftets halve Længde. De nedre Antenner (ibid. b) ere særdeles plumpe og have Enden næsten tvært afstumpet samt bøiet under en ret Vinkel. Iste Par Kjæver (Fig. 2) viser i alt væsentligt samme Bygning som hos foregaaende Art, men skiller sig mærkeligt derved, at Viften bærer i Enden 2 tydeligt udviklet børste- formige Vedhæng. det Par Kjever (Fig. 3) har et lignende rudimentært Udseende som hos foregaaende Art, men bærer flere Børster, nemlig ialt 8, hvoraf den ene udspringer i nogen Afstand fra Randen fra en liden fremspringende Tuberkel, der maaske kan tydes som et Rudiment af Palpen. 1ste Par Kjevefodder (Fig. 4) skiller sig heller ikke me- vet fra samme hos foregaaende Art. Dog er 2det Led her i Forhold til Basalleddet noget mindre, og Endeleddet (se Fig. 5) er ikke saa ganske rudimentært, men sees allerede tydeligt ved en forholdvis svag Forstørrelse. Det bærer ved Spidsen 3 korte Torner. Gjelleapparatet forholder sig ganske som hos foregaa- ende Art. 2det Par Kjevefodder (Fig. 6) er forholdsvis noget sva- dere bygget end hos C. glabra. Basalleddet er langs sin indre Kant fint eilieret og har i den ydre Kant nær Enden en fremstaaende stump konisk Fortsats ved Basis af hvilken er fæstet en kort Børste. Den fra det indre Hjørne udgaaende fortilrettede Børste har et ganske eiendommeligt Udseende, idet den er knivformigt udvidet i Enden og ganske kort cilieret. 2det og 3die Led forholder sig omtrent som hos foregaaende Art. Derimod er 4de Led forholdsvis betydelig mindre og heller ikke saa skjævt tilheftet. Sidste Led ende- lig er kun forsynet med 3 tornformige Fortsatser, hvoraf den midterste er særdeles liden og rudimentær. Middelhavets Cumaceer, 91 3die Par Kjævefodder (Fig. 7) er af mindre undersetsig Form end hos foregaaende Art, og navnlig er 3die Led langtfra saa sterkt udvidet. Den indre Kant af dette og de 2 følgende Led mangler de stærke Saugtakker, som findes her hos C. glabra. | 1ste Fodpar (Fig. 8) er kjendeligt længere end sidste Par Kjævefødder, og af forholdsvis spinklere Bygning end hos foregaaende Art. 3die Led, som hos hin Art neppe var længere end det følgende, er her stærkt forlænget og næsten af samme Længde som begge de følgende tilsammen. 2det Fodpar (Fig.9) synes derimod noget kraftigere byg- get. Dets sidste Led er kortere end de 2 foregaaende til- sammen og bærer foruden de 2 terminale Torner, i hver Kant 3 korte Børster. De bagre Fodpar (Fig, 10—11) have Basalledet forholds- vis noget længere end hos foregaaende Art, men ere forøvrigt af en meget ligneude Bygning. Halevedhengene (Fig. 12) skille sig ikke uvæsentligt. De ere forholdsvis kraftigere byggede og kortere end de 4 sidste Bagkropssegmenter tilsammen. Stammen er i begge Kanter, men især tydeligt i den indre, grovt saugtakket, hvorimod den ganske mangler virkelige Torner. Grenene ere meget korte, neppe halvt saa lange som Stammen, og temmelig brede ved Basis. Den indre Gren er ogsaa her den længste. Den er ligesom Stammen saugtakket i Kanterne og desuden bevæbnetemed 4 eilierede Torner. Den ydre Gren har for- uden de 2 terminale Torner kun en enkelt kort Børste i den indre Kant. Af de tidligere bekjendte Arter synes denne at komme nærmest O. undata, G. O. Sars, men er meget mindre og desuden let kjendelig fra samme ved Øieknudens meget eien- dommelige Form. 92 G. 0. Sars. Jeg har kun truffet den paa en eneste Lokalitet, nemlig ved Messina paa eirca 20 F. D. og her kun i 3 Exemplarer, alle Hunner. Fam. 7. Cumellidæ. Corpus posticum tenuissimum ab antico plerumqve bene definitum. Scutwm dorsale supine parum arcuatum, marginibus antice plus minusve distincte dentatis, angulo infero-laterali plerumqve bene conspicuo. Segmenta 5 pedigera bene evoluta pone scutum nuda apparent. Antenne superiores in femina et mare similes, flagellis valde ineqvalibus; inferiores femine minima setis 3 altera apicali ornate, maris bene evolute, parte ultima reflexa pedun- culi ex articulis 2 distinctis composita, flagello tenuissimo, filiformi. Labrum galeatum vel antice in processum obtusum ex- currens. Partes cetere masticationis structura solita. Pedum paria in femina 3, in mare 4 anteriora ramis natatoriis predita. Paria 3 posteriora in femina tenuia et elongata, simplicia, fere nuda, ungve distincto terminali armata. î ® Pleopoda maris nulla. Uropoda forma diversa, ramis inæqvalibus, interiore majore uniarticulato, exteriore biarticulato. Telson nullum. Under denne Familie henfører jeg de 2 Slegter Cumella mihi og Nannastacus Sp. Bate, som, trods den merkelige Forskjel i Synsapparatets Anordning, dog have vist sig for- Middelhavets Cumaceer. \ 93 øvrigt at staa hinanden særdeles nær. I enkelte Henseender, saaledes ved den fuldstændige Mangel af Buglemmer paa Bagkroppen hos Hannen samt ved Halevedhængenes Bygning, slutter den sig nærmest til foregaaende Familie, fra hvilken den dog med Bestemthed skiller sig ved Munddelenes Byg- ning, der langtfra er saa anomal som hos bin Familie, men mere stemmer overens med samme hos de øvrige Cumaceer. Begge Familiens Slægter ere repræsenterede i Middelhavet. Gen. 11. Cumella, G. O. Sars. Integumenta subtenuia structura plus minusve distincte sqvamosa. Scutum dorsale sat magnum, in femina supine carinatum et dentatum, in mare vero omnino leve, rostro plus minusve prominente. ; Oculus ut vulgo singulus, medianus, in mare permagnus, corneis valde prominentibus. Antenne superiores sat elongate, flagello altero 3-articu- lato, altero minimo uni-vel biarticulato; inferiores in femina biarticulate, articulo ultimo perparvo seta tenui apicali instructo, maris corporis longitudinem haud eqvantes, articulo penultimo pedunculi valde hirsuto, flagello ex articulis elongatis composito. Mandibule mediocres, corpore cuneiformi, ramo antico angusto, apice acuminato, aculeis marginis interioris paucis et valde curvatis, processu molari crassiusculo. Maxille 1mi paris flagello brevi bisetoso instructe; 2di paris bene evolute palpo distincto bilobato ornate. Mawillipedes 1mi paris breves, 5-articulati, articulo ultimo plus minusve complanato; 2di paris 5-articulati, articulo basali qvam solito breviore; 3tii paris haud magni, articulo basali extus ad apicem leviter exserto setisqve 2 antice vergentibus ornato, parte terminali insolito modo flexuosa. 94 G. 0. Sars. a Apparatus branchialis in femina saltem branchiisomnino destitutus, parte antica tubum angustissimum obliqve supra vergentem formante. Pedes 1mi paris sat angusti, articulo basali maguo et arcuato, penultimo et antepenultimo elongatis, ultimo tenuis- simo-ungve angusto terminato; 2di paris 6-articulati, articulo ultimo sublineari, spinifero; ceteri sensim longitudine decres- centes. Uropoda mediocria vel brevia, trunco angusto, eylindrieo, ramo interno majore intus et ad apicem aculeato. Typen for denne Slegt er den af mig i 1864 beskrevne Cumella pygmea, som jeg fandt saa afvigende fra de øvrige da bekjendte Cumaceer, at jeg saa mig nødt til at skille den : generiskt fra disse. Den ovenomtalte Art var hidtil den eneste Representant for Slegten. Af Interesse er det derfor, at jeg nu kan foie hertil en meget distinct ny Art fra Mid- delhavet, hvorved ogsaa de generiske Characterer kunne skarpere præciseres. 20. Cumella pygmæa, G. O. Sars. (Tab. 50--52). Cumella pygmea, G. O. Sars, Om den aberrante Krebsdyr- gruppe Cumacea og dens nordiske Arter, pg. 74. Cumella agilis, Norman, Last Report on dredging among the Shetland Isles; Report of the British Association for the Advancement of Science f. 1868, pg. 272. (mas adultus). Charact. spec: Integumenta lævia, structura distinetefsqvamosa. Scutum dorsale magnum et altum, segmentis pedigeris junctis plus duplo longius, in femina supine leviter arcuatum et crista in tota fere lon- gitudine dentata instructum, in mare omnino læve et Supine vix arcuatum, Middelhavets Cumaceer. 95 rostro brevi et obtuso, horizontali, angulo infero-laterali prominente, in femina acute producto vel spina acuminata terminato, in mare obtusiusculo, tri- dentato. Oculus magnus, in femina semicircularis, in mare fere qvadrangularis cornea mediana valde prominente. | Corpus posticum sat elongatnm et, uropodis exclusis, antico vix brevius. Antennæ superiores pedunculo sat robusto, articulis longitudine sensim decrescentibus, flagello minore biarticulato; inferiores maris qvam solito bre- viores, ultra segmentum 3tium corporis postici vix porrectæ, flagello ex arti- culis 18 apicem versus longitudine crescentibus composito. Pedes 1™ paris scuto parum longiores, articulo basali in femina ad marginem et internum et externum fortiter dentato, in mare extus crista tenui et elevata ornato, ultimis 3 sensim longitudine decrescentibus, ramo natatorio bene evoluto. Uropoda»sat elongata, trunco in femina intus fortiter serrato, in mare prope apicem aculeis 5 armato, ramo interno magno, anguste elliptico, aculeis in femina 6, in mare 9 fortibus apicem versus crescentibus, apicali perlongo, ornato, externo illo multo et breviore et angustiore spina longa apicali setisqve 2 brevibus instructo. Corpus imprimis anticum pigmento obscure fuscato arborescente plus minusve dense variegatum. Longit, feminæ: 2'/2m™; maris 3mm, Beskrivelse af Hunnen. Legemets Form er (se Tab. 50, Fig. 1 og 2) temmelig slank og Forkroppen skarpt afsat fra den særdeles tynde og spinkle Bagkrop. Integumenterne ere ganske nøgne, uden tydelige Spor af Haar eller Pigge, og vise under Mikroskopet en vel udpræget skjællet Structur (se Tab. 51, Fig. 3). Farven er mere eller mindre mørkébrunlig paa Grund af et intensivt Pigment, som er afsat navnlig tydeligt paa Ryg- skjoldet, hvor det danner yderst fine Forgreninger, der paa forskjellig Maade anastomosere med hinanden. Rygskjoldet er meget stort, mere end dobbelt saa langt som de frie Forkropssegmenter tilsammen. Det er noget sammentrykt fra Siderne, navnlig fortil, og har oventil langs 96 G. 0. Sars. ad Midten en tydelig Kjel, der i saagodtsom sin hele Lengde er bevæbnet med et noget vexlende Antal af smaa fortil- krummede Tender. Seet fra Siden (Fig. 1) er det temmelig heit, men med kun ganske svagt buet Ryglinie. De nedre Kanter ere jevnt krummede samt ende med et temmelig stærkt fremspringende, i en enkelt tilspidset Torn udgaaende Hjørne, der nedentil begrændser en vid og jevn Udrandning af de forreste Kanter under Rostrum (se Tab. 51, Fig. 1). Dette sidste er ganske kort og afstumpet, næsten horizontalt eller kun ubetydeligt opadrettet. Seet ovenfra (Tab. 50, Fig. 2) viser Rygskjoldet sin største Brede i den allerbageste Del og afsmalnes hurtigt og jevnt fortil, saa at Sidekanterne med et næsten fuldstændig lige Forløb convergere mod Rostrum. Øiet (se Tab. 51, Fig. 1 og 2) er temmelig stort og tyde- lig knudeformigt fremspringende ved Basis af Rostrum. Det er ovenfra seet (Fig. 2) næsten halvkredsformigt og forsynet med flere ulige store Corner, hvoraf 2 paa hver Side ere indfalsede i den umiddelbart tilgrændsede Del af Rygskjoldets Sideflige. De frie Forkropssegmenter ere alle 5 tydelige i sin hele Omkreds, men meget smale, med den forreste Rand oventil noget hævet og Epimererne afrundede og udstaaende til Siderne. De aftage hurtigt i Høide bagtil, hvorved Ryglinien her bliver temmelig brat nedadheldende. Bagkroppen er særdeles tynd og, naar Halevedhængene fraregnes, omtrent af Forkroppens Længde. Dens Segmenter ere cylindriske, dog tydeligt indknebne ved Basis, og tiltage successivt i Længde indtil det næstsidste, som er det længste. Sidste Segment er neppe mere end halvt saa stort som dette og viser i Midten (se Tab. 52, Fig 4) et lignende stumpt Fremspring som hos Slægten Campylaspis. De ovre Antenner (Tab. 51, Fig. 4 a) ere omtrent */s saa lange som Rygskjoldet. Skaftet er kraftigt bygget, og dets 3 Led aftage successivt saavel i Lengde som Tykkelse mod Middelhavets Cumaceer. 97 Enden. Basalledet er noget krummet, og langs den forreste eller inderste Kant fint cilieret samt ved Enden forsynet med en enkelt temmelig lang opadkrummet Børste. 2det Led har 2 saadanne Børster og gaar paa den ydre Side ud i en kort, med en Del Smaabørster besat Fortsats. Af Svøberne er den ene omtrent '/3 saa lang som Skaftet og bestaar af 3 tyde- ligt afsatte Led, hvoraf det sidste dog er ganske lidet; den bærer i Enden de 2 sædvanlige Lugtetraade og nogle simple Børster. Den anden Svøbe er meget liden, men viser sig dog ved tilstrækkelig Forstørrelse (Fig. 5) at bestaa af 2 tyde- lige Led, hvoraf det sidste er længst og besat med en Del korte Børster. De medre Antenner (Fig. 6) ere særdeles smaa, selv kortere end de øvre Antenners Basalled. De bestaa af en temmelig plump, cylindrisk, lige fortil rettet Grunddel, og et meget lidet og smalt, koniskt Endeled, der er fæstet til Grund- delen under en ret Vinkel og bærer i Spidsen en enkelt tynd ucilieret Børste. Overlæben (Fig. 4, b) viser en lignende hjelmdannet Form som hos Slægten Campylaspis, idet den fortil gaar ud i en stump konisk Fortsats. Underlæben (Fig. 7) ligner ligeledes mest samme hos hin Slægt. _ Derimod ere Kindbakkerne (Fig. 8) af en helt forskjellig Bygning og stemme mere overens med den for Cumacerne typiske Form. Corpus er, som hos de fleste øvrige Cumacer, regelmæssigt kiledannet uden Spor af noget Fremspring i den indre Kant. Den forreste Gren er usedvanlig smal og navnlig ved Basis ligesom indknebet; den ender med en noget indadbøiet skarp, i den indre Kant utydelig tandet Spids, der som sædvanlig paa venstre Kindbakke er dobbelt. De til den indre Kant af denne Gren fæstede Torner ere tæt sammen- trængte helt fortil, umiddelbart bag den tandede Spids og ere 5—6 i Antal. Den anden Gren, eller Tyggeknuden, er vel Archiy for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 7 98 G. 0. Sars. udviklet og temmelig plump, cylindrisk, i Enden skraat aft skaaret og her forsynet med de sædvanlige-rue Knuder. 1ste Par Kjæver (Fig. 9) er af fuldkommen normalt Ud- seende. Viften er forholdsvis kort og ender med 2 uligelange Børster. 2dei Par Kjæver (Fig. 10) viser heller ikke noget usædvan- : ligt i sin Bygning. 1ste Par Kjevefodder (Fig. 11) er forholdsvis kort og undersætsigt, men i alt væsentligt normalt bygget. De til den indre Kant af 3die Led fæstede Torner ere grovt saug- takkede i den ene Kant (se Fig. 13). Den fra det ydre Hjørne af dette og følgende Led udgaaende Fjærbørste er yderst liden og neppe forskjellig fra de øvrige Børster. Sidste Led (se Fig. 12) viser en noget anomal Form, idet det er stærkt sammentrykt, næsten skivedannet, med Enden jevnt tilrundet. | Gjelleapparatet (ibid) mangler ligesom hos Pseudocuma egentlige Gjeller. Dets forreste Parti er stærkt udviklet og ender med en særdeles tynd og gjennemsigtig tilspidset Flig, der, sammen med den tilsvarende paa den anden Side, dan- ner en lang tudtormig Tub, der under Respirationen skyder frem fra Rostrum skjævt opad (se Tab. 50, Fig. 1). | Qdet Par Kjevefodder (Fig. 14) er af temmelig kraftig Bygning og bestaar kun af 5 tydelige Led. Basalleddet er usædvanlig kort, paa langt nær ikke indtag nde den halve Lengde. Det bærer ved Enden af den indre Kant 2 tæt cili- erede Børster, hvoraf den yderste er usædvanlig grov. 2det Led har den ydre Kant stærkt udbuet og forsynet med lange bøiede Cilier. Sidste Led bærer i Enden 1 i den ene Kant fint tandet Torn og 2 korte Børster. Viftepladerne ere af sædvanligt Udseende, men kun forsynede med et forholdsvis ringe Antal Børster (7). 3die Par Kjevefodder (Fig. 15) er forholdsvis lidet og af et eiendommeligt Udseende. Basalleddet er omtrent saa Middelhavets Cumaceer. 09 langt som de øvrige Led tilsammen og viser nærmere Enden en stærk Krumning. Den forreste Del af den indre Kant er saugtakket og bærer 2 cilierede Børster. Det ydre Hjørne er noget udtrukket og bærer paa den afkuttede Spids 2 stærke fortil rettede Fjærbørster. 2det Led er meget kort, bredere end langt. Sdie Led er stærkt opsvulmet, næsten halvkugle- formigt, med den ydre Kant stærkt buet og fortil bevæbnet med en stærk tornformig Fortsats samt en fortil rettet Fjær- børste. 4de Led er omtrent af samme Lengde, men meget smalere og er fæstet under en Vinkel til den indre Side af det foregaaende. 5te Led er adskilligt længere, stærkt ind- knebet ved Basis og opsvulmet paa Midten, med den indre Kant lige, den ydre stærkt udbuet. Sidste Led er særdeles smalt, lineært og ved Spidsen forsynet med nogle faa tynde kloformige Børster. Svømmegrenen er omtrent af Kjæve- fodens halve Lengde og af sædvanlig Bygning. Endedelen er omtrent af samme Længde som Grunddelen og sammensat af 4 Led, hvoraf det 1ste er mange Gange saa langt som de 3 øvrige tilsammen. Af Fodderne ere de 2 første Par som hos foregaaende Slægt forsynede med vel udviklede Svømmegrene, medens de 3 sidste Par ere enkle. 1ste Fodpar (Fig. 16) er lige udstrakt kun lidet lengere end-Rygskjoldet og af den sædvanlige spinkle Form. Basal- leddet er temmelig stort og jevnt bøiet, tykkest ved Roden og jevnt afsmalnende mod Enden. Den indre Kant viser noget foran Midten 3—4 grove Saugtakker og har nærmere Enden en enkelt temmelig lang Børste. Den ydre Kant er i den forreste Del ligeledes grovt saugtakket, indtil henimod Midten. De 3 ydre Led ere stærkt forlengede og smale samt danne indbyrdes, som sedvanlig, vinkelformige Bøininger. 4de Led er det længste; de 2 øvrige aftage successivt saavel i Længde som Tykkelse. Sidste Led er særdeles smalt, line- 7* 100 G. 0. Sars. ært og bærer i Spidsen en forlænget kloformig Torn og nogle simple Børster. 2det Fodpar (Fig. 17) bestaar ligesom lste Par af6 tyde- lige Led og viser den sædvanlige Form. Basalleddet er tem: melig tykt og omtrent saa langt som de 3 yderste Led til- sammen. Sidste Led er af lineær Form, omtrent saa langt som 4de Led, og forsynet med 6 tornformige Børster, hvoraf de 3 udgaa fra Spidsen. De 3 bageste Fodpar (Tab. 52, Fig. 1-3) skille sig fra samme hos de i det foregaaende omtalte Cumaceer ved sin meget enkle Bygning, sparsomme Børstebesætning og den kraftigt udviklede Endeklo, hvorved de mere ligne de sæd- vanlige Gangfødder (pereiopeda) hos andre Crustaceer. De aftage noget, skjøndt ikke meget, i Længde bagtil og bestaa alle af 6 tydelige Led, hvoraf dog det sidste er overmaade lidet og danner det basale Afsnit af den fra Enden udgaa- - ende stærke Klo eller Dactylus. Halevedhængene (Fig. 4) ere vel udviklede og næsten saa lange som de 3 sidste Bagkropssegmenter tilsammen. Stam- men er eylindrisk, dog noget indknebet ved Roden og har den indre Kant grovt saugtakket. Grenene ere af ulige Længde og Bygning. Den indre er den største og næsten af Stammens Længde. Den bestaar kun af et enkelt Led af langstrakt oval eller elliptisk Form, med den indre Kant noget buet og fint saugtakket, den ydre glat og lige. Langs den indre Kant og ved Spidsen er denne Gren bevæbnet med 6 stærke Torne, hvoraf navnlig den terminale er særdeles lang. Den ydre Gren er betydelig baade kortere og smalere end den indre og bestaar af 2 tydelige Led, et kort Basalled og et smalt koniskt Endeled, der bærer en lang og tynd ter- minal Torn og et Par korte Børster. Beskrivelse af Hannen. I sin ydre Habitus afviger den fuldt udviklede Han (Tab. 50, Fig 3 og 4) særdeles meget fra Hunnen, saa at man vist- Middelhavets Cumaceer. 101 nok i Begyndelsen kunde være i Tvivl om man her havde en og samme Art for sig. En nøiere Undersøgelse vil dog med fuld Sikkerhed kunne constatere, at Forskjellen alene er af sexuel Character. Legemet er forholdsvis adskilligt slankere og Forkroppen oventil mindre hvælvet end hos Hunnen. Rygskjoldet viser et fra samme hos Hunnen meget afvi- gende Udseende. Det'er forholdsvis endnu større end hos denne, næsten 3 Gange saa langt som de frie Forkropsseg- menter tilsammen samt mangler ganske og aldeles den dor- sale Kjøl med sine fortilbøiede Tænder. Det er ligeledes betydelig lavere end hos Hunnen, med Ryglinien næsten fuld- kommen lige og horizontal. Det nedre forreste Hjørne er (se Tab. 52, Fig. 13) stumpt og bevæbnet med 3 smaa Tæn- der, ikke som hos Hunnnen udtrukket i en tornformig Spids. Rostrum er særdeles kort og stumpt, næsten forsvindende. Ovenfra seet (Tab. 50, Fig. 4) viser Rygskjoldet sig mindre sammentrykt end hos Hunnen og næsten af elliptisk Form, med den største Brede omtrent paa Midten. — Oiet (se Tab. 52, Fig. 12 og 13) er mægtigt udviklet og danner ved sit vakre purpurfarvede Pigment og sine klare, stærkt lysbrydende Corneæ et meget iøinefaldende knudeformigt Fremspring helt fortil ved Enden af Rygskjoldet. Ovenfra seet (Fig. 12) viser det en næsten firkantet Form og af dets Corneæ udmærker sig navnlig en enkelt i Midten ved særdeles betydelig Størrelse og sin næsten halvkugleformige Hvælving. De frie Forkropssegmenter ere smalere og lavere end hos Hunnen, og deres Epimerer ere mere jevnt tilrundede samt stærkere udstaaende til Siderne. Bagkroppen viser ingensomhelst Forskjel fra samme hos Hunnen og mangler ethvert Spor af Buglemmer. | De ovre Antenner ere ligeledes nøiagtigt af samme Ud- seende som hos Hunnen. Derimod ere de nedre Antenner (Tab. 52, Fig. 5) udvik- 102 G. O. Sars. lede paa den for Hannerne sædvanlige Vis. De ere imidler- tid her ganske usædvanlig korte, idet de kun ere lidet længere end Forkroppen. Det ydre bagudrettede Parti af Grunddelen bestaar af 2 tydeligt begrændsede Led, hvoraf det sidste som sædvanlig er længst og forsynet med flere Tværrader af for- holdsvis korte børsteformige Vedheng. Derimod ere de til Iste Led fæstede Vedhæng betydelig lengere og tættere og danne en tæt Dusk, der hænger udover sidste Led. Ende- delen er særdeles tynd og bestaar af 18 mod Enden succes: sivt i Længde tiltagende Led, hvoraf det sidste (Fig. 6) ender med 3 Børster. Samtlige Fodder, alene med Undtagelse af sidste Par, ere forsynede med kraftigt udviklede Svømmegrene, og Basal- leddet af disse Fødder er (se Fig. 7—10) ualmindelig stærkt opsvulmet og fyldt med kraftige, mod Basis af Svømmegrenen convergerende Muskelbundter. p Paa iste Fodpar (Fig. 7) findes udad i den forreste Del af Basalleddet en høi og skarp Kam, der synes at være frem- kommen ved Sammensmeltning af talrige lange og tynde Tor- ner. En lignende Kam sees ogsaa paa 2det Fodpar (Fig. 8), og paa de 2 folgende Par (Fig. 9 og 10) er der ogsaa Spor heraf nærmere Basis. Halevedhængene (Fig. 11) ere forholdsvis noget slankere end hos Hunnen. Stammen er kun i den forreste Del af den indre Kant saugtakket, men bærer længere bagtil 5 tydeligt afsatte Torner, hvoraf der intet Spor var at se hos Hunnen. Den indre Gren er forholdsvis noget smalere end hos Hunnen og har ialt 9 bagtil successivt i Længde tiltagende Torner, Nærværende Cumace, en af de mindste i denne Krebs- dyrgruppe, blev først opdaget af mig i Christianiafjorden og nærmere beskrevet i mit ovenfor citerede Arbeide. Senere har jeg fundet den paa flere Steder ved vor sydlige og vest- lige Kyst og nordlig til Lofoten, som synes at være Artens Middelhavets Cumaceer. 103 Nordgrændse, Den fuldt udvikled Han er senere af Norman opfert som en distinct Art under Benævnelsen OC. agilis. Den er imidlertid som jeg ved Undersøgelse af britiske Spe- eimina har kunnet overbevise mig om, fuldkommen identisk med den norske Att. I Middelhavet har jeg taget den, skjøndt temmelig spar- somt paa 2 forskjellige Lokaliteter, nemlig ved Messina og Spezia paa 6-10 F. D. Hunnerne leve stadigt ved Bunden og bære som oftest tydelige Spor af denne Levevis, idet deres Legeme gjerne er besat med Mudder og andre fremmede Dele. Derimod føre Hannerne et mere omstreifende Liv, og kunne ofte, især om Natten, tages lige op i Overfladen ved Hjælp af det fine Net. 21. Gumella limicola, n. (Tab. 53 —54). Charact. spec. Integumenta subhispida structura subtiliter granulosa. Scutum dorsale mediocre, segmentis pedigeris junctis vix duplo longius, in femina supine leviter declive et crista in parte modo dimidia antica den- tata, dentibus 3—4 sat magnis et erectis, instructum, in mare vero lævis- simum, rostro distincto, triangulari, leviter resimo, ad margines serrato, angulo infero-laterali brevissimo, fere obsoleto, dente minuto armato. Oculus in femina fere ut in C. pygmæa, in mare vero portentosæ magnitudinis, utringve in lateribus rostri continuatus, corneis distinctissimis et prominentibus, exteriore permagna margini inferiori rostri propinqva. Corpus posticum, uropodis exclusis, antico brevius. Antennæ superiores qvam in C, pygmea angustiores, articulis pedunculi subæqvalibus, flagello minore brevissimo, uniarticulato; inferiores maris seg- mentum 5tum corporis postici superantes, articulis flagelli valde elongatis et tenuibus. Pedes structura fere eadem ac in specie antecedente, rami vero nata- torii paris 1™i et 2di in femina minimi et angusti. Uropoda perbrevia, longitudinem segmentorum 2 ultimorum minime æqvantia, trunco in femina sublævi aculeis modo 3 minutis marginis interi- 104 G. 0. Sars. oris instructo, in mare vero intus subtiliter serrulato, ramis ambobus anguste conicis et spina longa terminali armatis, interno longiore intus in femina 2 in mare 5 aculeis brevissimis armato. Corpus ‘albidum, supellucidum, antice tamen pigmento fuscato plus minusve variegatum. : Longit. femina: 3™™; maris 3'/,mm, Beskrivelse af Hunnen. Kropsformen er (se Tab. 53, Fig. 1 og 2) mindre slank end hos foregaaende Art, og navnlig er Bagkroppen forholds- vis betydelig kortere. Integumenterne ere temmelig tynde og gjennemsigtige og vise under stærk Forstørrelse (se Tab. 54, Fig. 2) en eien- dommelig, fint granuleret Structur. De ere desuden besatte med enkeltvis staaende korte Haar. Grundfarven er graalig hvid; men paa Forkroppen og navnlig Rygskjoldets Sider findes ogsaa her afsat et mørkere brunligt, forgrenet Pigment, der giver Legemet et mere eller mindre mørkt Anstrøg. Rygskjoldet er forholdsvis mindre end hos foregaaende Art, idet det neppe er dobbet saa stort som de frie Forkrops- segmenter tilsammen. Det er som hos foregaaende Art for- synet med en tydelig dorsal Kjøl; men denne er kun i sin forreste Halvpart tandet, og Tændernes Antal er meget mindre, nemlig sædvanligvis kun 3, høist 4. Ligeledes ere disse Tænder forholds grovere og mere lige opstaaende. Seet fra Siden (Fig. 1) viser Rygskjoldet en nesten trianguler Form. Ryglinien er tydeligt nedadskraanende og kun yderst svagt buet i sin forreste Del. De nedre Kanter ere derimod paa Midten sterkt krummede og overgaa uden nogen Vinkel i de skraat afskaarne bagre Kanter; fortil danne de (se Tab. 54, Fig. 1) et utydeligt stumpt Hjørne, der er bevæbnet med en kort tandformig Fortsat. De forreste Kanter ere ikke som hos foregaaende Art udrandede, men skraat opadstigende mod Rostrum. Dette er temmelig stærkt fremspringende, Middelhavets Cumaceer. 105 konisk tilspidset og skraat opadrettet, med de frie Kanter fint saugtakkede. Ovenfra seet (Fig. 2) er Rygskjoldet bag- til meget bredt, men afsmalnes hurtigt og jevnt fortil, idet Sidekanterne uden nogen tydelig Begrændsning gaa over i Rostrum. Øiet er tydeligt og omtrent af samme Udseende som hos foregaaende Art. De frie Forkropssegmenter ere alle tydelige som hos fore- saaende Art, og deres Epimerer ere stærkt udstaaende til Siderne og jevnt afrundede. De ovre Antenner (Tab. 54, Fig. 3 a) ere forholdsvis spinklere end hos foregaaende Art og Skaftets 3 Led alle - omtrent af samme Lengde. Den kortere Svøbe (se Fig. 4) er særdeles liden og bestaar kun af et enkelt Led, der i den ene Kant bærer 2 simple Børster, hvoraf den ene er særdeles lang, og ved Spidsen 2 Hørebørster. De nedre Antenner og Munddelene ere i alt væsentligt fuldkommen overensstemmende i sin Bygning med samme hos foregaaende Art. Det samme er ogsaa Tilfældet med Fodderne (Fig. 5-7). Dog bemærkes her følgende Afvigelser. Svommegrenene paa de 2 første Par (Fig. 5 6) ere usæd- vanlig lidet udviklede og overordentlig tynde, med Basal- delen neppe tykkere end Endedelen. Paa iste Fodpar (Fig. 5) mangler Basalleddet de stærke Saugtakker, som fandtes hos foregaaende Art saavel i den indre som ydre Kant. Dets sidste Led er forholdsvis kortere og neppe mere end halvt saa langt som næstsidste. 2det Fodpar (Fig. 6) har Basalleddet smalere og paa Midten stærkere bøiet. De bagre Fodpar (Fig. 7) ere forholdsvis noget længere. Halevedhængene (Fig. 8) skille sig kjendeligt fra samme hos foregaaende Art. De ere meget kortere og opnaa ikke engang de 2 sidste Bagkropssegmenters Længde. Stammen 106 G. O. Sars mangler Saugtakker i den indre Kant, hvorimod den her er forsynet med 3 smaa Torner. Grenene ere særdeles smale, konisk tilløbende og ende begge med en lang lige bagud ret- | tet Torn. Den indre Gren er ogsaa her den største og har i den indre Kant 2 meget smaa Torner. Et Par lignende Smaatorner ere fæstede nær Spidsen til den ydre Kant af den anden Gren. | Hannen (Tab. 53, Fig. 3) viser ogsaa her et fra Hunnen temmelig afvigende Udseende. Den er ikke ubetydelig større og af slankere Kropsform samt har Integumenterne mindre tydeligt haarede, navnlig paa Forkroppen. Rygskjoldet er forholdsvis større og mangler ligesom Han- nen af foregaaende Art ethvert Spor af nogen dorsal Kjøl eller Torner. Dets øvre Contour er temmelig lige og hori- zontal, med en ganske svag Sænkning mod Basis af Rostrum. Dette sidste er forholdsvis kortere end hos Hunnen og Saug- takkerne i Kanterne ere meget større (se ogsaa Tab. 54, Fig. 10). Det nedre forreste Hjørne forholder sig omtrent som hos Hunnen; dog er den tandformige Fortsats her bety- delig kortere. Øiet (se Tab. 54, Fig. 9 og 10) er af ganske enorm Stør- relse og strækker sig til hver Side delvis nedover Basis af Rostrum. Af dets Corneæ udmerker ogsaa her den centrale sig ved betydelig Størrelse og sin stærke, næsten keglefor- mige Hvælvning (se Fig. 10); men her kommer endnu til paa hver Side en anden ligesaa mægtigt udviklet Cornea, som ganske mangler hos Hannen af foregaaende Art. Denne Cor- nea har en meget paafaldende og anomal Beliggenhed, idet den er rykket helt ned paa Siderne af Rostrum, saa at den, naar Dyret sees ovenfra (Fig. 9) viser sig helt i Profil som et halvkugleformigt Fremspring til hver Side af Rostrum. Den staar imidlertid i Forbindelse med den fælles mægtige Pigmentmasse, der næsten sadelformigt dækker det forreste Parti af Rygskjoldet. Middelhavets Cumaceer. 107 Bagkropssegmenter have samtlige langs hver Side en tyde- lig markeret Fure, der tjener til at optage Svøben paa de nedre Antenner, naar disse ere i Hviletilstand. Oventil be grændses denne Fure af en tynd, fint tandet Orista, som især paa de bageste Segmenter (se Tab. 54, Fig. 15) er tydelig. De nedre Antenner (se Tab. 53, Fig. 3) ere betydelig stær- kere forlængede, end hos Hannen af foregaaende Art, idet de tilbagestrakte næsten række til Bagkroppens Ende. Leddene i Svøben ere (se Tab. 54, Fig. 11) særdeles tynde og lang- strakte. Gjelleapparatei (Tab. 54, Fig. 12) er ganske i Modsætning til Hunnen forsynet med vel udviklede bladformige Gjeller, hvis Tal er ialt 16. | Fodderne forholde sig ganske som hos Hannen af fore- gaaende Art, idet Basalleddet paa de 4 forreste Par er (se Fig. 13) stærkt opsvulmet, for at kunne optage de stærke Muskler, hvorved Svømmegrenen bevæges. Sidste Par (Fig. 14) er derimod som hos Hunnen enkelt og af forholdsvis endnu noget spinklere Form end hos denne. Halevedhængene (se Fig. 15) ere noget mere forlængede end hos Hunnen og omtrent af de 2 sidste Segmenters Længde. Stammen har den indre Kant fint saugtakket og desuden for- synet med 4 Smaatorner. Grenene forholde sig i det væsent- lige som hos Hunnen, dog med den Forskjel, at den indre Gren har flere Torner, nemlig 5 foruden den terminale. iJ Nerverende Art skiller sig, som man vil have seet, i flere Henseender meget skarpt fra foregaaende Art, men til- hører dog aabenbart samme Slægtstype som denne. Let iøine- faldende Characterer, hvorved begge Arter kunne kjendes fra hinanden er Formen af Rostrum og Rygskjoldets nedre forre-. ste Hjørne, Halevedhængenes Bygning og den forskjellige Udvikling af Øiet og de nedre Antenner hos Hannen. Jeg har taget denne interessante Form i temmelig bety- 108 G. 0. Sars. deligt Antal ved Spezia paa 6—10 F. D., ‘Mudderbund. Et Par Exemplarer har jeg ogsaa fra Messina, I sin Levevis synes den idethele at stemme med foregaa- ende Art. Dog synes her Hunnen endnu mere at være bun- den til det Mudder, hvori den ferdes. Thi de yderst ufuld- komment udviklede Svømmeredskaber synes ganske at maatte forbyde den at gjøre nogen længere Udflugt fra Bunden. Anderledes er derimod Forholdet med Hannen, som i denne Henseende er fuldkommen ligesaa vel udrustet som Hannen af foregaaende Art. Gen. 12. Nannastacus, Sp. Bate. Syn. Diops, Paulisona. Integumenta subduria structura granulosa. Scutum dorsale magnum supine nec in femina nec in mare carinatum, parte frontali plus minusve arcuata et im- pressione obliqve a parte cetera definita, angulo infero-laterali in femina saltem producto, rostro distineto forma diversa. Oculi disereti, longe sejuncti, ad angulos exteriores lobi frontalis siti. Antenne superiores iisdem in Cumella similes; inferiores femine uniarticulate setis 3 plumosis ornate, maris corpore breviores. Partes masticationis fere exacte ut in Cumella. Pedes lmi et 2di paris structura solita; posteriores sat elongati et tenues, posteriora versus vix vel parum longitudine _decrescentes, ungve forti terminali armati. Uropoda forma diversa in diversis speciebus, ramis inæqva- libus, interno majore uniarticulato, externo biarticulato. Den høist mærkelige Forskjel i Synsapparatets Anord- ning skiller denne Slægt strax fra alle øvrige bekjendte Cu- Middelhavets Cumaceer. 109 maceer. Medens hos disse Øiet, naar det er tilstede, altid er enkelt og beliggende nøiagtig i Midtlinien ved Enden, af Frontalloben, findes nemlig her saavel hos Hun som hos Han 2 ved et langt Mellemrum skilte Øine ligesom hos de fleste andre høiere Crustaceer. Trods denne som det kunde synes capitale Forskjel, staar dog den her omhandlede Slægt i de øvrige anatomiske Detailler saa overordentlig nær Sl. Cumella, at den nødvendigvis maa gaa ind under samme Familie som denne. Foruden ved Synsapparatets Anordning skiller den sig hovedsageligt kun fra hin Slægt ved en noget forskjellig Form af Rygskjoldet og de nedre Antenner hos Hunnen. Slægten er først opstillet i Aaret 1865 af Sp. Bate efter et enkelt, noget mutileret mandligt Exemplar af den Iste af de 2 her nedenfor beskrevne Arter. Senere (1875) ere 2 Arter af samme Slægt, hvoraf den ene aabenbart er identisk med den britiske Form, beskrevne fra det røde Hav af den russi- ske Zoolog Paulisona, som for dem har opstillet en ny Slægt, Diops. Da Sp. Bates Slegtsbenevnelse Nannastacus har -— Prioriteten, maa denne foretrækkes for det vistnok mere beteg- nende af den russiske Forsker foreslaaede Navn. 22. Nannastacus ungviculatus, Sp. Bate. (Tab. 55—57). Cuma ungviculata, Sp. Bate, Ann. Nat. Hist. 3 Series P. 3, pg. 273 (femina). Nannastacus binoculoides, Sp. Bate, Carcinological Gleanings Nr. 1 (Ann. Nat. Hist. f. 1865) pg. 7, PI. I, fig. 4 (mas). Diops parvulus, Paulisona, Izsljedovanija rakoobraznjikh kras- nago morja, pg. 128, Tab. XIX, Fig. 1—1r. Charact. spec: Corporis forma brevis et obesa. Integumenta ubiqve nodulis minutis scabra inqve femina sparse pilosa. 110 G. O. Sars. ; Scutum dorsale magnum segmentis pedigeris plus duplo longius, parte frontali leviter modo arcuata, postice obligve truncatum, marginibus inferio- ribus fere rectis et horizontalibus spinisqve fortibus serratis, angulo infero- laterali in femina valde producto et acuminato, in mare fere rectangulari, rostro brevi, denticulato, resimo, supine valde hiante; in femina utrinqve adest in parte posteriore scuti series obliqve arcuata aculeornm maximorum forma complanata cristam elevatam formantium. Lobus frontalis antice fere ad lineam rectam truncatus supine serie duplice aculeorum similium sed multo minorum ornatus. Oculi in femina parvi, in mare majores corneis 3 magnis instructi. Segmenta pedigera ex parte dorsaliter spinulosa, epimeris rotundatis lateraliter porrectis aculeisqve complanatis in femina singulis, in mare nume- rosis marginatis. Corpus posticum antico brevius, segmentis dorsaliter spinosis ingve mare utringve sulcatis. i Antenne superiores sat elongate, articulo 1mo pedunculi ceteris 2 junc- tis longitudine æqvali ad apicem setis 3 longis et tenuibus ornato, 2do extus in processum brevem excurrente, intus ad apicem bisetoso, flagello minore uniarticulato, filamentis olfactoriis alterius perlongis. å Pedes Imi paris longitudinem scuti dorsalis circiter æqvantes, articulo basali qvam solito breviore extus crista eleganter denticulata ornato, 3 ultimis sat angustis adqve marginem internum subtilissime ciliatis; 2di paris illis multo breviores, articulo basali crasso extus crista simili ornato, ceteris sat attenuatis; pedes posteriores valde elongati et tenues posteriora versus minime longitudine decrescentes, articulo 4to imprimis in paribus 2 ultimis longitudine insveta insigni. | Uropoda segmentis 2 ultimis junctis vix longiora, trunco brevissimo, inermi, ramis valde ineeqvalibus, interno trunco plus duplo longiore, subline- ari, margine interno leviter serrulato, apice aculeis 2, altero sat forti, armato, externo minimo, ne tertiam qvidem interni longitudinis partem superante, an- guste conico, spina longa terminali setisqve 2 brevibus instructo. Corpus pigmento fuscato plus minusve variegatum. : Longit. 2mm parum superans. Beskrivelse af Hunnen. I sin ydre Habitus viser denne lille Cumace saa mange merkelige Eiendommeligheder, at man uden en dybere gaa- ende Undersøgelse let vilde kunne blive fristet til i den at se Typen for en helt anomal Gruppe. Ialmindelighed er imid- \ Middelhavets Cumaceer. [bil lertid Legemet saa tæt besat med Smuts og andre fremmede Dele, at man vanskeligt faar noget correct Begreb om dets Udseende, før man forsigtigt med en fin Pensel har renset Dyret. Det viser sig da baade eiendommeligt formet og for- synet med en hel Del mærkværdige ydre Prydelser i Form af besynderligt udviklede Torner, der ellers saagodt som gan- ske unddrage sig Opmærksomheden. Kropsformen er (se Tab. 55, Fig. 1 og 2) forholdsvis plump og undersætsig, og Bagkroppen usædvanlig kort, paa langt nær ikke af Forkroppens Længde. Denne sidste er navnlig hos de ægbærende Hunner meget voluminøs og stærkt opsvulmet paa Midten. Integumenterne ere temmelig haarde og vise sig under Mikroskopet (se Fig. 3) tæt besat med smaa knudeformige Ujevnheder samt med enkeltvis staaende temmelig lange Haar. Farven er mere eller mindre dunkel paa Grund af et i temmelig regelmæssige Shatteringer afsat brunligt Pigment. Rygskjoldet er meget stort, mere end dobbelt saa langt som de frie Forkropssegmenter tilsammen og ogsaa temmelig heit. Seet fra Siden (se Fig. 1) er det næsten af rhombisk Form og viser noget bag Midten en tydelig Depression, som delvis lader sig forfølge skraat fortil nedover Siderne. Det foran Depressionen beliggende Parti af Rygskjoldet er tem- melig jevnt hvælvet og noget afsmalnende fortil, det bagre Parti er noget udstaaende til Siderne og oventil i Midten hævet til et afrundet knudeformigt eller næsten pukkelformigt Frem- spring. De bagre Kanter af Rygskjoldet ere skjevt afskaarne i Retningen bagfra fortil; derimod ere de nedre Kanter næsten lige og horizontale, temmelig stærkt udstaaende til Siderne, samt i sin hele Længde meget grovt saugtakkede eller be- bevæbnede med stærke, fortil og udad rettede Tænder. Det nedre forreste Hjørne af Rygskjoldet, hvori disse Kanter løbe ud, er ganske overordentlig udviklet, dannende en mægtig 112 | G. O. Sars. skjevt fortil og udad rettet trianguler, i en lang tilspidset Torn uddragen Flig, der rekker langt foran Rostrum og, naar Rygskjoldet sees ovenfra (se Fig. 2 og Tab. 56, Fig. 1) viser sig fremragende til hver Side af den forreste jevnt hvel- vede Del af Rygskjoldet. Imellem denne Flig og Rostrum danne de forreste Kanter paa hver Side en dyb Indbugtning, hvorfra de øvre Antenner rage frem. Rostrum selv er ganske kort og stumpt, næsten perpendikulært opadrettet, med Kan- terne grovt tandede. Dets Sideflige gabe oventil stærkt ud fra hinanden, dannende umiddelbart foran Frontalloben en temmelig vid oval Aabning, der fører ind til Gjellehulerne og hvorfra den tubformige Ende af Gjelleapparatet ofte sees at skyde frem (se Tab. 55, Fig. 1). Ovenfra seet (Fig. 2) har Rygskjoldet sin største Brede, der ikke er langtfra saa stor som Lengden, helt bagtil og afsmalnes successivt fortil. For- uden de talrige Smaaknuder, hvormed alle Integumenter ere forsynede, sees paa Rygskjoldet en Del større eiendommeligt formede, fladtrykte og i Enden næsten vifteformigt udvidede Torner. Særdeles iøinefaldende er paa det bageste Parti af Rygskjoldet en Gruppe af saadanne Torner, der ere ordnede til hver Side i en skraa, noget buet og med de bagre Kanter nogenlunde parallel Linie. Disse Torner, hvis Antal er om- trent 7 paa hver Side, ere ganske ualmindelig store, næsten spadeformige og staa temmelig tæt sammen i en enkelt regel- mæssig Rad, dannende tilsammen en høi, skraat nedover Ryg- skjoldets Sider gaaende Kam, der navnlig, naar Rygskjoldet sees ovenfra (Fig. 2), træder tydeligt frem. Foruden disse findes en Del lignende, men meget mindre Torner oventil ved det bageste, pukkelformigt fremstaaende Parti af Ryg: skjoldet samt langs ad Midten af Frontalloben, hvor de staa i en dobbelt regelmæssig Række. Oienene (se Tab. 56, Fig. 1) ere vidt adskilte og belig- gende ved de ydre Hjørner af den fortil næsten lige afskaarne Frontallob, saa at de ovenfra seede næsten vise sig i Profil. Middelhavets Cumaceer. 113 De ere noget knudeformigt fremspringende og af den sædvan- lige Bygning, med mørkt, næsten sort Pigment og 3 tydeligt hvælvede og stærkt lysbrydende Corneæ. Af de 5 frie Forkropssegmenter er det 1ste meget smalt, næsten baandformigt, de øvrige alle omtrent af ens Længde, men hurtigt aftagende saavel i Brede som Høide bagtil. De ere alle forsynede med tydelige afrundede og til Siderne stærkt udstaaende Epimerer, der hvert i Kanten bærer 1 eller 2 lig- nende pladeformige Torner (Fig. 4) som de til Rygskjoldet fæstede. Langs Rygsiden findes desuden en dobbelt Rad af kortere Torner. 'Bagkropssegmenterne ere eylindriske, dog ved Basis noget indknebne og tiltage noget i Længde indtil næstsidste, som er det længste. Sidste Segment er ganske kort og danner bagtil et stumpt, med en enkelt median Torn bevæbnet Frem- spring. Langs Rygsiden af Bagkroppen findes desuden, lige- som paa de frie Forkropssegmenter, en dobbelt Rad af Torner. Paa næstsidste Segment staa 3 saadanne Torner sammen i _ hver Rad, paa 4de Segment 2, paa de øvrige kun en enkelt. De ovre Antenner (Tab. 56, Fig. 2) ere temmelig lange, nemlig næsten af Rygskjoldets halve Længde og stemme i sin Bygning nær overens med samme hos foregaaende Slægt. Skaftets Iste Led er omtrent saa langt som de 2 øvrige til- sammen, ved Basis temmelig stærkt krummet og langs sin indre Kant fint cilieret. Det bærer ved Enden af samme Kant 3 lange og tynde, fortil og opad krummede Børster. 2det Led gaar udad ud i en lignende kort Fortsats som hos Cumella pygmæa og bærer i den anden Kant ved Enden 2 tynde Børster af samme Beskaffenhed som dem til 1ste Led fæstede. Af Svøberne er den ene 3-leddet og noget længere end Skaftets sidste Led samt forsynet med 2 usædvanlig lange og tynde Lugtetraade. Den anden Svøbe er ganske rudimen- tær, kun bestaaende af et enkelt lidet koniskt, med en Del ulige lange Børster forsynet Led. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. “8 114 G. 0. Sars. De nedre Antenner (Fig.3) danne en noget sammentrykt, stærkt inerusteret og stumpt koniskt endende Stamme, paa hvilken ingen Leddeling er at bemærke. Den bærer 3 stærke Børster, hvoraf de 2 til den forreste Kant fæstede ere meget tykke, uregelmæssigt bugtede og tat haarede, medens den fra Spidsen udgaaende er længere og tyndere samt finere eilieret. Overlaben (F ig. 4), Underlæben (Fig. 5), Kindbakkerne (Fig. 6) og Kjæverne (Fig. 7 og 8) stemme saa fuldkommen overens med samme hos foregaaende Slægt, at en nærmere Beskrivelse af dem bliver unødvendig. Gjelleapparat (Fig. 9) mangler som hos Hunnen af Cu- mella ethvert Spor af virkelige Gjeller. Dets forreste Del forholder sig nøiagtigt som hos denne Slægt. Aste Par Kjævefedder (ibid.) stemmer ogsaa i alt væsent- ligt overens med samme hos hin Slegt. Endeleddet er dog her endnu mere udpræget skivedannet og næsten af elliptisk Form, og det næstsidste Led har i den ydre Kant en vinkel- formig Afsats, men mangler ligesom det foregaaende ganske den her hos andre Cumaceer fæstede fortilrettede Fjærbørste. 2det Par Kjevefodder (Fig. 10) har den fra Enden af Basalleddet indad udgaaende Børste enormt udviklet, og stærkt | bugtet. Næstsidste Led er i den indre Kant bevæbnet med 2 stærke tandede Torer, og en lignende udgaar fra Spidsen af sidste Led. Hvirvlepladerne ere meget smaa og kun for- synede med 5 Børster. Forøvrigt ere disse Kjævefødder byg- gede fuldstendig efter samme Type som ios foregaaende Slægt. | Det samme er ogsaa Tilteldet med 3die Par Kjevefodder (Fig. 11), der endog lige indtil de mindste Detailler stemmer overens med samme hos Cumella pygmæa (se Tab. 51, Fig. 15). Iste Fodpar (Fig. 12) er, lige udstrakt, omtrent af Ryg- skjoldets Længde og ligeledes nær overensstemmende 1 sin Bygning med samme hos foregaaende Slægt. Basalleddet er dog her usedvanlig. kort, neppe indtagende '/s af Fodens Middelhavets Cumaceer. 115 Længde, stærkt krummet og paa den ydre Side forsynet med en elegant takket Kam. De 2 følgende Led ere hvert paa den ydre Side forsynet med 2 smaa tandformige Fremspring: 4de og 5te Led ere stærkt forlengede, sammentrykte fra Si- derne og langs den indre Kant fint cilierede. Sidste Led er noget kortere end disse, særdeles smalt og ender med en tynd kloformig Torn. Svømmegrenen saavel paa dette som det følgende Par samt paa sidste Par Kjævefødder er meget lidet udviklet og særdeles smal, eller omtrent af samme Ud- seende som hos Hunnen af Cumella limicola. 2det Fodpar (Fig 13) har Basalleddet temmelig tykt og paa den ydre Side forsynet med en lignende tandet Kam som paa lste Par. Dets Bygning forøvrigt stemmer fuldkom- men overens med samme hos Cumella. De 3 bagre Fodpar (Fig. 14—16) vise det eiendommelige, at de ikke som hos andre Cumaceer aftage i Længde bagtil, men heller blive noget lengere. De ere alle meget lange og tynde, betydeligt længere end 2det Par og næsten uden al Børstebevæbning. De ende med en kraftigt udviklet, krum- met Klo (Fig. 14a), hvis Basalafsnit dannes af sidste Led. Paa det første af disse Par (Fig. 14) er Basalleddet næsten af samme Længde som alle de øvrige tilsammen, hvorimod det paa de 2 bageste Par (Fig. 15 og 16) neppe indtager 1/3 af Fodens Længde. Men her er igjen 4de Led paa en gan- ske usædvanlig Maade forlænget og særdeles smalt. Halevedhængene (Tab 57, Fig. 1) vise et temmelig eien- dommeligt Udseende. De ere forholdsvis korte og neppe saa lange som de 2 sidste Bagkropssegmenter tilsåmmen. Stam- men er ganske usædvanlig kort og tyk, noget udvidet mod Enden og oventil forsynet med en skraa Kjøl, der ved Enden bærer en enkelt simpel Børste. Grenene ere meget ulige. Den indre er mere end dobbelt saa lang som Stammen og bestaar af et enkelt lineært Led, der i den indre Kant er fint saugtakket og forsynet med nogle smaa børsteformige Torner. ge 116 G. O Sars. Fra Spidsen udgaar desuden en meget lang og stærk, lige bagudrettet Torn og indenfor den staar en anden lignende, men betydelig kortere. Den ydre Gren er særdeles liden, neppe mere end 1/3 saa lang som den indre og synes ved første Øiekast ligesom denne at være enleddet. Ved nærmere Undersøgelse kan dog adskilles et meget lidet Basalled. Ende- leddet er smalt koniskt og bærer ved Spidsen en særdeles lang og tynd, næsten børsteformig Torn samt i hver Kant en kort simpel Børste. Beskrivelse af Hannen. Kropsformen er (se Tab. 55, Fig. 5 og 6) som sædvan- ligt hos Hannerne noget, dog ikke betydeligt, slankere end hos Hunnen. Rygskjoldet er overalt ru af temmelig ensformigt udvik- lede afrundede Tuberkler eller ophøiede Knuder. Derimod mangler paa samme ganske de 2 for Hunnen characteristiske skjæve Rader af spadeformige Torner ved Rygskjoldets bagre Del, ligesom man heller ikke bemærker noget Spor af de spredte Haar, hvormed åets dorsale Del hos Hunnen er besat. Ogsaa i sin Form afviger det noget fra samme hos Hunnen. Den bagre Rand er saaledes mere lige afskaaret, og det nedre forreste Hjørne er langtfra saa stærkt fremspringende, dan- nende paa hver Side en omtrent retvinklet tandet Flig, der neppe rager fremmenfor Rostrum. Dette sidste er kortere og tykkere samt noget mindre stærkt opadrettet. Ovenfra seet (Fig. 6) viser Rygskjoldet sig mere opblæst, af oval Form, med den største Brede omtrent paa Midten. | Oinene (se Tab. 57, Fig. 2) stemme i Bygning og Belig- genhed fuldkommen overens med samme hos Hunnen, men ere, som sædvanligt hos Hannerne, adskilligt stærkere ud- viklede. Af de frie Forkropssegmenter er det første saa smalt, at det let undgaar Opmærksomheden, især da dets Sidedele for Middelhavets Cumaceer. 117 en stor Del dækkes af 2det Segment. Epimererne paa dette og de følgende Segmenter have i Kanterne et stort Antal af de eiendommelige spadeformige Torner, der tilsammen danne en klar elegant crenuleret Bræm om samme. Bagkroppens Segmenter stemme saavel i Form som Be- væbning nøiagtig overens med samme hos Hunnen, men have til hver Side en tydelig longitudinel Fure til Leic for de nedre Antenners Svøbe. Denne Fure er oventil begrændset af en skarp fint tandet Kant (se Tab. 57, Fig. 12). De ovre Antenner (Fig. 3) skille sig -i ingen Henseende fra samme hos Hunnen. Derimod ere de nedre Antenner (Fig. 4) udviklede paa den for Hannerne sædvanlige Vis og række tilbagestrakte omtrent til Enden af næstsidste Bagkropssegment. Basalde- lens 2 sidste Led stemme i Form og Udstyr fuldkommen over- ens med samme af Hannerne hos Slægten Cumella. Svøben er særdeles tynd, traadformig og sammensat af circa 18 stærkt forlængede Led. Munddelene vise i alt væsentligt nøiagtig samme Bygning som hos Hunnen. Dog bemærkes følgende 2 sexuelle For- skjelligheder. Gjelleapparatet (Fig. 5) er ligesom hos Hannerne af fore- gaaende Slægt udstyret med vel udviklede Gjeller af bladdan- net Form, 16 i Tallet. 3die Par Kjevefodder (Fig. 6) har i Overensstemmelse med Svømmegrenens stærkere Udvikling Basalleddet adskilligt . sterre og kraftigere bygget. Det samme er ogsaa Tilfældet med de 4 forreste Fodpar, der samtlige ere forsynede med vel udviklede Svømmegrene. Paa 1ste og 2det Par (Fig. 7 og 8) har Basalleddet paa den _ydre Side en hei og skarp, noget bugtet og i Kanten fint erenuleret Kam,'og paa de 2 følgende Par (Fig. 9 og 10) sees ogsaa Spor af en lignende Kam nærmere Basis. Nest- sidste Par (Fig. 10) faar et meget eiendommeligt Udseende 118 G. 0. Sars. ved den skarpt udprægede Forskjel mellem Basalleddet og Endedelen. Det første er nemlig overordentligt stærkt, næsten kugleformigt opblæst, medens den øvrige Del af Foden har bibeholdt den for Hunnen characteristiske tynde og spinkle Form. Sidste Fodpar (Fig. 11) er som hos Hunnen simpelt, uden Svømmegren og Basalledet derfor ogsaa her af den samme spinkle Form som hos denne. Halevedhængene (se Fig. 12) skille sig alene fra samme hos Hunnen derved, at de ere noget stærkere forlængede, og at den indre Gren mod Enden af den indre Kant har en Del tydeligt afsatte Smaatorner. Nærværende eiendommelig Cumaceform blev i Aaret 1859 opdaget af Mr. Robertson i Firth of Clyde. Exemplaret, der var en Hun, blev sammen med andre Cumacer tilsendt Sp. Bate, som paa ovenciterede Sted har givet en kort af nogle Figurer i Træsnit ledsaget Beskrivelse af samme under Benævnelsen Cuma ungviculata. At ikke Sp. Bate dengang blev opmærksom paa Synsorganets eiendommelige Anordning, kan let forklares af den Omstændighed, at Hunnerne af denne Form i Regelen ere saa tæt besatte med Mudder og andre fremmede Partikler, at disse og andre Dele mere eller mindre fuldstændig skjules. Senere erholdt Sp. Bate et noget muti- leret mandligt Individ af samme Art og blev her for første Gang opmærksom paa, at Synsorganet var dobbelt. Uden forøvrigt at ane, at han allerede tidligere havde undersøgt og beskrevet Hunnen af den selvsamme Form, underkastede Sp. Bate dette Exemplar en omhyggeligere Undersøgelse og gav paa ovenanførte Sted en temmelig udførlig Beskrivelse af samme, idet han opstillede det som Typen for en meget eiendommelig ny Slægt og Art af Cumaceer under Benæv- nelsen Nannastacus binoculoides. Under dette Navn er senere Arten (Hannerne) anført af Norman fra flere andre Lokaliteter ved de britiske Øer, og nylig har den russiske Zoolog, Pau- Middelhavets Cumaceer. 119 lisona beskrevet Hunnen af aabenbart samme Art fra det røde Hav under Benævnelsen Diops parvulus. I Middelhavet har jeg taget den paa 2 Lokaliteter, nemlig ved Messina og Spezia paa 6—10 F. D., Mudderbund. Alle de af mig her fundne Exemplarer vare Hunner. De her givne Afbildninger af Hannen er efter britiske Specimina, mig tilsendt fra Mr. Robertson. Hunnerne holde sig, hvad der ogsaa vil kunne sluttes af de ufuldkommen udviklede Svømmeredskaber, altid ved Bun- een og formaa neppe at gjøre nogen længere Udflugt i Van- det. Derim>»d ere Hannerne særdeles livlige Dyr og føre, saaledes som Tilfældet er med andre Cumacehanner, et mere omstreifende Liv. Saavel Mr. Robertson som Norman har saaledes taget dem i Mangde om Natten lige op i Overfladen af Vandet ved Hjælp af det fine Net. 23. Nannastacus longirostris, n. (Tab. 58 & 59). Charact. spec: Corporis forma qvam in antecedente multo gracilior. Integumenta minus duria, in femira imprimis pilis brevibus hispida, aculeis vero nullis, structura subtiliter granuloso-sqvamosa. Scutum dorsale mediocre, supine medio leviter impressum, fronte sat arcuata, angulo infero-laterali parum producto, in femina acuto dentibusqve 2 inæqvalibus armato, in mare obtuso, inermi, rostro longitudine insveta, horizontali, tubæformi, ad apicem Liante. Oculi feminæ fere ut in specie antecedente, maris plus duplo majores, corneis valde prominentibus. Antenne superiores qvam in N. ungviculato angustiores, articulo 1™° pedunculi ultimo vix longiore, flagello minore biarticulato; inferiores et femina et maris fere exacte ut in specie antecendente. Pars antica apparatus branchialis tubos 2 discretos valde elongatos et angustos longe extra apicem rostri porrectos formans. _ Pedes Imi et 2di paris ab iisdem speciei antecedentis parum diversi; ‘posteriores vero breviores postice longitudine leviter decrescentibus® 120 0. G. Sars. Uropoda sat elongata segmenta 3 postica juncta lougitudine fere æqvan- tia, trunco tenussimo et elongato, in femina nudo vel aculeo singulo marginis interioris ante medium sito ornato, in mare intus subtilissime serrulato, ramis trunco multo brevioribus, interno sublineari aculeis in femina 5, in mare. 8 armato, externo, illo paulo breviore, anguste conico, spina elongata apicali setisqve 2 marginalibus instructo. Color albidus fusco leviter varigatus. Longit: 3>m, Beskrivelse af Hunnen. Den ydre Habitus er hos denne Form saa væsentlig for- skjellig fra samme hos foregaaende Art, at man herefter let kunde være fristet til i den at se Typen for en helt forskjel- lig Slægt. At imidlertid saa ikke er Tilfældet, fremgaar til- strækkeligt af de anatomiske Forhold, der i alt væsentligt paa det nøieste stemme overens med samme hos N. ungvi- culatus. — Legemet er (se Tab. 58, Fig. 1 og 2) betydelig slankere end hos foregaaende Art og mangler ganske de forskjellige ydre Prydelser, hvormed denne er udstyret. Integumenterne ere mindre haarde og overalt besatte med spredte, temmelig lange Haar. Under Mikroskopet vise de en eiendommelig granuleret Structur, idet de enkelte Granula ordne sig i bueformige Rader, der begrændse smaa skjældan- nede Felt (se Tab. 59, Fig. 1). Farven er graalig hvid, med kun svage Antydninger til Pigmentering paa Forkroppen. Rygskjoldet er af middelmaadig Størrelse og viser ligesom hos foregaaende Art over Midten en svag Depression, der lader sig forfølge som en grund Indbugtning paaskraat nedad Siderne indtil henimod det nedre forreste Hjørne. Seet fra Siden (Fig. 1) er Ryglinien bagtil nogenlunde horizontal, hvorimod den fortil er stærkt bueformig bøiet, med en tem- melig brat Sænkning mod Basis af Rostrum. De nedre Kanter ere meget skjævt afskaarne i Retningen bagfra fortil; deri- Middelhavets Cumaceer. 121 mod have de nedre Kanter et fuldkommen lige og hørizontalt Forløb samt viser sig omgivne af en tynd, fint erenuleret Bræm (se Tab. 59, Fig.1). Fortil gaa de ud i et kort, spids- vinklet Hjørne, der er bevæbnet med 2 uligelange Tænder. De forreste Kanter mellem dette Hjørne og Rostrum ere jevnt udrandede. Rostrum selv er af en meget usædvanlig baade Størrelse og Form. Det er særdeles langt, næsten af Ryg- skjoldets halve Længde, fuldkommen horizontalt og meget smalt, næsten tubformigt, med Spidsen noget udvidet. De 2 Flige, hvoraf det er sammensat, slutte saavel oventil som nedentil tæt sammen, hvorimod de i Enden vige ud fra hin- anden, dannende her en noget trompetformig Aabning, der leder ind til Gjellehulerne. De frie Kanter ere her saugtak- kede og besatte med enkelte, temmelig lange Haar. - Ovenfra seet har Rygskjoldet (se Fig. 2) sin største Brede, der er betydelig mindre end Lengden, bagtil og afsmalnes succes- sivt fortil, dog saaledes, at Rostrum ogsaa i denne Stilling bliver tydeligt begrændset. De nedre forreste Hjørner dækkes fuldstendig af den fortil noget udvidede, stærkt hvælvede Pandedel. Øinene forholde sig fuldkommen som hos foregaaende Art, idet de som hos denne ere vidt adskilte og beliggende ved de ydre Hjørner af den her fortil noget afrundede Pandelob. De frie Forkropssegmenter ere ligesom Bagkropssegmen- terne ganske glatte uden Spor af Torner eller Knuder. Sidste Segment (Tab. 59, Fig. 10) er bagtil mindre stærkt frem- springende end hos foregaaende Art, dannende oventil mellem Roden af de ydre Halevedhæng en meget stump Vinkel. De evre Antenner (Tab. 59, Fig. 2) skille sig fra samme hos foregaaende Art ved en noget mindre kraftig Bygning. Skaftets 1ste Led er forholdsvis kortere, og neppe lengere end sidste Led. Det bærer i Enden af den indre Kant som hos N. ungviculatus 3 lange og tynde bøiede Børster; derimod har 2det Led kun en enkelt saadan. Af Svøberne forholder 122 G. O. Sars. den lengere sig ganske som hos foregaaende Art, hvorimod den kortere her bestaar af 2 tydeligt afsatte Led. I de nedre Antenners (Fig.3) og Munddelenes Bygning er ingen vesentlig Forskjel fra samme hos N. ungviculatus at bemærke. Kun et Punkt maa her omtales, hvorved denne Form skiller sig ikke blot fra foregaaende Art, men fra samtlige hidtil bekjendte Cumaceer, og det er det mærkværdige For- hold af Gjelleapparatets forreste Del. Denne danner nemlig ikke som sædvanligt en enkelt Tub, men 2 tydeligt adskilte særdeles smale, i Spidsen tvert afkuttede og med en cirkel- rund Aabning endende Rør, der rage langt ud fra Spidsen af Rostrum og ialmindelighed med fine Ender divergere til hver Side (sml. Fig. 11 og 12). Derimod er Gjelleapparatet selv fuldkommen normalt bygget. 1ste Fodpar (Fig. 5) stemmer saavel i Størrelse som Form ner overens med samme hos fore raaende Art. Den eneste Forskjel er, at Basalledet har den ydre Kam mindre udviklet og kun indeholdende 4 -6 pladedannede Torner, og at den indre Kant paa samme Led vise nogle faa Saugtakker. 2det Fodpar (Fig. 5) er ogsaa af et meget lignende Ud- seende, men har sidste Led forholdsvis kortere og næsten af konisk Form. De 3 bagre Fodpar (Fig. 7-9) ere mindre stærkt for- lengede og aftage ogsaa noget i Længde bagtil. Ligeledes er Endekloen forholdsvis svagere udviklet. Halevedhængene (Fig. 10) vise et fra samme hos fore- gaaende Art mere afvigende Udseende og ligne mere samme hos Slægten Cumella. De ere næsten af de 3 sidste Bag- kropssegmenters Længde og have Stammen stærkt forlænget og særdeles tynd. Dens Kanter ere ialmindelighed glatte; men hos enkelte Individer findes en enkelt, temmelig grov Torn i den indre Kant foran Midten. Grenene ere berge kortere end Stammen og indbyrdes mindre ulige end hos Middelhavets Cumaceer. 123 foregaaende Art. Den indre Gren er noget større end den ydre, af lineær Form og bevæbnet med 5 bagtil successivt i Længde tiltagende Torner. Den indre Kant viser desforuden imellem Tornerne en yderst fin Ciliering. Den ydre Gren er af den sædvanlige smalt koniske Form og bærer i Enden en lang Torn og 2 korte Børster. Hannen (Tab. 58, Fig. 3 og 4) er omtrent af samme Størrelse som Hunnen og viser i sin ydre Habitus en mindre skarpt udpræget Forskjel fra samme end dette pleier at være Tilfældet med de slegtsmodne Cumacehanner. | Rygskjoldet er seet fra Siden (Fig. 3) af en meget lig- neude Form, og heller ikke i Rostrums Udseende er der nogen væsentlig Forskjel at bemærke. Derimod mangler det ganske de Haar, hvormed det hos Hunnen er besat, og det nedre forreste Hjørne er ganske stumpt, uden Tender. Oven- fra seet (Fig. 4) er det som hos foregaaende Art i sin forreste Del mere opblæst og næsten af elliptisk Form. Øinene (se Tab. 59, Fig 11) ere flere Gange saa store som hos Hunnen, og deres 3 Corneæ særdeles stærkt, næsten halvkugleformigt fremspringende. Bagkropssementerne vise ligesom hos Hannen af N. ung- viculatus langs Siderne en tydelig, oventil af en fint tandet Crista begrændset Fure. I de nedre Antenners og Foddernes Bygning afviger den fra Hunnen paa en fuldkommen lignende Maade som Hannen af foregaaende Art. Halevedhengene (Fig. 14) ere noget spinklere end hos Hunnen og adskille sig desuden derved, at Stammen i den indre Kant er særdeles fint tandet, og at den indre Gren har et større Antal Torner, nemlig ialt 8. Jeg har kun taget denne interessante og fra foregaaende let kjendelige nye Art paa en enkelt Lokalitet, nemlig ved 124 G. 0. Sars. Spezia paa 6—10 F. D., Mudderbund, sammen med Cumella limicola. Den var imidlertid her temmelig hyppig. — Supplement. — Cuma pulchella, G. O. Sars.!) (Tab. 60). Charact: spec: (Femina). Corporis forma subgracilis. Integumenta structura subtiliter sqvamoso-reticulata. Scutum dorsale mediocre, supine vix impressum, plicis 2 obliqve arcuatis spatium augustum leviter excavatum definientibus ornatum, rostro brevissimo et obtuso, fere nullo. Segmenta pedigera carina dorsali humili instructa, lateraliter vero om- nino lævia, anticum sat magnum et altum. Antennarum superiorum articulus basalis seqventibus 2 junctis longior et sat arcuatus. Pedes 1mi paris scuto dorsali vix longiores, sat attenuati, articulo basali ceteris junctis majores 2di paris fere dimidia parte breviores, articulo basali angusto et leviter arcuato intus aculeis fortibus recurvatis armato; posteriores sensim longitudine deerescentes,istructura solita. Uropoda segmenta 2 ultima juncta longitudine ædqvantia, trunco cylin- drico intus leviter serrato, ramis trunco multo brevioribus, interno distincte biarticulato, articulo 1mo majore, sat dilatato, intus serrato et prope apicem aculeis 3 elongatis et arcte appressis armato, ultimo subito multo angustiore, dentibus 3 marginis interioris et 2 aculeis apicalibus instructo. Color albidus, scuto dorsali in parte antica maculis numerosis fusco-pur- pureis ornato. . Longit: vix 21 mm superans. Som i det foregaaende anført har jeg senere, efterat alle- rede Beskrivelsen og Figurerne af det af mig ved Neapel fundne enkelte mandlige Exemplar var udarbeidet, fra Mar- quis de Folin i Bayonne erholdt tilsendt en liden Samling af 1) vide supra. Middelhavets Cumaceer. 125 Cumaceer, hvoriblandt ogsaa nærværende Art var repræsente- ret saavel af Hanner som fuldt udviklede ægbærende Hunner. Jeg meddeler derfor her som Supplement til min tidligere Beskrivelse en Diagnose af Hunnen, ledsaget af en Planche (Tab. 60). Det fremgaar heraf, at Arten i begge Kjøn er vel adskilt | fra de øvrige bekjendte Arter af Slægten og let kjendelig fra disse ved sin ringe Størrelse, Rygskjoldets eiendommelige Sculptur, de til Siderne ganske glatte, ikke kjølede Forkrops- segmenter samt ved Halevedhængenes, og navnlig disses indre Grens Form og Bevebning. Til Slutning vedføies her en tabellarisk Oversigt over de ovenbeskrevne Cumaceers geografiske Udbredning, forsaavidt som vi for Tiden kjende denne. Det vil heraf sees, at af de. 23 i Middelhavet af mig observerede Cumaceformer har jeg tager 8 Arter paa den sydlige (afrikanske) Side ved Goletta, 5 ved Siracusa, 9 ved Messina, 9 ved Neapal og 13 ved Spe- zia. Af disse Arter er én (Nannastacus ungviculatus) sydlig udbredt til det røde Hav, 6 til Frankriges Vestkyst, 10 til de britiske Øer, 2 til Belgien, 3 til Danmark, 5 til Norges Sydkyst, 5 til Norges Vestkyst og 2 Arter endog nordlig til Lofoten, der ligger indenfor den arktiske Zone. på 126 SO 00 IT ET HE GO ND Tabula G. 0. Sars distributionem Cumaceorum maris mediterranei hucusqve cognitam exhibens. Cumacea maris mediterranei Species: . Cuma Edwardsii, Goodsir — gibba, n. — pulchella, n.. . Cyclaspis cornigera, n. . . Iphinoë gracilis, Sp. Bate = tenella, n. . — inermis, n. . Cumopsis Goodsiri, ‘v. Bened. . - lævis, n. : Vaunthompsonia cristata, Sp. Bate . Leucon mediterraneus, n. . . Eudorella truncatula, Sp. Bate = Nana, n. . Diastylis rugosa, G. 0. Sars = neapolitana, n. . . Pseudocuma cercaria, v. Bened. — ciliata, n. . Campylaspis glabra, n. — macrophthalma, n. . Cumella pygmæa, G. 0. Sars . — limicola, n. . Nannastacus ungviculatus, Sp. Bate — longirostris, n. Mare mediter- a | £|£| mn raneum SN 218174 SEE 23 2 | | Vals else 283° EEE SE s|2| S| 2) Si) ol | =| | Ole] &| å 2) 21%) s| el] |] s| DSL EEE ad ie JE Cole e | 2|2|2- | Are ee | No aL) ZI i =) - 41 sell set = Weel SA Sari se == Sg eus ane ra unes ll = JE SIE E EN = |” Sol = SALS SFP Se _ — Sk er Sal lee) | == Ari la ei FE Se Sr Fs nr —| —| + + —| — | | || — ell Se" Sal ar ari se ae se] — —| - | —| +) — | -— — - Sl St SS SEE ari ar oss pl — | — || EN — ee EE ay ses 2 A | LL M Safa på A ANG ere == ar | SE ee u ae ee =| SFI | Sr =\ sr] =) = = Seele Go 19 1 æ De N I I I 10. 12. EN DEN EG ES EXPLICATIO TABULARUM. Cuma Edwardsii. Goodsir. Tab. 1. Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 24ies aucta. Eadem superne visa. Mas adultus a latere dextro exhibitus. Idem superne visus. Mio, 2 Antenna una superior feminæ 140ies aucta. Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis, fortins aucta. Labrum (a) et antennæ inferiores (bb) 140ies aucta. Mandibulæ cum musculis adductoribus inferne visæ. Labium Maxilla una Imi paris; a ramus incisivus — palpus? — e flagel- gellum. | Maxilla 2di paris; litteræ ut in figura antecedente. Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali, 100ies auctus; + max- illipes ipse — 6 flagellum — c branchiæ — 4 exognathus — e sqva- mula ejusdem terminali. Maxillipes ipse separatus 140ies auctus. Maxillipes 2di paris 100ies auctus; a lamina vibratoria. Maxillipes 3tii paris. Pes 1mi paris. Tab. 3. Pes 2di paris feminæ 100ies auctus. Pes 3tii paris, Pes 4ti paris. Pes 5ti paris. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum, Fig. sono ge DEN LEE ED Go 7 PO G. 0. Sars. Antenna superior (a) et basis inferioris (b) maris. Segmentum ejusdem ultimum corporis antici inferne visum. Pleopoda. Rami pleopodi alterius fortius aucti, setis omissis. Segmentum ultimum cum uropodo altero inferne visum. Cuma gibba, n. Tab. 4. Femina adulta a latere dextro exhibita, 24ies aucta. Eadem superne visa. Mas adultus a latere sinistro exhibitus. Tab. 5. Antenna feminæ superior 100ies aucta. Antenna inferior ejusdem. Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali. Maxillipes 2di paris. Maxillipes 3tii paris 77ies auctus. Pes {mi paris. Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Pes 4ti paris. Pes 5ti paris. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum. Antenna maris superior. Basis antenne inferioris. Pleopodum. Uropodum alterum Cuma pulehella, n. Tab. 6. Mas adultus a latere dextro exhibitus, 34ies auctus. Idem snperne visus. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum, fortius auctum. Fig. Fig. mw GS CoS) Gee tS EI 1 5 [ee me m DO sd > GO BD DN 3. 1. Middelhavets Cumaceer. 129 Cyclaspis cornigera, n. Tab. 7. Femina a latere sinistro exhibita, 24ies aucta. Eadem superne visa. Tab. &. Antenna feminæ superior 100ies aucta. Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 190ies aucta. Seta auditoria fortiter aucta. Antenna inferior 100ies aucta. Labrum. Labium. Mandibula dextra. Maxilla lmi paris. Maxilla 2di paris Maxillipes 1mi paris. Maxillipes 2di paris. Maxillipes 3tii paris 77ies auctus. Pes Imi paris. Pes 2di paris. Pes 3tii paris Pes 5ti paris. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum. Uropodum alterum obliqve a latere exhibitum. Tab. 9. Mas adultus a latere dextro exhibitus, 24ies auctus. Idem superne visus. Pleopodum unum 60ies auctum. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum. Iphinoé gracilis, Sp. Bate. Tab. 10. Femina adulta ovifera forme serratæ a latere dextro exhibita, 15ies aucta. = Eadem superne visa. Femina altera formæ trispinosæ a latere sinistro exhibita. Tab. 11. Antennæ superiores (aa), inferiores (bb) et labrum (c) feminæ in situ inferne visa, 60ies aucta. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4B. 2 H. 9 oH fe Ee a a G. O. Sars. Extremitas antenne superioris cum flagellis 190ies aucta. Antenna inferior 86ies aucta. Mandibulæ inferne visæ 60ies auctæ. Labium. Extremitas lobi ejusdem alterius 216ies aucta. Maxilla 1mi paris 60ies aucta. Maxilla 2di paris Maxillipes imi paris cum apparatu branchiali 45ies auctus. Maxillipes ipse separatus 60ies auctus. Maxillipedes 2di paris cum laminis vibratoriis 45ies aucti. Lobus frontalis cum tuberculo oculari superne visus. Lacinia scuti dorsalis sinistra a facie interna exhibita. Pars scuti dorsalis 280ies aucta, structuram reticulatam exhibens. Nel, NZ. Maxillipes 3tii paris feminæ 45ies auctus Pes Imi paris, Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Pes 5ti paris. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum. Tab. 13. Mas adultus a latere dextro exhibitus, 15ies auctus. Idem superne visus. Mas alter forme serrate a latere sinistro exhibitus. Tab, 14. Antenne superiores (aa), basis inferiori$ (b) et labrum (c) maris in situ exhibita, 60ies aucta. ’ Pars flagelli antennæ inferioris ex medio circiter longitudine 216ies. aucta. Extremitas flagelli. Lobus frontalis cum oculo superne visus 45ies auctus. Pleopoda 60ies aucta. i Aculeus partis basalis eorundem fortiter auctus. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum. / Middelhavets Cumaceer, 131 Iphinoé tenella, n. Lab. 15. Fig. 1. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 18ies aucta. Eadem superne visa. I oo bo = . Mas adultus a latere sinistro exhibitus. Tab. 16. Antenna superior feminæ 100ies aucta. | Dar Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 280ies aucta. Maxillipes 3tii paris 60ies auctus. | oo Pes Imi paris. Pes 2di paris ‘Pes 3til paris. Pes 5ti paris. Segmentum ultimum cum uropodo sinistro superne visum. Eædem partes maris. | gp œ AP Oe Iphinoé inermis, n. Mob alu: Fig. 1. Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita 15ies aucta. — 2. Eadem superne visa. — 3. Mas adultus a latere dextro exhibitus. Tab. 18. Fig. 1. Antenna superior feminæ 8bies aucta. j — 2. Maxilipes 3tii paris 45ies auctus. — 3 Pes Imi paris. — 4. Pes 2di paris. — 15. Pes 3ti paris. — 6. Pes 5ti paris. | — 7. Segmentum ultimum cum uropodo dextro superne visum. — 8. Pars antica scuti dorsalis maris, oculum permagnum exhibens. — 9. Epimerum segmenti corporis postici a facie interna exhibitum. — 10. Segmentum ultimum cum uropodo dextro superne visum. 132 Fig. Fig. DES het — ee i LIED NO GO Co Å So be fo 19 GO EIE Daly IE G. O. Sars. ® Cumopsis Goodsiri, v. Bened Tab. 19. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 24ies aucta. Eadem superne visa. Mas adultus a latere sinistro exhibitus. Mas junior a latere dextro visus. Tab. 20. Antennæ superiores (aa), inferiores (bb) et labrum (c) feminæ in situ exhibita, 100ies aucta. Extremitas antennæ superioris cum flagellis 190ies aucta. Labium. ; Mandibule 140ies aucte. Maxilla 1mi paris Maxilla 2di paris. x Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali 100ies auctus. Maxillipes ipse separatus 140ies auctus. Maxillipes 2di paris 77ies auctus. x Maxillipes 3tii paris. Pes 1mi paris. Pes 2di paris. UNE Pes 3tii paris feminæ 77ies auctus. Pes 4ti paris. Pes 5ti paris. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum. Antenna superior (a) et inferior (b) maris junioris 100ies auctæ. Pleopodum unum ejusdem. Antenna superior (a) et basis inferioris (b) maris adulti. Pleopodum unum ejusdem. Segmentum ejusdem ultimum cum uropodis superne visum. Cumopsis lævis. n. Tab. 22, Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 24ies aucta. Eadem superne visa. Extremitas lobi frontalis cum tuberculo oculari 77ies aucta. Antenna superior 100ies aucta. SO EEA go PD Ca ED ENE NO SE RE Middelhavets Cumaceer. Antenna inferior. Pes 1mi paris TTies auctus. Uropodum dextrum. Mas adultus a latere sinistro exhibitus, 24ies aucto. Oculus ejusdem superne visus, 77ies auctus. Segmentum 4tum pedigerum a latere sinistro exhibitum, formam sine : oularem epimeri ostendens. Uropodum dextrum. Vaunthompsonia cristata, Sp. Bate. Tab. 23. Femina adulta a latere dextro exhibita, 24ies aucta. Eadem superne visa. Mas adultus a latere sinistro exhibitus. Tab. 24. Antenna superior feminæ 100ies aucta. Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 280ies aucta. Antenna inferior (a) et labrum (b) 100ies aucta. Labium. Extremitas lobi ejusdem alterius 280ies aucta. Mandibulæ cum musculis adductoribus 100ies auctæ. Maxilla {mi paris. Maxilla 2di paris. Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali. Maxillipes 2di paris. Maxillipes 3tii paris 77ies auctus. Pars antica scuti dorsalis a latere sinistro exhibita. Eadem pars superne visa. Tab. 25. Pes {mi paris feminæ 77ies auctus. Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Pes 4ti paris. Pes 5ti paris. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum. Extremitas segmenti ultimi inferne visa, orificium anale exhibens. 134 FG TH SE |- bi ei bu & © = © GO EF Gen EN GO Bale og ODE G. O. Sars. Tab, 26. Antenna superior (a), inferior (b) et labrum (c) maris in situ exhibita, 100ies aucta. Articuli 2 flagelli antennæ inferioris basin propiores 280ies aucti. Articuli 2 ejusdem apicem propiores. Pes 1mi paris 77ies auctus. Pes 3tii paris. Pes 4ti paris. Pleopodum unum. 9 Leucon mediterraneus, n. Tab. 27. Femina adulta a latere dextro exhibita, 24ies aucta. Eadem snperne visa. Mas adultus a latere sinistro exhibitus. Tab, 28. Antenna superior feminæ 100ies aucta. Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 200ies aucta ~ Antenna inferior (a) et labrum (b) 100ies aucta. Labium. Mandibulæ. = Maxilla, 1mi paris Maxilla 2di paris. Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali 100ies auctus. Maxillipes ipse separatus 140ies auctus. Maxillipes 2di paris 100ies auctus. Maxillipes 3tii paris, Pes 1mi paris 77ies auctus. Lacinia scuti dorsalis dextra a facie interna exhibita. Tab. 29. Pes feminæ 2di paris 77ies auctus. Pes 3tii paris. Pes 4ti paris. Pes 5ti paris. Å Segmentum ultimum cum uropodis superne visum. Lacinia scuti dorsalis dextra maris a facie interna exhibita. Antenna ejusdem superior 100ies aucta. Basis antennæ inferioris. Fig, oe e BS oS) EG få LI BI Middelhavets Cumaceer. Pes 4ti paris 77ies auctus. Pleopodum unum 100ies auctum. Rami ejusdem 216ies aucti. Segmentum ultimum cum uropodo sinistro superne visum, auctum. Eudorella truncatule. Sp. Bate. Tab 30. Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 28ies aucta. Eadem superne visa. Mas adultus a latere dextro exhibitus. Tab. 31. Antenna superior feminæ 100ies aucta. Articulus ultimus pedunculi cum flagellis superne visus. Extremitas flagelli majoris 280ies aucta, Antenna inferior 100ies aucta. Labrum. Labium. Mandibula sinistra. Maxilla 1mi paris. Maxilla 2di paris. - Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali. Maxillipes ipse separatus. Maxillipes 2di paris. Maxillipes 3tii paris. Pes imi paris 77ies auctus. Lacinia scuti dorsalis sinistra a facie interna nee Tab. 32. Pes 2di paris feminæ 77ies auctus. Pes 3ti paris. Pes 4ti paris. b Pes 5ti paris. Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa. Antenna superior maris 100ies aucta. Articulus ultimus pedunculi cum flagellis superne visus. Basis antennæ inferioris. Pes 4ti paris 76ies auctus. 135 Tties Fig. Sr © oo G. O. Sars. Pleopodum unum. Uropodum dextrum. Lacinia scuti dorsalis sinistra a facie interna exhibita. Eudorella nana, n. Tab. 33. Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 34ies aucta. Lacinia scuti dorsalis dextra a facie interna exhibita, 100ies aucta. Articulus ultimus pedunculi antennæ superioris cum flagellis superne VISUS. Pes 1mi paris (Ties auctus. Pes 2di paris. Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa Lacinia scuti dorsalis dextra maris a facie interna exhibita, 100ies aucta. ' Articulus ultimus pedunculi antennæ superioris cum flagellis. Extremitas corporis postici cum uropodo sinistro superne visa, 77ies aucta. Diastylis rugosa. G. O Sars. Tab. 34 Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 18ies aucta. Eadem superne visa. | Tab. 38. Pars scuti dorsalis -00ies aucta, structuram reticulatam exhibens. Antenna superior (a), inferior (b) et labrum (c) feminæ in situ exhibita, 60ies aucta. Extremitas antennæ superioris cum flagellis 160ies aucta. Labium 86ies auctum | Extremitas lobi ejusdem 200ies aucta. Mandibulæ cum musculis adductoribus et rotatoribus S6ies auctæ. Maxilla 1mi paris. Maxilla 2di paris. Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali 60ies auctus. Maxillipes ipse separatus 86ies auctus. i Maxillipes 2di paris cum lamina vibratoria 60ies aucta. Fig. NN = PART w a pp 9 PS em = ® © — = ES = ° COMORES Middelhavets Cumaceer. 137 Tab. 36. Maxillipes 3tii paris feminæ 45ies auctus. Pes 1mi paris. Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Pes 4ti paris. Pes 5ti paris. Extremitas corporis postici cum uropodis et telsone superne visa. Eadem pars cum telsone, uropodis omissis, inferne visa. | Tab. 37. Mas adultus à latere sinistro exhibitus, 18ies auctus Idem superne visus. Tab. 38. Antenna superior maris 45ies aucta. Basis antennæ inferioris. Apparatus branchialis Pes 2di paris 34ies auctus. Pes 3tii paris. Pes 4ti paris. Pes 5ti paris cum epimero segmenti ultimi pedigeri. Pleopodum unum 1mi paris 86ies auctum. Pleopodum unum 2di paris. Segmentum ultimum corporis postici cum telsone et uropodo sini- stro superne visum, 45ies auctum. Segmentum idem cum telsone a latere dextro exhibitum. Diastylis neapolitana, n. Tab. 39. | Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 24ies aucta. Eadem superne visa. Extremitas corporis postici cum telsone et uropodis superne visa, Abies aucta. a 138 Fig. rd ILD IS DL CO AI EDEN på €9 10 15. — So we Co ep EN b> GDS IS — — > © ee —- go 14. G. O. Sars. Pseudocuma cercaria, v. Bened. Tab. 40. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 34ies aucta. Eadem superne visa. Mas adultus a latere sinistro exhibitus. Idem superne visus. Tab. 41. Pars scuti dorsalis 200ies aucta, structuram sqvamosam exhibens. Antenna superior feminæ 100ies aucta. R Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 200ies aucta. Antenrfa inferior 100ies aucta. Labrum. Labium. Mandibulæ cum musculis adductoribus 140ies aucta. Maxilla 1mi paris. Maxilla 2di paris. Maxillipes imi paris cum apparatu branchiali 100ies auctus. Maxillipes ipse separatus 140ies auctus, Pars marginis interni articuli 3tii ejusdem 200ies aucta. Maxillipes 2di paris 100ies auctus. Maxillipes 3tii paris. Pes 1mi paris. Pes 2di paris Tab. 42. Pes 3tii paris feminæ 100ies auctus. Pes 4ti paris. Appendix ejusdem basalis 200ies aucta. Pes 5ti paris. Segmentum ultimum cum telsone et uropodis superne visum Telson superne visum 140ies auctum. Uropodum sinistrum obliqve a latere exhibitum 100ies auctum. Antenna supericr maris. l'asis antennæ inferioris. Pes 3tii paris. | Pes 4ti paris. Pleopodum: unum 140ies auctum. Appendices ventrales segmenti 2di corporis postici. Segmentum ultimum cum uropodo sinistro superne visum, 100ies auctum, = . < Søp sn» ù We) C9 EU $a I 9 > = Middelhavets Cumaceer. 139 Pseudocuma ciliata, n. Tab. 45. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 34ies aucta. Eadem superne visa. Antenna superior 140ies aucta Pes 1mi paris 100ies auctus. Pes 4ti paris. Extremit:s corporis postici cum telsone et uropodis superne visa. Campylaspis gabra, n. Tob, 44, Femina adulta a latere dextro exhibita, 34ies aucta. Eadem superne visa. Z Tab. 45. Mas adultus a latere sinistro exhibitus, 34ies auctus. Idem superne visus. Tab 46. Antenne superiores (aa), inferiores (bb) et labrum (c) feminæ in situ exhibita, 100ies aucta. Labium. Mandibulæ 140ies auctæ Maxilla 1mis paris. Maxilla 2di paris. Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali 100ies auctus. Maxillipes ipse separatus 140ies auctus, Extremitas ejusdem cum articulo terminali 390ies aucta. Maxillipes 2di paris cum lamina vibratoria !40ies auctus. Maxillipes 3tii paris 100ies auctus. Tab. 47. Pes 1mi paris feminæ 100ies auctus. Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Pes 5ti paris. Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa. Tuberculum oculare maris superne visum. Antenna ejusdem superior (a) et inferior (b). Fig. Fig. p> RO — G. O. Sars. Pes 3tii paris. Uropodum sinistrum 77ies auctum. Campylaspis macrophthalma, n. Tab. 48. Femina adulta a latere sinistro exhibita, 24ies aucta. EN Eadem superne visa. Tab. 49. Antenna superior (a) et inferior (b) feminæ 100ies auctæ. Maxilla lmi paris. Maxilla 2di paris. Maxillipes 1mi paris. Extremitas ejusdem cum articulo terminali 280ies aucta. Maxillipes 2di paris 77ies auctus. Maxillipes 3tii paris. Pes {mi paris. Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Pes 5ti paris. Extremitas corporis postici cum uropodo sinistro superne visa. Pars antica scuti dorsalis superne visa, tuberculum oculare exhibens. Cumella pygmea, G. O. Sars. Tab. 50. Femina adulta a latere exhibita, 45ies aucta. Eadem superne visa. Mas adultus a latere sinistro exhibitus. Idem superne visus. Tab. 51. Pars antica scuti dorsalis feminæ a latere sinistro exhibita, 100ies aucta. Eadem pars superne visa. Pars scuti 280ies aucta, structuram sqvamosam exhibens. Antenna superior (a) et labrum (b) feminæ 160ies aucta. Flagellum minus antennæ superioris 390ies auctum. Antenna inferior 160ies aucta, Middelhavets Cumaceer. 141 Labium. Mandibule. Maxilla Imi paris. Maxilla 2di paris. Maxillipes {mi paris cum apparatu branchiali. Articuli 2 ultimi ejusdem maxillipedis fortius aucti. Pars marginis interioris articuli 3tii cum aculeis pectinatis. Maxillipes 2di paris cum lamina vibratoria 160ies auctus, Maxillipes 3tii paris 140ies auctus. Pes 1mi paris. Pes 2di paris. Tab. 52. Pes 3tii paris feminæ 140ies auctus. Pes 4ti paris. Pes 5ti paris. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum Antenna inferior maris 100ies aucta. Extremitas flagelli ejusdem antennæ 200ies aucta. Pes 1mi paris 77ies auctus. Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Pes 4ti paris. Uropodum sinistrum 100ies auctum. Pars antica scuti dorsalis maris superne visa, oculum magnum exhibens. Eadem pars a latere sinistro exhibita. Cumella limicola, n. Tab. 53. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 45ies aucta. Eadem superne visa. | Mas adultus a latere sinistro exhibitus. Tab. 54. 5 Pars antica scuti dorsalis feminæ a latere sinistro exhibita, 100ies aucta. Pars scuti 280ies aucta, structuram granulosam exhibens. Antenna superior (a) et labrum (b) feminæ 140ies aucta. © OID & END ONE ED SSL ER & G. 0. Sars. Articulus ultimus pedunculi åntennæ superforis cum flagellis 300ies auctus. Pes Imi paris 100ies auctus. Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Segmentum ultimum cum uropodis superne visum. Pars antica scuti dorsalis maris superne visa, oculum permagnum exhibens. Eadem pars a latere sinistro exhibita. Articuli duo flagelli antennæ inferioris 200ies aucti. Apparatus branchialis 100ies auctus. Pes 3tii paris 77ies auctus. Pes 5ti paris, Extremitas corporis postici jeum uropodo sinistro superne visa, 100ies aucta. ‘ Nannastacus ungviculatus, Sp. Bate. Tab. 55. Femina adulta a latere sinistro exhibita, 45ies aucta. Eadem superne visa: Pars scuti dorsalis 200ies aucta, structuram tuberculosam exhibens. Aculeus marginalis epimeri segmenti ultimi pedigeri. Mas adultus a latere dextro exhibitus, 45ies auctus. Idem superne visus. Tab. 56. Pars antica scuti dorsalis feminæ superne visa, 100ies aucta, Antenna superior 160ies aucta. Antenna inferior. Labrum. Labium. Mandibulæ. Maxilla 1mi paris. Maxilla 2di paris. Maxilipes 1mi paris cum apparatu branchiali. Maxillipes 2di paris cum lamina vibratoria. Maxillipes 3tii paris 100ies auctus. Pes 1mi paris. Pes 2di paris. Fig. Middelhavets Cumaceer. 14. Pes 3tii paris. 14a. Ungvis ejusdem terminalis fortius auctus. 15. 1 — 6. L$ 9 5 — N e © © œ NS oO ew N SEMANA eR w Pes 4ti paris. Pes 5ti paris. Tab. 37. Segmentum ultimum feminæ cum uropodis superne visum, auctum. Pars antica scuti dorsalis maris superne visa, 77ies aucta. Antenna superior ejusdem 100ies aucta. Antenna inferior. Apparatus branchialis 77ies auctus. Maxillipes 3tii paris. Pes 1mi paris Pes 2di paris Pes 3tii paris. Pes 4ti paris. Pes 5ti paris. Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa. Nannastaens longirostris, n. Tab. 58. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 36ies aucta. Eadem superne visa. Mas adultus a latere dextro exhibitus. Idem superne visus. Mild, OG > - Lacinia scuti dorsalis sinistra feminæ a facie externa exhibita aucta. Antenna superior 140ies aucta. Antenna inferior. Labrum. . Pes Imi paris 100ies auctus. Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Pes 4ti paris Pes 5ti paris. Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa. 143 100ies , (tes . 11. DEN ZI GI LING => à > © G. 0. Sars. Pars antica scuti dorsalis maris cum antennis superioribus et tubis terminalibus apparatus branchialis superne visa. Pars dimidia dextra rostri cum tubo altero branchiali a facie interna exhibita. Pes 4ti paris. Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa: Cuma pulchella, n. Tab. 60. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 45ies aucta. Eadem superne visa. Antenna superior 140ies aucta Maxillipes 2di paris 100ies aucta, Maxillipes 3tii paris. Pes 1mi paris. Pes 2di paris. Pes 3tii paris. Pes 4ti paris. h Pes 5ti paris. Extremitas corporis postic: cum uropodis superne visa. HVORLEDES MAN UNDGAAR DE IMAGINÆRE STØRRELSER. AF S. A. SEXE. I «Nogle Bemærkninger om imaginære Størrelser» i «Nyt Magazin for Naturvidenskaberne» for 1868, samt i «Yderligere Bemærkninger om imaginære Størrelser» i samme Tidsskrift for 1870 forsøgte jeg at paavise et Middel, hvorved man kunde undgaa disse Størrelser. Det Væsentligste af disse Bemærkninger fremtræder, forkortet og tildels omarbeidet, i følgende Linier. Sale Ved Udtrykket |/ A, hvor A forestiller en hvilkensomhelst arithmetisk Størrelse, tilkjendegives, som bekjendt, at der af A skal udledes en Størrelse, som, multipliceret med sig selv, er = A, eller med andre Ord: at Å skal opløses i to identiske -— Faktorer 9: F aktorer med samme Fortegn og Talværdi, hvis Produkt selvfølgelig er = A. | Denne Fordring lader sig fyldestgjøre, naar den gjælder en positiv Størrelse. Thi der lader sig altid tænke, tilnær- melsesvis idetmindste, ogsaa altid finde enten to ligestore positive Faktorer, hvis Produkt er = A, eller to ligestore nega- tive Faktorer, hvis Produkt er = A. | | V A er ikke blot et Udtryk for en Operation, det er Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 10 146 S. A. Sexe. ogsaa et Udtryk for den Størrelse, som resulterer af Opera- tionen. Saaledes siger VA=u, | at w er den ene af de to ligestore positive Faktorer, hvori A lader sig opløse, og hvis Produkt, uw er = A, medens Va, siger, at— u er den ene af de to ligestore negative Faktorer, hvori A lader sig opløse, og hvis Produkt, (— u) (— u) er = A. Derimod udtrykker VA=—= u, at naar A bliver opløst i to identiske Faktorer, hvis Produkt er = Å, saa vil den ene af disse befindes at være enten + 4 eller — u. I Overensstemmelse med Foranstaaende udtrykker V — 4, at den negative Størrelse, — Å, skal opløses i to identiske Faktorer, hvis Produkt er = — A, ligesom man ogsaa lader V-4 gjælde som den ene eller den anden af de saaledes krævede Faktorer. Fordringen paa, at den negative Størrelse skal opløses i to identiske Faktorer, lader sig imidlertid ikke fyldestgjøre. Thi saafremt det har sin Rigtighed med Reg- lerne for den saakaldte Tegnenes Multiplikation, saa gives der ingen Størrelse, som, multipliceret med sig selv, er = — A. Ikkedestomindre lader man |/- A under Navn, snart af et imaginært, snart af et symbolsk Udtryk, spille en Rolle, som om det virkelig var en Størrelse. 82. Man kan undgaa den imaginære Kvadratrod, naar man modificerer Betydningen af Tegnet, J/, derhen at det ikke kræver den derunder staaende Størrelse opløst i to identiske, men kun i to ligestore Faktorer, hvis Produkt er = den be- træffende Størrelse. I sidste Fald foregriber man ikke Stør- Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 147 relsen med Hensyn til Bestemmelsen af Faktorernes Fortegn. Det er imidlertid ingen let Sag, at faa et gammelt Tegn forstaaet paa en ny Maade. Det bliver derfor nødvendigt, at foreslaa et nyt Tegn — lad det være | — til Betegnelse af at en Størrelse skal opløses til to ligestore Faktorer, hvis Produkt er = Størrelsen. |+ A betyder altsaa at + A skal opløses i to ligestore Faktorer, hvis Produkt er = + A; hvor- hos man kan betjene sig af|+ A til at betegne, hvad der ved denne Oplesning kommer ud. Enhver arithmetisk Størrelse lader sig — bortseet fra Irrationaliteten — opløse i to ligestore Faktorer, hvis Produkt er = Størrelsen. Er denne positiv, saa maa Faktorernes Pro- dukt være positivt, hvoraf følger, at den ene Faktor maa have samme Fortegn, som den anden. Altsaa naar man kræ- ver en positiv Størrelse opløst i to ligestore Faktorer, hvis Produkt skal være = Størrelsen, saa kommer man til det selv- samme Resultat, som naar man kræver den PES i fo iden- tiske Faktorer. Er saaledes VA=+u saa er ogsaa |Awtu | (1) følgelig [4= VA (2) Det er altsaa forsaavidt ligegyldigt, om man bruger Rodtegnet, V, eller Oplasningstegnet; | , naar det gjælder en positiv Størrelse. Er den Størrelse, som skal opløses i to ligestore Fak- torer, negativ, saa maa disses Produkt, der skal være = Stør- relsen, ogsaa være negativt, hvoraf følger, at Faktorerne maa have modsat Fortegn; altsaa |-A=+4u, (3) hvor w er numerisk ligestor med u i Ligningen (1). Imellem Ligningerne (1) og (8) er imidlertid for det Første 10* 148 | S. A. Sexe den Forskjel, at ifølge (1) er |A enten = + u, eller=— u, me- dens | - A ifølge (3) er = baade + x og — u paa samme Tid, vil sige: har to ligestore men modsatte Verdier; for det Andet den Forskjel, at ifølge (1) er enten +u, multipliceret med sig selv,. eller — u, multipliceret med sig selv, = den under | staaende Størrelse, hvorimod ifølge (3) +u, multipliceret med — u, er = den under samme Tegn staaende Størrelse. IE Ligningen y-+V pw (4) representerer, som bekjendt, den Keglesnitslinie, som man kalder Parablen. Naar x i denne Ligning bliver negativ, saa bliver Ligningen imaginær. Ifølge Ligningen (2) er |pæ = V pa; følgelig repræsenterer Ligningen y= + |på ne ©) det selv samme, som Ligningen (4), saalenge px er positiv. Men Ligningen (5) bliver ikke imaginær, om æ bliver negativ. Sætter man i denne Ligning — æ i Stedet for x, saa forandrer den sig til y =|- pa. Dette — px lader sig opløse i de to ligestore Faktorer: +|pa oe Sag altsaa =|-pa=+ [på (6) hvor y (— y) er = —pa,y=+|pa, og —y=— |pa. Forestiller altsaa Ligningen (5) Parablen ACA,, Fig. 1, saa forestiller Ligningen (6) Parablen aCa,, som er kongruent med ACA,, har Toppunkt tilfelles med samme, og vender Aabningen til den modsatte Side. Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 149 Fig. 1. Ligningen y-+V a - 2’, (7) der forestiller Cirkelen, bliver imaginær, naar «>a. Lig- ningen a2 - x? (8) y = + forestiller det selvsamme, saalænge den under | staaende Størrelse er positiv. Setter man i denne Ligning «>a, saa faar man y =| - (a - a”). Dette — (a? — a?) lader sig opløse i de to ligestore Faktorer: +0? - a? og — |x°-a?, altsaa y=|-(a"-a) =+ | 2? - a (9) hvor y(- y) = — (a"—a),y=+ 2"-a, og —y=— la? - a?. Ligningen y„-+Y @=’—a?, eller, hvad der kommer ud paa det samme, saalenge «>a, Ligningen a - a’, (10) york hvor (+ y)(+y) er = 2? — a’, og (—y)(— y) = 2? -- a’, fore- stiller en ligesidet Hyperbel. Men naar æ i Ligningen (9) har samme Verdi, som i Ligningen (10), saa har y i Ligningen (9) den samme Værdi, som y i Ligningen (10); følgelig repræ- senterer Ligningen (9) den samme ligesidede Hyperbel, som Ligningen (10), hvilken Hyperbel slutter sig til Cirklen paa 150 S. A. Sexe. samme Maade som ACA, og aca, til FCfc,, Fig.2. Ligningen (8) representerer saaledes en Cirkel eller en ligesidet Hyperbel, alt efter som x er a. Lig- ningen y +3 | (@- 2 „NE Ba Mates forestiller den samme Ellipse, saalenge æ er a, saa forandres den til Dette — (x? — a?) lader sig opløse i de to ligestore Faktorer: + [ai a? og — |x°- a}; følgelig er y= | (at-d)= 22-0, (13) Das Mi hvor y (— y) = — 3 (2? — a’). a? Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 151 Ligningen y=+2 Ve a? forestiller en ikke ligesidet m! Det samme forestiller Ligningen b Ye, a? -a? (14) saalenge x > a. Ifølge denne Ligning er (+ y) (+ y) = = (æ*—a*) b? : © og (— y) (— y) = 2 (© — a’). Men y i (13) er= i (14), naar æ har den samme Værdi i begge disse Ligninger; følgelig repræsenterer Ligningen (13) den samme Hyperbel, som Lig- ningen (14), hvilken Hyperbel slutter sig til Ellipsen paa samme Maade som ACA, og aca, til FCfc, Fig. 3. | Fig. 3. Ligningen (12) forestiller altsaa en Ellipse eller en Hyperbel, alt efter som « a. Ved at sætte | i Stedet for |/ i Ligningerne for Keglesnits- linierne undgaar man altsaa den imaginære Størrelse, Lig- ningerne blive mere omfattende, hvorhos det fremgaar, at y er en kontinuerlig Funktion af x, medens den under Teg- net | staaende Størrelse passerer over fra det Positive til det Negative, hvad enten man tænker sig at =y nærmer sig 0, bliver =0 og derpaa under samme Fortegn fjerner sig fra samme, eller at yy passerer gjennem 0 og slaa over i sin Modsætning. I første Fald vil det, ved =y bestemte, gene- 152 S. A. Sexe. | rerende Punkt nerme sig til og standse i Abscidelinien og derpaa fjerne sig fra den til samme Side. I andet Fald vil bemeldte Punkt nerme sig til og overskjere Abscidelinien, og derpaa fjerne sig fra samme paa den modsatte Side. § 4. Man kan tænke sig, at en Størrelse x — hvis Kvadrat u = A-- bliver multipliceret med u, det Udkomne med x 0. 8. v., hvorved, naar w medtages, fremstaar Rækken RO Oh DE un (15): «Man kan ogsaa tænke sig, at —u bliver multipliceret med — u, det Udkomne med —wo.s.v. Herved fremkommer, naar — u medtages, Rekken — uU, — wiut,..... (— u)" (6) Man kan fremdeles tænke sig, at + bliver multipliceret med — u, det Udkomne med +u, o. s. v. med alternerende — Fortegn, hvorved, naar « medtages, fremstaar Rekken U, U(-w), u (-u) u, u (-u) u (-w), u (-u) u (-u) u, u (-u) u (-u) u (-u), 0. 8. vgeller wu, -v, ut s uw.’ , Nu, osv. (17) Man kan endvidere tenke sig, at — u bliver multipliceret med +u, det Udkomne med — 0. s. v. med alternerende Fortegn. Herved fremkommer, naar — «x medtages, Rekken -u, (-u) u, (-u)u(-u), (-u) u (-u)u, (-u)u(-u)u(-u), (-u)u(-u)u(-u)u i o. 8. V. eller -U, -u, ER CAN -u? , -u® osv. (18) Rækkerne (15) og (16) paa den ene Side og Rækkerne (17) og (18) paa den anden Side danne en vesentlig Mod- sætning til hinanden deri, at Leddene i de to Førstnævnte, paa Begyndelsesleddet nær, ere Produkter af ligestore Fak- torer med samme Fortegn, medens hvert Led i de to Sidst- Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser: 153 nævnte, undtagen det første Led, er et Produkt af ligestore Faktorer ved alternerende Fortegn. Den Operation, hvorved man af første Led i Rækken (15) og (16) danner de følgende Led, kan man kalde Potentsering med samme Fortegn; hvorimod den Operation, hvorved man af det første Led i Rækkerne (17) og (18) danner de følgende Led, kan kaldes Potentsering med alternerende Fortegn. Da u? er =uu, eller = (— u) (— u), u2)" tjene som Udtryk for det nt eller almindelige Led i Rækkerne (15) og (16). I Lighed hermed kan (|-u*)” forestille det n* Led i Rekkerne (17) og (18), naar man opfatter (|-u2)" som et Produkt af n ligestore Faktorer u med alternerende Fortegn. Denne Forstaaelse af (|- u?)" er ikke vilkaarlig: (Før = (Eu) (Bør (Bs. (Euh. 09) mu =+u. Men man kan ikke lade hver Faktor i (19) gjælde +u; thi dette vilde være en vilkaarlig Udelukkelse af — u; eiheller kan man lade hver Faktor i (19) gjælde — u; thi dette vilde være en ligesaa vilkaarlig Udelukkelse af +. Og hvad enten man vælger det Første eller det Sidste, saa faar man a) = (|), hvilket er en Urimelighed. Altsaa et Produkt af ligestore Faktorer med samme Fortegn kan (|- u?)” ikke være. Saa- ledes kan man, hvorvel (|- u?)? = (|-u?), (|- 12), og - u? = + u, ikke sætte (F =u?) = (Hu), (FW, i den Forstand, at +% i (4), skal multipligeres med + i Cu): ; eiheller i den Forstand, at — x i (+u), skal multi- pliceres med — wi (+u),. Der staar saaledes med Hensyn til (tu), (Eu), kun to Opfatningsmaader tilbage, nemlig enten, at +u i (+), skal multipliceres med —w i ( 4)», ; 10* 154 SIA. Sexe. eller — wi (4 u),, skal multipliceres med +u i (#u),, hvor- ved man i Lighed med er faar (Eu) = (Hu) (Fu-=-u Det er ogsaa Noget, som siger sig selv, at naar n er et lige Tal, saa maa der i (|- u?)" være ligemange positive og nega- tive Faktorer u. Men dette kan ikke finde Sted, hver Gang n er et lige Tal, medmindre enten (a) den første Faktor i (19), (Euh gjelder +u, den Anden — u, den Tredie +u, o. s. v. eller (b) den første Faktor i (19) er = — u, den Anden =+%, den Tredie =— 4, 0. 8. v. Følgelig bliver (Eu) = Lu (Fu - enten u (— u) à eller (— u) u 4 og |enten w(—u)u | ; Fo Cale Lui ae enten u (— u)u (— u) eller (— u) u (— u) u (Fey = ; (|) = + us (uw) = — us 0. 8. V. Rækken tu, — u, Fu’, ut, Eu, —u 0. s. v. indbefatter baade Rækken (17) og (18). Følgelig er (|-u?)" Udtrykket for det nt® Led i disse Rekker. I Stedet for (|-u?)" kan man satte (u|-1)". Thi Hvorledes man undgaar de imagiuære Størrelser. 155 (u|-1) =u(tl)=+u jenten w? 1 (— 1)! eee Ge war = ss en Fr en (u|-1)* = u: (u{-1)?=+w (u|-1)°= — 26 ! (Do th Wo Omformer man (|-w?} til (lu (-"))" og vedtager, at Faktorernes Orden under Opløsningstegnet i (Ju (- u))" skal tjene som Index for Faktorernes Orden i det af (u(-u))" kommende Produkt, saa faar man re: Cu) =u(—u)= — u 4 (|e (=u) P= w(— u) w= —w (22). Ad (— ws) 0 (— 0) = ut (lu (= 2) )? = å (fu Gu) = — u 0. 8. V. ; Heraf sees at (fu (-u)) er Udtrykket for det n'*Led i Ræk- ken (17). I Stedet for ([u(-u))" kan man sætte(« |I(-1))". Thi (u[1(-1)) =a (ar EG D) = x 1(— 1) = — (u|1(-1))* = WI 1) 1= — a! (23). (u IC Dy =ut1 (1) 1 (1-4 (w[1(- D) = å (u [1(0- 1)" = — ut or søv 156 S. A. Sexe. Omformer man (|- uw)" til (|(-u)u)" og vedtages, at Faktorernes Orden under Opløsningstegnet i (|(-w) wu)" skal angive den Orden, hvori de skulle følge paa hinanden i det af (\(— u)) udkommende Produkt, saa faar man (Ta! -—u (IF vu) =(—u)u=—u? (IC x) u) = (= u) u (— u) = u? (|= w) u)* = (— u) w (— a) w= ut (24). (En 2) = — å Fo u) = — u‘ 0. 8. V. Heraf sees at (\(— u) u)” er Udtrykket for det nt° Led i Ræk- ken (18). I Stedet for ((—u)u) kan man sætte (u |(- 1) 1)" eller (—u|1(-1)). Thi GED -u(—1)=—m (ul 1) 1) =u2(— 1) 1 =— u (u CT) = (— 1) 1 (—1)= 20 (25). . (uw \(= 1) 1) =u4 (— 1) 1(— 1 =v (ue [- 1) 1)° = — 1 (a DT) - 0. 8. V. og (ull EC 1)! =—u.1=—m (=ult FC 1) =(— "1 (—1)=— & (26). (ul 1) =(—v)>1 (= 1) 1= (ull D) = ut 0. 8. V. Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 157 85. (u|[- 1)" er Udtrykket for det almindelige Led i Rekken 7 ET — u, — u? (Eu ut, u? ET — us 0.8. V. (27). Thi (u[-1)'=ul-1 pes ME (u[-1))=—u.u|-1=—v|-1 (ul=1) = — a [-1.u/-1= ut (u|-1)=u.u[-1= > |-1 (ul=1) = 0 [-iu|-1=— ut 0. 8. V. (— w|—1)" er Udtrykket for det almindelige Led i Rækken —ul—1, — wv, ut [—1, ut, —u|—1, —u® 0. 8. v. (28). Thi (—ui-1) =—ul-1 (— wl=1)'= (up (LP = +e (D) = (—u|-1) = —uw(—ul-1) =u [=1 ne ED ED En Eu Cu) a ut (= a [de uti (ui) = ui (ul Te uw 0 8. V. § 6. Ifølge denne Algorithme, som man lader gjælde for ima- ginere Størrelser, er (u) — 1)" Udtrykket for det alminde- lige Led i Rekken uV—1, —u, —wWV—1, wv, & V— 1, -uto.s.v. (29). Sammenholder man denne Rekke med Rekken (27), hvis almindelige Led er (u|-1)", saa ser man: 1) At hvor det 158 Se | ie imaginære (u V= 1)" leverer en saakaldet reel Størrelse, der leverer (x |- 1)» den selvsamme Størrelse. 2) At hvor (ul/—1)" leverer en imaginær Størrelse + uw |/ — 1, der leverer (u |- 1)" Størrelsen = ur |- 1. Ifølge den for de imaginære Størrelser vedtagne Algo- rithmer er (— u) —1)" Udtrykket for det almindelige Led i Rækken Sulen — 2, u V =1, ut, -wV —1,-wo.s.v. (30). Sammenholder man denne Rekke med Rekken (28), hvis almindelige Led er (—w/-1)", saa ser man: 1) At hvor (- ul — 1)" afgiver en reel Størrelse, der afgiver EGET den samme Størrelse. 2) At hvor (—u V - 1)" afgiver en ima- ginær Størrelse + u" V -1, der afgiver (—u|-1)* Ster- sen Eu |-1. I Forbindelse med Foranstaaende bemærkes: (ataV -— A) +(b—aV — 4)-a+b. (a+a V — A) — (b+a V — A)=a—b. (aV— 4) (ØV—4)-ap(—4). (1) (a+a V— A) (a—aV- A) -a4+0"A. | (aV—A):(6V—4)= 5. HE -- + og at | , sat i Stedet for |/ i disse Ligninger, fører til de samme Resultater, nemlig (a+a|-A)+(b—al-A)=atb. (a+a-A)—(b+a-A-a—b | (a |- A) (8 |- A)=a 6 (— 4). ($ 4, 20). Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 159 (a+ a |- A) (a — a |- A) = a"—a? (|- AY" = a?+ a? A. (32). Sa =) ea en: Ban 3 eB 3 (=) (ec) FRONT ES 23 Sn UA _14+3|—3+3(— 3) +(—3|- 3) a ; (84, 20) — 8 =, ik Ved Hjælp af den imaginære Størrelse / 1 paavises, at naar a, 6, a, og ß, ere hele Tal, saa er (a? + 8°) (a," + B,*) = (aa, — AB)’ + (aßı + Ba;), (33) eller at naar to hele Tal, hvoraf ethvert er en Sum af to Kvadrater, multipliceres med hinanden, saa bliver Produktet = en Sum af to Kvadrater. Det samme lader sig godtgjøre ved Hjælp af |-1 saaledes: (a + B\-1)(a, + Bi 1)= aa, + ap, 1 + Ba, |- 1+ 66, (\- 1) = (aa; + 81) + (af, + Ba,)|-1.- (a - p|- 1)(@, - 6, 1) = aa, — af, |-1 — Ba, |-1+ 86, (\- 1)’ | - (aa, — 6f,) — (ap, + Ba,) FT; altsaa (a+p-1)(a, + 8, |-1)= (aa, — 881) + (aß, + fa) - 1, og (a-p|- 1) (a, - 8, = 1)= aa, - BP) - (aß, + Ba) -1. Multipliceres de to sidste Ligningers paa samme Side af Lig- hedstegnet staaende Dele med hinanden, saa udkommer: 160 S. A. Sexe. (a? + 8) (a,* + 817) — (aa, — BB) + (ap, + Bay) (34). Ex. (2?+17)(@?+2%) =#+7 I Ligningen aa ed br 67 =a (35). er ifølge Læren om de imaginære Størrelser a=b a= fp. Det samme er Tilfældet med a og b, a og f i Ligningen a+a|—1=b+|—1 (36). Thi da |— 1 er =*1, saa indbefatter Ligningen (36) to Lig- ninger, nemlig arta(+1)=b+ß(+1) og | a+a(—1)=b+f6(—1), hvoraf lettelig fremgaar at a = b i a= f. Ifølge Læren om de imaginære Størrelser lader Udtrykket, a+al/-1, sig fremstille under Formen r (cos p +|/ -1sinæ), hvor r er en positiv Størrelse og p en Cirkelbue. Men er ataV —1=r(cosp+V —1sing), (37). saa er ar cos Q, | a=rsin 9, a? + a? =r? (cos? p + sin?) = r, V @+a?=r, a cos p = ———— V ata? sing = = Va+a? Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 161 Men med samme Ret, hvormed man sætter a+taV —1=r(cosp+ V—1 sin P), kan man seette a+tal-1=r(esp+l-1sinp) . . (38) hvormed følger at a=rcosp' a=rsin p a? + a? — r" (cos? p + sin? g) =r? la? +a2=r (Se § 2, 2.) cos = === JE la? + a? Im 4 = == 1. la? + a? Ifølge Læren om de imaginære Størrelser er (cos p + | — 1 sin ) (cos 9, +V — 1 sin 7) = cos (p + p,) + V/—1 sin Gao) Som et Sidestykke hertil fremsættes Satsen: (cos + | 1 sin ø) (cos p, | I sin g,) ar Ene 2.40 Bevis: (cos p + |- 1 sin ø) (cos p, +|— 1 sin p.) = cos pcos | +- 1sinp,cosp+|- Isinæcosp,+([F1)sinpsine, = cos (p+ p,) + |- 1 sin (9 +91). Ifølze samme Lære er | cos Q+ V —1 sin p cos p,+V—1sing, = cos (p-p,)+ V —1 sin (p-p:). (41) Som et Sidestykke hertil fremsettes Satsen: cos 9 +|— 1sing cos p, +|- 1sing, Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 11 = cos (p-p,) + | I sin (9-49). (42) 162 S. A. Sexe. Bevis cosp+|—1sing _ cos p, +|— 1sing, altsaa cosp +|—-1sinp =xæ(cosg, + a sin 7). cos 9,—|-1sinp, = cos @, — |-1sing.. altsaa (cos p-+|- 1sing) (cos, -|- I sing) = x (cos? p, + sin? p)= x. altsaa cosp +|-ising | (cos p +|-1sin p) (cos p, -|-1s8ing,) cos p, +|-1sing, =cospeos@,-/1sing,cosp+|-1 singeosg, -(|-1) singsing, = cos (p-p,) + | - I sin (p- 7). Ifølge samme Lære er BG 9 = COS æ, 43 panes HØNE >) ix | a1 SEN Sats å > — = COS 2, (44) Aa A AR 0 == = sin 2. a HEN Bevis. Sættes æ|-1 i Stedet for # i Ligningen ER a x 7 ; alter ps 2992094 2.5 1.5 20314506 0 El saa udkommer — % 2 ål. 4 Ble 6 Ke SE a ee 1 = 0.8. V ($ 5, 27) (46) Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 163 Sættes -æ|-1 i Stedet for æ i Ligningen (45) udkommer ei Man Aer ole Golla GER går TOPE OD Bold å 998 Aer anlegg IG AE © ($ 5, 28) (47) Adderer man (47) til (46), udkommer x” aoe per -20- 9551 954.506 >") x|-1 =x | altsaa ° å = COS &. 2 Subtraherer man (47) fra (46), udkommer RA SE ABE 53 +R N es) I - x ia À altsaa 9 Fi = Sin æ. Sue Rækken (27) sammenholdt med (29), ligeledes Rækken (28) sammenholdt med (30) leverer Exempler paa, at naar i en imaginær Størrelse, som gjennem visse Operationer leder til et reelt Resultat, Tegnet |/ ombyttes med | , saa bliver Resultatet det samme efter, som før Ombytningen. Exempler paa det samme leverer (31) og (32), (33) og (84), (85) og (36), samt (37) og (38). Rekken (27) sammenholdt med (29), ligeledes Rekken (28) sammenholdt med (30) levere ogsaa Exempler paa, at naar i en imaginer Størrelse, som gjennem visse Operationer fører til et imavinært Resultat, | ombyttes med | , saa føl- ger deraf ingen anden Forandring i Resultatet, end at der kommer et | i Stedet for |. Og naar man ser bort fra, at den under |” staaende, negative Størrelse lader sig opløse i to ligestore Faktorer, saa kommer det sidste Resultat ud paa det samme, som det Første. Lignende Exempler leverer | ites 164 S. A. Sexe. Ligningen (39) sammenholdt med (40), (41) og (42), samt (43) og (44). Af disse Exempler, hvis Antal let lader sig forøge, i For- bindelse med ($ 2, 2) lader sig slutte, at Tegnet | altid og overalt vil kunne overtage Kvadratrodtegnets Rolle og saa- ledes gjøre dette og med det samme det imaginære eller sym- bolske Udtryk, |/- 4, V-1, overflødigt. Hertil kommer, at naar man opløser den under | staaende negative Størrelse i to ligestore Faktorer, saa leder dette dels, som paavist i $3, til en .Udvidelse af visse Ligningers Dominium, om man maa udtrykke sig saaledes, dels til Læresætninger, som “nan ikke lettelig finder frem til ved Hjælp af den imaginære Størrelse. For Exempel: Giver man w Talværdien 1, saa faar man |-1=+1, (§ 4, 21) MENS 674725) - CD =-1, (8 4, 26). Setter man Værdien 1 af |-1 under Formen |1 (- 1), og Ver- dien - 1 under Formen -|1(- 1) i Stedet for |-1 i Ligningen (40), saa kommer man til Dobbeltligningen (cos œ +|1(- D sin g) (cos @, + |1 /- 1)sing,) | = COS (D + Q1) + sin (p+ 9). Setter man i denne Ligning œ = 60° og p, = 40°, saa faar man (cos 60° + [L (- 1) sin 60°) (cos 40° + |1 (- 1) sin 40°) = cos 100°+ sin 100° =0.8111594, og _ (cos 60° -|1 (- 1) sin 60°) (cos 40° -|1 (- 1) sin 40°) = eos 100° - sin 100° | =-1.1584556. Anm. Disse Ligninger ere ikke saaledes at forstaa, at man i deres første Del kan sætte + 1 i Stedet for NEN og | Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 165 -1 i Stedet for -|T(-1). Men den i deres første Del anty- dede Multiplikation maa udføres under Benyttelse af |1(- 1) -|1(-1) og med Iagttagelse af at saavel (|1(-1)) som (-|1G1)) er =-1, ($ 4, 23 og 26). Setter man æ|1 (- 1), derpaa æ- [1 (-1) i Stedet for æ i Ligningen a? a x? A Ai TE SO à aii faar man henholdsvis seen 1+ 0-5 2 26 a a Da ED, 2 DISONS ANN SALG ES ie ($ 4, 23) u I pial lee ai 0. 8. V g JOE OMA GEN ETEN TG ($ 4, 26) Altsaa ved Addition 4 x TE TELE ex) + e-x NET = 2 (1-5 + OSV.) = 2 cos p og 9 —=.008 € Og ved Subtraktion æ> 5) æ : 101 ICT) = 2 Rd nu et 0. 8. V.) = ee Al on ra: J- Ane 88. Naar man gjør vu i Rækkerne (17) og (18) til en variabel Størrelse, x, og setter disse Rækkers derved til (|- x?) foran- drede n!* Led = y, saa fremstille disse Rækkers Led sig som en Gruppe af eiendommelige Funktioner af x, nemlig 166 S. A. Sexe. (ey (|-2y=y=—2" (a) -y- ra: (Fr =y w sør). (Er EN aie a | naar p er = et hvilketsomhelst positivt helt Tal, og ((=2?)*? tay = ee Chey OP Sp Sa re naar p er =o eller hvilketsomhelst positivt helt Tal, hvilke Ligninger, undtagen den første, som forestiller en ret Linie, synes at maatte kunne tjene som Repræsentanter f. Ex. for plane Kurver. For til et givet y i disse Ligninger at finde de mod- svarende Verdier af æ, maa man opløse, dekomponere det givne y i et givet Antal ligestore Faktorer med alternerende Fortegn, hvis Produkt er = y. Denne Opløsning danner den samme Modsætning til Potentsering med alternerende For- tegn, som en Roduddragning til Poteutsering med samme Fortegn; og de to førstnævnte Operationsmaader ere ligesaa logisk berettigede som de to Sidstnevnte. Søger man de til det givne y svarende Verdier af æ i disse Ligninger ved sædvanlig Roduddragning, saa støder man paa imaginære Rød- der, vil sige: Rødder, som ikke ere til, men hvoraf man ikkedestomindre lader fremgaa virkelige Størrelser, f. Ex. naar den ikke existerende Kvadratrod af — 1 multipliceres med sig selv, saa fremkommer Produktet — 1. TERRASSEDANNELSER OG GAMLE STRANDLINIER. (ANDET BIDRAG). AF KARL PETTERSEN. Den store strax vestenfor Tromsøen liggende Ø Kvalø er i en ganske fremtrædende Grad præget af den samme Karakter, der i orografisk Henseende raader over Øgrupperne langs det nordlige Norges Kyststrøg. Den er saaledes ikke alene rigt indskaaret ved forskjellige kortere og længere Fjorde og Eidefar, men flere af disse gjennemskjær Ølegemet heltigjennem paa Kryds og Tvers. Idet disse Gjennemskjæ- ringer straale ud som fra et fælles Centrum, deles Øens vilde Fjeldmasse derunder i fire store helt fra hinanden udskaarne Fjeldpartier, der alene hænger sammen ved lave Eider. Ers- fjorden skyder sig saaledes ind i vest-østlig Retning, Kalfjor- den først i nord-sydlig Retning, men bøier derpaa henimod dens indre Afslutning lige mod Øst. Haukebotten skyder sig som en bred Vik ind fra Øst mod Bunden af Kalfjorden. Fra Kvaløens sydvestlige Side skjær endelig Katfjord sig ind først i sydostlig derpaa i nordvestlig Retning. Bunden af Ersfjord er ved det 2 Kilom. brede, 41 M. høie Ersfjordeide adskilt fra Kalfjordens indre Parti, Kalfjord og Katfjord ere adskilte ved det 11 Kilom. lange lave Katfjordeide, der munder ud i Kalfjorden i Nærheden af Ersfjordeide og endelig skiller det 1 Kilom. brede og kun faa Meter over Havfladen fremstikkende Kal- / 168 Karl Pettersen. fjordeide mellem Kalfjord og Haukebotten. Idet disse Eidefar gjennem Glacialtiden og langt ned gjennem den postglaeiale Tid har ligget under Havfladen, have de nævnte Eidefar og | Fjordløb i en nærliggende Tid altsaa dannet en Række af hinanden krydsende Sundløb. Paa Forhaand kunde der saaledes være nogen Grund til at forudsætte, at her skulde forefindes et interessant Felt for Un- dersøgelse af Terrasser og Strandlinier. Da jeg engang i Sommer (1878) til Baads under halvflød Vandstand søgte ud fra Kalfjordeide langs Fjordens nordlige (østlige) Side, bemærkedes langs Strandens ydre Kant mellem Gaarden Fiskernes og Bakken en Rad af større og mindre Stenblokke, der vare ordnede saaledes, at de dannede en gjennem lange Strækninger sammenløbende stærkt udpræget Stenvold. Denne strakte sig langs Kanten af den herfra fal- dende Marbakke. Dennes udadheldende og ned under Hav- fladen stikkende steile Endeflade var tildels ogsaa oversaaet med talrige større og mindre Blokke. Bagenfor Stenvolden — mellem denne og de herfra opstigende Fjeldsider — laa en horisontal udspændt 4 å 5 M. bred veilignende Flade, der var at følge i lange sammenhængende Leb. Veifladens Un- derbund dannedes af Ler (Blaaler), der stak frem i Dagfladen, hyppig dog overdækket af løse Sten, hvis Mængde tiltog i Retning udad mod den mere sammenhængende Stenvold. Til- dels var Veifladen ogsaa mos- og græsbevoxet. Denne Flade, der havde en for Øiet næsten umærkelig Heldning udad, laa lidt over almindelig Flodmaal, men vil med mer end almin- delig hei Vandstand helt ligge under Havlinien. Gjenstaaende Smaadamme indeholdt saaledes salt Vand, som et Vidnesbyrd om, at Søen nylig var gaaet herover. Ved at følge Strand- fladen til begge Sider fandtes den i fuldt sammenhængende Løb med sin udad afsluttende Marbakke og den sammenstuede Stenrand langs Kanten af denne, saalenge Underbunden dan- nedes af Ler. Hvor Leret derimod sluttede og Stranden byg- Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 169 gedes af Sand og Aur, ophørte ogsaa strax den regelmæssige Bane. Fjæren faldt her mere jevnt ud i Seen uden at af- sluttes i nogen Marbakke. En saadan Vexling gjentog sig flere Gange, og altid under hermed ensartede Forholde. Paa sine Steder syntes Veibaneplanet ikke fuldt afsluttet, mens Arbeidet dermed øiensynligt var i god Gang. Dette viste sig navnlig i Antydninger til at de udglidende Stenblokke be- gyndte at gruppere sig langs Marbakkens Kant som en mere sammenhængende Rad. Ogsaa langs den anden Side af Fjorden findes paa flere Steder hermed ganske ensartede Stranddannelser. Lidt inden- for Pladsen Blaamandsvik strækker sig saaledes en længere fuldt udpræget Veibane ganske 1 samme Niveau som den nys omhandlede mellem Bakken og Fiskernes. Ligeledes kan i Strøget fra Ersfjordeidet indover mod Gaarden Henriksvik ved Katfjordeidets Udmunding mod Kalfjorden følges en længere sammenhængende Veibane, der ligger ganske i samme Niveau som de førnævnte og ligesom disse er forsynet langs den ytre Kant med en Brem af større og mindre Stene. Af høiere liggende Terrassedannelser langs efter SEINE den kan mærkes: } Ved Blaamandsvik, op efter Elveløbet gjennem det her- fra indskjærende Dalføre: 2 Trin, hvoraf det Iste i en Høide over Havfi. af 12,5 M. — - det - — — — - 815 M. Et tredie Trin, der fører over i den egentlige Dalbund og som ligger i en Høide af 49 M., er mindre tydeligt og kan som saadant maaske være noget tvivlsomt. Ved Pladsen Susannevik et lidet Stykke længere ind — nærmere Ersfjordeidet — gjenfindes det nysnævnte andet Trin (49 M. o. H.) bestemt udpræget. Ved Henriksvik gjenfindes ligeledes dette Trin (49M. o. H.). Et Par nedenfor liggende Trin ere i det Hele mindre skarpt udprægede. 170 Karl Pettersen. Mærkeligt nok saaes her intetsteds Tegn til høiere lig- gende i fast Berg indgravede Strandlinier, og saaledes heller ikke navnlig til Linien i en Høide o. H. af 130' (40.8 M.). Denne Linie findes — som vist i en tidligere Afhandling') — gjennem flere Miles sammenhængende Løb langs den syd- vestlige Side af Kvalø (den saakaldte Mjelle-Linie), fremdeles * i Finlandslinien, der fra Kalfjordeidet spender sig langs Kval — øens nordvestlige Side, og endvidere langs begge Sider af Tromsesundet. Paa Forhaand skulde man derfor have kun- net vente ogsaa at skulle gjenfinde den langs Kalfjorden. Derimod ligger Ersfjordeidets Kulmination i en Høide, der paa det nærmeste falder sammen med Mjelle- og Finlands- liniernes Niveauer. ( Den regelmæssige Veibane efter de ovenomhandlede i høieste Vandstandslinie liggende Stranddannelser havde en saa stærk Lighed med Veibanen i de «i fast Berg indgravne Strandlinier», at der uvilkaarlig maatte reise sig et Spørgs- maal om de ikke tildels kunde være fremgaaede som Resultat af ensartet virkende Kræfter. Af disse Linier vare vistnok flere f. Ex. Mjelle-Linien og Ulfsnes-Linien*) helt og holdent udgravede i fast Berg, idet den faste Fjeldgrund efter lange sammenhængende Strøg traadte udækket frem efter den vei- lignende Bane. For disses Vedkommende var det saaledes vistnok aabenbart, at de i saa Henseende ikke lod sig sam- menstille med Kalfjordens Stranddannelser. Men efter flere af de andre Linier f.-Ex. Finlandslinien og Bredvik-Linien var derimod Veibanens Undergrund helt og holdent efter den hele Længde dækket af Myrlag, og tildels gjenfandtes ogsaa det samme Forhold over lange Strøg af Moviklinien. Da de imidlertid laa ganske i samme Høide som Mjellelinien og forøvrigt ogsaa i andre Retninger traadte frem under gan ske ensartede Forholde, fandt jeg ingen Betænkelighed ved 1) Om de i fast Berg udgravede Strandlinier. 2) Se oven citerede Afhandling. Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 171 i nysnævnte Afhandling at stille dem i samme Klasse som denne, og derunder altsaa betegne ogsaa disse som «i fast Berg indgravede Strandlinier». Stranddannelserne egnede sig imidlertid til at vække en Mistanke, om ikke enkelte af Strand- linierne i Virkeligheden skulde være at sammenføre med Kalfjorddannelserne snarere end med Mjellelinien. For at faa dette Forhold nærmere undersøgt, opgik jeg flere af disse paanyt og foretog her forskjellige Udgravninger. for at naa til fuld Sikkerhed om Underbundens virkelige Beskaffenhed. Movikens Strandlinie undersøgtes saaledes paa forskjellige Punkter lidt søndenfor Movikgaardene. Strandliniens Vetbane har her en betydelig Brede og er ganske overdækket med Myr. Her senkede ned til en Dybde af 17: M Oventra nedad fandtes de løse Bedækninger i følgende Orden: Myr, fin lerblandet Sand, finere Sand, Kuppelsten og Aur. Det lykkedes ikke her at naa det faste Berg. Der anta- ges dog at være al Sandsynligbed for, at dette underste Lag af Aur maatte ligge umiddelbart over den faste Undergrund Ved at se hen til Forholdene ved Strandfladens afsluttende Kant udad var det i ethvert Tilfælde aabenbart, at der under Auren ikke kunde ligge noget saa mægtigt Lag af Blaaler, som udfordredes for at denne Strandlinie med Hensyn til Dannelsesprocessen skulde kunne sammenstilles med Strand- dannelserne ved Kalfjorden. Movikens Strandlinie er derfor utvivlsomt — som allerede tidligere forudsat — gjennem sit hele Løb udgravet i fast Berg. Bredvikens Strandlinie er helt overdækket med Myr. Det faste Berg findes sym allerede ovenfor antydet intetsteds stik- kende frem umiddelbart efter Veibanen. Her fandtes fast Undergrund allerede i en Dybde af 1.3 M. Det lykkedes at hakke ud en større Stenflis fra denne faste Undergrund. i72 Karl Pettersen Bergarten dannes af en Hornblendegneis med udpreget Lag- deling. Denne udbrudte Helle viste sig sterkt glattet over den opadvendende Side. Bredvikens Strandlinie er saaledes utvivlsomt udgravet i fast Berg, og forsaavidt det kan vere berettiget at drage videre Slutninger fra den paaviste Afglat- ten af Undergrunden paa dette enkelte Sted, maa Is 1 sin Tid have skuret hen over Veibanen. Ulfneslinien blev ogsaa paa nyt overfaret. Da Under- grunden her hyppig stikker frem som fast Berg, var videre Udgravning her unødvendig. Derimod antog jeg det vilde være: af Interesse at søge Liniens Høide over Havfladen nai- agtigere bestemt gjennem Nivellement. Dette udførtes af Ingeniør Anker. Strandlinien fandtes efter dette at ligge 183.5’ (57.6 M.) over høieste Flodmaal eiler omkring 187.5‘ (58.8 M.) over midlere Vandstand. Lignende Stranddannelser som de ovenomhandlede langs Kalfjorden ville rimeligvis vere at paavise paa mangfoldige Punkter over disse Strag. Langs den nordvestlige Side af Tromsøen, — noget nordenfor Gaarden Sandnes -- sees en saadan, hvorvel den ikke er fuldt saa karakteristisk preget som Kalfjorddannelserne. Fjærens Undergrund dannes ogsaa her af Blaaler. Det veilignende Plan har en Brede af 20 til 25 Skridt og helder her en Smule stærkere udad end Tilfæl- det fandtes langs Kalfjorden. Langs ind mod Land er den mos- eller græsbevoxet, dækkes i Retning udad mer og mer med større og mindre Sten, der ud imod Kanten samler sig I rigere Maal, uden at der dog her endnu er dannet nogen saa udpræget Stenvold eller Stenbrem som langs Kalfjordens Stranddannelser. | Stranddannelserne om Kalfjorden synes at skulle kunne give i flere Retninger ret interessante Bidrag til Spørgsmaa- let om Dannelsen af de af løst Materiale byggede Terrasse- Terrassedannelser og gamle Strandlinier. — 173 systemer. Det er saaledes aabenbart, at den her under Ar- beide liggende Terrassedannelse væsentlig er knyttet til et - forhaandenværende Lermateriale. Saadanne Terrasser ville derfor navnlig være at paavise paa saadanne Steder, hvor der er samlet det nødvendige Lermateriale eller hvor Betin- gelserne ere tilstede for en rigere Afsætning af Lerslam. Det egentlige Materiale for Lerdannelsen her er vel nær- mest at søge i det fine Slam, der gjennem det nedsilende Regn- og Snevand skylles ud fra de løse Bedækninger over de fra Fjorden opstigende Landpartier. Hvor dette Slam eribes af Strømsætningen, vil det kunne føres langt fra sit oprindelige Hjemsted, og derunder enten kastes op langs Strandlinierne eller ogsaa føres ud paa større Dybde, hvorved det gaar tabt for den egentlige Terrassedannelse. Paa andre Steder kan Strømsætningen gjennem fremsprin- gende Nes afbøies i sin mere oprindelige Retning, saa den ikke her længer kan stryge umiddelbart langs den egentlige Strand. Her vil saaledes mellem Strømfloden og Stranden dannes et Bælte, hvori Vandet er forholdsvis smult eller hvor der i det høieste kan raade en svag Atkippe (Atkjippe = Bag- evje). Det udflydende Slam vil her kunne finde gunstige Betingelser for Afsætning i rigere Maalestok, og der vil her alene kunne blive en forholdsvis ringe Del, der vil kunne gribes af Stromsætningen. Foruden det Slam, der her føres ned fra de Landpartier, der støde umiddelbart til dette stille Bælte, vil betydelige Kvanta ogsaa kunne tilføres fra mere fjernede Punkter langs de sammenlsbende Bredder. Paa denne Maade vil her gjennem lange Tidsrum kunne ophobes anseelige Masser af løst Slam, som lidt efter lidt gjennem den stadige Indfældning af organiske Stoffe — forraadnende Dele af Havdyr og Planter — erholder en mer og mer pla- stisk Consistens og derunder gaar over til Blaaler. Denne Lerets plastiske Egenskab gjør, at der allerede meget snart begynder at danne sig en steilt udadfaldende Marbakke (Ter- 174 Karl Pettersen. rassens steile Endeflade) langs efter Grændseskjellet mellem Strømsætningen og det indenfor liggende stillere Bælte. Ler- massen trykker forøvrigt stadig udad, — naturligvis stadig. © stærkere med den voxende Dybde. Marbakkens steile Ende- flade maa altsaa hælde udad. De løse Stene og Blokke, der fra Fjeldsiderne ere førte ned eller stadigen skyves op fra Lermassens Indre, og tildels i stor Maalestok dakke Lerets Overflade, skydes stadigen udad og gruppere sig først i lange Rækker langs Marbakkens øvre Kant. Efterhaanden ville de slide ud over Marbakkens steile Endeflade, for endeligen helt at begraves i det dybere liggende Lerslam. Men idet Leret stadigen trykker udad, vil det i de saaledes fremstikkende Partier gribes af Strømsætningen og føres bort. Marbakkens steile Endeflade vil saaledes i Regelen komme til at bevare sin oprindelige Plads. Marbakkens steile og regelmæssigt byggede Endetlade er saaledes et Resultat paa engang af Strømsætningen og Lerets plastiske Egenskab. Den Masse af større og mindre Sten, der langsomt skyves nedover Marbakken, tjener samtidig som en Støtte for denne, idet den danner en Modvægt saavel mod Lermassens Udskyden som ogsaa mod Strømsætningens ud- gravende Indvirkning langs Bakkens steile Flade. Under Forudsætning af Landets langsomme Stigning over Havfladen — hvad enten nu denne er at tilskrive Fjeldgrun- dens Hævning eller Havstandens Sænkning — vil altsaa de her omhandlede Kræfter uafbrudt arbeide langs den saaledes engang dannede Marbakke, saalænge iudtil Strømsætningen paa Grund af de gjennem Stigningen fremkaldte Conturfor- andringer i Landets Grændselinier mod Søen tvinges til at flytte længere ud. Under den gamle Marbakke og mel- lem denne ög. den nye indre Grendselinie for Strømsætnin- - gen dannes et nyt Bælte med i Regelen mere stillestaaende Vand. Her vil Slammet igjen finde gunstige Betingelser for Bundfældning. Dannelsen af en ny Marbakke vil paabe- Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 175 gyndes og dermed altsaa Terrassesystemets andet Trin fra oven. Hvor de lokale Betingelser dertil ere gunstige vil der altsaa over et og samme Strøg gjennem Tidernes Løb kunne dannes en Række paa hinanden følgende Trin. Et helt Ter- rassesystem vil saaledes fremstaa gjennem et ofte uafbrudt fortsat sammenhængende Arbeide. Der kan ogsaa paa Forhaand være adskillig Grund til at forudsætte, at de her omhandlede Forholde saaledes som de træde frem under Terrassedannelsen langs Kalfjordens nuværende Stranddannelser ere af mere end blot lokal Art. Det er i ethvert Tilfælde sikkert, at Blaaler danner den egent- lige Kjerne i flere Terrassesystemer, som det i saa Henseende har været Anledning til nærmere at undersøge. Den indre Lermasse er vel oftest dekket af Lag af løsere Materiale som Skjælsand, Sand og stenblandet Sand, og dette Lag kan efter Omstændighederne være mer eller mindre mægtigt. Forindeu der imidlertid herom skal kunne drages fuldt afgjørende Slut- ninger udfordres vistnok, at et langt større Antal Terrasse- systemer i saa Henseende bliver underkastet en nærmere Undersøgelse. Forelebig synes der dog at vere meget, der kan tale for at Flerheden af vore Terrassesystemer i Virkelig- heden ere byggede paa Ler. Det antages i ethvert Tilfelde ikke at skulle miskjendes, at de Forholde, hvorunder Terras- sedannelsen for Tiden foregaar langs Kalfjorden, ogsaa ere de, hvoraf Terrassedannelsen i det Hele lettest lader sig aflede. } | Er denne Forudsætning rigtig, saa vil det ogsaa være indlysende, at Terrassedannelser eller de enkelte til samme hørende Trin ikke ville — Forholdet seet i det store — findes knyttede til enkelte bestemte Niveauer. Tvertimod maa de kunne være at paavise i hvilkensomheyst Heide fra den nær- værende Havstand op til det høieste fundne gjennem Kvar- tærtiden afsatte Trin. Hvorsomhelst de dertil nødvendige Betingelser nemlig Lerafsetningen og gunstige Stramforholde 176 Karl Pettersen. ere tilstede — og disse ere naturligvis ikke ubetinget knyttede til bestemte Niveauer — der vil Terrassedannelsen kunne. foregaa. I Virkeligheden vil ogsaa Antallet af Trin ligesom de enkelte Trins Høide over Havfladen findes at være saa høist varierende selv inden temmelig nærliggende Lokaliteter, at det visselig vil være ugjørligt i det Store at kunne grup- pere den om mere bestemte Niveauer. | Paa den anden Side vil det dog kunne være at forud- sætte, at et og samme Trin hyppig vil kunne træde mere regelmæssigt frem inden mer eller mindre snævert begrændsede Strøg, hvor de til Terrassedannelsen nødvendige Betingelser gjennem samme Tidsrum kan have været tilstede efter en nogenlunde ensartet Maalestok. Langs kortere Fjordløb, ind- skaarne i en overalt nogenlunde ensartet Bergart, der ogsaa bygger Undergrunden for Fjordløbets hele Nedslagsdistrikt, der vil ogsaa Slamudskylninger til enhver Tid kunne foregaa efter en nogenlunde tilsvarende Maalestok. Her vil derfor ogsaa enkelte af de mere udpregede Trin kunne gjenfindes temmelig regelmæssigt i de forskjellige Terrassedannelser langs begge Sider af samme Fjord- eller Sundløb. Saaledes træder ogsaa Forholdet frem langs efter Kalfjorden, —i Hen- hold til den ovenfor leverede Fremstilling. Ikke alene træf- fes det laveste nu under Arbeide liggende Trin paa forskjel- lige langt fra hinanden liggende Punkter langs Fjordbredderne, men det samme er ogsaa Tilfældet med et af de høiere lig- gende Trin (nemlig det i en Høide af 100° - 31.4M.). Efter enkelte Sundløb vil man derfor ogsaa hyppig kunne finde et og samme Trin regelmæssig at træde frem paa forskjellige Punkter langs begge Sider. Slamdannelsen betinges jo væsentlig af de meteorologiske Forholde. Der kan maaske ogsaa være megen Sandsynlighed for at disse gjennem den postglaciale Tid over de her om- handlede Strøg har været underkastet forskjellige periodiske Vexlinger. I saa Tilfælde vil Slamdannelsen gjennem enkelte Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 177 Tidsperioder kunne have været usædvanlig stærk, og Betin- gelserne saaledes mer end almindelig gunstige for Terrasse- dannelsen. Enkelte Terrassetrin vil derfor ogsaa kunne gjen- findes over videre Strøg, saa de derved tildeles ligesom et mer end blot lokalt Preg. Men paa den anden Side vil det ogsaa vere klart, at der selv efter saadanne Strøg, hvor der kan være at paavise en mer eller mindre stærkt udpræget Ensartethed med Hensyn til enkelte Led i Terrassebygningerne, dog ogsaa samtidig vil vere at træffe paa væsentlige Ulighe- der i forskjellige andre Trinniveauer. Saa vil ogsaa Forhol- det i Virkeligheden findes at være. Det er derfor saa langt fra, at de over det nordlige Norge i saa rig Maalestok fremtrædende Terrassedannelser i det Hele og Store lade sig samordne som Led under et fælles Terrassesystem, at det tvertimod er aabenbart, at der her forelig- ger en Række af mere selvstændigt udviklede Terrassesystemer. Helt anderledes er derimod i saa Henseende Forholdet med Hensyn til de i fast Berg indgravede Strandlinier. Disse ere knyttede til bestemte Niveauer, og som saadanne tildels at gjenfinde over vide Strøg langs Landets Kyststrekning. Saadanne ere nærmere omhandlede i ovennævnte Afhandling «om de i fast Berg indgravede Strandlinier». De ere der søgt forklarede som dannede gjennem Drivis (svømmende Kyst-Is), og der antoges fremdeles at være Grund til at holde paa en saadan Dannelsesmaade. Den afdækkede Undergrund i Bredvikens Strandlinie viste som ovenfor nævnt stærke Tegn til Afglatning eller Skuring. Dette synes at pege hen paa, at Is i sin Tid maa have skuret over Veibanen. At saadanne Spor i Regelen ikke vil kunne findes i Veibanernes blottede Dagflade, der gjennem saa lange Tidsrum maa have været udsat for Atmosfæriliernes Indvirkning, kan derimod vere rimeligt nok. Terrassesystemerne og de i fast Berg indgravede Strand- linier ere saaledes med al Bestemthed at holde ud fra hin- Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 12 178 Karl Pettersen. anden som Resultater af forskjelligartet virkende Kræfter. I ovennævnte Afhandling er imidlertid fremholdt, at de i fast Berg indgravne Strandlinier dog i en Henseende kunne synes nært knyttede til de af løst Materiale opbyggede Terrasse- systemer. Strandlinierne findes saaledes meget hyppig at danne det øverste Trin i et saadant Terrassesystem. Omvendt afsluttes derimod ingenlunde hvert enkelt Terrassesystem i en høiere liggende i fast Berg udgravet Strandlinie — tvert- imod det er alene et forholdsvis ringe Antal, der ville findes i dette Tilfelde. Medens saaledes den høiere liggende Strand- linie idetmindste særdeles hyppigt er knyttet som afslut- tende Endeled til lavere liggende Terrassesystemer, betinge disse derimod ingenlunde nogen høiere liggende Strandlinie. Grunden til dette Forhold er maaske ikke at sage langt borte. Hvor Drivisen gjennem lange Tidsrum har arbeidet under gunstige Forholde til Udgravning af Strandlinier, vil det der- under udgravede Slammateriale i store Masser samles op under Strandliniens Niveau. Under Landets langsomme Stig- . ning er her altsaa det nødvendige Materiale tilstede for Ler- dannelsen og dermed under gunstige lokale Forholde ogsaa for en følgende Terrassedannelse. | At Terrassedannelser ikke — saavidt hidtil iagttaget — ere at paavise ovenover de i fast Berg indgravede Strandli- nier er vel nærmest at tilskrive de stærke Udgravninger og Udskylninger, der maa have fundet Sted gjennem de Tidsrum, under hvilke Strandlinierne dannedes. Der er ovenfor fremhævet, at den i en Heide af 130' (40.8 m.) o. H. liggende Strandlinie, der spænder sig frem igjennem milelangt Løb langs Kvaløen, trods hvad man paa Forhaand skulde have ventet, ikke er at gjenfinde langs Kal- fjorden. Da Ersfjordeidet naar op til omkring samme Høide som denne Strandlinie, kan Forklaringen hertil tildels maa- ske vere at søge i dette Forhold. Ved Ersfjordeidet vil Driv- isen, der gjennem den mod Havet aabne Ersfjord vilde have Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 179 den letteste Anledning til at flyde ind over Kalfjorden, møde en Hindring for en Bevægelse i denne Retning. Da Strandlinierne over vide Strøg langs Norges Kyst ligger horisontalt udspændte i tilsvarende Niveauer, medens — de underliggende Terrassedannelsers forskjellige Trin ligger i de mest forskjellige og selv inden nærliggende Strøg ofte høist variable Niveauer, er det aabenbart, at Terrassetrinnenes skraa, steile Endeflale ikke kan betegne Maalet for Landets rykvise Stigning. I saa Tilfælde maatte Landet have steget høist uligeformet — ligesaa uligeformet som de forskjellige Terrassesystemer i nævnte Retning viser Uligheder. Men da vilde de høiere liggende Straudlinier, der ere ældre end Ter- rassetrinene, umuligen have kunnet bevare indtil nu sit op- rindelige horisontale Løb. Ifald Landgrunden i Virkeligheden er steget i Forhold til en konstant Havstand er det tvertimod af meget aabenbart, at Stigningen maa være foregaaet ens- artet og jevnt. Et Spørgsmaal kan det dog være om ikke de over den Skandinaviske Halvø gjennem Kvartærtiden fore- gaaede Niveauforandringer i det gjensidige Forhold mellem Landgrunden og Havstanden, snarere kan være at henføre til en jevnt paagaaende Sænkning af den egentlige Havstand. Der er i ethvert Tilfælde i de her fremtrædende Stignings- forholde langs det nordlige Norges Kyststrøg meget som synes at kunne pege hen paa, at saa kan have været Tilfæl- det eller dog som lettest lader sig forklare under en saadan Forudsætning. I en nys offentliggjort Afhandling!) har jeg noget ner- mere omhandlet dette Spørgsmaal, og skal her alene henvise dertil. 4 Tromsø, 14de Decbr. 1878. 1) „Continentalmassers langsomme seculare Hævning eller Sænkning*. Tromsø Museums Aarshefter I, 1878. 12 — NOGLE BEMÆRKNINGER I ANLEDNING AF HR. CAND. L. STEJNEGERS AFHANDLING ,UNDERSLÆGTEN LA- NIUS MED SÆRLIGT HENSYN PAA DENS NORSKE ARTER". AF ROBERT COLLETT. Hi. L. Stejneger har i dette Tidsskrifts 3die B., p. 323 (1878), meddelt en Opsats, betitlet «Underslægten Lanius med: særligt Hensyn paa dens norske Arter», hvilken giver mig Anledning til at fremkomme med et Par Bemærkninger. Efterat Hr. S. (med specielt Hensyn paa de Underslægter, hvori Slægten Lanius kan deles), har anstillet en Undersøgelse om, hvorvidt den Orden, hvori Linnés Slægter følge paa hinanden i hans «Systema Nature», er af nogen Betydning for Spørgsmaalet om, hvilken af disse der Skal betragtes som Slægtens Typus, (et Spørgsmaal, der som bekjendt- allerede forlængst ved forskjellige Naturforskeres Undersøgelser baade i sin Almindelighed er bragt til fuld Klarhed, og specielt med Hensyn til Slegten Lanius), giver han kort Diagnose af de 2 Underslægter Lanius og Enneoctonus, og derpaa «en Nøgle» til de Arter, som den førsnævnte af disse omfatter. Uden her at indlade mig paa Spørgsmaalet om den virkelige Arts- værdi af flere af de her opførte Former, da jeg senere vil komme til at berøre et Par af disse, skal jeg blot bemærke, Bemærkn. i Anl. af Stejnegers: ,,Underslegten Lanius“. 181 at den Characteristik, der ledsager enhver af de bpførte Ar- ter, ofte er ganske utilstrækkelig eller uklar; hvad er saale- des Forskjellen mellem de 2 Afdelinger, som Hr. S. har givet følgende Kjendetegn: «e'. Den hvide Flæk paa Haandsvingfjærene rækker næ- sten saa langt som Spidsen af iste Haandsvingfjær.» «e’. Den hvide Flæk paa Haandsvingfjærene rekker ikke saa langt som Spidsen af iste Haandsvingfjær.» — Naar fremdeles Hr. S. for Bairds «Lanius elegans, Sw.» har troet at burde indføre i Videnskaben et nyt Navn, «Lanius bairdi, Stejneger 1878», har dette været unødvendigt, og Nav- net kan aldrig blive adopteret. Hr. S. tror for det første ikke at kunne være enig med Dresser og Sharpe, som (i 1870) i Bairds L. elegans blot ser en L. ludovicianus, og han grunder dennne Antagelse paa Prof. Bairds egen Beskrivelse og bestemte Paastand om Ar- tens Berettigelse. Prof. Baird har imidlertid (efter Dr. Coues' Exempel) kort efter selv fuldkommen godkjendt ovennævnte Forfatteres Antagelse (Amer. Nat. vol. 7, 1873); men da han endnu finder sit Individ i visse Dele afvigende fra de typiske Former af L. ludovicianus, opfører han det under Navnet Collyrio ludovicianus, var. robustus. I 1874 fastholder han fremdeles denne Anskuelse i sit store; i Forening med Brewer og Ridgway udgivne Værk: «Hist. North Amer. Birds» (vol. 1), og opfører den ogsaa her under Navnet: var. robustus; dette har saaledes i ethvert Fald Prioriteten fremfor det nye, af Hr. S. indførte, hvis Anskuelserne om Artsbegrebet nogen- sinde skulde forandres i den Retning, at denne Varietet blev anerkjendt som en distinct Art. Dette er dog lidet sandsynligt; Dr. Coues kan nemlig ikke engang erkjende den som en bestemt Varietet. Dette har han allerede i 1872 udtalt i sin «Key to North Amer. Birds», og senere end mere bestemt i 1874 i «Birds of the North West», hvor han uden videre forener den 129 Robert Collett. med L. excubitoroides, der er den vestlige Stedfortreder af L. ludovicianus å Disse 2 sidstnævnte Former, som i sine Ydergrendser ud- vise en bestemt Forskjel, men som paa de mellemliggende Localiteter fuldstændig smelte sammen, blive derfor af de nyere americanske Forskere almindelig erkjendte som iden- tiske, den samme Anskuelse, som allerede i 1870 blev fremsat af Dresser og Sharpe. Universitets-Musæet ejer af L. ludo- vicianus 1, af L. excubitoroides 5 Individer, og skjønt dette Antal selvfølgelig er utilstrekkeligt til deraf at uddrage ud- tømmende Slutninger i dette Spørgsmaal, ere Overensstemmel- serne mellem idetmindste et Par af L. eæcubitoroides og det ene af L. ludovicianus saa store, at man ikke let kunde tenke sig Muligheden af, at disse individers Forening under én Art kunde give Anledning til nogen Tvivl. Naar derfor Hr. S. fremdeles tror at burde folge Bairds tidligere Anskuelse, at de 2 ovennævnte Former dog repræ- sentere distincte Arter, da have de øvrige nyere Forskere, med Baird selv i Spidsen, allerede for flere Aar tilbage forladt dette Standpunkt. — I det sidste Afsnit af sin Opsats paaviser Hr. S., at der af Pallas's L. major ere fundne 2 Ind. i Norge, og meddeler derpaa en udførlig Sammenligning mellem denne Art og L. excubitor, ledsaget til Slutning af en sammenlignende Dia- gnose af begge Arter. Jeg skal i det folgende paavise, at Ar. S.s Beskrivelse er ukorrekt og vildledende, hvor det netop kommer an paa at præcisere, ligesom det er min personlige Tro, at den saakaldte L. major blot udgjøre en Form af L. excubitor. f Det vil erindres, at efterat Pallas's L. major fra Sibirien i længere Tid havde været upaaagtet, blev atter 11873 gjennem Cabanis, Schalow, og andre nyere tydske Naturforskere frem- draget, som de antage, denne Art, og gjort til Gjenstand for Undersøgelse; og skjønt Meningerne om dens Artsberettigelse Bemærkn. i Anl. af Stejnegers: ,,Underslegten Lanius“. 183 idethele have været delte, idet den ovennevnte Art endnu aldrig har været underkastet nogen omhyggelig, gjennem flere Aarstider fortsat Granskning paa selve Rugestederne, opføres dog ofte fremdeles de 2 Former som skilte, skjønt de samme Forfattere gjerne samtidig erkjende, at de ikke have naaet til nogen fuld Overbevisning i dette Spørgsmaal. For det første vil neppe nogen for Alvor betvivle, at Arterne staa hinanden saa nær, at dette Spørgsmaal af sig selv maa opstaa. Hr. S. har ikke næret denne Tvivl, men udtaler p. 334, at hans «L. major har intet at gjøre med L. _ excubitor, fra hvilken den let kan adskilles.» Jeg har dog for mig Exemplarer, om hvilket det absolut maa ansees for lige berettiget, om man henfører den til den ene eller til den an- den Form. Ligheden mellem dem staar saaledes idetmindste ikke til at negte. De væsentligste Characterer for begge Arter har Hr. S. opført i følgende Diagnoser: «Lanius eæcubitor, Lin. «Haandfjærene og Armsving- «fjærene ved Roden hvide, hvor- «ved opstaar 2 hvide Pletter «paa de sammenlagte Vinger. «Yderste Par Styrfjær rent «hvide med Skaftets midtre «Trediedel sort eller med en | der ikke «naar Fjærkanten, paa begge «Sider af Skaftets sortfarvede «Del. «smal sort Stribe, «Lanius major, Pall. «Haandsvingfjærene ved Ro- «den hvide, Armsvingfjærene «ved Roden sorte, hvorved op- »staar kun en enkelt hvid Plet «paa de sammenlagte Vinger. «Yderste Par Styrfjær sorte, «medUdfanen, Indfanens Spids- «halvdel og en større eller «mindre Flæk ved Roden af «samme hvide.» Med Hensyn til Vingepletterne skal jeg for det første be- mærke, at Udstrækningen af den anden (indre) Plet er ikke lidet forskjellig ogsaa hos Indiv. af de typiske L. ewcubitor. 184 | Robert Collett. Et Individ fra Omegnen af Trondhjem, der er det største og smukkest tarvede af alle dem, som jeg har for mig, idet hele Underlivet er snehvidt, og Vingernes sorte Farve dyb sort, har saaledes en kortere Plet, end andre, der bære Spor af Tverbaand over Brystet. Hos L. major er derimod «Armfjærene ved Roden sorte, hvorved opstaar kun en enkelt hvid Plet paa de sammenlagte Vinger.» Enkelte Forskere have imidlertid hos visse Indiv. fun- det Antydning til en indre Plet, saaledes Hr. S. selv (efr. p. | 333). Hos de 4 norske Indiv. af L. major, som jeg netop har for mig, har alene et enkelt (Christiania 1868) absolut intet Spor af nogen indre Vingeplet; hos de øvrige 3 er en eller et Par af de første Armfjære hvide allerinderst ved Grunden (ganske som Hr. S. beskriver det hos 2 af sine 3 Exemplarer), saaledes at der dannes den første Antydning til denne anden Plet. Hos 2 andre Individer derimod har det hvide naaet en saadan Udstrækning, at der er dannet en distinet Plet af en Negls Størrelse; hos det ene (fra Odalen) har denne naaet frem indtil 8mm., hos det andet (fra Trondhjem) indtil 6 mm. in- denfor Spidsen af alula, medens den hos de typiske L. eæeu- - bitor rager indtil 13 mm. (oftest 10 — 11 mm.) udover denne Spidse. Disse 2 Indiv. danne saaledes et fuldstændigt Mel- -lemled mellem begge Former. | Hvad dernæst Halefjærenes Farve i den meddelte Diagnose angaar, opgiver Hr.S. for L. excubitor, hvad der maa ansees som mindre hyppigt, medens det regulære for Arten ikke berø- res. Hos intet af de 9 typiske Ind., som jeg har for mig, er det sorte udstrakt blot til «Skaftets midtre Trediedel, eller til en smal sort Stribe, der ikke naar Fjærkanten, paa begge Sider af Skaftets sortfarvede Del» Hos 2 af de foreliggende Ind. er det tilnermelsesvis Tilfældet, hos de øvrige 7 er det sorte betydeligt mere udbredt, end Hr. S. omtaler. Bemærkn. i Anl. af Stejnegers: ,,Underslægten Lanius“. 185 Og: for at Modsætningen mellem de 2 Former skal frem- træde desto større, beskriver Hr. S. de yderste Halefjær hos L. major sorte med et bestemt Parti hvidt, hos L. eæcubitor ‘ hvide med et bestemt Parti sort. Men denne Sammenlignings- Methode er paa dette Sted ganske uberettiget, da Sandheden er, at selv hos Hr. S.s egne Expl. af L. major har den hvide Farve mindst ligesaa stor Udstrækning, som den sorte. Hr.S. nævner selv udtrykkelig, at v. Tschusi-Schmidhofen beskriver gamle Indv. af L. major, hvis yderste Styrfjære ere næsten ganske hvide, og Pallas selv beskriver Indiv. af sin L. major paa samme Maade, skjønt han synes at have havt et yngre Individ for sig. Sammenlign ogsaa Cabanis's Beskrivelse af L. major i Journ. f. Ornith. 1873, p. 78. Hos alle de af mig undersøgte Indiv. af denne Form er det hvide overvejende, og Hr. S.s Diagnose er derfor vildledende. Idethele er Farvefordelingen paa Halefjærene i endnu ringere Grad skikket til at afgive sikre Artscharacterer, end Vingepletterne. Et af de foran mig liggende Expl. af L. major, hvor den indre Vingeplet er næsten ganske usynlig, har saaledes Halefjærenes hvide Partier langt mere udbredte, end det er Tilfældet hos de fleste af de mest udprægede (gamle) L. excubitor, der have den sorte Midtplet paa Inder- fanen næsten nøiagtigt samme Udstrækning, som den ydre, hvide Del. Dette sidste er ogsaa Tilfældet med de 2 Over- gangsformer, samt med de 3 øvrige L. major; sandsynligvis er dette det normale Forhold. Skjønt der saaledes ikke synes at være nogen bestemt ‘Sammenheng mellem det hvides Udstrækning paa Halefjærene, og Tilstedeværelsen af 1 eller 2 Vingepletter, er det dog sand- synligt, at med den mere fremtrædende Hvidhed paa Lege- mets øvrige Dele vil ogsaa i Regelen den hvide Farve paa Halefjærene blive mere udbredt. 186 Robert Collett. Naar der til Slutning bliver Spørgsmaalet om at angive det rette Forhold mellem den typisk farvede L. eæcubitor og Individerne uden, eller med ufuldstændig indre Vingeplet, og at angive Grunden til, at de sidste først nu i de senere Tider ere blevne specielt omtalte og beskrevne fra Mellem-Europa,: medens de synes at være hyppige nok i Norden, da kan dette Spørgsmaal neppe tilfredsstillende besvares, forinden flere og paalideligere Observationsrækker foreligge, end det for Tiden er Tilfældet. Idethele synes Farvefordelingen hos denne Art at optræde noget uregelmæssigt. Vi have tidligere nævnt, at der gives Ind. med 2 Vingepletter og med et hvidt, uplettet Underliv, som have Halens sorte Farve mere udbredt, end andre, og dette gjælder ogsaa saadanne, der have Tverbaand paa Underlivet; det vilde derfor paa Forhaand være betænkeligt at tillegge den Omstendighed nogen større Betydning, at der findes Individer, hvor den indre Vingeplet er delvis eller absolut manglende, naar man ser, at dette Tilfælde atter kan optræde hos saavel Ind. med hvidt Underliv, som hvor dette er forsynet med Tverbaand. At de nordlige Landsdeles Individer regulært henhøre under den sidste Afdeling, lader sig maaske ikke benegte; den engelske Ornitholog Mr. Seebohm, der i 1877 netop undersøgte de Trak- ter, hvori L. major skulde forekomme, anfører saaledes (Ibis 1878) om denne Form, (hvis Artsberettigelse han imidlertid ikke vil garantere), at «in the secondaries the white bases are entirely concealed by the wingcoverts, or are absent altogether.» Sandsynligvis have de nordlige Landsdeles Ind.. en Tendents til at lade denne indre Vingeplet forblive mere eller mindre uudviklet, paa samme Maade, som L. ludovicianus i de østlige Stater af Nord-America blot viser Antydning til den hvide Overgump, der udmærker de mest vestlige Indivi- der (Z. excubitoroides). | | Bemærkn. i Anl. af Stejnegers: ,,Underslegten Lanius“. 187 Hos Individerne i Artens sydlige Udbredningskreds (denne ikke betragtet som et afsluttet Gebet, men gaaende over i den nordre)') udvikler der sig tidligere eller sildigere en indre Vingeplet, der maaske idethele optræder uregelmessigt, men vistnok i Regelen mangler hos Individerne det første Aar. Det eneste af de foreliggende Individer (fra Trondhjem), der endnu har Rester af sin Ungdomsdragt tilbage, idet Under- livet har usædvanlig distincte og talrige Tverbaand, ligesom Vin- gedækfjærene have graabrune Tverbaand indenfor Spidsen, tilhø- rer saaledes L. major, vistnok ikke saa typisk, som denne Form han være, idet det er i Besiddelse af de svage Spor af en indre Vingeplet, som Hr. S. beskriver hos 2 af sine Expl. At de unge Ind. af L. excubitor have ingen eller blot en ufuld- stændig indre Vingeplet, har allerede været paapeget af flere tidligere Forfattere; saaledes nævner Prof. Newton (Yarrell, Brit. Birds), at alle de Expl. med en enkelt Vingeplet, som Mr. Gray har undersøgt fra Scotland, have havt Underlivet forsynet med Tverbaand, et efter den Sidstes Mening sikkert Bevis paa Individernes unge Alder. 1) Hr. S. har af den Omstændighed, at L. exeubitor angives at forekomme hyppigere i Norges nordlige Dele (Finmarken), end søndenfjelds, bleven bekræftet i den Tro, at den nordlige Stamme tilhører en fra den sydlige forskjellig Art. Denne Forskjel i Udbredelse er dog mere tilsyneladende, end virkelig, og L. exeubitor mangler neppe i noget af de mellemlig- gende Distrikter, hvor Localiteterne ere tjenlige til Opholdssted for den. Saadanne ere aabne, mere busk-, end træbevoxede Dalfører, og af disse findes der forholdsvis færre langs Nordlands Klippekyster, end norden- og søndenfor. Egentlig talrig kan den ikke kaldes i Finmarken, uden maaske i de Aar, hvori Myodes lemmus vandrer, og netop det samme er Tilfældet f. Ex. i Egnene om Trondhjemsfjorden, paa hvis Fjelde lige- ledes Myodes har et af sine Udbredningscentra i Landet. OM KOBOLT- OG NIKKELERTSERNES FOREKOMST I NORGE. AF AMUND HELLAND. ee Forekomst paa Modum opstilles i Rege- len ved Siden af Svovlmetallernes Forekomst i de archæiske Skifere paa Kongsberg som typiske Exempler paa Fahlbaand. Ved Fahlbaand har man, saaledes som den til Undersøgelse af Kongsberg Sølvværk i Aaret 1833 nedsatte Kommission definerer dette Begreb, forstaaet visse Partier af de ved Kongs- berg optrædende Bergarter, «som for det meste i en yderst fin og for det blotte Øie næsten forsvindende Fordeling indehol- der flere Slags svovlbundne Metaller, navnlig Jern, Kobber, Zink og Bly.»') Skal denne Definition udstrækkes til ogsaa at gjælde Koboltforekomsterne paa Modum, saa maa her (for- uden Kobolt) tilføies arsenikbundne Metaller; thi vel indehol- der Koboltglandsen og den koboltholdige Arsenikkis, der op- træder paa Fahlbaandene paa Modum, foruden Arsen tillige Svovl som væsentlig Bestanddel; men dette er ialfald ikke Til- fældet med Tesseralkisen (Arsenikkoboltkisen), der ogsaa fore- kommer, om end underordnet, paa Modums Fahlbaand. Ligesom man benævner de forskjellige Ertsforekomster Gange, Leier o. s. v. efter Forekomsternes Form, ikke efter deres 1) Om Kongsberg Ertsfeldt og Sølvgang. Nyt Mag. for Naturv. Bind I, Pag. 87. Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 189 mineralogiske Sammensætning, saaledes synes det samme at maatte iagttages for Fahlbaandenes Vedkommende, endskjønt Udtrykket Fahlbaand ikke vides at være anvendt paa Fore- komster af oxydiske Ertser. ; Et andet Spørgsmaal, der ikke er uden Betydning, er om Begrebet Fablbaand bør udstrækkes til at omfatte tillige deslige Ertsleiesteder, hvor Ertserne optræder i massive, ikke lagdelte Bergarter. I den ovenfor citerede Afhandling om Kongsberg Ertsfelt og Selvgange nævnes forud for Definitio- nen kun skifrige Bergarter, men senere siges om Forholdene paa Vinoren, «at man kan finde en Fahlbaandmasse, der ikke skifrer sig, men som er ganske jævn i sin Sammensætning.» Indskrenkes Udtrykket Fahlbaand til kun at anvendes paa de lagdelte Bergarter, saa bliver Fahlbaand saadanne ertsfø- rende Lag, der petrografisk ikke adskille sig fra Sidestenen uden ved Ertsgehalten, men som derhos indeholder Erts i saa ringe Mængde, at denne for sig alene ikke kan danne et Lag eller Leie. Hvor Ertsen samler sig i større Mengde, saaledes at den alene kan danne et Lag, der gaar Fahlbaan- dene over til Leier. Samler den sig 1 større Masse med stor Mægtighed og liden Udstrækning i Felt, kan Forekomsten fortjene Navn af en Stok. Imidlertid støder man i Naturen paa Vanskeligheder, naar man vil forsøge at indskrænke Begrebet Fahlbaand kun til de lagdelte Bergarter, som indeholder en Erts som accessorisk Bestanddel, idet der gives Tilfælde, hvor den samme Erts i "den samme Egn kan forekomme som en Bestanddel i den lagdelte Bergart og tillige som en Bestanddel i en ikke lag- delt Bergart, saaledes som til Exempel Tilfældet er ved Vinoren. Ved de i det senere omtalte Nikkelforekomster forekommer Mag- netkis som en accessorisk Bestanddel i krystallinske Skifere samtidigt med at den optreder som en hyppip accessorisk Bestanddel i Norit (Hyperit) ‘eller Gabbro eller Saussurit- Gabbro. Her er det lidet naturligt at benevne Forekomsten 190 Amund Helland. i de archeiske Skifere med et Navn og i Noriten med et andet Navn, og i Overensstemmelse hermed har ogsaa Kom- missionen af 1833 benævnt den ovenfor omtalte Forekomst ved Vinoren Fahlbaand. Udvide vi altsaa Begrebet Fahlbaand ogsaa til de massive Bergarter, saa bliver der ved Fahlbaand at forstaa saadanne Leiesteder, hvor en Erts over et vist Strøg optræder som accessorisk Bestanddel i en Bergart, lag- delt eller massiv. | | Hvor det som her er Spørgsmaal om Ertser, der ofte forekommer fordelt i smaa Mængder i Bergarterne, ligger den Tanke nær, at maaske en mikroskopisk Undersøgelse af ved- kommende Bergarter vilde kaste noget Lys over Fahlbaande- nes Natur. Der blev da af de forskjellige Bergarter ved Nikkelforekomsterne ligesom af Bergarter fra Modum og Kongs- berg forfærdiget mikroskopiske Præparater, hvorved saavel Bergarternes petrografiske Sammensætning som Ertsernes For- hold til de andre Mineralier kunde studeres. Endskjent Err- serne som bekjendt er ugjennemsigtige, saa kan ofte flere af dem uden Vanskelighed adskilles i afblændet Lys, saaledes som | i det følgende omtalt. Vi begynde i det følgende med en Beskrivelse af mikro- skopiske Præparater af Fahlbaand fra Kongsberg og Modum.) Derefter kommer vi til de nikkelholdige Magnetkises Fore- komster, idet der forud for Beskrivelsen af Præparaterne gives et kort Omrids af Leiestedets geologiske Forhold. For dem, der kjender Fahlbaandene, vil det være overflødigt at bemærke, at de Præparater, som her er beskrevne, ingenlunde paa langt nær omfatter alle de Bergarter, der optræder som Fahlbaand. De undersøgte Bergarter fra Kongsberg Fahlbaand viste sig at være dels Hornblendeskifer, dels Gneis, dels Hornblen- degneis dels Granat-Glimmerskifer, dels Epidot-Glimmerskifer. 1) Jeg har Hr. Direktør H. Hansteen at takke for de Stuffer af Fahlbaand fra Kongsberg, som blev benyttet ved denne Undersøgelse. Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomt i Norge. 191 Hornblendeskifer fra Gottes Hiilfe bestaar for den aller- største Del af Hornblendekrystaller, mellem hvilke der ligger Kvartskorn, af og til ledsaget af Plagioklas. Derhos forekom- mer Apatit. I Bergarten forekommer Magnetkis, der optræder som Klatter temmeligt jævnt fordelt, snart med Længdedimen- sioner op til 1 Millimeter, snart synker den ned til smaa Korn med kun ;), Millimeters Størrelse. Kornene af Mag- netkis viser i de midtre Partier den for- denne Erts eiendom- melige Glands, idet den slebne Overflade har Udseende af at være ru og mere ujævn end til Exempel Svovikisens. Langs Kanterne viser Magnetkisene ikke i afblændet Lys metallisk Glands, sandsynligvis som Følge af en begyndende Dekomposi- tion. Bliver Kornene saa smaa, at de ikke opnaar en Tyk- kelse dobbelt saa stor som Bredden af den mørke glandsløse Rand, saa viser hele Kornet ingen Metalglands i afblændet Lys. Magnetkisen optræder temmeligt jævnt fordelt i Berg- arten, som en Bestanddel i denne; er dog hyppigere midt i og imellem Hornblendekrystallerne end i Kvartsen. Hornblenileskifer fra Kongens Grube er ikke saa rig paa Hornblende som foregaaende, idet Kvarts optreder i større Mengde. Ogsaa her ledsages Kvartsen af enkelte Korn af Plagioklas. Kvartsen indeholder Hulerum for Vædsker med bevægelig Libelle, der ikke forsvinder ved Ophedning. Enkelte Apatitkrystaller forekommer. Ogsaa her optræder Magnetkis med glandsløs Rand som en Bestanddel i Bergarten, dels inde i Hornblenden, dels inde i Kvartsen, dels imellem de andre Mineralier. Ertsklatterne har Dimensioner fra over 1 Millimeter i Lengde ned til 0.005 mm. Glimmer- og granatferende Hornblendeskifer fra Kongens Grube bestaar af Kvarts og Hornblende, hvortil kommer et skyet eller melagtigt Dekompositionsprodukt. Videre er Mag- nesiaglimmer, Kaliglimmer og Granatkrystaller Bestanddele | i Bergarten. Omkring Granatkrystallerne er større Mængder af Kvarts udskilt, medens Klatter af Magnetkis er Samlet i 192 Amund Helland. det indre af Granatkrystallerne. Foruden de nævnte Minera- lier forekommer tillige et Mineral, der er identisk med det af Zirkel i Cloritskifer fra Einsidel i Bøhmen beskrevne.!) Det er lange, farveløse, polariserende Krystaller med Gjennem- _ gange lodrette paa Krystallernes Længdeaxe og ofte sønder- brudt i Smaastykker efter disse Gjennemgange. Man kunde — holde Mineralet for Andalusit, hvis dette Mineral ikke angi- ves at mangle Gjennemgange efter Basis. I Kvartsens Hule- å rum for Vædsker saaes hist og her kubiske Krystaller rime- ligvis af Kogsalt udskilte. Magnetkisen forekommer ligesom i de forhen omtalte Bergarter fordelt imellem de andre Mine- ralier; hvor Granatkrystallerne optræder, samler Kisen sig- ofte i det indre af disse. Et andet Præparat af glimmer- og granatførende Horn- blendeskifere manglede det andalusit-agtige Mineral ligesom Kaliglimmer og det omtalte Dekompositionsprodukt, men førte større Granatkrystaller og større Mængder af Magnetkis. De brede Hornblendekrystaller viser overmaade stærk Dikroisme, og imellem Hornblendekrystallerne ligger Magnesiaglimmer og Kvarts med Hulerum for Væsker, samt smaa Ape titkrystal- ler. De store Granatkrystaller er omgivne af temmelig rene Kvartsmasser, og Kvarts optræder ogsaa imellem Granatkry- stallerne. Kisen ligger dels midt i Hornblendekrystallerne, dels midt i Magnesiaglimmeren, videre midt i krystallinske Kvartsstykker, paa alle Sider omgivet af Kvarts, der polari- 'serer med samme Farve. Desuden forekommer Kisen som talrige Klatter midt inde i Granatkrystallerne, hvorhos den ogsaa ligger fordelt imellem de andre Mineralier og i større Klatter nær Granatkrystallerne. Granatforende Hornblendegneis. Denne Bergart henregnes her paa Grund af Rigdommen paa Kvarts, og da Hornblenden træder mere tilbage end i de foregaaende, til Hornblende- 1) Die mikroskopische Beschaffenheit der Mineralien und Gesteine Side 470. Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 193 gneiserne. Fordelt mellem Kvarts og Feldspat, hvilken sidste ikke optreder synderligt rigeligt og er forsynet med Tvilling- stribning, ligger krystallinske Stykker af Hornblende. Ure- - gelmæssigt, men ofte flere samlet paa et Sted forekommer Granatkrystaller. Saavel Svovlkis som Magnetkis er tilstede i denne Bergart, og de er ikke vanskelig at at adskille, da Glandsen i afblændet Lys er forskjellig. Svovlkisens Over- flade er mere jævnt slebet og Glandsen stærkere, medens Mag- netkisens Overflade som før berørt under Mikroskopet i af- blændet Lys gjør Indtryk af at være ru, og Glandsen er ikke - saa livlig. Som sædvanligt er Kisen fordelt imellem Berg- artens Mineralier, og hvor en Granatkrystal ligger alene, sees Kisen at samle sig i de indre Partier af denne. | Granatforende Gneis fra Gottes Hilfe in der Noth er en finkornet Gneis, hvis Kvarts som sædvanligt indeholder Hule- rum for Vesker. Feldspaten, der i Mengde træder langt til- bage for Kvartsen, viser ofte Tvillingstribning, og er altsaa Plagioklas. Glimmeren udmærker sig ved sin Rigdom paa naaleformede Mikrolither, identiske med dem, der er beskrevne af Zirkel!) og Kalskowsky*) fra Glimmer i Kersanton, fra Glimmerskifer fra Zschopau og fra krystallinske Skifere i Amerika langs den 40de Breddegrad. Disse Mikrolither op- træder dels i brune dels i farveløse Glimmerblade, ordne sig til Stjerner og Buske, viser ofte Tendens til at krydse hver- andre under 60° Vinkel, men forekommer ogsaa uden bestemt Orden. Kalskowsky anser disse Mikrolither for Dekomposi- tionsprodukter, medens Zirkel betragter dem som oprindelige Indledninger i Glimmeren.*) Ved Siden af Magnetkis er her ogsaa Svovlkis tilstede. Ogsaa her kan man iagttage det 1) Sitzungsber. der k. sachs. Ges. d. Wiss. 1875. Geol. Explor. of the 40th paral. Microscop. petrogr. Pag. 15. 3) N. Jahrb. f. Mineral. 1876. Pag. 701. 3) Ueber die krystallinischen Gesteine in Nordwest-Amerika. Berichte d. k. sachs. Ges. d. Wiss. 1877. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 13 194 Amund Helland. ovenfor ofte omtalte Fænomen, at Kisen samler sig i det indre af Granatkrystaller. Naale af Apatit er iagttagne i denne Bergart. Gneis fra Kongens Grube viste en lignende Sammensetning som foregaaende, naar undtages at de ovenfor omtalte naale- formede Mikrolither ikke var tilstede i Glimmeren. | Granat-Glimmerskifer fra Kongens Grube er opfyldt af talrige smaa Granatkrystaller, saa at dette Mineral udgjør omtrent !/s i Bergarten. Mellemrummene mellem alle disse disse Granatkrystaller er opfyldt af Magnesiaglimmer samt et skyet Dekompositionsprodukt, der viser Indvirkning paa pola- riseret Lys. Hist og her ligger en Hornblendekrystal, ligesom det ovenfor omtalte andalusitlignende Mineral er tilstede i enkelte Krystaller. Kvarts forekommer dels i enkelte Korn, _ dels samler sig Kvartskorn i større Partier, og Hulerummene i Kvartsen indeholder kubiske Krystaller af Kogsalt. Kis er kun tilstede i ringe Mængde i enkelte Korn. Epidot-Glimmerskifer. fra Kongens Grube. I flere af de undersøgte Fahlbaand var Hpidot tilstede som en væsentlig Bestanddel. Sammen med dette Mineral optraadte da Glim- mer og Kvarts som væsentlige Bestanddele. Bergarten er derfor benevnt Epidot-Glimmerskifer. Kvartskorn, der pola- riserer mosaikagtig, og som ofte indeholder Hulerum med udskilte Kogsaltkrystaller, er Hovedbestanddel i Bergarten. Glimmeren er snart brun, snart farveløs og indeholder i talrig Mengde de ovenfor omtalte naaleformede Mikrolither. End- skjønt disse Naale maaske er talrigst tilstede i de farveløse, blege Glimmerblade, saa mangler de heller ikke i de brune Glimmerblade. Epidot optræder rigeligt og jævnt for- delt som krystallinske Korn, der let kjendes ved Farven og Dikroismen. Korn af Zirkon (eller Rutil) er ikke sjeldne. I enkelte Præparater kommer desuden Granatkrystaller til. Magnetkis og Svovlkis er ikke tilstede i stor Mengde; hvor Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 195 Granatkrystaller forekommer, optræder Magnetkisen som sæd- vanligt gjerne nær og i disse. Undersøgelsen af disse Fahlbaand synes at vise, at Mag- netkis er den hyppigst optrædende Erts inden Fahlbaandene paa Kongsberg. Paa Modums Fahlbaand optræder som bekjendt 3 Kobolt- ertse: Koboliglands, koboltholdig Arsenikkis og Tesseralkis. Af disse er Koboltglandsen Hovederts, idet Tesseralkisen er sjelden; den koboltholdige Arsenikkis et rigtignok hyppigere, men den er fattigere, saa at Erfaring i senere Aar har vist, at Driften ikke lønner sig, hvor den koboltholdige Arsenikkis er tilstede alene, saaledes som Tilfældet er i enkelte Baand. Ertsene optræder i krystallinske Skifere, der som nedenfor omtalt fortrinsvis er Kvartsskifer og glimmerrige Kvartsski- fere. Ertsen optræder dels i Krystaller, dels i større og min- dre drøie Partier, hvilket sidste i Regelen er Tilfældet. Ertspartikler af alle Dimensioner er tilstede, saaledes at der gives, skjønt ikke hyppigt, drøie Haandstykker og større Blokke af temmelig ren Koboltglands, og herfra nedover Ertsstykker alle Dimensinner indtil smaa Krystaller og Korn, der under Mikroskopet viser sig at synke ned til Dimensioner under 001 m.m. Erts i fint fordelt Tilstand er Regelen paa Modums Fahlbaand, og Koboltgehalten i den almindelige Malm, er saaledes som af Bøbert paavist, saare ringe. De ertsførende Skifere eller Fahlbaandene omgives hyp- pigt paa begge Sider af en Bergart, der ved Gruben benævnes Amfibolit, og som ligesom Fahlbaandene udgjør et Led i den azoiske Formation. Denne Bergart bestaar som nedenfor paa- vist, af Hornblende, Plagioklas med Granat, Magnesiaglimmer og Apatit, og bliver derfor efter sin petrografiske Beskaffen- hed nærmest at benævne Dioritgneis. Denne Bergart vexler hyppigt med Fablbaandene uden selv at føre Koboltertse. Saaledes vexler den til Exempel 3 Gange med Fahlbaandene i Klarastollen. Ved de søndre Gruber til Exempel kan det i 13* 196 Amund Helland. Dagen letteligen iagttages, hvorledes Dioritgneisen vexler med Fahlbaandene. Den stærkt dikroitiske Hornblende i denne Dioritgneis viser strængt parallelt anordnede mikroskopiske Liner, hvis Retning i Snit parallelt Hovedaxen skjærer Gjen- nemgangene under en spids Vinkel. Selv under en Forstør- relse af 8 til 900 Gange optræder disse Linier uden mærkbar Tykkelse, er derfor neppe Mikrolither, men kun et Struktur- forhold. Linierne bevarer overalt den indbyrdes Parallelisme. Plagioklasen er paa nogle Steder frisk og uangreben, paa andre Steder er den forvandlet i de midtre Partier, me- dens Kanterne endnu er friske. I Plagioklasen mangler ikke Mikrolither, og da disse findes fortrinsvis samlet i de midtre Partier af Krystallerne, turde maaske deres Tilstedeværelse være Aarsag i, at Plagiolkas ofte er mere angrebet i det indre end langs Kanterne. Mikrolitherne er dels korte, søileformede, dels -optræder de som Punkter og Korn, af hvilke enkelte er gjennemskinnelige med grøn Farve. Plagioklasen i denne Bergart synes at have krystalliseret senere end Hornblenden, thi i et af Præparaterne sees kun at gjennemsætte denne i smaa Aarer; dog forekommer og smaa Hornblendekrystaller i Plagioklasen. _ Magnesiaglimmer optræder kun underordnet i Bergarten; Apatit i hexagonale Snit gjennemsætter hist og her Hornblenden. Særdeles hyppig og næsten som væsentlig Bestanddel forekommer rød Granat, der under Mikroskopet viser sig at indeholde lange stregformige Krystaller, der skjærer hinanden under bestemte Vinkler. Disse indleiede Krystaller er ganske smale, og først ved en sterk Forstørrelse viser de sig gjennem- sigtige. Hyppigst findes de indleiede i 3 Retninger, der dan- ner Vinkler paa 60° med hinanden, saaledes at ligesidede Triangler fremkommer, hvor Krystaller med alle tre Retninger er tilstede paa engang. Dog findes der ogsaa Granater, hvori Krystallerne danner andre Vinkler med hinanden. Endskjønt denne Bergart som omtalt ikke hører til Fahl- , Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. RO baandene, da den dels begrændser dels adskiller disse, saa er den dog ikke uden Spor af Erts. En opak Erts, sandsyn- ligvis Magnetkis forekommer hyppigt midt inde i Granatkry- stallerne, saaledes at Granatsubstantsen synes at have grup- peret sig om Ertskornet. Ogsaa i Hornblenden forekommer opake Ertskorn. De egentlige Fahlbaand, der er Gjenstand for Grubedrift, stryger i nord-sydlig Retning med steile Fald, og den oven- for beskrevne granatførende Dioritgneis stryger i samme Retning. Kvartsskifer med Koboliglands fra Modum Gruber viser sig under Mikroskopet at bestaa af enkelte Kvartskorn som Hovedbestanddel i Bergarten. Kvartskornene er af meget forskjellig Størrelse, saaledes som man let kan overbevise sig om ved Anvendelse af polariseret Lys. De naa undertiden op til Dimensioner over 1 m.m. og synker ofte ned til Dimen- sioner under 0.1 m.m.; de er derhos af særdeles uregelmæssig Form og synes ikke at være forbundne ved noget Bindemiddel. Kvartsen indeholder Hulerum for Vædsker, og i enkelte af disse Hulerum sees Kogsaltkrystaller udskilte. Særdeles hyp- pigt forekommer lange farveløse Mikrolither, maaske Apatit. Glimmer optræder i enkelte mindre Lapper. I de horizontalt- liggende Glimmerblade strækker sig hyppigt naaleformede Mikroliter fra Rænderne ind imod de midtre Partier. Disse Mikrolither er identiske med de ovenfor fra Kongsberg Fahlbaand beskrevne. I nogle Præparater optræder Glimmer- bladene i saa stort Antal, at de bliver væsentlig Bestanddel i Bergarten uden at dénnes Karakter forøvrigt forandres Zir- kon er en hyppigt optrædende accesorisk Bestanddel. Kobolt- glandsen forekommer i Præparaterne ujævnt fordelt i Bergar- ten, enten som større eller mindre uregelmæssige Korn eller som Krystaller. Da Kvartsskiferen selv i temmelig tykke Præparater er gjennemsigtig, saa har man oftere Anledning til at iagttage ei blot Krystalsnit, men ogsaa fuldstændige 198 Amund Helland. Krystaller af Koboltglands. I afblændet Lys vil da forskjel- lige Krystalflader speile med sin Metalglands, efterhaanden som man dreier Præparatet. Ved polariseret Lys lader det sig da let afgjøre, om disse Krystaller forekommer i det indre af de polariserende Kvartskorn eller kun paa Grændserne af samme, et Spørgsmaal, der ikke er uden Betydning for Al- dersfølgen mellem Mineralierne. Det viser sig da, at Kobolt- glandsen ei alene forekommer imellem de enkelte Kvartskorn, men ogsaa ligesaa hyppigt midt inde i Kvartsen og helt omsluttet af denne. Gneis ifra Gaarden Torsby indeholder Arsenikkis og viser under Mikroskopet Kvarts, Plagioklas, Orthoklas med Magne- siaglimmer. Kvartsen optræder som krystallinske Korn, der langs Kanterne er farvet med Jernoxyd, hvilket ogsaa er Tilfælde med Feldspaterne. I Kvartsen er Hulerum for Væsker som sædvanligt hyppige. Arsenikkisen forekommer ikke i Krystalform i Præparatet, men som uregelmæssige Klatter temmelig jævnt fordelt i Bergarten, og da saavel imellem de forskjellige Mineralier som midt inde i Kvartsen og Feldspaten. Glimmerblade straa- ler undertiden buskformet ud fra Ertsen. — Den eneste Erts, der i Norge benyttes til Fremstilling af Nikkel, er den nikkelholdige Magnetkis. Nikkelgehalten i denne Erts er variabel; snart er der kun Spor eller nogle faa Tiende- dele af en Procent Nikkel og Kobolt, og herfra kan Gehalten stige til 2, 3 og 4 ja op til 8 %") Saavidt man hidindtil har bragt i Erfaring, gives der intet sikkert mineralogisk Kjendetegn til at adskille de uholdige Magnetkise fra de nikkelholdige. Udtrykket uboldige maa her ikke opfattes som absolut, idet der i alle de undersøgte Magnetkise er paavist 1) L. Meinich angiver endog en Gehalt af 11 % Nikkel i Magnetkis fra en Grube i Svendal i Smaalenene. Om Forekomsten af Nikkelmalm i Smaalenene. Nyt Mag. 1878. Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 199 om end kun ubetydelige Spor af Kobolt. At Magnetkisen i et og samme Leiested er underkastet betydelige Variationer i Gehalt, er saavidt bekjendt, ikke med Sikkerhed paavist. At en i Dagen uholdig Magnetkis ved at følges paa Dybet har tiltaget i Gehalt, eller at et paa Nikkel rigt Magnetkisleiested paa Dybet har mistet sin Nikkelgehalt, er heller ikke paavist. Derimod er det sikkert, at to i Nærheden af hverandre lig- gende Leiesteder kan have en meget forskjellig Gehalt. Som Exempel kan to Forekomster ved Gaarden Glørud i Smaale- nene tjene. Det ene af disse førte Magnetkis med 3.75 oF Nikkel og Kobolt, medens et andet Leiested neppe meget mere end 100 Skridt derfra kun indeholdt et Par Tiendedele af 1 Procent Nikkel i ren Magnetkis. Saavidt hidtil er iagt- taget ledsages Nikkelgehalten i Magnetkisene altid af en Koboltgehalt. Forholdet imellem Kobolt og Nikkelgehalten synes underkastet nogen. Variation. Koboltgehalten synes efter de Analyser, der foreligger, at variere imellem */s og 1/¢ af den samlede Gehalt af Kobolt og Nikkel. Foruden Mag- netkis forekommer næsten altid ved disse Leiesteder nogen Svovlkis og Kobberkis; ved Ringerikes Nikkelværk er der paavist en Svovlkis med omtrent 3 % Nikkel og Kobolt, og i Kobberkisen ved samme Værk er paavist omtrent 0.5 °/, Nikkel og Kobolt. Hvad angaar den petrografiske Beskaffenhed af de Berg- arter, som fører nikkelholdig Magnetkis, da skal denne i det følgende omtales. Ringerikes Nikkelgruber. De vigtigste af de til Ringe- rikes Nikkelværk hørende Gruber ligger nær Gaarden Ertelien t/s Mil SSO for Sydenden af Indsøen Væleren. Hovedgruberne (Erteliens Grube No. 1, 2 og 3 samt Præstehougens Grube) ligger i hinandens umiddelbare Nærhed. Bergarterne ved Gruben skal senere nøiagtigere beskri- ves; de er dels Norit ') eller Gabbro, dels Varieteter, der ganske 1) Ved Norit forstaaes (med Rosenbusch) de krystallinske kornede Bergarter, 200 Amund Helland. ligner de sachsiske Diallaggranuliter, videre en Olivinsten, Lherzolith og endelig en granatførende Gneis.') Ertsen er nikkelholdig Magnetkis, hvortil kommer Kob- berkis og Svovlkis. Disse Ertser indeholder efter Opgave af Hr. Direktør Miiller følgende Gehalter: | Ni Co Ni + Co Ren Magnetkis. . . 2.28 0.78 3.06 [2.12 0.57 2.69 12.30 0,84 3.14 Kobberkis . . . . 0.42 0.07 0.49 Som Middeltal af 10 Blæserørsprøver af næsten bergartfri Kis fandt Professor Münster en Cehalt af 2.47 % Nikkel, og 0.44 °/, Kobolt; Middeltal af 5 Prøver paa den vande Vei gav 2.58 °/, Nikkel og 0.41 °/, Kobber.*) Efter ovenstaaende kan Gehalten i den rene Kis angives til omkring 3 % Nikkel og Kobolt, hvoraf henimod !/s (eller ‘/2 %) bliver Koboltgehalt. Den almindelige Malm, Smeltemalmen, er mer eller min- dre blandet med uholdigt Berg, sedvanlig 40 til 60 %, der altsaa trykker Gehalten ned til 1.2 til 1.8 % Kobolt og Nik- kel. Som Gjennemsnitsgehalt kan antages 1.5 %, Nikkel og Kobolt i den Malm, der forsmeltes. Paa Leiestederne ved Ringerike optreder foruden de nevnte Ertser, der har Betydning for Grubedriften, tillige nogle andre i praktisk Henseende betydningsløse Ertser, nem- lig Blyglands, Koboltglands, krystallisererende i Oktaedre, Blende og Magnetjern. Svovlkis som er ældre end Tertiær, og som indeholder Plagioklas med et rombisk Augitmineral (altsaa Hypersten, Bronzit eller Enstatit) som væsentlige Bestanddele. Norit adskiller sig fra Gabbro derved, at Augitminalet er er rombisk i hin; i Gabbroen er det den klinorombiske Diallag, der udgjør den væsentlige Bestanddel ved Siden af Plagioklas. 1) Disse Leiesteder paa Ringerige er tidligere beskrevne af T. Lassen „Om Nikkelmalmen paa Ringerike. Nyt Mag. 21de Bind. Den granatførende Gneis er her omtalt som Kvartsskifer. Lidt om Kobolt- og Nikkelprøver samt Kobberprøver for Blæterøret. Nyt Mag. Bind 19. 2 — Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 201 Ertsleiestederne ligger ikke som Regel det ene i det an- dets Streg. En stor Faldvinkel er almindelig. Magnetkisen forekommer dels i selve Noriten som accessorisk Bestanddel i denne, dels, hvor denne accessoriske Bestanddel fortrænger de andre Mineralier, som renere Partier i Noriten, især hvor denne grændser imod den granatførende Gneis, dels optræder Magnetkisen i den eranatforende Gneis som leieformede Mas- ser dels i mindre Mængder i selve den granatførende Gneis. Leiestederne er, hvad Udstrækning og Mægtighed angaar, temmelig uregelmæssige, Saa at det er vanskeligt at angive nøiagtige Tal. For at man imidlertid kan danne sig en Forestilling om Dimensionerne af disse Ertsleiesteder, angives her nogle Tal, uden at disse gjør Fordring paa stor Nøiag- tighed. Udstrækning Maximums- Antagen i Felt mægtighed midlere M&stighed - Meter Meter Meter BrteliensKGuube, Neal 00 4—6 3 Erteliens Grube Nr. 2. . . . 100 8 4 Erteliens Grube Nr. 3 og 5... 715 6 1 Præstehougens Grube . . . . 40 D 4 Aasterud Grube Nr. 2 . . . . 40 - + Snippebraaten 3 Skjærp tilsammen 75 3 uregelmessig Midt i Noriten ligger Præstehougens Grube; dette Leie- sted er saavidt vides ikke paa nogen Kant begrændset af den granatførende Gneis eller andre lagdelte Bergarter. I flere af de mindre Skjærps Nærhed kunde heller ingen lag- delte Bergarter iagttages. Leiestedet i Erteliens Grube Nr. 1 taber sig i Regelen paa den ene Side indimod Noriten, idet dennes Bestanddele fortrænger Kisen; paa den anden Side be- grændses det af granatførende Gneis. Paa nogle Steder er Leiestedernes Grændser noksaa skarpe mod den granatførende Gneis og ogsaa imod Gabbroen, men ofte bliver Kisen rigere 202 Amund Helland. og rigere paa Berg, saa at Leiestedet tilslut ophører af den Grund, at Kisen som berørt forsvinder som Bestanddel:i Ga- broen. Paa andre Steder kan den nikkelholdige Magnetkis iagttages som et Lag imellem den granatførende Gneis, saa at Forekomsten paa en Del af sin Udstrækning faar Udseende af at være et Leie. Dette kan til a iagttages paa nogle Steder ved Erteliens Grube Nr. Ved Erteliens Gruber optræder u srovkornede Cr nitgange eller Pegmatitgange, hvilke ofte gjennemsetter Mag- netkisen. Et Exempel kan nævnes fra Præstehougens Grube; paa Dybet er denne Grube afskaaret af en mægtig Pegmatit- gang, uden at denne er gjennemfaret Ertsleiestedet er saa- ledes ikke gjenfundet under Granitgangen. Før man traf paa denne Gang, begyndte Leiestedet at føre Kvarts i Stykker og Nyrer midt i den rene Magnetkis; disse Kvartsnyrer blev hyppigere og hyppigere, indtil Kvarts og Magnetkis tilslut optraadte sammen paa en saadan Maade, at Haandstykkerne fik et konglomeragtigt Udseende, hvori Kisen dannede Binde- midlet. Efterhaanden forsvandt Kisen ganske, og man kom ind i en Pegmatitgang. Samtididigt med at Kvartsen begyndte at optræde i Leiestedet, indfandt ogsaa Kobberkis sig rigeli- gere. De mindre Granitgange, der gjennemsætter Leiestederne, vides ikke at udøve nogen Indflydelse paa samme. Som den følgende mikroskopiske Undersøgelse af Berg- arterne vil vise, er Bergarterne ved Ringerikes Nikkelværk, som berørt dels Norit eller Gabbro, dels Varieteter af en Bergart, der ligner sachsiske Diallaggranuliter, dels Lherzo- lith og endelig en granatførende Gneis. Den magnetkisførende Norit (eller Gabbro)') fra Ringerikes Ertsleiesteder er som oftest af middels Korn til finkornet. Hovedmineralierne er Plagioklas og Hypersten og Diallag, LIES sidste Mineralier oftest er omgivet af en Rand af Horn- 4) Da saavel Hypersten som Diallag optreeder, Kan Bergarten benævnes diallagførende Norit eller hyperstenførende Gabbro. Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 203 blende. Desuden optreder hyppigt Granat, der af og til led- sages af Kvarts. Endelig sees i de fleste Præparater Ertsen den nikkelholdige Magnetkis. Olivin optræder ikke i Regelen som væsentlig Bestanddel i denne Bergart, derimod forekom- mer, saaledes som i det følgende omtalt, ved Erteliens Grube Nr. 3 en Bergart, hvori Olivin med to Augitmineralier er Ho- vedbestanddele. I Noriten forekommer nu og da Magnesia- glimmer. Plagioklasen er saaledes som i Regelen Tilfældet er med Noriternes og Gabbroernes Plagioklaser opfyldt at talrige Mikro- lither og Korn, der fortrinsvis findes udviklede i de midtre Partier af Feldspaten, saaledes at Plagioklasen ved en svagere Forstør- relse viser en forholdsvis klar Rand, medens de midtre Partier har et Udseende som om de var opfyldt af Støv. Mikroli- therne og Kornene er af forskjellig Art. Nogle Korn viser sig opake og ordner sig i lange Rader, der skjærer hverandre under forskjellige Vinkler; ved Siden af disse findes Korn. der er gjennemskinnelige med grønlig Farve. Endvidere fin- des stregformede Mikrolither, der dels ligeledes er opake, dels gjennemskinnelige; atter andre sædvanligvis tilrundede Smaakorn er ganske farveløse. Medens nogle af disse Inter- positioner er ordnede saaledes, at Mikrolithernes Lengdeaxer ligger indbyrdes parallele og tillige parallele med Plagio- klasernes Tvillingstribning, saa gives der paa den anden Side Mikrolither, der optreder uden nogen bestemt Orden. Plagioklasen er frisk, saa at den i polariseret Lys viser ud- merket Tvillingstribning. I Bergarten er der to Augitmine- ralier, det ene det rombiske er Hypersten og det andet monokline er Diallag. Begge indeholder iser i de midtre Partier de eiendommelige brune til grønne Iudledninger af Lameller. Næsten overalt er disse Mineralier omgivet af en Rand af dikroitisk Hornblende. Om denne Hornblende er dan- net paa Diallagens og Hyperstenens Bekostning, saaledes at en Diallaguralit og en Hyperstenuralit foreligger, eller om 204 Amund Helland. Hornblenden er oprindelig, er ikke afgjort. Hyperstenen synes at være tilstede i størst Mængde, saa at Bergarten derfor maaske rettest benævnes Hyperit eller Norit i Rosenbusch's Betydning: | De ovennævnte Mineralier er som omtalt Hovedbestand- dele i Noriten, saaledes som denne almindeligvis optræder ved Leiestederne ved Ertelien, og de andre Mineraliers Fore- komst er sammenlignet med de ovenfor nævnte underordnet. Dog kan Magnetkisen undertiden optrede i saadan Mengde, at den udgjør den største Del af Bergarten, og undertiden er den i den Grad overveiende, at de andre Mineralier kun forekommer i enkelte Krystaller i Kisen. Granat er en hyp- pig Bestanddel i Noriten, men mangler i flere Præparater; fra Aasterud Grube Nr. 2 ledsages den af Kvarts, hvori der findes Hulerum for Væsker, næsten altid med udskilte Kog- saltkrystaller. Libellen mangler undertiden, ofte er den meget bevægelig. Magnesiaglimmer forekommer kun i ringe Mængde, og da oftest i den Hornblenderand, der omgiver Diallagen. Den nikkelholdige Magnetkis forekommer i Præparaterne i Korn af de forskjelligste Dimensioner; den er ikke iagttaget med Krystalomrids, men Kornene har de forskjelligste uregel- mæssige Former. I Præparaterne fra Ertelien har den mest sit Tilhold i eller i Nerheden af Diallagen, medens den i Plagioklasen er forholdsvis sjelden Disse Magnetkiskorn er næsten altid, hvor de forekommer inde i Diallagen, omgivet af en Rand af Hornblende, og der er ofte Anledning til at se Hornblenden straale ud som Blade ifra et Korn af Magnetkis. Foruden i Diallagen forekommer Magnetkisen tillige, hvor Granat er tilstede, midt inde i Korn i Krystallerne af dette Mineral, ganske analog med Magnetkisens Forekomst inde i Granatkrystaller i de ovenfor beskrevne kongsbergske Fahl- baand. Følgelig forekommer Magnetkisen indesluttet i alle de Mineralier, der optræder som væsentlige Bestanddele i Gabbroen, altsaa i Diallagen, i Hornblenden, i Granat samt Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 205° sjelden i Plagioklasen. Dette sidste Mineral synes overhove- det i mange Tilfælde at vere det sidst udkrystalliserede. I et af Præparaterne fra Aasterud Grube Nr. 2 sees saaledes Plagioklas gjennemsettende Diallagen som en liden Aare, og Tvillingstribningen er parallel med Aarens Længderetning. De ovenfor beskrevne Forhold kan iagttages isaadanne Præ- parater, hvor Magnetkisen optræder i ringe Mængde forholdsvis til de andre Mineralier i Bergarten. Tiltager nu Kisen 1 Mængde, saa kan man atter faa Anledning til at iagttage det modsatte Forhold af de her beskrevne, nemlig at Kisen om- slutter andre Mineralier. Lettest og sikrest kan man iagt- tage dette, naar man forfærdiger Præparater af Haandstyk- ker, der bestaar af Magnetkisen som Hovedbestanddel. Diallag, Plagioklas og Hornblende er i deslige Haandstykker af Kis næsten ganske fortrængt. Derimod tiltager Kvarts og Granat med Magnesiaglimmer i Mængde, saa at man, naar man forfærdiger Præparater af Stykker, der bestaar for stør- ste Dele af Kis, finder de forurenende Bestanddele i denne at være Kvarts, Granat og Magnesiaglimmer. Kvarts inde- sluttet i Kisen indeholder ogsaa Hulerum for Væsker med udskilte Kogsaltkrystaller. I Granatkrystaller, der omsluttes af Kis, kan man atter i det indre af Krystallen se Kiskorn. Foruden den her omtalte Bergart, der optræder med saa- vidt udviklede Bestanddele, at den ogsaa uden mikroskopisk . Undersøgelse kan erkjendes som en Gabbrobergart, findes ved Ertelien tillige en tæt Bergart, hvis enkelte Bestanddele ikke kan erkjendes uden ved Mikroskopets Hjælp. Denne Bergart viser den største Lighed med den af Dr. Dathe beskrevne Diallaggranulit, især med Præparater af denne Bergart fra Tanneberg ved Mittweida i Sachsen. Bergarten har et tem- melig jævnt Korn, idet de enkelte Krystaller naar op til et Par Tiendedele af en Millimeter. Diallagen, der har samme Udseende som i de sachsiske Diallaggranuliter, viser hist og her smaa indleiede Naale. Korn af uforvitret Plagioklas 206 | Amund Helland. viser i polariseret Lys Tvillingstribning, og især i de indre Partier Mikrolither; desuden er sandsynligvis Korn af Kvarts og Orthoklas tilstede. I nogle Præparater kommer krystal- linske Stykker af Hornblende til samt talrige Korn af Mag- netkis. Granat forekommer hist og her og indeholder da Korn af Magnetkis. Ogsaa i de sachsiske Diallaggranuliter er Magnetkis en hyppig, næsten væsentlig Bestanddel. Dr. Dathe, der har beskrevet de sachsiske Diallaggranuliter, bemerker,') at Magnetkis besidder af alle de forhaandenværende Ertser den største Udbrédelse, og paa Grund af sin hyppige Fore- komst kan den næsten ansees som en væsentlig Bestanddel. Intet Haandstykke er undersøgt, uden at Magnetkis kunde paavises. Ved Erteliens Grube No. 3 forekommer en Bergart, der ikke indeholder Feldspat, men hvor Olivin, i mer eller min- dre Grad omdannet til Serpentin, udgjør med to Augitmine- ralier Hovedbestanddelen. Denne Bergart ligner makroskopisk Schillerfels. Olivinen er mer eller mindre forvandlet til Ser- pentin, og sawtidigt med denne Forvandling har en Erts, rimeligvis en Jernerts udskilt sig. Det rombiske Augitmine- ral er vandklart, fri for Indlevninger, gjennemsat af Aarer (af Serpentin?) og er en Enstatit. Det monokline Augitmine- ral indeholder undertiden Mikrolither ordnede parallelt Hoved- axen, hvilke, naar Mineraler mellem krydsede Nicols indstillet paa Mørke, fremdeles viser Palarisationsfarver. Serpentinaa- rerne fra Olivinen sees ofte at gjennemsætte dette Augitmineral, hvad enten nu disse Aarer er Produkter af Olivinens Omdannelse, der er trængt ind i Augitmineralet, eller dette selv kan om- dannes til Serpentin. En dikroisk toaxet Glimmer er ikke sjelden. Denne Bergart finder sin Plads imellem Oliviu-En- statit-Diallag Bergarterne. Makroskopisk har den den største Lighed med Schillerfels, da det monokline Angitmineral viser 1) Diallaggranulite der sächsischen Granulitformation Zeitsch. d. d. geol. Gesel. Bind XXIX. Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 207 Schillerspatens Glands. Bergarten bliver, da den bestaar af Olivin og et rombiskt og et monoklint Augitmineral rigtigst benævnt Lherzolith. De her beskrevne Bergarter, der efter sin petrografiske Beskaffenhed, snart kan benevnes Norit, snart Gabbro, snart Diallaggranulit, snart Olivinsten ber geologisk opfattes som en sammenhørende Bergartsgruppe. De lagdelte Bergarter, der optræder ved disse Ertsfore- komster, og i hvilken Magnetkisen undertiden optræder leie- formet, viser sig under Mikroskopet at være en granatførende Gneis, der ved sin væsentlige Granatgehalt, og derved at Glim- meren ikke er tilstede i særdeles stor Mængde, bliver granulit- agtig. Kvartsen er rig paa Hulerum for Væsker, i hvilke Kogsaltkrystaller forekommer udskilte. En i nogen Grad dekomponeret Orthoklas ledsages af enkelte Korn af Plagio- klas, der viser Tvillingstribning. Ogsaa i Orthoklasen fore- kommer Hulerum med Kogsaltkrystaller udskilt i Væsken. Lister af Magnesiaglimmer forekommer temmeligt jævnt for- delt. Derhos er Granatkrystaller ikke sjeldne. Mærkværdigt nok forekommer i denne granatførende On Stykker af en Hornblendegneis (Kvarts, Plagioklas, Hornblende) der optræder med skarpe Kanter. Langs Grændserne af disse Stykker forekommer en granatrig Zone af et Par Centimeters Tykkelse. Romsaas Nikkelgruber ligger i Smaalenene i Askim ikke langt fra Glommen; de forekommer i en Aas eller Kolle, Romsaasen, der bestaar af Norit og Dioritbergarter, medens det omgivende lavere Landskab, over hvilket Aasen hæver sig, bestaar af archæiske Skifere. Bergarterne, der danner Aasen, skal senere beskrives. Den magnetkisførende Bergart er en Norit (i Rosenbuschs Betydning), idet den bestaar af et rombisk Pyroxenmineral og Plagioklas som Hovedbestand- dele, hvortil kommer Hornblende og Glimmer. Desuden op- © treder i Romsaasen Bergarter med saa finkornet Struktur, at 208 Amund Helland. de enkelte Mineralier kun kan erkjendes under Mikroskopet. De viser sig at bestaa af Plagioklas og Hornblende, hvortil kommer Granat og Kiskorn. Enkelte af de archeiske Skifere, der optræder ved Foden af Aasen, skal senere beskrives. En af Gneiserne her indeholder flydende Kulsyre i Hulerum, og fører tillige Magnetkis. En Hornblendeskifer med Granater indeholder ligeledes Magnetkis. Endskjønt ogsaa de archei- ske Skifere saaledes indeholder denne Erts, saa er dog Nori- ten den Bergart, hvori Kisen optræder i saadan Mængde, at den har været Gjenstand for Grubedrift. Ligesom ved Ringe- rike optreder den som Bestanddel i Noriten, idet den paa enkelte Strøg forekommer i saadan Mengde, at den danner den vesentligste Bestanddel i Bergarten. Hr. L. Meinich, der har forestaaet Smeltningerne ved Romsaas Nikkelværk, har beskrevet Forekomsten, til hvilken Beskrivelse henvises.’) Efter denne Beskrivelse gives der ved Romsaas især 5 Felter, inden hvilken Magnetkisen optræder, og et af disse Strøg har vist sig at fortsætte gjennem Gneisen. Ligesom ved Ringerikes Nikkelværk den nikkelholdige Magnetkis ogsaa forekommer i den granatførende Gneis, saaledes er altsaa noget lignende iagttaget ved Romsaas. Megtighederne hos de kisførende Strøg varierer efter Meinich fra 2 til 10 Meter, og Udstræk- ningen i Felt naar hos et Strøg op til 60 Meter. Nikkel- og Koboltgehalten angives af Meinich til 4 %,, hvoraf 1*/s % Co og 2°/s % Nikkel. Den udvundne Malm er imidlertid som oftest forurenet med Gabbroens Bestanddele, saa at Malmen i Gjennemsnit efter Smeltningernes Resultater at dømme, ikke har naaet op over I % i Gjennemsnit. > Endskjønt Forekomsten af Magnetkis ved Romsaasen frembyder enkelte Eiendommeligheder, saa viser den dog I flere Henseender store Anlogier med de ovenfor omtalt Fore- komster paa Ringerike. Paa begge Steder optræder Malmen 1) Om forekomsten af nikkelmalm i Smaalenene. Nyt Mag. for Naturv. Bind. 24. 1878. Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 209 i Bergarter, der henhører til samme Gruppe, idet Magnetkisen forekommer som en Bestanddel i Norit; undertiden fortrænger den de andre Mineralier, saa at den bliver overveiende eller næsten eneraadende. Derhos kan paa begge Steder Kisen optræde i omgivende Gneisbergarter. Norit er i Romsaas Nikkelgruber den sædvanlige erts- førende Bergart. Den viser paa en Strækning et eiendommeligt Strukturforhold, idet det rombiske Augitmineral danner Kugler, imellem hvilke Plagioklaserne danner Bindemidlet. Forøvrigt ad- skiller ikke denne Bergart med Kuglestruktur eller Kuglenoriten sig i petrographisk Henseende væsentligt fra den sædvanlige ertsførende Norit. Præparater af Norit uden Kuglestrukturen viser en frisk Plagioklas, med smuk Tvillingstribning i pola- riseret Lys. Paa indleiede Korn eller Mikrolither er Plagio- klasen ikke saa rig som mange andre Plagioklaser i lignende Bergarter, dog forekommer dels opake, dels gjennemsigtige Korn dels uden Orden, dels med stor Regelmæssighed anordnet efter rette Linier, der skjærer hverandre under forskjellige Vinkler, og som er uafhengig af Tvillingstribningens Retning. Det rombiske Augitmineral indeholder stregformede Ind- ieininger parallelt Gjennemgangene; videre svagt gronlige gjennemsigtige kvadratiske, rektangulære og uregelmæssige Indleininger. Indstilles under krydsede Nikols Gjennemgan- genes Retning i Snit efter Hovedaxen parallelt med Polarisa- tionsplanet, saa indtreder Mørke, hvorved Mineralet vider sig som rombisk, men de smaa Indleininger har fremdeles Pola- risationsfarver. Det i Haandstykket brune Mineral viser sig i tynde Præparater i og for sig farveløst under Mikroskopet, men de i talløs Mængde optrædende Mikroliter og Indleinin- ger giver det en grønlig Farve. I afblændet Lys viser Indlei- ningerne en metalagtig Glands, der imidlertid er svag sam- menlignet med den stærke Metalglands, der kan iagttages hos andre lignende Angitmineralier, til Exempel i Hyperstenen fra Paulsø. Der kan være Spørgsmaal, om dette Mineral skal Archiv. for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 14 210 | Amund Helland. benævnes Hypersten eller Bronzit. Som bekjendt gives der imellem Hypersten og Bronzit ikke skarpe Grændser, idet Mineralierne gaar over i hinanden. Da dette Mineral ved sin nellikbrune Farve og ved sin Mangel paa Dikroisme viser Bronzitens Egenskaber, turde det være rigtigst at benævne det Bronzit. Indstilles Bronziten paa Mørke mellem krydsede Nicols, saa viser der sig undertiden enkelte lysende Lameller i samme, hvilke Lameller synes at være et monoklint Pyroxen- mineral rimeligvis Diallag. Hornblenden er en hyppig Be- standdel i denne Norit. Ved sine let kjendelige Gjennemgange, sin stærke Dikroisme, sin Farve og sine optiske Egenskaber kjendes den let fra Bronziten. Ofte optræder den paa en saadan Maade, at det ligger nær at anse den for en Omvand- ling af Bronziten, altsaa som en Bronzit-Uralit. Midt i en større Bronzitkrystal forekommer der nemlig Streg med Hornblendens Farve og Dikroisme. Ligeledes er Rænder af Hornblende ikke sjeldne langs Kanterne af Bronziten. Dog forekommer den ogsaa alene i krystallinske Stykker. Glim- mer med sterk Dikroisme og med gode Gjennemgange er lige- ledes en hyppig Bestanddel. Enkelte Korn af Kvarts forekommer nu og da. Zirkon er. er serdeles hyppig Bestanddel i denne Norit, den optreder som smaa Krystaller og som Korn gjennemskinnelig med en smuk brun Farve. — | Endelig forekommer Magnetkisen i Noriten. Den ligger dels inde i Bronziten, da ofte ledsaget af Hornblende, dels inde i Hornblende, dels omsluttet af Glimmer. -I Præparaterne optræder den derimod sjelden i Plagioklasen. Undertiden er Kiskorn ledsaget af og omsluttet af Kvarts. Videre forekom- mer Kisen som Klatter fordelt i Bergarten. Et Kiskorn saaes omsluttende Zirkon. Som ovenfor omtalt optræder denne Norit paa en Strækning med en eiendommelig Kuglestruktur, idet Bronziten danner Kugler, imellem hvilke Plagioklas optræder, indtagende det Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomt i Norge. 211 Rum, der levnes mellem Kuglerne. Meinich har paavist Til- stedeværelsen af to Plagioklaser. Hvis man forfærdiger Præ- parater af disse Kugler, da finder man, at Mineralierne i disse i det Hele er de samme som i Noriten, hvor den ikke optræder med Kuglestruktur, og de mikroskopiske Egenskaber er i det hele de samme som ovenfor beskrevet, idet Bronzit udgjør Hovedbestanddelen i Kuglerne. Denne har den samme Struktur som i Noriten uden Kuglestruktur, kun viser den sig ofte i Kuglerne krummet concentrisk med Kuglernes Overflade. Dikroitisk Hornblende ligger hist og her i Bronziten. For- uden den farvede dikroitiske Hornblende forekommer ogsaa som en væsentlig Bestanddel i Kuglerne en farveløs Horn- blende eller Tremolit. Denne er let kjendelig ved sine typi- ske Hornblendegjennemgange, der indeholder mikroskopiske Linier eller Afløsningsflader saaledes som ovenfor beskrevet i Hornblende fra Dioritgneis fra Modum. Undertiden er denne i Snittet farveløse Hornblende over visse Dele af Krystallen farvet. Fremdeles er stærkt dikroitisk Glimmer og Zirkon hyppigt tilstede. I alle Preparater af Kuglerne forekommer smaa Korn af Magnetkis. De optræder dels midt i Bronziten, dels midt i Tremolithen, undertiden omgivet af dikroitisk Horn- blende, undertiden i Glimmerblade; endelig forekommer den regelløst imellem Mineralierne. | Foruden de her omtalte krystallinske Bergarter optræder der ved Romsaas ogsaa Bergarter, der mikroskopisk viser sig nesten tætte, men som for Mikroskopet opløser sig i lut ter Krystaller. De paa denne Maade optrædende Berg- arter bestaar af Hornblende og Plagioklas. De fører Granat i større og mindre Mængde, og kan altsaa benævnes granat- førende Dioriter. Til disse Bergarter hører Varieteter, der optræder nær Toppen af Romsaasen samt ev Bergart, der forekommer ledsagende Kuglegabbroen liggende lagformet i denne. Hornblende i grønne krystallinske dikroitiske Stykker af temmelig jævn Størrelse er Hovedbestanddel. Imellem 14* 242 Amund Helland. disse ligger Plagioklas ofte frisk, undertiden i nogen- Grad dekomponeret. Ogsaa Orthoklastvillinger forekommer som Bestanddel i nogle Preparater. Undertiden er Plagioklasen udviklet i Krystaller af nogle Millimeters Lengde, hvorved Bergarten faar en porfyragtig Struktur. Kvarts er ikke sjel- den, især i Nærheden af Granatkrystallerne. Disse sidste er tilstede i alle Præparater, saa at de maa henregnes til væsentlige Bestanddele i Bergarten. Magnetkis forekommer som smaa Korn i stort Antal, fordelt i Bergarten. Dog op- træder de mest i og i Nærheden af Hornblendekrystallerne og Granatkrystallerne, kun sjeldnere midt i Plagioklasen. I talrige større og mindre Korn forekommer de som Forurening i Granaten. Om man sammenligner Magnetkisens Forekomst i disse finkornede Bergarter med den samme Erts’s Forekomst i den mere grovkornede Norit, saa er det paafaldende, hvor- ledes Størrelsen af Magnetkiskornene varierer med Størrelsen af de krystallinske Stykker af de andre Mineralier, der sammen- sætter Bergarten. I Noriten er Kiskorn i Klatter af større Dimensioner almindelig. I de finkornede Dioritbergarter er de tilstede i talløs Mængde, men naar sjelden op over et Par Tiendedele af I Millimeter i Diameter. Af de archæiske Skifere, der omgiver Romsaasen, er et Par undersøgte. Hornblendeskifer med Granater viser sig at bestaa at Hornblende med meget Magnesiaglimmer, Kvarts samt en for- vandlet Feldspat, hvortil kommer større Granatkrystaller samt Magnetkis. Kvartsen, der ofte indesluttes i Granaten, viser Hulerum for Væsker. Magnetkisen forekommer sparsomt i en- kelte Klatter imellem de andre Mineralier, videre midt inde i den ellers temmelig rene Granatsubstans. Graa Gneis fra Foden af Romsaas bestaar af Kvarts, Magnesiaglimmer, dekomponeret Feldspat, tildels med endnu kjendelig Tvillingstribning. Enkelte forvitrede Ertskorn fore- kommer fordelt mellem de andre Mineralier. I Kvartsen i denne Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 213 Gneis findes talrige Hulerum for Væsker. Nogle af disse Hulerum indeholder Kogsaltkrystaller udskilte, andre indehol- der flydende Kulsyre, idet Libellen forsvinder ved Ophedning. Flaad Grube i Evje Sogn i Setersdalen er drevet paa en Forekomst, der i det hele er analog med de ovenfor om- talte Forekomster, forsaavidt som Ertsen er en nikkelholdig Magnetkis, der forekommer indsprængt i en Gabbrodiorit. Som det af den følgende Beskrivelse af den ertsførende Bergart vil fremgaa, er i denne noget Augitmineral ikke paavist, men Hornblende og Plagioklas er Hovedbestanddelene. Imidlertid varierer Forholdet imellem Plagioklas, Augit og Hornblende betydeligt inden disse magnetkisførende Bergarter, saa at det turde være en Tilfældighed, at Augitmineralet mangler i de undersøgte Haandstykker fra denne Forekomst. Den benæv- nes da Gabbrodiorit, da Plagioklasen har Gabbroens eiendom- melige Indleininger Kisen optræder dels i rene Masser dels indsprængt med en Mægtighed op til 6 Meter og med en Udstrekning i Felt af omtrent 80 Meter. Det ertsførende Parti falder omtrent 50° mod Øst. Malmens Gehalt i ren Kis angives til 3.7 %. Forekomsten er uregelmæssig; Gabbrodio- riten er Hovedbergart, men i Dagen saaes nær Malmens Ud- gaaende en Øiegneis med en granitisk Bergart. Gabbrodiorit fra Evje Nikkelværk. Den ved Evje Nikkel- værk optrædende ertsførende Bergart er her nævnt Gabbro- diorit, fordi dens Plagioklas indeholder de for Gabbroernes Plagioklaser eiendommelige Naale og Korn, fordi Hornblende ved Siden af Plagioklas udgjør Hovedbestanddelen i de under- søgte Preparater. Derimod har som berørt noget Augitmine- ral som Diallag eller Hypersten ikke været at paavise. Pla- gioklasen, der er uforvitret, indeholder undertiden en Vrimmel af Indleininger, dels af opake dels af gjennemsigtigt grønne Korn og Punkter. Hornblenden har en svag grøn Farve, som undertiden mangler over visse Dele af Krystallen, saa at ‘dette Mineral faar ganske samme Udseende, som det under en 214 Amund Helland. Navn af Tremolit omtalte Mineral fra Kuglenoriten ved Roms- aas. Hertil kommer, at Hornblenden viser de samme mikro- kroskopiske Linier som hint Mineral. Magnesiaglimmer optræder — ligeledes som Bestanddel i Bergarten; dette Mineral viser sig undertiden buskformet an- ordnet, idet Glimmerbladene paa en Strækning viser strengt parallele Gjennemgange, medens Bladene tilslut opbrydes efter Gjennemgangene og bøies, saa at de faar et buskformet Ud- seende. Glimmerbladene leire sig undertiden omkring Klatter — af Magnetkis. | Kvarts er en ikke sjelden optrædende Bestanddel. Hule- rummene i disse Korn indeholder dels Vand, dels flydende Kulsyre. Apatit optræder i overmaade stor Mængde i denne Berg- art, dels med sexsidige Gjennemsnit efter Basis, dels som lange Søiler efter Hovedaxen, men hyppigst optræder den i større krystallinske Korn. Den indeholder uigjennemsigtige, parallelt anordnede Mikrolither. Apatiten synes at høre til de ældste Mineralier i Bergarten; sedvanligvis indesluttes som ovenfor omtalt Magnetkis af de andre Mineraler. Her er den rene Apatit indesluttet i Magnetkisen, endskjønt man ogsaa — nu og da kan iagttage Korn af Magnetkis i Apatit. Svovlkis og Magnetkis kan uden Vanskelighed adskilles ved Glandsen i afblendet Lys. Magnetkisen er som omtalt ofte indesluttet Apatit, sjelden omslutter den Apatiten. Kvartskorn ledsa- ger af og til de store Ertskorn. Magnetkisen indesluttes af Hornblende. Magnesiaglimmeren grupperer sig om samme Erts; videre optræder Magnetkisen i Præparaterne i større uregelmæssige Partier, hvis Dimensioner overtræffe de andre Mineraliers. | Graagalten Grube å Sigdal ligger temmelig høit, henimod et Par tusinde Fod over Havet paa Fjeldet Graagalten, der hæver sig til 2391 Fod over Havet. Bergarten ved denne Forekomst indeholder Hornblende, der ofte optræder med Sma- Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 215 ragditens Habitus, og videre Plogioklas, der ofte er saussurit- agtig omvandlet. Bergarten kan saaledes enten benævnes Saussuritgabbro, eller da Plogioklasens Tvillingstribning un- dertiden er bevaret og Hornblendens Gjennemgange gode, kunde man stille den blandt Dioriterne. Bergartens Habitus i det Hele stemmer i Haandstykket godt med de Varieteter, der benævnes Saussuritgabbro, hvorved forstaaes Gabbro, hvis Diallag er forvandlet til Smaragdit, og hvis Plagioklas er blevet Saussurit. At Hornblenden i denne Bergart har været en Diallag eller overhovedet et Augitmineral, er dog ikke blevet paavist, da Augitmineralet i de undersøgte Præparater ganske mangler. I Gruben i Graagalten vexler Saussuritgabbro med kry- stallinske Skifere. Forekomsten er nikkelholdig Magnetkis som Bestanddel i Saussuritgabbro, saaledes at Magnetkisen kan optrede næsten ganske fortrengende de andre Bestand- dele over enkelte Streg. Saussuritgabbro og krystallinske Ski- fere vexler paa Leiestedet. Disse Bergarter staar steilt med Strøg fra Nord til Syd med 80° Fald mod Øst. I Gruben saaes saaledes i det hængende steiltstaaende krystallinske ‘ Skifere, derefter Saussuritgabbro 8 Meter mægtig, derefter nærmere mod det liggende Skifer, 1 Meter mægtig, derpaa Saussuritgabbro 2 Meter og endelig i det liggende atter Ski- fer. Saussuritgabbroen var mere eller mindre rig paa Magnet- kis lige indtil Fortrengsel af de andre Bestanddele. Mægtig- heden kan anslaaes til 8 Meter, og Forekomsten er fulgt 64 ‚Meter i Felt. 60 til 70 Meter imod Nord i Strøgets Fortset- telse fra Hovedgruben ligger et andet kisførende Skjerp. Magnetkisens Gehalt i ren Erts angives til 1.75%, Nikkel (med Kobolt). Fjeldet Graagalten, i hvilket dette Leiested forekommer, ligger paa høire Side af Sigdalen ikke langt Indsøen Sone- rens nedre Ende. Hvis man fra Nikkelforekomsten tænker sig en Linie efter Ertsforekomstens og de omgivende Bergarters \ 216 Amund Helland. Strøg forlænget tvert over Sigdalen og fortsat til 6 til 7 Ki- lomoters Afstand fra Graagalten Grube, saa treffes her atter Nikkelgruber med Strøg fra Nord til Syd. Disse Nikkel- gruber benævnes: | Ramstad Gruber eller Skjærp. Graagaltens Nikkelfore- komster og Ramstads Forekomster ligger altsaa paa hver sin Side af Sigdalen, begge med Strøg fra Nord til Syd, og den | ene Forekomst i Forlengelsen af den andens Strøgretning. Bergarten ved Ramstad er Saussuritgabbro, der omgives af Gneis. I denne Saussuritgabbro optræder Kisen som Bestanddel. Den rene Kis angives at holde 2.5 %, men den er i Regelen saa forurenset med Berg, at den skeidede Malm neppe holder mere end 0.7 % Nikkel med Kobolt. Leiestedet er ikke til- strækkelig blottet, til at Dimensioner kan angives; Kisen op- traadte over mange Kvadratlagter som Bestanddel i Saus- suritgabbroen. ‘ Saussuritgabbro fra Graagalten Grube. Som bekjendt forstaar man ved Saussuritgabbro en Bergart, der er sam- mensat af en til Smaragdit forvandlet Diallag samt af en til Saussurit forvandlet Plagioklas. Bergarter, der henhøre til denne Gruppe, er saaledes at betragte som en ved Omdan- nelsen af Gabbro fremgaaet Bergart. Præparater af Saussurit- gabbro har allerede for det blotte Øie et eiendommeligt, let gjenkjendeligt Udseende ved den hvide uklare Saussurit og den græsgrønne Smaragdit. Det kan i mange Tilfælde ikke sikkert paavises, at det i disse Bergarter foreliggende græs- grønne Hornblendemineral virkelig har været Diallag; thi af denne kan der undertiden ikke påvises Spor. Derimod har i Regelen visse Dele af Plagioklasen bevaret sin Tvillingstrib- ning.’ Hvor saaledes Smaragdit, med delvis til Saussurit for- vandlet Plagioklas sammensætter Bergarter, der kan man være i Tvivl, om Bergarten ikke med lige Ret kunne benæv-* nes Diorit. Dog optræder af og til de opake Korn, der er saa hyppige i Gabbroernes Plagioklaser, saa at man blandt Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 217 andet af denne Grund maaske rigtigst bør benævne Bergarten Saussuritgabbro, om end Beviset for at den har været en diallagførende Gabbro ikke altid kan leveres. Saussuritgabbro fra Graagalten Grube indeholder Plagio- klas i listeformede Krystaller, der undertiden viser tydelig Tvillingstribning og indeholder opake Korn og Punkter. På andre Steder eller i andre Dele af Krystallerne er Tvilling- stribningen ganske forsvunden, og man har istedetfor Plagio- klasen et saussuritagtigt Agregat. Smaragditen er svagt græsgrøn, dikroitisk, viser Hornblendens typiske Gjennemgange. Den er opbygget af Lammeller og langs Kanterne af Sma- ragditkrystallerne stikker der enkelte Lameller eller Søiler af Smaragdit som Lapper og Fryndser ind i Plagioklasen, hvilken sidste ofte indeholder talrige Søiler af Smaragdit som Interpositioner. Magnetkisen forekommer dels som større Klatter, dels som mindre Korn, hvorved man bemærker, at den næsten altid forekommer i eller ledsages af Smaragdit, medens Korn af Magnetkis i Plagioklasen ere sjeldne. I nogle Præparater forekommer tillige Titanjern ledsaget af Leukoxen og Titanit. I nogle Haandstykker af den ertsførende Bergart træder talrige Korn af Kvarts til, og Plagioklasen er helt forvandlet til en skyet Masse. Denne Kvarts er rig paa Hulerum for Vædsker med udskilte smukke Kogsaltkrystaller. Saussuritzabbro fra Ramstad Skjerp er rig paa Smaragdit med udmærkede Gjennemgange. Plagioklasen har endnu del- vis bevaret sin Tvillingstribning. Enkelte Lister af Kaliglim- mer forekommer. Foruden Magnetkis forekommer Titanjern- sten med Leukowen. i Senjen eller Havn Nikkelgrube ligger paa Senjengen ved Bergsfjorden. Malmen er Magnetkis, der ledsages af Kobber- kis og Svovikis, hvilke Ertser imidlertid ikke forekommer i rene Masser paa et selvstændigt Leiested, men de optræder 218 Amund Helland. fordelt i Bergarten, en hornblenderig Norit, der ledsages af Olivinsten, saaledes at medens den rene Kis holder 3.5 %, Nikkel med Kobolt, saa indeholder Malmen i det Hele kun omtrent 0.75 °/, Nikkel med Kobolt. Herefter indeholder altsaa Leiestedet kun 4 i Vægt af Magnetkis. Da Malmen optræder blandet med et saa betydeligt Kvantum Berg, saa faar man ved første Smeltning en Sten, der ikke er rigere paa Nikkel end den oprindelige Magnetkis.- Kobberkisen forekommer i et saadant Forhold til Magnetkis, at Kobberet i Stenen for- holder sig til Nikkelen som 6 til 15. Efter dette skulde Kob- berkis og Magnetkis forekomme i den oprindelige Malm i Forhold som 1 til 22. Udstrækningen i Felt af det ertsførende Parti i Noriten er omtrent 100 Meter. og Mætigheden af samme varierer mel- lem 6.0g 16 Meter. Det ertsførende Parti af Norit staar steilt. De ved Senjen Nikkelværk forekommende Bergarter har jeg tidligere beskrevet. !) Bergarterne er dels hornblenderig Norit dels en hornblendeførende Enstatit-Peridotit eller en »Olivinsten«. Plagioklasen i Noriten viser tydelig Tvilling- stribning, ofte i to Retninger, og udgjør den væsentligste Be- standdel i Bergarten. Den er opfyldt af Naale og Korn, saa at den ved svagere Forstørrelse faar et graat Udseende. Ved en stærkere Forstørrelse kan talløse Smaanaale og Korn iagt- tages og ved Siden af disse Hulerum for Vædsker med be- vægelig Libelle. Det rombiske Pyroxenmineral er dikroitisk og opfyldt af brune Lapper, hvilke imidlertid er af meget smaa Dimensioner, saa at de enkelte Lapper ikke kan iagt- tages ved svagere Forstørrelse. For stærk Forstørrelse der- imod viser Mineralet sig i usædvanlig Grad opfyldt af brune Lapper. Paa Grund af Dikroismen og Mikrostrukturen er Mineralet, da det er rombisk. at anse som Hypersten. Horn- *) Tromsø Museums Aarshefter I. Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 219 blende forekommer i ikke ringe Mængde, undertiden rigeligere end Hyperstenen. Her findes to Hornblendemineralier, ået ene med stærkere grøn Farve og med indleiede Naale og Korn, der minder om Diallagens Indleininger. Det andet Hornblendemineral har svagere grønne Farver, viser sig, naar det prøves paa Dikroisme, lys græsgrøn og smaragdgrøn og mangler de ovenfor omtalte Indleiringer. Denne Horn- blende synes ikke at være oprindelig, men at være dannet af Diallag, hvilket Mineral endnv i smaa Mængder optræder mellem Hornblenden. Stærkt dikroitisk Magnesiaglimmer fore- kommer hist og her i større Partier, snart i mindre Lister. Större og mindre Klatter af Magnetkis er ikke sjelden i Præ- paraterne. Dette Mineral forekommer mest i Hyperstenen og Hornblenden omsluttet af disse. Undertiden omgives et Korn af Magnetkis af en Hornblenderand. © I den hornblendeførende Enstatit-Peridotit eller i Olivin stenen fra Senjen Nikkelværk optræder Olivin som Hovedbe- standdel. Under stærk Forstørrelse viser den sig opfyldt af talrige smaa Korn. Detrombiske Pyroxenmineral er farveløst over store Dele, men retliniede Indleininger forekommer ofte, og disse Indleininger, der ere brune og stærkt dikroitiske, meddeler Mineralet sin Farve, medens dette som omtalt er farveløst, hvor Interpositioner mangler. Overhovedet er disse Indleininger saare uregelmæssigt fordelte, idet de paa sine Steder optræder i saadan Mengde, at hele Mineralet har en brun Farve; andre Steder kan det ganske mangle i det samme Krystalindivid, der i de midtre Partier er opfyldt af dem. Hornblenden er dikroitisk, men med ringe Absorbtion. Ogsaa den indeholder Indleininger uregelmæssigt fordelt i det samme Krystalindivid. Men disse Indleininger ere ikke brune, men sorte, opake. De er dels naaleformede indleiede i Retning af C-Axen, men der forekommer ogsaa kortere Naale indleiede i Vinkel med disse. Undertiden ophobes disse Naale i den Grad i Hornblenden, at denne bliver næsten opak. Især langs 220 Amund Helland. Grendserne af Hornblenden er opake Ertskorn hyppig, maa- ske Magnetit. Magnetkis er ikke sjelden i Klatter. Den forekommer dels i det rombiske Pyroxenmineral, dels midt i Olivinen. | Forekomster af nikkelholdig Magnetkis, identiske med de her besksevne, forekommer ogsaa udenfor Norge, og de Berg- _arter, der ledsager dem, viser ogsaa den største Lighed med de ovenfor omtalte. Professor Stelzner i Freiberg har be- skrevet lignende Bergarter, der indeholder nikkelholdig Mag- netkis fra Varallo å Sesia-Dalen i Mont Rosa Gebet. Berg- arten bestaar her af ren krystallinsk Blanding af farveløs ' Plagioklas, Korn af Bronzit og enkelte Lameller af rödbrun Glimmer. De sparsomt indvoxede Partikler af Svovlertse fore- kommer paa Spalter mellem de andre Mineraler, men især gjerne concentreret ved Bronzitkornenes Periferi. Bergarten benævnes af Stelzner Bronzitgåbbro. . Hvis man med Rosen- | buseh benævner de Bergarter Norit, der bestaar af et rombisk Augitmineral og Plagioklas, saa bliver Bergarten, en Norit eller om man vil en Bronzit-Norit. Ved Romsaas hos os er som omtalt ogsaa den rombiske Augitmineral nærmest en Bronzit. Et andet Præparat af Bergarten fra Varallo var uden Plagioklas og bestod af Hornblende, Bronzit og Olivin. Altsaa en Bergart af samme Sammensætning som den fra Senjen Nikkelværk omtalte Peridotit. Ovenfor er beskrevet en Del af de vigtigste Lejesteder for nikkelholdig Magnetkis i Norge. Foruden disse er kjendt talrige andre Findesteder af større og mindre Betydning. Saaledes har der været drevet Gruber paa lignende Fore- komster i Bamle og ved Espedalsvandet. Om den petrogra- fiske Beskaffenhed af de ertsførende Bergarter fra Espedalens Gruber meddeler Rosenbusch Oplysninger. Efter Prøver med- bragte af Professor Stelzner, er Bergarten ved Vesle Gru- ben i Espedalen Norit, hvis Hypersten udmærker sig ved dette Minerals typiske Mikrostruktur, og som derhos har en Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 221 Rand af Hornblende, saaledes som hos Gabbroernes Diallag. Dog er denne Hornblende primær og sikkert ikke nogen Paramorfose. Norit fra Graaheerne i Espedalen viser ret vakker Sammenvoxning af klinorombisk Pyroxen med ty- pisk Hypersten og förer derhos selvstendig Diallag. Disse Bergarter er fri for Olivin. Som det sees er efter dette disse Bergarter af lignende Beskaffenhed som ved de ovenfor be- skrevne Leiesteder. — Hvis vi ville forsøge paa at henføre de ovenfor beskrevne Leiesteder for nikkelholdig Magnetkis til en bestemt Gruppe af Leiesteder, altsaa til Gange, Leier, Fahlband, Stokke o. s. v., saa vil det snart sees, at de vanskelig passer ind under no- gen af disse Forekomstmaader, efter den strenge Definition. Mest Lighed har Leiestederne med Fahlbaandene, og hvis man saaledes som tidligere omtalt udvider Begrebet Fahlbaand til ogsaa at omfatte Leiesteder, hvor Ertsen optræder som Be- standdel i massive Bergarter, saa kunde disse Leisteder be- nævnes Fahlbaand i massive Bergarter. De ovenfor beskrevne - Fahlbaand fra Modum og Kongsberg og de nikkelholdige Magnetkis-Forekomster har Egenskaber tilfælles, der adskiller dem ifra Gange og Leier. Gangene er af senere Dannelse end det Berg, hvori de sætter op, idet de er fyldte Sprækker. Gangene med de nyttige Mineralier, de indeholder, danner paa en vis Maade en geologisk Enhed ligeoverfor det Berg, der gjennemsettes. Dette er ikke i den Grad Tilfeldet med Fahlbaandene. Hverken de ertsførende archeiske Skifere eller Ertserne i disse optræder som selvstændige Dannelser ligeoverfor de andre uholdige archæiske Skifere, der omgiver dem. De forskjelligste Bergarter som Hornblendeskifer, Glim- merskifer o. s. v. kan optrede som Fahlbaand, nemlig hvor de fører en Erts som accessorisk Bestanddel. Noget lignende - er Tilfældet med Magnetkisens Forekomst i de Bergarter som ovenfor er beskrevne, og som for Kortheds Skyld kan kaldes Norit-Bergarterne: ogsaa her er Magnetkisen en accessorisk 222 Amund Helland. Bestanddel i Noriten. Hvor denne accessoriske Bestanddel bliver overveiende, der kan den Bergart, der indeholder Kisen, exploiteres; det kan paavises, at denne accessorisk Bestand- del kan være tilstede i alle Grader fra nesten drøi Magnetkis til Norit, i hvilken Ertskornene først erkjendes under Mi- kroskopet. Som berørt adskiller Fahlbaand i lagdelte Berg- arter sig ifra Leierne, skjønt her forekommer tvivlsomme Tilfælde, da man kan være i Tvivl, om Forekomsten skal be- nævnes et Fahlbaand eller et Leie. Et Leie udmærker sig - mineralogisk eller petrografisk ifra det uholdige Hengende og Liggende. Tenker man sig et Kulleie i Sandsten eller et Leie af Svovlkis i Lerskifer, saa er disse to Leier petrografisk helt forskjellige fra det uholdige Liggende og Hengende. En Hornblendeskifer derimod, som fører Magnetkis som acces- sorisk Bestanddel, og som ligger mellem andre Hornblende- skifere, der ikke fører Erts, kalder vi et Fahlbaand, fordi denne, Skiferen, ikke petrografisk udmærker sig fremfor den omgivende Bergart. Imidlertid vil det som netop berørt ind- sees, at Adskillelsen kan blive vanskelig. | Vi kommer tilbage til den tidligere anførte Definition paa Fahlbaand: Fahlbaand er saadanne Ertsleiesteder, paa hvilke Ertsen optræder over et vist Strøg som accessorisk Bestanddel i lagdelte eller massive Bergarter; disse udmærker sig ikke uden ved Ertsgehalten i petrografisk Henseende ifra de omgivende Bergarter. Fahlbaandene kan, hvor Ertsen bliver overveiende, gaa over til Leier, eller hvis den tillige optræder med stor Mægtighed, til Stokke. Ligesaa kan Fablbaand i massive Bergarter gaa over til Stokke, hvis Ertsen paa et enkelt Sted . samles til rene Masser. , Exempler er flere af Grubene ved Ringerikes Nikkelværk, hvor Ertsen over visse Strøg optræder saa ren, at Forekomsten bliver stokformet. Overhovedet bör det erindres, at endskjønt Nikkelertsen kan optræde uregel- mæssig fordelt som accessorisk Bestanddel over et stort Felt, saa er det dog almindeligt, at de rige Partier har en indtil / Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 223 en vis Grad regelmæssig Udstrækning i Strøg og Fald, saa at der kan angives en Strøg- og Faldretning for Ertsfore- komsten. Er det Noritfelt, der indeholder Ertsen af liden Ud- strækning, saa er det Regel, at dette Strøg og Fald stemmer overens med Strøg- og Faldretningen hos de omgivende ar- cheiske Skifere. Exempel er Graagalten og Ramstads Fore- komster og flere. Foruden nikkelholdig Magnetkis er det i Norge Titan- jernsten, der forekommer paa Fahlbaand i massive Bergarter. Titanjernsten optræder som accessorisk Bestanddel i Gabbro, og denne Erts kan over visse Strøg blive overveiende, saa at der fremkommer stokformede Masser. Fahlbaand i lagdelte Bergarter har det tilfælles med de i Leier forekommende Kise, Svovlkis, Magnetkis og Kobberkis, der er saa hyppige i det trondhjemske Skiferfelt og flere Steder, at begge Arter af Forekomster ere samtidige med de Lag, hvori de optræder.. Hine Kisleier ligger undertiden nemlig selv i Lag. Hvad Fahlbaandene angaar, saa vil det af den fore- gaaende mikroskopiske Undersøgelse sees, at Ertsen indesluttes af de andre Mineralier i Bergarten. I hine Leier derimod danner selve Kisen Leiet, hvad der i Regelen ikke er Til- feldet inden de Ertsleiesteder, der hører til Fahlbaandene. Magnetkisen i hine Leier i det trondhjemske Skiferfelt fører aldrig nogen større Nikkelgehalt. Af Alder er de yngre end Fahlbaandene paa Modum og Kongsberg, og de Bergarter, der omgiver dem, er ikke saa krystallinske som de Skifere, der paa Modum og Kongsberg optræde som Fahlbaand. Det vil fremgaa af, hvad der i det foregaaende er anført om Magnetkisens Forekomst, at denne først bliver forstaalig ‚ved Studiet af de Bergarter, hvori Kisen forekommer. Følgende Bergarter er kjendt som indeholdende nikkelholdig Magnetkis: Norit, (med Kuglenorit), Olivinnorit, Gabbro, Olivingabbro, Diallaggranulit, Olivinsten, Diorit, Amphibolit og Saussurit- gabbro. Med saa forskjellige Navne maa nemlig de nikkel- 224 Amund Helland. førende Bergarter benævnes fra et strengt petrografisk Stand- punkt. Imidlertid viser det sig, naar man i Naturen studerer disse Bergarters Forekomst, at de ikke fra et geologisk Stand- punkt kan holdes saa stærkt ud fra hverandre, som man efter Navnenes Forskjellighed og den forskjellige petrografiske Be- skaffenhed skulde tro. Det er nödvendigt at opstille visse Berg- arttypuser, at undersøge de i Naturen forekommende Berg- arter nøiagtigt og at henføre dem til Klasser, som. man har givet bestemte Navne. Men selv med den videst gaaende Inddeling vil man ikke undgaa at treffe paa Bergarter, hvis petrografiske Sammensætning er slig, at der er Anledning til at benævne den med to Navne. At saa maa være Tilfældet ligger i Sagens Natur. Bergarterne er ikke saaledes som Mineralierne lovmæssige kemiske Forbindelser. Det er Kom- binationer af Mineralier, der tilsammen danner den faste Jord. At i disse Kombinationer et Mineral træder ud, et an- det kommer til, kan det ikke forundre, og at enhver Ind- deling vil støde paa Vanskeligheder under sin Anvendelse er derfor nødvendigt. Hertil kommer, at Bergarterne ved Om- vandling af Bestanddele kan forandre Natur. De Overgange, der finder Sted, inden den Gruppe af Bergarter, hvormed vi her beskjæftiger os, er ikke faa, og det er vel værd at gjøre opmærksom paa nogle af de indtreffende Tilfelde. En Bergart kan gaa over til en anden ved Omvandling. Exempel er Gabbro og Saussuritgabbro. Hvis Diallagen i Gabbroen forvandles til Smaragdit og Plagioklas til Saussurit, så bliver Bergarten er Saussuritgabbro. Dette er en kemisk Overgang, som kan finde Sted inden den her omhandlede Gruppe af Bergarter. Overgange kan videre finde Sted inden disse Bergarter, derved at et som accessorisk Bestanddel forekommende Mi- neral paa visse Dele af Feltet bliver en væsentlig, endog over- veiende Bestanddel. Her er det især Hornblende og Olivin som inden Gabbrobergarterne spiller en væsentlig Rolle. Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 225 Hornblende forekommer saa godt som i alle de Bergarter, hvorom her er Tale, undertiden dannet paa Bekostning af Diallagen, undertiden som oprindelig Bestanddel. Bliver nu denne Bestanddel inden Feltet ganske overveiende, saa fremkommer en Diorit. I mange Tilfelde kan her virke- lig vere foregaaet en Omvandling, men i mange, maaske de fleste Tilfelde er Hornblenden oprindelig. Samtidigt med at Hornblenden sammen med Plagioklas udgjør Bergarten, saa at denne altsaa bliver en Diorit, kan Plagioklasen be- holde Egenskaber, som er eiendommelige for Gabbroernes Plagioklaser; saaledes til Exempel kan det hænde, at Plagio- klasen har bevaret talrige opake Punkter og Korn, som vi er vant til at se dem hos Gabbroerne. Bergarten kan da for- tjene Navn af en Gabbrodiorit. Men til andre Tider igjen kan Hornblenden atter videre fortrænge Plagioklasen, saa at der fremkommer en af Hornblende bestaaende Bergart, altsaa en Amfibolit. Undertiden kan denne røbe sit Slegtskab med Gabbrobergarterne derved, at den fører Diallag eller Olivin. Exempel herpaa er den af mig tidligere beskrevne diallag- førende Amfibolit, der optræder i Bergshalvøens Gabbrofelt paa Sen Mare.!) Denne bestaar af Hornblende som væ- sentlig Bestanddel, og i denne optræder hist og her Dialiag og enkelte Olivinkorn. Denne Bergart optreder som en Af- ændring af Gabbro, hvor Hornblende har fortrængt Plagio- klasen. Mærkværdigt er det, at i mange af de Hornblender, som forekommer i Gabbroer, findes der opake Indleininger, der minder om dem hos Diallagen og Hyperstenen. Ved Ruene Skjærp i Smaalenene bestaar saaledes den Bergart, der fører Magnetkis, kun af Hornblende med Magnetkis, ial- fald i de Præparater, der 'er undersøgte, men Hornblenden fører stregformede Interpositioner lig dem i mange Diallager. Som Exempel paa en Bergart, i hvilke Plagioklasen har de 1) Man sammenligne Tromsø Museums Aarshefter I, 1878. Karl Petterscn: Det nordlige Norges Gabbrofelter. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 15 226 Amund Helland, opake mørke Punkter og Korn, men hvor et Augitmineral mangler, idet Hornblende forekommer i dets Sted, kan næv- nes Præparaterne fra Evje Nikkelgrube. Bergarten herfra er derfor benævnt Gabbrodiorit. Ligesom Hornblenden kan ogsaa Olivinen optræde til Fortrængsel af de andre Mineralier, især til Fortrængsel af Plagioklasen. Medens saaledes Noriten fra Ertelien Gruber og Noriten fra Senjen Grubé i Regelen ingen Olivin indeholder, saa optræder i disse Felter Olivinstene’ eller Peridotiter, der ganske mangler Feldspat og bestaar af Olivin med et eller flere Augitmineralier Men disse Bergarter har med Hensyn til Forekomst intet særegent ved sig; de optræ- der i Noritfeltet ikke paa særegne Leiesteder, men maa op- fattes som en Afændring af de andre Bergarter. At der mel- lem Gabbro og Olivingabbro, Norit og Olivinnorit paa lignende — Maade ikke gives skarpe Grændser, er vel bekjendt. Hvad den ved Ringerikes Nikkelværk optrædende Dial- laggranulit angaar, saa bør den vel rigtigst opfattes som en finkornet Gabbro. Imellem Gabbro og Norit gives lignende Overgange, idet en og samme Bergart fører et rombisk og et klinorombisk Augitmineral. Exempler er Norit fra Ringerikes Gruber og Norit fra Espedalens Gruber. Da disse saaledes fører baade et rombisk og klinorombisk Augitmineral, bliver det en Vilkaarlighed, enten man vil benævne Bergarten Norit eller Gabbro, eller om man vil sætte Navnene sammen til Gabbronoriter eller Noritgabbroer. Ved Forandring af Struktur kan den ene Bergart gaa over i den anden. Inden de her omhandlede Bergarters Gruppe haves et Exempel fra Romsaas paa Variation i Struktur, hvor Noriten gaar over til den omtalte Kuglenorit. | Vi har ovenfor seet, at enkelte accessoriske eller væ- sentlige Bestanddele i Gabbrobergarterne kan optræde som aldeles overveiende Bestanddel, og at derved kommer Over- Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 227 gange istand til Bergarter, der fra et petrografisk Standpunkt maa benævnes med særskilte Navne. Den samme Rolle, som. Hornblenden og Olivinen saaledes spiller, kan ogsaa den nik- kelholdige Magnetkis overtage, og hvor dette er Tilfælde, fremkommer de ovenfor beskrevne, tildels drivværdige Nik- kelforekomster. Denne Opfatningen af Magnetkisen som et bergartdannende Mineral, der i Lighed med Hornblende og Olivin kan fortrenge de andre Bestanddele i Noriten eller Gabbroen, er formentlig i fuld Overensstemmelse med de i Naturen iagttagne Forhold. Man kan inden disse Felter som tidligere berørt paavise Overgange fra drei Magnetkis til Partier, hvor Kisen udgjør 50 %, og indtil Norit, hvor Kisen kun udgjør en saare liden Del, ja kun mikroskopiske Ertskorn. Det er imidlertid kun ved enkelte rige Forekomster, som til Exempel Ringerikes, at større Partier af drøi Erts optræder. Det almindelige er, at Kisen kun udgjør henimod Halvdelen eller mindre i Bergarten. Efter denne Betragtningsmaade bestaa de her omhandlede Bergarter af et eller flere af de følgende Mineralier eller af dem aile, nemlig: . Plagioklas, Diallag, Hypersten, Horblende, Olivin og Magnetkis. Imellem disse er mange Kombinationer tenkelig, og mange, men ikke alle mulige Kombinationer er iagt- tagne. Yderpunkterne er, hvor et af disse Mineralier er ganske overveiende; altsaa til Ex. Plagioklasen. Da frem- kommer Bergarter, der ofte er iagttagne hos os og i Regelen benævnes «Labradorstene». At Diallag eller Hypersten ganske alene danner Bergarten, derpaa foreligger saavidt bekjendt intet Exempel. Er Hornblenden overveiende, og mangler Plagioklas og Augitmineralet, da fremkommer Amfibolit som ved Ruene Skjerp. Diallagen kan endnu være tilstede, og. da fremkommer den ovenfor omtalte diallagførende Amfibolit. Olivin kan fortrænge Plagioklas, saa Olivinstene fremkommer, hvilke da kan indeholde et eller flere Augitmineralier og til- lige Hornblende. De finder da sin Plads mellem Peridotiterne. 15* 228 Amund Heiland. Exempler er kjendt fra Ertelien og Senjen. Endelig kan Mag- _ netkisen optræde til Fortrengsel for de andre Mineralier som — ved de rige Ertsleiesteder. Overhovedet optreder inden de eldre konnelle Plåbjoldest- Bergarter mangfoldige Kombinationer. Derved fremkommer Overgange mellem Diabas, Diorit, Gabbro og Norit. Derimod . synes disse Bergarter at vere skarpt adskilte fra de Bergarter, der indeholder Kvarts og Orthoklas som vesentlige Bestanddele. Af den foregaaende Beskrivelse af de paa Fahlbaand i lagdelte Bergarter optredende Ertsers Forekomst turde det tremgaa, at disse Ertser er accessoriske Bestanddele i vedkom- mende Bergart, og at de i saa Henseende ikke udmerker sig fremfor de andre Mineralier i Bergarten. For nærmere at paavise dette, vil vi erindre om Ertsernes Forhold til de andre Mineralier og Bergarterne. Hvad for det første angaar de paa Kongsberg og paa Modum i Fahlbaandene optre- dende Ertser, saa følger disse Lagene. Over flere Kilome- ters Udstrekning kan de følges efter Lagenes Strøg, ind- skrænket samtidigt i Retningen lodret paa Strøget til for- holdsvis smale Zoner. Noget Spor til at disse Ertser skulde være kommet paa sin Plads i Skiferne senere end noget af de andre Mineralier i Bergarten, kan ikke findes. Tvert- imod er det paavist, at Ertserne ikke i saa Henseende ud- utærker sig fremfor de andre Mineralier, der forekommer i Skiferne. Ja det kan i de fleste Tilfælde paavises, at Kisen omsluttes helt og holdent af de andre Mineralier. Hvad for det første Koboltglandsen paa Modum angaar, da fremgaar det af den ovenfor anførte Beskrivelse, at Krystaller af Ko- boltglands helt omsluttes af de krystallinske Kvartskorn, der sammensætter Bergarten. Enkelte Præarater kan paa Grund af Kvartskornenes Gjennemsigtighed gjøres saa tykke, at de smaa Koboltglandskrystaller er tydeligt synlige med sine Flader.’ At disse Krystaller helt omsluttes af et og samme Kvartskorn fremgaar deraf, at dette polariserer med samme I Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 229 Farve under krydsede Nikols. Heraf vil det fremgaa, at Koboltglandsen ikke er kommet ind i Kvartsskiferen efter dennes Dannelse, men at den enten er samtidig med denne eller ældre end Tiden for Kvartskornenes Krystallisation. Til samme Resultat fører Undersøgelsen af Kongsberg Fahlbaand. Ertserne her omsluttes helt af Hornblende og af Kvarts og Glimmer saavel som af Granat. Iserdeleshed er det, som tidligere omtalt under Beskrivelsen af Bergarterne fra Kongsberg, hyppigt Tilfælde, at Kisen samler sig i det indre af Granatkrystallerne. Dette Forhold har, som let vil indsees, sin theoretiske Betydning. Tænker vi os en granatfø- rende Gneis, en granatførende Hornblendeskifer eller en gra- natførende Glimmerskifer, saaledes som de ovenfor beskrevne, og at der i denne Bergart paa en Maade, som det forøvrigt vil være vanskeligt at forestille sig, kunde trænge Ertser ind, hvad enten i Dampform eller i Opløsning, saa vilde det være et besynderligt Phænomen, at Ertserne netop skulde søge hen til det indre af Granatkrystallerne, for der at afsette sig. Man kunde undgaa denne Vanskelighed ved at tænke sig, at Granaten blev. dannet af de samme Opløsninger, men her ind- træder atter den Vanskelighed, at de andre Mineralier ikke forholder sig anderledes end Granatkrystallerne, idet disse andre Mineralier ogsaa indeslutte Ertspartikler. Ad hvilke, nu tillukkede Veie og paa hvilken Maade disse Ertspartikler skulde have fundet Vei ind i Bergarten og ind i Kvartsen, Hornblenden, Granaten o. s. v. er aldrig forsøgt forklaret.!) 1) I de magnetkisførende Bergarter er Hulerum med udskilte kubiske Kry- staller, sandsynligvis Kogsaltkrystaller saare hyppige. Disse Krystaller er paavist i glimmer- og granatførende Hornblendeskifer, i Granat-Glim- . merskifer, i Epidotglimmerskifer fra Kongsberg Fablbaand, i Kvartsskifer fra Modum, i Kvarts, der ledsager Granat i Norit fra Aasteruds Grube, i Kvarts i Magnetkis fra Ertelien, i granatførende Gneis fra Ertelien, i Kvarts i Saussuritgabbro fra Graagalten. I Kvarts fra Evje Grube ér der komprimeret Kulsyre. Efter Hulerummenes Beskaffenhed skulde altsaa Kogsaltsopløsninger og flydende Kulsyre have været tilstede under Berg- arternes Dannelse. 230 Amund Helland. I de magnetkisførende Noriter og i de med denne optrædende Bergarter er Kisen heller ikke yngre end de andre Mineralier, idet Kisen omsluttes af de andre Mineralier dels omslutter disse. Saaledes er Magnetkis særdeles hyppig midt inde i. Diallagen helt omsluttet af denne. Der er da ofte Anledning til at iagttage, at et saadant Kiskorn inde i Diallagen er omgivet af en Rand af Hornblende. Kiskorn sees ogsaa ofte midt inde i Hornblendekrystaller. I Romsaas Kuglenorit er ligeledes Magnetkis ofte helt omsluttet af Bronziten. Magnetkisen i dette Mineral omslutter igjen Zirkon. Midt inde i Plagioklas forekommer ogaa Mag- netkis, men ingenlunde saa hyppig som i Augitmineralierne. Hvor Granat forekommer i: de magnetkisførende Gabbroer, saaledes som ved nogle Gruber ved Ringerikes Nikkelværk, der. sidder Magnetkisen ofte inde i Gabbrokrystallerne i Lig- hed med, hvad Tilfeldet er i granatforende Skifere ved Kongs- berg. Bliver Kisen ganske overveiende fremfor de andre Mineralier, da omslutter denne igjen Granat, og inde i Gra- naten igjen sidder da undertiden Magnetkis. Ligesaa er Magnet- kiskorn omsluttet af Magnesiaglimmer, og i enkelte Præparater, til Exempel fra Evje Nikkelværk, hvor Kvarts forekommer, tillige af dette Mineral. I de Bergarter, hvori Olivin er over- veiende, til Ex. fra Senjens Peridotit indesluttes Kis af Olivin. Vi ser saaledes, at alle de Mineralier, der sammensætter Berg- arten, omslutter Kisen. Paa den anden Side kan man, hvor Kisen bliver overveiende, ikke sjelden iagttage det omvendte Forhold, at Kisen omslutter andre Mineralier. Ertserne bærer saaledes alle Kjendetegn paa at være samtidige med de Berg- arter, hvori de forekommer, og dette gjælder ei alene dei de arehæiske Skifere paa Kongsberg og Modum optrædende Ert ser, hvilke er samtidige med de Skifere, hvori de forekommer, men ogsaa de som Bestanddel i Noriten eller i Gabbroen forekommer Kise. Saavidt fører Studiet af de paa Fablbaand i lagdelte og Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 231 massive Bergarter optrædende Ertser, at det med Sikkerhed kan, udtales, at Ertserne, der optræder paa Fahlbaand i ar- chæiske Skifere er samtidig med disse, og at hvor Magnetkis optræder som Bestanddel i Norit, er den samtidig med de andre Mineralier i samme. \ THEORIE DER TRANSFORMATIONS-GRUPPEN. Y. SOPHUS LIE. ——— \ In. sechsten Abschnitte dieser Abhandlung bestimmte ich . alle Gruppen von Berührungs-Transformationen einer Ebene, die sich nicht durch zweekmässigen Coordinatenwahl in | Gruppen von Punkt-Transformationen umwandeln liessen. Hierzu benutzte ich eine indirekte Methode, indem ich treppen- weise zu den definitiven Resultaten heraufstieg. Diese Me- thode war insofern wenig befriedigend, wie etwaige Rech- nungsfehler auf alle folgenden Resultaten Einfluss üben könnten. Ich halte es daher für zweckmässig meine damaligen Resul- taten in dieser Abhandlung durch eine merkwürdige, di- rekte Untersuchungsmethode zu bestätigen. Dies scheint mir auch insofern berechtigt, weil die nachstehenden Unter- suchungen sich aüsserst leicht auf n Dimensionen ausdehnen lassen, wie ich bei einer späteren Gelegenheit nachweisen werde. Im Uebrigen giebt diese Abhandlung einen ersten Beitrag zur allgemeinen Transformationstheorie eines dreifach ausgedehnten Punktraumes. Abschnitt VII. Die Berührungs-Transformationen einer Ebene lassen sich nach mir definiren als die Punkt-Transformationen eines drei- Theorie der ‘iransformations-Gruppen. 233 fach ausgedehnten Raumes x, y, 2, die eine Pfaffsche Glei- chung dz --yde=0 invariant lassen. Sei jetzt vorgelegt eine beliebige Gruppe von Berührungs- Transformationen der Ebene. Ich betrachte alle infinitesimale Transformationen derselben, die in der Umgebung des Punk- tes ø=y=2=0 von erster Ordnung sind. Dieselben besitzen jedenfalls die Form a, epta, qt a, ag ta, (up — YD + a; yp + ag (xp +yg) SP AN (GAD > MGS AP) AE S56 wobei die a; Constanten bezeichnen, während die weggelasse- nen Glieder von zweiter Ordnung sind. Die Transformationen erster Ordnung transformiren (Bd. III, pg. 403—412) die durch Origo gehenden elementaren '. Richtungen dæ, dy, da durch eine lineare Gruppe, die entweder drei, vier, fünf oder sechs inf. Transformationen enthält. Da- bei ist zu bemerken, dass eine inf. Transformation der Form GYD ar GIO) PAR na die besprochenen Richtungen invariant lässt. Hiernach sind die folgenden vier Hauptfälle denkbar. 1) Die Richtungen dæ, dy, dz werden durch eine drei- gliedrige Gruppe transformirt. Alsdann enthält die ursprüng- liche Gruppe entweder drei oder vier Transformationen erster Ordnung. Dieselben haben entweder die Form CEN DEE p+HV+..., ap—yqtvyprt... wo A, u, y Constanten sind, oder die Form (BY TE Jupp Yes... apt yg kart 2) Die Richtungen dæ, dy, dz werden durch eine vier- gliedrige Gruppe transformirt. Die inf. Transformationen 1. O. der urspriinglichen Gruppe besitzen entweder die Form 234 | Sophus Lie. (C) ag+Adb+., yp+uY+., ap+vV+., Yyg+pPpY+... oder die Form | au (D): æg+.., yp+.. Apt. UT + ED + Yd + eee, 3) Die Richtungen dæ, dy, dz werden durch eine fünf- gliedrige Gruppe transformirt. Die inf. Transformationen 1. O. besitzen entweder die Form (E) pt Aw. 29 + yV. aqtvy., p—yg+Ppb+„yptEeb+,, oder die Form (F) zg+..,2p+.., aqt.., 2Pp—yg+.., Ypt.., 2p+yg Heart. 4) Die Richtungen dæ, dy, dz werden sechsgliedrig trans- formirt. Die inf. Transformationen 1. 0. besitzen entweder die Form (G) 2g+ap+.., 2p+(BY+.., agtyb+.., cptopt.., ygtEpr.., yptpb+.. oder die Form (CEN VAP SØ GN Ge dar Der on EP ar à à Es giebt also acht verschiedene Möglichkeiten, die wir im Folgenden separat untersuchen miissen. © iL Die Richtungen dx, dy, dz werden dreigliedrig transformirt. Diese erste Categorie von Gruppen wird nach dem Voran- gehenden dadurch charakterisirt, dass ihreinf. Transformationen 1. O. entweder die Form (A) oder die Form (B) besitzen. Sie enthält (Bd. III, p. 405) dabei drei unabhängige inf. Trans- formationen nullter Ordnung DE | Gata shes» TF Walle Wir müssen zunächst untersuchen, wieviele und welche Trans- Theorie der Transformations-Gruppen. 235 formationen von zweiter und von höherer Ordnung eine hier- her gehörige Gruppe enthalten kann. 1. In dieser Nummer bestimme ich alle Gruppen, deren inf. Transformationen 1. O. die Form (A) besitzen. Es ist (ag + AY, yp + up) = ap — yg; folglich ist die Constante v gleich Null. Eine analoge Ueber- legung zeigt, dass A=u=0 ist. Die inf. Transformationen erster und nullter Ordnung unserer Gruppe besitzen daher die Form DRE gt. 6 r+... (a) RITE vale GO NG) SE 00 66 OID aria eke Sei H®)=Ep+ynqtert+... wo &, 7, & ganze Funktionen von s‘* Ordnung bezeichnen, eine inf. Transformation deren Ordnung grösser als 1 ist. Wire nun 2 0 so erhielte ich durch successive zweckmäs- sige Combination von HO mit den Transformationen nullter Ordnung, eine Transformation 1. O., Xi pt+Yiq+Z, rr... wo X,, Y,, Z, lineare homogene Funktionen von x, y, z bezeichnen, und wo Z, von Null verschieden wire. Da dies indess von vorn ausgeschlossen ist, so muss 2= 0 sein. Eine analoge Ueberlegung zeigt, dass sein muss. A’) besitzt daher die Form HV=&(ay)p+ni(ay)g+... Setze ich nun voraus, dass die Maximumsordnung s grös- ser als 1 ist, so erkenne ich, indem ich ganz wie bei einer 236 { Sophus Lie. früheren Gelegenheit verfahre (Bd. III, p. 133—154), dass ich setzen kann HO=p+æyg*... Nun aber ist (pr. rp+æyg+..)-2xp+yg+.. und also enthielte die Gruppe eine Transformation 1. 0. der Form 2æp+yq+..., was von vorn ausgeschlossen ist. Also ‚ist s=1; und die Gruppe enthält nur die sechs inf. Transfor- mationen (a). Wir werden zeigen, dass die zwischen ihnen bestehenden Relationen auf eine bemerkenswerthe einfache Form gebracht. werden können. Zwischen den drei Transformationen 1. O. bestehen die Relationen War rn ag) (yp+.. æp—yg+..)=2(yp+..) (GBI sp 09 JD No ee er )=ap—yqt... Ferner ist (4+.,@q+.)=a, (@q ++) + ay (wp—yqr.) +a (yp+.) | (7+ 4 ap—ygt+)=—9+B,(aq+)+P, (up —ya+)+(83yp+) wo die Constanten a, f, wie wit zeigen werden, gleich Null gesetzt werden können. Zu diesem Zwecke führe ich, indem ich mit A, B, C arbitråre Constanten bezeichne, die Grösse g+..=(g+..)+ A(æqg+..) + B(ap — yg +..)+ OC(yp+..) als neue q+.. ein. Indem ich passend über A, B, C'verfüge, erkenne ich, dass ich in den Gleichungen (1) | a, =4,=ß,=0 setzen kann. Sodann bilde ich die Jacobische Identität. ((q+., eg+) ap—yqt)—2 (ag +, q+.) + ((ap—yg+,9+.)æg+)=0, oder ausgefiihrt 5a, (ypt+..)—2B, (æg +..) + 64 (ap — yqt+..) =0, Theorie der Transformations-Gruppen. 237 woraus folgt OPA Bo ig Pa 0, und in Folge dessen (QT. 29 +.) = 0 (2) (q+.., ap ~ygt+-)=—(q+-)| Andererseits besteht eine Relation der Form (q+.,ypt+.)=(pt.)+a(aq+.) +b (xp —yqt.)+e(yp+.) wo a, b und c Constanten sind. Nun aber ist es erlaubt, die rechte Seite dieser Gleichung, die eine Transformation nullter Ordnung darstellt, als neue (p+..) einzuführen. Wir können daher setzen (EEE per) pe. Wir bilden die Identität ’ ((g+., yp+) æg+.) + (yg —ap+., qt.) + ((aq+,9+) yp +.) = 0, deren beide letzte Glieder wegen (2) sich auf — (g+..) redu- eiren. Also kommt (Ge veg GID se oo) GONE 35) SD eae Gy Ae) Seas G3) Wir bilden die Identitåt ((a +., yp +) ap va +)+2(yp +, +.) + ((ap—ya+,q+)yp +) =0, deren beide letzte Glieder sich auf — p+.. reduciren. Also kommt (DT ED... Endlich besteht auch eine Relation der Form (p+... ypt+-.)=a(aqt..)+b (ap —yqt..)+e(ypt..), wo die Constanten a, b, c, wie wir zeigen werden, gleich Null sind. Zu diesem Zwecke bilden wir die beiden Identitåten (p+., ypt..)aq+.) + (wg — ap+:,p+)— (g+.,yp+.)=0 und (p+.yp+.) ap —ya+)+2(yp+,p+)—(p+,yp+.)=0, 238 Sophus Lie. unter denen die erste durch agian zeigt, dass b=c=0 ist, während die letzte zeigt, dass a = 0 ist. Also kommt (5) få (pt.., yp+..)=0 Die rennen r+.. kann man immer derart wählen, dass die Ausdrücke (r+.,æ9 +.)= A (aq +.) + B(æp —yqt+.)+ 4 ST RG Et en ) (6) GR EV Je NES sämmtlich verschwinden. Führt man in der That die Grösse r+..=(r+..)+L(@q+.)+ M(ap—yg+)+ N@p +.) als neue r+.. ein, so kann man immer derart iiber die Con- stanten L, M, N verfügen, dass A=B=D=0 wird. Bildet man sodann die Identitåt (fr +.,æg+ ) æp—yq +.)-2 (ag +,r+.)+((@p — ya, r) xq) = 0, so ergiebt sich, dass auch a een ro ist. Bildet man endlich die Gleichungen (fr +..,yp+..)æag+..)=0, (r+..yp+.)ap — yg+.)+2(yp+„r+.)=0, so erkennt man, dass auch G=H=K=0 ist. Also wird {r+,æg+)=0,(r+.,ap—ya+)=0,(r+.,yp+.)=0 (V Es steht zuriick, die drei Ausdriicke par EG tine, TE.) (DP aid ha) zu bestimmen. Sei Theorie der Transformations-Gruppen. 239 (p+.,q+.)=a(p+.)+b(g+.)+c(r+..) +d(aq+.)+e(ap — ya +.) +f(yp +.) Eine zweimalige Anwendung der Jacobischen Identität giebt die beiden Gleichungen (CES GE) eg +5.) = 0; (p+..9+--)ypt..)=0; welche zeigen, dass a=b=d=e=f=0 ist. Also wird | DER om P00) = Frio Ferner ist : (DP 5 PROS å) EG ER (Pre on) +6ö(ag+.) +e(ap—yg+ )+plyp+.), und | (p+.r+.) op —yqt.)+ (ap —yqt..pt.r+.)=0, oder | (CES na 6 NED — oy) KIS cain re) woraus durch Ausführung folgt, dass 6 = y=d=e=p=O0 und (pt.„rt..)-a(p+..) ist. Eine analoge Ueberlegung giebt | (ESRE..)-A(lg+..) Endlich bilden wir die Gleichungen KD > Parc ØL oo) er YO a ((p+,g+)r+)+((g+,r+)p+)+((r+.,p+)q+.)=0, woraus durch Ausführung a(g+.)—A(g+..)=0, —ANc(r+..)—acl(r+..)=0 und DEN ac. 240 Sophus Lie. Ist nun c=0, so bilden die linearen partiellen Differen- tial- Gleichungen p+..=0,q9+..=0 ein vollståndiges System, das bei der Gruppe invariant bleibt. In diesem Falle könnte daher die Gruppe in eine Gruppe von Punkt-Transformation einer zweifach-ausgedehnten Mannigfal- tigkeit ubergeführt werden. Wir können daher annehmen, dass c = 0 und dass in Folge dessen a=0 ist. Wir können überdies, indem wir a(r+..) als neue r +.. einführen, die Grösse a gleich 1 setzen. 2. Betrachten wir nun die fünf Grössen pr. gr nag ap UG so ist klar, dass dieselben eine fiinfgliedrige Funktionengruppe bilden, welche mit der Gruppe 29 =i) r', æ'p' eee y'g‘ gleichzusammengesetzt ist. Da überdies die Funktionen jeder Pp; qg +æ'r,, r', a’ q' + I æ Gruppe unabhångig sind, schliessen wir, dass es eine Beriih- rungs-Transformation giebt, vermöge deren P=pt.., an QU =r +. GB Gf ae nad, op —vy'g'= æp— ygte., ist. Wir schliessen ferner (Bd. III, p, 125), dass es eine Punkt-Transformation giebt, welche die fiinf letzten Gleichun- gen erfüllt. Wir führen daher 2 y' z' als neue Variable ein, und suchen die entsprechende Form der Grösse Ypo = Gp tnig Her. Zur Bestimmung von & 7‘ und 2' erhalten wir (3) (5) (6) zunächst die Gleichungen Theorie der Transformations-Gruppen. 241 ds’ ds' de" dai ~° el dn‘ dn‘ n' dr” år 0,9 à ae? 4 4 Å da Ty dels? == woraus durch Integration, indem wir mit L' M' N' Integra- tionsconstanten bezeichnen _ å &=y'+ L,n'= M, Baly?+Ly' +N. Zur nåheren Bestimmung der Constanten benutzen wir die Gleichung (ap—yqt..,ypt+..)=—2(ypt..), welche zeigt, dass Was | | L=M= 0 ist. Hiermit erhalten wir die Gruppe P:q +ar,r, xp — Yq ag+åar,yp+ yr die den gestellten Forderungen gentigt. Es ist dies diejenige sechsgliedrige Gruppe, die wir in meiner letzten Abhandlung, : Bd. III, pg. 434 in der Form . ! 2 1,29, æq;P) ap å erhielten. SA _ Reduction des Problems. Indem wir die 8 in der Einleitung besprochenen Möglich- keiten A, B,... H der Reihe nach. diseuttirten, würden wir Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 16 242 | (qu Sophus Lie, eo ipso alle Gruppen von Berührungs-Transformationen. erhal- ten. Es ist indess möglich durch apriorische Betrachtungen, die an und für sich ein wichtiges Princip bilden, mehrere un- ter jenen Möglichkeiten von vorn auszuschliessen. Dies soll jetzt gezeigt werden. - 3. Berührungs-Transformation nenne ich, wie früher ge- sagt, jede Transformation zwischen z, x, y, die die Gleichung | da — ydæ = 0 invariant lässt. Bering ich nun eine beliebige inf. Berüh- rungs-Transformation mit | Ep + nq + er, * so sind 3, 7, & in allgemeinster Weise bestimmt durch die Gleichungen | å | _d Wey) & m ; EZ 7 da °&%’ dW Or er wo W eine arbitråre Funktion von x y z bezeichnet. Ich kann immer voraussetzen, dass W in der Umgebung von w==2=0 synektisch ist; alsdann ist dasselbe der Fall mit &, n und 2. Es ist dabei klar, dass ‘die. Glieder nullter und . erster Ordnung der Grössen 3, 7 und 3 nur von den Gliedern nullter, erster und zweiter Ordnung der Grösse W abhången. Sei re | Be W = À + Ba + Oy + Dz + Ex? + Fay + Gy? + Haz+ Kyz + Le, und lass mich der Reihe nach ‚annehmen, dass eine einzige _ unter den Grössen 4,B...L von Null verschieden ist;- ich werde die entsprechende Berührungs-Transformation bestim- men. | | | | th? Setze ich W=1, so erhalte ich die Transformation r._ Theorie der Transformations-Gruppen. Å 243 Setze ich W=æ, so erhalte ich die Transformation g+ ær, u. s. w. In dieser Weise erhalte ich die folgenden. inf. Berüh- rungs-Transformationen Tr, Qt ær, p, yd t 2, : 2aq+ ar, ap —Yg, 2yp+y"r, (2+yæ)g+ wer, zp — y?g,2y2g + zer, unter denen die drei ersten von nullter, die letzte von zweiter, während die übrigen von erster .Ordnung sind. ‚Hieraus folgt nun sogleich, dass eine Gruppe von Berüh- rungs-Transformationen höchstens sechs unabhängige inf. Trans- formationen erster Ordnung enthält. . Wir bemerken ferner, dass der Ausdruck af a (yg + ar) + 6 ag + y (ap — ya) +6mp+eut ha wie man auch die Constanten a, ß.. A wählt, nie die Form æp +yq+ er ; annimmt. Also schliessen wir sogleich, dass die in der Ein- leitung besprochenen Fälle B, D, F, H keine Gruppe von Be- rührungs- Transformationen liefern können. | 83 | Die Richtungen dx, dy, dz, werden viergliedrig * transformirt. | 4. Werden die Richtungen dæ, dy, dz nal trans- formirt, so zeigen die früheren Entwickelungen, dass die inf. Transformationen 1. O. die Form wg t..,yp +. EP —yg+-„ap+yg — 2 (ap +ygt er)+.. annehmen können. Ich bezeichne | diese Transformationen bez. mit den Symbolen QEP, XP— YQ, U wobei z. B. XQ nicht als das Product zweier Grössen X und | 16* - 244 Sophus Lie. Q, sondern als ein irreductibles Symbol aufzufassen ist. Ich setze ferner | | p+..=P,q+..=Q,r+..= BR, sodass die Transformationen nullter und erster Ordnung die folgenden sind P,Q, R, XQ, YP, XP— YQ,U (1) sind. Es fragt sich, welche Transformationen zweiter und höherer Ordnung auftreten können. Man erkennt leicht, dass jede solche Transformation die Form H-&(ey)p+n(ay)g+ Cer besitzen muss. Ist dabei © = 0, so kann man setzen (æg+.., H)=0 und findet so H= A(æp+ a—'yq) + Batg+ ør. Nun aber ist (cp — yg+.., H)=1H, und also kommt A=0, d= B=O0-und H=2r+.., - sodass unsere Gruppe zugleich die Transformation zr +.. ent- halten müsste, was indess von vorn ausgeschlossen ist. Sei daher 0=0. Alsdann käme H=xp+æyq+-., sodass die Gruppe eine Transformation der Form 2æp + yq +.. enthielte, was wiederum von vorn ausgeschlossen ist. Unsere Gruppe enthält daher nur die sieben Transforma- tionen (1). 5. Wir miissen die zwischen diesen Pränsformätionen bestehenden Relationen bestimmen. Zunächst ist Theorie der Transformations-Gruppen. . 245 (XQ, YP)- XP- YQ, (XQ, XP- YQ)- 2 AQ, (XQ, U)=0 (YP, XP — YQ)-2 YP,(YP, U)-0,(XP~ YQ, U)=0. Bezeichne ich nun die drei Transformationen, XQ, YP, XP- YQ mit dem gemeinsamen Symbole 7, so ist klar, dass drei Re- lationen der Form | (R, T)=2a,T,+6U (2) bestehen. Ich behaupte, dass die drei Grössen 8 gleich Null sind. Dies ergiebt sich, wenn man in der Jacobischen Iden- tität (CR, B) ©) + ((B, ©) R) + ((C, R) B)=0-(R,B, C) statt B und C successiv zwei beliebige Grössen T hineinsetzt. Daher erhalten die Gleichungen (2) dieselbe Form wie die ent- sprechenden Gleichungen in $ 1. Und also können wir die ‘Transformation R=r+.. derart wählen, dass es kommt | (R, XQ) = (R, YP) = (Rk, XP— YQ) =0. Es bestehen Releiionen der Form | (P, XQ-Q+3T+a0, (PB XP* vo -P+3T7+uU, (P, YP)= 2T+vU : ©) (@ Æ0)- ZT+aT, (Q, XP - YQ)=—Q+2T+ BU, | (Q, YP)- P+ 3T+yU. | Wir führen Q+1 U als neue q+.., und P+y U als neue p+..ein. In dieser Weise erkennen wir, dass wir | \ A=y=0 setzen können. Wir bilden die Gleichung ((P, X Q) XP— YQ) — 2 (AQ, P) + (XP — YQ, P) XQ) = 0, woraus | | HA (Q, XP— YQ) + (P, XQ)+ 3 T=0, ] 246 | — Sophus Lie. sodass 6 =0 ist. Dementsprechend ist u=0. Endlich bilden. à - wir die Gleichung | | ((P, XP — YQ) YP) — 2(YP, P) + ((YP, P) XP — YQ)=0, © woraus på ; N 3(P,YP)+2720, sodass v=0 wird. Dementsprechend ist a = 0. Hiermit ist die Grösse U verschwunden aus den Glei- chungen (3). Und also erkennen wir, indem wir wie in $ 1 verfahren, dass wir Pund Q derart wählen können, dass es kommt “ (P, XQ) = Q, (P, XP — YQ)- P, (P, YP)=0 ! (Q, AQ) A 0, (Q, XP ET YQ) SF mane Q, (Q YP) = P. Es bestehen Gleichungen der Form (R U)= - 2 R+ A (XQ) + B(XP— YQ)+C(YP)+DU,. , (PU)=— P+ a( + b( )+ el )+ dU, (QU)-— Q+a( )+ AC. røe Nun ist immer FE (RU) T)=0 und also kommt A= B20£0 und, indem wir R — also neue R einführen, können wir zugleich D - 0 setzen. Ferner ist ((P, U) YP) =0,((P, U) XP— YQ) — (PU) - 0, woraus folgt und dementsprechend ist auch a=ß=y=Öö=0 sodass es kommt (RU) = -2R, (PU)-—P,(QU)--€. Theorie der Transformations-Gruppen. 247 Es steht zuriick die drei Ausdricke (P, 7 (P, R) (Q, B) zu berechnen. Sei (PR) - AP+ BQ+ OR + DXQ+ E(XP- YQ) : r YP+ GU. Ks ist | | JON ((PR) XP — YQ) — (PR)=0 _ woraus B =0=D= E- F- G=0 und | (PR)- AP. Ferner ist | bå (PR) U) — 2 (R P) + (PR) =0, . woraus À =0 und | | | | de (PR)-0 Dementsprechend ist auch 9 R)=0. Sei PQ) a Pe DO: eR À 4 KOH XP YQ) +f YP +gU. Es ist (PQ) YP) - 0. ((PQ) x0) = 0, woraus a=b=d=e=f=0 und (PQ)=cR+gU. Ferner ist | (PQ) U) — (QP) + (PQ) = 9 oder | en LE CU U) = 0 woraus g=0 und (PQ) =cR. | 6. Ist nun c-0, so bilden die linearen partiellen Differen- tial-Gleichungen P=0, Q=0 ein vollståndiges System, das alle Transformationen der Gruppe gestattet. Und diesen Fall können wir ausschliessen. Sei daher c = 0, und dabei ‚können wir ohne Beschranckung c- 1 annehmen. . Alsdann bilden die Transformationen 248 | ‘Sophie Lie, : P.G,R, XQ, XP— YQ, YP eine sechsgliedrige Untergruppe, die nach den Entwickelungen des ersten Paragraphen auf die Form pig tar, r, ag + å xr, ap — vg, yp+ å y’r | gebracht werden kann. Es steht zurück die Form der Trans- formation U=>&p+nq+ér in den neuen Variabeln zu» bestimmen. Es ist ds dë ds ds penn Erd AM Zr ne N dy TEN de de ,ÅÆ, se | woraus E=—a2tA,7=-—ytB,@=-—2%+ Ay+C. Wir bilden die Gleichung (ap — yg, U)=0, woraus’ folgt A= B=0. Die Grösse Ckénnen wir ohne Beschränckung gleich Null setzen, In dieser Weise finden wir die siebengliedrige Gruppe | P+ ær, r, op — Yq, 29 + å æ*r | yp Få yr, ap + yq + 22r - Es ist dies eben Gruppe, die wir in Bd. III, pg. 425 in der Form pi] | 9, £9, &° 4, P: XP, YG, a | erhielten. Die Identitåt dieser beiden Gruppen verificirt man, Theorie der Transformations-Gruppen. 249 © indem man der in § 2 betrachteten Grösse W successiv die Werthe ur 1, @, 2°, y, ay, 2, y° - ertheilt. Die Richtungen dx. dy. de werden finfgliedrig transformirt. 7. Werden die Richtungen dz, dy, dz fünfgliedrig transfor- mirt, so haben die inf. Transformationen 1. 0. die Form GDS? ZOO ec CD Une DE Es fragt sich, wieviele und welche Transformationen zweiter und höherer Ordnung unsere Gruppe enthalten kann. Jede solche Transformation hat eo ipso die Form | tar ed p+nlæyog+..; dabei können wir setzen (29, H)=0, Gp, H)- 0, (29, H) = Die beiden ersten Gleichungen geben | A= Aep+Beq+.. die letzte zeigt, dass A=0 und — H=Bøoq+.. sein muss. Und da . | (9, yp) = 2p | ist, so enthält unsere Gruppe zugleich eine Transformation der Form | apt. Es fragt Gen ob noch weitere ie zweiter oder «höherer poe ne) _K= Borr auftreten Rn Jede. solehe Transformation müsste sowohl 250 | Sophus Lie. mit 29 +.. wie ‘mit 2p+.. in Involution liegen, und hätte . somit die Form - Azg+ B p+. und wäre daher keine neue Transformation, Ist s> 2, so bilden die vier Transformationen GER de AD di ease ae ate: De met Ay) die eo ipso der Gruppe angehören, ein Involutions System. Waren dann drei unter den Gleichungen | 2qt..=0,2p+..=0,2—!9+..=0,2-'p+. på 0 unabhångig, so bestånde eine Relation A(zq+.)+B(ep+..) + OF > De ap) = 0 mit constanten Coefficienten, was offenbar nicht der Fall ist. Also schliessen wir, dass go! g+.. und —1p +. sich folgen- ' dermassen fi feya tear )tolayn leer.) | - ausdriicken lassen. Aber hieraus folgt sogleich, dass die li- nearen partiellen Differential-Gleichungen 2g RI Om 010 ein vollståndiges System bilden, welches alle Transformatio- nen der Gruppe gestattet. Wir können daher den Fall s>2 ausschliessen. Sei s.=2, und (ep +..,zqt+..)=a(2*p+..)+ B(2?q+..) Wir bilden die Gleichung | (GE, 2g...) ag) = 0 oder a(z2q+..)=0 woraus folgt, dass a = 0 ist. Dementsprechend ist such 8 = 0, sodass der Fall s=2 sich in derselben Weise wie der Fall | s>2 als js 0 ergiebt. Theorie der Transformations-Gruppen. 251 Sy ihie grupper enthålt daher nur die folgenden Trapsfor- mationen EE GN m+ XQ =-xq+#.., XP — YQ = ap—yq+.., YP=yp+..; wir miissen die zwischen ihnen bestehenden Relationen be- stimmen. : Bezeichne ich die Graden XQ, XP — YQ, YP mit dem gemeinsamen Symbole T, so bestehen Relationen der Form (R, XQ)= ZT+a.2Q+b.ZP (R, XP — YQ)- ST +a.ZQ+ B.ZP, (R, YP)= 3T+4.ZQ+ B.ZP, wo man, den man eine Grösse der Form R+A.ZQ+p.ZP als. neue R einführt, immer a= a= -0 setzen kann. Bildet man sodann die drei Gleichungen \ | (BR, Ti, T.)=9, so findet man, das b= 6=A=B=0 ist. Daher kann man wie früher, indem man eine Grösse der Form R+a.XQ+6(XP— YQ)+y. YP ‚als neue R einführt, immer erreichen, dass Gm, AE (R, XP — YQ) =(R, YP)-0 pen Man kann ausserdem immer setzen | (8, ZQ)=Q, (BR, ZP)-P. Ich bilde die Gleichung (R, ZQ) XQ) = 0 = (Q, XQ). In entsprechender Weise findet man die Gleichungen (Q, XQ) = 0,(Q, XP— YQ) =—Q. (9, YP)=P, (P, XQ)= Q,(P, XP — YQ)- P, (P, YP) =0. 252 | Sophus Lie. Es ist (9 ZQ)= a. XQ+b.(XP— YQ)+c. YP+d.ZQ+e. ZP, wo wegen | ; (9: ZQ) X0) - 0, ((0, 20) XP — YO) + 2 (0, ZQ) - 0 b=c=e=0,d=0 und | (0, ZQ) =a. XQ ist. Ferner ist ' (Q, ZP)-a. XQ+ 6(XP— YO) :y. YP+6.ZQ+e. ZP wo wegen à ((Q, ZP) XQ) + (Z0, 0)-0 (9, ZP) XP — YQ) + (ZP, 0) + (0) ZP, - 0 a=-y-6=«-0,f=4a und (4, ZP) = å (XP — YQ) ist. Und dabei zeigt die Gleichung (Q, ZP. ZW) - 0; dassa=0 _ und also : Fre (4, ZQ) = 0,(Q, ZP)=0 ist. Dementsprechend ist | (P, ZP) - 0, (P, ZQ) =0 Es steht zuriick die drei ‚Ausdrücke, (PR) (Q, R) (P, Q) ‘zu berechnen. Sei er (P,R)- AP+BQ+CR+D.XQ+E(XP — YQ). Ro! + F.YP+G.ZP + H.Z(. Die Gleichung ((P, R) XP — YQ) — (PR)=0 &iebt | (P, R) = AP+G. ZP. Die Gleichung ((P, R) XQ) = (QR) giebt Theorie der Transformations-Gruppen. 253 | (Q,R)=4Q+ 0. ZQ. Ich bilde die Gleichung / | ((P, À) ZQ) + (9, P) - und erkenne dadurch, dass (P, Q) = ist. à Es ist nun klar, dass zwei Gleichungen der Form Q+1.ZQ=0,P+1.ZP=0 immer ein vollständiges System bilden. Und zwar ist es da- bei möglich, der Constante À einen solchen Werth zu erthei- len, dass dieses vollständige System alle Transformationen der Gruppe gestattet. Es ist nehmlich (Q+A.ZQ, R) =(A—A) Q+G. ZQ, (P+1.ZP, R)=-(A—A)P+G. ZP. Wahlt man daher A derart, dass Aer VG Å 1 À ist, so gestattet unser vollständige System die Transformation R. Man verificirt unmittelbar, dass es zugleich die übrigen Transformationen der Gruppe gestattet. In dieser Weise erkennen wir, dass unsere Gruppe keine Gruppe von SERRES -Transformationen der Ebene liefert. N 8 5. Die Richtausen dx, dy, dz werden EEE Ede transformirt. 9. Unsere früheren Entwickelungen zeigen, dass die inf. Transformationen 1. O. dieser Gruppen die Form aqgt.,2pt.,2gt+..ap—yqt.,ypt., U= æp + yq + 2z2r =. besitzen. Es fragt sich, ob Transformationen zweiter oder 254° i - Sophus Lie. höherer Ordnung auftreten können. Eine solche Transforma- tion hat eo ipso die Form | | H=&p+nq+ O>r+..; wire hier C=0, so erkennt man wie im vorangehenden Pa- ragraphen, dass die Gruppe die beiden Transformationen ; BO sr 009 FID 00 enthielte. Gäbe es keine weitere Transformation st Ordnung, so wurden wir wie im vorangehenden Paragraphen zu Con- tradictio gefiihrt. Lass uns daher annehmen, dass es weitere ‘Transformationen s'” Ordnung giebt. Eine solche Transfor- mation muss sowohl mit zg+.., wie mit 2p+.. in Involu- . tion liegen, und besitzt daher, ‘wie man leicht findet, die Form ae JTD FEO) =P PP ae ba Alsdann aber folgt, indem man die Transformation r+.. (s - 1)-mal anwendet, dass die Gruppe eine Transformation der Form | GAD te OO) se AP Spor - enthält, was indess von vorn ausgeschlossen ist. Also muss C= 0 sein. Sei z. B. C= 1 und | H=Ep+nq+#r+.. Es ist Hi Å (29+--,H)=0,(4p+..,H)=0, (xp —y9+..; H)=0, Woraus ET ap grr Eine (8 — 1)-malige Anwendung von R giebt die Transforma- tion | ap+yqtseart.., sodass s = 2 und å H=zæp+2yq+2r+.: sein-muss. "Weitere Transformationen st Ordnung giebt es: Theorie der Transformations-Gruppen. 255 nicht. Und daher sind zwei Fille möglich, jenachdem unsere Gruppe die Transformation AH enthält oder nicht enthält. 10. Lass mich zunåchst annehmen, dass es keine Trans- formation 2. O. giebt, und, dass daher die Gruppe nur die Transformationen | PAQUR: au xQ,xP — YQ, YP, U enthält. Es bestehen Relationen der Form (R, XQ) = 38 + a UV, (R, XP— YQ)- 38+ U, Arda (R, YP)= 35+y U, wo Sein gemeinsames Symbol der Grössen ZQ,ZP, XP — YQ, YP, XQ sein soll. Man erkennt, indem man die drei Gleichungen (R, XQ, XP — YQ) =0, Å | (R, XQ, YP). = 0, (BR, YP, XP — YQ) =0, bildet, dass a= 8-=y=0. Indem man daher R zweckmässig wählt, erkennt man wie in on Paragraphen, dass . man (2, De (BR, XP - - A) = (R, YP)=0 annehmen kann. Es ist (R, U)= 2R+a. ZU+P. ZP+y. XQ+6(XP— ee YP+9, T, ‘und dabei zeigen die Gleichungen ((R, U) XQ)-0,((R U) YP)-0 dass a=B=y=0=e=0 ist. Führt man daher R+? 5 U als neue R ein, so kommt : (R, U)=-2R: Man kann setzen # (R, ZQ) = Q (R, ZP) - 256 Sophus Lie. und dabei findet man wie im vorangehenden Paragraphen, dass { (Q, XQ)=0, (Q, AP — YQ) -—Q, (Q, YP) = P, | (P, XQ)=Q,(P, XP — YQ)= P, (P, YP) =0, (QU), =Q,(PU) =P. Es bestehen Gleichungen der Form (Q,ZQ)- 28+a 0, (Q, ZP)= 28+ 6 U, (P, ZQ) = 35+y U, (P, ZP) = 35+60. Und dabei ergiebt sich, indem man successiv die Gleichungen. (CR, ZQ) ZP) = (P,,ZQ), | (Q, ZQ) XP — YQ)-2(Q, 79), ((P, ZP) XP — YQ) - 2 (P, ZP), ((Q, ZQ) YP + (ZP, Q) — 2(PZ,Q)=0 bildet, dass a= f=y=6=0 ist. Daher schliessen wir wie im vorangehenden Paragraphen, dass | , (Q, ZU) = (Q, ZP) = (P, ZQ) = (P, ZP)=0 ist. | ; Ma Es steht zurück, die drei Grössen (P, R), (Q, R), (PQ), zu . bestimmen. Sei Lg À (P, R)= AP+BQ+CR+D.ZQ+E.ZP + F.XQ + G(XP — YQ) + H. YP+K.U. Ich bilde die Gleichung ((P, R) XP - YQ)—(P,R)-0 und finde (P, R)= AP + E. ZP und wegen (P, XQ, R) = 0: Rettelser. ad pag. 147 Linie 5 fra oven. Dette nye Tegn har Forfatteren tænkt sig pag. 147 L. 6 f. 149 L. 11 f. n. — 156 L. 2,3,6,7,8,9, 10, 11,12, 13 f. o. staar (1-4) på (Ga). 157 L. 6 f. 158 L. 6 f. 159 L. 4 f. SEE | 0. staar: n. staar: n. = | bestaaende af to .sammenhængende Streger uden Skjødninger. til, lees: i. +|2-@lL+tlera. , denne, 1. den. ee 1+|-1|9,. (1+|-3)3 SE EN (aa, + BB,), 1. (aa, - BB.). aa, - BB.) l. (aa, Få BB). be BIL æ-|1(-1), 1. -2|1CD. «IG 1), Leiten. Q, 1. x. Kink pi ef dE nat AA Theorie der Transformations-Gruppen. 257 (Q, R) = AQ + E. ZA. Die Gleichung ((R, ZP) Q) =0 zeigt, dass (P, Q)= 0 ist. Und endlich zeigt die Gleichung (PR) U)+3(& P)=0 dass A= H=0 und | (er SOG) 1), =p Hiermit ist nachgewiesen, dass die linearen partiellen Differential-Gleichungen P=0, Q=0 ein invariantes vollstån- diges System bilden. Und also brauchen wir unsere Gruppe nicht nåher zu bestimmen. 11. Endlich werden wir annehmen, dass die Gruppe inf. Transformationen zweiter Ordnung enthält, und. dass sie daher die Form P,Q, R, ZQ, ZP, XQ, XP — YQ, YP, U=apt+yqt2art+...,Vaauptyeaqtrer+... besitzt. Es ist möglich die Transformationen 1.0. derart zu wäh- len, dass man hat (ZU, == ZQ, (ZP, U) = — ZP, ! (XQ, Ui CaP — YOU) = (FP 0) — 0: Bezeichnet man die Grössen XQ, XP — YQ, YP mit dem ge- meinsamen Symbole T, so erkennt man, indem man die drei . Gleichungen GE BEG bildet, dass (XQ, XP — YQ) = — 2 XQ (XQ, YP) = XP — YQ, (YP, XP — YQ) =2.YP. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 H. 17 258 Sophus Lie. Bildet man darnach die Gleichungen (ZQ, T, U) = 0, (ZP, T, U)=0, so kommt (ZQ, XQ) = 0, (ZQ, XP — YQ) = — ZQ,(ZQ, YP) = ZP (ZP, XQ) = ZQ, (ZP, XP — YQ) = ZP, (ZP, YP) = 0. Endlich besteht eine Gleichung der Form | | (ZQ, ZP) =e V, wo ’e von Null verschieden sein kann. Es bestehen Gleichungen der Form (R, V)= U+taV, (R, U)=2R+ZS+bU+cy. Führt man hier R+AU+ pV als neue R ein, so kann man a=c=0 setzen. Und wegen (R, U, V)=0, ist zugleich 6 =0, und also wird (RV)=U(RU)=2R+ 358. Indem man daruach die drei Fl ungen (Ry 7, T;)- 0 bil- det, kommt (R, XQ) = 36, (R XP — YQ)= 38, (R, YP) = 38 oder durch zweckmåssigen Wahl von R: (R, XQ) = UE, SP DEG NOP) =O: Die Gleichungen (R, U, XQ) =0 (R, U, YP) =0 geben (2 DEI Wir setzen (R, ZQ) = Q, (R, ZP) = und finden so (Q, XQ) =0, (Q, XP — YQ) = — Q, (Q, YP) =P, (P, XQ) = Q, (P, XP — YQ) =P, (P, YQ) =0, (P, U) =P, (Q, U) = Q, (Q, V) = ZQ, (PV) = ZP. Es bestehen Gleichungen der Form Theorie der Transformations-Gruppen. 259 (Q, ZQ) = 2S+AU+ BV, (Q, ZP) = 2S + aU+bV, Ee) = See ee | (P, ZP) = 38S+yU+6V, Wir bilden die Gleichungen (R, ZQ, ZP) = 0, (Q, ZQ, YP) = 0, (Q, ZQ, XP — YQ) =0 (Q, ZQ, XQ)= 0, (Q, ZP, XQ) = 0, (Q, ZP, XP — YQ) (Q, ZP, YP) = 0, (ZQ, ZP, Q =0 und finden hierdurch (Q, ZQ) = — &. XQ, (Q, ZP) = SU —5 (XP — YQ), (P, ZQ) = —$ U—5 (XP — YQ), (P, ZP) =+e YP. Es steht zuriick, die drei Ausdriicke (PR) (QR) (PQ) zu berechnen. Sei (P, R) =AP+BQ+CR+D.ZQ+E.ZP+F.XQ+G(XP—YQ) + H.YP + G.U + KV. Ich bilde die Gleichung ((P, R) XP — YQ) — (PR) -0, woraus ; (P, R) = AP + E.ZP und wegen (P, R, U)= 0: (EIR) =O} Dementsprechend ist (Q R) =0. Ich bilde die Gleichung (R, ZP, Q) =0, und finde (P, Q) = el 17% 260 Sophus Lie. Hiermit sind alle Relationen bestimmt. Ist & =0, so bil- den die linearen partiellen Differential-Gleichungen P = 0, Q =0 ein invariantes vollständiges System. Diesen Fall können wir daher ausschliessen. Ist & = 0, so können wir e=—1 setzen. Alsdannn bilden die sieben Transformationen P, Q, R, XQ, XP — YQ, YP, U eine Untergruppe, die nach dem Vorangehenden die Form DJ + TT, r, og + $ aar, xp — vg, yp, + å Yr, ap + yq + 2er annehmen kann. Die Transformation ZQ=&p+n+ er wird vermöge der Relationen (P, ZQ) = FU +E (KP — YQ) = ap + er, (B,ZQ)=Q-g+ ar, (Q,Z2Q) =XQ=2q¢+44'r bestimmt durch die Relationen ENE GE de dy a woraus &-120°+4A,n=2+B,8=22+4Ay+(. Dabei zeigt die Gleichung (ap +yq+22r =ZQ) =ZQ, dass A=B=C=0, und ZQ=-Ia°p+z2q9+x2r. Die Gleichung (ZQ, YP)=ZP giebt ZP = (8 — ya)p —-Iy’q — 3 oytr. Endlich giebt die Gleichung (ZQ, ZP)=— V Theorie der Transformations-Gruppen. 261 V = (a2 — Lay) p + (ey — ay") g + ( — Lx y%) r Hiermit finden wir die zehngliedrige Gruppe jo GER D LG a Cor UP +3 yr, ap — yg, xp + 2ar ep + 29 + war,(e—ay)Pp 3 vg-—3 aytr (ee æy) p + wg I ay’) q + (227-1 ay’) © | die wir in Bd. III, p. 441 in der Form en @° 9, Ps Ip YY, p+20yq | | p? p? 2 ww |=,2—- +2yp, © — + 4æy p + 49” | q"g yp q YP GS | I erhielten. Es giebt daher nur drei Gruppen von Berührungs-Trans- formationen einer Ebene, die sich nicht durch zweckmässigen - Coordinatenwahl in Gruppen von Punkt-Transformationen um- wandeln lassen. In einer spåteren Arbeit bescbåftige ich mich mit der Frage nach allen Gruppen von Berührungs-Transformationen eines n-fach ausgedehnten Raumes.*) 1) Gestattet ein System Differentialgleichungen keine Transformationsgruppe und weiss man dabei, dass es eine gewisse Form erhalten kann, so kann diese Ueberfiihrung immer geleistet werden. - FREMDELES OM UNDERSLÆGTEN LANIUS 06 DENS NORSKE ARTER. — SVAR TIL HR. ROBERT COLLETT. — AF LEONHARD STEJNEGER. I Anledning af Hr. Robert Colletts «Nogle Bemærkninger etc.» her i Tidsskriftet p. 180, skal jeg tillade mig at frem- komme med følgende Svar og uden videre Indledning gjen- nemgaa Hr. Colletts erkelte Bemærkninger. Spørgsmaalet om, hvorvidt Arternes Nummerfølge hos Linnée har nogen Betydning, naar man taler om Slægtens Typus i moderne Forstand, finder Hr. Collett i en Parenthes «som bekjendt allerede forlængst ved forskjellige Naturforske- res Undersøgelser at være bragt til fuld Klarhed baade i sin Almindelighed og specielt med Hensyn til Slægten Lanius.» Muligt at saa er Tilfældet for Hr. Colletts Vedkommende, men jeg har ikke skrevet alene for ham. Al den Stund der endnu findes Folk, som følger Nomenklaturen i Gray's «Hand- list», og al den Stund de amerikanske Forfattere i dette spe- cielle Tilfelde ihærdigt fastholder Vigors's Slægtsnavn Collu- rio for de i min Opsats omhandlede Arter, hvorved Linnées Navn Lanius kommer til Anvendelse paa en anden Gruppe, kan jeg ikke anse Diskussionen om hint Spørgsmaal for af- sluttet. «Som bekjendt» er selv de simpleste Regler angaa- ende Nomenklaturen endnu Gjenstand for Uenighed og Strid. Fremdeles om Underslægten Lanius. 263 Mit Standpunkt ligeoverfor de tvivlsomme, nærstaaende Arter i Almindelighed har jeg (p. 329) fastslaaet i Ordene: «det er i saadanne Tvivlsmaal mindre farligt at dele en Art i to, end at slaa to gode sammen til en.» Mit Standpunkt lige- overfor Spørgsmaalet, om ewcubitoroides og ludovicianus er di- stinkte Arter eller ei, har jeg sammesteds udtrykt tydeligt nok ved at udtale, at jeg «ikke har været istand til at fælde nogen Dom» desangaaende paa Grund af manglende Exem- plarer. Hr. Colletts Bemærkning p. 181 angaar mig altsaa for saa vidt ikke. Derimod giver han at forstaa, at jeg burde have vidst, at de amerikanske Forfattere, deriblandt Baird selv, har forandret Mening baade i dette Spørgsmaal og om Berettigelsen af L. bairdi som egen Art. Hertil skal jeg kun svare, at jeg for mit Vedkommende tillægger næsten alle de af Coues og de øvrige amerikanske Forfattere karakteriserede «Varieteter» (rettest vel «Underarter») Navnet Art; dernæst at det tildels vil være inkorrekt at sige, at Baird og de andre - Forfattere har forandret Standpunkt 1 Spørgsmaalet om de her omhandlede 3 Arter, da Sagen er, at de samme Forfat- tere kun har forandret Standpunkt i Spørgsmaalet «hvad er Art»? Særligt angaaende L. bairdi, synes Hr. Collett at ville antyde Ubekjendtskab med den angjældende Litteratur.) Jeg kan dertil oplyse, at jeg i ethvert Tilfælde vilde have beteg- net Arten med det nye Navn, i Overensstemmelse med den Anskuelse, der benytter Navnet Cygnus bewickii Yarr. 1829 for den mindre Sangsvane istedetfor minor, til Trods for, at Pallas tidligere har givet den Navnet Cygnus olor b minor, og som i Synonymien kun opfører Cygnus minor Keys. & Blas. 1840. | 1) Da jeg ifjor var i Kristiania med den udtrykkelige Hensigt i Universi- . tetsbibliotheket at sjennemgaa de Værker, som angaar det foreliggende Spørgsmaal, og som jeg ikke havde havt Leilighed til selv at anskaffe mig, erholdt jeg til Svar, at de var i Hr. Colletts Besiddelse, der imid- lertid da befandt sig i Finmarken. 264 Leonhard Stejneger. Min p. 339 givne «Sammenligning af de væsentligste Ka- rakterer, hvorved Lanius major lettest lader sig skjelne fra excubitor», er ikke at betragte som nogen Artsdiagnose, hvad Hr. Collett vil gjøre den til. Sammenstillingen skal kun tjene til at lette Bestemmelsen, og jeg tør tro, at den i saa Maade vil vise sig saa pas tilfredsstillende, som det med den Slags varierende Former og vor endnu tarvelige Kjendskab til dem billigt kan forlanges. Det er disse «Diagnoser», Hr. Collett drager til Felts mod, medens han lover «i det Følgende at paavise, at Hr. S.'s Be- skrivelse er ukorrekt og vildledende» Dette har han ikke engang forsøgt paa; det lader sig nemlig heller ikke gjøre. Beskrivelserne er forfattede med al mulig Samvittighedsfuld- hed og med Exemplarerne i Haanden. Jeg har gjentagende gaaet dem igjennem, ogsaa nu efter at Hr. Colletts Bemærk- ninger er kommet mig i Hænde; jeg finder dem aldeles over- ensstemmende med de beskrevne Exemplarer. Hvad Hr. Collett i Anledning af Diagnoserne anfører an- ga aende den indre Vingeplet og det Sortes større eller mindre Udbredning paa yderste Par Styrfjær, har jeg paa tidligere Steder i min Afhandling selv anført. Saaledes staar der p. 329: «I det hele synes Halens Farve hos de omhandlede Arter af variere med Alderen,» og p. 334 angaaende Mange- len eller Tilstedeværelsen af en skjult indre Vingeplet hos major: «Dette synes snarere at være individuel Variation underkastet.» Hr. Collett skriver p. 185: «Sandheden er, at selv hos Hr. S's egne Expl. af L. major har den hvide Farve mindst ligesaa stor Udstrækning, som den sorte,» som om jeg nogensinde havde lagt Skjul paa denne Sandhed, som om jeg ikke selv p. 334 har sagt: «men begge de ovenfor be- skrevne har omtrent lige meget sort som hvidt paa titnævnte Fjær.» De Berigtigelser, som Hr. Collett saaledes formentlig har foretaget i min «Sammenligning» var altsaa af mig selv allerede gjorte iforveien. Naar Hr. Collett beretter, at jeg i Fremdeles om Underslægten Lanius. 265 min Afhandling har meddelt «en udførlig Sammenligning mel- lem denne Art (major) og L. excubitor, ledsaget til Slutning af en sammenlignende Diagnose af begge Arter,» kan det kun forklares derved, at han ikke har lest min Afhandling i Sam- menhæng. Faktum er, at jeg kun har leveret en udførligere Sammenligning mellem et i min Samling værende Exemplar af L. borealis og major, medens min Sammenligning af major med eæxcubitor indskrænker sig til de ai Collett p. 183 givne Citater og ikke et Ord mere. «Den udførlige Sammenlig- ning» viser sig altsaa kun at bestaa i de af Collett citerede Ord: «L. major har intet at gjøre med L. excubitor, fra hvil- ken den let kan adskilles.» Jeg skal her kun gjøre opmærk- som paa, at disse Ord i min Afhandling ved en Lapsus er komne til at staa uden Anførselstegn, og at Hr. Colletts Kritik saaledes ogsaa gjælder Hr. Prot. J. Cabanis, der op- rindeligt har udtalt: «L. major hat mit ewcubitor ‘nichts zu schaffen, sondern ist von diesem durchaus verschieden.»') — Til Trods for Hr. Collett's «personlige Tro» angaaende Artsidentiteten af L. major og eæcubitor, tillader jeg mig endnu at fastholde min Opfatning, at major intet har med eæcubitor at gjøre”) Hr. Colletts udførlige Sammenligning af sine 1) Da det af hvad Hr. Collett p. 182—183 anfører, let kunde se ud som om han regner Cabanis og Schalow til ,,de samme Forfattere, der gjerne samtidig erkjender, at de ikke har naaet til nogen fuld Overbevisning i dette Spørgsmaal* (nemlig om major og eæeubitor udgjør en eller to Arter), skal jeg tillade mig at citere en Udtalelse af Schalow — Specia- list i Lanierne —, hvilken bedes sammenholdt med ovenstaaende af Ca- ‘ banis: „Er weisst zunächst noch einmal- darauf hin, dass Hr. Cabanis durch Untersuchung von Exemplaren und durch kritische Sichtung der Litteratur wiederholt dargethan hat, dass der grosse graue Pallas’sche Würger eine gute constante Art ist und keineswegs weder mit Zanius excubitor L., von dem es durch die einfache weisse Binde auf den Pri- märschwingen ja hinlänglich verschieden, noch mit dem verwandten Z. borealis Vieill. von Nordamerika zu identificiren ist “ (Journ. f. Ornith. 1875 p. 232). 2) Naar alt kommer til alt, er Hr. Collett og jeg maaske i det Væsenlige enige, Han kalder major og eæeubitor fleresteds for, Former“ og etsteds / 266 Leonhard Stejneger. Exemplarer har heller ikke kunnet overbevise mig, da den er affattet paa en saadan Maade, at den ikke giver noget klart Billede af hvert Exemplar, der har staaet til hans Raa- dighed. Kun de, der selv har Anledning til at se hans Ex- emplarer eller har en tilstrækkelig udførlig og klar Beskri- velse af dem, vil være istand til at fælde en paalidelig Dom angaaende hans Anførslers Vægt. i Ved imidlertid at stille disse lige over for hinanden ind- byrdes, turde det dog maaske være muligt at komme under- veirs med deres egentlige Natur. Angaaende Vingepletterne oplyser han, at han har to Exemplarer, der «danner et fuldstendigt Mellemled mellem begge Former.» Hos disse er den indre Vingeplet «af en Negl’s Størrelse», altsaa omtrentlig 10 mm. lang; denne har en Afstand indenfor Spidsen af Alula af resp. 6 og 8 mm.; hos eæcubitor rager Vingepletten paa Armsvingfjærene «10—11 mm. udover denne Spids», hos denne Art er altsaa Pletten efter Colletts Opgave mindst 10--6+10=26mm. lang mod 10 mm. hos hans Exemplarer; hos major skulde Pletten alt- saa variere fra 0—10mm., medens hos excubitor fra 26—29 mm., og det kalder Hr. Collett «fuldstændige Mellemled»! Naar man nu desuden ved, at den hvide Plet absolut maa naa udover Spidsen af Alula, for at blive synlig paa de sam- menlagte Vinger, saa fremgaar yderligere deraf, at Hr. Col- for „Stammer“. Endvidere opforer han Uria mandtii, Motacilla einereo- capilla, Cinclus melanogaster, Troglodytes borealis og flere som Former eller Lokalracer, medens Motacilla lugubris (yarrellii), Anthus cervinus og Uria brünnichii opstilles som Arter; dog kaldes denne sidste i Teksten baade Art og Form! — Det være langt fra mig at ville indlade mig paa en Disput om dette Emne; den vilde nemlig kun blive en Strid om Ord, og en saadan er, som bekjendt, ikke mere oplysende, end dogmatiske Stridigheder i det Hele taget. Videnskaben fordrer Tolerance i disse Dele. Sporgsmaalet om Art eller Form stiller sig for Hr. Collett som en personlig 7roessag; for mig staar det snarere som en Strid om Sma- gen, og de gustibus ete. Fremdeles om Underslægten Zanius. 267 letts 2 Exemplarer mangler adskilligt hvidt paa Armsving- fjærene, før de kan kaldes «fuldstændige Mellemled». Her er i mine Øine Kjærnepunktet, og Hr. Collett har selv leveret det nøiagtigste Udtryk for hvad der skiller major fra excubitor. Istedetfor at definere major som den Art, der paa de sammenlagte Vinger kun viser en hvid Vingeplet, medens eæcubitor har to, turde det maaske være rigtigere at sige: Armsvingfjærene er hos Z. major ved Roden sorte, eller paa de forreste forsynet med en hvid Plet, der dog ikke paa langt nær naar frem til Spidsen af Alula, hvorved kun opstaar en hvid Plet paa de sammenlagte Vinger, og Armsvingfjærene hos L. eæcubitor er. ved Roden hvide, hvilken Farve strækker sig langt udover Spidsen af Alula, hvorved opstaar to hvide Pletter paa de sammenlagte Vinger. Om denne Diagnose strækker til ogsaa for de yngre In- divider, er høist tvilsomt, da yngre excubitor synes at have enkelt Vingespeil som major. Jeg siger synes, thi tilstræk- kelig Sikkerhed for hvad her er Regel, har man endnu ikke naaet til. Prof. Newtons Henførelse af alle skotske Individer med enkelt Vingeplet og tværstribet Underside til unge ex cubitor er i ethvert Tilfælde ikke hævet over al Tvil, idet man nok kunde tænke sig Muligheden af, at nævnte Individer tilhørte borealis.) | Å Vi kommer nu til Farvefordelingen paa yderste Par Styr- fjær. Om denne siger Hr. Collett p. 185: «Hos alle de af mig undersøgte Individer af denne Form er det hvide overveiende.» Lidt længere nede siger han imidlertid, at hos 5 af hans til 1) Paa de Britiske Øer forekommer, som bekjendt, adskillige nordamerikan- ‘ske ,,Former* dels som Gjæster, dels stationært. Der er altsaa intet iveien for at forudsætte den ovenantydede Mulighed. 268 Leonhard Stej neger: major hørende Exemplarer har «den sorte Midtplet paa Inder- fanen næsten nøiagtigt samme Udstrekning som den ydre, hvide Del..,.; sandsynligvis er dette det normale Forhold.» Mig er det ikke muligt af det anførte at faa andet ud, end at der paa det første Sted staar akurat det modsatte af hvad der staar paa det sidste. Jeg kan ikke begribe andet, end at Hr. Collett i den sidsteiterede Sætning indrømmer det «normale Forhold» at være den af mig i «Diagnosen» angivne Farvefordeling. Men hvorfor klandrer han mig saa? I det Hele taget hersker der betydelig Ugreie med Hen- syn til Spørgsmaalet om Farvefordelingen paa yderste Styr- fjer hos begge Arter, som det af nedenanførte vil sees: 1. Hos L. cæcubitor. Mine to Exemplarer har nævnte Fjær rent hvide med Undtagelse af Skaftets midtre Trediedel og en liden smal Plet hos den ene (en © fra Aachen) i Indfanen henimod Ro- “dens (Gral Bergen har rent hvid Underside, © svagt tvær- stribet. Nilsson (Skand. Faun. II. 1..p. 277) beskriver dem som «hvit med ett svart streck vid spolen i midten.» Degland et Gerbe (Orn. eur. I, p. 222): «Entiérement blanche» (3) og «noire å la base, sur les barbes internes, le reste d'un blane pur» (9). Hr. Collett angiver 2 Exemplarer at have yderste Styrfjær farvede tilnærmelsesvis som hos mine, medens de øvrige har betydeligt mere sort end jeg omtaler, og længere nede, at «de fleste af de mest udprægede (gamle) L. excubitor, have den sorte Midtplet paa Inderfanen næsten ngiagtigt af samme Udstrækning som den ydre hvide Del.» Malm (Göteb. och Bohusl. Fauna p. 185) beskriver en & med «hvit på mer iin yttre hälften och nästan i hela utfanet.» v. Tschusi-Schmidhofen (Mitth. Orn. Ver. Wien 1878 p. 30): Fremdeles om Underslægten Zanius. 269 «Die jiingeren Exemplare mehr, die sehr alten fast gar kein schwarz.» 2. L. major. Mine Exemplarer er farvede saaledes, at en oi og tene | har omtrent lige meget sort som hvidt, medens det 3die, sand- synligvis en 3 med ren hvid Underside har noget mere hvidt end sort. Cabanis (Journ. f. Orn. 1873 p. 78): «Fast ganz weiss, nur im obersten Drittel der Innenfahne längs des fast ganz weissen Schaftes befindet sich mehr oder weniger schwarz. Die Aussenfahne ist in allen Altersstufen rein weiss.» Pallas (Zoogr. Rosso-Asiat. I, p. 401 fide Cabanis): «Næ- sten ganske hvid. Undersiden fint graa tværstribet.» Eversmann (Bull. Soc. Nat. Mose. XXVI. 2. 1853 p. 498, fide Cab.): «Rectricibus nigris, apice albis.... subtus albidus (fuscescente undulatus).» v. Tschusi-Schmidhofen (1. €. p. 31): «Zu 7/3 auf der In- nenfahne schwarz» — «ein 3 und zwar nach der deutlichen Wellung und der grösstentheils schwarzen ersten Steuerfeder zu urtheilen, ein junger Vogel.» Hr. Colletts selvmodsigende Beskrivelse har jeg ovenfor meddelt, efter- hvilken det er umuligt at afgjøre, hvorledes Farvefordelingen paa hans Exemplarer er. Af ovenstaaende vil formentlig fremgaa, at det endnu er for tidligt at fælde nogen afgjørende Dom i Spørgsmaalet om, hvorledes titnævnte Fjær normalt er farvede i de forskjel- lige Alderstrin. Det synes vistnok, som om den yngre Fugl har mest sort paa yderste Styrfjær (2%: Schmidhoffen), og at dette tager noget af (‘/2: mine), naar Fuglen blir ældre og mister Tværstregerne, indtil den i en endnu mere fremryk- ket Alder blir næsten ganske hvid (Cabanis), men hvorledes henger det saa sammen med Pallas’s, der har disse Fjær 270 Leonhard Stejneger. næsten ganske hvide, medens det øvrige tyder ae en yngre Fugl? Jeg kunde nu betragtet mig som ferdig med Hr. Colletts «Bemærkninger». Men hans Note paa sidste Side tvinger mig til Forsvar paa Grund af de Meninger, den tillegger mig, og som den bekjemper, men som jeg intetsteds og ingensinde har ytret. Hr. Collett skriver: «Hr. S. har af den Omsten- dighed, at L. excubitor angives at forekomme hyppigere i Norges nordlige Dele (Finmarken)» etc. I Overensstemmelse hermed lader Hr. Collett det faa Udseende af, at jeg skulde anse «Nordlands Klippekyster» for et neutralt Belte mellem begge Arter eller «Former», og ved at tillægge mig disse Meninger, blir det ham en forholdsvis let Sag at garantere, at «denne Forskjel i Udbredelse er mere tilsyneladende end virkelig.» | Jeg skal hertil kun minde om, at jeg i min Opsats gjen- tagne Gange har henpeget paa det Trondhjemske, hvor jeg mente, at Varsleren forekom hyppigst, og jeg har henledet Opmerksomheden paa det Nordenfjeldske Norge (ikke «nord- lige Norge (Finmarken)» udelukkende) som den Lokalitet, hvor major sandsynligvis vilde vise sig at være Rugefugl. Jeg tænkte ikke, at Hr. Collett vilde benægte Rigtigheden af den Paastand, at Varsleren forekommer hyppigere (ikke talrig) i det Nordenfjeldske end i det Søndenfjeldske, og jeg anta- ger, at han vil indrømme, at dens Udbredelse er betydelig mere sporadisk søndenfor end nordenfor Fjeldryggen. Bergen d. 30 Mai 2879. "BEMÆRKNINGER TIL HR. STEJNEGERS GJENSVAR. AF R. COLLETT. de S.s Gjensvar tiltrenger i flere Punkter en grun- dig Imødegaaelse; jeg ‘skal gjøre dette saa kort, som mu- ligt, og paa samme Tid søge at undgaa at blive misfor- staaet. Enhver Forfatter har selv at forsvare sin Opfattelse af Artsbegrebet, og Hr.S. har klart nok udtrykt sit Standpunkt i denne Sag, naar han (p. 263) yttrer, at han ctillegger nesten alle de af Coues og de øvrige amerikanske Forfattere karak- . teriserede «Varieteter» (rettest vel «Underarter») Navnet Art;» en Opfattelse, der for uindviede Læsere ikke synes i nogen særdeles Grad paafaldende, men som neppe mange Natur- forskere, der ere fortrolige med den systematiske Ornitho- logi, ville tor Alvor vedkjende sig. Jeg skal ikke paapege specielle Exempler, da Hr. S. har tilføiet Ordet «næsten», men blot minde om den Række af Varieteter, som opføres blandt flere Arter af Rovfuglene, især Buteonerne og Uglerne, fremdeles blandt Familierne Fringillide, Corvide og Picide. Men saafremt man i Virkeligheden forsøger herpaa, maa saa- danne «Arter» ogsaa kunne begrændses, og dette er ikke med Fordring. paa Correcthed gjort ved de Characterer, som Hr. S. paa flere Steder i sin Afhandling har opført. Den hovedsagelige Del af Hr. S.s Gjensvar omhandler 202 R Collett. mine Bemærkninger om hans Opfattelse af »L. major«, og hans sammenlignende Characteristik af denne og L. excubitor. Jeg skal derfor nærmere berøre denne Del af hans Gjensvar, da de øvrige i dette indeholdte Bemærkhinger ikke give An- ledning til noget Svar fra min Side. Med Hensyn til, hvad Hr. S. paa sidste Side i sit Gjensvar (p. 270) anfører, har han ber Ret i at bebrejde mig, at jeg i min Note p. 187 har op- fattet hans Udtryk »nordenfjeldske Norge« som gjældende blot Finmarken, og ikke hele Landet nordenfor Dovre. Dette var en Uagtsomhed fra min Side, for hvilken hans Tilrettevis- ning var fuldt beføjet. I de første Linier gjøres den Bemærkning, at han ikke ønsker sin i Slutningen af hans Afhandling givne »Sammen- ligning af de væsentligste Karakterer, hvorved L. major let- test lader sig skjelne fra L. excubitor«, opfattet som en Arts- diagnose, hvilket jeg har kaldt den. Imidlertid er det mig ikke bekjendt, at der existerer nogen mere fyldestgjørende Defini- tion af en naturvidenskabelig Diagnose, end en Angivelse af de væsentligste Characterer, hvorefter netop Sammenligningen mellem nerstaaende Arter kan udføres. De af Hr. 8. givne Characterer vilde ogsaa have været fuldt ud tilstrækkelige som Diagnoser, saafremt de benyttede Udtryk havde været correcte. Det maa nemlig her ansees for en yderst væsent- | lig Omstendighed, at »L. major« kan have Antydning til en indre Armplet (hvilket var Tilfældet med 2 af Hr. S.s 3 Exemplarer, som det sees af hans detaillerede Beskrivelse af Individerne). I Overensstemmelse hermed leverer Hr. S. i sit Gjensvar en ny, og visselig forbedret Characteristik (p. 267), som, uagtet den blot tager Hensyn til den ene af de oprinde- ligt angivne Hoved-Characterer, der nu corrigeres henimod det virkelige Forhold, ikkedestomindre her benævnes »Diagnosec. Hr. S. er imidlertid i Tvivl om, hvorvidt denne Diagnose er istand til at omfatte ogsaa de yngre Individer, der synes at have blot en enkelt Vingeplet; dog antydes som en Mulig- Bemerkninger til Hr. Stejnegers Gjensvar. 273 hed, at Prof. Newtons scotske Individer med enkelt Vingeplet og tverstribet Underside kunde vere den nordamericanske L. borealis")! Hvad der har veret og er Gjenstanden for min Critik, er ikke, som Hr. 8. vil antage, hans specielle Beskrivelser af In- dividerne, da disse vel ere foretagne med Individerne i Haand, og saaledes ikke ere egnede til at modbevises; dette har jeg heller ikke, som Hr. 8. selv siger, nogensinde forsøgt paa. Men det er disses Resultater, eller de i hans »sammenlignende Karakterer indeholdte Beskrivelser af Vingepletterne og Hale- fjærene, der ikke kunne gjøre Fordring paa at opfattes som videnskabelige Distinctioner. Og da de specielle Individ- Beskrivelser af de 2 »Arter« ere affattede i fuld Overens- stemmelse med hinanden indbyrdes, netop for deraf at kunne fixere, hvad der var characteristisk for hver af dem, troede jeg at kunne opfatte dem som beregnede paa en udførlig Sam- menligning, hvilket sidste Udtryk jeg imidlertid uden Betænk- ning vilde have undgaaet, om jeg havde troet, at der laa nogensomhelst Vægt derpaa. Da jeg ikke nærer nogen Tro paa, at disse Indlæg om et specielt naturvidenskabeligt Spørgsmaal ville læses af ret mange af Tidsskriftets Læsere, havde jeg i min Critik af Hr. S.s Afhandling ikke troet at burde gaa i nogen Detail, eller specielt at opgive hverenkelt af de tydske Forfatteres Opfatning i denne Sag. Hovedsummen er, at Pallas's L. major endnu opføres af de fleste blandt disse som en fra L. excubitor distinct Art, men i Regelen med det Forbehold, at de endnu ikke have naaet til nogen sikker Opfatning i denne Sag; Hr. Schalow og Prof. Cabanis søge derimod begge at lade dette Forbehold fare, og at opretholde Troen paa L. major som en constant Art. Denne sidste Anskuelse har Hr. S. i sin Afhandling søgt at støtte, og hans Opfatning 1) Cfr. Schalow, Journ. f. Ornith. 1876, p. 146. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 H. 1 274 R. Collett. blev klart nok udtalt i de Ord, at »den (L. major) har intet at gjøre med L. excubitor, fra hvilken den let kan adskilles«’). Hvad disse sidste Ord angaa, troede jeg i mine Bemærknin- ger det vilde være høfligst at tilskrive Hr. S. dem som hans personlige Opfatning, istedetfor at anføre Cabanis' ligelydende Ord i Journ. f. Ornith. 1873, p. 75, da intetsomhelst tyder hen paa, at de skulle opfattes som andet end originale. ?) Min egen Anskuelse i denne Sag har jeg udtalt i de Ord (p. 182), at »den saakaldte L. major blot udgjør en Form af L. excubitor«, og jeg har støttet denne Antagelse til det Fac- tum, at jeg har havt til mine Undersøgelser 2 Individer, der efter min Opfatning udgjøre et bestemt Mellemled mellem begge Former. Imidlertid indrømmer jeg samtidigt (p. 186), at Spørgsmaalet først efter lange og paalidelige Observations- rækker kan fuldt afgjøres; sandsynligvis vil da Resultatet blive, at de nordlige Landsdeles Individer regulært i mere eller mindre Grad mangle den hvide indre Armplet, der typisk findes hos de udvoxede Individer i de mere sydlige Landsdele. Hvor Grændserne af disse Udbredningskredse støde sammen, vil der kunne opstaa tydelige Overgange. Medens altsaa L. eæcubitor i sin typiske Form har en stor indre Plet paa de første Armfjære, og L. major i sin re- neste Form mangler ethvert Spor af denne, eller ogsaa (i mindre udpræget Form) har Antydning til en saadan, have de nævnte Overgangsexemplarer en Plet, der er mindre, end hos de typiske L. excubitor, men større, end hos de L. major, 1) Hr. S. har dog (senere) tænkt sig Muligheden af, at Ungerne af Z. excubitor ogsaa have blot enkelt Vingeplet; hvorledes kunne altsaa disse let adskilles fra Z. major? *) Til Note 2 (p. 265) skal jeg blot bemærke følgende. At jeg paa det anførte Sted (Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76) kalder i mine - Bemærkninger om Uria brünnichii denne baade for Art og Form, er som enhver Læser vil indrømme, her ganske uvæsentligt, idet jeg i den nævnte Artikel netop med Kraft søger at vindicere den angjældende som Art, og Ordet Form er blot (paa det eneste Sted) nævnt i Fore vulsa nogensomhelst anden Betydning. Bemærkninger til Hr. Stejnegers Gjensvar. 275 der hidtil ere blevne beskrevne. Naar jeg har tillagt Pletten hos disse en Størrelse som en Negl, vil vistnok dette Udtryk blive anseet for correct, naar man betragter Fig. 3, der ligesom de øvrige, ere tro Copier efter Naturen.) Maales her Størrelsen af denne hvide Plet paa Inderfanen af (2den Se SS uf | GA à Fig, 1. L. excubitor. Fig. 2. Z. excubitor. « Gjøvig 22 Oct. 76. V. Aker 14 Dec. 75, eller) 3die Armfjær, vil den vise sig hos Overgangsformen at vere nesten 15mm. lang (regnet til nederste Dunstraale), hvilket svarer til 23—29 mm. hos de 2 typiske Individer, Fig. 1 og 2, medens den rene L. major ‘har intet hvidt paa dette Parti, Fig. 5; endelig have Fig. 4 og 6, der danne *) Skaarne over Photographier paa selve Træklodsen. 18* 276 R. Collett. Exempler paa en mindre udpræget L. major, de indre Straaler mere eller mindre opblandede med hvidt i en Længde af om- trent 11 mm. Figurerne fremstille alle 3die Armfjær og lste (yderste): Halefjær. Fig. 3. Overgangimellem Fig. 4. L. major, mindre Gene og L. major. Odalen. udpræget. V. Aker Dec. 72. Jeg skal her paapege et Factum, som Hr. $. synes at have undervurderet, nemlig at den indre Armplet hos de ty- piske Individer af L. eæcubitor ingenlunde altid er synlig paa de sammenlagte Vinger, men kan dækkes ganske af Armdækfjærene, saaledes at blot den ydre Haandplet kan sees. Den anden af disse sammenlignende Characterer vedrø- Bemerkninger til Hr. Stejnegers Gjensvar. — © 277 rer den yderste Halefjers Farve hos de 2 «Arter, og denne beskrives, som jeg har nevnt, i Hr.S.s «sammenlignende Ka- rakterer», hos L. excubitor som hvid med et bestemt Parti sort, og hos L. major sort med et bestemt Parti hvidt. D disse Beskrivelser skulle danne en Modsetning til hinanden, maa Meningen efter almindelig Sprogbrug vere at haand- hæve, at hos den første er det hvide Parti, der danner Ud- Fig. 5. L. major. | _ V. Aker 1868. ig. 6. L. major, ungt Expl Trondhjem. gangspunktet for Beskrivelsen, det overvejende, hos den andet det sorte. Udtaler Hr. S. i sine specielle Beskrivelser noget andet, kunne neppe de «sammenlignende Karakterer» . kaldes et correct Udtryk for disse. Jeg har i mine Be- 278 R. Collett. mærkninger søgt at vise, at Farvefordelingen paa Halefjæ- rene er aldeles uskikket til deraf at danne Characterer mel- lem de to Former, saa denne fuldstændig kan forbigaaes 1 Diagnoserne. ‘ Jeg maa tilsidst paa det bestemteste afvise Hr. S.s Antagelse (p. 268), at jeg her paa det ene Sted har sagt precis det modsatte af, hvad der paa det andet er paastaaet. Det er nemlig et Factum, som jeg altid har fremhevet, at hos L. major (ligesom hos L. excubitor), er den hvide Farve paa yderste Halefjær den overvejende. Naar jeg derfor paa det andet Sted siger, at 3 af mine foreliggende Individer af L. major!) samt de 2 Overgangsformer «have den sorte Midtplet paa Inderfanen næsten nøjagtigt af samme Udstrækning, som den ydre, hvide Del», da er dette fuldstændigt correct, som det vil sees af Fig.3 og Fig. 6, idet jeg selvfølgelig underfor- staar den hvide Plet ved Roden indenfor den sorte, der al- drig mangler, og som jeg derfor ikke troede behøvede spe- eiel Omtale, (hvortil yderligere kommer hele, eller saagodtsom hele Yderfanen). At en Misforstaaelse her i Virkeligheden har kunnet indløbe hos nogen, der sidder med Individerne i Haand, synes aldeles uforklarligt. Jeg behøver her formentlig ikke at gjøre opmærksom paa, at alle de hidtil omtalte Farvefordelinger tilhøre Indi- viderne, efterat de have skiftet sin første Ungfugledragt. Denne - sidste, der bæres blot i et Par Ugers Tid, efterat Ungen har for- ladt Redet, vil vel være sjelden i de fleste Samlinger. Maaske hører hertil den af Tschusi-Schmidhofen beskrevne Han, der havde den yderste Halefjær «for den største Del sort», end- skjøndt den øvrige Farvetegning maatte have kunnet heve al Tvivl desangaaende. Er derimod ogsaa her underforstaaet den indre Rodplet og den hvide Ydertane, vil denne Angivelse neppe kunne støtte den Antagelse af Hr. S., at den yngre Fugl 1) foruden endnu et nyt Expl. fra Christiansand, som jeg senere har havt Anledning til at undersøge. Bemærkninger til Hr. Stejnegers Gjensvar. 219 har »mest sort paa yderste Styrfjer«; Fig. 6 angiver Forhol- det hos det eneste Individ, som jeg hidtil har kunnet under- sage, der endnu ved sine graabrune Tverbaand paa Vinge- dækfjærene bære de sidste Spor af Ungedragten, ligesom de talrige Tverbaand paa Brystet antyde en ung Fugl; her sees dette idetmindste ikke at være Tilfældet. Pallas's An- givelse kan derfor vistnok være rigtig, naar han beskriver yderste Halefjær hos sit unge Expl. som næsten ganske hvid. Noget positivt Bevis paa, at ogsaa Yderfanen 'og den indre Rodplet paa Inderfanen hos den udfarvede Fugl kan være sort, saaledes at det sorte i Virkeligheden skulde blive Ho- vedfarven, er hidtil ikke fremkommet, og det tør ansees som givet, at dette heller ikke vil ske. Christiania 20de Juli 1879. P. SS. Efterat ovenstaaende allerede en Tid havde fore- ligget færdigtrykt, har jeg havt Lejlighed til at undersøge de i Musæerne i Stockholm og Upsala opbevarede Individer af L. excubitor og nærstaaende Former. Af de 5 Individer af L. excubitor, som opbevares i Upsala-Musæet, vare 2 typiske L. eæcubitor, I typisk L. major (Cab. & Schalow), og 2 dan- nede Overgang mellem begge, idet Armpletten omtrent havde Størrelse som en Negl. Af de i Riks-Museum opbevarede In- divider fandtes bl. a. et Hun-Individ af den typiske L. excu- bitor, skudt ved Archangel. Conservator Meves i Stockholm har samtidigt meddelt mig, at efter hans Erfaring ere Hanner med blot I Vingeplet (L. major) sjeldnere, end Hunner af samme Farve, ligesom at Unger i Rededragten, hvoraf han har flere, kunne have saa- vel 1, som 2 Pletter. Alderen synes ham saaledes ikke at have nogen Indflydelse. Han har ligeledes undersøgt adskil- lige Individer af begge Kjøn, der ved sin mindre Armplet danne en bestemt Overgang mellem begge Former, ligesom andre, der blot udviste en Antydning til denne indre Armplet. Endvidere ejer han et Par Ungfugle, Han og Hun, begge skudte den 12te August ved Qvickjock i Lapland, og sand- synligvis tilhørende samme Kuld, hvoraf Hannen er en typisk L. excubitor, Hånnen derimod er ligesaa typisk L. major. Christiania 20de Sept. 1879. OM DE GLACIALE DANNELSER PAA DEN | NORDEUROPÆISKE SLETTE. AF AMUND HELLAND. Veg Holland, Danmark, Tyskland, Polen og Rusland ligger en Formation af Aur, Skurstensler, Sand og Ler, der af de tyske Geologer benævnes Diluvium. Materialet til de løse Bergarter i Diluviet er kun for den mindre Del leveret af de nævnte Lande; de fleste Stenes og Blokkes oprindelige Hjem er at søge i Finland, Sverige og Norge. At saa er Til fælde, har allerede længe været kjendt, men om den Maade, hvorpaa Stenene er blevne førte til disse Lande, har forskjel- lige Meninger været fremsatte. Almindelig udbredt var for en Menneskealder siden den Mening, at disse Stene var ført afsted af en fra Norden kommende Flom, hvilken Flom tillige skulde have skuret og afslebet Overfladen af det faste Fjeld hos os. Flere andre endnu mindre sandsynlige Meninger eller Gisninger er fremsatte for at forklare det besynderlige Phe- nomen, at svenske Blokke ligger ud over hele Nordtyskland og op imod Harzens Rand og langs Riesengebirge indtil Høi- der paa 1300 til 1400 Fod. Efterhaanden imidlertid som vort Kjendskab til vore Landes geologiske Historie har skredet frem, er de ældre, lidet rimelige Meninger forladt, og de Geo- Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 281 loger, der nu beskjæftiger sig med de herhen hørende Ting, er alle enige om, at Transporten er skeet ved Is, men i et væsentligt Punkt har der hidindtil hersket Uoverens- stemmelse, idet de fleste nordtyske Geologer har søgt at for- klare Blokkenes Udbredelse ved Hjælp af svømmende Isbjerge, medens svenske Forskere, fremfor alle Torell i sit Arbeide over Istiden har udtalt den Tanke, at Transporten har fundet Sted ved et fast sammenhængende Isdække eller ved Isstrømme, der har flydt ud fra vore Lande over Danmark og Nordtysk- land indtil den Grændse, der er angivet ved de fremmede Blokke. Efter denne Opfatning, der som vi senere skal se vistnok er den rigtige, har der fra Norge, Sverige og Finland strakt sig en sammenhængende Ismasse over hele den nordeu- ropæiske Slette, og de Blokke og løse Masser, der udgjør Un- dergrunden i den Slette, er ved disse Bræers eller Isstrømmes Bevægelse ført til de Pladse, hvor vi nu finder dem. Ved Undersøgelsen af disse Vandreblokke og den Ret- ning, hvori de er flyttede, er de tyske Geologer mindre heldig situerede, idet Blokkene er komne ifra fremmede Lande, der er adskilt fra Tydskland ved Havet, og nøiagtigt at angive de enkelte Blokkes Hjemsted er derfor vanskeligt. Geolo- gerne i England saavelsom i Schweiz og i Sydtyskland med Norditalien er i denne Henseende langt heldigere situerede, da de Isbræer, der har bragt Blokke udover disse Lande, ikke har bedækket saa store Strækninger, og Blokkenes Hjemsted er det derfor her forholdsvis lettere at opsøge. Allerede fra Morænerne ved Indsøerne i Norditalien kån man i Baggrun- den se Alperne, der har leveret Materialet til Morænerne i Lombardiet, og det er forbundet med forholdsvis lidet Besvær at forfølge Isbræernes Vei fra Alperne ned imod Sletterne. Ogsaa i Skotland og i England kan man forfølge de gamle Bræer eller de gamle Isstrømme over den største Del af deres Vei. De nordtyske. Geologer derimod har kun at gjøre med de Steder, hvor de fremmede Blokke er blevet afsat, og skal 282 | Amund Helland. Isstrømmene følges i deres hele Udstrækning, da maa Blok- kenes Vei forfølges helt op til vore Lande, og deres oprinde- lige Hjemsted her søges. Hertil kommer, at medens Isbræerne paa vore af faste og haarde Bergarter bestaaende Fjelde har efterladt sig de tydeligste og umiskjendeligste Spor, saa er det faste Fjeld i Tyskland paa de fleste Steder dækket af de løse Masser fra vore Lande, og selve Underlaget bestaar derhos over store Dele af løse tertiære Bergarter, i hvilke Sporene af Isbræernes Virksomhed ikke er saa klare og let forstaaelige som hos os. De her omtalte tildels rent geo- grafiske Forhold har udøvet en stor Indflydelse paa de theoretiske Meninger i de forskjellige Lande. De nordtyske Geologer, der have erkjendt en vis Orden i deres glaciale Formation, er meget tilbøielige til nøiagtigt at inddele denne i forskjellige Etager, paa samme Maade som de ældre Formationer ordnes efter de deri indeholdte Forsteninger, men da nu Forsteninger er saare sjeldne i de glaciale Dan- nelser, saa er det hidtil ikke lykkedes at opstille en al- mindelig gyldig Inddeling. De svenske og norske Geolo- ger derimod gjenfinder i Danmark og Tyskland Blokke fra sine Lande forsynede med Skuringsmærker efter Isbræer, se ogsaa mange Dannelser, der hos os gjælder som umiskjen- delige Mærker efter gamle Isbræer og slutte derfor, at Kræfter af samme Art som hos os har været virksomme i Tyskland. Imidlertid vil forhaabentligvis den Tid ikke være fjern, da man 1 det hele vil kunne glæde sig ved en meget ønske- lig Enighed med Hensyn til disse Spørgsmaal. Ilagttagelser, som Geologerne i Sachsen for ikke lang Tid siden har anstil- let, bekræfte nemlig paa den skjønneste Maade Rigtigheden af Professor Torells Theorie om en almindelig Isbedækning af den nordeuropæiske Slette. Professor Oredner og Dr. Penck har nemlig i Sachsen i Nerheden af Leipzig paavist Skurings- mærker efter Isbræer paa fast Fjeld. Skuringsmærkerne findes ved Klein-Steinberg tæt ved Landsbyen af samme Navn. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 283 . Smukkest og tydeligst er de ved Dewitzer Berg nær Stationen Taucha, omtrent 10 Kilometer fra Leipzig.') Disse Skurings- mærker, der er fuldstændig identiske med de i vort Land saa ofte forekommende Mærker, optræder paa en haard og fast Bergart Augitporfyr. Striberne eller Skuringsmærkerne gaar paa begge Steder fra NV til SO, Afstanden mellem Ste- derne er omtrent 16 Kilometer, og da nu Klein-Steinberg ligger i SO for Dewitzer-Berg, saa falder en Linie mellem begge Steder sammen med Skuringsstribernes Retning. Ved Dewitzer-Berg ser man talrige parallele Furer og Striber, og tillige er Overfladen af Porfyren tilrundet saaledes, at der fremkommer Roches moutonnées, hvis Stødsider ligger imod Nordvest. Skuringsmerkerne bedækkes af Ler, der indehol- der talrige nordiske Blokke, og disse viser ofte ogsa» Sku- ringsstriber efter Isbræer. Det er en ved mange lagttagelser vunden og videnskabe- lig paavist Erfaring, som vistnok ingen med Breer fortrolig Geolog vil lade sig berøve med theoretiske Betragtninger, at saadanne Skuringsmærker og Striber som de i Sachsen iagt- tagne i Forbindelse med Roches moutonnées hidrører fra Is- bræer, saa at man overalt, hvor deslige Striber iagttages, kan drage den Slutning, at vedkommende Egn har været bedækket af en fast Isbræ. Det er ikke første Gang, at Skuringsmerker er iagt- tagne i Tyskland. Sefström omtaler allerede i 1836 Striber iagttagne ved Riidersdorf ikke langt fra Berlin, uden at han dog selv havde seet disse. Denne mærkelige Forekomst af Skuringsstriber i Tyskland syntes rent at være glemt, ind- til Professor Torell for et Par Aar tilbage atter opsøgte dem og i det tyske geologiske Selskab i Berlin fremlagde Prøver 1) Skuringsmærkerne er nøiagtigt beskrevne af Professor Credner, Zeitsch. d. deut. genl, Gesell. 1879. 284 Amund Helland. af dem. Ligeledes omtaler Sefström Skuringsmerker ved . Pirna i Sachsen, men han bemerker, at disse ikke er kjende- lige for uøvede Øine. Ved de ovenfor anførte lagttagelser af Skuringsmærker efter Isbræer i Tyskland er der vundet et fast theoretisk Standpunkt, hvorfra de nordiske Blokkes Flyt- ning kan forklares. At de Bræer, som i Tyskland har efterladt de omtalte Skuringsmærker, virkelig kom fra Norden, fremgaar deraf, at der over Skuringsmerkerne saavel ved Riidersdorf som ved Dewitzer-Berg ligger et Ler, der indeholder talrige skurede nordiske Blokke. Deslige Dannelser af Ler med skurede fremmede Blokke benævnes af os Skurstensler, af Englænderne Boulder-clay, af Tyskerne Geschiebelehm, af Svenskerne Kross- stenslera, af de Danske Rullestensler. Dette Skurstensler har den normale Sammensætning: af en Bundmorene: Blokkene i samme er af meget forskjellig petrografisk Beskaffenhed; de ligger paa kryds og tvers i Leret, uden at en Adskillelse efter Størrelse og specifik Vegt har fundet Sted, Blokkene er hyp- pigt afslebne og forsynede med Skurningsmerke o. s. v., kort vi har ved Riidersdorf og ved Dewitzer-Berg en paa den sku- rede Overflade liggende Grundmorene. _ Som bekjendt har Schweizergeologerne ngiagtigt forfulgt Udbredelsen af sine erratiske Blokke og Retninger af Frik- tionsstriberne, og er ved sine lagttagelser komne derhen, at de nøiagtig kan angive Mægtigheden af og Veien for sine gamle Breer. Det er her i Nordeuropa en rigtignok vanskeligere, men ikke mindre taknemmelig Opgave at forfølge Mægtighe- den, Udbredelsen og Bevægelsesretningen for de storartede Ismasser, som har bedækket vore Lande og den nordeuropæi- ske Slette. I denne Opsats er der gjort et Forsøg i denne Retning vesentlig støttet paa lagttagelser fra en Reise i Tysk- land, Danmark, Holland og England. Det gjælder altsaa at bestemme Grændserne for de fra Finland, Sverige og Norge udgaaende Ismasser, at maale Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 285 deres Tykkelse paa den nordeuropæiske Slette, at konstatere Isstrømmenes Bevægelsesretninger, at besvare det Spørgsmaal, om disse Ismasser har bevæget sig udover den nordeuropæiske Slette kun engang, eller maaske flere Gange. Det maa videre undersøges, hvilken Indflydelse disse Ismasser har havt paa den underliggende Grund, om de har forandret Beskaffenheden af Landets Overflade, og til dette Øiemed vil vi forsøge paa at danne os et Begreb om Meneden af de flyttede Stenmasser. Da Skurstensleret i Holland, Danmark og Nordtyskland har Morænernes Sammensætning, saa falder Grændserne af Skur- stensleret sammen med de store Ismassers eller med de store Bræers Udbredelse. Det angives undertiden, at de nordiske Blokke har naaet til Calais i Frankrig. Imidlertid er en Forekomst af nordiske Blokke ved Calais ikke sikkert paavist, og der foreligger derfor ingen Grund til at trekke Grændsen saa langt mod Vest. Heller ikke de belgiske Geologer ved noget om Forekomst af nordiske Blokke i deres Land. Der- imod findes disse i store Mængder i Holland. Det sydligste Punkt, hvor nordiske Blokke forekomme i Holland er, efter hvad Dr. Winkler i Haarlem har meddelt mig, ved Ouden- bosch i Brabant i Nerheden af Breda. Endskjønt saaledes nordiske Blokke enkeltvis forekommer sydligt for Rhinens Mundinger, saa har de dog i Regelen ikke passeret denne Flod. Ved Wageningen netop ved Rhinen saaes vexlende Lag af Sand, sandholdig Ler og Aur med enkelte nordiske Blokke; dog iagttoges her ingen Skuringsmærker, og den hele Forekomst her er sandsynligvis ikke en oprindelig nordisk Dan- nelse, men af Rhinen omarbeidet Materiale. I det paa geo- logiske Profiler saa fattige Holland er det sydligste Punkt, : hvor jeg har séet Dannelser af ægte glaciale Habitus ved Maaren, Stoppested for Jernbanen østligt for Utrecht. Her forekommer talrige større nordiske Blokke: Granit (46 pCt.) Gneis, (23 pCt.) rød Sandsten, (17 pCt.) Konglomerat, (6 pCt.) Hornblendeskifer, (2 pCt.) Lerskifer, (2 pCt.) rad Kvartsit, 286 Amund Helland. (1 pCt.) og Serpentin (1 pCt.). Blokkene var hyppig skurede af Is og naaede en Størrelse af 1 Kubikmeter. Hjørnerne og Kanterne er afrundede, saaledes som Tilfældet næsten altid er med skurede Blokke. I Profilet ved Maaren ligger Blok- kene paa kryds og tvers over hverandre med en Mægtighed af 1 til 2 Meter, og de dækkes atter af en megtig Sandaflei- ning. Det fremgaar af denne lagttagelse, at skurede nordiske Blokke forekommer i Holland indtil nær Rhinens Grændse. Før vi forfølger Sydgrændsen for Blokkene længer imod Øst, maa her ogsaa omtales Forekomsten af nordiske, specielt norske Blokke i England i Landskabet Holderness østen for Hull. En Del af England, saaledes Landskabet Holderness, hører nemlig med til det Areal, over hvilket de her omhand- lede Blokke forekommer. Landet ved Kysten af Holderness er fladt som Holland, men ender ud imod Havet med Styrt- ning, Kliffen, og paa en lang Strækning bliver her et natur- ligt Profil blottet. Kliffen fremviser et Ler med Blokke et almindeligt Skurstensler (boulder-clay). Skurstensleret ødelægges stadigt af Havet, idet Bølgerne ved Høivande be- skyller Foden af Kliffen, medens en Strand, der bestaar af de af Skurstensleret udvadskede Rullestene, lægges tør ved Fjæretiden. Idet Leren udvaskes, falder Blokkene ud, og Kliffen mister sit Underlag og styrter ned. Denne Udvask- ning og Nedstyrtning skrider hurtigt fremad, og man har beregnet, at paa denne 36 engelske Mil lange Kyst aarligt 10 Fod Land ødelægges af Havet; andre angiver det til 212 Yards. Man har beregnet Mængden af det saaledes ødelagte Land til 4 Millioner Tons om Aaret. Følgen heraf er, at man i denne Egn ved at fortælle om hele Landsbyer og gamle Kir- ker, som nu ikke mere findes, fordi Havet har ødelagt dem med det Land, hvorpaa de laa. Det Profil, som nu sees ved denne Kyst, har saaledes i historisk Tid ligget langt inde i Landet. De Stene og Blokke, som ligger i dette Skurstensler, Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 287 stammer dels fra Storbrittanien dels fra Norge. Af brittiske Bergarter saaes Kridt, Flint, Kalkstene, Sandstene og Sten- kul. Skuringsmerker er hyppige; man finder. dem ogsaa meget tydelige paa Stenkul. Stenene er som oftest af en Neeves til et Hoveds Størrelse, dog findes de ogsaa op til 1 Kubikmeter store. Foruden de her nævnte Stene, der stam- mer fra Storbrittanien, forekommer som berørt ogsaa norske Bergarter, dog udgjøre disse kun faa Procent af det hele. Det er Graniter; Gneiser er ikke hyppige, Serpentin, Syenit og Porfyr. For to af de her forekommende Bergarter kan jeg med temmelig stor Nøiagtighed angive Hjemstedet i Norge. Det er to mellem Petrografer vel kjendte Bergarter, som her forekommer erratisk, nemlig den saakaldte Zirkonsyenit fra Laurviks og Fredriksverns Omegn, og videre den saakaldte Rombeporfyr. For at konstatere disse Bergarters Identitet med de i Norge forekommende, har jeg sammenlignet dem med Haand- stykker fra Norge, og derhos underkastet dem en mikroskopisk Undersøgelse. Syeniten fra Fredriksværn udmerker sig der- . ved, at den labradoriserer, og det samme eiendommelige Far- vespil gjenfindes ogsaa hos de erratisk forekommende Sye- niter fra Holderness. Des-Cloizeaux i Paris, som havde den Godhed at forferdige og undersøge Preparater af denne Or- thoklas, paaviste, at de optiske Egenskaber hos Orthoklasen i den norske Syenit, gjenfandtes hos den erratiske. Om man derhos undersøger Præparater af denne Bergart og sammen- ligner den med Preparater af Syeniter fra Laurvigs og Fre- driksværn Omegn, saa gjenfinder man de samme Mineralier med den samme Habitus. Hornblenden grupperer sig paa samme Maade om Titanjernet, Apatiten forekommer i begge paa lignende Maade o. s, v. De erratiske Blokke viser sig fuldstændigt overensstemmende med et Præparat af Syeniten fra Svenør. Om man paa samme Maade sammenligner Preparater 288 Amund Helland. af Rombeporfyren, saa gjenfinder man ogsaa mikroskopisk de samme k rakteristiske Egenskaber, saaledes som Törne- bohm har beskrevet disse, hos de erratiske Blokke. Foruden disse to Bergarter forekommer ogsaa en Granit fra Christiania Omegn erratisk i Holderness, men nogen mi- kroskopisk Sammenligning er endnu ikke foretaget med denne Bergart. | Den ovenfor omtalte Syenit forekommer imellem Withern- sea og Hornsea i Holderness, og tillige ved Hornsea. En stor Blok af Rombeporfyr saaes ogsaa ved Hornsea. At norske Bergarter under Istiden er førte ifra Norge til England, lader sig altsaa paavise. Grændserne for disse Blokkes Ud- bredelse i England kan jeg imidlertid ikke angive. Mod Nord forekommer de i det mindste til Cornelian Bay nordenfor Scarborough i Yorkshire, thi i en Samling af Blokke i Lille, hvilken Samling Hr. Barrois havde medbragt fra Cornelian Bay, saa jeg ogsaa Rombeporfyren. Som omtalt forekommer de norske Blokke paa denne Kyst sammen med engelske Bergarter. Da som bekjendt Skotland med det nordlige England under Istiden ogsaa var. bedækket med Ismasser, saa bliver her Grændserne mellem de norske og de skotske Isstrømme vanskelig at trække. At de norske Ismasser har udøvet Indflydelse paa Bevægelses- retningen af de skotske Isstrømme er allerede før gjort gjæl- dende af Dr. Croll, der paa denne Maade forklarer, at Sku- ringsmærker paa fast Fjeld ved Caithness i det nordlige Skotland kommer op af Nordsøen og gaar op paa Land.') Aarsagerne til dette besynderlige Forhold forklarer de skotske Geologer ved at antage, at de norske Ismasser, som ikke kunde sønderfalde i Isbjerge i den grunde Nordsø, har tvun- © get de skotske Ismasser til at tage Veien i nordvestlig Retning over Caithness. Derved at brittiske og norske Blokke fore- 1) The Boulder-clay of Caithness a Product of Land-iee. Geol. Mag. VIL. 1870. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 289 kommer sammen i det samme Skurstensler, bliver Grændsen mellem Ismasserne fra begge Lande vanskelig at trække; maaske har de til en Tid gaaet i hverandre. Da de engelske erratiske Blokke ikke forekommer sydligt for Thames, og da Rhinens Munding er Grændsen for de nordiske Blokke, saa bliver efter dette Grændsen for det nordiske og brittiske Is- dække, hvis disse to udgjorde en sammenhængende Ismasse, at drage fra Rhinens til Thames Munding. Efterat det saaledes er paavist, at en Del af England hører med til det Areal, hvor nordiske Blokke forekommer, saa vil vi forfølge Grændserne for disse Stene videre i det kontinentale Europa. Som vi saa, var paa en Strækning i Holland omtrent Rhinfloden Grændsen. Efter hvad forskjellige Forskere har meddelt mig og efter ældre offentliggjorte Be- retninger og Karter, kan en Linie mellem folgende Steder omtrent ansees som Grændse: Zevenaar i Holland, Rheinberg, Essen, Dortmund, Unna, Werl, Soest, Paderborn; derfra nord- ligt over Lemgo, Bodenwerden, søndenfor Hildersheim; vi- dere langs Harzgranden over Harzburg indtil henimod Blan- kenburg; fremdeles sydligt over Harzens Sydostrand vestenfor Harzgerode østenfor Stollberg; derpaa gjør Linien en stor Bøining over Nordhausen, Mühlhausen, Langensalza, Erfurt til Saalfelt; derpaa igjen ostligt over Gera, søndenfor Zwickau, Chemnitz, over Pirna, Schluckenau og Warnsdorf, gaar derpaa til Reichelberg i Böhmen, langs Riesengebirge og Sudeterne til Teschen i Schlesien; derpaa over Lublin ind i Polen. Vi- dere forekommer disse Blokke i Rusland helt ned til Kjew, og som Grændse længer imod Øst angives Woronesh og Nish- nei-Novgorod. Videre mod Nord gaar Blokkene henimod Uralbjergene, men naar ikke op i disse, og som Grændse i det nordligste Rusland angives Teheskaja Bugt. Hvis man efter denne Grændse beregner Fladeindholdet af de af nordisk Diluvium dækkede Landstrækninger, da viser : det sig, at dette Areal udgjør i Holland, Danmark og Tysk- Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 H. 19 290 Amund Helland. land 400000 Kvadratkilometer; dertil kommer i Polen og Rusland omtrent 1700000 Kvadratkilometer. Foruden de omtalte Skuringsmærker paa fast Fjeld i Tysk- land gives der ogsaa en hel Del andre lagttagelser, der viser en gammel Udbredelse af Isbreer over det nordtyske Flad- _ land. Naar Blokkene i Skurstensleret har Friktionsstriber, saa viser dette, at de har været under eller foran en Isbræ; thi Bræbevægelsen er den eneste Naturkraft, som vi kjender, der er istand til at frembringe Skuringsstriber. De nordiske Blokke ligger som omtalt i et Skurstensler, der repræsenterer en gammel Grundmoræne. Hvis denne Grundmoræne har dan- net sig i Tyskland under en Isbræ, da kan man ogsaa med- rette forlange, at saavel tyske som nordiske og baltiske Berg- arter skal vise Skuringsmærker. Hvis derimod de nordiske Stene allerede i sit Hjemland af de derværende Isbræer er blevet forsynet med disse Merker, og de saa senere paa Is- bjerge er seilet nedover til Tyskland, da maa de tyske flyt- tede Stene ingen Friktionsstriber vise. Hvad de baltiske eller de fra Danmark og Østersølandene komne Bergarter angaar, da er der saavel af Professor Credner som af mig i Sachsen paavist skurede Flintstykker, og disse Flintestene stammer ifra Danmark eller fra den sydlige Del af Østersøen. Disse skurede Flintestene viser, at de store nor- diske Isstrømme har- naaet ud over den baltiske Kridtformation, et Bevis, der forsaavidt er overflødigt som de smukkeste Frik- tionsstriber allerede i lang Tid har været kjendt paa fast Fjeld i Danmark. Men ogsaa tyske Stene og Blokke med Skurings- mærker kan ikke længere betragtes som Sjeldenheder, hvor der overhovedet optræder fast Fjeld paa den nordtyske Slette. Ved Teutschenthal i Nerheden af Halle fandt jeg saaledes Stykker af Muslingkalk, der ganske sikkert stammer fra Tysk- land, forsynet med Skuringsmærker, og Professor von Fritsch i Halle fortalte mig, at han oftere havde seet skurede Mus lingkalkstykker ved Halle. Ved Riidersdorf, netop paa det Om de elaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 291 ‘Sted, hvor de ovenfor omtalte Skuringsstriber forekommer paa fast Fjeld, viste ligeledes Stykker af Muslingkalk i Skur- stensleret Friktionsstriber. I stor Mængde og med de smuk- keste Friktionsstriber fandtes talrige sachsiske Stene ved Mischiitz i Sachsen af Professor Credner, Dr. Dathe og mig. De skurede Stene var Graavakkeskifer, Frugtskifer 0. s. v. Berg- arter, der i fast Fjeld forekommer nordenfor Mischütz. Overhoved vil det visseligen ikke, naar engang Opmærksomheden er henledet derpaa, være vanskeligt paa mange Steder i Tysk- land at paavise skurede, ikke fremmede Stene. Den theore- tiske Betydning af disse skurede tyske Blokke er klar. Da Isbræernes Bevægelse, som ovenfor omtalt, er den eneste Naturkraft, der saavidt vi vide kan frembringe saadanne Mærker, saa er disse tyske skurede Blokke et Bevis for et gammel Isdække over Tyskland. Ikke mindre interessant end disse skurede Blokke er den geologiske Forekomst af Skurstensleret paa mange Steder i Tyskland, idet dette Ler undertiden optræder som gangformige Masser, der er presset eller trykket ind imellem de ældre Lag, en Forekomstmaade, som lader sig forklare ved Skur- stenslerets Dannelse. Først vil vi her gjøre opmærksom paa visse Phænomener, som kan iagttages i det engelske og i det danske Skurstensler. Ved Thetford i Suffolk viste mig her Skertchly følgende Profil fra oven nedad. 1. Skurstensler, 2. Kridtlag, 3 Fod megtigt, 3. Skurstensler, 2 Fod mestig, 4. Kridtlag, 4 Fod megtige, 5. Skurstensler, 1'/. Fod megtig, br Karrdit: Skurstensleret mellem Kridtlagene 4 og 6 kilte sig snart ud. Som man ser, ligger den yngre Dannelse, Skurstensleret midt imellem de ældre Dannelser, Kridtlagene. De engelske 292 - Amund Helland Geologer forklarer og vistnok medrette dette Forhold paa følgende Maade. Skurstensleret, the boulder-clay, er Grund- morænen. Ved Bræens Tryk blev Grundmorenen presset. ind imellem de underliggende Kridtlag, hvorved det under- tiden ser ud som om Skurstensleret skulde være et Lag imellem Kridtet, saaledes som Profilet viser. Det er her en begyndende Ødelæggelse af Kridtet ved Isbræernes Erosion. Skrider nu denne Proces videre frem, saa bliver Kridtla- gene, derved at Grundmorænen presses ind imellem dem, og ved Bræens Tryk og Bevægelse sønderbrudt i større og mindre Stykker, og tilslut har man store Kridtstykker i Skur- stensleret, saaledes som talrige Snit i England viser det. Mest storartet kan man dog iagttage denne begyndende Ødelæggelse af Kridtlagene og Indpresningen af Skurstens- leret mellem Kridtlagene ved Møens Klint i Danmark. Pug- gaard?) har nøiagtigt beskrevet Profilet og Kridtlagenes Bøi- ninger ved denne Klint, og Johnstrup paaviste, at disse Boi- ninger af Kridtlagene og de ikke ubetydelige lokale Forstyr- relser af Kridtbunden hidrører fra Bræbevægelse.*) I Profilet ved Møens Klint saa jeg et Skurstensler, der med en Mægtighed paa omtrent 3 Meter paa en Strækning af 100 Meter var presset indimellem Kridtlagene, indtil denne Gang af Skurstensler omsider kilte sig ud. Paa et andet Sted (ved Gukkenehulefald) ligeledes ved Møens Klint ser man i den 40 Meter høie Kridtvæg en stokformig Masse af Skurstensler sætte tvært igjennem Kridtlagene, indtil den til- slut forgrener sig fingerformet og kiler sig ud. Forchhammer, der først nøiagtigt beskjæftigede sig med det danske Skurstens- ler, antog dette for eruptivt, og naar man ser saadanne Pro- filer som det her omtalte, saa forstaar man, hvorledes en saa- dan Tanke har kunnet opstaa. Saaledes som Puggaard og Johnstrup har beskrevet, er Kridtlagene bøiede, inverterede 1) Geologi der Insel Méen, Leipzig 1852. 7) Om Hævningsfænomenerne paa Møens Klint. Skand. Naturf. 1873. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 293 og tildels ved Trykket sønderfaldne i store Masser. Ved Bøi- ningerne og Sammenpresningerne kom Kridtlagene til at be- dække en mindre Flade end de oprindelig gjorde, og i de paa denne Maade opstaaede Mellemrum er Skurstensleret og de andre glaciale Dannelser af Sand og Ler trængt ind eller presset ind. Saadanne gangformede Indpresninger af Skurstens'er i Forbindelse med Forstyrrelser i de underliggende Bergarter synes heller ikke i Tyskland at vere Sjeldenheder, om end ikke saa storartede og saa smukt blottede som ved Møens Klint. Lignende Phenomener er oftere iagttagne af Professor Ored- ner og mig i de glaciale Afleininger i Sachsen. Særdeles merkelig er lignende Forstyrrelser i Lagene ved Brunkuls- flötserne ved Teutschenthal i Halle, hvor disse Flötser kom- mer i Berørelse med Skurstensleret. Professor von Fritsch i Halle havde den Godhed at vise mig de her forekommende interessante Profiler. Ved Teutschental har man iudtil 10 Meter mægtige Brunkulflötser, som afbygges, og over disse ligger der en tertiær Sand. Disse tertiære Afleininger bedæk- kes igjen af de glaciale Dannelser, nemlig nederst en væsent- lig af Kiselstene bestaaende Grus, derover saakaldet Bånder- thon eller en lagdelt Ler og derover igjen Skurstensler. Alle disse Afleininger ligger imidlertid ikke regelmæssigt over hver- andre, men man kan iagttage følgende Phænomener: | 1. Skurstensleret setter gangformet eller : ekformet ned i Brunkulflötserne. 2. Kulflötserne er tildels, hvor de kommer i Berørelse med Skurstensleret, bøiede, og er ogsaa paa nogle Steder presset op i Grus- og Sandafleiningerne. 3. Store løsrevne Stykker af den tertiære Sand er kom- met ind i Skurstensleret, optræder tildels som erratiske Blokke, | og i disse «Sandblokke» er Skurstensleret presset ind i Aarer. 4. Ogsaa de glaciale Sand- og Grusafleininger er nogle Steder presset ind i Aarer. 294 Amund Helland. E 5. Hele Kulflötser er kommet ind imellem de glaciale Dannelser og afbygges tildels paa dette sekundære Leiested. Medens man i de øvre Dele af Brunkulflötserne og i de glaciale Dannelser kan iagttage de her omtalte Forstyrrelser, saa ligger den nederste Del af Flötserne, som ikke er blevne forstyrrede ved Ismassernes Tryk og Bevægelse, med den største Regelmæssighed. Ved Riidersdorf kan man, saaledes som Professor Berendt og jeg iagttog det, lære Fænomener at kjende, der er af samme Art som dem ved Møens Klint, men i langt mindre Maalestok. Ved Rüdersdorf bortryddes, efterhaanden som man — skrider fremad med Afbygningen af Muslingkalken, det be- dækkende Skurstensler samt de øverste Lag af Muslingkalken, og netop i den Veg, der paa denne Maade blottedes, kunde man se en Del af Skurstensleret gangformet sette ind mellem Muslingkalklagene. Derhos var de øverste Lag af Musling- kalken bøiede og knækkede og tildels sønderbrudt i lutter Stykker og Pladse. Muslingkalken, der er haardere og fastere end Kridtlagene, har øiensynligt ydet en større Modstand end disse imod Trykket og Indpresningen, thi Bøiningerne i den sønderbrudte Kalk gik kun til en Dybde af 1 til 2 Meter. Dog kjender jeg intet Sted, hvor man bedre kan iagttage en Skurstensler under Dannelse eller maaske rigtigere et i Dannelsen afbrudt Skurstensler. De øverste Lag var som omtalt bøiede, og i de ved disse Bøininger opstasede Mellem- rum var Skurstensleret sækformet presset ind, saaledes som man kan iagttage det i meget større Maalestok paa Møens Klint. Af de til Plader sønderbrudte Muslingkalkstykker var allerede nogle komne ind i den nedre Del af Skurstensleret og var her skurede, medens der i den sverste Del kun var nordiske Blokke. Som man ser, er det Sand, Grus, Brunkulflötser, Kridtlag og Muslingkalk altsaa især blødere Bergarter, der viser de her omtalte Forstyrrelser, hvor de komme i Berørelse med Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. — 295 Skurstensleret. Paa de haarde Bergarter har man istedet Roches moutonées bedekkede med Skuringsstriber. Om Megtigheden af Isbreerne i Tyskland kunde man danne sig Begreb, naar man turde gaa ud ifra den Forud- sætning, at Bjergene i Tyskland som Harz og de sachsiske Bjerg ikke har hævet sig siden Istiden. Om Mægtighederne af Isbræerne i Norge har jeg tidligere anstillet Iagttagelser, idet jeg maalte Heiden af de erratiske Blokke og Skurings- mærkerne paa Bjergene og sammenlignede disse Høider med Heiden af den ved Foden af Bjerget liggende Dalbund eller med Dybden af nedenunder liggende Søer. Det viste sig da, at Bræen i Sognefjorden til Exempel havde en Mægtighed af 1755 Meter, i Hardangerfjorden 1200 Meter, ved Tronfjeld i Østerdalen 1100 Meter, ved Sølenfjeld 1041 Meter o. s. v. De erratiske Blokke naa i Norge en Høide af over 1700 Meter over Havet, saaledes paa Suletind i Valders til Exempel 1770 Meter, paa Sølenfjeld 1741 Meter, paa Tronfjeld 1600 Meter 0.8. v. Det fremgaar af disse lagttagelser, at de centrale Partier af Norge laa under et Isdække, som i det mindste havde en Høide af 1700 Meter over Havet. Fra Norge og Sverige af skred da disse Ismasser ud over Danmark og Tyskland. Det maa antages, at dette Isdække eller denne Isstrøm havde en lignende Konfiguration som Indlandsisen i - Grønland. Denne Indlandsis stiger nemlig saaledes, som jeg tidligere har beskrevet, fra Vestsiden langsom ind imod det Indre. Saavel Rink som Nordenskjöld og jeg har alle iagt- taget, at Indlandsisen hæver sig imod det indre. Ogsaa den sidste danske Expedition, hvilken af alle har trængt længst ind i det indre af Grønland, iagttog, efter hvad en ef Deltagerne Hr. Kornerup har meddelt mig, at Indlandsisen stadig høiner sig indad. Efter en Vandring af 5 Dage var Expeditionen kun avanceret nogle Mil imod det Indre og befandt sig da i en Høide af 2500 Fod. Efter 11 Dages Vandring var den kommet omtrent 10 Mil ind i Landet, og Isdækket laa her i 296 Amund Helland. en Høide af 4000 Fod. Her stak nogle Bjerge op af Isen, — og disse naaede en Høide af 1000 Fod over Isdækket eller 5000 Fod over Havet, og fra disse Bjerge saa man ikke læn- ger andet end Is imod det indre. Men Indlandsisen steg ved- varende og hævede si: her til en større Høide end 5000 Fod, saaledes som man kunde iagttage det fra de før omtalte af Isen opstikkende Bjerge. Vi ser heraf, at naar vi for Norges Vedkommende antage et Isdække over Fjelde af 1700 Meters Høide, saa er et saadant Forhold ikke uden Analogi i det nu- værende Afsnit af Jordens Historie, idet Isdækket paa Grøn- land hæver sig over 5000 Fod. å Vi maa altsaa tenke os et Isdekke i mindst 1700 Meters Heide over Norge og Sverige, herfra udbredende sig med af- tagende Megtighed over den store nordeuropeiske Slette, i sin videre Udbredelse tildels hindret af Harz og Bjergene i Sachsen og i Schlesien. Den Heide, som Blokkene naar paa de tyske Bjerge, er derfor af stor Betydning for Bestemmelsen af Isdekkets eller Isstrammens Megtighed. Dr. Lossen med- delte mig, at de erratiske Blokke paa Harz naar en Heide af 450 Meter. Professor Credner iagttog dem i Lausitz i Sach- sen indtil 407 Meters Heide. Dr. Orth fandt nordiske, dilu- viale Dannelser indtil en Høide af 1400 Fod (439.3 Meter). Da Isdækket hævede sig fra disse Høider i Tyskland indtil en Høide af 1700 Meter i Norge, saa tillader disse Iagt- tagelser en Bestemmelse af Isbræens Mægtighed over den nordtyske Slette. Isdækkets Høide maa nemlig paa hele Strækningen nordenfor de nævnte Bjerge have ligget imellem 400 og 1700 Meters Høide, og Minimumsmægtigheden af Is- massen maa altsaa paa ethvert Sted nordenfor disse Bjerge have været 400 — 450 M. minus vedkommende Steds Høide over Havet eller plus vedkommende Steds Dybde under Havet. Ved Berlin har Mægtigheden saaledes mindst været 400 til 450 Meter, minus Berlins Høide 30 Meter, følgelig mindst 370 Meter. Østenfor Gotland, hvor Østersøen har et Dyb af Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 297 omtrent 252 Meter, maa Mægtigheden mindst have været 650 til 700 Meter. Hvad angaar den Hastighed, hvormed disse Ismasser be- vægede sig, da kan vi derom ikke have nogen bestemt Me- ning. Sandsynligvis er Bræernes Bevægelse og Blokkenes Transport ialfald i vore nordlige Lande foregaaet med meget forskjellig Hastighed. Under den sidste danske Expedition paa Indl ndsisen viste det sig, at denne er af meget forskjellig Be- skaffenhed; snart er den lig et pludselig størknet Hav, hvor den ene Istop hæver sig nær den anden, saa at man i en Dag neppe kan avancere en halv Kvartmil, medens Isen un- dertiden er saa jævn, at man kan gaa 2 Mil om Dagen. Is- toppene og Sprækkerne i Indlandsisen antyder sandsynligvis Steder, hvor Bevægelsens Hastighed er stor, eller hvor der ligger en Dal under Indlandsisen. Paa lignende Vis har der vistnok i det Isdække, der har dækket Nordeuropa, været Steder, hvor Isen har bevæget sig med større Hastighed. De Tal, hvortil man kommer ved at lægge de nu kjendte Hastig- heder til Grund for Beregningen, er selvfølgelig saare for- skjellige, eftersom man benytter den største kjéndte Hastig- hed omtrent 20 Meter, som i Jakobshavns Isfjord, eller man antager en Hastighed af 20 Centimeter, der angives som den midlere Hastighed hos de smaa alpine Bræer. Efter den første Forudsætning vilde t. Ex. en Blok, der flyttedes fra Skaane til Sachsen, eller omtrent 500 Kilometer, bruge 70 Aar for at tilbagelægge denne Strækning; men antages en midlere Hastighed af 20 Centimeter, saa vilde den samme Blok bruge 7000 Aar for at tilbagelægge den samme Stræk- ning. Sedvanligvis antager man i Schweiz en gjennem Aar- tusinder varende Flytningstid for de der forekommende erra- tiske Blokke. Efter vort nuværende Kjendskab til de polare Bræer turde det dog antages, at denne Transport er foregaaet hurtigere, end man sædvanlig forestiller sig. Vi kommer nu til Bevægelsesretningen af de store nordi- 298 Amund Helland. ske Isstrømme. Denne lader sig bestemme efter den Retning, hvori de erratiske Blokke er førte, ligesom efter Skuringsstri- bernes Retning. Men her er mange Vanskeligheder at over- vinde. Først maa vi erindre, at de erratiske Blokke, som vi finder i de glaciale Dannelser, netop repræsenterer det gamle Land, som blev ødelagt ved Bræernes Erosion. Den, som har iagttaget Snit gjennem de glaciale Dannelser i Tyskland, og som har seet til Exempel den Masse Flint, som forekommer i disse Afleininger, vil kunne danne sig en Forestilling om, hvilke uhyre Mængder af gamle ødelagte Kridtlag, al denne Flint representerer. Diluviet er jo over tusinder af Kvadrat- mile 40, 100, 200, 300, i Danmark og flere Steder op til 400 Fod megtigt, og næsten overalt udgjør Flint en eller flere Procent af Stenene, og Flinten igjen repræsenterer kun en Brøkdel af de ødelagte Kridtlag. At store Landstrækninger bestaaende af Kridt er ødelagt under Istiden, lader sig saa- ledes paavise alene af den Mængde Flint, som forekommer i Diluviet. Det samme gjælder, som vi senere skal se, om mange andre Bergarter, idet Mængden af de erratiske Blokke og de af nordisk Materiale bestaaende Afleininger, er saa stor, at det forudsætter Ødelæggelsen af betydelige Landstrækninger. Videre maa det ikke glemmes, at Isstrømmenes Retnin- ger rimeligvis har været forskjellig til forskjellige Tider. En liden Kuppe, ja en liden Kvartsknude i en Bergart kan lokalt forandre Bræens Bevægelse, saaledes som vi ofte kan se i Norge, hvor Skuringsmærkerne lokalt afbøies fra sin alminde- lige Retning ved mindre Forhindringer. . Naar saaledes, som ovenfor berørt, store Landstrækninger er ødelagt i denne Tid, saa kan dette ikke have været uden Indflydelse paa Retningen af Isbræernes Bevægelse. Da derhos Isbreernes Størrelse og Mægtighed var afhængig af den faldne Sne- mengde, og da denne jo i de forskjellige Aar maa antages at have veret forskjellig i de forskjellige Lande, saa kan Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 299 ogsaa meteorologiske Forhold have modificeret Isbræernes Be- vægelsesretning. En anden Vanskelighed ved Bestemmelsen af Isstrømme- nes Bevægelsesretning ligger i utilstrækkeligt Kjendskab til de i vore Lande optrædende Bergarter saavel som til dem, der sammensætter Diluviet paa den nordeuropæiske Slette abe Landstrekninger, hvorom der her handles, er vidtstrakte, og udgjør tilsammen 3 til 4 Millioner Kvadratkilometer, saa at Kjendskabet til alle Bergarterne og Blokkene over denne Strekning umuligt kan blive enkelte Forskeres Eiendom. Ved Samarbeide mellem Undersøgerne i de enkelte Lande eller ved Oprettelsen af en Samling af Bergarter fra vore Lande og fra de glaciale Dannelser over den nordeuropæiske Slette, vilde vort Kjendskab til de Retninger, hvori Blokkene er førte ud over Nordeuropa i væsentlig Grad udvides, og mange af de Spsrgsmaal, som paatrenger sig ved Studiet af Diluviet, kunue finde sin Løsning. Imidlertid foreligger der fra forskjellige lagttagere Under- søgelser over den Retning, hvori Blokke er førte fra Norge, Sverige og Finland, saa at man af disse Blokkes Udbredelse kan danne sig et Begreb om Transportretningerne. Vi vil behandle de enkelte Lande for sig, saaledes at vi særskilt undersøger de Retninger, hvori hvert Lands Blokke er førte. Som ovenfor omtalt forekommer den norske Rombeporfyr og Zirkonsyenit paa Kysten af Holderness i England. Disse to Bergarter optræder i Norge paa en saadan Maade, at man paa Forhaand kunde vente, at de erratisk vilde findes sammen. Zirkonsyeniten optræder nemlig som bekjendt imel- lem Langesundsfjorden og Christianiafjorden, og Rombepor- fyren forekommer paa Strækningen ifra Langesundsfjorden, omkring Christianiafjorden og opover til Mjøsen. Foruden ved Holderness har jeg fundet Rombeporfyren erratisk paa Øen Urk i Zuidersøen, rigtignok kun en enkelt Blok, men den havde makroskopisk som mikroskopisk den norske Rombe- 300 Amund Helland. porfyrs Egenskaber. Disse to omtalte Bergarter, Syeniten fra Laurvig og Rombeporfyren, forekommer ofte i Jylland. Hr. Gottsche i Hamburg viste mig en Prøve af Syeniten fra Om- egnen af Laurvix og Fredriksværn, hvilken han havde fundet i Skurstensler ved Hamburg. Det østligste Punkt, hvor jeg har fundet denne Bergart, er Nakskov paa Lolland. Udbredelsen af disse Bergarter over saa store Stræknin- ver kan tydes forskjelligt: Den Ismasse, som paa Vestsiden af Christianiafjorden gik ud i Havet, udbredte sig maaske sydligt, sydsydvestligt og sydvestligt, saa at den havde en vifteformet Udbredelse, idet den strakte sig østligt over nogle af de danske Øer og Jylland indtil Hamburg og vestligt til Holland og England; eller Bevægelsesretningerne var forskjel- lige til forskjellige Tider, eller Isstrømmen gik først mod Syd og Sydvest over Danmark og derpaa mod Vest, idet den berørte Holland, indtil Englands Østkyst. Kun de i den syd- østlige Del af Norge forekommende Bergarter er fundne erra- tisk i Danmark og England. Veiene for de talrige Bræer, som i det vestlige Norge fyldte Dalene og Fjordene, lader sig kun vanskelig følge, da de erratiske Blokke, der angiver Veien, ligger dels paa Bunden af Nordsøen, den naturlige Fortsættelse af den nordeuropæiske Slette — dels ligger de, som paavist i tidligere Arbeider, i Havbanker foran Fjord- dybene. Hvis man forsøger at samle Iagttagelserne med Hensyn til Udbredelsen af de svenske Blokke, saa viser det sig strax, at de forskjellige Ilagttagere med Forkjærlighed har beskjet- tiget sig med de siluriske, forsteningsførende Bergarter. Dette er forsaavidt naturligt, som Forsteningerne giver de bedste Sammenligningspunkter, og derhos er Udbredelsen af de silu- riske Lag temmeligt nøie kjendt i Moderlandene. I andre Henseender egner dog de siluriske Forsteninger og Forstenin- gerne fra Kridt sig ikke saa godt som de massive Berg- arter til at bestemme Bræernes Bevægelsesretninger. Disse Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 301 forsteningsførende Lag er netop de, som lettest ødelægges ved Erosionen, saa at store Landstrækninger af disse Lag er forsvundne. Dette har ogsaa tyske Forskere, som har beskjæf- tiget sig med de erratiske, siluriske Bergarter, gjort opmærk- som paa. Saaledes bemærker F. Roemer, der har studeret Udbredelsen af de siluriske Forsteninger, folgende om de siluriske Bergarter ifra Groningen i Holland:!) «Muligt er det rigtignok, at der i Nærheden af Øen Gotland og maaske mellem denne og de russiske Øer Øsel og Dagø, hvilke be- staar af ganske lignende siluriske Bergarter, fordum har lig- get andre Øer eller et sammenhængende Fastland, hvis Øde- læggelse helt og holdent eller for en Del har leveret Materialet til de oversiluriske Kalkblokke paa den nordeuropæiske Slette.» Ogsaa Hr. Dames kom ved Undersøgelsen af cenomane Blokke fra Bromberg og af visse senone Blokke fra Königs- berg i Pr. til det Resultat, at disse hidrører fra ødelagte (eller nu af Østersøen bedekkede) Lag.) Hr. Holmstrøm har meddelt lagttagelser over den Retning, hvori Blokkene er transporterede i det sydlige Sverige.*) Han paaviste, at visse Bergarter, som forekommer paa det faste Land i Sverige (saaledes Granit fra Oskarshamn, Kvartsit fra Furøen i Nærheden af Oskarshamn, Helleflint fra På- skalleviken) er flyttet til Øen Øland, at disse Blokke er trans- porterede i sydostlig Retning, og at Skuringsmærkerne paa Sveriges Kyst ved Oskarshamn stemmer med denne Retning, idet Striberne her gaar fra NV mod SO. Men Bergarterne fra Oskarshamn forekommer imidlertid ogsaa paa andre Ste- der i det sydlige Sverige, saaledes i Skaane ved Lund og andre Steder; fremdeles er flere af de samme Bergarter fundne 1) Die Versteinerungen der silurischen Diluvialgeschiebe von Gröningen in Holland. Neues. Jahrb. får Min. 1858. 2) Zeitsch. d. d. geol. Gesell, Bind XXVI, Pag. 773 og Bind XXX, pag. 687. 3). Jagttagelser öfver Istiden i södra Sverige, Aeta Universitatis Lundensis 1866. 302 Amund Helland. erratisk paa Sjælland af Torell. Disse Bergarter er altsaa transporterede saavel i Retningen mod SO som i Retning mod SV. Retningen af Skuringsstriberne i det sydlige Sverige gaar ogsaa dels mod SV og S, dels mod SO, saaledes som Holmströms Iagttagelser bedst viser det; i Skaane gives der og Skuringsstriber, der gaar mod Vest. Paa Gotland gaar de fleste Skuringsmærker mod SV, paa Øland imellem S og SSV, ved Oskarshamn mod SO, i Blekinge ved Carlskrona og Carls- hamn mest i sydlig Retning, i det østlige Skaane mod SV, enkelte mod S, i den midlere Del af Skaane mod SV indtil mod V o. 8. V. Der kan stilles det Spørgsmaal, om alle disse Skurings- mærker af forskjellig Retning ogsaa repræsenterer Systemer af meget forskjellig Alder. Vel kan man, naar to Set Skuringsmærker krydse hinanden, adskille disse efter Alde- ren, saaledes som naar to Gange krydse hverandre, og det ligger nær, saaledes som svenske Forskere har gjort, at ordne Skuringsmærker af forskjellig Retning efter Alde- ren, Men herved maa det ikke glemmes, at de Mærker, som vi iagttage, tilhører Slutningen af Istiden, efterladt af en Bræ, der var paa Vei til at trekke sig tilbage, eller som maaske netop holdt paa at trække sig tilbage. De Mærker, som tilhørte Begyndelsen eller den midlere Del af Istiden, kan vi neppe haabe at gjenfinde. Beviset herfor leve- rer de store Mengder af ødelagte svenske sedimentære og massive Bergarter. Near vi nemlig, saaledes som vi i det følgende vil forsøge, beregner Mængden af de diluviale Masser i Rusland, Tyskland og Danmark, og vi tænker os disse Masser transporteredé tilbage tilSverige, da vil disse Masser ei alene ud- fylde alle Landets Søer, men endog forhøie Landets Overflade med 200 Fod. Men de gamle Skuringsmærker maatte øde- lægges med de Bjerge, paa hvilke de forekom. Jeg mener, at Skuringsstriber med forskjellig Retning kan dannes i den samme Een paa samme Tid, og i Lande med en stærkt mar- Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette 305 keret Konfiguration lader det sig direkte iagttage, at dette virkelig er Tilfelde. Som Exempel kan Fjorden Kangerd- lugssuak i Nordgrønland anføres. Denne Fjord gaar i Retning fra Øst til Vest, og den Isbræ, der udfylder den, har efterladt Skuringsmærker paa Fjordens Nordside. Paa begge Sider af Fjorden udmunder fra Syd og fra Nord Sidedale, som er ud- fyldt af større og mindre Bræer (ialt 22). Disse Bræer følger naturligvis Retningen af de Dale, de udfylder, og da denne paa Fjordens Sydside gaar mod Nord og paa Nordsiden mod Syd, såa stryger i disse Dale Skuringsstriberne fra Syd mod Nord og fra Nord mod Syd, medens de i Hovedfjorden som omtalt stryger fra Øst til Vest. Rigtignok har Forholdene i et svagt undulerende Land som Syd-Sverige været meget. forskjellige fra Forholdene i de grønlandske og norske Fjorde, idet et kontinuerligt Isdække, der ikke hindredes i sin Udbre- delse ved dybe Dale, har indhyllet Syd-Sverige, men dette Isdække eller denne Isstrøm var i en vis Grad influeret i sin Bevægelse ved Grundens Beskaffenhed- og ved andre lokale Aarsager, og de i forskjellig Retning strygende Skuringsmær- ker behøver ikke at være af meget forskjellig Alder. Ogsaa de hverandre krydsende Skuringsmærker, hvis Alder man kan adskille, behøver ikke at repræsentere nogen større Forandring i Isens hele Bevægelse. Beviset herfor leverer f. Ex. Hr. Sexes Tagttagelser i Hardangerfjorden.') Endskjønt den Bra, som engang fyldte denne Fjord, var helt indesluttet i Fjor- den, saa at dens Bevægelsesretning i det hele og store altid maatte falde sammen med Fjordens Retning, saa forekommer dog her lokalt Skuringsmærker, der krydse hverandre, uden at nogen almindelig Forandring i Bevægelsen har kunnet finde Sted. Med de svenske Forskere mener jeg, at der under Is- tiden har fundet Forandringer Sted i Ismassernes Bevægelses- retning. Men først da lader de forskjellige Bevægelsesretnin- 1) Mærker efter en Istid. 304 Amund Helland ger sig paavise, naar man har sammenlignet de over hverandre liggende Grundmoræner eller Skurstensler, og har søgt Hjem- stedet for de erratiske Blokke i hvert Skurstensler for sig. Den petrografiske Sammensætning er nemlig ikke engang paa samme Sted altid den samme. Saaledes paaviste Harting, at det øverste Ler med Vandreblokke paa Øen Urk kun inde- holdt 2.2 pCt. Flintestene, medens en derover liggende sort- agtig graa, sandig Lermergel med Vandreblokke indeholdt 38.5 pCt. Flintesten.’) Hvis vi efter Røemers Opgaver drager Linier paa et Kart fra Gotland til alle de Steder, paa hvilke gotlandske erratiske Blokke angives, saa viser der sig her igjen en Transport i forskjellige Retninger. De siluriske Blokke ira Gotland forekommer ved Groningen i Holland og paa særde- les mange Steder i det nordtyske Diluvium, til Ex. i Olden- burg ved Jever, i Brandenburg ved Berlin, i Posen ved Mise- ritz, i Schlesien ved Trebnitz og Steinau, i Ostpreussen ved Lyck. Forbindelseslinierne tra Gotland til alle disse Steder ligger mellem SV og SO, idet en Linie fra Gotland til Gro- ningen gaar mod Sydvest, til Lyck i Østpreussen mod Sydost. Vel er det muligt, at den store Isstrøm har delt sig i Øster- søen og udbredt sig vifteformet, men dette er af flere Grunde usandsynligt. En Transport af Blokke fra Gotland mod SO til Lyck i Øst-Preussen og mod Syd til Schlesien vilde colli- dere med de senere omtalte Transportretninger fra Østersø- provindserne, til Ex. fra Estland til Hamburg, thi disse to Retninger staar omtrent lodret paa hverandre. En Transport af Bergarter ved Breer fra Gotland til Schlesien og fra Est- land til Hamburg kunde ikke finde Sted paa en og samme Tid. Vi føres her igjen til den Antagelse, at Ismassernes Bevegelse har veret meget forskjellig til forskjellige Tider, eller vi maa komme til det Resultat, at store Landstrekninger 1) Het eiland Urk Utrecht 1853. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 305 bestaaende af sedimentære Bergarter, er blevet ødelagte om- kring Østersølandene, saa at vi overhovedet ingen bestemte Bevægelsesretninger kan opstille med de sedimentære Berg- arters Udbredelse som Grundlag. Endnu vanskeligere bliver imidlertid Sagen derved, 'at erratiske Blokke fra Gotland og fra Estland angives som forekommende paa samme Findested. Saaledes angiver til Ex. Roemer, at baade Koralkalk fra Got- land og Kalk med Pentamerus borealis, hvilken han med Bestemthed henfører til Estland og Dagø, forekommer sammen ved Lyck i Øst-Preussen, ved Meseritz i Posen, ved Berlin og ved Groningen. Foruden disse to Kalkstene forekommer ved Meseritz i Posen Bergarter fra Øland, fra Sveriges faste Land (Skaane eller Øst- og Vestgötland) og endelig liflandske devo- niske Bergarter. Ogsaa ved Lyck paavistes foruden Bergarter fra Gotland og Estland tillige liflandske Vandreblokke. Den | Omstændighed, at Blokke fra saa forskjellige Modersteder forekommer sammen, synes at tale for en storartet Ødelæg- gelse af siluriske Landstrækninger. Det er neppe tænkeligt, at Isstrømmene skulde have bevæget sig paa en saadan Maade, at de samtidigt bragte Blokke fra Sveriges Fastland, fra Got- land, fra Øland og fra Estland til Meseritz i Posen. Men hvis de siluriske Øer i Østersøen kun er Levninger af et ødelagt silurisk Fastland, saa bliver Forekomsten af alle disse Blokke paa et Sted forstaaelig; — men da maa vi ogsaa opgive en noiagtig Bestemmelse af Bræernes Bevægelse ved Hjælp af de siluriske Blokke. Dog synes efter nyere Undersøgelser de omtalte Vanskeligheder at ville falde bort for mange siluriske Blokkes Vedkommende. Hr. Krause paaviste,!) at Faunaen i Beyrichiakalken i Diluvium har mer tilfælles med Lagene paa Øsel end med Gotlandskalken. Beyrichiakalk forekom- mer erratisk østligt til Goldingen i Kurland. Hvis man nu antog, at disse Blokke i Kurland var komne fra Gotland, saa 1) Zeitsch. d. d. geol. Gesell. 1877. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 I. 20 La 306 Amund Helland. vilde dette give en næsten østlig Bevægelsesretning, hvilket colliderer med alle andre kjendte Bevægelsesretninger i denne Ege. Men hvis disse Blokke er komne fra ødelagte Lag i Omegnen af Øsel, da bortfalder den antagne østlige Bevægel- sesretning. Den af F. Schmidt i 1858 udtalte Tanke, at de oversiluriske Kalkstene er adspredte Rester af en Bro fra Ohhesaare Panck paa Øsel til Gotland, vil sandsynligvis vise sig at være rigtig. Af de talrige massive og forsteningsfri Bergarter, som er komne fra Sverige og nu ligger i det tyske Diluvium, er det ikke mange, for hvilke Moderstedet er paavist med Sikkerhed. For visse røde Sandstene angives Dalarne, for visse Porfyrer Elfdalen. Torell anfører, at Blokkene i Mecklenburg og Dan- mark er komne fra Sverige, i det nordlige Jylland fra Norge. A. Penck paaviste, at Basalten i Skurstensleret ved Leipzig ikke stammer fra Sachsen, men at den er kommen fra Skaane fra Egnen mellem Ringsjøn og Finjasjon. Ogsaa han antager, at Basalt tidligere har havt en større Udbredelse i Skaane, da Blokke af Basalt er temmelig udbredte i Nordtyskland, medens de nuværende Forekomster i fast Fjeld i Skaane kun er smaa. Transporten af disse Basaltblokke har været rettet mod S. omtr. 10° V. Hvis de i Diluvium ved Hamburg og i Holsten forekommende Basaltblokke ogsaa stammer fra Skaane, saa har en Transport ogsaa mod SV fundet Sted. Mærkværdig er Retningen af Skuringsmærkerne i Finland, idet disse i hele den sydlige Del af Landet med temmelig stor Regelmessighed stryger fra NNV til SSO. Hele Stræk- ningen fra den botniske Bugt over Ladoga til Onega synes, saaledes som Torell har vist, og som det fremgaar af Karter over Skuringsmærkerne i Finland, at have været bedwkket af en mægtig Isstrøm, hvilken maa have passeret den botniske Bugt. Overensstemmende med denne Bevægelsesretning er ogsaa Bergarter ifra Finland og fra Omegnen af Onega trans- porteret imod SO, som v. Helmersen og Murchison har vist. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 307 Saaledes paaviste v. Helmersen den finlandske R ppakiwwi paa mange Steder i det russiske Diluvium, saaledes ved Narva, Dorpat, Pskow, Seligersø, Orscha ved Dnjepr, Dvissa ved Duna, ja efter Iagttagelser af Hr. Feofilaktow forekommer endog i Diluviet i Kiew Gouvernement Vandreblokke af Rappakiwwi sammen med Kalkstene med siluriske Forstenin- ger, for hvilke Fr. Schmidt paaviste Estland som Hjemsted.') Dette forudsætter en Transport mod SSO. Mærkelig er den Høide, som de finlandske Vandreblokke naar i Rusland, en Høide, som langt overtræffer Moderstedets. Den største Høide som Rappakiwwibjergene naar i Finland, er ikke mere end 700 Fod, og dog paaviste v. Helmersen Blokke af Rappakiwwi paa Bjerget Orechova ved Seligersø indtil en Høide af 853 russiske Fod og paa Bjerget Munna- mäggi nær Hahnhof indtil en Høide af 1063 Fod. Efter v. Helmersen naar de høieste Egne af den Del af Rusland, hvorom her er Tale, over 1400 Fods Høide, saaledes i Gou- vernementet Nowgorod 1417 til 1470 Fod, i Gouvernementet Twer (Lapatina) til 1487 Fod, og paa alle disse Punkter kan iran se Vandreblokke af krystalliske Bergarter, hvilke man er berettiget til at tilbagefore til Olonezer-Egnen og til Fin- land (v. Helmersen). Ved disse lagttagelser kan man danne sig et Begreb om Mægtigheden af det Isdække, som har lig- get over Finland og Rusland, idet dette paa Veien til Twer i det mindste maa have naaet en Høide af 1487 Fod. Ogsaa Kvartsiten fra Onega forekommer efter v. Helmersen lagtta- gelse erratisk i større Høide end den, i hvilken man finder den i fast Fjeld. I fast Fjeld naar den en Høide af 350 Fod, og i Nowgorod Gouvernementet træffes den erratisk i en Høide af 683. Fod. Murchison fulgte Kvartsitblokke og andre Bergarter fra 1) v. Helmersen. Studien über die Wanderblöcke. Mem. de l’Acad. des. sci de St Petersburg. Serie VII. Bd. XIV. 20* 308 Amund Helland. Nordvestsiden af Onega indtil sydligt for Juriewetz ved Volga; disse er transporteret 500 engelske Mil mod SO. Det vil fremgaa af de ovenfor anførte Iagttagelser, at der fra Finland og Olonezer Egnen er transporteret Blokke mod SO og mod SSO. Det er ligeledes sandsynligt, at Blokke fra Finland er flyttet vestover. Saaledes meddelte Hr. Zirkel mig, at Blokke af Kalksten med Pargasit og Chondrodit fore- Kommer erratisk ved Kiel, og at disse Mineraliers Habitus stemmer ganske overens med Mineralierne fra Pargas i Fin- land. Her maa man altsaa antage en sydvestlig Transport- - retning. I Holland fandt jeg paa flere Steder (saaledes ved Maa- ren, paa Urk, i Drenthe) Cordieret med Feldspat gangformet i Gneiss, uden at denne Cordierits Habitus stemte overens med den fra norske Findesteder. Maaske stammer denne Cordierits fra Finland; hidtil har jeg ikke havt Anledning til at sammenligne det erratisk forekommende Mineral med fin- landske Cordieriter. Mange af de i det tyske Diluvium forekommende Bergarter hører hjemme i de russiske Østersøprovindser. Kalksten med Pentamerus borealis stammer fra Estland, og Roemer bemærker, at for ingen af de som Vandreblokke i det tyske Diluvium forekommende Bergarter lader Moderstedet sig saa sikkert bestemme og indeslutte inden saa snevre Grændser som netop for disse Kalkstene med Pentamerus borealis, fordi en Berg- art af lignende Beskaffenhed kun i Estland og paa Dagø er be- kjendt i fast Fjeld. Efter Roemer er denne Kalksten udbredt som Blokke i enkelte Stykker fra Lyck i Østpreussen til Gro- ningen i Holland; den forekommer i Posen, Schlesien og i Brandenburg. Den angiver altsaa Bevægelsesretninger mod : SSV og SV. Efter Martin stemmer de fleste i Holland forekommende siluriske Forsteninger overens med dem fra de russiske Øster- Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 309 søprovindser, og de væsentlige Modifikationer af den estland- ske Pentameruskalk gjenfinder man i Holland.) Men fra Estland har der ogsaa fundet en Transport Sted i sydsydøstlig Retning. Allerede tidligere er det berørt, at siluriske Blokke fra Estland forekommer ved Kiew. Grewingk fandt Vandreblokke med Pentamerus borealis paa Munnamåggi og Wöllamåggi i mere end 1000 Fods Høide og von Helmer- sen fandt den samme Forstening erratisk ved den øvre Del af Diina ved Druja. Men efter ham naar de siluriske Lag i Esthland ikke over 400 Fod, saa at her atter foreligger et Exempel paa Vandreblokke, der ligger høiere end det Sted, hvor vedkommende Bergart staar i fast Fjeld. Skuringsmærker synes ikke at være sjeldne i Esthland. Fr. Schmidt omtaler dem fra 20 Punkter og beretter, at i nogle Egne, navnlig i de høiere liggende i det indre af Lan- det, pleier Mærkerne at være meget regelmæssige, og Retnin- gen NV til SO er forherskende. I Egnen ved Pernauerstrøm- men ved Fennern er dog Retningen NO—SV iagttaget, og ved Wesenberg, Wassalem og paa Moon fra Nord til Syd.) Fra Lifland er efter Roemer devoniske Vandreblokke flyt- tede til Lyck i Øst-Preussen, til Birnbaum og Meseritz i Po- sen og til Stettin; dette antyder altsaa en Bevægelsesretning mod SSV og SV. Videre meddelte Hr. Gottsche mig, at Jura- bergarter (Popilani) fra Kurland forekommer erratisk ved Hambnrg og flere Steder i Nordtyskland. Vi kommer nu til de danske Skuringsmærker og den Retning, i hvilken de danske Vandreblokke er flyttede. Ved Faxe paa Sjælland iagttog Forchhammer 5 hverandre kryd- sende Retninger paa Kalkstenen. Retningerne var mod V, mod VNV og mod NV. Paa Bornholm er det høieste Punkt 1) Niederländische und nordwestdeutsche Sedimentår-Geschiebe. Leiden 1878. 2) Untersuchungen über die Erscheinungen der Glacialformation in Esthland og paa Oesel. Bul. sci. VI der kais. Acad. der Wissensch. 310 Amund Helland. af Øen, Rytterknægten, ganske udmærket og fuldkommen parallelt slebet. Retningen af Merkerne er mod SV, nøiagtig S 42° V. Dog forekommer ogsaa en vestøstlig Bevegelses- retning, saaledes til Ex. paa det nordligste Punkt af Born- holm, hvilket Sted kaldes Hammeren. Om denne af Granit bestaaende Klippe bemærker Forchhammer, at den er stær- kere slebet og tydeligere stribet end hvilkensomhelst Granit- klippe, som han ellers har seet.!) Det fremgaar af disse lagttagelser, at den midt i Østersøen liggende © Bornholm var bedækket af en Isstrøm, der bevægede sig mod SV og V, og at denne gik henover den henimod 500 Fod høie Top af Øen, thi denne Top er som berørt bedækket med Skurings- mærker. Den faste Grund i Danmark bestaar som bekjendt af Kridt, og de danske Kridtlag leverede sammen med de tyske Materialet til de overalt i det tyske Diluvium forekommende Flintestene. Da Kridtlag med Flint er temmelig udbredt i de baltiske Lande og før Istiden havde en endnu større Ud- bredelse, saa lader Retningen af Bevægelsen sig ikke let be- stemme ved Flintens Forekomst. : Flintestenene aftager i Stør- relse, jo længere Syd man kommer. I det danske Skurstensler forekommer hyppigt Blokke af. Flint med et Par Fod i Dia- meter; I Sachsen har jeg ikke iagttaget nogen Blok af denne Størrelse. Dette er et Fænomen, som er omtalt af mange lagttagere fra andre Lande. Vandreblokkene aftager i Stør- relse, jo længer de kommer fra Hjemstedet. Da de fleste nemlig er blevne transporterede under Bræen, saa mister de stadigt i Størrelse ved Skuring mod hverandre og mod Under- grunder. Enkelte eiendommelige Bergarter fra Danmarks Kridt- formation som Faxøkalken og Saltholmskalken er gjenfundne erratisk som Vandreblokke i Tyskland. Saltholmskalken fore- 1) Oversigt over det danske Vidensk. Selsk. Forh. 1843. Pag. 105. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 311 kommer erratisk ved Neu-Brandenburg og Greifswalde (efter Meddelse af Hr. Dames); videre er den paavist af Gottsche ved Hamburg; efter Meyn er den hyppig i Holsten; ogsaa ved Berlin er denne Bergart gjentagne Gange fundet. Dette forudsætter en sydostlig og sydvestlig Bevægelsesretning, hvis ikke nu ødelagte Lag af Saltholmskalk har været forhaanden i Østersøen. Faxekalken fra Sjælland forekommer erratisk ved Miincheberg i Brandenburg (Dames), ogsaa ved Hamburg (Gottsche); videre meddelte Hr. Fritsch mig, at han havde fundet denne Bergart ved Halle. Efter Boll er Blokke af samme Bergart hyppig i Egnen omkring Neu-Brandenburg i Mecklenburg. Ogsaa ved Moltzow paa Riigen er den iagttaget af v. Hagenow. I Holsten er Forekomsten af Blokke af Faxø- kalk efter Meyn temmelig hyppig (Roemer). Disse Forekom- ster antyder igjen Bevægelsesretninger mod SO, SSO og SSV. Ovenfor har jeg allerede gjort opmærksom paa, at Skurings- mærkerne paa Faxø efter Forchhammer stryger mod V, VNV og NV. Her hersker altsaa ingen Overensstemmelse mellem Skuringsmærkernes Retning og Blokkenes Transport, ja man kunde paastaa, at Uoverensstemmelsen var saa stor som mu- ligt, idet der gives Skuringsstriber, der stryser mod NV, medens nogle Blokke er flyttede mod SO. Dette Exempel er forsaavidt instruktivt, som det viser, at man kun med Forsigtighed maa benytte de enkelte Skurings- striber til at bestemme Bræens Bevægelsesretning over større Strækninger og gjennem længere Tider, idet kun Skurings- mærker fra Istidens Slutning endnu er tilstede, og disses Ret- ning kan lokalt afvige fra den normale Retning. Ogsaa saadanne Bergarter, som er identiske med dem, som forekommer i fast Fjeld paa Bornholm, er fundne erra- : tisk i Tyskland; saaledes forekommer efter Beyrich en Kvart- sit fra Kridt fra Borsholm ved Galkow, ikke langt fra Greifs- walde; videre findes Blokke af Arnagerkalk fra Bornholm efter Dames i Brandenburg og ved Thorn og efter Gottsche ved 312 Amund Helland. Schulau ved Elben. Hid hører ogsaa de af Dames beskrevne Blokke fra Bromberg, hvilke sandsynligvis stammer fra øde- lagte (eller nu af Østersøen bedækkede) Lag. Endelig kommer vi til de Bergarter, som i Tyskland selv er taget af den faste Grund og flyttet ved Bræer. Blokke af Muslingkalk fra Rüdersdorf er efter Eck trans- porteret mod SV; Skuringsmerkerne her gaar, som ovenfor omtalt mod V. I Sachsen er Nefelindolerit fra Löbauer Berg (446 M. høit) efter Credner transporteret til Neucunnersdorf og Kottmarsdorf (405 M.), hvilke Steder er adskilte fra Lö- bauer Berg ved en omtrent 8 Kilometer bred og 120 til 130 Meter dyb Dalsenkning. Videre er Blokke af denne Dolerit fundet ved Finkenhiigel ved Warnsdorf i over 20 Kilometers — Afstand fra Löbauer Berg (A. Weise). Her har Bevægelses- retningen veret mod SSV. I det vestlige Sachsen har Cred- ner og jeg flere Steder paavist en Transport af Blokke fra N mod S og fra NV mod SO i Overensstemmelse med de ovenfor omtalte mod SO strygende Skuringsmerker. Man maa erindre, at ved Bestemmelsen af Bevegelsesretningen bør i Regelen kun Blokkene i Skurstensleret benyttes. Skurstens- | leret, som repræsenterer Grundmorænen, angiver ved Blokkene Bevegelsesretningen. Rullestenssanden eller Rullestensauren («Diluvialkis») derimod er lagdelt og har rullet, og hidrgrer i Regelen rimeligvis fra Bræbækken og fra det fra Bræerne strømmende Vand, er transporteret af dette, og da nu det fra Bræen eller Isstrømmen kommende Vand paa store Stræk- ninger i Tyskland har flydt imod Bevægelsesretningen af den fra Norden kommende Bræ, saa følger deraf, at Rullestens- auren indeholder meget fra Syden stammende Material. Dette er ikke Tilfældet med Skurstensleret, og kan i Regelen hel- ler ikke være Tilfælde, det skulde da være, at gamle af Van- dene fra Syd mod Nord transporterte Blokke igjen er kommen ind i Grundmorænen. Vel gives der Egne, hvor Skurstensleret og Rullestensauren er identiske; saaledes paaviste til Ex. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 313 Forchhammer, at i Sjælland havde Skurstensler fra 21 Gruber (tilsammen 1126 Stene) følgende Sammensætning: Urformationen? FNS, MAN ct. Overgangsformationen . . . . . 16 — Kridt Par ME . 40 — og han fandt for Riillesteitshurei i 18 einer (med 1155 Stene): Urformationen LØ N 4b pet: ae, BOR) BRS EE Kit EM: RER 4 PE Men paa Sjælland gaves à dé ingen Bjerge, fra hvilke Istidens Floder kunde tage fremmed Materiale; Brævandene var henviste til Grundmorænen og til Kridtlagene, saa at den petrografiske Sammensætning nu stemmer overens i begge Dannelser. Anderledes er det i Sachsen, hvor de fra de syd- lige Bjerge og fra Bræerne kommende Floder maatte sage sig Vei mod Norden, mod Bræernes Bevægelsesretning. Her finder vi i det mindste paa mange Steder en stor Forskjel i den petrografiske Sammensætning af den af Bræerne afsatte Rullestensaur og Skurstensleret. Saaledes fandt til Ex. Cred- ner og jeg, at Rullestensauren ved Leipzig (Connevitz og Napoleonsstenen) indeholdt 88 til 92 pCt. Kvarts, væsentlig af tertiær Oprindelse, 4—6 pCt. Kiselskifer, 1—2 pCt. Brun- kulskvartsiter, 1 pCt. Flint og 2 pCt. tvivlsomme Porfyrer, medens det derover liggende Skurstensler indeholdt lutter nordiske Blokke (Graniter, Gneiser, røde Kvartsiter, Conglo- merat, Gabbro) med Flint. Vel finder man ofte i Sachsens Skurstensler, som i næsten ‘alle Skurstensler, Bergarter, der herer hjemme paa Stedet (de skurede sachsiske Blokke fra Mischütz er allerede ovenfor omtalt); men saavidt Iagttagel- serne i det sidste Aar blev anstillet i Sachsen med dette Spørgsmaal for Øie, har det vist sig, at Skurstensleret inde- _ holder kun nordisk, baltisk og tysk i sydlig Retning transpor- teret Material, medens Rullestensauren kan indeholde Berg- arter, der stammer baade fra Nord og fra Syd. Med Hensyn 314 Amund Helland til disse Spørgsmaal vil vistnok Iagttagelser, anstillede i Grændselandene for det gamle Isdække, altsaa i Sachsen, foran Harz og i Schlesien give interessante Resultater. Videre er i Tyskland følgende Flytninger af Blokke paa- viste. Efter Meddelelse af Hr. Lossen er Bergarter, som fore- kommer i fast Fjeld foran Harz, transporteret op paa Harz- randen. Jurablokke fra Odermundingen forekommer ved Eberswalde (Dames). Bergarter fra øvre Lias fra Grimmen i Forpommern forekommer erratisk ved Ahrensburg, Oldeslohe og Zarpen, alle Steder mellem Hamburg og Liibeck (Gottsche). Herved antydes en Bevægelsesretning mod SV og VSV. Naar man efter alle disse Opgaver drager Linier paa et Kart fra de oprindelige Forekomststeder til Findestederne i Diluvium, da viser det sig, at et stort Antal af Linierne kryd- ser hverandre, ja for hver karakterisk Bergart ser det ud, som om netop denne Bergarts Modersted var Udgangspunkt for en Bre; saaledes gaar Linierne fra Esthland, Gotland, Bornholm, Faxø og Saltholm ud i Retninger, som ligger mel- lem SO og SV. Derimod forekommer ingen Transportretnin- ger i Kvadranterne fra V til N, fra N til O og fra O til SO. Alle disse Transportretninger er derimod at vente paa Stræk- ningen fra Norges Vestkyst nordover til Nordkap og videre østligt i Lapland og det hvide Hav, men netop disse Stræk- ninger er bedækket af Havet eller som det nordlige Rusland kun lidet undersøgt. Hvorfor disse Blokke er transporterede snart mod SO snart mod SV, lader sig forklare paa forskjellig Maade; dog kan jeg ikke afgjøre, hvilken Forklaring der er den rigtige. Den sydvestlige Retning er forherskende paa Strækningen fra Holland over Nordtyskland, Sydsverige indtil Esthland. Maaske er den sydostlige Transportretning, som ogsaa oftere forekommer, kun tilsyneladende, idet baade Faxøkalken, Saltholmskalken, — Arnagerkalken og Gotlandskalken alle før havde en større Udbredelse i Østersøen, saa at de sydostlige Linier istedetfor Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 315 at drages til Faxø, Saltholm, Bornholm og Gotland egentlig skulde drages henimod et Sted i Østersøen, hvor Bergarten forekom før Istiden. Paa den anden Side vide vi, at Bræerne lokalt kan forandre sine Bevægelsesretninger, eftersom en Hin- dring skal overvindes, eller hvor en Klippe eller haardere Bergart staar i Veien. De hinanden krydsende Skuringsmær- ker viser tydeligt, at dette ogsaa var Tilfælde med de store Isstrømme, som har bedækket Nordeuropa. Ødelæggelsen af et Lagsystem ved Erosion af selve Isstrømmen kunde forandre Veien for en større Strækning; Mængden af Sne, som faldt i de forskjellige Lande, kunde gjøre den ene Isstrøm mægtigere end den anden, saa at til Ex. den fra Sverige og Østersøen kommende Isstrøm kunde trænge den finlandske tilbage, idet den udbredte sig sydlig, sydostlig ov sydvestlig. Til andre Tider blev Ismasserne fra Finland og Rusland saa meægtig, at de kunde forcere en Vei mod SV, hvorve! de svenske Is- masser tog en mere vestlig Retning. Kun ved et nøiagtigt Studium af Blokkene i de forskjellige Skurstensler og ved Sammenligning ei alene af de sedimentære, men og med de krystallinske Bergarter kunne vi haabe engang at lære at kjende de forskjellige Bevægelsesretninger af: de store nord- europæiske Isstrømme. nd Vi kommer nu til det vigtige Spørgsmaal, om disse Is- strømme kun engang har lagt sig udover den nordeuropæiske Slette, eller om de maaske har invaderet samme flere Gange. Å priori er det jo meget sandsynligt, at de store Ismasser, der jo var afhængige af den i Norden faldende Sne, allerede af denne Grund var underkastet Forandringer og Oscillationer. Et lignende Spørgsmaal er det ogsaa, om Bræerne har truk- ket sig saa langt tilbage, og var saa længe borte fra den nordtyske Slette, at man er beretttiget til at antage to eller flere efter hverandre følgende Istider. Spørgsmaalenc hænger paa det nøieste sammen med Inddeling af Diluviet, og saalenge man ikke har fundet en almengyldig Inddeling 316 Amund Helland. . af Diluviet,!) kan disse Spergsmaal ikke besvares i sin Almin- delighed. Dog gives der Profiler i Diluviet, ved hvilke Tan- ken om store Oscillationer hos Br&erne eller om en eller flere Istider uvilkaarlig paatrænger sig. I denne Henseende er Profilet ved Rixdorf nær Berlin af Interesse. Her ligger oven- fra og nedad følgende Dannelser: 1. Skurstensler, 3 M. mægtigt. 2. Sand, i den nedre Del ogsaa Aur og Blokke omtrent 10 M. mægtigt. 3. Skurstensler, 3 M. mægtigt, og 4. igjen Sand. Begge Skurstenslerene indeholder skurede nordiske Blokke. I Sanden mellem begge Skurstenslerene er der fundet Lev- ninger af Pattedyr, hvilke Hr. Dames viste mig. Det er Elefas primigenius, Rhinoceros antiquitatis, Canis lupus fossi- lis, Ovibos priscus, Cervus euryceros etc. Videre viste Hr. Berendt mig et Rensdyrhorn fra det samme Findested. Tillige forekommer Paludina diluviana her og tillige i Skurstens- leret 3. Blokkene ligger paa kryds og tvers i Skurstensleret uden Orden eller Lagning; skurede Blokke forekommer ligeledes i begge Ler; disse har følgelig engang været under en Bræ og kan naturligst betragtes som to Grundmoræner. Disse to Skur- 1) Det maa betragtes som meget tvivlsomt, om der overhovedet lader sig finde en almengyldig Inddeling af Diluviet. Boringerne i den samme By giver de forskjelligste Profiler, og i Virkeligheden giver ogsaa de moderne Bræer Anledning til de forskjelligste Dannelser. I Bækken under Br&en kan.Aur og Sand komme til Afsætning, medens der i dens umiddelbare Nærhed, hvor Bræen hviler paa Undergrunden, kan dannes en Grundmoræne, altsaa en Skurstensler; foran Bræen igjen ophober der sig en Ansamling af Blokke til en Endemoræne, medens der paa Bækkens Inundationsgehet foran Breen kan danne sig leragtige Afleinin- ger i Vandansamlingerne. Omendskjont nu de diluviale Afleininger paa mange Steder svarer til et saadant Billede, saa være det dermed ikke paastaaet, at Adskillelsen af et øvre og et undre Skurstensler ikke skulde være gyldig for store Strækninger, men vi kan neppe haabe at kunne forfølge disse Skurstensler, som vi til Ex. følge Avicula contorta-Zonen Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 317 stensler er som omtalt adskilt ved en Sandafleining, som inde- holder de nævnte Pattedyr. Benene gjør slet ikke Indtryk af at have udholdt nogen lang Transport, og efter deres Forekomst er de yngre end Skurstensler 3, over hvilket de ligger, og ældre end Skurstensler 1, som ligger over dem. Derefter skulde dette Profil fra Rixdorf antyde følgende Historie fra Omegnen af Berlin. Det ældre Skurstensler repræsenterer en wldre Moræne og saaledes en ældre Bedekning af Is. Sand- afleiningen antyder en Tid, da Bræen ikke var forhaanden, saa at de nævnte Pattedyr kunde leve paa Stedet. Bræen havde saaledes trukket sig tilbage og Afleiningen mellem de to Skurstensler antyder en interglacial Tid. Men senere kom Ismasserne tilbage, saaledes som Skurstensler I, altsaa den yngste Moræne, viser det. Det maa derhos erindres, at under de nævnte Afleininger ligger der andre diluviale eller glaciale Dannelser, hvilke man har lært at kjende ved Borin- ger. Forekommer der flere ægte Skurstensler med forstenings- førende lagdelte Dannelser imellem, da er den konsekvente Forklaring af disse Dannelser Antagelsen af Oscillationer af Ismasserne eller af flere interglaciale Tider. Ikke enhver Sand- og Aurafleining, som ligger over et Skurstensler, og som igjen overleies af Skurstensler, tør dog betragtes som et Vidnesbyrd om en interglacial Tid, thi saavel under som foran en Isbre kan saadanne Afleiniuger dannes af Brevandene. Først ved Forekomsten af Rester af Dyr som de ovenfor nævnte, hvilke jo ligesaalidt kan leve paa Havets Bund som under en Bræ, bliver Theorien om en interglacial Tid sand- synlig, hvis ikke endog nødvendig. Fremtidige lagttagelser maa besvare det Spørgsmaal, om Isstrømmene flere Gange har været over den nordeuropæiske Slette. Da de Forskere, der har beskjæftiget sig med Inddelingen af Diluviet, næsten altid adskiller to Skurstensler, er det ikke usandsynligt, at det vil vise sig, at der har været to Invasioner af Isen, svarende til de tyske Geologers øvre og undre Skurstensler. 318 Amund Helland. Allerede ovenfor er det berørt, hvorledes de Bræer, som bedækkede den nordtyske Slette, har bearbeidet Undergrunden. Profilerne fra Møens Klint og fra Suffolk viste, hvorledes Skurstensleret var trængt ind mellem Kridtlagene; disse var bøiede; løsrevne Kridtstykker var kommet ind mellem de diluviale Afle ninger, og den overordentlige Størrelse af disse Kridtstykker, hvilke flere Gange har været anseet for fast Fjeld, er omtalt af forskjellige Iagttagere. Fænomener, der er beslægtede med de netop omtalte, iagttoges i Tyskland i Brunkulformationen ved Halle og i Muslingkalken ved Riiders- dorf. Flötser af Brunkul var ved Teutschenthal transporteret ind i Diluvium, og ved Ruder dorf var Muslingkalken bøiet indtil et Dyb af 1—2 Meter, og samtidigt var den brudt i Stykker, og enkelte af de saaledes løsbrudte Stykker var alle- rede kommet ind i Diluviet. Det vil af disse Iagttagelser fremgaa, at Isstrømmene har bearbeidet det Underlag, over hvilke de bevægede sig. Allerede flere Gange er der gjort opmærksom paa, og det er stærkt fremhævet af flere udmær- kede Forskere i det tyske Diluvium, at Landstrækninger un- der Istiden er blevne ødelagte i Østersøen. At den Kraft, der har transporteret de store Kridtstykker og den uhyre Mængde Blokke saa lang Vei, som har presset Skurstensleret ind mellem de underliggende Lag, som har slebet Blokkene og tilrundet Overfladen af Fjeldene, tillige er den Kraft, som har ødelagt de gamle Lag i Østersøen, ligger nær at antage. Be- tragtningen af Diluviet fører os derfor ind paa Bræernes Erosion. Først ved Studiet af de sedimentære Formationer kan maa danne sig et Begreb om den storartede Erosion, der har fundet Sted i de geologiske Tidsrum. Formationer paa 5000, ja 10000 Fods Mwgtighed bedækker store Strekninger af Jorden, og Mægtigheden af alle Formationer fra Silur til Nu- tiden kan sandsynligvis anslaaes til 70000 Fod. Forat levere Materialet til alle disse Lag, maa høie Bjerge, hele Lande gjentagne Gange have været ødelagte ved Erosion. Naar vi Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. — 319 derfor staar foran en dyb Dal i fast Fjeld, da behøver vi paa paa Grund af Fænomenets Storartethed ikke at have nogen Betænkelighed ved at antage, at en saadan Dal er dannet ved Erosion; thi i de sedimentare Formationer findes der Kvantiteter af eroderet Material, sammenlignet med hvilke alle Verdens Dale er Bagateller. Dette er saa aabenbart og almindeligt bekjendt, at det maaske kan forekomme mange overflødigt at gjøre opmærksom paa. Allerede Hutton og Playfair har udtalt, at Floderne i Almindelighed har udhulet sine Dale,') og de har tillige er- kjendt, at «en eller anden Aarsag, med hvilken vi kun er lidet bekjendt, synes at virke, om -ikke til Søernes Dannelse, saa visselig til deres Vedligeholdelse» Efter Videnskabens daværende Standpunkt kunde Aarsagerne til Søernes Dannelse ikke erkjendes. Det væsentligste Fremskridt med Hensyn til Erosion, der er gjort siden Huttons og Playfairs Tider er Paavisningen Indsøernes Dannelse ved Erosion af Bræer, et Fremskridt, for hvilket vi som bekjendt har Huttons og Play- fairs Landsmand Professor Ramsay at takke.*”) Mange Geo- loger i Skotland, England, Amerika og i de engelske Kolo- nier har allerede for mange Aar siden erkjendt, at Fjordene og Søerne er dannede ved Erosion af Is. Ved mange Iagt- tagelser i Norge, Grønland, Baiern og Norditalien har jeg kunnet overbevise mig om Rigtigheden af denne Theori, og jeg kan i saa Henseende henvise til en Række tidligere Arbeider. Ogsaa Nordenskjöld kom ved Undersøgelsen af Fjordene i Spitzbergen til det Resultat, at de var dannet ved Erosion af Is. «Om man, bemerker han, nøiagtigt nndersoger Bredderne af Fjordene, den Maade, hvorpaa de gjentagne Gange forgre- ner sig indad, for endelig tvert at afsluttes af en gammel Bræbotn eller af en endnu virksom Isbræ, saa ser man forøv- 1) Playfair: Illustrations of the Huttonian Theory of the Earth 1802. 2) Journal of the geol. Soc. VOI. XVIII. 1862. On the Glacial Origin of Certain Lakes in Switzerland. 320 Amund Helland. rigt tydeligt, at den sædvanlige Theori for Daldannelsen d. v. s. deu Antagelse, at Dalene er frembragt paa plutonsk Vei ved en Sænkning i Jordlagene her ikke kan finde Anvendelse, men at Spitzbergens Fjorde, de af Vand fyldte Dalsænkninger, om hvilke her er Spørgsmaal, er dannede efter Slutningen af den miocene Tid, og det ved den denuderende Indvirkning af Isstrømme fra en Indlandsis, hvilken sandsynligvis har været langt mere udstrakt end den, som nu indtager det Indre af Spitzbergen.»!) Ogsaa af en Forsker i Sydtyskland, der har beskjæftiget sig med Udbredelsen af de gamle Bræer, er disses eroderende Kraft erkjendt. Major Stark i München paaviste, «at de baierske Søer og de gamle Endemoræner overalt falder sammen, idet de sidste ligger foran Søernes Ende, og at disse Søer aldrig ligger udenfor denne Grændse, at udenfor denne Grændse er ikke at finde det mindste Tjern, undtagen dem, der maatte være dannet ved Menneskehaand, medens der indenfor Grændsen findes talrige Seer og større og mindre Tjern. Uagtet saaledes mange udmærkede Undersøgere af Bræer og glaciale Dannelser (Ramsay, Dana, Tyndall, Geikie, Nor- denskjöld og flere andre) har paavist, at Fjordene og de i nord- lige Lande saa overordentlig talrige Søer er dannet ved Ero- sion af Breer, saa er dog denne Sandhed ikke almindelig erkjendt blandt franske og tyske Geologer. Skuringsmer- ker og Roches moutonnées er blevet nøiagtigt beskrevne. Ud- bredelsen af Blokkene er forfulgt; de glaciale Dannelser ind- delt i Etager, men den mest storartede Virkning af Bræerne, Fjorddannelsen og Søerne er blevet overseet af de fleste Undersøgere. I Virkeligheden befinder de fleste Forskere sig ligeoverfor de glaciale Dannelser i den samme Stilling, som en Bergmand, som vil undersøge et Stenbrud, og da beskriver Redskaberne, Borhullene og deres Retning, Halderne o. 8. v., 1) Nordenskjöld: Udkast til Isfjordens och Belsounds Geologi. Geol. For. Förh. Bd. II. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette, 321 men glemmer selve Bruddet og dets Størrelser. At Erosionen af Bræerne først senere blev erkjendt, ligger i Sagens Natur. Først maatte Bræerne selv og deres tidligere Udbredelse stu- deres, før man kunde beskjæftige sig med de gamle Bræers Erosion. Det er her ikke Hensigten nærmere at udvikle ‘denne Theori over den glaciale Dannelse af Fjordene og Søerne. Her interesserer os Kvantiteten af det i det tyske Diluvium liggende nordiske Material og den Indflydelse, som det vilde have paa Moderlandenes Konfiguration, om disse Masser tænk- tes transporteret tilbage. En saadan Beregning af de frem- mede Masser er forbundet med Vanskeligheder, først fordi store Mængder ligger i Nordsøen og foran Norges Vestkyst, og disse Masser unddrager sig naturligvis enhver Beregning. Men selv de glaciale Dannelser, som ligger over Havet, er kun gjennemboret paa faa Steder, saa at man kjender deres hele Mægtighed. Men lad os betragte en stor Sø, til Exem- pel Venern, og lad os sammenligne sammes Størrelse med Mængden af de erratiske Masser paa Sjælland. Venern er er 5215 Kvadrat-Kilometer. Sjælland er noget større, indtager nemlig 6708 Kvadrat-Kilom. Venerns største Dyb er 286 Fod eller 89 Meter. Dybderne er forøvrigt forskjellige og mindre Øer og grunde Steder forekomme i Søen, men Maximumsdyb- den er som omtalt 89 Meter. Øen Sjælland bestaar af Skur- stensler (Rullestensler) og glaciale Aur- og Sandlag (de dan- skes Rullestenssand, Tyskernes Diluvialkis). Ligesom der i Venern stikker frem Øer og grunde Steder, saaledes rager der ud af de glaciale Dannelser paa Sjælland (til Exempel ved Faxø) Lag fra Kridttiden, uden at disse dog har stor Udbredelse i Overfladen. Men medens Venerns største Dybde er 286 Fod, saa naar den største Dybde eller den største Mægtighed af de glaciale Dannelser paa Sjælland 402 Fod eller 126 Meter. Efter Johnstrup har man nemlig ved Sla- gelse paa Sjælland først naaet Kridtformationen efterat have Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 H. 21 322 Amund Helland. gjennemboret 402 Fod glaciale Dannelser, hvilke her fornem- melig bestaar af Skurstensler.') I Ringsted har man ikke naaet ned ti Kridtlagene, uag- tet man har boret til et Dyb af 332 Fod (104 Meter) i Skur- stensleret. Den største Megtighed af de glaciale Dannelser er altsaa paa Sjælland 37 Meter større end Venerns største Dybde. Nu er som ovenfor omtalt Sjællands Overflade større end Ve- nerns. Hvis altsaa Mægtigheden af det sjællandske Diluvium ikke aftager stærkere mod Grændserne af Øen end Dybderne i Venern aftager mod Bredderne, saa fremgaar heraf, at Kvantiteten af de glaciale Dannelser paa Sjælland er større end Vandmængden i Venern, med andre Ord, at det sjælland- ske Diluvium vilde mere end udfylde denne Sø. Antager vi, at Mægtigheden af Diluviet paa Sjælland aftager efter de samme Love som Dybden af Venern eller at det midlere Dyb af Vennern staar i samme Forhold til Maximumsdybet (89 M.), som den midlere Mægtighed af Sjæl ands Diluvium staar til den kjendte største Mægtighed (126 M.), saa synes en saadan Antagelse ikke overdreven, da jo Diluviet findes med en vis Mægtighed langs Kysterne af Sjælland, medens Dybden af Venern er Nul langs Bredderne. Under denne Forudsætning vil Mængden af de diluviale Masser paa Sjæl- land være 1.8 Gange større end Vandmængden i Vennern. Af disse diluviale Masser bestaar, som de ovenfor nævnte nøi- agtige Tællinger af Forchhammer viser, 40 pCt. af ødelagte Kridtlag, det øvrige er Bergarter, der ikke forekommer i fast Fjeld i Danmark, nemlig 44 pCt. af Urformationen og 16 pCt. at Overgangsformationen. Forchhammer paaviste videre, som ovenfor berørt, at Skurstensleret paa Sjælland har den samme Sammensætning som de glaciale Aur- og Sandlag. Af disse 40 pCt., der tilhører Kridtformationen, turde vel meget være kommet fra svenske Kridtlag, men antager vi, at alle stammer 1) Om Hævningsfænomerne paa Møens Klint. Skand. Naturf. 1873. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 323 fra Danmark, saa maa vi, for at finde Mængden af de frem- mede erratiske Masser trække 40 pCt. fra, og efter de oven- for gjorte Forudsætninger vilde da de i det sjællandske Dilu- vium liggende erratiske Masser udgjør 1.08 af Vandmængden i Venern. Disse fremmede Masser vilde med andre Ord udfylde Søen. At danne sig et Begreb om den midlere Mægtighed at Diluviet i Tyskland, Holland, Danmark og Rusland, er van- skeligt med vort nuværende ufuldstandige Kjendskab til disse Dannelser. Dog er det, naar man vil gjøre sig fortrolig med det storartede Fænomen, hvorom her er Tale, nødvendigt at foretage nogle sammenlignende Beregninger med de rigtignok ikke nøiagtige, men sandsynlige Tal. Den hele Strækning, hvormed vi har at gjøre, sønderfalder i to Dele: de store Is- strømmes Erosionsgebet og det Gebet, hvor de løse Masser er afsatte. Erosionsgebetet omfatter Norge, Sverige og Fin- land, de Lande altsaa, hvor det faste Fjeld sædvanligvis ikke er skjult af glaciale Dannelser, men gaar ud i Dagen, næsten overalt forsynet med Skuringsstriber, og hvor Fjorde og Søer forekommer i stor Mængde som bækkenformede Fordybninger i det faste Fjeld Gebetet for Afsætningen er den nordeuropæiske Slette, hvor det faste Fjeld næsten overalt er skjult under Diluvium, og hvor derfor Skuringsstri- ber kun sjelden kan ia-ttages. Denne Inddeling eller Adskil- lelse er naturligvis ikke strengt at gjennemføre; thi ogsaa det faste Fjeld i Tyskland har som ovenfor omtalt været ud- sat for Bræernes Erosion; derfor finder vi ogsaa tyske Blokke i Skurstensleret og derfor forekommer Skuringsmærker i Tysk land; paa den anden Side igjen findes i Norge og Sverige betydelige løse glaciale Dannelser. Men en saadan paafal- dende Modsætning mellem Erosionsgebet og Gebet for Afsæt- ning findes i alle forben isdækte Lande ligesaavel som. ved moderne Breer. Den er maaske smukkest at iagttage ved de italienske Søer, hvor Morænerne og den lombardiske Slette 21* 324 Amund Helland. har været Gebetet for Afsætningen af de løse Masser, der af Bræerne er ført ud af Alpedalene. Hvad de fra Norge eroderede Masser angaar, saa unddra- ger disse sig Beregning, da de ligger i Nordsøen og i Atlan- terhavet. Vi maa indskrænke os til Sverige og Finland. Sveriges Overflade udgjør 443440 Kvadr.-Kilom., hvoraf 42612 Kvadr.-Kilom. eller 9.6 pCt. er Søer. Finland omfatter 373536 Kvadr.-Kilom., deraf er 41670 eller 11.2 pCt. Søer.') Tilsammen udgjør Landene saaledes omtrent 800000 Kv.-Kilom. Beregner vi efter de ovenfor ansatte Grændser det Areal, over hvilket nordiske Blokke forekommer, saa viser det sig, at dette udgjør i Tyskland med Danmark og Holland 400000 Kvadr.-Kilom., i Rusland uden Finland er Arealet omtrent 1700000 Kvadr.-Kilom. Følgelig udgjør Arealet tilsammen 2100000 Kvadr.-Kilom. Hvis vi vil sammenligne de paa dette Areal liggende diluviale Masser med Vandmengden i de sven- ske og finske Søer, saa maa vi tage Hensyn til, at norske Blokke forekommer talrigt i Jylland og tillige er paaviste i Holland, skjønt de fleste Blokke i disse Lande stammer fra Sverige. Trekker vi af denne Grund de diluviale Masser i Danmark og Holland eller omtrent 60000 Kvadr.-Kilom. fra, saa bliver det samlede Areal, der dækkes af diluviale Masser ifra Sverige og Finland 2040000 Kvadr.-Kilometer. Mægtigheden af de glaciale Dannelser er meget forskjel- lig; paa Sjælland fandt man som ovenfor vist, ved en Boring 402 Fod (126 M.); ogsaa ved Hamburg og Berlin gives der Boringer, som gaa over 100 Meter i Diluvium. Imod Grend- 1) Norges Fladeindhold er 316583 Kvadr.-Kilom., hvoraf 7551 Kvadr.-Kilom. eller 24 pCt. Søer. Omendskjont det efter dette ser ud, som om Norge var fattigere paa bækkenformede;Fordybninger end Sverige og Finland, saa er dette dog ikke Tilfælde. De fleste af vore Bækkener er nemlig udfyldte af Havet, saa at de optræder som Fjorde langs Kysterne. Som oftere omtalt i tidligere Arbeider er alle vore større Fjorde dybere end det udenfor liggende Hav. Hvis vi derfor tog med i Beregningen ogsaa de af Havet fyldte Bækkener, saa vilde Norge sandsynligvis vise sig rigest paa bækkenformede Fordybninger eller gamle Bræleier. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 325 serne aftager, som det synes, Mægtigheden af Diluvium. Den midlere Mægtighed ved Halle, kan saaledes anslaaes til 15 til 20 Meter. Om Mægtigheden i Rusland ved vi ikke meget, v. Helmersen angiver nogle Mægtigheder, og det synes, at hverken Forekomstmaaden eller Megtigheden er forskjellig fra Forholdene i Tyskland. Det fremgaar af hans lagttagel- ser, at Mægtigheder paa 150 til 200 Fod er paaviste, uden at det underliggende Fjeld blev naaet. At de diluviale Mas- ser har en ikke ubetydelig Mægtighed ogsaa i det indre af Rusland, fremgaar af et Profil ved Landsbyen Kessjkowa, 12 Werst i Syd for Byen Klin eller 69 Werst nordenfor Moskau. En 7 Fod mægtig Ler laa her over en 42 Fod mægtig Aflei- ning af fremmede Blokke. Underlaget af disse glaciale Dan- nelser var ikke at se, saa at Tallet kun repræsenterer Mini- mumsmægtigheden. De med Diluviet nøie bekjendte Forskere, med hvem jeg har konfereret om Diluviets midlere Mægtighed, var af den Mening, at en midlere Mægtighed af 100 Fod var for lidet, og at 150 Fod var den sandsynlige Mægtighed.*) 1) Senere har Dr. Lossen sendt mig sit nyligt offentliggjorte Arbeide, Der Boden der Stadt Berlin, et Værk, der indeholder en rig Skat af Iagt- tagelser over Diluviet. Om Mægtigheden bemærker Lossen: v. Kloeden anslog efter sine Tagttagelser i Brandenburg og efter sin Tids Erfaring overhovedet Mægtigheden af Diluvium til 120 Fod = 37.6 Meter, et, som han selv formodeds, og som vi nu efter Boringerne sikkert vide, altfor lavt taget Gjennemsnitstal...... J. Schumann beregnede derimod efter meget omhyggeligt samlede Notitser over Boringer o. s. v. for Pro- vindsen Preussen den midlere Mægtighed til 200 til 250 altsaa 225 Fod = 70.6 Meter, hvad der visselig kommer den virkelige midlere Mægtighed langt nærmere, og det ikke alene for Preussen, men for Fladlandet over- hovedet . . .. Den Side 778 meddelte Tabel giver som Maximumstal for Mægtigheden af Diluvium 126.2 M. for Slagelse paa Sjælland og 126 M. for Tasdorf ved Rüdersdorf: omtrent samme Verdi giver de Boringer i og om Hamburg, som er trængt dybest ned i Diluvium: Hamm 126.7 M. Eimsbüttel 126.7 M., Gr. Blüchen 126.1 M., Steinwärder 119.5 M. Alle disse Boringer er, skjent efter sin geografiske Beliggenhed i for- skjellige Høider over Havet, ikke anlagt paa orografisk paafaldende, det almindelige Plateau beherskende Punkter, saa at man foreløbigt maa fastholde det paa saa langt fra hverandre liggende Steder næsten nøiag- 326 Amund Helland. Om vi antager som ovenfor nævnt 150 Fod som den mid- lere Mægtighed for Diluviet paa den nordeuropæiske Slette, da er dette Tal maaske heller for lidet end for stort. Da videre en hel Del af de diluviale Masser ikke er fremmede, saa vil vi antage en Mægtighed af 100 Fod. Efter denne Antagelse vilde de glaciale Masser, om de tænktes bragt til- bage til Sverige og Finland, forhøie Overfladen af disse Lande, hvilke som omtalt udgjør 800000 Kv.-Kilom., med 255 Fod. Lad os nu undersøge, hvilket Forhold disse diluviale Masser staa i til de to Landes Indsøer. Overfladen af Søerne udgjør, som omtalt, i Sverige 42612 Kvadr.-Kilom. og 1 Fin- land 41670 Kvadr.-Kilom., tilsammen altsaa 84282 Kv.-Kilom. Desværre kjender vi ikke Dybderne i alle Søerne, saa at vi kan ikke beregne det midlere Dyb eller deres samlede Kubik- indhold. Maximumsdybden af den største Sø Venern er som omtalt 89 M., og det midlere Dyb af samme kan neppe an- slaaes til mere end 45 M. Antager vi det midlere Dyb af tigt overensstemmende Tal 126 M. som Normaltal for den høieste Udvikling af Diluvialdannelserne i det nordtysk-baltiske Bækken. Ligeledes over- ensstemmende har Hermannshöhe ved Bischofswerder i Preussen og Grina ved Jiiterbogk ved Grændsen af Vlåming givet 110 Meters Megtighed...... Af ellers fundne Tal kan følgende mærkes. (De lidet mægtige Alluvialdan- nelser, som ligger over Diluvium er: her regnet med ved nogle Boringer). Ringsted (Øen Sjælland) 104.2 M., Persanzig (Hinterpommern) 97 29 M. Dirschau (Prov.:Preussen) 97.07 M., Blönsdorf (Vläming) 90.23 M., Greifs- wald 84.7 M., 546 M., 125 M, Ottmannsdorf (Vlåming) 81.9 M., Berlin 73 M., Saline-Ponnau og Mühlhausen (Prov. Preussen) 71 5M.. Purmallen (Prov. Preussen) 70 M., Dahme (Vlåming) 64 M., Gaschollen (ved Christ- burg i Prov. Preussen) 61.2 M., Wrietzen (Prov. Brandenburg) 546 M., Trebin (Prov. Brandenburg) 54 M, Ferche (ved Potsdam) 48 M., Pinsk(-Ba- ranowo, Prov. Pisen) 48 M., Klein-Steegen ved Landsberg (Prov. Preus- sen) 47.5 M., Pietzpuhl ved Burg (Prov. Sachsen) 46.4 M., Dobrilug (Niederlausitz) 45.5 M., Potsdam ‘Sonnenwarte) ca. 43 M., Inowraclaw 41.1 M., Breslau (Oberschlesischer Bahnhof) 40.7 M. o. s. v. Hvis man tager Middeltallet af de her af Dr. Zossen samlede 31 Tal, saa faar man 77.5 Meter = 247 Fod, et Tal, der maaske er for stort, da Diluviet mangler paa nogle Steder, ligesom der i samme findes grun- dere Steder. Paa den anden Side maa det ikke glemmes, at paa mange af de anførte Steder er Diluviet ikke gjennemboret, saa at Tallene kun er Minimumsmægtigheder. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 327 den største Sø som det midlere Dyb for alle Søer, saa er dette Tal neppe forlidet, og den Vandmengde, som vi derved faar, er heller for stor end for liden. Efter de ovenfor an- tagne Forudsætninger om en midlere Mægtighed af de dilu- viale Masser af 100 Fod (31.37 M.) og om et midlere Dyb af de svenske og finske Søer af 45 Meter, vilde de glaciale Masser udfylde Søerne 16 til 17 Gange.!) Ved disse Beregninger tør det ikke glemmes, at ikke alene Sverige og Finland, men ogsaa Bunden af Østersøen har leveret store Mængder af Vandreblokke. Lad os derfor sammenligne Vandmasserne i Østersøen med de diluviale Masser. Østersøen med den botniske, finske og rigaiske Bugt er omtrent saa stor som Sverige; den udgjør nemlig ca. 8000 geografiske Kvadratmil eller omtrent 440000 Kvadr.-Kilom. Hvis vi tager Middeltallet af 130 Dybdemaalinger i Østersøen, saa faar vi 284 svenske Fod eller 84.4 M. som midlere Dyb. Dette Tal er sandsynligvis lidt for stort, da de fleste af de benyttede Maal ligger fjernt fra Kysterne. Ikke desto mindre vil efter de ovenfor gjorte Forudsætninger de diluviale Masser være tilstrekkelige til at udfylde Østersøen 1.6 Gange.”) Na- 1) Det er neppe et Tilfælde, at Levninger af den siluriske Formation fore- kommer i Nerheden af de største svenske og norske Søer. Dette er Tilfælde med Mjøsen, Randsfjorden, Tyrifjord, altsaa ved de tre største Søer i det sydlige Norge, fremdeles med Vennern, Vettern, Storsjøen og Siljansjøen i Sverige. Disse Søer synes at repræsentere gamle ødelagte Landstrækninger, hvilke, da de bestod af blødere Bergarter, faldt lettere som et Offer for Erosionen end de haarde krystallinske Bergarter. : Det være hermed ingenlunde sagt, at Østersøen kun er et Erosionsleie for den store baltiske Bræstrøm, omendskjønt en saadan Tanke paa den anden Side ikke kan forkastes kun paa Grund af Fænomets Storartethed. Før den diluviale Tid har neppe Østersøen existereret som et Hav. Da vi nemlig i Diluviet finder netop Bergarter fra Landene omkring Østersøen, saa maatte, hvis Østersøen existerede som et Hav i den eocæne, miocæne og pliocæne Tid, talrige tertiære Forsteninger forekomme i Diluviet paa sekundært Leiested. De tertiære Forsteninger i Diluviet er efter Roemer de saakaldte „Sternberger Kuchen‘‘ Blokke af Beyrichs Stettiner Bergart, for hvilke det oprindelige Findested er at søge i Tyskland, og som ikke har nogen almindelig Udbredelse; af de tertiære Forsteninger er det Rav og 2 — 328 Amund Helland. turligvis er de fremmede Masser komne dels fra Søerne, dels fra Dalene og det faste Land, dels fra Østersøen. Som vi ovenfor har vist, vilde disse løse Masser fordelt paa Sverige og Finland forhøie Overfladen med 255 Fod; de vilde udfylde Sveriges og Finlands Søer 16 til 17 Gange og Østersøen 1.6. Vi se følgeligt, at hvis vi fordeler alt Materiale over Søerne, over det faste Land og Østersøen, saa vil det være tilstræk- keligt til at udfylde Søerne, til at forhøie det hele Land i Sverige og Finland 80 Fod, og at der da enduu er Materiale nok til at udfylde Østersøen. - Ved denne Beregning er der intet Hensyn taget til de i selve Sverige og Finland liggende glaciale Masser, hvilke ikke er ubetydelige. Da der videre endnu i Holland findes Vandreblokke fra Gotland, saa er det at vente, at svenske Blokke forekommer videre nordligt i Nordsøen, blandet med norske. Videre havde de subglaciale Floder i Tyskland sand- synligvis Udløb i Nordsøen, saaledes som det endnu var Til- fælde i den postglaciale Tid, hvoraf vi maa slutte, at store Mængder af Detritus er ført ud i Havet. Paa den anden Side er Østersøprovindserne betragtet som et Distrikt for Afleining af de glaciale Masser, skjønt de, som de erratiske Blokke viser, ligesaa godt, kunde ansees som Erosionsgebet. Den visse forkislede Træer, som er almindelig udbredte. Hvis Østersøen før Istiden havde existeret som et Hav, da vilde der i Diluviet forekomme tertiære marine Forsteninger i stort Antal ligesom Forsteningerne fra Silur og Kridt. Nu lader der sig rigtignok ikke af den Omstendig- hed, at Østersøen ikke synes at have existeret som et Hav før Istiden, drage den Slutning, at den er dannet af diluviale eroderende Kræfter; dog lader der sig anføre flere Grunde for en saadan Slutning. Forekom- sten af Rester af Formationer, der let ødelægges, i Landene i og om- kring Østersøen, den fuldkommen analoge Forekomst af de store ameri- kanske Søer i blødere Bergarter, og med storartede glaciale Dannelser ved Sydenderne, Mægtigheden og Udviklingen af Diluviet i Landene syd for Østersøen, og endelig som ovenfor omtalt den kvantitative Side af Sagen. Dette Spørgsmaal maa naturligvis blive Gjenstand for speciellere Undersøgelser, før man kan danne sig en bestemt Mening derom. For de under analoge Forhold optrædende amerikanske Søer antager flere amerikanske Geologer (Sir Logan, Newsberry og flere) en glacial Dannelse. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette, 329 største Vanskelighed ligger naturligvis i Bestemmelsen af Diluviets midlere Mægtighed, hvilket her er ansat til 100 Fod af fremmede Masser, hvad der ansaaes for mest sandsynligt efter vort nuværende, rigtignok mangelfulde Kjendskab til Diluviet. Thi vel er Mægtigheden efter Boringerne ved Ham- burg, Berlin, paa Sjælland og i Östpreusser meget større, men paa den anden Side gives der jo nogle Steder, hvor Diluviet mangler, hvor det enten er blevet ødelagt igjen af Floder, eller hvor det aldrig har været forhaanden. Af alle disse . Grunde bliver denne Beregning usikker. Men da en midlere Mægtighed af kun 2 Meter vilde være tilstrekkelig til at ud- fylde alle Søer i Sverige og Finland, selv om disse havde en midlere Dybde af 45 Meter, saa fremgaar af denne Beregning, at Konfigurationen af vore Lande er blevet væsentligt foran- dret under Istiden, noget som allerede tidligere paavist er ved mange lagttagelser. Sluttelig maa det Spørgsmaal stilles, om disse Isstrømme paa sit Tilbagetog fra den nordtyske Slette har standset paa noget Sted, hvad der kunde paavises ved forhaandenverende -Endemoreuer. Her er først at erindre en lagttagelse, der kan gjøres baade i Norge og i Baiern og Norditalien. Søerne i Norge ligger ofte i Rekker bag en Endemorene. Saaledes kan der som bekjendt i det sydlige Norge paavises flere Ræk- ker bag hverandre liggende Endemoræner, og bag hvert Mo- rænedrag ligger der en Række af Søer; disse er enten kun Damme, fremkomne derved, at Morænen ligger som en Dæm- ning: foran Indsøen, eller de er virkelige Klippebasiner eller Bækkener i det faste Fjeld, saa at de fremdeles vilde existere, om Morænen fjernedes. Denne sidste Slags Søer ere de i Norge hyppigst fore- kommende. Major Stark bemærker med Rette i sin Afhand- ling om de baierske Søer og de gamle Moræner følgende: Hvor saadanne Søer og Tjern findes, der vil ogsaa Moræner være at træffe eller med andre Ord: De gamle Bræer havde 30 Amund Helland. en Udbredelse, der naaede sin Ende med de ikke af Menne- sket dannede Søer og Tjern. Videre bemærker han, at som første Kjendetegn eller som et praktisk Fingerpeg til Bestem- melsen af den gamle Brægrændse, eller hvad dermed hænger sammen, Istidens Virkninger paa lavere Bredder kan Fore- komsten af saadanne Søer og Tjern ledsaget af Torvmyrer (Ried, Filz) ansees, hvortil da i anden Linie slutter sig en Undersøgelse, om gamle Moræner findes i deres Nærhed. Medens Søerne er overordentlig talrige her i Norge, medens de i Sverige udgjør 9.6 pCt., i Finland 11.2 pCt. af hele Lan... dets Overtlade, medens der formelig vrimler af Indsøer i alle de Lande, der som Skotland, Grønland, Ny-Zeeland o. s. v. har været udsat for Bræernes Erosion, saa træffer man i de tyske Bjerge som i Erzgebirge, Harz o. 8. v., der ikke har været Centrer for Isbræernes Bevægelse neppe en eneste større Vandansamling, som ikke har været gravet ved Menneskehaand. Paa det nordtyske Fladland findes. derimod fortrinsvis i Prov. Preussen, Pommern og Mecklenburg et stort Antal af Søer, der for det meste er smaa. Imod Syd bliver der færre af dem, indtil de ophører med den ovenfor angivne Grændse for de erratiske Blokke for først at begynde igjen i Baiern ved Nordgrændsen af de alpine Bræer, saaledes som af Stark beskrevet.) Naar nu altsaa det Spørgsmaal stilles, om der i Tyskland findes Endemoræner efter Ismassen under dens Tilbagetog, da vender Tanken sig først naturligen til de paa Indsøer rige nævnte Landstrekninger i Tyskland. Jeg har Hr. Pro- fessor Berendt at takke for Kjendskabet til en Ryg af frem- mede Blokke ved Liepe i Brandenburg, og efterat jeg har seet denne, tvivler jeg ikke paa, at den af Berendt ligeover- for mig udtalte Formodning, at denne Ryg er en Endemoræne, er den rigtige. Heideryggen, som strækker sig i vestnord- 1) De ægte vulkanske Søer som de saakaldte Maarer i Eifel er ganske forskjellig fra de Dannelser, hvorom her er Tale. Om de glaciale Dannelser paa don nordeuropæiske Slette. 331 vestlig Retning, har en typisk Morænestruktur. De fremmede Blokke af Granit, Gneis, Gabbro, Graptolithskifer o.s.v. fore- kommer sammenhobet uden Orden, idet mange af dem naar op til nogle Kubikmeters Størrelse; mellem Blokkene ligger en sandholdig, kalkholdig Ler. Skuringsstriber forekommer paa Blokkene o. s. v. Bag denne Endemoræne laa en Sø. Boll har tidligere studeret Udbredelsen af Blokke i Mecklen- burg, og angiver, at disse forekommer i tre Striber, som stry- ger gjennem Landet fra NV til SO.') Den omtalte Ende- moræne er netop den sydostlige Del af en af disse «Striber» af Blokke, og Boll angiver dens Udstrækning indtil Fiirste: - berg. Bag denne Moræne ligger flere mindre Søer. Fortset- telsen af Morænen vilde omtrent træffe Sydenden af Miiritzer Søen. Foruden denne Ryg af Rullestene angives en anden ligeledes fra NV til SO strygende eller rigtigere mellem NV og VNV strygende Ansamling af Blokke paa Bolls Kart. Denne Ryg stryger langs Sydenderne af Tollense See, Mal- chiner See og flere andre Søer, hvis Længderetning staar lodret paa Ryggens Strøgretning. Videre mod NO ligger endnu en tredie, med de andre parallel Ryg ved den pommerske Grændse. Hvis disse Rygge af Blokke, hvad der jo er sand- synligt, over deres hele Udstrækning skulde have den samme Sammensætning som paa Strækningen ved Liepe, saa er her sandsynligvis et Forhold, lig det fra Norge ovenfor omtalte, hvor flere Rækker af Søer ligger bag Morænedragene. Efter denne Opfatving drog altsaa Isstrømmen sig tilbage til Stræk- ningen fra Liepe (i Nærheden af Oderbruch) indtil Miiritzer See i Mecklenburg og dannede her en Endemoræne med de bagenfor liggende Søer; derefter drog den sig endnu mere mod NO, indtil den Linie, som løber langs Sydenden af Mal- chiner See og Tollense See, og endelig stansede Isstrømmen paa Tilbageveien paa en Linie, som gaar i nordvestlig Ret- ø 1) Geognotische Skizze von Mecklenburg, Zeitschr. d. d. geol. Ges. Bd. III. 332 Amund Helland. ning paa Grendsen mellem Mecklenburg og Pommern. Om nu Søerne i Mecklenburg, Pommern og Preussen lader sig indordne i forskjellige større Rækker, hver Række svarende til et Stadium af Isstrømmen paa deres Tilbagetog, det kan først afgjeres ved fremtidige lagttagelser. Sandsynligvis lader der sig i Mecklenburg paavise tre Drag af Endemoræner med tilsvarende Sger. Søerne selv er da at opfatte enten som Vandansamlinger bag Morænerne, eller de er dannede ved Erosion af Bræen i de ældre diluviale, tertiære eller maaske endnu ældre Lag. Dette maa Dybdemaalinger og Undersø- gelse af Bredderne afgjøre. Den ovenfor nævnte Moræne ved Liepe gjennembrydes af Oder ved Oderbruch. Øiensynligt har Oder, saaledes som Berendt viste mig paa en Exkursion, tidligere ikke gaaet gjennem Morænedraget, men har flydt foran samme langs Foden og ud i Elben. Overhovedet har Floderne den største Vanskelighed ved at bryde sig Vei gjennem Moræner, saaledes som der kan anføres flere Exempler paa fra Norge og Nord- - italien, hvor Floderne gjør store Omveie, da de ikke kan gjennemskjære Morænen. Dette maa ikke glemmes ved Stu- dier af de gamle Flodleier i Tyskland. Berendt har paavist,") _ at det gamle, nedre Løb for Elben, ikke er andet end For- eningen af det gamle Lob for Oder og Weichsel. Weichsel flød i den gamle brede Dal over Bromberg, Nakel, Kiistrin indtil det nuverende Oderbruch. Floden vendte sig her ingen- lunde mod Nord, gjennem den nuværende, i hin Tid som saadan ikke existerende Oderdal, men tog et endnu forhaan- denværende mindre Løb over Buchow og gjennem das rothe Loch gjennem en udpræget Dal, som Finow-Kanalen har be- nyttet og fortsatte i vestlig Retning indtil Egnen ved Oranien- burg (Berendt). Hvad kan vel være Aarsagen til disse besynderlige gamle 1) Abhandlungen zur geolog. Specialkarte von Preussen. Band II. Heft 3. Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 333 Flodsystemer. Erindre vi de omtalte Forhold ved Liepe og Oderbruch, saa viser det sig, at Oder tidligere ikke har brudt gjennem Morenen mod Nord, men har flydt i vestlig Retning, fordi den ikke kunde gjennembryde den mægtige Moreneryg. Hvis der, hvad vi antager, i Brandenburg og Mecklenburg gives et Morænedrag, efterladt af Isstrømmen paa Tilbage- veien, da var Østersøen endnu fyldt med Is. Denne Isstrøm, der altsaa holdt paa at trekke sig tilbage, men endnu udfyldte’ Østersøen, strakte sig sandsynligvis over Mecklenburg, Pom- mern og Preussen, overhovedet over den Strækning, der ud- | mærker sig ved talrige Seer. Den dannede ved sine Ende- moræner en Vold imod de fra Syd kommende Floder. Følgen deraf var, at alle disse Vandmasser i Oder, Weichsel o. s. v. maatte søge sin Vei mod Vest, som af Berendt beskrevet. Først senere, efter at Isstrammen eller Breen for lenge siden havde trukket sig tilbage, tog Floderne sin nuværende Vei i nordlig Retning. Ovenfor er der gjort et Forsøg paa at anvende lagttagel- sesmethoderne fra de ægte glaciale Dannelser paa det tyske Diluvium. I Diluviet er et theoretisk Standpunkt næsten endnu mere nødvendigt end i andre Formationer. Den Theori er den bedste, som formaar at samle det største Antal Iagtta- gelser. Efter min Mening vil Undersøgelserne i Diluvium først da blive frugtbare, naar man forbinder Torells Opfatning med Ramsays Theori om Erosion ved Is, idet man paa samme Tid tar den af flere Forskere udtalte Tanke om flere Istider for Bie. - BESTIMMUNG ALLER IN EINE ALGEBRAISCHE DEVE- LOPPABLE EINGESCHRIEBENEN ALGEBRAISCHEN INTE- GRALFLACHEN DER DIFFERENTIALGLEICHUNG s = 0. SOPHUS LIE. Vues den partiellen Differentialgleichungen 2. O. sind die beiden Gleichungen t=0 und s=0 die einfachsten. Die Integralflächen von t=0 besitzen die Gleichungsform z=y F(x) + O(2); sie sind Regelflåchen, deren Erzeugende mit der Ebene # =0 parallel sind. Diejenige Integralfläche von t=0, die eine beliebige algebraische Flåche nach einer beliebigen algebrai- schen Curve beriihrt, ist selbst immer algebraisch; denn durch jeden Punkt der gegebenen Beriihrungscurve geht eine und nur eine, algebraisch bestimmbare Gerade, die mit der Ebene æ=0 parallel ist, und dabei in der Tangentenebene der ge- gebenen Fläche enthalten ist. Das Problem, alle in eine vorgelegte algebraische Fläche eingeschriebenen algebraischen Integralflächen von t=0 zu bestimmen, ist hiermit eo ipso erledigt. Jede Integralfläche von s = 0 besitzt die Gleichungsform Ueber die algebraischen Integralflachen von s= 0. 339 z= F(x) + (y); sie ist dadurch anne dass sie die Ebenenschaar æ = Const. und zugleich die Ebenenschaar y = Const. nach eon- gruenten und gleichgestellten Curven schneidet. Diejenige Integralflåche von s=0, die eine vorgelegte algebraische Flåche nach einer beliebig gewåhlten algebraisehen Curve beriihrt, ist im Allgemeinen transcendent; und es ist sogar gewöhnlich sehr schwierig oder vielleicht unmöglich Berüh- rungseurven, die algebraische eingeschriebene Integralflächen liefern, anzugeben. In dieser Note gebe ich eine nach meiner Auffassung bemerkenswerthe Erledigung des folgenden, an- scheinend schwierigen Problems. Problem. Bestimm alle algebraischen Integralflächen von s=0, die in eine beliebig vorgelegte algebraische Developpable eingeschrieben sind. 1 Ich suche zunächst diejenige Integralfläche z = F(x) + ® (y) von s=0, die eine gegebene Curve xyz enthält, und welche dabei längs dieser Curve die bekannte Richtungscosinus X, Y, Z besitzt. Ich denke mich x, y,z, X, Y, Z als gege- bene Funktionen eines Parameters. Die beiden aeqvivalenten Gleichungen dF do dz= Te da + dy, Zdz+ X dx + Y dy=0 geben drum | Y dame A zZ’ woraus 336 Sophus Lie. In diesen Integralen denke ich mich die Grössen = und = bez. als Funktionen von x und y ausgedrückt. Die Gleichung X Y: giebt daher, wenn man die Grössen x und y nach der Inte- gration als unabhängige Variabeln auffasst, die verlangte Fläche. Hiermit ist nachgewiesen, dass es immer eine und nur eine Fläche giebt, die die gestellten Forderungen erfüllt. Sind die Grössen x, y, z, X, Y, Zalgebraische Funktionen des Parameters, so sind die Integrale fz dx und E27 im Allgemeinen transcendente Funktionen, und die Fläche in Folge dessen selbst transcendent. II. Ich setze voraus, dass in eine algebraische Developpable, deren Ebenen die Richtungscosinus X, Y, Z besitzen mögen, schon eine bekannte algebraische Integralfläche von s = 0 ein- geschrieben ist, und ich suche alle übrigen eingeschriebenen algebraischen Integralflächen. Sind x, y, z, die Punktcoordi- naten der Berührungseurve der bekannten Fläche, und x, y, z, die entsprechenden Grössen der gesuchten Fläche, so ist!) X vA (za fan die Gleichung der ersten Flåche, und ebenso X DØR z= -|z dx en fz die Gleichung der gesuchten Flåche. Unsere Voraussetzung, 1) Im Texte betrachte ich die Gréssen X F Z x, y, Zı Xo Yo Z als Funktionen eines Parameters, dessen verschiedene Werthe den verschie- den Erzeugenden der Developpable zugeordnet sind. Ueber die algebraischen Integralflächen von s = 0. 337 dass die erste Fläche algebraisch sein soll, kommt darauf hinaus, dass die beiden Integrale X 320 [EL fz algebraisch sind; und die Forderung, dass auch die neue Flåche algebraisch sein soll, kommt darauf hinaus, dass auch X Y ; ie dx, , 70 algebraisch sein sollen. Setze ich nun die Integrale Ky —X, =S, Yo - Vi = 7; So 2% so ist meine Forderung damit aeqvivalent, dass die Integrale Ize 12 algebraisch sein sollen. Es ist kl AXdx,+ Y dy, + Zdz, =0, A dx, + Y dy, + Zdz, =0, woraus folgt XdE + Ydn+Zdé =0. Ferner ist X(æ, --æ) + YY, —Y,) + Ze — 21) =0, indem æ, —æ,,y, — 7, und 2, —z,, mit den Richtungsco- sinus der Erzeugenden proportional sind, und also kommt XE + Yn+ Ze =0. Endlich sind die Richtungseosinus der Erzeugenden durch eine gewisse algebraische Relation Q eons Vor 29 1. 1120 232,2. 29 — 2 2 re verknüpft, und daher sind die Verhältnisse der Grössen &, m e durch die entsprechende Gleichung Archiv for Mathematik og Naturvidneskab. 4 B. 3 H. 29 338 Sophus Lie. verbunden. Durch Einführung der Grössen &, 7, & als unbekannte Grössen nimmt daher unser Problem die neue Gestalt: Bestimm die Grössen & n &, die durch eine vorgelegte al- gebraische Relation der Form Ez ER BG verbunden sind, in allgemeinster Weise derart, dass die beiden Integrale nde —èdn |, (eds 54, AEE, Pr da reser algebraische Funktionen des Parameters sind. Dieses neue Problem kann aber folgendermaassen formu- lirt werden. an Find die allgemeinste algebraische Integralfläche von s=0, die in einen vorgelegten algebraischen Kegel O = eingeschrie- ben ist. III. In der vorangehenden Nummer setzten wir voraus, dass eine in die vorgelegte algehraische Developpable eingeschrie- bene algebraische Integralfläche von s=0 schon gefunden war. Wir werden zeigen, dass diese Voraussetzung immer erlaubt ist. Die Developpable schneidet die Ebene y = b = Const. nach einer Curve, deren Gleichungen ich folgendermaassen schreibe (1) ae AG Je Bi (0)=b, 2,=0, (8); dabei ist, B, (£) eine Constante und also nur anscheinend eine Funktion von t. Die Developpable schneidet die Ebene Ueber die algebraischen Integralflächen von s =0. 339 &.= a = Const. nach einer anderen Curve, deren Gleichungen sein mégen Øy = A, (t)=4, yr = B, (7), 22 = C, (7). (2) Ich kann dabei ohne Beschränckung annehmen, dass die Pa- rameter ¢ und z derart gewälht sind, dass Tangenten der bei- den Curven, die in den Punkten t=7 gezogen sind, einander immer schneiden, was darauf hinauskommt, dass die Gleichung A, (t) — A, (7) B, (t) - B, (7) C, (t)—0, (7) d A,(t) dB DE d C;(t) : (3) d A,(t) d B,(t) dC,(t) | fiir jeden Werth von ¢ stattfindet. . Dies vorausgesetzt bilde ich die Gleichungen æ=23(4,t+ 4,7), | | y= 4(B,t+ B,r), | z=4(C, t+ Cr). | 2) (4) die eine Integralfläche von s=0 darstellen. Ich behaupte, dass diese Fläche längs der Curve ¢=7 die vorgelegte Deve- loppable berührt. Die Tangentenebene der Fläche (4) in einem Punkte ¢-7 ist gegeben durch die Gleichung | Le Cra a i D} Alla Bar) 94 2 d A (0) dB PO 095) | d A,(t) d B,(t) d C,(t) | die wegen (3) sowohl durch die Annahme æ= At, y= Bt, z- Cyt, wie durch die Annahme æ= Ast, y = B, Dr 2 Not befriedigt wird. Die Tangentenebene enthält daher die be: | 29* 340 Sophus Lie. treffenden auf der Curven (1) und (2) gelegenen Punkte. Und da die Richtungscosinus der entsprechenden Tangenten dieser beiden Curven bez. d A,t, d Bt, d Ct und d A,t, d B,t, d C,t sind, so enthålt die Tangentenebene diese Tangenten. Hier- mit ist gezeigt, dass die Tangentenebene (5) die beiden Cur- ven (1) und (2) beriihrt, dass also die um diese Curven um- geschriebene Developpable die Flåche (3) långs der Punkte Z= pa AittAnt | Bi t+ Bt Ont OM are 2 berührt. | Hiermit ist eine in die vorgelegte algebraische Developpable eingeschriebene algebraische Integralflåche von s = 0 gefunden. Und wenn man den Constanten a und b successiv alle mög- liche Werthe ertheilt, so erhält man +? solche eingeschrie- benen Flächen. | Es wire iibrigens leicht nachzuweisen, dass die Glei- chungen m A,(t) + n A, (7) a= - = 9 m+n _m B,(t) + n B,(r) PT m C,(t) + n'O,(r) 4 mtn 2 in denen m und n arbitråre Constanten sind, immer eine ein- eeschriebene Integralfläche bestimmen. Man beweist dies, indem man ganz wie soeben verfährt, worauf ich jedoch nicht . näher eingehe.: IV. Wenn man alle in eine beliebige algebraische Develop- pable eingeschriebenen algebraischen Integralflächen von s = 0 bestimmen wünscht, so genügt es nach den Entwickelungen der beiden vorangehenden Nummer alle algebraischen Inte- Ueber die algebraischen Integralflåchen von s = 0. 341 gralflächen in einen Kegel, dessen Ebenen mit denjenigen der vorgelegten Developpable parallel sind, einzuschreiben. Es ist nun sehr merkwürdig, dass die Erledigung dieses re- ducirten Problems ziemlich leicht aus den Entwickelungen der Nummer 3 hervorgeht. Ich bilde die Gleichungen DA = Ag Be Bo, 2 Ont Ok SD) die eine Integralfläche bestimmen. Die Tangentebenen dieser Fläche längs der Curve ¢= 7 sind gegeben durch die Gleichung a -(A,t— 4,0) y—(B, t—B, t) 2-(C, t— C,2) d A,(t) dB, d C,(t) | Ne 0, (7) d A,(t) d B,(t) don und sind daher mit den Tangentencbenen der Fläche pat (Agel, AD 0) EG Sr EN längs der Curve ¢=7 parallel. Die betreffenden Tangenten- ebenen der ersten Fläche sind also parallel mit den Ebe- nen derjenigen Developpable, die die letzte Flåche (8) långs der Curve t= 7 umgeschrieben ist. Nun aber wird die Glei- chung (7) fir jeden Werth von ¢ identisch (3) befriedigt durch die Substitution x=0, y=0, 2=0, und ‘also ist diejenige De- veloppable, die die erste Fläche (6) längs der Curve #=7 berührt ein Kegel, dessen Spitze in Origo gelegen ist. Wenn man daher durch die Methode der vorangehenden Nummer eine in eine algebraische Developpable eingeschrie- bene algebraische Integralfläche (8) gefunden hat, so kennt man sogleich eine Integralfläche (6) mit einem Tangentenkegel, dessen Ebenen mit den Ebenen der vorgelegten Developpable parallel sind. | Wünscht man daher in einen vorgelegten algebraischen Kegel ~~ algebraische Integralflächen einzuschreiben, so ver- fährt man folgendermaassen. Man nimmt eine ganz beliebige 342 Sophus Lie. Developpable, deren Ebenen mit denjenigen des Kegels paral- lel sind; construirt darnach nach den Regeln der vorangehen- den Nummer eine in die Developpable eingeschriebene alge- braische Integralflache, und bestimmt endlich nach den Regeln dieser Nummer die entsprechende in den Kegel eingeschrie- bene Fläche. | Es fragt sich, ob diese Methode alle in den vorgelegten Kegel eingeschriebenen algebraischen Integralflächen liefert. Seien 3, 7, å die Coordinaten der Berührungseurve einer sol- chen eingeschriebenen Integralfläche. Alsdann sind (II) die Integrale algebraisch. Ich bestimme nun in der Ebene y = 0 eine Curve æ, 2, und in der Ebene #=0 eine Curve y, z,, indem ich zunächst setze = — 21, = Yo) 6-2, — 2 und darnach verlange, dass die Gleichung & 4 6 (9) ds dyn d& | =0 da, 0 dz, identisch besteht. Geometrisch aufgefasst heisst dies, dass ich in den Ebenen y=0 und æ =0 zwei Curven construire, deren umgeschriebene Developpable zu den vorgelegten Kegel in soleher Beziehung steht, dass einerseits die Erzeugenden der Developpable mit denjenigen des Kegels parallel sind, dass andererseits die Segmente, die auf den Erzeugenden der Developpable durch die beiden Curven bestimmt werden, gleich dem Segmente (& 7 @) auf der entsprechenden Erzeu- gende des Kegels sind. Durch Autlösung von (9) kommt &dn - nde GST ude a, Ueber die algebraischen Integralflåche vo s=0. 343 oder n ds — 2 dn MT EST und n dé — dé a= E dy — mas“ wo das Integral eine algebraische Funktion von &, das heisst von æ, ist. Hiermit ist nachgewiesen, dass die Curve æ, z, algebraisch ist. Dementsprechend ist auch die Curve y, z, algebraisch. Und ebenso ist die umgeschriebene Developpable algebraisch. Wenn man aber auf diese Developpable die im Anfange dieser Nummer gegebenen Regeln anwendet, so er- halt man eben diejenige Integralfläche, die den vorgelegten Kegel nach der Curve & 7 & berührt. Die in dieser Nummer gegeben Regeln liefern daher alle in einen vorgelegten algebraischen Kegel eingeschriebenen alge- braischen Integralflåchen. iV Wiinscht man nun in eine vorgelegte algebraische Deve- loppable D alle mögliche algebraischen Integralflåchen von . s=0 einzuschreiben, so nimmt man zunächst eine andere Developpable 4, deren Ebenen paarweise mit D’s Ebenen parallel sind. 4 schneide die Ebene y =0 nach der Curve æ=A,t,y=B,t-=0,2:=0C;t und die Ebene æ - 0 nach der Curve v=A,tT=0, y=B,7T, 2=(,r. Dabei kann ich annehmen, dass die Parameter ¢ und z derart gewåhlt sind, dass die Tangenten unserer Curven in den Punkten {= einander immer schneiden. Seien andererseits &=A,;t,y=-B,t=0, z= 0, t 344 Sophus Lie. und @a=- A, T= 05 y=DB Az, 2=C, 7 die Sehnitteurven der Developpable D mit den Ebenen y=0 und æ=0. Ich kann ohne Beschränckung, annehmen, dass in denjenigen Punkten der ersten und dritten Curve, die dem- selben Werthe von & entsprechen, die Tangenten parallel sind; und ebenso, dass in denjenigen Punkten der zweiten und vierten Curve, die demselben Werthe von 7 entsprechen, die Tangenten parallel sind. Dies vorausgesetzt bestimmen die Gleichungen =J(Agt+4d, 7) + 4, t— Ag r = PBB DAB å Bar OR Ter immer eine in die Developpable D eingeschriebene algebrai- sche Integralfläche und in dieser Weise werden alle derartigen Flächen erhalten.*) Die Flächen z= F(x) + ® (y) sind dadurch charakterisirt, dass sie in zweifacher Weise durch Translationsbewegung einer ebenen Curve erzeugt werden können. Seien o die Ord- nung, ¢ die Classe, ¢ die Zahl der parallelen Tangenten einer Curve der einen Schaar; und seien æ, k nnd 7 die entspre- chenden Zahlen einer Curve der zweiten Schaar. Alsdann ist die Ordnung der Fläche nicht grösser als ow, ihre Classe nicht grösser als ck und jedenfalls so gross wie der gröss- ten unter den Zahlen tk und 7c. Im jeden einzelnen Falle ist es leicht die Ordnung der Fläche genau zu bestimmen. 1) Man erhält eine bemerkenswerthe Ausdehnung der Theorien des Textes, indem man erinnert, dass s=0 durch ~~ algebraische Berührungs- Transformationen in sich selbst transformirt wird. Unsere Theorien deh- nen sich andererseits eo ipso auf alle partiellen Differentialgleichungen 2. O. mit zwei distinkten und allgemeinen intermeaiären Integralen aus. ZUR THEORIE DER FLACHEN CONSTANTER KRÜMMUNG. I. Bestimmung ihrer Haupttangentencurven und Kriimmungslinien. VON SOPHUS LIE. L einigen kurzen Noten werde ich mich erlauben einige neue Beitråge zu der interessanten Theorie der Flåchen con- stanter Kriimmung zu liefern. In dieser ersten Note gebe ich eine allgemeine Methode zur Bestimmung durch Qvadratur von den Haupttangentencurven und Kriimmungslinien einer jeden solchen Fläche. Dabei stütze ich mich auf eine von Enneper‘) herrührende Bemerkung, dass nehmlich das Bogen- element dieser Flächen die Form ds? = E(u) du?+ 2 F(uv) du dv + G (v) dv? erhält, wenn «= Const. und v = Const. die Gleichungen der beiden Schaaren Haupttangentencurven sind. In meiner nächsten Note redueire ich die Bestimmung der geodätischen Curven dieser Flächen auf die Bestimmung der Curven, deren Länge gleich Null ist. Ich zeige ferner u. A., dass eine soeben von Hazzidakis, gegebene merkwür- dige Transformation dieser Flächen reciprok ist, dass sie Krümmungslinien und Haupttangentencurven in ebensolche 1) Göttinger Nachrichten 1870, No. 22. In meiner nächsten Note: gebe ich übrigens einen einfachen Beweis dieses Satzes. 346 Sophus Lie. Curven umwandelt; dass endlich die Bestimmung aller Flåchen constanter Kriimmung sich darauf reducirt, die Kugel in allen möglichen Weisen in ~? infinitesimale Rhomben mit gleichen Seiten zu zerlegen. SÅ Bestimmung der Haupttangentencurven einer jeden Flåche mit constantem Kriimmungsmaasse. 1. Sei ds? = E du? +2 F du dv + G dv das Bogenelement einer Fläche constanter Krümmung, und sei (B du — A dv) (D du — Cdv)=0 die Differentialgleichung der Haupttangentencurven der Flåche. Ich ersetze die letzte Gleichung durch die aequivalente Glei- chung df df put x (Az +B je DT)=0. Man denke sich statt « und v beliebige andere unabhän- gige Variable «, v, angewandt, und sei ds*= E du *”+2F, du, dv, +G dv? die Form des me und (A, = an ) (OC, AD, À )-0 yy dv, die Differentialgleichung der mrs in den neuen Variabeln. Alsdann bestehen Gleichungen der Form E, du,?+2F, du, dv, + G, dv)’= Edw? +2 Fdu dv + G dv” | a iB ee AC. a) (1) df A df nf | ri An © ae Zur Theorie der Flåchen constanter Kriimmung. 347 wo p und 6 nicht gleich 1 sein brauchen. Dies giebt BE (Her rel) F, = Eran Før aor gm En a Sle) PAT Ade Bude PA a, as 6C=C, = ae 6D- 0 mn Ds ay Hieraus folgt, dass die beiden Gleichungen E, A,?+2F, A, B, +6, By? =~? (LEA? +2FAB+ GB’) E, C?+2F, 0,D,+G,D,*=6(EC+2FOCD+GD* stattfinden. — Wir stellen jetzt zu den neuen Variablen u, v, die For- derung, dass w, = Const. und v, = Const. die Gleichungen der beiden Schaaren Haupttangentencurven sein sollen. Alsdann hängt Æ, nach Enneper nur von u,, G, nur von v, ab. Schliessen wir daher die Ausnahmfälle Z, =0 oder G, =0 aus, so können wir BEN GE setzen. Und da unter den gemachten Voraussetzungen Å ET du, dv, die Differentialgleichung der Haupttangentencurven ist, so kommt A, =1, B,-0, C,-0, D, - 1, und also wird 1=p"(£4"*+2F.AB + G B°) = p° /\ = (EC +2F.CD +GD?) = 6 /\, 348 Sophus Lie. und 1 Må 1 LE UR VAN womit p und 6 bestimmt sind. Durch Einsetzung in (1) kommt Ge df OMB df du, VAR du VA dv woraus + A du, B du, FVN då VNR Ad Baan 9 VA du * VE ae’ _ © du D du, ma da Wan ON 1 C dv, D dv, Die erste und al unter diesen Cl mungen geben durch Auflösung KNÆR D du VA C, du AD — BC’ dv un BC woraus durch Integration ù å Fr Dementsprechend ist AG = 1 BO< AD (B du — Adv). Hiermit sind die beiden Schaaren Haupttangentencurven ‘durch Quadratur bestimmt. Wie man sieht, ist der Ausdruck VA AD — BC Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 349 ein Integrabilitätsfaktor der Gleichung D du — Cdv=0, und ebenso ist VA, BC — AD ein Integrabilitätsfaktor der Gleichung B du — C'dv = 0. 2.. Wir werden das Vorangehende auf den einfachen Fall, dass w und v die Grössen wy eines Cartesischen Coor- dinatensystems = y z sind, anwenden. Die Differentialgleichung der Haupttangentencurven r dx” + 2s dx dy + t dy? = 0 zerlegt sich für eine Flåche mit constantem Kriimmungsmaasse, das heisst für eine Integralfläche der Gleichung s? — rt = K°?(1 +p°? + q’)? (K = Const.) in die beiden Faktoren | tdy+ (st K(1+7p” +g9)) dx =0 oder, wenn wir K (1 + p?+ q?) =o setzen: | tdy + (s+ ©) dæ. Andererseits drückt das Bogenelement sich folgendermassen aus ds? - dæ” + dy” + dz” = dx? + dy” + (pda + qdy)? oder | | ds? = (1 + p?) dx? + 2 pq dx dy +(1 + q°)dy?. In den früheren Formeln müssen wir daher A=t, B=—(s+&), C=t, D = — (3 — å) EH (1p) TENTE) setzen. Also kommt I =(1 +p’) # — 2pq t (8 + &) + (1 + q°) (s+ w)° 4,=(1 +p’) 2 —2pqt (8 — wo) + (I + gå) (8 — &}. Die Differentialgleichung der Hauptiangentencurven einer Fläche mit constantem Krümmungsmaasse 350 Sophus Lie. t dy + (s+ &) dæ = U (o=K(1+7p"+9)) wird daher integrabel durch Multiplication mit dem Integrabi- litätsfaktor LV OP) PIO Fo ++ DCF 0. Die Richtigkeit dieses Satzes kann tibrigens auch leicht di- rekt durch elementare Rechnungen verifieirt werden. 8 2. Bestimmung der Krümmungslinien einer jeden Fläche constanter Kriimmung. 3. Benutzt man wie friher die bekannten Gaussischen Bezeichnungen, so werden die Kriimmungslinien einer Flåche bekanntlich!) bestimmt durch die Gleichung (Edu + Fdv, (D'du,+ D"dv,)— (Fau, + Gdv,)(Dau; + D'dv)=0. Soll nun das Krümmungsmaas constant sein und lässt man dabei u = Const. und v= Const. die Gleichungen der beiden Schaaren Haupttangentencurven sein, so kann man nach En- neper Setzen: E=G=1, D=0, D"=0 (die beiden letzten Gleichungen sagen ja eben, dass die Oscu- lationsebenen der Curven w= Const. und y= Const. mit der betreffenden Tangentenebene zusammenfallen). Also erhålt die Differentialgleichung der beiden Schaaren Kriimmungsli- nien die einfache Form du,* — dv,?=0 woraus u, + v, = Const. hervorgeht. Und wenn wir die im vorangehenden Paragraph 1) Man vergleiche z B. Salmon-Fiedler Geometrie des Raumes, zweiter Theil, pg. 198--199 Anmerkung; erste Ausgabe. Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 351 | gefundenen Werthe der Grössen u, und v, substituiren, so finden wir die Gleichung a Fy ty Cdv) + ET Bay Ady) a Corer AD — BC AD— BC als Integralgleichungen der beiden Schaaren Kriimmungslinien einer Fläche constanter Krümmung. 4. Es ist bemerkenswerth, dass die Bestimmung der Krümmungslinien der Flächen constanter Krümmung zugleich in der Weise geschehen kann, dass man den Integrabilitäts- faktor der betreffenden Differentialgleichung «a priori aufstellt. Dies soll jetzt gezeigt werden. Sei LY + mn + PL -0 die Differentialgleichung der Krimmunglinien und wie friiher (aL+BY o%+p9) 20 die Differentialgleiehung der Haupttangentencurven. Ich setze zur Abkürzung df 2 LT ue A(f) Adf Bdf vad saa): Bezeichne ich nun mit w, v, dieselben Grössen wie frü- her, so bestehen nach dem Vorangehenden Relationen der Form PAU En « ae. wo p eine gewisse Funktion von u und v bezeichnet. Hier- aus folet (a (f),p.A(f))=0 352 Sophus Lie. oder durch Ausführung a(p).A(f)+p{a(A(f))— A(a (f))} =0 oder aa) — A (a (f= Pa. Diese Gleichung zerlegt sich in die beiden folgenden - A dL. is) alien AD 2 |- sli) - a(p) VZ du V2 dv Le dv\V2) — ? AdM, B dM BN UT Vz du Va on "ay @\Va eter Eliminirt man zwischen ihnen die Grösse 0), so kann die hervorgehende Gleichung folgendermassen geschrieben werden d ( MV 2 we ) dv VAM — BL) du\AM— BL Diese Relation sagt aber eben, dass die Differentialgleichung M du — Ldv=0, die die eine Schaar Kriimmungslinien bestimmt, den Integra- bilitåtsfaktor ME AM — BL besitzt. 8 Då Synthetische Betrachtungen. 5. ‘Die soeben ausgeführten Integrationen fand icke ur- sprünglich durch meine Untersuchungen über inf. Transfor- mationen. Ich werde mich erlauben auch diese Methode zu entwickeln. Die Ennepersche Form des Bogenelements ds? = E (u) du? + F(uv) du + G (v) dv? Zur Theorie der Flåchen constanter Krimmung. 853 * giebt, wie Hazzidakis soeben bemerkt, unmittelbar den folgen- den schönen Satz. Die von den Haupttangenteneurven gebildeten Vierecke haben gleichlange gegenüberliegende Seiten. Hieraus fliesst leicht der folgende Satz, der mir nützlich scheint: Eine Fläche constanter Krümmung wird von ihren Haupt- tangentencurven in 3 infinitesimale Rhomben, die sämmtlich gleich lange Seiten haben, zerlegt. Und da die Diagonalen dieser infinitesimalen Rhomben Tangenten der Krümmungslinien sind, besteht der Satz. Die Krümmungslinien zerlegen eine Fläche constanter Krüm- mung in >" inf. Rectangeln, die sämmtlich gleichlange Diago- nalen besitzen.') Ich denke mich jetzt alle Punkte der Fläche gleich lange Strecken nach der hindurchgehenden Haupttangentencurven der einen Schaar infinitesimal verschoben. Hierbei wird zu- nächst eo ipso jede Curve dieser Schaar in sich selbst ver- schoben. Es ist ferner klar,!) dass jede Haupttangentencurve der zweiten Schaar in eine benachbarte Curve derselben Schaar übergeführt wird; 2) dass die »? infinitesimale Rhomben unter sich vertauscht werden; 3) dass die ~? Diagonalen der — Rhomben unter sich vertauscht werden. ,__ Wir kennen somit eine infinitesimale Transformation, die sowohl die Differentialgleichung der Haupttangentencurven wie die Differentialgleichung der Kriimmungslinien invariant lasst. Dann aber lehrt ein Satz von mir, dass man den Integrabilitåtsfaktor einer jeden unter diesen Gleichungen aufstellen kann, und zwar findet man in 1) In meiner nåchsten Note zeige ich, dass bei sphårischer Abbildung einer Fläche constanter Krümmung die besprochenen Curvennetze der Fläche in Curvennetze der Kugel, die ganz dieselben Eigenschaften besitzen, übergehen. Wickelt man andererseits die Fläche auf die Kugel ab, so erhält man zwei andere solche Netze. Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3H. 93 354 re Sophus Lie. dieser Weise eben die in den vorangehenden Paragraphen aufgestellten Integrabilitätsfaktoren. [Ist die betreffende Fläche constanter Krümmung insbe- sondere eine Rotations oder Schraubenfläche, so kennt man eine zweite inf. Transformation, die die beiden besprochenen Differentialgleichuugen invariant lässt, und daher findet man zu jeder Gleichung einen zweiten Integrabilitätsfaktor, und darnach durch Division je zweier Integrabilitätsfaktoren, die derselben Gleichung gehören, das Integral der Gleichung. Daher enthalten die endlichen Gleichungen der Krümmungslinien und Haupttangentencurven einer Rotations- oder Schrauben- fläche constanter Krümmung nur solche transcendente Funk- tionen, die in der Gleichung der Fläche vorkommen]. 22de September 1879. ZUR THEORIE DER FLACHEN CONSTANTER KRUMMUNG. II. Das sphårische Bild der Haupttangenten- und Kriimmungs-curven. VON SOPHUS LIE.. E dieser Note versuche ich nach Vorgange von Bonnet die Theorie der Flichen constanter Kriimmung durch Betrach- tung des sphärischen Bildes zu fördern. In dieser Weise erhalte ich einerseits eine neue Begründung von Sätzen die von Enneper und Hazzidakis herrühren; andererseits finde ich mehrere wahrscheinlicherweise neue Theorien, die mir bemer- kenswerth scheinen. : å Fe Die Gleichung der Haupttangentencurven einer beliebigen Flåche rdx? + 2s dx dy + tdy*”=0 zerlegt, sich in die beiden Faktoren tdy +(s E K (1 +p° + q°)) dx = 0 wobei K? das Kriimmungsmaass De event a Ss rt (L+p*+95 306 Sophus Lie. bezeichnet. Also kommt dy am stK(I4p+Q) -t und wegen der beiden Gleichungen dp=rdæ+sdy, dq= sdæ+tdy folgt —rt+s+K(1+p’?+q’)s st K(1+p°+0Q°) dp = dy = + K (1 +p° +9% dy, dq = = K(1+p° + q°) dæ. Also kommt å dq armen 1 dp | ENE Re i dy TAES || @) pund = + RE vase In diesen letzten Formeln sind x y z die Coordinaten der Punkte einer Haupttangentencurve, p und q sind Bestimmungs- stiicke der Osculationsebene derselben Curve. Der Winkel dp zweier benachbarten Osculationsebenen ist gleich V dp? + dq* + (qdp — p dg) dp = 2 2 RE: l+p*+9 Andererseits ist SNE 2 2 TER 2 (A) ds=V da? + dy? + dz? = V dpi +6 ida: tad rae: ; K (1 +p° +4) Und also ist der Torsionsradius i der Curve gleich dem in- versen Kriimmungsmaasse | EN dø Hank Dies giebt die beiden folgenden von Enneper herrührenden Sätze Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 357 I. Der Torsionsradius einer Haupttangentencurve ist in jedem Punkte gleich dem Krümmungsmaasse der Fläche in betreffenden Punkte : II. Auf einer Flåche constanter Kriimmung haben die Haupttangentencurven constanten Torsionsradius. Und in der That sind die Gleichungen (1), wenn man die Grösse K als eine Constante betrachtet, eben die bekann- ten Serretschen Formeln einer Curve mit constantem Torsions- radius. 1 D F2 Aus dem Vorangehenden fliesst nun fast unmitelbar eine der Form nach neue, Bestimmung derjenigen Fläche constanter Krümmung, deren Haupttangentencurven ein gegebenes sphäri- sches Bild besitzen. Dabei setze ich zunächst voraus, ‘dass ich a priori weiss, dass es überhaupt eine solche Fläche giebt, die das betreffende sphärische Bild besitzt. Im Schlusse die- ser Nummer lernen wir sodann, wie man entscheidet, ob eine Fläche constanter Krümmung ein vorgelegtes sphårisches Bild - besitzen kann. In den Formeln | p= P(uv), q- Quo) mögen p und q ihre gewöhnliche Bedeutung als die partiellen Derivirten von z hinsichtlich x und y besitzen; w und v mö- gen Parameter sein, unter denen w lings der Haupttangenten- curven der einen Schaar, v långs der Haupttangentencurven der zweiten Schaar constanten Werth besitzen. Alsdann be- stimmen die Gleichungen p - P (wv), q- Q (wv) das sphärische Bild der Haupttangenteneurven einer Fläche. Giebt es nun Flächen constanter Krümmung, deren Haupttangentencurven dieses sphärisches Bild besitzen, so werden dieselben bestimmt durch die Formeln 358 Sophus Lie. bi " I dg(uv,) v 1 dg(vu) or IRD dense een | y= 2 1 dp (4vo) 7, — Ne SE dp (vw) 4, „ER @ du „Ko Be (2) | dp dq Vel. + 3dp dq :-| x Gu wef xs ay? ay wenn K* das constante “Kriimmungsmaas, æ die Grösse 1+p?+g°, uw, und v, Constanten, x und v laufende Para- meter bezeichnen. Man sieht somit, dass es jedenfalls nur 0? congruente und gleichgestellte Flächen constanter Krümmung giebt, die ein gegebenes sphärisches Bild besitzen. Es ist übrigens klar, dass die betreffenden Flächen con- stanter Krümmung zugleich durch die Formeln ‘1 dg@u), fr 1 dg (ur), |, Ko dv Å du Mi 1 dp(vu,) | Hd dp (ur) 4 Dee KO ie CE da durstabane) alt dp dq Re I D dq f. Kot Pay) Ot f. Ko tau Pda" bestimmt werden. Und andererseits ist einleuchtend, dass wenn die Formeln (2) und (3) dieselbe Flåche darstellen, dass dann diese Flåche immer constantes Kriimmungsmaass besitzt. Soll daher eine Fläche eonstanter Krümmung das vorgelegte sphårisehe Bild p = P(uv), q = Q(uv) besitzen, so ist hierzu erforderlich und hinreichend, dass die drei Bedingungsglei chungen Zur Theorie der Flåchen constanter Kriimmung. 359 d f1dg), 4 (1 dq) , dv ee 4 du E | a | d (1 dp d (1 dp dv F a * du E rae \ (4) d (1 , dp tele Car = le (q 2 — pg) |-0 | stattfinden. Durch Ausführung reduciren diese Gleichungen sich auf die beiden Relationen 2 dy I1f(dqdæ dg dø du dv © Alp do | ahs du |? dpi el, dn dej dp 404 du dv ældudv dv du)” die wie man leicht verifieirt, mit den beiden folgenden aequi- valent sind: AG G+ ad på))-0, (nae ad pity)|-0. Durch Integration kommt daher 1 (dp? dq dg.) le rar |- ro, : 5) . 1 (dp* ne noe aN ©) co? |du * + ag ge dr EX | Dies giebt den folgenden, wie ich glaube, neuen Satz III, Das sphärische Bild der Haupttangentencurven einer Fläche constanter Krümmung ist dadurch charakterisirt, dass in jeder Vierseit der Bildcurven die RL Seiten dieselbe Länge haben. Bemerkt man, dass die Bildeurven der Haupttangenten- curven in Folge des soeben ausgesprochenen Satzes die Kugel 360 Sophus Lie. in +? infinitesimale Rhomben, die sämmtlich gleichlange Sei- ten haben, zerlegen; und beriicksichtigt zugleich die Entwicke- lungen im Anfange dieser Nummer, so erhålt man den fol- genden bemerkenswerthen Satz: Das Problem alle Flåchen constanter Kriimmung zu finden, reducirt sich darauf die Kugel in allenimöglichen Weisen durch zwei Curvenschaaren in &? inf. Rhomben, die sämmtlich gleich- lange Seiten haben, zu zerlegen. In den besprochenen inf. Rhomben sind die Diagonalen Tangenten der Bildeurven der Krünmungslinien. Und daher zerlegen diese Bildeurven die Kugel in cv? infinitesimale Rectangeln, die sämmtlich gleichlange Diagonalen besitzen. Hiermit gewinnen wir den Satz: Das Problem alle Flächen constanter Krümmung zu finden, lässt sich auch darauf reduciren die Kugel in allen möglichen Weisen durch zwei Curvenschaaren in ©? inf. Rectangeln mit gleichlangen Diagonalen zu zerlegen. Hiermit stellen sich nun eine Reihe Probleme, deren Er- ledigung jedenfalls nur die Integration von gewöhnlichen Dif- ferentialgleichungen verlangt. Man wähle in der That auf der Kugel eine beliebige r-fach unendliche Curvenschaar und frage, ob es möglich ist, unter diesen Curven einfach unend- lich viele zu wählen, welche das sphärische Bild der einen Schaar Haupttangentencurven oder Kriimmungslinien einer Flåche constanter Kriimmung sind. Die einfachste Aufgabe dieser Art besteht darin, unter den ~? Kreisen einer Kugel, in allgemeinster Weise einfach unendlich viele zu wåblen, welche das sphirische Bild der einen Schaar Kriimmungslinien sind. Dieses Problems deckt sich mit dem von Enneper gelösten: alle Flächen constanter Kriimmung mit ebenen Kriimmungslinien zu finden. Die nächste Frage ist nach den Flächen constanter Krüm- Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 361 mung, deren Krümmungslinien oder Haupttangentencurven der einen Schaar sphärische Kegelschnitte sind.) Hiermit ist, wenn ich nicht irre, eine fruchtbare Unter- suchungsrichtung angedeutet. Verbindet man die beiden Formeln (A) und (5), so erhält man den folgenden von Hazzidakis ausgesprochenen Satz, der jedoch unmittelbar aus Ennepers früheren Untersuchungen her- vorgeht: Die Haupttangentencurven einer Fläche constanter Krümmung bilden immer Vierseite, deren entgegenstehende Seiten gleich lang sind. Hieraus fliessen als Corollar die beiden Sätze Die Haupttangentencurven zerlegen eine Fläche constanter Krümmung in x? infinitesimale Rhomben mit gleichen Seiten. Die Kriimmungslinien zerlegen eine Fläche constanter Krüm- mung in =? infinitesimale Rectangeln mit gleichen Diagonalen. Diese beiden letzten Sätze können (wenn ich nicht irre) umgekehrt werden, indem die betreffenden Eigenschaften für die Flächen constanter Krummung charakteristisch sind. III. Die Betrachtungen der letzten Nummer geben ohne Schwie- rigkeit eine Transformation, bei der jede Fläche constanter Krümmung eine zweite zolche Fläche liefert. Ist nehmlich eine beliebige Fläche constanter Krümmung vorgelegt, so findet man folgendermaassen in zwei verschie- denen Weisen auf der Kugel zwei Curvenschaaren, welche die Kugel in cw? infinitesimale Rhomben mit gleichen Diago- nalen zerlegen. Einerseits kann man die Fläche auf eine 1) Die Bildeurven jeder Schaar Haupttangentencurven geniessen (wenn ich nicht irre) die merkwürdige Eigenschaft dieselbe Bogenlånge zu besitzen. 362 Sophus Lie. Kugel abwickeln. Andererseits kann man das sphärische Bild der Haupttangentencurven auf dieselbe Kugel nehmen. In beiden Fallen erhålt man Curvennetze der verlangten Eigen- schaft. Diese Netze stehen dabei insofern in reciproker Be- ziehung wie. entsprechende Winkel supplementare Werthe haben, während entsprechende Seiten gleich lang sind.') Daher stehen die beiden Flächen constanter Krümmung, deren Haupttangentencurven bei sphärischer Abbildung die beiden besprochenen Curvennetze liefern, in reeiproker Bezie- hung. Dabei entsprechen sich sowohl Haupttangenteneurven wie Krümmungslinien. Hieraus fliesst nun zunächst der Satz Kennt man eine Fläche constanter Krümmung so ist es” nachdem die Fläche auf eine Kugel abgewickelt ist, immer mög- lich eine zweite Fläche constanter Krümmung anzugeben. Dieser Satz stimmt mit einem soeben von Hazzidakis ge- gebenen Satze, wenn man bemerkt, dass die Abwickelung einer Fläche constanter Krümmung auf eine Kugel immer geleistet werden kann, wenn die geodätischen Curven der Fläche durch einen Punkt bestimmt sind. Aber andererseits geben meine vorangehenden Betrach- tungen noch die folgenden Sätze Die von Hazzidakis herührende Transformation ist reciprok, 1) Es bestehen nehmlich die beiden Relationen ‘dx? dy? az 1 Be dq” dq dp + —— + — 7 =) du du du K’o’\du du ne du Ada | und 1 == dy dy | de da å dx” dy? dz” Ve å dy” å dz” du dv dudv du at Ea du du du dv dv dv SJ ED ue. | dp = a A \ I på Ve \dudv du dv du au Sea aes wo dp? dq’ dp a dp? | dq’ | dp da? + + | EE po OS a hee 5 a I mu P ap a | Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 363 insofern sie zweimal angewandt zu der ursprünglichen Fläche zurückführt. Bei dieser Transformation ind sowohl Haupttangenten- curven wie Krümmungslinien invariante Curven. IV. Es ist mir nicht gelungen eine allgemeine Methode zur Bestimmung der geodätischen Curven einer Fläche mit con- stantem Krümmungsmaasse zu entwickeln. Dagegen ist es folgendermassen möglich diese Bestimmung auf die Integra- tion der Gleichung ds? = 0 zurückzuführen. Ist in der That die Gleichung ds? = 0 integrirt, so kann das Bogenelement der Fläche auf die Form ds? = e" dæ dy gebracht werden. Und alsdann ist dy dydw (2) 2 dw dx? dxdx \dx (B) die Differentialgleichung der geodätischen Curven.!) Diese Gleichung gestattet (da die Fläche in drei Weisen in sich selbst verschoben werden kann) drei infinitesimale Transfor- mationen & (æ) p + (y) 4, die durch die Gleichungen = ptt a. SE 7 dy FR op (y), dn dw dw Egg dy = f(x) bestimmt werden. In der ersten Gleichung setzen wir y = Yo = Const.; und finden darnach aus der linearen Gleichug dé, dw (wy) dw (x yo) fe i? de COS Po) 0 1) Man vergleiche hier und im Folgenden meine ,,Classification der Flächen nach der Transformationsgruppe ihrer geodåtischen Curven.* 364 Sophus Lie. durch Quadratur die Grösse & als Funktion von æ und von vier Constanten: y,,7 (Yo), P (yo) und der Integrationscon- stante. In entsprechender Weise findet man 7 als Funktion von y und vier neuen Constanten. Setzt man die gefundenen Werthe von & und 7 in die beiden Relationen as dw : dw dw dE m da? 7 da dy de dx å ME d’w d’w „dw dn de dy” ap dy dy” ein, so erhält man fünf Relationen zwischen den acht Con- stanten. In dieser Weise findet man drei unabhängige inf. Transformationen Bf-&(æ)p+mn(y)g, (i=1,2, 3) die die Differentialgleichung der geodätischen Curven inva- riant lassen. Man findet daher leicht zwei inf. Transforma- tionen C,f=a, B, f+ 6,B,f+y, Bf OC, f= a, B, f+ Bf, B,f+y» Bf die in der Beziehung Co (Cy (N) —:C, (0, (A) = Cf stehen. Und folglich integrirt man die Gleichung (B) nach meinen Integrationstheorien durch zwei Quadraturen. Nach dieser Methode verlangt die Bestimmung der geo- dätischen Curven, nachdem die Gleichung ds? = 0 integrirt ist, vier Quadraturen. Es ist indess möglich eine einfachere Methode zu entwickeln, wie jetzt gezeigt werden soll. Nach Liouville besitzt das Bogenelement ds? = F(xy) dæ dy einer jeden Fläche constanter Krümmung die Form dXdY 1 dx dy (X - Y) DJ SUR Daher ist Zur Theorie der Flichen constanter Kriimming. 365 dXdY il da dy (X — Y)» und diese Gleichung kann zur Bestimmung von X und Y dienen. Setzt man nehmlich y = y, = Const., so kommt dan dx (X—Y,) = F(x y) (C) = Const. F(x yo) woraus 1 Å a Const. fre Yo) dx und Const. = Ty fr (& yo) da Dementsprechend ist were Const. f Fa, y) dy Und wenn man die gefundenen Werthe von X und Y in (OC) einführt, so erhält man eine Bestimmung der Constanten. Fibrt men darnach die Grössen X und Y als neues æ und als neues y ein, so nimmt das Bogenelement die Form 1 ds? = — dx d Ce während die geodätischen Curven durch die Gleichung many, 2 a da” © — yda ar bestimmt werden. Diese Gleichung kann folgendermassen geschrieben werden dy er oe EEE dy 0 —yY dæ Also kommt 366 Bonus Lie. d ae (x — y)? = A= Const. welche Gleichung integrabel wird, wenn man y — æ= setzt, und darnach æ statt y als unbekannte Funktion einführt.!) 1) Eine Fläche constanter Krümmung ist eindeutig bestimmt, wenn zwei auf derselben gelegene Haupttangentencurven, die einander schneiden, gegeben sind. Theorem IV, Bd. 3, p. 125 ist unrichtig formulirt. 4 October 1879. ET AFSNIT AF PLAYFAIRS ILLUSTRATIONER TIL HUTTONS THEORI OM JORDEN. MEDDELT AF AMUND HELLAND. Nee jeg her meddeler i Oversettelse et Afsnit af Play- fairs udødelige Værk «Illustrations to the Huttonian Theory of the Earth», saa kunde det maaske siges med en vis Ret, at der er overflødigt at aftrykke noget af den gamle Bog fra 1802, først fordi Bogen er saa berømt og almindelig kjendt, og dernæst fordi alt det gode og nye, som fandtes i denne Bog, er gaaet vor Tids Geologer over in succum et sanguinem. Imidlertid vil dette sidste neppe være rigtigt i sin fulde Udstrækning. Hutton er kjendt af alle som Grundlægger af det plutonske System, og Playfair, der med sin elegante Stil iklædte Huttons Theori en Form, hvorved dennes Ideer blev tilgjængelig for alle, er kjendt foruden ved den væsentlige Del, han ved dette sit Værk har i den vulkanske Skoles Grundlæggelse, tillige som den første, der forstod, at Bræerne var et af de Redskaber, Naturen har benyttet til at flytte Klippestykke til Steder, hvor de nu ligger som fremmede. Forsaavidt er Hutton og Playfair kjendt over al Verden. Men hvad der efter min Mening især er at beundre hos de to store Tenkere, er ikke saa meget den enkelte lagttagelse eller den enkelte nye Theori, men det er den brede filosofi- ske Basis, de lægger for sit System, idet de erkjender «Sim- 368 Amund Helland. pelheden af de Midler, som Naturen benytter i alle sine Ope- rationer.» Jeg ved intetsteds at have seet den Sandhed, at Naturens Midler er simple, saa konsekvent gjennemført og saa smukt udviklet som i det Afsnit af Playfairs Værk, der meddeles i det følgende. Naar vi saa husker paa, at de Skoler, der nu benævnes Huttons og Playfairs Efterfelgere, har glemt s a meget af sine Mesteres Ord, saa turde det ikke ‘vere overflødigt at minde om noget af, hvad de har sagt, og at gjøre dette paa en noget fyldigere Maade, end det kan ske ved et Citat eller en Henvisning. At meget af det, som staar i Playfairs Illustrationer, ikke er Nutidens Visdom, lig- ger i Sagens Natur; men hint Arbeides grundlæggende Ideer vil staa ved Magt til evige Tider. «Den Række af Forandringer, som de fossile Legemer er bestemt til at undergaa, ophører ikke derved, at de hæves op over Havets Overflade; men den slaar her ind paa en ny Vei, og fra det Øieblik af, at de er hævet op til Overfladen, ar- beides der stadigen paa at bringe dem ind igjen under Havets Domæne. Den Fasthed, som de erholdt i Jordens Indvolde, er nu ødelagt, og ligesom Havets Bund er det store Labora- torium, hvor løse Masser mineraliseres og dannes til Stene, saaledes er Atmosfæren den Region, hvor Stenene dekompone- res og igjen opløses til Jord. Denne Dekomposition af alle mineralske Substanser, der udsættes for Luften, er kontinuerlig og bringes istand ved en Række Agenser baade kemiske og mekaniske, af hvilke nogle er os bekjendt, og mange utvivlsomt endnu staar til- bage at opdage. Iblandt de forskjellige luftformede Bestandele, som sammensetter vor Atmosfære, er en strax udmærket som det store Princip for mineralsk Dekomposition; de øvrige er ikke uvirksomme, og til dem maa vi foie Fugtighed, Varme og Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden, 369 maaske ogsaa Lyset; Substanser, hvilke paa Grund af sin Affinitet til Elementerne i de mineralske Legemer, har en Evne til at indtræde i Forbindelse med disse og saaledes til at formindske de Kræfter, ved hvilke de er forenede. Ved denne Aktion af Luft og Fugtighed bliver de metalliske Partikler, især Jernet, som indtræder i saadan Overflødighed i Forbin- delse med næsten alle Fossiler, oxyderet i saadan Grad, at de mister sin Tenacitet, saa at Overfladens Form gaar tabt og endel af Legemet opløses til Jord. Somme Jordarter, som de kalkagtige, opløses direkte af Vandet, og omendskjønt den Mængde, der saaledes opløses, er overordentlig liden, saa frembringer denne Operation, der- ved at den stadig fornyes, en langsom, men bestandig For- tæren, for hvilke de største Klipper med Tiden maa ligge under. Vandets Arbeide paa at ødelægge haarde Legemer, til hvilke det har banet sig Adgang, understøttes virksomt ved Afvexlingerne af Varme og Kulde, isærdeleshed naar den sidste bliver saa stor, at Frysning indtræder; thi Vandet indtager, naar det fryser, et større Rum end forhen, og hvis Legemet er kompakt nok til at nægte Rum for Udvidelsen, saa rives dets Dele fra hverandre ved en repulsiv Kraft, der virker i alle Retninger. | Foruden disse Aarsager til den mineralske Dekomposition, hvis Virksomhed vi i nogen Grad kan spore, saa er der andre, som vi kun kjender ved deres Virkninger. Vi se til Exempel, at den reneste Bergkrystal afficeres ved at udsættes for Veirliget, dens Glands falmer, og Politu- ren paa dens Overflade svækkes, men vi ved intet om Kraft, ved hvilken disse Operationer gaar for sig. Ligesaa har vi i de Forsigtighedsregler, som Mineralogen iagttager for at bevare det friske Brud paa sine Prøvestykker, et Bevis for, hvor uundgaaeligen alle Mineralrigets Produkter udsættes for Angrebene af deres usynlige Fiender, og vi iagttage, hvor Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, 4 B. 3 H. 24 370 Amund Helland. vanskeligt det er at udhale Begyndelsen af en Proces, som ingen Magt endelig kan modarbeide. De mekaniske Krefter, som arbeider paa de mineralske Substansers Sønderlemmelse, er lettere at bemærke end de kemiske. Her synes igjen Vandet at være den mest virk- somme Fiende af haarde og solide Legemer, og i hvilkensom- helst Tilstand fra gjennemsigtig Damp til fast Is, fra den mindste Bæk til den største Flod angriber det alt, hvad der er kommet op over Havets Flade og arbeider uophørlig paa at bringe det tilbage til Dybet. De Dele, som er løsnede og adskilte ved de kemiske Agenser, føres ned af Regnen, og gnider og sliber paa Veien Overfladen af andre Legemer. Saaledes er Vandet, skjønt det er ude af Stand til ved direkte Slidning at virke paa haarde Substanser, Aarsag i, at de bear- beides paa denne Maade, og naar det rinder i Strømme, førende med sig Sand, Aur og Ster.stykker, da kan det med Sandhed siges, at det vender Mineralrigets Kræfter imod dette selv. Enhver Sønderlemmelse, som det foretager, er nødvendigvis permanent, og de Dele, sem engang er adskilte, kan aldrig forenes, undtagen paa Havets Bund. Men det vilde føre langt ud over Grændserne for dette Omrids, at forfølge Aarsagerne til den mineralske Dekompo- sition gjennem alle dens Former. Det er tilstrækkeligt at bemærke, at Følgen af saa mange ubetydelige, men utrætte- lige Agencer, der alle virker sammen, og som har Tyngden til Hjælp, er et System af universel Forfald og Ødelæggelse, hvilket kan spores over Landets hele Overflade fra Fjeldets Top til Havets Bred. For at vi kan indse denne Sandhed i dens fulde Evidens, og det er en af de vigtigste i Klodens _ Naturhistorie, vil vi begynde vor Undersøgelse fra den sidste af disse Stationer, og gradvis gaa tilbage mod den første. Hvor Kysten er vild og klippefuld, saa taler den et Sprog, som er let at forstaa. Dens brudte og steile Konturer, de dybe Bugter og de fremspringende Forbjerge, som behersker Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 371 den, og det Forhold, hvori disse Uregelmæssigheder staar til Bølgernes Kraft, forenet med Ulighed i Bergarternes Haardhed viser, at den nuværende Kystlinie er blevet bestemt ved Ha- vets Action. De nøgne og steile Styrtninger, som hænger over Dybet, Klipperne, der er undergravede, gjennemborede, naar de ligger længer ud mod Havet, og som tilsidst er ble- vet Øer, fører til den samme Slutning og mærker meget tyde- lig ligesaa mange forskjellige Trin i Ødelæggelsen. Det er rigtignok sandt, at vi ser ikke de forskjellige Trin i denne Progres exemplificeret i de Tilstande, hvori en og samme Klippe befinder sig, men vi ser det klarligen i for- skjellige Individer, og den Overbevisning, hvortil man kommer, naar Fænomenerne er tilstrækkeligt gjentagne og varierede, er ligesaa sikker, som om vi virkelig saa Forandringerne gaa for sig i lagttagelsens Øieblik. Paa saadanne Kyster bliver de Klippestykker, der engang løsrives, Redskaber for videre Destruktion og udgjør en Del af det mægtige Artilleri, hvormed Oceanet angriber Landets Bolværk. De drives imod Klipperne, af hvilke de løsriver nye Stykker, og det Hele bliver saaledes gnedet, det ene mod det andet; hvor haarde de end er, saa bliver de malet til Smaasten, og den glatte Overflade og den tilrundede Form af disse er de sikreste Beviser paa en Detritus, som intet kan modstaa. | Fremdeles, hvor Havets Bred er flad, der har vi rigeligt Bevis for Landets Degradation i de af Sand og Smaasten bestaaende Strande, i Sandbankerne og Grundene, der vexler uafladeligt; i det alluviale Land ved Flodernes Munding, 1 de Banker, som synes at ville hindre dem i at udtømme sig i Havet og i Havets egen ringe Dybde: Paa saadanne Kyster synes Landet sædvanligvis at vinde paa Havet, medens paa Kyster med en dristigere Konfiguration er det Havet, som sædvanligvis synes at vinde paa Landet. Hvad Landet vinder i Udstrækning, det taber det i Høide, og hvad enten dets Over- 24* 372 Amund Helland. flade tiltager eller aftager, saa er de Ødelæggelser, som an- rettes paa det, i begge Tilfælde bevist med lige Sikkerhed. Hvis vi paa vor Undersøgelse gaar videre fra Kysterne ind imod Landet, saa møder vi ved hvert Skridt det fuldeste Bevis for de samme Sandheder og isærdeleshed i Flodernes Natur og Økonomi. Hver Flod synes at bestaa af en Hoved- stamme, der neres af en Mangfoldighed af Grene, enhver strømmede i en Dal proportional med dens Størrelse, og alle tilsammen danner de et System af Dale, der kommunicerer med hinanden, og hvis Skraaninger er saa neiagtigt afpas- sede, at ingen af dem forener sig med Hoveddalen i et for høit eller i et for lavt Niveau, et Forhold, der vilde være uendeligt usandsynligt, hvis enhver af disse Dale ikke var et Arbeide af den Strøm, som flyder gjennem den. Hvis virkelig en Flod bestod af en enkelt Strøm uden Grene, løbende i en lige Dal, saa kunde det formodes, at en eller anden mægtig Flom paa engang havde aabnet den Ka- nal, gjennem hvilke dens Vande føres til Havet, men naar man overveier den sædvanlige Form af en Dal, Stammen delt i mange Grene, som begynder 1 stor Afstand fra hveran- dre, og disse igjen delt i en Uendelighed af smaa Forgre- ninger, saa trænger sig den Tanke stærkt ind paa vort Sind, at alle disse Kanaler er udskaarne af Vandene selv; at de lang- somt er blevne udgravne ved Landets Ødelæggelse og Eri- sion, og at det er ved den gjentagne Bevægelse af det sam- me Redskab, at denne besynderlige Forening af Linier er blevne saa dybt indridsede paa Jordens Overflade. De Forandringer, som har fundet Sted i Flodernes Løb, kan ogsaa spores i mange Tilfælde ved successive Terasser af fladt alluvialt Land, den ene hævende sig over den an- den, og betegnende de forskjellige Niveauer, i hvilke Floden har strømmet til forskjellige Tider. Af disse kan man i nogle Tilfelde adskille ikke mindre end fire eller endog fem, og dette, ligesom alle de Operationer, vi her be- Playfairs Tllustrationer til'Huttons Theori om Jorden. 313 handler, fører os nødvendigvis tilbage til en meget fjern Old- tid; thi hvis det tages i Betragtnine, at enhver Forandring som en Flod foretager i sit Leie, ødelægger i det mindste en Del af Mindesmærkerne fra tidligere Forandringer, saa vil vi blive overtydede om, at kun en liden Del af denne Pro- gres kan efterlade noget bestemt Mærke bag sig, og at der ingen Grund er til at tænke, at i den Del, som vi ser, er Begyndelsen indbefattet. Hvis fremdeles en Flod undergraver sine Bredder, saa bringer den ofte frem Afleininger af Sand og Aur, som blev dannede, da den strømmede i et høiere Niveau end den nu gjør. I andre Tilfælde sees de samme Lag paa begge Bredder, skjønt Flodleiet nu er sunket dybt mellem dem, og maaske har et ligesaa bugtet Lob, som om den strømmede paa Overfladen; et Bevis for, at den maa have begyndt at sænke sit Leie gjennem saadanne løse Materialer, som kun gjorde en ubetydelig Modstand mod dens Strøm. En Flod, hvis Løb er baade slangeagtig og dybt udgravet i Fjeldet, hører til de Fænomener, ved hvilke Landets lang- somme Ødelæggelse er paa den mest direkte Maade udpeget. - Det er imidlertid, hvor Floden gaar gjennem trange Pas i Fjeldene, at Identiteten af Lag paa begge Sider lettest erkjen- des, og paa samme Tid kommer et vidunderligt Forhold tilskue. Der gives ikke nogen, han være noksaa lidet tilbøielig til ge- ologiske Spekulationer, som ved at iagttage Patowmack, hvor den gjennembryder Alegany-Bjergene, eller Irtish, som den kommer ud af Altai-Passene, ikke øieblikkelig erkjender, at Fjeldet engang fortsatte helt tvers over det Rum, i hvilket Floden un strømmer, og hvis han vover at raisonnere over Aarsagerne til en saa vidunderlig Forandring, saa tilskriver han det en eller anden Natur-Konvulsion, som har revet Fjel- dene fra hverandre og aabnet Passage for Vandene. Det er kun Filosofen, som nøie har eftertænkt de Virkninger, som en længe fortsat Aktion er istand til at frembringe, og Sim- 374 ~ Amund Helland. pelheden af de Midler, som Naturen anvender i alle sine Ope- rationer, som i dette ikke ser andet end det gradvise Ar- beide af en Strøm, som engang fled saa høit, som Toppen af den Ryg, som den nu deler saa dybt, og som har skaa- ret sit Løb gjennem Klippen paa den samme Maade og næ- sten med det samme Redskab som det, hvormed Stenskjære- ren deler en Blok af Marmor eller Granit: Det er i høi Grad interessant paa denne Maade at efterspore, hvorledes Aarsager, med hvilke vi er fortrolige, frembringer Virkninger, som i Begyndelsen synes at forlange Indførelsen af ubekjendte og extraordinære Krefter, og det er ikke min- dre interessant at iagttage, hvor behændigt Naturen har ba- lanceret Virksomheden af alle de ubetydelige ødelæggende Kræfter og har anvendt dem til det almindelige Bedste. Her- paa har vi et mærkværdigt Exempel i den Foranstaltning, som er truffet forat bevare Jordbunden eller det Dække af vegetabilsk Muld, som er udbredt over Jordens Overflade. Da dette Dække bestaar af løse Materialier, saa vaskes det let bort af Regnen og føres stadigt af Floderne til Havet. Denne Virksomhed er synlig for enhver; Jorden føres bort ei alene i Form af Sand og Smaasten, men dens finere Dele, der er suspenderet i Vandene, farve stadigen disse i nogle Floder, og leilighedsvis farver de dem i alle, nemlig naar der er Flom, eller de svulmer paa Grund af Regn. Den Mængde Jord, som føres afsted, varierer efter Omstændighederne; det er blevet beregnet i nogle Tilfælde, at Vandet i en Elv un- der Flom indeholder Jordsubstans suspenderet til et Beløb mere end en hundrede og femtiende Del af det egen Masse. Jordbunden formindskes derfor stadigt, da dets Dele trans- porteres fra høiere til lavere Niveauer og endelig overgives til Havet. Men det er en Kjendsgjerning, at Jordbunden ikke desto mindre vedbliver at være den samme eller idet- mindste næsten den samme i Mængde, og maa have været saa bestandig fra den Tid af, da Jorden blev Tilholdssted Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 375 for animalsk og vegetabilsk Liv. Jordbunden bliver derfor ved andre Aarsager forøget netop saa meget i Gjennemsnit, som den formindskes paa den netop omtalte Maade, og denne Forøgelse kommer øiensynligt af intet andet end den stadige og langsomme Desintegration af Bergarter. Vi har derfor i Bevarelsen af et Dække af vegetabilsk Muld paa Jordens Overflade et øiensynligt Bevis for den stadige De- struktion af Bergarterne, og vi kan ikke andet end beundre den Kunstfærdighed, hvormed Kræfterne af de mange kemi- ske og mekaniske Agencer, der anvendes i dette komplice- rede Arbeide, netop er ordnede saaledes, at Tilgangen paa og Ødelæggelsen af Jordbund netop er hverandre lig. Før vi forlader Floderne og Sletterne, maa vi legge Mærke til en anden Omstændighed, der ofte iagttages i de sidstes Naturhistorie, og som klarligen viser den tidligere Tilstedeværelse af enorme Masser af Lag paa Steder, hvor de nu ganske er forsvundne. Den Kjendsgjerning, som her sigtes til, er den store Mengde af runde og haarde Sten, man ofte støder paa i Jordbunden under saadanne Omstæn- digheder, at det bevises, at de kun kan være komne fra De- kompositionen af Bergarter, som engang indtog den samme Grund, over hvilken disse Stene nu er spredte, I Kridtlande, til Exempel omkring London, er Flintmængden i Jordbunden overalt meget stor, og paa somme Steder findes intet uden Flintesten til et betydeligt Dyb. Nu er det klart, hvor det oprindelige Leiested, hvorfra disse Flintestene er komne, fin- des; thi de er ganske lig dem, som indeholdes i Kridtlagene, hvorsomhelst de sidste findes uforstyrrede, og deer utvivl- somt fremkomne ved Ødelæggelsen af saadanne Lag. Følge- lig maa meget mægtige Kridtlag være dekomponerede, forat afgive den Mengde Flint, som findes i Jordbunden i disse Lande; thi Flinten er kun sparsomt spredt i det oprindelige Kridt, sammenlignet med dens rigelige Forekomst i den løse Jord. Hvilken enorm Mængde Kridt maa ikke være blevet 376 Amund Helland. ødelagt, for at afgive saadan en Masse Flintestene som den, der findes omkring Kensington for Exempel? Dette Argument, som Dr. Hutton har anvendt specielt paa Kridtlande, kan anvendes paa mange andre. Den store Slette ved Crau, ner Rhones Munding, er vel bekjendt og blev seet paa med Forundring endog i Tider, da Klodens naturlige Historie ikke var Gjenstand for megen Opmeerk- somhed. Om den umaadelige Mengde af Rullestene, hvormed denne vidstrakte Slette er ganske bedækket, har nogle Mi- — neraloger ment, at den er bleven ført ned af Durance og an- dre Strømme fra Alperne. Men ved nærmere Undersøgelse er det fundet, at Stenene er af samme Sort som den, ler in- deholdes i visse horizontale Lag af Puddingsten, som er Ba- sis for hele Sletten. Det kan derfor ikke betvivles, at den store Masse Rullesten, som er spredt over den, hidrører fra Ødelæggelsen af samme Bergart, hvilken maaske har hævet sig til en stor Høide over det, som nu er Overfladen. Hvis man derfor kjendte Dybden af Rullestene, som bedækker - Sletten, og den midlere Mengde af lignende Stene, som inde- holdes i en given Mægtighed af Bergarten, saa kunde man gjøre et Overslag over den Mengde af den sidste, som vir- kelig er bleven ført bort. Hvorvidt der kan findes Data nøi- agtige nok til at give en saadan Beregning nogen Værdi, maa det overlades fremtidig Undersøgelse at afgjøre. I disse Exempler har Kridt og Puddingsten, derved at de indeholder i sig Dele, der er uendelig mindre udsat for Ødelæggelse end den øvrige Masse, efterladt uimodsigelige Mærker efter deres Existence. Det samme indtræffer med Mineralgangene, hvor de Substanser, der er mindst udsat for Opløsning, er blevet tilbage og er spredt omkring i stor Af- stand fra Moderstedet. Guldet, der af alle Metaller er mindst udsat for Dekomposition, er meget almindelig udbredt over Jorden, og findes mer eller mindre rigeligt i Sandet i næsten alle Floder. Men det oprindelige Findested for dette Metal Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 377 er det faste Fjeld eller de Aarer og Kaviteter, som findes i Fjeldet, og derfra maa det have taget Veien til de løse Jord- lag. Dette er derfor et nyt Bevis paa den uhyre Udstræk- ning, i hvilken Landet og det faste Fjeld, som er Basis for samme, er blevet ødelagt, og følgelig et Bevis for den store Forskjel mellem Højden og Formen af Jordens Overflade nu og i svunden Tid. Tingangene forsyner os med et Argument af samme Art. Dette Metals Ertser er meget vanskelig at ødelægge og me- get lidet tilbgielig til Dekomposition, saa at de forbliver meget lenge i Jorden, uden at forandres. Hvor der er Tingange som i Cornwall, der findes Tinstenen eller Tinertsen meget rigeligt i saadanne Dale og Strømme, som har samme Strøg som Gangene, og her findes da de Vaskepladse, hvoraf Tinertsen vindes. Hvis det nu tages i Betragtning, at ingen Del af dénne Erts kan være kommet i Jordbunden, uden at en Del af Gangen faktisk er ødelagt, saa maa det synes evi- dent, at en storartet Ødelæggelse af disse Gange har fundet Sted og følgelig ogsaa af den Skifer eller Granit, i hvilken de forekommer. Denne Sandhed, som Geologen lærer at kjende i aabne og flade Egne, bliver endnu mere slaaende ved Studiet af hine Landskaber, hvor Jordens Overflade naar sin største Ele- vation. Hvis vi tænker os ham for første Gang hensat i en saadan Scene, saa begynder han, saasnart han har overvun- det det første Indtryk af det nye og storartede Skue, at op- dage «Tidens Fodspor og at indse, at Naturens Værker, som almindeligvis ansees for de varigste, netop er dem, paa hvilke Foranderlighedens Tegn er dybest indgravede. Han ser sig hensat midt i en Ruin, hvor Precipierne, som paa alle Sider reiser sig dristigt og vildt, hvor Granitfjeldenes spidse Tinder og de ubyre Klippestykker, som ligger ved deres Fod, kun betegner ligesaa mange Afsnit i Ødelæggel- sens Gang, og viser Magten af hine destruktive Kræfter, som KL 378 Amund Helland. end ikke saa vidtstrakte Massers Størrelse og Fasthed har været istand til at modstaa. Resultatet af en mere detailleret Undersøgelse er i fuld- kommen Harmoni med dette almindelige Indtryk. Hvoraf kommer det, at Fjeldenes Høide er saa øiensynligt forbunden med Haardheden og Uforgjængeligheden af de Bergarter, der sammensætter dem? Hvoraf kommer det, at et højt Fjeld af bløde og sekundære Bergarter intetsteds er at finde, og at saadanne Kjæder som Pyrenæerne og Alperne aldrig bestaar af andet end den haardeste Sten, af Granit for Exempel, el- ler af hine primære Bergarter, hvilke, hvis vi slutter os til den forhen udviklede Theori, to Gange er blevne ophedede af Ilden og to Gange hærdede i Vandet? Er det ikke klart, at dette kommer, ikke af nogen direkte Forbindelse mellem Stenenes Haardhed og deres Høide i Luften, men deraf, at den Ødelæggelse og Detritus, som alle Ting er underkastede, ikke tillader bløde og vege Substanser at forblive længe paa en exponeret og fremragende Plads? Var det ikke af denne Grund, saa skulde de sekundære Bergarter, hvis Beliggenhed er over de primære, være de høieste af disse to og skulde bedække de primære, (som de utvivlsomt engang har gjort), _ saavel paa de lavtliggende som paa de høitliggende Steder, saavel i Fjeldene som paa Sletterne. Fremdeles hvoraf kommer det, at i alle Fjelde, som ud- mærker sig ved sin Vildhed og Ujevnhed, der viser Bergar- ten sig altid ved Undersøgelsen at besidde en meget ulige Grad af Modstandskraft, idet nogle Dele meget langsom- mere end andre ligger under for Veirliget eller andre ødelæg- gende Kræfter, og har tilstrækkelig Styrke til, naar de lades alene, at holde sig i slanke Pyramider, dristige Præcipier og i overhængende Klippevægge? Hvor paa den anden Side Bergarten forvitrer ensformigt, der er det ene Fjeld ligt det andet; deres Former og Skraaninger er milde, og de er be- grændset af en bølgeformet og kontinuerlig Overflade. De Playrfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 379 midlere Grader af Modstandsevne hos Bergarterne mod de ødelæggende Krefter frembringer midlere Former. Det er dette, som giver Fjelde af hver særegen Bergart forskjellig Habitus og Udseende, og som isærdeleshed har givet dem, som bestaar af Granit, den ærværdige og majestætiske Ka- rakter, ved hvilken de sjelden undlader at udmærke sig. Formen af Dalene mellem Fjeldene viser klarligen den Aarsag, som de skylder sin Tilværelse. Her har vi først en bred Dal, som kommunicerer med Sletten, og som snor sig mellem høie Bergrygge, medens Elven i Dalens Bund strøm- mer over en Overflade, der i et saadant Landskab udmærker sig ved sin ensformede Skraaning. I Hoveddalen aabner der sig en Mængde transversale eller sekundære Dale, der gjennem- sætter Ryggene paa hver Side af den første Dal, og enhver bringer. et Bidrag proportionalt med dens Størrelse til Hovedstrømmen; og naar de Steder, hvor en Fos nu og da kommer imellem, . undtages, er deres Niveauer nøiag- tigt afpassede, hvilket er saa meget mere vidunder- ligt, jo større Overfladens Uregelmessighed er. De sekun- dære Dale har andre af mindre Størrelse, der aabner sig ud i dem, og blandt Fjelde af første Orden, hvor alt er lagt frem i stor Stil, der fortsættes disse Forgreninger til en fjerde og endog en femte, enhver aftagende i Omfang, som den tiltager i Høide, og som dens Tilgang paa Vand bliver mindre. Gjennem dem alle iagttages denne Lov almindeli- gen, at hvor en høiere Dal forener sig med en lavere, der er af de to Vinkler, som hin danner med den sidste, den, som er stump, altid paa den nedad skraanende Side, en Lov, som falder sammen med den, der regulerer Sammen- løbet af Strømme, der løber over en Overflade at næsten jævnt Fald. Alene dette er et Bevis for, at Dalene er Strøm- menes Værk, og hvad uden Vandet selv, arbeidende sig Vei gjennem Hindringer af ulige Modstandsevne, skulde ogsaa 380 Amund Helland. have aabnet og vedligeholdt en Kommunikation mellem Ujævnhederne paa en uregelmæssig og bjergfuld Overflade. Mange andre Argumenter, alle førende til den samme Konklusion, kan deduceres fra de almindelige Fakta, som er kjendt i Fjeldenes Naturhistorie, og hvis den Forsker, der befatter sig med Overfladens Beskaffenhad, vilde efterspore Ødelæggelsens Progres, til han faar isigte hin oprindelige Struktur, efter hvilken Levningerne endnu er saa uhyre, saa bliver han var en umaadelig Bjergmasse, negen og uformelig, som den først steg frem af Dybet, og uden Sam- menligning større end noget, som nu ligger foran ham. Reg- nens og Strømmenes Arbeide modificeret ved Bergarternes Haardhed og Tenacitet ar udarbeidet det Hele til dets nuvæ- rende Form, har udhulet Dalene og detacheret Bjergene ud af den almindelige Masse, paa et Sted skjærende ud deres Sider til steile Precipier og paa et andet Sted udjævnende dem til milde Skraaninger. Heraf er der fremgaaet en Flyt- ning af Materialier, hvilken baade paa Grund af Kvantiteten af det Hele og enkelte Fragmenters Størrelse maa synes utro- lig for enhver, som ikke har lært at beregne Virkningen af en fortsat Aktion og at tage i Betragtning, at Tidens Længde kan forandre tilfældige Aarsage til stadige. Derfor finder man, at Klippestykker fra den centrale Kjede har reist til fjerne Dale, endog hvor mange lavere Rygge kommer imel- lem: derfor sees Granit fra Mont Blane paa Lombardiets Sletter og paa Siderne af Jura, og Ruiner af Karpater-Bjer- gene ligger spredte over Østersøens Kyster. Saaledes er vi med Dr. Hutton tilbøielig til at betragte hine store Bjgrgkjeder, der setter hen over Jordens Over- flade som udskaarne af Masser, meget større og høiere end noget, som nu er tilbage. Det nuværende Udseende giver ingen Data til at beregne den oprindelige Størrelse af disse Masser eller den Høide, til hvilken de har naaet op. Det Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 381 nærmeste Overslag, vi kan gjøre, er, hvor en Kjede eller en Gruppe af Fjelde, som den i Mont Rosa i Alperne, er hori- zontalt lagdelt, og hvor følgelig den uforstyrrede Stilling af de mineralske Lag sætter os istand til at henføre alle de nuværende Ujævnheder paa Overfladen til et ødelæggende el- ler denuderende Arbeide. Disse Bjerge, som de nu staar, kan paa en vis Maade sammenlignes med de Pilarer af Jord, som Arbeidere lader staa igjen efter sig, forat give et Begreb om den hele Jordmengde, de har ført bort. Da Pilarerne (vi betragte Fjeldene som saadanne) i dette Tilfælde er af min- dre Høide, end de oprindelig var, saa er det Maal, man faar ved dem, kun en Grændse, hvilken den sagte Mengde nød- vendigvis maa overskride. Saaledes er efter Dr. Huttons Theori de Forandringer, som det daglige Ødelæggelsesarbeide har frembragt paa Jor- dens Overflade. Disse Arbeider, ubetydelige, naar de tages særskilt, bliver store, da de alle samvirke til det samme Maal, og aldrig arbeider mod hinanden, men fortsætter gjennem en Periode af endeløs Udstrækning, stadigt i samme Retning. Saaledes føres alt nedad, og intet vender tilbage opad; de haarde og solide Legemer falder overalt fra hverandre, og de løse og vege bliver intetsteds faste. De Krætter, som sø- ger at vedligeholde, og de som søger at forandre Tilstanden paa Jordens Overflade, er aldrig i Ligevægt; de sidste er i alle Tilfelde de mægtigste, og sammenlignet med de første er de lig levende Kræfter sammenlignet med døde. Saaledes er Ødelæggelsens Lov en, som ingen Undtagelse taaler: Alle Legemers Bestanddele var engang løse og usammenhæn- gende, og til den samme Tilstand har Naturen bestemt, at de skal vende tilbage. Det er ingen Indvending mod Realiteten af denne For- anderlighed, at den, med Hensyn til Mennesket, er for lang- ‚som til umiddalbart at iagttages: den yderste Del af samme, 382 Amund Helland. til hvilken vor Erfaring kan naa frem, er forsvindende i Sammenligning med det Hele, og maa betragtes som en gie- blikkelig Tilvæxt til en uhyre Række, der ingen andre Grænd- ser kjender end Varigheden af Verden. Tiden har det Hverv at integrere de infinitesimale Dele, hvoraf denne Række be- staar; den samler dem til en Sum og frembringer ved dem et Beløb, større end noget andet, der kan henvises til. Fordi der overalt paa Jordens Overflade ødelægges saa meget, saa finder der ingen ny Produktion af Mineralsub- stans Sted i nogen Egn, der er tilgjængelig for Mennesket. Exemplerne paa det, man kalder Forsteninger, eller Dannel- sen af Stensubstans ved Hjælp af Vand, hvilket vi underti- den iagttage, hvad enten det nu er jernholdige Konkretioner © eller kalkholdige, eller som det ogsaa hænder i enkelte sjeldne Tilfælde, kiselholdige Stalaktiter, er for faa i Antal og har for ubetydelig Udbredelse til at ansees for væsentlige Undtagelser fra den almindelige Regel. De Legemer, der saaledes dannes, er heller ikke fremkomne, førend de bliver udsatte for Ødelæggelse og Opløsning, lig alle andre haarde Substanser i Naturen, saa at de kun for en Stund udhale den Progres, ved hvilken de alle opløses til Støv og tidligere el- ler senere overgives i Dybets Skjød. ‘Men vi maa ikke tenke os, at der intetsteds er Midler til at bøde paa denne Ødelæggelse; thi ved at sammenligne den Slutning, til hvilken vi nu er komne, nemlig at de nu- verende Kontinenter alle holde paa at ødelægges, og at deres Bestanddele føres til Havet, med den Paastand, der først blev fremsat, at disse samme Kontinenter er sammensat af Materialier, som maa være bragt sammen ved Ødelæggelsen af tidligere Fjelde, saa er det umuligt ikke at erkjende to tilsvarende Trin i den samme Progres, en Progres, ved hvil- ken mineralske Substanser underkastes den samme Række af Forandringer og vexelvis ødelægges og fornyes. Paa samme Playfairs Iilustrationer til Huttons Theori om Jorden. 383 Maade, som de nuværende Mineralsubstanser er dannede af Substanser af samme Beskaffenhed, som de selv, saaledes kan vi heller ikke, naar vi tager i Betragtning det Land, som nu ødelægges, den Sand og Rullesten, som dannes ved Havbred- den eller i Flodernes Leie, naar vi videre erindre de Skjæl og Koraller, som i saa enorme Kvantiteter hver Dag opho bes paa Havets Bund, naar vi videre husker paa alt det Drivtømmer og den Masse af vegetabilske og animalske Lev- ninger, der stadig deponeres i Oceanet — naar vi tager alt dette i Betragtning, saa kan vi ikke betvivle, at Lag nu dan- nes i hine Regioner, til hvilke Naturen synes at have ind- skrenket Kræfterne for mineralsk Reproduktion, og fra hvilke de, efterat være konsolideret, igjen er bestemte til at stige frem og undergaa en Række af Forandringer lig de fore- gaaende. Hvor ofte disse Omvexlinger af Ødelæggelse og Forny- else er blevne gjentagne, ligger det ikke for os at bestemme: de danner en Række, paa hvilken vi, som denne Theoris Grundlægger, har bemærket, hverken ser Begyndelse eller Ende, et Forhold, som stemmer vel overens med, hvad der vides om andre Dele af Verdenshusholdningen. I Fortsættel- sen af de forskjellige Arter af Dyr og Planter, som bebor Jorden, ser vi hverken Begyndelse eller Ende, og i Planeter- nes Bevægelse, hvor Geometrien har kastet Blikket saa langt baade ind i Fortiden og i Fremtiden, opdager vi intet Tegn, hverken paa Begyndelsen eller Enden af den nu- nærende Ordning. Og det er i Virkeligheden ufornuftigt at förmode, at saadanne Tegn nogetsteds skulde findes. Na- turens Herre har ikke givet Love for Universet, hvilke lig de menneskelige Institutioner bærer i sig selv Spiren til sin egen Odeleggelse. Han har ikke tilladt i sine Værker noget Symptom paa Barndom eller paa Alderdom eller noget Mærke, ved hvilket vi kan beregne enten deres fremtidige 384 Amund Helland, eller forbigangne Varighed. Han kan til en bestemt Tid gjøre en Ende paa det nuværende System, ligesom han utvivl- somt engang gav det Begyndelse, men vi kan sikkert slutte, at denne store Katastrofe vil ikke gaa for sig ved nogen af de Love, som nu existerer, og at det ikke er antydet ved no- get Tegn, som vi bemærker.« OM GLACIATIONEN AF SHETLAND OG ORKNEY. AMUND HELLAND. I et tidligere Arbeide har jeg sögt at vise, hvorledes lagttagelserne i de glaciale Dannelser paa den nordeuropæi- ske Slette sammenknyttes ved Professor Torells Ide om en almindelig Bedækning af Is fra Finland, Sverige og Norge. Grændserne for denne Bedækning ved Is fandt vi angivne ved de erratiske Blokke; Bevægelsesretningerne, der synes at have været forskjellige til forskjellige Tider, kunde vi følge ved Hjelp af Skuringsmerkernes Retning og ved Blokkenes Udbredelse; de mellem Skurstenlerene liggende interglaciale Dannelser førte os videre til den Slutning, at Ismasserne gjen- tagne Gange har strakt sig ud over Nordtyskland. Endelig saa vi, at Kvantiteten af flyttede Blokke og løse Masser er enorm, idet en Beregning førte os til den Slutning, at Over- fladen af Sverige og Finland vilde forhøies 255 Fod om Ste- nene, Sanden o. s. v. førtes tilbage til de Lande, hvorfra de er komne. Saaledes er vi for Finlands og Sveriges Vedkommende istand til at følge de gamle Isstrømme til deres yderste Grændser og til at danne os et Begreb om deres Mægtighed, deres Bevægelsesretninger o. 8. V. For os norske Geologer stiller sig da Spørgsmaalet om, hvor langt de Ismasser, der gik ud i Nordsøen, har naaet Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 95 A 386 Amund Helland. imod Vest. Dette Spørgsmaal bliver af to Grunde vanskeli- gere at besvare. For det første dækker Havet for største Delen de Strækninger, der maatte undersøges, hvis en nøiag- tig Grændse for Isdækket skulde angives. Dernest bliver Spørgsmaalet end yderligere kompliceret derved, at ogsaa Skotland har udsendt Isstrømme, og de skotske og de nor- ske Isstrømme har, som vi senere skal se, influeret paa nveran- dres Bevægelsesretninger. De finske og svenske Ismasser stødte i Syd ikke paa fremmede Isstrømme, der tvang dem ud til Siderne; thi de tyske Fjelde som Harz og Erzgebirge synes aldrig at have været Tilholdssted for lokale Breer’). Trods de ovennævnte Vanskeligheder er det dog muligt at danne sig et Begreb om Udbredelsen af det Isdække, der udgik fra det sydlige Norges Vestkyst, og her kommer ud- mærkede Arbeider af vore Kollegaer paa den anden Side af Nordsøen os til Hjælp. Skotske Geologer har allerede for flere Aar siden vist, at Retningen af Friktionsstiberne i den nordligste Del af Skotland lettest forklares ved den Mod- stand, som den norske Is gjorde mod de skotske Isstrømmes Bevægelse. Først og fremst vender altsaa Opmærksomheden sig til de nærmeste Lande i Vest, naar de gamle norske Isstrømmes Udbredelse skal studeres. Vort nærmeste Naboland i Vest er Shetland, der ligger 300 Kilometer Vest for Øerne udenfor Bergen. I den forløbne Sommer har jeg besøgt Færøerne, Shet- land og Orkney specielt for at anstille lagttagelser over disse 1) Herved adskiller Erzgebirge og Harz sig fra Karpaterne; thi paa Ta- tra i disse Fjelde fandtes der lokale Bræer, der har efterladt sig Sku- ringsmærker og Moræner. Her er ogsaa, som overalt, hvor Moræner og Skuringsmærker forekommer, talrige Sger. S. Roth. Ueber Thal- und Seebildung in der hohen Tatra. Jahrb. des ungarischen Karpa- then-Vereins Bd. V 1878, Seer mangler derimod ganske paa Harz og i Erzgebirge. De Damme, som findes paa Harz, er kunstige, anlagt for at skaffe Vand til Drift af Gruberne. Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 387 Øgruppers Historie under Istiden. Har disse Øgrupper væ- ret Udgangscentrer for lokale Breer, eller er de blevet over- svømmet af norsk, skotsk eller arktisk Is? Disse Spørgsmaal fik et forskjelligt Svar paa hver Øgruppe. Færøerne har dannet et Centrum for sig, fra hvilket Bræer udgik i forskjellige Retninger. Shetland har været oversvømmet af en norsk Isstrøm fra O eller NO., og har desuden havt enkelte lokale Breer. Orkney har været dækket af en skotsk Isstrøm, hvilken den norske Is har tvunget ud i nordvestlig Retning. Derhos har ogsaa, i det mindste en af Øerne, havt lokale Bræer. Til et arktisk Isdække er intet Spor fundet. Her skal da de lagttagelser anføres, som har ledet til de ovennævnte Slutninger. Færøerne er omhandlet i et særegent Arbeide »Om Fer- vernes Geologi«, der offentliggjøres i dansk Geographisk Tids- skrift. Derfor meddeles her kun de vigtigste Resultater for Oversigtens og Sammenligningens Skyld. Færøerne bestaar af Bænke af Dolerit, Anamesit og Ba- salt, vexlende med Lag af Palogonittuf. Desuden optreder en lidet mægtig kulførende Formation. Disse Benke og denne Formation er gjennemsat af intrusive Basaltgange. Bergar- terne er saaledes eiendommelige og helt igjennem forskjel- lige fra dem i Norge forekommende, saa at enhver Blok fra vort Land med Lethed vilde kunne gjenkjendes. Fremmede Blokke forekommer imidlertid ikke. Hvad Mærkerne fra Istiden angaar, da er disse paa Fer- øerne de samme, som dem, vi kjende fra alle isskurede Lande; altsaa først og fremstSkuringsmærker, videre Roches moutonnées, Skurstensler, omstrøede Blokke og endelig de mest iøinefaldende Mærker, Klippebassiner i Form af talrige Fjorde og Indsser. Skuringsmerkerne paa Færøerne peger ud fra Øerne i alle Retninger. Der gives i det mindste to En 388 Amund Helland. Centrer for Glaciationen, et paa Suderø og et paa den nord- lige Hovedgruppe af Øer. Paa Hovedgruppen gik Skurings- striberne i den nordre Del fra Syd mod Nord (ved Eide), mod NO (ved Andafjord), i den sydlige Del (ved Thorshavn) mod SO, paa den sydligste Ø af Hovedgruppen (Sandø) mod SSV og SV, paa Øgruppens Vestside (ved Vestmanshavn) mod SV, i den nordvestre Del af Gruppen (ved Saxen) mod NV. Man vil heraf se, at Striberne straaler ud fra Landet imod de forskjelligste Himmelegne. Noget lignende gjentog sig paa Suderø. Roches moutonnées iagttages paa Færøerne overalt, hvor Overfladen fra Istiden havde modstaaet den postglaciale Ero- sioa. Stod- og Læsidernes Beliggenhed benyttedes til Be- stemmelsen af Bevægelsens Retning. De moutonnerede Over- flader tillod en Bestemmelse af den Høide, hvortil Isdækket havde naaet, og dette viste sig at have været ikke ubetyde- ligt, idet Mærkerne efter samme iagttoges op til en Høide af 4 til 500 Meter. Ligesaalidt som man træffer for Øerne frem- mede, omstrøede Blokke liggende alene, ligesaalidt iagttager man fra andre Lande flyttede Stene i de talrige Klatter af Skurstenler, som findes, især i Bugter og paa Steder, hvor disse gamle Grundmoræner har ligget beskyttede. Med Hensyn til de detaillerede lagttagelser fra Færøerne maa jeg henvise til det ovennævnte Arbeide. lagttagelserne viser, at denne i Havet liggende Øgruppe har under Istiden været indhyllet i et Isdække paa 4 til 500 Meters Mægtighed, fra hvilket Breer udgik i forskjellig Retning, saaledes at Mærkerne efter dem nu straaler ud fra Øerne mod alle Him- melegne. Disse Iagttagelser viser os altsaa, at det norske Isdække ikke har naaet frem til Færøerne, der ligger i en nærmeste Afstand af 600 Kilometer fra Norge; hermed er der altsaa givet os en bestemt Grændse, ud over hvilken hverken den norske eller den skotske Is har naaet. Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 380 Om vi nu fra Færøerne vender os til Shetlandsøerne, da er Merkerne efter en Istid her ikke mindre utvivlsomme, men Studiet af Skuringsstriberne, Roches moutonnées og den Ret- ning, hvori Blokkene er flyttede, tillader os ikke at henføre disse Mærker efter en Isbedekning til et fra Øernes høieste Dele udstraalende System af Breer. Tvertimod føres vi paa Shetlandsøerne, som berørt, til den Antagelse, at det Isdække, der indhyllede disse Øer, kom op af Nordsøen og gik tvers over Landet. Forat paavise Grundene for en saadan Antagelse, der forudsætter Ismasser af en næsten vidunderlig Udstrækning, idet de maa have udfyldt Nordsøen, maa Øgruppens geologi- ske Bygning omtales. Shetlandsøerne er en Gruppe af om- trent 100 Øer af meget forskjellig Størrelse. Gruppens stør- ste Lengde fra NV til SO er omtrent 117 Kilometer. Øerne ligger imellem 60° 50' n.'B. og 59"56' n. B., naar Sumburgh Head regnes som sydligste Punkt. Men hvis den mellem Orkney og Shetland liggende Ø Fair Isle regnes med, saa bliver den sydligste Breddegrad 59° 36. Den Del af den norske Kyst, hvis Bredde svarer til Shetlands, bliver saaledes Strækningen fra noget søndenfor Sognefjordens Munding til ned mod Hardangerfjordens. Ogruppens Længde er 0° 41° og DON VING Shetland ligger temmelig isoleret midt i Havet; Afstan- den fra Norge er omtrent 300 Kilometer, fra det nordøstre Hjørne af Skotland 170 Kilometer og fra Færøerne 300 Ki- lometer. Fra Orkney er Shetland skilt ved det omtrent 80 Kilometer brede Gab, i Midten af hvilket Fair Island ligger. Øerne, hvis Antal som berørt er omtrent 100, hvoraf 28 er beboede, udgjør tilsammen 370 Kvadratkilometer, men Arealet er ikke nøiagtigt bestemt, og et større Tal findes angivet. Meget mere end Halvdelen af Øernes Areal opta- ges af Hovedøen the Mainland, som er omtrent 80 Kilometer lang, og som naar en største Bredde af over 30 Kilometer. 390 Amund Helland. Næst efter Hovedøen kommer i Størrelse Yell, Unst, Fetlar, Bressay, Whalsay o.s. v. Isoleret i Havet, 25 Kilometer fra Land, ligger Øen Foula, der hæver sig op til 418 Meter (1372 eng. Fod); fremdeles isoleret ligger omtr. 50 Kilometer fra Sydspidsen af Mainland Fair Island; mod Øst i en Afstand af omtrent 12 Kilometer fra Mainland findes en liden Øgruppe, der benævnes Outskerries. Shetland er et Fjeld- land, bestaaende af nøgne Høie, Rygge og Fjelde, gjennem- skaarne af Dale, der udmunder i korte og ikke synderlig dybe Fjorde eller Vaage, der paa Shetland benævnes Voes. Landet naar sin høieste Elevation i Rgness Hill paa den nordlige Del af Mainland; dette Fjeld har en Høide af 450 Meter (1476 eng. Fod); af Høider paa 2 til 300 Meter gives der adskillige, og Øgruppen maa utvivlsomt karakterises som et Bjergland. Ud imod Havet styrter Øerne ofte brat af med steile Kliffer, om end ikke saa høie som de færøiske Styrt- ntnger. Ligesom paa Færøsrne sees ofte Huler i Havets Ni- veau, om de end ikke gaar op i et saa overordentlig stort Antal, som paa hine af løsere vulkanske Bænke byggede Ger. Ligesaa torekommer som Levninger af det af Havet ødelagte Land isoleret liggende Klipper, der svarer til de fergiske »Drangar« og paa Shetland undertiden benævnes med det tilsvarende Navn »Drongs«; de kaldes ogsaa »Stacks.« Det ældste Arbeide over Shetlands Geologi er Hibberts udmærkede Værk: A Description of the Shetland Islands publiceret i Edinburgh i 1822. I dette Arbeide omtales ikke de glaciale Dannelser, med hvilke vi her specielt beskjeftiger | os, men senere i 183!, da Opmærksomheden var blevet hen- ledet paa de glaciale eller diluviale Fænomener offentlig- gjorde Hibbert en Afhandling »On the Direction of the Dilu- vial Wave in the Shetland Island‘), i hvilken han paaviser, at »den diluviale Belge« som strøg over de lavere Heider af 1) Edin Journ. af Science Vol. IV p. 85. Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 391 hele Skotland og England, havde paa Shetlands Bredde et nordostligt Udgangspunkt, eller at den med andre Ord havde en sydvestlig Retning.« | I 1864 giver C. W. Peach en Beretning om Merker ef- ter Is paa Shetlandsøerne: Traces of Glacial Drift in the Shetland Islands'). Han omtaler først Skuringsmerker nær Lerwick, derefter beretter han, hvorledes de i Øst for Øgrup- pen liggende Udøer Outskerries har været udsatte for stærk Skuring, idet de tre Øer, der danner den Gruppe, Gruna, Bruray og Housay, alle er mer eller mindre tilrundede, hvad enten de bestaar af Granit, Gneis, Kvarts eller Kalksten. Retningen af Skuringsmærker angives at være fra Øst til Vest misvisende, hvilket retvisende giver Retning omtrent mod VSV. Ligeledes paaviste han, at paa den nordligste © Unst bærer Klipperne overalt Spor af Afslidning og paa mange Steder Afleininger af »Drift«, der indeholder Stene af alle Dimensioner, af hvilke nogle er tilrundede og skurede. ’ I Nature Vol. XV meddeler J. Horne i et kort Resume, The Glaciation of the Shetland Isles, Resultaterne af sine lagt- tagelser. Det omtales, at paa Øen Unst viser Skuringsmer- kernes Retning, Vandreblokkene paa Overfladen saavel som Stene i Skurstensleret, at denne Ø har været dækket af en Ismasse, der bevegede sig fra Øst til Vest. Videre var en lokal Glaciation paavist paa Hovedøen Mainland. Forklaringen af dette besynderlige Fænomen, at en midt i Havet liggende Øgruppe viser Skuringsmærker, der kom- mer op af Havet i Øst og gaar over Øerne, er givet af Dr. Croll i Afhandlingen »On the Origin of the Caithness Boulder- clay«?) og senere i hans Værk Climate and Time. Til denne Crolls Betragtningsmaade, efter hvilken den norske og den skotske Is har udfyldt Nordsgen og har oversvømmet Shet- landsgerne, skal vi senere komme tilbage. . 1) Report of Britt. Assoc. 1854 D: 59. 2) Geol. Mag Vol. XVII. 392 Amund Helland. Det mest udtømmende Arbeide over Shetlands glaciale Fenomener er imidlertid en endnu ikke offentliggjort Afhand- — ling »The Glaciation of the Shetland Islesc af B. N. Peach og John Horne. Af dem er Skuringsmerkernes Retning paa Shetlandsøerne iagttaget og noteret paa 332 forskjellige Ste- der, Blokkenes og Stenenes Udbredelse i Skurstensleret stu- deret med største Omhyggelighed og de glaciale Fænomener paa Øerne nøiagtigt beskrevet. Derhos har de optaget et geologisk Kart over Øerne, paa hvilket tillige talrige Sku- ringsmærker er afsatte. Hr. Horne tilsendte mig dette Kart ved min Ankomst til Shetland, ligesom han anviste mig de Steder, hvor de glaciale Dannelser bedst kunde studeres. Senere har han tilstillet mig Manuskriptet til det endnu ikke offentliggjorte Arbeide af Hr. Peach og ham. Til disse Her- rers omhyggelige og udtömmende Behandling af de Fænome- ner, hvormed vi her beskjeftiger os, har Jeg kun føiet faa lagttagelser, og ligesom den Theori, at norsk Is har over- svømmet Shetland, skyldes Dr. Croll, saaledes har vi de Ferrer Horne og Peach at takke for den sikre Paavisning af dette besynderlige Fænomen. Foruden det endnu ikke publicerede Kart over Shetland af Peach og Horne, findes der i det ovennævnte Værk af Hibbert fra 1822 et Kart, paa hvilket Grændserne mellem de forskjellige Formationer og Bergarter allerede er opdraget temmelig ngiagtigt. Derhos har Professor Forster-Heddle i Mineralogical Magazin publiceret Mineralogical and Geologi- cal Map of the Shetland Island». | Shetlandsøernes geologiske Bygning er temmelig varieret; i Modsætning til Færøerne og Orkney, hvor Bergarterne over 1) Om Shetlands-Øernes Mineralier findes Arbeider af Heddle i Mineralo- gical Magazine Vol. II No. 8, No. 10, No. 11 og 13, Det ovennævnte Kart findes i Vol. II No. 12, der tillige indeholder en kort Beskrivelse til Kartet. Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 393 den største Del af Øerne er af lignende petrografisk Beskaf- feshed, — paa Færøerne næsten udelukkende Basalter og nærstaaende Bergarter, paa Orkney næsten udelukkende Berg- arter fra gammel rød Sandsten —, saa er Shetland opbygget af Formationer- baade fra Jordens ældste Tid og fra Old red, ligesom Gabbro, Serpentin, Granit, Diorit, Tuffe med Porfyriter fra Old red samt yngre Granitfelter danner store Dele af Øerne. For Studiet af de glaciale Fænomener er det en sær- deles heldig Omstendighed af Grændserne mellem Bergar- terne og Formationerne oftest gaa i en nordsydlig Retning, medens Flytningen af Blokke har fundet Sted i det hele i fra Øst til Vest. Herved føres Blokke af Bergarter fra en Zone eller fra et Felt over til en anden fra den første for- skjellig, hvor de da ei alene kan erkjendes som fremmede, men det Sted, hvorfra de er komne, lader sig paavise med en vis Grad af Nøiagtighed. I de ældste Dannelser paa Shetland adskiller allerede Hibbert to Afdelinger; den ene bestaar af grønne Skifere og Lerskifere med indleiede Kalklag, den anden af Gneisbergar- ter med underordnede Lag af Kalksten. Disse ældste For- mationer er de mest udbredte, idet de udgjør den største Del af Mainland, dannende med enkelte Kalklag hele det cen- trale Parti af denne Hovedø. Videre danner Gneisbergarter helt og holdent Gen Yell, Whalsay samt Outskerries, paa de sidste Øer med Kalksten. Fremdeles forekommer disse For- mationer paa den nordvestre Del af Øen Unst, den vestre Del af Fetlar o. s. v. Af stor Betygning for de glaciale Fænomener er de paa Øerne Unst og Fetlar forekommende Gabbro og Serpentinfel- ter. Paa Unst danner Serpentin og Gabbro den sydøstre Halvdel af Øen, optrædende i to Zoner, der strækker sig fra sydvest mod nordost.- Gabbrofeltet er det sydøstligste, Ser- pentinfeltet det nordvestre. Gabbroen er en Saussuritgabbro lig norske Varieteter af denne Bergart. Serpentinen fører 394 Amund Helland. Kromjernsten paa Forekomster lig de norske Da de her nævnte Bergarter forekommer paa Østsiden af Unst ud imod Nordsøen, og da de mangler paa Øens Vestside, hvor de æld- ste Formationer er forherskende, saa er Serpentin og Gab- broblokkene vigtige for Bestemmelsen af Transportretningen. Serpentin og Gabbro danner ligeledes en stor Del af den i Syd for Unst liggende Ø Fetlar. Paa Mainland forekommer et Par Felter af Diorit, det største i Øens nordre Del i Di- strikterne Delting og North-Maven. Bergarter tilhørende Old red optræder paa den sydøstre Del af Mainland; Bergarterne er Sandsten, Skifer og Konglomerater. Sydspidsen af Gen, Sumburgh Head bestaar af Bergarter af denne Formation, der strækker sig, delt ved indgaaende Bugter i forskjellige Felter, indtil nordenfor Lerwick. en Bressay ligeoverfor Lerwick samt den nærliggende © Noss bestaar ogsaa af Bergarter fra Old red. De fører hist og her Forsteninger. Fiske (Coccosteus) findes efter Heddle paa Bressay, Stam- mer af Calamites eller Sigillaria forekommer i Stenbruddene ved Lerwick’). | Hvad der gjælder om Serpentin og Gabbrofelterne i Øgruppens nordre Del, at deres Forekomst paa Østsiden af Øerne letter Studiet af Transportretningerne, gjælder ogsaa | Bergarterne fra Old red. Vestenfor det omhandlede Felt fra Old red ligger Øernes ældste Skifere og Gneiser, hvor errati- ske Blokke fra den gamle røde Sandsten let kan gjenkjendes. I den vestre Del af Mainland i Distriktet Walls og Sand- ness forekommer forandrede Sandstene og Kvartsiter af en anden Habitus end de Bergarter fra Old red, der optræder paa Østsiden af Øen. I disse forandrede Bergarter har imid- lertid Peach og Horne fundet talrige fossile Planter, der vi- — ser, at disse forandrede Bergarter ogsaa tilhører Old red, thi Planterne er lig dem, der forekommer ved Lerwick, i Ork- ney og i Caithness i den nordligste Del af Skotland. 1) A. Geikie: Old red Sandstone of Western Europe. Trans, of Roy. Soc of Edinb. Vol. XXVIII Pag. 418. Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 395 I den vestligt, isoleret i Havet liggende Ø Foula er Bergarter tilhørende Old red forherskende, og de høie og steile Klippesider, som man kan iagttage paa denne Ø, naar man passerer samme paa Veien til Færøerne, bestaar af hin Formation. Derhos optræder Granit paa Nord og Nordost- kysten. Øen Fair Isle i Gabet mellem Orkney og Shetland er ogsaa bygget af Lag fra Old red. Alle disse Levninger af den gamle røde Sandsten-Formation i Skotland, Orkney og Shetland antyder en tidligere vidtstrakt Udbredelse af denne Formation i hine Egne, og giver et af de mange Ex- empler paa, hvorledes udbredte og mægtige Formationer er blevne ødelagte i Tidernes Løb. Af eruptive Bergarter tilhørende Old red forekommer Porfyriter med Tuffe paa den nordvestre Side: af the Main- land i North Maven; Porfyriter og Tuffe, ligeledes tilhørende Old red, er beskrevne af A. Geikie fra Øen Pappa Stour, = ligger vest for Mainland. Paa Shetlandsgerne forekommer flere Granitfelter, der ef- ter Peach og Horne er yngre end Old red. Det betydelig- ste af disse Felter optreder 1 North Maven og danner Shet- lands hgieste Fjeld Roeness Hill, 450 Meter heit. Bergarten benevnes af de forskjellige Forfattere Granit, felsitisk Gra- nit, Kvartsfelsit. Disse eruptive Masser gjennemsættes igjen af smale intrusive Gaage af Porfyrit, der er de yngste Dan- nelser i fast Fjeld paa Shetland. Det vil af den ovenstaaende Oversigt over de paa Shet- land forekommende Formationer og Bergarter fremgaa, at Øernes geologiske Bygning er meget varieret, og at dei visse Henseender ved sine gamle Formationer, ved Gabbroen, Ser- pentinen, Dioriten o.s. v. minder om sit gamle Moderland Norge, medens de paa den anden Side ved Forekomsten af Old red og ved Porfyriterne med Tuffene viser Lighed med Skotland og Orkney. Naar vi nu vender os til de glaciale Fænomener paa Øgruppen, saa vil vi her finde, at hine to 396 Amund Helland. Nabolandes Isstrømme har havt Indflydelse paa ®ernes geo- logiske Histosie ogsaa under Istiden. Ude i Havet østenfor den Del af Shetlands Kyst, der vender imod Norge, ligger, som før nævnt, en liden Øgruppe, der nu benevnes Outskerries, som alle Navne paa Shetland et forvansket norsk Navn. Øernes egentlige Navn er Austr- skerr, de østlige Skjær. Disse Øer har Jeg selv ikke besøgt, men Peach og Horne har studeret Øerne, der i glacial Hen- seende hører til de interessanteste inden Shetland. Der er tre Hovedøer, Housay, Bruray og Gruna, der bestaar af Gneis- bergarter med enkelte Kalklag. Disse midt i Havet liggende Øer beskrives-som store Roches moutonnées, der er blevne furet og slebet i en mærkelig Grad, og de mindre Yer kan — sammenlignes med Hvalrygge, der stikker op af Overfladen. Enhver vil i denne Beskrivelse gjenkjende Formen af de Smaaøer, der optræder saa talrigt ved vore Kyster, og som Keilhau har sammenlignet med et Æg, som er halvt neddyp- pet i Vand, og hvis spidse Eude vender ind imod Landet. Men end mere mærkelig end den Grad, i hvilken disse Øer er tilrundede, er den Retning, hvori Bevægelsen at de skurende Masser er foregaaet. Paa Øen Gruna fandt Horne og Peach Stribernes Retning varierende mellem S 10° V og V 42° S; paa Bruray paa den høieste Top peger de imod S 35° V og og ikke mange Meter derfra mod SV; overhovedet varierer Retningen af de talrige Steder fra SV til SSV. Naar nu det Spørgsmaal stilles, hvilket vel det Land kan være, hvorfra Ismasserne har oversvømmet disse i Havet liggende Ger, da viser Skuringsmerkerne Veien. Disse gaar mod SV, peger altsaa mod NO, og det nærmeste Land i denne Retning er Norge. Vi ved fra Horbys lagttagelser, at Øerne ud i Havet ved den norske Kyst, til Exempel den lille Ø Grip, der ligger 12 Kilometer fra Land, er sterkt furet og stribet i Retning mod NV, og Hørby anfører mange Exempler fra vor Vestkyst paa Øer, som er stribet i nordvest- Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 397 lig, vestlig og sydvestlig Retning!). 300 Kilometer ude i Havet længere mod Vest gjenfinder vi altsaa den samme Form paa Øerne, og Stødsiderne peger fremdeles mod Norge, saa at vi føres til den Slutning, at hine Ismasser paa Shetlandsserne har havt sit Udgangspunkt i Norge. Denne Antagelse bestyrkes end yderligere ved talrige andre lagttagelser fra Shetlandsøerne. Bygningen af Øen Unst er før omtalt; denne Ø strækker sig af alle længst mod Øst. Dens østlige Del bestaar, som før omtalt, af en Zone af Gabbro og en Zone af Serpentin, og vestligt for disse forekommer de gamle Skifere og Grundfjel- det. I Øens nordøstre Hjørne ved Lambaness ligger der- hos et lidet Felt af en granitisk Bergart. - I Gens nordøstre Del ligger Bugten Haroldswick, der antages at have sit Navn efter Harald Haarfagre, som siges at have landet her, da han undertvang Øerne. Landet om- kring denne Vig, der vender aabent ud mod Havet, er nø- gent og bestaar af Serpentin, der stikker frem med den for denne Bergart eiendommelige rødbrune Farve. Paa denne Serpentin iagttog jeg Skuringsmerker med Strøg mod V 20° S. Sydligt for Haroldswick ligger en anden Bugt ved Bal- . tasound. Her saaes Striber mod V 15" S. I Overensstem- melse hermed angiver Peach og Horne Bevægelsesretning mellem V og V 20° S, og de har iagttaget talrige Striber, saavel paa Gabbrofeltet som paa Serpentinfeltet, med dette Strøg. Foruden i Skuringsstriberne og de tilrundede Knauser har man i Skurstensleret et Bevis for en gammel Bedækning med Is, og Stenenes Udbredelse i dette Skurstensler giver os et Middel til at bedømme Retningen af Bevægelsen. Studiet af Blokkenes Udbredelse paa Unst fører til den samme Slut- ning som Stød- og Læsider, nemlig til Antagelse af et Is- dække, der bevægede sig over Øen fra Øst til Vest. Be- 1) Observations sur les phénoménes d’erosion en Norvége. 398 Amund Helland. skaffenheden af Skurstensler overhovedet tør forudsættes be- kjendt. Skurede Blokke ordnede uden Hensyn til Størrelse eller specifik Vægt ligger i en ikke lagdelt, ottest af Ler be- staaende Masse o. s. V. I Skurstensleret ved Baltasound bestod Blokkene af Ser- pentin, lig Undergrundens, og af Saussuritgabbro. Hvis man nu fra Øens Østside gaar tvert over Øen til dennes Vestside, saa kommer man, efter at man har passeret Gabbroens og Serpentinens Zoner, ind paa Gneisen og de gamle Skifere, der i Vallafield Hill hæver sig til en største Høide af 212 Meter (697 engelske Fod). Denne Vallafield Hill strækker sig som en Ryg igjennem Øen i dennes vestre Del i nordlig Retning. Har man passeret Ryggen og kommer man saa ned til Havet paa Øens Vestside, saa finder man igjen Skurstens- ler hist og ber i Bugterne. I dette Skurstensler vil man da ogsaa finde Blokke af Serpentin og Gabbro identiske med de Haandstykker af Bergarter, som man maatte have med- bragt fra Øens østre Side. Blokkenes Udbredelse fører os da igjen til den samme Slutning som den, hvortil vi kom ved Undersøgelsen af Skuringsmærkerne og de ledsagende Stød- og Læsider, nemlig at et Isdække har bevæget sig over Øen i Retning fra Øst til Vest, og hvad der gjør denne lagttagelse end mærkeligere er, at Blokkene maa forudsættes at have passeret den høie Ryg, der i sin høieste Del naar op til 212 Meter, for at komme over fra Øens Østside til Vestsiden, fot her at afleies i Skurstensleret. Deslige Blokke fra Øens Øst- side findes til Ex. ved Newgord paa Gens Vestside. © I største Detail er denne Blokkenes mærkværdige Udbre- delse paa Øen Unst eftergaaet af Peach og Horne. Enkelte Blokke af Serpentin har de paavist helt op iil selve Vand- skjellet i en Heide af 600 eng. Fod. Hin Granit som fore- kommer paa Øens nordvestre Hjørne ved Lambaness har de paavist i Skurstensleret ved Woodwick paa Vestsiden. Ved at tælle Blokke i Skurstensleret paa Øens Vestside, og beregne Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 399 den procentiske Sammensætning har de vist, hvorledes Antal- let af Blokke procentvis tiltager og aftager i Forhold til Skur- stenslerets Beliggenhed og Udbredelsen af de Felter, fra hvilke Blokkene er komne. Enkelte Blokke af Gabbro har de videre paavist i Skurstensleret ved Culla Voe paa Naboøen Yell. Fremdeles viser Øen Fetlar, der i geologisk Bygning ligner Unst, og ligger Syd for denne, efter de to nævnte lagttagere, lignende glaciale Fænomener som Unst. Hovedretningen af Skuringsstriberne varierede mellem V ov V 35° S, Blokke af Gabbro og Serpentin fra Øens midtre Del er ført over til Gneisfeltet paa Gens Vestside, og deslige Blokke fra Fetlar er ogsaa paaviste paa den vestenfor liggende Ø Yell. Allerede Hibbert, der bereiste Shetland i 1817 og 1818, omtaler i sit ovenfor nævnte Arbeide om Retningen af den diluviale Belge paa Shetlandsøerne, publiseret 1831, at Blokke er flyttede fra Unst og Fetlar mod Vest til Yell. «Paa nogle Steder, siger han, til Exempel paa Østkysten af Øen Yell, hvilken Ø bestaar af Gneis, kan man finde mange store Frag- menter af Serpentin og Euphotid, som øiensynlig maa være blevne førte (drifted) nogle engelske Mil fra Øerne Unst og Fetlar.» Om vi nu fra disse nordre Øer vender os til Hovedøen Mainland og omgivende Ger, saa gjør vi her med Hensyn til © Stribernes Retning, Stødsidernes Beliggenhed og Transport- retningen for Blokke ny lagttagelser, der bestyrker den Slut- ning, hvortil vi er komne ved Studiet af de glaciale Fæno menerne paa de nordre Øer. Talrige lagttagelser af Skurings- retningen fører imidlertid til den Slutning, at den Isstrøm, der gik hen over Øerne, ikke har bevæget sig i en ret Linie, men at den, efterhaanden som den har bevæget sig vestover, har draget sig fra en sydvestlig Bevægelse over til en vestlig og i Øernes vestligste Del har Bevagelsen svinget om til at blive nordvestlig. Ogsaa i saa Henseende bekræfter Blokke- 400 Amund Helland. nes Flytning de Slutninger, hvortil Undersøgelserne af Stri- bernes Retning fører. ; Paa Øerne Outskerries saa vi, at Stribernes Retning var sydvestlig og sydsydvestlig; denne samme Retning gjen- findes paa den nærmest liggende Ø Whalsay. Fremdeles gjenfindes mange Skuringsmærker med sydvestlig Retning paa den øst for Lerwick liggende Ø Bressay. Saaledes iagttoges ved Hogan paa Bressay, nord for Lerwick, Retning mod SV; udmærkede Striber med samme Retning ved den ved Gun- nister i Øens nordre Del ingaaende Bugt. Længer oppe paa Øen fremdeles S 40° V. Samme Bevægelsesretning gjenfindes paa mange Steder paa Mainland, saaledes nær Lerwick nord for Fortet, og flere andre Steder. I Bugterne syd for Lerwick iagttager man imidlertid Skuringsmerker med Retningen S 20° Ø (Stenbrud Syd for Lerwick) S 25° 9, S 40° Ø, S 45° © og i Bugten Gulberwick S 55° ©. Disse Retninger, der gaar ud fra Landet, turde dog maaske rettest henføres til en senere lokal Glaciation, hvoraf Mærker desuden forekommer. paa andre Steder af Øerne. Trods adskillige lokale Afvigel- ser kan man imidlertid erindre, at en Bevægelsesretning mod SV, varierende til SSV og VSV er forherskende paa hele den Del af Shetlands Kyst, der vender imod Norge eller paa Shet- lands Østkyst. Vi kommer nu til den Retning, hvori Blokkene er førte paa Mainland. I den nordre Del af denne Ø i en Bugt, der heder Sandwick, forekommer et Snit gjennem Skurstensler; Snitet er over 30 Meter høit og hviler paa Glimmergneis. I dette Snit ser man imidlertid Blokke af Diorit af samme Slags som den, der findes i fast Fjeld i det østligt liggende Dioritfelt. Dette forudsætter en Flytning fra Øst mod Vest. Anledning til Iagttagelse af en lignende Flytning af Blokke fra Øst mod Vest har man i Øens sydligste Del, hvor man paa Østsiden har Bergarter tilhørende Old red, hvilke i Blokke forekommer paa Øens Vestside, ved hvilken Flytning de synes : Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 401 at maatte have passeret over Vandskjellet. Paa Gens Vest- side ved Cliff Sound nordenfor West Quarf ligger nær Havet lidet mægtige Afleininger af Skurstensler paa de ældre For- mationer. I dette Skurstensler findes Blokke eller Stene af Sandsten og Skifer tilhørende Old red af samme Slags som dem, der staar i fast Fjeld ved Lerwick. Disse flyttede Stene er ofte forsynede med Skuringsmærker. Vi har her altsaa Fænome- ner fuldstændig analoge med dem, vi kjender ifra de før omhandlede Ger. Ved de talrige og omhyggelige lagttagelser af Peach og Horne er denne Flytning af Blokke ligesom Isens Bevægelse først mod SV, saa mod V, og derpaa mod NV paavist i stør- ste Detail. Fra dem foreligger talrige Iagttagelser over Sku- ringsmærker, hvorafdet fremgaar, at den ovenfor omtalte Retning fra NO mod SV paa Øens Østside er Regel, at Retningen i Øernes midtre Partier gaar over til at blive mere vestlig, og og at saa endelig en Retning mod NV er forherskende i Øer- nes vestligste Dele. De sandsynlige Aarsager til, at Isen saaledes har forandret Bevægelsesretning, vil vi senere om- handle. Af Interesse er den Høide, i hvilken Skuringsmerker forekommer paa Shetlandsøerne. De to nævnte Forskere har iagttaget mange Mærker i betydelig Høide i de midtre Partier af Mainland omkring Fjeldene Weesdale Hill, der hæver sig op til 257 Meter (842 engelske Fod) og omkring Seallafjeld (279 Meter.= 916 eng. Fod). Skuringsmerker er iagttagne paa omkring et Dusin Steder ved Weesdale Hill, men iser udmerker sig et Sted ner Toppen i en Heide af 226 Meter (740 engelske Fod) ved sine friske, smukke Friktionsstriber paa en 12 Yards bred Overflade. Retningen er V 35° N. Skuringsmerker med Retning V 40° N er iagttagne op til en Høide af 236 Meter (775 eng. Fed). Af Horne og Peach er Blokkenes Flytning nøiagtigt stu- deret i Gens nordre Del i North Maven. Gaar man fra Olla- berry paa Østkysten af Mainland mod Hillswick og videre Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 26 402 Amund Helland. mod Vest ud til Havet, hvor de før omtalte vulkanske Berg- arter Porfyriter og Tuffe fra Old red forekommer, saa passe- rer man successive et Felt af azoiske Skifere, af Diorit, atter et Felt af azoiske Skifer, saa et Felt af Kvartsfelsit, og ende- lig kommer man til de vulkanske Porfyriter og Tuffe. Paa det østligste Felt fandtes i Skurstensleret kun Stene af de underliggende Gneiser og Skifere, men ingen af de vesten- for forekommende Bergarter; naar man kommer ind paa Dioritfeltet, findes i Skurstensleret Bergarter foruden af Diorit tillige af de østenfor staaende Skifere og Gneisbergarter; længer Vest ved Sandwick kommer det forhen omtalte, over 30 Meter høie Snit af Skurstensler, hvilende paa azoiske Ski- fere. I dette Snit findes da som før berørt Blokke af Granit og Diorit, der staar i det østenfor liggende Felt; endelig læn- ger mod Vest findes atter Skurstensler ved Braewick, hvilende paa Kvartsfelsit med Blokke af denne Bergart og af de nævnte Bergarter, der optræder i de østenfor liggende Felter, og endelig længst mod Vest ved Grind of the Navir paa de vul- kanske Bergarter fra Old red, hviler Skurstensler med Blokke af Stedets Bergarter, af Kvartsfelsit, Diorit og gamle Skifere. Denne Flytning af Blokke viser ligesom Skuringsstribernes Retning en Bevægelse af Isen først mod VSV, derpaa mod NV og NNV. Overhovedet er en Invasion af Blokke fra øst- ligt liggende Felter ind paa vestlige paavist som Regel af Horne og Peach. Helt ned til Sydenden af Mainland har de eftergaaet Flytningen af Blokke af Bergarter fra Østkysten, og har fundet disse endog i Niveauer, der er høiere end dem, hvori disse Blokke optræder i fast Fjeld. Fra Lerwick sydover dannes som før berørt det lave Land af Bergarter tilhørende Old red. I Øens søndre Del hæver sig Fjeldet Wart of Shewsburg, der bestaar Gneisbergarter, op til 260 Meter (854 eng. Fod). Indtil Toppen af dette Fjeld har de paavist Tilstedeværelsen af Stene fra Old red fra nogle Tommers til 1 Fods Længde, og talrige Blokke af Old red forekommer ogsaa paa Øens Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 403 Vestside, og synes at maatte have passeret Vandskjellet. En- delig iagttog de paa Forbjerget Fitful Head, der hever sig op til 283 Meter (929 eng. Fod) Blokke af Syenit, der maa være ført opover fra et østenfor forekommende Felt. Blokke af Bergarter, der med Sikkerhed kan erkjendes som norske, er ikke paavist paa Shetland. Foruden ovennævnte Mærker efter en almindelig Glacia- tion af Shetlandsøerne, forekommer ogsaa Skuringsmærker med en saadan Retning, at det falder naturligst at forklare dem som efterladte af lokale Bræer, der afløste det almiude- lige Isdække, da dette omsider var bortsmeltet. Til saa- danne Merker efter lokale Breer hører de i syd for Lerwick forekommende Striber, der gaar i sydøstlig Retning, og som før er omtalte. Den sikre Paavisning af lokal Glaciation paa Shetland skyldes ogsaa Hr. Peach og Horne, der har efter- vist Morener og erratiske Blokke som Levninger: efter denne senere lokale Glaciation. Ved Antagelsen af en almindelig Isbedekning efterfulgt af Breer, der næredes fra selve Øerne, kan alle de iagttagne glaciale Fænomener paa Shet- | land forklares. Naturligvis kan man i enkelte Tilfælde, hvor Stød- og Læsiderne hos de moutonnerede Overflade ikke er desto tydeligere, være 1 Tvivl om et Set af Striber skal til- skrives den lokale eller den almindelige Glaciation; ved Stu- diet af Blokkenes Udbredelse kan man undertiden i det fo- religgende Tilfælde komme til et Resultat. Under den senere lokale Glaciation af Shetlandsøerne har ingenlunde hele Øgruppen være bedækket, men efter at det store Isdække var smeltet bort, har der hist og her holdt Bræer til, der har efterladt sine Mærker. Sporene efter den første almindelige Isbedækning findes derimvd overalt, og det er langt lettere at overbevise sig om denne end om hin. Hvad Megtigheden af den Isstrøm, der gik hen over Shetland, angaar, da har vi Veiledning i Forekomsten af er- _ratiske Blokke og i Skuringsmærkernes Heide. Naar vi hører, 404 Amund Helland. at Friktionsstriberne er iagttagne op til en Høide af 236 Me- ter, og at erratiske Blokke kan iagttages paa Fitful Head op til 283 Meter, saa kan vi slutte, at Isdækket i det mind- ste har naaet op til denne Høide. Men Øernes almindelige Udseende og de tilrundede Former giver os Forestillinger om en endnu større Mægtighed af Isdækket. — Selve Roeness Hill, Shetlands høieste Bjerg, der som før berørt naar op til 450 Meter, bærer det eiendommelige moutonnerede Preg, som er almindelig erkjendt som hidrørende fra Isskuring, og overhovedet fører Øernes hele Udseende, saavel som de enkelte lokale Iagttagelser, hen til den Antagelse, at hele Øgruppen har ligget under Isdækket, et Forhold, hvorved Shetlandsøerne atter adskiller sig fra Færøerne, hvis øverste Dele som Tinder har raget op over Isdækket. Øgruppens Konfiguration er som alle andre Landes et Resultat af forskjellige Faktorer, først af Beskaffenheden af de Bergarter, der bygger Øgruppen og af disse Bergarters Haardhed og Fasthed, eller deres Evne til at modstaa de ødelæggende Kræfter. En haard og fast Kvartsfelsit danner Øernes høieste Del i Roeness Hill. Dernæst er Konfiguratio- nen betinget af de eroderende Kræfter, der har virket paa. forskjellig Vis efter de Bergarters Natur, der har været ud- sat for deres Angreb. - Som paa Færøerne har Havet ofte dannet steile Kliffer, Huler langs Kysterne og har ofte fort- sat sit Arbeide saa langt, at isolerede Klipper, »stacks«, »drongs«, Færøernes Drangar fremkommer. Fremdeles har den preglaciale Erosion ved de rindende Vande vistnok frem- bragt Dale paa Shetlandsøerne, før disse blev dekkede af Is. Mange af de Vaager, som gaar ind paa Shetlandsøerne, er ikke Klippebasiner, men deres Dannelse synes at skyldes andre eroderende Kræfter end Isen. Saaledes er der enkelte Vaager, som Dales Voe, Laxfirth Voe' og flere, der viser sig paa den øiensynligste Maade afhengig af Kalklag, idet disse optræder i den inderste Del af Vaagen, og dennes Retning Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 405 falder i det hele sammen med Kalklagenes Strög. Her lig- ger den Tanke nær, at Vaagens Dannelse skyldes den: Om- stændighed, at Kalkstenen lettest ligger under for Vandets opløsende Evne. Ægte glaciale Fjorde eller Klippebasiner forekommer imidlertid ogsaa, og et udmærket Exempel paa samme er Fjorden Roeness Voe paa Nordvestsiden. Det vil efter den foregaaende Beskrivelse af Landets is- skurede Udseende, Roches moutonnées o. 8. v. være overflø- digt at bemærke, at Shetlandsøerne er rig paa Indsøer og Tjærn, thi disse sidste Dannelser ledsager de først nævnte Fænomener overalt i Verden, thi det er altsammen Virknin- ger af den samme Aarsg. Antallet af Indsøer og Tjærn (Lochs) kjendes ikke, og det er vistnok aldrig talt efter, hvormange der er, men det er overmaede stort. Den Maade, hvorpaa er indesluttet mellem Roches moutonnées paa alle Sider, fører uimodstaaeligt til den Slutning, at disse Klippe- basiner er dannet ved Virkning af Is, bemærker Peach og Horne. De fleste af dem ialfald er dannede under den før- ste almindelige Glaciation. Foruden Sger, der er Klippeba- siner, gives der flere, der er fremkomne derved, at glaciale løse Masser har opdæmmet Vandet. | Det er ovenfor vist, at Isdækket fra Norge ikke har naaet frem til Færøerne, idet disse Øer kun har været dæk- kede af en lokal Ismark, medens derimod Shetland viser tyde- lige og talrige Tegn efter en Isstrøm, der kom op af Nord- søen, passerede over hele Øgrugpen og gik udi Atlanter- havet. Førend vi gaar over til at sammenligne dette mærk- værdige Fænomen med andre k endte Tegn paa en stor Ud- bredelse af Is fra Norge, Sverige og Finland, vil vi korteli- gen omtale nogle lagttagelser fra Orkney. 406 i Amund Helland. Orkney bestaar af en Gruppe af 67 Wer, af hvilke 29 er beboede. Det nordligste Punkt af den nordligste @ North Ronaldsay ligger paa 59° 23° N. B., og Øgruppens sydligste Del Pentland Skerries ligger paa 58° 41‘ N. B., saa at Bred- den af Gruppens nordligste Del omtrent falder sammen med Hougesund paa vor Vestkyst, men Øernes sydligste Del vil falde sammen med de midtre Dele af Jæderen. — Øerne lig- ger mellem 2° 22' og 3° 25' V for Gr., saa at de altsaa ligger vestligere end Shetland. Øgruppen har sin største Længde omtr. 112 Kilometer fra NO til SV; dens Størrelse er ikke nøiagtigt maalt; den angives til 1036 Kilometer, men et større Tal findes og anført. Mod Syd ådskilles Orkney fra Skotland ved Pentlands Firth, som kun er 10 Kilometer bred paa det smaleste. Mellem Shetland og Orkney er som før omtalt det 80 Kilometer brede Gab ved Fair Isle, men fra Orkney til den nærmeste Del af Norge (Utsire) er der 410 Kilometer. Å Den største Ø benævnes ligesom paa Shetland Mainland eller Pomona, men i vort gamle Sprog kaldtes Øen Megin- land eller Hrossey. Nordligt for Mainland ligger North Ro- naldsay, som er den nordligste Ø, Sanday, Westray, Eday, Skapnishay og flere. I Syd for Hovedøen ligger Hoy, South Ranaldsay, Burray og flere mindre Yer. Ögruppen kan i det hele ikke karakteriseres som et Bjergland, skjønt der nogle Steder gives Fjelde, af hvilke et endog naar en større Høide end Shetlands høieste Fjeld. Bjergfuld er Øen Hoy, som har faaet sit Navn paa Grund af sine Fjelde, thi Hoy er egentlig Håey eller den høie Ø. Her naar Ward Hill op til den stør- ste Høide 474 Meter (1556 eng. Fod) og Coulax Hill længer mod NV op til 429 Meter (1407 eng. Fod). Paa Hovedgen Mainland i den sydvestre Del i Landskabet Orphir er det høieste Punkt Ward Hill 267 Meter (876 eng. Fod) og vest for Kirkwall Wideford Hill 221 Meter (726 Fod). Paa Øen Rousay gives der og Høider paa 247 Meter og paa Øen West- Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 407 ray Fitty Hill op til 167 Meter (549 eng. Fod). Men forøv- rigt ev Antallet af de Fjelde eller Høider, som naar op over halvandet hundrede Meter, ikke stort. Ellers er Øerne i det hele smaabakkede med lave brune Høie, og nogle af de nor- dre Øer er flade; North Ronaldsay er lav og flad; meget flad er Sanday; Stronsay og Skapinsay er ogsaa flade Ger. Tal- rige Bugter skjærer ind i Øerne, saa at disse er rige paå Havne paa Nord-, Øst- og Sydsiden, men Vestsiden af Ork- ney vender steile og ofte høie Kliffer ud mod Atlanterhavet, og dettes Bølger frembringer da i den gamle røde Sandstens Bergarter hine Erosionsfænomer, som iagttages over alt, hvor lagdelte, bløde Bergarter med svagt Fald vender ud imod et stormfuldt Hav. Disse Fænomener er da først selve Kystens Steilhed, dernest Huler og endelig isoleret staaende Klipper ved Kysterne. Flere af disse enslige Klipper som the old Man of Hoy og the Castle of Yesnabay, den sidste paa Vest- kysten af Mainland, er bekjendte. Det er Klipper af Form som Obelisker, bestaaende af horizontale eller svævende Lag af Bergarter tilhørende Old red. The old Man of Hoy hæver sig op til omtrent 90 Meter. Disse Obelisker staar da igjen som Merkepele for den gamle ødelagte Kystlinie, men de vil selv engang falde som Offer for det vilde Havs utrættelige Arbeide. Grunden til, at en saadan obeliskformet Klippe staar igjen, medens den omgivende Kyst allerede er ødelagt, er det vanskeligt at angive, thi det kan bero paa Egenskaber hos den Del af Kysten, som er ødelagt, som t. Ex. at denne over visse Strøg har været gjen- nemsat af en eller flere Sletter. hvorved den lettere er blevet undergravet af Havet. De høieste steile Kliffer findes paa Hoy paa den nordvestre Del af denne Ø, hvor Kysten stiger steilt, næsten vertikalt op af Havet til en Høide af over 1000 Fod. Orkney er i det Hele et Land med lidet udpræget Kon- figuration, og de fleste af Øerne har Høie med jævne Skraa- 408 Amund Helland. ninger, og kun ved Kysterne findes Styrninger ved Klif- ferne ud mod Havet. Aarsagen hertil er den, at Øerne be- staar af Bergarter af omtrent lige Modstandsevne overalt, af Bergarter, der altsaa forvitrer jevnt, og hvor dette er Til- fælde, fremkommer der Landskaber med lidet udpræget Kon- figuration. Den aller største Del af Orkney bestaar nemlig af Berg- arter, der tilhgrer den gamle rede Sandsten. Bergarterne er Skifer (Flagstone), Sandsten og Conglomerater. Det er Berg- arter af samme Alder som dem, der forekommer paa Skot- lands Fastland i Caithness, og Orkney er saaledes geologisk kun Forlengelsen af Skotland. Faldet af disse Bergarter er svagt, ofte vestligt, men Lagene synes at være bøiede i svage Folder. Foruden de nævnte Bergarter fra Old red, forekom- mer der paa Vestsiden af Pomona et Drag af gamle krystal- inske Bergarter; Gneis og Gneisgranit forekommer heri en smal Zone, der stryger fra NNV til SSO fra Inganess indtil Stromness, og denne Zone kommer ogsaa igjen i Forlængel- sen i Strøgretningen paa Øen Graemsay. Hist og her, men ikke ofte, ser man en Gang af basaltiske Bergarter sette igjennem de svævende Lag paa Orkney. Saaledes ved Ky- sten vest for Stromness, fremdeles ved Rennibister ved Ha- vet, før man kommer til Finnstown paa Veien fra Kirkwall. Som Basis for den øvre røde Sandsten paa Hoy ligger Lava og Tuffe’). Bergarterne fra Old red paa Orkney er hist og her rig paa Forsteninger, fremfor alt paa Fiske. Litteraturen om de glaciale Fænomener paa Orkney er ikke betydelig. Det eneste, der mig bekjendt er publiceret om samme, er en kort Afhandling af Archibald Geikie: The 1) Om Orkneys gamle røde Sandsten se A. Geikie, The Old Red Sandstone of Western Europe Part. I. Trans, af Roy. Soc. af Edinb. 1878 Vol. XXVIII. Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 409 Glacial Geology of Orkney and Shetland (Nature Vol. XVI), hvor der paavises, at Øerne bærer tydelige Mærker efter Is, Roches moutonnées, Skurstensler og Dalmorener. Skurings- mærkernes Retning er fra Nordvest til Sydost, som frem- bragte ved en Bevegelse fra den sidste Himmelegn. Desu- den paaviste A. Geikie Merker efter lokale Breer paa Hoy. Skuringsmerker er i det Hele ikke serdeles hyppig at finde paa Orkney. Bergarterne, der let smulre ‘op, ligger i det indre af Werne sjelden lige i Dagen, men er oftest be- dekket enten med Jordsmon eller med Torv, eller selve Over- fladen er opsmulret. Paa Kysterne er vel det faste Fjeld undertiden blottet i pragtfulde Snit, men her er ikke den oprindelige Overflade fra Istiden bevaret. De Steder, hvor man kan træffe paa Skuringsmærker, er da hvor Skurstensler har ligget som et beskyttende Dække over den skurede Over- flade, og naar da dette Dække tages bort, træffes Mærkerne. I Bugten ved Kirkwall er der et indtil 5 Meter mægtigt Skur- stensler, og under dette ligger en smukt stribet Overflade med Skuringsmærker mod NV. Paa Veikanten -ved Sydost- siden af Loch Stennis er før angivet af A. Geikie smukke Skuringsmerker paa Skifer (Flagstone), ogsaa her med Ret- ningen mod NV. At Bevægelsens Retning ikke har været fra NV mod SO, men fra SO mod NV, fremgaar bedst af Stødsidernes Beliggenhed paa den Gneiszone, der gaar fra Stromness til Inganess. Især nær Inganess sees udmærkede Stødsider vendende mod SO, et Bevis for, at Isstrømmens Bevægelse er kommet ifra denne Himmelegn. I en Høide af 600 til 700 Fod over Havet har A. Geikie paavist vel glat- tede og stribede Overflader paa Toppen af Kliffen nær The Old Man af Hoy. SR: Foruden de her nævnte Marker efter en Isbedækning kan og paa Orkney iagttages, hvorledes Skurstensleret eller . Grundmorænen, idet den pressedes frem, har bearbeidet det Underlag af lagdelte Bergarter, paa hvilket den hviler. Dette 410 Amund Helland. er Fænomener analoge med dem, der tidligere er beskrevne fra Møens Klint, fra Kalkbruddene ved Riidersdorf, fra Brun- kullagene ved Halle og fra Kridtlagene i Suffolk i England. I et tidligere Arbeide over de glaciale Dannelser paa den norderopæiske Slette er det beskrevet, hvorledes Skurstensle- ret er trengt ind mellem de underliggende lagdelte Berg- arier ligesom Gange, og hvorledes Lag til Exempel af Muslingkalken ved Riidersdorf var bøiede og knækkede og tildels sønderbrudt i Plader og Stykker. Fænomener analoge med disse, der paa Møens Klint kan iagttages i stor Stil, gjenfindes ogsaa i Snit under Skurstensleret paa Orkney, © men i liden Maalestok ; thi Lagene her er ikke saa løse som Kridtlagene. I Bugten ved Kirkwall ligger, som før berørt, et Dække af Skurstensler over Skifere, Flagstones, med Frik- tionsstriber. I dette Skurstensler findes stribede Blokke. Men ved den underste Grandse af Skurstensleret er der Stene, der øiensynligt ikke er flyttet mange Centimeter fra det Sted, hvor de har staaet i fast Fjeld, thi de passer endnu ind paa sit Sted, kun det, at Ler fra Skurstensleret er presset om- kring og under samme. Overhovedet har det øverste Lag af Skiferne, eller om man vil den ‘underste Del af Skurstens- leret et Udseende, som om dette øverste Lag var slaaet istykker til rektangulære Stene, og at disse Stene var bragt i nogen Grad ud af sin Stilling. Det er altsaa et Skurstensler, der holdt paa at dannes, men er blevet afbrudt midt i sin Dannelse. I Bugten ved St. Margarets Hope paa South Ronaldshay ligger der li- geledes Skurstensler, og her kan man i Snittet ligesom ved Kirkwall iagttage, hvorledes Lermassen fra Skurstensleret er trængt ind mellem Sandstenslagene, og hvorledes disse er brudte istykker, og de løsnede Stene er ført ind i Skurstensleret. Da Orkney bestaar af Bergarter, der nesten overalt har lignende petrografisk Beskaffenhed, saa er det neppe muligt at følge Stenenes og Blokkenes Flytning her fra Distrikt til Distrikt, saaledes som paa Shetland. Derimod lader fremmede Blokke sig her lettere erkjende som Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 411 saadanne. Fremmede Blokke, bestaaende af Gneisbergarter, forekommer paa Orkney. Nordostligt i Øgruppen ligger Øen Sanday, der helt igjennem bestaar af Bergarter tilhørende Old red. Ved Gaarden Savil, SV for Huset ligger en meget stor Blok af Glimmergneis, som er omtrent 1 Meter høi, 2 Meter bred, og 2'/2 Meter lang, med et Kubikindhold af an- tagelig omkring 3 Kubikmeter. Dette er den Del af Stenen, som rager op over dea dyrkede Mark, men de omboende Folk siger, at den stikker ligesaa dybt ned i Grunden, som den rager op over samme. Det nærmeste Sted, hvor deslige Gneisbergarter forekommer, er ved Stromness i Øernes syd- vestre Del i den omtalte smale Zone, der gaar fra Stromness til Inganess, medens denne Blok ligger i Øgruppens mod- satte nordøstre Hjørne i en Afstand af over 50 Kilometer. Retningen fra Stromness til Savil paa Sanday er mod NO, hvilken Retning netop er lodret paa den, i hvilken vi ved, at Isstrømmene har gaaet over Orkney. Det er derfor saare usandsynligt eller neppe tænkeligt, at denne Blok er kommet fra Omegnen af Stromness. Af Grunde, som vi senere skal omtale, er det rimeligt, at det er en fra Skotland transpor- teret Sten. Foruden denne Blok, der har tildraget sig Op- mærksomhed ved sin Størrelse, og om hvilken det siges, at ingen Maud kan fortælle, hvorledes den er kommen did, gi- ves der og andre Blokke af Gneisbergarter paa Sanday, men da deslige Blokke lig*er iveien paa et Land, der dyrkes, saa sprenges de istykker og begraves, og først naar man spørger efter, kan man undertiden faa se Levninger af dem. Frem- mede Blokke forekommer imidlertid i det Hele temmelig sjelden paa Orkney, og i saa Henseende er der en paafal- dende Forskjel mellem Skurstensleret paa disse Øer og Skur- stensleret paa den nordeuropæiske Slette, hvor fremmede Blokke forekommer i Skurstensler og andre glaciale Masser i uudtømmelige Masser, der danner en Formation paa lange Strækninger med en Mægtighed paa 100 Meter og mere. 412 Amund Helland. Ligesom Shetland har Orkney i det Hele et »isskuret« Udseende, men denne Karakter er ikke saa iøinefaldende paa Orkney, fordi de Bergarter, hvoraf denne Øgruppe be- staar, ikke saa godt bevarer den moutonnerede Overflade; selve Fjeldet er derhos i Regelen bedækket, medens man paa Shetland ofte har Anledning til at se talrige moutonne- rede Høie og Knauser rage frem, uden at Fjeldet i synderlig Grad er optæret i Overfladen. Foruden de her omtalte Mærker, der paa hine lave Øer maa ansees som Tegn paa en almindelig Isbedækning, findes der paa den høie Ø Hoy Spor efter lokale Bræer, der har holdt til i Dalene her. I den nordligste Del af Hoy ligger en Botn, der benævnes the valley of the Kame. I Mundin- gen af denne Potn, der omgives af høie Fjeldvægge, bestaaende af svævende Lag af Sandsten, ligger der to Endemoræner tvert over Botnen. Paa Botnens venstre Side er disse Moræ- _ ner gjennembrudt af den Bek, der næres fra Botnen. - More- nerne hæver sig op til omtrent 17 Meter over den dybeste Del af Botnens Bund. Fjeldene omkring hæver sig 2 til 300 Meter over Bunden. I Dalen østenfor Hoy Hill har A. Geikie paavist en Morene nesten en halv engelsk Mil lang og 50 til 60 Fod høi. Å Det vil af de ovenanførte lagttagelser fremgaa, at vi paa Orkney føres til lignende Slutninger, som paa Shetland, at Øerne først har været dækket af en Isstrøm, der be- vægede sig fra SO mod NV; senere da denne Is ikke langer strakte sig over Øerne, holdt Bræer til i de trange Dale paa Hoy, og disse Bræer næredes af den Nedbør, der faldt paa selve Øen. Orkney er, som før berørt, i det Hele en lav Øgruppe med en lidet udpræget Konfiguration. Imidlertid mangler in- genlunde de Eiendommeligheder i Landets Form, som vi er vant til at iagttage i saadanne Egne, som har været skuret af Is. Øerne er nemlig rig paa Indsger. Den største Sø Loch af Om Glaciationen at Shetland og Orkney, — 413 Stenness er delt i to Dele, hvoraf den ene Del er : Kilome- ter og den anden 5 Kilometer lang. Den ligger paa Hoved- sen Pomcna, faa Fod over Havet, Afandre Søer paa Pomana kan nævnes Kirburster Sø i Orphir, Skaill Sø i Sandwich, Birsay Sø, Swannay Sø og Hundland Sø, de tre sidste 3 i Birsay; alle disse er Søer paa henimod 2 til 3 Kilometers Længde. Desuden findes der paa de mindre Øer talrige Indsøer og Tjærn. For at faa en Forestilling om de mulige Aarsager til de Fænomener, der ovenfor er beskrevne, er det nødven- digt at omtale med nogle Ord de glaeiale Tilstande i de Lande, der ligger nærmest ved de Øgrupper, med hvilke vi her beskjeftiger os. Om vort eget Land ved vi, at det har været dækket af en Indlandsis med en mindste Mægtighed paa 800 til 1100 Meter, at denne Indlandsis endog indhyllede Tinder som Tronfjeld og Rendalssölen, altsaa Fjelde paa 1700 til 1800 Meters Høide; videre ved vi, at Hardangerfjorden var udfyldt af en Isstrøm paa 1200 Meters Mægtighed, Sognefjorden af en paa 1700 til 1800 Meter. Fremdeles ved vi, at medens nogle af de undersøiske Fjorddyb forsvinder som udprægede Dyb ved selve Fjordens Munding, saa fortsætter andre tem- melig langt ud i Havet. Om alle Skjærene yderst ved Ky- sten ved vi fremdeles, at de viser moutonnerede Former, at tydelige Friktionsmærker forekommer endog paa dem, der ligger milevidt ude i Havet. Saalenge vi indskren- kede os til vort eget Land og her anstillede lagttagel- ser over Isdækkets Udbredelse, kunde vi ikke komme længer end til den Slutning, at dette Dække strakte sig ud i Havet, -og som Grændse for samme faldt det da naturligt at anse Enderne af selve Fjorddybene eller de Steder, hvor Fjordene 414 Amund Helland. ikke længer kunde følges som undersøiske Dyb. Hine Ste- der, hvor Fjordene ophører som udprægede Dyb ved Havet eller i Havet repræsenterer vistnok en Grændse for Isdækket under et Afsnit af Istiden; men dette er ingenlunde den yderste Grændse, og Bevægelsen af Isstrømmene langs den norske Kyst har vistnok været mere kompliceret, og det hele Fænomen mere storartet, end man skulde antage, saalenge man indskrænkede Tagttagelserne inden Norges Grændser. Med Hensyn til Friktionsstribernes Forekomst helt ned til Leipzig, om Skurstenslerets Optræden i Tyskland, Mægtighe- den af de fremmede løse Dannelser o. s. v. kan jeg henvise til det tidligere Arbeide over de glaciale Dannelser paa den nordtyske Slette. Af hine lagttagelser fra Tyskland fremgik det, at det svenske og det finske Isdække har strakt sig langt udenfor Grændserne for hine to Lande, fra hvilke Isen udgik, og det samme har utvivlsomt til en Tid været Tilfelde med de norske Ismasser, saaledes som i hint Arbeide berørt. I Skurstensleret i Danmark, især i Jylland, ligger der talrige norske Blokke, og enkelte Blokke som Laurvigs Syenit er paavist ved Hamburg, den norske Rombeporfyr paa Øen Urk, og begge de nævnte eiendommelige Bergarter forekommer derhos i Skurstensler i Holderness paa Østkysten af Eng- land. Allerede i denne Forekomst af norske Blokke i Skur- stensler, det vil sige i Grundmorænen, viser, at de yderste Grændser for den norske Is er at søge langt udenfor vort Lands Grændser. Inden vort eget Land forekommer de to nævnte Bergarter erratisk paa en saadan Maade, .t man fø- res til den Antagelse, at Ismasserne engang har bevæget sig langs Kysten af den sydøstlige Del af Norge, ja de har maa- ske bøiet rundt Lindesnæs nordover langs Jæderen, udfyl- dende den. Fordybning, den norske Rende, som ligger foran Kysten, ialfald saa langt nord som ud for Jæderen, ja maa- ske endnu længere. Keilhau har nemlig paavist, at Blokke Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 415 fra Kristianiafjordens Omegn er flyttede langs Kysten *): »Paa Kysterne vestefter synes ganske andre Udbredelseslove for de erratiske Masser at gjælde, end de, hvorefter disse er for- delte paa Østlandet, og, saavidt bekjendt, i det Indre af Kristianssands Stift. Ifølge de i det Foregaaende antegnede lagttagelser skulde man ikke vente fremdeles at antreffe Bergarterne fra Kristiania-Territoriet, saasnart man er kom- met noget forbi Langesundsfjorden; dog overraskes man at- ter og atter ved Synet af dem langs de vestre Kyster.« Keilhau anfører derpaa Forekomster af erratiske Blokke af de østenfor i fast Fjeld optrædende Bergarter; saaledes paa Langöen ved Kragerø, i Homborgsund, paa Justø og i Blik- sund. Ved en mod Nordost aaben Bugt paa Juste iagttoges saaledes: Porfyrer som Holmestrands, syenitiske Bildninger, rød Sandstenskifer, Porfyr-Conglomerat, haard Skifer. En temmelig stor Blok af graa Overgangskalksten fuld af Tere- bratulititer og ganske saadan, som denne forekommer i Eg- nen ved Skien, var dog af alle den mest paafaldende. Ved Bliksund laa en over sex Fod lang og forholdsmæssig hei og bred Blok af Fredriksværns Syenit. Videre har Keilhau paa- vist Blokke fra Kristiania-Territoriet paa Jæderen. Disse Tagttagelser over Blokke, flyttede langs Norges sydøstre Kyst i sydvestlig Retning og videre vestover op mod Stavanger, er blevet bekræftet ved senere Undersøgelser af Hougland, Kjerulf og flere*). Tlalrige Blokke, nærmere undersøgte af W. Brogger, er paaviste af Hougland ved Hafursfjord og flere Steder; det er Bergarter fra Skiens, Tønsbergs, Fre- driksværns og Holmestrands Omegn. , Skjønt de geologiske Forhold, hvorunder disse Blokke fra Kristianiafjordens Om- egn forekommer pea Jæderen, fortjener en nærmere Undersø- 1) Om Landjordens Stigning Nyt Mag. for Naturv. Bind I Pag. 196. 2) Udsigt over det sydlige Norges Geologi Pag. 31 og det ledsagende . Kart. 416 Amund Helland. velse, saa kan det dog vel neppe være tvivlsomt, at de er flyttede ved Is, og den rimeligste Antagelse er, at de er flyt- tet ved fast Is; thi skjønt det vistnok er saa, at Isbjerge nu og da, skjønt sjelden, fører paa Stene, og skjønt ogsaa Drivis under gunstige Omstændigheder kan lades med Stene og føre dem afsted, saa maa dog en saadan Transport ved svöm- mende Is betragtes som Undtagelse, og den har vistnok neppe fundet Sted i stor Stil mod Slutningen af Istiden, da Landet stod lavere, og hine Morænerygge langs Kysten som Jomfruland o. s. v., hvilke ogsaa indeholder Blokke østen- fra, er ikke dannede af svømmende Is. Hvad kan imidlertid have været Grunden til, at Isen har tavet Veien langs Kysten, istedetfor at fortsætte sin Vei mod S og SO nedover Skagerak til Kattegat og Jylland? Mod Syd har, som Blokkene viser, Isen fra Norge tundet Veien ud over Jylland, men at den ogsaa har gaaet vestover langs Kysten og rundt Næsset, fremgaar af de erratiske Blokkes Udbredelse. Her maa vi erindre, at de svenske og finske Ismasser udfyldte Østersøen og gik mod VSV og SV udover Nordtyskland og Danmark helt vest til Holland. Det Terri- torium, hvorfra hine Isstrømme næredes, var særdelrs vidt- strakt, og Isstrømmene derfor vistnok meget mægtige, saa meg- tige maaske, at de til sine Tider kunde hindre de norske Ismasser i det østlige Norge i at fortsætte Veien mod Syd eller Sydost, og Veien langs Kysten vilde da være den, hvor- paa de mødte den mindste Modstand. Paa samme Tid alt- saa, som der i det sydøstlige Norge kom Isbreer ud gjen- nem Dalene og Fjordene, bevægede der sig ud gjennem Ska- gerak en mægtig Isstrøm imod SV, hvilken fik Tilførsel fra alle hine Bræer fra Dalene og Fjordene i det østlige Norge og tvang disse Bræer til at slaa ind i denne sydvestlige Ret- ning, saa snart de naaede ud mod den nuværende Kyst. Paa denne Maade kan hine Iagttagelser af Keilhau forklares, hvorefter der paa Kysterne vestefter synes at gjælde ganske Om Glaciationen af Shetland eg Orkney. 417 andre Udbredelseslove for de erratiske Masser, end de hvor- efter disse er fordelte paa Østlandet, og saavidt bekjendt i det indre af Kristianssands Stift. Det hele er maaske at op- fatte som en Deflektion af den norske Is, bevirket ved de mægtige Isstrømme fra Sverige og Finland ud over Nord- tyskland og Danmark. Den norske Reude udenfor Kysten synes da at være den Vei, som Ismasserne har fulgt’). De herhen hørende Spørgsmaal fortjener selvfølgelig en speciel Undersøgelse, med lagttagelser over Friktionsstribernes Ret- ning, Stød- og Læsidernes Beliggenhed o. s. v., men forsaa- vidt som disse Forhold fortiden er kjendte, synes den rime- ligste Antagelse at være, at Modstanden fra de i Syd lig- gende Isstrømme har tvunget den norske Is til at tage Veien langs Kysten. Naar enkelte norske Blokke forekommer ved Hamburg og paa Øen Urk, da er maaske herved Variationer i Bevægelsesretningerne antydet. Vi skal senere se, at den skotske Is efter al Sandsynlighed paa lignende Vis har bøiet afveien for den norske og omvendt, og at de Ilagttagelser, som ovenfor er omtalte fra Orkney og Shetland, lettest finder sin Forklaring ved en saadan Antagelse. Som ovenfor nævnt har det norske Isdække været af be- tydelig Mægtighed, og vi kan sikkerligen efter de forelig- gende lagttagelser uden Overdrivelse antage en Mægtighed af 1000 Meter, i enkelte Fjorde en endnu større Mægtighed Naturen benytter to Midler til at hindre et saadant Isdække i at voxe ud over alle Grændser; det ene Middel er Afsmelt- ning, hvorved Isen føres bort som Vand i Elve paa og un- der Isdækket; det andet Middel til at hindre Isens Væxt er Havet; thi hvor et Isdække gaar ud i et Hav af tilstrækkelig 1) Den ovenfor omtalte Deflektion af Isen langs den norske Kyst sees godt paa Kjerulfs Kart: »De erratiske Blokkes Veic, Atlas til » Ud- sigt over det sydlige Norges Geologi.* Transportretningen inde i Lan- det viser sig ofte at være lodret paa Transportretningen langs Kysten. 3 418 Amund Helland. Dybde, der brydes det istykker til Isbjerge, der af Strøm og Vind føres videre. Imidlertid er den Fordring, at Havet skal have en tilstrækkelig Dybde, væsentlig, for at et Isdække skal sønderbrydes, og Kalvning indtræder som bekjendt først, hvor Havet er saa dybt, at der i Volum ligger 6 Gange saa meget Is under Havets Overflade som over samme. Et Is- dække eller en Isstrøm paa 1000 Meters Mægtighed ude ved Kysten vilde derfor behøve et Hav paa omtrent 850 Meters Dyb for at kalve. Er Havet grundere, saa at en stor Del af Isens Vægt hviler paa Havets Bund, saa kan en saadan mægtig Ismasse ikke sonderbrydes ved Opdriften, ja der er endog Grund til at antage, at Tilstedeværelsen af et saadant grundt Hav hjelper til at skaffe den faste Is en større Ud- bredelse, idet Opdriften formindsker Trykket paa Bunden, hvilket sandsynligvis vil have en større Bevægelseshastighed tilfølge, men jo større Bevægelsens Hastighed er, desto større _ Strekning vil Isen kunne udbrede sig over, førend der ved Afsmeltningen sættes en Grendse. Drager man fra Nordspidsen af Shetland en Linie mod Øst: til Norge, saa gives der søndenfor denne Linie i Nord- søen intetsteds Dyb, hvor en Ismasse paa 1000 Meters Mæg- tighed kunde kalve. I Sognefjorden og i Hardangerfjorden kunde en saa mægtig Isstrøm sonderfalde i Isbjerge, men her har vi Beviser for, at Isstrømmens Mægtighed har været større end 1000 Meter. Med de nuværende Dyb kunde det norske Isdække ikke sønderbrydes i Havet ved Kysterne el- ler i Nordsøen. Imidlertid maa vi erindre, at Dybet i Nordsøen ikke paa hin Tid nødvendigvis har været det samme som nu. Der er en Mulighed for paa den ene Side, at Nordsøen var dybere, idet jo dennes Bund kan have hævet sig ligesom Norge siden Istiden. Paa den anden Side har vistnok den Isstrøm, der udfyldte den norske Rende, og de andre Isstrømme fra Norge forandret Konfigurationen af den Bund, over hvilken de har bevæget sig, ligesom vi ved, Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 419 at de moderne Bræer gjør, og ligesom de gamle Bræer har gjort dette i Fjordene og i Søerne. Dette Arbeide af de norske Isstrømme har da været et dobbelt. Først et erode- rende, hvor Mægtigheden var stor og Bevægelseshastigheden stor, senere hvor de paa Grund af Afsmeltning aftog i Mæg- tighed og Hastighed, et udfyldende; thi en Bræ har som en Elv et Erosionsgebet og et Afleiningsgebet. Felgerne af dette Arbeide vil da være et større Dyb nærmest den norske Kyst, og senere ude i Nordsøen en Ophoben af løse Masser, lig dem, der ligger paa den nordeuropæiske Slette, af hvil- ken Nordsøens Bund geologisk kun er Fortsættelsen. Af disse Grunde har Konfigurationen af Havets Bund ude i Nord- søen vistnok været en anden før og under Istiden, end den er nu,.men det er ikke sandsynligt, at den skulde have havt et saa stort Dyb, at de mægtige Isstrømme fra Norge skulde kunne sønderfalde i Isbjerge i selve Nordsøen, og dette Re- sultat, hvortil Raisonnementet fører, bekræftes ved lagttagel- serne, idet Forekomsten af norske Blokke i Skurstensleret ved Holderness viser, at vi har at søge Grændserne for Is- dækket fjernt fra vort Lands Kyster. Hvor langt mod Syd deslige norske Blokke findes i England, og hvor langt de kan paavises ind i Landet, er mig ubekjendt, og er vistnok ikke undersøgt. Mod nord findes de ialfald indtil Scarbo- rough. Men længere mod Nord og i selve Skotland forsvin- der de. De Ismasser, som har udgaaet fra selve Skotland, har nemlig været megtige nok til at holde den norske Is borte fra Kysterne, uden at dog Sporene af disse norske Is- massers Indflydelse er udslettede. Vi kommer her til Dr. Crolls Forklaring af Skuringsstribernes Retning i Caithness’), hvilken finder sin Anvendelse ogsaa paa Orkney. I den nordøstre Del eller rettere i det nordøstlige Hjørne af Skotland i Caithness forekommer et fossilførende Skur- 1) Climate and Time. Cap. XXVII. : 420 Amund Helland. stensler uden Lag, med iskurede Stene, men indeholdende marine Skjæl og Brudstykker af marine Skjæl. Selve disse Skjæl viser Skurignsstriber. Dette Skurstensler hviler paa Lag’ tilhørende Old red, og disse underliggende Lag er sku- rede af Is. — Retningen af Skuringsmærkerne viser, at den Is, der har efterladt dem, maa være kommen op af Havet, thi Retningen er sydøstlig-nordvestlig, en Retning, der næsten danner en ret Vinkel med Mærker, som Ismasser kom- mende fra det indre af Skotland, vilde have efterladt sig. Ved Berriedale i den sydlige Del af Caithness gaar efter Iagttagelser af A. Geikie og B. N. Peach. Skuringsmærkerne mod NO ud i Havet, men nær Dunbeath, 6 eug. Mil længer mod NO, kommer Striberne op af Havet gaaende mod N 15 til 10° mod Øst. Saa snart Striberne begynder at komme op af Havet, optræder Skjællerne i Skurstensleret. I den nord- østligste Del af Caithness fra Dunkansby Head til ned mod Wick, er Retningen af Mærkerne i det Hele nordvestlig. Denne Forekomst af Skurstensler med Skjæl og den mærkværdige Retning af Skuringsmærkerne har Dr. Crol/ forklaret paa følgende Maade: Det kan ansees som en paa- vist Kjendsgjerning, at Skotland under den strengere Del af Istiden laa under et Isdække af betydelig Mwgtighed; den store Ismasse, der gik ud i Nordsøen paa Østkysten af Skot- land, kan ikke have været mindre og var sandsynligvis mere end 1000 til 200) Fod mægtig, og der er da Spørgsmaal om, hvorledes det gik med denne Ismasse, naar den kom ud i Havet. Det har tidligere været anseet for givet, at den blev sønderbrudt i Isbjerge, men den ringe Dybde i Nordsøen vi- ser, at en saadan Proces vil være helt umulig. Dybden i den engelske Kanal er blot omtrent 20 Favne, og skjønt den gradvis tiltager til 40 ved Moray Fjorden, saa maa vi dog gaa vestenfor og nordenfor Orkney og Shetland, før vi naar Linien for 100 Favne. Saaledes er den midlere Dybde i Nordsøen ikke over 40 Favne, hvilket vil vare utilstrækkelig Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 421 til at holde et 300 Fod tykt Isbjerg flydende. Skjønt Nord- søen i den her omhandlede Tid var dybere end nu, saa har den dog neppe været dyb nok, til at tillade en Ismasse paa 1000 til 2000 Fods Tykkelse at flyde, og vi kan derfor med næsten fuld Sikkerhed slutte, at Isdækket fra Skotland umu- ligt kan være sønderbrudt i Isbjerge i et saa grundt Hav, men at det maa have bevæget sig afsted over Bunden af Havet i en ubrudt Masse og maa have fundet Vei til det dybe Bas:in i Atlanterhavet vest for Orkney og Shetland, før det brødes istykker og svømmede afsted i Form af Is- bjerge. Dette vil forklare Aarsagen til, at Orkney er blevet skuret ved fast Is, men det forklarer ikke, hvorfor Caithness skulde være skuret paa den Maade, som Tilfældet er. Isen vilde ikke forlade sin Vei og vende tilvenstre og gaa op over Caithness, medmindre den var nødt til at gjøre det, og Dr. Croll diskuterer da det Spørgsmaal, hvilken Kraft det har været, som har drevet Isen denne Vei. Han gjør da op- mærksom paa, at Isen fra Skotland og England kun var en Brøkdel af den Is, som fyldte Nordsøen, og endnu mindre end den skotske Is kunde den endnu megtigere skandina- viske Ismasse finde et Hav dybt nok til at falde istykker i Isbjerge. Den norske Rende vilde ikke være dyb nok til, at hele denne Ismssse skulde kunne flyde og falde istykker, og selv om denne Rende havde været dyb nok, saa kunde disse sønderbrudte Ismasser ikke finde Vei til Atlanterhavet, uden ved at passere langs Kysten, hvor deres Vei vilde blive hin- dret ei alene af den Ismasse, der stadigt gik ud i Havet i rette Vinkler med hine Ismassers Bevægelsesretning, men den vilde møde endnu mere enorme Ismasser, kommende fra hele den norske Kystlinie. Dr. Croll mener derfor, at den eneste Vei for Isen vilde være over Orkney og Shetland. Den mest direkte og naturlige Vei vilde utvivlsomt være mod SV mod de skotske Kyster, og hvis Skotland havde været et lavt Land, istedetfor høit og bjergfuldt, saa vilde Isen 422 Amund Helland. ganske have gaaet hen over det. Men dets bjergfulde. Ka- rakter og de uhyre Ismasser, der paa samme Tid udgik fra dets indre, vilde hindre dette, saa at Isen fra Skandinavien vilde blive nødt til at forandre sit Løb ud over Orkney. Følgelig vilde de to store, i Bevægelse værende Ismasser — den ene fra Skotland og den anden endnu meget større fra Skandinavien — mødes i Nordsøen, sandsynligvis ikke langt fra de skotske Kyster, og de vilde bevæge sig ved Siden af hverandre mod Nord ud i Atlanterhevet som en gigantisk Bre. Den skandinaviske Is vilde presse sig saa. ner op imod den skotske Kyst, som Modstanden fra den skotske Is tillod. Den uhyre Ismasse fra Skotland, hvilken gik ud i Nordsøen, vilde nøde den skandinaviske Is til at tage Veien over Ork- ney og vilde ogsaa holde den i nogen Afstand fra Skotland. Hvor derimod Isen fra det indre kun gjorde liden Modstand, (og dette har maaske været Tilfælde paa mange Strækninger af den engelske Kyst), der kunde den skandinaviske Is naa frem til de engelske Kyster og endog gaa over Landet i no- gen Afstand indad. Hvis man antager, at Isen har fulgt de ovenfor angivne Veie, saa er det fysisk umuligt, at Caithness kunde undgaa at blive oversvømmet af Is fra Nordsøen. Caithness er et fladt Land, der kun ligger lidet over Havets Niveau, og som følgelig selv ikke kan nære megtige Breer, men til Gjen- gjæld stikker det ud som et Næs tvers over selve Veien for Isen. Medmindre Caithness kunde have beskyttet sig selv, ved at sende ud i Havet Bræer af en eller to tusen Fods Mægtighed, kunde det umuligt undgaa Oversvommelse af Is fra Nordsøen. Skjællene i Caithness Skurstensler er saaledes siensynlig førte ud af Nordsøen ved den Landis, som dan- nede selve Skurstensleret. | Dette er i Korthed Dr. Crolls Theori for Skurstensleret og Skuringsstriberne paa Caithness, hvilken staar i Harmoni med alle Tagttagelser fra Englands Kyst saavel som fra Ork- Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 493 ney og Shetland. Paa Grund af utilstrækkelige Tagttagelser fra Færøerne, mener imidlertid Dr. Croll, at ogsaa disse Øer er blevne oversvømmede af fremmed Is, men saa langt har Isdækket ikke naaet, saaledes som det fremgaar de af af James Geikie og mig anstillede Iagttagelser. Her har været et lo- kalt Isdække, med Bevægelse ud fra Øerne i alle Retninger. Grær.dsen for den forenede norske og skotske Is er der- for det dybe Hav imellem Færøerne og Shetland, eller Færø- Shetland-Renden, der gaar ind fra det store og dybe Ishavs Basin med et Dyb paa 600 Favne. I dette Dyb er der da omsider fundet en Grændse for disse enorme Ismassers Ud- bredelse, idet de her, svækkede ved Afsmeltningen, er søn- derbrudte i Isbjerge. | Det er vanskeligt at give endog i store Trek et Billede af de Veie, som Breerne har fulgt under Isens største Ud- bredelse i det nordvestlige Europa, thi inden disse i Bevæ- gelse værende Masser har der, saaledes som Blokkenes Ud bredelse i Tyskland bedst viser, sikkerligen fundet Oseilla- tioner og Forandring i Bevægetsesretning Sted; om vi imid- leriid forsøger at kombinere lagttagelserne, saa synes Dr. Crolls Theori at være den, der sammenbinder de fleste, og som tillige er i Overensstemmelse med de fysiske Love for mægtige Ismasser, der gaar ud i et Hav, der er meget grun- dere end Isens Mægtighed. Den store baltiske Isstrøm, der fyldte Østersøen, har in- vaderet Tyskland og har strakt sig vestover helt til Holland. Ismasserne fra det sydlige Sverlge har for en Del strakt sig over de danske Ger og Slesvig. Ismasserne fra det midtre Sverige og fra det sydøstlige Norge har slaaet ind paa Veien langs den sydøstre Del af den norske Kyst udfyldende Ska- gerak og følgende den norske Rende; men de har til sine Tider, naar de kunde overvinde Modstanden fra Ismasserne i Syd, ogsaa flydt ud over samme og strakt sig udover Dan- mark. De Ismasser, der har fulgt den norske Rende, har, 424 Amund Helland. som Blokkene paa Jæderen viser, bøiet rundt Lindesnæs. Om de tillige har fulgt denne Rende videre nordover -udenfor Ky- sten helt til Stat, stadigt forstærket ved de mægtige Isstrøm- me fra Fjordene, det har vi fortiden ikke Midler til at af- gjøre, men usandsynligt er det ikke, at en mægtig Arm af Isstrømmen til en Tid har søgt Udløb til det store Ishavs Dyb ad denne Vei. At den norske Is tillige har strakt sig mod SV og har invaderet de engelske Kyster, viser de nor- ske Blokke ved Holderness; at den paa den anden Side har naaet frem til Shetland, viser Skuringsstriberne og Blokke- nes Transport her. De skotske Ismasser synes saaledes at have været indesluttede mellem to mægtige Arme af den nor- ske Is, en, som gik til England, og en, som gik til Shetland, og de skotske Ismasser blev af den nordre Arm tvungne til at tage Veien over Caithness og Orkney mod NV. I nord- vestlig Retning trængte da disse Ismasser sig ud, fyldende Lø- bet mellem Shetland og Orkney og oversvømmende denne Øgruppe. Som ovenfor omtalt, forandrer Skuringsmærkerne Ret- ning i den vestre Del af Shetland, idet de her gaar imod NV og NNV, medens de i den østre Del gaar imod SV og VSV. Sandsynligvis er her atter en Deflektion bevirket ved de Ismasser, der i nordvestlig Retning gik ud mellem Shet- land og Orkney. For Ismasserne fra Norge og det østlige Skotland er der saaledes fundet en Grændse i Havet vestenfor Orkney og Shetland. Længer mod SV gik Isen fra Skotlands Vestkyst ud i: Atlanterhavet og endvidere sydligt, Is fra Irland. James Geikie har nemlig vist, at de ydre Hebrider helt fra det nordøstre Forbjerg But of Lewes til det sydvestre Barra Head har været oversvømmet af Is, som bevægede sig ud fra de indre Øer og fra Skotland imod Nordvest, og kun de Dele af Hebriderne, der naar op over 1600 Fod, ragede ud af Is- \ Om Glaciatioten af Shetland og Orkney. 425 d&kket!). Senere har lokale Breer holdt til ogsaa paa denne Øgruppe, uden at dog disse naaede noget .betydeligt Om- - tang. Endnu videre mod SV gik det irske Isdække ud i At- lanterhavet. Ogsaa i Irland kan man adskille en lokal og en almindelig Glaciation, af hvilke den sidste er den ældste. I Irland næredes Isen ikke hovedsagelig fra Landets høieste Egne, men merkelig nok ligger der et lavere Distrikt i Gens. nordlige Del, strækkende sig tversover Øen, og fra dette Di- strikt gik Isen ud i modsatte Retninger. Dette cen- trale Reservoir eller Kilde for Isstrømmene er sandsynlig- vis ikke mere end 4 til 500 Fod over Havet i Middeltal, og fra dette bevægede Isstrømmene sig mod. Nord, mod Syd og mod Vest, sættende over Sletterne, mærkværdigt uaf- hængigt af de lokale Uregelmæssigheder paa Overfladen og kun afbøiet fra sit retliniede Løb ved høie Fjeldskraaninger, rundt hvilke den bevægede sig, og undertiden steg de opad samme, gaaende over de mindre Høider, som laa i Veien. Denne Is fortsatte sin Vei, indtil der ved Havet sattes en Grændse for samme’). Om vi nu efter dette skulde drage en Grændse for det store Isdække fra Nordeuropa i dettes nordvestlige Del, da vilde denne Grændse blive vestenfor Kysten af Irland, Hebri- derne, Nordskotland, Orkney og Shetland og herfra i nord- østlig Retning udenfor den norske Kyst langs Skraaningen af det store Basin i det norske Hav. Foran den nordlige Del af den norske Kyst har Ismasserne sandsynligvis ikke gaaet saa lange Strækninger ud i Havet, forend de sønder- brødes til Isbjerge; thi i Havet foran disse Kyster finder man Dyb paa 500, 1000 Favne og mere, i ikke meget betydelig Afstand fra Landet. 1) On the Glacial Phenomena of the Long Island or Outer Hebrids. Quart. Journ. of Geol Soc. 1878. 2) E. Hill: The Physical Geology and Geography of Ireland. 426 Amund Helland. Ligesaalidt som paa Færøerne finder man paa Shetland og paa Orkney Spor efter en Stigning af Landet i postgla- cial Tid. Hverken Terasser eller Strandlinier, som vi kjen- der dem fra Norge, Grønland og Skotland, er at finde paa disse Øer. Herved udelukkes den Tanke, at disse Mærker efter en ældre Havstand i saa mange Lande skulde hidrøre fra en almindelig Sænkning af Havet paa den nordlige Halv- kugle, thi om en saadan havde fundet Sted, vilde hine Mær- ker efter den ældre Havstand ikke savne paa disse Øer. © (Senere har Croll og Horne underrettet mig om, at der, siden jeg forlod Skotland, er fremkommet flere vigtige Kjendsgjerninger med Hensyn til Skuringsstribernes Retning, Blokkenes Flytning o: s. v., hvilke yderligere be- kreefter vor Antagelse, at Nordsøen har været fyldt af skotsk og norsk Is, og som tillige viser, at den Isstrøm, som har gaaet over Orkney, er kom- met fra Skotlands Østkyst). hv CRUSTACEA ET PYCNOGONIDA NOVA IN ITINERE 2DO ET STIO EXPEDITIONIS NORVEGICÆ - ANNO 1877 & 78 COLLECTA. (PRODROMUS DESCRIPLIONIS). AUCTORE G. O. SARS. a. Decapoda. 1. Bythocaris leucopis, n. Sp. Corpus sat robustum colore læte rubro. Scutum dorsale breve, supine in parte antica leviter carinatum et dente mi- nuto armatum, parte frontali porrecta, tridentata, dente me- diano (rostro) majore, triangulari, acuto, oculos leviter supe- rante. Segmentum 3tium corporis postici subgibbum, margine postico supine medio processum triangularem inferne curvatum formante. Oculi minimi, breviter pyriformes, pigmento albido. Antennarum superiorum flagellum internum elongatum, ex- terno triplo longius; inferiorum sqvama pergrandis et lata, irregulariter qvadrangularis, apicem versus valde dilatata, la- titudine maxima dimidia longitudine majore, extremitate ro- tundato-truncata, margine antico non setifero sed subtilissime ciliato. Partes masticationis, pedes et appendices caudales fere ut in B. Payeri. Longit. feminæ adultæ 95 mm. B. Payeri sat affinis, sed multo (fere duplo) major et ab illa parte frontali magis porrecta, oculis minoribus et pig- 498 G. O. Sars. mento nigro carentibus, flagello antennarum superiorum in- terno multo longiore, formaqve et magnitudine diversa sqvamæ inferiorum bene cognoscenda. Hab. In magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 295 speci- mina 4 bene conservata collecta. b. Schizopoda. 2. Boreomysis nobilis, n. sp. Corpus sat elongatum, pigmento lete rubro variegatum. Seutum dorsale magnum, segmentum tamen posticum ce- phalothoracis supine ex parte nudum relinqvens, antice medio sat productum et in processum acutum rostriformem horizon- talem (non recurvatum) excurrens, angulis infero-lateralibus exsertis et acvminatis. Oculi breves et crassi, fere globosi, scutum lateraliter vix superantes, pigmento obscure fulvo. Antennarum superiorum peduneulus (in mare) brevis et cras- sus, articulo 2do brevissimo, subpatelliformi; inferiorum sqva- ma elongata et angusta, pedunculo superiorum plus duplo longior, apicem versus sat attenuata, extremitate obliqve truncata, angulo externo magis prominente et in spinam sat fortem excurrente. Pedes structura solita, longe setiferi, tarso 3-articulato. Pleopoda maris magna, ramis elongatis et, interno lmi paris excepto, multiarticulatis, ramo externo 2di paris valde elongato, articulis ultimis spiniferis. Telson magnum apicem versus sensim attenuatum, marginibus in parte antica tertia nudis dein dense aculeatis, incisura po- stica sextam circiter telsonis longitudinis partem occupante, marginibus fortiter denticulatis et sensim divergentibus, lobis terminalibus obtuse conicis. Uropoda structura solita. Lon- git. maris adulti 60 mm. Corporis forma et habitu B. arcticæ non dissimilis, sed Crustacea et Pycnogonida nova. 429 multo major et processu rostriformi non recurvato formaqve oculorum et sqvamæ antennalis diversa. Hab. Specimen singulum masculinum bene conservatum ad Stat. 362 areæ frigidæ captum. 7 3. Boreomysis scyphops'), n. sp. Corpus minus elongatum colore uniformiter carneo. Scu- tum dorsale permagnum totum cephalothoracem obtegens, po. stice parum emarginatum, antice medio leviter - produetum, nullum vero rostrum formans, angulis infero-lateralibus brevi- ter exsertis et obtusis. Oculi forma singulari, lateraliter valde exeavati, fere scyphiformes, nullum pigmentum vel ap- paratum opticum prebentes. Antennarum superiorum pedun- culus brevis, articulo 2do forma regulari, flagello externo ad basin leviter modo dilatato et applanato; inferiorum sqvama sat elongata, pedunculo superiorum plus duplo longior, angu- ste sublinearis, apice rotundato-truncato, spina anguli exterio- ris minima. Pedes sat elongati et dense setiferi, tarso biar-. ticulato, ramo natatorio permagno et in articulos numerosos breves diviso. Pleopoda maris bene evoluta ramis valde elongatis, interno lmi paris ut in ceteris multiarticulato, ex- terno 2di paris perlougo, articulis ultimis spiniferis. Telson magnum et latum, segmentis 2 posticis junctis longitudine wqvale, elongato-qvadrangulare, fere ubiqve latitudine eadem, marginibus lateralibus in parte postica dense et inæqvaliter acu- leatis, apice medio inciso, incisura qvintam circiter telsonis longitudinis partem oceupante, sat angusta, lobis terminalibus obtusis aculeis 4 majoribus armatis. Uropodalaminis magnis et latis, interna telsonis longitudinem veqvante, ovato-lanceo- 1) Etym: 6xv@os: scyphus et aw: oculus. 430 G. 0. Sars. lata, organo acustico omnino rudimentari, externa interna vix qvinta parte longiore, elongato-ovata, margine externo in parte qvarta anteriore nudo et aculeis 2 minutis armato. In- ter congeneres maxima. Longit. maris 66 mm; feminæ paulo minor. Hab. Specimina 5 hujus speciei distinetissimæ et gigan- teæ in magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 295 collecta. 4. Pseudomysis abyssi, n. gen. et sp. Corpus robustum, pellucidum, pigmento nullo. Scutum dorsale magnum et crassum, antice medio acute productum. Oculi omnino rudimentares, obtuse conici, dente minuto ter- minali armati, neqve pigmenti neqve apparatuum opticorum ullum vestigium præbentes. Antennarum superiorum pedun- culus sat fortis, subeylindrieus, artieulo ultimo majore; infe- riorum sqvama magna, lanceolata, undiqve setifera (apex in specimine scrutato fractus). Palpus mandibularis permagnus et dense setosus, articulo ultimo brevi, ovato. Maxille 2di paris lobis modo 2 ineisivis instructæ, articulo terminali magno et lato, extus setifero. Maxillipedes robusti, articulo ultimo subspathulato, setoso et spinifero. Pedes in specimine seru- tato fracti. Telson brevissimum, subqvadrangulare, parum longius qvam latius, marginibus, lateralibus in parte postica aculeis nonnullis minimis armatis, apice inciso, incisura lata, acutangulata, marginibus subtiliter serrulatis, lobis terminali- bus acuminatis et divergentibus, spina singula apicali muni- tis. Uropoda magna, lamina interna telsone duplo longiore, anguste lanceolata, intus sub setis marginalibus dense acule- ata, basi vix tumefacta, organo acustico rudimentari, externa interna parum modo longiore, anguste subelliptica, uudiqve setifera. | Crustacea et Pycnogonida nova. 431 Generi Mysideis perqvam atfinis, sed diversa structura oeulorum et telsonis. Hab. Specimen singulum femininum mutilatum in magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 295 captum. c. Isopoda. 5. Paratanais cornutus, n. sp. Corpus sat robustum, vix dies longius qvam latius, seg- mentis pedigeris qvadrangularibus, incisuris lateralibus parum profundis divisis. Caput sat magnum æqve latum ac longum, marginibus lateralibus arcuatis, antice medio precessum di- stinctum acuminatum, rostriformem inter antennas superiores prominentem formans. Segmentum liberum lmum ceteris. multo brevius. Corpus posticum qvartam circiter corporis longitudinis partem occupans, segmento ultimo brevi. Oeculi nulli. Antenne superiores capite vix breviores, 3-articulate, articulo 1mo ceteris junctis longiore, ultimo anguste conico setis longis apicalibus ornato; inferiores illis angustiores et paulo breviores. Pedes lmi paris mediocres, manu parum di- latata, digitis palma brevioribus, vix forcipatis; 2di paris se- qventibus longiores, dactylo levi, setiformi. Pleopoda bene evoluta, natatoria, lamellis longe setiferis. Uropoda haud elongata, biramea, ramis ambobus biarticulatis, externo in- terno paulo breviore. Color albidus. Longit. 1.65 mm. Hab. Specimina pluria hujus speciei distinetæ ad Stat. 290 collecta. 4 432 G. 0. Sars. 6. Anceus robustus, n. sp. Corpus breve et robustum, antice vix attenuatum, integu- mentis ubiqve aculeis numerosis minutis scabris, non vero pi- losis. Caput permagnum et latum, supine excavatum, antice truncatum, lateribus arcuatis, processu supraorbitali distincto denticulato. Segmenta pedigera 2 priora brevia et a 3 po- sterioribus instrietione profundiore disjuncta, penultimum sulco longitudinali angusto bipartitum, ultimum postice emar- ginatum, lobis lateralibus obtusis. Corpus posticum angu- stum, sublineare et ut ceterum corpus ex parte aculeatum. Oculi distineti, nigri, sed perparum prominentes, aculeis faciei dorsalis fere occulti. Antenne structura solita. Mandibulæ haud magne, acuminate. processu externo obsoleto, acie levi. Pedes robusti dentibus fortibus armati. Pleopoda minime na- tatoria, lamellis angustis non setiferis instructa. Telson prope basin valde instrictum, parte ultima angustissima, conica, se- tis 2 longis apicalibus et 2 aliis in media circiter longitudine sitis instructum. Uropoda telson paulo breviora, laminis an- gustis, sparse setiferis. Color albido-cinereus. Longit. 7 mm. Ab Anceo hirsuto ') statura majore, corpore adhue robu- stiore, integumentis scabris, struetura segmenti pedigeri pen- ultimi et forma telsonis diserepat. Hab. Ad Stat. 290 specimina pluria collecta, etiam ad Stat. 359 occurrens. 7. Chiridothea megalura, n. sp. Syn: Idothea Sabini var., G. 0. Sars: Prodromus descriptionis Cru- staceorum etc. Corpns oblongum, dorso convexo, margine postico seg- mentorum paulum incrassato et elevato. Caput segmento 1mo *) Prodromus descriptionis Crustaceorum et Pycnogonidarum etc. Crustacea et Pycnogonida nova. 453 pedigero parum angustius, fere triplo latius qvam longius, partibus lateralibus applanatis et leviter bilobatis, lobo po- steriore majore et fere transversaliter porrecto. Epimera seg- menti Imi non disjuncta, leviter antice curvata, fere rectan- gularia, seqventia bene definita, sensim majora, triangularia, acuminata, obliqve postice vergentia. Corpus posticum an- tico, capite excepto, longitudine æqvale, ex segmentis modo 4 compositum, anterioribus 3 brevissimis, ultimo permagno et lato, latitudine maxima dimidiam longitudinem superante, apice conico-exserto, acuminato, parum vero recurvato, margi- nibus lateralibus medio æqvaliter arcuatis. Oculorum ne ru- dimentum qvidem minimum adest. Antenne superiores arti- culum penultimum peduneuli inferiorum vix superantes, fla- gello peduneulo longitudine æqvali; inferiores illis plus duplo longiores, articulis peduneuli ex parte dilatatis et complana- tis flagello sat elongato, 6—8-articulato. Pedum paria 3 an- teriora robusta, subcheliformia, manu sat magna, ovata, se- qventia ambulatoria structura solita. Color corporis unifor- miter griseus. Longit. 50 mm. _ Chiridotheæ Sabini perqvam affinis, sed dignoscenda cor- pore robustiore et unicolore, capite latiore, structura antenna- rum paulo diserepante, imprimis vero forma et magnitudine “segmenti ultimi corporis postici. . Hab. Specimina pluria in magno abysso areæ frigidæ, ad Stat. 35, 40, 183, 295, 353 collecta. 8. Synidothea incisa, n. sp. An. = Idothea rugulosa, Buchholz, Die zweite Deutsche Nordpol- fahrt, Zoologi, pg 285. ? Corpus robustum et abbreviatum, oblongo-ovatum, latitu- dine maxima dimidiam longitudinem sqvante ante medium sita, dorso valde convexo, lateribus applanatis et fornicatis, superficie sublevi vel leviter modo rugulata. Caput plus Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. å 28 434 G. 0. Sars. duplo latius qvam longius, margine frontali ineiso-emarginato, angulis lateralibus productis et interne truncatis. Segmenta pedigera 4 priora magna, epimeris æqvaliter rotundatis, 3 se- qventia multo minora. Epimera non sejuncta. Corpus posticum qvartam corporis longitudinis partem vix superans, subtriangula - re, ex duobus modo segmentis medio confluentibus compositum, postice attenuatum, apice medio breviter inciso. Oculi sat magni, semiglobosi, nigri. Antenne superiores ad apicem articuli pen- ultimi peduneuli inferiorum porrectæ; inferiores dimidiam fere corporis longitudinem æqvantes, flagello elongato, 14-articulato. Pedes robusti, Imi paris ceteris breviores et obsolete sub- cheliformes. Color speeiminis in spiritu vini conservatæ ob- secure fuseo-griseus, antennis inferioribus prope apicem fla- gelli fascia intense rubra ornatis. Longit. 14 mm. Hab. Specimen singulum hujus speciei distinctissimæ ad Stat. 366 in sinu Magdalene Spitsbergiæ captum. 9. Acanthoniscus typhlops, n. gen. et sp. Corpus depressum, oblongo-ovatum, dorso leviter modo convexo, epimeris lateraliter expansis et laciniatis pilisqve sat longis obsitis. Caput magnum, medio in precessum rostriformen profunde bifureatum excurrens, utringve laeiniis 2 acuminatis armatum. Segmenta pedigera in medio dorsi aculeis singulis erectis instructa. epimeris in 1mo simplicibus, acuminatis, in 3 seqventibus bifureatis, in 3 posticis 3-furea- tis. Corpus posticum ex segmento compositum unico magno, elypeiformi, semicirculari, margine utringve in lacinias 8 denti- formes diviso, apice obtuse angulato haud exserto. Oculi omnino desunt. Antenne superiores breves capite vix longi- ores, flagello multiarticulato; inferiores dimidiam corporis lon- vitudinem zeqvantes, geniculatæ, articulis 2 basalibus extus Crustacea et Pycnogonida nova. 435 in spinas elongatas productis, flagello filiformi, multiarticulato. Pedes omnes simplices, ambulatorii, ungve singulo terminali, anteriores ceteris breviores, sed minime subcheliformes. Uro- poda dimidiam corporis postici longitudinem parum superan- tia, styliformia, hispida, trunco elongato, cylindrico, intus ad apicem in dentem producto, ramis brevissimis, uniarticulatis, inæqvalibus, interno longiore, externo minimo, Color albidus. Longit. 12 mm. Å genere Janiræ differt pedibus Imi paris non subcheli- formibus, ceteris ungve singulo instructis, uropodis stylifor- mibus ramisqve brevissimis. Hab. Specimen singulum adultum et 2 alia juniora ad Stat. 164 areæ frigid collecta. 10. Ischnosoma qvadrispinosum, n. sp. Corpus angustum et elongatum, minus tamen qvam in specie typica, integumentis ubiqve aculeis minutis scabris. Caput breve antice rotundato-truncatum. Segmentum pedige- rum imum antice parum modo emarginatum, utringve spina longa et tenui obliqve antice vergente armatum; 3tium utrinqve spina simili sed breviore instructum; 4tum postice attenuatum ; 5tum antecedentibus junctis longitudine sqvale, angustum, cylindricum, ad apicem leviter dilatatum; 2 se- qventia brevissima. Corpus posticum ex segmento unico sub- ovato ad basin constricto compositum. Oculi nulli. An- tennæ superiores 6-artieulatæ, articulo 2do longissimo, pilis longis marginis interioris obsito; inferiores corpore breviores, flagello tenui, multiarticulato. Pedes anteriores breves, sub- cheliformes, ceteri perlongi et angusti, omnes ambulatorii. Uropoda brevissima, uniarticulata, conica. Color albido-fus- catus. Longit. 4.2 mm. 28* 436 G. 0. Sars. Ab I. bispinoso integumentis ubique scabris, spinis late- ralibus 4, uropodis multo brevioribus facile cognoscendum. Hab. Ad Stat. 248 areæ frigidæ specimen singulum, sed bene conservatum, captum. 11. Leptophryxus elypeatus, n. sp. Syn: Dajus Mysidis, G 0. Sars, Prodromus descriptionis Crustaceorum etc., non Kroyer. e Femina: Corpus oblongo-ovatum, depressum, symetri- cum, antice paulum exsertum, margine frontali leviter emar- ginato, parte dorsali in segmenta 4 distincta divisa, ventrali marsupium magnum ovatum formante, corpore postico ex seg- mento composito unico magno clypeiformi, margine æqvali- ter arcuato, appendicibus nullis. Antenne rudimentares. Pe- des in parte anticé corporis arcte appressi, omnes prehensi- les. Color albido-flavescens. Longit. 5mm. Mas. Corpus minutum, angustum, distinete segmenta- tum, capite magno, semicirculari, segmentis instrictionibus profundis disjunctis. A Leptophryxo Mysidis corpore feminæ postico magno et lato, clypeiformi, facile cognoscendus. Hab. Specimen singulum femininum cum mare affixo in itinere 1mo expeditionis ad Stat. 31 dorso Pseudommatis ro- seæ adhærens inventum. d. Amphipoda. 12. Anonyæ typhlops,n. sp. Corpus haud altum, dorso convexo. Angulus capitis la- teralis sat productus, obtuse acuminatus. Epimera 4 anteri- Crustacea et Pycnogonida nova. 437 ora corpore non duplo altior , 4tum postice profunde emar- ginatum; 5tum multo latius qvam altius. Angulus posticus lateralis segmenti postabdominis 3tii: acute productus et le- viter recurvus. Segmentum 4tum supine ad marginem posti- cum gibbere dentiformi armatum, Oculorum ne rudimentum qvidem minimum in speciminibus viventibus detectum. An- tennæ superiores capiti et segmentis 2 prioribus junctis lon- gitudiue æqvales, articulo Imo pedunculi magno et crasso, ceteris 2 brevissimis, articulo flagelli 1mo 4 seqventibus june- tis longitudine æqvali, flagello appendiculari dimidiam fla- gelli propriı longitudinem æqvante, 4-articulato. Antenne in- feriores superioribus longiores, articulo pedunculi ultimo pen- ultimo breviore. Pedes lmi paris subcheliformes, haud elon- gati, manu carpo longitudine æqvali, ad apicem obliqve trun- cata. Pedes ultimi paris autecedentibus multo breviores, ar- ticulo basali permagno et dilatato, ceteris junctis longiore, margine postico subtiliter serrulato. Uropoda ultimi paris medioeria, ramis lanceolatis, nudis. Telson pedunculo illo- rum fere duplo longius, ad basin fere fissum. Color albidus. Longit. 15 mm. Hab. Specimina 2 in magno abysso aree frigidæ ad Stat. 183 collecta; specimen singulum ad Stat. 213 occurrens. 13. Anonyx (Onisimus) turgidus, n. sp. Corpus crassum et obesum, dorso latissimo et convexo. Angulus capitis lateralis leviter productus, acutus. Epimera 4 anteriora sat magna corpore fere duplo altiora; 4tum po- stice profunde emarginatum; Stum æqve altum ac latum. An- gulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii acute productus et recurvus. Segmentum 4tum medio snpine levi- ter impressum. Oculi distincti, rubri, elongato-ovati, supine 458 G. O. Sars. angustiores. Antenne breves, superiores capite et segmentis 2 prioribus junctis breviores, articulo pedunculi 1mo valde tumefacto, 2 seqventibus brevissimis, flagello pedunculo vix longiore, 8-articulato, articulo 1mo magno, 4 seqventibus junc- tis longitudine æqvali, flagello appendiculari dimidiam flagelli longitudinem asseqvente, 4-articulato, articulo 1mo ceteris junctis longiore et longitudinem articuli 1mi flagelli æqvante: Antenne inferiores superioribus parum longiores, flagello brevi, 7-articulato. Pedes 1mi paris breves, manu carpo vix longiore adqve apicem obliqvissime truncata. Pedum paria 3 posteriora haud elongata, articulo basali sat dilatato ingve ultimo pari ceteris junctis longiore. Uropoda ultimi paris medioeria, ramis lanceolatis, nudis, ineqvalibus, interno bre- viore. Telson peduneulo illorum vix longius, æqve latum ac longum, ad medium fere fissum. Color dilute fulvus. Lon- git. 13 mm. Hab. Specimina 2 ad Stat. 323 in Actinia parasitantia capta. | 14. Anonyx (Onisimus) leucopis, n. sp. Corpus minus obesum, dorso rotundato, sed haud lato. Angulus capitis lateralis sat productus, acutus. Epimera 4 anteriora corpore parum modo altiora, 4tum postice minus profunde emarginatum; 5tum latius qvam altius. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii leviter modo productus. Oculi parvi, ovales, pigmento albido insignes. Antenne superiores capiti et segmentis 3 prioribus junctis longitudine xqvales, articulo pedunculi 1mo sat magno, cete- ris 2 brevibus, flagello pedunculo multo longiore, articulo 1mo magno seqventibus 4 junctis longitudine æqvali, flagello ap- pendiculari tenui, dimidiam flagelli proprii longitudinem Crustacea et Pycnogonida nova. 439 æqvante, 4-articulato, articulo [mo elongato. Antenne infe- riores (feminæ) superioribus vix longiores. Pedes 1mi paris fere ut in specie antecedente; posteriores mediocres, articulo basali sat dilatato, 3tio latiuseulo. Uropoda fere ut in A. turgido Telson pedunculo illorum longitudine æqvale, po- stice breviter emarginatum. Color albidus. Longit. 10 mm. Hab. Specimen singulum ad Stat. 96 inventum. 15. Anonyæ (Tryphosa) pusillus, n. sp. Corpus minutum, leviter compressum. Angulus capitis lateralis sat productus, sed in apice rotundatus. Epimerum Imum parvum, seqventia 3 corpore plus duplo altiora; 4tum postice leviter emarginatum, angulo inferiore acuto, recurvo; Stum vix altius qvam latius. Angulus lateralis posticus seg- menti postabdominis 3tii parum productus, fere rectangularis. Segmentum 4tum supine gibbosum. Oeuli in specimine spi- ritu vini conservata haud visibiles. Antenne superiores sat elongate, caput et segmenta 3 priora juncta longitudine æqvantes, articulo pedunculi 1mo magno et erasso, ceteris 2 brevissimis, flagello pedunculo fere duplo longiore, articulo Imo magno, seqventibus 4—5 junctis longitndine æqvali, fla- gello appendiculari dimidiam flagelli proprii longitudinem vix asseqvente, tenuissimo, 4-articulato. Antenne inferiores superi- oribus vix longiores, articulo peduneuli penultimo ultimo multo et latiore et longiore. Area buccalis inferne valde prominens. Pe- des 1mi paris haud elongati, subcheliformes. Pedum paria 3 posteriora sat elongata, articulo basali magno ei dilatato, ultimis tenuissimis. Uropoda ultimi paris breves, ramis coni- cis, nudis. Telson peduneulo illorum paulo longius, angu- stum, ad basin fere fissum. Color albidus. Longit. 5'/2 mm. Hab. Specimen singulum in magno abysso areæ frigid»æ ad Stat. 240 captum. ; 440 G. 0. Sars. 16. Anonyx (Hippomedon?) calcaratus, n. Sp. Corpus sat elongatum, compressum. Angulus capitis la- teralis productus et acuminatus. Epimera 4 anteriora augu- sta, corpore plus duplo altiora; 4tum postice leviter emargi- natum, angulo inferiore mutico; 5tum subeireulare. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii valde sursum productus et acutus. Oculi imperfecte evoluti; pigmentum tamen adest in lateribus capitis albido-flavescens, irresulariter diffusum. Antennæ superiores capiti et segmentis 2 priori- bus junctis longitudine eqvales, artieulo pedunculi 1mo sat elongato, subeylindrico, ceteris 2 brevissimis, flagello pedun- culo vix longiore, articulo 1mo seqventibus 2 junctis lougitu- dine æqvali, flagello appendiculari parvo 3-articulato. An- tennæ inferiores superioribus vix longiores, articulo penultimo sat magno. Pedes lmi paris breves, manu carpo multo lon- giore, attenuata, vix subcheliformi. Pedes 3tii et 4ti paris sat fortes, ungve perlongo, styliformi. Pedes ultimi paris an- tecendibus paulo breviores, articulo basali ceteris junctis lon- gitudine æqvali, margine postico fere recto et sparse serru- lato, angulo inferiore in processum magnum mucroniformem obliqve postice vergentem exserto. Uropoda ultimi paris me- dioeria, ramis angustis, lanceolatis. . Telson pedunculo illo- rum multo longius, sat angustum, ad basin fere fissum. Co- lor albidus. Longit. vix 8 mm. Hab. Specimina singula in magno abysso areæ trigidæ ad Stat. 240, 303, 312 collecta. 17. Acidostoma laticornis, n. Sp. Corpus peraltum et obesum, dorso arcuato. Caput breve inter antennas superiores leviter prominens, angulo laterali anguste rotundato. Epimera 4 anteriora magna, corpore plus Crustacea et Pycnogonida nova. 441 duplo altiora; 4tum postice in parte superiore emarginatum, inferne obtusum; 5tum fere æqve latum ac altum. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii rectangularis. Segmentum 4tum postice supine eminentia transversa orna- tum. Oculi nulli visibiles. Antenne superiores permagnæ, capiti et segmentis 4 prioribus junctis longitudine ædqvales, peduneulo valde dilatato, articulo 1mo fere æqve lato ac longo, ceteris 2 bene evolutis, sed junctis Imo brevioribus, flagello pedunculo paulo longiore, T-articulato, articulo 1mo permagno et dilatato, intus pilis longis dense obsito, ceteris tenuibus, flagello appendiculari longitudinem flagelli proprii fere æqvante, 6-articulato. Antennæ inferiores superioribus paulo longiores, sed multo angustiores, articulo pedunculi ul- timo penultimo breviore, flagello 10—12-articulato. Pedes lmi paris sat fortes, manu pyriformi, imperfecte subcheli- formi. Pedum paria 3 posteriora robustissima, articulo ba- sali fere qvadrangulari, 3tio et 4to, imprimis vero illo, valde dilatatis et compressis, ungve brevissimo. Uropoda penultimi paris parte basali latissima et compressa, ramis lanceolatis, nudis; ultimi paris minima et rudimentaria. Telson breve, latius qvam longius ad apicem leviter emarginatum. Color albidus. Longit. 7'/2 mm. Hab. Specimen singulum hujus speciei distinctissimæ ad Stat. 251 areæ frigidæ captum. 18. Phoæus oculatus, n. Sp. Corpus sat obesum, dorso rotundato, latiusculo. Caput segmentis 3 prioribus junetis paulo longius, antice solito modo productum, rostro horizontali, apice subacuto. Epi- mera 4 anteriora sat magna, corpore multo altiora, setis sim- plicibus, non plumosis, fimbriata; 4tum in parte superiore le- 442 G. O. Sars. viter emarginatum, inferne muticum; 5tum antecedentibus multo minus, ineqvaliter bilobum, lobo antico cuneiformi, po- ‚stico rotundato et paulo profundiore. Angulus lateralis po- sticus segmenti postabdominis 3tii leviter productus, sed in apice obtuse rotundatus. Oculi bene evoluti, in lateribus ca- pitis supra insertionem antennarum inferiorum siti, rotundato- ovati, nigri. Antennæ superiores sat elongate, articulo pe- dunculi Imo magno, ceteris 2 sensim minoribus, flagello lon- gitudinem fere pedunculi :qvante, 6-articulato, flagello ap- pendiculari dimidiam illius longitudinem parum superante, 4-articulato. Antenne inferiores superioribus parum longio- res, articulo pedunculi penultimo. postice leviter dilatato se- tisqve longis non plumosis ornato, ultimo angusto, flagello elongato T-articulato. Pedes 1mi et 2di paris subæqvales, manu ovata ad apicem olliqve truncata, angulo inferiore ex- serto et spina singula armato; 3tii et 4ti paris forma solita, setis numerosis non plumosis ornati; 5ti paris robusti, arti- culo basali dilatato, ovato-qvadrangulari; 6ti paris dimidiam corporis longitudinem paulo excedentes, articulo basali antice valde curvato et setoso, ultimo elongato, antecedente vix bre- viore, ungve tenuissimo, setiformi; ultimi paris antecedenti- bus breviores, articulo basali magno et dilatato, postice lobum latum æqvaliter rotundatum ultra medium articuli 3tii porrec- tum formante. Uropoda ultimi paris sat elongati, ramis valde inæqvalibus, interiore ne dimidiam qvidem exterioris longitu- dinem asseqvente. Telson peduneulo illorum longius, usqve ad basin fissum. Color albidus. Longit. 51/2 mm. A Ph. Holbölli corpore multo robustiore, oculis distinc- tissimis, antennis longioribus, articulo basali pedum ultimi paris paulo minore et postice æqvalius rotundato, bene cog- noscendus. Hab. Specimina 3 ad insulam Jan Mayen ex prof. 10— 30 orgyarum extracta. Crustacea et Pycnogonida nova. 443 19. Harpinia abyssi, n. sp. Syn: Harpina crenulata, G. 0. Sars, Prodromus descriptionis ete. : non Boeck. Corpus sat robustum. Caput segmentis 3 prioribus junc- tis longitudine æqvale, rostro horizontali ad apicem obtuse acuminato. Epimera 4 anteriora corpore parum altiora, se- tis plumosis fimbriata; 4tum supine profundius emarginatum, inferne productum et rotundatum; 5tum humile, lobo postico subtriangulari. Angulus lateralis posticus segmenti postabdo- minis 3tii eqvaliter rotundatus, nec productus, nec crenulatus. Segmentum 4tum supine gibberum. Oculi nulli. Antenne breves et robust, articulo pedunculi superiorum Imo rostro omnino obtecto, latissimo, 2do ovato postice dilatato et setis longis plumosis obsito, 3tio minimo, flagello articulis 2 ulti- mis pedunculi junctis parum longiore, 6-articulato, flagello appendiculari illo paulo breviore, 5-articulato. Antenne in- feriores articulo pedunculi penultimo valde dilatato adqve marginem posticum arcuatum setis numerosis plumosis ornato, superficie externa serie obliqva setarum spiniformium instructa, ultimo attenuato, flagello brevi, 6-articulato. Pedes Imi et 2di paris sat fortes, hi paulo validiores, manu ad apicem ob- liqvissime truncata, angulo inferiore non exserto sed spina forti armato; 5ti paris breves et debiles, valde setosi, articulo basali angusto, non dilatato, ultimo antecedente paulo brevi- ore; 6ti paris permagni et validi, dimidiam corporis longitu- dinem superantes, ex parte fortiter spinosi, articulo ultimo penultimo longiore setis longis ornato, ungve longo et atte- nuato; ultimi paris brevissimi, articulo basali latiore qvam altiore, margine antico ultra medium angulato et infra an- gulum setis longis et plumosis dense obsito, postico lobum obligve rotundatum vix ultra articulum 2dum porrectum adqve marginem subtiliter serrulatum formante. Uropoda ultimi paris brevia, ramo. exteriore longiore, setoso. Telson brevis- A44 G. 0. Sars. simum fere ad medium fissum, lobis mutieis. Color albidus. Longit. 13 mm. AH. crenulata differt statura majore, angulo postico late- rali segmenti postabdominis 3tii non erenulato, antennis robusti- oribus et densius setosis, pedibus 6ti paris longioribus et fortiori- bus, forma et armatura articuli basali pedum ultimi paris etc. Hab. In maximo abysso areæ frigidæ ubiqve freqvens. 20. Harpinia carinata, n. Sp. Corpus subeompressum, dorso antice rotundato, postice vero distincte carinato. Caput segmentis 4 prioribus longitu- dine æqvale, rostro subhorizontali, obtuse acuminato. Epi- mera 4 anteriora corpore parum altiora, setis plumosis fim- briata. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii rotundatus. Segmentum 4tum et ultimum supine medio gibbere alto et compresso ornata. Oculi nulli. Antenne ro- busta, longitudine subæqvales, pedunculo et inferiorum et su- periorum intus faseieulis densissimis pilorum ornato, flagellis brevibus. Pedes anteriores fere ut in specie antendente; 6ti paris articulo ultimo longissimo, antecedente fere duplo lon- giore, spinis brevissimis armato; ultimi paris articulo basali magno et dilatato, antice non angulato, postice æqvaliter ar- cuato, margine sublævi. Uropoda ultimi paris sat magna, ramis lamellosis, submembranaceis, fere nudis. Telson ultra medium fissum, lobis obtusis, divergentibus. Color albidus. Longit. 10 mm. Ab antecedente carina distincta corporis postici, pilosi- tate antennarum, structura pedum parium 3 posteriorum et uropodorum ultimi paris diversa. Hab. Specimina singula verosimile masculina ad Stat. 248 & 312 areæ frigidæ capta. Crustacea et Pycnogonida nova. 445 21. Harpima serrata, n. sp. Corpus breve et robustum, dorso rotundato, segmentis postabdominis 3 anterioribus in superficie dorsali dense his- pidis. Caput segmentis 4 prioribus junctis brevius, supine æqvaliter arcuatum, rostre leviter infra curvato, obtuse acu- minato. Epimera 4 anteriora sat magna, corpore distincte altiora, setis plumosis fimbriata; 5tum lobis valde inæqvali- bus, posteriore sat profundo. Angulus lateralis posticus seg- menti postabdominis 3tii acute productus et sursum curvatus. Segmentum 4tum supine non gibberum. Oculi nulli visibiles. Antenne structura fere ut in H. abyssi, sed setis plumosis paucioribus obsitæ. Pedes 1mi et 2di paris subæqvales, manu ovata ad apicem obliqve truncata, angulo inferiore in dentem exserto spinaqve tenui armato; 5ti paris articulo ultimo pen- ultimo longitudine æqvali, conico-attenuato; Gti paris sat elongati, dimidiam eireiter corporis longitudinem asseqventes, articulo ultimo tenuissimo antecedente longiore setisqve tenui- bus obsito, ungve elongato, setiformi; ultimi paris brevissimi, articulo basali leviter dilatato, postice lobum magnum fere ad apicem articuli 3tii porrectum inqve serraturas 6 permagnas et regulares divisum formante. Uropoda ultimi paris haud magna, ramis sat ineqvalibus, exteriore longiore et sparse setifero. Telson breve, ultra medium fissum, lobis muticis. Color albidus. Longit. 6 mm. A ceteris speciebus armatura peculiari artieuli basalis pedum ultimi paris facile cognoscenda. Hab. Specimina 3 ad Stat. 224 prope insulam Jan Mayen collecta. 446 G. O. Sars. 22. Harpinia mucronata, 0. sp. Corpus qvam in antecedente paulo minus robustum. Seg- menta postabdominis supine lævia. Caput segmentis 4 prio- ribus junctis longitudine æqvale, supine parum arcuatum, ro- stro horizontali ad apicem obtuse acuminato. Epimera 4 an- teriora corpore parum altiora setis plumosis fimbriata. An- gulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii hamuli instar valde sursum:productus et acuminatus. Oculi nulli. Antenne et pedes anteriores fere ut in specie antecedente. Pedes 6ti paris dimidiam corporis longitudinem æqvantes, ar- ticulo ultimo antecedente breviore, margine externo nudo, in- terno spinifero, ungve longo et attenuato; ultimi paris breves, articulo basali leviter modo dilatato, angulo postico inferiore in processum magnum et acuminatum, mucroniformem, po- stice vergentem excurrente, 2do in margine antico setis 2 longis plumosis ornato. Uropoda ultimi paris ramo interiore exteriore parum breviore, lanceolato, nudo. Telson fere ut in specie antecedente. Color albidus. Longit. 5 mm. A ceteris speciebus forma singulari articuli basalis pe- dum ultimi paris hamuloqve acuto segmenti postabdominis 5tii bene cognoscenda. Hab. Specimina nonnulla ad Stat. 200 & 262 collecta. 23. Urothoë abbreviata, n. sp. Corpus valde abbreviatum et depressum, dorso latissimo. Caput magnum, fere conicum, segmentis 4 prioribus junctis longitudine æqvale, antice medio leviter productum, margine inferiore obliqvo postice in processum dentiformem extus cur- vatum excurrente. Segmenta trunci brevissima et lata. Seg- mentum 3tum postabdominis magnum, angulo laterali postico fere recto, non sursum producto; seqventia perbrevia. Epi- Crustacea et Pycnogonida nova. 447 mera 4 anteriora parva, inferne æqvaliter rotundata. Oculi nulli. Autennæ superiores capite duplo longiores, articulis pedunculi sat magnis et subæqvalibus, flagello dimidiam pe- dunculi longitudinem vix superante, 4-articulato, flagello ap- pendiculari minimo et rudimentari, fere obsoleto; inferiores superioribus breviores, articulis peduneul* 2 ultimis subæqva- libus setisqve rigidis in utroqve margine obsitis, flagello 4-ar- ticulato. Pedes 1mi et 2di paris structura simili, carpo dila- tato, ovato, postice setifero, manu illo multo minore; 3tii et {ti paris sat robusti, articulo 3tio majore; 5ti paris robustis- simi, articulo basali latiore qvam longiore, 3tio et 4to dilata- tis et complanatis, subæqvalibus, setis rigidis obsitis, ultimo subito multo angustiore ad apicem obliqve truncato, ungve tenussimo, recto. Pedes Gti et Ttimi paris structura simili, sed longiores et tenuiores, articulo basali multo majore, ovato. Uropoda ultimi paris brevissima, ramis vix setosis. Tel- son profunde fissum. Color albidus. Longit. 3 mm. A speciebus cognitis forma corporis abbreviata, oculis nullis, flagello appendiculari antennarum superiorum rudimen- tari facile cognoscenda. Hab. Specimen singulum ad Stat. 200 areæ frigidæ captum. 24. Bruzelia serrata, n. sp. Corpus sat robustum, integumentis durissimis. Caput magnum et crassum, rostro longo et acuminato inferne cur- vato, angulis lateralibus late rotundatis. Dorsum carinatum, carina segmentorum 3 ultimorum trunci et 3 anteriorum post- abdominis postice in processus magnos dentiformes retro ver- gentes producta. Segmenta 3 anteriora postabdominis per- magna et alta, supine præter processum dentiformem medio 448 G. O. Sars. gibbere alto ornata, margine laterali postico segmenti 3tii medio arcuato et fortiter serrato, inferne in angulum acutum producto. Segmenta 3 ultima supine ad marginem posticum dente singulo mediano acuto armata; antepenultimum preete- rea medio gibbere instructum. Epimera anteriora parva et angusta, subrigida, corpore haud altiora; 4tum antecedente humilius, ad apicem perobliqve truncatum; 5tum et 6tum lobo postico inferne producto. Oculi nulli visibiles. Antenne longitudine subæqvales, pedunculo superiorum elongato, arti- culo 1mo majore, seqventibus 2 subæqvalibus, flagello pedun- culo paulo breviore, 8-articulato, flagello appendiculari biarti- culato, articulo 1mo elongato, ultimo brevissimo; articulo pe- duneuli inferiorum penultimo ultimo longiore, flagello illo vix longiore, T-articulato. Mandibule validissimæ, dentibus nullis, sed extus processu magno styliformi ornate, palpo tenuissimo. Maxillipedum lamina externa dentibus 9 validis armata. Pe des 1mi et 2di paris parvi et debiles, carpo elongato et an- gusto, manu brevi, imperfecte subcheliformi; 3tii et 4ti paris tenuissimi, articulo 4to prelongato. Pedum paria 3 posteri- ora sat magna, articulo basali dilatato, subovato, margine po- stico dense serrulato, ultimo angusto et elongato. Uropoda penultimi paris ramis valde inæqvalibus; ultimi paris ramis lanceolatis, subeqvalibus. Telson permagnum, ovato-triangu- lare, duplo longius qvam latius, ultra medium fissum, fissura perangusta. Color fusco-griseus. Longit. 8'/2 mm. A specie typica dorso fortiter serrato facile cognoscenda. Hab. Specimina 2 hujus speciei distinctissimæ ad Stat. 124 areæ frigidæ collecta. Crustacea et Pycnogonida nova. 449 * 25. Oedicerus macrocheir, n. Sp. Corpus antice tumidum, postice subcompressum. Caput haud magnum, supine sat arcuatum, rostro minimo, obtuse conico, obliqve deflexo. Epimera 4 anteriora magna, corpore multo altiora, setis dense fimbriata, 1mum inferne leviter di- latatum, caput ex parte lateraliter obtegens, 4tum anteceden- tibus parum majus; 5tum inæqvaliter bilobum, lobo postico majore. Segmenta postabdominis 3 anteriora supine im- pressionibus distinetis sejuncta, epimeris æqvaliter arcua- tis et setiferis. Oculus nullus. Antenne valde inæqva- les, superiores brevissimæ, parum ultra articulum pen- ultimum peduneuli inferiorum extensæ, articulo pedunculi 2do imo longitudine circiter »æqvali, sed multo angu- stiore, ultimo perbrevi, flagello pedunculo multo breviore; inferiores sat magnæ, tertiam corporis longitudinis partem superantes, articulo pedunenli penultimo majore, flagello tenu- issimo filiformi. Pedes 1mi et 2di paris permagni, forma dis- simili, illi multo longiores, carpo simplice calce nullo instrue- to, manu valde elongata et angusta, ad apicem leviter dila- tata et obliqve truncata, acie arcuata; hi breviores et robu- stiores, carpo in caleem elongatum et angustum producto, manu magna, ovata. Pedes 3tii et 4ti paris tenues et debi- les; 5ti et 6ti paris postice longitudine crescentes, valde se- tosi, ungve forti, faleiformi; ultimi paris tenussimi et elon- gati, artieulo basali ovato, ungve longo, subulato, recto. Uro- poda omnia structura simili, ramis lanceolatis. Telson breve, rotundatum. Color dilute fuscatus. Longit. 18 mm. Hab. Specimina 2 feminina hujus speciei distinetæ ad Stat. 240 capta. | Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. £B. 4 H. 29 450 G. 0. Sars. 26. Epimeria loricata. n. sp. Corpus robustum valde iniqvum, integumentis durissimis. Caput in rostrum longum et acuminatum leviter curvatum ex- curreus. Dorsum tricarinatum, carina mediana majore in segmentis omnibus trunci et 4 anterioribus postabdominis pro- cessus singulos magnos, retroversos, laminares formante, carinis. subdorsalibus in segmentis trunci tuberculos singulos, in 3 ante- rioribus postabdominis binos præbentibus; carina præterea adest utrinqve lateralis in trunco obtusa in segmentis 3 anterioribus. postabdominis dentes singulos acutos retro vergentes formans. Segmenta 3 priora postabdominis dorso propius utrinqve denti- bus singulis minoribus armata, angulis lateralibus posticis- acutis. Epimera 3 anteriora angusta, acuminata; 4tum et 5tum permagna et exstantia, illud antice in processum mag- num et acuminatum infra curvatum productum, hoe in angulo- postico acutissime exsertum. Epimerum 6tum rotundatum in medio faciei externe dente singulo umboniformi ornatum. Oculi valde convexi, rotundati, rubri. Antenne superiores. tertiam eireiter corporis longitudinis partem æqvantes, pedun- culo brevi, articulis magnitudine valde decrescentibus, flagello- elongato, attenuato; inferiores superioribus paulo. longiores, articalis pedunculo 2 ultimis subæqvalibus. Pedes Imi et 2di paris parvi et debiles, subcheliformes; ceteri tenues fere nu- dis, articulo basali in posterioribus parum dilatato. Uropoda. ultimi paris pedunculo brevissimo, ramis elongatis, lanceola- tis. Telson breve, apice emarginato. Color læte ruber. Lon- git. fere 40 mm. Ab E. cornigera magnitudine et armatura diversa corpo- ris facile cognoscenda. Hab. Specimina singula ad Stat. 326, 357 & 363 collecta. Crustacea et Pycnogonida nova. 451 27. Tritropis? appendiculata, n. sp. Corpus anticum tumidum, dorso lato, postico supine neqve carinatum neqve spiniferum. Caput brevissimum, rostro parvo sed acuto inter antennas superiores curvato, angulo la- terali rotundato. Epimera 4 anteriora subeqvalia, parva, cor- pore multo humiliora, anticum æqvaliter rotundatum. Seg- menta 3 priora postabdominis sat magna, epimeris ad mar- ginem posticum non serratis, angulis lateralibus posticis acu- tis Oculi parvi ovales, albidi. Antenne superiores validæ, articulo pedunculi 1mo et 2do magnis | et crassis, ultimo mi- nimo, flagello pedunculo paulo inane sat forti, margine postico calceolis numerosis magnis bi-tri-seriatis ornato; infe- riores superioribus et tenuiores et breviores, artieulo pedun- euli penultimo longiore, ultimo et flagello ad marginem an- ticum calceolis minutis uniseriatis ornatis. Pedes Imi et 2di paris validi, manubus magnis, ovatis, carpo in ambobus calce brevi valde hirsuto instructo; 3tii et 4ti paris tenussimi; se- qventes sat elongati, subæqvales, articulo basali ovato, ungve perlongo et tenui. Uropoda ultimi paris sat magna, ramis lanceolatis. Telson in specimine serutato mancum. Color albido-fuscatus. Longit. 13'/2 mm. Hab. Specimen singulum speciei hujus anomalæ, verosi- mile ad novum genus referende ad Stat. 205 in prof. 1280 orgyar. captum. 28. Metopa spectabilis, n. sp. Syn: Metopa Alderi, G. O. Sars, Prodromus descriptionis etc , ex parte; non Sp. Bate. Corpus qvam in speciebus ceteris minus obesum, leviter compressum. Caput parvum, angulo laterali rotundato. Epi- merum Imum ut vulgo rudimentare, obtectum; seqventia 3 US? 452 G. 0. Sars. corpore plus duplo altiora; 4tum subelliptieum, postice ob- liqve rotundatum. Angulus lateralis posticus segmenti post- abdominis 3tii obtusus. Oculi minuti, rotundati, rubri. An- tennæ et feminæ et maris valde inzeqvales, superiores inferi- oribus multo et breviores et tenuiores, parum ultra articulum peduneuli illarum penultimum porrectæ, articulo peduneuli 2do 1mo multo breviore, ultimo minimo, flagello peduneuli longitudinem æqvante, tenuissimo; inferiores validissimæ, pe- dunculo valde elongato, articulis 2 ultimis subæqvalibus, fla- gello perbrevi et angusto, ne gimidiam qvidem articuli ultimi pedunculi longitudinem ee Pedes Imi paris parvi et debiles, artieulo 3tio inferne leviter dilatato, manu angusta carpo-longiore; 2di paris validissimi, carpo perbrevi et lato calce minuto setoso instrueto, manu magna et dilatata, subo- vata, acie obliqva, in femina leviter sinuata, dente singulo mediano armata, angulo inferiore in processum dentiformem validum ab apice remotum producto, in mare medio profunde emarginata vel incisa, dente anguli inferioris permagno, lan- ceolato. Pedum paria 3 posteriora longitudine subæqvalia, articulo 3tio haud multo dilatato, basali in 5ti paris angusto, in 2 seqventibus ovato. -Uropoda ultimi paris simplicia, mu- cronata, biarticulata. Telson ovatum, apice integro, rotun- dato. Color albido-pellueidus, rubro leviter variegatus. Inter congeneres maxima, longitudine [4mm asseqvente. Metopæ Alderi perqvam atfinis, sed plus duplo major et antennis multo magis ineqvalibus, forma et armatura manus pedum anteriorum, deniqve articulo posteriorum 3tio minus dilatato ab illa diserepat. Hab. Speeimina nonnulla et feminina et masculina ad Stat. 31 & 343 areæ frigidæ collecta. Crustacea et Pvenogonida nova. 453. 29. Metopa eqvicornis, N. SP. Corpus qvam in antecedente magis abbreviatum, dorso æqva- liter rotundato. Caput paulo majus, angulo laterali minus pro- minente. Epimerum Imum obtectum; seqventia 3 permagna, corpore plus duplo altiora; 4tum ellipticum postice æqvaliter rotundatum, 4tum et 6tum omnino obtegens. Angulus latera- lis posticus segmenti postabdominis 3tii leviter productus, sed in apice obtusus. Oculi minimi. rubri. Antenne valde elon- vate, subæqvales, corpore parum breviores, articulo pedunculi superiorum Imo et 2do prælongatis et longitudine »qvalibus, 3tio brevissimo, flagello pedunculo paulo longiore, valde at- tenuato; inferiores superioribus vix validiores, articulo pedun- euli ultimo penultimo longiore, flagello longitudine circiter eadem. Pedes 2di paris manu valida, apicem versus dilatata, acie obliqve truncata, denticulata, angulo inferiore dente forti a basi remoto armato. Ceterum fere ut in specie antecedente. Color albido-pellucidus rubro sparse variegatus. Longit. Ta mm. | Å ceteris speciebus antennis ambabus valde elongatis et subæqvalibus facile cognoscenda. Hab. Specimeu singulum ad Stat. 543 captum. : 30. Oressa abyssicola, n. sp. Corpus breve et obesum, sat altum. Caput augustum, segmentis 2 prioribus junctis longitudine æqvale, lobo late- rali inferne dente acuto antice vergente armato. Epimerum Imum obtectum; seqventia 3 magna, corpore multo altiora, 2dum et 3tium ad angulum posticum interne denticulata; Atum antecedentibus majus, postice in parte superiore emar ginatum; Btum et 6tum non obtecta, bilobata, lobo postieo in- ferne protracto. Segmenta postabdominis 3 priora ad angu- 454 G. 0. Sars. lum lateralem posticum acute producta. Oculi nulli visibiles. Antenne superiores prælongatæ, corpore multo longiores, ar- ticulo pedunculi Imo et 2do elongatis, ultimo brevissimo, fla- gello tenuissimo, filiformi. Antenne inferiores vix dimidiam superiorum longitudinem asseqventes, angustæ, articulo pe- dunculi ultimo penultimo breviore, flagello elongato. Pedes Imi paris tenues et debiles; 2di paris multo robustiores, manu apicem versus valde dilatata, triangulari, fere æqve lata ac longa, acie ad lineam rectam truncata dentibusqve fortibus et regularibus armata. Pedum paria 3 posteriora sat fortes, subæqvales, artieulo basali in omnibus dilatatc, ovali, 3tio ad angulum inferiorem posticum leviter protracto. Uropoda Imi et 2di paris ramis valde inæqvalibus, ultimi paris sim- plieia, parte basali terminali breviore. Telson breve inte- grum. Color albidus. Longit. fere 6mm. | Hab. Specimen singulum hujus speciei destintissimæ ad Stat. 286 areæ frigidæ captum. 31. Ampelisca odontoplax'), n. sp. Corpus valde compressum, dorso vero rotundato, minime carinato. Caput leviter productum, in apice rotundato-trun- catum, segmentis 3 prioribus junctis longitudine fere -eqvale. Epimera 3 anteriora angusta, obliqve antice vergentia, ad apicem truncata et setifera, angulo postico in dentem brevem producto, 4tum illis majus, inferne anguste rotundatum, dente nullo. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii haud productus, fere rectus. Oculi omnino desunt, neqve pig- menti ullum vestigium in speciminibus viventibus observatum. Antenne tenuissimæ, superiores inferioribus multo breviores, 1) Etym: oôvcovro, dens, et tAw&: lamina. Crustacea et Pycnogonida nova. 455 sed pedunculo earum distincte longiores, articulo pedunculi 2do elongato et angusto 1mo duplo longiore; inferiores cor- ‘pore: breviores, artieulis pedunculi 2 basalibus omnino ob- tectis, 3tio ultra finem capitis porreeto, 4to ultimo nonnihil longiore. Pedes anteriores structura solita; 5ti et 6ti paris articulo basali, valde dilatato, fere circulari, 2 ultimis lon- gitudine fere æqvali; ultimi paris articulo basali postice lo- bum magnum inferne fere ad lineam rectam truncatum et ad finem articuli 3tii porrectum formante, ultimo antecedente et longiore et multo angustiore, ungve brevissimo, lanceolato. Uropoda ultimi paris longe ultra apicem antecedentium por- recta, ramis lamellosis et dense setiferis. Telson angustum usqve ad basin fissum. Color albido-pellucidus. Longit. 23 mm. A ceteris speciebus oculis nullis epimerisqve anticis den- tiferis facile cognoscenda. | Hab. Specimina 2 bene conservata ad Stat. 147 collecta 32. Ampelisca minuticornis, n. Sp. Corpus compressum, dorso rotundato, non carinato. Ca- put leviter productum, ad apicem obliqve truncatum, segmen- tis 3 prioribus junetis longitudine fere æqvale. Epimera cor- pore parum altiora, 2 priora ad marginem inferiorem leviter erenulata et dense setifera, nullis vero dentibus armata; 4tum postice medio acute productum. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii leviter prominens, sed in apice obtusus. Oculi uulli visibiles. Antenne superiores brevissimæ, vix ultra articulum penultimum pedunculi inferiorum porrectæ, flagello 6-articulato; inferiores dimidiam corporis longitudi- nem non asseqventes, tenuissime, articulis pedunculi 2 basa- libus obtectis, 3tio ultra finem capitis porrecto, ultimo penul- 456 G. 0. Sars. timo breviore, flagello 10-articulato. Pedes lmi paris manu paulo breviore qvam carpo; 2di paris illis multo longiores, carpo angusto et elongato; 4ti paris iisdem 3tii paris majo- res setisqve numerosis plumosis obsiti; 5ti paris articulo ba- sali obliqve ovato, postice supine lobo peculiari instructo, ul- timo et in hoc et in pari seqvente penultimo multo et angu- stiore et breviore; ultimi paris articulo basali postice lobum magnum deorsum flexum et ad medium fere articuli dti por- rectum formante, ultimo perangusto, lineari, ungve tenui, elon- gato. Uropoda 2di paris brevissima; ultimi paris parum ul- tra apicem eorum 1mi paris porrecta, ramis lanceolatis, haud setiferis. Telson breve, ad apicem muticum, ultra medium fissum. Color albido-pellucidus. Longit. parum supra 8 mm. Hab. Specimina pluria hujus speciei distinct ad Stat. 31, 124, 137, 200, 251, 362 areæ frigidæ collecta. 33. Byblis abyssi, n. sp. Corpus sat elongatum et angustum, leviter modo com- pressum, dorso rotundato, Caput parum productum, ad api- cem truncatum, segmentis 2 prioribus junctis vix longius. Epimera 4 anteriora haud magna, corpore parum altiora, mar- gine inferiore dense setifero. Angulus lateralis posticus seg- menti postabdominis 3tii æqvaliter rotundatus. Segmentum 5tum et ultimum supine medio gibbosa. Oculi omnino nulli, neqve pigmentum ullum visibile. Antenne superiores pedun- culo inferiorum paulo longiores, artieulo pedunculi imo brevi et crasso, 2do elongato et angusto, illo fere duplo longiore ‘et ad medium artieuli penultimi pedun- culi inferiorum porrecto; inferiores illis fere duplo lon- giores, corporis longitudinem æqvantes, articulis peduneuli 2 basalibus non obtectis, 3tio longe ultra finem capitis por- recto, ultimo penultimo parum breviore. Pedes anteriores fere ut in B. Gaimardii; 5ti et 6ti paris subæqvales, articulo Crustacea et Pycnogonida nova. 457 basali irregulariter ovato, 4to antecedente plus duplo lon- giore; ultimi paris artieulo basali postice lobum magnum et rotundatum, deorsum flexum et ad medium articuli 4ti por- rectum formante, ultimo angusto, sublineari. Uropoda mag: nitudina sensim decrescentia, omnia ad eandem fere li- neam transversam porrecta, ramis lanceolatis, nudis. Tel- son breve ad apicem truncatum, breviter fissum. Color al- bidus. Longit. 12 mm. A B. Gaimardii capite minus producto oculisqve nullis facile eognoscendus; a B. crassicorni (Metzger) structura an- tennarum et uropodorum diversus. Hab. Specimina singula ad Stat. 31, 124 & 200 collecta. 34. Melita pallida, n. Sp. Corpus sat elongatum et angustum. Caput rostro nullo, lobo laterali æqvaliter rotundato. Epimera 4 anteriora haud magna, corpore tamen altiora; 4tum autecedentibus parum majus, postice supine leviter emarginatum. Segmenta post- abdominis omnia præter ultimum supine in medio marginis posterioris dentibus qvaternis appressis, exterioribus majori- bus armata. Angulus lateralis posticus segmenti 3tii sat pro- ductus, acutus. Oculi omnino desunt. Antenne superiores valde elongate, corpore parum breviores, articulo pedunculi imo et 2do prælongatis et subæqvalibus, 3tio multo breviore, flagello pedunculo longiore, 24-articulato, flagello appendicu- lari parvo, 3-articulato. Antenne inferiores pedunculo supe- riorum parum longiores, flagello 11-articulato. Pedes {mi pa- ris parvi, manu carpo breviore, subqvadrata, ungve brevi; 2di paris validissimi, manu magna et dilatata, ad apicem obliqve truncata, angulo inferiore leviter exserto, fere recto et dente minuto armato, articulo 3tio inferne in processum dentiformem producto. Pedes 3tii et 4ti paris angusti et elongati, setis fere nudis. Pedum paria 3 posteriora sat 458 G. 0. Sars. magna, subæqvalia, articulo basali leviter dilatato, ovali, ul- timis 3 longitudine fere æqvalibus. Uropoda ultimi paris ce- teris multo majora, ramo interno minuto, externo valde elon- gato, conico-lineari, sparse aculeato. Telson breve, usqve ad basin fissum. Color uniformiter albus, nitidus. Longit. 26 mm. | Hab. Specimina numerosa hujus speciei distinetæ in magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 353 e cavernis particule ligni submersæ extracta. | 35. Autonoë megacheir, n. Sp. Corpus elongatum et angustum. Caput antice muticum angulo laterali rotundato. Epimera parva, lmum ceteris ma- jus, antice acute productum. Segmentum postabdominis 3tium ad angulum lateralem posticum obtuse rotundatum. Oculi nulli visibiles. Antennæ superiores in specimine serutato im- perfectæ, articulo basali tamen conservato capite multo lon- giore; inferiores dimidiam circiter corporis longitudinem æqvantes, articulis 2 ultimis pedunculi subæqvalibus, flagello articulo ultimo longitudine æqvali, 6-articulato. Pedes 1mi paris pergrandes, articulo basali leviter modo dilatato adqve apicem antice setis nonnullis recuvatis ornato, carpo magno et dilatato, postice dense hirsuto, manu illo paulo longiore vix vero latiore, subovata, acie infra medium sinu profundo instructo, angulo inferiore in dentem longum producto; 2di paris iisdem Imi paris multo debiliores, manu angusta, ad apicem truncata, carpo vix majore; 3tii et 4ti paris sat for- tes, articulo 3tio apicem versus dilatato et antice scopa pilo- rum ornato, ultimo perangusto et elongato, ungve illo multo breviore. Pedum paria 3 ultima tenuissima, gradatim longi- tudine crescentia, articulo basali parum modo dilatato. Uro- Crustacea et Pycnogonida nova. 459 poda l|mi.et 2di paris pedunculo ad apicem in spinam mag- nam excurrente; ultimi paris ceteris multo minora, ramis sub- æqvalibus. Telson crassum, tubulosum. . Color albido-fnsea- tus. Longit. 6 mm. Ab A. longipede oculis nullis, articulo basali antennarum superiorum longiore, pedibus Imi paris validioribus et minus dense setosis, ungve pedum 3tii et 4ti paris breviore etc. di- stingvenda. Hab. Specimen singulum ad Stat. 19> captum. 36. Podocerus assimilis, n. sp. Corpus sat elongatum, dorso rotundato. Caput segmen- tis 2 prioribus junctis Jongitudine fere æqvale, angulo late- rali acuto. Epimera 4 anteriora mediocria, æqvaliter rotun- data, corporis altitudinem æqvantia. Angulus lateralis posti- cus segmenti-postabdominis 3tii non productus, rotundatus. Oculi haud magni, rotundati, nigri. Antenne valide, subæ- qvales, dimidiam corporis longitudirem superantes, postice pi- lis longis dense obsitæ; superiores articulo peduneuli 1mo ca- pitis lougitudinem æqvante, ultimis 2 subæqvalibus, flagello articulo ultimo pedunculi parum modo longiore, 10-articulato, flagello appéndiculari minimo, ne tertiam qvidem artievli Imi flagelli proprii longitudinis partem superante; inferiores su- perioribus paulo longiores, vix vero validiores, artieulo ulti- mo peduneuli penultimo longitudine æqvali, flagello 8-articu- lato. Pedes Imi et 2di paris manubus pyriformibus instrueti; 2di paris iisdem !mi paris multo majores, in mare manu permagna et crassa, ovata, inferne setis numerosis plumosis multiseriatis ornata. Pedes ceteri fere ut in speciebus cogni- tis. Color albidus, fusco sparse variegatus. Longit. 8 mm. P. megacheiro (Boeck) sat affinis, sed diversus: corpore 460 G. 0. Sars. validiore, epimeris majoribus, angulo laterali postico seg- menti postabdominis 3tii non producto, flagello appendiculari multo minore. Hab. Specimina 2 ad Stat. 137 collecta; alia 2 ad Stat. 280 reperta. 37. Podocerus brevicornis, n. sp. Syn: Podocerus latipes, G. 0. Sars, Prodr. Crust. et Pycnogonid , non Kröyer. Corpus qvam in antecedente magis abbreviatum, subcom- pressum. Caput segmentis 2 prioribus junctis fere ædgvale, angulo laterali acuto. Epimera 4 anteriora sat magna, cor- pore nonnihil altiora. Angulus lateralis postieus segmenti postabdominis 3tii fere rectus. Oculi omnino nulli. Antenne qvam solito breviores, dimidiam corporis longitudinem minime asseqventes, pilis brevissimis et sparsis obsitæ; superiores ar- tieulo peduneuli 1mo capite breviore, ultimo penultimi longi- tudinem haud asseqvente, flagello illo multo longiore, T-arti- culato, flagello appendiculari parvo, dimidiam artieuli 1mi fla- gelli longitudinem æqvante; inferiores superioribus parum longiores, flagello brevi 5-articula‘o. Pedes 1mi et 2di paris in mare et femina structura simili, sed in illo paulo robusti- ores, manu lata, ovata, acie leviter flexuosa et inferne in Imo pari aculeis 3, in 2do pari nodulo obtuso instructa Uropoda ultimi paris qvam in specie antecedente breviora. Color uni- formiter albidus, pigmento nullo. Longit 63 mm. P. latipedi perqvam affinis, sed diversus: angulo laterali capitis acuto, oculis nullis, antennis brevioribus pilisqve bre- vissimis et sparsis obsitis, structura deniqve manus pedum imi et 2di paris paulo discrepante. Crustacea et Pycnogonida nova. 461 Hab. Specimina nonnulla ad Stat, 51, 283, 337, 362, 363 areæ frigidæ collecta. 38. Podocerus longicornis, n. sp. Corporis forma fere ut in antecedente. Caput segmentis 2 prioribus junctis brevius, angulo laterali acuto. Epimera 4 anteriora sat magna, corporis altitudinem superantia. Angu- lus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii leviter ex- sertus sed in apice obtusus. Oculi nulli. Antenne elongate, dimidiam corporis longitudinem multo superantes, postice pilis longis obsitæ; superiores articulo peduneuli 1mo eapite longiore, flagello ex articulis 5 elongatis composito, flagello appendi- eulari dimidiam artieuli 1mi flagelli longitudinem ædqvante; inferiores superioribus paulo longiores, flagello elongato, 5-ar- ticulato. Pedes 1mi et 2di paris qvam in specie antecedente minus robasti. Uropoda ultimi paris sat elongata, extra api- cem penultimi paris porrecta. Color albidus. Longit. 3 mm parum superans. Å specie antecedente statura minore, antennis multo ma- gis elongatis et longe piliferis pedibusqve Imi et 2di paris minus robustis distingvendus. Hab. Specimen singulum in magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 295 inventum. 2C 39. Cerapus megalops, n. sp. Corpus angustum, subdepressum, epimeris parvis. Caput segmentis 2 prioribus junctis longitudine æqvale, angulo la- terali leviter producto, margine inferiore profunde emarginato. Segmenta postabdominis 3 priora ad angulum lateralem posti- 462 G. 0. Sars. cum mutica. Oculi qvam solito majores, rotundato-ovati, ni- gerrimi. Antenne prælongatæ, ad marginem posticum pilis longis obsitæ; superiores dimidio corpore multo longiores, ar- ticulo peduneuli Imo capiti longitudine æqvale, 2 ultimis præ- longatis et fere invicem longitudine eadem; flagello elongato 10—11-articulato ; inferiores superioribus paulo breviores, ar- ticulo pedunculi ultimo longiore. Pedes 2di paris feminæ iis- dem Imi paris paulo majores, carpo calce lingvæformi se- toso instructo, manu ovata, maris validissimi, carpo magno et crasso, paulo longiore qvam latiore, in calcem elonga- tum, lanceolatum ultra medium manus porrectum excur- rente, manu ovata in margine inferiore fortiter tuberculata, ungve magno faleiformi. Pedes 3tii et 4ti paris articulo’ ba- sali dilatato, ovato; seqventes longitudine gradatim crescen- tes, articulo ultimo elongato, ungve forti et curvato. Uropoda et telson fere ut in speciebus cognitis. Color albidus fuseo variegatus. Longit. 7 mm. A ceteris speciebus oculis multo majoribus, antennis præ- longatis, formaqve diversa pedum 2di paris maris facile cog- noscendus. Hab. Specimina pluria et masculina et feminina ad Stat. 200 arvæ frigidæ collecta; specimen præterea singulum femi- ninum ad Stat. 223 prope insulam Jan Mayen captum 40. Glauconome petalocera, n. sp. Syn: Glauconome planipes, G. O. “ars, Prodromus descriptionis etc.; non Norman Corpus elongatum et angustum, subdepressum. Caput nullum rostrum formans, angulo laterali brevi, acuto. Epi mera 4 anteriora minima, antice acute producta, Imum max- ime. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 5tii Crustacea et Pycnogonida nova. 465 acutus. Oculi nulli visibiles. Antenne superiores tenuissimæ et elongate, corpore parum breviores, articulo pedunculi 2do perlongo et tenui, ultimo tertiam illius longitudinis partem vix asseqvente, flagello tenuissimo filiformi; interiores superi- oribus breviores, peduneulo in femina eylindrico articulo pen- ultimo longiore, in mare vero insolito modo dilatato, artieulo penultimo et antepenultimo latissimis et compressis, laminari- bus, articulatione mobilissima conjunctis. Pedes Imi paris iis- dem 2di paris multo validiores, manu in femina oblongo-ova- ta, margine inferiore medio leviter inflexo et postice spinis 3 armata, in mare valde dilatata, margine inferiore profunde bisinuato; 2di paris in femina et mare similes, manu carpi longitudinem æqvante, elongato-qvadrangulari, apice fere ad lineam rectam truncato. Pedum paria 3 posteriora angusta, articulo basali lineari, non dilatato; par 5tum ceteris 2 bre- vius. Uropoda ultimi paris minima, simplicia, biarticulata, articulo basali complanato intus leviter exserto et spina sin- gula armato, ultimo ovali, setoso. Telson sat magnum, ova- to-triangulare, apice integro, rotundato. Color albidus. Lon- git. 10 mm. A ceteris speciebus structura singulari antennarum infe- riorum in mare formaq e manus pedum Imi et 2di paris bene distingvenda. Hab. Specimina pluria ad Stat. 18, 31, 33, 124, 137, 192, 200, 312 aree frigidæ collecta. 41. Dulichia septentrionalis, n. sp. Femina, Corpus leve, haud multum elongatum, dorso medio areuato, subtumido. Caput antice supra insertionem antennarum productum et obtuse conicum, segmentis 2 prio- ribus junctis longius. Epimera minima, sqvamæformia. Oculi 464 G. ©. Sars. magni et prominentes, rotundati, rubri. Antenne tenues et sparse pilosæ; superiores corporis - fere longitudinem asse- qventes, articulo peduneuli mo erasso, capite breviore, cete- ris 2 prælongatis et tenuibus, flagello longitudinem artieuli ultimi peduneuli æqvante, flagello appendieulari parvo, 3-ar- ticulato; inferiores superioribus breviores, articulis 2 ultimis peduneuli tenuissimis, subæqvalibus. . Pedes 1mi et 2di paris parvi et debiles forma fere eadem, manu longitudinem earpi æqvante; 3tii et dti paris articulo basali leviter dilatato. Pe- dum paria 3 posteriora haud robusta, articulo 3tio ultimis 2 junctis longitudine æqvali. Uropoda ramis. tenuibus pedün- culo paulo longioribus. Mas. Corpus qvam in femina gracilius, sublineare, me- dio non dilatatum. Epimerum lmum antice non productum. Antenne superiores flagello magis elongato. Pedes 2di paris validi, manu permagna, oblonga, margine inferiore ad basin processu mucroniformi, recto, armato. | Corpus et maris et feminæ subpellucidum, pigmento fu- sco-rubro fascias plus minusve distinctas transversas formante ornatum. Longit. feminæ: 6 mm; maris: 7mm. Hab. Specimina 2, alterum masculinum, alterum femini- num, oviferum, in sinu Magdalene Spitsbergiæ prof. 10—20 orgyar. collecta. 42. Dulichia macera, n. sp. Corpus angustum et elongatam, medio haud dilatatum. Caput segmentis 2 prioribus junctis brevius, antice supra an- tennas parum modo productum. Epimera parva; 2dum in mare ceteris majus, sed non acute productum. Oculi omnino rumimentares, minimi, albi, lentibus erystallinis nullis. An- tenn valde elongate et ad marginem posticum pilis longis Crustacea et Pycnogonida nova. 465 obsitæ; superiores corporis longitudinem zqvantes, articulo pedunculi Imo capite longiore, ultimo penultimi longitudinem superante, flagello articulo ultimo pedunculi nonnihil longiore, flagello appendiculari prælongato, dimidiam eireiter articuli — ultimi pedunculi longitudinem æqvante; inferiores superiori- bus parum modo breviores, flagello elongato. Pedes 2di pa- ‘ris in mare permagni et validi, articulo basali in parte supe- riore valde constricto, manu elongato-ovata, calce basali ling- veformi ad angulum rectum exstante, margine inferiore antice in spinam acutam excurrente, ungve fortissimo, subflexuoso. Pedes 3tii et 4ti paris tenues et debiles, articulo basali per- angusto, lineari. Pedum paria 3 posteriora angusta et elon- gata, articulo 3tio prælongato, ultimis 2 junctis fere duplo longiore. Uropoda tenuissima, ramis elongatis, styliformibus. Color albido-pellucidus. Longit. 10'/2 mm. Hab. Specimina singula ad Stat. 190 & 286 areæ fri- gidæ collecta. 43. Caprella microtuberculata, n. sp. Corpus angustum et elongatum, segmentis 4 prioribus in femina tuberculis nonnullis minimis et fere obsoletis instruc- tis, in mare vero omnino lævibus, 5to in utroqve sexu antice tuberculis binis postice qvaternis majoribus, ultimis 2 in me- dio dorsi binis similibus ornatis. Caput antice muticum nul- lum rostrum formans. Segmentum pedigerum imum 2do in femina multo, in mare paulo brevius. Oculi minuti, rotun- dati, rubri. Antennæ superiores prælongatæ et angustæ, cor- pore parum breviores, articulo pedunculi 1mo 3tio longitu- dine »qvali, 2do illo vix duplo longiore, flagello tenuissimo ex articulis 26 composito, inferiores tertiam superiorum lon- gitudinis partem parum superantes, ad marginem posticum Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 30 466 G. 0. Sars. dense pilose. Pedes 2di paris in femina et mare parum dis- similes, manu permagna, oblongo-ovata, articulis ceteris junctis in femina majore, in mare xqvali, margine postico fere recto, processibus 2 dentiformibus, brevibus, subæqvalibus, a se remo- tis armata, angulo inferiore postico acute exserto. Pedes po- steriores sat robusti, subcheliformes, articulo ultimo 2 antece- dentibus junctis longitudine eqvali. Postabdomen minimum et rudimentare. Corpus albido-pellucidum, pigmento fusco- rubro fascias transversas plus minusve - distinctas formante variegatum. Longit. femine 12 mm; maris 17 mm. C. lineari forma et habitu non dissimilis, sed ab illa an- tennis superioribus multo longioribus, forma et ‘armatura ma- nus pedum 2di paris et colore corporis facile cognoscenda. Hab. Specimina nonnulla ad Stat. 315 & 336 Hydroidis affixa capta. e. Cirripedia. 44. Scalpellum angustum, n. sp. Syn: Scalpellum Strömii, Heller, Crustaceen, Pycnogoniden und Tu- nicaten der K. K. Østerr.-Ungar. Nordpol-Expedition pg. 15 tab. IV, fig. 13 14, non M. Sars. : Corporis forma angusta et elongata. Capitulum oblongo- ovatum, apicem versus parum dilatatum, duplo circiter longius qvam latius, cuspide terminali sat exserta, acuminata, recta, fere mediana, valvis 14 niveis, glaberrimis, sculptura nulla visibili, membrana obducente pellucida, levi. Carina æqvali- ter arcuata, umbone nullo distincto. Rostrum angustissimum, lineare, basin versus non dilatatum. Terga magna triangula- ria, margine occludente basalem longitudine æqv:nte. Scuta sat magna, duplo longiora qvam latiora, apicem versus levi- Crustacea et Pycnogonida nova. 467 ter dilatata. Lateralia superiora scutis multo angustiora. Valvæ basales fere ut in Sc. Strömii. Pedunculus elongatus, capitulo parum brevior, rectus, apicem versus sensim paulo dilatatus, sqvamis calcareis sat magnis, niveis, vix imbricatis tectus. Longit. 13 mm. A Sealpello Strömii differt forma magis elongata et an- gusta, cuspide terminali magis producta, carina æqvalius ar- euata, rostro multo angustiore, pedunculo longiore et recto sqvamisqve majoribus minusqve confertis obtecto; a Se. strio- lata statura minore, valvis glabris, non striolatis, pednneulo longiore et membrana obducente lævi diversa. Hab. Specimina 2 ad Stat. 18 areæ frigidæ collecta; alia ad Stat, 343 pediculo Tubulariæ affixa capta. 45. Scalpellum cornutum, n. Sp. Corporis forma sat abbreviata. Capitulum ovatum, api- cem versus haud dilatatum, non duplo longius qvam latius, cuspide terminali breviuscula, acuta, infera, valvis 14 arcte appressis, niveis, subrudibus, membrana obducente levi. Ca- rina ægvaliter arcuata, umbone inconspicuo. Rostrum brevis- simum, fere qvadratum. Terga sat magna, margine ocelu- dente basali breviore. Scuta haud duplo longiora qvam lati- ora, apicem versus vix dilatata. Lateralia superiora obliqva, scutis parum angustiora. Valvarum basalium mediæ sat an- guste, ad basin latiores, umbone prominente instructe, inferi- ores subtriangulares, inferne brevissimæ, superiores supine in processum magnum recurvatum, corniformem excurrentes, Pe- dunculus brevissimus, curvatus, ad basin valde constrictus, sqvamulis calcareis numerosis imbricatis tectus. Longit. 11 mm. | as 468 G. O. Sars. Å speciebus cognitis processibus supine ad basin capi- tuli sitis facile cognoscendum. Hab. Specimina singula ad Stat. 124, 267 & 359 areæ fri- gidæ collecta. 46. Scalpellum hamatum, n. sp. Corporis forma sat elongata. Capitulum compressum, ad basin latiuseulum, apicem versus sensim paulo attenuatum, cuspide terminali haud magna, infera, valvis 14 haud arcte appressis, sublevibus, membrana obducente fuscata, hispida. Carina æqvaliter arcuata, umbone nullo. Rostrum brevissi- mum, sed inferne valde prominens, hamiforme, apice acutis- simo. Terga anguste triangularia, margine occludente basali multo breviore. Scuta illis parum minora, irregulariter qva- drangularia. Lateralia superiora subrhomboidea scutis vix angustiora. Valvæ basales omnes bene evolutæ, sat magne, mediæ majores, subqvadrangulares, multo latiores qvam lon- giores, inferiores elongate et in fronte rostri contingentes, superiores angustæ, supine in processum acuminatum, recur- vum excurrentes., Pedunculus permagnus et crassus, carno- sus, rectus, cylindricus, ad apicem leviter dilatatus, capitulo . longior et parum angustior, particulis calcareis minimis et sparsis, neqve imbricatis, neqve sqvamiformibus ornatus, mem- brana obducente ut in capitulo dense et breviter ‘hispida. Longit. 30 mm. Hab. Specimina 2 hujus speciei distinctissimæ ad Stat. 164 arez frigidæ inventa; speimina singula juniora etiam ad Stat. 200 & 359 capta. Crustacea et Pycnogonida nova. 469 47. Sylon Hymenodore, n. sp. Corpus ovatum, teres, extremitate antica subito valde co- arctata et in proboscidem longam et tenuem, subflexuosam, obliqve supra vergentem excurrente, .ore i apice proboscidis sito annulo corneo cincto. Aperture genitales binæ in medio circiter faciei ventralis site; inter ambas area rotundata, alba, opaca, macula obscura mediana ornata adest. Color pallide carneus. Longit. corporis ipsius: 8 mm, proboscidis 4 mm. Hab. Specimen singulum hujus speciei distinctissim in magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 52 sub segmento ultimo cephalothoracis Hymenodore glacialis affixum inventum. Pycnogonida. 48. Pallene malleolata, n. sp. Corpus sat robustum, supine omnino glabrum, nullis spi- nis vel pilis obsitum. Proboseis cylindro-conica, qvartam eireiter corporis longitudinis partem occupans. Segmentum oculiferum magnum, seqventia 3 juncta longitudine superans, ad apicem subito valde dilatatum, collo elongato et angusto. Processus trunci laterales bene sejuncti corporis latitudine vix breviores. Postabdomen tertiam trunci longitudinis partem æqvans, cylindro-conicum. Protuberantia ocularis obtuse co- nica, crassa, lentibus 4 magnis instructa. Mandibulæ (anten- næ) robustissimæ, biarticulate, articulo basali longiore, cylin- drico, levi, ultimo valde inflato, fere globoso, introrsum flexo, breviter piloso, cheliformi, digitis brevissimis et latis adqve apicem acutum nigricantibus, pollice intus tuberculato. Palpi nulli. Pedes robusti, sat elongati, corpore fere triplo longio- res, pilis brevissimis obsiti, articulo antepenultimo longiore, 470 G. 0. Sars. penultimo brevissimo, latiore qvam longiore, ultimo forti, sub- cheliformi, margine interiore ad basin valde spinifero, ungve valido, falciformi, ungvieulis auxiliaribus nullis. Pedes ac- cessorii corpore fere duplo longiores, 10-articulati, articulo 5to majore ad apicem dilatato, ultimis 4 ad marginem inte- riorem pectinato-aculeati, ungve elongato, levi. Color uni- formiter albido-flavescens. Longit. corporis: 11/2 mm; pe- dum: 33 mm. A speciebus cognitis differt corpore supine omnino gla- bro, forma et magnitudine segmenti oculiferi, deniqve struc- tura mandibularum. Hab. Specimina singula ad Stat. 290, 362 & 363 collecta. 49. Nymphon pallenoides, n. sp. Corpus robustum, forma et habitu Pallenarum, superficie dorsali breviter pilosa. Proboscis dimidiam trunei longitudi- nem minime asseqvens, cylindrica, apice rotundato-truncato. Collum breviusculum proboscide vix angustius. Processus trunci lateralis arcte appressi, crassi, corporis latitudine bre- viores. Postabdomen mediocre, subcylindricum. Protuberan- tia ocularis sat magna et crassa, obtuse conica parum vero elevata, lentibus 4 distinctis ornata. Mandibule haud mag- ne, dimidiam trunci longitudinem vix superantes, articulo ba- sali eylindrico, hirsuto, ultimo illo multo breviore, cheliformi, digitis subforcipatis, valde obliqvis, palmæ longitudinem non asseqventibus. Palpi qvam solito minores, dense pilosi, arti- culo 2do majore, 3tio ultimis 2 junctis æqvali. Pedes breves et robusti triplam corporis longitudinem vix superantes, sub- compressi, pilis brevissimis dense obsiti, articulo antepenul- timo antecedente parum longiore, penultimo perbrevi, apicem Crustacea et Pycnogonida nova. 471 versus dilatato, ultimo illo plus dnplo majore, valido, sub- cheliformi, margine interiore fortiter spinoso, ungve brevi ungviculis auxiliariis distinctis instrueto. Pedes accessorii struetura solita. Color albido-cinereus. Longit. corporis: 5 mm; pedum: 15mm. N. hirsuto affine, sed statura minore, et diversum protu- berantia oculari majore et obtusiore, proboscide breviore, mandibulis et palpis multo minoribus- chelaqve forma disere- pante, deniqve pedibus robustioribus et pilis brevioribus obsitis. Hab. Specimen singulum ad introitum sinus Salten- fjord in prof. 80 —90 org. Hydroide affixum repertum. 50. Nymphon serratum, n. sp. Corpus gracile, lineare, glabrum, dorso vero segmenti trunei 1mi, 2di et 3tii in prosessus singulos. erectos, acumi- natos producto. Proboseis tertiam fere corporis longitudinis partem occupans, cylindrica, apice obtuse rotundato. Collum elongatum proboscide angustius. Processus trunci laterales late sejuncti, corporis latitudine loniores. Postabdomen breve, cylindricum. Protuberantia ocularis mediocris, obtuse, conica, lentibus 4 distinetis ornata. Mandibule dimidiam trunci longitudinem parum superantes, angustæ et debiles, ar- ticulo basali tenui, cylindrico, ultimo illo multo breviore, di- gitis valde obliqvis, subforcipatis, palmæ longitudinem haud asseqventibus. Palpi sat magni, articulo 2do longiore, ultimo brevi, ovato. Pedes valde elongati, corpore qvinqvies longi- ores, sublineares, glabri, articulo antepenultimo - antecedente sesqvi longiore, ultimo simplice, non subcheliformi penultimo paulo breviore, spinis nonnullis marginis interioris armato, ungve brevi, ungviculis auxiliaribus distinctis. Pedes acces- 472 G. 0. Sars. sorii structura solita. Color albido-flavescens. Longit. corpo- ris: 10mm; pedum 50 mm. N. megalopi maxime affine sed diversum segmentis trunci supine precessus spiniformes formantibus, protuberantia ocu- lari minore, articulo ultimo mandibularum forma discrepante pedibusqve magis elongatis. Hab. Specimina 2 ad Stat. 315 collecta; aliud ad Stat. 337 captum. Addenda: Cumacea. 51. Diastylis nodosus, n. sp. Corporis forma sat robusta, . integumentis durissimis. Seutum dorsale magnum et tumidum, segmentis pedigeris junctis plus duplo longius, antice declive, postice elevatum et arcuatum, superficie pilis omnino destituta, sed foveis nume- rosis minutis ubiqve ornata, nodis obtusis glaberrimis utringve faciei dorsali propius 8 majoribus seriem arcuatam de parte maxime elevata usqve ad rostrum extensam, aream media- nam subdepressam utringve circumdantem formantibus; rostro horizontali, acuto, vix qvartam scuti longitudinis partem oc- cupante, marginibus fortiter dentatis, angulis infero-laterali- bus obtusis dentibusqve nonnullis majoribus armatis. Seg- menta pedigera subglabra, epimeris ex parte serrulatis, 3 po- steriora utrinqve dente minuto acuto armato, ultimum præte- rea spina singula erecta dorsali instructum, angulis laterali- bus parum exsertis, sed in dentem brevem productis. Seg- menta corporis postici forma solita, 2 priora supine ad mar- Crustacea et Pycnogonida nova. 473 ginem posticum dentibus binis acutis, 2 seqventia dente sin- gulo mediano, penultimum et ultimum serie mediana dentium, in illo 4, in hoe 3, armata. Ocwlus nullus. Antenne superi- ores peduneulo robusto extra apicem rostri porrecto, flagellis brevissimis. Pedes imi paris tenues, articulo basali intus denticulato, penultimo et antepenultimo elongatis et subæqva- libus, ultimo illis multo breviore; 2di paris dimidiam illorum longitudinem vix superantes, articulis 2 ultimis brevissimis; 3tii et 4ti paris robusti et dense setosi; ultimi paris illis multo breviores, structura solita. Telson elongatum, dimidiam fere corporis postici longitudinem asseqvens, valde angustum, parte antica cylindrica, nuda, postica sensim attenuata acu- leisqve 9 preter spinas terminales utrinqve armata. Uropoda telsone parum longiora, trunco perangusto, ramis brevibus, interno vix dimidiam trunci longitudinem superante, 3-articu- lato, articulo 1mo majore, ultimo in spinam excurrente, mar- gine interno aculeis 10 (4 articuli 1mi et 3 2di et 3tii) ar- mato; externo interno paulo longiore et angustiore, biarti- culato, articulo ultimo tenuissimo extus breviter piloso setisqve 2 majoribus apicis instructo. Color pallide carneus. Longit. 18 mm. D. spinuloso (Heller) valde affinis, sed dignoscendus seuto dorsali pro spinis numerosis acuminatis nodis modo paucis et obtusis instructo, segmentis pedigeris, ultimo excepto, dorsaliter non spiniferis, articulo ultimo pedum mi paris breviore. Hab. Specimen singulum bene conservatum ad Stat. 357 collectum. 474 G. 0. Sars. Copepoda. 52. Ascomyzon Thorelli, n. sp. Forma brevis et obesa. Corpus anticum valde dilatatum, postico plus duplo longius, ovatum, subdepressum, segmento 1mo ceteris junctis multo majore, ultimo parvo subtriangulari, rostro brevi inferne reflexo. Corpus posticum angustum, seg- mento 1mo (feminæ) majore, ceteris sensim minoribus, in- strictionibus profundis sejunctis. Appendices caudales (furca) breves, segmento ultimo tamen longitudine ædqvales, setis 4 dense ciliatis et supine aliis 2 simplicibus instructe. Oculus magnus, ruber, structura normali. Antenne lmi paris dimi- diam corporis longitudinem minime asseqventes, ex articulis 19 brevibus in margine antico setosis composite, antepenul- timo appendice olractoria longa, filiformi instructo, penultimo brevissimo, ultimo illo plus duplo majore. Antenne 2di pa- ris 4-articulate, articulo 2do majore et ramum accessorium minutum, uniarticuiatum gerente, ultimo in spinam validam excurrente. Sipho brevissimus, conicus, mandibulas 2 styli- formes includens, palpis mandibularibus libere prominentibus, angustis, bisetosis. Maxillæ birameæ, ramo altero majore, ge- niculato, spinis 3 apicalibus armato, altero (palpo) multo mi- nore et augustiore, setis 3 elongatis instructo. Maxillipedum paria ambo simplicia, prehensilia, 3-articulata, articulo 3tio magno et dilatato, ungve longo et valido in 1mo pari biarti- culato, in 2do 3-articulato. Pedum paria 4 priora natatoria, biramea, ramis 3-articulatis, structura normali; pedes ultimi paris parvi, simplices, biarticulati, articulo basali a segmento | ultimo imperfecte sejuncto seta unica anguli anterioris in- structo, ultimo ovato setis 5 ex parte ciliatis ornato. Color albidus, rubro leviter variegatus. Longit. 1.4 mm. Ab A. Lilljeborgii (Thorell) corporis forma multo robu- Crustacea et Pycnogonida nova. 475 stiore, antennis Imi paris brevioribus, siphone multo minore bene distingvendus. Hab. Specimina 2 feminina ad insulas Norvegicas Spits- bergiæ inter algas reperta; etiam ad oras Norvegiæ occurrens. Peracta examinatione præparatoria Arthropodorum, non improprie mihi videtur hic numerum totalem specierum om- nium, qvæ in Expeditione observatæ sunt, subjicere. Species in Ordines. Nie ‘pede. Ren nova. finds aa ae 7 | rentes. Podophthalmia . . . . 62 | 7 | 20 Cnmaceanlie has ea - 30 a 10 Tsopodd iv. Jo ne 47 16 19 Ampbipoda 20. . 7. 144 39 81 Phyllocaridagikge. en 1 — = Branchiopoda . . . . . Lig, = — Wopepodaiey nec.) xi cg te 13 ela À 1 Ostracoda '. 2 2020. 9 — 2 Cirripedian alien AN AL. 9 5 5 Pycnosomida Pi AT. 16 7 12 342 76 150° 476 G. 0. Sars. Tabula situm geographicum et conditiones Stationum in hoe » opusculo commemoratarum exhibens. | 3 . |Tempe- Statio. | Latitudo ; ah Frefun ratura ad Na Frit. borealis, |Longitudo a Greenwich. a ES tura 18 | 629,44".5| 19,48' orient. 412 | — 1.0 | argillacea. 31 | 63,10.2 4,59.6 — 417 |—1.0| argill. arenosa. 35 | 63,7 1,26 occident. | 1081 |—0.8 | argillacea. 40 | 63,22.5 5,29 — 1215 |—1.2 | argill. arenosa. 52 | 65,47.5 3, 7 — 1862 | — 1.2 | argill. biloculinifera. 96 | 66, 8.5 8, 0 orient. 805 | — 1.1 | argillacea. 124 | 66,41 6,59 — 350 | — 0.9 | argillacea. 137 | 67,24 8,58 — 452 | — 1.0 | argillacea. 147 | 66,48.2 | 12,82 — 142 + 6.2 | argillacea. 164 | 68,21 10,40 — 457 |— 0.7 | argill. arenosa. 183 | 69,59.5 6,15 — 1710 | —1.3 | argill. biloculinifera. 190 | 69,41 15,505 — 870 | — 1.2 | argill. arenosa. 192 | 69,45.7 | 16,15 — 649 | — 0.7 | argill. arenosa. 195 | 70,55.5 | 18,38 — 107 |+ 5.1 | argill. lapidosa. 200 | 71,25 15,405 — 620 | — 1.0 | argillacea. 205 | 70,51 18, 3 — 1287 |—1.2 | argill. biloculinifera. 213 | 70,23 2,30 — 1760 | — 1.2 | argill. biloculinifera. 293 | 70,54 8,24 occident. 70 | — 0.6 | argill. arenosa. 240 | 69, 2 11,26 — 1004 | — 0.9 | argill. biloculinifera. 248 | 67,56.5 4,11 orient. 778 | — 1.4 | argill. biloculinifera. 251 | 68,65 9,44 — 634 | —1.3 | argillacea. 262 | 70,36 32,35 = 148 |+ 1.9 | argillacea. 267 | 71,42 Sul — 148 |—1.4 | argill. lapidosa. 283 | 73,47.5 | 14,21 — 767 |—1.4| argill. biloculinifera. 286 | 72,57 14,32 — 447 | —0.8 | argillacea. 290 72,27 | 20,51 = 191 |+ 3.5 | argill. arenosa. 295 | 71,59 11,40 — 1110 | 1.3 | argill. biloculinifera. 5050 di a — 1200 | — 1.6 | argillacea. 312 | 74,54 14,53 — 658 | — 1.2 | argillacea. 315 | 74,53 15,55 — 180 |+ 2.5 | argill. arenosa. 323 | 72,53,5 | 21,51 — 223 | + 1.5 | argillacea. 326 | 75,31.5 | 17,50 — 123 |+ 1.6 | argillacea. 336 | 76,19 15,42 — 70 |+ 0.4 | lapidosa. 337 | 76,22 17,13 — 146 | — 1-1 | lapidosa. 343 76,33.8 | 12,51 — 743 |—1.2 | argillacea. 353 | 77,58.5 | 5,10 = 1333 | — 1.4 | argill. biloculinifera. 357 | 78, 3 11,18 — 125 + 1.9 argillacea. 359 | 78, 1.7 9,25 — 416 + 0.8 | argillacea. 362 | 79,59 | 5,40 — 459 |—1.0 | argillacea. 363 80, 0 8,15 — | 260 + 1.1 argillacea. 366 | 79,35 LT = 61 |—2.1 | argillacea. WEITERE UNTERSUCHUNGEN ÜBER MINIMALFLÄCHEN. VON SOPHUS LIE Es ist möglich den Begriff Minimalflächen projectivisch zu verallgemeinern. Bezeichnet man in der That zwei einander schneidende Gerade als conjugirt hinsichtlich eines Kegel- schnittes, wenn sie die Ebene dieses Kegelschnittes in conjugir- ten Punkten schneiden, so können die Minimalflächen bekannt- lich dureh die folgende Eigenschaft definirt werden. «Die Haupttangenten einer Minimalflåche sind in jedem Punkte der Fläche conjugirte Gerade hinsichtlich des Kugel- kreises.» i Daher wird der Inbegriff aller Flåchen, in welche alle Minimalflåehen durch eine beliebige projectivische Transfor- mation tibergehen, in folgender Weise rein projectivisch defi- nirt: Die Haupttangenten einer solchen Fläche sind für jeden Punkt der Fläche conjugirte Gerade hinsichtlich desjenigen Kegelschnittes, in den der Kugelkreis durch die betreffende projeetivische Transformation übergegangen ist. In dieser Abhandlung bestimme ich zunächst alle Flächen, deren Haupttangenten für jeden Punkt der Fläche gleichzeitig hinsichtlich unendlich vieler Kegelschnitte conjugirte Gerade sind.!) Die betreffenden Flächen lassen sich auch dadurch 1) Die im Texte besprochene Bestimmung führte ich schon in 1870 aus, Eine hierauf bezügliche Notitz findet sich in der Note: „Kurzes Re- Amen: Sophus Lie. charakterisiren, dass sie durch achtfach unendlich viele!) ver-. schiedene lineare Transformationen in Minimalflächen über- geführt werden können. | Darnach bestimme ich die allgemeinste Minimalfläche, die durch Translationsbewegung einer ebenen Curve erzeugt werden kann. Und endlich bestimme ich alle Minimalflächen, die durch Translationsbewegung einer ge Curve er- zeugt werden können. Die wichtigsten Resultate dieser Abhandlung fasse ich folgendermassen zusammen. Kann eine Minimalflåche durch Translationsbewegung einer gewundenen Curve erzeugt werden, so gestattet sie unendlich viele solehe Erzeugungen. Insbesondere wird sie durch Transla- tionsbewegung einer ebenen Curve erzeugt. Die Haupttangenten einer solchen Fläche sind in jedem Punkte conjugirte Gerade hinsichtlich unendlich vieler Kegelschnitte, die vier gemeinsame Punkte besitzen. Die Haupttangentencurven liefern bei sphå- rischer Abbildung confocale sphärische Kegelschnitte. - Sl. Bestimmung aller Flächen, deren Haupttangenten hinsichtlich unendlieh vieler in einer Ebene gelegenen Kegelschnitte conjugirt sind. In diesem Paragraphen bestimme ich alle Flächen, deren Haupttangenten in jedem Punkte hinsichtlich unendlich vieler, in einer Ebene gelegenen Kegelsehnitte conjugirt sind. Ich beweise zunächst, dass die betreffenden Kegelschnitte vier ge- meinsame Punkte enthalten und somit einen Büschel bilden. Um die Formeln zu vereinfachen wähle ich die unendlich entfernte Ebene als Ebene der betreffenden Kegelschnitte. sumé mehrerer neuer Theorien“. Gesellschaft der Wissenschaften in Christiania, 1872. 1) Es giebt bekanntlich ~’ lineare Transformationen, die alle Minimalflåchen in solche umwandeln. Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 479 Sind æ y & gewöhnliche Cartesische Coordinaten, so sind die Differentialen dx, dy, dz einerseits Bestimmungsstiicke einer Fortschreitungsrichtung; andererseits können sie als ho- mogene Coordinaten eines Punkts der unendlich entfernten Ebene betrachtet werden. Daher bestimmt die quadratische Gleichung ada? + b dy” + c de” + 2e dx dy,+ 2f dx dz + 29 dy dd=0 (1) mit den constanten Coefficienten a, b...g einen Kegelschnitt der unendlich entfernten Ebene. Die Haupttangenten einer Fläche werden bestimmt durch die Gleichung r da? +2s dx dy+tdy=0, — (2) in der r, s, é wie gewöhnlich die zweiten Differentialquotien- ten von z hinzichtlich æ und y bezeichnen. Um nun auszu- drücken, dass die Haupttangenten (2) hinsichtlich des Kegel- schnittes (1) conjugirt sind, setzt man in (1): dz= p dx + q dy und verlangt darnach, dass die hervorgehende Gleichung (a+cp?+2fp) de’+2 (e+¢pq+fqtgp)dady + (b+ cq?+29q) dy? =0 zu der Gleichung (2) der Haupttangenten in harmonischer Beziehung stehe. Diese Forderung wird bekanntlich ausge- drückt durch die Gleichung (b + cq? + 299) r—2 (e + cpq + fa + gp) s+ (a+ cp?+2fp)t=0, (3) die eine partielle Differentialgleichung zweiter Ordnung dar- stellt. Setzt man insbesondere voraus, dass der vorgelegte Kegelschnitt eben der Kugelkreis ist, dass also a=b=c0=1l,e=f=g=0 ist, so erhålt man die bekannte per el ne der Mi- nimalflächen. Lass uns nun annehmen, dass die Fenn å einer Flåche gleichzeitig zu mehreren, etwa drei Kegelschnitten Gr + bi dy? + ¢ de? + 2e; dx dy + 2fı dæ dz + 29; dy dz = 0 (i=1, 2,3) 480 Sophus Lie. conjugirt sind. Alsdann befriedigt unsere Flåche gleichzeitig drei partielle Differentialgleichungen O = (bi + ci g° + 29:9) r—2 (ei+ oc pg + fig +gip) s+ (ai +0;p"+2fip) 0. Ist dabei die Flåche keine Ebene, und daher die Grössen r, 8, t nicht sämmtlich gleich’ Null, so muss die Determinante Gite g +2919 ep HOrPpg+fygtgep as +0,p"+275p) identisch verschwinden. Wir können daher ohne Beschrånek- ung annehmen, dass es zwei Constanten A, u giebt, welche die sechs Gleichungen a,7ha,+ma,, b,-Ab, +ub,, gs=Ag, +49 erfiillen. Unsere drei Kegelschnitte bilden daher einen Biischel. Sind andererseits die Haupttangenten einer Fläche con- jugirt hinsichtlich zweier Kegelschnitte U=0, V-=O einer Ebene, so steht die Fläche in derselben Beziehung zu allen Kegelschnitten des Büschels U+A V=0. Dies geht unmittel- bar aus den vorangehenden Entwickelungen hervor; ist ande- rerseits eine direkte Consequenz des bekanntes Satzes, dass die Kegelsehnitte eines Büschels auf einer jeden Gerade eine Involution bestimmen... i Sind daher die Haupttangenten einer (nicht ebenen) Fläche conjugirt hinsichtlich =" in einer Ebene gelegener Kegelschnitte, . so ist k=1. Die betrefenden Kegelschnitte bilden einen Büschel, und haben daher vier gemeinsame Schnittpunkte. Steht anderer- seits eine Fläche in der besprochenen Beziehung zu zwei in einer Ebene gelegenen Kegelschnitten U=0, V =0 so steht sie in der- selben Beziehung zu allen Kegelschnitten des Büschels UHAV=0. Es sind verschiedene Fälle zu berücksichtigen, indem die Kegelschnitte U+A V=0 distinkte oder zusammenfallende Schnittpunkte besitzen können. Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 481 À) Die Kegelschnitte U + A V=0 mögen vier distinkte Schnittpunkte besitzen. Die Gleichung (a — b) dx dy + (b — 0) dy de + (c — a)dzdæ=0 (4) mit den arbiträren Parametern a — b, b — €, c — å bestimmt unendlich viele in der unendlich entfernten Ebene gelegene Kegelschnitte, die vier distinkte gemeinsame Schnittpunkte dx = dy =0, dy=dz=0, de=dx=0, dæ — dy = dy — dz=0 besitzen. Und da vier getrennte Punkte einer Ebene, unter denen keine drei auf einer Geraden liegen, immer durch eine lineare Transformation in vier bestimmte solche Punkte über- geführt werden können, so bestimmt die Gleichung (4) den allgemeinsten Büschel Kegelschnitte mit vier getrennten Schnitt- punkten. Die allgemeinsten Flåchen, deren Haupttangenten in jedem Punkte hinsichtlich aller Kegelschnitte des Biischels (4) con- jugirt sind, werden nach dem Vorangehenden bestimmt durch die Gleichung.') (b — c) gr — (a — b+ (co —a)qg+(b — c)p)s+(c— a pt =0, in der a, b, c arbiträre Constanten bezeichnen. Setzt man successiv c=a und c=), so erhält man die beiden partiellen Differentialgleichungen gr+(—p)s=0, pt+(1 —g)s=0, deren gemeinsame Integralflåchen wir bestimmen miissen. Durch Differentiation hinsichtlich x und y kommt qa+(1—p) =0, qf+(1 —p)y =s — ré, (l1—g)B+py =e = rt; Cig) y+ po 120 7) Im Texte wird weggesehen von Flächen der Gleichungsform 9 (x y) = 0, was keine wesentliche Beschranckung ist. Archiv for Mathematik oz Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 31 482 Sophus Lie. wo a, 6, y, Ô die dritten Differentialquotienten von z hinsicht- lich æ und y bezeichnen. Diese Gleichungen bestimmen a, ß, y, 6 als rationale Funktionen von p, q, r, s, t mit dem gemeinsamen Nenner pıl—p—g. Und da die Annahme, dass dieser. Nenner gleich Null ist, nur developpable Flächen (das singulåre Integral) liefert, so brau- chen wir nur das allgemeine Integral, das offenbar (höchstens) vier arbiträre Constanten enthält, zu bestimmen.!) Durch A Combination von unseren Gleichungen kommt AR ve "PEN welche Gleichung als eine gewöhnliche Differentialgleichung behandelt werden kann. Durch Integration nach bekannten Methoden kommt et Yo e%* + Y, =0, wo Y,, Y,, Y, unbekannte Funktionen von y sind. In ent- sprechender Weise findet man die Gleichung etat X, eX V+ X, =0, wo die X, nur von x abhängen. Hierdurch findet man die Gleichung ev: + Aen®+Ben’+l=0 (8) mit den vier Parametern A, B, C, m, velche alle Differential- gleichungen erfüllt, und somit das allgemeine Integral darstellt. Es giebt daher x* aehnliche Flächen, deren Haupttangen- ten hinsichtlich aller Kegelschnitte des Biischels (4) conjugirt sind. | Wünschen wir endlich die gefundenen Flächen in Mini- malflächen umzuwandeln, so brauchen wir nur die lineare Transformation 1) Dass diese so* Flächen durch ausführbare Operationen bestimmt werden können, kann man unmittelbar daraus schliessen, dass ihr Inbegriff durch alle Translationen und Aehnlichkeitstranstormationen ungeändert bleibt. Weitere Untersuchungen über Minimalflächen. 483 v-yVa-b.b-e+eVb—o.c—a-py+yr, y=2V>b—-e.c—a+xVo-a.a-b= V2‘ + ar, | (6) e-a'Ve—a.a—b+y'Va—b.b—c-= ax + fy’, | auszuführen; denn vermöge derselben ist | (a — b) dæ dy + (b — 0) dy:dz + (c — a) dz dæ = (a — b) (b — 0) (ec —a) (da? + dy” + dz’). Hierdurch erhålt Gleichung (5) die Form | PE TAD) SOA ja AUS oO, @) wo die Constanten m, A, B, C, a, b, c beliebige reelle oder imaginåre Werthe haben können. Es stellt sich die Aufgabe, diese Constanten in allgemein- ster Weise derart zu wählen, dass die entsprechende Fläche reel wird. Hierzu machen wir die folgenden Ueberlegungen. Ist die Fläche (7) reel, so müssen jedenfalls die Kegel- sehnitte des transformirten Büschels paarweise einander imaginär-conju:irt sein. Denn sonst erhielte man durch Ver- tauschung von +2 mit —7 in der Gleichung des transformir- ten Büschels einen neuen Büschel, hinsichtlich dessen Kegel- schnitte die zusammenhörenden Haupttangenten unsererer reel- len Fläche jedesmal conjugirt wären. Und das ist unmöglich, da eine nicht ebene Fläche nur zu den Kegelschnitten eines einzigen Büschels in dieser Beziehung stehen kann. Also müssen die Kegelschnitte des transformirten Büschels paar- weise imaginär-conjugirte Curven sein. Hieraus folgt, dass auch die vier gemeinsamen Schnittpunkte dieser Kegelschnitte die nicht reel sein können, paarweise imaginår-conjugirte Punkte sind. Also sind unter den sechs Verbindungsgeraden dieser Punkte zwei reel, und die vier übrigen paarweise ima- ginår-conjugirte Gerade. Wir können z. B. annehmen, dass die beiden Geraden | y=0= ye +ax und ;—æv=0=aæ" — yz ols 484 Sophus Lie. reel sind, dass die Geraden 2=-Q=ax"+ fy" und v—y=0= fy — az" imaginär-conjugirt sind, und dass ebenso die Geraden æ=0=py'+ ye und y— z=-0=yz— By | Y imaginär-conjugirt sind. Also ist das. Verhältniss „reel, wäh- rend die beiden Verhältnisse 7, und © rein imaginår sind: ß wo r und p reelle Grössen bezeichnen. Die gesuchte reelle Fläche besitzt daher jedenfalls die Gleichungsform a AZ a (m, + m, i) (re + px‘) i +d, +d, i =0. +(6,+6,%)e Hier setzen wir ma =0, bj +bj 1-0, —a,i,d),+d,i=c, —0,%, m, =2n, OD DAR A 5) æ 5) Ze dividiren darnach mit e e und finden so die Glei- chung 2ny' gi (px! — rz’) ony! 33 ni(px'—rz') (a, ta, i) e + (a, —a, 1) e ni (r2' + px’) — ni(px' ae, +(c, tc, de +(¢,—¢, de oder die aequivalente 2ny 2ny é ae * cosn(pæ —r2)—a,e ~ sinn(p='— rz’) +c, cos n (re! + px) — 6, sinn (pa! +72) =0 die auch folgendermassen geschrieben werden kann omy cosn(pæ — re +u) + acosn(pæ'+r2+7v)=0,) (8) 1) Diese Minimalfläche wurde von Scherck entdeckt. Später ist sie von mehreren Mathematikern z. B. Schwarz, Kiepert betrachtet worden. Weitere Untersuchungen über Minimalflächen. 485 wo a, y und a wie n, p und r reelle Constanten sind. Diese Fläche ist reel. Sie enthält ausser r und p (die nur von a, f, y abhängen) noch vier wesentliche Constanten. Hiermit ist die allgemeinste reelle Fläche, die in der Gleichungsform (7) enthalten ist, gefunden. Wählt man in der That ein be- liebiges reelles Flächenelement x, y, 4, p, q und ertheilt dar- nach den Grössen r und p beliebige reelle Werthe, so giebt es immer unendlich viele (aehnliche) reelle Flächen der Glei- chungsform (8), welche dieses Element enthalten, wie man leicht verificirt. Eine Minimalfläche wird bekanntlich durch Translations- bewegung einer beliebigen Minimalcurve allgemeiner Lage erzeugt. Und da die Fläche (7) hinsichtlich einfach unend- lich vieler Kegelschnitte eine Minimalfläche ist, so kann sie in unendlich vielen Weisen durch Translationsbewegung einer Curve erzeugt werden. Unter diesen einfach unendlich vielen Curven-Schaaren giebt es, wie wir sogleich zeigen werden, sechs Schaaren ebener Curven. Dies beruht darauf, dass der Büschel (4) drei Kegelschnitte enthält, die in Geradenpaare ausgeartet sind. Die Ebenen z = Const., æ = Const., y - Const. schneiden offenbar die Fläche (5) jedesmal nach congruenten Curven. Dasselbe ist der Fall mit den Ebenen a — y = Const., y — & = Oonst., 2 — æ - Const. Und es ist andererseits klar, dass unsere Flåche sich nur in diesen sechs Weisen durch Translationsbewegung einer ebenen Curve erzeugen låsst (Vergl. $ 3). B) Unter den vier Schnittpunkten des Biischels mögen zwei zusammenfallen. Die Gleichung (dy - dæ) de + p dx dy = 0 (9) bestimmt in der unendlich entfernten Ebene einen Büschel 486 Sophus Lie. Kegelschnitte, unter deren vier gemeinsame Schnittpunkte zwei zusaminengefallen sind. Diejenigen Flächen, deren Haupttan- genten in jedem Punkte der Flåche hinsichtlich aller Kegel- schnitte dieses Biischels conjugirt sind, werden (3) bestimmt durch die Formel : gr—(p+p—gs—pt-0, die sich wegen des arbitråren Parameters p in die beiden Gleichungen gr — pt=0, 5-0 (10) zerlegt. Bezeichnet man wie früher die dritten Differential- quotienten von z hinsichtlich x und y mit a, 6, y und 6, so erhält man durch Differentiation hinsichtlich æ und y die Gleichungen tr rt a=—, B=0, y=0, 6=-, q © F p die ausser developpable Flächen kein singuläres Integral be- sitzen. Aus der ersten Gleichung folgt > a = — 12 und durch dreimalige Integration kommt g= au 2%) ) wo Y,, Y,, Y, Funktionen von y sind. In entsprechender Weise kommt P= UNG GRY EN Das aligemeine Integral der beiden Gleichungen (10) wird daher dargestellt durch die Relation g= Ae"*+ Be" + C mit den vier Parametern A, B, C und m. Die entsprechen- den Flächen sind aehnlich und gleichgestellt. Wünscht man diese Flächen in Minimalflåchen umzuwan- deln; so genügt es einen beliebigen Kegelschnitt des Büschels Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 487 (9) durch eine lineare Transformation in den Kugelkreis um- zuwandeln. In dieser Weise ist es jedoch unmöglich reelle Minimalflåchen zu erhalten. Denn der transformirte Büschel kann nicht sich selbst imaginär-conjugirt sein, da der Kugel- kreis keinen reellen Punkt enthält, und in Folge dessen der Inbegriff der drei Schnittpunkte des Büschels nicht sich selbst imaginär-conjugirt sein kann. C) Die vier Schnittpunkte des Büschels mögen paarweise zusammenfallen. Die Gleichung dx dy + p dz? =0 (11) bestimmt in der unendlich entfernten Ebene einen Biischel Kegelschnitte, deren Schnittpunkte paarweise zusammengefal- len sind. Diejenigen Flächen, deren Haupttangenten in jedem Punkte der Flache hinsichtlich aller Kegelschnitte dieses Biischels conjugirt sind, werden (3) bestimmt durch die Formel p gr —(1+2ppq)s+ppt=0 (12) die sich wegen des Parameters p in die beiden Gleichungen s=0, gr+p#t-0 (13) zerlegt. Durch Differentation findet man die Gleichungen 2r? at. A up? B= 0, y =0, ù — q deren allgemeines Integral die Form mz + log (mæ + A) + log (my + B) + C=0 besitzt. Setzt man jetzt w=æ+iy, y=æ—iy, 2Vp=2 so wird dx dy + p dz? = dæ”? + dy’? + de”, und die transformirten Flåchen 488 Sophus Lie. Zn: log (ma +imy' + A) + log (mæ'— imy' + B)=0 V p sind Minimalflächen, die hinsichtlich aller Kegelschnitte des transformirten Büschels in der verlangten Beziehung stehen. Man übersieht leicht, dass diese Flächen Schraubenflächen!) sind; und zwar erhält man in dieser Weise alle Schrauben- flächen. D) Unter den vier Schnittpunkten des Büschels mögen drei 5 zusammenfallen. Die Gleichung 2 dy? + da de + p dx dy = 0 (14) bestimmt in der unendlich entfernten Ebene einen Büschel Kegelschnitte, unter deren vier Schnittpunkten drei zusam- mengefallen sind. Die Flächen, deren Haupttangenten in jedem Punkte der Fläche zu allen Kegelschnitten dieses Bü- schels conjugirt sind, werden (3) bestimmt durch die Formel 2r — (p+q)s+pt=0, die sich in s=0, 2r+pt=0 zerlegt. Durch Differentiation kommt Go 0), 2a = tr Å, welche Gleichungen in allgemeinster Weise durch 2= Ace": + By? + Cy + D beiriedigt werden. Führt man einen beliebigen Kegelschnitt des Büschels (14) in den Kugelkreis über, so gehen gleich- zeitig die gefundenen Flächen in Minimalflächen über, die zu 1) Dass die Flächen des Textes Schraubenflächen sind, lässt sich auch daraus schliessen, dass die Gleichungen (13) die Gleichung går — 2 pq s +p?t=0 deren Integralflächen sämmtlich Regelflächen sind, nach sich ziehen. L Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 489 den Kegelschnitten des transformirten Biischels in der ver- langten Beziehung stehen. In dieser Weise kann man indess nie reelle Minimalflächen erhalten, wie aus den früheren Ent- wickelungen hervorgeht. E) Alle vier Schnittpunkte des Büschels mögen zusammenfallen. Die Gleichung dy? — dæ de + p dx? =0 bestimmt in der unendlich entfernten Ebene einen Büschel Kegelschnitte, deren vier Schnittpunkte sämmtlich zusammen- gefallen sind. Die Flächen, deren Haupttangenten in jedem Punkte der Flåche hinsichtlich aller Kegelschnitte des Büschels conjugirt sind, werden bestimmt (3) durch die Gleichung r+qs+(p — p)t=0, die sich in die beiden t=0, r+qs=0 (15) zerlegt. Durch Differentiation kommt f=y=6=0, a+5"=0. Die drei ersten Gleichungen zeigen, dass die Form z= Ay?+(Ba+C)y+ X(æ) besitzt. Dabei zeigt die Gleichung r+qs- 0, dass XE (Qi BQ lb OB BO ALB 0 ist; und dass 2= (Bet Oy ai æ+Læ+M das allgemeine Integral der Gleichungen (15) darstellt. Diese Flächen sind aehnliche und gleichgestellte Cayleyschen Linien- flåchen dritter Ordnung und dritter Classe, die jedoch nur imaginåre Minimalflåchen liefern. Hiermit sind alle möglichen Fålle erledigt. 490 Sophus Lie. Das sphärische Bild der Haupttangentencurven besteht aus confocalen sphärischen Kegelschnitten. Ich zeige jetzt, dass die Haupttangenteneurven unserer Flächen bei sphärischer Abbildung confocale Kegelschnitte liefern. Hierzu benutze ich eine transcendente Transformation, die auch sonst Interesse darbietet, insofern sie einen merk- würdigen Zusammenhang zwischen der Theorie der Minimal- flächen und der Theorie des tetraedralen Liniencomplexes begründet. Die Gleichung (a—b)dedy+(b— c)dyde+(c— a)dde=0 (4) bestimmt einerseits nach unserer früheren Auffassung einen Kegelschnitt in der unendlich entfernten Ebene; andererseits ist sie die Definitionsgleichung eines Liniencomplexes zweiten Grades, des Inbegriffs aller Geraden, die den besprochenen Kegelschnitt schneiden; drittens kann sie als Definitionsglei- chung von x* Linienelementen aufgefasst werden. Ich setze nx = log x", ny = log y", nz = log 2" (15) und erhalte hierdurch statt (4) die transformirte Gleichung (a —b) 2" da" dy" + (b—c) x" dy" dz" +(c—a) y" dz" dx" =0, (16) die im Raume 2" y" z" einen tetraedralen Liniencomplex zwei- ten Grades bestimmt. Bei unserer transcendenten Transfor- mation ist somit ein Liniencomplex zweiten Crades in ge- wissem Sinne in einen anderen Liniencomplex zweiten Grades übergegangen, was jedoch nur so zu verstehen ist, dass die co! Linienelemente (4) in die ~* Linienelemente (16) überge- gangen sind; während die Geraden des ersten Complexes nicht in die Geraden sondern in gewisse transcendente Curven des Raumes x" yz" transformirt sind. Dabei genügen die Linien- elemente dieser Curven der Differentialgleichung (16). Ueber- haupt ist klar, dass jede Curve des Raumes æyz, deren Linienelemente der Gleichung (4) genügen, bei der Transfor- Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 491 mation eine Curve im Raume æ"y"2" liefert, deren Linien- elemente der Relation (16) gentigen, was ich so aussprechen pflege, dass Complexeurven in Complexcurven übergehen. Bei der Transformation gehen die Flächen A emx + B emy + Cem + D Æ 0 (17) über in die Flächen m m m An" + By! +02" + D=0, das heisst in tetraedralsymmetrische Flåchen. Nehmen wir insbesondere 2=m an, so sind die transformirten Flächen Ebenen. Die in diesen Ebenen gelegenen Curven, die der Relation (16) genügen, sind nach Plücker unendlichviele Gerade des Complexes (16) zusammen mit demjenigen Kegel- schnitte, den diese Geraden umhiillen. Da nun die Geraden eine irreductible Schaar bilden, so schliessen wir, dass die auf der Fläche (17) gelegenen Curven, die der Relation (4) genügen, eine irreductible Schaar bilden, und dass daher die entsprechende Minimalfläche Ae BY +72) 4 Be 4+ ar') + Oomlar'+ By) 4 peg | (18) eine Doppelflåche ist. Die Umhüllungseurve ihrer Minimal- curven ist daher keine singulåre Curve. zwar aber eine Haupt- tangentencurve. Daher ist diejenige Curve der Fläche (17), die vermöge der Transformation (15) dem Complexkegel- schnitte der Ebene Ax" + By" + C2" + D=0 entspricht, eine Haupttangentencurve.’) Lässt man jetzt die Parameter a, b, ¢ successiv verschie- dene Werthe annehmen, so definirt die Gleichung (16) succes- siv unendlich viele (©!) tetraedrale Complexe, die demselben 1) Hätten wir nicht » = m gesetzt, so würden wir eine Punkttransformation erhalten haben, vermöge deren die Haupttangentencurven einer tetrae- dralsymmetrischen Fläche in die Haupttangentencurven der Minimalflåche (18) übergiengen. 492 | : Sophus Lie. Tetraeder entsprechen. Man erhålt hierdurch in der Ebene xo! Complexkegelschnitte, die vier feste Gerade berühren, sodass zwei solehe Kegelschnitte durch einen jeden Punkt der Ebene gehen. Dementsprechend erhält man auf der Flå. che (17) unendlich viele Haupttangentencurven, unter denen jedesmal zwei durch einen arbitråren Punkt der Fläche gehen. Die Tangenten einer solchen Haupttangentencurve schnei- den jedesmal einen bestimmten Kegelschnitt des Biischels (4), sodass die Osculationsebenen der Curve diesen Kegelschnitt umhiillen. Dies lehrt, dass jede Haupttangentencurve der Minimalflache (18) bei sphåriseher Abbilddung einen sphåri- schen Kegelschnitt liefert. Und diese unendlich vielen sphäri- schen Kegelschnitte sind confocal, da die Kegelschnitte des Büschels (4) vier gemeinsame Punkte besitzen. Wir haben uns hier auf den Fall, dass die vier Schnitt- punkte des Buschels (4) getrennt sind, beschränckt. Die anderen Fälle können in ganz entsprechender Weise erledigt werden, worauf ich doch hier nicht eingehe, obgleich man hierdurch zur Betrachtung einer Reihe interessanter transcen- denten Transformationen geführt wird. S2. Reduction eines allgemeinerens Problems auf das schen erledigte. Jetzt suchen wir ganz allgemein alle Flächen, deren Haupt- tangenten in jedem Punkte der Fläche hinsichtlich unendlich vieler!) Kegelschnitte X, die eine ganz beliebige Lage im Raume haben dürfen, conjugirt sind. Indem wir von den developpablen Minimalflächen, die mit Ausnahme der Ebene 1) Im Probleme des Textes könnte man statt „unendlich vieler* das Wort „zwei“ setzen. Ich vermuthe, dass auch diese Fragestellung nichts Neues geben würde. Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 493 sämmtlich imaginår sind, wegsehen, beweisen wir, dass die betreffenden Kegelschnitte sämmtlich in einer Ebene liegen. Und somit giebt die allgemeinere Fragestellung dieses Para- graphen nichts Neues. Lass uns annehmen, dass eine nicht developpable Flåche zu unendlich vielen Kegelsehnitten X, die nicht in derselben Ebene liegen, in der betreffenden Beziehung stehe. Die Fläche schneidet dann die Ebenen E dieser Kezelschnitte nach ver- schiedenen Curven, die nur dann einen gemeinsamen reductib- len Theil haben können, wenn die Ebenen Æ eine gemein- same Axe besitzen. Hieraus folgt, dass diese Schnitteurven [ausser etwa die Axe, wenn eine solche existirt] keine singu- lären Curven, auch keine parabolischen Curven sein können. Hieraus lässt sich ferner schliessen, dass diese Schnitteurven nur aus geraden Linien bestehen. Um die Richtigkeit dieser Behauptung nachzuweisen haben wir zwei Fälle zu berücksichtigen, jenachdem der Kegelschnitt X die Sehnitteurve gehört oder nicht gehört. Wir nehmen einen Punkt p der Fläche, die beiden hin- durchgehenden Haupttangenten &, und t,, wie auch die beiden hindurchgehenden Tangenten 7, und r,, die einen bestimmten Kegelschnitt X, allgemeiner Lage schneiden. Alsdann besteht die Gleichung (ET, oy) = Å Jetzt möge p sich einem in der Ebene Z, gelegenen Punkte P, der nicht auf K, liegen darf, infinitesimal nähern. Da wir anneh- men können, dass die Tangentenebene in P von Z, verschieden ist, so haben nicht allein die Geraden tj, ¢, sondern auch die Geraden 7, und 7, bestimmte Grenzlagen; und zwar fal- len die Grenzlagen von 7, und 7, zusammen mit der Durch- schnittsgerade zwischen Æ, und der Tangentenebene in P. Also fällt die eine Haupttangente zusammen mit dieser Durch- ‚schnittsgeraden. Was wieder heisst, dass die betreffende 496 Sophus Lie. Kugelkreis in zwei getrennten Punkten schneiden, und können sie daher durch eine zweckmässige reelle oder imaginäre Bewegung in die Ebenen z= Const. eines Cartesischen Coor- dinatensystems tiberfiihren. Wir construiren die Tangenten zu der Schnitteurve der Flache mit einer beliebigen Ebene z=Const. Diese Tangen- ten werden bestimmt durch die Gleichung dz, =O= pda, + qdy.. Wir bestimmen eine zweite Tangente dz, dx, dy, durch die Gleichungen rdæ, dx, + s (dx, dy, + dy, dx,) + t dy, dy, =0, dis = pdvs +qdy;, welche ausdrücken, dass die Tangenten dz,, dw,, dy, und dz,, dæ,, dy, zu den beiden durch denselben Punkt hindurch- gehenden Haupttangenten harmonische Lage besitzen. Also kommt ta dy, ORG dz, gs— pt ps—gr p (qs —pt) +4 (ps— qr) Soll nun die Flache durch Translationsbewegung einer ebenen (19) Curve, die in den Ebenen z= Const. gelegen ist, erzeugt wer- dy, å den, so miissen die Verhåltnisse 22 und Er ungeändert dæ, dæ, bleiben, wenn z, ungeåndert bleibt, ob auch x, und in Folge dessen y, variirt werden. Dies giebt die beiden Relationen st)» I da dæ, T Pay dæ», } d (des) d ze la) ve 10 unter denen jedoch die letzte wegen der Gleichung deg _ dy», ds de, sich auf die Relation Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 497 ars] = pr 152) -0 reducirt, und daher (19) identisch erfüllt ist. | Daher wird die allgemeinste Minimalfläche, die durch Translationsbewegung einer in den Ebenen z= Const. gelege- nen Curve erzeugt wird, bestimmt durch die partiellen Diffe- rentialgleichungen (1 +.q%7—92pq5+(1+p*)t=0, (20) å oe er) ed paie ( dælgs — pt qs — pt ? dy die bez. von zweiter und dritter Ordnung sind. Um nun die allgemeinsten gemeinsamen Integralflåchen dieser beiden Glei- chungen zu bestimmen, leiten wir aus ihnen durch Differen- tiation fünf Differentialgleichungen wierter Ordnung her. Be- zeichnen wir die Differentialquotienten vierter Ordnung mit Å, u, v, p, 7, so haben die besprochenen fünf Gleichungen die Form (1+q)A—2pqut 1 + på) v (+g)u—2pqr+(1l+p:)p =F, (Ole GF) ra Le ra ae Okt O, + Ov +O, p = F, Dr On wate. PP = F, wo die Fi rationale Funktionen von Th Oe und den Differen- tialquotienten erster, zweiter und dritter Ordnung sind; wo ferner die ®, die folgenden Werthe haben D, = 4° (pt — 98), - D, =q (pqs — 2pt+ dr), Ds =p (pgs — 29 + p't), D,=p’(gar — ps). Es fragt sich, ob die fünf Gleichungen die Differentialquotien- Archiv. for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 32 498 Sophus Lie. ten vierter Ordnung bestimmen, und ihnen dabei immer be- stimmte Werthe ertheilen. Um diese Frage zu beantworten berechnen wir die Determinante 1+q? —2pq 1+p° 0 den 0 1+q° —2pq 1+p° 0 4 = 0 0 1+ 9? —2pq 1+p* | ®, 2: | So, 0 | 9 eo berg, ®, "Hierdurch ergiebt sich der Werth A = (1+q)r+p(1 +p?) € + (p° + Q° + 4 p°q?) s° ar q)r +p (1+ pt + (p+ +4p°g) +92p*q*rt—2pq (1 +29") rs—2pq (1 + 2p?) st = U. Wie man sieht, verschwindet die Grösse J = —- (p? + q°) U nicht identisch. Es fragt sich, ob 4 gleichzeitig mit den bei- den Gleichungen (20) verschwinden kann. Da die Annahme p’+q°=0 nur developpable Flächen liefert, genügt es zu un- tersuchen, ob die Gleichung U=0 von gemeinsamen Integral- flächen der Gleichungen (20) befriedigt, wird. Setzen wir (1+g)r—2pqs+(1+p)t- B, so besteht, wie man leicht verificirt, die Identitåt (1+4%) U?—g’ B’+(2pqs+ (q"— p)t) B=—(1+9)" (p +49") (rt— 3) Daher giebt es jedenfalls nur developpable Minimalflächen, die die Gleichung U=0, oder 4 =0 befriedigen. Daher schlies- : sen wir, dass die Gleichungen (20) kein singuläres Integral ausser etwa developpable Flåchen besitzen, und dass ihr all- gemeines Integral; wie eine Abzählung zeigt, höchstens sechs Parameter enthält. Nun aber kennen wir schon gewisse Mi- nimalflächen, die durch Translationsbewegung einer ebenen Curve erzeugt sind (pg. 485). Diese Flächen gestatteten sechs solche Erzeugungen, die paarweise zusammenhörten. Seien Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 499 Ci, 623 63, kj, ky, ks die betreffenden sechs Schaaren congru- enter Curven der Fläche; wenn die Fläche durch eine Curve c; erzeugt wird, so durchlaufen die Punkte dieser Curve jedes- mal Curven &. Nun war, fanden wir, der Winkel zwischen den parallelen Ebenen der Curven c, und den parallelen Ebe- nen der Curven k, arbiträr. Setzt man daher voraus, dass die Curven c, in den Ebenen 2= Const. gelegen sind, giebt darnach dem besprochenen Winkel alle mögliche Werthe, führt auf die hervorgehenden Flächen alle mögliche Translationen, Aehnlichkeits-Transformationen und Rotationen um eine mit der z-Axe parallele Axe aus, so erhält man ~® Flåchen,') die verschieden sind, und dabei die beiden Gleichungen (20) befriedigen. Hiermit kennen wir somit ein allgemeines Integral von den Gleichungen (20), und da die Differentialquotienten vierter - Ordnung wie wir früher sahen, rational bestimmt wurden, ist es sicher, dass hiermit alle nieht developpable Integralflächen von (20) bestimmt sind. | ' Wird daher eine nicht developpable Minimalflåche durch Translationsbewegung einer ebenen Curve (deren Ebene den Kugelkreis in getrennten Punkton schneidet) erzeugt, so durchlaufen die Punkte der beweglichen Curve ebene und con- gruente Curven, so dass die Fläche jedenfalls in noch einer Weise durch Translationsbewegung einer ebenen Curve erzeugt werden kann. Die allgemeinste derartige Fläche wird bestimmt durch die Gleichung (7) oder ist eine Ausartung einer solchen Fläche. 1) Dass diese ~° Flächen sicher verschieden sind, beruht darauf, dass die Fläche (7) durch keine gleichzeitig lineare und conforme inf. Transfor- mation ungeändert bleibt. | 32* 500 Sophus Lie. 8 4. Minimalflächen, die durch Translationsbewegung einer gewundenen Curve erzeugt werden. Jede Minimalfläche, wird bekanntlich in zweifacher Weise durch Translationsbewegung einer Raumcurve, die die Gleichung» dx? + dy? + dz? =0 (22) befriedigt, erzeugt. Wir stellen die Frage nach allen Mini- malflächen die durch Translationsbewegung einer Raumeurve c, die nicht die Gleichung (22) befriedigt, erzeugt werden kann. Diese Aufgabe ist anscheinend ziemlich schwierig, insofern eine direkte Behandlung derselben auf sehr weitlaüfige Rech- nungen führen würde. ‘Wenn ich nicht irre, ist es mir doch durch gemischte Betrachtungen gelungen, diese Frage zu beantworten. Es ergiebt sich zunächst, dass die Tangenten der Curve c mit den Erzeugenden eines Kegels zweiten Grades parallel sein müssen. Es ergiebt sich ferner, dass die ow! Fortschreitungsrichtungen, nach denen e bei der betreffenden Erzeugung der Fläche successiv fortgeführt wird, ebenso mit den Tangenten des besprochenen Kegels parallel sind. Hier- aus ergiebt sich dann schliesslich, dass unsere allgemeine Fragestellung nur die früher vefundene Scherck'ske Fläche mit ihren Ausartungen liefert. Wird eine Fläche durch Translationsbew-gung einer Curve c erzeugt, so durchlaufen die Punkte dieser Curve congruente und gleichgestellte Curven k, sodass die Fläche auch durch Translationsbewegung einer Curve k erzeugt werden kann. Die Curven e genügen einer Differentialrelation dy dæ). iE “(Gh und ebenso genügen die Curven k einer Relation Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 501 Setzen wir l d U NESE dz dz so erhalten unsere Relationen die Form n=f(8), M =A (En). Die beiden Richtungen 7 & und y, &, liegen in jedem Punkte der Fläche harmonisch hinsichtlich der beiden durch denselben Punkt hindurehgehenden Haupttangenten, was durch die Glei- chung ie TE, +8(&7n +&,n) +t77,=0 (23) ausgedriiekt wird. Es handelt sich darum die gemeinsamen Lösungen dieser Gleichung und der Gleichung aller Minimal- flichen (1+ q?) r — 2pqs+(1+p?)t=0 (24) zu bestimmen. Es ist bierbei klar, dass die Funktionen n=f(&) und 7, =/, (3,) jedenfalls nicht beide arbitrår sind. Denn wenn 7 eine lineare Funktion von & ist: n=AS+B, was darauf hinauskommt, dass die Curven c eben sind, so muss nach den Ergebnissen des letzten Paragraphen auch 7, eine lineare Funktion von &, sein, indem auch die Curven k eben sein müssten. Zunächst müssen wir daher unserere Bestre- bungen darauf, richten, die Funktionen 7 = f (&) und 7, = f(&.) in allgemeinster Weise zu bestimmen derart, dass die beiden Gleichungen (23) und (24) eine, und in Folge dessen * aehn- liche und gleichgestellte gemeinsame Integralflächen besitzen. Es bestehen die beiden Gleichungen DES AGS Ge die p und q als rationale Funktionen von &, 7, &, und n,, bestimmen. Betrachten wir 7=/(&) als eine gegebene Funk- , tion von &, so bestimmt die Gleichung påé+qn=1: 3 als 502 Sophus Lie. Funktion von p und q; und dementsprechend bestimmt die Gleichung pS, +97, = 1 die Grösse &, als Funktion von p und g. Durch Differentiation kommt daher, indem wir & und &, als Funktionen von p und g betrachten dd lpg | AT] NT ds | | d dq PING ae Sure dq ba) - - 715 welche Gleichungen die Differentialquotienten von & und 6, hinsichtlich p und g als rationale Funktionen von p, q, &, 7, på dn, : 8 MdB, bestimmen: aa dp D CD an: oy le PE de he, —n de N ley dm. dag | dn, pee + uses PTE Ide, In entsprechender Weise findet man die Differentialquotienten von den Grössen 7 und 7, hinsichtlich p und q ausgedrückt als rationale Funktionen der Grössen P; 2 5, u 81,91; Ze Jetzt ist es leicht möglich, indem wir 3, 7 als Funktio- nen von æ und y auffassen, die Differentialquotienten der Grös- sen & 7 hinsichtlich + und y zu berechnen. Denn es ist ds d& då dæ dp” aq” dé dé . dé ,. dy dp. dq’ also kommt Weitere Untersuchungen über Minimalflächen. 503 dx d d ar 2 ap nr dn dy fp TE an dy | FN N de dn dy Nå PERU TE Due in entsprechender Weise bestimmt man die Differentialquo- tienten von 3, 7, hinsichtlich x und y als rationale Funk- tionen von p,4,7, 8, t, 81,71, å Die beiden Gleichungen (23) und (24) ordnen zu jedem Flåchenelemente +, y, 2, p, q allgemeiner Lage zwei bestimmte Haupttangenten-Richtungen zu. Analytisch augesprochen kommt dies darauf hinaus, dass unsere Gleichungen durch Auflésung auf die Form: r= Fit, s='D.t, wo F und Ø bekannte rationale Funktionen von p,9,8,7n,&, und 7, sind, gebracht werden können. Durch Differentiation hinsichtlich x und y erhält man zur Bestimmung der Differen- tialquotienten dritter Ordnung von z:a,ß,y,ö Gleichungen der Form a—Fy=V, B— Fö-V, [SEE PTE wo die Y, gegebene rationale Funktionen von P,90,7, 8 t, 5, nån go dg (25) sind. Die Determinante 504 Sophus Lie. ike VERN or oe De 0 00, v1 220 ®—rt besitzt den Werth ©? — F= ud verschwindet somit jedenfalls nur für developpable Minimalflächen, von denen wir wegsehen können. Also findet man durch Auflösung Gleichungen der Form a dr don Sag OF Ii in denen die f, rationale Funktionen von den Grössen (25) sind. Es fragt sich, ob die letzten Gleichungen die Integra- bilitätsbedingen erfüllen. Die Bedingungsgleichung u Ole dy ‘dx 3 nimmt durch Ausführung, und Einsetzung die Form d’n dn, Poet Fi 72 + F, = 0, (26) wo F, F, und F, rationale Funktionen von ë; hoe Ep ie und ¢ sind. Es ist dabei leicht einzusehen, dass diese Gleichung fiir jeden Werth von ¢ bestehen muss. Haben in der That die Gleichungen (23) und (24) eine gemeinsame Integralfläche, so erhålt man durch Ausfiihrung aller Translationen und Aehn- lichkeitstransformationen x* solche gemeinsame Integralflä- chen. Daher ‘giebt es immer ~' aehnliche Integralflächen, die ein vorgelegtes Flächenelement z, æ, y, Ps Q enthalten. Zu diesem Elemente entsprechen auf allen diesen Flåchen dieselben Werthe der Grössen 7, & 7,, &, und also auch dieselben Werthe der Differentialquotienten dr und an da- ds ds, Weitere Untersuchungen über Minimalflächen. 505. gegen unendlich viele verschiedene Werthe der Grösse i. Also besteht (26), wenn man ? einen Ben constanten Werth ertheilt. Die hierdurch gefundene Gleichung, wie alle in entspre- chender Weise hervorgehenden Gleichungen, giebt eine Relation zwischen den sechs Richtungen & ,n 3§ +d& ,n +dn ;& +d& +d*E ,n +dn +d’n Eu 138, t+dn,, m+dn,;8,+d8,+d*5,, ny+dn, +d", * (27) - Diese Gleichungen können nicht sämmtlich identisch bestehen. Denn setzt man Sn m daB wo A und B beliebige Constanten sind, so muss, sahen wir in $ 3, die Grösse 7, die Form 4,8, +Bı besitzen. Und da hierbei die vier Grössen A, B, A, und B, arbiträre Constanten sind, so muss (wie ich beilaüfig bemerke) in (26) die Grösse F, identisch gleich Null sein. Die Rela- tion un Ag (28) Fret Figg wird, sahen wir in $ 1 identisch befriedigt, wenn die sechs Richtungen (27) einem gemeinsamen Kegel zweiten Grades angehören; und wegen ihrer Form wird sie nur in diesem Falle befriedigt.’) Also können wir schliessen, dass die Glei- chungen 7=/(&) und 7, =f, (3,) denselben Kegelschnitt der unendlich entfernten Ebene darstellen. Und folglich giebt die allgemeine Fragestellung dieses Paragraphen wiederum nur die Schercksche Fläche. Kan daher eine Minimalfläche durch Translationsbewegung a Die Gleichung (28) giebt den folgenden, ohne Zweifel bekannten Satz, Die Krümmungsradien aller x! Kegelschnitte, die einander in zwei festen Punkten beriihren, haben in diesen beiden Punkten fiir jeden Kegelschnitt Werthe, deren Verhåltniss constant ist. 506 Sophus Lie. einer gewundenen Curve erzeugt werden, so gestattet sie so! solche Erzeugungen. Die Tangenten der entsprechenden Curven schneiden jedesmal einen in der unendlich entfernten Ebene gelegenen Kegelschnitt, der den Kugelkreis in vier festen Punkten schneidet. Die Fläche ist dadurch charakterisirt, dass ihre Haupttangentencurven bei sphärischer Abbildung in confocale sphärische Kegelschnitte übergehen.) 1) Ich habe bestimmt alle algebraische und zugleich alle algebraisch ein- deutige Berührungs-Transformationen, die alle Minimalflächen in ebensol- che Flächen überführen. UEBER FLACHEN, DEREN KRUMMUNGSRADIEN DURCH EINE RELATION VERKNÜPFT SIND. VON SOPHUS LIE. Ae Weingartens schönen Untersuchungen (Crelles Jour- nal, Bd. 59) über die Flächen, deren Hauptkrümmungs- radien p und p' durch eine Relation verbunden sind, folgt sehr leicht eine ‚allgemeine Bestimmung der Krümmungslinien einer jeden solchen Fläche. Dies soll jetzt gezeigt werden. Die Gleichung p = Const. bestimmt auf der Centerfläche einer beliebigen Fläche F eine Schaar aequidistante Curven, deren Orthogonaleurven g = Const. geodätische Curven der Centerfläche sind. Die Tangenten einer Curve der Schaar q = Const. schneiden die Fläche F in den Punkten einer Krümmungslinie. Daher sind die Bestimmung von F’s Krüm- mungslinien und die Bestimmung der geodätischen Curven g = Const. auf der Centerfläche, wie bekannt, aequivalente Probleme. Lass und jetzt insbesondre annehmen, dass die Krimmungs- radien p und p' der Fläche F durch eine Relation -verkniipft sind. Dann ist das Bogenelement dS der Centerflåche nach Weingarten bestimmt durch die Formel å de PP dS?=-dp?+e dq? (1) 508 Sophus Lie _ welche zeigt, dass die Centerfläche auf eine Rotationsfläche abwickelbar ist. Und da Bour die geodätischen Curven einer jeden auf eine Rotationsfläche abwickelbaren Fläche, deren Krümmungsmaas nicht constant ist, bestimmt hat, so erkennt man sogleich, dass die Krümmunsgslinien einer Fläche, deren Krümmungs- radien durch eine Relation verknüpft sind, durch Quadraturen bestimmt werden können, ausgenommen wenn die entspre- chende Centerfläche constante Krümmung besitzt. Die hiermit geleistete Bestimmung ist indess in zweifa- cher Weise unvollkommen. Einerseits verlangt sie zu viele Rechnungen; andererseits bleiben einige Ausnahmfälle uner- ledigt. Esist daher zweckmässig eine einfachere und gleich- zeitig allgemeine Methode zu entwickeln. Bezeichnet man die Cartesischen Coordinaten der Punkte der Centerfläche mit 3, 7, 2, so giebt die Gleichung (1) durch Auflösung die Formel Ans dp P=» dg=e ' V d& + dn:+de’— dp? oder die aequivalente 2 = à a-fe V dE + dn° + de-ap:.. (2) In derselben sollen die Grössen p, p‘, &, 7, & als Funktionen der Punktcoordinaten æ und y der Fläche F ausgedrückt wer- den, wodurch die Quadratwurzel die Form X (x y) de + Y(xy) dy, wo X und Y bekannte Funktionen von æ und y sind, an- nimmt. Hiermit ist g als Funktion von æ und y bestimmt, womit die eine Schaar Krümmungslinien der Flåche F be- stimmt sind. | Sind daher die Krimmungsradien p und p' einer Flåche Zur Krümmungstheorie. 5097 durch eine Relation verknüpft, so werden die Krümmungslinien der Fläche bestimmt durch die Formel q = Const., (2). In der- selben bedeuten &, n, & die Coordinaten desjenigen Krümmungs- mittelpunkts, der dem Radius p entspricht. 2. Die soeben entwickelte Methode ist allgemeingültig. Sie besteht daher insbesondere auch, wenn die Relation zwi- schen p und p' die Form p —p' = a= Const. annimmt, in welchem . Falle die Centerfläche nach Beltramis und Dinis Untersuchungen constante Krümmung besitzt. Diese Bemerkung complettirt, wenn ich nicht irre, in glücklicher Weise eine von Bianchi soeben gegebene Theorie (Richerche sulle superficie a eurvatura costante, Pisa 1879). In dieser Arbeit macht Bianchi, die wie es scheint, neue und jedenfalls wichtige Bemerkung, dass aus einer vorgelegten Fläche 9 constanter Krümmung, deren geodätische Curven bestimmt sind, immer ~' weitere Flächen ©, constanter Krümmung hergeleitet wer- den können. Hierzu braucht man nur das Bogenelement der Fläche 9 auf die Form ee ds” - dp"+e å dg (AE Const) eS) zu bringen, was nach Beltrami in so! verschiedenen Weisen möglich ist. Zieht man darnach die Tangenten aller geodå- tischen Curven der Schaar q = Const. und construirt alle Flä- chen F, die diese Tangenten orthogonal schneiden, (was eine ausfübrbare Operation ist), so haben alle diese Flächen eine gemeinsame Centerflichs, deren eine Schaale eben Ø ist. Die zweite Schaale Ø, ist ebenfalls eine Flåche constanter Kriim- mung. In dieser Weise leitet man aus der vorgelegten Flå- che unendliehviele (=!) Flächen ©, constanter Krümmung her. Wäre es nun möglich das Bogenelement einer Fläche 2, auf die Form (3) zu bringen, so könnte man aus ®, wie- derum ©! Flächen constanter Kriimmung deriviren. Nach dem Vorangehenden ist dies eine ausfiihrbare Operation; es 510 _ Sophus Lie \ ist dabei sogar unnothwendig die lan Gleichung der Flächen F zu bestimmen. Daher verlangt die successive Ausführung von Bianchis Operationen zur Bestimmung von Flächen constanter Krümmung gar keine Integrationen, nachdem die geodätischen Ourven der ursprünglich vorgelegten Fläche ® bestimmt sind. Beilaüfig bemerke ich, dass man aus Bonnet's Untersuchun- gen (Journal de l’école polyt. t. 24, 25) ohne Schwierigkeit eine Methode zur Bestimmung von co! Flächen constanter Krümmung, wenn eine solche Fläche vorgelegt ist, herleiten kann. Aus der vorgelegten Fläche kann man nehmlich zuerst dureh eine zweekmässige Paralleltransformation (Dilatation) eine Fläche mit constanter mittlerer Krümmung herleiten; ‚aus dieser neuen Fläche leitet man (Journ. de l’éc. pol. Bd. 25, pg. 76—78) »! neue Flächen constanter mittlerer Kriim- mung her, und findet daher schliesslich ! Flächen constan- ter Krümmung. Es scheint wünschenswerth zu untersuchen, in welchem Verhältnisse diese Operation zu Bianchi's Operation stehe. Bonnets Untersuchungen zeigen jedenfalls, dass die Flächen eonstanter Krümmung sich naturgemäss in Schaaren, jede enthaltend =! solche Flächen zusammenordnen. 3. Wenn die Krümmungsradien einer Fläche durch eine beliebige Relation p' = A (p) verknüpft sind, scheint es im All- gemeinen nicht möglich die Hupttangentencurven wie auch nicht die geodätischen Curven, deren Länge gleich Null ist, su bestimmen. In gewissen interessanten, wenn auch speciel- len Fällen ist eine solche Bestimmung allgemein möglich. Um dies in einfacher Weise nachzuweisen werde ich mich wiederum auf Bonnets soeben eitirten Arbeit stützen. (Journ. de Pécol. pol., Bd. 25, pg. 92—111). Setzt man p=P(k); på = p(k) — kop‘(k) und wählt die Kriimmungslinien als Coordinatenlinien («= Const., v = Const.), so kann man das Bogenelement ds der Flache auf die Form | Zur Krümmungstheorie. 511 2 — ko"? ds? = P du? = ES nn ke p bringen. Die geodätischen Curven, deren Länge gleich Null ist, werden daher bestimmt durch die Gleichung die integrabel wird, wenn die Funktion o(k) die Bedingung Pu Gr EAA? Const. Tr “a C i erfüllt. Diese Bedingung ist eine Differentialgleichung 1. O., deren allgemeines Integral die Form k? = Mg? — 2 Og besitzt, während p= A das singulåre Integral darstellt. Das allge- meine Integral liefert alle Flächen mit constanter mittlerer Krümmung, während das singuläre Integral die Minimalflä- chen liefert. Auf den Flächen constanter mittlerer Krümmung können daher nicht allein die Krümmungslinien sondern zugleich die Curven ds=0 durch Quadratur bestimmt werden. Die Krüm- mungslinien sind isolherme Curven. Die Haupttangenteneurven einer Flåche, deren Krüm- mungsradien durch eine Relation verknüpft sind, werden be- stimmt durch die Gleichung die integrabel wird, wenn œ die Gleichung DQG er (9 - kø) (L = Const.) erfüllt. Das allgemeine Integral dieser Differentialgleichung erster Ordnung besitzt die Form p=Ak?+L. A’; die entsprechenden Flåehen haben constante Kriimmung; das singulåre Integral 512 Sophus Lie. Å IV EL liefert nur die Minimalflåchen. - Auf den Flåchen constanter Kriimmung können daher micht allein die Krümmungslinien sondern zugleich die Haupttangen- tencurven durch Quadratur bestimmt werden. Diesen Satz habe ich bei einer anderen Gelegenkeit in einer anderen Weise bewiesen.*) 1) Ich behalte mich vor, die gegebenen Andeutungen hinsichtlich der allge- meinen Theorie der Flåchen constanter Kriimmung weiter zu verfolgen. Sie werden, wenn ich nicht irre, diese Theorié fördern. 6.0.Sars alegrı Gima Edwardsit, Goodsir. Leb 14. ber G. O Sues aalogr. Cama Ediwardsii, Goodsir, GLA NU a Ur AT Ta. 4 = Ra = FSP == RA Cama gitte, TV: 2.0. Jars alldgr. : C0. Sars au a Cuma fast Ua, à. | ë ne Ae AE AL EE AE A a TT > ER EE LIES 1 I GO. Sars acte g Te Cyelasjers Ce ring Erde, Te. ?. (gere, 7. Corre = Cye lasses CO. Sars adtogr, = N ac EOQSars MO ra, PU. d Cy olæspres co 277 Lat JO. P. & serrate, Norman. J phino GO Sars actogr, PA SJ Sn > | Noro 8 På se «JInhinoé serrata tog I Pr pr 5 777 EO. Sar Tab. SK. CO. Sars aitleg ri Snhino& Fe EO. Sars SG Jrhinoë serrala, Norm - ce 3 WOCHE A LAA EL ALKA pe PE å FATTE ETTALL IT TITT ee GVD Kr FS LETETTTT J serrala Norm: hıno& På Inh SSS SES === Ss SSS GO. Sars tagen N er GES wes Seal SÅ BUTTER, PE : Jhhinoë elle, £ & oe 297 Ad GO Sars GO. Sars EL Din AL Å N I | La ah IX & O. Sars ie ae Å hade på Å er & A 77 ss. EMHETITUS, Pt: kino tog pa at GO. Sars : La 274 ZS: CO. Sars welog Ez rmopnser Goodsirt, y.Benca: 8 & à. VEDL aulogr. Cinopsés Coodsiré, v,.Berned. PN AE let PN fie aN Er Ev 724.214. KA SOS Goodstre, v Bere. ~ GO Sars auelogrs - GO Sars adlegr læ d LLY ES LS VLS , 7€: $+ xd Cu Be GOSArS adtegr: i Vennikomusonea CHS Aha , Jr. Baten. © 2.77 4 17 ae O. Sars (7. wonta Crislala, Sp Pare. : Vee ntho 270 Der x i MSG i es oh NG FO. Sars alegre Vasnılkormpsornca crislala , 5 Bate. LE } 3 a pr m GO Sars RE: 4 et GE unlhornpesonte crislailz å Va Øl 3 ee Helge CO. Sars ei a Lecon medclerrances , Fee. De 0 E:0. Sars KOG på Aclerrances, m. EU 077 7748 7 [74 OS urs ZN = 4 Fe [2 Sa Bae. v FLEC LE Lüaorella 0 %& Lat. IM. Jn. fale. 4 Pile La RCA 2. Lidorı la wr Ag ri VÅ TED SØ Le, Sr Bare e ce Letidorella. (rearecalté Fe he u le : SR RSR EN Ldorellz naraz 72. a, VP ØB.Sars. ¥ asa, 6 Deastyles C0 Sars aaligr pp = FO Sars ose, HU JArv- Les ve +. Dra oly IN N NX Wi A SS N SEN NN NNN å ENN \\ GO. Sars 2272 Deraslyles régosæ ns CO. Sars. an. re An EAN BO i AN W An 11; » F : : ag å å a < 5 OG ‘ ts A 72 rå 4 : 1 it * 0 Å fi å 2 aL Å U 2 0 «Stars arter 7. ose, CO. Szrs, å 5 reg Diastyle lib. IS ose, 6 O. Sars. 3. + CO. Sars ae T- 1 Diaslyles ve AE Fa Nat J PSA | N ; S À Q S 4 S x T N 5 = Q SI 2 Tat. 40. Se Sy SC ET ECO. Sars GEO ™ Weal ctr cercarca, b. Bene. ae 0‘ 60. Sars LSA @eidocuma cercarca, m Bened + . TOPP PK tema. cercarta,Vv. Benen. u PBeido Laxå. a AIG i Kg 10 LAN PEAU ni à Be 6 O.S ars alor. Beischscrima: alialaz, pe ?. ab. #4. COS ars au or ? Campylaspés Jabra rs PL: MEN por gen en DDE Ski) ee Pr er pre — EG — . > Ir, 92. an A EE eS Cam eplasjees A: Ai ie 6 « Å HS ALLS FE 7 COS; DY DELETE I SS Gee 2 Le ; ee bra, FR: N LE DA [72 ar Tog: PO Fars ac: II AS = = > NN I IN DNS NS NN FER FSS QQ) \, LD Am à N \ >" = N \ | CO SRS auto? Campylas/e cs Ja bra», ve: ZX à. . Garzpoylaspes macrophlhalma, re. 2 GE DSars zen, = | Compylaspes rracreph tact mea, 28» a Tah. IV. Dr GE GO Sars KE a (GE 7 Segre; EO Fars sad. KNE HE a Pas br 2 x di È I Å x SEPT EE) NE) Å ne ie gee Ash a aA te er PI ; N 5 = à EN å ER pode a f dr EAN $ ie 5 N jh : UNE à ; à 2 : Er å pe = x 1 å Gore neh: # å Å \ Å Fr s L - = « i S ; Å 7 2 > c ‘ 3 4 4 ‘ N = ï 5 x : 2 LE LÅ vg ‘ } CI ~ + . P i | € Ä > i : { N x å 1 J = ‘ \ pr : E I a t La : - ; å i I je N 3 ; | i 4 ; ee % 4 . vi = $ 1 Å å å \ r , RR ' KR { . Y “ 1 73 NES : = å = : æ 6 5 å N j « i x > , à å À \ x : . å . x x « ; a : ; N = ' * D » 2 ? å ; ; : i i . å ‘ La * : å ) # À . t . ‘ L = 1 ‘ - Fe £ à . * à \ i = E å ; i ; Å 5 i I 4 Se å Lå 2 ~ d . ll N På ‘ « fl x Le * 7 , Pr Å \ 5 ; P 3 d F % 8 CA J j De : ; | | > x = : : ; 3 x a ‘ . * = » . - KJENN: V ATS 7 AO. J PNG mas, FO Sars. elle 72. F. Le, fogr. - M Ga Stars œ Cumetle pygmæt , G.0.Sars . 9 rå EV KO Sars a Carmella lLimecola, re Sele. = > Ze Ale gr Zr Cire lle amneccole, 22 : AN oO. 4 Le] + + E. O. Sars adligr: På Nunrnassaces tingvecet laces , Sa Bale, g & 4. Lah Sb: EAN. EN N wa OO. Sars anlog 7 Narnrnaslaecrs angvirdlatds, Sp Bate. +. EA NN. EN Wr en PA MANE vecdladus, Si Fa Be tive ca re Narnaslacius tos. GE GR 7, ab. IS. Ll Lot ' GO. Sars Nænnastacas longirostris, re SUPER = LOoSArsS alegre. 5 / Nenmaslaetis lorgéresdrés ae Sax å. N re a FO lars Arr Cm peålehellæ, 72. å PEN 3 > På + LA pr Fe } i Fe | 2 © = hf re N Ds ee = - . Å 1 7 i r ML: \ MN + Å Le ; G 2 A ‘ og \ : : a . : x 2 RR | 1 i y a I Na pe 4 4 | vi } “ 1 Cy i 5 wah AA 31 350 Da > Sis ar u ap. GB er 5 ge ee JER BES vi PER | Er = ree —_ — ET _= me? 395 355753) >> > i Det. FE ISS.» SS - = SSS — m 2: = Pr SSS = —— er A us eee ar a >> 2 ER > > 55» > 5 > > D > > Fe Er >> He 22 me Si - å >: ge yy > >> 33 22 JD PEDD 3 SS 5