$ 5 RSS SK <
Ne ne SE == > PT TE TS ee - -
PR ee TE Es 0 Cee Cm Le CEM. <<
= cc
ZH... ee
4 å 4 € CL) à és <= <3 — då :
: act ma ur
ae ah x
“Col « LE Sy
MQ + ri ll É
= Sr Pi € D x,
PAC ESS ur En
12.37,
— of the Museum
#0
OF
COMPARATIVE ZOOLOGY, |
AT HARVARD COLLEGE, CAMBRIDGE, MASS.
Founded by private subscription, tn 1861.
i Fe mr |
Archiv
for
Mathematik og Naturvidenskab.
Udgivet
af
Sophus Lie, Worm Müller og G. O. Sars.
LE] erde Bind.
"Kristiania.
Forlagt af Alb. Cammermeyer.
Å
eo
vat © ae wf out i søt
Indholdsfortegnelse
G. O. Sars. Nye Bidrag til Kundskaben om Middelhavets Inverte-
bratfauna. II. Middelhavets Cumaceer. (Med 60 Tavler).
(Fortsættelse fra Bind 3, S. 512 b). . . . .
S. A. Sexe. Hvorledes man undgaar de imaginære Haar >
Karl Pettersen. Terrassedannelser og gamle Strändlinier .
4A Robert Collett. Nogle Bemærkninger i Anledning af Hr. Cand.
L. Stejnegers Afhandling ,,Underslegten Lanius med vun
Hensyn paa dens norske Arter“ .
Amund Helland. Om Kobolt- og ne nen! i
Norge cite
Sophus Lie. Theorie der onen een nu. V.
» Leonhard Stejneger. Fremdeles om Underslægten Lanius og
dens norske Arter . . . PE Ua
6 R. Collett. Bemærkninger til EN Stemecer ne 2
Amund Helland. Om de ae Dannelser paa den nordeuro-
pæiske Slette
Sophus Lie. Bestimmung ir in eine ace arte
eingeschriebenen algebraische Integralflachen der Differential-
gleichume si 0. FANE :
Sophus Lie. Zur Theorie der Flächen. Mer Kane
Amund Helland. Et Afsnit af Playfairs Illustrationer til Huttons
| Theori om Jorden . à ane
Amund Helland. Om Gleeenionent af Shetland og Crime,
2% G. 0. Sars. Crustacea et Pycnogonida nova in itinere 2do . et
dtlo expeditionis norvegicæ anno 1877 & 78 collecta.
Sophus Lie. Weitere Untersuchungen iiber Minimalflåchen .
Sophus Lie. Ueber Flåchen, deren Kriimmungsradien durch eine
Relation verkniipft sind .
Side
1—144
145—166
167—180
181—187
188—231
232—261
262—270
271—279
280—333
334—344
345 —366
367—384
380 —426
-
427 486
487-506
507—512
Rettelser.
ad pag. 147 Linie 5 fra oven. Dette nye Tegn har Forfatteren tænkt sig
bestaaende af to sammenhængende Streger
uden Skjødninger.
pag. 147 L. 6 f. o. staar: il, leas: i
49 LUE nn > + [2-47]. + |a*- a
156 L. 2,3, 6,7, 8,9, 10, 11, 12, 13 f. o. staar (|(- x) ) 1. (|G we).
- 157 L. 6 f. n. staar: denne, 1. den.
—
pesoen > EE le: pe
TING) mr )\\ 3)
de = | sj 3
- , L7£n — (aa, + 88,), L (aa, - BB,).
- , L3f.n. — aa, -66,) 1 (aa, - BB,).
SET
- 165 PNG for PEN EEE
57102108700 NENNE
= ” L.13f.0. — DP, l. z.
NYE BIDRAG TIL KUNDSKABEN OM MIDDELHAVETS
INVERTEBRATFAUNA.
IT.
Middelhavets Cumaceer.
Af G. O. SARS.
8. Cumopsis Goodsiri, v. Bened.
(Fortsættelse fra 3 Bind S. 512 b).
Beskrivelse af Hunnen.
Kropsformen er (se Tab. 19, Fig. 1 og 2) mindre slank
end hos foregaaende Slægt, skjøndt slankere end hos Arterne
af SI. Cuma. Forkroppen er temmelig opblæst med hvælvet
Ryg og af næsten ægdannet Form, samt afgrændser sig tyde-
ligere fra Bagkroppen end hos de i det foregaaende omtalte
Former.
Integumenterne ere tynde og bøielige samt vise under
Mikroskopet en fint skjællet Structur.
Hele Legemet er prydet med et intensivt mørkeviolet,
undertiden næsten sort Pigment, som navnlig er stærkt ud-
viklet paa Rygskjoldet og næstsidste Bagkropssegment.
Rygskjoldet indtager noget mere end Halvparten af Forkrop-
pen og mangler dorsal Kjøl. Ryglinien er næsten fuldkommen
lige og horizontal, medens de nedre Kanter fra Midten af med
en stærk Krumning bøie sig opad mod den forreste Ende,
der oventil viser et ubetydeligt stumpt Fremspring som en
Antydning til Rostrum og nedenfor dette et ganske lidet og
smalt Indsnit. Paa hver Side viser Rygskjoldet 2 meget
tydelige bueformige Folde, der tage sit Udspring ved det
nederste forreste Hjørne og bøie sig paa skraat opad. mod
Rygfladen, hvor de’ forbinde sig med en median Fold, der
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 1
2 G. 0. Sars.
danner en halvelliptisk Bøining bagtil, begrændsende et tun-
geformigt dorsalt Feldt umiddelbart bag Frontalloben.
| Øiet er af bred, næsten hjertedannet Form og forsynet
med et meget mørkt sortbrunligt Pigment; saavel i Omkred-
sen som i Centrum sees flere tydelige Corneæ, der dog ere
langt mindre fremtrædende end hos Hannerne.
De 5 frie Forkropssegmenter ere ligesom Rygskjoldet oven
til jevnt hvælvede, uden nogen dorsal Kjøl. Det Iste er meget
kort og alene tydeligt i den dorsale Del, medens det til Siderne
fuldstændigt dækkes af 2det Segment. Dette er det største
af dem alle og viser oventil og nærmere den forieste Rand
paa hver Side af Midtlinien 2 korte i en Halvkreds bøiede
Folde. De 3 øvrige Segmenter aftage successivt saavel i
Høide som Brede og ere ligesom 2det forsynede med tyde-
lige pladeformige og i Enden afrundede Epimerer.
Bagkroppen er særdeles tynd og spinkel, cylindrisk og,
naar Halevedhængene fraregnes, omtrent af Forkroppens
Længde. Af dens Segmenter er næstsidste det længste og
betydelig længere end nogen af de øvrige. Sidste Segment
er ganske kort og i Enden tvert afskaaret uden at vise nogen
Antydning til det sædvanlige Fremspring i Midten.
De øvre Antenner (Tab. 20, Fig. 1, a a) ere af temmelig
kort og undersætsig Form. Skaftets Led aftage successivt
i Størrelse mod Enden og ere meget skarpt afsatte tra hin-
anden. Af Svøberne (se Fig. 2) er den ene saa aldeles rudi-
mentær, at den let kan oversees; den er dog altid tilstede
og bestaaende af 2 tydeligt begrændsede Led, hvortil er fæ-
stet nogle fine Børster. Den anden Svøbe er langt stærkere
udviklet, saa at den synes at danne Skaftets umiddelbare
Fortsættelse. Den er omtrent af samme Længde som Skaf-
tets sidste Led og bestaar ligeledes af 2 Led, hvoraf det sidste
er ganske kort. Fra Enden udgaar foruden en Del simple Børster
2 Lugtevedheng, der kun ere lidet længere end selve Svøben.
De nedre Antenner (ibid. b b). ere meget smaa og som
.Middelhavets Cumaceer. 3
hos de i det foregaaende beskrevne Former bestaaende af et
tykkere Basalled og et lidet eylindriskt med 4 divergerende
Hørebørster forsynet Endeled. Basalleddet synes at vere
ganske nøgent uden cilierede Børster.
Overleben (ibid. c) danner som sædvanlig en halveirkel-
formig i Enden cilieret Lap.
Underlæben (Fig. 3) har Endeloberne gaaenue ud i en
indadkrummet Spids, hvortil er fæstet 3 tynde Torner.
Kindbakkerne (Fig. 4) skille sig ikke væsentligt i sin
Bygning fra samme hos de i det foregaaende omtalte Former.
Iste Par Kjæver (Fig. 5) udmærke sig derved, at de paa
den egentlige Kjævedel fæstede Tænder ere usædvanlig lange
og tynde samt næsten lige. Viften er neppe længere end
Kjæven og ved Spidsen forsynet med 2 nn baandfor-
mige Borster.
2det Par Kjever ig 6) vise intet udmærkende i sin
Bygning.
Gjelleapparatet (Fig. 7) er vel udviklet, og de enkelte
Gjelleelementer som hos de øvrige Cumider bladformige og
tæt sammentrængte i en regelmæssig Rad. Jeg har talt 12
saadanne foruden det isoleret til den indre Flade fæstede.
Den foran Rostrum frit fremtrædends Ende af Gjelleapparatet
har Form af et ovalt, stærkt incrusteret Skjæl, som ved et
Slags Artieulation forbinder sig med Enden af den langs
Rygskjoldets Sidedele indvendigt löbende Streng.
De 2 første Par Kjevefodder (Fig. 8 og 9) ere kun lidet
afvigende i sin Bygning.
Derimod viser 3die Par Kjevefodder (Fig. 10) et fra
samme hos de i det foregaaende omtalte Cumaceer tydelig
forskjelligt Udseende. Basalleddet er meget stort og bredt,
betydelig lengere end alle de øvrige tilsammen og er paa
Midten stærkt, næsten vinkelformigt bøiet. Dets ydre Hjørne
er afrundet og kun lidet fremspringende samt forsynet med
en Rad af 5 udad i Længde tiltagende Fjærbørster. 3die
1*
4 G. 0. Sars.
Led er skraat afskaaret i Enden og i den ydre Kant forsy-
net med 2 lignende Børster. De 3 sidste Led aftage succes-
sivt i Størrelse, og det sidste er forholdsvis usædvanligt kort.
Den ved Basis af disse Kjævefødder fæstede Svømmegren er
temmelig stor, med Endedelen næsten dobbelt saa lang som
Basaldelen og bestaaende af 7 med lange Fjærbørster forsy-
nede Led.
1ste Fodpar (Fig. 11) er forholdsvis kort og undersætsigt
bygget og neppe længere end Rygskjoldet. Basalleddet er
meget stort og ganske jevnt bøiet samt lidt efter lidt afsma-
lende mod Enden. Det er ligesom de 3 følgende Led ganske
nøgent uden Spor af hverken Børster eller Torner. Derimod
har de 2 sidste Led ved Enden nogle faa tynde og bøiede
Børster. 4de Led er noget lengere end 5te, der omtrent er
ligt 2det og 3die tilsammen. Svømmegrenen er adskilligt
over halvt saa lang som selve Foden og bestaar, Basaldelen
iberegnet, af 10 Led.
2det Fodpar (Fig. 12) er meget lidet, neppe halvt saa
stort som Iste. Det bestaar af 5 Led, hvoraf Basalleddet som
sædvaalig er størst, dog betydelig kortere end de øvrige Led
tilsammen. Det er temmelig rigeligt besat med cilierede
Børster og er desuden paa den ydre Side nær Basis forsynet
med et lidet tydeligt afsat koniskt, med 3 korte Fjærbørster
besat Appendix, der aabenbart ifølge sin Plads er at betragte
som et Rudiment af en Svømmegren. Sidste Led er længere
end de 2 foregaaende tilsammen, af langstrakt oval Form og
forsynet med en Del i forskjellige Retninger udstaaende
simple Børster. |
3die Fodpar (Tab. 21, Fig. 1), der er noget længere end _
det 2det, har et fuldkommen lignende Appendix ved Basis
som dette. Saavel dette Par som de 2 følgende (Fig. 2 og 3)
ere temmelig rigeligt børstebesatte og forøvrigt af den sæd-
vanlige Bygning. |
Halevedhængene (Fig. 4), der ere noget kortere end de
Middelhavets Cumaceer. 5
3 sidste Bagkropssegmenter tilsammen, udmærke sig ved
sin overordentlig spinkle Form. Stammen er cylindrisk
og særdeles tynd, samt viser i den indre Kant nogle faa
meget smaa Torner, hvis Tal forøvrigt synes at variere
noget. Grenene ere noget kortere end Stammen og ind-
byrdes omtrent af ens Længde, begge ganske smale, line-
ære samt bestaaende hver af 2 tydeligt afsatte Led. Paa
den indre Gren er iste Led noget, skjøndt ikke meget
længere end det sidste og har i den indre Kant 3 eller 4
Torner. Sidste Led er kun forsynet med 3 saadanne,
hvoraf den ene udgaar fra selve Spidsen. Den ydre Gren
har iste Led usædvanlig stærkt forlænget, men dog kor-
tere end sidste Led, der kun bærer 5 simple Børster, hvoraf
de 3 udgaa fra den skraat afskaarne Spids.
Beskrivelse af Hannen.
Den fuldt udviklede Han (Tab. 19, Fig. 3) er af meget
slank Kropsform, og Forkroppen er langt mindre opblæst end
hos Hunnen samt gaar ganske umærkeligt over i Bagkroppen.
Rygskjoldet viser nøiagtigt den samme eiendomme-
lige Sculptur som hos Hunnen, men skiller sig ved
endnu kortere og stumpere Rostrum samt derved, at de
forreste Sidekanter nedad ende med et stumpvinklet Hjørne,
uden at noget tydeligt Indsnit er at se. |
Øiet er særdeles stort og danner et tydeligt afrundet
Fremspring, paa hvilke de store og klare Corneæ ere sær-
deles iøinefaldende.
Af de frie Forkropssegmenter udmærker det 4de sig
ved en lignende eiendommelig Form af dets Epimerer, som
allerede er noteret hos Hannerne af SL Iphinoé.
Bagkropssementerne ere forsynede med tydelige plade-
formige Epimerer, og hele denne Kropsdel er idethele kraf-
tigere udviklet end hos Hunnen og ikke ubetydelig længere
end Forkroppen.
6 G. 0. Sars.
De ovre Antenner (Tab. 21, Fig. 7 a) skille sig fra
samme hos Hunnen ved en langt robustere Form. Skaftet
er nemlig meget tykt, ligesom opsvulmet og dets Led stærkt
udvidede mod Enden, hvorved denne Del næsten bliver køl-
leformig. Af Svøberne udmærker den større sig i høi Grad
derved, at den ved Basis viser en stærk Fortykkelse, hvortil
er fæstet et tæt Knippe af talrige lange, gjennemsigtige, bør-
steformige Vedheng, der radiere til alle Sider og give disse
Antenner et kostformigt Udseende.
De nedre Antenner (ibid. b) ere udviklede paa den for
Cumacehannerne sædvanlige Maade. Grunddelens 2 sidste
Led ere paa den nedre Side tæt haarede, og Svøben, der til-
bagestrakt række udover Enden af Bagkroppens sidste Seg-
ment, er sammensat af et stort Antal korte Led.
I Munddelenes og Foddernes Bygning er ingensomhelst
Forskjel at bemærke fra samme hos Hunnen, og den til 2det
og 3die Fodpar fæstede rudimentære Svømmegren forholder
sig fuldkommen ligedan her som .hos Hunnen.
Bagkroppens Svemmevedheng (Fig. 8) ere alle vel udvik-
lede og af en lignende Bypning som hos Hannerne af de
foregaaende Slægter | |
Halevedhængene (Fig. 9) skille sig fra samme hos Huunen
ved en langt rigeligere Udstyring saavel af Torner som Bør-
ster, Paa Stammen ere Tornerne stillede i en dobbelt Rad,
og de i den nedre ere som sædvanlig tyndere og mere bør-
stelignende end de i den øvre. Paa den indre Gren er der
ialt 14 Torner og paa den ydre Gren 11 eilierede Børster.
De endnu ikke fuldt udviklede Hanner (Tab. 19, Fig. 4),
som af V. Beneden urigtigt blev anseede for Hunnerne til
hans Bodotria Goodsiri, skille sig fra de fuldt udviklede ved
mindre slank Kropsform, samt derved, at de for hine eien-
dommelige Vedhæng endnu ere i en uudviklet Tilstand.
De ovre Antenner (Tab. 21, Fig. 5) ere vistnok kraftigere
byggede end hos Hunnen, men de mangle endnu ganske de
Middelhavets Cumaceer. ©
characteristiske ved Basis af den større Svøbe fæstede børste-
formige Vedhæng. (
De nedre Antenner (ibid. b) ere neppe synderlig tængere
end Rygskjoldet og af en meget plump og enkel Bygning.
Grunddelen er endnu ikke sondret i adskilte Led, og Ende-
delen har en pølsedannet Form, med den ydre Halvpart ved
tætte ringformige Indsnøringer ligesom inddelt i korte Led.
Af Børster er der endnu intet Spor; men inden disse Orga-
ners ydre Hud ser man ofte den færdige Antenne med sine Bør-
ster ligge beredt til ved første Hudskiftning at træde i hines Sted.
Bagkroppens Buglemmer (Fig. 6) ere ligeledes tilstede i
en yderst ufuldkommen Skikkelse, idet begge Grene ere en-
leddede og i Spidsen kun forsynede med nogle ubetydelige
tornformige Udvæxter. Ogsaa her vil man ofte indvendigt
kunne skimte de definitive med Svømmebørster forsynede
Lemmer ligge forberedte.
At den her beskrevne Cumace er identisk med den af
V. Beneden som Bodotria Goodsiri beskrevne Form er ingen-
somhelst Tvivl underkastet, og naar denne Forsker ikke har
observeret Hunnen, saa maa dette komme deraf, at han til-
fældigvis ikke har undersøgt de Lokaliteter, hvor denne helst
er at treffe. Mere tvivlsom kunde man antage dens Identitet
at være med den af Sp. Bate som Ouma Edwardsii Kroyer
opførte Form. Da jeg imidlertid fra Mr. Robertson har faaet
nærværende Art tilsendt under hint Navn, maa jeg antage, at
de Afvigelser, som den af Sp. Bate leverede Figur synes at
vise, skrive sig fra en mindre omhyggelig Udfsrelse. Da
Krøyers Cuma Edwardsü er en vidt forskjellig til Sl. Dia-
stylis hørende Art, har jeg i Lighed med A. Dohrn bibeholdt
det af V. Beneden anvendte Artsnavn: Goodsiri.
Nærværende Cumace er, afvigende fra hvad Tilfældet i
Almindelighed er med de til denne Krebsdyrgruppe hørende
Arter, en udpræget littoral Form. Jeg har taget den i stør-
8 G. 0. Sars.
ste Mængde langs de sandige Bredder af Golfen ved Goletta,
hvor man selv med Lethed kan fange den fra Land af. Af
og til har jeg ogsaa truffet den ved Neapel. Udenfor Mid-
delhavet er den observeret ved de Britiske Ger paa flere
Steder, samt ved Belgiens Kyst. Derimod er den endnu ikke
forekommet mig ved vore Kyster.
I sine Bevægelser er den temmelig livlig, hvad der ogsaa
staar i Overensstemmelse med de temmelig stærk udviklede
Svømmegrene paa sidste Par Kjævefødder og 1ste Fodpar.
Hannerne, som desuden have de 5 Bagkropslemmer til Hjælp,
overgaa naturligvis i denne Henseende Hunnerne betydeligt
og træffes derfor ofte, især om Aftenen, svømmende om nær
Overfladen af Vandet.
9. Cumopsis levis, n.
(Tab. 22).
? Cuma longipes, A. Dohrn, Untersuchungen iiber Arthropoden
I tab. III, fig. 1. mas adultus. (nec Norman).
Charact. spec:
Scutum dorsale plicis lateralibus ommino carens.
Segmentum pedigerum 2dum omnino læve.
Antenne superiores feminæ qvam in,C. Goodsiri magis elongate, arti-
culo pedunculi 240 basali vix breviore; inferiores seta unica.ciliata instructæ.
Pedes 1™i paris scuto distincte longiores,| articnlo penultimo et antepe-
nultimo subseqvalibus,zramo natatorio 8articulato.
Uropoda valde elongata segmentis 3 ultimis junctis longiora, trunco te-
nuissimo fere nudo, articulo ultimo rami interioris aculeis 4 armato.
Color fere ut in C. Goodsiri, sed vulgo adhuc saturatior.
Longit, 6 mm,
Beskrivelse af Hunnen.
I sin almindelige Habitus er den (se Tab. 22, Fig 1 og
2) særdeles lig foregaaende Art, men er adskilligt større og
Middelhavets Cumaceer. 9
skiller sig i enhver Alder strax ved den fuldstændige Mangel
af de for hin Art characteristiske 2 bøiede Folde paa Si-
derne af Rygskjoldet.
Farven er omtrent som hos foregaaende Art, men ialmin-
delighed endnu mere intens. Saaledes er Rygskjoldet sæd-
vanlig, alene med Undtagelse af et mindre sadelformigt Felt
over den forreste Del, ensformigt mørkeviolet. Paa de frie
Forkropssegmenter findes især nedad Siderne stærkt forgre-
nede Pigmentpletter af samme Farve, og paa Bagkroppen
strekker dette Pigment sig næsten uafbrudt langs hele Bug-
fladen, paa næstsidste Segment tillige over paa Rygsiden.
Rygskjoldet forholder sig, hvad Form og Størrelse angaar,
fuldkommen som hos foregaaende Art, men skiller sig, som
anført, derved at Siderne ere ganske glatte uden Spor af
nogen Slags Sculptur; derimod findes paa Rygsiden bag Fron-
talloben en lignende halvelliptisk Fold som hos C. Goodsiri.
2det frie Forkropssegment mangler ganske de 2 halveir-
kelformige Folde, som ere omtalte hos foregaaende Art. |
De ovre Antenner (Fig. 4) ere adskilligt længere end hos
C. Goodsiri, og Skaftets 2det Led er neppe kortere end Ba-
salleddet.
De nedre Antenner (Fig. 5) har en enkelt Fjærbørste
fæstet til Basalleddet.
1ste Fodpar (Fig. 6) er kjendeligt længere end Rygskjol-
det og idethele kraftigere udviklet end hos foregaaende Ari.
Leddenes indbyrdes Forhold er omtrent som hos denne, dog
med den Forskjel at det næstsidste er noget længere, nemlig
af det foregaaendes Længde. Svømmegrenen bestaar kun
af 8 Led.
De ovrige Fodpar stemme i alt væsentligt saa nøie overens
med samme hos foregaaende Art, at en nøiere Beskrivelse af
dem bliver overflødig.
Halevedhængene (Fig. 7) ere ligeledes i sin Bygning me-
get nær overensstemmende, men forholdsvis betydelig længere,
10 G. O. Sars.
idet de selv overgaa ikke ubetydeligt Halvparten af Bagkrop-
pen i Længde. Stammen er særdeles smal og langstrakt samt
næsten ganske nøgen, kun forsynet med 2 meget smaa Tor-
ner nærmere Enden. Grenene forholde sig næsten nølagtigt
som hos foregaaende Art, alene med den Forskjel, at sidste
Led af den indre Gren har 1 Torn flere. |
Hannen (Fig, 8) er særdeles lig Hannen af foregaaende
Art, fra hvilken den dog let skilles derved, at den ligesom
Hunnen ganske mangler de laterale Folde paa Rygskjoldet.
Farven er mindre intens, idet Kropspigmentet er sparsom-
mere og kun hist og her afsat som lidet forgrenede Pigment-
stjerner. Over den forreste Del af Rygskjoldet findes imid-
lertid altid en større sammenhængende og nedad Siderne sig
strekkende Pigmentansamling. .
I Kroppens forskjellige Vedheng er der i alt vesentligt den
nøieste Overensstemmelse med samme hos Hannen af foregaaen-
de Art, og Halevedhængene (Fig. 11) adskille sig neppe ved an-
det end en noget større Længde af Stammen i Forhold til Grenene.
I de forskjellige Autorers Arbeider over Cumaceer finder
jeg kun ét Sted, der muligens tør referere sig til den her om-
handlede Art. Dette er i A. Dobrn's Untersuchungen iiber
Arthropoden I, hvor paa Tab. III Fig. 1 under Benævnelsen
Cuma longipes er afbildet en fuldt udviklet Han, der synes
idethele temmelig godt at passe paa nærværende Art. Da
imidlertid, efter hvad jeg har bragt i Erfaring, den af Norman
som Bodotria longipes benævnte Art tilhører en helt anden
Cumaceform, som længere nedenfor nærmere skal omtales,
vil ikke det af Dohrn anvendte Artsnavn kunne benyttes her.
Skjøndt jeg har denne smukke Art fra forskjellige Loka-
liteter ved Middelhavet, nemlig fra Siracusa, Neapel og Spe-
zia, Synes den dog idethele at vere meget sjeldnere end fore-
gaaende Art. Blandt nogle af Marqvis de Folin i Havnen
ved Bayonne fangede og mig i tørret Tilstand sendte Cuma-
- Middelhavets Cumaceer. 11
ceer, finder jeg ogsaa nærværende Art repræsenteret, og det
af. Dohrn afbildede Exemplar var fra Cumbre i Firth of
Clyde. Det synes heraf at fremgaa, at Arten er udbredt fra
Middelhavet langs hele Europas Atlanterhavskyst.
Fam. 2. Vaunthompsoniidæ.
Corpus posticum ab antico haud bene definitum, segmen-
tis in femina eylindrieis, in mare epimeris distinctis præditis.
Antenne superiores flagellis 2, altero elongato, altero ru-
dimentari; inferiores feminæ parvæ, biarticulate, maris bene
evolute, parte terminali tenuissima filiformi ex articulis valde
longatis composita.
Mandibule magne, ramo incisivo distincte dentato aculeis-
qve numerosis pectinatis marginis interioris predito.
Maxillæ structura solita.
Apparatus branchialis angustus, branchiis in femina sal-
tem paucis et sacciformibus.
Pedum paria 3 anteriora infemina ramo natatorio bene evo-
luto instrueta, in mare omnia paria præter ultimum natatoria.
Pleopoda maris ut in Cumidis omnia bene evoluta.
Telson nullum.
Nærværende Familie er grundet paa den af Sp. Bate op-
stillede, men endnu kun meget ufuldstændigt kjendte Slægt
Vaunthompsonia, som jeg har fundet frembyder saa mange
Eiendommeligheder, at den nødvendigvis maa udskilles af
Cumidernes Familie, uden paa den anden Side at kunne hen”
føres til nogen af de øvrige Familier, hvorunder de hidtil
kjendte Cumaceslegter lader sig gruppere. Medens hos alle
ægte Cumider, foruden sidste Par Kjævefødder, alene Iste
Fodpar er forsynet med tydeligt udviklede Svømmegrene (exo- -
gnath), er her ligesom hos Leuconiderne de 3 forreste Par, og
12 G. O. Sars.
hos Hannen endog samtlige Fodpar, alene med Undtagelse af
det sidste, paa denne Maade udstyrede. Fra Leuconidernes
Familie skiller nerverende sig foruden ved Munddelenes me-
get forskjellige Bygning derved, at hos Hannen alle Bag-
kropssegmenter ere forsynede med Lemmer ligesom Tilfældet
er med Cumiderne. Foruden Slægten Vaunthompsonia er det
muligt, at ogsaa den af mig efter et enkelt i det sydatlan-
tiske Ocean taget Exemplar opstillede Slægt Leptocuma bliver
at føre herhen; noget, der imidlertid først bliver muligt med
Sikkerhed at afgjøre ved den anatomiske Undersøgelse og
ved Fundet af den tilsvarende Han.
Gen. 5. Vaunthompsonia, Sp. Bate.
Integumenta tenuia, structura subtiliter sqvamosa.
Scutum dorsale in femina supine plus minusve distincte
eristatum et denticulatum, rostro brevissimo, fere obsoleto, an-
gulo infero-laterali prominente.
Segmenta 5 pedigera pone seutum nuda apparent.
Segmentum ultimum corporis postici medio productum.
Antenne superiores in femina et mare subsimiles, pedun-
culo elongato, flagello altero 3articulato appendicibus olfacto-
riis 2 tenuissimis ornato, altero minimo uniarticulato; inferio-
res femine setis 2 magnis et dense ciliatis predite, maris
corporis longitudinem non asseqventes. |
Maxillipedes 3%“ paris sat magni, articulo basali extus ad
apicem minime producto.
Pedes 1™ paris elongati et angusti; 2% paris sat magni,
Barticulati, valde aculeati; ceteri Garticulati.
Pleopoda maris magni, ramis dilatatis, laminaribus, exte-
riore bi—, interiore uniarticulato.
Uropoda valde aculeata, trunco cylindrico, ramis tenuibus
biarticulatis.
Middelhavets Cumaceer. 13
Typen for denne. Slægt er den af Sp. Bate kortelig om-
talte Vaunthompsonia cristata, som jeg har havt Anledning
til at undersøge i begge Kjøn, hvorved jeg har kunnet godt
gjøre, at den senere af Norman som Bodotria longipes opførte
Form alene er grundet paa Hannerne af nærværende Art.
Ingen af de senere til denne Slægt henførte Arter høre i Vir-
keligheden herhen. Derimod er jeg nu tilbøielig til at anse
den af mig (Kgl. Vet, Akad. Handl. 1871) efter et enkelt
Exemplar fra Vestindien under Benævnelsen Leucon anomalus
beskrevne Cumace som en Art af nærværende Slegt.
10. Vaunthompsonia eristata, Sp. Bate
(Tab. 23—26).
Vaunthompsonia cristata, Sp. Bate, Nat. Hist. Review, Vol. 5.
1858, pg. 203. (femina) :
Bodotria longipes, Norman M. S. (mas).
Charact. spec.
Corporis forma in femina paulo abbreviata et lateraliter compressa, in
mare multo gracilior.
Scutum dorsale sat magnum et altum dimidiam partem corporis antici
occupans, extremitate antica leviter exserta, rostro tamen nullo vero, dorse
recto et horizontali in femina leviter cristato et serie duplice spinarum dense
armato, marginibus inferioribus arcuatis et in parte antica dentatis, anterio-
ribus obliqvis spinisqve nonnullis minutis armatis, angulo infero-laterali in
femina acuto et denticulato, in mare obtuso.
Tuberculum ocularis elongatum, fere lingvæforme dentibus 2 minutis
terminatum.
Segmentum ultimum corporis postici medio dilatationem triangularem
dentibus minutis marginatam præbens.
Antenne superiores angustæ, articulis 2 ultimis pedunculi subæqvali-
bus, penultimo in mare ad apicem setis 3 validis ornato, flagello majore arti-
culo ultimo pedunculi longiore; inferiores maris dimidiam corporis longitudinem
vix superantes.
Maxillipedes 3tii paris validi, articulo basali intus fortiter aculeato, pen-
ultimo extus ad apicem setis 2 longis et recurvatis ornato.
14 G. 0. Ssrs.
Pedes 1™i paris tertiam corporis longitudinis partem circite æqvantes,
articulo basali ceteris junctis multo (fere duplo) breviore ad apicem aculeis
tenuibus fasciculatis ornato, penultimo et antepenultimo elongatis et subæqva-
libus, ultimo illis paulo breviore pilis densis instructo; 24: paris sat magni
. aculeis numerosis fasciculatis ornati, articulo ultimo elongato 2 antecedentibus
junctis longiore; ceteri sparse setiferi articulo 4to insolito modo elongato præ-
“ sertim in ultimo pari.
Uropoda in femina et mare omnino similia, segmentis 2 ultimis junctis
longitudine circiter eeqvalia, trunco cylindrico intus aculeis circiter 10 armato,
ramis inæqvalibus et valde aculeatis, interno majore et trunci longitudinem
superante, articulo ultimo basali et breviore et angustiore, ramo externo
multo breviore, articulo ultimo angusto, lineari.
Corpus tetum pigmento læte rubro-fuscato variegatum.
Longit, feminæ: 6™™; maris 5 mm,
Beskrivelse af Hunnen.
Kropsformen er (se Tab. 23, Fig. 1 og 2) temmelig kort |
og undersætsig, og skiller sig saaledes væsentlig fra samme
hos den vestindiske Art, V. anomala, hvis Legeme er ganske
usædvanlig langstrakt og spinkelt. Forkroppen, hvis Længde
omtrent er lig Bagkroppen, naar Halevedhængene fraregnes,
er temmelig: høi stærkt sammentrykt fra Siderne, samt afsmal-
nes jevnt bagtil og gaar her uden nogen skarpt markeret
Grændse over i Bagkroppen.
Integumenterne ere’ tynde og bøielige samt vise under
Mikroskopet en fint skjællet Structur. |
Hele Legemet er prydet med et smukt rødligt Pigment,
der er afsat som fine paa forskjellig Vis anastomoserende For-
greninger, tildels dannende større sammenhængende Partier.
Rygskjoldet, der omtrent indtager Forkroppens halve
Længde, er betydelig høiere end bredt. Dets forreste Del er
noget uddraget uden dog at vise noget virkeligt Rostrum, da
Sideloberne ikke række foran Øieknuden, men støde sammen
under dennes Ende. Ryglinien er næsten lige og horizontal,
medens de nedre Kanter ere stærkt bueformigt bøiede og
ende fortil i et tydeligt fremspringende tandet Hjørne. Saa-
Middelhavets Cumaceer. 15
vel bagenfor som foran dette Hjørne ere Rygskjoldets Side-
kanter fint tandede (se Tab. 24, Fig. 12). Langs efter Ryg-
siden løber i hele Rygskjoldets Længde en lav, men tydelig
Kjøl, der er bevæbnet med en dobbelt Rad af tæt sammen
* stillede fortil bøiede Torner. Kun paa et kort Stykke nær
den bagre Del ere disse Torner afbrudte, for saa igjen at
fortsætte sig lengere bagtil.
Øiet, der paa Grund af det manglende Rostrum ligger
helt fortil ved Enden af Rygskjoldet, er stort og tydeligt med
mørkt rødligt Pigment og distincte Corneæ. Det er (se Tab.
24, Fig. 12 og 13) af en usædvanlig smal og langstrakt, næ-
sten tungedannet Form, og ender med to smaa fortil frit
fremspringende Torner. |
Bag Rygskjoldet findes 5 tydeligt udviklede Forkrops-
segmenter, hvoraf som sædvanligt det 1ste er kortest, det 2det
- størst, de øvrige successivt mindre; alle ere forsynede med
brede i Enden afrundede Epimerer.
Bagkroppen er forholdsvis kraftigt udviklet, og dens Seg-
menter noget bredere end høie, forresten af sædvanligt Ud-
seende. Sidste Segment (se Tab. 25, Fig. 6) danner i Midten
over Analaabningen et stærkt vinklet Fremspring, der i Kan-
terne er forsynet med fine Tænder, og som man derfor ved
et flygtigt Blik let vilde kunne tage for et rudimentært mid-
terste Halevedhæng. Ved nøiere Eftersyn viser det sig imid-
lertid slet ikke. at være afgrændset fra sidste Segment, hvis
umiddelbare Fortsættelse det alene forestiller. Nedenunder
dette Fremspring rage 2 smale tilspidsede med 2 uligestore
Børster besatte Lappe frem, der til hver Side begrændse den
spaltformige Analaabning (se Fig. 7).
De ovre Antenner (Tab. 24, Fig. 1) ere af usædvanlig
smal og langstrakt Form og næsten af Rygskjoldets halve
Længde. Af Skaftets Led er det 1ste størst og noget bøiet,
de 2 sidste simpelt cylindriske og indbyrdes af ens Længde.
Svøberne (Fig. 2) ere meget ulige udviklede. Den største er
16 G. O. Sars. _
lengere end Skaftets sidste Led, særdeles tynd og bestaaende
af 3 tydelige Led, hvoraf dog det sidste er meget lidet. Den
bærer i Enden foruden 3 simple Børster 2 lange og smale i
talrige Segmenter delte Lugtevedhæng, hvoraf det ene udgaar
fra næstsidste Led, det andet fra en særegen Afsats i sidste
Led. Den anden Svøbe er ganske rudimentær, kun bestaaende
af et kort koniskt Led, der paa Spidsen bærer 2 divergerende
Hørebørster og i den ene Kant nogle faa simple Børster.
De nedre Antenner (Fig. 3 a) ere som sædvanlig 2-leddede.
Basalleddet er uregelmæssigt bøiet, temmelig stærkt ineruste-
ret og bærer i den forreste Rand, fæstede til særegne frem-
springende Knuder, 2 usædvanlig grove og tæt haarede Børster.
Endeleddet er koniskt og paa Spidsen forsynet med de sæd-.
vanlige 4 smaa Hørebørster.
Overlæben (ibid. b) har den sædvanlige Form af en afrun-
det, i Enden noget indbugtet, bevægelig Lap.
Underlæben (Fig. 4) er temmelig stor, med brede mem-
branøse Endelober, hvis indre Hjørne (Fig. 5) er noget ud-
draget og bevæbnet med 4 eiendommelige Torner, næsten af
samme Udseende som hos SI. Iphinoé. |
Kindbakkerne (Fig. 6) ere byggede efter den for foregaa-
ende Familie characteristiske Type. Dog er den forreste
tandede Gren forholdskis mindre stærkt uddraget, og Tallet .
af de kamformigt ordnede Torner i den indre Kant er ganske
ualmindelig stort. |
De 2 Par Kjæver (Fig. 7 og 8) vise intet særlig udmer-
kende i sin Bygning.
Gjelleapparatet (Fig. 9) er forholdsvis langt mindre ud-
viklet end hos de i det foregaaende omtalte Cumaceer. Det
er meget smalt og i den bageste Del bøiet under en ret Vin-
kel. De egentlige Gjeller ere kun indskrænkede til et kort
Stykke paa Midten og ere baade faatallige (kun 5 idethele)
og af en fra samme hos Cumiderne vesentlig forskjellig Form,
idet de ikke ere bladdannede, men trinde, eller af pølsedan-
Middelhavets Cumaceer. 17
net Form. Den forreste Del af Gjelleapparatet forholder sig
omtrent som hos SI. Cuma.
Iste Par Kjævefodder (ibid.) ere af meget bred, plade-
dannet Form; men vise forøvrigt den sedvanlige Bygning.
De fra Enden af 3die og 4de Led udgaaende Fjærbørter ere
ganske korte.
2det Par Kjevefedder (Fig. 10) ere ligeledes af sædvan-
ligt Udseende. Dog synes her mellem Basaldelen og Ende-
delen at være afsat et kort Led, hvorved disse Kjævefødder
altsaa blive 6-leddede.
adie Par Kjevefodder (Fig. 11) ere af temmelig kraftig
Bygning. Basalleddet, der indtager lidt mere end Halvparten
af Kjævefodens Længde, er ganske svagt bøiet og i den indre
Rand fortil bevæbnet med flere stærke Tænder, mellem
hvilke Fjærbørster ere fæstede. Det ydre Hjørne er ikke ud-
draget og bærer 2 lange fortilrettede Fjærbørster. 2det Led
er ganske kort; 3die temmelig bredt og i Enden skraat at-
Skaaret; 4de og 5te betydelig større og indbyrdes omtrent
af ens Længde; sidste Led særdeles smalt, lineært. Nest-
sidste Led bærer, foruden de sædvanlige Børster i den indre
Kant, ved Enden i den ydre Kant 2 temmelig lange tilbage-
bøiede Børster. Svømmegrenen er neppe af Kjævefodens halve
Længde-og har Basaldelen længere end Endedelen, der be-
staar af 5 Led.
1ste Fodpar (Tab. 25, Fig. 1) er smækkert bygget og af
betydelig Længde, omtrent saa langt som Rygskjoldet og de
3 første frie Forkropssegmenter tilsammen. Basalleddet ind-
tager neppe mere end */3 af Fodens Lengde og er noget bøiet.
Ved Enden bærer det i begge Kanter endel tynde Torner, og
en enkelt lignende er fæstet noget længere tilbage til en sær-
egen Afsats i den indre Rand. 4de og 5te Led ere stærkt
forlængede og indbyrdes omtrent af ens Størrelse. Sidste Led
er noget, skjønt ikke meget kortere, af smal lineær Form og
mod Enden tæt besat med korte Børster. Svommegrenen er
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. å 9
18 ; G. O Sars.
noget længere end paa sidste Par Kjævefødder og har et
Led flere.
2det Fodpar (Fig. 2) er kraftigt udviklet, men adskilligt
kortere end lste Par og har ligesom dette en vel udviklet
Svømmegren. Det bestaar af 5 Led, hvoraf det lste er størst
og i den indre Kant bevæbnet med 3 Torner og nogle faa
Børster. 2det og 3die Led ere omtrent af ens Lengde, noget
udvidede mod Enden og her forsynede med flere krandsformigt
omkring Leddet staaende Torner. 4de Led er ganske lidet
og nøgent. Sidste Led er stærkt forlænget, af lineær Form
og i begge Kanter samt ved Spidsen temmelig rigeligt besat
med Torner.
die Fodpar (Fig. 3) er 6-leddet og ligesom de 2 fore-
gaaende Par forsynet med Svømmegren. Basalleddet er bety-
delig lengere end alle de øvrige tilsammen og bærer ved
Enden 3 Torner og 2 kortere i den indre Kant. 5te Led er
ganske kort og bærer en lignende Torn; 6te Led endelig er
saa lidet, at det let oversees, men afgrændser sig dog tydeligt -
fra den terminale Torn eller Klo.
4de Fodpar (Fig. 4) viser en lignende Bygning som 3die
med den Forskjel, at det mangler Svømmegren, hvorfor ogsaa
Basalleddet er smalere og overalt af ens Tykkelse.
öte Fodpar (Fig. 5) har Basalleddet betydelig kortere end
paa de 2 foregaaende Par, hvorimod 4de Led er ganske usæd-
vanlig stærkt forlænget og smalt.
Halevedhængene (Fig. 6) ere af temmelig spinkel Bygning
og omtrent saa lange som de 2 sidste Bagkropssegmenter tilsam-
men. Saavel Stammen som Grenene ere rigeligt forsynede
med uligestore Torner. Langs Stammens indre Kant tælles
10—12 saadanne. Grenene ere betydelig smalere end Stam-
men, begge 2-leddede, men af ulige Lengde. Den indre Gren
er adskilligt længere end Stammen, og af dens Led er det
Iste størst og langs sin indre Kant bevæbnet med omtrent 9
Torner, i den ydre med 3. Dens sidste Led er særdeles
Middelbavets Cumaceer. 19
smalt, lineært og bærer 8—9 Torner, hvoraf de fra Spidsen
udgaaende ere længst. Den ydre Gren er betydelig kortere
end den indre og omtrent af Stammens Lengde. Dens 1ste
Led er ganske kort, hvorimod sidste er af smal lineær Form
og i begge Kanter forsynet med tynde Torner; fra den skraat
afskaarne Spids udgaa desuden 3 uligestore Torner, hvoraf
den inderste er særdeles lang.
Beskrivelse af Hannen.
Kropsformen er (se Tab. 23, Fig. 3) forholdsvis slankere
end hos Hunnen, idet Forkroppen er lavere og Bagkroppen
stærkere forlænget. Den ydre Habitus viser idethele en umis-
kjendelig Lighed med samme hos Hannerne af SI. Cuma, hvor-
for ogsaa Norman har henført den under den samme nominelle
Slægt, Bodotria, hvorunder disse har været indordnede. Den
skiller sig dog ved nøiere Eftersyn strax fra Cumahannerne
derved, at samtlige Fødder med Undtagelse af sidste Par ere
forsynede med stærkt udviklede Svømmegrene.
Kropspigmentet er ialmindelighed endnu rigeligere end
hos Hunnen, hvorved Legemet hos det friskt indfangede Dyr
faar et eiendommeligt broget Udseende.
Rygskjoldet skiller sig fra samme hos Hunnen foruden
ved ringere Høide og mindre stærkt sammentrykt Form der-
ved, at den tandede Kam langs Rygsiden ganske mangler,
samt ved det afstumpede nedre forreste Hjørne.
Øiet er særdeles stort og knudeformigt fremspringende
samt forsynet med store hvælvede Corneæ.
Af de frie Forkropssegmenter dækkes det 1ste til Siderne
ganke af det følgende Segments Epimerer. 4de Segment viser
en svag Antydning til en lignende Udbugtning af Epimererne
fortil, som ovenfor er omtalt hos Hannerne af Slægten Iphinoé
og Cumopsis.
Bagkroppens Segmenter ere som hos Hannerne af de i det
foregaaende omtalte Cumaceer forsynede med tydelige plade-
å 2*
20 G. 0. Sars.
formige Epimerer. Sidste Segment forholder sig fuldstændig
som hos Hunnen.
De øvre Antenner (Tab. 26, Fig 1a) skille sig fra samme ©
hos Hunnen alene derved, at der ved Enden af Skaftets 2det
Led er fæstet 3 usædvanlig grove Børster, hvortil der ikke
findes noget Spor hos Hunnen.
De nedre Antenner (ibid. b) opnaa neppe mere end ee
mets halve Længde. Skaftets 2 sidste Led ere paa sin nedre
Side rigeligt besatte med fine og lange børsteformige Ved-
hæng. Svøben er overordentlig tynd og bestaar af et ikke
meget betydeligt Antal Led, der successivt tiltage i Længde
mod Spidsen, indtil de blive saa haarfine, at de selv ved
stærkere Forstørrelser vanskeligt adskilles.
Munddelene stemme fuldkommen overens med samme hos
Hunnen. Det samme er ogsaa Tiltældet med Fodderne (Fig.
4—6), dog med den Forskjel, at Svømmegrenen er betydelig
stærkere udviklet, med en særdeles bred, oval og stærkt sam-
mentrykt Basaldel og en i talrigere Led inddelt Endedel. I
Overensstemmelse hermed er ogsaa Basalleddet af selve —
Fødderne, der skal indeslutte de kraftige Muskler, hvorved
Svømmegrenen bevæges, mere udviklet end hos Hunnen og
viser ogsaa tildels, f. Ex. paa 1ste Par (Fig. 4) en mere rige-
lig Børstebesætning. 4de Fodpar (Fig. 6), der hos Hunnen
var simpelt, er her ligesom de foregaaende Par forsynet med
Svømmegrene af samme Beskaffenhed som paa disse. Derimod
er sidste Par som hos Hunnen simpelt og af en fuldkommen
overensstemmende Bygning.
Bagkroppens Svammevedheng (Fig. 7) ere alle vel udvik-
lede ligesom hos Cumiderne og af forholdsvis endnu kraftigere
Bygning end hos disse. Basaldelen er temmelig bred og
stærkt sammentrykt eller pladedannet; den bærer i sin indre
Kant ovenfor Midten 5 eiendommelige i Enden hageformigt
krummede Torner og længere nede 4 Fjærbørster. Grenene
ere ikke meget kortere end Basaldelen og ligesom denne
Middelhavets Cumaceer. 21
pladedannede. Den ydre bestaar af 2 tydeligt afsatte Led,
hvoraf det iste er børsteløst, medens det elliptiske sidste Led
bærer langs den ydre Rand og ved Spidsen en tæt Rad af
14 lange Svømmebørster. Den indre Gren er omtrent af
samme Længde som den ydre, men bestaar kun af et enkelt
paa Midten stærkt udvidet Led, der langs den indre Rand,
den nedre Halvpart af den ydre Rand og ved Spidsen hærer
ialt 21 Svømmebørster.
Halevedhængene stemme lige indtil de mindste Detailler
saa nøie overens med samme hos Hunnen, at en Beskrivelse
af dem er ganske overflødig.
Nærværende i mange Henseender eiendommelige Cumace
er først opdaget af Spence Bate ved de Britiske Ver og af
ham paa oveneiterede Sted kortelig beskrevet og afbildet som
en ny Slægt og Art af Cumaceer. Det af ham undersøgte
Individ var en fuldt udviklet egberende Hun. Vistnok er
baade Figuren og Beskrivelsen saa ufuldstændig, at jeg van-
skeligt vilde have vovet at identificere den af mig i Middel-
havet observerede Form med Sp. Bates Art, hvis jeg ikke
havde kunnet overbevise mig om, at den senere at Norman
som Bodotria longipes benævnte Form, hvoraf jeg har havt
Britiske Exemplarer til Undersøgelse, mig velvilligt tilsendte
af Mr. Robertson, fuldstændig stemmede overens med Han-
nerne af den her omhandlede Form. Herved er det altsaa
for det første sikkert godtgjort, at den af mig i Middelhavet
observerede Form ogsaa forekommer ved de Britiske Øer, og,
da ialfald nogen Overensstemmelse kan findes frem ved en
Sammenligning meliem Sp. Bates Beskrivelse og Figur og
Hunnen af nærværende Cumace, holder jeg det for liden Tvivl
underkastet, at den af mig observerede Form i Virkeligheden
er Sp. Bates Vaunthompsonia eristata, og at Normans Bodo-
stria longipes kun er grundet paa Hannerne af denne.
Jeg har taget nærværende Cumace paa 2 forskje lige
22 G. 0. Sars.
Lokaliteter, nemlig ved Messina og Spezia, paa begge Steder
dog kun i meget faa Exemplarer. Hunnerne holde sig ial-
mindelighed stadigt ved Bunden paa 10—20 F. D. mellem
Muddret og ere ikke synderlig livlig i sine Bevægelser, hvor-
imod Hannerne i Overensstemmelse med deres rigelige Ud-
rustning med Svømmeapparater ere yderst bevægelige Dyr,
der især om Natten sværme om ofte saa nær Overfladen af
Vandet, at de kunne fanges ved Hjælp af et simpelt Haand-
net. Paa denne Maade har Mr. Robertson ved Cumbræ kun-
“net indsamle talrige Exemplarer af denne vakre Cumace, men
deriblandt ikke en eneste Hun, kun fuldt udviklede Hanner.
Lignende er som bekjendt Tilfældet med mange andre Cu-
maceer.
Fam. 3. Leuconidæ.
Corpus posticum vulgo sat elongatum ab antico haud bene
definitum, segmentis et in femina et in mare cylindricis epi-
meris destitutis.
Segmenta 5 pedigera pone scutum dorsale nuda apparent.
Antenne superiores forma diversa in diversis generibns,
flagellis duobus, altero majore in femina 3-articulato; inferio-
res feminx brevissimæ, maris bene evolute corporis longitu-
dinem asseqventes, flagello ex articulis numerosis brevibus
composito.
Mandibulæ forma a ceteris Cumaceis sat discrepante, bre-
ves, corpore biangulato, ramo ineisivo incurvato, apice obtu-
siuseulo, setisqve solummodo 2 marginis interioris instructo,
processu molari crassissimo.
Maxille 1mi paris flagello longo unisetoso; 2di paris se-
rie setarum marginis interioris carentes.
Pedum paria in femina tria in mare qvatuor anteriora
ramis notatoriis predita; 2dum par sat robustum 5-articulatum.
Middelhavets Cumaceer. 25
Pleopoda maris solummodo in segmentis 2 anterioribus
corporis postici evoluta.
Uropoda sat robusta, ramis ambobus biarticulatis, compla-
natis, interiore aculeato, exteriore setifero.
Telson nullum.
Denne Familie indeholder for Tiden kun de 2 Slægter
Leucon og Eudorella, som stemme meget nøie overens i flere
vigtige anatomiske Characterer, medens de allerede ved den
ydre Habitus vise sig som vel udpregede naturlige Slægts-
typer, der hver allerede omfatter en hel Del forskjellige Arter.
Characterisk for Familien er navnlig Kindbakkernes eiendom
melige Bygning, der er væsentlig forskjellig fra samme hos
de øvrige bekjendte Cumaceer, tildels ogsaa 2det Par Kjævers
simplere Structur. Hvad Fodderne angaar, saa stemme de
med Hensyn til sin Udrustning med Svømmegrene hos Han
og Hun overens med foregaaende Familie, hvorimod selve
Føddernes Bygning er temmelig afvigende. Hannerne vise
endelig en fra begge de foregaaende Familier væsentlig Afvi-
gelse derved, at alene de 2 første Bagkropssegmenter ere for-
synede med Svømmevedhæng, medens de følgende Segmenter
ere fuldkommen af samme Beskaffenhed som hos Hunnen.
Skjøndt begge de her omhandlede Slægter vistnok maa be-
tragtes som høinordiske, ere de dog ogsaa repræsenterede i
Middelhavet af enkelte Arter.
Gen. 6. feucon, Kröyer.
Scutum dorsale lateraliter compressum, subfastigiatum, in
femina saltem supine medio crista serrata ornatum, angulo
infero-laterali producto et dentato, in mare tamen obtuso, ro-
stro distincto prominulo.
Oculus deest.
Antenne superiores mediocres, pedunculo structura solita,
24 G. 0. Sars.
flagello altero sat magno, in mare ad basin appendicibus 2
olfactoriis instructo, altero minimo et rudimentari tuberculum
modo parum distinetum formante; inferiores femine distinete
3-articulate, articulo basali setis 2 ciliatis ornato, ultimo elon-
gato lineari.
Pedes 1mi paris elongati, apicem versus parum attenuati,
extus setis longis ciliatis ornati, articulo ultimo brevi et com-
presso spinis densis et curvatis obsito; 2di paris sat robusti,
articulo ultimo spinis rigidis undiqve radiantibus armato;
ceteri breviusculi, sensim longitudine decrescentes.
Uropoda sat valida trunco erassiusculo, cylindrico, ramis ~
ineqvalibus, interiore longiore, semsim attenuato, articulo ul-
timo brevi aculeo forti et seta elongata terminato.
Nerverende Slægt er allerede opstillet af Kroyer, der
dog foruden den typiske Form, L. Nasica, ogsaa henregnede
hertil et Par under følgende Slægt gaaende Arter. I den
Begrændning, hvori Slægten her tages, ere dens Arter let
kjendelige ved det stærkt fremspringende Rostrum, den hos
Hunnerne altid tydelige tandede dorsale Crista paa Rygskjoldet
samt Antennernes Bygning. Slegten indeholder allerede ikke
faa Arter. Foruden den typiske Form har jeg nemlig fra
Norges Kyster kunnet opføre 4 distincte Arter, hvoraf den
ene, L. nasicoides, allerede tidligere var bekjendt fra Bohus-
lån. Endelig har jeg i Kgl. Vet. Akad. Handl. f. 1871 be-
skrevet 1 exotisk Art, L. longirostris, og i nærværende Af-
handling kommer hertil endnu den følgende nye Art fra
Middelhavet. Derimod maa udskilles af denne Slegt den af
V. Beneden beskrevne L. cercaria, ligesom ogsaa den af mig
(1. c.) efter et enkelt Exemplar fra Vestindien beskrevne L.
anomalus, at hvilke 2 Arter den første hører til Sl. Pseudo-
cuma, den sidste til Sl. Vaunthompsonia. Med fuld Sikkerhed
kan man dog for Tiden henføre ikke mindre end 7 forskjel-
lige Arter til denne Slægt.
Middelhavets Cumaceer. 25
11. Leucon mediterraneus. n.
(Tab. 27—29).
Charact. spec:
Forma qvam solito minus gracilis, corpore postico antico longiore.
Scutum dorsale dimidiam circiter corporis antici longitudinem occupans
crista dorsali feminæ humili dentibus minutis et sparsis instructa, rostro in
femina valde resimo, triangulari, in mare multo breviore subhorizontali.
Segmentum corporis postici penultimum supine ad apicem setis nonnul-
lis longissimis et tenuissimis postice vergentibus ornatum.
Antenne superiores apicem rostri longe superantes, articulo ultimo pe-
dunculi elongato ad apicem in femina seta magna et ciliata supra curvata
ornato, .
Pedes 1mi paris validi, articulo antepenultimo extra angulum infero-
lateralem scuti producto, penultimo illo longitudine subzeqvali; 2di paris dimidia
parte circiter breviores, articulo ultimo complanato spinis ciliatis circiter 7
ornato; ceteri qvam solito robustiores, articulis ex parte complanatis, antepe-
nultimo spinis validis et ciliatis instructo.
Uropoda segmentis 2 ultimis jnnctis longitudine æqvalia, trunco intus
aculeis 8—10 et in mare præterea setis 3 ciliatis instructo, ramis inæqvalibus
interiore trunci longitudinem &qvante, exteriore illo nonnihil breviore et sat
robusto.
Corpus subpellucidum, album, pigmento nullo distincto ornatum.
Longit. feminæ: 6 mm; maris pavlo minor.
Beskrivelse af Hunnen.
Kropsformen er (se Tab. 27, Fig. 1 og 2) temmelig under-
setsig, og den ligner i denne Henseende blandt vore nordiske
Arter mest L. nasicoides, Liljeborg. Forkroppen er dog her
i Forhold til Bagkroppen adskilligt kortere, og Ryglinien
mindre stærkt buet. Seet ovenfra (Fig.2) er Legemet næsten
lineært, idet Forkroppen er stærkt sammentrykt fra Siderne
og gaar bagtil uden nogen skarpt markeret Grændse over i
Bagkroppen.
_ Legemet er af hvidagtig Farve og noget gjennemsigtigt,
uden Spor af det torgrenede Pigment, der udmærker de fleste
af de i det foregaaende omtalte Cumaceer. f
Integumenterne ere tynde og bøielige og vise navnlig paa
26 G. 0. Sars.
Rygskjoldet en tydeligt udpræget skjællet Structur (se Tab.
26 Ried).
Rygskjoldet, der omtrent indtager Halvparten af Forkrop-
pen, har Dorsallinien næsten lige og horizontal, dog med en
temmelig brat Sænkning mod Roden af Rostrum. De nedre
Kanter ere (se Tab. 28, Fig. 13) i den forreste Halvpart be-
vebnede med omtrent 10 stærke Tender og ende med et frit
fremspringende Hjørne, der indtages af en noget større Tand;
ovenfor denne er der nok en, og i de forreste Kanter bemar-
kes endnu 2 mindre Tender. Rostrum er triangulært og
stærkt opstigende; dets Sidekanter tæt besatte med fine Bør-
ster. Rygkammen er lidet udviklet og kun bevæbnet med
meget faa (6—8), ved tydelige Mellemrum fra hinanden skilte,
meget smaa Torner, der kun række lidet længere bagtil end
til Midten af Rygskjoldets Langde.
Øiet mangler ganske ligesom hos de øvrige Arter at
Slægten. |
Bag Rygskjoldet findes 5 tydeligt udviklede Forkropsseg-
menter, hvoraf dog det første er meget kort. De øvrige at
tage bagtil suecessivt i Størrelse og ere forsynede med tyde-
lige, til Siderne noget udstaaende pladeformige Epimerer.
Sidste Segment skiller sig hverken i Form eller Størrelse
synderligt fra Bagkropssegmenterne.
Disse ere temmelig kraftigt udviklede og noget nedtrykte,
saa at de ovenfra seede (Fig. 2) vise sig noget bredere end seede
fra Siden (Fig. 1). Nestsidste Segment er som sædvanlig
det længste, af nogenlunde regelmessig cylindrisk Form og
oventil i den bagre Kant forsynet med nogle lange og tynde
bagudrettede Børster. Sidste Segmeut er ganske kort og i
Midten uddraget til et stumpt koniskt Fremspring.
De ovre Antenner (Tab. 28, Fig, 1) ere temmelig kraftigt
byggede og bæres ialmindelighed noget opadkrummede samt
overrage betydeligt Spidsen af Rostrum. Skaftet afsmalnes
jevnt mod Enden, og af dets 3 Led er det sidste lengst, de
Middelhavets Cumaceer. 27 |
2 øvrige indbyrdes omtrent af ens Længde. Basalleddet bærer
i sin indre Kant en stærk Fjærbørste og ved Enden i den
ydre Kant en lignende, men mindre. Fra Enden af de 2
øvrige Led af Skaftet udgaar ligeledes en stærk med usæd-
vanlig lange og spredte Sidebaar forsynet Børste, hvoraf den *
ene er rettet nedad og fortil, den anden opad. Af Svøberne
(Fig. 2) er den ene saa aldeles rudimentær, at den let kan
oversees; den danner kun en ubetydelig Knude besat med 4
smaa Hørebørster. Derimod er den anden Svøbe vel udviklet
og tager sig ud som Skaftets umiddelbare Fortsættelse. Den
er sammensat af 3 Led, hvoraf de 2 første indbyrdes ere om-
trent af ens Størrelse, medens det sidste er ganske kort. Fra
Enden af Svøben udgaa nogle tildels meget lange simple
Børster og desforuden 2 forholdvis korte Lugtevedhæng, hvoraf
det ene tilhører næstsidste, det andet sidste Led.
De nedre Antenner (Fig. 3a) ere som sædvanlig hos Hun-
nerne smaa og rudimentære, men bestaaende af 3 tydeligt
afsatte Led, hvoraf det Iste er størst og forsynet med 2 sterke
haarede Børster; 2det Led er ganske kort; 3die langt og
smalt, cylindriskt og paa Enden forsynet med 4 smaa Høre-
børster.
_ Overlæben (ibid. b) viser det sedvanlige Udseende.
Underlæben (Fig. 4) er forholdsvis liden og dens Ende-
lober særdeles tynde og gjennemsigtige med Spidsen indbøiet
og bevæbnet med nogle fine Torner foruden den sædvanlige
Ciliering.
Kindbakkerne (Fig. 5) vise et fra samme hos de øvrige
. Cumaceer meget afvigende Udseende. De ere forholdsvis
smaa og undersætsigt byggede. Selve Corpus gaar bagtil ud
i 2 skarptvinklede Hjørner, hvoraf det yderste og største er
bevægeligt indleddet til Indersiden af Rygskjoldet paa det
Sted, hvor Frontalloben tager sin Begyndelse, medens der
fra det 2det Hjørne udgaar en lang chitinagtig Sene, hvortil
de stærke Muskler fæste sig, der bevirke Kindbakkernes rote-
28 _ G. 0. Sars
rende Bevegelser. Af de 2 fra Corpus udgaaende Grene er
den forreste (par incisiva) sterkt indbøiet og ender i en
stump Spids uden tydelige Tender; derimod er bag selve .
Spidsen bevegeligt articuleret en stærk Torn, der paa den
ene Kindbakke er simpel, paa den anden knivformig tilskjær-
pet og i Enden delt i 3 smaa Tender. Bag denne Torn findes -
i den indre Kant en liden Knude, hvortil er fæstet 2 tynde
bagudkrummede Børster, der svare til de hos andre Cumaceer
her fæstede talrige kamformigt ordnede Torner. Den anden
Gren (processus molaris) er særdeles tyk, paa Midten lige-
som opsvulmet og viser i Enden flere rue Knuder og fine
Torner.
iste Par Kjever (Fig. 6) ere vistnok idethele byggede
efter den sædvanlige Type, men vise dog den Forskjel, at
den lange og smale Vifte kun er forsynet med en enkelt
terminal Borste.
2det Par Kjæver (Fig. 7) ere forholdsvis smaa og skille
sig fra samme hos de i det foregaaende omtalte Cumaceer
derved, at de kamformigt ordnede Børster i den indre Kant
af Basaldelen her ganske mangle. Palpens 2 Lapper bære
hver kun 3 tynde Torner.
Gjelleapparatet (Fig. 8) er kun lidet udviklet og smalt
med kun 5 smaa pølsedannede Gjeller i Midten. Dets forre-
Ende har Formen af en tynd noget bøiet triangulær Plade,
der sammen med den tilvarende paa den anden Side danner
en lang Tub, der kan strækkes vidt udenfor Rostrum og hvor-
igjennem det forbrugte Vand udstødes fra Gjellehulen.
Iste Par Kjævefedder (ibid. og Fig. 9) har et særdeles
kort og tykt Basalled, der ved Basis af den indad fremsprin-
gende Tyggefortsats bærer en usædvanlig lang og bugtet
Fjærbørste. 3die Led er temmelig stort og ligesom 2det pla-
dedannet og langs den indre Kant tæt haaret og desuden
bevæbnet med en enkelt Rad af lange tynde og krummede
Torner. 4de Led har det sædvanlige Udseende og bærer udad
Middelhavets Green 29
en. enkelt, indad flere lange Fjærbørster. Sidste Led er gan-
ske lidet, eylindriskt og paa Enden forsynet med nogle faa
korte Torner.
2det Par Kjævefodder (Fig. 10) er tydeligt 6-leddet, idet
der mellem Basaldelen og Endedelen har afsnøret sig et gan-
ske lidet særskilt Led. Dets Bygning forøvrigt er den sæd-
vanlige.
3die Par Kjevefodder (Fig. 11) har et temmelig characte-
ristisk Udseende. Basalleddet er forholdsvis kortere end hos
de i det foregaaende omtalte Cumaceer og indtager paa langt
nær ikke Halvparten af Kjævefodens Længde. Det er jevnt
bøiet og sammentrykt fra Siderne, med det ydre Hjørne noget
uddraget og tvert afskaaret samt forsynet med 3 usædvanlig
stærke fortilrettede Fjærbørster, hvoraf navnlig den yderste
er særdeles stor og tæt haaret; langs den indre Kant af Led-
det findes en Rad af omkring 8 kortere Fjærbørster. 2det
Led er ganske kort; 3die noget længere, i Enden skraat af-
skaaret og i den ydre Kant forsynet med en temmelig lang
Fjærbørste; 4de Led længere end de 2 foregaaende tilsammen;
Ste Led noget kortere og sidste Led særdeles smalt, lineært
og i Enden forsynet med flere krummede Børster. Svømnie-
grenen er omtrent af Basalleddets Længde, med Grunddelen
og Endedelen indbyrdes af ens Længde; den sidste bestaar
af 4 Led. |
Af Fodderne ere de 3 første Par forsynede med vel ud-
viklede Svømmegrene af samme Beskaffenhed som paa sidste
Par Kjævefødder; de 2 sidste Par ere derimod simple.
Iste Fodpar (Fig. 12) er temmelig stærkt forlænget, lige
udstrakt omtrent saa langt som Rygskjoldet og de 3 første
Forkropssegmenter tilsammen, og næsten overalt af ens Tyk-
kelse. Basalleddet, der kun indtager omtrent '/s af Fodens
Længde, er usædvanlig smalt og næsten ganske lige. Det
har i den indre Kant 5 Fjærbørster og ved Enden 3 lignende
foruden en liden Torn. 2det og 3die Led ere ganske korte
30 G. O. Sars.
og indbyrdes omtrent af ens Længde; det første har i den
indre Kan en kort Torn, det andet i den ydre Kant 2 lange
Fjærbørster. 4de Led er betydelig længere end de foregaa-
ende tilsammen og bærer i den ydre Kant 3 lange Fjærbør-
ster; 5te Led omtrent af samme Størrelse og i begge Kanter
forsynet med nogle kortere Børster. Sidste Led endelig er
ganske kort og noget sammentrykt med en hel Del temmelig
lange og bøiede kloformige Børster ved Enden.
2det Fodpar (Tab. 29, Fig. 1) er neppe. mere end halvt
saa langt som Iste, men af temmelig kraftig Bygning. Det
bestaar kun af 5 Led, hvoraf Basalleddet er størst og næsten
saa langt som alle de øvrige tilsammen. 2det og 3die Led
ere omtrent indbyrdes af samme Længde, eylindriske og ved
Enden i den indre Kant bevæbnede med en stark Torn for-
uden nogle Børster. 4de Led er ganske lidet og uden
Børster eller Torner. Sidste Led, der er noget kortere end
ddie Led, er stærkt sammentrykt, nesten spadeformigt og
bærer langs Kanterne en hel Del stive Børster eller Torner,
hvoraf 6—7 ere temmelig lange og ved Basis cilierede.
3die Fodpar (Fig. 2) bestaar ligesom de følgende af 6
tydelige Led, hvoraf dog de 2 sidste ere meget smaa og smale.
Basalleddet er længere end alle de øvrige tilsammen og i
den indre Kant forsynet med en Del temmelig lange Børster.
2det og 3die Led ere meget korte, bredere end lange; 4de
Led ligeledes usædvanlig kort og stærkt sammentrykt samt
forsynet med 6 stærke til særegne Afsatser fæstede Børster,
der ere fortilrettede og ved Basis cilierede.
4de Fodpar (Fig. 3) skiller sig kun fra 3die derved, at
det mangler Svømmegren, er noget kortere og har færre
Børster
5te Fodpar (Fig. 4) er meget lidet, forøvrigt af en lig-
nende Bygning.
Halevedhængene (Fig.5) ere temmelig robuste og omtrent
af samme Længde som de 2 sidste Bagkropssegmenter til-
Middelhavets Cumaceer. De
sammen. Stammen er cylindrisk og langs sin indre Kant
forsynet med 8—9 cilierede Torner. Af Grenene er den indre
længst og omtrent af Stammens Længde samt bestaaende af
2 tydelige Led, hvoraf det første er næsten 3 Gange saa langt
som det sidste; langs den indre Kant af denne Gren findes
ialt omtrent 14 Torner, hvoraf de 9 tilhøre 1ste Led; fra Spidsen
udgaar desuden en stærk bagudrettet Torn og en dobbelt saa
lang cilieret Børste. Den ydre Gren er betydelig kortere end
den indre og ligesom denne bestaaende af ? Led; men det
iste er her meget kort og i Enden saa skjævt afskaaret i
Retningen indenfra udad, at det næsten faar Udseendet af en
skjelformig Plade; sidste Led er noget sammentrykt og i
begge Kanter samt ved Spidsen besat med flere cilierede
Berster.
. Beskrivelse af Hannen.
Den er Tab. 27, Fig. 3) noget mindre end Hunnen og
af slankere Kropsform.
Rygskjoldet skiller sig i flere Henseender. Det er min-
dre stærkt sammentrykt fra Siderne og mangler ethvert Spor
af dorsal Crista eller Tender. Rostrum er betydelig kortere
og nesten horizontalt. Endelig er det nedre forreste Hjørne
af Rygskjoldet ganske stumpt, og af Tænderne i de nedre
Kanter findes her kun 5 tilbage (se Tab. 29, Fig. 6).
De frie Forkropssegmenter ere smalere og lavere, og de-
res Epimerer mere udstaaende til Siderne.
Bagkroppen er omtrent af samme Udseende som hos
Hunnen og ligesom hos denne uden tydelige Epimerer; dog
ere de 2 forreste Segmenter, der bære Svømmevedhængene,
noget kraftigere udviklede end de øvrige.
De ovre Antenner (Tab. 29, Fig. 7) skille sig fra samme
hos Hunnen derved, at den længere Svøbe er 4-leddet og ved
Basis forsynet med 2 Luftvedheng af samme Beskaffenhed
som de fra Spidsen udgaaende, men noget lengere. Den
32 G. 0. Sars. 3
cilierede Børste ved Enden af Skaftet synes her ganske at
| mangle.
De nedre Antenner (Fig. 8) ere udviklede paa den for
Hannerne sædvanlige Maade og opnaa næsten hele Legemets
Længde. Den tilbagebøiede Del af Skaftet bestaar af 2 tyde-
lige, i sin nedre Kant tæt børstebesatte Led, og Svøben er
sammensat af talrige mod Enden lidt efter lidt i Længde til-
tagende Led.
Samtlige Fodder, alene med Undtagelse af sidste Par,
ere forsynede med kraftigt udviklede Svømmegrene og som
Følge heraf disse Födders Basaldel stærkere udviklet end
hos Hunnen. Næstsidste Par (Fig.9) skiller sig i denne Hen-
seende mest fra samme hos Hunnen.
Paa Bagkroppen findes kun 2 Par Buglemmer udviklede.
Disse ere (Fig. 10) indbyrdes af fuldkommen ens Udseende,
begge forholdsvis smaa, med smal Basaldel og ganske smaa
Grene, hvoraf den ydre er lengst og 2-leddet, den indre kun
bestaaende af et enkelt ovalt Led (se fig. 11). Den ydre
Gren bærer 6, den indre 7 lange Svømmebørster, der ere fæ-
stede til særegne Afsatser langs Kanterne.
Halevedhængene (Fig. 12) ere noget slankere byggede
end hos Hunnen og skille sig desuden derved, at Stammen
foruden de sædvanlige Torner bærer i sin indre Kant 3 lange
saugtakkede Børster. Grenene ere noget mere ulige i Længde,
idet den indre er stærkere forlænget og langs sin indre Kant
forsynet med et større Antal (20) Torner.
Nærværende nye Art er let kjendelig fra de øvrige Arter
ved de i Diagnosen fremhævede Characterer. I sin ydre Ha-
bitus har den, som ovenfor bemærket, mest Lighed med L.
nasicoides Lilljeb., men er meget mindre og desuden strax
kjendelig fra denne ved den lidet udviklede dorsale Crista og
ved det hos Hunnen stærkt opadrettede Rostrum.
Den eneste Localitet, hvor jeg har truffet denne Art, er i
Middelbavets Cumaceer. 33
Golfen ved Spezia udenfor Porto Venere, hvor nogle faa
Exemplarer toges paa et Dyb af 20—30 Favne, Mudderbund.
Gen. 7. Eudorella, Norman.
Eudora, Sp. Bate (non Péron).
Leucon, Kroyer (ex parte).
Scutum dorsale breve, non compressum neqve cristam
ullam prebens, antice truncatum et infra medium in femina
vario modo dentatum, angulo infero-laterali plus minusve pro-
minulo, rostro nullo vero, laciniis scuti lateralibus supra cur-
vatis et in facie dorsali juxta lobum frontalem conniventibus,
orificio ovali ante eundem relicto.
Antenne superiores validæ, setose, medio geniculate, parte
ultima supra reflexa, flagellis ambobus bene evolutis, altero
longiore in femina 3-articulato, in mare 4-articulato fasciculoqve
denso appendicum olfactoriarum ad basin ornato, altero uni-
articulato setis 3 rigidis terminato; inferiores femine truncum
simplicem arcuatum setis 3 plumosis instructum formantes,
maris bene evolute corporis longitudinem asseqventes.-
Pedes et uropoda structura fere eadem ac in genere ante-
cedente.
Nerverende Slegt staar i de anatomiske Detailler sær-
deles nær foregaaende, og Kroyer havde vistnok med det da
foreliggende Materiale for Øje al Grund til at forene de 2
af ham undersögte Arter: Leucon Nasica og emarginatus
under en og samme Slægt. Vedidet nu tilveiebragte betydelig
forøgede Materiale har det imidlertid vist sig, at de ikke faa
ny tilkomne Arter samtlige slutte sig enten til den ene eller
den anden af disse 2 Krøyerske Arter, der saaledes komme
til at danne Typer for to nåturlige Slægter indenfor en
særskilt Cumacefamilie. Som gode distinktive Mærker for
disse 2 Slægter vil Rygskjoldets og Antennernes Bygning
kunne tjene. Nærværende Slegt indeholder for Tiden, ibe-
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 3
34 G. 0. Sars.
regnet den nedenfor beskrevne nye Art fra Middelhavet, ikke
mindre end 8 forskjellige Arter, hvoraf dog en, E. deformis,
Kr., er saa afvigende, at den vel rigtigst bør danne Typen for
en 3die Slægt indenfor Leuconidernes Familie. Af de 7 øv-
rige Arter forekomme 3 ved Norges Kyster, 2 ved de Britiske
Øer, 1 i det arktiske Hav ved Spitsbergen, 2 ved Østkysten
af Nordamerika og 2 i Middelhavet.
12. Eudorella truncatula, Sp. Bate.
(Tab. 30- 32).
Eudora truncatula, Sp. Bate, Ann. Nat. Hist. 2 Ser. Vol. 17,
pg. 457, Pl. XIV, fig. II.
Eudora truncatula, G. O. Sars, Om den aberante Krebsdyr-
gruppe Cumacea (Chr. Vid.-Selsk. Forh. 1864) pg. 61.
Eudorella inermis, Meinert, Crust. Isop. Amphip. et Decapod.
Danie pg. 183 (mas adultus). .
Charact: spec:
Corpus gracile, subpellucidum, album, sparse et breviter pilosum.
Scutum: dorsale antice fere ad lineam rectam truncatum, fronte rotun-
data, marginibus anticis in femina infra medium incisura brevi utringve den-
tibus 8 marginata instructis, inferioribus in parte antica dense serratis, an-
gulo infero-laterali parum, prominente aculeis 2 divergentibus armato. Scutum
maris differt marginibus anticis integris et leviter arcuatis, inferioribus antice
. dentibus modo 4 armatis, avgulo infero-laterali obsoleto inermi.
Antennarum superiorum flagellum majus ad apicem dente brevi arma-
tum, articulo Imo ceteris 2 junctis duploflongiore setisqve 3 plumosis marginis
exterioris ornato.
„Pedes 1™i paris elongati, scutum et segmenta 4 seqventia juncta lon-
gitudine seqvantes, articulo basali aculeis 2 marginis interioris, altero prope
apicem, altero in media circiter longitudine sito armato; 2di paris validi, ar-
ticulo ultimo sat dilatato antepenultimo longitudine circiter æqvali setisqve
numerosis rigidis ornato.
Uropoda segmenta 2 ultima juncta longitudine æqvantia, trunco intus
aculeis 8—10 armato, ramis inæqvalibus, interno longiore trunci longitudinem
Middelhavets Cumaceer. 35
superante intus fortiter aculeato, articulo ultimo brevi intus in femina aculeis
3, extus aculeo uno et seta longa ornato, apice in spinam fortem producto.
Longit. feminæ et maris: 5mm,
Beskrivelse af Hunnen.
Legemet er (se Tab. 30, fig. 1 og 2) af slank og lang-
strakt Form, og navnlig er Bagkroppen udmærket ved sin
betydelige Længde og Tyndhed. Forkroppen, der er adskil-
ligt kortere end Bagkroppen, faar ved det fortil tvært afskaarne
Rygskjold en næsten kølledannet Form og afsmalnes jevnt
bagtil, hvor den uden nogen skarp markeret Grændse gaar
over i Bagkroppen, Hos ægbærende Hunner danner imid-
lertid Brystposen ofte et særdeles sterkt næsten halvkugle-
formigt Fremspring under Midten af Forkroppen.
Hele Legemet er halvgjennemsigtigt, af hvidagtig Fer ve
uden Spor af Pigmentafleiringer.
- Integumenterne ere tynde og bøielige, besatte med ad-
spredte korte Haar, og vise under Mikroskopet, især paa Ryg-
skjoldet (se Tab. 31, Fig. 15), en tydelig skjællet Structur.
Rygskjoldet er forholdsvis meget lidet, paa langt nær ikke
indtagende Halvparten af Forkroppen. Seet fra Siden (Tab.
30, Fig. 1) viser det næsten en firkantet Form og har sin
største Høide i sin forreste Del. Ryglinien er næsten hori-
zontal, medens de nedre Kanter ere skjævt nedadheldende
indtil foran Midten, hvorfra de ere ganske svagt opstigende.
De forreste Kanter ere næsten verticale og danne oventil en
stumpt tilrundet med nogle stive Børster besat Pandedel.
Noget nedenfor Midten vise de (se Tab. 31, Fig. 15) et kort
vinkelformigt Indsnit, der paa hver Side er begrændset af 3
i forskjellig Retning bøiede Tender. Med de nedre, i sin for-
reste Del tæt saugtakkede Kanter danne de et næsten ret-
vinklet, men ikke meget fremspringende Hjørne, der er be-
væbnet med 2 divergerende omtrent ligelange Tender. Noget
egentligt Rostrum findes ikke, idet Rygskjoldets Sideflige,
38
36 G. O. Sars.
istedetfor som sædvanligt at træde frit frem fortil, bøie sig
lige opad mod Rygsiden, hvor de, efterat have dannet den
afrundede Pandedel, mødes i Midtlinien, dog ladende mellem
sig en oval Aabning, der fører ind til Gjellehulen (se Tab.
30, Fig. 2). Den mediane Lob eller den egentlige Frontallob
er i Midten, hvor den støder og til Sidelobernes Ender, noget
udrandet uden at vise det mindste Spor af nogen Øieknude.
Af de 5 Forkropssegmenter er det 1ste ganske kort, men
dog tydeligt i sin hele Omkreds. 2det og 3die ere derimod
temmelig store med brede pladedannede og til Siderne ud-
staaende Epimerer. 4de Segment er adskilligt kortere, og
dets Epimerer rette sig skraat bagtil. Sidste Segment endelig
er meget lidet med utydelige Epimerer og slutter sig saavel
ved Form som Størrelse mere til Bagkroppens Segmenter.
Disse ere af nogenlunde regelmæssig cylindrisk Form,
stærkere udrandede paa Bug- end paa Rygsiden og tiltager
i Længde bagtil indtil næstsidste Segment, som er det længste.
Sidste Bagkropssegment er derimod ganske kort og danner
bagtil i Midten et vinkelformigt Fremspring, under hvilket
Analaabningen har sin Plads.
De ovre Antenner (Tab. 31, Fig. 1 og 2) ere af usæd-
vanlig kraftig Bygning og skiller sig i flere Henseender mær-
keligt fra samme hos foregaaende Slægt. De tage sit Udspring
tæt sammen ved den øverste Del af Rygskjoldets Forende,
hvorfra de ligesom hænge ned, dog saaledes, at den ydre
Halvpart med en stærk vinkelformig Bøining er slaaet tilbage
i Retningen opad og udad. Skaftet bestaar som sædvanlig
af 3 Led, hvoraf dog det første er meget kort og ufuldstæn-
digt begrændset ved Basis. 2det Led er det største af alle,
noget opsvulmet paa Midten og besat med flere stærke Fjær-
børster. 3die Led endelig er sammen med den øvrige Del
af Antennen slaaet tilbage, saa at det med det foregaaende
Led danner en mere eller mindre spids Vinkel. Det er stærkt
indknebet ved Basis og i Enden tvært afskaaret samt langs
Middelhavets Cumaceer. 37
begge Kanter besat med et temmelig betydeligt Antal Fjær-
børster. Svöberne ere begge vel udviklede, men af ulige
Størrelse og Bygning. Den ydre og længste Svøbe bestaar
af 3 tydelige Led, hvoraf det 1ste er dobbelt saa langt som
de 2 øvrige tilsammen og i sin ydre Kant forsynet med 3
Fjærbørster. Sidste Led (se Fig.3) er særdeles kort og gaar
paa den ydre Side ud i en kort tandformig Fortsats. Vecd-
Spidsen har denne Svøbe foruden en Del mindre Børster 2
forholdsvis smaa Lugtevedhæng, hvoraf det ene udgaar fra
sidste, det andet fra nestsidste Led. Den indre Svöbe er kun
lidet mere end halvt saa lang som den ydre og bestaar af et
enkelt cylindriskt, ved Enden med 3 stærke ueilierede Børster
besat Led.
De nedre Antenner (Fig. 4) danne en uleddet vinkelfor-
migt bøiet Stamme, der i sin forreste Rand har fæstede til
særegne Afsatser 3 stærke, tæt cilierede Børster; til den stumpt
koniske Spids er fæstet de sædvanlige 4 Hörebørster.
Munddelenes. Bygning (se Fig. 5—13) stemme i alt væ-
ventligt saa ngie overens med samme hos foregaaende Slægt,
at en nøiere Beskrivelse af dem vil være overflødig. Jeg
skal kun paapege et Par Punkter, hvori de differere.
Paa Gjelleapparatet (Fig. 10) har jeg talt 7 Gjellesække,
der ere ordnede langs efter en noget bøiet Linie. Dets for-
reste Del retter sig i Form af en smal Streng lige opad langs
Rygskjoldets forreste Kanter og ender med en særdeles liden
gjennemsigtig Plade, der sammen med den tilsvarende paa
den anden Side danner en ganske kort tutformet Tub, der
paa det levende Dyr ofte sees at skyde frem fra den ovale
Aabning ovenpaa den afrundede Pandedel.;
Paa Sdie Par Kjevefodder (Fig. 13) findes i den indre
Kant 2 eiendommelige, noget hageformigt krummede Torner,
hvoraf den ene er festet ner Enden af Basalleddet, den an-
den til 3die Led. —
I Foddernes Udseende er der ligeledes stor Overensstem-
38 G. ©. Sars.
melse med foregaaende Slegt, og ligesom hos denne ere de
3 første Par forsynede med vel udviklede Svømmegrene.
iste Fodpar (Fig. 14) er af meget betydelig Længde,
nemlig som Rygskjoldet og de 4 følgende Segmenter tilsam-
men, og rager derfor langt fremmenfor Forenden. Det er
næsten overalt jevnbredt og viser en meget lignende Bygning
som hos den i det foregaaende beskrevne Leucon meditera-
neus. Basalleddet har i den indre Kant foruden Fjærbørster
2 korte Torner, hvorat den ene staar nær Enden af Leddet,
den anden omtrent ved Midten. Svømmegrenens Basaldel er
nesten oval og af samme Længde som Endedelen, der be-
staar af 6 Led. |
2det Fodpar (Tab. 32, Fig. 1) er adskilligt kortere end
lste, men viser en forholdsvis meget kraftigere Bygning.
Basalleddet er omtrent saa langt som de 2 følgende Led til- !
sammen, og alle disse 3 Led ere meget tykke og fyldte med
kraftige Muskelbundter. Sidste Led er stærkt sammentrykt,
spadeformigt, i Enden skraat afskaaret og langs Kanterne
forsynet med stive i alle Retninger divergerende Børster, der
ere ucilierede, men i den yderste Del fint tverstribede. Dette
Fodpar er aabenbart saavel hos Arterne af nærværende Slægt
som hos Sl. Leucon udviklet til et kraftigt Graveredskab,
hvorved Dyret med stor Behændighed formaar at skjule sig
i Mudderet.
ddie Fodpar (Fig. 2) er neppe halvt saa stort som 2det
og af sædvanligt Udseende. De ydre Led aftage successivt
i Tykkelse mod Enden og ere af nogenlunde cylindrisk Form.
4de Fodpar (Fig. 3) er omtrent af samme Sterrelse som
3die, men spinklere og uden Svømmegren.
Ste Fodpar (Fig. 4) endelig er særdeles lidet, neppe len-
gere end Basalleddet paa foregaaende Par.
Halevedhængene (Fig. 5) ere fuldkommen byggede efter
samme Typus som hos foregaaende Slægt. Stammen bærer
langs sin indre Kant 9 smaa Torner og desuden ved Enden
Middelhavets Cumaceer. 39
oventil en lang bagudbøiet Børste. Den indre Gren er noget
længere end Stammen og bærer langs den indre Kant circa
12 Torner, hvoraf de 3 høre til sidste Led, der ligesom hos
Leucon fortsætter sig i en stærk bagudrettet terminal Torn,
paa Ydersiden af hvilken er festet en lang cilieret Børste.
Den ydre Gren er betydelig kortere end den indre og dens
ydre Led er forsynet med en hel Del, tildels i flere Rader
ordnede Fjærbørster.
Beskrivelse af Hannen.
Hannen (Tab. 30, Fig. 3) stemmer saavel i Legemets al-
mindelige Form som i Størrelsen fuldkommen overens med
Hunnen, men er dog let kjendelig ved de vel udprægede
sexuelle Characterer.
Rygskjoldet har vistnok en fuldkommen lignende Form
som hos Hunnen, men viser dog ved nøiere Undersøgelse en
mærkelig Afvigelse, idet de forreste Kanter (se Tab. 32, Fig. °
12) nedentil mangler ethvert Spor af noget Indsnit, hvorimod
de her ere noget udbuede; fremdeles er det nedre Hjørne
afrundet eller obsolet, og i de nedre Kanter findes kun fortil
3 Tænder.
De ovre Antenner (Fig. 6 og 7) skille sig derved, at den
ydre Svøbe bestaar af 4 Led, idet 1ste Led paa Midten har
afdelt sig i 2; til en Afsats i Iste Led er desuden fæstet et
tæt Knippe af omtrent 6 lange gjennemsigtige Vedhæng
(Lugtetraade).
De nedre Antenner (Fig. 8) ere Hdsaklede paa fuldkom-
men samme Maade som hos foregaaende Slægt og rage bag-
til udover Bagkroppens sidste Segment.
Af Fodderne ere ikke blot de 3 forreste Par, men ogsaa
4de Par (Fig. 9), der hos Hunnen var enkelt, forsynet med
kraftigt udviklede Svømmegrene; derimod er sidste Par som
hos Hunnen enkelt.
Ethvert af de 2 første PA nen er er forsynet
40 G. 0. Sars.
med et Par Svemmevedheng (Fig. 10) af en fuldkommen lig-
nende Bygning som hos foregaaende Slægt.
Halevedhængene (Fig. 11) skille sig fra samme hos Hun-
nen derved, at Stammen i den indre Kant foruden de korte
Torner har 6 tynde saugtakkede Børster, fremdeles derved,
at den indre Gren er stærkere forlænget og bevæbnet med et
langt større Antal Torner, hvoraf nogle ved Basis tildels an-
tage Formen af tynde Børster.
Jeg har taget denne tidligere alene fra de nordlige Have
bekjendte Art af og til i Golfen ved Neapel paa 20—25 F.
blød Lerbund samt i Golfen ved Spezia paa omtrent samme Dyb.
Arten er først opdaget ved de Britiske Ger af Sp. Bate,
senere af mig gjenfunden ved Norges sydlige og vestlige
Kyst, hvor den er temmelig hyppig. Nylig er den ogsaa af
Dr. Meinert anført fra Danmark. Den af ham som en ny
Art beskrevne Eudorella inermis er, som jeg ved Autopsi har
kunnet overbevise mig om, den fuldt udviklede Han af nær-
værende Art.
13. Eudorella nana, n.
(Tab. 33).
Charact: spec:
Antecedenti simillima sed multo minor.
Scutum dorsale forma fere exate eadem, marginibus anticis in femina
infra medium incisura brevissima supine dente unico inferne dentibus 2 mar-
ginata instructis, inferioribus in parte antica serratis, angulo infero-laterali
et in mare et in-femina in cuspidem sat longum exserto. Scutum maris
differt marginibus et anterioribus et inferioribus omnino levibus et integris.
Segmentum penultimum corporis postici in medio marginis postici supine
setis longis retro vergentibus ornatum.
Antenne superiores setis plumosis qvam in E. truncatulo paucioribus
Middelhavets Cumaceer. 41
ornate, flagello externo, ad apicem inermi, articulo 1™° ceteris 2 juntis lon-
gitudine æqvali seta unica marginis exterioris ad apicem instructo.
Pedes 1™i et 2di paris qvam in E. truncatulo angustiores,
Uropoda feminæ structura simili, sed aculeis paucioribus armata, arti-
culo ultimo rami interioris aculeo solummodo unico prope apicem armato,
maris preter aculeos setis elongatis et in trunco et in basi rami interioris
ornata.
Longit. 8 vw.
Beskrivelse af Hunnen.
I sin ydre Habitus ligner denne nye Art (se Tab. 33,
Fig. 1) særdeles meget foregaaende, men er af meget ringere
Størrelse og overhovedet den mindst bekjendte Art af Slægten.
Legemet er som hos foregaaende Art halvgjennemsigtigt
og af hvidagtigt Farve.
Rygskjoldet. har som hos E. truncatula nedenfor Midten
af de forreste Kanter et kort Indsnit (se Fig. 2); men dette
er endnu mindre og begrændses oventil kun af en enkelt
kort, skraat opadrettet Tand, nedentil af 2 noget større ned-
adbøiede Tænder. De nedre Kanter ere fortil som hos fore-
gaaende Art tæt saugtakkede, men det forreste Hjørne er her
uddraget til en enkelt temmelig lang og lige fortilrettet Torn.
Af Bagkroppens Segmenter er det næstsidste udmærket
derved, at det ligesom hos den i det foregaaende beskrevne
Leucon mediterraneus har i Midten af den bagre Rand oven-
til en Del lange og tynde bagudrettede Børster, der rage
langt udover Enden af sidste Segment.
De ovre Antenner (Fig. 3) vise en meget lignende Byg-
ning som hos foregaaende Art, men ere mindre rigeligt bør-
stebesatte. Den ydre Svøbes 1ste Led er omtrent saa langt
som de 2 øvrige tilsammen og sidste Led mangler den korte
Torn, som fandtes her hos foregaaende Art.
1ste og 2det Fodpar (Fig. 4 og 5) vise vel i sin Bygning
og det indbyrdes Længdeforhold af Leddene stor Overensstem-
42 | G. 0. Ssrs.
melse med samme hos foregaaende Art, men ere dog af kjen-
deligt spinklere Form.
Halevedhængene (Fig. 6) skille sig fra samme hos E.
truncatula hovedsageligt kun ved et ringere Antal af Torner.
Paa den indre Grens sidste Led findes saaledes kun en enkelt
liden Torn i den indre Kant ved Basis af den langt udtrukne
terminale Torn.
Hannen skiller sig fra Hunnen paa en lignende Maade
som hos foregaaende Art.
Rygskjoldets forreste Kanter ere (se Fig. 7) ogsaa her
glatte, uden Indsnit. Derimod er det nedre Hjørne tydeligt
fremspringende og ligesom hos Hunnen uddraget til en lang
fortilrettet Torn. Bag denne findes intet Spor af Tænder i
de nedre Kanter. = — là
De ovre Antenner (Fig. 8) have ligesom hos foregaaende
Art den ydre Svøbe 4-leddet og ved Basis forsynet med et
tæt Knippe af Lugtetraade.
Halevedhængene (Fig. 9) bære saavel paa Stammen som
ved Basis af den indre Gren under Tornerne flere lange saug-
takkede Børster.
Fra de øvrige bekjendte Arter er denne let kjendelig ved
sin ringe Størrelse, ved Forholdet af de forreste Kanter af
Rygskjoldet hos Hun o Han, samt ved de lange bagudrettede
Børster, der udgaa fra Bagkroppens næstsidste Segment.
Jeg har taget denne lille Art ikke saa ganske sjelden i
Golfen ved Spezia, udenfor Porto Venere paa 20—30 F. blød
Leerbund. Et Par Exemplarer har jeg ogsaa fra Golfen ved
Neapel.
Fam. 4. Diastylidæ.
Corpus anticum plus minusve tumidum, posticum ab eo
bene difinitum, tenuissimum, segmentis instrictionibus profun-
Middelhavets Cumaceer. 43
dis disjunctis faciem plus minusve nodosam prebentibus, epi-
meris nullis
Scutum dorsale magnum supine arcuatum, antice conico
exsertum, marginibus inferioribus ex parte dentatis.
Segmenta 5 pedigera pone scutum nuda apparent, epimeris
angustis, incrassatis.
Antenne superiores elongate, flagellis ambobus bene evo-
lutis; inferiores feminæ truncum cylindricum vix arcuatum in
articulos distinctos divisum formantes, maris elongate retro
vergentes, parte terminali filiformi.
Mandibule sat magne, ramo incisivo ad apicem indistincte
dentato et intus aculeis numerosis pectinatim ornato, processu
molari crassiusculo, cylindrico.
Mazille 1mi paris flagello brevi bisetoso; 2di paris setis
pectinatis marginis interioris instructe.
Apparatus branchialis magnus, branchiis in femina paucis
saceiformibus, in mare vero numerosis foliiformibus per lineam
spiralem dispositis, parte antica tubum pellucidum longe extra
rostrum propellendum formante.
Masxillipedes 1mi et 2di paris structura solita; 3tii paris
sat magni, articulo basali elongato ad apicem leviter dilatato
setisqve longis antice vergentibus obsito, ceteris brevissimis.
Pedum paria in femina 2 in mare 4 anteriora ramis nata-
toriis instructa; 1mum par elongatum, tenuissimum; 2dum par
distincte 6-articulatum; cetera 6-articulata postice sensim mi-
nora. |
Pleopodorum maris 2 solummodo paria, brevia, ineqvalia.
Uropoda perangusta, trunco intus aculeato, ramo interiore
mucroniformi, exteriore, lineari.
Telson distinetum, apice plus minusve exserto et aculeato.
Denne Familie indeholder for Tiden kun 2 Slegter Dia-
stylis Say og Leptostylis mihi, der slutte sig nær til hinanden
og tilsammen denne en meget naturlig og, saavidt vor Kund-
44 G. O. Sars.
skab for Tiden rekker, fra de øvrige Cumaceer skarpt be-
grændset Gruppe. Med foregaaende Familie stemmer den
overens derved, at Hannen kun har 2 Par Buglemmer udvik-
lede paa Bagkroppen. Derimod skiller den sig meget bestemt
ved Kindbakkernes og Kjævernes Bygning, fremdeles derved,
at af Fødderne kun de 2 første Par hos Hunnerne ere for-
synede med Svømmegrene, endelig ved Tilstedeværelsen af
et vel udviklet midterste Halevedhæng (Telson), hvilken sidste
Character den kun har tilfælles med den forøvrigt meget for-
skjellige Familie Lampropide. Af de 2 ovennævnte Slægter
er kun den ene repræsenteret i Middelhavet.
Gen. 8. Diastylis, Say.
Condylura, Latreille (non Illiger).
Alauna, Goodsir.
Cuma, Kröyer (non Edwards).
Corporis forma in femina plerumqve sat robusta, in mare
multo gracilior.
Integumenta duria, structura irregulariter reticulata.
Scutum dorsale magnum et tumidum margine postico plus
minusve elevatomet incrassato, angulo infero-laterali parum
distineto, rostro prominulo, acuminato.
Antenne superiores in femina et mare parum dissimiles,
peduneulo elongato, flagellis inæqvalibus, altero majore in
femina 4-articulato, altero 3-articulato; inferiores feminæ
4—5-articulate setisqve plumosis antice vergentibus ornate, —
maris corporis longitudinem æqvantes vel superantes, parte
basali geniculata, articulo ejusdem ultimo elongato et ad mar-
ginem inferiorem breviter piloso, flagello tenuissimo ex arti-
culis elongatis composito.
Pedes 1mi et 2di paris apicem versus valde attenuati;
3tii et 4ti paris simplices appendicibus basalibus nullis.
Middelhavets Cumaceer. ~ 45
Pleopoda maris distinete biramosa, ramis brevibus, exteri-
ore bi- interiore uniarticulato; 1mum par majus, trunco intus
setifero, setis apicalibus rami interioris validissimis fere spi-
neformibus.
Segmentum corporis postici 3tium et 4tum maris inferne
pro pleopodis setis 4 validis et plumosis ornata.
Uropoda valde elongata, trunco tenuissimo, ramo interiore
bi- vel triarticulato et intus dense aculeato, exteriore biarti-
culato, articulo ultimo tenuissimo et elongato setis paucis
apicalibus instructo.
Telson bene evolutum, elongato-lageniforme, parte ultima
_utrinqve aculeata, in mare medio geniculatum vel supine an-
gulum plus minusve prominemtem formans.
Af alle Cumaceslegter er denne den mest artsrige. Ikke
mindre end 22 forskjellige Arter ere for Tiden kjendte, hvoraf
de 12 forekomme ved Norges Kyster. Dog er det ikke
usandsynligt, at man vil finde det hensigtsmessigt at adskille
nogle af de mere aberrante Arter under seregne Slegter. I
sin Udbredning synes Slegten hovedsagelig at vere nordlig,
og dens Arter opnaa ogsaa i de arktiske Have sin kraftigste
Udvikling. Kjempen for alle Cumaceer er en Art af denne
Slegt, Diastylis Goodsiri Bell, der opnaar over en Tommes
Lengde. Dog mangler ikke Slegten Representanter ogsaa i
varmere Have, og jeg har selv ved Professor Lovéns Velvillie
havt Anledning til at undersøge og beskrive en vel udpræget
Art (D. fimbriata) fra det sydatlantiske Hav og en anden
(D. antillensis) fra Vestindien. I Middelhavet er Slægten kun
repræsenteret af 2 Arter; men jeg anser det for meget rime-
ligt, at en nøiere Undersøgelse af de større Dyb vil bringe
for Lyset her flere Arter.
Fra den nærstaaende Slegt, Leptostylis, skiller den sig
derved, at Hannen har de øvre Antenners Skaft ikke mærk-
bart opsvulmet og de nedre Antenner af hele Legemets Længde,
46 : G. O. Sars.
at 3die og 4de Fodpar hos Hunnen mangler Appendices ved
Basis; endelig skiller Slegten sig ved en noget forskjellig
Bygning af Halevedhengene samt af Bagkroppens Svømme-
vedhæng hos Hannen.
14. Diastylis rugosa, G. 0. Sars.
(Tab. 34—38).
Diastylis rugosa, G. O. Sars, Om den aberrante Krebsdyr-
gruppe Cumacea og dens nordiske Arter, pg. 41.
Diastylis strigata, Norman, Cumacea of the Lightning, Poreu-
pine and Valorous Expeditions. Ann. Nat. Hist., ser. 5,
Vol III, pg. 62. (mas adultus).
Charact. spec: be
Corpus anticum feminæ sat tumidum, dorso arcuato, latitudine maxima
dimidiam longitudinem æqvante.
Scutum dorsale segmentis pedigeris junctis duplo longius, superficie dorsali
carinis instructa duabus postice convergentibus duobusqve paribus spinarum,
posterioribus minoribus pone medium sitis et intervallo modo brevi disjunctis,
anterioribus multo majoribus et a se remotis ad latera lobi frontalis sitis,
lateribus scuti plicis tranversis 3—4 rugulatis, rostro mediocri, horizontali.
Scutum maris adulti subdepressum, in parte antica valde dilatatum, spinis
nullis, plicis vero utringve 2 transversis anterioribus et alia longitudinale super-
ficiem ventralem propiore ornatum.
Oculus distinctus.
Segmentum ultimum corporis antici ad marginem anteriorem subtiliter
crenulatum, epimeris in femina brevibus, in mare sat exsertis, subacuminatis.
Segmenta corporis postici in mare ex parte spinulosa.
Antenne superiores dimidiam scuti lcngitudinem circiter æqvantes, arti-
culo ultimo pedunculi in femina tenuissimo et antecedente multo longiore.
Pedes 1mi paris corpore antico vix breviores articulo basali ad margines
ubiqve setis numerosis ciliatis ornato, penultimo et antepenultimo imprimis
vero illo, valde elongatis; 24 paris dimidia parte breviores, articulo antepe-
nultimo 2 ultimis junctis longitudine eqvali.
Uropoda feminæ segmenta 4, maris 5 ultima juncta longitudine æqvantia,
Middelhavets Cumaceer. 47
ramo interno 3-articulato dimidam trunei longitudinem vix superante, externo
illo nonnihil longiore, tenuissimo, lineari.
Telson trunco uropodorum brevius parte dimidia ultima coarctata et in
femina utringve aculeis 8—9 brevibus præter aculeos binos terminales armata.
Longit. feminæ 8™™; maris adulti 9m”.
Beskrivelse af Hunnen.
Kropsformen er (se Tab. 24) temmelig kort og under-
setsig med skarp Begrændsning mellem For- og Bagkrop.
Den første er stærkt opblest, af ægdannet Form, med Ryg-
siden heit hvælvet og Breden omtrent lig Halvparten af
Længden. Bagkroppen er tynd og spinkel, og naar Haleved-
hængene fraregnes omtrent af samme Længde som Forkroppen.
Farven er ensformig hvidgraa, idet intet Pigment er at-
sat paa Legemet. Å
Integumenterne ere temmelig haarde og Jag hist og her
forsynede med korte Haar, og vise under Mikroskopet en tyde-
lig, noget uregelmæssig Reticulation (se Tab. 35, Fig. 1).
Rygskjoldet er meget stort, idet det indtager mere end ?/3
af Forkroppen. Seet fra Siden (se Tab. 34, Fig. 1) viser
Ryglinien sig bagtil stærkt convex, næsten pukkelformigt
hvælvet, medens den fortil hælder jevnt ned mod Basis af
Rostrum. De nedre Kanter ere paa Midten stærkt bøiede, i
sin forreste Halvpart fint saugtakkede og opstigende mod
Rostrum, under. hvilket der findes en svag Udrandning, neden-
til begrændset af et utydeligt Hjørne. Ovenfra seet (fig 2)
er Rygskjoldet i sin bagre Halvpart omtrent af ens Brede,
hvorimod det fortil hurtigt afsmalnes. Rostrum er horizontalt,
koniskt tilspidset, og indtager omtrent '/ı af Rygskjoldets
Længde. Overfladen af Rygskjoldet er temmelig ujevn, idet
her findes flere fremstaaende Folder eller Kjøle samt torn-
formige Fortsatser, der imidlertid have en fuldkommen syme-
trisk Anordning. Oventil bemærkes 2 temmelig stærkt frem-
springende, bagtil convergerende Kjøle, der tage sit Udspring
ved det Sted, hvor de Frontalloben begrændsende Suturer :
48 G. 0. Sars.
ende, og tabe sig ved det oventil mest convexe Parti af Ryg-
skjoldet. Ved begge Ender af disse Kjøle findes et Par fortil-
bøiede tornformige Fortsatser. De bagre Fortsatser staa
temmelig tæt sammen nær Midtlinien og rage tydeligt frem
over Ryglinien, naar Dyret sees fra Siden (Fig. 1). De for-
reste Fortsatser ere betydelig større og mere udadrettede,
samt videre auskilte, idet de have sin Plads en paa hver —
Side af Frontalloben. Siderne af Rygskjoldet vise 4 noget
_ bøiede fra de omhandlede dorsale Kjøle til de nedere Kanter
sig strekkende Tværfolde, hvoraf dog den næstbagerste ofte
er mindre tydelig og sædvanlig uregelmæssig tvedelt.
Øiet er tydeligt som et knudeformigt Fremspring oventil
ved Basis af Rostrum. Det viser 3 tydelige Corneæ, en større
fortil og 1 til hver Side og noget bagenfor denne. Øiepig-
mentet er purpurfarvet med et hvidagtigt Overtrek.
Af de 5 frie Forkropssegmenter ere de 4 første som
det synes fuldkommen ubevægeligt forbundne med hin-
anden, hvorimod det sidste til en vis Grad kan forskyves
mod det foregaaende. Det lste Segment er det smaleste,
næsten baandformigt og uden tydelige Epimerer. 2det er
noget bredere og har tydelige til Siderne udstaaende Epi-
merer, hvis forreste Lap er tungeformig og delvis dækker Iste
Segment nedentil. De 3 følgende Segmeter har smale skraat
bagtil rettede Epimerer. Næstsidste Sigment er det bredeste
af alle; derimod er sidste Segment meget lidet med korte
stumpt tilspidsede Epimerer; dets forreste Rand er fint crenu-
leret.
Bagkropssegmenterne ere saavel oventil som nedentil, men
især oventil, stærkt udrandede, hvorfor de have en stor Be-
vægelighed indbyrdes. Næstsidste Segment er det længste og
næsten saa langt som de 2 foregaaende tilsammen. Sidste
Segment er noget fladtrykt og ovenfra seet udvidet i Enden,
hvor det med en tydelig markeret Tværsutur forbinder sig
med det midterste Halevedhæng.
Middelhavets Cumaceer. 49
De ovre Antenner (Tab. 35, Fig. 2, a) ere af en særdeles
tynd og spinkel Form samt af forholdsvis betydelig Længde,
nemlig omtrent som Halvparten af Rygskjoldet. Af Skaftets
3 Led er det første tykkest, i begge Kanter fint haaret og
desuden ved Enden i den indre Kant forsynet med en stærk
fortilrettet Fjærbørste, i den ydre Kant med en ucilieret eien-
dommelig hageformigt krummet Børste. 2det Led er meget
smalere og ogsaa lidt kortere end 1ste; det bærer i sin indre
Kant 2 simple Børster. 3die Led er det langste af alle og
særdeles smalt, lineært. Det har foruden nogle korte simple
Børster ved Enden i den indre Kant 3 usædvanlig stærkt
udviklede Hørebørste (se ogsaa Fig. 3). Af de 2 Svøber er
den ene temmelig lang, nemlig som Skaftets sidste Led og
bestaar af 4 tydeligt afsatte Led, hvoraf det sidste dog er
meget lidet og alene ved stærke Forstørrelser synligt. Fra
Spidsen af denne Svøbe udgaa de 2 sædvanlige Lugtetraade,
som ere særdeles tynde og i sin hele Længde tydeligt led-
dede. Den ene af disse tilhører næstsidste, den anden sidste
Led, der endnu paa Spidsen bærer en enkelt Hørebørste.
Den anden Svøbe, der er fæstet over den første, er neppe
mere end halvt saa lang og bestaar af 3 Led, hvoraf 1ste og
sidste ere meget korte. Den er i Enden forsynet med 2 stærkt
udviklede Hørebørster foruden et Par simple Børster.
De nedre Antenner (Fig. 2, b) danne paa hver Side en
mod Enden afsmalnende, temmelig lige, eylindrisk Stamme,
omtrent af samme Lengde som de øvre Antenners Basalled.
Den er delt i 4 tydelige Led, der suecessivt aftage i Størrelse
mod Spidsen og hvoraf ethvert bærer en fortilkrummet Børste,
der, med Undtagelse af den fra næstsidste Led udgaaende, er
temmelig lang og tæt haaret.
Overleben (ibid. c) har den sædvanlige Form af en liden
mellem Basis af Antennerne fremskydende halvcirkelformig
Lap.
Underlæben (Fig. 4) har temmelig store membranøse
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 4
LD
50 G. 0. Sars.
Sidelober, hvis Ender ere noget indadkrummede og tæt cilie-
rede samt bevæbnede med 3 tynde Torner (se Fig. 5).
Kindbakkerne (Fig. 6) ere kraftigt udviklede. Deres
Corpus er af sædvanlig Form, kiledannet, uden noget vinkel-
formigt Fremspring i den indre Kant. Den forreste Gren
ender paa høire Kindbakke i en stumpt konisk noget indbøiet
Spids uden tydelige Tænder; derimod har venstre Kindbakke
bevægeligt indleddet nær Spidsen en knivformig tilskjærpet,
tandet Fortsats. Langs den indre Kant af denne Gren findes
en tæt Rad af 10—12 noget krummede og’ fint saugtakkede
Torner. Den indre Gren eller Tyggefortsatsen er vel ud- .
viklet, eylindrisk og i Enden noget skraat afkuttet.
Iste Par Kjæver (Fig. 7) har den indre Gren (Palpen)
uddraget i en tynd Spids, hvortil er festet de sedvanlige
cilierede Torner. Viften er forholdsvis kort og tyk og i
Enden forsynet med 2 ulige lange baandformige Børster. |
2det Par Kjæver (Fig. 8) har i den indre bueformigt
bøiede Rand af Basaldelen en tæt Rad af bøiede Fjærbørster.
iste Par Kjevefedder (Fig. 9 og 10) viser den typiske
Bygning. Fra det ydre Hjørne af 3die Led udgaar en usæd-
vanlig lang og bugtet fortilrettet Fjærbørste, og til næstsidste
Led er ligeledes fæstet en Del lange cilierede Børster. Tor-
nerne i Inderkanten af 3die Led ere alle simple.
Gjelleapparatet (Fig 9) er i Overensstemmelse med de
rummelige Gjellehuler meget stort, i Enden vinkelformigt op-
adkrummet og fortil gaaende ud i en lang bugtet Streng.
Denne ender med et smalt triangulært membranøst Blad, som
i Forbindelse med det tilsvarende paa den anden Side danner
en gjennemsigtig Tub, der, medens Respirationen foregaar,
rager langt udenfor Spidsen af Rostrum. De egentlige Gjel-
ler, hvis Tal jeg har fundet at være ialt 1°, ere pølsedannede
og fæstede langs efter et membranøst indbøiet Blad.
2det Par Kjevefodder (Fig. 11) ere af den sædvanlige
spinkle Form og bestaar af 6 tydelige Led, hvoraf dog det
Middelhavets Cumaceer. 51
2det er meget lidet og smalt. Basalledet er det største af
alle, skjønt noget kortere end de øvrige tilsammen Fra
næstsidste Led udgaar en usædvanlig lang fortilrettet Fjær-
børste. De ved Basis af disse Kjævefødder hos den ægbæ-
rende Hun fiestede Vifteplader bære circa 10 indenfra udad
hurtigt i Længde tiltagende Børster.
3die Par Kjævefødder (T:b. 36. Fig. 1) har Basalleddet
særdeles stort, omtrent dobbelt saa langt som alle de øvrige
tilsammen, og paa Midten stærkt, næsten vinkelformigt krum-
met. Langs sin ydre Kant bærer det i den yderste Halv-
part en tæt Rad af Fjærbørster. Enden af Leddet er noget
udvidet og skraat afskaaret med det ydre Hjørne noget frem-
springende og forsynet med 4 lange fortilrettede Fjærbørster.
Svømmegrenen er neppe halvt saa lang som selve Kjævefoden,
med Basaldelen temmelig smal og Endedelen bestaaende af
6 Led. |
iste Fodpar (Fig. 2) er af meget betydelig Længde og
lige udstrakt neppe kortere end hele Forkroppen; men ial-
mindelighed ere de 2 yderste Led slaaede ind under de fore-
gaaende, dannende stærke knæformige Bøininger. Basal-
leddet, hvis Længde omtrent er lig de 3 følgende tilsammen,
er jevnt bueformigt bøiet, og noget, skjøndt ubetydeligt af-
smalnende mod Enden. Paa sin ydre Flade er det bevæbnet
med en Del korte, uregelmæssigt fordelte Torner og langs
begge Kanter samt Enden med en regelmæssig Rad af stærke
Fjærbørster. 2det og 3die Led ere ganske korte og næsten
ganske skjulte mellem de lange fra Enden af Basalleddet ud-
gaaende Børster. Derimod er 4de og 5te Led særdeles lange
og tynde, navnlig det 5te, hvis Længde ikke staar meget til-
tilbage for Basalleddets. Sidste Led er neppe !/s saa langt
og bærer ved Spidsen og i den indre Kant en Del tynde klo-
formige Børster. Svømmegrenen er omtrent af samme Ud-
seende som paa ddie Par Kjævefødder.
2det Fodpar (Fig. 3) er omtrent halvt saa langt som Iste
=
52 G. 0. Sars.
og bestaar ligesom dette af 6 tydelige Led. Basalleddet er
omtrent af de tre følgende Leds Længde, svagt krummet,
jevnt afsmalnende mod Enden og i Kanterne forsynet med
en Del temmelig lange Fjærbørster. 2det Led er temme-
lig kort og gaar paa den indre Side ud i en stærk Torn; _
3die Led omtrent dobbelt saa langt, eylindrisk og ved Enden
forsynet med 3 lange fortilrettede Fjærbørster; 4de Led plud-
selig meget smalere og stærkt forlænget, længere end de 2
foregaaende tilsammen, i den indre Kant nær Enden forsynet
med 3 simple Børster; 5te Led kort og børsteløst; 6te Led
noget længere, konisk tilspidset og forsynet med en Del
simple Børster. Ogsaa dette Fodpar er forsynet med en Svøm-
megren af samme Beskaffenhed som paa foregaaende Par.
De 3 bageste Fodpar (Fig. 4—6) vise den sædvanlige
Bygning og aftage successivt i Lenge bagtil, hvorved især
Basalleddet hurtigt formindskes. De ere temmelig tæt børste-
besatte og have ved Spidsen en Del stærkere, i sin ydre
Halvpart fint tværstribede Børster, hvoraf 1 udgaar fra næst-
sidste Led, 3 eller 4 fra 4de Led. Alle disse 3 Fodpar ere
simple uden Spor af Svømmegren eller noget Appendix ved
Basis.
De ydre Halevedheng (Fig. 7) ere af særdeles spinkel
Form og omtrent af samme Længde som de 4 bagerste Hale-
segmenter tilsammen. Stammen er overordentlig tynd, cylin-
drisk, noget tykkere i hver Ende, og langs sin indre Kant
bevæbnet med circa 17 korte Torner. Grenene ere begge be-
tydelig kortere end Stammen og indbyrdes af ulige Længde
og Bygning. Den indre Gren er den korteste, neppe mere
end halvt saa lang som Stammen, dolkformig, og bestaaende
af 3 tydelige Led, hvoraf det 1ste er længst. Langs sin in-
dre Kant er den bevæbnet med circa 9 smaa Torner, hvoraf
de 5 høre til 1ste, 2 til hvert af de følgende Led. Sidste
Led gaar uden nogen tydelig Begrendsning ud i en terminal
Torn. Den ydre Gren er overordentlig tynd og bestaar af
Middelhavets Cumaceer. 53
et kort Basalled og et lineært Endeled, der langs sin ydre
Kant bærer en Del simple Smaabørster; fra Spidsen udgaar
desuden 3 længere, men ligeledes simple Børster.
Det midterste Halevedheng (Fig. 7 og 8) er vel udviklet
og omtrent halvt saa langt som de ydre Halevedhæng. Af
Form er det næsten flaskedannet, idet den forreste Halvpart
er temmelig jevnt tyk og cylindrisk, medens den ydre Haly-
part danner en smalt udtrukken Endedel, der i hver Kant
er bevæbnet med 8—9, i Spidsen med 2 lignende, men noget
større divergerende Torner. Paa den nedre Side af dette
Vedhæng omtrent ved Midten aabner Anus sig med en lon-
gitudinal Spalte, der er omgiven af 2 halvovale Sideklapper
(se Fig. 8).
Beskrivelse af Hannen.
I fuldt udviklet Tilstand (Tab. 37) viser Hannen et fra
Hunnen saa afvigende Udseende, at man ved første Øie-
kast let kunde være fristet til i den at se en helt forskjellig
Art. Derimod er den unge Han saavel af denne som de öv-
rige Arter meget lig Hunnen, og det er saadanne endnu ikke
fuldt udviklede Hanner, der før ialmindelighed have været be-
skrevne som udviklede Diastylishanner. Man vil imidlertid
let ved at undersøge Bygningen af Antennerne, af Svømme-
grenene paa 3die og 4de Fodpar samt af Bagkroppens Bug-
lemmer kunne overbevise sig om, at man her har for sig
endnu ikke slægtsmodne Individer. Ved en paafølgende Hud-
skiftning indtræder først, og det meget pludselig, en væsentlig
Forandring ikke blot i hine Deles Bygning, men ogsaa i den
hele Kropsform og selv tildels i den ydre Sculptur saavel af
Rygskjoldet som Bagkroppen, og først i denne Tilstand er
Hannerne slægtsmodne.
Hannen af nærværende Art er ikke ubetydelig større
end Hunnen og af langt slankere Kropsform.
Rygskjoldet er særdeles stort og i sin forreste Del lige-
på
54 G. O. Sars.
som opsvulmet. Derimod er det oventil langt mindre hvælvet
end hos Hunnen, og derfor af noget nedtrykt Form. Seet fra
Siden (Fig. 1) danner Ryglinien en ganske svag og jevn
Bøining, og de nedre Kanter ere heller ikke saa stærkt
krummede paa Midten, medens de fortil danne en temmelig
stærkt fremspringende, grovt saugtakket samt med fine Bør-
ster besat afrundet Lap, der, naar Rygskjoldet sees ovenfra
(Fig. 2, rager frem paa hver Side bag Rostrum. Skulpturen
af Rygskjoldet er ogsaa forskjellig fra samme hos Hunnen.
Af de 2 torntormige Forsatser er her saaledes intet Spor;
heller ikke træde de mellem disse liggende bagtil converge-
rende Kjøle paa langt nær saa sterkt frem som hos Hunnen, —
og af de vertikale Folder paa Siderne ere alene de 2 forre-
ste tilstede, medens hertil er kommet en anden Fold eller
Kjøl, der ikke findes hos Hunnen. Denne sidste Kjøl stræk-
ker sig med et temmelig lige Forløb langs efter Rygskjoldets
Sider, nærmere Bugfladen, fra den forreste verticale Fold
og til den bagre Rand af Rygskjoldet. Rostrum synes noget
kortere end hos Hunnen og har Sidekanterne fint tandede;
ved dets Basis danner Rygskjoldet til hver Side af Øieknu-
derne en svulstagtig Ophøining. Øiet er betydelig større end
hos Hunnen og dets Corneæ ere stærkt, næsten uhrglasformigt
hvælvede.
Forkropssegmenterne ere forholdsvis lavere, og deres Epi-
merer mere jevnt afrundede og stærkere udstaaende til Si-
derne. Sidste Segment er forholdsvis større, og dets Epime-
rer forlængede til lange bagudrettede, dolkformige Fortsatser,
hver besatte med 3 cilierede Børster (se Tab. 38, Fig. 7).
Af Bagkropssementerne er det lste langs ad Ventralsiden
bevæbnet med 3 stærke Torner; oventil har det ligesom det
følgende Segment i den bagre Kant 2 smaa jevnsides stillede
Torner. Paa de 3 følgende Segmenter findes en enkelt mere
eller mindre udviklet tandet Kjøl langs efter Dorsalsiden og
2 lignende paa Ventralsiden.
Middelhavets Cumaceer. 55
. De øvre Antenner (Tab. 38, Fig. 1) ere forholdsvis kraf-
tigere byggede end hos Hunnen. Skaftet er næsten jevnt
bredt, og de 2 sidste Led ere omtrent af ens Længde. Sva-
berne vise det indbyrdes Længdeforhold uforandret. Derimod
ere de delte i flere Led. Den længere Svøbe bestaar af ikke
mindre end 6 tydeligt afsatte Led, hvoraf det første er gan-
ske kort og ligesom opsvulmet samt bærer et tæt Knippe af
lange gjennemsigtige Lugtetraade. Den kortere Svøbe er
4-leddet, idet det midterste Led har delt sig paa Midten i 2.
De nedre Antenner (Fig. 2) ere særdeles stærkt forlen-
gede, idet deres Ender selv rage udover Spidsen af Haleved-
hængene. Basaldelen er som sædvanlig kneformig bøiet paa
Midten. Den ydre bagudrettede Del er ved en stærk Indknib-
ning afsat fra den øverste Del og bestaar af et enkelt noget
fladtrykt, mod Enden jevnt afsmalnende Led, der i sit indre
er fyldt med stærke Muskelbundter. Langs sin nedre Kant
har det talrige Tværrader af korte bøiede traadformige Ved-
heng. Svøben er særdeles tynd og sammensat af meget
langstrakte Led, hvoraf ethvert i den ene Kant har flere
Tværrader af lignende børsteformige Vedhæng som paa Basal-
delens- yderste Led.
Gjelleapparatet (Fig. 3) skiller sig mærkeligt fra samme
bos Hunnen ved den langt stærkere Udvikling af Gjelleele-
menterne. Disse ere bladformige, tæt sammentrængte og ord-
nede langs ad en spiralformig dreiet Ribbe, der fortsætter sig
i et tyndt membranøst indover den concave Flade af Gjelle-
pladen ragende Blad.
Af Fodderne ere alle, alene med Undtagelse af sidste
Par (Fig. 7) forsynede med kraftigt udviklede Svømmegrene.
Som Følge heraf har ogsaa selve Fødderne undergaaet en vis
Modifieation i sin Bygning, idet deres Basaldel, der skal ind-
slutte de stærke Muskler, hvormed Svømmegrenen bevæges,
er større og bredere (se Fig. 4—6). Dette bliver navnlig
paafaldende med 3die og 4de Par (Fig. 5 og 6), som hos
56 G. O. Sars.
Hunnen ganske mangle Svømmegrene og derfor her har Basal-
leddet ganske smalt.
Bagkroppen har kun 2 Par udviklede Buglemmer, fæstede
til de 2 forreste Segmenter. Men paa de 2 følgende Segmen-
ter findes constant hos de udviklede Hanner af samtlige Dia-
stylisarter fæstede 4 stærke Fjærbørster, der ligesom synes at
erstatte de her manglende Buglemmer.
Iste Par Buglemmer (Fig. 8) er størst og kraftigst udvik-
let. De bestaa af en pladeformig Basaldel, der langs sin
indre Kant er forsynet med 6 stærke Fjærbørster foruden
den sædvanlige Gruppe af hageformige Børster ved Midten.
Grenene ere vel adskilte, men ganske korte. Den ydre er
den mindste og bestaar af 2 Led, hvoraf det sidste bærer 4
stærke Svømmebørster. Den indre Gren er betydelig større,
men bestaar kun af et enkelt Led, der i den indre Kant har
3 Fjærbørster og ved Spidsen 3 særdeles grove, mod Enden
noget udvidede og her grovere cilierede tornformige Børster.
2det Par Buglemmer (Fig. 9) er adskilligt mindre end
det Iste. Basaldelen er meget smalere og mangler Fjærbør-
ster i den indre Kant. Grenene ere indbyrdes af samme
Størrelse, den ydre 2-leddet, den indre 1-leddet. —Børsternes
Tal er som paa foregaaende Par; men de fra Enden af den
indre Gren udgaaende skille sig her ikke i nogen Henseende
fra de øvrige. |
De ydre Halevedheng (Fig. 10) ere betydelig stærkere
forlængede end hos Hunnen og have et større Antal Torner,
især langs den indre Gren; men stemme forøvrigt overens
med samme hos Hunnen.
Det midterste Halevedhæng (ibid. og Fig. 11) viser der-
imod et helt forskjelligt Udseende. Det er nemlig, uligt hvad
Tilfældet er hos Hunnen, paa Midten knæformigt bøiet, hvor-
ved det synes at bestaa af 2 forskjellige Afsnit, der oventil
forbinde sig næsten under en ret Vinkel. Endedelen er skraat
Middelhavets Cumaceer. 57
nedad bøiet, meget smal og har paa hver Side 6 usedvanlig
lange og tynde Torner foruden de ? divergerende Endetorner.
Nærværende vel udprægede Art blev af mig først beskre-
vet i 1864 efter et enkelt ved Christianssund fundet Individ.
Senere har jeg truffet den paa flere Steder ved Norges sydlige
og vestlige Kyst, hvor den ingenlunde synes at være sjelden.
Derimod har jeg ikke observeret den indenfor vor arktiske
Region, hvoraf det allerede syntes at fremgaa, at den maatte
være en mere sydlig Form. Dette faar nu fuldstændig Be-
kreftelse ved dens Forekomt ogsaa i Middelhavet. Jeg har
taget den her ikke saa ganske sjelden paa 3 forskjellige Lo-
kaliteter, ved Siracusa, Messina og Spezia paa 10—20 F. D.,
Mudderbund. Blandt nogle Crustaceer tagne i Havnen ved
Bayonne og mig velvilligt tilsendte i tørret Tilstand fra Mar-
qvis de Folin, finder jeg ogsaa nærværende Art repræsenteret.
Den nylig af Norman efter et enkelt i Lough Swilly, co.
Donegal, fanget Exemplar beskrevne Diastylis strigata er lige-
ledes utvivlsomt Hannen af den her omhandlede Art.
15. Diastylis neapolitana, n.
(Tab. 39).
Charact. spec. (Femina).
Antecedenti sat affinis sed multo minor.
Scutum dorsale sat magnum, supine æqvaliter arcuatum, superficie bre-
viter pilosa et in parte imprimis postica aculeis numerosis minutis scabra,
plicis vero nullis conspicuis neqve processibus spiniformibus ullis instructa,
rostro sat longo, horizontali, acuminato.
Oculus distinctus sed parum prominens,
Antenne et pedes fere ut in specie antecedente.
Uropoda paulo breviora, trnnco intus aculeis circiter 13 armato, ramo
interiore dimidia parte trunci nonnihil longiore, 3-articulato, exteriore tenuis-
simo illo longiore. |
58 G. 0. Sars.
Telson trunco uropodorum parum brevius, parte ultima utringve aculeis
7 armata.
Longit. feminæ aldultæ oviferæ: 5 mm
Mas ignotus.
Beskrivelse af Hunnen.
I ydre Habitus viser den (se Tab. 39, Fig. 1 og 2), ad-
skillig Lighed med foregaaende Art, men er af meget ringere
Størrelse. Ogsaa er Forkroppen noget mindre opblæst, med
Breden mindre end den halve Længde.
Rygskjoldet indtager omtrent °/3 af Forkroppens Længde
og er ligesom de øvrige Integumenter temmelig tæt besat med
korte Haar. Seet fra Siden (Fig. 1) er den dorsale Flade
jevnt hvelvet, de nedre Kanter paa Midten stærkt bueformigt
bøiede og i den forreste Halvpart fint tandede. Rostrum er
temmelig langt, indtagende adskilligt mere end 1/4 af Ryg-
skjoldets Længde; det er horizontalt og koniskt tilspidset.
Rygskjoldets Overflade viser intet Spor af tydeligt udprægede
Kjøle, Folder eller tornformige Fortsatser. Derimod er det
iser’i sin bagre Del ru af yderst smaa og tæt sammen stil-
lede Pigge.
| Oiet er tydeligt, skjøndt mindre udviklet end hos fore-
gaaende Art, og kun lidet fremstaaende.
Sidste Forkropssegment har stumpe og korte Epimerer og
viser ingen Crenulering i den forreste Rand.
Bagkropssegmenterne forholde sig omtrent som hos fore-
gaaende Art.
I Forkropslemmernes Bygning synes der heller ikke at
være nogen synderlig udpræget Forskjel fra samme hos fore-
gaaende Art. Dog maa det bemærkes, at jeg paa Grund af
af denne Arts Sjeldenhed ikke har kunnet underkaste den en
fuldstendig anatomisk Undersøgelse.
De ydre Halevedhæng (Fig. 3) ere forholdsvis kortere end
hos foregaaende Art, og Stammen har færre Torner i den
Middelhavets Cumaceer. 59
indre Kant, nemlig kun 13. Grenene vise en lignende Byg-
ning og et lignende indbyrdes Lengdeforhold som hos denne
Art; derimod ere de i Forhold til Stammen noget længere.
De midterste Halevedhæng (ibid.) ere ikke langtfra af
samme Lengde som de ydre Halevedhengs Stamme og af
den sedvanlige smalt uddragne flaskedannede Form; dets ydre
Del er paa hver Side bevebnet med 7 korte Torner foruden
de 2 noget større Endetorner.
Nerverende Art er let kjendelig fra D. rugosa, hvem den
mest ligner, ved sin ringere Størrelse .og ved sin fuldstændige
Mangel af nogen udpreget Sculptur paa Rygskjoldet.
Kun 2 Exemplarer, begge fuldt udviklede, ægbærende
Hunner toges i Golfen ved Neapel paa cirea 50 F. D., Lerbund.
Fam. 5. Pseudocumidæ.
Corpus anticum, in femina imprimis, subtumidum et a
postico bene definitum.
Scutum dorsale supine vix arcuatum, marginibus levibus,
rosto brevi.
Segmenta 5 pedigera bene evoluta pone scutum nuda ap-
parent. |
Antennæ superiores haud elongatæ, flagello altero minimo
et rudimentari; inferiores feminæ perparve, conice, maris elon-
gatæ, structura fere ut in Diastylide.
_ Mandibule breviuscule ramo anteriore intus aculeis pau-
eis instructo, processu molari bene evoluto.
Maxillæ et maxillipedes structura solita.
Apparatus branchialis in femina saltem branchiis omnino
destitutum.
Pedum paria in femina 2, in mare 4 anteriora ramis na-
tatoriis instructa.
60 G. 0.:Sars.
Pleopodorum maris unum solummodo par evolutum.
Uropoda breviuseula, ramis ambobus mucroniformibus, in-
teriore uniarticulato, exteriore indistincte biarticulato.
Telson distinetum, sed brevissimum, inerme. |
Til denne Familie henregner jeg de 2 af mig i 1864
opstillede Slægter, Pseudocuma og Petalopus, der vanskelig
kunne henføres under nogen af de øvrige Cumacefamilier,
hvorimod de sammen darne en vel begrændset Gruppe, der
nærmest bør have sin Plads lige efter Familien Diastylidæ.
Med denne Familie stemme de herhen hørende Former over-
ens ved den opblæste og skarpt fra Bagkroppen afsatte For-
krop samt ved de nedre Antenners Bygning hos Hannen.
Derimod vise de mange væsentlige Afvigelser saavel fra denne
som fra de øvrige Cumacefamilier. Som characteristisk for
Familien kan fremheves den fuldstendige Mangel af Torner
eller Tænder paa Rygskjoldet, Halevedhængenes meget eien-
dommelige Bygning samt Tilstedeværelsen af kun et enkelt
Par til Svømning udviklede Bagkropslemmer hos Hannen.
Kun den ene af Slægterne er repræsenteret i Middelhavet,
men denne af 2 distincte Arter.
Gen. 9. Pseudocuma, G. O. Sars.
Leucon, V. Beneden (non Kroyer).
Integumenta tenuia et pellucida, structura distinete sqva-
mosa.
Scutum dorsale mediocre, lateraliter obliqve plicatum, su-
perficie dorsali in fronte planulata, rostro brevissimo et obtuso.
Segmenta libera corporis antici in femina saltem valde
arcuata, epimeris rotundatis.
_ Antenne superiores breviuscule, articulis pedunculi sensim
latitudine decrescentibus, flagello majore in femina 3-articulato,
Middelhavets Cumaceer. 61
in mare 4-articulate filamentisqve olfactoriis 2 ad basin in-
structo; inferiores feminæ indistinete biarticulate seta unica
terminali predite, maris corporis longitudinem æqvantes, arti-
culis 2 ultimis partis basalis imperfecte sejunctis et breviter
pilosis, flagello tenuissimo ex articulis elongatis composito.
Labium lobos terminales obtuse rotundatos et subtiliter
ciliatos præbet.
Maxillipedes dtii paris sat magni, articulo basali ad apicem
plane non dilatato, angulo exteriore seta unica longa instructo.
Pedes 1mi paris haud elongati, apicem versus sensim
attenuati, articulo ultimo tenuissimo; 2di paris distincte 6-arti-
culati ad apicem conice exserti; 3tii et 4ti paris in femina
extus ad basin appendice minuta biarticulata instructa.
Pleopoda maris brevia, parte basalis lato intus fortiter
setifera, ramo singulo brevisimo instructa. Pone eadem seg-
mento 2do affixe adsunt appendices 2 minime clavetormes
ut rudimenta alii paris Segmenta 2 seqventia preterea ut
in Diastylidis setis 4 validis ornata.
Uropoda breviuscula, trunco sat robusto aculeis Mime
in mare vero setis elongatis ornato, ramis ambobus aculeo
forti terminatis, interiore qvam exteriore paulo longiore.
Telson laminam minutam semiovatam et aculeis et setis
destitutam formans.
Denne Slægt skiller sig hovedsageligt fra den anden til
nærværende Familie hørende Slægt Petalopus, ved de tynde
og gjennemsigtige Integumenter, den forskjellige Bygning af
Iste Fodpar samt ved det lille basale Appendix (rudimentær
Svømmegren) paa 3die og 4de Fodpar hos Hunnen. Typen
for Slægten er den af mig som P. bistriata beskrevne Form,
som jeg dog nu tror at burde identificere med den af V. Bene-
den, vistnok ikke meget kjendeligt, beskrevne Leucon cercaria.
Foruden denne Art forekommer endnu i Middelhavet en ny,
meget nærstaaende Form, som i det følgende nærmere vil
x
62 G. O. Sars.
blive omtalt. Slægten indeholder saaledes for Tiden 2 distincte
Arter, hvoraf den ene synes at være eiendommelig for Mid-
delhavet, hvorimod den anden har en meget vid geographisk
Udbredning.
16. Pseudocuma cercaria, V. Bened.
(Tab. 40—42).
Leucon cercaria, V. Beneden, Recherches sur la Faune littorale
de Belgique. Crustacés. pg. 85, Pl. XIV.
Pseudocuma bistriata, G. O Sars, Om den anomale Krebs-
dyrgruppe Cumacea, pg. 70.
?Cyrianassa longicornis, Sp. Bate, Nat: Hist. Review, Vol. V.
1858 pg. 203.
Cuma. bella, Meinert, Crust. Isop. Amphip. et Decapoda Danie
Delo:
Charact. spec:
Corporis forma imprimis in mare subgracilis.
Scutum dorsale dimidiam circiter partem corporis antici occupans, utringve
plicis 2 approximatis obliqve transversis et alia magis curvata et margini
inferiori propriore sculptum, supra visum antice sensim attenuatum, rostro
leviter prominente, angulo infero-laterali obtuso.
Antenne superiores minus rohrustæ, articulo ultimo pedunculi antece-
dente longiore et longitudinem flagelli majoris circiter æqvante.
Pedes 1™i paris longitudinem scuti parum superantes, articulo penultimo
tenuissimo lineari et antecedente parum breviore
Uropoda minus robusta, trunco supine in femina crista postice sat ele-
vata et dentibus 3 fortibus serrata ornato, ramis tenuissimis, externo trunci
longitudinem &qvante, interno distincte longiore, margine interno in parte
dimidia postica aculeis 5 fortibus armato preter aculeum magnum terminalem.
Uropoda maris magis elongata, trunco intus setis 4 serratis ornato, ramo
interno aculeis 10 marginis interioris armato.
Telson semiellipticum, vix latius qvam longius, marginibus leviter serrulatis.
Corpus pellucidum, album, maculis vero stellatis fuscis imprimis in scuto
dorsali variegatum.
Longit. feminæ: 21/,mm; maris: 3mm,
Middelhavets Cumaceer. 63
Beskrivelse af Hunnen.
I sin ydre Habitus minder den (se Tab. 40. Fig. 1 og 2)
adskilligt om Arterne af SI. Diastylis. Ligesom hos disse er
Forkroppen, navnlig hos de ægbærende Hunner, stærkt opsvul-
met og meget skarpt afsat fra den tynde og særdeles bevæge-
lige Bagkrop. Seet tra Siden (Fig. 1) er Ryglinien i den
bageste Del høit hvælvet og temmelig brat nedhældende mod
Bagkroppen, medens den fortil har et mere lige og horizon-
talt Forløb. Ovenfra seet (Fig. 2) er Forkroppen temmelig
regelmæssig oval, med den største Bredde, der omtrent er lig
den halve Længde, i Midten og jevnt afsmalnende saavel for-
til som bagtil.
Integumenterne ere glatte, uden Spor af Haar, tynde og
gjennemsigtige, saa at flere af de indre Dele kunne skimtes
igjennem samme, og vise under Mikroskopet en meget tyde-
ligt udpræget skjællet Struetur (se Tab. 41, Fig. 1).
Legemet er af hvidagtig Farve, men ofte saa tæt bedæk-
ket med mørkebrune, stjerneformigt forgrenede Pigmentpletter,
at det faar et eiendommeligt broget Udseende.
Rygskjoldet indtager noget mere end Halvparten af For-
kroppen og er oventil ligesom indtrykt eller nedsænket under
Niveauet af de derpaa følgende frie Segmeter. Ryglinien er
næsten lige og horizontal, de nedre Kanter paa Midten stærkt
bøiede og fortil opstigende mod Roden af Rostrum, hvor de
danne et stumpt Hjörne. Selve Rostrum danner, seet fra Siden
(Fig. 1), et tydeligt triangulært Fremspring, der løber i lige
Flugt med Ryglinien. De frie Kanter af Rygskjoldet ere
overalt ganske glatte, uden Spor af hverken Torner eller
Børster. Derimod viser dets Overflade en tydeligt udpræget
Sculptur, idet der paa hver Side findes 3 temmelig stærkt
fremspringende, bueformigt bøiede Folder, der tage sit
Udspring nær Midtlinien i den bageste Trediedel af Ryg-
fladen og løbe paaskraat over Siderne af Rygskjoldet. De
2 forreste af disse Folder ere mest iøinefaldende og ligge
64 G. 0. Sars.
temmelig nær hinanden, løbende over Midten af Siderne, og
ende begge fortil ved det stumpe Hjørne, som Rygskjoldets
Sidekanter danne under Rostrum. Den 3die Fold udspringer
sammen med den bageste af de 2 ovennævnte Folde oventil
ved den bageste Rand af Rygskjoldet og løber i en temmelig
stærk Bue nedad og fortil langs efter og temmelig nær den
bagre og nedre Rand, samt ender omtrent der, hvor de nedre
Kanter have sin stærkeste Convexitet.
Øieknuden er kun svagt fremspringende, og af bred,
næsten hjertedannet Form. Indenfor denne findes afsat et
tydeligt brunagtigt Øiepigment; derimod er Øiets Corneæ
smaa og ufuldkomment udviklede.
Bag Rygskjoldet findes 5 frie Forkropssegmenter, der alle
ere tydeligt udviklede, i sin dorsale Del stærkt hvelvede og
forsynede med afrundede Epimerer. iste Segment er neppe
smalere end de følgende, der hurtigt aftage i Høide og Brede
bagtil. Sidste Segment er temmelig fast forbunden med det
foregaaende og ovenfra seet betydelig bredere end Bagkrops-
segmenterne. »
Disse ere saavel oventil som nedentil stærkt udrandede og
derfor i høi Grad bevægelige indbyrdes. De tiltage i Længde
successivt indtil næstsidste, som er det længste. Sidste
Segment er noget udvidet mod Enden og her tvært afskaaret.
De ovre Antenner (Tab. 41, Fig. 2) ere omtrent ‘3
saa lange som Rygskjoldet. ‘Skaftets 3 Led ere skarpt afsatte
fra hinanden. Det Iste er det længste og har i Midten af
den ene Kant en cilieret Borste. Sidste Led er adskilligt
længere end 2det og meget smalere, af nogenlunde eylindrisk
Form. Af Svøberne (se Fig. 3) er den ene aldeles rudimen-
tær, kun dannende en ubetydelig Knude, hvortil er fæstet 3
korte Børster. Den anden Svøbe er omtrent af samme Længde
som Skaftets sidste Led og bestaar selv af 3 tydelige Led,
hvoraf det første er størst, dobbelt saa langt som de 2 øvrige
tilsammen. Den bærer ved Spidsen de 2 sædvanlige Lugte-
Middelhavets Cumaceer. 65
traade og desuden en temmelig lang, fra Enden af sidste Led
udgaaende simpel Børste. | |
De nedre Antenner (Fig 4) ere overordentlig smaa og
danne en simpel konisk Stamme, hvorpaa den tyndt uddragne
Ende mere eller mindre.tydeligt sondrer sig som et særskilt
Led. Af Børster findes paa disse Antenner kun en eneste,
der udgaar fra Spidsen og er tæt cilieret.
Overleben (Fig. 5) er af det sædvanlige Udseende.
Underlæben (Fig. 6) er derimod udmærket derved, at
dens Sidelapper ere i Enden simpelt tilrundede og fint cili-
erede uden Spor af Torner.
Kindbakkerne (Fig. 7) ere temmelig korte og undersæt-
sige. Corpus er simpelt kileformigt som hos foregaaende
Familie. Den forreste Gren er i Enden spidst uddraget og
utydelig tandet. Som sædvanligt findes paa høire Kindbakke
indleddet nær Spidsen, en knivformigt tilskjærpet Fortsats,
der paa venstre Kindbakke kun repræsenteres af en simpel
Torn. Langs den indre Kant af denne Gren findes kun 4—5
i den ene Kant grovt eilierede Torner. Tyggeknuden er vel
udviklet, eylindrisk og i Enden skraat afskaaret.
iste Par Kjever (Fig. 8) viser den Afvigelse, at den lille
Børste, der hos alle øvrige bekjendte Cumacer constant findes
paa den ydre Gren ved Enden af den ydre Kant, her ganske
mangler. Viften er ganske kort og ender med 2 ulige lange
Børster.
2det Par Kjæver (Fig 9) viser intet udmærkende i sin
Bygning. 4 |
1ste Par Kjevefadder (Fig 10 og 11) ere ligeledes i det
væsentlige af sædvanligt Udseende. De fra de ydre Led ud-
gaaende Fjærbørster ere dog her ganske korte, og de langs
den indre Kant af 3die Led fæstede Torner ere i den ene
Kant grovt saugtakkede (se Fig. 12).
Gjelleapparatet (Fig. 10) har saavel Viften som den for-
reste Del normalt udviklet, men mangler ganske ethvert Spor
D
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 5
66 G. 0. Sars.
af egentlige Gjeller. Den foran Rostrum trædende Del danner
som hos Cuma til hver Side en triangulær inerusteret Plade,
der under Respirationen er i en stadig klappende Bevægelse.
2det Par Kjævefødder (Fig.13) ligner i sin Bygning tem-
melig samme hos Diastyliderne, dog med den Forskjel, at
den til næstsidste Led fæstede Fjærbørste her er betydelig
kortere.
3die Par Kjevefodder (Fig. 14) er derimod temmelig for-
skjelligt. Basalleddet er kun lidet længere end de øvrige
Led tilsammen, jevnt krummet og noget afsmalnende mod
Enden, med det ydre Hjørne kun lidet fremspringende og
besat med en enkelt, men meget kraftigt udviklet Fjær-
børste. 2det Led er særdeles lidet og smalt, saa det let
kan oversees; 3die Led betydelig bredere og skraat afskaaret
i Enden; 4de Led er længere end de 2 foregaaende tilsammen
og i begge Kanter forsynet med korte Fjærbørster; 5te Led
betydelig mindre, af oval Form; sidste Led særdeles lidet,
koniskt og i Enden besat med en Del simple Børster. Svøm-
megrenen er temmelig kraftigt udviklet, af Kjævefodens halve
Lengde, med Basaldelen af samme Lengde som Endedelen,
der er delt i 5 Led.
Af Fodderne ere de 2 første Par, som hos Diastyliderne,
forsynede med vel udviklede Svømmegrene af samme Ud-
seende som paa sidste Par Kjævefødder. De øvrige Fod-
par ere derimod simple. Dog har 3die og 4de Par (Tab. 42,
Fig 1 og 2) ved Basis et lignende lidet Apendix (rudimenter
Svømmegren) som ovenfor er beskrevet hos Slægten Cumopsis. —
1ste Fodpar (Tab. 41, Fig. 15) er forholdsvis ikke meget
udviklet, idet det lige udstrakt neppe synderligt overgaar
Rygskjoldet i Længde. Basalledet er omtrent saa langt som
de øvrige Led tilsammen, jevnt krummet, afsmalnende mod
Enden og i sin indre Kant forsynet med flere korte Fjær-
børster. 2det og 3die Led ere korte og forbundne ved en
meget skjæv Sutur. 4de Led er næsten dobbelt saa langt
Middelhavets Cumaceer. 67
som disse tilsammen, noget udvidet paa Midten og langs
sin indre Kant besat med 3 korte Fjærbørster. 5te Led er
pludselig meget smalere, lineært og lidt kortere end 4de.
Sidste Led endelig er baade smalere og kortere end hint
samt i Enden forsynet med 3 kloformige Børster.
2det Fodpar (Fig. 16) er ikke meget kortere end Iste og
stærkt fortil og udad krummet. Det bestaar som hos Diasty-
liderne af 6 tydelige Led, hvoraf Basalledet er størst og om-
trent af de 3 følgende Leds Længde tilsammen. 2det Led
er ganske kort; 3die betydelig større og sterkt opsvulmet;
4de Led meget smalere, men stærkt forlænget, omtrent som
de 2 yderste tilsammen. Sidste Led er ikke meget længere
end næstsidste, koniskt og i Enden forsynet med en Del ulige
lange tornformige Børster.
De folgende Fodpar (Tab. 42, Fig. 1— 4) aftage succes-
sivt i Længde bagtil, idet Basalledet hurtigt formindskes.
De ere alle 6-leddede og temmelig rigeligt besatte med Bør-
ster, hvoraf især de fra 4de og dte Led udgaaende ere ud-
mærkede ved betydelig Længde. Det ved Basis af 3die og
4de Fodpar fæstede Appendix (Fig. 3) bestaar af 2 tydelige
Led, hvoraf det sidste bærer 2 divergerende Fjærbørster.
De ydre Halevedheng (Fig. 5 og 7) ere omtrent af de
2 sidste Bagkropssegmenters Længde og af temmelig kraftig
Bygning. Stammen er cylindrisk, noget tykkere i Enden
og oventil forsynet med en skarp Kant, der bagtil hæver sig
i Form af en i 3 skarpe Saugtakker delt Kam. Denne Kam,
der er særdeles characterisk for nærværende Art, viser sig
tydeligst, naar Halevedhængene betragtes skraat fra Siden
(Fig. 7). Grenene ere smalt dolkformige og ende begge med
en lang lige bagud rettet Torn. Den ydre Gren er kortest,
omtrent af Stammens Længde og har et utydeligt afsat, kort
Basalled. Den indre Gren er derimod uleddet, noget længere
end den ydre og i den bagre Halvpart af den indre Kant
bevæbnet med 5 stærke, til tilsvarende Afsatser feestedeTorner.
5*
68 G. 0. Sars. :
Det midterste Halevedheng (Fig. 5 og 6) er yderst lidet
og ufuldkomment udviklet, men dog ved en tydelig Sutur
afgrændset fra sidste Bagkropssegment. Det danner en sim-
pel halvoval, i Kanterne utydelig saugtakket, men hverken
med Torner eller Børster forsynet Plade, der ialmindelighed
er stærkt nedbøiet mellem Roden af de ydre Halevedhengs
Stammer. Paa den nedre Flade af dette Vedheng aabner
Anus sig.
Beskrivelse af Hannen.
Hannen (Tab. 40, Fig 3 og 4) er af betydelig slankere
Kropsform end Hunnen og har Forkroppen langt mindre op-
svulmet samt bagtil hurtigere afsmalnende.
Rygskjoldet indtager en forholdsvis sterre Del af For-
kroppen end hos Hunnen og viser sig ovenfra seet (Fig. 4)
fortil omtrent lige saa bredt som bagtil. Dets Sculptur er
ngiagtig ligedan som hos Hunnen, og Rostrum viser heller
ikke nogen anden vesentlig Forskjel, end at det er noget
kortere.
Diet er som sædvanlig hos Hannerne betydelig sterkere |
udviklet end hos Hunnen og har tydelige hvælvede Corne.
Forkropssegmenterne ere smalere og lavere end hos Hun-
nen, og deres Epimerer ere mere udstaaende til Siderne samt
vise især paa de bageste Segmenter en mere tilspidset Form.
Bagkroppen er forholdsvis endnu spinklere end hos Hun-
nen og adskilligt længere end Forkroppen.
De ovre Antenner (Tab. 42, Fig. 8) skille sige fra samme
hos Hunnen derved, at den længere Svøbe bestaar af 4 Led,
hvoraf det 1ste har fæstede til en særegen Afsats 2 lange
Lugtetraade.
De nedre Antenner (Fig. 9) ere næsten af hele Legemets
Lengde og vise i sin Bygning mest Overensstemmelse med
‘samme hos Slegten Diastylis. Det tilbagebøiede Parti af ~
Basaldelen bestaar af 2 ufuldstendigt adskilte Led, et ganske
kort og et mange Gange saa langt mod Enden svagt afsmal-
Middelbavets Cumaceer. 69
nende Led, begge i den nedre Kant forsynede med flere Tver-
rekker af korte bøiede Børster. Endedelen er som hos Dia-
stylis sammensat af stærkt forlængede og derfor lidet talrige Led.
Samtlige Fodder, alene med Undtagelse af sidste Par,
ere forsynede med særdeles kraftigt udviklede Svømmegrene,
og deres Basalafsnit er derfor ogsaa betydelig stærkere ud-
videt end hos Hunnen. Navnlig faa derved 3die og 4de Fod-
par (Fig. 10 og 11) et fra samme hos Hunnen ikke lidet af-
vigende Udseende.
Paa Bagkroppen findes kun et enkelt Par til Svømning ud-
viklede Buglemmer (Fig. 12), og disses Bygning er temmelig af-
vigende fra samme hos de øvrige Cumacehanner. De ere nemlig
ikke tvegrenede, men danne kun hver en enkel toleddet Stamme.
Basalledet er pladeformigt udvidet og i den indre Kant nær-
mere Enden forsynet med 5 usædvanlig stærke bagudrettede
Fjærbørster. Endeleddet, der svarer til den ydre Gren, hos
andre Cumaceer, er meget lidet og bærer ligeledes 5 Svømme-
børster, hvoraf de 3 udgaar fra Spidsen, de 2 andre fra en
stærk Afsats i den indre Kant.
Til 2det Bagkropssegment er endnu fæstet tæt sammen
i Midtlinien 2 meget smaa uleddede og børsteløse, kølleformige
Appendices (Fig. 13), hvoraf ethvert bærer i den ydre Kant.
ved Enden en stærk udadrettet Torn. Disse Appendices maa
ansees som Rudimenter af et 2det Par Buglemmer. Endelig
bærer ethvert af de 2 følgende Bagkropssegmenter nedentil,
ligesom hos Hannerne af Diastylis, 4 stærke Fjerborster.
De ydre Halevedhæng (Fig. 14) ere forholdsvis mere for-
længde end hos Hunnen. Stammen mangler den dorsale
Crista, men har i den indre Kant 4 kort cilierede Børster,
hvoraf den forreste ved et længere Mellemrum er skilt fra de
3 øvrige. Den indre Gren har dobbelt saa mange Torner
som hos Hunnen, og hele den indre Kant viser sig desuden
ved stærk Forstørrelse at være fint cilieret.
Det midterste Halevedhæng (ibid.) er noget mere forlænget
70 G. 0. Sars.
end hos Hunnen og afsmalnes tydeligt mod den stumpt til-
rundede Ende.
Nærværende Art er først opdaget af V. Beneden ved
Belgiens Kyster og af ham opført som en ny Art af Slægten
Leucon, Krøyer. Baade Beskrivelsen og Figurerne er imid-
lertid i den Grad mangelfuld, at man i Virkeligheden vil
have den største Vanskelighed med at gjenkjende den her
omhandlede Cumace. Dog kan jeg nu, efter at have faaet
Kundskab om denne Arts vidstrakte geografiske Udbredning,
ikke længere tvivle om, at det er denne, V. Beneden har
havt for sig, hvorfor jeg ogsaa har bibeholdt det af V. Be-
neden valgte Artsnavn, der har Prioriten for det af mig an- .
vendte. Jeg skulde ogsaa være tilbøielig til at anse den af
Sp. Bate som Oyrianassa longicornis kortelig omtalte og af-
bildede Form som Hannen af den her omhandlede Art. Den
af Meinert nylig som Cuma bella opførte Cumace er ligeledes,
som jeg ved Autopsi har kunnet overbevise mig om, identisk
med nærværende Art.
Jeg har taget denne lille Cumace ikke saa ganske sjel-
den langs de sandige Bredder af Golfen ved Goletta i Selskab
med Cumopsis Goodsiri og den følgende Art, ligeledes af og
til ved Siracusa og Messina. Iblandt nogle mig fra Marquis
de Folin sendte Cumaceer fra Havnen ved Bayonne finder
jeg ligeledes nogle Exemplarer af denne Art. Ved de britiske
Øer synes den ikke at være ualmindelig. Jeg har nemlig fra
Mr. Robertson erholdt ikke faa Exemplarer, tagne af ham
dels i Firth of Clyde dels paa Øen Man. Arten forekommer
endvidere, som ovenfor antydet, ved Belgien og Danmark.
Endvidere er den ikke sjelden ved Norges Kyster ligefra Chri-
stianiafjorden til Lofoten, paa hvilken sidste Lokalitet jeg har
fundet den i større Mængde end noget andetsteds i de grunde
med Sandbund forsynede Sund og Bugter omkring de for-
skjellige Fiskevær. Arten har saaledes en meget vidtstrakt
Middelhavets Cumaceer. 71
geografisk Udbredning, nemlig fra Africas Nordkyst langs
Europas Atlanterhavs- og Nordsøkyster og lige ind i den ark-
tiske Zone.
I sine Bevægelser er den meget livlig, hvad der ogsaa
staar i Overensstemmelse med de vel udviklede Svømmegrene.
Den svømmer med temmelig raske hoppende Sæt, hvorunder
den spinkle Bagkrop ialmindelighed holdes lige udstrakt,
ikke som hos Diastylis krummet op langs Ryggen. Som sæd-
vanligt ere Hannerne muntrere i sine Bevægelser end Hun-
nerne.
17. Pseudocuma ciliata, n.
(Tab. 43).
Charact. spec: (Femina).
Corporis forma qvam in antecedente magis robusta.
Scutum dorsale segmentis liberis corporis antici junctis fere duplo lon-
gius, sculptura simili ac in P. cercaria, rostro vero breviore et angulo infero-
laterali magis producto et fere recto
Antennæ superiores brevissimæ, articulis pedunculi crassis et latitudine
et longitudine sensim decrescentibus.
Pedes 1™i paris scuto vix longiores, articulo penultimo sat crasso et
antecedente fere dimidia parte breviore,
Uropoda brevia et robusta, ramis subæqvalibus et trunco nonnihil lon-
gioribus, interiore intus in tota fere longitudine pilis numerosis longis dense
ciliato aculeisqve 2 minutis prope apicem armato, aculeo teminali utriusqve
rami qvam in P. cercaria multo breviore.
Telson brevissimum, fere qvadrangulare, latius qvam longius.
Color corporis dilute fulvescens maculis stellatis fusco-rubris hic et illic
variegatus,
Mas ignotus:
Longit, femina: 3!/emm, Å
Ua _ G. 0. Sars.
Beskrivelse af Hunnen.
Kropsformen er (se Tab. 43, Fig. 1 og 2) adskilligt mere
undersætsig end hos foregaaende Art og Bagkroppen kortere
i Forhold til Forkroppen.
Legemet er temmelig gjennemsigtigt, men viser en ty-
delig lys gulbrun Farvetone, der navnlig paa Forkroppen er
iøinefaldende. Ved den bagre Del af Rygskjoldet findes en
Del stærkt forgrenede intensiv brunrøde Pigmentpletter, der
tilsammen danne et bredt mørkere Tværbaand over Kroppen.
Rygskjoldet er forholdsvis betydelig større end hos fore-
gaaende Art og næsten dobbelt saa langt som de frie For-
kropssegmenter tilsammen. Dets Seulptur er foldkommen
den samme som hos P. ceréaria, skjønt her en Del skarpere
udpræget; det skiller sig imidlertid bestemt ved endnu kor-
tere og stumpere Rostrum, samt derved, at det nedre forreste
Hjørne er stærkere fremspringende, dannende en omtrent ret
Vinkel. Ovenfra seet (Fig. 2) vise disse Hjørner sig stærkt ud-
staaende til Siderne, hvorved Rygskjoldet fortil næsten bliver
tvært afskaaret. |
De frie Forkropssegmenter have den forreste Rand noget
fremspringende og hvælvende sig over det næstforegaaende
Segment. Paa 2det Segment ere Epimererne bredere og danne
fortil en temmelig stor tungeformig Lap.
Bagkropsegmenternes Integumenter vise en eiendommelig
uregelmæssig netformig Structur, som jeg ikke har bemærket
hos foregaaende Art.
De øvre Antenner (Fig. 3) ere meget korte og robuste.
Skaftets Led aftage saavel i Længde som Tykkelse mod Enden,
og sidste Led er betydelig kortere baade end det foret
Led og den længere Svøbe.
Munddelene stemme saa nøie overens med samme hos
foregaaende Art, at en Beskrivelse af dem er unødvendig.
Ogsaa Foddernes Udseende vise stor Lighed med samme
hos P. cercaria.
Middelhavets Cumaceer. 73
1ste Fodpar (Fig. 4) skiller sig dog kjendeligt ved en
ringere Længde af de to yderste Led. Det næstsidste Led
er ogsaa forholdsvis betydelig bredere end hos foregaaende
Art og næsten af oval Form.
De bagre Fodpar (se Fig. 3) have de 3 fra Enden udgaa-
ende Børster særdeles stærkt forlængede og tydeligt tværstri-
bede i den ydre Halvpart. Det basale Appendix paa 3die og
4de Par vise de 2 Led, hvoraf det bestaar, mindre skarpt
adskilte end hos foregaaende Art.
De ydre Halevedhæng (Fig. 6) ere vistnok byggede efter
den samme Type som hos foregaaende Art, men vise dog flere
tydeligt udprægede Forskjelligheder. De ere idethele af bety-
delig kraftigere og mere undersetsig Form. Stammen har
vel oventil en noget fremspringende Kant, men denne
mangler ganske de 3 stærke Saugtakker, som fandtes hos P.
cercaria, i hvis Sted her kun findes 2 simple Børster. Gre-
nene ere indbyrdes mindre ulige i Længde og ere begge ad-
skilligt længere end Stammen. De afsmalnes ganske jevnt
mod Spidsen og have Endetornen langt kortere end hos fore-
gaaende Art. Den indre Gren skiller sig endelig mærkeligt
derved, at den langs sin indre Kant i saagodsom den hele
Længde er bebræmmet med lange og tætte Cilier, en Eien-
dommelighed, der har givet Anledning: til denne Arts specifiske
Benævnelse. Af Torner findes her kun 2 meget smaa ner
Spidsen af Grenen.
Det midterste Halevedhæng Gbid.) er forholdsvis endnu
kortere end hos foregaaende Art, næsten firkantet, med Bre-
den større end Længden og Spidsen næsten tvært afskaaret.
Nærværende nye Art er let kjendelig fra foregaaende
ved sin mere undersætsige Kropsform, det større Rygskjold,
paa hvilket det nedre forreste Hjørne er stærkt fremsprin-
gende, og navnlig ved Halevedhængenes afvigende Udseende.
74 G. 0. Sars.
Jeg har kun taget den paa en eneste Lokalitet, nemlig
ved Goletta, hvor den forekom i Selskab med foregaaende
Art. Alle de indsamlede Exemplarer vare Hunner.
Fam. 6. Campylaspidæ.
Corpus posticum ab antico haud bene definitum.
Scutum dorsale magnum et arcuatum segmenta pedigera
postice plus minusve imminens, marginibus levibus, rostro
brevi.
Antenne superiores in femina et mare similes, flagello
altero rudimentari; inferiores feminæ minime setis nude, ma-
ris bene evolutæ postice vergentes.
Partes masticationis structura a ceteris Cumaceis sat dis-
crepante. |
Mandibulæ ad apicem fortiter dentatæ, processu molari
perangusta.
Maeille 1mi paris bene evolutæ, sat validæ; 2di paris
vero omnino rudimentares.
Mazillipedes lmi paris parvæ et imperfecte evoluti; 2di
paris validi, fere subcheliformes; 3tii paris pediformes ramo
natatorio instructi.
Pedum in femina 2, in mare 4 paria anteriora ramis na-
tatoriis instructa.
Pleopoda maris nulla,
Uropoda trunco elongato, ramis brevibus, interiore uni-
articulato, exteriore biarticulato.
Telson nullum.
Nærværende Familie indeholder for Tiden kun en eneste
Slægt, der imidlertid navnlig i Munddelenes Bygning er saa
særdeles afvigende fra alle øvrige bekjendte Cumaceer, at
den nødvendigvis maa opfattes som Typen for en egen Gruppe
Middelhavets Cumaceer. 15
af overordnet Verd. Fra de i det forezaaende omtalte Cu-
macefamilier skiller denne sig blandt andet ogsaa merkeligt
derved, at Hannen ganske mangler ethvert Spor af Buglem-
mer paa Bagkroppen, en Character, som den dog har tilfelles
med den følgende Familie Cumellidæ.
¢
Gen. 10. Campylaspis, G. O. Sars.
Corporis forma in femina sat abbreviata, in mare multo
gracilior.
Integumenta durissima, sructura sqvamoso-reticulata.
Scutum dorsale permagnum et altum, parte antica plus
minusve depressa et exserta, postica valde arcuata, rostro
brevi et obtuso.
Oculus distinetus sed haud magnus corneis paucis.
Segmenta pedigera 5 pone scutum libere apparent, ante-
riora tamen angustissima et supine scuto plus minusve occulta,
epimeris rotundatis et lateraliter expansis.
Segmenta corporis postici instrietionibus profundis dis-
junetis, lateraliter carinatis, epimeris vero nullis
Antenne superiores mediocres pedunculo elongato, flagello
altero 3-articulato, altero minimo uniarticulato; inferiores fe-
mine truncum brevem simplicem vel indistincte articulatum
formantes, maris corporis longitudinem asseqventes, articulis
2 ultimis partis basalis bene disjunctis et longe pilosis, fla-
gello tenuissimo ex articulis valde elongatis composito.
Labrum galeatum vel antice processum obtuse acumina-
tum formans.
Labium parvum lobos terminales membranaceos et ineur-
vatos præbens.
Mandibule haud magne, corpore indistincte biangulato,
parte antica (incisiva) leviter incurvata et pone apicem obliqve
ø
16 G. O. Sars.
truncatum et fortiter dentatum aculeis nonullis rigidis armata,
processu molari tenuissimo, styliformi.
Maxillæ 1mi paris valide, ramis valde incurvatis, exte-
riore ad apicem truncato et aculeis fortibus ex parte denticu-
latis armato, interiore conico-exserto aculeis 4 inæqvalibus
munito, flagello longo et tenui seta unica vel duabus termi-
nato; 2di paris minimæ, laminam simplicem membranaceam
ad apicem sparse pilosam formantes.
Apparatus branchialis bene evolutus, branchiis saccifor-
mibus in semicireulum dispositis, parte antica tubum magnum
pellucidum longe extra rostrum ‚propellendum formante.
Mazillipedes 1mi paris parvi ex 3 modo articulis com-
positi, 2do magno et laminari, ultimo omnino rudimentari,
tuberculum minimum et parum conspicuum formante; 2di paris
bene evoluti, 5-articulati, articulo basali magno et crasso, pen-
ultimo singulari modo tumefacto, ultimo brevissimo spinis for-
tibus armato: 3tii paris sat magni, 6-articulati, alas © ex
parte dentatis.
Pedes 1mi paris qvam solito breviores et maxillipedibus
3tii paris parum majores, articulis ultimis haud elongatis; 2di
paris distinete 6-articulati, valde curvati, articulo ultimo elon-
gato, styliformi. Paria seqventia sensim minora, tenuia, sparse
pilosa, articulo antepenultimo elongato.
Uropoda plus minusve elongata, trunco cylindrico in fe-
mina intus serrulato vel sparse aculeato, in mare setifero, ra-
mis brevibus, interiore majore intus fortiter aculeato, exteriore
anguste conico ad apicem spinis nonnullis tenuibus instructo.
Typen for denne i mange Henseender merkelige Cuma-
ceslegt er den af Lilljeborg først fra Bohuslån beskrevne
Cuma rubicunda, som senere af mig blev gjenfunden ved Nor-
ges Kyster og underkastet en nøiere anatomisk Undersøgelse,
hvoraf det fremgik, at den nødvendigvis maatte generisk
skilles fra de øvrige Cumaceer. Ved senere Undersøgelser
Middelhavets Cumaceer. a
lykkedes det mig at opdage ikke mindre end 6 nye Arter
af samme Slægt ved Norges Kyster og i 1873 kunde jeg be-
kjendtgjøre en vel udpræget Art, C. pulchella, fra Vestindien.
-Hertil kommer nu de 2 nedenfor beskrevne nye Arter fra
Middelhavet, hvorved altsaa Slægtens Arter stiger til ialt 10.
18. Campylaspis glabra, n.
(Tab. 44 —47).
Charact. spec:
Scutum dorsale in femina dimidiam corporis longitudinem, uropodis ex-
clusis, superans, omnino læve, antice leviter modo exsertum, supine æqvaliter
arcuatum, postice obliqvissime truncatum, marginibus inferioribus antice nul-
lum angulum formantibus, rostro horizontali leviter prominulo.
Segmenta pedigera 3 anteriora in femina supine scuto fere omnino oc-
culta. .
Antenne superiores mediocres, articulo 1™° pedunculi ceteris et longiore
et latiore, flagello majore tertiam partem longitudinis pedunculi æqvante. .
Maxillæ 1™i paris flagello tenuissimo seta unica terminato instructæ ;
2ai paris setis modo 4 obsitæ.
Maxillipedum 1mi paris articulus terminalis perparvus seta unica brevi
instructus; 2di paris robusti, articulo penultimo magno et tumefacto, ultimo
spinis 4 extus sensim minoribus armato; 3tii paris complanati, articulo 3tio
magno et lato et ut 2 seqventibus ad marginem interiorem fortiter serrato.
‘Pedes 1™i paris maxillipedibus 3tii paris vix longiores, articulo basali
magno et crasso, ceteris multo angustioribus: utringve setiferis, 3tio, 4to et
5to longitudine subæqvalibus; 2di paris valde curvati, articulo ultimo valde
elongato et angusto spinis 2 subalpicalibusjet setis 2 brevibus prope apicem
instructo.
Uropoda sat elongata, trunco angusto, margine interno vix serrato, in
femina aculeis 5 tenuibus, in mare setis 6 per partem dimidiam posticam dis-
persis ornato, ramo interno dimidiam trunci longitudinem paulo superante in
femina aculeis 6 ciliatis armato.
Color albidus.
Longit. feminæ: 3mm; maris: 4mm,
78 G. 0. Sars.
Beskrivelse af Hunnen.
Kropsformen er (se Tab. 44) temmelig kort og under-
sætsig, og Bagkroppen synes ved første Øiekast at være skarpt
afsat fra den stærkt opsvulmede Forkrop. Ved nærmere Un-
dersøgelse viser det sig imidlertid, at det alene er den af
Rygskjoldet dækkede Del af Forkroppen, der er opsvulmet
paa denne Maade, medens dens frie Segmenter hurtigt og
jevnt afsmalnes bagtil, saa at de to sidste Segmenter neppe
i Høide overgaar Bagkropssegmenterne.
Farven er ensformig hvidgraa, uden tydeligt afsat Pig-
ment.
Integumenterne ere af en betydelig Fasthed, temmelig
ugjennemsigtige og vise under Mikroskopet en fint skjællet
Structur. De mangle ganske alle ydre Vedhæng, Pigge eller
Haar.
Rygskjoldet er enormt udviklet og dækker oventil næsten
hele Forkroppen. Dets Overflade er overalt ganske glat og
jevn, uden Spor af nogen udvendigt synlig Sculptur; ligeledes
"ere de frie Kanter ganske glatte uden Tænder eller Crenule-
ringer. Seet fra Siden (Fig. 1) viser Rygskjoldet sig oventil
høit hvælvet, idet Ryglinien danner en stærk og jevn bue-
formig Bøining, der sænker sig noget mere mod den for-
reste Ende. Bagtil er det meget skjævt afskaaret i Retningen
bagfra fortil, hvorfor dets bagre Del synes at hvælve sig ud
over den bagenfor liggende Del af Forkroppen. De nedre Kan-
ter danne en noget uregelmæssig Bue, der har sin største
Convexitet omtrent paa Midten; fortil stige de jevnt op mod
Rostrum, uden under samme at danne noget fremspringende
Hjørne eller nogen bemærkelig Indbugtning. Rostrum selv
viser sig, seet fra Siden, som et tydeligt, noget tilspidset
Fremspring, der i horizontal Retning skyder frem fra den
forreste Ende. Seet ovenfra (Fig. 2) viser Rygskjoldet en
temmelig regelmæssig elliptisk Form, med den største Brede,
der er lig Høiden og noget større end den halve Længde,
Middelhavets Cumaceer. 79
paa Midten, fortil og bagtil omtrent lige stærkt afsmalnende.
Den mediane Flig af Rygskjoldet eller Pandeloben er meget
bred, idet den bagtil indtager hele Rygskjoldets Bredde.
Ved Pandelobens Ende sees i Midten den noget frem-
springende Øieknude, der er af halvoval Form og viser 3 ty-
delige Corneæ ligesom hos Sl. Diastylis. Det purpurfarvede
Øiepigment er som hos denne Slægt delvis forsynet med et
kridthvidt Overtræk.
Af de frie Forkropssegmenter vise sig ialmindelighed kun
2 eller 3 tydeligt bag Rygskjoldet. De forreste ere nemlig
oventil yderst smale, næsten baandformige og saa overdæk-
kede af det bagre Parti af Rygskjoldet, at deres Tilstedevæ-
værelse først kan erkjendes ved at betragte Dyret i visse
Stillinger. Alle 5 Segmenter ere forsynede med afrundede,
til Siderne udstaaende Epimerer; men ogsaa disse ere for en
stor Del mere eller mindre dækkede af de noget fremsprin-
gende og stærkt fortykkede Sidekanter af Rygskjoldet, saa
at man ved at betragte Dyret fra Rygsiden (Fig. 2) ialmin-
delighed kun faar se Epimererne paa de 2 bageste Segmenter.
Bagkroppen er, uden at regne Halevedhængene, betydelig
kortere end Forkroppen og af den sædvanlige spinkle Form.
Dens Segmenter ere ved stærke Indsnøringer skilte fra hin-
anden og i den bagre Kant saavel oventil som nedentil jevnt
udrandede. Langs efter Siderne have de alle en tydelig ud-
præget, skjønt noget stump Kjøl, hvorimod ingen tydelige
Epimerer ere tilstede. De 4 forreste Segmenter skille sig lidet
i Længde; derimod er det næstsidste betydelig længere end
nogen af de øvrige. Sidste Segment er noget udvidet i En-
den og viser oventil i Midten et stumpt vinkelformigt Frem-
spring, uden at der dog fra samme er afsat nogen Del, der
kan tydes som et Rudiment af noget midterste Halevedhæng.
De ovre Antenner (Tab. 46, Fig. 1 aa) ere af middel-
maadig Længde. Skaftets 3 Led aftage successivt i Tykkelse
mod Enden. iste Led er det længste og har j den forreste
80 G. 0. Sars.
Kant en simpel Børste; de 2 sidste Led ere indbyrdes om-
trent af ens Længde Af Svøberne er den ene ganske rudi-
mentær, kun dannende en liden med nogle korte Børster
besat Knude, der dog er tydeligt begrændset fra Skaftet.
Den anden Svøbe er omtrent af samme Længde som Skaftets
sidste Led, meget tynd og bestaaende af 3 tydeligt begrænd-
sede Led. Fra Spidsen udgaa de 2 sædvanlige Lugtetraade
foruden et Par simple Børster.
De nedre Antenner (ibid. bb) danne en kort, men temme-
lig plump, noget bøiet og i Enden stumpt tilrundet Stamme,
der er ganske glat, uden Spor af Børster eller Torner. Mod
Enden har den et Par circulere Indsnøringer, der antyder en
Leddeling. |
Overleben (ibid. c) viser et fra samme hos de i det fore-
gaaende omtalte Cumaceer temmelig afvigende Udseende.
Den er nemlig hjelmdannet eller fortil hævet i Form af en
stumpt koniskt, i Enden utydeligt tandet Fortsats, og har sin
frie Rand næsten lige afskaaret uden nogen bemærkelig Ci-
liering. |
Underlæben (Fig. 2) er forholdsvis kun lidet udviklet.
Dens Endelober ere særdeles tynde og gjennemsigtige , og
danne indad et tydeligt, noget uddraget Hjørne. Langs hele
den indre lige Rand ere de fint og tet cilierede.
Kindbakkerne (Fig. 3) skille sig særdeles betydeligt i sin
Bygning fra alle de øvrige bekjendte Cumaceer. De ere tem-
melig smaa, med Corpus af noget uregelmæssig Form, idet
dets indre Kant paa Midten danner et afrundet Hjørne. Den
forreste Gren, der danner den umiddelbare Fortsættelse af
Corpus, er tydeligt indbøiet og noget afsmalnende mod Enden,
der er tilskjærpet og skraat afskaaret i Retningen indenfra
udad. Den frie Kant er delt i 6 stærke udenfra indad i
Længde tiltagende Tender; paa venstre Kindbakke er denne
tandede Kant dobbelt. Umiddelbart bag dette tandede Parti
er fæstet til den indre Side af Grenen paa høire Kindbakke
Middelhavets Cumaceer. 81
4, paa venstre 3 kun svagt bøiede, cilierede Torner. Den
anden Gren eller Tyggeknuden har den ‘usedvanlige Form
af en tynd, styletformig Fortsats, der udgaar fra Corpus indad
under en ret Vinkel, og hvis ene Kant er tilskjærpet og fint
eilieret, medens Enden er simpelt tilspidset.
1ste Par Kjæver (Fig. 4) er særdeles kraftigt bygget
og deres Grunddel fyldt med talrige og stærke Muskelbundter.
De 2 forreste Grene udgaa næsten under en ret Vinkel fra
Grunddelen og ere rettede lige indad. Den ydre er næsten
jevnt bred, noget sammentrykt og skraat afskaaret i Enden
samt her bevæbnet med 8 usædvanlig grove, tildels tandede
Torner, hvoraf de 3 bageste ere noget videre adskilte end
de 5 øvrige; nær Spidsen findes desuden i den ydre Kant
den sædvanlige lille Børste fæstet til en særegen Afsats. Den
indre Gren eller Palpen er koniskt udtrukken og paa Spidsen
forsynet med 4 cilierede Torner, hvoraf de 2 ere betydelig
længere end de øvrige og noget fortilkrummede. Viften er
overordentlig smal og langstrakt, omtrent dobbelt saa lang
som den ydre Gren og alene forsynet med en enkelt terminal
baandformig Børste. ;
2det Par Kjever (Fig. 5) viser et endnu mere afvigende
Udseende. De ere nemlig helt enkle, kun dannende en sim-
pel membranøs Plade, uden tydeligt afgrændsede Afsnit. Det
indre Hjørne af denne Plade er noget udtrukket og bærer 5
simple, noget bøiede Børster; noget bag disse staar endnu en
4de, men betydelig mindre Børste fæstet til den indre Kant.
Iste Par Kjevefedder (Fig. 6 og 7) er ligeledes meget
uligt samme hos andre Cumaceer. De ere forholdsvis meget
smaa og bestaa tilsyneladende kun af 2 Led eller Afsnit, en
med forskjellige Muskelbundter fyldt tykkere Grunddel og en
sterkt sammentrykt, pladedannet Endedel. Ved nøiere Be-
tragtning bemerkes dog ved det indre Hjørne af denne sidste
en ubetydelig Knude, der ved sterk Forstørrelse viser sig
som et tydeligt afsat, men overordentlig lidet koniskt, med
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 6
82 G. 0. Sars.
en enkelt Børste forsynet Endeled (se Fig. 8). Grunddelen
gaar paa den indre Side ud i et kort og stumpt Fremspring,
hvortil er festet 2 ulige lange lancetformige Børster, og tæt
bag disse sees 1 den indre Kant de 2 sædvanlige hageformige
Torner, hvorved begge Kjævefødder ere hegtede sammen.
Det pladedannede 2det Led er betydelig længere end Grund-
delen, omtrent halvt saa bredt som langt, næsten membranøst
og uden enhver Muskulatur. Dets ydre Rand er fortil buefor-
migt bølet og fint cilieret, medens den indre Kant er fuld-
kommen lige og forsynet langs efter med en klar Bræm, ud-
over hvilken rage 5 korte Børster. |
Gielleapparatet (Fig. 6) er af mere normal Bygning, skjøndt
den egentlige Gjelleplade (Vitten) er usædvanlig smal, næsten
sabelformig. Noget foran sammes Midte er til en fremsprin-
gende, næsten i en Halvkreds bøiet Kant fæstet 12 pølsedan-
nede Gjeller. Det forreste Parti af Gjelleapparatet er mægtigt
udviklet og selv længere end det bageste. Det ender med
en ualmindelig stor triangulær Plade af saa tynd og gjennem-
sigtig Beskaffenhed, at dens Contourer kun med Vanskelighed
adskilles. Sammen med den tilsvarende paa den anden Side
dannes herved en særdeles stor membranøs Tub, der under
Respirationen skydes langt frem fra Spidsen af Rostrum (se
Tab. 44).
2det Par Kjevefodder (Fig. 9) er kraftigt udviklet og
ligeledes af et meget eiendommeligt Udseende. De bestaar
af 5 tydelige Led, hvoraf Basalleddet er meget stort og fyldt
med ualmindelig stærke Muskelbundter. Det bærer ved Enden
i den indre Kant en meget stærk og tet haaret fortilrettet
Børste, men er forøvrigt ganske glat. 2det Led er forholdsvis
lidet og smalt og bærer ved Enden paa den nedre Side en
ligeledes stærkt udviklet Fjærbørste. 3die Led er noget større,
stærkt udvidet mod Enden og i den indre Kant forsynet med
en kort tandformig Fortsats og 2 mindre Fjerborster. 4de Led
viser en meget eiendommelig baade Form og Tilheftning.
Middelhavets Cumaceer. 83
Det er større end de 2 foregaaende tilsammen, af oval eller
elliptisk Form og stærkt opsvulmet samt tilheftet til 3die Led
ikke med Enden, men med den indre Side, hvorved det kom-
mer til at danne en næsten ret Vinkel med samme. Langs
den ydre Kant findes nogle meget korte Haar og fra Enden
udgaar 3 Børster, hvoraf den yderste er størst, lancetformig,
og fæstet til en noget fremspringende Knude. Sidste Led er
meget lidet og fast forbundet med foregaaende, saa at det
ved en løs Betragtning kun ser ud som en Del af samme.
Det ender med 4 stærke, udenfra indad i Lengde successivt
tiltagende tornformige Fortsatser. Viftepladerne ved Basis af
dette Kjævefodpar ere af sædvanligt Udseende og forsynede
med omkring 12 lange Børster.
3die Par Kjævefødder (Fig. 10) er noget Minde anomalt
bygget, skjøndt ogsaa dette viser enkelte Eiendommeligheder.
De ere temmelig store, 6-leddede og i saagodtsom sin hele
Længde stærkt sammentrykte, eller pladedannede. Basalled-
det er som sædvanlig størst, omend kortere end de øvrige
Led tilsammen, ganske jevnt krummet og overalt omtrent af
ens Brede. Dets ydre Hjørne er kun lidet fremspringende
og bærer 2 uligelange fortilrettede Fjærbørster. 2det Led er
særdeles kort, dobbelt saa bredt som langt og i Enden skraat
afskaaret. 3die Led er derimod af anselig Størrelse og neppe
smalere end Basalleddet, med Enden meget skraat af:kaaret
i Retningen udenfra indad. Hele dets indre Kant er grovt
saugtakket, hvorimod den ydre i Størsteparten af sin Længde
er glat og kun nær Spidsen forsynet med 2 grove Saugtakker,
imellem hvilke er fæstet en Fjærbørste. 4de Led er neppe
mere end '/3 saa stort som 3die, med hvilket det er fast og
som det synes ubevægeligt forbundet; det har ligesom dette
hele den indre Kant forsynet med grove Saugtakker, hvor-
imod der i den ydre Kant kun findes 2 saadanne og foran
dem er enkelt Fjærbørste. 5te Led er pludselig meget sma-
lere, af oval Form og har kun den bagre Halvpart af den
6*
ø
84 G* O. Sars.
indre Kant saugtakket; det bærer 3 korte Fjærbørster, 2 1
den indre og 1 i den ydre Kant. Sidste Led endelig er me-
get lidet og smalt, koniskt og paa Spidsen forsynet med 3
simple, kloformige Børster. Svommegrenen er neppe halvt
saa lang som Kjævefoden selv, og dens Endedel er kun sam-
mensat af 3 Led, hvoraf det Iste er flere Gange saa langt
som de 2 sidste tilsammen. |
Af Fodderne er de 2 forreste Par ligesom hos SI. Dia-
stylis forsynede med Svømmegrene af samme Udseende som
paa 3die Par Kjævefødder. Derimod ere de 3 sidste Par
enkle.
iste Fodpar (Tab. 47, Fig. 1) er, uligt hvad Tilfældet
pleier at være hos Cumaceerne, neppe længere end sidste Par
Kjævefødder, med hvilke det i alt væsentligt viser en meget
overensstemmende Bygning. Basalleddet er omtrent saa langt
som alle de øvrige Led tilsammen, temmelig tykt, stærkt
krummet ved Basis og noget afsmalnende mod Enden; det
bærer helt fortil 3 Fjærbørster, 2 i den indre og 1 i den ydre
Kant. 2det Led er særdeles lidet og smalt, uden Spor af
Børster eller Torner. De 3 følgende Led ere alle omtrent af.
samme Længde, noget sammentrykte, samt besat med Fjær-
børster i begge Kanter. Sidste Led er ganske lidet, koniskt
og meget ligt samme paa sidste Par Kjævefødder.
2det Fodpar (Fig. 2) er lige udstrakt, neppe kortere end
Iste; men sedvanlig viser’det en meget stærk Krumning for-
til og udad. Det bestaar af 6 tydelige Led, hvoraf Basalled-
det er størst og omtrent indtagende '/s af Fodens Længde.
2det Led er lidet og smalt samt børsteløst; 3die Led temmelig
stærkt opsvulmet og i Enden skraat afskaaret; 4de Led plud-
selig meget smalere og stærkt forlænget, mere end dobbelt
saa langt som foregaaende; 5te Led neppe halvt saa langt; sid-
ste Led særdeles langt og smalt, lineært, omtrent af samme Lengde
som begge de foregaaende tilsammen; det bærer kun 4 Bør-
Middelhavets Cumaceer. 85
ster eller tynde Torner, hvoraf de 2 længste udgaa fra en
liden Afsats tæt bag den simpelt koniske Spids.
De tre bagre Fodpar (Fig. 3—4) ere alle af ens Bygning,
6-leddede, af temmelig spinkel Form og kun meget sparsomt
børstebesatte. De aftage som sædvanlig successivt i Længde
bagtil, idet Basalleddet i samme Forhold formindskes. Af
de øvrige Led er det 4de usædvanlig forlænget, længere end
de 2 foregaaende tilsammen. Dette og næstsidste Led bære
ved Enden en enkelt grov, noget bøiet og i den ydre Halvpart
tydeligt tværstribet Børste. Det lille koniske Endeled fort-
sætter sig i en næsten lige Torn.
Halevedhængene (Fig. 5) ere temmelig stærkt forlængede,
idet deres Længde omtrent er lig de 4 bageste Bagkropsseg-
menter tilsammen. Stammen er smalt cylindrisk med glatte, '
ikke saugtakkede Kanter, og bærer 5 tynde Torner, fæstede
til tilsvarende Afsatser i den indre Kant. Grenene ere bety-
delig kortere end Stammen: og indbyrdes af noget forskjelligt
Udseende. Den indre bestaar kun af et enkelt, temmelig
smalt, næsten lineært Led, der er bevæbnet med 6 stærke,
mod Enden i Længde tiltagende cilierede Torner, hvoraf de
4 ere fæstede til den indre Kant, medens de 2 øvrige udgaa
fra den skraat afskaarne Spids. Den ydre Gren er noget
kortere end den indre og neppe halvt saa lang som Stammen.
Den bestaar af et kort Basalled og et smalt koniskt Endeled,
der i den ydre Kant bærer 2, i den indre 1 kort Børste og
i Spidsen 2 uligelange tynde Torner.
Beskrivelse af Hannen.
I sin ydre Habitus skiller den fuldt udviklede Han (Tab.
45) sig ikke saa lidet fra Hunnen. Kropsformen er nemlig
betydelig slankere og Rygskjoldet af et noget forskjelligt
Udseende, hvortil endnu kommer de sædvanlige sexuelle Modi-
ficationer i de nedre Antenners, Føddernes og tildels Hale-
vedhængenes Bygning.
86 G. O. Sars.
Rygskjoldet er forholdsvis baade kortere og lavere end
hos Hunnen, hvorfor ogsaa et større Parti af Forkroppen træ-
der frem bag samme. Ovenfra seet (Fig. 2) er det fortil sær-
deles bredt og næsten tvært afkuttet paa Grund af de til Siderne
stærkt udstaaende forreste frie Kanter. Rostrum er ogsaa
forholdsvis noget kortere og stumpere end hos Hunnen. Seet
fra Siden (Fig. 1) viser det sig oventil langtfra saa stærkt
hvælvet, og bagtil mindre skjævt afskaaret.
Øiet er som sædvanligt hos de fuldt udviklede Hanner
større og mere fremspringende end hos Hunnen. Dets Byg-
ning forøvrigt (se Tab. 47, Fig. 6) er fuldkommen overens-
stemmende.
At Forkropssegmenterne ere de 4 bageste tydelige i sin
hele Omkreds; derimod er det iste endnu delvis dekket af
Rygskjoldets bagre, noget fremspringende Kanter.
Bagkropssegmenterne have den laterale Kjøl noget skar-
pere udpræget end hos Hunnen, og ved nøiere Undersøgelse
finder man, at den i hele sin Længde danner en smal Fure,
hvori de nedre Antenners traadformige Svøbe i Hviletilstand
har sit Leie.
De øvre Antenner (Tab. 47, Fig. Ta) skille sig i ingen
Henseende fra samme hos Hunnen.
De nedre Antenner (ibid. b) ere derimod udviklede paa
den for Hannerne sædvanlige Maade og af hele Legemets
Lengde. Det bagudrettede Parti af Grunddelen bestaar af
2 skarpt fra hinanden adskilte Led, hvoraf det 1ste omtrent
er halvt saa langt som sidste og adskilligt bredere. Begge
Led ere paa den nedre Side besatte med talrige, temmelig |
lange og tætte børsteformige Vedheng. Endedelen eller Svø-
ben er særdeles tynd og sammensat af stærkt forlængede Led,
hvoraf ethvert i den ene Kant bærer 2 Knipper af lignende,
men kortere Vedhæng som de paa Grunddelen.
Samtlige Fodder, alene med Undtagelse af sidste Par ere
forsynede med kraftigt udviklede Svømmegrene og deres
Middelhavets Cumaceer. 87
Bygning i Overensstemmelse hermed modificeret. 3die og
4de Fodpar (Fig. 8), hvis Basalled hos Hunnen er ganske
smalt, er derfor ogsaa her stærkt udvidet og fyldt med kraf-
tige mod Basis af Svømmegrenen convergerende Muskelbundter.
Paa Bagkroppen findes, uligt hvad Tilfældet er hos
Hannerne af de i det foregaaende omtalte Cumaceer, intet-
somhelst Spor af nogen Buglemmer (pleopoda).
Halevedhængene (Fig. 9) ere noget mere forlængede end
hos Hunnen og skille sig desuden derved, at Stammen iste-
detfor Torner har i den bagre Halvpart af den indre Rand
6 lange, grovt cilierede Børster, samt derved, at den indre
Gren er forsynet med et større Antal (11) Torner og desuden
har Kanterne fint cilierede.
Nærværende Art ligner ved sit fuldkommen glatte og hos
Hunnen høit hvælvede Rygskjold mest den typiske Art, C.
rubicunda Lilljeborg, men er neppe mere end halvt saa stor,
af forskjellig Farve og desuden let kjendelig ved Halevedhæn-
genes temmelig forskjellige Bygning.
Jeg har taget den paa 2 forskjelige Lokaliteter i Mid-
delhavet, nemlig ved Messina og ved Spezia, paa Iste Sted i
2, paa sidste i et enkelt Exemplar. Dybden var paa begge
Lokaliteter circa 20 F., Mudderbund.
19. Campylaspis macrophthalma, n.
(Tab. 48 -- 49).
Charact. spec: (Femina).
Scutum dorsale dimidiam corporis longitudinis partem (uropodis
exclusis) vix superans, postice sat altum et arcuatum, antice valde declive,
parte antica depressa et exserta, rostro brevissimo, fere nullo, marginibus
inferioribus irregulariter arcuatis antice angulum distinctum prominentem
formantibus. Superficies scuti sat iniqva, carinis 2 validis obligve longitudina-
libus in parte antica carina alia brevi transversa conjunctis sculpta.
38 G. 0. Sars.
Tuberculum oculare forma insolita, valde elongatum at angustum, lingvæ-
forme, basi rostri imminens. !
Segmenta pedigera 4 posteriora bene conspicua, anticum vero scuto ex
parte occultum.
Antennæ superiores sat elongatæ, articulis pedunculi omnibus longitu-
dine fere eadem, flagello majore articulo ultimo pedunculi multo longiore.
Maxillæ 1™i paris flagello bisetosc instructæ; 2di paris setis 8 obsitæ.
Maxillipedum 1mi paris articulus terminelis aculeis 3 armatus; 24 paris
articulo penultimo minus tumefacto, ultimo spinis 2 subæqvalibus et alia in-
termedia multo minore armato; 3tii paris qvam in specie antecedente angu-
stiores intus vix serrati.
Pedes 1™i paris maxillipedibus 3ti paris nonnihil longiores, articulo 3tic
sat elongato; 2di paris robusti, articulo ultimo 2 antecedentibus junctis bre-
viore, spinis 2 terminalibus et setis 6 marginalibus ornato.
Uropoda brevia et robusta, trunco intus fortiter serrato, aculeis vero de-
stituto, ramis brevissimis, interno aculeis 4 ciliatis armato.
Color læte rubicundus.
Longit. feminæ: 5 mm.
Mas ignotus
Beskrivelse af Hunnen.
Kropsformen er (se Tab. 48) som hos foregaaende Art
temmelig kort og undersætsig, med høit hvælvet, bagtil næsten
perpendikulært affaldende Forkrop og spinkel Bagkrop.
Farven er, ulig samme hos foregaaende Art, smuk lys
rødlig. Paa Spiritusexemplarer forsvinder imidlertid Farven
for en Del og bibeholdes alene paa visse Partier, hvorved
Dyret faar et eiendommelig spraglet Udseende, som det ikke
har i levende Tilstand.
Rygskjoldet er baade i Form og Sculptur væsentlig for-
skjelligt fra samme hos foregaaende Art. Det er forholdsvis
noget mindre, idet det neppe indtager den halve Totallængde.
Seet fra Siden (Fig. 1) er det i sit bagre Parti høit hvælvet,
men skraaner fortil brat ned mod den forreste Ende, der er
horizontalt udtrukket og stærkt nedtrykt. De frie Sidekanter
ere urege'messigt bøiede og danne fortil et tydeligt fremsprin-
Middelhavets Cumaceer. 89
gende Hjørne, der nedentil begrændser en grund Indbugtning,
hvorfra de øvre Antenner rage frem. Rostrum er meget kort
og stumpt og rager kun yderst lidet frem foran Øieknuden.
Oventra seet (Fig. 2) har Rygskjoldet sin største Brede i sin
allerbageste Del og afsmaines successivt fortil. Rygskjoldets
Overflade, der hos foregaaende Art var ganske glat, viser
her en meget skarpt udpræget Sculptur, idet der til hver
Side findes 2 stærkt fremspringende skjevt paalangs gaaende
Ribber eller Kjøle, hvoraf den nederste løber noget bueformigt
bøiet langs ad og temmelig nær de bagre og nederst Kanter
og ender fortil ved det før omtalte Hjørne nedenunder Rostrum.
Den. anden Kjøl ligger betydelig høiere, nærmere Ryg- end
Bugsiden, og strækker sig med et noget bugtet Forløb fra
Basis af Rostrum bagtil, hvor den ophører i nogen Afstand
fra den bagre Rand af Rygskjoldet. Begge Kjøle forbindes
i den forreste Del, til hver Side af Pandeloben, ved en kort
Tværkjøl. Imellem Kjølene er Rygskjoldet tydeligt conca-
veret. :
Gieknuden (Tab. 49, Fig. 13) er af en usædvanlig lang-
strakt, smalt tungedannet Form, omtrent som hos Sl. Vaun-
thompsonia, og skyver sig ligesom ud over Basis af Rostrum.
Dens forreste Del er noget udvidet og, naar Dyret sees fra
Siden (Tab. 48, Fig. 1), tydeligt fremspringende. Det er
alene denne Del af Øieknuden, som indtages af Øiet, der viser
en fuldkommen lignende Bygning som hos foregaaende Art. —
De frie Forkropssegmenter ere her mindre dækkede af
Rygskjoldet, og de 4 bageste ere endog i sin hele Omkreds
tydelige. |
Bagkropssegmenterne synes noget kraftigere byggede end
hos foregaaende Art og have den laterale Kjøl skarpere ud-
præget. Sidste Segment forholder sig ganske som hos fore
gaaende Art.
De ovre Antenner (Tab. 49, Fig. 1a) have de 2 yderste
Led af Skaftet stærkere forlengede og neppe kortere end
90 G. 0. Sars.
Basalledet. Den ene Svøbe er ogsaa betydelig længere og
smalere, og overgaar Skaftets halve Længde.
De nedre Antenner (ibid. b) ere særdeles plumpe og have
Enden næsten tvært afstumpet samt bøiet under en ret Vinkel.
Iste Par Kjæver (Fig. 2) viser i alt væsentligt samme
Bygning som hos foregaaende Art, men skiller sig mærkeligt
derved, at Viften bærer i Enden 2 tydeligt udviklet børste-
formige Vedhæng.
det Par Kjever (Fig. 3) har et lignende rudimentært
Udseende som hos foregaaende Art, men bærer flere Børster,
nemlig ialt 8, hvoraf den ene udspringer i nogen Afstand
fra Randen fra en liden fremspringende Tuberkel, der maaske
kan tydes som et Rudiment af Palpen.
1ste Par Kjevefodder (Fig. 4) skiller sig heller ikke me-
vet fra samme hos foregaaende Art. Dog er 2det Led her i
Forhold til Basalleddet noget mindre, og Endeleddet (se Fig.
5) er ikke saa ganske rudimentært, men sees allerede tydeligt
ved en forholdvis svag Forstørrelse. Det bærer ved Spidsen
3 korte Torner.
Gjelleapparatet forholder sig ganske som hos foregaa-
ende Art.
2det Par Kjevefodder (Fig. 6) er forholdsvis noget sva-
dere bygget end hos C. glabra. Basalleddet er langs sin
indre Kant fint eilieret og har i den ydre Kant nær Enden
en fremstaaende stump konisk Fortsats ved Basis af hvilken
er fæstet en kort Børste. Den fra det indre Hjørne udgaaende
fortilrettede Børste har et ganske eiendommeligt Udseende,
idet den er knivformigt udvidet i Enden og ganske kort
cilieret. 2det og 3die Led forholder sig omtrent som hos
foregaaende Art. Derimod er 4de Led forholdsvis betydelig
mindre og heller ikke saa skjævt tilheftet. Sidste Led ende-
lig er kun forsynet med 3 tornformige Fortsatser, hvoraf den
midterste er særdeles liden og rudimentær.
Middelhavets Cumaceer, 91
3die Par Kjævefodder (Fig. 7) er af mindre undersetsig
Form end hos foregaaende Art, og navnlig er 3die Led
langtfra saa sterkt udvidet. Den indre Kant af dette og de
2 følgende Led mangler de stærke Saugtakker, som findes
her hos C. glabra. |
1ste Fodpar (Fig. 8) er kjendeligt længere end sidste Par
Kjævefødder, og af forholdsvis spinklere Bygning end hos
foregaaende Art. 3die Led, som hos hin Art neppe var
længere end det følgende, er her stærkt forlænget og næsten
af samme Længde som begge de følgende tilsammen.
2det Fodpar (Fig.9) synes derimod noget kraftigere byg-
get. Dets sidste Led er kortere end de 2 foregaaende til-
sammen og bærer foruden de 2 terminale Torner, i hver Kant
3 korte Børster.
De bagre Fodpar (Fig, 10—11) have Basalledet forholds-
vis noget længere end hos foregaaende Art, men ere forøvrigt
af en meget ligneude Bygning.
Halevedhengene (Fig. 12) skille sig ikke uvæsentligt. De
ere forholdsvis kraftigere byggede og kortere end de 4 sidste
Bagkropssegmenter tilsammen. Stammen er i begge Kanter,
men især tydeligt i den indre, grovt saugtakket, hvorimod
den ganske mangler virkelige Torner. Grenene ere meget
korte, neppe halvt saa lange som Stammen, og temmelig
brede ved Basis. Den indre Gren er ogsaa her den længste.
Den er ligesom Stammen saugtakket i Kanterne og desuden
bevæbnetemed 4 eilierede Torner. Den ydre Gren har for-
uden de 2 terminale Torner kun en enkelt kort Børste i den
indre Kant.
Af de tidligere bekjendte Arter synes denne at komme
nærmest O. undata, G. O. Sars, men er meget mindre og
desuden let kjendelig fra samme ved Øieknudens meget eien-
dommelige Form.
92 G. 0. Sars.
Jeg har kun truffet den paa en eneste Lokalitet, nemlig
ved Messina paa eirca 20 F. D. og her kun i 3 Exemplarer,
alle Hunner.
Fam. 7. Cumellidæ.
Corpus posticum tenuissimum ab antico plerumqve bene
definitum.
Scutwm dorsale supine parum arcuatum, marginibus antice
plus minusve distincte dentatis, angulo infero-laterali plerumqve
bene conspicuo.
Segmenta 5 pedigera bene evoluta pone scutum nuda
apparent.
Antenne superiores in femina et mare similes, flagellis
valde ineqvalibus; inferiores femine minima setis 3 altera
apicali ornate, maris bene evolute, parte ultima reflexa pedun-
culi ex articulis 2 distinctis composita, flagello tenuissimo,
filiformi.
Labrum galeatum vel antice in processum obtusum ex-
currens.
Partes cetere masticationis structura solita.
Pedum paria in femina 3, in mare 4 anteriora ramis
natatoriis predita. Paria 3 posteriora in femina tenuia et
elongata, simplicia, fere nuda, ungve distincto terminali
armata. î ®
Pleopoda maris nulla.
Uropoda forma diversa, ramis inæqvalibus, interiore majore
uniarticulato, exteriore biarticulato.
Telson nullum.
Under denne Familie henfører jeg de 2 Slegter Cumella
mihi og Nannastacus Sp. Bate, som, trods den merkelige
Forskjel i Synsapparatets Anordning, dog have vist sig for-
Middelhavets Cumaceer. \ 93
øvrigt at staa hinanden særdeles nær. I enkelte Henseender,
saaledes ved den fuldstændige Mangel af Buglemmer paa
Bagkroppen hos Hannen samt ved Halevedhængenes Bygning,
slutter den sig nærmest til foregaaende Familie, fra hvilken
den dog med Bestemthed skiller sig ved Munddelenes Byg-
ning, der langtfra er saa anomal som hos bin Familie, men
mere stemmer overens med samme hos de øvrige Cumaceer.
Begge Familiens Slægter ere repræsenterede i Middelhavet.
Gen. 11. Cumella, G. O. Sars.
Integumenta subtenuia structura plus minusve distincte
sqvamosa.
Scutum dorsale sat magnum, in femina supine carinatum
et dentatum, in mare vero omnino leve, rostro plus minusve
prominente. ;
Oculus ut vulgo singulus, medianus, in mare permagnus,
corneis valde prominentibus.
Antenne superiores sat elongate, flagello altero 3-articu-
lato, altero minimo uni-vel biarticulato; inferiores in femina
biarticulate, articulo ultimo perparvo seta tenui apicali instructo,
maris corporis longitudinem haud eqvantes, articulo penultimo
pedunculi valde hirsuto, flagello ex articulis elongatis composito.
Mandibule mediocres, corpore cuneiformi, ramo antico
angusto, apice acuminato, aculeis marginis interioris paucis
et valde curvatis, processu molari crassiusculo.
Maxille 1mi paris flagello brevi bisetoso instructe; 2di
paris bene evolute palpo distincto bilobato ornate.
Mawillipedes 1mi paris breves, 5-articulati, articulo ultimo
plus minusve complanato; 2di paris 5-articulati, articulo basali
qvam solito breviore; 3tii paris haud magni, articulo basali
extus ad apicem leviter exserto setisqve 2 antice vergentibus
ornato, parte terminali insolito modo flexuosa.
94 G. 0. Sars.
a
Apparatus branchialis in femina saltem branchiisomnino
destitutus, parte antica tubum angustissimum obliqve supra
vergentem formante.
Pedes 1mi paris sat angusti, articulo basali maguo et
arcuato, penultimo et antepenultimo elongatis, ultimo tenuis-
simo-ungve angusto terminato; 2di paris 6-articulati, articulo
ultimo sublineari, spinifero; ceteri sensim longitudine decres-
centes.
Uropoda mediocria vel brevia, trunco angusto, eylindrieo,
ramo interno majore intus et ad apicem aculeato.
Typen for denne Slegt er den af mig i 1864 beskrevne
Cumella pygmea, som jeg fandt saa afvigende fra de øvrige
da bekjendte Cumaceer, at jeg saa mig nødt til at skille den
: generiskt fra disse. Den ovenomtalte Art var hidtil den
eneste Representant for Slegten. Af Interesse er det derfor,
at jeg nu kan foie hertil en meget distinct ny Art fra Mid-
delhavet, hvorved ogsaa de generiske Characterer kunne
skarpere præciseres.
20. Cumella pygmæa, G. O. Sars.
(Tab. 50--52).
Cumella pygmea, G. O. Sars, Om den aberrante Krebsdyr-
gruppe Cumacea og dens nordiske Arter, pg. 74.
Cumella agilis, Norman, Last Report on dredging among the
Shetland Isles; Report of the British Association for the
Advancement of Science f. 1868, pg. 272. (mas adultus).
Charact. spec:
Integumenta lævia, structura distinetefsqvamosa.
Scutum dorsale magnum et altum, segmentis pedigeris junctis plus
duplo longius, in femina supine leviter arcuatum et crista in tota fere lon-
gitudine dentata instructum, in mare omnino læve et Supine vix arcuatum,
Middelhavets Cumaceer. 95
rostro brevi et obtuso, horizontali, angulo infero-laterali prominente, in femina
acute producto vel spina acuminata terminato, in mare obtusiusculo, tri-
dentato.
Oculus magnus, in femina semicircularis, in mare fere qvadrangularis
cornea mediana valde prominente. |
Corpus posticum sat elongatnm et, uropodis exclusis, antico vix brevius.
Antennæ superiores pedunculo sat robusto, articulis longitudine sensim
decrescentibus, flagello minore biarticulato; inferiores maris qvam solito bre-
viores, ultra segmentum 3tium corporis postici vix porrectæ, flagello ex arti-
culis 18 apicem versus longitudine crescentibus composito.
Pedes 1™ paris scuto parum longiores, articulo basali in femina ad
marginem et internum et externum fortiter dentato, in mare extus crista
tenui et elevata ornato, ultimis 3 sensim longitudine decrescentibus, ramo
natatorio bene evoluto.
Uropoda»sat elongata, trunco in femina intus fortiter serrato, in mare
prope apicem aculeis 5 armato, ramo interno magno, anguste elliptico, aculeis
in femina 6, in mare 9 fortibus apicem versus crescentibus, apicali perlongo,
ornato, externo illo multo et breviore et angustiore spina longa apicali setisqve
2 brevibus instructo.
Corpus imprimis anticum pigmento obscure fuscato arborescente plus
minusve dense variegatum.
Longit, feminæ: 2'/2m™; maris 3mm,
Beskrivelse af Hunnen.
Legemets Form er (se Tab. 50, Fig. 1 og 2) temmelig
slank og Forkroppen skarpt afsat fra den særdeles tynde og
spinkle Bagkrop.
Integumenterne ere ganske nøgne, uden tydelige Spor af
Haar eller Pigge, og vise under Mikroskopet en vel udpræget
skjællet Structur (se Tab. 51, Fig. 3).
Farven er mere eller mindre mørkébrunlig paa Grund af
et intensivt Pigment, som er afsat navnlig tydeligt paa Ryg-
skjoldet, hvor det danner yderst fine Forgreninger, der paa
forskjellig Maade anastomosere med hinanden.
Rygskjoldet er meget stort, mere end dobbelt saa langt
som de frie Forkropssegmenter tilsammen. Det er noget
sammentrykt fra Siderne, navnlig fortil, og har oventil langs
96 G. 0. Sars.
ad Midten en tydelig Kjel, der i saagodtsom sin hele Lengde
er bevæbnet med et noget vexlende Antal af smaa fortil-
krummede Tender. Seet fra Siden (Fig. 1) er det temmelig
heit, men med kun ganske svagt buet Ryglinie. De nedre
Kanter ere jevnt krummede samt ende med et temmelig stærkt
fremspringende, i en enkelt tilspidset Torn udgaaende Hjørne,
der nedentil begrændser en vid og jevn Udrandning af de
forreste Kanter under Rostrum (se Tab. 51, Fig. 1). Dette
sidste er ganske kort og afstumpet, næsten horizontalt eller
kun ubetydeligt opadrettet. Seet ovenfra (Tab. 50, Fig. 2)
viser Rygskjoldet sin største Brede i den allerbageste Del og
afsmalnes hurtigt og jevnt fortil, saa at Sidekanterne med et
næsten fuldstændig lige Forløb convergere mod Rostrum.
Øiet (se Tab. 51, Fig. 1 og 2) er temmelig stort og tyde-
lig knudeformigt fremspringende ved Basis af Rostrum. Det
er ovenfra seet (Fig. 2) næsten halvkredsformigt og forsynet
med flere ulige store Corner, hvoraf 2 paa hver Side ere
indfalsede i den umiddelbart tilgrændsede Del af Rygskjoldets
Sideflige.
De frie Forkropssegmenter ere alle 5 tydelige i sin hele
Omkreds, men meget smale, med den forreste Rand oventil
noget hævet og Epimererne afrundede og udstaaende til Siderne.
De aftage hurtigt i Høide bagtil, hvorved Ryglinien her bliver
temmelig brat nedadheldende.
Bagkroppen er særdeles tynd og, naar Halevedhængene
fraregnes, omtrent af Forkroppens Længde. Dens Segmenter
ere cylindriske, dog tydeligt indknebne ved Basis, og tiltage
successivt i Længde indtil det næstsidste, som er det længste.
Sidste Segment er neppe mere end halvt saa stort som dette
og viser i Midten (se Tab. 52, Fig 4) et lignende stumpt
Fremspring som hos Slægten Campylaspis.
De ovre Antenner (Tab. 51, Fig. 4 a) ere omtrent */s saa
lange som Rygskjoldet. Skaftet er kraftigt bygget, og dets
3 Led aftage successivt saavel i Lengde som Tykkelse mod
Middelhavets Cumaceer. 97
Enden. Basalledet er noget krummet, og langs den forreste
eller inderste Kant fint cilieret samt ved Enden forsynet med
en enkelt temmelig lang opadkrummet Børste. 2det Led har
2 saadanne Børster og gaar paa den ydre Side ud i en kort,
med en Del Smaabørster besat Fortsats. Af Svøberne er den
ene omtrent '/3 saa lang som Skaftet og bestaar af 3 tyde-
ligt afsatte Led, hvoraf det sidste dog er ganske lidet; den
bærer i Enden de 2 sædvanlige Lugtetraade og nogle simple
Børster. Den anden Svøbe er meget liden, men viser sig
dog ved tilstrækkelig Forstørrelse (Fig. 5) at bestaa af 2 tyde-
lige Led, hvoraf det sidste er længst og besat med en Del
korte Børster.
De medre Antenner (Fig. 6) ere særdeles smaa, selv
kortere end de øvre Antenners Basalled. De bestaa af en
temmelig plump, cylindrisk, lige fortil rettet Grunddel, og et
meget lidet og smalt, koniskt Endeled, der er fæstet til Grund-
delen under en ret Vinkel og bærer i Spidsen en enkelt tynd
ucilieret Børste.
Overlæben (Fig. 4, b) viser en lignende hjelmdannet Form
som hos Slægten Campylaspis, idet den fortil gaar ud i en
stump konisk Fortsats.
Underlæben (Fig. 7) ligner ligeledes mest samme hos hin
Slægt.
_ Derimod ere Kindbakkerne (Fig. 8) af en helt forskjellig
Bygning og stemme mere overens med den for Cumacerne
typiske Form. Corpus er, som hos de fleste øvrige Cumacer,
regelmæssigt kiledannet uden Spor af noget Fremspring i den
indre Kant. Den forreste Gren er usedvanlig smal og navnlig ved
Basis ligesom indknebet; den ender med en noget indadbøiet
skarp, i den indre Kant utydelig tandet Spids, der som
sædvanlig paa venstre Kindbakke er dobbelt. De til den
indre Kant af denne Gren fæstede Torner ere tæt sammen-
trængte helt fortil, umiddelbart bag den tandede Spids og ere
5—6 i Antal. Den anden Gren, eller Tyggeknuden, er vel
Archiy for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. 7
98 G. 0. Sars.
udviklet og temmelig plump, cylindrisk, i Enden skraat aft
skaaret og her forsynet med de sædvanlige-rue Knuder.
1ste Par Kjæver (Fig. 9) er af fuldkommen normalt Ud-
seende. Viften er forholdsvis kort og ender med 2 uligelange
Børster.
2dei Par Kjæver (Fig. 10) viser heller ikke noget usædvan- :
ligt i sin Bygning.
1ste Par Kjevefodder (Fig. 11) er forholdsvis kort og
undersætsigt, men i alt væsentligt normalt bygget. De til
den indre Kant af 3die Led fæstede Torner ere grovt saug-
takkede i den ene Kant (se Fig. 13). Den fra det ydre
Hjørne af dette og følgende Led udgaaende Fjærbørste er
yderst liden og neppe forskjellig fra de øvrige Børster. Sidste
Led (se Fig. 12) viser en noget anomal Form, idet det er
stærkt sammentrykt, næsten skivedannet, med Enden jevnt
tilrundet. |
Gjelleapparatet (ibid) mangler ligesom hos Pseudocuma
egentlige Gjeller. Dets forreste Parti er stærkt udviklet og
ender med en særdeles tynd og gjennemsigtig tilspidset Flig,
der, sammen med den tilsvarende paa den anden Side, dan-
ner en lang tudtormig Tub, der under Respirationen skyder
frem fra Rostrum skjævt opad (se Tab. 50, Fig. 1).
| Qdet Par Kjevefodder (Fig. 14) er af temmelig kraftig
Bygning og bestaar kun af 5 tydelige Led. Basalleddet er
usædvanlig kort, paa langt nær ikke indtag nde den halve
Lengde. Det bærer ved Enden af den indre Kant 2 tæt cili-
erede Børster, hvoraf den yderste er usædvanlig grov. 2det
Led har den ydre Kant stærkt udbuet og forsynet med lange
bøiede Cilier. Sidste Led bærer i Enden 1 i den ene Kant
fint tandet Torn og 2 korte Børster. Viftepladerne ere af
sædvanligt Udseende, men kun forsynede med et forholdsvis
ringe Antal Børster (7).
3die Par Kjevefodder (Fig. 15) er forholdsvis lidet og
af et eiendommeligt Udseende. Basalleddet er omtrent saa
Middelhavets Cumaceer. 09
langt som de øvrige Led tilsammen og viser nærmere Enden
en stærk Krumning. Den forreste Del af den indre Kant er
saugtakket og bærer 2 cilierede Børster. Det ydre Hjørne
er noget udtrukket og bærer paa den afkuttede Spids 2 stærke
fortil rettede Fjærbørster. 2det Led er meget kort, bredere
end langt. Sdie Led er stærkt opsvulmet, næsten halvkugle-
formigt, med den ydre Kant stærkt buet og fortil bevæbnet
med en stærk tornformig Fortsats samt en fortil rettet Fjær-
børste. 4de Led er omtrent af samme Lengde, men meget
smalere og er fæstet under en Vinkel til den indre Side af
det foregaaende. 5te Led er adskilligt længere, stærkt ind-
knebet ved Basis og opsvulmet paa Midten, med den indre
Kant lige, den ydre stærkt udbuet. Sidste Led er særdeles
smalt, lineært og ved Spidsen forsynet med nogle faa tynde
kloformige Børster. Svømmegrenen er omtrent af Kjæve-
fodens halve Lengde og af sædvanlig Bygning. Endedelen
er omtrent af samme Længde som Grunddelen og sammensat
af 4 Led, hvoraf det 1ste er mange Gange saa langt som de
3 øvrige tilsammen.
Af Fodderne ere de 2 første Par som hos foregaaende
Slægt forsynede med vel udviklede Svømmegrene, medens de
3 sidste Par ere enkle.
1ste Fodpar (Fig. 16) er lige udstrakt kun lidet lengere
end-Rygskjoldet og af den sædvanlige spinkle Form. Basal-
leddet er temmelig stort og jevnt bøiet, tykkest ved Roden
og jevnt afsmalnende mod Enden. Den indre Kant viser
noget foran Midten 3—4 grove Saugtakker og har nærmere
Enden en enkelt temmelig lang Børste. Den ydre Kant er i
den forreste Del ligeledes grovt saugtakket, indtil henimod
Midten. De 3 ydre Led ere stærkt forlengede og smale samt
danne indbyrdes, som sedvanlig, vinkelformige Bøininger.
4de Led er det længste; de 2 øvrige aftage successivt saavel
i Længde som Tykkelse. Sidste Led er særdeles smalt, line-
7*
100 G. 0. Sars.
ært og bærer i Spidsen en forlænget kloformig Torn og nogle
simple Børster.
2det Fodpar (Fig. 17) bestaar ligesom lste Par af6 tyde-
lige Led og viser den sædvanlige Form. Basalleddet er tem:
melig tykt og omtrent saa langt som de 3 yderste Led til-
sammen. Sidste Led er af lineær Form, omtrent saa langt
som 4de Led, og forsynet med 6 tornformige Børster, hvoraf
de 3 udgaa fra Spidsen.
De 3 bageste Fodpar (Tab. 52, Fig. 1-3) skille sig fra
samme hos de i det foregaaende omtalte Cumaceer ved sin
meget enkle Bygning, sparsomme Børstebesætning og den
kraftigt udviklede Endeklo, hvorved de mere ligne de sæd-
vanlige Gangfødder (pereiopeda) hos andre Crustaceer. De
aftage noget, skjøndt ikke meget, i Længde bagtil og bestaa
alle af 6 tydelige Led, hvoraf dog det sidste er overmaade
lidet og danner det basale Afsnit af den fra Enden udgaa-
- ende stærke Klo eller Dactylus.
Halevedhængene (Fig. 4) ere vel udviklede og næsten saa
lange som de 3 sidste Bagkropssegmenter tilsammen. Stam-
men er eylindrisk, dog noget indknebet ved Roden og har
den indre Kant grovt saugtakket. Grenene ere af ulige
Længde og Bygning. Den indre er den største og næsten af
Stammens Længde. Den bestaar kun af et enkelt Led af
langstrakt oval eller elliptisk Form, med den indre Kant
noget buet og fint saugtakket, den ydre glat og lige. Langs
den indre Kant og ved Spidsen er denne Gren bevæbnet med
6 stærke Torne, hvoraf navnlig den terminale er særdeles
lang. Den ydre Gren er betydelig baade kortere og smalere
end den indre og bestaar af 2 tydelige Led, et kort Basalled
og et smalt koniskt Endeled, der bærer en lang og tynd ter-
minal Torn og et Par korte Børster.
Beskrivelse af Hannen.
I sin ydre Habitus afviger den fuldt udviklede Han (Tab.
50, Fig 3 og 4) særdeles meget fra Hunnen, saa at man vist-
Middelhavets Cumaceer. 101
nok i Begyndelsen kunde være i Tvivl om man her havde
en og samme Art for sig. En nøiere Undersøgelse vil dog
med fuld Sikkerhed kunne constatere, at Forskjellen alene
er af sexuel Character.
Legemet er forholdsvis adskilligt slankere og Forkroppen
oventil mindre hvælvet end hos Hunnen.
Rygskjoldet viser et fra samme hos Hunnen meget afvi-
gende Udseende. Det'er forholdsvis endnu større end hos
denne, næsten 3 Gange saa langt som de frie Forkropsseg-
menter tilsammen samt mangler ganske og aldeles den dor-
sale Kjøl med sine fortilbøiede Tænder. Det er ligeledes
betydelig lavere end hos Hunnen, med Ryglinien næsten fuld-
kommen lige og horizontal. Det nedre forreste Hjørne er
(se Tab. 52, Fig. 13) stumpt og bevæbnet med 3 smaa Tæn-
der, ikke som hos Hunnnen udtrukket i en tornformig Spids.
Rostrum er særdeles kort og stumpt, næsten forsvindende.
Ovenfra seet (Tab. 50, Fig. 4) viser Rygskjoldet sig mindre
sammentrykt end hos Hunnen og næsten af elliptisk Form,
med den største Brede omtrent paa Midten.
— Oiet (se Tab. 52, Fig. 12 og 13) er mægtigt udviklet og
danner ved sit vakre purpurfarvede Pigment og sine klare,
stærkt lysbrydende Corneæ et meget iøinefaldende knudeformigt
Fremspring helt fortil ved Enden af Rygskjoldet. Ovenfra
seet (Fig. 12) viser det en næsten firkantet Form og af dets
Corneæ udmærker sig navnlig en enkelt i Midten ved særdeles
betydelig Størrelse og sin næsten halvkugleformige Hvælving.
De frie Forkropssegmenter ere smalere og lavere end hos
Hunnen, og deres Epimerer ere mere jevnt tilrundede samt
stærkere udstaaende til Siderne.
Bagkroppen viser ingensomhelst Forskjel fra samme hos
Hunnen og mangler ethvert Spor af Buglemmer. |
De ovre Antenner ere ligeledes nøiagtigt af samme Ud-
seende som hos Hunnen.
Derimod ere de nedre Antenner (Tab. 52, Fig. 5) udvik-
102 G. O. Sars.
lede paa den for Hannerne sædvanlige Vis. De ere imidler-
tid her ganske usædvanlig korte, idet de kun ere lidet længere
end Forkroppen. Det ydre bagudrettede Parti af Grunddelen
bestaar af 2 tydeligt begrændsede Led, hvoraf det sidste som
sædvanlig er længst og forsynet med flere Tværrader af for-
holdsvis korte børsteformige Vedheng. Derimod ere de til
Iste Led fæstede Vedhæng betydelig lengere og tættere og
danne en tæt Dusk, der hænger udover sidste Led. Ende-
delen er særdeles tynd og bestaar af 18 mod Enden succes:
sivt i Længde tiltagende Led, hvoraf det sidste (Fig. 6) ender
med 3 Børster.
Samtlige Fodder, alene med Undtagelse af sidste Par, ere
forsynede med kraftigt udviklede Svømmegrene, og Basal-
leddet af disse Fødder er (se Fig. 7—10) ualmindelig stærkt
opsvulmet og fyldt med kraftige, mod Basis af Svømmegrenen
convergerende Muskelbundter. p
Paa iste Fodpar (Fig. 7) findes udad i den forreste Del
af Basalleddet en høi og skarp Kam, der synes at være frem-
kommen ved Sammensmeltning af talrige lange og tynde Tor-
ner. En lignende Kam sees ogsaa paa 2det Fodpar (Fig. 8),
og paa de 2 folgende Par (Fig. 9 og 10) er der ogsaa
Spor heraf nærmere Basis.
Halevedhængene (Fig. 11) ere forholdsvis noget slankere
end hos Hunnen. Stammen er kun i den forreste Del af den
indre Kant saugtakket, men bærer længere bagtil 5 tydeligt
afsatte Torner, hvoraf der intet Spor var at se hos Hunnen.
Den indre Gren er forholdsvis noget smalere end hos Hunnen
og har ialt 9 bagtil successivt i Længde tiltagende Torner,
Nærværende Cumace, en af de mindste i denne Krebs-
dyrgruppe, blev først opdaget af mig i Christianiafjorden og
nærmere beskrevet i mit ovenfor citerede Arbeide. Senere
har jeg fundet den paa flere Steder ved vor sydlige og vest-
lige Kyst og nordlig til Lofoten, som synes at være Artens
Middelhavets Cumaceer. 103
Nordgrændse, Den fuldt udvikled Han er senere af Norman
opfert som en distinct Art under Benævnelsen OC. agilis.
Den er imidlertid som jeg ved Undersøgelse af britiske Spe-
eimina har kunnet overbevise mig om, fuldkommen identisk
med den norske Att.
I Middelhavet har jeg taget den, skjøndt temmelig spar-
somt paa 2 forskjellige Lokaliteter, nemlig ved Messina og
Spezia paa 6-10 F. D.
Hunnerne leve stadigt ved Bunden og bære som oftest
tydelige Spor af denne Levevis, idet deres Legeme gjerne er
besat med Mudder og andre fremmede Dele. Derimod føre
Hannerne et mere omstreifende Liv, og kunne ofte, især om
Natten, tages lige op i Overfladen ved Hjælp af det fine Net.
21. Gumella limicola, n.
(Tab. 53 —54).
Charact. spec.
Integumenta subhispida structura subtiliter granulosa.
Scutum dorsale mediocre, segmentis pedigeris junctis vix duplo longius,
in femina supine leviter declive et crista in parte modo dimidia antica den-
tata, dentibus 3—4 sat magnis et erectis, instructum, in mare vero lævis-
simum, rostro distincto, triangulari, leviter resimo, ad margines serrato, angulo
infero-laterali brevissimo, fere obsoleto, dente minuto armato.
Oculus in femina fere ut in C. pygmæa, in mare vero portentosæ
magnitudinis, utringve in lateribus rostri continuatus, corneis distinctissimis
et prominentibus, exteriore permagna margini inferiori rostri propinqva.
Corpus posticum, uropodis exclusis, antico brevius.
Antennæ superiores qvam in C, pygmea angustiores, articulis pedunculi
subæqvalibus, flagello minore brevissimo, uniarticulato; inferiores maris seg-
mentum 5tum corporis postici superantes, articulis flagelli valde elongatis et
tenuibus.
Pedes structura fere eadem ac in specie antecedente, rami vero nata-
torii paris 1™i et 2di in femina minimi et angusti.
Uropoda perbrevia, longitudinem segmentorum 2 ultimorum minime
æqvantia, trunco in femina sublævi aculeis modo 3 minutis marginis interi-
104 G. 0. Sars.
oris instructo, in mare vero intus subtiliter serrulato, ramis ambobus anguste
conicis et spina longa terminali armatis, interno longiore intus in femina 2
in mare 5 aculeis brevissimis armato.
Corpus ‘albidum, supellucidum, antice tamen pigmento fuscato plus
minusve variegatum. :
Longit. femina: 3™™; maris 3'/,mm,
Beskrivelse af Hunnen.
Kropsformen er (se Tab. 53, Fig. 1 og 2) mindre slank
end hos foregaaende Art, og navnlig er Bagkroppen forholds-
vis betydelig kortere.
Integumenterne ere temmelig tynde og gjennemsigtige og
vise under stærk Forstørrelse (se Tab. 54, Fig. 2) en eien-
dommelig, fint granuleret Structur. De ere desuden besatte
med enkeltvis staaende korte Haar.
Grundfarven er graalig hvid; men paa Forkroppen og
navnlig Rygskjoldets Sider findes ogsaa her afsat et mørkere
brunligt, forgrenet Pigment, der giver Legemet et mere eller
mindre mørkt Anstrøg.
Rygskjoldet er forholdsvis mindre end hos foregaaende
Art, idet det neppe er dobbet saa stort som de frie Forkrops-
segmenter tilsammen. Det er som hos foregaaende Art for-
synet med en tydelig dorsal Kjøl; men denne er kun i sin
forreste Halvpart tandet, og Tændernes Antal er meget mindre,
nemlig sædvanligvis kun 3, høist 4. Ligeledes ere disse
Tænder forholds grovere og mere lige opstaaende. Seet fra
Siden (Fig. 1) viser Rygskjoldet en nesten trianguler Form.
Ryglinien er tydeligt nedadskraanende og kun yderst svagt
buet i sin forreste Del. De nedre Kanter ere derimod paa
Midten sterkt krummede og overgaa uden nogen Vinkel i de
skraat afskaarne bagre Kanter; fortil danne de (se Tab. 54,
Fig. 1) et utydeligt stumpt Hjørne, der er bevæbnet med en
kort tandformig Fortsat. De forreste Kanter ere ikke som
hos foregaaende Art udrandede, men skraat opadstigende
mod Rostrum. Dette er temmelig stærkt fremspringende,
Middelhavets Cumaceer. 105
konisk tilspidset og skraat opadrettet, med de frie Kanter
fint saugtakkede. Ovenfra seet (Fig. 2) er Rygskjoldet bag-
til meget bredt, men afsmalnes hurtigt og jevnt fortil, idet
Sidekanterne uden nogen tydelig Begrændsning gaa over i
Rostrum.
Øiet er tydeligt og omtrent af samme Udseende som hos
foregaaende Art.
De frie Forkropssegmenter ere alle tydelige som hos fore-
saaende Art, og deres Epimerer ere stærkt udstaaende til
Siderne og jevnt afrundede.
De ovre Antenner (Tab. 54, Fig. 3 a) ere forholdsvis
spinklere end hos foregaaende Art og Skaftets 3 Led alle
- omtrent af samme Lengde. Den kortere Svøbe (se Fig. 4)
er særdeles liden og bestaar kun af et enkelt Led, der i den
ene Kant bærer 2 simple Børster, hvoraf den ene er særdeles
lang, og ved Spidsen 2 Hørebørster.
De nedre Antenner og Munddelene ere i alt væsentligt
fuldkommen overensstemmende i sin Bygning med samme
hos foregaaende Art.
Det samme er ogsaa Tilfældet med Fodderne (Fig. 5-7).
Dog bemærkes her følgende Afvigelser.
Svommegrenene paa de 2 første Par (Fig. 5 6) ere usæd-
vanlig lidet udviklede og overordentlig tynde, med Basal-
delen neppe tykkere end Endedelen.
Paa iste Fodpar (Fig. 5) mangler Basalleddet de stærke
Saugtakker, som fandtes hos foregaaende Art saavel i den
indre som ydre Kant. Dets sidste Led er forholdsvis kortere
og neppe mere end halvt saa langt som næstsidste.
2det Fodpar (Fig. 6) har Basalleddet smalere og paa
Midten stærkere bøiet.
De bagre Fodpar (Fig. 7) ere forholdsvis noget længere.
Halevedhængene (Fig. 8) skille sig kjendeligt fra samme
hos foregaaende Art. De ere meget kortere og opnaa ikke
engang de 2 sidste Bagkropssegmenters Længde. Stammen
106 G. O. Sars
mangler Saugtakker i den indre Kant, hvorimod den her er
forsynet med 3 smaa Torner. Grenene ere særdeles smale,
konisk tilløbende og ende begge med en lang lige bagud ret- |
tet Torn. Den indre Gren er ogsaa her den største og har
i den indre Kant 2 meget smaa Torner. Et Par lignende
Smaatorner ere fæstede nær Spidsen til den ydre Kant af
den anden Gren. |
Hannen (Tab. 53, Fig. 3) viser ogsaa her et fra Hunnen
temmelig afvigende Udseende. Den er ikke ubetydelig større
og af slankere Kropsform samt har Integumenterne mindre
tydeligt haarede, navnlig paa Forkroppen.
Rygskjoldet er forholdsvis større og mangler ligesom Han-
nen af foregaaende Art ethvert Spor af nogen dorsal Kjøl
eller Torner. Dets øvre Contour er temmelig lige og hori-
zontal, med en ganske svag Sænkning mod Basis af Rostrum.
Dette sidste er forholdsvis kortere end hos Hunnen og Saug-
takkerne i Kanterne ere meget større (se ogsaa Tab. 54,
Fig. 10). Det nedre forreste Hjørne forholder sig omtrent
som hos Hunnen; dog er den tandformige Fortsats her bety-
delig kortere.
Øiet (se Tab. 54, Fig. 9 og 10) er af ganske enorm Stør-
relse og strækker sig til hver Side delvis nedover Basis af
Rostrum. Af dets Corneæ udmerker ogsaa her den centrale
sig ved betydelig Størrelse og sin stærke, næsten keglefor-
mige Hvælvning (se Fig. 10); men her kommer endnu til paa
hver Side en anden ligesaa mægtigt udviklet Cornea, som
ganske mangler hos Hannen af foregaaende Art. Denne Cor-
nea har en meget paafaldende og anomal Beliggenhed, idet
den er rykket helt ned paa Siderne af Rostrum, saa at den,
naar Dyret sees ovenfra (Fig. 9) viser sig helt i Profil som
et halvkugleformigt Fremspring til hver Side af Rostrum.
Den staar imidlertid i Forbindelse med den fælles mægtige
Pigmentmasse, der næsten sadelformigt dækker det forreste
Parti af Rygskjoldet.
Middelhavets Cumaceer. 107
Bagkropssegmenter have samtlige langs hver Side en tyde-
lig markeret Fure, der tjener til at optage Svøben paa de
nedre Antenner, naar disse ere i Hviletilstand. Oventil be
grændses denne Fure af en tynd, fint tandet Orista, som især
paa de bageste Segmenter (se Tab. 54, Fig. 15) er tydelig.
De nedre Antenner (se Tab. 53, Fig. 3) ere betydelig stær-
kere forlængede, end hos Hannen af foregaaende Art, idet de
tilbagestrakte næsten række til Bagkroppens Ende. Leddene
i Svøben ere (se Tab. 54, Fig. 11) særdeles tynde og lang-
strakte.
Gjelleapparatei (Tab. 54, Fig. 12) er ganske i Modsætning
til Hunnen forsynet med vel udviklede bladformige Gjeller,
hvis Tal er ialt 16. |
Fodderne forholde sig ganske som hos Hannen af fore-
gaaende Art, idet Basalleddet paa de 4 forreste Par er (se
Fig. 13) stærkt opsvulmet, for at kunne optage de stærke
Muskler, hvorved Svømmegrenen bevæges. Sidste Par (Fig.
14) er derimod som hos Hunnen enkelt og af forholdsvis endnu
noget spinklere Form end hos denne.
Halevedhængene (se Fig. 15) ere noget mere forlængede
end hos Hunnen og omtrent af de 2 sidste Segmenters Længde.
Stammen har den indre Kant fint saugtakket og desuden for-
synet med 4 Smaatorner. Grenene forholde sig i det væsent-
lige som hos Hunnen, dog med den Forskjel, at den indre
Gren har flere Torner, nemlig 5 foruden den terminale.
iJ
Nerverende Art skiller sig, som man vil have seet, i
flere Henseender meget skarpt fra foregaaende Art, men til-
hører dog aabenbart samme Slægtstype som denne. Let iøine-
faldende Characterer, hvorved begge Arter kunne kjendes fra
hinanden er Formen af Rostrum og Rygskjoldets nedre forre-.
ste Hjørne, Halevedhængenes Bygning og den forskjellige
Udvikling af Øiet og de nedre Antenner hos Hannen.
Jeg har taget denne interessante Form i temmelig bety-
108 G. 0. Sars.
deligt Antal ved Spezia paa 6—10 F. D., ‘Mudderbund. Et
Par Exemplarer har jeg ogsaa fra Messina,
I sin Levevis synes den idethele at stemme med foregaa-
ende Art. Dog synes her Hunnen endnu mere at være bun-
den til det Mudder, hvori den ferdes. Thi de yderst ufuld-
komment udviklede Svømmeredskaber synes ganske at maatte
forbyde den at gjøre nogen længere Udflugt fra Bunden.
Anderledes er derimod Forholdet med Hannen, som i denne
Henseende er fuldkommen ligesaa vel udrustet som Hannen
af foregaaende Art.
Gen. 12. Nannastacus, Sp. Bate.
Syn. Diops, Paulisona.
Integumenta subduria structura granulosa.
Scutum dorsale magnum supine nec in femina nec in
mare carinatum, parte frontali plus minusve arcuata et im-
pressione obliqve a parte cetera definita, angulo infero-laterali
in femina saltem producto, rostro distineto forma diversa.
Oculi disereti, longe sejuncti, ad angulos exteriores lobi
frontalis siti.
Antenne superiores iisdem in Cumella similes; inferiores
femine uniarticulate setis 3 plumosis ornate, maris corpore
breviores.
Partes masticationis fere exacte ut in Cumella.
Pedes lmi et 2di paris structura solita; posteriores sat
elongati et tenues, posteriora versus vix vel parum longitudine
_decrescentes, ungve forti terminali armati.
Uropoda forma diversa in diversis speciebus, ramis inæqva-
libus, interno majore uniarticulato, externo biarticulato.
Den høist mærkelige Forskjel i Synsapparatets Anord-
ning skiller denne Slægt strax fra alle øvrige bekjendte Cu-
Middelhavets Cumaceer. 109
maceer. Medens hos disse Øiet, naar det er tilstede, altid er
enkelt og beliggende nøiagtig i Midtlinien ved Enden, af
Frontalloben, findes nemlig her saavel hos Hun som hos Han
2 ved et langt Mellemrum skilte Øine ligesom hos de fleste
andre høiere Crustaceer. Trods denne som det kunde synes
capitale Forskjel, staar dog den her omhandlede Slægt i de
øvrige anatomiske Detailler saa overordentlig nær Sl. Cumella,
at den nødvendigvis maa gaa ind under samme Familie som
denne. Foruden ved Synsapparatets Anordning skiller den
sig hovedsageligt kun fra hin Slægt ved en noget forskjellig
Form af Rygskjoldet og de nedre Antenner hos Hunnen.
Slægten er først opstillet i Aaret 1865 af Sp. Bate efter
et enkelt, noget mutileret mandligt Exemplar af den Iste af
de 2 her nedenfor beskrevne Arter. Senere (1875) ere 2 Arter
af samme Slægt, hvoraf den ene aabenbart er identisk med
den britiske Form, beskrevne fra det røde Hav af den russi-
ske Zoolog Paulisona, som for dem har opstillet en ny Slægt,
Diops. Da Sp. Bates Slegtsbenevnelse Nannastacus har
-— Prioriteten, maa denne foretrækkes for det vistnok mere beteg-
nende af den russiske Forsker foreslaaede Navn.
22. Nannastacus ungviculatus, Sp. Bate.
(Tab. 55—57).
Cuma ungviculata, Sp. Bate, Ann. Nat. Hist. 3 Series P. 3,
pg. 273 (femina).
Nannastacus binoculoides, Sp. Bate, Carcinological Gleanings
Nr. 1 (Ann. Nat. Hist. f. 1865) pg. 7, PI. I, fig. 4 (mas).
Diops parvulus, Paulisona, Izsljedovanija rakoobraznjikh kras-
nago morja, pg. 128, Tab. XIX, Fig. 1—1r.
Charact. spec:
Corporis forma brevis et obesa.
Integumenta ubiqve nodulis minutis scabra inqve femina sparse pilosa.
110 G. O. Sars. ;
Scutum dorsale magnum segmentis pedigeris plus duplo longius, parte
frontali leviter modo arcuata, postice obligve truncatum, marginibus inferio-
ribus fere rectis et horizontalibus spinisqve fortibus serratis, angulo infero-
laterali in femina valde producto et acuminato, in mare fere rectangulari,
rostro brevi, denticulato, resimo, supine valde hiante; in femina utrinqve adest
in parte posteriore scuti series obliqve arcuata aculeornm maximorum forma
complanata cristam elevatam formantium. Lobus frontalis antice fere ad
lineam rectam truncatus supine serie duplice aculeorum similium sed multo
minorum ornatus.
Oculi in femina parvi, in mare majores corneis 3 magnis instructi.
Segmenta pedigera ex parte dorsaliter spinulosa, epimeris rotundatis
lateraliter porrectis aculeisqve complanatis in femina singulis, in mare nume-
rosis marginatis.
Corpus posticum antico brevius, segmentis dorsaliter spinosis ingve mare
utringve sulcatis. i
Antenne superiores sat elongate, articulo 1mo pedunculi ceteris 2 junc-
tis longitudine æqvali ad apicem setis 3 longis et tenuibus ornato, 2do extus
in processum brevem excurrente, intus ad apicem bisetoso, flagello minore
uniarticulato, filamentis olfactoriis alterius perlongis. å
Pedes Imi paris longitudinem scuti dorsalis circiter æqvantes, articulo
basali qvam solito breviore extus crista eleganter denticulata ornato, 3 ultimis
sat angustis adqve marginem internum subtilissime ciliatis; 2di paris illis
multo breviores, articulo basali crasso extus crista simili ornato, ceteris sat
attenuatis; pedes posteriores valde elongati et tenues posteriora versus minime
longitudine decrescentes, articulo 4to imprimis in paribus 2 ultimis longitudine
insveta insigni. |
Uropoda segmentis 2 ultimis junctis vix longiora, trunco brevissimo,
inermi, ramis valde ineeqvalibus, interno trunco plus duplo longiore, subline-
ari, margine interno leviter serrulato, apice aculeis 2, altero sat forti, armato,
externo minimo, ne tertiam qvidem interni longitudinis partem superante, an-
guste conico, spina longa terminali setisqve 2 brevibus instructo.
Corpus pigmento fuscato plus minusve variegatum. :
Longit. 2mm parum superans.
Beskrivelse af Hunnen.
I sin ydre Habitus viser denne lille Cumace saa mange
merkelige Eiendommeligheder, at man uden en dybere gaa-
ende Undersøgelse let vilde kunne blive fristet til i den at
se Typen for en helt anomal Gruppe. Ialmindelighed er imid-
\ Middelhavets Cumaceer. [bil
lertid Legemet saa tæt besat med Smuts og andre fremmede
Dele, at man vanskeligt faar noget correct Begreb om dets
Udseende, før man forsigtigt med en fin Pensel har renset
Dyret. Det viser sig da baade eiendommeligt formet og for-
synet med en hel Del mærkværdige ydre Prydelser i Form
af besynderligt udviklede Torner, der ellers saagodt som gan-
ske unddrage sig Opmærksomheden.
Kropsformen er (se Tab. 55, Fig. 1 og 2) forholdsvis
plump og undersætsig, og Bagkroppen usædvanlig kort, paa
langt nær ikke af Forkroppens Længde. Denne sidste er
navnlig hos de ægbærende Hunner meget voluminøs og stærkt
opsvulmet paa Midten.
Integumenterne ere temmelig haarde og vise sig under
Mikroskopet (se Fig. 3) tæt besat med smaa knudeformige
Ujevnheder samt med enkeltvis staaende temmelig lange
Haar.
Farven er mere eller mindre dunkel paa Grund af et i
temmelig regelmæssige Shatteringer afsat brunligt Pigment.
Rygskjoldet er meget stort, mere end dobbelt saa langt
som de frie Forkropssegmenter tilsammen og ogsaa temmelig
heit. Seet fra Siden (se Fig. 1) er det næsten af rhombisk
Form og viser noget bag Midten en tydelig Depression, som
delvis lader sig forfølge skraat fortil nedover Siderne. Det
foran Depressionen beliggende Parti af Rygskjoldet er tem-
melig jevnt hvælvet og noget afsmalnende fortil, det bagre
Parti er noget udstaaende til Siderne og oventil i Midten hævet
til et afrundet knudeformigt eller næsten pukkelformigt Frem-
spring. De bagre Kanter af Rygskjoldet ere skjevt afskaarne
i Retningen bagfra fortil; derimod ere de nedre Kanter næsten
lige og horizontale, temmelig stærkt udstaaende til Siderne,
samt i sin hele Længde meget grovt saugtakkede eller be-
bevæbnede med stærke, fortil og udad rettede Tænder. Det
nedre forreste Hjørne af Rygskjoldet, hvori disse Kanter løbe
ud, er ganske overordentlig udviklet, dannende en mægtig
112 | G. O. Sars.
skjevt fortil og udad rettet trianguler, i en lang tilspidset
Torn uddragen Flig, der rekker langt foran Rostrum og,
naar Rygskjoldet sees ovenfra (se Fig. 2 og Tab. 56, Fig. 1)
viser sig fremragende til hver Side af den forreste jevnt hvel-
vede Del af Rygskjoldet. Imellem denne Flig og Rostrum
danne de forreste Kanter paa hver Side en dyb Indbugtning,
hvorfra de øvre Antenner rage frem. Rostrum selv er ganske
kort og stumpt, næsten perpendikulært opadrettet, med Kan-
terne grovt tandede. Dets Sideflige gabe oventil stærkt ud
fra hinanden, dannende umiddelbart foran Frontalloben en
temmelig vid oval Aabning, der fører ind til Gjellehulerne og
hvorfra den tubformige Ende af Gjelleapparatet ofte sees at
skyde frem (se Tab. 55, Fig. 1). Ovenfra seet (Fig. 2) har
Rygskjoldet sin største Brede, der ikke er langtfra saa stor
som Lengden, helt bagtil og afsmalnes successivt fortil. For-
uden de talrige Smaaknuder, hvormed alle Integumenter ere
forsynede, sees paa Rygskjoldet en Del større eiendommeligt
formede, fladtrykte og i Enden næsten vifteformigt udvidede
Torner. Særdeles iøinefaldende er paa det bageste Parti af
Rygskjoldet en Gruppe af saadanne Torner, der ere ordnede
til hver Side i en skraa, noget buet og med de bagre Kanter
nogenlunde parallel Linie. Disse Torner, hvis Antal er om-
trent 7 paa hver Side, ere ganske ualmindelig store, næsten
spadeformige og staa temmelig tæt sammen i en enkelt regel-
mæssig Rad, dannende tilsammen en høi, skraat nedover Ryg-
skjoldets Sider gaaende Kam, der navnlig, naar Rygskjoldet
sees ovenfra (Fig. 2), træder tydeligt frem. Foruden disse
findes en Del lignende, men meget mindre Torner oventil
ved det bageste, pukkelformigt fremstaaende Parti af Ryg:
skjoldet samt langs ad Midten af Frontalloben, hvor de staa
i en dobbelt regelmæssig Række.
Oienene (se Tab. 56, Fig. 1) ere vidt adskilte og belig-
gende ved de ydre Hjørner af den fortil næsten lige afskaarne
Frontallob, saa at de ovenfra seede næsten vise sig i Profil.
Middelhavets Cumaceer. 113
De ere noget knudeformigt fremspringende og af den sædvan-
lige Bygning, med mørkt, næsten sort Pigment og 3 tydeligt
hvælvede og stærkt lysbrydende Corneæ.
Af de 5 frie Forkropssegmenter er det 1ste meget smalt,
næsten baandformigt, de øvrige alle omtrent af ens Længde,
men hurtigt aftagende saavel i Brede som Høide bagtil. De
ere alle forsynede med tydelige afrundede og til Siderne stærkt
udstaaende Epimerer, der hvert i Kanten bærer 1 eller 2 lig-
nende pladeformige Torner (Fig. 4) som de til Rygskjoldet
fæstede. Langs Rygsiden findes desuden en dobbelt Rad af
kortere Torner.
'Bagkropssegmenterne ere eylindriske, dog ved Basis noget
indknebne og tiltage noget i Længde indtil næstsidste, som
er det længste. Sidste Segment er ganske kort og danner
bagtil et stumpt, med en enkelt median Torn bevæbnet Frem-
spring. Langs Rygsiden af Bagkroppen findes desuden, lige-
som paa de frie Forkropssegmenter, en dobbelt Rad af Torner.
Paa næstsidste Segment staa 3 saadanne Torner sammen i
_ hver Rad, paa 4de Segment 2, paa de øvrige kun en enkelt.
De ovre Antenner (Tab. 56, Fig. 2) ere temmelig lange,
nemlig næsten af Rygskjoldets halve Længde og stemme i
sin Bygning nær overens med samme hos foregaaende Slægt.
Skaftets Iste Led er omtrent saa langt som de 2 øvrige til-
sammen, ved Basis temmelig stærkt krummet og langs sin
indre Kant fint cilieret. Det bærer ved Enden af samme
Kant 3 lange og tynde, fortil og opad krummede Børster.
2det Led gaar udad ud i en lignende kort Fortsats som hos
Cumella pygmæa og bærer i den anden Kant ved Enden 2
tynde Børster af samme Beskaffenhed som dem til 1ste Led
fæstede. Af Svøberne er den ene 3-leddet og noget længere
end Skaftets sidste Led samt forsynet med 2 usædvanlig lange
og tynde Lugtetraade. Den anden Svøbe er ganske rudimen-
tær, kun bestaaende af et enkelt lidet koniskt, med en Del
ulige lange Børster forsynet Led.
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 1 H. “8
114 G. 0. Sars.
De nedre Antenner (Fig.3) danne en noget sammentrykt,
stærkt inerusteret og stumpt koniskt endende Stamme, paa
hvilken ingen Leddeling er at bemærke. Den bærer 3 stærke
Børster, hvoraf de 2 til den forreste Kant fæstede ere meget
tykke, uregelmæssigt bugtede og tat haarede, medens den fra
Spidsen udgaaende er længere og tyndere samt finere eilieret.
Overlaben (F ig. 4), Underlæben (Fig. 5), Kindbakkerne
(Fig. 6) og Kjæverne (Fig. 7 og 8) stemme saa fuldkommen
overens med samme hos foregaaende Slægt, at en nærmere
Beskrivelse af dem bliver unødvendig.
Gjelleapparat (Fig. 9) mangler som hos Hunnen af Cu-
mella ethvert Spor af virkelige Gjeller. Dets forreste Del
forholder sig nøiagtigt som hos denne Slægt.
Aste Par Kjævefedder (ibid.) stemmer ogsaa i alt væsent-
ligt overens med samme hos hin Slegt. Endeleddet er dog
her endnu mere udpræget skivedannet og næsten af elliptisk
Form, og det næstsidste Led har i den ydre Kant en vinkel-
formig Afsats, men mangler ligesom det foregaaende ganske
den her hos andre Cumaceer fæstede fortilrettede Fjærbørste.
2det Par Kjevefodder (Fig. 10) har den fra Enden af
Basalleddet indad udgaaende Børste enormt udviklet, og stærkt |
bugtet. Næstsidste Led er i den indre Kant bevæbnet med
2 stærke tandede Torer, og en lignende udgaar fra Spidsen
af sidste Led. Hvirvlepladerne ere meget smaa og kun for-
synede med 5 Børster. Forøvrigt ere disse Kjævefødder byg-
gede fuldstendig efter samme Type som ios foregaaende
Slægt. |
Det samme er ogsaa Tilteldet med 3die Par Kjevefodder
(Fig. 11), der endog lige indtil de mindste Detailler stemmer
overens med samme hos Cumella pygmæa (se Tab. 51, Fig. 15).
Iste Fodpar (Fig. 12) er, lige udstrakt, omtrent af Ryg-
skjoldets Længde og ligeledes nær overensstemmende 1 sin
Bygning med samme hos foregaaende Slægt. Basalleddet er
dog her usedvanlig. kort, neppe indtagende '/s af Fodens
Middelhavets Cumaceer. 115
Længde, stærkt krummet og paa den ydre Side forsynet med
en elegant takket Kam. De 2 følgende Led ere hvert paa
den ydre Side forsynet med 2 smaa tandformige Fremspring:
4de og 5te Led ere stærkt forlengede, sammentrykte fra Si-
derne og langs den indre Kant fint cilierede. Sidste Led er
noget kortere end disse, særdeles smalt og ender med en
tynd kloformig Torn. Svømmegrenen saavel paa dette som
det følgende Par samt paa sidste Par Kjævefødder er meget
lidet udviklet og særdeles smal, eller omtrent af samme Ud-
seende som hos Hunnen af Cumella limicola.
2det Fodpar (Fig 13) har Basalleddet temmelig tykt og
paa den ydre Side forsynet med en lignende tandet Kam
som paa lste Par. Dets Bygning forøvrigt stemmer fuldkom-
men overens med samme hos Cumella.
De 3 bagre Fodpar (Fig. 14—16) vise det eiendommelige,
at de ikke som hos andre Cumaceer aftage i Længde bagtil,
men heller blive noget lengere. De ere alle meget lange og
tynde, betydeligt længere end 2det Par og næsten uden al
Børstebevæbning. De ende med en kraftigt udviklet, krum-
met Klo (Fig. 14a), hvis Basalafsnit dannes af sidste Led.
Paa det første af disse Par (Fig. 14) er Basalleddet næsten
af samme Længde som alle de øvrige tilsammen, hvorimod
det paa de 2 bageste Par (Fig. 15 og 16) neppe indtager 1/3
af Fodens Længde. Men her er igjen 4de Led paa en gan-
ske usædvanlig Maade forlænget og særdeles smalt.
Halevedhængene (Tab 57, Fig. 1) vise et temmelig eien-
dommeligt Udseende. De ere forholdsvis korte og neppe saa
lange som de 2 sidste Bagkropssegmenter tilsåmmen. Stam-
men er ganske usædvanlig kort og tyk, noget udvidet mod
Enden og oventil forsynet med en skraa Kjøl, der ved Enden
bærer en enkelt simpel Børste. Grenene ere meget ulige.
Den indre er mere end dobbelt saa lang som Stammen og
bestaar af et enkelt lineært Led, der i den indre Kant er fint
saugtakket og forsynet med nogle smaa børsteformige Torner.
ge
116 G. O Sars.
Fra Spidsen udgaar desuden en meget lang og stærk, lige
bagudrettet Torn og indenfor den staar en anden lignende,
men betydelig kortere. Den ydre Gren er særdeles liden,
neppe mere end 1/3 saa lang som den indre og synes ved
første Øiekast ligesom denne at være enleddet. Ved nærmere
Undersøgelse kan dog adskilles et meget lidet Basalled. Ende-
leddet er smalt koniskt og bærer ved Spidsen en særdeles
lang og tynd, næsten børsteformig Torn samt i hver Kant en
kort simpel Børste.
Beskrivelse af Hannen.
Kropsformen er (se Tab. 55, Fig. 5 og 6) som sædvan-
ligt hos Hannerne noget, dog ikke betydeligt, slankere end hos
Hunnen.
Rygskjoldet er overalt ru af temmelig ensformigt udvik-
lede afrundede Tuberkler eller ophøiede Knuder. Derimod
mangler paa samme ganske de 2 for Hunnen characteristiske
skjæve Rader af spadeformige Torner ved Rygskjoldets bagre
Del, ligesom man heller ikke bemærker noget Spor af de
spredte Haar, hvormed åets dorsale Del hos Hunnen er besat.
Ogsaa i sin Form afviger det noget fra samme hos Hunnen.
Den bagre Rand er saaledes mere lige afskaaret, og det nedre
forreste Hjørne er langtfra saa stærkt fremspringende, dan-
nende paa hver Side en omtrent retvinklet tandet Flig, der
neppe rager fremmenfor Rostrum. Dette sidste er kortere og
tykkere samt noget mindre stærkt opadrettet. Ovenfra seet
(Fig. 6) viser Rygskjoldet sig mere opblæst, af oval Form,
med den største Brede omtrent paa Midten. |
Oinene (se Tab. 57, Fig. 2) stemme i Bygning og Belig-
genhed fuldkommen overens med samme hos Hunnen, men
ere, som sædvanligt hos Hannerne, adskilligt stærkere ud-
viklede.
Af de frie Forkropssegmenter er det første saa smalt, at
det let undgaar Opmærksomheden, især da dets Sidedele for
Middelhavets Cumaceer. 117
en stor Del dækkes af 2det Segment. Epimererne paa dette
og de følgende Segmenter have i Kanterne et stort Antal af
de eiendommelige spadeformige Torner, der tilsammen danne
en klar elegant crenuleret Bræm om samme.
Bagkroppens Segmenter stemme saavel i Form som Be-
væbning nøiagtig overens med samme hos Hunnen, men have
til hver Side en tydelig longitudinel Fure til Leic for de
nedre Antenners Svøbe. Denne Fure er oventil begrændset
af en skarp fint tandet Kant (se Tab. 57, Fig. 12).
De ovre Antenner (Fig. 3) skille sig -i ingen Henseende
fra samme hos Hunnen.
Derimod ere de nedre Antenner (Fig. 4) udviklede paa
den for Hannerne sædvanlige Vis og række tilbagestrakte
omtrent til Enden af næstsidste Bagkropssegment. Basalde-
lens 2 sidste Led stemme i Form og Udstyr fuldkommen over-
ens med samme af Hannerne hos Slægten Cumella. Svøben
er særdeles tynd, traadformig og sammensat af circa 18 stærkt
forlængede Led.
Munddelene vise i alt væsentligt nøiagtig samme Bygning
som hos Hunnen. Dog bemærkes følgende 2 sexuelle For-
skjelligheder.
Gjelleapparatet (Fig. 5) er ligesom hos Hannerne af fore-
gaaende Slægt udstyret med vel udviklede Gjeller af bladdan-
net Form, 16 i Tallet.
3die Par Kjevefodder (Fig. 6) har i Overensstemmelse
med Svømmegrenens stærkere Udvikling Basalleddet adskilligt
. sterre og kraftigere bygget.
Det samme er ogsaa Tilfældet med de 4 forreste Fodpar,
der samtlige ere forsynede med vel udviklede Svømmegrene.
Paa 1ste og 2det Par (Fig. 7 og 8) har Basalleddet paa den
_ydre Side en hei og skarp, noget bugtet og i Kanten fint
erenuleret Kam,'og paa de 2 følgende Par (Fig. 9 og 10)
sees ogsaa Spor af en lignende Kam nærmere Basis. Nest-
sidste Par (Fig. 10) faar et meget eiendommeligt Udseende
118 G. 0. Sars.
ved den skarpt udprægede Forskjel mellem Basalleddet og
Endedelen. Det første er nemlig overordentligt stærkt, næsten
kugleformigt opblæst, medens den øvrige Del af Foden har
bibeholdt den for Hunnen characteristiske tynde og spinkle
Form. Sidste Fodpar (Fig. 11) er som hos Hunnen simpelt,
uden Svømmegren og Basalledet derfor ogsaa her af den
samme spinkle Form som hos denne.
Halevedhængene (se Fig. 12) skille sig alene fra samme
hos Hunnen derved, at de ere noget stærkere forlængede, og
at den indre Gren mod Enden af den indre Kant har en Del
tydeligt afsatte Smaatorner.
Nærværende eiendommelig Cumaceform blev i Aaret
1859 opdaget af Mr. Robertson i Firth of Clyde. Exemplaret,
der var en Hun, blev sammen med andre Cumacer tilsendt
Sp. Bate, som paa ovenciterede Sted har givet en kort af
nogle Figurer i Træsnit ledsaget Beskrivelse af samme under
Benævnelsen Cuma ungviculata. At ikke Sp. Bate dengang
blev opmærksom paa Synsorganets eiendommelige Anordning,
kan let forklares af den Omstændighed, at Hunnerne af denne
Form i Regelen ere saa tæt besatte med Mudder og andre
fremmede Partikler, at disse og andre Dele mere eller mindre
fuldstændig skjules. Senere erholdt Sp. Bate et noget muti-
leret mandligt Individ af samme Art og blev her for første
Gang opmærksom paa, at Synsorganet var dobbelt. Uden
forøvrigt at ane, at han allerede tidligere havde undersøgt og
beskrevet Hunnen af den selvsamme Form, underkastede Sp.
Bate dette Exemplar en omhyggeligere Undersøgelse og gav
paa ovenanførte Sted en temmelig udførlig Beskrivelse af
samme, idet han opstillede det som Typen for en meget
eiendommelig ny Slægt og Art af Cumaceer under Benæv-
nelsen Nannastacus binoculoides. Under dette Navn er senere
Arten (Hannerne) anført af Norman fra flere andre Lokaliteter
ved de britiske Øer, og nylig har den russiske Zoolog, Pau-
Middelhavets Cumaceer. 119
lisona beskrevet Hunnen af aabenbart samme Art fra det røde
Hav under Benævnelsen Diops parvulus.
I Middelhavet har jeg taget den paa 2 Lokaliteter,
nemlig ved Messina og Spezia paa 6—10 F. D., Mudderbund.
Alle de af mig her fundne Exemplarer vare Hunner. De her
givne Afbildninger af Hannen er efter britiske Specimina,
mig tilsendt fra Mr. Robertson.
Hunnerne holde sig, hvad der ogsaa vil kunne sluttes af
de ufuldkommen udviklede Svømmeredskaber, altid ved Bun-
een og formaa neppe at gjøre nogen længere Udflugt i Van-
det. Derim>»d ere Hannerne særdeles livlige Dyr og føre,
saaledes som Tilfældet er med andre Cumacehanner, et mere
omstreifende Liv. Saavel Mr. Robertson som Norman har
saaledes taget dem i Mangde om Natten lige op i Overfladen
af Vandet ved Hjælp af det fine Net.
23. Nannastacus longirostris, n.
(Tab. 58 & 59).
Charact. spec:
Corporis forma qvam in antecedente multo gracilior.
Integumenta minus duria, in femira imprimis pilis brevibus hispida,
aculeis vero nullis, structura subtiliter granuloso-sqvamosa.
Scutum dorsale mediocre, supine medio leviter impressum, fronte sat
arcuata, angulo infero-laterali parum producto, in femina acuto dentibusqve
2 inæqvalibus armato, in mare obtuso, inermi, rostro longitudine insveta,
horizontali, tubæformi, ad apicem Liante.
Oculi feminæ fere ut in specie antecedente, maris plus duplo majores,
corneis valde prominentibus.
Antenne superiores qvam in N. ungviculato angustiores, articulo 1™°
pedunculi ultimo vix longiore, flagello minore biarticulato; inferiores et femina
et maris fere exacte ut in specie antecendente.
Pars antica apparatus branchialis tubos 2 discretos valde elongatos et
angustos longe extra apicem rostri porrectos formans.
_ Pedes Imi et 2di paris ab iisdem speciei antecedentis parum diversi;
‘posteriores vero breviores postice longitudine leviter decrescentibus®
120 0. G. Sars.
Uropoda sat elongata segmenta 3 postica juncta lougitudine fere æqvan-
tia, trunco tenussimo et elongato, in femina nudo vel aculeo singulo marginis
interioris ante medium sito ornato, in mare intus subtilissime serrulato,
ramis trunco multo brevioribus, interno sublineari aculeis in femina 5, in
mare. 8 armato, externo, illo paulo breviore, anguste conico, spina elongata
apicali setisqve 2 marginalibus instructo.
Color albidus fusco leviter varigatus.
Longit: 3>m,
Beskrivelse af Hunnen.
Den ydre Habitus er hos denne Form saa væsentlig for-
skjellig fra samme hos foregaaende Art, at man herefter let
kunde være fristet til i den at se Typen for en helt forskjel-
lig Slægt. At imidlertid saa ikke er Tilfældet, fremgaar til-
strækkeligt af de anatomiske Forhold, der i alt væsentligt
paa det nøieste stemme overens med samme hos N. ungvi-
culatus. —
Legemet er (se Tab. 58, Fig. 1 og 2) betydelig slankere
end hos foregaaende Art og mangler ganske de forskjellige
ydre Prydelser, hvormed denne er udstyret.
Integumenterne ere mindre haarde og overalt besatte med
spredte, temmelig lange Haar. Under Mikroskopet vise de
en eiendommelig granuleret Structur, idet de enkelte Granula
ordne sig i bueformige Rader, der begrændse smaa skjældan-
nede Felt (se Tab. 59, Fig. 1).
Farven er graalig hvid, med kun svage Antydninger til
Pigmentering paa Forkroppen.
Rygskjoldet er af middelmaadig Størrelse og viser ligesom
hos foregaaende Art over Midten en svag Depression, der
lader sig forfølge som en grund Indbugtning paaskraat nedad
Siderne indtil henimod det nedre forreste Hjørne. Seet fra
Siden (Fig. 1) er Ryglinien bagtil nogenlunde horizontal,
hvorimod den fortil er stærkt bueformig bøiet, med en tem-
melig brat Sænkning mod Basis af Rostrum. De nedre Kanter
ere meget skjævt afskaarne i Retningen bagfra fortil; deri-
Middelhavets Cumaceer. 121
mod have de nedre Kanter et fuldkommen lige og hørizontalt
Forløb samt viser sig omgivne af en tynd, fint erenuleret
Bræm (se Tab. 59, Fig.1). Fortil gaa de ud i et kort, spids-
vinklet Hjørne, der er bevæbnet med 2 uligelange Tænder.
De forreste Kanter mellem dette Hjørne og Rostrum ere jevnt
udrandede. Rostrum selv er af en meget usædvanlig baade
Størrelse og Form. Det er særdeles langt, næsten af Ryg-
skjoldets halve Længde, fuldkommen horizontalt og meget
smalt, næsten tubformigt, med Spidsen noget udvidet. De 2
Flige, hvoraf det er sammensat, slutte saavel oventil som
nedentil tæt sammen, hvorimod de i Enden vige ud fra hin-
anden, dannende her en noget trompetformig Aabning, der
leder ind til Gjellehulerne. De frie Kanter ere her saugtak-
kede og besatte med enkelte, temmelig lange Haar. - Ovenfra
seet har Rygskjoldet (se Fig. 2) sin største Brede, der er
betydelig mindre end Lengden, bagtil og afsmalnes succes-
sivt fortil, dog saaledes, at Rostrum ogsaa i denne Stilling
bliver tydeligt begrændset. De nedre forreste Hjørner dækkes
fuldstendig af den fortil noget udvidede, stærkt hvælvede
Pandedel.
Øinene forholde sig fuldkommen som hos foregaaende
Art, idet de som hos denne ere vidt adskilte og beliggende
ved de ydre Hjørner af den her fortil noget afrundede Pandelob.
De frie Forkropssegmenter ere ligesom Bagkropssegmen-
terne ganske glatte uden Spor af Torner eller Knuder. Sidste
Segment (Tab. 59, Fig. 10) er bagtil mindre stærkt frem-
springende end hos foregaaende Art, dannende oventil mellem
Roden af de ydre Halevedhæng en meget stump Vinkel.
De evre Antenner (Tab. 59, Fig. 2) skille sig fra samme
hos foregaaende Art ved en noget mindre kraftig Bygning.
Skaftets 1ste Led er forholdsvis kortere, og neppe lengere
end sidste Led. Det bærer i Enden af den indre Kant som
hos N. ungviculatus 3 lange og tynde bøiede Børster; derimod
har 2det Led kun en enkelt saadan. Af Svøberne forholder
122 G. O. Sars.
den lengere sig ganske som hos foregaaende Art, hvorimod
den kortere her bestaar af 2 tydeligt afsatte Led.
I de nedre Antenners (Fig.3) og Munddelenes Bygning er
ingen vesentlig Forskjel fra samme hos N. ungviculatus at
bemærke.
Kun et Punkt maa her omtales, hvorved denne Form
skiller sig ikke blot fra foregaaende Art, men fra samtlige
hidtil bekjendte Cumaceer, og det er det mærkværdige For-
hold af Gjelleapparatets forreste Del. Denne danner nemlig
ikke som sædvanligt en enkelt Tub, men 2 tydeligt adskilte
særdeles smale, i Spidsen tvert afkuttede og med en cirkel-
rund Aabning endende Rør, der rage langt ud fra Spidsen
af Rostrum og ialmindelighed med fine Ender divergere til
hver Side (sml. Fig. 11 og 12). Derimod er Gjelleapparatet
selv fuldkommen normalt bygget.
1ste Fodpar (Fig. 5) stemmer saavel i Størrelse som Form
ner overens med samme hos fore raaende Art. Den eneste
Forskjel er, at Basalledet har den ydre Kam mindre udviklet
og kun indeholdende 4 -6 pladedannede Torner, og at den
indre Kant paa samme Led vise nogle faa Saugtakker.
2det Fodpar (Fig. 5) er ogsaa af et meget lignende Ud-
seende, men har sidste Led forholdsvis kortere og næsten af
konisk Form.
De 3 bagre Fodpar (Fig. 7-9) ere mindre stærkt for-
lengede og aftage ogsaa noget i Længde bagtil. Ligeledes
er Endekloen forholdsvis svagere udviklet.
Halevedhængene (Fig. 10) vise et fra samme hos fore-
gaaende Art mere afvigende Udseende og ligne mere samme
hos Slægten Cumella. De ere næsten af de 3 sidste Bag-
kropssegmenters Længde og have Stammen stærkt forlænget
og særdeles tynd. Dens Kanter ere ialmindelighed glatte;
men hos enkelte Individer findes en enkelt, temmelig grov
Torn i den indre Kant foran Midten. Grenene ere berge
kortere end Stammen og indbyrdes mindre ulige end hos
Middelhavets Cumaceer. 123
foregaaende Art. Den indre Gren er noget større end den
ydre, af lineær Form og bevæbnet med 5 bagtil successivt i
Længde tiltagende Torner. Den indre Kant viser desforuden
imellem Tornerne en yderst fin Ciliering. Den ydre Gren er
af den sædvanlige smalt koniske Form og bærer i Enden en
lang Torn og 2 korte Børster.
Hannen (Tab. 58, Fig. 3 og 4) er omtrent af samme
Størrelse som Hunnen og viser i sin ydre Habitus en mindre
skarpt udpræget Forskjel fra samme end dette pleier at være
Tilfældet med de slegtsmodne Cumacehanner. |
Rygskjoldet er seet fra Siden (Fig. 3) af en meget lig-
neude Form, og heller ikke i Rostrums Udseende er der
nogen væsentlig Forskjel at bemærke. Derimod mangler det
ganske de Haar, hvormed det hos Hunnen er besat, og det
nedre forreste Hjørne er ganske stumpt, uden Tender. Oven-
fra seet (Fig. 4) er det som hos foregaaende Art i sin forreste
Del mere opblæst og næsten af elliptisk Form.
Øinene (se Tab. 59, Fig 11) ere flere Gange saa store
som hos Hunnen, og deres 3 Corneæ særdeles stærkt, næsten
halvkugleformigt fremspringende.
Bagkropssementerne vise ligesom hos Hannen af N. ung-
viculatus langs Siderne en tydelig, oventil af en fint tandet
Crista begrændset Fure.
I de nedre Antenners og Foddernes Bygning afviger den
fra Hunnen paa en fuldkommen lignende Maade som Hannen
af foregaaende Art.
Halevedhengene (Fig. 14) ere noget spinklere end hos
Hunnen og adskille sig desuden derved, at Stammen i den
indre Kant er særdeles fint tandet, og at den indre Gren har
et større Antal Torner, nemlig ialt 8.
Jeg har kun taget denne interessante og fra foregaaende
let kjendelige nye Art paa en enkelt Lokalitet, nemlig ved
124 G. 0. Sars.
Spezia paa 6—10 F. D., Mudderbund, sammen med Cumella
limicola. Den var imidlertid her temmelig hyppig.
— Supplement. —
Cuma pulchella, G. O. Sars.!)
(Tab. 60).
Charact: spec: (Femina).
Corporis forma subgracilis.
Integumenta structura subtiliter sqvamoso-reticulata.
Scutum dorsale mediocre, supine vix impressum, plicis 2 obliqve arcuatis
spatium augustum leviter excavatum definientibus ornatum, rostro brevissimo
et obtuso, fere nullo.
Segmenta pedigera carina dorsali humili instructa, lateraliter vero om-
nino lævia, anticum sat magnum et altum.
Antennarum superiorum articulus basalis seqventibus 2 junctis longior
et sat arcuatus.
Pedes 1mi paris scuto dorsali vix longiores, sat attenuati, articulo basali
ceteris junctis majores 2di paris fere dimidia parte breviores, articulo basali
angusto et leviter arcuato intus aculeis fortibus recurvatis armato; posteriores
sensim longitudine deerescentes,istructura solita.
Uropoda segmenta 2 ultima juncta longitudine ædqvantia, trunco cylin-
drico intus leviter serrato, ramis trunco multo brevioribus, interno distincte
biarticulato, articulo 1mo majore, sat dilatato, intus serrato et prope apicem aculeis
3 elongatis et arcte appressis armato, ultimo subito multo angustiore, dentibus
3 marginis interioris et 2 aculeis apicalibus instructo.
Color albidus, scuto dorsali in parte antica maculis numerosis fusco-pur-
pureis ornato. .
Longit: vix 21 mm superans.
Som i det foregaaende anført har jeg senere, efterat alle-
rede Beskrivelsen og Figurerne af det af mig ved Neapel
fundne enkelte mandlige Exemplar var udarbeidet, fra Mar-
quis de Folin i Bayonne erholdt tilsendt en liden Samling af
1) vide supra.
Middelhavets Cumaceer. 125
Cumaceer, hvoriblandt ogsaa nærværende Art var repræsente-
ret saavel af Hanner som fuldt udviklede ægbærende Hunner.
Jeg meddeler derfor her som Supplement til min tidligere
Beskrivelse en Diagnose af Hunnen, ledsaget af en Planche
(Tab. 60).
Det fremgaar heraf, at Arten i begge Kjøn er vel adskilt |
fra de øvrige bekjendte Arter af Slægten og let kjendelig fra
disse ved sin ringe Størrelse, Rygskjoldets eiendommelige
Sculptur, de til Siderne ganske glatte, ikke kjølede Forkrops-
segmenter samt ved Halevedhængenes, og navnlig disses indre
Grens Form og Bevebning.
Til Slutning vedføies her en tabellarisk Oversigt over de
ovenbeskrevne Cumaceers geografiske Udbredning, forsaavidt
som vi for Tiden kjende denne. Det vil heraf sees, at af de.
23 i Middelhavet af mig observerede Cumaceformer har jeg
tager 8 Arter paa den sydlige (afrikanske) Side ved Goletta,
5 ved Siracusa, 9 ved Messina, 9 ved Neapal og 13 ved Spe-
zia. Af disse Arter er én (Nannastacus ungviculatus) sydlig
udbredt til det røde Hav, 6 til Frankriges Vestkyst, 10 til
de britiske Øer, 2 til Belgien, 3 til Danmark, 5 til Norges
Sydkyst, 5 til Norges Vestkyst og 2 Arter endog nordlig til
Lofoten, der ligger indenfor den arktiske Zone.
på
126
SO 00 IT ET HE GO ND
Tabula
G. 0. Sars
distributionem Cumaceorum maris mediterranei hucusqve
cognitam exhibens.
Cumacea
maris mediterranei
Species:
. Cuma Edwardsii, Goodsir
— gibba, n.
— pulchella, n..
. Cyclaspis cornigera, n. .
. Iphinoë gracilis, Sp. Bate
= tenella, n. .
— inermis, n.
. Cumopsis Goodsiri, ‘v. Bened. .
- lævis, n.
: Vaunthompsonia cristata, Sp. Bate
. Leucon mediterraneus, n. .
. Eudorella truncatula, Sp. Bate
= Nana, n.
. Diastylis rugosa, G. 0. Sars
= neapolitana, n. .
. Pseudocuma cercaria, v. Bened.
— ciliata, n.
. Campylaspis glabra, n.
— macrophthalma, n.
. Cumella pygmæa, G. 0. Sars .
— limicola, n.
. Nannastacus ungviculatus, Sp. Bate
— longirostris, n.
Mare mediter- a | £|£| mn
raneum SN 218174
SEE 23 2
| | Vals else 283°
EEE SE
s|2| S| 2) Si) ol | =| | Ole] &| å
2) 21%) s| el] |] s| DSL
EEE ad ie JE
Cole e | 2|2|2-
|
Are ee
| No
aL) ZI i =) -
41 sell set = Weel SA Sari se ==
Sg eus ane ra unes ll =
JE SIE E EN = |”
Sol = SALS SFP Se _ —
Sk er Sal lee) | ==
Ari la ei
FE Se Sr Fs nr
—| —| + + —| — | | || —
ell Se" Sal ar ari se ae se] —
—| - | —| +) — | -— — -
Sl St SS SEE ari ar oss
pl — | — || EN — ee
EE ay ses 2 A | LL
M Safa på A ANG
ere == ar | SE
ee u ae ee
=| SFI | Sr =\ sr] =) = =
Seele
Go 19 1
æ
De
N I
I I
10.
12.
EN DEN EG ES
EXPLICATIO TABULARUM.
Cuma Edwardsii. Goodsir.
Tab. 1.
Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 24ies aucta.
Eadem superne visa.
Mas adultus a latere dextro exhibitus.
Idem superne visus.
Mio, 2
Antenna una superior feminæ 140ies aucta.
Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis, fortins aucta.
Labrum (a) et antennæ inferiores (bb) 140ies aucta.
Mandibulæ cum musculis adductoribus inferne visæ.
Labium
Maxilla una Imi paris; a ramus incisivus — palpus? — e flagel-
gellum. |
Maxilla 2di paris; litteræ ut in figura antecedente.
Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali, 100ies auctus; + max-
illipes ipse — 6 flagellum — c branchiæ — 4 exognathus — e sqva-
mula ejusdem terminali.
Maxillipes ipse separatus 140ies auctus.
Maxillipes 2di paris 100ies auctus; a lamina vibratoria.
Maxillipes 3tii paris.
Pes 1mi paris.
Tab. 3.
Pes 2di paris feminæ 100ies auctus.
Pes 3tii paris,
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum,
Fig.
sono
ge
DEN
LEE ED Go 7 PO
G. 0. Sars.
Antenna superior (a) et basis inferioris (b) maris.
Segmentum ejusdem ultimum corporis antici inferne visum.
Pleopoda.
Rami pleopodi alterius fortius aucti, setis omissis.
Segmentum ultimum cum uropodo altero inferne visum.
Cuma gibba, n.
Tab. 4.
Femina adulta a latere dextro exhibita, 24ies aucta.
Eadem superne visa.
Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
Tab. 5.
Antenna feminæ superior 100ies aucta.
Antenna inferior ejusdem.
Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali.
Maxillipes 2di paris.
Maxillipes 3tii paris 77ies auctus.
Pes {mi paris.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum.
Antenna maris superior.
Basis antenne inferioris.
Pleopodum.
Uropodum alterum
Cuma pulehella, n.
Tab. 6.
Mas adultus a latere dextro exhibitus, 34ies auctus.
Idem snperne visus.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum, fortius auctum.
Fig.
Fig.
mw
GS CoS) Gee tS EI 1 5
[ee me m
DO sd
> GO BD
DN
3.
1.
Middelhavets Cumaceer. 129
Cyclaspis cornigera, n.
Tab. 7.
Femina a latere sinistro exhibita, 24ies aucta.
Eadem superne visa.
Tab. &.
Antenna feminæ superior 100ies aucta.
Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 190ies aucta.
Seta auditoria fortiter aucta.
Antenna inferior 100ies aucta.
Labrum.
Labium.
Mandibula dextra.
Maxilla lmi paris.
Maxilla 2di paris
Maxillipes 1mi paris.
Maxillipes 2di paris.
Maxillipes 3tii paris 77ies auctus.
Pes Imi paris.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris
Pes 5ti paris.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum.
Uropodum alterum obliqve a latere exhibitum.
Tab. 9.
Mas adultus a latere dextro exhibitus, 24ies auctus.
Idem superne visus.
Pleopodum unum 60ies auctum.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum.
Iphinoé gracilis, Sp. Bate.
Tab. 10.
Femina adulta ovifera forme serratæ a latere dextro exhibita, 15ies
aucta. =
Eadem superne visa.
Femina altera formæ trispinosæ a latere sinistro exhibita.
Tab. 11.
Antennæ superiores (aa), inferiores (bb) et labrum (c) feminæ in
situ inferne visa, 60ies aucta.
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4B. 2 H. 9
oH fe Ee
a
a
G. O. Sars.
Extremitas antenne superioris cum flagellis 190ies aucta.
Antenna inferior 86ies aucta.
Mandibulæ inferne visæ 60ies auctæ.
Labium.
Extremitas lobi ejusdem alterius 216ies aucta.
Maxilla 1mi paris 60ies aucta.
Maxilla 2di paris
Maxillipes imi paris cum apparatu branchiali 45ies auctus.
Maxillipes ipse separatus 60ies auctus.
Maxillipedes 2di paris cum laminis vibratoriis 45ies aucti.
Lobus frontalis cum tuberculo oculari superne visus.
Lacinia scuti dorsalis sinistra a facie interna exhibita.
Pars scuti dorsalis 280ies aucta, structuram reticulatam exhibens.
Nel, NZ.
Maxillipes 3tii paris feminæ 45ies auctus
Pes Imi paris,
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Pes 5ti paris.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum.
Tab. 13.
Mas adultus a latere dextro exhibitus, 15ies auctus.
Idem superne visus.
Mas alter forme serrate a latere sinistro exhibitus.
Tab, 14.
Antenne superiores (aa), basis inferiori$ (b) et labrum (c) maris
in situ exhibita, 60ies aucta. ’
Pars flagelli antennæ inferioris ex medio circiter longitudine 216ies.
aucta.
Extremitas flagelli.
Lobus frontalis cum oculo superne visus 45ies auctus.
Pleopoda 60ies aucta. i
Aculeus partis basalis eorundem fortiter auctus.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum.
/
Middelhavets Cumaceer, 131
Iphinoé tenella, n.
Lab. 15.
Fig. 1. Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 18ies aucta.
Eadem superne visa.
I
oo bo
= . Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
Tab. 16.
Antenna superior feminæ 100ies aucta.
|
Dar
Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 280ies aucta.
Maxillipes 3tii paris 60ies auctus.
|
oo
Pes Imi paris.
Pes 2di paris
‘Pes 3til paris.
Pes 5ti paris.
Segmentum ultimum cum uropodo sinistro superne visum.
Eædem partes maris.
|
gp œ AP Oe
Iphinoé inermis, n.
Mob alu:
Fig. 1. Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita 15ies aucta.
— 2. Eadem superne visa.
— 3. Mas adultus a latere dextro exhibitus.
Tab. 18.
Fig. 1. Antenna superior feminæ 8bies aucta. j
— 2. Maxilipes 3tii paris 45ies auctus.
— 3 Pes Imi paris.
— 4. Pes 2di paris.
— 15. Pes 3ti paris.
— 6. Pes 5ti paris. |
— 7. Segmentum ultimum cum uropodo dextro superne visum.
— 8. Pars antica scuti dorsalis maris, oculum permagnum exhibens.
— 9. Epimerum segmenti corporis postici a facie interna exhibitum.
— 10. Segmentum ultimum cum uropodo dextro superne visum.
132
Fig.
Fig.
DES
het — ee
i
LIED NO
GO Co Å So be fo 19
GO EIE Daly IE
G. O. Sars. ®
Cumopsis Goodsiri, v. Bened
Tab. 19.
Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 24ies aucta.
Eadem superne visa.
Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
Mas junior a latere dextro visus.
Tab. 20.
Antennæ superiores (aa), inferiores (bb) et labrum (c) feminæ in situ
exhibita, 100ies aucta.
Extremitas antennæ superioris cum flagellis 190ies aucta.
Labium. ;
Mandibule 140ies aucte.
Maxilla 1mi paris
Maxilla 2di paris. x
Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali 100ies auctus.
Maxillipes ipse separatus 140ies auctus.
Maxillipes 2di paris 77ies auctus.
x
Maxillipes 3tii paris.
Pes 1mi paris.
Pes 2di paris.
UNE
Pes 3tii paris feminæ 77ies auctus.
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum.
Antenna superior (a) et inferior (b) maris junioris 100ies auctæ.
Pleopodum unum ejusdem.
Antenna superior (a) et basis inferioris (b) maris adulti.
Pleopodum unum ejusdem.
Segmentum ejusdem ultimum cum uropodis superne visum.
Cumopsis lævis. n.
Tab. 22,
Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 24ies aucta.
Eadem superne visa.
Extremitas lobi frontalis cum tuberculo oculari 77ies aucta.
Antenna superior 100ies aucta.
SO EEA
go PD
Ca ED ENE NO
SE RE
Middelhavets Cumaceer.
Antenna inferior.
Pes 1mi paris TTies auctus.
Uropodum dextrum.
Mas adultus a latere sinistro exhibitus, 24ies aucto.
Oculus ejusdem superne visus, 77ies auctus.
Segmentum 4tum pedigerum a latere sinistro exhibitum, formam sine :
oularem epimeri ostendens.
Uropodum dextrum.
Vaunthompsonia cristata, Sp. Bate.
Tab. 23.
Femina adulta a latere dextro exhibita, 24ies aucta.
Eadem superne visa.
Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
Tab. 24.
Antenna superior feminæ 100ies aucta.
Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 280ies aucta.
Antenna inferior (a) et labrum (b) 100ies aucta.
Labium.
Extremitas lobi ejusdem alterius 280ies aucta.
Mandibulæ cum musculis adductoribus 100ies auctæ.
Maxilla {mi paris.
Maxilla 2di paris.
Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali.
Maxillipes 2di paris.
Maxillipes 3tii paris 77ies auctus.
Pars antica scuti dorsalis a latere sinistro exhibita.
Eadem pars superne visa.
Tab. 25.
Pes {mi paris feminæ 77ies auctus.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum.
Extremitas segmenti ultimi inferne visa, orificium anale exhibens.
134
FG TH
SE
|- bi ei bu
& © = ©
GO EF Gen EN GO Bale
og ODE
G. O. Sars.
Tab, 26.
Antenna superior (a), inferior (b) et labrum (c) maris in situ
exhibita, 100ies aucta.
Articuli 2 flagelli antennæ inferioris basin propiores 280ies aucti.
Articuli 2 ejusdem apicem propiores.
Pes 1mi paris 77ies auctus.
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris.
Pleopodum unum.
9
Leucon mediterraneus, n.
Tab. 27.
Femina adulta a latere dextro exhibita, 24ies aucta.
Eadem snperne visa.
Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
Tab, 28.
Antenna superior feminæ 100ies aucta.
Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 200ies aucta ~
Antenna inferior (a) et labrum (b) 100ies aucta.
Labium.
Mandibulæ. =
Maxilla, 1mi paris
Maxilla 2di paris.
Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali 100ies auctus.
Maxillipes ipse separatus 140ies auctus.
Maxillipes 2di paris 100ies auctus.
Maxillipes 3tii paris,
Pes 1mi paris 77ies auctus.
Lacinia scuti dorsalis dextra a facie interna exhibita.
Tab. 29.
Pes feminæ 2di paris 77ies auctus.
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris. Å
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum.
Lacinia scuti dorsalis dextra maris a facie interna exhibita.
Antenna ejusdem superior 100ies aucta.
Basis antennæ inferioris.
Fig,
oe
e
BS oS) EG få LI BI
Middelhavets Cumaceer.
Pes 4ti paris 77ies auctus.
Pleopodum unum 100ies auctum.
Rami ejusdem 216ies aucti.
Segmentum ultimum cum uropodo sinistro superne visum,
auctum.
Eudorella truncatule. Sp. Bate.
Tab 30.
Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 28ies aucta.
Eadem superne visa.
Mas adultus a latere dextro exhibitus.
Tab. 31.
Antenna superior feminæ 100ies aucta.
Articulus ultimus pedunculi cum flagellis superne visus.
Extremitas flagelli majoris 280ies aucta,
Antenna inferior 100ies aucta.
Labrum.
Labium.
Mandibula sinistra.
Maxilla 1mi paris.
Maxilla 2di paris.
- Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali.
Maxillipes ipse separatus.
Maxillipes 2di paris.
Maxillipes 3tii paris.
Pes imi paris 77ies auctus.
Lacinia scuti dorsalis sinistra a facie interna nee
Tab. 32.
Pes 2di paris feminæ 77ies auctus.
Pes 3ti paris.
Pes 4ti paris. b
Pes 5ti paris.
Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa.
Antenna superior maris 100ies aucta.
Articulus ultimus pedunculi cum flagellis superne visus.
Basis antennæ inferioris.
Pes 4ti paris 76ies auctus.
135
Tties
Fig.
Sr
© oo
G. O. Sars.
Pleopodum unum.
Uropodum dextrum.
Lacinia scuti dorsalis sinistra a facie interna exhibita.
Eudorella nana, n.
Tab. 33.
Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 34ies aucta.
Lacinia scuti dorsalis dextra a facie interna exhibita, 100ies aucta.
Articulus ultimus pedunculi antennæ superioris cum flagellis superne
VISUS.
Pes 1mi paris (Ties auctus.
Pes 2di paris.
Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa
Lacinia scuti dorsalis dextra maris a facie interna exhibita, 100ies aucta.
' Articulus ultimus pedunculi antennæ superioris cum flagellis.
Extremitas corporis postici cum uropodo sinistro superne visa, 77ies
aucta.
Diastylis rugosa. G. O Sars.
Tab. 34
Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 18ies aucta.
Eadem superne visa.
| Tab. 38.
Pars scuti dorsalis -00ies aucta, structuram reticulatam exhibens.
Antenna superior (a), inferior (b) et labrum (c) feminæ in situ
exhibita, 60ies aucta.
Extremitas antennæ superioris cum flagellis 160ies aucta.
Labium 86ies auctum |
Extremitas lobi ejusdem 200ies aucta.
Mandibulæ cum musculis adductoribus et rotatoribus S6ies auctæ.
Maxilla 1mi paris.
Maxilla 2di paris.
Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali 60ies auctus.
Maxillipes ipse separatus 86ies auctus. i
Maxillipes 2di paris cum lamina vibratoria 60ies aucta.
Fig.
NN =
PART w
a
pp 9 PS
em = ® ©
—
=
ES
=
°
COMORES
Middelhavets Cumaceer. 137
Tab. 36.
Maxillipes 3tii paris feminæ 45ies auctus.
Pes 1mi paris.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris.
Extremitas corporis postici cum uropodis et telsone superne visa.
Eadem pars cum telsone, uropodis omissis, inferne visa.
| Tab. 37.
Mas adultus à latere sinistro exhibitus, 18ies auctus
Idem superne visus.
Tab. 38.
Antenna superior maris 45ies aucta.
Basis antennæ inferioris.
Apparatus branchialis
Pes 2di paris 34ies auctus.
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris cum epimero segmenti ultimi pedigeri.
Pleopodum unum 1mi paris 86ies auctum.
Pleopodum unum 2di paris.
Segmentum ultimum corporis postici cum telsone et uropodo sini-
stro superne visum, 45ies auctum.
Segmentum idem cum telsone a latere dextro exhibitum.
Diastylis neapolitana, n.
Tab. 39. |
Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 24ies aucta.
Eadem superne visa.
Extremitas corporis postici cum telsone et uropodis superne visa,
Abies aucta. a
138
Fig.
rd ILD IS
DL CO AI EDEN på €9 10
15.
—
So
we Co ep EN b> GDS IS
— —
> ©
ee
—-
go
14.
G. O. Sars.
Pseudocuma cercaria, v. Bened.
Tab. 40.
Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 34ies aucta.
Eadem superne visa.
Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
Idem superne visus.
Tab. 41.
Pars scuti dorsalis 200ies aucta, structuram sqvamosam exhibens.
Antenna superior feminæ 100ies aucta. R
Extremitas ejusdem antennæ cum flagellis 200ies aucta.
Antenrfa inferior 100ies aucta.
Labrum.
Labium.
Mandibulæ cum musculis adductoribus 140ies aucta.
Maxilla 1mi paris.
Maxilla 2di paris.
Maxillipes imi paris cum apparatu branchiali 100ies auctus.
Maxillipes ipse separatus 140ies auctus,
Pars marginis interni articuli 3tii ejusdem 200ies aucta.
Maxillipes 2di paris 100ies auctus.
Maxillipes 3tii paris.
Pes 1mi paris.
Pes 2di paris
Tab. 42.
Pes 3tii paris feminæ 100ies auctus.
Pes 4ti paris.
Appendix ejusdem basalis 200ies aucta.
Pes 5ti paris.
Segmentum ultimum cum telsone et uropodis superne visum
Telson superne visum 140ies auctum.
Uropodum sinistrum obliqve a latere exhibitum 100ies auctum.
Antenna supericr maris.
l'asis antennæ inferioris.
Pes 3tii paris. |
Pes 4ti paris.
Pleopodum: unum 140ies auctum.
Appendices ventrales segmenti 2di corporis postici.
Segmentum ultimum cum uropodo sinistro superne visum, 100ies
auctum,
=
.
<
Søp sn»
ù
We) C9 EU $a I 9
>
=
Middelhavets Cumaceer. 139
Pseudocuma ciliata, n.
Tab. 45.
Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 34ies aucta.
Eadem superne visa.
Antenna superior 140ies aucta
Pes 1mi paris 100ies auctus.
Pes 4ti paris.
Extremit:s corporis postici cum telsone et uropodis superne visa.
Campylaspis gabra, n.
Tob, 44,
Femina adulta a latere dextro exhibita, 34ies aucta.
Eadem superne visa.
Z Tab. 45.
Mas adultus a latere sinistro exhibitus, 34ies auctus.
Idem superne visus.
Tab 46.
Antenne superiores (aa), inferiores (bb) et labrum (c) feminæ in
situ exhibita, 100ies aucta.
Labium.
Mandibulæ 140ies auctæ
Maxilla 1mis paris.
Maxilla 2di paris.
Maxillipes 1mi paris cum apparatu branchiali 100ies auctus.
Maxillipes ipse separatus 140ies auctus,
Extremitas ejusdem cum articulo terminali 390ies aucta.
Maxillipes 2di paris cum lamina vibratoria !40ies auctus.
Maxillipes 3tii paris 100ies auctus.
Tab. 47.
Pes 1mi paris feminæ 100ies auctus.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Pes 5ti paris.
Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa.
Tuberculum oculare maris superne visum.
Antenna ejusdem superior (a) et inferior (b).
Fig.
Fig.
p> RO
—
G. O. Sars.
Pes 3tii paris.
Uropodum sinistrum 77ies auctum.
Campylaspis macrophthalma, n.
Tab. 48.
Femina adulta a latere sinistro exhibita, 24ies aucta. EN
Eadem superne visa.
Tab. 49.
Antenna superior (a) et inferior (b) feminæ 100ies auctæ.
Maxilla lmi paris.
Maxilla 2di paris.
Maxillipes 1mi paris.
Extremitas ejusdem cum articulo terminali 280ies aucta.
Maxillipes 2di paris 77ies auctus.
Maxillipes 3tii paris.
Pes {mi paris.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Pes 5ti paris.
Extremitas corporis postici cum uropodo sinistro superne visa.
Pars antica scuti dorsalis superne visa, tuberculum oculare exhibens.
Cumella pygmea, G. O. Sars.
Tab. 50.
Femina adulta a latere exhibita, 45ies aucta.
Eadem superne visa.
Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
Idem superne visus.
Tab. 51.
Pars antica scuti dorsalis feminæ a latere sinistro exhibita, 100ies
aucta.
Eadem pars superne visa.
Pars scuti 280ies aucta, structuram sqvamosam exhibens.
Antenna superior (a) et labrum (b) feminæ 160ies aucta.
Flagellum minus antennæ superioris 390ies auctum.
Antenna inferior 160ies aucta,
Middelhavets Cumaceer. 141
Labium.
Mandibule.
Maxilla Imi paris.
Maxilla 2di paris.
Maxillipes {mi paris cum apparatu branchiali.
Articuli 2 ultimi ejusdem maxillipedis fortius aucti.
Pars marginis interioris articuli 3tii cum aculeis pectinatis.
Maxillipes 2di paris cum lamina vibratoria 160ies auctus,
Maxillipes 3tii paris 140ies auctus.
Pes 1mi paris.
Pes 2di paris.
Tab. 52.
Pes 3tii paris feminæ 140ies auctus.
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum
Antenna inferior maris 100ies aucta.
Extremitas flagelli ejusdem antennæ 200ies aucta.
Pes 1mi paris 77ies auctus.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris.
Uropodum sinistrum 100ies auctum.
Pars antica scuti dorsalis maris superne visa, oculum magnum exhibens.
Eadem pars a latere sinistro exhibita.
Cumella limicola, n.
Tab. 53.
Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 45ies aucta.
Eadem superne visa. |
Mas adultus a latere sinistro exhibitus.
Tab. 54. 5
Pars antica scuti dorsalis feminæ a latere sinistro exhibita, 100ies
aucta.
Pars scuti 280ies aucta, structuram granulosam exhibens.
Antenna superior (a) et labrum (b) feminæ 140ies aucta.
© OID &
END ONE
ED SSL ER
&
G. 0. Sars.
Articulus ultimus pedunculi åntennæ superforis cum flagellis 300ies
auctus.
Pes Imi paris 100ies auctus.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Segmentum ultimum cum uropodis superne visum.
Pars antica scuti dorsalis maris superne visa, oculum permagnum
exhibens.
Eadem pars a latere sinistro exhibita.
Articuli duo flagelli antennæ inferioris 200ies aucti.
Apparatus branchialis 100ies auctus.
Pes 3tii paris 77ies auctus.
Pes 5ti paris,
Extremitas corporis postici jeum uropodo sinistro superne visa,
100ies aucta. ‘
Nannastacus ungviculatus, Sp. Bate.
Tab. 55.
Femina adulta a latere sinistro exhibita, 45ies aucta.
Eadem superne visa:
Pars scuti dorsalis 200ies aucta, structuram tuberculosam exhibens.
Aculeus marginalis epimeri segmenti ultimi pedigeri.
Mas adultus a latere dextro exhibitus, 45ies auctus.
Idem superne visus.
Tab. 56.
Pars antica scuti dorsalis feminæ superne visa, 100ies aucta,
Antenna superior 160ies aucta.
Antenna inferior.
Labrum.
Labium.
Mandibulæ.
Maxilla 1mi paris.
Maxilla 2di paris.
Maxilipes 1mi paris cum apparatu branchiali.
Maxillipes 2di paris cum lamina vibratoria.
Maxillipes 3tii paris 100ies auctus.
Pes 1mi paris.
Pes 2di paris.
Fig.
Middelhavets Cumaceer.
14. Pes 3tii paris.
14a. Ungvis ejusdem terminalis fortius auctus.
15.
1
—
6.
L$ 9 5
—
N
e
©
© œ NS oO ew N
SEMANA eR w
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris.
Tab. 37.
Segmentum ultimum feminæ cum uropodis superne visum,
auctum.
Pars antica scuti dorsalis maris superne visa, 77ies aucta.
Antenna superior ejusdem 100ies aucta.
Antenna inferior.
Apparatus branchialis 77ies auctus.
Maxillipes 3tii paris.
Pes 1mi paris
Pes 2di paris
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris.
Pes 5ti paris.
Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa.
Nannastaens longirostris, n.
Tab. 58.
Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 36ies aucta.
Eadem superne visa.
Mas adultus a latere dextro exhibitus.
Idem superne visus.
Mild, OG >
- Lacinia scuti dorsalis sinistra feminæ a facie externa exhibita
aucta.
Antenna superior 140ies aucta.
Antenna inferior.
Labrum.
. Pes Imi paris 100ies auctus.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris
Pes 5ti paris.
Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa.
143
100ies
, (tes
. 11.
DEN ZI GI LING
=> à
> ©
G. 0. Sars.
Pars antica scuti dorsalis maris cum antennis superioribus et tubis
terminalibus apparatus branchialis superne visa.
Pars dimidia dextra rostri cum tubo altero branchiali a facie
interna exhibita.
Pes 4ti paris.
Extremitas corporis postici cum uropodis superne visa:
Cuma pulchella, n.
Tab. 60.
Femina adulta ovifera a latere dextro exhibita, 45ies aucta.
Eadem superne visa.
Antenna superior 140ies aucta
Maxillipes 2di paris 100ies aucta,
Maxillipes 3tii paris.
Pes 1mi paris.
Pes 2di paris.
Pes 3tii paris.
Pes 4ti paris. h
Pes 5ti paris.
Extremitas corporis postic: cum uropodis superne visa.
HVORLEDES MAN UNDGAAR DE IMAGINÆRE
STØRRELSER.
AF
S. A. SEXE.
I «Nogle Bemærkninger om imaginære Størrelser» i «Nyt
Magazin for Naturvidenskaberne» for 1868, samt i «Yderligere
Bemærkninger om imaginære Størrelser» i samme Tidsskrift
for 1870 forsøgte jeg at paavise et Middel, hvorved man
kunde undgaa disse Størrelser. Det Væsentligste af disse
Bemærkninger fremtræder, forkortet og tildels omarbeidet, i
følgende Linier.
Sale
Ved Udtrykket |/ A, hvor A forestiller en hvilkensomhelst
arithmetisk Størrelse, tilkjendegives, som bekjendt, at der af
A skal udledes en Størrelse, som, multipliceret med sig selv,
er = A, eller med andre Ord: at Å skal opløses i to identiske
-— Faktorer 9: F aktorer med samme Fortegn og Talværdi, hvis
Produkt selvfølgelig er = A. |
Denne Fordring lader sig fyldestgjøre, naar den gjælder
en positiv Størrelse. Thi der lader sig altid tænke, tilnær-
melsesvis idetmindste, ogsaa altid finde enten to ligestore
positive Faktorer, hvis Produkt er = A, eller to ligestore nega-
tive Faktorer, hvis Produkt er = A. |
| V A er ikke blot et Udtryk for en Operation, det er
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 10
146 S. A. Sexe.
ogsaa et Udtryk for den Størrelse, som resulterer af Opera-
tionen. Saaledes siger
VA=u, |
at w er den ene af de to ligestore positive Faktorer, hvori
A lader sig opløse, og hvis Produkt, uw er = A, medens
Va,
siger, at— u er den ene af de to ligestore negative Faktorer,
hvori A lader sig opløse, og hvis Produkt, (— u) (— u) er = A.
Derimod udtrykker
VA=—= u,
at naar A bliver opløst i to identiske Faktorer, hvis Produkt
er = Å, saa vil den ene af disse befindes at være enten + 4
eller — u.
I Overensstemmelse med Foranstaaende udtrykker V — 4,
at den negative Størrelse, — Å, skal opløses i to identiske
Faktorer, hvis Produkt er = — A, ligesom man ogsaa lader
V-4 gjælde som den ene eller den anden af de saaledes
krævede Faktorer. Fordringen paa, at den negative Størrelse
skal opløses i to identiske Faktorer, lader sig imidlertid ikke
fyldestgjøre. Thi saafremt det har sin Rigtighed med Reg-
lerne for den saakaldte Tegnenes Multiplikation, saa gives
der ingen Størrelse, som, multipliceret med sig selv, er = — A.
Ikkedestomindre lader man |/- A under Navn, snart af et
imaginært, snart af et symbolsk Udtryk, spille en Rolle, som
om det virkelig var en Størrelse.
82.
Man kan undgaa den imaginære Kvadratrod, naar man
modificerer Betydningen af Tegnet, J/, derhen at det ikke
kræver den derunder staaende Størrelse opløst i to identiske,
men kun i to ligestore Faktorer, hvis Produkt er = den be-
træffende Størrelse. I sidste Fald foregriber man ikke Stør-
Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 147
relsen med Hensyn til Bestemmelsen af Faktorernes Fortegn.
Det er imidlertid ingen let Sag, at faa et gammelt Tegn
forstaaet paa en ny Maade. Det bliver derfor nødvendigt, at
foreslaa et nyt Tegn — lad det være | — til Betegnelse af
at en Størrelse skal opløses til to ligestore Faktorer, hvis
Produkt er = Størrelsen. |+ A betyder altsaa at + A skal
opløses i to ligestore Faktorer, hvis Produkt er = + A; hvor-
hos man kan betjene sig af|+ A til at betegne, hvad der
ved denne Oplesning kommer ud.
Enhver arithmetisk Størrelse lader sig — bortseet fra
Irrationaliteten — opløse i to ligestore Faktorer, hvis Produkt
er = Størrelsen. Er denne positiv, saa maa Faktorernes Pro-
dukt være positivt, hvoraf følger, at den ene Faktor maa
have samme Fortegn, som den anden. Altsaa naar man kræ-
ver en positiv Størrelse opløst i to ligestore Faktorer, hvis
Produkt skal være = Størrelsen, saa kommer man til det selv-
samme Resultat, som naar man kræver den PES i fo iden-
tiske Faktorer. Er saaledes
VA=+u
saa er ogsaa |Awtu | (1)
følgelig [4= VA (2)
Det er altsaa forsaavidt ligegyldigt, om man bruger Rodtegnet,
V, eller Oplasningstegnet; | , naar det gjælder en positiv
Størrelse.
Er den Størrelse, som skal opløses i to ligestore Fak-
torer, negativ, saa maa disses Produkt, der skal være = Stør-
relsen, ogsaa være negativt, hvoraf følger, at Faktorerne maa
have modsat Fortegn; altsaa
|-A=+4u, (3)
hvor w er numerisk ligestor med u i Ligningen (1).
Imellem Ligningerne (1) og (8) er imidlertid for det Første
10*
148 | S. A. Sexe
den Forskjel, at ifølge (1) er |A enten = + u, eller=— u, me-
dens | - A ifølge (3) er = baade + x og — u paa samme Tid,
vil sige: har to ligestore men modsatte Verdier; for det Andet
den Forskjel, at ifølge (1) er enten +u, multipliceret med
sig selv,. eller — u, multipliceret med sig selv, = den under
| staaende Størrelse, hvorimod ifølge (3) +u, multipliceret
med — u, er = den under samme Tegn staaende Størrelse.
IE
Ligningen
y-+V pw (4)
representerer, som bekjendt, den Keglesnitslinie, som man
kalder Parablen. Naar x i denne Ligning bliver negativ, saa
bliver Ligningen imaginær. Ifølge Ligningen (2) er |pæ = V pa;
følgelig repræsenterer Ligningen
y= + |på ne ©)
det selv samme, som Ligningen (4), saalenge px er positiv.
Men Ligningen (5) bliver ikke imaginær, om æ bliver negativ.
Sætter man i denne Ligning — æ i Stedet for x, saa forandrer
den sig til
y =|- pa.
Dette — px lader sig opløse i de to ligestore Faktorer:
+|pa oe Sag altsaa
=|-pa=+ [på (6)
hvor y (— y) er = —pa,y=+|pa, og —y=— |pa.
Forestiller altsaa Ligningen (5) Parablen ACA,, Fig. 1, saa
forestiller Ligningen (6) Parablen aCa,, som er kongruent
med ACA,, har Toppunkt tilfelles med samme, og vender
Aabningen til den modsatte Side.
Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 149
Fig. 1.
Ligningen y-+V a - 2’, (7)
der forestiller Cirkelen, bliver imaginær, naar «>a. Lig-
ningen
a2 - x? (8)
y = +
forestiller det selvsamme, saalænge den under | staaende
Størrelse er positiv. Setter man i denne Ligning «>a, saa
faar man
y =| - (a - a”).
Dette — (a? — a?) lader sig opløse i de to ligestore Faktorer:
+0? - a? og — |x°-a?, altsaa
y=|-(a"-a) =+ | 2? - a (9)
hvor y(- y) = — (a"—a),y=+ 2"-a, og —y=— la? - a?.
Ligningen y„-+Y @=’—a?, eller, hvad der kommer ud
paa det samme, saalenge «>a, Ligningen
a - a’, (10)
york
hvor (+ y)(+y) er = 2? — a’, og (—y)(— y) = 2? -- a’, fore-
stiller en ligesidet Hyperbel. Men naar æ i Ligningen (9)
har samme Verdi, som i Ligningen (10), saa har y i Ligningen
(9) den samme Værdi, som y i Ligningen (10); følgelig repræ-
senterer Ligningen (9) den samme ligesidede Hyperbel, som
Ligningen (10), hvilken Hyperbel slutter sig til Cirklen paa
150 S. A. Sexe.
samme Maade som ACA, og aca, til FCfc,, Fig.2. Ligningen
(8) representerer saaledes en Cirkel eller en ligesidet Hyperbel,
alt efter som x er a. Lig-
ningen
y +3 | (@- 2 „NE Ba Mates
forestiller den samme Ellipse, saalenge æ er a, saa forandres den til
Dette — (x? — a?) lader sig opløse i de to ligestore Faktorer:
+ [ai a? og — |x°- a}; følgelig er
y= | (at-d)= 22-0, (13)
Das Mi
hvor y (— y) = — 3 (2? — a’).
a?
Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 151
Ligningen
y=+2 Ve a?
forestiller en ikke ligesidet m! Det samme forestiller
Ligningen
b
Ye, a? -a? (14)
saalenge x > a. Ifølge denne Ligning er (+ y) (+ y) = = (æ*—a*)
b? : ©
og (— y) (— y) = 2 (© — a’). Men y i (13) er= i (14), naar
æ har den samme Værdi i begge disse Ligninger; følgelig
repræsenterer Ligningen (13) den samme Hyperbel, som Lig-
ningen (14), hvilken Hyperbel slutter sig til Ellipsen paa
samme Maade som ACA, og aca, til FCfc, Fig. 3. |
Fig. 3.
Ligningen (12) forestiller altsaa en Ellipse eller en Hyperbel,
alt efter som « a.
Ved at sætte | i Stedet for |/ i Ligningerne for Keglesnits-
linierne undgaar man altsaa den imaginære Størrelse, Lig-
ningerne blive mere omfattende, hvorhos det fremgaar, at
y er en kontinuerlig Funktion af x, medens den under Teg-
net | staaende Størrelse passerer over fra det Positive til det
Negative, hvad enten man tænker sig at =y nærmer sig 0,
bliver =0 og derpaa under samme Fortegn fjerner sig fra
samme, eller at yy passerer gjennem 0 og slaa over i sin
Modsætning. I første Fald vil det, ved =y bestemte, gene-
152 S. A. Sexe. |
rerende Punkt nerme sig til og standse i Abscidelinien og
derpaa fjerne sig fra den til samme Side. I andet Fald vil
bemeldte Punkt nerme sig til og overskjere Abscidelinien,
og derpaa fjerne sig fra samme paa den modsatte Side.
§ 4.
Man kan tænke sig, at en Størrelse x — hvis Kvadrat
u = A-- bliver multipliceret med u, det Udkomne med x
0. 8. v., hvorved, naar w medtages, fremstaar Rækken
RO Oh DE un (15):
«Man kan ogsaa tænke sig, at —u bliver multipliceret med
— u, det Udkomne med —wo.s.v. Herved fremkommer,
naar — u medtages, Rekken
— uU, — wiut,..... (— u)" (6)
Man kan fremdeles tænke sig, at + bliver multipliceret
med — u, det Udkomne med +u, o. s. v. med alternerende —
Fortegn, hvorved, naar « medtages, fremstaar Rekken
U, U(-w), u (-u) u, u (-u) u (-w), u (-u) u (-u) u, u (-u) u (-u) u (-u),
0. 8. vgeller
wu, -v, ut s uw.’ , Nu, osv. (17)
Man kan endvidere tenke sig, at — u bliver multipliceret
med +u, det Udkomne med — 0. s. v. med alternerende
Fortegn. Herved fremkommer, naar — «x medtages, Rekken
-u, (-u) u, (-u)u(-u), (-u) u (-u)u, (-u)u(-u)u(-u), (-u)u(-u)u(-u)u
i o. 8. V. eller
-U, -u, ER CAN -u? , -u® osv. (18)
Rækkerne (15) og (16) paa den ene Side og Rækkerne (17)
og (18) paa den anden Side danne en vesentlig Mod-
sætning til hinanden deri, at Leddene i de to Førstnævnte,
paa Begyndelsesleddet nær, ere Produkter af ligestore Fak-
torer med samme Fortegn, medens hvert Led i de to Sidst-
Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser: 153
nævnte, undtagen det første Led, er et Produkt af ligestore
Faktorer ved alternerende Fortegn.
Den Operation, hvorved man af første Led i Rækken (15)
og (16) danner de følgende Led, kan man kalde Potentsering
med samme Fortegn; hvorimod den Operation, hvorved man
af det første Led i Rækkerne (17) og (18) danner de følgende
Led, kan kaldes Potentsering med alternerende Fortegn.
Da u? er =uu, eller = (— u) (— u), u2)" tjene
som Udtryk for det nt eller almindelige Led i Rækkerne
(15) og (16). I Lighed hermed kan (|-u*)” forestille det
n* Led i Rekkerne (17) og (18), naar man opfatter (|-u2)"
som et Produkt af n ligestore Faktorer u med alternerende
Fortegn. Denne Forstaaelse af (|- u?)" er ikke vilkaarlig:
(Før = (Eu) (Bør (Bs. (Euh. 09)
mu =+u.
Men man kan ikke lade hver Faktor i (19) gjælde +u; thi
dette vilde være en vilkaarlig Udelukkelse af — u; eiheller
kan man lade hver Faktor i (19) gjælde — u; thi dette vilde
være en ligesaa vilkaarlig Udelukkelse af +. Og hvad
enten man vælger det Første eller det Sidste, saa faar man
a) = (|),
hvilket er en Urimelighed. Altsaa et Produkt af ligestore
Faktorer med samme Fortegn kan (|- u?)” ikke være. Saa-
ledes kan man, hvorvel (|- u?)? = (|-u?), (|- 12), og - u? = + u,
ikke sætte
(F =u?) = (Hu), (FW,
i den Forstand, at +% i (4), skal multipligeres med + i
Cu): ; eiheller i den Forstand, at — x i (+u), skal multi-
pliceres med — wi (+u),. Der staar saaledes med Hensyn
til (tu), (Eu), kun to Opfatningsmaader tilbage, nemlig
enten, at +u i (+), skal multipliceres med —w i ( 4)»,
; 10*
154 SIA. Sexe.
eller — wi (4 u),, skal multipliceres med +u i (#u),, hvor-
ved man i Lighed med
er
faar (Eu) = (Hu) (Fu-=-u
Det er ogsaa Noget, som siger sig selv, at naar n er et lige
Tal, saa maa der i (|- u?)" være ligemange positive og nega-
tive Faktorer u. Men dette kan ikke finde Sted, hver Gang
n er et lige Tal, medmindre enten (a) den første Faktor i
(19), (Euh gjelder +u, den Anden — u, den Tredie +u,
o. s. v. eller (b) den første Faktor i (19) er = — u, den Anden
=+%, den Tredie =— 4, 0. 8. v. Følgelig bliver
(Eu) = Lu
(Fu -
enten u (— u) à
eller (— u) u 4
og |enten w(—u)u | ;
Fo Cale Lui ae
enten u (— u)u (— u)
eller (— u) u (— u) u
(Fey = ;
(|) = + us
(uw) = — us
0. 8. V.
Rækken tu, — u, Fu’, ut, Eu, —u 0. s. v. indbefatter
baade Rækken (17) og (18). Følgelig er (|-u?)" Udtrykket
for det nt® Led i disse Rekker.
I Stedet for (|-u?)" kan man satte (u|-1)". Thi
Hvorledes man undgaar de imagiuære Størrelser. 155
(u|-1) =u(tl)=+u
jenten w? 1 (— 1)!
eee Ge
war = ss en Fr en
(u|-1)* = u:
(u{-1)?=+w
(u|-1)°= — 26 !
(Do th Wo
Omformer man (|-w?} til (lu (-"))" og vedtager, at
Faktorernes Orden under Opløsningstegnet i (Ju (- u))" skal
tjene som Index for Faktorernes Orden i det af (u(-u))"
kommende Produkt, saa faar man
re:
Cu) =u(—u)= — u 4
(|e (=u) P= w(— u) w= —w (22).
Ad (— ws) 0 (— 0) = ut
(lu (= 2) )? = å
(fu Gu) = — u
0. 8. V. ;
Heraf sees at (fu (-u)) er Udtrykket for det n'*Led i Ræk-
ken (17). I Stedet for ([u(-u))" kan man sætte(« |I(-1))".
Thi (u[1(-1)) =a
(ar EG D) = x 1(— 1) = —
(u|1(-1))* = WI 1) 1= — a! (23).
(u IC Dy =ut1 (1) 1 (1-4
(w[1(- D) = å
(u [1(0- 1)" = — ut
or søv
156 S. A. Sexe.
Omformer man (|- uw)" til (|(-u)u)" og vedtages, at
Faktorernes Orden under Opløsningstegnet i (|(-w) wu)" skal
angive den Orden, hvori de skulle følge paa hinanden i det
af (\(— u)) udkommende Produkt, saa faar man
(Ta! -—u
(IF vu) =(—u)u=—u?
(IC x) u) = (= u) u (— u) = u?
(|= w) u)* = (— u) w (— a) w= ut (24).
(En 2) = — å
Fo u) = — u‘
0. 8. V.
Heraf sees at (\(— u) u)” er Udtrykket for det nt° Led i Ræk-
ken (18). I Stedet for ((—u)u) kan man sætte (u |(- 1) 1)"
eller (—u|1(-1)). Thi
GED -u(—1)=—m
(ul 1) 1) =u2(— 1) 1 =— u
(u CT) = (— 1) 1 (—1)= 20 (25). .
(uw \(= 1) 1) =u4 (— 1) 1(— 1 =v
(ue [- 1) 1)° = — 1
(a DT) -
0. 8. V.
og (ull EC 1)! =—u.1=—m
(=ult FC 1) =(— "1 (—1)=— & (26).
(ul 1) =(—v)>1 (= 1) 1=
(ull D) = ut
0. 8. V.
Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 157
85.
(u|[- 1)" er Udtrykket for det almindelige Led i Rekken
7 ET — u, — u? (Eu ut, u? ET — us 0.8. V. (27).
Thi (u[-1)'=ul-1
pes ME
(u[-1))=—u.u|-1=—v|-1
(ul=1) = — a [-1.u/-1= ut
(u|-1)=u.u[-1= > |-1
(ul=1) = 0 [-iu|-1=— ut
0. 8. V.
(— w|—1)" er Udtrykket for det almindelige Led i Rækken
—ul—1, — wv, ut [—1, ut, —u|—1, —u® 0. 8. v. (28).
Thi (—ui-1) =—ul-1
(— wl=1)'= (up (LP = +e (D) =
(—u|-1) = —uw(—ul-1) =u [=1
ne ED ED En Eu
Cu) a ut (= a [de uti
(ui) = ui (ul Te uw
0 8. V.
§ 6.
Ifølge denne Algorithme, som man lader gjælde for ima-
ginere Størrelser, er (u) — 1)" Udtrykket for det alminde-
lige Led i Rekken
uV—1, —u, —wWV—1, wv, & V— 1, -uto.s.v. (29).
Sammenholder man denne Rekke med Rekken (27), hvis
almindelige Led er (u|-1)", saa ser man: 1) At hvor det
158 Se | ie
imaginære (u V= 1)" leverer en saakaldet reel Størrelse, der
leverer (x |- 1)» den selvsamme Størrelse. 2) At hvor (ul/—1)"
leverer en imaginær Størrelse + uw |/ — 1, der leverer (u |- 1)"
Størrelsen = ur |- 1.
Ifølge den for de imaginære Størrelser vedtagne Algo-
rithmer er (— u) —1)" Udtrykket for det almindelige Led
i Rækken
Sulen — 2, u V =1, ut, -wV —1,-wo.s.v. (30).
Sammenholder man denne Rekke med Rekken (28), hvis
almindelige Led er (—w/-1)", saa ser man: 1) At hvor
(- ul — 1)" afgiver en reel Størrelse, der afgiver EGET
den samme Størrelse. 2) At hvor (—u V - 1)" afgiver en ima-
ginær Størrelse + u" V -1, der afgiver (—u|-1)* Ster-
sen Eu |-1.
I Forbindelse med Foranstaaende bemærkes:
(ataV -— A) +(b—aV — 4)-a+b.
(a+a V — A) — (b+a V — A)=a—b.
(aV— 4) (ØV—4)-ap(—4). (1)
(a+a V— A) (a—aV- A) -a4+0"A. |
(aV—A):(6V—4)= 5.
HE -- +
og at | , sat i Stedet for |/ i disse Ligninger, fører til de
samme Resultater, nemlig
(a+a|-A)+(b—al-A)=atb.
(a+a-A)—(b+a-A-a—b |
(a |- A) (8 |- A)=a 6 (— 4). ($ 4, 20).
Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 159
(a+ a |- A) (a — a |- A) = a"—a? (|- AY" = a?+ a? A. (32).
Sa =) ea
en:
Ban 3 eB 3 (=) (ec)
FRONT ES 23 Sn UA
_14+3|—3+3(— 3) +(—3|- 3)
a
; (84, 20)
— 8
=, ik
Ved Hjælp af den imaginære Størrelse / 1 paavises,
at naar a, 6, a, og ß, ere hele Tal, saa er
(a? + 8°) (a," + B,*) = (aa, — AB)’ + (aßı + Ba;), (33)
eller at naar to hele Tal, hvoraf ethvert er en Sum af to
Kvadrater, multipliceres med hinanden, saa bliver Produktet
= en Sum af to Kvadrater. Det samme lader sig godtgjøre
ved Hjælp af |-1 saaledes:
(a + B\-1)(a, + Bi 1)= aa, + ap, 1 + Ba, |- 1+ 66, (\- 1)
= (aa; + 81) + (af, + Ba,)|-1.-
(a - p|- 1)(@, - 6, 1) = aa, — af, |-1 — Ba, |-1+ 86, (\- 1)’
| - (aa, — 6f,) — (ap, + Ba,) FT;
altsaa
(a+p-1)(a, + 8, |-1)= (aa, — 881) + (aß, + fa) - 1,
og
(a-p|- 1) (a, - 8, = 1)= aa, - BP) - (aß, + Ba) -1.
Multipliceres de to sidste Ligningers paa samme Side af Lig-
hedstegnet staaende Dele med hinanden, saa udkommer:
160 S. A. Sexe.
(a? + 8) (a,* + 817) — (aa, — BB) + (ap, + Bay) (34).
Ex. (2?+17)(@?+2%) =#+7
I Ligningen
aa ed br 67 =a (35).
er ifølge Læren om de imaginære Størrelser
a=b
a= fp.
Det samme er Tilfældet med a og b, a og f i Ligningen
a+a|—1=b+|—1 (36).
Thi da |— 1 er =*1, saa indbefatter Ligningen (36) to Lig-
ninger, nemlig arta(+1)=b+ß(+1)
og | a+a(—1)=b+f6(—1),
hvoraf lettelig fremgaar at
a = b
i
a= f.
Ifølge Læren om de imaginære Størrelser lader Udtrykket,
a+al/-1, sig fremstille under Formen r (cos p +|/ -1sinæ),
hvor r er en positiv Størrelse og p en Cirkelbue. Men er
ataV —1=r(cosp+V —1sing), (37).
saa er ar cos Q, |
a=rsin 9,
a? + a? =r? (cos? p + sin?) = r,
V @+a?=r,
a
cos p = ————
V ata?
sing = =
Va+a?
Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 161
Men med samme Ret, hvormed man sætter
a+taV —1=r(cosp+ V—1 sin P),
kan man seette
a+tal-1=r(esp+l-1sinp) . . (38)
hvormed følger at
a=rcosp'
a=rsin p
a? + a? — r" (cos? p + sin? g) =r?
la? +a2=r (Se § 2, 2.)
cos = ===
JE la? + a?
Im 4 = ==
1. la? + a?
Ifølge Læren om de imaginære Størrelser er
(cos p + | — 1 sin ) (cos 9, +V — 1 sin 7)
= cos (p + p,) + V/—1 sin Gao)
Som et Sidestykke hertil fremsættes Satsen:
(cos + | 1 sin ø) (cos p, | I sin g,)
ar Ene 2.40
Bevis:
(cos p + |- 1 sin ø) (cos p, +|— 1 sin p.)
= cos pcos | +- 1sinp,cosp+|- Isinæcosp,+([F1)sinpsine,
= cos (p+ p,) + |- 1 sin (9 +91).
Ifølze samme Lære er |
cos Q+ V —1 sin p
cos p,+V—1sing,
= cos (p-p,)+ V —1 sin (p-p:). (41)
Som et Sidestykke hertil fremsettes Satsen:
cos 9 +|— 1sing
cos p, +|- 1sing,
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 11
= cos (p-p,) + | I sin (9-49). (42)
162 S. A. Sexe.
Bevis
cosp+|—1sing _
cos p, +|— 1sing,
altsaa cosp +|—-1sinp =xæ(cosg, + a sin 7).
cos 9,—|-1sinp, = cos @, — |-1sing..
altsaa
(cos p-+|- 1sing) (cos, -|- I sing) = x (cos? p, + sin? p)= x.
altsaa
cosp +|-ising | (cos p +|-1sin p) (cos p, -|-1s8ing,)
cos p, +|-1sing,
=cospeos@,-/1sing,cosp+|-1 singeosg, -(|-1) singsing,
= cos (p-p,) + | - I sin (p- 7).
Ifølge samme Lære er
BG
9 = COS æ,
43
panes HØNE >)
ix | a1 SEN
Sats å > — = COS 2,
(44)
Aa A AR
0 == = sin 2.
a HEN
Bevis. Sættes æ|-1 i Stedet for # i Ligningen
ER a x 7 ;
alter ps 2992094 2.5 1.5 20314506 0 El
saa udkommer —
%
2 ål. 4 Ble 6
Ke SE a ee 1 = 0.8. V
($ 5, 27) (46)
Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 163
Sættes -æ|-1 i Stedet for æ i Ligningen (45) udkommer
ei Man Aer ole Golla GER
går TOPE OD Bold å 998 Aer anlegg IG AE ©
($ 5, 28) (47)
Adderer man (47) til (46), udkommer
x” aoe
per -20- 9551 954.506 >")
x|-1 =x |
altsaa ° å = COS &.
2
Subtraherer man (47) fra (46), udkommer
RA SE ABE 53 +R N
es) I - x ia À
altsaa 9 Fi = Sin æ.
Sue
Rækken (27) sammenholdt med (29), ligeledes Rækken
(28) sammenholdt med (30) leverer Exempler paa, at naar i
en imaginær Størrelse, som gjennem visse Operationer leder
til et reelt Resultat, Tegnet |/ ombyttes med | , saa bliver
Resultatet det samme efter, som før Ombytningen. Exempler
paa det samme leverer (31) og (32), (33) og (84), (85) og
(36), samt (37) og (38).
Rekken (27) sammenholdt med (29), ligeledes Rekken
(28) sammenholdt med (30) levere ogsaa Exempler paa, at
naar i en imaginer Størrelse, som gjennem visse Operationer
fører til et imavinært Resultat, | ombyttes med | , saa føl-
ger deraf ingen anden Forandring i Resultatet, end at der
kommer et | i Stedet for |. Og naar man ser bort fra,
at den under |” staaende, negative Størrelse lader sig opløse
i to ligestore Faktorer, saa kommer det sidste Resultat ud
paa det samme, som det Første. Lignende Exempler leverer
| ites
164 S. A. Sexe.
Ligningen (39) sammenholdt med (40), (41) og (42), samt
(43) og (44).
Af disse Exempler, hvis Antal let lader sig forøge, i For-
bindelse med ($ 2, 2) lader sig slutte, at Tegnet | altid og
overalt vil kunne overtage Kvadratrodtegnets Rolle og saa-
ledes gjøre dette og med det samme det imaginære eller sym-
bolske Udtryk, |/- 4, V-1, overflødigt. Hertil kommer, at
naar man opløser den under | staaende negative Størrelse i
to ligestore Faktorer, saa leder dette dels, som paavist i $3,
til en .Udvidelse af visse Ligningers Dominium, om man maa
udtrykke sig saaledes, dels til Læresætninger, som “nan ikke
lettelig finder frem til ved Hjælp af den imaginære Størrelse.
For Exempel:
Giver man w Talværdien 1, saa faar man
|-1=+1, (§ 4, 21)
MENS 674725)
- CD =-1, (8 4, 26).
Setter man Værdien 1 af |-1 under Formen |1 (- 1), og Ver-
dien - 1 under Formen -|1(- 1) i Stedet for |-1 i Ligningen
(40), saa kommer man til Dobbeltligningen
(cos œ +|1(- D sin g) (cos @, + |1 /- 1)sing,)
| = COS (D + Q1) + sin (p+ 9).
Setter man i denne Ligning œ = 60° og p, = 40°, saa faar man
(cos 60° + [L (- 1) sin 60°) (cos 40° + |1 (- 1) sin 40°) = cos 100°+ sin 100°
=0.8111594, og
_ (cos 60° -|1 (- 1) sin 60°) (cos 40° -|1 (- 1) sin 40°) = eos 100° - sin 100°
| =-1.1584556.
Anm. Disse Ligninger ere ikke saaledes at forstaa, at
man i deres første Del kan sætte + 1 i Stedet for NEN og |
Hvorledes man undgaar de imaginære Størrelser. 165
-1 i Stedet for -|T(-1). Men den i deres første Del anty-
dede Multiplikation maa udføres under Benyttelse af |1(- 1)
-|1(-1) og med Iagttagelse af at saavel (|1(-1)) som
(-|1G1)) er =-1, ($ 4, 23 og 26).
Setter man æ|1 (- 1), derpaa æ- [1 (-1) i Stedet for æ i
Ligningen
a? a x? A
Ai TE
SO à aii
faar man henholdsvis
seen 1+ 0-5 2 26 a a Da ED,
2 DISONS ANN SALG ES ie
($ 4, 23)
u I pial lee ai 0. 8. V
g JOE OMA GEN ETEN TG
($ 4, 26)
Altsaa ved Addition
4
x
TE TELE
ex) + e-x NET = 2 (1-5 + OSV.) = 2 cos p
og 9 —=.008 €
Og ved Subtraktion
æ> 5)
æ :
101 ICT) = 2 Rd nu et 0. 8. V.) =
ee Al on ra: J- Ane
88.
Naar man gjør vu i Rækkerne (17) og (18) til en variabel
Størrelse, x, og setter disse Rækkers derved til (|- x?) foran-
drede n!* Led = y, saa fremstille disse Rækkers Led sig som
en Gruppe af eiendommelige Funktioner af x, nemlig
166 S. A. Sexe.
(ey
(|-2y=y=—2"
(a) -y- ra:
(Fr =y w sør).
(Er EN aie a |
naar p er = et hvilketsomhelst positivt helt Tal, og
((=2?)*? tay = ee
Chey OP Sp Sa re
naar p er =o eller hvilketsomhelst positivt helt Tal, hvilke
Ligninger, undtagen den første, som forestiller en ret Linie,
synes at maatte kunne tjene som Repræsentanter f. Ex. for
plane Kurver.
For til et givet y i disse Ligninger at finde de mod-
svarende Verdier af æ, maa man opløse, dekomponere det
givne y i et givet Antal ligestore Faktorer med alternerende
Fortegn, hvis Produkt er = y. Denne Opløsning danner den
samme Modsætning til Potentsering med alternerende For-
tegn, som en Roduddragning til Poteutsering med samme
Fortegn; og de to førstnævnte Operationsmaader ere ligesaa
logisk berettigede som de to Sidstnevnte. Søger man de til
det givne y svarende Verdier af æ i disse Ligninger ved
sædvanlig Roduddragning, saa støder man paa imaginære Rød-
der, vil sige: Rødder, som ikke ere til, men hvoraf man
ikkedestomindre lader fremgaa virkelige Størrelser, f. Ex.
naar den ikke existerende Kvadratrod af — 1 multipliceres
med sig selv, saa fremkommer Produktet — 1.
TERRASSEDANNELSER OG GAMLE STRANDLINIER.
(ANDET BIDRAG).
AF
KARL PETTERSEN.
Den store strax vestenfor Tromsøen liggende Ø Kvalø
er i en ganske fremtrædende Grad præget af den samme
Karakter, der i orografisk Henseende raader over Øgrupperne
langs det nordlige Norges Kyststrøg. Den er saaledes ikke
alene rigt indskaaret ved forskjellige kortere og længere
Fjorde og Eidefar, men flere af disse gjennemskjær Ølegemet
heltigjennem paa Kryds og Tvers. Idet disse Gjennemskjæ-
ringer straale ud som fra et fælles Centrum, deles Øens vilde
Fjeldmasse derunder i fire store helt fra hinanden udskaarne
Fjeldpartier, der alene hænger sammen ved lave Eider. Ers-
fjorden skyder sig saaledes ind i vest-østlig Retning, Kalfjor-
den først i nord-sydlig Retning, men bøier derpaa henimod
dens indre Afslutning lige mod Øst. Haukebotten skyder sig
som en bred Vik ind fra Øst mod Bunden af Kalfjorden. Fra
Kvaløens sydvestlige Side skjær endelig Katfjord sig ind først i
sydostlig derpaa i nordvestlig Retning. Bunden af Ersfjord
er ved det 2 Kilom. brede, 41 M. høie Ersfjordeide adskilt
fra Kalfjordens indre Parti, Kalfjord og Katfjord ere adskilte
ved det 11 Kilom. lange lave Katfjordeide, der munder ud i
Kalfjorden i Nærheden af Ersfjordeide og endelig skiller det 1
Kilom. brede og kun faa Meter over Havfladen fremstikkende Kal-
/
168 Karl Pettersen.
fjordeide mellem Kalfjord og Haukebotten. Idet disse Eidefar
gjennem Glacialtiden og langt ned gjennem den postglaeiale
Tid har ligget under Havfladen, have de nævnte Eidefar og |
Fjordløb i en nærliggende Tid altsaa dannet en Række af
hinanden krydsende Sundløb.
Paa Forhaand kunde der saaledes være nogen Grund til at
forudsætte, at her skulde forefindes et interessant Felt for Un-
dersøgelse af Terrasser og Strandlinier.
Da jeg engang i Sommer (1878) til Baads under halvflød
Vandstand søgte ud fra Kalfjordeide langs Fjordens nordlige
(østlige) Side, bemærkedes langs Strandens ydre Kant mellem
Gaarden Fiskernes og Bakken en Rad af større og mindre
Stenblokke, der vare ordnede saaledes, at de dannede en
gjennem lange Strækninger sammenløbende stærkt udpræget
Stenvold. Denne strakte sig langs Kanten af den herfra fal-
dende Marbakke. Dennes udadheldende og ned under Hav-
fladen stikkende steile Endeflade var tildels ogsaa oversaaet
med talrige større og mindre Blokke. Bagenfor Stenvolden
— mellem denne og de herfra opstigende Fjeldsider — laa
en horisontal udspændt 4 å 5 M. bred veilignende Flade, der
var at følge i lange sammenhængende Leb. Veifladens Un-
derbund dannedes af Ler (Blaaler), der stak frem i Dagfladen,
hyppig dog overdækket af løse Sten, hvis Mængde tiltog i
Retning udad mod den mere sammenhængende Stenvold. Til-
dels var Veifladen ogsaa mos- og græsbevoxet. Denne Flade,
der havde en for Øiet næsten umærkelig Heldning udad, laa
lidt over almindelig Flodmaal, men vil med mer end almin-
delig hei Vandstand helt ligge under Havlinien. Gjenstaaende
Smaadamme indeholdt saaledes salt Vand, som et Vidnesbyrd
om, at Søen nylig var gaaet herover. Ved at følge Strand-
fladen til begge Sider fandtes den i fuldt sammenhængende
Løb med sin udad afsluttende Marbakke og den sammenstuede
Stenrand langs Kanten af denne, saalenge Underbunden dan-
nedes af Ler. Hvor Leret derimod sluttede og Stranden byg-
Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 169
gedes af Sand og Aur, ophørte ogsaa strax den regelmæssige
Bane. Fjæren faldt her mere jevnt ud i Seen uden at af-
sluttes i nogen Marbakke. En saadan Vexling gjentog sig
flere Gange, og altid under hermed ensartede Forholde. Paa
sine Steder syntes Veibaneplanet ikke fuldt afsluttet, mens
Arbeidet dermed øiensynligt var i god Gang. Dette viste sig
navnlig i Antydninger til at de udglidende Stenblokke be-
gyndte at gruppere sig langs Marbakkens Kant som en mere
sammenhængende Rad.
Ogsaa langs den anden Side af Fjorden findes paa flere
Steder hermed ganske ensartede Stranddannelser. Lidt inden-
for Pladsen Blaamandsvik strækker sig saaledes en længere
fuldt udpræget Veibane ganske 1 samme Niveau som den nys
omhandlede mellem Bakken og Fiskernes. Ligeledes kan i
Strøget fra Ersfjordeidet indover mod Gaarden Henriksvik
ved Katfjordeidets Udmunding mod Kalfjorden følges en
længere sammenhængende Veibane, der ligger ganske i samme
Niveau som de førnævnte og ligesom disse er forsynet langs
den ytre Kant med en Brem af større og mindre Stene.
Af høiere liggende Terrassedannelser langs efter SEINE
den kan mærkes: }
Ved Blaamandsvik, op efter Elveløbet gjennem det her-
fra indskjærende Dalføre:
2 Trin, hvoraf det Iste i en Høide over Havfi. af 12,5 M.
— - det - — — — - 815 M.
Et tredie Trin, der fører over i den egentlige Dalbund og
som ligger i en Høide af 49 M., er mindre tydeligt og kan
som saadant maaske være noget tvivlsomt.
Ved Pladsen Susannevik et lidet Stykke længere ind —
nærmere Ersfjordeidet — gjenfindes det nysnævnte andet Trin
(49 M. o. H.) bestemt udpræget.
Ved Henriksvik gjenfindes ligeledes dette Trin (49M. o.
H.). Et Par nedenfor liggende Trin ere i det Hele mindre
skarpt udprægede.
170 Karl Pettersen.
Mærkeligt nok saaes her intetsteds Tegn til høiere lig-
gende i fast Berg indgravede Strandlinier, og saaledes heller
ikke navnlig til Linien i en Høide o. H. af 130' (40.8 M.).
Denne Linie findes — som vist i en tidligere Afhandling')
— gjennem flere Miles sammenhængende Løb langs den syd-
vestlige Side af Kvalø (den saakaldte Mjelle-Linie), fremdeles *
i Finlandslinien, der fra Kalfjordeidet spender sig langs Kval —
øens nordvestlige Side, og endvidere langs begge Sider af
Tromsesundet. Paa Forhaand skulde man derfor have kun-
net vente ogsaa at skulle gjenfinde den langs Kalfjorden.
Derimod ligger Ersfjordeidets Kulmination i en Høide, der
paa det nærmeste falder sammen med Mjelle- og Finlands-
liniernes Niveauer. (
Den regelmæssige Veibane efter de ovenomhandlede i
høieste Vandstandslinie liggende Stranddannelser havde en
saa stærk Lighed med Veibanen i de «i fast Berg indgravne
Strandlinier», at der uvilkaarlig maatte reise sig et Spørgs-
maal om de ikke tildels kunde være fremgaaede som Resultat
af ensartet virkende Kræfter. Af disse Linier vare vistnok
flere f. Ex. Mjelle-Linien og Ulfsnes-Linien*) helt og holdent
udgravede i fast Berg, idet den faste Fjeldgrund efter lange
sammenhængende Strøg traadte udækket frem efter den vei-
lignende Bane. For disses Vedkommende var det saaledes
vistnok aabenbart, at de i saa Henseende ikke lod sig sam-
menstille med Kalfjordens Stranddannelser. Men efter flere
af de andre Linier f.-Ex. Finlandslinien og Bredvik-Linien
var derimod Veibanens Undergrund helt og holdent efter den
hele Længde dækket af Myrlag, og tildels gjenfandtes ogsaa
det samme Forhold over lange Strøg af Moviklinien. Da de
imidlertid laa ganske i samme Høide som Mjellelinien
og forøvrigt ogsaa i andre Retninger traadte frem under gan
ske ensartede Forholde, fandt jeg ingen Betænkelighed ved
1) Om de i fast Berg udgravede Strandlinier.
2) Se oven citerede Afhandling.
Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 171
i nysnævnte Afhandling at stille dem i samme Klasse som
denne, og derunder altsaa betegne ogsaa disse som «i fast
Berg indgravede Strandlinier». Stranddannelserne egnede sig
imidlertid til at vække en Mistanke, om ikke enkelte af Strand-
linierne i Virkeligheden skulde være at sammenføre med
Kalfjorddannelserne snarere end med Mjellelinien. For at
faa dette Forhold nærmere undersøgt, opgik jeg flere af disse
paanyt og foretog her forskjellige Udgravninger. for at naa
til fuld Sikkerhed om Underbundens virkelige Beskaffenhed.
Movikens Strandlinie undersøgtes saaledes paa forskjellige
Punkter lidt søndenfor Movikgaardene. Strandliniens Vetbane
har her en betydelig Brede og er ganske overdækket med
Myr. Her senkede ned til en Dybde af 17: M Oventra
nedad fandtes de løse Bedækninger i følgende Orden:
Myr,
fin lerblandet Sand,
finere Sand,
Kuppelsten og Aur.
Det lykkedes ikke her at naa det faste Berg. Der anta-
ges dog at være al Sandsynligbed for, at dette underste Lag
af Aur maatte ligge umiddelbart over den faste Undergrund
Ved at se hen til Forholdene ved Strandfladens afsluttende
Kant udad var det i ethvert Tilfælde aabenbart, at der under
Auren ikke kunde ligge noget saa mægtigt Lag af Blaaler,
som udfordredes for at denne Strandlinie med Hensyn til
Dannelsesprocessen skulde kunne sammenstilles med Strand-
dannelserne ved Kalfjorden. Movikens Strandlinie er derfor
utvivlsomt — som allerede tidligere forudsat — gjennem sit
hele Løb udgravet i fast Berg.
Bredvikens Strandlinie er helt overdækket med Myr. Det
faste Berg findes sym allerede ovenfor antydet intetsteds stik-
kende frem umiddelbart efter Veibanen. Her fandtes fast
Undergrund allerede i en Dybde af 1.3 M. Det lykkedes at
hakke ud en større Stenflis fra denne faste Undergrund.
i72 Karl Pettersen
Bergarten dannes af en Hornblendegneis med udpreget Lag-
deling. Denne udbrudte Helle viste sig sterkt glattet over
den opadvendende Side. Bredvikens Strandlinie er saaledes
utvivlsomt udgravet i fast Berg, og forsaavidt det kan vere
berettiget at drage videre Slutninger fra den paaviste Afglat-
ten af Undergrunden paa dette enkelte Sted, maa Is 1 sin
Tid have skuret hen over Veibanen.
Ulfneslinien blev ogsaa paa nyt overfaret. Da Under-
grunden her hyppig stikker frem som fast Berg, var videre
Udgravning her unødvendig. Derimod antog jeg det vilde
være: af Interesse at søge Liniens Høide over Havfladen nai-
agtigere bestemt gjennem Nivellement. Dette udførtes af
Ingeniør Anker. Strandlinien fandtes efter dette at ligge
183.5’ (57.6 M.) over høieste Flodmaal eiler omkring 187.5‘
(58.8 M.) over midlere Vandstand.
Lignende Stranddannelser som de ovenomhandlede langs
Kalfjorden ville rimeligvis vere at paavise paa mangfoldige
Punkter over disse Strag. Langs den nordvestlige Side af
Tromsøen, — noget nordenfor Gaarden Sandnes -- sees en
saadan, hvorvel den ikke er fuldt saa karakteristisk preget
som Kalfjorddannelserne. Fjærens Undergrund dannes ogsaa
her af Blaaler. Det veilignende Plan har en Brede af 20 til
25 Skridt og helder her en Smule stærkere udad end Tilfæl-
det fandtes langs Kalfjorden. Langs ind mod Land er den
mos- eller græsbevoxet, dækkes i Retning udad mer og mer
med større og mindre Sten, der ud imod Kanten samler sig
I rigere Maal, uden at der dog her endnu er dannet nogen
saa udpræget Stenvold eller Stenbrem som langs Kalfjordens
Stranddannelser. |
Stranddannelserne om Kalfjorden synes at skulle kunne
give i flere Retninger ret interessante Bidrag til Spørgsmaa-
let om Dannelsen af de af løst Materiale byggede Terrasse-
Terrassedannelser og gamle Strandlinier. — 173
systemer. Det er saaledes aabenbart, at den her under Ar-
beide liggende Terrassedannelse væsentlig er knyttet til et
- forhaandenværende Lermateriale. Saadanne Terrasser ville
derfor navnlig være at paavise paa saadanne Steder, hvor
der er samlet det nødvendige Lermateriale eller hvor Betin-
gelserne ere tilstede for en rigere Afsætning af Lerslam.
Det egentlige Materiale for Lerdannelsen her er vel nær-
mest at søge i det fine Slam, der gjennem det nedsilende
Regn- og Snevand skylles ud fra de løse Bedækninger over
de fra Fjorden opstigende Landpartier. Hvor dette Slam
eribes af Strømsætningen, vil det kunne føres langt fra sit
oprindelige Hjemsted, og derunder enten kastes op langs
Strandlinierne eller ogsaa føres ud paa større Dybde, hvorved
det gaar tabt for den egentlige Terrassedannelse.
Paa andre Steder kan Strømsætningen gjennem fremsprin-
gende Nes afbøies i sin mere oprindelige Retning, saa den
ikke her længer kan stryge umiddelbart langs den egentlige
Strand. Her vil saaledes mellem Strømfloden og Stranden
dannes et Bælte, hvori Vandet er forholdsvis smult eller hvor
der i det høieste kan raade en svag Atkippe (Atkjippe = Bag-
evje). Det udflydende Slam vil her kunne finde gunstige
Betingelser for Afsætning i rigere Maalestok, og der vil her
alene kunne blive en forholdsvis ringe Del, der vil kunne
gribes af Stromsætningen. Foruden det Slam, der her føres
ned fra de Landpartier, der støde umiddelbart til dette stille
Bælte, vil betydelige Kvanta ogsaa kunne tilføres fra mere
fjernede Punkter langs de sammenlsbende Bredder. Paa
denne Maade vil her gjennem lange Tidsrum kunne ophobes
anseelige Masser af løst Slam, som lidt efter lidt gjennem
den stadige Indfældning af organiske Stoffe — forraadnende
Dele af Havdyr og Planter — erholder en mer og mer pla-
stisk Consistens og derunder gaar over til Blaaler. Denne
Lerets plastiske Egenskab gjør, at der allerede meget snart
begynder at danne sig en steilt udadfaldende Marbakke (Ter-
174 Karl Pettersen.
rassens steile Endeflade) langs efter Grændseskjellet mellem
Strømsætningen og det indenfor liggende stillere Bælte. Ler-
massen trykker forøvrigt stadig udad, — naturligvis stadig. ©
stærkere med den voxende Dybde. Marbakkens steile Ende-
flade maa altsaa hælde udad. De løse Stene og Blokke, der
fra Fjeldsiderne ere førte ned eller stadigen skyves op fra
Lermassens Indre, og tildels i stor Maalestok dakke Lerets
Overflade, skydes stadigen udad og gruppere sig først i lange
Rækker langs Marbakkens øvre Kant. Efterhaanden ville de
slide ud over Marbakkens steile Endeflade, for endeligen helt
at begraves i det dybere liggende Lerslam. Men idet Leret
stadigen trykker udad, vil det i de saaledes fremstikkende
Partier gribes af Strømsætningen og føres bort. Marbakkens
steile Endeflade vil saaledes i Regelen komme til at bevare
sin oprindelige Plads.
Marbakkens steile og regelmæssigt byggede Endetlade er
saaledes et Resultat paa engang af Strømsætningen og Lerets
plastiske Egenskab. Den Masse af større og mindre Sten,
der langsomt skyves nedover Marbakken, tjener samtidig som
en Støtte for denne, idet den danner en Modvægt saavel mod
Lermassens Udskyden som ogsaa mod Strømsætningens ud-
gravende Indvirkning langs Bakkens steile Flade.
Under Forudsætning af Landets langsomme Stigning over
Havfladen — hvad enten nu denne er at tilskrive Fjeldgrun-
dens Hævning eller Havstandens Sænkning — vil altsaa de
her omhandlede Kræfter uafbrudt arbeide langs den saaledes
engang dannede Marbakke, saalænge iudtil Strømsætningen
paa Grund af de gjennem Stigningen fremkaldte Conturfor-
andringer i Landets Grændselinier mod Søen tvinges til
at flytte længere ud. Under den gamle Marbakke og mel-
lem denne ög. den nye indre Grendselinie for Strømsætnin- -
gen dannes et nyt Bælte med i Regelen mere stillestaaende
Vand. Her vil Slammet igjen finde gunstige Betingelser
for Bundfældning. Dannelsen af en ny Marbakke vil paabe-
Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 175
gyndes og dermed altsaa Terrassesystemets andet Trin fra
oven. Hvor de lokale Betingelser dertil ere gunstige vil der
altsaa over et og samme Strøg gjennem Tidernes Løb kunne
dannes en Række paa hinanden følgende Trin. Et helt Ter-
rassesystem vil saaledes fremstaa gjennem et ofte uafbrudt
fortsat sammenhængende Arbeide.
Der kan ogsaa paa Forhaand være adskillig Grund til
at forudsætte, at de her omhandlede Forholde saaledes som
de træde frem under Terrassedannelsen langs Kalfjordens
nuværende Stranddannelser ere af mere end blot lokal Art.
Det er i ethvert Tilfælde sikkert, at Blaaler danner den egent-
lige Kjerne i flere Terrassesystemer, som det i saa Henseende
har været Anledning til nærmere at undersøge. Den indre
Lermasse er vel oftest dekket af Lag af løsere Materiale som
Skjælsand, Sand og stenblandet Sand, og dette Lag kan efter
Omstændighederne være mer eller mindre mægtigt. Forindeu
der imidlertid herom skal kunne drages fuldt afgjørende Slut-
ninger udfordres vistnok, at et langt større Antal Terrasse-
systemer i saa Henseende bliver underkastet en nærmere
Undersøgelse. Forelebig synes der dog at vere meget, der
kan tale for at Flerheden af vore Terrassesystemer i Virkelig-
heden ere byggede paa Ler. Det antages i ethvert Tilfelde
ikke at skulle miskjendes, at de Forholde, hvorunder Terras-
sedannelsen for Tiden foregaar langs Kalfjorden, ogsaa ere
de, hvoraf Terrassedannelsen i det Hele lettest lader sig
aflede. } |
Er denne Forudsætning rigtig, saa vil det ogsaa være
indlysende, at Terrassedannelser eller de enkelte til samme
hørende Trin ikke ville — Forholdet seet i det store — findes
knyttede til enkelte bestemte Niveauer. Tvertimod maa de
kunne være at paavise i hvilkensomheyst Heide fra den nær-
værende Havstand op til det høieste fundne gjennem Kvar-
tærtiden afsatte Trin. Hvorsomhelst de dertil nødvendige
Betingelser nemlig Lerafsetningen og gunstige Stramforholde
176 Karl Pettersen.
ere tilstede — og disse ere naturligvis ikke ubetinget knyttede
til bestemte Niveauer — der vil Terrassedannelsen kunne.
foregaa. I Virkeligheden vil ogsaa Antallet af Trin ligesom
de enkelte Trins Høide over Havfladen findes at være saa
høist varierende selv inden temmelig nærliggende Lokaliteter,
at det visselig vil være ugjørligt i det Store at kunne grup-
pere den om mere bestemte Niveauer. |
Paa den anden Side vil det dog kunne være at forud-
sætte, at et og samme Trin hyppig vil kunne træde mere
regelmæssigt frem inden mer eller mindre snævert begrændsede
Strøg, hvor de til Terrassedannelsen nødvendige Betingelser
gjennem samme Tidsrum kan have været tilstede efter en
nogenlunde ensartet Maalestok. Langs kortere Fjordløb, ind-
skaarne i en overalt nogenlunde ensartet Bergart, der ogsaa
bygger Undergrunden for Fjordløbets hele Nedslagsdistrikt,
der vil ogsaa Slamudskylninger til enhver Tid kunne foregaa
efter en nogenlunde tilsvarende Maalestok. Her vil derfor
ogsaa enkelte af de mere udpregede Trin kunne gjenfindes
temmelig regelmæssigt i de forskjellige Terrassedannelser
langs begge Sider af samme Fjord- eller Sundløb. Saaledes
træder ogsaa Forholdet frem langs efter Kalfjorden, —i Hen-
hold til den ovenfor leverede Fremstilling. Ikke alene træf-
fes det laveste nu under Arbeide liggende Trin paa forskjel-
lige langt fra hinanden liggende Punkter langs Fjordbredderne,
men det samme er ogsaa Tilfældet med et af de høiere lig-
gende Trin (nemlig det i en Høide af 100° - 31.4M.). Efter
enkelte Sundløb vil man derfor ogsaa hyppig kunne finde et
og samme Trin regelmæssig at træde frem paa forskjellige
Punkter langs begge Sider.
Slamdannelsen betinges jo væsentlig af de meteorologiske
Forholde. Der kan maaske ogsaa være megen Sandsynlighed
for at disse gjennem den postglaciale Tid over de her om-
handlede Strøg har været underkastet forskjellige periodiske
Vexlinger. I saa Tilfælde vil Slamdannelsen gjennem enkelte
Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 177
Tidsperioder kunne have været usædvanlig stærk, og Betin-
gelserne saaledes mer end almindelig gunstige for Terrasse-
dannelsen. Enkelte Terrassetrin vil derfor ogsaa kunne gjen-
findes over videre Strøg, saa de derved tildeles ligesom et
mer end blot lokalt Preg. Men paa den anden Side vil det
ogsaa vere klart, at der selv efter saadanne Strøg, hvor der
kan være at paavise en mer eller mindre stærkt udpræget
Ensartethed med Hensyn til enkelte Led i Terrassebygningerne,
dog ogsaa samtidig vil vere at træffe paa væsentlige Ulighe-
der i forskjellige andre Trinniveauer. Saa vil ogsaa Forhol-
det i Virkeligheden findes at være.
Det er derfor saa langt fra, at de over det nordlige
Norge i saa rig Maalestok fremtrædende Terrassedannelser i
det Hele og Store lade sig samordne som Led under et fælles
Terrassesystem, at det tvertimod er aabenbart, at der her forelig-
ger en Række af mere selvstændigt udviklede Terrassesystemer.
Helt anderledes er derimod i saa Henseende Forholdet
med Hensyn til de i fast Berg indgravede Strandlinier. Disse
ere knyttede til bestemte Niveauer, og som saadanne tildels
at gjenfinde over vide Strøg langs Landets Kyststrekning.
Saadanne ere nærmere omhandlede i ovennævnte Afhandling
«om de i fast Berg indgravede Strandlinier». De ere der
søgt forklarede som dannede gjennem Drivis (svømmende
Kyst-Is), og der antoges fremdeles at være Grund til at holde
paa en saadan Dannelsesmaade. Den afdækkede Undergrund
i Bredvikens Strandlinie viste som ovenfor nævnt stærke Tegn
til Afglatning eller Skuring. Dette synes at pege hen paa,
at Is i sin Tid maa have skuret over Veibanen. At saadanne
Spor i Regelen ikke vil kunne findes i Veibanernes blottede
Dagflade, der gjennem saa lange Tidsrum maa have været
udsat for Atmosfæriliernes Indvirkning, kan derimod vere
rimeligt nok.
Terrassesystemerne og de i fast Berg indgravede Strand-
linier ere saaledes med al Bestemthed at holde ud fra hin-
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 12
178 Karl Pettersen.
anden som Resultater af forskjelligartet virkende Kræfter.
I ovennævnte Afhandling er imidlertid fremholdt, at de i fast
Berg indgravne Strandlinier dog i en Henseende kunne synes
nært knyttede til de af løst Materiale opbyggede Terrasse-
systemer. Strandlinierne findes saaledes meget hyppig at
danne det øverste Trin i et saadant Terrassesystem. Omvendt
afsluttes derimod ingenlunde hvert enkelt Terrassesystem i
en høiere liggende i fast Berg udgravet Strandlinie — tvert-
imod det er alene et forholdsvis ringe Antal, der ville findes
i dette Tilfelde. Medens saaledes den høiere liggende Strand-
linie idetmindste særdeles hyppigt er knyttet som afslut-
tende Endeled til lavere liggende Terrassesystemer, betinge
disse derimod ingenlunde nogen høiere liggende Strandlinie.
Grunden til dette Forhold er maaske ikke at sage langt borte.
Hvor Drivisen gjennem lange Tidsrum har arbeidet under
gunstige Forholde til Udgravning af Strandlinier, vil det der-
under udgravede Slammateriale i store Masser samles op
under Strandliniens Niveau. Under Landets langsomme Stig- .
ning er her altsaa det nødvendige Materiale tilstede for Ler-
dannelsen og dermed under gunstige lokale Forholde ogsaa
for en følgende Terrassedannelse. |
At Terrassedannelser ikke — saavidt hidtil iagttaget —
ere at paavise ovenover de i fast Berg indgravede Strandli-
nier er vel nærmest at tilskrive de stærke Udgravninger og
Udskylninger, der maa have fundet Sted gjennem de Tidsrum,
under hvilke Strandlinierne dannedes.
Der er ovenfor fremhævet, at den i en Heide af 130'
(40.8 m.) o. H. liggende Strandlinie, der spænder sig frem
igjennem milelangt Løb langs Kvaløen, trods hvad man paa
Forhaand skulde have ventet, ikke er at gjenfinde langs Kal-
fjorden. Da Ersfjordeidet naar op til omkring samme Høide
som denne Strandlinie, kan Forklaringen hertil tildels maa-
ske vere at søge i dette Forhold. Ved Ersfjordeidet vil Driv-
isen, der gjennem den mod Havet aabne Ersfjord vilde have
Terrassedannelser og gamle Strandlinier. 179
den letteste Anledning til at flyde ind over Kalfjorden, møde
en Hindring for en Bevægelse i denne Retning.
Da Strandlinierne over vide Strøg langs Norges Kyst
ligger horisontalt udspændte i tilsvarende Niveauer, medens —
de underliggende Terrassedannelsers forskjellige Trin ligger
i de mest forskjellige og selv inden nærliggende Strøg ofte
høist variable Niveauer, er det aabenbart, at Terrassetrinnenes
skraa, steile Endeflale ikke kan betegne Maalet for Landets
rykvise Stigning. I saa Tilfælde maatte Landet have steget
høist uligeformet — ligesaa uligeformet som de forskjellige
Terrassesystemer i nævnte Retning viser Uligheder. Men da
vilde de høiere liggende Straudlinier, der ere ældre end Ter-
rassetrinene, umuligen have kunnet bevare indtil nu sit op-
rindelige horisontale Løb. Ifald Landgrunden i Virkeligheden
er steget i Forhold til en konstant Havstand er det tvertimod
af meget aabenbart, at Stigningen maa være foregaaet ens-
artet og jevnt. Et Spørgsmaal kan det dog være om ikke
de over den Skandinaviske Halvø gjennem Kvartærtiden fore-
gaaede Niveauforandringer i det gjensidige Forhold mellem
Landgrunden og Havstanden, snarere kan være at henføre
til en jevnt paagaaende Sænkning af den egentlige Havstand.
Der er i ethvert Tilfælde i de her fremtrædende Stignings-
forholde langs det nordlige Norges Kyststrøg meget som
synes at kunne pege hen paa, at saa kan have været Tilfæl-
det eller dog som lettest lader sig forklare under en saadan
Forudsætning.
I en nys offentliggjort Afhandling!) har jeg noget ner-
mere omhandlet dette Spørgsmaal, og skal her alene henvise
dertil. 4
Tromsø, 14de Decbr. 1878.
1) „Continentalmassers langsomme seculare Hævning eller Sænkning*. Tromsø
Museums Aarshefter I, 1878.
12
— NOGLE BEMÆRKNINGER I ANLEDNING AF HR. CAND.
L. STEJNEGERS AFHANDLING ,UNDERSLÆGTEN LA-
NIUS MED SÆRLIGT HENSYN PAA DENS NORSKE
ARTER".
AF
ROBERT COLLETT.
Hi. L. Stejneger har i dette Tidsskrifts 3die B., p. 323
(1878), meddelt en Opsats, betitlet «Underslægten Lanius med:
særligt Hensyn paa dens norske Arter», hvilken giver mig
Anledning til at fremkomme med et Par Bemærkninger.
Efterat Hr. S. (med specielt Hensyn paa de Underslægter,
hvori Slægten Lanius kan deles), har anstillet en Undersøgelse
om, hvorvidt den Orden, hvori Linnés Slægter følge paa
hinanden i hans «Systema Nature», er af nogen Betydning for
Spørgsmaalet om, hvilken af disse der Skal betragtes som
Slægtens Typus, (et Spørgsmaal, der som bekjendt- allerede
forlængst ved forskjellige Naturforskeres Undersøgelser baade
i sin Almindelighed er bragt til fuld Klarhed, og specielt med
Hensyn til Slegten Lanius), giver han kort Diagnose af de
2 Underslægter Lanius og Enneoctonus, og derpaa «en Nøgle»
til de Arter, som den førsnævnte af disse omfatter. Uden
her at indlade mig paa Spørgsmaalet om den virkelige Arts-
værdi af flere af de her opførte Former, da jeg senere vil
komme til at berøre et Par af disse, skal jeg blot bemærke,
Bemærkn. i Anl. af Stejnegers: ,,Underslegten Lanius“. 181
at den Characteristik, der ledsager enhver af de bpførte Ar-
ter, ofte er ganske utilstrækkelig eller uklar; hvad er saale-
des Forskjellen mellem de 2 Afdelinger, som Hr. S. har givet
følgende Kjendetegn:
«e'. Den hvide Flæk paa Haandsvingfjærene rækker næ-
sten saa langt som Spidsen af iste Haandsvingfjær.»
«e’. Den hvide Flæk paa Haandsvingfjærene rekker ikke
saa langt som Spidsen af iste Haandsvingfjær.» —
Naar fremdeles Hr. S. for Bairds «Lanius elegans, Sw.»
har troet at burde indføre i Videnskaben et nyt Navn, «Lanius
bairdi, Stejneger 1878», har dette været unødvendigt, og Nav-
net kan aldrig blive adopteret.
Hr. S. tror for det første ikke at kunne være enig med
Dresser og Sharpe, som (i 1870) i Bairds L. elegans blot ser
en L. ludovicianus, og han grunder dennne Antagelse paa
Prof. Bairds egen Beskrivelse og bestemte Paastand om Ar-
tens Berettigelse. Prof. Baird har imidlertid (efter Dr. Coues'
Exempel) kort efter selv fuldkommen godkjendt ovennævnte
Forfatteres Antagelse (Amer. Nat. vol. 7, 1873); men da han
endnu finder sit Individ i visse Dele afvigende fra de typiske
Former af L. ludovicianus, opfører han det under Navnet
Collyrio ludovicianus, var. robustus. I 1874 fastholder han
fremdeles denne Anskuelse i sit store; i Forening med Brewer
og Ridgway udgivne Værk: «Hist. North Amer. Birds» (vol.
1), og opfører den ogsaa her under Navnet: var. robustus;
dette har saaledes i ethvert Fald Prioriteten fremfor det nye,
af Hr. S. indførte, hvis Anskuelserne om Artsbegrebet nogen-
sinde skulde forandres i den Retning, at denne Varietet blev
anerkjendt som en distinct Art. Dette er dog lidet sandsynligt;
Dr. Coues kan nemlig ikke engang erkjende den som en bestemt
Varietet. Dette har han allerede i 1872 udtalt i sin «Key to
North Amer. Birds», og senere end mere bestemt i 1874 i
«Birds of the North West», hvor han uden videre forener den
129 Robert Collett.
med L. excubitoroides, der er den vestlige Stedfortreder af
L. ludovicianus å
Disse 2 sidstnævnte Former, som i sine Ydergrendser ud-
vise en bestemt Forskjel, men som paa de mellemliggende
Localiteter fuldstændig smelte sammen, blive derfor af de
nyere americanske Forskere almindelig erkjendte som iden-
tiske, den samme Anskuelse, som allerede i 1870 blev fremsat
af Dresser og Sharpe. Universitets-Musæet ejer af L. ludo-
vicianus 1, af L. excubitoroides 5 Individer, og skjønt dette
Antal selvfølgelig er utilstrekkeligt til deraf at uddrage ud-
tømmende Slutninger i dette Spørgsmaal, ere Overensstemmel-
serne mellem idetmindste et Par af L. eæcubitoroides og det
ene af L. ludovicianus saa store, at man ikke let kunde tenke
sig Muligheden af, at disse individers Forening under én Art
kunde give Anledning til nogen Tvivl.
Naar derfor Hr. S. fremdeles tror at burde folge Bairds
tidligere Anskuelse, at de 2 ovennævnte Former dog repræ-
sentere distincte Arter, da have de øvrige nyere Forskere, med
Baird selv i Spidsen, allerede for flere Aar tilbage forladt
dette Standpunkt. —
I det sidste Afsnit af sin Opsats paaviser Hr. S., at der
af Pallas's L. major ere fundne 2 Ind. i Norge, og meddeler
derpaa en udførlig Sammenligning mellem denne Art og L.
excubitor, ledsaget til Slutning af en sammenlignende Dia-
gnose af begge Arter. Jeg skal i det folgende paavise, at
Ar. S.s Beskrivelse er ukorrekt og vildledende, hvor det netop
kommer an paa at præcisere, ligesom det er min personlige
Tro, at den saakaldte L. major blot udgjøre en Form af L.
excubitor. f
Det vil erindres, at efterat Pallas's L. major fra Sibirien
i længere Tid havde været upaaagtet, blev atter 11873 gjennem
Cabanis, Schalow, og andre nyere tydske Naturforskere frem-
draget, som de antage, denne Art, og gjort til Gjenstand for
Undersøgelse; og skjønt Meningerne om dens Artsberettigelse
Bemærkn. i Anl. af Stejnegers: ,,Underslegten Lanius“. 183
idethele have været delte, idet den ovennevnte Art endnu
aldrig har været underkastet nogen omhyggelig, gjennem flere
Aarstider fortsat Granskning paa selve Rugestederne, opføres
dog ofte fremdeles de 2 Former som skilte, skjønt de samme
Forfattere gjerne samtidig erkjende, at de ikke have naaet
til nogen fuld Overbevisning i dette Spørgsmaal.
For det første vil neppe nogen for Alvor betvivle, at
Arterne staa hinanden saa nær, at dette Spørgsmaal af sig
selv maa opstaa. Hr. S. har ikke næret denne Tvivl, men
udtaler p. 334, at hans «L. major har intet at gjøre med L.
_ excubitor, fra hvilken den let kan adskilles.» Jeg har dog for
mig Exemplarer, om hvilket det absolut maa ansees for lige
berettiget, om man henfører den til den ene eller til den an-
den Form. Ligheden mellem dem staar saaledes idetmindste
ikke til at negte.
De væsentligste Characterer for begge Arter har Hr. S.
opført i følgende Diagnoser:
«Lanius eæcubitor, Lin.
«Haandfjærene og Armsving-
«fjærene ved Roden hvide, hvor-
«ved opstaar 2 hvide Pletter
«paa de sammenlagte Vinger.
«Yderste Par Styrfjær rent
«hvide med Skaftets midtre
«Trediedel sort eller med en
| der ikke
«naar Fjærkanten, paa begge
«Sider af Skaftets sortfarvede
«Del.
«smal sort Stribe,
«Lanius major, Pall.
«Haandsvingfjærene ved Ro-
«den hvide, Armsvingfjærene
«ved Roden sorte, hvorved op-
»staar kun en enkelt hvid Plet
«paa de sammenlagte Vinger.
«Yderste Par Styrfjær sorte,
«medUdfanen, Indfanens Spids-
«halvdel og en større eller
«mindre Flæk ved Roden af
«samme hvide.»
Med Hensyn til Vingepletterne skal jeg for det første be-
mærke, at Udstrækningen af den anden (indre) Plet er ikke
lidet forskjellig ogsaa hos Indiv. af de typiske L. ewcubitor.
184 | Robert Collett.
Et Individ fra Omegnen af Trondhjem, der er det største og
smukkest tarvede af alle dem, som jeg har for mig, idet hele
Underlivet er snehvidt, og Vingernes sorte Farve dyb sort,
har saaledes en kortere Plet, end andre, der bære Spor af
Tverbaand over Brystet.
Hos L. major er derimod «Armfjærene ved Roden sorte,
hvorved opstaar kun en enkelt hvid Plet paa de sammenlagte
Vinger.» Enkelte Forskere have imidlertid hos visse Indiv. fun-
det Antydning til en indre Plet, saaledes Hr. S. selv (efr. p. |
333). Hos de 4 norske Indiv. af L. major, som jeg netop
har for mig, har alene et enkelt (Christiania 1868) absolut
intet Spor af nogen indre Vingeplet; hos de øvrige 3 er en
eller et Par af de første Armfjære hvide allerinderst ved
Grunden (ganske som Hr. S. beskriver det hos 2 af sine 3
Exemplarer), saaledes at der dannes den første Antydning
til denne anden Plet.
Hos 2 andre Individer derimod har det hvide naaet en
saadan Udstrækning, at der er dannet en distinet Plet af en
Negls Størrelse; hos det ene (fra Odalen) har denne naaet frem
indtil 8mm., hos det andet (fra Trondhjem) indtil 6 mm. in-
denfor Spidsen af alula, medens den hos de typiske L. eæeu-
- bitor rager indtil 13 mm. (oftest 10 — 11 mm.) udover denne
Spidse. Disse 2 Indiv. danne saaledes et fuldstændigt Mel-
-lemled mellem begge Former. |
Hvad dernæst Halefjærenes Farve i den meddelte Diagnose
angaar, opgiver Hr.S. for L. excubitor, hvad der maa ansees
som mindre hyppigt, medens det regulære for Arten ikke berø-
res. Hos intet af de 9 typiske Ind., som jeg har for mig, er
det sorte udstrakt blot til «Skaftets midtre Trediedel, eller til
en smal sort Stribe, der ikke naar Fjærkanten, paa begge
Sider af Skaftets sortfarvede Del» Hos 2 af de foreliggende
Ind. er det tilnermelsesvis Tilfældet, hos de øvrige 7 er det
sorte betydeligt mere udbredt, end Hr. S. omtaler.
Bemærkn. i Anl. af Stejnegers: ,,Underslægten Lanius“. 185
Og: for at Modsætningen mellem de 2 Former skal frem-
træde desto større, beskriver Hr. S. de yderste Halefjær hos
L. major sorte med et bestemt Parti hvidt, hos L. eæcubitor
‘ hvide med et bestemt Parti sort. Men denne Sammenlignings-
Methode er paa dette Sted ganske uberettiget, da Sandheden
er, at selv hos Hr. S.s egne Expl. af L. major har den hvide
Farve mindst ligesaa stor Udstrækning, som den sorte. Hr.S.
nævner selv udtrykkelig, at v. Tschusi-Schmidhofen beskriver
gamle Indv. af L. major, hvis yderste Styrfjære ere næsten
ganske hvide, og Pallas selv beskriver Indiv. af sin L. major
paa samme Maade, skjønt han synes at have havt et yngre
Individ for sig. Sammenlign ogsaa Cabanis's Beskrivelse af
L. major i Journ. f. Ornith. 1873, p. 78. Hos alle de af mig
undersøgte Indiv. af denne Form er det hvide overvejende,
og Hr. S.s Diagnose er derfor vildledende.
Idethele er Farvefordelingen paa Halefjærene i endnu
ringere Grad skikket til at afgive sikre Artscharacterer, end
Vingepletterne. Et af de foran mig liggende Expl. af L.
major, hvor den indre Vingeplet er næsten ganske usynlig,
har saaledes Halefjærenes hvide Partier langt mere udbredte,
end det er Tilfældet hos de fleste af de mest udprægede
(gamle) L. excubitor, der have den sorte Midtplet paa Inder-
fanen næsten nøiagtigt samme Udstrækning, som den ydre,
hvide Del. Dette sidste er ogsaa Tilfældet med de 2 Over-
gangsformer, samt med de 3 øvrige L. major; sandsynligvis
er dette det normale Forhold.
Skjønt der saaledes ikke synes at være nogen bestemt
‘Sammenheng mellem det hvides Udstrækning paa Halefjærene,
og Tilstedeværelsen af 1 eller 2 Vingepletter, er det dog sand-
synligt, at med den mere fremtrædende Hvidhed paa Lege-
mets øvrige Dele vil ogsaa i Regelen den hvide Farve paa
Halefjærene blive mere udbredt.
186 Robert Collett.
Naar der til Slutning bliver Spørgsmaalet om at angive
det rette Forhold mellem den typisk farvede L. eæcubitor og
Individerne uden, eller med ufuldstændig indre Vingeplet, og
at angive Grunden til, at de sidste først nu i de senere Tider
ere blevne specielt omtalte og beskrevne fra Mellem-Europa,:
medens de synes at være hyppige nok i Norden, da kan
dette Spørgsmaal neppe tilfredsstillende besvares, forinden
flere og paalideligere Observationsrækker foreligge, end det
for Tiden er Tilfældet.
Idethele synes Farvefordelingen hos denne Art at optræde
noget uregelmæssigt. Vi have tidligere nævnt, at der gives
Ind. med 2 Vingepletter og med et hvidt, uplettet Underliv,
som have Halens sorte Farve mere udbredt, end andre,
og dette gjælder ogsaa saadanne, der have Tverbaand paa
Underlivet; det vilde derfor paa Forhaand være betænkeligt
at tillegge den Omstendighed nogen større Betydning, at
der findes Individer, hvor den indre Vingeplet er delvis eller
absolut manglende, naar man ser, at dette Tilfælde atter kan
optræde hos saavel Ind. med hvidt Underliv, som hvor dette
er forsynet med Tverbaand.
At de nordlige Landsdeles Individer regulært henhøre under
den sidste Afdeling, lader sig maaske ikke benegte; den engelske
Ornitholog Mr. Seebohm, der i 1877 netop undersøgte de Trak-
ter, hvori L. major skulde forekomme, anfører saaledes (Ibis
1878) om denne Form, (hvis Artsberettigelse han imidlertid
ikke vil garantere), at «in the secondaries the white bases
are entirely concealed by the wingcoverts, or are absent
altogether.» Sandsynligvis have de nordlige Landsdeles Ind..
en Tendents til at lade denne indre Vingeplet forblive mere
eller mindre uudviklet, paa samme Maade, som L. ludovicianus
i de østlige Stater af Nord-America blot viser Antydning til
den hvide Overgump, der udmærker de mest vestlige Indivi-
der (Z. excubitoroides). | |
Bemærkn. i Anl. af Stejnegers: ,,Underslegten Lanius“. 187
Hos Individerne i Artens sydlige Udbredningskreds (denne
ikke betragtet som et afsluttet Gebet, men gaaende over i
den nordre)') udvikler der sig tidligere eller sildigere en indre
Vingeplet, der maaske idethele optræder uregelmessigt, men
vistnok i Regelen mangler hos Individerne det første Aar.
Det eneste af de foreliggende Individer (fra Trondhjem), der
endnu har Rester af sin Ungdomsdragt tilbage, idet Under-
livet har usædvanlig distincte og talrige Tverbaand, ligesom Vin-
gedækfjærene have graabrune Tverbaand indenfor Spidsen, tilhø-
rer saaledes L. major, vistnok ikke saa typisk, som denne Form
han være, idet det er i Besiddelse af de svage Spor af en
indre Vingeplet, som Hr. S. beskriver hos 2 af sine Expl.
At de unge Ind. af L. excubitor have ingen eller blot en ufuld-
stændig indre Vingeplet, har allerede været paapeget af flere
tidligere Forfattere; saaledes nævner Prof. Newton (Yarrell,
Brit. Birds), at alle de Expl. med en enkelt Vingeplet, som
Mr. Gray har undersøgt fra Scotland, have havt Underlivet
forsynet med Tverbaand, et efter den Sidstes Mening sikkert
Bevis paa Individernes unge Alder.
1) Hr. S. har af den Omstændighed, at L. exeubitor angives at forekomme
hyppigere i Norges nordlige Dele (Finmarken), end søndenfjelds, bleven
bekræftet i den Tro, at den nordlige Stamme tilhører en fra den sydlige
forskjellig Art. Denne Forskjel i Udbredelse er dog mere tilsyneladende,
end virkelig, og L. exeubitor mangler neppe i noget af de mellemlig-
gende Distrikter, hvor Localiteterne ere tjenlige til Opholdssted for den.
Saadanne ere aabne, mere busk-, end træbevoxede Dalfører, og af disse
findes der forholdsvis færre langs Nordlands Klippekyster, end norden-
og søndenfor. Egentlig talrig kan den ikke kaldes i Finmarken,
uden maaske i de Aar, hvori Myodes lemmus vandrer, og netop det samme
er Tilfældet f. Ex. i Egnene om Trondhjemsfjorden, paa hvis Fjelde lige-
ledes Myodes har et af sine Udbredningscentra i Landet.
OM KOBOLT- OG NIKKELERTSERNES FOREKOMST
I NORGE.
AF
AMUND HELLAND.
ee Forekomst paa Modum opstilles i Rege-
len ved Siden af Svovlmetallernes Forekomst i de archæiske
Skifere paa Kongsberg som typiske Exempler paa Fahlbaand.
Ved Fahlbaand har man, saaledes som den til Undersøgelse
af Kongsberg Sølvværk i Aaret 1833 nedsatte Kommission
definerer dette Begreb, forstaaet visse Partier af de ved Kongs-
berg optrædende Bergarter, «som for det meste i en yderst fin
og for det blotte Øie næsten forsvindende Fordeling indehol-
der flere Slags svovlbundne Metaller, navnlig Jern, Kobber,
Zink og Bly.»') Skal denne Definition udstrækkes til ogsaa
at gjælde Koboltforekomsterne paa Modum, saa maa her (for-
uden Kobolt) tilføies arsenikbundne Metaller; thi vel indehol-
der Koboltglandsen og den koboltholdige Arsenikkis, der op-
træder paa Fahlbaandene paa Modum, foruden Arsen tillige
Svovl som væsentlig Bestanddel; men dette er ialfald ikke Til-
fældet med Tesseralkisen (Arsenikkoboltkisen), der ogsaa fore-
kommer, om end underordnet, paa Modums Fahlbaand.
Ligesom man benævner de forskjellige Ertsforekomster
Gange, Leier o. s. v. efter Forekomsternes Form, ikke efter deres
1) Om Kongsberg Ertsfeldt og Sølvgang. Nyt Mag. for Naturv. Bind I,
Pag. 87.
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 189
mineralogiske Sammensætning, saaledes synes det samme at
maatte iagttages for Fahlbaandenes Vedkommende, endskjønt
Udtrykket Fahlbaand ikke vides at være anvendt paa Fore-
komster af oxydiske Ertser. ;
Et andet Spørgsmaal, der ikke er uden Betydning, er
om Begrebet Fablbaand bør udstrækkes til at omfatte tillige
deslige Ertsleiesteder, hvor Ertserne optræder i massive, ikke
lagdelte Bergarter. I den ovenfor citerede Afhandling om
Kongsberg Ertsfelt og Selvgange nævnes forud for Definitio-
nen kun skifrige Bergarter, men senere siges om Forholdene
paa Vinoren, «at man kan finde en Fahlbaandmasse, der ikke
skifrer sig, men som er ganske jævn i sin Sammensætning.»
Indskrenkes Udtrykket Fahlbaand til kun at anvendes paa
de lagdelte Bergarter, saa bliver Fahlbaand saadanne ertsfø-
rende Lag, der petrografisk ikke adskille sig fra Sidestenen
uden ved Ertsgehalten, men som derhos indeholder Erts i saa
ringe Mængde, at denne for sig alene ikke kan danne et
Lag eller Leie. Hvor Ertsen samler sig i større Mengde,
saaledes at den alene kan danne et Lag, der gaar Fahlbaan-
dene over til Leier. Samler den sig 1 større Masse med stor
Mægtighed og liden Udstrækning i Felt, kan Forekomsten
fortjene Navn af en Stok.
Imidlertid støder man i Naturen paa Vanskeligheder, naar
man vil forsøge at indskrænke Begrebet Fahlbaand kun til
de lagdelte Bergarter, som indeholder en Erts som accessorisk
Bestanddel, idet der gives Tilfælde, hvor den samme Erts i
"den samme Egn kan forekomme som en Bestanddel i den
lagdelte Bergart og tillige som en Bestanddel i en ikke lag-
delt Bergart, saaledes som til Exempel Tilfældet er ved Vinoren.
Ved de i det senere omtalte Nikkelforekomster forekommer Mag-
netkis som en accessorisk Bestanddel i krystallinske Skifere
samtidigt med at den optreder som en hyppip accessorisk
Bestanddel i Norit (Hyperit) ‘eller Gabbro eller Saussurit-
Gabbro. Her er det lidet naturligt at benevne Forekomsten
190 Amund Helland.
i de archeiske Skifere med et Navn og i Noriten med et
andet Navn, og i Overensstemmelse hermed har ogsaa Kom-
missionen af 1833 benævnt den ovenfor omtalte Forekomst
ved Vinoren Fahlbaand. Udvide vi altsaa Begrebet Fahlbaand
ogsaa til de massive Bergarter, saa bliver der ved Fahlbaand
at forstaa saadanne Leiesteder, hvor en Erts over et vist
Strøg optræder som accessorisk Bestanddel i en Bergart, lag-
delt eller massiv. | |
Hvor det som her er Spørgsmaal om Ertser, der ofte
forekommer fordelt i smaa Mængder i Bergarterne, ligger den
Tanke nær, at maaske en mikroskopisk Undersøgelse af ved-
kommende Bergarter vilde kaste noget Lys over Fahlbaande-
nes Natur. Der blev da af de forskjellige Bergarter ved
Nikkelforekomsterne ligesom af Bergarter fra Modum og Kongs-
berg forfærdiget mikroskopiske Præparater, hvorved saavel
Bergarternes petrografiske Sammensætning som Ertsernes For-
hold til de andre Mineralier kunde studeres. Endskjent Err-
serne som bekjendt er ugjennemsigtige, saa kan ofte flere af
dem uden Vanskelighed adskilles i afblændet Lys, saaledes som |
i det følgende omtalt.
Vi begynde i det følgende med en Beskrivelse af mikro-
skopiske Præparater af Fahlbaand fra Kongsberg og Modum.)
Derefter kommer vi til de nikkelholdige Magnetkises Fore-
komster, idet der forud for Beskrivelsen af Præparaterne
gives et kort Omrids af Leiestedets geologiske Forhold. For
dem, der kjender Fahlbaandene, vil det være overflødigt at
bemærke, at de Præparater, som her er beskrevne, ingenlunde
paa langt nær omfatter alle de Bergarter, der optræder som
Fahlbaand.
De undersøgte Bergarter fra Kongsberg Fahlbaand viste
sig at være dels Hornblendeskifer, dels Gneis, dels Hornblen-
degneis dels Granat-Glimmerskifer, dels Epidot-Glimmerskifer.
1) Jeg har Hr. Direktør H. Hansteen at takke for de Stuffer af Fahlbaand
fra Kongsberg, som blev benyttet ved denne Undersøgelse.
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomt i Norge. 191
Hornblendeskifer fra Gottes Hiilfe bestaar for den aller-
største Del af Hornblendekrystaller, mellem hvilke der ligger
Kvartskorn, af og til ledsaget af Plagioklas. Derhos forekom-
mer Apatit. I Bergarten forekommer Magnetkis, der optræder
som Klatter temmeligt jævnt fordelt, snart med Længdedimen-
sioner op til 1 Millimeter, snart synker den ned til smaa
Korn med kun ;), Millimeters Størrelse. Kornene af Mag-
netkis viser i de midtre Partier den for- denne Erts eiendom-
melige Glands, idet den slebne Overflade har Udseende af
at være ru og mere ujævn end til Exempel Svovikisens. Langs
Kanterne viser Magnetkisene ikke i afblændet Lys metallisk
Glands, sandsynligvis som Følge af en begyndende Dekomposi-
tion. Bliver Kornene saa smaa, at de ikke opnaar en Tyk-
kelse dobbelt saa stor som Bredden af den mørke glandsløse
Rand, saa viser hele Kornet ingen Metalglands i afblændet
Lys. Magnetkisen optræder temmeligt jævnt fordelt i Berg-
arten, som en Bestanddel i denne; er dog hyppigere midt i
og imellem Hornblendekrystallerne end i Kvartsen.
Hornblenileskifer fra Kongens Grube er ikke saa rig paa
Hornblende som foregaaende, idet Kvarts optreder i større
Mengde. Ogsaa her ledsages Kvartsen af enkelte Korn af
Plagioklas. Kvartsen indeholder Hulerum for Vædsker med
bevægelig Libelle, der ikke forsvinder ved Ophedning. Enkelte
Apatitkrystaller forekommer. Ogsaa her optræder Magnetkis
med glandsløs Rand som en Bestanddel i Bergarten, dels
inde i Hornblenden, dels inde i Kvartsen, dels imellem de
andre Mineralier. Ertsklatterne har Dimensioner fra over 1
Millimeter i Lengde ned til 0.005 mm.
Glimmer- og granatferende Hornblendeskifer fra Kongens
Grube bestaar af Kvarts og Hornblende, hvortil kommer et
skyet eller melagtigt Dekompositionsprodukt. Videre er Mag-
nesiaglimmer, Kaliglimmer og Granatkrystaller Bestanddele |
i Bergarten. Omkring Granatkrystallerne er større Mængder
af Kvarts udskilt, medens Klatter af Magnetkis er Samlet i
192 Amund Helland.
det indre af Granatkrystallerne. Foruden de nævnte Minera-
lier forekommer tillige et Mineral, der er identisk med det
af Zirkel i Cloritskifer fra Einsidel i Bøhmen beskrevne.!)
Det er lange, farveløse, polariserende Krystaller med Gjennem- _
gange lodrette paa Krystallernes Længdeaxe og ofte sønder-
brudt i Smaastykker efter disse Gjennemgange. Man kunde —
holde Mineralet for Andalusit, hvis dette Mineral ikke angi-
ves at mangle Gjennemgange efter Basis. I Kvartsens Hule- å
rum for Vædsker saaes hist og her kubiske Krystaller rime-
ligvis af Kogsalt udskilte. Magnetkisen forekommer ligesom
i de forhen omtalte Bergarter fordelt imellem de andre Mine-
ralier; hvor Granatkrystallerne optræder, samler Kisen sig- ofte
i det indre af disse.
Et andet Præparat af glimmer- og granatførende Horn-
blendeskifere manglede det andalusit-agtige Mineral ligesom
Kaliglimmer og det omtalte Dekompositionsprodukt, men førte
større Granatkrystaller og større Mængder af Magnetkis. De
brede Hornblendekrystaller viser overmaade stærk Dikroisme,
og imellem Hornblendekrystallerne ligger Magnesiaglimmer
og Kvarts med Hulerum for Væsker, samt smaa Ape titkrystal-
ler. De store Granatkrystaller er omgivne af temmelig rene
Kvartsmasser, og Kvarts optræder ogsaa imellem Granatkry-
stallerne. Kisen ligger dels midt i Hornblendekrystallerne,
dels midt i Magnesiaglimmeren, videre midt i krystallinske
Kvartsstykker, paa alle Sider omgivet af Kvarts, der polari-
'serer med samme Farve. Desuden forekommer Kisen som
talrige Klatter midt inde i Granatkrystallerne, hvorhos den
ogsaa ligger fordelt imellem de andre Mineralier og i større
Klatter nær Granatkrystallerne.
Granatforende Hornblendegneis. Denne Bergart henregnes
her paa Grund af Rigdommen paa Kvarts, og da Hornblenden
træder mere tilbage end i de foregaaende, til Hornblende-
1) Die mikroskopische Beschaffenheit der Mineralien und Gesteine Side 470.
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 193
gneiserne. Fordelt mellem Kvarts og Feldspat, hvilken sidste
ikke optreder synderligt rigeligt og er forsynet med Tvilling-
stribning, ligger krystallinske Stykker af Hornblende. Ure-
- gelmæssigt, men ofte flere samlet paa et Sted forekommer
Granatkrystaller. Saavel Svovlkis som Magnetkis er tilstede
i denne Bergart, og de er ikke vanskelig at at adskille, da
Glandsen i afblændet Lys er forskjellig. Svovlkisens Over-
flade er mere jævnt slebet og Glandsen stærkere, medens Mag-
netkisens Overflade som før berørt under Mikroskopet i af-
blændet Lys gjør Indtryk af at være ru, og Glandsen er ikke
- saa livlig. Som sædvanligt er Kisen fordelt imellem Berg-
artens Mineralier, og hvor en Granatkrystal ligger alene, sees
Kisen at samle sig i de indre Partier af denne. |
Granatforende Gneis fra Gottes Hilfe in der Noth er en
finkornet Gneis, hvis Kvarts som sædvanligt indeholder Hule-
rum for Vesker. Feldspaten, der i Mengde træder langt til-
bage for Kvartsen, viser ofte Tvillingstribning, og er altsaa
Plagioklas. Glimmeren udmærker sig ved sin Rigdom paa
naaleformede Mikrolither, identiske med dem, der er beskrevne
af Zirkel!) og Kalskowsky*) fra Glimmer i Kersanton, fra
Glimmerskifer fra Zschopau og fra krystallinske Skifere i
Amerika langs den 40de Breddegrad. Disse Mikrolither op-
træder dels i brune dels i farveløse Glimmerblade, ordne sig
til Stjerner og Buske, viser ofte Tendens til at krydse hver-
andre under 60° Vinkel, men forekommer ogsaa uden bestemt
Orden. Kalskowsky anser disse Mikrolither for Dekomposi-
tionsprodukter, medens Zirkel betragter dem som oprindelige
Indledninger i Glimmeren.*) Ved Siden af Magnetkis er her
ogsaa Svovlkis tilstede. Ogsaa her kan man iagttage det
1) Sitzungsber. der k. sachs. Ges. d. Wiss. 1875. Geol. Explor. of the 40th
paral. Microscop. petrogr. Pag. 15.
3) N. Jahrb. f. Mineral. 1876. Pag. 701.
3) Ueber die krystallinischen Gesteine in Nordwest-Amerika. Berichte d.
k. sachs. Ges. d. Wiss. 1877.
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 13
194 Amund Helland.
ovenfor ofte omtalte Fænomen, at Kisen samler sig i det indre
af Granatkrystaller. Naale af Apatit er iagttagne i denne
Bergart.
Gneis fra Kongens Grube viste en lignende Sammensetning
som foregaaende, naar undtages at de ovenfor omtalte naale-
formede Mikrolither ikke var tilstede i Glimmeren. |
Granat-Glimmerskifer fra Kongens Grube er opfyldt af
talrige smaa Granatkrystaller, saa at dette Mineral udgjør
omtrent !/s i Bergarten. Mellemrummene mellem alle disse
disse Granatkrystaller er opfyldt af Magnesiaglimmer samt et
skyet Dekompositionsprodukt, der viser Indvirkning paa pola-
riseret Lys. Hist og her ligger en Hornblendekrystal, ligesom
det ovenfor omtalte andalusitlignende Mineral er tilstede i
enkelte Krystaller. Kvarts forekommer dels i enkelte Korn, _
dels samler sig Kvartskorn i større Partier, og Hulerummene
i Kvartsen indeholder kubiske Krystaller af Kogsalt. Kis er
kun tilstede i ringe Mængde i enkelte Korn.
Epidot-Glimmerskifer. fra Kongens Grube. I flere af de
undersøgte Fahlbaand var Hpidot tilstede som en væsentlig
Bestanddel. Sammen med dette Mineral optraadte da Glim-
mer og Kvarts som væsentlige Bestanddele. Bergarten er
derfor benevnt Epidot-Glimmerskifer. Kvartskorn, der pola-
riserer mosaikagtig, og som ofte indeholder Hulerum med
udskilte Kogsaltkrystaller, er Hovedbestanddel i Bergarten.
Glimmeren er snart brun, snart farveløs og indeholder i talrig
Mengde de ovenfor omtalte naaleformede Mikrolither. End-
skjønt disse Naale maaske er talrigst tilstede i de farveløse,
blege Glimmerblade, saa mangler de heller ikke i de
brune Glimmerblade. Epidot optræder rigeligt og jævnt for-
delt som krystallinske Korn, der let kjendes ved Farven og
Dikroismen. Korn af Zirkon (eller Rutil) er ikke sjeldne.
I enkelte Præparater kommer desuden Granatkrystaller til.
Magnetkis og Svovlkis er ikke tilstede i stor Mengde; hvor
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 195
Granatkrystaller forekommer, optræder Magnetkisen som sæd-
vanligt gjerne nær og i disse.
Undersøgelsen af disse Fahlbaand synes at vise, at Mag-
netkis er den hyppigst optrædende Erts inden Fahlbaandene
paa Kongsberg.
Paa Modums Fahlbaand optræder som bekjendt 3 Kobolt-
ertse: Koboliglands, koboltholdig Arsenikkis og Tesseralkis.
Af disse er Koboltglandsen Hovederts, idet Tesseralkisen er
sjelden; den koboltholdige Arsenikkis et rigtignok hyppigere,
men den er fattigere, saa at Erfaring i senere Aar har vist,
at Driften ikke lønner sig, hvor den koboltholdige Arsenikkis
er tilstede alene, saaledes som Tilfældet er i enkelte Baand.
Ertsene optræder i krystallinske Skifere, der som nedenfor
omtalt fortrinsvis er Kvartsskifer og glimmerrige Kvartsski-
fere. Ertsen optræder dels i Krystaller, dels i større og min-
dre drøie Partier, hvilket sidste i Regelen er Tilfældet.
Ertspartikler af alle Dimensioner er tilstede, saaledes at der
gives, skjønt ikke hyppigt, drøie Haandstykker og større
Blokke af temmelig ren Koboltglands, og herfra nedover
Ertsstykker alle Dimensinner indtil smaa Krystaller og Korn,
der under Mikroskopet viser sig at synke ned til Dimensioner
under 001 m.m. Erts i fint fordelt Tilstand er Regelen paa
Modums Fahlbaand, og Koboltgehalten i den almindelige
Malm, er saaledes som af Bøbert paavist, saare ringe.
De ertsførende Skifere eller Fahlbaandene omgives hyp-
pigt paa begge Sider af en Bergart, der ved Gruben benævnes
Amfibolit, og som ligesom Fahlbaandene udgjør et Led i den
azoiske Formation. Denne Bergart bestaar som nedenfor paa-
vist, af Hornblende, Plagioklas med Granat, Magnesiaglimmer
og Apatit, og bliver derfor efter sin petrografiske Beskaffen-
hed nærmest at benævne Dioritgneis. Denne Bergart vexler
hyppigt med Fablbaandene uden selv at føre Koboltertse.
Saaledes vexler den til Exempel 3 Gange med Fahlbaandene
i Klarastollen. Ved de søndre Gruber til Exempel kan det i
13*
196 Amund Helland.
Dagen letteligen iagttages, hvorledes Dioritgneisen vexler med
Fahlbaandene. Den stærkt dikroitiske Hornblende i denne
Dioritgneis viser strængt parallelt anordnede mikroskopiske
Liner, hvis Retning i Snit parallelt Hovedaxen skjærer Gjen-
nemgangene under en spids Vinkel. Selv under en Forstør-
relse af 8 til 900 Gange optræder disse Linier uden mærkbar
Tykkelse, er derfor neppe Mikrolither, men kun et Struktur-
forhold. Linierne bevarer overalt den indbyrdes Parallelisme.
Plagioklasen er paa nogle Steder frisk og uangreben,
paa andre Steder er den forvandlet i de midtre Partier, me-
dens Kanterne endnu er friske. I Plagioklasen mangler ikke
Mikrolither, og da disse findes fortrinsvis samlet i de midtre
Partier af Krystallerne, turde maaske deres Tilstedeværelse
være Aarsag i, at Plagiolkas ofte er mere angrebet i det indre
end langs Kanterne. Mikrolitherne er dels korte, søileformede,
dels -optræder de som Punkter og Korn, af hvilke enkelte er
gjennemskinnelige med grøn Farve. Plagioklasen i denne
Bergart synes at have krystalliseret senere end Hornblenden,
thi i et af Præparaterne sees kun at gjennemsætte denne i
smaa Aarer; dog forekommer og smaa Hornblendekrystaller
i Plagioklasen. _
Magnesiaglimmer optræder kun underordnet i Bergarten;
Apatit i hexagonale Snit gjennemsætter hist og her Hornblenden.
Særdeles hyppig og næsten som væsentlig Bestanddel
forekommer rød Granat, der under Mikroskopet viser sig at
indeholde lange stregformige Krystaller, der skjærer hinanden
under bestemte Vinkler. Disse indleiede Krystaller er ganske
smale, og først ved en sterk Forstørrelse viser de sig gjennem-
sigtige. Hyppigst findes de indleiede i 3 Retninger, der dan-
ner Vinkler paa 60° med hinanden, saaledes at ligesidede
Triangler fremkommer, hvor Krystaller med alle tre Retninger
er tilstede paa engang. Dog findes der ogsaa Granater,
hvori Krystallerne danner andre Vinkler med hinanden.
Endskjønt denne Bergart som omtalt ikke hører til Fahl- ,
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. RO
baandene, da den dels begrændser dels adskiller disse, saa
er den dog ikke uden Spor af Erts. En opak Erts, sandsyn-
ligvis Magnetkis forekommer hyppigt midt inde i Granatkry-
stallerne, saaledes at Granatsubstantsen synes at have grup-
peret sig om Ertskornet. Ogsaa i Hornblenden forekommer
opake Ertskorn.
De egentlige Fahlbaand, der er Gjenstand for Grubedrift,
stryger i nord-sydlig Retning med steile Fald, og den oven-
for beskrevne granatførende Dioritgneis stryger i samme
Retning.
Kvartsskifer med Koboliglands fra Modum Gruber viser
sig under Mikroskopet at bestaa af enkelte Kvartskorn som
Hovedbestanddel i Bergarten. Kvartskornene er af meget
forskjellig Størrelse, saaledes som man let kan overbevise sig
om ved Anvendelse af polariseret Lys. De naa undertiden op
til Dimensioner over 1 m.m. og synker ofte ned til Dimen-
sioner under 0.1 m.m.; de er derhos af særdeles uregelmæssig
Form og synes ikke at være forbundne ved noget Bindemiddel.
Kvartsen indeholder Hulerum for Vædsker, og i enkelte af
disse Hulerum sees Kogsaltkrystaller udskilte. Særdeles hyp-
pigt forekommer lange farveløse Mikrolither, maaske Apatit.
Glimmer optræder i enkelte mindre Lapper. I de horizontalt-
liggende Glimmerblade strækker sig hyppigt naaleformede
Mikroliter fra Rænderne ind imod de midtre Partier. Disse
Mikrolither er identiske med de ovenfor fra Kongsberg
Fahlbaand beskrevne. I nogle Præparater optræder Glimmer-
bladene i saa stort Antal, at de bliver væsentlig Bestanddel
i Bergarten uden at dénnes Karakter forøvrigt forandres Zir-
kon er en hyppigt optrædende accesorisk Bestanddel. Kobolt-
glandsen forekommer i Præparaterne ujævnt fordelt i Bergar-
ten, enten som større eller mindre uregelmæssige Korn eller
som Krystaller. Da Kvartsskiferen selv i temmelig tykke
Præparater er gjennemsigtig, saa har man oftere Anledning
til at iagttage ei blot Krystalsnit, men ogsaa fuldstændige
198 Amund Helland.
Krystaller af Koboltglands. I afblændet Lys vil da forskjel-
lige Krystalflader speile med sin Metalglands, efterhaanden
som man dreier Præparatet. Ved polariseret Lys lader det
sig da let afgjøre, om disse Krystaller forekommer i det indre
af de polariserende Kvartskorn eller kun paa Grændserne af
samme, et Spørgsmaal, der ikke er uden Betydning for Al-
dersfølgen mellem Mineralierne. Det viser sig da, at Kobolt-
glandsen ei alene forekommer imellem de enkelte Kvartskorn,
men ogsaa ligesaa hyppigt midt inde i Kvartsen og helt
omsluttet af denne.
Gneis ifra Gaarden Torsby indeholder Arsenikkis og viser
under Mikroskopet Kvarts, Plagioklas, Orthoklas med Magne-
siaglimmer.
Kvartsen optræder som krystallinske Korn, der langs
Kanterne er farvet med Jernoxyd, hvilket ogsaa er Tilfælde
med Feldspaterne. I Kvartsen er Hulerum for Væsker som
sædvanligt hyppige.
Arsenikkisen forekommer ikke i Krystalform i Præparatet,
men som uregelmæssige Klatter temmelig jævnt fordelt i
Bergarten, og da saavel imellem de forskjellige Mineralier
som midt inde i Kvartsen og Feldspaten. Glimmerblade straa-
ler undertiden buskformet ud fra Ertsen. —
Den eneste Erts, der i Norge benyttes til Fremstilling af
Nikkel, er den nikkelholdige Magnetkis. Nikkelgehalten i denne
Erts er variabel; snart er der kun Spor eller nogle faa Tiende-
dele af en Procent Nikkel og Kobolt, og herfra kan Gehalten
stige til 2, 3 og 4 ja op til 8 %") Saavidt man hidindtil
har bragt i Erfaring, gives der intet sikkert mineralogisk
Kjendetegn til at adskille de uholdige Magnetkise fra de
nikkelholdige. Udtrykket uboldige maa her ikke opfattes som
absolut, idet der i alle de undersøgte Magnetkise er paavist
1) L. Meinich angiver endog en Gehalt af 11 % Nikkel i Magnetkis fra
en Grube i Svendal i Smaalenene. Om Forekomsten af Nikkelmalm i
Smaalenene. Nyt Mag. 1878.
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 199
om end kun ubetydelige Spor af Kobolt. At Magnetkisen i
et og samme Leiested er underkastet betydelige Variationer i
Gehalt, er saavidt bekjendt, ikke med Sikkerhed paavist. At
en i Dagen uholdig Magnetkis ved at følges paa Dybet har
tiltaget i Gehalt, eller at et paa Nikkel rigt Magnetkisleiested
paa Dybet har mistet sin Nikkelgehalt, er heller ikke paavist.
Derimod er det sikkert, at to i Nærheden af hverandre lig-
gende Leiesteder kan have en meget forskjellig Gehalt. Som
Exempel kan to Forekomster ved Gaarden Glørud i Smaale-
nene tjene. Det ene af disse førte Magnetkis med 3.75 oF
Nikkel og Kobolt, medens et andet Leiested neppe meget
mere end 100 Skridt derfra kun indeholdt et Par Tiendedele
af 1 Procent Nikkel i ren Magnetkis. Saavidt hidtil er iagt-
taget ledsages Nikkelgehalten i Magnetkisene altid af en
Koboltgehalt. Forholdet imellem Kobolt og Nikkelgehalten
synes underkastet nogen. Variation. Koboltgehalten synes
efter de Analyser, der foreligger, at variere imellem */s og 1/¢
af den samlede Gehalt af Kobolt og Nikkel. Foruden Mag-
netkis forekommer næsten altid ved disse Leiesteder nogen
Svovlkis og Kobberkis; ved Ringerikes Nikkelværk er der
paavist en Svovlkis med omtrent 3 % Nikkel og Kobolt, og
i Kobberkisen ved samme Værk er paavist omtrent 0.5 °/,
Nikkel og Kobolt.
Hvad angaar den petrografiske Beskaffenhed af de Berg-
arter, som fører nikkelholdig Magnetkis, da skal denne i det
følgende omtales.
Ringerikes Nikkelgruber. De vigtigste af de til Ringe-
rikes Nikkelværk hørende Gruber ligger nær Gaarden Ertelien
t/s Mil SSO for Sydenden af Indsøen Væleren. Hovedgruberne
(Erteliens Grube No. 1, 2 og 3 samt Præstehougens Grube)
ligger i hinandens umiddelbare Nærhed.
Bergarterne ved Gruben skal senere nøiagtigere beskri-
ves; de er dels Norit ') eller Gabbro, dels Varieteter, der ganske
1) Ved Norit forstaaes (med Rosenbusch) de krystallinske kornede Bergarter,
200 Amund Helland.
ligner de sachsiske Diallaggranuliter, videre en Olivinsten,
Lherzolith og endelig en granatførende Gneis.')
Ertsen er nikkelholdig Magnetkis, hvortil kommer Kob-
berkis og Svovlkis. Disse Ertser indeholder efter Opgave af
Hr. Direktør Miiller følgende Gehalter:
| Ni Co Ni + Co
Ren Magnetkis. . . 2.28 0.78 3.06
[2.12 0.57 2.69
12.30 0,84 3.14
Kobberkis . . . . 0.42 0.07 0.49
Som Middeltal af 10 Blæserørsprøver af næsten bergartfri Kis
fandt Professor Münster en Cehalt af 2.47 % Nikkel, og
0.44 °/, Kobolt; Middeltal af 5 Prøver paa den vande Vei gav
2.58 °/, Nikkel og 0.41 °/, Kobber.*) Efter ovenstaaende kan
Gehalten i den rene Kis angives til omkring 3 % Nikkel og
Kobolt, hvoraf henimod !/s (eller ‘/2 %) bliver Koboltgehalt.
Den almindelige Malm, Smeltemalmen, er mer eller min-
dre blandet med uholdigt Berg, sedvanlig 40 til 60 %, der
altsaa trykker Gehalten ned til 1.2 til 1.8 % Kobolt og Nik-
kel. Som Gjennemsnitsgehalt kan antages 1.5 %, Nikkel og
Kobolt i den Malm, der forsmeltes.
Paa Leiestederne ved Ringerike optreder foruden de
nevnte Ertser, der har Betydning for Grubedriften, tillige
nogle andre i praktisk Henseende betydningsløse Ertser, nem-
lig Blyglands, Koboltglands, krystallisererende i Oktaedre,
Blende og Magnetjern.
Svovlkis
som er ældre end Tertiær, og som indeholder Plagioklas med et rombisk
Augitmineral (altsaa Hypersten, Bronzit eller Enstatit) som væsentlige
Bestanddele. Norit adskiller sig fra Gabbro derved, at Augitminalet er
er rombisk i hin; i Gabbroen er det den klinorombiske Diallag, der udgjør
den væsentlige Bestanddel ved Siden af Plagioklas.
1) Disse Leiesteder paa Ringerige er tidligere beskrevne af T. Lassen „Om
Nikkelmalmen paa Ringerike. Nyt Mag. 21de Bind. Den granatførende
Gneis er her omtalt som Kvartsskifer.
Lidt om Kobolt- og Nikkelprøver samt Kobberprøver for Blæterøret.
Nyt Mag. Bind 19.
2
—
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 201
Ertsleiestederne ligger ikke som Regel det ene i det an-
dets Streg. En stor Faldvinkel er almindelig. Magnetkisen
forekommer dels i selve Noriten som accessorisk Bestanddel
i denne, dels, hvor denne accessoriske Bestanddel fortrænger
de andre Mineralier, som renere Partier i Noriten, især hvor
denne grændser imod den granatførende Gneis, dels optræder
Magnetkisen i den eranatforende Gneis som leieformede Mas-
ser dels i mindre Mængder i selve den granatførende Gneis.
Leiestederne er, hvad Udstrækning og Mægtighed angaar,
temmelig uregelmæssige, Saa at det er vanskeligt at angive
nøiagtige Tal. For at man imidlertid kan danne sig en
Forestilling om Dimensionerne af disse Ertsleiesteder, angives
her nogle Tal, uden at disse gjør Fordring paa stor Nøiag-
tighed.
Udstrækning Maximums- Antagen
i Felt mægtighed midlere
M&stighed
- Meter Meter Meter
BrteliensKGuube, Neal 00 4—6 3
Erteliens Grube Nr. 2. . . . 100 8 4
Erteliens Grube Nr. 3 og 5... 715 6 1
Præstehougens Grube . . . . 40 D 4
Aasterud Grube Nr. 2 . . . . 40 - +
Snippebraaten 3 Skjærp tilsammen 75 3 uregelmessig
Midt i Noriten ligger Præstehougens Grube; dette Leie-
sted er saavidt vides ikke paa nogen Kant begrændset af
den granatførende Gneis eller andre lagdelte Bergarter. I
flere af de mindre Skjærps Nærhed kunde heller ingen lag-
delte Bergarter iagttages. Leiestedet i Erteliens Grube Nr. 1
taber sig i Regelen paa den ene Side indimod Noriten, idet
dennes Bestanddele fortrænger Kisen; paa den anden Side be-
grændses det af granatførende Gneis. Paa nogle Steder er
Leiestedernes Grændser noksaa skarpe mod den granatførende
Gneis og ogsaa imod Gabbroen, men ofte bliver Kisen rigere
202 Amund Helland.
og rigere paa Berg, saa at Leiestedet tilslut ophører af den
Grund, at Kisen som berørt forsvinder som Bestanddel:i Ga-
broen. Paa andre Steder kan den nikkelholdige Magnetkis
iagttages som et Lag imellem den granatførende Gneis, saa
at Forekomsten paa en Del af sin Udstrækning faar Udseende
af at være et Leie. Dette kan til a iagttages paa
nogle Steder ved Erteliens Grube Nr.
Ved Erteliens Gruber optræder u srovkornede Cr
nitgange eller Pegmatitgange, hvilke ofte gjennemsetter Mag-
netkisen. Et Exempel kan nævnes fra Præstehougens Grube;
paa Dybet er denne Grube afskaaret af en mægtig Pegmatit-
gang, uden at denne er gjennemfaret Ertsleiestedet er saa-
ledes ikke gjenfundet under Granitgangen. Før man traf paa
denne Gang, begyndte Leiestedet at føre Kvarts i Stykker og
Nyrer midt i den rene Magnetkis; disse Kvartsnyrer blev
hyppigere og hyppigere, indtil Kvarts og Magnetkis tilslut
optraadte sammen paa en saadan Maade, at Haandstykkerne
fik et konglomeragtigt Udseende, hvori Kisen dannede Binde-
midlet. Efterhaanden forsvandt Kisen ganske, og man kom
ind i en Pegmatitgang. Samtididigt med at Kvartsen begyndte
at optræde i Leiestedet, indfandt ogsaa Kobberkis sig rigeli-
gere. De mindre Granitgange, der gjennemsætter Leiestederne,
vides ikke at udøve nogen Indflydelse paa samme.
Som den følgende mikroskopiske Undersøgelse af Berg-
arterne vil vise, er Bergarterne ved Ringerikes Nikkelværk,
som berørt dels Norit eller Gabbro, dels Varieteter af en
Bergart, der ligner sachsiske Diallaggranuliter, dels Lherzo-
lith og endelig en granatførende Gneis.
Den magnetkisførende Norit (eller Gabbro)') fra Ringerikes
Ertsleiesteder er som oftest af middels Korn til finkornet.
Hovedmineralierne er Plagioklas og Hypersten og Diallag,
LIES sidste Mineralier oftest er omgivet af en Rand af Horn-
4) Da saavel Hypersten som Diallag optreeder, Kan Bergarten benævnes
diallagførende Norit eller hyperstenførende Gabbro.
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 203
blende. Desuden optreder hyppigt Granat, der af og til led-
sages af Kvarts. Endelig sees i de fleste Præparater Ertsen
den nikkelholdige Magnetkis. Olivin optræder ikke i Regelen
som væsentlig Bestanddel i denne Bergart, derimod forekom-
mer, saaledes som i det følgende omtalt, ved Erteliens Grube
Nr. 3 en Bergart, hvori Olivin med to Augitmineralier er Ho-
vedbestanddele. I Noriten forekommer nu og da Magnesia-
glimmer.
Plagioklasen er saaledes som i Regelen Tilfældet er med
Noriternes og Gabbroernes Plagioklaser opfyldt at talrige Mikro-
lither og Korn, der fortrinsvis findes udviklede i de midtre Partier
af Feldspaten, saaledes at Plagioklasen ved en svagere Forstør-
relse viser en forholdsvis klar Rand, medens de midtre Partier
har et Udseende som om de var opfyldt af Støv. Mikroli-
therne og Kornene er af forskjellig Art. Nogle Korn viser
sig opake og ordner sig i lange Rader, der skjærer hverandre
under forskjellige Vinkler; ved Siden af disse findes Korn.
der er gjennemskinnelige med grønlig Farve. Endvidere fin-
des stregformede Mikrolither, der dels ligeledes er opake,
dels gjennemskinnelige; atter andre sædvanligvis tilrundede
Smaakorn er ganske farveløse. Medens nogle af disse Inter-
positioner er ordnede saaledes, at Mikrolithernes Lengdeaxer
ligger indbyrdes parallele og tillige parallele med Plagio-
klasernes Tvillingstribning, saa gives der paa den anden
Side Mikrolither, der optreder uden nogen bestemt Orden.
Plagioklasen er frisk, saa at den i polariseret Lys viser ud-
merket Tvillingstribning. I Bergarten er der to Augitmine-
ralier, det ene det rombiske er Hypersten og det andet
monokline er Diallag. Begge indeholder iser i de midtre
Partier de eiendommelige brune til grønne Iudledninger af
Lameller. Næsten overalt er disse Mineralier omgivet af en
Rand af dikroitisk Hornblende. Om denne Hornblende er dan-
net paa Diallagens og Hyperstenens Bekostning, saaledes at
en Diallaguralit og en Hyperstenuralit foreligger, eller om
204 Amund Helland.
Hornblenden er oprindelig, er ikke afgjort. Hyperstenen synes
at være tilstede i størst Mængde, saa at Bergarten derfor
maaske rettest benævnes Hyperit eller Norit i Rosenbusch's
Betydning: |
De ovennævnte Mineralier er som omtalt Hovedbestand-
dele i Noriten, saaledes som denne almindeligvis optræder
ved Leiestederne ved Ertelien, og de andre Mineraliers Fore-
komst er sammenlignet med de ovenfor nævnte underordnet.
Dog kan Magnetkisen undertiden optrede i saadan Mengde,
at den udgjør den største Del af Bergarten, og undertiden er
den i den Grad overveiende, at de andre Mineralier kun
forekommer i enkelte Krystaller i Kisen. Granat er en hyp-
pig Bestanddel i Noriten, men mangler i flere Præparater;
fra Aasterud Grube Nr. 2 ledsages den af Kvarts, hvori der
findes Hulerum for Væsker, næsten altid med udskilte Kog-
saltkrystaller. Libellen mangler undertiden, ofte er den meget
bevægelig. Magnesiaglimmer forekommer kun i ringe Mængde,
og da oftest i den Hornblenderand, der omgiver Diallagen.
Den nikkelholdige Magnetkis forekommer i Præparaterne
i Korn af de forskjelligste Dimensioner; den er ikke iagttaget
med Krystalomrids, men Kornene har de forskjelligste uregel-
mæssige Former. I Præparaterne fra Ertelien har den mest
sit Tilhold i eller i Nerheden af Diallagen, medens den i
Plagioklasen er forholdsvis sjelden Disse Magnetkiskorn er
næsten altid, hvor de forekommer inde i Diallagen, omgivet af
en Rand af Hornblende, og der er ofte Anledning til at se
Hornblenden straale ud som Blade ifra et Korn af Magnetkis.
Foruden i Diallagen forekommer Magnetkisen tillige, hvor
Granat er tilstede, midt inde i Korn i Krystallerne af dette
Mineral, ganske analog med Magnetkisens Forekomst inde i
Granatkrystaller i de ovenfor beskrevne kongsbergske Fahl-
baand. Følgelig forekommer Magnetkisen indesluttet i alle
de Mineralier, der optræder som væsentlige Bestanddele i
Gabbroen, altsaa i Diallagen, i Hornblenden, i Granat samt
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 205°
sjelden i Plagioklasen. Dette sidste Mineral synes overhove-
det i mange Tilfælde at vere det sidst udkrystalliserede. I
et af Præparaterne fra Aasterud Grube Nr. 2 sees saaledes
Plagioklas gjennemsettende Diallagen som en liden Aare,
og Tvillingstribningen er parallel med Aarens Længderetning.
De ovenfor beskrevne Forhold kan iagttages isaadanne Præ-
parater, hvor Magnetkisen optræder i ringe Mængde forholdsvis
til de andre Mineralier i Bergarten. Tiltager nu Kisen 1
Mængde, saa kan man atter faa Anledning til at iagttage det
modsatte Forhold af de her beskrevne, nemlig at Kisen om-
slutter andre Mineralier. Lettest og sikrest kan man iagt-
tage dette, naar man forfærdiger Præparater af Haandstyk-
ker, der bestaar af Magnetkisen som Hovedbestanddel. Diallag,
Plagioklas og Hornblende er i deslige Haandstykker af
Kis næsten ganske fortrængt. Derimod tiltager Kvarts og
Granat med Magnesiaglimmer i Mængde, saa at man, naar
man forfærdiger Præparater af Stykker, der bestaar for stør-
ste Dele af Kis, finder de forurenende Bestanddele i denne
at være Kvarts, Granat og Magnesiaglimmer. Kvarts inde-
sluttet i Kisen indeholder ogsaa Hulerum for Væsker med
udskilte Kogsaltkrystaller. I Granatkrystaller, der omsluttes
af Kis, kan man atter i det indre af Krystallen se Kiskorn.
Foruden den her omtalte Bergart, der optræder med saa-
vidt udviklede Bestanddele, at den ogsaa uden mikroskopisk
. Undersøgelse kan erkjendes som en Gabbrobergart, findes ved
Ertelien tillige en tæt Bergart, hvis enkelte Bestanddele ikke
kan erkjendes uden ved Mikroskopets Hjælp. Denne Bergart
viser den største Lighed med den af Dr. Dathe beskrevne
Diallaggranulit, især med Præparater af denne Bergart fra
Tanneberg ved Mittweida i Sachsen. Bergarten har et tem-
melig jævnt Korn, idet de enkelte Krystaller naar op til et
Par Tiendedele af en Millimeter. Diallagen, der har samme
Udseende som i de sachsiske Diallaggranuliter, viser hist og
her smaa indleiede Naale. Korn af uforvitret Plagioklas
206 | Amund Helland.
viser i polariseret Lys Tvillingstribning, og især i de indre
Partier Mikrolither; desuden er sandsynligvis Korn af Kvarts
og Orthoklas tilstede. I nogle Præparater kommer krystal-
linske Stykker af Hornblende til samt talrige Korn af Mag-
netkis. Granat forekommer hist og her og indeholder da
Korn af Magnetkis. Ogsaa i de sachsiske Diallaggranuliter er
Magnetkis en hyppig, næsten væsentlig Bestanddel. Dr. Dathe,
der har beskrevet de sachsiske Diallaggranuliter, bemerker,')
at Magnetkis besidder af alle de forhaandenværende Ertser
den største Udbrédelse, og paa Grund af sin hyppige Fore-
komst kan den næsten ansees som en væsentlig Bestanddel.
Intet Haandstykke er undersøgt, uden at Magnetkis kunde
paavises.
Ved Erteliens Grube No. 3 forekommer en Bergart, der
ikke indeholder Feldspat, men hvor Olivin, i mer eller min-
dre Grad omdannet til Serpentin, udgjør med to Augitmine-
ralier Hovedbestanddelen. Denne Bergart ligner makroskopisk
Schillerfels. Olivinen er mer eller mindre forvandlet til Ser-
pentin, og sawtidigt med denne Forvandling har en Erts,
rimeligvis en Jernerts udskilt sig. Det rombiske Augitmine-
ral er vandklart, fri for Indlevninger, gjennemsat af Aarer
(af Serpentin?) og er en Enstatit. Det monokline Augitmine-
ral indeholder undertiden Mikrolither ordnede parallelt Hoved-
axen, hvilke, naar Mineraler mellem krydsede Nicols indstillet
paa Mørke, fremdeles viser Palarisationsfarver. Serpentinaa-
rerne fra Olivinen sees ofte at gjennemsætte dette Augitmineral,
hvad enten nu disse Aarer er Produkter af Olivinens Omdannelse,
der er trængt ind i Augitmineralet, eller dette selv kan om-
dannes til Serpentin. En dikroisk toaxet Glimmer er ikke
sjelden. Denne Bergart finder sin Plads imellem Oliviu-En-
statit-Diallag Bergarterne. Makroskopisk har den den største
Lighed med Schillerfels, da det monokline Angitmineral viser
1) Diallaggranulite der sächsischen Granulitformation Zeitsch. d. d. geol.
Gesel. Bind XXIX.
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 207
Schillerspatens Glands. Bergarten bliver, da den bestaar af
Olivin og et rombiskt og et monoklint Augitmineral rigtigst
benævnt Lherzolith.
De her beskrevne Bergarter, der efter sin petrografiske
Beskaffenhed, snart kan benevnes Norit, snart Gabbro, snart
Diallaggranulit, snart Olivinsten ber geologisk opfattes som
en sammenhørende Bergartsgruppe.
De lagdelte Bergarter, der optræder ved disse Ertsfore-
komster, og i hvilken Magnetkisen undertiden optræder leie-
formet, viser sig under Mikroskopet at være en granatførende
Gneis, der ved sin væsentlige Granatgehalt, og derved at Glim-
meren ikke er tilstede i særdeles stor Mængde, bliver granulit-
agtig. Kvartsen er rig paa Hulerum for Væsker, i hvilke
Kogsaltkrystaller forekommer udskilte. En i nogen Grad
dekomponeret Orthoklas ledsages af enkelte Korn af Plagio-
klas, der viser Tvillingstribning. Ogsaa i Orthoklasen fore-
kommer Hulerum med Kogsaltkrystaller udskilt i Væsken.
Lister af Magnesiaglimmer forekommer temmeligt jævnt for-
delt. Derhos er Granatkrystaller ikke sjeldne.
Mærkværdigt nok forekommer i denne granatførende On
Stykker af en Hornblendegneis (Kvarts, Plagioklas, Hornblende)
der optræder med skarpe Kanter. Langs Grændserne af disse
Stykker forekommer en granatrig Zone af et Par Centimeters
Tykkelse.
Romsaas Nikkelgruber ligger i Smaalenene i Askim ikke
langt fra Glommen; de forekommer i en Aas eller Kolle,
Romsaasen, der bestaar af Norit og Dioritbergarter, medens
det omgivende lavere Landskab, over hvilket Aasen hæver
sig, bestaar af archæiske Skifere. Bergarterne, der danner
Aasen, skal senere beskrives. Den magnetkisførende Bergart
er en Norit (i Rosenbuschs Betydning), idet den bestaar af
et rombisk Pyroxenmineral og Plagioklas som Hovedbestand-
dele, hvortil kommer Hornblende og Glimmer. Desuden op- ©
treder i Romsaasen Bergarter med saa finkornet Struktur, at
208 Amund Helland.
de enkelte Mineralier kun kan erkjendes under Mikroskopet.
De viser sig at bestaa af Plagioklas og Hornblende, hvortil
kommer Granat og Kiskorn. Enkelte af de archeiske Skifere,
der optræder ved Foden af Aasen, skal senere beskrives. En
af Gneiserne her indeholder flydende Kulsyre i Hulerum, og
fører tillige Magnetkis. En Hornblendeskifer med Granater
indeholder ligeledes Magnetkis. Endskjønt ogsaa de archei-
ske Skifere saaledes indeholder denne Erts, saa er dog Nori-
ten den Bergart, hvori Kisen optræder i saadan Mængde, at
den har været Gjenstand for Grubedrift. Ligesom ved Ringe-
rike optreder den som Bestanddel i Noriten, idet den paa
enkelte Strøg forekommer i saadan Mengde, at den danner
den vesentligste Bestanddel i Bergarten. Hr. L. Meinich, der
har forestaaet Smeltningerne ved Romsaas Nikkelværk, har
beskrevet Forekomsten, til hvilken Beskrivelse henvises.’) Efter
denne Beskrivelse gives der ved Romsaas især 5 Felter, inden
hvilken Magnetkisen optræder, og et af disse Strøg har vist
sig at fortsætte gjennem Gneisen. Ligesom ved Ringerikes
Nikkelværk den nikkelholdige Magnetkis ogsaa forekommer i
den granatførende Gneis, saaledes er altsaa noget lignende
iagttaget ved Romsaas. Megtighederne hos de kisførende
Strøg varierer efter Meinich fra 2 til 10 Meter, og Udstræk-
ningen i Felt naar hos et Strøg op til 60 Meter. Nikkel- og
Koboltgehalten angives af Meinich til 4 %,, hvoraf 1*/s % Co
og 2°/s % Nikkel. Den udvundne Malm er imidlertid som
oftest forurenet med Gabbroens Bestanddele, saa at Malmen
i Gjennemsnit efter Smeltningernes Resultater at dømme, ikke
har naaet op over I % i Gjennemsnit. >
Endskjønt Forekomsten af Magnetkis ved Romsaasen
frembyder enkelte Eiendommeligheder, saa viser den dog I
flere Henseender store Anlogier med de ovenfor omtalt Fore-
komster paa Ringerike. Paa begge Steder optræder Malmen
1) Om forekomsten af nikkelmalm i Smaalenene. Nyt Mag. for Naturv.
Bind. 24. 1878.
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 209
i Bergarter, der henhører til samme Gruppe, idet Magnetkisen
forekommer som en Bestanddel i Norit; undertiden fortrænger
den de andre Mineralier, saa at den bliver overveiende eller
næsten eneraadende. Derhos kan paa begge Steder Kisen
optræde i omgivende Gneisbergarter.
Norit er i Romsaas Nikkelgruber den sædvanlige erts-
førende Bergart. Den viser paa en Strækning et eiendommeligt
Strukturforhold, idet det rombiske Augitmineral danner Kugler,
imellem hvilke Plagioklaserne danner Bindemidlet. Forøvrigt ad-
skiller ikke denne Bergart med Kuglestruktur eller Kuglenoriten
sig i petrographisk Henseende væsentligt fra den sædvanlige
ertsførende Norit. Præparater af Norit uden Kuglestrukturen
viser en frisk Plagioklas, med smuk Tvillingstribning i pola-
riseret Lys. Paa indleiede Korn eller Mikrolither er Plagio-
klasen ikke saa rig som mange andre Plagioklaser i lignende
Bergarter, dog forekommer dels opake, dels gjennemsigtige
Korn dels uden Orden, dels med stor Regelmæssighed anordnet
efter rette Linier, der skjærer hverandre under forskjellige
Vinkler, og som er uafhengig af Tvillingstribningens Retning.
Det rombiske Augitmineral indeholder stregformede Ind-
ieininger parallelt Gjennemgangene; videre svagt gronlige
gjennemsigtige kvadratiske, rektangulære og uregelmæssige
Indleininger. Indstilles under krydsede Nikols Gjennemgan-
genes Retning i Snit efter Hovedaxen parallelt med Polarisa-
tionsplanet, saa indtreder Mørke, hvorved Mineralet vider sig
som rombisk, men de smaa Indleininger har fremdeles Pola-
risationsfarver. Det i Haandstykket brune Mineral viser sig
i tynde Præparater i og for sig farveløst under Mikroskopet,
men de i talløs Mængde optrædende Mikroliter og Indleinin-
ger giver det en grønlig Farve. I afblændet Lys viser Indlei-
ningerne en metalagtig Glands, der imidlertid er svag sam-
menlignet med den stærke Metalglands, der kan iagttages hos
andre lignende Angitmineralier, til Exempel i Hyperstenen
fra Paulsø. Der kan være Spørgsmaal, om dette Mineral skal
Archiv. for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 14
210 | Amund Helland.
benævnes Hypersten eller Bronzit. Som bekjendt gives der
imellem Hypersten og Bronzit ikke skarpe Grændser, idet
Mineralierne gaar over i hinanden. Da dette Mineral ved sin
nellikbrune Farve og ved sin Mangel paa Dikroisme viser
Bronzitens Egenskaber, turde det være rigtigst at benævne
det Bronzit. Indstilles Bronziten paa Mørke mellem krydsede
Nicols, saa viser der sig undertiden enkelte lysende Lameller
i samme, hvilke Lameller synes at være et monoklint Pyroxen-
mineral rimeligvis Diallag. Hornblenden er en hyppig Be-
standdel i denne Norit. Ved sine let kjendelige Gjennemgange,
sin stærke Dikroisme, sin Farve og sine optiske Egenskaber
kjendes den let fra Bronziten. Ofte optræder den paa en
saadan Maade, at det ligger nær at anse den for en Omvand-
ling af Bronziten, altsaa som en Bronzit-Uralit. Midt i en
større Bronzitkrystal forekommer der nemlig Streg med
Hornblendens Farve og Dikroisme. Ligeledes er Rænder af
Hornblende ikke sjeldne langs Kanterne af Bronziten. Dog
forekommer den ogsaa alene i krystallinske Stykker. Glim-
mer med sterk Dikroisme og med gode Gjennemgange er lige-
ledes en hyppig Bestanddel.
Enkelte Korn af Kvarts forekommer nu og da. Zirkon er.
er serdeles hyppig Bestanddel i denne Norit, den optreder
som smaa Krystaller og som Korn gjennemskinnelig med en
smuk brun Farve. — |
Endelig forekommer Magnetkisen i Noriten. Den ligger
dels inde i Bronziten, da ofte ledsaget af Hornblende, dels
inde i Hornblende, dels omsluttet af Glimmer. -I Præparaterne
optræder den derimod sjelden i Plagioklasen. Undertiden er
Kiskorn ledsaget af og omsluttet af Kvarts. Videre forekom-
mer Kisen som Klatter fordelt i Bergarten. Et Kiskorn saaes
omsluttende Zirkon.
Som ovenfor omtalt optræder denne Norit paa en Strækning
med en eiendommelig Kuglestruktur, idet Bronziten danner
Kugler, imellem hvilke Plagioklas optræder, indtagende det
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomt i Norge. 211
Rum, der levnes mellem Kuglerne. Meinich har paavist Til-
stedeværelsen af to Plagioklaser. Hvis man forfærdiger Præ-
parater af disse Kugler, da finder man, at Mineralierne i
disse i det Hele er de samme som i Noriten, hvor den ikke
optræder med Kuglestruktur, og de mikroskopiske Egenskaber
er i det hele de samme som ovenfor beskrevet, idet Bronzit
udgjør Hovedbestanddelen i Kuglerne. Denne har den samme
Struktur som i Noriten uden Kuglestruktur, kun viser den sig
ofte i Kuglerne krummet concentrisk med Kuglernes Overflade.
Dikroitisk Hornblende ligger hist og her i Bronziten. For-
uden den farvede dikroitiske Hornblende forekommer ogsaa
som en væsentlig Bestanddel i Kuglerne en farveløs Horn-
blende eller Tremolit. Denne er let kjendelig ved sine typi-
ske Hornblendegjennemgange, der indeholder mikroskopiske
Linier eller Afløsningsflader saaledes som ovenfor beskrevet
i Hornblende fra Dioritgneis fra Modum. Undertiden er denne i
Snittet farveløse Hornblende over visse Dele af Krystallen farvet.
Fremdeles er stærkt dikroitisk Glimmer og Zirkon hyppigt
tilstede. I alle Preparater af Kuglerne forekommer smaa
Korn af Magnetkis. De optræder dels midt i Bronziten, dels
midt i Tremolithen, undertiden omgivet af dikroitisk Horn-
blende, undertiden i Glimmerblade; endelig forekommer den
regelløst imellem Mineralierne. |
Foruden de her omtalte krystallinske Bergarter optræder
der ved Romsaas ogsaa Bergarter, der mikroskopisk viser sig
nesten tætte, men som for Mikroskopet opløser sig i lut
ter Krystaller. De paa denne Maade optrædende Berg-
arter bestaar af Hornblende og Plagioklas. De fører Granat
i større og mindre Mængde, og kan altsaa benævnes granat-
førende Dioriter. Til disse Bergarter hører Varieteter, der
optræder nær Toppen af Romsaasen samt ev Bergart, der
forekommer ledsagende Kuglegabbroen liggende lagformet i
denne. Hornblende i grønne krystallinske dikroitiske Stykker
af temmelig jævn Størrelse er Hovedbestanddel. Imellem
14*
242 Amund Helland.
disse ligger Plagioklas ofte frisk, undertiden i nogen- Grad
dekomponeret. Ogsaa Orthoklastvillinger forekommer som
Bestanddel i nogle Preparater. Undertiden er Plagioklasen
udviklet i Krystaller af nogle Millimeters Lengde, hvorved
Bergarten faar en porfyragtig Struktur. Kvarts er ikke sjel-
den, især i Nærheden af Granatkrystallerne. Disse sidste er
tilstede i alle Præparater, saa at de maa henregnes til
væsentlige Bestanddele i Bergarten. Magnetkis forekommer
som smaa Korn i stort Antal, fordelt i Bergarten. Dog op-
træder de mest i og i Nærheden af Hornblendekrystallerne
og Granatkrystallerne, kun sjeldnere midt i Plagioklasen. I
talrige større og mindre Korn forekommer de som Forurening
i Granaten. Om man sammenligner Magnetkisens Forekomst
i disse finkornede Bergarter med den samme Erts’s Forekomst
i den mere grovkornede Norit, saa er det paafaldende, hvor-
ledes Størrelsen af Magnetkiskornene varierer med Størrelsen af
de krystallinske Stykker af de andre Mineralier, der sammen-
sætter Bergarten. I Noriten er Kiskorn i Klatter af større
Dimensioner almindelig. I de finkornede Dioritbergarter er
de tilstede i talløs Mængde, men naar sjelden op over et Par
Tiendedele af I Millimeter i Diameter.
Af de archæiske Skifere, der omgiver Romsaasen, er et
Par undersøgte.
Hornblendeskifer med Granater viser sig at bestaa at
Hornblende med meget Magnesiaglimmer, Kvarts samt en for-
vandlet Feldspat, hvortil kommer større Granatkrystaller samt
Magnetkis. Kvartsen, der ofte indesluttes i Granaten, viser
Hulerum for Væsker. Magnetkisen forekommer sparsomt i en-
kelte Klatter imellem de andre Mineralier, videre midt inde
i den ellers temmelig rene Granatsubstans.
Graa Gneis fra Foden af Romsaas bestaar af Kvarts,
Magnesiaglimmer, dekomponeret Feldspat, tildels med endnu
kjendelig Tvillingstribning. Enkelte forvitrede Ertskorn fore-
kommer fordelt mellem de andre Mineralier. I Kvartsen i denne
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 213
Gneis findes talrige Hulerum for Væsker. Nogle af disse
Hulerum indeholder Kogsaltkrystaller udskilte, andre indehol-
der flydende Kulsyre, idet Libellen forsvinder ved Ophedning.
Flaad Grube i Evje Sogn i Setersdalen er drevet paa
en Forekomst, der i det hele er analog med de ovenfor om-
talte Forekomster, forsaavidt som Ertsen er en nikkelholdig
Magnetkis, der forekommer indsprængt i en Gabbrodiorit. Som
det af den følgende Beskrivelse af den ertsførende Bergart
vil fremgaa, er i denne noget Augitmineral ikke paavist, men
Hornblende og Plagioklas er Hovedbestanddelene. Imidlertid
varierer Forholdet imellem Plagioklas, Augit og Hornblende
betydeligt inden disse magnetkisførende Bergarter, saa at det
turde være en Tilfældighed, at Augitmineralet mangler i de
undersøgte Haandstykker fra denne Forekomst. Den benæv-
nes da Gabbrodiorit, da Plagioklasen har Gabbroens eiendom-
melige Indleininger Kisen optræder dels i rene Masser dels
indsprængt med en Mægtighed op til 6 Meter og med en
Udstrekning i Felt af omtrent 80 Meter. Det ertsførende
Parti falder omtrent 50° mod Øst. Malmens Gehalt i ren Kis
angives til 3.7 %. Forekomsten er uregelmæssig; Gabbrodio-
riten er Hovedbergart, men i Dagen saaes nær Malmens Ud-
gaaende en Øiegneis med en granitisk Bergart.
Gabbrodiorit fra Evje Nikkelværk. Den ved Evje Nikkel-
værk optrædende ertsførende Bergart er her nævnt Gabbro-
diorit, fordi dens Plagioklas indeholder de for Gabbroernes
Plagioklaser eiendommelige Naale og Korn, fordi Hornblende
ved Siden af Plagioklas udgjør Hovedbestanddelen i de under-
søgte Preparater. Derimod har som berørt noget Augitmine-
ral som Diallag eller Hypersten ikke været at paavise. Pla-
gioklasen, der er uforvitret, indeholder undertiden en Vrimmel
af Indleininger, dels af opake dels af gjennemsigtigt grønne
Korn og Punkter. Hornblenden har en svag grøn Farve,
som undertiden mangler over visse Dele af Krystallen, saa at
‘dette Mineral faar ganske samme Udseende, som det under
en
214 Amund Helland.
Navn af Tremolit omtalte Mineral fra Kuglenoriten ved Roms-
aas. Hertil kommer, at Hornblenden viser de samme mikro-
kroskopiske Linier som hint Mineral.
Magnesiaglimmer optræder — ligeledes som Bestanddel i
Bergarten; dette Mineral viser sig undertiden buskformet an-
ordnet, idet Glimmerbladene paa en Strækning viser strengt
parallele Gjennemgange, medens Bladene tilslut opbrydes efter
Gjennemgangene og bøies, saa at de faar et buskformet Ud-
seende. Glimmerbladene leire sig undertiden omkring Klatter —
af Magnetkis. |
Kvarts er en ikke sjelden optrædende Bestanddel. Hule-
rummene i disse Korn indeholder dels Vand, dels flydende
Kulsyre.
Apatit optræder i overmaade stor Mængde i denne Berg-
art, dels med sexsidige Gjennemsnit efter Basis, dels som
lange Søiler efter Hovedaxen, men hyppigst optræder den i
større krystallinske Korn. Den indeholder uigjennemsigtige,
parallelt anordnede Mikrolither. Apatiten synes at høre til
de ældste Mineralier i Bergarten; sedvanligvis indesluttes som
ovenfor omtalt Magnetkis af de andre Mineraler. Her er den
rene Apatit indesluttet i Magnetkisen, endskjønt man ogsaa —
nu og da kan iagttage Korn af Magnetkis i Apatit. Svovlkis
og Magnetkis kan uden Vanskelighed adskilles ved Glandsen
i afblendet Lys. Magnetkisen er som omtalt ofte indesluttet
Apatit, sjelden omslutter den Apatiten. Kvartskorn ledsa-
ger af og til de store Ertskorn. Magnetkisen indesluttes
af Hornblende. Magnesiaglimmeren grupperer sig om samme
Erts; videre optræder Magnetkisen i Præparaterne i større
uregelmæssige Partier, hvis Dimensioner overtræffe de andre
Mineraliers. |
Graagalten Grube å Sigdal ligger temmelig høit, henimod
et Par tusinde Fod over Havet paa Fjeldet Graagalten, der
hæver sig til 2391 Fod over Havet. Bergarten ved denne
Forekomst indeholder Hornblende, der ofte optræder med Sma-
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 215
ragditens Habitus, og videre Plogioklas, der ofte er saussurit-
agtig omvandlet. Bergarten kan saaledes enten benævnes
Saussuritgabbro, eller da Plogioklasens Tvillingstribning un-
dertiden er bevaret og Hornblendens Gjennemgange gode, kunde
man stille den blandt Dioriterne. Bergartens Habitus i det
Hele stemmer i Haandstykket godt med de Varieteter, der
benævnes Saussuritgabbro, hvorved forstaaes Gabbro, hvis
Diallag er forvandlet til Smaragdit, og hvis Plagioklas er
blevet Saussurit. At Hornblenden i denne Bergart har været
en Diallag eller overhovedet et Augitmineral, er dog ikke
blevet paavist, da Augitmineralet i de undersøgte Præparater
ganske mangler.
I Gruben i Graagalten vexler Saussuritgabbro med kry-
stallinske Skifere. Forekomsten er nikkelholdig Magnetkis
som Bestanddel i Saussuritgabbro, saaledes at Magnetkisen
kan optrede næsten ganske fortrengende de andre Bestand-
dele over enkelte Streg. Saussuritgabbro og krystallinske Ski-
fere vexler paa Leiestedet. Disse Bergarter staar steilt med
Strøg fra Nord til Syd med 80° Fald mod Øst. I Gruben
saaes saaledes i det hængende steiltstaaende krystallinske
‘ Skifere, derefter Saussuritgabbro 8 Meter mægtig, derefter
nærmere mod det liggende Skifer, 1 Meter mægtig, derpaa
Saussuritgabbro 2 Meter og endelig i det liggende atter Ski-
fer. Saussuritgabbroen var mere eller mindre rig paa Magnet-
kis lige indtil Fortrengsel af de andre Bestanddele. Mægtig-
heden kan anslaaes til 8 Meter, og Forekomsten er fulgt 64
‚Meter i Felt. 60 til 70 Meter imod Nord i Strøgets Fortset-
telse fra Hovedgruben ligger et andet kisførende Skjerp.
Magnetkisens Gehalt i ren Erts angives til 1.75%, Nikkel
(med Kobolt).
Fjeldet Graagalten, i hvilket dette Leiested forekommer,
ligger paa høire Side af Sigdalen ikke langt Indsøen Sone-
rens nedre Ende. Hvis man fra Nikkelforekomsten tænker sig
en Linie efter Ertsforekomstens og de omgivende Bergarters
\
216 Amund Helland.
Strøg forlænget tvert over Sigdalen og fortsat til 6 til 7 Ki-
lomoters Afstand fra Graagalten Grube, saa treffes her atter
Nikkelgruber med Strøg fra Nord til Syd. Disse Nikkel-
gruber benævnes: |
Ramstad Gruber eller Skjærp. Graagaltens Nikkelfore-
komster og Ramstads Forekomster ligger altsaa paa hver sin
Side af Sigdalen, begge med Strøg fra Nord til Syd, og den |
ene Forekomst i Forlengelsen af den andens Strøgretning.
Bergarten ved Ramstad er Saussuritgabbro, der omgives af Gneis.
I denne Saussuritgabbro optræder Kisen som Bestanddel. Den
rene Kis angives at holde 2.5 %, men den er i Regelen saa
forurenset med Berg, at den skeidede Malm neppe holder
mere end 0.7 % Nikkel med Kobolt. Leiestedet er ikke til-
strækkelig blottet, til at Dimensioner kan angives; Kisen op-
traadte over mange Kvadratlagter som Bestanddel i Saus-
suritgabbroen. ‘
Saussuritgabbro fra Graagalten Grube. Som bekjendt
forstaar man ved Saussuritgabbro en Bergart, der er sam-
mensat af en til Smaragdit forvandlet Diallag samt af en til
Saussurit forvandlet Plagioklas. Bergarter, der henhøre til
denne Gruppe, er saaledes at betragte som en ved Omdan-
nelsen af Gabbro fremgaaet Bergart. Præparater af Saussurit-
gabbro har allerede for det blotte Øie et eiendommeligt, let
gjenkjendeligt Udseende ved den hvide uklare Saussurit og
den græsgrønne Smaragdit. Det kan i mange Tilfælde ikke
sikkert paavises, at det i disse Bergarter foreliggende græs-
grønne Hornblendemineral virkelig har været Diallag; thi af
denne kan der undertiden ikke påvises Spor. Derimod har i
Regelen visse Dele af Plagioklasen bevaret sin Tvillingstrib-
ning.’ Hvor saaledes Smaragdit, med delvis til Saussurit for-
vandlet Plagioklas sammensætter Bergarter, der kan man
være i Tvivl, om Bergarten ikke med lige Ret kunne benæv-*
nes Diorit. Dog optræder af og til de opake Korn, der er
saa hyppige i Gabbroernes Plagioklaser, saa at man blandt
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 217
andet af denne Grund maaske rigtigst bør benævne Bergarten
Saussuritgabbro, om end Beviset for at den har været en
diallagførende Gabbro ikke altid kan leveres.
Saussuritgabbro fra Graagalten Grube indeholder Plagio-
klas i listeformede Krystaller, der undertiden viser tydelig
Tvillingstribning og indeholder opake Korn og Punkter. På
andre Steder eller i andre Dele af Krystallerne er Tvilling-
stribningen ganske forsvunden, og man har istedetfor Plagio-
klasen et saussuritagtigt Agregat. Smaragditen er svagt
græsgrøn, dikroitisk, viser Hornblendens typiske Gjennemgange.
Den er opbygget af Lammeller og langs Kanterne af Sma-
ragditkrystallerne stikker der enkelte Lameller eller Søiler
af Smaragdit som Lapper og Fryndser ind i Plagioklasen,
hvilken sidste ofte indeholder talrige Søiler af Smaragdit som
Interpositioner.
Magnetkisen forekommer dels som større Klatter, dels som
mindre Korn, hvorved man bemærker, at den næsten altid
forekommer i eller ledsages af Smaragdit, medens Korn af
Magnetkis i Plagioklasen ere sjeldne.
I nogle Præparater forekommer tillige Titanjern ledsaget
af Leukoxen og Titanit.
I nogle Haandstykker af den ertsførende Bergart træder
talrige Korn af Kvarts til, og Plagioklasen er helt forvandlet
til en skyet Masse. Denne Kvarts er rig paa Hulerum for
Vædsker med udskilte smukke Kogsaltkrystaller.
Saussuritzabbro fra Ramstad Skjerp er rig paa Smaragdit
med udmærkede Gjennemgange. Plagioklasen har endnu del-
vis bevaret sin Tvillingstribning. Enkelte Lister af Kaliglim-
mer forekommer. Foruden Magnetkis forekommer Titanjern-
sten med Leukowen. i
Senjen eller Havn Nikkelgrube ligger paa Senjengen ved
Bergsfjorden. Malmen er Magnetkis, der ledsages af Kobber-
kis og Svovikis, hvilke Ertser imidlertid ikke forekommer i
rene Masser paa et selvstændigt Leiested, men de optræder
218 Amund Helland.
fordelt i Bergarten, en hornblenderig Norit, der ledsages af
Olivinsten, saaledes at medens den rene Kis holder 3.5 %,
Nikkel med Kobolt, saa indeholder Malmen i det Hele kun
omtrent 0.75 °/, Nikkel med Kobolt. Herefter indeholder altsaa
Leiestedet kun 4 i Vægt af Magnetkis. Da Malmen optræder
blandet med et saa betydeligt Kvantum Berg, saa faar man
ved første Smeltning en Sten, der ikke er rigere paa Nikkel
end den oprindelige Magnetkis.- Kobberkisen forekommer i
et saadant Forhold til Magnetkis, at Kobberet i Stenen for-
holder sig til Nikkelen som 6 til 15. Efter dette skulde Kob-
berkis og Magnetkis forekomme i den oprindelige Malm i
Forhold som 1 til 22.
Udstrækningen i Felt af det ertsførende Parti i Noriten
er omtrent 100 Meter. og Mætigheden af samme varierer mel-
lem 6.0g 16 Meter. Det ertsførende Parti af Norit staar
steilt.
De ved Senjen Nikkelværk forekommende Bergarter har
jeg tidligere beskrevet. !) Bergarterne er dels hornblenderig
Norit dels en hornblendeførende Enstatit-Peridotit eller en
»Olivinsten«. Plagioklasen i Noriten viser tydelig Tvilling-
stribning, ofte i to Retninger, og udgjør den væsentligste Be-
standdel i Bergarten. Den er opfyldt af Naale og Korn, saa at
den ved svagere Forstørrelse faar et graat Udseende. Ved en
stærkere Forstørrelse kan talløse Smaanaale og Korn iagt-
tages og ved Siden af disse Hulerum for Vædsker med be-
vægelig Libelle. Det rombiske Pyroxenmineral er dikroitisk
og opfyldt af brune Lapper, hvilke imidlertid er af meget
smaa Dimensioner, saa at de enkelte Lapper ikke kan iagt-
tages ved svagere Forstørrelse. For stærk Forstørrelse der-
imod viser Mineralet sig i usædvanlig Grad opfyldt af brune
Lapper. Paa Grund af Dikroismen og Mikrostrukturen er
Mineralet, da det er rombisk. at anse som Hypersten. Horn-
*) Tromsø Museums Aarshefter I.
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 219
blende forekommer i ikke ringe Mængde, undertiden rigeligere
end Hyperstenen. Her findes to Hornblendemineralier, ået
ene med stærkere grøn Farve og med indleiede Naale og
Korn, der minder om Diallagens Indleininger. Det andet
Hornblendemineral har svagere grønne Farver, viser sig, naar
det prøves paa Dikroisme, lys græsgrøn og smaragdgrøn
og mangler de ovenfor omtalte Indleiringer. Denne Horn-
blende synes ikke at være oprindelig, men at være dannet
af Diallag, hvilket Mineral endnv i smaa Mængder optræder
mellem Hornblenden. Stærkt dikroitisk Magnesiaglimmer fore-
kommer hist og her i større Partier, snart i mindre Lister.
Större og mindre Klatter af Magnetkis er ikke sjelden i Præ-
paraterne. Dette Mineral forekommer mest i Hyperstenen og
Hornblenden omsluttet af disse. Undertiden omgives et Korn
af Magnetkis af en Hornblenderand. ©
I den hornblendeførende Enstatit-Peridotit eller i Olivin
stenen fra Senjen Nikkelværk optræder Olivin som Hovedbe-
standdel. Under stærk Forstørrelse viser den sig opfyldt af
talrige smaa Korn. Detrombiske Pyroxenmineral er farveløst
over store Dele, men retliniede Indleininger forekommer ofte,
og disse Indleininger, der ere brune og stærkt dikroitiske,
meddeler Mineralet sin Farve, medens dette som omtalt er
farveløst, hvor Interpositioner mangler. Overhovedet er disse
Indleininger saare uregelmæssigt fordelte, idet de paa sine
Steder optræder i saadan Mengde, at hele Mineralet har en
brun Farve; andre Steder kan det ganske mangle i det samme
Krystalindivid, der i de midtre Partier er opfyldt af dem.
Hornblenden er dikroitisk, men med ringe Absorbtion. Ogsaa
den indeholder Indleininger uregelmæssigt fordelt i det samme
Krystalindivid. Men disse Indleininger ere ikke brune, men
sorte, opake. De er dels naaleformede indleiede i Retning af
C-Axen, men der forekommer ogsaa kortere Naale indleiede i
Vinkel med disse. Undertiden ophobes disse Naale i den
Grad i Hornblenden, at denne bliver næsten opak. Især langs
220 Amund Helland.
Grendserne af Hornblenden er opake Ertskorn hyppig, maa-
ske Magnetit. Magnetkis er ikke sjelden i Klatter. Den
forekommer dels i det rombiske Pyroxenmineral, dels midt i
Olivinen. |
Forekomster af nikkelholdig Magnetkis, identiske med de
her besksevne, forekommer ogsaa udenfor Norge, og de Berg-
_arter, der ledsager dem, viser ogsaa den største Lighed med
de ovenfor omtalte. Professor Stelzner i Freiberg har be-
skrevet lignende Bergarter, der indeholder nikkelholdig Mag-
netkis fra Varallo å Sesia-Dalen i Mont Rosa Gebet. Berg-
arten bestaar her af ren krystallinsk Blanding af farveløs
' Plagioklas, Korn af Bronzit og enkelte Lameller af rödbrun
Glimmer. De sparsomt indvoxede Partikler af Svovlertse fore-
kommer paa Spalter mellem de andre Mineraler, men især
gjerne concentreret ved Bronzitkornenes Periferi. Bergarten
benævnes af Stelzner Bronzitgåbbro. . Hvis man med Rosen- |
buseh benævner de Bergarter Norit, der bestaar af et rombisk
Augitmineral og Plagioklas, saa bliver Bergarten, en Norit
eller om man vil en Bronzit-Norit. Ved Romsaas hos os er
som omtalt ogsaa den rombiske Augitmineral nærmest en
Bronzit. Et andet Præparat af Bergarten fra Varallo var
uden Plagioklas og bestod af Hornblende, Bronzit og Olivin.
Altsaa en Bergart af samme Sammensætning som den fra
Senjen Nikkelværk omtalte Peridotit.
Ovenfor er beskrevet en Del af de vigtigste Lejesteder
for nikkelholdig Magnetkis i Norge. Foruden disse er kjendt
talrige andre Findesteder af større og mindre Betydning.
Saaledes har der været drevet Gruber paa lignende Fore-
komster i Bamle og ved Espedalsvandet. Om den petrogra-
fiske Beskaffenhed af de ertsførende Bergarter fra Espedalens
Gruber meddeler Rosenbusch Oplysninger. Efter Prøver med-
bragte af Professor Stelzner, er Bergarten ved Vesle Gru-
ben i Espedalen Norit, hvis Hypersten udmærker sig ved
dette Minerals typiske Mikrostruktur, og som derhos har en
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 221
Rand af Hornblende, saaledes som hos Gabbroernes Diallag.
Dog er denne Hornblende primær og sikkert ikke nogen
Paramorfose. Norit fra Graaheerne i Espedalen viser ret
vakker Sammenvoxning af klinorombisk Pyroxen med ty-
pisk Hypersten og förer derhos selvstendig Diallag. Disse
Bergarter er fri for Olivin. Som det sees er efter dette disse
Bergarter af lignende Beskaffenhed som ved de ovenfor be-
skrevne Leiesteder. —
Hvis vi ville forsøge paa at henføre de ovenfor beskrevne
Leiesteder for nikkelholdig Magnetkis til en bestemt Gruppe
af Leiesteder, altsaa til Gange, Leier, Fahlband, Stokke o. s. v.,
saa vil det snart sees, at de vanskelig passer ind under no-
gen af disse Forekomstmaader, efter den strenge Definition.
Mest Lighed har Leiestederne med Fahlbaandene, og hvis
man saaledes som tidligere omtalt udvider Begrebet Fahlbaand
til ogsaa at omfatte Leiesteder, hvor Ertsen optræder som Be-
standdel i massive Bergarter, saa kunde disse Leisteder be-
nævnes Fahlbaand i massive Bergarter. De ovenfor beskrevne
- Fahlbaand fra Modum og Kongsberg og de nikkelholdige
Magnetkis-Forekomster har Egenskaber tilfælles, der adskiller
dem ifra Gange og Leier. Gangene er af senere Dannelse
end det Berg, hvori de sætter op, idet de er fyldte Sprækker.
Gangene med de nyttige Mineralier, de indeholder, danner
paa en vis Maade en geologisk Enhed ligeoverfor det Berg,
der gjennemsettes. Dette er ikke i den Grad Tilfeldet med
Fahlbaandene. Hverken de ertsførende archeiske Skifere
eller Ertserne i disse optræder som selvstændige Dannelser
ligeoverfor de andre uholdige archæiske Skifere, der omgiver
dem. De forskjelligste Bergarter som Hornblendeskifer, Glim-
merskifer o. s. v. kan optrede som Fahlbaand, nemlig hvor
de fører en Erts som accessorisk Bestanddel. Noget lignende -
er Tilfældet med Magnetkisens Forekomst i de Bergarter som
ovenfor er beskrevne, og som for Kortheds Skyld kan kaldes
Norit-Bergarterne: ogsaa her er Magnetkisen en accessorisk
222 Amund Helland.
Bestanddel i Noriten. Hvor denne accessoriske Bestanddel
bliver overveiende, der kan den Bergart, der indeholder Kisen,
exploiteres; det kan paavises, at denne accessorisk Bestand-
del kan være tilstede i alle Grader fra nesten drøi Magnetkis
til Norit, i hvilken Ertskornene først erkjendes under Mi-
kroskopet. Som berørt adskiller Fahlbaand i lagdelte Berg-
arter sig ifra Leierne, skjønt her forekommer tvivlsomme
Tilfælde, da man kan være i Tvivl, om Forekomsten skal be-
nævnes et Fahlbaand eller et Leie. Et Leie udmærker sig
- mineralogisk eller petrografisk ifra det uholdige Hengende og
Liggende. Tenker man sig et Kulleie i Sandsten eller et
Leie af Svovlkis i Lerskifer, saa er disse to Leier petrografisk
helt forskjellige fra det uholdige Liggende og Hengende.
En Hornblendeskifer derimod, som fører Magnetkis som acces-
sorisk Bestanddel, og som ligger mellem andre Hornblende-
skifere, der ikke fører Erts, kalder vi et Fahlbaand, fordi
denne, Skiferen, ikke petrografisk udmærker sig fremfor den
omgivende Bergart. Imidlertid vil det som netop berørt ind-
sees, at Adskillelsen kan blive vanskelig. |
Vi kommer tilbage til den tidligere anførte Definition paa
Fahlbaand: Fahlbaand er saadanne Ertsleiesteder, paa hvilke
Ertsen optræder over et vist Strøg som accessorisk Bestanddel
i lagdelte eller massive Bergarter; disse udmærker sig ikke uden
ved Ertsgehalten i petrografisk Henseende ifra de omgivende
Bergarter. Fahlbaandene kan, hvor Ertsen bliver overveiende,
gaa over til Leier, eller hvis den tillige optræder med stor
Mægtighed, til Stokke. Ligesaa kan Fablbaand i massive
Bergarter gaa over til Stokke, hvis Ertsen paa et enkelt Sted
. samles til rene Masser. , Exempler er flere af Grubene ved
Ringerikes Nikkelværk, hvor Ertsen over visse Strøg optræder
saa ren, at Forekomsten bliver stokformet. Overhovedet bör
det erindres, at endskjønt Nikkelertsen kan optræde uregel-
mæssig fordelt som accessorisk Bestanddel over et stort Felt,
saa er det dog almindeligt, at de rige Partier har en indtil
/
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 223
en vis Grad regelmæssig Udstrækning i Strøg og Fald, saa
at der kan angives en Strøg- og Faldretning for Ertsfore-
komsten. Er det Noritfelt, der indeholder Ertsen af liden Ud-
strækning, saa er det Regel, at dette Strøg og Fald stemmer
overens med Strøg- og Faldretningen hos de omgivende ar-
cheiske Skifere. Exempel er Graagalten og Ramstads Fore-
komster og flere.
Foruden nikkelholdig Magnetkis er det i Norge Titan-
jernsten, der forekommer paa Fahlbaand i massive Bergarter.
Titanjernsten optræder som accessorisk Bestanddel i Gabbro,
og denne Erts kan over visse Strøg blive overveiende, saa at
der fremkommer stokformede Masser.
Fahlbaand i lagdelte Bergarter har det tilfælles med de i
Leier forekommende Kise, Svovlkis, Magnetkis og Kobberkis, der
er saa hyppige i det trondhjemske Skiferfelt og flere Steder, at
begge Arter af Forekomster ere samtidige med de Lag, hvori
de optræder.. Hine Kisleier ligger undertiden nemlig selv i
Lag. Hvad Fahlbaandene angaar, saa vil det af den fore-
gaaende mikroskopiske Undersøgelse sees, at Ertsen indesluttes
af de andre Mineralier i Bergarten. I hine Leier derimod
danner selve Kisen Leiet, hvad der i Regelen ikke er Til-
feldet inden de Ertsleiesteder, der hører til Fahlbaandene.
Magnetkisen i hine Leier i det trondhjemske Skiferfelt fører
aldrig nogen større Nikkelgehalt. Af Alder er de yngre end
Fahlbaandene paa Modum og Kongsberg, og de Bergarter,
der omgiver dem, er ikke saa krystallinske som de Skifere,
der paa Modum og Kongsberg optræde som Fahlbaand.
Det vil fremgaa af, hvad der i det foregaaende er anført
om Magnetkisens Forekomst, at denne først bliver forstaalig
‚ved Studiet af de Bergarter, hvori Kisen forekommer. Følgende
Bergarter er kjendt som indeholdende nikkelholdig Magnetkis:
Norit, (med Kuglenorit), Olivinnorit, Gabbro, Olivingabbro,
Diallaggranulit, Olivinsten, Diorit, Amphibolit og Saussurit-
gabbro. Med saa forskjellige Navne maa nemlig de nikkel-
224 Amund Helland.
førende Bergarter benævnes fra et strengt petrografisk Stand-
punkt. Imidlertid viser det sig, naar man i Naturen studerer
disse Bergarters Forekomst, at de ikke fra et geologisk Stand-
punkt kan holdes saa stærkt ud fra hverandre, som man efter
Navnenes Forskjellighed og den forskjellige petrografiske Be-
skaffenhed skulde tro. Det er nödvendigt at opstille visse Berg-
arttypuser, at undersøge de i Naturen forekommende Berg-
arter nøiagtigt og at henføre dem til Klasser, som. man
har givet bestemte Navne. Men selv med den videst gaaende
Inddeling vil man ikke undgaa at treffe paa Bergarter, hvis
petrografiske Sammensætning er slig, at der er Anledning til
at benævne den med to Navne. At saa maa være Tilfældet
ligger i Sagens Natur. Bergarterne er ikke saaledes som
Mineralierne lovmæssige kemiske Forbindelser. Det er Kom-
binationer af Mineralier, der tilsammen danner den faste
Jord. At i disse Kombinationer et Mineral træder ud, et an-
det kommer til, kan det ikke forundre, og at enhver Ind-
deling vil støde paa Vanskeligheder under sin Anvendelse
er derfor nødvendigt. Hertil kommer, at Bergarterne ved Om-
vandling af Bestanddele kan forandre Natur. De Overgange,
der finder Sted, inden den Gruppe af Bergarter, hvormed
vi her beskjæftiger os, er ikke faa, og det er vel værd at
gjøre opmærksom paa nogle af de indtreffende Tilfelde. En
Bergart kan gaa over til en anden ved Omvandling. Exempel
er Gabbro og Saussuritgabbro. Hvis Diallagen i Gabbroen
forvandles til Smaragdit og Plagioklas til Saussurit, så bliver
Bergarten er Saussuritgabbro. Dette er en kemisk Overgang,
som kan finde Sted inden den her omhandlede Gruppe af
Bergarter.
Overgange kan videre finde Sted inden disse Bergarter,
derved at et som accessorisk Bestanddel forekommende Mi-
neral paa visse Dele af Feltet bliver en væsentlig, endog over-
veiende Bestanddel. Her er det især Hornblende og Olivin
som inden Gabbrobergarterne spiller en væsentlig Rolle.
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 225
Hornblende forekommer saa godt som i alle de Bergarter,
hvorom her er Tale, undertiden dannet paa Bekostning af
Diallagen, undertiden som oprindelig Bestanddel. Bliver nu
denne Bestanddel inden Feltet ganske overveiende, saa
fremkommer en Diorit. I mange Tilfelde kan her virke-
lig vere foregaaet en Omvandling, men i mange, maaske
de fleste Tilfelde er Hornblenden oprindelig. Samtidigt med
at Hornblenden sammen med Plagioklas udgjør Bergarten,
saa at denne altsaa bliver en Diorit, kan Plagioklasen be-
holde Egenskaber, som er eiendommelige for Gabbroernes
Plagioklaser; saaledes til Exempel kan det hænde, at Plagio-
klasen har bevaret talrige opake Punkter og Korn, som vi er
vant til at se dem hos Gabbroerne. Bergarten kan da for-
tjene Navn af en Gabbrodiorit. Men til andre Tider igjen
kan Hornblenden atter videre fortrænge Plagioklasen, saa at
der fremkommer en af Hornblende bestaaende Bergart, altsaa
en Amfibolit. Undertiden kan denne røbe sit Slegtskab med
Gabbrobergarterne derved, at den fører Diallag eller Olivin.
Exempel herpaa er den af mig tidligere beskrevne diallag-
førende Amfibolit, der optræder i Bergshalvøens Gabbrofelt
paa Sen Mare.!) Denne bestaar af Hornblende som væ-
sentlig Bestanddel, og i denne optræder hist og her Dialiag
og enkelte Olivinkorn. Denne Bergart optreder som en Af-
ændring af Gabbro, hvor Hornblende har fortrængt Plagio-
klasen. Mærkværdigt er det, at i mange af de Hornblender,
som forekommer i Gabbroer, findes der opake Indleininger,
der minder om dem hos Diallagen og Hyperstenen. Ved
Ruene Skjærp i Smaalenene bestaar saaledes den Bergart,
der fører Magnetkis, kun af Hornblende med Magnetkis, ial-
fald i de Præparater, der 'er undersøgte, men Hornblenden
fører stregformede Interpositioner lig dem i mange Diallager.
Som Exempel paa en Bergart, i hvilke Plagioklasen har de
1) Man sammenligne Tromsø Museums Aarshefter I, 1878. Karl Petterscn:
Det nordlige Norges Gabbrofelter.
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 15
226 Amund Helland,
opake mørke Punkter og Korn, men hvor et Augitmineral
mangler, idet Hornblende forekommer i dets Sted, kan næv-
nes Præparaterne fra Evje Nikkelgrube. Bergarten herfra er
derfor benævnt Gabbrodiorit. Ligesom Hornblenden kan ogsaa
Olivinen optræde til Fortrængsel af de andre Mineralier, især
til Fortrængsel af Plagioklasen. Medens saaledes Noriten fra
Ertelien Gruber og Noriten fra Senjen Grubé i Regelen ingen
Olivin indeholder, saa optræder i disse Felter Olivinstene’ eller
Peridotiter, der ganske mangler Feldspat og bestaar af Olivin
med et eller flere Augitmineralier Men disse Bergarter har
med Hensyn til Forekomst intet særegent ved sig; de optræ-
der i Noritfeltet ikke paa særegne Leiesteder, men maa op-
fattes som en Afændring af de andre Bergarter. At der mel-
lem Gabbro og Olivingabbro, Norit og Olivinnorit paa lignende —
Maade ikke gives skarpe Grændser, er vel bekjendt.
Hvad den ved Ringerikes Nikkelværk optrædende Dial-
laggranulit angaar, saa bør den vel rigtigst opfattes som en
finkornet Gabbro.
Imellem Gabbro og Norit gives lignende Overgange, idet
en og samme Bergart fører et rombisk og et klinorombisk
Augitmineral.
Exempler er Norit fra Ringerikes Gruber og Norit fra
Espedalens Gruber. Da disse saaledes fører baade et rombisk
og klinorombisk Augitmineral, bliver det en Vilkaarlighed,
enten man vil benævne Bergarten Norit eller Gabbro, eller
om man vil sætte Navnene sammen til Gabbronoriter eller
Noritgabbroer.
Ved Forandring af Struktur kan den ene Bergart gaa
over i den anden. Inden de her omhandlede Bergarters Gruppe
haves et Exempel fra Romsaas paa Variation i Struktur, hvor
Noriten gaar over til den omtalte Kuglenorit. |
Vi har ovenfor seet, at enkelte accessoriske eller væ-
sentlige Bestanddele i Gabbrobergarterne kan optræde som
aldeles overveiende Bestanddel, og at derved kommer Over-
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 227
gange istand til Bergarter, der fra et petrografisk Standpunkt
maa benævnes med særskilte Navne. Den samme Rolle, som.
Hornblenden og Olivinen saaledes spiller, kan ogsaa den nik-
kelholdige Magnetkis overtage, og hvor dette er Tilfælde,
fremkommer de ovenfor beskrevne, tildels drivværdige Nik-
kelforekomster. Denne Opfatningen af Magnetkisen som et
bergartdannende Mineral, der i Lighed med Hornblende og
Olivin kan fortrenge de andre Bestanddele i Noriten eller
Gabbroen, er formentlig i fuld Overensstemmelse med de i
Naturen iagttagne Forhold. Man kan inden disse Felter som
tidligere berørt paavise Overgange fra drei Magnetkis til
Partier, hvor Kisen udgjør 50 %, og indtil Norit, hvor Kisen
kun udgjør en saare liden Del, ja kun mikroskopiske Ertskorn.
Det er imidlertid kun ved enkelte rige Forekomster, som til
Exempel Ringerikes, at større Partier af drøi Erts optræder.
Det almindelige er, at Kisen kun udgjør henimod Halvdelen
eller mindre i Bergarten. Efter denne Betragtningsmaade
bestaa de her omhandlede Bergarter af et eller flere af de
følgende Mineralier eller af dem aile, nemlig:
. Plagioklas, Diallag, Hypersten, Horblende, Olivin og
Magnetkis. Imellem disse er mange Kombinationer tenkelig,
og mange, men ikke alle mulige Kombinationer er iagt-
tagne. Yderpunkterne er, hvor et af disse Mineralier er
ganske overveiende; altsaa til Ex. Plagioklasen. Da frem-
kommer Bergarter, der ofte er iagttagne hos os og i Regelen
benævnes «Labradorstene». At Diallag eller Hypersten ganske
alene danner Bergarten, derpaa foreligger saavidt bekjendt
intet Exempel. Er Hornblenden overveiende, og mangler
Plagioklas og Augitmineralet, da fremkommer Amfibolit som
ved Ruene Skjerp. Diallagen kan endnu være tilstede, og.
da fremkommer den ovenfor omtalte diallagførende Amfibolit.
Olivin kan fortrænge Plagioklas, saa Olivinstene fremkommer,
hvilke da kan indeholde et eller flere Augitmineralier og til-
lige Hornblende. De finder da sin Plads mellem Peridotiterne.
15*
228 Amund Heiland.
Exempler er kjendt fra Ertelien og Senjen. Endelig kan Mag- _
netkisen optræde til Fortrengsel for de andre Mineralier som —
ved de rige Ertsleiesteder.
Overhovedet optreder inden de eldre konnelle Plåbjoldest-
Bergarter mangfoldige Kombinationer. Derved fremkommer
Overgange mellem Diabas, Diorit, Gabbro og Norit. Derimod .
synes disse Bergarter at vere skarpt adskilte fra de Bergarter,
der indeholder Kvarts og Orthoklas som vesentlige Bestanddele.
Af den foregaaende Beskrivelse af de paa Fahlbaand i
lagdelte Bergarter optredende Ertsers Forekomst turde det
tremgaa, at disse Ertser er accessoriske Bestanddele i vedkom-
mende Bergart, og at de i saa Henseende ikke udmerker sig
fremfor de andre Mineralier i Bergarten. For nærmere at
paavise dette, vil vi erindre om Ertsernes Forhold til de
andre Mineralier og Bergarterne. Hvad for det første angaar
de paa Kongsberg og paa Modum i Fahlbaandene optre-
dende Ertser, saa følger disse Lagene. Over flere Kilome-
ters Udstrekning kan de følges efter Lagenes Strøg, ind-
skrænket samtidigt i Retningen lodret paa Strøget til for-
holdsvis smale Zoner. Noget Spor til at disse Ertser skulde
være kommet paa sin Plads i Skiferne senere end noget
af de andre Mineralier i Bergarten, kan ikke findes. Tvert-
imod er det paavist, at Ertserne ikke i saa Henseende ud-
utærker sig fremfor de andre Mineralier, der forekommer i
Skiferne. Ja det kan i de fleste Tilfælde paavises, at Kisen
omsluttes helt og holdent af de andre Mineralier. Hvad for
det første Koboltglandsen paa Modum angaar, da fremgaar
det af den ovenfor anførte Beskrivelse, at Krystaller af Ko-
boltglands helt omsluttes af de krystallinske Kvartskorn, der
sammensætter Bergarten. Enkelte Præarater kan paa Grund
af Kvartskornenes Gjennemsigtighed gjøres saa tykke, at de
smaa Koboltglandskrystaller er tydeligt synlige med sine
Flader.’ At disse Krystaller helt omsluttes af et og samme
Kvartskorn fremgaar deraf, at dette polariserer med samme
I
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 229
Farve under krydsede Nikols. Heraf vil det fremgaa, at
Koboltglandsen ikke er kommet ind i Kvartsskiferen efter
dennes Dannelse, men at den enten er samtidig med denne eller
ældre end Tiden for Kvartskornenes Krystallisation.
Til samme Resultat fører Undersøgelsen af Kongsberg
Fahlbaand. Ertserne her omsluttes helt af Hornblende og af
Kvarts og Glimmer saavel som af Granat. Iserdeleshed er
det, som tidligere omtalt under Beskrivelsen af Bergarterne
fra Kongsberg, hyppigt Tilfælde, at Kisen samler sig i det
indre af Granatkrystallerne. Dette Forhold har, som let vil
indsees, sin theoretiske Betydning. Tænker vi os en granatfø-
rende Gneis, en granatførende Hornblendeskifer eller en gra-
natførende Glimmerskifer, saaledes som de ovenfor beskrevne,
og at der i denne Bergart paa en Maade, som det forøvrigt
vil være vanskeligt at forestille sig, kunde trænge Ertser ind,
hvad enten i Dampform eller i Opløsning, saa vilde det være
et besynderligt Phænomen, at Ertserne netop skulde søge hen
til det indre af Granatkrystallerne, for der at afsette sig.
Man kunde undgaa denne Vanskelighed ved at tænke sig, at
Granaten blev. dannet af de samme Opløsninger, men her ind-
træder atter den Vanskelighed, at de andre Mineralier ikke
forholder sig anderledes end Granatkrystallerne, idet disse
andre Mineralier ogsaa indeslutte Ertspartikler. Ad hvilke,
nu tillukkede Veie og paa hvilken Maade disse Ertspartikler
skulde have fundet Vei ind i Bergarten og ind i Kvartsen,
Hornblenden, Granaten o. s. v. er aldrig forsøgt forklaret.!)
1) I de magnetkisførende Bergarter er Hulerum med udskilte kubiske Kry-
staller, sandsynligvis Kogsaltkrystaller saare hyppige. Disse Krystaller
er paavist i glimmer- og granatførende Hornblendeskifer, i Granat-Glim- .
merskifer, i Epidotglimmerskifer fra Kongsberg Fablbaand, i Kvartsskifer
fra Modum, i Kvarts, der ledsager Granat i Norit fra Aasteruds Grube,
i Kvarts i Magnetkis fra Ertelien, i granatførende Gneis fra Ertelien, i
Kvarts i Saussuritgabbro fra Graagalten. I Kvarts fra Evje Grube ér der
komprimeret Kulsyre. Efter Hulerummenes Beskaffenhed skulde altsaa
Kogsaltsopløsninger og flydende Kulsyre have været tilstede under Berg-
arternes Dannelse.
230 Amund Helland.
I de magnetkisførende Noriter og i de med denne optrædende
Bergarter er Kisen heller ikke yngre end de andre Mineralier,
idet Kisen omsluttes af de andre Mineralier dels omslutter
disse. Saaledes er Magnetkis særdeles hyppig midt inde i.
Diallagen helt omsluttet af denne. Der er da ofte Anledning
til at iagttage, at et saadant Kiskorn inde i Diallagen er
omgivet af en Rand af Hornblende. Kiskorn sees ogsaa ofte
midt inde i Hornblendekrystaller.
I Romsaas Kuglenorit er ligeledes Magnetkis ofte helt
omsluttet af Bronziten. Magnetkisen i dette Mineral omslutter
igjen Zirkon. Midt inde i Plagioklas forekommer ogaa Mag-
netkis, men ingenlunde saa hyppig som i Augitmineralierne.
Hvor Granat forekommer i: de magnetkisførende Gabbroer,
saaledes som ved nogle Gruber ved Ringerikes Nikkelværk,
der. sidder Magnetkisen ofte inde i Gabbrokrystallerne i Lig-
hed med, hvad Tilfeldet er i granatforende Skifere ved Kongs-
berg. Bliver Kisen ganske overveiende fremfor de andre
Mineralier, da omslutter denne igjen Granat, og inde i Gra-
naten igjen sidder da undertiden Magnetkis. Ligesaa er Magnet-
kiskorn omsluttet af Magnesiaglimmer, og i enkelte Præparater,
til Exempel fra Evje Nikkelværk, hvor Kvarts forekommer,
tillige af dette Mineral. I de Bergarter, hvori Olivin er over-
veiende, til Ex. fra Senjens Peridotit indesluttes Kis af Olivin.
Vi ser saaledes, at alle de Mineralier, der sammensætter Berg-
arten, omslutter Kisen. Paa den anden Side kan man, hvor
Kisen bliver overveiende, ikke sjelden iagttage det omvendte
Forhold, at Kisen omslutter andre Mineralier. Ertserne bærer
saaledes alle Kjendetegn paa at være samtidige med de Berg-
arter, hvori de forekommer, og dette gjælder ei alene dei de
arehæiske Skifere paa Kongsberg og Modum optrædende Ert
ser, hvilke er samtidige med de Skifere, hvori de forekommer,
men ogsaa de som Bestanddel i Noriten eller i Gabbroen
forekommer Kise.
Saavidt fører Studiet af de paa Fablbaand i lagdelte og
Om Kobolt- og Nikkelertsernes Forekomst i Norge. 231
massive Bergarter optrædende Ertser, at det med Sikkerhed
kan, udtales, at Ertserne, der optræder paa Fahlbaand i ar-
chæiske Skifere er samtidig med disse, og at hvor Magnetkis
optræder som Bestanddel i Norit, er den samtidig med de andre
Mineralier i samme.
\
THEORIE DER TRANSFORMATIONS-GRUPPEN. Y.
SOPHUS LIE.
——— \
In. sechsten Abschnitte dieser Abhandlung bestimmte ich .
alle Gruppen von Berührungs-Transformationen einer Ebene,
die sich nicht durch zweekmässigen Coordinatenwahl in |
Gruppen von Punkt-Transformationen umwandeln liessen.
Hierzu benutzte ich eine indirekte Methode, indem ich treppen-
weise zu den definitiven Resultaten heraufstieg. Diese Me-
thode war insofern wenig befriedigend, wie etwaige Rech-
nungsfehler auf alle folgenden Resultaten Einfluss üben könnten.
Ich halte es daher für zweckmässig meine damaligen Resul-
taten in dieser Abhandlung durch eine merkwürdige, di-
rekte Untersuchungsmethode zu bestätigen. Dies scheint
mir auch insofern berechtigt, weil die nachstehenden Unter-
suchungen sich aüsserst leicht auf n Dimensionen ausdehnen
lassen, wie ich bei einer späteren Gelegenheit nachweisen
werde. Im Uebrigen giebt diese Abhandlung einen ersten
Beitrag zur allgemeinen Transformationstheorie eines dreifach
ausgedehnten Punktraumes.
Abschnitt VII.
Die Berührungs-Transformationen einer Ebene lassen sich
nach mir definiren als die Punkt-Transformationen eines drei-
Theorie der ‘iransformations-Gruppen. 233
fach ausgedehnten Raumes x, y, 2, die eine Pfaffsche Glei-
chung
dz --yde=0
invariant lassen.
Sei jetzt vorgelegt eine beliebige Gruppe von Berührungs-
Transformationen der Ebene. Ich betrachte alle infinitesimale
Transformationen derselben, die in der Umgebung des Punk-
tes ø=y=2=0 von erster Ordnung sind. Dieselben besitzen
jedenfalls die Form
a, epta, qt a, ag ta, (up — YD + a; yp + ag (xp +yg)
SP AN (GAD > MGS AP) AE S56
wobei die a; Constanten bezeichnen, während die weggelasse-
nen Glieder von zweiter Ordnung sind.
Die Transformationen erster Ordnung transformiren (Bd.
III, pg. 403—412) die durch Origo gehenden elementaren
'. Richtungen dæ, dy, da durch eine lineare Gruppe, die entweder
drei, vier, fünf oder sechs inf. Transformationen enthält. Da-
bei ist zu bemerken, dass eine inf. Transformation der Form
GYD ar GIO) PAR na
die besprochenen Richtungen invariant lässt. Hiernach sind
die folgenden vier Hauptfälle denkbar.
1) Die Richtungen dæ, dy, dz werden durch eine drei-
gliedrige Gruppe transformirt. Alsdann enthält die ursprüng-
liche Gruppe entweder drei oder vier Transformationen erster
Ordnung. Dieselben haben entweder die Form
CEN DEE p+HV+..., ap—yqtvyprt...
wo A, u, y Constanten sind, oder die Form
(BY TE Jupp Yes... apt yg kart
2) Die Richtungen dæ, dy, dz werden durch eine vier-
gliedrige Gruppe transformirt. Die inf. Transformationen 1.
O. der urspriinglichen Gruppe besitzen entweder die Form
234 | Sophus Lie.
(C) ag+Adb+., yp+uY+., ap+vV+., Yyg+pPpY+...
oder die Form | au
(D): æg+.., yp+.. Apt. UT + ED + Yd + eee,
3) Die Richtungen dæ, dy, dz werden durch eine fünf-
gliedrige Gruppe transformirt. Die inf. Transformationen 1.
O. besitzen entweder die Form
(E) pt Aw. 29 + yV. aqtvy., p—yg+Ppb+„yptEeb+,,
oder die Form
(F) zg+..,2p+.., aqt.., 2Pp—yg+.., Ypt.., 2p+yg Heart.
4) Die Richtungen dæ, dy, dz werden sechsgliedrig trans-
formirt. Die inf. Transformationen 1. 0. besitzen entweder
die Form
(G) 2g+ap+.., 2p+(BY+.., agtyb+.., cptopt.., ygtEpr.., yptpb+..
oder die Form
(CEN VAP SØ GN Ge dar Der on EP ar à à
Es giebt also acht verschiedene Möglichkeiten, die wir
im Folgenden separat untersuchen miissen.
© iL
Die Richtungen dx, dy, dz werden dreigliedrig
transformirt.
Diese erste Categorie von Gruppen wird nach dem Voran-
gehenden dadurch charakterisirt, dass ihreinf. Transformationen
1. O. entweder die Form (A) oder die Form (B) besitzen.
Sie enthält (Bd. III, p. 405) dabei drei unabhängige inf. Trans-
formationen nullter Ordnung
DE | Gata shes» TF Walle
Wir müssen zunächst untersuchen, wieviele und welche Trans-
Theorie der Transformations-Gruppen. 235
formationen von zweiter und von höherer Ordnung eine hier-
her gehörige Gruppe enthalten kann.
1. In dieser Nummer bestimme ich alle Gruppen, deren
inf. Transformationen 1. O. die Form (A) besitzen.
Es ist
(ag + AY, yp + up) = ap — yg;
folglich ist die Constante v gleich Null. Eine analoge Ueber-
legung zeigt, dass A=u=0 ist. Die inf. Transformationen
erster und nullter Ordnung unserer Gruppe besitzen daher die
Form
DRE gt. 6 r+...
(a)
RITE vale GO NG) SE 00 66 OID aria eke
Sei
H®)=Ep+ynqtert+...
wo &, 7, & ganze Funktionen von s‘* Ordnung bezeichnen,
eine inf. Transformation deren Ordnung grösser als 1 ist.
Wire nun 2 0 so erhielte ich durch successive zweckmäs-
sige Combination von HO mit den Transformationen nullter
Ordnung, eine Transformation 1. O.,
Xi pt+Yiq+Z, rr...
wo X,, Y,, Z, lineare homogene Funktionen von x, y, z
bezeichnen, und wo Z, von Null verschieden wire. Da dies
indess von vorn ausgeschlossen ist, so muss 2= 0 sein. Eine
analoge Ueberlegung zeigt, dass
sein muss. A’) besitzt daher die Form
HV=&(ay)p+ni(ay)g+...
Setze ich nun voraus, dass die Maximumsordnung s grös-
ser als 1 ist, so erkenne ich, indem ich ganz wie bei einer
236 { Sophus Lie.
früheren Gelegenheit verfahre (Bd. III, p. 133—154), dass ich
setzen kann
HO=p+æyg*...
Nun aber ist
(pr. rp+æyg+..)-2xp+yg+..
und also enthielte die Gruppe eine Transformation 1. 0. der
Form 2æp+yq+..., was von vorn ausgeschlossen ist. Also
‚ist s=1; und die Gruppe enthält nur die sechs inf. Transfor-
mationen (a). Wir werden zeigen, dass die zwischen ihnen
bestehenden Relationen auf eine bemerkenswerthe einfache
Form gebracht. werden können.
Zwischen den drei Transformationen 1. O. bestehen die
Relationen
War rn ag)
(yp+.. æp—yg+..)=2(yp+..)
(GBI sp 09 JD No ee er )=ap—yqt...
Ferner ist
(4+.,@q+.)=a, (@q ++) + ay (wp—yqr.) +a (yp+.) |
(7+ 4 ap—ygt+)=—9+B,(aq+)+P, (up —ya+)+(83yp+)
wo die Constanten a, f, wie wit zeigen werden, gleich Null
gesetzt werden können. Zu diesem Zwecke führe ich, indem
ich mit A, B, C arbitråre Constanten bezeichne, die Grösse
g+..=(g+..)+ A(æqg+..) + B(ap — yg +..)+ OC(yp+..)
als neue q+.. ein. Indem ich passend über A, B, C'verfüge,
erkenne ich, dass ich in den Gleichungen (1)
| a, =4,=ß,=0
setzen kann. Sodann bilde ich die Jacobische Identität.
((q+., eg+) ap—yqt)—2 (ag +, q+.) + ((ap—yg+,9+.)æg+)=0,
oder ausgefiihrt
5a, (ypt+..)—2B, (æg +..) + 64 (ap — yqt+..) =0,
Theorie der Transformations-Gruppen. 237
woraus folgt
OPA Bo ig Pa 0,
und in Folge dessen
(QT. 29 +.) = 0
(2)
(q+.., ap ~ygt+-)=—(q+-)|
Andererseits besteht eine Relation der Form
(q+.,ypt+.)=(pt.)+a(aq+.) +b (xp —yqt.)+e(yp+.)
wo a, b und c Constanten sind. Nun aber ist es erlaubt, die
rechte Seite dieser Gleichung, die eine Transformation nullter
Ordnung darstellt, als neue (p+..) einzuführen. Wir können
daher setzen
(EEE per) pe.
Wir bilden die Identität ’
((g+., yp+) æg+.) + (yg —ap+., qt.) + ((aq+,9+) yp +.) = 0,
deren beide letzte Glieder wegen (2) sich auf — (g+..) redu-
eiren. Also kommt
(Ge veg GID se oo) GONE 35) SD eae Gy Ae) Seas G3)
Wir bilden die Identitåt
((a +., yp +) ap va +)+2(yp +, +.) + ((ap—ya+,q+)yp +) =0,
deren beide letzte Glieder sich auf — p+.. reduciren. Also
kommt
(DT ED...
Endlich besteht auch eine Relation der Form
(p+... ypt+-.)=a(aqt..)+b (ap —yqt..)+e(ypt..),
wo die Constanten a, b, c, wie wir zeigen werden, gleich Null
sind. Zu diesem Zwecke bilden wir die beiden Identitåten
(p+., ypt..)aq+.) + (wg — ap+:,p+)— (g+.,yp+.)=0
und
(p+.yp+.) ap —ya+)+2(yp+,p+)—(p+,yp+.)=0,
238 Sophus Lie.
unter denen die erste durch agian zeigt, dass b=c=0
ist, während die letzte zeigt, dass a = 0 ist. Also kommt
(5) få (pt.., yp+..)=0
Die rennen r+.. kann man immer derart wählen,
dass die Ausdrücke
(r+.,æ9 +.)= A (aq +.) + B(æp —yqt+.)+ 4
ST RG Et en ) (6)
GR EV Je NES
sämmtlich verschwinden. Führt man in der That die Grösse
r+..=(r+..)+L(@q+.)+ M(ap—yg+)+ N@p +.)
als neue r+.. ein, so kann man immer derart iiber die Con-
stanten L, M, N verfügen, dass
A=B=D=0
wird. Bildet man sodann die Identitåt
(fr +.,æg+ ) æp—yq +.)-2 (ag +,r+.)+((@p — ya, r) xq) = 0,
so ergiebt sich, dass auch
a een ro
ist. Bildet man endlich die Gleichungen
(fr +..,yp+..)æag+..)=0,
(r+..yp+.)ap — yg+.)+2(yp+„r+.)=0,
so erkennt man, dass auch
G=H=K=0
ist. Also wird
{r+,æg+)=0,(r+.,ap—ya+)=0,(r+.,yp+.)=0 (V
Es steht zuriick, die drei Ausdriicke
par EG tine, TE.) (DP aid ha)
zu bestimmen. Sei
Theorie der Transformations-Gruppen. 239
(p+.,q+.)=a(p+.)+b(g+.)+c(r+..)
+d(aq+.)+e(ap — ya +.) +f(yp +.)
Eine zweimalige Anwendung der Jacobischen Identität giebt
die beiden Gleichungen
(CES GE) eg +5.) = 0;
(p+..9+--)ypt..)=0;
welche zeigen, dass
a=b=d=e=f=0
ist. Also wird
| DER om P00) = Frio
Ferner ist :
(DP 5 PROS å) EG ER (Pre on)
+6ö(ag+.) +e(ap—yg+ )+plyp+.),
und |
(p+.r+.) op —yqt.)+ (ap —yqt..pt.r+.)=0,
oder |
(CES na 6 NED — oy) KIS cain re)
woraus durch Ausführung folgt, dass 6 = y=d=e=p=O0 und
(pt.„rt..)-a(p+..)
ist. Eine analoge Ueberlegung giebt
| (ESRE..)-A(lg+..)
Endlich bilden wir die Gleichungen
KD > Parc ØL oo) er YO a
((p+,g+)r+)+((g+,r+)p+)+((r+.,p+)q+.)=0,
woraus durch Ausführung
a(g+.)—A(g+..)=0,
—ANc(r+..)—acl(r+..)=0
und
DEN ac.
240 Sophus Lie.
Ist nun c=0, so bilden die linearen partiellen Differen-
tial- Gleichungen
p+..=0,q9+..=0
ein vollståndiges System, das bei der Gruppe invariant bleibt.
In diesem Falle könnte daher die Gruppe in eine Gruppe von
Punkt-Transformation einer zweifach-ausgedehnten Mannigfal-
tigkeit ubergeführt werden.
Wir können daher annehmen, dass c = 0 und dass in Folge
dessen a=0 ist. Wir können überdies, indem wir a(r+..)
als neue r +.. einführen, die Grösse a gleich 1 setzen.
2. Betrachten wir nun die fünf Grössen
pr. gr nag ap UG
so ist klar, dass dieselben eine fiinfgliedrige Funktionengruppe
bilden, welche mit der Gruppe
29 =i)
r', æ'p' eee y'g‘
gleichzusammengesetzt ist. Da überdies die Funktionen jeder
Pp; qg +æ'r,, r', a’ q' + I æ
Gruppe unabhångig sind, schliessen wir, dass es eine Beriih-
rungs-Transformation giebt, vermöge deren
P=pt..,
an QU
=r +.
GB Gf ae nad,
op —vy'g'= æp— ygte.,
ist. Wir schliessen ferner (Bd. III, p, 125), dass es eine
Punkt-Transformation giebt, welche die fiinf letzten Gleichun-
gen erfüllt. Wir führen daher 2 y' z' als neue Variable ein,
und suchen die entsprechende Form der Grösse
Ypo = Gp tnig Her.
Zur Bestimmung von & 7‘ und 2' erhalten wir (3) (5) (6)
zunächst die Gleichungen
Theorie der Transformations-Gruppen. 241
ds’ ds' de"
dai ~° el
dn‘ dn‘ n'
dr” år 0,9 à ae?
4 4 Å
da Ty dels? ==
woraus durch Integration, indem wir mit L' M' N' Integra-
tionsconstanten bezeichnen _ å
&=y'+ L,n'= M, Baly?+Ly' +N.
Zur nåheren Bestimmung der Constanten benutzen wir die
Gleichung
(ap—yqt..,ypt+..)=—2(ypt..),
welche zeigt, dass Was |
| L=M= 0
ist.
Hiermit erhalten wir die Gruppe
P:q +ar,r, xp — Yq
ag+åar,yp+ yr
die den gestellten Forderungen gentigt. Es ist dies diejenige
sechsgliedrige Gruppe, die wir in meiner letzten Abhandlung, :
Bd. III, pg. 434 in der Form
. ! 2
1,29, æq;P) ap å
erhielten.
SA
_ Reduction des Problems.
Indem wir die 8 in der Einleitung besprochenen Möglich-
keiten A, B,... H der Reihe nach. diseuttirten, würden wir
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 2 H. 16
242 | (qu Sophus Lie,
eo ipso alle Gruppen von Berührungs-Transformationen. erhal-
ten. Es ist indess möglich durch apriorische Betrachtungen,
die an und für sich ein wichtiges Princip bilden, mehrere un-
ter jenen Möglichkeiten von vorn auszuschliessen. Dies soll
jetzt gezeigt werden. -
3. Berührungs-Transformation nenne ich, wie früher ge-
sagt, jede Transformation zwischen z, x, y, die die Gleichung |
da — ydæ = 0
invariant lässt. Bering ich nun eine beliebige inf. Berüh-
rungs-Transformation mit
| Ep + nq + er, *
so sind 3, 7, & in allgemeinster Weise bestimmt durch die
Gleichungen | å |
_d Wey)
& m ;
EZ
7 da °&%’
dW
Or er
wo W eine arbitråre Funktion von x y z bezeichnet. Ich
kann immer voraussetzen, dass W in der Umgebung von
w==2=0 synektisch ist; alsdann ist dasselbe der Fall mit
&, n und 2. Es ist dabei klar, dass ‘die. Glieder nullter und
. erster Ordnung der Grössen 3, 7 und 3 nur von den Gliedern
nullter, erster und zweiter Ordnung der Grösse W abhången.
Sei re | Be
W = À + Ba + Oy + Dz + Ex? + Fay + Gy? + Haz+ Kyz + Le,
und lass mich der Reihe nach ‚annehmen, dass eine einzige _
unter den Grössen 4,B...L von Null verschieden ist;- ich
werde die entsprechende Berührungs-Transformation bestim-
men. | | | | th?
Setze ich W=1, so erhalte ich die Transformation r._
Theorie der Transformations-Gruppen. Å 243
Setze ich W=æ, so erhalte ich die Transformation g+ ær, u.
s. w. In dieser Weise erhalte ich die folgenden. inf. Berüh-
rungs-Transformationen
Tr, Qt ær, p, yd t 2, :
2aq+ ar, ap —Yg, 2yp+y"r,
(2+yæ)g+ wer, zp — y?g,2y2g + zer,
unter denen die drei ersten von nullter, die letzte von zweiter,
während die übrigen von erster .Ordnung sind.
‚Hieraus folgt nun sogleich, dass eine Gruppe von Berüh-
rungs-Transformationen höchstens sechs unabhängige inf. Trans-
formationen erster Ordnung enthält. . Wir bemerken ferner,
dass der Ausdruck af
a (yg + ar) + 6 ag + y (ap — ya) +6mp+eut ha
wie man auch die Constanten a, ß.. A wählt, nie die Form
æp +yq+ er ;
annimmt. Also schliessen wir sogleich, dass die in der Ein-
leitung besprochenen Fälle B, D, F, H keine Gruppe von Be-
rührungs- Transformationen liefern können.
| 83 |
Die Richtungen dx, dy, dz, werden viergliedrig *
transformirt.
| 4. Werden die Richtungen dæ, dy, dz nal trans-
formirt, so zeigen die früheren Entwickelungen, dass die inf.
Transformationen 1. O. die Form
wg t..,yp +. EP —yg+-„ap+yg — 2 (ap +ygt er)+..
annehmen können. Ich bezeichne | diese Transformationen
bez. mit den Symbolen
QEP, XP— YQ, U
wobei z. B. XQ nicht als das Product zweier Grössen X und
| 16*
- 244 Sophus Lie.
Q, sondern als ein irreductibles Symbol aufzufassen ist. Ich
setze ferner | |
p+..=P,q+..=Q,r+..= BR,
sodass die Transformationen nullter und erster Ordnung die
folgenden sind
P,Q, R, XQ, YP, XP— YQ,U (1)
sind. Es fragt sich, welche Transformationen zweiter und
höherer Ordnung auftreten können. Man erkennt leicht, dass
jede solche Transformation die Form
H-&(ey)p+n(ay)g+ Cer
besitzen muss. Ist dabei © = 0, so kann man setzen
(æg+.., H)=0
und findet so
H= A(æp+ a—'yq) + Batg+ ør.
Nun aber ist
(cp — yg+.., H)=1H,
und also kommt A=0, d= B=O0-und
H=2r+..,
- sodass unsere Gruppe zugleich die Transformation zr +.. ent-
halten müsste, was indess von vorn ausgeschlossen ist. Sei
daher 0=0. Alsdann käme
H=xp+æyq+-.,
sodass die Gruppe eine Transformation der Form
2æp + yq +..
enthielte, was wiederum von vorn ausgeschlossen ist.
Unsere Gruppe enthält daher nur die sieben Transforma-
tionen (1).
5. Wir miissen die zwischen diesen Pränsformätionen
bestehenden Relationen bestimmen. Zunächst ist
Theorie der Transformations-Gruppen. . 245
(XQ, YP)- XP- YQ, (XQ, XP- YQ)- 2 AQ, (XQ, U)=0
(YP, XP — YQ)-2 YP,(YP, U)-0,(XP~ YQ, U)=0.
Bezeichne ich nun die drei Transformationen, XQ, YP, XP- YQ
mit dem gemeinsamen Symbole 7, so ist klar, dass drei Re-
lationen der Form |
(R, T)=2a,T,+6U (2)
bestehen. Ich behaupte, dass die drei Grössen 8 gleich Null
sind. Dies ergiebt sich, wenn man in der Jacobischen Iden-
tität
(CR, B) ©) + ((B, ©) R) + ((C, R) B)=0-(R,B, C)
statt B und C successiv zwei beliebige Grössen T hineinsetzt.
Daher erhalten die Gleichungen (2) dieselbe Form wie die ent-
sprechenden Gleichungen in $ 1. Und also können wir die
‘Transformation R=r+.. derart wählen, dass es kommt |
(R, XQ) = (R, YP) = (Rk, XP— YQ) =0.
Es bestehen Releiionen der Form |
(P, XQ-Q+3T+a0,
(PB XP* vo -P+3T7+uU,
(P, YP)= 2T+vU
: ©) (@ Æ0)- ZT+aT,
(Q, XP - YQ)=—Q+2T+ BU,
| (Q, YP)- P+ 3T+yU. |
Wir führen Q+1 U als neue q+.., und P+y U als neue
p+..ein. In dieser Weise erkennen wir, dass wir |
\ A=y=0
setzen können. Wir bilden die Gleichung
((P, X Q) XP— YQ) — 2 (AQ, P) + (XP — YQ, P) XQ) = 0,
woraus | | HA
(Q, XP— YQ) + (P, XQ)+ 3 T=0,
]
246 | — Sophus Lie.
sodass 6 =0 ist. Dementsprechend ist u=0. Endlich bilden. à
- wir die Gleichung | |
((P, XP — YQ) YP) — 2(YP, P) + ((YP, P) XP — YQ)=0, ©
woraus på ; N
3(P,YP)+2720,
sodass v=0 wird. Dementsprechend ist a = 0.
Hiermit ist die Grösse U verschwunden aus den Glei-
chungen (3). Und also erkennen wir, indem wir wie in $ 1
verfahren, dass wir Pund Q derart wählen können, dass es kommt “
(P, XQ) = Q, (P, XP — YQ)- P, (P, YP)=0 !
(Q, AQ) A 0, (Q, XP ET YQ) SF mane Q, (Q YP) = P.
Es bestehen Gleichungen der Form
(R U)= - 2 R+ A (XQ) + B(XP— YQ)+C(YP)+DU,. ,
(PU)=— P+ a( + b( )+ el )+ dU,
(QU)-— Q+a( )+ AC. røe
Nun ist immer FE
(RU) T)=0
und also kommt
A= B20£0
und, indem wir R — also neue R einführen, können wir
zugleich D - 0 setzen. Ferner ist
((P, U) YP) =0,((P, U) XP— YQ) — (PU) - 0,
woraus folgt
und dementsprechend ist auch
a=ß=y=Öö=0
sodass es kommt
(RU) = -2R, (PU)-—P,(QU)--€.
Theorie der Transformations-Gruppen. 247
Es steht zuriick die drei Ausdricke (P, 7 (P, R) (Q, B)
zu berechnen. Sei
(PR) - AP+ BQ+ OR + DXQ+ E(XP- YQ) : r YP+ GU.
Ks ist | | JON
((PR) XP — YQ) — (PR)=0
_ woraus B =0=D= E- F- G=0 und
| (PR)- AP.
Ferner ist | bå
(PR) U) — 2 (R P) + (PR) =0, .
woraus À =0 und | | |
| de (PR)-0
Dementsprechend ist auch
9 R)=0.
Sei
PQ) a Pe DO: eR À 4 KOH XP YQ) +f YP +gU.
Es ist
(PQ) YP) - 0. ((PQ) x0) = 0,
woraus a=b=d=e=f=0 und
(PQ)=cR+gU.
Ferner ist
| (PQ) U) — (QP) + (PQ) = 9
oder |
en LE CU U) = 0
woraus g=0 und
(PQ) =cR. |
6. Ist nun c-0, so bilden die linearen partiellen Differen-
tial-Gleichungen P=0, Q=0 ein vollståndiges System, das
alle Transformationen der Gruppe gestattet. Und diesen
Fall können wir ausschliessen. Sei daher c = 0, und dabei
‚können wir ohne Beschranckung c- 1 annehmen. . Alsdann
bilden die Transformationen
248 | ‘Sophie Lie, :
P.G,R, XQ, XP— YQ, YP
eine sechsgliedrige Untergruppe, die nach den Entwickelungen
des ersten Paragraphen auf die Form
pig tar, r, ag + å xr, ap — vg, yp+ å y’r |
gebracht werden kann. Es steht zurück die Form der Trans-
formation
U=>&p+nq+ér
in den neuen Variabeln zu» bestimmen. Es ist
ds dë ds ds
penn Erd
AM Zr ne
N dy TEN
de de ,ÅÆ, se |
woraus
E=—a2tA,7=-—ytB,@=-—2%+ Ay+C.
Wir bilden die Gleichung (ap — yg, U)=0, woraus’ folgt
A= B=0. Die Grösse Ckénnen wir ohne Beschränckung gleich
Null setzen,
In dieser Weise finden wir die siebengliedrige Gruppe
| P+ ær, r, op — Yq, 29 + å æ*r
| yp Få yr, ap + yq + 22r -
Es ist dies eben Gruppe, die wir in Bd. III, pg.
425 in der Form
pi]
| 9, £9, &° 4, P: XP, YG, a |
erhielten. Die Identitåt dieser beiden Gruppen verificirt man,
Theorie der Transformations-Gruppen. 249 ©
indem man der in § 2 betrachteten Grösse W successiv die
Werthe
ur 1, @, 2°, y, ay, 2, y°
- ertheilt.
Die Richtungen dx. dy. de werden finfgliedrig
transformirt.
7. Werden die Richtungen dz, dy, dz fünfgliedrig transfor-
mirt, so haben die inf. Transformationen 1. 0. die Form
GDS? ZOO ec CD Une DE
Es fragt sich, wieviele und welche Transformationen zweiter
und höherer Ordnung unsere Gruppe enthalten kann. Jede
solche Transformation hat eo ipso die Form |
tar ed p+nlæyog+..;
dabei können wir setzen
(29, H)=0, Gp, H)- 0, (29, H) =
Die beiden ersten Gleichungen geben
| A= Aep+Beq+..
die letzte zeigt, dass A=0 und —
H=Bøoq+..
sein muss. Und da .
| (9, yp) = 2p |
ist, so enthält unsere Gruppe zugleich eine Transformation
der Form |
apt.
Es fragt Gen ob noch weitere ie zweiter oder
«höherer poe ne)
_K= Borr
auftreten Rn Jede. solehe Transformation müsste sowohl
250 | Sophus Lie.
mit 29 +.. wie ‘mit 2p+.. in Involution liegen, und hätte .
somit die Form -
Azg+ B p+.
und wäre daher keine neue Transformation,
Ist s> 2, so bilden die vier Transformationen
GER de AD di ease ae ate: De met Ay)
die eo ipso der Gruppe angehören, ein Involutions System.
Waren dann drei unter den Gleichungen |
2qt..=0,2p+..=0,2—!9+..=0,2-'p+. på 0
unabhångig, so bestånde eine Relation
A(zq+.)+B(ep+..) + OF > De ap) = 0
mit constanten Coefficienten, was offenbar nicht der Fall ist.
Also schliessen wir, dass go! g+.. und —1p +. sich folgen- '
dermassen fi
feya tear )tolayn leer.) |
- ausdriicken lassen. Aber hieraus folgt sogleich, dass die li-
nearen partiellen Differential-Gleichungen
2g RI Om 010
ein vollståndiges System bilden, welches alle Transformatio-
nen der Gruppe gestattet. Wir können daher den Fall s>2
ausschliessen.
Sei s.=2, und
(ep +..,zqt+..)=a(2*p+..)+ B(2?q+..)
Wir bilden die Gleichung
| (GE, 2g...) ag) = 0
oder
a(z2q+..)=0
woraus folgt, dass a = 0 ist. Dementsprechend ist such 8 = 0,
sodass der Fall s=2 sich in derselben Weise wie der Fall |
s>2 als js 0 ergiebt.
Theorie der Transformations-Gruppen. 251
Sy ihie grupper enthålt daher nur die folgenden Trapsfor-
mationen
EE GN m+
XQ =-xq+#.., XP — YQ = ap—yq+.., YP=yp+..;
wir miissen die zwischen ihnen bestehenden Relationen be-
stimmen. :
Bezeichne ich die Graden XQ, XP — YQ, YP mit dem
gemeinsamen Symbole T, so bestehen Relationen der Form
(R, XQ)= ZT+a.2Q+b.ZP
(R, XP — YQ)- ST +a.ZQ+ B.ZP,
(R, YP)= 3T+4.ZQ+ B.ZP,
wo man, den man eine Grösse der Form
R+A.ZQ+p.ZP
als. neue R einführt, immer a= a= -0 setzen kann. Bildet
man sodann die drei Gleichungen
\ | (BR, Ti, T.)=9,
so findet man, das b= 6=A=B=0 ist. Daher kann man
wie früher, indem man eine Grösse der Form
R+a.XQ+6(XP— YQ)+y. YP
‚als neue R einführt, immer erreichen, dass
Gm, AE (R, XP — YQ) =(R, YP)-0
pen Man kann ausserdem immer setzen |
(8, ZQ)=Q, (BR, ZP)-P.
Ich bilde die Gleichung
(R, ZQ) XQ) = 0 = (Q, XQ).
In entsprechender Weise findet man die Gleichungen
(Q, XQ) = 0,(Q, XP— YQ) =—Q. (9, YP)=P,
(P, XQ)= Q,(P, XP — YQ)- P, (P, YP) =0.
252 | Sophus Lie.
Es ist
(9 ZQ)= a. XQ+b.(XP— YQ)+c. YP+d.ZQ+e. ZP,
wo wegen | ;
(9: ZQ) X0) - 0, ((0, 20) XP — YO) + 2 (0, ZQ) - 0
b=c=e=0,d=0 und
| (0, ZQ) =a. XQ
ist. Ferner ist
' (Q, ZP)-a. XQ+ 6(XP— YO) :y. YP+6.ZQ+e. ZP
wo wegen à
((Q, ZP) XQ) + (Z0, 0)-0
(9, ZP) XP — YQ) + (ZP, 0) + (0) ZP, - 0
a=-y-6=«-0,f=4a und
(4, ZP) = å (XP — YQ)
ist. Und dabei zeigt die Gleichung (Q, ZP. ZW) - 0; dassa=0 _
und also : Fre
(4, ZQ) = 0,(Q, ZP)=0
ist. Dementsprechend ist
| (P, ZP) - 0, (P, ZQ) =0
Es steht zuriick die drei ‚Ausdrücke, (PR) (Q, R) (P, Q)
‘zu berechnen. Sei er
(P,R)- AP+BQ+CR+D.XQ+E(XP — YQ).
Ro! + F.YP+G.ZP + H.Z(.
Die Gleichung
((P, R) XP — YQ) — (PR)=0
&iebt |
(P, R) = AP+G. ZP.
Die Gleichung
((P, R) XQ) = (QR)
giebt
Theorie der Transformations-Gruppen. 253
| (Q,R)=4Q+ 0. ZQ.
Ich bilde die Gleichung /
| ((P, À) ZQ) + (9, P) -
und erkenne dadurch, dass
(P, Q) =
ist. à
Es ist nun klar, dass zwei Gleichungen der Form
Q+1.ZQ=0,P+1.ZP=0
immer ein vollständiges System bilden. Und zwar ist es da-
bei möglich, der Constante À einen solchen Werth zu erthei-
len, dass dieses vollständige System alle Transformationen
der Gruppe gestattet. Es ist nehmlich
(Q+A.ZQ, R) =(A—A) Q+G. ZQ,
(P+1.ZP, R)=-(A—A)P+G. ZP.
Wahlt man daher A derart, dass
Aer VG
Å 1 À
ist, so gestattet unser vollständige System die Transformation
R. Man verificirt unmittelbar, dass es zugleich die übrigen
Transformationen der Gruppe gestattet.
In dieser Weise erkennen wir, dass unsere Gruppe keine
Gruppe von SERRES -Transformationen der Ebene liefert.
N
8 5.
Die Richtausen dx, dy, dz werden EEE Ede
transformirt.
9. Unsere früheren Entwickelungen zeigen, dass die inf.
Transformationen 1. O. dieser Gruppen die Form
aqgt.,2pt.,2gt+..ap—yqt.,ypt., U= æp + yq + 2z2r =.
besitzen. Es fragt sich, ob Transformationen zweiter oder
254° i - Sophus Lie.
höherer Ordnung auftreten können. Eine solche Transforma-
tion hat eo ipso die Form | |
H=&p+nq+ O>r+..;
wire hier C=0, so erkennt man wie im vorangehenden Pa-
ragraphen, dass die Gruppe die beiden Transformationen
; BO sr 009 FID 00
enthielte. Gäbe es keine weitere Transformation st Ordnung,
so wurden wir wie im vorangehenden Paragraphen zu Con-
tradictio gefiihrt. Lass uns daher annehmen, dass es weitere
‘Transformationen s'” Ordnung giebt. Eine solche Transfor-
mation muss sowohl mit zg+.., wie mit 2p+.. in Involu- .
tion liegen, und besitzt daher, ‘wie man leicht findet, die
Form ae
JTD FEO) =P PP ae ba
Alsdann aber folgt, indem man die Transformation r+..
(s - 1)-mal anwendet, dass die Gruppe eine Transformation
der Form |
GAD te OO) se AP Spor
- enthält, was indess von vorn ausgeschlossen ist.
Also muss C= 0 sein. Sei z. B. C= 1 und
| H=Ep+nq+#r+..
Es ist Hi Å
(29+--,H)=0,(4p+..,H)=0, (xp —y9+..; H)=0,
Woraus
ET ap grr
Eine (8 — 1)-malige Anwendung von R giebt die Transforma-
tion |
ap+yqtseart..,
sodass s = 2 und å
H=zæp+2yq+2r+.:
sein-muss. "Weitere Transformationen st Ordnung giebt es:
Theorie der Transformations-Gruppen. 255
nicht. Und daher sind zwei Fille möglich, jenachdem unsere
Gruppe die Transformation AH enthält oder nicht enthält.
10. Lass mich zunåchst annehmen, dass es keine Trans-
formation 2. O. giebt, und, dass daher die Gruppe nur die
Transformationen |
PAQUR: au xQ,xP — YQ, YP, U
enthält.
Es bestehen Relationen der Form
(R, XQ) = 38 + a UV,
(R, XP— YQ)- 38+ U,
Arda (R, YP)= 35+y U,
wo Sein gemeinsames Symbol der Grössen ZQ,ZP, XP — YQ, YP,
XQ sein soll. Man erkennt, indem man die drei Gleichungen
(R, XQ, XP — YQ) =0, Å
| (R, XQ, YP). = 0,
(BR, YP, XP — YQ) =0,
bildet, dass a= 8-=y=0. Indem man daher R zweckmässig
wählt, erkennt man wie in on Paragraphen, dass
. man
(2, De (BR, XP - - A) = (R, YP)=0
annehmen kann. Es ist
(R, U)= 2R+a. ZU+P. ZP+y. XQ+6(XP— ee YP+9, T,
‘und dabei zeigen die Gleichungen
((R, U) XQ)-0,((R U) YP)-0
dass a=B=y=0=e=0 ist. Führt man daher R+? 5 U als
neue R ein, so kommt :
(R, U)=-2R:
Man kann setzen
# (R, ZQ) = Q (R, ZP) -
256 Sophus Lie.
und dabei findet man wie im vorangehenden Paragraphen,
dass {
(Q, XQ)=0, (Q, AP — YQ) -—Q, (Q, YP) = P,
| (P, XQ)=Q,(P, XP — YQ)= P, (P, YP) =0,
(QU), =Q,(PU) =P.
Es bestehen Gleichungen der Form
(Q,ZQ)- 28+a 0,
(Q, ZP)= 28+ 6 U,
(P, ZQ) = 35+y U,
(P, ZP) = 35+60.
Und dabei ergiebt sich, indem man successiv die Gleichungen.
(CR, ZQ) ZP) = (P,,ZQ), |
(Q, ZQ) XP — YQ)-2(Q, 79),
((P, ZP) XP — YQ) - 2 (P, ZP),
((Q, ZQ) YP + (ZP, Q) — 2(PZ,Q)=0
bildet, dass a= f=y=6=0 ist. Daher schliessen wir wie
im vorangehenden Paragraphen, dass | ,
(Q, ZU) = (Q, ZP) = (P, ZQ) = (P, ZP)=0
ist. | ; Ma
Es steht zurück, die drei Grössen (P, R), (Q, R), (PQ), zu .
bestimmen. Sei Lg À
(P, R)= AP+BQ+CR+D.ZQ+E.ZP + F.XQ
+ G(XP — YQ) + H. YP+K.U.
Ich bilde die Gleichung
((P, R) XP - YQ)—(P,R)-0
und finde
(P, R)= AP + E. ZP
und wegen (P, XQ, R) = 0:
Rettelser.
ad pag. 147 Linie 5 fra oven. Dette nye Tegn har Forfatteren tænkt sig
pag. 147 L. 6 f.
149 L. 11 f. n. —
156 L. 2,3,6,7,8,9, 10, 11,12, 13 f. o. staar (1-4) på (Ga).
157 L. 6 f.
158 L. 6 f.
159 L. 4 f.
SEE
|
0. staar:
n. staar:
n. =
|
bestaaende af to .sammenhængende Streger
uden Skjødninger.
til, lees: i.
+|2-@lL+tlera. ,
denne, 1. den.
ee
1+|-1|9,. (1+|-3)3
SE EN
(aa, + BB,), 1. (aa, - BB.).
aa, - BB.) l. (aa, Få BB).
be BIL
æ-|1(-1), 1. -2|1CD.
«IG 1), Leiten.
Q, 1. x.
Kink pi ef
dE nat AA
Theorie der Transformations-Gruppen. 257
(Q, R) = AQ + E. ZA.
Die Gleichung ((R, ZP) Q) =0 zeigt, dass
(P, Q)= 0
ist. Und endlich zeigt die Gleichung
(PR) U)+3(& P)=0
dass A= H=0 und |
(er SOG) 1), =p
Hiermit ist nachgewiesen, dass die linearen partiellen
Differential-Gleichungen P=0, Q=0 ein invariantes vollstån-
diges System bilden. Und also brauchen wir unsere Gruppe
nicht nåher zu bestimmen.
11. Endlich werden wir annehmen, dass die Gruppe
inf. Transformationen zweiter Ordnung enthält, und. dass sie
daher die Form
P,Q, R, ZQ, ZP, XQ, XP — YQ, YP,
U=apt+yqt2art+...,Vaauptyeaqtrer+...
besitzt.
Es ist möglich die Transformationen 1.0. derart zu wäh-
len, dass man hat
(ZU, == ZQ, (ZP, U) = — ZP,
! (XQ, Ui CaP — YOU) = (FP 0) — 0:
Bezeichnet man die Grössen XQ, XP — YQ, YP mit dem ge-
meinsamen Symbole T, so erkennt man, indem man die drei .
Gleichungen
GE BEG
bildet, dass
(XQ, XP — YQ) = — 2 XQ
(XQ, YP) = XP — YQ,
(YP, XP — YQ) =2.YP.
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 H. 17
258 Sophus Lie.
Bildet man darnach die Gleichungen (ZQ, T, U) = 0,
(ZP, T, U)=0, so kommt
(ZQ, XQ) = 0, (ZQ, XP — YQ) = — ZQ,(ZQ, YP) = ZP
(ZP, XQ) = ZQ, (ZP, XP — YQ) = ZP, (ZP, YP) = 0.
Endlich besteht eine Gleichung der Form | |
(ZQ, ZP) =e V,
wo ’e von Null verschieden sein kann.
Es bestehen Gleichungen der Form
(R, V)= U+taV,
(R, U)=2R+ZS+bU+cy.
Führt man hier R+AU+ pV als neue R ein, so kann man
a=c=0 setzen. Und wegen (R, U, V)=0, ist zugleich 6 =0,
und also wird
(RV)=U(RU)=2R+ 358.
Indem man daruach die drei Fl ungen (Ry 7, T;)- 0 bil-
det, kommt
(R, XQ) = 36, (R XP — YQ)= 38, (R, YP) = 38
oder durch zweckmåssigen Wahl von R:
(R, XQ) = UE, SP DEG NOP) =O:
Die Gleichungen (R, U, XQ) =0 (R, U, YP) =0 geben
(2 DEI
Wir setzen
(R, ZQ) = Q, (R, ZP) =
und finden so
(Q, XQ) =0, (Q, XP — YQ) = — Q, (Q, YP) =P,
(P, XQ) = Q, (P, XP — YQ) =P, (P, YQ) =0,
(P, U) =P, (Q, U) = Q, (Q, V) = ZQ, (PV) = ZP.
Es bestehen Gleichungen der Form
Theorie der Transformations-Gruppen. 259
(Q, ZQ) = 2S+AU+ BV,
(Q, ZP) = 2S + aU+bV,
Ee) = See ee
| (P, ZP) = 38S+yU+6V,
Wir bilden die Gleichungen
(R, ZQ, ZP) = 0, (Q, ZQ, YP) = 0, (Q, ZQ, XP — YQ) =0
(Q, ZQ, XQ)= 0, (Q, ZP, XQ) = 0, (Q, ZP, XP — YQ)
(Q, ZP, YP) = 0, (ZQ, ZP, Q =0
und finden hierdurch
(Q, ZQ) = — &. XQ,
(Q, ZP) = SU —5 (XP — YQ),
(P, ZQ) = —$ U—5 (XP — YQ),
(P, ZP) =+e YP.
Es steht zuriick, die drei Ausdriicke (PR) (QR) (PQ) zu
berechnen. Sei
(P, R) =AP+BQ+CR+D.ZQ+E.ZP+F.XQ+G(XP—YQ)
+ H.YP + G.U + KV.
Ich bilde die Gleichung
((P, R) XP — YQ) — (PR) -0,
woraus
; (P, R) = AP + E.ZP
und wegen (P, R, U)= 0:
(EIR) =O}
Dementsprechend ist
(Q R) =0.
Ich bilde die Gleichung (R, ZP, Q) =0, und finde
(P, Q) = el
17%
260 Sophus Lie.
Hiermit sind alle Relationen bestimmt. Ist & =0, so bil-
den die linearen partiellen Differential-Gleichungen P = 0, Q =0
ein invariantes vollständiges System. Diesen Fall können
wir daher ausschliessen. Ist & = 0, so können wir e=—1
setzen. Alsdannn bilden die sieben Transformationen
P, Q, R, XQ, XP — YQ, YP, U
eine Untergruppe, die nach dem Vorangehenden die Form
DJ + TT, r, og + $ aar, xp — vg, yp, + å Yr, ap + yq + 2er
annehmen kann. Die Transformation
ZQ=&p+n+ er
wird vermöge der Relationen
(P, ZQ) = FU +E (KP — YQ) = ap + er,
(B,ZQ)=Q-g+ ar,
(Q,Z2Q) =XQ=2q¢+44'r
bestimmt durch die Relationen
ENE GE
de dy a
woraus
&-120°+4A,n=2+B,8=22+4Ay+(.
Dabei zeigt die Gleichung (ap +yq+22r =ZQ) =ZQ, dass
A=B=C=0, und
ZQ=-Ia°p+z2q9+x2r.
Die Gleichung (ZQ, YP)=ZP giebt
ZP = (8 — ya)p —-Iy’q — 3 oytr.
Endlich giebt die Gleichung (ZQ, ZP)=— V
Theorie der Transformations-Gruppen. 261
V = (a2 — Lay) p + (ey — ay") g + ( — Lx y%) r
Hiermit finden wir die zehngliedrige Gruppe
jo GER D LG a Cor
UP +3 yr, ap — yg, xp + 2ar
ep + 29 + war,(e—ay)Pp 3 vg-—3 aytr
(ee æy) p + wg I ay’) q + (227-1 ay’) © |
die wir in Bd. III, p. 441 in der Form
en @° 9, Ps Ip YY, p+20yq |
| p? p? 2 ww
|=,2—- +2yp, © — + 4æy p + 49”
| q"g yp q YP GS |
I
erhielten.
Es giebt daher nur drei Gruppen von Berührungs-Trans-
formationen einer Ebene, die sich nicht durch zweckmässigen
- Coordinatenwahl in Gruppen von Punkt-Transformationen um-
wandeln lassen.
In einer spåteren Arbeit bescbåftige ich mich mit der
Frage nach allen Gruppen von Berührungs-Transformationen
eines n-fach ausgedehnten Raumes.*)
1) Gestattet ein System Differentialgleichungen keine Transformationsgruppe
und weiss man dabei, dass es eine gewisse Form erhalten kann, so kann
diese Ueberfiihrung immer geleistet werden.
- FREMDELES OM UNDERSLÆGTEN LANIUS 06 DENS
NORSKE ARTER.
— SVAR TIL HR. ROBERT COLLETT. —
AF
LEONHARD STEJNEGER.
I Anledning af Hr. Robert Colletts «Nogle Bemærkninger
etc.» her i Tidsskriftet p. 180, skal jeg tillade mig at frem-
komme med følgende Svar og uden videre Indledning gjen-
nemgaa Hr. Colletts erkelte Bemærkninger.
Spørgsmaalet om, hvorvidt Arternes Nummerfølge hos
Linnée har nogen Betydning, naar man taler om Slægtens
Typus i moderne Forstand, finder Hr. Collett i en Parenthes
«som bekjendt allerede forlængst ved forskjellige Naturforske-
res Undersøgelser at være bragt til fuld Klarhed baade i sin
Almindelighed og specielt med Hensyn til Slægten Lanius.»
Muligt at saa er Tilfældet for Hr. Colletts Vedkommende,
men jeg har ikke skrevet alene for ham. Al den Stund der
endnu findes Folk, som følger Nomenklaturen i Gray's «Hand-
list», og al den Stund de amerikanske Forfattere i dette spe-
cielle Tilfelde ihærdigt fastholder Vigors's Slægtsnavn Collu-
rio for de i min Opsats omhandlede Arter, hvorved Linnées
Navn Lanius kommer til Anvendelse paa en anden Gruppe,
kan jeg ikke anse Diskussionen om hint Spørgsmaal for af-
sluttet. «Som bekjendt» er selv de simpleste Regler angaa-
ende Nomenklaturen endnu Gjenstand for Uenighed og Strid.
Fremdeles om Underslægten Lanius. 263
Mit Standpunkt ligeoverfor de tvivlsomme, nærstaaende
Arter i Almindelighed har jeg (p. 329) fastslaaet i Ordene:
«det er i saadanne Tvivlsmaal mindre farligt at dele en Art
i to, end at slaa to gode sammen til en.» Mit Standpunkt lige-
overfor Spørgsmaalet, om ewcubitoroides og ludovicianus er di-
stinkte Arter eller ei, har jeg sammesteds udtrykt tydeligt
nok ved at udtale, at jeg «ikke har været istand til at fælde
nogen Dom» desangaaende paa Grund af manglende Exem-
plarer. Hr. Colletts Bemærkning p. 181 angaar mig altsaa
for saa vidt ikke. Derimod giver han at forstaa, at jeg burde
have vidst, at de amerikanske Forfattere, deriblandt Baird
selv, har forandret Mening baade i dette Spørgsmaal og om
Berettigelsen af L. bairdi som egen Art. Hertil skal jeg kun
svare, at jeg for mit Vedkommende tillægger næsten alle de
af Coues og de øvrige amerikanske Forfattere karakteriserede
«Varieteter» (rettest vel «Underarter») Navnet Art; dernæst at
det tildels vil være inkorrekt at sige, at Baird og de andre
- Forfattere har forandret Standpunkt 1 Spørgsmaalet om de
her omhandlede 3 Arter, da Sagen er, at de samme Forfat-
tere kun har forandret Standpunkt i Spørgsmaalet «hvad er
Art»?
Særligt angaaende L. bairdi, synes Hr. Collett at ville
antyde Ubekjendtskab med den angjældende Litteratur.) Jeg
kan dertil oplyse, at jeg i ethvert Tilfælde vilde have beteg-
net Arten med det nye Navn, i Overensstemmelse med den
Anskuelse, der benytter Navnet Cygnus bewickii Yarr. 1829
for den mindre Sangsvane istedetfor minor, til Trods for, at
Pallas tidligere har givet den Navnet Cygnus olor b minor,
og som i Synonymien kun opfører Cygnus minor Keys. &
Blas. 1840. |
1) Da jeg ifjor var i Kristiania med den udtrykkelige Hensigt i Universi-
. tetsbibliotheket at sjennemgaa de Værker, som angaar det foreliggende
Spørgsmaal, og som jeg ikke havde havt Leilighed til selv at anskaffe
mig, erholdt jeg til Svar, at de var i Hr. Colletts Besiddelse, der imid-
lertid da befandt sig i Finmarken.
264 Leonhard Stejneger.
Min p. 339 givne «Sammenligning af de væsentligste Ka-
rakterer, hvorved Lanius major lettest lader sig skjelne fra
excubitor», er ikke at betragte som nogen Artsdiagnose, hvad
Hr. Collett vil gjøre den til. Sammenstillingen skal kun tjene
til at lette Bestemmelsen, og jeg tør tro, at den i saa Maade
vil vise sig saa pas tilfredsstillende, som det med den Slags
varierende Former og vor endnu tarvelige Kjendskab til dem
billigt kan forlanges.
Det er disse «Diagnoser», Hr. Collett drager til Felts mod,
medens han lover «i det Følgende at paavise, at Hr. S.'s Be-
skrivelse er ukorrekt og vildledende» Dette har han ikke
engang forsøgt paa; det lader sig nemlig heller ikke gjøre.
Beskrivelserne er forfattede med al mulig Samvittighedsfuld-
hed og med Exemplarerne i Haanden. Jeg har gjentagende
gaaet dem igjennem, ogsaa nu efter at Hr. Colletts Bemærk-
ninger er kommet mig i Hænde; jeg finder dem aldeles over-
ensstemmende med de beskrevne Exemplarer.
Hvad Hr. Collett i Anledning af Diagnoserne anfører an-
ga aende den indre Vingeplet og det Sortes større eller mindre
Udbredning paa yderste Par Styrfjær, har jeg paa tidligere
Steder i min Afhandling selv anført. Saaledes staar der p.
329: «I det hele synes Halens Farve hos de omhandlede
Arter af variere med Alderen,» og p. 334 angaaende Mange-
len eller Tilstedeværelsen af en skjult indre Vingeplet hos
major: «Dette synes snarere at være individuel Variation
underkastet.» Hr. Collett skriver p. 185: «Sandheden er, at
selv hos Hr. S's egne Expl. af L. major har den hvide Farve
mindst ligesaa stor Udstrækning, som den sorte,» som om jeg
nogensinde havde lagt Skjul paa denne Sandhed, som om
jeg ikke selv p. 334 har sagt: «men begge de ovenfor be-
skrevne har omtrent lige meget sort som hvidt paa titnævnte
Fjær.» De Berigtigelser, som Hr. Collett saaledes formentlig
har foretaget i min «Sammenligning» var altsaa af mig selv
allerede gjorte iforveien. Naar Hr. Collett beretter, at jeg i
Fremdeles om Underslægten Lanius. 265
min Afhandling har meddelt «en udførlig Sammenligning mel-
lem denne Art (major) og L. excubitor, ledsaget til Slutning
af en sammenlignende Diagnose af begge Arter,» kan det kun
forklares derved, at han ikke har lest min Afhandling i Sam-
menhæng. Faktum er, at jeg kun har leveret en udførligere
Sammenligning mellem et i min Samling værende Exemplar
af L. borealis og major, medens min Sammenligning af major
med eæxcubitor indskrænker sig til de ai Collett p. 183 givne
Citater og ikke et Ord mere. «Den udførlige Sammenlig-
ning» viser sig altsaa kun at bestaa i de af Collett citerede
Ord: «L. major har intet at gjøre med L. excubitor, fra hvil-
ken den let kan adskilles.» Jeg skal her kun gjøre opmærk-
som paa, at disse Ord i min Afhandling ved en Lapsus er
komne til at staa uden Anførselstegn, og at Hr. Colletts
Kritik saaledes ogsaa gjælder Hr. Prot. J. Cabanis, der op-
rindeligt har udtalt: «L. major hat mit ewcubitor ‘nichts zu
schaffen, sondern ist von diesem durchaus verschieden.»') —
Til Trods for Hr. Collett's «personlige Tro» angaaende
Artsidentiteten af L. major og eæcubitor, tillader jeg mig endnu
at fastholde min Opfatning, at major intet har med eæcubitor
at gjøre”) Hr. Colletts udførlige Sammenligning af sine
1) Da det af hvad Hr. Collett p. 182—183 anfører, let kunde se ud som
om han regner Cabanis og Schalow til ,,de samme Forfattere, der gjerne
samtidig erkjender, at de ikke har naaet til nogen fuld Overbevisning i
dette Spørgsmaal* (nemlig om major og eæeubitor udgjør en eller to
Arter), skal jeg tillade mig at citere en Udtalelse af Schalow — Specia-
list i Lanierne —, hvilken bedes sammenholdt med ovenstaaende af Ca-
‘ banis: „Er weisst zunächst noch einmal- darauf hin, dass Hr. Cabanis
durch Untersuchung von Exemplaren und durch kritische Sichtung der
Litteratur wiederholt dargethan hat, dass der grosse graue Pallas’sche
Würger eine gute constante Art ist und keineswegs weder mit Zanius
excubitor L., von dem es durch die einfache weisse Binde auf den Pri-
märschwingen ja hinlänglich verschieden, noch mit dem verwandten Z.
borealis Vieill. von Nordamerika zu identificiren ist “ (Journ. f. Ornith.
1875 p. 232).
2) Naar alt kommer til alt, er Hr. Collett og jeg maaske i det Væsenlige
enige, Han kalder major og eæeubitor fleresteds for, Former“ og etsteds
/
266 Leonhard Stejneger.
Exemplarer har heller ikke kunnet overbevise mig, da den
er affattet paa en saadan Maade, at den ikke giver noget
klart Billede af hvert Exemplar, der har staaet til hans Raa-
dighed. Kun de, der selv har Anledning til at se hans Ex-
emplarer eller har en tilstrækkelig udførlig og klar Beskri-
velse af dem, vil være istand til at fælde en paalidelig Dom
angaaende hans Anførslers Vægt. i
Ved imidlertid at stille disse lige over for hinanden ind-
byrdes, turde det dog maaske være muligt at komme under-
veirs med deres egentlige Natur.
Angaaende Vingepletterne oplyser han, at han har to
Exemplarer, der «danner et fuldstendigt Mellemled mellem
begge Former.» Hos disse er den indre Vingeplet «af en
Negl’s Størrelse», altsaa omtrentlig 10 mm. lang; denne har
en Afstand indenfor Spidsen af Alula af resp. 6 og 8 mm.;
hos eæcubitor rager Vingepletten paa Armsvingfjærene «10—11
mm. udover denne Spids», hos denne Art er altsaa Pletten
efter Colletts Opgave mindst 10--6+10=26mm. lang mod
10 mm. hos hans Exemplarer; hos major skulde Pletten alt-
saa variere fra 0—10mm., medens hos excubitor fra 26—29
mm., og det kalder Hr. Collett «fuldstændige Mellemled»!
Naar man nu desuden ved, at den hvide Plet absolut maa
naa udover Spidsen af Alula, for at blive synlig paa de sam-
menlagte Vinger, saa fremgaar yderligere deraf, at Hr. Col-
for „Stammer“. Endvidere opforer han Uria mandtii, Motacilla einereo-
capilla, Cinclus melanogaster, Troglodytes borealis og flere som Former eller
Lokalracer, medens Motacilla lugubris (yarrellii), Anthus cervinus og Uria
brünnichii opstilles som Arter; dog kaldes denne sidste i Teksten baade
Art og Form! — Det være langt fra mig at ville indlade mig paa en
Disput om dette Emne; den vilde nemlig kun blive en Strid om Ord,
og en saadan er, som bekjendt, ikke mere oplysende, end dogmatiske
Stridigheder i det Hele taget. Videnskaben fordrer Tolerance i disse
Dele. Sporgsmaalet om Art eller Form stiller sig for Hr. Collett som
en personlig 7roessag; for mig staar det snarere som en Strid om Sma-
gen, og de gustibus ete.
Fremdeles om Underslægten Zanius. 267
letts 2 Exemplarer mangler adskilligt hvidt paa Armsving-
fjærene, før de kan kaldes «fuldstændige Mellemled».
Her er i mine Øine Kjærnepunktet, og Hr. Collett har
selv leveret det nøiagtigste Udtryk for hvad der skiller major
fra excubitor. Istedetfor at definere major som den Art, der
paa de sammenlagte Vinger kun viser en hvid Vingeplet,
medens eæcubitor har to, turde det maaske være rigtigere at
sige:
Armsvingfjærene er hos Z. major ved Roden sorte, eller
paa de forreste forsynet med en hvid Plet, der dog ikke paa
langt nær naar frem til Spidsen af Alula, hvorved kun opstaar
en hvid Plet paa de sammenlagte Vinger,
og
Armsvingfjærene hos L. eæcubitor er. ved Roden hvide, hvilken
Farve strækker sig langt udover Spidsen af Alula, hvorved
opstaar to hvide Pletter paa de sammenlagte Vinger.
Om denne Diagnose strækker til ogsaa for de yngre In-
divider, er høist tvilsomt, da yngre excubitor synes at have
enkelt Vingespeil som major. Jeg siger synes, thi tilstræk-
kelig Sikkerhed for hvad her er Regel, har man endnu ikke
naaet til. Prof. Newtons Henførelse af alle skotske Individer
med enkelt Vingeplet og tværstribet Underside til unge ex
cubitor er i ethvert Tilfælde ikke hævet over al Tvil, idet
man nok kunde tænke sig Muligheden af, at nævnte Individer
tilhørte borealis.) | Å
Vi kommer nu til Farvefordelingen paa yderste Par Styr-
fjær.
Om denne siger Hr. Collett p. 185: «Hos alle de af mig
undersøgte Individer af denne Form er det hvide overveiende.»
Lidt længere nede siger han imidlertid, at hos 5 af hans til
1) Paa de Britiske Øer forekommer, som bekjendt, adskillige nordamerikan-
‘ske ,,Former* dels som Gjæster, dels stationært. Der er altsaa intet
iveien for at forudsætte den ovenantydede Mulighed.
268 Leonhard Stej neger:
major hørende Exemplarer har «den sorte Midtplet paa Inder-
fanen næsten nøiagtigt samme Udstrekning som den ydre,
hvide Del..,.; sandsynligvis er dette det normale Forhold.»
Mig er det ikke muligt af det anførte at faa andet ud,
end at der paa det første Sted staar akurat det modsatte af
hvad der staar paa det sidste. Jeg kan ikke begribe andet,
end at Hr. Collett i den sidsteiterede Sætning indrømmer det
«normale Forhold» at være den af mig i «Diagnosen» angivne
Farvefordeling. Men hvorfor klandrer han mig saa?
I det Hele taget hersker der betydelig Ugreie med Hen-
syn til Spørgsmaalet om Farvefordelingen paa yderste Styr-
fjer hos begge Arter, som det af nedenanførte vil sees:
1. Hos L. cæcubitor.
Mine to Exemplarer har nævnte Fjær rent hvide med
Undtagelse af Skaftets midtre Trediedel og en liden smal
Plet hos den ene (en © fra Aachen) i Indfanen henimod Ro-
“dens (Gral Bergen har rent hvid Underside, © svagt tvær-
stribet.
Nilsson (Skand. Faun. II. 1..p. 277) beskriver dem som
«hvit med ett svart streck vid spolen i midten.»
Degland et Gerbe (Orn. eur. I, p. 222): «Entiérement
blanche» (3) og «noire å la base, sur les barbes internes, le
reste d'un blane pur» (9).
Hr. Collett angiver 2 Exemplarer at have yderste Styrfjær
farvede tilnærmelsesvis som hos mine, medens de øvrige har
betydeligt mere sort end jeg omtaler, og længere nede, at
«de fleste af de mest udprægede (gamle) L. excubitor, have
den sorte Midtplet paa Inderfanen næsten ngiagtigt af samme
Udstrækning som den ydre hvide Del.»
Malm (Göteb. och Bohusl. Fauna p. 185) beskriver en &
med «hvit på mer iin yttre hälften och nästan i hela utfanet.»
v. Tschusi-Schmidhofen (Mitth. Orn. Ver. Wien 1878 p. 30):
Fremdeles om Underslægten Zanius. 269
«Die jiingeren Exemplare mehr, die sehr alten fast gar kein
schwarz.»
2. L. major.
Mine Exemplarer er farvede saaledes, at en oi og tene |
har omtrent lige meget sort som hvidt, medens det 3die, sand-
synligvis en 3 med ren hvid Underside har noget mere hvidt
end sort.
Cabanis (Journ. f. Orn. 1873 p. 78): «Fast ganz weiss,
nur im obersten Drittel der Innenfahne längs des fast ganz
weissen Schaftes befindet sich mehr oder weniger schwarz.
Die Aussenfahne ist in allen Altersstufen rein weiss.»
Pallas (Zoogr. Rosso-Asiat. I, p. 401 fide Cabanis): «Næ-
sten ganske hvid. Undersiden fint graa tværstribet.»
Eversmann (Bull. Soc. Nat. Mose. XXVI. 2. 1853 p. 498,
fide Cab.): «Rectricibus nigris, apice albis.... subtus albidus
(fuscescente undulatus).»
v. Tschusi-Schmidhofen (1. €. p. 31): «Zu 7/3 auf der In-
nenfahne schwarz» — «ein 3 und zwar nach der deutlichen
Wellung und der grösstentheils schwarzen ersten Steuerfeder zu
urtheilen, ein junger Vogel.»
Hr. Colletts selvmodsigende Beskrivelse har jeg ovenfor
meddelt, efter- hvilken det er umuligt at afgjøre, hvorledes
Farvefordelingen paa hans Exemplarer er.
Af ovenstaaende vil formentlig fremgaa, at det endnu er
for tidligt at fælde nogen afgjørende Dom i Spørgsmaalet
om, hvorledes titnævnte Fjær normalt er farvede i de forskjel-
lige Alderstrin. Det synes vistnok, som om den yngre Fugl
har mest sort paa yderste Styrfjær (2%: Schmidhoffen), og at
dette tager noget af (‘/2: mine), naar Fuglen blir ældre og
mister Tværstregerne, indtil den i en endnu mere fremryk-
ket Alder blir næsten ganske hvid (Cabanis), men hvorledes
henger det saa sammen med Pallas’s, der har disse Fjær
270 Leonhard Stejneger.
næsten ganske hvide, medens det øvrige tyder ae en yngre
Fugl?
Jeg kunde nu betragtet mig som ferdig med Hr. Colletts
«Bemærkninger». Men hans Note paa sidste Side tvinger
mig til Forsvar paa Grund af de Meninger, den tillegger mig,
og som den bekjemper, men som jeg intetsteds og ingensinde
har ytret. Hr. Collett skriver: «Hr. S. har af den Omsten-
dighed, at L. excubitor angives at forekomme hyppigere i
Norges nordlige Dele (Finmarken)» etc. I Overensstemmelse
hermed lader Hr. Collett det faa Udseende af, at jeg skulde
anse «Nordlands Klippekyster» for et neutralt Belte mellem
begge Arter eller «Former», og ved at tillægge mig disse
Meninger, blir det ham en forholdsvis let Sag at garantere,
at «denne Forskjel i Udbredelse er mere tilsyneladende end
virkelig.» |
Jeg skal hertil kun minde om, at jeg i min Opsats gjen-
tagne Gange har henpeget paa det Trondhjemske, hvor jeg
mente, at Varsleren forekom hyppigst, og jeg har henledet
Opmerksomheden paa det Nordenfjeldske Norge (ikke «nord-
lige Norge (Finmarken)» udelukkende) som den Lokalitet,
hvor major sandsynligvis vilde vise sig at være Rugefugl.
Jeg tænkte ikke, at Hr. Collett vilde benægte Rigtigheden af
den Paastand, at Varsleren forekommer hyppigere (ikke talrig)
i det Nordenfjeldske end i det Søndenfjeldske, og jeg anta-
ger, at han vil indrømme, at dens Udbredelse er betydelig
mere sporadisk søndenfor end nordenfor Fjeldryggen.
Bergen d. 30 Mai 2879.
"BEMÆRKNINGER TIL HR. STEJNEGERS GJENSVAR.
AF
R. COLLETT.
de S.s Gjensvar tiltrenger i flere Punkter en grun-
dig Imødegaaelse; jeg ‘skal gjøre dette saa kort, som mu-
ligt, og paa samme Tid søge at undgaa at blive misfor-
staaet.
Enhver Forfatter har selv at forsvare sin Opfattelse af
Artsbegrebet, og Hr.S. har klart nok udtrykt sit Standpunkt i
denne Sag, naar han (p. 263) yttrer, at han ctillegger nesten
alle de af Coues og de øvrige amerikanske Forfattere karak- .
teriserede «Varieteter» (rettest vel «Underarter») Navnet Art;»
en Opfattelse, der for uindviede Læsere ikke synes i nogen
særdeles Grad paafaldende, men som neppe mange Natur-
forskere, der ere fortrolige med den systematiske Ornitho-
logi, ville tor Alvor vedkjende sig. Jeg skal ikke paapege
specielle Exempler, da Hr. S. har tilføiet Ordet «næsten»,
men blot minde om den Række af Varieteter, som opføres
blandt flere Arter af Rovfuglene, især Buteonerne og Uglerne,
fremdeles blandt Familierne Fringillide, Corvide og Picide.
Men saafremt man i Virkeligheden forsøger herpaa, maa saa-
danne «Arter» ogsaa kunne begrændses, og dette er ikke med
Fordring. paa Correcthed gjort ved de Characterer, som Hr. S.
paa flere Steder i sin Afhandling har opført.
Den hovedsagelige Del af Hr. S.s Gjensvar omhandler
202 R Collett.
mine Bemærkninger om hans Opfattelse af »L. major«, og
hans sammenlignende Characteristik af denne og L. excubitor.
Jeg skal derfor nærmere berøre denne Del af hans Gjensvar,
da de øvrige i dette indeholdte Bemærkhinger ikke give An-
ledning til noget Svar fra min Side. Med Hensyn til, hvad
Hr. S. paa sidste Side i sit Gjensvar (p. 270) anfører, har han
ber Ret i at bebrejde mig, at jeg i min Note p. 187 har op-
fattet hans Udtryk »nordenfjeldske Norge« som gjældende
blot Finmarken, og ikke hele Landet nordenfor Dovre. Dette
var en Uagtsomhed fra min Side, for hvilken hans Tilrettevis-
ning var fuldt beføjet.
I de første Linier gjøres den Bemærkning, at han ikke
ønsker sin i Slutningen af hans Afhandling givne »Sammen-
ligning af de væsentligste Karakterer, hvorved L. major let-
test lader sig skjelne fra L. excubitor«, opfattet som en Arts-
diagnose, hvilket jeg har kaldt den. Imidlertid er det mig ikke
bekjendt, at der existerer nogen mere fyldestgjørende Defini-
tion af en naturvidenskabelig Diagnose, end en Angivelse af
de væsentligste Characterer, hvorefter netop Sammenligningen
mellem nerstaaende Arter kan udføres. De af Hr. 8. givne
Characterer vilde ogsaa have været fuldt ud tilstrækkelige
som Diagnoser, saafremt de benyttede Udtryk havde været
correcte. Det maa nemlig her ansees for en yderst væsent-
| lig Omstendighed, at »L. major« kan have Antydning til en
indre Armplet (hvilket var Tilfældet med 2 af Hr. S.s 3
Exemplarer, som det sees af hans detaillerede Beskrivelse af
Individerne). I Overensstemmelse hermed leverer Hr. S. i sit
Gjensvar en ny, og visselig forbedret Characteristik (p. 267),
som, uagtet den blot tager Hensyn til den ene af de oprinde-
ligt angivne Hoved-Characterer, der nu corrigeres henimod det
virkelige Forhold, ikkedestomindre her benævnes »Diagnosec.
Hr. S. er imidlertid i Tvivl om, hvorvidt denne Diagnose er
istand til at omfatte ogsaa de yngre Individer, der synes
at have blot en enkelt Vingeplet; dog antydes som en Mulig-
Bemerkninger til Hr. Stejnegers Gjensvar. 273
hed, at Prof. Newtons scotske Individer med enkelt Vingeplet
og tverstribet Underside kunde vere den nordamericanske
L. borealis")!
Hvad der har veret og er Gjenstanden for min Critik,
er ikke, som Hr. 8. vil antage, hans specielle Beskrivelser af In-
dividerne, da disse vel ere foretagne med Individerne i Haand,
og saaledes ikke ere egnede til at modbevises; dette har jeg
heller ikke, som Hr. 8. selv siger, nogensinde forsøgt paa.
Men det er disses Resultater, eller de i hans »sammenlignende
Karakterer indeholdte Beskrivelser af Vingepletterne og Hale-
fjærene, der ikke kunne gjøre Fordring paa at opfattes som
videnskabelige Distinctioner. Og da de specielle Individ-
Beskrivelser af de 2 »Arter« ere affattede i fuld Overens-
stemmelse med hinanden indbyrdes, netop for deraf at kunne
fixere, hvad der var characteristisk for hver af dem, troede
jeg at kunne opfatte dem som beregnede paa en udførlig Sam-
menligning, hvilket sidste Udtryk jeg imidlertid uden Betænk-
ning vilde have undgaaet, om jeg havde troet, at der laa
nogensomhelst Vægt derpaa.
Da jeg ikke nærer nogen Tro paa, at disse Indlæg
om et specielt naturvidenskabeligt Spørgsmaal ville læses af
ret mange af Tidsskriftets Læsere, havde jeg i min Critik af
Hr. S.s Afhandling ikke troet at burde gaa i nogen Detail,
eller specielt at opgive hverenkelt af de tydske Forfatteres
Opfatning i denne Sag. Hovedsummen er, at Pallas's
L. major endnu opføres af de fleste blandt disse som en fra
L. excubitor distinct Art, men i Regelen med det Forbehold,
at de endnu ikke have naaet til nogen sikker Opfatning i
denne Sag; Hr. Schalow og Prof. Cabanis søge derimod begge
at lade dette Forbehold fare, og at opretholde Troen paa
L. major som en constant Art. Denne sidste Anskuelse har
Hr. S. i sin Afhandling søgt at støtte, og hans Opfatning
1) Cfr. Schalow, Journ. f. Ornith. 1876, p. 146.
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 H. 1
274 R. Collett.
blev klart nok udtalt i de Ord, at »den (L. major) har intet
at gjøre med L. excubitor, fra hvilken den let kan adskilles«’).
Hvad disse sidste Ord angaa, troede jeg i mine Bemærknin-
ger det vilde være høfligst at tilskrive Hr. S. dem som hans
personlige Opfatning, istedetfor at anføre Cabanis' ligelydende
Ord i Journ. f. Ornith. 1873, p. 75, da intetsomhelst tyder
hen paa, at de skulle opfattes som andet end originale. ?)
Min egen Anskuelse i denne Sag har jeg udtalt i de Ord
(p. 182), at »den saakaldte L. major blot udgjør en Form af
L. excubitor«, og jeg har støttet denne Antagelse til det Fac-
tum, at jeg har havt til mine Undersøgelser 2 Individer, der
efter min Opfatning udgjøre et bestemt Mellemled mellem
begge Former. Imidlertid indrømmer jeg samtidigt (p. 186),
at Spørgsmaalet først efter lange og paalidelige Observations-
rækker kan fuldt afgjøres; sandsynligvis vil da Resultatet blive,
at de nordlige Landsdeles Individer regulært i mere eller mindre
Grad mangle den hvide indre Armplet, der typisk findes hos
de udvoxede Individer i de mere sydlige Landsdele. Hvor
Grændserne af disse Udbredningskredse støde sammen, vil
der kunne opstaa tydelige Overgange.
Medens altsaa L. eæcubitor i sin typiske Form har en
stor indre Plet paa de første Armfjære, og L. major i sin re-
neste Form mangler ethvert Spor af denne, eller ogsaa (i
mindre udpræget Form) har Antydning til en saadan, have de
nævnte Overgangsexemplarer en Plet, der er mindre, end hos
de typiske L. excubitor, men større, end hos de L. major,
1) Hr. S. har dog (senere) tænkt sig Muligheden af, at Ungerne af Z.
excubitor ogsaa have blot enkelt Vingeplet; hvorledes kunne altsaa disse
let adskilles fra Z. major?
*) Til Note 2 (p. 265) skal jeg blot bemærke følgende. At jeg paa det
anførte Sted (Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76) kalder i mine
- Bemærkninger om Uria brünnichii denne baade for Art og Form, er
som enhver Læser vil indrømme, her ganske uvæsentligt, idet jeg i den
nævnte Artikel netop med Kraft søger at vindicere den angjældende som
Art, og Ordet Form er blot (paa det eneste Sted) nævnt i Fore
vulsa nogensomhelst anden Betydning.
Bemærkninger til Hr. Stejnegers Gjensvar. 275
der hidtil ere blevne beskrevne. Naar jeg har tillagt Pletten
hos disse en Størrelse som en Negl, vil vistnok dette Udtryk
blive anseet for correct, naar man betragter Fig. 3, der
ligesom de øvrige, ere tro Copier efter Naturen.) Maales
her Størrelsen af denne hvide Plet paa Inderfanen af (2den
Se
SS
uf
|
GA
à
Fig, 1. L. excubitor. Fig. 2. Z. excubitor. «
Gjøvig 22 Oct. 76. V. Aker 14 Dec. 75,
eller) 3die Armfjær, vil den vise sig hos Overgangsformen
at vere nesten 15mm. lang (regnet til nederste Dunstraale),
hvilket svarer til 23—29 mm. hos de 2 typiske Individer,
Fig. 1 og 2, medens den rene L. major ‘har intet hvidt
paa dette Parti, Fig. 5; endelig have Fig. 4 og 6, der danne
*) Skaarne over Photographier paa selve Træklodsen.
18*
276 R. Collett.
Exempler paa en mindre udpræget L. major, de indre Straaler
mere eller mindre opblandede med hvidt i en Længde af om-
trent 11 mm.
Figurerne fremstille alle 3die Armfjær og lste (yderste):
Halefjær.
Fig. 3. Overgangimellem Fig. 4. L. major, mindre
Gene og L. major. Odalen. udpræget. V. Aker Dec. 72.
Jeg skal her paapege et Factum, som Hr. $. synes at
have undervurderet, nemlig at den indre Armplet hos de ty-
piske Individer af L. eæcubitor ingenlunde altid er synlig
paa de sammenlagte Vinger, men kan dækkes ganske af
Armdækfjærene, saaledes at blot den ydre Haandplet kan sees.
Den anden af disse sammenlignende Characterer vedrø-
Bemerkninger til Hr. Stejnegers Gjensvar. — © 277
rer den yderste Halefjers Farve hos de 2 «Arter, og denne
beskrives, som jeg har nevnt, i Hr.S.s «sammenlignende Ka-
rakterer», hos L. excubitor som hvid med et bestemt Parti
sort, og hos L. major sort med et bestemt Parti hvidt. D
disse Beskrivelser skulle danne en Modsetning til hinanden,
maa Meningen efter almindelig Sprogbrug vere at haand-
hæve, at hos den første er det hvide Parti, der danner Ud-
Fig. 5. L. major. |
_ V. Aker 1868. ig. 6. L. major,
ungt Expl Trondhjem.
gangspunktet for Beskrivelsen, det overvejende, hos den
andet det sorte. Udtaler Hr. S. i sine specielle Beskrivelser
noget andet, kunne neppe de «sammenlignende Karakterer»
. kaldes et correct Udtryk for disse. Jeg har i mine Be-
278 R. Collett.
mærkninger søgt at vise, at Farvefordelingen paa Halefjæ-
rene er aldeles uskikket til deraf at danne Characterer mel-
lem de to Former, saa denne fuldstændig kan forbigaaes 1
Diagnoserne. ‘
Jeg maa tilsidst paa det bestemteste afvise Hr. S.s
Antagelse (p. 268), at jeg her paa det ene Sted har sagt
precis det modsatte af, hvad der paa det andet er paastaaet.
Det er nemlig et Factum, som jeg altid har fremhevet, at hos
L. major (ligesom hos L. excubitor), er den hvide Farve paa
yderste Halefjær den overvejende. Naar jeg derfor paa det
andet Sted siger, at 3 af mine foreliggende Individer af L.
major!) samt de 2 Overgangsformer «have den sorte Midtplet
paa Inderfanen næsten nøjagtigt af samme Udstrækning, som
den ydre, hvide Del», da er dette fuldstændigt correct, som det
vil sees af Fig.3 og Fig. 6, idet jeg selvfølgelig underfor-
staar den hvide Plet ved Roden indenfor den sorte, der al-
drig mangler, og som jeg derfor ikke troede behøvede spe-
eiel Omtale, (hvortil yderligere kommer hele, eller saagodtsom
hele Yderfanen). At en Misforstaaelse her i Virkeligheden har
kunnet indløbe hos nogen, der sidder med Individerne i
Haand, synes aldeles uforklarligt.
Jeg behøver her formentlig ikke at gjøre opmærksom
paa, at alle de hidtil omtalte Farvefordelinger tilhøre Indi-
viderne, efterat de have skiftet sin første Ungfugledragt. Denne -
sidste, der bæres blot i et Par Ugers Tid, efterat Ungen har for-
ladt Redet, vil vel være sjelden i de fleste Samlinger. Maaske
hører hertil den af Tschusi-Schmidhofen beskrevne Han, der
havde den yderste Halefjær «for den største Del sort», end-
skjøndt den øvrige Farvetegning maatte have kunnet heve al
Tvivl desangaaende. Er derimod ogsaa her underforstaaet
den indre Rodplet og den hvide Ydertane, vil denne Angivelse
neppe kunne støtte den Antagelse af Hr. S., at den yngre Fugl
1) foruden endnu et nyt Expl. fra Christiansand, som jeg senere har havt
Anledning til at undersøge.
Bemærkninger til Hr. Stejnegers Gjensvar. 219
har »mest sort paa yderste Styrfjer«; Fig. 6 angiver Forhol-
det hos det eneste Individ, som jeg hidtil har kunnet under-
sage, der endnu ved sine graabrune Tverbaand paa Vinge-
dækfjærene bære de sidste Spor af Ungedragten, ligesom de
talrige Tverbaand paa Brystet antyde en ung Fugl; her
sees dette idetmindste ikke at være Tilfældet. Pallas's An-
givelse kan derfor vistnok være rigtig, naar han beskriver
yderste Halefjær hos sit unge Expl. som næsten ganske hvid.
Noget positivt Bevis paa, at ogsaa Yderfanen 'og den indre
Rodplet paa Inderfanen hos den udfarvede Fugl kan være
sort, saaledes at det sorte i Virkeligheden skulde blive Ho-
vedfarven, er hidtil ikke fremkommet, og det tør ansees
som givet, at dette heller ikke vil ske.
Christiania 20de Juli 1879.
P. SS. Efterat ovenstaaende allerede en Tid havde fore-
ligget færdigtrykt, har jeg havt Lejlighed til at undersøge de
i Musæerne i Stockholm og Upsala opbevarede Individer af
L. excubitor og nærstaaende Former. Af de 5 Individer af
L. excubitor, som opbevares i Upsala-Musæet, vare 2 typiske
L. eæcubitor, I typisk L. major (Cab. & Schalow), og 2 dan-
nede Overgang mellem begge, idet Armpletten omtrent havde
Størrelse som en Negl. Af de i Riks-Museum opbevarede In-
divider fandtes bl. a. et Hun-Individ af den typiske L. excu-
bitor, skudt ved Archangel.
Conservator Meves i Stockholm har samtidigt meddelt
mig, at efter hans Erfaring ere Hanner med blot I Vingeplet
(L. major) sjeldnere, end Hunner af samme Farve, ligesom at
Unger i Rededragten, hvoraf han har flere, kunne have saa-
vel 1, som 2 Pletter. Alderen synes ham saaledes ikke at
have nogen Indflydelse. Han har ligeledes undersøgt adskil-
lige Individer af begge Kjøn, der ved sin mindre Armplet
danne en bestemt Overgang mellem begge Former, ligesom
andre, der blot udviste en Antydning til denne indre Armplet.
Endvidere ejer han et Par Ungfugle, Han og Hun, begge
skudte den 12te August ved Qvickjock i Lapland, og sand-
synligvis tilhørende samme Kuld, hvoraf Hannen er en typisk
L. excubitor, Hånnen derimod er ligesaa typisk L. major.
Christiania 20de Sept. 1879.
OM DE GLACIALE DANNELSER PAA DEN |
NORDEUROPÆISKE SLETTE.
AF
AMUND HELLAND.
Veg Holland, Danmark, Tyskland, Polen og Rusland
ligger en Formation af Aur, Skurstensler, Sand og Ler, der
af de tyske Geologer benævnes Diluvium. Materialet til de
løse Bergarter i Diluviet er kun for den mindre Del leveret
af de nævnte Lande; de fleste Stenes og Blokkes oprindelige
Hjem er at søge i Finland, Sverige og Norge. At saa er Til
fælde, har allerede længe været kjendt, men om den Maade,
hvorpaa Stenene er blevne førte til disse Lande, har forskjel-
lige Meninger været fremsatte. Almindelig udbredt var for
en Menneskealder siden den Mening, at disse Stene var ført
afsted af en fra Norden kommende Flom, hvilken Flom tillige
skulde have skuret og afslebet Overfladen af det faste Fjeld
hos os.
Flere andre endnu mindre sandsynlige Meninger eller
Gisninger er fremsatte for at forklare det besynderlige Phe-
nomen, at svenske Blokke ligger ud over hele Nordtyskland
og op imod Harzens Rand og langs Riesengebirge indtil Høi-
der paa 1300 til 1400 Fod. Efterhaanden imidlertid som vort
Kjendskab til vore Landes geologiske Historie har skredet
frem, er de ældre, lidet rimelige Meninger forladt, og de Geo-
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 281
loger, der nu beskjæftiger sig med de herhen hørende Ting,
er alle enige om, at Transporten er skeet ved Is, men
i et væsentligt Punkt har der hidindtil hersket Uoverens-
stemmelse, idet de fleste nordtyske Geologer har søgt at for-
klare Blokkenes Udbredelse ved Hjælp af svømmende Isbjerge,
medens svenske Forskere, fremfor alle Torell i sit Arbeide
over Istiden har udtalt den Tanke, at Transporten har fundet
Sted ved et fast sammenhængende Isdække eller ved Isstrømme,
der har flydt ud fra vore Lande over Danmark og Nordtysk-
land indtil den Grændse, der er angivet ved de fremmede
Blokke. Efter denne Opfatning, der som vi senere skal se
vistnok er den rigtige, har der fra Norge, Sverige og Finland
strakt sig en sammenhængende Ismasse over hele den nordeu-
ropæiske Slette, og de Blokke og løse Masser, der udgjør Un-
dergrunden i den Slette, er ved disse Bræers eller Isstrømmes
Bevægelse ført til de Pladse, hvor vi nu finder dem.
Ved Undersøgelsen af disse Vandreblokke og den Ret-
ning, hvori de er flyttede, er de tyske Geologer mindre heldig
situerede, idet Blokkene er komne ifra fremmede Lande, der
er adskilt fra Tydskland ved Havet, og nøiagtigt at angive
de enkelte Blokkes Hjemsted er derfor vanskeligt. Geolo-
gerne i England saavelsom i Schweiz og i Sydtyskland med
Norditalien er i denne Henseende langt heldigere situerede, da
de Isbræer, der har bragt Blokke udover disse Lande, ikke
har bedækket saa store Strækninger, og Blokkenes Hjemsted
er det derfor her forholdsvis lettere at opsøge. Allerede fra
Morænerne ved Indsøerne i Norditalien kån man i Baggrun-
den se Alperne, der har leveret Materialet til Morænerne i
Lombardiet, og det er forbundet med forholdsvis lidet Besvær
at forfølge Isbræernes Vei fra Alperne ned imod Sletterne.
Ogsaa i Skotland og i England kan man forfølge de gamle
Bræer eller de gamle Isstrømme over den største Del af deres
Vei. De nordtyske. Geologer derimod har kun at gjøre med
de Steder, hvor de fremmede Blokke er blevet afsat, og skal
282 | Amund Helland.
Isstrømmene følges i deres hele Udstrækning, da maa Blok-
kenes Vei forfølges helt op til vore Lande, og deres oprinde-
lige Hjemsted her søges. Hertil kommer, at medens Isbræerne
paa vore af faste og haarde Bergarter bestaaende Fjelde har
efterladt sig de tydeligste og umiskjendeligste Spor, saa er
det faste Fjeld i Tyskland paa de fleste Steder dækket af
de løse Masser fra vore Lande, og selve Underlaget bestaar
derhos over store Dele af løse tertiære Bergarter, i hvilke
Sporene af Isbræernes Virksomhed ikke er saa klare og let
forstaaelige som hos os. De her omtalte tildels rent geo-
grafiske Forhold har udøvet en stor Indflydelse paa de
theoretiske Meninger i de forskjellige Lande. De nordtyske
Geologer, der have erkjendt en vis Orden i deres glaciale
Formation, er meget tilbøielige til nøiagtigt at inddele denne
i forskjellige Etager, paa samme Maade som de ældre
Formationer ordnes efter de deri indeholdte Forsteninger,
men da nu Forsteninger er saare sjeldne i de glaciale Dan-
nelser, saa er det hidtil ikke lykkedes at opstille en al-
mindelig gyldig Inddeling. De svenske og norske Geolo-
ger derimod gjenfinder i Danmark og Tyskland Blokke fra
sine Lande forsynede med Skuringsmærker efter Isbræer, se
ogsaa mange Dannelser, der hos os gjælder som umiskjen-
delige Mærker efter gamle Isbræer og slutte derfor, at Kræfter
af samme Art som hos os har været virksomme i Tyskland.
Imidlertid vil forhaabentligvis den Tid ikke være fjern,
da man 1 det hele vil kunne glæde sig ved en meget ønske-
lig Enighed med Hensyn til disse Spørgsmaal. Ilagttagelser,
som Geologerne i Sachsen for ikke lang Tid siden har anstil-
let, bekræfte nemlig paa den skjønneste Maade Rigtigheden
af Professor Torells Theorie om en almindelig Isbedækning
af den nordeuropæiske Slette. Professor Oredner og Dr. Penck
har nemlig i Sachsen i Nerheden af Leipzig paavist Skurings-
mærker efter Isbræer paa fast Fjeld. Skuringsmærkerne findes
ved Klein-Steinberg tæt ved Landsbyen af samme Navn.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 283
. Smukkest og tydeligst er de ved Dewitzer Berg nær Stationen
Taucha, omtrent 10 Kilometer fra Leipzig.') Disse Skurings-
mærker, der er fuldstændig identiske med de i vort Land
saa ofte forekommende Mærker, optræder paa en haard og fast
Bergart Augitporfyr. Striberne eller Skuringsmærkerne gaar
paa begge Steder fra NV til SO, Afstanden mellem Ste-
derne er omtrent 16 Kilometer, og da nu Klein-Steinberg
ligger i SO for Dewitzer-Berg, saa falder en Linie mellem
begge Steder sammen med Skuringsstribernes Retning. Ved
Dewitzer-Berg ser man talrige parallele Furer og Striber, og
tillige er Overfladen af Porfyren tilrundet saaledes, at der
fremkommer Roches moutonnées, hvis Stødsider ligger imod
Nordvest. Skuringsmerkerne bedækkes af Ler, der indehol-
der talrige nordiske Blokke, og disse viser ofte ogsa» Sku-
ringsstriber efter Isbræer.
Det er en ved mange lagttagelser vunden og videnskabe-
lig paavist Erfaring, som vistnok ingen med Breer fortrolig
Geolog vil lade sig berøve med theoretiske Betragtninger, at
saadanne Skuringsmærker og Striber som de i Sachsen iagt-
tagne i Forbindelse med Roches moutonnées hidrører fra Is-
bræer, saa at man overalt, hvor deslige Striber iagttages, kan
drage den Slutning, at vedkommende Egn har været bedækket
af en fast Isbræ.
Det er ikke første Gang, at Skuringsmerker er iagt-
tagne i Tyskland. Sefström omtaler allerede i 1836 Striber
iagttagne ved Riidersdorf ikke langt fra Berlin, uden at
han dog selv havde seet disse. Denne mærkelige Forekomst
af Skuringsstriber i Tyskland syntes rent at være glemt, ind-
til Professor Torell for et Par Aar tilbage atter opsøgte dem
og i det tyske geologiske Selskab i Berlin fremlagde Prøver
1) Skuringsmærkerne er nøiagtigt beskrevne af Professor Credner, Zeitsch.
d. deut. genl, Gesell. 1879.
284 Amund Helland.
af dem. Ligeledes omtaler Sefström Skuringsmerker ved .
Pirna i Sachsen, men han bemerker, at disse ikke er kjende-
lige for uøvede Øine. Ved de ovenfor anførte lagttagelser
af Skuringsmærker efter Isbræer i Tyskland er der vundet et
fast theoretisk Standpunkt, hvorfra de nordiske Blokkes Flyt-
ning kan forklares.
At de Bræer, som i Tyskland har efterladt de omtalte
Skuringsmærker, virkelig kom fra Norden, fremgaar deraf, at
der over Skuringsmerkerne saavel ved Riidersdorf som ved
Dewitzer-Berg ligger et Ler, der indeholder talrige skurede
nordiske Blokke. Deslige Dannelser af Ler med skurede
fremmede Blokke benævnes af os Skurstensler, af Englænderne
Boulder-clay, af Tyskerne Geschiebelehm, af Svenskerne Kross-
stenslera, af de Danske Rullestensler. Dette Skurstensler har
den normale Sammensætning: af en Bundmorene: Blokkene i
samme er af meget forskjellig petrografisk Beskaffenhed; de
ligger paa kryds og tvers i Leret, uden at en Adskillelse efter
Størrelse og specifik Vegt har fundet Sted, Blokkene er hyp-
pigt afslebne og forsynede med Skurningsmerke o. s. v., kort
vi har ved Riidersdorf og ved Dewitzer-Berg en paa den sku-
rede Overflade liggende Grundmorene. _
Som bekjendt har Schweizergeologerne ngiagtigt forfulgt
Udbredelsen af sine erratiske Blokke og Retninger af Frik-
tionsstriberne, og er ved sine lagttagelser komne derhen, at
de nøiagtig kan angive Mægtigheden af og Veien for sine gamle
Breer. Det er her i Nordeuropa en rigtignok vanskeligere,
men ikke mindre taknemmelig Opgave at forfølge Mægtighe-
den, Udbredelsen og Bevægelsesretningen for de storartede
Ismasser, som har bedækket vore Lande og den nordeuropæi-
ske Slette. I denne Opsats er der gjort et Forsøg i denne
Retning vesentlig støttet paa lagttagelser fra en Reise i Tysk-
land, Danmark, Holland og England.
Det gjælder altsaa at bestemme Grændserne for de fra
Finland, Sverige og Norge udgaaende Ismasser, at maale
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 285
deres Tykkelse paa den nordeuropæiske Slette, at konstatere
Isstrømmenes Bevægelsesretninger, at besvare det Spørgsmaal,
om disse Ismasser har bevæget sig udover den nordeuropæiske
Slette kun engang, eller maaske flere Gange. Det maa videre
undersøges, hvilken Indflydelse disse Ismasser har havt paa
den underliggende Grund, om de har forandret Beskaffenheden
af Landets Overflade, og til dette Øiemed vil vi forsøge paa
at danne os et Begreb om Meneden af de flyttede Stenmasser.
Da Skurstensleret i Holland, Danmark og Nordtyskland har
Morænernes Sammensætning, saa falder Grændserne af Skur-
stensleret sammen med de store Ismassers eller med de store
Bræers Udbredelse. Det angives undertiden, at de nordiske
Blokke har naaet til Calais i Frankrig. Imidlertid er en
Forekomst af nordiske Blokke ved Calais ikke sikkert paavist,
og der foreligger derfor ingen Grund til at trekke Grændsen
saa langt mod Vest. Heller ikke de belgiske Geologer ved
noget om Forekomst af nordiske Blokke i deres Land. Der-
imod findes disse i store Mængder i Holland. Det sydligste
Punkt, hvor nordiske Blokke forekomme i Holland er, efter
hvad Dr. Winkler i Haarlem har meddelt mig, ved Ouden-
bosch i Brabant i Nerheden af Breda. Endskjønt saaledes
nordiske Blokke enkeltvis forekommer sydligt for Rhinens
Mundinger, saa har de dog i Regelen ikke passeret denne
Flod. Ved Wageningen netop ved Rhinen saaes vexlende
Lag af Sand, sandholdig Ler og Aur med enkelte nordiske
Blokke; dog iagttoges her ingen Skuringsmærker, og den hele
Forekomst her er sandsynligvis ikke en oprindelig nordisk Dan-
nelse, men af Rhinen omarbeidet Materiale. I det paa geo-
logiske Profiler saa fattige Holland er det sydligste Punkt,
: hvor jeg har séet Dannelser af ægte glaciale Habitus ved
Maaren, Stoppested for Jernbanen østligt for Utrecht. Her
forekommer talrige større nordiske Blokke: Granit (46 pCt.)
Gneis, (23 pCt.) rød Sandsten, (17 pCt.) Konglomerat, (6 pCt.)
Hornblendeskifer, (2 pCt.) Lerskifer, (2 pCt.) rad Kvartsit,
286 Amund Helland.
(1 pCt.) og Serpentin (1 pCt.). Blokkene var hyppig skurede
af Is og naaede en Størrelse af 1 Kubikmeter. Hjørnerne og
Kanterne er afrundede, saaledes som Tilfældet næsten altid
er med skurede Blokke. I Profilet ved Maaren ligger Blok-
kene paa kryds og tvers over hverandre med en Mægtighed
af 1 til 2 Meter, og de dækkes atter af en megtig Sandaflei-
ning. Det fremgaar af denne lagttagelse, at skurede nordiske
Blokke forekommer i Holland indtil nær Rhinens Grændse.
Før vi forfølger Sydgrændsen for Blokkene længer imod
Øst, maa her ogsaa omtales Forekomsten af nordiske, specielt
norske Blokke i England i Landskabet Holderness østen for
Hull. En Del af England, saaledes Landskabet Holderness,
hører nemlig med til det Areal, over hvilket de her omhand-
lede Blokke forekommer. Landet ved Kysten af Holderness
er fladt som Holland, men ender ud imod Havet med Styrt-
ning, Kliffen, og paa en lang Strækning bliver her et natur-
ligt Profil blottet. Kliffen fremviser et Ler med Blokke
et almindeligt Skurstensler (boulder-clay). Skurstensleret
ødelægges stadigt af Havet, idet Bølgerne ved Høivande be-
skyller Foden af Kliffen, medens en Strand, der bestaar af
de af Skurstensleret udvadskede Rullestene, lægges tør ved
Fjæretiden. Idet Leren udvaskes, falder Blokkene ud, og
Kliffen mister sit Underlag og styrter ned. Denne Udvask-
ning og Nedstyrtning skrider hurtigt fremad, og man har
beregnet, at paa denne 36 engelske Mil lange Kyst aarligt 10 Fod
Land ødelægges af Havet; andre angiver det til 212 Yards.
Man har beregnet Mængden af det saaledes ødelagte Land
til 4 Millioner Tons om Aaret. Følgen heraf er, at man i
denne Egn ved at fortælle om hele Landsbyer og gamle Kir-
ker, som nu ikke mere findes, fordi Havet har ødelagt dem
med det Land, hvorpaa de laa. Det Profil, som nu sees ved
denne Kyst, har saaledes i historisk Tid ligget langt inde
i Landet.
De Stene og Blokke, som ligger i dette Skurstensler,
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 287
stammer dels fra Storbrittanien dels fra Norge. Af brittiske
Bergarter saaes Kridt, Flint, Kalkstene, Sandstene og Sten-
kul. Skuringsmerker er hyppige; man finder. dem ogsaa
meget tydelige paa Stenkul. Stenene er som oftest af en
Neeves til et Hoveds Størrelse, dog findes de ogsaa op til 1
Kubikmeter store. Foruden de her nævnte Stene, der stam-
mer fra Storbrittanien, forekommer som berørt ogsaa norske
Bergarter, dog udgjøre disse kun faa Procent af det hele.
Det er Graniter; Gneiser er ikke hyppige, Serpentin, Syenit og
Porfyr. For to af de her forekommende Bergarter kan jeg
med temmelig stor Nøiagtighed angive Hjemstedet i Norge.
Det er to mellem Petrografer vel kjendte Bergarter, som her
forekommer erratisk, nemlig den saakaldte Zirkonsyenit fra
Laurviks og Fredriksverns Omegn, og videre den saakaldte
Rombeporfyr.
For at konstatere disse Bergarters Identitet med de i
Norge forekommende, har jeg sammenlignet dem med Haand-
stykker fra Norge, og derhos underkastet dem en mikroskopisk
Undersøgelse. Syeniten fra Fredriksværn udmerker sig der-
. ved, at den labradoriserer, og det samme eiendommelige Far-
vespil gjenfindes ogsaa hos de erratisk forekommende Sye-
niter fra Holderness. Des-Cloizeaux i Paris, som havde den
Godhed at forferdige og undersøge Preparater af denne Or-
thoklas, paaviste, at de optiske Egenskaber hos Orthoklasen
i den norske Syenit, gjenfandtes hos den erratiske. Om man
derhos undersøger Præparater af denne Bergart og sammen-
ligner den med Preparater af Syeniter fra Laurvigs og Fre-
driksværn Omegn, saa gjenfinder man de samme Mineralier
med den samme Habitus. Hornblenden grupperer sig paa
samme Maade om Titanjernet, Apatiten forekommer i begge
paa lignende Maade o. s, v. De erratiske Blokke viser sig
fuldstændigt overensstemmende med et Præparat af Syeniten
fra Svenør.
Om man paa samme Maade sammenligner Preparater
288 Amund Helland.
af Rombeporfyren, saa gjenfinder man ogsaa mikroskopisk
de samme k rakteristiske Egenskaber, saaledes som Törne-
bohm har beskrevet disse, hos de erratiske Blokke.
Foruden disse to Bergarter forekommer ogsaa en Granit
fra Christiania Omegn erratisk i Holderness, men nogen mi-
kroskopisk Sammenligning er endnu ikke foretaget med denne
Bergart. |
Den ovenfor omtalte Syenit forekommer imellem Withern-
sea og Hornsea i Holderness, og tillige ved Hornsea. En stor
Blok af Rombeporfyr saaes ogsaa ved Hornsea. At norske
Bergarter under Istiden er førte ifra Norge til England,
lader sig altsaa paavise. Grændserne for disse Blokkes Ud-
bredelse i England kan jeg imidlertid ikke angive. Mod Nord
forekommer de i det mindste til Cornelian Bay nordenfor
Scarborough i Yorkshire, thi i en Samling af Blokke i Lille,
hvilken Samling Hr. Barrois havde medbragt fra Cornelian
Bay, saa jeg ogsaa Rombeporfyren.
Som omtalt forekommer de norske Blokke paa denne
Kyst sammen med engelske Bergarter. Da som bekjendt
Skotland med det nordlige England under Istiden ogsaa var.
bedækket med Ismasser, saa bliver her Grændserne mellem
de norske og de skotske Isstrømme vanskelig at trække. At
de norske Ismasser har udøvet Indflydelse paa Bevægelses-
retningen af de skotske Isstrømme er allerede før gjort gjæl-
dende af Dr. Croll, der paa denne Maade forklarer, at Sku-
ringsmærker paa fast Fjeld ved Caithness i det nordlige
Skotland kommer op af Nordsøen og gaar op paa Land.')
Aarsagerne til dette besynderlige Forhold forklarer de skotske
Geologer ved at antage, at de norske Ismasser, som ikke
kunde sønderfalde i Isbjerge i den grunde Nordsø, har tvun- ©
get de skotske Ismasser til at tage Veien i nordvestlig Retning
over Caithness. Derved at brittiske og norske Blokke fore-
1) The Boulder-clay of Caithness a Product of Land-iee. Geol. Mag. VIL.
1870.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 289
kommer sammen i det samme Skurstensler, bliver Grændsen
mellem Ismasserne fra begge Lande vanskelig at trække;
maaske har de til en Tid gaaet i hverandre. Da de engelske
erratiske Blokke ikke forekommer sydligt for Thames, og da
Rhinens Munding er Grændsen for de nordiske Blokke, saa
bliver efter dette Grændsen for det nordiske og brittiske Is-
dække, hvis disse to udgjorde en sammenhængende Ismasse,
at drage fra Rhinens til Thames Munding.
Efterat det saaledes er paavist, at en Del af England
hører med til det Areal, hvor nordiske Blokke forekommer,
saa vil vi forfølge Grændserne for disse Stene videre i det
kontinentale Europa. Som vi saa, var paa en Strækning i
Holland omtrent Rhinfloden Grændsen. Efter hvad forskjellige
Forskere har meddelt mig og efter ældre offentliggjorte Be-
retninger og Karter, kan en Linie mellem folgende Steder
omtrent ansees som Grændse: Zevenaar i Holland, Rheinberg,
Essen, Dortmund, Unna, Werl, Soest, Paderborn; derfra nord-
ligt over Lemgo, Bodenwerden, søndenfor Hildersheim; vi-
dere langs Harzgranden over Harzburg indtil henimod Blan-
kenburg; fremdeles sydligt over Harzens Sydostrand vestenfor
Harzgerode østenfor Stollberg; derpaa gjør Linien en stor
Bøining over Nordhausen, Mühlhausen, Langensalza, Erfurt
til Saalfelt; derpaa igjen ostligt over Gera, søndenfor Zwickau,
Chemnitz, over Pirna, Schluckenau og Warnsdorf, gaar derpaa
til Reichelberg i Böhmen, langs Riesengebirge og Sudeterne
til Teschen i Schlesien; derpaa over Lublin ind i Polen. Vi-
dere forekommer disse Blokke i Rusland helt ned til Kjew,
og som Grændse længer imod Øst angives Woronesh og Nish-
nei-Novgorod. Videre mod Nord gaar Blokkene henimod
Uralbjergene, men naar ikke op i disse, og som Grændse i
det nordligste Rusland angives Teheskaja Bugt.
Hvis man efter denne Grændse beregner Fladeindholdet
af de af nordisk Diluvium dækkede Landstrækninger, da viser
: det sig, at dette Areal udgjør i Holland, Danmark og Tysk-
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 H. 19
290 Amund Helland.
land 400000 Kvadratkilometer; dertil kommer i Polen og
Rusland omtrent 1700000 Kvadratkilometer.
Foruden de omtalte Skuringsmærker paa fast Fjeld i Tysk-
land gives der ogsaa en hel Del andre lagttagelser, der viser
en gammel Udbredelse af Isbreer over det nordtyske Flad-
_ land. Naar Blokkene i Skurstensleret har Friktionsstriber,
saa viser dette, at de har været under eller foran en Isbræ;
thi Bræbevægelsen er den eneste Naturkraft, som vi kjender,
der er istand til at frembringe Skuringsstriber. De nordiske
Blokke ligger som omtalt i et Skurstensler, der repræsenterer
en gammel Grundmoræne. Hvis denne Grundmoræne har dan-
net sig i Tyskland under en Isbræ, da kan man ogsaa med-
rette forlange, at saavel tyske som nordiske og baltiske Berg-
arter skal vise Skuringsmærker. Hvis derimod de nordiske
Stene allerede i sit Hjemland af de derværende Isbræer er
blevet forsynet med disse Merker, og de saa senere paa Is-
bjerge er seilet nedover til Tyskland, da maa de tyske flyt-
tede Stene ingen Friktionsstriber vise.
Hvad de baltiske eller de fra Danmark og Østersølandene
komne Bergarter angaar, da er der saavel af Professor Credner
som af mig i Sachsen paavist skurede Flintstykker, og disse
Flintestene stammer ifra Danmark eller fra den sydlige Del
af Østersøen. Disse skurede Flintestene viser, at de store nor-
diske Isstrømme har- naaet ud over den baltiske Kridtformation,
et Bevis, der forsaavidt er overflødigt som de smukkeste Frik-
tionsstriber allerede i lang Tid har været kjendt paa fast Fjeld i
Danmark. Men ogsaa tyske Stene og Blokke med Skurings-
mærker kan ikke længere betragtes som Sjeldenheder, hvor
der overhovedet optræder fast Fjeld paa den nordtyske Slette.
Ved Teutschenthal i Nerheden af Halle fandt jeg saaledes
Stykker af Muslingkalk, der ganske sikkert stammer fra Tysk-
land, forsynet med Skuringsmærker, og Professor von Fritsch
i Halle fortalte mig, at han oftere havde seet skurede Mus
lingkalkstykker ved Halle. Ved Riidersdorf, netop paa det
Om de elaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 291
‘Sted, hvor de ovenfor omtalte Skuringsstriber forekommer
paa fast Fjeld, viste ligeledes Stykker af Muslingkalk i Skur-
stensleret Friktionsstriber. I stor Mængde og med de smuk-
keste Friktionsstriber fandtes talrige sachsiske Stene ved
Mischiitz i Sachsen af Professor Credner, Dr. Dathe og mig.
De skurede Stene var Graavakkeskifer, Frugtskifer 0. s. v. Berg-
arter, der i fast Fjeld forekommer nordenfor Mischütz. Overhoved
vil det visseligen ikke, naar engang Opmærksomheden er
henledet derpaa, være vanskeligt paa mange Steder i Tysk-
land at paavise skurede, ikke fremmede Stene. Den theore-
tiske Betydning af disse skurede tyske Blokke er klar. Da
Isbræernes Bevægelse, som ovenfor omtalt, er den eneste
Naturkraft, der saavidt vi vide kan frembringe saadanne
Mærker, saa er disse tyske skurede Blokke et Bevis for et
gammel Isdække over Tyskland.
Ikke mindre interessant end disse skurede Blokke er den
geologiske Forekomst af Skurstensleret paa mange Steder i
Tyskland, idet dette Ler undertiden optræder som gangformige
Masser, der er presset eller trykket ind imellem de ældre
Lag, en Forekomstmaade, som lader sig forklare ved Skur-
stenslerets Dannelse. Først vil vi her gjøre opmærksom paa
visse Phænomener, som kan iagttages i det engelske og i
det danske Skurstensler.
Ved Thetford i Suffolk viste mig her Skertchly følgende
Profil fra oven nedad.
1. Skurstensler,
2. Kridtlag, 3 Fod megtigt,
3. Skurstensler, 2 Fod mestig,
4. Kridtlag, 4 Fod megtige,
5. Skurstensler, 1'/. Fod megtig,
br Karrdit:
Skurstensleret mellem Kridtlagene 4 og 6 kilte sig snart
ud. Som man ser, ligger den yngre Dannelse, Skurstensleret
midt imellem de ældre Dannelser, Kridtlagene. De engelske
292 - Amund Helland
Geologer forklarer og vistnok medrette dette Forhold paa
følgende Maade. Skurstensleret, the boulder-clay, er Grund-
morænen. Ved Bræens Tryk blev Grundmorenen presset.
ind imellem de underliggende Kridtlag, hvorved det under-
tiden ser ud som om Skurstensleret skulde være et Lag
imellem Kridtet, saaledes som Profilet viser. Det er her en
begyndende Ødelæggelse af Kridtet ved Isbræernes Erosion.
Skrider nu denne Proces videre frem, saa bliver Kridtla-
gene, derved at Grundmorænen presses ind imellem dem,
og ved Bræens Tryk og Bevægelse sønderbrudt i større og
mindre Stykker, og tilslut har man store Kridtstykker i Skur-
stensleret, saaledes som talrige Snit i England viser det.
Mest storartet kan man dog iagttage denne begyndende
Ødelæggelse af Kridtlagene og Indpresningen af Skurstens-
leret mellem Kridtlagene ved Møens Klint i Danmark. Pug-
gaard?) har nøiagtigt beskrevet Profilet og Kridtlagenes Bøi-
ninger ved denne Klint, og Johnstrup paaviste, at disse Boi-
ninger af Kridtlagene og de ikke ubetydelige lokale Forstyr-
relser af Kridtbunden hidrører fra Bræbevægelse.*)
I Profilet ved Møens Klint saa jeg et Skurstensler, der
med en Mægtighed paa omtrent 3 Meter paa en Strækning
af 100 Meter var presset indimellem Kridtlagene, indtil denne
Gang af Skurstensler omsider kilte sig ud. Paa et andet
Sted (ved Gukkenehulefald) ligeledes ved Møens Klint ser
man i den 40 Meter høie Kridtvæg en stokformig Masse af
Skurstensler sætte tvært igjennem Kridtlagene, indtil den til-
slut forgrener sig fingerformet og kiler sig ud. Forchhammer,
der først nøiagtigt beskjæftigede sig med det danske Skurstens-
ler, antog dette for eruptivt, og naar man ser saadanne Pro-
filer som det her omtalte, saa forstaar man, hvorledes en saa-
dan Tanke har kunnet opstaa. Saaledes som Puggaard og
Johnstrup har beskrevet, er Kridtlagene bøiede, inverterede
1) Geologi der Insel Méen, Leipzig 1852.
7) Om Hævningsfænomenerne paa Møens Klint. Skand. Naturf. 1873.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 293
og tildels ved Trykket sønderfaldne i store Masser. Ved Bøi-
ningerne og Sammenpresningerne kom Kridtlagene til at be-
dække en mindre Flade end de oprindelig gjorde, og i de
paa denne Maade opstaaede Mellemrum er Skurstensleret og
de andre glaciale Dannelser af Sand og Ler trængt ind eller
presset ind.
Saadanne gangformede Indpresninger af Skurstens'er i
Forbindelse med Forstyrrelser i de underliggende Bergarter
synes heller ikke i Tyskland at vere Sjeldenheder, om end
ikke saa storartede og saa smukt blottede som ved Møens Klint.
Lignende Phenomener er oftere iagttagne af Professor Ored-
ner og mig i de glaciale Afleininger i Sachsen. Særdeles
merkelig er lignende Forstyrrelser i Lagene ved Brunkuls-
flötserne ved Teutschenthal i Halle, hvor disse Flötser kom-
mer i Berørelse med Skurstensleret. Professor von Fritsch i
Halle havde den Godhed at vise mig de her forekommende
interessante Profiler. Ved Teutschental har man iudtil 10
Meter mægtige Brunkulflötser, som afbygges, og over disse
ligger der en tertiær Sand. Disse tertiære Afleininger bedæk-
kes igjen af de glaciale Dannelser, nemlig nederst en væsent-
lig af Kiselstene bestaaende Grus, derover saakaldet Bånder-
thon eller en lagdelt Ler og derover igjen Skurstensler. Alle
disse Afleininger ligger imidlertid ikke regelmæssigt over hver-
andre, men man kan iagttage følgende Phænomener: |
1. Skurstensleret setter gangformet eller : ekformet ned
i Brunkulflötserne.
2. Kulflötserne er tildels, hvor de kommer i Berørelse
med Skurstensleret, bøiede, og er ogsaa paa nogle Steder
presset op i Grus- og Sandafleiningerne.
3. Store løsrevne Stykker af den tertiære Sand er kom-
met ind i Skurstensleret, optræder tildels som erratiske Blokke,
| og i disse «Sandblokke» er Skurstensleret presset ind i Aarer.
4. Ogsaa de glaciale Sand- og Grusafleininger er nogle
Steder presset ind i Aarer.
294 Amund Helland. E
5. Hele Kulflötser er kommet ind imellem de glaciale
Dannelser og afbygges tildels paa dette sekundære Leiested.
Medens man i de øvre Dele af Brunkulflötserne og i de
glaciale Dannelser kan iagttage de her omtalte Forstyrrelser,
saa ligger den nederste Del af Flötserne, som ikke er blevne
forstyrrede ved Ismassernes Tryk og Bevægelse, med den
største Regelmæssighed.
Ved Riidersdorf kan man, saaledes som Professor Berendt
og jeg iagttog det, lære Fænomener at kjende, der er af
samme Art som dem ved Møens Klint, men i langt mindre
Maalestok. Ved Rüdersdorf bortryddes, efterhaanden som man —
skrider fremad med Afbygningen af Muslingkalken, det be-
dækkende Skurstensler samt de øverste Lag af Muslingkalken,
og netop i den Veg, der paa denne Maade blottedes, kunde
man se en Del af Skurstensleret gangformet sette ind mellem
Muslingkalklagene. Derhos var de øverste Lag af Musling-
kalken bøiede og knækkede og tildels sønderbrudt i lutter
Stykker og Pladse. Muslingkalken, der er haardere og fastere
end Kridtlagene, har øiensynligt ydet en større Modstand end
disse imod Trykket og Indpresningen, thi Bøiningerne i den
sønderbrudte Kalk gik kun til en Dybde af 1 til 2 Meter.
Dog kjender jeg intet Sted, hvor man bedre kan iagttage
en Skurstensler under Dannelse eller maaske rigtigere et i
Dannelsen afbrudt Skurstensler. De øverste Lag var som
omtalt bøiede, og i de ved disse Bøininger opstasede Mellem-
rum var Skurstensleret sækformet presset ind, saaledes som
man kan iagttage det i meget større Maalestok paa Møens
Klint. Af de til Plader sønderbrudte Muslingkalkstykker var
allerede nogle komne ind i den nedre Del af Skurstensleret
og var her skurede, medens der i den sverste Del kun var
nordiske Blokke.
Som man ser, er det Sand, Grus, Brunkulflötser, Kridtlag
og Muslingkalk altsaa især blødere Bergarter, der viser de
her omtalte Forstyrrelser, hvor de komme i Berørelse med
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. — 295
Skurstensleret. Paa de haarde Bergarter har man istedet
Roches moutonées bedekkede med Skuringsstriber.
Om Megtigheden af Isbreerne i Tyskland kunde man
danne sig Begreb, naar man turde gaa ud ifra den Forud-
sætning, at Bjergene i Tyskland som Harz og de sachsiske
Bjerg ikke har hævet sig siden Istiden. Om Mægtighederne
af Isbræerne i Norge har jeg tidligere anstillet Iagttagelser,
idet jeg maalte Heiden af de erratiske Blokke og Skurings-
mærkerne paa Bjergene og sammenlignede disse Høider med
Heiden af den ved Foden af Bjerget liggende Dalbund eller
med Dybden af nedenunder liggende Søer. Det viste sig da,
at Bræen i Sognefjorden til Exempel havde en Mægtighed af
1755 Meter, i Hardangerfjorden 1200 Meter, ved Tronfjeld i
Østerdalen 1100 Meter, ved Sølenfjeld 1041 Meter o. s. v. De
erratiske Blokke naa i Norge en Høide af over 1700 Meter
over Havet, saaledes paa Suletind i Valders til Exempel 1770
Meter, paa Sølenfjeld 1741 Meter, paa Tronfjeld 1600 Meter
0.8. v. Det fremgaar af disse lagttagelser, at de centrale
Partier af Norge laa under et Isdække, som i det mindste
havde en Høide af 1700 Meter over Havet. Fra Norge og
Sverige af skred da disse Ismasser ud over Danmark og
Tyskland. Det maa antages, at dette Isdække eller denne
Isstrøm havde en lignende Konfiguration som Indlandsisen i -
Grønland. Denne Indlandsis stiger nemlig saaledes, som jeg
tidligere har beskrevet, fra Vestsiden langsom ind imod det
Indre. Saavel Rink som Nordenskjöld og jeg har alle iagt-
taget, at Indlandsisen hæver sig imod det indre. Ogsaa den
sidste danske Expedition, hvilken af alle har trængt længst ind i
det indre af Grønland, iagttog, efter hvad en ef Deltagerne
Hr. Kornerup har meddelt mig, at Indlandsisen stadig høiner
sig indad. Efter en Vandring af 5 Dage var Expeditionen
kun avanceret nogle Mil imod det Indre og befandt sig da i
en Høide af 2500 Fod. Efter 11 Dages Vandring var den
kommet omtrent 10 Mil ind i Landet, og Isdækket laa her i
296 Amund Helland.
en Høide af 4000 Fod. Her stak nogle Bjerge op af Isen, —
og disse naaede en Høide af 1000 Fod over Isdækket eller
5000 Fod over Havet, og fra disse Bjerge saa man ikke læn-
ger andet end Is imod det indre. Men Indlandsisen steg ved-
varende og hævede si: her til en større Høide end 5000 Fod,
saaledes som man kunde iagttage det fra de før omtalte af
Isen opstikkende Bjerge. Vi ser heraf, at naar vi for Norges
Vedkommende antage et Isdække over Fjelde af 1700 Meters
Høide, saa er et saadant Forhold ikke uden Analogi i det nu-
værende Afsnit af Jordens Historie, idet Isdækket paa Grøn-
land hæver sig over 5000 Fod. å
Vi maa altsaa tenke os et Isdekke i mindst 1700 Meters
Heide over Norge og Sverige, herfra udbredende sig med af-
tagende Megtighed over den store nordeuropeiske Slette, i
sin videre Udbredelse tildels hindret af Harz og Bjergene i
Sachsen og i Schlesien. Den Heide, som Blokkene naar paa
de tyske Bjerge, er derfor af stor Betydning for Bestemmelsen
af Isdekkets eller Isstrammens Megtighed. Dr. Lossen med-
delte mig, at de erratiske Blokke paa Harz naar en Heide af
450 Meter. Professor Credner iagttog dem i Lausitz i Sach-
sen indtil 407 Meters Heide. Dr. Orth fandt nordiske, dilu-
viale Dannelser indtil en Høide af 1400 Fod (439.3 Meter).
Da Isdækket hævede sig fra disse Høider i Tyskland indtil
en Høide af 1700 Meter i Norge, saa tillader disse Iagt-
tagelser en Bestemmelse af Isbræens Mægtighed over den
nordtyske Slette. Isdækkets Høide maa nemlig paa hele
Strækningen nordenfor de nævnte Bjerge have ligget imellem
400 og 1700 Meters Høide, og Minimumsmægtigheden af Is-
massen maa altsaa paa ethvert Sted nordenfor disse Bjerge
have været 400 — 450 M. minus vedkommende Steds Høide over
Havet eller plus vedkommende Steds Dybde under Havet.
Ved Berlin har Mægtigheden saaledes mindst været 400
til 450 Meter, minus Berlins Høide 30 Meter, følgelig mindst
370 Meter. Østenfor Gotland, hvor Østersøen har et Dyb af
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 297
omtrent 252 Meter, maa Mægtigheden mindst have været 650
til 700 Meter.
Hvad angaar den Hastighed, hvormed disse Ismasser be-
vægede sig, da kan vi derom ikke have nogen bestemt Me-
ning. Sandsynligvis er Bræernes Bevægelse og Blokkenes
Transport ialfald i vore nordlige Lande foregaaet med meget
forskjellig Hastighed. Under den sidste danske Expedition paa
Indl ndsisen viste det sig, at denne er af meget forskjellig Be-
skaffenhed; snart er den lig et pludselig størknet Hav, hvor
den ene Istop hæver sig nær den anden, saa at man i en
Dag neppe kan avancere en halv Kvartmil, medens Isen un-
dertiden er saa jævn, at man kan gaa 2 Mil om Dagen. Is-
toppene og Sprækkerne i Indlandsisen antyder sandsynligvis
Steder, hvor Bevægelsens Hastighed er stor, eller hvor der
ligger en Dal under Indlandsisen. Paa lignende Vis har der
vistnok i det Isdække, der har dækket Nordeuropa, været
Steder, hvor Isen har bevæget sig med større Hastighed. De
Tal, hvortil man kommer ved at lægge de nu kjendte Hastig-
heder til Grund for Beregningen, er selvfølgelig saare for-
skjellige, eftersom man benytter den største kjéndte Hastig-
hed omtrent 20 Meter, som i Jakobshavns Isfjord, eller man
antager en Hastighed af 20 Centimeter, der angives som
den midlere Hastighed hos de smaa alpine Bræer. Efter den
første Forudsætning vilde t. Ex. en Blok, der flyttedes fra
Skaane til Sachsen, eller omtrent 500 Kilometer, bruge 70
Aar for at tilbagelægge denne Strækning; men antages en
midlere Hastighed af 20 Centimeter, saa vilde den samme
Blok bruge 7000 Aar for at tilbagelægge den samme Stræk-
ning. Sedvanligvis antager man i Schweiz en gjennem Aar-
tusinder varende Flytningstid for de der forekommende erra-
tiske Blokke. Efter vort nuværende Kjendskab til de polare
Bræer turde det dog antages, at denne Transport er foregaaet
hurtigere, end man sædvanlig forestiller sig.
Vi kommer nu til Bevægelsesretningen af de store nordi-
298 Amund Helland.
ske Isstrømme. Denne lader sig bestemme efter den Retning,
hvori de erratiske Blokke er førte, ligesom efter Skuringsstri-
bernes Retning. Men her er mange Vanskeligheder at over-
vinde. Først maa vi erindre, at de erratiske Blokke, som vi
finder i de glaciale Dannelser, netop repræsenterer det gamle
Land, som blev ødelagt ved Bræernes Erosion. Den, som har
iagttaget Snit gjennem de glaciale Dannelser i Tyskland,
og som har seet til Exempel den Masse Flint, som forekommer
i disse Afleininger, vil kunne danne sig en Forestilling om,
hvilke uhyre Mængder af gamle ødelagte Kridtlag, al denne
Flint representerer. Diluviet er jo over tusinder af Kvadrat-
mile 40, 100, 200, 300, i Danmark og flere Steder op til 400
Fod megtigt, og næsten overalt udgjør Flint en eller flere
Procent af Stenene, og Flinten igjen repræsenterer kun en
Brøkdel af de ødelagte Kridtlag. At store Landstrækninger
bestaaende af Kridt er ødelagt under Istiden, lader sig saa-
ledes paavise alene af den Mængde Flint, som forekommer i
Diluviet. Det samme gjælder, som vi senere skal se, om mange
andre Bergarter, idet Mængden af de erratiske Blokke og de
af nordisk Materiale bestaaende Afleininger, er saa stor, at
det forudsætter Ødelæggelsen af betydelige Landstrækninger.
Videre maa det ikke glemmes, at Isstrømmenes Retnin-
ger rimeligvis har været forskjellig til forskjellige Tider. En
liden Kuppe, ja en liden Kvartsknude i en Bergart kan lokalt
forandre Bræens Bevægelse, saaledes som vi ofte kan se i
Norge, hvor Skuringsmærkerne lokalt afbøies fra sin alminde-
lige Retning ved mindre Forhindringer. . Naar saaledes, som
ovenfor berørt, store Landstrækninger er ødelagt i denne
Tid, saa kan dette ikke have været uden Indflydelse paa
Retningen af Isbræernes Bevægelse. Da derhos Isbreernes
Størrelse og Mægtighed var afhængig af den faldne Sne-
mengde, og da denne jo i de forskjellige Aar maa antages
at have veret forskjellig i de forskjellige Lande, saa kan
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 299
ogsaa meteorologiske Forhold have modificeret Isbræernes Be-
vægelsesretning.
En anden Vanskelighed ved Bestemmelsen af Isstrømme-
nes Bevægelsesretning ligger i utilstrækkeligt Kjendskab til de
i vore Lande optrædende Bergarter saavel som til dem, der
sammensætter Diluviet paa den nordeuropæiske Slette abe
Landstrekninger, hvorom der her handles, er vidtstrakte, og
udgjør tilsammen 3 til 4 Millioner Kvadratkilometer, saa at
Kjendskabet til alle Bergarterne og Blokkene over denne
Strekning umuligt kan blive enkelte Forskeres Eiendom.
Ved Samarbeide mellem Undersøgerne i de enkelte Lande
eller ved Oprettelsen af en Samling af Bergarter fra vore
Lande og fra de glaciale Dannelser over den nordeuropæiske
Slette, vilde vort Kjendskab til de Retninger, hvori Blokkene
er førte ud over Nordeuropa i væsentlig Grad udvides, og
mange af de Spsrgsmaal, som paatrenger sig ved Studiet af
Diluviet, kunue finde sin Løsning.
Imidlertid foreligger der fra forskjellige lagttagere Under-
søgelser over den Retning, hvori Blokke er førte fra Norge,
Sverige og Finland, saa at man af disse Blokkes Udbredelse
kan danne sig et Begreb om Transportretningerne. Vi vil
behandle de enkelte Lande for sig, saaledes at vi særskilt
undersøger de Retninger, hvori hvert Lands Blokke er førte.
Som ovenfor omtalt forekommer den norske Rombeporfyr
og Zirkonsyenit paa Kysten af Holderness i England. Disse
to Bergarter optræder i Norge paa en saadan Maade, at
man paa Forhaand kunde vente, at de erratisk vilde findes
sammen. Zirkonsyeniten optræder nemlig som bekjendt imel-
lem Langesundsfjorden og Christianiafjorden, og Rombepor-
fyren forekommer paa Strækningen ifra Langesundsfjorden,
omkring Christianiafjorden og opover til Mjøsen. Foruden
ved Holderness har jeg fundet Rombeporfyren erratisk paa
Øen Urk i Zuidersøen, rigtignok kun en enkelt Blok, men
den havde makroskopisk som mikroskopisk den norske Rombe-
300 Amund Helland.
porfyrs Egenskaber. Disse to omtalte Bergarter, Syeniten fra
Laurvig og Rombeporfyren, forekommer ofte i Jylland. Hr.
Gottsche i Hamburg viste mig en Prøve af Syeniten fra Om-
egnen af Laurvix og Fredriksværn, hvilken han havde fundet
i Skurstensler ved Hamburg. Det østligste Punkt, hvor jeg
har fundet denne Bergart, er Nakskov paa Lolland.
Udbredelsen af disse Bergarter over saa store Stræknin-
ver kan tydes forskjelligt: Den Ismasse, som paa Vestsiden
af Christianiafjorden gik ud i Havet, udbredte sig maaske
sydligt, sydsydvestligt og sydvestligt, saa at den havde en
vifteformet Udbredelse, idet den strakte sig østligt over nogle
af de danske Øer og Jylland indtil Hamburg og vestligt til
Holland og England; eller Bevægelsesretningerne var forskjel-
lige til forskjellige Tider, eller Isstrømmen gik først mod Syd
og Sydvest over Danmark og derpaa mod Vest, idet den
berørte Holland, indtil Englands Østkyst. Kun de i den syd-
østlige Del af Norge forekommende Bergarter er fundne erra-
tisk i Danmark og England. Veiene for de talrige Bræer,
som i det vestlige Norge fyldte Dalene og Fjordene, lader sig
kun vanskelig følge, da de erratiske Blokke, der angiver
Veien, ligger dels paa Bunden af Nordsøen, den naturlige
Fortsættelse af den nordeuropæiske Slette — dels ligger de,
som paavist i tidligere Arbeider, i Havbanker foran Fjord-
dybene.
Hvis man forsøger at samle Iagttagelserne med Hensyn
til Udbredelsen af de svenske Blokke, saa viser det sig strax,
at de forskjellige Ilagttagere med Forkjærlighed har beskjet-
tiget sig med de siluriske, forsteningsførende Bergarter. Dette
er forsaavidt naturligt, som Forsteningerne giver de bedste
Sammenligningspunkter, og derhos er Udbredelsen af de silu-
riske Lag temmeligt nøie kjendt i Moderlandene. I andre
Henseender egner dog de siluriske Forsteninger og Forstenin-
gerne fra Kridt sig ikke saa godt som de massive Berg-
arter til at bestemme Bræernes Bevægelsesretninger. Disse
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 301
forsteningsførende Lag er netop de, som lettest ødelægges
ved Erosionen, saa at store Landstrækninger af disse Lag er
forsvundne. Dette har ogsaa tyske Forskere, som har beskjæf-
tiget sig med de erratiske, siluriske Bergarter, gjort opmærk-
som paa. Saaledes bemærker F. Roemer, der har studeret
Udbredelsen af de siluriske Forsteninger, folgende om de
siluriske Bergarter ifra Groningen i Holland:!) «Muligt er
det rigtignok, at der i Nærheden af Øen Gotland og maaske
mellem denne og de russiske Øer Øsel og Dagø, hvilke be-
staar af ganske lignende siluriske Bergarter, fordum har lig-
get andre Øer eller et sammenhængende Fastland, hvis Øde-
læggelse helt og holdent eller for en Del har leveret Materialet
til de oversiluriske Kalkblokke paa den nordeuropæiske Slette.»
Ogsaa Hr. Dames kom ved Undersøgelsen af cenomane
Blokke fra Bromberg og af visse senone Blokke fra Königs-
berg i Pr. til det Resultat, at disse hidrører fra ødelagte (eller
nu af Østersøen bedekkede) Lag.)
Hr. Holmstrøm har meddelt lagttagelser over den Retning,
hvori Blokkene er transporterede i det sydlige Sverige.*) Han
paaviste, at visse Bergarter, som forekommer paa det faste
Land i Sverige (saaledes Granit fra Oskarshamn, Kvartsit
fra Furøen i Nærheden af Oskarshamn, Helleflint fra På-
skalleviken) er flyttet til Øen Øland, at disse Blokke er trans-
porterede i sydostlig Retning, og at Skuringsmærkerne paa
Sveriges Kyst ved Oskarshamn stemmer med denne Retning,
idet Striberne her gaar fra NV mod SO. Men Bergarterne
fra Oskarshamn forekommer imidlertid ogsaa paa andre Ste-
der i det sydlige Sverige, saaledes i Skaane ved Lund og
andre Steder; fremdeles er flere af de samme Bergarter fundne
1) Die Versteinerungen der silurischen Diluvialgeschiebe von Gröningen in
Holland. Neues. Jahrb. får Min. 1858.
2) Zeitsch. d. d. geol. Gesell, Bind XXVI, Pag. 773 og Bind XXX, pag. 687.
3). Jagttagelser öfver Istiden i södra Sverige, Aeta Universitatis Lundensis
1866.
302 Amund Helland.
erratisk paa Sjælland af Torell. Disse Bergarter er altsaa
transporterede saavel i Retningen mod SO som i Retning mod
SV. Retningen af Skuringsstriberne i det sydlige Sverige
gaar ogsaa dels mod SV og S, dels mod SO, saaledes som
Holmströms Iagttagelser bedst viser det; i Skaane gives der og
Skuringsstriber, der gaar mod Vest. Paa Gotland gaar de
fleste Skuringsmærker mod SV, paa Øland imellem S og SSV,
ved Oskarshamn mod SO, i Blekinge ved Carlskrona og Carls-
hamn mest i sydlig Retning, i det østlige Skaane mod SV,
enkelte mod S, i den midlere Del af Skaane mod SV indtil
mod V o. 8. V.
Der kan stilles det Spørgsmaal, om alle disse Skurings-
mærker af forskjellig Retning ogsaa repræsenterer Systemer
af meget forskjellig Alder. Vel kan man, naar to Set
Skuringsmærker krydse hinanden, adskille disse efter Alde-
ren, saaledes som naar to Gange krydse hverandre, og det
ligger nær, saaledes som svenske Forskere har gjort, at
ordne Skuringsmærker af forskjellig Retning efter Alde-
ren, Men herved maa det ikke glemmes, at de Mærker,
som vi iagttage, tilhører Slutningen af Istiden, efterladt af
en Bræ, der var paa Vei til at trekke sig tilbage, eller
som maaske netop holdt paa at trække sig tilbage. De
Mærker, som tilhørte Begyndelsen eller den midlere Del af
Istiden, kan vi neppe haabe at gjenfinde. Beviset herfor leve-
rer de store Mengder af ødelagte svenske sedimentære og
massive Bergarter. Near vi nemlig, saaledes som vi i det
følgende vil forsøge, beregner Mængden af de diluviale Masser i
Rusland, Tyskland og Danmark, og vi tænker os disse Masser
transporteredé tilbage tilSverige, da vil disse Masser ei alene ud-
fylde alle Landets Søer, men endog forhøie Landets Overflade
med 200 Fod. Men de gamle Skuringsmærker maatte øde-
lægges med de Bjerge, paa hvilke de forekom. Jeg mener,
at Skuringsstriber med forskjellig Retning kan dannes i den
samme Een paa samme Tid, og i Lande med en stærkt mar-
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette 305
keret Konfiguration lader det sig direkte iagttage, at dette
virkelig er Tilfelde. Som Exempel kan Fjorden Kangerd-
lugssuak i Nordgrønland anføres. Denne Fjord gaar i Retning
fra Øst til Vest, og den Isbræ, der udfylder den, har efterladt
Skuringsmærker paa Fjordens Nordside. Paa begge Sider af
Fjorden udmunder fra Syd og fra Nord Sidedale, som er ud-
fyldt af større og mindre Bræer (ialt 22). Disse Bræer følger
naturligvis Retningen af de Dale, de udfylder, og da denne
paa Fjordens Sydside gaar mod Nord og paa Nordsiden mod
Syd, såa stryger i disse Dale Skuringsstriberne fra Syd mod
Nord og fra Nord mod Syd, medens de i Hovedfjorden som
omtalt stryger fra Øst til Vest. Rigtignok har Forholdene i
et svagt undulerende Land som Syd-Sverige været meget.
forskjellige fra Forholdene i de grønlandske og norske Fjorde,
idet et kontinuerligt Isdække, der ikke hindredes i sin Udbre-
delse ved dybe Dale, har indhyllet Syd-Sverige, men dette
Isdække eller denne Isstrøm var i en vis Grad influeret i sin
Bevægelse ved Grundens Beskaffenhed- og ved andre lokale
Aarsager, og de i forskjellig Retning strygende Skuringsmær-
ker behøver ikke at være af meget forskjellig Alder. Ogsaa
de hverandre krydsende Skuringsmærker, hvis Alder man kan
adskille, behøver ikke at repræsentere nogen større Forandring
i Isens hele Bevægelse. Beviset herfor leverer f. Ex. Hr.
Sexes Tagttagelser i Hardangerfjorden.') Endskjønt den Bra,
som engang fyldte denne Fjord, var helt indesluttet i Fjor-
den, saa at dens Bevægelsesretning i det hele og store altid
maatte falde sammen med Fjordens Retning, saa forekommer
dog her lokalt Skuringsmærker, der krydse hverandre, uden
at nogen almindelig Forandring i Bevægelsen har kunnet finde
Sted. Med de svenske Forskere mener jeg, at der under Is-
tiden har fundet Forandringer Sted i Ismassernes Bevægelses-
retning. Men først da lader de forskjellige Bevægelsesretnin-
1) Mærker efter en Istid.
304 Amund Helland
ger sig paavise, naar man har sammenlignet de over hverandre
liggende Grundmoræner eller Skurstensler, og har søgt Hjem-
stedet for de erratiske Blokke i hvert Skurstensler for sig.
Den petrografiske Sammensætning er nemlig ikke engang
paa samme Sted altid den samme. Saaledes paaviste Harting,
at det øverste Ler med Vandreblokke paa Øen Urk kun inde-
holdt 2.2 pCt. Flintestene, medens en derover liggende sort-
agtig graa, sandig Lermergel med Vandreblokke indeholdt
38.5 pCt. Flintesten.’)
Hvis vi efter Røemers Opgaver drager Linier paa et
Kart fra Gotland til alle de Steder, paa hvilke gotlandske
erratiske Blokke angives, saa viser der sig her igjen en
Transport i forskjellige Retninger. De siluriske Blokke ira
Gotland forekommer ved Groningen i Holland og paa særde-
les mange Steder i det nordtyske Diluvium, til Ex. i Olden-
burg ved Jever, i Brandenburg ved Berlin, i Posen ved Mise-
ritz, i Schlesien ved Trebnitz og Steinau, i Ostpreussen ved
Lyck. Forbindelseslinierne tra Gotland til alle disse Steder
ligger mellem SV og SO, idet en Linie fra Gotland til Gro-
ningen gaar mod Sydvest, til Lyck i Østpreussen mod Sydost.
Vel er det muligt, at den store Isstrøm har delt sig i Øster-
søen og udbredt sig vifteformet, men dette er af flere Grunde
usandsynligt. En Transport af Blokke fra Gotland mod SO
til Lyck i Øst-Preussen og mod Syd til Schlesien vilde colli-
dere med de senere omtalte Transportretninger fra Østersø-
provindserne, til Ex. fra Estland til Hamburg, thi disse to
Retninger staar omtrent lodret paa hverandre. En Transport
af Bergarter ved Breer fra Gotland til Schlesien og fra Est-
land til Hamburg kunde ikke finde Sted paa en og samme
Tid. Vi føres her igjen til den Antagelse, at Ismassernes
Bevegelse har veret meget forskjellig til forskjellige Tider,
eller vi maa komme til det Resultat, at store Landstrekninger
1) Het eiland Urk Utrecht 1853.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 305
bestaaende af sedimentære Bergarter, er blevet ødelagte om-
kring Østersølandene, saa at vi overhovedet ingen bestemte
Bevægelsesretninger kan opstille med de sedimentære Berg-
arters Udbredelse som Grundlag. Endnu vanskeligere bliver
imidlertid Sagen derved, 'at erratiske Blokke fra Gotland og
fra Estland angives som forekommende paa samme Findested.
Saaledes angiver til Ex. Roemer, at baade Koralkalk fra Got-
land og Kalk med Pentamerus borealis, hvilken han med
Bestemthed henfører til Estland og Dagø, forekommer sammen
ved Lyck i Øst-Preussen, ved Meseritz i Posen, ved Berlin og
ved Groningen. Foruden disse to Kalkstene forekommer ved
Meseritz i Posen Bergarter fra Øland, fra Sveriges faste Land
(Skaane eller Øst- og Vestgötland) og endelig liflandske devo-
niske Bergarter. Ogsaa ved Lyck paavistes foruden Bergarter
fra Gotland og Estland tillige liflandske Vandreblokke. Den |
Omstændighed, at Blokke fra saa forskjellige Modersteder
forekommer sammen, synes at tale for en storartet Ødelæg-
gelse af siluriske Landstrækninger. Det er neppe tænkeligt,
at Isstrømmene skulde have bevæget sig paa en saadan Maade,
at de samtidigt bragte Blokke fra Sveriges Fastland, fra Got-
land, fra Øland og fra Estland til Meseritz i Posen. Men hvis
de siluriske Øer i Østersøen kun er Levninger af et ødelagt
silurisk Fastland, saa bliver Forekomsten af alle disse Blokke
paa et Sted forstaaelig; — men da maa vi ogsaa opgive en
noiagtig Bestemmelse af Bræernes Bevægelse ved Hjælp af de
siluriske Blokke. Dog synes efter nyere Undersøgelser de
omtalte Vanskeligheder at ville falde bort for mange siluriske
Blokkes Vedkommende. Hr. Krause paaviste,!) at Faunaen
i Beyrichiakalken i Diluvium har mer tilfælles med Lagene
paa Øsel end med Gotlandskalken. Beyrichiakalk forekom-
mer erratisk østligt til Goldingen i Kurland. Hvis man nu
antog, at disse Blokke i Kurland var komne fra Gotland, saa
1) Zeitsch. d. d. geol. Gesell. 1877.
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 I. 20
La
306 Amund Helland.
vilde dette give en næsten østlig Bevægelsesretning, hvilket
colliderer med alle andre kjendte Bevægelsesretninger i denne
Ege. Men hvis disse Blokke er komne fra ødelagte Lag i
Omegnen af Øsel, da bortfalder den antagne østlige Bevægel-
sesretning. Den af F. Schmidt i 1858 udtalte Tanke, at de
oversiluriske Kalkstene er adspredte Rester af en Bro fra
Ohhesaare Panck paa Øsel til Gotland, vil sandsynligvis vise
sig at være rigtig.
Af de talrige massive og forsteningsfri Bergarter, som er
komne fra Sverige og nu ligger i det tyske Diluvium, er det
ikke mange, for hvilke Moderstedet er paavist med Sikkerhed.
For visse røde Sandstene angives Dalarne, for visse Porfyrer
Elfdalen. Torell anfører, at Blokkene i Mecklenburg og Dan-
mark er komne fra Sverige, i det nordlige Jylland fra Norge.
A. Penck paaviste, at Basalten i Skurstensleret ved Leipzig
ikke stammer fra Sachsen, men at den er kommen fra Skaane
fra Egnen mellem Ringsjøn og Finjasjon. Ogsaa han antager,
at Basalt tidligere har havt en større Udbredelse i Skaane,
da Blokke af Basalt er temmelig udbredte i Nordtyskland,
medens de nuværende Forekomster i fast Fjeld i Skaane kun
er smaa. Transporten af disse Basaltblokke har været rettet
mod S. omtr. 10° V. Hvis de i Diluvium ved Hamburg og
i Holsten forekommende Basaltblokke ogsaa stammer fra
Skaane, saa har en Transport ogsaa mod SV fundet Sted.
Mærkværdig er Retningen af Skuringsmærkerne i Finland,
idet disse i hele den sydlige Del af Landet med temmelig
stor Regelmessighed stryger fra NNV til SSO. Hele Stræk-
ningen fra den botniske Bugt over Ladoga til Onega synes,
saaledes som Torell har vist, og som det fremgaar af Karter
over Skuringsmærkerne i Finland, at have været bedwkket af
en mægtig Isstrøm, hvilken maa have passeret den botniske
Bugt. Overensstemmende med denne Bevægelsesretning er
ogsaa Bergarter ifra Finland og fra Omegnen af Onega trans-
porteret imod SO, som v. Helmersen og Murchison har vist.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 307
Saaledes paaviste v. Helmersen den finlandske R ppakiwwi
paa mange Steder i det russiske Diluvium, saaledes ved Narva,
Dorpat, Pskow, Seligersø, Orscha ved Dnjepr, Dvissa ved
Duna, ja efter Iagttagelser af Hr. Feofilaktow forekommer
endog i Diluviet i Kiew Gouvernement Vandreblokke af
Rappakiwwi sammen med Kalkstene med siluriske Forstenin-
ger, for hvilke Fr. Schmidt paaviste Estland som Hjemsted.')
Dette forudsætter en Transport mod SSO.
Mærkelig er den Høide, som de finlandske Vandreblokke
naar i Rusland, en Høide, som langt overtræffer Moderstedets.
Den største Høide som Rappakiwwibjergene naar i Finland,
er ikke mere end 700 Fod, og dog paaviste v. Helmersen
Blokke af Rappakiwwi paa Bjerget Orechova ved Seligersø
indtil en Høide af 853 russiske Fod og paa Bjerget Munna-
mäggi nær Hahnhof indtil en Høide af 1063 Fod. Efter v.
Helmersen naar de høieste Egne af den Del af Rusland,
hvorom her er Tale, over 1400 Fods Høide, saaledes i Gou-
vernementet Nowgorod 1417 til 1470 Fod, i Gouvernementet
Twer (Lapatina) til 1487 Fod, og paa alle disse Punkter kan
iran se Vandreblokke af krystalliske Bergarter, hvilke man
er berettiget til at tilbagefore til Olonezer-Egnen og til Fin-
land (v. Helmersen). Ved disse lagttagelser kan man danne
sig et Begreb om Mægtigheden af det Isdække, som har lig-
get over Finland og Rusland, idet dette paa Veien til Twer
i det mindste maa have naaet en Høide af 1487 Fod. Ogsaa
Kvartsiten fra Onega forekommer efter v. Helmersen lagtta-
gelse erratisk i større Høide end den, i hvilken man finder
den i fast Fjeld. I fast Fjeld naar den en Høide af 350 Fod,
og i Nowgorod Gouvernementet træffes den erratisk i en Høide
af 683. Fod.
Murchison fulgte Kvartsitblokke og andre Bergarter fra
1) v. Helmersen. Studien über die Wanderblöcke. Mem. de l’Acad. des.
sci de St Petersburg. Serie VII. Bd. XIV.
20*
308 Amund Helland.
Nordvestsiden af Onega indtil sydligt for Juriewetz ved Volga;
disse er transporteret 500 engelske Mil mod SO.
Det vil fremgaa af de ovenfor anførte Iagttagelser, at
der fra Finland og Olonezer Egnen er transporteret Blokke mod
SO og mod SSO. Det er ligeledes sandsynligt, at Blokke
fra Finland er flyttet vestover. Saaledes meddelte Hr. Zirkel
mig, at Blokke af Kalksten med Pargasit og Chondrodit fore-
Kommer erratisk ved Kiel, og at disse Mineraliers Habitus
stemmer ganske overens med Mineralierne fra Pargas i Fin-
land. Her maa man altsaa antage en sydvestlig Transport-
- retning.
I Holland fandt jeg paa flere Steder (saaledes ved Maa-
ren, paa Urk, i Drenthe) Cordieret med Feldspat gangformet
i Gneiss, uden at denne Cordierits Habitus stemte overens
med den fra norske Findesteder. Maaske stammer denne
Cordierits fra Finland; hidtil har jeg ikke havt Anledning til
at sammenligne det erratisk forekommende Mineral med fin-
landske Cordieriter.
Mange af de i det tyske Diluvium forekommende Bergarter
hører hjemme i de russiske Østersøprovindser. Kalksten
med Pentamerus borealis stammer fra Estland, og Roemer
bemærker, at for ingen af de som Vandreblokke i det tyske
Diluvium forekommende Bergarter lader Moderstedet sig saa
sikkert bestemme og indeslutte inden saa snevre Grændser som
netop for disse Kalkstene med Pentamerus borealis, fordi en Berg-
art af lignende Beskaffenhed kun i Estland og paa Dagø er be-
kjendt i fast Fjeld. Efter Roemer er denne Kalksten udbredt
som Blokke i enkelte Stykker fra Lyck i Østpreussen til Gro-
ningen i Holland; den forekommer i Posen, Schlesien og i
Brandenburg. Den angiver altsaa Bevægelsesretninger mod :
SSV og SV.
Efter Martin stemmer de fleste i Holland forekommende
siluriske Forsteninger overens med dem fra de russiske Øster-
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 309
søprovindser, og de væsentlige Modifikationer af den estland-
ske Pentameruskalk gjenfinder man i Holland.)
Men fra Estland har der ogsaa fundet en Transport Sted
i sydsydøstlig Retning. Allerede tidligere er det berørt, at
siluriske Blokke fra Estland forekommer ved Kiew. Grewingk
fandt Vandreblokke med Pentamerus borealis paa Munnamåggi
og Wöllamåggi i mere end 1000 Fods Høide og von Helmer-
sen fandt den samme Forstening erratisk ved den øvre Del
af Diina ved Druja. Men efter ham naar de siluriske Lag i
Esthland ikke over 400 Fod, saa at her atter foreligger et
Exempel paa Vandreblokke, der ligger høiere end det Sted,
hvor vedkommende Bergart staar i fast Fjeld.
Skuringsmærker synes ikke at være sjeldne i Esthland.
Fr. Schmidt omtaler dem fra 20 Punkter og beretter, at i
nogle Egne, navnlig i de høiere liggende i det indre af Lan-
det, pleier Mærkerne at være meget regelmæssige, og Retnin-
gen NV til SO er forherskende. I Egnen ved Pernauerstrøm-
men ved Fennern er dog Retningen NO—SV iagttaget, og
ved Wesenberg, Wassalem og paa Moon fra Nord til Syd.)
Fra Lifland er efter Roemer devoniske Vandreblokke flyt-
tede til Lyck i Øst-Preussen, til Birnbaum og Meseritz i Po-
sen og til Stettin; dette antyder altsaa en Bevægelsesretning
mod SSV og SV. Videre meddelte Hr. Gottsche mig, at Jura-
bergarter (Popilani) fra Kurland forekommer erratisk ved
Hambnrg og flere Steder i Nordtyskland.
Vi kommer nu til de danske Skuringsmærker og den
Retning, i hvilken de danske Vandreblokke er flyttede. Ved
Faxe paa Sjælland iagttog Forchhammer 5 hverandre kryd-
sende Retninger paa Kalkstenen. Retningerne var mod V,
mod VNV og mod NV. Paa Bornholm er det høieste Punkt
1) Niederländische und nordwestdeutsche Sedimentår-Geschiebe. Leiden
1878.
2) Untersuchungen über die Erscheinungen der Glacialformation in Esthland
og paa Oesel. Bul. sci. VI der kais. Acad. der Wissensch.
310 Amund Helland.
af Øen, Rytterknægten, ganske udmærket og fuldkommen
parallelt slebet. Retningen af Merkerne er mod SV, nøiagtig
S 42° V. Dog forekommer ogsaa en vestøstlig Bevegelses-
retning, saaledes til Ex. paa det nordligste Punkt af Born-
holm, hvilket Sted kaldes Hammeren. Om denne af Granit
bestaaende Klippe bemærker Forchhammer, at den er stær-
kere slebet og tydeligere stribet end hvilkensomhelst Granit-
klippe, som han ellers har seet.!) Det fremgaar af disse
lagttagelser, at den midt i Østersøen liggende © Bornholm
var bedækket af en Isstrøm, der bevægede sig mod SV og
V, og at denne gik henover den henimod 500 Fod høie Top
af Øen, thi denne Top er som berørt bedækket med Skurings-
mærker.
Den faste Grund i Danmark bestaar som bekjendt af
Kridt, og de danske Kridtlag leverede sammen med de tyske
Materialet til de overalt i det tyske Diluvium forekommende
Flintestene. Da Kridtlag med Flint er temmelig udbredt i
de baltiske Lande og før Istiden havde en endnu større Ud-
bredelse, saa lader Retningen af Bevægelsen sig ikke let be-
stemme ved Flintens Forekomst. : Flintestenene aftager i Stør-
relse, jo længere Syd man kommer. I det danske Skurstensler
forekommer hyppigt Blokke af. Flint med et Par Fod i Dia-
meter; I Sachsen har jeg ikke iagttaget nogen Blok af denne
Størrelse. Dette er et Fænomen, som er omtalt af mange
lagttagere fra andre Lande. Vandreblokkene aftager i Stør-
relse, jo længer de kommer fra Hjemstedet. Da de fleste
nemlig er blevne transporterede under Bræen, saa mister de
stadigt i Størrelse ved Skuring mod hverandre og mod Under-
grunder.
Enkelte eiendommelige Bergarter fra Danmarks Kridt-
formation som Faxøkalken og Saltholmskalken er gjenfundne
erratisk som Vandreblokke i Tyskland. Saltholmskalken fore-
1) Oversigt over det danske Vidensk. Selsk. Forh. 1843. Pag. 105.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 311
kommer erratisk ved Neu-Brandenburg og Greifswalde (efter
Meddelse af Hr. Dames); videre er den paavist af Gottsche
ved Hamburg; efter Meyn er den hyppig i Holsten; ogsaa
ved Berlin er denne Bergart gjentagne Gange fundet. Dette
forudsætter en sydostlig og sydvestlig Bevægelsesretning, hvis
ikke nu ødelagte Lag af Saltholmskalk har været forhaanden
i Østersøen. Faxekalken fra Sjælland forekommer erratisk
ved Miincheberg i Brandenburg (Dames), ogsaa ved Hamburg
(Gottsche); videre meddelte Hr. Fritsch mig, at han havde
fundet denne Bergart ved Halle. Efter Boll er Blokke af
samme Bergart hyppig i Egnen omkring Neu-Brandenburg i
Mecklenburg. Ogsaa ved Moltzow paa Riigen er den iagttaget
af v. Hagenow. I Holsten er Forekomsten af Blokke af Faxø-
kalk efter Meyn temmelig hyppig (Roemer). Disse Forekom-
ster antyder igjen Bevægelsesretninger mod SO, SSO og SSV.
Ovenfor har jeg allerede gjort opmærksom paa, at Skurings-
mærkerne paa Faxø efter Forchhammer stryger mod V, VNV
og NV. Her hersker altsaa ingen Overensstemmelse mellem
Skuringsmærkernes Retning og Blokkenes Transport, ja man
kunde paastaa, at Uoverensstemmelsen var saa stor som mu-
ligt, idet der gives Skuringsstriber, der stryser mod NV,
medens nogle Blokke er flyttede mod SO.
Dette Exempel er forsaavidt instruktivt, som det viser, at
man kun med Forsigtighed maa benytte de enkelte Skurings-
striber til at bestemme Bræens Bevægelsesretning over større
Strækninger og gjennem længere Tider, idet kun Skurings-
mærker fra Istidens Slutning endnu er tilstede, og disses Ret-
ning kan lokalt afvige fra den normale Retning.
Ogsaa saadanne Bergarter, som er identiske med dem,
som forekommer i fast Fjeld paa Bornholm, er fundne erra- :
tisk i Tyskland; saaledes forekommer efter Beyrich en Kvart-
sit fra Kridt fra Borsholm ved Galkow, ikke langt fra Greifs-
walde; videre findes Blokke af Arnagerkalk fra Bornholm efter
Dames i Brandenburg og ved Thorn og efter Gottsche ved
312 Amund Helland.
Schulau ved Elben. Hid hører ogsaa de af Dames beskrevne
Blokke fra Bromberg, hvilke sandsynligvis stammer fra øde-
lagte (eller nu af Østersøen bedækkede) Lag.
Endelig kommer vi til de Bergarter, som i Tyskland selv
er taget af den faste Grund og flyttet ved Bræer.
Blokke af Muslingkalk fra Rüdersdorf er efter Eck trans-
porteret mod SV; Skuringsmerkerne her gaar, som ovenfor
omtalt mod V. I Sachsen er Nefelindolerit fra Löbauer Berg
(446 M. høit) efter Credner transporteret til Neucunnersdorf
og Kottmarsdorf (405 M.), hvilke Steder er adskilte fra Lö-
bauer Berg ved en omtrent 8 Kilometer bred og 120 til 130
Meter dyb Dalsenkning. Videre er Blokke af denne Dolerit
fundet ved Finkenhiigel ved Warnsdorf i over 20 Kilometers —
Afstand fra Löbauer Berg (A. Weise). Her har Bevægelses-
retningen veret mod SSV. I det vestlige Sachsen har Cred-
ner og jeg flere Steder paavist en Transport af Blokke fra
N mod S og fra NV mod SO i Overensstemmelse med de
ovenfor omtalte mod SO strygende Skuringsmerker. Man
maa erindre, at ved Bestemmelsen af Bevegelsesretningen bør
i Regelen kun Blokkene i Skurstensleret benyttes. Skurstens- |
leret, som repræsenterer Grundmorænen, angiver ved Blokkene
Bevegelsesretningen. Rullestenssanden eller Rullestensauren
(«Diluvialkis») derimod er lagdelt og har rullet, og hidrgrer
i Regelen rimeligvis fra Bræbækken og fra det fra Bræerne
strømmende Vand, er transporteret af dette, og da nu det
fra Bræen eller Isstrømmen kommende Vand paa store Stræk-
ninger i Tyskland har flydt imod Bevægelsesretningen af den
fra Norden kommende Bræ, saa følger deraf, at Rullestens-
auren indeholder meget fra Syden stammende Material. Dette
er ikke Tilfældet med Skurstensleret, og kan i Regelen hel-
ler ikke være Tilfælde, det skulde da være, at gamle af Van-
dene fra Syd mod Nord transporterte Blokke igjen er kommen
ind i Grundmorænen. Vel gives der Egne, hvor Skurstensleret
og Rullestensauren er identiske; saaledes paaviste til Ex.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 313
Forchhammer, at i Sjælland havde Skurstensler fra 21 Gruber
(tilsammen 1126 Stene) følgende Sammensætning:
Urformationen? FNS, MAN ct.
Overgangsformationen . . . . . 16 —
Kridt Par ME . 40 —
og han fandt for Riillesteitshurei i 18 einer (med 1155 Stene):
Urformationen LØ N 4b pet:
ae, BOR) BRS EE
Kit EM: RER 4 PE
Men paa Sjælland gaves à dé ingen Bjerge, fra hvilke
Istidens Floder kunde tage fremmed Materiale; Brævandene
var henviste til Grundmorænen og til Kridtlagene, saa at den
petrografiske Sammensætning nu stemmer overens i begge
Dannelser. Anderledes er det i Sachsen, hvor de fra de syd-
lige Bjerge og fra Bræerne kommende Floder maatte sage
sig Vei mod Norden, mod Bræernes Bevægelsesretning. Her
finder vi i det mindste paa mange Steder en stor Forskjel
i den petrografiske Sammensætning af den af Bræerne afsatte
Rullestensaur og Skurstensleret. Saaledes fandt til Ex. Cred-
ner og jeg, at Rullestensauren ved Leipzig (Connevitz og
Napoleonsstenen) indeholdt 88 til 92 pCt. Kvarts, væsentlig
af tertiær Oprindelse, 4—6 pCt. Kiselskifer, 1—2 pCt. Brun-
kulskvartsiter, 1 pCt. Flint og 2 pCt. tvivlsomme Porfyrer,
medens det derover liggende Skurstensler indeholdt lutter
nordiske Blokke (Graniter, Gneiser, røde Kvartsiter, Conglo-
merat, Gabbro) med Flint. Vel finder man ofte i Sachsens
Skurstensler, som i næsten ‘alle Skurstensler, Bergarter, der
herer hjemme paa Stedet (de skurede sachsiske Blokke fra
Mischütz er allerede ovenfor omtalt); men saavidt Iagttagel-
serne i det sidste Aar blev anstillet i Sachsen med dette
Spørgsmaal for Øie, har det vist sig, at Skurstensleret inde-
_ holder kun nordisk, baltisk og tysk i sydlig Retning transpor-
teret Material, medens Rullestensauren kan indeholde Berg-
arter, der stammer baade fra Nord og fra Syd. Med Hensyn
314 Amund Helland
til disse Spørgsmaal vil vistnok Iagttagelser, anstillede i
Grændselandene for det gamle Isdække, altsaa i Sachsen, foran
Harz og i Schlesien give interessante Resultater.
Videre er i Tyskland følgende Flytninger af Blokke paa-
viste. Efter Meddelelse af Hr. Lossen er Bergarter, som fore-
kommer i fast Fjeld foran Harz, transporteret op paa Harz-
randen. Jurablokke fra Odermundingen forekommer ved
Eberswalde (Dames). Bergarter fra øvre Lias fra Grimmen
i Forpommern forekommer erratisk ved Ahrensburg, Oldeslohe
og Zarpen, alle Steder mellem Hamburg og Liibeck (Gottsche).
Herved antydes en Bevægelsesretning mod SV og VSV.
Naar man efter alle disse Opgaver drager Linier paa et
Kart fra de oprindelige Forekomststeder til Findestederne i
Diluvium, da viser det sig, at et stort Antal af Linierne kryd-
ser hverandre, ja for hver karakterisk Bergart ser det ud,
som om netop denne Bergarts Modersted var Udgangspunkt
for en Bre; saaledes gaar Linierne fra Esthland, Gotland,
Bornholm, Faxø og Saltholm ud i Retninger, som ligger mel-
lem SO og SV. Derimod forekommer ingen Transportretnin-
ger i Kvadranterne fra V til N, fra N til O og fra O til SO.
Alle disse Transportretninger er derimod at vente paa Stræk-
ningen fra Norges Vestkyst nordover til Nordkap og videre
østligt i Lapland og det hvide Hav, men netop disse Stræk-
ninger er bedækket af Havet eller som det nordlige Rusland
kun lidet undersøgt.
Hvorfor disse Blokke er transporterede snart mod SO
snart mod SV, lader sig forklare paa forskjellig Maade; dog
kan jeg ikke afgjøre, hvilken Forklaring der er den rigtige. Den
sydvestlige Retning er forherskende paa Strækningen fra Holland
over Nordtyskland, Sydsverige indtil Esthland. Maaske er
den sydostlige Transportretning, som ogsaa oftere forekommer,
kun tilsyneladende, idet baade Faxøkalken, Saltholmskalken, —
Arnagerkalken og Gotlandskalken alle før havde en større
Udbredelse i Østersøen, saa at de sydostlige Linier istedetfor
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 315
at drages til Faxø, Saltholm, Bornholm og Gotland egentlig
skulde drages henimod et Sted i Østersøen, hvor Bergarten
forekom før Istiden. Paa den anden Side vide vi, at Bræerne
lokalt kan forandre sine Bevægelsesretninger, eftersom en Hin-
dring skal overvindes, eller hvor en Klippe eller haardere
Bergart staar i Veien. De hinanden krydsende Skuringsmær-
ker viser tydeligt, at dette ogsaa var Tilfælde med de store
Isstrømme, som har bedækket Nordeuropa. Ødelæggelsen af
et Lagsystem ved Erosion af selve Isstrømmen kunde forandre
Veien for en større Strækning; Mængden af Sne, som faldt i
de forskjellige Lande, kunde gjøre den ene Isstrøm mægtigere
end den anden, saa at til Ex. den fra Sverige og Østersøen
kommende Isstrøm kunde trænge den finlandske tilbage, idet
den udbredte sig sydlig, sydostlig ov sydvestlig. Til andre
Tider blev Ismasserne fra Finland og Rusland saa meægtig,
at de kunde forcere en Vei mod SV, hvorve! de svenske Is-
masser tog en mere vestlig Retning. Kun ved et nøiagtigt
Studium af Blokkene i de forskjellige Skurstensler og ved
Sammenligning ei alene af de sedimentære, men og med de
krystallinske Bergarter kunne vi haabe engang at lære at
kjende de forskjellige Bevægelsesretninger af: de store nord-
europæiske Isstrømme. nd
Vi kommer nu til det vigtige Spørgsmaal, om disse Is-
strømme kun engang har lagt sig udover den nordeuropæiske
Slette, eller om de maaske har invaderet samme flere Gange.
Å priori er det jo meget sandsynligt, at de store Ismasser,
der jo var afhængige af den i Norden faldende Sne, allerede
af denne Grund var underkastet Forandringer og Oscillationer.
Et lignende Spørgsmaal er det ogsaa, om Bræerne har truk-
ket sig saa langt tilbage, og var saa længe borte fra den
nordtyske Slette, at man er beretttiget til at antage to
eller flere efter hverandre følgende Istider. Spørgsmaalenc
hænger paa det nøieste sammen med Inddeling af Diluviet,
og saalenge man ikke har fundet en almengyldig Inddeling
316 Amund Helland. .
af Diluviet,!) kan disse Spergsmaal ikke besvares i sin Almin-
delighed. Dog gives der Profiler i Diluviet, ved hvilke Tan-
ken om store Oscillationer hos Br&erne eller om en eller flere
Istider uvilkaarlig paatrænger sig. I denne Henseende er
Profilet ved Rixdorf nær Berlin af Interesse. Her ligger oven-
fra og nedad følgende Dannelser:
1. Skurstensler, 3 M. mægtigt.
2. Sand, i den nedre Del ogsaa Aur og Blokke omtrent
10 M. mægtigt.
3. Skurstensler, 3 M. mægtigt, og
4. igjen Sand.
Begge Skurstenslerene indeholder skurede nordiske Blokke.
I Sanden mellem begge Skurstenslerene er der fundet Lev-
ninger af Pattedyr, hvilke Hr. Dames viste mig. Det er
Elefas primigenius, Rhinoceros antiquitatis, Canis lupus fossi-
lis, Ovibos priscus, Cervus euryceros etc. Videre viste Hr.
Berendt mig et Rensdyrhorn fra det samme Findested. Tillige
forekommer Paludina diluviana her og tillige i Skurstens-
leret 3.
Blokkene ligger paa kryds og tvers i Skurstensleret uden
Orden eller Lagning; skurede Blokke forekommer ligeledes i
begge Ler; disse har følgelig engang været under en Bræ og
kan naturligst betragtes som to Grundmoræner. Disse to Skur-
1) Det maa betragtes som meget tvivlsomt, om der overhovedet lader sig
finde en almengyldig Inddeling af Diluviet. Boringerne i den samme
By giver de forskjelligste Profiler, og i Virkeligheden giver ogsaa de
moderne Bræer Anledning til de forskjelligste Dannelser. I Bækken
under Br&en kan.Aur og Sand komme til Afsætning, medens der i dens
umiddelbare Nærhed, hvor Bræen hviler paa Undergrunden, kan dannes
en Grundmoræne, altsaa en Skurstensler; foran Bræen igjen ophober
der sig en Ansamling af Blokke til en Endemoræne, medens der paa
Bækkens Inundationsgehet foran Breen kan danne sig leragtige Afleinin-
ger i Vandansamlingerne. Omendskjont nu de diluviale Afleininger paa
mange Steder svarer til et saadant Billede, saa være det dermed ikke
paastaaet, at Adskillelsen af et øvre og et undre Skurstensler ikke skulde
være gyldig for store Strækninger, men vi kan neppe haabe at kunne
forfølge disse Skurstensler, som vi til Ex. følge Avicula contorta-Zonen
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 317
stensler er som omtalt adskilt ved en Sandafleining, som inde-
holder de nævnte Pattedyr. Benene gjør slet ikke Indtryk
af at have udholdt nogen lang Transport, og efter deres
Forekomst er de yngre end Skurstensler 3, over hvilket de
ligger, og ældre end Skurstensler 1, som ligger over dem.
Derefter skulde dette Profil fra Rixdorf antyde følgende Historie
fra Omegnen af Berlin. Det ældre Skurstensler repræsenterer en
wldre Moræne og saaledes en ældre Bedekning af Is. Sand-
afleiningen antyder en Tid, da Bræen ikke var forhaanden,
saa at de nævnte Pattedyr kunde leve paa Stedet. Bræen
havde saaledes trukket sig tilbage og Afleiningen mellem de
to Skurstensler antyder en interglacial Tid. Men senere kom
Ismasserne tilbage, saaledes som Skurstensler I, altsaa den
yngste Moræne, viser det. Det maa derhos erindres, at
under de nævnte Afleininger ligger der andre diluviale eller
glaciale Dannelser, hvilke man har lært at kjende ved Borin-
ger. Forekommer der flere ægte Skurstensler med forstenings-
førende lagdelte Dannelser imellem, da er den konsekvente
Forklaring af disse Dannelser Antagelsen af Oscillationer af
Ismasserne eller af flere interglaciale Tider. Ikke enhver
Sand- og Aurafleining, som ligger over et Skurstensler, og
som igjen overleies af Skurstensler, tør dog betragtes som et
Vidnesbyrd om en interglacial Tid, thi saavel under som foran
en Isbre kan saadanne Afleiniuger dannes af Brevandene.
Først ved Forekomsten af Rester af Dyr som de ovenfor
nævnte, hvilke jo ligesaalidt kan leve paa Havets Bund som
under en Bræ, bliver Theorien om en interglacial Tid sand-
synlig, hvis ikke endog nødvendig. Fremtidige lagttagelser
maa besvare det Spørgsmaal, om Isstrømmene flere Gange
har været over den nordeuropæiske Slette. Da de Forskere,
der har beskjæftiget sig med Inddelingen af Diluviet, næsten
altid adskiller to Skurstensler, er det ikke usandsynligt, at
det vil vise sig, at der har været to Invasioner af Isen,
svarende til de tyske Geologers øvre og undre Skurstensler.
318 Amund Helland.
Allerede ovenfor er det berørt, hvorledes de Bræer, som
bedækkede den nordtyske Slette, har bearbeidet Undergrunden.
Profilerne fra Møens Klint og fra Suffolk viste, hvorledes
Skurstensleret var trængt ind mellem Kridtlagene; disse var
bøiede; løsrevne Kridtstykker var kommet ind mellem de
diluviale Afle ninger, og den overordentlige Størrelse af disse
Kridtstykker, hvilke flere Gange har været anseet for fast
Fjeld, er omtalt af forskjellige Iagttagere. Fænomener, der
er beslægtede med de netop omtalte, iagttoges i Tyskland i
Brunkulformationen ved Halle og i Muslingkalken ved Riiders-
dorf. Flötser af Brunkul var ved Teutschenthal transporteret
ind i Diluvium, og ved Ruder dorf var Muslingkalken bøiet
indtil et Dyb af 1—2 Meter, og samtidigt var den brudt i
Stykker, og enkelte af de saaledes løsbrudte Stykker var alle-
rede kommet ind i Diluviet. Det vil af disse Iagttagelser
fremgaa, at Isstrømmene har bearbeidet det Underlag, over
hvilke de bevægede sig. Allerede flere Gange er der gjort
opmærksom paa, og det er stærkt fremhævet af flere udmær-
kede Forskere i det tyske Diluvium, at Landstrækninger un-
der Istiden er blevne ødelagte i Østersøen. At den Kraft,
der har transporteret de store Kridtstykker og den uhyre
Mængde Blokke saa lang Vei, som har presset Skurstensleret
ind mellem de underliggende Lag, som har slebet Blokkene
og tilrundet Overfladen af Fjeldene, tillige er den Kraft, som har
ødelagt de gamle Lag i Østersøen, ligger nær at antage. Be-
tragtningen af Diluviet fører os derfor ind paa Bræernes Erosion.
Først ved Studiet af de sedimentære Formationer kan
maa danne sig et Begreb om den storartede Erosion, der har
fundet Sted i de geologiske Tidsrum. Formationer paa 5000,
ja 10000 Fods Mwgtighed bedækker store Strekninger af
Jorden, og Mægtigheden af alle Formationer fra Silur til Nu-
tiden kan sandsynligvis anslaaes til 70000 Fod. Forat levere
Materialet til alle disse Lag, maa høie Bjerge, hele Lande
gjentagne Gange have været ødelagte ved Erosion. Naar vi
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. — 319
derfor staar foran en dyb Dal i fast Fjeld, da behøver vi paa
paa Grund af Fænomenets Storartethed ikke at have nogen
Betænkelighed ved at antage, at en saadan Dal er dannet
ved Erosion; thi i de sedimentare Formationer findes der
Kvantiteter af eroderet Material, sammenlignet med hvilke
alle Verdens Dale er Bagateller. Dette er saa aabenbart og
almindeligt bekjendt, at det maaske kan forekomme mange
overflødigt at gjøre opmærksom paa.
Allerede Hutton og Playfair har udtalt, at Floderne i
Almindelighed har udhulet sine Dale,') og de har tillige er-
kjendt, at «en eller anden Aarsag, med hvilken vi kun er
lidet bekjendt, synes at virke, om -ikke til Søernes Dannelse,
saa visselig til deres Vedligeholdelse» Efter Videnskabens
daværende Standpunkt kunde Aarsagerne til Søernes Dannelse
ikke erkjendes. Det væsentligste Fremskridt med Hensyn til
Erosion, der er gjort siden Huttons og Playfairs Tider er
Paavisningen Indsøernes Dannelse ved Erosion af Bræer, et
Fremskridt, for hvilket vi som bekjendt har Huttons og Play-
fairs Landsmand Professor Ramsay at takke.*”) Mange Geo-
loger i Skotland, England, Amerika og i de engelske Kolo-
nier har allerede for mange Aar siden erkjendt, at Fjordene
og Søerne er dannede ved Erosion af Is. Ved mange Iagt-
tagelser i Norge, Grønland, Baiern og Norditalien har jeg
kunnet overbevise mig om Rigtigheden af denne Theori, og jeg
kan i saa Henseende henvise til en Række tidligere Arbeider.
Ogsaa Nordenskjöld kom ved Undersøgelsen af Fjordene i
Spitzbergen til det Resultat, at de var dannet ved Erosion af
Is. «Om man, bemerker han, nøiagtigt nndersoger Bredderne
af Fjordene, den Maade, hvorpaa de gjentagne Gange forgre-
ner sig indad, for endelig tvert at afsluttes af en gammel
Bræbotn eller af en endnu virksom Isbræ, saa ser man forøv-
1) Playfair: Illustrations of the Huttonian Theory of the Earth 1802.
2) Journal of the geol. Soc. VOI. XVIII. 1862. On the Glacial Origin of
Certain Lakes in Switzerland.
320 Amund Helland.
rigt tydeligt, at den sædvanlige Theori for Daldannelsen d.
v. s. deu Antagelse, at Dalene er frembragt paa plutonsk Vei
ved en Sænkning i Jordlagene her ikke kan finde Anvendelse,
men at Spitzbergens Fjorde, de af Vand fyldte Dalsænkninger,
om hvilke her er Spørgsmaal, er dannede efter Slutningen af
den miocene Tid, og det ved den denuderende Indvirkning
af Isstrømme fra en Indlandsis, hvilken sandsynligvis har
været langt mere udstrakt end den, som nu indtager det Indre
af Spitzbergen.»!) Ogsaa af en Forsker i Sydtyskland, der
har beskjæftiget sig med Udbredelsen af de gamle Bræer, er
disses eroderende Kraft erkjendt. Major Stark i München
paaviste, «at de baierske Søer og de gamle Endemoræner
overalt falder sammen, idet de sidste ligger foran Søernes
Ende, og at disse Søer aldrig ligger udenfor denne Grændse,
at udenfor denne Grændse er ikke at finde det mindste Tjern,
undtagen dem, der maatte være dannet ved Menneskehaand,
medens der indenfor Grændsen findes talrige Seer og større
og mindre Tjern.
Uagtet saaledes mange udmærkede Undersøgere af Bræer
og glaciale Dannelser (Ramsay, Dana, Tyndall, Geikie, Nor-
denskjöld og flere andre) har paavist, at Fjordene og de i nord-
lige Lande saa overordentlig talrige Søer er dannet ved Ero-
sion af Breer, saa er dog denne Sandhed ikke almindelig
erkjendt blandt franske og tyske Geologer. Skuringsmer-
ker og Roches moutonnées er blevet nøiagtigt beskrevne. Ud-
bredelsen af Blokkene er forfulgt; de glaciale Dannelser ind-
delt i Etager, men den mest storartede Virkning af Bræerne,
Fjorddannelsen og Søerne er blevet overseet af de fleste
Undersøgere. I Virkeligheden befinder de fleste Forskere sig
ligeoverfor de glaciale Dannelser i den samme Stilling, som
en Bergmand, som vil undersøge et Stenbrud, og da beskriver
Redskaberne, Borhullene og deres Retning, Halderne o. 8. v.,
1) Nordenskjöld: Udkast til Isfjordens och Belsounds Geologi. Geol. For.
Förh. Bd. II.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette, 321
men glemmer selve Bruddet og dets Størrelser. At Erosionen
af Bræerne først senere blev erkjendt, ligger i Sagens Natur.
Først maatte Bræerne selv og deres tidligere Udbredelse stu-
deres, før man kunde beskjæftige sig med de gamle Bræers
Erosion.
Det er her ikke Hensigten nærmere at udvikle ‘denne
Theori over den glaciale Dannelse af Fjordene og Søerne.
Her interesserer os Kvantiteten af det i det tyske Diluvium
liggende nordiske Material og den Indflydelse, som det vilde
have paa Moderlandenes Konfiguration, om disse Masser tænk-
tes transporteret tilbage. En saadan Beregning af de frem-
mede Masser er forbundet med Vanskeligheder, først fordi
store Mængder ligger i Nordsøen og foran Norges Vestkyst,
og disse Masser unddrager sig naturligvis enhver Beregning.
Men selv de glaciale Dannelser, som ligger over Havet, er
kun gjennemboret paa faa Steder, saa at man kjender deres
hele Mægtighed. Men lad os betragte en stor Sø, til Exem-
pel Venern, og lad os sammenligne sammes Størrelse med
Mængden af de erratiske Masser paa Sjælland. Venern er
er 5215 Kvadrat-Kilometer. Sjælland er noget større, indtager
nemlig 6708 Kvadrat-Kilom. Venerns største Dyb er 286 Fod
eller 89 Meter. Dybderne er forøvrigt forskjellige og mindre
Øer og grunde Steder forekomme i Søen, men Maximumsdyb-
den er som omtalt 89 Meter. Øen Sjælland bestaar af Skur-
stensler (Rullestensler) og glaciale Aur- og Sandlag (de dan-
skes Rullestenssand, Tyskernes Diluvialkis). Ligesom der i
Venern stikker frem Øer og grunde Steder, saaledes rager
der ud af de glaciale Dannelser paa Sjælland (til Exempel
ved Faxø) Lag fra Kridttiden, uden at disse dog har stor
Udbredelse i Overfladen. Men medens Venerns største Dybde
er 286 Fod, saa naar den største Dybde eller den største
Mægtighed af de glaciale Dannelser paa Sjælland 402 Fod
eller 126 Meter. Efter Johnstrup har man nemlig ved Sla-
gelse paa Sjælland først naaet Kridtformationen efterat have
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3 H. 21
322 Amund Helland.
gjennemboret 402 Fod glaciale Dannelser, hvilke her fornem-
melig bestaar af Skurstensler.')
I Ringsted har man ikke naaet ned ti Kridtlagene, uag-
tet man har boret til et Dyb af 332 Fod (104 Meter) i Skur-
stensleret. Den største Megtighed af de glaciale Dannelser
er altsaa paa Sjælland 37 Meter større end Venerns største Dybde.
Nu er som ovenfor omtalt Sjællands Overflade større end Ve-
nerns. Hvis altsaa Mægtigheden af det sjællandske Diluvium
ikke aftager stærkere mod Grændserne af Øen end Dybderne
i Venern aftager mod Bredderne, saa fremgaar heraf, at
Kvantiteten af de glaciale Dannelser paa Sjælland er større
end Vandmængden i Venern, med andre Ord, at det sjælland-
ske Diluvium vilde mere end udfylde denne Sø. Antager vi,
at Mægtigheden af Diluviet paa Sjælland aftager efter de
samme Love som Dybden af Venern eller at det midlere
Dyb af Vennern staar i samme Forhold til Maximumsdybet
(89 M.), som den midlere Mægtighed af Sjæl ands Diluvium
staar til den kjendte største Mægtighed (126 M.), saa synes
en saadan Antagelse ikke overdreven, da jo Diluviet findes
med en vis Mægtighed langs Kysterne af Sjælland, medens
Dybden af Venern er Nul langs Bredderne. Under denne
Forudsætning vil Mængden af de diluviale Masser paa Sjæl-
land være 1.8 Gange større end Vandmængden i Vennern.
Af disse diluviale Masser bestaar, som de ovenfor nævnte nøi-
agtige Tællinger af Forchhammer viser, 40 pCt. af ødelagte
Kridtlag, det øvrige er Bergarter, der ikke forekommer i fast
Fjeld i Danmark, nemlig 44 pCt. af Urformationen og 16 pCt.
at Overgangsformationen. Forchhammer paaviste videre, som
ovenfor berørt, at Skurstensleret paa Sjælland har den samme
Sammensætning som de glaciale Aur- og Sandlag. Af disse
40 pCt., der tilhører Kridtformationen, turde vel meget være
kommet fra svenske Kridtlag, men antager vi, at alle stammer
1) Om Hævningsfænomerne paa Møens Klint. Skand. Naturf. 1873.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 323
fra Danmark, saa maa vi, for at finde Mængden af de frem-
mede erratiske Masser trække 40 pCt. fra, og efter de oven-
for gjorte Forudsætninger vilde da de i det sjællandske Dilu-
vium liggende erratiske Masser udgjør 1.08 af Vandmængden
i Venern. Disse fremmede Masser vilde med andre Ord
udfylde Søen.
At danne sig et Begreb om den midlere Mægtighed at
Diluviet i Tyskland, Holland, Danmark og Rusland, er van-
skeligt med vort nuværende ufuldstandige Kjendskab til disse
Dannelser. Dog er det, naar man vil gjøre sig fortrolig med
det storartede Fænomen, hvorom her er Tale, nødvendigt at
foretage nogle sammenlignende Beregninger med de rigtignok
ikke nøiagtige, men sandsynlige Tal. Den hele Strækning,
hvormed vi har at gjøre, sønderfalder i to Dele: de store Is-
strømmes Erosionsgebet og det Gebet, hvor de løse Masser
er afsatte. Erosionsgebetet omfatter Norge, Sverige og Fin-
land, de Lande altsaa, hvor det faste Fjeld sædvanligvis
ikke er skjult af glaciale Dannelser, men gaar ud i Dagen,
næsten overalt forsynet med Skuringsstriber, og hvor Fjorde
og Søer forekommer i stor Mængde som bækkenformede
Fordybninger i det faste Fjeld Gebetet for Afsætningen
er den nordeuropæiske Slette, hvor det faste Fjeld næsten
overalt er skjult under Diluvium, og hvor derfor Skuringsstri-
ber kun sjelden kan ia-ttages. Denne Inddeling eller Adskil-
lelse er naturligvis ikke strengt at gjennemføre; thi ogsaa
det faste Fjeld i Tyskland har som ovenfor omtalt været ud-
sat for Bræernes Erosion; derfor finder vi ogsaa tyske Blokke
i Skurstensleret og derfor forekommer Skuringsmærker i Tysk
land; paa den anden Side igjen findes i Norge og Sverige
betydelige løse glaciale Dannelser. Men en saadan paafal-
dende Modsætning mellem Erosionsgebet og Gebet for Afsæt-
ning findes i alle forben isdækte Lande ligesaavel som. ved
moderne Breer. Den er maaske smukkest at iagttage ved
de italienske Søer, hvor Morænerne og den lombardiske Slette
21*
324 Amund Helland.
har været Gebetet for Afsætningen af de løse Masser, der af
Bræerne er ført ud af Alpedalene.
Hvad de fra Norge eroderede Masser angaar, saa unddra-
ger disse sig Beregning, da de ligger i Nordsøen og i Atlan-
terhavet. Vi maa indskrænke os til Sverige og Finland.
Sveriges Overflade udgjør 443440 Kvadr.-Kilom., hvoraf 42612
Kvadr.-Kilom. eller 9.6 pCt. er Søer. Finland omfatter 373536
Kvadr.-Kilom., deraf er 41670 eller 11.2 pCt. Søer.') Tilsammen
udgjør Landene saaledes omtrent 800000 Kv.-Kilom.
Beregner vi efter de ovenfor ansatte Grændser det Areal,
over hvilket nordiske Blokke forekommer, saa viser det sig,
at dette udgjør i Tyskland med Danmark og Holland 400000
Kvadr.-Kilom., i Rusland uden Finland er Arealet omtrent
1700000 Kvadr.-Kilom. Følgelig udgjør Arealet tilsammen
2100000 Kvadr.-Kilom. Hvis vi vil sammenligne de paa dette
Areal liggende diluviale Masser med Vandmengden i de sven-
ske og finske Søer, saa maa vi tage Hensyn til, at norske
Blokke forekommer talrigt i Jylland og tillige er paaviste i
Holland, skjønt de fleste Blokke i disse Lande stammer fra
Sverige. Trekker vi af denne Grund de diluviale Masser i
Danmark og Holland eller omtrent 60000 Kvadr.-Kilom. fra,
saa bliver det samlede Areal, der dækkes af diluviale Masser
ifra Sverige og Finland 2040000 Kvadr.-Kilometer.
Mægtigheden af de glaciale Dannelser er meget forskjel-
lig; paa Sjælland fandt man som ovenfor vist, ved en Boring
402 Fod (126 M.); ogsaa ved Hamburg og Berlin gives der
Boringer, som gaa over 100 Meter i Diluvium. Imod Grend-
1) Norges Fladeindhold er 316583 Kvadr.-Kilom., hvoraf 7551 Kvadr.-Kilom.
eller 24 pCt. Søer. Omendskjont det efter dette ser ud, som om Norge
var fattigere paa bækkenformede;Fordybninger end Sverige og Finland,
saa er dette dog ikke Tilfælde. De fleste af vore Bækkener er nemlig
udfyldte af Havet, saa at de optræder som Fjorde langs Kysterne. Som
oftere omtalt i tidligere Arbeider er alle vore større Fjorde dybere end
det udenfor liggende Hav. Hvis vi derfor tog med i Beregningen ogsaa
de af Havet fyldte Bækkener, saa vilde Norge sandsynligvis vise sig
rigest paa bækkenformede Fordybninger eller gamle Bræleier.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 325
serne aftager, som det synes, Mægtigheden af Diluvium. Den
midlere Mægtighed ved Halle, kan saaledes anslaaes til 15
til 20 Meter. Om Mægtigheden i Rusland ved vi ikke meget,
v. Helmersen angiver nogle Mægtigheder, og det synes, at
hverken Forekomstmaaden eller Megtigheden er forskjellig
fra Forholdene i Tyskland. Det fremgaar af hans lagttagel-
ser, at Mægtigheder paa 150 til 200 Fod er paaviste, uden
at det underliggende Fjeld blev naaet. At de diluviale Mas-
ser har en ikke ubetydelig Mægtighed ogsaa i det indre af
Rusland, fremgaar af et Profil ved Landsbyen Kessjkowa, 12
Werst i Syd for Byen Klin eller 69 Werst nordenfor Moskau.
En 7 Fod mægtig Ler laa her over en 42 Fod mægtig Aflei-
ning af fremmede Blokke. Underlaget af disse glaciale Dan-
nelser var ikke at se, saa at Tallet kun repræsenterer Mini-
mumsmægtigheden.
De med Diluviet nøie bekjendte Forskere, med hvem jeg
har konfereret om Diluviets midlere Mægtighed, var af den
Mening, at en midlere Mægtighed af 100 Fod var for lidet,
og at 150 Fod var den sandsynlige Mægtighed.*)
1) Senere har Dr. Lossen sendt mig sit nyligt offentliggjorte Arbeide, Der
Boden der Stadt Berlin, et Værk, der indeholder en rig Skat af Iagt-
tagelser over Diluviet. Om Mægtigheden bemærker Lossen: v. Kloeden
anslog efter sine Tagttagelser i Brandenburg og efter sin Tids Erfaring
overhovedet Mægtigheden af Diluvium til 120 Fod = 37.6 Meter, et, som
han selv formodeds, og som vi nu efter Boringerne sikkert vide, altfor
lavt taget Gjennemsnitstal...... J. Schumann beregnede derimod
efter meget omhyggeligt samlede Notitser over Boringer o. s. v. for Pro-
vindsen Preussen den midlere Mægtighed til 200 til 250 altsaa 225 Fod
= 70.6 Meter, hvad der visselig kommer den virkelige midlere Mægtighed
langt nærmere, og det ikke alene for Preussen, men for Fladlandet over-
hovedet . . .. Den Side 778 meddelte Tabel giver som Maximumstal
for Mægtigheden af Diluvium 126.2 M. for Slagelse paa Sjælland og 126
M. for Tasdorf ved Rüdersdorf: omtrent samme Verdi giver de Boringer
i og om Hamburg, som er trængt dybest ned i Diluvium: Hamm 126.7
M. Eimsbüttel 126.7 M., Gr. Blüchen 126.1 M., Steinwärder 119.5 M.
Alle disse Boringer er, skjent efter sin geografiske Beliggenhed i for-
skjellige Høider over Havet, ikke anlagt paa orografisk paafaldende,
det almindelige Plateau beherskende Punkter, saa at man foreløbigt maa
fastholde det paa saa langt fra hverandre liggende Steder næsten nøiag-
326 Amund Helland.
Om vi antager som ovenfor nævnt 150 Fod som den mid-
lere Mægtighed for Diluviet paa den nordeuropæiske Slette,
da er dette Tal maaske heller for lidet end for stort. Da
videre en hel Del af de diluviale Masser ikke er fremmede,
saa vil vi antage en Mægtighed af 100 Fod. Efter denne
Antagelse vilde de glaciale Masser, om de tænktes bragt til-
bage til Sverige og Finland, forhøie Overfladen af disse Lande,
hvilke som omtalt udgjør 800000 Kv.-Kilom., med 255 Fod.
Lad os nu undersøge, hvilket Forhold disse diluviale
Masser staa i til de to Landes Indsøer. Overfladen af Søerne
udgjør, som omtalt, i Sverige 42612 Kvadr.-Kilom. og 1 Fin-
land 41670 Kvadr.-Kilom., tilsammen altsaa 84282 Kv.-Kilom.
Desværre kjender vi ikke Dybderne i alle Søerne, saa at vi
kan ikke beregne det midlere Dyb eller deres samlede Kubik-
indhold. Maximumsdybden af den største Sø Venern er som
omtalt 89 M., og det midlere Dyb af samme kan neppe an-
slaaes til mere end 45 M. Antager vi det midlere Dyb af
tigt overensstemmende Tal 126 M. som Normaltal for den høieste Udvikling
af Diluvialdannelserne i det nordtysk-baltiske Bækken. Ligeledes over-
ensstemmende har Hermannshöhe ved Bischofswerder i Preussen og Grina
ved Jiiterbogk ved Grændsen af Vlåming givet 110 Meters Megtighed......
Af ellers fundne Tal kan følgende mærkes. (De lidet mægtige Alluvialdan-
nelser, som ligger over Diluvium er: her regnet med ved nogle Boringer).
Ringsted (Øen Sjælland) 104.2 M., Persanzig (Hinterpommern) 97 29 M.
Dirschau (Prov.:Preussen) 97.07 M., Blönsdorf (Vläming) 90.23 M., Greifs-
wald 84.7 M., 546 M., 125 M, Ottmannsdorf (Vlåming) 81.9 M., Berlin
73 M., Saline-Ponnau og Mühlhausen (Prov. Preussen) 71 5M.. Purmallen
(Prov. Preussen) 70 M., Dahme (Vlåming) 64 M., Gaschollen (ved Christ-
burg i Prov. Preussen) 61.2 M., Wrietzen (Prov. Brandenburg) 546 M.,
Trebin (Prov. Brandenburg) 54 M, Ferche (ved Potsdam) 48 M., Pinsk(-Ba-
ranowo, Prov. Pisen) 48 M., Klein-Steegen ved Landsberg (Prov. Preus-
sen) 47.5 M., Pietzpuhl ved Burg (Prov. Sachsen) 46.4 M., Dobrilug
(Niederlausitz) 45.5 M., Potsdam ‘Sonnenwarte) ca. 43 M., Inowraclaw
41.1 M., Breslau (Oberschlesischer Bahnhof) 40.7 M. o. s. v.
Hvis man tager Middeltallet af de her af Dr. Zossen samlede 31 Tal,
saa faar man 77.5 Meter = 247 Fod, et Tal, der maaske er for stort,
da Diluviet mangler paa nogle Steder, ligesom der i samme findes grun-
dere Steder. Paa den anden Side maa det ikke glemmes, at paa mange
af de anførte Steder er Diluviet ikke gjennemboret, saa at Tallene kun
er Minimumsmægtigheder.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 327
den største Sø som det midlere Dyb for alle Søer, saa er
dette Tal neppe forlidet, og den Vandmengde, som vi derved
faar, er heller for stor end for liden. Efter de ovenfor an-
tagne Forudsætninger om en midlere Mægtighed af de dilu-
viale Masser af 100 Fod (31.37 M.) og om et midlere Dyb af
de svenske og finske Søer af 45 Meter, vilde de glaciale
Masser udfylde Søerne 16 til 17 Gange.!)
Ved disse Beregninger tør det ikke glemmes, at ikke
alene Sverige og Finland, men ogsaa Bunden af Østersøen
har leveret store Mængder af Vandreblokke. Lad os derfor
sammenligne Vandmasserne i Østersøen med de diluviale Masser.
Østersøen med den botniske, finske og rigaiske Bugt er
omtrent saa stor som Sverige; den udgjør nemlig ca. 8000
geografiske Kvadratmil eller omtrent 440000 Kvadr.-Kilom.
Hvis vi tager Middeltallet af 130 Dybdemaalinger i Østersøen,
saa faar vi 284 svenske Fod eller 84.4 M. som midlere Dyb.
Dette Tal er sandsynligvis lidt for stort, da de fleste af de
benyttede Maal ligger fjernt fra Kysterne. Ikke desto mindre vil
efter de ovenfor gjorte Forudsætninger de diluviale Masser
være tilstrekkelige til at udfylde Østersøen 1.6 Gange.”) Na-
1) Det er neppe et Tilfælde, at Levninger af den siluriske Formation fore-
kommer i Nerheden af de største svenske og norske Søer. Dette er
Tilfælde med Mjøsen, Randsfjorden, Tyrifjord, altsaa ved de tre største
Søer i det sydlige Norge, fremdeles med Vennern, Vettern, Storsjøen og
Siljansjøen i Sverige. Disse Søer synes at repræsentere gamle ødelagte
Landstrækninger, hvilke, da de bestod af blødere Bergarter, faldt lettere
som et Offer for Erosionen end de haarde krystallinske Bergarter. :
Det være hermed ingenlunde sagt, at Østersøen kun er et Erosionsleie
for den store baltiske Bræstrøm, omendskjønt en saadan Tanke paa den
anden Side ikke kan forkastes kun paa Grund af Fænomets Storartethed.
Før den diluviale Tid har neppe Østersøen existereret som et Hav. Da
vi nemlig i Diluviet finder netop Bergarter fra Landene omkring Østersøen,
saa maatte, hvis Østersøen existerede som et Hav i den eocæne, miocæne
og pliocæne Tid, talrige tertiære Forsteninger forekomme i Diluviet paa
sekundært Leiested. De tertiære Forsteninger i Diluviet er efter Roemer
de saakaldte „Sternberger Kuchen‘‘ Blokke af Beyrichs Stettiner Bergart,
for hvilke det oprindelige Findested er at søge i Tyskland, og som ikke har
nogen almindelig Udbredelse; af de tertiære Forsteninger er det Rav og
2
—
328 Amund Helland.
turligvis er de fremmede Masser komne dels fra Søerne, dels
fra Dalene og det faste Land, dels fra Østersøen. Som vi
ovenfor har vist, vilde disse løse Masser fordelt paa Sverige
og Finland forhøie Overfladen med 255 Fod; de vilde udfylde
Sveriges og Finlands Søer 16 til 17 Gange og Østersøen 1.6.
Vi se følgeligt, at hvis vi fordeler alt Materiale over Søerne,
over det faste Land og Østersøen, saa vil det være tilstræk-
keligt til at udfylde Søerne, til at forhøie det hele Land i
Sverige og Finland 80 Fod, og at der da enduu er Materiale
nok til at udfylde Østersøen. -
Ved denne Beregning er der intet Hensyn taget til de i
selve Sverige og Finland liggende glaciale Masser, hvilke
ikke er ubetydelige. Da der videre endnu i Holland findes
Vandreblokke fra Gotland, saa er det at vente, at svenske
Blokke forekommer videre nordligt i Nordsøen, blandet med
norske. Videre havde de subglaciale Floder i Tyskland sand-
synligvis Udløb i Nordsøen, saaledes som det endnu var Til-
fælde i den postglaciale Tid, hvoraf vi maa slutte, at store
Mængder af Detritus er ført ud i Havet. Paa den anden Side
er Østersøprovindserne betragtet som et Distrikt for Afleining
af de glaciale Masser, skjønt de, som de erratiske Blokke
viser, ligesaa godt, kunde ansees som Erosionsgebet. Den
visse forkislede Træer, som er almindelig udbredte. Hvis Østersøen før
Istiden havde existeret som et Hav, da vilde der i Diluviet forekomme
tertiære marine Forsteninger i stort Antal ligesom Forsteningerne fra
Silur og Kridt. Nu lader der sig rigtignok ikke af den Omstendig-
hed, at Østersøen ikke synes at have existeret som et Hav før Istiden,
drage den Slutning, at den er dannet af diluviale eroderende Kræfter;
dog lader der sig anføre flere Grunde for en saadan Slutning. Forekom-
sten af Rester af Formationer, der let ødelægges, i Landene i og om-
kring Østersøen, den fuldkommen analoge Forekomst af de store ameri-
kanske Søer i blødere Bergarter, og med storartede glaciale Dannelser
ved Sydenderne, Mægtigheden og Udviklingen af Diluviet i Landene syd
for Østersøen, og endelig som ovenfor omtalt den kvantitative Side af
Sagen. Dette Spørgsmaal maa naturligvis blive Gjenstand for speciellere
Undersøgelser, før man kan danne sig en bestemt Mening derom. For
de under analoge Forhold optrædende amerikanske Søer antager flere
amerikanske Geologer (Sir Logan, Newsberry og flere) en glacial Dannelse.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette, 329
største Vanskelighed ligger naturligvis i Bestemmelsen af
Diluviets midlere Mægtighed, hvilket her er ansat til 100 Fod
af fremmede Masser, hvad der ansaaes for mest sandsynligt
efter vort nuværende, rigtignok mangelfulde Kjendskab til
Diluviet. Thi vel er Mægtigheden efter Boringerne ved Ham-
burg, Berlin, paa Sjælland og i Östpreusser meget større, men
paa den anden Side gives der jo nogle Steder, hvor Diluviet
mangler, hvor det enten er blevet ødelagt igjen af Floder,
eller hvor det aldrig har været forhaanden. Af alle disse
. Grunde bliver denne Beregning usikker. Men da en midlere
Mægtighed af kun 2 Meter vilde være tilstrekkelig til at ud-
fylde alle Søer i Sverige og Finland, selv om disse havde en
midlere Dybde af 45 Meter, saa fremgaar af denne Beregning,
at Konfigurationen af vore Lande er blevet væsentligt foran-
dret under Istiden, noget som allerede tidligere paavist er
ved mange lagttagelser.
Sluttelig maa det Spørgsmaal stilles, om disse Isstrømme
paa sit Tilbagetog fra den nordtyske Slette har standset paa
noget Sted, hvad der kunde paavises ved forhaandenverende
-Endemoreuer. Her er først at erindre en lagttagelse, der
kan gjøres baade i Norge og i Baiern og Norditalien. Søerne
i Norge ligger ofte i Rekker bag en Endemorene. Saaledes
kan der som bekjendt i det sydlige Norge paavises flere Ræk-
ker bag hverandre liggende Endemoræner, og bag hvert Mo-
rænedrag ligger der en Række af Søer; disse er enten kun
Damme, fremkomne derved, at Morænen ligger som en Dæm-
ning: foran Indsøen, eller de er virkelige Klippebasiner eller
Bækkener i det faste Fjeld, saa at de fremdeles vilde existere,
om Morænen fjernedes.
Denne sidste Slags Søer ere de i Norge hyppigst fore-
kommende. Major Stark bemærker med Rette i sin Afhand-
ling om de baierske Søer og de gamle Moræner følgende:
Hvor saadanne Søer og Tjern findes, der vil ogsaa Moræner
være at træffe eller med andre Ord: De gamle Bræer havde
30 Amund Helland.
en Udbredelse, der naaede sin Ende med de ikke af Menne-
sket dannede Søer og Tjern. Videre bemærker han, at som
første Kjendetegn eller som et praktisk Fingerpeg til Bestem-
melsen af den gamle Brægrændse, eller hvad dermed hænger
sammen, Istidens Virkninger paa lavere Bredder kan Fore-
komsten af saadanne Søer og Tjern ledsaget af Torvmyrer
(Ried, Filz) ansees, hvortil da i anden Linie slutter sig en
Undersøgelse, om gamle Moræner findes i deres Nærhed.
Medens Søerne er overordentlig talrige her i Norge, medens
de i Sverige udgjør 9.6 pCt., i Finland 11.2 pCt. af hele Lan...
dets Overtlade, medens der formelig vrimler af Indsøer i alle
de Lande, der som Skotland, Grønland, Ny-Zeeland o. s. v.
har været udsat for Bræernes Erosion, saa træffer man i de
tyske Bjerge som i Erzgebirge, Harz o. 8. v., der ikke har
været Centrer for Isbræernes Bevægelse neppe en eneste større
Vandansamling, som ikke har været gravet ved Menneskehaand.
Paa det nordtyske Fladland findes. derimod fortrinsvis i
Prov. Preussen, Pommern og Mecklenburg et stort Antal af
Søer, der for det meste er smaa. Imod Syd bliver der færre
af dem, indtil de ophører med den ovenfor angivne Grændse
for de erratiske Blokke for først at begynde igjen i Baiern
ved Nordgrændsen af de alpine Bræer, saaledes som af Stark
beskrevet.)
Naar nu altsaa det Spørgsmaal stilles, om der i Tyskland
findes Endemoræner efter Ismassen under dens Tilbagetog,
da vender Tanken sig først naturligen til de paa Indsøer
rige nævnte Landstrekninger i Tyskland. Jeg har Hr. Pro-
fessor Berendt at takke for Kjendskabet til en Ryg af frem-
mede Blokke ved Liepe i Brandenburg, og efterat jeg har
seet denne, tvivler jeg ikke paa, at den af Berendt ligeover-
for mig udtalte Formodning, at denne Ryg er en Endemoræne,
er den rigtige. Heideryggen, som strækker sig i vestnord-
1) De ægte vulkanske Søer som de saakaldte Maarer i Eifel er ganske
forskjellig fra de Dannelser, hvorom her er Tale.
Om de glaciale Dannelser paa don nordeuropæiske Slette. 331
vestlig Retning, har en typisk Morænestruktur. De fremmede
Blokke af Granit, Gneis, Gabbro, Graptolithskifer o.s.v. fore-
kommer sammenhobet uden Orden, idet mange af dem naar
op til nogle Kubikmeters Størrelse; mellem Blokkene ligger
en sandholdig, kalkholdig Ler. Skuringsstriber forekommer
paa Blokkene o. s. v. Bag denne Endemoræne laa en Sø.
Boll har tidligere studeret Udbredelsen af Blokke i Mecklen-
burg, og angiver, at disse forekommer i tre Striber, som stry-
ger gjennem Landet fra NV til SO.') Den omtalte Ende-
moræne er netop den sydostlige Del af en af disse «Striber»
af Blokke, og Boll angiver dens Udstrækning indtil Fiirste: -
berg. Bag denne Moræne ligger flere mindre Søer. Fortset-
telsen af Morænen vilde omtrent træffe Sydenden af Miiritzer
Søen. Foruden denne Ryg af Rullestene angives en anden
ligeledes fra NV til SO strygende eller rigtigere mellem NV
og VNV strygende Ansamling af Blokke paa Bolls Kart.
Denne Ryg stryger langs Sydenderne af Tollense See, Mal-
chiner See og flere andre Søer, hvis Længderetning staar lodret
paa Ryggens Strøgretning. Videre mod NO ligger endnu
en tredie, med de andre parallel Ryg ved den pommerske
Grændse. Hvis disse Rygge af Blokke, hvad der jo er sand-
synligt, over deres hele Udstrækning skulde have den samme
Sammensætning som paa Strækningen ved Liepe, saa er her
sandsynligvis et Forhold, lig det fra Norge ovenfor omtalte,
hvor flere Rækker af Søer ligger bag Morænedragene. Efter
denne Opfatving drog altsaa Isstrømmen sig tilbage til Stræk-
ningen fra Liepe (i Nærheden af Oderbruch) indtil Miiritzer
See i Mecklenburg og dannede her en Endemoræne med de
bagenfor liggende Søer; derefter drog den sig endnu mere
mod NO, indtil den Linie, som løber langs Sydenden af Mal-
chiner See og Tollense See, og endelig stansede Isstrømmen
paa Tilbageveien paa en Linie, som gaar i nordvestlig Ret-
ø
1) Geognotische Skizze von Mecklenburg, Zeitschr. d. d. geol. Ges. Bd. III.
332 Amund Helland.
ning paa Grendsen mellem Mecklenburg og Pommern. Om
nu Søerne i Mecklenburg, Pommern og Preussen lader sig
indordne i forskjellige større Rækker, hver Række svarende
til et Stadium af Isstrømmen paa deres Tilbagetog, det kan
først afgjeres ved fremtidige lagttagelser. Sandsynligvis lader
der sig i Mecklenburg paavise tre Drag af Endemoræner med
tilsvarende Sger. Søerne selv er da at opfatte enten som
Vandansamlinger bag Morænerne, eller de er dannede ved
Erosion af Bræen i de ældre diluviale, tertiære eller maaske
endnu ældre Lag. Dette maa Dybdemaalinger og Undersø-
gelse af Bredderne afgjøre.
Den ovenfor nævnte Moræne ved Liepe gjennembrydes
af Oder ved Oderbruch. Øiensynligt har Oder, saaledes som
Berendt viste mig paa en Exkursion, tidligere ikke gaaet
gjennem Morænedraget, men har flydt foran samme langs
Foden og ud i Elben. Overhovedet har Floderne den største
Vanskelighed ved at bryde sig Vei gjennem Moræner, saaledes
som der kan anføres flere Exempler paa fra Norge og Nord-
- italien, hvor Floderne gjør store Omveie, da de ikke kan
gjennemskjære Morænen. Dette maa ikke glemmes ved Stu-
dier af de gamle Flodleier i Tyskland. Berendt har paavist,") _
at det gamle, nedre Løb for Elben, ikke er andet end For-
eningen af det gamle Lob for Oder og Weichsel. Weichsel
flød i den gamle brede Dal over Bromberg, Nakel, Kiistrin
indtil det nuverende Oderbruch. Floden vendte sig her ingen-
lunde mod Nord, gjennem den nuværende, i hin Tid som
saadan ikke existerende Oderdal, men tog et endnu forhaan-
denværende mindre Løb over Buchow og gjennem das rothe
Loch gjennem en udpræget Dal, som Finow-Kanalen har be-
nyttet og fortsatte i vestlig Retning indtil Egnen ved Oranien-
burg (Berendt).
Hvad kan vel være Aarsagen til disse besynderlige gamle
1) Abhandlungen zur geolog. Specialkarte von Preussen. Band II. Heft 3.
Om de glaciale Dannelser paa den nordeuropæiske Slette. 333
Flodsystemer. Erindre vi de omtalte Forhold ved Liepe og
Oderbruch, saa viser det sig, at Oder tidligere ikke har brudt
gjennem Morenen mod Nord, men har flydt i vestlig Retning,
fordi den ikke kunde gjennembryde den mægtige Moreneryg.
Hvis der, hvad vi antager, i Brandenburg og Mecklenburg
gives et Morænedrag, efterladt af Isstrømmen paa Tilbage-
veien, da var Østersøen endnu fyldt med Is. Denne Isstrøm,
der altsaa holdt paa at trekke sig tilbage, men endnu udfyldte’
Østersøen, strakte sig sandsynligvis over Mecklenburg, Pom-
mern og Preussen, overhovedet over den Strækning, der ud- |
mærker sig ved talrige Seer. Den dannede ved sine Ende-
moræner en Vold imod de fra Syd kommende Floder. Følgen
deraf var, at alle disse Vandmasser i Oder, Weichsel o. s. v.
maatte søge sin Vei mod Vest, som af Berendt beskrevet.
Først senere, efter at Isstrammen eller Breen for lenge siden
havde trukket sig tilbage, tog Floderne sin nuværende Vei i
nordlig Retning.
Ovenfor er der gjort et Forsøg paa at anvende lagttagel-
sesmethoderne fra de ægte glaciale Dannelser paa det tyske
Diluvium. I Diluviet er et theoretisk Standpunkt næsten
endnu mere nødvendigt end i andre Formationer. Den Theori
er den bedste, som formaar at samle det største Antal Iagtta-
gelser. Efter min Mening vil Undersøgelserne i Diluvium først
da blive frugtbare, naar man forbinder Torells Opfatning med
Ramsays Theori om Erosion ved Is, idet man paa samme
Tid tar den af flere Forskere udtalte Tanke om flere Istider
for Bie.
- BESTIMMUNG ALLER IN EINE ALGEBRAISCHE DEVE-
LOPPABLE EINGESCHRIEBENEN ALGEBRAISCHEN INTE-
GRALFLACHEN DER DIFFERENTIALGLEICHUNG
s = 0.
SOPHUS LIE.
Vues den partiellen Differentialgleichungen 2. O. sind
die beiden Gleichungen
t=0 und s=0
die einfachsten. Die Integralflächen von t=0 besitzen die
Gleichungsform
z=y F(x) + O(2);
sie sind Regelflåchen, deren Erzeugende mit der Ebene # =0
parallel sind. Diejenige Integralfläche von t=0, die eine
beliebige algebraische Flåche nach einer beliebigen algebrai-
schen Curve beriihrt, ist selbst immer algebraisch; denn durch
jeden Punkt der gegebenen Beriihrungscurve geht eine und
nur eine, algebraisch bestimmbare Gerade, die mit der Ebene
æ=0 parallel ist, und dabei in der Tangentenebene der ge-
gebenen Fläche enthalten ist. Das Problem, alle in eine
vorgelegte algebraische Fläche eingeschriebenen algebraischen
Integralflächen von t=0 zu bestimmen, ist hiermit eo ipso
erledigt.
Jede Integralfläche von s = 0 besitzt die Gleichungsform
Ueber die algebraischen Integralflachen von s= 0. 339
z= F(x) + (y);
sie ist dadurch anne dass sie die Ebenenschaar
æ = Const. und zugleich die Ebenenschaar y = Const. nach eon-
gruenten und gleichgestellten Curven schneidet. Diejenige
Integralflåche von s=0, die eine vorgelegte algebraische
Flåche nach einer beliebig gewåhlten algebraisehen Curve
beriihrt, ist im Allgemeinen transcendent; und es ist sogar
gewöhnlich sehr schwierig oder vielleicht unmöglich Berüh-
rungseurven, die algebraische eingeschriebene Integralflächen
liefern, anzugeben. In dieser Note gebe ich eine nach meiner
Auffassung bemerkenswerthe Erledigung des folgenden, an-
scheinend schwierigen Problems.
Problem. Bestimm alle algebraischen Integralflächen von
s=0, die in eine beliebig vorgelegte algebraische Developpable
eingeschrieben sind.
1
Ich suche zunächst diejenige Integralfläche z = F(x) + ® (y)
von s=0, die eine gegebene Curve xyz enthält, und welche
dabei längs dieser Curve die bekannte Richtungscosinus
X, Y, Z besitzt. Ich denke mich x, y,z, X, Y, Z als gege-
bene Funktionen eines Parameters. Die beiden aeqvivalenten
Gleichungen
dF do
dz= Te da + dy,
Zdz+ X dx + Y dy=0
geben
drum | Y
dame A zZ’
woraus
336 Sophus Lie.
In diesen Integralen denke ich mich die Grössen = und =
bez. als Funktionen von x und y ausgedrückt. Die Gleichung
X Y:
giebt daher, wenn man die Grössen x und y nach der Inte-
gration als unabhängige Variabeln auffasst, die verlangte
Fläche. Hiermit ist nachgewiesen, dass es immer eine und
nur eine Fläche giebt, die die gestellten Forderungen erfüllt.
Sind die Grössen x, y, z, X, Y, Zalgebraische Funktionen
des Parameters, so sind die Integrale fz dx und E27
im Allgemeinen transcendente Funktionen, und die Fläche in
Folge dessen selbst transcendent.
II.
Ich setze voraus, dass in eine algebraische Developpable,
deren Ebenen die Richtungscosinus X, Y, Z besitzen mögen,
schon eine bekannte algebraische Integralfläche von s = 0 ein-
geschrieben ist, und ich suche alle übrigen eingeschriebenen
algebraischen Integralflächen. Sind x, y, z, die Punktcoordi-
naten der Berührungseurve der bekannten Fläche, und x, y, z,
die entsprechenden Grössen der gesuchten Fläche, so ist!)
X vA
(za fan
die Gleichung der ersten Flåche, und ebenso
X DØR
z= -|z dx en fz
die Gleichung der gesuchten Flåche. Unsere Voraussetzung,
1) Im Texte betrachte ich die Gréssen X F Z x, y, Zı Xo Yo Z als
Funktionen eines Parameters, dessen verschiedene Werthe den verschie-
den Erzeugenden der Developpable zugeordnet sind.
Ueber die algebraischen Integralflächen von s = 0. 337
dass die erste Fläche algebraisch sein soll, kommt darauf
hinaus, dass die beiden Integrale
X 320
[EL fz
algebraisch sind; und die Forderung, dass auch die neue
Flåche algebraisch sein soll, kommt darauf hinaus, dass auch
X Y ;
ie dx, , 70
algebraisch sein sollen. Setze ich nun
die Integrale
Ky —X, =S, Yo - Vi = 7; So 2%
so ist meine Forderung damit aeqvivalent, dass die Integrale
Ize 12
algebraisch sein sollen.
Es ist kl
AXdx,+ Y dy, + Zdz, =0,
A dx, + Y dy, + Zdz, =0,
woraus folgt
XdE + Ydn+Zdé =0.
Ferner ist
X(æ, --æ) + YY, —Y,) + Ze — 21) =0,
indem æ, —æ,,y, — 7, und 2, —z,, mit den Richtungsco-
sinus der Erzeugenden proportional sind, und also kommt
XE + Yn+ Ze =0.
Endlich sind die Richtungseosinus der Erzeugenden durch eine
gewisse algebraische Relation
Q eons Vor
29 1. 1120
232,2. 29 — 2
2 re
verknüpft, und daher sind die Verhältnisse der Grössen &, m e
durch die entsprechende Gleichung
Archiv for Mathematik og Naturvidneskab. 4 B. 3 H. 29
338 Sophus Lie.
verbunden.
Durch Einführung der Grössen &, 7, & als unbekannte
Grössen nimmt daher unser Problem die neue Gestalt:
Bestimm die Grössen & n &, die durch eine vorgelegte al-
gebraische Relation der Form
Ez
ER
BG
verbunden sind, in allgemeinster Weise derart, dass die beiden
Integrale
nde —èdn |, (eds 54,
AEE, Pr da reser
algebraische Funktionen des Parameters sind.
Dieses neue Problem kann aber folgendermaassen formu-
lirt werden. an
Find die allgemeinste algebraische Integralfläche von s=0,
die in einen vorgelegten algebraischen Kegel O = eingeschrie-
ben ist.
III.
In der vorangehenden Nummer setzten wir voraus, dass
eine in die vorgelegte algehraische Developpable eingeschrie-
bene algebraische Integralfläche von s=0 schon gefunden
war. Wir werden zeigen, dass diese Voraussetzung immer
erlaubt ist.
Die Developpable schneidet die Ebene y = b = Const. nach
einer Curve, deren Gleichungen ich folgendermaassen schreibe
(1) ae AG Je Bi (0)=b, 2,=0, (8);
dabei ist, B, (£) eine Constante und also nur anscheinend
eine Funktion von t. Die Developpable schneidet die Ebene
Ueber die algebraischen Integralflächen von s =0. 339
&.= a = Const. nach einer anderen Curve, deren Gleichungen
sein mégen
Øy = A, (t)=4, yr = B, (7), 22 = C, (7). (2)
Ich kann dabei ohne Beschränckung annehmen, dass die Pa-
rameter ¢ und z derart gewälht sind, dass Tangenten der bei-
den Curven, die in den Punkten t=7 gezogen sind, einander
immer schneiden, was darauf hinauskommt, dass die Gleichung
A, (t) — A, (7) B, (t) - B, (7) C, (t)—0, (7)
d A,(t) dB DE d C;(t) : (3)
d A,(t) d B,(t) dC,(t) |
fiir jeden Werth von ¢ stattfindet. .
Dies vorausgesetzt bilde ich die Gleichungen
æ=23(4,t+ 4,7), |
|
y= 4(B,t+ B,r), |
z=4(C, t+ Cr). |
2) (4)
die eine Integralfläche von s=0 darstellen. Ich behaupte,
dass diese Fläche längs der Curve ¢=7 die vorgelegte Deve-
loppable berührt. Die Tangentenebene der Fläche (4) in
einem Punkte ¢-7 ist gegeben durch die Gleichung |
Le Cra a
i D} Alla Bar) 94 2
d A (0) dB PO 095)
| d A,(t) d B,(t) d C,(t) |
die wegen (3) sowohl durch die Annahme
æ= At, y= Bt, z- Cyt,
wie durch die Annahme
æ= Ast, y = B, Dr 2 Not
befriedigt wird. Die Tangentenebene enthält daher die be:
| 29*
340 Sophus Lie.
treffenden auf der Curven (1) und (2) gelegenen Punkte. Und
da die Richtungscosinus der entsprechenden Tangenten dieser
beiden Curven bez. d A,t, d Bt, d Ct und d A,t, d B,t, d C,t
sind, so enthålt die Tangentenebene diese Tangenten. Hier-
mit ist gezeigt, dass die Tangentenebene (5) die beiden Cur-
ven (1) und (2) beriihrt, dass also die um diese Curven um-
geschriebene Developpable die Flåche (3) långs der Punkte
Z=
pa AittAnt | Bi t+ Bt Ont OM
are 2
berührt. |
Hiermit ist eine in die vorgelegte algebraische Developpable
eingeschriebene algebraische Integralflåche von s = 0 gefunden.
Und wenn man den Constanten a und b successiv alle mög-
liche Werthe ertheilt, so erhält man +? solche eingeschrie-
benen Flächen. |
Es wire iibrigens leicht nachzuweisen, dass die Glei-
chungen
m A,(t) + n A, (7)
a= - = 9
m+n
_m B,(t) + n B,(r)
PT
m C,(t) + n'O,(r)
4 mtn
2
in denen m und n arbitråre Constanten sind, immer eine ein-
eeschriebene Integralfläche bestimmen. Man beweist dies,
indem man ganz wie soeben verfährt, worauf ich jedoch nicht
. näher eingehe.:
IV.
Wenn man alle in eine beliebige algebraische Develop-
pable eingeschriebenen algebraischen Integralflächen von s = 0
bestimmen wünscht, so genügt es nach den Entwickelungen
der beiden vorangehenden Nummer alle algebraischen Inte-
Ueber die algebraischen Integralflåchen von s = 0. 341
gralflächen in einen Kegel, dessen Ebenen mit denjenigen
der vorgelegten Developpable parallel sind, einzuschreiben.
Es ist nun sehr merkwürdig, dass die Erledigung dieses re-
ducirten Problems ziemlich leicht aus den Entwickelungen
der Nummer 3 hervorgeht.
Ich bilde die Gleichungen
DA = Ag Be Bo, 2 Ont Ok SD)
die eine Integralfläche bestimmen. Die Tangentebenen dieser
Fläche längs der Curve ¢= 7 sind gegeben durch die Gleichung
a -(A,t— 4,0) y—(B, t—B, t) 2-(C, t— C,2)
d A,(t) dB, d C,(t) | Ne 0, (7)
d A,(t) d B,(t) don
und sind daher mit den Tangentencbenen der Fläche
pat (Agel, AD 0) EG Sr EN
längs der Curve ¢=7 parallel. Die betreffenden Tangenten-
ebenen der ersten Fläche sind also parallel mit den Ebe-
nen derjenigen Developpable, die die letzte Flåche (8) långs
der Curve t= 7 umgeschrieben ist. Nun aber wird die Glei-
chung (7) fir jeden Werth von ¢ identisch (3) befriedigt durch
die Substitution x=0, y=0, 2=0, und ‘also ist diejenige De-
veloppable, die die erste Fläche (6) längs der Curve #=7
berührt ein Kegel, dessen Spitze in Origo gelegen ist.
Wenn man daher durch die Methode der vorangehenden
Nummer eine in eine algebraische Developpable eingeschrie-
bene algebraische Integralfläche (8) gefunden hat, so kennt man
sogleich eine Integralfläche (6) mit einem Tangentenkegel,
dessen Ebenen mit den Ebenen der vorgelegten Developpable
parallel sind. |
Wünscht man daher in einen vorgelegten algebraischen
Kegel ~~ algebraische Integralflächen einzuschreiben, so ver-
fährt man folgendermaassen. Man nimmt eine ganz beliebige
342 Sophus Lie.
Developpable, deren Ebenen mit denjenigen des Kegels paral-
lel sind; construirt darnach nach den Regeln der vorangehen-
den Nummer eine in die Developpable eingeschriebene alge-
braische Integralflache, und bestimmt endlich nach den Regeln
dieser Nummer die entsprechende in den Kegel eingeschrie-
bene Fläche. |
Es fragt sich, ob diese Methode alle in den vorgelegten
Kegel eingeschriebenen algebraischen Integralflächen liefert.
Seien 3, 7, å die Coordinaten der Berührungseurve einer sol-
chen eingeschriebenen Integralfläche. Alsdann sind (II) die
Integrale
algebraisch. Ich bestimme nun in der Ebene y = 0 eine Curve
æ, 2, und in der Ebene #=0 eine Curve y, z,, indem ich
zunächst setze
= — 21, = Yo) 6-2, — 2
und darnach verlange, dass die Gleichung
& 4 6
(9) ds dyn d& | =0
da, 0 dz,
identisch besteht. Geometrisch aufgefasst heisst dies, dass
ich in den Ebenen y=0 und æ =0 zwei Curven construire,
deren umgeschriebene Developpable zu den vorgelegten Kegel
in soleher Beziehung steht, dass einerseits die Erzeugenden
der Developpable mit denjenigen des Kegels parallel sind,
dass andererseits die Segmente, die auf den Erzeugenden
der Developpable durch die beiden Curven bestimmt werden,
gleich dem Segmente (& 7 @) auf der entsprechenden Erzeu-
gende des Kegels sind. Durch Autlösung von (9) kommt
&dn - nde
GST ude a,
Ueber die algebraischen Integralflåche vo s=0. 343
oder
n ds — 2 dn
MT EST
und
n dé — dé
a= E dy — mas“
wo das Integral eine algebraische Funktion von &, das heisst
von æ, ist. Hiermit ist nachgewiesen, dass die Curve æ, z,
algebraisch ist. Dementsprechend ist auch die Curve y, z,
algebraisch. Und ebenso ist die umgeschriebene Developpable
algebraisch. Wenn man aber auf diese Developpable die im
Anfange dieser Nummer gegebenen Regeln anwendet, so er-
halt man eben diejenige Integralfläche, die den vorgelegten
Kegel nach der Curve & 7 & berührt.
Die in dieser Nummer gegeben Regeln liefern daher alle
in einen vorgelegten algebraischen Kegel eingeschriebenen alge-
braischen Integralflåchen.
iV
Wiinscht man nun in eine vorgelegte algebraische Deve-
loppable D alle mögliche algebraischen Integralflåchen von .
s=0 einzuschreiben, so nimmt man zunächst eine andere
Developpable 4, deren Ebenen paarweise mit D’s Ebenen
parallel sind. 4 schneide die Ebene y =0 nach der Curve
æ=A,t,y=B,t-=0,2:=0C;t
und die Ebene æ - 0 nach der Curve
v=A,tT=0, y=B,7T, 2=(,r.
Dabei kann ich annehmen, dass die Parameter ¢ und z derart
gewåhlt sind, dass die Tangenten unserer Curven in den
Punkten {= einander immer schneiden.
Seien andererseits
&=A,;t,y=-B,t=0, z= 0, t
344 Sophus Lie.
und
@a=- A, T= 05 y=DB Az, 2=C, 7
die Sehnitteurven der Developpable D mit den Ebenen y=0
und æ=0. Ich kann ohne Beschränckung, annehmen, dass
in denjenigen Punkten der ersten und dritten Curve, die dem-
selben Werthe von & entsprechen, die Tangenten parallel sind;
und ebenso, dass in denjenigen Punkten der zweiten und
vierten Curve, die demselben Werthe von 7 entsprechen, die
Tangenten parallel sind.
Dies vorausgesetzt bestimmen die Gleichungen
=J(Agt+4d, 7) + 4, t— Ag r
= PBB DAB å Bar
OR Ter
immer eine in die Developpable D eingeschriebene algebrai-
sche Integralfläche und in dieser Weise werden alle derartigen
Flächen erhalten.*)
Die Flächen z= F(x) + ® (y) sind dadurch charakterisirt,
dass sie in zweifacher Weise durch Translationsbewegung
einer ebenen Curve erzeugt werden können. Seien o die Ord-
nung, ¢ die Classe, ¢ die Zahl der parallelen Tangenten einer
Curve der einen Schaar; und seien æ, k nnd 7 die entspre-
chenden Zahlen einer Curve der zweiten Schaar. Alsdann
ist die Ordnung der Fläche nicht grösser als ow, ihre Classe
nicht grösser als ck und jedenfalls so gross wie der gröss-
ten unter den Zahlen tk und 7c. Im jeden einzelnen Falle
ist es leicht die Ordnung der Fläche genau zu bestimmen.
1) Man erhält eine bemerkenswerthe Ausdehnung der Theorien des Textes,
indem man erinnert, dass s=0 durch ~~ algebraische Berührungs-
Transformationen in sich selbst transformirt wird. Unsere Theorien deh-
nen sich andererseits eo ipso auf alle partiellen Differentialgleichungen 2.
O. mit zwei distinkten und allgemeinen intermeaiären Integralen aus.
ZUR THEORIE DER FLACHEN CONSTANTER
KRÜMMUNG.
I. Bestimmung ihrer Haupttangentencurven und Kriimmungslinien.
VON
SOPHUS LIE.
L einigen kurzen Noten werde ich mich erlauben einige
neue Beitråge zu der interessanten Theorie der Flåchen con-
stanter Kriimmung zu liefern. In dieser ersten Note gebe ich
eine allgemeine Methode zur Bestimmung durch Qvadratur
von den Haupttangentencurven und Kriimmungslinien einer
jeden solchen Fläche. Dabei stütze ich mich auf eine von
Enneper‘) herrührende Bemerkung, dass nehmlich das Bogen-
element dieser Flächen die Form
ds? = E(u) du?+ 2 F(uv) du dv + G (v) dv?
erhält, wenn «= Const. und v = Const. die Gleichungen der
beiden Schaaren Haupttangentencurven sind.
In meiner nächsten Note redueire ich die Bestimmung
der geodätischen Curven dieser Flächen auf die Bestimmung
der Curven, deren Länge gleich Null ist. Ich zeige ferner
u. A., dass eine soeben von Hazzidakis, gegebene merkwür-
dige Transformation dieser Flächen reciprok ist, dass sie
Krümmungslinien und Haupttangentencurven in ebensolche
1) Göttinger Nachrichten 1870, No. 22. In meiner nächsten Note: gebe ich
übrigens einen einfachen Beweis dieses Satzes.
346 Sophus Lie.
Curven umwandelt; dass endlich die Bestimmung aller Flåchen
constanter Kriimmung sich darauf reducirt, die Kugel in allen
möglichen Weisen in ~? infinitesimale Rhomben mit gleichen
Seiten zu zerlegen.
SÅ
Bestimmung der Haupttangentencurven einer jeden Flåche
mit constantem Kriimmungsmaasse.
1. Sei
ds? = E du? +2 F du dv + G dv
das Bogenelement einer Fläche constanter Krümmung, und sei
(B du — A dv) (D du — Cdv)=0
die Differentialgleichung der Haupttangentencurven der Flåche.
Ich ersetze die letzte Gleichung durch die aequivalente Glei-
chung
df df put x
(Az +B je DT)=0.
Man denke sich statt « und v beliebige andere unabhän-
gige Variable «, v, angewandt, und sei
ds*= E du *”+2F, du, dv, +G dv?
die Form des me und
(A, = an ) (OC, AD, À )-0
yy dv,
die Differentialgleichung der mrs in den
neuen Variabeln.
Alsdann bestehen Gleichungen der Form
E, du,?+2F, du, dv, + G, dv)’= Edw? +2 Fdu dv + G dv”
| a iB ee AC. a)
(1)
df A df nf
| ri An © ae
Zur Theorie der Flåchen constanter Kriimmung. 347
wo p und 6 nicht gleich 1 sein brauchen. Dies giebt
BE (Her rel)
F, = Eran Før aor
gm En a Sle)
PAT Ade Bude PA a, as
6C=C, = ae 6D- 0 mn Ds ay
Hieraus folgt, dass die beiden Gleichungen
E, A,?+2F, A, B, +6, By? =~? (LEA? +2FAB+ GB’)
E, C?+2F, 0,D,+G,D,*=6(EC+2FOCD+GD*
stattfinden. —
Wir stellen jetzt zu den neuen Variablen u, v, die For-
derung, dass w, = Const. und v, = Const. die Gleichungen der
beiden Schaaren Haupttangentencurven sein sollen. Alsdann
hängt Æ, nach Enneper nur von u,, G, nur von v, ab.
Schliessen wir daher die Ausnahmfälle Z, =0 oder G, =0
aus, so können wir
BEN GE
setzen. Und da unter den gemachten Voraussetzungen
Å ET
du, dv,
die Differentialgleichung der Haupttangentencurven ist, so
kommt
A, =1, B,-0, C,-0, D, - 1,
und also wird
1=p"(£4"*+2F.AB + G B°) = p° /\
= (EC +2F.CD +GD?) = 6 /\,
348 Sophus Lie.
und
1 Må 1
LE UR VAN
womit p und 6 bestimmt sind. Durch Einsetzung in (1) kommt
Ge df OMB df
du, VAR du VA dv
woraus
+ A du, B du,
FVN då VNR
Ad Baan
9 VA du * VE ae’
_ © du D du,
ma da Wan ON
1 C dv, D dv,
Die erste und al unter diesen Cl mungen geben durch
Auflösung
KNÆR D du VA C,
du AD — BC’ dv un BC
woraus durch Integration
ù å Fr
Dementsprechend ist
AG
= 1 BO< AD
(B du — Adv).
Hiermit sind die beiden Schaaren Haupttangentencurven
‘durch Quadratur bestimmt. Wie man sieht, ist der Ausdruck
VA
AD — BC
Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 349
ein Integrabilitätsfaktor der Gleichung D du — Cdv=0, und
ebenso ist
VA,
BC — AD
ein Integrabilitätsfaktor der Gleichung B du — C'dv = 0.
2.. Wir werden das Vorangehende auf den einfachen
Fall, dass w und v die Grössen wy eines Cartesischen Coor-
dinatensystems = y z sind, anwenden.
Die Differentialgleichung der Haupttangentencurven
r dx” + 2s dx dy + t dy? = 0
zerlegt sich für eine Flåche mit constantem Kriimmungsmaasse,
das heisst für eine Integralfläche der Gleichung
s? — rt = K°?(1 +p°? + q’)? (K = Const.)
in die beiden Faktoren |
tdy+ (st K(1+7p” +g9)) dx =0
oder, wenn wir K (1 + p?+ q?) =o setzen: |
tdy + (s+ ©) dæ.
Andererseits drückt das Bogenelement sich folgendermassen
aus
ds? - dæ” + dy” + dz” = dx? + dy” + (pda + qdy)?
oder |
| ds? = (1 + p?) dx? + 2 pq dx dy +(1 + q°)dy?.
In den früheren Formeln müssen wir daher
A=t, B=—(s+&), C=t, D = — (3 — å)
EH (1p) TENTE)
setzen. Also kommt
I =(1 +p’) # — 2pq t (8 + &) + (1 + q°) (s+ w)°
4,=(1 +p’) 2 —2pqt (8 — wo) + (I + gå) (8 — &}.
Die Differentialgleichung der Hauptiangentencurven einer
Fläche mit constantem Krümmungsmaasse
350 Sophus Lie.
t dy + (s+ &) dæ = U (o=K(1+7p"+9))
wird daher integrabel durch Multiplication mit dem Integrabi-
litätsfaktor
LV OP) PIO Fo ++ DCF 0.
Die Richtigkeit dieses Satzes kann tibrigens auch leicht di-
rekt durch elementare Rechnungen verifieirt werden.
8 2.
Bestimmung der Krümmungslinien einer jeden Fläche
constanter Kriimmung.
3. Benutzt man wie friher die bekannten Gaussischen
Bezeichnungen, so werden die Kriimmungslinien einer Flåche
bekanntlich!) bestimmt durch die Gleichung
(Edu + Fdv, (D'du,+ D"dv,)— (Fau, + Gdv,)(Dau; + D'dv)=0.
Soll nun das Krümmungsmaas constant sein und lässt man
dabei u = Const. und v= Const. die Gleichungen der beiden
Schaaren Haupttangentencurven sein, so kann man nach En-
neper Setzen:
E=G=1, D=0, D"=0
(die beiden letzten Gleichungen sagen ja eben, dass die Oscu-
lationsebenen der Curven w= Const. und y= Const. mit der
betreffenden Tangentenebene zusammenfallen). Also erhålt
die Differentialgleichung der beiden Schaaren Kriimmungsli-
nien die einfache Form
du,* — dv,?=0
woraus
u, + v, = Const.
hervorgeht. Und wenn wir die im vorangehenden Paragraph
1) Man vergleiche z B. Salmon-Fiedler Geometrie des Raumes, zweiter
Theil, pg. 198--199 Anmerkung; erste Ausgabe.
Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 351
| gefundenen Werthe der Grössen u, und v, substituiren, so
finden wir die Gleichung
a Fy ty Cdv) + ET Bay Ady) a Corer
AD — BC AD— BC
als Integralgleichungen der beiden Schaaren Kriimmungslinien
einer Fläche constanter Krümmung.
4. Es ist bemerkenswerth, dass die Bestimmung der
Krümmungslinien der Flächen constanter Krümmung zugleich
in der Weise geschehen kann, dass man den Integrabilitäts-
faktor der betreffenden Differentialgleichung «a priori aufstellt.
Dies soll jetzt gezeigt werden.
Sei
LY + mn + PL -0
die Differentialgleichung der Krimmunglinien und wie friiher
(aL+BY o%+p9) 20
die Differentialgleiehung der Haupttangentencurven. Ich setze
zur Abkürzung
df 2
LT ue A(f)
Adf Bdf
vad saa):
Bezeichne ich nun mit w, v, dieselben Grössen wie frü-
her, so bestehen nach dem Vorangehenden Relationen der Form
PAU En «
ae.
wo p eine gewisse Funktion von u und v bezeichnet. Hier-
aus folet
(a (f),p.A(f))=0
352 Sophus Lie.
oder durch Ausführung
a(p).A(f)+p{a(A(f))— A(a (f))} =0
oder
aa) — A (a (f= Pa.
Diese Gleichung zerlegt sich in die beiden folgenden -
A dL. is) alien AD 2 |- sli) - a(p)
VZ du V2 dv Le dv\V2) — ?
AdM, B dM BN UT
Vz du Va on "ay @\Va eter
Eliminirt man zwischen ihnen die Grösse 0), so kann die
hervorgehende Gleichung folgendermassen geschrieben werden
d ( MV 2 we )
dv VAM — BL) du\AM— BL
Diese Relation sagt aber eben, dass die Differentialgleichung
M du — Ldv=0,
die die eine Schaar Kriimmungslinien bestimmt, den Integra-
bilitåtsfaktor
ME
AM — BL
besitzt.
8 Då
Synthetische Betrachtungen.
5. ‘Die soeben ausgeführten Integrationen fand icke ur-
sprünglich durch meine Untersuchungen über inf. Transfor-
mationen. Ich werde mich erlauben auch diese Methode zu
entwickeln.
Die Ennepersche Form des Bogenelements
ds? = E (u) du? + F(uv) du + G (v) dv?
Zur Theorie der Flåchen constanter Krimmung. 853
*
giebt, wie Hazzidakis soeben bemerkt, unmittelbar den folgen-
den schönen Satz.
Die von den Haupttangenteneurven gebildeten Vierecke
haben gleichlange gegenüberliegende Seiten.
Hieraus fliesst leicht der folgende Satz, der mir nützlich
scheint:
Eine Fläche constanter Krümmung wird von ihren Haupt-
tangentencurven in 3 infinitesimale Rhomben, die sämmtlich
gleich lange Seiten haben, zerlegt.
Und da die Diagonalen dieser infinitesimalen Rhomben
Tangenten der Krümmungslinien sind, besteht der Satz.
Die Krümmungslinien zerlegen eine Fläche constanter Krüm-
mung in >" inf. Rectangeln, die sämmtlich gleichlange Diago-
nalen besitzen.')
Ich denke mich jetzt alle Punkte der Fläche gleich lange
Strecken nach der hindurchgehenden Haupttangentencurven
der einen Schaar infinitesimal verschoben. Hierbei wird zu-
nächst eo ipso jede Curve dieser Schaar in sich selbst ver-
schoben. Es ist ferner klar,!) dass jede Haupttangentencurve
der zweiten Schaar in eine benachbarte Curve derselben Schaar
übergeführt wird; 2) dass die »? infinitesimale Rhomben
unter sich vertauscht werden; 3) dass die ~? Diagonalen der —
Rhomben unter sich vertauscht werden. ,__
Wir kennen somit eine infinitesimale Transformation, die
sowohl die Differentialgleichung der Haupttangentencurven
wie die Differentialgleichung der Kriimmungslinien invariant
lasst. Dann aber lehrt ein Satz von mir,
dass man den Integrabilitåtsfaktor einer jeden unter
diesen Gleichungen aufstellen kann, und zwar findet man in
1) In meiner nåchsten Note zeige ich, dass bei sphårischer Abbildung einer
Fläche constanter Krümmung die besprochenen Curvennetze der Fläche
in Curvennetze der Kugel, die ganz dieselben Eigenschaften besitzen,
übergehen. Wickelt man andererseits die Fläche auf die Kugel ab, so
erhält man zwei andere solche Netze.
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 3H. 93
354 re Sophus Lie.
dieser Weise eben die in den vorangehenden Paragraphen
aufgestellten Integrabilitätsfaktoren.
[Ist die betreffende Fläche constanter Krümmung insbe-
sondere eine Rotations oder Schraubenfläche, so kennt man
eine zweite inf. Transformation, die die beiden besprochenen
Differentialgleichuugen invariant lässt, und daher findet man
zu jeder Gleichung einen zweiten Integrabilitätsfaktor, und
darnach durch Division je zweier Integrabilitätsfaktoren, die
derselben Gleichung gehören, das Integral der Gleichung.
Daher enthalten die endlichen Gleichungen der Krümmungslinien
und Haupttangentencurven einer Rotations- oder Schrauben-
fläche constanter Krümmung nur solche transcendente Funk-
tionen, die in der Gleichung der Fläche vorkommen].
22de September 1879.
ZUR THEORIE DER FLACHEN CONSTANTER
KRUMMUNG.
II. Das sphårische Bild der Haupttangenten- und
Kriimmungs-curven.
VON
SOPHUS LIE..
E dieser Note versuche ich nach Vorgange von Bonnet
die Theorie der Flichen constanter Kriimmung durch Betrach-
tung des sphärischen Bildes zu fördern. In dieser Weise
erhalte ich einerseits eine neue Begründung von Sätzen die
von Enneper und Hazzidakis herrühren; andererseits finde ich
mehrere wahrscheinlicherweise neue Theorien, die mir bemer-
kenswerth scheinen. :
å Fe
Die Gleichung der Haupttangentencurven einer beliebigen
Flåche
rdx? + 2s dx dy + tdy*”=0
zerlegt, sich in die beiden Faktoren
tdy +(s E K (1 +p° + q°)) dx = 0
wobei K? das Kriimmungsmaass
De event
a Ss rt
(L+p*+95
306 Sophus Lie.
bezeichnet. Also kommt
dy am
stK(I4p+Q) -t
und wegen der beiden Gleichungen
dp=rdæ+sdy, dq= sdæ+tdy
folgt
—rt+s+K(1+p’?+q’)s
st K(1+p°+0Q°)
dp = dy = + K (1 +p° +9% dy,
dq = = K(1+p° + q°) dæ.
Also kommt
å dq
armen
1 dp |
ENE Re i
dy TAES || @)
pund
= +
RE vase
In diesen letzten Formeln sind x y z die Coordinaten der
Punkte einer Haupttangentencurve, p und q sind Bestimmungs-
stiicke der Osculationsebene derselben Curve. Der Winkel
dp zweier benachbarten Osculationsebenen ist gleich
V dp? + dq* + (qdp — p dg)
dp = 2 2 RE:
l+p*+9
Andererseits ist
SNE 2 2 TER 2
(A) ds=V da? + dy? + dz? = V dpi +6 ida: tad rae: ;
K (1 +p° +4)
Und also ist der Torsionsradius i der Curve gleich dem in-
versen Kriimmungsmaasse
| EN
dø Hank
Dies giebt die beiden folgenden von Enneper herrührenden
Sätze
Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 357
I. Der Torsionsradius einer Haupttangentencurve ist in
jedem Punkte gleich dem Krümmungsmaasse der Fläche in
betreffenden Punkte :
II. Auf einer Flåche constanter Kriimmung haben die
Haupttangentencurven constanten Torsionsradius.
Und in der That sind die Gleichungen (1), wenn man
die Grösse K als eine Constante betrachtet, eben die bekann-
ten Serretschen Formeln einer Curve mit constantem Torsions-
radius.
1 D F2
Aus dem Vorangehenden fliesst nun fast unmitelbar eine
der Form nach neue, Bestimmung derjenigen Fläche constanter
Krümmung, deren Haupttangentencurven ein gegebenes sphäri-
sches Bild besitzen. Dabei setze ich zunächst voraus, ‘dass
ich a priori weiss, dass es überhaupt eine solche Fläche giebt,
die das betreffende sphärische Bild besitzt. Im Schlusse die-
ser Nummer lernen wir sodann, wie man entscheidet, ob eine
Fläche constanter Krümmung ein vorgelegtes sphårisches Bild
- besitzen kann.
In den Formeln
| p= P(uv), q- Quo)
mögen p und q ihre gewöhnliche Bedeutung als die partiellen
Derivirten von z hinsichtlich x und y besitzen; w und v mö-
gen Parameter sein, unter denen w lings der Haupttangenten-
curven der einen Schaar, v långs der Haupttangentencurven
der zweiten Schaar constanten Werth besitzen. Alsdann be-
stimmen die Gleichungen p - P (wv), q- Q (wv) das sphärische
Bild der Haupttangenteneurven einer Fläche. Giebt es nun
Flächen constanter Krümmung, deren Haupttangentencurven
dieses sphärisches Bild besitzen, so werden dieselben bestimmt
durch die Formeln
358 Sophus Lie.
bi " I dg(uv,) v 1 dg(vu)
or IRD dense een |
y= 2 1 dp (4vo) 7, — Ne SE dp (vw) 4,
„ER @ du „Ko Be (2)
| dp dq Vel. + 3dp dq
:-| x Gu wef xs ay? ay
wenn K* das constante “Kriimmungsmaas, æ die Grösse
1+p?+g°, uw, und v, Constanten, x und v laufende Para-
meter bezeichnen. Man sieht somit, dass es jedenfalls nur 0?
congruente und gleichgestellte Flächen constanter Krümmung
giebt, die ein gegebenes sphärisches Bild besitzen.
Es ist übrigens klar, dass die betreffenden Flächen con-
stanter Krümmung zugleich durch die Formeln
‘1 dg@u), fr 1 dg (ur),
|, Ko dv Å du
Mi 1 dp(vu,) | Hd dp (ur) 4
Dee KO ie CE da durstabane)
alt dp dq Re I D dq
f. Kot Pay) Ot f. Ko tau Pda"
bestimmt werden. Und andererseits ist einleuchtend, dass
wenn die Formeln (2) und (3) dieselbe Flåche darstellen, dass
dann diese Flåche immer constantes Kriimmungsmaass besitzt.
Soll daher eine Fläche eonstanter Krümmung das vorgelegte
sphårisehe Bild p = P(uv), q = Q(uv) besitzen, so ist hierzu
erforderlich und hinreichend, dass die drei Bedingungsglei
chungen
Zur Theorie der Flåchen constanter Kriimmung. 359
d f1dg), 4 (1 dq) ,
dv ee 4 du E | a |
d (1 dp d (1 dp
dv F a * du E rae \ (4)
d (1 , dp
tele Car = le (q 2 — pg) |-0 |
stattfinden. Durch Ausführung reduciren diese Gleichungen
sich auf die beiden Relationen
2 dy I1f(dqdæ dg dø
du dv ©
Alp do | ahs du |?
dpi el, dn dej dp 404
du dv ældudv dv du)”
die wie man leicht verifieirt, mit den beiden folgenden aequi-
valent sind:
AG G+ ad på))-0,
(nae ad pity)|-0.
Durch Integration kommt daher
1 (dp? dq dg.)
le rar |- ro,
: 5) .
1 (dp* ne noe aN ©)
co? |du * + ag ge dr EX |
Dies giebt den folgenden, wie ich glaube, neuen Satz
III, Das sphärische Bild der Haupttangentencurven einer
Fläche constanter Krümmung ist dadurch charakterisirt, dass
in jeder Vierseit der Bildcurven die RL Seiten
dieselbe Länge haben.
Bemerkt man, dass die Bildeurven der Haupttangenten-
curven in Folge des soeben ausgesprochenen Satzes die Kugel
360 Sophus Lie.
in +? infinitesimale Rhomben, die sämmtlich gleichlange Sei-
ten haben, zerlegen; und beriicksichtigt zugleich die Entwicke-
lungen im Anfange dieser Nummer, so erhålt man den fol-
genden bemerkenswerthen Satz:
Das Problem alle Flåchen constanter Kriimmung zu finden,
reducirt sich darauf die Kugel in allenimöglichen Weisen durch
zwei Curvenschaaren in &? inf. Rhomben, die sämmtlich gleich-
lange Seiten haben, zu zerlegen.
In den besprochenen inf. Rhomben sind die Diagonalen
Tangenten der Bildeurven der Krünmungslinien. Und daher
zerlegen diese Bildeurven die Kugel in cv? infinitesimale
Rectangeln, die sämmtlich gleichlange Diagonalen besitzen.
Hiermit gewinnen wir den Satz:
Das Problem alle Flächen constanter Krümmung zu finden,
lässt sich auch darauf reduciren die Kugel in allen möglichen
Weisen durch zwei Curvenschaaren in ©? inf. Rectangeln mit
gleichlangen Diagonalen zu zerlegen.
Hiermit stellen sich nun eine Reihe Probleme, deren Er-
ledigung jedenfalls nur die Integration von gewöhnlichen Dif-
ferentialgleichungen verlangt. Man wähle in der That auf
der Kugel eine beliebige r-fach unendliche Curvenschaar und
frage, ob es möglich ist, unter diesen Curven einfach unend-
lich viele zu wählen, welche das sphärische Bild der einen
Schaar Haupttangentencurven oder Kriimmungslinien einer
Flåche constanter Kriimmung sind.
Die einfachste Aufgabe dieser Art besteht darin, unter
den ~? Kreisen einer Kugel, in allgemeinster Weise einfach
unendlich viele zu wåblen, welche das sphirische Bild der
einen Schaar Kriimmungslinien sind. Dieses Problems deckt
sich mit dem von Enneper gelösten: alle Flächen constanter
Kriimmung mit ebenen Kriimmungslinien zu finden.
Die nächste Frage ist nach den Flächen constanter Krüm-
Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 361
mung, deren Krümmungslinien oder Haupttangentencurven
der einen Schaar sphärische Kegelschnitte sind.)
Hiermit ist, wenn ich nicht irre, eine fruchtbare Unter-
suchungsrichtung angedeutet.
Verbindet man die beiden Formeln (A) und (5), so erhält
man den folgenden von Hazzidakis ausgesprochenen Satz, der
jedoch unmittelbar aus Ennepers früheren Untersuchungen her-
vorgeht: Die Haupttangentencurven einer Fläche constanter
Krümmung bilden immer Vierseite, deren entgegenstehende
Seiten gleich lang sind.
Hieraus fliessen als Corollar die beiden Sätze
Die Haupttangentencurven zerlegen eine Fläche constanter
Krümmung in x? infinitesimale Rhomben mit gleichen Seiten.
Die Kriimmungslinien zerlegen eine Fläche constanter Krüm-
mung in =? infinitesimale Rectangeln mit gleichen Diagonalen.
Diese beiden letzten Sätze können (wenn ich nicht irre)
umgekehrt werden, indem die betreffenden Eigenschaften für
die Flächen constanter Krummung charakteristisch sind.
III.
Die Betrachtungen der letzten Nummer geben ohne Schwie-
rigkeit eine Transformation, bei der jede Fläche constanter
Krümmung eine zweite zolche Fläche liefert.
Ist nehmlich eine beliebige Fläche constanter Krümmung
vorgelegt, so findet man folgendermaassen in zwei verschie-
denen Weisen auf der Kugel zwei Curvenschaaren, welche
die Kugel in cw? infinitesimale Rhomben mit gleichen Diago-
nalen zerlegen. Einerseits kann man die Fläche auf eine
1) Die Bildeurven jeder Schaar Haupttangentencurven geniessen (wenn ich
nicht irre) die merkwürdige Eigenschaft dieselbe Bogenlånge zu besitzen.
362 Sophus Lie.
Kugel abwickeln. Andererseits kann man das sphärische Bild
der Haupttangentencurven auf dieselbe Kugel nehmen. In
beiden Fallen erhålt man Curvennetze der verlangten Eigen-
schaft. Diese Netze stehen dabei insofern in reciproker Be-
ziehung wie. entsprechende Winkel supplementare Werthe
haben, während entsprechende Seiten gleich lang sind.')
Daher stehen die beiden Flächen constanter Krümmung,
deren Haupttangentencurven bei sphärischer Abbildung die
beiden besprochenen Curvennetze liefern, in reeiproker Bezie-
hung. Dabei entsprechen sich sowohl Haupttangenteneurven
wie Krümmungslinien. Hieraus fliesst nun zunächst der Satz
Kennt man eine Fläche constanter Krümmung so ist es”
nachdem die Fläche auf eine Kugel abgewickelt ist, immer mög-
lich eine zweite Fläche constanter Krümmung anzugeben.
Dieser Satz stimmt mit einem soeben von Hazzidakis ge-
gebenen Satze, wenn man bemerkt, dass die Abwickelung
einer Fläche constanter Krümmung auf eine Kugel immer
geleistet werden kann, wenn die geodätischen Curven der
Fläche durch einen Punkt bestimmt sind.
Aber andererseits geben meine vorangehenden Betrach-
tungen noch die folgenden Sätze
Die von Hazzidakis herührende Transformation ist reciprok,
1) Es bestehen nehmlich die beiden Relationen
‘dx? dy? az 1 Be dq” dq dp
+ —— + — 7 =)
du du du K’o’\du du ne du Ada |
und
1 == dy dy | de da å
dx” dy? dz” Ve å dy” å dz” du dv dudv du at Ea
du du du dv dv dv
SJ ED ue. | dp = a A \
I på Ve \dudv du dv du au Sea aes
wo
dp? dq’ dp a dp? | dq’ | dp da?
+ + | EE po OS a hee 5 a
I mu P ap a |
Zur Theorie der Flächen constanter Krümmung. 363
insofern sie zweimal angewandt zu der ursprünglichen Fläche
zurückführt.
Bei dieser Transformation ind sowohl Haupttangenten-
curven wie Krümmungslinien invariante Curven.
IV.
Es ist mir nicht gelungen eine allgemeine Methode zur
Bestimmung der geodätischen Curven einer Fläche mit con-
stantem Krümmungsmaasse zu entwickeln. Dagegen ist es
folgendermassen möglich diese Bestimmung auf die Integra-
tion der Gleichung ds? = 0 zurückzuführen.
Ist in der That die Gleichung ds? = 0 integrirt, so kann
das Bogenelement der Fläche auf die Form
ds? = e" dæ dy
gebracht werden. Und alsdann ist
dy dydw (2) 2 dw
dx? dxdx \dx
(B)
die Differentialgleichung der geodätischen Curven.!) Diese
Gleichung gestattet (da die Fläche in drei Weisen in sich
selbst verschoben werden kann) drei infinitesimale Transfor-
mationen & (æ) p + (y) 4, die durch die Gleichungen
= ptt
a. SE 7 dy FR op (y),
dn dw dw
Egg dy = f(x)
bestimmt werden. In der ersten Gleichung setzen wir
y = Yo = Const.; und finden darnach aus der linearen Gleichug
dé, dw (wy) dw (x yo) fe
i? de COS Po) 0
1) Man vergleiche hier und im Folgenden meine ,,Classification der Flächen
nach der Transformationsgruppe ihrer geodåtischen Curven.*
364 Sophus Lie.
durch Quadratur die Grösse & als Funktion von æ und von
vier Constanten: y,,7 (Yo), P (yo) und der Integrationscon-
stante. In entsprechender Weise findet man 7 als Funktion
von y und vier neuen Constanten. Setzt man die gefundenen
Werthe von & und 7 in die beiden Relationen
as dw : dw dw dE
m da? 7 da dy de dx
å ME d’w d’w „dw dn
de dy” ap dy dy”
ein, so erhält man fünf Relationen zwischen den acht Con-
stanten. In dieser Weise findet man drei unabhängige inf.
Transformationen
Bf-&(æ)p+mn(y)g, (i=1,2, 3)
die die Differentialgleichung der geodätischen Curven inva-
riant lassen. Man findet daher leicht zwei inf. Transforma-
tionen
C,f=a, B, f+ 6,B,f+y, Bf
OC, f= a, B, f+ Bf, B,f+y» Bf
die in der Beziehung
Co (Cy (N) —:C, (0, (A) = Cf
stehen. Und folglich integrirt man die Gleichung (B) nach
meinen Integrationstheorien durch zwei Quadraturen.
Nach dieser Methode verlangt die Bestimmung der geo-
dätischen Curven, nachdem die Gleichung ds? = 0 integrirt ist,
vier Quadraturen. Es ist indess möglich eine einfachere
Methode zu entwickeln, wie jetzt gezeigt werden soll.
Nach Liouville besitzt das Bogenelement ds? = F(xy) dæ dy
einer jeden Fläche constanter Krümmung die Form
dXdY 1
dx dy (X - Y)
DJ
SUR
Daher ist
Zur Theorie der Flichen constanter Kriimming. 365
dXdY il
da dy (X — Y)»
und diese Gleichung kann zur Bestimmung von X und Y
dienen. Setzt man nehmlich y = y, = Const., so kommt
dan
dx (X—Y,)
= F(x y) (C)
= Const. F(x yo)
woraus
1 Å
a Const. fre Yo) dx
und
Const.
= Ty
fr (& yo) da
Dementsprechend ist
were Const.
f Fa, y) dy
Und wenn man die gefundenen Werthe von X und Y in (OC)
einführt, so erhält man eine Bestimmung der Constanten.
Fibrt men darnach die Grössen X und Y als neues æ
und als neues y ein, so nimmt das Bogenelement die Form
1
ds? = — dx d
Ce
während die geodätischen Curven durch die Gleichung
many, 2 a
da” © — yda ar
bestimmt werden. Diese Gleichung kann folgendermassen
geschrieben werden
dy
er oe EEE
dy 0 —yY
dæ
Also kommt
366 Bonus Lie.
d
ae (x — y)? = A= Const.
welche Gleichung integrabel wird, wenn man y — æ= setzt,
und darnach æ statt y als unbekannte Funktion einführt.!)
1) Eine Fläche constanter Krümmung ist eindeutig bestimmt, wenn zwei
auf derselben gelegene Haupttangentencurven, die einander schneiden,
gegeben sind. Theorem IV, Bd. 3, p. 125 ist unrichtig formulirt.
4 October 1879.
ET AFSNIT AF PLAYFAIRS ILLUSTRATIONER TIL
HUTTONS THEORI OM JORDEN.
MEDDELT AF
AMUND HELLAND.
Nee jeg her meddeler i Oversettelse et Afsnit af Play-
fairs udødelige Værk «Illustrations to the Huttonian Theory
of the Earth», saa kunde det maaske siges med en vis Ret,
at der er overflødigt at aftrykke noget af den gamle Bog fra
1802, først fordi Bogen er saa berømt og almindelig kjendt,
og dernæst fordi alt det gode og nye, som fandtes i denne
Bog, er gaaet vor Tids Geologer over in succum et sanguinem.
Imidlertid vil dette sidste neppe være rigtigt i sin fulde
Udstrækning. Hutton er kjendt af alle som Grundlægger af
det plutonske System, og Playfair, der med sin elegante Stil
iklædte Huttons Theori en Form, hvorved dennes Ideer blev
tilgjængelig for alle, er kjendt foruden ved den væsentlige
Del, han ved dette sit Værk har i den vulkanske Skoles
Grundlæggelse, tillige som den første, der forstod, at Bræerne
var et af de Redskaber, Naturen har benyttet til at flytte
Klippestykke til Steder, hvor de nu ligger som fremmede.
Forsaavidt er Hutton og Playfair kjendt over al Verden.
Men hvad der efter min Mening især er at beundre hos de
to store Tenkere, er ikke saa meget den enkelte lagttagelse
eller den enkelte nye Theori, men det er den brede filosofi-
ske Basis, de lægger for sit System, idet de erkjender «Sim-
368 Amund Helland.
pelheden af de Midler, som Naturen benytter i alle sine Ope-
rationer.» Jeg ved intetsteds at have seet den Sandhed, at
Naturens Midler er simple, saa konsekvent gjennemført og
saa smukt udviklet som i det Afsnit af Playfairs Værk, der
meddeles i det følgende. Naar vi saa husker paa, at de
Skoler, der nu benævnes Huttons og Playfairs Efterfelgere,
har glemt s a meget af sine Mesteres Ord, saa turde det ikke
‘vere overflødigt at minde om noget af, hvad de har sagt,
og at gjøre dette paa en noget fyldigere Maade, end det kan
ske ved et Citat eller en Henvisning. At meget af det, som
staar i Playfairs Illustrationer, ikke er Nutidens Visdom, lig-
ger i Sagens Natur; men hint Arbeides grundlæggende Ideer
vil staa ved Magt til evige Tider.
«Den Række af Forandringer, som de fossile Legemer er
bestemt til at undergaa, ophører ikke derved, at de hæves op
over Havets Overflade; men den slaar her ind paa en ny Vei,
og fra det Øieblik af, at de er hævet op til Overfladen, ar-
beides der stadigen paa at bringe dem ind igjen under Havets
Domæne. Den Fasthed, som de erholdt i Jordens Indvolde,
er nu ødelagt, og ligesom Havets Bund er det store Labora-
torium, hvor løse Masser mineraliseres og dannes til Stene,
saaledes er Atmosfæren den Region, hvor Stenene dekompone-
res og igjen opløses til Jord.
Denne Dekomposition af alle mineralske Substanser,
der udsættes for Luften, er kontinuerlig og bringes istand ved
en Række Agenser baade kemiske og mekaniske, af hvilke
nogle er os bekjendt, og mange utvivlsomt endnu staar til-
bage at opdage. Iblandt de forskjellige luftformede Bestandele,
som sammensetter vor Atmosfære, er en strax udmærket som det
store Princip for mineralsk Dekomposition; de øvrige er ikke
uvirksomme, og til dem maa vi foie Fugtighed, Varme og
Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden, 369
maaske ogsaa Lyset; Substanser, hvilke paa Grund af sin
Affinitet til Elementerne i de mineralske Legemer, har en
Evne til at indtræde i Forbindelse med disse og saaledes til at
formindske de Kræfter, ved hvilke de er forenede. Ved denne
Aktion af Luft og Fugtighed bliver de metalliske Partikler,
især Jernet, som indtræder i saadan Overflødighed i Forbin-
delse med næsten alle Fossiler, oxyderet i saadan Grad, at
de mister sin Tenacitet, saa at Overfladens Form gaar
tabt og endel af Legemet opløses til Jord.
Somme Jordarter, som de kalkagtige, opløses direkte af
Vandet, og omendskjønt den Mængde, der saaledes opløses,
er overordentlig liden, saa frembringer denne Operation, der-
ved at den stadig fornyes, en langsom, men bestandig For-
tæren, for hvilke de største Klipper med Tiden maa ligge
under. Vandets Arbeide paa at ødelægge haarde Legemer, til
hvilke det har banet sig Adgang, understøttes virksomt ved
Afvexlingerne af Varme og Kulde, isærdeleshed naar den sidste
bliver saa stor, at Frysning indtræder; thi Vandet indtager,
naar det fryser, et større Rum end forhen, og hvis Legemet
er kompakt nok til at nægte Rum for Udvidelsen, saa rives
dets Dele fra hverandre ved en repulsiv Kraft, der virker i
alle Retninger. |
Foruden disse Aarsager til den mineralske Dekomposition,
hvis Virksomhed vi i nogen Grad kan spore, saa er der andre,
som vi kun kjender ved deres Virkninger.
Vi se til Exempel, at den reneste Bergkrystal afficeres
ved at udsættes for Veirliget, dens Glands falmer, og Politu-
ren paa dens Overflade svækkes, men vi ved intet om Kraft,
ved hvilken disse Operationer gaar for sig. Ligesaa har vi
i de Forsigtighedsregler, som Mineralogen iagttager for at
bevare det friske Brud paa sine Prøvestykker, et Bevis for,
hvor uundgaaeligen alle Mineralrigets Produkter udsættes for
Angrebene af deres usynlige Fiender, og vi iagttage, hvor
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab, 4 B. 3 H. 24
370 Amund Helland.
vanskeligt det er at udhale Begyndelsen af en Proces, som
ingen Magt endelig kan modarbeide.
De mekaniske Krefter, som arbeider paa de mineralske
Substansers Sønderlemmelse, er lettere at bemærke end de
kemiske. Her synes igjen Vandet at være den mest virk-
somme Fiende af haarde og solide Legemer, og i hvilkensom-
helst Tilstand fra gjennemsigtig Damp til fast Is, fra den
mindste Bæk til den største Flod angriber det alt, hvad der
er kommet op over Havets Flade og arbeider uophørlig paa
at bringe det tilbage til Dybet. De Dele, som er løsnede og
adskilte ved de kemiske Agenser, føres ned af Regnen, og
gnider og sliber paa Veien Overfladen af andre Legemer.
Saaledes er Vandet, skjønt det er ude af Stand til ved direkte
Slidning at virke paa haarde Substanser, Aarsag i, at de bear-
beides paa denne Maade, og naar det rinder i Strømme, førende
med sig Sand, Aur og Ster.stykker, da kan det med Sandhed
siges, at det vender Mineralrigets Kræfter imod dette selv.
Enhver Sønderlemmelse, som det foretager, er nødvendigvis
permanent, og de Dele, sem engang er adskilte, kan aldrig
forenes, undtagen paa Havets Bund.
Men det vilde føre langt ud over Grændserne for dette
Omrids, at forfølge Aarsagerne til den mineralske Dekompo-
sition gjennem alle dens Former. Det er tilstrækkeligt at
bemærke, at Følgen af saa mange ubetydelige, men utrætte-
lige Agencer, der alle virker sammen, og som har Tyngden
til Hjælp, er et System af universel Forfald og Ødelæggelse,
hvilket kan spores over Landets hele Overflade fra Fjeldets
Top til Havets Bred. For at vi kan indse denne Sandhed i
dens fulde Evidens, og det er en af de vigtigste i Klodens
_ Naturhistorie, vil vi begynde vor Undersøgelse fra den sidste
af disse Stationer, og gradvis gaa tilbage mod den første.
Hvor Kysten er vild og klippefuld, saa taler den et Sprog,
som er let at forstaa. Dens brudte og steile Konturer, de
dybe Bugter og de fremspringende Forbjerge, som behersker
Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 371
den, og det Forhold, hvori disse Uregelmæssigheder staar til
Bølgernes Kraft, forenet med Ulighed i Bergarternes Haardhed
viser, at den nuværende Kystlinie er blevet bestemt ved Ha-
vets Action. De nøgne og steile Styrtninger, som hænger
over Dybet, Klipperne, der er undergravede, gjennemborede,
naar de ligger længer ud mod Havet, og som tilsidst er ble-
vet Øer, fører til den samme Slutning og mærker meget tyde-
lig ligesaa mange forskjellige Trin i Ødelæggelsen. Det er
rigtignok sandt, at vi ser ikke de forskjellige Trin i
denne Progres exemplificeret i de Tilstande, hvori en og
samme Klippe befinder sig, men vi ser det klarligen i for-
skjellige Individer, og den Overbevisning, hvortil man kommer,
naar Fænomenerne er tilstrækkeligt gjentagne og varierede,
er ligesaa sikker, som om vi virkelig saa Forandringerne gaa
for sig i lagttagelsens Øieblik.
Paa saadanne Kyster bliver de Klippestykker, der engang
løsrives, Redskaber for videre Destruktion og udgjør en Del
af det mægtige Artilleri, hvormed Oceanet angriber Landets
Bolværk. De drives imod Klipperne, af hvilke de løsriver
nye Stykker, og det Hele bliver saaledes gnedet, det ene
mod det andet; hvor haarde de end er, saa bliver de malet
til Smaasten, og den glatte Overflade og den tilrundede Form
af disse er de sikreste Beviser paa en Detritus, som intet kan
modstaa.
| Fremdeles, hvor Havets Bred er flad, der har vi rigeligt
Bevis for Landets Degradation i de af Sand og Smaasten
bestaaende Strande, i Sandbankerne og Grundene, der vexler
uafladeligt; i det alluviale Land ved Flodernes Munding, 1
de Banker, som synes at ville hindre dem i at udtømme sig i
Havet og i Havets egen ringe Dybde: Paa saadanne Kyster
synes Landet sædvanligvis at vinde paa Havet, medens paa
Kyster med en dristigere Konfiguration er det Havet, som
sædvanligvis synes at vinde paa Landet. Hvad Landet vinder
i Udstrækning, det taber det i Høide, og hvad enten dets Over-
24*
372 Amund Helland.
flade tiltager eller aftager, saa er de Ødelæggelser, som an-
rettes paa det, i begge Tilfælde bevist med lige Sikkerhed.
Hvis vi paa vor Undersøgelse gaar videre fra Kysterne
ind imod Landet, saa møder vi ved hvert Skridt det fuldeste
Bevis for de samme Sandheder og isærdeleshed i Flodernes
Natur og Økonomi. Hver Flod synes at bestaa af en Hoved-
stamme, der neres af en Mangfoldighed af Grene, enhver
strømmede i en Dal proportional med dens Størrelse, og alle
tilsammen danner de et System af Dale, der kommunicerer
med hinanden, og hvis Skraaninger er saa neiagtigt afpas-
sede, at ingen af dem forener sig med Hoveddalen i et for
høit eller i et for lavt Niveau, et Forhold, der vilde være
uendeligt usandsynligt, hvis enhver af disse Dale ikke var
et Arbeide af den Strøm, som flyder gjennem den.
Hvis virkelig en Flod bestod af en enkelt Strøm uden
Grene, løbende i en lige Dal, saa kunde det formodes, at en
eller anden mægtig Flom paa engang havde aabnet den Ka-
nal, gjennem hvilke dens Vande føres til Havet, men naar
man overveier den sædvanlige Form af en Dal, Stammen
delt i mange Grene, som begynder 1 stor Afstand fra hveran-
dre, og disse igjen delt i en Uendelighed af smaa Forgre-
ninger, saa trænger sig den Tanke stærkt ind paa vort Sind, at
alle disse Kanaler er udskaarne af Vandene selv; at de lang-
somt er blevne udgravne ved Landets Ødelæggelse og Eri-
sion, og at det er ved den gjentagne Bevægelse af det sam-
me Redskab, at denne besynderlige Forening af Linier er
blevne saa dybt indridsede paa Jordens Overflade.
De Forandringer, som har fundet Sted i Flodernes Løb,
kan ogsaa spores i mange Tilfælde ved successive Terasser
af fladt alluvialt Land, den ene hævende sig over den an-
den, og betegnende de forskjellige Niveauer, i hvilke Floden
har strømmet til forskjellige Tider. Af disse kan man
i nogle Tilfelde adskille ikke mindre end fire eller
endog fem, og dette, ligesom alle de Operationer, vi her be-
Playfairs Tllustrationer til'Huttons Theori om Jorden. 313
handler, fører os nødvendigvis tilbage til en meget fjern Old-
tid; thi hvis det tages i Betragtnine, at enhver Forandring
som en Flod foretager i sit Leie, ødelægger i det mindste en
Del af Mindesmærkerne fra tidligere Forandringer, saa vil
vi blive overtydede om, at kun en liden Del af denne Pro-
gres kan efterlade noget bestemt Mærke bag sig, og at der
ingen Grund er til at tænke, at i den Del, som vi ser, er
Begyndelsen indbefattet.
Hvis fremdeles en Flod undergraver sine Bredder,
saa bringer den ofte frem Afleininger af Sand og Aur,
som blev dannede, da den strømmede i et høiere Niveau end
den nu gjør. I andre Tilfælde sees de samme Lag paa
begge Bredder, skjønt Flodleiet nu er sunket dybt mellem
dem, og maaske har et ligesaa bugtet Lob, som om den
strømmede paa Overfladen; et Bevis for, at den maa have
begyndt at sænke sit Leie gjennem saadanne løse Materialer,
som kun gjorde en ubetydelig Modstand mod dens Strøm.
En Flod, hvis Løb er baade slangeagtig og dybt udgravet i
Fjeldet, hører til de Fænomener, ved hvilke Landets lang-
somme Ødelæggelse er paa den mest direkte Maade udpeget.
- Det er imidlertid, hvor Floden gaar gjennem trange Pas
i Fjeldene, at Identiteten af Lag paa begge Sider lettest erkjen-
des, og paa samme Tid kommer et vidunderligt Forhold tilskue.
Der gives ikke nogen, han være noksaa lidet tilbøielig til ge-
ologiske Spekulationer, som ved at iagttage Patowmack,
hvor den gjennembryder Alegany-Bjergene, eller Irtish, som
den kommer ud af Altai-Passene, ikke øieblikkelig erkjender, at
Fjeldet engang fortsatte helt tvers over det Rum, i hvilket
Floden un strømmer, og hvis han vover at raisonnere over
Aarsagerne til en saa vidunderlig Forandring, saa tilskriver
han det en eller anden Natur-Konvulsion, som har revet Fjel-
dene fra hverandre og aabnet Passage for Vandene. Det er
kun Filosofen, som nøie har eftertænkt de Virkninger, som
en længe fortsat Aktion er istand til at frembringe, og Sim-
374 ~ Amund Helland.
pelheden af de Midler, som Naturen anvender i alle sine Ope-
rationer, som i dette ikke ser andet end det gradvise Ar-
beide af en Strøm, som engang fled saa høit, som Toppen
af den Ryg, som den nu deler saa dybt, og som har skaa-
ret sit Løb gjennem Klippen paa den samme Maade og næ-
sten med det samme Redskab som det, hvormed Stenskjære-
ren deler en Blok af Marmor eller Granit:
Det er i høi Grad interessant paa denne Maade at efterspore,
hvorledes Aarsager, med hvilke vi er fortrolige, frembringer
Virkninger, som i Begyndelsen synes at forlange Indførelsen
af ubekjendte og extraordinære Krefter, og det er ikke min-
dre interessant at iagttage, hvor behændigt Naturen har ba-
lanceret Virksomheden af alle de ubetydelige ødelæggende
Kræfter og har anvendt dem til det almindelige Bedste. Her-
paa har vi et mærkværdigt Exempel i den Foranstaltning,
som er truffet forat bevare Jordbunden eller det Dække af
vegetabilsk Muld, som er udbredt over Jordens Overflade.
Da dette Dække bestaar af løse Materialier, saa vaskes det
let bort af Regnen og føres stadigt af Floderne til Havet.
Denne Virksomhed er synlig for enhver; Jorden føres bort
ei alene i Form af Sand og Smaasten, men dens finere Dele,
der er suspenderet i Vandene, farve stadigen disse i nogle
Floder, og leilighedsvis farver de dem i alle, nemlig naar der
er Flom, eller de svulmer paa Grund af Regn. Den Mængde
Jord, som føres afsted, varierer efter Omstændighederne; det
er blevet beregnet i nogle Tilfælde, at Vandet i en Elv un-
der Flom indeholder Jordsubstans suspenderet til et Beløb
mere end en hundrede og femtiende Del af det egen Masse.
Jordbunden formindskes derfor stadigt, da dets Dele trans-
porteres fra høiere til lavere Niveauer og endelig overgives
til Havet. Men det er en Kjendsgjerning, at Jordbunden
ikke desto mindre vedbliver at være den samme eller idet-
mindste næsten den samme i Mængde, og maa have været
saa bestandig fra den Tid af, da Jorden blev Tilholdssted
Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 375
for animalsk og vegetabilsk Liv. Jordbunden bliver derfor
ved andre Aarsager forøget netop saa meget i Gjennemsnit,
som den formindskes paa den netop omtalte Maade, og
denne Forøgelse kommer øiensynligt af intet andet end den
stadige og langsomme Desintegration af Bergarter. Vi har
derfor i Bevarelsen af et Dække af vegetabilsk Muld paa
Jordens Overflade et øiensynligt Bevis for den stadige De-
struktion af Bergarterne, og vi kan ikke andet end beundre
den Kunstfærdighed, hvormed Kræfterne af de mange kemi-
ske og mekaniske Agencer, der anvendes i dette komplice-
rede Arbeide, netop er ordnede saaledes, at Tilgangen paa og
Ødelæggelsen af Jordbund netop er hverandre lig.
Før vi forlader Floderne og Sletterne, maa vi legge
Mærke til en anden Omstændighed, der ofte iagttages i de
sidstes Naturhistorie, og som klarligen viser den tidligere
Tilstedeværelse af enorme Masser af Lag paa Steder, hvor
de nu ganske er forsvundne. Den Kjendsgjerning, som her
sigtes til, er den store Mengde af runde og haarde Sten,
man ofte støder paa i Jordbunden under saadanne Omstæn-
digheder, at det bevises, at de kun kan være komne fra De-
kompositionen af Bergarter, som engang indtog den samme
Grund, over hvilken disse Stene nu er spredte, I Kridtlande,
til Exempel omkring London, er Flintmængden i Jordbunden
overalt meget stor, og paa somme Steder findes intet uden
Flintesten til et betydeligt Dyb. Nu er det klart, hvor det
oprindelige Leiested, hvorfra disse Flintestene er komne, fin-
des; thi de er ganske lig dem, som indeholdes i Kridtlagene,
hvorsomhelst de sidste findes uforstyrrede, og deer utvivl-
somt fremkomne ved Ødelæggelsen af saadanne Lag. Følge-
lig maa meget mægtige Kridtlag være dekomponerede, forat
afgive den Mengde Flint, som findes i Jordbunden i disse
Lande; thi Flinten er kun sparsomt spredt i det oprindelige
Kridt, sammenlignet med dens rigelige Forekomst i den løse
Jord. Hvilken enorm Mængde Kridt maa ikke være blevet
376 Amund Helland.
ødelagt, for at afgive saadan en Masse Flintestene som
den, der findes omkring Kensington for Exempel?
Dette Argument, som Dr. Hutton har anvendt specielt
paa Kridtlande, kan anvendes paa mange andre. Den store
Slette ved Crau, ner Rhones Munding, er vel bekjendt og
blev seet paa med Forundring endog i Tider, da Klodens
naturlige Historie ikke var Gjenstand for megen Opmeerk-
somhed. Om den umaadelige Mengde af Rullestene, hvormed
denne vidstrakte Slette er ganske bedækket, har nogle Mi- —
neraloger ment, at den er bleven ført ned af Durance og an-
dre Strømme fra Alperne. Men ved nærmere Undersøgelse
er det fundet, at Stenene er af samme Sort som den, ler in-
deholdes i visse horizontale Lag af Puddingsten, som er Ba-
sis for hele Sletten. Det kan derfor ikke betvivles, at den
store Masse Rullesten, som er spredt over den, hidrører fra
Ødelæggelsen af samme Bergart, hvilken maaske har hævet
sig til en stor Høide over det, som nu er Overfladen. Hvis
man derfor kjendte Dybden af Rullestene, som bedækker
- Sletten, og den midlere Mengde af lignende Stene, som inde-
holdes i en given Mægtighed af Bergarten, saa kunde man
gjøre et Overslag over den Mengde af den sidste, som vir-
kelig er bleven ført bort. Hvorvidt der kan findes Data nøi-
agtige nok til at give en saadan Beregning nogen Værdi,
maa det overlades fremtidig Undersøgelse at afgjøre.
I disse Exempler har Kridt og Puddingsten, derved at
de indeholder i sig Dele, der er uendelig mindre udsat for
Ødelæggelse end den øvrige Masse, efterladt uimodsigelige
Mærker efter deres Existence. Det samme indtræffer med
Mineralgangene, hvor de Substanser, der er mindst udsat for
Opløsning, er blevet tilbage og er spredt omkring i stor Af-
stand fra Moderstedet. Guldet, der af alle Metaller er mindst
udsat for Dekomposition, er meget almindelig udbredt over
Jorden, og findes mer eller mindre rigeligt i Sandet i næsten
alle Floder. Men det oprindelige Findested for dette Metal
Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 377
er det faste Fjeld eller de Aarer og Kaviteter, som findes i
Fjeldet, og derfra maa det have taget Veien til de løse Jord-
lag. Dette er derfor et nyt Bevis paa den uhyre Udstræk-
ning, i hvilken Landet og det faste Fjeld, som er Basis for
samme, er blevet ødelagt, og følgelig et Bevis for den store
Forskjel mellem Højden og Formen af Jordens Overflade nu og
i svunden Tid.
Tingangene forsyner os med et Argument af samme Art.
Dette Metals Ertser er meget vanskelig at ødelægge og me-
get lidet tilbgielig til Dekomposition, saa at de forbliver meget
lenge i Jorden, uden at forandres. Hvor der er Tingange
som i Cornwall, der findes Tinstenen eller Tinertsen meget
rigeligt i saadanne Dale og Strømme, som har samme Strøg
som Gangene, og her findes da de Vaskepladse, hvoraf
Tinertsen vindes. Hvis det nu tages i Betragtning, at ingen
Del af dénne Erts kan være kommet i Jordbunden, uden at
en Del af Gangen faktisk er ødelagt, saa maa det synes evi-
dent, at en storartet Ødelæggelse af disse Gange har fundet
Sted og følgelig ogsaa af den Skifer eller Granit, i hvilken
de forekommer.
Denne Sandhed, som Geologen lærer at kjende i aabne
og flade Egne, bliver endnu mere slaaende ved Studiet af
hine Landskaber, hvor Jordens Overflade naar sin største Ele-
vation. Hvis vi tænker os ham for første Gang hensat i en
saadan Scene, saa begynder han, saasnart han har overvun-
det det første Indtryk af det nye og storartede Skue, at op-
dage «Tidens Fodspor og at indse, at Naturens Værker, som
almindeligvis ansees for de varigste, netop er dem, paa
hvilke Foranderlighedens Tegn er dybest indgravede. Han
ser sig hensat midt i en Ruin, hvor Precipierne, som paa
alle Sider reiser sig dristigt og vildt, hvor Granitfjeldenes
spidse Tinder og de ubyre Klippestykker, som ligger ved
deres Fod, kun betegner ligesaa mange Afsnit i Ødelæggel-
sens Gang, og viser Magten af hine destruktive Kræfter, som
KL
378 Amund Helland.
end ikke saa vidtstrakte Massers Størrelse og Fasthed har
været istand til at modstaa.
Resultatet af en mere detailleret Undersøgelse er i fuld-
kommen Harmoni med dette almindelige Indtryk. Hvoraf
kommer det, at Fjeldenes Høide er saa øiensynligt forbunden
med Haardheden og Uforgjængeligheden af de Bergarter, der
sammensætter dem? Hvoraf kommer det, at et højt Fjeld af
bløde og sekundære Bergarter intetsteds er at finde, og at
saadanne Kjæder som Pyrenæerne og Alperne aldrig bestaar
af andet end den haardeste Sten, af Granit for Exempel, el-
ler af hine primære Bergarter, hvilke, hvis vi slutter os til
den forhen udviklede Theori, to Gange er blevne ophedede
af Ilden og to Gange hærdede i Vandet? Er det ikke klart,
at dette kommer, ikke af nogen direkte Forbindelse mellem
Stenenes Haardhed og deres Høide i Luften, men deraf, at
den Ødelæggelse og Detritus, som alle Ting er underkastede,
ikke tillader bløde og vege Substanser at forblive længe paa
en exponeret og fremragende Plads? Var det ikke af denne
Grund, saa skulde de sekundære Bergarter, hvis Beliggenhed
er over de primære, være de høieste af disse to og skulde
bedække de primære, (som de utvivlsomt engang har gjort), _
saavel paa de lavtliggende som paa de høitliggende Steder,
saavel i Fjeldene som paa Sletterne.
Fremdeles hvoraf kommer det, at i alle Fjelde, som ud-
mærker sig ved sin Vildhed og Ujevnhed, der viser Bergar-
ten sig altid ved Undersøgelsen at besidde en meget ulige
Grad af Modstandskraft, idet nogle Dele meget langsom-
mere end andre ligger under for Veirliget eller andre ødelæg-
gende Kræfter, og har tilstrækkelig Styrke til, naar de lades
alene, at holde sig i slanke Pyramider, dristige Præcipier og
i overhængende Klippevægge? Hvor paa den anden Side
Bergarten forvitrer ensformigt, der er det ene Fjeld ligt det
andet; deres Former og Skraaninger er milde, og de er be-
grændset af en bølgeformet og kontinuerlig Overflade. De
Playrfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 379
midlere Grader af Modstandsevne hos Bergarterne mod de
ødelæggende Krefter frembringer midlere Former. Det er
dette, som giver Fjelde af hver særegen Bergart forskjellig
Habitus og Udseende, og som isærdeleshed har givet dem,
som bestaar af Granit, den ærværdige og majestætiske Ka-
rakter, ved hvilken de sjelden undlader at udmærke sig.
Formen af Dalene mellem Fjeldene viser klarligen den
Aarsag, som de skylder sin Tilværelse. Her har vi først en
bred Dal, som kommunicerer med Sletten, og som snor sig
mellem høie Bergrygge, medens Elven i Dalens Bund strøm-
mer over en Overflade, der i et saadant Landskab udmærker sig
ved sin ensformede Skraaning. I Hoveddalen aabner der sig
en Mængde transversale eller sekundære Dale, der gjennem-
sætter Ryggene paa hver Side af den første Dal, og enhver
bringer. et Bidrag proportionalt med dens Størrelse
til Hovedstrømmen; og naar de Steder, hvor en Fos nu
og da kommer imellem, . undtages, er deres Niveauer nøiag-
tigt afpassede, hvilket er saa meget mere vidunder-
ligt, jo større Overfladens Uregelmessighed er. De sekun-
dære Dale har andre af mindre Størrelse, der aabner sig ud
i dem, og blandt Fjelde af første Orden, hvor alt er lagt
frem i stor Stil, der fortsættes disse Forgreninger til en
fjerde og endog en femte, enhver aftagende i Omfang, som
den tiltager i Høide, og som dens Tilgang paa Vand bliver
mindre. Gjennem dem alle iagttages denne Lov almindeli-
gen, at hvor en høiere Dal forener sig med en lavere, der er
af de to Vinkler, som hin danner med den sidste, den,
som er stump, altid paa den nedad skraanende Side,
en Lov, som falder sammen med den, der regulerer Sammen-
løbet af Strømme, der løber over en Overflade at næsten
jævnt Fald. Alene dette er et Bevis for, at Dalene er Strøm-
menes Værk, og hvad uden Vandet selv, arbeidende sig Vei
gjennem Hindringer af ulige Modstandsevne, skulde ogsaa
380 Amund Helland.
have aabnet og vedligeholdt en Kommunikation mellem
Ujævnhederne paa en uregelmæssig og bjergfuld Overflade.
Mange andre Argumenter, alle førende til den samme
Konklusion, kan deduceres fra de almindelige Fakta, som er
kjendt i Fjeldenes Naturhistorie, og hvis den Forsker, der
befatter sig med Overfladens Beskaffenhad, vilde efterspore
Ødelæggelsens Progres, til han faar isigte hin oprindelige
Struktur, efter hvilken Levningerne endnu er saa uhyre, saa
bliver han var en umaadelig Bjergmasse, negen og
uformelig, som den først steg frem af Dybet, og uden Sam-
menligning større end noget, som nu ligger foran ham. Reg-
nens og Strømmenes Arbeide modificeret ved Bergarternes
Haardhed og Tenacitet ar udarbeidet det Hele til dets nuvæ-
rende Form, har udhulet Dalene og detacheret Bjergene ud
af den almindelige Masse, paa et Sted skjærende ud deres
Sider til steile Precipier og paa et andet Sted udjævnende
dem til milde Skraaninger. Heraf er der fremgaaet en Flyt-
ning af Materialier, hvilken baade paa Grund af Kvantiteten
af det Hele og enkelte Fragmenters Størrelse maa synes utro-
lig for enhver, som ikke har lært at beregne Virkningen af
en fortsat Aktion og at tage i Betragtning, at Tidens Længde
kan forandre tilfældige Aarsage til stadige. Derfor finder
man, at Klippestykker fra den centrale Kjede har reist til
fjerne Dale, endog hvor mange lavere Rygge kommer imel-
lem: derfor sees Granit fra Mont Blane paa Lombardiets
Sletter og paa Siderne af Jura, og Ruiner af Karpater-Bjer-
gene ligger spredte over Østersøens Kyster.
Saaledes er vi med Dr. Hutton tilbøielig til at betragte
hine store Bjgrgkjeder, der setter hen over Jordens Over-
flade som udskaarne af Masser, meget større og høiere end
noget, som nu er tilbage. Det nuværende Udseende giver
ingen Data til at beregne den oprindelige Størrelse af disse
Masser eller den Høide, til hvilken de har naaet op. Det
Playfairs Illustrationer til Huttons Theori om Jorden. 381
nærmeste Overslag, vi kan gjøre, er, hvor en Kjede eller en
Gruppe af Fjelde, som den i Mont Rosa i Alperne, er hori-
zontalt lagdelt, og hvor følgelig den uforstyrrede Stilling
af de mineralske Lag sætter os istand til at henføre alle de
nuværende Ujævnheder paa Overfladen til et ødelæggende el-
ler denuderende Arbeide. Disse Bjerge, som de nu staar, kan
paa en vis Maade sammenlignes med de Pilarer af Jord, som
Arbeidere lader staa igjen efter sig, forat give et Begreb om
den hele Jordmengde, de har ført bort. Da Pilarerne (vi
betragte Fjeldene som saadanne) i dette Tilfælde er af min-
dre Høide, end de oprindelig var, saa er det Maal, man faar
ved dem, kun en Grændse, hvilken den sagte Mengde nød-
vendigvis maa overskride.
Saaledes er efter Dr. Huttons Theori de Forandringer,
som det daglige Ødelæggelsesarbeide har frembragt paa Jor-
dens Overflade. Disse Arbeider, ubetydelige, naar de tages
særskilt, bliver store, da de alle samvirke til det samme
Maal, og aldrig arbeider mod hinanden, men fortsætter gjennem
en Periode af endeløs Udstrækning, stadigt i samme Retning.
Saaledes føres alt nedad, og intet vender tilbage opad; de
haarde og solide Legemer falder overalt fra hverandre, og
de løse og vege bliver intetsteds faste. De Krætter, som sø-
ger at vedligeholde, og de som søger at forandre Tilstanden
paa Jordens Overflade, er aldrig i Ligevægt; de sidste er i
alle Tilfelde de mægtigste, og sammenlignet med de første
er de lig levende Kræfter sammenlignet med døde. Saaledes
er Ødelæggelsens Lov en, som ingen Undtagelse taaler:
Alle Legemers Bestanddele var engang løse og usammenhæn-
gende, og til den samme Tilstand har Naturen bestemt, at
de skal vende tilbage.
Det er ingen Indvending mod Realiteten af denne For-
anderlighed, at den, med Hensyn til Mennesket, er for lang-
‚som til umiddalbart at iagttages: den yderste Del af samme,
382 Amund Helland.
til hvilken vor Erfaring kan naa frem, er forsvindende i
Sammenligning med det Hele, og maa betragtes som en gie-
blikkelig Tilvæxt til en uhyre Række, der ingen andre Grænd-
ser kjender end Varigheden af Verden. Tiden har det Hverv
at integrere de infinitesimale Dele, hvoraf denne Række be-
staar; den samler dem til en Sum og frembringer ved dem
et Beløb, større end noget andet, der kan henvises til.
Fordi der overalt paa Jordens Overflade ødelægges saa
meget, saa finder der ingen ny Produktion af Mineralsub-
stans Sted i nogen Egn, der er tilgjængelig for Mennesket.
Exemplerne paa det, man kalder Forsteninger, eller Dannel-
sen af Stensubstans ved Hjælp af Vand, hvilket vi underti-
den iagttage, hvad enten det nu er jernholdige Konkretioner ©
eller kalkholdige, eller som det ogsaa hænder i enkelte
sjeldne Tilfælde, kiselholdige Stalaktiter, er for faa i Antal
og har for ubetydelig Udbredelse til at ansees for væsentlige
Undtagelser fra den almindelige Regel. De Legemer, der
saaledes dannes, er heller ikke fremkomne, førend de bliver
udsatte for Ødelæggelse og Opløsning, lig alle andre haarde
Substanser i Naturen, saa at de kun for en Stund udhale den
Progres, ved hvilken de alle opløses til Støv og tidligere el-
ler senere overgives i Dybets Skjød.
‘Men vi maa ikke tenke os, at der intetsteds er Midler
til at bøde paa denne Ødelæggelse; thi ved at sammenligne
den Slutning, til hvilken vi nu er komne, nemlig at de nu-
verende Kontinenter alle holde paa at ødelægges, og at deres
Bestanddele føres til Havet, med den Paastand, der først
blev fremsat, at disse samme Kontinenter er sammensat af
Materialier, som maa være bragt sammen ved Ødelæggelsen
af tidligere Fjelde, saa er det umuligt ikke at erkjende to
tilsvarende Trin i den samme Progres, en Progres, ved hvil-
ken mineralske Substanser underkastes den samme Række af
Forandringer og vexelvis ødelægges og fornyes. Paa samme
Playfairs Iilustrationer til Huttons Theori om Jorden. 383
Maade, som de nuværende Mineralsubstanser er dannede af
Substanser af samme Beskaffenhed, som de selv, saaledes kan
vi heller ikke, naar vi tager i Betragtning det Land, som nu
ødelægges, den Sand og Rullesten, som dannes ved Havbred-
den eller i Flodernes Leie, naar vi videre erindre de Skjæl
og Koraller, som i saa enorme Kvantiteter hver Dag opho
bes paa Havets Bund, naar vi videre husker paa alt det
Drivtømmer og den Masse af vegetabilske og animalske Lev-
ninger, der stadig deponeres i Oceanet — naar vi tager alt
dette i Betragtning, saa kan vi ikke betvivle, at Lag nu dan-
nes i hine Regioner, til hvilke Naturen synes at have ind-
skrenket Kræfterne for mineralsk Reproduktion, og fra hvilke
de, efterat være konsolideret, igjen er bestemte til at stige
frem og undergaa en Række af Forandringer lig de fore-
gaaende.
Hvor ofte disse Omvexlinger af Ødelæggelse og Forny-
else er blevne gjentagne, ligger det ikke for os at bestemme:
de danner en Række, paa hvilken vi, som denne Theoris
Grundlægger, har bemærket, hverken ser Begyndelse eller
Ende, et Forhold, som stemmer vel overens med, hvad der
vides om andre Dele af Verdenshusholdningen. I Fortsættel-
sen af de forskjellige Arter af Dyr og Planter, som bebor
Jorden, ser vi hverken Begyndelse eller Ende, og i Planeter-
nes Bevægelse, hvor Geometrien har kastet Blikket saa
langt baade ind i Fortiden og i Fremtiden, opdager vi
intet Tegn, hverken paa Begyndelsen eller Enden af den nu-
nærende Ordning. Og det er i Virkeligheden ufornuftigt at
förmode, at saadanne Tegn nogetsteds skulde findes. Na-
turens Herre har ikke givet Love for Universet, hvilke lig
de menneskelige Institutioner bærer i sig selv Spiren til sin
egen Odeleggelse. Han har ikke tilladt i sine Værker noget
Symptom paa Barndom eller paa Alderdom eller noget
Mærke, ved hvilket vi kan beregne enten deres fremtidige
384 Amund Helland,
eller forbigangne Varighed. Han kan til en bestemt Tid
gjøre en Ende paa det nuværende System, ligesom han utvivl-
somt engang gav det Begyndelse, men vi kan sikkert slutte,
at denne store Katastrofe vil ikke gaa for sig ved nogen af
de Love, som nu existerer, og at det ikke er antydet ved no-
get Tegn, som vi bemærker.«
OM GLACIATIONEN AF SHETLAND OG ORKNEY.
AMUND HELLAND.
I et tidligere Arbeide har jeg sögt at vise, hvorledes
lagttagelserne i de glaciale Dannelser paa den nordeuropæi-
ske Slette sammenknyttes ved Professor Torells Ide om en
almindelig Bedækning af Is fra Finland, Sverige og Norge.
Grændserne for denne Bedækning ved Is fandt vi angivne
ved de erratiske Blokke; Bevægelsesretningerne, der synes at
have været forskjellige til forskjellige Tider, kunde vi følge
ved Hjelp af Skuringsmerkernes Retning og ved Blokkenes
Udbredelse; de mellem Skurstenlerene liggende interglaciale
Dannelser førte os videre til den Slutning, at Ismasserne gjen-
tagne Gange har strakt sig ud over Nordtyskland. Endelig
saa vi, at Kvantiteten af flyttede Blokke og løse Masser er
enorm, idet en Beregning førte os til den Slutning, at Over-
fladen af Sverige og Finland vilde forhøies 255 Fod om Ste-
nene, Sanden o. s. v. førtes tilbage til de Lande, hvorfra de
er komne.
Saaledes er vi for Finlands og Sveriges Vedkommende
istand til at følge de gamle Isstrømme til deres yderste
Grændser og til at danne os et Begreb om deres Mægtighed,
deres Bevægelsesretninger o. 8. V.
For os norske Geologer stiller sig da Spørgsmaalet om,
hvor langt de Ismasser, der gik ud i Nordsøen, har naaet
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 95
A
386 Amund Helland.
imod Vest. Dette Spørgsmaal bliver af to Grunde vanskeli-
gere at besvare. For det første dækker Havet for største
Delen de Strækninger, der maatte undersøges, hvis en nøiag-
tig Grændse for Isdækket skulde angives. Dernest bliver
Spørgsmaalet end yderligere kompliceret derved, at ogsaa
Skotland har udsendt Isstrømme, og de skotske og de nor-
ske Isstrømme har, som vi senere skal se, influeret paa nveran-
dres Bevægelsesretninger. De finske og svenske Ismasser
stødte i Syd ikke paa fremmede Isstrømme, der tvang dem
ud til Siderne; thi de tyske Fjelde som Harz og Erzgebirge
synes aldrig at have været Tilholdssted for lokale Breer’).
Trods de ovennævnte Vanskeligheder er det dog muligt
at danne sig et Begreb om Udbredelsen af det Isdække, der
udgik fra det sydlige Norges Vestkyst, og her kommer ud-
mærkede Arbeider af vore Kollegaer paa den anden Side af
Nordsøen os til Hjælp. Skotske Geologer har allerede for
flere Aar siden vist, at Retningen af Friktionsstiberne i den
nordligste Del af Skotland lettest forklares ved den Mod-
stand, som den norske Is gjorde mod de skotske Isstrømmes
Bevægelse.
Først og fremst vender altsaa Opmærksomheden sig til
de nærmeste Lande i Vest, naar de gamle norske Isstrømmes
Udbredelse skal studeres. Vort nærmeste Naboland i Vest er
Shetland, der ligger 300 Kilometer Vest for Øerne udenfor
Bergen.
I den forløbne Sommer har jeg besøgt Færøerne, Shet-
land og Orkney specielt for at anstille lagttagelser over disse
1) Herved adskiller Erzgebirge og Harz sig fra Karpaterne; thi paa Ta-
tra i disse Fjelde fandtes der lokale Bræer, der har efterladt sig Sku-
ringsmærker og Moræner. Her er ogsaa, som overalt, hvor Moræner
og Skuringsmærker forekommer, talrige Sger. S. Roth. Ueber Thal-
und Seebildung in der hohen Tatra. Jahrb. des ungarischen Karpa-
then-Vereins Bd. V 1878, Seer mangler derimod ganske paa Harz og i
Erzgebirge. De Damme, som findes paa Harz, er kunstige, anlagt for
at skaffe Vand til Drift af Gruberne.
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 387
Øgruppers Historie under Istiden. Har disse Øgrupper væ-
ret Udgangscentrer for lokale Breer, eller er de blevet over-
svømmet af norsk, skotsk eller arktisk Is?
Disse Spørgsmaal fik et forskjelligt Svar paa hver
Øgruppe.
Færøerne har dannet et Centrum for sig, fra hvilket
Bræer udgik i forskjellige Retninger.
Shetland har været oversvømmet af en norsk Isstrøm fra
O eller NO., og har desuden havt enkelte lokale Breer.
Orkney har været dækket af en skotsk Isstrøm, hvilken
den norske Is har tvunget ud i nordvestlig Retning. Derhos
har ogsaa, i det mindste en af Øerne, havt lokale Bræer.
Til et arktisk Isdække er intet Spor fundet.
Her skal da de lagttagelser anføres, som har ledet til
de ovennævnte Slutninger.
Færøerne er omhandlet i et særegent Arbeide »Om Fer-
vernes Geologi«, der offentliggjøres i dansk Geographisk Tids-
skrift. Derfor meddeles her kun de vigtigste Resultater for
Oversigtens og Sammenligningens Skyld.
Færøerne bestaar af Bænke af Dolerit, Anamesit og Ba-
salt, vexlende med Lag af Palogonittuf. Desuden optreder en
lidet mægtig kulførende Formation. Disse Benke og denne
Formation er gjennemsat af intrusive Basaltgange. Bergar-
terne er saaledes eiendommelige og helt igjennem forskjel-
lige fra dem i Norge forekommende, saa at enhver Blok fra
vort Land med Lethed vilde kunne gjenkjendes. Fremmede
Blokke forekommer imidlertid ikke.
Hvad Mærkerne fra Istiden angaar, da er disse paa Fer-
øerne de samme, som dem, vi kjende fra alle isskurede
Lande; altsaa først og fremstSkuringsmærker, videre Roches
moutonnées, Skurstensler, omstrøede Blokke og endelig de
mest iøinefaldende Mærker, Klippebassiner i Form af talrige
Fjorde og Indsser. Skuringsmerkerne paa Færøerne peger
ud fra Øerne i alle Retninger. Der gives i det mindste to
En
388 Amund Helland.
Centrer for Glaciationen, et paa Suderø og et paa den nord-
lige Hovedgruppe af Øer. Paa Hovedgruppen gik Skurings-
striberne i den nordre Del fra Syd mod Nord (ved Eide),
mod NO (ved Andafjord), i den sydlige Del (ved Thorshavn)
mod SO, paa den sydligste Ø af Hovedgruppen (Sandø) mod
SSV og SV, paa Øgruppens Vestside (ved Vestmanshavn)
mod SV, i den nordvestre Del af Gruppen (ved Saxen) mod
NV. Man vil heraf se, at Striberne straaler ud fra Landet
imod de forskjelligste Himmelegne. Noget lignende gjentog
sig paa Suderø.
Roches moutonnées iagttages paa Færøerne overalt, hvor
Overfladen fra Istiden havde modstaaet den postglaciale Ero-
sioa. Stod- og Læsidernes Beliggenhed benyttedes til Be-
stemmelsen af Bevægelsens Retning. De moutonnerede Over-
flader tillod en Bestemmelse af den Høide, hvortil Isdækket
havde naaet, og dette viste sig at have været ikke ubetyde-
ligt, idet Mærkerne efter samme iagttoges op til en Høide af
4 til 500 Meter. Ligesaalidt som man træffer for Øerne frem-
mede, omstrøede Blokke liggende alene, ligesaalidt iagttager
man fra andre Lande flyttede Stene i de talrige Klatter af
Skurstenler, som findes, især i Bugter og paa Steder, hvor disse
gamle Grundmoræner har ligget beskyttede.
Med Hensyn til de detaillerede lagttagelser fra Færøerne
maa jeg henvise til det ovennævnte Arbeide. lagttagelserne
viser, at denne i Havet liggende Øgruppe har under Istiden
været indhyllet i et Isdække paa 4 til 500 Meters Mægtighed,
fra hvilket Breer udgik i forskjellig Retning, saaledes at
Mærkerne efter dem nu straaler ud fra Øerne mod alle Him-
melegne.
Disse Iagttagelser viser os altsaa, at det norske Isdække
ikke har naaet frem til Færøerne, der ligger i en nærmeste
Afstand af 600 Kilometer fra Norge; hermed er der altsaa
givet os en bestemt Grændse, ud over hvilken hverken den
norske eller den skotske Is har naaet.
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 380
Om vi nu fra Færøerne vender os til Shetlandsøerne, da
er Merkerne efter en Istid her ikke mindre utvivlsomme, men
Studiet af Skuringsstriberne, Roches moutonnées og den Ret-
ning, hvori Blokkene er flyttede, tillader os ikke at henføre
disse Mærker efter en Isbedekning til et fra Øernes høieste
Dele udstraalende System af Breer. Tvertimod føres vi paa
Shetlandsøerne, som berørt, til den Antagelse, at det Isdække,
der indhyllede disse Øer, kom op af Nordsøen og gik tvers
over Landet.
Forat paavise Grundene for en saadan Antagelse, der
forudsætter Ismasser af en næsten vidunderlig Udstrækning,
idet de maa have udfyldt Nordsøen, maa Øgruppens geologi-
ske Bygning omtales. Shetlandsøerne er en Gruppe af om-
trent 100 Øer af meget forskjellig Størrelse. Gruppens stør-
ste Lengde fra NV til SO er omtrent 117 Kilometer. Øerne
ligger imellem 60° 50' n.'B. og 59"56' n. B., naar Sumburgh
Head regnes som sydligste Punkt. Men hvis den mellem
Orkney og Shetland liggende Ø Fair Isle regnes med, saa
bliver den sydligste Breddegrad 59° 36. Den Del af den
norske Kyst, hvis Bredde svarer til Shetlands, bliver saaledes
Strækningen fra noget søndenfor Sognefjordens Munding til
ned mod Hardangerfjordens. Ogruppens Længde er 0° 41°
og DON VING
Shetland ligger temmelig isoleret midt i Havet; Afstan-
den fra Norge er omtrent 300 Kilometer, fra det nordøstre
Hjørne af Skotland 170 Kilometer og fra Færøerne 300 Ki-
lometer. Fra Orkney er Shetland skilt ved det omtrent 80
Kilometer brede Gab, i Midten af hvilket Fair Island ligger.
Øerne, hvis Antal som berørt er omtrent 100, hvoraf 28
er beboede, udgjør tilsammen 370 Kvadratkilometer, men
Arealet er ikke nøiagtigt bestemt, og et større Tal findes
angivet. Meget mere end Halvdelen af Øernes Areal opta-
ges af Hovedøen the Mainland, som er omtrent 80 Kilometer
lang, og som naar en største Bredde af over 30 Kilometer.
390 Amund Helland.
Næst efter Hovedøen kommer i Størrelse Yell, Unst, Fetlar,
Bressay, Whalsay o.s. v. Isoleret i Havet, 25 Kilometer fra
Land, ligger Øen Foula, der hæver sig op til 418 Meter (1372
eng. Fod); fremdeles isoleret ligger omtr. 50 Kilometer fra
Sydspidsen af Mainland Fair Island; mod Øst i en Afstand
af omtrent 12 Kilometer fra Mainland findes en liden
Øgruppe, der benævnes Outskerries. Shetland er et Fjeld-
land, bestaaende af nøgne Høie, Rygge og Fjelde, gjennem-
skaarne af Dale, der udmunder i korte og ikke synderlig
dybe Fjorde eller Vaage, der paa Shetland benævnes Voes.
Landet naar sin høieste Elevation i Rgness Hill paa den
nordlige Del af Mainland; dette Fjeld har en Høide af 450
Meter (1476 eng. Fod); af Høider paa 2 til 300 Meter gives
der adskillige, og Øgruppen maa utvivlsomt karakterises som
et Bjergland. Ud imod Havet styrter Øerne ofte brat af med
steile Kliffer, om end ikke saa høie som de færøiske Styrt-
ntnger. Ligesom paa Færøsrne sees ofte Huler i Havets Ni-
veau, om de end ikke gaar op i et saa overordentlig stort
Antal, som paa hine af løsere vulkanske Bænke byggede
Ger. Ligesaa torekommer som Levninger af det af Havet
ødelagte Land isoleret liggende Klipper, der svarer til de
fergiske »Drangar« og paa Shetland undertiden benævnes
med det tilsvarende Navn »Drongs«; de kaldes ogsaa »Stacks.«
Det ældste Arbeide over Shetlands Geologi er Hibberts
udmærkede Værk: A Description of the Shetland Islands
publiceret i Edinburgh i 1822. I dette Arbeide omtales ikke
de glaciale Dannelser, med hvilke vi her specielt beskjeftiger |
os, men senere i 183!, da Opmærksomheden var blevet hen-
ledet paa de glaciale eller diluviale Fænomener offentlig-
gjorde Hibbert en Afhandling »On the Direction of the Dilu-
vial Wave in the Shetland Island‘), i hvilken han paaviser,
at »den diluviale Belge« som strøg over de lavere Heider af
1) Edin Journ. af Science Vol. IV p. 85.
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 391
hele Skotland og England, havde paa Shetlands Bredde et
nordostligt Udgangspunkt, eller at den med andre Ord havde
en sydvestlig Retning.« |
I 1864 giver C. W. Peach en Beretning om Merker ef-
ter Is paa Shetlandsøerne: Traces of Glacial Drift in the
Shetland Islands'). Han omtaler først Skuringsmerker nær
Lerwick, derefter beretter han, hvorledes de i Øst for Øgrup-
pen liggende Udøer Outskerries har været udsatte for stærk
Skuring, idet de tre Øer, der danner den Gruppe, Gruna,
Bruray og Housay, alle er mer eller mindre tilrundede, hvad
enten de bestaar af Granit, Gneis, Kvarts eller Kalksten.
Retningen af Skuringsmærker angives at være fra Øst til
Vest misvisende, hvilket retvisende giver Retning omtrent
mod VSV. Ligeledes paaviste han, at paa den nordligste ©
Unst bærer Klipperne overalt Spor af Afslidning og paa
mange Steder Afleininger af »Drift«, der indeholder Stene af
alle Dimensioner, af hvilke nogle er tilrundede og skurede. ’
I Nature Vol. XV meddeler J. Horne i et kort Resume,
The Glaciation of the Shetland Isles, Resultaterne af sine lagt-
tagelser. Det omtales, at paa Øen Unst viser Skuringsmer-
kernes Retning, Vandreblokkene paa Overfladen saavel som
Stene i Skurstensleret, at denne Ø har været dækket af en
Ismasse, der bevegede sig fra Øst til Vest. Videre var en
lokal Glaciation paavist paa Hovedøen Mainland.
Forklaringen af dette besynderlige Fænomen, at en midt
i Havet liggende Øgruppe viser Skuringsmærker, der kom-
mer op af Havet i Øst og gaar over Øerne, er givet af Dr.
Croll i Afhandlingen »On the Origin of the Caithness Boulder-
clay«?) og senere i hans Værk Climate and Time. Til denne
Crolls Betragtningsmaade, efter hvilken den norske og den
skotske Is har udfyldt Nordsgen og har oversvømmet Shet-
landsgerne, skal vi senere komme tilbage.
. 1) Report of Britt. Assoc. 1854 D: 59.
2) Geol. Mag Vol. XVII.
392 Amund Helland.
Det mest udtømmende Arbeide over Shetlands glaciale
Fenomener er imidlertid en endnu ikke offentliggjort Afhand- —
ling »The Glaciation of the Shetland Islesc af B. N. Peach
og John Horne. Af dem er Skuringsmerkernes Retning paa
Shetlandsøerne iagttaget og noteret paa 332 forskjellige Ste-
der, Blokkenes og Stenenes Udbredelse i Skurstensleret stu-
deret med største Omhyggelighed og de glaciale Fænomener
paa Øerne nøiagtigt beskrevet. Derhos har de optaget et
geologisk Kart over Øerne, paa hvilket tillige talrige Sku-
ringsmærker er afsatte. Hr. Horne tilsendte mig dette Kart
ved min Ankomst til Shetland, ligesom han anviste mig de
Steder, hvor de glaciale Dannelser bedst kunde studeres.
Senere har han tilstillet mig Manuskriptet til det endnu ikke
offentliggjorte Arbeide af Hr. Peach og ham. Til disse Her-
rers omhyggelige og udtömmende Behandling af de Fænome-
ner, hvormed vi her beskjeftiger os, har Jeg kun føiet faa
lagttagelser, og ligesom den Theori, at norsk Is har over-
svømmet Shetland, skyldes Dr. Croll, saaledes har vi de Ferrer
Horne og Peach at takke for den sikre Paavisning af dette
besynderlige Fænomen.
Foruden det endnu ikke publicerede Kart over Shetland
af Peach og Horne, findes der i det ovennævnte Værk af
Hibbert fra 1822 et Kart, paa hvilket Grændserne mellem de
forskjellige Formationer og Bergarter allerede er opdraget
temmelig ngiagtigt. Derhos har Professor Forster-Heddle i
Mineralogical Magazin publiceret Mineralogical and Geologi-
cal Map of the Shetland Island». |
Shetlandsøernes geologiske Bygning er temmelig varieret;
i Modsætning til Færøerne og Orkney, hvor Bergarterne over
1) Om Shetlands-Øernes Mineralier findes Arbeider af Heddle i Mineralo-
gical Magazine Vol. II No. 8, No. 10, No. 11 og 13, Det ovennævnte
Kart findes i Vol. II No. 12, der tillige indeholder en kort Beskrivelse
til Kartet.
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 393
den største Del af Øerne er af lignende petrografisk Beskaf-
feshed, — paa Færøerne næsten udelukkende Basalter og
nærstaaende Bergarter, paa Orkney næsten udelukkende Berg-
arter fra gammel rød Sandsten —, saa er Shetland opbygget
af Formationer- baade fra Jordens ældste Tid og fra Old red,
ligesom Gabbro, Serpentin, Granit, Diorit, Tuffe med Porfyriter
fra Old red samt yngre Granitfelter danner store Dele af
Øerne. For Studiet af de glaciale Fænomener er det en sær-
deles heldig Omstendighed af Grændserne mellem Bergar-
terne og Formationerne oftest gaa i en nordsydlig Retning,
medens Flytningen af Blokke har fundet Sted i det hele i
fra Øst til Vest. Herved føres Blokke af Bergarter fra en
Zone eller fra et Felt over til en anden fra den første for-
skjellig, hvor de da ei alene kan erkjendes som fremmede,
men det Sted, hvorfra de er komne, lader sig paavise med
en vis Grad af Nøiagtighed.
I de ældste Dannelser paa Shetland adskiller allerede
Hibbert to Afdelinger; den ene bestaar af grønne Skifere og
Lerskifere med indleiede Kalklag, den anden af Gneisbergar-
ter med underordnede Lag af Kalksten. Disse ældste For-
mationer er de mest udbredte, idet de udgjør den største Del
af Mainland, dannende med enkelte Kalklag hele det cen-
trale Parti af denne Hovedø. Videre danner Gneisbergarter
helt og holdent Gen Yell, Whalsay samt Outskerries, paa de
sidste Øer med Kalksten. Fremdeles forekommer disse For-
mationer paa den nordvestre Del af Øen Unst, den vestre
Del af Fetlar o. s. v.
Af stor Betygning for de glaciale Fænomener er de paa
Øerne Unst og Fetlar forekommende Gabbro og Serpentinfel-
ter. Paa Unst danner Serpentin og Gabbro den sydøstre
Halvdel af Øen, optrædende i to Zoner, der strækker sig fra
sydvest mod nordost.- Gabbrofeltet er det sydøstligste, Ser-
pentinfeltet det nordvestre. Gabbroen er en Saussuritgabbro
lig norske Varieteter af denne Bergart. Serpentinen fører
394 Amund Helland.
Kromjernsten paa Forekomster lig de norske Da de her
nævnte Bergarter forekommer paa Østsiden af Unst ud imod
Nordsøen, og da de mangler paa Øens Vestside, hvor de æld-
ste Formationer er forherskende, saa er Serpentin og Gab-
broblokkene vigtige for Bestemmelsen af Transportretningen.
Serpentin og Gabbro danner ligeledes en stor Del af den i
Syd for Unst liggende Ø Fetlar. Paa Mainland forekommer
et Par Felter af Diorit, det største i Øens nordre Del i Di-
strikterne Delting og North-Maven. Bergarter tilhørende Old
red optræder paa den sydøstre Del af Mainland; Bergarterne
er Sandsten, Skifer og Konglomerater. Sydspidsen af Gen,
Sumburgh Head bestaar af Bergarter af denne Formation,
der strækker sig, delt ved indgaaende Bugter i forskjellige
Felter, indtil nordenfor Lerwick. en Bressay ligeoverfor
Lerwick samt den nærliggende © Noss bestaar ogsaa af
Bergarter fra Old red. De fører hist og her Forsteninger.
Fiske (Coccosteus) findes efter Heddle paa Bressay, Stam-
mer af Calamites eller Sigillaria forekommer i Stenbruddene
ved Lerwick’). |
Hvad der gjælder om Serpentin og Gabbrofelterne i
Øgruppens nordre Del, at deres Forekomst paa Østsiden af
Øerne letter Studiet af Transportretningerne, gjælder ogsaa |
Bergarterne fra Old red. Vestenfor det omhandlede Felt fra
Old red ligger Øernes ældste Skifere og Gneiser, hvor errati-
ske Blokke fra den gamle røde Sandsten let kan gjenkjendes.
I den vestre Del af Mainland i Distriktet Walls og Sand-
ness forekommer forandrede Sandstene og Kvartsiter af en
anden Habitus end de Bergarter fra Old red, der optræder
paa Østsiden af Øen. I disse forandrede Bergarter har imid-
lertid Peach og Horne fundet talrige fossile Planter, der vi- —
ser, at disse forandrede Bergarter ogsaa tilhører Old red, thi
Planterne er lig dem, der forekommer ved Lerwick, i Ork-
ney og i Caithness i den nordligste Del af Skotland.
1) A. Geikie: Old red Sandstone of Western Europe. Trans, of Roy.
Soc of Edinb. Vol. XXVIII Pag. 418.
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 395
I den vestligt, isoleret i Havet liggende Ø Foula er
Bergarter tilhørende Old red forherskende, og de høie og
steile Klippesider, som man kan iagttage paa denne Ø, naar
man passerer samme paa Veien til Færøerne, bestaar af hin
Formation. Derhos optræder Granit paa Nord og Nordost-
kysten. Øen Fair Isle i Gabet mellem Orkney og Shetland
er ogsaa bygget af Lag fra Old red. Alle disse Levninger
af den gamle røde Sandsten-Formation i Skotland, Orkney
og Shetland antyder en tidligere vidtstrakt Udbredelse af
denne Formation i hine Egne, og giver et af de mange Ex-
empler paa, hvorledes udbredte og mægtige Formationer er
blevne ødelagte i Tidernes Løb.
Af eruptive Bergarter tilhørende Old red forekommer
Porfyriter med Tuffe paa den nordvestre Side: af the Main-
land i North Maven; Porfyriter og Tuffe, ligeledes tilhørende
Old red, er beskrevne af A. Geikie fra Øen Pappa Stour, =
ligger vest for Mainland.
Paa Shetlandsgerne forekommer flere Granitfelter, der ef-
ter Peach og Horne er yngre end Old red. Det betydelig-
ste af disse Felter optreder 1 North Maven og danner Shet-
lands hgieste Fjeld Roeness Hill, 450 Meter heit. Bergarten
benevnes af de forskjellige Forfattere Granit, felsitisk Gra-
nit, Kvartsfelsit. Disse eruptive Masser gjennemsættes igjen
af smale intrusive Gaage af Porfyrit, der er de yngste Dan-
nelser i fast Fjeld paa Shetland.
Det vil af den ovenstaaende Oversigt over de paa Shet-
land forekommende Formationer og Bergarter fremgaa, at
Øernes geologiske Bygning er meget varieret, og at dei visse
Henseender ved sine gamle Formationer, ved Gabbroen, Ser-
pentinen, Dioriten o.s. v. minder om sit gamle Moderland
Norge, medens de paa den anden Side ved Forekomsten af
Old red og ved Porfyriterne med Tuffene viser Lighed med
Skotland og Orkney. Naar vi nu vender os til de glaciale
Fænomener paa Øgruppen, saa vil vi her finde, at hine to
396 Amund Helland.
Nabolandes Isstrømme har havt Indflydelse paa ®ernes geo-
logiske Histosie ogsaa under Istiden.
Ude i Havet østenfor den Del af Shetlands Kyst, der
vender imod Norge, ligger, som før nævnt, en liden Øgruppe,
der nu benevnes Outskerries, som alle Navne paa Shetland
et forvansket norsk Navn. Øernes egentlige Navn er Austr-
skerr, de østlige Skjær. Disse Øer har Jeg selv ikke besøgt,
men Peach og Horne har studeret Øerne, der i glacial Hen-
seende hører til de interessanteste inden Shetland. Der er
tre Hovedøer, Housay, Bruray og Gruna, der bestaar af Gneis-
bergarter med enkelte Kalklag. Disse midt i Havet liggende
Øer beskrives-som store Roches moutonnées, der er blevne
furet og slebet i en mærkelig Grad, og de mindre Yer kan —
sammenlignes med Hvalrygge, der stikker op af Overfladen.
Enhver vil i denne Beskrivelse gjenkjende Formen af de
Smaaøer, der optræder saa talrigt ved vore Kyster, og som
Keilhau har sammenlignet med et Æg, som er halvt neddyp-
pet i Vand, og hvis spidse Eude vender ind imod Landet.
Men end mere mærkelig end den Grad, i hvilken disse Øer
er tilrundede, er den Retning, hvori Bevægelsen at de skurende
Masser er foregaaet. Paa Øen Gruna fandt Horne og Peach
Stribernes Retning varierende mellem S 10° V og V 42° S;
paa Bruray paa den høieste Top peger de imod S 35° V og
og ikke mange Meter derfra mod SV; overhovedet varierer
Retningen af de talrige Steder fra SV til SSV.
Naar nu det Spørgsmaal stilles, hvilket vel det Land
kan være, hvorfra Ismasserne har oversvømmet disse i Havet
liggende Ger, da viser Skuringsmerkerne Veien. Disse gaar
mod SV, peger altsaa mod NO, og det nærmeste Land i
denne Retning er Norge. Vi ved fra Horbys lagttagelser, at
Øerne ud i Havet ved den norske Kyst, til Exempel den
lille Ø Grip, der ligger 12 Kilometer fra Land, er sterkt
furet og stribet i Retning mod NV, og Hørby anfører mange
Exempler fra vor Vestkyst paa Øer, som er stribet i nordvest-
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 397
lig, vestlig og sydvestlig Retning!). 300 Kilometer ude i Havet
længere mod Vest gjenfinder vi altsaa den samme Form paa
Øerne, og Stødsiderne peger fremdeles mod Norge, saa at vi
føres til den Slutning, at hine Ismasser paa Shetlandsserne
har havt sit Udgangspunkt i Norge.
Denne Antagelse bestyrkes end yderligere ved talrige
andre lagttagelser fra Shetlandsøerne.
Bygningen af Øen Unst er før omtalt; denne Ø strækker
sig af alle længst mod Øst. Dens østlige Del bestaar, som
før omtalt, af en Zone af Gabbro og en Zone af Serpentin, og
vestligt for disse forekommer de gamle Skifere og Grundfjel-
det. I Øens nordøstre Hjørne ved Lambaness ligger der-
hos et lidet Felt af en granitisk Bergart.
- I Gens nordøstre Del ligger Bugten Haroldswick, der
antages at have sit Navn efter Harald Haarfagre, som siges
at have landet her, da han undertvang Øerne. Landet om-
kring denne Vig, der vender aabent ud mod Havet, er nø-
gent og bestaar af Serpentin, der stikker frem med den for
denne Bergart eiendommelige rødbrune Farve. Paa denne
Serpentin iagttog jeg Skuringsmerker med Strøg mod V 20°
S. Sydligt for Haroldswick ligger en anden Bugt ved Bal- .
tasound. Her saaes Striber mod V 15" S. I Overensstem-
melse hermed angiver Peach og Horne Bevægelsesretning
mellem V og V 20° S, og de har iagttaget talrige Striber,
saavel paa Gabbrofeltet som paa Serpentinfeltet, med dette
Strøg.
Foruden i Skuringsstriberne og de tilrundede Knauser
har man i Skurstensleret et Bevis for en gammel Bedækning
med Is, og Stenenes Udbredelse i dette Skurstensler giver os
et Middel til at bedømme Retningen af Bevægelsen. Studiet
af Blokkenes Udbredelse paa Unst fører til den samme Slut-
ning som Stød- og Læsider, nemlig til Antagelse af et Is-
dække, der bevægede sig over Øen fra Øst til Vest. Be-
1) Observations sur les phénoménes d’erosion en Norvége.
398 Amund Helland.
skaffenheden af Skurstensler overhovedet tør forudsættes be-
kjendt. Skurede Blokke ordnede uden Hensyn til Størrelse
eller specifik Vægt ligger i en ikke lagdelt, ottest af Ler be-
staaende Masse o. s. V.
I Skurstensleret ved Baltasound bestod Blokkene af Ser-
pentin, lig Undergrundens, og af Saussuritgabbro. Hvis man
nu fra Øens Østside gaar tvert over Øen til dennes Vestside,
saa kommer man, efter at man har passeret Gabbroens og
Serpentinens Zoner, ind paa Gneisen og de gamle Skifere,
der i Vallafield Hill hæver sig til en største Høide af 212
Meter (697 engelske Fod). Denne Vallafield Hill strækker
sig som en Ryg igjennem Øen i dennes vestre Del i nordlig
Retning. Har man passeret Ryggen og kommer man saa ned
til Havet paa Øens Vestside, saa finder man igjen Skurstens-
ler hist og ber i Bugterne. I dette Skurstensler vil man da
ogsaa finde Blokke af Serpentin og Gabbro identiske med
de Haandstykker af Bergarter, som man maatte have med-
bragt fra Øens østre Side. Blokkenes Udbredelse fører os da
igjen til den samme Slutning som den, hvortil vi kom ved
Undersøgelsen af Skuringsmærkerne og de ledsagende Stød-
og Læsider, nemlig at et Isdække har bevæget sig over Øen
i Retning fra Øst til Vest, og hvad der gjør denne lagttagelse
end mærkeligere er, at Blokkene maa forudsættes at have
passeret den høie Ryg, der i sin høieste Del naar op til 212
Meter, for at komme over fra Øens Østside til Vestsiden, fot
her at afleies i Skurstensleret. Deslige Blokke fra Øens Øst-
side findes til Ex. ved Newgord paa Gens Vestside. ©
I største Detail er denne Blokkenes mærkværdige Udbre-
delse paa Øen Unst eftergaaet af Peach og Horne. Enkelte
Blokke af Serpentin har de paavist helt op iil selve Vand-
skjellet i en Heide af 600 eng. Fod. Hin Granit som fore-
kommer paa Øens nordvestre Hjørne ved Lambaness har de
paavist i Skurstensleret ved Woodwick paa Vestsiden. Ved
at tælle Blokke i Skurstensleret paa Øens Vestside, og beregne
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 399
den procentiske Sammensætning har de vist, hvorledes Antal-
let af Blokke procentvis tiltager og aftager i Forhold til Skur-
stenslerets Beliggenhed og Udbredelsen af de Felter, fra hvilke
Blokkene er komne. Enkelte Blokke af Gabbro har de videre
paavist i Skurstensleret ved Culla Voe paa Naboøen Yell.
Fremdeles viser Øen Fetlar, der i geologisk Bygning ligner
Unst, og ligger Syd for denne, efter de to nævnte lagttagere,
lignende glaciale Fænomener som Unst. Hovedretningen af
Skuringsstriberne varierede mellem V ov V 35° S, Blokke af
Gabbro og Serpentin fra Øens midtre Del er ført over til
Gneisfeltet paa Gens Vestside, og deslige Blokke fra Fetlar
er ogsaa paaviste paa den vestenfor liggende Ø Yell.
Allerede Hibbert, der bereiste Shetland i 1817 og 1818,
omtaler i sit ovenfor nævnte Arbeide om Retningen af den
diluviale Belge paa Shetlandsøerne, publiseret 1831, at Blokke
er flyttede fra Unst og Fetlar mod Vest til Yell. «Paa nogle
Steder, siger han, til Exempel paa Østkysten af Øen Yell,
hvilken Ø bestaar af Gneis, kan man finde mange store Frag-
menter af Serpentin og Euphotid, som øiensynlig maa være
blevne førte (drifted) nogle engelske Mil fra Øerne Unst og
Fetlar.»
Om vi nu fra disse nordre Øer vender os til Hovedøen
Mainland og omgivende Ger, saa gjør vi her med Hensyn til ©
Stribernes Retning, Stødsidernes Beliggenhed og Transport-
retningen for Blokke ny lagttagelser, der bestyrker den Slut-
ning, hvortil vi er komne ved Studiet af de glaciale Fæno
menerne paa de nordre Øer. Talrige lagttagelser af Skurings-
retningen fører imidlertid til den Slutning, at den Isstrøm,
der gik hen over Øerne, ikke har bevæget sig i en ret Linie,
men at den, efterhaanden som den har bevæget sig vestover,
har draget sig fra en sydvestlig Bevægelse over til en vestlig
og i Øernes vestligste Del har Bevagelsen svinget om til at
blive nordvestlig. Ogsaa i saa Henseende bekræfter Blokke-
400 Amund Helland.
nes Flytning de Slutninger, hvortil Undersøgelserne af Stri-
bernes Retning fører. ;
Paa Øerne Outskerries saa vi, at Stribernes Retning
var sydvestlig og sydsydvestlig; denne samme Retning gjen-
findes paa den nærmest liggende Ø Whalsay. Fremdeles
gjenfindes mange Skuringsmærker med sydvestlig Retning paa
den øst for Lerwick liggende Ø Bressay. Saaledes iagttoges
ved Hogan paa Bressay, nord for Lerwick, Retning mod SV;
udmærkede Striber med samme Retning ved den ved Gun-
nister i Øens nordre Del ingaaende Bugt. Længer oppe paa
Øen fremdeles S 40° V. Samme Bevægelsesretning gjenfindes
paa mange Steder paa Mainland, saaledes nær Lerwick nord
for Fortet, og flere andre Steder. I Bugterne syd for Lerwick
iagttager man imidlertid Skuringsmerker med Retningen S
20° Ø (Stenbrud Syd for Lerwick) S 25° 9, S 40° Ø, S 45°
© og i Bugten Gulberwick S 55° ©. Disse Retninger, der
gaar ud fra Landet, turde dog maaske rettest henføres til en
senere lokal Glaciation, hvoraf Mærker desuden forekommer.
paa andre Steder af Øerne. Trods adskillige lokale Afvigel-
ser kan man imidlertid erindre, at en Bevægelsesretning mod
SV, varierende til SSV og VSV er forherskende paa hele den
Del af Shetlands Kyst, der vender imod Norge eller paa Shet-
lands Østkyst.
Vi kommer nu til den Retning, hvori Blokkene er førte
paa Mainland. I den nordre Del af denne Ø i en Bugt, der
heder Sandwick, forekommer et Snit gjennem Skurstensler;
Snitet er over 30 Meter høit og hviler paa Glimmergneis. I
dette Snit ser man imidlertid Blokke af Diorit af samme
Slags som den, der findes i fast Fjeld i det østligt liggende
Dioritfelt. Dette forudsætter en Flytning fra Øst mod Vest.
Anledning til Iagttagelse af en lignende Flytning af Blokke
fra Øst mod Vest har man i Øens sydligste Del, hvor man
paa Østsiden har Bergarter tilhørende Old red, hvilke i Blokke
forekommer paa Øens Vestside, ved hvilken Flytning de synes
: Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 401
at maatte have passeret over Vandskjellet. Paa Gens Vest-
side ved Cliff Sound nordenfor West Quarf ligger nær Havet
lidet mægtige Afleininger af Skurstensler paa de ældre For-
mationer. I dette Skurstensler findes Blokke eller Stene af
Sandsten og Skifer tilhørende Old red af samme Slags som dem,
der staar i fast Fjeld ved Lerwick. Disse flyttede Stene er ofte
forsynede med Skuringsmærker. Vi har her altsaa Fænome-
ner fuldstændig analoge med dem, vi kjender ifra de før
omhandlede Ger.
Ved de talrige og omhyggelige lagttagelser af Peach og
Horne er denne Flytning af Blokke ligesom Isens Bevægelse
først mod SV, saa mod V, og derpaa mod NV paavist i stør-
ste Detail. Fra dem foreligger talrige Iagttagelser over Sku-
ringsmærker, hvorafdet fremgaar, at den ovenfor omtalte Retning
fra NO mod SV paa Øens Østside er Regel, at Retningen i
Øernes midtre Partier gaar over til at blive mere vestlig, og
og at saa endelig en Retning mod NV er forherskende i Øer-
nes vestligste Dele. De sandsynlige Aarsager til, at Isen
saaledes har forandret Bevægelsesretning, vil vi senere om-
handle. Af Interesse er den Høide, i hvilken Skuringsmerker
forekommer paa Shetlandsøerne. De to nævnte Forskere har
iagttaget mange Mærker i betydelig Høide i de midtre Partier
af Mainland omkring Fjeldene Weesdale Hill, der hæver sig
op til 257 Meter (842 engelske Fod) og omkring Seallafjeld
(279 Meter.= 916 eng. Fod). Skuringsmerker er iagttagne
paa omkring et Dusin Steder ved Weesdale Hill, men iser
udmerker sig et Sted ner Toppen i en Heide af 226 Meter
(740 engelske Fod) ved sine friske, smukke Friktionsstriber
paa en 12 Yards bred Overflade. Retningen er V 35° N.
Skuringsmerker med Retning V 40° N er iagttagne op til en
Høide af 236 Meter (775 eng. Fed).
Af Horne og Peach er Blokkenes Flytning nøiagtigt stu-
deret i Gens nordre Del i North Maven. Gaar man fra Olla-
berry paa Østkysten af Mainland mod Hillswick og videre
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 26
402 Amund Helland.
mod Vest ud til Havet, hvor de før omtalte vulkanske Berg-
arter Porfyriter og Tuffe fra Old red forekommer, saa passe-
rer man successive et Felt af azoiske Skifere, af Diorit, atter
et Felt af azoiske Skifer, saa et Felt af Kvartsfelsit, og ende-
lig kommer man til de vulkanske Porfyriter og Tuffe. Paa
det østligste Felt fandtes i Skurstensleret kun Stene af de
underliggende Gneiser og Skifere, men ingen af de vesten-
for forekommende Bergarter; naar man kommer ind paa
Dioritfeltet, findes i Skurstensleret Bergarter foruden af Diorit
tillige af de østenfor staaende Skifere og Gneisbergarter;
længer Vest ved Sandwick kommer det forhen omtalte, over
30 Meter høie Snit af Skurstensler, hvilende paa azoiske Ski-
fere. I dette Snit findes da som før berørt Blokke af Granit
og Diorit, der staar i det østenfor liggende Felt; endelig læn-
ger mod Vest findes atter Skurstensler ved Braewick, hvilende
paa Kvartsfelsit med Blokke af denne Bergart og af de nævnte
Bergarter, der optræder i de østenfor liggende Felter, og
endelig længst mod Vest ved Grind of the Navir paa de vul-
kanske Bergarter fra Old red, hviler Skurstensler med Blokke
af Stedets Bergarter, af Kvartsfelsit, Diorit og gamle Skifere.
Denne Flytning af Blokke viser ligesom Skuringsstribernes
Retning en Bevægelse af Isen først mod VSV, derpaa mod
NV og NNV. Overhovedet er en Invasion af Blokke fra øst-
ligt liggende Felter ind paa vestlige paavist som Regel af Horne
og Peach. Helt ned til Sydenden af Mainland har de eftergaaet
Flytningen af Blokke af Bergarter fra Østkysten, og har fundet
disse endog i Niveauer, der er høiere end dem, hvori disse Blokke
optræder i fast Fjeld. Fra Lerwick sydover dannes som før
berørt det lave Land af Bergarter tilhørende Old red. I Øens
søndre Del hæver sig Fjeldet Wart of Shewsburg, der bestaar
Gneisbergarter, op til 260 Meter (854 eng. Fod). Indtil
Toppen af dette Fjeld har de paavist Tilstedeværelsen af
Stene fra Old red fra nogle Tommers til 1 Fods Længde,
og talrige Blokke af Old red forekommer ogsaa paa Øens
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 403
Vestside, og synes at maatte have passeret Vandskjellet. En-
delig iagttog de paa Forbjerget Fitful Head, der hever sig
op til 283 Meter (929 eng. Fod) Blokke af Syenit, der maa
være ført opover fra et østenfor forekommende Felt. Blokke
af Bergarter, der med Sikkerhed kan erkjendes som norske,
er ikke paavist paa Shetland.
Foruden ovennævnte Mærker efter en almindelig Glacia-
tion af Shetlandsøerne, forekommer ogsaa Skuringsmærker
med en saadan Retning, at det falder naturligst at forklare
dem som efterladte af lokale Bræer, der afløste det almiude-
lige Isdække, da dette omsider var bortsmeltet. Til saa-
danne Merker efter lokale Breer hører de i syd for Lerwick
forekommende Striber, der gaar i sydøstlig Retning, og som
før er omtalte. Den sikre Paavisning af lokal Glaciation paa
Shetland skyldes ogsaa Hr. Peach og Horne, der har efter-
vist Morener og erratiske Blokke som Levninger: efter denne
senere lokale Glaciation. Ved Antagelsen af en almindelig
Isbedekning efterfulgt af Breer, der næredes fra selve
Øerne, kan alle de iagttagne glaciale Fænomener paa Shet- |
land forklares. Naturligvis kan man i enkelte Tilfælde, hvor
Stød- og Læsiderne hos de moutonnerede Overflade ikke er
desto tydeligere, være 1 Tvivl om et Set af Striber skal til-
skrives den lokale eller den almindelige Glaciation; ved Stu-
diet af Blokkenes Udbredelse kan man undertiden i det fo-
religgende Tilfælde komme til et Resultat. Under den senere
lokale Glaciation af Shetlandsøerne har ingenlunde hele
Øgruppen være bedækket, men efter at det store Isdække
var smeltet bort, har der hist og her holdt Bræer til, der har
efterladt sine Mærker. Sporene efter den første almindelige
Isbedækning findes derimvd overalt, og det er langt lettere
at overbevise sig om denne end om hin.
Hvad Megtigheden af den Isstrøm, der gik hen over
Shetland, angaar, da har vi Veiledning i Forekomsten af er-
_ratiske Blokke og i Skuringsmærkernes Heide. Naar vi hører,
404 Amund Helland.
at Friktionsstriberne er iagttagne op til en Høide af 236 Me-
ter, og at erratiske Blokke kan iagttages paa Fitful Head
op til 283 Meter, saa kan vi slutte, at Isdækket i det mind-
ste har naaet op til denne Høide. Men Øernes almindelige
Udseende og de tilrundede Former giver os Forestillinger
om en endnu større Mægtighed af Isdækket. — Selve Roeness
Hill, Shetlands høieste Bjerg, der som før berørt naar op til
450 Meter, bærer det eiendommelige moutonnerede Preg,
som er almindelig erkjendt som hidrørende fra Isskuring,
og overhovedet fører Øernes hele Udseende, saavel som de
enkelte lokale Iagttagelser, hen til den Antagelse, at hele
Øgruppen har ligget under Isdækket, et Forhold, hvorved
Shetlandsøerne atter adskiller sig fra Færøerne, hvis øverste
Dele som Tinder har raget op over Isdækket.
Øgruppens Konfiguration er som alle andre Landes et
Resultat af forskjellige Faktorer, først af Beskaffenheden af
de Bergarter, der bygger Øgruppen og af disse Bergarters
Haardhed og Fasthed, eller deres Evne til at modstaa de
ødelæggende Kræfter. En haard og fast Kvartsfelsit danner
Øernes høieste Del i Roeness Hill. Dernæst er Konfiguratio-
nen betinget af de eroderende Kræfter, der har virket paa.
forskjellig Vis efter de Bergarters Natur, der har været ud-
sat for deres Angreb. - Som paa Færøerne har Havet ofte
dannet steile Kliffer, Huler langs Kysterne og har ofte fort-
sat sit Arbeide saa langt, at isolerede Klipper, »stacks«,
»drongs«, Færøernes Drangar fremkommer. Fremdeles har
den preglaciale Erosion ved de rindende Vande vistnok frem-
bragt Dale paa Shetlandsøerne, før disse blev dekkede af Is.
Mange af de Vaager, som gaar ind paa Shetlandsøerne, er
ikke Klippebasiner, men deres Dannelse synes at skyldes
andre eroderende Kræfter end Isen. Saaledes er der enkelte
Vaager, som Dales Voe, Laxfirth Voe' og flere, der viser sig
paa den øiensynligste Maade afhengig af Kalklag, idet disse
optræder i den inderste Del af Vaagen, og dennes Retning
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 405
falder i det hele sammen med Kalklagenes Strög. Her lig-
ger den Tanke nær, at Vaagens Dannelse skyldes den: Om-
stændighed, at Kalkstenen lettest ligger under for Vandets
opløsende Evne.
Ægte glaciale Fjorde eller Klippebasiner forekommer
imidlertid ogsaa, og et udmærket Exempel paa samme er
Fjorden Roeness Voe paa Nordvestsiden.
Det vil efter den foregaaende Beskrivelse af Landets is-
skurede Udseende, Roches moutonnées o. 8. v. være overflø-
digt at bemærke, at Shetlandsøerne er rig paa Indsøer og
Tjærn, thi disse sidste Dannelser ledsager de først nævnte
Fænomener overalt i Verden, thi det er altsammen Virknin-
ger af den samme Aarsg. Antallet af Indsøer og Tjærn
(Lochs) kjendes ikke, og det er vistnok aldrig talt efter,
hvormange der er, men det er overmaede stort. Den Maade,
hvorpaa er indesluttet mellem Roches moutonnées paa alle
Sider, fører uimodstaaeligt til den Slutning, at disse Klippe-
basiner er dannet ved Virkning af Is, bemærker Peach og
Horne. De fleste af dem ialfald er dannede under den før-
ste almindelige Glaciation. Foruden Sger, der er Klippeba-
siner, gives der flere, der er fremkomne derved, at glaciale
løse Masser har opdæmmet Vandet. |
Det er ovenfor vist, at Isdækket fra Norge ikke har
naaet frem til Færøerne, idet disse Øer kun har været dæk-
kede af en lokal Ismark, medens derimod Shetland viser tyde-
lige og talrige Tegn efter en Isstrøm, der kom op af Nord-
søen, passerede over hele Øgrugpen og gik udi Atlanter-
havet. Førend vi gaar over til at sammenligne dette mærk-
værdige Fænomen med andre k endte Tegn paa en stor Ud-
bredelse af Is fra Norge, Sverige og Finland, vil vi korteli-
gen omtale nogle lagttagelser fra Orkney.
406 i Amund Helland.
Orkney bestaar af en Gruppe af 67 Wer, af hvilke 29 er
beboede. Det nordligste Punkt af den nordligste @ North
Ronaldsay ligger paa 59° 23° N. B., og Øgruppens sydligste
Del Pentland Skerries ligger paa 58° 41‘ N. B., saa at Bred-
den af Gruppens nordligste Del omtrent falder sammen med
Hougesund paa vor Vestkyst, men Øernes sydligste Del vil
falde sammen med de midtre Dele af Jæderen. — Øerne lig-
ger mellem 2° 22' og 3° 25' V for Gr., saa at de altsaa ligger
vestligere end Shetland. Øgruppen har sin største Længde
omtr. 112 Kilometer fra NO til SV; dens Størrelse er ikke
nøiagtigt maalt; den angives til 1036 Kilometer, men et
større Tal findes og anført. Mod Syd ådskilles Orkney fra
Skotland ved Pentlands Firth, som kun er 10 Kilometer bred
paa det smaleste. Mellem Shetland og Orkney er som før
omtalt det 80 Kilometer brede Gab ved Fair Isle, men fra
Orkney til den nærmeste Del af Norge (Utsire) er der 410
Kilometer. Å
Den største Ø benævnes ligesom paa Shetland Mainland
eller Pomona, men i vort gamle Sprog kaldtes Øen Megin-
land eller Hrossey. Nordligt for Mainland ligger North Ro-
naldsay, som er den nordligste Ø, Sanday, Westray, Eday,
Skapnishay og flere. I Syd for Hovedøen ligger Hoy, South
Ranaldsay, Burray og flere mindre Yer. Ögruppen kan i det
hele ikke karakteriseres som et Bjergland, skjønt der nogle
Steder gives Fjelde, af hvilke et endog naar en større Høide
end Shetlands høieste Fjeld. Bjergfuld er Øen Hoy, som har
faaet sit Navn paa Grund af sine Fjelde, thi Hoy er egentlig
Håey eller den høie Ø. Her naar Ward Hill op til den stør-
ste Høide 474 Meter (1556 eng. Fod) og Coulax Hill længer
mod NV op til 429 Meter (1407 eng. Fod). Paa Hovedgen
Mainland i den sydvestre Del i Landskabet Orphir er det
høieste Punkt Ward Hill 267 Meter (876 eng. Fod) og vest
for Kirkwall Wideford Hill 221 Meter (726 Fod). Paa Øen
Rousay gives der og Høider paa 247 Meter og paa Øen West-
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 407
ray Fitty Hill op til 167 Meter (549 eng. Fod). Men forøv-
rigt ev Antallet af de Fjelde eller Høider, som naar op over
halvandet hundrede Meter, ikke stort. Ellers er Øerne i det
hele smaabakkede med lave brune Høie, og nogle af de nor-
dre Øer er flade; North Ronaldsay er lav og flad; meget flad
er Sanday; Stronsay og Skapinsay er ogsaa flade Ger. Tal-
rige Bugter skjærer ind i Øerne, saa at disse er rige paå
Havne paa Nord-, Øst- og Sydsiden, men Vestsiden af Ork-
ney vender steile og ofte høie Kliffer ud mod Atlanterhavet,
og dettes Bølger frembringer da i den gamle røde Sandstens
Bergarter hine Erosionsfænomer, som iagttages over alt, hvor
lagdelte, bløde Bergarter med svagt Fald vender ud imod et
stormfuldt Hav. Disse Fænomener er da først selve Kystens
Steilhed, dernest Huler og endelig isoleret staaende Klipper
ved Kysterne. Flere af disse enslige Klipper som the old
Man of Hoy og the Castle of Yesnabay, den sidste paa Vest-
kysten af Mainland, er bekjendte. Det er Klipper af Form
som Obelisker, bestaaende af horizontale eller svævende Lag
af Bergarter tilhørende Old red. The old Man of Hoy
hæver sig op til omtrent 90 Meter. Disse Obelisker
staar da igjen som Merkepele for den gamle ødelagte
Kystlinie, men de vil selv engang falde som Offer for det
vilde Havs utrættelige Arbeide. Grunden til, at en saadan
obeliskformet Klippe staar igjen, medens den omgivende
Kyst allerede er ødelagt, er det vanskeligt at angive, thi det
kan bero paa Egenskaber hos den Del af Kysten, som er
ødelagt, som t. Ex. at denne over visse Strøg har været gjen-
nemsat af en eller flere Sletter. hvorved den lettere er blevet
undergravet af Havet. De høieste steile Kliffer findes paa
Hoy paa den nordvestre Del af denne Ø, hvor Kysten stiger
steilt, næsten vertikalt op af Havet til en Høide af over
1000 Fod.
Orkney er i det Hele et Land med lidet udpræget Kon-
figuration, og de fleste af Øerne har Høie med jævne Skraa-
408 Amund Helland.
ninger, og kun ved Kysterne findes Styrninger ved Klif-
ferne ud mod Havet. Aarsagen hertil er den, at Øerne be-
staar af Bergarter af omtrent lige Modstandsevne overalt, af
Bergarter, der altsaa forvitrer jevnt, og hvor dette er Til-
fælde, fremkommer der Landskaber med lidet udpræget Kon-
figuration.
Den aller største Del af Orkney bestaar nemlig af Berg-
arter, der tilhgrer den gamle rede Sandsten. Bergarterne er
Skifer (Flagstone), Sandsten og Conglomerater. Det er Berg-
arter af samme Alder som dem, der forekommer paa Skot-
lands Fastland i Caithness, og Orkney er saaledes geologisk
kun Forlengelsen af Skotland. Faldet af disse Bergarter er
svagt, ofte vestligt, men Lagene synes at være bøiede i svage
Folder. Foruden de nævnte Bergarter fra Old red, forekom-
mer der paa Vestsiden af Pomona et Drag af gamle krystal-
inske Bergarter; Gneis og Gneisgranit forekommer heri en
smal Zone, der stryger fra NNV til SSO fra Inganess indtil
Stromness, og denne Zone kommer ogsaa igjen i Forlængel-
sen i Strøgretningen paa Øen Graemsay. Hist og her, men
ikke ofte, ser man en Gang af basaltiske Bergarter sette
igjennem de svævende Lag paa Orkney. Saaledes ved Ky-
sten vest for Stromness, fremdeles ved Rennibister ved Ha-
vet, før man kommer til Finnstown paa Veien fra Kirkwall.
Som Basis for den øvre røde Sandsten paa Hoy ligger Lava
og Tuffe’).
Bergarterne fra Old red paa Orkney er hist og her rig
paa Forsteninger, fremfor alt paa Fiske.
Litteraturen om de glaciale Fænomener paa Orkney er
ikke betydelig. Det eneste, der mig bekjendt er publiceret
om samme, er en kort Afhandling af Archibald Geikie: The
1) Om Orkneys gamle røde Sandsten se A. Geikie, The Old Red Sandstone
of Western Europe Part. I. Trans, af Roy. Soc. af Edinb. 1878 Vol.
XXVIII.
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 409
Glacial Geology of Orkney and Shetland (Nature Vol. XVI),
hvor der paavises, at Øerne bærer tydelige Mærker efter Is,
Roches moutonnées, Skurstensler og Dalmorener. Skurings-
mærkernes Retning er fra Nordvest til Sydost, som frem-
bragte ved en Bevegelse fra den sidste Himmelegn. Desu-
den paaviste A. Geikie Merker efter lokale Breer paa Hoy.
Skuringsmerker er i det Hele ikke serdeles hyppig at
finde paa Orkney. Bergarterne, der let smulre ‘op, ligger i
det indre af Werne sjelden lige i Dagen, men er oftest be-
dekket enten med Jordsmon eller med Torv, eller selve Over-
fladen er opsmulret. Paa Kysterne er vel det faste Fjeld
undertiden blottet i pragtfulde Snit, men her er ikke den
oprindelige Overflade fra Istiden bevaret. De Steder, hvor
man kan træffe paa Skuringsmærker, er da hvor Skurstensler har
ligget som et beskyttende Dække over den skurede Over-
flade, og naar da dette Dække tages bort, træffes Mærkerne.
I Bugten ved Kirkwall er der et indtil 5 Meter mægtigt Skur-
stensler, og under dette ligger en smukt stribet Overflade
med Skuringsmærker mod NV. Paa Veikanten -ved Sydost-
siden af Loch Stennis er før angivet af A. Geikie smukke
Skuringsmerker paa Skifer (Flagstone), ogsaa her med Ret-
ningen mod NV. At Bevægelsens Retning ikke har været
fra NV mod SO, men fra SO mod NV, fremgaar bedst af
Stødsidernes Beliggenhed paa den Gneiszone, der gaar fra
Stromness til Inganess. Især nær Inganess sees udmærkede
Stødsider vendende mod SO, et Bevis for, at Isstrømmens
Bevægelse er kommet ifra denne Himmelegn. I en Høide af
600 til 700 Fod over Havet har A. Geikie paavist vel glat-
tede og stribede Overflader paa Toppen af Kliffen nær The
Old Man af Hoy. SR:
Foruden de her nævnte Marker efter en Isbedækning
kan og paa Orkney iagttages, hvorledes Skurstensleret eller
. Grundmorænen, idet den pressedes frem, har bearbeidet det
Underlag af lagdelte Bergarter, paa hvilket den hviler. Dette
410 Amund Helland.
er Fænomener analoge med dem, der tidligere er beskrevne
fra Møens Klint, fra Kalkbruddene ved Riidersdorf, fra Brun-
kullagene ved Halle og fra Kridtlagene i Suffolk i England.
I et tidligere Arbeide over de glaciale Dannelser paa den
norderopæiske Slette er det beskrevet, hvorledes Skurstensle-
ret er trengt ind mellem de underliggende lagdelte Berg-
arier ligesom Gange, og hvorledes Lag til Exempel
af Muslingkalken ved Riidersdorf var bøiede og knækkede og
tildels sønderbrudt i Plader og Stykker. Fænomener analoge
med disse, der paa Møens Klint kan iagttages i stor Stil,
gjenfindes ogsaa i Snit under Skurstensleret paa Orkney, ©
men i liden Maalestok ; thi Lagene her er ikke saa løse som
Kridtlagene. I Bugten ved Kirkwall ligger, som før berørt,
et Dække af Skurstensler over Skifere, Flagstones, med Frik-
tionsstriber. I dette Skurstensler findes stribede Blokke.
Men ved den underste Grandse af Skurstensleret er der Stene,
der øiensynligt ikke er flyttet mange Centimeter fra det Sted,
hvor de har staaet i fast Fjeld, thi de passer endnu ind paa
sit Sted, kun det, at Ler fra Skurstensleret er presset om-
kring og under samme. Overhovedet har det øverste Lag af
Skiferne, eller om man vil den ‘underste Del af Skurstens-
leret et Udseende, som om dette øverste Lag var slaaet istykker
til rektangulære Stene, og at disse Stene var bragt i nogen Grad
ud af sin Stilling. Det er altsaa et Skurstensler, der holdt paa at
dannes, men er blevet afbrudt midt i sin Dannelse. I Bugten
ved St. Margarets Hope paa South Ronaldshay ligger der li-
geledes Skurstensler, og her kan man i Snittet ligesom ved
Kirkwall iagttage, hvorledes Lermassen fra Skurstensleret er
trængt ind mellem Sandstenslagene, og hvorledes disse er brudte
istykker, og de løsnede Stene er ført ind i Skurstensleret.
Da Orkney bestaar af Bergarter, der nesten
overalt har lignende petrografisk Beskaffenhed, saa er
det neppe muligt at følge Stenenes og Blokkenes Flytning
her fra Distrikt til Distrikt, saaledes som paa Shetland.
Derimod lader fremmede Blokke sig her lettere erkjende som
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 411
saadanne. Fremmede Blokke, bestaaende af Gneisbergarter,
forekommer paa Orkney. Nordostligt i Øgruppen ligger Øen
Sanday, der helt igjennem bestaar af Bergarter tilhørende
Old red. Ved Gaarden Savil, SV for Huset ligger en meget
stor Blok af Glimmergneis, som er omtrent 1 Meter høi, 2
Meter bred, og 2'/2 Meter lang, med et Kubikindhold af an-
tagelig omkring 3 Kubikmeter. Dette er den Del af Stenen,
som rager op over dea dyrkede Mark, men de omboende
Folk siger, at den stikker ligesaa dybt ned i Grunden, som
den rager op over samme. Det nærmeste Sted, hvor deslige
Gneisbergarter forekommer, er ved Stromness i Øernes syd-
vestre Del i den omtalte smale Zone, der gaar fra Stromness
til Inganess, medens denne Blok ligger i Øgruppens mod-
satte nordøstre Hjørne i en Afstand af over 50 Kilometer.
Retningen fra Stromness til Savil paa Sanday er mod NO,
hvilken Retning netop er lodret paa den, i hvilken vi ved,
at Isstrømmene har gaaet over Orkney. Det er derfor saare
usandsynligt eller neppe tænkeligt, at denne Blok er kommet
fra Omegnen af Stromness. Af Grunde, som vi senere skal
omtale, er det rimeligt, at det er en fra Skotland transpor-
teret Sten. Foruden denne Blok, der har tildraget sig Op-
mærksomhed ved sin Størrelse, og om hvilken det siges, at
ingen Maud kan fortælle, hvorledes den er kommen did, gi-
ves der og andre Blokke af Gneisbergarter paa Sanday, men
da deslige Blokke lig*er iveien paa et Land, der dyrkes, saa
sprenges de istykker og begraves, og først naar man spørger
efter, kan man undertiden faa se Levninger af dem. Frem-
mede Blokke forekommer imidlertid i det Hele temmelig
sjelden paa Orkney, og i saa Henseende er der en paafal-
dende Forskjel mellem Skurstensleret paa disse Øer og Skur-
stensleret paa den nordeuropæiske Slette, hvor fremmede
Blokke forekommer i Skurstensler og andre glaciale Masser
i uudtømmelige Masser, der danner en Formation paa lange
Strækninger med en Mægtighed paa 100 Meter og mere.
412 Amund Helland.
Ligesom Shetland har Orkney i det Hele et »isskuret«
Udseende, men denne Karakter er ikke saa iøinefaldende
paa Orkney, fordi de Bergarter, hvoraf denne Øgruppe be-
staar, ikke saa godt bevarer den moutonnerede Overflade;
selve Fjeldet er derhos i Regelen bedækket, medens man
paa Shetland ofte har Anledning til at se talrige moutonne-
rede Høie og Knauser rage frem, uden at Fjeldet i synderlig
Grad er optæret i Overfladen.
Foruden de her omtalte Mærker, der paa hine lave Øer
maa ansees som Tegn paa en almindelig Isbedækning, findes
der paa den høie Ø Hoy Spor efter lokale Bræer, der har
holdt til i Dalene her. I den nordligste Del af Hoy ligger
en Botn, der benævnes the valley of the Kame. I Mundin-
gen af denne Potn, der omgives af høie Fjeldvægge, bestaaende
af svævende Lag af Sandsten, ligger der to Endemoræner
tvert over Botnen. Paa Botnens venstre Side er disse Moræ-
_ ner gjennembrudt af den Bek, der næres fra Botnen. - More-
nerne hæver sig op til omtrent 17 Meter over den dybeste
Del af Botnens Bund. Fjeldene omkring hæver sig 2 til 300
Meter over Bunden. I Dalen østenfor Hoy Hill har A. Geikie
paavist en Morene nesten en halv engelsk Mil lang og 50
til 60 Fod høi. Å
Det vil af de ovenanførte lagttagelser fremgaa, at vi paa
Orkney føres til lignende Slutninger, som paa Shetland,
at Øerne først har været dækket af en Isstrøm, der be-
vægede sig fra SO mod NV; senere da denne Is ikke langer
strakte sig over Øerne, holdt Bræer til i de trange Dale paa
Hoy, og disse Bræer næredes af den Nedbør, der faldt paa
selve Øen.
Orkney er, som før berørt, i det Hele en lav Øgruppe
med en lidet udpræget Konfiguration. Imidlertid mangler in-
genlunde de Eiendommeligheder i Landets Form, som vi er vant
til at iagttage i saadanne Egne, som har været skuret af Is.
Øerne er nemlig rig paa Indsger. Den største Sø Loch af
Om Glaciationen at Shetland og Orkney, — 413
Stenness er delt i to Dele, hvoraf den ene Del er : Kilome-
ter og den anden 5 Kilometer lang. Den ligger paa Hoved-
sen Pomcna, faa Fod over Havet, Afandre Søer paa Pomana
kan nævnes Kirburster Sø i Orphir, Skaill Sø i Sandwich,
Birsay Sø, Swannay Sø og Hundland Sø, de tre sidste 3 i
Birsay; alle disse er Søer paa henimod 2 til 3 Kilometers
Længde. Desuden findes der paa de mindre Øer talrige
Indsøer og Tjærn.
For at faa en Forestilling om de mulige Aarsager
til de Fænomener, der ovenfor er beskrevne, er det nødven-
digt at omtale med nogle Ord de glaeiale Tilstande i de
Lande, der ligger nærmest ved de Øgrupper, med hvilke vi
her beskjeftiger os.
Om vort eget Land ved vi, at det har været dækket af
en Indlandsis med en mindste Mægtighed paa 800 til 1100
Meter, at denne Indlandsis endog indhyllede Tinder som
Tronfjeld og Rendalssölen, altsaa Fjelde paa 1700 til 1800
Meters Høide; videre ved vi, at Hardangerfjorden var udfyldt
af en Isstrøm paa 1200 Meters Mægtighed, Sognefjorden af
en paa 1700 til 1800 Meter. Fremdeles ved vi, at medens
nogle af de undersøiske Fjorddyb forsvinder som udprægede
Dyb ved selve Fjordens Munding, saa fortsætter andre tem-
melig langt ud i Havet. Om alle Skjærene yderst ved Ky-
sten ved vi fremdeles, at de viser moutonnerede Former, at
tydelige Friktionsmærker forekommer endog paa dem, der
ligger milevidt ude i Havet. Saalenge vi indskren-
kede os til vort eget Land og her anstillede lagttagel-
ser over Isdækkets Udbredelse, kunde vi ikke komme længer
end til den Slutning, at dette Dække strakte sig ud i Havet,
-og som Grændse for samme faldt det da naturligt at anse
Enderne af selve Fjorddybene eller de Steder, hvor Fjordene
414 Amund Helland.
ikke længer kunde følges som undersøiske Dyb. Hine Ste-
der, hvor Fjordene ophører som udprægede Dyb ved Havet
eller i Havet repræsenterer vistnok en Grændse for Isdækket
under et Afsnit af Istiden; men dette er ingenlunde den
yderste Grændse, og Bevægelsen af Isstrømmene langs den
norske Kyst har vistnok været mere kompliceret, og det hele
Fænomen mere storartet, end man skulde antage, saalenge
man indskrænkede Tagttagelserne inden Norges Grændser.
Med Hensyn til Friktionsstribernes Forekomst helt ned til
Leipzig, om Skurstenslerets Optræden i Tyskland, Mægtighe-
den af de fremmede løse Dannelser o. s. v. kan jeg henvise
til det tidligere Arbeide over de glaciale Dannelser paa den
nordtyske Slette. Af hine lagttagelser fra Tyskland fremgik
det, at det svenske og det finske Isdække har strakt sig langt
udenfor Grændserne for hine to Lande, fra hvilke Isen udgik,
og det samme har utvivlsomt til en Tid været Tilfelde med
de norske Ismasser, saaledes som i hint Arbeide berørt. I
Skurstensleret i Danmark, især i Jylland, ligger der talrige
norske Blokke, og enkelte Blokke som Laurvigs Syenit er
paavist ved Hamburg, den norske Rombeporfyr paa Øen Urk,
og begge de nævnte eiendommelige Bergarter forekommer
derhos i Skurstensler i Holderness paa Østkysten af Eng-
land. Allerede i denne Forekomst af norske Blokke i Skur-
stensler, det vil sige i Grundmorænen, viser, at de yderste
Grændser for den norske Is er at søge langt udenfor vort
Lands Grændser. Inden vort eget Land forekommer de to
nævnte Bergarter erratisk paa en saadan Maade, .t man fø-
res til den Antagelse, at Ismasserne engang har bevæget sig
langs Kysten af den sydøstlige Del af Norge, ja de har maa-
ske bøiet rundt Lindesnæs nordover langs Jæderen, udfyl-
dende den. Fordybning, den norske Rende, som ligger foran
Kysten, ialfald saa langt nord som ud for Jæderen, ja maa-
ske endnu længere. Keilhau har nemlig paavist, at Blokke
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 415
fra Kristianiafjordens Omegn er flyttede langs Kysten *): »Paa
Kysterne vestefter synes ganske andre Udbredelseslove for
de erratiske Masser at gjælde, end de, hvorefter disse er for-
delte paa Østlandet, og, saavidt bekjendt, i det Indre af
Kristianssands Stift. Ifølge de i det Foregaaende antegnede
lagttagelser skulde man ikke vente fremdeles at antreffe
Bergarterne fra Kristiania-Territoriet, saasnart man er kom-
met noget forbi Langesundsfjorden; dog overraskes man at-
ter og atter ved Synet af dem langs de vestre Kyster.«
Keilhau anfører derpaa Forekomster af erratiske Blokke af
de østenfor i fast Fjeld optrædende Bergarter; saaledes paa
Langöen ved Kragerø, i Homborgsund, paa Justø og i Blik-
sund. Ved en mod Nordost aaben Bugt paa Juste iagttoges
saaledes: Porfyrer som Holmestrands, syenitiske Bildninger,
rød Sandstenskifer, Porfyr-Conglomerat, haard Skifer. En
temmelig stor Blok af graa Overgangskalksten fuld af Tere-
bratulititer og ganske saadan, som denne forekommer i Eg-
nen ved Skien, var dog af alle den mest paafaldende. Ved
Bliksund laa en over sex Fod lang og forholdsmæssig hei og
bred Blok af Fredriksværns Syenit. Videre har Keilhau paa-
vist Blokke fra Kristiania-Territoriet paa Jæderen. Disse
Tagttagelser over Blokke, flyttede langs Norges sydøstre Kyst
i sydvestlig Retning og videre vestover op mod Stavanger,
er blevet bekræftet ved senere Undersøgelser af Hougland,
Kjerulf og flere*). Tlalrige Blokke, nærmere undersøgte af
W. Brogger, er paaviste af Hougland ved Hafursfjord og
flere Steder; det er Bergarter fra Skiens, Tønsbergs, Fre-
driksværns og Holmestrands Omegn. , Skjønt de geologiske
Forhold, hvorunder disse Blokke fra Kristianiafjordens Om-
egn forekommer pea Jæderen, fortjener en nærmere Undersø-
1) Om Landjordens Stigning Nyt Mag. for Naturv. Bind I Pag. 196.
2) Udsigt over det sydlige Norges Geologi Pag. 31 og det ledsagende
. Kart.
416 Amund Helland.
velse, saa kan det dog vel neppe være tvivlsomt, at de er
flyttede ved Is, og den rimeligste Antagelse er, at de er flyt-
tet ved fast Is; thi skjønt det vistnok er saa, at Isbjerge nu
og da, skjønt sjelden, fører paa Stene, og skjønt ogsaa Drivis
under gunstige Omstændigheder kan lades med Stene og føre
dem afsted, saa maa dog en saadan Transport ved svöm-
mende Is betragtes som Undtagelse, og den har vistnok
neppe fundet Sted i stor Stil mod Slutningen af Istiden, da
Landet stod lavere, og hine Morænerygge langs Kysten som
Jomfruland o. s. v., hvilke ogsaa indeholder Blokke østen-
fra, er ikke dannede af svømmende Is.
Hvad kan imidlertid have været Grunden til, at Isen har
tavet Veien langs Kysten, istedetfor at fortsætte sin Vei mod
S og SO nedover Skagerak til Kattegat og Jylland? Mod
Syd har, som Blokkene viser, Isen fra Norge tundet Veien ud
over Jylland, men at den ogsaa har gaaet vestover langs
Kysten og rundt Næsset, fremgaar af de erratiske Blokkes
Udbredelse. Her maa vi erindre, at de svenske og finske
Ismasser udfyldte Østersøen og gik mod VSV og SV udover
Nordtyskland og Danmark helt vest til Holland. Det Terri-
torium, hvorfra hine Isstrømme næredes, var særdelrs vidt-
strakt, og Isstrømmene derfor vistnok meget mægtige, saa meg-
tige maaske, at de til sine Tider kunde hindre de norske
Ismasser i det østlige Norge i at fortsætte Veien mod Syd
eller Sydost, og Veien langs Kysten vilde da være den, hvor-
paa de mødte den mindste Modstand. Paa samme Tid alt-
saa, som der i det sydøstlige Norge kom Isbreer ud gjen-
nem Dalene og Fjordene, bevægede der sig ud gjennem Ska-
gerak en mægtig Isstrøm imod SV, hvilken fik Tilførsel fra
alle hine Bræer fra Dalene og Fjordene i det østlige Norge
og tvang disse Bræer til at slaa ind i denne sydvestlige Ret-
ning, saa snart de naaede ud mod den nuværende Kyst. Paa
denne Maade kan hine Iagttagelser af Keilhau forklares,
hvorefter der paa Kysterne vestefter synes at gjælde ganske
Om Glaciationen af Shetland eg Orkney. 417
andre Udbredelseslove for de erratiske Masser, end de hvor-
efter disse er fordelte paa Østlandet, og saavidt bekjendt i
det indre af Kristianssands Stift. Det hele er maaske at op-
fatte som en Deflektion af den norske Is, bevirket ved de
mægtige Isstrømme fra Sverige og Finland ud over Nord-
tyskland og Danmark. Den norske Reude udenfor Kysten
synes da at være den Vei, som Ismasserne har fulgt’). De
herhen hørende Spørgsmaal fortjener selvfølgelig en speciel
Undersøgelse, med lagttagelser over Friktionsstribernes Ret-
ning, Stød- og Læsidernes Beliggenhed o. s. v., men forsaa-
vidt som disse Forhold fortiden er kjendte, synes den rime-
ligste Antagelse at være, at Modstanden fra de i Syd lig-
gende Isstrømme har tvunget den norske Is til at tage Veien
langs Kysten. Naar enkelte norske Blokke forekommer ved
Hamburg og paa Øen Urk, da er maaske herved Variationer
i Bevægelsesretningerne antydet. Vi skal senere se, at den
skotske Is efter al Sandsynlighed paa lignende Vis har bøiet
afveien for den norske og omvendt, og at de Ilagttagelser,
som ovenfor er omtalte fra Orkney og Shetland, lettest finder
sin Forklaring ved en saadan Antagelse.
Som ovenfor nævnt har det norske Isdække været af be-
tydelig Mægtighed, og vi kan sikkerligen efter de forelig-
gende lagttagelser uden Overdrivelse antage en Mægtighed
af 1000 Meter, i enkelte Fjorde en endnu større Mægtighed
Naturen benytter to Midler til at hindre et saadant Isdække
i at voxe ud over alle Grændser; det ene Middel er Afsmelt-
ning, hvorved Isen føres bort som Vand i Elve paa og un-
der Isdækket; det andet Middel til at hindre Isens Væxt er
Havet; thi hvor et Isdække gaar ud i et Hav af tilstrækkelig
1) Den ovenfor omtalte Deflektion af Isen langs den norske Kyst sees
godt paa Kjerulfs Kart: »De erratiske Blokkes Veic, Atlas til » Ud-
sigt over det sydlige Norges Geologi.* Transportretningen inde i Lan-
det viser sig ofte at være lodret paa Transportretningen langs Kysten.
3
418 Amund Helland.
Dybde, der brydes det istykker til Isbjerge, der af Strøm og
Vind føres videre. Imidlertid er den Fordring, at Havet skal
have en tilstrækkelig Dybde, væsentlig, for at et Isdække skal
sønderbrydes, og Kalvning indtræder som bekjendt først,
hvor Havet er saa dybt, at der i Volum ligger 6 Gange saa
meget Is under Havets Overflade som over samme. Et Is-
dække eller en Isstrøm paa 1000 Meters Mægtighed ude ved
Kysten vilde derfor behøve et Hav paa omtrent 850 Meters
Dyb for at kalve. Er Havet grundere, saa at en stor Del
af Isens Vægt hviler paa Havets Bund, saa kan en saadan
mægtig Ismasse ikke sonderbrydes ved Opdriften, ja der er
endog Grund til at antage, at Tilstedeværelsen af et saadant
grundt Hav hjelper til at skaffe den faste Is en større Ud-
bredelse, idet Opdriften formindsker Trykket paa Bunden,
hvilket sandsynligvis vil have en større Bevægelseshastighed
tilfølge, men jo større Bevægelsens Hastighed er, desto større
_ Strekning vil Isen kunne udbrede sig over, førend der ved
Afsmeltningen sættes en Grendse.
Drager man fra Nordspidsen af Shetland en Linie mod
Øst: til Norge, saa gives der søndenfor denne Linie i Nord-
søen intetsteds Dyb, hvor en Ismasse paa 1000 Meters Mæg-
tighed kunde kalve. I Sognefjorden og i Hardangerfjorden
kunde en saa mægtig Isstrøm sonderfalde i Isbjerge, men
her har vi Beviser for, at Isstrømmens Mægtighed har været
større end 1000 Meter. Med de nuværende Dyb kunde det
norske Isdække ikke sønderbrydes i Havet ved Kysterne el-
ler i Nordsøen. Imidlertid maa vi erindre, at Dybet
i Nordsøen ikke paa hin Tid nødvendigvis har været
det samme som nu. Der er en Mulighed for paa den ene
Side, at Nordsøen var dybere, idet jo dennes Bund kan have
hævet sig ligesom Norge siden Istiden. Paa den anden Side
har vistnok den Isstrøm, der udfyldte den norske Rende, og
de andre Isstrømme fra Norge forandret Konfigurationen af
den Bund, over hvilken de har bevæget sig, ligesom vi ved,
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 419
at de moderne Bræer gjør, og ligesom de gamle Bræer har
gjort dette i Fjordene og i Søerne. Dette Arbeide af de
norske Isstrømme har da været et dobbelt. Først et erode-
rende, hvor Mægtigheden var stor og Bevægelseshastigheden
stor, senere hvor de paa Grund af Afsmeltning aftog i Mæg-
tighed og Hastighed, et udfyldende; thi en Bræ har som en
Elv et Erosionsgebet og et Afleiningsgebet. Felgerne af
dette Arbeide vil da være et større Dyb nærmest den norske
Kyst, og senere ude i Nordsøen en Ophoben af løse Masser,
lig dem, der ligger paa den nordeuropæiske Slette, af hvil-
ken Nordsøens Bund geologisk kun er Fortsættelsen. Af
disse Grunde har Konfigurationen af Havets Bund ude i Nord-
søen vistnok været en anden før og under Istiden, end den
er nu,.men det er ikke sandsynligt, at den skulde have havt
et saa stort Dyb, at de mægtige Isstrømme fra Norge skulde
kunne sønderfalde i Isbjerge i selve Nordsøen, og dette Re-
sultat, hvortil Raisonnementet fører, bekræftes ved lagttagel-
serne, idet Forekomsten af norske Blokke i Skurstensleret
ved Holderness viser, at vi har at søge Grændserne for Is-
dækket fjernt fra vort Lands Kyster. Hvor langt mod Syd
deslige norske Blokke findes i England, og hvor langt de
kan paavises ind i Landet, er mig ubekjendt, og er vistnok
ikke undersøgt. Mod nord findes de ialfald indtil Scarbo-
rough. Men længere mod Nord og i selve Skotland forsvin-
der de. De Ismasser, som har udgaaet fra selve Skotland,
har nemlig været megtige nok til at holde den norske Is
borte fra Kysterne, uden at dog Sporene af disse norske Is-
massers Indflydelse er udslettede. Vi kommer her til Dr.
Crolls Forklaring af Skuringsstribernes Retning i Caithness’),
hvilken finder sin Anvendelse ogsaa paa Orkney.
I den nordøstre Del eller rettere i det nordøstlige Hjørne
af Skotland i Caithness forekommer et fossilførende Skur-
1) Climate and Time. Cap. XXVII. :
420 Amund Helland.
stensler uden Lag, med iskurede Stene, men indeholdende
marine Skjæl og Brudstykker af marine Skjæl. Selve disse
Skjæl viser Skurignsstriber. Dette Skurstensler hviler paa
Lag’ tilhørende Old red, og disse underliggende Lag er sku-
rede af Is. — Retningen af Skuringsmærkerne viser, at den
Is, der har efterladt dem, maa være kommen op af Havet,
thi Retningen er sydøstlig-nordvestlig, en Retning, der
næsten danner en ret Vinkel med Mærker, som Ismasser kom-
mende fra det indre af Skotland, vilde have efterladt sig.
Ved Berriedale i den sydlige Del af Caithness gaar efter
Iagttagelser af A. Geikie og B. N. Peach. Skuringsmærkerne
mod NO ud i Havet, men nær Dunbeath, 6 eug. Mil længer
mod NO, kommer Striberne op af Havet gaaende mod N 15
til 10° mod Øst. Saa snart Striberne begynder at komme op
af Havet, optræder Skjællerne i Skurstensleret. I den nord-
østligste Del af Caithness fra Dunkansby Head til ned mod
Wick, er Retningen af Mærkerne i det Hele nordvestlig.
Denne Forekomst af Skurstensler med Skjæl og den
mærkværdige Retning af Skuringsmærkerne har Dr. Crol/
forklaret paa følgende Maade: Det kan ansees som en paa-
vist Kjendsgjerning, at Skotland under den strengere Del af
Istiden laa under et Isdække af betydelig Mwgtighed; den
store Ismasse, der gik ud i Nordsøen paa Østkysten af Skot-
land, kan ikke have været mindre og var sandsynligvis mere
end 1000 til 200) Fod mægtig, og der er da Spørgsmaal om,
hvorledes det gik med denne Ismasse, naar den kom ud i
Havet. Det har tidligere været anseet for givet, at den blev
sønderbrudt i Isbjerge, men den ringe Dybde i Nordsøen vi-
ser, at en saadan Proces vil være helt umulig. Dybden i
den engelske Kanal er blot omtrent 20 Favne, og skjønt den
gradvis tiltager til 40 ved Moray Fjorden, saa maa vi dog
gaa vestenfor og nordenfor Orkney og Shetland, før vi naar
Linien for 100 Favne. Saaledes er den midlere Dybde i
Nordsøen ikke over 40 Favne, hvilket vil vare utilstrækkelig
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 421
til at holde et 300 Fod tykt Isbjerg flydende. Skjønt Nord-
søen i den her omhandlede Tid var dybere end nu, saa har
den dog neppe været dyb nok, til at tillade en Ismasse paa
1000 til 2000 Fods Tykkelse at flyde, og vi kan derfor med
næsten fuld Sikkerhed slutte, at Isdækket fra Skotland umu-
ligt kan være sønderbrudt i Isbjerge i et saa grundt Hav,
men at det maa have bevæget sig afsted over Bunden af
Havet i en ubrudt Masse og maa have fundet Vei til det
dybe Bas:in i Atlanterhavet vest for Orkney og Shetland,
før det brødes istykker og svømmede afsted i Form af Is-
bjerge. Dette vil forklare Aarsagen til, at Orkney er blevet
skuret ved fast Is, men det forklarer ikke, hvorfor Caithness
skulde være skuret paa den Maade, som Tilfældet er. Isen
vilde ikke forlade sin Vei og vende tilvenstre og gaa op
over Caithness, medmindre den var nødt til at gjøre det, og
Dr. Croll diskuterer da det Spørgsmaal, hvilken Kraft det
har været, som har drevet Isen denne Vei. Han gjør da op-
mærksom paa, at Isen fra Skotland og England kun var en
Brøkdel af den Is, som fyldte Nordsøen, og endnu mindre
end den skotske Is kunde den endnu megtigere skandina-
viske Ismasse finde et Hav dybt nok til at falde istykker i
Isbjerge. Den norske Rende vilde ikke være dyb nok til, at
hele denne Ismssse skulde kunne flyde og falde istykker, og
selv om denne Rende havde været dyb nok, saa kunde disse
sønderbrudte Ismasser ikke finde Vei til Atlanterhavet, uden
ved at passere langs Kysten, hvor deres Vei vilde blive hin-
dret ei alene af den Ismasse, der stadigt gik ud i Havet i
rette Vinkler med hine Ismassers Bevægelsesretning, men den
vilde møde endnu mere enorme Ismasser, kommende
fra hele den norske Kystlinie. Dr. Croll mener derfor, at
den eneste Vei for Isen vilde være over Orkney og Shetland.
Den mest direkte og naturlige Vei vilde utvivlsomt være mod
SV mod de skotske Kyster, og hvis Skotland havde været
et lavt Land, istedetfor høit og bjergfuldt, saa vilde Isen
422 Amund Helland.
ganske have gaaet hen over det. Men dets bjergfulde. Ka-
rakter og de uhyre Ismasser, der paa samme Tid udgik fra
dets indre, vilde hindre dette, saa at Isen fra Skandinavien
vilde blive nødt til at forandre sit Løb ud over Orkney.
Følgelig vilde de to store, i Bevægelse værende Ismasser —
den ene fra Skotland og den anden endnu meget større fra
Skandinavien — mødes i Nordsøen, sandsynligvis ikke langt
fra de skotske Kyster, og de vilde bevæge sig ved Siden af
hverandre mod Nord ud i Atlanterhevet som en gigantisk
Bre. Den skandinaviske Is vilde presse sig saa. ner op imod
den skotske Kyst, som Modstanden fra den skotske Is tillod.
Den uhyre Ismasse fra Skotland, hvilken gik ud i Nordsøen,
vilde nøde den skandinaviske Is til at tage Veien over Ork-
ney og vilde ogsaa holde den i nogen Afstand fra Skotland.
Hvor derimod Isen fra det indre kun gjorde liden Modstand,
(og dette har maaske været Tilfælde paa mange Strækninger
af den engelske Kyst), der kunde den skandinaviske Is naa
frem til de engelske Kyster og endog gaa over Landet i no-
gen Afstand indad.
Hvis man antager, at Isen har fulgt de ovenfor angivne
Veie, saa er det fysisk umuligt, at Caithness kunde undgaa
at blive oversvømmet af Is fra Nordsøen. Caithness er et
fladt Land, der kun ligger lidet over Havets Niveau, og som
følgelig selv ikke kan nære megtige Breer, men til Gjen-
gjæld stikker det ud som et Næs tvers over selve Veien for
Isen. Medmindre Caithness kunde have beskyttet sig selv,
ved at sende ud i Havet Bræer af en eller to tusen Fods
Mægtighed, kunde det umuligt undgaa Oversvommelse af Is
fra Nordsøen. Skjællene i Caithness Skurstensler er saaledes
siensynlig førte ud af Nordsøen ved den Landis, som dan-
nede selve Skurstensleret. |
Dette er i Korthed Dr. Crolls Theori for Skurstensleret
og Skuringsstriberne paa Caithness, hvilken staar i Harmoni
med alle Tagttagelser fra Englands Kyst saavel som fra Ork-
Om Glaciationen af Shetland og Orkney. 493
ney og Shetland. Paa Grund af utilstrækkelige Tagttagelser
fra Færøerne, mener imidlertid Dr. Croll, at ogsaa disse Øer
er blevne oversvømmede af fremmed Is, men saa langt har
Isdækket ikke naaet, saaledes som det fremgaar de af af James
Geikie og mig anstillede Iagttagelser. Her har været et lo-
kalt Isdække, med Bevægelse ud fra Øerne i alle Retninger.
Grær.dsen for den forenede norske og skotske Is er der-
for det dybe Hav imellem Færøerne og Shetland, eller Færø-
Shetland-Renden, der gaar ind fra det store og dybe Ishavs
Basin med et Dyb paa 600 Favne. I dette Dyb er der da
omsider fundet en Grændse for disse enorme Ismassers Ud-
bredelse, idet de her, svækkede ved Afsmeltningen, er søn-
derbrudte i Isbjerge. |
Det er vanskeligt at give endog i store Trek et Billede
af de Veie, som Breerne har fulgt under Isens største Ud-
bredelse i det nordvestlige Europa, thi inden disse i Bevæ-
gelse værende Masser har der, saaledes som Blokkenes Ud
bredelse i Tyskland bedst viser, sikkerligen fundet Oseilla-
tioner og Forandring i Bevægetsesretning Sted; om vi imid-
leriid forsøger at kombinere lagttagelserne, saa synes Dr.
Crolls Theori at være den, der sammenbinder de fleste, og
som tillige er i Overensstemmelse med de fysiske Love for
mægtige Ismasser, der gaar ud i et Hav, der er meget grun-
dere end Isens Mægtighed.
Den store baltiske Isstrøm, der fyldte Østersøen, har in-
vaderet Tyskland og har strakt sig vestover helt til Holland.
Ismasserne fra det sydlige Sverlge har for en Del strakt sig
over de danske Ger og Slesvig. Ismasserne fra det midtre
Sverige og fra det sydøstlige Norge har slaaet ind paa Veien
langs den sydøstre Del af den norske Kyst udfyldende Ska-
gerak og følgende den norske Rende; men de har til sine
Tider, naar de kunde overvinde Modstanden fra Ismasserne
i Syd, ogsaa flydt ud over samme og strakt sig udover Dan-
mark. De Ismasser, der har fulgt den norske Rende, har,
424 Amund Helland.
som Blokkene paa Jæderen viser, bøiet rundt Lindesnæs. Om
de tillige har fulgt denne Rende videre nordover -udenfor Ky-
sten helt til Stat, stadigt forstærket ved de mægtige Isstrøm-
me fra Fjordene, det har vi fortiden ikke Midler til at af-
gjøre, men usandsynligt er det ikke, at en mægtig Arm af
Isstrømmen til en Tid har søgt Udløb til det store Ishavs
Dyb ad denne Vei. At den norske Is tillige har strakt sig
mod SV og har invaderet de engelske Kyster, viser de nor-
ske Blokke ved Holderness; at den paa den anden Side har
naaet frem til Shetland, viser Skuringsstriberne og Blokke-
nes Transport her. De skotske Ismasser synes saaledes at
have været indesluttede mellem to mægtige Arme af den nor-
ske Is, en, som gik til England, og en, som gik til Shetland,
og de skotske Ismasser blev af den nordre Arm tvungne til
at tage Veien over Caithness og Orkney mod NV. I nord-
vestlig Retning trængte da disse Ismasser sig ud, fyldende Lø-
bet mellem Shetland og Orkney og oversvømmende denne
Øgruppe.
Som ovenfor omtalt, forandrer Skuringsmærkerne Ret-
ning i den vestre Del af Shetland, idet de her gaar imod
NV og NNV, medens de i den østre Del gaar imod SV og
VSV. Sandsynligvis er her atter en Deflektion bevirket ved
de Ismasser, der i nordvestlig Retning gik ud mellem Shet-
land og Orkney.
For Ismasserne fra Norge og det østlige Skotland er der
saaledes fundet en Grændse i Havet vestenfor Orkney og
Shetland. Længer mod SV gik Isen fra Skotlands Vestkyst
ud i: Atlanterhavet og endvidere sydligt, Is fra Irland. James
Geikie har nemlig vist, at de ydre Hebrider helt fra det
nordøstre Forbjerg But of Lewes til det sydvestre Barra Head
har været oversvømmet af Is, som bevægede sig ud fra de
indre Øer og fra Skotland imod Nordvest, og kun de Dele
af Hebriderne, der naar op over 1600 Fod, ragede ud af Is-
\
Om Glaciatioten af Shetland og Orkney. 425
d&kket!). Senere har lokale Breer holdt til ogsaa paa denne
Øgruppe, uden at dog disse naaede noget .betydeligt Om- -
tang.
Endnu videre mod SV gik det irske Isdække ud i At-
lanterhavet. Ogsaa i Irland kan man adskille en lokal og
en almindelig Glaciation, af hvilke den sidste er den ældste.
I Irland næredes Isen ikke hovedsagelig fra Landets høieste
Egne, men merkelig nok ligger der et lavere Distrikt i Gens.
nordlige Del, strækkende sig tversover Øen, og fra dette Di-
strikt gik Isen ud i modsatte Retninger. Dette cen-
trale Reservoir eller Kilde for Isstrømmene er sandsynlig-
vis ikke mere end 4 til 500 Fod over Havet i Middeltal, og
fra dette bevægede Isstrømmene sig mod. Nord, mod
Syd og mod Vest, sættende over Sletterne, mærkværdigt uaf-
hængigt af de lokale Uregelmæssigheder paa Overfladen og
kun afbøiet fra sit retliniede Løb ved høie Fjeldskraaninger,
rundt hvilke den bevægede sig, og undertiden steg de opad
samme, gaaende over de mindre Høider, som laa i Veien.
Denne Is fortsatte sin Vei, indtil der ved Havet sattes en
Grændse for samme’).
Om vi nu efter dette skulde drage en Grændse for det
store Isdække fra Nordeuropa i dettes nordvestlige Del, da
vilde denne Grændse blive vestenfor Kysten af Irland, Hebri-
derne, Nordskotland, Orkney og Shetland og herfra i nord-
østlig Retning udenfor den norske Kyst langs Skraaningen
af det store Basin i det norske Hav. Foran den nordlige
Del af den norske Kyst har Ismasserne sandsynligvis ikke
gaaet saa lange Strækninger ud i Havet, forend de sønder-
brødes til Isbjerge; thi i Havet foran disse Kyster finder man
Dyb paa 500, 1000 Favne og mere, i ikke meget betydelig
Afstand fra Landet.
1) On the Glacial Phenomena of the Long Island or Outer Hebrids.
Quart. Journ. of Geol Soc. 1878.
2) E. Hill: The Physical Geology and Geography of Ireland.
426 Amund Helland.
Ligesaalidt som paa Færøerne finder man paa Shetland
og paa Orkney Spor efter en Stigning af Landet i postgla-
cial Tid. Hverken Terasser eller Strandlinier, som vi kjen-
der dem fra Norge, Grønland og Skotland, er at finde paa
disse Øer. Herved udelukkes den Tanke, at disse Mærker
efter en ældre Havstand i saa mange Lande skulde hidrøre
fra en almindelig Sænkning af Havet paa den nordlige Halv-
kugle, thi om en saadan havde fundet Sted, vilde hine Mær-
ker efter den ældre Havstand ikke savne paa disse Øer. ©
(Senere har Croll og Horne underrettet mig om, at der, siden jeg forlod
Skotland, er fremkommet flere vigtige Kjendsgjerninger med Hensyn til
Skuringsstribernes Retning, Blokkenes Flytning o: s. v., hvilke yderligere be-
kreefter vor Antagelse, at Nordsøen har været fyldt af skotsk og norsk Is,
og som tillige viser, at den Isstrøm, som har gaaet over Orkney, er kom-
met fra Skotlands Østkyst).
hv
CRUSTACEA ET PYCNOGONIDA NOVA
IN ITINERE 2DO ET STIO EXPEDITIONIS NORVEGICÆ
- ANNO 1877 & 78 COLLECTA.
(PRODROMUS DESCRIPLIONIS).
AUCTORE
G. O. SARS.
a. Decapoda.
1. Bythocaris leucopis, n. Sp.
Corpus sat robustum colore læte rubro. Scutum dorsale
breve, supine in parte antica leviter carinatum et dente mi-
nuto armatum, parte frontali porrecta, tridentata, dente me-
diano (rostro) majore, triangulari, acuto, oculos leviter supe-
rante. Segmentum 3tium corporis postici subgibbum, margine
postico supine medio processum triangularem inferne curvatum
formante. Oculi minimi, breviter pyriformes, pigmento albido.
Antennarum superiorum flagellum internum elongatum, ex-
terno triplo longius; inferiorum sqvama pergrandis et lata,
irregulariter qvadrangularis, apicem versus valde dilatata, la-
titudine maxima dimidia longitudine majore, extremitate ro-
tundato-truncata, margine antico non setifero sed subtilissime
ciliato. Partes masticationis, pedes et appendices caudales
fere ut in B. Payeri. Longit. feminæ adultæ 95 mm.
B. Payeri sat affinis, sed multo (fere duplo) major et ab
illa parte frontali magis porrecta, oculis minoribus et pig-
498 G. O. Sars.
mento nigro carentibus, flagello antennarum superiorum in-
terno multo longiore, formaqve et magnitudine diversa sqvamæ
inferiorum bene cognoscenda.
Hab. In magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 295 speci-
mina 4 bene conservata collecta.
b. Schizopoda.
2. Boreomysis nobilis, n. sp.
Corpus sat elongatum, pigmento lete rubro variegatum.
Seutum dorsale magnum, segmentum tamen posticum ce-
phalothoracis supine ex parte nudum relinqvens, antice medio
sat productum et in processum acutum rostriformem horizon-
talem (non recurvatum) excurrens, angulis infero-lateralibus
exsertis et acvminatis. Oculi breves et crassi, fere globosi,
scutum lateraliter vix superantes, pigmento obscure fulvo.
Antennarum superiorum peduneulus (in mare) brevis et cras-
sus, articulo 2do brevissimo, subpatelliformi; inferiorum sqva-
ma elongata et angusta, pedunculo superiorum plus duplo
longior, apicem versus sat attenuata, extremitate obliqve
truncata, angulo externo magis prominente et in spinam sat
fortem excurrente. Pedes structura solita, longe setiferi,
tarso 3-articulato. Pleopoda maris magna, ramis elongatis
et, interno lmi paris excepto, multiarticulatis, ramo externo
2di paris valde elongato, articulis ultimis spiniferis. Telson
magnum apicem versus sensim attenuatum, marginibus in
parte antica tertia nudis dein dense aculeatis, incisura po-
stica sextam circiter telsonis longitudinis partem occupante,
marginibus fortiter denticulatis et sensim divergentibus, lobis
terminalibus obtuse conicis. Uropoda structura solita. Lon-
git. maris adulti 60 mm.
Corporis forma et habitu B. arcticæ non dissimilis, sed
Crustacea et Pycnogonida nova. 429
multo major et processu rostriformi non recurvato formaqve
oculorum et sqvamæ antennalis diversa.
Hab. Specimen singulum masculinum bene conservatum
ad Stat. 362 areæ frigidæ captum.
7
3. Boreomysis scyphops'), n. sp.
Corpus minus elongatum colore uniformiter carneo. Scu-
tum dorsale permagnum totum cephalothoracem obtegens, po.
stice parum emarginatum, antice medio leviter - produetum,
nullum vero rostrum formans, angulis infero-lateralibus brevi-
ter exsertis et obtusis. Oculi forma singulari, lateraliter
valde exeavati, fere scyphiformes, nullum pigmentum vel ap-
paratum opticum prebentes. Antennarum superiorum pedun-
culus brevis, articulo 2do forma regulari, flagello externo ad
basin leviter modo dilatato et applanato; inferiorum sqvama
sat elongata, pedunculo superiorum plus duplo longior, angu-
ste sublinearis, apice rotundato-truncato, spina anguli exterio-
ris minima. Pedes sat elongati et dense setiferi, tarso biar-.
ticulato, ramo natatorio permagno et in articulos numerosos
breves diviso. Pleopoda maris bene evoluta ramis valde
elongatis, interno lmi paris ut in ceteris multiarticulato, ex-
terno 2di paris perlougo, articulis ultimis spiniferis. Telson
magnum et latum, segmentis 2 posticis junctis longitudine
wqvale, elongato-qvadrangulare, fere ubiqve latitudine eadem,
marginibus lateralibus in parte postica dense et inæqvaliter acu-
leatis, apice medio inciso, incisura qvintam circiter telsonis
longitudinis partem oceupante, sat angusta, lobis terminalibus
obtusis aculeis 4 majoribus armatis. Uropodalaminis magnis
et latis, interna telsonis longitudinem veqvante, ovato-lanceo-
1) Etym: 6xv@os: scyphus et aw: oculus.
430 G. 0. Sars.
lata, organo acustico omnino rudimentari, externa interna vix
qvinta parte longiore, elongato-ovata, margine externo in
parte qvarta anteriore nudo et aculeis 2 minutis armato. In-
ter congeneres maxima. Longit. maris 66 mm; feminæ paulo
minor.
Hab. Specimina 5 hujus speciei distinetissimæ et gigan-
teæ in magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 295 collecta.
4. Pseudomysis abyssi, n. gen. et sp.
Corpus robustum, pellucidum, pigmento nullo. Scutum
dorsale magnum et crassum, antice medio acute productum.
Oculi omnino rudimentares, obtuse conici, dente minuto ter-
minali armati, neqve pigmenti neqve apparatuum opticorum
ullum vestigium præbentes. Antennarum superiorum pedun-
culus sat fortis, subeylindrieus, artieulo ultimo majore; infe-
riorum sqvama magna, lanceolata, undiqve setifera (apex in
specimine scrutato fractus). Palpus mandibularis permagnus
et dense setosus, articulo ultimo brevi, ovato. Maxille 2di
paris lobis modo 2 ineisivis instructæ, articulo terminali magno
et lato, extus setifero. Maxillipedes robusti, articulo ultimo
subspathulato, setoso et spinifero. Pedes in specimine seru-
tato fracti. Telson brevissimum, subqvadrangulare, parum
longius qvam latius, marginibus, lateralibus in parte postica
aculeis nonnullis minimis armatis, apice inciso, incisura lata,
acutangulata, marginibus subtiliter serrulatis, lobis terminali-
bus acuminatis et divergentibus, spina singula apicali muni-
tis. Uropoda magna, lamina interna telsone duplo longiore,
anguste lanceolata, intus sub setis marginalibus dense acule-
ata, basi vix tumefacta, organo acustico rudimentari, externa
interna parum modo longiore, anguste subelliptica, uudiqve
setifera. |
Crustacea et Pycnogonida nova. 431
Generi Mysideis perqvam atfinis, sed diversa structura
oeulorum et telsonis.
Hab. Specimen singulum femininum mutilatum in magno
abysso areæ frigidæ ad Stat. 295 captum.
c. Isopoda.
5. Paratanais cornutus, n. sp.
Corpus sat robustum, vix dies longius qvam latius, seg-
mentis pedigeris qvadrangularibus, incisuris lateralibus parum
profundis divisis. Caput sat magnum æqve latum ac longum,
marginibus lateralibus arcuatis, antice medio precessum di-
stinctum acuminatum, rostriformem inter antennas superiores
prominentem formans. Segmentum liberum lmum ceteris.
multo brevius. Corpus posticum qvartam circiter corporis
longitudinis partem occupans, segmento ultimo brevi. Oeculi
nulli. Antenne superiores capite vix breviores, 3-articulate,
articulo 1mo ceteris junctis longiore, ultimo anguste conico
setis longis apicalibus ornato; inferiores illis angustiores et
paulo breviores. Pedes lmi paris mediocres, manu parum di-
latata, digitis palma brevioribus, vix forcipatis; 2di paris se-
qventibus longiores, dactylo levi, setiformi. Pleopoda bene
evoluta, natatoria, lamellis longe setiferis. Uropoda haud
elongata, biramea, ramis ambobus biarticulatis, externo in-
terno paulo breviore. Color albidus. Longit. 1.65 mm.
Hab. Specimina pluria hujus speciei distinetæ ad Stat.
290 collecta.
4
432 G. 0. Sars.
6. Anceus robustus, n. sp.
Corpus breve et robustum, antice vix attenuatum, integu-
mentis ubiqve aculeis numerosis minutis scabris, non vero pi-
losis. Caput permagnum et latum, supine excavatum, antice
truncatum, lateribus arcuatis, processu supraorbitali distincto
denticulato. Segmenta pedigera 2 priora brevia et a 3 po-
sterioribus instrietione profundiore disjuncta, penultimum
sulco longitudinali angusto bipartitum, ultimum postice emar-
ginatum, lobis lateralibus obtusis. Corpus posticum angu-
stum, sublineare et ut ceterum corpus ex parte aculeatum.
Oculi distineti, nigri, sed perparum prominentes, aculeis faciei
dorsalis fere occulti. Antenne structura solita. Mandibulæ
haud magne, acuminate. processu externo obsoleto, acie levi.
Pedes robusti dentibus fortibus armati. Pleopoda minime na-
tatoria, lamellis angustis non setiferis instructa. Telson prope
basin valde instrictum, parte ultima angustissima, conica, se-
tis 2 longis apicalibus et 2 aliis in media circiter longitudine
sitis instructum. Uropoda telson paulo breviora, laminis an-
gustis, sparse setiferis. Color albido-cinereus. Longit. 7 mm.
Ab Anceo hirsuto ') statura majore, corpore adhue robu-
stiore, integumentis scabris, struetura segmenti pedigeri pen-
ultimi et forma telsonis diserepat.
Hab. Ad Stat. 290 specimina pluria collecta, etiam ad
Stat. 359 occurrens.
7. Chiridothea megalura, n. sp.
Syn: Idothea Sabini var., G. 0. Sars: Prodromus descriptionis Cru-
staceorum etc.
Corpns oblongum, dorso convexo, margine postico seg-
mentorum paulum incrassato et elevato. Caput segmento 1mo
*) Prodromus descriptionis Crustaceorum et Pycnogonidarum etc.
Crustacea et Pycnogonida nova. 453
pedigero parum angustius, fere triplo latius qvam longius,
partibus lateralibus applanatis et leviter bilobatis, lobo po-
steriore majore et fere transversaliter porrecto. Epimera seg-
menti Imi non disjuncta, leviter antice curvata, fere rectan-
gularia, seqventia bene definita, sensim majora, triangularia,
acuminata, obliqve postice vergentia. Corpus posticum an-
tico, capite excepto, longitudine æqvale, ex segmentis modo
4 compositum, anterioribus 3 brevissimis, ultimo permagno et
lato, latitudine maxima dimidiam longitudinem superante,
apice conico-exserto, acuminato, parum vero recurvato, margi-
nibus lateralibus medio æqvaliter arcuatis. Oculorum ne ru-
dimentum qvidem minimum adest. Antenne superiores arti-
culum penultimum peduneuli inferiorum vix superantes, fla-
gello peduneulo longitudine æqvali; inferiores illis plus duplo
longiores, articulis peduneuli ex parte dilatatis et complana-
tis flagello sat elongato, 6—8-articulato. Pedum paria 3 an-
teriora robusta, subcheliformia, manu sat magna, ovata, se-
qventia ambulatoria structura solita. Color corporis unifor-
miter griseus. Longit. 50 mm.
_ Chiridotheæ Sabini perqvam affinis, sed dignoscenda cor-
pore robustiore et unicolore, capite latiore, structura antenna-
rum paulo diserepante, imprimis vero forma et magnitudine
“segmenti ultimi corporis postici.
. Hab. Specimina pluria in magno abysso areæ frigidæ,
ad Stat. 35, 40, 183, 295, 353 collecta.
8. Synidothea incisa, n. sp.
An. = Idothea rugulosa, Buchholz, Die zweite Deutsche Nordpol-
fahrt, Zoologi, pg 285. ?
Corpus robustum et abbreviatum, oblongo-ovatum, latitu-
dine maxima dimidiam longitudinem sqvante ante medium
sita, dorso valde convexo, lateribus applanatis et fornicatis,
superficie sublevi vel leviter modo rugulata. Caput plus
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. å 28
434 G. 0. Sars.
duplo latius qvam longius, margine frontali ineiso-emarginato,
angulis lateralibus productis et interne truncatis. Segmenta
pedigera 4 priora magna, epimeris æqvaliter rotundatis, 3 se-
qventia multo minora. Epimera non sejuncta. Corpus posticum
qvartam corporis longitudinis partem vix superans, subtriangula -
re, ex duobus modo segmentis medio confluentibus compositum,
postice attenuatum, apice medio breviter inciso. Oculi sat magni,
semiglobosi, nigri. Antenne superiores ad apicem articuli pen-
ultimi peduneuli inferiorum porrectæ; inferiores dimidiam fere
corporis longitudinem æqvantes, flagello elongato, 14-articulato.
Pedes robusti, Imi paris ceteris breviores et obsolete sub-
cheliformes. Color speeiminis in spiritu vini conservatæ ob-
secure fuseo-griseus, antennis inferioribus prope apicem fla-
gelli fascia intense rubra ornatis. Longit. 14 mm.
Hab. Specimen singulum hujus speciei distinctissimæ ad
Stat. 366 in sinu Magdalene Spitsbergiæ captum.
9. Acanthoniscus typhlops, n. gen. et sp.
Corpus depressum, oblongo-ovatum, dorso leviter modo
convexo, epimeris lateraliter expansis et laciniatis pilisqve
sat longis obsitis. Caput magnum, medio in precessum
rostriformen profunde bifureatum excurrens, utringve laeiniis
2 acuminatis armatum. Segmenta pedigera in medio dorsi
aculeis singulis erectis instructa. epimeris in 1mo simplicibus,
acuminatis, in 3 seqventibus bifureatis, in 3 posticis 3-furea-
tis. Corpus posticum ex segmento compositum unico magno,
elypeiformi, semicirculari, margine utringve in lacinias 8 denti-
formes diviso, apice obtuse angulato haud exserto. Oculi
omnino desunt. Antenne superiores breves capite vix longi-
ores, flagello multiarticulato; inferiores dimidiam corporis lon-
vitudinem zeqvantes, geniculatæ, articulis 2 basalibus extus
Crustacea et Pycnogonida nova. 435
in spinas elongatas productis, flagello filiformi, multiarticulato.
Pedes omnes simplices, ambulatorii, ungve singulo terminali,
anteriores ceteris breviores, sed minime subcheliformes. Uro-
poda dimidiam corporis postici longitudinem parum superan-
tia, styliformia, hispida, trunco elongato, cylindrico, intus ad
apicem in dentem producto, ramis brevissimis, uniarticulatis,
inæqvalibus, interno longiore, externo minimo, Color albidus.
Longit. 12 mm.
Å genere Janiræ differt pedibus Imi paris non subcheli-
formibus, ceteris ungve singulo instructis, uropodis stylifor-
mibus ramisqve brevissimis.
Hab. Specimen singulum adultum et 2 alia juniora ad
Stat. 164 areæ frigid collecta.
10. Ischnosoma qvadrispinosum, n. sp.
Corpus angustum et elongatum, minus tamen qvam in
specie typica, integumentis ubiqve aculeis minutis scabris.
Caput breve antice rotundato-truncatum. Segmentum pedige-
rum imum antice parum modo emarginatum, utringve spina
longa et tenui obliqve antice vergente armatum; 3tium
utrinqve spina simili sed breviore instructum; 4tum postice
attenuatum ; 5tum antecedentibus junctis longitudine sqvale,
angustum, cylindricum, ad apicem leviter dilatatum; 2 se-
qventia brevissima. Corpus posticum ex segmento unico sub-
ovato ad basin constricto compositum. Oculi nulli. An-
tennæ superiores 6-artieulatæ, articulo 2do longissimo, pilis
longis marginis interioris obsito; inferiores corpore breviores,
flagello tenui, multiarticulato. Pedes anteriores breves, sub-
cheliformes, ceteri perlongi et angusti, omnes ambulatorii.
Uropoda brevissima, uniarticulata, conica. Color albido-fus-
catus. Longit. 4.2 mm.
28*
436 G. 0. Sars.
Ab I. bispinoso integumentis ubique scabris, spinis late-
ralibus 4, uropodis multo brevioribus facile cognoscendum.
Hab. Ad Stat. 248 areæ frigidæ specimen singulum, sed
bene conservatum, captum.
11. Leptophryxus elypeatus, n. sp.
Syn: Dajus Mysidis, G 0. Sars, Prodromus descriptionis Crustaceorum
etc., non Kroyer. e
Femina: Corpus oblongo-ovatum, depressum, symetri-
cum, antice paulum exsertum, margine frontali leviter emar-
ginato, parte dorsali in segmenta 4 distincta divisa, ventrali
marsupium magnum ovatum formante, corpore postico ex seg-
mento composito unico magno clypeiformi, margine æqvali-
ter arcuato, appendicibus nullis. Antenne rudimentares. Pe-
des in parte anticé corporis arcte appressi, omnes prehensi-
les. Color albido-flavescens. Longit. 5mm.
Mas. Corpus minutum, angustum, distinete segmenta-
tum, capite magno, semicirculari, segmentis instrictionibus
profundis disjunctis.
A Leptophryxo Mysidis corpore feminæ postico magno et
lato, clypeiformi, facile cognoscendus.
Hab. Specimen singulum femininum cum mare affixo in
itinere 1mo expeditionis ad Stat. 31 dorso Pseudommatis ro-
seæ adhærens inventum.
d. Amphipoda.
12. Anonyæ typhlops,n. sp.
Corpus haud altum, dorso convexo. Angulus capitis la-
teralis sat productus, obtuse acuminatus. Epimera 4 anteri-
Crustacea et Pycnogonida nova. 437
ora corpore non duplo altior , 4tum postice profunde emar-
ginatum; 5tum multo latius qvam altius. Angulus posticus
lateralis segmenti postabdominis 3tii: acute productus et le-
viter recurvus. Segmentum 4tum supine ad marginem posti-
cum gibbere dentiformi armatum, Oculorum ne rudimentum
qvidem minimum in speciminibus viventibus detectum. An-
tennæ superiores capiti et segmentis 2 prioribus junctis lon-
gitudiue æqvales, articulo Imo pedunculi magno et crasso,
ceteris 2 brevissimis, articulo flagelli 1mo 4 seqventibus june-
tis longitudine æqvali, flagello appendiculari dimidiam fla-
gelli propriı longitudinem æqvante, 4-articulato. Antenne in-
feriores superioribus longiores, articulo pedunculi ultimo pen-
ultimo breviore. Pedes lmi paris subcheliformes, haud elon-
gati, manu carpo longitudine æqvali, ad apicem obliqve trun-
cata. Pedes ultimi paris autecedentibus multo breviores, ar-
ticulo basali permagno et dilatato, ceteris junctis longiore,
margine postico subtiliter serrulato. Uropoda ultimi paris
medioeria, ramis lanceolatis, nudis. Telson pedunculo illo-
rum fere duplo longius, ad basin fere fissum. Color albidus.
Longit. 15 mm.
Hab. Specimina 2 in magno abysso aree frigidæ ad
Stat. 183 collecta; specimen singulum ad Stat. 213 occurrens.
13. Anonyx (Onisimus) turgidus, n. sp.
Corpus crassum et obesum, dorso latissimo et convexo.
Angulus capitis lateralis leviter productus, acutus. Epimera
4 anteriora sat magna corpore fere duplo altiora; 4tum po-
stice profunde emarginatum; Stum æqve altum ac latum. An-
gulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii acute
productus et recurvus. Segmentum 4tum medio snpine levi-
ter impressum. Oculi distincti, rubri, elongato-ovati, supine
458 G. O. Sars.
angustiores. Antenne breves, superiores capite et segmentis
2 prioribus junctis breviores, articulo pedunculi 1mo valde
tumefacto, 2 seqventibus brevissimis, flagello pedunculo vix
longiore, 8-articulato, articulo 1mo magno, 4 seqventibus junc-
tis longitudine æqvali, flagello appendiculari dimidiam flagelli
longitudinem asseqvente, 4-articulato, articulo 1mo ceteris
junctis longiore et longitudinem articuli 1mi flagelli æqvante:
Antenne inferiores superioribus parum longiores, flagello
brevi, 7-articulato. Pedes 1mi paris breves, manu carpo vix
longiore adqve apicem obliqvissime truncata. Pedum paria 3
posteriora haud elongata, articulo basali sat dilatato ingve
ultimo pari ceteris junctis longiore. Uropoda ultimi paris
medioeria, ramis lanceolatis, nudis, ineqvalibus, interno bre-
viore. Telson peduneulo illorum vix longius, æqve latum ac
longum, ad medium fere fissum. Color dilute fulvus. Lon-
git. 13 mm.
Hab. Specimina 2 ad Stat. 323 in Actinia parasitantia
capta. |
14. Anonyx (Onisimus) leucopis, n. sp.
Corpus minus obesum, dorso rotundato, sed haud lato.
Angulus capitis lateralis sat productus, acutus. Epimera 4
anteriora corpore parum modo altiora, 4tum postice minus
profunde emarginatum; 5tum latius qvam altius. Angulus
lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii leviter modo
productus. Oculi parvi, ovales, pigmento albido insignes.
Antenne superiores capiti et segmentis 3 prioribus junctis
longitudine xqvales, articulo pedunculi 1mo sat magno, cete-
ris 2 brevibus, flagello pedunculo multo longiore, articulo 1mo
magno seqventibus 4 junctis longitudine æqvali, flagello ap-
pendiculari tenui, dimidiam flagelli proprii longitudinem
Crustacea et Pycnogonida nova. 439
æqvante, 4-articulato, articulo [mo elongato. Antenne infe-
riores (feminæ) superioribus vix longiores. Pedes 1mi paris
fere ut in specie antecedente; posteriores mediocres, articulo
basali sat dilatato, 3tio latiuseulo. Uropoda fere ut in A.
turgido Telson pedunculo illorum longitudine æqvale, po-
stice breviter emarginatum. Color albidus. Longit. 10 mm.
Hab. Specimen singulum ad Stat. 96 inventum.
15. Anonyæ (Tryphosa) pusillus, n. sp.
Corpus minutum, leviter compressum. Angulus capitis
lateralis sat productus, sed in apice rotundatus. Epimerum
Imum parvum, seqventia 3 corpore plus duplo altiora; 4tum
postice leviter emarginatum, angulo inferiore acuto, recurvo;
Stum vix altius qvam latius. Angulus lateralis posticus seg-
menti postabdominis 3tii parum productus, fere rectangularis.
Segmentum 4tum supine gibbosum. Oeuli in specimine spi-
ritu vini conservata haud visibiles. Antenne superiores sat
elongate, caput et segmenta 3 priora juncta longitudine
æqvantes, articulo pedunculi 1mo magno et erasso, ceteris 2
brevissimis, flagello pedunculo fere duplo longiore, articulo
Imo magno, seqventibus 4—5 junctis longitndine æqvali, fla-
gello appendiculari dimidiam flagelli proprii longitudinem vix
asseqvente, tenuissimo, 4-articulato. Antenne inferiores superi-
oribus vix longiores, articulo peduneuli penultimo ultimo multo et
latiore et longiore. Area buccalis inferne valde prominens. Pe-
des 1mi paris haud elongati, subcheliformes. Pedum paria
3 posteriora sat elongata, articulo basali magno ei dilatato,
ultimis tenuissimis. Uropoda ultimi paris breves, ramis coni-
cis, nudis. Telson peduneulo illorum paulo longius, angu-
stum, ad basin fere fissum. Color albidus. Longit. 5'/2 mm.
Hab. Specimen singulum in magno abysso areæ frigid»æ
ad Stat. 240 captum. ;
440 G. 0. Sars.
16. Anonyx (Hippomedon?) calcaratus, n. Sp.
Corpus sat elongatum, compressum. Angulus capitis la-
teralis productus et acuminatus. Epimera 4 anteriora augu-
sta, corpore plus duplo altiora; 4tum postice leviter emargi-
natum, angulo inferiore mutico; 5tum subeireulare. Angulus
lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii valde sursum
productus et acutus. Oculi imperfecte evoluti; pigmentum
tamen adest in lateribus capitis albido-flavescens, irresulariter
diffusum. Antennæ superiores capiti et segmentis 2 priori-
bus junctis longitudine eqvales, artieulo pedunculi 1mo sat
elongato, subeylindrico, ceteris 2 brevissimis, flagello pedun-
culo vix longiore, articulo 1mo seqventibus 2 junctis lougitu-
dine æqvali, flagello appendiculari parvo 3-articulato. An-
tennæ inferiores superioribus vix longiores, articulo penultimo
sat magno. Pedes lmi paris breves, manu carpo multo lon-
giore, attenuata, vix subcheliformi. Pedes 3tii et 4ti paris
sat fortes, ungve perlongo, styliformi. Pedes ultimi paris an-
tecendibus paulo breviores, articulo basali ceteris junctis lon-
gitudine æqvali, margine postico fere recto et sparse serru-
lato, angulo inferiore in processum magnum mucroniformem
obliqve postice vergentem exserto. Uropoda ultimi paris me-
dioeria, ramis angustis, lanceolatis. . Telson pedunculo illo-
rum multo longius, sat angustum, ad basin fere fissum. Co-
lor albidus. Longit. vix 8 mm.
Hab. Specimina singula in magno abysso areæ trigidæ
ad Stat. 240, 303, 312 collecta.
17. Acidostoma laticornis, n. Sp.
Corpus peraltum et obesum, dorso arcuato. Caput breve
inter antennas superiores leviter prominens, angulo laterali
anguste rotundato. Epimera 4 anteriora magna, corpore plus
Crustacea et Pycnogonida nova. 441
duplo altiora; 4tum postice in parte superiore emarginatum,
inferne obtusum; 5tum fere æqve latum ac altum. Angulus
lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii rectangularis.
Segmentum 4tum postice supine eminentia transversa orna-
tum. Oculi nulli visibiles. Antenne superiores permagnæ,
capiti et segmentis 4 prioribus junctis longitudine ædqvales,
peduneulo valde dilatato, articulo 1mo fere æqve lato ac
longo, ceteris 2 bene evolutis, sed junctis Imo brevioribus,
flagello pedunculo paulo longiore, T-articulato, articulo 1mo
permagno et dilatato, intus pilis longis dense obsito, ceteris
tenuibus, flagello appendiculari longitudinem flagelli proprii
fere æqvante, 6-articulato. Antennæ inferiores superioribus
paulo longiores, sed multo angustiores, articulo pedunculi ul-
timo penultimo breviore, flagello 10—12-articulato. Pedes
lmi paris sat fortes, manu pyriformi, imperfecte subcheli-
formi. Pedum paria 3 posteriora robustissima, articulo ba-
sali fere qvadrangulari, 3tio et 4to, imprimis vero illo, valde
dilatatis et compressis, ungve brevissimo. Uropoda penultimi
paris parte basali latissima et compressa, ramis lanceolatis,
nudis; ultimi paris minima et rudimentaria. Telson breve,
latius qvam longius ad apicem leviter emarginatum. Color
albidus. Longit. 7'/2 mm.
Hab. Specimen singulum hujus speciei distinctissimæ ad
Stat. 251 areæ frigidæ captum.
18. Phoæus oculatus, n. Sp.
Corpus sat obesum, dorso rotundato, latiusculo. Caput
segmentis 3 prioribus junetis paulo longius, antice solito
modo productum, rostro horizontali, apice subacuto. Epi-
mera 4 anteriora sat magna, corpore multo altiora, setis sim-
plicibus, non plumosis, fimbriata; 4tum in parte superiore le-
442 G. O. Sars.
viter emarginatum, inferne muticum; 5tum antecedentibus
multo minus, ineqvaliter bilobum, lobo antico cuneiformi, po-
‚stico rotundato et paulo profundiore. Angulus lateralis po-
sticus segmenti postabdominis 3tii leviter productus, sed in
apice obtuse rotundatus. Oculi bene evoluti, in lateribus ca-
pitis supra insertionem antennarum inferiorum siti, rotundato-
ovati, nigri. Antennæ superiores sat elongate, articulo pe-
dunculi Imo magno, ceteris 2 sensim minoribus, flagello lon-
gitudinem fere pedunculi :qvante, 6-articulato, flagello ap-
pendiculari dimidiam illius longitudinem parum superante,
4-articulato. Antenne inferiores superioribus parum longio-
res, articulo pedunculi penultimo. postice leviter dilatato se-
tisqve longis non plumosis ornato, ultimo angusto, flagello
elongato T-articulato. Pedes 1mi et 2di paris subæqvales,
manu ovata ad apicem olliqve truncata, angulo inferiore ex-
serto et spina singula armato; 3tii et 4ti paris forma solita,
setis numerosis non plumosis ornati; 5ti paris robusti, arti-
culo basali dilatato, ovato-qvadrangulari; 6ti paris dimidiam
corporis longitudinem paulo excedentes, articulo basali antice
valde curvato et setoso, ultimo elongato, antecedente vix bre-
viore, ungve tenuissimo, setiformi; ultimi paris antecedenti-
bus breviores, articulo basali magno et dilatato, postice lobum
latum æqvaliter rotundatum ultra medium articuli 3tii porrec-
tum formante. Uropoda ultimi paris sat elongati, ramis valde
inæqvalibus, interiore ne dimidiam qvidem exterioris longitu-
dinem asseqvente. Telson peduneulo illorum longius, usqve
ad basin fissum. Color albidus. Longit. 51/2 mm.
A Ph. Holbölli corpore multo robustiore, oculis distinc-
tissimis, antennis longioribus, articulo basali pedum ultimi
paris paulo minore et postice æqvalius rotundato, bene cog-
noscendus.
Hab. Specimina 3 ad insulam Jan Mayen ex prof. 10—
30 orgyarum extracta.
Crustacea et Pycnogonida nova. 443
19. Harpinia abyssi, n. sp.
Syn: Harpina crenulata, G. 0. Sars, Prodromus descriptionis ete. :
non Boeck.
Corpus sat robustum. Caput segmentis 3 prioribus junc-
tis longitudine æqvale, rostro horizontali ad apicem obtuse
acuminato. Epimera 4 anteriora corpore parum altiora, se-
tis plumosis fimbriata; 4tum supine profundius emarginatum,
inferne productum et rotundatum; 5tum humile, lobo postico
subtriangulari. Angulus lateralis posticus segmenti postabdo-
minis 3tii eqvaliter rotundatus, nec productus, nec crenulatus.
Segmentum 4tum supine gibberum. Oculi nulli. Antenne
breves et robust, articulo pedunculi superiorum Imo rostro
omnino obtecto, latissimo, 2do ovato postice dilatato et setis
longis plumosis obsito, 3tio minimo, flagello articulis 2 ulti-
mis pedunculi junctis parum longiore, 6-articulato, flagello
appendiculari illo paulo breviore, 5-articulato. Antenne in-
feriores articulo pedunculi penultimo valde dilatato adqve
marginem posticum arcuatum setis numerosis plumosis ornato,
superficie externa serie obliqva setarum spiniformium instructa,
ultimo attenuato, flagello brevi, 6-articulato. Pedes Imi et
2di paris sat fortes, hi paulo validiores, manu ad apicem ob-
liqvissime truncata, angulo inferiore non exserto sed spina
forti armato; 5ti paris breves et debiles, valde setosi, articulo
basali angusto, non dilatato, ultimo antecedente paulo brevi-
ore; 6ti paris permagni et validi, dimidiam corporis longitu-
dinem superantes, ex parte fortiter spinosi, articulo ultimo
penultimo longiore setis longis ornato, ungve longo et atte-
nuato; ultimi paris brevissimi, articulo basali latiore qvam
altiore, margine antico ultra medium angulato et infra an-
gulum setis longis et plumosis dense obsito, postico lobum
obligve rotundatum vix ultra articulum 2dum porrectum adqve
marginem subtiliter serrulatum formante. Uropoda ultimi
paris brevia, ramo. exteriore longiore, setoso. Telson brevis-
A44 G. 0. Sars.
simum fere ad medium fissum, lobis mutieis. Color albidus.
Longit. 13 mm.
AH. crenulata differt statura majore, angulo postico late-
rali segmenti postabdominis 3tii non erenulato, antennis robusti-
oribus et densius setosis, pedibus 6ti paris longioribus et fortiori-
bus, forma et armatura articuli basali pedum ultimi paris etc.
Hab. In maximo abysso areæ frigidæ ubiqve freqvens.
20. Harpinia carinata, n. Sp.
Corpus subeompressum, dorso antice rotundato, postice
vero distincte carinato. Caput segmentis 4 prioribus longitu-
dine æqvale, rostro subhorizontali, obtuse acuminato. Epi-
mera 4 anteriora corpore parum altiora, setis plumosis fim-
briata. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis
3tii rotundatus. Segmentum 4tum et ultimum supine medio
gibbere alto et compresso ornata. Oculi nulli. Antenne ro-
busta, longitudine subæqvales, pedunculo et inferiorum et su-
periorum intus faseieulis densissimis pilorum ornato, flagellis
brevibus. Pedes anteriores fere ut in specie antendente; 6ti
paris articulo ultimo longissimo, antecedente fere duplo lon-
giore, spinis brevissimis armato; ultimi paris articulo basali
magno et dilatato, antice non angulato, postice æqvaliter ar-
cuato, margine sublævi. Uropoda ultimi paris sat magna,
ramis lamellosis, submembranaceis, fere nudis. Telson ultra
medium fissum, lobis obtusis, divergentibus. Color albidus.
Longit. 10 mm.
Ab antecedente carina distincta corporis postici, pilosi-
tate antennarum, structura pedum parium 3 posteriorum et
uropodorum ultimi paris diversa.
Hab. Specimina singula verosimile masculina ad Stat.
248 & 312 areæ frigidæ capta.
Crustacea et Pycnogonida nova. 445
21. Harpima serrata, n. sp.
Corpus breve et robustum, dorso rotundato, segmentis
postabdominis 3 anterioribus in superficie dorsali dense his-
pidis. Caput segmentis 4 prioribus junctis brevius, supine
æqvaliter arcuatum, rostre leviter infra curvato, obtuse acu-
minato. Epimera 4 anteriora sat magna, corpore distincte
altiora, setis plumosis fimbriata; 5tum lobis valde inæqvali-
bus, posteriore sat profundo. Angulus lateralis posticus seg-
menti postabdominis 3tii acute productus et sursum curvatus.
Segmentum 4tum supine non gibberum. Oculi nulli visibiles.
Antenne structura fere ut in H. abyssi, sed setis plumosis
paucioribus obsitæ. Pedes 1mi et 2di paris subæqvales, manu
ovata ad apicem obliqve truncata, angulo inferiore in dentem
exserto spinaqve tenui armato; 5ti paris articulo ultimo pen-
ultimo longitudine æqvali, conico-attenuato; Gti paris sat
elongati, dimidiam eireiter corporis longitudinem asseqventes,
articulo ultimo tenuissimo antecedente longiore setisqve tenui-
bus obsito, ungve elongato, setiformi; ultimi paris brevissimi,
articulo basali leviter dilatato, postice lobum magnum fere ad
apicem articuli 3tii porrectum inqve serraturas 6 permagnas
et regulares divisum formante. Uropoda ultimi paris haud
magna, ramis sat ineqvalibus, exteriore longiore et sparse
setifero. Telson breve, ultra medium fissum, lobis muticis.
Color albidus. Longit. 6 mm.
A ceteris speciebus armatura peculiari artieuli basalis
pedum ultimi paris facile cognoscenda.
Hab. Specimina 3 ad Stat. 224 prope insulam Jan Mayen
collecta.
446 G. O. Sars.
22. Harpinia mucronata, 0. sp.
Corpus qvam in antecedente paulo minus robustum. Seg-
menta postabdominis supine lævia. Caput segmentis 4 prio-
ribus junctis longitudine æqvale, supine parum arcuatum, ro-
stro horizontali ad apicem obtuse acuminato. Epimera 4 an-
teriora corpore parum altiora setis plumosis fimbriata. An-
gulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii hamuli
instar valde sursum:productus et acuminatus. Oculi nulli.
Antenne et pedes anteriores fere ut in specie antecedente.
Pedes 6ti paris dimidiam corporis longitudinem æqvantes, ar-
ticulo ultimo antecedente breviore, margine externo nudo, in-
terno spinifero, ungve longo et attenuato; ultimi paris breves,
articulo basali leviter modo dilatato, angulo postico inferiore
in processum magnum et acuminatum, mucroniformem, po-
stice vergentem excurrente, 2do in margine antico setis 2
longis plumosis ornato. Uropoda ultimi paris ramo interiore
exteriore parum breviore, lanceolato, nudo. Telson fere ut in
specie antecedente. Color albidus. Longit. 5 mm.
A ceteris speciebus forma singulari articuli basalis pe-
dum ultimi paris hamuloqve acuto segmenti postabdominis
5tii bene cognoscenda.
Hab. Specimina nonnulla ad Stat. 200 & 262 collecta.
23. Urothoë abbreviata, n. sp.
Corpus valde abbreviatum et depressum, dorso latissimo.
Caput magnum, fere conicum, segmentis 4 prioribus junctis
longitudine æqvale, antice medio leviter productum, margine
inferiore obliqvo postice in processum dentiformem extus cur-
vatum excurrente. Segmenta trunci brevissima et lata. Seg-
mentum 3tum postabdominis magnum, angulo laterali postico
fere recto, non sursum producto; seqventia perbrevia. Epi-
Crustacea et Pycnogonida nova. 447
mera 4 anteriora parva, inferne æqvaliter rotundata. Oculi
nulli. Autennæ superiores capite duplo longiores, articulis
pedunculi sat magnis et subæqvalibus, flagello dimidiam pe-
dunculi longitudinem vix superante, 4-articulato, flagello ap-
pendiculari minimo et rudimentari, fere obsoleto; inferiores
superioribus breviores, articulis peduneul* 2 ultimis subæqva-
libus setisqve rigidis in utroqve margine obsitis, flagello 4-ar-
ticulato. Pedes 1mi et 2di paris structura simili, carpo dila-
tato, ovato, postice setifero, manu illo multo minore; 3tii et
{ti paris sat robusti, articulo 3tio majore; 5ti paris robustis-
simi, articulo basali latiore qvam longiore, 3tio et 4to dilata-
tis et complanatis, subæqvalibus, setis rigidis obsitis, ultimo
subito multo angustiore ad apicem obliqve truncato, ungve
tenussimo, recto. Pedes Gti et Ttimi paris structura simili,
sed longiores et tenuiores, articulo basali multo majore, ovato.
Uropoda ultimi paris brevissima, ramis vix setosis. Tel-
son profunde fissum. Color albidus. Longit. 3 mm.
A speciebus cognitis forma corporis abbreviata, oculis
nullis, flagello appendiculari antennarum superiorum rudimen-
tari facile cognoscenda.
Hab. Specimen singulum ad Stat. 200 areæ frigidæ
captum.
24. Bruzelia serrata, n. sp.
Corpus sat robustum, integumentis durissimis. Caput
magnum et crassum, rostro longo et acuminato inferne cur-
vato, angulis lateralibus late rotundatis. Dorsum carinatum,
carina segmentorum 3 ultimorum trunci et 3 anteriorum post-
abdominis postice in processus magnos dentiformes retro ver-
gentes producta. Segmenta 3 anteriora postabdominis per-
magna et alta, supine præter processum dentiformem medio
448 G. O. Sars.
gibbere alto ornata, margine laterali postico segmenti 3tii
medio arcuato et fortiter serrato, inferne in angulum acutum
producto. Segmenta 3 ultima supine ad marginem posticum
dente singulo mediano acuto armata; antepenultimum preete-
rea medio gibbere instructum. Epimera anteriora parva et
angusta, subrigida, corpore haud altiora; 4tum antecedente
humilius, ad apicem perobliqve truncatum; 5tum et 6tum lobo
postico inferne producto. Oculi nulli visibiles. Antenne
longitudine subæqvales, pedunculo superiorum elongato, arti-
culo 1mo majore, seqventibus 2 subæqvalibus, flagello pedun-
culo paulo breviore, 8-articulato, flagello appendiculari biarti-
culato, articulo 1mo elongato, ultimo brevissimo; articulo pe-
duneuli inferiorum penultimo ultimo longiore, flagello illo vix
longiore, T-articulato. Mandibule validissimæ, dentibus nullis,
sed extus processu magno styliformi ornate, palpo tenuissimo.
Maxillipedum lamina externa dentibus 9 validis armata. Pe
des 1mi et 2di paris parvi et debiles, carpo elongato et an-
gusto, manu brevi, imperfecte subcheliformi; 3tii et 4ti paris
tenuissimi, articulo 4to prelongato. Pedum paria 3 posteri-
ora sat magna, articulo basali dilatato, subovato, margine po-
stico dense serrulato, ultimo angusto et elongato. Uropoda
penultimi paris ramis valde inæqvalibus; ultimi paris ramis
lanceolatis, subeqvalibus. Telson permagnum, ovato-triangu-
lare, duplo longius qvam latius, ultra medium fissum, fissura
perangusta. Color fusco-griseus. Longit. 8'/2 mm.
A specie typica dorso fortiter serrato facile cognoscenda.
Hab. Specimina 2 hujus speciei distinctissimæ ad Stat.
124 areæ frigidæ collecta.
Crustacea et Pycnogonida nova. 449
*
25. Oedicerus macrocheir, n. Sp.
Corpus antice tumidum, postice subcompressum. Caput
haud magnum, supine sat arcuatum, rostro minimo, obtuse
conico, obliqve deflexo. Epimera 4 anteriora magna, corpore
multo altiora, setis dense fimbriata, 1mum inferne leviter di-
latatum, caput ex parte lateraliter obtegens, 4tum anteceden-
tibus parum majus; 5tum inæqvaliter bilobum, lobo postico
majore. Segmenta postabdominis 3 anteriora supine im-
pressionibus distinetis sejuncta, epimeris æqvaliter arcua-
tis et setiferis. Oculus nullus. Antenne valde inæqva-
les, superiores brevissimæ, parum ultra articulum pen-
ultimum peduneuli inferiorum extensæ, articulo pedunculi
2do imo longitudine circiter Ⱦqvali, sed multo angu-
stiore, ultimo perbrevi, flagello pedunculo multo breviore;
inferiores sat magnæ, tertiam corporis longitudinis partem
superantes, articulo pedunenli penultimo majore, flagello tenu-
issimo filiformi. Pedes 1mi et 2di paris permagni, forma dis-
simili, illi multo longiores, carpo simplice calce nullo instrue-
to, manu valde elongata et angusta, ad apicem leviter dila-
tata et obliqve truncata, acie arcuata; hi breviores et robu-
stiores, carpo in caleem elongatum et angustum producto,
manu magna, ovata. Pedes 3tii et 4ti paris tenues et debi-
les; 5ti et 6ti paris postice longitudine crescentes, valde se-
tosi, ungve forti, faleiformi; ultimi paris tenussimi et elon-
gati, artieulo basali ovato, ungve longo, subulato, recto. Uro-
poda omnia structura simili, ramis lanceolatis. Telson breve,
rotundatum. Color dilute fuscatus. Longit. 18 mm.
Hab. Specimina 2 feminina hujus speciei distinetæ ad
Stat. 240 capta. |
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. £B. 4 H. 29
450 G. 0. Sars.
26. Epimeria loricata. n. sp.
Corpus robustum valde iniqvum, integumentis durissimis.
Caput in rostrum longum et acuminatum leviter curvatum ex-
curreus. Dorsum tricarinatum, carina mediana majore in
segmentis omnibus trunci et 4 anterioribus postabdominis pro-
cessus singulos magnos, retroversos, laminares formante, carinis.
subdorsalibus in segmentis trunci tuberculos singulos, in 3 ante-
rioribus postabdominis binos præbentibus; carina præterea adest
utrinqve lateralis in trunco obtusa in segmentis 3 anterioribus.
postabdominis dentes singulos acutos retro vergentes formans.
Segmenta 3 priora postabdominis dorso propius utrinqve denti-
bus singulis minoribus armata, angulis lateralibus posticis-
acutis. Epimera 3 anteriora angusta, acuminata; 4tum et
5tum permagna et exstantia, illud antice in processum mag-
num et acuminatum infra curvatum productum, hoe in angulo-
postico acutissime exsertum. Epimerum 6tum rotundatum in
medio faciei externe dente singulo umboniformi ornatum.
Oculi valde convexi, rotundati, rubri. Antenne superiores.
tertiam eireiter corporis longitudinis partem æqvantes, pedun-
culo brevi, articulis magnitudine valde decrescentibus, flagello-
elongato, attenuato; inferiores superioribus paulo. longiores,
articalis pedunculo 2 ultimis subæqvalibus. Pedes Imi et 2di
paris parvi et debiles, subcheliformes; ceteri tenues fere nu-
dis, articulo basali in posterioribus parum dilatato. Uropoda.
ultimi paris pedunculo brevissimo, ramis elongatis, lanceola-
tis. Telson breve, apice emarginato. Color læte ruber. Lon-
git. fere 40 mm.
Ab E. cornigera magnitudine et armatura diversa corpo-
ris facile cognoscenda.
Hab. Specimina singula ad Stat. 326, 357 & 363 collecta.
Crustacea et Pycnogonida nova. 451
27. Tritropis? appendiculata, n. sp.
Corpus anticum tumidum, dorso lato, postico supine
neqve carinatum neqve spiniferum. Caput brevissimum, rostro
parvo sed acuto inter antennas superiores curvato, angulo la-
terali rotundato. Epimera 4 anteriora subeqvalia, parva, cor-
pore multo humiliora, anticum æqvaliter rotundatum. Seg-
menta 3 priora postabdominis sat magna, epimeris ad mar-
ginem posticum non serratis, angulis lateralibus posticis acu-
tis Oculi parvi ovales, albidi. Antenne superiores validæ,
articulo pedunculi 1mo et 2do magnis | et crassis, ultimo mi-
nimo, flagello pedunculo paulo inane sat forti, margine
postico calceolis numerosis magnis bi-tri-seriatis ornato; infe-
riores superioribus et tenuiores et breviores, artieulo pedun-
euli penultimo longiore, ultimo et flagello ad marginem an-
ticum calceolis minutis uniseriatis ornatis. Pedes Imi et 2di
paris validi, manubus magnis, ovatis, carpo in ambobus calce
brevi valde hirsuto instructo; 3tii et 4ti paris tenussimi; se-
qventes sat elongati, subæqvales, articulo basali ovato, ungve
perlongo et tenui. Uropoda ultimi paris sat magna, ramis
lanceolatis. Telson in specimine serutato mancum. Color
albido-fuscatus. Longit. 13'/2 mm.
Hab. Specimen singulum speciei hujus anomalæ, verosi-
mile ad novum genus referende ad Stat. 205 in prof. 1280
orgyar. captum.
28. Metopa spectabilis, n. sp.
Syn: Metopa Alderi, G. O. Sars, Prodromus descriptionis etc , ex parte;
non Sp. Bate.
Corpus qvam in speciebus ceteris minus obesum, leviter
compressum. Caput parvum, angulo laterali rotundato. Epi-
merum Imum ut vulgo rudimentare, obtectum; seqventia 3
US?
452 G. 0. Sars.
corpore plus duplo altiora; 4tum subelliptieum, postice ob-
liqve rotundatum. Angulus lateralis posticus segmenti post-
abdominis 3tii obtusus. Oculi minuti, rotundati, rubri. An-
tennæ et feminæ et maris valde inzeqvales, superiores inferi-
oribus multo et breviores et tenuiores, parum ultra articulum
peduneuli illarum penultimum porrectæ, articulo peduneuli
2do 1mo multo breviore, ultimo minimo, flagello peduneuli
longitudinem æqvante, tenuissimo; inferiores validissimæ, pe-
dunculo valde elongato, articulis 2 ultimis subæqvalibus, fla-
gello perbrevi et angusto, ne gimidiam qvidem articuli ultimi
pedunculi longitudinem ee Pedes Imi paris parvi
et debiles, artieulo 3tio inferne leviter dilatato, manu angusta
carpo-longiore; 2di paris validissimi, carpo perbrevi et lato
calce minuto setoso instrueto, manu magna et dilatata, subo-
vata, acie obliqva, in femina leviter sinuata, dente singulo
mediano armata, angulo inferiore in processum dentiformem
validum ab apice remotum producto, in mare medio profunde
emarginata vel incisa, dente anguli inferioris permagno, lan-
ceolato. Pedum paria 3 posteriora longitudine subæqvalia,
articulo 3tio haud multo dilatato, basali in 5ti paris angusto,
in 2 seqventibus ovato. -Uropoda ultimi paris simplicia, mu-
cronata, biarticulata. Telson ovatum, apice integro, rotun-
dato. Color albido-pellueidus, rubro leviter variegatus. Inter
congeneres maxima, longitudine [4mm asseqvente.
Metopæ Alderi perqvam atfinis, sed plus duplo major et
antennis multo magis ineqvalibus, forma et armatura manus
pedum anteriorum, deniqve articulo posteriorum 3tio minus
dilatato ab illa diserepat.
Hab. Speeimina nonnulla et feminina et masculina ad
Stat. 31 & 343 areæ frigidæ collecta.
Crustacea et Pvenogonida nova. 453.
29. Metopa eqvicornis, N. SP.
Corpus qvam in antecedente magis abbreviatum, dorso æqva-
liter rotundato. Caput paulo majus, angulo laterali minus pro-
minente. Epimerum Imum obtectum; seqventia 3 permagna,
corpore plus duplo altiora; 4tum ellipticum postice æqvaliter
rotundatum, 4tum et 6tum omnino obtegens. Angulus latera-
lis posticus segmenti postabdominis 3tii leviter productus, sed
in apice obtusus. Oculi minimi. rubri. Antenne valde elon-
vate, subæqvales, corpore parum breviores, articulo pedunculi
superiorum Imo et 2do prælongatis et longitudine »qvalibus,
3tio brevissimo, flagello pedunculo paulo longiore, valde at-
tenuato; inferiores superioribus vix validiores, articulo pedun-
euli ultimo penultimo longiore, flagello longitudine circiter
eadem. Pedes 2di paris manu valida, apicem versus dilatata,
acie obliqve truncata, denticulata, angulo inferiore dente forti
a basi remoto armato. Ceterum fere ut in specie antecedente.
Color albido-pellucidus rubro sparse variegatus. Longit.
Ta mm. |
Å ceteris speciebus antennis ambabus valde elongatis et
subæqvalibus facile cognoscenda.
Hab. Specimeu singulum ad Stat. 543 captum. :
30. Oressa abyssicola, n. sp.
Corpus breve et obesum, sat altum. Caput augustum,
segmentis 2 prioribus junctis longitudine æqvale, lobo late-
rali inferne dente acuto antice vergente armato. Epimerum
Imum obtectum; seqventia 3 magna, corpore multo altiora,
2dum et 3tium ad angulum posticum interne denticulata;
Atum antecedentibus majus, postice in parte superiore emar
ginatum; Btum et 6tum non obtecta, bilobata, lobo postieo in-
ferne protracto. Segmenta postabdominis 3 priora ad angu-
454 G. 0. Sars.
lum lateralem posticum acute producta. Oculi nulli visibiles.
Antenne superiores prælongatæ, corpore multo longiores, ar-
ticulo pedunculi Imo et 2do elongatis, ultimo brevissimo, fla-
gello tenuissimo, filiformi. Antenne inferiores vix dimidiam
superiorum longitudinem asseqventes, angustæ, articulo pe-
dunculi ultimo penultimo breviore, flagello elongato. Pedes
Imi paris tenues et debiles; 2di paris multo robustiores, manu
apicem versus valde dilatata, triangulari, fere æqve lata ac
longa, acie ad lineam rectam truncata dentibusqve fortibus
et regularibus armata. Pedum paria 3 posteriora sat fortes,
subæqvales, artieulo basali in omnibus dilatatc, ovali, 3tio ad
angulum inferiorem posticum leviter protracto. Uropoda
Imi et 2di paris ramis valde inæqvalibus, ultimi paris sim-
plieia, parte basali terminali breviore. Telson breve inte-
grum. Color albidus. Longit. fere 6mm. |
Hab. Specimen singulum hujus speciei destintissimæ ad
Stat. 286 areæ frigidæ captum.
31. Ampelisca odontoplax'), n. sp.
Corpus valde compressum, dorso vero rotundato, minime
carinato. Caput leviter productum, in apice rotundato-trun-
catum, segmentis 3 prioribus junctis longitudine fere -eqvale.
Epimera 3 anteriora angusta, obliqve antice vergentia, ad
apicem truncata et setifera, angulo postico in dentem brevem
producto, 4tum illis majus, inferne anguste rotundatum, dente
nullo. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii
haud productus, fere rectus. Oculi omnino desunt, neqve pig-
menti ullum vestigium in speciminibus viventibus observatum.
Antenne tenuissimæ, superiores inferioribus multo breviores,
1) Etym: oôvcovro, dens, et tAw&: lamina.
Crustacea et Pycnogonida nova. 455
sed pedunculo earum distincte longiores, articulo pedunculi
2do elongato et angusto 1mo duplo longiore; inferiores cor-
‘pore: breviores, artieulis pedunculi 2 basalibus omnino ob-
tectis, 3tio ultra finem capitis porreeto, 4to ultimo nonnihil
longiore. Pedes anteriores structura solita; 5ti et 6ti paris
articulo basali, valde dilatato, fere circulari, 2 ultimis lon-
gitudine fere æqvali; ultimi paris articulo basali postice lo-
bum magnum inferne fere ad lineam rectam truncatum et ad
finem articuli 3tii porrectum formante, ultimo antecedente et
longiore et multo angustiore, ungve brevissimo, lanceolato.
Uropoda ultimi paris longe ultra apicem antecedentium por-
recta, ramis lamellosis et dense setiferis. Telson angustum
usqve ad basin fissum. Color albido-pellucidus. Longit.
23 mm.
A ceteris speciebus oculis nullis epimerisqve anticis den-
tiferis facile cognoscenda. |
Hab. Specimina 2 bene conservata ad Stat. 147 collecta
32. Ampelisca minuticornis, n. Sp.
Corpus compressum, dorso rotundato, non carinato. Ca-
put leviter productum, ad apicem obliqve truncatum, segmen-
tis 3 prioribus junetis longitudine fere æqvale. Epimera cor-
pore parum altiora, 2 priora ad marginem inferiorem leviter
erenulata et dense setifera, nullis vero dentibus armata; 4tum
postice medio acute productum. Angulus lateralis posticus
segmenti postabdominis 3tii leviter prominens, sed in apice
obtusus. Oculi uulli visibiles. Antenne superiores brevissimæ,
vix ultra articulum penultimum pedunculi inferiorum porrectæ,
flagello 6-articulato; inferiores dimidiam corporis longitudi-
nem non asseqventes, tenuissime, articulis pedunculi 2 basa-
libus obtectis, 3tio ultra finem capitis porrecto, ultimo penul-
456 G. 0. Sars.
timo breviore, flagello 10-articulato. Pedes lmi paris manu
paulo breviore qvam carpo; 2di paris illis multo longiores,
carpo angusto et elongato; 4ti paris iisdem 3tii paris majo-
res setisqve numerosis plumosis obsiti; 5ti paris articulo ba-
sali obliqve ovato, postice supine lobo peculiari instructo, ul-
timo et in hoc et in pari seqvente penultimo multo et angu-
stiore et breviore; ultimi paris articulo basali postice lobum
magnum deorsum flexum et ad medium fere articuli dti por-
rectum formante, ultimo perangusto, lineari, ungve tenui, elon-
gato. Uropoda 2di paris brevissima; ultimi paris parum ul-
tra apicem eorum 1mi paris porrecta, ramis lanceolatis, haud
setiferis. Telson breve, ad apicem muticum, ultra medium
fissum. Color albido-pellucidus. Longit. parum supra 8 mm.
Hab. Specimina pluria hujus speciei distinct ad Stat.
31, 124, 137, 200, 251, 362 areæ frigidæ collecta.
33. Byblis abyssi, n. sp.
Corpus sat elongatum et angustum, leviter modo com-
pressum, dorso rotundato, Caput parum productum, ad api-
cem truncatum, segmentis 2 prioribus junctis vix longius.
Epimera 4 anteriora haud magna, corpore parum altiora, mar-
gine inferiore dense setifero. Angulus lateralis posticus seg-
menti postabdominis 3tii æqvaliter rotundatus. Segmentum
5tum et ultimum supine medio gibbosa. Oculi omnino nulli,
neqve pigmentum ullum visibile. Antenne superiores pedun-
culo inferiorum paulo longiores, artieulo pedunculi imo
brevi et crasso, 2do elongato et angusto, illo fere
duplo longiore ‘et ad medium artieuli penultimi pedun-
culi inferiorum porrecto; inferiores illis fere duplo lon-
giores, corporis longitudinem æqvantes, articulis peduneuli
2 basalibus non obtectis, 3tio longe ultra finem capitis por-
recto, ultimo penultimo parum breviore. Pedes anteriores
fere ut in B. Gaimardii; 5ti et 6ti paris subæqvales, articulo
Crustacea et Pycnogonida nova. 457
basali irregulariter ovato, 4to antecedente plus duplo lon-
giore; ultimi paris artieulo basali postice lobum magnum et
rotundatum, deorsum flexum et ad medium articuli 4ti por-
rectum formante, ultimo angusto, sublineari. Uropoda mag:
nitudina sensim decrescentia, omnia ad eandem fere li-
neam transversam porrecta, ramis lanceolatis, nudis. Tel-
son breve ad apicem truncatum, breviter fissum. Color al-
bidus. Longit. 12 mm.
A B. Gaimardii capite minus producto oculisqve nullis
facile eognoscendus; a B. crassicorni (Metzger) structura an-
tennarum et uropodorum diversus.
Hab. Specimina singula ad Stat. 31, 124 & 200 collecta.
34. Melita pallida, n. Sp.
Corpus sat elongatum et angustum. Caput rostro nullo,
lobo laterali æqvaliter rotundato. Epimera 4 anteriora haud
magna, corpore tamen altiora; 4tum autecedentibus parum
majus, postice supine leviter emarginatum. Segmenta post-
abdominis omnia præter ultimum supine in medio marginis
posterioris dentibus qvaternis appressis, exterioribus majori-
bus armata. Angulus lateralis posticus segmenti 3tii sat pro-
ductus, acutus. Oculi omnino desunt. Antenne superiores
valde elongate, corpore parum breviores, articulo pedunculi
imo et 2do prælongatis et subæqvalibus, 3tio multo breviore,
flagello pedunculo longiore, 24-articulato, flagello appendicu-
lari parvo, 3-articulato. Antenne inferiores pedunculo supe-
riorum parum longiores, flagello 11-articulato. Pedes {mi pa-
ris parvi, manu carpo breviore, subqvadrata, ungve brevi;
2di paris validissimi, manu magna et dilatata, ad apicem
obliqve truncata, angulo inferiore leviter exserto, fere recto
et dente minuto armato, articulo 3tio inferne in processum
dentiformem producto. Pedes 3tii et 4ti paris angusti et
elongati, setis fere nudis. Pedum paria 3 posteriora sat
458 G. 0. Sars.
magna, subæqvalia, articulo basali leviter dilatato, ovali, ul-
timis 3 longitudine fere æqvalibus. Uropoda ultimi paris ce-
teris multo majora, ramo interno minuto, externo valde elon-
gato, conico-lineari, sparse aculeato. Telson breve, usqve ad
basin fissum. Color uniformiter albus, nitidus. Longit.
26 mm. |
Hab. Specimina numerosa hujus speciei distinetæ in
magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 353 e cavernis particule
ligni submersæ extracta. |
35. Autonoë megacheir, n. Sp.
Corpus elongatum et angustum. Caput antice muticum
angulo laterali rotundato. Epimera parva, lmum ceteris ma-
jus, antice acute productum. Segmentum postabdominis 3tium
ad angulum lateralem posticum obtuse rotundatum. Oculi
nulli visibiles. Antennæ superiores in specimine serutato im-
perfectæ, articulo basali tamen conservato capite multo lon-
giore; inferiores dimidiam circiter corporis longitudinem
æqvantes, articulis 2 ultimis pedunculi subæqvalibus, flagello
articulo ultimo longitudine æqvali, 6-articulato. Pedes 1mi
paris pergrandes, articulo basali leviter modo dilatato adqve
apicem antice setis nonnullis recuvatis ornato, carpo magno
et dilatato, postice dense hirsuto, manu illo paulo longiore
vix vero latiore, subovata, acie infra medium sinu profundo
instructo, angulo inferiore in dentem longum producto; 2di
paris iisdem Imi paris multo debiliores, manu angusta, ad
apicem truncata, carpo vix majore; 3tii et 4ti paris sat for-
tes, articulo 3tio apicem versus dilatato et antice scopa pilo-
rum ornato, ultimo perangusto et elongato, ungve illo multo
breviore. Pedum paria 3 ultima tenuissima, gradatim longi-
tudine crescentia, articulo basali parum modo dilatato. Uro-
Crustacea et Pycnogonida nova. 459
poda l|mi.et 2di paris pedunculo ad apicem in spinam mag-
nam excurrente; ultimi paris ceteris multo minora, ramis sub-
æqvalibus. Telson crassum, tubulosum. . Color albido-fnsea-
tus. Longit. 6 mm.
Ab A. longipede oculis nullis, articulo basali antennarum
superiorum longiore, pedibus Imi paris validioribus et minus
dense setosis, ungve pedum 3tii et 4ti paris breviore etc. di-
stingvenda.
Hab. Specimen singulum ad Stat. 19> captum.
36. Podocerus assimilis, n. sp.
Corpus sat elongatum, dorso rotundato. Caput segmen-
tis 2 prioribus junctis Jongitudine fere æqvale, angulo late-
rali acuto. Epimera 4 anteriora mediocria, æqvaliter rotun-
data, corporis altitudinem æqvantia. Angulus lateralis posti-
cus segmenti-postabdominis 3tii non productus, rotundatus.
Oculi haud magni, rotundati, nigri. Antenne valide, subæ-
qvales, dimidiam corporis longitudirem superantes, postice pi-
lis longis dense obsitæ; superiores articulo peduneuli 1mo ca-
pitis lougitudinem æqvante, ultimis 2 subæqvalibus, flagello
articulo ultimo pedunculi parum modo longiore, 10-articulato,
flagello appéndiculari minimo, ne tertiam qvidem artievli Imi
flagelli proprii longitudinis partem superante; inferiores su-
perioribus paulo longiores, vix vero validiores, artieulo ulti-
mo peduneuli penultimo longitudine æqvali, flagello 8-articu-
lato. Pedes Imi et 2di paris manubus pyriformibus instrueti;
2di paris iisdem !mi paris multo majores, in mare manu
permagna et crassa, ovata, inferne setis numerosis plumosis
multiseriatis ornata. Pedes ceteri fere ut in speciebus cogni-
tis. Color albidus, fusco sparse variegatus. Longit. 8 mm.
P. megacheiro (Boeck) sat affinis, sed diversus: corpore
460 G. 0. Sars.
validiore, epimeris majoribus, angulo laterali postico seg-
menti postabdominis 3tii non producto, flagello appendiculari
multo minore.
Hab. Specimina 2 ad Stat. 137 collecta; alia 2 ad Stat.
280 reperta.
37. Podocerus brevicornis, n. sp.
Syn: Podocerus latipes, G. 0. Sars, Prodr. Crust. et Pycnogonid ,
non Kröyer.
Corpus qvam in antecedente magis abbreviatum, subcom-
pressum. Caput segmentis 2 prioribus junctis fere ædgvale,
angulo laterali acuto. Epimera 4 anteriora sat magna, cor-
pore nonnihil altiora. Angulus lateralis postieus segmenti
postabdominis 3tii fere rectus. Oculi omnino nulli. Antenne
qvam solito breviores, dimidiam corporis longitudinem minime
asseqventes, pilis brevissimis et sparsis obsitæ; superiores ar-
tieulo peduneuli 1mo capite breviore, ultimo penultimi longi-
tudinem haud asseqvente, flagello illo multo longiore, T-arti-
culato, flagello appendiculari parvo, dimidiam artieuli 1mi fla-
gelli longitudinem æqvante; inferiores superioribus parum
longiores, flagello brevi 5-articula‘o. Pedes 1mi et 2di paris
in mare et femina structura simili, sed in illo paulo robusti-
ores, manu lata, ovata, acie leviter flexuosa et inferne in Imo
pari aculeis 3, in 2do pari nodulo obtuso instructa Uropoda
ultimi paris qvam in specie antecedente breviora. Color uni-
formiter albidus, pigmento nullo. Longit 63 mm.
P. latipedi perqvam affinis, sed diversus: angulo laterali
capitis acuto, oculis nullis, antennis brevioribus pilisqve bre-
vissimis et sparsis obsitis, structura deniqve manus pedum
imi et 2di paris paulo discrepante.
Crustacea et Pycnogonida nova. 461
Hab. Specimina nonnulla ad Stat, 51, 283, 337, 362,
363 areæ frigidæ collecta.
38. Podocerus longicornis, n. sp.
Corporis forma fere ut in antecedente. Caput segmentis
2 prioribus junctis brevius, angulo laterali acuto. Epimera 4
anteriora sat magna, corporis altitudinem superantia. Angu-
lus lateralis posticus segmenti postabdominis 3tii leviter ex-
sertus sed in apice obtusus. Oculi nulli. Antenne elongate,
dimidiam corporis longitudinem multo superantes, postice pilis
longis obsitæ; superiores articulo peduneuli 1mo eapite longiore,
flagello ex articulis 5 elongatis composito, flagello appendi-
eulari dimidiam artieuli 1mi flagelli longitudinem ædqvante;
inferiores superioribus paulo longiores, flagello elongato, 5-ar-
ticulato. Pedes 1mi et 2di paris qvam in specie antecedente
minus robasti. Uropoda ultimi paris sat elongata, extra api-
cem penultimi paris porrecta. Color albidus. Longit. 3 mm
parum superans.
Å specie antecedente statura minore, antennis multo ma-
gis elongatis et longe piliferis pedibusqve Imi et 2di paris
minus robustis distingvendus.
Hab. Specimen singulum in magno abysso areæ frigidæ
ad Stat. 295 inventum.
2C
39. Cerapus megalops, n. sp.
Corpus angustum, subdepressum, epimeris parvis. Caput
segmentis 2 prioribus junctis longitudine æqvale, angulo la-
terali leviter producto, margine inferiore profunde emarginato.
Segmenta postabdominis 3 priora ad angulum lateralem posti-
462 G. 0. Sars.
cum mutica. Oculi qvam solito majores, rotundato-ovati, ni-
gerrimi. Antenne prælongatæ, ad marginem posticum pilis
longis obsitæ; superiores dimidio corpore multo longiores, ar-
ticulo peduneuli Imo capiti longitudine æqvale, 2 ultimis præ-
longatis et fere invicem longitudine eadem; flagello elongato
10—11-articulato ; inferiores superioribus paulo breviores, ar-
ticulo pedunculi ultimo longiore. Pedes 2di paris feminæ iis-
dem Imi paris paulo majores, carpo calce lingvæformi se-
toso instructo, manu ovata, maris validissimi, carpo magno
et crasso, paulo longiore qvam latiore, in calcem elonga-
tum, lanceolatum ultra medium manus porrectum excur-
rente, manu ovata in margine inferiore fortiter tuberculata,
ungve magno faleiformi. Pedes 3tii et 4ti paris articulo’ ba-
sali dilatato, ovato; seqventes longitudine gradatim crescen-
tes, articulo ultimo elongato, ungve forti et curvato. Uropoda
et telson fere ut in speciebus cognitis. Color albidus fuseo
variegatus. Longit. 7 mm.
A ceteris speciebus oculis multo majoribus, antennis præ-
longatis, formaqve diversa pedum 2di paris maris facile cog-
noscendus.
Hab. Specimina pluria et masculina et feminina ad Stat.
200 arvæ frigidæ collecta; specimen præterea singulum femi-
ninum ad Stat. 223 prope insulam Jan Mayen captum
40. Glauconome petalocera, n. sp.
Syn: Glauconome planipes, G. O. “ars, Prodromus descriptionis
etc.; non Norman
Corpus elongatum et angustum, subdepressum. Caput
nullum rostrum formans, angulo laterali brevi, acuto. Epi
mera 4 anteriora minima, antice acute producta, Imum max-
ime. Angulus lateralis posticus segmenti postabdominis 5tii
Crustacea et Pycnogonida nova. 465
acutus. Oculi nulli visibiles. Antenne superiores tenuissimæ
et elongate, corpore parum breviores, articulo pedunculi 2do
perlongo et tenui, ultimo tertiam illius longitudinis partem
vix asseqvente, flagello tenuissimo filiformi; interiores superi-
oribus breviores, peduneulo in femina eylindrico articulo pen-
ultimo longiore, in mare vero insolito modo dilatato, artieulo
penultimo et antepenultimo latissimis et compressis, laminari-
bus, articulatione mobilissima conjunctis. Pedes Imi paris iis-
dem 2di paris multo validiores, manu in femina oblongo-ova-
ta, margine inferiore medio leviter inflexo et postice spinis
3 armata, in mare valde dilatata, margine inferiore profunde
bisinuato; 2di paris in femina et mare similes, manu carpi
longitudinem æqvante, elongato-qvadrangulari, apice fere ad
lineam rectam truncato. Pedum paria 3 posteriora angusta,
articulo basali lineari, non dilatato; par 5tum ceteris 2 bre-
vius. Uropoda ultimi paris minima, simplicia, biarticulata,
articulo basali complanato intus leviter exserto et spina sin-
gula armato, ultimo ovali, setoso. Telson sat magnum, ova-
to-triangulare, apice integro, rotundato. Color albidus. Lon-
git. 10 mm.
A ceteris speciebus structura singulari antennarum infe-
riorum in mare formaq e manus pedum Imi et 2di paris
bene distingvenda.
Hab. Specimina pluria ad Stat. 18, 31, 33, 124, 137, 192,
200, 312 aree frigidæ collecta.
41. Dulichia septentrionalis, n. sp.
Femina, Corpus leve, haud multum elongatum, dorso
medio areuato, subtumido. Caput antice supra insertionem
antennarum productum et obtuse conicum, segmentis 2 prio-
ribus junctis longius. Epimera minima, sqvamæformia. Oculi
464 G. ©. Sars.
magni et prominentes, rotundati, rubri. Antenne tenues et
sparse pilosæ; superiores corporis - fere longitudinem asse-
qventes, articulo peduneuli mo erasso, capite breviore, cete-
ris 2 prælongatis et tenuibus, flagello longitudinem artieuli
ultimi peduneuli æqvante, flagello appendieulari parvo, 3-ar-
ticulato; inferiores superioribus breviores, articulis 2 ultimis
peduneuli tenuissimis, subæqvalibus. . Pedes 1mi et 2di paris
parvi et debiles forma fere eadem, manu longitudinem earpi
æqvante; 3tii et dti paris articulo basali leviter dilatato. Pe-
dum paria 3 posteriora haud robusta, articulo 3tio ultimis 2
junctis longitudine æqvali. Uropoda ramis. tenuibus pedün-
culo paulo longioribus.
Mas. Corpus qvam in femina gracilius, sublineare, me-
dio non dilatatum. Epimerum lmum antice non productum.
Antenne superiores flagello magis elongato. Pedes 2di paris
validi, manu permagna, oblonga, margine inferiore ad basin
processu mucroniformi, recto, armato. |
Corpus et maris et feminæ subpellucidum, pigmento fu-
sco-rubro fascias plus minusve distinctas transversas formante
ornatum. Longit. feminæ: 6 mm; maris: 7mm.
Hab. Specimina 2, alterum masculinum, alterum femini-
num, oviferum, in sinu Magdalene Spitsbergiæ prof. 10—20
orgyar. collecta.
42. Dulichia macera, n. sp.
Corpus angustum et elongatam, medio haud dilatatum.
Caput segmentis 2 prioribus junctis brevius, antice supra an-
tennas parum modo productum. Epimera parva; 2dum in
mare ceteris majus, sed non acute productum. Oculi omnino
rumimentares, minimi, albi, lentibus erystallinis nullis. An-
tenn valde elongate et ad marginem posticum pilis longis
Crustacea et Pycnogonida nova. 465
obsitæ; superiores corporis longitudinem zqvantes, articulo
pedunculi Imo capite longiore, ultimo penultimi longitudinem
superante, flagello articulo ultimo pedunculi nonnihil longiore,
flagello appendiculari prælongato, dimidiam eireiter articuli —
ultimi pedunculi longitudinem æqvante; inferiores superiori-
bus parum modo breviores, flagello elongato. Pedes 2di pa-
‘ris in mare permagni et validi, articulo basali in parte supe-
riore valde constricto, manu elongato-ovata, calce basali ling-
veformi ad angulum rectum exstante, margine inferiore antice
in spinam acutam excurrente, ungve fortissimo, subflexuoso.
Pedes 3tii et 4ti paris tenues et debiles, articulo basali per-
angusto, lineari. Pedum paria 3 posteriora angusta et elon-
gata, articulo 3tio prælongato, ultimis 2 junctis fere duplo
longiore. Uropoda tenuissima, ramis elongatis, styliformibus.
Color albido-pellucidus. Longit. 10'/2 mm.
Hab. Specimina singula ad Stat. 190 & 286 areæ fri-
gidæ collecta.
43. Caprella microtuberculata, n. sp.
Corpus angustum et elongatum, segmentis 4 prioribus in
femina tuberculis nonnullis minimis et fere obsoletis instruc-
tis, in mare vero omnino lævibus, 5to in utroqve sexu antice
tuberculis binis postice qvaternis majoribus, ultimis 2 in me-
dio dorsi binis similibus ornatis. Caput antice muticum nul-
lum rostrum formans. Segmentum pedigerum imum 2do in
femina multo, in mare paulo brevius. Oculi minuti, rotun-
dati, rubri. Antennæ superiores prælongatæ et angustæ, cor-
pore parum breviores, articulo pedunculi 1mo 3tio longitu-
dine »qvali, 2do illo vix duplo longiore, flagello tenuissimo
ex articulis 26 composito, inferiores tertiam superiorum lon-
gitudinis partem parum superantes, ad marginem posticum
Archiv for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 30
466 G. 0. Sars.
dense pilose. Pedes 2di paris in femina et mare parum dis-
similes, manu permagna, oblongo-ovata, articulis ceteris junctis
in femina majore, in mare xqvali, margine postico fere recto,
processibus 2 dentiformibus, brevibus, subæqvalibus, a se remo-
tis armata, angulo inferiore postico acute exserto. Pedes po-
steriores sat robusti, subcheliformes, articulo ultimo 2 antece-
dentibus junctis longitudine eqvali. Postabdomen minimum
et rudimentare. Corpus albido-pellucidum, pigmento fusco-
rubro fascias transversas plus minusve - distinctas formante
variegatum. Longit. femine 12 mm; maris 17 mm.
C. lineari forma et habitu non dissimilis, sed ab illa an-
tennis superioribus multo longioribus, forma et ‘armatura ma-
nus pedum 2di paris et colore corporis facile cognoscenda.
Hab. Specimina nonnulla ad Stat. 315 & 336 Hydroidis
affixa capta.
e. Cirripedia.
44. Scalpellum angustum, n. sp.
Syn: Scalpellum Strömii, Heller, Crustaceen, Pycnogoniden und Tu-
nicaten der K. K. Østerr.-Ungar. Nordpol-Expedition pg. 15 tab.
IV, fig. 13 14, non M. Sars. :
Corporis forma angusta et elongata. Capitulum oblongo-
ovatum, apicem versus parum dilatatum, duplo circiter longius
qvam latius, cuspide terminali sat exserta, acuminata, recta,
fere mediana, valvis 14 niveis, glaberrimis, sculptura nulla
visibili, membrana obducente pellucida, levi. Carina æqvali-
ter arcuata, umbone nullo distincto. Rostrum angustissimum,
lineare, basin versus non dilatatum. Terga magna triangula-
ria, margine occludente basalem longitudine æqv:nte. Scuta
sat magna, duplo longiora qvam latiora, apicem versus levi-
Crustacea et Pycnogonida nova. 467
ter dilatata. Lateralia superiora scutis multo angustiora.
Valvæ basales fere ut in Sc. Strömii. Pedunculus elongatus,
capitulo parum brevior, rectus, apicem versus sensim paulo
dilatatus, sqvamis calcareis sat magnis, niveis, vix imbricatis
tectus. Longit. 13 mm.
A Sealpello Strömii differt forma magis elongata et an-
gusta, cuspide terminali magis producta, carina æqvalius ar-
euata, rostro multo angustiore, pedunculo longiore et recto
sqvamisqve majoribus minusqve confertis obtecto; a Se. strio-
lata statura minore, valvis glabris, non striolatis, pednneulo
longiore et membrana obducente lævi diversa.
Hab. Specimina 2 ad Stat. 18 areæ frigidæ collecta; alia
ad Stat, 343 pediculo Tubulariæ affixa capta.
45. Scalpellum cornutum, n. Sp.
Corporis forma sat abbreviata. Capitulum ovatum, api-
cem versus haud dilatatum, non duplo longius qvam latius,
cuspide terminali breviuscula, acuta, infera, valvis 14 arcte
appressis, niveis, subrudibus, membrana obducente levi. Ca-
rina ægvaliter arcuata, umbone inconspicuo. Rostrum brevis-
simum, fere qvadratum. Terga sat magna, margine ocelu-
dente basali breviore. Scuta haud duplo longiora qvam lati-
ora, apicem versus vix dilatata. Lateralia superiora obliqva,
scutis parum angustiora. Valvarum basalium mediæ sat an-
guste, ad basin latiores, umbone prominente instructe, inferi-
ores subtriangulares, inferne brevissimæ, superiores supine in
processum magnum recurvatum, corniformem excurrentes, Pe-
dunculus brevissimus, curvatus, ad basin valde constrictus,
sqvamulis calcareis numerosis imbricatis tectus. Longit.
11 mm.
| as
468 G. O. Sars.
Å speciebus cognitis processibus supine ad basin capi-
tuli sitis facile cognoscendum.
Hab. Specimina singula ad Stat. 124, 267 & 359 areæ fri-
gidæ collecta.
46. Scalpellum hamatum, n. sp.
Corporis forma sat elongata. Capitulum compressum, ad
basin latiuseulum, apicem versus sensim paulo attenuatum,
cuspide terminali haud magna, infera, valvis 14 haud arcte
appressis, sublevibus, membrana obducente fuscata, hispida.
Carina æqvaliter arcuata, umbone nullo. Rostrum brevissi-
mum, sed inferne valde prominens, hamiforme, apice acutis-
simo. Terga anguste triangularia, margine occludente basali
multo breviore. Scuta illis parum minora, irregulariter qva-
drangularia. Lateralia superiora subrhomboidea scutis vix
angustiora. Valvæ basales omnes bene evolutæ, sat magne,
mediæ majores, subqvadrangulares, multo latiores qvam lon-
giores, inferiores elongate et in fronte rostri contingentes,
superiores angustæ, supine in processum acuminatum, recur-
vum excurrentes., Pedunculus permagnus et crassus, carno-
sus, rectus, cylindricus, ad apicem leviter dilatatus, capitulo .
longior et parum angustior, particulis calcareis minimis et
sparsis, neqve imbricatis, neqve sqvamiformibus ornatus, mem-
brana obducente ut in capitulo dense et breviter ‘hispida.
Longit. 30 mm.
Hab. Specimina 2 hujus speciei distinctissimæ ad Stat.
164 arez frigidæ inventa; speimina singula juniora etiam ad
Stat. 200 & 359 capta.
Crustacea et Pycnogonida nova. 469
47. Sylon Hymenodore, n. sp.
Corpus ovatum, teres, extremitate antica subito valde co-
arctata et in proboscidem longam et tenuem, subflexuosam,
obliqve supra vergentem excurrente, .ore i apice proboscidis
sito annulo corneo cincto. Aperture genitales binæ in medio
circiter faciei ventralis site; inter ambas area rotundata, alba,
opaca, macula obscura mediana ornata adest. Color pallide
carneus. Longit. corporis ipsius: 8 mm, proboscidis 4 mm.
Hab. Specimen singulum hujus speciei distinctissim in
magno abysso areæ frigidæ ad Stat. 52 sub segmento ultimo
cephalothoracis Hymenodore glacialis affixum inventum.
Pycnogonida.
48. Pallene malleolata, n. sp.
Corpus sat robustum, supine omnino glabrum, nullis spi-
nis vel pilis obsitum. Proboseis cylindro-conica, qvartam
eireiter corporis longitudinis partem occupans. Segmentum
oculiferum magnum, seqventia 3 juncta longitudine superans,
ad apicem subito valde dilatatum, collo elongato et angusto.
Processus trunci laterales bene sejuncti corporis latitudine
vix breviores. Postabdomen tertiam trunci longitudinis partem
æqvans, cylindro-conicum. Protuberantia ocularis obtuse co-
nica, crassa, lentibus 4 magnis instructa. Mandibulæ (anten-
næ) robustissimæ, biarticulate, articulo basali longiore, cylin-
drico, levi, ultimo valde inflato, fere globoso, introrsum flexo,
breviter piloso, cheliformi, digitis brevissimis et latis adqve
apicem acutum nigricantibus, pollice intus tuberculato. Palpi
nulli. Pedes robusti, sat elongati, corpore fere triplo longio-
res, pilis brevissimis obsiti, articulo antepenultimo longiore,
470 G. 0. Sars.
penultimo brevissimo, latiore qvam longiore, ultimo forti, sub-
cheliformi, margine interiore ad basin valde spinifero, ungve
valido, falciformi, ungvieulis auxiliaribus nullis. Pedes ac-
cessorii corpore fere duplo longiores, 10-articulati, articulo
5to majore ad apicem dilatato, ultimis 4 ad marginem inte-
riorem pectinato-aculeati, ungve elongato, levi. Color uni-
formiter albido-flavescens. Longit. corporis: 11/2 mm; pe-
dum: 33 mm.
A speciebus cognitis differt corpore supine omnino gla-
bro, forma et magnitudine segmenti oculiferi, deniqve struc-
tura mandibularum.
Hab. Specimina singula ad Stat. 290, 362 & 363 collecta.
49. Nymphon pallenoides, n. sp.
Corpus robustum, forma et habitu Pallenarum, superficie
dorsali breviter pilosa. Proboscis dimidiam trunei longitudi-
nem minime asseqvens, cylindrica, apice rotundato-truncato.
Collum breviusculum proboscide vix angustius. Processus
trunci lateralis arcte appressi, crassi, corporis latitudine bre-
viores. Postabdomen mediocre, subcylindricum. Protuberan-
tia ocularis sat magna et crassa, obtuse conica parum vero
elevata, lentibus 4 distinctis ornata. Mandibule haud mag-
ne, dimidiam trunci longitudinem vix superantes, articulo ba-
sali eylindrico, hirsuto, ultimo illo multo breviore, cheliformi,
digitis subforcipatis, valde obliqvis, palmæ longitudinem non
asseqventibus. Palpi qvam solito minores, dense pilosi, arti-
culo 2do majore, 3tio ultimis 2 junctis æqvali. Pedes breves
et robusti triplam corporis longitudinem vix superantes, sub-
compressi, pilis brevissimis dense obsiti, articulo antepenul-
timo antecedente parum longiore, penultimo perbrevi, apicem
Crustacea et Pycnogonida nova. 471
versus dilatato, ultimo illo plus dnplo majore, valido, sub-
cheliformi, margine interiore fortiter spinoso, ungve brevi
ungviculis auxiliariis distinctis instrueto. Pedes accessorii
struetura solita. Color albido-cinereus. Longit. corporis: 5
mm; pedum: 15mm.
N. hirsuto affine, sed statura minore, et diversum protu-
berantia oculari majore et obtusiore, proboscide breviore,
mandibulis et palpis multo minoribus- chelaqve forma disere-
pante, deniqve pedibus robustioribus et pilis brevioribus
obsitis.
Hab. Specimen singulum ad introitum sinus Salten-
fjord in prof. 80 —90 org. Hydroide affixum repertum.
50. Nymphon serratum, n. sp.
Corpus gracile, lineare, glabrum, dorso vero segmenti
trunei 1mi, 2di et 3tii in prosessus singulos. erectos, acumi-
natos producto. Proboseis tertiam fere corporis longitudinis
partem occupans, cylindrica, apice obtuse rotundato. Collum
elongatum proboscide angustius. Processus trunci laterales
late sejuncti, corporis latitudine loniores. Postabdomen
breve, cylindricum. Protuberantia ocularis mediocris, obtuse,
conica, lentibus 4 distinetis ornata. Mandibule dimidiam
trunci longitudinem parum superantes, angustæ et debiles, ar-
ticulo basali tenui, cylindrico, ultimo illo multo breviore, di-
gitis valde obliqvis, subforcipatis, palmæ longitudinem haud
asseqventibus. Palpi sat magni, articulo 2do longiore, ultimo
brevi, ovato. Pedes valde elongati, corpore qvinqvies longi-
ores, sublineares, glabri, articulo antepenultimo - antecedente
sesqvi longiore, ultimo simplice, non subcheliformi penultimo
paulo breviore, spinis nonnullis marginis interioris armato,
ungve brevi, ungviculis auxiliaribus distinctis. Pedes acces-
472 G. 0. Sars.
sorii structura solita. Color albido-flavescens. Longit. corpo-
ris: 10mm; pedum 50 mm.
N. megalopi maxime affine sed diversum segmentis trunci
supine precessus spiniformes formantibus, protuberantia ocu-
lari minore, articulo ultimo mandibularum forma discrepante
pedibusqve magis elongatis.
Hab. Specimina 2 ad Stat. 315 collecta; aliud ad Stat.
337 captum.
Addenda:
Cumacea.
51. Diastylis nodosus, n. sp.
Corporis forma sat robusta, . integumentis durissimis.
Seutum dorsale magnum et tumidum, segmentis pedigeris
junctis plus duplo longius, antice declive, postice elevatum et
arcuatum, superficie pilis omnino destituta, sed foveis nume-
rosis minutis ubiqve ornata, nodis obtusis glaberrimis utringve
faciei dorsali propius 8 majoribus seriem arcuatam de parte
maxime elevata usqve ad rostrum extensam, aream media-
nam subdepressam utringve circumdantem formantibus; rostro
horizontali, acuto, vix qvartam scuti longitudinis partem oc-
cupante, marginibus fortiter dentatis, angulis infero-laterali-
bus obtusis dentibusqve nonnullis majoribus armatis. Seg-
menta pedigera subglabra, epimeris ex parte serrulatis, 3 po-
steriora utrinqve dente minuto acuto armato, ultimum præte-
rea spina singula erecta dorsali instructum, angulis laterali-
bus parum exsertis, sed in dentem brevem productis. Seg-
menta corporis postici forma solita, 2 priora supine ad mar-
Crustacea et Pycnogonida nova. 473
ginem posticum dentibus binis acutis, 2 seqventia dente sin-
gulo mediano, penultimum et ultimum serie mediana dentium,
in illo 4, in hoe 3, armata. Ocwlus nullus. Antenne superi-
ores peduneulo robusto extra apicem rostri porrecto, flagellis
brevissimis. Pedes imi paris tenues, articulo basali intus
denticulato, penultimo et antepenultimo elongatis et subæqva-
libus, ultimo illis multo breviore; 2di paris dimidiam illorum
longitudinem vix superantes, articulis 2 ultimis brevissimis;
3tii et 4ti paris robusti et dense setosi; ultimi paris illis
multo breviores, structura solita. Telson elongatum, dimidiam
fere corporis postici longitudinem asseqvens, valde angustum,
parte antica cylindrica, nuda, postica sensim attenuata acu-
leisqve 9 preter spinas terminales utrinqve armata. Uropoda
telsone parum longiora, trunco perangusto, ramis brevibus,
interno vix dimidiam trunci longitudinem superante, 3-articu-
lato, articulo 1mo majore, ultimo in spinam excurrente, mar-
gine interno aculeis 10 (4 articuli 1mi et 3 2di et 3tii) ar-
mato; externo interno paulo longiore et angustiore, biarti-
culato, articulo ultimo tenuissimo extus breviter piloso setisqve
2 majoribus apicis instructo. Color pallide carneus. Longit.
18 mm.
D. spinuloso (Heller) valde affinis, sed dignoscendus
seuto dorsali pro spinis numerosis acuminatis nodis modo
paucis et obtusis instructo, segmentis pedigeris, ultimo excepto,
dorsaliter non spiniferis, articulo ultimo pedum mi paris
breviore.
Hab. Specimen singulum bene conservatum ad Stat. 357
collectum.
474 G. 0. Sars.
Copepoda.
52. Ascomyzon Thorelli, n. sp.
Forma brevis et obesa. Corpus anticum valde dilatatum,
postico plus duplo longius, ovatum, subdepressum, segmento
1mo ceteris junctis multo majore, ultimo parvo subtriangulari,
rostro brevi inferne reflexo. Corpus posticum angustum, seg-
mento 1mo (feminæ) majore, ceteris sensim minoribus, in-
strictionibus profundis sejunctis. Appendices caudales (furca)
breves, segmento ultimo tamen longitudine ædqvales, setis 4
dense ciliatis et supine aliis 2 simplicibus instructe. Oculus
magnus, ruber, structura normali. Antenne lmi paris dimi-
diam corporis longitudinem minime asseqventes, ex articulis
19 brevibus in margine antico setosis composite, antepenul-
timo appendice olractoria longa, filiformi instructo, penultimo
brevissimo, ultimo illo plus duplo majore. Antenne 2di pa-
ris 4-articulate, articulo 2do majore et ramum accessorium
minutum, uniarticuiatum gerente, ultimo in spinam validam
excurrente. Sipho brevissimus, conicus, mandibulas 2 styli-
formes includens, palpis mandibularibus libere prominentibus,
angustis, bisetosis. Maxillæ birameæ, ramo altero majore, ge-
niculato, spinis 3 apicalibus armato, altero (palpo) multo mi-
nore et augustiore, setis 3 elongatis instructo. Maxillipedum
paria ambo simplicia, prehensilia, 3-articulata, articulo 3tio
magno et dilatato, ungve longo et valido in 1mo pari biarti-
culato, in 2do 3-articulato. Pedum paria 4 priora natatoria,
biramea, ramis 3-articulatis, structura normali; pedes ultimi
paris parvi, simplices, biarticulati, articulo basali a segmento |
ultimo imperfecte sejuncto seta unica anguli anterioris in-
structo, ultimo ovato setis 5 ex parte ciliatis ornato. Color
albidus, rubro leviter variegatus. Longit. 1.4 mm.
Ab A. Lilljeborgii (Thorell) corporis forma multo robu-
Crustacea et Pycnogonida nova. 475
stiore, antennis Imi paris brevioribus, siphone multo minore
bene distingvendus.
Hab. Specimina 2 feminina ad insulas Norvegicas Spits-
bergiæ inter algas reperta; etiam ad oras Norvegiæ occurrens.
Peracta examinatione præparatoria Arthropodorum, non
improprie mihi videtur hic numerum totalem specierum om-
nium, qvæ in Expeditione observatæ sunt, subjicere.
Species in
Ordines. Nie ‘pede. Ren nova. finds aa
ae 7 | rentes.
Podophthalmia . . . . 62 | 7 | 20
Cnmaceanlie has ea - 30 a 10
Tsopodd iv. Jo ne 47 16 19
Ampbipoda 20. . 7. 144 39 81
Phyllocaridagikge. en 1 — =
Branchiopoda . . . . . Lig, = —
Wopepodaiey nec.) xi cg te 13 ela À 1
Ostracoda '. 2 2020. 9 — 2
Cirripedian alien AN AL. 9 5 5
Pycnosomida Pi AT. 16 7 12
342 76 150°
476 G. 0. Sars.
Tabula
situm geographicum et conditiones Stationum in hoe
» opusculo commemoratarum exhibens.
| 3 . |Tempe-
Statio. | Latitudo ; ah Frefun ratura ad Na Frit.
borealis, |Longitudo a Greenwich. a ES tura
18 | 629,44".5| 19,48' orient. 412 | — 1.0 | argillacea.
31 | 63,10.2 4,59.6 — 417 |—1.0| argill. arenosa.
35 | 63,7 1,26 occident. | 1081 |—0.8 | argillacea.
40 | 63,22.5 5,29 — 1215 |—1.2 | argill. arenosa.
52 | 65,47.5 3, 7 — 1862 | — 1.2 | argill. biloculinifera.
96 | 66, 8.5 8, 0 orient. 805 | — 1.1 | argillacea.
124 | 66,41 6,59 — 350 | — 0.9 | argillacea.
137 | 67,24 8,58 — 452 | — 1.0 | argillacea.
147 | 66,48.2 | 12,82 — 142 + 6.2 | argillacea.
164 | 68,21 10,40 — 457 |— 0.7 | argill. arenosa.
183 | 69,59.5 6,15 — 1710 | —1.3 | argill. biloculinifera.
190 | 69,41 15,505 — 870 | — 1.2 | argill. arenosa.
192 | 69,45.7 | 16,15 — 649 | — 0.7 | argill. arenosa.
195 | 70,55.5 | 18,38 — 107 |+ 5.1 | argill. lapidosa.
200 | 71,25 15,405 — 620 | — 1.0 | argillacea.
205 | 70,51 18, 3 — 1287 |—1.2 | argill. biloculinifera.
213 | 70,23 2,30 — 1760 | — 1.2 | argill. biloculinifera.
293 | 70,54 8,24 occident. 70 | — 0.6 | argill. arenosa.
240 | 69, 2 11,26 — 1004 | — 0.9 | argill. biloculinifera.
248 | 67,56.5 4,11 orient. 778 | — 1.4 | argill. biloculinifera.
251 | 68,65 9,44 — 634 | —1.3 | argillacea.
262 | 70,36 32,35 = 148 |+ 1.9 | argillacea.
267 | 71,42 Sul — 148 |—1.4 | argill. lapidosa.
283 | 73,47.5 | 14,21 — 767 |—1.4| argill. biloculinifera.
286 | 72,57 14,32 — 447 | —0.8 | argillacea.
290 72,27 | 20,51 = 191 |+ 3.5 | argill. arenosa.
295 | 71,59 11,40 — 1110 | 1.3 | argill. biloculinifera.
5050 di a — 1200 | — 1.6 | argillacea.
312 | 74,54 14,53 — 658 | — 1.2 | argillacea.
315 | 74,53 15,55 — 180 |+ 2.5 | argill. arenosa.
323 | 72,53,5 | 21,51 — 223 | + 1.5 | argillacea.
326 | 75,31.5 | 17,50 — 123 |+ 1.6 | argillacea.
336 | 76,19 15,42 — 70 |+ 0.4 | lapidosa.
337 | 76,22 17,13 — 146 | — 1-1 | lapidosa.
343 76,33.8 | 12,51 — 743 |—1.2 | argillacea.
353 | 77,58.5 | 5,10 = 1333 | — 1.4 | argill. biloculinifera.
357 | 78, 3 11,18 — 125 + 1.9 argillacea.
359 | 78, 1.7 9,25 — 416 + 0.8 | argillacea.
362 | 79,59 | 5,40 — 459 |—1.0 | argillacea.
363 80, 0 8,15 — | 260 + 1.1 argillacea.
366 | 79,35 LT = 61 |—2.1 | argillacea.
WEITERE UNTERSUCHUNGEN ÜBER MINIMALFLÄCHEN.
VON
SOPHUS LIE
Es ist möglich den Begriff Minimalflächen projectivisch
zu verallgemeinern. Bezeichnet man in der That zwei einander
schneidende Gerade als conjugirt hinsichtlich eines Kegel-
schnittes, wenn sie die Ebene dieses Kegelschnittes in conjugir-
ten Punkten schneiden, so können die Minimalflächen bekannt-
lich dureh die folgende Eigenschaft definirt werden.
«Die Haupttangenten einer Minimalflåche sind in jedem
Punkte der Fläche conjugirte Gerade hinsichtlich des Kugel-
kreises.» i
Daher wird der Inbegriff aller Flåchen, in welche alle
Minimalflåehen durch eine beliebige projectivische Transfor-
mation tibergehen, in folgender Weise rein projectivisch defi-
nirt: Die Haupttangenten einer solchen Fläche sind für jeden
Punkt der Fläche conjugirte Gerade hinsichtlich desjenigen
Kegelschnittes, in den der Kugelkreis durch die betreffende
projeetivische Transformation übergegangen ist.
In dieser Abhandlung bestimme ich zunächst alle Flächen,
deren Haupttangenten für jeden Punkt der Fläche gleichzeitig
hinsichtlich unendlich vieler Kegelschnitte conjugirte Gerade
sind.!) Die betreffenden Flächen lassen sich auch dadurch
1) Die im Texte besprochene Bestimmung führte ich schon in 1870 aus,
Eine hierauf bezügliche Notitz findet sich in der Note: „Kurzes Re-
Amen: Sophus Lie.
charakterisiren, dass sie durch achtfach unendlich viele!) ver-.
schiedene lineare Transformationen in Minimalflächen über-
geführt werden können. |
Darnach bestimme ich die allgemeinste Minimalfläche,
die durch Translationsbewegung einer ebenen Curve erzeugt
werden kann. Und endlich bestimme ich alle Minimalflächen,
die durch Translationsbewegung einer ge Curve er-
zeugt werden können.
Die wichtigsten Resultate dieser Abhandlung fasse ich
folgendermassen zusammen.
Kann eine Minimalflåche durch Translationsbewegung einer
gewundenen Curve erzeugt werden, so gestattet sie unendlich
viele solehe Erzeugungen. Insbesondere wird sie durch Transla-
tionsbewegung einer ebenen Curve erzeugt. Die Haupttangenten
einer solchen Fläche sind in jedem Punkte conjugirte Gerade
hinsichtlich unendlich vieler Kegelschnitte, die vier gemeinsame
Punkte besitzen. Die Haupttangentencurven liefern bei sphå-
rischer Abbildung confocale sphärische Kegelschnitte. -
Sl.
Bestimmung aller Flächen, deren Haupttangenten hinsichtlich
unendlieh vieler in einer Ebene gelegenen Kegelschnitte
conjugirt sind.
In diesem Paragraphen bestimme ich alle Flächen, deren
Haupttangenten in jedem Punkte hinsichtlich unendlich vieler,
in einer Ebene gelegenen Kegelsehnitte conjugirt sind. Ich
beweise zunächst, dass die betreffenden Kegelschnitte vier ge-
meinsame Punkte enthalten und somit einen Büschel bilden.
Um die Formeln zu vereinfachen wähle ich die unendlich
entfernte Ebene als Ebene der betreffenden Kegelschnitte.
sumé mehrerer neuer Theorien“. Gesellschaft der Wissenschaften in
Christiania, 1872.
1) Es giebt bekanntlich ~’ lineare Transformationen, die alle Minimalflåchen
in solche umwandeln.
Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 479
Sind æ y & gewöhnliche Cartesische Coordinaten, so
sind die Differentialen dx, dy, dz einerseits Bestimmungsstiicke
einer Fortschreitungsrichtung; andererseits können sie als ho-
mogene Coordinaten eines Punkts der unendlich entfernten
Ebene betrachtet werden. Daher bestimmt die quadratische
Gleichung
ada? + b dy” + c de” + 2e dx dy,+ 2f dx dz + 29 dy dd=0 (1)
mit den constanten Coefficienten a, b...g einen Kegelschnitt
der unendlich entfernten Ebene. Die Haupttangenten einer
Fläche werden bestimmt durch die Gleichung
r da? +2s dx dy+tdy=0, — (2)
in der r, s, é wie gewöhnlich die zweiten Differentialquotien-
ten von z hinzichtlich æ und y bezeichnen. Um nun auszu-
drücken, dass die Haupttangenten (2) hinsichtlich des Kegel-
schnittes (1) conjugirt sind, setzt man in (1): dz= p dx + q dy
und verlangt darnach, dass die hervorgehende Gleichung
(a+cp?+2fp) de’+2 (e+¢pq+fqtgp)dady + (b+ cq?+29q) dy? =0
zu der Gleichung (2) der Haupttangenten in harmonischer
Beziehung stehe. Diese Forderung wird bekanntlich ausge-
drückt durch die Gleichung
(b + cq? + 299) r—2 (e + cpq + fa + gp) s+ (a+ cp?+2fp)t=0, (3)
die eine partielle Differentialgleichung zweiter Ordnung dar-
stellt. Setzt man insbesondere voraus, dass der vorgelegte
Kegelschnitt eben der Kugelkreis ist, dass also
a=b=c0=1l,e=f=g=0
ist, so erhålt man die bekannte per el ne der Mi-
nimalflächen.
Lass uns nun annehmen, dass die Fenn å einer
Flåche gleichzeitig zu mehreren, etwa drei Kegelschnitten
Gr + bi dy? + ¢ de? + 2e; dx dy + 2fı dæ dz + 29; dy dz = 0
(i=1, 2,3)
480 Sophus Lie.
conjugirt sind. Alsdann befriedigt unsere Flåche gleichzeitig
drei partielle Differentialgleichungen
O = (bi + ci g° + 29:9) r—2 (ei+ oc pg + fig +gip) s+ (ai +0;p"+2fip) 0.
Ist dabei die Flåche keine Ebene, und daher die Grössen
r, 8, t nicht sämmtlich gleich’ Null, so muss die Determinante
Gite g +2919 ep HOrPpg+fygtgep as +0,p"+275p)
identisch verschwinden. Wir können daher ohne Beschrånek-
ung annehmen, dass es zwei Constanten A, u giebt, welche
die sechs Gleichungen
a,7ha,+ma,,
b,-Ab, +ub,,
gs=Ag, +49
erfiillen. Unsere drei Kegelschnitte bilden daher einen Biischel.
Sind andererseits die Haupttangenten einer Fläche con-
jugirt hinsichtlich zweier Kegelschnitte U=0, V-=O einer
Ebene, so steht die Fläche in derselben Beziehung zu allen
Kegelschnitten des Büschels U+A V=0. Dies geht unmittel-
bar aus den vorangehenden Entwickelungen hervor; ist ande-
rerseits eine direkte Consequenz des bekanntes Satzes, dass
die Kegelsehnitte eines Büschels auf einer jeden Gerade eine
Involution bestimmen... i
Sind daher die Haupttangenten einer (nicht ebenen) Fläche
conjugirt hinsichtlich =" in einer Ebene gelegener Kegelschnitte, .
so ist k=1. Die betrefenden Kegelschnitte bilden einen Büschel,
und haben daher vier gemeinsame Schnittpunkte. Steht anderer-
seits eine Fläche in der besprochenen Beziehung zu zwei in einer
Ebene gelegenen Kegelschnitten U=0, V =0 so steht sie in der-
selben Beziehung zu allen Kegelschnitten des Büschels UHAV=0.
Es sind verschiedene Fälle zu berücksichtigen, indem die
Kegelschnitte U+A V=0 distinkte oder zusammenfallende
Schnittpunkte besitzen können.
Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 481
À) Die Kegelschnitte U + A V=0 mögen vier distinkte Schnittpunkte
besitzen.
Die Gleichung
(a — b) dx dy + (b — 0) dy de + (c — a)dzdæ=0 (4)
mit den arbiträren Parametern a — b, b — €, c — å bestimmt
unendlich viele in der unendlich entfernten Ebene gelegene
Kegelschnitte, die vier distinkte gemeinsame Schnittpunkte
dx = dy =0, dy=dz=0, de=dx=0,
dæ — dy = dy — dz=0
besitzen. Und da vier getrennte Punkte einer Ebene, unter
denen keine drei auf einer Geraden liegen, immer durch eine
lineare Transformation in vier bestimmte solche Punkte über-
geführt werden können, so bestimmt die Gleichung (4) den
allgemeinsten Büschel Kegelschnitte mit vier getrennten Schnitt-
punkten.
Die allgemeinsten Flåchen, deren Haupttangenten in jedem
Punkte hinsichtlich aller Kegelschnitte des Biischels (4) con-
jugirt sind, werden nach dem Vorangehenden bestimmt durch
die Gleichung.')
(b — c) gr — (a — b+ (co —a)qg+(b — c)p)s+(c— a pt =0,
in der a, b, c arbiträre Constanten bezeichnen. Setzt man
successiv c=a und c=), so erhält man die beiden partiellen
Differentialgleichungen
gr+(—p)s=0, pt+(1 —g)s=0,
deren gemeinsame Integralflåchen wir bestimmen miissen.
Durch Differentiation hinsichtlich x und y kommt
qa+(1—p) =0,
qf+(1 —p)y =s — ré,
(l1—g)B+py =e = rt;
Cig) y+ po 120
7) Im Texte wird weggesehen von Flächen der Gleichungsform 9 (x y) = 0,
was keine wesentliche Beschranckung ist.
Archiv for Mathematik oz Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 31
482 Sophus Lie.
wo a, 6, y, Ô die dritten Differentialquotienten von z hinsicht-
lich æ und y bezeichnen. Diese Gleichungen bestimmen
a, ß, y, 6 als rationale Funktionen von p, q, r, s, t mit dem
gemeinsamen Nenner
pıl—p—g.
Und da die Annahme, dass dieser. Nenner gleich Null ist, nur
developpable Flächen (das singulåre Integral) liefert, so brau-
chen wir nur das allgemeine Integral, das offenbar (höchstens)
vier arbiträre Constanten enthält, zu bestimmen.!) Durch
A
Combination von unseren Gleichungen kommt
AR ve
"PEN
welche Gleichung als eine gewöhnliche Differentialgleichung
behandelt werden kann. Durch Integration nach bekannten
Methoden kommt
et Yo e%* + Y, =0,
wo Y,, Y,, Y, unbekannte Funktionen von y sind. In ent-
sprechender Weise findet man die Gleichung
etat X, eX V+ X, =0,
wo die X, nur von x abhängen. Hierdurch findet man die
Gleichung
ev: + Aen®+Ben’+l=0 (8)
mit den vier Parametern A, B, C, m, velche alle Differential-
gleichungen erfüllt, und somit das allgemeine Integral darstellt.
Es giebt daher x* aehnliche Flächen, deren Haupttangen-
ten hinsichtlich aller Kegelschnitte des Biischels (4) conjugirt
sind. |
Wünschen wir endlich die gefundenen Flächen in Mini-
malflächen umzuwandeln, so brauchen wir nur die lineare
Transformation
1) Dass diese so* Flächen durch ausführbare Operationen bestimmt werden
können, kann man unmittelbar daraus schliessen, dass ihr Inbegriff durch
alle Translationen und Aehnlichkeitstranstormationen ungeändert bleibt.
Weitere Untersuchungen über Minimalflächen. 483
v-yVa-b.b-e+eVb—o.c—a-py+yr,
y=2V>b—-e.c—a+xVo-a.a-b= V2‘ + ar, | (6)
e-a'Ve—a.a—b+y'Va—b.b—c-= ax + fy’, |
auszuführen; denn vermöge derselben ist
| (a — b) dæ dy + (b — 0) dy:dz + (c — a) dz dæ
= (a — b) (b — 0) (ec —a) (da? + dy” + dz’).
Hierdurch erhålt Gleichung (5) die Form |
PE TAD) SOA ja AUS oO, @)
wo die Constanten m, A, B, C, a, b, c beliebige reelle oder
imaginåre Werthe haben können.
Es stellt sich die Aufgabe, diese Constanten in allgemein-
ster Weise derart zu wählen, dass die entsprechende Fläche
reel wird. Hierzu machen wir die folgenden Ueberlegungen.
Ist die Fläche (7) reel, so müssen jedenfalls die Kegel-
sehnitte des transformirten Büschels paarweise einander
imaginär-conju:irt sein. Denn sonst erhielte man durch Ver-
tauschung von +2 mit —7 in der Gleichung des transformir-
ten Büschels einen neuen Büschel, hinsichtlich dessen Kegel-
schnitte die zusammenhörenden Haupttangenten unsererer reel-
len Fläche jedesmal conjugirt wären. Und das ist unmöglich,
da eine nicht ebene Fläche nur zu den Kegelschnitten eines
einzigen Büschels in dieser Beziehung stehen kann. Also
müssen die Kegelschnitte des transformirten Büschels paar-
weise imaginär-conjugirte Curven sein. Hieraus folgt, dass
auch die vier gemeinsamen Schnittpunkte dieser Kegelschnitte
die nicht reel sein können, paarweise imaginår-conjugirte
Punkte sind. Also sind unter den sechs Verbindungsgeraden
dieser Punkte zwei reel, und die vier übrigen paarweise ima-
ginår-conjugirte Gerade. Wir können z. B. annehmen, dass
die beiden Geraden
| y=0= ye +ax und ;—æv=0=aæ" — yz
ols
484 Sophus Lie.
reel sind, dass die Geraden
2=-Q=ax"+ fy" und v—y=0= fy — az"
imaginär-conjugirt sind, und dass ebenso die Geraden
æ=0=py'+ ye und y— z=-0=yz— By
| Y
imaginär-conjugirt sind. Also ist das. Verhältniss „reel, wäh-
rend die beiden Verhältnisse 7, und © rein imaginår sind:
ß
wo r und p reelle Grössen bezeichnen. Die gesuchte reelle
Fläche besitzt daher jedenfalls die Gleichungsform
a AZ a
(m, + m, i) (re + px‘) i +d, +d, i =0.
+(6,+6,%)e
Hier setzen wir
ma =0, bj +bj 1-0, —a,i,d),+d,i=c, —0,%, m, =2n,
OD DAR A
5) æ 5) Ze
dividiren darnach mit e e und finden so die Glei-
chung
2ny' gi (px! — rz’) ony! 33 ni(px'—rz')
(a, ta, i) e + (a, —a, 1) e
ni (r2' + px’) — ni(px' ae,
+(c, tc, de +(¢,—¢, de
oder die aequivalente
2ny 2ny
é
ae * cosn(pæ —r2)—a,e ~ sinn(p='— rz’)
+c, cos n (re! + px) — 6, sinn (pa! +72) =0
die auch folgendermassen geschrieben werden kann
omy cosn(pæ — re +u) + acosn(pæ'+r2+7v)=0,) (8)
1) Diese Minimalfläche wurde von Scherck entdeckt. Später ist sie von
mehreren Mathematikern z. B. Schwarz, Kiepert betrachtet worden.
Weitere Untersuchungen über Minimalflächen. 485
wo a, y und a wie n, p und r reelle Constanten sind. Diese
Fläche ist reel. Sie enthält ausser r und p (die nur von
a, f, y abhängen) noch vier wesentliche Constanten. Hiermit
ist die allgemeinste reelle Fläche, die in der Gleichungsform
(7) enthalten ist, gefunden. Wählt man in der That ein be-
liebiges reelles Flächenelement x, y, 4, p, q und ertheilt dar-
nach den Grössen r und p beliebige reelle Werthe, so giebt
es immer unendlich viele (aehnliche) reelle Flächen der Glei-
chungsform (8), welche dieses Element enthalten, wie man
leicht verificirt.
Eine Minimalfläche wird bekanntlich durch Translations-
bewegung einer beliebigen Minimalcurve allgemeiner Lage
erzeugt. Und da die Fläche (7) hinsichtlich einfach unend-
lich vieler Kegelschnitte eine Minimalfläche ist, so kann sie
in unendlich vielen Weisen durch Translationsbewegung einer
Curve erzeugt werden. Unter diesen einfach unendlich vielen
Curven-Schaaren giebt es, wie wir sogleich zeigen werden,
sechs Schaaren ebener Curven. Dies beruht darauf, dass der
Büschel (4) drei Kegelschnitte enthält, die in Geradenpaare
ausgeartet sind. Die Ebenen
z = Const., æ = Const., y - Const.
schneiden offenbar die Fläche (5) jedesmal nach congruenten
Curven. Dasselbe ist der Fall mit den Ebenen
a — y = Const., y — & = Oonst., 2 — æ - Const.
Und es ist andererseits klar, dass unsere Flåche sich nur in
diesen sechs Weisen durch Translationsbewegung einer ebenen
Curve erzeugen låsst (Vergl. $ 3).
B) Unter den vier Schnittpunkten des Biischels mögen zwei
zusammenfallen.
Die Gleichung
(dy - dæ) de + p dx dy = 0 (9)
bestimmt in der unendlich entfernten Ebene einen Büschel
486 Sophus Lie.
Kegelschnitte, unter deren vier gemeinsame Schnittpunkte zwei
zusaminengefallen sind. Diejenigen Flächen, deren Haupttan-
genten in jedem Punkte der Flåche hinsichtlich aller Kegel-
schnitte dieses Biischels conjugirt sind, werden (3) bestimmt
durch die Formel :
gr—(p+p—gs—pt-0,
die sich wegen des arbitråren Parameters p in die beiden
Gleichungen
gr — pt=0, 5-0 (10)
zerlegt. Bezeichnet man wie früher die dritten Differential-
quotienten von z hinsichtlich x und y mit a, 6, y und 6, so
erhält man durch Differentiation hinsichtlich æ und y die
Gleichungen
tr rt
a=—, B=0, y=0, 6=-,
q © F p
die ausser developpable Flächen kein singuläres Integral be-
sitzen. Aus der ersten Gleichung folgt
>
a = —
12
und durch dreimalige Integration kommt
g= au 2%)
)
wo Y,, Y,, Y, Funktionen von y sind. In entsprechender
Weise kommt
P= UNG GRY EN
Das aligemeine Integral der beiden Gleichungen (10) wird
daher dargestellt durch die Relation
g= Ae"*+ Be" + C
mit den vier Parametern A, B, C und m. Die entsprechen-
den Flächen sind aehnlich und gleichgestellt.
Wünscht man diese Flächen in Minimalflåchen umzuwan-
deln; so genügt es einen beliebigen Kegelschnitt des Büschels
Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 487
(9) durch eine lineare Transformation in den Kugelkreis um-
zuwandeln. In dieser Weise ist es jedoch unmöglich reelle
Minimalflåchen zu erhalten. Denn der transformirte Büschel
kann nicht sich selbst imaginär-conjugirt sein, da der Kugel-
kreis keinen reellen Punkt enthält, und in Folge dessen der
Inbegriff der drei Schnittpunkte des Büschels nicht sich selbst
imaginär-conjugirt sein kann.
C) Die vier Schnittpunkte des Büschels mögen paarweise
zusammenfallen.
Die Gleichung
dx dy + p dz? =0 (11)
bestimmt in der unendlich entfernten Ebene einen Biischel
Kegelschnitte, deren Schnittpunkte paarweise zusammengefal-
len sind. Diejenigen Flächen, deren Haupttangenten in jedem
Punkte der Flache hinsichtlich aller Kegelschnitte dieses
Biischels conjugirt sind, werden (3) bestimmt durch die Formel
p gr —(1+2ppq)s+ppt=0 (12)
die sich wegen des Parameters p in die beiden Gleichungen
s=0, gr+p#t-0 (13)
zerlegt. Durch Differentation findet man die Gleichungen
2r? at.
A up? B= 0, y =0, ù — q
deren allgemeines Integral die Form
mz + log (mæ + A) + log (my + B) + C=0
besitzt.
Setzt man jetzt
w=æ+iy, y=æ—iy, 2Vp=2
so wird
dx dy + p dz? = dæ”? + dy’? + de”,
und die transformirten Flåchen
488 Sophus Lie.
Zn: log (ma +imy' + A) + log (mæ'— imy' + B)=0
V p
sind Minimalflächen, die hinsichtlich aller Kegelschnitte des
transformirten Büschels in der verlangten Beziehung stehen.
Man übersieht leicht, dass diese Flächen Schraubenflächen!)
sind; und zwar erhält man in dieser Weise alle Schrauben-
flächen.
D) Unter den vier Schnittpunkten des Büschels mögen drei
5 zusammenfallen.
Die Gleichung
2 dy? + da de + p dx dy = 0 (14)
bestimmt in der unendlich entfernten Ebene einen Büschel
Kegelschnitte, unter deren vier Schnittpunkten drei zusam-
mengefallen sind. Die Flächen, deren Haupttangenten in
jedem Punkte der Fläche zu allen Kegelschnitten dieses Bü-
schels conjugirt sind, werden (3) bestimmt durch die Formel
2r — (p+q)s+pt=0,
die sich in
s=0, 2r+pt=0
zerlegt. Durch Differentiation kommt
Go 0), 2a = tr Å,
welche Gleichungen in allgemeinster Weise durch
2= Ace": + By? + Cy + D
beiriedigt werden. Führt man einen beliebigen Kegelschnitt
des Büschels (14) in den Kugelkreis über, so gehen gleich-
zeitig die gefundenen Flächen in Minimalflächen über, die zu
1) Dass die Flächen des Textes Schraubenflächen sind, lässt sich auch daraus
schliessen, dass die Gleichungen (13) die Gleichung
går — 2 pq s +p?t=0
deren Integralflächen sämmtlich Regelflächen sind, nach sich ziehen.
L
Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 489
den Kegelschnitten des transformirten Biischels in der ver-
langten Beziehung stehen. In dieser Weise kann man indess
nie reelle Minimalflächen erhalten, wie aus den früheren Ent-
wickelungen hervorgeht.
E) Alle vier Schnittpunkte des Büschels mögen zusammenfallen.
Die Gleichung
dy? — dæ de + p dx? =0
bestimmt in der unendlich entfernten Ebene einen Büschel
Kegelschnitte, deren vier Schnittpunkte sämmtlich zusammen-
gefallen sind. Die Flächen, deren Haupttangenten in jedem
Punkte der Flåche hinsichtlich aller Kegelschnitte des Büschels
conjugirt sind, werden bestimmt (3) durch die Gleichung
r+qs+(p — p)t=0,
die sich in die beiden
t=0, r+qs=0 (15)
zerlegt. Durch Differentiation kommt
f=y=6=0, a+5"=0.
Die drei ersten Gleichungen zeigen, dass die Form
z= Ay?+(Ba+C)y+ X(æ)
besitzt. Dabei zeigt die Gleichung r+qs- 0, dass
XE (Qi BQ lb OB BO ALB 0
ist; und dass
2= (Bet Oy ai æ+Læ+M
das allgemeine Integral der Gleichungen (15) darstellt. Diese
Flächen sind aehnliche und gleichgestellte Cayleyschen Linien-
flåchen dritter Ordnung und dritter Classe, die jedoch nur
imaginåre Minimalflåchen liefern.
Hiermit sind alle möglichen Fålle erledigt.
490 Sophus Lie.
Das sphärische Bild der Haupttangentencurven besteht aus
confocalen sphärischen Kegelschnitten.
Ich zeige jetzt, dass die Haupttangenteneurven unserer
Flächen bei sphärischer Abbildung confocale Kegelschnitte
liefern. Hierzu benutze ich eine transcendente Transformation,
die auch sonst Interesse darbietet, insofern sie einen merk-
würdigen Zusammenhang zwischen der Theorie der Minimal-
flächen und der Theorie des tetraedralen Liniencomplexes
begründet.
Die Gleichung
(a—b)dedy+(b— c)dyde+(c— a)dde=0 (4)
bestimmt einerseits nach unserer früheren Auffassung einen
Kegelschnitt in der unendlich entfernten Ebene; andererseits
ist sie die Definitionsgleichung eines Liniencomplexes zweiten
Grades, des Inbegriffs aller Geraden, die den besprochenen
Kegelschnitt schneiden; drittens kann sie als Definitionsglei-
chung von x* Linienelementen aufgefasst werden. Ich setze
nx = log x", ny = log y", nz = log 2" (15)
und erhalte hierdurch statt (4) die transformirte Gleichung
(a —b) 2" da" dy" + (b—c) x" dy" dz" +(c—a) y" dz" dx" =0, (16)
die im Raume 2" y" z" einen tetraedralen Liniencomplex zwei-
ten Grades bestimmt. Bei unserer transcendenten Transfor-
mation ist somit ein Liniencomplex zweiten Crades in ge-
wissem Sinne in einen anderen Liniencomplex zweiten Grades
übergegangen, was jedoch nur so zu verstehen ist, dass die
co! Linienelemente (4) in die ~* Linienelemente (16) überge-
gangen sind; während die Geraden des ersten Complexes nicht
in die Geraden sondern in gewisse transcendente Curven des
Raumes x" yz" transformirt sind. Dabei genügen die Linien-
elemente dieser Curven der Differentialgleichung (16). Ueber-
haupt ist klar, dass jede Curve des Raumes æyz, deren
Linienelemente der Gleichung (4) genügen, bei der Transfor-
Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 491
mation eine Curve im Raume æ"y"2" liefert, deren Linien-
elemente der Relation (16) gentigen, was ich so aussprechen
pflege, dass Complexeurven in Complexcurven übergehen.
Bei der Transformation gehen die Flächen
A emx + B emy + Cem + D Æ 0 (17)
über in die Flächen
m m m
An" + By! +02" + D=0,
das heisst in tetraedralsymmetrische Flåchen. Nehmen wir
insbesondere 2=m an, so sind die transformirten Flächen
Ebenen. Die in diesen Ebenen gelegenen Curven, die der
Relation (16) genügen, sind nach Plücker unendlichviele
Gerade des Complexes (16) zusammen mit demjenigen Kegel-
schnitte, den diese Geraden umhiillen. Da nun die Geraden
eine irreductible Schaar bilden, so schliessen wir, dass die
auf der Fläche (17) gelegenen Curven, die der Relation (4)
genügen, eine irreductible Schaar bilden, und dass daher die
entsprechende Minimalfläche
Ae BY +72) 4 Be 4+ ar') + Oomlar'+ By) 4 peg | (18)
eine Doppelflåche ist. Die Umhüllungseurve ihrer Minimal-
curven ist daher keine singulåre Curve. zwar aber eine Haupt-
tangentencurve. Daher ist diejenige Curve der Fläche (17),
die vermöge der Transformation (15) dem Complexkegel-
schnitte der Ebene Ax" + By" + C2" + D=0 entspricht, eine
Haupttangentencurve.’)
Lässt man jetzt die Parameter a, b, ¢ successiv verschie-
dene Werthe annehmen, so definirt die Gleichung (16) succes-
siv unendlich viele (©!) tetraedrale Complexe, die demselben
1) Hätten wir nicht » = m gesetzt, so würden wir eine Punkttransformation
erhalten haben, vermöge deren die Haupttangentencurven einer tetrae-
dralsymmetrischen Fläche in die Haupttangentencurven der Minimalflåche
(18) übergiengen.
492 | : Sophus Lie.
Tetraeder entsprechen. Man erhålt hierdurch in der Ebene
xo! Complexkegelschnitte, die vier feste Gerade berühren,
sodass zwei solehe Kegelschnitte durch einen jeden Punkt
der Ebene gehen. Dementsprechend erhält man auf der Flå.
che (17) unendlich viele Haupttangentencurven, unter denen
jedesmal zwei durch einen arbitråren Punkt der Fläche
gehen.
Die Tangenten einer solchen Haupttangentencurve schnei-
den jedesmal einen bestimmten Kegelschnitt des Biischels (4),
sodass die Osculationsebenen der Curve diesen Kegelschnitt
umhiillen. Dies lehrt, dass jede Haupttangentencurve der
Minimalflache (18) bei sphåriseher Abbilddung einen sphåri-
schen Kegelschnitt liefert. Und diese unendlich vielen sphäri-
schen Kegelschnitte sind confocal, da die Kegelschnitte des
Büschels (4) vier gemeinsame Punkte besitzen.
Wir haben uns hier auf den Fall, dass die vier Schnitt-
punkte des Buschels (4) getrennt sind, beschränckt. Die
anderen Fälle können in ganz entsprechender Weise erledigt
werden, worauf ich doch hier nicht eingehe, obgleich man
hierdurch zur Betrachtung einer Reihe interessanter transcen-
denten Transformationen geführt wird.
S2.
Reduction eines allgemeinerens Problems auf das schen
erledigte.
Jetzt suchen wir ganz allgemein alle Flächen, deren Haupt-
tangenten in jedem Punkte der Fläche hinsichtlich unendlich
vieler!) Kegelschnitte X, die eine ganz beliebige Lage im
Raume haben dürfen, conjugirt sind. Indem wir von den
developpablen Minimalflächen, die mit Ausnahme der Ebene
1) Im Probleme des Textes könnte man statt „unendlich vieler* das Wort
„zwei“ setzen. Ich vermuthe, dass auch diese Fragestellung nichts
Neues geben würde.
Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 493
sämmtlich imaginår sind, wegsehen, beweisen wir, dass die
betreffenden Kegelschnitte sämmtlich in einer Ebene liegen.
Und somit giebt die allgemeinere Fragestellung dieses Para-
graphen nichts Neues.
Lass uns annehmen, dass eine nicht developpable Flåche
zu unendlich vielen Kegelsehnitten X, die nicht in derselben
Ebene liegen, in der betreffenden Beziehung stehe. Die Fläche
schneidet dann die Ebenen E dieser Kezelschnitte nach ver-
schiedenen Curven, die nur dann einen gemeinsamen reductib-
len Theil haben können, wenn die Ebenen Æ eine gemein-
same Axe besitzen. Hieraus folgt, dass diese Schnitteurven
[ausser etwa die Axe, wenn eine solche existirt] keine singu-
lären Curven, auch keine parabolischen Curven sein können.
Hieraus lässt sich ferner schliessen, dass diese Schnitteurven
nur aus geraden Linien bestehen.
Um die Richtigkeit dieser Behauptung nachzuweisen
haben wir zwei Fälle zu berücksichtigen, jenachdem der
Kegelschnitt X die Sehnitteurve gehört oder nicht gehört.
Wir nehmen einen Punkt p der Fläche, die beiden hin-
durchgehenden Haupttangenten &, und t,, wie auch die beiden
hindurchgehenden Tangenten 7, und r,, die einen bestimmten
Kegelschnitt X, allgemeiner Lage schneiden. Alsdann besteht
die Gleichung
(ET, oy) = Å
Jetzt möge p sich einem in der Ebene Z, gelegenen Punkte P,
der nicht auf K, liegen darf, infinitesimal nähern. Da wir anneh-
men können, dass die Tangentenebene in P von Z, verschieden
ist, so haben nicht allein die Geraden tj, ¢, sondern auch
die Geraden 7, und 7, bestimmte Grenzlagen; und zwar fal-
len die Grenzlagen von 7, und 7, zusammen mit der Durch-
schnittsgerade zwischen Æ, und der Tangentenebene in P.
Also fällt die eine Haupttangente zusammen mit dieser Durch-
‚schnittsgeraden. Was wieder heisst, dass die betreffende
496 Sophus Lie.
Kugelkreis in zwei getrennten Punkten schneiden, und können
sie daher durch eine zweckmässige reelle oder imaginäre
Bewegung in die Ebenen z= Const. eines Cartesischen Coor-
dinatensystems tiberfiihren.
Wir construiren die Tangenten zu der Schnitteurve der
Flache mit einer beliebigen Ebene z=Const. Diese Tangen-
ten werden bestimmt durch die Gleichung
dz, =O= pda, + qdy..
Wir bestimmen eine zweite Tangente dz, dx, dy, durch die
Gleichungen
rdæ, dx, + s (dx, dy, + dy, dx,) + t dy, dy, =0,
dis = pdvs +qdy;,
welche ausdrücken, dass die Tangenten dz,, dw,, dy, und
dz,, dæ,, dy, zu den beiden durch denselben Punkt hindurch-
gehenden Haupttangenten harmonische Lage besitzen. Also
kommt
ta dy, ORG dz,
gs— pt ps—gr p (qs —pt) +4 (ps— qr)
Soll nun die Flache durch Translationsbewegung einer ebenen
(19)
Curve, die in den Ebenen z= Const. gelegen ist, erzeugt wer-
dy, å
den, so miissen die Verhåltnisse 22 und Er ungeändert
dæ, dæ,
bleiben, wenn z, ungeåndert bleibt, ob auch x, und in Folge
dessen y, variirt werden. Dies giebt die beiden Relationen
st)»
I da dæ, T Pay dæ», }
d (des) d ze
la) ve 10
unter denen jedoch die letzte wegen der Gleichung
deg _ dy»,
ds de,
sich auf die Relation
Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 497
ars] = pr 152) -0
reducirt, und daher (19) identisch erfüllt ist. |
Daher wird die allgemeinste Minimalfläche, die durch
Translationsbewegung einer in den Ebenen z= Const. gelege-
nen Curve erzeugt wird, bestimmt durch die partiellen Diffe-
rentialgleichungen
(1 +.q%7—92pq5+(1+p*)t=0,
(20)
å oe er) ed paie
( dælgs — pt qs — pt
?
dy
die bez. von zweiter und dritter Ordnung sind. Um nun die
allgemeinsten gemeinsamen Integralflåchen dieser beiden Glei-
chungen zu bestimmen, leiten wir aus ihnen durch Differen-
tiation fünf Differentialgleichungen wierter Ordnung her. Be-
zeichnen wir die Differentialquotienten vierter Ordnung mit
Å, u, v, p, 7, so haben die besprochenen fünf Gleichungen
die Form
(1+q)A—2pqut 1 + på) v
(+g)u—2pqr+(1l+p:)p =F,
(Ole GF) ra Le ra ae
Okt O, + Ov +O, p = F,
Dr On wate. PP = F,
wo die Fi rationale Funktionen von Th Oe und den Differen-
tialquotienten erster, zweiter und dritter Ordnung sind; wo
ferner die ®, die folgenden Werthe haben
D, = 4° (pt — 98), -
D, =q (pqs — 2pt+ dr),
Ds =p (pgs — 29 + p't),
D,=p’(gar — ps).
Es fragt sich, ob die fünf Gleichungen die Differentialquotien-
Archiv. for Mathematik og Naturvidenskab. 4 B. 4 H. 32
498 Sophus Lie.
ten vierter Ordnung bestimmen, und ihnen dabei immer be-
stimmte Werthe ertheilen. Um diese Frage zu beantworten
berechnen wir die Determinante
1+q? —2pq 1+p° 0 den
0 1+q° —2pq 1+p° 0
4 = 0 0 1+ 9? —2pq 1+p* |
®, 2: | So, 0 |
9 eo berg, ®,
"Hierdurch ergiebt sich der Werth
A
= (1+q)r+p(1 +p?) € + (p° + Q° + 4 p°q?) s°
ar q)r +p (1+ pt + (p+ +4p°g)
+92p*q*rt—2pq (1 +29") rs—2pq (1 + 2p?) st = U.
Wie man sieht, verschwindet die Grösse J = —- (p? + q°) U
nicht identisch. Es fragt sich, ob 4 gleichzeitig mit den bei-
den Gleichungen (20) verschwinden kann. Da die Annahme
p’+q°=0 nur developpable Flächen liefert, genügt es zu un-
tersuchen, ob die Gleichung U=0 von gemeinsamen Integral-
flächen der Gleichungen (20) befriedigt, wird. Setzen wir
(1+g)r—2pqs+(1+p)t- B,
so besteht, wie man leicht verificirt, die Identitåt
(1+4%) U?—g’ B’+(2pqs+ (q"— p)t) B=—(1+9)" (p +49") (rt— 3)
Daher giebt es jedenfalls nur developpable Minimalflächen, die
die Gleichung U=0, oder 4 =0 befriedigen. Daher schlies- :
sen wir, dass die Gleichungen (20) kein singuläres Integral
ausser etwa developpable Flåchen besitzen, und dass ihr all-
gemeines Integral; wie eine Abzählung zeigt, höchstens sechs
Parameter enthält. Nun aber kennen wir schon gewisse Mi-
nimalflächen, die durch Translationsbewegung einer ebenen
Curve erzeugt sind (pg. 485). Diese Flächen gestatteten sechs
solche Erzeugungen, die paarweise zusammenhörten. Seien
Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 499
Ci, 623 63, kj, ky, ks die betreffenden sechs Schaaren congru-
enter Curven der Fläche; wenn die Fläche durch eine Curve
c; erzeugt wird, so durchlaufen die Punkte dieser Curve jedes-
mal Curven &. Nun war, fanden wir, der Winkel zwischen
den parallelen Ebenen der Curven c, und den parallelen Ebe-
nen der Curven k, arbiträr. Setzt man daher voraus, dass
die Curven c, in den Ebenen 2= Const. gelegen sind, giebt
darnach dem besprochenen Winkel alle mögliche Werthe, führt
auf die hervorgehenden Flächen alle mögliche Translationen,
Aehnlichkeits-Transformationen und Rotationen um eine mit
der z-Axe parallele Axe aus, so erhält man ~® Flåchen,')
die verschieden sind, und dabei die beiden Gleichungen (20)
befriedigen.
Hiermit kennen wir somit ein allgemeines Integral von
den Gleichungen (20), und da die Differentialquotienten vierter -
Ordnung wie wir früher sahen, rational bestimmt wurden, ist
es sicher, dass hiermit alle nieht developpable Integralflächen
von (20) bestimmt sind. |
' Wird daher eine nicht developpable Minimalflåche
durch Translationsbewegung einer ebenen Curve (deren Ebene
den Kugelkreis in getrennten Punkton schneidet) erzeugt, so
durchlaufen die Punkte der beweglichen Curve ebene und con-
gruente Curven, so dass die Fläche jedenfalls in noch einer
Weise durch Translationsbewegung einer ebenen Curve erzeugt
werden kann. Die allgemeinste derartige Fläche wird bestimmt
durch die Gleichung (7) oder ist eine Ausartung einer solchen
Fläche.
1) Dass diese ~° Flächen sicher verschieden sind, beruht darauf, dass die
Fläche (7) durch keine gleichzeitig lineare und conforme inf. Transfor-
mation ungeändert bleibt. |
32*
500 Sophus Lie.
8 4.
Minimalflächen, die durch Translationsbewegung einer
gewundenen Curve erzeugt werden.
Jede Minimalfläche, wird bekanntlich in zweifacher Weise
durch Translationsbewegung einer Raumcurve, die die Gleichung»
dx? + dy? + dz? =0 (22)
befriedigt, erzeugt. Wir stellen die Frage nach allen Mini-
malflächen die durch Translationsbewegung einer Raumeurve
c, die nicht die Gleichung (22) befriedigt, erzeugt werden kann.
Diese Aufgabe ist anscheinend ziemlich schwierig, insofern
eine direkte Behandlung derselben auf sehr weitlaüfige Rech-
nungen führen würde. ‘Wenn ich nicht irre, ist es mir doch
durch gemischte Betrachtungen gelungen, diese Frage zu
beantworten. Es ergiebt sich zunächst, dass die Tangenten
der Curve c mit den Erzeugenden eines Kegels zweiten Grades
parallel sein müssen. Es ergiebt sich ferner, dass die ow!
Fortschreitungsrichtungen, nach denen e bei der betreffenden
Erzeugung der Fläche successiv fortgeführt wird, ebenso mit
den Tangenten des besprochenen Kegels parallel sind. Hier-
aus ergiebt sich dann schliesslich, dass unsere allgemeine
Fragestellung nur die früher vefundene Scherck'ske Fläche mit
ihren Ausartungen liefert.
Wird eine Fläche durch Translationsbew-gung einer Curve
c erzeugt, so durchlaufen die Punkte dieser Curve congruente
und gleichgestellte Curven k, sodass die Fläche auch durch
Translationsbewegung einer Curve k erzeugt werden kann.
Die Curven e genügen einer Differentialrelation
dy dæ).
iE “(Gh
und ebenso genügen die Curven k einer Relation
Weitere Untersuchungen über Minimalflåchen. 501
Setzen wir
l d
U NESE
dz dz
so erhalten unsere Relationen die Form
n=f(8), M =A (En).
Die beiden Richtungen 7 & und y, &, liegen in jedem Punkte
der Fläche harmonisch hinsichtlich der beiden durch denselben
Punkt hindurehgehenden Haupttangenten, was durch die Glei-
chung ie
TE, +8(&7n +&,n) +t77,=0 (23)
ausgedriiekt wird. Es handelt sich darum die gemeinsamen
Lösungen dieser Gleichung und der Gleichung aller Minimal-
flichen
(1+ q?) r — 2pqs+(1+p?)t=0 (24)
zu bestimmen. Es ist bierbei klar, dass die Funktionen
n=f(&) und 7, =/, (3,) jedenfalls nicht beide arbitrår sind.
Denn wenn 7 eine lineare Funktion von & ist:
n=AS+B,
was darauf hinauskommt, dass die Curven c eben sind, so muss
nach den Ergebnissen des letzten Paragraphen auch 7, eine
lineare Funktion von &, sein, indem auch die Curven k eben
sein müssten. Zunächst müssen wir daher unserere Bestre-
bungen darauf, richten, die Funktionen 7 = f (&) und 7, = f(&.)
in allgemeinster Weise zu bestimmen derart, dass die beiden
Gleichungen (23) und (24) eine, und in Folge dessen * aehn-
liche und gleichgestellte gemeinsame Integralflächen besitzen.
Es bestehen die beiden Gleichungen
DES AGS Ge
die p und q als rationale Funktionen von &, 7, &, und n,,
bestimmen. Betrachten wir 7=/(&) als eine gegebene Funk- ,
tion von &, so bestimmt die Gleichung påé+qn=1: 3 als
502 Sophus Lie.
Funktion von p und q; und dementsprechend bestimmt die
Gleichung pS, +97, = 1 die Grösse &, als Funktion von p
und g. Durch Differentiation kommt daher, indem wir & und
&, als Funktionen von p und g betrachten
dd lpg |
AT] NT
ds | |
d
dq PING ae Sure dq ba) - - 715
welche Gleichungen die Differentialquotienten von & und 6,
hinsichtlich p und g als rationale Funktionen von p, q, &, 7, på
dn, :
8 MdB, bestimmen:
aa
dp D CD an:
oy le PE
de he, —n de N
ley dm. dag | dn,
pee + uses
PTE Ide,
In entsprechender Weise findet man die Differentialquotienten
von den Grössen 7 und 7, hinsichtlich p und q ausgedrückt
als rationale Funktionen der Grössen
P; 2 5, u 81,91; Ze
Jetzt ist es leicht möglich, indem wir 3, 7 als Funktio-
nen von æ und y auffassen, die Differentialquotienten der Grös-
sen & 7 hinsichtlich + und y zu berechnen. Denn es ist
ds d& då
dæ dp” aq”
dé dé . dé ,.
dy dp. dq’
also kommt
Weitere Untersuchungen über Minimalflächen. 503
dx d d ar 2
ap nr
dn dy
fp TE an dy | FN N
de dn dy Nå
PERU TE Due
in entsprechender Weise bestimmt man die Differentialquo-
tienten von 3, 7, hinsichtlich x und y als rationale Funk-
tionen von p,4,7, 8, t, 81,71, å
Die beiden Gleichungen (23) und (24) ordnen zu jedem
Flåchenelemente +, y, 2, p, q allgemeiner Lage zwei bestimmte
Haupttangenten-Richtungen zu. Analytisch augesprochen kommt
dies darauf hinaus, dass unsere Gleichungen durch Auflésung
auf die Form:
r= Fit, s='D.t,
wo F und Ø bekannte rationale Funktionen von p,9,8,7n,&,
und 7, sind, gebracht werden können. Durch Differentiation
hinsichtlich x und y erhält man zur Bestimmung der Differen-
tialquotienten dritter Ordnung von z:a,ß,y,ö Gleichungen
der Form
a—Fy=V,
B— Fö-V,
[SEE
PTE
wo die Y, gegebene rationale Funktionen von
P,90,7, 8 t, 5, nån go dg (25)
sind. Die Determinante
504 Sophus Lie.
ike VERN
or oe
De 0
00, v1 220
®—rt
besitzt den Werth ©? — F= ud verschwindet somit
jedenfalls nur für developpable Minimalflächen, von denen
wir wegsehen können. Also findet man durch Auflösung
Gleichungen der Form
a dr don Sag OF Ii
in denen die f, rationale Funktionen von den Grössen (25)
sind. Es fragt sich, ob die letzten Gleichungen die Integra-
bilitätsbedingen erfüllen. Die Bedingungsgleichung
u Ole
dy ‘dx 3
nimmt durch Ausführung, und Einsetzung die Form
d’n dn,
Poet Fi 72 + F, = 0, (26)
wo F, F, und F, rationale Funktionen von
ë; hoe Ep ie und ¢
sind. Es ist dabei leicht einzusehen, dass diese Gleichung fiir
jeden Werth von ¢ bestehen muss. Haben in der That die
Gleichungen (23) und (24) eine gemeinsame Integralfläche, so
erhålt man durch Ausfiihrung aller Translationen und Aehn-
lichkeitstransformationen x* solche gemeinsame Integralflä-
chen. Daher ‘giebt es immer ~' aehnliche Integralflächen,
die ein vorgelegtes Flächenelement z, æ, y, Ps Q enthalten.
Zu diesem Elemente entsprechen auf allen diesen Flåchen
dieselben Werthe der Grössen 7, & 7,, &, und also auch
dieselben Werthe der Differentialquotienten dr und an da-
ds ds,
Weitere Untersuchungen über Minimalflächen. 505.
gegen unendlich viele verschiedene Werthe der Grösse i.
Also besteht (26), wenn man ? einen Ben constanten
Werth ertheilt.
Die hierdurch gefundene Gleichung, wie alle in entspre-
chender Weise hervorgehenden Gleichungen, giebt eine Relation
zwischen den sechs Richtungen
& ,n 3§ +d& ,n +dn ;& +d& +d*E ,n +dn +d’n
Eu 138, t+dn,, m+dn,;8,+d8,+d*5,, ny+dn, +d",
*
(27)
- Diese Gleichungen können nicht sämmtlich identisch bestehen.
Denn setzt man Sn
m daB
wo A und B beliebige Constanten sind, so muss, sahen wir
in $ 3, die Grösse 7, die Form
4,8, +Bı
besitzen. Und da hierbei die vier Grössen A, B, A, und B,
arbiträre Constanten sind, so muss (wie ich beilaüfig bemerke)
in (26) die Grösse F, identisch gleich Null sein. Die Rela-
tion
un Ag (28)
Fret Figg
wird, sahen wir in $ 1 identisch befriedigt, wenn die sechs
Richtungen (27) einem gemeinsamen Kegel zweiten Grades
angehören; und wegen ihrer Form wird sie nur in diesem
Falle befriedigt.’) Also können wir schliessen, dass die Glei-
chungen 7=/(&) und 7, =f, (3,) denselben Kegelschnitt der
unendlich entfernten Ebene darstellen. Und folglich giebt
die allgemeine Fragestellung dieses Paragraphen wiederum
nur die Schercksche Fläche.
Kan daher eine Minimalfläche durch Translationsbewegung
a Die Gleichung (28) giebt den folgenden, ohne Zweifel bekannten Satz,
Die Krümmungsradien aller x! Kegelschnitte, die einander in zwei festen
Punkten beriihren, haben in diesen beiden Punkten fiir jeden Kegelschnitt
Werthe, deren Verhåltniss constant ist.
506 Sophus Lie.
einer gewundenen Curve erzeugt werden, so gestattet sie so!
solche Erzeugungen. Die Tangenten der entsprechenden Curven
schneiden jedesmal einen in der unendlich entfernten Ebene
gelegenen Kegelschnitt, der den Kugelkreis in vier festen Punkten
schneidet. Die Fläche ist dadurch charakterisirt, dass ihre
Haupttangentencurven bei sphärischer Abbildung in confocale
sphärische Kegelschnitte übergehen.)
1) Ich habe bestimmt alle algebraische und zugleich alle algebraisch ein-
deutige Berührungs-Transformationen, die alle Minimalflächen in ebensol-
che Flächen überführen.
UEBER FLACHEN, DEREN KRUMMUNGSRADIEN DURCH
EINE RELATION VERKNÜPFT SIND.
VON
SOPHUS LIE.
Ae Weingartens schönen Untersuchungen (Crelles Jour-
nal, Bd. 59) über die Flächen, deren Hauptkrümmungs-
radien p und p' durch eine Relation verbunden sind, folgt
sehr leicht eine ‚allgemeine Bestimmung der Krümmungslinien
einer jeden solchen Fläche. Dies soll jetzt gezeigt werden.
Die Gleichung p = Const. bestimmt auf der Centerfläche
einer beliebigen Fläche F eine Schaar aequidistante Curven,
deren Orthogonaleurven g = Const. geodätische Curven der
Centerfläche sind. Die Tangenten einer Curve der Schaar
q = Const. schneiden die Fläche F in den Punkten einer
Krümmungslinie. Daher sind die Bestimmung von F’s Krüm-
mungslinien und die Bestimmung der geodätischen Curven
g = Const. auf der Centerfläche, wie bekannt, aequivalente
Probleme.
Lass und jetzt insbesondre annehmen, dass die Krimmungs-
radien p und p' der Fläche F durch eine Relation -verkniipft
sind. Dann ist das Bogenelement dS der Centerflåche nach
Weingarten bestimmt durch die Formel å
de
PP
dS?=-dp?+e dq? (1)
508 Sophus Lie _
welche zeigt, dass die Centerfläche auf eine Rotationsfläche
abwickelbar ist. Und da Bour die geodätischen Curven einer
jeden auf eine Rotationsfläche abwickelbaren Fläche, deren
Krümmungsmaas nicht constant ist, bestimmt hat, so erkennt
man sogleich,
dass die Krümmunsgslinien einer Fläche, deren Krümmungs-
radien durch eine Relation verknüpft sind, durch Quadraturen
bestimmt werden können, ausgenommen wenn die entspre-
chende Centerfläche constante Krümmung besitzt.
Die hiermit geleistete Bestimmung ist indess in zweifa-
cher Weise unvollkommen. Einerseits verlangt sie zu viele
Rechnungen; andererseits bleiben einige Ausnahmfälle uner-
ledigt. Esist daher zweckmässig eine einfachere und gleich-
zeitig allgemeine Methode zu entwickeln.
Bezeichnet man die Cartesischen Coordinaten der Punkte
der Centerfläche mit 3, 7, 2, so giebt die Gleichung (1) durch
Auflösung die Formel Ans
dp
P=»
dg=e ' V d& + dn:+de’— dp?
oder die aequivalente
2 = à
a-fe V dE + dn° + de-ap:.. (2)
In derselben sollen die Grössen p, p‘, &, 7, & als Funktionen
der Punktcoordinaten æ und y der Fläche F ausgedrückt wer-
den, wodurch die Quadratwurzel die Form
X (x y) de + Y(xy) dy,
wo X und Y bekannte Funktionen von æ und y sind, an-
nimmt. Hiermit ist g als Funktion von æ und y bestimmt,
womit die eine Schaar Krümmungslinien der Flåche F be-
stimmt sind.
| Sind daher die Krimmungsradien p und p' einer Flåche
Zur Krümmungstheorie. 5097
durch eine Relation verknüpft, so werden die Krümmungslinien
der Fläche bestimmt durch die Formel q = Const., (2). In der-
selben bedeuten &, n, & die Coordinaten desjenigen Krümmungs-
mittelpunkts, der dem Radius p entspricht.
2. Die soeben entwickelte Methode ist allgemeingültig.
Sie besteht daher insbesondere auch, wenn die Relation zwi-
schen p und p' die Form
p —p' = a= Const.
annimmt, in welchem . Falle die Centerfläche nach Beltramis
und Dinis Untersuchungen constante Krümmung besitzt. Diese
Bemerkung complettirt, wenn ich nicht irre, in glücklicher Weise
eine von Bianchi soeben gegebene Theorie (Richerche sulle
superficie a eurvatura costante, Pisa 1879). In dieser Arbeit
macht Bianchi, die wie es scheint, neue und jedenfalls wichtige
Bemerkung, dass aus einer vorgelegten Fläche 9 constanter
Krümmung, deren geodätische Curven bestimmt sind, immer
~' weitere Flächen ©, constanter Krümmung hergeleitet wer-
den können. Hierzu braucht man nur das Bogenelement der
Fläche 9 auf die Form
ee
ds” - dp"+e å dg (AE Const) eS)
zu bringen, was nach Beltrami in so! verschiedenen Weisen
möglich ist. Zieht man darnach die Tangenten aller geodå-
tischen Curven der Schaar q = Const. und construirt alle Flä-
chen F, die diese Tangenten orthogonal schneiden, (was eine
ausfübrbare Operation ist), so haben alle diese Flächen eine
gemeinsame Centerflichs, deren eine Schaale eben Ø ist. Die
zweite Schaale Ø, ist ebenfalls eine Flåche constanter Kriim-
mung. In dieser Weise leitet man aus der vorgelegten Flå-
che unendliehviele (=!) Flächen ©, constanter Krümmung
her. Wäre es nun möglich das Bogenelement einer Fläche
2, auf die Form (3) zu bringen, so könnte man aus ®, wie-
derum ©! Flächen constanter Kriimmung deriviren. Nach
dem Vorangehenden ist dies eine ausfiihrbare Operation; es
510 _ Sophus Lie
\
ist dabei sogar unnothwendig die lan Gleichung der
Flächen F zu bestimmen.
Daher verlangt die successive Ausführung von Bianchis
Operationen zur Bestimmung von Flächen constanter Krümmung
gar keine Integrationen, nachdem die geodätischen Ourven der
ursprünglich vorgelegten Fläche ® bestimmt sind.
Beilaüfig bemerke ich, dass man aus Bonnet's Untersuchun-
gen (Journal de l’école polyt. t. 24, 25) ohne Schwierigkeit
eine Methode zur Bestimmung von co! Flächen constanter
Krümmung, wenn eine solche Fläche vorgelegt ist, herleiten
kann. Aus der vorgelegten Fläche kann man nehmlich zuerst
dureh eine zweekmässige Paralleltransformation (Dilatation)
eine Fläche mit constanter mittlerer Krümmung herleiten;
‚aus dieser neuen Fläche leitet man (Journ. de l’éc. pol. Bd.
25, pg. 76—78) »! neue Flächen constanter mittlerer Kriim-
mung her, und findet daher schliesslich ! Flächen constan-
ter Krümmung. Es scheint wünschenswerth zu untersuchen, in
welchem Verhältnisse diese Operation zu Bianchi's Operation
stehe. Bonnets Untersuchungen zeigen jedenfalls, dass die
Flächen eonstanter Krümmung sich naturgemäss in Schaaren,
jede enthaltend =! solche Flächen zusammenordnen.
3. Wenn die Krümmungsradien einer Fläche durch eine
beliebige Relation p' = A (p) verknüpft sind, scheint es im All-
gemeinen nicht möglich die Hupttangentencurven wie auch
nicht die geodätischen Curven, deren Länge gleich Null ist,
su bestimmen. In gewissen interessanten, wenn auch speciel-
len Fällen ist eine solche Bestimmung allgemein möglich.
Um dies in einfacher Weise nachzuweisen werde ich mich
wiederum auf Bonnets soeben eitirten Arbeit stützen. (Journ.
de Pécol. pol., Bd. 25, pg. 92—111). Setzt man
p=P(k); på = p(k) — kop‘(k)
und wählt die Kriimmungslinien als Coordinatenlinien («= Const.,
v = Const.), so kann man das Bogenelement ds der Flache auf
die Form |
Zur Krümmungstheorie. 511
2 — ko"?
ds? = P du? = ES nn
ke p
bringen. Die geodätischen Curven, deren Länge gleich Null
ist, werden daher bestimmt durch die Gleichung
die integrabel wird, wenn die Funktion o(k) die Bedingung
Pu Gr EAA?
Const. Tr “a C i
erfüllt. Diese Bedingung ist eine Differentialgleichung 1. O.,
deren allgemeines Integral die Form k? = Mg? — 2 Og besitzt,
während p= A das singulåre Integral darstellt. Das allge-
meine Integral liefert alle Flächen mit constanter mittlerer
Krümmung, während das singuläre Integral die Minimalflä-
chen liefert.
Auf den Flächen constanter mittlerer Krümmung können
daher nicht allein die Krümmungslinien sondern zugleich die
Curven ds=0 durch Quadratur bestimmt werden. Die Krüm-
mungslinien sind isolherme Curven.
Die Haupttangenteneurven einer Flåche, deren Krüm-
mungsradien durch eine Relation verknüpft sind, werden be-
stimmt durch die Gleichung
die integrabel wird, wenn œ die Gleichung
DQG er (9 - kø) (L = Const.)
erfüllt. Das allgemeine Integral dieser Differentialgleichung
erster Ordnung besitzt die Form
p=Ak?+L. A’;
die entsprechenden Flåehen haben constante Kriimmung; das
singulåre Integral
512 Sophus Lie.
Å IV EL
liefert nur die Minimalflåchen. -
Auf den Flåchen constanter Kriimmung können daher micht
allein die Krümmungslinien sondern zugleich die Haupttangen-
tencurven durch Quadratur bestimmt werden.
Diesen Satz habe ich bei einer anderen Gelegenkeit in
einer anderen Weise bewiesen.*)
1) Ich behalte mich vor, die gegebenen Andeutungen hinsichtlich der allge-
meinen Theorie der Flåchen constanter Kriimmung weiter zu verfolgen.
Sie werden, wenn ich nicht irre, diese Theorié fördern.
6.0.Sars alegrı
Gima Edwardsit, Goodsir.
Leb 14.
ber
G. O Sues aalogr.
Cama Ediwardsii, Goodsir,
GLA NU
a Ur
AT
Ta. 4
= Ra
= FSP
==
RA
Cama gitte, TV:
2.0. Jars alldgr.
: C0. Sars au a Cuma fast Ua, à. | ë
ne
Ae
AE
AL
EE AE A
a
TT
> ER
EE LIES
1
I
GO. Sars acte g Te
Cyelasjers Ce ring Erde, Te.
?.
(gere, 7.
Corre
=
Cye lasses
CO. Sars adtogr,
=
N
ac
EOQSars
MO ra, PU.
d
Cy olæspres co
277
Lat JO.
P.
& serrate, Norman.
J phino
GO Sars actogr,
PA
SJ
Sn >
|
Noro 8
På
se
«JInhinoé serrata
tog I
Pr
pr
5 777
EO. Sar
Tab. SK.
CO. Sars aitleg ri
Snhino& Fe
EO. Sars SG
Jrhinoë serrala, Norm -
ce
3 WOCHE A LAA EL ALKA pe PE å
FATTE ETTALL IT TITT ee
GVD Kr
FS LETETTTT
J
serrala Norm:
hıno&
På
Inh
SSS
SES ===
Ss SSS
GO. Sars tagen
N
er
GES
wes
Seal SÅ
BUTTER,
PE :
Jhhinoë elle,
£ & oe
297
Ad
GO Sars
GO. Sars EL
Din
AL
Å
N
I
|
La
ah IX
&
O. Sars
ie ae
Å
hade
på
Å er
& A
77
ss.
EMHETITUS, Pt:
kino
tog pa
at
GO. Sars
: La 274 ZS:
CO. Sars welog
Ez rmopnser Goodsirt, y.Benca:
8 & à.
VEDL aulogr.
Cinopsés Coodsiré, v,.Berned.
PN
AE let
PN
fie
aN
Er Ev
724.214.
KA
SOS Goodstre, v Bere.
~
GO Sars auelogrs
-
GO Sars adlegr
læ
d
LLY ES LS
VLS , 7€:
$+ xd
Cu
Be
GOSArS adtegr: i
Vennikomusonea CHS Aha , Jr. Baten.
© 2.77 4
17
ae
O. Sars
(7.
wonta Crislala, Sp Pare. :
Vee ntho 270
Der
x
i
MSG i
es oh
NG
FO. Sars alegre
Vasnılkormpsornca crislala , 5 Bate.
LE } 3
a pr m
GO Sars
RE:
4
et
GE
unlhornpesonte crislailz
å
Va
Øl
3 ee Helge
CO. Sars ei
a Lecon medclerrances , Fee.
De 0
E:0. Sars KOG
på Aclerrances, m.
EU 077 7748
7
[74 OS urs ZN =
4
Fe
[2
Sa Bae.
v
FLEC LE
Lüaorella 0
%&
Lat. IM.
Jn. fale.
4
Pile
La RCA
2.
Lidorı la wr
Ag ri
VÅ
TED SØ
Le, Sr Bare e
ce
Letidorella. (rearecalté
Fe he
u le
: SR RSR EN
Ldorellz naraz 72.
a,
VP
ØB.Sars.
¥
asa, 6
Deastyles
C0 Sars aaligr
pp =
FO Sars
ose, HU JArv-
Les ve
+.
Dra oly
IN N
NX Wi A
SS
N
SEN NN NNN å
ENN \\
GO. Sars 2272
Deraslyles régosæ ns CO. Sars.
an.
re An EAN BO
i
AN W An 11;
»
F
:
:
ag
å å a
<
5 OG
‘ ts
A 72 rå
4 : 1 it
* 0 Å fi
å 2
aL Å U
2 0 «Stars arter 7.
ose, CO. Szrs,
å
5 reg
Diastyle
lib. IS
ose, 6 O. Sars.
3.
+
CO. Sars ae T-
1
Diaslyles
ve
AE
Fa
Nat
J
PSA
|
N
;
S
À
Q
S
4
S
x
T
N 5
=
Q
SI
2
Tat. 40.
Se Sy SC ET
ECO. Sars GEO ™
Weal ctr cercarca, b. Bene.
ae 0‘
60. Sars LSA
@eidocuma cercarca, m Bened
+ .
TOPP PK
tema. cercarta,Vv. Benen.
u
PBeido
Laxå.
a
AIG
i
Kg
10
LAN PEAU
ni
à Be
6 O.S ars alor.
Beischscrima: alialaz, pe
?.
ab. #4.
COS ars au or
?
Campylaspés Jabra rs PL:
MEN por
gen en DDE Ski) ee
Pr er pre — EG — .
>
Ir, 92.
an A EE eS
Cam eplasjees
A: Ai ie
6 «
Å
HS ALLS FE
7
COS;
DY DELETE I
SS
Gee 2 Le ; ee bra, FR:
N LE DA [72
ar
Tog:
PO Fars ac:
II
AS
= = > NN
I IN DNS NS NN
FER FSS QQ) \,
LD Am à N \
>" = N \
|
CO SRS auto?
Campylas/e cs Ja bra», ve:
ZX à.
.
Garzpoylaspes macrophlhalma, re.
2
GE DSars zen, =
| Compylaspes rracreph tact mea, 28»
a
Tah. IV.
Dr
GE
GO Sars KE a
(GE 7 Segre; EO Fars
sad.
KNE HE a Pas br 2 x di È I Å
x SEPT EE) NE) Å ne ie gee Ash a aA
te er PI ; N 5 = à EN å ER pode
a f dr EAN $ ie
5 N jh : UNE
à ; à 2 : Er å pe
=
x 1
å Gore
neh: #
å Å
\
Å Fr s
L -
=
«
i S ;
Å 7
2 > c
‘
3
4
4
‘
N
= ï 5 x : 2 LE
LÅ vg
‘ } CI ~ +
. P i | € Ä > i : {
N x å 1 J = ‘
\ pr :
E I a t La
: - ; å i I
je N 3
; | i 4 ; ee
%
4 . vi =
$ 1 Å å å \
r , RR ' KR {
. Y “ 1
73 NES : = å =
: æ
6 5 å N
j
« i
x
> , à
å À \
x : .
å . x
x «
; a
: ;
N = '
* D » 2
? å ; ; :
i i . å
‘ La
* : å
) # À
. t . ‘ L
= 1 ‘ - Fe
£ à . * à
\ i
= E å ; i ; Å
5 i I 4 Se å Lå 2
~ d . ll N
På ‘
« fl x Le * 7 ,
Pr Å \ 5 ;
P 3 d F % 8
CA J j De
: ; | |
> x = : : ; 3 x
a ‘ . * = » .
- KJENN: V
ATS
7
AO. J
PNG mas, FO Sars.
elle
72.
F.
Le,
fogr.
-
M
Ga Stars œ
Cumetle pygmæt , G.0.Sars .
9 rå
EV
KO Sars
a
Carmella lLimecola, re
Sele.
= >
Ze
Ale gr
Zr
Cire lle amneccole, 22 :
AN
oO.
4
Le]
+
+
E. O. Sars adligr:
På
Nunrnassaces tingvecet laces , Sa Bale,
g & 4.
Lah Sb:
EAN.
EN N
wa
OO. Sars anlog 7
Narnrnaslaecrs angvirdlatds, Sp Bate.
+.
EA NN.
EN Wr en PA MANE
vecdladus, Si Fa Be
tive
ca re
Narnaslacius
tos. GE GR
7,
ab. IS.
Ll Lot
'
GO. Sars
Nænnastacas longirostris, re
SUPER
=
LOoSArsS alegre. 5
/
Nenmaslaetis lorgéresdrés ae
Sax å.
N
re
a
FO lars Arr
Cm peålehellæ, 72.
å PEN
3 > På
+
LA pr
Fe
} i
Fe
| 2
© = hf
re N Ds
ee =
- . Å
1
7 i
r
ML: \
MN
+
Å
Le ;
G 2
A
‘
og
\
: :
a .
: x 2
RR | 1
i
y a I Na
pe 4
4 |
vi
} “
1 Cy
i 5
wah
AA
31 350
Da > Sis ar u ap. GB er 5 ge ee
JER BES vi PER | Er = ree —_ — ET _= me? 395 355753) >> > i Det. FE
ISS.» SS - = SSS — m 2: =
Pr SSS = —— er
A us eee ar a
>>
2 ER >
> 55» > 5 > >
D > > Fe Er >> He
22 me Si - å >: ge yy >
>> 33
22
JD PEDD 3
SS
5