basser ar EE tn an rader ge et ea raet ge ER Me PL må lar VIS MØ SE rå Sn ge ne rape va ( lg PE eg VE Ea Ten en : ng AN gn Ja ee kø al Je une ee et rå : g < - " Pi å hy r er IFig, rn 2 Nr kabefedeie sin sho Fe kan - se 3 33 Garner > ea te I » 3 — 20 2 - å p 2 EE Jåttå Gad ae, 2 ar parker 3 ai Sm dm ala -: å 53 er og gr et , er : ra = v i at at pod) — ær al Z.- t- EE kg på ne see i een » en pe TER EE ET vn dr pma dge. omE TG SN væ ig br sr sen, -3 -- == ST på - arket. - renal 2 nd med IT Porn . as es Str tt Eb gd Deg * p3 å é i in på -*; Zett A ; i Ian > * re rå og Hen om drep Dea å Pig ren IS 3 SD ret P3 > ar Sem VO Er ge ee remser ere: Erie KES - » * ER NN Ts EE å re % t st et : me 2 rape en Se pe ge Ener ren e pr EG N 2 . ad Å Ne Fa FE Er Ne) så REE eg ryå v . ma ; - tr aka. Jarre nd pers - en ur ee . sol X 25 Ears part må, st Ree Sn nn eh Hs per på : Sm erre reps ere se TE ar pt E ge ee ae 2 Ore geta GE SN MG ape sr NE or Lowell meer å er rd ag EE pA IR ne Porn ear Ep en eg RESA ; esse ir ar ug) er LIV pg > Sar NES mA, Ma NT je NTE ES NR PS Å 260 og . gg mg aring ER, Sa gg pr res German Pr - : = 3 pa mS 3 NG Sn ar sg uka ae) El gr reg =o en = - ørn - TE Nr be Se Er pe D ; 8 =o, PE rn er as Se ee Ea ag Ren 7 Tie å mrsa $ k : > stlg NE ea En I ee HE Mp ng MN el Ne . E reg Fn > se se Netter ten ke re ner tg gl Ne gg SR ger «AS, 3; Men Pee er ad 2 LESING 3 An GT je me ee NN = se aa 2 Map D dg sk seg ørten 2 gg eg gr ap eng ro Ev å at rm ÅT. med. nå D er. = Er o R. 2 ; - + De > ear sg i s pen ar? . = ren - Aae op = - . an Pga Ft at: 2 =-%, p ; øre Er rer are Gs NT Genre FE 202 ae Sa mr Sa or ge mn Soll are era Earp ETE ae øm GER es orker rs gn PE en faen TE aat tser re ee te made org Eesti ANE over peter båe å : Se eter E det per eg pe ne NE Cara Pr) eine ma) Eg VE en NET TG Sr me pr er sn hr kalt ae Med er 2 en er , mer, > Eg adm rms - ev mrd retne 3 EE = ; en bg eg ge mg ses re Dogs RD DE An gre md I nd mem Å ermer TE jr ordene re SE se SE Te ye oe arm ned Re minde OG Es age 2 == «- EEE gn gn ret på i at pg ER TN ed To ON AE EP r age pe sg i ego ye min ger Nea ra re? pe NN EK ere Par DNG er meer er Sing 2 ute Se pr EP Sa mstyger Fn Næs an pg ee Je er på å tee ra ete enegget mg em Jø — PE etg OE reg. PGS p KN ran pg - pr pa øp de 3 fr EG he å 4 ae Ex - w MADS M 4905 AG | UDGIVET AF | ar NA: SAR 0000 BERGENS MUSEUM de RR Å EN 3 k * - Dev er DR. J. BRUNCHORST PETER er MUSEETS DIREKTØR tn, EG JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI Fi PG er: 1905 4 På % Indhold af iste hefte. ; AE CARL FRED. KoLDErur: J Svale den 2840 oktober 1904 | | - (med I figur i teksten og 2 kartplancher). (Resumé ar E * - deutscher Spraskel er ek N 8 J. RerstaD: Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge, under en reise sommeren 1904; foretaget med stipendium fre Berrens Museum-ru dusvi Ke ur RE 3. JAMES Å. GRIEG: Goniaster nidarosiensis, Storm og dens syno- å - mymer Cmaed HNenrE å ekstern JENA, KE Se å OA Frep. Korpzrur: Jordskjælv i Norge i 1904 (Resumé Han deutscher Sprache) +..+++ra sata tree vera anevtnsn renne i 3 DET. i e P T 9 O BERGENS MUSELMS AARDAL 1905 KFHANDLINGER OG AARSBERETNING UDGIVET AF BERGENS MUSEUM VED DR. J. BRUNCHORST BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1906 % Iindhold. AFHANDLINGER. Cart Frep. Korcpzerur: Jordskjælvet den 23de oktober 1904 (med 1 figur i teksten og 2 kart- plancher). (Resumé in deutscher Sprache) ..... J. Rrkstap: lagttagelser fra terrasser og strand- linjer i det vestlige Norge, under en reise som- meren 1904, foretaget med stipendium fra Bergens emner Free ee Tu EE JAMES Å. GRIEG: Goniaster nidarosiensis, STORM, og dens synonymer (med 5 figurer i teksten) ... CaArL Frep. Korpervur: Jordskjælv i Norge i 1904 (Resumé in deutscher Sprache) .....-..... PauL BJERKAN: Ascidien von dem norwegischen Fischereidampfer , Michael Sars* in den Jahren 1900—1904 gesammelt. (Mit drei Tafeln)...... Hsarmar BrocH: Nordsee-Hydroiden von dem norwegischen Fischereidampfer ,Michael Sars* in den Jahren 1903 —1904 gesammelt, nebst Bemerk- ungen iiber die Systematik der Tecaphoren Hydro- iden. (Mit 8 Textfiguren und 2 Tafeln) ....... HAAKON SCHETELIG: Gravene paa Myklebostad paa Nordfjordeid. Med 1 planche og 43 figurer i teksten. (Summary of Contents in English)... Dr. ÅLEXANDER SCHEPOTIEFF: Zur Organisation vo OG NOR OLAF Bripzenkar: Fortegnelse over de arktiske me SE SED GE LE, Side ES f=46 1— 13 190 ESS ere U= N=20) AE No. 10. LE ao eg 13. 14. O. J. Lir-PETTersEN: Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. (Mit 2 Doppeltafeln und 4 Figuren im Texte)....+.... Hsarmar BrocH: Zur Medusenfauna von Nor- VELEÅ FT S B. E. Benpixen: Mitteilungen aus der mittel- alterlichen Sammlung des Museums in Bergen. (Mit I Tapene FreDrIk B. WarLtem: The Legendary Represen- tations on the Frontal from Kaupanger. (With two illustrations)...... I GE ER Haakon SCHETELIG: Fortegnelse over de til Ber- - gens museum i 1905 indkomne sager ældre end reformationen (med 9 figurer i teksten). (With List of -illustrationsan Bnølish Ge SR AARSBERERNNINGEØOGR 1 —46 J—8 md 18 Jå 5 Rettelse. I J. Rekstads afhandling Ste linje f. o. staar: 1338, skal være: 1838. G " (ol ØRE ute så Bergens Museums Aarbog 1905 No. 1. Jordskjælvet den 23. oktober 1904. (Med 1 figur i teksten og 2 kartplancher.) Af Carl Fred. Kolderup. (Resumé in deutscher Sprache.) Fa NÅ GOL. ar 1 i) ordskjælvet den 23. oktober 1904 er, saavidt vi ved, ikke alene det sterkeste af alle de jordskjælv, som i historisk tid har rystet vort fædreland, men ogsaa det af vore: Jordskjælv, der har havt den største udbredelse, idet det nemlig ikke kan opfattes som et blot og bart norsk, men maa betegnes som et skandinavisk jordskjælv. Den gang da Tromassen udgav sin afhandling om ,Jordskjælvet den 15. mai 1892*, der, som det vil erindres,. baade med hensyn til udbredelse og styrke var et af de betydeligste, vi har havt, skrev han: ,Der foreligger i form af udfyldte schemaer og indsendte breve for dette jordskjælv et iagttagelsesmateriale som for intet andet af de i Norge stedfundne.* Ser man paa 'T'HOMASSENS tabella- riske oversigt over iagttagelserne, vil man se, at hans materiale be- staar af 169 indberetninger. Den tabellariske oversigt over iagt- tagelserne angaaende jordskjælvet den 23. oktober 1904 viser et antal af 634 indberetninger og overgaar saaledes i betragtelig grad materialet fra 1892. Dette store antal indberetninger viser for- haabentlig, at de sidste aars forsøg paa at faa udbredt interessen for jordskjælvsforskningen i stadig større lag af befolkningen er blevne kronede med held. Det foreliggende materiale bestaar dels af udfyldte jordskjælvs- sehemaer, dels af breve og brevkort og dels af udklip af aviser fra de forskjelligste dele af det sydlige Norge. Jordskjælvssechemaerne var ved tidligere leiligheder spredt udover landet med anmodning om, at modtageren vilde besvare de opstillede spørgsmaal, naar jordskjælv indtraf og sende schemaet enten til det meteorologiske nstitut i Kristiania eller til Bergens museum. Der er i anledning dette Jordskjælv sendt talrige saadanne besvarede schemaer, og jeg be- nytter herved anledningen til at sende de mange interesserede damer og herrer min bedste tak. For at være sikker paa at faa beretninger fra de forskjelligste dele af det rystede strøg og for 4 Carl Fred. Kolderup. [No. I specielt at faa en hel del meddelelser fra grænserne af jordskjælvets udbredelsesomraade, sendte jeg i løbet af de første dage efter jord- skjælvet ca. 150 brevkort med betalt svar til embedsmænd og be- stillingsmænd i det sydlige Norge. I brevkortet opstilledes da spørgsmaal om de fænomener, som det var af størst vigtighed at faa rede paa, og det er mig en tilfredsstillelse at notere, at saa vidt jeg kan se, er ikke et eneste af de udsendte brevkort blevet ubesvaret. Det er mig derfor herved en kjær pligt ogsaa til disse at sende min bedste tak for udvist velvilje. Avisnotiserne fra landets forskjelligste dele er samlede af , Norske Argus* for Norges geologiske undersøgelses regning. Baade for den hjælp, som ehefen for Norges geologiske undersøgelse, dr. Hans Rrvuscn, hermed har ydet mig og for den elskværdighed, hvormed han altid har stillet sig til disposition ikke alene ved indsamlingen af dette materiale, men ogsaa ved enhver anledning, hvor der har været et slag at slaa for den norske jordskjælvsforskning, tillader jeg mig at bringe ham min varmeste og mest dybtfølte tak. Og en ikke mindre varm tak vil jeg samtidig sende bestyreren af det meteorologiske institut i Kristiania, professor dr. H. Moan, der lige fra den systematiske jordskjælvsundersøgelse kom istand i 1887, har ydet den sin værdi- fulde bistand og støtte. Endvidere min bedste tak til mine udenlandske kolleger i jordskjælvsforskningen, som velvilligst har stillet sine stationers seismogrammer til disposition og ellers givet mig værdifulde oplys- ninger. Deres navne er: professor CorzranD, Edinburgh; professor Jonn MiunzE, Wight; dr. Scnört, Hamburg; dr. SCHEERING, Göt- tingen; professor dr. RuporrH, Strassburg; professor dr. Forzn, Lausanne; professor dr. Pauazzo, Rom; professor dr. BELar, Lai- bach; geheimraad dr. CREDNER, Leipzig; geheimraad dr. Hermert, Potsdam; professor dr. Lrwrrzky, Dorpat; direktør og virkelig stats- raad, dr. BackLunp, St. Petersburg. Jordskjælvets udbredelsesomraade. Fra ældre jordskjælvsmeddelelser kjender vi til endel jordskjælv, der har rystet næsten hele det sydlige Norge, nemlig jordskjælvene den 4. mai 1657, 17. august 1834, 3. september 18834, 1. mai 1865, 9. mars 1866, 26. oktober 1887, 15. mai 1892, 5. februar 1895. Af disse jordskjælv synes jordskjælvet den 9. mars 1866 at have havt den største udbredelse, idet det har været følt fra Den bot- 1905] Jordskjælvet den 923. oktober 1904. 5 niske bugt i øst til Shetlandsøerne i vest, fra Langesundstrakten i syd til Bodø i nord. Det bliver da dette jordskjælv, som med hensyn til udbredelse nærmest maa sammenlignes med jordskjælvet den 23. oktober 1904. Efter de oplysninger, som nu foreligger, er jordskjælvet den 23. oktober 1904 følt over den rent overveiende del af det sydlige Norge, idet kun den vestlige og nordvestlige ydre kystrand er ube- rørt af den makroseismiske rystelse. I Sverige er rystelsen følt fra Malmø i syd til Sollefteaa i nord. I Danmark er rystelsen iagt- tageti den nordlige og østlige del af Jylland, paa Fyen og Sjælland. Men ogsaa over Østersjøen har bevægelsen forplantet sig. Der foreligger saaledes meddelelser om, at rystelsen er iagttaget paa flere steder i Pommern og Preussen, endvidere er den følt i Kurland, Livland og Estland samt i omegnen af Helsingfors. Som det vil kunne sees heraf, er jordskjælvet følt over et særdeles stort areal. Jeg har forsøgt saa nogenlunde at beregne størrelsen af dette omraade og er kommen til det resultat, at det maa udgjøre ca.'800000 km.?.*) Dette var, hvad man kunde kalde det makroseismiske ud- bredelsesomraade, d. v. s. det omraade, inden hvilket man uden hjælp af seismografer (jordskjælvsmaalere) kunde iagttage jordskjælvet. Undersøger vi, hvor langt jordskjælvet er iagttaget ved hjælp af seismografer, vil vi finde, at det er betydelig længere. Saaledes er det mod øst iagttaget ved observatoriet i Pulkow ved St. Peters- burg og ved jordskjælvsstationen i Dorpat, mod syd finder vi det lagttaget ved formodentlig alle tyske stationer, beretninger er saa- ledes modtagne fra Leipzig, Potsdam, Göttingen, Strassburg og Hamburg. I Østerrige er det iagttaget i Laibach. Ved forespørgsel i Italien er der meddelt mig, at det er iagttaget i Florentz, Padua, Pavia, Rocca di Papa og Ischia. Mod vest er det iagttaget i 1) Angaaende udbredelsesomraadets sydvestgrænse, der synes at være sterkt tilbagetrukket, har professor DEECKE i sin afhandling ,Das skandinavische Erd- beben vom 23. Oktober 1904 und seine Wirkungen in den siidbaltischen Låndern* udtalt som sin formodning, at de mellem Riigen og Nordsjøen nv.-sø gaaende brudlinjer skulde have svækket jordskjælvet. Dette vil ogsaa staa i god overens- stemmelse med den mindre hastighed, som jordskjælvet efter mine beregninger har havt paa strækningen fra udgaugsstrøget til Hamburg (ca. 2 km.) end fra udgangsstrøget til f. eks. Potsdam (ca. 9 km.). Kommer man søndenfor Hamburg, tiltager hastigheden, saa at hastighederne fra udgangsstrøget til Göttingen og til Strassburg er beregnet til 2.4 km. Sandsynligvis har det ovennævnte system af brudlinier og foldninger ogsaa bevirket, at rystelsen ikke kunde iagttages paa Wight, mens den derimod observertes ganske tydelig i Edinburgh. 6 Carl Fred. Kolderup. [No. I Edinburgh; men derimod ikke, ifølge professor Mrrnzs meddelelse, paa Wight. Vi vil saa se lidt nærmere paa det makroseismiske udbre- delsesomraade inden vort eget land. Jordskjælvet er som før nævnt lagttaget over den rent overveiende del af det sydlige Norge. Kun paa kyststrækningerne mod vest og nordvest er intet merket. For at man kan faa et indtryk af, hvilke strøg det her dreier sig om, skal jeg nævne de steder, hvorfra der er indløbet meddelelse om, at jordskjælvet ikke er følt. I Stavanger amt: Torvestad, Utsire og Røvær, desuden i Raudeberg, Riskekverven og Hvittingsø. I søndre Bergenhus amt: Bremnæs (kun følt af en mand i hele sognet), Folgerø, Marstenen, Slotterø fyr, Fjeld pgd., Stend st. og Hellisø fyr samt Hosanger. I nordre Bergenhus amt: Sulens pgd., Vilnæs sogn, Stabben, Florø, Bremanger, Starheim, Ulvesund og Selje. I Romsdals amt: Vanelven, Flaavær, Herø, Aalesund, Hestskjær, Bremsnæs, Grip, Smølen, Halse, Tusteren, Aure og Tingvold. I Trondhjemsamterne: Halten, Snaasen og Kolvereid. Som man vil se af denne fortegnelse, fjerner grænsen for jord- skjælvets udbredelsesomraade sig mere og mere fra kysten, jo længere man kommer nordover. I Stavanger og søndre Bergenhus amter er det væsentlig de ydre øer, hvor rystelsen ikke er merket. I nordre Bergenhus amt er jordskjælvet ikke følt paa nogen af øerne og heller ikke paa den ydre del af fastlandet. I Romsdals amt har det samme været tilfælde; jordrystelsen er her kun merket i de indre bygder. I Trondhjemsamterne synes grænselinjen at fjerne sig endnu mere fra kysten. At man indenfor den her trukne grænselinje ogsaa har steder, hvor jordskjælvet ikke er merket, er selvsagt. Saa snart man nærmer sig grænsen, vil man altid finde, at der delvis omgivet af rystede steder er steder, hvor rystelsen slet ikke er følt. Ligeledes kommer jeg senere ogsaa at omtale endel steder inden vort lands høifjeldszone, hvor man slet ikke har merket rystelsen. Tidspunktet for jordskjælvets indtræden. Desværre viser det sig ved denne leilighed, som ellers, at det er overmaade vanskeligt at fastsætte tidspunktet for jordskjælvets indtræden paa de forskjellige steder nøiagtig. Det mangler selv- følgelig ikke ved et jordskjælv som dette paa tidsangivelser; men 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 7 den overveiende del af dem gjør ikke fordring paa nogensomhelst nøiagtighed. Mange iagttagere angiver kl. 11*/2, mange kl. ca. 117/,, og endel har ogsaa klokkeslet mellem 11; og 12, hvad der ikke godt kan være tale om. For at man kan faa rede paa, hvilke tidsangivelser det dreier sig om, hidsætter jeg her en oversigt over de tidsangivelser, som enten gjør eller kan gjøre fordring paa nogenlunde nøiagtighed. Jeg ordner disse angivelser amtsvis for at lette oversigten. Bredrikshald: 11 SesusdtesG Pt 27 Gemmnee.avraaivisikkdtune rate Prestøbakke L.svisisesutasvs PL NSG GE GE RE El 928 jr Brednkssiad .svavssiakke dvs 11-95-9238 Saa Es ae Se 11426005 30 - SONG ee EE I 27-15 Mee EE f=26 "2 IØR VM - 27 Vase Je REE Ul 298 MOR EE 2730 Preednksverm Gel vldst.s.n Pr 2 Fa at PU 98 Ler EE NE PL 96 - Led ØEe FERDE fl 27.0 STO SR PL 285 1551 TS BTG Le 28 0 Se FEE ER EG 11-28 - EE ET en le ED EE KE 19-98 -928- SSE EE lg LE EEE FOR SOK ES 0 FR PN =198 see Pee pl > 280 - 1 Go Ea LI 2800 TE SEE Fs JE GE 11 496 - DR EE EE Vo LL > 1261 30 - Carl Fred. Kolderup. [No. 1 Kraperpsdåv 20 SANAE 1 be Drønsedal SJ RR LI =9608 Brok» Må stua DP ee Porssrmd. avis 11 - 29 - el 16 Kg å OR Ren 11 - 27 - 458. Skerta SA Lil BGN Adklungen.: 04 TH SPAN Notodden 2440 FE 11 - 28 - Notodden td TE pA = DØ = Kise dr JE me OE Karri ae G 11 - 26 - 30- TPredestrnadss Pl - 270 SD Arendal se ks 27. Meer ve €CC€ ALEN JEG Pors Se NE. 11-28 - kilesand sad AE, 11 - 28 - 30- Freland: Ge ee 19-28-0033 Prøbakslhjsrtl AG 11 - 28. Ukensker sara HEN: 16228 P- Sørumsanden rs 1 HON ee ET 11-28 - Søbeks REM TK 27 Lysaker Lvov SØ GSE 11 - 28 - 15- Pest JNM 11 - 28 - 30- Krem sevar 11 227 2008 SET OE 1 27 02308 == ar 5 ER 11 - 27 - 35- TE EEE 11 - 27 - 50- LE, FR 11 - 27 -59= eru 11 - 27 - 30- Drammens 1 sen i = 270030 Strø ER. 15 27002005 Filtvedt SØN IM 26 1 OG - Mølen. SR 11 - 29--- Skotselvn «SP EE Eker «AE pl HØST 1905] Jordskjælvet den 28. oktober 1904. DDE ME 114 GT ME på Sanden! ++ Abe ddak ae de Merdenov.... 4 +< 20 KSRE 11 Ekolembere 2... GSE. Pi Kone sbere, (ud GA: let Irodskerred. +20 JANE lil Haugsund per Le 11 Skarmest adr GL see dene El Ge st nn feil amet Free, se sel pl heder Pi Øk mdskORd VJ kes ll Prdenkuand guest ee > varbilke Ji Krefanssand sel 11 kneler eo Jr: Til USE LIL Bie Fe 11 GRE EE EE 11 BOIS EE fl MOSE EE pl SEN et ee Jed Pølerrensste.st set sval fi Pdesnes stedets 11 GS 1 SKATE nt SE EG på JEG EE Lå Dee EG er 11 30 - 30 = 15 - 30 - 48 - 15 - EG SO 10 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 Pak Ju vildasre Je: 11 - 29—30 m. Nordjordeid 11.2 7500- GJER 11 - 29—30 - Gre See El 230 0 Bs JESS ER 1480 - TFradbhen 50 FØR ON == EE vet 290" SN ENE EE GE 11 - 30 - ms NE AS Ti =o Grerhallen» 2 SNE 1 98 908 Ne LETE DO PE 11 - 30 - NensesT e pr 30 Det fremgaar dels af indberetningerne selv og dels af fore- spørgsler, som jeg senere har stillet, at enkelte af de hernævnte tidsangivelser ikke gjør fordring paa større nølagtighed, end at der kan være en feil paa indtil 1 minut. Naar jeg tager tilbørligt hensyn hertil, kommer jeg til følgende resultat angaaende det tids- punkt, da rystelsen føltes i de forskjellige strøg af landet. De tidligste klokkeslet skriver sig fra strøget omkring den indre del af Skagerak, nemlig fra den sydlige del af Smaalenenes og Jarls- bergs og Larviks amter, samt fra kyststrækningen af Bratsbergs amt. De ligger omkring 11 t. 27 m., fra enkelte steder angives der vistnok ogsaa 11. t. 28 m.; men saa angives der til gjengjæld fra andre steder ogsaa 11 t. 26 m., ja endog 11 t. 25 m. Jeg er ved at veie de forskjellige tidsangivelser mod hinanden nærmest tilbøielig til at sætte tiden til lidt før 11 t. 27 m. Dette synes ogsaa at staa 1 god overensstemmelse med de svenske angivelser fra tilgrænsende strøg. Saaledes angiver dr. E. Svepmark i sin afhandling om ,,Jordbåfningen den 23. oktober 1904*, at der fra Gøteborg foreligger en beretning om, at jordskjælvet indtraadte der 11 t. 27 m. 30 s., og en anden fra en paalidelig iagttager om, at det ikke indtraf efter 11 t. 27 m., men snarere lidt før. I Partilled begyndte ifølge samme forfatters optegnelser rystelsen 11 t. 27 m. 158., i Uddevalla 11 t. 27 m. 30 s., i Venersborg 114. 27 m. I strøget omkring den indre del af Kristianiafjorden angiver de paalideligste tidsangivelser tiden mellem 11 t. 27"/, m. og 111. 28 m. Fra Kristiania har man flere meget nøiagtige tidsangivelser. 1900) Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 11 Professor GEELMUYDEN angiver saaledes, at da rystelsen var paa det sterkeste var kl. 11 t. 28 m., assistent ved det meteorologiske institut RusseLTvEDT opgiver som nøiagtig tid for jordskjælvets be- øyndelse 11 t. 27. m. 50 s. og Aftenposten 11 t. 27 m. 55 s. Professor STØRMER angiver 11 t. 27 m. 35. s., men oplyser om, at han ikke saa paa uret med det samme, han følte rystelsen. Han maatte derfor forsøge at regne ud, hvor mange sekunder der var gaaet, før han følte rystelsen, og til han saa paa uret. En saadan tilbageregning vil selvfølgelig kunne medføre en feil af et par se- kunder, men neppe mere, da det tidsrum, det handlede om, af professoren kun ansloges til 10 sekunder. Jeg mener efter dette, at man maa kunne gaa ud fra, at jordrystelsen i Kristiania er begyndt før 11 t. 28 m.; men senere end 11 t. 27 m. 30 s. Gaar vi saa videre nordover, finder vi fra Elverum opgivet kl. 11 t. 28! m., som synes at være en paalidelig observation. To nøiagtige beretninger fra Trondhjem angiver 11 t. 29 m., to andre 11 t. 30 m. Det forekommer mig, at den sidste angivelse er den, der passer bedst. Naar jordskjælvet i Kristiania indtraf nogle sekunder før 11 t. 28 m. og i Elverum 11 t. 28'/, m., kan det vel neppe have indtruffet stort før 11 t. 30. m. i Trondhjem; maaske kan tiden have ligget mellem 11 t. 29 m. og 11 t. 30 m., men da vistnok nærmere sidste klokkeslet. Fra Bergen har vi en meget sikker tidsobservation fra det meteorologiske instituts bestyrer, hr. Foyn, der havde anledning til at observere jordskjælvet meget nøle. Hr. Foyn angav tiden til 11 t. 29 m. 15 s., og den samme tid angaves ogsaa af dr. philos. MaGnus. Flere herrer, der ikke tog hensyn til sekunderne har meddelt, at jordrystelsen indtraf i Bergen kl. 11 t. 29 m., hvad der ogsaa staar i bedste samklang med de to nævnte herrers meget nølagtige optegnelser. Det maa altsaa slaaes fast, at jordskjælvet dar kl. 11 t. 29 m. 15 8. i Bergen. Fra Vossevangen har jeg ogsaa en særdeles nølagtig tidsan- givelse, der skriver sig fra hr. kjøbmand Børre GIERTSEN fra Bergen, der netop, da jordskjælvet indtraf, befandt sig i Voss klængstue. Hr. Giertsen angiver tiden 11 t. 28 m. 48 s. I god samklang med denne staar tidsangivelserne fra Dale station ved Vossebanen (11 t. 29 m.) og fra Eksingedalen (11 t. 29 m.). Fra nordre Bergenhus amt angiver to meddelere tiden 11 t+. 29 m.—11 t. 30 m.; den ene er fra Dale i Søndfjord, den anden fra Nordfjordeid. 12 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 Tidsangivelsen 11 t. 29 m. fra Stavanger passer ogsaa meget godt med de ovenfor anførte tidsangivelse fra vestlandet og lige- ledes med østlandets. Saalænge vi ikke har faaet jordskjælvsstationer med selvregi- strende apparater, tror jeg ikke, at man kan komme tidspunkterne nærmere end her er gjort. Som man vil se, er det ikke mange tidsangivelser, som der med absolut sikkerhed kan bygges paa, hvad der naturligvis ligger i sagens natur; de fleste af iagttagerne har ikke fra første øieblik af havt rede paa, at det var et jord- skjælv, og at det gjaldt straks at observere tiden paa sekundet, mange har ikke havt tid eller anledning til senere at kontrollere sin tidsobservation o.v.s. Under saadanne omstændigheder maa man selvfølgelig være særdeles forsigtig, hvis man vil konstruere de saakaldte isochroner, d.s.v. linjer, der forbinder de steder, som sam- tidig trætffes af rystelsen. Professor W. Derocksr har i sin afhand- ling ,Das skandinaviche Frdbeben vom 923. Oktober und seine Wirkungen in den siidbaltisehen Låndern* (IX Jahresbericht der Geographisehen Gesellschaft zu Greifswald 1905) forsøgt at op- konstruere saadanne kurver, og er da kommen til det resultat, at disse danner langstrakte mod nordost udstrakte ellipser. Professor Drzcksr er imidlertid kommen til dette resultat ved at gaa ud fra, at rystelsen er indtruffet i Bergen kl. 11 t. 30 m. og i Trondhjem kl. 11 t. 29 m. Dette strider imidlertid mod, hvad der kan sluttes af det norske jordskjælvsmateriale. Det fremgaar af dette, at rystelsen indtraf i Bergen nøiagtig kl. 11 t. 29 m. 15 8., mens den i Trondhjem ikke godt kan have indtruffet tidligere end nogle sekunder før 11 t. 30 m. Dette svarer ogsaa til, hvad man paa forhaand kunde vente sig, naar man ser hen til de netop nævnte byers afstand fra udgangsstrøget, Trondhjem ligger længere borte fra dette end Bergen. Den her nævnte berigtigelse angaaende Bergen og Trondhjem vil naturligvis medføre, at kurven for 11 t. 29 m. faar et helt andet forløb end hos Drzckz. Faste punkter for denne kurve vil være Dale station (ø. f. Bergen), Stavanger, et punkt i den nord- lige del af Sk ane, Upsala, og endelig i nord et sted nordligst i Hedemarkens amt i nærheden af grænsen mod søndre Trodhjems amt. Hvad de svenske steder angaar, vil jeg bemerke, at tiden 11 t. 29 m. for Upsala skriver sig fra Sveriges eneste selvregi- strerende jordskjælvsmaaler og saaledes vel maa ansees for at være fuldt korrekt. Naar et af kurvens sydligste punkter af mig er 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 13 henlagt til Skaane, saa er det fordi tiden i Lund angives til noget over 11 t. 29 m. I anledning denne tidsangivelse er der forøvrigt at merke, at Lund byder et godt eksempel paa, hvor overmaade forsigtig man maa være med at bygge for meget paa tidsangivel- serne, saalænge man ikke har et tilstrækkeligt net af jordskjælvs- stationer med selvregistrerende apparater og vel kontrollerede ure. Lunds observatorium angav saaledes kl. 11 t. 29 m. 40 s., obser- vator F. A. Encstrøm 11 t. 29 m. 11 s. og en anden nøiagtig iagttager 11 t. 28 m. 45 s. Her staar altsaa tre nøiagtige iagt- tagere mod hinanden. 'Trækker vi nu kurven for 11 t. 29 m. overensstemmende med den første iagttagelse, vil den komme at gaa omtrent over grænsen mellem Skaane og Halland; trækker man den efter den anden tidsangivelse, vil den komme at gaa lidt nord for Lund; men trækker man den under forudsætning af, at den sidste angivelse er korrekt, maa den trækkes et godt stykke syd for Lund. Det vil selvfølgelig være vanskeligt at sige, hvilken af disse 3 tidsangivelser, man skal regne med. Ser man hen til, til hvilken tid jordskjælvet har indtruffet ved de norske steder, hvorfra man har sikre angivelser, og til hvilken tid det naaede sit maksimum ved Potsdam station, kunde man kanske være mest tilbøielig til at regne med den, der angiver den midlere værdi, nemlig 11 t. 29 m. 11 8s.; men jeg vil dog ikke indlade mig paa nogen nærmerere diskussion angaaende dette spørgsmaal; som bekjendt er jordskjælvets forplantningshastighed afhængig af den geologiske bygning. Som ovenfor meddelt er jordskjælvet iagttaget ved mange af udlandets jordskjælvsstationer, og jeg har ved de respektive be- styreres velvilje faaet oplysninger angaaende det tidspunkt. da jordskjælvet indtraadte og naaede sit maksimum paa de forskjel- lige steder. Jordskjælvet begyndte ifølge modtagne oplysninger i: Leipzig 11 t. 30 m. 48s., Hamburg 11t. 29m.418., Gøttingen 11 t. 30 m. 14, Potsdam 11 t. 30 m. 27 s., Dorpat 11%. 30 m. 30 s., Laibach ol mm. 35 s., Edinburgh 11 t. 33 m. og Strassburg 11 t. 33 m. 35 8. Naar disse tider for jordskjælvets begynfelse ikke synes at passe med, hvad man skulde vente efter stedernes geografiske beliggenhed, saa har dette formodentlig tildels sin grund i, at ikke alle stationers apparater har registreret de første svage bevægel- ser; apparaterne er nemlig ikke af samme sort ved alle de omhand- lede stationer. 14 Carl Fred. Kolderup. [Not Lad os saa se, naar jordskjælvet naaede sit maksimum. Jeg har da følgende opgaver: Potsdam 11 t. 31 m. 28., Leipzig 11 t. 31 m. 30 s., Dorpat 11 t. 31 m. 386 s., Hamburg 11 t. 381 m. 508,., Gøttingen 11-t.' 32 m. 30 8. Støssburg 11 4 SS m20 5 Laibach 11 t. 34 m. 34 s. og Edinburgh 11 t. 35 m. | Da det kun er de sterkeste af de af seismograferne registrerede svingninger, som er følt af menneskene, vil vi ved sammenligning af de skandinaviske tidsangivelser og stationernes tider for de maksimale bevægelsers indtræden faa et indtryk af, hvilken tid disse har brugt til at gjennemløbe de forskjellige strækninger. Lad os gaa ud fra, at udgangsstrøget ligger inderst inde i Skage- rak, og at rystelsen begyndte her kl. 11 t. 26 m. 45 s., der synes at være den rimeligste tid. vJordskjælvets maksimum vil da, om vi forfølger det i sydsydvestlig retning, have indtruffet i Hamburg 5 m. 5s.1 Gøttingen 5 m. 458. og i Strassburg 7 m. 35 s. senere. Regner jeg ud forplantningshastigheden i denne retning, faar jeg for strækningen fra udgangsstrøget til Hamburg ca. 2 km., til Gøt- tingen 2.4 km. og til Strassburg 2.4 km. Følger vi en anden retning, finder vi, at jordskjælvets maksimale bevægelse naaede Potsdam efter 4 m. 17 8., Leipzig efter 4 m. 45 s. og Laibach efter 7 m. 49 s. Regner jeg ogsaa her ud forplantningshastighederne, faar jeg for strækningen fra udgangsstrøget til Potsdam 3 km., til Leipzig 3 km. og til Laibach 2.9 km. pr. sekund. I østlig retning er hastigheden paa strækningen fra udgangsstrøget til Upsala ca. 3 km. og til Dorpat i Rusland ca. 3.1 km. Lad os saa se, hvordan det forholder sig med hastigheden inden vort eget land. Som ovenfor nævnt har vi fra Bergen to paa sekundet overensstemmende tidsangivelser af gode tidsobserva- tører. Regner jeg paa grundlag af disse observationer ud hastig- heden paa nævnte strækning, faar jeg 2.3 km. Dette er, som man ser, ikke nogen stor hastighed, men de langs den norske fjeld- kjæde i retning sv—nø gaaende forkastninger og Bergensfeltets forkastninger har muligens bevirket, at bevægelsen forplantedes mindre raskt paa den her nævnte strækning. I god overensstem- melse hermed er hastigheden paa strækningen fra udgangsstrøget til Edinburgh kun ca. 1.8 km. Regner jeg ud afstanden fra udgangsstrøget og til Kristiania, og beregner hastigheden under forudsætning af, at f. eks. tidsan- givelsen 11 t. 27.m. 55 s. er rigtig, faar jeg en paafaldende lav hastighed, nemlig kun 1.7 km. pr. sekund. En saa lav hastighed | | | | 1905] Jordskjælvet den 28. oktober 1904. 15 i denne retning synes der at være liden grund for at antage, da jordskjælvet paa denne strækning væsentlig har forpiantet sig langs forkastningslinjer og ikke lodret paa dem. Gaar jeg ud fra, at forplantningshastigheden langs denne retning har været lige stor som forplantningshastigheden i den retning, som saa nogenlunde er markeret ved Potsdam, Leipzig og Laibach, finder jeg, at rystelsen skal have naaet Kristiania efter ca. 40 sekunders forløb, d. v. s. kl. 11 t. 27 m. 258. Regner jeg kun med hastigheden paa stræk- ningen til Bergen, faar jeg derimod tiden 11 t. 27 m. 35 s.; men dette er akkurat den tid, som angives af professor STØRMER li Kristiania. Jeg skal imidlertid ikke gaa nærmere ind paa spørgsmaalet om forplantningshastigheden, og hvad dermed staar i forbindelse. De her angivne værdier maa kun betragtes som tilnærmelsesværdier. Den, der skal foretage den endelige bearbeidelse af det mikroseis- miske materiale, som fra de forskjellige stationer sendes til central- bureauet, maa indgaaende studere de forskjellige faser og deres hastighed. MHertil savner jeg tilstrækkeligt materiale. Som et hovedresultat af disse betragtninger angaaende tids- punktet for rystelsens indtræden maa fastholdes: Jordskjælvet meeeave tasget sin begyndelse i den indre del af Fkderrak lidt før klokken 11 t. 97 m., antagelig 11 t. 26 m. 45 s. | - Rystelsens styrke og virkninger. Denne antagelse om, at jordskjælvet skulde have sit udgangs- strøg i den indre del af Skagerak, synes ogsaa at bekræftes ved et nærmere studium af jordskjælvets styrke paa de forskjellige steder i vort land. For at give en oversigt over forholdene i denne henseende har jeg paa et kart over det sydlige Norge (Pl. I) afsat de tal, der betegner jordskjælvets styrkegrad efter Rossr-Forzrs skala. Ved dette kart er der at merke, at i enkelte strøg, særlig i det sydlige Norge, har beretningerne været saa talrige, at det har været umuligt at faa alle angivelser ind paa kartet, hvorfor jeg har maattet nøie mig med de mest karakteristiske. Som bekjendt er der i Rossi-Forzns skala ialt 10 grader, der er karakteriseret paa følgende maade: 1) Meget svag rystelse, kun observeret med fine instrumenter. 16 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 2) Svag rystelse, kun bemerket af en øvet iagttager eller ved hjælp af apparater. 3) Rystelse, iagttagen af folk, som i øieblikket var ubeskjæftigede. 4) Rystelse, bemerket af en hel del folk i virksomhed, klirren af løse gjenstande, døre, vinduer, ovnsdøre, knagen 1 gulvene. 5) Rystelse, merket af enhver. Møbler og senge rystes, en og anden klokke i husene ringer. 6) Folk vækkes af søvne, lysekroner og hængelamper kommer i svingning, alle frithængende klokkeri husene giver lyd, pendel- ure stanser. Enkelte personer bliver forskrækkede og forlader husene. 7) Løse gjenstande kastes overende, kirkeklokkerne begynder at lyde, almindelig forskrækkelse, dog ingen skade paa husene. 8) Skorstenene falder ned, murvægge slaar revner. 9) En del bygninger ødelægges delvis eller ganske. 10) Store ødelæggelser, jorden slaar revner; stykker falder ud af fjeldsiderne. Ser vi paa kartet, vil vi finde, at jordskjælvet, paa en und- tagelse nær, ingen steder har havt en styrkegrad høiere end 8, og at alle de steder, hvor jordskjælvet har havt denne styrke, ligger i den sydlige del af Kristiania og den østlige del af Kristianssands stift. Ser vi nøiere efter, finder vi, at de sterkest rystede strøg er den sydvestlige del af Smaalenene (kyststrøget fra Idefjordens bund til Moss), den østlige og sydlige del af Jarlsbergs og Larviks amt samt den nordøstligste del af Bratsbergs amt. Vi finder her, at det rystede strøg strækker sig fra kysten og opover langs dal- førerne, hvorigjennemm Skienselvens vasdrag gaar. Naar den sterkest rystede zone her har faaet en noget eiendommelig form, skyldes dette formodentlig enten den omstændighed, at bevægelsen har for- plantet sig med omtrent uforandret styrke langs gamle svagheds- linjer i jordskorpen, eller ogsaa har rystelsen været følt sterkere langs disse dalfører, fordi der her er mere af løsere materiale (løs jordbund) end i tilstødende høiereliggende trakter. Udenfor den her omtalte sterkest rystede zone ligger der en hel del steder, hvor styrkegraden har været 8. Dette gjælder væsentlig strøgene omkring Drammen og Kristiania. Ser man nøiere paa kartet, vil man imidlertid se, at der omkring de mange 8-tal findes en del mindre tal (7, 6 og tildels 4), hvilket selvfølgelig tyder paa, at man her har en overgangszone. Saavel mod nord som mod vest og sydvest omgives det sterkest 1905] Jordskjælvet den 28. oktober 1904. 17 rystede strøg af en zone, hvor styrkegraden som oftest har været 6 og 7, men hvor der særlig i den nordlige del findes enkelte steder, hvor styrken kun har naaet 4 eller sjeldnere 5. Kommer man fra denne zone op mod høifjeldet, finder man, at i hele høifjeldszonen har jordskjælvet været forholdsvis svagt (styrke 4 og 5); ja paa mange steder har rystelsen været saa svag, at ingen har kjendt den. De sidste steder er betegnet ved en liden rød ring paa kartet. De steder, hvor jordskjælvet rent lokalt saa- vidt har naaet op til graden 6, er Dovre (i kirken) og Lesje; men herfra heder det, at rystelsen kun er merket i kirken og paa nogle lavt- liggende gaarde i nærheden, derimod ikke paa høitliggende gaarde. Der gjøres ogsaa udtrykkelig opmerksom paa, at begge kirker ligger paa løs grund. Angivelserne fra disse høifjeldsstrøg har ved tid- ligere jordskjælv været saa faa, at man ikke har kunnet observere det her nævnte forhold saa tydeligt som ved nærværende jordskjælv, hvor jeg ved endel specielle forespørgsler har forsøgt at faa rede paa forholdet. Der foreligger da ogsaa nu fra dette høifjeldsstrøg med de i det indskjærende dale følgende optegnelser angaaende styrke: Tin 4, Vegli 4, Nore 4, Hol 4, Gol 4, Frydenlund 5, Vestre Slidre 5 (bladet Valdres angiver ogsaa, at kun faa i de øvre bygder har merket rystelsen), Nystuen 0, Lom 4, Bæverdalen 0, Garmo sogn 0, Otta 4, Dovre kirke 5—6, fjeldstuerne paa Dovre 0, Domaas 0, Lesje kirke 6, en gaard lige ved 3, gaardene i høiden 0, Kvikne 4 og 5, Indset kirke 0, Røros 5 og Holtaalen 0. Grunden til at høifjeldszonen er bleven forholdsvis lidet rystet, er det kanske ikke saa let at blive enig om. Bevægelsen synes at have forplantet sig i horizontal retning, siger flere gode iagttagere, og det er muligt, at dette har havt den største betydning. Har det været transversale bølger, som jo flere tydelig har seet, saa kunde det vel tænkes, at belastningen her har spillet nogen rolle. Jeg kunde ogsaa tænke mig, at de mange mere eller mindre hori- zontale forskyvningsplan kunde stanse eller ialfald svække be- vægelsen under dens forplantning i høiden. Kommer vi fra denne høifjeldszone og ned til bunden af vest- landets større fjorde, finder vi straks, at jordskjælvet har været sterkere. Paa kartet finder vi følgende tal, som illustrerer dette forhold: Lyse 6, Odda 6, Ullensvang 6, Kinservik 6 og 7, Granvin 6, Aurland 6, øre 7, Lærdal 6, Aardal 6, Loen 6, lutkjd 3 Tafjord 6, Grytten 6, Sundal 6 og Todal 6. Længere ude i KuRdke finder man paa kartet væsentlig tallene 9) — 18 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 5 og 4, tal som ogsaa findes afsat paa de mellem fjordene liggende høiere strøg. Længere ude finder man ogsaa en del steder, hvor rystelsen ikke har været merket, omgivne af steder med de netop nævnte styrkegrader. Længst ude finder man, som nævnt før, en zone, hvor man ingen steder har følt rystelsen. ØY Jen, CV 9* MD 040800 OD ø $ $ Ad Flø. Sammenfatter vi i korthed resultaterne af disse betragtninger angaaende jordskjælvets styrke, kommer vi til det resultat, at der kan adskilles følgende zoner: 1) Den sterkest rystede Zone, der omfatter kyststrøget omkring den indre del af Skagerak og derfra sender arme opover langs Skiensvasdragets dale og Kristianiafjorden med dens arme. Jordskjælvet opnaar her styrken 8. 2) Den 1905] Jordskjælvet den 283. oktober 1904. 19 udenom denne liggende, forholdsvis sterkt rystede zone, hvor styrken gjennemgaaende er 6—7. 3) Den forholdsvis svagt rystede høifjeldszone. 4) De vestlandske fjordbundes forholdsvis sterkt rystede strøg, styrken omtrent 6. 5) Vestlandet, styrken 4—35. 6) De yderste kyststrøg, hvor ingen rystelse er merket. Den omtrentlige udbredelse af disse zoner vil sees af fig. 1. For at man kan faa et indtryk af, hvorledes jordskjælvet har været følt i de forskjellige zoner, skal jeg i det følgende give nogle uddrag af de indkomne beretninger. Der er selvfølgelig ikke anledning til at lade trykke det hele materiale af beretninger, saa- ledes som f.eks. TnHomassen gjorde ved tidligere anledninger her i landet; det nærværende materiale er for kolossalt dertil. Ffter et løst skjøn vilde disse beretninger alene kræve 5 å 600 sider. Jeg faar derfor bare ved enkelte karakteristiske beretninger forsøge at give et indtryk af, hvorledes indtrykket føltes i de forskjellige zoner. Jeg begynder med den indre og sterkest rystede Zone. Id ved Fredrikshald. En brevskriver til ,,Dagbladet* med- deler følgende: ,Menigheden var talrig samlet til gudstjeneste. Der var altergang for konfirmanter i den gamle Ide stenkirke. Presten stod netop for alteret og messede, da det første stød merkedes som et rystende bulder med underjordiske dybe drøn. Straks der- efter saaes den metertykke *altergavl at synke, og en aabning paa 4—5 tommer blev synlig oppe ved taggesimsen. Derpaa løftedes atter muren, pressedes op mod loftet, og sten og kalk føg ind over alteret og gulvet, samtidig med at langvæggene svaiede sterkt; hele alterpartiet gøyngedes og syntes at synke i grus. Menighed og prest styrtede til udgangen og merkelig nok, ingen kom synderlig tilskade, men kirken er i den grad ramponeret, at den ikke mere lader sig restaurere. Ved eftersyn viser det sig, at samtlige hjørner er revnet fra øverst til nederst og staar nu løse, ligesom altervæggen er sunket betydelig og forskjøvet ca. 1 tomme nede ved alterringen og ea. 4 tommer oppe under loftet, saa den luder sterkt udover mod øst. Stadsingeniør KreLranD fraraader restaurering. Han udtaler, at væggene lidt efter lidt vil sprænges fra hverandre og nedbrydes. Imidlertid mener dog ingeniøren, at kirken med endel udbedring uden fare vil kunne benyttes midlertidig. Saadanne er derfor alle- rede sat igang, og gudstjeneste agtes igjen holdt søndag den 6. november. Ingeniøren raader dog til, at man stadig maa holde øle med murverket for betimelig at kunne stanse benyttelsen.* 20 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 Moss. I ,Moss aftenblad* læses den 25. oktober: Søndag formiddag, et til to minutter før */112, blev byens He folkning ganske alvorlig opskræmt ved et jordskjælv saa voldsomt, som vel ingen i mands minde kan huske. Det begyndte med en dump rummel, omtrent som det føles, naar tungt lastede vogne kjører forbi i hurtigt trav, øgede paa saa at jorden skjalv, som naar et hurtigtog i fuld fart farer afsted og rystede tilslut husene saa voldsomt, at man formelig hoppede paa stolene, man sad paa. Derefter begyndte husene at svale frem og tilbage som i svær sjøgang, det knagede og bragede i gulve, vægge og tag, og det syntes, som om det hele hvert øieblik vilde styrte sammen. Folk sprang 1 største hast og forskrækkelse ud af husene og samlede sig i klynger ude paa gaderne, ivrigt drøftende denne enestaaende og meget alvorlige begivenhed, der vistnok var meget nær ved at faa de mest skjæbnesvangre følger. Det hele stod paa i 26 sekunder. I kirkerne strømmede folk ud, og gudstjenesten maatte afbrydes, uden at der dog opstod nogen egentlig panik. Folk udenfor kirken saa tydeligt kirketaarnet svale sterkt og iroede, at det skulde styrte ned. En mand, der befandt sig ret ud for Torvgaarden, da jordskjæl- vet indtraf, fortalte os, at pludselig var det, som hele Torvgaarden løftedes fra grunden, hvorefter den begyndte at svaie saa sterkt, at han var sikker paa, at den i næste øieblik vilde styrte sammen og ned i gaden over ham. Selv merkede han ingen bevægelse i jorden paa det sted, hvor han stod, og det faldt ham ikke andet ind, end at det var grunden under Torvgaarden, som svigtede. Et par mand herfra byen derimod, der var paa veien udover ved Kallem, følte, hvorledes jorden bølgede under fødderne paa dem, og trærne svaiede som 1 den sterkeste vind. Nede paa moloen lagde folk paa sprang indover mod gasverket, da det kjendtes, som om moloen holdt paa at ramle ud i kanalen. Sjøen var ogsaa i bevægelse, ,kogte*, og kanalbroen rystede voldsomt. En mand herfra byen, der laa ude og fiskede i nærheden af Soon, fortalte os, at baaden pludselig begyndte at hoppe op og ned, uden at det var nogen sjø at merke. Vi har igaar forhørt os paa de forskjelligste steder i byen for om muligt at faa rede paa, om jordskjælvet har været følt lige sterkt overalt. Saavidt vi har kunnet erfare, maa stødet ha været sterkest nede ved sjøen og da især omkring Værlen og Værle- 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 21 bakløkkerne. Her ramlede flere skorstenspiber overende, en. af gaardene slog revner i muren, og hængelamper og malerier faldt med stort brag i gulvene. TI anden etage 1 en gaard 1 Værle- bakløkkerne i nærheden af bager BreIEn sprang kakkelovnsdøren op paa vid væg, bøger faldt ud af boghylden, alle gjenstande paa bufeten ramlede overende, to mindre borde flyttedes fra sin plads, og alle nipsgjenstande paa etageren laa strøet hulter til bulter. Paa ,Kong Karl* faldt murpudsen ned af taget i mellem- værelset i 2den etage, og tapetet paa væggen revnede og faldt sammen. * Kristiania. I ,Ørebladet* læses den 24. oktober: ,Igaar formiddag ved halvtolvtiden skræmtes byen op ved hef- tige jordrystelser. Folk, som gik paa gaden, kunde svagt merke bevægelsen. Men inde i husene gjorde den sig langt sterkere gjældende. Det bragede og drønede som af kanonskud, møbler væltede, glas og lamper knustes, og bygningerne selv knagede i sine sammenføininger. Jorden skjalv i nogle sekunder meget sterkt; men bevægelsen ophørte alligevel forholdsvis hurtig. Den sterke jordrystelse vakte voldsom forstyrrelse overalt. I hjemmene var forskrækkelsen stor. Gjennem de aabne vinduer rundtomkring i byen kunde man ofte høre hjerteskjærende skrig fra kvinder og børn, som troede grund og bygning gav efter. Man saa det merkelige, at enkelte gaarde gik helt eller delvis klar af rystelsen, mens andre blev usedvanlig haardt hjemsøgte af den. Familier har faaet møbier og glasvarer istykkerslaaet, i Fryden- lundsgade 10 væltede en stor buffet. Gaarden selv slog store revner, andre steder ramlede kakkelovnene ned, stole og borde dansede omkring paa gulvet. I en gade paa Bolteløkken sprang nogle fruentimmer halvnøgne ned paa gaden. Ogsaa fra et hus ved Jernbanetorvet saaes mennesker i dybeste negligé at komme styr- tende ud ligblege og forskrækkede. Fra 2den etage i en gaard ved St. Hanshaugen hoppede en sypige ud paa gaden, men slap mer- kelig nok godt fra det. Store dele af befolkningen syntes saaledes 1 disse 15 sekunder, mens rabalderet stod paa, at være besat af den høieste rædsel. To gaarde i Frydenlundsgade slog revner, og Universitetsgaden 24 (Norli) har faaet en bred revne helt fra porten og op til møningen. I Bergensgaden er et hus stygt skamferet, 2 Sskorstenspiber er faldt ned, piben i samme gade no. 9 er ogsaa ramlet ned, og en gaard har slaaet saa store sprækker, at beboerne lgaar holdt paa at flytte ud. I Jacob Aalls gade har en gaard 29 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 faaet store sprækker i facaden, og gaarden ved siden af har givet sig flere tommer. OQgsaa i Sandakerveien og Langes gade er piber og tagstene rutschet ned, ligedan i Storgaden og ved Tullinløkken (Treiders handelsskole). Paa Schous plads sprang en 12-toms vand- ledning, og i Rostedsgade sprang hovedvandledningen, saa vandet flommede udover gaden i vældige masser. Paa flere steder troede folk, at rystelserne skrev sig fra eksplosioner, hvorfor brandvæsenet varsledes. En gang kjørte det til Rathkes gade og en gang op til Vaalerengen. De forskjellige iagttagere er fulde af merkelige beretninger om, hvordan de følte rystelserne, nogle gsyngede, andre blev hævet hid og did, og atter andre hoppede høit, hvor de stod og gik. I Bygdø allé gik etpar ældre damer, som blev saa for- skrækket over rystelserne, at de faldt om paa gaden; man har beretninger om smaa børn, som er faldt om paa gulvet osv. En aandsfraværende mand i Schweigaardsgade 91 fandt i befippelsen paa at fire sin hustru, sine børn og sig selv ned fra fjerde etave i et redningstoug. Trikken skakede stygt og hoppede i skinnerne, saa folk forskrækket løb ud paa gaden. Fra de forskjellige syge- huse og hospitaler meddeles, at flere patienter slagne af skræk sprang ud af sine senge. Der har i et enkelt øieblik været en rædsel, som let kunde faaet de mest uhyggelige udslag, men som heldigvis blev stanset i tide. Ved ingen af nedstyrtningerne om- kring i byen kom mennesker tilskade. I flere af kirkerne kunde ikke paniken undgaaes. Da ry- I stelserne begyndte, var Trefoldighedskirken fuldpakket af mennesker. N De saa kirken skjælve i sine sammenføininger, og det durede under Vi jorden. Øieblikkelig reiste størsteparten af forsamlingen sig og | stormede mod udgangene, hvor de klumpede sig sammen og trængte | paa under larm og støi. Presten maatte afbryde sin prædiken. I V trængselen, mens folk strømmede nedover trapperne, faldt flere | besvimede om, men blev baaret oppe af de nærmeststaaende, saa | de slap med nogle ubetydelige skrammer. Det hele kunde let ud- | viklet sig til panik, hvis ikke situationen var blit reddet ved, at | en aandsnærværende kirkegjænger havde stemt i med , Vor Gud I han er saa fast en borg*. Organist Winter-Hjelm klemte straks i | med orgelakkompagnement, og forsamlingen kom lidt efterhvert | til ro. Ogsaa i andre af byens kirker strømmede folk mod udgangene, | saa der opstod sterk trængsel. I Uranienborg kirke og Petrus derimod var alt roligt. Prædikanten i Petrus fortæller os, at han 1905] Jordskjælvet den 98. oktober 1904. 23 fra prædikestolen, idet rystelserne begyndte, kunde se ligesom en forundring betage menigheden, men ikke et menneske reiste sig. I Paulus kirke stormede alle paa dør, men presten fortsatte sin tale midt under larmen og reddede derved situationen. I Johanneskirken var der panik. Rystelserne begyndte, mens presten stod paa prædikestolen. Folk stormede straks op fra sine bænke, og der hørtes raab om, at ,nu gir kirken efter*, ,kirken falder 1 grus*, osv. Det var tydeligt nok, at alle straks tænkte paa det daarlige fundament og troede, at ulykken nu var ude. I hovedudgangen blev der forholdsvis ikke saa sterk trængsel; værre var det ved en af fløidørene, som viste sig at være stængt, hvor- for trængselen her blev voldsom. Kvinderne skreg høit, endel be- svimede, andre fik lettere kvæstelser. En mand, som sad ved vin- duet til Akersgaden, slog dette istykker og hoppede ud paa gaden uden dog at komme til skade. Flere af kvinderne fik sit tøi revet istykker, en kostbar cape blev saaledes flænget i to dele, afrevne hatte trampedes under fødder. Dr. Arr GUurp»BErG talte mængden tilrette nede fra kirkegulvet, og da mange selvsagt hørte til de besindige, dæmpedes ophidselsen efterhvert, og gudstjenesten kunde fortsættes. Johanneskirken har med sin nye fundamentering greiet de vold- somme rystelser over al forventning. Gavlvægyen mod sparebanken har altid været mindre sterkt fundamenteret. Ved rystelsen er der faldt endel stene ned af piben, der ligesom pibehatten er kommet fuldstændig paa skakke. Endel vinduer, der er indfattede 1 jern- rammer, er knust i tverskibet. Forøvrigt er alt iorden. Bygnings- chefen inspicerede allerede igaar eftermiddag kirken paa det nøi- agtigste, uden at han kunde opdage yderligere skade. Uhyggeligt artede paniken sig i Vor Frelsers kirke. Her saa man det nedslaaende syn, at mænd i sin vilde storm mod dørene rendte kvinder overende. Under trappen til indgangsdøren laa saaledes to damer snublet, men flere herrer trampede over dem, saa de fik skrubsaar. OQgsaa den konstabel, der vogtede indgangen, fik, under sine forsøg paa at stanse trængselen, lettere skrubsaar. Paniken blev stanset, da presten og siden alle de, der var igjen, sang salmen ,Vælt alle dine veie*. Der var høi stemning 1 kirken, da denne salme blev sunget efter den foregaaende ophidselse. Guds- tjenesten kunde derefter afsluttes. I Gamle Akers kirke forrettede pastor Eugene Hanssen. Kir- ken var fyldt af en andægtig skare, der pludselig skræmtes op ved 24 ' Carl Fred. Kolderup. [No. 1 et hult drøn under kirkegulvet samtidig med, at stolrader og lyse- kroner rystede. Presten blev ligbleg, afbrød sin tale med et stille sDin vilje ske* og blev staaende taus. Men da havde paniken allerede grebet menigheden. Man styrtede vildt til udgangen, hen- synsløst og brutalt, hver for at redde sit skind. Beklageligvis blev en ældre frue under stormløbet temmelig ilde medfaren, uden at der dog skal være alvorlig fare for hende. Efter en stunds forløb lagde bevægelsen sig. Havnen. Ombord i dampskibet , Knut Skaalmen* kjendtes det, som om skibet laa og huggede i bunden. Ombord i ,,Scotland* og Kong Oscar II* samt den store sortehavsdamper ,.John Coverdale*, der ankom hertil igaar, føltes jordskjælvet som en sterk, vuggende bevægelse. Den bygning, hvori havnefogden har sit kontor, rystede saa sterkt, at portklokken gav sig til at kime, ligesom væguret stansede. En vandrende nede paa skuret paa fæstningen blev under den sterke rystning vredet fra hinanden. Udenfor toldbodbryggen har flere øien- vidner seet vandet formelig koge med voldsomme bobler. , Birger Jarl* var paa optur under jordskjælvet. Skibet fik et stød, saa man et øieblik troede, det var gaaet paa grund. Det samme observeredes fra flere seilskibe. Hurtigtoget fra Trondhjem fik jordskjælvet, da det var kommet til Frogner station. Passagererne fortalte, at toget formelig hoppede paa skinnerne, ligesom det skakede sterkt over. Overalt i byens omegn er jordrystelsen følt mere eller mindre.* Drammen. I ,Drammens tidende* læses den 25. oktober: En by i forfærdelse maatte Drammen igaarformiddag ved 11"/»- tiden siges at være. Ved denne tid tog den ellers saa faste og urokkelige jordbund pludselig til at gøynge og ryste, og husene knagede i sine sammenføininger, som vilde de styrte sammen. Det var et temmelig voldsomt jordskjælv. Her i byen begyndte jordskjælvet som en dump knurren og en susen som af storm, saa begyndte ovnene at ryste, og en stund efter gyngede jorden og husene som dækket paa et skib. Flere steder ramlede forskjellige ting ned af væggene, og en mængde mennesker løb ud paa gaden, da man troede, bygningerne skulde styrte sammen. Paa vort redaktionskontor begyndte et stort skab at vakle, paa jernbanestationen og flere steder stansede alle ure. I kirkerne blev forskrækkelsen stor, særlig i Bragernæs kirke, som var fuld- 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 2 UT pakket af mennesker. Der blev ren panik. Folk styrtede mod ud- gangsdørene, saa kjoler og frakker flængedes, og stokke, paraplyer og hatte knustes. En hel del besvimede. Rygtet vil vide, at en kone faldt og brak et ribben, men forøvrigt kom ingen tilskade. Pastor Maronr forblev den hele tid paa prædikestolen og fortsatte prædikenen, da jordrystelsen var forbi. OQgsaa 1 Strømsø kirke var der panik. Efter det første voldsomme stød paafulgte et mindre; det hele stod paa bortimod '/» minut. Paa nedre Bragernæs føltes jord- skjælvet særlig sterkt. —Jernbanestationens pendelure stansede føden 11 t: 28 -m. 30 8. Enkelte steder paa Landfaldøen og nedre Bragernæs, saaledes hos flødningsinspektør Szrr og hos Rosekrt PETTERSEN, ramlede skorstenspiber ned. En hest, som stod udenfor et hus paa øvre Bragernæs, sprang løbsk, men blev snart stanset. Rundt omkring i byen opstod der selvfølgelig stor bestyrtelse; kvinder og børn græd, og selv sterke mænd følte sig — som ri- melig var — mindre trygge. Folk, som befandt sig 1 baade ude paa elven, følte tydelig rystelserne og blev meget forskrækkede. Adskillig bevægelse i vandet kunde merkes. Vor meddeler paa Holmestrandsveien beretter, at man paa de kanter først hørte et brag og derefter følte en sterk rystelse. Hu- sene med indbo skjalv og bragede, paa enkelte steder sprang endog dørene op, og folket blev staaende, som det var lamslaaet af den hurtige og uventede omveksling i søndagsstilheden. Hos slagter ÅNDERSEN, et stykke udpaa Holmestrandsveien, ramlede en del af piben ned, saa beboerne sprang ud og ventede endnu det, som var værre. Heldigvis slap man jo dog med skrækken. Folk, som kom fra Tangens kirke, kunde berette, at ogsaa dersteds blev saaatsige fuld panik, da ruderne sprang, og kirken svalede; man var særlig ræd for, at taarnet hvert øieblik skulde falde ned. Sogneprest HvistenpanL beholdt fatningen og talte fremdeles for menigheden, som dog efterhvert for størstedelen strøm- mede ud af kirken. Paa 'Tangenkaien merkede man ogsaa rystelsen. Kaien be- vægede sig i bølgegang. | De forskjellige mennesker følte paa forskjellig maade ængstel- sen ved jordskjælvet. En mand fortæller os saaledes, at da han 26 Carl Fred. Kolderup. [No. I merkede begyndelsen af det sjeldne naturfænomen, hoppede han af forfærdelse høit i luften; tilslut blev han staaende og kunde ikke faa fødderne af flekken, førend det hele var over. Forskjellige mennesker fortæller os, at de følte en forfærdelig skjælven i alle lemmer endnu længe efter, at jordskjælvet var forbi. Det føltes her i byen, som om jordstødene gik i retningen sydvest til nordost.* Porsgrund. I ,Grenmar* læses den 24. oktober følgende: , Et ligesaa foruroligende som høist sjeldent fænomen merkedes her i byen igaar kl. 11 t. 24 m. formiddag, idet man hørte en uhyggelig, sterk og hvinende lyd, som om et projektil for gjen- nem luften. Umiddelbart efter denne lyd, der gik en til marv og ben, hørtes en forunderlig dur, der blev sterkere, hvorpaa jord- legemet rystede ganske betydeligt. Jordskjælvet eller jordrystelsen var forfærdelig; man havde vanskelig ved at staa paa benene, idet der var en eiendommelig skakende bevægelse i jorden. Rystelsen syntes at komme fra nordvest og bevæge sig mod BYENE Det merke- lige fænomen varede henimod 1 minut. Jordrystelsen satte selvfølgelig skræk i befolkningen, og enkelte steder opstod der ren panik. Beboerne ilede ud af sine huse i den tro, at alt vilde styrte sammen. 'Telefonstolperne ude paa vaderne bevægede sig sterkt og traadene svaiede uafbrudt. Inde i værelserne rystede alle gjenstande. billeder paa væggen slingrede frem og tilbage, nipssager styrtede ned, ure stansede, døre sprang op, Ja selv tungere husgeraad væltede om. Paa flere steder, navn- lig opover Osebakken, hvor jorden er dybere, blev skorstenspiber læderede, men værst skade synes lærer ÅnDVvorDS hus i Ligaden at have lidt, idet begge skorstenspiber her styrtede ned 1 gaden. Mange mennesker frygtede for, at der var foregaaet et uhyggeligt — jordskred saaledes, at dele af byen var sunken i elven slig, som det hændte i nærheden af Borgestadholmen i det 17. aarh., da flere huse forsvandt i elven eller ved det store lerskred i Graaten den 9. febr. 1833. Heldigvis rammedes byen ikke af nogen saa- dan ulykke. | I Østsidens kirke var pastor Hrevcu midt i sin prædiken, da man hørte den gjennemtrængende, skingrende lyd ledsaget af det underlige drøn og den øieblikkelig derpaa følgende rystelse, der navnlig paa gallerierne kjendtes sterk og voldsom. Menigheden reiste sig fra sine pladse og ilede mod udgangene; flere af til- hørerne blev i det første øieblik rent bedøvede, idet de ikke kunde Gin Mir Mg Or ser DE) EET Bi EE NERVENE GJE 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 97 blive klar over situationen; enkelte frygtede, at dommedag var kommen, andre græd. — Lidt efter lidt søgte kirkefolkene ind jejen, og pastoren fortsatte forretningen. I metodistkirken grebes ogsaa tilhørerne af skræk og søgte til udgangen, men blev snart beroligede, saa forretningen kunde fortsættes. | Under høimessegudstjenesten i Vestre Porsgrunds kirke stan- sede ogsaa pastor Dick sin prædiken, da tilhørerne under det første | drøn og den derpaa følgende rystelse søgte ud af kirken; men snart blev folk beroligede og indtog atter sine pladser, saa prædikenen kunde fortsættes. — Det samme var tilfældet saavel i frikirken som i ,Ebenezer*. Qgsaa i den vestre bydel styrtede flere skorstene ned, ligesom den 120 fod høie pibe paa porcelænsfabriken svaiede stygt og gav fra sig en flom af sod. Inde i fabriken faldt flere stabler med halvfærdigt og færdigt porcelæn ned, saa der her anrettedes en skade af 6—700 kroner. — Ved Bjørndalen i Solum skal der, efter hvad der berettes os, kunne paavises revner i jorden.* Jeg haaber at man af disse notiser har faaet et indtryk af, hvorledes jordskjælvet har været følt inden den sterkest rystede zone. Eksemplerne er valgte iflæng, men dog saaledes, at de skriver sig fra forskjellige strøg inden den omtalte zone. Jeg vil saa tage et par beretninger fra den næstinderste zone, der, saa- ledes som det vil sees af kartskissen fig. 1, omfatter landets syd- østlige del, og som gjennemgaaende karakteriseres ved styrken 6 og 7. Jeg tager her som eksempler en beretning fra Elverum i zonens nordøstlige del og en fra Kristianssand i zonens sydvestlige del. ,Østlandske tidende* (Elverum) indeholdt den 25. oktober følgende artikel om jordskjælvet: Søndag formiddag ved halvtolvtiden (nøiagtig kl. 11 t. 28 m.) indtraf her et temmelig sterkt jordskjælv. Det merkedes paa mang- foldige steder her i leiret og var ledsaget af et dumpt drøn. Men nogenslags ulykker eller ødelæggelser vides det ikke at ha forvoldt her i distriktet. Folk, som befandt sig paa fri mark, merkede det forøvrigt ikke. I Elverums kirke var man netop midt i gudstjenesten. Da begyndte pludselig lysekronerne at svinge frem og tilbage, og det føltes, som om hele kirken skulde dirre og røre paa sig. Menig- heden sad et øieblik i stum forbauselse; men saa greb rædselen den, og i vild flugt styrtede mænd og kvinder paa dør. Man puffede 28 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 og trængte sig frem for at komme først ud, og det var endog kvinder, som blev revet omkuld paa kirkegulvet i trængselen. Ude paa kirkevolden stod forsamlingen i ivrig diskussion om det merkværdige naturfænomen, som netop var indtruffet, og det var flere, som skrækken var gaaet saaledes i blodet, at de ikke turde gaa ind i kirken igjen for at deltage i den saa pludselig af- brudte gudstjeneste. Ogsaa udover i husene var rystelsen sommesteds saa sterk, at blomsterpotter faldt ud af vinduerne, og beboerne skrækslagne styrtede paa dør.* I ,Kristianssands dagblad* beskrives den 24. oktober rystelsen paa følgende maade: En meget sterk rystelse gik igaar formiddag ved '/+12 tiden over det sydlige Norge og Sverige. Her i byen rystede husene, saa vinduerne klirrede, og speile og andre gjenstande faldt ned. Enkelte steder styrtede folk ud paa gaden i stor forskrækkelse. Særlig de, som bor i de øverste etager, siger, det var rent uhyggeligt. I kirken vakte det stor forfærdelse og opstyr. Muren dirrede og træverket knagede. Folk stormede ud uden at faa med sig hatte og overtøi. 'Trods den store trængsel ved udgangene har vi ikke hørt om nogen større skade. Da organisten begyndte at spille, blev folk mere rolige; men presten sluttede dog sin præken og holdt kun en bøn. da han fandt, at folk var for opskræmte. I Oddernes var der ligedan. Den gamle kirke rystede, og folk strømmede ud. Særlig fra galleriet var der trængsei, og flere hoppede fra gangen og ned i vaabenhuset for at komme hurtigere ud. En dame fik foden slemt forvredet, og en liden gut, som faldt i døren, havde det største stræv med at komme væk. Enkelte fik op vinduerne og hoppede lige fra galleriet og ned paa kirkegaarden. Ogsaa her holdt organisten paa at spille. I kirken var altergang, men ikke stort mere end halvdelen af dem, som var til skrifter- maal, mødte igjen til denne. Fra andre steder heromkring meldes om det samme. I Greip- stad holdt man paa med salmesangen, da rystelsen indtraf. Her blev gudstjenesten ikke afbrudt, men presten hentydede til begiven- heden i sin præken. Ogsaa paa de paa havnen liggende skibe merkede man jord- 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 29 rystelsen. Paa dampskibet ,Halden*, som da var i Tromøsundet, føltes det, som skibet skulde støde let en 2—3 gange. Paa flad mark var det omtrent, som om man stod paa et syngende gulv. Jordrystelsen synes at komme fra nv. og bevæge sig I sø. ret- ning. Den varede omkring 20—25 sekunder.* Fra høifjeldszonen, hvor rystelsen enten har været meget svag eller ogsaa slet ikke har været følt, har beretningerne selvfølgelig ikke været meget indgaaende af den gode grund, at man har iagt- taget saa faa virkninger af skjælvet. For at give et indtryk af, hvorledes rystelsen er følt her, vil jeg lade trykke et brev fra en af de velvillige meddelere, hr. sogneprest SomMERFELT i Kvikne. Hr. sognepresten skriver: | I anledning af Deres ærede forespørgsel i brevkort angaaende jordskjælvet 23. oktober skal jeg tillade mig at meddele, at jeg, straks jeg af aviserne erfarede noget om jordskjælvet, undersøgte, om nogen paa disse kanter havde merket noget, og fik saa usikre og sparsomme meddelelser, at jeg intet med sikkerhed kunde slutte deraf. Saavidt jeg har kunnet bringe i erfaring, er der blot 3 personer, der paa disse kanter har merket fænomenet. En pige paa gaarden Stai, der ligger under fjeldet paa elven Orklas vest- side, havde ligget oppe paa et værelse med skraatag og hvilet lidt. Under tagaasen hang en del pølser til tørring, og hun saa disse fik en pendelsvingende bevægelse, men nogen dur eller noget drøn hørte hun ikke. Paa nabogaarden, sad en af husets sønner, Erik S. Sta1, ved et bord ved vinduet og læste i en avis, da han med en gang merkede, at avisen, som han holdt mellem sine hænder, hvoraf den ene hvilede i vinduskarmen, den anden paa bordet, be- gyndte sterkt at ,dirre*, men dur eller drøn hørtes heller ikke af ham eller hans broder, Qxzx, der tilfældigvis var paa gaarden Sæter, paa samme side af elven, men længer nord. OQOxrz sad inde i gaar- dens kjøkken, da han merkede en ,dirren*. Ingen af de nævnte personer kom til at tænke paa jordskjælv, men først, da de læste I aviserne om dette, formodede de, at det maatte have været det, de havde merket. Selv forrettede jeg den søndag i annekskirken Indset, der ligger ca. 22 km. nordenfor hovedkirken og oppe paa en høi bakke, men der merkedes intet. Paa gaarden Frengstad, ret overfor Stai-gaarden paa elvens østside, hvor vi boede tilleie, merkedes intet. Hvad tiden angaar, har nævnte personer — uden 30 Carl Fred. Kolderup. [Not nøiagtig at have seet paa klokken — ment, at klokken kunde være ca. 117, form. — I mange aar har jeg af personlig interesse ført thbermometer- og barometeriagttagelser — de sidste gratisk fremstillede — og barom. stod den dag paa 755 mm. og therm. viste +4C. Her var næsten helt overskyet, og taagen laa langt nedi lierne. Saa vil jeg endelig tage nogle beretninger fra vestlandszonen. Som det vil erindres, merkedes jordskjælvet sterkere inde i de indre fjordbygder, og jeg tager for at illustrere forholdet her, en beretning fra Gudvangen. I den øvrige del af vestlandszonen havde jordskjælvet kun en styrke af 4å5, enkelte steder kun 3, og atter andre steder føltes det ikke. Jeg antager, at nedenstaaende be- retninger fra Klep og Bergen med omgivelser vil give et indtryk af, hvorledes rystelsen gjennemgaaende er følt i vestlandszonen. I ,Bergens Aftenblad* læses den 26. oktober følgende brev fra Gudvangen: sEn voldsom jordrystelse forefaldt søndag den 23. ds. omkring kl. 11/14 i Gudvangen. Bevægelsen syntes at gaa fra øst mod vest. Dampskibsbryggen bevægedes saa meget, at paa sjøen ved samme blev smaa bølger. Veien og hele stedet rystede slig, at smaa vand- damme skvulpede, store mure bevægede sig bølgeformigt, og kjøre- tøier rystede voldsomt. I husene rystede kopper og kar, og ovnene stod paa nippet til at falde ned. Paa et hotel faldt meget dække- tøi i spisekammeret fra hylden paa gulvet. Paa Bakke, hvor der holdtes møde 1 kirken, føltes stødet saa voldsomt, at kirken knagede 1 sine sammenføininger. En halv mil oppe i dalen paa Hylland saa man trærne ryste.* s Stavanger Amtstidende* indeholder den 24. oktober følgende meddelelse om, hvorledes jordskjælvet er følt paa Klep, Jæderen. Jordskjælv merkedes igaar ved halvtolv-tiden paa gaardene Skadsem og Sele i Bore sogn. Det var der et ganske svagt stød med efterfølgende klirren af kakkelovnene. I Bore kirke, hvor der var gudstjeneste, merkedes det i langt sterkere grad. Der hørtes først en dur som af hurtig kjørsel paa den forbi kirken førende vel, saa begyndte det at knirke og knage i bygningen, hvis gulv gyngede som dækket paa en gyngende skude med to bevægelser til hver side. Under dette var der sterk knagen og smeld i kirkens træverk. Paa kirkens galleri føltes stødene betydelig sterkere end I | 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Aril nede paa gulvet. Det hele varede kun nogle faa sekunder. Om- trent et minut senere føltes nok et ganske svagt stød, som neppe vilde blevet bemerket, om det var kommet alene. Rystelsen vakte bestyrtelse hos forsamlingen, men ikke panik eller flugt. Presten stansede op i sin tale, men fortsatte denne, da rystelsen var over.* Angaaende rystelsen i Bergen har , Bergens Annonce-Tidende" den 24. oktober følgende: Et ualmindelig sterkt jordskjælv har igaar ved middagstider passeret over hele den sydlige del af den skandinaviske halvø, del- vis ogsaa strækkende sig over det nordlige Danmark. Her i byen merkedes jordskjælvet fleresteds ved '/.12 tiden, omend ikke paa langt nær saa sterkt som paa østlandet og enkelte steder her vestpaa. | I et hus i Eldoradokvartalet var rystelsen dog noksaa merk- bar. En mand, som sad ved et karnapvindu i 2den etage, følte det saaledes, som om han blev lettet op først fra den ene og saa fra den anden side af stolen. En blomsterpotte, som stod lige for ham i vinduet, fik en svaiende bevægelse, og det var ikke mere, end at den holdt balancen og saaledes undgik at falde ned. I et andet hus paa Nygaard kom flere af møblerne i sterk rystelse, og for en mand i dette hus fortonede det sig, som om gulvet under ham var paa vei til at ,sive sig*. Paa Nordnæs synes det ogsaa i et hus, som om bjelkelaget gav efter, og en af beboerne der be- øyndte derfor at undersøge, om saa virkelig var tilfældet. Paa Møhlenpris føltes bevægelsen i flere eiendomme og altid i de øvre etager. Der syntes man, efter hvad der berettes, at det var tagene, som viste tegn til at ville komme ned over en. I Haakonsgaden var jordskjælvet fleresteds godt merkbart, idet i enkelte tilfælde ogsaa samtlige møbler i de øvre etager af etpar huse sattes i gyngende bevægelse. I de østre bydele synes man derimod ikke nogetsteds at have merket synderlig til jordrystelsen. I Munkelivs- gaden følte en mand, der sad og skrev, som en bølgende bevægelse af værelset. Folk, som opholdt sig i et tilstødende kjøkken, mer- kede derimod intet. I Johanneskirken merkede man paa galleriet som enslags rysten gjennem bygningen, saa folk begyndte at se op, om noget galt skulde være paafærde. Paa Os har jordskjælvet været følt i særlig merkbar grad i næsten samtlige de huse, der ligger langs elven, men derimod mindre 39 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 paa høiderne. I fotograf Beras hus kom baade speile, lamper, stentøl og selv de største møbler i saa sterk bevægelse, at man hvert øieblik frygtede for, at det hele vilde ramle sammen. Lig- nende forstyrrelse var der ogsaa i flere andre huse, saa folk blev tildels saa skræmt, at de var om at styrte paa dør. I kirken for- aarsagede jordskjælvet endel uro, men da rystelsen kun stod paa nogle faa sekunder, gav uroen sig straks. OQgsaa elven kom for et øieblik i merkbar bevægelse. Saavidt vi hidtil har kunnet bringe i erfaring, er jordskjælvet ikke bleven merket i kystdistrikterne eller ialfald i den nærmeste del af disse.* Som det vil sees af disse beretninger, har jordskjælvet kun rent undtagelsesvis opnaaet en høiere grad end 8. Dette gjælder da Id, hvis gamle stenkirke blev saa sterkt ramponeret, at vel styrkegraden her maa sættes til 9. En betydelig opmerksomhed vakte det i sin tid, da aviserne indeholdt følgende telegram: | »I Gjerrestad i Nedenes, 3 mil fra Risør, blev der isøndags en revne i jorden — 200 fod lang, 20 fod bred og 38 fod dyb. I et vand, der laa ved siden af, opstod der en sterk bevægelse.* Professor VocGt udtalte paa forespørgsel af ,Morgenbladet*, at revnen efter al sandsynlighed var følgen af en udglidning af en lerterrasse foran vandet, hvorved ogsaa bevægelsen i dette er opstaaet. Professorens formodning synes at bekræftes ved senere beret- ninger fra folk, der har seet nærmere paa forholdene. Saaledes skriver O. D. i ,,Folketanken* følgende: »Jordskjælvsprækkeni Gjerstad. I anledning af H. R.s opfordring om at fremkomme med oplysninger angaaende jordskjælvet i Gjerstad, tillader jeg mig at anføre: I øvre (nordre) ende af Gjerstadvandet løber der ud en ikke saa ganske liden elv. Denne elv strømmer gjennem en tildels ler- holdig jordbund, og paa flere steder opefter elven er der anlagt sag- brug. Gjennem aarenes løb har saa elven bygget op en betydelig banke, bestaaende af ler, sagmug og sand. Banken strækker sig fra elveosen frem over vandet, hvor der sikkert — før opfyldningen fandt sted — har været dybt vande, saa banken paa ydre side har faat en brat væg ned mod dybet. Nu ved jordrystelsen revnede denne banke langsefter i en bredde af 18—20 fod og denne jord- strimmel væltede ud paa dybet. Det kan saaledes ikke siges, at der er 1905] Jordskjælvet den 923. oktober 1904. "igg er fremkommet nogen spræk, men det hele er kun et jordras som følge af rystelsen.* En lignende opfatning kommer tilorde i et brev fra hr. klokker Sorrzrm i Gjerstad til dr. Reuscan. Hr. SorLnziw skriver: ,I anledning den meget omtalte og omskrevne ,sprække" i Gjerstadvandet paa grund af jordskjælvet den 283. oktober skal jeg efter opfordring i en avis meddele følgende, da jeg har havt god anledning til at gjøre mig kjendt med ,sprækken*, der er lige ved klokkergaarden. Hvor Storelven munder ud i Gjerstadvandet, er der en tange, med elven paa den ene side og en bugt af vandet paa den anden. Tangen bestaar af sand, flis, kvist, bark, stokker m. m., som elven har ført med sig. Udenfor var en ,moldbar* med noksaa stort dyb, hvormange meter tør jeg ikke sige, men sikkert 12—15. Da jordskjælvet gik, opstod der bevægelse i vandet, omtrent som en større dampbaad skulde ha passeret for fuld fart. Samtidig viste sig en masse bobler, og kvist, flis, torv m.m. flød op. Jeg tog prammen og rodde derhen og fandt — ikke nogen sprække, men derimod var en hel del af øyren forsvundet paa den side, som laa nærmest ned til vandet i en strækning af ca. 40 m. lang og for- modentlig 5 å 7 m. bredt. Nærmest ned til land og ,grunden* var nu ca. 5 m. og længst ude 10—12 m. Antagelig har før de øverste lag af øyren gaaet længer ud i vandet end de nederste — en heller i vandet. Paa grund af jordskjælvet har saa en del af øyren — helleren — glidt ud.* Som særegne virkninger af fJfordskjælvet kan noteres, at man i Laurvik og paa Modum merkede svovllugt. Bevægelsens karakter og varighed. Gjennemlæser man de indkomne beretninger, faar man straks et indtryk af, at de fleste karakteriserer bevægelsen som bølge- formig, endel hævder dog, at den har været stødformig, og endel, men det er et faatal, karakteriserer den som en skjælvning. De fleste beretninger om stødformig bevægelse skriver sig fra de sterkest rystede strøg. KFnkelte har følt disse stød fra siden; men andre har det bestemte indtryk, at de er komne ret nedenfra. 3 34 Carl Fred. Kolderup. [No. I Dette er vistnok i ingen beskrivelse saa sterkt pointeret som i hr. ritmester Hascems. Ritmesteren, der iagttog rystelsen i kvist- etagen i et ualmindelig solid murhus paa gaarden Vang i Rygge, ca. 2 km. syd for Dilling jernbanestation, skriver bl. a. følgende: Kl. 11.26 fm. begyndte huset at hoppe ret op og ned, be- gyndende lidt smaat, saa med tiltagende hastighed, til det efter en række stød kulminerede i et, for saa igjen efter 2 å 3 mindre stød at blive et, antagelig 5 å 7 sekunders ophold, hvorpaa fulete et middels stød efterfulgt af 2 å 3 svage stød. Stødenes indvirkning paa mig lignede meget den fornemmelse man har, naar man kjører i en skranglekjærre paa saakaldet krake- føre, eller naar man kjører paa grustog paa ujusteret bane, dog mest skranglekjærren, da der ingen sideslingringer var. — Det er netop denne mangel paa slingring, som forekommer mig karakteristisk (og som er hovedgrunden til, at denne beretning frem- kommer). | Som bevis for at bevægelserne har været kun lodrette, vil jeg anføre, at jeg ikke kan finde, at nogen gjenstand hos mig er flyttet det mindste til siden. Af den perpendikulære bevægelse tror jeg ogsaa at kunne slutte, at jeg befandt mig ret ovenover eller ialfald temmelig nær begivenhedens centrum. Det sterkeste stød var saa haardt, at jeg var forvisset om, at der — dersom dette ikke var kulminationen — saa maatte en større eller mindre katastrofe ind- trætfe, og jeg var meget forbauset over, at murpuds holdt, og at ikke huset har faaet sprækker.* Qgsaa fra mange andre steder tales der om stød; men de fleste har ikke opfattet stødene som kommende ret under fra, men mere eller mindre fra siden. Professor Monn, der iagttog rystelsen under gudstjenesten i Trefoldighedskirken, har saaledes i et brev til mig meddelt, at han følte det sterke stød horizontalt. Og lignende meddelelser har jeg faaet fra flere andre. I en og samme by har for- resten enkelte følt vertikale stød, andre horizontale. Som allerede nævnt har de fleste opfattet bevægelsen som bølgeformig, og flere iagttagere, der har befundet sig ude, har tydelig kunnet se jorden bevæge sig i bølger. Flere har ganske tydelig kunnet se, hvorledes lidt efter lidt bølgerne har skredet fremover i terrænet. Rystelsernes antal opgives forskjellig; enkelte særlig i de sterkest rystede strøg, holder paa 3 og 4 rystelser, andre paa 2 og atter andre kun paa I1. 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 35 Det synes gjennemgaaende, som om beretningerne med det største antal rystelser skriver sig fra strøg nærmest udgangszonen. - Naar der i enkelte tilfælde er opgivet en hel del stød, saa har det ved nærmere forespørgsler vist sig, at man har givet sig til at tælle de forskjellige bølger, som tydelige kunde opfattes, og saa opført dem som antal rystelser. Dette er selvfølgelig vildledende Soin nævnt er der af mange noteret 2, 3 eller 4 rystelser, der har fulgt hurtigt paa hinanden med kun faa minutters mellemrum. Spørgs- maalet bliver nu, om disse er at opfatte som særskilte rystelser eller blot som sterkere faser af en og samme hovedrystelse. NSeis- mogrammerne fra udlandets jordskjælvsstationer synes at tale for det sidste. Man ser nemlig, hvorledes bevægelsen fra en ringe be- gyndelse tiltager i styrke, indtil den naar et maksimum for saa atter at synke. Dette maksimum synes i flere tilfælde at være - todelt saaledes som f. eks. 1 Strassburg, hvor der opføres to særskilte maksima med et mellemrum af ca. 1 min. Ser man nærmere paa seismogrammerne fra Potsdam, finder man, at omtrent 2%/1 min. efter at hovedrystelsen har naaet sit maksimum, bliver bevægelsen atter lidt livligere. Beregner jeg nu efter de af professor CARL STØRMER 1 Kristiania gjorte iagttagelser tiden mellem hovedskjælvets maksi- mum og den senere svagere rystelse, saa faar jeg den samme differens. Ogsaa rystelsens varighed angives meget forskjellig, hvad man ogsaa efter tidligere erfaringer maatte vente. I det hele maa det vel kunne siges, at der neppe er haab om at faa nøiagtigere op- lysninger om bevægelsens art og varighed, før man har faaet sta- tioner med selvregistrerende apparater i vort land. Angaaende rystelsens varighed stod der i ,Morgenbladet* den 25. oktober følgende beretning: sJeg havde ingen anelse om, at vort meteorologiske institut savnede jordskjælvsmaaler (seismograf), ellers havde jeg baaret mig anderledes ad under rystelsen søndag, end jeg tilfældigvis gjorde. Thi det viser sig, at jeg i min stue har en naturlig seismograf, hvis svingninger burde været sammenholdt med uret. Men uagtet dette ikke skeede, noterede den dog med stor bestemthed, at rystelsen i virkeligheden varede langt udover de faa sekunder, der merkedes, og at der ovenpaa det tredie stød endnu fulgte et fjerde og svagere. Jeg bor i 8die etage i en gaard øverst i Universitetsgaden, og da jeg havde været upasselig om natten, laa jeg endnu tilsengs, da stødene kom. Først et svagere og kort efter et sterkt, som 36 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 ikke efterlod nogen tvil om bevægelsens natur. Jeg kastede paa mig de nødvendige plag og begav mig ind i naboværelset for at be- rolige min syge og sengeliggende kone. I det samme jeg havde aabnet døren, fulgte det tredie stød. Tilfældigvis kom jeg til at kaste et blik paa blomsterbordet lige til venstre for døren og be- merkede da, at to planter, nemlig en stor eolocassia (alm. kaldet caladium) med fem veludviklede blade paa lange stilke og en grif- finia, som i sin habitus noget ligner den hos os almindelige dyrkede clivia, kun at bladene ligger mere horisontalt og derfor har lettere for at vippe, befandt sig i heftig bevægelse, men hver paa sin maade. (Coloceas- siaen saa ud, som om den blev rusket sterkt, hvorhos bladstilkene paa en meget paafaldende maade dreiede sig om hverandre. Jeg antog, at denne bevægelse maatte hidrøre fra en dreiende bevægelse hos jordstødet, som iøvrigt føltes vertikalt, men paa samme tid frem- kaldte svimmelhed. Griffiniaens blade befandt sig i en mindre paa- faldende bevægelse under selve stødet. Jeg holdt imidlertid øie med disse planter, mens jeg talte med min kone og de øvrige, som havde samlet sig i værelset, og jeg bemerkede nu, at mens colocassiaehs blade straks faldt tilro, saasnart stødet var forbi, var det samme ikke tilfældet med griffiniaen, hvis blade tvertom holdtes i en hurtig osscillerende, perpendikulær bevægelse. Da dette havde varet en stund, stansede osscillationerne pludselig et par sekunder, hvorefter bevægelserne begyndte paany, men uregel- mæssigere og heftigere, og ogsaa colocassiaen begyndte med sine slyngende bevægelser. Dette markerede ogsaa et fjerde stød, under hvilket jeg merkede svimmelfølelse, men ingen tydelig bevægelse under fødderne. Det varede antagelig ca. 3 sekunder, hvorefter colocassiaen forblev ubevægelig, mens griffiniaens blade vedblev at vippe som før i meget hurtig takt. Denne bevægelse var tyde- ligvis ingen eftervirkning af stødet, men maatte være betinget af en tilsvarende osscillation af jordskorpen, thi den vedblev temmelig længe uforandret og stansede saa pludselig med et ryk. Bevægelsen varede i sin helhed sikkert over 6—7 minuter.* En hel del af iagttagerne vil maaske ved at gjennemlæse denne beretning finde, at den her anførte tid maa være adskillig over- dreven. Beretningerne fra udlandets seismologiske stationer tyder slet ikke herpaa; tvertimod. I Potsdam begyndte saaledes for blot 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 37 at nævne et eksempel hovedrystelsen kl. 11 t. 30 m. 27 s. og sluttede kl. 12, d. v. s. bevægelsen har varet omtrent en halv time. Skal vi faa et mere indgaaende kjendskab til bevægelsens karakter og varighed, bliver det nødvendigt at ty til udlandets seis- mologiske stationer og studere deres seismogrammer. Lad os da først tage de tre stationer Hamburg, Gøttingen og Strassburg, der ligger i syd sydvestlig retning for arnestedet. Ved d'herrer dr. Scrörts, dr. SCHEERINGS og professor dr. Ruporraus velvilje har jeg faaet følgende oplysninger om jordskjælvets forskjellige faser. Hamburg Strassburg vi Rebeur'j 3 — HEN Ehlerts Gøttingen Wiecher Wiechert jechert Omori horizon- talp. N.—8. Ø.—V. Ø.—V. SE re TS ee I ØSE SS 0 fe ME 0 Første forløber ...... 1129 21130 -01130.0 Anden forløber ...... 11 28 56111 29 45111 31 4811 31 46|11 31 45 Hovedskjælvets beg... 11 29 41/11 30 14/11 33 1511 38 16/11 33 19 STE 1131501032 51034 20 11340 381134:20 2det maksimum ...... 1185 100135 5711 3519 en henimod kl. 1112 1143 3011 43 33 Som man af fortegnelsen vil se, er apparaterne ved de 3 siationer ikke de samme. I Hamburg haves v. REBEUR-ÉHLERTS horizontalpendel, i Gøttingen WrrecHerTts seismometer og i Strassburg haves WIrcHerrts seismometer, Omoris horizontalpendel foruden flere andre apparater, hvis registreringstider ikke er angivne. WIECHERTS seismometre, saavel i Gøttingen som i Strassburg, har optegnet en første forløber for jordskjælvet, som ikke er registreret af de to anførte horizontalpendler. Fra Gøttingen meddeles, at apparatets ø.—v. komponent, da bevægelsen naaede sit maksimum, registrerte en virkelig bevægelse af 0.062 millimeter, mens denne ved den n.—s. komponent kun beløb sig til 0.028 millimeter. Lad os saa se paa optegnelserne fra de stationer, der ligger i sydsydøstlig retning for udgangsstrøget. Ved velvillige meddelelser og seismogrammer fra d'herrer geheimraad, dr. Hermerrt i Potsdam, geheimraad, dr. CreDNEr i Leipzig og professor, dr. Brrar i Laibach har jeg faaet følgende sammenstilling: 38 Carl Fred. Kolderup. [No. I Potsdam | Wiechert Ø.—V. N.—8S Kaste Pte Første forløber 0 85 DENN Anden forløber SINNE 11 28 55 119857 - Hovedskjælvets begyndelse ...-...... 11 30 30 113097 Masnum +42 døesrr STE 1131 2-32 11138049—3149 Fndeste net: Gas sa Abane ME eee egzig Wiechert | t. ms Første forløbers SEE Amden-forløber as TE29A8 Hovedskjælvets begyndelse...... 1130 4 VaksamnN RRN 11:31 30 Finder: Se Er Ang Laibach 7 SE Vicentini Vertikal komp. Ø.—V. N.—8. ve SE OS) Vi ae SONANS [te JED LS Første forløbr Anden. forløber SELEN 11318385—33 54 11 31 35—33 7 Hovedskjælvets begyndelse .. | 11 34 15 Maksimum ......vvr Rade 1134 5 11 34 34 11 34 20 Fnde +52 Me 1140 11 40 11238 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 39 Geheimraad HrerLmert har meddelt mig, at det seismogram, man ved deune anledning fik af horizontalpendelen, ikke var meget tydeligt, hvorimod Wircrzrts seismometer gav et særdeles tydeligt seismogram. Svingningsperioden var for hovedrystelsens vedkom- mende usedvanlig liden. Mens den ellers gjennemgaaende er hen- imod 20 s., var den denne gang kun 2.2—3.7 s. Maksimalampli- tuden var for den ø.—v. komponent 46 millimeter og for den n.—s. 44 millimeter, da bevægelsen imidlertid ved WrIrcHerts seismometer forstørres omtrent 200 gange, bliver den virkelige amplitude (regnet fra yderside til yderside) resp. 0.23 og 0.22 millimeter. Dette stemmer ogsaa godt med horizontalpendlene, hvor maksimalampli- tuden var 8 millimeter. Da bevægelsen her forstørredes 36 gange, blev den virkelige størrelse 0.22 millimeter. yI Finfter Bericht der Erdbebenstation Leipzig* skriver dr. Frantz Etzocp om det skandinaviske jordskjælv følgende: ,,Paa- faldende ved disse seismogrammer er fremfor alt periodens korte varighed, idet man ikke kan finde en eneste, der overstiger 1.5 sekunder. Mens de seismometriske registreringer 1 anledning de nærliggende vogtlandiske jordskjælv udmerker sig ved, at et afsnit af hovedfasen udfyldes af relativt langsomme, rolige og ensartede svingninger, ligesom ved de meget fjerne jordskjælv, finder man i seismogrammet angaaende det skandinaviske jordskjælv ingen del, som bestaar af regelmæssige svingninger*. Som man af disse beretninger vil se, er det karakteristisk for seismogrammerne angaaende det skandinaviske jordskjælv, at sving- ningsperioden er liden; i Potsdam 92.2—3.7 s., I Leipzig kun op iil 1.5 s. Qgsaa maksimalamplituden er mindre i Leipzig; i Potsdam registrerte nemlig apparatet 44 og 46 millimeter, i Leipzig kun 17 millimeter. I Laibach, hvor man har Vicentinis pendel, registrerte den vertikale komponent maksimalamplituden 0.3 millimeter, den hori- zontale ø.—v. komponent 3 millimeter, og den horizonlale n.—s. komponent 4.1 millimeter. | Tager vi endelig for os meddelelserne fra den østenfor ud- gangszonen liggende station, Jurjew (Dorpat), der velvilligst er stillet til min disposition af professor, dr. Lewrrzky, finder vi følgende registreringer af jordskjælvsstationens horizontalpendler: 40 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 Let pendel med fotografisk| Tung pendel registrering med mekanisk NES SV.—NO. | registrering Ga Lol Å TN td. hesyndekserss JE Ji 30,5 L:31 1:30,5 Maksim Judas Ut 32% 11327 11 31,6 Fides re mer 11 49 11 47 11 87 millimeter millimeter millimeter Maksimalamplitude v.:--Jasir 4 ES 715 Beretningen fra Edinburghs jordskjælvsstation angiver, at jord- skjælvet begyndte der kl. 11.33, naaede sit maksimum kl. 11.35 og sluttede kl. 11.39. Jordskjælvets forplantningsretninger. Som det vil være bekjendt, er det forbundet med ikke liden vanskelighed at afgjøre nølagtig, 1 hvilken retning bevægelsen for- planter sig. Sammenstiller man iagttagelserne fra en by, hvor der har været mange iagttagere, finder man, at der er angivet de for- skjelligste retninger. Grunden hertil er dels, at vedkommende iagt- tager har havt vanskelig for at bestemme retningen, dels at be- vægelsen i virkeligheden er meget kompliceret. Meget ofte finder man fra et og samme sted angivet to retninger, der staar hinanden diametralt modsatte, enkelte angiver f. eks. n.—s., andre s.—n. Endel forstaar ogsaa vanskeligheden ved disse bestemmelser og noterer n.—s. eller omvendt. I almindelighed vil den, som endelig bearbeider materialet, i et et saadant tilfælde ikke være i tvil om, hvilken retning, der er den rigtige. Hvis man paa et kart afsætter alle de angivne forplantnings- retninger, skulde man vente, at disse allesammen pegte ud fra jordskjælvets udgangsstrøg eller epicentrum, som det ogsaa kaldes. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Aarsagerne hertil er dels at søge 1 feil i observationerne, dels i den omstændighed, at landet ikke forholder sig som en ensartet masse, men er sammensat af meget forskjellige bygningsled og gjennemsat af hele systemer af gamle sprækkelinjer, der bevirker en afbøining af bevægelsesret- ningen. Afsætter man paa et kart over det sydlige Norge alle de retninger, der er angivne for jordskjælvet den 23. oktober, faar 1905] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 41 man ved første øiekast ikke indtryk af nogen lovmæssighed i det hele. Ser man noget nøilere paa det, og markerer man f. eks. alle de retninger, som stemmer med antagelsen om, at udgangsstrøget ligger i den indre del af Skagerak, med en pil, mens de øvrige retninger kun markeres ved en streg, der altsaa i dette tilfælde kun angiver strøget, vil man se, at af de paa kartet (pi. II) af- satte retninger, peger over halvparten paa Skagerak som udgangs- punkt; mens resten efter al sandsynlighed maa betragtes enten som mindre nølagtige: observationer eller ogsaa som forplantnings- retninger, der er afhængig af den geologiske bygning. Dette sidste er da formodentlig tilfældet med de mange n.—s. gaaende retninger, som findes afsat paa vestlandet, og som formodentlig har sin grund i talrige spalter, der løber parallel den i samme retning afbrudte kystrand. Bevægelsen paa sjøen. Qgsaa paa sjøen merkedes bevægelsen tildels ganske sterkt. Som det vil sees af nedenstaaende meddelelser, var bevægelsen ogsaa her sterkest i strøget omkring Skagerak og Kristianiafjorden. Paa vestlandet var kun sjøen i bevægelse i enkelte af de indre fjordbygder, som f. eks. Aurland. Da man neppe før her i landet har havt et saa fuldstændigt materiale samlet angaaende be- vægelsen paa sjøen som ved jordskjælvet den 23. oktober, vil jeg her stille sammen de vigtigste iagttagelser, idet jeg begynder ved Smaalenenes kyst og saa fortsætter vestover. 5 mil syd for Færder. I ,Morgenbladet* læses den 25. ok- tober: ,Der er kommet en hel del seilskibe til Kristiania i løbet af det sidste døgn. Ombord i mange af skibene havde man følt jordrystelsen temmelig alvorlig. En af skipperne fortalte: ,Jeg stod netop agterud paa hyttetaget og pratede med styrmanden, da vi pludselig føler, at skibet hugger, først en gang, saa to gange, saa tre vange. Vi var som maalløse af forbauselse; thi vi befandt os 5 mil i syd for Færder, og vi vidste naturligvis med sikkerhed, at der ingen grund var. Alligevel prøvede vi med loddet. Vi forstod da, at dette maatte være jordskjælv. Jeg saa paa kronometeret, da vi ligesom huggede. Kl. var 11.30.* Samme steds læses: ,En dansk skonnert ,Magnet*, som kom fra Bandholm med byg, berettede, at stødet føltes, som om man lod ankeret falde. Denne fornemmelse syntes de fleste seil- 42 Carl Fred. Kolderup. [No. I skibe at have havt af rystelsen.* Desværre er der her ingen steds- angivelse, men begivenheden maa dog have fundet sted enten i Skagerak eller Kristianiafjorden. Hvaler. Paa et skib, der befandt sig ved Hvaler, troede man ombord, at det var stødt paa grund. (,Smaalenenes amtstid.*). Fredriksstad. Vandet var 1 sterk bevægelse, smaafisk sprat op. (,Fredriksstad blad*). Onsø. Vandet hævede sig, og fisk sprat op. (Stationsmester HALVORSEN). Moss. Sjøen kogte. (,Moss aftenblad*). Moss. Baade blev ligesom hævet langs strandlinjen. Drøbak. Kjøbenhavnerbaaden ,H. P. Prior*, som gik herfra søndag formiddag kl. 10, følte stødene temmelig tydelig, da skibet befandt sig i nærheden af Drøbak. Kapteinen, som sad nede, styrtede paa dæk og spurgte, hvad ialverden der var i veien, og hvorfor man havde ladet ankeret falde. Han blev ikke lidet for- bauset, da han saa skibet gaa forover med vanlig fart. (,, Morgenbl.*). Kristiania. OQgsaa ombord i skibene paa havnen føltes jord- stødene ganske tydeligt. Baade ombord i ,Mars*, i ,, Tordenskjold* og i ,Qscar II* forklarer mandskabet, at det føltes, som om skuden skurede opover sandbund eller rystede kraftig for propelslaget. Bølge- blikket over vareskurene paa bryggerne frembragte en rent uhyg- velig koncert, fortæller folk, som var i nærheden. (,Kr.ania dagsav.*). Kristiania. Ombord i dampskibet ,Knut Skolmen* kjendtes det, som om skibet laa og huggede i bunden. Ombord i ,,Sceotland* og , Kong Oscar II* samt den store sortehavsdamper ,John Cover- dale”, der ankom hertil igaar, føltes jordskjælvet som en sterk vuggende bevægelse. Udenfor Toldbodbryggen har flere øienvidner seet vandet forme- lig koge med voldsomme bobler. ,Birger Jarl* var paa optur under jordskjælvet. Skibet fik et stød, saa man et øieblik troede, at det var gaaet paa grund. Det samme observeredes fra flere seilskibe. (,Ørebladet*). Lier. Paa elven satte sundmanden ved Lier sund (Øvre s.) netop en dame over. De var midt paa elven, da det pludselig føltes, som om baaden fik et eiendommeligt stød og blev sat i sterk syngende bevægelse. Det var blikstille, og ingen bølge eller lignende kunde observeres paa vandets overflade. Men passageren blev bleg, og en uforklarlig ængstelse bemægtigede sig baade hende og skuddermanden. (, Buskeruds amtstid.*). : 1905] — Jordskjælvet den 283. oktober 1904. 43 Drammen. Paa havnen merkedes ogsaa jordskjælvet, idet de mindre fartøier rystede og bragede. (,Buskeruds amtstid.*). Drammen. Hlven boblede og kogte. Dampskibet ,Ragni* skulde have rusket forfærdelig i sine fortøininger, saa man troede, damperen tilslut havde brukket dem. (,Drammens tidende*). Svelvik. Sjøen blev meget urolig, saa folk ombord paa skibene styrtede paa dæk i forskrækkelse. (, Drammens tidende*). Vaale. Reaavandet, der laa speilblankt, kom pludselig i oprør, saa bølgerne slog op over stranden. (.,Jarlsberg*). Horten. Sjøen kom i sterk bevægelse. (,Gjengangeren*). Vallø. En svær bølge rullede mod land, hvor den blev staa- ende en stund og skjælve. (,,Forposten*). Nøterø. Der dannedes pludselig 3 store bølger paa fjorden og en del mindre. (,Tønsbergs blad*). Færder fyr. Sjøen rolig. (Hytten). Larvik. 'Trods det stille veir begyndte sjøen at gaa høi, saa skibe og baade rullede sterkt. (,Østlandsposten*). Lardal. Laagens vand piskedes som i en fos; tømmerstokke kastedes paa land og førtes ud igjen af dragsuget. (,Østlands- posten*). | Fredriksværn. Fartøier synes at skrabe bunden. (,,Jarls- berg og Larv. amtstid.*). Kjærringvik. I baad føltes det, som om man roede over et skjær. Barkevik og Helgerøen. Flere skjøiter stansede pludselig op under jordskjælvet. (,Grenmar*). Staværnsodden. I baad føltes et stød, som om man stødte paa grund. Aaklungen. En mængde smaafisk sprat op af vandet, som om de var forfulgte. Mange luftblærer omtrent som 5 ører steg op. (BRAATHEN). Porsgrund. En fisker paa elven blev kvalm; gasblærer steg op af vandet. (CoucHEron). Porsgrund. Paa elven merkedes ogsaa rystelsen. Folk, som befandt sig i pramme, kunde tydelig observere fænomenet, idet der opstod sterk sjøgang som af grundbraat, og personer, som laa og fiskede ude ved Torsberg, iagttog, hvorledes vandet kavlede mod fjeldet, ligesom baadene bevægede sig, hug op og ned og tørnede rundt 1 en cirkel. Føreren paa et dampskib, der passerede opover, følte ligesom fartøiet hug flere gange. Noget lignende fortonede 44 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 det sig paa skibene i elven. Ombord i et af disse løb folk til pumperne, da de i første øieblik frygtede for, at fartøiet vilde synke. (,Grenmar*). Porsgrund. En mand, som befandt sig paa den østre side af broen, da rystelsen begyndte, fortæller, at bølgerne kastede broen op og ned ? å 3 gange, mens det knagede og bragede sterkt i den. Baade og farkoster paa den anden side lagde sig over paa siden, og folk, som boede nede ved stranden, løb ud af sine huse af frygt for, at de skulde gaa i elven. (, Porsgrunds tidende*). Skien. Skibe paa elven merkede flere smaa stød; 1 Hjelle- vandet var vandet i noksaa sterk bevægelse. (, Fremskridt*). Skien. Paa Nordsjø gik der under jordskjælvet en sterk bølgegang. I Hjellevandet ved Skien saa man derimod kun en svag krusning. (,Grenmar*). Skien. En iagttager saa kl. 9.45 fm. gasudvikling og skum- striber i Hjellevandet. (CoucHEron). Skien. Udenfor bryggerne merkedes for et øieblik Hev; i vandet; men det stilnede straks af. (, Folkerøsten*). Langesund. Fra Langesund meldes os, at skibe, som er kommet ind melder, at man paa sjøen merkede jordskjælvet som en række sterke grundstød, og at havet pludselig blev uroligt. (, Porsgrunds tidende*). Kragerø. Paa havnen svaiede brugsbaade, og en liden damp- baad rystede. (Adjunkt ErrInGSEN). Kragerø. Paa en lodsskjølte 2 mil udenfor Jomfruland føltes det, som om skjøiten skurede paa flere stene over bunden. Paa et fartøi i Kragerø faldt tallerkener ned af hylderne. (TrpEmanD-Rvvp). Tvedestrand. Ombord paa en liden dampbaad ved Borøen merkede man som et dunk i skibets bund. (M. GaustaD). Tromøsundet. Paa dampskibet ,Halden*, som da var i Tromøsundet, føltes det, som skibet skulde støde let en 2—3 gange. (,, Kristianssands dagblad*). Kristianssand. OQgsaa paa de paa havnen liggende skibe merkede man jordrystelsen. (,Kristianssands dagblad*). Saude, Ryfylke. Enkelte saa bølger paa sjøen, som om et dampskib netop havde passeret. (E. Løynno). Odda. Et dampskib ved bryggen kom i bevægelse. (APoLD). Gudvangen. Bryggen bevægede sig, saa der opstod smaa bølger paa sjøen. (, Bergens aftenblad*). 1905] Jordskjælvet den 283. oktober 1904. 45 Aurlandsvangen. Sjøen var i bevægelse. (ANNA ÅABERGE). Men det er ikke alene i Norge, at havet, indsjøerne og elvene har været urolige under jordrystelsen; ogsaa fra Sverige har jeg seet meddelelser om lignende forhold. Jeg lader her trykke et par af disse meddelelser, som jeg tilfældigvis har ved haanden, for at man kan faa et indtryk af forholdene. » Morgenbladet* indeholder den 25. oktober følgende: Ombord i Stockholmsbaaden , Birger Jarl*, som kom søndag, fik man kl. 11.30, da skibet endnu befandt sig i den svenske skjær- gaard, pludselig følelsen af en heftig rystelse. Det var grangivelig, som om skibet skurede over et skjær, og baade mandskab og passagerer styrtede i forskrækkelse paa dæk. Her fik de imidler- tid se, at skibet befandt sig i den vanlige kjendte led, saa man forstod, at det matte have været en jordrystelse." I ,Aftenposten* læses den 25. oktober: Paa Venern syntes man i baadene, at disse gik over stengrund. Tre gutter i en jagt sprang i forskrækkelse iland. Ombord i et dampskib ved kaien i Gøteborg havde man en fornemmelse, som om skibet hævede sig tre gange. | Af eiendommelige fænomener kan nævnes, at fra Hjo meddeles, at Vetterns vandstand sank flere centimeter. Ved den nær Axvall liggende Vingsjøen saa kirkefolk fiske ,i millionvis* kaste sig op over vandfladen.* Endvidere findes i ,Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning* følgende: » På sjön mårktes fenomenet å den nårmaste kusten. Vid hår- varande kaj mårkte man å ångaren ,Munin*, att fartyget trenne gånger höjde sig. Ute vid Klippan gick bryggan utanför tullvakt- stugan i riktiga vågor. På Vånern mårkte ångarne en hård stöt under botten, liksom om de gått öfver stengrund. I Skagerack och Kattegat hade ångarne ingen kånning af fenomenet. * g Fra Danmark har jeg ikke seet beretninger om, at sjøen har været urolig; men de danske aviser, jeg har havt anledning at se, er for faa til, at der deraf kan sluttes noget sikkert. Jeg tager saa meget mere forbehold her, som professor W. Drrckr i sin før nævnte afhandling angiver, at en mand fra Nemmersdorf ved Gum- binen, der stod ved bredden af Angerap, samtidig med at han følte 46 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 rystelsen, saa, at flodens vand steg op og hørte, hvorledes det gurglede. Ligesom man har opstillet en intensitetsskala for jordskjælvet paa landjorden, har man ogsaa opstillet en intensitetsskala for sjøskjælv. Professor Ruporurn 1 Strassburg har opstillet følgende 10 grader, som tildels kan sammenlignes med graderne i Rossi-Forels skala. Da denne professor Ruporrns skala formodentlig vil være de norske læsere af denne afhandling ukjendt, hidsættes den her i oversættelse. Ik H TIL LY, V. VE VIP HERN Ganske svag skjælvning, mere en støi, ikke ulig den, som en udløbende line fremkalder, mest hørlig under dæk, og ikke merkbar for andre end dem, som befinder sig i en for iagttagelse særlig gunstig stilling. (III. Rossr-KForzn). Svag skjælvning, en fremmedartet, usedvanlig bæven i skibet egnet til at vække det sovende mandskab, særlig dem som ligger under dæk. (IV. Rossr-Forzn). Skjælvning i hele skibet, som naar store fad rulles over dækket. (IV. Rossr-Forznu). Maadelig sterk rystelse, som naar ankeret falder paa dybt vand, og kjættingen løber rask ud. (IV. Rossr-Forex). Temmelig sterk rystelse, som naar skibet skrabede grunden eller var stødt sammen med andre gjenstande, som det seilede henover. (IV. Rossr-Forzku). Sterk rystelse, som sætter lette løse gjenstande (kopper, tallerkener, glasser o. s. V.) 1 bevægelse, saa at de klirrer. Roret rystes, saa at rattet bevæger sig i rorgjængerens hænder. (V og VI. Rossr-Forku). Ret sterk rystelse ved stød, saa at det knager i træverket, og det er umuligt at staa opreist paa dækket. (VII. Rosst- Foren). Meget sterk rystelse ved stød. Master, ræer og taug- verket saavelsom alle gjenstande paa dækket rystes ved den stødende bevægelse; kompasset kastes ud af stilling, termometere knuses o. s. v. (VIIL Rossr-Forzy). Overordentlig sterk rystelse. Skibet faar stød fra siden og begynder at rulle, det bliver hævet, taber fart eller stanser et øieblik. (IX. Rossr-Forzn). Ødelæggende virkning. Folk kastes overende paa dækket, tunge gjenstande slynges i veiret, kanoner springer af 1905] Jordskjælvet den 283. oktober 1904. A7 lavetten, dækkets fuger aabner sig, skibet bliver læk. (X: Ross1-Foreu). | Ser vi nu efter at have gjort os bekjendt med denne skala paa de norske meddelelser om rystelserne paa sjøen, vil vi finde, at en del af dem har naaet graden 5, andre kun 4 og atter andre har ikke naaet saa høit op. Endel af meddelelserne er for knappe til, at man med sikkerhed kan bestemme styrkegraden. En sam- menligning med kartet pl. II vil vise, at bevægelsen i sjøen var sterkest ved den sterkest rystede zone af landjorden, d. v. s. i det strøg, som har ligget nærmest udgangsstrøget. Desværre har vi ingen detaljerte beretninger fra steder lige over udgangsstrøget, men antagelig maa det skib, som befandt sig 5 mil syd for Færder, have været udgangsstrøget nærmest, og herfra hører vi, at skibet huggede sterkt 3 gange, saa at man, uagtet man vidste, man maatte have nok vand under kjølen, alligevel prøvede med loddet. Vester- paa har sjøen været urolig 1 flere af de indre fjordarme, hvor ry- stelsen var forholdsvis sterkt paa land. Mindre rystelser før og efter det store jordskjælv. Ligesom ved tidligere, større jordskjælv her i landet har der ogsaa denne gang været en hel del mindre rystelser, som har gaaet umiddelbart forud for eller har fulet umiddelbart efter det store jordskjælv. Disse jordrystelser er alle knyttede til strøg, der ligger i nærheden af epicentret, og da disse strøg ellers i seismisk henseende er overmaade rolige strøg, synes det at være hævet over al tvil, at de maa staa i genetisk sammenhæng med det store. Desværre har det store jordskjælv lagt saa sterkt beslag paa den almindelige opmerksomhed, at man har glemt at indberette om flere af de smaa rystelser, og de tarvelige oplysninger, som er modtaget gjennem smaa avisnotiser, er desværre for ubetydelige til, at man kan faa noget fyldigt indtryk af bevægelsens art. Trods dette vil jeg dog her nævne alle disse rystelser, som synes at staa i genetisk sammen- hæng med det store jordskjælv, og tager dem i kronologisk orden: 22. oktober middag Horten. mø — 2—3 fm. Piperviken og Oslo. 28. — 64.3 , Tønsberg, Sem, Aaklungen og Barbu. 06a.5 0,4 0 Skien. | 23. — 7'/2 » Arendal og Strømsbu. 23. — Mt NBørbu. EE Ä—Ä—Ä—Ä—Ä—ÄA—AÄÄ—ÄÄ—C-— å Se psp mn 48 Carl Fred. Kolderup. [No. 1 23. oktober 11 fm. Langeby (Sandefjord) og Skien. 23. — 11%, Långeby os Barbu. 23. — 3!/9 em. Langeby. 28. — 5.25, Torbjørnskjær og Langeby (57). 28. — 9 0 Skien. 28. — 119.400 Skien. 24. — 2 fm. Skien og Skjeberg (Smaalenene). 24. — 3.10 ,, — Krappeto (Tistedalen). 25. — 1.25, Smaalenene og tilstødende dele af Sverige. 25. — 11.42em. Kristiania. 26. — 6.27 fm. Smaalenene og tilstødende dele af Sverige. 26. — 6.10 em. Strømtangen fyr. 26. — 10 » Skjeberg. BR 11 si 1 Skjeberg: 29. — 4.40 fm. Ramnæs (Jarlsberg). 3. november 5 , Tønsberg. 4 — 3!'/2 » Kristiania og omegn. 15. 4:55 , OQsebakken ved Porsgrund. 18: — 3.40 ,, —Kristianiafeltet og tilgrænsende strøg. 13. december 10.50 em. —- == == 17. — 1.55 ,, — Tønsberg, ee » Hurumlandet, Aas og Frogn. 27. — 10—11 » Klyve (Porsgrund). Som man vil se, indtraf de fleste af rystelserne den %3. oktober og nærmest paafølgende dage; men den seismiske uro er ikke dermed afsluttet, rystelserne fortsætter baade i november og december, ja selv i januar berettes der om mindre rystelser. Da beretningerne er saa ufuldstændige, kan der selvfølgelig være en mulighed for, at en eller to af de her anførte mindre rystelser maaske ikke var egentlige jordrystelser; men selv om der fragaar baade en og to, saa vil der, som man ser, være nok igjen, og man kan vanskelig frigjøre sig for den opfatning, at disse mange rystelser i et ellers i seismisk henseende saa særdeles roligt strøg maa staa i en vis genetisk forbindelse med hinanden.*) Jordskjælvets udgangsstrøg og aarsag. Jeg mener baade ved mine undersøgelser angaaende jordskjæl- handling: ,Jordskjælv i Norge 1904”. 1905] | Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 49 træffen paa de forskjellige steder samt de umiddelbart forud for og efter det store jordskjælv stedfundne jordrystelser at have ført bevis for, at jordskjælvet maa have havt sit udgangsstrøg i den indre del af Skagerak. Dette er en antagelse, som jeg forøvrigt flere gange tidligere har havt anledning at fremholde (, Bergens aftenblad* den 24. oktober og i ,Naturen*s decemberhefte). En lignende op- fatning af forholdene har ogsaa flere andre geologer havt; saaledes f. eks. professor, dr. BRØGGER, dr. ReuscH, amanuensis Øyeren, dr. Svepmark o. fl. De tidligere udtalelser, ialfald fra os norske geologer, maatte imidlertid betragtes som foreløbige, indtil det store materiale var blevet bearbeidet. Nu tror jeg, det maa siges, at hvad der tidligere er udtalt af os, har faaet en saadan bekræftelse, at det maa ansees for uomtvisteligt, at udgangsstrøget man have ligget i den inderste del af Skagerak, der, og ingen andre steder. Naa spørgsmaalet bliver, til hvilken gruppe jordskjælvet skal henregnes, tror jeg, de fleste vil være enige om at betegne det som et tektonisk jordskjælv, der er foraarsaget ved en masseforskyvning langs sprækkelinier i jordskorpen under den indre del af Skagerak. Og fra dette udgangsstrøg, jeg har med forsæt ikke brugt udtrykket udgangspunkt eller epicentrum, har saa bevægelsen forplantet sig udover til alle sider. Som det synes, har dets virkninger været sterkest langs flere af de gamle svaghedslinjer, der da synes at have ledet bevægelsen lettest. Udløsningen af spændingen har imidlertid ikke skeet paa en gang, men i mange sæt. Allerede dagen i forveien holdt det paa at ryste lidt hist og her i nærheden af udgangsstrøget, og det fortsatte hermed hele søndagen baade før og efter det store jordskjælv. I de nærmest følgende dage indtraf et par større udløsninger, og selv saa sent som i januar var der endnu ikke indtraadt fuldstændig ro. — Carl Fred. Kolderup. 50 [No, Skematisk oversig Smaalenene Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed Bevægelsens art | Retnin ser | 1 Id | (,,.Dagbladet* og I » Drammens blad*) 2 Tomoen, Prestebakke ILO 2 Bevægelsen bøl-| nø—sy (Stationsmester Svenke) geformig. Den første rystelse, der indtraf kl. 11.27 varede ca. 40". Den an- den og meget svagere indtraf kl. 11.80; den varede 25" 3 Glemminge ca. 11.27 30—45* sø —ny (Lensmand Hansen) 8 4 Skjeberg ca. 11.30 3 ca JE Langsom vaklen.| s—n (Amtsskolebestyrer Strand) Den første é rystelse sterkest 5 Skjeberg ca. 11.25 3 15—20" Bølgeformig. so—nV (Lærer Julseth) Den mellemste | nv—sø rystelse sterkest. 15—20" mellem hver 6 > Greaker 11.26 Bølgeformig be- (, Grenmar*) vægelse 74 Asmaløen, Hvaler IEEE 3 Skjælvning (M. Svensen Kilebakken) 8 Papperhavn, Hvaler TE 2 Bølgeformig be- (M. Andersen Papperhavn) vægelse | 9 Fredrikshald 11.27—28 3 15" Den første be- (,Halden*) vægelse sterkest 05] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. ver iagttagelserne. dl Styrke Virkninger 1 overordentlig sterk og | VIII vedholdende rullen be- gyndte lidt før rystelsen | | | Å. som af jernbanetog Den gamle murkirke fik store rev- ner, saa at den neppe kan repa- reres. Panik i kirken VII Dele af stengjerder og murpiber ram- lede. I husene faldt gjenstande ned, og hængelamper svingede voldsomt. Paa jernbanestationen forskjøves gjenstande paa en buffet fra nnø—ssv Anmerkninger | Senere svagere stød ind- traf kl. 1.30, 5.23 og 5.58 e.m. Tiden no- teredes i vidners over- vær. Hovedrystelserne iagttoges af 30 mand paa Bau skydebane VII | Tagstene faldt ned. Folk styrtede | Ældre folk kan ikke ørtes før bevægelsen. ud af husene, der rystede sterkt erindre saa sterk jord- a. 5 min. senere hørtes rystelse n lignende rullen i s.ø. JE idholdende rullen før, under og efter rystelsen | Hderjoråisk hul torden | VIII | Kirken skjalv som aspeløv. Folk Senere rystelser: 2. 10 sek. før rystelsen styrtede ud. Heste og hunde | 24. oktbr. kl. 2 f. m. urolige. Stene faldt af ovns- | 26. — SR piber. Jorden slog smaa spræk- | 26. — «4 1040: ma) | ker ved græsroden 28. — - II — get sterkt underjordisk Huse og gjerder dirrede I øn — idholdende rullen VII | Knive, skeer og gafler kastedes ud af knivkassen gl sterk tordenlignende | VIII | Skorstenspiben slog flere sprækker. ullen 2 vinduesruder (l/9 tomme tyk) | i fyrhuset sprang )mp torden VIII | Tagpudsen løsnede i kirken, hvor- | fra folk i skræk sprang ud. Huse slog sprækker, og skorstene | blev delvis ramponerede. Ældre kvinder faldt overende og be- svimede i gaderne | 52 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art ser 10 Fredrikshald 11.28 ca. 30" (, Smaalenenes amtstid.*) Hd Fredrikshald — Lidt før 111/9| 3 Henimod | (,, Aftenposten*) Lg 12 Fredrikshald 11.27 2 15—16" | Bølgeformig be- (Stationsmester C. From) vægelse. Den første og sterkeste varede 3 å 4", den anden 2", mellemrummet ea 101 13 Fredriksstad 112/92 4 (, Fredriksstad blad*) 14 Fredriksstad 14.25 230 (,, Fredriksstad blad") i5 Engelsviken 11.25 4 Den første (, Fredriksstad blad*) rystelse sterkest. De to sidste X svagest 16 Glemminge (, Fredriksstad blad”) 17 Fredriksstad 15—20" (, Grenmar*) 18 Torbjørnskjær fyr 11.30 Den første ry- (J. Henriksen) stelse var sterkest, | de andre indtraf' JER E kl. 11.84 og 11.41 19 | Raade 117/, 2 ca. 1' Den sidste | (,,Grenmar*) rystelse, der ind- traf 5' senere, var svagere 20 | Onsø 11.30 (,Social-Demokraten*) [No. Retning nø—sy sø—ny no—sy sv—nØ 05] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 53 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger sterk dur som af et | VIII | Som no. 9 Paa et skib, der befandt ikred sig ved Hvaler, troede man ombord, at det | var stødt paa grund r Panik i kirkerne. Paa Møltomterne, der er dannede ved opfyldninger i havnen, saaes bordstablerne som i bølgegang d som af en tung rul- | VIII Nogle af piberne slog mindre revner. ende gjenstand samtidig Uret i telegrafkontoret stansede. ned rystelsen Det knagede i bygningen ud for rystelsen ensterk | VII | Murbygninger slog sprækker, endel | Vandet i sterk bevægelse, «Ur, Enkelte har hørt skorstenspiber faldt ned. Vindus- smaafisk sprat op t smeld ruder sprængtes. Panik i kir- | kerne. fr der gik over til et | VIII | Panik i kirkerne. Kirketaarnet serkt tordenskrald svaiede. Murpiber ramlede, lige- | ledes fyldingen over en husdør SG lt. ETE BT ee === St dur som af et tungt | VIII | En pibe styrtede ned. Bevægelse p S, Saa et voldsomt brag i vandet | | VIII | Panik i kirken, hvor en rude sprang, og gelænderet foran vinduet reves ud af muren " VIIL | Panik i kirkerne. — Skorstenspiber faldt ned, osv.. | liknende drøn Alt hoppede og skjalv VIIL | Kirken slog revne. Panik. Folk faldt omkuld d for rystelsen en lang- V Møblerne hoppede, et blomsterbord ukken, skurende lyd holdt paa at velte OE 54 Carl Fred. Kolderup. [No Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retning | ser | 21 OQnsø st. 11.27 2 15—16" Et haardt stød, s—n (Stationsmester Halvorsen) der efterfulgtes af bølgebevægelse 22 Rygge ca, FG Henimod 1' sv—nd (Sogneprest Mangor) | 23 Raade ca. 111/, 19 (Sogneprest Prydz; 24 Sandesund, Tune 11.26" /9 2 8—10" Den første nø—sy (Stationsmesteren) rystelse sterkest. Bølgeformig be- i vægelse 25 Sarpsborg ea 11% (,Sarpen*) | | | | 26 Sarpsborg 11.29—30 3 Den første sv—n (Sogneprest Fyhn) rystelse sterkest | nø--s og længst 27 Sarpsborg 11.271 2 Bølgebevægelse. (cand. pharm. Sørensen) Den første rystelse sluttede 11.28 pr. Den anden, der var svagere, kom 3 til 4' senere | ES EL gn AT MN, | 28 Moss 11.28 26" | (,. Moss aftenblad*) | 29 Moss 11.28 2 Bølgebevægelse. (,, Moss tilskuer*) Den sidste ry- stelse, der kom et par sekunder senere, var ube- tinget den sterkeste 30 | Moss 11.28 2 45" Som ovenfor (y Aftenposten*) 5] Jordskjælvet den 283. oktober 1904. 55 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger svag rullen som af )rden som af jernbanetog | VIII st sus som af en storm, | VIII ar vokste til en sterk usen eller dur erjordisk. torden før | VII 'stelsen paa at falde om Vandet hævede sig, og fisk sprat op. Bevægelse af møbler, lamper og tallerkner. Jorden gik i bølger, huse og telegrafstolper svaiede. Det lugtede af svovl. Dyrene urolige Et par skorstenspiber i sognet faldt ned. Nogle mennesker holdt Nogle skorstenspiber faldt ned. Folk, der var ude, følte jorden i bølgegang Mindre gjenstande faldt ned fra etagérer og buffeter sted faldt en vedstabel ned Uroi kirkerne. Lettere gjenstande faldt overende i husene. Et r torden blomster- Huset rystede sterkt; potter hoppede it en dump rummel, | VIII Ir stadig øgedes Huse slog revner, skorstenspiber faldt ned. Mindre møbler flyt- tedes. . et Sjøen ,kogte VELL VEE Som ovenfor. Endel husdyr viste r tegn paa uro Skorstenspiber faldt ned, murhuse slog revner. Om aftenen ned- brændte et hus, hvør ilden an- toges opstaaet ved revner i piben | 56 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed ser 31 Moss 11.28 2 (Provst H. Hansen) 32 Moss Tr 2 (Brandmester Lødemehl) 33 Dilling 11.26 | TE (Ritmester Haslem) | 34 Rygge ca. 111; 2 (Lærer Hafstad) 35 Rygge 117/9 Flere (Rasmus Skaare) 36 Aremark ca. FG 2 po (Sogneprest Rognaas) 37 Ømark 111/» 2 (Ordfører Høie i ,Indre Smaalenenes avis”) 38 Waaler 11/9 ca. 2" (,Indre Smaalenenes avis*) 3g | Mysen Didtfør 1 02 dior (plndre Smaalenenes avis*) 40 Askim 11.25 3 (Lærer Haaland) Bølgeformig be- | ssv—n En hel del stød, |vægelse iagttoges Bevægelsens art | Retnin vægelse - Ret der kom ret | nedenf nedenfra, saa at kun vertikalbe- sl Bølgeformig SØ sØ Bølgeformig sv s Den første sSsØ— rystelse, der varede 35", var den sterkeste. 5' efter komno.2; straks efter den no. 8, der var svagest Jordskjælvet den 923. oktober 1904. som af kjøring paa )ssen vei. Den øgedes rkt, saa den blev som torden tilslut hørtes en susende , som naar dampen enger ud af utætte ntiler paa et stille- aende lokomotiv. Ly- hørtes kun, da ry- Isen var sterkest idig med første stød yndte en larm, der nmenlignedes med ly- a fra et forbifarende astog. Larmen stan- le efter sterkeste stød | gik i nordlig retning | sterk susen som af rm, saa et sterkt drøn, m lidt efter lidt døde n I Virkninger Anmerkninger TT TTT>>>>>=>=>=>=>>=3=>=3>=3=>=>=>=>3333EEEEESE==>=>= enlignende drøn | mderjordisk rullen | | larm og dur | som af pibebrand, af- ) dt ved korte mellem- Å en, som naar et hus kommet i brand underjordisk dur | rd Lampen under taget dirrede VIII | Det knagede i kirken, og støv og | I byens nærhed kjendtes puds faldt ned. Taarnet svaiede paa marken 3 bølger, ikke saa lidet. Nogle skorstens- der var saa sterke, at piber faldt ned børn holdt paa at falde omkuld VIIT | Hængelamper svingede,urestansede. | Rystelsen syntes at have flere lodpiber faldt ned. Dyrene været sterkest ved sjø- var urolige. TI skogen hørtes en. Baade blev lige- en sterk sus og træerne gik i bøl- som hævet langs ger fra syd mod nord strandlinien VII | Huset rystede sterkt. Dyr urolige | En ung mand, der be- fandt sig ude i det frie, saa flere tomme hermetikbokser, der laa i en gjødselhaug, hoppe op og ned. Jorden gik tydelig i bølgegang Kirketaarnets spir svingedc 1 ret- ning s—n Jorden gik tydelig i bølgegang Folk gik ud af kirken VI Huset skjalv. —=Vinduesruder og kakkelovne klirrede. Hænge- lamper bevægede sig V Bygningerne dirrede V De fleste sprang ud af husene, der skjalv sterkt VIII | Tagstenene ramlede, ligesaa ovnen. | | 58 Carl Fred. Kolderup. [Ni | Antal rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni ser 41 Askim ca. 111/9 (Avisudklip) é 42 Askim ea, 1115 Rystelserne kom (, Social-Demokraten*) periodevis med 1/9' mellemrum. Den første bety- delig heftigere end den sidste 43 Rakkestad (, Budstikken*) 44 Trøgstad 11.30 2 Det andet stød, | vnv (Kirkesanger A. Eng) | der kom et par minutter efter det første, var | svagere Jarlsberg « 45 Staværnsoddens fyr 111/» 1 [2 Bølgeformig sØ— (Fyrvogter Høyer) 46 Nevlunghavn LS 20" nø— (, Morgenposten*) 47 Barkevik og Helgerøen (,, Grenmar*) 48 | Kjærringvik nø (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) 49 Fredriksværn 11.27 Bølgeformig (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) Lyd torden lyd som af tung vogn frossen landevei | viks amt. lig med rystelsen jes en lyd, som naar jernbanetog nærmer Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Styrke Virkninger VIII VII VI VII v Kakkelovne og piber faldt ned. Vandet i pytterne skvulpede. Folk løb ud af husene. Dyrene urolige. 59 nm Anmerkninger Fabrikpiber saaes at ryste. stene faldt ned Tag- Folk løb ud af kirkerne. Husene rystede, saa mindre gjenstande faldt ned Bygningen knagede, en blomst holdt paa at falde. Løse sten faldt ned af skorstenen. En gran- hæk bevægede sig, som om træerne var løsnet i roden. Kakkelovnen rystede, saa den holdt paa at falde. | hlignende bulder | rullende drøn VIII VIIT Enkelte gjenstande faldt ned af væggene. Nogle skorstenspiber ramlede overende Almindelig forskrækkelse. Endel skorstene faldt ned . I baad føltes et stød, som om denstødte paa grund. Aldrig kjendt saa sterkt jordskjælv før Flere. skjøiter stansede pludselig op under jord- skjælvet VIII Skorstene revnede. Sten faldt ned af taget. VIII I baad føltes det, som om man roede over et skjær Panik i kirken. Lysekroner svin- gede. Kirken fik flere sprækker. Skorstenspiber ramlede. Men- nesker og dyr faldt omkuld. Fartøier syntes at skrabe bunden 60 Å Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retn ser ks: 50 Fredriksværn (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) 51 Brunlanæs ie s— (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) i | rd 52 Kjose G,Jarlsb. og Larv. amtst.*) 53 Kjose st 11.28 3 Bølgebevægelse (Stationsmester Ryen) Den mellemste sterkest. "Kall Nogle sek. mellem hver. 54 Hedrum (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) 55 Hedrum og Kvelle (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) 56 Styrvold (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) DT Lardal (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) 58 Lardal (,,Østlandsposten*) 59 Larvik Bølgeformig så (A. Østby) | 60 Larvik 11.28 243 11/o' SV- (,, Østlandsposten*) Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 61 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger igtig sterk vogn- | VIII | Som no.49. Ogsaa kakkelovne og mel kaminer faldt ned ende tordenlignende | VIII | Huset knagede. Vinduer klirrede, og store egetrær rystede. Stram svovllugt. Skorstenspiber ram- lede VRI Uroi kirken. Vinduer og døre sprang op. —Adskilligt indbo ramponeredes paa gaardene. Flere folk blev rent vetskræmt jordisk klirring, der | IV | Det knagede i huset mdte lidt før ry- en VIII— | Panik i skolehuset, "hvor der præ- IX kedes. Kirken blev saa rampo- neret, at den vistnok for en tid er ubrugelig VIII | Mange skorstenspiber faldt. Kopper o. 1. ramlede ned. Ved Jord- støp gik et stort stenras. Ite med svagt dur In. og endte som Telefonstolpen og en smmedje svin- gede sterkt it drøn | VIII | Panik i kirken. Piberne paa to- | etages huse faldt ned, medens | piberne paa enetages gjennem- | gaaende stod. | VIII | Panik i kirken. Piber og mnogle | Laagens vand piskedes | bagerovne faldt ned. Dyrene som i en fos; tømmer- urolige stokke kastedes paa land og førtes ud igjen x af dragsuget. lur, der kom 5 å 6" V Kakkelovnen og stationsbygningen | Stationsbygningen ligger ystelsen, og ophørte, rystede sterkt paa fylding en indtraadte h lønende drøn VIII | Mindre gjenstande faldt ned. Skor- stenspiber ramlede, og sten lige- gyndte sjøen at gaa saa. Folk styrtede i rædsel ud høi, saa skibe og baade af kirken og husene. rullede sterkt Trods det stille veir be- Ke EM 62 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed |Bevægelsens art | Retn ser 61 Larvik 11.25 3 10" nno (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) | 62 Larvik 2 Den første 1/9'| 2" mellem de to (, Aftenposten*) bevægelser 63 Larvik 11.26 15—18" og (Adjunkt Omang) retni s 64 Larvik 27 3 or 3 korte (Elektriker Schrøeder) aftagende stød 65 Færder fyr 11.30 3 |Det første 20'| De to sidste n V (Hytten) de 2 sidste | mindre efter- 5 dønninger kom med 3 og 5' mellemrum 66 Vasser, Tjømø 11.30 4" " 1 øsgå (;,, Grenmar*) | 67 Tjølling | | (,Jarlsb. og Larv. amtst.*) 68 Sandefjord NILEN Først vaklende, | sv (Telegrafist Sveia) siden bølge- formig 69 Sandefjord 10 å15" (Stationsm. H. Jacobsen) 70 Sandefjord Bølgeformig (» Sandefjords blad*) 71 Sandefjord L/o' PG (,. Morgenbladet *) i 72 Sandefjord | d stød. 1! mel- | (Lauridsen) lem første og | andet, 5—7' mellem andet og tredie, der var ganske svagt Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 63 eee NE Lyd dte med en svag der lidt efter lidt r sterkere og sterkere rullen ar og under rystelsen | dte med en dur, som es ca. 1 sek. før ry- en en (som af en sterk byge), der senere over til en torden fra nord amtidig med og op- et øieblik før vningen mlen, der omt øgedes Styrke VIII Virkninger Som ovenfor. Revner i murgaarde. Intens svovllugt. Hattene faldt af folk. Dyrene meget urolige VIII VII VII VIII VIII Som ovenfor Huset knagede, klokkerne ringte, gjenstande bevægedes. holdt paa at besvime En pige Blomsterpotter og andre gjenstande hoppede. Anmerkninger Tiden efter urmagerens angivelser 11.26 Svovllugt omkring i byen Sektionsingeniør Nissen i Larvik er sikker paa at bevægelsen forplan- tede sig sø—nv Sjøen rolig Panik i kirken. Døre sprang op. Husene knagede, og tagsten faldt ned Panik i kirken, tagstenene ramlede ned, endel af kirkegaardsmuren ligesaa Knagen i huset Hængelamper svingede, mindre gjen- stande flyttedes Panik. Vægurene faldt i gulvet og sloges i stykker. Mange skorstenspiber faldt ned. Kirke- taarnets spir svingede en meter ud til siden Fra Langeby meldes om følgende rystelser: 11, 114, 111/2, 831/9, Bl/o søndag 23. ds. Folk faldt overende i gaderne. Skorstenspiber faldt ned Sand og grus hoppede paa lande- veien t > RR 64 Carl Fred. Kolderup. Antal | No. Sled Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni ser 73 Stokke st. 11.28 sSvV— (Stationsmesteren) ; K 74 Barkaaker st. i Sem 11.28 Bølgeformig sv (Stationsm. Møgleskue) 75 Sem 76 Sem prestegaard 11.29 30" En rystende be- | v— (Sogneprest Bjørnstad) vægelse, derefter et voldsomt stød, og saa skjælvning 77 Tønsberg 11.29 1 Flo Bølgeformig (Edv. Nielsen) 78 Tønsberg 11.29 45" Sterk skjælven | sv- (Løitn. Knap) 79 Tønsberg (, Tønsberg blad*) - EG 80 Tønsberg 15—20" | Bølgeformig Gå Tunsbergeren 5) 81 Tønsberg 11.28 En næsten uaf- (,, Aftenposten*) brudt række af voldsomme stød 82 Tønsberg 11.30 (,, Grenmar*) 83 | Nøterø 3 2 sterke og I (, Tønsberg blad*) svagere stød Jordskjælvet den 28. oktober 1904. 65 Ä—Ä—— EEE EEE Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger ) drøn som af fjern den kom samtidig med telsen t drør Len, der tiltog sterkt, siden døde jevnt hen, samtidig med rystel- 1 som fra vognkjørsel, stadig tiltog Jrøn | Å VIII stansede, aabne døre svingede. Flere skorstenspiber faldt ned i omegnen. Der be- rettes om fjeldras i Tønsderg- fjorden Pendeluret Fra Melsomvik meddeles, at sjøen viste en be- vægelse, som af en større fiskestim VIII VII Lamper og glas væltede, ure stan- sede. Brandmure og skorstens- piber beskadigedes Panik i kirken. Lettere pjenstande faldt ned; skorstenspiber lige- saa VIII Gjenstande faldt ned af hylder, tag- sten faldt af husene, og en skor- stenspibe ramponeredes Bygningen knagede. Tidligere dryp i jernbanetunellen var krystal- klar, men blev efter rystelsen lerholdig VIE Huset knagede i sammenføiningerne. Nips faldt ned, en vedstabel ligesaa. I omegnen er skorstens- piber faldt ned En ny rystelse kl. 11.38 fm. varede 15" VIII Nips og en lysekrone faldt ned. Ure stansede; ca. 30 Skorstens- piber faldt ned. Børn paa gaden blev kastet omkuld. Voksne kastedes ud af sofa og senge. Panik i kirken erkt drøn, der be- 0 te som dur i luften VIII Som ovenfor. Jorden gik i bølge- gang. Trær, telefonstolper og kirketaarne svaiede frem og til- bage. De store jernrør til vand- ledningen hoppede og slog mod hinanden, saa det sang i dem VIII Døre sprang op; møbler væltedes og skorstenspiber styrtede ned. I kirken næsten panik VIII Som ovenfor. Vikingskibet fik en mindre spræk i agterstavnen; ornamenterne ubeskadiget MAE br. ra tr å — Der dannedes pludselig d store bølger paa fjorden og desuden mange mindre 5 66 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tia rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni ser | 84 Vallø (,, Forposten*) 85 Skoppum st. 11.28 (K. Hansen) 86 Borre st. 11.28 2 Stød nedenfra, | ssv (Stationsmesteren) bevægelsen var forøvrigt bølge- formig 87 Adal st. 112828" 2 Den første | Bølgeformig be-| v=— : (Stationsmesteren) bev. 8 å 10" | vægelse ved ho- vedrystelsen. 5' senere svag ristning 88 Bastø skolehjem (,. Morgenposten*) 89 Nykirke st. 11.30 | 5- (Stationsmesteren) 90 Horten 127 pa Den første sterk | Vv- (Lærer Nesse) bølgeformig:; | den anden, der indtraf 11.80, skjælvende 91 Horten 11.28 Bølgeformig Ø- (Stationsmester Eger) bevægelse | 92 Horten 11.30 8—10" ny (, Gjengangeren*) 93 Vaale I; 3 | s (,Jarlsberg*) ] Jordskjælvet den 923. oktober 1904. 10ldende dur, som kom ” rystelsen som af et tog under | VII *t merkedes samtidig ed rystelsen cerkt brag ledsaget af | VII | besynderlig dur sam- ig med rystelsen 67 Virkninger Anmerkninger a===========3% Marken gik tydelig i bølger, folk faldt overende paa gulvet; vin- duer knustes, og skorstene faldt ned. En svær bølge rullede mod land, hvor den blev staaende en stund og skjælve Hele bygningen dirrede Pendeluret stansede 11.30. Ved afoangssignalet 11.28 negtede lokomotivet at gjøre tjeneste, og vognene kastedes hid og did paa skinnerne 2 putter, der befandt sig paa en fylding, faldt overende. Paa nogle gaarde sprang døre op, og møblerne rystede sterkt VII | Irjordisk rullen | | joldende rullen, sam- | VIII med rystelsen ig 19 | I Hovedbygningen slog flere revner. Hovedtaarnet skal staa skjævt Gulvet bevægede sig som en tøm- merflaade i sterk sjøgang Jernbanens tid (2?) - I * Hængelamper svingede; —stentøi faldt ned; skorstene rampone- redes, og murvægge fik revner | | susen lidt før ry- | VII Isen Pendelur stansede, nipsgjenstande faldt ned VILT Mindre gjenstande væltede. Folk styrtede ud af husene og kir- kerne. Spadserende sjanglede. Skorstenspiber ramlede. | lyd som af rullende | VIII nbanetog | | Husene knagede i sine sammen- føininger. Hængelamper svin- gede. Revnei et nyt murstens- hus. Svag rystelse merket lørdag middag. "10 Sjøen kom i sterk be- vægelse å Reaavandet, der laa speil- blankt, kom pludselig i oprør, saa bølgerne slog op over stranden 68 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art ser 94 Holmestrand st. 11.28 Bølgeformig (L. Conradi) bevægelse 95 Holmestrand 2 15—20" | Bølgeformig be- (Sorenskriver Hals) vægelse; intet stød nedenfra EE EE EEE EEE EE 96 Holmestrand IG 4" | (, Drammens tidende*) 97 | Sande kirke 11/o (Sogneprest Christophersen) 98 Sande st. 11.28 2 Først bølgefor- (Stationsmesteren) mig bevægelse, saa voldsom skjælvning 99 Galleberg st. 11.28 2 Bølgeformig be- (Stationsmester Johansen) vægelse nedenfra 100 Svelvik 111/, 2 IF Først et svagt (,. Drammens tidende”) | stød og strax efter en sterk rystelse 101 Svelvik 11.28 (,Svelvikposten*) 102 Berger (,Svelvikposten*) Retni sø—! SØ sv— Lyd Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Styrke Virkninger | Anmerkninger oldende rullen, der m lidt før bevægelsen tt knald VIL | Pendeluret stansede 11.85. Mindre gjenstande faldt ned. Buelyset tændtes et øieblik, og der gik sterke funker fra ledningstraaden VI | Uret stansede 11.30. Huset knagede i sine sammenføininger. Følelse af svimmelhed VIII | En mand, der laa paa en sofa, kastedes paa gulvet. To eller tre skorstenspiber faldt ned Det knagede i gallerierne; folk løb ud og vilde senere ikke gaa ind igjen. Store almetrær kom i heftig bevægelse hs i luften før og sam- ig med jordskjælvet | | | dur som af et sig rmende jernbanetog m før bevægelsen og dur VI Knagen i huset. Ure stansede VII | Huset rystede, en hængelampe svin- gede. En skorsten fik en brist VI Folk flygtede fra husene og kirken. Sjøen blev meget urolig, saa folk ombord paa skibene styrtede op paa dæk i forskræk- kelse VIII | Flere ure stansede. Folk strøm- mede ud af kirken; et par kvinder besvimede. Et par skorstens- piber faldt ned. Sjøen i sterk bevægelse. VIII | Folk styrtede ud af husene. En pibe og en ovn faldt ned. Sten- tøi sloges 1 stykker. En spad- serende havde vanskelig for at staa; andre merkede kun duren 70 ØCarl Fred. Kolderup. Bratsber | Antal | No. Sted Tid» rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retnii ser 103 | Strømtangen fyr, Kragerø 11.28 il 4.4 5" Skjælvning v—g (KFyrvogter Jahnsen) | 104 Stafseng fyr 11/, 2 14—16" Først en sterk (Fyrvogter L. Hansen) skjælvning, der varede i 8—10", saa et haardt | stød, hvis virk- ninger varede i 5—6". 105 Jomfruland 11.25 3—4" Bølgebevægelse, (Fyrvogter O. Sartz) der tiltog hurtig og kulminerte efter 1"; hvor- efter den holdt sig paa det sterkeste i 1/4 og saa hurtig aftog 106 Kragerø 11.261/, Henimod En stadig (Adjunkt Ellingsen) Lo skjælvning eller ristning 107 Kragerø 120 N 10—20" | s (Lærer Tidemand Ruud) 108 Kragerø 3 15—3830" (,,. Kragerø blad*) 109 Kragerø 11.261/» Henimod | Skjælvning eller (,, Vestmar*) Tor ristning 110 | Drangedal 11.26 2 Henimod ø—! (Anders Juel) II elle 1 ønø—! Lyd Jordskjælvet den 23. oktober 1904. FAA vag rullen samtidig I bevægelsen lyd som af en sterk len )Jevægelsen lyd som »n sterk stormbyge; after rammel som af ve vogne der kjører r en stenbro I tyd —ze svaiede om af stenras udenfor Paa et | arbeidsvogne uden re kjører paa knudret Styrke Virkninger Anmerkninger IV | Kakkelovnen klirrede ubetydelig. | Sjøen var rolig IV Huset rystede voldsomt. Alle løse gjenstande ,ranglede* og skjalv VII | Fyrtaarnet svaiede sterkt. Gjen- | Den sterkeste bevægelse stande faldt overende baade i er følt paa den sten- taarnet og i huset. Ffter pjen- ryg, som danner øens standenes stilling at dømme sy- midte — svagere paa nes taarnet at have svaiet til indsiden mod renden alle kanter — samt sterkere paa øens østre end vestre side, Ingen fænomener paa sjøen V Det knagede i bjelkerne. En hænge- | Paa havnen lampe bevægede sig, men høist brugsbaade, og en liden ubetydelig dampbaad rystede VI Huset knagede, blomsterpotter for- | Paa -en lodsskjøite, der skjøves var 2 mal Jomfruland, føltes det, som om skjøiten sku- rede over flere stene paa bunden. fartøi i havnen faldt tallerkener ned af hyl- der VII | I kirken strømmede omtrent alle ud. En murgaard fik en liden sprek. Glastøi og nipssager knustes VII | En murgaard fik en liden revne, | Brugsbaadene ved bryg- en pglasrude ligesaa. Smaa Gjen- gerne svaiede stande kastedes overende. Folk løb ud af kirken VII | Kakkelovne =klirrede, gjenstande faldt ned. Paa en gaard faldt tagstene af huset og paa en an- den en del af skorstenspiben 79 Carl Fred. Kolderup. | Antal 2 No, Sted id rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni SG ser | 111 Tørdal kirke 11% 5—10" En svagere i (Sogneprest Svanholm) skjælvning i et Å par sekunder, i saa sterkere 112 Tørdal kirke (;, Aftenposten*) 113 Nissedal nv— (,,. Folkerøsten*) | 114 Nissedal så (Sogneprest Tande) 115 Udgaarden, Bamle 117/9 (Lensmanden) 116 Langesund n- (Apotheker Hegge) — Li Langesund (, Grenmar*) EG Brevik 11.28 sØ— (Stationsmester Halvorsen) 119 | Brevik eee DE En voldsom stø- (M. M. Boye) dende og en sva- gere vuggende i bevægelse 120 Brevik 117 1' (,Grenmar*) 191 Brevik (, Bratsberg blad*) 122 Porsgrund 11 29 20—25" Bølgende og | nnv- (Havebrugslærer Hoel) rystende be- vægelse i | Jordskjælvet den 983. oktober 1904. | Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger evægelsen lyd som | VIII | Det knagede og bragede i kirken, | I en solid hovedbygning n fjern vognrammel og menigheden styrtede ud. De, lige ved kirken ram- som var ude, saa, at taarnet lede den øverste del slang stygt, og var sikker paa, af piben, i et andet det vilde falde hus revnede piben fra øverst til loftsgulvet Kirketaarnet svaiede voldsomt, grav- korsene bevægede sig sterkt. Panik Menigheden styrtede ud af kirken VI | Komfyr, døre og vinduer rystede. | Et sted sprang derene op. I kirken hørtes et voldsomt brag, som om den skulde styrte, og hele menigheden løb ud levægelsen lyd som | VIII | Flere ojenstande i husene faldt ned. n storm Paa en af nabogaardene faldt piberne ned paa taget drøn . Husene svaiede | VIII | Ved Slotnæs faldt flere piber ned. Paa fartøierne kjendtes sterke ryk i fortøiningerne. Folk strøm- mede ud af kirken jelbart før den sterke | VII | Kirken bragede, saa folk strømmede else hørtes lyd som ud. Paa 3 å 4 steder i byen ernbanetog faldt den øvre del af skorstenene Gjenstande klirrede stenspiber ramlede. Vandled- ningen sprang paa flere steder. Revner i dampskibsbryggen. Pa- I | VIII | Løse gjenstande faldt ned. Skor- | | | nik i kirken - VIII | Flere piber ramlede. Enkelte ure stansede. Mange sprang ud af | kirken af tog i fart | | Huset knagede. Gjenstande klir- | Kl. 11.31 et svagere stod, | rede. Panik i kirken og kl. 11.85 et endnu svagere stød 126 på PE ned i & p Carl Fred. Kolderup. Antal Sted Tid rystel-| Varighed ser Porsgrund 11.24 Henimod (, Grenmar*) Å Porsgrund 111/, 30" (,. Porsgrunds tidende*) Porsgrund (ved overlærer Coucheron) Skien 27 15 (Qverlærer Coucheron) Skien (11.273/4—) 2 25" (Dykkerchef Schrøder) 11.28 Skien 11.281/, 2 20" (Lærer Johnsen) Skien ; 12—13" (,, Varden*) Skien 111/2 (, Fremskridt*) Det første stød Sterk bølgebe- Ø- Bevægelsens art | Reti Skakende be- nv- vægelse Bølgebevægelse s4 Mindre bevæ- å gelse, saa et voldsomt stød og saa et mindre. Kjendtes som rystelse fra siden sterkest vægelse, der ved sidste rystelse føltes som en række sterke stød Sk Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 75 | Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger de lyd som af et |'VIII | Løse pjenstande væltede, ure stan- ktil efterfulgtes af sede, døre sprang op. Folk løb 1 ud. Skorstenspiber ramlede. Panik i kirken. I elven sjøgang som af grundbraat. Paa et dampskib syntes man det huggede flere gange VIII | Som ovenfor. En mand blev kastet af stolen. Dyr urolig Baade og farkoster lagde sig over paa siden. Smaa gjenstande faldt mod nord. Pendelure, hvis pendler svingede ø—v, stansede To iagttagere paa for- skjellige steder ved Skatfos saa, at skoven mod syd bevægede sig i bølger, før rystelsen traf dem. En fisker paa elven blev kvalm; gasblærer steg op af vandet bart før rystelsen | VIII | Smaa gjenstande væltede. Ure En iagttager saa kl. 9.45 som af vogn- stansede. Skorstene blev delvis gasudvikling og skum- jel ramponeret. striber i Hjellevandet. En rystelse mellem 5 og 6 morgen, en anden kl. ca. 1] og en tredie nog;e minutter efter | hovedrystelsen m en sterk voen- Smaa gjenstande faldt ned, mur- el, saa underjordisk puds faldt af piben ende rullen led- | VIII | Døre sprang op. Skorstene slog den anden ry- | - sprekker eller faldt ned. Ure stansede Stød merket kl1.:91/9 e. m. og kl. 117/9 e. m. VIII | Mindre gjenstande faldt ned, kak- kelovne styrtede overende, mur- puds faldt ned, og skorstenspi- ber ramlede. Folk løb ud af kirken og af husene | | | | | | | I En svag rystelse merke- des af en brandkon- stabel ved femtiden om morgenen VIII | Som ovenfor. Et sted faldt noget af en brandmur ned, et andet sted sten af en murvæg Skibe paa elven merkede flere smaa stød. I Hjellen var vandet i noksaa sterk bevægelse 76 Carl Fred. Kolderup. Antal | No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Ret ser (,Grenmar*) en arme Sm eee) 132 Eidanger 11.29 (Stationsmester Larsen) Først svag no: skjælvning,senere meget sterke | stød nedenfra | 131 Skien 133 Eidanger | (,.Grenmar*) 134 Birkedalen (,. Grenmar*) 135 Aaklungen 11.28 Flere ee) ERR ny- (,Grenmar*) 136 Aaklungen 1:27 3 Stød og skjæl- | nv (Stationsmester Braathen) ven. Den anden rysteise indtraf 21/9 min. efter første, den tredie PR kl. 11.36 137 Gjerpen 3 - Bølgebevægelse (. Grenmar*) 138 Løberg pr. Skien I 1 1/g! Fortvarende | nny (Godseier Cappelen) | sterk bølgebe- vægelse 139 Solum pe (,Grenmar*) 140 | Helgen 11/, (.. Varden*) 141 Gvarv 111 2 SA Den sidste ry- (,, Folkerøsten*) stelse, der kom | et øieblik efter den første, var sterkest Jordskjælvet den 23. oktober 1904. vår Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger VIIL | Omtrent som ovenfor Paa Nordsjø gik der en sterk bølsegang, paa Hjellen en svag krus- ning ordisk torden kom Kirkens gulv og vægye rystede vold- 5" før rystelsen — somt I kirken formelig panik, hvorved en kone kom tilskade En dyb revne er opdaget gjennem Lars Buers eiendom. Den strek- ker sig over hele Langmyren, der nu ikke trænger særlig af- grøftning, og gjennem ca. 15 fod i en bjergskorte. Et bække- leie blev forgrenet begyndte før og En mand, der laa paa sofaen, syn- | En masse smaafisk sprat ide lidt efter hver tes, han holdt paa at kastes ud op af vandet, som om se af denne. Folk løb ud af hu- de var forfulgte. En set. Smaasten ramlede ned af mængde luftblærer, fjeldet omtrent som femører, steg op af vandet VIII | En mur faldt ned, og flere skor- | Rystelsen føltes mindre stene ramponeredes. Folk strøm- paa fjeldgaardene mede ud af kirken Ik rullende lyd gik | VIII | Pendelure stansede, mindre gjen- | Flere ude i det fri mer- lelbart forud for stande faldt mned. Skorstene kede ikke rystelsen. kjælvet ramlede, og tagsten faldt ned. Dyrene meget urolige Folk løb ud | Panik i kirken. Gudstjenesten maatte fortsættes paa tunet | jende torden, der Træerne skjalv, saa regndraaberne | Kun observationer i det før bevægelsen faldt af, og ligeledes faldt en frie | hel del gulnede blade af. Store trær var færdig til at falde. Klippestykker i Brennemyrfjel- | det løsnede og faldt i vandet | i > der sik over i et | VIII | Flydende sager skvulpede over, urene bulder stansede, skorstenspiber ramlede helt eller delvis. Alle styrtede ud af husene. Dyrene var meget urolige Carl Fred. Kolderup. | sd derpaa længere (Tin: rystelse retn Først et mindre, så saa et sterkere stød Bølgebevægelse så 78 No. Sted 142 Saude (, Stud. polyt. Klever*) 143 Notoddens lærerskole (Aksel Sendstad) 144 Notoddens lærerskole (Wik, lærer) 145 Notodden (,, Varden*) 146 Notodden (Halvor Øien) 147 Hitterdal (,Den 17de mai") 148 Lilleherred (yDen 17de mai") 149 Gransberred (,, Varden*) 150 Smedshus, Tinn (Hans O. Engel) 151 Sauland (Den 17de mai*) 152 Sauland (,, Varden*) 153 Hjartdal (, Varden ') Antal Tid rystel-| Varighed ser 11.34 5—8" 11.29 1 11.28 15—20" Ter 1975 1 111/9 111/o 2 117/9 15" EG Bevægelsens art | Reti Bølgebevægelse Bølgebevægelse, | sø- 6 å 7 bølger Et let stød, Den første ry- stelse bølgefor- mig (15), den anden zit- rende (40"). Mellemrummet AL - Å DYER ] Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 79 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger t lyd som naar der | VIIL | I huse paa fjeldgrund kun klirring | Sterkest rystelse, hvor res i skarpt trav, saa og af stentøi. Andre steder faldt jordsmonnet var dy- rkt bulder. Begyndte | IV melkeringer ned af hyldene, og best. Paa elven smaa * og sluttede efter ry- skorstenspiber ramlede iltre bølger, som om Isen vandet kogte rullen. Enkeltemener | VIII | I det hus, hvor iagttageren var, have hørt en knit- ide lyd umiddelbart " rystelsen susen merkedes Nrystelsen lige rjordisk rulling (et overmaade sterkt "dstød VII VII VII VIII IV VE, MLE faldt intet ned; men paa andre steder faldt selv skorstene ned Møbler flyttedes, og skorstene faldt ned. Den store jernbro over Tinaaen svingede 3—4 dm. Folk løb ud af kirken Som ovenfor lysning som af ild. Revner i mure og vægge. Flere | Dampskibene krængede gjenstande ramlede overende sterkt inde i husene. Kopper faldt ned fra hylderne. | Maaske svagere end paa Skorstenspiber ramlede paa et Notodden par gaarde. Folk løb ud af kirken p ; Væggene knagede, ovner og alt ristede og skjalv Borde og stole kom formelig i be- vægelse. Panik i kirken. Dy- rene vetskræmte Husets loft og vægge knagede Kirketaarnet svaiede, folk løb ud. Flere skorstenspiber faldt ned Hele kirken skjalv, og der hørtes sterke brag, som om den faldt sammen. Om orgelet saaes en Folk løb ud Løse gjenstande faldt ned. Huset knagede, og der faldt murras ned gjennem piber 80 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retn ser 154 Hjartdal 111/9 5" Bølgebevægelse ø (Sogneprest Lexow) 155 Seljord pgåd. 111/9 2 10—20" Enkelte følte (Sogneprest Wicklund) stød, andre bølgebevægelse. Den første be- vægelse svagere end den anden 156 Kviteseid 111/, 2 sØ— (Sogneprest Bergland) 157 Nesland kirke, Vinje $- (Sogneprest Kornbrække) 158 Fyresdal IE ca 2ø Bølgebevægelse 2 (, Varden*) 159 Nordgaren, Fyrisdal 11.34 Først en skjælv- n (0. B. Nordgaren) ning, saa et haardt stød, og saa en svagere ; skjælvning 160 Bø (, Grenmar*) 161 Flaabygd (,.Grenmar*) | Akers! 162 | Seiersten batteri, Drøbak 11.28 20" Bølgeformig, SØ- (Boghandler H. Ege) | 5—6 bølger i N | | sekundet 163 Drøbak 11.27.30 2 Bølgende bevæ- | (. Aftenposten*) gelse. Den før- | ste sterkest, den sidste føltes som et tilbageslag Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger terk susen hørtes er rystelsen jøring paa stenbroer | VII | Kirken rystede og knagede, og taar- | Svagere i huse paa bart net svaiede. Folk løb ud. Hu- fjeld. —Svagere ved sene knagede. Vand skvulpede nordsiden af Siljords- over de kar, det stod i. Et vand end ved sydsiden par løse sten ramlede af tagene ørste stød ingen lyd, | VIII | Melken i ringene skvulpede over. | Paa gaarde, som ligver det egentlige jord- Lamper svingede. 3 skorstene paa fjeld,mindre sterkt. Iv lyd som naar man faldt ned i hovedbygden. Panik Ligeledes mindresterkt er et tungt læs i skolehuset under prædikenen — paa høitliggende gaar- ; de. I det frie merke- des lidet eller intet Det knagede i vægger og tag, saa gudstjenesten blev afbrudt lidt. Kirken rystede sterkt. Paa prestegaarden klirrede ovnene Antagelig maa hænge- lamper have svinget; men møbler er ikke forskjøvet Huse og trær svaiede. Det bragede i kirketaget. Lidt panik i kirken Flere syntes at kjende svovllugt mmel fra haard vei VI | Møblerne hoppede op og ned, hænge- lamper svingede. Det knagede i huset Der sloges flere, tildels dybe revner i jordbunden A «VIII | 16 ruder sprang paa en større gaard 3 rn torden eller dur nbanetog VII | Ruderne klirrede, bohave hoppede | Folk, som stod paa bryg- inde i huset. Folk styrtede ud fra sine huse og kirken gerne, sprang ind mod land, idet de troede, at bryggerne vilde ramle. Ogsaa følt paa damp- skibet ,Jona" mellem Drøbak og Xania 6 ET on Da SR em å 82 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel- Varighed ser 164 Drøbak (, Akershus amtstidende*) 165 Saaner i Vestby 15" (Pastor Bærøe) 166 Hvitsten 2 (,,Aftenposten*) 167 Hølen 117/9 (,, Aftenposten*) 168 Hølen 5—6" (Cand. philos. Å. Sudmann) 169 | Landbrugshøiskolen, Aas | 11.28 2—3 (Cand.real. K. 0. Bjørlykke) 170 Kraakstad 11/9 2 30 (, Indre Smaalenenes avis*) | rd Ski 11.30 2 (Dr. G. Klouman) Bevægelsens art | Retni Et stød med efterfølgende bølgelignende bevægelse - Sterk gyngende bevægelse ning som varede 1". Derefter op- hold ca.2", hvor- paa fulgte en mindre skjælv- ning ledsaget af en rullende lyd. Øgende skjælv- | | 2 stød, det første sterkest Sterk gyngende bevægelse Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Å 83 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger jordisk rumlen VII | Vinduer og døre sprang op. Kom- | Kreaturerne rautede fyrer og kakkelovne hoppede sterkt og vedholdende paa gulvet. Kirketaarnet svaiede, under fænomenet. Paa og det bragede stygt i kirken. en pladsi Vestby ram- Lamper svaiede, og folk styrtede lede piben ned blege ud dte som en brusen | VI | Hele menigheden forlod kirken. | et jernbanetog og Kirketaarnet svaiede te som en øredøvende n llen som af en fjern V Alt i huset rystede len | VI Hesten stansede flere gange og | viste tydelig tegn paa skræk. | Huset knagede i sine sammen- | føininger, og gjenstande paa | hylder og i skabe klirrede og rystede. Folk styrtede ud af husene rk rumlen, som selv VI I et hus sprang to vindusruder, og : det tyngste gods- i en brønd skvulpede vandet pleier at foraarsage sterkt. Folk løb ud af kirken | a prilyd eller dur. | VI Husene rystede; overfladen paa | Det lange jordskjælv t kort knald hørtes damme og vandpytter sattes i kunde enkelte, som bølgende bevægelse opholdt sig i det fri, Trærne rystede, og blade og dug- adskille i to afdelinger draaber faldt ned. Gjerder med et mindre ophlo!d rystede ogsaa. Lysmanchetterne paa pianoet klirrede mp rullen som af V Det første stød var saa sterkt, at jern torden vindusrammer, ovne og andet bohave inde bevægede sig n p lyd som af et | VII | Tømmeret i huset knagede og | I nærliggende huse føl- jernhanetog i sterk bragede. Et speil begyndte at ryste og senere slaa mod væggen. Vindusruderne klirrede. Tje- nerne sprang ud af huset og skreg. Lettere møbler rystede noksaa sterkt. Cementen i grundmuren revnede løs et par steder tes det meget forskjel- ligt: nogle steder næ- sten ikke, andre steder omtrent som af mig angivet. I et hus, som ligger i en myr, ry- stede kun den ene væg lidt 84 Carl Fred. Kolderup. Antal - No. : Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retnil i | ser 172 Løvbraaten i Høland MG 2 To bevægelser, | nv (H. Skullerud) Lår * den første ster- kest. Stød mer- kedes ikke | 173 Bøn st. 1180 344 10—15" | Bølgeformig be- | v | (Stationsmester O. Strøm) vægelse 1" mel- lem hver af de 3—4 bevægelser 174 Eidsvold IEEE 2 2—3' Gyngende be- s3 (Kirkesanger Hille) vægelse 175 Berger brug, Eidsvold 11.28—30 2 Pr 2 stød. Det (Forstmester J. A. Krag) første sterkest 176 | Ullensaker | 40" | (,. Drammens tidende*) To Ullensaker 11.28 (,, Akershus*) 178 Nannestad 11.35 1 Bølgeformig be- | n- (Lensmand Johnsen) vægelse E 179 | Aamold, Nannestad 11.29 2 Bølgende be- sv | (K. Olsen Aamold) vægelse 180 | Urskog 117/9 Jr | (, Morgenposten*) Lyd en dur, der begyndte agt og øgede jevnt Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Styrke Virkninger IV | Huset dirrede, klirrede og vindusruderne | 18 Anmerkninger | hørtes en dundrende d, men den var ikke VIL | Hængelampen kom i noksaa vold- som gyngende bevægelse; pris- merne klirrede, en lampehætte faldt ned og slog glasset itu. En piedestal stødtes ud fra væggen, saa den var nærved at falde. Stationsbygningen svaiede flere tommer. Vandet i tag- renderne skvulpede over. Plat- formen gik i bølger, og de spadserende, som stod der, fik en følelse, som om de vilde falde omkuld. Folkene løb hur- tigst ud af husene Paa elven, som løb lige forbi stationen, saaes bølger, som ved svag vind ndte som en sterk Ir, som lyden af en rn vognrammel, og te med en underlig r og sus i luften VI | Kirken — af massiv sten — skjalv, og det knagede i alle sammen- føininger af træ. Kalk og sand før ned fra vægge og tag. Alt løst klirrede og skjalv. Fra orglet hørtes en lyd, som om nogen holdt paa at spille paa tangenterne uden bælgen. Hele kirkealmuen strøm- mede ud under panik. at benytte | Det er iagttageren be- kjendt, at rystelsen er lagttaget paa mange steder i bygden, og alle steder har den været meget voldsom Dyrene var urolige Å som rullende lyd, Ii var sterkest midt der hver bevægelse eller V—VI |) Hængelamperne bevægede sig svagt. Trærne svaiede noget I Bøhndalen svaiede fa- brikpiben. I Eidsvolds verk knagede væggene VIII | Husene bevægede sig som skibe 1 høi sjøgang. Vindusruderne sprang paa flere steder Paa en gaard ramlede en skorstenspibe ned, og en anden slog en revne. Tagstene splintredes og faldt til Jorden. Panik i kirkerne Husene rystede voldsomt. En lampe faldt ned paa bordet VII DV Ovne, døre og vinduer dirrede IV | Knagen i huset En iagpibe faldt, og en anden fik en større molest VIII 86 Carl Fred. Kolderup. [N Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni ser 181 Lillestrøm 117/, 3 lg! Bølgeformig be- | v (, Akershusposten*) vægelse. Den elle anden rystelse ø— var sterkest 182 Bygden og Strømmen 111/» 3 30" (,, Akershusposten*) 183 Sørumsanden 27 lo! (,, Aftenposten *) 184 Gjerdrum 11.26—28 + Bølgende be- n (Fru Otilia Iversen) vægelse elle s 185 Gjerdrum 112/9 ca g' (, Akershus*) 186 Norby skole, Nittedal 11.28 (,, Aftenposten*) 187 Østre Aker 11.28— 2a3 30" 2 å 3 vaklende | vnv- (Sognepr. Robertus Olsen) 11.281/» bevægelser. Den | øsø— ) anden sterkest. | Det hørtes, som | | | en gik umaade- lig tungt over gulvet og efter et øiebliks pause gik endda tyngre tilbage 188 Nesodden ca. 11.20 Svaiende bevæ- (J. Hokholt) gelse som i et jernbanetog naar | det gaar rigtig | sagte 189 Vestre Aker 11.28 2 2 skjælvende be- (Chr. Kjelsen) OR vægelser, hvoraf den første var sterkest Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 87 Styrke Virkninger Anmerkninger bs inde i hus som | VI Panik i kirken. Folk løb ud af drende kjørsel paa husene. Vægurene stansede. Ga- len; ude derimod som den gik i bølger. Trærne svaiede, en af en stor fugleflok ; og husene rystede, saa det knagede VIL | Madklokken paa prestegaarden be- gyndte at ringe. Kirketaarnet svaiede, og en del af en lande- vei rasede ud, saa nogle stabbe- stene gik med VI Stationsbygningen og nærliggende huse rystede, saa folk strøm- mede ud. terk rullen sprang op. VI | Alt i kirken svaiede hid og did, hævedes og sank som paa et skib i sterk sjøgang. Det knagede i loft og vægge, og taarnet svaiede. Ovnsdøre og vindusruder dirrede P veien, hørtes iddelbart forud for telsen Ovnene —rystede. Hængelamper | Bevægelsen svagere her isen, som af en kom-| VI mde storm svingede. Planterne bevægede end i Kristiania, hvad sig der maaske skriver sig fra, at observationsste- derne i Aker laa paa fast fjeld VI | Kirken gyngede og skjalv. Døre ur AE Huset sattes i en svaiende bevægelse. Hængelamper svingede. I Froen kirke løb folk ud En å E I NE En SOG | Alting rystede sterkt, og en, som | | stod paa en tærskel, syntes, han | blev løftet et par tommer op. sletten nedenfor Majorstuen (Amanuensis P. Schei) S - 88 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sled Tid rystel-| Vai ghed | Bevægelsens art | Retn | ser | 190 Vestre Aker 114/, EG En tiltagende og (Dr. Reusch) derpaa aftagende skjælvning 191 Stabæk 11.27 2. Cå., 2 Der kjendtes to s (Stationsm. Pettersen) stød; mellem | hvert stød var | der et mellem- rum af nogle sekunder 192 Lysaker 1128 157 ca. 2Uy | Vaklen nø (Stationsm. Hansen) 193 Bestum 11 t, 28030102 2 stød; først et (Stationsm. Christiansen) sterkt derpaa et svagt 194 Høvik st. (Dr. Nicolaysen) | 195 Skøien st. 11.30 2 ca. 18" |Langsom vaklen. (Stationsm. Gade) Føltes som kom- mende nedenfra 196 | Asker st. 112/, | | (Stationsm. Gulbrandsen) 197 | Asker 11/o nv= (K. Asker i ,Dagbladet*) Kristiar 198 Gamle Akers kirke 1125 2 | Skjælvning; den (Hj. R. ) sidste lettere 199 Daaes gd. 14 ill 11412735" 2 Vibration. Den (Professor Størmer) sidste rystelse svagest. Mellem- rummet var dl br ; V Or 40" 200 | Trævilla nederst paa ler- 11.26 2 12—15" Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 89 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger lyd Huset rystede 4 af pgaardens folk, der var i det frie, merkede | é intet Iholdende rullen VIII | Stationsbygningen revnede paa to steder i Iste etage og et sted i 2den etage. Hængelampen svin- gede. Ilagttageren holdt paa at kastes ud af sofaen en sus, derefter en rjordisk rullen, som Så jernbanetog kom ————— * rtes en larm, som et tog passerer i fart Meddeleren, der enten befandt siv paa per- ronen paa Høvik sta- tion eller i toget, mer- kede intet i luften VI I billede paa væggen faldt ned og ”ligeledes en glaskuppel. Pendel- uret stansede paa 11.30. Hænge- lamperne svingede rn dur der varede Trærne gav et søk, saa vanddraa- | Iagttageren var ude for imod 2/,' berne faldt af at spadsere af sneskred V Vinduerne klirrede, møblerne ry- stede ordisk rullen VIL | Kirken rystede voldsomt og folk | | styrtede ud. Flere følte et sterkt ildebefindende og holdt paa at besvime — de Mente nn - ME IV | Huset vibrerede i hurtigt tempo, og væggene knagede. Telefontraade svingede aar der pludselig | IV Ruder og et porcellænsservice klir- ses sterkt paa et rede anetog, hvis fart er lelig mindsket 90 Carl Fred. Kolderup. Antal | No. Sted Tid rystel- | Varighed | Bevægelsens art | Reti ser 201 Studenterhjemmet 11.271/9 2 1/95—3/4 Bølgebevægelse | sø- 1 (Stud. real. C. Dons) 202 | Vestbanens ilgodskontor 11.28 Bolgebevægelse (Kontorist Moe) 203 Johanneskirken (Sogneprest D. Thrap) 204 Gjetemyrsveien 50 11.28 Et voldsomt søk (Farvehandler Malthe) 205 | Herman Foss gd. 12 IV 11.27 1/9 2 25—830" Bølgebevægelse nø: (Lærer Grennes) 206 Josefinegade 12 TUE L/g—3/4 SV- (Otto Berentzen) 207 Skulpturmuseet 3 3 stød nedenfra. (Vagtmester Brandt) Nogle sekunders mellemrum mel- lem hvert 208 Vestheimsgade 4 III 11.2720" 40—45" sl Er (Assessor Vogt) SSØ 209 Eilert Sundts gd. 11.32 (Statsgartner Nøvik) 210 ToldBodgaden 30 VI 11.291/9 2 LG Gyngende SØ- (Sverre Ihle) bølgebevægelse 211 Fosveien 5 c II 2 2 stød, et sva- nnø (Stud. real. Hoel) gere og et ssv ; JV ae sterkere — 212 Incognitogaden 11:27—258 30—35" (, Morgenbladet *) 213 Universitetsgaden 4 6—7' (, Morgenbladet*) Jordskjælvet den 923. oktober 1904. 91 Lyd Styrke Virkninger | Anmerkninger v—VI Konfereret med univer- sitetsuret IV | Det knagede i vægge og loft ordisk drøn VII | Gulvet bevægede sig tydelig; det var, som om fødderne vilde synke. Alle løb ud, men kom senere ind igjen IV | Et glas med vand dansede omkring | Betydelig svagere end paa assietten | nede i byen te en lyd som en V Iagttageren følte rystelsen, hans frue ikke. Bladplanter svaiede, stolen huskede. Psychisk uklar- hed med efterfølgende kvalme n sus i luften, siden | VI— | I første etage svingede lysekronen, 1derjordisk bulder VII og bladene paa en palme be- vægede sig. I 2den etage be- | vægede sengen sig og løse gjen- stande kastedes overende. En susende lyd i bygningen, som | Saa piben paa Treiders om den holdt paa at falde ned, handelsskole ramle hvorfor iagttageren sprang fra trappen og ud paa pladsen, som var i bølgebevægelse IIT | Ikke et blad paa de udenfor staa- ende trær rørte siv i VII | I et hus faldt glassene ned af but. | I Fagerborgs kirke mer- feten, i et andet [løb folk ud i | kede man kun rystel- haven sen, som naar en tung vogn kjørte forbi VII | Flere gjenstande faldt overende, et skrivebord blev forskjøvet. Alle | løb ud af sine værelser | Retningen bestemt ved | vand som skvulpedes | ud af en gryde Vi Det knagede i huset. Billeder paa væggene forskjøves, en staa- lampe bevægede sig sterkt. Følelse at svimmelhed | Bevægelsernes antal og | længde maaltes ved bevægelsen af bladene | paa en calocassia og | en periffinia. 92 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed ser 214 (, Ørebladet*) 11.28 15" 215 | (Norske Intelligentssedler) | 11.27—28 15" 216 (,, Aftenposten*) INT Sor 217 (Kristiania dagsavis*) 11.28 15" 218 (, Dagbladet") 3 20" 219 (,,Landsbladet*) 11.28 15—20" 220 (,Kristiania Nyheds- og 9g 10—12* -— Avertissementsblad*) 291 (,,Social-Demokraten*) 117/5 15" 229 | Bergensgaden 9 (Bygningsinsp. Holterman) 293 | Maridalsveien 179 (Bygningsinsp. Holterman) 224 Nytorvet I i (Bygningsinsp. Holterman) 295 Urtegaden 4 (Bygningsinsp. Holterman) | 226 Trefoldighedskirken (Professor Mohn) | Bevægelsens art | Retn SsVv— Stødformig Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 95 —— EEE EEE EEE Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger | | VIII | Møbler veltede i flere huse, enkelte | Tiden, der angiver, naar skorstene faldt ned og enkelte 1ystelsen var sterkest, huse fik sprækker. Panik baade er noteret af professor i flere huse og i kirkerne. Flere Gelmuyden. Den ster- steder sprang folk halvnøgne keste rystelse varede ud af husene i 2 å 3 sekunder VIII | Som mno.214. Paa universitetet | Sjøen boblede, som om væltede 150 glas. Rystelsen var den kogte. Ombord sterkest i leiegaardenes øvre føltes der sjøgang og etager og i kirkerne. Paa sterke stød i bunden gaderne merkede man lidet, i kjælderne under jorden intet VIII | I det hele som no. 214 Tidspunktet er middel | af mange paalidelige | | angivelser VIII | I det hele som no. 214. Mange be- svimede. Dyrene urolige VIIT | I det hele som no. 214. I flere | Ombord i skibene mer- gader merkedes bevægelsen ikke kedes baade stød og | ude, men i gaderne i de lavere rystelser L | støør, feks. ianos Akerselven, | | mersedes den meget sterkt som af en vældig | VIII | I det hele som no. 214 pveivals | å VII | I det hele som no. 214. Det store 12 tommers vandrør paa Schous plads sprang VIII | I det væsentlige som no. 214 VITI | 2 piber faldt ned, de øvrige fik | Huset er en 4 etages vertikale sprækker i v—ø ret- hjørnebygning med ret- ning. Den i n—s liggende fløi ning affløiene n.—s. og fik lodrette sprekker i facaderne Ø==NV. i vinkel paa fløien VIII | 1 pibe faldt ned, de øvrige fik lod- | Et 3 etages vaaningshus | rette sprekker i vinkel paa med længderetning sv. | husets retning T Føssipi Å | VIII | Fløien mod Nytorvet, beliggende i | En 4 etages hjørnebyg- retning sv—nø fik betydelige ning lodrette sprækker i vinkel paa denne retning Hus i ey - VIII | Facadegavlen mod Vahls gade be- | Et 4 etages vaaningshus liggende i vinkel paa bygnin- gens længderetning fik lodrette sprekker torden | i retning nv.—sø. Kirkens piller, mure og hvælv svalede Barografen viste intet usædvanligt. Bevægel- sen maa have været horisontal 94 Carl Fred. Kolderup. [N Buske | | Antal No. | Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni | ser 297 Hurum 11"/9 Bølgeformig (, Akershus amtstidende*) 228 Røken JE n (,Drammens tidende”) 229 Lier Fe 3 Først to sterke ø— (Lærer Berntsen i,, Akershus rystelser og saa Amtstidende*) et par minutter senere en tredie F svagere 230 Lier 11.28 10—15" - sv (, Aftenposten*) 231 Lier 3 Først en svag (,, Drammens tidende") rystelse i nogle sekunder, saa et i i par sterke stød 232 Lier st. 11.270 ØL ea, 14" Først en svag | nnø— (H. P. Sveia) ; rystelse der varede 8", saa sterk bølge- . bevægelse i 6" 233 Bragernæs, Drammen 11.27 (Ingeniør Thurmann) 234 Drammen 11.28 Ji Bølgeformig FO (Sogneprest Maroni) bevægelse 235 Drammen 11.28 | (Sogneprest Hvistendahl) 236 Strømsø, Drammen 11.28 20—25" Bølgeformig n- (Stationsmester Bjerke) bevægelse. Først i ganske svag, men saa sterk. Be- vægelsen næsten > åa ; todelt 237 ØvreStorgade 53, Drammen 11.271/2 Vaklen; først | ssøi (Sektionsingeniør Wefring) | svag, saa sterk ell: | og saa svag. | nnv-=$ Nærmest tredelt Jordskjælvet den 23. oktober 1904. ligeledes stene af brandpiber, t. Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger | n Folk strømmede ud af kirken og vilde ikke gaa ind igjen. Kvinder og børn græd ; EDEN VIL | Døre sprang op, vindusruder faldt ud. Murstensstabler faldt ned n, der kom før be- | VI | Huset knagede, hængelamper | Det syntes, som om be- oelsen svingede vægeilsen var mindst der, hvor husene stod paa fast fjeld | på | VIII | Husene svaiede, og tagstene og skorstene faldt ned. Folkstyrtede ud af kirken i | VIII | Panik i kirken. Tagsten faldt ned, | der tildels blev skjæve Huset rystede sterkt, og skogen Uret absolut paalideligt m første rystelse dur | VI 1af storm, ved sidste suste. Det ene ur stansede 11.28 døende tordenskrald som af jernbanetog | VII | Huset knagede, en stol væltede, og | Folk inde i hus har følt nem tunel før be- en hængelampe svingede. Folk rystelsen sterkest paa elsen. Dumpt smeld styrtede ud af kirken. En sprek udfyldt grund, spad- tidig med bevægelsen dannedes i veidækket serende har følt det Te sterkest paa fjeldgrund der efterfulstes af | VIII | Bygninger svaiede, og flere mur- enlignende rullen gaarde slog revner som af en hvirvel- Panik i kirken, hvor et vindu gik itu jordisk torden, sam- | VII | Huset knagede. Udhusene svaiede | Paa stationen stansede g med bevægelsen, frem og tilbage. Malerier svin- pendeluret i 2. etage, pede 12 å 15" gede. Pendelur stansede. Signal- men ikke i Iste klokker klemtede paa stationen. | Man blev svindel før første bevægelse | VII | Gjenstande veltede. Hængelamper | 11/9 km. n.v. f. Skollen- tes en rammel som nge vogne paa sten- ægningen | | svingede borg en revne i en fylding ca. 50 m. lang og 3 cm. bred 96 Carl Fred. Kolderup. | | Antal ; No. Sted Tid rystel-| Varighed | ser 238 Strømsø, Drammen 11.273 /4 (Distriktsing. Isaachsen) NG | huke ket y 239 Bevægelsens art Bølgeformig 2 bølgeformige bevægelser, den anden sterkest Begyndte som en skjælven Drammen (, Drammens tidende") 240 Drammen 11.28 (y Drammens blad*) 241 Drammen 11.28 (,, Buskeruds amtstidende*) 242 Drammen 11:27 15" (, Grenmar*) 243 Drammen 1 (, Akershus amtstidende") | - | 244 Bragerøen, Drammen 11.28 2 (Stationsmester Knudsen) 245 Filtvedt 11.26—27 (Fyrvogter Neumann) 246 Nedre Eker 111/» (, Drammens tidende”) 247 Nedre Eker 11.28 2 Å/g' (Sogneprest Eckhoff) Den første be- vægelse var som en svag skjælven, den anden meget sterkere Retni SV antag Ø— Sv Lyd en lidt før og under le rystelsen Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 97 Styrke Virkninger | Anmerkninger VII | Gjenstande veltede. Ure stansede. | 1.8 km. n.v. f. Skollen- borg flere revner i en fylding. Revnerne, der er parallel oprevet, er 45 m. lange og 3 cm. brede Bygningen knagede 1 af en storm lidt før. VIII ælvet Panik i kirkerne. Gjenstande faldt ned, ure stansede. Heste løb løbsk. Flere skorstene faldt ned. Elven boblede og kogte VIII | Som ovenfor. Paa elektricitets- | Rystelsen særlig voldsom | verket har det registrerende i høie huses øverste voltameter sat en liden klat etager Jelle VALG | VIII | Som ovenfor. Nogle huse slog revner | Enkelte spadserende mer- kedeintet, andremeget. De mindre fartøier paa havnen rystede sterkt VIII | Panik 1 kirkerne. —Portklokker kimede. 3 å 4 skorstene faldt ned Møbler holdt paa at velte, kirke- |Darystelsen begyndte, be- taarn svaiede tydeligt gyndte en medarbeider at tælle. Da han kom | til 6, sagtnede larmen for atter at tiltage. Da han kom til 13, var alt over Uret stansede 11.28 TIagttageren, der stod paa banelinien, saa at dy- rene var urolige VII | Gjenstande faldt ned. Urestansede | Folk paa fjorden havde intet merket. Spad- | serende følte rystelsen sterkt ved stranden, næsten ikke i høiden VII | Paniki kirken. Alle folk strømmede | Selv gamie folk kan ikke ud af husene. Vand skvulpede over i bøtter o. 1. erisdre saa sterkt jord- skjælv Panik i kirken 98 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tia rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni ser 248 | Haugsund, Eker 11.24—25 | | Bølgeformig | sv | (Sogneprest D. Bull) | bevægelse | | | 249 | Haugsund st. 11.28 2 Det første stød (Stationsmester Hansen) sterkest. Bølge- | formig bevægelse 250 Mjøndalen Bolgebevægelse | omt (, Drammens tidende*) vå 251 | Mjøndalen, Nedre Eker 11.29 Kraftig bølge- s (Stationsm. Gulbrandsen) formig bevægelse 252 Skotselv 11.81 Ua sø— (, Drammens tidende*) 258 Skotselv 11.29 Bølgebevægelse | sv— (Stationsmesteren) | | = p 254 Aamot st., Modum 11.29 Bølgebevægelse | sø—- (K. Jellum) 255 Aamot st., Modum 11.29 2 Bølgebevægelse v= (Christiansen) 256 Gjeithus st., Modum 111/o il 10—15" Et kraftigt stød (Stationsmester Krogstad) 257 |Nymoen,Modum blaafarvev. 11.28 2 2 bølgeformige vl | (Landhandler Præsterud) bevægelser med i | ; 1" mellemrum å 258 | Heggen kirke, Modum 11.29 o—6" Skjælven SØ | (Kirkesanger O.JOker/ NSR 259 Heggen kirke, Modum 112/9 I sog ee Te aa) Å 260 Vikersund 112/s (,, Drammens tidende”) — Ka: å 261 Sylling 11/9 2' (,. Drammens blad*) Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 99 Lyd Styrke Virkninger * Anmerkninger k dur, der steg som | VIII | Folk strømmede ud af kirken, som | Først klirring af ovne, storms susen slog revner. Paa prestegaarden saa 1 å 2" sterk dur, fik 10 vinduer brist. Døre sprang saa sus som af vældig op, pendelure stansede storm og saa øredø- vende larm, der bragte en til at tro, at kirke- hvælvet faldt erjordisk torden før | IV | Bygningen knagede r under rystelsen | VIL | Husene rystede sterkt. Vindusruder knustes. Folk strømmede ud af kirken 10ldende rullen hørtes | VIII | Uret stansede 11.29. Brandmuren før rystelsen og varede fik en revne. En kat meget ; af rystelsens tid urolig x dur, der gjentog sig Husene knagede i sine sammen- igle sek. senere, men føininger føltes ingen rystelse p ; Knagen i huset VI Huset svaiede frem og tilbage, et pendelur stansede VII | Knagen i huset. En vedstabel faldt | Sterk susen i skoven Idende rullen, kom 2 ned. Uret stansede. Ovne klir- " før rystelsen rede. K VII | Jernbanebroen kom i gyngende be- vægelse; en skrøbelig pibe faldt ned oldende rullen, der | VII | Smaa gjenstande flyttede sig. Hos samtidig med ry- | en af naboerne faldt en sten ned af piben. Svovllugt Ak: om af vindstød Kirken rystede prestegaarden hørtes | VII | En del gjenstande faldt ned af Tr væggene. Dyr urolige , | Huse rystede. Løse gjenstande holdt I paa at falde omkuld. ar I du VI Husene rystede saa sterkt, at de fleste mennesker løb ud 100 Carl Fred. Kolderup. | Antal No: Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retnir ser 262 Tyristrandens kirke EA | | n (, Drammens tidende*) | 263 Svangstrand st., Lier 11.281/9- ji 7—8" Bølgeformig nNØ— (Fuldmægtig Bøhn) 264 Nakkerud st., Tyristranden 11:28 2 Hvert stød | Bølgeformig be- | ssv— (Stationsmester Glenne) Hao vægelse eller kanske heller en skjælvning, 4 a 5' mellem hver : rystelse i 265 Ask st., Norderhov 111/9 Først et par så (Henrik Torgersen) svage, saa nogle voldsommere stød 266 | Sandsæteren, Norderhov | 11 t. 295" 2 20" Et stød og en Ø— (Karl J. Jensen) bølgeformig be- vægelse. Bølgen gik op efter gjærdet med en hastighed af ca. 150 m. i sek. Det 2det stød lettere. (Tilbage- slag ?) 267 Hønefoss st. 111/9 2 Langsom vak- nÅ | (Kontorist Skøien) lende bevægelse. | Den første va- | rede ca. 3/41", saa ca. 3" mellem- rum, og saa ry- | stelse i 15" 268 Hønefoss ELG 15—20" sv— (Overlærer C. Brinchmann) 269 Hønefoss 11.25 (, Aftenposten*) | Jordskjælvet den 983. oktober 1904. 101 Lyd Virkninger < tordenlignende larm oyndte 4 å 5" før be- gelsen og tiltog i rke, indtil bevægelsen r paa sit høieste n begyndte lidt før stelsen. Det hørtes ist, som om et tog ulde nærme sig; saa sterk rullende lyd s hørtes 1" før første d Idelbart foran rystel- 1 kom en susen som pibebrand VI VII v VII Vinduer klirrede, og kirken svaiede; folk reiste sig uvilkaarlig, men satte sig igjen. Vægur stansede, nips blev kastet paa gulvet. Ude saaes telefon- strengene i sterk bevægelse Møbler ikke forskjøvne. Ingen ure stansede Stolene, hvorpaa man sad, rystede voldsomt Blomsterpotter faldt mod vest. Birkene ude svaiede. Melke- ringe skvulpede over ø-V. Pen- delen paa væguret, der svinger n-s., fik en vrikkende bevægelse, men stansede ikke Huset knagede $ først som en vogn, larmede sterkt, lig- VII Kirken knirkede i sine sammenføi- ninger. Der fortælles, at gjen- stande faldt ned enkelte steder i byen Anmerkninger | Huset staar paa opsvøm- . met land (sandjord). Paa flere steder er ry- stelsen ikke merket Husene rystede sterkt, kirken be- | Det forlyder, at enkelte gyndte at give sig i sine sam- menføininger. Kun et par gik ud. I frimenighedens lokale gik alle ud stolpestabur i omegnen væltede 102 å Carl Fred. Kolderup. | Antal | No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni | ser 270 Hønefoss 11.25 (,, Oplandsposten*) 271 Fiskum kirke 111/» dt ea. 2" (Sogneprest Rømecke) 272 Skollenborg st. 11.28 1 20—3830" | Bølgeformig be- (Stationsmester Hanssen) vægelse, der navnlig ilagt- toges paa plat- formen 273 Sandsvær ysteri 11.30 2 Det første stød (Bestyrer Mathiassen) sterkest 274 Kongsberg 11.26 2 NOE Det mindre stød (C. Riiber) og efterfulgtes 11.27 11.27 af et større 275 Kongsberg 3 (, Drammens tidende*) 276 Kongsberg 11.28 Lo! (, Laagendalsposten*) 277 Kongsberg 11.28 10—15" (, Kongsberg Adresse*) 278 Kongsberg 11.28 (,. Kongsberg blad*) | TD EEE NETT) Å 279 | Kongsberg st. 11.28 2 | (K. Guttormsen) Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 103 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger VII | Som ovenfor. Spadserende syntes | Enkelte stolpestabur og intet at have mærket løst stillede gjenstande mistede, eller var paa vei til at miste, ba- lancen amp lyd som et dunk | VIII | Folk følte sig skubbet. I kirken | En lærer, der lider af tes af enkelte lidt opstod en lang sprekke i en af nervøsitet, befandt sig bevægelsen de store bjelker, som bærer midt- særdeles ilde den dag. hvælvet. Paa prestegaarden var Paa indsjøen Ekeren murkransene af to store skorstens- store bølger som naar piber tildels nedfaldne dampskibet gaar VIII | En maskinrulle kom i bevægelse, | Inden stationens trafik- en del blomsterpotter flyttedes omraade faldt 2 piber ned, og flere blev be- skadiget. I skiferbrud- det i Teigen gik der et større ras VILT | Huset slingrede som et skib i næse- | Ca. 30 min. senere en sjø. OQvnsdøre sprang op. Kalk svag bølgeformig be- faldt af brandmurene, og ma- vægelse skinpiben faldt ned VII | Husene rystede, saa gjenstande faldt ned fra væggene. I kir- af voldsom VIT ken ren panik Husene knagede i sine sammenføi- ninger, og alt i værelserne dan- sede. Panik i kirkerne. Meto- distkirkens taarn svaiede som en pilekvist Husdyrene var skræk- slagne Panik i kirkerne. Husene rystede voldsomt, og folk sprang vet- skræmte ud. Gjenstande faldt ned fra væggene, møbler blev flyttet. Paa mange steder faldt der tagsten af tagene, og skor- stener ramlede. Spadserende blev fortumlede af rystelsen VEE Kirkerne og raadhusbygningen fik et par sprekker. Tagsten faldt ned. Panik i kirkerne gere døn som af et rtlæs, der kjørtes fort | Tagsten faldt af husene. Næsten panik i kirkerne Knagen i huset å NE SAN | (Sogneprest E. Høyer) 104 Carl Fred. Kolderup. ea [N | Antal No. | Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni | ser | | 280 Flesberg, Numedal | (F. W. U. i ,Kongsberg adresse") 281 |Rollag og Veggli, Numedal Ear (Drammens tidende*) | 282 Veggli, Numedal EG 00 (Kirkesanger Sandnæs) 283 Nore, Numedal (Sogneprest A. Larsen) 284 Krødsherred 11.29 35 å 40" sv3 (Stortingsmand Strand) elle nø— 285 Krødsherred 2 Nogle minutters (,, Oplandske tidende”) mellemrum mel- lem den første (sterke) og den anden (svage) rystelse 286 Aadalen 11.27 (, Buskeruds amtstidende*) 287 | Nes, Hallingdal 2 6—7" (Vagtmester Hjemsæter) 288 | Torpe, "Hallingdal vnv (, Drammens tidende*) 289 Hol, Hallingdal Lyd drøn lidt før be- 3Isen af et sterkt vind- mod kirkens nordre Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Styrke 6 NELL VI Virkninger 105 Anmerkninger Panik i kirkerne, der rystede vold- somt og knagede i sine sam- menføininger. Sprekker i huse- nes murværk. Lamper svingede. Folk ude holdt paa at falde Ovne og lamper klirrede. Paa en gaard i Rollag faldt et bret ned af. bordet IV IV Husdyrene var bange Kaffekopper klirrede, ovnsdøre lige- dan. Stolene rystede; men en person i sofaen kjendte ingen rystelse Et par kvinder blev urolige, men blev dog siddende. Folk uden- for kirken merkede ogsaa ry- stelsen JY Rystelsen vistnok for svag til, at ure kunde stanse eller lamper komme i svingning. Norefjorden —oprørtes som af et kort, sterkt vindstød Ovne, vinduer og bliktøi klirrede. Gulvet dirrede, omtrent som om huset var paa hjul og bevægede sig henover en smaastenet jord- bund m af kjøring lidt )evægelsen VI IV Husene knirkede i sine sammen- føininger. Gryder holdt paa at ramle overende. Alt løsøre paa mere eller mindre vandring. Flere huse rømmedes Husene knagede og skjalv tydeligt EV IV IV Huset rystede Rystelsen var sterkere i Flaa, hvor menigheden holdt paa at løbe fra kirken Det knirkede og bragede i husene. Enkelte steder rystede gulvene, og blomsterne svaiede sagte Paa enkelte gaarde rystede gulvet, og ovnene skranglede I kirken (Ustedalen) mer- kedes intet, men der- imod lidt paa en gaard i nærheden | : | 106 Carl Fred. Kolderup. Hedemarke; Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retnin ser | Å 290 Eidskogen 117/2 | (,Indlandsposten*) 291 Aabogen st. 11.28 2 Den første | % (Stationsmester Steen) rystelse, der va- rede ca. I min,, var sterkest. Den anden kom tre å fire min. | senere 292 | Langeland, Kongsvinger 11/9 2200 nV—$ (O.R.Sagf. Christiansen) 293 Kongsvinger 11.25 2 En svag rystelse, (, Aftenposten*) som stadig tiltog i styrke, saa ca. 2" pause, og der- efter en kortere og svagere rystelse 294 Kongsvinger 2 Henimod Korte bølger. vg (,, Morgenbladet*) | 18 Den første 3 rystelse var ster- kest. Mellemrummet 50” 295 Kongsvinger 2 (, Hedemarkens amtstid.*) 296 —" Brandval ne (, Glommendalen* og : » Hedemarkens amtstid.*) | 297 Skarnæs, S. Odalen 11.27 2 Bølgeformig sl (Joh. Gleditsch) bevægelse; n—s$ maaske en sam- å menhængende række stød Æ 298 N. Odalen 112/, (, Hedemarkens amtstid.*) 299 | Grue 11.30 1 Bølgeformig | (Lensmand Høye) Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 107 Virkninger Anmerkninger Det bragede i husene, vinduerne klirrede. En del løb ud af kirken Ovnen dirrede Møbler rystede, og vinduer klirrede Vinduer klirrede, tallerkener og malerier paa væggene bevægede sig. Antydning til panik i kirken Styrke V dholdende rullen IV aar der kjøres med | V e læs eller kanoner | VI hørtes en dur som V fjern vognrammel | VI m af hurtiggaaende, | VI lastet jernbanevogn Dørene skjalv, og lettere gjenstande flyttedes. En svag rystelse skal og- saa have fundet sted et par dage tidligere Det knagede i kirkens tag og vægge, og sakristidøren sprang op. Ved første rystelse bevarede man sin ro, ved den anden gik endel ud Paa Lier skal skorstens- piberne være rampo- neret Husene rystede, vindusruder klir- rede. Det knagede i væggene. I kirken løb omtrent alle ud Det knagede i huset, der svaiede saa sterkt, at folk løb ud IV Vinduer, glasse og tallerkener be- gyndte at klirre, og ovnen ry- stede rammel som af for- V 'ende jernbanetog mr —— I kirken rystede bænkene, og kalk dryssede ned af væggene. I husene klirrede ovnene in DE BE bin) 108 Carl Fred. Kolderup. | Antal No. | Sted Tid rystel- Varighed | Bevægelsens art | Reti | ser å | 300 | Grue LA | 1/g' (,, Hedemarkens amtstid.*) | 301 Kirkenær st., Grue 11.28 ea. le (Stationsmester Herstad) 302 Grue ar | (,Solungen*) | 303 Aasnes (,Solungen*) 304 Flisen 111/, (, Aftenposten*) 305 Staur, Ottestad st. 11.25 (Olaf Sundt) 306 Hamar 11.30 10—15" (,,Grenmar*) Er 307 Hamar (,, Oplandenes avis”) 308 Espen st., Stange 11.30 2 Nor Den første (Stationsmester Thomsen) rystelse var ster- kest; den anden AE kom 3' senere 309 Breidablik, Løiten 11.29 2 | | (Lensmand Hoelseth) 310 | Solbakken skole, Løiten |" 111/9 1 ] Å (Lærerinde M. Hedalen) | BLI | Løiten kirke | 11.25—3830 Skjælvning (Lær. Kolsrud og Rudlaug) | 312 | Elverum 11.27 Knapt 1' Svag regel- (Lærer Bakketun) mæssig skjælv- ning i /4 min., saa adskillig sterkere i faa | sek., saa igjen svagere i ca. 10 | sek., derpaa en temmelig sterk rystelse og til- slut en svag | skjælvning Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger rn dur, der tiltog i | VII | Huse knagede, møbler rystede. I ke kirken løb alle ud, formelig pa- nik. Kalkpudsen løsnede i sa- kristierne og faldt ned. 'Taar- på net svaiede synligt P k el som af et stort, VI | Blomster holdt paa at falde ned t jernbanetog fra søiler, og hængelamper svin- gede IV | Kakkelovne klirrede ikke saa lidet 3 Veg EE MAT MAE VI Folk strømmede ud af kirken. I | et hus faldt et speil og endel kjøkkentøi ned fra væggene VI Enkelte steder faldt speil og bille- der ned, og vægure stansede VI Glastøi klirrede, lamper svingede IV | Vinduer klirrede, gjenstande i væ- | Østover syntes rystelsen relserne rystede svagt at have været sterkere V | I enkelte huse rystede og hoppede de mindre gjeustande, i nabo- husene merkede man intet 08 m af et kommende VI | Huset rystede, lamper kom i svin- gende bevægelse r og under rystel- IV | Klirring i kakkelovne og skab ørtes en fjern tor- der syntes at kom- edenfra VI ende rullen før og V Et stort speil fik et kraftigt ryk, | Naboerne merkede intet rystelsen alle blomster skjalv DEE aa ognrammel før og å å Bænken under iagttagerne rystede | Folk i kirken var rolig rystelsen En bordlampe holdt paa at velte. Løse gjenstande klirrede (Telegrafist Mathiesen) 110 Antal «NO.:4i Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Reti ser 313 Elverum 11.281/, å Den første (Helge Væringsaasen) og bevægelse 11.301/2 kraftigst 314 Elverum 11,28 (, Østlandske tidende*) , 315 Rena 11.30 Car Ly Bølgeformig (Urmager Alme) bevægelse se g (3 bølger) 316 Stenviken, Østerdalen (, Oplandenes avis") 317 Koppang 111/9 2 2 stød med 2" (Stationsmester Sanner) mellemrum 318 Stai, Storelvedalen Mange hurtig (Lærer Træseng;) paa hinanden følgende, mindre AE stød nedenfra 319 Tryssil ca. 11.25 (Sogneprest Opsand) nå 320 Pladsen, Tryssil 11.33 Skjælvning. (Peter Pladsen) DB å 6 særskilte rystelser med l/a | sek. mellemrum mellem hver 321 Kvikne 111/» (Sogneprest Sommerfelt) | Kristi e> Å 322 Wang, Jevnaker 11.30 IG AA (Thorstein Wang) 323 Randsfjord station 11.28 2 Den første ry- | SV stelse varede 8 å 10", den an- den ca. 15", mellemrum Va å Bi Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Virkninger Huset rystede, ovnene dirrede, og Anmerkninger blomsterne rystede. TI kirken opstod panik Kirkens lysekroner svingede, og hele kirken rystede, saa folk styrtede ud (panik) Folk, som befandt sig i det frie, merkede intet Ting, der hang paa væggen, bevæ- gede sig adskillig, ovnene klir- rede Husene rystede, og løse gjenstande bevægede sig Møbler rystede nok saa meget En daar- En mand, Døre og vinduer rystede. lig lukket dør gik op. der sov, vaagnede Lyd | Styrke DÅ ; drøn VI r, som naar der kjø- | VI med vogn paa en en vei ruilen som af et | VI anetog V VI | | VI g dur samtidig med IV kjælvet Knagen i huset. Stolene rystede. Enkelte gjenstande faldt ned Bliktøi og bretter bevægedes lidt Kun følt af faa personer. En saa nogle pølser, der hang i taget, | dingle; 2 personer paa andre gaarde følte en dirren; 2 følte sengen ryste og saa en trøie, I Indset annexkirke mer- kedes intet Ovnsdøre og glasser klirrede. En dør sprang op Det knagede i bygningen der hang paa en bjelke, svinge En spadserende saa tyde- | lig veien og jernbane- linjen bølge 119 No Sted 324 Bleiken station (Stationsekspeditøren) (Fredr. Schee) QD DD DB Antal Tid rystel-| Varighed ser 11.32 2 11.30 2 Lunner (,, Vestoplændingen*) | 327 Frydenlund 11.29 en. 15" (Landhandler Weimoth) 328 Vestre Slidre 11.30 å See (Distriktslæge Printz) Hjetd 329 Valdres (, Valdres*) 380 | Nystuen (K. Nystuen) 331 Skreia st., Toten 111/, 2 (Stationsm. Gulbrandsen) 332 Kap, Toten 11.31 (Gust. Mikkelsen) 333 Gjøvik (,,Samhold*) 334 Lillehammer ca. 10—15" (Eva Lunde) 335 Aulestad 11.40 08 (Erling Bjørnson) 356 Otta | (,,Gudbrandsdalens blad*) 325 | Korsvandsæter, Hadeland —- Carl Fred. Kolderup. Sidste rystelse Bevægelsens art | Reti SV 2 stød nedenfra Bølgeformig svagest Lyd lyd - 0 En — | | Tu dende rullen som af | | Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Styrke VII VI VII IV Huset rystede sterkt, Virkninger En sofa skjalv, og kuppelen paa en fodlampe bevægede sig men ingen løse gjenstande blev forskjøvet Stolene flyttedes flere tommer, og malerier og nips faldt ned Gulvene gyngede, ovnene klirrede, og planterne svaiede Stolene skjalv, og vinduerne klir- rede sterkt 113 Anmerkninger stod midt paa gulvet, merkede intet I høiderne var stødet Folk, der var ude eller | mindre voldsomt. Nordover i søndre Land var rystelsen svag I de øvre bygder er ry- stelsen kun merket af enkelte. Længere nede i dalen, f. eks. paa Garthus i søndre Aur- dal, var bevægelsen sterkere Planter og lamper svaiede Bygningerne kom i en let gyngende bevægelse, og nogle vinduesru- der blev knust 2 døre sprang op. Rystelsen føltes, som om man sad paa et skibs- dæk lige over propellen Hele huset kom i sterk rystende | . bevægelse Lamper og stentøi klirrede | Ingen paa Nystuen har merket noget Mjøsen viste umiddelbart efter ,ringe" efter land. (Som naar man knipser paa et vand- glas) 114 | Carl Fred. Kolderup. [N | Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retn | ser | 397 | Dovre kirke DEG gr Den sidste og så (Pastor Andersen) sterkeste bevæ- gelse varede ca, 10", mellem- rummet ca. 15". Enkelte opfat- tede bevægelsen som bølgeformig andre som en skjælven 398 Lesje kirke 11.40 | Som foregaaende| v- (Kirkesanger Meisingset) 339 Lesje kirke 11./9 Bølgeformig be-| nv— (Sogneprest Bergqvist) | vægelse ell | vå 340 Lesje 11.40 il easl Bølgeformig be-| n- . Å. Løftingmo vægelse P. A. Løftingmo) gel 341 Lom NE 1 ear Nærmest skjælv- (Sogneprest Børresen) ning Neden | | | 8 342 Gjerestad | (, Vestlandske tidende*) | Å | | E 343 Risør Mm27 ag (,, Folketanken*) al Je - 344 | Gjevedal kl 2 20" ø— | (Nikolai Omland) N | Lyd Jordskjælvet den 93. oktober 1904. VI VI ITT hørte en lyd som af dør, som sloges op IV VII Virkninger 115 Anmerkninger Lysekronen svaiede svagt; præke- stol og løststaaende gjenstande bevægedes svagt Lysekronen svaiede, prækestolen og løststaaende pgjenstande bevæ- gede sig I fjeldstuerne paa Dovre- fjeld merkedes intet. Heller ikke paa Dom- aas skyds- og telegraf- station merkedes noget Lysekronen svaiede, ovnene klir- rede, og det knagede sterkt i | kirken. Enkelte paa galleri gik ud Ingen virkninger Merkedes i kirken og paa nogle lavtliggende gaarde i mnærheden, derimod ikke paa høi- ere liggende gaarde I kirken merkedes en svag rystelse af et par personer, i prestegaar- den ligedan. Gulvet skjalv. 2 mænd i det frie følte jorden skjalv Panik i kirken. oprør; udglidning af en tør grunde i vandet. En skorstens- pibe faldt ned. En trælastbom sprang Gjerestadvandet i | I Bæverdalen og Garmos sogn merkedes intet lyd som af sneskred | teglstentag, derefter m sterk vognrammel I brolagt gade Nel Alt rystede; ingen skade anrettedes Det knagede i kirkens tag, og alter- tavlen syntes at bevæge sig lidt. Et par ruder havde faaet spræk- ker. Folk paa galleri gik rolig ud I huse, som stod paa sand eller ler, var rys- telsen sterk; i huse paa fast fjeld svag. Rys- telsen svagere oppe i heien end nede i dalen i ———— em messe meer migranter Carl Fred. Kolderup. Sr [N 116 Antal No. Sted Tid |rystel-| Varighed |Bevægelsens art | Retn ser 345 Gjevedal 111/» UG Bølgevægelse (Udskiftn.form. Gundersen) 346 Aamli 11.40 sv— (Olaf Salvesen) | 347 Næs jernværk 117/4 lg! n (,, Tvedestrand og omegns avis*) 348 Lyngør 11.261/, | 4—5" ø (Dr. Voss i ,, Tvedestrand og omegns avis.) E 349 Tvedestrand 11.273/, 6 | Å (, Tvedestrands og omegns avis*) 350 |- Tvedestrand 11.26 1 Et stød nedenfra| s- (Mathilde Gaustad) 351 Tvedestrand 11.29 4—6" SØ- (Adjunkt Svensen) 352 Tvedestrand 11.279 4" 2 eller flere stød| s- (Dr. Stian Erichsen) 353 Holt 111/, mi» SV— (,, Vestlandske tidende") 354 Lille Holt 111/2 n—s$ (, Tvedestrandsposten*) nV- 355 Heirefoss 111/, (Sogneprest Fannemark) 356 Heirefos 11.30 10" s |(yKristianssands dagblad*) 357 Froland 111/9 cal" nV— (Sogneprest Bugge) Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 117 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger iskland hørtes lyd, | VII | Knagen i bygningerne, møbler be- | Svagere her end i Aamli. | sammenlignedes vægede sig. Paa Smeland faldt Forholdsvis svagt paa | vognrammel. møbler overende. fjeldgaardene — nlignende sus Gulvet gyngede, møblerne rystede. 'stelsen en stærk sus | VIII | Møbler gyngede sterkt, et pendelur af uveir eller sne- stansede, og en stor del af en d skorstenspibe faldt ned VI | Pendelure stansede, husene rystede 063 Ibart forud for rys- | VI | Kirken knaged i sammenføinin- n hørtes en dump gerne; enkelte gik ud. I husene klirrede ovnene, og billeder paa væggene og planter i vinduerne kom i bevægelse Det knagede i huset. I nedre by- | Ombord paa en liden del skal der være dannet en dampbaad ved Borøen sprække i taget paa et hus merkede man som et dunk i skibets bund om af et sterkt vind- jordisk torden eller V I kirken knagede gulv og vægge | Ude i gaderne merkede aoldende rullen u- sterkt, og tagbjælkerne knirkede. enkelte intet. delbart før og sam- I husene svaiede blomsterpotter, | med rystelsen og kakkelovne klirrede Imp rullen umiddel- | VI | Kirken knagede; nogle gik ud. I | forud for bevægel- husene bevægede billeder paa | væggene og planter sig som af fjern torden | VI | Kirken knagede i sammenføinin- | gerne, og folk gik rolig ud. I prestegaarden sprang døren op, og vindusruder klirrede nmmel ov Stentøi og møbler klirrede, blom- ster svingede | IV | Ovne og lamper klirrede Mindre sterkt her end | ved kysten. I Enges- lands kirke merkedes | intet. En liden rys- | telse merkedes kl. 2 | e. m. i Engesland | LE end å E AM Erøn V Husene rystede, grenene paa potte- | planter kom i stærk bevægelse | | : | IV Kirkens tag, vægge og søiler rys- | Paa flere høiereliggende | tede sterkt steder merkedes jord- skjælvet ganske svagt 118 » | Carl Fred. Kolderup. Ne No. å Sted Tid ag Varighed | Bevægelsens art Retni OG ser i 358 Barbu 111/, (Sogneprest Ruud) 359 Arendal j:20 et Et større og en | nv— (, Vestlandske tidende”) række mindre stød ——===== | —-————— EN, | I ——ZTÆZZ———2—2——2000002.| —ZÄ02q202m———— | —ZTZ2Z0107010102RR2R—2Z2L02————Z2020202020———00— 360 Arendal 11.27 ca. 30" nØ- (Sogneprest Irgens) ell 361 His i Hisø 11.30 il Bølgeformig be- | n- (L. E. Hansteen) vægelse med et langsomt stød nedenfra 362 Store Torungen fyr 117/9 ca. 30" (Fyrvogter C. Andersen) 363 Lien i Fjære 11.26 15—20" vå (Landbrugsskoleb. Tor- nv- kildsen) | 364 Fjære IA (, Fædrelandsvennen") 365 Fevig 11.30 20—30" —|Stød og gyngende| nø- (Uddrag af ca. 120 oplys- bevæyelse ø= ninger ved skoleb. O. Trons- gaard) 366 Fevig 11.28 ca. 30" nnv- (Lærer H. Johannessen) 367 | Grimstad (Sogneprest Harboe) 368 | Lillesand Te 150 å oe obyp) Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 1oldende rullen | Lyd Styrke VI ' VI lyd som naar der | VII s paa singelbelagt siden blev den vold- ere og mere rul- e jordisk torden eller | VI fjern kanontorden 119 Virkninger Det knagede i kirken. Folk fik fornemmelse af sjøsyge. Ingen panik, men folk gik ud af kirken Anmerkninger Mindre sted : kl. eat 3 fm, ” 7 101/4 7 ” Fi HE & Vognrammel. rystede rystelser fandt Døre Husene rystede, hængelamper svai- ede, og billeder paa væggene slog ud. Folk strømmede ud af kirken Kirkens store lysekrone bevægede sig og klirrede meget sterkt. Folk gik ud. I husene sprang ovnsdøre op, og billeder faldt ned Saavel i Strømstad som i den gamle by mer- kedes en rystelse kl. 7l/p f.m. Den ledsa- gedes af en dump lyd Paa dampskibet Halden, der da var i Tromø- sundet, merkedes et stød Huset knagede. Ovnene rystede. I et hus bevægedes møbler fra n. mod s. Ved kirken svingede trær i retning n.—s Ingen virkninger Møbler bevægede sig Smeld og brag i kirken. Menig- heden styrtede ud, greben af vild panik sterke drøn VI VI VI m en vognrammel, en dump brusende v Husene knagede. Løse gjenstande hoppede. Loddene i et vægur svingede. Vandi kar skvulpede over Potteplanter svaiede, huset rystede Bevægelsen føltes ster- kest i huse, der stod paa morænegrund, svagt eller ikke i huse paa fast fjeld Knagen i væggene. Blomsterstativ holdt paa at ramle overende. En del folk forlod kirken Altertavlen i kirken bevægede sig lidt. Træer svaiede Panik i Birknes kirke 120 Carl Fred. Kolderup. i Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed ser 369 Lillesand 11.281/9 ca. 30" (Adjunkt Gauslaa) 370 Valle, Sætersdalen 111/9 (Sogneprest Larsen) 371 Austad, Sætersdalen 11.85 1 1-2" (0. G. Aakhus) 372 Evje st., Sætersdalen 11.30 Å Ed (Expeditør Nicolaysen) 373 | Moisund st., Sætersdalen 11.30 1 ean or (Expeditør Smitt) 374 | Iveland st., Sætersdalen | 11 t. 28' 83" (Expeditør Haakedal) 375 Hornnæs, Sætersdalen EEE 30" (, Kristianssands dagblad*) 376 Høvaag 111/9 2438" (Sogneprest O. Tandberg) | 377 Kristianssand 11:29 l/o' (Fru Hilda Torjusen) 378 Kristianssand 111/, 20—25" (, Kristianssands dagblad*) Bølgebevægelse | nv—$ H Bevægelsens art | Retni En række hurtig paa hinanden føl- gende stød, der øgede i styrke de første 12—15" og siden aftog Skjælving 53 Bølgebevægelse | nv- En let skjælven,| vnv— der tiltogistyrke, saa et ophold, og saa en række bøl- geformige bevæ- gelser nNØ- Lister Flere svage stød | ssø— Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Anmerkninger Rystelsen var sterkest i strøget omkring hav- nen, svagest i de høiere liggende strøg Ovnsrøret =klirrede i Bykle kirke Jordskjælvet antages at have gaaet i bestemte , retninger, da der i flere af mnabohusene intet merkedes Lyd ø Virkninger ullende lyd VI I Valle knagede bjælkerne flere steder, og smaating faldt ned inde i husene immel der begyndte Huset rystede før rystelsen | VI Flagstænger, der laa under taget i et pakhus, rullede frem og til- | bage. Bevægelse i vedlaget. En dame sprang ud af huset | i forskrækkelse som af vogn paa | VI Flere døre smeldte igjen. Gjen- en jord baade før stande faldt ned fra væggen VI Hængelampen svingede. Galvano- meternaalen ligesaa VI Det knagede i husene nærmest vas- draget, dørene sprang op, OV- nene klirrede, og alt løst kom i bevægelse Bevægelse af vand i kopper Møblerne rystede sterkt. Et klædes- skab holdt paa at vælte først som en plud- V storm. Senere ved- nde drøn I huse, bygget paa fjeld- grund, syues man intet at have merket. Folk paa gaden har følt lidet eller intet VII | Opstyr i kirken, i hvilken det kna- gede sterkt. I husene klirrede | vinduer. Speile og andre gjen- stande faldt ned. Endel styr- | tede ud 122 Carl Fred. Kolderup. | Antal No. Sted | Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art ser | 379: . Kristianssand 1126 (,,Kristianssands blad*) 380 Lahelle pr. X.sand 11.28 Å ca. */o (Emanuel Refstie) SSI Oddernæs 111/, 40—50" (Ordfører Sødal) 382 Oddernæs (, Fædrelandsvennen") 383 Kjos, Kvistianssand 11.281/9 1 5" Langsom, (P. I. Willock) nærmest svag — bølgebevægelse 384 Bøhn, Tveit (, Kristianssands dagblad*) 385 Oxø fyr 111/2 (Fyrvogter Hansen) 386 Søgne (, Kristianssands dagblad*) 387 | Øvrebø 112/, ca. To de (Sogneprest Herberg) 388 Hegland 11.50 25—30" (Lærer Svendal) 389 Mandal 11/, 243 5—10" Sogneprest Harbitz 390 | Mandal 11.80 | (, Aftenposten*) SYL | Mandal 117 15—30" Flere stød, | (,Fædrelandsvennen*) hvoraf det første var sterkest Jordskjælvet den 28. oktober 1904. 123 Lyd Styrke van mmel fra frossen le lyd med 2 å 3 | VII ere drøn | | | | | | Virkninger Anmerkninger Panik i kirken. TI husene faldt blomsterstativer og løse gjen- stande i gulvet, og vinduer klirrede Frygtede huset skulde ramle I nabohuset, paa fjeld- grund, føltes intet Det knagede i husene, døre sprang op, møbler bevægede sig, og gjenstande faldt ned. Kirken rystede voldsomt. og de fire lysekroner samt tallene paa nummertavlerne svaiede sterkt og længe som naar en vogn | VI r forbi paa frossen Lysekronerne svingede, menigheden strømmede ud v VII Møbler forskjøves ikke, men et ud fra væggen hængende speil klap- rede mod denne Paa sma!e paral. stræk- ninger i retning sø.— nv. har man merket mindre til rystelsen, medens den paa mel- lemliggende strøg mer- kedes voldsomt. I huse paa fjeld merkedes lidet eller intet Flere af naboerne mer- kede intet Stentøi og kopper faldt ned fra væggen. vinduerne sprang Op, et større æbletræ svaiede sterkt Hos naboen merkedes rystelsen saavidt En dame merkede en klirren af en ovn og et lampeglas; hænge- lampen begyndte at slingre Ingen andre af de her- værende fire familier har merket noget Det knagede i kirkens træverk. Panik Huset knagede og skjalv VII Dørene sprang op, løse gjenstande faldt ned. Folk ude paa tunet havde vanskelig for at staa Kirken svaiede sterkt. Nogle smaa revner i lodpiberne. Panik I den ydre og lavere del af byen rystede husene ganske let. I den øvre del var den sterkere. Panik i kirken Jnelig sterkt drøn IV I kirken panik. I husene klirrede blomsterpotter og andet hus- geraad Ude paa fri mark mer- kedes lidet eller intet 124 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel- ser 392 Holme ET i ca: ”lo (Sogneprest Daae) 393 Bjelland 11 (Sogneprest Bø) 394 Bjelland 23 (0. 8. Foss) 395 Vigmostad 11"/9 Lg (Sogneprest Gjerløw) 396 Valle (Undal) (Provst Kjerulf) 397 Valle (Undal) 112/92 (Pastor Brun) 398 Spangereid (,, Lister og mandals amtst.*) 399 Kvaas EA ea. (Kr. T. Kvaas) 400 Lyngdal 20" | (,Kristianssands tidende*) 401 Lyngdal Varighed | Bevægelsens art | Retn Først ganskesvag| n— skjælvning, der g— senere tiltog Bølgebevægelse Bølgeformig be- | ønø- vægelse Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 125 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger lyd som af tung kjøring : hørte en lyd, som nenlignedes med VI IV VI VI EV VI IV VE Kirken rystede, og salmesangen for- stummede. Paa Holme preste- gaard sprang en dør op. Lamper og billeder svingede. Blomster- potter paa sokler maatte holdes paa Døre, stole og kakkelovne dirrede Ovne klirrede, døre sprang op, og en hængelampe rystede synlig Paa prestegaarden klirrede vindu- erne sterkt, ovnene rystede, og døre fløi op paa vid væg Paa prestegaarden sprang døre op Folk, som var ude, saa gjerder og huse bevæge sig, men følte intet paa selve jorden. Paa enkelte steder sprang dørene op Husene rystede, saa ovnene klirrede. Kirketaarnet svaiede En hængelampe skjalv. Det kna- gede i væggene. op Døre sprang Det knagede og bragede i kirken, hvor der opstod panik Kjøkkentøi, møbler m. m. kom i dirrende bevægelse, døre aab- nedes, og vinduer vred sig. Kirken skjalv, og fra taget hørtes en knækkende lyd. Panik Jordskj. aftog i styrke opover dalen De fleste i kirken mer- kede intet Paa Heiegaardene mer- kede man intet I Spangereid kirke mer- intet. stod saa kede provsten En mand, der udenfor kirken, taarnet svaie Paa nedre Vigeland (i dalbunden) merkedes sterk rystelse, paa øvre Vigel. intet. Spanger- eid kirkes taarn svai- ede, og klokken kom i svag bevægelse, saa at man troede, at der var kommet smaagutter op i taarnet Meddeleren, der tidligere har oplevet 11 jord- skjælv, karakteriserer dette som , kanske ad- skillig under middels* 126 Carl Fred. Kolderup. - | —— roerne | Antal | . No. | Sted Tid - rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Ret | ser 402 Farsund (Skolebestyrer Salvesen) 2 403 Farsund (, Aftenposten*) 404 Farsund | (, Farsunds avis*) 405 Farsund 11/, (, Lister*) å 406 Herred: (Sogneprest Bang) 407 Vanse 11» (,, Sogneprest Koren*) 408 Lister fyr 11/o (Fyrvogter Norman). 409 Kvinesdal 111/9 ca. 40" Bølgeformig (Sogneprest Tangen) 410 Hægebostad 112/9 Skjælven nv | (Sogneprest Lea) 411 Seland, Gyland Harde Jeg Stødende og | (Lærer Olaf Heggland) bølgeformig 412 Fjotland 117/o pa (, Flekkefjordsposten*) 413 | Flekkefjord 117/2 | (,, Flekkefjordsposten*) «I Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 19 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger Rystelsen var saa svag, at faa merkede den. Meddeleren var i kirke om formiddagen og i selskab om aftenen, *men hørte ikke, at nogen havde merke rystelsen VI Paa mange steder i byen rystede husene, og døre sprang op I Farsund føltes jord- skj. meget usikkert, og i kirken var der neppe mange, der mer- kede nogen bestemt rystelse VI Det knagede i husene, og gjenstande inde i værelser sattes i gyngende bevægelse Har ikke hørt, at rystel- sen er merket i Herred. Merkedes heller ikke i Spind kirke III Rystelsen, der var svagere end f. eks. i Farsund, er kun følt af faa III Rystelsen var saa Svag, at vi saa vidt blev op- merksom paa den VI Altertavlen bevægede sig, et i kirken hængende skib kom i korte svingninger. Nogle gik ud, men ingen panik. Nogle steder klir- rede døre og vinduer VII | Et par daarligt byggede skorstene faldt ned i Eiken sogn. Faa merkede noget i kirken; ingen forstyrrelse I)st som torden IV | Det knagede i huset Jm af kjøring IV | Flere steder rystede døre og vinduer temmelig sterkt i nogle sekunder V I husene klirrede vinduerne, og de løse gjenstande formelig dansede. Det bragede og knagede i kirken, hvor der udbrød lidt panik —= omme 128 Carl Fred. Kolderup. | Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed |Bevægelsens art | Retr i ser 414 Flekkefjord kirke ca." 11.25 | (Kateket Fladmark) 415 [Hitterø kirke | En langstrakt (Provst Backer) rystende bevæ- gelse med enkelte stød 416 Bakke 1142 (8. Lenne i ,Flekkefjords- posten*) 4107 Bakke kirke 117/o Stødformig SV | (Sogneprest Steensaas) - 418 Siredalen (Sogneprest Hope) 419 Moi 11.30 ca. 20" |De enkelte sving- (Doktor Utne) ninger, der var lige lange, fulgte efter hinanden i raskt tempo og var ganske korte, ca. 7—8 sving- ninger pr. sek. ME 420 Midbø, Aaensire 11.29 1 5" Bølgeformig sv (Lærer Thele) Stavan 421 | Sogndal, Dalene 11.30 1 | car OG Bølgeformig og | nø (Skolebestyrer Foss) stødformig 422 Helleland, Dalene 11.25 | 15—20" Sterk bølgebe- 0 (Hans Kvassheim) | vægelse 4253 Svele, Birkreim 117/, ca. 30" 4 «19% (8. Svele) 424 Ekersund 11.25 20—25" (Provst Magelsen) Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 129 Anmerkninger Lyd Styrke Virkninger | JRR NT Rystelsen var temmelig sterk og vakte adskillig bestyrtelse i kirken f fjern torden V Kirkens gallerier rystede som et kværnhus, og der opstod panik. Enkelte steder i bygden klirrede Detaljer kan ikke med- deles, da iagttageren bestræbte sig paa at hindre panik Menigheden sad og prækenen blev ikke afbrudt. Kirken staar paa fjeld rolig, som nedre Siredalen, men væsentlig i huse paa løs grund ruder, kopper o. 1. ;om vognrammel V Ovnen bevægedes, taarnet svaiede. Panik | IV | Det rystede i hængelamper og klirrede i ovne. Ingen stans- ning af ure klirrende lyd V | Medicinflasker klirrede, og alt, som var i værelset, rystede VI Paa gaarden Laug faldt en blomster- potte og en krukke ned. I kapel- let paa Laug syntes bygningen at vakle, og en del reiste sig for at gaa ud Laug ligger paa terasse. I —Berrefjord, gaardene ligger paa fast fjeld, merkedes rystelsen saa vidt Merkedes saavel 1 øvre hvor V En hængelampe dirrede og svingede huse paa løs grund lidt. Huset bevægedes op og svaiede væggene ikke ned. Hos andre klirrede møb- saa lidet ler og ovne V Vinduer klirrede, og blomsterpotter | I en gaard paa fjeld- holdt paa at falde paa gulvet grund merkedes intet IV | Vinduer og døre klirrede. Flere | Spadserende merkede følte svimmelhed intet 9 DEEDS SE 2 GR RE NG ig EE Å rn 4 ar Ene sem Å JET NE NE HE RA EE EE EE EE | EE | 130 No. Sted 425 Ekersund (Kateket Andersen) 426 Ekerøen (Fyrvogter Brandt) 427 Gjesdal kirke (0. Aalgaard) 428 Skadsem, Klep (Amtsskogmester Skadsem) 429 Bore kirke, Klep (G. Skadsem) 430 Bore kirke, Klep (Sogneprest Frette) 431 Høiland (Agronom Vatne) 432 | Sandnæs kirke (Provst Ottesen) 433 Sandnæs (Bernhard Jonasen) 434 Sandnæs (Lærer Lea) 435 | Sandnæs | (, Stavanger amtstidende*) 436 Sandnæs (, Stavanger amtstidende*) Carl Fred. Kolderup. Antal Tid rystel-| Varighed ser 11.25 20—25" 111/9 11.85 il 11.380 117/o 2 MG ca. 15" 11/a 117/9 une 0 10257 11.27 2 11.30 10" 117/o 3 umiddelbart - paa hinanden følgende stød; det første sterkest 2 stød med I' mellemrum. Det andet yderst svagt. Gyngende bevægelse Først en sterkere bølge fra syd mod nord, saa et par mindre tilbageslag fra nord mod syd Skjælvning Stødvis, derpaa bølgende Langsom skjælv-| ning. Mellemrummet var 3—4" Bølgeformig Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 181 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger V Vinduer og døre bevægedes, løse gjenstande rokkedes. Enkelte blev svimmel lyd Hos enkelte sprang dørene op, medens naboerne intet merkede en lyd, som naar IV | Ovnene klirrede kjøres paa frossen IV Ovnen klirrede efter hvert stød hurtig kjørsel IV | Sterk knagen i kirkens træverk. | Bevægelsen sterkest paa Bestyrtelse, men ingen panik gallerierne vognrammel IV | Det knagede i kirken. Ingen panik dende rullen, der lidt før og varede ængere end rystel- m af sterk vogn- Hele kirken skjalv; men folk var | I Høilands kirke merke- 1el rolige des intet orden eller dur af v I kirken svaiede lysekronerne svagt, | Enkelte spadserende følte anetog, som nærmer ca. 2 cm. ud fra lodlinien bevægelsen, andre ikke IV | Ubetydelig knagen i huset VI Aabne vinduer sloges frem og til- bage, blomsterpotter vaklede, malerier slingrede, ure stansede DA Ma Sett m af vognrammel VI Qvne og løse gjenstande klirrede. | Ude svaiede store bordstabler | ganske tydeligt. Aabne døre | sloges frem og tilbage Å TT 132 AS Ev Carl Fred. Kolderup. — | Antal No. Sted Tid =d|rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retn ser 437 Hetland (Sogneprest Arnesen) 438 Stavanger station 11.30 (Stationsmester Nielsen) 439 Stavanger domkirke 11.29 2 bølger | vny- (Lærer Bjørnson) 3 440 Stavanger domkirke 11.30 2' Bølgeformig (Provst Kristensen) s8 441 Stavanger 11/9 (,, Stavanger aftenblad*) 442 Haalandsosen 112/9 | | (,Stavanger avis*) 443 Høle 11.27—28 (, Stavanger avis”) | 444 — Høgsfjord p | (, Stavanger amtstidende*) | 445 Lyse (Daniel Nedrebø) 446 Aardal | Skjælvning (Sogneprest N. B. Skaar) 447 Sand 117/, SM (, Stavanger avis*) 448 Hylen 11.25 (, Stavanger avis) 449 Saude MEG Først I stød, og (Kirkesanger Løyning) saa 2 å 3" efter en bølgeformig bevægelse 450 | Saude kirke ea. 5 vnY: (,Stavanger avis") Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 133 Lyd nm af storm Styrke ITI IV Virkninger Anmerkninger En person følte en svag rystelse Knagenitræverket, sengen gyngede, og møblerne bevægedes. Nips klirrede, og blomster kom i bevægelse Svær knagen i orgelet yd ognrammel dur et skarpt vindstød VI m naar der kjøres en bro i nogen af- Stolen hævede sig. Kirken rystede Døre sprang op, ovne klirrede, lysekroner bevægede sig. Paa kaien saaes smaa sprækker i jorden mellem brostenene. Folk løb ud fra domkirken Husene gyngede som skibe. Enkelte følte lidt svimmelhed Dørene knirkede, som de skulde sprænges ud. Alt løst bevægede sig frem og tilbage Blomsterpotter holdt paa at falde I annekserne Randeberg og Riskekverven mer- kedes intet Merkedes kun af port- neren og hans kone i loftsetagen En hest holdt paa at synke i knæ paa lande- veien Der synes at have været I'tes en lyd som en NS susen i lierne £ borte ned sterkere rystelse i Lysefjorden Folk løb ud af husene og keg bag- efter ind for at se, om ovnene stod. Rystelsen merkedes og- saa ude Ep Møbler og det som hang paa væg- | Merkedes ikke i nord- gen bevægede sig bygden Gjenstande flyttedes og rystedes i husene. En del sildetønder kom i synlig bevægelse N Hus og indbo skjalv og klirrede IV | Det knagede i huset. Ovnsdørene | Enkelte iagttog bølger klirrede; men intet faldt ned. paa sjøen, som naar I kirken fuldstændig panik et skib passerer IV | Kirken knagede, og gulvene be- vægedes synlig. Panik 134 No. | Sted 451 Finnø (Sogneprest Wettergreen) 452 Rennesø (Sogneprest Sverdrup) 453 Skjold (Lensmand Dybdahl) 454 Vikedal (, Stavanger aftenblad*) 455 Torvestad (Sogneprest Liidemann) 456 Utsire fyr (Fyrvogter Gårtner) 457 Røvær (Fyrvogter Storstein) 458 Skudesnæshavn (Telegrafbest. Hellesland) 459 | Fjeldøen, Utstein kloster (Fyrvogter G. Bjerkøe) 460 Klosterøen, Utstein | (Fyrvogter G. Bjerkøe) 461 Røldal (Sogneprest Brochmann) 462 Odda (Lærer Apold) | 463 | Espe | (Lærer Mæland) 11.29—30 1 Carl Fred. Kolderup. Antal Tia rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retni ser 112/, 2 Neppe 2 stød, det sidste| n- SEG længst og med en gyngende bevægelse 11.40 1i.30 Å Skjælvning 112/9 «Søndre Berg: 117/9 ca. 20" Bølgebevægelse | v—Ø 11.25 | | | Jord | Lyd Styrke skjælvet den 23. oktober 1904. Virkninger 135 ———— nor ——————————ZZ— 22020 BETRE VIN ad SAFE 9 NN ER Anmerkninger møbler Enkelte steder rystede hus a | Ovnen skjalv ubetydelig En sofa skjalv, huset knagede i sine sammenføininger, og et bogskab I Kvittingsø kirke mer- kedes intet holdt paa at vælte FV. Saavidt vides ikke mer- ket i Torvestad hoved- sogn Intet merket IV Intet merket Ovne og døre ristede lidt Kun nogle faa af befolk- ningen merkede noget Intet. merket i husene IV Merket noksaa sterkt paa 2 steder, paa det ene dirrede blomster- potterne ende rullen samti- VI med bevægelsen | H | VI I kirken svingede lysekronen, og det knagede i galleriet. Endel uro, men kun en kvinde gik ud. I en grund dam ved prestegaar- den bølgegang gelamper svingede. sede En mand fra Botnen for- talte, at han neppe vilde have kunnet holde sig paa benene, hvis han havde været op- reist, da rystelsen kom Ovne og kjøkkentøi klirrede. Hæn- Ure stan- Nogle, der boede lige ved stranden, mente, ret- ningen var n—s. Et dampskib, der laa ved bryggen, kom i bevæ- gelse | IV | Ovne og døre klirrede. Telefon- i traade svingede | 136 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retn ser i 464 Ullensvang 11.47 Vel 10" (Sogneprest Olafsen) ——— |=———================== |———————————————==—====——= == ————————————————————— 465 Ernæs, Ullensvang 11.30 20—380" (Nils E. Ernæs) 466 Bu, Ullensvang 11.45 1 Stødformig (Udskiftningsform. Land- bevægelse mark) 467 Lofthus 111/9 4" (Distriktslæge J. Olsen) 468 Helland, Lofthus I NM (Oberst E. Lund) | 469 Kinservik kirke 112/» 20" (Torstein Hus) 470 Kinservik 111/» 1' (Hordalands folkeblad) 471 Kinservik — 11.34 74 Stødformig (Lars Kinservik) | 472 | Kinservik kirke | (Sogneprest Olafsen) Flere stød 473 Kinservik kirke 11.30 En svag rystelseNo. I | (Nils E. Ernæs) | el 474 | Eide, Granvin (Cand. philos. Selland) og derpaa 2 stød No. 4 Bølgeformig bevægelse Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Lyd Styrke Virkninger 137 Anmerkninger n af et vindstød VI Lamperne svingede. Vædsker i kar | skvulpede over V Døre og ovne klirrede. Blomster og fade bevægede siv d Huset løftedes pludselig lidt paa søndre side og faldt saa straks ned igjen med et ryk Det sterkeste jordskjælv, lagttageren har merket. Enkelte merkede intet, selv ikke inde i hus Ingen andre paa gaarden merkede det IV | Væggene rystede, og der hørtes en dirrende lyd IV ! Huset rystede noksaa sterkt som ved et vindstød, og løse gjen- stande klirrede saa lysekronen svingede lidt. Saa kom en kraftig rystelse, hvorved lænken, som fra loftet fører ned til lysekronen, bugtede sig, og bindingsverket i kirken knagede. Folk strømmede nu ud, men kom siden ind igjen sprang op, og løse gjenstande faldt ned. Opstyr i kirken VI Kirken rystede først svagt i5 å 6", VII | Vinduer og ovne klirrede, døre VI Lysekronen i kirken svingede, ovns- | døre ligedan. Knagenitræverk. Virkningen paa huset omtrent som ved de orkanagtige vind- stød, dog føltes det mere under- fra. af væggene. Folk styrtede ud vg Murene rystede, og kalken dryssede NET Lysekronerne svingede først ganske svagt, men efter Get første stød meget sterkt, ligesom ogsaa da stolestaderne paa galleri bevæ- gede sig nmel hørtes af | VI Det knagede i væggene, ovnene klir- i det frie rede, blomsterne dirrede, et speil slang ud fra væggen, og en V lampe svingede. Trærne rystede 138 Carl Fred. Kolderup. ; Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art ser 475 Eide, Granvin 11.29 3ad4 Bølgeformig be- (E. Seim) vægelse efter hvert stød; efter det sidste kun | skjælvning 476 Granvins kirke 11.29 AN) Stød (Knut Kjærland) 477 Ystaas, Granvin 11.35 1 Stød (Sjur O. Ystaas) 478 Granvins kirke 11.31 1åa2 8—10" 1 å 2 sterke stød, (M. Furreberg) hvorefter flere mindre rystelser, hver varende 4 å 5" og med 4 å 5" | mellemrum 479 Fridal, Øistesø 11.34 il 15—20" Nærmest bølge- (Hans Auganæs) formig 480 Mauranger Je Skjælven (Anders Bondhus d. y.) 481 Ænes, Hardanger EP ges Føltes som stød (P. Lillejord) nedenfra og skjælvning 482 Strandebarm 111/2 (Per Bru) 483 Rosendal 11.25 5" (Pastor Andr. Andersen) | 484 Kvinnherred 117/2 cp. 105 Bølgeformig (,, Vøringen*) 485 Bringedalsbygden 11.15 Vaklen (Ingjald Strøno) 486 | Klængstuen, Voss 11 t. 28" 48" 1 6" 5 å 6 bølger (Kjøbmand Børre Gjertsen) Jordskjælvet den 9283. oktober 1904. 139 Lyd Styrke lende rullen som af | VI ] paa frossen vei IV 2 lyd V | ; IV ende vrullen, der VI zom før rystelsen, rede længere end ende rullen baade IV ør og efter ry- | som af en sterk | VI flage. (Sydosten noksaa bragende) VI t fonstationen ved V mdet hørtes en fm af en vindflage i | | underjordisk tor- ao 2", saa 1" v )g saa 3" rystelse | g | | | | Huset rystede. Virkninger Klæder paa væggen og vand i kar kom i bevægelse, hængelamper svingede Kjendtes som stød af en vindflage. Huset knagede Bordet bevægede sig, og ovnene klirrede Anmerkninger Det bragede og knagede i kirkens vægge Knagen i huset. I Øistesø kirke svingede en af nummertavlene En sensibel gut merkede rystelsen i det frie og hørte en lyd, som om nogen kom kjørende ud af fjeldet Trær svaiede Huset skjalv, og ovnen klirrede. Det knagede i murene Huset rystede svagt Paa enkelte gaarde sprang folk i rædsel ud af husene, som ry- stede sterkt. Enkelte blev uvel, en maatte gaa til sengs Det knagedei kirken, kalkbiter drys- sede ned, lysekronen =dirrede, ovnsrør svaiede. Flere sprang ud af sine huse Det knagede i huset. Gjenstande bevægede sig i forhold til hin- anden. Gardiner bevægedes i retning s—n | Paa fjordens nordside var rystelsen svagere end paa sydsiden, og kun enkelte lagde merke til den I Ølve kirke paa fjordens nordside merkedes in- tet Føltes som om klængstuen, der var fuld af kongler, skulde; falde sam- men. Folk løb ud ER i ee AE (, Bergens Aftenblad*) | 140 Carl Fred. Kolderup. | | Antal | | No. Sted Tid rystel-| Varighed |Bevægelsens art | ser | Li | 487 Vossevangen 11.30 | Først en ganske | (Lærer O. Ekre) svag rystning, saa | 39 å 4 heftige stød å Ea TE | 488 Bømoen, Voss 11.30 | dv Skjælvende | (Opsynsmand Am. Høie) | | 489 Vossevangen 1 | (Johannes 0. Lie) | 490 Evanger 11.34 ig | | | 491 Dale NE29 Då AE | (Fotograf Dahl) | 492 Eksingedalen 11.29 HAGN (Sogneprest Lavik) 493 Hillesdal i Aakre 11.35 2 15" Bølgeformig (Johan Hillesdal) 494 Etne 11.25 ea. 1 Stød nedenfra (Kirkesanger Fosse) 495 Etne 11%/p uer Flere stød (Ingeniør John Moe) 496 Etne in 2—3 stød (,Bergens Aftenblad*) — |=| === === |" 497 Etne 11.32 (E. C. Børretzen 498 Vikebygd, Førde 11.35 ca. 10* Begyndte som (Lensmand Løvig) svag skjælvning og endte med et haardt stød eller ryk Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 141 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger yd V Huset forholdt sig som en jernbane- vogn i sterk slingring. Ovnsdøre og kjøkkentøi klirrede. Halv- fulde skaale skvulpede over. En svagelig kvinde fik krampe s n af fjern vogn- V Døre sprang op. Ovne klirrede el paa brolagt gade 7d Bordet rystede storms susen V I kirken saa sterk rystelse, at folk begyndte at reise sig. I husene klirrede ovne og vinduer. Yder- tøiet i gangene svaiede frem og | tilbage - NG Ovnen klirrede. Hos andre har | møblerne bevæget sig der og efter be- | ,V Alt rystede. Flere løb ud. I huse | I selve Hosanger mer- sen hørtes en grov paa fjeld merkedes intet. En kedes intet, men der- å mand følte rystelsen i det frie imod er rystelsen iagt- Bernæs IV | Knagen i huset | taget i Tøsse og paa | ( VI Ovnsdørene slog i og op, ovnen | Stødene sterkest nede rystede, som om den skulde ved sjøen, svagere i falde. En hængelampe virkede høiden som en I m. lang pendel med | en svingebue paa 60 cm. VI Huset rystede, lampen svingede frem og tilbage | V |Det knagede i Grindheims kirke. | Man vil have bemerket Enkelte døre sprang op i hu- bevægelse i sjøen | sene VI Lamper skranglede, ure stansede, | Folk, der stod paa bryg- og folk sprang ud af husene gerne, forlod disse paa grund af deres sterke bevægelse IV | Ovne, vinduer og døre klirrede. Det knagede i huset tk hr ——= —— — 510 Hellisø fyr (Fyrvogter Weltz) 142 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens.art | Ret ser ' 499 Sveen, Førde 11.30 | | Først en svag (Sogneprest Selmer) rysten, der tiltog i styrke og endte med et sterkt stød 500 Førde, Vikebygd Tog 1 4—5". (Kommunelæge Kristensen) 501 Finnaas (Sogneprest Th. Selmer) 502 Folgerøens fyr (L. Petersen) 503 Lervik, Stord 11.30 (Sogneprest Kullmann) 504 Slotterø fyr (Fru Thea Schøyen) 505 Marstenen fyr (Fyrvogter Eriksen) | I | 506 Fjeld (Sogneprest Ramstad) F 507 Nestun 112/9 I (Fru doktor Torkildsen) 508 Haus 111/9 (, Bergens Aftenblad*) 509 Herlø 11.40 (Provst Pedersen) | | Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 143 Lyd 28, lyden var som "mstød, en anden 1 vognrammel paa ) vei 't drøn samtidig ystelsen Styrke Virkninger Anmerkninger Qvne, vinduer og døre klirrede. Billeder paa væggen bevægede sig I Vikebygds kirke mer- kedes intet Skrivebordet svingede, svingebuens størrelse ca. I cm. og svingetallet 2isek. En plante rystede synlig Intet merket i Bremnæs kirke. En ældre mand, der bor ved Siggen, skal have merket en svag rystelse Intet merket Folk i 2den etage merkede en ry- stelse. En sammenligner det med en dør, som slaaes igjen I kirken merkedes intet og heller ikke paa Fitjar Intet merket. Assisten- ten kjendte en rysten søndag morgen kl. 5 Intet merket Væggene knagede som ved orkan Paa prestegaarden klirrede ovnene, og blomster svaiede. Gjenstande faldt ned fra væggen Intet merket Pigen, der vari kjelderen, merkede intet. Rundt omkring, hvor husene ikke ligger paa grus, merkedes intet Kirkens taarn, tag og vægge svaiede sterkt. Lysekronen svingede. Folk forholdt sig absolut rolig I kirken merkedes intet ) | ET SE EE SEE BE se 4 Gar te OTNES ENG DET EE Intet merket af. nogen 144 Carl Fred. Kolderup. Berg Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Ret ser 511 Thormøhlensgd. 48 IT ea MEG 1 Mindst Bølgebevægelse (O.R.sagf. Bing) Vag 512 Thormøhlensgd. 5 II Ge AUNG Bølgebevægelse (Koch) 513 Welhavensgd. 24 IV 112/9 LAR Bølgebevægelse (Kapt. Stenersen) å 514 Nygaardsgaden 102 11200157 9. Qu Bølgebevægelse (Dr. H. Magnus) 515 | Johannes Brunsgd. 13 jo Gyngende be- (Skjelheim) vægelse 516 Johannes Brunsgd. 6 Svag skjælvning (Konservator J. Grieg) : 517 Hans Tanksgd. 5 early (Jacob Irgens) 518 Hans Tanksgd. 18 Svaiende bevæ- gelse 519 Fosswinckelsgd. 46 2 Up (Fabrikeier H. Knoop) 520 Fosswinckelsgd. 16 Å Gyngende be- p (Isdahl) vægelse 521 Sydnæsplads Mi 20m157 2 Den første (Bestyrer Føyn) rystelse sterkest. 8" mellemrum 522 | Sydnæsplads 13 11.29 3—5" | (Fabrikeier Deetjen) | | Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 145 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger yd hørtes af iagt- | III Gulvet gyngede eller løftede sig nok- *n, uagtet han sad saa meget e alene, og alt var omkring ham IT Fik fornemmelsen af sjøsyge; har | Ilagttagerens hustru, der forøvrigt let for at blive sjøsyg var i samme etage, merkede intet En frithængende portiere bevægede sig ud fra væggen V Skrivepulten rystede, det knirkede i en kurvboghylde, og et barn, som stod i vinduet, fik et skub mod ruden V Hele huset skjalv; blomsterpotter bevægede sig paa de sokler, hvor- paa de stod I hørtes en dur | VI I etage III bevægedes blomsterne forbipasserende i vinduerne, og hængelampen metog, i etage III svaiede. I etage IV faldt gjen- enlignedes lyden stande ned fra kjøkkenhylden | uylet af en nylig VI En lænestol, hvori iagttageren sad, skjalv sterkt. En 15 cm. lang dørkrog vibrerede saa sterkt, at den svingede ud fra døren or, næsten som et jog derefter et 2 dunk IV | Speilene og ruderne klirrede V En stor blomsterpotte, der stod paa en søile, gyngede, og alt om- kring dirrede V Gardiner bevægede sig I af et pludseligt | VI | Grenene af en araukarie bevægede | bikt vindpust sig, og døren til sideværelset sprang op. Kjendte ingen ry- stelse i huset, der staar paa fjeld 10 146 Carl Fred. Kolderup. Antal | No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retn ser 523 Den katholske kirke | | | | (Pastor Wang) | 524 | * Haakonsgd. 38 II 1 Vuggende be- 5— (Agent Heiberg) vægelse E 525 V. Torvgade 12 IV 11.291/2 3 3 bølgeformige ' (Frk. E. Lund) bevægelser. Længst ophold mellem no. 1 og 2, ca. 2 sekunder 526 Holdts hotel 11/9 4—35 stødvise (C. G. Hanssen) gyngende be- vægelser 527 Pleiestiftelsen no. 1 11.27 (Jens Landro) 528 |Richard Nordraachsgd. 4 IV 111/, 10" s (O.R.sagfører S. Martens) 529 Kong Oscarsgd. 68 IV 11.29—30 Først et lidet nø- (Frk. Lous) stød, saa en bøl- geformig bevæ- gelse 530 Nygaden IV 11.30 8—10" | Bølgende eller |øsø= (Overlærer Vetlesen) rullende bevæ- : gelse 3 d31 Nordnæsvei 4 III 111/» Bølgeformig be-| ø- (Frk. I. Christensen) vægelse 532 | Nye Sandvigsvei 10 IV | Gyngende be- (Fru doktor Paasche) vægelse Nordre Berg: OD Ø- (, Bergens aftenblad*) 33 | Gudvangen Bag | | 534 | Flaam 111/» 1/o' (,Sogningen*) Jordskjælvet den 283. oktober 1904. 147 Lyd Styrke Virkninger v—VI IV mmel v—- vi som af en tung V et par sekunder EV Alt paa bordet rystede; En, der bivaanede gudstjenesten fra kirkens tribune, merkede, at bønnebogen ligesom vilde falde ned Blomsterpotter paa stativer svaiede. 3 personer, som sad i lænestole, følte sig ligesom løftet op og sat ned stentøi klirrede Anmerkninger Sterkere end 15. mai 1892, men boede da N Pee en ed d, som staar paa fast fjeld Bordlampens glas og skjerm klirrede sterkt, ligesaa ovnen En myrtes grene skjælvede. Sen- gene rystede, og bordene dan- sede paa gulvet Buffeten rystede, saa glasserne i den klirrede. Gardiner og plan- ternes blade bevægede sig Lettere gjenstande i værelset saaes at ryste, og husets vægge be- vægede sig Huset kom i svaiende bevægelse. Nipsgjenstande klirrede. Det knagede i huset EV Ge klirrede Ikke følt af andre i huset Sengen gyngede | Alt, Ovne klirrede, gjenstande faldt ned fra hylder, kjøretøier rystede voldsomt, og vandet i smaa damme skvulpede over Bryggen bevægede sig, saa der opstod smaa bølger paa sjøen som stod paa gulvet, svalede frem og tilbage EE EE ENE RE EEE EE || TA | | =— === ==——==========—===="il=—====="""|=== |============= 148 No. Sted 535 Vangsdalen, Aurland (Lærer M. Johnsen) 536 Tarum, Aurland (Anna Aaberge) 537 Stundal, Aurland (Kari Knudsdatter Stundal) 538 Kaupanger (Fru Knagenhjelm) 539 Lærdals prestegaard (Sogneprest Arnesen) 540 Aardal (Erik Seim i ,, Sogningen*) 541 Aardals kirke (Sogneprest Sandved og lensmand Sææim) 542 Farnæs, Aardal (Anfin J. Vetti) 543 Urnæs, Lyster (Jakob Bugge) 544 Lyster sanatorium (A. Vedeler) 545 Solvorn (Jakob Bugge) 546 | Lyster (Sogneprest Eckhoff) 547 Sogndal (,Sogns tidende*) Carl Fred. Kolderup. Antal Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art ser 112/4 Vaklen eller bøl- gebevægelse for- aarsaget ved mange stød 11.24 Begyndte med en svag rystelse, der lidt efter lidt vokste 11.25 2 stød nedenfra 11.30 Ga dl Bølgebevægelse EFcasld to 20" 111/o 11.30 3 Først 3 stød med 3—4" mellem- rum, og saa flere hurtig paa hin- anden følgende stød 111/2 2 Bølgeformig be- vægelse 1—2" Bølgeformig 11.30 1 Skjælvning ca. 107 Bølgeformig 111/9 Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Lyd st svag rullen sam- med rystelsen erjordisk torden m af en forbikjø- | vogn 4 pibende lyd et vindkast Styrke VE 149 Virkninger 2 hængelamper svingede sterkt sv— nø. Steutøi klirrede, og en del kopper, der laa paa siden, rul- lede frem og tilbage NÅ 1804 VI Huset knagede. 9? smaa kort paa væggen svingede Knagen i huset, møbler forskjøves Anmerkninger Sjøen var i bevægelse paa Aurlandsvangen Alt i værelset klirrede bord paa et dampskib Kun merket af 3 personer i huset. Ikke merket paa omkringliggende gaarde Vinduer klirrede, lamper svaiede. En mand paa nabogaarden be- svimede Kirken knagede i sine sammenføi- ninger. Dørene sprang op. Kjend- tes som vindstød, som gjentog sig Ovne klirrede, dørene paa galleri sprang op, og lysekronen svin- gede Intet merket i Borgund kirke Svagere paa Vetti Iagttageren, der sad i det frie, følte, at det rystede omtrent som om- I øverste etage gyngede blomster- potterne frem og tilbage, og sengene rystede I kirken knagede det sterkt i taget, lamper klirrede, og menigheden løb ud. Paa en gaard svingede hængelampen Rystelse hos landhandler Døsen. I kirken merkedes intet Sjøen gik i bølger som af dampskib. Husene skjalv, og ovne klirrede. I kirken var det saa vidt, folk tog det med ro 150 Carl Fred. Kolderup. Antal No.+-h Sted Tid rystel- | ser 548 Leikanger (Proprietær Nagell) 549 Leikanger 1 (R. Fleischer) 550 Vik 111/9—12 (,,Sogningen*) 551 Balholm 111/3 (0. Kvikne) 552 Fjærland 11.30 2 (Mikkel Mundal) 553 Vadheim 1 (R. Bergh) 554 Sulen (Sogneprest Haugsøen) 555 Sveen, Søndfjord 1 (Daae) 556 Dale 11.29—30 (Nikka Vonen) 5DdT Dale 1 (,Søndfjords avis*) 558 Naustdal kirke (Sogneprest Landmark) 559 Askevold (Lensmand Steen) 560 Florø p- - (Sogneprest Evensen) 561 Stabben fyr, Florø | (Fyrvogter Gårtner) Varighed | Bevægelsens art | Stød Efter stødet en bølgende bevæ- gelse de 1' To paa hinanden følgende stød eller rystelser. Den første sterkest Faa sekunder Enkelte følte det som langsom gyngen, andre (paa galleri) op- fattede det som Et voldsomt stød Bølgebevægelse Jordskjælvet den 28. oktober 1904. 151 Lyd Styrke Virkninger IV | En svag knagen i væggene V Blomsterpotter klirrede, og møbler skjælvede. Havde følelse af at være paa et skib i sterk sjøgang Anmerkninger Fruen og tjenerne, der var beskjæftiget uden- for huset, merkede intet IV | Jorden skjalv, husene dirrede II VI Føltes, som paa et skib i sjøgang. Lamperne svingede, bord og stole rystede IV | Husene rystede ar Kun merket af faa, der fandt det ganske svagt I Viksdalen. Søndfjord, rystede ogsaa husene V Paa Kopstad rystede husene saa sterkt, at møblerne bevægede sig Intet merket i Sulen V Panik i kirken, der rystede sterkt. Flere blev syg og maatte hjæl- pes ud Intet merkedes i Bygstad kirke V Panik i kirken; vinduerne klirrede, søilerne bevægede sig, stole og bænke gyngede Længere oppe i bygden intet merket V Merkedes af faa i kirken. De løse sifre paa tavlen svingede. Fø- lelse af svimmelhed | Rystelsen merket af to mennesker paa gaarden Askevold. Ved Vilnæs kirke intet merket Intet merket Intet merket 152 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art ser 562 Bremanger NN 563 Loen 111/» JE (Helge Loen) 564 Nedstryn s Fjordenes blad* 565 Indvik 11.20 Et haardt stød, (Kirkesanger Reed) hvorefter en gyngende bevæ- gelse, der gjen- tog sig nogle faa gange med kort mellemrum 566 Gloppen (Sogneprest Prytz) | 567 Nordfjordeid Bølgeformig (Sogneprest Høegh) | 568 Nordfjordeid | 11.29—30 (Kaldhol) Sr MN re NG 569 . Selje (Hartmann) 570 Selje (Provst Strømme) d71 Ulvesund fyr (Fyrvogter Giske) Romsct 572 | Vanelven (Provst Gunnersen) 573 | Flaavær Fyr (E. Christophersen) DT'4 | Herø å (Pastor Christensen) 575 Aalesund | (Pastor Dahl) | /ogn Jordskjælvet den 238. oktober 1904. 153 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger Intet merket som kjøring af en | VI Ovnsdøre sprang op; hængelamper svingede v Panik i kirken, der rystedes, saa at man følte, at galleri og søiler bevægedes frem og tilbage. Sterke smeld i tag og vægge VI Sterk knagen efterfulgt af mindre | Alle i kirken havde mer- smeld i kirken. I klokkerbo- ligen sloges en aabentstaaende dør flere gange haardt mod væg- gen. OQvnen klirrede III | Jordskjælvet er merket inden præ- stegjældet, men kun svagt VI En dør sprang op, ovne rystede, lamper svingede Ovne og skabe rystede, saa man troede, de skulde falde overende ket jordskjælvet Intet merket i Vereids kirke I annekskirken merkedes intet Intet merket i Selje Intet merket i Selje Intet merket Intet merket Intet merket Intet merket Intet merket 154 Carl Fred. Kolderup. Antal rystel-| Varighed ser 576 Søkelven (, Søndm. Folketidende*) 577 Geiranger 112/, (Postaabner Møll) 578 Bud 3 (Sogneprest Kobro) 579 Molde 111/9 2 (Provst Bang) 580 Grytten 11.30 (Romsdals Tidende*) 581 Aandalsnes 197 (, Romsdals Tidende*) 582 Hestskjær fyr (L. Westvig) 583 Bremsnes (P. Grønvig) 584 Grip (Oluf Raanes) 585 Smølen (Lensmand Høstung) 586 Halse og Tusteren (Lensmand Todal) 587 | Aure | (Lensmand Landmark) 588 | Thingvoll (Dr. I. Waage) 589 Surendalen 1 12/9 8—10" | (Lensm. Halse) ne art 3 stød, hvoraf det mellemst. | var sterkest sterkest 3 Bølgefommie Val be- ) vægelse Bølgeformig be- vægelse Jordskjælvet den 23. oktober 1904. Virkninger 155 Anmerkninger en hørtes ksaa sterk lyd som rogne, der kjørte Paa Klokkerhaugen mer- kedesjordskjælvet gan- ske alvorligt. Merkedes ogsaa paa flere steder i Hjørundfjord Ovnen klirrede, og i væggen kna- gede det omtrent som af en sterk Bænkene i kirken føltes bevæge Skabdøre, der ikke var igjenlaast, gik frem og tilbage. Ovnsdøre klirrede. Røy slog ud af ovnen, og planter i vinduerne bevægede sig, som om der blæste en sterk Indover Fanestranden har man ogsaa hørt larm Intet merket Intet merket Intet merket Intet merket Intet merket Intet merket Intet merket IV vindbyge v sig frem og tilbage VI vind IV | Det knagede i huset IT Bevægelsen eller rystelsen var gan- ske ubetydelig. Flere personer kjendte ligesom iagttageren en ubehagelig fornemmelse i krop- pen, særlig i hovedet, som naar man holder paa at besvime RS 156 Carl Fred. Kolderup. Antal å No. Sted Tid rystel-|Varighed |Bevægelsens art ser | | 590 Aasgaard i Stangvik | jo! En skjælvende (Lensm. N. Nygaard) bevægelse 591 Todalen i Stangvik Slo) En bølgeformig (Lærer Halse) bevægelse 592 Sundalen 111/» (Amtsskolebest. Skuggevik) 593 Sundalen NE Bølgende bevæ- (,. Nordmør*) gelse 594 Sundalen 1 /4 (y Romsdalsposten*) 595 Øksendalen | 11.25 (,, Romsdalsposten*) 596 Rindalen 117/9 10" Bølgende bevæ- (Lensm. Strømsæther) gelse 597 Ørskog 11.40 Bølgende bevæ- (Sogneprest Ivar Hesselberg) gelse i Søndre 'Trc | um 598 | Røros 11.30 2 Bølgeformig be- (Stationsmester Johnsen) vægelse ved | begge. No. 2 | indtraf 11.31. | Hver varede av | 5 å 6 sekunder 599 | Røros 09 00 uDovre) 600 | Holtaalen Kne Lidl) *t drøn eller fjern Jordskjælvet den 28. oktober 1904. 157 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger | II | Merkedes kun inde i hus af folk, som sad eller stod lænet til væggen VI VI VI VI Bygningen, hvori iagttageren laa og hvilte middag, svaiede efter læng- den o—v, saa en del klæder, der var ophængte paa en stang i værelset, kom i en sterk svai- ende bevægelse, og sengen under lagttageren kjendtes at ryste og skake. Det knagede i bygningen En smule bevægelse iagttoges paa planteblade i vinduerne og paa hængelamper Potteplanternes blade skjalv, og en hængelampe svaiede Virkningen var sterkest i den øvre del af bygden. Døre og vinduer klirrede, og løst hængende gjen- stande bevægede sig. Flere per- soner følte svimmelhed Indholdet i et fad, som stod paa et bord, skvulpede betydelig I et skolehus, hvor der holdtes opbyggelse, merkedes rystelsen af dem, der sad tæt indti[ væggen Folk, som laa, følte en svaiende bevægelse. Ovne klirrede, og klæder, som hang paa væg, saaes bevæge sig = amt. rende hørte lyd, f et jernbanetog NY En dør klirrede, og et billede paa væggen bevægedes lidt Huset rystede, man syntes at blive svimmel En fodgjænger merkede en susen 1 luften som af storm Potteplanter og gardiner bevægede sig; stentøi klirrede I | Merkedes sterkest i hu- senes øverste etage Intet merket her 158 N Carl Fred. Kolderup. 601 602 603 604 609 610 611 612 Sted Høilandet (Folkehøiskoleb. Benum) Meldalen (Stud. jur. Bie) Orkedalen (, Orkdølen)* Hofstad i Melhus (Gaardbruger E. Kvam) Hevne (Sogneprest Dahl) Trondhjem (Nordre gade 9, fru arkitekt Norum) Øvre Sinsaker, Trondhjem (QOverlærer Dahle) Trondhjem (Olav Trygvesons gade, Redaktør H. Løken) Trondhjem (Kliiwergaarden, Tekniker Singstad) Trondhjem (Posthuset, Bertha Hart- mann) Trondhjem (Hans Nissensgd. 12, fru Kvam Bjørgum) Trondhjem (Olav Trygvesonsgade, Handelsmand W. Bøgh) 613 | 614 Trondhjem (Landsfængslets kirke, | Organist Skarland) Trondhjem (, Trondhjems adresse- avis”) Tid 117/, 11.29 Henimod 1 17/2 19:29 11.30 11.25 Antal rystel- ser Varighed å ENN 20—25" Ca. Elg Faa RØE Bevægelsens art Skjælvning Skj ælvning Bølgeformig Bølgebevægelse En hel række stød. De sidste med regelmæs- sige mellemrum (i pulstakt) Ca. 30—40 fyl- dige bølger Langsom bølge- formig bevægelse. Følte 5—10 stød Langsom bølge- | formig bevægelse| Bølgeformig be- vægelse Langsom bølge- bevægelse å Å EU Jordskjælvet den 283. oktober 1904. - 159 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger V Gardiner og blomster bevægede sig; kjøkkentøi klirrede N Glasprismer paa en kandelaber klir- rede, møblerne rystede synlig IV Paa Svorkmo dirrede ovnsdørene. I hovedkirken gik der smaa bøl- ger i altervinen af forbikjørende Svag rysten i huset | I kirken kjendte man et anetog stød. Hørte det knage 1 taget | | mm =====—=—=== === == | III Paa enkeite steder merkedes en | + svag rystelse NT. Hængende elektr. ringeapparat svin- gede. Blomsterne svingede sterkt. | Fik fornemmelse af sjøsyge VE Hængelampen svingede, glasprismer | Undergrunden paa Sin- | klirrede sterkt. Stolen gyngede saker delvis kvab sterkt. Følelse af svimmelhed = VI Elektrisk lampe svingede, malerier | Huset staar paa sand og flyttede sig, pendelur stansede, aur og skyvedøre rullede frem og til- bage En dør gik frem og tilbage å Stolen gyngede. Folelse af svim- melhed VI En hængelampe svingede, prismer | Sandgrund klirrede; metalhanker larmede, og smaating paa en hylde be- vægede sig lidt V Planter svingede, en. nøglehank i et skab ligesaa V Svag knagen i husets vægge. Krak- ken, hvorpaa iagttageren sad, vaklede. Følelse af svimmelbed VI I byens centrum sprang skabdøre | Rystelsen sterkest i de Op, ure stansede, lamper svin- store murgaarde i by- | gede og billeder faldt ned fra ens centrum, neppe væggen merkbar paa elvens østside 160 Carl Fred. Kolderup. Antal No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art ser 615 Trondhjem 11.28 Å NO (Meddeler i ,Trhj. adres- seavis*) N 616 Trondhjem 5" (,Dagsposten*) 617 Trondhjem 112/9 2 Nærmest bølge- (Arbeiderforeningen, vagt- formig mester Melhus) 618 Trondhjem 11.30 20* Bølgeformig (Dronningensgade, komis- sionær O. Petersen) 619 Halten fyr (Fyrvogter Løvold) Nordre "Tro 10—20" 620 Mariendal, Stjørdalen 112/9 (Rolf Rolfsen) 621 Stjørdalen 11.25 1 (, Stjørdalens blad*) 622 Mosviken 11/9 Å pr Skjælvning (Brugseier Einar Jenssen) 623 Stenkjær 11.30 (Høegh) 624 Stenkjær 11.30 (,Stenkjær avis*) 625 Overhalden 11.28—3830 1 5—10" 1 (Dr. Strand ved redaktør Aavatsmark) ; 626 Namsos 11.30 (,, Grenmar*) 627 Kolvereid | (Sogneprest Christensen) 628 | Storlien | (Sømver) Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 161 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger VI Hængelamper svingede sterkt, lige- saa prismer i vægkandelabrer. Glas og kopper klirrede, det knagede i en dør Vil I vor Frue kirke slingrede den store lysekrone VE Lysekrone svingede, regulatorur stansede V En blomsteropsats holdt paa at vælte. Følelse af sjøsyge Intet merket s amt. iddelbart paa hin- VE Seng og bord flyttedes 2 cm. fra følgende skarpe væggen. —Vandkaraffel, medi- | cinflasker og plas klirrede å V Lettere gjenstande rystede, lamper svingede lidt Folk, som opholdt sig ude, merkede intet Ingen virkninger | Ikke merket af andre i hele bygden. Talrige forespørgsler gjort IV Palmer rystede - Intet merket paa Nam- dalseidet, i Snaasen, Mære,Ognedalen, Ting- vold, Trana eller Lø IV Møbler rystede, prismer paa lam- per og kandelabre klirrede Intet merket i Snaasen, Namdalseidet og Mære skole i Sparbu EV: Stole gyngede. Vædskerne i medi- cinglas kom i bevægelse IT Betydelig svagere end en rystelse, som indtraf den Y9de oktober kl. 3 e. m. En svag jordrystelse merkedes af et personer par Intet merket i Kolvereid Intet merket 11 å 162 Carl Fred. Kolderup. NN Nordlanc | Antal 3 No. Sted Tid rystel-| Varighed | Bevægelsens art | Retnil ser (Sogneprest Fjellby) 630 Mosjøen (Lensmand Havig) 631 Sandnæssjøen (G. Johnsen) 632 Trænen fyr (Fyrvogter Parelius) 633 Støtt fyr (Fyrvogter Marcelius) 634 Gildeskaal (Provst Magelsen) 629 Velfj orden Jordskjælvet den 23. oktober 1904. 163 SE" ===" EE ———————————————— 0060 Lyd Styrke Virkninger Anmerkninger | Intet merket her Intet klirrede. To ure skal være stanset paa den tid; deres pend- ler svingede nv—sø Jordskjælvet er kun følt af en dame i kvisteta- gen paa et hotel Intet merket her Intet merket her Intet merket her Intet merket her Resumeé. ae Erdbeben vom 23. Oktober 1904 ist nicht allein das stårkste, sondern auch das am meisten verbreitete FErdbeben, das in geschichtlicher Zeit Norwegen erschittert hat. Das Material, das als Grundlage fir diese Abhandlung dient, ist auch das grösste Frdbebenmaterial, das je in Norwegen ge- sammelt worden ist. För die werthvolle Hilfe bei der Ein- sammlung von Erdbebenbeobachtungen von Seiten der Herrn Pro- fessor, Dr. HenricH Monn und Director, Dr. Hans Revusca spricht der Verfasser seinen herzlichsten Dank aus. HEinen åhnlichen Dank sendet er auch för die zugesandten Seismogrammen und werthvollen Mitteilungen den Herrn Professor Joun MirnE, Wight; Professor, Dr. Copexanp, Edinburgh; Dr. Scuört, Hamburg; Dr. SCHEERING, Göttingen; Professor, Dr. RuporrH, Strassburg; Professor, Dr. ForeL, Lausanne; Professor, Dr. Pauazzo, Rom; Professor, Dr. Benar, Laibach; Geheimrath, Dr. CREDNER, Leipzig; Geheimrath, Dr. Hermerrt, Potsdam; Professor, Dr. Lewitzky, Dorpat; Exzel- lenz, Dr. BACKLUND, St. Petersburg. | Das Erdbeben wurde beinahe itiber das ganze siidliche Norwegen bemerkt, eine schmale Zone an der West- und Nordwestkiiste blieb doch unberiihrt. Die Grösse dieser Zone kann aus der Karte Fig. 1 sesehen werden, wo die Grenze des makroseismischen Gebietes durch die åusserste Linie markiert ist. Die Nordgrenze liegt am Namsos. In Schweden wurde das Erdbeben von Skaane im Siden bis nach Sollefteaa im Norden bemerkt. In Dånemark scheint das frdbeben nur im nördlichen und östlichen Jitland sammt auf mehreren der dinischen Inseln (z. B. Seeland und Fyen) beobachtet 905] Resumé. 165 u sein. Auch an der Siid- und Ostkiiste der Ostsee hat man die Irsehiitterung gefiihlt so z. B. in mehreren Orten in Pommern und Preussen und auch in Kurland, Livland und Estland sammt in der Jmgegend von Helsingfors. Die grösste Linge dieses Gebietes wischen Stettin im Siden und Namsos im Norden betrågt ungefåhr 100 Km., und die grösste Breite zwischen der norwegischen edit i, dele SM gegen 1 12 Strassburg EE Wiechert Kon NS 0-—W.. 0.—W. om S: Ik) eng MEG nemne. Mer Vorlåufer ...<.vv..sn. pr30 GN FAG OA sener Vorliufer.........:. 1131 48 1 ST 6 NEST 5 Men des Hauptbebens ..... | 113315 | 113316 | 113319 i Ä 11134201 18£80003120 Zweites Maximum..... Å , PE35 10 MRS MST mide...::... vo dt AE . 194330 | 145553 170 Carl Fred. Kolderup. [No. I Potsdam Leipzig D Wiechert ; 0.—W. p=30 hp 5 sie 8 me 8 hørmalts Erster Vorlåufer ..:... Zweiter Vorlåufer ..... 112555 ES 19958 Beginn des Hauptbebens 1130 30 193027 309 Jared 1131 2-39 11304951 FE Fade AA SG Laibach Å Vicentini ll Vertikalkomp. OE NESS hem es: fil nemes: m. sm Brster: Vorlåufer. :'u.+. Zweiter Vorlåufer..... 113135-5354 | 11 50355507 Beginn des Hauptbebens 1134 15 Maiiam) 000 1134 5 11 34 34 11 34 20 Frege 0 11 40 11 40 11 38 aN Leichte Pendel Schwere Pl Photogr. Aufzeichn. Mek. Aufz. N.W.—S.0. S.W.—N.O. m=0 nå am. IS: hu nNs, h. m. Brster Vorlåne ET Zyeiter : Vorlåufer saa desst 104305 fe 11 30.5 seginn des Hauptbebens ..... Maximian 522 JE 2 | 1 32M% 11 316 Ende 2552 SNE 11 49 je 47 1137 In Edinburgh ist das Erdbeben erst um 11 h. 33 m. beobaechtet, und die Dauer der Bewegung betrågt nur 4 Minuten, was im Ver- gleich mit den Aufzeichnungen der anderen Stationen sehr gering ist. Der Apparat ist wahrseheinlich Minnes Horizontalpendel. Die drei folgenden Stationen, Hamburg, Göttingen und Strass- burg liegen alle in stidstidwestlicher Richtung vom KEpicentrum. Wir bemerken, dass die Seismometer WizcHerts sowohl in Göt- 1905] Resumé. 171 tingen als in Strassburg einen ersten Vorlåufer registriert haben, was nicht mit den zwei Horizontalpendeln auf dieser Strecke der Fall war. Bei der O—W Komponente in Göttingen wurde eine wirkliche Maximalamplitude von 0.069 mm. registriert; bei der N—S Komponente dagegen betrug diese nur 0.028 mm. Die nåchsten drei Stationen, Potsdam, Leipzig und Laibach liegen in siidstidöstlicher Richtung vom Epicentrum. Hr. Geheim- rath, Dr. Hermzrt in Potsdam hat mir giitigst mitgeteilt, dass die Periode der Schwingungen des Hauptbebens ungewöhnlich klein war. Wåhrend sie sonst meistens gegen 20 S. ist, war sie dies- mal nur 2.2 bis 3.78. Die wirkliche Amplitude war an der O—W Komponente ca. 0.23 mm. und an der N—S Komponente 0.22 mm. In ,Finftem Bericht der HFrdbebenstation Leipzig* schreibt Dr. Etzoup von dem skandinavisehen Erdbeben folgendes: ,yAuf- fållig an diesen Seismogrammen ist vor allem wohl die kurze Dauer der Perioden, indem sich keine solchen mit 1.5 Sekunden iiber- sehreitenden Zeitlånge auffinden lassen. Wåhrend die seismo- metrisehen Registrierungen der nahen vogtlåndischen Frdstösse sich dadureh auszeichnen, dass ein Absehnitt der Hauptphase von relativ langsamen, ruhigen und gleichmåssigen Schwingungen ausgefillt wird, gerade wie dies bei den Fernbeben der Fall ist, findet sich in der Aufzeichnung des skandinavisehen Bebens kein derartiger, aus gleichmåssigen Wellen bestehender Teil.* Wie man sieht, war also die Schwingungsperiode kleiner in Leipzig als in Potsdam, was auch mit der Maximalamplitude der Fall war; in Potsdam regi- strierte WizcHerts Seismometer 44 und 46 mm., in Leipzig nur 17 mm. In Laibach registrierte die vertikale Komponente von Vicentnss Pendel eine Maximalamplitude von 0.3 mm., die O—W Komponente 3 mm. und die N—S Komponente 4.1 mm. In Jurjew (Dorpat) registrierte (nach Professor Lewrrzky) die NW—S0O Komponente des leiehten Pendels eine Maximalamplitude von 4 mm., die SW—NO Komponente 8 mm. und das schwere Pendel 7.5 mm. Auf der Karte Pl. IT sind die verschiedenen Fortpflanzungs- riehtungen gezeichnet, wobei zu bemerken ist, dass såmmtliche ob- servierte Richtungen, die mit der Theori von Skagerak als Fpicen- trum stimmen, mit Pfeilen bezeichnet, wåhrend die anderen nur als Linien markiert sind. Die letzteren Richtungen sind wahrsehein- lieh in vielen Fållen von dem geologischen Bau diktiert, in anderen beruhen sie auf ungenauen Observationen. Bemerkenswerth sind die —-> ms». 26 asde. I -ADGØRD 44 SI GSKESS SISLG4D>» MP YGEP” EE bn å le % 172 Carl Fred. Kolderup. [No. I V vielen N—S cehenden Fortpflanzungsrichtungen im westlichen Nor- wegen, die parallel der grossen Bruchlinie der norwegischen West- kiiste verlaufen. Das grosse Erdbeben am 23. Oktober ist von einem FErdbeben- sehwarm begleitet gewesen. Die erste kleine Frschiitterung traf am 22. Oktober ein, und die seismisehe Unruhe setzt selbst im neuen Jahre fort. Ein Verzeichniss dieser Frschiitterungen, die dem Jahre 1904 gehören, ist Seite 47 und 48 gegeben. Die eben erwiihnten Erschiitterungen treten, wie man sieht in der Umgegend von dem vermutheten Kpicentrum auf, und da diese Gegenden sonst nicht von Erdbeben beriihrt sind, stehen diese Erschiitterungen zweifelsohne in genetischer Verbindung mit dem grossen Frdbeben. Da dies, aller Wahrscheinlichkeit nach, ein tektonisches Erdbeben ist, liegt somit nur ein Beispiel vor, dass die Spannung nicht mit einem Male ausgelöst wurde. Dass der Heerd dieser Auslösung im inneren Teil des Skageraks liegt, ergiebt sich aus dem Studium der Zeit- angaben, der Stårke, der Fortpflanzung, der Unruhe auf der See und den kleinen begleitenden Frschitterungen. | Bergens museums aarbog 1905. No. 1. Mjød q ROP her JR 2 N Økt pa G *20 ER b- I SAY ” føirangkr= OA G ønelve Uasje» B - oerd = bargngar. Pr 1) === g - YO Mi, v/ 5 Justeftæla drar Col V Eg AR iParadalsofen Ny Borgund. SO DP Gudvfan > ME ske? Hermed: 9) + Stan a $. NQ Kl ApPossevangen N øol, * prGrangtin 9 Mo: gen Fidfjerd> N RR) O SJ ø, På Ddde. (2) va Å () : G AN en. fora 7 p oldat” GR N få SED hevik. Ea NE 3 Sr TNS 0 EN - PD 0 7 p) Vælle. 3) Vad 7 Å Pay By 75 å 208 « () im N Å v Z FP Q på ; Evje PG fr HÉ kersund Zz OG på KA Hlanssand, Jordskjælvet den 238de oktober 1904. dJordskjælvets styrke. Bergens museums aarhog 1905. No. 1. PL. 11, 3 4 gr UG. I e Sundal; I ? ær Adr) dx 4 og EF > 3 (rangk> i * & Venelye Å Ser TE —— re Å Y B; Hgnger, Ir) y—=> Å Ø 18 Å Fro > å == Ju efæla drar D$ VE Q 4 mm" a sd == gå Lør Ok mraålsoren. (9 Var Jorgun " Neby AJN Vy mø , Jordskjælvet den 23de oktober 1904. Forplantningsretninger. Bergens Museums Aarbog 1905. No: 2. Jagttagelser fra terrasser og strand- linjer i det vestlige Norge under en reise sommeren 1904 foretaget med stipendium fra Bergens Museum. Af J. Rekstad. EG uvderen for studiet af vort fædrelands geologi, professor KeirHav,*) beskjæftigede sig meget med merkerne efter en høiere havstand eller efter landets stigning. Allerede i det 18de aarhun- drede var opmerksomheden bleven henledet paa dette fænomen af de svenske naturforskere CeLsius og Linni. I 1338 og 39 havde franskmanden Bravars?) ved omhyggelige maalinger med kviksølv- barometer paavist, at strandlinje- og terrasseniveauerne ved Alten- fjorden aftager i høide over havfladen udefter fjorden til Hammer- fest, de øverste mest, de lavere niveauer mindre. Da imidlertid Bravats' resultater blev dragen i tvil, foretog skotlænderen R. (CHAMBERS*) med assistance af civilingeniøren Papp1son 1 1849 en nøiagtig bestemmelse af høiden af strandlinjerne ved Altenfjord, ved nivellement paa 18 forskjellige steder. Her fandt han som BRravars, at de ikke var horizontale, men skraanede nedad udefter fjorden. KJEruLF hævdede dog den anskuelse, at terrasser og strandlinjer i vort land var horizontale. Naar man paa forskjellige steder fandt dem i forskjellig høide, saa hidrørte dette fra, at de tilhørte flere niveauer. Han siger saaledes (Udsigten s. 23): ,Det fremgik dog tidligt ved terrassernes undersøgelse, at nivået for de mange ved Trondhjemsfjordens østlige side og ved Kristianiafjord var et og samme. Derimod kunde ikke terrasser i Bergens stift og Romsdal bringes paa dette nivå. Det skulde synes at være liden mulighed for nogen samstemmen mellem de saaledes trindt om spredte afmær- 1) Konfr. KeiLHAU, Undersøgelser om hvorvidt i Norge, saaledes som i Sver- rig, findes Tegn til en Fremstigning af Landjorden i den nyere og nyeste geo- logiske Tid (Nyt Mag. f. Naturv., 1 B., Kr.ania 1838). 2) Bravars, Sur les Lignes d'Ancien Niveau de la Mer dans le Finmark (Voyages de la Commission scientifique du Nord en Scandinavie, en Laponie etc., I, lre partie). | 3 R. CHAMBERS, Personal Observations on Terraces and other Proofs of Changes in the Relative Level of Sea and Land in Scandinavia (The Edinburgh New Philosophical Journal, vol. 48, Edinb. 1850). 4 J. Rekstad. [No. 2 kede trin, og det vil måske ikke mangle paa dem, der udvikle, at terrasserne naturligvis ikke kan samstemme. Ikke destomindre fin- der en samstemmen sted og det i høi grad, idet i de forskjellige landsdele de øverste marine terrassers nivåer rette sig efter landets forskjellige afskårne stykker, eller om man skulde udtrykke det i korthed, efter landpladens mosaik.* | Ffterat de amerikanske geologer RusszeLL!) og GILBERT?) havde paavist, at de udstrakte terrasselinjer efter de nu næsten udtørrede sjøer, Lake Lahonton og Lake Bonneville (af hvilken sidste den store Saltsjø er en rest), i det vestlige af de Forenede stater, ikke var horizontale, men havde en skraa stilling fremkaldt ved en ulige hævning af jordskorpen, kom ogsaa G. Dr GEER?) ved sine undersøgelser af den marine grænse i Skandinavien til det resultat, at landet havde hævet sig mest efter istiden der, hvor isdækket havde sin største mægtighed. Ved denne ulige hævning var de gamle strandlinjer komne i skraa stilling. Kort efter fremkom ANDR. M. Hansens*) omfattende arbeide Strandlinjestudier, hvori en lignende opfatning hævdes. Han havde med sekstant foretaget en række maalinger af høiden af terrasser og strandlinjer i det nord- lige og vestlige Norge. Overalt fandt han, at de laa lavere nede ved kysten, høiere inde i landet. Endvidere fandt han, som Bra- vAIs I Alten, at skraaheden hos den lavere række strandlinjer og terrasser overalt var mindre end den øvre rækkes. Det sterkeste fald hos dem var ifølge Hansens maalinger?) i Romsdalen (1.32 m. pr. km. for den øvre række), i Malangen (1.20 m. pr. km.) og i Nordfjord (4.11 m. pr. km.). Sommeren 1898 bestemte Hetranp*) høiden af en række strand- linjer i Tromsø amt ved nivellement med Whrepzs speil. Overalt 1 amtet fandtes retningen for det sterkeste fald paa det nærmeste lodret paa landets kystlinje mod det aabne hav. Faldet var størst | 1) I. C. RusseLL, Lake Lahonton (U. S. Geol. Surv., Monograph No. 11, | 1885). | ?) G. K. GILBErT, Lake Bonneville (U. S. Geol. Surv., Monograph No. 1, (få | | | | ! 1890). %) G. De Geer, Om Skandinaviens Nivåförandringar i Quartårtiden (Geol. Fören, Förhandl., B. 10 og 12, Stockholm 1890). % Anpr. M: HANSEN, Strandlinjestudier (Arch. f. Math. og Naturv., B. 14 15, Kristiania 1890 og 1899). 9) Strandlinjestudier (Arch. f. Math. og Naturv., B. 15, s. 8, Kr.ania 1892). 9) HELLAND, Strandlinjernes fald (Norges geol. Unders. Aarb. f. 1896—99, Haaland 2 pa Skeie a Guddal a QD | Natterstad)) | Bondhus niv. H kap) én = [as] = & Å Østerpollen a Nordpollen a 2) Konfr. fig. 6. Maale- instr Marine grænse 95m. 91 m. (98.5 Ks. Uds.) 93.7m. (97 Ks. Uds.) OR OD 96m. 99.9m. v9 02890 r 08980 Tk7m. (121 Ks. Uds.) Lavere niveauer, høide over tang- randen 83m. 60m. 69m. (74K3. Uds.) 445m. 25.9m. OE OE 86.5m. 70.5m. 65.5m. 85m. 79m. 70.5m. 58.4m. 95m. 43m. 20m. 67m. (59 Ks. Uds.) 45m. 35m. (34K3. Uds.) 27m. (28 K3. Vds) 19m. lim. (19 Ky. Uds.) Anmerkninger Terrasserne her bestaar af sand og grus, og den øverste repræsen- terer antagelig den marine grænse. Terrasserne her bestaar af grus og af ler i de undre dele. Skjæl skal være fundne her; men jeg kunde ved mit be- søg ingen finde. Terrassen ved Skaala staar i direkte sam- menhæng med moræ- nemasser paa dens bagside. Fremtrædende terrasse i niveau med Skaala- terrassen. Stor terrasseflade. Terrasserne her bestaar tildels af ler. Ved Guddal fandtes i 80 m. o. h. skjæl. Særdeles vel udviklede terrasser hovedsagelig bestaaende af elvegrus. Det øverste trin er en fremtrædende terrasse, som bagover staar i direkte sammenhæng med en stor endemo- ræne, det lavere en skraanende flade. Vel udviklede terrasser. Vel udviklede terrasser. | | Är J. Rekstad. å Lavere niveauer, Sted E Ga SETE hølde over tang- Ola Br randen Torsnæs, Jondal EE ENE > 66 m. Odda AP 96.5m.)) (96.3K1. Uds.) 16m. [ Moen Aardal Se 109m. (100 Ks. Uds.) Aardalstan- EN .24m. 40m. 20m. gen R 2 | K Hovland, a 137 m. 124m. 89m. 53m. Aardal 24m. Mo, Lærdal a Poem EA ee ee Ø. Lysne, do.| a 1R85m fuss skule: N. Lysne, do. a Ta GE ee (110 Ks. Uds.) Æri, Lærdal åa eee 49m. Florø NEeXxe denne niv. |22m. (Hs JANE [No. 2 Anmerkninger Stor terrasseflade. Det øverste trin her er en stor terrasse, som: bagover staar i direkte sammenhæng med den betydelige endemoræ- ne foran Sandvenvand. Denne betydelige ter- rasse bestaar af ler med fine sandlag imel- lem (hvarfvig lera) og af elvegrus, særlig i sine øvre partier. Terrasserne her bestaar af ler og elvegrus. Bagover mod Aardals- vand staar de i sam- menhæng med en ende- moræne foran Aar- dalsvandet. I over- fladen af den laveste terrasse fandtes skjæl- rester. Terrasserne her ligger i aaben situation og er særdeles veludviklede. Deres øvre partier be- staar af grus; men nede i dem optræder der ogsaa lagdelt ler. Dette er samme terrasse, som har et fald ned- efter dalen af I paa 100. Den bestaar ho- vedsagelig af grus. Stor terrasseflade af elve- gTUS. Bergsete. , On The Rise of Land in Scandinavia (Univ. progr. f. 1872, s. 7), terrasse fundet høiden 293' = 99 m. 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 9 EA ; Lavere niveauer, 0 Marine ; : Sted Ge høide over tang- Anmerkninger Å o5 ERT randen Bryggen Te Oker (EDANSEN) 2 eå 20 ee rs an Engsete. Eldel) niv. 22.3m. 92m. Det øverste trin er en særdeles fremtræden- de terrasse, det lavere en skraanende strand- flade. Endal niv. 26.9 m. 23.6 m. En stor vakker terrasse. Den store flade, hvor- paa husene ligger, har en høide af 25.6 m. og øverste kant af ter- rassen 269 m. Levdal, nav 20m (HANSEN Lak Juri k akk one > Engsete. Daviken Høinæs mv: STm-(EHANSEN) 00 .sa ek aaeee Engsete. = -Stareim vad SS. (HANSEN) 4 ea kløe 0 2 støte å års Terrasse. Endre Rød | niv. 42m.(HANsEn)|......»oosenr. Engsete. RE Ytre Isene | niv. Eg le EA Strandlinje i fast berg med nogen afsætning af løsmateriale paa fladen. Tippen KV NTH ANSEN ee Engsete. Hundeide iv. (460 (HANSEN see ee fa behieee å Engsete. Aashammer | niv. d4m. (Hansen. ..e.erossosvere Engsete. Hjelle, Eid DA Å dlm. Udstrakt terrasseflade. Bjørlo, Eid GJ ME 55m. Udstrakt terrasseflade. Eikenæs, niv. 59.6 m. 25.8m. Det øvre trin er en stor, Gloppen pragtfuld terrasse, det lavere har kun liden udstrækning. Skjærdal, Div. 60.2 m. 53.7m. 449m. | Alle terrassetrin her er Gloppen 20.2m. vel udviklede. Det øverste repræsenterer antagelig den øverste marine grænse. 1) Konfr. fig. 4. ne rdpr ge OS NAP VEE 1 Nordfjord. — i le ao Fe, De Hine øsrr Ye SAD SJØS SPRE STEP PP GY DD ST PAN 10 | J. Rekstad. | eE [No. 2 3 Lavere niveauer, høide over tang- Anmerkninger randen Marine grænse * Sted - Maale- instr Hestnæs niv. 73m. 58.3m. En stor terrasse, som skraaner udad fra fjeldet som en art gruskegle. Dens øver- ste kant ligger 73 m. o. h. og dens forreste kant 58.3 m. Det er ikke usandsynligt, at øverste kant af denne terrasse ligger lidt høi- ere end den marine — grænse her. Levdal, Eid | a Om LEE EEE ri Stor flad furemo syd for gaardene Levdal og Flaaten. Vedvik, Eid a Tema EL uer | Den østlige fortsættelse af orusfladen ved Lev- dal. niv. 77m. 58.9m. Det øverste trin er lidet tydeligt, hvorimod den store terrasse, hvis øverste kant ligger i 58.9 m., er særdeles fremtrædende. Rygg, niv. 75.7m. 67.7m. 385.6m. | Ved Rygg har man en Gloppen!) " 16.6m. 13.6m. vældig terrasse bestaa- ende hovedsagelig af ler. Fladerneved Rygg naar til 67.7 m., men det øverste af terras- sen til 75.7 m. Her fandtes skjæl i over- fladen i det forreste af terrassen i 58 m. 0. hr Gloppens | niv. 93.2m. 70m. Her har man en bred | prestegaard | terrasseflade, som skraaner op til passet, hvor veien fører over til Rysfjæren. 'Ter- — 1) Konfr. five. 7. => 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 11 Lavere niveauer, oe Marine Sted & mn høide over tang- Anmerkninger = EEA randen [ rassens forreste kant, som maa have ligget under havfladen, lig- ger 70m. o.h., mens dens inderste parti, der maa opfattes som en art gruskegle, afsat delvis over havfladen under landets største nedsænkning, ligger med sin top 93m. o.h. Rysfjæren iver OH ANSEN NS ea Terrasse. 5 Utviken ev FOM HaNsjnssss.l Terrasse. Be Mr tør niv. fs. evoeea ee 70m.') 64.8m. | Fremtrædende terrasser, =| Hornindal dDT m. hvis høide over Hor- = nindalsvand er bestemt ved nivellement. med østenden) - niv. J...evere. NT 76m. Ved østenden af Hornin- af Hornin- . dalsvand er der en dalsvand vakker terrasselinje i 24 m. over vandet. Her fandtes skjæl i 16m. over Hornindals- vand. Sandene, a US Om er ae Stor grusflade ved veien Gloppen til Breimsvand. Ge BE EVY ereca/e å Daa vhete å 61.5m Hængende terrasse ved pladsen Kiperen. Ulvesund, ved | niv. 15.4m 10.9m. Strandvolde. Raudeberg paa vests. af sundet Paa østsiden niv Eine Me Terrasse. Hareide 0 fa KO 24.4 m Stor terrasseflade. Her , fandtes yoldia i ler S Tv. «ov i g = Ulstenvik a 35m. 15m. Terrasser. B Ved Skarbø, Aalesund a 48m. 47m. gum 2910: Det øverste trin repræ- senteres ved to vale i 48 og 47 m.o. h., de 1) Høiden af Hornindalsvand er efter amtskartet sat til 52m. o. h. 19 J. Rekstad. [No. 2 Lavere niveauer, |høide over tang- Anmerkninger randen Sted Marine Maale- instr grænse to lavere trin ved brede skraanende —terrasse- flader. Valderhaug | niv. 43.6 m. 3875m. 15.3m. | Trinnene i 37.5 m. og 77m. 15.5 m. er repræsen- terede ved udstrakte terrasseflader. Det øverste trin i 43.6 m. svarer antagelig til den øverste marine grænse her. 37.dm. 15m. 4 Trinnet i 3731 Jferén stor terrassefiade. Paa vestsiden af Valderøen ligger Sjonghelleren med bunden af sin |Gjøsundsæter,| niv. 43.5 m. Valderø dagaabning i 57 m. on) Roald, Vigra/ niv. 37.8m. 31.4m. 24.6m. | Ved Roald har man 4 18.8m. 12.5m. brede terrassetrin i 8.9m. 89 tl 9450. derover kommer to strandvolde i 31.4 og 378 m. ok DE øverste af disse repræ- Søndmør. senterer antagelig den marine grænse her. Østnæs, niv. 39:11 må: 223m. 19.6m. | Det øverste trin her har Haram 6.9 m. karakter af en ero- sionsterrasse 1 temme- lig grovt erus. Af de lavere terrassetrin er det i 19.6 m. o. h. det mest —fremtrædende. Longvad, niv. 41.3m. 30.5m. 13m. | De to øverste terrasse- Flemsø 93m 2.9m. trin her er de betyde- ligste. niv: lo 93m. 56m. Terrasser. (HANSEN) Geiranger Bringen-Aarsæt, Geiranger | a |110m. (HAns.) Bergsete. 1 ) Revscn, Træk af Havets Virkninger paa Norges Vestkyst (Nyt Mag. f. . B. 22, 8. 189). 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 13 mem EN ET NN NE å Aae Lavere niveauer, Sted E Z Mere høide over tang- Anmerkninger Mag EN | randen Rombaken, Div. TE Go Terrasse ca. 3km. op fra Ofoten!) bunden af fjorden. Herjangen, a Sue VE ER Terrasse ved bunden af Ofoten Herjangen. 23 Beisfjord, a Sr EE Terrasse ved bunden af B Ofoten fjorden. 3 Ballangen, a EV Strandlinje paa østsiden S Ofoten af Balangen ved Raan- E dal ö alen. - Ørnæs sæter, | a gg at eo Jr Terrasse. Melø Vasdal, Melø! a en Terrasse paa moræne. Melfjord, Rødø a TE TE AE Terrasse. Skaar, Kveø,| niv. SE An Strandlinje paa udsiden Kvæfjord, af. Kveøen. Tromsø å Den gjennemsnitlige retning af linjerne for lige hævning af lan- det eller isobaserne, som Dr Gzrr har kaldt dem, er paa stræk- ningen mellem Søndre Bergenhus amt og Nordfjord paa det nærmeste nord—syd. Imidlertid tyder flere forhold paa, at de paa denne strækning ikke har et fuldstændig retlinjet forløb, men er svagt bøiede med konveksitet mod vest, mod havet. Retningen af det sterkeste fald for den skraa hævning gaar altsaa her mod vest. Dette gjælder alt den øverste marine grænse. De høidebestem- melser, man har af de lavere terrasser, er endnu for denne egn saa ufuldstændige, at man ikke for tiden kan holde de forskjellige ni- veauer sikkert ud fra hinanden. Den øverste terrasserække aftager i høide udover mod havet lodret paa isobaserne i Hardanger med omtrent 0.4 m. pr. km., saavidt det kan sees af mine maalinger fra sidste sommer. Hansen sætter i sine strandlinjestudier*) faldet i S. Bergenhus amt til 0.48 m. pr. km. 0-isobasen kommer efter den gradient, jeg 1) De anførte høider af strandlinjer og terrasser fra Ofoten, Melø, Rødø og Kvæfjord skyldes professor VoGT. Ved hjælp af disse kan isobasernes ret- ning i den nordlige del af Nordlands amt bestemmes. ?) Strandlinjestudier, s. 8 (Arch. for Math. og Naturv., B. 15). , i | , | 14 J. Rekstad. [No 20 har fundet, til at ligge omtrent 170 km. udenfor de yderste øer i Nordsøen; efter Hansens gradient ligger den omtrent 130 km. udenfor kysten. For Sogn har Hansken?) fundet faldet at være 0.7 m. pr. ka: En beregning, jeg har udført, giver i gjennemsnit for den hele i Sognefjord et fald af 0.66 m. pr. km., altsaa meget nært overens- stemmende med HanszNs resultat. Det er imidlertid iøinefaldende, at gradienten er mindre i indre Sogn end i de ydre dele af fjorden, forsaavidt man kan bygge paa de ikke meget nøiagtige maalinger, som 1 de fleste tilfælde er udførte med aneroid. Jeg har regnet ud gradienten særskilt for hver af disse strøg, idet Kirkebø er valgt som grænse. Herved fandtes faldet 1 indre — Sogn at være 0.45 m. pr. km., mens det i ytre Sogn er næsten tre gange saa stort eller 1.2 m. pr. km. Faldet af den øvre ter- rasserække i ytre Sogn er efter dette saa sterkt, at 0-isobasen kun ligger 8 km. udenfor det yderste af kysten. Benyttes derimod det E gjennemsnitlige fald for den hele fjord, finder man, at den skulde ligge 40 km. udenfor kysten. Den gjennemsnitlige retning af isobaserne paa strækningen mel- lem Florø og Aalesund er n. 179 0.—s. 179 v. retv. I Nordfjord havde Hansen nogle terrassehøider bestemte å | nivellement. Sidste sommer nivellerede jeg op høiden af flere ter- rasser herinde, som foranstaaende tabel viser, særlig paa stræknin- sen mellem Gloppen og Elde, der ligger lidt indenfor Rugsund. For strøget Gloppen—Eldé faar man af de nivellerede høl | gradienten 1.30 m. pr. km. lodret paa isobaserne. Udenfor Elde er det kun fra Ulvesund og Florø, man har vodt maalte høider. Disse viser, at faldet herude bliver betydelig mindre * end inde i fjorden. Ved Florø ligger ifølge Hansen*) en strandlinje I fast berg i 22 m. o. h. eller paa det nærmeste i samme høide som terrassen ved Elde, og fra Elde til Ulvesund er faldet lodret paa isobaserne 0.5 m. pr. km. For hele Nordfjord har HANSEN?) fundet gradienten 1.11 m. pr. km. | Udføres beregningen for Gloppen—Ulvesund med de af mig maalte høider, findes 1.10 m. pr. km. 1) I C Jovi de 5 *) Strandlinjestudier, 8. 81 (Arch. for Math. og Naturv., B. 15). PLOG BAR, - 15 'e Norge. Q kap) i 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestl UueyrAg) = 9n 'suepueg = eg "uoreæfjsky = "fysky 604 = 4 —'prerSaysoad ueddopy = 9 "PI I fepaorg = og == YApeA = "0jOrf = of ='sæusog = uy | "ue£H pas sæuorn = mf 'Teprelyg = "fyg rsounueysey = ey "ueddip = 1 'oprpung = ng 'pøy o1pur = øy 'WTPIRIS = 19 '0uSs] = I 'seUuløp = ØH | "uYnMed rep] ="]"epug = ug" SPI = 1 "uef8kig — JG "'ø101I = [ 'punsean = 10 VEE == 'PUTOSBQOST BEÅ JOIPO| NESATUESSEIIG) 50 -ofunpuens ax49 19p je uadumans apuasts profrpxon vi1F IYOLq "T.*o5J bunung pun FEE pl GT år > — gs PE $ JP GEER tg. 16 J. Rekstad. juno. 2 Ved hjælp af denne sidste eradient findes 0-isobasen at skulle ligge ved de yderste skjær af kysten. Det er imidlertid rigtigere at benytte det svage fald ude ved kysten til bestemmelse af 0-iso- basen. Med faldet paa strækningen Elde —Ulvesund findes den her at ligge 14 km. udenfor det yderste af kysten. Ude paa ørækken ved Søndmørs kyst fra Hareidland til Flemsø har jeg ved nivellement bestemt høiden af flere terrasser og strand- volde. Det viser sig ved disse maalinger, at den marine grænse herude ligger noget høiere end tidligere antaget, nemlig mellem 35 og 48 m. over tangranden (konfr. foranstaaende tabel s. 11 0g 12). Den gjennemsnitlige retning af isobaserne er her n. 27" 0.—s. 27" vw. retvisende. Høiden aftager udover lodret paa isobaserne med et fald af 1.2 m. pr. km., saavidt det kan sees af disse forholdsvis nær hin- anden liggende høidebestemmelser. Hansen angiver gradienten for Søndmør til 1.00 m. pr. km.') Til samme resultat kommer jeg ogsaa ved at forbinde mine høider paa ørækken med strandlinjen mellem Bringen og Aarsæt i Geirangerfjorden. Dennes høide er bestemt - af Hansen?) til 110 m. Med gradienten 1.2 m. pr. km. finder man, at 0-isobasen skulde ligge 22 km. udenfor de yderste skjær af kysten, og med gradienten 1.00 m. pr. km. finder man 28 km. for denne afstand. Omstaaende profil, fig. 3, af gradienten for øvre strandlinjerække er udarbeidet efter HrrranDs maalinger i søndre del af Tromsø amt og maalinger af professor Voer i Ofoten og Kvæfjord, som han velvilligen har stillet til disposition med følgende nærmere forklaring: -QOm den marine grænse og skraaningsvinkelen for hæv- ningen, i partiet Ofoten—Kværfjord. (Øverste terrasse (marine grænse) 2'/;—3 km. ind for bunden af Rombakfjorden i Ofoten, ifølge vei-nivellement 101m.o0. bh. Øverste terrasse i bunden af Beisfjorden omkring 100 m. Store terrasser indenfor bunden af Herjangen, 21—24 km. n.o. for bunden af Rombakfjorden. 1. Paa veien til Hartvigvandet, Ifølge de paa kartfotografi (1: 50000) afsatte høideangivelser 88 m.; 58—90 m., ifølge flere aneroidmaalinger af mig 85.5 m.; som mid- DÅ P: Å te 87 Tagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 1905] souysØ ou "T9SUuBIT0X) I JæsIE V—USSULIG = VY— O 'peaduof = /J 'østop[eå ved TESTOST BE J91PO[ NYOATUSSSL Jd 193) 00 afurpue Jojæspunsøl» O0T : 1s 9 ag *punsoprey paa Ytaøq = (9 [== H:T JJ AØ 99p "B191A Bed p[goy = FE UJUIu Q OLS 9PUAsIA 184 = YG 'Sueysep(eA = Y 'pue[preaep *eed yr 1ØUWPUØg 8 Å "werey 33 19014 AHSISIN = I G i HI mare gr PE NG GE K Å hk åa Fyr 18 J. Rekstad. ykan [No. 2 del af disse observationer opføres 87.5 m. 2. Paa veien op mod Gratangseidet ifølge kartet 90 m.; hermed stemmer aneroidmaaling af mig. | Er Strandlinje øst for Ballangen, paa partiet henimod Raandalen, ifølge aneroidmaaling åf mig 95 m.; denne maaling ansaa jeg at være lidet nøiagtig, — og paa langt nær ikke saa god som de ovenfor anførte. : | I Kvæfjord, mest udpræget i Kirkebygden og paa Kveøen, videre ind Gullesfjorden osv., sees, i en længde af flere norske mil, to strandlinjer, af hvilke den øverste markerer den marine grænse. De fleste gaarde ligger paa strandvolde i den øvre linjes niveau; nogle ogsaa paa strandvolde i den nedre linje. — I Kvæfjord kirke- bygd ligger den marine grænse i høide 40 eller et par og 40 m. Fra Skaar paa Kveøen haves nøiagtig observation (ifølge nivelle- ment for en grube-bremsebane) 39 m. Den nedre strandlinje ligger i høide 20 m. Paa hosstaaende tverprofil, lagt vinkelret paa isobaserne, er indprojiceret de her anførte observationer for den marine orænse, samt nogle observationer af prof. HørranD for den sydlige del af Tromsø amt. | Som man ser, ligger de forskjellige observationer næsten nøl- agtig i den rette linje mellem punkterne for Rombaksbotn, 101 m. og Kveø, 39 m. — En undtagelse danner kun Ballangen — strand- linjen, 95 m., men denne observation, som jeg anser for temmelig usikker, kan ikke tillægges nogen større vægt; paa profilet er den merket med et spørgsmaalstegn. Mellem de to yderpunkter, Rombaksbotn og Kveø, er afstanden i ret linje 87 km.; denne linje gaar næsten nøiagtig vinkelret paa is0baserne. — Høideforskjel = 62 m.; skraaningsvinkelen er altsaa 1:1403 eller 2 27 Da afstanden mellem de to yderpunkter er saa stor, og da maalene for den marine grænse ved de to yderpunkter støtter sig til nivellement, anser jeg denne bestemmelse af skraaningsvinkelen for hævningen at være den nøiagtigste, som hidtil foreligger fra det nordlige Norge. | Samtidig medtages nogle bestemmelser af den marine grænse for nogle punkter i Melø (Nordre Helgeland). Nær Ørnæs sæter 98 m. Terrasse i moræne ved Vasdal 97 m. Lidt længere ind i landet findes ved øvre Spillerdalsvand: . Ter- 19 "ueyequoy = 4 "paofyjskg = eg . "uosuerliog = fopy 'uaduepeg = [eg "pespuey = V '193.10qJ188H = H "GBBAISPUBV = AUV 'suESUBY) = 5) | 'øaly = fy | 'sæuepun] = "| 'veroulølg —= fqg "xsevyg = 49 et vestlige Norge. ] imjer i 00T TE BET "profgæay [1 UuaogQ %ilg PJEJ SoNNæIOlurpuens a.AØ UA '£ SLI - TIagttagelser fra terrasser og strandl 1905] he $—+ => i KE En ne TE DER TABBER IDET ER å NE SEE Eden og dm ar or! rm oa > I <> —— Co! rasse ved Spillerdalen gaard, høide efter kartet 106 m.; strandlinje ved bunden af øvre Spillerdalsvand, ca. 30 m. over vandet, hvis høide paa kartet er afsat = 81 m., altsaa strandlinjens høide ca. 111 m. (denne angivelse er ikke saa nøiagtig som de andre). De her meddelte observationer godtgjør, at 100 m.s isobasen paa det af RekstaD og mig udgivne kart (i Søndre Helgeland) for partiet Ofoten og Melø er trukket rigtig. Kun skulde kurven i Ofoten kanske flyttes en bagatel (ca. 0.5 mm. i kartets maalestok) længere mod vest.* Den gjennemsnitlige retning af isobaserne paa strøget Kom- baken—Kvæfjord er n. 85" 0.—s. 35" v. retv. og retningen for det sterkeste fald n. 55" v. retv. Faldets størrelse er 0.71 m. pr. km. for den øvre strandlinje- række. De maalte høider falder alle med undtagelse af en i Bal- langen godt sammen med denne gradient. 0-isobasen gaar efter dette ved de yderste skjær paa udsiden af Langøen. I ,Naturen* for 1896 omtaler Reuscn,') at den marine grænse ved Dverberg og Ramsaa paa Andøen ligger omtrent 50 m. o. h. 20 J. Rekstad. [No. 208 PENG > BP PG ped EDR hs GARN Efter det fald, vi ovenfor har fundet for strækningen Ofoten—- Kvæfjord, skulde den øvre strandlinjerække paa denne del af And- pen ligge ved 20 m.o.h. Vi maa derfor enten her have en meget afvigende hævning, eller ogsaa maa den af ReuscH paaviste marine grænse være at parallelisere med Ramsays?) interglaciale paa Kola- halvøen. 0-isobasen for den øverste terrasse- og strandlinjerække falder langt indenfor haveggen (affaldet mod det store havdyb), om der end er en vis parallelitet mellem deres forløb paa strækningen fra det bergenske til henimod Tromsø. Paa det isobasekart, som er udarbeidet af VocT*) og forf., ligger paa den sydlige del af kartet saavel 0- som 50 m.-isobasen altfor langt ud, særlig er dette til- fældet med 0-isobasen. Denne ligger her paa et stykke udenfor haveggen, medens den i virkeligheden skal ligge langt indenfor den og forholdsvis nært ind til kysten paa den strækning, hvor hav- eggen har sin indbøining udenfor Søndmør og Romsdalen. De lavere terrasseniveauer har, som ovenfor anført, et betydeligt svagere fald end den øvre terrasserække udover mod havet, og endvidere er det at lægge merke til, at 0-isobasen for dem falder længere ud, end 1) RevuscH, Fra Andøen, Naturen 1896, s. 276. *) W. Ramsay, Die geolog. Entwicklung der Halbinsel Kola, Helsingf. 1898. ') Voar, Søndre Helgeland, s. 82 (Norges geolog. Undersøgelse No. 29, 1 1900). 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 21 den gjør for den øvre rækkes vedkommende. Dette er tilfældet i Alten og i hele Tromsø amt.') Det samme forhold gjenfinder man paa Helgeland og, saavidt jeg kan se, ogsaa i Bergens stift. Heraf følger, at den første hævning af landet efter istiden ikke naaede saalangt. ud som den senere. Eftersom hævningen skred frem, strakte den sig længere og længere ud fra kysten. I Tromsø amt naar saaledes hævningen efter den lavere strandlinjes dannelse 8—20 km. længere ud end efter den førstes. Paa Helgeland i strøget udenfor Ranens munding ligger 0-isobasen for den midtre terrasse- række 90 km. længere ud fra kysten end den øvres. Saavel De Greer som HAnNsEn anser den mindre belastning af jordskorpen, da isen smeltede væk, at være aarsagen til den hæv- ning, som efter istiden har fundet sted af landet paa den skandi- naviske halvø. BrøGGER?) derimod stiller sig meget skeptisk over- for istryksteorien, uden dog at indlade sig paa nogen nærmere diskussion af forholdet. De ovenfor anførte træk, at den senere postglaciale hævning har strakt sig længere end den første ud fra kysten, staar i direkte modsætning til, hvad man skulde vente havde fundet sted, om lan-. dets nedsænkning skyldtes isens tryk; thi eftersom isranden trak sig tilbage, og isdækket aftog i mægtighed, aftog jo belastningen under den første fase af afsmeltningen forholdsvis sterkest langs randen af-det glacierede omraade. Følgelig skulde isaafald den første hæv- ning have naaet længere ud, og hævningsomraadet være bleven mindre og mindre, i samme forhold som det isdækkede areal aftog i størrelse, med andre ord det modsatte af, hvad vi ovenfor saa, virkelig har fundet sted. Det er et fremtrædende træk, at 0-isobasen bøier mere udover fra landet, hvor haveggen ligger langt ude fra kysten og har et svagere afheld mod det store havdyb, mens den, hvor eggen som ved Søndmør og Senjen gaar nærmere ind til kysten med forholdsvis steilt afheld, ogsaa der har indbøininger, saa den paa disse steder ligger lige inde ved kysten. Paralleliteten mellem 0-isobasen og haveggen er umiskjendelig, hvilket er paavist af VocT;*) men den ligger overalt et godt stykke indenfor (nærmere land end) eggen. 1) Konfr. HELLAND, Strandlinjernes fald (Norges geolog. Unders. Aarbog f. 1896—99). 2) BRØGGER, Nivåforandringer, s. 201. 3) Voar, Søndre Helgeland, s. 83 (Norges geol. Unders., No. 29, 1900). 13 99 J. Rekstad. [No Man kan sige, 0-isobasen for øvre strandlinjerække paa det nærmeste gaar henover midten af den brede undersøiske afsats, som man har kaldt den kontinentale sokkel, hvor denne har en betydelig bredde, men hvor den smalner af ved haveggens indbøining mod landet, som ved Søndmør og i Senjen, der ligger 0-isobasen betydeligt nærmere land. Vedføiede kartskisse viser haveggens forløb, afsat efter det kart over dybdeforholdene udenfor Norges kyst, som ledsager NAansENs verk, The Bathymetrical Features of the North Polar Seas, samt 0-isobasen for den øvre strandlinje- og terrasserække, saavidt den efter det foreliggende observationsmateriale kjendes. Saavidt den kan sees af det hidtil meget ufuldstændige obser- vationsmateriale, viser landets hævning sig fra sted til sted uens- artet. Fuld rede paa dette kan man først faa ved nøiagtige høide- maalinger (nivellement) af strandlinjerne og terrasserne over hele landet. Først naar dette arbeide er udført, vil tiden være kommen til at søge besvaret, hvad der kan være aarsagen til disse uregel- mæssigheder. Efter at foranstaaende var nedskrevet, kom mig ihænde Höc»oms afhandling, Nya bidrag till kånnedomen om de kvartire nivåförandringarna i norra Sverige!) hvori flere eiendom- meligheder ogsaa ved hævningen 1 det nordlige Sverige paavises. Efter ham har man fra Atlanterhavet til østsiden af den botniske bugt tre hævningsmaksima med to mellemliggende minima. Det største maksimum ligger ved vestsiden af den botniske bugt, et mindre paa dens østside og et andet noget østenfor grænsen mellem Norge og Sverige. Naar man skal bestemme beliggenheden af de gamle havniveauer fra perioden efter istiden i den sydlige del af vort land, saa er man nødt til, da strandlinjer i fast berg her er betydelig sjeldnere end i Tromsø stift, at tage ogsaa terrasserne tilhjælp. Men herved maa der anvendes kritik, da langtfra alle terrasser er merker efter et havniveau. De terrasser, som ligger opigjennem dalfører, er som regel ikke anvendelige, da de kun undtagelsesvis er afsat ved hav- fladen. Vi kan let af deres forholdsvis sterke hældning nedefter dalene overbevise os om, at de ikke kan markere noget havniveau, men dalbundens eller elvens fald under en vis havstand. I indre Sogn har man god anledning til at iagttage dette forhold. Her kan man hyppig se, hvorledes terrasserækkerne langs siderne af de for- holdsvis sterkt faldende sidedale raskt stiger, eftersom dalbunden " (Geol. Fören. Förhandl., B. 26, N. 6, 1904. 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 23 stiger indover. Som typiske eksempler herpaa kan nævnes Sæims- dal og Ofredal ved Aardalsfjord, Erdal og Vindedal ved Lærdals- fjord, Underdal ved Aurlandsfjord samt dalene ved Fresvik og Feios. Her kan man allerede fra dampskibet se den sterke stigning hos terrasserækkerne opefter disse dale. I de større dale, som er mere uderoderede og derfor har svagere fald, er terrassernes hældning ogsaa mindre, svarende til dalenes. Den store Lysneterrasse i Lærdal er et godt eksempel paa terrasser af denne art. Faldet hos den er ikke større, end at det for en overfladisk betragtning kan undgaa opmerksomheden. Fig. 4. Terrassen ved Elde paa sydsiden af Nordfjord. Terrassens steile forside vender ud mod fjorden. Overfladen hvorpaa gaarden ligger (taget af husene skimtes) skraaner ganske svagt ud mod fjorden. Lysneterrassens fald fandtes med WreDEs speil at være omtrent 1 paa 100. Ved øvre lyysne ligger dens indre kant 133.5m. 0. h.; men ved nedre Lysne, 2 km. nedenfor, er den sunket til 114m. Beskaffenheden hos de øvre partier af denne terrasse tyder paa, at den er afsat i vand med temmelig sterk bevægelse; thi den be- staar her af grovt vasket grus. Først dybt nede i den støder man enkelte steder paa ler. Den øverste af denne terrasse har tydelig- 24 J. Rekstad. [No. 2 vis været afsat over havets niveau. Den er at opfatte som en svagt. skraanende gruskegle, der antagelig ogsaa har fortsat under hav- fladen, som vi kan se ved deltadannelser hos vore elve i nutiden. KJervunLr var opmerksom paa dette forhold. Han fremhæver?) derfor, at der maa sondres mellem terrasser med aaben front, frit- liggende, og mellem terrasser i lukket situation. Det er utvilsomt, at et stort antal terrasser langs vore fjorde markerer gamle havniveauer; det gjælder om at holde ud fra disse dem, der er fremstaaede som deltadannelser, og dem i lukket situa- tion. Et afgjørende bevis for at havet har staaet over terrasser er bragt, hvor man finder rester af havdyr i dem. Som eksempler paa gode terrasser, der angiver den største ned- sænkning af landet efter istiden, anføres nedenfor to billeder (fig. 4 og 5) fra de pragtfulde terrasserækker, man har langs Nordfjord. Paa begge sider af Gloppenfjorden har man pragtfulde terrasse- rækker. Fig. 7 viser et billede af terrassen ved Rygg, hvori der er funden skjæl. Naar man har terrasser som disse for sig, er man ikke i tvil om, at de markerer et havniveau ligesaagodt som strand- linjerne; noget man forøvrigt ser deraf, at strandlinjer paa flere ste- der gaar over i terrasser i samme niveau. MHøiden af gode terrasser kan 1 regelen bestemmes med større nølagtighed end strandlinjernes, da de har skarpere og mere markerede konturer. I de indre trakter af Nordfjord mangler øverste terrasseniveau i Olden, i Loen og i de indre dele af Stryn. Dette forhold synes at tyde paa, at isbræer endnu under landets største nedsænkning ved slutningen af istiden har gaaet fremover her. Senere skal vi af de i terrasserne fundne organiske rester se, at der i denne pe- riode herskede et fuldstændigt høiarktisk klima her. Det er derfor meget rimeligt, at isbræerne skjød sig langt fremover i disse dal- fører, hvor de ogsaa i nutiden gaar længere ned end i de omkring- liggende trakter. Paa Voss har Revusca*?) paavist, at de øvre terrasser mangler, hvilket gjør det sandsynligt, at bræer ogsaa her under dannelsen af terrasserne hørende til dette niveau, skjød sig frem i dalene. 2. Skjæl og planterester fra terrasserne. Under min reise paa Vestlandet fandt jeg paa flere steder skjæl- rester 1 terrasserne og paa et par steder ogsaa nogle planterester e Udsigten, 6 AN, *) Reusch, Voss. Fjeldbygningen inden rektangelkartet Voss's omraade- (N. G. U. 1905 no. 40). 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 25 sammen med skjællene. Herved kan man faa et begreb om de kli- matiske forholde, dengang terrasserne afsattes. Professor G. OQ. Sars har vist den velvilje at bestemme de fundne molluskskaller og professor WiLrzz planteresterne. Herfor vil jeg faa lov til at aflægge dem min forbindtligste tak. a. Fra det øvre terrasseniveau. Det er paafaldende, at der af skjællene i de høiere terrasser kun fandtes aftryk med epidermis. OQOmendskjønt dyrene har ligget Fig. 5. Terrassen paa nordøstsiden af Gloppenfjorden fra Tystad til Austreim, seet fra Rygg tversover fjorden. indesluttet i ler, er dog skallerne ganske opløste.. Dette tyder paa, at disse lerafleiringer er af en betydelig alder. Ved gaarden Guddal i Kvinnhered, i Hardanger, fandtes i en terrasse bestaaende af sterkt sandholdigt ler 80 m. o. h. aftryk af følgende muslinger: | Macoma caleari CHemN. Kun smaa ekspl. op til 20 mm. længde. Mya truncata L. AR NN EE STENE EEE ENE EVE NTT EE EEE TITTET SEE EE reg Pr —— ar Dere 26 J. Rekstad. [No. 2. Portlandia lentieula FABR. Yoldia arctica GRAY (?). Af Yoldia arctica fandtes kun ét aftryk, som under undersøgel- sen ganske smuldrede op. Derfor er bestemmelsen af denne art ikke fuldstændig sikker. Aftrykkene af muslingskallerne sad her i stor udstrækning parvis sammen i den stilling, de indtog hos dy- rene i levende tilstand. MHeraf kan vi slutte, at lerlagene, siden de afsattes, har ligget fuldstændig uforstyrret, hvilket ogsaa terras- sens form tydeligt nok viser. OLE GuppaL fandt ved udgravningen af tomten til sin nye fjøsbygning nogle skjæl, som han leverede til lensmand Mrlpzrr. Disse skjæl kunde ikke nu mere findes; men efter hvad MEIDELL opgav, skulde det have været Cyprima islandica. QrLE Guppar paaviste mig stedet, hvor de fandtes, nemlig tæt ved det sted, hvor jeg fandt de ovennævnte skjæl, og 1"—2 m. > høiere. Cyprinaen stammer altsaa fra et lidt høiere og følgelig yngre niveau end mine skjæl. Man har her ved gaardene Guddal og Natterstad en række vel udviklede terrasser, som 1 stor udstrækning bestaar af sand og grus. Ved Guddal optræder ogsaa som ovenfor nævnt sandholdigt ler. De to høieste af terrasserne ved Natterstad er kjendt i bygden under navnet Haabakkerne. Den øverste af dem, store Haabakken, ligger 96 m. o. h., og repræsenterer antagelig den marine grænse, den lavere, lille Haabakken, ligger 85 m. o. h. Omstaaende billede, fig. 6, viser disse terrasser. Ved gaarden Rygg i Gloppen prestegjeld i Nordfjord fandtes paa det forreste af den derværende store terrasse i 58 m. o. h. (høiden er bestemt ved nivellement) og 1 m. under overfladen i ler aftryk af følgende skjæl: Yoldia arctica GRAY. Mya truncata)) L. samt aftryk af blade af følgende planter: Salix polaris WAHLENB. Betula nana L., meget smaa blade. Juniperus commumis L. B. alpina WAHLENB. I) følge velvillig meddelelse fra docent KoLpEruP er der i 1908 indsendt til Bergens museum af den kjendte samler lærer AASEBØ i Gloppen fra samme lokalitet aftryk af: Mya truncata L. og Sazxicava pholadis L. 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 97 Saavel af lerlagene som af terrassens velbevarede form kan man se, at de løse masser har ligget uforstyrret, siden de afsattes. Mya truncata fandtes her i betydeligt antal. Den har kun ringe størrelse, ned til 1'/2 cm. længde af skallerne. Disse er hos de smaa ekspl. ikke tvert afskaarne, men afrundede mod enden. Dette tyder paa, at de tilhører unge individer, der lever paa lidt dybere vand. Yoldiaen her opnaar ikke den størrelse som i lerlagene foran raerne i det sydlige Norge. Længden af de ved Rygg fundne skal- Fig. 6. Terrasserne ved Natterstad seet fra Guddal. H, = st. Haabakken, den øverste marine grænse. He, = 1. Haabakken. S = Findested af skjæl. ler ligger mellem 13 og 15 mm., medens skaller, som jeg har taget fra yoldialeret paa Jeløen ved Moss opnaar en længde af 15— 20 mm. Hos de største levende ekspl., Torzrr') fandt ved Spitsbergen, havde skallerne en længde af 17 mm., medens BrøGGER*) i yoldia- 1) 0. TorzgLL, Bidrag till Spetsbergens molluskfauna, Stockholm 1859. *) BRØGGER, Om de senglaciale og postglaciale Nivåforandringer i Kristiania- feltet, s. 36. Fi 28 J. Rekstad. [No. 2 leret udenfor raerne i det sydlige Norge har fundet skaller af op til 27 mm. længde. Den i terrassen ved Rygg fundne fauna tyder paa et klima som Vest-Spitsbergens. Den aarlige middeltemperatur her er * 5——. 79 C. Ved Rygg er den derimod for tiden omtrent 69 C., altsaa 11—139 høiere end paa Vest-Spitsbergen. Lad os nu se paa, hvorledes dette stemmer med de klimatiske forholde, som de planter, hvoraf der er funden rester sammen med skjællene, kræver. Salix polaris vokser ifølge Buytts flora i det sydlige Norge paa høifjeldene i vidje- og Jlavbeltet, det vil sige i høider fra 1100—1800 m. o. h., Betula nana i høider fra 400— 1500 m. o. h. og dvergformen af eneren fra 1000—1500 m. o. h. Bladene af Betula nana var meget smaa, hvilket tyder paa, at den har vokset under kolde klimatiske forholde. Disse planter kræver en omtrent 8" lavere aarlig middeltemperatur end den nuvæ- rende for at kunne vokse nede ved havfladen ved Rygg. Vegeta- tionsgrænserne bestemmes imidlertid mere af sommerens end af den aarlige middeltemperatur. Med dette for øie finder vi, at de nævnte arktiske planter for at kunne vokse nede ved havet ved Rygg for- drer en ca. 9.5" lavere sommertemperatur end den nuværende. Naar hensyn tages saavel til faunaen som til floraen, kommer vi til det resultat, at aarets middeltemperatur dengang var 9—11* lavere end nu, hvilket svarer omtrent til det sydvestlige Spitsber- gens aarlige middeltemperatur i nutiden. Findestedet ligger ved gaarden Rygg paa det forreste af den store skraanende terrasseflade, man her har, i 58 m. 0. h. Det øverste af terrassefladen naar op til 76 m. o. h., hvilket, saavidt mine iagttagelser gaar, svarer til den øverste marine grænse paa dette sted. De organiske rester blev fundne omtrent 1 meter under overfladen af terrassen, følgelig svarer de ovenfor udledede klima- tiske forholde til sidste periode af dannelsen af de mægtige terrasser ved Gloppenfjord, da havet havde sin høieste stand efter istiden. I Hornindal fandtes paa to steder, 16 m. over Hornindalsvan- det,') aftryk af skjæl, samt paa den ene lokalitet ogsaa nogle blad- aftryk sammen med skjællene. | Langs Hornindalsvandets østende gaar der en liden, men vel udviklet terrasse i 24 m. over vandet eller 76 m. o. havfl. Den 1) Hølge velvillig opgave fra Norges geografiske Opmaaling be- notes Hornindalsvandets høide over havfladen (middelvandstand) ved nivellement I HERTZBERG i 1869 til 165" (51.76 m.). 29 Norge. ige det vest] injer i Iapttagelser fra terrasser og strandl 1905] "au.9jsadeJUEId 50 -pælys ge 49pajsopuy Je19YuEU SPÅIY SPIAYy NAG "pe1sån 10J do uepaofjuaddorn ge aprs opyespow uep *.1J 1998 S9AY par UEssvLIAn, *) BLI KE Æ vimse EEE TREE EE RE 30 J. Rekstad. [No. 2 marine grænse ligger imidlertid høiere her. Antagelig svarer den hos KJEruLF!) ved Lødøen angivne terrasse i 120 m. o. h. til den marine grænse i Hornindal. Ovenfor prestegaarden ved den øvre side af veien fandtes i for- siden af terrassen, omtrent 7 m. under dens forreste kant, i sand- holdigt ler aftryk af følgende skjæl: Mya truncata L. Saxicava pholadis L. Macoma ealcaria CHEMN. Yoldia arctica GRAY (?). Mya truncata optraadte her i størst antal. Den var af kun ringe størrelse. Skallerne hos de fundne ekspl. har en længde fra 2 til 45 em. Af skallernes afrunding i den butte ende hos de mindre ekspl. kan man se, at disse tilhører unge individer. Da de optræder i forholdsvis stort antal, maa man antage, at denne fauna ikke har levet umiddelbart i fjærebeltet, men paa nogle meters dyb. Qgsaa Macoma calcaria havde her forholdsvis ringe størrelse, 2—3 cm. længde. Med hensyn til Yoldia arctica er bestemmelsen. ikke ganske sikker, da jeg kun fandt aftryk af to ekspl., som begge gik istykker paa findestedet paa grund af den ringe kohæsion hos det sandholdige ler. Det andet findested ligger 2—300 m. syd for det første, paå en af gaardene Kirkhorns grund, kaldet Aabølsbakken, mellem kir- ken og prestegaarden, hvor der er et lidet lertak. Det har nøiag- tig samme beliggenhed i terrassen og samme høide, 68 m. o. h. Her fandtes aftryk af: Mya truncata L. Macoma calearia Carmn. Smaa ekspl. af ca. 25 mm. længde*), samt bladaftryk af: Salix phylicifolia (L.) Sm. (2). Salix herbacea L. (2). Mya truncata optraadte ogsaa her i størst antal. Forøvrigt havde skjælresterne samme karakter som paa findestedet ved preste- 1») Udsigten, s. 20. 2) Da der saavel paa dette findested som ved Guddal i Hardanger kun fandtes aftryk, er det ikke muligt med sikkerhed at afgjøre, men formen synes mig ialfald fra begge lokaliteter meget lig Macoma calcaria CHEMN. var. Sub- ovalis, der af nogle ansees for en egen art, Tellina moesta Des. Denne er første 13, saavidt mig bekjendt, funden fossil i vort land af HOLMBOE i arcaler ved lromsø (Om faunaen i nogle skjælbanker og lerlag ved Norges nordl. kyst, N. fv Di Nod), » é i vi å å w a på VEL ME EPER EE EN NT AE tm DE 3 ed > Tr dk ETNE 1905] TIagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 31 gaarden. De organiske rester optræder paa begge lokaliteter kun i et bestemt niveau. Hverken over eller under dette kunde fossiler findes. Sammen med skjællene fandtes her nogle aftryk af blade. To af disse, der er bredt lancetformige, af 1.8 cm. længde, af 0.8 em. bredde og svagt sagtandede i randen, fandt professor WILLE antagelig maatte tilhøre Salix phylicifolia Sm. Et par bladaftryk gik paa grund af materialets sprødhed ganske istykker under ud- gravningen. Disse var fint sagtandede i randen og næsten runde. Jeg noterte dem derfor paa stedet som tilhørende Salix herbacea, men ganske sikker er ikke denne bestemmelse. Da der over det fossilførende niveau i terrassen op for Hornin- dals kirke er afleiret en lagfølge af 6—7 meters mægtighed i det øverste af terrassen, maa den havstand, som markeres af terrassens Talus. Fig. 8. Profil fra yoldialeret ved Hareide. øverste kant (76 m. o. h.) være noget yngre end den tid, da de fundne organismer levede her. Man maa, naar alle forhold tages i betragtning, anse det fossil- førende ler i Hornindal for at være noget yngre end det ved Rygg i Gloppen. De i Hornindal fundne planterester tyder ogsaa paa et lidt mildere klima end det, vi ovenfor fandt herskede under landets største nedsænkning, da det øverste af den store terrasse ved Rygg afsattes. Paa Hareide, som ligger paa øen Hareidland kort sydsydvest for Aalesund, fandtes i ler 11 m. o. h. (høiden bestemt ved nivelle- ment) og omtrent 500 m. øst for kirken aftryk af: Yoldia arctica Grav. Yoldia intermedia M. Sars. Portlandia lenticula Farr. Som ovenstaaende profil viser, har man her øverst et '/» m. GE st PO SEP MUS GAP eg, $9 yr. re EDR ee tr + sa —- 32 J. Rekstad. | [No. 2 mægtigt lag af madjord. Derunder kommer oksyderet gulbrun ler med runde stene af op til et hestelæs” størrelse. Dets mægtighed er omtrent 1 m. Derpaa følger en omtrent 6 m. mægtig fin blaaler, hvis midtre parti indeholder Yoldiu arctica i betydelig mængde. Blokkene i det øvre parti af leret stammer antagelig fra drivis, der flød om i det endnu meget kolde hav. Yoldia arctica var her ganske forherskende. De to andre arter fandtes kun enkeltvis. Skallerne var hos alle individer fuldstændig opløste; men da dyrene, siden de døde, har ligget uforstyrrede, indesluttede i det fine ler, saa er deres aftryk særdeles gode, med epidermis vel bevaret. Denne er imidlertid, naar aftrykkene ud- sættes for luftens indvirkning, tilbøielig til at tørre ind og skalle af. Heller ikke her opnaar Yoldia arctica den størrelse, som den har i lerlagene udenfor raerne i det sydlige af vort land. Længden hos de større individer ved Hareide er 15—18 mm. Faunaen paa denne lokalitet er høiarktisk og kræver et klima omtrent som det, vi fandt for terrassen ved Rygg i Gloppen. Den maa efter sin sammensætning have levet paa noget dybere vand, antagelig 20— å i å i å Å å G nå lt å : Å TJ 40 m. Findestedet ligger 11 m. over tangranden, og den marine å grænse er funden ved Ulstenvik paa vestsiden af Hareidland at ligge 35 m. 0. h. og ved Skarbø ved Aalesund 47—48 m. o. Rh. Følgelig maa vi antage, at Yoldiafaunaen har levet ved Hareide under maksimum af landets nedsænkning ved istidens slutning. En lang tid maa være gaaet hen, fra isen trak sig tilbage fra kystranden, og til landet begyndte at stige efter maksimum af ned- sænkning. Saavel planternes indvandring som de mægtige terrasser, der er afsatte i dette tidsrum, afgiver vidnesbyrd herom. Den store terrasse ved Rygg (konfr. fig. 7) kan anføres som et fremtrædende eksempel paa, hvilke mængder af slam og grus, der under denne periode afsattes i litoralregionen af havet langs det vestlige Norges kyst. Alt det indre af landet dækkedes vistnok endnu af isen, vi maa derfor antage, at de grumsede bræelve førte mere end vanligt af grus og slam ud i havet; men alligevel maa de mægtige terrasser have behøvet et meget langt tidsrum til sin dannelse. De betyde- — lige strandlinjer, som særlig i det nordlige af vort land er bleven dybt indgravede i det faste berg, samtidigt med at de store terras- ser dannedes, viser ikke mindre tydeligt, at deres fremstaaen maa have trængt aartusener. Omtrent 5 km. ovenfor Aardalsvatn ved gaarden Moen i indre Sogn er der en meget stor terrasse. I denne er der et forholdsvis 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 38 friskt snit, saa man godt kan se dens bygning. Elven fra Tyin, Tya, har skaaret sig dybt ind i den under det elvebrud, som, efter hvad der er bleven mig opgivet af en gammel kone paa Moen, fandt sted sommeren 1826. Herunder gik gaarden Moens huse ud, og en stor del af dens ager og eng blev ødelagt. Denne terrasse har en saadan bygning, at den kan benyttes som tidsmaaler, derfor skal den her beskrives noget nærmere. Den hører vistnok ikke til det øverste terrasseniveau herinde. KJrerurr?) angiver dens høide til 100 m. Sidste sommer maalte jeg den med aneroid til 109 m. Middel af disse to maalinger giver 105 m. 0. h. Den marine grænse Fig. 9. Terrassen ved Moen i Aardal seet fra sydvest lidt ovenfor gaarden Ve. og de høieste terrasser skulde her ligge omtrent 140 m. o. h., efter de høider, jeg har fundet for det øverste terrasseniveau ved Hov- land i Aardals prestegjeld og i Lærdal. Terrassen ved Moen har langs forsiden i det friske snit, som Tya har skaaret i den, en mægtighed af omtrent 70 m. I dens østlige del er der en lagserie af tynde skikter sandholdigt ler alternerende med bladtynde sandskikter af omtrent 50 meters mægtighed. Det er, hvad svenskerne benævner, hvarfvig lera. Over dette ler ligger der i terrassen sand og elvegrus. 1) Udsigten, s. 19. 34 J. Rekstad. [No. 2 Det skiktede ler i terrassen ved Moen er ensartet med hensyn til materiale og skikttykkelse fra fod til top. Det maa derfor være afsat under ensartede forholde. De paa hinanden følgende skikter kan variere noget i tykkelse, fra '/» cm. og op til 2 em., dog saa, at man har afvekslende tykkere og tyndere skikter hele veien fra det øverste til det nederste af lerafdelingen. Den rimeligste anta- gelse synes at være, at hvert lerskikt med sit sandlag repræsenterer et aars afleiring. Under flomtiden, da vandet havde en større strøm- hastighed, afsattes sandlaget; leret derimod i den tid vandets be- vægelse var mindre sterk. 0. ER Fig. 10. Profil fra det skiktede ler i det østlige af terrassen ved Moen. Lerskikterne maaltes paa flere steder i terrassen. Deres gjennemsnitlige tykkelse fandtes at ligge mellem 1 og '/» em,, dog nærmere "/» end 1 em. Efter dette skulde lerafdelingen i terrassen ved Moen have behøvet 7—8000 aar til sin afleiring. Anslaar man, for ikke at overdrive, den gjennemsnitlige tyk- kelse hos lerlagene til 1 cm., vil der behøves 5000 aar til lerets alsætning. MHertil maa lægges den tid, som udkrævedes til at af- sætte de betydelige masser af sand og elvegrus af omkring 20 me- ters mægtighed, der ligger ovenpaa leret. Vi kommer altsaa til det resultat, at der mindst maa være gaaet et tidsrum af 5—6000 aar sa er e N 1905] Tagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 35 fra isen var smeltet bort fra dalen ved Moen, inderst i Sogn, og til landet her havde steget 25 % af den hele hævning, som har fundet sted siden maksimum af nedsænkning efter istiden. I hele dette tidsrum var elvene sterkt fyldte af ørus og slam, følgelig maatte isen endnu dække det indre af landet. Vi er rigtignok her ved foden af Jotunfjeldene, det høieste parti af landet, hvor den maa have holdt sig forholdsvis. længe. Dette viser, at det tidsrum, der ligger mellem sidste istid og vor tid, ikke kan være saa kort, som nogle geologer vil have det ti. Hansen!) sætter det saaledes kun til omtrent 9000 aar. b. Skjæl fra et noget lavere niveau, svarende nærmest til faunaen i de øvre Myabanker i Smaalenene efter BrøGGER.*) Ved Langeland paa Nordfjordeid fandtes i et noget grusholdigt ler ved elven, 10—12 m. o. h., følgende skjæl:*) Mya truncata L. Mya truncata L. v. uddevallensis Fors. Macoma calcarid CHEMN. Saxicava pholadis L. Nucula tenuis Monn. Balanus porcatus DA Costa. Sammen med den typiske Mya trumcata optraadte ogsaa den korte, but afskaarne varietet f. uddevallensis For». Begge former var meget tykskallede, men ikke synderlig store. Saxicava pholadis var ligeledes noget tykskallet. Skallerne hos Macoma calearia havde en længde af op til 3.7 cm. Af Nucula tenuis fandtes her ikke faa ekspl. Antages leret her afsat paa en dybde af 20 m., havde landet da steget 47—50 % af den hele stigning siden maksimum af ned- sænkning. Den marine grænse ligger nemlig i denne egn ved om- trent 60 m. o. h. 1) HANSEN, Menneskeslægtens ælde, s. 321 og Landnåm Norge, s. 3845. *) BRØGGER, Om de senglaciale og postglaciale Nivåforandringer i Kristiania- feltet. 3) Ifølge velvillig meddelelse fra hr. overlærer BJØRLYKKE ved landbrugs- høiskolen paa Aas har en af hans elever, landbrugskandidat LANGELAND, ogsaa bragt fra dette findested Lepeta caeca Mörn. til høiskolens samling. FA 36 J. Rekstad. [No. 2 Ved gaarden nedre Os ved Nordfjordeid fandtes i sandholdigt ler paa den øvre side af bygdeveien, 18 m. o. h., følgende skjæl: Mya truncata L. i mængde. Macoma calcaria CHEMN. i mængde. Balanus porcatus DA Costa i mængde. Littorina littorea L. kun ét ekspl. Det sandholdige ler, hvori skjællene fandtes, har en mægtighed — af 2—3 m. Under det kommer skiktet grus og sand. ES RT SMØR Sr SE ETT SEA = Laget grus og sand. — Fig. 11. Profil fra skjælfindestedet ved nedre Os, Nordfjordeid. Omtrent 1 km. udenfor Taklo i Eids prestegjeld fandtes i ler | paa den øvre side af bygdeveien, 20 m. o. h., følgende skjæl: Mya truncata L. i mængde. | Mya truncata L. f. uddevallensis For». i mængde. | Sazxicava calearia Curun. længde af skallerne op til 3 cm. Mytilus edulis L. | , Pecten islamdicus MönLnu. Nucula tenuis Monn. Lepeta eaeca Mörn. balanus porcatus DA Costa i mængde. Saavel den typiske form af Mya trumcata som f. uddevallensis optraadte her i betydeligt antal, den sidste dog talrigst. Begge former fandtes kun i tykskallede varieteter. Saxicava pholadis var ogsaa repræsenteret og udelukkende i den tykskallede form. Ved Vaarstølselv, Eikenæs i Gloppen, er der ifølge BRØGGER?) funden: Pecten islandicus MöLu. Saxicava pholadis L. Med Jako» Frkznæs, der havde indsendt disse skjæl til uni- versitetet, som fører besøgte jeg sidste sommer findestedet. Det ligger ved en liden bæk ca. 3 km. indenfor Eikenæs. Bækken kal- des, høist uegentlig, Vaarstølselv. Den fører nemlig kun i flomtider noget mere vand. Denne bæk havde under en flom skaaret ud, i der opstod et lidet skred i den bratte skraaning ud mod Hyen. 1905] Tagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. og Herved kom de indsendte skjæl frem i et stenholdigt ler. Stedet ligger 31 m. 0. h. Nu kunde ingen skjæl mere findes her, men JAKOB Erkrnæs lovede, hvis bækken paany skulde skjære sig ind, at se efter, om skjæl skulde komme frem igjen. Sandsynl. dybde Høide o. h. pa Aten ' Marine pr. 0/9 af stign. Manseland... 10—12 m. 20 m. 60 m. 47—50 Nedre Os... 18 m. 10 m. 56 m. 50 % pako.. 1.0. 20% 10 m. 54 m. 44 % Eikenæs .... 31 m. 10 m. 60 m. 32% Paa Søndmør har hr. amtsskolelærer KatprHor, hvem jeg ogsaa skylder meddelelser om skjæltforekomster i Nordfjord, fundet skjæl flere steder. Midt oppe paa den lille ø Tørlingen i Borgunds preste- gjeld fandt KarpHon, ca. 30 m. o. h., i en liden kjønn i ler: Mya truncata L. Macoma calearid CHEMN. Saxicava arctica L. Den marine grænse ligger her omtrent 50 m. o. h., og den fundne fauna har antagelig levet paa et dyb af 10—15 meter. Deraf følger, at den skulde stamme fra 10—20 pet. af stigningen. De fundne arter 1 niveauet 32—50 pet. stigning: Arktiske. Mya truncata L. Saæxicava pholadis L. Pecten islamdicus Mönnu. Macoma calearid CHEMN. Nueula tenuis Mont. Balanus poreatus DA Costa. Lepeta caeca Mörn. , Boreale. Mytilus edulis L. Lattorina littorea L. Faunaen er altsaa sammensat for "/9» af arktiske og for */, af boreale arter. Den er vistnok faatallig, men dog saavidt karakte- ristisk, at man kan se, den i det væsentlige stemmer overens med 14 9 - K 38 J. Rekstad. | [No. 2 faunaen i de øvre Myabanker fra Smaalenene hos BrøGGEr.') Her- fra kjendes nemlig 17 arktiske og 6 boreale arter. Sammensæt- ningen er altsaa omtrent %1 arktisk til '/1 boreal. Da de ovenanførte mollusker levede i Nordfjord, havde landet her allerede udført 32—50 "/o af den hele stigning: mens det i Kristianiaegnen ifølge BrØGGER var under maksimum af nedsænk- ning, da de øvre Myabanker afsattes i Smaalenene. I kyststrøget paa Helgeland var hævningen.*”) da en lignende fauna levede der som i Nordfjord og i de øvre Myabanker i Smaa- lenene, 2.—25 0 af den hele stigning. BrøcGGErR har i ,Nivåforandringer i Kristianiafeltet* paavist det interessante forhold, at landets stigning begyndte tidli- gere i Smaalenene end i egnen ved Kristiania, og endnu tidligere i Jylland og i Bohuslån. Landpladen blev med andre ord ikke hævet samtidig, men hævningen udbredte sig her fra syd mod nord som en fremadskridende bølgebevægelse. BRrøGGER har lige- ledes paavist, at hævningen ved Arendal, Kristianssand, Romsdalen og Kristianssund havde et betydeligt forsprang for Kristianiaegnens. Den havde begyndt tidligere langs Norges syd- og vestkyst end ved de indre dele af Kristianiafjorden. Da yoldialeret afsattes i Nordfjord og paa Søndmør, laa lan- det her ved maksimum af nedsænkning, mens det ved Kristiania endnu manglede 40—50 % paa maksimum. Omtrent den samme faseforskjel i hævningen var der ogsaa mellem disse steder, da de øvre Myabanker afsattes. Paa Helgelandskysten indtraf maksimum af sænkning kun ubetydeligt senere end i Nordfjord, hvorimod hæv- ningen, naar vi kommer til 40—50 " stigning, i Nordlands og Tromsø amt synes at være betydelig forsinket i forhold til i distrik- tet omkring Stat. 'Til denne stigning svarer nemlig her en for- holdsvis arktisk fauna (77.8 % arktiske og 22.2 % boreale arter), hvorimod man i Nordlands og Tromsø amt i terrasserne med 40— 50 % stigning finder den betydeligt mindre arktisk. Paa Helge- land?) er saaledes faunaen i de terrasser, der svarer til 35—40 "/ i Å - i; å stigning, sammensatt af 46.7 % arktiske, 40 > boreale og 13.3 %% Å lusitaniske arter, altsaa en fauna, der kræver et betydeligt mildere V klima end den i Nordfjord, uagtet den fra sidste sted svarer til en å | å 1) L. Gag De 239. ' å , ?) Rekstap, Beskrivelse til kartbladet Dønna, s. 20 (Norges geolog. Und. Aarbog for 1904, No. 37). %) Beskrivelse til kartbladet Dønna. 1905] TIagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 39 noget høiere pet. af stigning. Dette viser, at hævningen maa have gaaet meget raskere paa kysten i det nordlige af Bergens stift end i Nordlands amt; thi ved maksimum af nedsænkning var der kun ubetydelig faseforskjel mellem Nordfjord og Helgeland, men da hæv- ningen i Nordfjord var naaet til 40—50 9%, var den paa Helgeland ikke naaet længere end til omtrent 25 % af den hele stigning. Det kan indvendes, at i Nordfjord, hvor bræerne for tiden gaar forholdsvis langt ned, naaede de antagelig dengang helt ned til de inderste arme af fjorden. Herved vilde fjordens temperatur afkjøles saameget, at den maatte have en mere arktisk fauna end andre steder af kysten. Imidlertid er det vel kjendt, at en bræs nedsæt- tende virkning paa det tilstødende havvands temperatur kun er for- holdsvis ringe. Strømmenes og flodbevægelsens udjevnende indfly- delse er saa mægtig, at bræerne kun kan øve en underordnet virk- ning. Selv hvor bræer gaar ud i forholdsvis smaa fjeldvande, bevirker de ikke nogen stor depression af temperaturen. Jeg kan i saa henseende henvise til De Szvurs temperaturmaalinger i Svartis- vandet,') et ca. 4 km. langt vand, i hvis vestende en meget bety- delig bræ dengang gik ned. Dr Szvur fandt her 31te juli 1873 13 meter fra bræenden og i 12 meters dybde en temperatur af 6.89 UC. og ved den anden ende af vandet i 10 meters dybde 7.9” C. Over- fladetemperaturen var 13 m. fra bræens ende 10% C. og voksede herfra jevnt til 11.77” C. ved den anden ende af vandet. Det er forbausende, hvilken ubetydelig sænkning af temperaturen, bræen udøver selv her i dette forholdsvis lille bassin. Om den raskere hævning af landet i Nordfjord sammenlignet med i Nordland staar i sammenhæng med det sterkere fald hos strandlinje- og terrasserækkerne her, udover mod havet, maa frem- tidige undersøgelser afgjøre. ce. Skjæl fra lavere niveauer. Ved Kirkeide i Stryn og ved Aardalstangen i indre Sogn fand- tes en fauna, som antyder et mildere klima end det nuværende, omtrent som tapestidens. Ved Kirkeide i Stryn er der en skjælbanke omtrent 4 km. op fra fjorden. Den ligger ved elven, 5 m. o. h. | 1) Dr Seug, Undersøgelse af Svartisen (Nyt Mag. f. Naturv,, B. 91, s. 239, Kr.ania 1876). å 40 J. Rekstad. [NG 94 Her fandtes følgende arter: Arktiske. Mya truneata L. Macoma calearit CHEMN. Saxicava arctica L. Pecten islandicus MULL. Boreale. - Cyprina islandiea L. Mytilus edulis L. Lucina borealis Li. Cardium fasciatum Mont. Anomia ephippium LL. Aæimus flexuosus Mont. Venus gallina L. Macoma baltiea Li. Littorima littorea L. Lunatia Montagui Fors. Buceimum undatum L. Lusitaniske. Cardium echmatum L. Dosima lincta PULTEN. Abra alba Woo. Lucinopsis undata PENN. Pecten opereularis L. Pecten varmus L. Aporrhais pespeleeami L. Nassa reticulata L. Faunaen i denne skjælbanke bestaar af 4 arktiske, 11 boreale og 8 lusitaniske arter. De arktiske arter udgjør 17 %/, de boreale 48 '/o og de lusitaniske 35 %. For de øvre tapesbanker i det sydlige Norge har BrøcGGEr!) fundet faunaen at bestaa af 16 % arktiske arter, 41 % boreale og 43 % lusitaniske. Denne fauna | svarer ganske godt til den i Stryn fundne. Den har et lidt mil- $ dere præg, som man maatte vente, naar hensyn tages til den syd- Å I) L. c., 8. 444, 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 41 ligere bredde, hvorunder Kristianiafjorden ligger, sammenlignet med Stryn. De arter, som ved Kirkeide optræder i rent overveiende antal og saaledes giver faunaen sin karakter, er: CQyprina islamdica L. Cardim echinatum L. Dosinia lineta PUntEN. Luecima borealis L. - Cyprima islandica optræder her med meget tykke skaller af længde op til 10 cm. Cardium echinatum er særdeles vel udviklet med skaller af en længde op til 5.6 cm. Dosimia limeta optræder ligeledes med særdeles vel udviklede individer, skallelængde op til 36 mm. Af Lucina borealis var de fleste skaller forholdsvis smaa; men der fandtes ogsaa enkelte større af en længde op til 37 mm. Macoma ealearia havde her meget tynde og smaa skaller. De: største af dem opnaar ikke større længde end 24 mm. Den marine grænse ligger, saavidt det kan sees af stigningen for den øvre terrasserække, ved Kirkeide ved omtrent 120 m. Skjælbanken ligger 5 m. o. h. og er antagelig afsat paa en dybde af omkring 10 m. MHeraf finder man, den er afsat, da landet her havde udført 88 pet. af stigningen efter maksimum af nedsænkning. I egnen omkring Kristiania har BrøGGEr!) for de øvre tapes- banker fundet en stigning af 70—85. pet. | Terrasserne mellem Aardalsvatn og fjorden bestaar i ikke ringe udstrækning af ler blandet med sand, naar man kommer et stykke ned i dem. Leret er her strueret ganske som ved Moen. Det er hvarfvig lera. Tykkelsen af de enkelte lerskikter er i lermælen midt for kirken gjennemsnitlig omkring '/» cm. Den totale mæg- tighed af leret gaar paa enkelte steder her op til 15—20 m. Paa de skraanende flader har man ved Aardalstangen i gruset, som ligger over lerafleiringerne, helt nede fra søen og op til 23 m. 0. h. et lag af skjælsmulder i !/. til 2 m. under overfladen. Det bestaar hovedsagelig af brudstykker af Mytilus edulis L. Desuden optræder her Polytropa lapillus L. i stort antal samt enkelte skaller af Sazxicava pholadis L. og Buceinmum undatum L. Den fundne fauna er for faatallig til, at der kan sluttes noget nærmere om de klimatiske forholde, dengang den levede her. DL e == =o 23 pi pi i Vi | Å å 42 J. Rekstad. [No. 2 Dr. Rzvuscn)) har imidlertid ved Eide inderst ved Lysterfjorden fundet en forholdsvis talrig fauna, svarende til tapesbankernes i 13 m. 0. h., som maa paralleliseres med den ved Aardalstangen fundne. Den bestaar af 17 pet. arktiske arter, 61 pct. boreale og 22 pet. lusitaniske (BRØGGER, 1. e.). Den har altsaa et lidt koldere præg end den i Stryn fundne fauna (17 pet. arktiske arter, 48 pet. bo- reale og 35 pct. lusitaniske). Den marine grænse ved Aardalstangen ligger, saavidt det kan sees af de ved Natviken fundne terrassehøider, i 138m. o. h. De her fundne skjæl, som maa have levet paa ganske grundt vand, er derfor afsatte under omtrent 82 pet. af stigning, mens skjællene ved Eide?) er afsatte under ca. 85 pet. Da de øvre tapesbanker afsattes i Kristianiaegnen, var landet der steget 70—85 pct. (BrøcG- GER, 1. C.). Ved Blomvik i Borgunds prestegjeld ved Aalesund er der en forekomst af skjæl under en myr 8—10m.o0.h. Den er først paa- vist af amtsagronom Rørvik. Selve myren, der var 1—2 meter dyb, er nu for det meste bortført. Under myren har man sand og orus. I de grøfter, der er gravede her, -har KarpHor i omtrent 1 meters dyb under grusets overflade fundet følgende mollusker: | 4 å Mal ao TÅ Arkitiske arter. AÅstarte compressa Mont., 1 mængde. — — elliptica BRowN, 1 = Macoma calcaria CHEMN. ; Mya truncata L., i mængde, tykskallet, hovedsagelig f. udeval- lensis FORB. Pecten islandicus Mörz., i mængde, stor og tykskallet. Saxicava pholadis L. — arctica L. Lepeta eaeca Mörn., almindelig. Puncturella noachma L., faatallig. Boreale arter. Azinus flexuosus Mont. Anomia ephippum L., almindelig. Cyprima islandica L., nogle smaa ekspl. ) Konfr. BRØGGER, Nivåforandringer i Kristianiafeltet, s. 546. BRØGGER, l. c., 8. 947. 1905] Tagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 43 Lucima borealis Li. Macoma baltica L. Ziwrphæa crispata L., 1 ekspl. Tectura virgimea MörLn. Patella vulgata L. Buceinum undatum L., nogle faa ekspl. Littorina littorea L., almindelig. — obtusata Li. — rudis Marton. Samt nogle balaner. Skjællene findes i grus for det meste med hele skaller, men ikke parvis sammenhængende. Den fundne fauna omfatter 21 arter, hvoraf 9 (42.9 pet.) boreale, 12 (57.1 pet.) arktiske. Den marine grænse ved Blomvik ligger omtrent 50 m. o. h., og den fundne fauna har antagelig levet paa et dyb af ca. 10 m., altsaa under omkring 60 pet. stigning af landet efter den største nedsænkning. Forholdet mellem de arktiske og boreale arter tyder paa kli- matiske forhold omtrent som under Myabankernes afsætning i den sydlige del af Norge. Ved Blomvik optræder imidlertid de boreale arter, Lucima borealis og Littorina obtusata, der ifølge BRrøGGER I Kristianiafeltet først optræder i det yngre cardiumler og i de øverste ostræabanker. Dette peger hen paa, at klimatet paa Søndmør dog maa have været noget mildere, da denne fauna levede her, en under Myabankernes afsætning i den sydlige del af landet. Paa den lille ø Tørlingen nær Blomvik har Karpuor fundet skjæl ved stranden 1—2 m. o. havfladen. De findes her i ler, som er overleiret af et 1—2 m. mægtigt lag af sand og grus. I leret paa dette sted er der en mængde skjæl, hovedsagelig brudstykker og enkelte skaller. Sjeldnere findes der parvis sammenhængende skaller. Det øverste af leret indeholder noget sand og stene, saa kommer et sterkt stenbundet lag og derunder blød blaaler uden fossiler. Skjællene optræder altsaa i det grusholdige ler. Følgende arter er fundne her: Arktiske. Astarte compressa Mont., i mængde. — elliptiea Brown, i — Macoma calearia CHEuN., i — 44 J. Rekstad. [No. 2 Mya truneata L., i mengde af den korte form udevallensis For». Pecten islandiceus MöLu., i masse, tykskallet. Saxieava pholadis L. Leda mmuta Mönn., 1 ekspl. Lepeta ceaeca Mörz., hyppig. Lacuna divaricata FABRr., 1 ekspl. Boreochiton sp. Balanus porcatus DA Costa samt pigge af echinus. Boreale. Aximus flexuosus MONT. Anomia ephippum L. Macoma baltiea L. Tectura virginea Mörn. Buceimum undatum L., I ekspl. Denne fauna, der bestaar for 60 pet. af arktiske arter og for 40 pet. af boreale, har, saavidt det kan sees, levet her ved omtrent 55—70 pet. af stigningen. For Sverige har det længe været kjendt, at en sænkning af landet, den saakaldte littorinasænkning, fandt sted omtrent ved be- gyndelsen af tapestiden. BrøcGEr!) kunde ikke paavise merker efter en saadan sænkning i Kristianiafeltet. Senere har det lykke- des Horm»ok*) foran Skeievand paa Jæderen at finde et profil, som tyder paa en sænkning i tapestiden. Den samlede sænkning paa dette sted har været 8—9 m. Nylig har Horm»ozr3) beskrevet et profil fra Ramsaa paa Andøen i Nordland, hvilket ligeledes viser en sænkning af 9—10 m. Paa øerne ved Søndmørskysten saaes sommeren 1904 nogle profiler, som tyder paa en postglacial sænkning ogsaa her. Ved Østnæs paa Haramsø havde man i en grøft følgende profil: Stedet ligger 5 m. 0. h. og den marine grænse 39m. Altsaa skulde den sænkning, som ovennævnte profil antyder, have fundet sted omtrent ved 87 pet. af den hele stigning siden istiden. I) Lu. QC. *) Hormpor, Om en postglacial sænkning af Norges sydvestlige kyst (Nyt Mag. f. Naturv., B. 39, s. 337). ?) HotLmpor, Planterester i norske torvmyrer, s. 107 (Kr.ania Vid. Selsk. Skr. M. N. Kl. 1903, No. 2). 1905] Iagttagelser fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge. 45 Paa Vigra optræder fleresteds i 5—8 meters høide over havet et lag af oerus og fjærestene over et 40—50 cm. mærgtigt lag af myrjord. Dette taler for en stedfunden sænkning af landet. En- kelte steder paa det østlige af Vigra har man fin sand med bitte- smaa skjælstykker ovenpaa et lag af myrjord. Disse sandpartier ovenpaa myrjord maa efter sin hele habitus opfattes som flyvesand og kan følgelig ikke anføres som bevis for nogen sænkning. Fig. 12. Profil ved Østnæs paa Haramsø. 1. Madjordlaget. 92. Fjæresten og grus, ca. 50 cm. mægtighed. 3. Myrjord, 30—40 cm. mæegtighed. 4. Laget sand. Det maa nu ansees for godtgjort, at en sænkning 1 tapestiden har fundet sted langs det vestlige Norge paa strækningen fra Jæ- deren til srænsen mellem Nordlands og Tromsø amt. I den syd- ligste del af landet har man derimod hidtil ikke kunnet finde sikre beviser for en saadan sænkning. Som af Horm»or!) paavist, er antagelig størrelsen af denne sænkning omkring 10 m. Lad os nu kaste blikket tilbage og 1 korte træk resumere, hvad vi af terrasserne og de i dem fundne fossiler har kunnet slutte om de vekslinger, naturforholdene i det vestlige af vort land har været underkastede i det lange tidsrum, som er forløbet siden isti- dens slutning. De første spor af dyre-*) og planteliv, vi her har FL. c ?) Tidligere har jeg i Nyt Mag. for Naturv. B. 27, beskrevet en fore- komst af skjæl under moræne fra Møhlenpris i Bergen. Disse skjæl maa være ældre end de i de øvre terrasseniveauer fundne; thi isbræer kunde ikke skyde sig ud i Havet ved Bergen paa en tid, da landet inde i Nordfjord og Hardanger var isfrit. Det ved Møhlenpris i moræne indbagte skjælførende ler maa derfor enten være interglacialt eller ogsaa afsat før en større oscillation af bræranden; følgelig er det da ogsaa ældre end Yoldialeret i Nordfiord og paa Søndmoer. i 16 J. Rekstad. [No. 2 stødt paa, stammer fra tiden for landets dybeste nedsænkning under sidste fase af istiden. Klimatet dengang var høiarktisk, omtrent som Spitsbergens nuværende. Strandlinjer dybt indgravede i fast berg og de mægtige terrasser afgiver vidnesbyrd om, at landet i meget lang tid holdt sig ved maksimum af nedsænkning. Under den følgende hævningsperiode blev klimatet lidt efter lidt mildere; men endnu saa sent, som da omtrent halvparten af landets stigning siden istiden var fuldendt, herskede et adskilligt koldere klima end nutidens. Eftersom landets hævning skred frem, blev imidlertid klimatet mildere og mildere, og da 80—90 pet. af den hele stig- ning var fuldendt, herskede et noget over to grader mildere klima end nutidens. I denne tid gik skoggrænsen") i det sydlige Norge 350—400 meter?) høiere end i nutiden, og snelinjen laa saa høit, at alle bræer her var smeltede væk. Landet var da, praktisk talt, i sin helhed isfrit. Her herskede dengang klimatiske forholde som 1 det nordlige England eller i det sydlige Skotland i nutiden. Under denne milde tid blev landets hævning afbrudt af en sænkning paa S—10m. Efter denne forholdsvis kortvarige sænkningsperiode har hævningen igjen fortsat, og aarets middeltemperatur er aftagen med vel to grader. Saavidt det kan sees, har temperaturens synken i det sidste tidsrum været i det hele taget nogenlunde jevn. 1) RekstaD, Skoggrænsens og snelinjens større høide tidligere i det sydl. Norge (Norges geol. Unders. Aarb. f. 1903). ?) Hansen (Landnåm i Norge, s. 52) mener, jeg har sat skoggrænsens syn- ken noget for høit. Han anslaar den til omtrent 3800 m. i gjennemsnit; men da han ikke angiver de høidemaalinger, hvorpaa dette anslag baseres, kan man ikke nærmere kontrollere det. WREN 77 Ep, 7 Dnj sa 2, ET) KE) 7 IN'SQ6) Foquey sunesny sueduog z Bergens Museums Aarbog 1905. No. 3. Goniaster nidarosiensis, Storm og dens synonymer. Af James A. Grieg. "v (Med 5 figurer i teksten). Ll navnet Gomiaster midarostensis beskriver konservator STorM 1 ,Bidrag til Kundskaben om Trondhjemsfjordens Fauna, III %,') en asteride, som han havde fundet ved Gjetenesset, Trond- hjemsfjorden, paa 470 meters dyb. Sammenlignet med de øvrige nordiske asterider danner arten en mellemform mellem Pentagonaster granularis, ReTzIus og Hippasteria phrygiana, PareLIUs. Om den første minder den ved farve, beklædning, den særdeles trange ambulacralfure o. s. V., om den sidste særlig ved sine langstrakte pedicellarier. Nogle aar senere omtaler SrorM under navnet Pen- tagonaster nidarosiensis yderligere fem eksemplarer af denne art, der var tagne ved Rødberg, og giver samtidig afbildninger af arten.) Qgsaa paa andre lokaliteter i de ydre partier af Trondhjemsfjorden synes denne asteride at være funden.*”) Den kan opnaa en diameter af indtil 250 mm. og er saaledes en af vore største asterider. I ,Nogle temmelig uventede Forøgelser af den norske Hav- fauna**) meddeler Lörken, at Gomiaster nidarosiensis ogsaa fore- kommer ved Utne i Hardanger, hvor i sin tid VERKRUZEN erholdt et 100 mm. stort eksemplar, som nu opbevares i det zoologiske museum i Kjøbenhavn. Arten var dog ikke ny, den var identisk med den art, som Hrrrer 1 1862 havde beskrevet fra Adriater- havet under navnene Gomiaster acutus og Goniaster placentæformis.*) En nøiere sammenligning med Herrzrs beskrivelse og tegninger 1) Kel. norske Vidensk. Selskabs Skrifter, 1880 (1881), p. 90. 2) Op. eit. 1886—87 (1888), p. 61, fig. 1—5. 3) STorm: Oversigt over Trondhjemsfjordens Fauna, 1901, p. 19. 9) Vidensk. Meddelelser 1889 (1890), p. 359. 9) Herrer: Untersuchungen iiber die Litoralfauna des Adriatischen Meeres, Sitzungsb. der kais. Akad. der Wissensch., vol. 46, 1862, p. 419 & 4920, tab. I, fig. 1—4. Cfr. HeLLEr: Die Zoophyten und Echinodermen des Adriatischen Meeres, 1868, p. 54. ” I 4 James A. Grieg. - [No viser dog, at dette ikke er tilfældet. OQm Gomaster acutus siger saaledes Herrer: ,Pedicellarien fehlen* og om den anden form: ,Pedicellarien werden vermisst.* Hercers tegninger viser heller ikke pedicellarier. Adriaterhavets Gomiaster acutus og Gomiaster placentæformis viste sig ved nærmere undersøgelse at være identisk . med Middelhavets Pentagonaster placenta, om hvem det hos MöLrer og TroscHeL heder: , Keine Pedicellarien.*') I ,,Die Seesterne des Mittelmeeres*?) anser Lwpwie endog mangelen af pedicellarier for saa karakteristisk for Pentagonaster placenta, at han anfører dette i bestemmelsestabellen. I modsætning hertil har Gomiaster nidarosiensis talrige, langstrakte, vel udviklede bivalve pedicellarier, som særlig paa pladerne nærmest adambulacralpladerne er meget iøinefaldende. I form minder de nærmest om dem hos Hippasteria phrygiana. Ogsaa Lörkens eksemplar har ifølge velvillig med- delelse fra dr. MorTENsEN saadanne pedicellarier, det er derfor merkeligt, at Lörkzn har kunnet henføre det til Pentagonaster placenta. I henhold til Lörkzns meddelelse blir i ,Die Seesterne des Mittelmeeres" eksemplaret fra Hardangerfjorden henført til Penta- gonaster placenta. Lvupwic ytrer dog tvil om denne middelhavske arts forekomst ved den norske kyst og mener, at Lörkrns med- delelse herom tiltrænger nærmere bekræftelse. I ,Arktisehe Seesterne**) anfører LupnwiG Gomiaster midaros- iensis som synonym til Hippasteria phrygiana. STORMS senere arbeide, hvor arten er afbildet, har Lupwric øiensynlig ikke kjendt, det findes heller ikke optaget i hans literaturfortegnelse. Af teg- ningerne i dette vilde det imidlertid tydeligt have fremgaaet, at arten paa grund af dens pedicellarier nok kunde henføres til sleg- ten Hippasteria. Nogen Hippasteria phrygiama er den dog ikke. Endelig omtaler ScampTt,*) at den danske undersøgelsesdamper sThor* i 1903 har faaet denne art paa dybet udenfor Sydisland (stat. 166, 6257 MSN BS Til hvilken familie og slegt bør Gomiaster midarosiensis hen- føres, er der og beskrevet nogen art som kan henføres til den? 1) MULLER & TROSCHEL: System der Asteriden, 1842, p. 59. *) Fauna und Flora des Golfes von Neapel, vol. 24, 1897, p. 157. 35 RÖmEr und SCHAUDINN: Fauna Arctica, Bd. 1, Lief. 3, 1900, p. 497. ') Scar: Fiskeriundersøgelser ved Island øg Færøerne i Sommeren 1909, 1904, p. 22. 1905] Goniaster nidarosiensis. 5 Som allerede ovenfor paapeget minder unegtelig Gomuaster nidarosiensis i enkelte henseender om Hippasteria phrygiana. Det rudede, pladeformede dorsalskelet viser imidlertid, at den ikke kan henføres til familien Atheneidæ, som har et netformet skelet, men derimod til Pentagonasteridæe. Af de tre underfamilier, hvori Hamann?) i overensstemmelse med Prerrrzr?*) deler pentagonaster- iderne, bør den henføres til Pentagonastermæ, da saavel de runde eller polygonale rygplader som ventralpladerne er bedækket med eranuler. Af de 6 slegter, som Hamann og Prerkrer henfører til denne underfamilie, slutter den sig nærmest til Pentagonaster. Og- saa efter SnaDens fra PrrrEr noget afvigende system*) maa den henføres til denne artrige slegt. (Kfr. BatHer)*). Gomiaster midar- osiensis afviger dog fra slægten Pentagonaster særlig ved sine tal- rige, store, veludviklede klappeformede pedicellarier, som findes ikke alene paa ventralsiden, men ogsaa paa dorsalsiden; undertiden kan endog de marginale plader have pedicellarier. Pedicellarierne kan have en længde, som ikke er meget mindre end pladens dia- meter. Skal jeg dømme fra Pentagonaster granularis adskiller den sig ligeledes ved sine ganske smaa uregelmæssige sekundære plader mellem de primære dorsale plader. Senest er pentagonasteriderne bleven behandlet af Værrinn i y Revision of certain genera and species of starfishes with deserip- tion of new forms*.3) I dette arbeide (p. 168) beskriver Verrimnr en Pentagonaster nærstaaende slegt, Peltaster, som netop har de karakterer, hvorved Goniaster nidarosiensis afviger fra slegten Penta- gonaster, PERRIER, Tosia (GRAY) VøærriLL. "Typen for denne slegt er Peltaster hebes, som blev funden af , Albatross" i Vestindien (stat. 2668, 538 m.). I alt væsentligt stemmer Storms art overens med denne. De har begge samtlige plader, saavel de dorsale og ventrale som marginalpladerne, tæt og ensformet beklædt med gra- nuler, talrige irregulære smaa sekundære plader mellem de primære dorsale plader, store, langstrakte, klappeformede pedicellarier, flere 1) Bronn: Klassen und Ordnungen des Thier-Reichs, Bd. ?, Abth. 3, Echinodermen, 1899, p. 682. *) Exp. Sci. du ,MTravailleur* et du ,Talisman*, Echinodermes, 1894, p. 336. 3) Rep. Sci. Res. Voy. ,Challenger*, vol. 30, Asteroidea, 1889, p. 260. % Rav LANKESTER: Å treatise on Zoology, vol. 3, Echinoderma, 1900. p. 259. % Transact. Connecticut Acad. Arts and Sci., vol. 10, 1899, p. 145. 6 James A. Grieg. [No. 3 rækker prismatisk formede papiller paa adambulacralpladerne o.s.v. Denne overensstemmelse vil tydeligst fremgaa af omstaaende tegning af en del af ambulaceralfuren hos Gomiaster midarosiensis og hos Peltuster hebes — kopi efter VærriLr tab. 28, fig. 4 —. Til sam- menligning er ogsaa afbildet en del af ambulacralfuren hos en 45 mm. stor Pentagonaster granularis fra Bergen. Fig. 1. Parti af ambulacralfuren hos Peltaster hebes, Ver. fra Vestindien. Type. Kopi efter VerriLL! (>< 5l/,). SO SG AAP TT VY TT TA AE JG ; 7 Mø Vo Å Å Å LAT NR Ved : SPR OE SE PR RE RMU SA OE | ee | OP DTS Er GP: RE PAPE Ore, TIR 3 | 00 Ga mm ORT HIT | NG HR | Gi Å GATA REE NLI i G G Å 3 Å | ae ANG Å AN AA | Gore er | TI (Gå REE pf Å PN b N 2 D | OR ES FAA $a AJ ØM, 2 eg SKE PAN RO | MATTE Pan Øk | - i | Fie. 2. Parti af ambulacralfuren hos en 927 mm. stor Goniaster nidcrostensis, | i V : Storm fra Trondhjemsfjorden. (Ca. x 9). EN NON Ve eter GE VA Å TÅ ; ka ENG > YRI AISJ DIG Dyp Hart AYN Fig. 3. Parti af ambulacralfuren hos en 45 mm. stor Pentagonaster granularis, Retz1us fra Bergen. (Ca. X 5). EEE L 1905] Goniaster nidarosiensis. 7 Peltaster hebes har kortere arme end Gomniaster mdarosiensis. Hos VrriLLs eksemplar var forholdet mellem skiveradien og arm- radien som 1:1.12, mens det hos Storms art gjennemsnitlig er som 1 : 1.5, — hos Storms typeeksemplar er det 1: 1.63, hos de tre andre af hans eksemplarer er det henholdsvis 1: P28 Pi: 1.5 og 1:1.73, hos Lörkrns eksemplar fra Hardanger er det 1:1.5 og hos et større eksemplar fra Trondhjemsfjorden, som opbevares Gomiaster midarosiensis viser, som det vil fremgaa af nedenstaaende tabel,') at unge individer af denne art har relativ kortere arme end de ældre. Forsaavidt er der intet til hinder for at betragte | STORMS og VERRILLS arter som identiske, da VerrirLs eksemplar var et ungt individ, det maa dog bemerkes, at det var noget større | end SrTorms mindste. Som tabellen viser, er imidlertid forholdet | | 1) Som allerede ovenfor nævnt kan Gomiaster midarosiensis ifølge STORM VERRILLS Peltaster hebes (no. 2) har følgende maal: | | | | EE | A | ha Dia- ar eg ae Dorsomargi- | Ventromarci- meter! qius | dius nale plader | nale plader | mm. | mm. | mm. Eon ........... 45 | 35 |1:1.28 9 Å 2. (VeRRILL) .....ioohn 56 | 50 |1:112 ea. 10 ca. 12 | ae 100 | 60 | 40 |L:1.5 9 10 | 4. (STorMs typeeksemplar) | 158 | 85 52 |1:1.63 EG 19 ro) .........h.. 90 | 60 |1:1.5 13 | 6. (Bergens museum) .... | 227 |114-1 70. |1:1.63 13 (12—14) | 15 (14—16) DE 125 | 72 |1:1.73 18 disse 7 eksemplarer er som 1: 1.49, hos de tre mindste eksemplarer er det som 1: 1.3, | hos de fire større som 1:1.62. Hos disse sidste er saaledes armradien ca. 12/4 | gang saa lang som skiveradien, hos de tre mindre derimod ca. 12/2 | Hos samme individ synes antallet af marginalplader paa armene at variere, | paa museets eksemplar (no. 6) taltes saaledes mellem armspidsene: | 2a: 020 297. 98 26 | | 20 ME li | Dette eksemplar kunde saaledes have indtil 3 marginalplader flere mellem to af armspidsene end mellem de øvrige. VERRILLS udtryk ,about* synes at | vise, at antallet af plader ogsaa varlerede paa armene af hans eksemplar. Som | det vil sees af tabellen, har armene saavel hos yngre som ældre individer 9 (1—3) dorsomarginale plader end ventromarginale. Hos no. 6 var der 3—5 dorsomarginale plader færre mellem armspidsene. | | 15 | | | Det gjennemsnitlige forhold mellem skiveradien og armradien hos | | gang saa lane. plader. i Bergens museum, 1:1.63. Det forhaandenværende materiale af opnaa en diameter af indtil 250 mm. De nærmere kjendte eksemplarer samt - 8 James A. Grieg. [No. 3 mellem skiveradien og armradien ogsaa underkastet individuelle variationer. Forøvrig varierer armenes længde saa meget hos de fleste asterider, at der ikke kan lægges den systematiske betydning i denne karakter, som flere ældre forfattere har gjort. Hos Pentagonaster gramularis har jeg saaledes fundet, at forholdet mel- lem skiveradien og armradien kan variere mellem 1:1.3 og 1:1.7, som oftest er det hos norske eksemplarer 1:1.4—1: 1.5. Endnu større kan forskjellen være f. eks. hos Poramiomorpha (Lasiaster) hispida. Hos den typiske form (Lasiaster hispidus) er R< 15r(r:R =1: 1.4—1.2), mens hos den langarmede form (Poraniomorpha rosea) er R> 15r r:R=1:1.7—2).") Nærvnes kan ligeledes forskjellen mellem den kortarmede koldtvandsform og den langarmede varmtvands- form af Ctenodiscus crispatus; hos den første fandt jeg at armradien i det høieste var dobbelt saa stor som skiveradien (r :R = 1: 1.5—2), mens den hos varmtvandsformen hyppigt er mere end dobbelt saa stor, hos eksemplarer fra den norske kyst er det saaledes ikke sjeldent at træffe individer, hvor forholdet er som 1:2.5, ja, det kan endog være som 1:2.7. Koldtvandsformen synes forøvrigt og- saa at kunne være temmelig langarmet, saaledes omtaler MrcHar- LOVSKIJ i ,Z00l. Ergebnisse der russ. Exp. nach Spitzbergen**) eksemplarer af Ctenodiscus crispatus, hos hvem forholdet r: R vari- erede mellem 1:1.8 og 1:2.4 Angaaende variationen af armenes relative længde hos asteriderne se forøvrig DöÖpertLemn: ,,Einige Beobachtungen an aretischen Seesternen*.*) Efterat have omtalt pedicellariernes form hos Peltaster hebes siger VEÆRRILL: , They occur mostly on the actinal plates next the adambulacral series.* Videre heder det: ,— — — — many actinal plate shave, in the type, central large, bivalve pedicellariæ with broad blades.* Da Verriun intetsteds i sin beskrivelse om- taler pedicellarier paa de dorsale plader, er der grund til at antage, at Peltaster hebes kun har pedicellarier paa de ventrale plader. I modsætning hertil har Gomiaster midarosiensis ikke alene pedicel- larier paa de ventrale plader, men ogsaa paa de dorsale, ja de kan endog ifølge STorM findes paa de ventromarginale plader. Rygsidens pedicellarier er smaa og synes at kunne variere i antal 1) Om Poranimorpha rosea's identitet med Lasiaster hispidus se ØSTER- GREN: ,Uber arktischen Seesterne*, Zool. Anzeiger, vol. 27, 1904, p. 615. 2) Ann. Musée Zool. Acad. I. Sci. St. Petersbourg, vol. 7, 1902, p. 487. 3) Zool. Anzeiger, vol. 22, 1899, p. 339. 1905] Goniaster nidarosiensis. 9 i høiere grad end ventralsidens. Hvorvidt de ganske kan mangle, savner jeg desværre materiale til at bedømme. At dømme fra andre pentagonasterider kan der dog neppe lægges nogen større vægt paa, hvorvidt pedicellarier mangler paa dorsalsiden eller ikke, der- til synes de at variere for meget hos en og samme art baade med hensyn til talrighed og hvor paa dyret, de optræder. Fig. 4. Peltaster midarosiensis, STORM fra Trondhjemsfjorden, seet fra dorsalsiden. Ffter fotografi, noget formindsket. Paa museets eksemplar (mo. 6) er der kun faa af pladerne nærmest adambulacralpladerne, som mangler pedicellarier. Paa enkelte af pladerne var der endog to pedicellarier. Pedicellarierne kunde have en længde af indtil 4mm., de plader, hvorpaa de sad, maalte indtil 5 mm. Paa de øvrige ventrale plader sad pedicel- larierne mere spredte. Ogsaa disse kunde have en længde af 4 mm., som oftest var de dog ikke over 2 mm. Dorsalsidens meget 10 James A. Grieg. [No. 3 faatallige pedicellarier opnaaede ikke en længde af over ? mm. De marginale plader manglede ganske pedicellarier. Foruden den indre række, furepapillerne, har Peltaster hebes tre ventrale rækker adambulacralpapiller. Af disse synes den yderste at have været lidet distinkt, thi om papillerne i denne række siger VERRILL: ,— — — then there is å group of five or six sometimes forming rows, on the outer part of this plate.* I modsætning hertil siger Storm om Goniaster midarosiensis: ,, Papillæ ad sulcos ambulacrales 5—6 seriatæ.* Museets eksemplar havde ligeledes 5—6 rækker adambulacralpapiller. 6te række fandtes kun paa nogle faa adambulacralplader, selv 5te række var paa mange af pladerne lidet udpræget. Denne forskjel mellem Peltaster hebes og Gomiaster nidarosiensis Skulde jeg nærmest antage skyldes individuel variation eller ogsaa aldersforskjel.. VerritLs eksemplar var ganske ungt, mens Storms (no. 4) og mit (no. 6) var ældre individer. Hos sidstnævnte eksemplar var der paa hver adambula- eralplade 4—6 papiller i inderste række, furerækken; i 2den og 3die række 3—4 papiller, i 4de 4—6, 1 5te 5—7 og 1 6te række 4—6 ganske smaa papiller. Andetsteds i den mig tilgjængelige literatur synes der ikke at være beskreven nogen asteride, som kan identificeres med Storms Gomiaster midarostensis. Peltaster hebes, VerrILL og Gomiaster nidarosiensis, STORM, kan saaledes efter ovenstaaende ikke betragtes som to forskjellige arter. I det høieste er de varieteter af samme art. VÆRRILLS slegtsnavn, Peltaster, bør bibeholdes for denne art, da den afviger saa meget fra slegten Pentagonaster, PERRIEr (Tosia, VERRILL), at der er al grund til at henføre den til en egen slegt. Af arts- navnene har Storms prioriteten, da det er fra 1881, mens VERRILLS er fra 1899. Nomenclaturen skulde saaledes være: Peltaster nidarosiensis, (Storm) 1881 Gomiaster midarosiensis, STORM 1888 Pentagonaster midærosiensis, STORM 1890 Goniaster acutus s. placenta, LUTKEN 1897 Pentagonaster placenta, Lupwice (pars.) 1899 Peltaster hebes, VERRILL 1900 Hippasteria phrygiana, LupwiG (pars.) 1905] Goniaster nidarosiensis. 1 1 Findested: 'Trondhjemsfjord, 470 m., ler (Storm); Hardanger- fjord (Lörken); Sydisland, 957 m., mørk slik (Scmmmpr); Vest- -indien, 538 m., graa sand (VERRILL). Under trykningen af denne opsats har jeg faaet udlaant fra universitetsmuseet i Kristiania et exemplar af Peltaster midarosiensis fra Trondhjemsfjorden, hvorfor jeg bringer herr professor R. CoLLETT min tak. FEksemplaret, hvoraf her bringes afbildning (fig. 4 & 5) var i flere henseender meget interessant. Det viser, i hvor høi grad denne art kan variere og bekræfter, at arten er identisk med VerriLLS Peltaster hebes. Fksemplaret havde følgende maal: Mameteru +22 ess 139 mm. Fermradus sp eien bat 26 mers 9 Se Skimenshølde 1. GA NAS DE ov EE EE JE I modsætning til museets eksemplar (no. 6) havde dette eksem- plar paa samtlige arme samme antal marginalplader, 10 dorsale og 13 ventrale plader. De fem inderste dorsale plader var 5—6.5 mm. lang, 5—5.5 mm. bred, de fem inderste ventrale plader var 4.5—6.5 lang, 5.5—7 mm. bred. Hos no. 6 var de inderste dorsale plader 3—8 mm. lang, 45—6.5 mm. bred, de inderste ventrale plader 4—9.5 mm. lang, 5—6 mm. bred. Eksemplaret havde ikke alene pedicellarier paa skivens dorsal- og ventralside, men ogsaa paa nogle af de dorsale og ventrale marginalplader. Medens ventralsidens pedicellarier hos no. 6 for- trinsvis var samlet paa pladerne nærmest adambulacralpladerne, var de hos dette eksemplar ogsaa talrige paa pladerne nærmest skive- randen. Paa det af Srorw afbildede eksemplar (no. 5) synes de at have været talrigst nærmest adambulacralpladerne, forøvrigt var de jevnt fordelte over hele ventralsiden. Paa dorsalsiden var pedi- cellarierne spredte over hele fladen og meget talrigere end hos no. 6. Paa de ventromarginale plader fandtes 2—4 pedicellarier paa hver side af armene, ialt 29 pedicellarier. De fandtes paa 6te— 10de plade, hyppigst paa 7de og 8de plade. Paa de dorsomarginale Å MIE da vw 1 i 1 p uk STA ar Å pr 12 James A. Grieg [No.3 plader fandtes 8 pedicellarier, deraf 2 paa en plade. De sad paa 7de eller 10de plade, kun en arm havde pedicellarier paa begge disse plader. To arme havde pedicellarier kun paa den ene side. En arm manglede ganske pedicellarier. Ventralsidens pedicellarier var 0.5—3.5 mm. lang, dorsalsidens 0.5—1.5 mm., de dorsomarginale pladers 1.53—2.5 mm. og de ventromarginale pladers 0.5—8 mm. Fig. 5. Peltaster nidarosiensis, STorM fra Trondhjemsfjorden, seet fra ventral- siden. Efter fotografi, noget formindsket. De dorsomarginale plader, som var forsynet med pedicellarier var 4—5 mm. lang, 5—7 mm. bred, de ventromarginale 2.5—4.5 mm. lang, 5—6 mm. bred. Srorm fandt hos et af sine eksemplarer (no. 5) ,en større og 1 å 2 mindre pedicellarier paa hver af de ventrale randplader.* Hos de øvrige af Storms eksemplarer samt hos no. 6 manglede derimod pladerne ganske pedicellarier. Dette 1905] Goniaster nidarosiensis. 13 viser bedst i hvor høi grad disse varierer med hensyn til antal og forekomst hos Peltaster midarosiensis. Madreporpladen (4 mm. > 5 mm.) var mæandrisk furet og havde en mere regelmæssig form end den hos no. 6 (75 mm. x 8.5 mm.) Papulæ var smaa og talrige. De sidder som oftest enkelt- vis, men kan ogsaa være ordnede i grupper paa 2—3, sjeldnere paa 4—6 papulæ. Hos no.6 synes en saadan gruppeanordning af papulæ at være meget sjelden. Medens Storms typeeksemplar (no. 4) og no. 6 havde 5—6 rækker adambulacralpapiller, havde dette eksemplar kun 3—4, det slutter sig saaledes i denne henseende nærmest til Peltaster hebes, som har fire rækker. 4de række mangler paa de fleste plader, og hvor den findes, er den lidet distinkt, selv 3die række er paa nogle af pladerne lidet udviklet. Inderste række, furerækken, har 4—5 papiller, 2den og 3die række 3—4, 4de række indtil 5 smaa papil- ler. Papillerne er korte og prismatiske. Samme form og størrelse har mundpladernes papiller. «SH My > VS GA Ge slig > KO se UN VW Kal f å k å I p 1 1 NM -— å ; $ E Bergens Museums Aarbog 1905. No. 4. | Jordskjælv 1 Norge 1 1904. Af Carl Fred. Kolderup. (Resumé in deutscher Sprache.) N aar undtages aaret 1889, der havde 35 jordskjælv at op- vise, er der intet aar, i hviket der har været iagttaget saa mange jordskjælv i vort land, som 1904, ja der er endog en mulighed for, at antallet af jordskjælv i 1904 virkelig har været lige stort som i 1889. Jeg opfører nemlig af forsigtighedshensyn ikke andre jordrystelser end de, som er iagttaget af flere personer, eller om hvilke der foreligger saa nøiagtige meddelelser, at jeg med sikker- hed kan gaa ud fra, at det virkelig har været jordskjælv; de fra oktober og november foreliggende usikre meddelelser om mindre og lokale jordrystelser er derfor ikke medregnet. Ialt er der indkommet sikre meddelelser om 383 jordskjælv, hvoraf et maa regnes blandt de største, vi nogensinde har havt, 5 blandt de middelstore og 27 blandt de lokale. Den overveiende del af disse jordskjælv er indtruffet efter 23de oktober. Indtil denne dag tegnede aaret sig til at blive meget roligt i seismisk henseende, idet der kun var observeret 15 mindre og lokale rystelser, men saa kom der en hel del jordrystelser, af hvilke det overveiende antal maa sættes i genetisk forbindelse med det store skandinaviske jordskjælv, der indtraf den 23de oktober kl. 11.27 om formiddagen. Eiendommeligt for dette aars jordskjælv er, at den geografiske fordeling afviger i væsentlig grad fra den almindelige. Tidligere har de fleste jordskjælv været følt i det vestenfjeldske og i visse dele af Nordlands amt, mens østlandet har havt ganske faa jord- skjælv at opvise. I 1904 har det store skandinaviske jordskjælv havt sit udgangspunkt østerpaa og desuden har 4 af de middel- store og 10 af de lokale rystelser været knyttet til østlandet. Vestenfjelds har man havt 11 lokale rystelser, hvoraf 9 falder paa Søndmøre, Fjordene og Sogn og 2 paa Hardanger. I det norden- fjeldske har vi havt 1 middelstort jordskjælv og 6 lokale rystelser, der er fordelt paa forskjellige strøg; det middelstore jordskjælv tilhører Salten og nordre Helgeland, 1 af de lokale jordrystelser EEE kn EE veske APG er ME epler SEE RD" Ji n> 2 pA 00 PO gl HOLE NTE DNG VP GP EE 0 ED GR SET MS rd PD DE Deg me PE al ee T2 KILE FETT TET NE ner re =æERT HØT GN p——re 4 Carl Fred. Kolderup. [No. 4 optraadte i Overhallen, 3 paa Skomvær pr. Røst, 1 i Nordfolden og 1 i Tromsøsundet. Sammenlignet med det store jordskjælv, hvor styrkegraden over større strøg var 8 (Rossr-ForzL), var de andre jordskjælv forholdsvis svage, saaledes som det vil sees af den nærmere omtale af de enkelte rystelser. For oversigtens skyld hidsættes en for- tegnelse over aarets jordskjælv, der i denne er fordelt paa de 3 grup- per: store jordskjælv, middelstore jordskjælv og lokale jord- rysteiser. Store jordskjælv: 23de oktober kl. 11.27 f. m. — Det sydlige Norge. Middelstore jordskjælv: 25de oktober kl. 1.25 f. m. — Smaalenene og tilgrænsende strøg af Sverige. | 26de oktober kl. 6.27 f. m. — Smaalenene og tilgrænsende strøg af Sverige. 18de november kl. 3"/3—33/1 f. m. — Kristianiafeltet og tilgræn- sende strøg. 29de november kl. ca. 7.23 f. m. — Nordre Helgeland og Salten. 138de desember kl. 10.50 e. m. — Strøget omkring Kristianiafjorden. Lokale jordrystelser: Sde januar kl. 1 e. m. — Dale og Leitet i Søndfjord. 9de januar nat. — Hellevik i Søndfjord. 16de januar kl. 2.03 f. m. — Kvinnherred. 4de februar kl. 11.19 f. m. — Utvær, Yttre Sogn. 28de februar kl. 9.11 e. m. — Indre Hardanger. dte april kl. 11.40 e. m. — Nordfjordeid. 22de april kl. 11—12 e. m. — Drammen. 30te april kl. 12.12 f. m. — Porsgrund. 4de juni kl. 8.45 f. m. — Skomvær pr. Røst. 4de juni kl. 1.3 e. m. — Skomvær pr. Røst. 14de juli kl. 5.33 f. m. — Skomvær pr. Røst. lite september kl. 8.27 e. m. — Fiskaabygden, Søndmøre. Iste oktober kl. 8 e. m. — Nordfolden. 9de oktober kl. 1 e. m. — Lifjorden og Hyllestad, Yttre Sogn. 9de oktober kl. 3 e. m. — Overhallen, Namdalen. 1905] Jordskjælv i Norge i 1904. E 23de oktober kl. 3.18 f. m. — Strøget Tønsberg—Aaklungen samt Barbu. 23de oktober kl. ca. 5 f. m. — Skien. 27de oktober kl. 3% e. m. — Dale, Søndfjord. 28de oktober kl. 11 e. m. — Skjeberg. 29de oktober kl. 4.40 f. m. — Ramnæs, Jarlsberg. 29de oktober kl. 51/14 e&. m. — Dale, Søndfjord. 30te oktober kl. 8.20 e. m. -- Tromsøsundet. 4de november kl. 3!/. f. m. — Kristiania og nærmeste Omegn. 11te november kl. ca. 8 e. m. — Ulstein paa Søndmøre. 15de november kl. 4.55 f. m. — Osebakken ved Porsgrund. 27de desember kl. ca. 9 e. m. — Hurumlandet, Aas og Frogn. 27de desember kl. 10—11 e. m. — Klyve (Porsgrund). Jeg gaar saa over til nærmere at omtale de forskjellige jord- skjælv, som jeg tager i kronologisk orden: 1. Jordrystelse i Dale i Søndfjord den 8de januar ft d.e: m. Frk. Nikka Vongn i Dale skrev: , Enkelte merkede en tem- melig sterk rystelse. Jeg, som netop stod i begreb med at gaa ud, hørte kun en sterk dur og undrede mig over, at jeg ikke saa nogen kjørende. Retningen forekom mig øst—vest.* Frk. Laura LItLinNGSTON paa Leitet har meddelt mig, at to af tjenerne hørte, at det ,dundrede lidt*; ellers har ingen merket noget. Ved at sende forespørgsler til Sveen, Vik i Holmedal og Hellevik har jeg bragt i erfaring, at jordrystelsen ikke er merket paa nogen af disse Steder. Rystelsen har altsaa været ganske lokal. pg. Jordrystelse i Hellevik i Søndfjord nat til den 9de januar. Flere personer i og omkring Hellevik merkede nat til den 9de januar 2 rystelser; 'men ingen kan opgive klokkeslet eller nærmere omstændigheder. gr Jordrystelse i Kvinnherred den 16de januar kl. 2.03 f. m. Om denne rystelse haves meddelelser fra Bringe- dalsbygden, Rosendal og Dimmelsvik. Ligeledes haves en med- delelse fra Qnareim om, at man der intet har merket. Hr. InGJALD STRØNO i Bringedalsbygden skriver: yNat til lørdag den 16de januar (kl. 2.3 lørdag formid- dag) lagde undertegnede merke til et jordskjælvi Bringedalsbyg- 6 Carl Fred. Kolderup. [No. 4 den pr. Herøsund. Jeg laa lys vaagen og havde saaledes god anled- ning til at iagttage det. Da det var paa det sterkeste, hørtes der en lyd som af tungt rullende torden noget langt borte, dog uden nogen merkbar skaldring eller klapring, for saa at dø ligesaa jevnt hen igjen, som det til en begyndelse havde tiltaget og øget i styrke. I førstningen tænkte jeg, det maatte være nogen, som kom kjørende et stykke borte paa den da frosne bygdeveien, som gaar forbi straks udenfor mine vinduer. Men alt efter som lyden tiltog i styrke, merkede jeg straks vildfarelsen. Ffter lyden at dømme — og saavidt jeg kunde opfatte det — syntes jordskjælvet at bevæge sig i retning med Hardangerfjordens indskjæring, enten fra øst mod vest eller fra vest mod øst. Det første tror jeg er det rigtigste. Dets varighed anslaaes til ca. 15 sekunder eller vel det. Himmelen var klar med stille luft og frossen og snebar mark. Hr. pers. kap. ÅNDR. ÅNDERSEN har som svar paa en fra mig rettet forespørgsel meddelt følgende: sJordskjælv er merket her i Rosendal lørdag den 16de januar klokken vel 2 (2.5 minutter) om natten. Flere per- soner har fortalt mig om det. Selv har jeg intet merket. Man hørte et brag, som syntes at bevæge sig fra syd til nord (sydøst— nordvest). Husene rystede — ja enkelte personer vaagnede af, at sengen rystede. I et hus knast det slig, at vedkommende som merkede det, rent troede, at huset vilde falde sammen.* Hr. ÅRNE STUELAND har sendt mig følgende svar: ,Omskrevne jordskjælv 16de janr. blev bemerket i Dim- melsvik kl. lidt over 2? (morgen). OQpgivet 10 min. over 2. Nogen egentlig rystelse merkedes ikke synderlig; men der hørtes en tungt rullende lyd, som af et middels sterkt tordenslag eller af en tungt rullende vogn. Lyden syntes at bevæge sig fra øst til vest — saavidt det kunde opfattes. Videre iagttagelser har jeg ikke kunnet indhente.* 4. Jordrystelse paa Utvær fyr i Yttre Sosndeg 4de februar kl. 11.19 f. m. Fyrvogter EncGH beretter, at der hørtes to gange en vedholdende rullende lyd, som maatte sammen- lignes med en underjordisk torden. Den første var noksaa sterk og varede '/» minut, den anden var svagere, men varede lige længe. Mellemrummet var ca. 7 minutter. Der merkedes ingen rystelse. 5. Jordrystelse i indre Hardanger søndag den 28de februar kl. 9.11 e.m. Denne jordrystelse er merket paa forskjellige 1905] Jordskjælv i Norge i 1904. å steder i Ullensvang, i Granvin og i Eidfjord; derimod synes den ikke at være merket i Ulvik og i Odda. Rystelsen har, hvad der vil fremgaa af nedenstaaende beretninger, været meget svag, men sand- synligvis sterkest i Ullensvang. For at give et indtryk af rystel- sens beskaffenhed hidsættes følgende beretninger: Hr. Jonan Havaas 1 Granvin skriver: »Jordskjælvet om aftenen den 28de februar bemerkedes af forskjellige personer her i Granvin. Man synes dog kun at have hørt det som en durren uden fornemmelsen af noget egentlig stød eller rystelse. En mand paa gaarden Ystaas (SJur H. YstaAs) syntes, at det gik i retning omtrent fra nord til syd, og angiver varigheden til ca. I minut. Rystelsens — eller den durrende lyds — styrke maa dog have været ganske ringe, da mange af folket her i bygden ikke blev opmerksomme paa den.* I ,Hordaland* læses den 2den mars: Søndag den 28de februar kl. 9.11 efterm. merkedes i Ullens- vang et jordskjælv. Rystelsen var ganske svag, hvorimod en tem- melig sterk rullende lyd hørtes i syd og syntes bevæge sig fra vest til øst. Det varede omtrent 10 sekunder.* Hr. lensmand JoHaNNEs L. AGA, Hovland, skriver: Lyden syntes at bevæge sig fra syd eller sydøst mod nord eller nordvest. Jeg sad ved mit kontorbord, men kunde ikke merke nogen rystelse, og jeg tænkte mig, at det var sneskred som gik, indtil jeg fik orienteret mig. Om varigheden kan jeg ikke med sikkerhed udtale mig, fordi jeg var optaget med en forelig- gende ombudsekspedition, men efter hvad flere af min familie mente, kunde denne ikke være over 10 sekunder.* Hr. sogneprest QrLaFsENn i Ullensvang skriver: sJordskjælvet iagttoges af flere her i Ullensvang. Tiden er angivet til kl. 9 søndag aften. Det merkedes som et noget sterkt stød, siger nogle, andre hørte en dump lyd, som om en baad blev trukket op, og saa kom et stød. Andre siger, at de syntes, der var flere stød. Det knagede i væggene, og ovnene klirrede. Retningen ved man ikke at angive, dog siger én, at han antager, det var fra syd til nord. Selv var jeg ikke hjemme paa denne tid, men har spurgt mange her. Alle merkede det.* Hr. OLr LrGrem i Eidfjord skriver: | sHer hos mig blev jordskjælvet ikke iagttaget, men en af mine naboer har hørt det klirre i ovnsdørene nævnte dag (28de 8 Carl Fred. Kolderup. [No. 4 -« februar); men han kan intet bestemt sige hverken om styrke eller varighed, endmindre om bevægelsesretning.* 6. Jordrystelse i Nordfjordeid den 5te april kl. 11.40 e. m. Rystelsen er iagttaget af sogneprest P. HøreH og frue paa Nordfjordeids prestegaard. Begge vækkedes af rystelsen, som blev sterkere og sterkere. OQvnen rystede, og ovnsdørene klirrede, som om der havde staaet nogen foran ovnen og hoppet. Bevægelsen syntes at komme fra nord. Sandsynligvis var der 2 særskilte bevægelser, der hver varede i 3 sekunder og var adskilt ved et 4 minutters mellemrum. Jordrystelsen synes ikke at være merket af andre. 7. Jordrystelse i Drammen den 22de april mellem kl. 11 og 12 aften. OQm denne, som det synes rent lokale, rystelse foreligger der to beretninger i ,Drammens blad*. I den første, ,Drammens Blad* no. 110 den 23de april, heder det: yI et par huse nær elven ved Nedre Bragernæs hørtes der inat et par gange en rystelse, som af et underjordisk drøn, der bragte døre og vinduer til at klirre. Det vil være interessant at høre, om der paa flere hold end ved disse to forholdsvis nærlig- gende huse er hørt noget lignende.* Den 24de april læses i samme blad: , Allerede igaar aften meddelte en dame fra strøget i den nedre del af Hauges gade, at hun nat til igaar mellem kl. 11 og 12 havde merket en lignende om end vistnok svagere rystelse, som den et par familier paa Nedre Bragernæs havde iagttaget. Hun angav samme klokkeslet som disse, uagtet det ikke var nævnt i vor avisnotis igaar.* 8. Jordrystelse i Porsgrund den 30te april kl. 12.18 nat. I ,Grenmar* læses den 30te april: ylnat kl. 12.12 merkedes i et hus paa Osebakken tvende ganske sterke jordrystelser, der fulgte umiddelbart paa hinanden. Et bil- lede paa væggen bevægede sig, og en lem, der hængte udenfor, larmede mod væggen.* 9. Jordrystelse paa Skomvær pr. Røst den 4de juni kl. 8.45 f. m. En af iagttagerne, hr. fyrvogter Farck, der sad I Iste etage i Skomvær fyrstation og skrev, følte, at bevægelsen kom nedenfra i vest og forplantede sig ligesom opover mod øst. - 1905] Jordskjælv i Norge i 1904. 9 I første etage føltes en sterk rystelse, saa ovnsdørene klirrede. I kvistværelserne var det saa voldsomt, at baade dørene og ovns- dørene sprang op, og sod og aske føg ind i værelset. Et bord, som stod midt paa gulvet, bevægede sig ikke saa lidet, saa guver- nanten og børnene kom springende ned. Lyden, der betegnes som en vedholdende rullen, kom ca. 25 sek. før og varede lidt efter rystelsen; den var sterkest, før rystelsen begyndte. Selve rystelsen varede ca. 15 sek. Bevægelsen syntes at være sterkere end ved tidligere jordskjælv. I ,Morgenbladet* læses den 29de juni: y Fyrbetjenten paa Skomvær i Lofoten skriver til ,Nordlæn- dingen* følgende: Den 4de juni kl. 9 formiddag merkedes her- steds et meget sterkt jordskjælv. Husene og jorden rystede. Af alt indbo fremkom megen rammel og spektakel. Børnene klyngede sig i rædsel til mig. Luften var let skyet med svag vind fra øst. Stødet merkedes fra s. til n. og varede omtrent 1 minut. Det be- gyndte svagt og eudte sterkt." 10. Jordrystelse paa Skomvær pr. Røst den 4de juni ol 85 e. m. Hr. fyrvogter Fazok beretter, at der kl. 1.3 e.m. indtraf en ny rystelse, der imidlertid var meget svagere og kortere end den forrige. Bevægelsen karakteriseres som en svag skjælvning. 11. Jordrystelse paa Skomvær pr. Røst den 14de juli kl.-5.53 f. m. Bevægelsen karakteriseredes af hr. fyrvogter Farck som en langsom vaklen og syntes at gaa fra vest mod øst. Huset rystede noget; men ingen gjenstande blev forskjøvne. Lyden, der kom lidt før jordskjælvet, beternedes som en svag rullen. Den varede ca. 10 sekunder, mens selve rystelsen varede ca. 20 sek. uJordrystelse 1 Fiskaabygden-i Vanelven- paa Søndmøre den 11te september kl. 8.27 e. m. Hr. lensmand WipsteEn meddeler, at bevægelsen maa betegnes som en skjælv- ning, der kom fra n.o. og forplantede sig mod s.v. Samtidig med rystelsen hørtes en underjordisk rullen. 18. Jordrystelse i Nordfolden den 1ste oktober kl: 8 aften. I ,Morgenposten* læses den 26de oktober: s Fra Nordfolden skrives til ,Nordland* i Bodø, at en meget sterk jordrystelse, som gik i nordlig retning, merkedes paa flere steder i Nordfolden lørdag aften kl. 8 den liste oktober.* | 16 , | N | | 10 Carl Fred. Kolderup. [No. 4 14. Jordrystelsei Lifjorden og paa Hyllestad i Yttre Sogn den 9de oktober kl. 1 e.m. Hr. LupviG SoGNNÆs beret- ter, at jordrystelsen forplantede sig fra syd mod nord. Rystelsen var sæa svag, at intet klirrede i husene. Der hørtes en dump lyd. 15. Jordrystelse i Overhallen i Namdalen den 9de oktober kl. 3.00 e. m. Hr. doktor STRAND har angaaende denne rystelse sendt hr. redaktør AÅAVATSMARK en skrivelse, som af denne velvilligst er stillet til min disposition. Doktoren, der laa og hvilte middag i 2den etage, følte, at huset ruggede paa.sig. I første etage følte man neppe noget. Medicinglassenes indhold kom i livlig be- vægelse. Der føltes 3 bølger med korte mellemrum (2 å 3 sekunder). Det hele varede ca. 15 sekunder. Retningen var muligens v.n.V. —g9.8.ø. Rystelsen var betydelig kraftigere end rystelsen den 23de oktober. 16. Jordrystelse i strøget Tønsberg — Aaklungen samt i Barbu den 28de oktober kl. 3.18 f.m. I , Tønsberg Blad* læses den 28de oktober følgende: s Imidlertid meldes der nu til ,Tønsb. bl.*, at man her i byen har merket en kort, men sterk jordrystelse ogsaa før jordskjælvet søndag middag, nemlig nat til søndag kl. 3.18. En troværdig mand skriver nemlig til os, at han nat til søndag vaagnede ved, at sengen rystede, samtidig med at der hørtes en larm som af kjørende. Man- den tændte lys, forvissede sig om, at ingen kjørte forbi, og saa paa uhret. Det viste, som nævnt, ca. 3.18. Hvis flere har iagttaget dette stød, en forløber for det sterkere jordskjælv om formiddagen, vil det være af interesse at modtage meddelelse herom.* Den 3die november indeholder ,Tønsberg Blad* fra hr. sogne- prest BJØRNSTAD, der ogsaa til mig har sendt et udfyldt schema, følgende: I henhold til Deres blads oplysning om, at et jordstød mær- kedes kl. 3.18 om morgenen søndag den 23de oktober, meddeles, at paa Sems prestegaard føltes ved nævnte klokkeslet et stød saa stærkt, at det vækkede 3 af mine døtre. Det hørtes, som om lam- per faldt overende og knustes, og som om en større hængelampe faldt ned. Da det blev undersøgt, var ingen skade skeet, heller ikke nogen flytning eller forrykkelse af gjenstande.* Hr. stationsmester BRAATHEN fra Aaklungen har meddelt mig, at en gut paa Aaklungen paa det samme tidspunkt merkede en 1905] Jordskjælv i Norge i 1904. N i sterkere rystelse og hørte en dur, som varede omtrent */> minut. Ogsaa i Barbu er rystelsen iagttaget. Denne jordrystelse, som hvis den havde indtruffet paa en anden tid af døgnet, vilde have blevet observeret af mange flere, maa betegnes som en forløber for det store jordskjælv, som indtraf ca. 8 timer senere. 17. Jordrystelse i Skien ved 5 tiden om morgenen den 23de oktober. Af flere er der ved 5 tiden den 23de oktober merket en rystelse i Skien. Der foreligger imidlertid desværre ingen nærmere meddelelse om bevægelsens art. 18. Det skandinaviske jordskjælv den 23de oktober 11.27 f. m. Angaaende dette jordskjælv tillader jeg mig at hen- vise til min af handling ,Jordskjælvet den 23de oktober 1904*, idet jeg kun i forbigaaende bemerker, at jordskjælvet er følt over den overveiende del af Norge og Sverige syd for en linie, der kan trækkes mellem Namsos i Norge og Sollefteå i Sverige, endvidere er det i Danmark følt i den nordøstlige del af Jylland, paa Fyen og Sjælland, i Tyskland merkedes det langs kysten af Pommern og Preussen, i Rusland paa flere steder i Østersjøprovinserne og i Fin- land i omegnen af Helsingfors. Da det ogsaa er merket i de mellem disse strøg liggende have, bliver det makroseismiske udbredelses- omraade over 800.000 km.*. Det mikroseismiske omraade var langt større, idet jordskjælvet ifølge velvillige meddelelser fra udenlandske kollegaer og venner er registreret af seismograferne ved følgende udenlandske jordskjælvsstationer: Edinburgh (ikke paa Wight), Hamburg, Gøttingen, Strassburg, Potsdam, Leipzig, Laibach, Florentz, Padua, Pavia, Rocca di Papa, Ischia, Dorpat og St. Petersburg. Ligesom ved tidligere, større jordskjælv her i landet har der ogsaa denne gang været en hel del mindre rystelser, som har gaaet umiddelbart forud for eller har fulgt umiddelbart efter det store jordskjælv. Disse jordrystelser er alle knyttede til strøg, der ligger i nærheden af epicentret, og da disse strøg ellers i seismisk hen- seende er overmaade rolige, synes det at være hævet over al tvil, at disse rystelser maa staa i genetisk sammenhæng med det store jord- skjælv. Desværre har det store jordskjælv lagt saa sterkt beslag paa den almindelige opmerksomhed, at man har glemt at indberette om flere af de smaa rystelser, og de tarvelige oplysninger, som er modtaget gjennem smaa avisnotiser, er desværre for ubetydelige til, at man kan faa noget fuldstændigt indtryk af bevægelsens art. Trods dette Carl Fred. Kolderup. 18 [No. 4 vil jeg dog her nævne alle disse rystelser. som synes at staa 1 ge- netisk sammenhæng med det store jordskjælv, og tager dem i kro- TENT DIET EITT Gs EE me nologisk orden. 22de oktober middag. — Horten. 23de oktober 2—3 f. m. — Piperviken og Oslo. 23de oktober ca. 3 f. m. — Tønsberg, Sem, Aaklungen og Barbu. 23de oktober ca. 5 f. m. — Skien. | 23de oktober 7 f. m. — Arendal og Strømsbu. 23de oktober 10/1 f. m. — Barbu. 23de oktober 11 f. m. — Langeby (Sandefjord) og Skien. 23de oktober 11/1 f. m. — Langeby og Barbu. 23de oktober 3'/2 e. m. — Langeby. 23de oktober 5.25 e. m. — Torbjørnskjær og Langeby (51). 23de oktober 9, e. m. — Skien. 23de oktober 11'/» €&. m. — Skien. 24de oktober 2 f. m. — Skjeberg (Smaalenene). 24de oktober 3.10 f. m. — Krappeto (Tistedalen). 25de oktober 1.25 f. m. — Smaalenene og tilstødende dele af Sverige. 25de oktober 11.42 e. m. — Kristiania. 26de oktober 6.27 f. m. — Smaalenene og tilstødende dele af Sverige. 26de oktober 6.10 e. m. — Strømtangen fyr. 26de oktober 10 e. m. — Skjeberg. 28de oktober 11 e. m. — Skjeberg. 29de oktober 4.40 f. m. — Ramnæs (Jarlsberg). 3die november 5!/» f. m. — Tønsberg. 4de november 31/. f. m. — Kristiania og omegn. 15de november 4.55 f. m. — OQsebakken ved Porsgrund. 18de november 3.40 f. m. — Kristianiafeltet og tilgrænsende strøg. 13de desember 10.50 e. m. — Kristianiafeltet og tilgrænsende strøg. 17de desember 1.55 e. m. — Tønsberg. 27de desember ca. 9 e. m. — Hurumlandet, Aas og Frogn. 27de desember 10—11 e. m. — Klyve (Porsgrund). Som man vil se, indtraf de fleste af rystelserne den 23de okto- kg Van PE FEIST LØTEN ber og nærmest paafølgende dage; men den seismiske uro er ikke dermed afsluttet, rystelserne fortsætter baade i november og desember, ja selv i januar berettes der om mindre rystelser. Da beretningerne er saa ufuldstændige, kan der selvfølgelig være en mulighed for, at en eller to af de her anførte mindre ry- stelser maaske ikke var egentlige jordrystelser; men selv om der fragaar baade en og to, saa vil der, som man ser, være nok igjen, 1905] Jordskjælv i Norge i 1904. 13 og man kan vanskelig frigjøre sig for den opfatning, at disse mange rystelser i et ellers i seismisk henseende saa særdeles roligt strøg maa staa i en vis genetisk forbindelse med hinanden. Jeg vil i denne afhandling overensstemmende med tidligere praksis kun behandle og opføre rystelser, om hvilke der haves saa pas nøiagtige oplysninger, at man med sikkerhed kan gaa' ud fra, at de virkelig har været jordskjælv. 19. Jordrystelse i Smaalenene og tilgrænsende strøg af Sverige den 25de oktober kl. 1.25 f.m. Den bedste sam- lede oversigt over rystelserne faaes af følgende artikel i ,, Verdens Gang* den 26de oktober: yNat til igaar er der paany nedover i Smaalenene og indover i Sverige merket jordrystelser, enkelte steder meget sterke. Saa- ledes telegraferes fra Fredriksstad, at et sterkt jordskjælv merkedes kl. 1 nat til igaar paa Strømtangen fyr. Fyrlygtens halvtommetykke glas er sprængt paa flere steder, og væggene er rystet skjæve. I Rakkestad merkedes kl. 12 nat til igaar et jordskjælv af styrke om- trent som det mindre stød søndag. Fra Kornsjø meddeles os, at et sterkt jordskjælv indtraf kl. 1.24 nat til igaar. Man vaagnede ved, at ovnene larmede, vinduerne klirrede, og sengene bevægede sig. Fra Gøteborg telegraferes igaar: Paa forskjellige steder i Bohus- læn har man kl. 1.25 inat merket et jordskjælv ligesaa sterkt som det i søndags.* 20. Jordrystelse i Smaalenene og tilgrænsende strøg af Sverige den 26de oktober kl. 6.27 f. m. I , Buskeruds Amtstidende* for 26de oktober læses: , Fr.stad, idag. En meget sterk jordrystelse gik imorges kl. 6.27 over det syd- lige Smaalenene. Jordskjælvet var saa sterkt, at folk vaagnede deraf. OQOgsaa igaaraftes 6.10 er jordskjælv merket ude paa Strøm- tangen fyr. Jordskjælvet idagmorges var det sterkeste siden søn- dag form. Folk frygter for gjentagelse. Vandet i kilderne er paa flere steder blevet udrikkeligt. Strømstad, idag. Et sterkt jordskjælv merkedes her imorges lidt før kl. 61/..* I ,Fredrikstad Blad" læstes den 27de oktober: »Igaar formiddag modtog vi fra forskjellige kanter, baade her I byen, Glemminge og Onsø meddelelser om, at et nyt jordskjælv Fi prå pe > 7 GJ ER kjen TE | sveaerne måper 2. et ED rn Tin I AE" SE SA SEE Ea DEE TATT Eos Tdi Hr TE in DEG 14 Carl Fred. Kolderup. [No. 4 var merket kl. 67, om morgenen. Oppe paa Trara var folk vaag- net af rystelsen, saa sterk var den. Fyrvogter PrDERSsEN paa Strømtangen telefonerede, at han ob- serverede jordskjælv tirsdag eftermiddag kl. 6.10 samt kl. 6.27 ons- dag morgen. Det var meget sterkt, det sterkeste siden søndag for- middag. Han kunde tydelig kjende rystningerne.* , Fredrikshalds Tilskuer* indeholdt den 27de oktober følgende notis: pl jordlaget er der fremdeles sterk uro og bevægelse. En af vore Rokkeabonnenter, en fuldt paalidelig mand, havde saaledes igaarmorges kl. 6 tydelig fornummet nogle hule drøn, samtidig som han merkede nogle lettere rystelser, der dog var af kort va- righed.* 21. Jordrystelse i Dale i Søndfjord den 27de oktober kl. 8%/4 e. m. Rystelsen, der var gauske svar, bemerkedes kun af folk, der for øieblikket var ubeskjæftiget. (Frk. Nikka VOnEn). 22. Jordrystelse i Skjeberg den 28de oktober kl. 11 e. m. Rystelsens varighed anslaaes af hr. lærer JULSETH, fra hvem beretningen stammer, til 10 sekunder, og bevægelsen karakteriseres som en dirren; stød føltes ikke. Bevægelsen var sterk nok til at vække iagttageren. Sengen dirrede, og lampen svingede i retning v.—ø. 0a. 10—20 sekunder efter rystelsen hørtes 2 å 3 gange hule underjordiske drøn. | 23. Jordrystelse paa Heian i Ramnes den 29de oktober kl. 4.40 f. m. I ,Tønsberg Blad* læstes den Iste november føl- gende: Paa gaarden Heian i Ramnes merkede to personer sidste lør- dag morgen en lettere jordrystelse. Manden vaagnede ved, at lam- pens kuppel klirrede mod lampeglasset. Han tændte en fyrstikke og saa lampen paa natbordet svaie. Klokken var 4.40 morgen. En voksen datter paa gaarden merkede ogsaa rystelsen.* 24. Jordrystelse i Dale i Søndfjord den 29de oktober kl. 52/4 e. m. Møbler skjalv. Varighed ca. 2 sekunder. (Frk. NIKKA VONEN). 25. Jordrystelse paa Skulfjord og Lyfjord i den yttre del af Tromsøsundet den 30te oktober kl. 8.20 e. m. Ifølge 1905] Jordskjælv i Norge i 1904. 15 indberetning fra hr. H. M. JonansEN merkede man paa yttre Skul- fjordgaard 3 stød, hvoraf det sidste var svagest. Mellemrummene mellem stødene anslaaes til '/» minut. Den af stødene foraarsagede bevægelse var bølgeformig og syntes at gaa fra vest mod øst. Stø- dene var saa voldsomme, at en gut og en voksen pige, der allerede var sovnet, vaagnede. Jordrystelsen merkedes ogsaa paa inderste Skulfjordgaard og den ca. 2 km. derfra liggende gaard, Lyfjord. Paa en gaard dirrede lampen. Der gjøres opmerksom paa, at man den 10de oktober kl. hen- ved 3 e. m. hørte 2 voldsomme drøn, der efterfulgtes af et svagere. Man merkede da ingen bevægelse. 26. Jordrystelse i Kristiania og omegn den 4de no- vember kl. ca. 4 f.m. Rystelsen er bl. åa. merket af frk. Reusocn, Skøien station, og professor CorrLeTT mente, at et par glas, der var faldt om hos ham, kanske kunde være rystede omkuld ved en jord- rystelse da. 27. Jordrystelse i Ulstein paa Søndmøre den 11te november kl. ca. 8 e. m. Rystelsen iagttoges bl. a. af gaard- bruger J. INDreFLø paa gaarden Flø, der ligger lige ud mod havet. Bevægelsen føltes som en svag skjælvning og ledsagedes ikke af nogen lyd. 28. Jordrystelse paa QOsebakken ved Porsgrund den 15de november kl. 4.55 f.m. I , Porsgrunds Tidende* læses den 16de november følgende: Paa OQOsebakken er der ifølge meddelelser fra to forskjellige huse merket en let jordrystelse lidt før kl. 5 igaarmorges. Den ene af vore meddelere angir tiden til nøiagtig 5 minutter før 5. Han laa lys vaagen og er overbevist om, at det ikke skyldtes noget for- bigaaende tog eller vognrammel.* 29. Jordrystelse i Kristianiafeltet og tilgrænsende strøg den 18de november kl. 31/,3—373/4 f. m. De fleste be- retninger angaaende denne rystelse haves fra Romerike og Ringe- rike; i det første distrikt har rystelsen flere steder naaet styrke- graden VI (Rossi-Forzr), i det andet varierer den fra IV til VI. Nordvestover er rystelsen merket i Brandbu paa Hadeland (IV) og paa Næs i Hallingdal (V—VI). Nordøstover er rystelsen merket i Sørskogbygden i Hedemarken. Gaar vi sydover, finder vi beretnin- 16 Carl Fred. Kolderup. [No. 4 ger fra Aker, Kristiania, Jesseim, Strømtangen ved Fredrikshald og Akerhaugen ved Skien. Beretningerne fra de sidste steder er forsaavidt merkelige, som de skriver sig fra steder, der ligger for- holdsvis langt fra den øvrige del af det rystede omraade. Desværre mangler vi beretninger fra alle byer og distrikter langs Kristiania- fjorden, men denne mangel kan jo tilskrives den omstændighed, at rystelsen indtraf paa et for observation meget uheldigt tidspunkt, og desuden maa formodes paa de heromhandlede strøg ikke at have været saa sterk, at folk er blevne vækkede. Tiden angives meget forskjellig; den tidligste angivelse er kl. 3.25, den seneste kl. 42. De fleste angiver 31/., uden at det dog synes, at der gjøres fordring paa nøiagtighed; en angiver 3.40, to 3.45 og en 3.56. Det er under disse omstændigheder umuligt nøiagtig at sige, paa hvilket tidspunkt rystelsen er indtruffet; sand- synligheden taler for, at det har været mellem 3"/» og 33/4. Foruden adskillige avisnotiser haves indberetninger fra dhrr. E. Rømckg, Næs i Hallingdal, Kart Jensen, Norderhov, lærer KRISTIANSEN, Hole paa Ringerike, lærer KIirkHorn, Eidsvold, og fru OTrtL1a IVERSEN, Gjerdrum. ; For at give et indtryk af jordrystelsen skal jeg citere nogle af de mere udførlige avisnotiser: I ,, Vestoplændingen* (Brandbu) læses den 19de november: pJgaar morges kl. ca. 3.45 hørtes her en underlig dump lyd, som varede ca. 1 minut. Lyden kunde sammenlignes med en lang, rullende torden eller med lyden af en tung vogn, som kjøres paa haardfrossen jord eller over en bro. En svag skjælven kunde merkes, og fra enkelte hold meddeles, at kakkelovnene havde rystet og vindusruderne klirret. Det syntes, som om bevægelsen gik fra sydvest til nordøst. Lyden hørtes, som den kom vestfra. Fra Rands- fjord og Hønefos telefoneres til os, at man der ogsaa har merket jordskjælv.* I , Ringerikes Blad* læses den 19de november: Fra flere steder paa Ringerike og i Hønefos meldtes fredag form. til ,Ring. Blad*, at jordskjælv var observeret omkring kl. 3.45 samme morgen. Det angives at have varet 4—6 sekunder. An- gaaende styrken meldes f. eks. fra Heen, at rystelsen kjendtes sterkere, end naar et stort jernbanetog kjører forbi, i Hønefos som naar damptærskemaskinen bringer ovne og vinduer til at dirre og klirre, og fra Haug som naar et sterkt uveir med storm nærmer sig, Indtil det er ved huset og bringer dette til at ryste og knagø. 1905] Jordskjælv i Norge i 1904. 17 En paalidelig mand oppe ved brugene siger, han kjendte rystelsen kl. 97.» torsdag aften. Der tales ogsaa om 12-tiden nat.* Bladet ,Akershus* har den 19de november følgende notis om jordrystelsen: Fra flere hold i Skedsmo er der berettet om en sterk jord- rystelse ved halvfiretiden igaar morges. Rystelsen var saa sterk, at man vaagnede af den, og den ledsagedes af en sterk susen og smaa smeld. Det merkedes to sterke stød; og en af vore meddelere tror, at rystelsen denne gang gik i retning nord til syd. (Sidst gik den, som man vil erindre, fra øst mod vest). Stødene fulgte hurtig paa hinanden. Paa en gaard i Skedsmo vaagnede konen ved det første stød; men hun tik ikke tid at vække manden, før det andet stød kom. Men af dette stød, der var det kraftigste, vaagnede ogsaa manden. I Lillestrøm har man ogsaa merket rystelsen, uden at man har været rigtig klar over, at det var jordskjælv. Thi man er her saa vant med, at husene ryster endel som følge af brugenes dynamoers virksomhed. Qgsaa her merkedes to voldsomme stød ved halvfire- tiden igaar morges. Over hele Ullensaker og delvis Eidsvold er jordskjælvet be- merket. Det paastaaes derfra, at rystelsen igaar morges var ster- kere end den den 23de oktober sidstleden. Paa enkelte gaarde sprang dørene op. Man syntes dog der, at det første stød var det - sterkeste.* s Folkerøsten* (Skien) har den 24de november følgende med- delelse: sJordskjælvet i forrige uge merkedes nok ogsaa her i distrik- tet, tildels meget tydeligt. Saaledes telefoneres til os fra Aker- haugen, at folk deroppe vaagnede kl. '/14 fredag morgen ved en heftig rystelse af sengen. Kakkelovnene syntes at ville falde over- ende, og i et hus faldt endog et par strømper ned, som hang paa en ovnsdør. Man vidste med det samme ikke rigtig, hvad det var, og troede ialfald ikke, det var jordskjælv, før man læste i bladene, at det samme fænomen havde optraadt til akkurat samme tid paa andre steder, saaledes ovenfor Kristiania. | Det er, som man vil skjønne, meget spredt og lokalt, at man har iagttaget rystelsen. Vi kjender ikke til, om den har været merket paa andre steder i vort distrikt.* 18 Carl Fred. Kolderup. [No. 4 30. Jordrystelse i Nordre Helgeland og Salten den 29de november kl. ca. 7.23 f.m. Ilagttagelsesmaterialet angaaende denne rystelse skriver sig dels fra breve og udfyldte schemaer fra telegrafbestyrer NIELsEN, overlærer RønNnEeBErG, redaktør THur, adjunkt Nymokn, frk. HerGa Dann, fru TrHora SorLrrep, amtmand THEISEN, frk. MaGpa NIeuwJaar, landbrugsskolebestyrer NILSSEN, fyrvogter Kocn og fyrvogter KNUDSEN, dels ogsaa fra avisnotiser (,,Bodø Tidende* og ,Nordmøre*). Størstedelen af materialet er vel- villigst samlet af min gamle ven, overlærer ALEXANDER 1 Bodø, hvem jeg herved sender min bedste tak for hjælpen. Jordskjælvet er følt i Bodø og tilgrænsende strøg af Bodin pgd., og endvidere ifølge overlærer ÅfEXANDERS meddelelse paa Rødø og paa Kila i Tjongsfjorden (begge i Rødø pgd. syd for Bodø), paa Vaagø, Bjørnør fyr og Kjærringø (alle nord for Bodø) samt i Saltdalen (ca. 80 km. fra Bodø). Derimod er det ikke, efter hvad hr. ÅLEXANDER beretter, merket ved Sulitjelma gruber og heller ikke ifølge meddelelse fra pastor Jankz følt i Strømmen sogn. Tiden for jordskjælvets indtræden angives af tre af meddelerne at ligge mellem kl. 7.20 og 7.25, fire angiver 7.20, tre 7.25, en 7.23 og en 7.24. Nogle af iagttagerne meddeler, at de ikke har havt anledning at iagttage klokkeslettet nøilagtigt eller ikke har kontrol- leret sit ur bagefter, saa at tidsangivelsen ikke er aldeles nøiagtig. En nærmere gjennemgaaelse af materialet med det nævnte forhold for øle giver mig det indtryk, at de to sidstnævnte tider, nemlig kl. 7.23 og 7.24, skulde være de nøiagtigste. Nærmere tror jeg ikke, man kan komme paa grundlag af foreliggende materiale. Bevægelsen skildres som stødformig, som en vibration, som skjælvning o. 1. Paa to af de ovenfor anførte steder, nemlig paa gaarden Almenningen i Saltdalen og paa Bjørnør fyrstation, har man ikke følt nogen bevægelse, men kun hørt lydfænomenet. Dette staar i bedste samklang med den kjendsgjerning, at rystelsen gjen- nemgaaende har været meget svag. Naar undtages meddelelsen i ,Nordmøre*, efter hvilken styrkegraden skulde være 6 (Rossr-Foren), gaar meddelelserne fra Bodø og omegn gjennemgaaende ud paa, at rystelsen har været IV å V. Paa gaarden Volden i Bodin, paa Bodø landbrugsskole og i Bodø fyrtaarn har man kun følt en svag rystelse, men ikke iagttaget nogen virkninger af jordskjælvet, d. v. s. styr- ken maa her have været II—1II. Beretningerne fra Rødø, Kila, Vaagø og Kjærringø gaar kun ud paa, at der er følt en svag rystelse. 1905] Jordskjælv i Norge i 1905. 19 Lydfænomenet karakteriseres paa forskjellig maade af de for- skjellige iagttagere; en opfattede det, ,som om en sten rutschede ned af et tag og — dump! 1 bakken”, andre hørte derimod ikke saadant dump tilslut, men lyden døde jevnt hen. Ellers sammen- lignes lyden med vindstød, torden, vognrammel o. 8. V. Fire iagttagere angiver at have følt rystelser tidligere om mor- genen. Saaledes angiver hr. fogedkontorist Horm i Bodø at have mer- ket en fra vest mod øst gaaende bevægelse nogle minutter før kl. 3 om morgenen. Bevægelsen, der varede i ca. 10 sekunder, føltes, som om den var foraarsaget af en eksplosion. Hr. postassistent ELTorT har meddelt hr. Alexander, at han blev vækket af en rystelse, der antagelig var den samme som den netop omtalte. Hr. redaktør Tavr merkede en svag rystelse omtrent I å 1./; time senere, og , Nordmøre* har faaet meddelelse om en rystelse ved 5-tiden om morgenen, der skal have været endnu sterkere end rystelsen kl. ca. 7.23 f. m. 31. Jordrystelse i strøget omkring Kristianiafjorden den 13de desember kl. 10.50 e. m. Der foreligger om denne rystelse en hel del beretninger, hvoraf det fremgaar, at den er iagt- taget over næsten hele Smaalenene, de omkring den indre del af Kristianiafjorden liggende strøs af Akershus amt, Drammen, kyst- strøgene af Jarlsberg og Larviks amt samt strøget omkring Lange- sundsfjord og Frierfjord. Endvidere er rystelsen iagttaget i Strøm- stad og omegn. Som man vil se, falder dette strøg i det store og hele sammen med det af jordskjælvet den 23de oktober sterkest rystede strøg. Tiden angives forskjellig; de fleste tidsangivelser har tider, der ligger mellem kl. 10.50 og 11. Der er noteret følgende tider: 10.50 (Hvaler, Strømtangen fyr pr. Fredriksstad, Onsø og Løvbraaten i Høland), 10.51 (Prestebakke og Hemnes), 10.53 (Sørumsanden og Larvik), 10.55 (Porsgrund), 10.56 (Bragernæs), 10.57 (Slitu i Eids- berg) og 11.00 (Torbjørnskjær fyr, Haabel i Eidsberg). Det er selv- følgelig af disse tidsangivelser umuligt at slutte noget om udgangs- strøget. Det synes heller ikke, som om meddelelserne om jordskjælvets styrke tillader nogen sikker slutning i den retning. Gjennemgaaende har jordrystelsen været meget svag, og en del iagttagere har kun hørt den underjordiske larm, som ledsagede rystelsen, men ikke følt selve rystelsen. Kun paa to steder, nemlig i Botne i Jarlsberg og å i TE EE ]]————JZ—ZTVZF—H——ZTZ—-—————Æ————T—TFZÆZ—F—F—FÆ—H— ep 20 Carl Fred. Kolderup. | [No. 4 i Fredrikshald, har styrken naaet op til grad V efter Rossi-Forzers skala; grad IV er naaet paa følsende steder: Prestebakke. Hvaler, Onsø, Høland, Eidsberg, Sørumsanden, Drammen, Larvik, Porsgrund og Bamle. De fleste af de steder, hvor styrkegraden har været IV, ligger i den sydlige del af det rystede strøg, og da der fra Sverige ogsaa er indløbet meddelelse om, at jordrystelsen er iagttaget i Strømstad og omegn, hvor styrken maa have været omtrent IV, skulde dette muligens kunne tyde paa, at udgangsstrøget denne gang, ligesom ved det store jordskjælv den 23de oktober 1904, laa 1 den indre del af Skagerak. Sikker er imidlertid denne slutning ikke. Da talen er om jordrystelsens styrke, kunde det kanske være værd at mindes den lille notis 1 , Morgenbladet* torsdag aften den 15de desember 1904: ,— — — Nat til Onsdag skrives der til ,» Morgenbladet*, at den synes ogsaa denne gang at have været sterkere i vrænsestrøget Kornsjø—Bullaren end nede ved kysten. Det er en eiendommelig, inden aarhundreder kjendt foreteelse, at alslags jordrystelser føles sterkest i Naverstadbygden omkring Bul- laren.* Bevægelsen karakteriseres gjennemgaaende som en skjælvning, kun fra Fredrikshald opgives der 2 korte stød. Lydfænomenet be- tegnes som en svag torden, et drøn, en hul rullen o. s. v.; fra Porsgrund, hvor rystelsen havde styrkegraden IV, opgives der, at man ingen lyd hørte, medens der ellers fra mange steder meddeles, at man har hørt lyden, men ikke følt rystelsen. Der haves ialt kun 7 meddelelser om jordskjælvets forplant- ningsretning, hvoraf 3 angiver n.—s. (Prestebakke, Eidsberg og Hemnes), 2 s.—n. (Aspedammen og Tjømø), 1 s.0.—n.v. (Borge) og 1 s.v.—n.0. (Sørumsanden). Naar man erindrer, hvor ofte der angives den diametralt modsatte retning af den rigtige, og tænker over, hvor liden sandsynlighed der særlig er for, at bevægelsen I dette tilfælde i Eidsberg og Høland skulde have forplantet sig fra nord mod syd, kunde der nok være grund til at drage den slutning, at bevægelsen gjennemgaaende syntes at have forplantet sig fra syd mod nord, hvad der igjen kunde støtte antagelsen om, at udgangs- strøget laa i den inderste del af Skagerak. Men som jeg allerede har gjort opmerksom paa, er iagttagelserne for faa og for ufuld- stændige til, at man kan drage sikre slutninger i den henseende. 32. Jordrystelse paa Hurumlandet samt i Aas og Frogn den 27de desember kl. ca. 9 aften. I ,Morgenposten* 0g Holmestrandsposten* læstes: : Å h 1905] Jordskjælv i Norge i 1904. 21 sJordrystelse merkedes tirsdar aften ved 9-tiden ved Hurum- landet samt i Aas og Frogn. Paa Hurumlandet gik dørene op og vinduerne klirrede. I Aas paa gaarden Torp blev kjørene saa for- skrækkede, at de rautede alt hvad de orkede 10 minutters tid.* 83. Jordrystelse paa Klyve ved Porsgrund den 27de desember kl. 10—11 e. m. I , Porsgrunds Tidende* læses den 28de desember følgende: sJordskjælv merkedes igaaraftes mellem 10 og 11 paa Klyve. Det var saa sterkt, at en mand vaagnede ved ovnens klirren. Hans kone var vaagen og havde kjendt en sterkt syngende bevægelse.” Eg md Resumdé. Ne hat im Jahre 1904 in Norwegen 33 Erdbeben beobachtet. Das ist die grösste Anzahl seit dem Jahre 1889, das 35 Frdbeben aufweisen konnte. Von den 33 Erdbeben ist das eine (am 283. Oktober) das stårkste und das am meisten verbreitete, das iiberhaupt in Norwegen beobachtet worden ist, 5 habe ich als mittelgrosse norwegisehe Frdbeben bezeichnet und 27 sind locale Frschiitterun- gen. Mehr als die Hålfte såmmtlicher Erdbeben ist seit dem 283. Oktober eingetroffen. Bis zu diesem Tag waren nåmlich nur 15 locale Erschiitterungen beobachtet, dann kam aber eine Menge von Hr- sehiitterungen, von denen die iiberwiegende Mehrzahl in genetischer Verbindung mit dem grossen scandinavischen FErdbeben vom 283. Oktober stand. Die geographisehe Verteilung der Erdbeben im Jahre 1904 weicht von der gewöhnlichen dadurech stark ab, dass beinahe die Hålfte der Frdbeben dem östlichen Norwegen, das sonst nur zwei oder drei hatte, gehört. Voriges Jahr hatte das grosse scandina- visehe Erdbeben seinen Heerd im inneren Teil von Skagerak, und 4 von den mittelgrossen Erdbeben und 10 von den localen Fr- sehiitterungen traten im östlichen Norwegen auf. In westlichen Norwegen sind 11 locale Frscehiitterungen beobachtet, 9 in Sönd- möre, Nordfjord, Söndfjord und Sogn und 2 in Hardanger. 1 von den mittelsrossen Erdbeben und 6 locale Frschiitterungen gehörten dem nördlichen Norwegen. Alles in allem sind die folgenden Erdbeben und Erschiitterun- sen beobachtet: a. Grosse Erdbeben. 23. Oktober 11.27 åa. m. — Das grosse scandinavische Erdbeben. b. Mittelerosse Erdbeben. 25. Oktober 1.25 a. m. — Smaalenene und angrenzende Teile von Schweden. 1905] Jordskjælv i Norge i 1904. 23 1 EE re EE EE be 26. Oktober 6.27 åa. m. — Smaalenene und angrenzende Teile von Sehweden. 18. November ea. 3"; åa. m. — Das Kristianiagebiet und angren- zende Gegenden. 29. November 7.23 åa. m. — Salten und Nordre Helgeland. 13. December 10.50 p. m. — Die Umgegend des Kristianiafjordes. ce. Locale Ersehiitterungen. 8. Januar 1 p. m. — Dale und Leitet, Söndfjord. 9. Januar Nacht — Hellevik, Söndfjord. 16. Januar 2.03 å. m. — Kvinnherred. 4. Februar 11.19 å. m. — Utvær, Sogn. 5. April 11.40 p. m. — Nordfjordeid. 22 April 11—12 p. m. — Drammen. 30. April 12.12 å. m. — Porsgrund. 4. Juni 8.45 å. m. — Skomvær, Lofoten. FrJdun 1.35 p. m. — —: — Pak 5.33 å. m. — — r — 11. September 8.27 p. m. — Fiskaabygden, Söndmöre. 1. Oktober 8 p. m. — Nordfolden. 9. Oktober 1 p. m. — Lifjorden und Hyllestad, Sogn. 9. Oktober 3 p. m. — Overhallen, Namdalen. 23. Oktober 3.18 åa. m. — Tönsberg —Aaklungen; Barbu. 23. Oktober 5 åa. m. — Skien. 27. Oktober 3%/ p. m. — Dale, Söndfjord. 28. Oktober 11 p. m. — Skjeberg, Smaalenene. 29. Oktober 4.40 åa. m. — Ramnæs, Jarlsberg. 29. Oktober 51/41 p. m. — Dale, Söndfjord. 30. Oktober 8.20 p. m. — Tromsösundet. 4. November 3, åa. m. — Kristiania und nåehste Umgegend. 11. November 8 p. m. — Ulstein, Söndmöre. 15. November 4.55 a. m. — Osebakken bei Porsgrund. gu. December ca. 9 p. m. — Hurumlandet, Aas und Frogn. 27. December 10—11 p. m. — Klyve, Porsgrund. Die ungefåhre Verbreitung der hier erwåhnten Erdbeben und Ersehiitterungen sieht man aus der Karte, wo die Nummern sich zu denjenigen der folgenden Zusammenstellung von Frdbebenberich- ten referieren. In dieser Zusammenstellung sind såmmtliehe Frd- beben und Ersehiitterungen in ehronologiseher Reihenfolge aufgefiihrt. Carl Fred. Kolderup. 24 NTE SEEGER EEG = : | =$ Art d 1] X ; SG 4 rt der - E | Datum Ort Zeit N:S| Dauer Bewegung Richtung å | 42 > 3 «å | i ——== 1 Jan. 8 Dale | Lop. sy 0o-W Søndfjord 2 Jan. 9 Hellevik Nacht 2 Å Søndfjord | ; 3 a Jan. 16. | Bringedalsbygden |2h.3m.| 1 158 o-W å | Yttre Hardanger dum. | W-—08 3b. — Rosendal 2mSmnd | S0—NW Yttre Hardanger a. m. ; | - Je. — Dimmelsvik Ungefåhr | 1 O—- Wii Yttre Hardanger |2h. a.m : 3 d. — Onareim KE Tysnæs + Febr. 4. | Utvær Te ae p Yttre Sogn å. m. E 5a. | Febr.28 Granvin Ungefåhr | I | Ungefåhr 3 Fa ) å Hardanger 9h.p.m. VS. Bb. — Ullensvang SJØ Ada Hardanger p.m. de. — Hovland 1068. Ullensvang Hardanger | Tel dd. == Ullensvang Ungefåhr Ein ziemlich ML» Hardanger 9h.p.m. starker Stoss De. => Odda Hardanger DL. = Ulvik Filer K Hardanger dg — Eidfjord | Hardanger 6 April 5. | Nordfjordeid l1h. 40m.] 2 108. Nordfjord p. m. 7a. April 22. Jragernæs 11—12h. | 2 Drammen p. m. 7 Hauges Gade 11—12h. Å Drammen p. m. ; len Sotekskoler 121. 19m. Porsgrund am. Laut tarkes Getöse | å ! ollender Donner in Krachen 1 Rollen wie von einem ittelstarken Donner Erdbeben in Norwegen in 1904. 25 hörte zweimal einen mterirdischen in ziemlich starkes Rollen in dumpfes Getöse vor | dem Stosse ” EE få ah i iterirdisehes Getöse Stårke Wirkungen Bemerkungen Auch beobachtet in Lei- tet, aber nicht in Sveen, Vik in Holmedal und Hellevik Auch von einigen in der Umgegend beobachtet OG Die Betten zitterten so stark, dass einige Personen geweckt wurden Das Beben wurde nicht bemerkt Donner. Kein Zittern beobachtet Kein Zittern beobachtet IV | Es krachté in den Wånden; die | Einige bemerkten Ofen klirrten mehrere Stösse Das Beben wurde nicht beobachtet Das Beben wurde nicht beobachtet IV Die Öfen klirrten Nur von einer Person bemerkt IV | Die Öfen klirrten IV Tiren und Fenster klirrten G | | | VI Das Zittern war schwå- cher als auf Bragernæs Lose Gegenstånde kamen in schwin- gende Bewegung 26 Carl Fred. Kolderup. : <% Art d | Datum Ort Zeit 8 S| Dauer B er E p = ewegung Z 9a. | Juni 4. Skomvær 8h.45m. 40 S. Lofoten am: 9b. == Skomvær em Lofoten 10 — Skomvær lh.35m. Schwaches Lofoten prim Zittern Ha Juli 14. Skomvær 5 h. 833 m. 30 8 Langsames Lofoten 2. M. Wackeln 12 Septbr. 11. Fiskaa 8h.27 m. Zittern Søndmøre p.m. 13 Oct: Nordfolden 8 pm. Nordland 14 Oct. 98. Lifjorden und 1 på: Schwaches Hyllestad Zittern Yttre Sogn 15 — Overhallen 3 pm. 15 8 3 Wellen WNW—0 pe he (å Namdalen ute al. 4 i 16 a. | Oct. 23. Tønsberg 3h. 18m. TR EGGEN NE 14 16 b. — Sem bei 3 h.18m. Tønsberg åa. M. 16 c. å Aaklungen 3 h. 18 m. ly M. Starkes Bratsberg a. m. Zittern 17 5 Skien Dam 19a. | Oct. 25. Strømtangen I a5m. Man Fredriksstad | Å 4 LG FG EE ON ng 19b. — Rakkestad Smaalenene 19 c. 45 Kornsjø 1 h. 24 m. | Smaalenene a. m. 20 a. | Oct. 26. | Das siidliche 6h. 27 m. Smaalenene a. m. Erdbeben in Norwegen in 1904. 27 Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen 2 | uerndes Rollen vor, | V Tilren sprangen auf. Ein Tisch | Stårker im oberen als im wåhrend und nach dem zitterte stark. Turen klirrten unteren Stockwerk Zittern Die Håuser und die Erde zitterten III 1waches Rollen vor dem III | Das Haus zitterte ein wenig; aber keine Gegenstinde wurden be- wegt terirdisches Rollen rleichzeitig mit dem ittern Ein starkes Zittern wurde an mehreren Orten in Nordfolden beobachtet i dumpfer Laut ITI v Flussigkeiten kamen in Bewegung V Das Bett zitterte. Fin Schlafender wurde geweckt Å VI 3 Damen wurden geweckt Von mehreren bemerkt VI Das dicke Laternenglas im Leucht- turm barst e Das Beben war ungefåhr so stark wie der schwa- che Stoss am %983ten October FSV Schlafende wurden geweckt, Öfen | Das Beben wurde auch und Fenster klirrten, und die Betten zitterten in Bohuslån in Schwe- den beobachtet Das Beben war das grös- ste seit dem grossen scandinavischen Beben am 23ten October Elverum 28 Carl Fred. Kolderup. : = Art å å Datum Ort Zeit S 8| Dauer åren) je Pop På N | rd 20 b. | Oct. 26. Trara Smaalenene 20 c — Rokke Schwaches Smaalenene | KE Zittern — 21 Oct. 27 Dale 3 h.45m. Søndfjord pm 22 Oct. 28 Skjeberg NM hip mi 10 S. Zittern Smaalenene 23 Oct. 29 Ramnæs 4h.40m. Jarlsberg a. Mm. 24 — Dale 5h.15m. 28. Søndfjord på. 25 Oct. 30 Tromsøsundet 3 26 Nov. 4 Kristiania und ca. 4 D. Schwaches Umgegend a. m. Zittern 27 Nov. 1 1 Ulstein 8 hp! på | Schwaches pa Søndmøre Zittern 28 Nov. 15 Osebakken 4h. 55 m. Schwaches på: Porsgrund a. m. Zittern 29 a. | Nov. 18. Næs 4 h. 30 m. 1/4 M. |Wellenbewegung på Hallingdal 2 00g 29 b. — Brandbu 3 h. 45 m. JANE lu då Hadeland a. m. 29 c. — Norderhov 4h. a. m. Keine Bewegung Noe ; Ringerike 29 d. — Ringerike 8 hd5 mm. 4—6 S. a. m. 29e| — | Bønsnæs 3 h. 25 m. | Ringerike a. m. 29 1. — Hoff und Bakkehuset |3 h. 30 m. Å, Vestre Aker a. m. 29 p. hose Sørskogbygden 5] | Erdbeben in Norwegen in 1904. 29 Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen | VI | Mehrere wurden sgeweckt Auch in Bohuslån beo- bachtet npfes Gedrölne Das Zittern wurde nur von —unbeschåftigten Leuten bemerkt les, unterirdisches Ge- V Der Beobachter wurde xgeweckt. röhne Das Bett zitterte und eine Lampe | kam in schwingende Bewegung V— VI | Zwei Schlafende wurden geweckt. Eine Lampe klirrte IV | Möbeln zitterten V— VI | Schlafende wurden geweckt Das Erdbeben wurde an | mehreren Orten beo- | bachtet Vielleicht wurden einige Glåser durch —=diese Erschitterung umge- stirtzt V—VI | Das Bett zitterte, und ein Schla- fender wurde geweckt TV Öfen zitterten, und Fenster klirrten V— VI! Ein Schlafender wurde von dem Getöse veweckt & se wie von Sturm oder | IV Öfen und Fenster klirrten. Die | Einige haben am 17 Nov. voruberfahrenden Jsenbahnziigen Nrirdisehes Rollen Yrde zweimal gehört Håuser zitterten und krachten um 9l1/9 und 12 Uhr Abends Zittern be- | merkt Ein Mann wurde geweckt Das Beben wurde be- merkt ER , Ort. Zeit S | Dauer rv der 23 ewegung | | | Aas, Eidsvold 3 h:56m| I 20 S Stoss Romerike gem. Nes Schwaches - Romerike Zittern Ullensaker Romerike Gjerdrum 3h.40m.! 1 |8—10 8. Romerike Arme Skedsmo 2 2 starke Støsse, Romerike der letzte war der stårkste Lillestrøm Shjedm 12 2 starke Støsse Romerike am. Bredtvedt 13 h. 30 m Aker a. M. Kristiania Jesseim 3h.30m.| 2 Romerike Elg 10000 Strømtangen 3 h. 30 m. Schwaches Fredriksstad Ane Zittern Akerhaugen 3 h. 30 m. Skien Fn. Bodø mh edm | 020268. Ein kurzer, am. starker Stoss Biskop Kroghsgd. 5 |7h.20—25| 1 Ein Zittern Bodø mr am. Sjøgaden 7hn.20—25| 1 Stossførmig 3odø arm, Bodø Thoham, | å 30 d. å. M. Erdbeben in Norwegen in 1904. SÅ SS Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen | | RØTTENE Kanonenschuss aus V Sehwaches Zittern. Ein Schlafender ter Ferne , wurde geweckt tarkes Gedröhne V Tiiren sprangen auf | eråhnliches Rollen Am 12. Nov. um 91/, Uhr abends wurden 3 kurze 3 Knalle gehørt. Der Ofen zitterte stark, und die Lampe kam in schwingende —Bewe- gung | VI Mehrere Personen wurden geweckt | | 1 > wie von Fahren IV | Die Håuser zitterten | Das Erdbeben wurde an | mehreren Orten in der | Stadt beobachtet | SM Tiiren sprangen auf | skr Zittern wurde von lim brummenden Laut eitet | VI Schlafende wurden geweckt. Bet- Å ten und Ofen zitterten stark | IV | Die Öfen klirrten i es Getöse pgleich- V Das Kiichengeråt bewegte sich. Ein | Ein anderer Herr in dem- jo mit der Bewegung Stubl, auf den ein Mådchen sass, selben Hause meinte. I hiipfte dass die Bewegung in | der Richtung WNW-— rå OSO ging | Jo SE ne SE EEE å 1 ut als ob eine Tir Das Bett zitterte Es wurde auch um 4,20 Wlfsehlagen wurde oder 4,25 Morgens ein | RR Stoss beobachtet i K'zes donneråhnliches In dem östlichen Teile der Stadt zer- | Eine noch stårkere Er- Uelse sprangen die Fenster. Auf Bodö- schiitterung wurde um gaard bewegte sich die Rolle 5 Uhr beobachtet 39 Carl Fred. Kolderup. E | er E Datum Ort Zeit |8:5| Dauer ee E 5055 Bewegung Z < | | 30 e. | Nov. 29. | Bodin gerade an der |7 h.20—25 Eine Vibration Stadtgrenze m. å. m. im Untergrunde 30 f. == Bodin Pfarrhoff |7h.20m.| I . Ein kurzes, Bodin a.m. schwaches Zittern 30 g. == Rønvik ma25m Bodin a.m. 30 h == Volden 7 h20md 1 Zittern Bodin a. m. 30 i. po Bodø cab Ackerbauschule 20 m. a. m. å 30 j. == Bodø Leuchtturm |7h.20m.| 1 | 45 8. Zittern a. m. 30 k. === Lillealmenningen |7 nh. 20 m. Ca. 4 S. Keine Bewegung Saltdalen a. m. beobachtet 30 1. == Bjørnøens Leucht- |7 h. 25 m. Keine Bewegung ag å turm a. m. beobachtet dl a. | Dee. 13. Prestebakke 10b25lm 1 5S Zittern, als ob pm. ein Schnellzug Gr dt 18 passierte 31 b == Aspedammen Ca. 11 28 Schwaches 10h.30m. Zittern Må od pa kp dle. == Fredrikshald 2 kleine Støsse 31 d. ær Hvaler 10 h. 50m. 28 pm. di e == Ise 1 Ard Skjeberg BLS Borge 1 31 g. 0 Fredriksstad 91 hi. Strømtangen 10 h. 50 m. Andauerndes pi Så pm Zittern SL i, — Torbjørnskjær Lek pint 4—5 8 Zittern Leuchtturm vm Erdbeben in Norwegen in 1904. 393 Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen | Getöse wie von einem tarken Windstosse npfes Wagenrollen WW Der Oen zitterte starker Donner IV | Ein Tisch-zitterte Knall mit anhaltendem | III Keine Wirkungen ;ollen | Öse als ob ein schwerer Keine Wirkungen -egenstand fiele rkes Gedröhn wie von Keine Wirkungen iner Explosion in einiger mtfernung VE öse wie vom Schorn- ;jeinsfeuer Å öse wie vom einem indstoss erirdisches Getöse IV | Das Haus zitterte, und der Ofen klirrte schwaches, andau- | (III | Keine rndes Rollen ca. 2 S. der Bewegung Å | dumpfer, hohler Laut V Die Öfen zitterten, und einige Ge- | Die Bewegung war står- genstånde auf den Wånden be- ker in Id, Kornsjø und wegten sich Krappeto | Getöse dauerte sehr IV | Die Håuser zitterten, und die Turen | In Gravningssund verlies- mge und war stårker klirrten sen einige Leute die s am 23. Okt. Håuser IV | Die Öfen klirrten | hohles rollendes Ge- röhn starkes donneråhn- hes Rollen |erirdisches, andauern- ELI Keine Wirkungen | | Niemand kann mit Be- stimmtheit sagen, dass er die Erschitterung beobachtet hat () > Nummer | 315. | BI k. SL 4. okm. | SI mn. ao: SÅ p. 3lq. Porsgrund PE e Art d : Ea | rt der chil Datum Ort Zeit NO Dauer pe Richtune sg E2 SG Dec. 13. | Onsø 10h.50m. | | | p.m. — Slitu 10h157m) Å 258 Zittern N—$ Eidsberg p.m. — Haabel IL bapmded Eidsberg — Myren Tomter ne Enebak — Løvbraaten 10 h. 50m. Skullerud pm. — Hemnes 10h.51m.| I | 8—108S. Nå Høland p. m. —— Sørumsanden 10h. 53m.] I Zittern SW—N pm: å — Nydalen CJ Pad == Huseby Callh.p.m.) 1 å == Bragernes 10h.56m.| I Drammen pm. å as Eiangsvand und 8—10 8. [Keine Bewegung Bestul E—= Nøtterø == Tjømø GE Ca. 6 8. Schwaches $3 p. m. Zittern = Botne en Larvik 10 b. 53 m.! | he gd fei, p. m. Je) E | Porsgrund 106 ddmd 1 30 S. i | Her | pm. BE | — Bamle Carl: Å Fine wiegende - | ME p.m. Bewegung Å Dec. 27 Hurumlandet, Ga Pb. å : | Aas und Frogn p. m. 8 Ex Klyve bei 10—11 h. | 5] Erdbeben in Norwegen in 1904. 35 Laut Stårke Wirkungen Bemerkungen starkes Getöse IV | Die Betten zitterten, die Öfen | klirrten n Getöse IV | Das Bett zitterte zes Gedröhne Das Haus krachte, aber kein Zittern wurde beobachtet Getöse Leute wurden geweckt Getöse in 5—6 S. auerndes Rollen vor TV | Eine Tiår klirite, und das Bett ar Bewegung zitterte | Rollen, als ob ein Zug | IV | Tassen und Glåser klirrten assierte, kam vor und auerte wåhrend der ewegung Eine swache Erschitte- rung bemerkt starkes Getöse IV | Die Öfen klirrten >rirdischer Donner |sehwacher Donner MT disches Gedröhne eichzeitig mit und ieh der Bewegung | «öhue V Die Fenster klirrten, und die Lam- | pen kamen in Schwingung ÆR DE Gr Rollen IV | Die Wånde krachten | Laut IV | Das Bett zitterte. Lose Gegen- | stånde klirrten | IV | Lose Gegenstånde klirrten | Auch in Skien bemerkt | V Die Tiren sprangen auf, und die | Die Kiihe waren unru- Fenster klirrten hig und brillten. IV | Die Öfen klirrten so stark, dass ein Mann geweckt wurde Øl! VIU, PRESENTED egna UN 17MAE 0 398 b OG od å Å hege å dis Je ert TE , i i pp 4 - A 9 EN, 1 å på Fer 2 aid er am ART ET IG v å ee ke” Å HE ke Å H ao PA p- ra - ø 4 Å i , De d å 3 . EN 5 å F Lydk NE o 3 Jr : g p 4 p EE” ea OE * GØr ” Lu ha al OG * å ,, « = å s PE "ar 1 Å Von å X p 3 ; Å * > dri p Jak, Å ete > = tg Å 1 1548 Å * ad D = e + $ ya ; Ero ee la ve >K Hitd pr N v n - * reg på På kn N å 20% - Ag å * i i å > å års Ho FL . * a i r04 få kn EG pl - å ” = K P å * v ( æi å Lnr kn Å g a p - må å ae 1 ua 4 På & park å + å yr » md, p SY å X - % - p i på == N va P å i uasapæp = Pr 2N|ÅJÅY EE pue[pJoypuøs = '|YS puejpoypuoN = 'IYN u?og = 35 p.ofjpuøs = "ls puofjp1on = "fN PJØWPUØS = "WS JasjapuoYuHOH dnaappoy par [18) Je HOG)| 19J8V I S gr ME DISAYOF DISUON LUYVN D ON «9 Dy > Å % SU SR 5 014 er EN BEG 4 Pan pa — Ddet Hefte DGIVET AR def s å PA å o Fe å å ve NNN go - $r å - å . 3. BRUNCHORST | MUSBETS DIREKTØR å MG a G på væ: i FG Va X - ES EG or — JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI BERGEN p 0, 1905, E PENN å, No. 5 * AG; pg FAG 2 » Indhold af 1ste hefte. FE CARL FRED. KOLDERUP: (med 1 figur i teksten og 2 ad ud deutscher Sprad ALe J. REKsTtAD: Iagttagelser fra terrasser og ander i ve: vestlige Norge, «under en reise sommereh 1904, foretaget med stipendium fra Høres Museum, sa AST SA Gs sv ak JAMES Å. GRIEG :* gr HMS Storm OG dens syne» Je Cart FRED. Fukerer: in deutscher Sprache) ....»..as+vvdaav ivar eraak are eeeng N Indhold af 2det hefte. PAUL BJERrKAN: ÅAscidien von dem norwegischen Fischerei- dampfer ,Michael Sars” in den Jahren: 1900—1904 gerne (Mit. Grei Lafelm: Luke rvSta er ra Ao EG HJALMAR BROCH: Nore de von dem josbde. Fischereidampfer -, Michael Sars* in den Jahren 1903—1904 gesammelt, nebst Bemerkungen iiber die Systematik der Teca- phoren Hydroiden. (Mit 8 Textfiguren und 2 Tafeln)..., ++... HAAKON SCHETBLIG: Gravene paa Myklebostad paa Nordfjord- eid. . Med 1 planche og 43 figurer i teksten. (Summary of Contents in Enable Dr. ALEXANDER SCHEPOTIEFF: diseus EE RO EJ OE EE EE) OLAF BIDENKAP: Fortegnelse over de arktiske bryozoer.:... Do.: Geografisk oversigtstabel ....+suure sort Toskiolvet den 23de oktober Pk en i Norge i 1904 tom Zur Organisation von Cephalo- Side 5430 198 EIET 153 108 Bergens Museums Aarbog 1905. No. 5. Aseidien von dem norwegischen Fisehereidampfer , Michael Sars" in den Jahren 1900—1904 gesammelt. Von Paul Bjerkan. X By, J (Mit drei Tafeln). le Herrn Fischereidirektor Dr. JorHan Hysort wurde mir dureh die freundliche Vermittelung des Herrn Dr. AppzenLnør iiber- tragen, die Ascidien, die wåhrend der Expeditionen von ,Michael Sars* gesammelt wurden, zu bearbeiten. Fiir diese Liebenswiirdigkeit sage ich den beiden Herren meinen besten Dank. Das Material von 1900—02 habe ich im zootomischen Institut unserer Universitåt durehgearbeitet, und es ist mir eine angenehme Pflicht, dem Konser- vator des Instituts, Frl. Kristine Bonnevie, meinen herzlichen Dank abzustatten fir die immer bereitwillige Hilfe und das grosse Interesse, mit dem sie die ganze Zeit den Fortschritten meiner Arbeit folgte. Das Material von 1904 habe ich hier in Tromsø bearbeitet und habe da Gelegenheit gehabt, es mit dem arktischen Materiale im hiesigen Museum zu vergleichen. Ich hotffe diesem Ma- teriale spåter eine spezielle Arbeit widmen zu können, da es in verschiedener Hinsicht von Interesse ist. Ich habe es zweckmåssigst gefunden, das System von R. Harr- MEYER in seiner ausgezeichneten Arbeit, ,Die Ascidien der Arktis* So genau wie möglich zu verwenden. Von Synonymi habe ich nur das notwendigste von den Arbeiten iiber Ascidien in den nördlichen Meeren mitgenommen. Genaue Lokalitåtsangaben jeder Station nebst Angaben iiber Zeit, Temperatur, Bodenverhåltnisse, Zusammenleben der Arten und Haifigkeit sind aus Ubersicht Seite 24 zu ersehen. Tromsø im Mårz 1905. Da die Ascidien unserer nördlichen Meere friher hauptsåehlieh in den kleineren Tiefen gesammelt worden sind, hat das Material von ,y Michael Sars*, das aus verschiedenen Tiefen in den verschie- densten Gregenden dieser Meere genommen ist, sein grosses Interesse speziell fir die batymetrische Ausbreitung der Arten. Es zeigt sich, dass viele Arten tiefer gehen können, als man friiher gefunden hat. Speziell wird man finden, dass mehrere charakteristische, arktische, Arten vom Eismeere in die grösseren Tiefen des Nordmeeres sich ausbreiten. Von dort sind sie sogar nach siidlicheren, relativ seich- teren Stellen, wo man mindestens eine Zeit des Jahres eine höhere Temperatur hat, vorgedrungen. XKiikenthalia borealis z. B, die eine charakteristische, arktische Art ist, ist unter dem Materiale von St. 58 (1902) repråsentiert, wo die wahrscheinliche Temperatur Mitte Juli + 59 C. ist. Dasselbe scheint auch fir Dendrodoa ag- gregata und andere der Fall zu sein, welche an den Kiisten von Island und Norwegen in verhåltnissmåssig hohen Temperaturen gefunden wurden. Ubrigens verweise ich hinsichtlich der Verbrei- tung auf die nåhere Erörterung der Arten und auf die Ubersicht. Aus den grösseren Tiefen habe ich drei neue Arten beschrieben: I Molgula, 1 Styela und 1 Didemmide, för die ich genötigt gewesen bin, eine neue Gattung Leptochinides zu bilden. Alle 3 wurden in der Nåbe von den Får-Öer gefunden, M. herdmani auf der west- lichen Seite des Wyville Thomson-Riicken, S. doliolum und L. færø- ensis auf der Ostseite. Fam: Molgulidæ. Molgula erystallina (Møunu.). Syn: 1892 Pera crystallina, JACOBSOHN, p. 156. 1899 at HARTMEYER, 1, p. 565. 1900: St. 26, 150 m., siidlich von Jan Mayen. Ein kleines, durehsichtiges Expl., Långe 5,5 mm., Breite 4,5 mm., befestigt auf einer Sertularella polyzomias mit einem zuge- spitzten Stiele, der långer als der grösste Durechmesser des Körpers ist.. 1905] Ascidien. 5 Molgula vetortiformis VERK. Syn: 1880 Molgqula grönlandica, TRAUSTEDT, 1, p. 495. 1902: St. 90, 75 m., Sidostkiiste von Island. Als diese Art muss ich eine leider schlecht erhaltene Molsu- lide deuten. Oberflåche stark gerunzelt und mit Hydroiden und Bryozoen dicht bewachsen. Molgula oceulta Kurrr. 1900: St. 52, 90 m., Österbotten, Porsangerfjord, Finmarken. Ein Expl. mit bråunlichem Sand und Röhrehen (Thalamophoren?) bedeckt. Mantel weich, aber zåhe. Molgula herdmani n. sp. (Taf. I, Fig. 1—6). Körper: kugelig, mit måssig langen, retraktilen Siphonen; Långe 9 mm., Höhe 7 mm. und Entfernung zwischen den Körper- öffnungen 3 mm.; Oberflåche ganz mit feinen Sandkörnehen bedeckt; scheint frei im Sande zu stecken. Cellulosemantel: måssig dick, zåhe, nicht durchsichtig. Muskulatur: an den Siphonen kråftig entwickelt, die Långs- muskelziige der Siphonen gehen etwas nach unten. Tentakel: 24, abwechslend von 2 verschiedenen Grössen, mit 3 fingerförmigen Fortsåtzen zwischen jeder Tentakel. Flimmerorgan: becherförmig, nach vorn und nach rechts gekehrt. Kiemensack: jederseits mit 7 Falten; jede Falte mit 4—-6 inneren Långsgefåssen; Quergefåsse von 2 OQOrdnungen, die grössten gehen zwischen den Infundibulen; Kiemenspalten in einer am &ussersten Teil abgebrochenen Doppelspirale. Dorsalfalte: glattrandig. Darm: eine enge, aufwårts gekriimmte Schlinge bildend; Magen klein mit Leber; After mit ausgebogenem, etwas gerunzeltem Rande. Exeretionsorgan: elliptisch, verhåltnissmåssig gross, schief gestellt. Gesehlechtsorgane: jederseits eine zwitterige Gonade, die linke oberhalb der Darmschlinge. Åusseres: Der Körper (Fig. 1) ist beinahe kugelig, nicht seitlich zusam- men gedriiekt, aber unten bei einigen Expl. etwas flacher. Die Körperöffnungen liegen auf kurzen, retraktilen Siphonen, die etwas von einander streben (Fig. 2—3). 6 Paul Bjerkan. [No. 5 Die Oberflåche ist mit feinen haarartigen Fortsåtzen bedeckt, an denen feine Sandkörnehen haften. Dieser Belag ist unten etwas diinner, ist aber auf den Siphonen zu finden. Im ganzen ist das Tier undurehsichtig, ja hat mit dem Belage eine schwårzliche Farbe. Innere Organisation: Der Cellulosemantel ist verhåltnissmåssig dick und zåhe; er ist sehr schwer vom Innenkörper loss zu machen. Die Muskulatur des Innenkörpers ist måssig stark ent- wickelt. Die Muskelfasern sind nicht dick, bilden aber ein diehtes Flechtwerk, das mit stårkerer Vergrösserung sichtbar wird. Die Långs- und Quermuskelztige der Siphonen sind stårker entwickelt; die ersteren gehen radiår ausstrahlend auf die Körperoberflåche iber (Fig. 2—3). Von den 24 Tentakeln (Fig. 5) sind 19 sehr gross, aber unter sich doch ein wenig verschieden. Die grösseren Tentakel sind doppel federförmig veråstelt und das Zwischenstiick zwischen ihnen ist schön gebogen. Die feinsten Åste der Tentakel sind wie die kleinen Fortsåtze zwischen ihnen fingerförmig. Wie aus der Figur hervorgeht, treibt der Hauptstamn auf der inneren Seite eine Lamelle, sodass er im Querschnitt scharf dreieckig wird. Das Flimmerorgan ist becherförmig mit der Öffnung nach vorn und nach rechts gekehrt. Der Ganglion hat vorn und hinten paarige Nervenåste, die sich bald weiter verzweigen. Die Neural- driise liegt rechts vom Ganglion (Fig. 6). Im Kiemensacke sind die mittleren Falten auf jeder Seite die grössten. Die Anzahl der inneren Långsgefåsse ist auf jeder Seite in den entsprechenden Falten nicht gleich. Intermediåre innere Liångsgefåsse fehlen. Die Quergefåsse sind hohe Mem- branen; die der I. Ordnung gehen zwischen den Infundibulen, die der II. iiber denselben. In jedem Infundibulum eine Doppelspirale, deren Mittelpunkt unter einer Falte liegt. KFinzelspiralen können auch vorkommen. Im åusseren, mehr 4-eckigen Teile sind die Spiralen unterbrochen, sodass sie von langen, gebogenen Kiemen- spalten zusammengesetzt werden (Fig. 4). Die Dorsalfalte (Fig. 4) ist ganz glattrandig, im Rande etwas verdickt. Der Endostyl ist måssig stark entwickelt. Der Darmkanal (Fig. 2) bildet eine enge Schlinge, die aut- wårts umgebogen ist. Der Magen ist sehr klein. Der Enddarm 1905] | Ascidien. 7 biegt sich in der Nåhe des Magens aufwårts, und das After liegt etwa so hoch wie die Darmschlinge. Das Exkretionsorgan (Fig. 3) ist gross, elliptiseh, mit der Långsachse schief zum Körper. Schwarzbraune Konkretionen. Die Geschlechtsorgane (Fig 2—3) sind jederseits eine zwitterige Gonade. Fundstelle und nåhere Besprechung: 1902: St. 76, 1260 m., Fårö-Shetlands-Rinne, westlich vom Wyville Thomson-Riicken. Diese neue Art ist in einer Anzahl von 6 Expl. in der warmen Area auf der westlichen Seite des oben erwåhnten Rickens gefunden worden. Wie man sieht, hat man die Art nur von einer Station, sodass es schwierig ist, sich nåher tiber die Ausbreitung der- selben auszusprechen. Durch die Untersuchungen vieler Expeditionen speziell die des , Knight Errants*, dem es im Jahre 1880, gelang den Wyville Thomson-Riicken nachzuweisen, hat es sich aber vezeigt, dass die Tierformen auf den beiden Seiten des Riickens sehr ver- sehieden sind. Murray”) konstatiert von der Ausbeute des .,Knight Frrants*, dass von den 71 Arten der westlichen Seite und den 47 — Arten der Ostseite nur 2 Arten gemeinsam sind. Spåtere Forschungen haben dies wohl ein wenig modifieiert, aber der Unterschied zeigt sieh doeh sehr ausgeprågt. Das wahrscheinlichste ist folglich, dass die neue Art in der warmen Area ihre Heimat hat, mit Sicherheit aber kann dies nur durch spåtere Befunde festgestellt werden. Ich habe mir erlaubt, die Art nach dem verdienstvollen Natur- forseher HrrpmAan zu benennen, dem einzigsten, der friiher die Ascidien von der Fårö-Shetlands-Rinne bearbeitet hat. Fam: dStyelidæ. Unterfam. Styelinæ. Styela gelatinosa Traust. 1902: St. 99, 480 m., nordwestlich von Får-Öer. Ein Expl. mit schmaler Basis auf einem Stein befestigt. Das Tier war stark kontrahiert; der Darmkanal und die Ovarien waren aber deutlich und typisch. 1) Proceed. Roy. Soc. Edinburgh, v. XI, 1882, p. 648. 8 Paul Bjerkan. [No. 5 Styela loveni (SARS) Syn: 1851 Ascidia loveni, Sars 1, p. 157. . 1859 Cynthia loveni, Sars 2. p. 65. 1880 & 93 Styela aggregata, TrAaustEDT*1, p. 410; 3, p. 314. 1899 Styela aggregata, HARTMEYER 1, p: 479. 1900: St. 52, 90 m., Österbotten, Porsangerfjord, Finmarken. 1901: - 180, 140 - Green Harbour, Spitzbergen. 1902: - 77, 426 - siidwestlich von Får-Öer. 1904: - 240, 56 - Skagerak. - 958, "58-18. 263, 77m, SL 78 SSE 77 m., Nordsee. Alle Forscher, denen diese Art vorlag, erkannten, dass sie hinsichtlich des åusseren Aussehens ein grosses Anpassungsver- mögen hat, wåhrend die innere Organisation sich ganz typisch hålt. Dasselbe habe ich auch bei den Expl. von ,Michael Sars* gefunden. Von St. 52 (1900) kommt die Art in ? stark abge- platteten Expl. vor; die ibrigen Expl. sind höher, von Form koniseh bis beinahe kugelförmig variierend. Den Mantel habe ich in einigen Fållen in versehiedenem Grade mit zottenartigen Fortsåtzen gesehen, ganz Wie von HARTMEYER (8, p. 211) bei Expl. von Spitzbergen wahrgenommen. Meistens waren diese nur auf die Basis beschrånkt, bei einem Fxemplare von St. 279 in der Nordsee aber war der Mantel iiber und iiber mit solehen Fortsåtzen versehen, an denen kleine Sandkörnehen hafteten. Nur nahe den Öffnungen konnte man den eigentlichen Mantel sehen. Das Expl. war an einem Dentalium befestigt, das im Mantel beinahe eingewachsen war. Der Konsistens des Mantels war sonst wie gewöhnlich und die innere Organisation ganz typisch. Styela doliolum mn. sp. (Taf. I, Fig. 7—8; Taf. IT, Fig. 1—4). Syn?: 1896 Styela rustica? BONNEVIE. p. 4. Körper: tonnen-oder walzenförmig, durch einen kurzen Stiel be- festigt, oft etwas gebogen mit dem Konkavitet ventral; Körper- öftnungen auf warzenförmigen FErhebungen, Ingestionsöffnung terminal, Fvestionsötfnung etwas dorsal verschoben; Mass des grössten Expl.s: Höhe 48 mm., Långe 18 mm. Cellulosemantel: missig dick, zåhe, undurchsichtig, vorn und hinten mit KQuerrunzeln, tiberall mit ganz kleinen Warzen besetzt; Farbe gelblich grau. 1905] Ascidien. 9 Tentakel: 20-—24, von verschiedener Grösse. Flimmerorgan: gestielt, becherförmig, Öffnung nach vorn und etwas nach links gekehrt. Kiemensack: jederseits mit 4 Falten; intermediåre, innere Långs- gefåsse; Quergefåsse von verschiedener Grösse, aber ohne deutlich ausgeprågte Ordnung; Felder långer als breit mit 2 —3 Stigmen. Dorsalfalte: glattrandig. Darmkanal: Magen måssig gross, oval, långsgefureht, deutlich gegen Ösophagus und Darm abgesetzt; Mitteldarm stark ge- bogen; Rectum lang mit einer Leiste; After mit ca. 10 ab- gerundeten Zåhnchen. Gesehlecehtsorgane: jederseits ein kolbenförmiges Ovarium mit nach vorn gerichtetem OQviduct, beide von Endocarpen um- vegeben. Åusseres: Der .Körper ist bei den mir vorliegenden KExemplaren meistens etwas schief långlich-oval, oben etwas abgeplattet, unten in den Stiel iibergehend, sodass er ungefåhr tonnenförmig aussieht. Das grösste Expl. ist etwas gebogen mit dem Konkavitet ventral. Der Stiel ist nicht deutlich ausgeprågt bei allen Exemplaren. 2 Expl. von verschiedenen St. sind abgebildet (Taf. 1, Fig. 7—8). Der gelberaue, zåhe Cellulosemantel ist oben und hinten speziell am Stiele mit Querrunzeln versehen. Die kleinen Warzen können an einigen Stellen ganze Anhaufungen bilden. Innere Organisation: Der Innenkörper ist sehr schwer vom Cellulosemantel zu lösen; die innere, lockere Schicht löste sich einfach von der åus- seren, derberen und folgte dem Innenkörper. — Die Expl. von St. 35 sind in Formol konserviert und haben sich nicht gut erhalten. Das Expl. von St. 74 ist in Alkohol konserviert, hat sich aber sehr kontrahiert, sodass eine genauere Untersuchung mit stårkerer Vergrösserung unmöglich ist. Die schlechte Erhaltung ist wahr- seheinlich eine Folge der grossen Tiefe. Die Muskulatur ist sehr scehwach entwickelt, keine deutlichen Långs-und Quermuskelztige. Siphonen kurz, mit etwas stårker ent- wickelter Muskulatur. 10 Paul Bjerkan. [No. 5 Die einfachen Tentakel sind von versehiedener Grösse, aber ohne eine bemerkbare Ordnung. Das Flimmerorgan ist. gestielt, becher- oder glockenförmig, liegt mit der Öffnung nach vorn und nach links. Die Öffnung ist S-förmig gebogen. Die Dorsalfalte ist glattrandig, wellenartig gekraust im Rande. Der Endostyl ist auch wellenartig sebogen, von måssiger Dicke. Es ist möglich, dass diese wellenartige Frscheinung nur eine Folge von Kontraktion ist. Der Kiemensack (Taf. IL, Fig. 4) hat sich nicht si gehalten. Die 4 Falten auf jeder Seite sind ganz niedrig und konvergieren gegen den Schlund. Die Långsgefåsse der Falten sind unmöglich zu zåhlen. Nur hie und da kann man, nachdem man gefårbt hat, mit starker Vergrösserung die Stigmen sehen. Zwischen je 2 Långsgetåssen sind ?, bisweilen 3 Stigmen. Es ist etwas Unter- sehied zwischen den KQuergefåssen, aber wegen des aufgelösten Zustandes des Kiemensackes, kann ich mich nicht iiber eine be- stinmte Ordnung aussprechen. Der Verlauf des Darmkanals (Taf. IL, Fig. 1) gleicht dem- jenigen von Styela rustica, ist aber enger und mehr scharf gebogen. Der Magen ist auch verschieden,.oval von Form, kirzer und scharf gegen Ösophagus und Darm abgesetzt. Der Mitteldarm geht erst aufwårts, macht dann eine scharfe Biegung, so dass er eine Strecke seitlich vom Magen verlåuft. Das Rectum geht gerade aufwårts und ist in der Nåhe des Afters etwas eingekniffen (Taf. Mg). | Die Ovarien (Taf. II, Fig. 1) sind kolbenförmig; ihre Rich- tung ist ventral-dorsal, wåhrend die OQviducten auf beiden Seiten des Rectums aufwårts gehen. Ein Expl. von St. 35 hat ganz abnorme Qvarien (Taf. IT, Fig. 4). Es hat nur eine OQviduct, und diese geht vom linken Ovarium aus; das rechte Ovarium ist aber ventral mit dem linken vereinigt. In allen anderen Hinsichten stimmt dies Expl. mit den ibrigen iiberein, sodass ich es sicher als eine und dieselbe Art festhalten muss. Qvarien und Oviducten. sind von Endocarpen umgeben, die als Spermasåekehen dienen. Fundstelle und nåhere Besprechune: 1902: St. 34, 820 m., St. 35, 1100 m., westlich von Aalesund. - 74, 1130 - Fårö-Shetlands-Rinne, östlich vom Wyville Thomson-Riicken. rn ren dn 1905] Aseidien. 11 Diese Art, die in mehreren Hinsichten Styela rustica nahe steht, habe ich sowohl wegen der speziellen Organisation als wegen ihres Vorkommens als neu beschrieben. Sie scheint in der kalten Area in einer Tiefe von 800—1200 m. ihre Ausbreitung zu haben, wie man in der Ubersicht besser sehen wird. Ihr stidlichstes Vorkommen, St. 74, 1130 m. Tiefe, ist auf der östlichen kalten Seite des Wyville Thomson-Riicken mit Temp. —- 0,03 in einer Tiefe von 1100 m. Von den 2 ibrigen Stationen hat man keine Bodentemperatur genommen, aber wegen der grossen Tiefe und anderer Temperatur- angaben ist es wahrscheinlich, dass die Temp. etwa 0 C. sein muss. Als fragliche Synonym habe ich Styela rustica?, BONNEVIE 1896 vom ,Norske Nordhavsexpedition* aufgenommen. Diese Bestimmung ist von Fråulein Bonnzvir selbst als fraglich hingestellt, weil das Expl. defekt war. Die Tiefe 827 m. ist grösser als ge- wöhnlich bei rustica, die sonst nur in Tiefen von 0—432 m. gefun- den worden ist. Der Darmkanal soll wie bei der neuen Art demjenigen von rustica gleich sein, und zum Fehlen des Ovarium auf einer Seite habe ich auch, siehe oben, einen Ubergang gefunden. Polycarpa libera Krær. (Mar Eie 5). 1902: St. 34, 820 m., westlich von Aalesund. - 84, 330 - nördlieh von Får-Öer. 1904: - 262, 80 - Nordsee. Von dieser Art lagen mir 3 kleine Expl. vor, 1 von jeder Station. Als Ereånzung von Krærs Beschreibung habe ich einige Figuren mitgenommen. Der Kiemensack (Fig. 5) ist vom hintersten Teil in der Nåhe der Dorsalfalte senommen und zeigt ganz schön die verschiedene Entwickelung der Stigmen, die eine Interpolierung der Quergefåsse anzudeuten scheint. Der Darm ist bei diesen Expl. etwas råumlicher als auf Krærs Originale, wie man vom After (Fig. 7) sehen kann. Dies ist, wie ich denke nur eine Folge von reichlicher Nahrung; er war nåmlich von FExerementen ganz ausgespannt. Magen sehr kurz mit deutlichen Pylorusblindsack (Fig. 6). | Polycarpa pomaria (SAv.). Syn: 1880 Styela pomaria, TRAUSTEDT I, p. 415. 1887 — yy GRIEG, p. 10. 1902: St. 47, 350 m., westlich von Bergen. 1904: ., 93, 350—370 m., nördlich von Får-Oer. » 281, 107 m., Nordsee, westlich von Jæderen. 12 Paul Bjerkan. [No. 5 Von St. 47 mehrere grössere und auf ihnen sitzende, kleinere Expl. an der Basis mit Nadeln von Kieselsehwåmmen besetzt, sodass sie wahrscheinlich auf solehen befestigt gewesen sind. Ein Fxpl.: von St. 93 war auf einer Waldheimia befestigt. Dendrodoa aggregata (RATHKE). Syn: 1859 Cynthia aggregata, SArs 2, p. 64. 1893 & 96 Styela aggregata, Kiær 1, p. 49; 2, p. 9. 1899 Dendrodoa glandaria, HARTMEYER 1, p. 484. 1900: St. 56, 250 m.. am Nordkap, Finmarken. - 61, 90 - siidlich von Båren-Insel. - 114, 65 - Baadsfjord, Ost-Finmarken. 1902: - 90,75 8. 91 1450 m, 965 OA 550 m., östlich und siidöstlich von Island. Die sidlichste Fundstelle dieser charakteristischen, arktischen Art ist St. 90 in der Nåhe von Hornafjord auf Island. 550 m. ist die grösste Tiefe, aus der diese Art iiberhaupt genommen worden ist. Die meisten Expl. waren aggregiert. Styelopsis grossularia (BEN,) Syn: 1870 Cynthia grossularia, Sars 3. p. 214. 1880 Styela grossularia, TRAUSTEDT 1. p. 416. 1893 & 96 Styela grossularia, Ktær 1, p. 55; 129, p. 11. 1904: St. 257, 40 1n., Nordsee, westlich von Ringkjöping. 3 kleine, etwas gewölbte Expl. auf einem Stein befestigt. Cellulosemantel diinn, durehseheinend, aber zåhe. Das grösste Expl. war mit Eiern und Larven gefillt. Unterfam.: Polyzoinæ. Kiikenthalia borealis (GOTTSCH.). Syn: 1894 Goodsiria borealis, GOpTTScHALDT, p. 361. 1896 Goodsiria coccinea, BONNEVIE, p. 13. 1902; St. 58, 420 m., östlish von Får-Oer. - 86, 470 - St. 91, 150 m., St. 96, 550 m., stiler siidöstlich von Island. Die siidlichste Fundstelle dieser hocharktisehen Art ist St. 96 auf derselben Breite wie Får-Öer. Sie wurde dort zusammen mit Dendrodou aggregata in einer Tiefe von 560 m. gefunden, die ørösste Tiefe, aus der beide diese Arten tiberhaupt genommen wor- den sind. | | 1905] Ascidien. 13 Fam.: Botryllidæ. Sarcobotrylloides aureum (SARS). Syn: 1851 &59 Botrylloides awrea, SARs 1, p. 153; 2, p. 66. 1894 botrylloides rugosum, GOTTSCHALDT, p. 544. 1900: St. 56, 250 m., am Nordkap, Finmarken. 1901: - 174, 130 - östlich von der Båren-Insel. Die grössere Kolonie von St. 174, in Alkohol konserviert, war bråunlich-violet, krustenartig, 6—7 mm. dicek; die weit kleineren Kolonien vom Nordkap waren rundliche Kliimpechen. 250 m. ist die grösste Tiefe, aus der diese Art bis jetzt genommen worden ist. Fam.: Corellidæ. Chelyosoma macleayanum Brop. & Sow. 1900: St. 52, 90 m., Österbotten, Porsangerfjord, Finmarken. Ein Expl. mit dem Darmkanal auf der rechten Seite; Rectum biegt um den dorsalen Rand des Kiemensackes und wird in dieser Weise ganz dorsal. Fam.: Ascidiidæ. Aseidiella virgimea (Mönn.). Syn.: 1880 & 93 Phallusia virgimea, TRAUSTEDT 1, p. 439; 3, p. 312. 1887 Phallusia virgenia, GRIEG, p. 11. 1902: - 48, 275 - mwestlich vom Sognefjord, Norwegen. 1904: - 212, 100 - Nordsee, Sidwest von Lindesnes. - 240, 56 - Skagerak. eo 32NSEN 256, 192 m., St. 257, 40 m, St 259, Sem St 1267, 730, Sti 269168 m;, Si. 273, 78 m., Nordsee. | Die håufigste Art unter den Ascidien von der Nordsee und von Skagerak (vid. Ubersicht). Ich fand sie auf Hydroiden, Amnneli- denröhrehen und Schalenfragmenten befestigt. In einzelnen Exem- plaren waren Expl. von Modiolaria marmorata im Mantel einge- nistet. 14 Paul Bjerkan. [No. 5 Aseidia obliqua (ÅLDER.). 1900: St. 56, 250 m,, am Nordkap, Finmarken. 1901: - 2, 90 - Hessefjord nahe Aalesund. 1902: - 47, 3850 - westlich von Bergen. - 51, 400 - westlich von Florø, Norwegen. - 83, 110 - mnördlich von Får-Öer. - 90, 75 - siidöstlich von Island. Uber diese sehr variable Art, die im Materiale reich repråsen- tiert war, habe ich einige kleine Bemerkungen hinsichtlich der indi- viduellen Variation zu machen. ; Das Flimmerorgan ist bald, wie Herpman?) erwåhnt, herz- förmig, mit eingebogenen, aber nicht spiralig eingerollten Schenkeln, bald wie HAarTMEYER (3, p. 282) es gefunden hat hufeisenförmig oder mit ganz parallel vorwårts gehenden Schenkeln; bei einzelnen Expl. konnte ich auch die sanfte Ausbiegung der rechten Schenkel konstatieren. Die verschiedenen Angaben iiber die Anzahl der Stigmen kommt wahrscheinlich davon, dass diese oft in einem und demselben Individ verschieden sein kann. So fand ich mehrmals auf der rechten Seite nur 2 Stigmen in einer Masche, auf der linken aber == Die Quergefåsse sind lieber von 3 als von 2? Ordnungen, wie auch entwickelungsmåssig das wahrscheinlichste ist. Schema: I—III—II—IH—IL. Man kann es am besten von der hinteren (åusseren) Seite des Kiemensackes sehen. Ich habe dies beobachtet sowohl an den Expl. von , Michael Sars* als an anderem Material. Ein grosses, gut entwickeltes Expl. von St. 2 (1901) war auf der rechten Seite schön rot pigmentiert. Asceidia gelatinosa Krær. 1901: St. 2, 90 m., Hessefjord nahe Aalesund. Ein Expl. von dieser von.Krær 1893 beschriebenen Art mit Åscidia obliqua Zusammen, steht hinsichtlich Pigmentierung und Mantelgefåsse zwischen Kr1ærs A- und B-Form. Höhe im Mantel 50 mm. 1) Journ. Linnean Society v. XXIII. EE Er ME yt FE 1905] Ascidien. 15 Aseidia venosa (Möun.). Syn.: 1880 & 93 Phallusia venosa, TRAUSTEDT 1, p. 438; 3, p. 212. 1887 Phallusia venosa, GRIEG, p. 11. : 1902: St. 28, 200 m., St. 49, 130 m., nordöstlich von Shetland. 1904: , 281, 107 - Nordsee, westlich von Jæderen. Nicht håufig, ein Exemplar von jeder Station. Aseidia prunum (MULL.). Syn.: 1893 & 96 Ascidia complanata + prunum, Kr1ær 9, p. 36; 2, p. 6. 1892 Ascidia glacialis, JACOBSOHN, p. 159. 1901: St. 114, 65 m., Baadsfjord, Ost-Finmarken. mor 212, 100 - St.281, 107 m., Nordsee. Mit Hartmeygr (2, p. 37) nehme ich die friher als distinkte Arten betrachteten 4. complanata und prunum Zusammen. Die Expl., die ich hier tm nördlichen Norwegen gesehen habe stimmen am besten mit der Form complanata, aber es giebt doch so viele Ubergånge , dass ich keine Schwierigkeiten finde, mit HarTMEYER einverstanden zu sein. Das Expl. vom Baadsfjord 7z. B. hat bei weitem nicht so stark gebogene Darmschlinge als, nach KrÆr, för complanata eigen sein soll. Asedia tritomis HErDM. 1902: St. 79 A & B, 750—840 m., stiidwestlich von Får-Oer. Diese grosse Art, die von Hærpman (2, p. 96) 1883 unter der Ausbeute von , Triton* gefunden wurde, scheint in der warmen Area verbreitet zu sein. Unter meinem Materiale befanden sich mehrere grosse Expl., das grösste 90 mm. hoch mit Mantel. Der Körper ist oval, der Mantel dinn, weich, mit ganz niedrigen Processen. Die Siphonen sind måssig lang, der Analsiphon etwa auf der Mitte des Innenkörpers. Der Kiemensack geht eine lange Strecke unter dem Darmkanal, aber bei meinen Kxpl. ist das vordere Stiiek desselben doch betråchtlich grösser. Die Långsgefåsse sind sehr fein mit Papillen in den Ecken der Maschen, ohne Inter- mediårpapillen; 5 Stigmen in einer Masche. Das Flimmerorgan ist hufeisenförmig, långer als breit, mit der Öffnung nach vorn; Ganglion weit hinter denselben. Die Tentakel sind ausserordent- lich lang, von versehiedener Grösse. Der Darm S-förmig gekrimmt mit dem After niedriger als der Darmschlinge; After im Rande mit kleinen Warzen. 16 Paul Bjerkan. [No. 5 Fam.: Cionidæ. Ciona imtestimalis (1.). Syn.: 1851 &59 Ascidia iutestimalis, SARs 1, p. 156; 29, p. 64 1880 Ciona camina, TRAUSTEDT 1, p. 432. 1887 — == GRIEG, p. 10. 1901: St. 114, 65 m., Baadsfjord, Ost-Finmarken. 180, 140 - Green Harbour, Spitzbergen. 1902: 44; 110.,-1 St 64 290m. 8SL7G TE GN | und stidlieh von Får-Öer. | 1904: = 259, 57 /=39St 263, 47 m., SLIG BS Diese kosmopolitische Art ist in meinem Materiale von den verschiedensten Gegenden repråsentiert. St. 77 liegt auf der westlichen Seite des Wyville Thomson-Riickens und gehört also zur warmen Area. | | Fam.: Distomidæ. Distomus erystallinus (REN.). Syn.: 1851 & 59 Distoma vitreum, Sars 1, p. 154; 29. p. 66. 1896 Distoma crystalinum, HviTFELDT-KAAS, p. 9. 1896 — 1 BoNNEvIg, p. 12. 1900: St. 53, 200 m., Kistrand, Porsangerfjord, Finmarken. 1902: - 47, 350 - westlich von Bergen. - 51, 400 - mwestlich von Florø, Norwegen. - 90, 75 - S8St. 91, 150 m., sidöstlich von Island. Von St. 53 viele kegelförmige Kolonien nur mit Knospen in verschiedener Entwiekelung ohne entwickelte Tiere; die gemeine Tunica ist fester und mehr opak als gewöhnlich. Bei den ibrigen: Kolonien waren die Individuen ganz entwickelt. Von St. 90 mehrere grössere Kolonien, Balaniden bekleidend. Diese Art ist, soweit mir bekannt, friiher nicht tiefer als 180 m. gefunden worden. Distaplia clavata (SARS). (Taf. IT, fig. 1—3). Syn.: 1851 & 59 Leptoclhmum clavatum, SARS 1, p. 154; 29, p. 66. 1900: St. 56, 250 m., am Nordkap, Finmarken. | Diese Art kam in einer Menge von Kolonien unter der reichen Ausbeute am Nordkap vor. Ich will mir nur einige supplierende 1905] Ascidien. jer Bemerkungen zu den friiheren Beschreibungen erlauben im Anschluss an die Figuren. Die Individuen sind meistens in Streifen vom Stiele bis zum Seheitel der Kolonie geordnet, und liegen bald seitlich und schief zur Oberflåche (Fig. 2), bald dorsal-ventral im Verhåltniss zu die- sen Streifen. Das Ovarium enthålt gewöhnlich ein grosses Ei und mehrere kleinere (Fig. 1). Die Eier sind gross und dotterreich. Die Bruttasche liegt auf der rechten Seite des Tieres (Fig. 2—38), ist långlich oval und hånet etwas nach unten; enthålt gewöhnlich 1—3 Eier in verschiedenen Stadien der Entwickelung. Bei Harrt- MEYER in ,Die Ascidien der Arktis* Taf. XI, Fig. 21 ist die Bruttasche dorsal gezeichnet; dies ist möglicherweise eine Folge der verschiedenen Lavebeziehungen der Individuen. Der Kanal der Bruttasche geht nach der Finmiindung im Kloake in schlangen- artigen Biegungen (Fig. 3). Dies kann durch Kontraktion hervor- oerufen sein; auch die Kiirze des Kiemensackes deutet in dieser Richtung. Die Form des Afters (Fig. 3) scheint mir ganz merk- wiirdig zu sein; ich habe sie aber in mehreren Individuen beobachtet. Distaplia livida (Sars). Syn.: 1851 & 59 Leptochnum lividum, Sars 1, p. 154; 2, p. 66. 1900: St. 56, 250 m., am Nordkap, Finmarken. In mehreren kleinen, rötlichen, polsterförmigen, weichen Kolo- nien vorhanden. Die ovale Bruttasche liegt dorsal und viel höher als bei clavata mit dem Stiele beinahe senkrecht vom Körper strebend. Die Tiere waren sehr kontrahiert. Fam.: Polyclinidæ. Maeroelinum pomum (SARS). Syn.: 1851 & 59 Amaroucum pomum, SARS 1, p. 155; 29, p. 66. 1896 Aplidiopsis pomum 1 sarsit, HvuiTFELDT-KAAS, p. 13—14. 1908 Macrochimum crater + pomum, HARTMEYER 3, p. 319—322. M. 1901: St. 2, 90 m.,-Hessefjord nahe Aalesund. - 838, 64 - Nordsee, siidwestlich von Lindesnes. - 114, 65 - Baadsfjord. Ost-Finmarken. 19 18 Paul Bjerkan. [No. 5 1902: St. 44, 110 m. östlich von Får-Oer. - 90, 75 - Sidostkiiste von Island. 1904: - 212, 100 - "SE 25 SES Sm 78 m., Nordsee. Hinsichtlich dieser Art bin ich zu einer von HArTMEYER und HurrrerpDr-Kaas abweichenden Ansicht gekommen. leh finde nåm- lich, dass das richtigste sein muss, die in Norwegen gefundenen Macroelinum, die friiher als 2 Arten betrachtet wurden, unter dem von Sars gegebenen Namen pomum 7Zu Vvereinigen. Als spezielle Merkmale fir M. pomum findet HARTMEYER (3, p. 322). Anwesen- heit von Systemen mit gemeinsamen Kloakenöffnungen, die Birnen- form des Magens und den ganz dorsalen Verlauf des Darmes. Im Materiale von ,Michael Sars* fand ich in denselben Kolonien sowohl ausgeprågte Systeme mit gemeinsamen Kloakenöffnungen, als ventrale Biegung des Darmes mit Kreuzung von Rectum und Ösophagus. Also die Merkmale von M. pomum und erater mit einander gemischt. Vereinzelte Individuen habe ich auch gefunden mit ganz dorsalem Verlauf des Darmes, und mehrere mit dem Darm seitlich vom Magen, so dass es zwischen beiden Extremen, dorsalem und ventralem Verlauf, eine schöne Reihe von Ubergången giebt. Den dorsalen Verlauf des Darmes habe ich speziell bei Individuen gefunden, die wegen der Form der Kolonie ihrer Långe nach nahe der Oberflåche liegen. Mir scheint es, als ob åussere Verhålt- nisse, Druck etc., diese Abweichungen hervorgebracht håtten. In einzelnen Fållen scheint auch eine Drehung des Abdomens durch Kontraktion nicht ausgeschlossen zu sein. Die Form des Magens habe ich långlich-oval gefunden. Sars bezeichnet ihn auch (1, p. 35) einfach ,,oval* und sagt nichts von einer Zuspitzung, respective ,Birnenform*. Ich habe in ein- zelnen Fållen eine Zuspitzung gesehen, eben so oft aber nach oben als nach unten, und ich habe es nur als individuelle Variation oder auch als Kontraktionsphånomene gedeutet. Hinsichtlich des Postabdomen bin ich mit HartmEyYEr einver- standen, dass die verschiedene Entwickelung der Geschlechtsorgane grosse Bedeutung hat fir die Form und das iibrige Aussehen desselben. [eh denke auch ein neues Moment hinzuftigen zu können. Ich kann dies hier aber nur in aller Kiirze besprechen. Ich habe ja auch nicht geeignetes Material gehabt, um die Sache mit genauen, Å dens 1905] Ascidien. 19 mikroskopisehen Untersuchungen zu verfolgen. Ich habe nåmlich eine ovariale Knospung, ,bourgeonnement ovarien*, wahrgenommen, wie von GARD!) KowarLkvsky?) und Hrerpman (4, p. 24) fiir die Polyclinidæ erwåhnt wird. Das Postabdomen lösst sich durch transverselle Absehniirungen in mehrere Stiicke, die zur Ober- flåche der Kolonie wandern und sich dort entwickeln. Ich habe Kolonien gefunden, die im åusseren Habitus Macroclinum ganz gleich sind, aber ohne entwickelte Individuen, nur mit Abdomen- stiieken. KEinige von diesen waren in lebhafter Zellteilung begriffen und hatten sich schon sehr differentiiert. In dieser Weise dirfte also die ganze Kolonie sich erneuern können, und da scheint es mir auch erklårlich zu sein, wie man bald Kolonien mit, bald ohne Systeme findet. Nach meiner Ansicht ist also die Anwesenheit von Systemen kein gutes Speciesmerkmal, weil dies wåhrend der zeitweisen, voll- ståndigen Erneuerung der Individuen in der Kolonie durch ovariale Knospung verschieden sein kann, und die spezielle Form des Magens und der dorsale Verlauf des Darmes, wie nach HurtTreLDT-K Aas, sind nur individuelle Variationen. Man hat also keinen Grund, unsere bis jetzt gefundene Macroclinum als 2 Arten velten zu lassen. Im nördlichen Norwegen ist nach HurtrerLpT-Kaas und Harrt- MEYER M. pomum nur im Jahre 1849 von M. Sars gefunden worden und zwar auf 2 Stellen. Spåter hat man ganz genaue Untersuchungen gemacht und es wåre dann merkwiirdig, dass man die Form nicht wiedergefunden håtte; erklårlich wird es, wenn man findet, dass pomum und crater nur verschiedene Entwickelungsstadien sind. Nach dem Materiale von ,Michael Sars* kann die Art långs der Kiisten des Nordmeeres und in der Nordsee gar nicht selten sein. Von einzelnen Stationen kam sie in grossen Massen vor. Sie scheint nicht tiefer als 100 m. zu gehen. Amaroucium mutabile SArs. 1900: St. 56, 250 m., am Nordkap, Finmarken. 1901: - 189, 215 - Barents Meer, östlich von Vardø. Von St. 50 mehrere kleine Kolonien; von St. 189 eine grössere vestielte Kolonie, 35 mm. hoch, 30 mm. breit. 1 Recherches sur les Synascidies, Arch. «d. Zool. expér. v. I, 1872. *) TUber die Knospung der Ascidien, Arch. f. Mikr. Anat. v. X, 1874. 20 Paul Bjerkan. [No. 5 Fam.: Didemnidæ. Leptoclinides mn. gen. Kiemensack: mit 4 Spaltenreihen. Egestionsöffnung: mit nach hinten gerichtetem Trichter. Unter dem Materiale befand sich eine Didemnidenkolonie, deren Individuen diese 2 charakteristischen Merkmale fir Leptochmum und Didemnum, wie sie von Drascrr (1, p. 9) und Larinrce (p. 83) festgeschlagen sind, in sich vereinigten. Zwar bin ich eigent- lieh derselben Meinung wie Hrerbman (4, p. 267), dass die Zahl der Kiemenspaltenreihen kein so sicheres Gattungsmerkmal ist, aber um nicht noch mehr Verwirrung unter den Didemniden hervorzurufen, habe ich vorgezogen, eine neue Gattung 7u bilden. Die Didemniden sind in den nördlichen Meeren so spårlich vertreten,. dass ich nicht Gelegenheit gsehabt habe, eine sichere Ansicht hin- sichtlich der Konstantitåt der Gattungsmerkmale zu bilden. Hoffent- lich wird bald Jemand mit gentigendem Materiale versehen mit sicherer Hand die jetzige Unsicherheit der Grenzen der Didemniden- gattungen beseitigen können. Leptoclinides færöensis n. Sp. (Taf. III, Fig. 4—8). Kolonie: fleischig, polsterartig; Systeme undeutlich; Kloakenhöhle- ein innerer, grosser Spaltraum mit einer grossen Öffnung nach aussen; die Ingestionsöffnungen bilden kleine Höcker. Cellulosemantel: nahe der Oberflåche und långs der Seiten der Kiemensåckehen mit zahlreichen kugelförmigen Kalkkörpern mit 25—40 stumpfen Stacheln; die tieferen Schichten ohne Kalkkörper. | | Einzeltiere: bis 2 mm. lang. E Egestionsöffnung: ein nach hinten gerichteter Trichter. i Kiemensack: mit 4 Reihen Kiemenspalten. Samenleiter: 5—6-mal um den Hoden gewunden. Die Kolonie: Die Kolonie (Fig. 4) ist auf einem Stein befestigt, grauwelss: von Farbe, bis 8 mm. dick. Sie war in Alkohol konserviert* und 1905] Ascidien. 21 ist nach dieser Behandlung Leptochnum roseum sehr åhnlich in Farbe und åusserem Aussehen, ist aber fleischiger. Die Ober- flåehe wird dureh die Ingestionsöffnungen etwas höckerig, nur in der Nåhe der grossen Kloakenöffnung sind sie beinahe glatt, da die Einzeltiere hier fehlen. Die gemeine Kloakenhöhle ist ein grosser, spaltförmiger Raum, der parallel der Obertflåche liegt und den Mantel in 2 Schichten teilt. Die åussere Offnung derselben ist etwas hervor- tretend (Fig. 4). Der Cellulosemantel enthålt zahlreiche kugelförmige Kalk- körper, die nahe der Oberflåche und långs der Seiten des Kiemen- sackes sich ausbreiten. Sie fillen ganz 2 rundliche Såekehen (Fig. 5—7), die in jedem Tier seitlich im Peribranchialraum hinein ragen, und sind von den Öffnungen derselben oft wie in Ausströmung begritfen seordnet. Diese Såckehen, die von Lanrine (p. 81) fir Didemnum fallax als Reste der primitiven, ectodermalen Inva- gination gedeutet werden, sind bei allen Tieren zu finden. In den tieferen Schichten, speziell unterhalb des spaltförmigen Kloaken- raums sind keine Kalkkörper. Die Dicke der innersten Sehicht ist sehr versehieden; sie kann dicker sein als die åussere, meistens ist sie aber dinner. Dies hångt wahrscheinlich vom Unterlage ab. Organisation der Einzeltiere: Die Einzeltiere (Fig. 5—6) sind in 2 etwa gleiche Teilen veteilt; das Zwischenstiick ist hinter der Mitte etwas eingeknitten. Die erste Figur zeigt wahrscheinlich die richtigen Verhåltnisse, wåhrend in der letzteren das Abdomen sich durch Kontraktion etwas gehoben hat. Die Ingestionsöffnung hat einen langen Niphon mit 6 stumpfen Zåhnchen im Rande. Die Egestionsöffnung bildet einen nach hinten gerichteter Trichter mit einem Siphon etwas kiirzer als der Ingestionssiphon. Die Tentakel sind 20—30 an Zahl, von verschiedener Grösse. Der Kiemensack ist gut entwickelt; die Stigmen sind lang und schmal. Die Dorsalfalte wird durch Zungen gebildet. Der Darmkanal ist gut ausgebildet. Der Ösophagus ist lang, oben etwas eingekniffen, der Magen kugelförmig, der Mittel- EEE 29 Paul Bjerkan. [No. 5 darm S-förmig gebogen, das Rectum geht links vom Ösophagus, und der After kehrt sich gegen die Egestionsöffnune. Von Gesehlechtsorganen war nur der Hoden entwickelt. Dieser liegt an der linken Seite des Darmkanals, wo Magen und Darm mit einander verbunden sind. Fundstelle und nåhere Besprechung: 1900: St. 13, 590 m., nordwestlich von Island. 1902: - 58, 420 - östlich von Får-ÖOer. Die Kolonien von St. 58 sind gut erhalten, wåhrend von St. 13 (1900) nur ein Bruchstiick in schlechtem Zustande zu finden war. Alles was ich sehen konnte, scheint mir doch anzudeuten, dass es dieselbe Art sein muss. Zwar hat St. 13 eine sehr niedrige Temperatur, 0,119 C., wåhrend die wahrscheinliche Temperatur des St. 58 ca. 59 C. ist, aber die Art wurde dort zusammen mit Kiikenthalia borealis genommen, sodass die Verhåltnisse fir Kalt- wasserformen gar nicht unertråglich sein können. Didemmopsis variabile (H.-Kaas). (Tar Mie 9) Syn.: 1896 Didemnoides variabile, HuITFELDT-KAAS, p. 5 1901: St. 114, 65 m., Baadsfjord, Ost-Finmarken. 1902: - 90, 75 - Siödostkiiste von Island. Fir diese Art nehme ich den von HAaRrTMEYER (3, p. 365) neu gegebenen Gattungsnamen Didemmnopsis auf. Didemmoides, der friiher von DrascHe (1, p. 9) mit einer ganz anderen Bedeutung aufgestellt ist, zu behalten und ihm einen neuen Inhalt zu geben wie LarIcLE (p. 68), kann leicht Verwirrung in der Synonymi hervor- rufen und ist auch wie HARTMEYER sagt unzulåssig. Als Frgånzungen friiherer Beschreibungen dieser Art habe ich einige Bemerkungen zu machen. Die Einzeltiere der beiden Kolonien unter meinem Materiale scheinen eine grosse Neigung zu haben, Stolonen in den vorderen Teil des Abdomens zu treiben. Meine Zeichnung (Fig 9) zeigt ein ganzes Tier mit Stolonen von verschiedener Långe. Diese Stolonen geben wahrscheinlich die Erklårung der Entstehung der sternför- migen Gruppen, welche HartmEYEr erwåhnt. Ich selbst habe auch solche Gruppen gefunden mit den Tieren in verschiedenen Entwickelungsstadien, ohne dass ich doch mit Sicherheit eine 1905] Ascidien. 23 Verbindung konstatieren konnte. Dass diese Anhåufungen oft rings um den vorderen Teil des Abdomens eines voll entwickelten Tieres vorkamen, scheint doch sehr fir diese Lösung zu sprechen. Wie aus der Zeichnung hervorgeht, habe ich den Analsiphon mehr ausgeprågt gefunden als HArtmEYER. Dies stimmt auch mit den Angaben von HuirreLpT-KAas, dass ,,die Siphonen von gleicher Breite und Långe sind.* å Å Paul Bjerkan. 24 (UIO POUR H) SJØL 998804) *UOpaANM J[PUURSQS UDIPPNSV UAYD[INM JOB *UIUONLIS UDIUJNZUIQ OP 1Y2ISJ0QN | | (>) wniod wniuo..ovypr *'uar$uodg *ueysug) — == p9 *0,80 or 00 0.6 | Ser | & (>) umnutod nr | | (PD v»s0un2b6 'P (PT) vnbygo eden) — — 06 | punsepegy oyeu paofjessen leg & TOGT (1) v9pbarbbn vopoupuag |(uerpoenassord)ömuensg org — 06 06 % OG 987 O0SPLA eeo (>) apquu *P (>) open Aa | | (>) nvanp (PE) una. 8 | | (D »nbygo *F Va) vmborbov 'g E EG 008 008—008| '0,91098 | 90011 Ye | 96 (uarsuodg | (>) snunppsar SNMOISUT |P|RIN) Uepog aepeg 19'G CRT 003 puaofpia5uustog *pueusiy 3 80 (1) unukvopnu | | ug 'E) 14220] '8 UP 02020 ME | — PE å 06 001—06 pxofjrasuestoq *'ua))OquegsN Mirza (uadjegoy pun uer | | (1) vun»ysku) pmåjopyr -vunuer tuariepy opera) => | set NE1—001 U3AVJ[ UEP UOA PUSI | %/3 97 (1) spsuøraf SpunodeT | (uøprimrydo epera)| 110 | OGg 068 M0P 098 167099 196 |- en OO6T UIqUIUE ng (yormueenn) | apeug | ((>) eteayew '() '[dxg 1482uy) SnIS[a) ul -anvadway, | QUE] YDYPION D ag MONG UOAOM een 2 LE | p (uta3J9J Ut) 3JOLT, va tpeyor 5 | -v1g og (1) vnbyge vpnsp (7) 811001: DYpSY (9) s1uo.q DIPPSP (D sypuysour O (ga) 14220 '$ (9) mvup.say vnbjoNr (D uwmoyop hjg (D syYvusan vuorg (>) s18u2ø4af "I (5) 81402409 'Y (D) snusk. ad (1) »nbygqo 'F (1) ps0u2r DPUSY (D vaubur pppesp å (T) snusk 'g o (><) »vnbugo 'W (>) wood I E (D wmuod [I PD) syYyvumsaqn ') (PD) umonop valg (D 494 d (M) mye 9 (1) vs0ur DIpUSP D JNM WNIN.LDUPF (D sypusoqu 9 (1) 12200 8 (3) wnaxnD sapioyfx0q034DE (nl) unuod Nr | (Monqo.mag (Pynson) - PD ununsd *P '($) v70borbbr ugJeyos[eyosny[ 'PUES puBg Jeule PUuBg JoUulef[ UI9IG 'PUUS JONELIX PL UAYDUIRJE IZI8M DS *PUEBG JOUNLIG a9u!aJg pun pUvS aUIPIS 'pueg PSS015 JeUule PIN pueg Iounvig pop "uyor UIL or PUEg JONEBIY uYyar] ua] pueg Joulef | PIN | | | | 691 + 208 + s00 = Gry 000 I OOTT 14+—840) og + "89 | oppvreyasJYEM CE16 OPL OG I 04—09 'M ,L8 01 | 8806 9406 E EG 08 * 0902 &G 3 90 OG [44 2 Or og 'M 6P ov EE * 81 oG % 8900 "Q GP oG "AM 90 09 * 9901 SA ENGV 'QO,GT ol | "0497 068 uaH19QZ91dg tunoqaeg ua? | "O0 ,16 006 uaypIRUUULJ-ISQ 'Pproljsperg 66 069 140 ol 9 80 o[ 9 /8G 009 6 068 61 009 OT ol 9 96 069 OP 019 60 019 ol 9 LE 009 91 oG9 89 069 186 069 186 ol 9 6F 004 20 ovL BH mm [0 9] Fe ke pe Fe op) Oo PIT po (8) voubna ppvsy (D »2mrbaa vynpisp m) umuod Nr 'G) sypunsau 'D GT) vombna AP) 200 *g (1) unuod MN (3) ununad 'F (g) vomnbua 'P (3) vrmuop pdwkoT (1) p80u02b pjokyg (D) sY92109 'Y (>) vaobaubb» FI (3) v0borbbv noporpuag (1) snunpgskad I (8) sy»2409 MY (>) p90ba4bbo (D 29901402 'I <) unuod (><)snunpskio (g)»nbyge*P (p)ugpbasbb q AP) suue0fi.1033.4 "ny (3) 513.409 DUYDIUIYNH Paul Bjerkan. (1) 24294 vdivdhkor USJLYDE US.I90] JIUE PULG aula)g pun PpUYg | Ua[EBYDG Ueee| jur WYyeT J9SUueEg uyer] 18G(PUuE9 oUlaJg 9Z18M DS 'PUEI Ja5n[EYUITAJ gUunvIq "PUES JIZIVMYDG Uulyer] J19Z18MUDQ pueg 1envIX) -JeY2SDJ 'PUES JOUNBIG ((><) eadageut () 1Axg 19e7Uy) Sue 26 jreyuepeyosaquapog 2g + av or GER Oo AO o9G 6'oT + GE ag 100 oå 16 096 6' + LG LE * 60 08 108 oL6 798 + 96 90 AE 88 oLE 009 + O0T 001 "0 68 9G 1P oLG OLE—098! 'M 486 00 FF ol9 60'G OSP OSF S 9706 PT o£9 BA OGG OEE eek ;86 oF9 co] ++ OI OTG * STolT 96 oF9 OGT STENE 18 0F9 60'g PL (ep EFP OVT LT or9 gg'g 09F 09F 8801 66 959 Aa OGG OGG € 9801 97 089 uaqedue "22 | (qormuaany)) | aJeIJ SUIS[ag Ul -1ngeT3day, asUurJ SYDYPION injeaedur, UOAOM | UJSJSN[ UT 3 (UtSJOYp UN) aJarg I BILTE HOT 9JALL 9JSS014) 16 06 98 Ascidien. 1905] (1) os0uæa 'F (PD) wununad 'p (P) DuDmod d (1) 14220] ppkyg (><) umnwuod 'yr (PT) 14220] '9 (D vounbua vnapusp (4) Doub.ua v2p18SP (D syYvuso 'D (eg) vanbua 'P (08) sYDusan 'D (8) 14240 '$ (D) v1394 pdemohog >) umuod nr 6) vanbua 'P (1) 120] vpliig (1) 2omboa *P (8) DMDNSSOUD 'S Ppuvg 'n oueyg AsSOIX PUES "YOSIYEM PUEG "YDSIEM UIJETJDG UD.I90] 'N IUIDII PUES "YOSTYEM USJEYDG UAIDA[ JIUI WYarJ19HIPUES "YOSTYEM Wye] UA[EYDg USIJAf 'N PUEG utyery wydr | ++ +++ 190 og 46 OG FI oF IT 00 196 ol 16 00 6F ol 166 oG :6F or 86 OG /£0 09 I 1896 1861 1883 1886 1894 1889 1889 1901 1903 1904 1883 1883 1883 1886 1891 1896 18992 1893 1896 Litteraturverzeichniss. BONNEVIE, K., Ascidiæ simplices og Ascidiæ compositæ. (Norske Norh.- Pxpv- VILL): DANIELSSEN, Beretning om en zoologisk Reise Sommeren 1857. (Nyt. Mag. Naturvidensk., v. XI). DRASCHE, Freih. v., 1) Die Synascidien der Bucht von Rovigno. — — 2) Tunicaten von Jan Mayen. (Beob.-Ergebn. der Österreichischen Polarstat. J. Mayen). GOTTSCHALDT, Die Synascidien der Bremer-Exp. nach Spitzbergen 1889. (Jen. Zeitschrift, v. XXVIII). GRIEG, J. A., Unders. over dyrelivet i de vestlandske fjorde. (Bergens museums Aarb. 1887 no. 83). HARTMEYER, R., 1) Die Monascidien der Bremer-Exp. nach Ostspitzbergen 1889. (Zool. Jahrb. Syst., v. XII). — 2) Holosome Asceidien. (Meeresfauna von Bergen, H. 1). — 3 38) Die Ascidien der Arktis. (Fauna Arctica, v. III, 2). — 4 — 4) Die Aseidien (Zool. Ergebnisse von S. M. S. ,,Olga* 1898, V). HErDMAN, W. Å,, 1) Report on the Tunicata of H. M. S. ,Challenger* 1873—76, I. (Rep. Voy. Challenger, v. V1). — 9 2) Report on the Tunicata of H. M. S. ,,Triton* 1882. (Trans. Roy. Soc. Edinburgh, v. XXXII, 1). — == 3) Report upon the Tunicata of H.M. S. S. ,, Porcupine* and ,, Lightning" 1868—70. (Trans. Roy. Soc. Edinburgh, vi AX 9). —p—= 4) Report on the Tunicata of H. M. S. ,Challenger* 1873—76. II. (Rep. Voy. Challenger, v. XIV). — 3 — 5) Å revised Classification of the Tunicata. (Journ. Linn. Soc., v. XXIII). HvuITFELDT-KAAS, H., Synascidiæ. (Norske Nordh. Exp., v. VII, 1). JACOBSOHN, G., Uber die Tunicaten des weissen Meeres. (Trav. Soc. Nat. Petersburg, Sect. Zool., v. XXIII). KIÆR, JOHAN, 1) Oversigt over Norges Ascidiæ Simplices. (Forh. Vid. Selsk. Christiania 18983, no. 9). ET 2) Fortegnelse over Norges Ascidiæ simplices. (Norske Nordh. Exp., v. VII, 3). 1905] Ascidien. 29 1890 LauiLnE, F., Recherche sur les Tunivciers de cöte de France. 1851 Sars, M., 1) Reise i Lofoten og Finmarken 1849. (Nyt. Mag. Nature vidensk., v. VI). 1859 = 2) Bidrag til Skildringen af den arktiske Moluskfauna. (Forh. Vid. Selsk, Christiania, 1858). 1870 — 3) Om Christianiafjordens Fauna. (Nyt. Mag. Naturvidensk. v. XVII). 1880 TravustepTt, M. P. A., 1) Oversigt over de fra Danmark og dets nordlige bilande kjendte Ascidiæ simplices. (Medd. Vid. Foren. Kjøbenhavn 1879—80). 1886 — 3 — 2) Kara-Havets Søpunge. (Djimpnatogtets Udb). 1893 — == 3) Ascidiæ simplices. (Vid. Udb. ,Hauchs* Togter). Ich habe hier nur die wichtigste Litteratur der Ascidien der nördlichen Meere aufgenommen. Eine sehr genaue Litteraturliste bis 1903 findet man in R. HARTMEYER, Die Ascidien der Arktis, p. 404. JSoRENK 2 GF SSE Erklårung der Tafeln. Tar Molgula herdmami n. sp. Expi. von St. 76, 14. — — Innenkörper von links, */j. — — — p rechts, 4, — — Kiemensack, 84/,. — —= - Tentakel, %/,. — — Flimmerorgan mit Ganglion, %/,. Styela doliolum n. sp. Expl. von St. 74, 141. PE EE » ” ” 35, I. Taf. AH. Styela dolholum n. sp. Ventral aufgeschnitten mit Darmkanal und Genitalien 1/,. — — Abnorme Ovarien, dorsal gesehen, 1/,. — — After, */,. Se == Kiemensack, 90/,. Polycarpa libera. == Så — — Magen mit Blindsack, %/1. — — - After, 9/1. Par TLL. Distaplia clavata. Einzeltier von rechts, 16/. — — — ventral gesehen, 16/,. — — Der vordere Teil eines Einzeltieres von rechts, %/, å Leptoclimides færöensis n. sp. Kolonie von St. 58, 1/1,. — — Einzeltier dorsal gesehen, %/. -— — — von links, 49/,. — = Seitliches Såckchen mit Spiculen gefillt. 80/,. — — Kalkspiculen, 20%. Didemnopsis variabile. Einzeltier von links, 60. = % : Ei 2 g F) , ee På Aarbog 1905 Nr 5. LEN Ar. To E ve EE EE rå KA pk Nr.5 | 190* Pi IS Aarbog. å Å G DA MIF IN TE å MILE sa NN | TT RE HL Å on / I | I 2 | p/ Pin PL HA Å Bergens Museums Aarbog 1905. No. 6. Nordsee-Hydroiden von dem norwegischen Fischereidampfer ,,Michael Sars" in den Jahren 1903—1904 gesammelt, nebst Bemerkungen iber die Systematik der Tecaphoren Hydroiden. Von Hjalmar Broch. xX Uaf » (Mit 8 Textfiguren und 2 Tafeln.) i 1). das Material an Hydroiden, das auf den Fahrten des nor- wegischen Fischereidampfers , Michael Sars* in der Nordsee erbeutet ist, mir zu Bearbeitung tiberlassen ist, ergreife ich die Gelegenheit und veröffentliche gleichzeitig die Resultate von meinen Studien an dem Kopenhagener Museum. Das reichliche Material dieser Institute an Hydroiden aus allen Weltmeeren wurde mir mit der grössten Bereitwilligkeit von dem Inspektor Dr. G. M. R. LEVINSEN iiberlassen, dem ich an dieser Stelle meinen besten Dank hierfir sowie auch fir sein nie versagendes Interesse mir und meiner Arbeit gegeniiber aussprechen möchte. Zugleich möchte ich Dr. APPELLÖF, von dem ich das Material zu Bearbeitung bekommen habe hier fiir seine Freundlichkeit bestens danken. Das Material besteht aus den meisten Arten der in der Nord- see vorkommenden Hydroiden und ist ein sehr schöner Beitrag zu der Auseinandersetzung der geografisehen Verbreitung der Nordsee- hydroiden. Es wåre zu winschen, dass man möglichst genau die Verbreitung der einzelnen Arten untersuchen wiirde, jedenfalls der- jenigen, die Medusenbrut haben; denn mit der Verbreitung der Medusen verglichen, könnten wir davon sicherlich einige fir die Hydrographie und Zoologie gemeinschaftlich interessante Resultate bekommen. Auch sind hier noch grosse, otfene Felder, wo die - Planktonforscher und die Untersuchern der Bodentieren und Bentos- formen zusammen arbeiten diirften. Der Anfang ist fir die Nordsee in Professor CL. HarTLAU»BSs schöner Arbeit (4) schon vorhanden,-aber dies ist leider auch fast das einzige, was in dieser Richtung auf dem hier erwåhnten Feld noch erschienen ist. Ich habe dies hier so stark betont, weil die Gruppe der Acalephen von den Plankton- forsehern teils gar nicht, teils nur sehr wenig berticksichtigt worden ist und dann immer so, dass man es nicht der Miihe wert vefunden 20 4 Hjalmar Broch. [No. 6 hat, die Verbreitung der Craspedoten mit derselben ihrer respektiven Hydroidenammen zu vergleichen. Bei den einzelnen Arten habe ich ihr Vorkommen an unseren norwegischen Kiisten erwåhnt; hier hatte ich auch ein Paar Zufig- ungen zu den friiheren Aufgaben zu machen. — Zuletzt sind auch zwei Arten von 1902 erwåhnt, weil ich sie friiher nicht bekommen * hatte, weil sie unter anderen Tieren verstekt waren. Bergen 1—1—1905. Atecata. Fam. Tubularidae. Gen. Corymorpha, M. SARs. Corymorpha sp. - (Taf. IL, Fig. 1, 2, 3 und 4). 1904: St. 212. | In dem Material tindet sich von dem Station 212 ein einziges Exemplar einer Corymorpha (Fig. 1), das etwa 9 bis 10 mm. hoch ist. Sie hat 30 proximale, ungefåhr 3 mm. lange Tentakel und zahlreiche "> bis 1 mm. lange distale Tentakel, die in einem breiten Giirtel gestellt sind, ohne dass in dieser besondere Regelmåssigkeit in der Anordung gefunden werden kann. Die Blastostyle (Fig. 2) sind unverzweigt, dichtgestellt, jedes mit vielen Gonoforen. Aus Schnitten geht hervor, dass die Gonoforen zu freien Medusen entwickelt wer- den, da man, trotzdem das Velum völlig gebildet und auf den höchst entwickelten Gonoforen schon durehgebrochen ist (Fig. 3) noeh keine Spur von den Sexualzellen finden kann (Fig. 4). In der letzten Figur kann man auch die soeben angefangene Gallert- bildung sehen (g). Das Manubrium ist noch nicht durchbrochen. Die ausgeprågte Bilateralitåt der Corymorpha-Meduse geht aus dem optisehen Långsschnitt sehr deutlich hervor (Fig. 3). Wahrscheinlich liegt hier keine neue Art vor; es ist wohl nur ein junges Indiviudum von einer unserer medusentragenden Corymorpha- arten, C, nutans, M. Sars oder UC. nand, ÅLDEr. Da jedoeh einige Unterschiede mit den Diagnosen beider zu finden sind, wird man warten miissen, bis möglicherweise neues Material von benachbarten Stellen oder jungen Individuen von den beiden hier genannten Arten ein sicheres Identifizieren erlaubt. 6 Hjalmar Broch. [No. 6 Gen. Tubularia, LIN. Tubularia indivisa, LI. 1903: St. 139, 140 und 141. 1904: St. 252, 271 und 277. Die Art kommt sehr håufig obschon niemals massenhaft auf hartem Boden der ganzen norwegischen Kiiste entlang wie auch in der Nordsee unterhalb der Laminarienregion vor. Tubularia larynx, Eur. und Son. 1903: $t. 141. 1904: St. 252, 267, 268, 269, 271, 272 und 273. Diese Art, die an unseren norwegischen Kiisten in der Lami- narien-Region sehr allgemein verbreitet ist, geht in die Nordsee in Tiefen bis auf etwa 100 Faden hinab, und ist eine sehr håufige Form in den Netzziigen, wo sile oft massenhaft vorkommen, wie Zz. B. an dem Station 141 (1908), wo ungefåhr ein Hektoliter, in dem Ammodytestrawl zu finden war. Tubularia humilis, ALDER. 1903: St. 140. 1904: St. 273. Von dieser Art liegen ein Paar kleine Kolonien vor. Es seheint mir richtig, diese Art viel mehr als eine Varietåt von T. larynæ, Erzr. & Sort. wie als eigene Art aufzufassen. Denn mehrmals habe ich in dem reichen Material von T. larynx, Eur. & Sor. von der Station 141 Individuen gesehen, deren Stiel keine Ringelung hatte und deren Gonoforen aufrecht standen. Auf dieser Station ist jedoch nicht T. humilis, ALDER aufgefiihrt worden, weil die oben erwåhnten Individuen zu unzweifelhaften larynx-Kolonien hörten. Hier wollte iCh nur die Aufmerksamkeit auf diese Frage lenken, damit spåtere Untersuchern es sicherer feststellen können. Fam. Bougainvillidae. Gen. Perigonimus, M. SARrs. Perigomimus repens, STRETHILL WRIGHT. 1903: 8t. 140. 1904: St. 268. Friiher an den Kiisten von Norwegen nur von dem Drontheims- fjord, Balstad und der Nåhe von Bergen angegeben; hierzu ist 1905] Nordsee-Hydroiden. 7 auch Kristianiafjord bei Dröbak hinzuzufigen. Auch nicht sehr håufig in der Nordsee. Perigomimus Sarsii, BONNEVIE. 1904: St. 255 und 267. Von dem St. 255 liegen mehrere Kolonien auf Corystes cras- sivelanus, PxNn. vor, von der Station 267 eine Kolonie auf ein Exemplar von Portumus depurator, Lin. Die Art scheint nicht håufig zu sein und ist an den norwegischen Kiisten nur bei Kristian- sund und in der Nåhe von Bergen gefunden; in der Nordsee selten. Gen. Dicoryne, ALLMANN. Dicorynme flexuosa, G. OQ. Sars. 1903: 8t. 139. Friiher nur in Lofoten gefunden. Dicoryne econferta, ÅLDER. 1904: St. 255, 260, 261, 263, 267, 274 und 9283. Sehr håufig mit eine kleine Bryozo, Triticella pedicellata, ALDER, )) zusammen auf Muschelschalen, die von Paguriden bewohnt sind. Die Art kommt der ganzen norwegischen Kiiste entlang vor und ist in der Nordsee besonders gemein. Gen. Hydractinia, vaN BENEDEN. Hydractima echinata, FLEMMING. 1904: St. 238, 256, 263 und 265. - Auf den meisten Paguriden der norwegischen Kiiste entlang findet man diese oder die nåchste Form, H. carnea, M. Sars. MH, echinata ist in der Nordsee sehr gemein. Hydractmia carnea,-(M. Sars). 1904: 8t. 265, 267 und 969. Kommt wie oben genannt sehr håufig auf Paguriden der nor- wegischen Kiiste entlang vor. Scheint auch nicht in der Nordsee selten zu sein. 1) Die Bestimmung vom Vorstand des hiesigen biologischen Stations, Kand. real. 0. NORDGAARD freundlichst gemacht. 8. Hjalmar Broch. [No. 6 Fam. Eudendriidae. Gen. Eudendrium, Eur». FEudendrium rameum, PAaLn, 1903: St. 141 und 144. 1904: St. 212 (2), 263, 269 und 283. Von dem Station 283 liegt ein Exemplar, das auf dem Röhre einer Sabellaria befestigt ist, vor. Die Art ist sehr allgemein an den norwegischen Kiisten unter- halb der Laminarienregion zu finden, und ist auch in der Nordsee sehr gemein. Fudendriuum hyalinum, BONNEVIE. 19040580. 252. Diese nicht håufige Art ist friher nur bei Bergen und im. Drontheimsfjord bemerkt worden. Tecaphora. Fam. Haleciidae. Gen. Halecium, OKkrkn. Halecium halecinum, (Lrn.) 1904: St. 219 (2), 252, 256, 263, 265, 269 und 276. Auf der Station 263 wurde eine grosse Kolonie von dieser Art auf den Siphonen von Pamopaea norvegica (SPENGEL) gefunden. Halecium beanti, JOHNST. 1903: St. 140. 1904: St. 263, 265, 274, 275, 276, 277 und 978. Diese Art bildet mit der vorigen zusammen die håufigste Re- pråsentanten der MHaleciiden in der Nordsee, und beide Arten haben iiberhaupt eine sehr ausgedehnte Verbreitung in unseren nörd- lichen Meeren. An unseren norwegischen Kiisten nimmt MH. hale- cmum iberhand. Mier ist die H. beanit noch nur bei Bodö kon- statiert worden. Halectum labrosum, ALDER. 1903: $8t. 139. 1905] Nordsee-Hydroiden. 9 Halecium sessile, NORMANN. 1903: $t. 141. Diese beiden Arten sind nur an den nördlichen Teilen der nor- wegischen Kiisten beobachtet, H. labrosum nördlich von dem Dront- heimsfjord und MH. sessile nördlich von Bodö. Sie sind in der Nordsee nicht håutig. Fam. Campanularidae. Wir finden auch in den letzten Jahren Arbeiten, die bei der systematischen Betrachtung der Hydroiden ein Hauptgewicht auf die Verzweigungsverhåltnisse der Kolonien legen, und mit Gewalt die natirlichen Genera in neuen zerlegen und dadurch die -systematische Verwirrung vergrössern. So haben wir zwei neue Genera, Campalaria und Obelaria, HArRTLAUB (4) bekommen. Die Verzweigung - der Kolonien sind hier gute Artmerkmale, und es ist eine verdienstvolle Arbeit, diese so schön auseinanderzulegen; aber fir Genusmerkmale, die gut sein sollen, dirfte man wohl besser solehe Eigenschaften nehmen, die mehrere Individuen zu einen von anderen Gruppen scharf getrennten Ganzen vereinigen. In den zwei genannten Genera wird kaum Platz sein fir mehrere Arten, und HartLavu» scheidet hier diese zwei genannten Genera von ihren natiirlich nåchstverwandten die Laomedeen, die doch unter- einander ebenso gut getrennt sind, wie es seine zwei Genera von diesem letztgenannten Genus sind. Auch zerspalten einige Autoren die Genera durch Beniitzen von den noch sehr unvollståndig bekannten Verpflanzungsverhåltnissen. Um mit unserem jetzigen Wissen eine gute Systematik zu bekommen, miissen wir, wie es schon G. M. R. Levinsen (7) betont hat, das Hauptgewicht auf den Bau der Hy- dranten und der Hydrotheken legen. Wir finden dann, dass sich die Familie der Campanularidae in zwei Gruppen teilt, eine Gruppe mit scharf abgesetztem mehr oder weniger deutlich keu- lenformigem Proboseis (Uåmpanularia und Laomedea) und eine Gruppe, bei welcher die Hydranten entschieden spindelförmig sind (Lafoéa, Grammaria und Lictorella). -Somit bekommen wir unter den Campanulariden in unseren nördlichen Meeren die folgenden Genera: 10 Hjalmar Broch. [No. 6 Gen. Campannularia (Typus 0. calyculata, HiNcks, Å Verker 1), N Hydrant mit scharf abgesetztem, mehr oder weniger deutlich keulenförmigem Pro- | boseis. Diaphragma aus zwei Teilen besteh- end: einem åusseren, dicken Teil und einer ( inneren diinnen Lamelle. Kriechende Stolo oder Rhizocaulom. In diesem Genus wird auch ALLMANNS Hypantea zu setzen sein. 25 d Gen. Laomedea (Typus L. loventi, ALLMANN, Textfig. 9). Fig. 1. Campanularia caly- culata, HIncs. Hydrant mit scharf abgesetztem, mehr oder weniger deutlich keulenformigem Proboscis. Diaphragma nur aus einer ganz diinnen Lamelle gebildet. Stamm aufrecht, verzweigt. Bei Laomedea geniculata (Li.) ist das Diaphragma an dem Fig. 2. Laomedea Lovenii (ALLmManN). (Levinsen (7), Tafel V, Fig. 6). lar) Ubergang zu der Hydrothekwand verdiekt, ohne dass irgend welehe Grenze hier zu finden ist. Diese Art, die auch iibrigens sehr dicke Chitinbildungen zeigt, ist doeh eine Laomedea, wie ihr aufrechter Stamm andeutet. Gen. Lafoéa, Lamourovux (char. emend.). Hydrant spindelförmig. Diaphragma wenn vorhanden aus einer ausserordentlich dinnen Lamelle gebildet. Kriechende Stolo oder Rhizocaulom. Die Hydrotheken nie unter den Stolonen eingesenkt. In dem Genus Lafoöa sind von Fråulein Bonnzvir (1) zwei Arten eingeschlossen, die anderen Genera angehören. Es sind die Lictorella pinnata (G. O. Sars) und die Grammaria abietma M. Sars. Auch ist es möglich, dass man die Lafoéa gigantea, Bonnevie (Syn. Campanularia gramndis, ÅLLMANN) in ein anderes (senus setzen muss, wie ihr Hydrantenbau andeutet, ich habe leider nicht geniigendes Material fir diese Untersuchung gehabt. 2$2 1905] Nordsee-Hydroiden. 11 Gen. Lictorella, Atr.mann [char. emend.] (Typus L. pinnata (G.O.SArs.) Textfig. 3). Hydrant spindelförmig. Diaphragma aus zwei, scharf getrennten Fig. 3. Lictorella pinnata (G. O. SARs). Peilen bestehend, ein åusserer, dicker Teil und eine innere, diinne Lamelle. Stamm aufrecht. Im Nordmeere kommt nur L pinnata (G. O. Sars) vor. Gen. Grammaria, StimPson (char, emend.). Hydrant spindelförmig. Diaphragma? Rhizocaulom. Die Hydro- theken ragen nur mit ihrem distalen Teil zwisehen den Stolonen empor. Bei allen bisher erwåhnten Genera von dieser Familie finden wir die Hydrotheken von den Stielen scharf abgesetzt. Nur bei einer Art, Lafoéa serpens, Hassan sind die Hydrotheken zum Teil mit den Stolonen zusammengewachsen; ich wiirde sie jedoch zu Lafoéa rechen. Bei Grammaria finden wir aber, dass die Hydro- theken nur mit ihrem distalen Teile zwischen den Stolonen empor- ragen, SO dass sie mit ihrem grösseren Teil unter diese begraben sind. Diaphragma habe ich an unserem nördlichen Repråsentant nicht nachweisen können. In dem Nordmeere kommt nur die sehr karakteristische G. abietima, M. SARS vor. Gen. Campanularia, (LAMARCK) LEVINSEN. Campanularia volubilis (Lu.). 1903: St. 139. 1904: 8t. 273. Diese in ihre Verbreitung mehr nördliche Art ist in Norwegen nur in Drontheimsfjord und in der Nåhe von Bergen gefunden.") Sle ist sehr håufig in der Nåhe von den Fårö-inseln und von Island in Tiefen von etwa 100 Faden. In der Nordsee ist die Art nicht håufig, geht aber hier bis auf 20—30 Faden. 1) Auch in dem Moskenströmmen und Balstad gefunden (0. NORDGAARD: Hydrographical and Biological Investigations in Norwegian Fjords. Bergen 1965). 12 Hjalmar Broch. No. 6 Campanularia calyculata, HINcks. 1904: St. 214. An den norwegischen Kiisten ist diese Art fir die J.aminarien- region karakteristisch; kommt in der Nordsee ausserhalb dieser Region nicht vor. Cimpanularia Johnstomit (Hrnoxs). 1904: St. 2592, 263, 265, 272, 274 und 282. Von dieser sehr gewöhnlichen Art fand sich eine Form in dem Material, bei welcher die Zåhne abgerundet waren gleich wie bei C. volubilis; auch war die Ringelung an den Stielen bei dieser Form weniger deutlich hervortretend wie bei den gewöhnlichen Johnstonii- Form. Doch zeigten die Gonangien, dass es sich um die OC. John- stomit handelte. Wahrseheinlich ist diese Art an den norwegisehen Kiisten viel mehr verbreitet, als man es bis jetzt konstatiert hat; sie ist friiher bei Hammerfest und Bergen gefunden; hierzu ist Kri- stianiafjord bei Dröbak hinzuzufiigen. Die Art ist in der Nordsee iiberall sehr gemein. Campanularia vertieillata (Lan). 1904: . St. 240, 265, 269 und 283. Ist nicht selten an den norwegischen Kiisten, und kommt öfters in der Nordsee unterhalb der Laminariengrenze vor. Gen. Laomedea, (LAMOUROUX) LEVINSEN. Laomedea geniculata (L.). 1904: 8t. 214 und 255. Diese Art ist hauptsåchlich in der Zostera- und Laminarien- region einheimisch, kommt aber zuweilen ein wenig unterhalb dieser Zone vor. Findet sich an der ganzen norwegischen Kiiste wie auch an allen Nordseekiisten. Laomedea lomgissima (PALLAs). 1904: St. 238, 240, 255, 256, 273 und 9274. Wie welt gegen Norden diese Art an den norwegischen Kiisten vordringt, ist nicht festgestellt; sie ist aber an der Sid- und West-Kiiste wie in der Nordsee unterhalb der Laminarienzone 1905] Nordsee-Hydroiden. 13 sehr gemein. In dem Kristianiafjord habe ich diese Art auf Lami- narien beobachtet. Von der Station 256 fand sich eine Kolonie auf einem Inachus sp. Laomedea hyalina (HIncks). 1903: St. 141. 1904: St. 240, 255, 267, 271 und 983. Die Art ist nicht selten in der Nordsee in nicht zu seichtem Wasser, und geht an den Kiisten von Norwegen nördlich bis Lofoten. Laomedea gracilis, M. SArs. 1903: St. 141. Eine nicht gewöhnliche Art, die sowohl in der Laminarien- region wie tiefer vorkommt. Ist an den norwegischen Kiisten nicht siidlicher oder östlicher als Stavanger gefunden. Gen. Lafoéa, LAMOUROUX (char. emend). Lafoéa (2) serpens, (HAssan). 1904: St 252, 263, 269, 271, 272, 274 und 275. Wie auch die folgende Form an den Stielen von andern Hydro- iden zu treffen. Friher nur bei Bergen an den norwegischen Kiisten gefunden; doch habe ich sie im Kristianiafjord bei Dröbak gefunden und so seicht wie im untersten Teil der Laminarienregion. Sonst in der Nordsee in etwas tieferen Regionen sehr gemein. Lafoéa pygmaea, ÅLDER. 1903: St. 141, 143 und 144. 1904: 8t. 252, 2638 und 265. Auch för diese Art ist friiher an unseren Kiisten nur Bergen notiert; doch fand ich sie mit L. serpens zusammen auf anderen Hydroiden im Kristianiafjord bei Dröbak. Verbreitung wie L. ser- pens, doch ein wenig seltener gegen Siden wie diese, wåhrend sie ihre Hauptverbreitung ein wenig nördlicher zu haben scheint. Lafoéa dumosa, (FLrmmne). 1903: St. 139, 141 und 144. 1904: St. 219 (?), 240, 252, 263, 265, 267, 271 und 273. Diese ist der gewöhnlichste Vertreter von dem Genus Lafoéa in der Nordsee; wahrscheinlich ist sie fast ebenso gemein an den 14 Hjalmar Broch. | [No. 6 Kiisten von Norwegen, trotzdem sie doch friher nur bei Bergen bemerkt ist.” Auch hier kann ich Kristianiafjord bei Dröbak hinzuftigen. In seiner Arbeit tiber die Hydroiden des Weissen Meeres (12) hat ScHypLowsky unter diesen Namen sowohl L. fruticosa, M. Sars wie auch L. graeillima, (ALDER) eingefasst. Dies hat er dadureh begrundet, dass er eine Zwischenform, seine Perisiphomia dumosa, variet. intermedia, gefunden hat. Dies scheint mir doch nicht genii- gend begrundet so dass ich diese noch fir gute Arten halten muss. Möglicherweise sind es nur geografisehe Formen. Sie sind jedoch ebenso gut getrennt wie die meisten Arten irgend eines Genus unter den Hydroiden. Was ihre Verbreitung betrifft, so scheint auch diese karakteristiseh zu sein. L.dumosa hat ihre Hauptverbreitung in den borealen Gebieten; ausserhalb dieser kommen folgende Angaben vor: Labrador (Hincks), Frants Josephs Land (MarENZELLER), Alasca (8. F. Crark) und Puget-Sound (NurtinG). Leider sind die hydrografisehen Data nicht angegeben, und sowohl bei Labrador wie Alasca findet man auch boreale Wasserschichten; möglich sind die Exemplare in diesen Regionen gefunden. Was die FExemplare von CLARKE betrifft bilden sie auch eine eigene Varietåt. Puget Sound ist in ihrem Karakter rein boreal. Somit bleibt in unseren nördlichen Meeren nur eine vereinzelte Stelle an Franz Josephs Land in der arktiscehen Region iibrig. Gehen wir dann zu den tropisehen Meeren iiber, so haben wir zwei Angaben: in dem Mexica- nisehen Busen, Marcuesas Il& (S. F. CLaArkE) und der Westindi- schen Region von dem Challenger-Expedition (Arrmann). Von S. F. CoarKE wird die Varietåt robusta genannt. Diese zwei An- gaben sind auch die einzigen aus dieser Region. Somit finden wir, dass L. dumosa (FrLrm.) eine fiir den borealen Meeren karakteristische Art ist. Die beiden anderen Arten, L. fruticosa, M. Sars und L. graeillima (ALDER) sind nach allen Autoren in allen Weltmeeren zu finden. Sie sind sehr gut auseinanderzuhalten, jedenfals im Nordmeere, ob- sehon auch zuweilen Individuen vorkommen können, die anscheinend Z'wischenformen bilden. Ich will hier auch eine andere in dem Nordmeere nicht sel- tene Form erwåhnen. Das ist L. symmetriea, BONNEVIE mit ihre Varietåt. Diese Varietåt ist von Hrncks friiher unter den Namen 1) Auch bei Hammerfest (NORDGAARD 1. c. pag. 11). 1905] Nordsee-Hydroiden. 15: von L. gramdis, Hrncks beschrieben, und somit wird dieser Name beibehalten, mit einer Varietåt, symmetrica. Lafoéa gracillima, ÅLDER. 1903: 8t. 140 und 1141. Gen. Grammuaria, StTiMPSoN (char. emend.). Grammaria abietina, M. SARS. 1903: St. 144 und 145. 1904: St. 275. Diese sehr karakteristisehe Art kommt obschon nicht håutig an der ganzen norwegischen Kiiste, wie auch in der Nordsee zerstreut vor. Fam. Campanulinidae. Gen. Cuspidella (Hincks) LEVINSEN. Cuspidella humilis, HIncks. 1904: St. 240, 267, 268, 273, 274 und 275. Diese sehr kleine Form ist an den Kiisten von Norwegen nur bei Bodö beobachtet worden. Wegen ihres håutigen Auftretens in der Nordsee, muss man doch warten, dass sile auch viel håutiger hier zur finden ist wie bis jetzt beobachtet. In der Nordsee sehr håutig an den Stielen von anderen Hydroiden zu finden. Fam. Sertulariidae. Im Gegensatz zu den Campanulariiden und Campanuli- niden haben die Sertulariiden ein bilateral gebautes Dia- phragma. Bei einigen Formen, die unzweifelhaft zu den Campanu- limidae verechnet werden miissen, wie z. B. bei Thyroscyphus, ALr- MANN ist ja das Diaphragma ein wenig schief, indem die annåhernd eirkelrunde Öffnung derselben sich der einen (abeaulinen) Hydrothek- wand genåhert hat. Man wird jedoch kein Augenblick im Zweifel sein, dass dies kein Sertulariden-Diaphragma ist, denn bei den Sertula- riden ist die Öffnung selbst sehr schmal eiförmig, an der schmalen Ende öfters spitz (Siehe z. B. das Diaphragma bei Diphasia (Abietina- ria) abietina (Lrn.), Textfig. 4). Wie man an der Figur sehen wird, geht diese Spitze ausserdem gerade zu der abeaulinen Hydrothekwand hinaus, was man niemals bei den Campanulariden und Campa- nuliniden finden kann, wenn diese ein Diaphragma tberhaupt be- 16 Hjalmar Broch. [No. 6 sitzen. Unter den Sertularida finden wir niemals gestielte Hydro- theken, und die Hydrotheken sind fast immer mit einem Deckel- apparat ausgestattet. Fig. 4. Diphasia (Abietinaria) abietina (Ln.), (LEvinsen 7, Taf. II, Fig. 24). Trotzdem Lrvinsen bei der Gruppierung der grossen Ser- tulariden-Familie in Genera den besten Weg eingeschlagen hat, ein bestinmtes Bauverhåltniss als Hauptmerkmal 7u benutzen haben spåtere Autoren, wie CAMILLO SCHNEIDER, BONNEVIE und ganz neulich NurtinG wieder diesen Weg verlassen und fir ein (renus diese, fir ein anderes wieder andere Bauverhåltnisse in dem Vordergrund gestellt so dass man nach Belieben eine und dieselbe Art zu ganz verschiedenen Genera rechnen kann und mit gleich gutem Rechte. Z. B. habe ich selbst die Diphasia Wandeli, Lrevinsen in die Gruppe Thuiarid, SCHNEIDER gestellt, denn die Art hat mehr wie zwei Hydrotheken pr. Internodium (sie hat 3). Auf der anderen Seite wåre es ebenso richtig vewesen die Art zu Selaginopsis, KrIr- CHENPAUER ZU rechnen, denn die Hydrotheken sind in drei Långs- reihen dem Stamme sowie den Zweigen entlang gestellt. Wenn man den Operceularapparat und den ganzen Bau der Hydrotheken untersucht, muss diese Art jedoch zu Diphasia gerechnet werden. Die Berechtigung des Genus Selaginopsis scheint sehr zweifel- haft zu sein. Schon das oben erwåhnte Beispiel spricht in diese Richtung. Bei zwei Arten — Thugaria alternitheca, LEVvINsEN und Diphasia fusca (JonnsToN) — sind die Hydrotheken deutlich in zwei Reihen den Zweigen entlang angeordnet; da jedoch die Hydrothek- öffnungen abwechselnd nach der einen oder der anderen Seite ge- richtet sind, hat man diese Arten zu Selaginopsis gerechnet. Bei Thujaria arctica, (Bonnevir) haben einige Zweige vier, andere zwel Liöngsreihen von Hydrotheken; diese kann man also nach Belieben zu Selaginopsis oder Thujaria rechnen, je nachdem der zwel- oder der vierreihige Zweig zutållig in seinem Auftreten der håufigste in dem Kolonie ist! Von allen iibrigen Genera unter den Sertulariden unterscheiden sich Thecoeladium, Atrmann und Symnthecium, (ÅLLMANN) NUTTING durch das Fehlen von der Deckelapparate. 1905] Nordsee-Hydroiden. 17 Die iibrigen Genera werden durch ihre Deckelapparate karak- terisiert. NurtinG (9) sagt in seiner verdienstvollen Arbeit iiber die Sertulariden von America. ,Thus the operculum is almost an ideal character to use in separating the venus Diphasia, as used by LEvInsEN, but fails in Thujaria and Sertularia.* In diesem letzten Satz kann ich mit ihm leider nicht tibereinstinmen. Da ich durch die Liebenswirdigkeit von Dr. Levinsen die sehönen Sammlungen der Kopenhagener-Museums von Sertulariden aus allen Weltmeeren durehgearbeitet habe, habe ich doch nichts gefunden, das wider seine Systematik sprechen könnte, wenn auch einige Formen anderen Genera als denjenigen des Nordmeeres gehören. An einer Ser- tulariden-Art, Sertularia operculata, Lin. hat Dr. Levinsen das Qpereulum nicht gefunden. In seiner letzten Arbeit hat Professor NuttinG (9) nachgewiesen, dass bei dieser Art die Seitenzåhne weit iiber das Deckelapparat hinausragen. Alle die Formen, bei denen dies der Fall ist, dirften wohl in ein eigenes Genus gestellt werden. Dieses Genus hat im Nordmeere soweit bis jetzt bekannt nur ein oder zwei Repråsentanten, wåhrend dessen Repråsentanten in den wårmeren Meeren ihre Hauptverbreitung haben. Dass der Deckel hier als zweilappig anzusehen ist, verringert ihre systematische Be- deutung nicht. Wir haben in dem Nordmeere die folgenden Genera: Gen. Dynamena (LAMOUROUX) SCHYDLOWSKY. Hydrothekmiindung mit zwei lateralen Zåhnen und einem klei- neren abceaulinen Zåhnchen, das den adeaulinen Deckellappen (,,col- lare*, LEVINSEN) in zwei gleiche Partieen teilt. Der Hauptlappen der QOpereularappate abcaulin. Es ist merkwiirdig, dass das mediane Zåhnchen der Aufmerk- samkeit des ausgezeichneten Forschers Professor NuttinG entgangen ist. Dieses Zåhnchen ist bei D. pumila (Lrn.) am wenigsten her- vortretend, bei den Exemplaren von D. distamns, ÅL1.MANN aus Chri- stianssted Lagune, ist er deutlich, obschon nicht so ins Auge fallend wie bei den meisten anderen Dynamena-Arten, die in dem Kopen- hagener-Museum zu finden waren. Die Arten gehören hauptsåehlig den tropischen Meeren an. | Gen. Sertularia (Lin.) Levinsen (Typus Sertularia tenera, G: O. SARS Textfig. 5). Hydrothekmiindung mit nur zwei lateralen Zåhnen. Der Haupt- lappen der Opercularapparate abceaulin, der adeauline Lappen (,,col- 18 Hjalmar Broch. | [No. 6 lare*, LLEVINSEN) wird sich so gut wie niemals von den Seitenzåhnen losreissen, so dass man den Eindruck be- kommt, dass das Deckel von einem einzigsten abeau- linen Lappen gebildet worden ist. Die Zåhnen waehsen fiber die Opereularapparate nicht hinaus. Fiir die Formen, bei denen die Hydrotheköffnung iiber die Qperceularåpparate hinauswåchst, wie Zz. B. bei S. operculata, Lin. könnte man den Genusname Desmoscyphus, ÅLLMANN, modif. anwenden; diese For- Fig. 9. men bilden in ihrem Hydrothekbau ein in sich gut Sertularia tene- abgeschlossenes (Ganzes. ra G. 0. SARS. Gen. Thujaria (FLEMMING) LEVINSEN (Typus T. thuja (LIN), Textfig. 6). Hydrothekmiindung ohne Zåhnchen. Die Opercularapparate aus einem abcaulin befestigtem Lappen gvebildet. Dieses Genus, der von Sertularid ab- zuleiten ist (siehe unter Thujaria thuja), hat seine Hauptverbreitung aut der nörd- lichen Halbkugel, und bildet auch ein sehr gut begrenztes Genus. Fig. 6. Thujaria thuja (LIN.) Gen. Hydrallmannia, (Hincks) LEVINSEN. Hydrothekmiindung mit zwei lateralen Zåhnchen. Der Haupt- lappen der Opereularapparate abcaulin befestigt. Der ganze Qpercularapparat ist hier sehr zart gebaut und ist fast immer an konserviertem Material verloren gegangen. Man wird doch wegen der Verschiedenheit in den Ausbiichtungen niemals in Zvweifel sein, wo der Hauptlappen befestigt gewesen war. Gen. Diphasia, (L. AGASs) Levinsen (Typus D. fallax (JoHNst.), Textfig. 7 a). Hydrothekmiindung glatt oder mit einer seichten, adcaulinen vusbiichtung versehen. Die Opereularapparate von einem einzigsten, dcaulin befestigten Lappen gebildet. EP TN EE TE 1905] Nordsee-Hydroiden. 19 Dieses Genus wird sowohl von Dr. Å. ScayprLowsky (12) wie Professor NuttinG (9) in zwei geteilt: Abietinaria (Textfig. 7 b) und Diphasia s. s. Da jedoch diese Genera untereinander durch Pio, 7a. Pod b: Diphasia (Eudiphasia) fallax JoHNst. Diphasia (Abietinaria) abietina (Lin.) viele Ubergånge verbunden sind, wie z. B. durch Diphasia (Abieti- naria) melo, (Tilesius) von den Curilen-inseln und Nurtinas Diphasia (Abietinaria) turgida und gigamtea und Diphasia pulehra, NUTTING, darf man wohl diese zwei höchstens als Subgenera beibehalten. Gen. Sertularella (GRAY) LEVINSEN. Hydrothekmiindung mit drei oder vier Zåhnchen; die Opercular- apparate von ebensovielen Plåttechen, die in den Ausbuchtungen be- festigt sind, gebildet. Zu diesem Genus rechnet Professor NurtinG auch einige Formen, dessen Öffnung ganz glatt ist, weil ihre Hydrotheken alter- nierend gestellt sind. Leider låuft er hier Gefahr, dass man von anderen Formen, wie Zz. B. Sertularella meridionalis, NUTTING, die wegen ihres gezahnten Miindungsrand in diese Familie gestellt sind, sagen kann, dass sie besser in sein Genus Thujaria gestellt werden diirfte (,,.Hydrothecal subopposite to alternate, each internode nor- mally bearing more than two* (9) Wenn man aber den einen Karakter in dem Vordergrund hier stellt, wird es mit Sicherheit von der Bezahnung hervorgehen, dass die letztgenannte Art nur zu Sertularella gerechnet werden darf. Ich will hier die Möglichkeit hervorheben, dass man diejenigen Sertularellen, die glatten Hydrothekrand haben mit einigen anderen Arten, dessen 21 JE - -— R = ———- — > —- > 20 000000 re —— 7 7 20 Hjalmar Broch: [No. 6 Opercularappate von derselben Beschaffenheit ist, in einem eigenen Genus vereingen könne. Von Sertulariden waren in dem Nordsee-Material die fol- genden: Gen. Sertularia (LIN.) LEVINSEN. Sertularia cupressina, LIN. 1903: St. 141. 1904: $8St. 263 und 275. Diese Art, die an den norwegischen Kiisten noch nicht beob- achtet worden ist, scheint in der Nordsee nicht sehr håufig zu sein, doceh håufiger in dem westlicheren und siidlicheren Teilen als sonst. Es scheint eine mehr atlantische Form 7u sein. Sertularia argentea, Eruis & SOLANDER.. 1904: St. 228, 252 und 255. An den norwegischen Kiisten ist diese Art von Bergen bis Nordkap gefunden worden; wahrscheinlich kommt sie doch auch siidlicher an unseren Kiisten vor. Die Art, die sonst in der Nord- see sehr gemein zu sein scheint, ist im Material nur spårlich vor- handen. Sertularia tenera G. O. Sars. 1904: St. 269. Die Art ist an den norwegisehen Kiisten nur zwischen Sta- vanger und den Trondhjemsfjord gefunden. Ihre Hauptverbreitung scheint sie in den nördlichen Teilen des Nordmeeres zu haben und in der Nordsee ziemlich selten zu sein. Gen. Thujaria, (FLEMMING) LEVINSEN. Thujaria articulata (Paunss). 1904: 8t. 272. Diese Art, die an den norwegischen Kiisten nur zwischen Kristiansund und Nordkap gefunden ist, ist in der Nordsee ziemlich allvemein verbreitet, obschon sie auf jeder einzelnen Stelle nie massenhaft zu auftreten scheint. Sie ist in dem Material merk- wiirdig spårlich repråsentiert. * ; TEN vag 1905] Nordsee-Hydroiden. 21 Phugaria hue, (Lin) (Taf. TL Bie. 5, 6 und 7). 1903: St. 141 und 144. 1904: St. 240, 252, 269, 272, 277 und 351. An den norwegischen Kiisten ist diese Art nur zwischen Aale- sund und Nordkap gefunden worden, und scheint nicht siidlicher in der Nåhe von den Kiisten zu vorkommen. In der Nordsee ist die Art einer der håufigsten. In Kopenhagen wurde meine Aufmerksamkeit erregt, als ich den Hydrotheken- und Hydrantenbau studierte, durch eine Eigen- tiimlichkeit in der Entwickelung der Hydrotheken bei Th. thuja. An den Zweigspitzen (Taf. II Fig. 5 und 6) sehen die Hydrotheken * wie typische Sertularia-Hydrotheken aus. Die zwei lateralen Zåhnen sind vorhanden, der Hauptteil der Opercularapparate findet sich abeaulin. Je weiter der Zweig iiber der Hydrothek hinausgewachsen ist, Je weniger hervortretend werden die Zåhne, indem die ad- cauline Hydrothekwand den Zwischenraum zwischen den beiden Zåhnen mehr und mehr iiberwåehst (siehe den Figuren). Zuletzt ver- sehwinden die Zåhne ganz, der Öffnungsrand wird glatt, und be- kommt das Aussehen der typischen Thujaria (Taf. II Fig. 7). Dies wird in der Regel an der dritten bis vierten Hydrothek erreicht sein. — Dies kann dafiir sprechen, dass die Thugaria-Formen von Sertularia- åhnliehen Vorfahren herstammen, und man dirfte dann hier viele Ubergånge zwischen diesen beiden Genera zu finden erwarten. Dies ist mir doch nicht gelungen, trotz des grossen Materials sowohl an Sertularia als an Thujaria das mir in Kopenhagen zu Verfiigung stand. Gen. Hydrallmannia, (Hincks) LEVINSEN. Hydrallmanmia faleata, (LI.). 1903: St. 141. 1904: St. 240, 252, 256, 263, 265, 269, 271, 273, 274, 275, 277 und 283. Diese Art ist an den norwegischen Kiisten zwischen Bergen und Lofoten gefunden worden. Sie ist die håufigste Art der Nordsee, und kann oft massenhaft auftreten, obschon ich sie an Menge Tubu- laria larynæ, Erzu. & Sor. nie tibertreffen gesehen habe. Gen. Diphasia, (L. AGASsIz) LEVINSEN. Diphasia (Abietinaria) abietima (L.). 1903: $t. 139, 143 und 145. 1904: 8$t. 212 (?), 214, 256, 263, 271 und 9275. Diese Art hat dieselbe Siidgrenze an den norwegischen Kiisten wie Hydrallmanmia faleata, (Lrn.), geht aber nördlich bis zum Nord- kap. Sie ist in der Nordsee sehr allgemein verbreitet. Hjalmar Proch. [No. 6 LI LY Diphasia rosacea, (LIN.). 1904: St. 252. Diese Art ist wahrscheinlich viel gewöhnlicher an den nor- wegischen Kiisten anzutreffen, als man es nach den jetzigen Angaben erwarten dirfte; es ist nur in der Nåhe von Bergen und in Tan- anger notiert worden; die Art ist, wo sile zu finden ist, sehr all- gemein in dem unteren Teile der Laminarienzone vorhanden wie auch ein wenig tiefer, und ist in diesen Tiefen in der Nordsee sehr gemein. Diphasia pinaster, (Éruis & SOLANDER). 19038: St. 139 und 141. An den norwegischen Kiisten ist diese Art noch nicht gefunden. Es scheint eine mehr atlantische Form 7u sein, die nicht håufig in der Nordsee zu finden ist. Diphasia fallax, (JOHNSTON). 1903: St. 141. 1904: 8t. 252. Diese Artist an der ganzen norwegischen Kiiste siidlich von Tromsö gefunden worden. Es scheint doch eine mehr nördlieh boreale Form zu sein und ist in der Nordsee eine nicht sehr håufige Art. Gen. Sertularella (GRAY) LEVINSEN. A. Forma apertura quadridentata. Sertularella polyzomias (LIN). 1903: St. 141. 1904: St. 252, 273 und 274. Diese Art findet sich an den norwegischen Kiisten sidlieh bis: Bergen und ist, obschon nicht selten, doch in der Nordsee eine nicht håufige Form sowohl in der Laminarienregion, wie auch tiefer, bis zu etwa 100 Faden. Sertularella Gayi (LLAmoUurovx). 1903: St 139! 1904: $t. 282. An den norwegischen Kiisten ist diese Art von Stavanger bis liofoten gefunden worden und kommt auch in den tiefen Teilen der Nordsee vor 1905] Nordsee-Hydroiden. 23 Sertularella rugosa, (LIN.). 1904: St. 214. Diese Art ist an den norwegischen Kiisten nicht siidlicher wie bei Bergen gefunden; wahrscheinlich wird sie auch sidlicher zu finden sein; sie ist in der Nordsee tiberall in der Laminarienregion sehr håufig. B. Forma apertura tridentata. Sertularella tamarisea (Lin.). (Textfig. 8). 1903: St. 144. 1904: St. 252 und 269. Diese Art ist zwischen Kristianssund und Hammerfest gefunden und geht in die tieferen Teilen der Nordsee hinein. In seiner Arbeit iber die Hydroiden des weissen Meeres hat A. ScHypLowsky (12) diese Art zu Dynamena gefihrt. Er hat sich durch die paarigen Hydrotheken irren lassen, jedoeh der Opercularapparat hier zeigt, dass riv. 8. Die Mundung einer wir eine echte Sertularella vor uns haben. Hydrothek von Sertularella (Fig. 8). tamarisca LIN. Fam. Plumularidae. Gen. Plumularia, LAMARCK. Plumularia pinnata, (LIn.). 1903: St. 141. 1904: $t. 252, 256, 267 und 269. Dies ist die gewöhnlichste der Plumulariden in dem Nordmeere und geht an der norwegischen Kiiste nördlich bis zu dem Trond- hjemsfjord (etwa 64% n. B.). Sie ist in der Nordsee ziemlich håufig. Plumularia frutescens, (Krus & SOLANDER). 1903: St. 139 und 351:(1904) AKT Plumularia eatharina, JOHNSTON. 1908: St. 144. 1904: St. 267. Diese beide Arten sind an den norwegischen Kiisten nur zwischen Stavanger und den Trondhjemsfjord gefunden. In der Nordøee sind sie beide ziemlich selten. 24 Hjalmar Broch. [No. 6 Gen. Antennularia. Antennularia antennina, (LIN). 1903: St. 139. Antennularia ramosda, LAMARCK. 1904: St. 252. Antennularia norwegiea, (G. O. Sars). 1903: 4 St. 141 und 144. 1904: $t. 275. Sowohl Å. antenmina wie Å. norwegica sind in der Nordsee sehr allgemein verbreitet und finden sich meistens auf sandigem Boden am weitesten gegen Norden geht Å. antennina, die auch an der Finmarkskiiste, nördlich von dem Polarkreis gefunden ist, wåhrend Å. norvegica nicht nördlicher wie bei den Fårö-inseln gefunden ist (etwa 629 n. B.) und bei Norwegen nur bis zum Hardangerfjord. Die 4. ramosa ist friiher nur bei den Shetland-inseln und den Kiisten von dem nördliehen Scotland, stidlich bis Aberdeen in der Nordsee venommen. In dem Material liegt auch eine hiibsche Kolonie dieser Art von dem Station 252 in Skagerak vor. | In Zufigung zu meinen Angaben iiber den Hydroiden von dem Nordmeere 1902 (383) soll hier erwåhnt werden: Auf Station 1, Jahr 1900 wurde in dem kalten Area eine Kolonie von Hydractimia ornata, Bonnevie mit der Actinie Allantactis parasitica, DANIELSSEN,)) zusammen auf einer lebenden Sipho cwrtus, JEFFREYS') genommen. Ausserdem ist an der Station 76 (1902) Theocarpus myriophyllum, (Ln.) leider nicht aufgefihrt worden, von welcher hier ein Paar hiibsehe Kolonien in dem Material vorhanden waren. Die Nordseestationen, an welchen Hydroiden genommen sind, waren folgende (vergl. auch die Karte Taf. I): 1903: | St. 189, N. Br. 61"19 10. Teie ON 140, — 5830] MEAN 141, — SPENN EE 143, -— 57 BONE 144, — 50. EN 144, — 5310 ENN EE 1) Nach freundlicher Mitteilung von Dr. Å. AÅPPELLØF. 1905] Nordsee Hydroiden. 1904: 25 røe, N. Br. 579 41", L. 0. 5935 Tiefe 100 m., Temp.) 69.0 5 *214, 5226, 0 256, » 240, 202, 0255, ER 256, 260, K0 261, 4 263, sr 265; KE I2OT, 268, 4269, SEG 22, 10203, DEER pl 275, 12760, 2. mi 278, ER, pa 283, pp) så X: 57947", 579 47,, 57032", 570 38*, 579 20,, 56991", 569 4", 550 56", 550 52", 55944", 569 7, 56931", 560 45", 569 50,, 57012", 57911", SG 57910", 570 9, 579 8, 570 6, 570 4". 58917, 579 50,, 590 35, — 7 0, —— —— 30 40 19 pp pp) 99 56 SY 32 41 51 70 7876 80 73 72 68 63 78 78 97 96 90 68 65 116 100 110 —2) Ca. 10*.2 1202 89.4 779 109.4 8207 706 60 TE GY 7 DE EP 89.4 89.4 92 700 603 60.15 60.9 GU g GU 60.8 1) Die Temperaturen sind an einem in dem Pettersonschen Wasserschöpfer eingesteckten Thermometer abgelesen; die Korrektionen sind hier nicht beige- fugt worden. 9 å G É å å . *) An dieser Station ist keine Temperatur angegeben; gehört zu der Lami- narienregion. 3) Fir die Station liegt keine Temperaturangabe vor. X- Sø lell Etnay Ha 23. v/1a (åt 20 Verzeichniss der hauptsåehliehe Literatur: BONNEVIE, KRISTINE: Hydroida (Norske Nordhavsexpedition). Christiania 1899. — — Hydroiden (Meeresfauna von Bergen). Bergen 1901. BRrocH, HJALMAR: Die von dem norwegischen Fischereidampfer ,,Michael Sars” — — gesammelten Hydroiden. (Bergens Museums Aarbog). 1903. HARTLAUB, CLEMENS! Die Hydromedusen Helgolands (Beitråge zur Meeres- Fauna von Helgoland in Wiss. Meeresuntersuch.). Kiel 1897. Hincks, TrH.: Å History of the British Hydroid Zoophytes. London 1868. LEVINSEN, G. M. R.: Om Fornyelsen af Ernæringsindividerne hos Hydro- iderne (Vid. Medd. Nat. Foren.). Kjøbenhavn 1892. — Meduser, Ctenophorer og Hydroider fra Grønlands Vestkyst (Ibid). Kjøbenhavn 1893. MARKTANNER-TURNERETSCHER, G. Zoologische Ergebnisse der im Jahre 1889 — — Expedition nach Ost-Spitsbergen. Hydroiden. - (Zool. Jahrb.). Jena 1895. NUTTING, O. C.: American Hydroids. Part II Sertularidae. (Smithson. Inst.). Washington 1904. E Sars, G. 0.: Bidrag til Kundskaben om Norges Hydroider. (Vid.selsk. For- handl.). Kristiania 1874. SCHNEIDER, K. C.: Hydropolypen von Rovigno (Zool. Jahrb.). Jena 1898. ScHYDLOWSKY, Å.: Matériaux relatifs å la faune des Polypes Hydraires des Mers arctiques. I. Les Hydraires de la Mers Blanche. 1902. SWENANDER, GusT: Ueber die Athecaten Hydroiden des Drontheimsfjordes (Kgl. norske vid.-selsk. skrifter). Trondhjem 1904. i G, gg ov DN Vær <2/ Bergens Museums Aarbog 1905 No. 6. Taf, I, & 265 2263 | GN Masst. 1 9000000* Karte iber die Nordsee mit den Stationen, an welchen Hydroiden von ,Michael Sars" in den Jahren 1903—1904 erbeutet sind. EE « Å Fie. Erklårung der Abbildungen an Tafel II. I ist in 10-facher, Fig. 2 in 16-facher Vergrösserung. Die Figuren 3 und 4 sind etwa 300 mal, die Figuren 5, 6 und 7 38 mal vergrössert. de «I er O CORYMORPHA Sp. Eine Blastostyl derselben. G = Gonoforen. Eine Gonofore derselben in optischer Långsschnitt, stårker vergrössert. Ent = Entoderm, Ek = Ektoderm. Querschnitte einer Gonoforen derselben pg = anfangende Gallert- bildung. Thujaria thuja (Lm.). Ein Zweigspitz von der Flåche gesehen. Eine Zweigspitz derselben von der Seite gesehen. Hydrotheköffnung weiter innen an dem Zweige derselben. | Bergens Museums Aarbog 1905 No. 6. Taf, Il. 1 ALT nå ja fr Bergens Museums Aarbog 1905 No. Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. Af Haakon Schetelig. Med 1 planche og 43 figurer i teksten. (Summary of Contents in English.) Mi US sa å Oo Av er å | N ' ; 1 23 <4 i pr U vi i ul | va n. >- Å » f PD dl ? lg M yuiev ostad i Eid sogn, Nordfjord, har et kjendt navni Nordens forhistorie. Her foretog konservator Å. LoranGE i 1874 sin første større udgravning paa Vestlandet og bragte for dagen et af de merkeligste gravfund, som kjendes fra vikingetiden. Fundet findes oftere omtalt i den arkeologiske litteratur og tør være vel kjendt for alle, som interesserer sig for forhistoriske studier.”) Det traf sig saa, at ogsaa mine første gravundersøgelser i Bergens Mu- seums tjeneste faldt paa samme plads, hvor LoranGE saa heldig havde indviet sin arkeologiske virksomhed paa Vestlandet, idet jeg i 1902 og 1903 fik i opdrag at undersøge en del graver tæt ved den haug, som LoranGE havde udgravet. Ingen af de nye fund kan langtfra maale sig med det første; men jeg tror, at ogsaa dette vil vinde i interesse ved at sammenstilles med udbyttet af den fuld- stændige undersøgelse af gravpladsen. Til undskyldning for, at dette udbytte først nu fremlægges — flere aar efterat undersøgelsen blev foretaget — tør jeg anføre, at store arbeider ved museet i disse aar har lagt beslag paa min tid; ventetiden har saaledes ikke for- beredt publikationen, og denne fremkommer kun som en redegjørelse for, hvad der blev iagttaget, ikke som nogen indgaaende bearbei- delse af gravene. Det er mig en glæde her at minde om den tak, som skyldes gaardens eier, herr JoHANNES Q. MYKLEBOSTAD, der omfattede mine undersøgelser med den samme velvilie og forstaaelse, som hans far i sin tid viste LORANGE. 1) Det er først publiceret af LOrANGE i Ab. 1874, s. 90, fig. 39. Senere: LORANGE: N. Olds. i B. M. s. 153—161. — Ryen: Norske Oldsager, fig. 727. — MonTELIUS: Om högsåttning i skepp under vikingatiden, Svenska Fornminnesför. tidskr. VI, s. 157. — UnDset i Aarb. f. n. Oldk. 1889, s. 296, pl. IV. — M. fl. st. 4 Haakon Schetelig. [No. 7 Ved sit rige udstyr er gravene paa Myklebostad tydelig ud- merket som tilhørende en fremtrædende æt, og de har ogsaa ved traditionen ned gjennem tiderne altid nydt stor anseelse; særlig den vakre haug paa den laveste terrasse, som ved LoOraNGES undersø- gelse viste sig at indeholde den mægtigste grav af dem alle, har altid været betragtet med megen ærefrygt. Saaledes fortæller Hans MrcHazL SzrHUUS 1 sin beskrivelse af Nordfjord fra ca. 1770 under Eid sogn: ,Paa gaarden Møklebust ligger en høi. Den er ganske flad paa toppen, næsten trekantet (kegleformet?) steil paa alle sider, 50 alen høi, 600 skridt lang, bred 400. Den bestaar alene af jord og har flad mark rundt omkring sig. Bønderne mistror den for underjordiske eller bjergfolk, som de norske kalder huldrer. Jeg tænker, at her har været et høitideligt otfersted i den gamle heden- ske alder; thi St. Hans nat samles her en hob mennesker, som efter forfædrenes skik holder sig lystig med spil og dans. Da brændes her gamle baade og tjæretønder, hvilken ild af bønderne kaldes brising eller briselauge. Naar deres baade og tjæretønder er ud- brændte, løber folkene efter mangen dans omkring ilden, ligesom i triumf. derfra med hujen og skrigen. Det øvrige af natten anven- des til dans og svir. Høien holdes saa hellig for huldrens skyld, at man ikke maa hugge noget af de smaa aske- eller rognetrær, som vokser der*.!) Det er kanske ikke helt sikkert, hvilken af gravhaugene det her gjælder; jeg finder det dog mest rimeligt, at det er den af LoranGE undersøgte haug, skjønt de angivne maal er alt- for store. Forfatteren har ogsaa — som let forklarlig, naar han ikke var meget fortrolig med norsk folketro — sammenblandet de to forskjellige begreber haugbuen og huldren;?) men iethvertfald gir han et interessant bidrag til vore fortidsminders historie. Kjernen i den almindelige ærefrygt for gravhauger, som saa ofte kan paa- vises helt til vor tid, er naturligvis den overleverte respekt for den døde, som er begravet i haugen, og naar her og mange andre ste- der midtsommerfesten har været feiret paa eller ved gravhaugene, maa grunden være, at begravelse og dødskult i hedensk tid var knyttet til den plads, hvor ogsaa- de almene religiøse fester fandt !) D. Turar: En ukjendt beskrivelse over Nordfjord. Bergens hist. for. krifter VIII; Bergen 1902. *) For oplysninger om dette punkt i den nuværende folketro har jeg at kke min kollega, hr. konservator K. VIsTED. 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 5 sted, ligesom endnu begravelsesplads og kirke er naturlig sammen- - hørende. Efter kristendommens indførelse maatte efterhvert de forskjel- lige forestillinger, som knyttede sig til de gamle offersteder og grav- pladser, smelte sammen til en uklar overtro, og det er ganske be- tegnende, at det her er det mest oprindelige forhold, som synes at komme sterkest frem og længst bevares, forholdet til haugbuene, slegtens afdøde medlemmer. Det er bekjendt nok, at dødskultens ceremonier paa enkelte steder har været overholdt helt ind i det 19de aarh. Da jeg først kom til Myklebostad, var der endda fire hauger. 1. Den store runde haug, som Lorancz efter endt undersøgelse jgjen lod restaurere. Den ligger paa den laveste, flade vold i ringe høide over havet og er 28.5 m. i tvermaal foruden fod- grøften, som er 2.5 m. bred. | 2. Nordøst herfor paa kanten af en fremskydende tunge af den første terrasse, rund og næsten kegleformet med usedvanlig spids top. Den var 32 m. i tvermaal og 3.80 m. høi, altsaa af be- tydelige dimensioner, og da den var anlagt saa, at dens sider løb i et med terrassens skraaning mod vest og sydvest, gjorde den et virkelig imponerende indtryk set nedenfra sletten. 3. En lav langhaug, 27 m. lang, 3.5 m. bred; den var anlagt langs terrassens kant øst for foregaaende. 4. En oprindelig rund, men nu betydelig skadet gravhaug ogsaa anlagt paa terrassens kant, ca. 125 m. østnordøst for haug no. 1. Dens tvermaal havde antagelig været indtil 19 m., høiden var 2.90: m. Skissen fig. 1 vil give et begreb om haugenes indbyrdes beliggenhed. Haug mo. 1. Det synes overflødigt her paany at gjennemgaa LoranGEs velkjendte fund fra 1874; men da jeg i det følgende oftere kommer til at drage sammenligninger med denne grav, skal jeg i korthed referere LOrANGEs fundberetning. Paa haugens bund var et lav af kul og brændt jord med smaa benstumper iblandt, der strakte sig lige ud mod haugens kanter, men var mægtigst i midten. Adskilt fra dette ved et mellemliggende lag af lys strand- sand var et andet lignende lag, der i tversnit fremtraadte som en bue over det første. De indre dele af begge disse lag var spækket T ug "IHYP[ LYST JE ASSTYS 1939 'PBISOQAIYÅYW BEÅ oUDALIN Haakon Schetelig. [No. 7 med klinknagler, klinkbolter og spiger samt med stumper af brændte * ben. I begge lag fandtes videre skjoldbuler, spredt omkring i de forskjelligste stillinger, snart en- keltvis, snart flere tæt ved hver- andre, og to gange fandtes en stukket ind i en anden. Enkelt- vis fandtes desuden fire pilespidser og gjentagende gange bemerkedes dels runde, dels paa den ene side noget fladskaarne stænger, der sandsynligvis var rester af buer og spydskafter. Noget vestenfor haugens midtpunkt laa en stor knude af sterkt forbrændte og for- sætlig sammenbøiede vaaben. De bestod af to sverd, to smaa spyd- spidser, en øks, tre skjoldbuler, - tre pilespidser, en kniv, et stort jernredskab af form fuldstændig som et kjæmpemæssigt bor (lig Ryan fig. 418, men mere end 65 cm. langt), desuden flere stykker af tynde jernplader, der ligesom klinknagler var indblandet mellem de forskjellige gjenstande. Lige under denne klump fandtes et bid- sel og derunder i «et i haugens naturlige bund gravet hul en hel samling af skjoldbuler, der alle laa med aabningen nedad og tilsam- men dannede et dække over en stor broncebolle, som indeholdt brændte ben, blandet med kul- stykker og aske. Blandt benene fandtes ogsaa forskjellige brud- stykker af jern og af smeltet bronce, videre en pilespids, seks spillebrikker og tre terninger af 1 å === 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 7 ben, en mindre og en større kam af ben, en stor perle af mørkt glas, en jernnøgel m. m. I sanden tæt ved den nordre side af urnen laa nogle ubrændte ben, indhyllet i et ugarvet gjedeskind; disse ben er sandsynligvis rester af levnetsmidler. — Der er ingen tvil om, at den store mængde af klinknagler og bolter, som fandtes i haugen, er levninger af et skib. Dette bevises foruden af deres antal ogsaa af deres ulighed efter de forskjellige steder, hvor de har været anbragt i skibet, ligesom af en mastering, en stor for- tøiningskrog eller seilkrog og store skibsbeslag, som fandtes nær vaabnene. Haug mo. 2. Denne haug viste sig ved undersøgelsen at have indeholdt mindst fire, muligens fem forskjellige graver, hvoraf den ene endog har indesluttet to individer. Det synes derfor i og for sig sandsynligt, at denne store haug ikke i sin helhed er opført paa engang, men øget efterhvert som nye graver anlagdes, og dette be- styrkes ogsaa ved flere forhold i haugens sammensætning. Før jeg gaar ind paa disse forhold, falder det naturligt at begynde med en beskrivelse af de enkelte graver. Jeg følger herunder den numer- følge, som gravene fik ved undersøgelsen, uden hensyn til deres ind- byrdes alder. Deres beliggenhed fremgaar af den vedføiede planche. I.) I haugens nordøstre del (7—8 m. nordøst for midten) fand- tes paa den oprindelige overflade et lag af sort kulblandet jord, omtrent 7 m. langt i retning østnordøst til vestsydvest, omtrent 2 m. bredt og smalnende mod begge ender. Laget var tæt isprængt med større kulstykker, der efter hjembragte prøver bestemtes som bjerk.*) Kullaget var 10—20 cm. tykt. I dette lag fandtes klinknagler, temmelig jevnt spredt, men uden nogen merkbar orden; de pegte i alle mulige retninger, og ofte var flere rustet sammen i en klump eller havde rustet fast paa andre gjenstande. Gjennem hele kul- laget fandtes ogsaa spredte brændte ben, som imidlertid var saa medtaget af fugtighed, at kun nogle ganske faa stykker kunde bevares. Ved hver ende af kullaget fandtes merker af nedrammede pæler af bjerk. Af selve pælene fandtes bare halvt forkullede rester i høide med den oprindelige overflade; dybere har træet ikke kunnet forkulles og var derfor nu ganske fortæret, men havde efterladt sig et skarpt afgrænset hulrum, 20—30 cm. dybt og ca. 8 cm. i tver- 1) Denne grav er katalogiseret B. 5730 og publiceret i B. M. Aarb. 1903, no. 3, 9. 4. ?) Bestemmelsen er velvillig udført af dr. J. BRUNCHORST. 0] WD 8 Haakon Schetelig. [No. 7 maal. Pælene har været firhugne og spidse. Det er udenfor al tvil, at disse pæler er afbrændt paa stedet, paa den flade mark, før denne del af haugen blev opført, og heraf følger, at ligbaalet har staaet paa den plads, hvor haugen laa. Efter de mange klink- nagler er det videre sikkert, at graven indeholder et brændt fartøi, og dette har altsaa været opsat og brændt paa haugtomten, anta- gelig afstivet med de pæler, hvis merker fandtes ved kullagets ender. Dette har sin særlige interesse, da kullagets form nogen- lunde svarer til en baad, og man efter dettes udstrækning tør slutte, at det brændte fartøi har været henimod 7 m. langt. Af baaden fandtes omtrent 430 klinknagler og noget over 60 spiger; naglernes dimensioner vil fremgaa af fig.3. Det skal kun nævnes, at saavel deres antal som størrelse tyder paa en større baad, som godt kan stemme med, hvad der tør sluttes af kullagets udstrækning.?) Som man ser af plantegningen tig. 2, fandtes der ingen old- sager i den østre del af graven. Selve begravelsen laa temmelig nær den vestre ende, og alt gravgodset fandtes her, for størstedelen samlet i en gruppe omkring de brændte ben, for en mindre del spredt i den nærmeste del af kullaget. Det tør antages, at dette er den plads, hvor den døde har været lagt før branden, og efter analogier fra andre fund ligger det nær at tænke sig, at det har været agter i baaden; denne skulde følgelig været sat op med bau- gen mod øst. De brændte ben af et menneske var samlet i en hob, vel ren- set og fri for jord, og dækket med en kjedel af sammenklinkede jernplader af form som Ryen fig. 731; den er ved gravlægningen lidt sammenklemt og skadet. Over kjedelen var et mangedobbelt lag af næver, som sandsynligvis har dækket hele graven (saaledes som det blev paavist ved kvindegraven i haug no. 4), men kun var bevaret her, hvor det kom i umiddelbar berøring med jernet. Kje- delen laa hvælvet med.bunden op; dens.kant var mod nordvest opstøttet med en sten, paa den modsatte side hvilte den paa en skjoldbule. Tæt omkring og under begravelsen laa videre et sverd, en spydspids, syv andre skjoldbuler, et snes pilespidser, en sigd, to jernringer, en skaalvægt af bronce, spillebrikker af ben og et jern- redskab af ukjendt bestemmelse. Østover herfra fandtes spredt de 1) Sammenlignet med de tidligere kjendte fartøier fra vikingetiden maa den nærmest sættes i klasse med baadene fra Snotra og Valsnesset, 8. Trondhj. amt. Cf. G. GUstaFson: En baadgrav fra vikingetiden, B. M. Aarb. 1890, no. 8, 19 10 . Haakon Schetelig. [No: 7 øvrige sager: en øks, en tverøks, en hammer, skrinbeslag og laas, et sagblad m. m. I hele den østre halvdel af kullaget fandtes som nævnt udelukkende nagler og brændte ben. i Af de ben, der fandtes spredt i kullaget, har nogle kunnet bestemmes som hund, medens der fra den egentlige begravelse under kjedelen kun er paavist ben af menneske.!) Vi tør vist herfra slutte tilbage til, hvad LoranGE har iagttaget i den grav, han undersøgte. Ogsaa der fandtes en samling rensede ben i gravkarret midt i hau- gen, medens andre benstumper var spredt blandt kullene; de sidste er sandsynligvis rester af husdyr, som var ofret paa ligbaalet. Fig. 3. eo Ogsaa 1 andre henseender viser den foreliggende grav megen lighed med den, som LoranGE undersøgte, fraset at hele det nye fund har langt mere beskedne dimensioner.”) I begge graver var den dødes brændte ben samlet i et kar, og de fleste større oldsager var ordnet i en tæt gruppe omkring karret; overensstemmelsen strækker sig lige til saadanne enkeltheder, som at der i begge gra- ver fandtes en enkelt stor perle mellem de brændte ben. Men den store forskjel i de to gravers rigdom er tilstrækkelig fremtrædende, naar man sammenligner det kostbare emaljerte broncekar med den 1) Bestemmelsen er velvillig udført af dr. Å. AÅPPELLØF. ?”) En grav af ganske lignende anlæg er ogsaa paavist af B. E. BENDIXEN paa Karmøen, se Ab. 1876, s. 106. 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. Pi simple jernkjedel, de 44 skjoldbuler med 8 i det nye fund, og naar man husker, at den første grav saa at sige fyldte hele den store haug, hvori den var anlagt, medens den anden er indskrænket til et rum af 7 m. længde og 2 m. bredde og desuden tydeligvis er anlagt som en forholdsvis beskeden tilføielse til en ældre gravhaug. Det maa dog indrømmes, at ogsaa den foreliggende grav er vel forsynet, skjønt dens udstyr ikke frembyder meget nyt eller afvi- gende fra vikingetidens vanlige oldsager. Størstedelen af dens ind- hold, vaaben og redskaber, er typisk for mandsgraver fra denne tid; enkelte ting, som sigd og skrinbeslag, forekommer ogsaa ofte i kvindegraver og maa regnes blandt de ting, som ligelig tilhører baade mænd og kvinder. Vaabnenes former vil sees af figurerne 4—8; de udgjør et særdeles fuldstændigt udstyr, men trænger ellers neppe nogen særlig bemerkning, naar undtages det overflødige antal skjoldbuler, 8 stykker alle af samme form; tre af dem er stukket i hverandre og rustet sammen. 'Til én mand hører vanligvis bare ét skjold, eller, naar det kommer høit i særlig rige graver, to styk- ker, formodentlig forat det ene skulde være i reserve.) Der findes ogsaa vel udstyrte mandsgraver, hvor skjoldet mangler. De otte Skjold i denne grav maa følgelig kræve en særlig forklaring, og denne gives naturlig ud fra graven selv; de har ikke tilhørt man- dens, men fartøiets udstyr, og antallet stemmer da godt med en baad af denne størrelse, ligesom de 44 skjoldbuler i den første grav svarer til det ganske betydelige fartøi, som man der fandt rester af. Dette træk er ikke uden interesse; det viser, at den skik at pryde 1) Af mandsgraver med to skjoldbuler kan eksempelvis nævnes: B. 3968 fra Vik, Stryn pgd. Nordfjord, Ab. 1881 s. 106. B.47191I fra Hovland, Ullens- vang pgd. Hardanger, Ab. 1890, s. 127. B. 4865 fra Li, Vangen sogn, Voss, Ab. 1892, s. 115. — Af rigere graver med vaaben, men uden skjoldbuler, kan nævnes: B. 4346 fra Gautetun, Suldal pgd. Ryfylke, Ab. 1885, s. 84. B. 4584 fra Rugesæter, Sogndal pgd. Sogn, Ab. 1889, s. 68. B.4756 fra Vik, Stryn pgd. Nordfjord, Ab. 1891, s. 128. B. 5800 fra Ytre Arne, Haus pgd. Nordhordland, B. M. Aarb. 1908, no. 14, s. 11. — Hvor der i et fund foreligger flere end to skjoldbuler, er der som regel ogsaa rester af et fartøi, saaledes i fundet B. 935, 936, 1113—18 fra Helleve, Vangen sogn, Vos, LoranGE: N. Olds. i B. M. s. 163, og B. 3987 fra Bryn, Vangen sogn, Voss, Ab. 1882, s. 95. — Alle eksempler er hentet fra Bergens Museums samling, da jeg ikke har havt leilighed til at gjen- nemgaa andre norske museer med dette spørgsmaal for øie. Det maa ogsaa bemerkes, at de fleste af fundene skyldes tilfældige og ikke sagkyndige grav- ninger, hvorfor deres sammensætning ikke er hævet over al tvil. Jeg har dog kun medtaget fund, som i sig selv gjør indtryk af at være ublandede og nogen- lunde fuldstændig opbevaret. 1905] Gravene ved NSO IR " ES) ' N ANN Nr IL R ( I == ENG pe (EVT Myklebostad paa Nordfjordeid. 3 pt ag Ny BEN AGE på pr ANINE: FRUE =x fa X ER Pr GA) krudt | pa En ed ART Haakon Schetelie. [No. 7 fartøier med skjold langs rælingen, ogsaa har været anvendt ved baader af be- skeden størrelse. Ogsaa verktøiet gjør ind- tryk af at være meget kom- plet tilstede. Der findes tverøks, klinkhammer, rasp, sagblad og kniv, alt af de Mid $ inneus vanlige former, som de fin- li 11 oe AR des afbildet hos RyeH. Det er et betesnende træk, at alle disse redskaber hen- hører til træarbeide, og at Fig. 9b. "4 alle redskaber af anden art, f. eks. smedeverktøi, fuld- stændig mangler. Et lignende forhold synes oftere at forekomme i vikingetidens mands- graver, saaledes at ét udpræget haandverk i regelen udelukker andre. — Verktøiets plads i graven fortjener opmerksomhed. Medens nemlig alle vaaben — med undtagelse af øksen og en enkelt pilespids — var samlet tæt omkring selve begravelsen, fandtes samtlige redskaber og ligeledes kistebeslagene spredt i kullaget. Dette kan være en tilfældighed; men det kan ogsaa fortolkes derhen, at vaab- nene dog har staaet høiest i anseelse og der- for har faaet hæderspladsen nærmest den døde, selv om redskaberne ogsaa kom godt med og ikke maatte forsømmes. Til redskaberne maa vistnok regnes et ganske gaadefuldt stykke (fig. 9), som der neppe hidtil kjendes magen til. Det er for- met som et efter længden halveret jernrør, paa midten 2.5 em. bredt og smalnende mod begge ender til en bredde af 1.5 em. Det yderste stykke, vel 6 cm. ved hver ende, er fladhamret og bøiet i ret vinkel mod det øvrige; det bærer yderst to smaa nagler, som 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 15 mess ===> == == ro === Of / 1) Å Må) NNN === Ty, | RON AN Un! ] Nå LAN Dy Nana Vri NANA Li Li I Å N RR N NON » | H banen I HE 2 fi Fr D Im. 10. Plan af grav II. 050 m. (004 S 1 16 Haakon Schetelig. [Ne antagelig har fastholdt en rem. Den hvælvede side er i hele sin længde dækket med bronceblik i tvergaaende strimler af vel 2.5 em. bredde, orneret med en ensartet baandfletning. Mønstret er presset paa et sammenhængende broncebaand, som siden er opskaaret 1 passende stykker. Broncen er kun fæstet ved at bøies om jernets kant. Længden er omtrent 70 em. Jeg kan ikke fremføre noget til forklaring af dette redskabs bestemmelse. | Af et skrin, eller kanske det snarere maa kaldes en kiste, fandtes der beslag, to hasper og en laas. Hasperne er ganske sim- ple og helt af jern; deres form viser, at kisten har havt sterkt hvælvet laag. Laasen er ikke saa vel bevaret, at dens indretning fuldt ud kan forstaaes; saa meget kan dog sees, at den har været indrettet, saa man kunde laase begge hasper samtidig. Kisten har været brændt ulaaset, med nøglen (af bronce) siddende i nøglehul- let, hvor den endnu sidder, skjønt lidt sammensmeltet efter branden. Nøglen har en eiendommelig kompliceret form, svarende til laasens indretning. MHænoslerne har ligget udenpaa laaget; deres spids er slaat igjennem og klinket paa undersiden; de dreier sig om en krampe, fæstet paa ydersiden af kisten. — Foruden denne kiste findes to smaa hængsler af et ganske lidet skrin med fladt laag. Endelig kan nævnes forskjellige smaa jernbeslag, hvis bestemmelse ikke nærmere kan udredes. Der fandtes i graven to smykker, nemlig en perle af mørk porcelænsagtig masse med spor af lyseblaa glasur, som for største- delen er afsmeltet paa ligbaalet; den er melonformet, d. v. s. lidt aflang med dybe rifler efter længden; og et stykke af en smykke- naal af bronce, der ogsaa er slemt ødelagt af ilden. II. Nær haugens kant mod vest var der i terrassens faste grusbund nedskaaret en grav af uregelmæssig femkantet form; den maalte 1.30 m. i retning øst—vest, 1.50 m. i nord—syd. Fylden inde i graven var løs og muldblandet, ganske forskjellig fra den faste srusbund omkring. Dybden var gjennemsnitlig 0.40 m., dog med undtagelse af den sydøstligste del, som var meget grundere, ved gravens ende knapt 20 cm. dyb. Gravens langsider var ned- skaaret lidt mere end lodret, saa de ludede noget indover graven. Over den største del af gravens bund fandtes betydelige rester af træ (se planen fig. 10), men saa raaddent og ødelagt, at det kun paa et par steder var muligt at faa et begreb om den bygning, det oprindelig havde udgjort. Det lykkedes dog at bringe paa det rene, at der ved den nordre og søndre side fandtes rester af langsgaaende bord og at rummet mellem siderne var dækket af tynde bord, som 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. IT var lagt paa tvers af de første fra hver side ind mod midten. Langs den linje, hvor bordenes ender mødtes midt i graven, var de sammenstødende kanter skudt op ved jordens tryk, hvoraf man kan slutte, at bordenes sammenlagte længde har været større end bred- den af det rum, de har dækket (fig. 11). Gravkammerets tag har følgelig havt et møne. Under bretterne laa ogsaa langs gravens midte en stok, 10—15 em. tyk, som baade efter sin plads og sin størrelse maa være den aas, som har baaret mønet. Ovenpaa tag- bretterne saaes der flere steder nord for mønet tydelige stykker af to flade, langsgaaende lister med plan underside og hvælvet over- side, omtrent 10 cm. brede. Syd for mønet kunde de ikke iagt- tages, da træet her var meget ødelagt. Disse lister maa have tjent til at sammenholde tagbordene, som altsaa har udgjort hele lemmer. ude NÆRE == Fag Gr I == = —= men == — - == —= == = 7 == S >—— —— -— - = == == — - == = > —— => == = == 3 === en NS NV === Qu [Me MEN ne EE / 4 på EINES ==g0= EE == == == —=—3= Å ER — 2 ——— — E NEST ie 52 / el rd ste == EEE, å ed Er st ORT ER G = ØDE ses == STATIST PG JO LJ / BJ UA Jå) Å OG Lt fy Er ; / Lg tt der / pe UTNE / YYyy PÅ VID HJUL LIL LL LE ULL GU Ip Fo DL 4 Snit af orav IL Af gavlvæggene kunde der ikke paavises bestemte rester, og heller ikke kunde det afgjøres, hvordan mønsaasens ender har hvilet. Saa meget er imidlertid sikkert, at der i graven har været en kiste af træ, hvis langsider har bestaaet af langsgaaende bord, me- dens taget var tvergaaende lemmer, som fra hver side løb op 1 et møne, hvilende paa en solid aas. Kistens oprindelige høide kan ikke bestemmes; men det synes rimeligt, at dens vægger har svaret til dybden af den nedskaarne grav. Alligevel er der fremdeles mange gaadefulde forhold ved denne grav; som det ses af grund- planen har kisten ikke udfyldt hele graven; grunden hertil og lige- ledes til gravens paafaldende uregelmæssige form vil lettere indsees, naar vi først har gjennemgaaet de oldsager, den indeholdt. Indenfor kistens omraade fandtes et sverd, fire smaa pilespidser, en hammer, en sigd, et stykke flint og et bryne. Alle disse sager laa paa gravens bund og var dækket af det sammensunkne tag. [No. 7 Haakon Schetelig. 18 - Kå pi PI co å po SAN EG y y De: Kb Å G- FÅ 2å ML 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. po r 20 Haakon Schetelig. [No. 7 Udenfor kammerets gavl mod vest stod en skjoldbule 18 cm. over bunden og i saadan stilling, at man kan slutte, at skjoldet har været sat ned her, lænet mod kistens vestre gavl. Af bulens plads kan man dog ikke udlede noget om skjoldpladens størrelse, da den sik- kert er gledet lidt nedover, efterat brettet var fortæret. Af smaa trærester, som er fastrustet til bulens kant, kan man se, at skjold- brettet har været 0.7 em. tykt, og at det har været fladt, skjønt bulens rand er lidt skraa. MHaandtaget har ikke havt jernbeslag. Skjoldbulen, saavelsom de øvrige sager fra kisten, er afbildet fig. == 108 Udenfor kistens omraade, i gravens nordre og østre del, fandtes en vævske, brudstykker af et par linhekler (af samme slags som Ab. 1892, fig. 10), en skrinhank, en kniv med træskaft, en liden oval broncespænde og en Jiden eylinderformet perle af glasmosaik. Væv- skeen, hanken og spænden er afbildet fig. 17-—19. Alene efter oldsagernes art er det klart, at der i denne grav er begravet to personer, idet alle de sager, som fandtes inde i kisten, ligesom skjoldbulen, sikkert maa have tilhørt en mand, me- dens alle de ting, som fandtes udenfor kisten, ligesaa sikkert maa have tilhørt en kvinde. Det er ogsaa udenfor al tvil, at begge lig har været begravet ubrændt, da ingen af oldsagerne viste noget spor af brand, og der heller ikke fandtes brændte ben; sverdet havde sin skede af tynde træplader næsten helt bevaret; hammer, sigd, vævske etc. havde endnu rester af sine træskaft, og ved bronce- spænden sad smaa stykker af det tøi, hvori den havde været fæstet. Heller ikke er det i og for sig særlig paafaldende, at en mand og en kvinde er begravet i samme grav; saadanne tilfælde er slet ikke meget sjeldne i vikingetiden, og de bør vel opfattes saaledes, at det er mand og hustru, som er begravet sammen. Det har i denne henseende sin interesse, at begge personer gjennemgaaende er ligelig udstyret med gravgods, for kvindens vedkommende ofte med værdi- fulde smykker, og at det saaledes ikke kan være tale om, at det er en trælkvinde, som er ofret for at følge manden i graven; isaa- fald vilde den sociale forskjel sikkert have fundet udtryk i grav- godset. Hvad der i den foreliggende grav synes uforklarligt er, hvor- ledes to voksne mennesker har kunnet faa plads i den lille grav. Det er tydeligt, at manden har ligget inde i gravkisten; denne er ogsaa rigelig bred nok (0.90 m.), men paa den anden side altfor «ort selv til en meget liden mand, idet den bare har en længde af lidt over 1 m., og selv om man antager, at kistens gavler har været PE NE FRØS JET Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 1905] / HD 1/ pe Fig. 99 Haakon Schetelig. [No 7 aabne, blir der alligevel i hele graven ikke plads for en mands fulde længde. Af andre grunde er det ogsaa usandsynligt, at ligets ben har stukket udenfor kisten, og der blir da ingen anden forkla- ring mulig, end at det paa en eller anden maade har været begravet i sammenbøiet stilling. Nærmere kan sagen ikke afgjøres, da benene var saa fuldstændig opløst, at der ikke kunde paavises det svageste spor af dem. Men er forholdene saaledes paafaldende for mandens vedkom- mende, blir det dog langt vanskeligere at forklare sig, hvordan kvinden har været begravet. Efter gravgodsets plads er det sik- kert, at en kvindes lig har været anbragt i det uregelmæssige rum af graven nord og øst for kisten. Der fandtes ogsaa 1 gravens østre del spor af et par ubrændte knogler, der nærmest saa ud som ribben, men var saa opløst, at nogen bestemmelse ikke lod sig ud- føre, ligesaalidt som det var muligt at faa dem bevaret. Da de laa lige ved broncespænden, har det dog sandsynlighed for sig, at brystet har været her, hvorefter hovedet maa tænkes i gravens østre ende. Men hvis dette er saa, blir det igjen vanskeligt at for- staa, hvordan det forholder sig til kistens nordøstre hjørne, og iet- hvertfald synes det disponible rum nord for kisten meget knapt, naar man skal tænke sig her at faa plads for et voksent individ. Men kvindens lig kan ikke godt have ligget andensteds end her, og spørgsmaalet om, hvordan det har været anbragt, kan man neppe komme nærmere, efter hvad der forelaa i graven. Derimod finder jeg grund til at slutte, at de to personer ikke har været begravet samtidig. Mandens grav er jo regelmæssig og ordentlig anlagt, medens kvinden er begravet paa en ligefrem skjø- desløs maade; og da man ellers ikke har grund til at antage nogen gradsforskjel i den omhu, som blev vist ved mænds og kvinders begravelse, ligger det nær at tænke, at manden har været begravet først, og at kvinden senere har skullet jordes i samme grav. Man har da mod nord og øst udvidet graven saa meget som det netop trængtes, hvilket forklarer dens uregelmæssige form, og at dens østre ende er saa meget grundere end det øvrige. Det vil derved ogsaa forstaaes, at kvinden ikke har faaet plads inde i kisten. Nogen meget lang tid har der vistnok ikke hengaaet mellem begge begravelser, da alle oldsager, saavel af mandens som kvindens ud- styr synes jevngamle fra vort standpunkt; men dette udelukker naturligvis ikke, at hustruen i dette tilfælde har overlevet sin mand, kanske endog i adskillige aar, før hun blev begravet i samme grav Ne SLJEØIG OG ge 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 23 som han. Det ser ogsaa ud til, at det ikke fra først af har været bestemmelsen, at hun skulde dele mandens grav; denne har ialfald kun været anlagt paa at rumme manden og har senere maattet ud- vides ved hustruens begravelse.*) Det synes vistnok afgjort, at denne grav maa regnes til vikinge- tiden, men i mange henseender kommer den ogsaa den forudgaaende periode overordentlig nær. Saaledes er gravkammere af træ sær- deles sjeldne i vikingetiden, medens de er ret almindelige i folke- vandringstiden, ialfald paa østlandet;*) en lignende parallel kan drages med hensyn til mandens gravgods, hvor vi savner det fuld- stændige udstyr af redskaber, der som regel hører til i vikingetiden, medens vi paa den anden side fra ældre jernalder har en del graver med bare et eller et par redskaber paa samme maade som hamme- ren i den foreliggende grav.” I samme retning taler oldsagernes former; skjoldbulens form er, saavidt jeg ved, ukjendt fra vikinge- tiden, men staar ældre typer meget nær, vævskeen med sit lange træskaft om en tange, som ligger i direkte fortsættelse af bladets midtlinje, er et fuldkomment typologisk mellemled mellem den ældre form, Ryen tig. 150, og den form, der møder os senere i vikinge- tiden, RyaH fig. 440.% Det korte eneggede sverd er ogsaa en form, som hører hjemme ved vikingetidens begyndelse, skjønt det i dette tilfælde allerede har hjalt af jern, hvad man ellers sjelden finder ved denne form. Ligesaa er spænden en af de ældste af den ovale skaalformede type; det tynde glatte skal — med graverte orna- menter og indvendig styrket med et jernbaand langsefter — ligger endnu ikke langt fra formens aller første fremtræden. OQrnamentets karakter fører ogsaa snarere til en sammenstilling med stilen i den 1) Det er saaledes konstateret, at hustruen i dette tilfælde ikke har maattet følge sin mand i graven. Om denne skik i det hele har været kjendt i vikinge- tiden kan endnu ikke siges at være afgjort; man har dog graver, hvor begge egtefolk sikkert er begravet samtidig. ?) Cfr. dr. ÅLMGREN: Vikingatidens Grafskik, i Nordiska Studier, tillegnade ÅDOLF NOREEN paa hans 50-årsdag, d. 13. mars 1904 af studiekamerater och lårjungar, s. 314. 3) F. eks. i fundet B. 5555 fra Myklebust, Dale sogn i Søndfjord, med en enkelt hammer sammen med et bidsel og vaaben fra folkevandringstiden, B. M. Aarb. 1904, no. 6. s. 85. Se ogsaa HANs Å. KJÆr: Fund af smedeverktøi i grave, Aarb. f. n. Oldk. 1900, s. 126. 9 Jeg kjender kun én vævske til af samme form som fig. 17 her, nemlig B. 4769 p£, Ab. 1891, s. 132, hvor den urigtig er opført som et sverd. Ogsaa den er fundet sammen med oldsager, som maa tilhøre vikingetidens tidlige del. 24 Haakon Schetelig. [No. 7 senere folkevandringstid end med vikingetidens fuldt udviklede stil; det fremstiller et dyr, hvis fire ben tydelig sees, medens hovedet er defekt og usikkert; mellem for- og bagbenet ligger paa hver side en baandsløife. Særlig fødderne har en meget karakteristisk form med lange tilbagebøiede klør. — Jeg mener efter dette, at den fore- liggende grav er den ældste af dem, som er undersøgt paa Mykle- bostad, og 1 det hele en af de tidligste vikingegraver, som kjendes paa hele Vestlandet.*) III. Omtrent 5 m. syd for den foregaaende grav var der paa haugens bund et lag af kul, 1.60 m. langt. 1 m. bredt og gjennem- gaaende 0.25 m. tykt. Mellem kullene, som tildels forekom i tem- melig store stykker, var blandet klumper af muld og sand. Gjen- nem hele kullaget var der spredt en mængde brændte ben, for største delen i temmelig store stumper, samt smuler af et ganske knust bryne, tydeligvis splintret ved branden paa ligbaalet. For- øvrig var alle oldsager samlet paa et sted, lidt nordøst for midten af kullaget. Her var kunstig dannet en liden grop i den oprinde- lige jordbund, hvori der var nedlagt en mængde rensede store styk- ker brændte ben, dækket af fin kulsort muld. Omkring gropen var alle oldsagerne omhyggelig sammenlagt som en ramme om benene, de større gjenstande øverst, de mindre under; det er derfor næsten bare de større ting, som sees paa plantegning og fotografi, fig. 20 og 21. Der fandtes ikke noget gravkar, og heller ikke spor af noget dække, hverken over eller under graven. Ved sammenligning med andre fund, saaledes med grav I i denne haug, blir det sandsynligt, at kun de rensede ben i midten hidhører fra et menneske, medens ben af husdyr har været spredt mellem kullene. Der har for denne gravs vedkommende ikke været leilighed til at faa spørgsmaalet afgjort ved en zoologisk bestem- melse. Udenfor kullagets nordvestre ende var der i den oprindelige jordbund nedskaaret to firkantede huller, henholdsvis 0.30 og 0.40 m. i tvermaal, 0.32 og 0.50 m. dybe og i omtrent 0.75 m. afstand fra hverandre. Da de fandtes, var den øvre kant omsat med mindre sten, og i det indre fandtes svage spor af ubrændt træ. Videre fremkom der udenfor kullagets modsatte ende tre lignende huller, ligeledes nedskaaret i den faste grusbund og næsten helt 1) Denne og de følgende graver i haug no. 2 er katalogiseret B. 5807 og bliceret i B. M. Aarb. 1903, no. 13, s. 18—28. rdeid. 25 ved Myklebostad paa Nordfjo 1905] "TITT svaå Fe uvId 'OG 911 Im. 26 Haakon Schetelig. [No. 7 fri for jord, da de blev afdækket. Det midterste var rundt og kun 0.28 m. dybt, de to andre firkantede og af dimensioner omtrent som de to førstnævnte. Langs den øvre kant fandtes mindre sten, anbragt som for at fastkile noget i hullerne, og 1 det indre af dem var der smaa, men tydelige rester af ubrændt træ, hvis fibre stod lodret, og som syntes at have udfyldt hele aabningen. I bunden var alle huller strødd med fin graa grus, ganske forskjellig fra den omgivende jordbund; den syntes at være hentet fra stranden. MHul- lernes plads er afsat paa planen fig. 20.':— Der er ikke tvil om, Fro LINN Gua vell setra mord. at der 1 disse huller har været reist temmelig svære stokker; men der kan ikke siges noget om, hvor høie de har været eller hvortil de har tjent. Der kunde ikke opdages spor af dem høiere op sjennem haugfylden, hvilket skulde tyde paa, enten at de ikke har hævet sig noget over den oprindelige jordbund, eller at de har været afhugget eller ødelagt omtrent i høide med jorden, før haugen fik sin nuværende form; afbrændt kan de ikke være, da der ikke fandtes spor af brand ved hullerne. Efter sin beliggenhed maa sandsynligvis ialfald, have noget at gjøre med den foreliggende 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. o7 grav; vi kommer dog senere tilbage til dette spørgsmaal, da lig- nende huller ogsaa fandtes andetsteds i haugen. Graven er en mandsgrav og gravgodset bestaar næsten ude- lukkende af vaaben og redskaber, som har været medgivet den døde i meget rigelig mængde. Af vaaben fandtes to eneggede sverd, det ene lidt mindre end det andet (det mindste er afbildet fig. 22) men begge af samme karakteristiske form med ret ryg og lang grebtange, som ligger nærmere eggens end ryggens linie; tangen er forholdsvis bred nederst, men smalner opover; selve grebet har udelukkende bestaaet af træ, da der ikke findes spor af metaldele paa tangen. Formen er — skjønt ikke identisk — saa dog nær beslegtet med den frankiske scramasaxa. Ligesaa karakteristisk er den svære spydspids med sine to furer langs midten af bladet (fir. 23) og den smale øks med indsmedede orna- mentlinier ved banen (fig. 24). Det merkeligste stykke er dog skjoldbulen (fig. 25), stor og hvælvet med en pig i toppen og ganske smal rand; ligesom bulen i grav II er den tydeligvis nær beslegtet med former, som kjendes fra den ældre jernalders grave.) Endelig maa nævnes en merkelig liden jernspids til en pil eller et kastespyd; den er trefliget med tyk rund od (fig. 26). Redskaberne i graven falder naturlig i to grupper, nemlig verktøi til træarbeide og agerbrugsredskaber, som begge er fyldig repræsenteret ; af de første findes to celter, en hammer, et bor, tre kniver, to høvljern og en syl; af de sidste et plogjern, en ljaa. to sigder og en gjenstand, hvis bestemmelse ikke sikkert kan af- gjøres, men som dog sandsynligvis maa regnes til gaardsredskaberne (fig. 29). Den bestaar af en jernstang, 23 cm. lang, med en løkke i hver ende; til den ene ende er fæstet en dreibar hempe, hvori der hænger et jernled, som bærer en rektangulær aflang jernplade, hvis ender er bøiet lidt nedover; i begge ender er pladen zjennem- Skaaret med et aflangt firkantet hul, indrettet som en remspænde med en bevægelig torn. Til det fuldstændige redskab maa her alt- saa tænkes to remmer, hvis nærmere indretning dog er ukjendt. Pladens maal er 10.5 = 5 cm. Hele redskabets læugde 45 cm. Det ligger nær at sætte denne indretning i forbindelse med træk- eller kjøregreier af en eller anden slags; men noget sikkert kan 1) Saavidt mig bekjendt findes der i Norge kun en skjoldbule til af denne form; den er fundet ved antikvar N. Nicolaysens udgravninger i Hedrum og er afbildet Ab. 1885, pl. IT, fig. 12. Haakon Schetelig. 28 VET JA PE EE or Å La. Fig. 22. VER Fig. 23. 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. reven 73 gt 7 1855 ”p£3 = > ek. Baqwa — = EE mn Fig. 25. Lo. [No. 7 Haakon Schetelig. 30 Fig. 28. Lg. 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. så man for tiden neppe sige om det. De øvrige redskaber er ikke meget afvigende fra de almindelige former, som findes afbildet hos Ryen; plogen og den ene celt, som er særlig smukke eksemplarer, er afbildet fig. 27 og 28. For sig selv maa nævnes et bidsel af samme slags som Ryan fig. 569 og et hundekobbel (?) lig Ryan fig. 577, samt en aflang, flad jernring af ukjendt brug. — Ogsaa i denne grav fandtes der rester af et skrin, hvis ind- retning dog har afveget noget fra, hvad man i almindelighed finder i vikingetiden. Der foreligger hængsler, som har været fæstet uden- par laaget, spiger og forskjellige smaa beslag samt en nøgel. Deri- mod findes ikke hasper eller laas, som dog formodentlig har hørt til. Det sees, at skrinet har været temmelig stort og har havt næsten fladt laag. Pio (290 g. Smykker fandtes aldeles ikke i graven. Det eneste, som kunde regnes hertil, er en tynd liden fingerring af jern, dannet af en trind streng, hvis ender er forenet ved en dobbelt knude (af samme slags som ved fig. 42 nedenfor). Den er 2.4 em. i ydre tvermaal og synes altfor spinkel til noget praktisk brug; det kan da ikke tænkes andet end, at den har været baaret paa fingeren. Men en saadan liden spinkel jernring kan umulig have været et smykke i egentlig forstand i vikingetiden, da jern fandtes 1 overflod og var saa billigt, at det kunde bruges til større gaardsredskaber; den maa have havt en anden bestemmelse end at være til pryd, man skulde snarest tro i forbindelse med religiøse eller ov ertroiske fore- stillinger, som en talisman eller lignende.*) I hele sin indretning viser ogsaa denne grav stor lighed med grav I og med den af LoranGE undersøgte haug, idet alle oldsager var samlet i en tæt gruppe omkring de brændte ben midt i kul- 1) Of. B. 5766 b, en liden jernring af ganske samme slags, hvorpaa der hænger 9 torshammere. B. M. Aarb. 1903, no. 3, s. 28, fig. 7. 32 Haakon Schetelig. [No. 7 laget. Der er dog den ikke uvæsentlige forskjel, at gravkarret mangler, hvilket formodentlig hænger sammen med, at denne grav er en del ældre end de to første. Derimod kan vi ogsaa her iagt- tage den skik at ødelægge endel af gravgodset, der er saa karak- teristisk for vikingetidens brandgraver. I den foreliggende grav er begge sverd sammenbøiet og skjoldbulen banket sammen; desuden er borets spids bøiet saa meget, at redskabet er gjort ubrugeligt, og den lange ljaa er sammenbøiet, saa at spidsen berører skaft- enden. Paa de andre sager sees ikke spor af forsætlig ødelæggelse. Denne skik har som bekjendt stadig gjort sig gjældende ved brand- graver, men aldrig ved graver, hvor liget er jordet ubrændt. I grav IL fandtes saaledes ikke spor af nogen mishandling af old- sagerne, medens sverdet i grav I var bøiet midt paa i mere end ret vinkel; de andre sager i denne grav var ikke skadet. I den af LoraneE undersøgte grav var et sverd bøiet sammen, en øks og en skjoldbule forhugget.*) IV. I haugens søndre del, omtrent 7 m. sydøst for grav III, fandtes et horizontalt kullag, som laa 17—25 cm. høiere end hau- gens bund; det var omtrent 2 m. i udstrækning fra nord til syd, noget over 3 m. fra øst til vest. Over hele dette omraade fandtes smaa, spredte kulstumper, overalt blandet med muld, og enkeltvis stykker af brændte ben, tinder af en linhekle og en del klinknagler. Som det fremgaar af planen fig. 30, var heller ikke de større gjenstande samlet paa et sted; dog laa alle i gravlagets søndre del. Skjønt graven var udstyret med to kar, var dog alle de brændte ben spredt mellem kullene og ingensteds samlet i en hob, saaledes som det var tilfælde med benene i de to andre brandgraver I haugen. Broncekarret i kullagets vestre del indeholdt hverken ben eller kul, men under dets rand blev fundet lidt mose, som sikkert nok er bragt hid forsætlig, da graven ikke var anlagt paa den oprindelige jordbund. dJernkjedelen, som fandtes ved gravens østre ende, dækkede vistnok over kul og brændte ben, men ikke over nogen samlet benhob. Under og nærmest omkring kjedelen fandtes derimod under kullaget et temmelig tykt lag af gul, ren grus, som kun forekom paa dette ene sted. Flere steder over kullaget kunde der følges et tyndt lag af ubrændte trærester; bedst bevaret var de, hvor de kom i berøring med broncekarret, !) Til nærmere oplysning om denne skiks udbredelse og forklaring se 0. Ryen: Om den yngre Jernalder i Norge. Aarb. f. n. Oldk. 1877, s. 181—190, erat Mk 84 Haakon Schetelig. [No. 7 og der kunde her optages et stykke af en tynd træplade, forkullet paa den ene side og ubrændt paa den anden. Det synes rimeligt, at dette har dannet et dække over graven. Graven var paa ingen maade meget rigt udstyret, men den indeholdt dog enkelte sjeldne og kostbare gjenstande, hvoriblandt først maa nævnes en bolle af tyndt uddrevet bronce. Den er fuld- stændig halvkugleformet, uden den opdrevne bundflade, som pleier at findes ved saadanne kar; den har flad udbrettet rand, som er lidt tykkere end resten af karret, og ingen ører; under den flade Fig. 31. rand, er en ubetydelig indsnøring. Dette kar er sikkert nok et udenlandsk arbeide, hvis hjemsted maa søges vestenfor Nordsjøen;)) ved begravelsen har det ogsaa været behandlet med særlig omhu og lagt paa et underlag af mose. Det laa med bunden op, og denne var derfor delvis trykket ind, ligesom det meste af randen var brudt fra og havde forskjøvet sig noget opover karrets side. Det er afbildet efter fotografi, som det stod afdækket i graven, 1) Om lignende kar fra England se J. RomILLy ALLEN, Esqu. F.S. A.: Metal Bowls of the Late-Celtic and the Anglo-Saxon Periods. Archaeologia vol. LVI, p. 39. 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. på før det rørtes (tig. 31). Foruden dette kar fandtes der en kjedel af sammenklinkede jernplader af samme slags som den der fandtes i grav I. Den laa ogsaa med bunden op og var fuldstændig knust. Den har heller ikke været hel, da den kom i graven; der fandtes brudstykker af den straks vest for broncekarret, altsaa et par meter fra det øvrige. OQvenpaa kjedelen laa pladen af en stege- pande, som ogsaa var defekt; den manglede skaft, og et større stykke af pladen var borte. — Disse tre gjenstande udgjør kjøk- kentøiet, som sjelden mangler 1 vikingetidens rige kvindegraver. Til den anden hovedside af kvindens virksomhed, det huslige haand- arbeide af forskjellig slavs, har vi en saks og en linhekle. I begge henseender er saaledes denne grav temmelig knapt udstyret. Det samme gjælder for smykkernes vedkommende. Der fandtes to ovale broncespænder, som merkelig nok ikke er ens (fig. 32 og ke EE Te) ey Fig. Sor je 33) og et brudstykke af en skiveformet spænde af form som en hest, udskaaret af en ganske solid, flad bronceplade, til hvis bagside naalen er fæstet. Kun hestens forreste halvdel er bevaret; det ene forben er strakt, det andet bøiet, som for at fremstille hesten i trav; overfladen er orneret med fordybede linier, som dels følger kon- turerne, dels synes at forestille sæletøi. Den er afbildet fig. 34.1) — Desuden fandtes nogle ubestemmelige brudstykker af bronce, som formodentlig er levninger af andre smykker. Endelig har vi de klinknagler, som fandtes spredt i kullaget. Det er sikkert nok, at disse nagler er baadsøm, og at de har hørt til et fartøi; men jeg tror ikke, de har noget at gjøre med denne begravelse. Der fandtes i hele graven knapt et halvt snes nagler, og havde her liget virkelig været brændt i et fartøi, maatte der 1) Jeg kjender fra Norge bare én lignende spænde; den er fundet ved antikvar N. Nicolaysens gravninger i Hedrum og afbildet Ab. 1885, pl. IT. fig. 11. Se dog ogsaa dr. SorHus MöLLER: Vor Oldtid, s. 615, fig. 377. 36 Haakon Schetelig. [No. 7 sikkert have forekommet et ganske andet antal, saaledes som det var tilfælde ved grav I og ved kvindegraven 1 haug no. 4; i den sidste var det en meget liden baad, som havde været brændt, og dog var der omtrent 350 nagler og henimod 30 spiger. Heller ikke viste de nagler, som fandtes i den foreliggende grav, spor af brand, hvilket man dog skulde ventet, om de havde tilhørt et brændt fartøi. Paa den anden side skal vi se, at lignende ubrændte nagler ogsaa var spredt over store dele af hele haugen, og det er - ligeledes sikkert, at denne grav er kommet til, efterat haugen havde faat sin nuværende form, da graven er anlagt indtil 25 cm. over den oprindelige jordbund. Da saaledes naglerne paa forhaand fandtes i den jord, hvori graven blev lagt, er det meget forstaaeligt og naturligt, at nogle af dem ogsaa er blit indblandet mellem kul- 4 : VG =— VRINN 7 E == X SER gr IQ Er ly 2 NG NN fht) = « EA lene i graven. Graven IV er saaledes ingen baadgrav, og de nagler, som fandtes i den, kan kun betragtes som en tilfældig tilsætning til dens indhold. Alene ved sin beliggenhed noget over haugens bund gir denne grav sig tilkjende som den yngste af gravene i haugen, og dette bestyrkes til overflod ved oldsagerne selv. Sammenligner vi de to broncespænder i denne grav med spænden 1 grav II (fig. 32, 33 og og fig. 19) er forskjellen paafaldende, og for enhver, som har noget kjendskab til vikingetidens former og ornamentik, er dette træk nok til at konstatere en ikke liden aldersforskjel mellem de to graver. De to spænder i den foreliggende grav er vistnok heller ikke indbyrdes lige, idet den mindste typologisk betegner et noget eldre udviklingstrin end den største og formodentlig ogsaa er noget dre; men disse to staar hverandre dog meget nær sammenlignet 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 37 med den lille spænde i grav II. Med hensyn til de to andre graver (I og III) kan der vanskelig gjøres nogen direkte sammen- ligning mellem oldsagerne, da jo mandsgraver og kvindegraver ikke indeholder de samme ting. Dog kan der paavises et vist forhold; alle sager i den foreliggende grav viser vikingetidens karakter fuldt udviklet, og det samme er tilfælde med grav I, medens grav IT gjør et ældre indtryk. Mellem gravene I og IV er saaledes tidsforskjellen neppe merkbar; der kan bare sluttes fra det forhold, at den første er anlagt paa den oprindelige jordbund og har med- ført en udvidelse af haugen, hvorved denne fik sin endelige form, medens den sidste er anlagt, efterat haugen var færdig. Efter oldsagerne at dømme er altsaa disse to graver omtrent jevnaldrende, efter fundforholdene tør vi tro, at grav IV er kommet senere til end grav I. Der er ved denne grav endnu et forhold, som særlig bør nævnes. Ved de tre foregaaende brandgraver, som alle var mænds begravelser, var den dødes brændte ben omhyggelig samlet og renset, og deres plads var behandlet som gravens midtpunkt. I kvindegraven var alle de brændte ben spredt over hele graven; ligeledes gravgodset; der fandtes ikke noget svarende til, hvad vi i gravene I og III kunde kalde selve begravelsen i modsætning til det omgivende kullag. Der synes heri at være en gjennemgaaende forskjel mellem mands- og kvindegravene paa denne gaard, idet kvindegraven i haug no. 4 var anlagt ganske paa samme maade som den foreliggende. V. De fire graver, som hermed er beskrevet, kunde uden vanskelighed paavises og undersøges; men vi er dermed ikke færdig med hvad denne haug indeholdt; der synes efter alt at dømme at have været endda en grav, af hvis udstyr der dog kun foreligger 38 Haakon Schetelig. [No 7 spredte og ubetydelige rester. Der fandtes nemlig, spredt udover større dele af haugen, adskillige baadnagler og rester af ubrændt træ samt en liden spydspids, en sigd, to bidsler, en pilespids og et ubestemmeligt jernstykke. Disse ting fandtes indblandet i haug- fylden uden nogensomhelst orden og i forskjellig høide, fra bunden og indtil noget over en halv meter høiere. Forstaaelsen vanskelig- gjøres i høl grad derved, at store dele af haugen var bortkjørt før undersøgelsen fandt sted, saaledes hele midtpartiet, og for dettes vedkommende foreligger derfor ikke anden oplysning end, at gaard- eieren sagde han havde fundet baadsøm over det hele. Jeg kan sikkert sige, at der ikke fandtes nagler omkring grav I og i haugens nordøstre del, som blev udgravet af mig. De begyndte først at forekomme omtrent 3 m. vest for denne grav; herfra laa de tæt sydover, hvor gaardeieren havde opplukket adskillige under sit arbeide, og de fandtes over hele den søndre del af haugen. Lige over kullaget i grav III laa et lidet beslag og flere nagler, som sikkert hører herhen; derimod var ikke en eneste indblandet i denne grav saaledes som ved grav IV. I strøget nord for den sidstnævnte blev hver nagle omhyggelig indtegnet paa et rids for at afgjøre, om deres orden kunde give nogen oplysning om hvortil de har hørt; men de var fuldstændig planløst indblandet i jorden og det kan med sikkerhed siges, at de ikke kan have kommet paa den plads, hvor de fandtes, saalænge de var fæstet i et fartøi eller en anden sammenhængende trækonstruktion. Sammen med naglerne fandtes paa de fleste steder rester af ubrændt træ, som det syntes, af bord, hvis dimensioner dog ikke kunde maales. De forskjellige træ- stykker laa ikke nogensteds i forklarligt indbyrdes forhold; heller ikke fandtes nogen nagle siddende i dette træ. — Ingen af naglerne viser spor af brand. Hvordan end disse forhold skal forklares, kan der ikke være tvil om, at der her foreligger rester af et fartøl, som at dømme efter naglernes størrelse ikke kan have været ganske lidet. Man kan ogsaa gaa ud fra, at saavel dette fartøi, som de spredte old- sager, der fandtes sammen med naglerne, har hørt til en ubrændt begravelse i haugen, altsaa den femte grav som denne har inde- 1 14 1 noldt.*) ) Meget lignende forhold har dr. 0. ALMGREN iagttaget i en grav ved | Ultuna (Manadsblad 1901 och 1909, s. 147). Ogsaa der fandtes ubrændte baad- nagler I fuldstændig uorden spredt over hele haugen, og der fandtes ikke rester t fastsiddende ved nogen nagle. Heller ikke dr. ALMGREN har fundet forklarimg for disse forhold. 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 39 Mellem gravene III og IV var der i haugens bund nedskaaret tre huller, som i et og alt viste samme eiendommeligheder som de fem huller, der omgav grav III. Kun det ene, det mindste, der var 20 cm. dybt, var omsat med sten; men i alle tre var bunden strødd med graa stranderus og der fandtes rester af stokker, som har været reist i hullerne. Jeg kan ikke finde noget til forklaring af disse stokkers bestemmelse. De sidste kan ialfald ikke godt have noget at gjøre med grav III, og det kunde da ligge nær at formode, at heller ikke de første har hørt til denne grav, hvis ikke deres anordning lige omkring graven gjorde en saadan antagelse sandsynlig. Disse spørgsmaal maa derfor lades uafgjort. Tilslut maa nævnes, at der paa hauvens bund nordenfor grav I fandtes en liden stenlægning, temmelig skjødesløst sammenlagt af rullesten og dækket af kul, der tilstrækkelig vodtgjør at den har tjent som ildsted, formodentlig samtidig med at begravelsen foregik. Straks vest herfor var der ligeledes paa den oprindelige overflade et lidet kullag, der vistnok er resterne af et lidet baal. Som et resumé af undersøgelsen kan vi danne os et nogen- lunde begreb om, hvordan denne store haug efterhvert er blevet til. Den ubrændte grav II maa formodentlig være den ældste, og selv denne er, som vi har set, ikke en enkelt begravelse, idet kvinden er begravet nogen tid efter sin mand. Over graven har antagelig hævet sig en mindre gravhaug paa kanten af terrassen. Hertil er saa kommet graven III, vel i forbindelse med en udvidelse af gravhaugen, og derpaa igjen den femte grav med det ubrændte fartøi, som har krævet stor plads og maa have medført den største tilvækst til gravhaugen. FEndelig har vi den sidste udvidelse mod nordøst, hvor grav I blev tilføiet, og grav IV, som blev indlagt i haugens side mod syd. Vi har allerede hørt, at haugens historie spænder over -en saavidt lang tid, at der er en meget merkbar forskjel mellem old- sagerne i de ældre og de yngre graver. Ligesom der ligger en lang udvikling mellem spænderne i de to kvindegraver, er der en typisk forskjel mellem de eneggede sverd, den brede spydspids og de sjeldne skjoldbuler i gravene II og III mod de yngre vaaben- former, som er repræsenteret i grav I. Ved mange andre fund 25 40 Haakon Schetelig. [No. 7 kan det ogsaa godtgjøres, at denne forskjel ikke beror paa tilfæl- digheder, men har sin forklaring i kronologiske forhold.) Imidlertid er vikingetidens kronologi endnu saa lidet udredet at jeg neppe kan indlade mig paa at bestemme de forskjellige gravers absolute alder; en saadan undersøgelse vilde ogsaa føre videre end der her er plads til. Som en formodning kan det dog udtales, at de to ældste graver, som maa tilhøre vikingetidens første afsnit, antagelig bør henføres til det S8de aarh., uden at jeg dog tør afgjøre, hvor langt tilbage i dette aarhundrede de kan sættes, og heller ikke hvor stor aldersforskjel der er mellem dem. De to yngste graver kan neppe være ældre end slutningen af det 9de aarh. kanske snarere yngre. Haug mo. 3. Den lave langhaug, som i retning vest—øst strækker sig langs terrassens kant straks øst for foregaaende haug, fik jeg ikke leilighed til at undersøge. Der er flere gange fundet baadnagler, men ikke andre oldsager. Haug no. 4. Denne haug var nu betydelig reduceret baade i høide og omfang. Det oprindelige tvermaal kunde dog maales til omtrent 16 m. i retning nord—syd og 19 m. øst—vest. Den var nu 2.90 m. høi, men den kunstig opførte haug havde langtfra denne mægtighed, da den var anlagt over en naturlig forhøining. Den var bygget helt af grus, hvori der kun saaes et par mørkere striber blandet med muld. I 1847 var der langs haugens søndre kant anlagt en vei, hvor- ved et ubetydeligt stykke af haugen selv blev bortgravet. Der fandtes da en grav, som efter meddelelse af folk, der deltog i ar- beidet, indeholdt adskillige jernsager, deriblandt en kjedel. Af oldsagerne er kun bevaret et sverd og en spydspids.”) Graven 1) I en række af fund optræder udelukkende de eneggede sverd med lang tange og uden hjalt, altid ledsaget af visse former af økser og spyd, som ogsaa forsvinder i noget yngre fund. Man maa heraf kunne slutte, at der i den ældste del af vikingetiden — naar hermed menes den periode, som i Norge kjendetegnes ved vikingetidens rige gravskik, den absolute tidsbestemmelse fore- løbig sat ud af betragtning — sjelden brugtes tveeggede sverd. Jeg haaber senere at faa leilighed til at behandle disse vaabenformer, som pladsen her ikke tillader at udrede-nærmere. Jeg finder det ialfald ganske uholdbart, naar LORANGE betragter de eneggede sverd ,som et slags reservevaaben til det store tyeeggede vikingesverd.* (A. L. LORANGE: Den yngre jernalders sverd, Bergen 1889, s. 9). De grunde, han anfører, finder heller ikke støtte ved en nøiere jennemgaaelse af fundene. 2) B. 1734—37, LoraNnGE: N. Olds. i B. M. s. 186. Sverdet er afbildet f LORANGE, Den yngre jernalders sverd, pl. III, fig. 6. 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 41 har altsaa været en mandsgrav, og da den fandtes saa nær haugens kant, har den formodentlig været en sekundær begravelse i haugen. Senere var der af og til kjørt grus fra haugen uden at flere graver eller oldsager fremkom; i 1902 blev deu helt gjennemgravet. Der fandtes da lidt øst for midten, paa haugens bund, et lag af kul, brændte ben og ildskjørnet sten, blandet med oldsager; laget havde en udstrækning af 1.80—1.30 m. Ved kanterne var det meget tyndt, men blev tykkere indover og var ved midten omtrent 6 em. tykt. De større gjenstande stak følgelig op i grusfylden (en enkelt, stegepanden, som var lagt over grydens bund, berørtes aldeles ikke af kullene). Under kullaget var der paa bunden bredt et lag af lys, ren sand. Over alle de høiestliggende jernsager var fastrustet rester af et flerdobbelt lag af næver, som hist og her endog kunde paavises frit over kullene. Hele graven har saaledes været dækket med næver,!) ligesom ved grav I i haug no. 2. OQld- sagernes fordeling i graven sees af planen fig. 35. Over hele kullaget fandtes spredt omtrent 350 klinknagler, hvoraf den overveiende mængde er mellem 2.5 og 3.5 cm. lange, og henimod 30 spiger med en længde af 4.5—6.5 cm. Prøver af nagler og spiger er afbildet fig. 36; der fandtes desuden et bøile- formet beslag, jernkramper m. m: som antagelig ogsaa har hørt til en baad. Den døde har altsaa været brændt i en baad, som efter naglernes antal og dimensioner maa have været canske liden, om- trent som en færing. Ligbaalet har dog ikke staat paa den plads, hvor graven er anlagt, dertil er kullaget altfor tyndt og for lideti udstræknine. Før vi gaar over til gravgodsets sammensætning, skal nævnes, at vi i denne grav møder de samme eiendommelige forhold som ved kvindegraven i haug nr. 2. Der fandtes vistnok et kar, en Jerngryde med langt skaft, som laa med bunden op, omhyggelig op- støttet med smaa sten og dækket med stegepanden; men den var ligesaa tom som broncekarret i den anden kvindegrav. Alle de brændte ben var spredt over hele graven. Af benene har endel kunnet bestemmes som menneske (fingerknogler og dele af kraniet); desuden er paavist rester af en liden hund (hvirvler og hælben) og af en fugl, antagelig en høne (laarben).*”) Efter oldsagernes art er 1) Et ganske lignende dække har jeg ogsaa iagttaget i en brandgrav fra vikingetiden ved Ytre Arne, Haus pgd. Nordhordland. B. 5800. B. M. Aarb. Då, no. 14,.s. 11. 2) Bestemmelsen er velvillig udført af dr. Å. APPELLØF. | [No. 7 Haakon Schetelig. In. 0.50 m+ Plan af kvindegraven i haug no. 4. 39. JO", Fi 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 43 der ikke tvil om, at graven er en kvindegrav; der synes følgelig at være en vis regel i benenes behandling paa denne gravplads, idet vi — naar vi selvfølgelig i denne forbindelse kun tager hensyn til brandgravene — har to Kkvindegraver, hvor benene er spredt over hele graven, og tre mandsgraver, hvor benene er samlet, renset og særlig beskyttet som den centrale del af graven. Det maa dog sterkt fremhæves, at gravenes antal er altfor lidet til deraf at uddrage nogen mere almen regel for disse forhold. Med hensyn til gravgodset maa graven kaldes en normal, vel udstyret kvindegrav fra vikingetiden. De vigtigste oldsager er af- bildet fig. 37—43. Af kjøkkentøi fandtes eryde (fig. 37), stege- Fig. 36. Vg. pande (lig Ryan fig. 430) og spid (fig. 38); til kvindeligt haand- arbeide saks, kniv, vævske af ben, kljaasten, linhekler og en lang bennaal (fig. 39), som formodentlig maa regnes hid, skjønt dens brug ikke sikkert kan afgjøres; endelig har vi sigden, som sjelden mangler i nogen grav fra Vikingetiden, hverken hos mænd eller kvinder. OQgsaa til vikingetidens ukjendte redskaber faar vi et nyt bidrag i det eiendommelige stykke fig. 40. Det bestaar af et fladt triangulært midtparti, gjennembrudt med en 3.3 cm. lang spalte; paa hver side af denne er der igjen to smaa huller; efter midt- partiets længdeakse udspringer til hver side en rund ten; den der udgaar fra spidsen, ender i en liden krog, den anden afsluttes jevnt smalnende med en spids. Det hele stykke er 31 cm. langt, Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. SINN NNN X PO SPNN ST )N NNDS IPNIAPNS AN Java " SEND Dao tin) PA DKP ' NG N På NISSE NYE * ra R* Y NISS SN Ta 45 46 Haakon Schetelig. [No. 7 hvoraf paa midtpartiet 9 em. Jeg kan ikke give noget bidrag til forklaring af dette redskab.") Af en kiste eller et skrin foreligger en del jernbeslag, hvoraf et antagelig har udgjort et hængsel, og to hasper, som viser at skrinet har havt fladt laag. Ogsaa smykkerne er rigelig tilstede. Der fandtes en stor oval broneespænde (fig. 41) — rigtignok bare én, hvilket er ganske merkeligt, da de senere former af denne type saa godt som altid findes parvis”) — en ring af broncetraad (fig. 42), et brudstykke af en smykkenaal og flere andre broncefragmenter, der sandsynlig- vis ogsaa er brudstykker af smykker. Ringen er forøvrig ganske paafaldende; den er 3 cm. i tvermaal og følgelig for stor til at være en fingerring; men man kan ikke godt forstaa, hvad den ellers skulde være brugt til; den er nu noget forvredet efter branden paa ligbaalet. Videre fandtes der smaa forbrændte rester af en flettet kjede af sølvtraad og fremfor alt en pragtfuld samling perler, nemlig en stor sølvperle med filigranornamenter (fig. 43), andre af 1) En beslegtet gjenstand kjendes allerede før, B. 4719 1, Ab. 1890 s. 197, fra eri grav paa Hovland, Ullensvang pgd. Hardanger; men vi er herved ikke kommet forklaringen nærmere. ”) Den ældste form derimod, som fig. 19 ovenfor, synes stadig at fore- komme enkeltvis i pravene. 3) Ogsaa i andre rige kvindegraver er der fundet en enkelt sølvperle af samme slags, saaledes B. 4511, fra Hopperstad, Vik pgd. Sogn, Ab. 1887, s. 119, og B. 5717, fra Hilde, Indviken pgd. Nordfjord, B. M. Aarb. 1901, no. 12, oj 8. 49. 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 47 klar krystal, karneol, og glas af forskjellige farver, røde, grønne, blaa, gule og hvide, tildels af mosaik og af meget vekslende stør- relse. Omtrent alle er skadet af branden. Graven giver os saaledes meget fuldstændig alt, hvad man kan vente af en formuende kvinde i vikingetiden; hun har været brændt i en baad med sit kjøkkentøi, sine redskaber, som formodentlig har ligget i kister, og sine smykker. Der er gode og smukke ting, men ikke noget som er særlig paafaldende eller udenfor det al- mindelige. Det har sin interesse at sammenligne denne grav med den til- svarende kvindegrav i haug no. 2, og det ligger da nærmest at gaa ud fra det smykke, som er fælles for begge graver, nemlig de ovale broncespænder. Skjønt formen i hovedsagen er den samme er der dog en iøinefaldende forskjel mellem spænden i den sidste grav og de to spænder i den første, og det er sikkert at den først- nævnte, med sin dobbelte skal og de fremtrædende gjennembrudte knopper, betegner en yngre og videregaaende udvikling af typen. Forskjellen er ogsaa saa betydelig, at den ikke kan opfattes som en typologisk afvigelse alene; den maa ogsaa betegne en merkbar aldersforskjel mellem de to graver, som altsaa gaar i den retning, at kvindegraven i haug no. 4 er noget yngre end den sidste kvinde- grav i haug no. 2. Deraf maa igjen følge, at haug no. 4 i det hele er yngre end no. 2, og at den mandsgrav, som blev paatruffet i den søndre kant af no. 4, formodentlig er den yngste af alle de graver, vi hidtil har havt at gjøre med.)) Pladsen tillader ikke her at føre disse sammenligninger videre. Jeg vil kun til slutning fremhæve som det vigtigste resultat af 1) Graven er katalogiseret B. 5764, B. M. Aarb. 1908, no. 3, s. 21. 48 Haakon Schetelig. [No. 7 denne undersøgelse, at gravene paa Myklebostad har vist sig at spænde over et tidsrum, som temmelig nøie svarer til hele vikinge- tiden fra dens begyndelse til henimod dens sidste tid, og at den kronologiske rækkefølge mellem gravene indbyrdes kan bringes temmelig sikkert paa det rene. Den gradvise forandring af de mest fremtrædende oldsager — vaaben og smykker — giver os ogsaa et vist indtryk af hele den udvikling, vikingetiden paa dette omraade omfatter, medens verktøi og redskaber ikke synes at have gjennemgaaet tilsvarende forandringer. Den lille gravplads kan aldrig have været den fælles begravel- sesplads for en større menighed; dertil er gravene for faa og deres aldersforskjel for stor i forhold til antallet. Det er sikkert en rent lokal gravplads for denne gaard alene, eller kanske rettere udtrykt for den æt, som herskede paa Myklebostad i vikingetiden. Vi møder i gravene, som vi nu kjender dem, fire eller fem slegtled af denne æt, og vi, møder dem som fornemme folk, der sikkert har hævet sig høit over den menige mand i bygden. Særlig den første grav, som LoORANGE undersøgte, viser en fyrstelig overdaadighed, som godt kan sættes ved siden af de store skibsgraver paa Østlandet. - Summary of Contents. At Myklebostad, in the parish of Eid in Nordfjord, Mr. A. L. LoOrRaANGE in 1874 explored å large mound (no. 1) containing one of the richest graves hitherto known from the Viking age in Norway. Å large part of the mound consisted of the burned remains of å ship of which may be especially mentioned 44 bosses of shields used to decorate the ship at the funeral. In the centre of the mound was found å bronze bowl with enamel ornaments filled with burned bones; above and around the bowl å number of weapons and imple- ments had been placed in a compact heap; all the objects were damaged by fire and some of them had been designedly bent and fractured before being deposited in the grave. Å short distance from this grave was located another mound, larger than the first and built at the very edge of a little hill so as to give it åa conspicuous appearance when seen from the field below (no. 2); eastwards from here were situated å low barrow (no. 5) and å mound (no. 4). The situation of the mounds is seen from the sketch fig. 1. The mounds nos. ? and 4 were excavated in 1902 and 1903 at the expense of the Bergen Museum. The mound no. 2 contained four graves the location of which is shown on the plan drawn in the plate, and some scant remains of a fifth grave which seemed to have been somewhat disturbed before the exploration. 'The graves may be briefly described as follows: Grave I, å man's grave, with copious grave go0ods consisting of weapons and implements. The grave contained the burned remains of a boat about 7 m. long which had evidently been burned on the spot. Over the burned bones of the person buried had been placed 50 Haakon Schetelig. [No. 7 an inverted iron kettle; other burned bones among which it has been possible to identify the remains of åa dog were scattered ail over the grave. Å diagram of the grave is given fig. 2; specimens of the nails from the boat fig. 3; and the most important antiqui- ties fis. 4—39. | Grave II was found to contain the remains of two persons -— åa man and å woman — inhumed in an irregular grave cut down in the natural soil, 1. e. å compact gravel bank. Over the man's place were the remains of åa wooden chamber, constructed in the shape of åa small house with å ridged roof; the woman had been placed outside the chamber close to the northern side of the grave. From many ceircumstances it seems that the man had been buried some time prior to the woman. No bones were left as is the rule in the case of bodies inhumed in Norwegian graves, the climate and the soil being here especially unfavourable for the preservation of bodies interred without being cremated. Å plan of the grave is given fig. 10 and aå section of it fig. 11; the antiquities figs. pe Grave II, å man's grave, consisting of a layer of coal in the middle of which å number of weapons and implements were arrayed as å compact frame around å heap of burned bones, probably those of the person buried, while other bones were scattered among the coals. The antiquities found were all of iron. At both ends of the grave were found traces of beams, measuring 0.30—0.50 m. in thickness, which were placed in holes cut down in the natural soil; I have found nothing to explain the purpose or meaning of these beams. Å diagram of the grave is given fig. 20; fig. 21 is taken from å photograph of the central part of the grave; some of the antiquities are given figs. 22—29. Grave IV, å woman's grave, consisting of å layer of coal about 25 em. above the natural soil; thus the situation proves that this grave was formed after the mound had got its present extent. The layer of coal was not so black and pure as in the other graves; and all the burned bones, as well as the antiquities, were scattered rather thinly all over the grave; this grave thus had no such central part as observed in graves I and III or in the grave excavated by Mr. LoranGE. Å diagram of the grave is given fig. 30, and ligs. 31—34 some of the antiquities, of which may be especially mentioned the fine little bowl of thin bronze (fig. 31, from å photo- sraph taken on the spot). 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 51 Grave V. All over the central parts of the mound were found å number of nails and rivets, undoubtedly belonging to åa boat or å ship but showing no traces of having been exposed to the action of fire. In spite of this, the nalls were discovered in entire disorder from which may be inferred that the boat was no more intaet when the nails sot their present places in the mound. Under the same circumstances as the nails were also found two bits, åa little spear-head, åa seythe, an arrow-head and some fragments, all of iron. No doubt these things are the scattered remains of a fifth grave in the mound; probably it has been å man's grave. I am not able to explain the startling disorder observed in this grave; perhaps it has been disturbed by the formation of graves I and IV which, after all, seem to be of later date than grave V. Respecting the chronological relations which the graves bear to each other it seems certain that graves II and III are older than graves I and IV. Grave II seems to be the oldest of them all as inhumation in connection with åa wooden chamber is of extremely rare oceurrence in the Viking age in Norway but recalls an arrange- ment which has been often observed in graves dating from the preceding period. The umbo found in this grave (fig. 13) is also of a type properly belonging to the Migration period and, as far as I know, found in no other grave from the Viking period. In the same way the shape of the sword (fig. 12), of the weaving instru- ment (fig. 17) and of the brooch (fig. 19) seem to be characteristic of the very first part of the Viking age. — Grave III has also an appearance suggesting its belonging to an early part of the Viking age. 'Thus the umbo (tig. 25) is of åa very rare form which is cer- tainly allied to å type known from the Migration period, and the one-edged swords (tig. 22) of a form derived from the Franconian seramasaxa, ought to be regarded as older than most of the com- mon Viking swords. But the cremation as well as the arrangement and the copious equipment of the grave indicate å more advanced part of the Viking age, and accordingly I think that this erave is of å somewhat later date than grave II. — All the antiquities of grave I present the characteristics of the fully developed types of the Viking age and the same is the case with the contents of grave IV. From our point of view all these antiquities must be regarded 52 Haakon Schetelig. [NON as contemporary; but it may be allowed to infer that vrave I is the older as it was laid upon the natural surface of the soil and had, probably, caused the building of an addition to the mound then already existing, while grave IV had been formed after the mound had been given its present extent. — The fifth grave of which there was found so few and scattered remnants is probably of a later date than grave IL and III, but older than the two last mentioned, though I am unable to express an authoritative opinion on this subject. Mound no. 4 had been injured by the construction of å road in 1847. On this occasion å grave was disturbed, containing åa number of iron objects of which å sword and å spear-head only is preserved in the Bergen Museum. Among the lost objects å kettle of iron is mentioned from which I conelude that this grave has been of the same kind as the one explored by Mr. LoranGE and like grave I in mound no. 2. The sword found here is figured by Mr. LoranGE in his work ,Den yngre jernalders sverd*, pl. III, fig. 6. In the centre of the mound I discovered å deposit of coal inter- mingled with burned bones which have been identified partly as human remains, partly as those of a dog and å bird, probably å small hen. The grave contained the remnants of å small boat, consumed on the funeral pyre, some nails and rivets of which are given fig. 36. In the same way as has already been deseribed as regards grave IV in mound no. 2 the bones as well as the grave goods were scattered all over the layer of coal, a fact which is the more interesting as in both these cases we have certainly to deal with the graves of women, while in the men's graves the human bones had always been carefully collected and deposited in the centre of the grave; however, I will not at all pronounce this differenee to be a characteristic common to the Viking graves all over Western Norway. Å diagram of the grave in question is given fig. 35 and part of the antiquities figs. 37—43. By comparing the brooch found in this grave with the similar brooches figs. 32, 33 and 19 it will be seen that the specimen here considered is of more recent date than all the others, as it belongs to the variation of the type which is especially characteristic of the latter part of the Viking age. (Consequently the grave in which this brooch was found must be of more recent date than all the BERGENS MUSEUMS AARBOG 1905. N?7- 1905] Gravene ved Myklebostad paa Nordfjordeid. 53 øraves in mound no. 2. It is also certain that the man's grave, discovered in the side of mound no. 4, must be of later date than the grave found in the centre of the same mound. The excavation of the graves at Myklebostad has yielded no results which materially extends our knowledge of the Viking age in Norway but, as the chronological order of the graves is here unusually evident, they will afford å good beginning for å further elassification of the material preserved in the museums, and they are also in other respects good and typical examples of Norwegian graves of this period. Of the antiquities found it has been possible to figure only a portion in this paper; for complete lists of the grave goods I must refer to , Bergens Museums Aarbog* 19083, no. 3 p. 4 and mel ib: no. 14 p. 18. List of Books and Papers referred to in the Norwegian text. J. RomILLy ALLEN, Esqu. F. $. A. Metal Bowls of the Late-Celtic and the Anglo-Saxon Periods. Archaeologia vol. LVL Dr. 0. ÅLMGREN: Vikingatidens grafskik. Nordiska Studier tillegnade Adolf Noreen på hans 50-årsdag d. 13de mars 1904 af studiekamerater och lårjungar. Stockholm 1904. Dr. 0. ÅLMGREN: En egendomlig båtgraf vid Ultuna. Månadsblad 1901—1902. Stockholm. B. E. BENDIXEN: Beretning om arkeologiske undersøgelser 1876. Aarsberetning fra foreningen til Norske Fortidsmindesmerkers bevaring 1876. Kri- stiania 1877. Professor G. GUSTAFSON: En baadgrav fra vikingetiden. Bergens Museums Aarbog 1890. HANS Å. KJÆR: Fund af smedeverktøi i grave. Aarbøger for nordisk Oldkyn- dighed og Historie 1900. Kjøbenhavn. | A. L. LoraNGE: Norske Oldsager i Bergens Museum. Bergen 1875. Edited by the Bergen Museum. A. L. LoraNGE: Den yngre Jernalders Sverd. Bergen 1889 (with Summary of Contents in French). Edited by the Bergen Museum. Professor dr. 0. MONTELIUS: Om högsåttning i skepp under vikingatiden. Svenska Fornminnesföreningens tidskrift. VI. Stockholm 1885—87. Dr. Sopnus MöÖLLER: Vor Oldtid. Kjøbenhavn 1897. Å Antikvar N. NICOLAYSEN: Undersøgelser i Kvelde (Hedrum) 1885. Aarsberet- ning fra foreningen til Norske Fortidsmindesmerkers bevaring 1885. Kristiania 1886. Professor 0. RyeH: Om den yngre Jernalder i Norge. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1877. Kjøbenhavn. Professor 0. RyGH: Norske Oldsager. Kristiania 1885. (With text in Norwegian and in French). : D. Turar: En ukjendt beskrivelse over Nordfjord. Bergens historiske for- enings skrifter VIII. Bergen 1902. Dr. I. UnDseT: Mindre Bidrag om den yngre Jernalder i Norge. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1889. Kjøbenhavn. Bergens Museums Aarbog 1905. | No. 8. Zur Organisation von Cephalodiseus. Von Dr. Alexander Schepotieff. Å der vorliegenden Mittheilung gebe ich einen kurzen Ueberblicek iber die Gesammtorganisation von Cephalodiseus dodeca- lophus M'Int., den ieh dank der Liebenswirdigkeit von Prof. Mo. InrosH und Prof. KraaTscH aus eigener Anschauung kennen zu lernen Gelegenheit gehabt habe. Schon wåhrend meiner Unter- suchungen iiber die Organisation von Rhabdopleura, deren Resul- tate bis jetzt in zwei vorlåufigen Berichten kurz zusammengefasst sind (ScHEPOTIEFF, 1904, 1905), bin ich oft auf die Organisation von Cephalodiscus aufmerksam geworden, da zwischen den beiden Gat- tungen eine sehr grosse Aehnliehkeit besteht. Meine eigenen Un- tersuchungen haben einerseits diese Aehnlichkeit in nur verschårftem Maasse hervortreten lassen, andererseits die von anderen Forschern bestrittenen Angaben Masterman's iiber die Verwandtschaft des Cephalodiseus mit den Enteropneusten (Masterman, 18977, 18977, 1898, 1899, 1903) beståtigt. Die zahlreichen Individuen von Cephalodiscus wohnen in einem einzigen stark veråstelten oder netzförmigen Gehåuse (Wohnrohr; Coenoecium Mc. IntosH 1882, 1887), doch sind sie alle vollståndig voneinander unabhångig (Fig. 1, Taf. 1); die Knospen (Kn!, Kn?, Fig. 2, Taf. 1), die sich an den Stielen (St.) der Thieren bilden, lösen sich bei weiterer Entwickelung ab. Das Thier selbst ist in den inneren Råumen der Wohnröhren, die alle miteinander com- municieren, wahrscheinlich mittelst des erwåhnten Stieles frei beweg- lich (LanG, 1891). Das Thier låsst åusserlich, wie bei Rhabdopleura, eine Drei- segmentierung gut erkennen. Diese charakterisiert sich: 1) dureh den Kopfschild (Ks. Fig. 2, Taf. 1), 2) dureh die schmale Halspartie, die sich &usserlich hauptsåchlich durch Anwesenheit 4 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 8 der Seitenlippen oder seitlichen Körperanschwellungen erkennbar macht und aus deren dorsaler Wand der fir Cephalodiscus so auf- fallende Lophophor aus 12 Ståmmen oder Lophophorarmen (La. Fig. 2 Taf. 1) mit zahlreichen Tentakeln (T) entspringt, und 3) durch den sehr grossen eiförmigen Rumpf. Ventralwårts und median entspringt vom Rumpfe der erwåhnte Stiel, an dessen Spitze sich die Knospen bilden. Die Thiere sind im Gegensatz zu Rhabdopleura symmetriseh gebaut; nur die Umrisse des Kopfschildes zeigen im Querschnitt an einigen Individuen eine schwache Asymmetrie, die sich, wie bei Rhabdopleura, in der stårkeren FEntwickelung der linken Hålfte ausspricht. Der Kopfsehild oder das erste Segment (Ks. Fig. 2, 6 u. 7, Taf.-1, Fjø. 8 u. 11, Taf. 2y ist ein plattes, deekblaninnses Gebilde, an der ventralen Seite von rundlichem Umriss. Er besteht aus zwei Partien, die durch einen Pigmentstreif (p. st. Fig. 2, Taf. 1, Fig. 8 u. 11, Taf. 2) getrennt sind: einen vorderen, grösseren (Dp. Fig 2, Taf. 1; Fig 11, Taf. 2) und einen hinteren (hp.), der bei den meisten Thieren nach vorn gebogen ist. In der Mitte der Ventralwand liegt im vorderen Theil ein Aggregat von stark verlångerten, spindelförmigen Driisenzellen (Drisenpartie, Dp. Fig. 2, 3, 6, u- 7, Tf. 1 Fie 11, Taf. 2). 0 Die dose Vid des Kopfschildes, die eine direkte Fortsetzung der Körperwand ist, zeigt eine mediane Verdickung. Vor der Basis der vorderen Lo- phophorarme öffnen sich beiderseits von dieser Verdickung, die weiter am Körper fast bis zum After verfolgt werden kann, wie bei Rhabdopleurad, zwei Poren, die in das Coelom des Kopfschildes fuhren (Kopfschildporen, Köp. Fig 6, Tai. 1). Nacb' hinter deckt der Kopfschild die ventrale Mundöffnung die åusserlich nicht erkennbar ist. Im zweiten Segment oder der Halsregion sind die wichtigsten Organe vereinigt. Ventral findet sich in ihr die Mundöffnung (M. KFjo. 2, Taf. 1, Fig, 11, Taf. 2), die vorn von der kleinen Oberlippe begrenzt ist. Die erscheint in Ventralansicht als eine breite Långs- spalte (M. Fig 8, Taf. 2). Die beiden Seitenlippen (Sl. Fig. 8, 9 u. 11, Taf. 2) liegen beiderseits von der Basis der åussersten Lophophorarme als schwache Körperanschwellungen und verbinden sich miteinander hinter der Mundspalte. Hinter den Seitenlippen an beiden Seiten des Körpers betinden sich die Kiemenspalten (Ksp. Fig. ?, Taf. 1, Fig. 9, Taf. 2) und 1905] Zur Organisation von Cephalodiscus. 5 die Öffnungen, die in das Coelom der Halsregion fihren (Hals- regionporen, Hk. Fig. 8, Taf. 2). Beide liegen dicht nebeneinander, — die Kiemenspalten ventralwårts, die Halsregionporen — dor- salwårts. Der Lophophor bildet ein sehr eigentimliches Organ fir Cephalodiseus, doch ist im Ganzen sein Bau dem bei Rhabdopleura sehr åhnlich, nur statt zweier Arme, wie sie Rhabdopleura besitzt, hier deren zwölf vorhanden sind, die dieht nebeneinander in zwei Reihen zwischen Kopfsehild und Afterhigel angeordnet sind, — 6 Fordere und 6 hintere (Lå. Fig. 2, Taf. 1, Fig. 11, Taf. 2). An jedem Arm ist an den Råndern je eine Reihe von ca. 50 ventralen Tentakeln vorhanden (T. Fig. 2, 6 u. 7,-Taf. 1). Jeder Tentakel ist vom anderen vollståndig unabhångig. An ihren Spitzen haben die Arme, im Gegensatz zu Rhabdopleura, Endanschwellungen, wo die Driisenzellen angehåuft sind (Ld. Fig. 2, Taf. 1). Das ölartige Sekret dieser Driisenzellen ist mit Haematoxylin, Fosin, Thionin, Gentianaviolett etc. sehr stark fårbbar und bildet tropfenåhnliche Gebilde, die oft sternförmige oder unregelmåssige Umrisse bekommen. Sle liegen entweder im Centrum oder an der Peripherie der Driisen- zellen, die eiförmig oder oval aussehen. Masterman (1897), 1898) betrachtete sie als lichtempfindliche Organe und verglich sie mit den ,Facettenaugen*, Corz (1899), dagegen, verglich sie mit den Nesselkapseln (,rhabdite cells*). Der Rumpf oder das dritte Segment ist eiförmig und dorsal etwas angeschwollen; auf dieser Dorsalanschwellung liegt die kleine, rundliche Afteröffnung (A. Fig. 2, Taf. 1). Die im Vergleich mit Rhabdopleura ziemlich starke Entwickelung dieser Anschwel- lung erklårt sich durch die sehr starke Ausbildung der Ovarien, die in der dorsalen Partie des Rumpfes liegen (Ov. Fig. 2, Taf. 1, Fig. 8, 9 u. 10, Taf. 2), da die Thiere wåhrend der Geschlechts- reifung gefunden wurden. Die zwei Genitalöffnungen liegen vor der Basis der erwåhnten Anschwellung, die dem , Afterhiigel* der KRhabdopleura vollståndig entspricht. Die Körperwand besteht bei Cephalodiscus, wie bei Rhab- dopleura, auf der ventralen und dorsalen Seite des Kopfsehildes sowie am Lophophor, an der Halsregion und am Stiel aus hohem Epithel, dessen Kerne mehrschichtig angeordnet sind, im Rumpf und an den Seitenwånden des Kopfschildes — aus niederem Epithel mit einsehichtig angeordneten Kernen. Auf das Epithel der Körper- wand folet eine diinne Basalmembran und auf dieser liegen an den 6 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 8 Stellen, wo die Epithelzellkerne mehrschichtig angeordnet sind, subepitheliale Faserschichten (subepithelialer Nervenzellplexus) (Fs. Fig. 7, Taf. 1, Fig 11, Taf. 2). Pigmentflecken im Epithel treten bei Cephalodiscus im Vergleich mit Rhabdopleura sehr spårlich auf Die Bewimperung des Hpithels ist nur am Lophophor und Seiten- lippen beobachtet worden. Die Leibeshöhle besteht, wie bei Rhabdopleura, aus drei miteinander nicht communicierenden Abschnitten. 1) Das Coelom des Kopfsehildes (Kse. Fig. 3 u. 6, Taf. 1, Fig. 11, Taf. 92) ist unpaarig und öffnet sich durch die erwåhnten, dorsalen Kopfsehildporen (Ksp. Fig. 6, Taf. 1) nach aussen. Es ist durch ein dickes muskulöses Querseptum (erstes Querseptum des Thieres, q", Fig. 3 u. 7, Taf. 1) von dem Coelom der Halsregion getrennt. Im der Kopfsehildecoelom gegen die Spitze der weiter unten beschriebenen Notochorda liegt die von MasTERr- MAN (1897*, 1903) entdeckte Herzblase (Hbl. Fig. 11, Taf. 2). 2) Das Coelom der Halsregion (He. Fig 36% 7, Taf. 1) ist paarig, indem es durch ein starkes Medianseptum (Msp. Fig. 3 u. 7, Taf 1, Fig. 11, Taf. 2), worin ventral die Notochorda (Nt. Fig. 3 u. 7, Taf. 1) liegt, und das unter dem Cerebralganglion (Cel.) dorsal angeheftet ist, in zwei Hålften getrennt ist. Es sendet einerseits Fortsetzungen in die beiden Seitenlippen (He. Fig. 8 u. 9, Taf. 2), die den Oesophagus vollstindig umsehliessen, andererseits setzt es sich in die Lophophorarme fort (Lac. Fig. 7, Taf. 1); jeder Arm ist also nichts anderes als eine dorsale oder seitliche Körperausstiilpung der Halsregion. Aus den Armen tritt in jeden feinen Tentakel ein Fortsatz des Coeloms, der bis zum Ende des Tentakels zieht (T.. Auch im Kopfschild beider- seits von der erwåhnten Herzblase bildet es kurze blinde Fortsåtze nach vorn, die bis zur Höhe der Kopfschildporen verlaufen (He. in Fig. 6, Taf. 1). Jede Hålfte des Halscoeloms öffnet sich nach aussen durch eine der erwåhnten seitlichen Halsregionporen (Hk. Fig. 8 Tf 9) Das zweite Querseptum des Thieres (q?, Fig. 9, Taf. 2), das des Halsregioneoelom vom Rumpfeoelom trennt, ist viel schwåcher entwickelt, als das erste. | 3) Das Coelom des Rumpfes (Re. Fig 2, Tal. 1, Bø 5, 9, 10 u. 11, Taf. 2) ist ebenfalls paarig und durch ein medianes Mesenterium (d Mes. Fig. 9 u. v. Mes. Fig. 10, Taf. 2), in zwei Håltten getrennt. Es öffnet sich nicht nach aussen und ist fast 1905] Zur Organisation von Cephalodiscus. g; vollståndig von dem sackförmigen Magen, dem Darm und den OQvarien ausgefillt. In den Stiel, der eine ventrale Fortsetzung des Rumpfeoeloms enthålt (St. in Fig 2, Stc. Fig. 4 u. 5, Taf. 1), - geht die ventrale Partie des Mesenteriums nicht iiber oder nur eine kurze Strecke. Wpeiterhin gehen nur zwei medianen Långsfalten der Stielwånde. — Peritonealepithel der Coelomen ist im Kopfsehild- und Rumpf- coelom måssig, dagegen im Halsregioncoelom und theilweise im Stiel sehr stark entwickelt; einzelne Zellen bilden zahlreiche Fort- såtze ins Innere, wandern sogar ganz hinein. Neben solechen ein- gewanderten Peritonealepithelzellen und Muskelfasern sind im Hals- coelom, seltener auch im Kopfscehildeoelom noch besondere kugelige, sehwimmende Körper massenhaft vorhanden. Der Darmkanal, auch wie bei Rhabdopleura, bildet eine V-förmige Schlinge und ist in Oesophagus, Magen, Mitteldarm und Enddarm differenziert. Mit dem Oesophagus tritt in Verbindung die Notochorda (,,subneural gland* MastErman's, 1897", 18977, 1899, 1908; Nt. Fig. 2, 3 u. 7, Taf. 1). Sie entspringt von der vorderen und dor- salen Wand des Mundraums nach vorn und geht in der Verbin- dungsstelle des Medianseptums des Halscoeloms mit dem ersten (uerseptum fast bis zur Dorsalwand des Körpers; doch stets ist ein kurzer Zwischenraum zwischer den beiden erkennbar (z. B. bei dG. Fig. 11, Taf. 2). Im Gegensatz zu Rhabdopleura, Wo die Notoehorda vollståndig im Halscoelom liegt, ist sie bei Cephalodiscus mehr ventralwårts nach vorn geriiekt und dringt theilweise mit ihrer ventralen Flåche ins Kopfschildeoelom ein. Die Notochorda bildet einen feinen und soliden Zellstrang. In ihrer Axe ist eine Anzahl (6—7) stark fårbbarer (*) Körper erkennbar (Centralkörper, pg. 3, Taf. 1 u. Fig. 11, Taf. 2). In der distalen Partie der Notochorda sind sie kugelig und klein, in der proximalen Partie långlieh (wie bei cK. in Fig. 11, Taf. 2) oder oval und etwas ørösser. Alle diese Körper sind voneinander vollståndig unabhångig und erscheinen bei stårksten Vergrösserungen als körnige Gebilde. Die Notochorda besteht aus ziemlich hohen, stark vacuolisierten eylindrisehen Zellen mit einschichtig um die erwåhnten Central- körper angeordneten Kernen. Histologisch åhnelt die Notochorda vollståndig dem EFicheldarm der Fnteropneusten. Die Grenze zwi- 1) Mit Haematoxylin oder Gentianaviolett, nicht, aber, mit Thionin oder mit Boraxcarmin. 8 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 8 sehen der Notochorda und der Wand der Mundhöhle ist ziemlich scharf, doch kann man die erwåhnten Centralkörper der Notochorda in der Mundraumwand bis zu ihrer inneren Flåche verfolgen, wo der Mundraum stets eine kleine Blindtasche (Bt. Fig. 11, Taf. 2) gegen die Basis der Notochorda bildet. Um diese Blindtasche sind zahlreiche Driisenzellen in der Mundraumwand angehåuft. Diese - Blindtasehe stellt die Ausgangstelle des bei den Knospen vorhan- denen Centralkanals der Notochorda dar. Die ganze Notochorda ist im Vergleich mit den iibrigen Körpertheilen viel geringer ent- wickelt, als bei Rhabdopleura. Der Qesophagus (Oe. fie!/2, hit, Fe GNR Taf. 2) fångt mit der breiten Mundhöhle an und bildet ein schief nach hinten gehendes, åusserlich schwach gefaltetes und beidenseits etwas abgeplattetes Rohr, «das im Innern zahlreiche Falten bildet. In der Höhe des Mundspaltes bildet Mundhöhle dorsalwårts einen medianen blinden Fortsatz, der bis zur dorsalen Körperwand geht (Bd. Fig. 2 u.-7, Taf. 1, Fig. 11, Taf. 2) Dieser Forkameiese im zweiten Querseptum des Körpers und an seine vordere Wand ist das Medianseptum des Halsregioncoeloms angeheftet (Msp. u. På. Pee l) Bald nach dem Schluss der Mundspalte treten die beiden Kiemenspalten auf (Ksp, Fig. 2, Taf. 1, Fig. 9, Taf. 9). Sie stellen kurze, rohrförmige Kanåle dar, die schief von der dorsalen Qesophaguspartie ventralwårts verlaufen. Dorsalwårts hat jede Spalte eine kleine Anschwellung Anhang (dA. Fig. 9, Tef. 2). Histologisch bestehen die Wiånde der Kiemenspalten aus zahl- reichen, kleinen, vacuolisierten Zelien, die sehr scharf gegen die iibrigen Zellen der Qesophaguswånde abgegrenzt sind. Hinter der Kiemenspalten bilden die Oesophaguswinde zwei tiefe Långs- rinnen, die denselben histologisehen Bau, wie die Wiånde der Kiemenspalten haben und sich auch sehr scharf von den iibrigen Oesophagusfalten unterseheiden. Sie können fast bis zum Schluss des Oesophagus verfolgt werden. Diese Rinnen (nach MASTERMAN 1897" die primåren Chordaanlagen oder Pleurochorden, PI. Fig. 2, Taf. 1, Fig. 10, Taf. 2) sind nichts anderes, als die Fortsetzungen der Kiemenspalten auf der inneren Flåche des OQesophagus und stellen den ,respiratorisehen Darm* bei Cephalodiseus dar. Eine ålhnliche Erscheinung tritt auch bei Rhabdopleura hervor (ScHEPo- TIEFF, 1905), wo diese ,Pleurochorden* die Fortsetzungen der offenen Kiemenrinnen auf den inneren Wånden des Oesophagus 1905] Zur Organisation von Cephalodiscus. 9 bilden. Bei Cephalodiscus sind diese Pleurochorden auch vor den Kiemenspalten an den Wånden der Mundhöhle erkennbar, wo sie bis zu den Mundråndern gehen (PI. Fig. 8, Taf. 2, auch bei M. Fig. 2, Taf. 1). Die Pleurochorden bei beiden Thieren haben mit den Chordaanlagen nichts zu thun, sind keine ,Diplochorden*, wie MasTErman (1897!) meinte, da sie, wie der gesammte Oesophagus, ectodermalen Ursprungs und untrennbar mit den Kiemenrinnen oder Kiemenspalten verbunden sind (s. auch HarmEer 1897). Die ibrigen Partien des Qesophagus, die sehr stark bewimpert sind, stellen den ,,nutritorisehen Darm* dar und bestehen aus hohen Zellen, deren Kerne mehrschichtig angeordnet sind. Nach hinten ist der Qesophagus durch eine starke Verengerung vom Magen getrennt, der schief von vorn dorsal nach hinten ventral zieht, so dass der Magen vorn eine Strecke auf dem Qesophagus liegt. (Mg. pisttio, Taf. 2). Der Magen (Mg. Fig. ?, Taf. 1) stellt ein sehr weites, sackförmiges Organ dar, das sich allmåhlig zum Mitteldarm (Md. Fig. ?, Taf. 1) verengert. Mittel- und Enddarm (Ed. Fig. 2, Taf. 1, Fig. 8, 9 u. 10, Taf. 2) bilden ein feines, bewimpertes Rohr. Das Nervensystem liegt iiberall direct unter dem åusseren Fpithel. Wie bei Rhabdopleura ist ein ovales, dorsoventral schwach abgeplattetes Cerebralganglion vorhanden (Cgl. Fig. 2 u. 3, Taf. 1), das in der dorsalen Körperwand der Halsregion median liegt. Auf den Schnitten zeigt dieses Ganglion eine scehwache Depression in der Mitte. Es besteht aus einer inneren Faser- sehieht (Fs. Fig. 11, Taf. 2) und einer åusseren Ganglien- gellsechieht (Gs.). Pas peripherisehe Nervensystem besteht: 1) aus einem medianen, dorsalen Vordernerv (vdN. Fig. 6, Taf. 1, Fig. 11, Taf. 2), der die direkte Fortsetzung des Cerebralganglions nach vorn bis zur Spitze des Kopfschildes dar- stelt. Er verlåuft in der erwåhnten Verdickung der dorsalen Kopfsehildwand. 2) aus einem dorsalen Hinternerv (hdN. Fig. 11, Taf. 2), der vom Cerebralganglion nach hinten bis zur Afteröffnung veht, 3) aus breiten seitlichen Nerven (sN. Fig. 7, Taf. 1, Fig. 9 u. 10, Taf. 2),, die auf den beiden Körperseiten dorsalwårts von den Halsregionporen verlaufen und sich vor dem Stiel zu einem 10 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 8 medianen Ventralnerv verbinden, der bis zur Spitze des Stiels verlåuft. 4) In jedem Lophophorarm kann man einen dorsalen und zwei feine ventrale Armnerven erkennen, die neben den Tentakelreihen verlaufen. Sie gehen vom Cerebralganglion mnd von den beiden Seitennerven ab. 5) Auch im Stiel tritt noch ein Page seitlicher Stiek nerven auf. Abgesehen von den erwåhnten Nerven kann man, wie bei Balanoglossus, eine subepitheliale Fasersehicht oder Ner- venzellplexus (Fs. Fig. 7, Taf. 1, Fig. 11, Taf. 2) erkennen, die sehon erwåhnt war. Das Gefåsssystem ist bei Cephalodiscus viel stårker ent- wickelt, als bei Rhabdopleura. Gegen die Spitze der Notochorda liegt im Coelom des Kopfsehildes dicht auf dem ersten Querseptum und theilweise auf der dorsalen Kopfscehildwand, die erwåhnte Her z- blåse (Hbl Heg; 2106. Tafaly Bie. 11, Bal. 2 dene dialsack, (= "glomerulus bei Enteropreusten), die einen långlichen Sack darstellt. Ihre dem Querseptum anliegende Wand ist sehr tief eingestiilpt, so dass zwischen ihr und dem Septum ein ziemlich vrosser Raum bleibt. Dieser Raum bildet das Herz des Cephalo- discus (H. Fig. 11, Taf. 2). Die innere Flåche der Herzblase ist mit Peritonealepithel iiberkleidet. Sein innerer Raum tritt in kei- nerlei Verbindung mit dem Coelom des Kopfsehildes oder den iibrigen Gefåssen. Die eingestiilpte Wand, die das Herz umsehliesst, ist stark gefaltet und enthålt zahlreiche Muskelfibrillen. Vom Herzen gehen zwel Gefåsse aus: 1) ein ventrales Gefåss (VG. Fig. 3 u. 7, Tal. 1, Fie. 11, Tal. 2), das dredmeler Fortsetzung des Herzens bildet und långs der Notochorda bis zu deren Ausgangsstelle aus der Qesophaguswand geht. Es ist im (Juerschnitt halbmondförmig und trennt die Notochorda vom Coelom des Kopfschildes in ihrem ganze Verlauf (vG. Fig. 3 Taf. 1). Ge- sen die proximale Partie der Notochorda bildet es eine Erweiter- ung, einen ventralen Blutsinus (vS. Fig. 11, Taf. 9 Peritonealepithelzellen des Kopfschildecoeloms, die auf der Wand des Ventralgefåsses liegen, unterscheiden sich von denen der ibri- gen Stellen sehr stark, (Zs. Fig. 3, Taf. 1). Sie sind gross, spin- delförmig und enthalten sehr grosse Kerne. Eine åhnliche Er- seheinung zeigen manchmal die Peritonealepithelzellen der Herz- blase, die auf der Herzwand liegen. 1905] Zur Organisation von Cephalodiscus. 1t Das Ventralgefåss spaltet sich, wie bei Balanoglossus, in zwei Seitengefåsse (Sg. Fig. 8, Taf. 2), die biegen jederseits um den OQesophagus herum und sich zu einem medianen Ventral- gefåss des Rumpfes (vG. Fig. 10, Taf. 2) vereinigen, das in der Stiel tibergeht. em Dorsalgefåss (IG. Fig. 3, Taf. 1, Fig. 8,91. 11, Taf. 2), das in das Medianseptum des Halsregioncoeloms, der dor- salen Körperwand anliegend, verlåuft und in den Rumf ibergeht. Gegen den erwåhnten dorsalen Fortsatz des Qesophagus bildet es eine Erweiterung. Im Rumpf verlåuft es im dorsalen Mesenterium bis zur Vorderspitze des Magens, wo es in einem grossen Sinus endet (dS. Fig. 10, Taf. 2). Die Muskulatur ist bei Cephalodiscus am kråftigsten im Stiel entwickelt, wo neben den schwåcher ausgebildeten Låne s- muskelfibrillen, die in den Stielraum erfillende Bindgewebe verlaufen, kråftige Bånder der Ringmuskelfasern vorhanden sind (RM:., Fig. 5, Taf. 1). Die voneinander unabhångigen Ring- muskelbånder liegen auf der inneren Flåche der Stielwånde. Die Långsmuskelfasern treten in den Rumpf ein (M., Fig. 10, Taf. 2), wobei sile schwåcher werden, biegen jederseits um den Qesophagus herum und treten in die Halsregion ein; eine Partie dieser Muskelfasern zieht dann in die Lophophorarme, die andere, parallel zur Notochorda bis zum ersten Querseptum und von da fåcherartig durch das Coe- lom des Kopfschildes zu dessen Ventralwand (KsM., Fig. 7, Taf. 1). In den Seitenlippen sind auch Muskelfasern vorhanden (neben sG. in Fig. 8, Taf. 2), die ringförmig den Qesophagus umgeben und zum Versehluss der Mundöffnung dienen. Ausserdem sind, wie erwåhnt wurde, Muskelfibrillen noch in Medianseptum des Hals- regioneoeloms, im ersten Querseptum. des Thieres und in den Wån- den des Herzens vorhanden. Die beiden Porenpaare — die Kopfschildporen und die Hals- regionporen — betrachte ich als modificierte Nephridien. Die Kopfscehildporen (Ksp. Fig. 6, Taf. 1) stellen kurze, bewim- perte, geradlinige Kanåle dar, deren Wånde aus niedrigen Fpithel- zellen bestehen. Die Halsregionporen!) (Hk. Fig. 8, Taf. 2) sind den Kragenporen von Balanoglossus ausserordentlich åhnlich. Sie stellen kurze Kanåle dar, deren Wånde aus sehr hohen, bewimperten Cy- 1) Diese hat EHLERS (1890, p. 171) irrtiimlich, als Kiemenspalten aufgefasst 12 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 8 pa linderepithelzellen bestehen. Neben den inneren Qetfnungen der Ka- nåle liegt dicht auf der Körperwand je ein Bischel feiner, sehr langer, von einander vollståndig unabhångiger Zellen, die an ihren Spitzen sehwach gewölbt sind (Sol. Fig. 8, Taf. 2). In diesen Wölbungen befinden sich die Kerne der Zellen, die ihrer allsemei- nen Form nach den Solenocyten ausserordentlich åhneln. Von Gesehleehtsorganen sind bis jetzt nur Ovarien bekannt (Ov. Fig. 2, Tåf. 1, Fig. 8, 9 u. 10, Taf. 2). Die Thiere, die ich hatte, waren alle geschlechisreif und ihre Qvarien sehr stark angeschwollen. Diese stellen zwei ovale Såcken dar die beider- seits vom dorsalen Mesenterium zwischen dem Enddarm und dem Oesophagus liegen und sich dureh kurze Ovidukten mit je einem kleinen Genitalporus hinter dem zweiten Querseptum in der dorsalen Wand des Rumpfes öffnen. Die Wånde der Ovidukten enthalten zahlreiche Pigmentzellen, die wahrscheinlich an der Bildung der Eihiillen betheiligt sind. Die Råume der Ovarien sind vom Rumpfceoelom vollståndig abgesondert. Der Stiel (St. Fig. 2, Taf. 1), an dessen Spitze sich die Knospen bilden, stellt ein kurzes Rohr dar, das an seiner Ausgangs- stelle von hinten durch eine Verengung gegen den Rumpf abgegrenzt ist. Sein Raum, der, wie erwåhnt, eine Fortsetzung des Rumpf- coeloms darstellt, ist stark mit einem besonderen Bindgewebe und Långsmuskelfibrillen erföllt. Die Wånde des Stiels sind sehr stark, wie an der &usseren (Ft. Fig. 5, Taf. 1), so auch an der innere Flåche mit Ringfalten tiberzogen. An den inneren Falten sind die erwåhnten Ringmuskelfasern (RM. Fig. 5, Taf. 1) am stårksten entwickelt. Die Spitze des Stiels hat eine schwache Vertiefung (Vt. Fig. 2, Taf. 1). Im HFpithel dieser Vertiefung tritt ein Ae- oregat von Driisenzellen auf. Die Knospen bilden sich nicht median und dorsalwårts, wie auf dem Stolo der Rhabdopleura (ScHePoOTIEFF 1905), sondern seit- lich, an den Råndern der erwåhnten Vertiefung (Kn!, Kn*, Fig. 2, Taf. 1). Sie stellen urspriinglich Erweiterungen der Körperwand dar, die sich zu blasenförmigen Anhången entwickeln (Kn A., Fig. 1, Taf. 1). Die Råume auch der åltesten von mir beobachteten Stadien stehen mittelst eines feinen Verbindungskanal (Vbk Fig. 4 u. 5, Taf. 1, Fig. 13, Taf. 2) in direkten Verbindung mit dem Stiel- coelom. Das Fetoderm und Mesoderm der Knospe geht direkt aus denen der Stiels hervor. Ihre Form ist von Masterman (1898) genau beschrieben worden; sie wird, wie bei Rhabdopleura, dureh 1905] Zur Organisation von Cephalodiscus. ES sehr grosse Dimensionen des Kopfschildes in Vergleich mit den iibrigen Körpertheilen charakterisiert. Nach ihrer inneren Organisation unterscheide ich an den von mir untersuchten Knospen folgende Stadien: 1) Jiingste Knospen, einfache blasenförmige Ansehwellungen der Stielwånde (Kn*, Fig. 2, Kn A, Fig. 4, Taf. 1). 2) Knospen, die dreisegmentiert sind, aber noch keinen endo- dermalen Urdarm besitzen. Bei diesen ist das Coelom durch Bild- ung eines Medianseptums in allen drei Segmenten (I, II, III, Fig. 4, Taf. 1) paarig. ; 3) Knospen mit den ersten Anlage des endodermalen Urdarms, die sich, wie schon Masterman (1898) gezeigt hat, durch die Invagination von Ectoderm in einen inneren Zellstrang bildet (End. Fig. 5, Taf. 1). Der Urdarm liegt im Medianseptum des zweiten und in der vordersten Hålfte des dritten Segmentes als ein lång- lieher Zelleomplex und bertihrt stets das erste Querseptum der Knospe (Ur. Fig. 12, Taf. 2). Das Coelom des Kopfschildes ist. in diesem Stadium schon unpaarig. Kine Hålfte, wahrscheinlich, wie bei Khabdoplewra, die rechte, ist zur Herzblase (Hbl. Fig. 5, Taf. 1, Fig. 12, Taf. 2) geworden, die dem ersten Querseptum gegeniiber der vorderen Spitze des Urdarms anliegt. Das Herz bildet sich durch Invagination einer Wand der Herzblase (H., Fig. 15, Taf. 2). Der Lophophor tritt zuerst als ein Paar einfacher Ausstiilpungen der dorsale Wand des zweiten Segmentes auf. Die feinen Tentakeln entwickeln sich spåter. Die iibrigen Lophophor- armenanlagen treten successiv beiderseits von den ersten auf (S. MASTERMAN, 1898). 4) Bei weiterer Entwickelung der Knospe erweitert sich die Knospenwand ventral hinter dem Kopfsehild zu einer rohrförmigen Finstilpung, die das Stomadaeum bildet (Std. Fig. 13, Taf. 2), das also aus dem Eectoderm hervorgeht. Die Bildung des Stomadaeums theilt die endodermalen Darmanlagen in zwei Partien; die vor dem Stomadaeum gelegene, die sich bis zum ersten Querseptum erstreckt, jst die Anlage der Notochorda (Nt. Fig. 13, Taf. 2); wåhrend sieh die hintere Partie der Darmanlage sich zum Magen (Mg.) und Mitteldarm entwickelt. Die Råume des Magens und des Mitteldarms erweitern sich bedeutend und treten in direkte Verbindung mit dem Raum des Stomadaeums (wie in Fig. 13, Taf. 2). Der Raum der vorderen Partie des Urdarms (der Notochorda) erweitert sich nicht, sondern bleibt als ein feiner Centralkanal, der sich auch mit dem 14 Dr. Alexander Schepotieff. [No. 8 Raum des Stomadaeums verbindet (K. Fig. 13 u. 15, Taf. 2). Das Stomadaeum bildet sich etwas asymmetrisch an der linken Seite der Knospe und geht schråg von hinten nach vorn dorsal, so dass diese Verbindung nicht mit der distalen, sondern mit der Seitenwand der proximalen Partie des Stomadaeums eintritt, wie der (Querschnitt auf Fig. 14, Taf, 2 (K. u. Std.) zeigt. 5) Das letzte Stadium der Knospenentwickelung, iber das ich verfiigte, hatte neben dem mit dem Urdarm in Verbindung stehen- den Stomadaeum noch eine Einstiilpung der dorsalen Knospenwand — das Proctodaeum, das bis zum Hinterende des endodermalen Darms verlåuft. In diesem Stadium treten die Halsregionkanåle auf, die aus einem kurzen Kanal und einer inneren, trichterförmigen Erweiterung bestehen. Auch die ersten Anlagen der Qvarien sind als innere Knospenwandverdickungen erkennbar. Im dritten Stadium kann man eine mediane Långsrinne der Dorsalwand der Halsregion von der Basis der ersten Lophophor- arme bis zur Stelle, wo spåter das Proctodaeum hervortritt, be- merken. Vielleicht steht diese Rinne mit der Entstehung des Cere- bralganglions in Beziehung. In den höher entwickelten Knospen- stadien kann man ein wohlausgebildetes Cerebralganglion beo- bachten. | E Die Notochorda ist, also, wie bei Rhabdopleura, endodermalen Ursprungs und stellt das differenzierte Vorderende des endodermalen Urdarm dar. Sie wird durch das sich entwickelnde Stomadaeum nach vorn gedrångt und vom iibrigen endodermalen Darm getrennt. Mit der Verånderung seines histologisehen Baus reduciert sich der Centralkanal bis zu den erwåhnten Centralkörpern. Die Gefåsse treten als Spalten in den Mesenterien oder in den Septen sehr frih auf. Aus dieser Uebersicht wird es klar, dass Cephalodiscus In naher Verwandtschaft mit Rhabdopleura steht, wie schon Mo. INTosH (1582, 1887) meinte. Fast alle Organe stimmen bei beiden Gattun- sen iiberein. Die Hauptunterschiede sind: I) Vorhandensein der offenen Kiemenrinnen bei Rhabdopleura im Gegensatz zu den zwei Kiemenspalten bei Cephalodiseus. 2) Die Bildung des Stolos bei Rhabdopleura, woher der regel- missige Bau des Wohnrohrs entsteht; Cephalodiscus dagegen bildet 1905] Zur Organisation von Cephalodiseus. 15 keinen Stolo. Die tibrigen Unterschiede zwisechen den beiden Gat- tungen, wie z. B. die verschiedene Zahl der Lophophorarme, die stårkere Entwickelung des contraktilen Stiels bei Rhabdopleura oder das Vorhandensein des dorsalen Fortsatzes des Oesophagus bei Ce- phalodiseus (Bd. Fig. 2 Taf. 1, Fig. 11 Taf.2), sind nur secundårer Natur. Nach dem Vorhandensein offener Kiemenrinnen ist Rhabdo- pleura primitiver, als Cephalodiscus. Auch in seiner ganzen Or- ganisation steht Cephalodiseus auf höherer Stufe, als Rhabdopleura. Die beide Gattungen bilden eine natiirliche Gruppe — Pterobranchia Rav LaNKESTER'S —, die, was schon die ersten Forscher Mc. IN-' TosH und Harmzr (1887) bemerkten, in nahe Verwandtschaft mit den Enteropneusten steht. Die gemeinsamen Ziige in der Organi- sation beider Gruppen sind: die Theilung des Körpers in 3 Seg- mente (Kopfschild oder Riissel, Halsregion oder Kragen und Rumpf), das Vorhandensein von 5 Coelomen (einem unpaaren in ersten Seg- ment und paarigen in den iibrigen), die Kopfsehild- oder Riisselporen?), die Halsregion- oder Kragenporen, die Herzblase, die endodermale Notochorda oder KEicheldarm, die Kiemenspalten, der allgemeine Bau des Gefåss- und Nervensystems, endlich das Vorhandensein des stielåhnlichen Anhangs bei den Larven von Balanoglossus Kowda- lewskii (BaTkEson, 1885). In åhnlicher Weise, wie bei Cephalodiseus und Rhabdopleura bildet sich die Herzblase nach den letzten Unter- suchungen iiber die Regeneration der Eichel bei Balanoglossus (Dawynporr 1902) und den Bau der Tornaria (MorGan 1894), auch bei den Enteropneusten. | Abgesehen von der im Allgemeinen höheren Stufe der Gesammt- — organisation bei Balanoglossus, sind die Unterschiede zwisehen den beiden Gruppen folgende: 1) Vorhandensein des Lophophors bei den Pterobranchien. 2) der geradlinige Verlauf des Darmrohrs bei Dalunoglossus, der nicht so stark in verschiedene Abtheilungen getheilt ist, wie bei den Pterobranehien. 3) die grössere Zahl und der Bau der Kiemenspalten bei Bu- lanoglossus. | 4) die stårkere Trennuug des ersten Segmentes von dem zwei- ten bei Balanoglossus, im Vergleiche mit den Pterobranchien, wobei | die Notochorda vollståndig im Coelom des Riissels liegt. | Doch alle diese Unterschiede sind nicht bedeutend genug, um | » Bei Balanoglossus Kupfferi sind die Risselporen paarig. 16 Dr. Alexander Schepotieff. | [No. 8 gegen die Ableitung der Enteropneusten von den Ahnen der jetzi- gen Pterobranchier zu sprechen. Die Verwandtsehaftsbeziehungen zwischen den Pterobranchien und anderen Thiergruppen, nåmlich den Brachiopoden, Chaetognatha, Phoronis, Bryozoen, Graptolithen, Echinodermata und Chordata habe ich schon friher in meinen Berichten iiber die Organisation von Rhabdopleura (1904, 1905) erwåhnt. OQbwohl man die Echinoder- mata und Chordata direkt nur mit den Enteropneusten vergleichen kann, sind einige von ihren charakteristisehen Organen auch bei den Pterobranchien vorhanden, wie eine Notochorda endodermalen Ursprungs, Kiemerinnen oder Kiemenspalten, ein dorsales Cere- bralganglion, eine Herzblase oder Pericardialsack coelomatischen Ursprungs. Die Verånderungen in den Coelomen des Kopfsehildes bei der Bildung der Herzblase in den Knospen der Pterobranchier kann man mit åhnlichen Processen bei der Entwickelnug des Kopfes von Amphioxus oder mit der Bildung der Anlagen des Am- bulakralsystems bei den FEchimodermata vergleichen. Zum Schluss spreche ich nochmals meinen aufrichtigsten Dank Herrn Prof. KraaTscH aus, durch dessen Liebenswiirdigkeit ich den Cephalodisceus erlangen konnte. Herrn Prof. Börtscaur, in dessen Institut meine Arbeiten tiber die Pterobranchien entstanden sind, sowile Prof. ScHUuBErG danke ich för ihren wertvollen Bei- stand bei der Ausfiihrung meiner Untersuchungen. 1885. 1899. 1902. - 1890. 1897. 1891. 1882.- 1887. 1597. 1: 1898. 1899, 1903. 1894. 1901. 1905. Litteratur. W. BartzEson. The later stages in the development of Balanoglossus Kowalewskiit with a suggestion on the affinities of the Enteropneusta. Qu. Journ. Micr. Sc. Vol. 25 Suppl. F. Cozrz. On the Discovery and Development of Rhabdite-cells in Cephalodiscus dodecalophus M” Int. Journ. Linn. Soc. London. Vol. 27. C. Dawyporr. Ueber die Regeneration der Eichel bei den Enteropneusten. Zool. Anz. Bd. 95. E. ErcLErs. Zur Kenntniss der Pedicellineen. Abh. Kol. Ges. d. Wiss. Göttingen. Bd. 36. S. Harmer. On the Notochord of Cephalodiscus. Zool. Anz. Bd. 90. A. Lane. Zum Verståndniss der Organisation von Cephalodiscus dodeca- lophus Mc. Int. Jen. Zeit. Bd. 25. W. Mc. IntosH. Preliminary: Notice of Cephalodiscus, New Type (n. 2.) S allied to Prof. ALLmaN's Rhabdopleura, dredged in H. M. S. CHAL- LENGER, Ann. Mag. Nat. Hist. Vol. 10. Report on Cephalodisceus dodecalophus. CHALLENGER'S Reports. Zoology. Vol. 20. Appendix by S. HARMER. Å. MasTErMAN. On the Diplochorda If. The Structure of Cephalodiscus. Qu. Journ. Mier. Sc. Vol. 40. On the Notochord of Cephalodiscus. Zool. Anz. Bd. 20. On the further Anatomy and the Budding Process of Cephalodiscus dodecalophus M. Int. Trans. Roy. Soc. Edinbg. Vol. 39. On the Notochord of Cephalodiscus. Zool. Anz. Bd. 29. On the Diplochorda. IV. On the central Complex of Cephalodiscus dodecalophus M' Int. Qu. Journ. Micr. Sc. Vol. 46. T, Morcean. The Development of Balanoglossus. Journ. Morph. Bo- ston Vol. 9. Å, SCHEPOTIEFF. Zur Organisation von Rhabdopleura. Bergens Museums Aarbog. Ueber Organisation und Knospung von Rhabdopleura. Zool. Anz, Bd. 28. Erklårung der Abbildungen. Allgemeine Abkirzungen fir såmmtliche Figuren: Bd. — dorsaler blinder Darmfortsatz. Col. — OCerebralganglion. cK. -- Centralkörper der Notochorda. de. — Dorsalgefåss. dMes. — dorsales Mesen- terium. Dp. — Drisenpartie. Ed. — Enddarm. Fs. — Faserschicht. H. — Herz. Hbl. — Herzblase. He. — Halsregioncoelom. 'bp. — hintererPårbedes Kopfschildes. K. — (QCentralkanal der Notochordaanlagen. Ks. — Kopfsehild. Ksce. — Kopfschildcoelom. La. — Lophophorarm. Lac. — Lophophorarm- coslom. M. — Mundspalte. Mg. — Magen. Msp. — Medianseptum. Nt. — Notochorda. OQe. — Oesophagus. Ov. — Ovarium. Pl. — , Pleurochorden". p. st. — Pigmentstreif. q.1 — erstes Querseptum des Körpers. Re. — Rumpf- coelom. Sl. — Seitenlippe. sN. — Seitennery. Ste. — Stielcceloma TT. —= Tentakel des Lophophors. Vbk. — Verbindungskanal des Knospencoeloms mit dem Stielcoelom. vdN. — vordere Dorsalnerv. vG. — Ventralgefåss. Taf. 1. (Fig. 1—7). Fig. 1. Schematisierter Querschnitt durch das Wohnrohr (Coenoecium) von Cephalodiscus dodecalophus M”Int. mit zwei Thieren in den inneren Råumen: Fig. 2. Schema der Gesammtorganisation des Körpers von Cephalodiscus. Medianer Långsschnitt von der linken Seite gesehen. Statt des Halsregioncoeloms ist das Medianseptum desselben gezeichnet. Die gesammte Halsregion ist in stårkerer Vergrösserung in Fig. 11 (Taf. 9) wiedergegeben. A. — After. Kn.1? — XKnospen. Ksp. — Kiemenspalte. Ld. — Drusenzellaggregat der Lophophor- arme. Md. — Mitteldarm. St. — Stiel: Vt. — Vertiefung. Fie. 3. Eine Partie des Querschnittes durch das Thier in der Höhe der distalen Partie der Notochorda. Vergr. 100. Zs. -spindelförmige Zellen, die das Ventralgefåss umhiillen. Fig. 4. Eine Partie des Långschnittes durch die Spitze des Stiels mit zwei Knospen. Vergr. 150. KnaA. — erste Anlage der Knospen. Fig. 5. Eine Partie des Långsschnittes durch die Spitze des Stiels mit einer Knospe im dritten Stadium ihrer Entwickelung. Vergr. 150. End. — fEndodermanlagen. Ft. — Ringfalten der Stielwånde. RM. — Ringmuskel- Pig. 6. Querschnitt durch das Thier in der Höhe der Herzblase und der 916: Vistnok cireumpolar, men opføres ikke af v. Lorenz (op. cit.) fra Jan Mayen. Warers bemerker, at denne art ofte er forvekslet med Smitts Cellepora incrassata og begge to arter igjen med middelhavsformen Porella cervicormis Mine Epwarns. Han bemerker desangaaende: » BUSK omtaler i sin liste over bryozoer, samlede af kaptein H. W. Frrmpen en form som Cellepora cervicornis, der sandsynligvis er C. imerassata Smitt. Miss JeLLy kalder i sin katalog (se literatur- listen) Busks art saavel UC. inerassata som P. compressa og det synes umuligt at bringe synonymien iorden. Angaaende P. com- pressa og UC. swreularis dreier det sig vistnok om et navnespørgs- maal, da begge disse, omend lige i udseende, er langt fjernet fra hinanden, hvad de minutiøse karakterer angaar. Paa den anden side er P. compressa og P. cervicornis fra middelhavet meget nær beslegtede, men grenene hos P. compressa er meget bredere. Hos de arktiske individer er grenene fladtrykte og ca. 4 mm. brede, hvilket omtrent svarer til det samme forhold mellem P. saceata og Fscharoides sarsii.* 3 1905] Fortegneise over de arktiske bryozoer. 21 Porella saccata Busk. [= Porella elegantula Avct., non D'ORBIGNY.] Syn: Eschara saccata Busk (in: Ann. and. Mag. f. nat. history Series II, vol. 18, p. 33, tab. 1, fig. 5). M. Sars II, p. 144. Eschara elegantula Smitt I, 1867 (Bihang), p. 24, tab. 26, fig. 140—146, Smitt II, p. 22, III, p. 30. Stux- BERG p. 114. Porella saccata WATERS p. 81, tab. 10, fig. 8S—12, 14—17. Porella elegantula Lævinsen p. 14. NORDGAARD I, p. 25, III, p. 12. VANHÖFFEN p. 234. BIDENKaP I, p. 627, tab. 25, fig. 8, I, p. 697, tab. 25, fig. 7 (var. palmata), III, p. 253, IV, p. 516 (elegantula), p. 538 (var. palmata). Porella saccata Norb- GAARD IV, p. 168, tab. III, f. 16. Eschara elegantula Norman III, p. 208, 209. Busk I, p. 235. Circumpolar. Porella princeps NORMAN. Monoporella spinulifera, var. praeclara Hincks IV, p. 152, tab. 8, f. 3. Porella princeps Norman I, p. 114, tab. 9, f. 8S—1ll. NORDGAARD IV, p. 168, tab. IV, f. 21—23. N. Norge, Grønland. Porella aperta Boxck. Lepralia aperta Bozck Chr. Vid. Selsk. Forh., 1861, p. 50. Porella lævis Smitt p. p. I, 1867 p. 21. Porella inflata Warzrs I, p. 83, t. 10, 10, f. 6—7. Porella aperta Norman I (v. 19), p. 112. NorbpGAaarD IV, p. 168. N. Norge, Spitsbergen, Franz Josefs I. Porella obesa WAarzrs. Porella obesa WATErs p. 84, tab. 12, $g. 22—24. Franz Josefs 1. Porella glaciata WAarzrs. 2 1867 Eschara cervicornis, Lepraliae forma Smitt I, 1867 (Bihang), p. 23, tab. 26, fig. 186—137. ? Porella compressa p. p. BIDENKAP I, p. 628. ? Lepralia arctica M. Sars I, p. 149. Porella glaciata WAarErs p. 78, Woopcurs 2 & 3. NORDGAARD IV, p. 168, t. v., f. 5—7. Franz Josefs 1., N. Norge, Spitsbergen (?). Porella plana HIncks. - Porella Skenei, f. plana Hincks IV, vol. I, p. 221, tab. 14, fig. 6. Porella concinna, granular var. HINcks IV, p. 156, tab. 8. fig. 6. Porella plana WArTErs. Schizoporella plana Hincks II. Porella plana ANDERSSON p. 543. Barentshavet, Franz Josefs 1., [St. Lawrence b.], Spitsbergen. 299 | Olaf Bidenkap. [No. 9 Porella acutirostris Surtt. Forella acutirostris Smitt I, 1867 (Bihang), p. 21, tab. 26, fig. 106—108. LORENZ p. 90. VANHöFFEN p. 233. WAarkrs p. 83, tab. 10, fig. 1—5. NorD- GAARD IV, p. 168. BIpenkar IV, p. 516. N. Norge, Spitsbergen, Franz Josefs 1., Jan me Grønland. Porella concinna Busk. [Bmors 1,9.1328 tab 4: Porella lævis, Lepraliae forma Smitt p. p. I, 1867 (Bihang), p. 91, tab. 26, fig. 109—111, 115—119. Porella concinna Lorenz p. 89, tab. 7, fig. 7. Norb- GAARD I, p. 24. WAarers p. 77. VANHÖFFEN p. 223. BIpDenkarp III, p. 259. IV, p. 516, t. IX; f. 6. Norman I (vol. 19), p- 112. Rmmrev p. 450. ANDersson p. 544. N. Norge, Spitsbergen, Franz Josefs l., Jan Mayen, Grønland. Porella lævis FLreminG. [Hincks I, p. 334, tab. 47, fig. 10—11]. Cellepora lævis M. Sars 1, p. 148. DANIELSSEN. p. 47. Eschara lævis M. Sars II, p. 150. Smitt IT, p. 23, LIT, p. 30. Stux»ere p. 114. Porella lævis Smrtt I, 1867 (Bihang), p. 21, tab. 26, fig. 120—123. (Hscharæ forma). Lorenz p. 90. NorpGaarD I, p. 25, III, p. 11. VANHÖFFEN p. 233. Norman I, (vol. 12, p. 114. Norpeaarp IV, p. 168, t. 8, 4. 15-. N. Norge, Murmanh., Nov. Semlja, Karahavet, Jan Mayen, - Grønland: Porella proboscidea HIncks. Eschara verrucosa, f. 2 Smitt I, 1867 (Bihang), p. 22, tab. 26, fig. 135. Esehara cervicornis, f. verrucosa Smitt II, p. 22, III, p. 80. STUXBERG p. 113. Porella Skenet, var. proboscidea WaTErs p. 79, tab. 11, fig. 17—18. Porella pro- boscidea Hincks IV, p. 223, tab. 14, fig. 4. NORDGAARD I, p. 25, tab. I, fig. 4.. BipenkaP III, p. 253. NorpeGaarp IV, p. 169, t. 4, £. 8—11.- Bpenkar IV, p. 916 & 533, t. 10, f. 2. Norman I (vol. 12) p. 1183. N. Norge, Murmanh., Hvideh., Spitsbergen, Franz Josefs l., Nov. Semlja. Porella struma Norman. [Hrncks I, p. 329, tab. 38, fig. 3—35)]. Porella struma Norman I (vol. 192), p. 113. Norpeaarn .IV, pg HINCKks II. VIGELIUS p. 14. N. Norge. Barentshavet. 1905] | Fortegne!'se over de arktiske bryosoer. 23. Porella perpusilla Busk. Esehara perpusilla Busk I, p. 236, t. 13, f. 5. Smiths sund. Porella minuta NORMAN. Porella minuta Norman I (vol. 12), p. 113, NORDGAARD IV, p. 168. N. Norge. Porella bella Busk. Lepralia bella Busk. Quart. Journ. micr. Sc. v. 8, p. 144, t. 27, f. 2—3. Escharella Landsborovii p. p. Smitt I, 1867, p. 12, t. 24, f. 60—65 (non 66— 67). Porella concinna Hincks IV, p. 428, t. 21, f. 4. Grønland. Escharoides Sarsii Swurrtt. Cellepora cervicornis M. Sars I, p. 148. Eschara rosacea M. Sars II, p. 141. Escharoides Sarsii Smitt I, 1867 (Bihang), p. 24, tab. 26, fig. 147—154. LORENZ p. 90. LøvInsen p. 14. NORDGAARD I, p. 26, II, p. 19. WAarers p. 85, tab. 11, fig. 21—23. VAaNHöÖFFEN p. 234. BIDEnkar III, p. 254, IV, p. 517. Hecharopsis Sarsii NORDGAARD IV, p. 169. Escharoides Sarsit RipLey p. 452. Busk I, p. 237. N. Norge, Karahavet, Spitsbergen, Jan Mayen, Franz Josefs I., Grønland. Desuden observeret 729 27" N. B., 35" Ø. L. Smiths s. Escharoides rosacea BUsk. [Hrncks I, p. 336, tab. 47, fig. 5—9]. Escharoides rosacea Smitt I, 1867 (Bihang), p. 25, tab. 26, fig. 155—159. LORENZ p. 91. NORDGAARD I, p. 26. VANHöFrFEn p. 234. BIDenkar IV, p. 517, t. 10, f. 8, III, p. 254. KEscharopsis rosatet NORDGAARD 1V; p. 169, t. 3, f. 17. NORMAN I (vol. 12), p. 123. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Jan Mayen, Grønland. Umbonula verrucosa ESsrPfér. [Hincks I, p. 317, tab. 39, fig. 1—2]. Umbonella verrucosa Lævinsen p. 14. Umbonula verrucosa NORDGAARD I, p- 4, tab. I, fig. 8. VANHÖFFEnN p. 255. NornDGAArD IV, p. 168 (Discopora). N. Norge, Karahavet. 24 Olaf Bidenkap. [No. 9 Smittia lineata NORDGAARD. Smittia lineata NOrpGAARD I, p. 27, tab. 2, fig. 2. Norman I (vol. 19), p. 192, t. 9, f. 14—15. Schizoporella lineata NorbGAARD IV, p. 167, t. 5, f. 33—34. N. Norge, Grønland, Spitsbergen. Smittia stylifera LEvINSEN. Escharella stylifera LevinsEn p. 17, tab. 97, fig. 8—10. Karahavet. Smittia patens Sur. Eschara verrucosa, f. patens Smitt I, 1867 (Bihang), p. 22, tab. 26, fig. 124 125, III, p. 80. Smittia patens BIpENkaP IV, p. 519, t. 9, f. 5. Kolahalvøen, Spitsbergen. Smittia rigida v. LoOrEnz. Smittia rigida v. LORENZ p. 91. Jan Mayen. Smittia borealis WArTtErs. Lepralia borealis WATErs p. 73, tab. 8, fig. £—6. Franz Josefs I. Smittia arctica NORMAN. Escharella porifera, f. minuscula Smitt I, 1867 (Bihang), p. 9, I, tab. 24, fig. 33—35, III, p. 29. STUxBErG p. 112. Smittia arctica NORDGAARD I, p. 27, tab.-T, fig. 9, Bmsskap HM, p.90, I på 254, IV, p Olpe Smittia arctica Norman p. p. II, p. 128. NorpeaarD V, p. 90, t. 1, f£. 16—17. Smittia Landsborovii var. WAarTErs I, p. 12, f. 7. Smittia arctica Norman I, (vol. 12), p. 121. NorpeaarD IV, p. 170. Smittia arctica ANDERSSON p. 545, t. 30, f. 3. Observeret paa talrige lokaliteter: N. Norge, Murmanh., Spits- bergen, Nov. Semlja, Karah., Grønland. NORDGAARD har udredet denne arts synonymi, i hvilken der før var megen forvirring. Smittia Landsborovii Jounst. [Hincks I, p. 341, tab. 48, fig. 6—9]. Lepralia Landsborovii KirRcHENPAUER p. 420. Escharella Landsborovii Smitt I, 1867, p. 13, tab, 24, f. 63 (?), III p. 29, IV p.22. VANHörren p. 234 (f. 0ry4 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 25. stallina) Bipenkap II, p. 90, Levinsen p. 17. Hemeschara Landsborovii Busk II, p. 238. Smittia Landsborovii LorEnNz p. 91. ? Lepralia crystallina NORMAN IV, p. 209. | N. Norge, Spitsbergen, Karah., Jan Mayen, Grønland. Smittia reticulata M'GiLu. [Hincks I, p. 346, tab. 48, fig. 1—5]. Escharella Legentilu, f. typica Smitt I, 1867 (Bihang), p. 10, tab. 24, fig. 50—352. Smittia reticulata NORDGAARD I, p. 28, NORDGAARD V, p. 91, t. 2, f. 18—19. Smittina reticulata NORDGAARD IV, p. 170. N. Norge. Den typiske Smittia reticulata er ingen egte arktiker og vistnok hidtil kun funden saalangt nord som ved Lofoten (cfr. NOrDGAARD), hvor den har sin nordgrense. Smittia Smitti KircHENPAUER. Escharella Legentilii, f. prototypa Smitt I, 1867, p. 10, t. 24, f. 47—49. Escharella reticulata Levinsen yp. 15, t. 27, f. 5—6. Smittia reticulata BIDENKAP I, p. 622, t. 95, f. 8, IV, p. 518. Smittia Levinseni NORDGAARD V, p. 92. Smittina Smitti NORDGAARD IV, p. 171, t. 4, f. 24. Norman I, (vol. 19), p. 123. Smittia reticulata ANDERSSON n. 544. Lorenz p. 92. Smittia Legentilii VAN- HÖFFEN p. 234. Lepralia Smitti Norman I, (vol. 12), p. 1283. N. Norge, Karahavet, Spitsbergen, Jan Mayen, Grønland, Franz Josefs I. Smittia Jeffreysii Norman. Lepralia Jeffreys Norman IV, p. 208. Lepralia trispinosa var. HINCKS V, 160, t. 11, f. 1. Escharella trispinosa var. arborea LEAINSEN I, p. 320, t. 27, f. 7—8. Smittia trispinosa, var. arbored BIDENKAP I, p. 619, IV, p. 518. An- DERSSON p. 545. Smittia trispinosa var. lamellosa BIpENkar IV, p. 518. Smittia trispinosa NORDGAARD III, p. 13. Smittina Jeffreysii Norman I (vol. 12), p. 123. NORDGAARD IV, p. 171. Smittia trispinosa VANHÖFFEN p. 234. ROBERTSON. Escharella Jacotizi Smart I, 1867 (Bih.), p. 11, t. 24, f. 53—357, IT, p. 21, III, p. 29. Smittia trispinosa Lorenz p. 10. Smittina trispinosa NORDGAARD IV, p. 170. Cireumpolar. Smittia reticulato-punctata HINcks. Escharella porifera, f. edentata Smitt I, 1867 (Bihang), p. 9, tab. 24, fig. 39. Escharella reticulato-punctata LEVINSEN p. 14. Lepralia reticulato-punctata LORENZ p. 89. Smittia reticulato-punctata NORDGAARD I, p. 27. BIDENKAP I, p. 693, II, p. 90, IV, p. 517. Lepralia reticulato-punctata Hincks V, p. 108, t. 10, f. 26 Olaf Bidenkap. t. 10, f. 5—7. Porella propinqua NORDGAARD IV, p. 168, t. 4, f. 18—20 b. GE 3—4. Norman I, (vol. 19), p. 122. Schizoporella reticulato-punctata NOBDGAARD- IV, p. 166, t. 4, f. 16—17. Schizdporella Harmsiuorthi WATErs I, p. 65, t. 9, f. 10—12. Hemeschara contorta KIrcHENPAUER p. 422, ? Escharella porifera, f. cancellata Smitt 1866, t. 24, f. 40—41. Meget udbredt. Observeret ved N. Norge, Murmanh., Hvideh., Spitsbergen, Karah., Jan Mayen, Island, Franz Josefts 1., Grønland. Smittia propinqua Smitt. Eschara verrucosa, f. propimqua Smitt I, 1867 (Bihang), p. 22, tab. 26, fig. 1296—134. Eschara cervicormis, f. propinqua Smirt III, p. 30. Umbonula pro- pinqua VANHÖFFEN p. 234. Smittia propinqua NORDGAARD I, p. 27. BIDENKAP I, p. 624, II, p. 90, IIT, p. 254, IV, p. 518. Lepralia propinqua HINCks V, p: 203, N. Norge, Murmanh., Hvideh., Spitsbergen, Grønland, Island. Smittia maiuseula NORDGAARD (1. nov.). Escharella porifera f. majuscula Smart I, 1867 (Bih.), p. 9, t. 24, £ 36— 38. Smiltia Landsborovui, f. porifera Hincks IV, p. 2535, t. 14, f. 2. Smittina majuscula NORDGAARD IV, p. 170, t. IV, f. 36—38. - Smittia Landsborovii Bipkn- KAP IV, p. 518. | N. Norge, Spitsbergen. Smittia porifera Smitt. Escharella porifera, f. typica Smart I, 1867 (Bih.), p, 9, t. 24, f. 80—32. Lepralia porifera Hincks V, p. 102, t. 10, f. 1—2. Warzrs. Smittia porifera BIDENKAaP IV, p. 518, III, p. 254. Lcrenz. Norman I (vol. 19). Lepralia pori- fera Hincks V, p. 109 f 10 /£ 129 N. Norge, Jan Mayen, Spitsbergen, Island, Grønland. Hemicyclopora polita Norman. Discopora emucronata Smitt I, 1871, p. 1129, tab. 91, fig. 27—28. Hemi- cyclopora emucronata NORDGAARD. BIpDENkaP IV, p. 522. Lepralia polita Norp- GAARD V, p. 87, t. 1, f. 8—9, Norman III, p. 87, t. 11,-£.3. Esckara pohta NORDGAARD IV, p. 167. Et N. Norge, Spitsbergen. Palmicellaria lorea ALDER. [Hincks I, p. 382, tab. 52, fig. 5—6]. Discopora Skenei Smitt p. p. I, 1867 (Bihang), p. 29. Palmicellaria lorea BIDENKAP p. 522. ; Murmanh., Karah., Nov. Semlja, Spitsbergen. 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 27 Palmicellaria Skenei FELL. & Sort. Cellepora Skenei M. Sars I, p. 27. KIrcHENPAUER p. 424. Eschara Skenei MAS p- 147. Discopora Skenei Smitt I, 1867 (Bihang, p. p-, p- 29, tab. 97, fig. 182 (Escharae f.), IL, p. 24, III, p. 31. (?) Stux»ere p. 116 (?) Porella Skenei NORDGAARD I, p. 26. WAarzrs p. 80, tab. 11, fig. 6—7 (var. tridens). Palmicellaria Skenei Lorenz p. 98. WAarzers p. 80, tab. 11, fig. 6—7 (var. tridens). Emensap I, pi: 626, II, p. 253, IV, p. 522. Norpeaarp IV, p. 169, t. 4, f. 12 (v. tridens), p. 169, t. 4, f. 13 (v. bicornis). Eschara vn var. fridens BUSK In. * Palmicellaria Skenei Norman I (vol. 19), p. 120. Observeret 1 de fleste arktiske gebeter. maa kunne betegnes som circumpolar. Var. tridens KIrcH. er jagttaget posen Ten be 20% 51: en br 2107 500 øo 5, 809 3" na bry 8998" ø. I. samt ved Franz Josefs land. Som man vil se af synonymien, hersker der stor uenighed mel- lem de forskjellige forfattere, til hvilken slegt man skal henføre - arten. Slegten Falmicellaria synes bedst at burde anvendes, maaske ogsaa Cellepora. Muecronella immersa FLemG.: mers Bb pl 300 tåb. 50, fel 5/ tab->L, fis. 1—2]. Discopora cocemea, f.. Peachii Smitt I, 1867 (Bihang), p. 26, tab. 97, fig. 164—166, III, p. 31. Lepralia Peachii KircHENPavEr p. 421. Smittia Peachi WAarErs p. 89. Muecronella Peachii Lorenz p. 92. NORDGAARD I, p. 28. VAn- HÖFFEN p. 234. Bipenmar IV, p. 519. Escherella immersa NORDGAARD I1V, p. mot 2, f.27.- Norman I, p. 118. Lepralia Peachti Jonmnst. Hist.: brit. Zoophb. II, p. 315, t. 55, f. 5—6. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Jan Mayen, Franz Josefs 1., Grønland. Muecronella ventricosa HASsSALL. ? Lepralia variolosa M. Sars I, p. 148. Discopora coceinea, f. ventricosa Fres 01867 (Bihang), |p. 26, tab. 27, fig. 167—178, II, p. 23, IIT, p. 31. STUXBERG p. 115. Smitlia ventricosa, var. WATERS p. 89, tab. 12, fig. 17. Muecronella ventricosa Lorenz p. 92. NORDGAARD I, p. 2? VANHÖFFEN p. 234. BIDENKAP III, p. 255, IV, p. 519. Escharella ventricosa NORDGAARD IV, p. 169, t. 4, f. 29. Muecronella ventricosa, var. conmectens RipLey p. 451, t. 91, f. 6. N. Norge, Murmanh., Nov. Semlja, Karah., Spitsbergen, Franz Josefs 1., Grønland. 28 Olaf Bidenkap. [No. 9 Muecronella variolosa JOHNST. [Hrncks I, p. 3866, tab. 60, fig. 3—7]. Discopora coccinea, f. ovalis Smitt I, 1867 (Bihang), p. p-, p. 27, tab. 27, fig. 174, III, p. 81. Muecronella variolosa LEVINsEn p. 19. BIDENKAP I, p. 625, tab. 25, fig. 9, IV, p. 519. ANDERSSON p. 548. Murmanh., Spitsbergen, Karah. Muecronella sincera SmItT. Discopora sincera Smrtt I, 1867 (Bihang), p. 28, tab. 27, fig. 178—180, II, p- 23, III, p. 30. STuxBErG p. 114. Lepralia sincera WATERS p. 72, tab. 8, fig. 2. Muecronella sincera NORDGAARD I, p. 29, tab. 1, fig. 6, III, p. 14, tab. 1, fig. 183—15. VANHöFFEN p. 234. BIDEnkar I, p. 625, IT, p. 91, III, p. 255, IV, p. 921. Eschara sincera NORDGAARD IV, p. 168, t. 3, f. 12—14. Lepralia sin- cera Hincks V, p. 102, t. 11, f. 2. Hemeschara sincera BUsk I, p. 237. Muero- nella simplex Hincks II, p. 280,.t. 15, f. 7. Norman I (vol. 12), p. 118. Stor udbredelse. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Franz Josefs 1., Nov. Semlja, Karah., Jan Mayen, Grønland, Smiths s., Island. Muecronella labiata Surt. Discopora coccinea, f. labiata Smitt I, 1867 (Bihang), p. 27, tab. 27, fig. 176. Discopora labiata Smitt IT, p. 23, III, p. 81. STUXBERG p. 115. Fhylactella labiata WaTtErs p. 90, tab. 12, fig. 3—4. Muecronella labiata LEVINSEN p. 19. NORDGAARD I, p. 929, III, p. 14. VANHÖFFEN p. 234. BIDEnkap III, p. 255, IV, p. 520. Escharella labiata NORDGAARD IV, p. 170, t. 4, f. 25—26, 31. NORMAN I (vol. 19). Phylactella grandis Hincks II, p. 280, t. 15, f. 4—5. Phylactella labiata ANDERSSON p. 548. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Franz Josefs 1., Nov. Semlja, Karah., Grønland. Muecronella abyssicola Norman. [Hincks I, p. 369, tab. 38, fig. 1—2]. Mucronella abyssicola Lorenz p. 98. NORDGAARD I, p. 28, III, p. 14. BIDENKAP I, p. 626, IV, p. 520. N. Norge, Spitsbergen. Korf. har trods studiet af et større materiale af denne og fore- saaende art aldrig med sikkerhed kunnet adskille dem; kjende- erkerne synes at være relative. ye LAG kn 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 29 Mueronella Jacksonii WATERS. Discopora appensa SmiTT I, 1867 (Bihang), p. 27, tab. 27, fig. 177, II, p-. 23. STuxBErG p. 115. Smittia Jacksomi Warzrs p. 87, tab. 12, fig. 18. Muecronella coccinea LEVINSEN p. 19. NORDGAARD I, p. 29, III, p. 14. VANHÖFFEN p. 234. BIDeskar I, p. 624, tab. 25. fig. 5—6, IV, .p. 520. ANDERSSON p. 547, (Muecronella Jacksomii). Escharoides Jacksomii Norman I (vol. 192), p. 117. NORDGAARD IV, p. 170, t. 3. f. 19. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Franz Josefs 1., Nov. Semlja, Grønland. Muecronella pavonella ALDER. [Hrncks I, p. 3876, tab. 39, fig. 8—10]. Discopora pavonella Smitt I, 1867 (Bihany), p. 28, tab. 27, fig. 181, II, p- 924, III, p. 81. STuxsere p. 115. Mucronella pavonella Lorenz p. 93. LevINsEn p. 19. NorpGaarn I, p. 30. VANHÖFFEN p. 231. BIDENKAP I, p. 626, III, p. 255, IV, p. 520. Eschara pavonella Hicks V, p. 106. Discopora pavonella. NORDGAARD IV, p. 168. * N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Franz Josefs 1., Karah., Jan Mayen, Grønland, Island. Muecronella lacqueata NORMAN. [Hmecks 1, p. 368, tab. 5L, fig. 8]. Discopora coceinea, f. ovalis SmITT p. p. I, 1867 (Bihang), p. 27, tab. 27, fig. 175, ITI, p. 381, ViGELIUs p. 19. BIDENKAP IV, p. 520. N. Norge, Spitsbergen. Muecronella spinulifera HInNcks. Porina ciliata. f. dwa Smitt I, 1867 (Bihang) p. 6, t. 24, f. 17. - Discopore eruenta Smitt I, 1871, p. 1197, t. 91, f. 20—23. Mucronella cruenta BIDENKAP IL, p. 255, IV, p. 521. Monoporella spimnulifera NORDGAARD IV, p. 169, t. 4, f. 14—15. Discopora cruenta STUXEEKG p. 114. Mucronella cruenta NORDGAARD Ep. 30. N. Norge, Spitsbergen, Grønland. Muecronella cruenta NORMAN. Lepralia eruenta WartErs p. 73. Schizoporella cruenta VANHÖFFEN p. 233. RipLey p. 499, t. 11, f. 4. Lepralia cruenta NORMAN Ann. Mag. f. nat. hist. 1854, p. 7 (sep.) Franz Josefs land, Grønland. 30 Olaf Bidenkap. [No. 9 Mucronella sthenostoma SMITT. Discopora sthenostoma Smitt I, 1871, p. 1130, tab. 21, fig. 29—30, HIT, p. 30. Spitsbergen. Muecronella moskensis NORDGAARD. ? Discopora megastoma SmITT p. p. I, 1871, p. 1128. Eschara megastoma NORDGAARD IV, p. 167, t. 4, f. 8—5. N. Norge. Muecronella nordlandica NORDGAARD. ? Discopora megastoma Smitt p. p. I, 1871, p. 1128. Esehara nordlandica NORDGAARD IV, p. 167, t. 4, f. 82—35. Lepralia megastoma v. LORENZ p. 7. Busk: ,Crag Polyzoa" p. 55. Muecronella megastoma BIpENkaP IV, p. 521. N. Norge, Spitsbergen, Jan Mayen. Phylactella peristomata NORDGAARD. Phytactella peristomata NORDGAARD IV, p. 170, t. 5, f. 28—31. N. Norge. Fam. Reteporidae. Retepora beaniana K1no. [Hincks I, p. 391, tab. 53, fig. 1—5]. Retepora cellulosa M. SARS p. p. I, p. 151. DAanIELSSEN p. 47. Retepora cellulosa, f. Beaniana Smitt I, 1867 (Bihang), p. 34, tab. 28, fig. 217—221. Retepora beanmiana Lorenz p. 97. NORDGAARD I, p. 31. BIpEnkaP Il, p. 256, [V, p. 522. .NORDGAARD IV, p. 173. Busk II. Norman I (v. 12), p- 126. N. Norge, Spitsbergen, Jan Mayen, Grønland. Retepora cellulosa LInNNi. Retepora cellulosa M. SARs I, p. 155 (p. p.). NORDGAARD I, p. 31. WATERS p. 96, tab. 12, fig. 8—9. Smitt I, 1867 (Bihang), p. 35, tab. 28, fig. 222—295. BIDENKAP I, p. 6830, IL, p. 91. Discoprora cellulosa Smitt IL, p. 24, II, p. 32. Søtuxpera p. 116. Retepora cellulosa BrpEnkar IV, p. 522. NORDGAARD IV, p. 173. Norman I (vol. 19), p. 196. N. Norge, Murmanh., Karah. Spitsbergen, Franz Josefs Il, srønland. i 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 31 Retepora Wallichiana Hincks. Retepora cellulosa, f. notopachys, var. elongata Smitt I, 1867 (Bihang), p. 356, tab. 28, fig. 226—232. Discopora elongata Smitt II, p. 25, III, p. 82. STUXBERG p. 117. Retepora Wallichiana NorpGAARD I, p. 31. Retepora elongata LEVINSEN p. 19. WAarzrs p. 97. VANHöÖFFEN p. 234. Retepora Wallichiana Hincks V, p. 107, t. 11, f. 9—13. Retepora elongata BipENkap IV, p. 523. Retepora Walii- chiana NorDpGAARD IV, p. 173, t. 3, f. 20. Norman I (vol. 192), p. 126. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Nov. Semlja, Karah., Franz Josefs 1., Grønland. Fam. Celleporidae. Rhamphostomella costata v. LORENZ. ? Cellepora scabra p. p. Smitt I, 1867 (Bihang), p. 30, tab. 28, fig. 186, 188. Rhamphostomella costata Lorenz p. 84, tab. 7, fig. 11. NORDGAARD I, p. 31, IT, p. 16. Warzrsp. 91, tab. 11, fig. 26—27, tab. 12, fig. 1—2. BIDENKAP pep TE. på 25% TV, p- 923. NorpGasepD IV, p. 171, t. 5, £. 21—22. Hrncks IV, p. 426, t. 21, f. 6—8. Norman I (vol. 12), p. 125. ANDERSSON p. 549. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Franz Josefs 1., Jan Mayen, HE den paa 709369 ni br. 320085" 9.1, 73" 25" n. br., 31" 30" ø. I Rhamphostomella scabra FAapr. Ceilepora scabra SmiTT p p. I, 1867 (Bihang), p. 30, tab. 28, fig. 183—187. LEÆVINSEN p. 20. VANHÖFFEN p. 234. Discopora scabra Smitt II, p. 24, III, p. 31. STUXBERG p. 115. hhamphostomella scabra LORENZ p. 98. BIpeskar II, p. 92. ep 257 1V.-p. 5923, t- 10, f. 7-- ANDERSSON p. 549. NorpGAaRD IV, p. 171, t. 5, f. 8—11. Cellepora scabra Hincks V, p. 110. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Nov. Semlja, Karah., Jan Mayen, Grønland. Rhamphostomella plicata Smit. Cellepora plicata Smitt p. p., 1867 (Bihang), p. 30, tab. 28, fig. 189—191. Discopora plicata Smitt II, p. 24. STUxBErG p. 116. Cellepora scabra p. p. KIRCHENPAUER p. 423. VANHÖFFEN p. 234 (f. plicata), Rhamphostomella plicata V. LORENZ p. 94. NORDGAARD I, p. 32. WAarkrs p. 92, tab. I1, fig. 28—29. Broene Up (92; 101, p. 257, IV, p. 523. NorpeGaarb IV, p. 171, t. 5, f. 14—15. Norman I (vol. 19), p. 125. ? Lepralia patula M. Sars I p. 28 (sep.). Cellepora plicata Norman IV, p. 207. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Nov. Semlja, Franz Josefs I., Jan Mayen, Grønland, Island. LJ Olaf Bidenkap. [No. 9 Rhamphostomella ovata Smitt. Cellepora ovata Smrtt I, 1867 (Bihang) p. 31. Hicks V, p. 105, t. 11, f. 5 & ibidem p. 112. Murmanh., Island. Rhamphostomella radiatula Hincks. ? Cellepora plicata, var. Smitt I, 1867 (Bihang), p. 30, tab. 28, fig. 193. Rhamphostomella radiatula v. LorEnz p. 95, tab. 7, fig. 10. BIpEnkar III, p. 258, IV, p. 533. NOorDGAARD IV, p. 172, t. 5, f. 16—17.. Lepralia radiatula Huincxs V, p.-104, t.10, £. 9—14 & ibidem på HO. Murmanh., Jan Mayen, Spitsbergen, Island. Rhamphostomella bilaminata HInscks. Cellepora bilaminata Hincks IT, p. III, tab. 11, fig. 6—7. ? Cellepora plicata (= ,C. bilaminata*) Swirt IT, p. 31. Rhamphostomella bilaminata LORENZ p- 95, tab. 7, fig. 11. BIDRNkaP III, p. 257, IV, p. 524. AÅNDErsson p. 550. Cellepora bilaminata Hincrs V, p. 111, t. 11, f. 6—7. N. Norge, Murmanh. (?), Spitsbergen, Jan Mayen. Rhamphostomella spinigera v. LORENZ. Cellepora plicata Smitt p. p. I, 1867 (Bihang), p. 30, tab. 48, fig. 192. Rhamphostomella spinigera v. LORENZ p. 94. BIDENKAP IV, p. 524. Spitsbergen, Jan Mayen. Rhamphostomella fortissima BIDENkar. Rhamphostomella fortissima BIDENkaP IV, p. 524, tab. 9, fig. 8. Spitsbergen. Cellepora pumicosa Busk. [Hncks I, p. 398, tab. 54, fig. 1—3]. Cellepora pumicosa M. Sars I, p. 147. DANIELSSEN p. 47. NORDGAARD I, p. 92. WAarEers p. 95, tab. 12, fig. 15—16. BrpenkaP III, p. 256. Norman I (vol. 12), p. 126. N. Norge, Spitsbergen, Franz Josefs 1. Cellepora ventricosa v. LORENZ. Cellejora ventricosa LORENZ p. 96, tab. 7, fig. 14. Warzrs p. 96, tab. 19, ir. 10. NORDGAARD IV, p. 172, t. 3, f. 26—29. N. Norge, Franz Josefs'l., Jan Mayen. 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 38 Cellepora ramulosa Linni. [Hrncxs I, p. 401, tab. 52, fig. 7—-9]. Cellepora pumicosa, var. M. Sars I, p. 147. Cellepora ramulosa, f. 3, Smitt I, 1867 (Bihang), p. 31. Cellepora 1anr:osa LEVINSEN p. 20. NORDGAARD pp. 82. IT, p. 16. NormanI (vol. 195, p. 126. N. Norge, Karah. Cellepora contigua Smitt. Cellepora ramulosa, f. contigua Smitt I, 1867 (Bihang), p. 3Å, tab. 28, fig. 198—201. NOorDGaarD I, p. 32, IV, p. 172, t. 5, f. 18—20. (Rhamphostomella). BIDENKAP IV, p. 525. | N. Norge, Spitsbergen. Cellepora tuberosa D'Or». Cellepora ramulosa, f. tuberosa Smitt I, 1867 (Bihang), II, p. 20, HI, p. 28. STuxBERG p. 111. Cellepora tuberosa NORDGAARD I, p. 52, IV, p. 69, t. 2, f. 28—34, IV, p. 172. N. Norge, Murmanh., Nov. Semlja, Karah., Grønland. Cellepora avicularis HIncks. [Hincks I, p. 406, tab. 34, fig. 4—6]. Cellepora ramulosa, f. avicularis Smitt I, 1867 (Bihang), p. p.; p- 32, tab. 28, fig. 202. Celleepora avicularis NORDGAARD I, p. 33. BIDENkar I, p. 629, ML. p- 257, IV, p: 525. N. Norge, Spitsbergen, Grønland. Cellepora dichotoma Hincss. [Hincks I, p. 408, tab. 55, fig. 1—6]. Cellepora ramulosa, f. avicularis Smitt p. p., I, 1867 (Bihang), p. 32, tab. 203—206. BIprnkaPp IV, p. 526. Som QC. avicularis ? Cellepora Costazzii Av». [Hincks I, p. 411, tab. 55, fig. 11—14]. Celleporaria Hassallii Smitt I, 1867 (Bihang), p. 33, tab. 28, fig. 911. Cellepora Costazzii NORDGAARD I, p. 33. Bipenkar IV, p. 526. Spitsbergen. 34 Olaf Bidenkap. [No. 9 Cellepora bicornis Busk. Cellepora licormis Busk in: ,A Monograph of the fossil Crag Polyzoa" p. 7, tab8, hp. 67.0 Lorenz p- 97. Jan Mayen. Cellepora nodulosa v. LORENZ. Cellepora ramulosa, f. avicularis Smitt p. p., I. 1867 (Bihang), p. 32, tab. 28, fig. 207—210. Cellepora nodulosa LorENz p. 96, tab. 7, fig. 15—16. NorD- GAARD I, p. 32. BIDENkaP I, p. 628, II, p. 93, III, p. 256, IV, p. 525. Norb- GAARD IV, p. 172, t. 3, f. 21—24. ANDErRsson p. 550. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Hvideh., Jan Mayen. Cellepora incrassata Smitt [mon LAMARCK]. Syn: Celleporaria surcularis PACHARD: ..List of Labrador animals” p. 410). Å pi » pP Celleporaria incrassata SmitT I, 1867 (Bihang), p. 383, tab. 28, fig. 212—216. Cellepora cervicornis V. LORENZ p. 95, tab. 7, fig. 13. Cellepora surcularis BIDEN- KAP III, p. 256. Cellepora incrassata KIRCHENPAUER p. 423. Smitt II, p. 20, III, p. 29. LevinNsen p. 20. STUXBERG p. 111. NORDGAARD I, p. 33, III, p. 16. WATERS p. 98, tab. 19, fig. I1—14. BIDEnkar I, p. 629. RoBErtson. Cellepora surcularis BIDENKAP IV, p. 525. OCellepora cervicornis BUsk I, p. 32, t. 1, f. 1. Cellepora inerassata NORDGAARD IV, p. 182, t. 3, f. 25. Hincks V, p. 10. Circumpolar. Å. W. Warzrs har fortjenesten af at have udredet denne for de arktiske regioner saa karakteristiske arts synonymi. Han be- merker desangaaende i sit ovenfor ceiterede arbeide: ,Naavel i middelhavsregionen som i den arktiske region fore- kommer der en fælles art, en robust, eylindrisk, sammensat af flere lag, dichotomt forgrenet, hyppig med kegleformige spidser. For det ubevæbnede øie kan individer fra disse to lokaliteter ikke skilles fra hinanden og derfor er der opstaaet stor konfusion. De er dog ingenlunde identiske og forskjelligheden maa fremhæves. LAMAaRCKS imerassata er baseret paa en middelhavsform, og denne er det sand- synligvis, jeg har anseet for UC. coronopus S. Woon, og da de mi- nutiøse karakterer, der angives af Woon og Busk, bekræfter dette, mener jeg, at dette navn bør bibeholdes for den nye middelhavs- form, da Lamaroks beskrivelse er ufuldstændig. Busk har, med en mangelfuld beskrivelse, kaldt den arktiske form Cellepora cervi- cormis og i sit arbeide i: ,Journ. of the Linn. Soc.* 1881 hævdet, at den ikke er den samme som middelhavsformen 0. incassatd, som atbildet af MarsiGti. Desværre er der opstaaet saa stor konfusion + k 1908 Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 35 mellem forskjellige former, at det kun vilde forøge denne at bibe- holde Busks navn Cellepora cervicormis.* II. Bryozoa cyclostomata. Fam. Crisiidae. Crisia eburnea Linné. Crisia cornuta Smitt I, 1865, p. 115. NorDGaarp p. p. Å, p. 3. ROBERTSON. Orisia producta Smitt I, 1865, p. 116, tab. 16, fig. 4—6. Orisia eburnea, f. typica Smitt I, 1865, p. 117. NOrpGAarD II, p. 3 p. p.; III, p. 17. BIpensar I, p. 630. Fm p. 12, p. p., I p. 22, pa pi OCrisa eburnea, formae: 1) producta, 2) eburneo-producta, 3) denticulato producta, 4) eburneo-denticulata Smitt II, p. 12. Crisia eburnea, forma: 1) eburneo-producta, 2) producta, 3) ebwrneo-denticulata Smitt III, p. 22. OCrista eburnea LORENZ p. 97. LÆVINsEN p. 21. STUXBERG på 101. NorpeGaarp IV, p. 178. Bipenkap IV, p. 5926. Hmcxss V, p. 112. Crisia eburneo-denticulata Hincks IN. Orisia eburned Norman I (vol. 11), p. 574. Cirecumpolar. Crisia denticulata MiLsz EDWARDS. [Hincks I, p. 429, tab. 56, fig. 7—9]. Orisia denticulata M. Sars I, p. 146. Smitt I, 1856, p. 117. Lorznz p. 97. LEVINSEN p. 21. NORDGAARD II, p. 3, III, p. 17. VANHÖFFEN p. 234. BIDENKAP I, p. 630, II, p. 98. Orisia eburnea, forma denticulata STuxBERG p. 102. Orisia denticulata NorpGaarD IV, p. 173. BIpEnkap IV, p. 526. RipLev p. 495. Hincks V, p. 108. Norman I (vol. 11), p. 574. Som eburnea. Fam. Tubuliporidae. Stomatopora repens 8. Woon. Diastopora repens SmITT p. p. I, 1866, p. 395, tab. 8, fig. 5—6, II, p. 13, III, p. 238. STUxBErG p. 1092. Stomatopora repens NORDGAARD II, p. 4. BIDEN- KAP MU, p. 259, IV, p. 527. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Karahavet. 36 Olaf Bidenkap. Stomatopora dilatans JoHNst. [Hincks I, p. 429, tab. B7, fig. 3, 3 al. ? Diastopora repens Smitt p. p. I, 1866, p. 395, tab. 8, fig. 1—4. Tubuli- pora palmata Smitt 1, 1867, p. 401, tab. 9, fig. 8—4. BIDENKkaP IV, p. 526. N. Norge, Spitsbergen. Stomatopora inerassata Smitt. [Hincks I, p. 436, tab. 59, fig. 2—3]. Tubulipora imcrassata Smitt I, 1866, p. 402, tab. 5, fig. 1—7. VANHÖFFEN p. 234. Smitt I, 1871, p. 1119, tab. 20, fig. 8, IT, p. 14, III, p. 24. Tubulipora inerassato-fungia Smitt II, p. 14. Stomatopora imerassata LORENZ p. 98. Norp- GAARD II, p. 4. BIDENKAP IV, p. 597. Circumpolar. Fundet bl. a. ved 81" 20' N. B. (BIDenxap). Stomatopora fungia Covca. [Hincks I, p. 438, tab. 57, fig. 5—6|. Tubulipora fungia Smitt I, 1866, p. 4083, tab. 10, fig. 2—5; II, p. 14. STUXBERG p. 104. Stomatopora fungia NORDGAARD II, p. 14. BIDENKAP I, p. 631, IT, p. 93, III, p. 258, IV, p. 527. VanHöFFEn p. 234. Norman I (vol. II) p. 575. N. Norge, Spitsbergen, Karah., Grønland. Stomatopora penicillata FABR. [Non. St. pemecillata Jonnst. = St. fungia Covucar]. Tubulipora penicillata Smitt I, 1866, p. 403, tab. 9, fig. 9—10, tab. 10, fig. 11. Stomatopora pemicillata Vannörren p. 234. Tubulipora penicillata Norp- GAABRD IV, p. 1793. 6 GE 9SE N. Norge, Grønland. Tubulipora lobulata Hass. [Hincks I. p. 444, tab. 59, fig. 4—35]. Tubulipora lobulata Smitt I, 1866, p. 400. NORDGAARD II, p. 4. N. Norge. Tubulipora flabellaris FABr. [Hincus I, p. 446, tab. 64, fig. 1—3]. Tubulipora flabellaris Smart I, 1866, p. 401, tab. 9, fig. 6—8; III, p. 28. LORENZ p. 98. NOoOrpGaarp IL, p. 4; IIL, p. 18. VANHÖFFEN p. 234. HINCks V. p. 109 & 112. BIpenkar IV, p. 597. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Jan Mayen, Grønland. 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 97 Tubulipora fimbria LAMArck. [Hincaus I, p. 448, tab. 60, fig. 3, 3 al. Tubulipora fimbria Smitt I, 1866, p. 401, tab. 9, fig. 5, IL, p. 14, III, p. 23. STUXBERG p. 108. NOorDGAARD II, p. 4. VANHÖFFEN p. 234. BIDENKAP KV p- 527. | N. Norge, Murmanh., Nov.-Semlja, Spitsbergen, Grønland. Tubulipora ventricosa Busk. Tubulipora ventricosa Busk I, p. 24. Hincks V, p. 108. Nordam. arch., Island, Grønland. Tubulipora liliacea Parnas. Tubulipora hiliacea NORDGAARD IV, p. 173, t. 3, f. 30. N. Norge. Idmonea atlantica For»BEs. Tubulipora atlantica Smitt II, p. 24, II, p. 14. STUX»ERG p. 104. Idmonea atlantica Smrrt I, 1866, p. 398, tab. III, fig. 6—7, tab. IV, fig. 4—13. Lorkenz p- 98. Norpeaarp II, p. 4, III, p. 18. M. Sars I, p. 145. DAanNIELSSEN p. 48. KIRCHENPAUER p. 427. VANHOÖFFEN p. 2384. BIDENKAP I, p. 681, II, p. 98, II, p. 258, IV, p. 528. Norman I, (vol. 11), p. 575. NOorDGAARD IV, p. 173, t. 3, f. 32. Hincks V, p. 108. Busk II. Norman IV, p. 208. Circumpolar. Idmonea serpens LINN. [Hincus I, p. 453, tab. 61, fig. 2—3, tab. 60, fig. 2.1. Tubulipora serpens M. Sars I, p. 145. DANIELSSEN, p. 48. Smitt III, p. 24. Idmonea serpens Smitt I, 1866, p. 398, tab. 3, fig. 1—5, tab. 9, fig. 1-2. Lk- VINSEN p. 21. NORDGAARD II, p. 4. VANHÖFFEN p. 234. NOoRman I (vol. 11), p. 575. BIDEenkar IV, p. 528. N. Norge, Murmanh., Karah., Spitsbergen, Grønland. Idmonea fenestrata Busk (9). Tubulipora fenestrata Smitt I, 1866, p. 399. Busk Britisk mus. catal. III, BIDEnkaP IV, p. 528. Spitsbergen (sec. Smitt). 38 Olaf Bidenkap. [No. 9 Diastopora suborbicularis HIincks. [Hrncks I, p. 464, tab. 66, fig. 11, II al]. Diastopora simplex Smirt I, 1866, p. 396, tab. 8, fig. 7—8, IT, p. 13, II, p. 23. STux»erG p. 102. Diastopora suborbicularis NORDGAARD I, p. 5. VAN- HÖFFEN, p. 234. BIpENKAaP IV, p. 528. N. Norge, Murmanh., Karah., Spitsbergen, Grønland. Diastopora obelia Jonnst. [Hincxs I, p. 462, tab. 66, fig. 10, 10 al]. Diastopora hyalina KIrCHENPAUER p. 426. Smitt I, 1866, p. 396, tab. 8, fig. 9—12 (f. obelia), IT. p. 13, IT, p. 28. STux»BErRG p. 1038. Diastopora obelia M. SARs I, p. 146. Lorznz p. 98. Levinsen p. 21. Nordgaard II, p. 5. BIDEN- KAP I, p. 6832. IT, p. 98, III, p. 258, IV, p. 528. Norman I (vol. 11), p. 575. ViarLIus p. 4. Busk II. Hincks II. NORDGAARD IV, p. 1783. Circumpolar. Diastopora patina LAMArck. [Hincks I, p. 458, tab. 66, fig. 1—6]. Tubulipora patina M. Sars I, p. 145. Diastopora patina Smitt I, 1866 p- 397. LevInsen p. 22. NORDGAARD II, p. 5, IV, p. 173. N. Norge, Karah. Diastopora latomarginata D'OR». Diastopora hyalina, f. latomarginata Smitt I, 1866, p. 397. Diastopora latomarginata BIpENkar IV, p. 528. Spitsbergen (BiprEnkap). Iflg. Smrtts (op. eit.) opgaver fore- kommer arten paa samme lokaliteter som D. obelia. Diastopora diastoporides Surt. Diastopora diastøporides Smitt I, 1871, p. 1116, tab. 20, fig. 4, III, p. 28. Stomatopora diastoporides VanHörren p. 234. Norman IV, p. 208. Diastopora diastoporides BipEnkar IV, p. 528. Murmanh., Spitsbergen, Grønland. Diastopora meandrina S. Woop. Diastopora meandrina Smitt I, 1866. p. 398. VANHÖFFEn p. 234. BUsk . 239 Nordam. arch., Grønland. 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 39 Reticulipora intricaria Smit. Diastopora intricaria Smitt II, p. 13, ITIL, p. 28. Levinsen p. 21. Stux- BERG p. 103. =Reticulipora wntricaria Smitt I, 1867, p. 117, tab. 20, fig. 1—3. NORDGAARD II, p. 5. BIDrRNkaAP I, p. 632, IV, p. 528. NORDGAARD IV, p. 173. ÅNDERSSON p. 550. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Karah. Frondipora verrucosa LAMOUROUX. Frondipora. reticulata, f. verrucosa Smitt I, 1866, p. 407. Spitsbergen (sec. SmITT). Enthalophora clavata BUsk. Enthalophora clavata LORBNZ p. 98. Læevinsen p. 21. HIncks I, p. 456. Pustulipora clavata Busk Crag Polyzoa p. 107. Karah., Jan Mayen. Entalophora deflexa Sur. EAN Je Enthalophora deflexa Smitt IV, p. 11, tab. 5, 28—30, II, p. 14. STUXBERG p. 104. NORDGAARD III, p. 18, tab. 11, fig. 10—11. ANDERSSON p. 5l. Karah., Jan Mayen, Spitsbergen. Enthalophora capitata Å. ROBERTSON. Enthalophora capitata A. RoBErtson p. 328. Alaska. Fam. Horneridae. Hornera violacea M. SARs. [Hrncxs I, p. 469, tab. 67, fig. 6—8, tab. 62, fir. 2—3]. Hornera violacea M. SArs II, p. 282. NORDGAARD II, p. 5. SMITT I, 1866, p- 404, tab. 6, fig. 6—9 (forma I). NorpGAARD IV, p. 173. N. Norge. Hornera proboscina Smitt. Hornera vinlacea, f. proboscina Smitt I, 1866, p. 404, tab. 6, fig. 25, II, p. 15. STUXBERG p. 104. N. Norge, Karah. 40 Olaf Bidenkap. [No. 9 Hornera lichenoides Linni. Hornera frondiculata M. Sars I, p. 146. DAanIELSsEN p. 48. Hornera lichenoides Smitt I, 1866, p. 404, tab. 6, fig. 10, tab. 7, fig. 1—14, II, p. 15, III, p. 24. Lorenz p. 98. AURIVILLIUS p. 91. STUXBERG p. 104. NORDGAARD II, p. 5, III, p. 20. VANHÖFFEN p. 234. KIRCHENPAUER p. 425 (var. plures!). BI- DENKAP I, p.| 632, II, p. 94, III, p. 259, IV. p. 529. Norman I, (vol. 11), p. 575. VIGELIUS p. 5. Busk Il. ANDERSSON p. 561. Cireumpolar. Fam. Lichenoporidae. Lichenopora verrucaria Linni. Discoporella verrucaria Smitt I, 1866, p. 405, tab. 10, fig. 6—38, tab. 11, fig. 1—6. KIrcenpavsr p. 427. Lichenopora verrucaria Smitt II, p. 15, III, p. 24. Lorenz p. 94. LEVINSEN p. 22. STUXBERG p. 105. VANHÖFFEN p. 234, NORDGAARD II, p. 6, III, p. 20. BIpenkar I, p. 633, IV, p. 529. ROBERTSON p. 329. Discoporella verrucaria, f. crassiuscula SmITT I, 1866, p. 406, tab. 11, fig. 7—9. Lichenopora crassiuscula Smitt III. p. 24. Norman I, (vol. 11), p. 575. NORDGAARD IV, p. 173. RiprLev p. 495, t. 91, f. 5. Madrepora verru- caria FABRICIUS p. 430. Discoporella verrucaria Hincks II & V, p. 109, 112. Forma typica eircumpolar, karakteristisk for laminarienzonen, var. erassiuseula observeret ved Kolahalvøen (SmrrtT). Lichenopora hispida FrLemInG. Tubulipora hispida M. Sars I, p. 145. Discoporella hispida Smitt I, 1866, p. 406, tab. 11, fig. 10—12. KIroHENPAUER p. 427. Lichenopora hispida Lorenz p. 98. VANHöÖFFEN p. 234. NORDGAARD II, p. 6, III, p. 20. BIpDenkarp IV, p. 529. Norman I (vol. 11), p. 575. NORDGAARD IV, p. 173. ANDERSSON p. 592. N. Norge, Spitsbergen, Jan Mayen, Grønland. Domopora stellata GorLpruss. [Hincks I, p. 481, tab. 63, fig. 10—14]. Defrancia truncata M. Sars II, p. 20. Coronopora truncata Smitt I, 1866, p. 408, II, p. 24. % Corymbopora fungiformis Smitt I, 1866, p. 408, tab. 11, fig. 13—14. Domopora stellata Lorenz p. 99. NORDGAARD II, p. 6. Busk II, p. 906, t. I, f. 8. -NorDGAÆED IV, p. 1798, 13 1 JA VW pr 100 N. Norge, Murmanh., Jan Mayen. 1095] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 41 Defrancia Iucernaria M. SARs. Tubulipora lucernaria M. SARS I, p. 145. DANIELSSEN p. 48. Domopora lucernaria LevinseBn p. 22. Defrancia lucernaria Satt II, p. 14, III, p. 24. ÅURIVILLIUS p. 51. STUXBERG p. 104. VANHÖFFEN p. 234. NORDGAARD II, p. 6, DE p- 20, tab. 1, fig. 16—17. Bipensar II, p. 94, IV, p. 529. Norman I (vol. 11), p. 575. Busk II, p. 35, t. I, f. 8a—b. NORDGAARD IV, p. 173. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Karah., Grønland. Desuden ep GARN STP TD, 72" 970N. 900 510 Ø,, FN 28 510 0. 7803 Ni, 119 1899. 800.34.N,, 89 98 Ø. ITI. Bryozoa ctenostomata. Fam. Alcyonidiidae. Alcyonidium mytili DAHJELL. [Hrncks I, p- 498, tab. 70, fig. 2—3]. Aleyonidium mytili Surrt I, 1867, p. 496, tab. 12, fig. 1—2. Lorenz p. 94. BIDERKAP I, p. 634 (var.), IV, p. 5830, t. 10, f. å ROBERTSON. ANDERSSON p. 554. Spitsbergen, Jan Mayen, Alaska. Aleyonidum hirsutum FLEMING. [Hrncks I, p. 493, tab. 70, fig. 4—7]. Cycloum papillosam M. Sars I, p. 152. Aleyomidiuum papillosum Smitt I, 1866, p. 429, tab. 12, fig. 20—21, IT, p. 22. Alcyonidium hirsutum VANHÖFFEN p. 234. Bipenkar II, p. 259, IV, p. 530. Norman I (vol. 11), p. 576. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Grønland. Alecyonidium mamillatum ALDER. [Hincks I, p. 495, tab. 69, fig. 7—8]. Aleyonoidium hirsutum, f. membranacea KIRBENPAUER p. 428. Alcyonidium hirsutum, f. I oa, BB Smitt I, 1866, p. 497, tab. 19, fig. 5—6. Aleyonidium ma- millatum (= Å. hirsutum) Smrrt II, p. 11. Lorenz p. 99. LevInsEn p. 22. VANHÖFFEN p. 234. Alcyomidium mamillatum, var. erectum ANDERSSON p. 553, t. 380, f. 6. BIDENkaP IV, p. 530 (var. erectum). Spitsbergen, Karah., Jan Mayen, Grønland. Aleyonidium gelatinosum Linni. [Hrncks I, p. 491, tab. 69, fig. 1—3]. Aleyonidium gelatinosum Smitt I, 1866, p. 497, tab. 12, fig. 9—13, II, p- 12, HI. p. 22. Lorenz p. 99. LevInsen p. 22. STUXBERG p. 100. NORDGAARD EG a - KE 2 GN | 42 Olaf Bidenkap. | -— [No.9 III, p. 23. VANHÖFFEN p. 234. KIROHENPAUER p. 428. BIprnkar III, p. 259, IV, p. 5830, t. 10, f. 6. RoBzrtson» Ripnzy p. 454. Norman I (vol. IP), p. 576. NOorDGaarD IV, p. 173. AEDERSSON p. 552. Cireumpolar. Saaledes observeret ved: N. Norge, Murmannh., Nov.-Semlja, Karah:, Spitsbergen, Jan Mayen, Grønland, Alaska, 809 3' N.; 89 28' Ø. Alcyonidium lineare HIncks. Aleymmidum hirsutum f. I o, aa (f. hippothoides) Smitt, I, 1866, p. 497. Spitsbergen (Smitt). : Alcyonidium albidum ALDER. [Hincxs I, p. 500, tab. 70, fig. 8—12]. Aleyoniduum hirsutum f. 2 y (incrustans) Smitt I, 1866. Aleyonidium al- bidum. LEVINSEN. BIDENKAP IV, p. 581. Spitsbergen, Karah. Aleyonidium polyoum HAss. (Hincks I, p. 501, tab. 69, fig 9). Sarcochitum polyum M. Sars I, p. 152. Alcyomdwim polyoum ROBERTSON. N. Norge, Alaska. Alcyonidium disciforme Smitt. Aleyonidium mamillatum, var. disciforme Smitt I, 1871, p. 1122, tab. 20, fig. 9. Aleyommidium diseiforme Smitt II, p. 11. LErvinsEn I, p. 283, tab. 27, fig. 12. NORDGAARD III, p. 23. BIDENKAP, I, p. 683, IV, p. 581. ANDERSSON p. 554, t. 80, f. 7—8. NorpeGaarD IV, p. 1783, t. 3, f. 35. 70” 10: N. 200007 0 Rrah, Nord Norse: Alcyonidium parasiticum FLrMmnG. [Hincks I, p. 502, tab. 69, fig. 4—6.] Alcyonmidium parasiticum Smitt I, 1866, p. 498, tab. 12, fig. 14—19. Bipren- KAP I, p. 634, III, p. 259, IV, p. 530 Spitsbergen 769 43' N., 40" Ø. Alcyonidium excavatiim MHINcks. Alcyonidium excavatum Hincks II, p. 284. Barentshavet. 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 48 Flustrella hispida Farr. Alcyonmidium hispidum M. Sars I, p. 152. Smitt I, 1866, p. 499, tab. 12, fig. 22—27. Flustrella hispida VANHöÖFFEN p. 234. ROBERTSON. NORMAN I (vol. 11), p. 576. NOorDGAARD IV, p. 178. BIpDENKaP IV, p. 553. N. Norge, Murmanh., Grønland, Alaska. Flustrella corniculata Suit. Aleyomidium corniculatum Smitt I, 1871, p. 1128, tab. 20, fig. 10—16. BIDENKAP I, p. 634. Flustrella cormiculata LORENZ p. 99. Norman I (vol. 11), p. 576. NOoRDGAARD IV, p. 1783, t. 3, f. 37—38. ANDERSSON p. 955. BIDENKAP IV, p. 531. Alcyomidium cervicornis ROBERTSON -p. 330, t. 21, f. 14—17. 70% 10' N., 209 37" Ø. Spitsbergen, Jan Mayen, Alaska. Cylindroecium dilatatun HIncks. [Hincks I, p. 586, tab. 77, fig. 1—2, tab. 79, fig. 1—3]. Rø) Vesicularia fusca, f. simplex Smitt I, 1866, p. 508, tab. 12, fig. 38. Cylin- droecriuum dilatatum Lorenz p. 99. Norman I (vol. 11), p. 576. Jan Mayen, N. Norge. Fam. Vesiculariidae. Bowerbankia imbricata ADawus. [Hincks I, p. 519, tab. 73, fig. 1—2]. Valkeria uva Smitt I, 1866, p. 500, tab. 13, fig. 29—33, II, p. 12, II, p. 22. Stux»ErG p. 100. Bowerbankia imbricata M. Sars I, p. 152. Roperrt- son. ? Bowerbankia arctica VANHÖFFEN p. 234. NORDGAARD IV, p. 174, t. 3, HeJO IV, p. 102. N. Norge, Murmanh., Spitsbergen, Karah., Alaska. Farella repens Farr. [Hincks I, p. 5929, tab. 78, fig. 5—6]. Farella repens M. Sars I, p. 152. N. Norge. Farrella arctica Busk. Farrella arctica Busk I. p. 941, t. 13, f. 9. Nordam. archipel. 44 NT TREO OG Olaf Bidenkap. — Ne: Fam. Valkeriidae. Valkeria uva Linné. Valkeria wva LÆVINSEN p. 23. Karahavet. Fam. Arachnidiidae. Arachnidium simplex HIncks. Arachmidium simplex Hincks II, p. 284. Barentshavet. Arachnidium hippothoides Hixks. [Hrncks I, p. 509], Arachnidium hippothoides ANDERSSON p. 555. Spitsbergen. Barentsia bulbosa HIncks. Barentsia bulbosa Hincks II, p. 285. Barentshavet. Barentsia major HINcks. Barcntsia major ANDERSSON p. 556, t. 30, f. 9—12. Spitsbergen. Barentsia variarticulata ANDERSSON. Barentsia variarticulata ANDERSSON p. 557, t. 30, f. 13—14. Spitsbergen. Fam. Loxosomatidae. Loxosoma phascolosomatum QC. Voct. Loxosoma phascolosomatum Norman I (vol. 11), p. 574. ANDERSSON p. 455. N. Norge, Spitsbergen. 1895] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 45 Loxosoma Nitschei VIGELIUS. Loæxosoma Nitschei VIGELIUS p. 19. Barentshavet. Loxosoma singulare KEFErSTEIN. Loxosoma singulare KEFERSTEIN. Zeitschr. wiss. zool. vol. 12, p. 13. HINcxgs II. Barentshavet. Fam. Pedicellinidae. Pedicellina øracilis M. Sazrs. [Hincks I, p. 570, tab. 81, fig. 4—6]. Pedicellina gracilis Smitt IT, 1871, p. 1188. VANHÖFFEN p. 234. BIDENKAP Mp o9L. NornGasrD V,p. 105. M. Sars ,Beskr. o. lagtt." p. 6, f. 2a—b. Spitsbergen, Grønland. Pedicellina cernua PALLAS. Pedicellina eehinata M. SARS ,,Beskriveller og iagttagelser etc.* p. 5. T. I, f. la—f. Fedicellina cernua Norman I (vol. 11), p. 574. ViGELmus p. 18. Pedicellina 1utans M. Sars I, p. 152. ROBERTSON. N. Norge, Barentshavet, Alaska. 1851. 1861. 1865— 1774. 1878. 1878 Kort historisk litteraturoversigt. M. SARS” beretning om reise i Lofoten og Finmarken danner grundlaget for vor kundskab om det nordlige Norges bryozofauna. Der anføres 33 arter, hver ledsaget af meget omhyggelige opgaver over bund- og dybde- forholde. (Op. cit. I). D. GC. DANIELSSENS bryozoliste over 12 arter fra Lofoten og Finmarken danner et supplement til. M. SARs' ovennævnte undersøgelser i disse trakter. 67, 1871 udkom prof. A. SMITTs klassiske verker, som danner fundamentet for vor kundskab om de arktiske bryozoer. Ved siden af de kortfattede latinske diagnoser og de talrige plancher (foruden afbildninger) leveres desuden en udførlig tekst med en overvældende mængde detaljer. Der opstilles under de forskjellige arter mange varieteter, som forstørstedelen af de senere forfattere er bleven udskilte som særegne arter. SMITTS hovedmateriale blev indsamlet af de svenske Spitsbergenekspeditioner under NORDENSKIÖLD. I en særskilt afhandling (op. cit., IV) findes en tabel over arternes geografiske udbredelse. Samtidig med Smitts arbeider nævner vi HINCKS' ,Å history of the british marine Polyzoa*, hvilket verk er uundværligt for studiet af den arktiske bryozofauna, særlig hvad cyclostomerne og ctenostomerne angaar. Verket indeholder en mængde plancher. KIRCHENPAUER har en liste paa 26 arter fra Øst-Grønland, desværre uden afbildninger eller mere indgaaende omtale med wundtagelse af Hornera lichenoides LrNn., af hvilken forf. opregner mange varieteter. KOREN og DANIELSSEN beskriver og afbilder udførlig Kinetoskias Smitti og K. arborescens. beskriver og afbilder Hrncks i ,,Polyzoa from Iceland and Labrador" 32 arter fra Island, hvoraf 1 ny art: Membranipora cymbaefomis samt 16 fra det subarktiske gebet Labradyr, hvoriblandt den i det arktiske omraade ikke sjeldne Rhamphostomella bilaminata. Af de islandske arter fremhæ- ves 5 egte arktikere: Menipea ternata (Syn. arctica), Membrampora arctica (s. Sophiae), Cellepora surcularis (s. incrassata), Myriozoum coarctatum. F. A. Smart (op. cit. IT) bearbeider bryozoer fra Novaja Semlja og Jeni- seis munding, indsamlede af Å. STUXBERG og H. THeIL. Listen bestaar af 58 arter. leverer F. A. Smitt en fortegnelse over F. Trysoms bryozoer fra Kola- halvøen, samlede i 1877. Smitt bemerker, at de af ham undersøgte spe- cles uden tvil giver et tilforladeligt billede af faunaen paa disse trakter, og at den frembyder en meget paafaldende lighed med den norske fauna, »skjønt enkelte arter som Diastopora (Recticulipora) intricaria og Mucro- 1905] 1880. 1880 1881 1881 1884. 1886. 1886. Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 47 nella megastoma tyder paa slegtskab med de østlige og de arktiske regioner.* I FABRICIUS' ,Fauna groenlandica" findes opført endel bryozoer fra Vest- grønland, hvis synonymi vistnok er alt andet end sikker. Den fremra- gende bryozospecialist Mr. A. W. WATErs (Davos, Schweiz) meddeler forf., at hans opfatning af disse synouymer er, at de er for usikre til at burde anvendes. Vi anfører følgende: Bugula plumosa (s. sertularia fastigiata), Cellaria borealis (s. Isis hippuris), ? Escharoides Sarsi (s. Cellepora spon- gites), Gemellaria loricata (s. Fistularia ramosa), Lichenopora verrucaria (s. Madrepora v.), Membranipora membranacea (s. Flustra), Microporella ciliata (s. Cellepora c.), Myriozoum subg» acile (s. Millepora truncata), Rham- phostomella scabra (s. Millepora reticulata), Schizoporella hyalina (s. Celle- pora h.), Serupocellaria reptans (2?) (s. Sertularia), Scrupocellaria scabra (s. Sertularia halecina), Stomatopora fungia (s. Tubulipora penicillata), Tubulipora fimbria (s. Tubipora serpens), Tub. flabellaris (s. Tubipora f.). omtaler Hincks blandt bryozoer fra Barentshavet (op. eit., II) Aleyonidium excavatum Hincks. — Arachmidium simplex Hincks. — Barentsia bulbosa Hincks. — Pseudoflustra (Flustra) solida StmrPs. — ? Phylactella grandis Hincks. — Porella saccata Busk (Eschara glabra). udkom en beretning af STUART RIDLEY om bryozoer fra Franz Josefs land, indeholdende 19 species. indsamlede paa 799 55' n. b., 510 0' ø.1. Endel af disse former behandles mere indgaaende. Tilsidst en tabel over de omhandlede arters udbredelse inden det arktiske gebet. Liste af G. BUsk over bryozoer, indsamlede i det nordamerikansk-arktiske archipel af capt. FEILDEN. 16 arter, hvoraf 3 n. sp. Membramipora ser- rulata, Porella perpusilla, samt en ny Farella. Dr. v. LorENz leverer en bearbeidelse af de bryozoer, som blev indsam- lede paa den østerrigske polarstation Jan Mayen af ekspeditionens læge Dr. FIscHEr. Uagtet denne ikke var specialist, omfatter bearbeidelsen dog 76 arter, hvoraf 7 nye. Der opstilles en ny slegt: Rhamphostomella. Alle de anførte species var tidligere observerede i den arktiske region. LEVINSEN opfører i sin bearbeidelse af ,Dijmphna*-togtets zoologiske ud- bytte fra Karahavet 51 arter, hvoraf 2 nye (Menipea duplex og Smittia stylifera). Fra Tromsø og Finmarken opregner C. ÅURIVILLIUS endel bryozoarter fra Kvænangenfjord, hvoriblandt Defrancia lucernaria M. SArs. 1895—96 opregner NORDGAARD i sit arbeide om Norges marine bryozoer (0p. cit. 1897. 1897 I—1I) 85 species af bryozoa cheilostomata og cyelostomata som tilhørende den arktiske fauna. For hver art opføres dybde- og tildels bundforhold. Ny er Smittia limeata. I ,Bryozoen v. Ost-Spitzbergen* (op. cit. I) leverer O. BIDENKAP en be- arbeidelse af KUKENTHAL og WALTERS indsamlinger i 1889 ved Øst-Spits- bergen. Der opføres 50 arter, hvoraf en ny, Flustra spitzbergensis, og for Membranipora arctica Smitt opstilles et nyt navn M. spitzbergensis. En bathymetrisk tabel er vedføiet. omtaler Dr. VANHÖFFEN (op. cit.) 96 arter, indsamlede ved Grønland, hvoraf 28 i Karajakfjord. Hans afhandling faar forhøiet værdi derved, at ekspeditionen gjennem længere tid havde anledning til at iagttage Olaf Bidenkap. | [No. 9 1900 1900. 1900. 1900. 1900. 1902. 1902. 1902 faunaens udvikling paa et enkelt sted uden det sednanlige hastverk for at udnytte tiden mest mulig. Dr. VANHÖFFEN hævder bryozoernes akkli- matisationsevne (hvorfor taler deres store udbredelse), idet han henholder sig til, at halvparten af de i Karajakfjord fundne arter allerede var iagt- tagne ved Sibiriens kyst og i Karahavet. leverer Å. W. WAarzrs (op. cit., I) en udførlig bearbeidelse af 59 arter, indsamlede af Jackson-Harmsworth-ekspeditionen ved Franz Josefs land paa følgende lokaliteter: 1) I nærheden af Northbrook Island, 9) nær Wilczek land, 8) paa 779 55' n. b. og 550 95" ø. 1. samt 77955" n. b. og 530 20' ø. 1, 4) ved Cap Mary Harmsworth, den nordligste lokalitet. I indledningen leveres et resumé af arktisk bryozolitteratur og arbeidet sluttes med en tabellarisk oversigt over de omhandlede formers geogra- fiske udbredelse. Slegterne Myriozoum, Porella, Rhamphostomella og Celle- pora er specielt grundig behandlede. Verket ledsages af smukke afbild- ninger. OQ. BIDENKaP giver (op. cit., ITI) en liste over bryozoer, indsamlede af Dr. CL. HARTLAUB ved Vestspitsbergen, indbefattende 45 species og ledsaget af en bathymetrisk tabel. Cellepora pumicosa indføres som ny for Spits- bergens fauna. Dr. HARTLAUBS indsamlinger danner et vigtigt supplement til KUKENTHALS og LERNER-ekspeditionens (s. d.) undersøgelser. I Atlanterhavsekspeditionens bryozoer, bearbeidet af NORDGAARD (op. cit., IT) har vi et meget værdifuldt bidrag til kundskaben om de arktiske bryozoer. Han opfører 48 arter, hvoraf Menipea Normami er ny. Der fremhæves følgende: 1) Betydeligt slegtskab mellem den britiske og norske bryozofauna, saavel hvad den boreale som den arktiske angaar. 2) Den norske bryozofaunas sterkt arktiske karakter fremgaar tydelig af sammenligningen med den grønlandske fauna. 3) Arktiske bryozoer er store og frodige, hvilket forf. mener staar i forbindelse med den arktiske regions kvantitativt rige plankton, der danner den væsentlige næring for bryozoerne som fastsiddende organismer. 4) Littoralfaunaens store afhæn- gighed af den geografiske bredde beror sandsynligvis paa hydrografiske forholde. OQ. BIDENKAP bearbeider Dr. RØMER og Dr. SCHAUDINNS materiale fra Spits- bergen og K. Karls land. Nye arter er Rhamphostomella fortissima og Membranipora Miilleri = M. pilosa, f. membranacea. Hver arts forekomst inden gebetet omtales udførlig og tilsidst leveres en bathymetrisk tabel. Miss ROBERTSON leverer en fortegnelse over 387 bryozoer, indsamlede i 1899 ved Alaska, hvoraf 5 nye arter. Alaskas fauna er arktisk. I sin afhandling om Spitsbergens faunas forhold til havstrømmene frem- hæver Dr. F. Römer (op. cit.), at ved Østspitsbergen træder bryozoerne i bundfaunaen ganske i forgrunden og de naar en umaadelig frodighed og udvikling. De sterke strømninger forklarer dette. I beretning om murmanekspeditionens biologiske stations arbeider (op. cit.) omtaler A. LINKO, at bryozoerne er almindelige paa kalkalger og Fucus. leverer K. Å. ANDERSSON en bearbeidelse af bryozoer fra de svenske Spits- bergenekspeditioner i 1898, 99 og 1900. Arbeidet bringer et værdifuldt supplement til tidligere undersøgelser af Spitsbergengebetet og indeholder en nv art: Barentsia variarticulata samt 2 nye varieteter: Qribrilimna puncs 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 49 tata, var. Watersi og Pseudoflustra solida, var. sinuosa (s. Smittia palmata). Endel arter opregnes kun. 1903—04. Canon Å. M. NORMAN: ,Notes on the natural history of east Fin- mark (Ann. Mag. of nat. hist. Series VII, vol. 11, 19). Efterat størstedelen af katalogen var trykt, er ovenstaaende arbeide kommen mig ihænde. Mr. NORMAN indfører paa basis af visse, specielle undersøgelser for enkelte slegters vedkommende nye slegtsnavne og underkaster de tidligere en grundig revision hvad prioritetsspørgsmaalet angaar. Vort kjendskab til Østfinmarkens bryozofauna er ved Mr. NORMANS arbeide bragt et godt skridt fremad og danner et vigtig supplement til 0. NORDGAARDS under- søgelser i disse trakter (op. IV). Jeg anfører nedenfor de i arbeidet inde- holdte arter i systematisk orden, ligesom de ogsaa vil findes medtagne i den geografiske oversigtstabel. Indcirklede arter er ikke-arktiske. Vol. XI p. 574—598 indeholder: Loxosoma phascolosomatum OC. Voert (p. 574). — Pedicellina ceruua PALL., var. belgica v. BEN. = var. glabra HINCKs (p.574). — Orisia den- ticulata LAMK. (p. 574). — Orisia eburnea L. (p. 574). — Stomatopora fungia ConcH. (p. 575). — Idmonea atlantica FORBES (p. 575). — I. ser- pens L. (p. 575). — Diastopora obeia JoHNsTt. (p. 575). — Hornera liche- noides L. (p. 575). — Lichenopora hispida FLeMG. (p. 575). — Licheno- pora verrucaria FABR. (p. 575). — Defrancia lucernaria M. SARs (p. 575). — Aleyonidium hirsutum Frremc. (p. 576). — A. gelatinosum L. (p. 576). — Flustrella hispida FABR. (p. 576). — F. corniculata Smitt (p. 576). — Cylindroecium dilatatum Hincks (p. 576). — Genellaria loricata L. (p. 577). — Bugulopsis Peachii (Cellularia) (p. 577). — Cellularia ParL. = Cellaria Lamx. & HIncks = Salicornaria Cuv. (p. 577). — Menipea teinata Eru. & Sor. (p. 578). — M. gracilis v. BEN. (p. 578). — M. Jeffreysii NORM. (p. 579). — Scrupocellaria scabra V. BEN., var paenulata n., var. septentrio- nalis, subvar. congesta (p. 579). — O0Caberea Ellisii Fremc. (p. 580). — Kinetoskias arborescens DANIELSS. (p. 580). Bugula purpurotinetta NORMAN (p. 580). — B. Murrayana JOHNST., v. fruticosa PacH & v. 4-dentata LOvÉN (p. 581). — Carbasea papyrea PaLLas (= Flustra papyrea LINN) (p. 582). — Carbasea SOLANDERI n. nov. (= Flustra carbasea FELL: & Son.) (p. 582). — Carbasea membranaceo-truncata SmiTT (Flustra) (p. 583). — Flustra abyssicola M. SARS (Biflustra) (p. 583). — Gen. Membranipora (p. 584), Gen. Hincksia n. (p. 585). — Membranipora membranacea L. (p. 585). — Gen. Electra Lamx. (p. 586). — Electra pilosa L. (Membr.) (p. 587). Fam. Calloporidae, Gen. n. Cauloramphus (p. 587). — Cauloramphus cymbaeformis Hincks (Membr.) (non = Membr. spinifera JOHNST.) (p. 588). — Callopora lineata L., t. 13, fig. 2 (Membr.) (p. 589). — Callopora era- ticula ALDER p. 559, t. 13, fig. 3 (Membr.). — Callopora Whiteavesii n. sp., p. 589, t. 13, fig. 9 = Membr. lineata Smitt partim. (pl. 20, fig. 26) fra Grønland & Spitsbergen. — Callopora Sophiac Busk = Membr. arctica v. LORENZ & WATERS (p. 590). — Callopora unicornis FLEMG., var. armi- fera Hincks (Membr.) = Membr. lineata, f. americana Smart I, 1867, p. 356, t. 20, fir. 31 (p. 591, t. 13, fig. 10—11). — Callopora nigrans HINCKSs (Membr.) (p. 593, t. XIX, fig. 1-2) = Membr. lineata, f. americana SMITT Olaf Bidenkap. [No. 9 1905 (partim., non figs.) I, 1867, p. 366 = M. macilenta WATERS. — OQochilina, n. gen. (p. 595). — Gen. Ellisina (p. 596). — Gen. Alderina n. gen. (p. 596). — Gen. Amphiblestrum Grav (p. 596). — Amphiblestrum trifolium BUsk, p. 597, t. 13, fig. 6 (Membr.) — Rhamphonotus Norm. 1894 (p. 597). — Rh. minax Busk (p. 597, t. 13, fig. 7). Vol. XII, p. 87—126 indeholder: [Larnacicus corniger Busk (Membranipora), p. 87, t. 8, fig. 3]. — [An- thropora granulifera Hincks (Membr.), p. 87, t. 8, fig. 4]. — [Ammatophora nodulosa Hrncks (Membr.), p. 88, t. 8, fig. 5—7]. — [Rosseliana Rosselii (Flustra) AnD.]. Gen. ,Lepralia" p. 99. Smirts & Hincks Lepralia er ikke = Lepralia Jounst., hvis type er Lepralia mitida JOHNST. p. 100, t. 8, fig.8. — Gephyrates nitido-punetata SmiTT (p. 101, t. 8, fig. 12—13). Cribrilina cryptooccium, n. sp. (p. 102, t. 9, fig. 1—2). — Or. annulata FABR. (p. 103, t. 8, fig. 10). — Or. annulata var. spitsbergensis n. nov. (p. 103, t. 8, fig. 11). — Gen. Reptadeonella Busk (p. 104). — Micropo- rella ciliata Parc. (p. 105). — M. arctica n. sp. (p. 105). — Doryporella spatulifera SmITT (p. 106). — Harmeria seutulata Busk (p. 107). — Hip- potlioa hyalina (Celleporella), (p. 108). — Fscharima ALpERI, Busk (Schi- zoporella), (p. 109). — ,Schizoporella* sinuosa Busk (p. 109). — Lei- eschara plana Dawson = Schizoporella crustacea SITT (p. 110). — Gen. Eschara (p. 111). — Gen. Discopora LAmkK. = Umbonula HINcks (p. 112). — Porella cuncinna Busk (p. 112). — P. aperta Bozck (p. 119). — P. struma Norman (p. 113). — Porella minuta Norman (p. 113). — Porella proboseidea HIncks (p. 114). — P. lævis Fuemce. (p. 114). — Porella prin- ceps n. sp. (p. 114, t. 9, fig. 8S—11). — Monoporella spinulifera HINCKs (p. 115). — Genera: ,Escharoides*, ,Escharella*, ,Mucronella* (p. 116). — Escharella immersa Fremc. (p. 118). — E. abyssicola NORMAN (p. 118). — yMucronella* sincera SmiTT (p. 118). — ,Mueronella" labiata Bowck (p. 119). — Palmicellaria Skenei E. & S. v. bicornis Busk (p. 120). — Gen. Smittina = Smittia Hincks (p. 120). — Smittina Jeffreysii NORMAN (p. 120). — Smittina arctica NORMAN (p. 191). — ,,Smittia* porifera SMITT (p. 121). — ,Smittia" lineata NORDGAARD (p. 199, t. 9, fig. 14—15). — , Lepralia* reticulato-punctata HINcKs (p. 192). — ,Lepralia* Smitti KIr- CHENPAUER (p. 123). — Escharopsis = Escharoides Smrrt, Hincks (p. 123). Escharopsis rosacea Busk (p. 123). — Pseudoflustra solida StIMPSoN (p. 124). — Rhamphostomella costata v. LORENz (p. 125). — Rh. plicata SMITT (p. 125). — GCellepora pumicosa PaLras (p. 1926). — C. ramulosa L. (p- 126). — Retepora Beaniana KING (p. 126). — R. cellulosa L. (p. 126). — R. Wallichiana Busk = R. elongata SmitTT (p. 126). udkom et værdifuldt bidrag til vor kundskab om det arktiske Norges bryozofauna i O. NORDGAARDS: ,Hydrographical and biological investi- gations* (op. IV), resultatet af to vintres undersøgelser paa en mængde lokaliteter. Listen er meget omfangsrig og indeholder adskillige nye arter. Med hensyn til nomenklaturen følger forf. NOrMANs arbeide over Østfin- markens bryozoer (se under dette verk). Verket ledsages af nitid udsty- rede plancher. Litteraturliste. ÅNDERSSON, K. Å. Bryozoer f. sv. Spetsbergen-exped. 1898, 1899, 1900 (Zool. Jahrb., Jena 1909). ÅURIVILLIUS, C. Hafsevertebrater från nordligaste Tromsö amt och Vestfin- marken (Kgl. Sv. Vet. Akad. Handl. B. XD). BIDENKAP, O. I. Bryozoen von Ost-Spitsbergen (Zool. Jahrb. Jena vol. X, 1897) == II. Undersøgelser over Lyngenfjordens evertebratfauna (Tromsø muse- ums aarshefter 1897, udk. 1899). — III. Die Bryozoen der ,,Olga-expedition* (Wiss. Meeresunters. d. Komm. zur Unters. d. deutschen Meere, Kiel u. Leipzig 1900). — IV. Die Bryozoen (, Fauna arctica" [RÖmer u. SCHAUDINN] Jena, 1900). Busk, G. I. Polyzoa, collected by Mr. M. AnDrew on the coast of Norway and Finmark (Ann. Mag Nat. Hist. Ser. IT, vol. 18). == II. List of Polyzoa, collected by Captain FEILDEN in the north Polar expedition (Journ. Linn. Soc. Vol. 15). DANIELSSEN, D. OC. Beretning om en zoologisk reise sommeren 1857 (Nyt Mag. f. Naturv:- By XD). == Se KOREN & DANIELSSEN. FaABri. IUS. Fauna eroenlandica 1780. Hincks, T. H. I. Å history of the british marine Polyzoa, London 1880. == II. On hydroida and polyzoa from Barents-sea (Ann. Mag. nat. Hist. Ser. V, vol. 6). =— II. Report on the polyzoa of the Queen Charlotte Islands (Ann. Mag. nat: Hist.- Ser: V., vol.:10;-11,- 18). 57 IV. The polyzoa of St. Lawrenze (Ann. Mag. f. nat. Hist. Ser. VI, vol.” 1, 3). == V. On polyzoa of Iceland and Labrador (Ann. Mag. f. nat. Hist. Ser. IV, vol. 19). JELLY, E. C. A synonymic Catalogue of the recent marine polyzoa (London 1889). KOREN, I. & DANIELSSEN, D. C. Beskrivelse over norske Polyzoer (,Fauna lit- toralis Norvegiae*. H. 3, 1877). KIRCHENPAUER. Syst. Verzeichn. der in Ost-Gröniand gesammelten Hydroiden und Bryozoen (in: KorprvEy: Die zweite deutsche Nordpolarfahrt. B. II, Abth. I, 1874). — 52 Olaf Bidenkap. [No. 9 LEVINSEN, G. M. R. Bryozoer fra Karahavet (in: Dijmphnatogtets zool.-bot. udbytte, Kjøbenhavn 1886). LORENZ, L. von. Bryozoen von Jan Mayen (in: Beobachtungsergebnisse d. Oesterreich. Polarst. Jan Mayen, vol. 3). NORDGAARD, O. I. Systematisk fortegnelse over de i Norge hidtil fundne arter af marine Polyzoa (Bergens Mus. Aarb. 1894). (Cheilostomata. — IT ibidem 1895: Cyclostomata. — III. Polyzoa (in: Norske Nordhavsexpeditions Generalberetn. 1900), == IV. Polyzoa (in: ,Hydrographic. a. biol. Invest. in norw. Fiords*, Bergen 1905). — V. Die Bryozoen des westl. Norwegens (Bergens Mus. Aarb. 1904). Norman. Notes on the natural history of East-Finmark (Ann. Mag. nat. Hist. Ser. VII, vol. 11 & 12). — II. Å month of the Trondhjem fiord (Ann. M. N. H. Ser. VI, vol. 13). = III. On undeseribed british Polyzoa etc. (Anm. M. N. H. Ser. HII, vol. 13). PACKARD. Invertebrate Fauna of Labrador and Maine (Boston Soc. of Nat. Hist., vol. I, 1867). RIDLEY, STUART O. Polyzoa, Coelentereta and Sponges of Franz-Josefs 1. (Ann. Mag. Nat. Hist. Ser. V, vol. 7). ROBERTSON, ÅLICE. Bryozoa, paper from the Harriman-Alaska Expedition (Proc. Washington Acad. Science, vol. II). SARS, G. 0. On some remarkable forms af animal life (University-Programme å for the first half-year 1896, Kristiania 1879). SARs, M. I. Beretning om en i sommeren 1849 foretagen Zoologisk reise i Lofoten og Finmarken (Nyt Mag. f. Naturv. B. VI, 1851). — II. Beskrivelse over nogle norske Polyzoer (Chr. Vid. Selsk. Forh. 1862). Smitt, F. A. I. Kritisk förteckning öfver Skandinaviens hafsbryozoer (Öfvers. Sv. Vet. Akad. Handl. 1865—1867, 1871). — II. Bryozoa e& Novaja-Semlja et Jenisei (ibidem 1878). — III. Bryozoa e paenisula Kola inventa (ibidem 1878). == IV. Bryozoa marina in regionibus arcticis et borealibus viventia (ibidem 1867). STIMPSON. Marine invertebrata of grand Manan, 1853. STUXBERG, Å. Faunau på och kring Novaja-Semlja: Bryozoa (in: Vega- Expeditionens vetensk. arbeten, Stockholm 1886). VANHÖFFEN, E. Die Fauna und Flora Grönlands (in: Grönlandsexpedition d. 4 Gesellsch. f. Erdkunde zu Berlin 1891—983, Berlin 1897. B.II, Th. I. ViGELIUS, W. I. Catalogue of the Polyzoa collected during the dutsh nort: | polar Cruise of the , Willem Barents* (Niederl. Arch. f. zool., suppl. TV LT vol. IIIX). WATERS, A. W. I. Bryozoa from Franz-Josefs land (Journ. Linn. Soc., vol. 28, 1900). = II. Observations on Membraniporidae (ibidem vol. 27, 1898). WIITEAVES. |, Report on deep-sea dredging operations in the Gulf of St. Law- rence", Second report 1874. ar DN b al |. Lar pg Fj v å JE Me ml AR i ELF h * Vo Ke Å pA PN å ve i Å + å så A % > på V 3 dk - Ale P == p ml i Lå V n PI 9 KAP . E i Å ra - L A så i od T på $ p aat d p| el7 G N st — ) F rå å p Å 8 | + « ” på K ' K $ > Ja JR) pe ; $ 2 n lg ø- ind å d EE me » 2 Y i Mer å - PÅ: i å På rå på i i bg > aa Eg Geografisk oversigtstabel. 307 pr ove ——— 54 Olaf Bidenkap. [No. 9 lg («DE 80 Sr - = = + > = [ab] a & (e) [ab] å far (ab) p- fab) Z Å Hell 4 3 &n G do : F AG EG Sens 3 og QD g ro [72] ors ler) ba fe E 28% og av nm MÅ = ga p d + S |øsA 6 EE Z FE Z 7 fa Gemelara (orneatadne ANE Circum Menipea ternata ErL. & SoL.s.....ovnrere Circum Menipea Smitt Normans == 0 Æ t+ + Menipea Jeffreysii NORMAN.......ooavrrad | Menipea Normani NORDGAARD .....+orred] ; ; ke ; Menipea erecta Å. ROBERTSON .....ovoveme> å 3 ve de : ? Scrupocellaria-seruposa LINN. .....-..>» 2 Å kg Serupocellaria, seabra Vi BEN) 2.3 0 Circum Serupocellaria reptans LINN. ...... Pan på ; å 5 Cellularia Peachii Busk Caberea Ellisii FLEMING...... een une Bicellaria Alderi BUskK ..-+...e.. AA ar Bugula aviculara Le SENERE AL Bugula Murrayana JOHNST. ...-svve> Bugula Harmsworthii WATERS ..... Bugula elongata NORDGAARD ...+suvve> Bugula purpurotincta NORMAN ...++. Buoula flabellata FABRICIUS +.. ++. Må OG se 000 3ugula plumosa PALLAS Lu...sneer EE Brettia- minima WATERSL 2: Med Brettia frigida WATERS...... SE - Kinetoskias Smitti DANIELSSEN...+++es. sl Kinetoskias arborescens DANIELSSEN Cellaria fistulosa LINN. ...-e+o. ped sg Cellaria Flustra formen Is EET Flustra Flustra borealis carbasea BUSK ELL. OR ETA CO OE & Son. spitsbergensis BIDENKAP .... Flustra Flustra F ustra j stra men branaceo-truncata SMITT securifrons Barleei (7) lichenoides A. PALLAS TN BUSK sys Kr Ore ua øl øl fø Circum Circum 2 MG Circum 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 55 - E Q må Aa vD io ae JE EE = Å £ gå 3 S Andre lokaliteter N (= pa SG = «1 La fn « ö o æ [ar ba po ö = Z polar polar på 71925'n; 15941" v, 72053"n., 210519. s | +- be kr .. [|Sec. FABRICIUS. polar Se Mp Å .. [Sec. KIRCHENPAUER. == 2 Er = Er 01740400 ns 179 307 ø., Labrador: + fe; 4 + 17609 43" n., 130 40' ø., Labrador. gaerRSn 01595502. polar Mo - SI d. se ++ (Sec. FABRICIUS, Labrador. EG - + gå polar . ute .. [Beeren Eiland. polar == | | | P 730 59' n., 190 55' ø., Labrador. | EE Ca 56 Olaf Bidenkap. [No. 9 3 ve Sp fe] 2 Q E Ea Oo 3 = 3 SME ENG k 0,2 — u=M GS fa fr æ meld | SE E ENG = 2 8 > S æ am 4 Oo SE m > Md + EE = Bard == Z en Å Biflustra abyssteola ML. Ss NG på ag + + Pseudoflustra solida STiMPs.= P. palmata SArRs | + + Ur NE + Membranipora catenularia JAMESON .......| - DP se +- Membranipora Flemingii BUsk ....».oorvr | så på 2å - Membranipora unicornis FLEMING ....»vver> Circum Membranipora pilosa LINN. ..++»..»oamovse | + a å 2g == Membranipora membranacea LINN. ...-...l | GA ur: å pe Membranipora cornigera BUSK. ...»»suvver pr AE Må 96 55 Membranipora lineata LINN... 1.02 ebeeeer Circum Membranipora macilenta JULLIEN [= M. ni- øråns Hest SL SNE: ge gå ar + Membranipora spinifera JOHNST. ....»+vaves RG » ae SG + Membranipora sandalia Å. ROBERTSON..... å DE AG si år Membranipora cymbaeformis HINcks ......| - et Na -+- Membranipora trifolium 8. Woop. ...ovrrs | E + nå kg - Membranipora disereta HINCKS ...+-+nvueee ae åå 3 + Membranipora: serrulata Busk 2.0 å == 5 KØ Membranipora americana D'ORB. Membranipora arctica D”ORBB. .. Membranipora monostachys BUSK......sss Membranipora craticula ALDER. OE OE Membranipora spitsbergensis BIDENKAP .... Membranipora Milleri BIpENKAP Membranipora Whiteavesii NORMAN «..eavv. Rhamphonotus minax Busk ....... Membraniporella nitida JOHNST... Microporella ciliata PALLAS .... Microporolla Malusii AUDOUIN.. Microporella impressa AUDOUIN Microporella arctica NORMAN... Tessarodoma pvacile M. SARS... Porina tubulosa NORMAN Schizoporella unicornis JOUNST,, HINCKS EE LEE NE NE NE MEN NE AE) f. Ansata OE Ne JO NE AER ++ ++ 4 4 ++++ 2 : E i i i 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 57 = 5 rå GE — = På d Lo æ re O Eg 3 EE g Å = Ses & S Andre lokaliteter N fan = Gb «1 Fa fa SNE NET F Z 20% | | 810 20'n., 190 20.5' ø., St. Lawrence. 819 20" n., 200 31' ø., St. Lawrence. ; : 760 43" n., 130 40' ø., Labrador. EE polar -|- NG VEN .. Labrador. + 4 VGabrador. å et ormer 20003719: polar 5 di | å å .. [Beringsstrædet. 56058" n., 1710 35' ø. ad -- 4 - + + |St. Lawrence, Labrador. + + Labrador. EN he 1) 820 27" n. å - .. [|Labrador. polar ae | | | polar Beeren Eiland. 810 920'n., 200 30' ø. 1) Mogilnoje (Murman). ++ Labrador. ++ ++ -- 58 Olaf Bidenkap. Nordl. Norge 5 Br Q oa BMP EP Ssg FAE SEG o Em = Å og Novaja-Semlja Karahavet Spitsbergen og K. Karls 1. Schizoporella insculpta HINCKS ......uues Sehizoporella Mlinearis Hissamm [JANNE Schizoporella Stormi NORDGAAED ....-vvss Schizoporella hexagona NORDGAARD ......> Schizoporella Levinseni NORDGAARD ...... Schizoporella auriculata HASSALL ......-.. Sehizoporellasinuosa Busk LAN NAT Schrzoporella, Mdeu Busk ALENE Schizoporella biaperta MICHELIN ......see. Schizoporella limbata v. LorENzZ....+..... Schizoporella Elmwoodiae WATERS ....... Schizoporella plana Dawson = Schiz. eru- staten SUITE SE ET Eippoihod divareaadm Hippothoa* expansa DAWSON.....---ovavss Myriozoum coarctatum SARS ........evsn. Myriozoum) subgraclem orpP Ls LET Celleporella hyalina LINN. .i+...-seoener. Celleporella lepralioides NORM. ......svss> Cribrikma amber EN Cribrilina puma IG Cribrilina nitido-puncetata NORDGAARD ..... Cribrilina eryptooecium NORMAN ......ovss. Cribrilina set Be Lepralia vitrea v Vors Lepralhå bipppps mur Lepralia spathulifera SMITT ....--.ovuvaess Lepralra foliacea SoramseiSGN Porella compressa SOWERBY.......osvsss. Forella saccata Bys LNR Porella- princeps Norm MLS. [Porella (?) glabra Hincasj| 1202-0000 00 Førella apérta Bre JJØN E Porela-placiata: WATER, 20.5 Porella plana HINCKs COF DSD DE GE KG NA) H+ +++: p+++ Se ++ ++: ++++ Circum | a Circeum +1+ Cosmo Circum 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. | | Franz Josefs 1. polar polar EG polit polar -— | polar polar ++++: Jan Mayen Grønland Nordamer.-arkt. Archipel Alaska Island Andre lokaliteter ++ - +++ + + + ++ ++ ++: Labrador. Labrador. 789 44" n., 100 8' ø., Labrador. 6 43 m. 13040006 Ekspt. Jan Mayen. St. Lawrence. =P NSA CC ALAN 60 Olaf Bidenkap. [No. 9 Porella scutrostrisssurmmass HI Porella, conemna Busk SL Porella. lævis Frame. An EEE Porélla, proboseidea Hines aa. 00000 Porella strumaNorm rn. dv Porella perpusllå Busk SL kn Porella minutta Norm Les SES Porela hela Br JAER Escharoides rose Bisk ET Umbonula verrucosa EsPER .....oovuusevee Smittia lineata NORDGAARD +.+.ooovanever Smittia stylifera DEVINSEN .s.meuvraernvne Smitua, patenrs ur Smittia nøida v. Loss (SSR. Smittia borealis Nisse. Smittia: arctica Nors JE Smittia Landsborovii JOHNST. ».»».avuvuver Smittia reticulata MGuu ua Smittia Smitti KIRCHENPAUER +......vevee. Smittia Jeffreysi Nor NN NR Smittia reticulato-punctata HINCKS ........ Smittia propinqua SMITT...... ra Smittia majuscula NORDGAARD. ..+.ovuvvss Smittia porifera Sm NER. Hemicyclopora polita NORMAN +.....ssvaur. øse å ee ee ape 9 OE NO OE OE JONG OG slasken er 9 + ++: +++ + Nordl. Norge re + +++ +++: ++ Barentshavet med Murman, Kola, +++: + +++ + Hvidehavet Novaja-Semlja ++: Karahavet ++: + + ++: Spitsbergen og Karls land AD ++ KG Å + Circum Circeum ++ +++ Circum +++ Circum ++ Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 61 | Em — = : | på Z (ab) 77) = r— å : JE 5 = å == på æ = = MS = = Andre lokaliteter N ga = oa å Rhamphostomella plicata SMITT ....-.eves. Circum Rhamphostomella radiatula HINCKS ....... F= Sr Rhamphostomella ovata SMITT ...+.vavsrs 1 al r Rhamphostomella bilaminata HINCKs...... -+ E Sr Rhamphostomella spinigera LORENZ ....... Sr Rhamphostomella fortissima BIDENKAP .. - + Cellepora pumicosa Busk .........22- 000. + Cellepora ventricosa V. LORENZ ....-.seis. 9 OG Cellepora ramulosalms ME <= SS Cellepora. contigua PN EE SE ra SE Øelleporå tuber Pr | | SF SE Sin og Cellepora avicularis Hines LEE ee ri Si Cellepora dichotomå Bøe FART: Som GC. Vellepora costazz Am 9 | ev | + | 1 EE Cellepora bicorns Bøk Ne 25 9 585 «. re Cellepora nodulosa V. LORENZ ....».evvvs. + | 15 | +- | EG -& Cellepora. incrassata SmrT ...-1-000008. Circum Orieig -eburnea Do Cireum Crisia denticulata LAMARCH ....ovveouoeener Circum 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 63: ae or mn Aa å pa E å eg EG ENE EE Va = = SE & = Andre lokaliteter EEE g Fr ö ag Z | | la | 0 en Mer EG Se 769 43' n., 130 40' ø. - + 710 35" n., 200 5L' ø. ++: +++ == + å å En pes 91709 36".n., 32035 95 782500 0310 30 Sn 9 NSBa= rence. aa -- + Ve op .. [Labrador, St. Lawrnnce. polar AG Labrador, St. Lawrence. -+- Labrador, St. Lawrence. SF | 750 40" n. 1791 95 Babrador: ++ +- Ne Ke | 1. | —& [Labrador, St. Lawrence. Er, polar Tubulipora flabellaris FABR. Tubulpora fmbria Lams SLR. Tubulipora ventricosa BUsK Tubulipora liliacea PALLAS. OE OE OE ORO +i +++ OE Idmonea atlantica FORBES....... MS på Idmonea serpens LINN. .... Idmonea fenestrata BUsk .. NE Er OE OJ Diastopora suboibicularis HINCKS .....aer. + Diastopora obelia JOHNSTON Diastopora latomarginata D” Gu Diastopora meandrina S. WooD.......vsss Reticulipora intricaria Smitt Frondipora verrucosa LAM. Enthalophora elavata BUs. Enthalophora deflexa Smitt Enthalopora capitata ROBER Hornera violacea M. SARs. Hornera proboscina SmMITT. Hornera lichenoides LINN... Lichenopora verrucaria LINN Lichenopora hispida Frem. Domopora stellata Gonpr. . Diastopora diastoporides SMITT........ss. | OD HSE Oo Ga guide å ++ EJ JR TO ORO EON Me ee Å Så Defrancia lucernaria M. SARS »...ossamuvn. + ++ += 64 Olaf Bidenkap. [No. 9 3 ax EG 80 2 BM = QD > FE Z P- ra DR [as] Sn i; Sag i FE a G rå Ser & far ov M uer 8 2 5 ge > hd 3 Z e ==) am Oo 4 Å Z 7 = Stomatopora repens S. WooD. ......auus. +- + == Stomatopora (dilåtåns Jomsra +10 SI + Stomatopora incrassata SMITT .....asvsvver Circum Stomatopora fumsia Cove 10004 t+ | -t- | 1 Stomatopora penicillata FaBR.....».sans0s Rd Tubulpora lobulats Bass Circum Circum 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 65 då, å N g å o Så E To & ge] RENERE = E gs & = Andre lokaliteter N Ea = vg 7 es = 35 do) ro < Er 5 Z Is 43" n., 139 40' ø. polar -+- Labrador, St. Lawrence. + | +- + Labrador. + ++ —- polar | 28 + | E på ..- Labrador. Sec. SMITT. polar Å, 4 -- å .. [St. Lawrence. | | | + EG + -+ polar polar -|- + en 4. (Labrador. + ed ++ [Mellem 710 og 869 n. br. og 89—370 o.1. 66 Olaf Bidenkap. [No. 9 Nordl. Norge Barentshavet med Murman. Kola, Hvidehavet Aeyomdamn myukDAEL JANE SSN Aleyonidium hirsutum kevw, 42020 00 Alcyonidium mamillatum ALDER .....e.ee. Alcyonidium gelatnosun Lt Aleyonidium lineare: HINCKS...... Kab) Er pe St vu o ær” Har tilfælles med: AE Ble > GENE Å 2. S re Ne NNN NNN 195m|5 MIAMI es |5 = = = V R ed t = MN rNorse m. 145 arter ....... 7 rå 44| 60| 102| 53! 66| 74! 33 | 35| 37 Barentshavet m. 96........45 74 4Aomdar SI 4750) 62! 31 | 34 36 Novaja-Semlja m. 45 ....sears. 44| 45 421 43! 37| 32| 40| 30 | 381) 30 Herahavet m.-7L....2vasseime, 60| 53 42 48! 30! 37! 45| 32 | 34! 30 Spitsbergen og K. Karls 1.m. 1401102| 81 43| 48 42| 53| 84| 30 | 40| 34 Franz Josefs 1. m. 66......... Ho «7 Så og 112 A0 27031 130033 Jan Mayen m. 74 ....asosiavve 66! 50 | 82| 37| 58| 40 54| 31 | 32| 35 Frenland m. 98.....yran vane. 74062 40| 45| 84 47| 54 35 34/37 Nordam.-arkt. Archipel m. 38 .|] 33) 31 30| 3%| 30| 31! 31| 35 30| 31 LESE Jo 34 31 34 40 31 321 34 30 DÅ FETT AL as sa So ejeg SÅ 30 030. 34 sann Så 31 % Register over synonymer. (Synonymerne trykte med kursiv). Side Side Aleronmdium. Jr bi Bieellaria 2... 01 SR 7 albrdun Arr 49 Alderi Busk 1... 7 cervicormsS.,..... TE 43 Bret | cormeuldtum. 1 Se Ag ø å p Å ET EE EEE pe diseiformersn 421. Å Jeg a M. SARS... . 2. -0> å excavatum Enes 20000 49 GROR Ferp> 25 EE I gelatmåsuim bm SNE 41 | Bowerbankia ........iiskiss 43 hirsutum FErMNGJ JA 41 aretiea GA TER 43 == ode (hippothoides) At mm bricata ADins GJ 43 ad RA EE 41 — £. 2 y (incrustans) ......... Jo BretHa..u+ 4uj mør Ma OE. 8 — f. membranacea .......ssmr JA ipida WarKrs 1 SG > be 8 kspidum sn tn er 43| minima WATERS ....+rarrrrrnn 8 knmeare- Hines NN 42 B 7 = mamillatum ADR AT 41 EE Ve er avicularia LNN GJERE 7 — var. disjome JE 49 SE - = var. (ekeclun 41 GPU E mytill Ds vs SPE EE 2 Glongata- NORDGAARD - : ; flabellata Tønes 1 8 papillosum. JE JPG TT 41 : NE Harmsworthi WATERS .....vvvev 7 parasiticum FLEMING ....+oseevne 42 Murrayana Joss 20 ST på polyoum Hiss- PENE 42 å =— fo ustkordes+. 00 «EE 7 Anarthropora $ ; » vi 14 == var trutlcosa i NER Ti å å NE PO ee 15 — f. quadridentata ....»+sewes 7 ete pe SES rn Hamer Par 3 monodon, minuscula....oseser 5 perprenae Nors 7 Arachnidinm. JET 44 unbela «ISI 8 hippothordes Ans (RT 44 G simplex Hmces JJ 44 Caberea vu : Blhsii: FLEMING se JER 6 Barentsla :JGm SE 44 bulboa Bris EN 441OCellaria:H i IE SER 8 major Hessa UNE 44 borealis BUsKrnr+ Dr ME 8 Ariarticulata ANDERSSON ....vse 44 fistulosa LuNx.,.. +per 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 79 Side Side Jr EE 32|Corymbopora speidlers MFINGKS 2..vret serer 33| fungiformis.......-»»rnenavvnrnr EG MresormsyBusk .+s:. 12 vgs å 34 FN Tu 000 LE 32 VEDTE se E 15 0 ER 20, 23, 924 anmulata FABER FLIS 18 0 ETE PvP å vo EE PE 1 se 33 punetata Grøv LNG 19 mg 33 seutulatar Busk LIN JE 19 diehotoma HINOES .....++rxre> Mors JE 35 incrassata LAM. ...+++++saetrn Soma hr 35 lævis ....aranrararraannnnaner 22 | VdenticMata Lam sort 35 nodulosa V. LORENZ ....++++2r00 SE kebumea annen 35 OVALd .....asrrr re rarrnrnnnrner 32 — f. eburneo-denticulata........ 3D plicata.......rrrrrrrarrrrnv 31, 32 brødentneularer Tusss0t: 35 = 05 Po ONE ET 32 — f. denticulato-eburnea ....... 35 pumicosa LINN. ..++++rrrrrrrnnn 32 — £. eburneo-producta ....».... 35 7 Pl oe OT 33 — ff. denticulato-producta....... 35 KeukeS as INN. Lok vis see Da» 39 Er produeta 0 35 SENAVIULANIS aa å akan 33,: 34 eeontiqua 0. ds Gasiie 33| Cyceloum —= LEE SNE DAPID SUN ke ee 41 ET EE å Cylindroecium ..---.s vestre 43 scabra OT REE DÅ dilatatum HNOKS+ Hamre 4 43 LISTE SEE EE PE 27 er GOE oADeTraneIa sub e een øse de 41 pøberøsa D'ORB. ....see sona ås 39 meernana M. SARS. JJ 41 fenueosa V. LORENZ airs+seer ås 32 AGE er BL 40 Celleporaria Piastoporas.and.kddererm ent: 38 80 MOE Sol diastoporides Sm -4..20004. 38 Jr 0 SS EE SEA UA re pet pe JM 38 Te 34 — £. latomarginata »..ss.2di si 38 EE 0 AT 38 prbMeporella +.....a»vrarao der age de Fe ek 39 hyalina LINN...++++++o0rorrrrr: 18! latomarginata D'OBB............ 38 lepralioides NORMAN ...++++ors 18! meandrina 8. Woop. .......ssv. 38 Mi Collaria, opela JOENSTAJ EN Å 38 PAUANTLAN vr 38 LE aS OED DE Sa 35, 836 PO ED Ose NE 38 eg 7 suborbicularis HINCKS....-.ves. 38 PO EE Gill en GE Se en =P 5 GUDENE ME eie vis Me es An 29 GE ee de EET 30 Coronopora cOCCimed SN Se DEG 40 == (DA ER ute PE 28 EE EN mg mr 74 Olaf Bidenkap. No, 9 Side | Side ET saccadg i. Je EE 21 — £. ovalis ....-rarnrrrrr 28, - 2 sner IN 28 dl 27 Skee 27 UG SP ST 29 PSR ET 10 elongala; us ik esse een SLI ørmeosa emueronata SEN EEE 26 44. palens 1. 10.08 ee ke RE SE 28 — f. propinqua......aoarnr 15% megastoman DIESEN. 29 I Sv > pavonellg Tr bet 29 heads EE 31 | Escharella STADT se ap 31 abyssicold > 0 REE 28 seunlalm sk ER 19 ånmrculatasss sv 16 SNE IE 28| borealis Skendu. gre bl 2 GN] I £. Diaperta 0 GET 16 sets LE 291 + dmersa 5 TT-S 27 Discoporella Jacotini. ... EET 25 FI Es 0 NR ME LE GR 40 Landsborovit ...++++++-x2000 po jerruemuan mr, 40 =— £jorystallime >>> å ES Arygpen 5 EET 25 Domopora | Fegentilii. 550005 JER 25 lucer nada 00 Tabiatar- 22 ba Pl stellåtår Gore 40 laeguedla Ax: SEE Doryporella linearts ...-- Es eg adhmlifjea ES 20 er SN TT på = F- secundarid 0 SJEERR 16 Enthalophora..... 2.200.440 JG F palme. 00 OGSA 10 capitatå RosrersonN SLR 39 == var Sinuosa 1 SL 10 clavata Busk NENNE 39 | porifera deflexa frr SENEST 39 == FeanceNaia 15 0 26 Eschara => fredet ata ve TESE 25 tervitormis, NS ER 20 LE memsele 2 DE 2 — Lrerkeokiss ( E 20 sr pr NT — £ Hodne 20, 21 FR EP på — 4. Lepvåhte: RE 20 reticulata — £. propinqua LL 190, 9 sg fi protolypa 0 8 JANE 25 — 4. pilen SN 20 reticulato-punctala EE 25 SE eaerrion JER 99 stylifera en se 24 ekegantula SEE 21 trispinosa lævis:. 5 5 5 29 Re NE 2 megastomåa:: (1-0 29 — Veke amteldgsa sr von ee 2 moskensie FN RE ventes se so 2å ordlandiea JR Escharipora pavonella......»»rrrrrrrnrnnrnr 29 add ee bat Me Sr 18 2 aS figularis, £. nitido-punctata ...... 19 PETPUSULA -.---oarrrnrnvnnnnnrt 23 11 oupetata Va NJ 19 DOR ms Å ED 26 i POBØDEA spir nn DSB Seharodes GS 1905] EO EE MESPESANEPUSK 10 JADE Gh srs ole visene Sarsii SITT OD Escharopsis rosacea JE 0 DP IT TESE DE EE EE RO JE) OE OE KS TBUSE uuistala så Soul sl carbasea ErLn. & SoL. «».»..ovass digitata PACK. EEE SL ENN. bre SSG lichenoides ROBERTSON 550 0 0 NE OE ODD membranaceo-truncata SMITT .... Ke he ven papyrea re mrons PALLAS bs4.evsar daa. TG ET OE setacea spitsbergensis BIDENKAP truncata area oe ene te: le oa od '0a 10) 0 0 0000) å se msjø el elv 0 0 (0 to 0 0] 0 mag 0 ao w (ø i0 ORO ORO OE CJ OD 000 Keandrpora .1....i.osiisnasas RrrHEOsd TA Te GN åa memelaria..si.j.+bositrl. ly: 6 GE ER 9 ne 0 loriculata Gephyrotes HUD PUNCLIAUGE seo vern riv Harmeria PE Du Fortegnelse over de arktiske bryozoer. Hemeschara Hemicyclopora emucronata polita NORMAN sincera OE verre verre mv OE OE OE OE OE EO Hippothoa avrieulaa sr brapertdudoeer de sr Ne NG divarreata Tam ss SEE expansa DAWSJALL. Jeu SERG hyalina EP Jivanddlid vas — f. hyalina linearts secundarid ORO ED DO JE) OE ONE ør ølelle. (stlouele) 0; øl (arie) 0, ole 00 (dels e 10700 ORO I NT NIE Hornera frondiculata kehenoides Bnn 0. GJL SEE proboscina SMITT violacea M. SARS f. proboscima eee (ale el ag kane Kol aa anse ale ogle) [0 mu er eder el edle 0 (61 0-0) 0 0 10110 (2. 01 8 fa] 2 W fenelke se Kees ulemeete verre 888 AO ORO Isis hippuris see tet bee ok ee oe ea 6 ope 00 a Kinetoskias: |: 4 TINN Arborescens DIN LNR STAIt DAN: «or reel ae Leieschara em amas SET SNN 30 Lepralia NU de Ga aperta TERESE bella Cr OM ROR OM KORN EGO Ge OR) RT VEG VL JG Ta JOE VE MR MEL NT MT JE MOE SCAN STR) 75 Side 26 25 26 26 26 28 16 16 16 grå 17 18 18 18 15 16 39 40 40 39 39 39 37 37 37 37 Oo DD OD [0 9) 17 Je Tir 18 19 18 21 21 23 76 Olaf Bidenkap. [No. 9 Side aka 13 overs NE 29 eystamasr SE 25 folmaee Son INE 20 hippopps sSmrr LØS TELER 19 AE NE 18 JeNFEUSIDE kar 25 megastoma ......e: PR - 29 Peach «25 rn EE Or mar NET 31 DION DS Pa 17 Pol ae RE 26 normer 26 propsiquake. NG 26 maa EE 3 reheulawv-pmedua 25 sem S 19 SINCE SN REN GS Sul 25 SIRUS EE SE NE 16 spathulfera SMAL TSR 20 spa Ta ERR 25 nMbuosa. «er 15 vanns. TENG 27 vitrea vs boks. LS 19 Eiehenopora* +05 SATT 40 hispida Framnes FN 40 verrucariar Linne SEE 40 — få Grassiasema JG 40 Loxosoma. 4 «FEE 44 Nitschei Vier EST 45 phascolosomatum VOGT .....e.e. 44 singulare KEFERSTEIN ......vvvsr 45 Madrepora VErrucaria md ET 40 Membraniporåa: 4 SETE 10 american Dor NT 12 stetica D'OrR 0 JE 13 archet Lu as EEE 13 arctuea affinis JE Ne catenularia JauEs:.., SE. 10 — f,-membranatea 0 JR 13 edrmeera: Busk 4 1 erafcula Ard TN RE 13 Side cymbaeformis HINCKS .....vvesr 12 discrefanErners 02. EN 12 Femme BUsck D-- SeNNEE 10 SKE cormmgerd, MT 11 FA MUNEE. 2 he 13 ME fryoum< 2 EE 0, 12 Lacoun: 2. 2 GENER 2 lineata LINN. -+ ++ EL == Æ. amencama's:: «ASSER 12 = £. rahella «05 0 SOE 118 — £- drserela i: 0 EE 12 — £.- hneata: 2-0 SET 11 — å. Sopbiae ,. 2 GE 13 ==. typen. JJ 11 -= £ umcorms...:- ER 11 macilenta JUL. GN: I membranacea LINN. ....vesvness 10 DO NR 13 Mulleri BiprENrap.... LAGRE 13 monostachysy BUsk -... ST 15 NUT se 14 pillosar LINN. Ju åk. ut et 11 =— £. Catenularia... 10 SNE 10 — f membranacer 1 TIER 15 sandalia ROBERTSON [10 SE 19 serrulata BuskL ++ 0 123 Sophhe Se JR Le 13 spiniféra. JOHNST. «ou or «JE 18 ==; van armer. 22 EE 13 spitsbergensis BIDENKAP ......e. 13 tritolum S-Woon' LER 12 Unicorhis FLEMING I. Membraniporella..........vxs 14 nitida JOBNSTL I SER 14 Menipea. +ITI.a sur FE B GATENE ve ee EE B APER ve sk ine EE 5 érecta ROBEBBISON LS SEE NG gracilis, å. ard 5 JE 5 Jeftreysii, NORMAN 1.500 0008 6 Normani NORDGAARD 4. "ril 6 Smitt: Na NE 5 ternata Erin &'905L ++ SAR 5 ==, Har, graelis art Mare 5 Microporella..:.> «+00 14 aretica "NORMAN 1 GASSER 13 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. Side AE RATE 14 HApressd ANDIG ae eks de 13 PEIS AND. Lu ke ken 13 SS ME ER 20 Mollia Flemingi =D AN 12 hyalina ==" VIET UA ERE 17 ==" (GEM ENE 18 vulgaris =""15 VIS PRE 15 — — hippothoid var.......eee. 16 = MR 15 Monoporella TG 29 rar praeclara X.+.-.0-. å 21 Mperonella ....::...sorrsrrevas 27 Apyssicela NORMAN. .vuranaamen 28 GET, 29 Grenaa NORMAN- ...12assrss sd. 29 EEE 0 29 prmersa FLEMING ......osa.e.s. 27 deeksonin WATERS. vass she es ev. 29 EDEA BOBEK -.1.ih..ek levevis 28 faequeata NORMAN +..avovvasver, 29 IE USAO EE 30 moskensis NORDGAARD .....aveas. 30 nordlandica NORDGAARD +........ 30 pvenela ALDRES.s.overven ven, 29 TERS Å ME pr FE EE Ne Se ken gå 28 GE SUITE ha kledd øse Vase åd 28 sp mulifera HINOES eussar sa vaåer 29 sbhenostoma SMITT ...vssedenie. 29 HENGELCOSA FASS- ha tel GT 2 27 == NESE GE ER 27 verIolosat JOHNST > Uimmdie dei av: 28 MPrTOZOME 2 neve fe på CoaFelatumM. SARSS. Juiie avec: 17 ET LAT EE je ENE 17 srdele Dr. 00 18 Gmmerllartid. 0 T..isilisees. 26 ee Skenei ErtL. & SorL en ig ODE ee elle (0 (al jo fa 1008 al (ot ø 0 0 06) one 0 OG ONO OOo OT RE OK ODO EON 090 MOON e fel else Lue 02 ee ale Ke ol be Tee io4 ao 0 een hele ale Uele el 0 (01 2) fel (etiellkado) ef 09 vi oe føle (le 0 8 dø ie fe 10 ea ølue) 0 fadfølislke 9 (000 å eee (ea ales ev mise folie (00 19 GM OE GO OL Ode OE O0 40 1O80 OJ at FOO ORO OMG ODE ai økjel ere, (ekkedan 6 (0310) (0! an 16/10 eie elle (ea (aan akre ed eurare al ene e ie PONTA ORM NO EE OAO EO ONO EO NE NORD DRO PRUT saecnta Busk LANE — var. palmalta! Hu eslekree Skenei — var. proboscidea =="var. fridens.v Soest EE DEN aus sr eu struma NORMAN GRO OT ORO OE SO ND ORT Se ONO Dee ene ole sa mare e ar oe ere eee eg 23 21 21 - —vmvEEEn 78 Olaf Bidenkap. No. 9] Side Side Porellina a Aldéri- BEsk. sy «00 0 JE 16 EL ET 13| Fi aurievlata Hss- -..- EEE 16 å biaperta Mren. 5924 -«-HebEeRE 16 Porina ....++++xorrarrrarrnnrr 13 candida STIMPSON ...-e-e»" ENG 15 GLE AE re SR ge 13 men 29 Je f. dura oe OE SD 181 erustacea SMITT......».onnterr 17 Ms ua AE DONN 13 Elmwoodiae WATERS ...+»+avv>> 17 tubulesa Norm GLEN 15 Bonstor IS 26 Poendoks SN 10 hexagona NornGaarpD SEE 16 smaa NETT. 10 Me TSI g tn TG usen FINGER: +00 EE E — golida Sirnieson (so geopr HE) Levinseni NORDGAARD .. ++ vr vvs 16 rd limbåtalv- LORENZ ..1 SE 16 Pustulipora linearis Hasse. . sv re 15 ==. grads SN | hueata...e. dress ENE 24 Quadricellaria plana (s. geogr. tab.)....»+«++ 21 GPRS je Je AN EN 14| —reticulato-punctata.......++0x00> 26 sinuoså BUsk -..-my-yelre 16 Keteporas-st. GE EF: 301 | Stormi NorDGAARD. LEGET 15 Beamans Kne SN 30| unicvrnis celulosavsse 30 — £. ansala Hincss. 0 15 cellulosaå LE 30 TE beaniana. 4 so Perupocellana pA V SEV 30 elongata > 0 6 — £. notopachys, v. elongata ... 31 erme SR rer 6 doigata ss JE RE 31 Peada SE 6 Wallichiana HINCKs ....2+.+osh. ens | scabra vi BEN «+00 6 Reticulipora ....... re 39| seruposa LINN. (s. geogr. tab.) intrerae Sum EJ 30 Smith GN Se 5 Rhamphoåaoims so E fernata, v. gradahs «2-00 5 minar Brest JJ 13 |Sertularia Rhampostomella..........soxs 31 je ERE å je haleeima 0 2 00 DEE 6 bilaminata Ems TT. 32 CONHGUA ++. vrrarrranearanener DB emittia > 00 JER 24 costata v. LorksNZo AN 31 arctica NORMAN . us ss ov 0 0 so ord 24 fortissima BIDENKAP........suss SP0 borealis Warns SJ 24 ovata SMITT....++»-r0rrneerne SØ Jacksonii..i4x 40 29 plicata Srrras 2 SJØS d1 Jeffreysii NORMAN. ..++»+sravvr 925 radiatula HINCKS....»oravarvrrr 32| Landsborovii JOBNST.....»«+ veit 24 scabra FaBrs7.S NE 31 Landsborovig v.l.isrs 26 spinigera V. LORENZ «oa vvv vr aven 32 ELEN EO ORO OL ONO 000 0 Å 24 Hubsbekk ek å ER Tid sere ai AG egenbiltt +05 2 DOMJOUM 2å åå fr 42 Fosen 25 Semzoportellar.: SET 15| lineata NORDGAARD. +:;+1100r0r0 GÅ 1905] Fortegnelse over de arktiske bryozoer. 79 Side Side majuseula NORDGAARD ...»avvvr> 26. 1Pessarodoma 4 ass vidiis. 14 TT EE 1090 Peres 14 TL Og 24 , 0 Å DEE % PT mr...) 2. oiieenr og| etantioa ....osrrrravrrvraneene 37 Pingu NE 26 jones EN 37 mreeulatar MGILL u..os sos ot an. | ES er SN Habelåris RR BAKE. 36 == Mr 25 unga meet r 36 reticulato-punctata HINCKS ...... 25 Do Pa SE Mr da. LORENZ. ..1 tsar vane 24 EN GE ard ; KA GE Or Ve G Sm KIROHENPAUER ++ sv 0 n00 00 25 mmerassato-fi Eee er er ME. 24 glaeerPALbuee te 37 SJ 25 le EN 2 = TE 25 NG Le ØP VE 41 ss 25 palmata po AE 36 TT EEE sy 2 penrenlata FaABBusituaes lok ves 36 Smittina SENDES Tee de ee 37 TT EPP DAF ventriceosa Busk ...-1velsailere 37 Jeffreysii å ET 24 is EE 26 2 SE 23 ig EEE 25 0 PRE 25| Umbonula SAO DV GUDE NO 26 vereosaL BSPER ute se avisene», 23 POIGtOpPOora .....-.-orao00ains 35 å UG GnS JOBNST. .....ssaesosnes 36 Ke = TG OUOE. sr Sa ejees Se Ne bee Fo Me esata SUITT ....-adeek rann AR Se Je Gr pemenlåia FABR....ovarenooneer 36| Vesicularia Kpens SL WOOD Lasses ve vren Sen asea Espe nere iss 43 — ped nl > PRESENTED 5 DEG. 1900 DE PE dd Hefte ERGBNS MESØEUS AAABA 905 å UDGIVET AF Sr BERGENS MUSEUM VED 3: | DR. J. BRUNCHORST MUSEETS DIREKTØR BERGEN JOHN GRIEGS BOGTRYKKERI 1905 No. L; 2. 10. 12. Indhold af iste hefte: CARL FRED. KoOLDERUP: Jordskjælvet den 98de oktober 1904 (med 1 figar i teksten og 2 kartplancher). (Resumé in deutscher Spratkeye LTL er se NE rer J. REKSTAD: Iagttagelser . fra terrasser og strandlinjer i det vestlige Norge, under en reise summeren 1904, foretaget med stipendium fra -Bårgens Museum SJ ALTA al ede Vs Tre JAMES Å. GRIEG: Goniaster nidarosiensis, Storm og dens syno- nymér (med: 5. føurer i teksten AGE . CARL FRED. KOLDERUP: Jordskjælv i Norge i 1904 (Resumé in deutscher Spraohelu sr Ge ST NE EN indhold år oder here PAUL BJEÆRKAN: Ascidien von dem norwegischen Fischerei- dampfer ,Michael Sars" in den Jahren 1900—1904 gesammelt, (Mit: dre Pafelm SS TIA ERNA ES å Ea HJALMAR BROCH: Nordsee-Hydroiden von dem norwegischen Fischereidampfer , Michael Sars" in den Jahren 1903—1904 gesammelt, nebst Bemerkungen tuber die Systematik der Teca- phoren Hydroiden. (Mit 8 Textfiguren und 2 Tafeln)...:.... HAAKON SCHETELIG: Gravene paa Myklebostad paa Noråfjord- eid. Med 1 planche og 43 figurer i teksten. (Summary of Contents'in English) ...-... Burde Hede TO Dr. ÅLEXANDER SOCHEPOTIEFF: Zur Organisation von Cephalo- ses LE STE pAe>e -aJaser Å OE) OLAF BIDENKAP: Fortegnelse over de arktiske bryozoer...c«. Indhold af 3die hefte. O. J. Lrz-PETTERSEN: * Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. (Mit? Doppeltafeln und 4 Figuren im: Texte) Lavt ES SSS EGET Mor Ao DS å . HJALMAR BRrocH:" Zur Medusenfauna von Norwegen ..vnr vas B. E. Benprxzen: - Mitteilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Miuiseums in Bergen. (Mit 4 Tafeln)....+.... FrrpDrik B. WAaLLEM: , The Legendary Representations on the Frontal from Kaupanger. (With two illustrations) ....+:v.0a . HAAKON SCHETELIG: — Fortegnelse over de til Bergens. museum i 1905 indkomne sager ældre «end. feformationeén (med 9 figurer i teksten). (With Bist of illustrations in Englisby.e.v..v.4es Bergens Museums Aarbog 1905. No. 10. Beitråge zur Kenntnis Der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. O. J. Lie-Pettersen. Mit 2 Doppeltafeln und 4 Figuren im Texte. Di. Untersuchungen, deren Resultat hier vorliegt, begannen schon im Sommer 1900, als ich eine kleine Anzahl in dem seichten Kanal zwischen Bergens biologiseher Station und dem Staats-Marine- etablissement gefundener littoraler Rådertierformen bestimmte. Den- selben Sommer untersuchte ich auch einige Planktonproben, teils aus dem Fjordwasser bei Bergen (Puddefjord), teils aus dem ca. 5 km. siidlich der Stadt liegenden Nordaasvand, das fast als abge- sehlossener Fjordarm zu betrachten ist, der nur mit einem schmalen Strome mit dem ausserhalb liegenden Fjord in Verbindung steht. Das Wasser dieses Bassins ist stark mit Sisswasser gemischt und muss als Brackwasser bezeichnet werden. Auch im folgenden Jahre wurde eine kleinere Zahl Proben aus diesem Wasser untersucht, ebenso aus dem Fjordwasser bei Bergen und dessen nåchster Um- gebung, u. å. auch aus dem Fjord bei Os (Bjørnefjord); aber erst im vorigen Jahre habe ich den marinen Rotatorienformen ein zusammenhångenderes Studium gewidmet. Von Mai bis Juli, als ich an Bergens biologischer Station arbeitete, wurden wiederholt Proben genommen aus dem Fjordwasser ausserhalb der Station so- wohl, als auch aus dem genannten Kanale, der im Sommer stark mit Grinalgen bewachsen ist und wo daher die gewöhnlichen lit- toralen Rådertierformen håufig gefunden werden können, zum Teil in grosser Zahl wåhrend der ganzen Zeit, in der die Algen bliihen. Bis iiber den Friihling und Vorsommer hinaus sammelte und bestimmte ich hier den grössten Teil des Materiales, woriiber im Folgenden Rechenschaft abgelegt wird. Besonders interessant war es fir mich, das Auftreten der Planktonarten durch die versehiedenen Perioden zu verfolgen, indem ich stetig und mit möglichst kurzen Zwischenråumen frisches Material sammelte. Durch das giitige Entgegenkommen seitens des Stationsleiters, Herrn OQ. NorpGaarD, bekam ich hier auch Gelegenheit, eine An- zahl fir die Station im Meere ausserhalb der Kiiste gesammelter 4 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 Planktonproben zu untersuchen. Hierdurch wurde es mir möglich, festzustellen, dass mehrere Rotatorienformen, die håufig im Plankton der Fjorde vorkommen, auch in den oberen Wasserlagen des offenen Meeres allgemein sind und also als echte pelagische Arten angesehen werden können. Um das Auftreten der Planktonrådertiere im &åusseren Teile der Schåren zu studieren und um gleichzeitig die Rådertierfauna der vielen Flutwasser- und Brackwasserlachen auf den Inselchen und Scehåren untersuchen zu können, hielt ich mich in den Sommer- monaten, im Juli und in der ersten Hålfte des August v. J. mit Unter- stiittzung von Bergens Museum in den Schåren am Nordwestende von Radö auf. Mit Station im Hofe Reigstad untersuchte ich auf tåglichen Bootfahrten die interessante Schårengegend am Feiefjord. Die Planktonrådertiere waren zu dieser Zeit in den Proben nur sparsam vorhanden, desto reicher aber war das Tierleben in den Flutwasserlachen und in der grossen Anzahl Brackwasserlachen, die sich hinsichtlich der Zusammensetzung ihrer Fauna zwar Ziem- lich einförmig erwiesen, wo die vorkommenden Arten dafir aber oft in einer bedeutenden Anzahl Individuen auftraten. Erst in der Mitte des August begannen die Planktonformen sich wieder in einigermassen nennenswerter Menge zu zeigen. So fand ich in einer ,Meerleuchten-Probe*, die ich in der Nacht vom 16. zum 17. August (04) bei Marö (Feiefjord) fisehte, 6 Arten, nåmlich: Synchæta baltica Enrr»., Syncheta vorar RovusserLet, Synchæta triophthalma LAUTERB., Synchæta curvata n. sp., Mastigocerca marina n. sp. und Amuræa eruciformis Thom. Von Ende August an mussten die Untersuchungen wieder nach Bergen verlegt werden, wo sie bis zur Herausgabe der vorliegenden Arbeit fortgesetzt wurden. Wie oben bemerkt, habe ich versucht, das Auftreten der Råder- tiere im Plankton im Fjordwasser bei Bergen zu verfolgen, um hin- sichtlich der Zeit der Entwicklungsperioden der versehiedenen Arten Frfahrung zu gewinnen. Diese Untersuchungen miissen indessen wåhrend eines långeren Zeitraumes fortgesetzt werden, bevor man in dieser Richtung irgendwelche siehere Schliisse ziehen kann. dJe- doch ist aller Grund dazu vorhanden, anzunehmen, dass jedenfalls die Entwicklungsperioden der Synchaetaarten im wesentlichen mit dem Massenvorkommen der niederen Algen zusammenfallen, die nåmlich den wesentlichsten Bestandteil ihrer Nahrung auszumaehen scneinen. oi 6 1905] Beitråge zur Kenntniss der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 5 Die Rådertiere sind wie bekannt itiberwiegend Stisswassertiere, und man muss es als ziemlich sicher ansehen, dass die Arten, die jetzt als marine auftreten, urspriinglich vom Sisswasser ins Meer- wasser gekommen sind, einzelne vielleicht unmittelbar, andere aller Wahrscheinlichkeit nach mit Brackwasser als dazwischenliegender Aufenthaltsståtte. För die letzere Anschauung sprechen unter anderem die reichen Funde gemeinsamer Formen får Siiss- und Salzwasser in der Ostsee und deren verschiedenen Verzweigungen, die auf diese Tierarten ziemlich gut durchforseht sind. Eine Art, die an der norwegischen Kiste im Ubergang zu sein seheint, ist Notholea labis Gossz, die bisher anscheinend haupt- såchlich in Sisswasser gefunden wurde — Gossz giebt jedenfalls »lacustrinae* an — die aber innerhalb des von mir untersuchten Gebietes noch nicht in Siisswasseransammlungen nachgewiesen werden konnte. Dagegen ist sie hier sowohl eine der charakteristisehsten Brackwasser-Rådertierarten, wie ich sie auch mehrmals in der Lit- toralzone des Fjordwassers gefunden habe. Pterodina patma ist möglieherweise auch hier im Ubergange begriffen, indem ich sie in einer Brackwasserlache gefunden habe, und sie ausserdem von Levander im nordöstlichen Teile des baltisehen Meergebietes gefunden worden ist. Auch die ihr nahverwandte Pt. clypeata muss als eine solehe im Ubergang befindliche Form bezeichnet werden, die nun fast ganz aus den Siisswasseransammlungen verschwunden ist, wåhrend sie im Brack- und Salzwasser sehr allgemein vorkommit. Von der Rotatorienfauna in den von mir untersuchten Brack- wasseransammlungen kann das gesagt werden, dass sie im allge- meinen der Littoralfauna des Fjordwassers in ihrer Zusammensetzung sehr gleicht. Infolge der stark beschrånkten Raumverhåltnisse in den kleineren Lachen wird hier indessen die Zahl der Individuen leicht eine verhåltnismåssig viel grössere werden als in der Lit- toralregion, wo die Individuen es leicht haben, sich itiber ein fast unbegrenztes Gebiet auszubreiten. Die meisten Brackwasserlachen sind zudem in der Regel nur temporår, und das Tierleben kann daher mit fortsehreitender Konzentration vielen Verånderungen unter- worfen sein. Die temporåren Brackwasserlachen entstehen in der Regel auf die Weise, dass Regenwasser in Vertiefungen der Klippen liegen bleibt, wo es entweder bei sehr hohem Wasserstand (Springflut) mit dem Fjordwasser in Verbindung kommt, oder von dort liegenden Resten von Meeralgen oder dergl. nach und nach eine mehr oder 6 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 weniger starke Beimischung von Salz bekommt. Zu Anfang wird der Salzgehalt in vielen von diesen Lachen ziemlich gering sein, und die Fauna hat da mitunter eine Zusammensetzung, die im wesentlichen mit der der gewöhnlichen Sisswasserlachen tiberein- stimmt. Wenn aber die Konzentration allmåhlich fortschreitet, ver- åndert sich die Fauna, sodass sie zu dem Zeitpunkte, an dem man ihre grösste Entwicklung annehmen kann, ein vom urspriinglichen durchaus verschiedenes Aussehen hat. In einer Strandlache ganz nahe bei der Bucht von Reigstad hatte ich Gelegenheit, eine solehe Entwicklung durch alle Phasen zu verfolgen. Die Lache, die an einer Stelle lag, wo ich tåglich voriiberging, hatte sich wåhrend einer Regenperiode gebildet und hatte eine ziemlich kleine Ausdehnung (ca 2 qm). In der ersten Probe aus dieser Lache (genommen 17. 7. 04) fand ich folgende Formen: Philodine atrimi. Furcularia micropus. Saculus viidis. Copeus caudatus. Euchlanis dilatata. Distyla gissensis. Monostyla lunaris. Metopidia acuminati. Mastigocerca rattus. Pterodina patina. Diaschiza semiaptera. Wie man sileht, ist dies eine ganz gewöhnliche Sisswasser- fauna, die noch keinerlei Beimischung von Brackwasserelementen zeigt. Nur 3 Tage spåter war der Charakter der Fauna vollståndig veråndert. Nur eine einzigste der obengenannten Arten war zuriick- geblieben, nåmlich Pterodina patima (sie wurde iibrigens erst am folgenden Tage 21. 7. gefunden), im ibrigen war die Fauna jetzt aus folgenden Arten zusammengesetzt: Synchæta gyrina. Rotifer vulgaris. Colurus bicuspidatus. Notholea labis. Diglena rousselett n. sp. Von diesen traten Symnchaeta gyrina und Notholea labis in einem ganz erstaunlichen Reichtume auf, und auch Digelna rousseleti n. Sp. war ausserdem gut vertreten, wåhrend Rotifer vulgaris nur in einer geringen Anzahl von Exemplaren vorhanden war und die anderen Arten auch nur sparsam auftraten. EE ET TE NE ERE EE 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 7 Wie man sieht, hat hier also im Laufe von ein paar Tagen eine totale Verånderung mit der Fauna stattgefunden, von einer Siisswasser- zu einer ziemlich ausgeprågten Brackwasserfauna. Der grosse Individuenreichtum bei mehreren Arten zeigt zugleich, wie sehnell die Vermehrung bei diesen Tierformen vor sich gehen kann. Infolge eines bestindig herrsehenden Windes und sonst tro- ekenen Wetters war die Wassermenge im Laufe der wenigen Tage bedeutend zusammengeschwunden, und das Wasser zeigte nach Zu- satz von arg. mitr. einen nicht geringen Salzgehalt. Drei Tage spåter (23. 7.) war die Konzentration weiter fort- geschritten und nur Notholea labis und Pterodina elypeata (die letztere wurde erst am 21. 7. gefunden) waren jetzt zuriickgeblieben und hielten sich bis alles Wasser am 925. 7. vollståndig verdunstet war. In einer etwas grösseren Brackwasserlache auf einer kleinen Insel im Feiefjord, aus der ich im Laufe von fast 4 Wochen so gut wie tåglich Proben zog, erwies sich die Fauna dagegen sehr stabil hinsichtlich der vorhandenen Arten, wåhrend die Arten unter sich in höehst ungleichem und sehr wechselndem Individuenreichtume auftraten. Sie enthielt folgende Formen: Brachionus wrceolata. Colurus caudatus. Notholea spimifera. Pleurotrocha bidentata n. sp. Notholca labis. Von diesen war Brachiomus urceolata in den ersten Proben in einer dominierenden Anzahl Individuen vorhanden, wåhrend es nach dem Verlaufe einer Woche Notholea labis war, die vollståndig tiber- wog, und 10 Tage spåter hatte Colwrus caudatus eine ganz enorme Zahl, anscheinend auf Kosten der anderen Arten. Nach einem grösseren Regengusse, wodurch also eine bedeutende Menge Siisswasser zugefiihrt worden war, begann Brachionus urceo- lata sich wieder stark zu entwickeln, und eine betråchtliche Anzahl Månnechen dieser Art kam nun auch zur Entwicklung, wåhrend Pen in der ersten Periode nicht zu sehen waren. Als die betreffende Lache mit dem gr ossen Regenzusatz Ab- fluss in eine unterhalb liegende Flutwasserlache bekam, wurde ein Teil ihrer Bewohner in diese iibergefiihrt, die einen bedeutenden Salzgehalt hatte und iiberdies mit verfaulenden Tangresten stark verunreinigt war. Brachiomus urceolata konnte spåter im Algengiirtel des Fjord- wassers ausserhalb der letztgzenannten Lache nachgewiesen werden, 8 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 wo sie sich ganz wohl zu befinden schien und sogar eine Woche spåter wieder gefunden werden konnte, allerdings nur in einer kleinen Anzahl von Exemplaren. Solche Wechsel in der Zusammensetzung der Fauna finden ibrigens håufig statt auch hinsichtlich des Planktons des Fjord- wassers, was wohl jeder Planktonforseher zu konstatieren Gelegen- heit gehabt hat, ebenso wie sie auch innerhalb der limnetischen Fauna håufig vorkommen, und die Ursachen dazu sind keineswegs leicht anzugeben. Was das Fjordwasser anbetrifft, so spielen hier aber aller Wahrscheinlichkeit nach die Strömungsverhåltnisse eine sehr wesentliche Rolle. Die eigentliche Littoralfauna scheint nach meinen Firfahrungen viel stabiler zu sein, zum mindesten sind einzelne der charakteristi- scheren Formen fast beståndig im Algengirtel zu finden, wenn auch in höehst wechselnder Individuenanzahl. Die Fauna hier unter- seheidet sich, wie vorher bemerkt, nicht sehr von der der Brach- wasser- und Flutwasserlachen. Folgende Arten sehe ich als cha- rakteristisch an: Synehæta cecilia. Furcularia reinhardti. Pleurotrocha littoralis. Pleurotrocha bidendata. Pleurotrocha marina. Colurus bicuspidatus. Colurus eaudatus. Pterodima clypeata. Notholea striata. Notholea labis. Notholea spimfera. Sessile Formen, die man in dieser Region zu finden erwarten könnte, bin ich im Fjordwasser an der norwegischen Kiiste nach- zuweisen noch nicht im Stande gewesen, wåhrend solehe von Levander im baltisehen Meergebiete gefunden worden sind, allerdings an Stellen, wo der Salzgehalt sehr gering ist. Mehrere der obengenannten Littoralformen sind ziemlich gute Schwimmer. 0 ist das mit den Synch. cecilia, Pterodima clypeata, Notholca-Arten und Amwrea cochleare der Fall, und diese Arten werden daher bisweilen auch im Plankton angetroffen. Sie sind aber nach meiner Erfahrung vorzugsweise an die littorale Zone ge- bunden und kommen nie in den auf offener See gefisehten Plank- tonproben vor. Beziiglich der Frage, welche von den marinen Rådertieren als echte Planktonformen aufzufassen sind, können sich hier natirlieh verschiedene Meinungen geltend machen, und die Grenze zwischen 1905] —Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 9 diesen und den Uferformen ist keineswegs leicht zu ziehen. Die verschiedenen im Plankton gewöhnlich vorkommenden Arten werden natiirlich auch zwischen den Alsen zu dem Zeitpunkte allgemein sein, da sie tiberhaupt in Menge im Fjordwasser vorkommen, und umgekehrt werden die im allgemeinen an die littorale Zone ge- bundenen Formen, wie oben bemerkt, wåhrend ihrer Entwicklungs- perioden sich oft im freien Fjordwasser ausbreiten und so als Plank- tonformen auftreten können. Bei gleichzeitiger Untersuchung von sowohl Plankton- als Lit- toralproben von derselben Lokalitåt muss man hieriiber im Klaren sein, indem hier die gehörige Riieksicht-auf das biologische und das morphologisehe Verhalten der Arten genommen werden muss. Als echte Planktonformen sehe ich folgende Arten an: Synchæta baltica. Synchæta neapolitana. Synchæta triophthalma. Mastigocerca marina Synchæta curvatda Anuræa crueiformis. Synchæta vorax. Hierzu kann vielleicht Anuræa cochleare gefiigt werden, die sich im baltisehen Meergebiete als håufige Planktonart sezeigt hat, die aber an der norwegischen Kiiste, wo sie iibrigens nur in sehr geringer Menge gefunden wurde, immer in der littoralen Region angetroffen worden ist. Im limnetisehen Gebiet ist die Art eine typische Planktonform. Von den genannten Planktonrotatorien kommt Synchæta trioph- thalma im Fjordwasser das ganze Jahr hindureh vor und ist auch in Proben festgestellt worden, die so spåt wie am Schlusse des November, ja sogar in der ersten Hålfte vom December im Meere ausserhalb der Kiiste gefiseht worden sind. Synchæta neapolitana ist in der offenen Bucht von Neapel gefunden worden und muss daher wie die zwei vorigen als pelagisch angesehen werden. Die Zzwei anderen Synchæta-Arten habe ich in der unmittelbaren Nåhe des Meeres gefunden, meistens im Plankton, das ziemlich reich an Peridineen war. Von Mastigocerea marina und Anurea eruciformis könnte man zu glauben geneigt sein, dass sie eigentlich in der littoralen Region zu Hause sind; indessen habe ich beide diese Arten, die letzt- genannte sogar in Menge, in den Planktonproben aus dem Meere ausserhalb Bergens Kiste gefunden, was man kaum erwarten sollte, wenn die Arten Littoralformen wåren, und in der Algenregion 10 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 kommen sie nach meinen Erfahrungen nur dann vor, wenn sie auch im freien Fjordwasser verhåltnismåssig allgemein sind. Die marinen Rådertiere leben im allgemeinen nur in den oberen Wasserlagen, und unter einer Tiefe von ca 25 m sind sie wahr- seheinlich nur selten zu finden. Die meisten Planktonarten scheinen sich ziemlich nahe unter der Oberflåche aufzuhalten. An Bergens biologiseher Station habe ich Gelegenheit gehabt, Proben zu unter- suchen, die mit Schliessapparat in einer Tiefe von 50 bis 100 m gefischt waren. In diesen habe ich nur leere Panzer von Anuræa eruciformis gefunden. Im Feiefjord liess ich im vergangenen Sommer verschiedene Male mein Netz gerade iiber den Boden in einer Tiefe von ca. 60 m. gehen, und das Resultat waren auch hier nur leere Panzer der genannten Amuræa-Art, die sich im Laufe des Sommers in den bei Bergen liegenden Fjorden iiberall recht håufig gezelgt hat. Von marinen Bodenformen im strengeren Sinne kann hier nach meiner Frfahrung kaum die Rede sein. Nur in verhåltnismåssig seichten Fjordarmen breiten sich die Littoralformen auf dem Boden aus. So scheint dies im inneren Teile des Puddefjords der Fall zu sein. Hier habe ich das Netz tiber dem Boden niederlassend, also in einer Tiefe von 6—9 m, mehrmals die im Littoralgirtel ge- wöhnlichen Rådertiere bekommen. So wurden in einer der Proben folgende Arten gefunden: Synchæta cecilia. Pleurotrocha littoralis. Furcularia remhardt:. Colurus caudatus. Pterodina elypeata. Anuræa cochleare. Notholea striata. Notholea spimifera. In einer gleichzeitig gefisehten Oberflåchenprobe derselben Stelle fand sich von diesen Arten nur Synchæta cecilia, alle anderen fehlten. Wie aus dem Folgenden hervorgeht, habe ich an der nor- wegischen Kiiste insgesamt 31 Arten mariner Rådertiere gefunden, deren Verteilung auf Meerwasser und Brackwasser aus nachste- hender tabellariseher Ubersicht hervorgehen wird: 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. Pi Art In Meerwasser In Plank- ton KE NN nrk akk vååd FE AGNE å ka koke er balfed su. ITossissieeseere — ADA — ROG de EE — Hed Aae — GOL ae > ee ee — ee SA ETR — Je TE SNUS, Føøelra platypteras..v..avvruavanrr ean gravitata- ....s-.viaravrvvver Kuldra renhordb ...s.».svavsveer Kl rorrocha MOArina +-..r.ivsvvasakee — Moan ar -— dekt pe rousseleti amaiveneremnneeenen ME Geer MATING oa vvomesrn iv vavi. Meeldnis dilatata.....a+.rose. erd MA enmdatus ...oriavesderessss. == UGLE LE EE == HE TE EE Ken patind...v.2ldesusserereer — ETL ONE FENORUS UTCCOIATES Lav earnevevnrr TE ==." GE EEE ETG EA DE ØP TATE UO EE EE =P ==" GEL EA ee ==" ET + In Brack- Littoral de: + | + + | + + in) + -|- + —- + | + + | + + | + -- |- + + | + + | + += -t + | + + | + + | + + | + +) -|- + | + + | + 1) Wahrscbeinlich nur zufållig. 2) Nordaasvandet. 12 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 Zum Vergleich mag angefihrt sein, dass Prof. E. von Dapay)) aus der Bucht von Neapel folgende 12 Arten notiert hat, die von ihm in den Jahren 1885—86 gefunden wurden: Rotifer eitrinus. Fureularia marina. * Fureularia neapolitana. *Diurella brevidactyla. *Oolurus rotundatus. Furcularia reinhardti. * Diurella marima. * Botriocerca lomgicauda. *Colurus truncatus. Pterodina clypeata. Synchæta baltiea (= $S. littoralis?). Die mit * bezeichneten beschrieben. sind von v. Dapay als neue Arten Hierzu können die spåter von Prof. JeNNINGSs an demselben Orte gefundenen Synchæta triophthalma und Synchæta meapolitana hinzugefigt werden. Dr. K. M. Levanpzer?) giebt aus der nåchsten Umgebung von Helsingfors insgesamt 48 Species an, von denen folgende bis jetzt an der norwegischen Kiiste nicht gefunden wurden: Floseularia cornuta. — ornata. —- pelagiea. Gastrosechiza flexilis. Notommata torulosa. Dimocharis pocillum. Diaschiza lacimulata. — semiaptera. — Sp. Monostyla lunaris. — cornutd. Colurus dicentrus? — — leptus. Pterodina erassa. Anuræa eichvaldi. Notholea acuminati. Synchæta monopus. Asplamchna girodi. Triarthra longiseta. Albertia intrusor. Mastigocerea carinata. — curvata. Diplax videns. Fuchlamis plicata. Cathypna luna. -— appendieulata. Monura duleis. Metopidia lepadella. — triptera. Brachiomus pala. — brevispinus. Notholea foliacea. | Merkwiirdigerweise ist das Geschlecht der Synchæten in diesem Materiale nur mit 2 Arten vertreten ($S. balfica und S. monopus). l E. v. Dapay: ,A Napoly öböl rotatoriåi*. *) K. M. LEVANDER: Materialien z. Kenntn. der Wasserfauna*, 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 13 Das Wasser des baltisehen Meeres ist wie bekannt stark mit Siisswasser vermischt. Durch die vielen grösseren und kleineren Fliisse, die in diesen Meeresarm einmiinden, wird ganz natiirlich eine bedeutende Zahl von Sisswasserformen zugefiihrt, was ein Blick auf die hier gegebene Liste auch deutlich zeigt. Verschiedene von diesen Arten sind allerdings dazu iiberge- gangen, permanente Bewohner des baltisehen Meeres zu werden, Wo eilnige von ihnen ganz charakteristische, för dieses Gebiet eigen- tiimliche Varietåten entwickelt haben. Andere sind bisher nur dort beobachtet worden und werden sich vielleicht als spezifisch baltisehe Formen erweisen. Auch friiher sind von mehreren Forsehern (0Q. F. MöÖLLEr, EHrRENBERG, ErcHwaLD und ImHor) verschiedene Rådertierarten aus diesem interessanten Meergebiete nachgewiesen worden, das in ver- schiedener Hinsicht eine Sonderstellung einnimmt, sowohl betreffs. seiner Fauna als der iibrigen Naturverhåltnisse. Von der Nordsee-Kiiste finden wir sowohl in der bekannten Monographie von Hupson & Gossz!), als auch in den Arbeiten von Hoo»p*), RousseLeT?*) und mehreren anderen Forschern verschiedene Arten Rotatorien besprochen. Das von Hoo» iiber die an der Kiiste Irlands gefundenen Arten aufgestellte Verzeichnis umfasst 25 marine oder in Brackwasser vorkommende Rådertiere, von denen folgende an der norwegischen Kiiste noch nicht gefunden wurden: Syncheæta tavma. Distemma raptor. platyceps. Diaschiza fretalis. Colurus dumnonius. grallator. dicentrus. Monura colurus. lomeheres. Brachionus miilleri. Notholea scapha. The Rotifera. Diglena pachida. catellina. Rattulus calyptus. Colurus dactylotus. cælopinus. micromela. Metopidia cornuta. Mytilia tavina. teresa. pæeilopus. producta. London 1886 und 89, 1) Hupson & GossE: 2) Hoop: Academy 1895. 3) RoOUssELET: Soc. 1902. On the Rotifera of the Country Mayo. Proc. of the R. Irish The Genus Synchæta. Journ. of the R. Microscop. 14 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 Mehrere dieser Arten werden allerdings an geeigneten Stellen auch bei uns zu finden sein. Von den in der trefflichen Monographie von RoussELET be- sehriebenen 9 Salz- und Brackwasserarten vom Geschlecht der Synchæta sind nicht weniger als 6 von mir bei Bergen gefunden worden, und es ist aller Grund vorhanden anzunehmen, dass auch die fehlenden 3 Arten, Synchæta tavma, S. littoralis und S. monopus hier gefunden werden können; Synchæta monopus ist freilich bis jetzt nur in der Ostsee gefunden worden; das war aber auch mit S. baltica?) der Fall, die jetzt im Fjordwasser an der Kiiste bei Bergen nachgewiesen ist. Synchæta lttoralis ist bis jetzt mit Sicherheit nur von der Kiiste Englands bekannt, wo sie in Brackwasserlachen gefunden wird. Wie ich indessen schon oben andeutete (siehe die Liste iiber Dapay's Fund), hat man allen Grund anzunehmen, dass es dieselbe Form ist, die Dapay in der Bucht von Neapel gefunden hat, und die in seiner oben erwåhnten Arbeit unter dem Nåamen Syncheæta baltieu KHRENBERG aufgefiihrt ist. Die Synchæta-Arten waren zu der Zeit, da Dapavy seine Funde veröffentlichte, nur noch wenig bekannt, sodass eine Verwechslung ganz gut erklårlich ist. Aus Dapays im iibrigen nicht ganz zufriedenstellender Figur geht mit ziemlich grosser Deuilichkeit hervor, dass er eine Form vor sich gehabt hat, die eine bedeutende Ubereinstimmung mit Rovs- SELETS Synchæta littoralis zeigt, da sie wie diese und Symchæta triophthalma 2 deutliche frontale Augenflecken besitzt. Merkwiirdigerweise bespricht Roussetzt Dapays Fund weder in seiner Monographie, noch stellt er dessen Form als synonym mit einer der von ihm besprochenen Arten hin. Von der norwegischen Kiiste liegen nur einige wenige ver- streute Mitteilungen tiber Funde von marinen Rådertieren vor. Von diesen soll nur Trnomsons Fund von Anuræa eruciformis im Plank- ton, die hier gefiseht wurde, erwåhnt werden. Diese Art, die also zum ersten Male nach norwegischen Exemplaren beschrieben wurde, hat sich, wie aus vorliegender Arbeit hervorgeht, als eine allgemeine Planktonform erwiesen, nicht nur im Fjordwasser, sondern auch im Meere ausserhalb der Kiiste unseres Landes und es wirde hiernach 1) EHRrENBERG giebt zwar an, dass er S. baltica im adriatischen Meere (bei Venedig) gefunden hat, dies beruht jedoch vielleicht auf einer Verwechslung mit einer oder der anderen der spåter beschriebenen Arten. Uber Gossz & Hoop's seblichen Fund von $. baltica n der Nordsee s. unten. 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 15 sehr merkwiirdig sein, wenn sie nicht auch an anderen Stellen an der Kiiste der Nordsee festgestellt werden könnte. Bevor ich dazu iibergehe, die einzelnen von mir gefundenen Arten zu besprechen, erlaube ich mir, der geehrten Direktion von Bergens Museum, die teils durch Bewilligung eines Reisebeitrages, teils auf andere Weise meine Arbeit bei der Erforschung der hier behandelten Gruppe unterstitzt hat, meinen Dank auszusprechen. Besonderer Dank gebiihrt auch den Herren 0. NOorpGAARD (Ber- gens biologisehe Station), Mr. C. F. Rovssztet (London) und Dr. K. M. Lævanper (Helsingfors), die mir alle auf verschiedenste Weise wertvolle Hilfe bei meiner Arbeit iiber die marinen Råder- tiere haben zuteil werden lassen. Ord. Bdelloidæ. Fam. Philodinidæ. Philodine citrini EARENBERG 1838). EHRENBERG: Die Infusionstierchen 1838. Hunson & Gosse: The Rotifera 1886. Diese Philodma-Art ist eigentlich eine Sisswasserform, die gewöhnlich in der Littoralregion der Siisswasser vorkommt, im Sehlamme oder im Sumpfmoor der Lachen und Teiche. Indessen habe ich sie ein paar Mal auch in Lachen mit schwach salzhaltigem Wasser gefunden, in der Nåhe des Strandes auf Radö, bei der Dampfschiff-Landungsbriicke Bövaag und in einer Flutwasserlache auf einer kleinen Insel der ausserhalb liegenden Schåren, jedoeh ziemlich spårlich. | 1) Fir die Arten, die man in der Monographie von HuDson & GOssE deut- lich beschrieben findet, habe ich eine bibliographisehe Ubersicht aufzustellen fiir unnötig gehalten; eine solche soll nur betreffs derjenigen Arten geliefert werden, die spåter beschrieben sind oder wo es mir aus besonderen Griinden erforderlich schien. Im allgemeinen ist jedoch die Arbeit angegeben, worin die Arten zum ersten Male beschrieben wurden. Die Zahl hinter dem Namen des Autors be- zeichnet die Jahreszahl, in der die erste Beschreibung veröffentlicht wurde. 16 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 Rotifer vulgaris, SCHRANK 1782. SCHRANK in ,,Naturforscher* XVIII. 1782 (Vorticella rotatoria). Hupson & Gossz: The Rotifera 1886. Kommt bisweilen in der littoralen Region långs der Kiiste vor; ferner habe ich sie im Fjord bei Os (Bjørnefjord) gefunden, im Kanal bei Bergens biologiseher Station, im Nordaasvand und in mehreren Brack- und Salzwasserlachen in den Schåren (Feiefjord). Sie hat wie die vorgenannte Art — und wie die Mitglieder der Familie tiberhaupt — ihre grösste Verbreitung in Siisswasser, ist aber schon friher von anderen Stellen her als im Meer- und Brack- wasser vorkommend bekannt. An den genannten Stellen war sie ziemlich spårlich vorhanden, vielleiecht mit Ausnahme des Nordaasvand, wo ich einmal eine grössere Anzahl Exemplare zwischen Grinalgen in einer Vertiefung gleich bei der KEisenbahnlinie, zwischen Fjøsanger und Hop fand. Ord. Ploima. Subord. Illoricata. Fam. Synchætidæ. Synchæta baltica KHARENBERG, 1834. (af. Fie: ND) EHRENBERG, OC. G.: Das Leuchten des Meeres. Abhandl. der Akad. d. Wis- sensch. Berlin 1834. == Die Infusionstierchen. Leipzig 1838. Hvupson & Gossz: The Rotifera. London 1889. PLATE, L. H.: Ueber die Rotatorienfauna des bottnischen Meerbusens. Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 49, 1890. LEVANDER, K. M.: Materialen zur Kenntniss der Wasserfauna in der Umgeb. von Helsingfors. Acta Soc. pro Fauna et Flora Fennica. Helsingfors. Bd. XII. 1894. ROUssELET, C. F.: The Genus Synchæta. Journ. of the Roy Microsc. Society. London 1902. Wie man aus obenstehender Literaturibersicht ersehen wird, wurde diese Art zuerst von EHRENBERG im Jahre 1834 beschrieben. Sle wurde im Plankton der Ostsee gefunden und man nahm an, dass sile zu den QOrganismen gehört, die das bekannte Lichtphånomen erursachen, das unter dem Namen ,Meerleuchten* bekannt ist. AA 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 17 EHRENBERG bemerkt jedoch, dass irgendwelches Leuchten bei ihnen auf experimentellem Wege nicht nachgewiesen werden konnte. Auch Verfasser dieses hat die Art in ,,Meerleuchten-Proben* zusammen mit Mengen von leuchtenden Peridineen (Ceratium fuss) gefunden, aber es muss als ausgemacht angesehen werden, dass S. baltiea keinen Anteil an diesen Lichtphånomenen hat. Die beste und vollståndigste Beschreibung der Art finden wir bei LevanDer in dessen oben erwåhnten Arbeiten, wo man auch eine sehr instruktive Figur findet. Im wesentlichen auf dieser Basis ist die in der Monographie von RovusseLet gegebene Beschreibung abgefasst worden. Charakteristisch fir die Artist die in LevanDers Beschreibung erwåhnte und in seiner Figur ziemlich gut wiedergegebene Glocken- form. Oft habe ich sile schwimmend mit ganz oder teilweise ein- gezogenem KFusse gefunden, und die Körperform wurde in diesem teilweise kontrahierten Zustande ziemlich eckig. In meiner auf Taf. I (Fig. 1) wiedersegebenen Figur, die mit Hilfe camera lucida nach einem mit Cocain betåubten FExem- plare gezeichnet ist, habe ich das typische Aussehen der Årt im lebenden Zustande dargestellt. Stark aufreblåhte Exemplare kommen dann und wann zusammen mit schlankeren und kantigeren vor, die möglicherweise jiingere Individuen sein können, da sie meistens kleiner als die Hauptform sind. Uber die 4 Sinnesborsten giebt Roussenet an, dass sie bei S. baltica aus Bindeln von feineren Borsten zusammengesetzt sind. Dies ist jedoch nichts fir die Art spezifisches, sondern ist, wie sich zeigte, bei allen von mir untersuchten Arten der Familie der Fall. Das Augenpigment zeigt bei einzelnen Exemplaren die Tendenz, sieh in zwei teilweise getrennte Flecken zu teilen. Bei einem Ex- emplar bemerkte ich auch einen schwachen rötlichen Schein in der nåehsten Umgebung des Auges, verursacht durch eingestreute kleine rote Pigmentkörner. Der Uncus war bei einem der untersuchten Exemplare mit 6 sehr spitzen Zåhnen bewatfnet, von denen die vordersten die grössten waren. Die Panereasdriisen sind knåuelförmig und haben einen kör- nigen Inhalt, in dem mehrere lichtbreechende Zellen sichtbar sind. Sie sind mit feinen Fåden (Muskelfåden) an der åusseren Wand des Mastax befestigt und liegen dicht bis an den Oesophagus zu beiden Seiten desselben. Auch die Exeretionskanåle tangieren diese Organe; : 33 18 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 jedoch ist es mir nicht gelungen, eine direkte Verbindung zwisehen diesen Organsystemen festzustellen. Was den weiteren Verlauf der lateralen Kanåle anbetrifft, so wird meine Auffassung hieriiber am deutlichsten aus der Figur her- vorgehen. Die von Lrvanper besprochenen und in seiner Figur wiedergegebenen Verzweigungen habe ich nicht finden können, da- gegen habe ich mehrere Driisen oder knotenförmige Erweiterungen daran gesehen, so an den Seiten der Pancreasdriisen und unterhalb dieser auf beiden Seiten des Magendarmes und gerade vor dem Eingange in die Blase. Dieses letztgenannte Paar kann möglieher- weise auf die von LevanDer angegebene Weise sebaut sein, ohne dass dies von mir deutlich an dem untersuchten und AE Exemplar gesehen werden könnte. RovussecLzts Figur ist in diesem Punkte ziemlich unklar, was gewlss dem Umstand zugeschrieben werden muss, dass sie nach einem konservierten Exemplar hergestellt ist. Das Magen-KHpithel besteht bei der hier besprochenen — und ibrigens auch bei den ibrigen Arten der Familie — aus verhålt- nismåssig grossen runden Zellen mit körnigem Zelleninhalt und einem deutlich zentral liegenden Kerne, wie aus meiner Figur hervorgeht. Im Oesophagus sind die Zellen er gseformt und meist schwieriger zu trennen. Die Wiånde dieses Organes zeigen eine mehr oder weniger deutliche Långsstreifung, die die Beobachtung ihrer Zellenstruktur åusserst schwierig macht. Der Mageninhalt erwies sich bei den meisten der von mir unter- suchten FExemplare als aus niederen Algen bestehend und war in Ubereinstimmung hiermit bråunlieh mit einem griinlichep Anfluge. In einem untersuchten Exemplare aus einer Probe, die im wesent- lichen Peridineen enthielt, konnten leere Panzer von solchen deut- lich im Magendarm gesehen werden, wie bei dem Exemplar, dessen Mageninhalt ziemlich hell, fast farblos war. S. baltica seheint nach meinen Erfahrungen eine sehr kleine lebhafte Art zu sein. Sie schwimmen gewöhnlich nur sehr langsam umher und legen sich bald wieder nieder. Alle von mir unter- suchten FExemplare zeigten auch eine höchst auffållige Unleidlichkeit gegeniiber jeder Störung, was die Darstellung brauchbarer Pråparate in hohem Grade erschwerte. Wie friher schon bemerkt, ist die Art zu verschiedenen Zeiten n Fjordwasser bei Bergen. gefunden worden. Im Frihjahr sieht Li 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 19 man sie vereinzelt zwischen den anderen Arten in den an Algen reichen Planktonproben, aber die meisten Exemplare habe ich im Nachsommer und Herbste unter Mengen von Peridineen gefunden, besonders zu der Zeit, wenn sich das Meerwasser sehr leuchtend zeigt; wie aber oben bemerkt, kann man jedoch kaum annehmen, dass die Art irgend einen Einfluss auf dieses Leuchten hat, das zwar hauptsåchlich von den sgleichzeitig anwesenden Peridineen- Arten herrihrt, bisweilen aber auch von Noctiluca, bei der diese Eigenschaft ja schon långst bekannt ist. Im ganzen muss die Art in dem untersuehten Gebiet als spårlich auftretend bezeichnet werden, da ich in allen untersuchten Proben nur eine geringe Zahl von Individuen gefunden habe. Aus RovussecLets Darstellung sceheint hervorzugehen, dass die - Art bis zur Herausgabe seiner Monographie nicht mit Sicherheit in der Nordsee gefunden war, wåhrend Gosskes Angabe RoUssELET zufolge auf Verwechslung mit anderen spåter beschriebenen Arten beruht. Auch Hoops!) angeblicher Fund von der S. baltiea an der Westkiiste von Irland bezieht sich zufolge derselben Quelle auf eine andere Art, nåmlich die von RovusszeLrT besehriebene und nun auch an der norwegischen Kiiste gefundene S. cecilha. Uber Erren»Beres und Dapays angebliche Funde dieser Art im Mittelmeere habe ich mich im Vorhergehenden schon ausge- sprochen. Das grösste von mir gemessene Exemplar hatte eine Långe von 0.525 mm und eine grösste Breite von 0.272 mm. | Synehæta vorax, RousseLET 1902. Taf. 1, Fig. 4, 5. RovsseLET, OC. F.: The Genus Synchæta 1. c. 1902. Obschon eine sehr charakteristische Art ist S. vorax erst im Jahre 1902 erkannt und deutlich beschrieben und abgebildet worden, nåm- lich von Rovsserrkt in seiner Monographie iiber die Synchæta- Arten. Die charakteristische Körperform, der grosse kegelförmige frontale , Fihler* (?) und der schlanke, gegliederte Fuss machen die Art leicht erkennbar, und hat man sie einmal gesehen, wird man sie spåter sogleich von allen anderen marinen Synchæta-Arten unter- scheiden. 1) Siehe seine oben angefihrte Arbeit iiber an der irisehen Kiiste gefundene Rådertiere. 20 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 Der Uncus ist nach meinen Untersuchungen mit 6—7 sehr erossen Zåhnen bewaffnet. Die innere Organisation ist im tibrigen, wie auch von RoUssELET angegeben, typisch. | Die Gesehlechtsorgane können bei voll ausgewachsenen, ge- schlechtsreifen Individuen sehr gross werden und nehmen in Ver- bindung mit dem grossen Magensacke nahezu die ganze Körper- höhle ein. Die Keimzellen sind sehr gross mit deutlich zusammengesetzten Kernen. Der Mageninhalt ist in der Regel braun und besteht wie bei der vorigen Art wesentlich aus niederen Alven. Ihr hauptsåehliehstes Auftreten fållt auch, wie vorher bemerkt, mit dem Massenauftreten der Diatomeen im Plankton zusammen. | Die verhåltnismåssig grossen, ovalen Eier werden von den Weibehen gewöhnlich am Fusse oder am hinteren Teile des Körpers befestigt getragen, bisweilen in einer Anzahl bis zu 8. Die Art gehört zunåchst der folgenden zu den håufigsten und in der grössten Anzahl vorkommenden Planktonrotatorien an der norwegischen Kiiste. In der grössten Menge fand ich sile gegen Mitte Juni in Proben, die ich im Puddefjord ausserhalb Bergens biologiseher Station fischte. In einer Probe von dieser Stelle fand ich auch 16. v. Js. eine Anzahl Månnchen, die sich zu dieser Art gehörig erwiesen. Das auf Taf. 1, Fig. 5 wiedergegebene wurde an dem leeren Eihåutchen, das es eben gvesprengt hatte, hångend gefunden. Wåhrend es unter Beobachtung war, machte es sich von dem am Fusse des Weibehens befestigten Eihåutchen los und sehwamm spåter lebhaft in dem kleinen Wassertropfen umher, in dem ich die Weibchen isoliert hatte. Es wurde dann mit Coceain betåubt und mit Hilfe camera lueida gezeichnet. Sowohl bei diesem als bei dem auf Tafel II, Fig. 1 wieder- gegebenen Månnehen konnten bei Anwendung 880-facher Vergrös- serung deutlich Spermatozoen im unteren Teile des Spermasackes sesehen werden. Das Aussehen derselben geht aus der in Taf. II Fig, 2 sesebenen Abbildung hervor. Sie waren bei den beobachteten Månnchen in lebhafter Bewegung. Der sanze obere Teil des Spermasackes war, soweit ich sehen konnte, von knåuelförmigen Zellen mit einem sehr feinkörnigen 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 21 Zelleninhalte angeföllt und enthielten keine fertiggebildeten Sper- matozoen. Uber und etwas rechts dem Spermasacke sah ich ein driisen- artiges Organ mit einem rundlichen, lichtbrechenden Kerne und einem sehr feinkörnigen Inhalte. Es ist mir nicht gegliiekt, die Bedeutung des Organes herauszufinden. Die in der Figur wiedergegebenen Finschniirungen waren bei den untersuchten Månnchen im allgemeinen deutlich. Ausser an der oben angegebenen Stelle habe ich S. vorar im allgemeinen fast iiberall in den Schåren ausserhalb von Bergen gefunden und selbst in Planktonproben, die im offenen Meere gefiseht waren, habe ich sie finden können, in den letzteren allerdings nur in einer geringen Anzahl von FExemplaren. RovsseLeT bemerkt, dass diese Art wahrseheinlich eine Sommer- form ist, und das ist allerdings insofern richtig, als ihr hauptsåch- liehstes Auftreten in das Sommerhalbjahr fållt, von April bis Sep- tember. Ich habe sie jedoch auch vereinzelt in Proben gefunden, die in den Monaten November und Januar im Fjordwasser ausser- halb Bergen gefisceht wurden. Die Långe dieser Art wird von RousseLeTt auf durchschnittlich ungefåhr 0.272 mm (ein grosses Exemplar 0.340 mm) fir die Weib- echen, die Långe der Månnchen auf 0.149 mm angegeben. Das ørösste von mir gemessene Weibehen hatte eine Långe von 0.450 mm. Das abgebildete Månnehen war ungefåhr 0.146 mm gTrOoss. Friher ist die Art, soweit dem Verfasser bekannt, nur an den Kiisten Englands gefunden worden. Synchæta triophthalma LAUTERBORN, 1894. Mat. TL Fig, 2-9. LAUTERBORN, R.: ,Die pelagischen Protozoen und Rotatorien Helgolands*. Wis- senschaft. Meeres-Untersuch. aus d. Piol. Anstalt auf Helgoland 1894. RovsseLeT, OC. F.: The Genus Synchæta 1. c. 1902. Im Fjordwasser bei Bergen ist S. triophthalma nach meinen Erfahrungen die unzweifelhaft håufigste Synchæta-Art und kann in Planktonproben vom Ende Mårz oder Anfang April bis weit in den Oktober hinein, ja in geringer Menge auch das ganze Winter- halbjahr hindureh gefunden werden. In Planktonproben, die im Meere ausserhalb der Kiiste gefischt wurden, habe ich die Art, allerdings in ziemlich geringer Anzahl am Schlusse des Oktober und in der Mitte des November gefunden. Die untersuchten Plank- 29 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 tonproben waren Vertikalschnitt 400—0 m; in der Oberflåeche muss die Art in dieser Zeit noch in einer nicht unbedeutenden Anzahl vorhanden gewesen sein. In einer bei der Flut am 9. 11. v. JSs. im Kanal bei Bergens biologiseher Station gefisehten Probe war sie auch ganz Zahlreich vorhanden, ebenso wurden in einer spåteren Probe von derselben Stelle am 16. 11. etliche Exemplare gefunden. Die Art wurde zuerst von LaUTERBORN beschrieben und ab- gebildet, der sie an der Kiiste von Helgoland fand. Spåter ist sie ausfiihrlieh von Rovsszrrr in seiner Monographie beschrieben worden, wo auch eine sehr gute Figur der typischen Form zu finden ist. Die voll ausgewachsenen, fortpflanzungstiiehtigen Weibehen haben in der Regel eine breitere, meist sehr aufgeblåhte Körper- form, so wie es aus meiner Abbildung hervorgeht (Fig. 3, Taf. I). Die zugespitztere, schlankere Form ist sehr charakteristiseh för jiingere Individuen. Die angeschwollene Körperform wird zum Teil dureh die stårkere Entwicklung der Geschlechtsteile, teils freilich auch durch reichlichere Nahrungsaufnahme verursacht. Die Eier sind, wie aus der Figur hervorgeht, verhåltnismåssig oross. Sie werden in der Regel an der Cutieula des Fusses oder Hinterleibes befestigt setragen, oft in einer Zahl von 6—8, in der Regel jedoch in geringerer Zahl. Am håufigsten trifft man die Weibchen mit Eiern im Sommerhalbjahr, aber noch so spåt wie 9. 11. trugen verschiedene Individuen Eier. Die vier ,Stylif variieren ganz betråchtlich in der Långe und sind bei einzelnen Individuen stark nach innen gebogen, bei anderen kurz und gerade. Der mediane Augenfleck ist in der Regel sehr gross, zeigt aber selten die Tendenz sich zu teilen. Dagegen breitet sich das Pigment oft darum aus, besonders hinten dartiber und bildet bisweilen einen grossen triangulåren Fleck mit einer meist etwas abgerundeten Grundlinie. Das Pigment ist bei dieser Art mehr violett als bei den anderen von mir beobachteten Arten der Familie. Bei den im Winter gefisehten Individuen ist die Pigmentierung durchgehends wenig hervortretend und die bekannten Pigment-Kanåle, die die Augenflecken miteinander verbinden, enthalten da nur schwache Andeutungen von Pigment, ja bei einzelnen Individuen können Pigmentkörner in diesen Kanålen tiberhaupt nicht nach- gewiesen werden. Im ganzen zeigen sich die Winterexemplare als durchsichtiger als die Sommerformen. Einzelne der am 16. Novem- ber gefisehten Individuen waren fast vollståndig hyalin; die frontalen 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. — 93 Augenflecken waren nahezu verschwunden, der mediane Fleck war auffållig klem und im dem fast ganz leeren Magen sah man im oberen Teil nur einige braunrote Körner. Eigentiimlich fir die Art sind die ungepaarten, lateralen Fiihler, die auf der linken Seite") am Grunde des einzehigen, etwas ge- kriimmten, meist undeutlich gegliederten Fusses liegen. Bei ålteren Weibechen mit Eiern wird der Fuss oft nach innen getragen, wodurch eutieulåre Falten entstehen, die möglicherweise der eigentlichen Gliederung des Fusses entsprechen. Obwohl ich, wie oben bemerkt, reichliches Material dieser Synchæta-Form zur Hand gehabt habe, ist es mir doch nicht ge- gliiekt, irgendwelehe Månnchen zu finden, die ich zu dieser Art gehörig ansehen könnte, und alle meine Versuche solehe aus FHiern ausgebriitet zu erhalten, sind bisher ganz vergeblich gewesen. Die Grösse ist, wle von RousskerLet angegeben, sehr variabel und hångt natirlich zum Teil vom Alter und der Entwicklung der Individuen, zum "Teil auch von der Menge der aufgenommenen Nahrung ab. Die grössten Individuen fand ich in Proben vom Ende des Mai. Eins von diesen hatte eine Långe von 0.273 mm und eine grösste Breite von 0.240 mm. S. triophthalma ist friher bei Helgoland gefunden worden (LAUTERBORN), an der Kiiste Englands (Hoop, RousseLeT) und in der Bucht von Neapel (JenninGs zufolge RoUssELET). Synchæta neapolitana RovsserLet 1902. Nebenstehende Fig. 1. RovsseLET, OC. F.: The Genus Synchæta 1. c. 1902. Die Form wurde von RovusseLeT nach Exemplaren beschrieben, die ihm vom Prof. JennInGs geschickt wurden, der die Art in grosser Anzahl in Proben gefunden hatte, die in der Bucht von Neapel gefiseht worden waren, die also bisher der einzigste be- kannte Fundort war. Es war mir daher eine grosse Uberraschung, sie im Fjordwasser bei Bergen zu finden, wo ich sie allerdings nur in einer einzigen Probe (21. 9. 04) und nur in einer geringen Zahl von Exemplaren gefunden habe. In der Probe, die ziemlich reich 1) Infolge eiues Fehlers bei der Ubertragung sind die Figuren 2 und 3 verkehrt auf die Platte zu liegen gekommen. Diese Figuren miissen also um richtig zu erscheinen in einem Spiegel gesehen werden. TE 24 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 an niederen Algen war, wurde iibrigens eine Merge Individuen von S. triophthalma und S. vorax samt einzelnen Exemplaren von S. baltica und S. ceeilia gefunden. RousseLeTs Beschreibung ist so vollståndig, dass ieh nichts wesentliches hinzuzufiigen habe; meine Exemplare stimmten im ganzen gut damit tiberein. Nur die Körperform ist, wie nebenstehende Figur zeigt, etwas abweichend von der, die RousseLET in seiner Abbildung der Art giebt. Die rein åussere Form ist jedoch bei E vi EE pr G v dieser wie bei den tbrigen Arten der Familie allerdings variabel.") Die Cuticula des Halses ist, wie auch in der Figur RoussELETSs wiedergegeben, gewöhnlich faltig, bei den verschiedenen Individuen jedoch etwas verschieden. Das beste Kennzeichen ist der eigentiimlich gebaute, einzehige Fuss, von dessen Endglied sich eine in diesem Genus sonst ganz Un- Figur wiedergegebene Körperform, waren aber sonst in allen wesentlichen Punkten 1) Etliche von RousseLET empfangene Exemplare zeigten die in seiner mit der von mir gefundenen Form ibereinstimmend. 1905] —Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 25 bekannte sporenåhnliche Bildung erhebt, die etwas höher als die eigentliche Zehe ein wenig links von dieser sitzt und sehråg auft- wårts verichtet ist. Dieser Sporn ist am Ende ziemlich stumpf, gleiehsam abgebrochen') und hat eine verhåltnismåssig breite Basis, die fast iber das ganze letzte Fussglied reicht. Seiner Stellung wegen halte ich es fir höehst zweifelhaft, dass er ein Rudiment einer zweiten Zehe sein könnte. Die Klebdrise zeigt auch keine Spur zur Teilung. Welche Bedeutung dieser Sporn eigentlich haben kann, ist mir ausfindig zu machen nicht gegliiekt. Keine von den anderen bisher bekannten Arten dieser Familie besitzt ein entspre- ehendes Organ, sodass dies ein vorziigliehes Mittel zur Identification dieser Art ist. Hinsichtlich der inneren Organisation bietet sie nichts besonders bemerkenswertes. Die Zellen des Magens sind sehr gross. Im Oesophagus ist die Zellenstruktur ziemlich undeutlich; die Zellen sind hier anscheinend sehr unregelmåssig geformt. Die Wiånde dieses Organes zeigen eine deutliche Långsfaltung. RovusseLet giebt eine Långe von 163 p an; das grösste von mir gemessene lebende Exemplar war 0.213 mm lang mit einer ørössten Breite von 0.180 mm. Alle iibrigen waren kleiner. Synchæta cecilia RousseLET 1902. Tar POEie 7. RovsseELET, OC. F.: The Genus Synchæta 1. c. 1902. Diese kleine hiibsche Synchæta-Art ist ziemlich gut charak- terisiert, sowohl dureh den Bau des Fusses als dureh die Anord- nung der lateralen Fiihler. Die Körperform ist wie bei den anderen Arten der Familie einigen Variationen unterworfen. So habe ich Exemplare gefunden, deren mittlere Körperpartie stark ausgeweitet, fast kugelförmig aufgeblåht war, neben solehen mit einer bedeutend sehmåleren Körperform. Die Cutieula zeigt bei den konservierten Exemplaren eine Menge feiner långslaufender Falten, die ich bei den untersuchten lebenden Individuen zu entdecken nicht imstande war. Meine Exemplare stimmen im iibrigen ganz gut mit RoUussELETS Beschreibung und Figur iberein. Diese Art ist wie S. tremula sehr geneigt, sich mit Hilfe von Klebstoffåden fest an vorhandene Gegenstånde zu heften. Auch 1) In der Figur ist er etwas zu spitz wiedergegeben. 26 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 die Eier sind gewöhnlich mit Hilfe soleher Fåden am Fusse be- festigt. Die Eier sind bedeutend runder als bei irgend einer der an- deren von mir beobachteten Spezies, bisweilen fast kugelförmig. Die Art scheint wesentlich an die littorale Zone gebunden zu sein, kommt aber ab und 7u, wenngleich sparsam auch im Plank- ton im inneren Teile des Puddefjords bei Bergen vor, der die ein- zigste Stelle ist, wo ich sie bis jetzt gefunden habe. Der seichte Kanal bei Bergens biologiseher Station, wo sie Mitte Mai v. Js. zum ersten Male beobachtet wurde und wo ich sie spåter ver- schiedentlich wiedergefunden habe, steht in unmittelbarer Verbind- ung mit diesem Fjordarm. Die Grösse variiert bedeutend; die meisten Exemplare sind jedoch sehr klein, und die Art muss als die kleinste der bisher be- kannten marinen Synchæta-Arten bezeichnet werden. Das grösste gemessene Fxemplar hatte eine Långe von 0.188 mm. Synehæta gyrina Hoop 1887. Tak. Å, Pig. 6. Hoop, Jorn: Chats about Rotifers: Synchæta gyrima. Science Gossip 1887. RovsseLET, OC. F.: The Genus Synchæta 1. c. 1902. Bisher wurde diese Art nur in Brackwasserlachen an der englisehen Kiiste gefunden; auch bei uns ist sie bisher im Brack- wasser und nur an einer einzigsten Stelle bekannt, nåmlich Bøvaag auf Radø, nordwestlich von Bergen, wo sle im Laufe einer Woche in grosser Menge in einer ganz nahe am Fjord liegenden Lache vorkam (siehe hieriiber S. 6—7). Sie ist eine ausserordentlich leb- hafte und rastlose Art und ein vorziiglicher Schwimmer. Die Art ist sehr gut von Hoop sowie von RoussELET charak- terisiert worden, mit deren Beschreibung meine Exemplare ziemlich gut iibereinstimmen. Der Augenfleck ist, wie auch von Rovusszetert angefiihrt, in der Regel in seinem unteren Teile deutlich geteilt. Irgend eine Aus- breitung von Pigment um das Auge, wie dies bei mehreren anderen Synchæta-Arten zu sehen ist, habe ich bei dieser Form nicht ge- tunden, obwohl ich eine bedeutende Anzahl Exemplare untersuchte. Der Uncus war bei einem untersuchten Exemplare mit 7 Zåhnen bewaffnet. Die innere Organisation war im iibrigen typiseh. Bei mehreren mit Osmiumsåure fixierten Exemplaren war die ed 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. DOT Querstreifung der Muskulatur bei glieklicher Beleuchtung ziemlich deutlich sichtbar. Die Långe ist durchsehnittlich ungefåhr 0.230 mm. Fig. 2. Synchæta curvata n. sp. Taf. I. Fig. 8 und beistehende Textfigur 2. Diese Form zeigt eine bedeutende Ubereinstimmung mit S. tavima Hoop, von der sie sich besonders durch den kegelförmigen Kopfvorsprung sowie dadurch, untercheidet, dass der Hinteleib spitzer ausgezogen und der Fuss etwas schlanker als bei S. - tavma ist. Die Wimperohren sind ziemlich klein; der Cilienapparat im ibrigen typiseh. Die 4 Fiihlborsten sind von gewöhnlicher Långe und Form und wie bei den anderen bekannten Arten der Familie plaziert. Der Augenfleck ist einfach, rot pigmentiert. Der dorsale und die lateralen Fiihler sind wie in den Figuren angegeben plaziert. PJ Pr 28 O. J. Lie Pettersen. [No. 10 Wie bei S. tavima ist die ventrale Seite bedeutend abgeplattet; der Körper ist in der Regel zugleich gebogen, sodass das Tier in totem Zustande fast immer auf die Seite zu liegen kommt. Es ist aus diesem Grunde auch schwierig, eine gute Dorsalskizze der Art zu erhalten, da die mit Cocain betåubten Exemplare nur mit grosser Miihe in eine giinstige Stellung gebracht werden können. Betreffs der inneren Organisation bietet die Art nichts beson- ders Bemerkenswertes. Der Kauapparat ist vom Oblomga Typus. Der Umneus ist mit 6—7 Zåhnen bewatfnet, von denen der vorderste der grösste ist. Der Oesephagus und der Magendarm sowie die Panereasdriisen sind von der gewöhnlichen Grösse und Struktur. Die Geschlechtsorgane waren bei einzelnen Individuen (so bei dem in Fig. 8 auf Taf. I wiedergegebenen) sehr gross. Da ich diese Form anfangs fir identisch mit L. tavina hielt, wurde sie leider nur sehr ungentigend untersucht. Spåter habe ich nur sehr mangelhaftes formolfixiertes Material zu meiner Verfigung vehabt. Die Långe kann durchschnittlich auf ungefåhr 0.200 mm an- vesetzt werden. Das grösste gemessene Fxemplar hatte eine Långe von 0.213 mm und eine erösste Breite von 0.098 mm. Die Art kam im Plankton spårlich im Fjordwasser bei Bergen vor, in Gesellschaft mit S. triophthalma und S. baltica, besonders im Spåtsommer, August bis September 04. Synchæta sp. I. Daf TM Kie. 1- 9: Bei der Untersuchung einer Probe vom Puddefjord bei Bergen im Juni v. J. fand ich unter einer grossen Anzahl. Weibechen von S. triophthalma und S. vorax einige kleine Månnehen, von denen ich in Figur 1 auf Tafel II eine Abbildung gegeben habe. Welcher Synchæta-Art sie angehören ist mir mit Sicherheit zu bestimmen nicht gegliiekt. Rousseret, der die Figur gesehen hat, spricht die Vermutung aus, dass es möglicherweise Månnchen von S. vorar sind. Sie zeigten jedoech wenig Ubereinstinmung mit den typischen Månnchen dieser Art. Vielleicht låsst sich diese Ungleich- heit damit erklåren, dass der Cilienapparat bei den untersuchten drei Exemplaren zum Teil eingezogen war. In Figur 2 habe ich das Aussehen der Spermatozoen bei dem 1905] —Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 29 - abgebildeten Månnehen wiedergegeben, dessen innere Organisation im iibrigen nichts von besonderem Interesse bietet. Fertig gebildete Spermatozoen waren, wie schon unter S. vorax bemerkt nur im unteren Teile des Spermasackes vorhanden. Ihre Bewegung konnte deutlich schon bei einer Vergrösserung von ca. 400 beobachtet werden. Fam. Triarthrada. Polyarthra platyptera KHARENBERG 1838. EHRENBERG: Die Infusionstierchen 1838. HvuDson & Gosse: The Rotifera 1886. Obwohl eine ausgeprågte NSisswasserform kommt diese Art gelegentlich im Fjordwasser bei Bergen vor, wo ich sie besonders im inneren Teil des Puddefjords bei Bergens biologiseher Station und in dem seichten Kanal beim Staats-Marineetablissement gefunden habe. Ich habe sie jedoch nur unmittelbar nach starken Regen- giissen gefunden und vermute deshalb, dass die gefundenen Exem- plare mit dem rinnenden Wasser in das Fjordwasser hinausgespiilt wurden. Die in dem genannten Kanale gefundenen Individuen waren jedoch ganz lebhaft und schienen sich im salzigen Wasser reeht wohl zu befinden. | Im baltisehen Meergebiete ist die Art verschiedene Male nach- gewiesen worden, unter anderem von NorpqQuist und LEVANDER, die sie in den inneren Schåren im nördlichen Teile der bottnischen Bucht fanden. In Wasser mit bedeutendem Salzgehalte wird sie sich långere Zeit kaum halten können. Man wird sie daher im wesentlichen nur gelegentlich ausserhalb der Flussmiindungen im Fjordwasser antreffen können, möglicherweise auch ausserhalb von Kloakenaus- låufen. Fam. Notommatadæ. Notommata gravitata n. Sp. Taf. II, Fig. 3—3. Unter Clorophyceen fand ich im Juni v. J. im Kanal bei Bergens biologiseher Station 2 Exemplare einer sehr grossen Notom- mata-Form, die vermutlich nicht friher beschrieben worden ist. Sie waren sehr tråge und hielten sich ausschliesslich innerhalb der dicht zusammengewirrten Algenfåden auf. 30 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 Infolge ihrer grossen Empfindlichkeit sowohl gegen Deckglas- druck als gegen die Einwirkung von Betåubungsfliissigkeiten war die Untersuchung trotz der Grösse des Tieres mit grossen Schwierig- keiten verbunden. Das zuerst untersuchte Individuum zog sich unter dem Deck- glas sofort so energisch zusammen, dass jede nåhere Untersuchung fast ganz unmöglich wurde. Nach dem anderen der gefundenen Exemplare vermochte ich die in Fig. 3 wiedergegebene, nicht be- sonders gute Figur darzustellen, die ohne Hilfe Camera lueida mit 55-facher Vergrösserung gezeichnet werden musste, da ich nur bei dieser Vergrösserung das ganze Tier im Gesichtsfelde hatte. Die Umrisse wurden in die mit Camera markierten Lången- und Breiten- masse eingezeichnet. Wie man aus der Figur ersehen kann, ist der Kopf durch zwei Querfalten in drei Abschnitte geteilt und durch eine grössere Falte deutlich vom Körper getrennt. Das Råderorgan ist ventral gestellt und dicht besetzt mit sehr kurzen und feinen Cilien. Es erstreckt sich iber die Unterseite des ganzen Kopfes und geht ohne deutliche Grenzen in die abge- plattete ventrale Körperseite iiber. In voll ausgestreckter Stellung ist die Körperform fast wurm- förmig. Die Cuticula ist weich. Der Kopf ist sehr retractil. Das Gehirn ist sehr gross, undeutlich dreilappig und hat einen orobkörnigen Zelleninhalt. Das Auge, das in dem mittleren Gehirnzipfel liegt, ist verhålt- nismåssig gross, einfach, fast schwarz pigmentiert. Der Mastax ist oval und von im Verhåltnis måssiger Grösse. Infolge der starken Retraction gelang es mir leider nicht, den Kauapparat ordentlich mit Kalilauge aufzuhellen. Er musste daher ausgepresst werden und litt dabei einigen Schaden, weshalb meine Zieichnung' kein vollkommenes Abbild seines wirklichen Aussehens ist. Der sehr undeutlich abgesetzte Oesophagus ist sehr kurz und breit und geht ohne deutliche Begrenzung in den grossen langge- streckten Magendarm iiber, dessen Fpithel aus grossen kantigen Zellen besteht. ; Die Pancreasdriisen waren oval und lagen auf beiden Seiten bei dem vordersten Ende des Magendarmes. Der Excretionskanal bildet auf beiden Seiten des Mastax einen Knoten. 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 31 Die Excreationsblase ist relativ klein und liegt gleich vor den verhåltnismåssig sehr kleinen Klebdriisen, deren Aussehen aus Fig. 5 hervorgeht. Der KFuss ist 2-gliedrig und die Zehen sind sehr klein, kegel- förmig. Von oben gesehen, ragt eine blasenförmige Cutieularbildung iiber und zwischen den Zehen hervor. Der Mageninhalt war braun mit griinlichem Anflug und sehien im wesentlichen aus organiscehem detritus zu bestehen. Diese Art gehört zu den grössten bisher bekannten Rotatorien- formen, da sie in voll ausgestrecktem Zustande eine Långe von ca 1.26 mm hatte. Wie scehon bemerkt habe ich bisher nur 2 marine FExemplarc dieser Art gefunden. In einer Siisswasserprobe aus Bergens nåch- ster Umgebung sah ich im Juni ein an die hier beschriebene Art sehr erinnerndes Rådertier, das sich ebenfalls zwischen Clorophyceen befand. Das FExemplar wurde leider nicht conserviert. Hoffentlich wird es mir spåter gliicken, die Art an der genannten Stelle wiederzutfinden, sodass es möglich wird, die Liieken auszufiillen, die sich infolge der genannten Schwierigkeiten noch in meiner Beschreibung befinden. Furcularia reimnhardtu ErRENBERG 1838. PIET PS: EHRENBERG: Die Infusionstierchen 1888. Hvupson & Gossze: The Rotifera 1886. LEVANDER, K. M.: Materialen zur Kenntn. d. Wasserfaun. 1. c. 1894. Ich habe meine Skizze des Fusses bei dieser Art reproduciert, weil dieser und besonders die Form der Zehen ausserordentlich charakteristiseh ist und unzweifelhaft das beste Kennzeichen zur Identifikation. Die meiner Meinung nach beste Beschreibung finden wir bei LÆVANDER in seiner obenzitierten Arbeit. Mit dieser stimmten die von mir gefundenen Exemplare gut iiberein. Die Art ist iberall in der littoralen Zone långs der Kiiste ausserordentlich allsemein, auch im Brackwasser z. B. im Nordaas- vand und in mehreren Flutwasserlachen in den Schåren. Plurotrocha marina DUSARDIN 1841. Syn. Furcularia marima, DUSARDIN. DvuJARDIN: Histo. Nat. Zooph. 1841. Huvupson & Gossze: The Rotifera 1886. Eine mit Gosses Beschreibung und Figur ziemlich gut iiber- 39 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 einstinmende Form, die ich ab und zu in der Littoralregion der untersuchten Fjordgegenden und in kleinen Brackwasseransamm- lungen angetroffen habe. Wie schon von BErGEnDaL!) hervorge- hoben, muss diese Art der ErrenBErG'schen Familie Pleurotrocha eingeordnet werden, die fir die augenlosen Fwreularia-åhnliechen Arten eingerichtet wurde. Pleurotrocha bidentata, n. Sp. Par MARS 007. Die Körperform ist nicht so schlank wie bei den vorherge- henden, der Riicken am höchsten etwas hinter der Mitte, der hintere Teil an Dicke gleichmåssig abnehmend. Der vorderste Teil des Kopfes ist mit einer mehr oder weniger deutlichen Finsechnirung von der Halspartie getrennt. Ventralseite etwas abgeplattet, scehwach sebogen. Der Fuss ziemlich undeutlich gegliedert, scheinbar mit einem Gliede. Die Zehen kurz mit breiter Basis. Das Råderorgan frontal gestellt, sein vorderster oberer Rand fiihlerartig vorgesehoben. Die Cilien ziemlich grob. Auf jeder Seite der grossen Mundöffnung ist eine steife, am Ende meist hakenförmig gebogene Birste zu sehen, dle als Tast- organ aufgefasst werden muss. Der Mastax långlich und eiförmig, nach vorn mit einer sehr vrossen Öffnung, dureh die die zangenåhnliche scheinbar 2-zahnigen Kiefer weit vorgeschoben werden können. Die Zåhne werden in Wirklichkeit von den eingebogenen Spitzen der unei und rami ge- bildet. Das Manubrium ist natirlich mit den umei verbunden, was aus meiner Zeichnung (Fig. 7 auf Taf. II) nicht mit der wiinschens- werten Deutlichkeit hervorgeht. Uber dem und um den Mastaz habe ich sowohl bei dieser als auch bei der vorangehenden Art ein driisenåhnliches Organ gesehen, worin mehrere grosse lichtbrechende kuglige Körper liegen, die an unpigmentierte Augen erinnern. Den einen von diesen, der neben und dicht an der grossen Gehirnganglie liegt, habe ich in der Figur wiederseseben. Oesophagus, Magendarm und Enddarm typisch. Die Pancreasdriisen oval mit einer grossen, Zzentralliegenden, tark lichtbrechenden Zelle. fyxeretionskanal und Blase typiseh. l D. BERGENDAL: Zur Fauna Grönlands. Act. Univ. Lund. 1891—92. % 4 1905] —Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 33 Die Geschlechtsorgane sehr gros mit 8 grossen Keimblasen. Die Klebdriisen sind von gewöhnlicher Grösse und Struktur. Der dorsale Fihler ist warzenförmig und sitzt an der Grenze zwisehen dem Halse und dem Hinterleibe. Laterale Fihler habe ich nicht finden können, weder bei dieser noch bei der vorange- henden Art. Ebenso wie Pl. marima Dvs. hålt sich diese Art zwischen den Algen der Littoralzone im Fjordwasser und in Flutwasserlachen långs des Strandes auf, wo sie sich hauptsåchlich kriechend, jedoch aueh schwimmend bewegt. Es ist ein sehr lebhaftes Tier, das sich n unaufhörlicher Bewegung auf dem Boden, oder auf der Ober- flåehe der Pflanzen befindet, immer mit seinen vorgestreckten Kiefer- zangen nach Nahrung schnappend, die fast ausschliesslich als Greif- organ fungieren. Die Nahrung besteht hauptsåchlich aus verwesendem Pflanzen- materiale, aber auch aus Diatomeen, Mastigophoren und Infusorien. Die Långe ist durchschnittlich ca 0.190 mm. Das gerösste ge- messene FExemplar war 0.210 mm lang. Pleurotrocha littoralis, LEvaNDER 1894. LEVANDER, K. M.: Materialen z. Kenntn. d. Wasserfauna 1891. Uber diese grosse Pleurotrocha-Art finde ich in meinen Notizen angegeben, dass die untersuchten Exemplare vollståndig mit der von LEVANDER in seiner oben angegebenen Abhandlung gegebenen Be- sehreibung und Figur iibereinstinmen. Ich habe daher ein ein- gehenderes Studium nicht för erforderlich gehalten und ebenso auch keine Skizze angefertigt. Ich fand die Art zum ersten Mal im Mai 1901 unter Cloro- phyceeu in dem obenerwåhnten Nordaasvand, wo ieh sie auch spåter verschiedentlich wiedergefunden habe. Im Juli desselben Jahres (01) wurden auch einige Fxemplare in einer Littoralprobe aus dem Björnefjord (bei Os) gefunden. Auch in dem Kanal bei Bergens biologischer Station wurden einige wenige Exemplare in der Mitte des Juni ds. J. und endlich zwei Exemplare in einer Lit- toralprobe aus den Schåren im Feiefjord gefunden, also an einer Stelle, wo das Wasser hinsichtlich seines Salzgehaltes der Ober- flåchenschicht der Nordsee entspricht. Die Art kann nach meinen Erfahrungen nirgends als zahlreich bezeichnet werden, aber es scheint, als ob sie im Sommerhalbjahr in der littoralen Zone der Westkiiste verstreut aufzufinden ist. 34 34 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 Diglena rousseleti n. sp. Taf. IT, Fig. 9—11. Wie aus Fig. 9 auf Taf. IT zu ersehen ist, ist diese bisher zwar unbeschriebene Art vom gewöhnlichen Diglena-Typus. Der Leib ist im allgemeinen schwach gebogen; er ist in dem hinteren Teile am höchsten. Der Kopf und die Halspartie sind nur undeutlich getrennt. Der Fuss ist 2-gliedrig, sehr retractil und trågt 2 blattförmige, gebogene Zehen mit zugehörigen Kittdriisen. Der dorsale Fiihler sitzt auf der Grenze zwischen Hals und Hinterleib und ist, wie aus der Figur hervorgeht, warzenförmig. Soweit ich habe entdecken können, steht er in Verbindung mit dem mittleren Fligel der sehr grossen Gehirnganglie. Laterale Fihler habe ich nicht finden können. Die 2 rot pigmentierten Augen sitzen auf dem vordersten Teile des Kopfes, gleich beim Grunde des bei den Diglena-Arten gewöhnlich gebogenen Vorsprunges, der gewiss die Rolle eines Tastorganes spielt. | Die Cilien des Råderapparates sind ziemlich kråftig. Am vor- dersten Teile desselben sitzt auf beiden Seiten ein Bindel långerer unbeweglicher Sinnesbiirsten, von denen sich mehrere als kork- zieherartig gewunden erweisen. Flip. 3. Der Kauappar Fig. 3 at ist zangenförmig und erinnert sowohl in seiner Bauart wie in seiner Funktion an den der Pleurotrocha-Arten.') 1) Mr. RoUssELET, der Gelegenheit hatte, meine Figur zu sehen, macht mich darauf aufmerksam, dass die Linie, die den uncus vom ramus trennt in meiner Figur des Kauapparates Fig. 11, Pl. IT nicht wiedergegeben ist. Ich gebe daher nebenstehender Figur 8 eine von RoOUssELET korrigierte Skizze dieser Organteile. 1905] Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 35 Er kann wie bei diesen Arten durch die grosse Mundöffnung ziem- lieh weit vorgeschoben werden und wird benutzt, um damit die Nahrung aufzuschnappen. Wie ich die innere Organisation aufgefasst habe, geht am besten aus meiner Figur hervor. Wie daraus zu ersehen, ist der Magen- darm sehr gross und er war bei den meisten Exemplaren ganz mit niederen Algen gefillt, deren lebhafte grine Farbe dem Tiere ein ganz schönes Aussehen gab. Die ganze Kopf- und Halspartie war schwach rosafarbig. Die durchsehnittliche Långe kann auf ca 0.230 mm angesetzt werden. Das grösste gemessene Exemplar hatte eine Långe von 0.245 mm. Mr. Rovussetet hat mir in einem Briefe mitgeteilt, dass er diese Form vor Jahren in Brackwasser nahe bei Great Yarmout gefunden hat. Meine Exemplare stammen alle aus einer Brackwasserlache bei Bövaag auf Radö, wo die Art, wie oben erwåhnt, vom 20. bis zum 28. Juli ds. J. in Menge zusammen mit Synchæta gyrind vorkam. Subord. Loricata. Fam. Rattulidæ. Mastigocerea marina n. sp. Nebenstehenden Figur 4. Im Nordaasvand, siidlich von Bergen, fand ich sehon im Jahre 1901 eine Mastigocerca-Form, die ich damals, jedoch unter einigem Zweifel, mit der von Levanpzr beschriebenen M. eurvata identifizieren zu können glaubte. Spåter habe ich sie öfters in Planktonproben aus dem Fjorde bei Bergen als auch aus dem Meere ausserhalb der Kilste wiedergefunden, und die spåter vorgenommenen Untersuch- ungen haben mieh mehr und mehr in dem Glauben bestårkt, dass meine Form verschieden sein muss, sowohl von LevanDErs M. cu'- vata als auch von der von LaUTErBOrN beschriebenen M. dubia, die ibrigens aller Wahrscheinlichkeit nach synonyme Formen sind. Viele der von mir gefundenen Exemplare stimmen in der Kör- perform ziemlich gut mit der von Levanger fir seine M. curvata gegebenen Figur iiberein, und den grössten Unterschied bietet eigent- lich der vorderste Teil des Kopfpanzers, der bei M. curvata Lzv. nur einen dorsal liegenden Frontalzahn besitzt, bei meinem Exemplar 36 O. J. Lie Pettersen. [No. 10 dagegen 4 dergleichen, die auf die in untenstehender Figur ange- gebene Weise angeordnet sind. Ausser diesen 4 Frontalzåhnen sieht man 2 ventrale und 2 dorsale Långsrippen, die nur sehr un- deutlich ber den Frontalrand des Panzers hervorragen. Im ganzen zeigt «meine Art in dieser Beziehung eine bedeutende Uberein- stimmung mit der von Dapav aus der Bucht von Neapel beschrieb- enen Dureha marina, mit der meine M. marina auch hinsichtlich der Form des Panzers in zusammengezogenem Zustande ibereinstimmt. Fig. 4. Aus Dapays Zeichnung geht nicht hervor, wie weit seine Diu- rella marina nur einen oder ob sie mehrere Fussgriffel besitzt, und in seiner in deutscher Sprache wiedergegebenen kurzen Mitteilung iiber die an genannter Stelle von ihm gefundenen Arten (die in ungarischer Sprache veröffentlichte Beschreibung kann ich nicht lesen) sagt er auch nichts hiertiber. Der Umstand, dass er seine Art auf die Familie Dwwrella bezieht, deutet ja an, dass sie in dieser Hinsicht mit anderen bekannten Arten dieses Genus iibereinstimmt. MAD FR TTS RTP) 1905] —Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. or Besitzt Dapayss Diumrella marina nur einen Fusseriffel, so bleibt seine Art auf das Geschlecht Mastigocerca hinzuftihren und in der Nåhe von LrevanDErs oben genannter Art M. curvata zu plazieren. JENNINGS!) scheint betreffs dieser Frage auch im Zweifel sewesen zu sein, fihrt die Art aber unter Diurella an. Figur 4 giebt die wichtigsten Zige des Organbaues bei der von mir gefundenen Form wieder. Wie man sehen wird, stimmt die åussere Körperform weit mehr mit dem Diurella-Typus iiberein als mit den Arten des Geschlechts dJMastigocerca, aber sie besitzt ebenso wie die Arten das letztgenannten Geschlecht nur einen langen Fussgriffel, der im iibrigen wie bei M: curvata Lzxv. relativ kurz ist. Kirzere Styli scheinen zu fehlen; jedenfalls ist es mir nicht gegliiekt solehe nachzuweisen. Die innere Organisation ist in den Hauptziigen typisch. Die Långe variiert ziemlich bedeutend. Durchsehnittlich be- låuft sie sich, was den Panzer anbetrifft auf ungefåhr bis zu 0.200 mm und was den Fussgriffel anbetrifft bis zu ungetåhr einem Drittel dieser Långe. Fam. Euchlanidæ. Euchlamis dilatata Løype 1855. LeypieG: Uber den Bau und die systematische Stell. d. Rådertiere. Z. f. w. Zoologie 1855. Hupson & Gossz: The Rotifera 1886. Zwischen den Algen im Nordaasvand und in mehreren Brack- wasseransammlungen, sowie im Kjordwasser bei Os (Bjørnefjord) und beim Feiefjord. Die Art ist am meisten in Siisswasser verbreitet, ist aber auch friher sowohl in Brackwasser als in Salzwasser gefunden worden, so von Hichwald im baltisehen Meergebiete (bei Reval). Die im Salzwasser und Brackwasser zeigten keine Verschieden- heit mit der im Sisswasser (auch bei Bergen) gewöhnlich vorkom- menden typischen Form. 1) JENNINGS: Rotatoria of the U. States. U. S. Fish Commission. Bull. for 1909. 38 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 Fam. Coluridæ. Colurus bicuspidatus FHRENBERG 1838. EHRENBERG: Die Infusionstierchen 1838. Hvupson & Gosse: The Rotifera 1386. LEVANDER: Materialen z. Kenntniss der Wasserfauna 1894. | Die Exemplare, die ziemlich genau mit der im Sisswasser | vorkommenden Form ibereinstimmten, habe ich in einer Brack- wasserlache im Juni 1901 beim Nordaasvand und im Juli und August ds. J. in åhnlichen Lachen draussen in den Schåren bei | Feie gefunden. Die Art seheint nach den vorliegenden Forschungen ihre grösste Verbreitung im Sisswasser zu haben. Im Fjordwasser habe ich sie noch nicht gefunden. Colurus eaudatus FHRENBERG 1838. EHRENBERG: Die Infusionstierchen 1838. Hvupnson & Gossze: The Rotifera 1886. LEVANDER: Materialen z. Kenntniss der Wasserfauna 1894. Allgemein iiberall in der littoralen Region. Die von mir untersuchten Exemplare stimmten am besten mit der von LevanDer gegebenen Abbildung der Art iberein. | Colurus leptus Gossz 1899. Hvupson & Gosse: The Rotifera II. Supplement 1889. LEVANDER: Materialen z. Kenntniss d. Wasserfauna 1894. Die Exemplare, die mit LevanpDErs Figur dieser Art völlig iibereinstimmten, habe ich im Nordaasvand gefunden, im Kanal bei Bergens biologiseher Station und im Fjordwasser am nördlichen Ende von Radö (Feiefjord). Fam. Pterodinadæ. Pterodina patina (MöLtuer) KArenBErG (1786) 1838. MöLLER, 0. F.: Animaleula infusoria 1876. (Brachionus patina). EHRENBERG: Die Infusionstierchen 1838. Hvupson & Gossk: The Rotifera 1889. Wie oben (pag. 6) schon bemerkt, habe ich diese Pterodina- Art im Juli v. J. in einer Brackwasserlache auf Radö gefunden. 1905] =Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 39 Im Fjordwasser bei Bergen habe ich sie nur in einem einzigen toten Exemplare in dem öfters genannten seichten Kanale zwischen Bergens biologisecher Station und dem Staatsmarineetablissement ge- funden, in den sie wahrscheinlich mit rinnendem Siisswasser, mög- licherweise auch durch eine Kloakenleitung, die in den Kanal aus- miindet gekommen war. Eine permanente Salzwasser-Bewohnerin ist die Art kaum und sie ist vielleieht nur im baltisehen Meergebiete beståndig zu finden. Hier ist sie sowohl von LevanpEer (im Löfösund ausserhalb Hel- singfors) als auch von Ercawanrp (bei Hapsal) nachgewiesen worden. Pterodina clypeata ÉHRENBERG 1838. EHRENBERG: Die Infusionstierchen 1838. HvuDson & Gossze: The Rotifera 1886. Im Gegensatz zu der vorhergehenden ist diese Art besonders in Brackwasser und Salzwasser zu finden. Ich habe sie håufig in der Littoralzone des Fjordwassers wie auch in grösseren und kleineren Brackwasseransammlungen gefunden. Im Kanal bei Ber- gens biologischer Station kommt sie im grössten Teil des Jahres vor, am håufigsten jedoch im Sommerhalbjahr. Im Plankton tritt sie bisweilen in den inneren Fjordarmen auf, so habe ich sie mehrere Male in Proben aus dem Puddefjord und in der Bucht von Rigstad (Radö) gefunden. Gehört zu den håufigsten Brackwasser- und Littoralformen. Fam. Brachionidæ. Brachionus urceolaris 0. F. MörLrer 1786. MÖLLER, 0. F.: Animalcula infusoria 1786. Hvupson & Gosse: The Rotifera 1886. In einer Brackwasserlache auf einem Inselchen beim Feiefjord im Juli und August (04) in Menge. Wie oben erwåhnt, entwickelten sich hier nach einer grösseren Zufuhr von Regenwasser eine Menge . Månnchen, die alle das typisehe Aussehen hatten. Sie waren ausser- ordentlich lebhaft und schwårmten rastlos zwischen den Weibehen umher. Irgend eine Copulierung konnte ich nicht beobachten. Fast alle voll entwickelten Weibehen trugen Sommereier. Durch eine Flutwasserlache kamen etliche Exemplare ins Fjord- wasser, wo sie sich eine Woche hielten. Die Exemplare, die aus 40 O: J. Bie-Pettersen. [No. 10 dem Brackwasser direkt ins allzemeine Fjordwasser tibergefiihrt wur- den, starben so gut wie augenblicklich, was ich mit mehreren Versucehen zu konstatieren Gelegenheit hatte. Fam. Anuræadæ. Anuræa aculeata KRRENBERG 1838. Syn: Brachiomus quadratus Q. F. MöLrLer. EHRENBERG: Die Infusionstierchen 1838. Hvupsun & Gosse: The Rotifera 1886. Die Hauptform habe ich in Salzwasser nie angetroffen; dagegen habe ich mehrere Male eine Varietåt mit sehr langen Panzerdornen in Brackwasserlachen und in der Littoralzone des Fjordwassers, jedoch sehr spårlich, gefunden. Die Art ist eine der charakteristisehsten Planktonformen des limnetischen Gebietes und wird natiirlieh håufig mit dem rinnenden Wasser in das Fjordwasser gespiilt. Im baltischen Meergebiete kommt sie permanent vor und hat sogar mehrere ganz charakteristisehe Varietåten entwickelt. Amuræa cochlearis Gosse 1851. GossE: Catalogue of the Rotifera. Ann. Nat. Hist. 1851. Hvupson & Gosse: The Rotifera 1886. Wie die vorhergehende ist auch dies eine vorzugsweise limne- tische Art, die durch Brackwasser in das Fjordwasser hinausge- kommen ist, wo sie hie und da in der Littoralregion angetroffen werden kann, in seichteren Fjordarmen, möglicherweise auch im Plankton. Auch von dieser Art sind mehrere baltisehe Varietåten be- schrieben worden. Die an der norwegischen Kiiste gefundenen Exemplare waren durchgehends klein und bedeutend durehsiehtiger als die limnetisehen Formen. | [n einer Planktonprobe vom Nordaasvand fanden sich etliche Exemplare, deren Apicaldorn an der Spitze fast gerade quer ab- geschnitten war. Der Panzer ist im iibrigen bei dieser Art sehr variabel und zwischen mehreren der aufvestellten Varietåten findet man deutliche Ubergangsformen. 1905] Beitråge zur Kenntnis der-marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 41 Anuræa eruciformis THo0MmPSON 1892. Taf. II, Fig. 12. THompson: In Proc. of the Liverpool Biol. Society 1892. RovussELET: On Diplois trigona n. sp., and other Rotifers. The Journ. of the Quekett Microscopical Club 1895. LEvANDER: Uber die Artberechtigung von Anuræa eichwaldi. Med. of Soc. pro Fauna et Flora Fennica 1901. Diese Art ist urspriinglich nach norwegischen Exemplaren be- sehrieben, die von THompson in an der Kiiste unseres Landes ge- fisehten Planktonproben gefunden wurden. Spåter ist sie von RovssenreT in seiner oben zitierten Arbeit beschrieben worden, wo man auch eine gute Abbildung davon findet. In der oben genannten Abhandlung ,Materialen z. Kenntn. der Wasserfauna* hat Lrevanper eine sehr nahstehende Form be- sehrieben, die von RousseLkt spåter fir synonym mit der hier be- handelten Art erklårt wurde. Indessen hebt LrevanDEr in einer spåteren Arbeit (oben zitiert) hervor, dass seine Anuræa eichwaldi als eine von Trnompsons Å. cruciformis versehiedene, wenn auch sehr nahestehende selbståndige Art angesehen werden muss. Lk- VANDER fiihrt als Grund hierfir einige Verscehiedenheiten in der Struktur des Panzers an, besonders hinsichtlich der Rippenbildung und weist zugleich darauf hin, dass seine Form durchgehends kleiner als Å. eruciformis ist. Ich habe von Dr. Levanper eine Anzahl Exemplare seiner Form bekommen, die eine bedeutend sehwåcher entwickelte Rippenbildung zeigten als die typische 4: cruciformis. Immerhin kommt es mir vor, als ob die Ähnliehkeit zwischen den beiden Formen so gross sel, dass eine Trennung als zwei verschiedene Spezies kaum als hinreichend begriindet angesehen werden kann. LEVANDERS Form muss nach meiner Meinung als Unterart von Å. eruciformis aufvestellt werden oder vielleicht am besten wie eine spezifiseh baltische Varietåt dieser Art. Auch die norwegisehe Form variiert iibrigens nicht wenig hin- sichtlich der Rippenbildung des Panzers. Ich habe auf Taf. II, Fig. 12 eine Abbildung der typischen Form gegeben, so wie ich sie aufgefasst habe. Die Art tritt nach meinen Erfahrungen wesentlich als Plank- tonform an der norwegischen Kiiste auf, wo sie im Verlaute des Jahres 04 sehr allgemein gewesen ist. Ein eigentliches Massen- auftreten habe ich jedoch nicht konstatieren können, wenn sie 42 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 auch in ein paar Oberflåchenproben in grösserer Zahl gefunden wurde. Auch in Proben aus dem Meere ausserhalb der Kiiste fand ich sie, in einer von diesen sogar ziemlich zahlreich. Notholea lomgispina KELLICOTT 1879. KeLLICOTT: Å new Rotifera. The am. Journ. of Microscopy 1879. (Anuræa longispina). Hupson & Gosse: The Rotifera 1886. Eine 7iemlich ausgeprågt limnetische Art, die nur selten und zufållig im Fjordwasser zu finden ist, in das sie mit rinnendem Wasser ibergefiihrt wird und wo sie sich zu erhalten kaum imstande ist. Ich habe sie nur an 2 Stellen gefunden, nåmlich im -Nordaas- vand, gleich ausserhalb Hopsfossen und in dem Kanal bei Bergens biologiseher Station. Die an letztgenannter Stelle gefundenen Exem- plare waren sehr wenig lebhaft und starben sehr bald. LeEVaNDER fiihrt die Art von der finnisehen Bucht her an, bemerkt aber, dass sie wohl nur an Stellen vorkommt, wo das Wasser fast siss ist. Notholea striuata Q. F. Mönnuzer 1786. Tafl IL, Fig) 14—15. MULLER, 0. F.: Animalcula infusoria 1786. (Brachionus striatus). Hvupson & GosszE: The Rotifera 1886. Ziemlich spårlich im Puddefjord und im Kanal bei Bergens biologischer Station. Ich fand auch einige Exemplare in der Wasser- leitung zu den Salzwasser-Aquarien der biologisehen Station. Ich habe meine Skizzen des Panzers bei dieser Art wieder- gegeben, weil es aussieht, als ob geteilte Meinungen itiber dieselbe herrschen und aller Wahrseheinlichkeit nach mehrere Formen unter N. striata aufgefiihrt sind. Der frontale Rand des ventralen Panzers ist etwas variabel in der Form. In Figur 15 ist er ungefåhr in der typischen Form wiedergegeben. Der Panzer war bei allen untersuchten Individuen bedeutend kiirzer als bei der nahestehenden N. labis, was tibrigens auch aus den auf Taf. II gegebenen Darstellungen dieser beiden Arten hervorgeht. VTA PTE 3 år ål Pr 1905] =Beitråge zur Kenntnis der marinen Rådertier-Fauna Norwegens. 43 Å Notholea labis Gossz 1889. Taf. II, Fig. 16—17. Hupson & GossE: The Rotifera. Supplement 1889. In den Brackwasserlachen gehört die Art, wie schon friher bemerkt, zu den typischen Formen, die selten dort vermisst werden und oft massenweise auftreten. Wie meine Figuren (16—17) zeigen, ist die Panzerform sehr variabel, indem man Exemplare mit einer verhåltnismåssig lang- gestrekten und schmalen Panzerform, mit langen, spitzen Frontal- dornen und verhåltnismåssig lang ausgezogenen Apicalende finden kann, bis zu solchen mit einem breiteren nach hinten mehr abge- rundeten Panzer mit bedeutend ktirzeren Frontaldornen. Die in Hvupson und Gossz's Werk gegebene Abbildung weicht, wle man beim Vergleiche sehen wird, ziemlich betråchtlich von meinen in Fig. 16—17 gegebenen Figuren ab. Eine noch be- deutendere Abweichung zeigt die von ÅPSTEIN in seiner Plankton- Arbeit') (Pag. 164, Fig. 83) gegebene Figur. Aus der mir zugånglichen Literatur scheint hervorzugehen, dass N. labis bisher nur in Siisswasser gefunden wurde, wåhrend ich sie bisher nur in Brackwasser und Salzwasser gefunden habe. Notholea spinefera Hoop 1887. Taf. II, Fig. 18 (und 137). Hoop, J.: Science Gossip, Nov. 1887. Hvupson & GossE: Supplement 1889. Hoop, J.: On the Rotifera of the Country Majo 1895. Ziemlich håufig in der littoralen Zone. Im Puddefjord habe ich diese Art mehrmals in Proben gefunden, die unmittelbar tiber dem Grunde gefischt wurden. Im Juni 1900 zahlreich im Nord- aasvand. - Ob die in Figur 13 wiedergegebene Form wirklich hierher gehört, sehe ich fir sebr zweifelhaft an. Ich glaubte urspringlich in ihr EHRENBERGS Åmuræa biremis wiedergefunden zu haben. Aber RouUsseELET, der meine Figur gesehen hat, meint, dass es bloss eine Form unter Hoonps N. spimfera ist. Sie ist wie aus der Figur hervorgeht, die mit derselben Ver- grösserung wie Figur 18 gezeichnet ist, bedeutend kleiner als die 1) ÅPSTEIN: ,Das Siisswasserplankton* 1896. 44 O. J. Lie-Pettersen. [No. 10 Hauptform und die Panzerform ist auch nicht so wenig' versehieden von Hoops Typus. Aber da die Arten dieses Genus iberhaupt in der Panzerform 7iemlich stark variieren, ist es vielleicht richtig, sie bis auf weiteres hier aufzufthren. Von dieser letzten Form habe ich im Juni 1904 eine kleine Zahl Exemplare in der Wasserleitung zu den Salzwasser-Aquarien von Bergens biologiseher Station sowie im Kanal bei genannter Station gefunden. Erklårung der Tafeln. Såmtliche Figuren (mit Ausnahme von Fig. 3 auf Taf. IT) sind mit Hålfe Camera lucida gezeichnet. Wie schon auf Seite 23 bemerkt, sind die Fig. 2 und 3 auf Taf. I infolge eines Versehens bei der Ubertragung im ,,Spiegeldruck* wieder- gegeben, was man bei der Benutzung der Figuren zu beachten beliebe. Fig. Tafel I. 1. Synchæta baltica, Er». Q Ventralansicht < 255. 2. == triophthalma, LAUTERB. Q Dorsalansicht Xx< 255. 3. — — — Q Ventralansicht >=< 400. 4. — vorax, Rovuss. Q Dorsalansicht > 255. =: — — 0 Dorsalansicht >< 400. 6. — gyrina, Hoop. 2 Dorsalansicht >< 400. 7 — cecilia, Rovuss. Q Dorsalansicht > 400. 8. — cuwrvata, n. sp. 9 Dorsalansicht X 400. Tafel II. 1. Synchæta sp. 3 Dorsalansicht >=< 400. 2. — » OG Spermatozoen > 880. 3. Notommata gravitata n. sp. Dorsalansicht ca. X< 55. 1. —= — Kauapparat >*x< 400. D. — — Fuss mit Zehen > 400. 6. — Pleurotrocha bidentata n. sp. Seitenansicht > 400. 7få == == Kauapparat >< 880. 8. Furcularia reinhardti, EnrB. Zehen >» 400. 9. Diglena Rousseleti n. sp. Seitenansicht *x< 400. 10. — — Kopf in Dorsalansicht =< 400. i. — — Kauapparat!) >< 400. 12. Anuwræa cruciformis, THomPs. Panzer X 400. 13. —Notholca spinifera, Hoop var? Panzer »x< 400. 14. — striata, MöLL. Panzer in Dorsalansicht >< 400. 15. — — — Frontalrand d. Ventralplatte. 16—17. — labis, Gosse. Panzer »x< 400. 18. — spimifera, Hoop. Panzer x< 400. 1) Siehe pag. 34. i | i I ud JR v um Å PNG SÅ EN SA. SET re et TU AG j ø ad p - rå Pa, ve REE O v ar - SGK Bergens Museums Aarbog %ØØZNr. 10 - 1905. yet Lie Pettersen: del TE TT ST————— —— 1207 1 — med ome-termt gne vn spe been aS ——FFn en i 23 Se pet y 554 Bergens Museums Aarbog 19ØØENr. 10 - 1905 -&EX Bergens Museums Aarbog 1905. No. 11. Zur Medusenfauna von Norwegen. Hjalmar Broch. Di. Medusenfauna von Norwegen ist, seitdem MrIcHazr SARS gestorben ist, von den Zoologen nur sehr wenig beriicksichtigt worden. Seit mehreren Jahren habe ich gelegentlich Beobachtungen ilber unsere Medusenfauna gemacht, die doch sehr liiekenhaft und nur als Vorstudien anzusehen sind. Im letzten Jahre hat die Direktion des Bergens Museums meine Untersuchungen in ausser- ordentlich giitiger Weise unterstitzt, und es gewåhrt mir grosse Freude, derselben an dieser Stelle meinen besten Dank zu erstatten. - Die Beobachtungen stitzen sich teilweise auf Plankton-Samm- lungen, die mir liebenswiirdig zur Untersuchung iiberlassen sind, teils auch auf eigenen Beobachtungen. Ich möchte an dieser Stelle eine Liste der beobachteten Species und deren Fundorte mitteilen, und hoffe spåter die Untersuchungen iiber diese interessante Tier- gruppe weiter fortsetzen zu können. Bergen, 20. November 1905. Antomedusae. Sarsia eximid, BOEHM. 1905: In dem Söndeledfjord!) im April. Im Puddefjord (Bergen) im August. Sarsia tubulosa (M. SARS), LEsson. 1904: Bei Risörhalsen im Mai. 1905: In dem Söndeledfjord im Mårz—April, in dem Sandnæsfjord*) im April, in dem Puddefjord im Monat August gefunden. Sarsia gemmifera, FORBES. 1904: In dem Söndeledfjord im September. 1905: In dem Puddefjord in den Monaten Juli—August—September mas- senhaft auftretend. Euphysa aurata, FoOr»Es. 1905: In dem Puddefjord im August vereinzelt gefunden. Amphicodon fritillaria (J. STEENSTRUP), HAECKEL. 1904: Ein Exemplar am 16. Mai in dem Sandnæsfjord gefunden. Tiara pileata, L. AGAss1z. 1903: Kalvaag (sidlich von Stat) im Juni. 1905: In dem Söndeledfjord im Mai. Im Puddefjord im August—Novem- ber, oft massenhaft. An der Inderö3) im September sehr håufig. Cubogaster gemmascens, HARCKEL. 1905: In dem Puddefjord im August—September, oft massenhaft auftretend. Dieser Art habe ich mehrere Exemplare, deren Zugehörigkeit zur Art ich jedoch in versehiedenen Fållen noch bezweitle, weil die Zahl der Bulbi sehr variirend gewesen ist. [ch habe die Bulbi — die tentakeltragenden nicht mitgerechnet — von 4 bis 1) In der östlichen Partie von Norwegen; an dem Skagerrakkiiste bei Risör. *) In der Nåhe vom Söndeledfjord. %) Siidlich von Bergen. 1905] Zur Medusenfauna von Norwegen. 5 8 variiren gesehen, jedoch HarzckrrL!) hat bei dieser Art immer 8 Bulbi mit rudimentåren Tentakeln gefunden. Auch ist der mehr oder weniger stark ausgesprochen eiförmige Magen, der seine grösste Breite im oberen Drittel hat, bei mehreren der vorliegenden Exemplare bis auf doppelt so lang wie der Magen- stiel, wåhrend nach Harckrer das umgekehrte der Fall sein soll. Es ist somit die Möglichkeit nicht ausgeschlossen, dass hier eine neue Form vorliegt, da meine Exemplare sehr stark von HarockELs gemmascens abweichen. Doch fiöhre ich die Exemplare jedenfalls vorlåufig unter dieser Art an. Dysmorphosa carnea (M. Sars), HarcketL (juv. = Lizzia blomdina, FORBES)*). 1905: In dem Puddefjord im August—September. Dysmorphosa mmima, Haroksen (juv. == Lizzia Claparedei, Har0ckEen).?) 1905: In dem Puddefjord im August—September. Die vorliegenden Exemplare von dieser Art variiren betreffs ihres Scheitelaufsatzes sehr stark, der selten sehr hervortretend und ins Auge fallend ist, ja oft ganz zu fehlen scheint. Limnorea norvegica, n. Sp. 1905: Im dem Puddefjord am 15. August zwei Exemplare. Unter den Medusen von dem Puddefjord fanden sich zwei Exemplare einer Linmorea sp., die ich in der Literatur nicht finden konnte. Dieselbe Art ist am 26. Mai an Bord des ,Michael Sars* westlich von Stat beobachtet worden. Die Glocke ist von etwa gleicher Höhe und Breite, fast kugelig. Magen vierseitig mit der erössten Breite im oberen Drittel, reicht nicht zur Velar-Ebene. Gonaden vier eiförmige Wilste (gleichwie bei Modeeria formosa, For»zs). Die kurzen Munderiffel seheinen bei den zwei Exemplaren paarig in den vier Ecken der sehr weiten Mund- öffnung zu sitzen; beide sind schon an der Basis dichotomiseh geteilt wie auch spåter noch einmal, so dass an jeder Ecke 8 Endknospen der Munderiffel entstehen. Bei dem dritten E'xemplar, dessen Magen und Mundgriffel sehr stark contrahiert waren, konnte man den Bau derselben nicht so genau unterscheiden; sie schienen vereinzelt zu sitzen 1) System der Medusen I. Jena 1879. 2) Vergl. HARTLAUB, CL.: Die ,,Coelenteraten Helgolands*, vorlåuf. Ber. — und , Die Hydromedusen Helgolands" (Wiss. Meeresuntersuch. deutsch. Meere Bd. I, 1894 und Bd. II, 1897). 6 Hjalmar Broch. [No. 11 und nur einmal geteilt zu sein. Die Tentakeln sind an Långe etwa zwei Drittel der Glockenhöhe; an Zahl mehr als 16. Höhe der Glocke (ohne Tentakeln) 2.5 mm. bei beiden Exemplaren aus dem Puddefjord. Die Tentakel-Bulbi des Fxemplares von ,Michael Sars* be- trugen 22; an dem einen Exemplar von dem Puddefjord waren 16 Tentakeln mit sehr stark entwickelten basalen Bulbi. Das andere Exemplar von dem Puddefjord hatte 19 grössere und 3 kleinere Tentakeln. Es sind jedoch mehr vorhanden gewesen; ein Teil des Glockenrandes war weggerissen, und es miissen dort wenigstens zwei grössere Tentakeln gsewesen sein. Dass die Zahl der Tentakeln bei diesem FExemplare noch nicht voll war, konnte dadureh fest- gestellt werden, dass an mehreren Stellen zwischen den grösseren Tentakeln kleinere solehe oder nur Anlagen zu Tentakeln zu finden waren. Margelis ramosa, L. AGAassizZ (juv. = Lizusa octocilia, Dauyrun).*) 1904: In dem Kristianiafjord bei Horten im Juli (juv.) 1905: Bei Godösund*) im Juni. Margelis prineipis, J. STEENSTRUP. 1904: In dem Sandnæsfjord im Juli. ? Margelis Nordgaardi, E. T. Browne. 1905: In dem Puddefjord im August—September håufig. Es is nicht gewiss, dass diejenigen Exemplare, die ich obiger Art beigefiigt habe, zu derselben gehören, da sie in ihrem Habitus wesentlich von der Beschreibung von E. T. Brownze3) abweichend sind. Die Exemplare sind ausgesprochen bilateral gebaut. Rathkea octopunctata, M. Sars. 1904: Im Söndeledfjord im April. 1904: Im Söndeledfjord im Mårz— April, bei Risör im April und im dem Sandnæsfjord auch im April. Leptomedusae. Thaumantias hemisphaeriea, EscuscHoLTz. 1905: In dem Puddefjord vereinzelt im August. 1) HARTLAUB, 1. c. ) +e P *) Sudlich von Bergen. ) E. T. Browne: Report on some Medusae from Spitzbergen and Norway r, Mus, Aarb. 1903). 1905] Zur Medusenfauna von Norwegen. rå Thaumantias Forbesi, HaECkEL. 1905: Im Söndeledfjord vereinzelt im Mårz gefunden. ? Staurophora lacimiata, L. AGAssIz, juv. 1905: In dem Puddefjord ein paar Exemplare im August. Zu dieser Art fiihre ich ein paar kleine Exemplare, die mit der Beschreibung der Jugendform iibereinstimmen.*) Melicertidium octocostatum (M. SARS), HAECKEL. 1908: In dem Vindnæspollen (nahe Solsvik) im August. 1904: In dem Puddefjord im Juli—August. 1905: In dem Puddefjord im August. Obelhia lueifera, HArCksen. 1904: In dem Sandnæsfjord im Mai. In dem Söndeledfjord im Mai und im September. 1905: In dem Söndeledfjord im Mårz, im Sandnæsfjord und bei dem Leuchtfeuer Risör im April. In dem Puddefjord im August—September. Obelia polystyla (GEGENBAUR), HAECKEL. 1904: In dem Kristianiafjord (bei Horten) im Juli. 1905: In dem Puddefjord im August. Obelia nigra, E. T. Browne. 1904: In dem Sandnæsfjord und Söndeledfjord im Mai. 1905: In dem Söndeledfjord und bei dem Leuchtfeuer Risör im April. Tiaropsis multieurrata (M. Sars), L. AGAssIz. 1903: Bei Kalvaag im Juni. Futimum elephas, HArCKEL. 1905: In dem Puddefjord im November. Irene viridula, FIscHscHoLTz. 1904: Bei Risör im April und in dem Söndeledfjord im Mai. 1905: In dem Puddefjord im November. Tima Bairdi (JoHNsTon), ForBes. 1905: In dem Söndeledfjord im April. Polyceanna vitrina (GOssE), HaECKEL. 1905: In dem Puddefjord im November. 1) HARTLAUB, |]. c. 8 Hjalmar Broch. *s[NoT TL Trachomedusae. Aglanta digitalis (Q. F. MöLrrer), Harcsen, juv. 1904: In dem Sandnæsfjord am 16. Mai gefunden. Aglamta rosea (For»zs), E. T. Browne. 1904: In dem Söndeledfjord im April—Mai und September, bei Risör im i April—Mai und in dem Sandnæsfjord im Mai. | 1905: In dem Söndeledfjord im Mårz--April—Mai. Bei dem Leuchtfeuer Risör und in dem Sandnæsfjord im April. Bei Godösund (sidlich von Bergen) im Juni. Narcomedusae. Solmmdus glacialis, G. GRÖNBERG. 1905: Bei Vardö im Juni. Solmaris corona (KEFERST. und FErrLErs), HAERCKEL. 1903: Bei Solsvik im August—September. 1904: Bei Solsvik im September. 1905: In dem Puddefjord im November. Von den gefundenen Species sind die folgenden fir die Fauna von Norwegen neu: Anthome usae: Amphicodon fritillaria (J. STEENSTRUP), HArCKEL. Cubogaster gemascens, HAECKEL. Dysmorphoza mmima, Harcken (= Lizzia Claparedei, HAR OKEL). Limmnorea norvegica, n. Sp. Margelis ramosa, L. AGassrz (= Lizusa octoceilia, DALYELL). Leptomedusae. 7 Staurophora lacmata, L. AGAssrz. Obelia lmeifera, HAERCKEL. Obelia polystyla (GEGENBAUR), HARCKEL. Eutimum elephus, Harkckeu. Irene viriduld, EscHscHOoLTz. Tima Bairdi (JoHNsTon), For»es. Polycamna vitrina (Gosse), Harckenu. Narcomedusae. Solmundus glacialis, G. GGRÖNBERG. Bergens Museums Aarbog 1905. No. 11. Pr OI SSD AN RU N =P = Rop | NW me NE 1) Å | EP NE AN / Mad VI Kirche von Hammer. i NG AD) G NG NAS = perser 4 mø | Ompknnn S emngen 2 s— å j* , : - sete ee - , K ut sile ad Å å på, ar No. 11. Bergens Museums Aarbog 1905 JOUI PUOS uep[og Uoa aydury J9p sne [gje oIg UIAXKX Är den) As 11 JJ Adten øl ll Pannen srefrumvsmpsnsseempeesee «—-—= ro — PI. IV. D > KI & é Q NÆR AA IR SNE Å (5 SSNI PAAOIG =y (Kirche von Kaupanger. Bergens Museums Aarbog 1905. No. 12. Mitteilungen aus der mittelalter- lichen Sammlung des Museums in Bergen. DE Altertafeln oder Antependia. Von B. E. Bendixen. (Mit 4 Tafeln.) XXVIIL. Die Tafel aus der Kirche von Hauge in Lyster. D:. 1870 abgerissene Kirche von Hauge lag im Kirehspiel Læirdalen, etwa eine halbe Meile vom Ende des Læirdalsfjord, des östlichen Armes des grossen Sognefjords entfernt. Die Tafel, welehe dem Museum zu Bergen gehört, befand sich mehrere Jahre in der Nåhe von Bergen auf dem Gehöfte Fantoft, neu erbauten und restaurirten Stabkirche aus Fortun. Sie ist mit dem Rahmen 0.89 m. hoch — ohne diesen 0.745 m.—1.485 m. breit — ohne Rahmen 1.35, aus 4 eichenen Brettern zusammengefigt, die von 2 Querleisten zusammengehalten werden. Die Farben sind fast iberall verwischt oder wenigstens ab- gedunkelt; an einzelnen Stellen jedoch sind schwache Ueber- bleibsel einer Versilberung sichtbar, welche mittelst eines dariiber belegten Firnisses eine goldene Farbe erhalten hat, was man auch an einer der Engelsfiguren sehen kann. Die Felder dagegen haben andere Farben; der Hintergrund des oberen links und der unteren rechts ist rot, der des Mittelfel- des und der beiden anderen Nebenfelder eriin, auch sind in dem Mittelfelde auf dem grinen Hintergrunde weisse Lilien gemalt. Die Zwischenråume sind jetzt bråunlich, vielleicht waren sie friher karmesinrot, was öfter vorkommt. An mehreren Stellen ist sowohl die Farbe als auch die krei- dene Unterlage abgefallen. Die Fugen sind mit leinenen Streifen bedeckt. Man sieht ganz deutlich, auf welche Weise die Zeichnungen gemacht worden sind. Auf der kreidenen Unterlage sind die Um- risse eingeschnitten oder eingeritzt, dann mit schwarzer Farbe be- legt worden, auf der die Figuren selber gemalt oder ausgefillt sind. Der Rahmen ist schwarz, dessen innere Abschrågung rot ge- malt. An jeder Ecke befindet sich eine vertiefte, fast halbkugel- 4 B. E. Bendixen. [No. 12 förmige Rundung, an jeder kurzen Seite ein långlich zugespitztes Oval, an jeder der langen drei åhnliche Figuren, alle vertieft und versilbert. zwischen diesen noch rot gemalte, teilweise auch versilberte Figtirehen, Vierecke oder eingebogene Rauten, von einem eriinen Rande umgeben, zwischen den gemalten und vertieften Or- namenten Halbkreise, paarweisse gestellt, der eine immer rot, der andere abwechselnd eriin oder vergoldet. Der inneren Absehrågung entlang stehen schwarz gemalte Figirchen, achtblåtterig oder roset- ten- und halbmondförmig mit einer Kugel in der Mitte; auf jeder der langen Seiten 6 der letzteren, 7 der ersteren; an den kurzen Seiten abwechselnd 5 und 4. Das grosse Mittelfeld war von den KEvangelist-symbolen um- geben, und zu den Seiten befinden sich je 2 Nebenfelder. Das erste zeigt die Kreuzigung. Der Heiland hångt tot an dem schma- len Kreuze, Maria und Johannes stehen in den gewöhnlichen Stel- lungen, die nichts besonderes zeigen und ganz typisch dargestellt sind, am Kreuze. Am Körper des Heilands sieht man noch die langen Blutstreifen den Lanzensticher, ebenso die Blutstropfen an den Fiissen und der linken Hand; an dem Lendentuche, dem Man- tel der Maria und dem Kleide des Johannes bemerkt man Ueber- bleibsel einer karmesinroten Fårbung. Die Falten der Kleider fallen regelmåssig, ziemlich steif und teilweise auch parallel hinab, sind aber im ganzen gut gezeichnet. Das ganze Feld gehört zu der sehon friher besprochenen Mandorla, der achtseitigen, aus dem Qvale entwickelten Figur, mit Spitzbogen oben und unten, mit Rundbogen sonst ausgestattet. An den 4 Ecken oder in den Zwischenråumen zwischen der Mandorla und den horizontalen, das Mittelfeld von den Nebenfeldern trennenden Linien, sind die Evangelist-Symbole gemalt, von denen jedoch der Löwe, das Zeichen des Marcus, ganz verwischt ist. Die sehr schmalen Inschriftbånder, auf welehen doch sehr håufig, so auch hier, die Buchstaben fehlen, sind unter 'den Fiissen der Thiere angebracht, wåhrend der Engel seines in der Hand hålt; an ihm sieht man die Vergoldung oder richtiger die Versilberung; sonst scheinen diese Figuren, wie auch die Mandorla gelb gemalt sewesen zu sein. Auf den Nebenfeldern ist oben links die Geisselung, unten die Kreuztragung dargestellt, wåhrend die beiden rechts die Kreuz- abnahme und die Myrrophoren, die heiligen drei Marien am Grabe lesu zeigen. 1905] Mitteilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 5 Bei der Geisselung sind die Schergen, wie gewöhnlich, fratzen- haft, mit verdrehten Gesichtern dargestellt; nicht ganz so auf der Kreuztragung. Ueberall sind die menschlichen Figuren steif ge- zeichnet, besonders die Kreuztråger, die Körper sehr schmal im Verhåltniss zu den grossen Köpfen, wie bei den Weibern am Grabe, wogegen die Trachten viel besser behandelt sind. Ausser der silbernen Farbe ist eine dunkelbraune am Salbengefåsse und am Futter der Kleidung des Heilands bemerkbar, eine mehr rötliche und gelbe an den Eckornamenten, sonst nur schwarz und weilss. Såmmtliche Darstellungen bieten gar nichts besonderes. Auf der Grabscene sitzt der Engel an dem- offenen Grabe, nach der Erzåhlung des Marcus. Ich glaube diese Tafel auf die Zeit um 1350—1400 hinfiihren zu miissen. XXVIIL. Die Tafel aus der Kirche von Volden in Söndmoör. Im Jahre 1879 entdeckte ich diese wohl erhaltene Tafel, welche ich im Jahrbuche des norwegischen Vereins fir Altertumskunde 1880 beschrieben habe, in erwåhnter Kirche, die in dem Dorfe und Kirchspiel Volden, im mittleren Söndmör, einer der nördlichsten Gegenden des Bistums Bergen gelegen ist. Die Tafel stammt aus einer viel spåteren Zeit als die anderen und hat auch einen ganz anderen Charakter, sowohl hinsiehtlich der Anordnung der Felder als auch der kiinstlerisehen Darstellung. Hier sind nicht nur die menschlichen Figuren gemalt, sondern auch die Umgebung, sei es der Tempel oder die Landschaft, was mit der kiinstlerichen Ausstattung auf den Fligeln der Altarschrånke aus dem 15ten und Anfange des 16ten Jahrhunderts itibereins- stimmt; dagegen nicht mit der auf den Antependien und sonstigen åltern Tafeln. Man sieht hier ganz deutlich die spåtmittelalterliche, aus Flandern stammende oder von dort beeinflusste Richtung: Ich muss sie daher zu der Zeit um's Jahr 1450 oder zu der letzten Hålfte des 15ten Jahrhunderts hinfihren, auf weleche Zeit auch die Trachten wesentlich hindeuten. Die Höhe der Tafel betrågt 1 m., die Långe 2 m., die Breite des Rahmens iiberall 0.07 m. Letzterer ist an den 3 Seiten rot, an den schmalen inneren Abscehrågungen und an den unteren langen Seite schwarz gemalt. Auf dieser befindet sich eine Inschrift in 6 B. E. Bendixen. [No. 12 spåteren gotisehen Buchstaben, gelben auf schwarzem Grunde: sGud til Ære, denne Kirke til Beprydelse. Fr denne Taffle for- æret aff Lodwig Anderszen och Maritte Perszdatter* (Gott zu Ehren, dieser Kirche zum Zierathe ist diese Tafel von L. A. und M. P. verehret) und unten auf einer der kurzen Seiten die Jahreszahl: 1643 (scehwarz gemalt). Die Tafel muss doeh viel ålter sein. — Mitten auf dem oberen Teile des Rahmens steht in Gold auf Schwarz das zusammengeschlungene I. H. S. Die Tafel besteht aus 4 Brettern, ohne Querleisten. Auf kreidener Unterlage sind die Bilder mit trocknen Farben angelegt. Der Felder giebt's hier vier, alle gleich hoch und in gleicher Höhe stehend, das sehmale links, die Gottes Mutter darstellend betrågt 32 cm., das nåchste, die Einrahmung einbegriffen, 58 cm., das dritte, ohne solehe 51 cm., und das letzte 54 cm. Maria mit dem Kinde auf dem Halbmonde, dem Zeichen des unbefleehten Fmptångnisses stehend und von der gezackten golde- nen Glorie umgeben, trågt auf dem Kopfe eine etwas eigentiimliche Lilienkrone und um diese den Nimbus. Marias Kleidung ist griin, der lange Mantel rot. Das nackte Kind reicht ihr eine weisse Blume. Maria steht in einem Zimmer oder einer Halle, deren Fussboden mit Steinplatten, abwechselnd braunen und weissen belegt ist, den Hintergrund aber bildet ein stark gemusterter Tep- pich in Gold und Griin. Das zweite Feld stellt die Geisselung dar. Zwei Schergen driieken mit aller Macht mittelst zweier Ståbe, wovon sie das eine Ende in der rechten Hand halten, wåhrend sie das andere an die Brust stemmen, die Dornenkrone auf das Haupt des Heilands hinunter. Ein dritter Mann, kleiner als diese, knieet, einen Palmenzweig haltend, vor ihm. Er ist nicht als Scherge, sondern sowohl wegen der Stellung als der Tracht, als der Geber des Bildes, der Donator aufzufassen. Der Heiland sitzt mit bluttriefendem Antlitz und ge- bundenen Hånden, in ein weites, schwarzes, bis zu den Fissen herabreichendes Gewand gehiillt, auf einem Altar. Der Nimbus ist wie immer durch das Kreuz bezeichnet. — Die Oertlichkeit ist ein Chor, dessen Boden mit Platten derselben Art wie im vorigen Bilde bedeckt ist, und dessen Wånde weiss getiincht sind. Vier grine Såulen stehen hinter dem rötlichen, wohl porphyrnen, Altare. Die kleinen Scheiben in den drei Doppelfenstern sind rautenförmig gelegt und von goldbråunlichen Farbe, die des mittleren sind aus- 1905] Mitteilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 7 geschweift mit schwarzen KEinrahmungen. Links öffnet sich ein Chorgang. Die Gesichtsziige der Schergen sind zwar roh, aber nicht fratzenhaft. Sie tragen beide hohe Stiefeln, kurze Röcke und enge Hosen, der Jiingere, braunhaarige, griimen, Rock, griine Hosen und rothes Unterkleid, der Ältere, kahle, rechts einen gelben, am Halse mit grinen Lappen versehenen Rock, eine schwarze . Tasehe am Giirtel und karmesinrote Hosen. Der kniende Mann hat langes braunes Haar, trådt einen karmesinroten Rock, hellbraune Stiefeln oder hohe Schuhe und geriine Hosen. Das dritte und vierte Feld, die Kreuzigung und die Kreuz- abnahme, zeigen eine offene Landschaft in grinlich-blauem Tone mit Wiesen, einem schlångelnden Flusse und Båumen, links einen Higel, auf dessen Gipfel Båume stehen, und an dessen Fusse ein Hohlweg, und weiter hinten Jerusalem, durch eine Mauer und einen Turm mit rundbogigem Tore bezeichnet, zu sehen ist. Der abgemagerte Körper des Heilands ist blutbesprengt, be- sonders trieft das Blut aus dem Lanzenstiche hervor. Der Nimbus ist durch eine blattåhnliche Figur geteilt. Das Kreuz ist T-förmig, Antoniuskreuz. Maria steht links in betender Stellung und mit erhobenem Arm, Johannes rechts sieht zum Heiland empor, die Linke den Buchbeutel umfassend, die Rechte erhebend. Die Köpfe beider sind vom Nimbus umgeben. Vorn kniet die kleine Figur des Donators. Die Tracht Marias besteht aus einem weissen Rocke, und Halstuche, samt blaugrinem bis zu den Fiissen herabreichenden, und mit goldenen Lilien besetzten Mantel, der auch als Kopftuch dient. Johannes trågt einen hellroten Mantel, langen griinen Rock mit gråulichem Futter. — Der Donator, ein etwas ålterer Mann mit langem braunem Haare, ganz wie im vorigen Felde, trågt hier einen kurzen roten, an den Seiten eingeschnittenen Rock, kurzen sehwarzen Mantel, schwarze Hosen und spitze Schuhe. Seine Miitze oder das fiinfeckige Barett liegt am Boden. | Im vierten Felde sieht man Maria knieen, den Kopf zu dem herunter gelassenen Sohne erhebend, mit dem Schwerte in der Brust. Der hinter ihr stehende weinende Johannes ergreift die blutige Rechte des Heilands, dessen QOberkörper schon lose herab- hångt, wåhrend die Fiisse noch festgebunden sind. An das Kreuz stehen zwei Leitern gelehnt, auf der einen steht ein ålterer, trau- riger Mann, der den Körper des Heilands hålt, die andere nimmt 8 B. E. Bendixen. [No. 12 ein weissbårtiger, kråftiger, reich gekleideter, herab. Frsterer trågt eine scharlachrote, bis an die Fisse herabreichende Kleidung mit rotem Oberstiick, und eine karmesmroten Kapuze, letzterer eine åhnliche, aber bunte, reich gestickte Kleidung, schwarz mit gelben Figiirchen, einen gråulichen oder blasgefarbenen Rock, ein ausgezacktes karmesinrotes Barett, und am Giirtel hånet eine rote, . mit metallenen Knöpfen versehene Tasche herab. Die Zeichnung ist sechwach, besonders im ersten Felde ist das Gesicht Marias ausdruckslos. Zu bemerken ist, dass die Figuren keinen Schatten werfen. XXIX. Die Tafel aus der Kirche von Kaupanger. Schon fruher, im Jahresberichte des Bergens Museum 1897, habe ich diese Tafel besprochen und da eins der Felder abgebildet lassen. Leider ist die Tafel auch nach einer einfachen Reinigung sehr dunkel geblieben, und ich wåre nicht im Stande gewesen, die Gegenstånde der Tafelfelder besser als sonst zu erklåren, håtte mir nicht mein jiingerer College, Hr. Conservator SCHETELIG, seine Hiilfe gewåhrt, da er mittelst seines schårferen Gesichts mehrere Felder vollståndig oder doch so weit zeichnen konnte, dass die leichter zu erklåren sind. Die genaue Kalkierung, welche er gemacht, hat er mir gefålligst zur Verfiigung gestellt, und diese Zeichnung hat er mir ermöglicht, såmmtliche Bilder jetzt erklåren zu können. Die Tafel — die zweite dieser Tafeln — ist aus Fichenholz verfertigt, 1.50 m. br., 0.93 m. hoch, besteht aus vier Brettern von verschiedener Grösse, durch zwel kreuzweise gelegene Leisten zusammengehalten, die wieder mit eisernen Någeln befestigt sind. Die Spalten zwischen den Brettern sind mit Leinwand bedeckt, wie auch am Rahmen derartige Stiiekehen zu sehen sind, und der Boden zeigt deutliche Spur von Vergoldung. Der Rahmen hat in den 4 ficken je eine runde Vertiefung, an den Seiten wechseln runde und ovale, an den långern im ganzen 7, an den kirzern 4; auf einer 1 der letzeren sind eine runde und 3 ovale angebracht. Die Platte 1905] Mitteilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 9 des Rahmens und die innere Leiste scheinen vergoldet gewesen zu sein. Die innere Abschrågung des Rahmens war rot gemalt. Gedriiekte runde, rote Kleeblattbogen umfassen die Felder, und iiber dem mittleren grossen Bogen steht ein ebenso gemalter, gewöhnlicher Rundbogen. Die rote Farbe ist auch sonst hie und da sichtbar. Ein jingerer Forscher, Hr. Fr. WarLrtLEM, hat eben eine Beschreibung und Frklårung dieser Tafel geliefert und drucken lassen. Ich habe dieselbe nicht gelesen, und will meine eigene Auffassung nicht darum zuriiekhalten. Aller Wahrseheinlichkeit nach werden die Frklårungen nicht sehr abweichend sein. Ich habe nur die alt-norwegisehen Legenden durchforseht um den Zusammenhang zwischen den Bildern und den legendarischen Erzåhlungen feststellen zu können, von denen folgende in Frage kommen: Heilagra manna sögur (die Erzåhlungen von allen Hei- ligen), Saga Olafs hins helga (die legendarische Saga des heiligen Olafs), Gammel norsk Homiliebog (Alt-norwegisches Homelienbueh), Bruchstiick eines Saga des Olafs (in Monumenta historiæ Norvegiæ) und das Gedicht Geisli (Sonnenstrahl). Das Homelienbuch ist von mir sehon friiher bei der Behandlung der Tafel von Stryn angefibhrt worden, und ich habe da nachgewiesen, dass die Inschriften der- selben ganz dem Texte der Erzåhlung daselbst entsprechen. Im Folgenden will ich denn dieselben beriicksichtigen. Das Mittelfeld zeigt die Krönung Marias. Jesus und Maria sitzen auf reich ausgescehnittenen Bånken oder Sesseln. Der Hei- land setzt die Lilienkrone auf Marias Haupt, die demiitig ihre Hånde erhebt. Beide scheinen ganz åhnlich gekleidet zu sein, mit langem Rocke und faltenreichem Rickenmantel. Die Einrahmung bildet eine Mandorla, aus 8 runde Bögen gebildet. | Oben reehts ist der Adler, Zeichen des Evangelisten Johannes, links der Engel oder gefliigelte Mensch, das des Matthåus, beide mit Inschriftbåndern ohne Buchstaben. Unten sind wohl die anderen Evangelisten-Thiere abgebildet gewesen; mit Ausnahme eines Fliigels an jeder Seite sind die Figuren jedoch vollståndig verwischt. Links und rechts vom Mittelfelde befinden sich je drei Felder. Das obere links zeigt den hoch gefeierten Bischof Nriconaus aus Myra, eins seiner Wunder ausfiihrend. Wie so oft sind auf demselben Bilde zwei verschiedene Momente zu derselben Erzåhlung 10 B. E. Bendixen. [No. 12 gehörend, zusanimengestellt, erst die Ermordung der drei Kaufleute, dann deren Erweckung und Heilung durch den Bischof. Links sieht man drei am Boden, auf Betttiichern und Pfihlen liegende Månner, der eine mit geschlossenen, die beiden anderen mit geöffneten Augen. Rechts biiekt sich ein leicht gekleideter Mann, den Kopf mit einer coiffe bedeckt, um mit einer Axt den Sehlafenden zu erschlagen. Links steht eine ebenso leicht bekleidete, mit einer Haube (Gebende) bedeckte Frau, die in der rechten Hand eine Leuchte hålt, wåhrend sie mit der linken einige blasenåhnliche Dinge an eine Stange aufhångt. Offenbar stellt das Ganze einen nåchtlichen Mord dar. In der Mitte steht ein Bischof mit dem Stabe und einer niedrigen, dreieckigen Mitra (ålterer Form), die Rechte zum Segen oder zur Mahnung erhoben, rechts stehen dieselben drei Månner nackt hinter einer Umzåunung oder in einer Sceheune. Die Legenda aurea des Jacobus de Voragine erzåhlt diese Legende nicht. In dem oben erwåhnten Buche, ,Heilagra Manna sögur* finden sich zwei Bearbeitungen der Nicolaus Legende, eine kiirzere und eine långere. Die letztere hat der Mönceh Berg Sokkason, welcher in der Vorrede sich selbst als den Verfasser oder Schreiber nennt, aus der , Vita beati Nicolai episcopi* des JoHANNES BARENSIS (aus Bari) tbersetzt, aber bedeutend erweitert; doch hat er auch andere (Juellen benutzt, wie der Herausgeber, Professor an der Universitåt zu Christiania, C. R. Unger, angiebt. (Vorwort. S. XV u. flg.). Der Verfasser nennt sich nur Mönch, da er aber 1325 zum Abt des Klosters Munkapverå ernannt wurde, muss die Legende also etwas friher niedergeschrieben sein. Er hat eben diese Legende (II Band, s. 110—112) sehr weit- låufig erzåhlt; ich gebe sie doch etwas verkiirzt wieder. In dem Teile van Lycien, der zum Erzbistum von Myra gehörte, lebte ein sehr geldgieriges Ehepaar, das kein Mittel scheute um sich zu bereichern, und deshalb auch nur wenig Dienstleute hielt. Zu ihrem Hause kamen eines Tages drei Kaufleute mit vielen Waaren und baten um Obdach, da sie nicht ortskundig waren; und als die Eheleute ihr Gepåck sahen, gestatteten sie den Fremden Herberge. Nachts beredet der Ehemann seine Frau dazu, die Gåste zu be- rauben, und beide stehen leise auf. Der Mann, seine scharfe breite Wxt haltend, geht mit ihr in die Kammer, wo die Kaufleute auf einem flachen Bette schlafen, und dort erschlågt er sie alle drei. Danach 1905] Mitteilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 11 halten sie Rat, wie die Leichname zu verbergen seien, und be- sehliessen die Eingeweide herauszunehmen, die Leiber zu salzen und in einen Kellerraum unter dem Hause wo sie ihre Esswaren aufzu- bewahren pflegen, niederzulegen, die Kingeweide mit Steinen zu fiillen um sie in einen Wasserfall nahe bei der Stadt zu versenken, und ehe es tagt, fiihren sie auch all dies aus. Sie erzåhlen dann ihren Nachbarn, dass die Kaufteute schon vor Tagesanbruch ab- gereist seien. Kurz darauf kommt Nicolaus mit seinem Gefolge auf einer Visitation an denselben Ort und sehiekt zu diesen reichen Leuten um bei ihnen zu essen, und diese Ehre-hoch sehåtzend, thun sei alles um den Bischof gut und freundlich zu bewirten. Als sie sich aber zur Mahlzeit niedergesetzt haben, sitzt Nicolaus schweigend und spricht keinen Segen iiber das Essen. Der Wirt erstaunt und fragt, warum er nicht den Segen spreche. Nicolaus meint jedoch, er habe nicht das Beste aufvetischt, und will sich seinen Vorrat ansehen. Beide gehen nach dem Vorrathshause und dort ange- kommen, befiehlt der Bischof auch das, was im Keller liegt, herauszunehmen, und will, dass der Wirt immer tiefer grabe. Da beegreift dieser, dass sein Verbrechen entdeckt ist; voll Angst und Reue nimmt er flehend und weinend auf”'s Gebot des Bischofs die Körper aus der Gruft und bekennt, wo die Eingeweide hingelegt sind. Als beide zum Wasserfalle gekommen, betet der Heilige und segnet dann den Strom, und alsbald schiessen die Eingeweide mit all dem Gesteine, womit sie geftllt sind, herauf. Nachdem sie zur Stadt zurtickgegangen, gebietet Nicolaus dem Wirte die Leiber sorgfåltig zu waschen und die Kingeweide. wieder hineinzustecken, presst alles zusammen und betet inbriinstig zu Gott, dass er den getöteten den lebensatem wiedergebe, was auch erhört wird. Er vergiebt dem bösen Mann und legt ihm eine immer- wåhrende Pönitenz auf, wåhrend er die Kaufleute zum Vergeben und einem christlichen Leben ermahnt, dem sie auch folgen. Die beiden Månner mit offenen Augen in der ersten Darstel- lung bezeichnen wohl die noch nicht Erschlagenen, der Dritte mit veschlossenen den schon Getöteten. Der St. Nicolaus war wie bekannt sowohl bei Griechen als Lateinern hoch verehrt. Der Leib des Heiligen ward durch apulische Kaufleute im Jahre 1087 von Myra nach der Stadt Bari im Neapoli- tanisehen iiberfuhrt, weshalb er auch St. Nicolaus von Bari genannt wird. Auf einer Reise nach dem gelobtem Lande hat er dem 36 12 B. E. Bendixen. [No. 12 Sehiffern einen gewaltigen Sturm vorausgesagt, aber auf sein Gebet legte sich dann das Unwetter. Die Schifferzinfte haben ihn darum zu ihrem Patron erwåhlt. In fast allen Seestådten, besonders den deutschen, ist ihm eine Kirche geweiht; in Norwegen waren im Mittelalter viele Nicolai-Kirchen, darunter je eine in den drei grös- seren Stådten, Bergen, Drontheim und Oslo, und die der ersteren gehören zu den åltesten Kirchen der respectiven Stådte. In Bergen gab es auch eine Nicolai Gilde oder Bruderschaft, die zweifelsohne von Kauffahrern und Schitfern gestiftet war; auch in Oestensjö, am Hardangerfjord, war ein Gilde dieses Namens. Das mittlere schlecht erhaltene Feld, stellt offenbar das Mar- tyrium des Apostels Andreas dar, durch das schråve Kreuz be- zeichnet. Die Schergen scheinen den Heiligen, die an den Beinen gebunden ist, zu misshandeln und den Strick anzuziehen. Das untere Feld hat sich noch sehlechter erhalten, doch kann man deutlich sehen, dass es die Kreuzigung des heiligen Petrus darstellt, indem der Gekreuzigte mit dem Kopf nach unten ans Brett genagelt ist. Es hat auch hier den Anschein, als ob der Strick angezogen werde. — 80 viel man sehen kann, haben die Schergen ein fratzen- haftes Gesicht. Oben rechts stellt das Feld den Tod des heiligen Königs Olav dar (gefallen im Kampfe bei Stiklestad 1030). Alle Krieger tragen Eisenhauben, und darunter Kapuzen, Panzerhemde und Panzerhosen, und entweder breite Schwerter oder Aexte, auch Waffenröcke, darunter der König. Vor diesem scheint ein gefallener Mann zu liegen vielleicht der Fihrer der königliehen Leibwache, Björn Stallare. Der König selbst wird eben von einem feindlichen Krieger, Thor- steinn Knarrarsmed (Schiffsbauer) am linken Knie verwundet; neben ihm steht einer der Fihrer der Aufrihrer, Thore Hund, den Spiez haltend, womit er Björn gefållt und jetzt im Begriffe ist dem König die tödtliche Wunde beizubringen. Die beiden Schilder neben den Aufriihrern tragen versehiedene Zeichen, das eine, dass noch auf der königlichen Seite zu sehen ist, trågt das Kreuz als Merkmal. — Auf einem Antependium aus Drontheim oder aus Bistum Drontheim ist der Tod des Königs dargestellt, ebenso auf einer Initiale des Handschrift Flateyboken, (beide in Øverlands Norwegens Gesehiehte I. s. 622 u. 623 abgebildet) ferner in der von mir veröffentliehten Botolf Tafel aus Årdal in Sogn (Mitteilungen I). [m mittleren Felde ist eins der Wunder des heiligen Olav 1905] Mitteilungen aus der mittelalterlicben Sammlung des Museums in Bergen. 13 dargestellt, das in der legendarisehen Olavs Saga"), in Heilagra Manna sögur*), in dem altnorwegisehen Homilienbuch*), in der Olavs Saga in Flateyjarbok II*), in Monumenta historiae Norvegiæ, Acta saneti Olavi regis et martyris?), in Einar Skulasons Gedichte Geisli (Sonnenstrahl), erzåhlt wird. Die långere Frzåhlung, die hier wiedergegeben wird, findet sich ganrz iibereinstimmend in Flateyjarbok und Heilagra Manna sögur, eine kiirzere in der legen- darisehen Saga in Homilienbuche und in Monumenta, fast venau mit denselben Worten; im Gedichte ist sle am kiirzesten behandelt. In der ersteren ist auf sehr bestimmte Lokalitåten im östliehen Norwegen hingewiesen; in den anderen ist nur im allvemeinen Vik, das siidöstliche N orwegen, genannt. Zwei junge, mit Panzerhemden und Helmen bedeckte Leute verstiimmeln einen zu Boden geworfenen Priester, indem ihm der eine die Beine zerbrieht, der andere ihn seiner Augen beraubt. Links sieht man den Priester nackt, aber geheilt daliegen, wåhrend ihm ein König die Augen. wieder in den Kopf setzt. Der Inhalt der Levende ist folgender: Es wohnten auf den Oplandene”) zwei reiehe und edelgeborne Briider, Mutterbriider des Königs Sigurd Mund. Sie hatten eine sehöne, aber in ihrem Gebahren sehr unvorsichtige Schwester. Diese betrug sich auch gegen einen enelisehen Priester, Namens Rikard, der sich im Hause der Briider aufhielt, sehr freundlieh. Ein håssliches Geriieht tuber dieses W eib verbreitete sich und sie kam in iblen Ruf: die Briider, die das gehört, liessen sich aber ihm gegeniiber niehts merken. Eines Tages fordern sie ihn, der niehts als gutes von ihnen wusste, dazu auf, dass er mit Ihnen ziehe, angebend nach einer ferneren Gegend reisen zu wollen, und nehmen auch einen Diener, der ihres Anschlags unkundig war, mit. Sle fahren iiber den Sec Raund (Randsfjord), landen an einem Vorgebirge Skiptisand, und spielen da eine Weile. Darauf gehen sle an einen verborgenen Ort, wo sie dem Diener befehlen den Priester mit dem Axthammer auf den Kopf zu sehlagen, dass er 1) Olavs saga hins helga, von KEYSEr u. UNGEr herausg., 8. 79—80. *) Von UNGEr, II, S. 179 u. 11. 3) UNGEr, S. 152--154. *) G. VIGFUSson und UNGERr, II, S. 386—388. 5) G. Storm, S. 138—139. 6) L. WEnnsare, S. V. 55—59. en) »Hinterlande*, dem Innern des sudlichen Norwegens. — —— 14 B. E. Bendixen. [No12 ohnmåcehtig wird. Als er wieder bei Sinnen gekommen, fragt er warum sie doch so gewaltsam spielen. ,Jetzt sollst du,* antworten sie, ,doch erfahren, was du getan hast.* Sie håufen dann Besehul- digungen auf ihn, welche er ableugnet, wåhrend er zu Gott und dem heiligen Olav betet zwischen ihnen zu urteilen. Sie glauben ihm nicht, brechen ihm die Beine, schleppen ihn in den Wald hinein und binden ihm die Hånde auf den Riieken. Ferner legen sie ihm einen Strick um den Kopf, darunter ein Brett, stecken einen Pflock darin und drehen den Strick zu. Dann erfasst der eine Bruder, Einar, die Augen des Priestern, wåhrend der Diener mit der Axt darauf sehlågt, dass das Auge heraus und in den Lippenbart herunter fållt. Darauf setzt er die Ferse aufs andere Auge und sagt: ,Schlage etwas sachter zu,* dadureh ward die Ferse herausgeschlagen und zersplittert das Augenlid. Er hebt dasselbe auf und sieht, dass der Augapfel unversehrt, setzt wieder die Ferse an die Wange, dass der Augapfel bricht und am Wangen- knoehen hången bleibt. Dann ötfnen sie den Mund, ziehen die Zunge hinaus und scehneiden sie ab. Hierauf lösen sie ihm die Bande von Kopf und Hånden. Als er wieder zu sich kommt, legt er den Augapfel zuriek in seine Lage und hålt ihn mit beiden Hånden so fest wie möglich. Sie tragen ihn aufs Schiff, dann rudern sie zu einem Hofe, Sæheimruda, sehicken dahin und lassen sagen: es liege da ein Priester am Strande. Nachdem der Bote abgeschickt war, fragen sie noch, ob er reden könne. Er bewegt den Stiimmel und versucht zu sprechen. Da sagt Einar zu seinem Bruder: ,, Wenn der wåchst und geneset, glaube ich, dass er wieder zu reden vermag.* Darum kneifen sie die Zunge mit einer Zange und schneiden sie zweimal ab, und verlassen ihn denn halbtot. Die Hausfrau auf dem Gehöft war sehr arm, doch ging sie mit ihrer Tochter zum Strande und tragen ihn in ihren Månteln nach Hause. Dann wird nach dem Priester des Ortes geschickt, der auch dahinkommt und die Wunden verbindet; und sie suchen die besten Kissen hervor. Der verwundete Priester liegt da, selåhmt und ganz kraftlos, weint bitterlich und å&chzt, zu Gott betend um Erbarmen und den heiligen Olaf um seine Fiirsprache bittend. Nach Mitternacht schlåft er ein, und .da kommt es ihm vor, als nåhere sich ihm ein herrlicher Mann, also sprechend: ,,Schlimmes ist dir widerfahren, mein Freund Rikard, und sehe ich jetzt, dass deine Kraft nicht gøross ist.* Es kommt ihm vor, als antworte er: ,Ich bedarf wohl des Erbarmens Gottes und des heiligen Olafs;* TJ TN EET AN ENE I TER EE ENES NG ND 1 . 1905] Mitteilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 15 und dass der Mann antwortet: ,Du sollst es haben.* Dann erfasst er den Zungenstiimmel und z7ieht ihn so gewaltsam, dass es dem Priester grossen Schmerz verursacht. Darauf streicht er seine Hand ber die Augen und die Beine und iber die anderen verwundeten Glieder. Da fragt der Priester, wer er sei, und der Mann sieht ihn an und sagt: ,leh bin König Olaf, nördlich aus Drontheim.* Darauf versehwand er, der Priester aber erwachte ganz geheilt und fing gleich zu reden an: ,Gliieklich bin ich; ich lobe den all- måchtigen Gott und den heiligen König Olaf, der mich geheilt hat.* Wie eråsslich er auch behandelt gewesen, so schnelle Heilung aller seiner Misshandlungen war ihm geworden, und es schien ihm, als sei er niemals krank noeh verwundet gewesen: die Zunge war gesund und heil, und beide Augen hatten wieder ihre volle Sehkraft und lagen in den Augenhöhlen, die zerbrochenen Beine waren wie zuvor und alle Wunden geheilt. Als Beweis jedoch, dass seine Augen ausgestochen gewesen, behielt er eine Narbe an beiden Augenliedern, ein Merkmal zum Ruhme («es heiligen Olaf." Auf unserem Bilde sieht man also die beiden Momente: die Verstiimmelung und die Heilung. Auf beiden Darstellungen fehlt jedoch der Diener. | Im unteren Felde der Tafel ist fast nichts erhalten. Man sieht einen Årm, der eine Lanze senkt, vielleicht auch ein Schild. Es seheint, als sei hier der Erzengel Michael oder der heilige Georg abgebildet gewesen. Dem KErzengel waren von Alters her viele Kirehen und heilige Orte geweiht, wåhrend der heilige Georg kaum fröher als an den Altarsehrånken aus 15ten Jahrhundert vorkommit. Nicht allein in Norwegen, dessen Schutzheiliger Olaf war, sondern auch in den andern nordischen Låndern, besonders aber auf der Insel Gottland, war er hoch gefeiert, und Kirehen und Gilden trugen seinen Namen. In England in mehreren Stådten, standen und stehen noch heutigen Tages Olavs Kirchen, so in London und York; in Amsterdam, Mastricht Deventer u. s. w. waren auch solehe. Von Wisby stammen wohl die meisten Olavs Kirehen und Briiderschaften im östlichen Europa. Im Hansagebiet finden wir 1268 in Nowgorod den Gothenhof mit der Kirche und dem Kirehhot St. Olaus. In Wisby 1361 eine Olavskirche, deren Triimmer noch heute vorhanden sind. In Reval ragt die majestitische Kirche St. Qlai hervor, und da bestand auch 16 B. E. Bendixen. Edo eine St. OQlaigilde, in Skanör eine Kirche des heiligen Olaf, in Königsberg, Altstadt Königsberg, Elbing und Danzig Olai-gilden, welche såmtlich aus Kaufleuten bestanden und in Stralsund und Greifswald war der Heilige verehrt. Die Bergenfahrer in Liibeck hatten seit dem Beginn des 15 Jahrhunderts in der Marienkirche, deren im Inneren der Stadt gelegenes Kirchspiel meist von Kaufleuten bewohnt war, zwischen den beiden Kirehtiirmen der Westfronte eine Kapelle in der Nåhe eines OQlafbildes; emne Qlaigilde kommt da auch vor, und die pa- triziscehen Zirkelbrider hielten ihre feierlichen Versammlungen auf der Olafsburg bei Liibeck. Die Bedeutung des hl. Olaf erhellt aus den Worten der Legende (Acta Sanctorum Juli Tom. 7, S. 89); St. Olavus oravit pro mercatoribus mare transeuntibus, qui ipsum in perieulis invo- carunt; und so auch in der niederdeutschen Passionale (Langebeck, SS-r. Danicarum II, S. 538). St. Olaf ist der Schutzheilige des seefahrenden Kaufmanns '). St. Olaf und St. Nicolaus passen also zusammen. Die Trachten und Bewaffnung, wie wenig erkennbar sie sind, seheinen die Zeit der Entstehung der Tafel um 1300 oder vielleicht zur ersten Hålfte des 14de Jahrhunderts hinzuftihren. XXXI. Das Antependium aus der Kirche von Hammer. Im Sommer 1900 entdeckte ich in der Kirche von Hammer, auf Osterö, ungefåhr 25 kilometer nördlich von Bergen, dies Ante- pendium, das, vollståndig von einem bis zum Boden herabhångenden und angenagelten Altartuche verdecekt, noch in seiner urspriinglichen Lage auf der Vorderseite des Altartisches sich befand. Der Rahmen fehlte, auch war die Tafel, wie die Abbildung es zeigt, sehr schlecht erhalten, indem der kreidene Ueberzug des Holzes, be- I) Max PErLBaCH: St. Olavsgilden in Preussen, Hansische Geschichtsblåtter, 1901, 8. 170 u. flg. 1905] Mitteilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 17 sonders oben und an der linken Seite des Antependiums abgefallen und dadureh die Bilder zerstört waren. Die Långe betrågt jetzt 1.69 m., die Höhe 1.06. Es ist von 4 kiefernen Brettern, zwei breiten in der Mitte, zwei schmåleren an den Langseiten, zusammengesetzt und von 2 Querleisten zusam- mengehalten. Der kreidene Kreide-Ueberzug ist sehr fein, und tiber die Fugen sind Streifen aus Leinwand gelegt. Wie gewöhnlich, deckt ein grösseres Gemålde die Mitte, von 4 kleineren Nebenfel- dern an jeder Seite umgeben. Dies Mittelfeld stellt die tronende Madonna mit dem Jesus- Kinde dar. Sie sitzt, wie fast immer, auf einer Bank, die mit einem jetzt eriinlichen, friher weissen, von roten Querstreifen rautenför- mig gekreutzten Kissen belegt ist. Die Rauten sind innen mit andern, gelben, blau gerånderten und in der Mitte mit einem roten Kreuze besetzten Rauten geschmiickt. Der Unterkasten ist von Blattkapitålen gekrönt. Die Madonna trågt ein blaues Kleid und einen roten Mantel, das Kind, das auf ihren Knieen steht, ein langes hellrotes Kleid oder Hemd. Beide Figuren sind sehr sehlecht erhalten. Ueber ihnen erhebt sich ein Spitzbogen, blau und weiss, von einer Wimperge mit doppeltem Dreipass iiberragt. Der Boden war ein goldener und gemusterter. Hinter der Wim- perge sieht man Mauern und Tirme und oben eine lange Reihe von Dåchern, nach links und rechts sich ausdehnend, halb weiss, halb rot auf der einen, halb weiss und blau auf der andern Seite. Dies bezeichnet das himmlisehe Jerusalem. Die Nebenfelder, von spitzen Kleeblattbögen, abwechselnd weiss und gelb oder weiss und rot, tiberragt, sind von einander durch sehmale Såulen mit grossen Kelchkapitålen getrennt, und zwischen diesen Feldern sind auch Tiirme und Gebåude gemalt, die letzteren mit blauen, die ersteren mit roten Dåchern versehen. Rechts ein ørosses Kelchkapitål, wie unten an der Bank. Das erste Feld links (vom Zuschauer) in der oberen Reihe stellt die Verkindigung dar. Es ist das Betpult, die Gestalt Marias, eigentlich nur der hochrote Mantel und das griinliche Kleid, und dann etwas von der ganz åhnlichen Tracht des Engels samt einem Stiiekehen des Inschriftbandes sichtbar. Das zweite Feld stellt die Heimsuchung, Maria's Besuch bei Elisabeth dar. Der obere Teil fehlt. Elisabeth trågt ein mattblaues 18 B. E. Bendixen. [ING:12 Kleid und einen rötlichen Mantel, Maria ist wie im vorigen Felde bekleidet. Rechts vom Mittelfelde sieht man die Geburt des Heilands. Das Kind, in blauen Wickeln gehiillt, liegt in der Krippe, hinter welcher der graue Esel und rote Stier stehen. Maria liegt in einem mit dunkelrötlichem 'Teppich bedeckten Bette nach der åltern Darstellungsweise, rechts steht der alternde Joseph, in gel- bem Kleide und rotem Mantel und mit einem roten breitkråm- pigen Hut. Von den vierten Felde der oberen Reihe ist sehr wenig er- halten. Ein Engelfliigel, zu der Bogenspitze hinaufragend. Reste der Engelsfigur, der Hals und Kinn, und vielleicht ein Arm und eine Hand, welche den Kinn eines Menschen umfasst. Der Kopf desselben scheint von einem roten Hute oder roter Haube bedecki zu sein; vor ihm ein Paar breite griinliche Streifen. Es ist kaum möglich, nach diesen geringen Ueberbleibseln die Darstellung zu erklåren. Der gewöhnlichen Ordnung gemåss erwartet man hier die Verkiindigung des Engels zu den Hirten. ; In der unteren Reihe rechts, nåmlich unter dem eben erwåhn ten Felde, ist nichts mebr zu sehen. Vielleicht war hier die Anbetung der Hirten dargestellt. Das Feld, der Mitte am nåch- sten, wo ein Rundbogen den Kleeblattbogen iiberragt, zeigt die Dar- stellung im Tempel. Man erblickt den Joseph, wie oben bekleidet, und die Köpfe von drei jugendlichen Weibern, alle mit weissen, rot gerånderten Kopftichern bedeckt; die obere, trågt ein rotes Kleid, eine der vorderen, Maria die gezackte Lilienkrone. Sonst nichts. An der anderen Seite derselben Reihe ist die Anbetung der drei Könige dargestellt, doch wie öfter so, dass die Könige der im Mittelfelde tronenden Maria sich nåhern, und das Nebenfeld auf diese Weise mit jenem verbunden ist. Vorn knieet, seine Gabe darbietend, ein graubårtiger und grau- haariger König im roten Kleide; man sieht die Spitze des Gefåsses, des Ciboriums. Die beiden andern, jugendliche Gestalten, stehen hinter ihm. Der zweite, im gelben, rot gefutterten Kleide, kehrt sich nach dem dritten zu, seine Rechte an die Brust legend. Im letzten Felde ist Maria mit dem Wickelkinde sitzend, vor hr steht der Engel, mit gebreiteten Fligeln, dem einen gesenkt, dem anderen gehoben. Maria trågt ein blaues Kleid, Kopftuch und NS MST ETG AE 1905] Mitteilungen aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen. 19 Lilienkrone, das Kind blaue Wickel und weisses Kopftuch wie die Mutter. Die Fliigel sind wie in dem oben erwåhnten Felde gemalt. Die Darstellung deutet auf die Flucht nach Aegypten hin. Die Farben sind im ganzen sehr fein und klar. Das Antependium gehört wohl dem 14ten Jahrhundert an. PL se gli pp Em si EE Bergens Museums Aarbog 1905. No. 13. The Legendary Representations on the Frontal from Kaupanger. By Fredrik B. Wallem. (With two illustrations). 2 Å » E i 2 - å. JG De = e * $ : r= > å å 3 p på Å Æ E - år p ' å = hån) Eg SE ES —— t= - DE p i ; E an " å = Z 5 Å Å å Gr * ER - JR på 9 På ; 7 * På p Vil Fi Early Gothic Frontal Table (Antemensale) from the church of Kaupanger is one of the most interesting frontals still existing in Norway. It has been deseribed and explained by Mr. B. E. Benprxen in one of his archæological essays ,Aus der mittelalterlichen Sammlung des Museums in Bergen XXV. Die Tafel aus der Kirche von Kaupanger — Bergens Museums Aar- bog 1897 No. X* — to which description I may refer for particulars concerning size and disposition of the scenes depicted. But, the Frontal being greatly damaged, most of the scenes have been mis- interpreted; later examinations have brought to light new features in them. Having expressed the intention of publishing an essay on this Frontal, I was informed by Mr. Benprxen that he had himself intended to write å new essay on the subject, but that pressing work prevented him, so that he kindly withdrew from the field. For this I am under great obligation to him. The Frontal has several times been varnished over, so that now the rosin has gathered in some places into lumps. The whole is greatly blackened by dirt and dust, and the left side, especially the lower part of it, is injured by wax drops from the candles on the altar. The molten wax and the varnish having mingled with each other, the wax cannot be removed without the paint and gilding adhering. The ornaments on the frame, the borders of the different compartments, the foliage, and the symbols of the Evan- gelists, are all delineated with black lines on å gold ground. In the same technique the figures are executed, with the exception of certain details.”) The ground is overlaid with colour. In the centre 1) The pillow on the throne in the centre panel is painted black. In the upper panel on the right side, the sbield which the king holds before him is painted black with a red stripe. The warriors of the king's party have a black.or a fred cross on their shields as device, whereas their opponents have, black devices. In the middle panel on the right side the bloody 4 Fredrik B. Wallem. [No. 13 panel, and the two upper side panels, the colour is red, of å trans- parent carmine tint which permits the gilding to shine through. In both middle panels, as well as in the surrounding surfaces, the ground is black. The Frontal is executed in the same technique as the other Norwegian frontals. The ground being covered, first, by a rather thiek layer of chalk, was overlaid with silver; then the outlines were graved into it, and the lines followed in black. The black, red, and golden tints were produced by varnish of similar colours.*) I now turn to the various representations. The subject of the large centre panel is the Coronation of the Virgin. This explanation is given by Professor DIkTrICHSON,?) whereas Mr. B. E. Brnprxen describes it as a figure kneeling be- fore the Blessed Virgin. The Virgin is seated on the right side of Christ on the throne. She lifts her bended arms to shoulder- hight, and receives the crown which Christ places on her head with his right hand. In Mediæval art this gesture of extended palms before the breast commonly signifies jJoyous emotion, and is generally seen with persons on whome some benefit is conferred. — The most favourite subject of the centre panels of the Norwegian frontal tables is certainly the Virgin Mother with the Child, where- as the Coronation of the Virgin is not frequently treated in our Mediæval art, this theme appearing rather late in the whole field of Mediæval art. Fr. Kraus (Geschichte der Christlichen Kunst I. 1. p. 480—431) mentions as the oldest known example å Coro- nation on å Romanesque bronze of the 11th—192th centuries. But in this most ancient form the Virgin is represented as standing. On the other hand in the Roman mosaices of the 12th—13th cen- turies she sits on the throne by the side of Christ. The Coronation of the Virgin in the centre panel is inelosed by å border in 8 volutes, flanked by the symbols of the Evangelists. wounds of the dismembered man are painted red. The lower panel on the same side shows a black shield with white cross mark. The shield de- vices, as well as the blood marks, appear mostly to have been painted over in oll at a later time; the painting has, however, been rarefully executed, and the drawing is conscientiously followed. 1) I owe these details to the kindness of Mr. H. SCHETELIG, of the ,Ber- ns Museum*, *) , Norske Stavkirker* p. 225. The author considers the frontal from Kaupanger to contain scenes from the legend of St. Olav now injured to the egree of being nearly unrecognizable. 1905] The Legendary. Representations on the Frontal from Kaupanger. 6 Fredrik B. Wallem. [No. 13 The two upper figures, the Angel (properly Winged Man) and the Eagle, are well preserved, whereas the two others, the Ox and the Lion, are badly injured, only parts of their wings being yet visible. The top division on the left side is occupied by two scenes, as Mr. BENDIXEN has remarked. The scenes, however, do not refer to the legend of St. Olav but to that of St. Nicholas, and contain two episodes of a miracle performed by the latter saint. There exist several versions of this well known legend, but the main contents are about as follows: Three youths who had put up at an inn, are murdered and plundered by the landlord and his wife. In order to conceal the crime, the corpses are dismembered and thrown into a vat contain- ing salted meat. St. Nicholas, coming to the same inn, is helped to this meat, and detecting the crime, he resurrects the three youths. This legend is connected with the widely spread story of the inn in the forest, where travellers are robbed and murdered, but became so specially attached to St. Nicholas, that one of his distinguishing attributes was a vat out of which the youths — generally three, but sometimes only two — arise. The miracle of this resurrection, together with another legend about St. Nicholas” great generosity towards three poor young maidens, whom he saved from dishonour, made him the patron saint for children — the Santa Claus of Christmas. The Frontal from Kaupanger shows the two most dramatic scenes of this legend. On the left, the three sleeping youths; their bedelothing and pillows are clearly depicted. The landlady in the background is stealing their clothes and purses, while the landlord is bending over the bed slaying them with his ax. On the right, St. Nicholas is performing the miracle of resurrecting the three youths who arise from the vat as the saint in his bishop's robes lifts his right hand to benediction. St. Nicholas, a bishop af the 4th century, in the small town of Myra, in Minor Asia, is one of the chief saints of the Greek Catholic Church. Until the end of the 11th century, his cult was senerally confined to this church. But, in 1089, the relies of St. Nicholas were cunningly stolen by some merchånts who carried them to their native town of Bari in Apulia, where å church, which later became renowned, was constructed in honour of the saint. From the beginning of the 12th century the fame of St. Nicholas 1905] The Legendary Representations on the Frontal from Kaupanger. 7 spread throughout the Roman Catholic Church. He was worshipped especially as the patron of sailors and seafaring men, and stood in high honour in North Europe during the Middle Ages. An inter- esting evidence of this is å statute in the Hanseatic ,Statuten der Ripen- und Dånemarks Fahrer zu Stade" (14. century), accord- ing to which a skipper (captain), unjustly aceused, should swear dat eme God und de sunte Nicolaus also helpen in siner Kopen- sehop also he des unschuldich is, dar de eme schult.*) Representations of St. Nicholas, in sculpture and in painting, are often met with in the Scandinavian countries. Of the Scandi- navian monuments, the mural paintings in the church of Aal, Ribe amt, Denmark, are the most important for the iconography of this saint. These paintings are most probably contemporary with the Frontal from Kaupanger, and contain amongst other representations also the legend of the death and resurrection of the three youths. The series of mural paintings at Aal has, according to my opinion, been partly misunderstood by Dr. Jaco» Henws, who describes and explains them in his work , Danske Tufstenkirker*; I therefor propose to offer some remarks on their meaning. The first scene in the series in Aal church represents å naked man sitting before å church portal, where å bishop. bending over him, is apparently pouring water on his head. This scene Dr. Henms connects with the following legend: A Christian of Cala- bria had borrowed monney from å Jew, swearing on the relies of St. Nicholas to repay him honestly. But he broke his oath, cheated the Jew, and was punished for this by sudden death. The Jew got his money back again after the man's deatb, and invoked St. Nicholas, who restored the Christian to life. The Jew was con- verted and baptized. — According to Hrrms, the baptism of this Jew is the subject of the present representation. However, I find it more probable that the scene represents one of the miracles performed personally by the saint. According to another legend, St. Nicholas once met, at the entrance to his church, å blind man who had given away his goods to regain his sight, but all in vain. He was cured by St. Nicholas. The representation forms an ex- eellent illustration of this legend. "The man is sitting on the stairs 1 ,80 help him God and St. Nicholas in his trading as he is innocent of what he is acceused.* K. HÖHLBAUM: ,,Hansisches Urkundenbuch" III p. 183, eited by HELMS. 31 8 Fredrik B. Wallem. [No. 13 of the church, where blind beggars generally sat, and is depicted naked — å naive way, in accordance with Mediæval fashion, of suggesting that be has given away his all. St. Nicholas is about to cure him, and is anointing his head. The next scene represents, according to Dr. Herms, how St. Nicholas was made bishop: A layman with a staff in his hand, and a figure in white ececlesiastical robes are standing before the bishop. The following representation of a pot (over a fire?) is explained as referring to that kettle, in which the Devil in the shape of a woman, according to the legend, had hid å highly combustible substance, intending by that stratagem to ienite St. Nicholas" ehureh. Both these two scenes are, in my opinion, wrongly explained by Dr. Hzrms. I am decidedly inelined to connect them with the representation on the next panel of the three sleeping youths who are killed with an axe by the landlord, while his wife is stealing their property hanging over the bed — the exact parallel to the above scene on the Frontal from Kaupanger. s The layman with a stafff is most certainly the landlord with his ax,') and by his side stands his wife in white woman's clothes (not ecclesiastical robes!) being dressed as in the later scene at the inn. The landlord is receiving St. Nicholas outside the inn, and points to the pot, seen within, which surely is meant as the pot where the meat is prepared — ef. the above mentioned legend. The representation of the murder of the three sleeping youths is unmistakable. Quite as evident is the meaning of the following scene, where they are resurrected by St. Nicholas. But the repre- sentation at Aal differs in this particular from that of our Frontal, that the youths do not arise from the vat, but from their eouch, where they were murdered. The following scene depiets the well known legend of the poor nobleman whose three daughters were saved from dishonour by the glfts of St. Nicholas, which enabled them to marry honestly. Finally I may mention that å painting at Aal, not belonging to the series of the legendary scenes, is erroneously considered by Dr. Herms as connected with St. Nicholas. It certainly has no con- nection with this saint, but represents King David, as pointed out !) The ax is clearly to be seen in the reproductions of the mural paintings J. MAGNUS-PETERSEN ,, Beskrivelse og Afbildninger af Kalkmalerier i Kirker*. Kjøbenhavn 1895 pl. IX & X. | 1905] The Legendary Representations on the Frontal from Kaupanger. 9 by MacGnus PeTErRsEN in his description of the mural paintings of Aal. It is only on the north wall of the church that the mural paintings are yet preserved. On the south wall there probably have been representations, now however effaced, where the saint in all likelihood would have appeared as helper of the distressed at sea. St. Nicholas was specially honoured as the seafaring men'”s patron. Scenes in which he appears in this character are found in other places, e. g. in Vigersted church (Ringsted herred) where mural paintings of younger date than those at Aal represent å ship in distress, with the mast broken, and the seamen invoking St. Ni- cholas. The legend of the three youths is also depicted in this church. In connection with the Scandinavian representations of the legends of St. Nicholas, I may refer to å paper by the Swedish arehæologist Mr. OTto JansE on the primitive reliefs of the bap- tismal font from Od church (Vestergötland) which, he finds, con- tains two scenes from the legends of our saint. Mr. JanszE points out several similarities between these primitive reliefs, and the finished work on the remarkable font in Winchester Cathedral. This latter font belongs to åa large group of baptismal fonts, which are spread over a great part of Northern France, Flanders, Hainault, and occasionally are found in England. They are supposed to have originated at Tournai, and to belong to the latter part of the 12th century.*) 'The representations of St. Nicholas on the Winchester font appear also on the font of Zedelghem, and are considered to be somewhat older than the mural paintings of Aal and the Frontal of Kaupanger, whereas the church and font of Od seem to be of about the same date as the Tournai-group. The Od font probably shows the most ancient Scandinavian representation of St. Nicholas. It is therefore of interest to note that the two motives occurring on this Swedish font seem to be connected with St. Ni- 1) P. SAINTENOY: —Prolégoménes å létude de la filiation des forines des fonrs baptismaux. Bruxelles 1892. Cf. Annales de la Société d'Archéologie de Bruxelles, vol. V. 1891. Comparative studies on the fonts will be found in an essay by L. CLOQUET: , Fonts de baptéme de Tournai”, published in the Revue de Part chrétien 4 Ser. Tome VI. 1895. The English fonts belonging to the Tournai group are given by PuarP W. SERGEANT: The Cathedral Church of Winchester* (Bells Cathedral Series) London 1899, p. 45, who enumerates seven fonts, viz. four in Hampshire, at East Meon, St. Michael's (Southampton), St. Mary Bourne, and Winchester; two in Lincolnshire, in the cathedral, and at Thornton Curtis, and one at St. Peter's, Ipswich. 10 Fredrik B. Wallem. [No. 13 cholas in the character as rescuer of the distressed at sea, and as the benefactor of the poor nobleman and his three daughters. - 'Pogether with these two motives, the Winchester font also shows St. Nicholas performing the miracle of resurrecting the three youths. Mr. JANSE, however, explains this scene differently. He sees in it St. Nicholas saving three chiefs, who were imprisoned and con- demned to death. But, compared with the mural paintings at Aal, as well as with the Frontal from Kaupanger, the scene certainly appears to represent the resurrection. The representation on the Winchester font of the landlord murdering the three youths with his ax would not be complete without the adjoining scene in which I see St. Nicholas resurrecting them. It would be quite without. parallel that only the scene of murder should have been represented — as Mr. JaNse will have it in the case of the Winchester font — and not followed by the chief moment of the legend, St. Nicholas performing the miracle of resurrection. From this excursion on representations of St. Nicholas, I return to the other panels of the Frontal from Kaupanger. The middle panel on the left side shows a erucifixion. It is true that, for the determination of the particular martyrdom de- picted here, we have but the special form of the cross, which, however, in this instance is quite sufficient. 'The eross being an oblique, so called St. Andrew's, cross, the scene undoubtedly repre- sents the erucifixion of St. Andrew. 'The apostle is fastened to the cross with a rope around each ankle, his hands and arms are no longer visible. His tunic reaches to his knees, and is held together by a belt round his waist. On each side of the cross is seen å haugman'”s assistant clothed in loose tunies. They both are depicted in rather violent motion, but owing to the defects of the picture in its present state, it is difficult to decide whether they are binding the martyr to the cross, as Is the case in the lower panel, where the erucifixion of St. Peter is depicted, or if they are buffeting him. The hangman on the right hand of the Apostle is placing one foot on the martyr's leg near the knee, and stands on the ground with his other foot. One of his arms is streched straight. backward, the other upward; his left hand is no longer seen. The haugman on the other side has his foot. on the left ankle of the apostle, supporting himself tiptoe on the ground. Of his arms only an elbow is preserved; however, he seems to be holding on to the upper limb of the cross, in å somewhat different way from the other hansman. 1905] The Legendary Representations on the Frontal from Kaupanger. Ji The erucifixion of St. Andrew does not belong to the scenes most frequently met with in Mediæval art. It is, however, found on one of the wings of the triptych from Fosnæs church in Nam- dalen (Norway),!) whereas it does not occur on the triptych from Veilö, Denmark, where the legend of St. Andrew is most completely treated. The lower compartment on the left side is greatly injured, but aå erueifixion is yet easily detected. The principal difference between this cerucifixion and that on the above panel is that the martyr is erucified with his head downward. This gives the clue for the determination of the scene, as-it is told in the legend of St. Peter that he was erucified head downward. On each side of the cross å hangman is vigourously tying the feet of the martyr to the beam of the cross. | A similar representation of the crucifixion of St. Peter is seen on the triptych from Saksköbing (Denmark), now in the Maribo Stiftsmuseum, where the two hangmen are tying the apostle's feet to the cross. But, as å pendant, on this triptych, is depicted the execution of St. Paul who, according to the legend, was beheaded on the same day as St. Paul was cerucified. These two scenes frequently oceur together, and it is well known that many churches in Norway were dedicated to the saints Peter and Paul, whereas the erucifixion of St. Andrew is not commonly found represented in connection with the martyrdom of St. Peter, as is the case on our Frontal. There may have been a reason for this which is no longer known. The top compartment on the right side shows å battle scene. I agree with Professor DretTricHson and Mr. Benpixen that it depicets the battle of Stiklestad, but I can not agree with Mr. Ben- DIXEN, When he maintains that the death of king Olav is not re- presented in this compartment, but in the following, the middle panel. The significance of this latter panel will be explained further on. In my opinion, the chief event of the battle of Stiklestad, namely the death of king Olav, is clearly depicted in the top panel. The king, distinguished by his crown and his famous battleax, Hel, which he carries over his right shoulder, is sinking as he is eut 1) This triptych is now in the collection of antiquities of the Royal Scien- tific Society of Trondhjem. For description and illustrations see: FREDRIK B. WALLEM: Sex Altarskabe i Videnskabsselskabets Oldsagsamling. Det kgl. norske Videnskabers Selskabs Skrifter 1904. No. 5. Trondhjem 1905. 12 Fredrik B. Wallem. [No. 13 down by Torstein KNARRESMED with an ax that hits him just above his knee. Behind the king, on the left of the scene, the king”s warriors, with cross devices on their shields, are fighting the foe, of which three men besides Torstein are represented on the right. All the warriors are clad in armour, some have coats over their armour, and all are carrying shields, and are armed, either with battle-ax, or sword. This battle scene is instincet with life. But, while the warriors are bravely exchanging blows with their opponents, the king himself is depicted in an inactive state. This feature is found on many of the Mediæval representations of the death of St. Olav — the king is not defending himself, but is cut down. In the sagas, how- ever, his death is told differently. Snorre relates how king Olav bravely fought at the head of his men, so that the peasants who beheld his countenance where terrified and awestricken by his aspect. It was only when he had received his mortal wound that the king threw his sword away, and invoked the help of God. Why do the representations of the battle of Stiklestad often differ from the description given in the sagas? Å general survey of the representations of St. Olav in Mediæval art will afford us a Glue to the explanation. The most common representation of St. Olav shows him as the erowned king, with the royal orb or å ciborium in one hand, his ax or sceptre in the other, treading on å dragon or å warrior symbolizing heathendom. The king is often represented in å standing position, but quite as often sitting in state on å throne. Thus St. Olav appears as the great patron saint of the realm, the conqueror of the heathen and evangeliser of Norway. In this form he appears as the Christian king and saint whose laws were the law of the land. Similar images of St. Olav have adorned almost every church in Norway and many churches throughout Scandinavia. ut, to the popular mind, king Olav appears rather as å na- tional hero than as a historical personage. He is the performer of the most wonderful expioits. He was endowed with many of the heathen conceptions about Thor. The traditions of his combat with the trolds, and his wonderful sailing, were known and popular throughout the Scandinavian countries, and it is not surprising to find them depicted in Mediæval art. The mural paintings in the ehurches of Vallensbæk (Sjælland), Floda (Södermanland), Tegelsmora (Uppland) and Kumbla (Vermland) represent St. Olav as captain | | 1905] The Legendary Representations on the Frontal from Kaupanger. 13 of his ship, combatting the trolds who vainly attack the ship, while Olav lifts his ax against them or makes the sign of the cross, transforming them into sticks and stones. Å mural painting in Höiby church, Ods herred (Sjælland), depicts the famous salling mateh between king Olav and his halfbrother Harald. The king is standing in the prow of the ship, drawing his bow and shooting out an arrow that falls into the sea far behind the ship. In these representations the external features of St. Olav are the same as in the usual images: he is depicted with å large beard, generally red, wearing his royal crown, and carrying his attribute, the ax. But still his personality is conceived ditferently. He is not repre- sented as the reignine, mighty patron of the realm, but as the popular renowned hero, who fishts with trolds, and sails in his wonderful ship over sea and over land. There is still å third group of Mediæval representations of the saint, mostly confined to frontals, altar paintings, and the like. Here we find his character interpreted in another way. When depicted as aå single figure, he is no longer treading on the dragon, and the scenes in which he occurs, do not refer to the popular traditions of his sailing, but represent him as performing miracles, and receiving the martyrdom. The first, and most common group, gives us St. Olav in his historical character, as the king and patron saint of Norway, with his royal regalia and his ax. The second group, shows the tradi- tional hero, sailing and fighting. The third group, represents Olav in his legendary character, relates his miracles, and depicts his martyrdeath. In accordance with the last mentioned group, the death of St. Olav is depieted on the Frontal from Kaupanger. It is represented in the spirit of the legend, not in the light of the sagas, and ac- cords with the words of the Norwegian homily, where the sermon preached on Qlavsmass-day, Juli 29th, ends as follows: Nu er yör cunt gort hveria pinsl hinn hælgi Oldfr konongr polde fyrir guds sakar i pema hæimi — now has been recounted unto you what martyrdom the sainted king Olav suffered on earth for the sake of God. Still more emphatic in this spirit of legendary interpretation is the representation of St. Olav's death on the frontal from Aar- dal. This scene has no connection whatever with the battle of Stieklestad, there is no historical background, the scene being quite idealized. St. Olav is sitting on his throne, with the royal orb in 14 Fredrik B. Wallem. [No. 13 his hand. He suffers a martyr's death, receiving å cut over the knee with an ax, and being pierced with a spear through his breast. As pendants to this martyrdom of St. Olav is depicted the martyr- dom of St. Catherine and of St. Lawrence. The middle panel on the right side shows the following representation. On the left hand is seen å naked and tonsured man in an inelined position; his arms and one of his legs have been eut off, and are seen on the ground behind him. Before him stand two armoured warriors. One of them is hewing with an ax at the leg of.the man. 'The other warrior is seizing him by the throat, and is gouging out his left eye. To the right of this scene, the naked man appears again, still in an inclined position, but no longer dismembered. Å king, recognizable by his crown, and clothed in a long robe, lifts his right hand in benediction, and touches with his left the eye of the man — apparently in the act of restoring him. : The panel certainly contains two scenes, two moments of aå legend — in parallel with the above described panel on the left side of the Frontal where the legend of St. Nicholas is depicted. And on both panels the left side shows the performance of å eruel deed, the right side its reparation. Professor Dretrricuson has tried to explain this panel as show- ing the taking up of St. Olav's corpse from the grave; the inventio Sancti Olavi, which took place on August 3d, a year after the death of king Olav. Mr. Benprxen explains it as the death of the . saint. I find it quite impossible to recognize either of the above meanings in the representations of the panel. Most certainly the panel depicts the dismemberment of å tonsured man by two armour- clad men, and his restoration by a royal saint. I propose to explain the scenes as illustrating the legend of åa miracle performed by St. Olav which is found in several sagas,') and of which I give this summary: | Two brothers, Einar and Andres, sons of Guthorm Graabard, and brothers of king Sigurd Haraldsson's mother, lived in Oplan- dene, and were wealthy and men of great account. Their sister was beautiful in appearance, but not careful of evil report that 1) Heilagra Manna Sögur, OC. R. UnNGEr's edition, Christiania 1877 II Olafs saga hins helga p. 179 f., Gammel norsk Homiliebog (UNGER) p. 154 and Snorre's Heimskringla, Inges Saga cap. 25, from which my synopsis. 1905] The Legendary Representations on the Frontal from Kaupanger. 15 might be spread by men. She showed great favours to Richard, an English priest, who lived with her two brothers. Later on an untoward event did arrive, though not unexpected. All men, and the brothers too, put the blame on the priest. They kept their peace, however, while the priest expected no harm from them. Qne day they asked the priest to accompany them on å voyage, and taking one of their own men into the secret, they set out on their journey. Coming to å naze they all went ashore to have some pastime, and then proceeded to a lonely place. Then they bade their churl strike down the priest, and that he did with his ax, so that the priest was stunned. Røcovering, he asked them: Why do ye maltreat me tbus?* 'They set forth their grievance, but he denied their charge and called upon God and holy king Olav to decide this matter between them. They broke his leg, and afterwards dragged him into the woods and bound his hands on his back. Einar then took a stick and placed it on the eye of the priest. The churl hammered on it with his ax, so that the eye fell out, and dropped into his beard. Thus they did with the other eye also. Finally they cut of his tongue. They then brought him to another place where they left him in the care of an old woman. [n his agony the priest did not lose his faith in God, but prayed speechless to him, and invoked sainted king Qlav. Towards mid- night the priest fell asleep, and thought he saw a gallant man approach him and say to him: , Badly hast thou been used, Rich- ard my friend, I see thou art quite powerless now.* Then answered the priest: ,1In truth need I the merey of God Almighty, and of holy king Olav!* The man said: ,And that thou shalt have.* He then seized hold of the stump of the priest's tongue and pulled it till it pained. Thereupon he stroked his eyes and his leg and also the other limbs that were wounded. The priest asking him who he was, he looked at him and answered: ,Here is Olav from the north from Trondhjem.* But when the man disappeared the priest awoke completely restored. The representations on the Frontal follows the main features of this legend. The two brothers maltreat the priest, and king Olav cures him. But the dismembering of the priest is not so much in accordance with the above legend from the saga of Snorre, as with å shorter legend given in å Norwegian homily where the maltreatment is told in these few words: Then they seized the priest when he was unprepared, and broke both his legs, cut his 16 Fredrik B. Wallem. [Ne 13 tongue off, and gouged out both his eyes.) The representation shows the priest deprived of his arms and one of his legs, but this I regard as an addition made only to enlarge the miracle performed by St. Olav. Liberties of that kind with the legendary tales are frequent in Mediæval art, and are of no consequence for the inter- pretation of the scenes depicted. No illustration of the above legend has until now been pointed out. I believe, and I think I can prove, that the scene is shown also on another monument, viz: one of the panels of the diptych called: The travelling- altar of Christian the First, now at the National Museum of Copenhagen. 'The panel. of which an illustration is given here (fig. 2), shows St. Olav standing before a tonsured man whose eye and leg the king is touching with his hands — thus correctly illustrating the phrase of the legend: Pvi mæst stroue hann hendi sinnt um augu homum oc leggi.*”) The hand appearing in the background is the Manus Dei, signifying the merey of God. This panel has formerly been explained as king Olav curing å blind man. But then why does the king touch the blind man's leg? This gesture is quite without any meaning unless he simultaneously heals the man's leg and eye. The man's tonsure proves him to be a priest, and the connection of this scene with the legend seems to me to be evident: The panel does illustrate St. Olav healing Richard. Finally I shall try to determine the subject of the lower panel on the right side of the Frontal, though this panel is the most injured, and the drawing, in its present state, has scarcely one clear feature. Trying to connect the broken lines, I make out a shield in the middle with a long lance or spear, held in an oblique position behind it. Some curves on both sides of the shield seem to form parts of two wings. 'The open place under the shield being large enough to admit å rather large figure, I am inelined to believe that the subject treated is St. Michael piercing the Dragon. This interpretation is supported to åa certain degree by St. Michael being one of the best known saints in Norway. The other ) Pa gripu Pæir prest uvaranda oc brutu bada fotleggi å honum, styføu af tungunmi oc stungo bæde aougun or hauföi homum. Gammel norsk Homilie- bog p. 155. 2) Ibid. p. 155—156. | | | 1105] The Legendary Representations on the Frontal from Kaupanger. 7 panels treating of the miracles or martyrdoms of St. Nicholas, St. Andrew, St. Peter and St. Olav, it is to be supposed that the last panel left also would show å saint of equal importance and renown as these. Now it is known that of churches in Norway 60 were dedicated to St. Mary, 49 to St. Olav, 30 to St. Peter, 28 to St. Michael, 24 to St. Lawrence, 19 to St. Margaret, 14 to St. John knerbapis 13 to St. Nicholas, 13 to St. Paul, and 11 to Sti. Andrew. The list shows that St. Michael follows closely after the three most honoured saints, St. Mary, St. Olav, and St. Peter who -= SPV å — vrssmvJ—€—Z24:300msssssssvsJuvavhvJnvuånv 18 Fredrik B. Wallem. [No. 13 all are commemorated on our Frontal. This adds some additional strength to the supposition that the lower panel on the left side represents St. Michael, as the Frontal on the whole seems to give representations of some of the most honoured and most se saints in Norway. And mno scene is more frequent in the iconography of. St. Michael than the combat between the saint und the Dragon. Bergens Museums Aarbog 1905. No. 14. Fortegnelse OVNER de til Bergens museum i 1905 indkomne sager ældre end reformationen. Af Haakon Schetelig. (With List of Illustrations in English). 1. Gravfund fra folkevandringstiden fra Storesund, Torvestad sogn og ped. Stavanger amt. a. Kmniv af jern af den vanlige form som Ryen, fig. 145, fuld- stændig tilstede i fire brudstykker. Paa tangen sees lev- ninger af træ. Længden er 21 em., hvoraf bladet udgjør 9.5 em. b. Brudstykker af en spænde af bronce af form som Ryan, fig. 243, men saa ødelagt ved oksydation, at den ikke kan bestemmes nærmere. Naalen er af jern. ce. Brudstykker af en hægtespænde af bronce, temmelig liden med seks lave flade knapper, hvis overside er orneret med tre straaleformig indskaarne fordybninger paa samme maade, som det sees ved Rycn, fig. 268. Den er ligeledes meget ødelagt ved oksydation. d. Smaa rester af temmelig løst uldtøi. Sagerne fandtes i en rund gravhaug, som ligger tæt ved en anden paa Storesund, hvor der tidligere er truffet en grav fra broncealderen (B. M. Tilvekstfortegnelse 1902, no. 45). Den nu ødelagte haug viste sig at være bygget over en berg- knaus og havde alt tidligere en fordybning i toppen, som gik næsten ned til berget. Her fandtes der midt i haugen heller og sten, som sandsynligvis oprindelig havde dannet et grav- kammer, idet den ene sidehelle og lidt af et endestykke endnu syntes at staa paa sin plads. Ialfald var kammeret nu for- styrret. Imellem stenene fandtes de anførte oldsager og spredte rester af tøi. Da fundet indkom, medfulete ogsaa to smaa stykker brændte ben, som dog sandsynligvis maa skrive sig fra en anden begravelse, antagelig en allerede forlængst forstyrret sekundær grav i haugens top. Saavel de ubrændte oldsager som beretningen om et kammer af heller tyder i alle henseen- der paa en skeletgrav. Gave fra hr. Friptsor ØvreBø, Torvestad. (5908). Gravfund fra vikingetiden fra Gutdalen, Opstryn sogn, Stryn pgd. Nordre Bergenhus amt. ses reser eee gresser | — Haakon Schetelig. [No. 14 a. Qval skaalformet spænde af bromnce med tynd, enkelt skal, temmelig bred og flad, i det hele af ganske samme form som. RYGH, fig. 643. Den er glat, uden spor af ornamenter og saa godt som uskadt. Langs undersidens midtlinje sees spor af et baand, antagelig af jern, hvortil naalen har været fæstet; af denne er intet bevaret. Længden er 10 cm., bredden 8.1 cm. b. En særdeles liden spids åniv af jern. Bladet er bare 2.8 em. langt, men indtil 0.5 em. tykt i ryggen. Paa tangen er fastrustet levninger af træ. Den øvre ende er ufuld- stændig. | ce. To kringleformede kistehanker af jern af ganske samme form som de, der er beskrevet B. 3456, v. Den ene er hel med vedhængende krampe, den anden findes i brud- stykker. d. En enkelt Ålinknagle og et brudstykke af jern. ce. En kljaasten. Fundet i en ganske liden haug, bare 3 m. i tvermaal, som næsten helt var bygget af sten; kun over gravkammerets tag var der lidt ren jord. Midt paa bunden var et gravkam- mer af sten, omtrent 2 m. langt, henimod 1 m. bredt og 0.50 m. dybt. Væggene var muret af mindre sten; det var dækket med 4—5 heller, lagt paa tvers over kammeret. (5909). Gravfund fra vikingetiden fra Dale, Dale sogn, Ytre Holmedal pgd. Nordre Bergenhus amt. | a. Gryde af jern af sammenklinkede plader; ganske halvkugle- formet. 32 cm. i tvermaal over randen. b. Ganske ubetydelige rester af en gryde af klebersten; sten- arten er løs og tæt gjennemsat med glimmer. Størrelsen kan ikke maales. c. En liden skaal af jern, smedet af ét stykke, temmelig tyk med flad bund og ganske lave kanter. 8.5 em. i tvermaal. Uvis bestemmelse. d. Brudstykker af en stor kniv. Paa tangen sees betydelige rester af træ, hvoraf det fremgaar, at skaftet har været vanske smalt øverst og noget bredere nedover. Størrelsen kan ikke maales. c. Brudstykker af en liden saks med udvidet bøile som Rycn, fiø. 443. f. En ufuldstændig sigd. 1905] le. Im. Fortegnelse over indkomne sager i 1909. 5 Nogle brudstykker, som antagelig er af et simpelt bidsel. Brudstykker af et par linhekler af samme form som B. 4864 m. afb. Ab. 1892 tig. 10. Det foreliggende eksemplar er forsaavidt værre medfaret, som samtlige tinder er knækket og det ene træskaft er helt opløst; derimod er det andet skaft ganske fuldstændig bevaret. Det er ligeledes et cey- lindrisk træstykke af rodbjerk, med afrundede ender og svagt bøiet efter længden. I dette er i en tæt række fæstet 19 jerntinder, hvis nedre ende naar tvers igjennem træet; deres spids er svagt bøiet. Fra skaftets hovedstykke synes der at udgaa et haandtag til siden; men denne enkelthed kan vanskelig udredes, da træet her er dækket af en tyk klump fastrustet grus. Det eylindriske stykke er 15 cm. langt, 8,5 em. tykt. Tmdernes -længde er 158 cm: Beslagstykke (?) af jern af en form som oftere forekommer i vore graver fra vikingetiden (se f. eks. B. 4637 f). Det er langstrakt og jevnbredt med spor ef træ paa den indre side og but kant paa den anden; enderne er opbøiet for at fæstes i træet. Det kunde tænkes brugt som skjærpe for et mindre redskab, f. eks. en rekjespade (cfr. ogsaa Ryan, fø. 450), 8.7 em. langt: En del ubestemmelige brudstykker af jern. En liden jermring af uvis bestemmelse, 3 cm. i ydre tver- maal. En liden spænde af sølv, formet som en oval plade, tem- melig tyk, med lidt hvælvet overside og lidt hul underside. D- q. Haakon Schetelig. [No. 14 Oversiden dækkes helt af et ornamentmønster, som tydelig- vis skal forestille bladranker; det er i hovedsagen af samme slags som MEestorrf: Vorgeschichtliche Altertiimer aus Schleswig-Holstein, pl. LVII, fig. 704, men betydelig gro- vere og simplere udført. KFnkelte partier er fremhævet ved striber af niello. Paa undersiden er tilnaglet et charnier af jern og naaleskede af bronceblik; naalen har været af jern, men mangler nu. Længden er 5.1 cm., bredden 2.8 (for 1): Smaa brudstykker af to ovale skaalformede spænder af bromee af form som Rvcn, fig. 652. Fig. 9: ye Stykker af fint tøi, efter al sandsynlighed af en klædning; bevaret ved spændernes irr. | | Et skiveformet haandsnellehjul af bly, tyndt og næsten fladt, i hullet sidder et stykke af tenen. Det er 3.5 cm. 1 tver- maal (fig. 2). Haandsnellehjul af stem med flad underside og hvælvet over- side, 4 cm. i tvermaal. En simpel kljaasten. Sømglatter, ganske hel, af mørkt glas. 8 cm. i tvermaal. 8 glasperler, nemlig en af hvidt glas med en indlagt rød bølgelinje, en større ringformet himmelblaa, en klar grøn, lidt mindre, samt tre smaa grønne og to smaa farveløse. En liden armring af sølv, dannet af en tynd rund stang, hvis ender er forenet i en knude. Der er spor af stemplede 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1905. E ornamenter, men overfladen er saa medtat, at de ikke kan - Skjelnes nøiere. Største ydre tvermaal er 6.8 cm. v. To smaa fingerringer af glat, tynd sølvtraad, sammenknyttet paa samme maade som foregaaende. Den ene er hel, 2.2 em. i tvermaal, den anden findes i brudstykker. Stedet, hvor disse sager fandtes, ligger ca. 200 m. s.Ø. for Dale kirke oppe paa en liden, naturlig terasse. Der var en ubetydelig forhøining, dog saa lidet fremtrædende, at ingen var faldt paa, at den var en gravhaug. Sagerne laa næsten en meter dybt uden spor af noget gravkammer. Flere af de mindre ting laa inde i gryden. — Af sagerne selv fremgaar med sikkerhed, at de har tilhørt en ubrændt begravelse. (5910). Fund fra Grindeim, Etne pgd. Søndre Bergenhus amt. a. Den øvre del af en liden sekskantet bjelde af bronee. Den er meget ufuldstændig, og den oprindelige størrelse kan ikke findes ud. Langs hver kant er den prydet med fine orna- mentlinjer; øverst har den havt en hempe af jern. b. Smaa skaar af to forskjellige lerkar. ce. Brudstykker af nagler, flade jernbeslag m. m. d. En enkelt stump brændt ben. Sagerne er fundet under jordarbeide paa pladsen Moen under Grindeim, og der var samtidig ogsaa fundet en bolle- formet gryde af klebersten. Der foreligger ingen antydning af, at disse ting udgjør et samlet gravfund. (5911). Øks fra vikingetiden af form nærmest som Ryan, fig. 554, men med spidse fliger ved skafthullet; temmelig rusten, men hel. 16.3 em. lang, 8.7 em. over eggen. Skal være fundet i en ødelagt gravhaug i Borgund sogn, Lærdal pgd. Nordre Ber- gsenhus amt. (5912). Øks fra vikingetiden af form nærmest som Ryen, fig. 555, men forholdsvis smalere. Eggen er lidt skadet, ellers er den om- trent ganske uskadt. 19.5cm. lang, 9.5 cm. over eggen. Fun- det for længere tid siden etsteds i Lærdal pgd. Nordre Ber- cenhus amt. (5913). Gravfund fra vikingetiden fra Gjerdskvaal, Vangen sogn, Voss ped. Søndre Bergenhus amt. a. Saks af den vanlige simple form (Ryen, fig. 442), temmelig sterkt forrustet, men endda hel. 28 cm. lang. b. 21 tinder af en linhekle, 14.5 em. lange. Redskabet har været af samme slags som det, der er beskrevet ovenfor under no. 3 h. Haakon Schetelig. [No. 14 Et par ubestemmelige brudstykker af jern. Halvkugleformet haandsnellehjul af sten; den hvælvede side er prydet med 8 indskaarne linjer, koncentriske om hullet. 3.5 cm. 1 tvermaal. Et mindre haandsnellehjul af sten, af samme form som det første, men glat. 2.8 cm. i tvermaal. Sagerne er fundet i en haug paa Gjerdskvaal. (5914). Nyfundne sager fra bostedet paa Vespestad, Bømmel sogn, Fimnaas pgd. Søndre Bergenhus amt. Ad. Tverøks af grønsten af flad afrundet form med meget smal nakke. Hel, men noget forvitret. 6.5 cm. lang, 3.2 cm. over eggen. En lignende, noget mindre tverøks, meget sterkt forvitreét og skadet i eggen. Nuværende længde 5.5 cm. Egstykke af en bred, flad grønstensøks med smuk, buet eg. . Ufuldstændig slebet. 5.5 cm. over eggen. Brudstykket er d. e. dele 7 cm. langt. Egstykke af en flad liden øks af grønsten. Den er slebet nærmest eggen og langs de smale sidekanter; ellers er den bare udkløvet af emnet, idet begge bredsider dannes af hele og nogenlunde jevne spaltningsflader, mens kanterne har været særlig tilhugget. 4 cm. over eggen. Brudstykket er 52 cm lane: 10 grovt tilhugne enmer af grønsten, alle af meget lang- strakt form, og 4 brudstykker af lignende emner. Det længste er 15.8 em. langt, det mindste er 7.8. To almindelige flekkeskrabere af flint og en liden skraber med hul eg. 5 smaa flekker, som alle er forsynet med en liden, særlig tilhugget tange; de er smaa og daarlige og synes ikke tjen- lige til pilespidser. De 3 er af flint; de to af mørk, kvarts- itisk sten. Adskillige smaa flekker, spaaner og afspaltede stykker af flimt og af mørk kvartsitisk sten med lyse aarer. Et brudstykke af en meget smuk slagsten, nemlig en oval, gJat rullesten med en planhugget flade paa hver bredside. To wubearbeidede rullesten med merker af at være brugt som slagsten. Den ene er middels stor, den anden meget liden. Sagerne er under jordarbeide opsamlet paa forskjellige af bostedet. (5915). 1905] Po gr. L2. 13. 14. Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 9 Bredbladet tømmerøks med lang fal for skaftet, meget forrustet. 31 cm. lang, 23.5 cm. over eggen. Den er af gammel form og antagelig fra middelalderen. Fundet ved tilfældig gravning paa Damsgaard ved Bergen. (5916). Fund fra Nedre Korskirkealmenning, Bergen. a. Skaar af lertøi, særlig af de vanlige eryder paa tre fødder af rødt gods og med indvendig glasur, rød eller grøn; af en større skaal, indvendig grøn glasseret og med horizontal hank ved randen, samt flere ubestemmelige smaastykker. b. Et lidet brudstykke af randen af et tyndt dæger af irise- rende glas. ce. En del af en liden rund træskaa!, nu fuldstændig deformeret ved indtørring. Stykkerne fandtes ved gravning af en kloak, som gik omtrent 1.50 m. dybt og i bunden viste gammel fjære med alskens affald. Man traf ogsaa stokker af gamle bolverker. (5917). Lysestage af jern med tre fødder af elegant gotisk form. Stammen er nederst firkantet og har her en skarpt fremtræ- dende knop; den øvre del er rund og spidst tilløbende opad, men toppen mangler. Paa den ene fod er i nyere tid fæstet en simpel lysepibe; paa piggen er indsat en dobbelt, løs lyse- holder, sikkert ogsaa af nyere oprindelse. — Den er indkommet fra Sogn gjennem en opkjøber og skal efter dennes opgave have tilhørt Solvorn kirke. (5918). Tveegget sverd fra vikingetiden, forsætlig sammenbøiet og nu meget forrustet, desuden noget skadet efter det kom fra jor- den; men dog fremdeles nogenlunde helt bevaret. Det har simple rette hjalt og lav trekantet knap, helt af jern. — Det er fundet etsteds paa Voss og deponeret i museet af hr. tobaks- handler Reimers, Bergen. (5919). Halvmaaneformet sagblad af graabrun flint; formen er nærmest Ryen, fig. 50. 9.5 em. langt, 3.8 cm. bredt. Stykket er fun- det oppløiet paa en ager, som er opdyrket paa myr, paa Store- sund, Torvestad sogn og pgd. Stavanger amt. I samme ager er tidligere fundet en flintdolk, B. 5047; det er umuligt at af- gjøre, om de to stykker har noget med hverandre at gjøre. — Indsendt af hr. Friptsor Øvre»ø, Torvestad. (5920). En massiv bronceøks med skafthul, omtrent af samme form som den, der er afbildet Ab. 1879, fig. 22 (cfr. MöLLzr, bronce- —— 77)" gets EEE EG EE ——= ng 10 Haakon Schetelig. [No. 14 alderen, fig. 139), dog forholdsvis noget slankere end denne. Skafthullet er cirkelrundt 3.1 em. i tvermaal og forholdsvis meget stort, idet øksens største bredde er 3.8 em. Den sam- lede længde er nu 16.4 em., men maa oprindelig have været lidt mere, da eggen er skadet i ny tid. Alle sider er uden ornamenter og glatte, undtagen den ene smalside, der viser en eiendommelig ujevn overflade med uregelmæssige huller, som delvis er fyldt med særdeles fin, graa ie sand; disse ujevnheder kan ikke skyldes MOE andet end en feil ved støbningen, hvilket Gi Vi bestyrkes deraf, at formen heller ikke har været ganske fyldt i de smale par- tier paa begge sider af skafthullet. Hvis dette er rigtigt, har vi i det foreliggende "== Stykke et eksempel paa en mindre vel- EN CMR ra lykket støbning, og hvis den nævnte pp Ms eg FE sand er rester af formen, hvori man har støbt, kan øksen heller ikke nogensinde er være taget i brug (fig. 3). å ed | Den er fundet under gravning for ei opførelsen af et fehus paa Kvangarsnes, ed Volden sogn og pgd., Romsdals amt, 1 ee aaret 1900. Manden havde gravet for | MER | grundmur til huset ea. 3/1 alen dybt, ned Hu til den faste aur; da auren her var ble- BYE dl ==! Å vet lidt opløst af regnvandet, havde dd hans barn under sin leg gravet lidt fa | en dybere og havde stødt paa øksen, som Vi Pedal saaledes i det hele havde ligget omtrent Fe 1 alen dybt. Det kan ikke oplyses, hvor- au 1 dan den laa i jorden, heller ikke blev « pp noget andet fundet paa samme sted. Fig. 3. 2/3. Da øksen fandtes, havde den uskadt, skarp eg, som blev ødelagt, da gaard- eierens barn ogsaa senere legte med den. — Fundoplysningerne er velvillig indhentet og meddelt af hr. sogneprest JOHANNES Å. Barstap, Volden. (5921). fn liden smal spydspids fra vikingetiden, sterkt forrustet og lidt skadet i eggene, men ellers hel. 19.5 em. lang, hvoraf falen udgjør 5.5 cm., 3 em. bred. Fundeti en ager ved Nestun, 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1905. del Fane pgd. Søndre Bergenhus amt. Gave fra hr. læge R. Tor- KILDSEN, Nestun. (5929). 16. Stenalders fund fra Ytre Arne, Arne sogn, Haus pgd. Søndre Bergenhus amt. a. Tverøks af grønsten, helt slebet med undtagelse af nakken og saa godt som uskadt; kun eggen er ubetydelig skadet. 7.8 cm. lang, 4.5 cm. over eggen. Den er firkantet med hvælvede sider. b. Et brudstykke af en lidt større øks af grønsten, tydeligvis ogsaa en tverøks, med lidt hvælvet rygside, medens de tre andre sider er plane. Stykket omfatter øksens midtparti; det er 5.2 cm. bredt. ce. En gulhvid flintflekke og et uregelmæssigt stykke af næsten sort flint. Sagerne er fundet i en ager ved Arnevaagen paa samme sted, hvorfra museet tidligere har faaet en stenøks og en slag- sten (B. 5772, se fortegnelsen B. M. Aarb. 1903, no. 3, s. 33, mø o?).- Gave-ira hr. Orav J. Yrrrarse. (5923). 17. Fund fra vikingetiden fra samme gaard Ytre Arne. a. En kniv, usedvanlig tyk, med tyk rund tange. Forrustet og noget defekt. Den nuværende længde er 13 cm. b. En del brudstykker af jern, saaledes af en tyk jernkrog, en jernkrampe, en tinde af en linhekle, m. m. c. Adskillige klinknagler, delvis med rester af ubrændt træ, de fleste i brudstykker. d. En liden, sterkt oxyderet broncerimg, 1.8 em. i ydre tver- maal. | e. En liden ravperle, en liden perle at blaat, ugjennemsigtigt glas, en draabe af klart, farveløst glas, antagelig en smeltet | perle. f. Fragmenter af to bryner af skifer. g, To stumper brændte ben. Sagerne er oppløiet i en ager, hvor der ogsaa tidligere er gjort fund fra vikingetiden (B. 5696—5701, 5771 og 5849) og stammer sikkert ogsaa fra samme ødelagte gravplads. — Gave fra hr. OLav J. YTREARNE. (5924). 18. Sølvfund fra vikingetiden fra Talla, Dale sogn, Liyster pgå. Nordre Bergenhus amt. Armring af sølv (afb. fig. 4), dannet af en tyk, glat, ham- ret stang, sværest paa midten og lidt smalnende mod begge ep Haakon Schetelig. [No. ard? rd pen 14 1905] ko: 20. Fortegnelse over indkomne sager 1 1905. 13 14 ender, som forenes ved en omsmedet kugle. Langs ringens yderside er indskaaret en temmelig dyb og smal fure, hvori der er indlagt en dobbelt, tvundet sølvtraad, der ogsaa fast- holdes ved den kugle, som forener stangens ender. Resten af traaden ligger løs i furen. Største ydre tvermaal er 10 cm. Vægten er 360 gram. Sammen med denne fandtes en mindre sølvring, snoet af to glatte stænger med en mellemlagt tvundet sølvtraad; ogsaa denne er sværest paa midten, og dens ender er forenet ved en kugle (afb. fig. 5). Største ydre tvermaal er 8.1 cm. Vægten er 70 oram. Ringene fandtes sammen ved jordarbeide i en brat, stenet bakke, uden nogen forhøining eller andet merke over jorden. — Paa samme sted fandtes i 1861 to sølvarmringer under en helle, se LoraneE: Norske Oldsager i B. M. s. 173, B. 1924 END: (5925). Brudstykker af en vævske af jern af vikingetidens vanlige form (Ryan, fig. 440), bøiet, forrustet og meget skadet; falen er knækket, men tilstede. Fundet paa Seim, Seim sogn, Alver- sund pgd. Søndre Bergenhus amt. (5926). Gravfund fra vikingetiden fra Naterstad, Kvinherred sogn og pgd. Søndre Bergenhus amt. a. En lang og slank spydspids af formen RyvcH, fig. 532, meget forrustet og noget skadet, ligesom falen er knækket. Falen er orneret med tverrifler. Den samlede længde er 52.5 em., dog mangler den yderste spids. Til overfladen er fastrustet dels stykker af ubrændt træ, dels brændte ben og kul. Spydet synes ikke at være brændt. b. Øks lig RycH, fig. 555, fuldstændig hel. 18.5 cm. lang, 11 em. over eggen. 'Til overfladen er fastrustet en del brændte benstumper. e. To bladformede pilespidser af en sjeldnere form; begge har tange, som for den enes vedkommende er lidt defekt. Den fuldstændige er 12.5 cm. lang. d. Celt af jern med bred, aaben fal og ganske kort blad. Eggen er saa tyk og ujevn, at redskabet ikke kan tænkes brugt til andet end jordarbeide. 11.6 em. lang. e. En mindre celt med ret eg. 9cm. lang, 4.2 cm. over eggen. f. Brudstykker af et simpelt bidsel af jern med ganske smaa ringer, idet de kun er 4.5 cm. i ydre tvermaal. 14 h. m. Haakon Schetelig. [No. 14 Et lidet redskab af jern med fal og en bred udsvunget eg. Det er ganske helt, naar undtages, at falen er lidt skadet øverst. Længden er 9.6 cm. Ukjendt brug. Sigd af jern af almindelig form; den er meget smal som følge af opslibning. Skaftenden er knækket og mangler. Nuværende længde, maalt i ret linje, er 16.5 em. En ufuldstændig kniv med smalt blad og meget tyk ryg. Det meste af tangen mangler. Bladet er 7.5 cm. langt. Brudstykker af tre andre kniver. To hængsler til et skrim (se Ab. 1872, fig. 35) aff jern og ganske simple. De har ligget udenpaa laaget, som deres spids er slaaet igjennem, og har dreiet sig om kramper i skrinets yderside. Det sees, at skrinets laag har været fladt. Brudstykker af flere jernbeslag, hvoriblandt et synes at høre til en laas. To brudstykker af en temmelig stor saks. Et brudstykke, som det synes, af en liden hammer af jern. To trinde jernstykke", 10 em. lange, indtil 1.3 cm. tykke; de synes at have været fæstet i træ, men bestemmelsen er uvis. Firkantede jerntinder, 3 omtrent hele og 10 brudstykker; de synes at være for grove til en linhekle. Længden er 10.5 em. Et til en hempe sammenbøiet jernbaand og et brudstykke af en tyk jernhempe. Et lidet blystykke, antagelig et vægtlod, med flad underside og hvælvet overside. Det er 1.8 em. i tvermaal og veier 12 gram. Det er ganske simpelt støbt, af lidt ujevn form. Et brudstykke af et ret, halveylindrisk kantbeslag af bronee. Tre smaa bryner af skifer af lidt forskjellig størrelse; læng- den er henholdsvis 14.8, 11.5 og 8 cm. Et fladt skiveformet haandsnellehjul af klebersten, simpelt og ujevnt arbeidet. Indtil 3.5 cm. i tvermaal. 17 kljaasten af klebersten; paa 5 af dem er der indskaaret et tydeligt kors paa den ene bredside, og paa flere af de andre enkelte strever. De fleste er af aflang, rundagtig form som Ryan fig. 437. Til fundet hørte 5 kljaasten til, som var solgt til en opkjøber, før sagerne indkom til museet. 4 DE 1905] MM * le Å G 3 * — Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 15 x. Nogle smaa brudstykker af en gryde af klebersten. y. En hel del klinknagler, de aller fleste i brudstykker, med fastrustede rester af ubrændt træ. Z. Nogle spiger, ligeledes med fastrustede trærester. æ. Stumper af brændte ben. Sagerne er fundet efterhvert under rydning af et jordstykke, ganske grundt under flad mark, straks øst for den haug, hvor der ifjor blev gjort et gravfund fra vikingetiden (B. 5907, B. M. Aarb. 1904, no. 12, s. 25). Stengryden indeholdt brændte ben og var dækket med en sten; tæt omkring gryden laa de større ting, spydspids, øks etc., mens de mindre sager, kljaa- sten og nagler, laa spredt. Da benstumper, som nævnt, er fastrustet til flere sager, kan ikke alle ben have været samlet i gryden. — Sagerne er dels mandssager, dels kvindesager; men efter den maade, hvorpaa gravningen har foregaaet, og de mangelfulde oplysninger, som nu kan skaffes, er det ikke muligt at afgjøre, om her foreligger en sammenblanding af to forskjel- lige graver, eller om der har været en dobbeltgrav for mand og kvinde. OQgsaa andre forhold ved denne grav synes gaade- fulde, saaledes de ubrændte baadnagler i forbindelse med brændte ben. Der er ikke tvil om, at naglerne har tilhørt en baad, hvis længde maa have været ca. 8 m., da naglerne fandtes spredt over denne strækning. Det kunde tænkes, at en brand- grav sekundært var anlagt inden en ældre baadgrav; men heller ikke herom kan man faa nogen sikkerhed, saaledes som op- lysningerne nu foreligger. — Det har dog sin betydning, at der her kan konstateres en baadgrav under flad mark, saa- vidt bekjendt den første af dette slags i Norge. (5927, 5928). Celt af bronce fra broncealderen. Den er af formen Ryan, fig. 98 med tre ophøiede ribber tversover og tre ophøiede ribber langsefter falen, samt hempe paa siden. Dog er den slankere, af smukkere forhold og bedre arbeide end det hos Ryan afbildede eksemplar. Eggen er lidt opslebet af finderen; ligeledes er der kradset og skrabet en del i overfladen, uden at dog formen derved har lidt nogen skade. Falens kant er lidt skadet fra gammel tid. Længden er 12.8 cm., bredden over eggen er 4.9 em. — Dette smukke stykke har været opbevaret i lang tid paa godset Rosen- dals hovedgaard i Kvinherred; der findes ingen sikker efterretning om dets findested, men al sandsynlighed taler for, at det er | | | 16 Haakon Schetelig. [No. 14 fundet etsteds paa eller ved sodsets eiendomme, d. v. s. inden Søndre Bergenhus amt. — Gave til museet fra hr. stamhus- besidder dr. Wrrss RosEnkrone til Rosendal. (5929). Mosaikperle af ensfarvet sort glas med indlagte røde, hvide og gule baand; den er skiveformet, 1.8 cm. i tvermaal. — Fundet ved gravning for en hustomt neppe 2 fod dybt paa Jondals- øren, Jondal sogn, Strandebarm pgd., Søndre Bergenhus amt. — Gave til museet fra hr. J. BRANDT UTNE, Jondal. (5930). Gravfund fra jernalderens yngre romerske periode fra Nes, Kvinnherred sogn og pgd., Søndre Bergenhus amt. a. Et brudstykke af en spiralfimgerring af guld af ,ormehoved- typen". Brudstykket udgjør spiralens ene omgang og viser saaledes baade ringens tynde, glatte bagside og forsidens plade, der er orneret med to enkle dyrehoveder forenet med en ribbe, ganske som det sees ved Ryen, fig. 308 og MULLEr: Jernalderen, fig. 239. Den er knækket netop der, hvor traaden udvider sig til den næste plade, og det sees saaledes, at den har havt tre plader med dyrehoveder paa samme maade som MULLER, fig. 240. Dens ydre tver- maal er 2.2 em. Vægten 4 oram. b. Et par led af en broncekjede og en liden broncestift. E Mindst seks sammensmeltede glasperler. d. En stor, rund bennaal, orneret med indskaarne linjer og gjennembrudt med et lidet, rundt hul 5.5 cm. under top- pen. Den er ganske af samme slags som RyvcH, fig. 277. Den øvre del, omtrent 12 cm. lang, er saa godt som fuldstændig i fem brudstykker; desuden foreligger to sammen- hørende stykker af spidsen. Den oprindelige længde kan dog ikke maales. Den største tykkelse, 1 cm., falder der, hvor naalen er gjennembrudt. e. En mængde brudstykker af to flade, brede bennaaler af samme form som B. 58561, (afb. B. M. Aarb. 1904, no. 12, s. 5); de er begge paa den ene side orneret med ind- skaarne linjer og cirkler, mens bagsiden er glat. Ingen af dem er fuldstændige, saa størrelsen ikke sikkert kan be- stemmes. f. Brudstykker af en halvrund bdenkam, sammensat af flere stykker, som har været forenet med smaa broncestifter. Sidefladerne er orneret med et mønster af indskaarne linjer, cirkler og rækker af punkter. 1905] 24. Fortegnelse over indkomne sager i 1965. V g. Nogle brudstykker af en ganske tynd, glatskaaret benplade, orneret med smaa indskaarne cirkler. Uvis bestemmelse. h. En halvmaaneformet krumkniv af jern uden haandtag. 8.5 em. lang. i. En firkantet jernstang, 15.6 em. lang, 0.8 em. i tvermaal, en rund jernstift, 11 em. lang, to mindre jernstifter, et ubestemmeligt jermbeslag og tre spiger. k. Nogle smaa skaar af mindst 3 forskjellige lerkar, nemlig et temmelig stort, men simpelt spandformet, et finere med glattet overflade ov udbrettet rand, og et lidet skaar med indridsede ornamenter, antagelig af en hankepotte. Il. Et fragment af et bryne af skifer. m. Fire brændte bjørneklør. n. En større mængde brændte ben. Graven var en jorddækket røis, 15—17 m. i tvermaal, i midten 2 m. høi, lige ved den øverste af Nesgaardene. Over hele bunden fandtes spredte kulstumper, enkelte brændte ben og hestetænder, ligeledes spredt lerskaarene, guldringen og jernsagerne. Paa tre steder var der i bunden grunde fordyb- ninger fyldt med kul i rene store stykker, men uden andet indhold. 4.5 m. nordøst for midten var der lige under torven en større samling brændte ben, hvoriblandt fandtes rester af kam, naaler, perler ete. Der var ikke spor af nogen urne eller noget dække over graven. — Røisen var sikkert urørt og inde- holdt kun én grav. De spredte sager paa bunden hører saa- ledes sammen med brandgraven lige under overfladen. — Grav- ningen blev udført af museet efter anmodning af hr. lensmand Å. Meme, da grunden var solgt som grustag. Guldringen er gave til museet fra hr. gaardbruger Lars FRIksEN NEs. (5931). Gravfund fra jernalderens romerske periode fra Straumestein, gaarden Eide, Jondal sogn, Strandebarm pgd. Søndre Bergen- hus amt. a. Smaa brudstykker af en liden, ubestemmelig gjenstand af bronce, helt ødelagt ved oxydation. b. Lerkar af temmelig grov lermasse, men ganske vel arbeidet. Det har konisk opstigende underdel, afrundet bug, og for- holdsvis høi, næsten eylindrisk hals uden udbrettet rand. Paa halsen, lidt ovenfor bugen, har været en hank, som er afbrukket og ikke fandtes i graven; den maa følgelig —bJJ— > GAEL EEE EEE DEEDS ad ER Ba SOG BE 18 DD QT PN Haakon Schetelig. [No. 14 have manglet, allerede da karret blev anvendt som urne. Karrets videste del er opad og nedad afgrænset ved om- løbende linjer og orneret med skraastregede partier; mellem disse er glatte, trekantede felter, hvert orneret med en ind- trykt skaalformet fordybning. — Høiden er 18 em.; største tvyermaal 17.3 cm. , ce. En mængde brudstykker af et srovt og simpelt lerkar af hovedform som Ryen, fig. 354. Det var helt opløst af fugtighed og har ikke kunnet restaureres. d. En mængde brændte ben. Dette fandtes ved konservatorens undersøgelse af en røis, der laa paa kanten af en steil fjeldvæg ret op fra sjøen. Røisen var 10 m. i tvermaal; de øvre dele var lidt forstyrret, uden at dog nogen grav var ødelagt. Vaaren 1905 havde nogle gutter kastet sten fra røisens østre kant og havde herunder truffet gavlen af et gravkammer, hvoraf de fandt frem et større stykke af et kranium, som de kastede tilsjøs. Ved undersøgelsen viste det sig, at graven var 2 m. lang, 0.65 m. bred og 0.33 m. dyb, med murede sider og dækket med tre heller. Der fandtes en del ubrændte skeletdele og rester af næver, men ingen old- sager. Kammerets længderetning var vestnordvest—østsydøst. — Tæt ind for røisens kant mod vestsydvest var der en mindre kiste, kun 1.40. lang, 0.60 m. bred og 0.23 m. dyb.! Den var ligeledes muret og dækket med flere lag af smaa heller. Der fandtes intet, hverken ben eller oldsager. — Omtrent midt i røisen og en del høiere end bunden fandtes endelig en liden kiste, bygget af 5 smaa heller, alle fint tilhugne; den var indvendig 40 cm. lang, 30 em. bred og 30 em. dyp kisten stod de to lerkar — 01 den søndre, c i den nordre ende — begge fyldt med brændte ben; de smaa broncesmuler laa tæt ved den vestre væghelle omtrent midt paa kammerets længde. (5932). Gravfund fra folkevandringstiden fra Myklebost, Søvde sogn, Vannelven pgd. Romsdals amt. a. En spydspids, særdeles slank, med lang firkantet od, smaa modhager og lang, spinkel stamme. (Cfr. Mörrer: Ord- ning af Danmarks oldsager, jernalderen, fig. 424 og FENGEL- HART: Kragehulfundet, pl. ITI, fig. 20 og 21, skjønt ingen af disse fuldt svarer til den foreliggende). Skjønt den ikke er fuldstændig, kan det sees, at længden har været mere end 52 em. Alene odden har været over 20 cm. i å i | 1905] AE Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 19 b. Øks af form fuldstændig som Kragehulfundet, pl. IV, fig. 10, forrustet, men nogenlunde hel. I hullet sidder fastrustet en stump af skaftet. 19.7 cm. lang. e. Kmw af form som Ryan, fig. 145 med helt bevaret træ- skaft; det er jevnbredt, af ovalt tversnit og ganske simpelt uden beslag eller ornamenter. Kniven er knækket i tre stykker, men fuldstændig. Længden er 26.5 cm., hvoraf 9 em. kommer paa skaftet. d. Kvartsbryne, fuldstændig glat og rundslidt, af ovalt tver- snit; den ene ende synes at være afbrudt i gammel tid. Langs midten af den ene bredside er en dyb og tydelig fure af samme slags som de, der almindelig forekommer paa beltestenene. Stykket har saaledes sandsynligvis været brugt til ildslagning. Længden er 12.2 cm. e. Kvartsbryne af graa, skifrig kvartsit, tversnittet er fladt, firkantet. Det er meget lidet brugt, idet kun smalsiderne er delvis afslebet, mens hele resten har ru kløvnings- mader. 30.5 cm. langt: Fundet er gjort nær husene i en liden stenhaug, ca. 2 m. 1 tvermaal og ikke over 0.50 m. høi. Midt i haugen var en muret kiste, ca. 1.50 m. lang, 0.70 m. bred og 0.50 m. dyb, dækket med en helle; paa bunden laa et tykt lag af lersand. I kisten fandtes oldsagerne og lidt kul; foruden de bevarede sager var der endda nogle jernstykker, men saa ødelagt af rust, at de ikke kunde bevares. — Gave fra hr. fiskeriinspektør kaptein Jon. OQ. SiMonNÆs, Florvaag, som velvillig har med- delt de anførte oplysninger. (5933). Tverøks af gerønlig sten med svagt hulslebet eg. Den er glat og fuldstændig slebet med regelmæssig firkantet tversnit; eggen er lidt skadet. Længden er 11 cm., bredden over eggen 4.3 cm., over banen 2 em. — Fundet i en muldmyr paa Berge, Dale sogn, Ytre Holmedal pgd. Nordre Bergenhus amt. Indsendt ved frk. Nikka VONEn. (5934). | Retøks af mørk, finkornig sten; firkantet tversnit, lidt smal- nende mod nakken, med svagt hvælvede bredsider og plane smalsider. Helt slebet, dog ikke mere, end at de dybere par- tier af den ru, afknuste overflade endnu kan skjelnes. Nakken er uslebet. Længden er 14.4 cem., største bredde (nær eggen) 4.7 em., bredden ved nakken 3 cm., største tykkelse 3.3 cm. — Fundet i samme myr som foregaaende paa gaarden berge i Dale sogn og ligeledes indsendt ved frk. Nikka Vonen. (5935). 30. Haakon Schetelig. [No. 14 Tverøks af grønsten, af firkantet tversnit og jevnbred; rygsiden er lidt hvælvet, de andre sider nogenlunde plane. Den er glat og fuldstændig slebet; dog har den ene smalside et lidet uslebet parti, ligesom nakken er ujevn og ikke slebet. Langs forsiden har slibningen en liden, trinlignende ujevnhed, som vistnok staar i forbindelse med arbeidsmaaden ved stykkets fremstilling. Længden er 9.5 em., bredden 4.9 em. — Fundet paa Hove, Stordalen sogn, Stranden pgd. Romsdals amt. (5936). Fund fra vikingetiden fra Hove, Stordalen sogn, Stranden pgd. Romsdals amt. a. Brudstykker af et enegget sverd, særdeles forrustet. Det nedre hjalt er 13 cm. langt, smalt og med noget nedad bøiede ender; haandtagets øvre del mangler. Klingen har samme form som RvGH, fig. 498. bh. Øks af jern, hel, men ligeledes meget forrustet. Formen er beslegtet med Ryan, fig. 561, skjønt ikke lidet afvigende fra denne. 16.3 em. lang, 9.5 em. over eggen. ce. Et bryne af fin skifer, 47 em. langt, af firkantet tversnit og lidt ujevnt slidt. Nogen nærmere oplysning om fundet har ikke kunnet skaffes. (5937). Gravfund fra vikingetiden fra Sygnesand, Helgeim sogn, Jølster ped. Nordre Bergenhus amt. a. Tveegget sverd med simpelt, ret nedrehjalt og halvrund, massiv knap, begge af jern. Klingen er bøiet i stump vinkel og har tydelige rester af glødeskal. Den fulde længde er 89 cm. b. Spydspids af form som Ryen, fig. 532, ganske simpel; lidt skadet i eggene, men ellers hel. 43 cm. lang, deraf 14.5 cm. paa falen. c. Øks af typen Ryen, fig. 561, smukt arbeidet og meget vel bevaret. 19.5 cm. lang, 13.4 em. over eggen. Sagerne fandtes ved rydning af en lang haug af jord og store rullesten, 16.50 m. lang med retning nord —syd og 4 m. bred. Den laa 40—50 m. fra stranden af Jølstervandet og tvers paa strandens retning. Der var kul spredt over hele haugen; ganske nær dens søndre ende fandtes de tre gjenstande tæt sammen; der var her særlig meget kul og aske. Gaarden ligger alene i en liden dal, tæt under Jostedalsbræen. (5938). i | - 1905] 31. 32. 39. Fortegnelse over indkomne sager 1 1905. 21 Gravfund fra vikingetiden fra Skryppe, Breim sogn, Gloppen pgd. Nordre Bergenhus amt. To ovale, skaalformede spænder af bronce af formen RyGH, fig. 652, begge fuldstændig hele og endog med bevarede rester af de paanaglede knopper. Randen er fuldstændig glat; orna- menterne uredige og ikke godt udført. Naalefæstet er dobbelt og naalen af jern; paa den ene er naalen fuldstændig bevaret med fastrustede rester af tøl. Længden er 10.9, bredden 7.3 em. | Spænderne fandtes sammen med flere andre ting, deriblandt en stegepande, da der efter udskiftningen blev gravet tomt for et nyt hus. De øvrige sager blev ikke bevaret. (5939). Fund fra broncealderen fra Tjelflaat, Skaanevik sogn og ped. Søndre Bergenhus amt. Spydspids af bromce, nærmest beslegtet med Monrteuivs: Svenska Fornsaker, fig. 174. Bladet har jevnt buet form og slutter 7.3 cm. over falens ende. 1.8 cm. oppe paa falen er paa hver side et hul for den nagle, som har fastholdt spidsen til skaftet. Indtil naglehullet fortsættes eggene i en svagt op- høiet ribbe langs falen. Denne ribbe er skraariflet med dybt indtrykte hak; naglehullerne er omgivet af en kreds af korte, radiære streger. Falens hulhed fortsætter sig gjennem bladets midtribbe til henimod spidsen. Bladet har paa hver side en ornamental fure parallel med eggene. Spidsen er ubetydelig skadet, ligesom finderen har skaaret nogle hak i eggene for at undersøge metallet; ellers er stykket udmerket bevaret med mørkegrøn, blank patina. Længden er 28 cm., bredden 4.3 cm. (fig. 6). Spydspidsen er fundet ved grustag i en meget sterkt skraa- nende bakke med fjeldknauser ovenfor; der er en mængde sten. Spydspidsen fandtes alene; der saaes ikke noget, som kunde tyde paa en grav eller en anden forsætlig anordning i jorden. — Indsendt ved hr. kirkesanger W. HARDELAND, som Ogsaa velvillig har besøgt findestedet og meddelt de anførte oplys- ninger. (5940). Aareblad af furu fundet i den endnu levnede rest af Storhau- gen paa Gunnarshaug, Torvestad sogn og pgd., Stavanger amt, hvor LoranGe i 1886 undersøgte den rige skibsgrav fra vikinge- tiden, der er beskrevet B. M. Aarsb. 1887, no. 4. — Det nu indkomne stykke er 1.25 m. langt, hvoraf 1 m. kan regnes til 39 ——Ä/ === 22 Haakon Schetelig. [No. 14 selve aarebladet, det resterende øverste parti til leggen. Bla- det har sin største bredde, 12.5 cm., 1 25 cm. afstand fra spid- KBuche» n; denne er retlinjet afskaaret fra begge sider, saaledes at adets ende danner et smalt triangel. Leggen har ovalt tver- ut med 5 cm. største bredde. Den er overhugget i gammel 1905] 34. 35. 36. BT. Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 23 tid, og det synes følgelig som om aarebladet er bortkastet, mens resten af aaren blev anvendt til et eller andet formaal under arbeidet med skibets opsætning og gravens bygning. Da det fandtes i den urørte del af haugen, er det ialfald sikkert sammenhørende med det store skibsfund. — Gave fra hr. Frip- TJOF ØvVrEBØø, Torvestad. (5941). Brudstykke at en hakke af glimmerskifer af hovedform som Ryen, fig. 43, dog uden de fremspringende partier paa hver side af skafthullet. Den har ovalt tversnit. Skafthullet er smalest i midten. Brudstykkets længde er 8.7 em. — Fundet i en liden røis paa Gunnarshaug, Torvestad sogn og pgd. Stav- anger amt. Gave fra hr. Friprsor Øvrr»ø, Torvestad. (5942). Et lidet stykke skifer, som paa den ene side har en mængde parallelt indhuggede furer; lignende skiferstykker er flere gange fundet i grave fra vikingetiden, cfr. ogsaa B. M. Aarb. 1904, mor 6, 5. 28, fundet fra Søfteland, B. 5527 2. Det forelig- gende stykke er fundet 1 alen dybt i torvjord paa Hauge, Torvestqd sogn og pgd. Stavanger amt. Gave fra hr. FriDTsJoF ØVREBØ, Torvestad. (5943). Gravfund fra jernalderens yngre romerske periode fra Noreim, Torvestad sogn og pgd. Stavanger amt. a. Brudstykker af et le;kar af den forholdsvis sjeldne form med tudehank (RvaHm, fig. 357); det er meget ufuldstændig bevaret, men det kan dog sees, at det har været ganske stort, af tykt 2ods, vel formet og med omhyggelig udførte ornamenter af grupper af parallele linjer, kantet med rækker af dybt indsatte punkter. Overfladen er glattet og choko- ladefarvet. b. Et enkelt brudstykke af en halvrund benkam, der har be- staaet af flere dele, sammenholdt med smaa jernstifter. Den er orneret med indskaarne linjer og punkter. ce. Nogle faa stumper brændte ben. Stykkerne er skjænket til museet af hr. I. K. Grung, Klep, som har opsamlet dem i en ager sidstleden vaar. Graven var da ganske nylig ødelagt, og det kunde endda oplyses, at krukken havde staaet fyldt med brændte ben i en lav haug, som blev opryddet; de fleste stykker var allerede slængt væk i en møddine. (5944). Flintdolk uden særlig skaftdel, temmelig ujevnt arbeidet og tydeligvis noget opskjærpet; flinten er mørk og god med und- ete FEE EE ————————— 38. Jo: 40. Haakon Schetelig. [No. 14 tagelse af et lysere og daarligt parti midt i bladet. 14.1 cm. lang, 3.3 cm. bred. Fundet for flere aar siden paa Fristad, Klep pgd. Stavanger amt. — Gave fra hr. Moritz KauLann, kunstmaler, Bergen. (5945). Butnakket stenøks (Ryen fig. 12). Den er slebet som tverøks fra eggen og lidt opover begge sider; ellers har den ru, af- knust overflade. 9.2 cm. lang, 83.5 cm, bred. — Fundet paa Holme, Bømmel sogn, Fmmaas pgd. Søndre Bergenhus amt. (5946). Retøks af grønsten af uregelmæssig form. Den ene tverside bestaar af en hel og næsten plan spalteflade, fremkommet ved stenens naturlige struktur; det øvrige er grovt tilhugget og afrundet ved slibning, som dog ikke har udslettet de dybere ar efter tilhugningen. Nakken maa have været meget smal og spids, men er nu afslaaet og mangler. Eggen er ligeledes ska- det i ny tid. Øksens stenart er den samme finkornige, grøn- lige sten, som i saa stor udstrækning er anvendt paa bostedet ved Vespestad. Nuværende længde 14.6 cm., bredde 4.4 cm. — Den fandtes for et par aar siden ved gruskjøring i fjæren paa Skipevik, Bømmel sogn, Fimnaas pgd., Søndre Bergenhus amt; andre stensager blev dengang ikke iagttaget, ligesom der ved konservatorens besøg paa findestedet dette aar ikke kunde paavises spor af stenalders virksomhed. — Gave fra hr. gaard- bruger Kristian NILSEN SKIPERVIK. (5947). Brudstykke af en slebet øks af grønsten fra Vold, Bømmel sogn, Finnaas pgd. Søndre Bergenhus amt. Brudstykket er 8.4 em. langt og udgjør øksens midtparti, idet baade nakke og eg mangler. Den er af rundagtigt, lidt uregelmæssigt tversnit og ganske fuldstændig slebet. — Den fandtes ved rydning af en ager paa Sokkemyrens nordre side — Vold er nabogaard til Vespestad — og der forekom samtidig tilhugne stenstykker, affaldsflis etc. af ganske samme karakter som i bostedet under Vespestad paa den anden side af myren; fundet bør derfor henregnes til den samme lille gruppe af bosteder, som nu er paavist at strække sig tæt i tæt fra Sokkemyren og gjennem den lille dal over gaardene Vespestad og Eide. — Gave fra hr. gaardbruger ANDERs R. Vorp. (5948). Fund fra et stenalders bosted paa Vike, Bømmel sogn, Finnaas ped. Søndre Bergenhus amt. Fepartiet af en delvis slebet øks af grønsten; ujevnt ovalt tversnit. Stykket er 9.2 cm. langt, 4.8 cm. over eggen. 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 25 Tre emner af grønsten, grovt tilhugget, af aflang, uregel- mæssig form. Længden er henholdsvis 10.7, 10.7 og 8.5 cm. 20 stykker affaldsflis af grønsten af meget vekslende form og størrelse; alle er dog sikre og typiske spaltestykker. En nucleus af daarlig, opak flint, lysegraa af farve. Formen er noget uregelmæssig og viser, at materialet ikke har egnet sig synderlig godt til dette brug. 5.8 cm. lang. Et stykke af lignende daarlig flint, 6.9 cm. langt. To slagsten, begge naturlige rullesten med tydelige, skjønt ikke sterke merker af brug. Fundet paa Vike i et nylig opbrudt engstykke, vest for gaarden; findestedet ligger 8 å 10 m. høit over havet. Saavel i stenart som arbeidsmaade viser fundet fuldstændig lighed med 42. Vespestadfundet. — Gave fra hr. gaardbruger SJUr WESTREIM. (5949). Fund fra bostedet paa Vespestad, Bømmel sogn, Fimnaas pgå. Søndre Bergenhus amt. I. Opsamlet af hr. JoHan LARSEN VESPESTAD under vaarens gaardsarbeide. | a. Liden tverøks af grønsten, flad, af spidst ovalt tversnit, næsten helt slebet, dog saaledes at dybere ar efter til- hugningen staar igjen. Den smalner sterkt mod nakken, idet eggens bredde er 3.6 cm., nakkens omtrent 2 cm. Længden er 6 cm. b. Et brudstykke af eggen af en fint slebet grønstensøks; den synes at have været en retøks. ce. Et brudstykke af grønsten, nogenlunde kegleformet og med tydelig afknust overflade; stykket er nu meget defekt, men maa snarest opfattes som et forarbeide til en ret stor øks af formen Ryen, fig. 12. Nuværende længde 10.5 em. | d. Fire tilhugne grønstensstykker, der bærer merker af at være brugt til at støde eller knuse med. Ved to af dem er begge endeflader udpræget afslidt ved denne brug, ved de to andre i mindre grad, skjønt merkerne ogsaa her er sikre. Længden varierer mellem 11.7 og 8.4 cm. e. 20 tilhugne grønstensstykker, der alle maa opfattes som emner og forarbeider til redskaber. Tilhugning og form er meget vekslende efter arbeidets mere eller mindre IL. Haakon Schetelig. [No. 14 fremskredne stadium. Længden varierer fra 12 til 6.5 em. Nucleus af graa, opak flimt af ujevn form og temmelig daarligt materiale. 7.1 cm. lang. . 80 fliser og spaaner af flint for den aller største del af daarligt og ujevnt materiale og af tilfældige og ujevne former. Nogle faa kunde kaldes flekker, men ikke en eneste er tildannet som et bestemt redskab. . 30 spaaner og fliser af den mørke kvartsitiske sten, der saa ofte i Norge er brugt som surrogat for flint. Naar undtages en enkelt god flekke, 4.4 cm. lang, er de alle af tilfældige og ujevne former. Desuden findes to lidt større stykker af samme stenart, der dog ikke kan sees at være bearbeidet. 10 slagsten, alle naturlige rullesten af passende stør- relse uden nogen yderligere bearbeidelse; de er alle sterkt skadet af brugen; seks af dem foreligger kun i frag- menter. . To brudstykker af bryner. De fleste af disse stykker er fundet ved Sokkemyrens søndre ende; en del — deriblandt øksen å — er frem- kommet fra en nybrudt ager sydvest for gaarden i 12 m. høide over havet; dette er det høieste punkt, som hid- til er paavist af dette bosted (cefr. dog bostedet paa Vike, no. 41 ovenfor, der ligger næsten ligesaa høit). (5950). Udgravet 1 det fredede stykke ved Sokkemyren. d. En smal tverøks af grønsten med afrundet eg. Meget uregelmæssig og grovt tilhugget, ufuldstændig slebet. Nakken har en liden afknust flade. Eggen er lidt skadet paa den ene side; ellers er øksen fuldstændig hel. 8.5 em. lang og indtil 38 cm. bred (fig. 7). . Fragment af en lignende smal øks af grønsten, 5.8 cm. langt. . Nakke-enden af en grønstensøks, grovt tilhugget og ufuld- stændig slebet; den synes at have havt en uregelmæssig, spidsnakket form. 4.8 cm. lang. . Nakke-enden af en flad grønstensøks, slebet paa kanterne og ganske lidet paa begge fladsider. Den har smalnet 2 ånDpET blar” 1905] gg HL Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 97 sterkt mod nakken, som er tvert afsluttet. Stykket er 4.8 cm. langt. Nakke-enden af en ret stor grønstensøks, ufuldstændig slebet. Med hensyn til formen kan det kun sees, at tversnittet har været ovalt og nakken afrundet. Et delvis slebet grønstensstykke, der nærmest synes at være en del af en ikke fuldført øks. Å To fragmenter af slebne grøn- ppt Å OE DA stensøkser om hvis form og stør- fattjn, 7 Vep 2 re MN JE le Å ENE an BE PA SSN 8 Ny relse dog intet nærmere kan ud- tales. Tverøks af grønsten, helt slebet med undtagelse af et lidet parti paa den ene side af nakken og to dybe ar efter tilhugningen. Den er af firkantet tversnit, me- get tyk, og regelmæssig formet; nakken er næsten spids. Eggens ene hjørne er skadet; ellers er den fuldstændig hel. 11.6 cm. lang. Retøks af grønstem med sterkt hvælvede bredsider, der adskilles ved ubetydelige, men distinkte smalsider. Helt slebet med und- tagelse af et par ar efter tilhug- ningen. Eggen er fuldstændig uskadt og særdeles velslebet; den er af en afrundet, lidt ujevn form. Qventil slutter øksen med et uregelmæssigt brud; den synes derfor at være afslaaet og ufuldstændig. Nuværende længde 7.3 cm. Eggens bredde 4.3 em. EG 5 RAN Q ===53g0.NSNN - == JNØSRSSSN * PE på P LORD I Sn) Å Ta . Et lidet spultestykke afslaaet af en slebet grønstensøks, — om hvis form og størrelse ellers intet kan udtales. Et fragment af en stor grønstensøks, saagodtsom helt slebet. Stykket omfatter øksens midtparti; baade eg og nakke mangler. Bredden er 4.6 cm., tykkelsen 3.4 cm. Et aflangt tilhugget gronstensstykke, delvis slebet, anta- gelig en fragmentarisk øks. 7.2 cm. langt. 28 Haakon Schetelig. [No. 14 n. En fragmentarisk skiferspids, slebet med udpræget kant langs midten af hver side; spidsen er tvert afskaaret og skjærpet ved en skraaslebet flade fra hver side. Hele rodenden mangler. 4.1 cm. lang, 0.9 cm. bred. 0. Skiferspids med tange og modhager, slebet med en tydelig kant langs midten af hver side. OQdden mangler. Nu- værende længde 5 em., bredden 1.2 cm. : p. Fragment af en lignende skiferspids; begge ender mangler. Stykket er 4.1 em. langt; bredden er 1.5 cm. q:. 51 stykker spaaner og flekker af flint. 39 stykker spaaner og flekker af den mørke kvartsitiske stenart med lysere aarer. s. 18 stykker kjerner og knuder af den samme kvartsitiske stenart. t. 4 tilhugne grønstensstykker. der bærer merker af at være brugt til at støde eller knuse med. 10.2—7.2 em. lange. u. 26 grovt tilhugne emner og aflange blokker af grønsten. & Længden er indtil 147 cm. v. 9 grovt tilhugne, skarpkantede knuder af grønsten, gjen- nemsnitlig 8 å 9 cm. i tvermaal. Kun en af dem er — - * større — 1 det hele et af de største. og bedste grøn- i stensstykker, som foreligger fra hele bostedet — 14.5 em. i tvermaal og med en vægt af 1.65 kg.; alle dens sider viser store og udprægede afspaltningstlader. w. 75 spaltestykker og fliser af grønsten, alle sikkert til- hugget eller afspaltet af mennesker, men neppe tildannet i nogen bestemt hensigt. x. 25 hele og 7 brudstykker af slagsten; de er alle natur- lige rullesten uden særlig tildannelse; de fleste har sterke merker af brug. Stykkerne stammer fra den nu fredede del af Sokke- myren, hvor der iaar blev udgravet 3 m.* for Bergens museum, mens samtidig 4 m.? blev udgravet for universitetets samling ved hr. cand. A. W. BrøGGEr. Med hensyn til fundforholdene kan henvises til den tidligere beskrivelse (B. M. Aarb. 1901, no. 5). En fuldstændigere redegjørelse vil senere fremkomme. (5951). 13. Gravfund fra broncealderen fra Gunnarshaug, Torvestad sogn og pgd. Stavanger amt. 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1905 29 a. d. Dolk af bronce, 26.7 em. lang, 3 em. bred lige under haand- taget, hvorfra klingen smalner mod spidsen i en svagt dobbeltkrummet linje. MHaandtaget har været fæstet til et trekantet parti, 3 cm. langt, hvis kanter er bøiet i mere end ret vinkel med fladen; der er ikke spor af, at haand- taget har været fæstet med nagler. Kni af bronce af typen Ryan, fig. 116. Haandtaget ender i et sterkt stiliseret dyrehoved med et langt hornlignende fremspring over panden. Bladet er kortere og forholdsvis bredere end ved det hos Ryen afbildede eksemplar. 7 cm. lang (fig. 8). Spænde af bronce af formen Ryan, fig. 124. Bøilen er svagt skraariflet; de to spiralplader er tykke og har kun den yderste omgang af spirallagt traad, mens det indre vr Å KVA NAN VG dj t k V y Sr Y RO h MV Vi jm N Hof NG PA ME Vi oe Å AMG EG å udgjøres af en flad, massiv plade. Naalen afsluttes bagiil i en tynd, rund skive. Spænden er fuldstændig og vel bevaret. 10 cm. lang. Knap af bromce med tynd og flad underplade, tykkere og hvælvet overplade (som Ab. 1881, pl. I, fig. 7, men uden ornamenter). Den er sterkt angrebet af oxydation. saa ingen ornamenter nu kan sees. 2.7 cm. i tvermaal. Pincet af bromce som Ryan, fig. 121; den er meget angrebet af oxydation og knækket paa to steder, saaledes at bla- dene er skilt fra bøilen. Bøilens yderside er orneret med en fin linje indenfor hver kant og to rækker indstemplede triangler. Paa bladene kan ingen ornamenter skjelnes. 9.3 em. lang. | Graven fandtes i ,Kubbhaug*, der ligger i udmarken straks vest for gaarden. Haugen var bygget af ren jord og var omtrent fuldstændig fri for sten; en del rullesten fandtes | 30 14. Haakon Schetelig. [No. 14 her og der paa bunden. Den var 13—17 m. i tvermaal, 2.70 m. høi. Lige indenfor kauten var en nu noget ødelagt fodkjede af større sten. Lidt nordvest for midten var en røis, 3.50 m. lang, 2.70 m. bred, med længderetning nord—syd. Røisens top laa 0.85 m. høiere end markens overflade. Røisens overflade bestod af en del sammenlagte, mindre heller, hvor- under der blottedes den store dækhelle af en muret gravkiste, som var orienteret nordnordvest—sydsydøst. I kistens nordre ende fandtes en hovedskalle, ved midten to defekte laarben. Der fandtes ogsaa stykker af nogle mindre knogler, der ikke befandt sig i oprindelig og naturlig stilling; saaledes laa et mellemfodsben oppe i skallens øiehule; ogsaa oldsagernes plads syntes noget forrykket. Dette forklares vistnok ved de skelet- dele af en jordrotte, som fandtes nær ved kistens nordre ende. Kistens langvægge var muret af skifrige brudsten; hver gavl bestod af en reist helle; bunden var lagt med smaa flade sten, hvorover der fandtes smaa stykker af næver, som formodentlig har dannet et sammenhængende underlag. Kisten var 1.80 m. lang, ca. 60 em! bred og e20420 em. dyre Under selen blev udført af samlingens konservator. (5952). Fund fra Gunnarshaug, Torvestad sogn og pgd. Stavanger amt. En sod fiimnilekke 7 cm. lane, 095 vresdme søe spaaner af forskjellig slags flint. Fundet enkeltvis og spredt i jordfylden i ,Kjørkhaug*, der blev udgravet af museet sam- tidig med ,Kubbhaug*. Haugen er 20—925 m. i tvermaal og 3.40 m. høl; den maa sikkert være fra broncealderen, da der tidligere i dens vestre side er fundet en bronceklinge (B. 5310, B. M. Aarb. 1897, no. 14, s. 11), ligesom der i dens nord- østre kant engang er fundet en spiralfingerring af guld. I haugens indre var skjult syv omhyggelig opmurede stenrøiser, hvis mening er ganske gaadefuld; der fandtes ingen grav. Flintstykkerne er naturligvis tilfældig indkommet i fylden. (5953). Ældre jernalders fund fra Gunnarshaug, Torvestad sogn og pgd. Stavanger amt. Perle af glasmosaik, 2.3 em. i tvermaal, men nu ufuldstæn- dig og forbrændt, fundet indesluttet i græstorven i toppen af ,-Kjørkhaug* sammen med nogle faa kulstumper. Haugen var her noget skadet i overfladen, og jeg antager derfor, at perlen tilhører en tidligere forstyrret brandgrav, der isaafald har været 1905] 46. 47. 48. 49. 50. Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 31 indlagt i haugens top under den romerske periode af jern- alderen. (5954). En simpel, skiveformet ravperle, 1.4 em. i tvermaal, fundet af nogle barn i en forstyrret gravhaug paa Storesund, Torvestad sogn og pgd. Stavanger amt. (5955). Stenalders fund fra Nygaards teglverk, Avaldsnes sogn og ped. Stavanger amt. En udmerket liden flekke af klar, graa flint, 2.7 em. lang, og en del mere uregelmæssige spaltestykker af graa, opak flint, hvoraf det største maaler 6.7 > 6.1 cm. Stykkerne er opplukket over et mindre omraade, hvor jor- den var afspadet næsten ned til lerlaget. Skjønt flinterne laa meget spredt og fundet i det hele maa kaldes fattigt, tør det dog paa en vis maade sammenstilles med de jæderske flint- marker. Ved en første indsamling, hvor man til og med er henvist til det lille omraade, som tilfældigvis foreligger blottet, kan man heller ikke vente straks at støde paa den rigeste forekomst. Fundet markerer sikkert et bosted fra stenalderen. (5956). Stenalders fund fra Bø, Torvestad sogn og pgd. Stavanger amt. Et par brudstykker af flekker og en del ujevne spalte- stykker af daarlig, opak flint, opplukket ganske som ved fore- gaaende fund dels paa overfladen af det blottede lerlag, dels ved kanten af en nygravet grøft. — En lignende forekomst er paavist ved Norem, ogsaa i Torvestad sogn, men paa Øøst- siden af Karmsund. Skjønt disse fund 1 og for sig ikke har meget at sige, maa de for øieblikket tillægges nogen betydning, da bosteder fra stenalderen hidtil ikke kjendes paa Karmøen. (5957). Gravfund fra vikingetiden fra Helle, Bruvik sogn og pgå. Søndre Bergenhus amt. a. En simpel og forrustet spydspids; falen er bøiet og bladet meget ufuldstændigt. Nuværende længde 20 em. b. En smal og tyk øks af formen RvcH, fig. 556. Den er ligeledes forrustet og ufuldstændig, idet hele egpartiet mangler. Nuværende længde 12.5 cm. De to stykker er fundet sammen og skjænket til museet af hr. gaardbruger NiLs M. Herne. (5958). Stenøks med skafthul af finkornig, vulkansk bergart; hoved- formen er som Ryan, fig. 28, skjønt skafthullet er anbragt Å dl. 53. Haakon Schetelig. [No. I4 midt paa stykkets længde. 13.9 cm. lang, 6.5 em. bred. Fun- det løst i jorden paa Taskjelle, Granvin sogn, Ulvik pgd. Søndre Bergenhus amt. (5959). Tverøks af grønsten af smal spidsnakket form, ganske smuk og regelmæssig, men ufuldstændig slebet. Overfladen er meget forvitret. Længden er 14 em., største bredde 4.3 cm. — Fun- det paa Førde, Sund sogn og pgd. Søndre Bergenhus amt. Sammen med øksen indkom et raat tilhugget føimtstykke, fundet andensteds paa samme gaard. Ellers er der fundet stenøkser paa fire forskjellige steder paa gaarder. — Gave fra hr. over- retssagfører BincG, Bergen. (5960). En liden flimtspids af graa flint, temmelig tyk og : grovt arbeidet. Den har ingen særlig skaftdel og er ganske af form som Ryen fig. 69. Fundet ved jordbrydning paa Fitje, Fitje sogn og pgd. Søndre Bergenhus amt. (5961). Gravfund fra broncealderen fra Skaalevik, Fitje sogn og pgåd. Søndre Bergenhus amt. a. Naal af bromce af formen MönLnrer, fig. 301, hvis øvre del er noget bøiet og bærer en lodretstaaende, rund bronce- plade; pladen er godt 2 em. i tvermaal, og dens forside er orneret med tre fordybede cirkler samt i midten en liden halvrund forhøining. Naalens samlede længde er 31.1 cm. (fig. 9). b. Knap af bromnce med liden, flad underplade og stor, hvælvet overplade (af form som Ab. 1881, pl. I, fig. 7). Over- pladen er langs kanten orneret med en række fint indsatte punkter, og over denne række sees paa den ene side en svagt indskaaret cirkel. Ellers er den glat. Største tver- maal er 2.7 cm., høiden 1.6 cm. c. Halvdelen af en liden pincet af bronce, nu 4.9 cm. lang, men lidt ufuldstændig. Den er tynd og simpel, uden ornamenter. d. Kmnirv af bronee med eg paa begge sider, af trekantet form og skraat afskaaret i den ene ende, hvorved der dannes en kort og tykkere grebspids, mens egentligt haandtag mangler. 7.3 cm. lang. Fundet blev gjort af hr. cand. E. pr Lancz i en af de runde røiser paa ,Kalveidet* mellem Vespestadbugten og Skaa- levik (cfr. N. Fornl. s. 356). Røisen, no. 2 i rækken, var 25 m. i tvermaal og 3.50 m. høi. En del af syd- og vestsiden var Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 33 tidligere rørt. Røisen var bygget af ret store sten, særlig var der i midten en kjerne af meget store sten paa mere end et mands- løft. Der var ingen jord mellem stenene. — 5 m. fra vestre kant fandtes et øravkammer, 1 m. langt, 0.60 m. bredt, bygget af fire heller, med en helle som overligger og med en sjette som bund. Kammeret var anlagt paa røisens bund. Paa bunden laa et lag af aske og brændte ben, de sidste i used- vanlig store stykker. Blandt benene fandtes de nævnte old- sager, undtagen pincetten; denne laa udenfor kammerets østre PG: kant tæt op til bundhellen. Den manglende halvdel af pin- cetten var ikke at finde. — 2.5 m. indenfor dette kammer fandtes et større, 2 m. langt 1 retning nord—syd. Kammeret var bygget af store sten, hvis flade side vendte ind mod gra- ven. —Sidestenene var 70 cm. høie. Graven havde tre dæk- heller, hvoraf den i gravens søndre ende laa paa sin plads, mens de to andre var gledet ned, saa de stod paa kant i graven; den ene af dem var desuden knækket. Bunden var 54 54. Haakon Schetelig. [No. 14 overstrød med smaa strandsten. Ved den nordre endesten fandtes to sten, spidse i den ene ende og sat mod hinanden som et tag. Der fandtes ingen oldsager, hverken i eller omkring kammeret. (5962). Gravfund fra jernalderens romerske periode fra Rimbereid, Fitje sogn og pgd. Søndre Bergenhus amt. a. Smaa brudstykker af en halvrund benkam, skaaret af ét stykke, ganske liden og uden ornamenter. b. Tre terninger af ben, lig Ryan, fig. 176. Den ene er fuld- stændig hel, 8.3 cm. lang, skjønt den nu er noget bøiet; de to andre er ogsaa fuldstændige, men nu knækket hver 1 to stykker. ce. 9 smaa spillebrikker af ben af noget forskjellig størrelse, fra 1.4 til 9 em. tvermaal. To af de største har et fra undersiden indboret hul (cfr. Ryan, fig. 177). d. Ubetydelige skaar af to lerkar. e. 5 bjørneklør. Fundet af hr. cand. E. pe Lance ved undersøgelsen af en røis i indmarken. Røisen var rund, 18 m. i tvermaal og godt 1 m. høi. Ved pløiming var der tidligere i røisens søndre side fundet et ,broncebæger*, som nu ikke kunde gjentindes, og ved den nordvestre kant en del jernsager, som ligeledes var gaaet tabt. — 3 m. fra midten fandtes en helle, 1.80 m. lang, 0.35 m. bred, som hvilte paa to sten, en i hver ende. Hellens længderetning var nord—syd. Ved dens østre side var en helle sat paa kant, mod vest var der ingen. Rummet under hellen var fyldt med jord, og derunder et lag med kul, der strakte sig i hele hellens længde og en halv meter udenfor. Under kullaget var et lag med sten. I kullaget var indblandet brændte ben; lerskaarene fandtes i rummets østre hjørne tæt op til hellen sammen med en del brændte benstumper for sig. De forskjellige bensager fandtes blandt benene paa gravens bund. (59638). Oval, skaalformet spænde af bromce med enkelt skal. Den har seks lave, halvrunde knopper og langs midten et bredt, tredobbelt baand, som midt paa afbrydes for at give plads for liden dyrefigur. Felterne mellem knopperne udfyldes hvert en ornamental dyrefigur. Spænden har dobbelt naalefæste, naalen har været af jern; ved naalefæstet er ogsaa fast- rustet en liden rest af det tøi, hvori den har været fæstet. 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 35 Den er 9 cm. lang, 5.7 em. bred. Den er hel og ganske vel bevaret; kun nær kanten paa den ene side har den faaet en liden brist. — Fundet paa Vinje, Stordalen sogn, Stranden pgd. Romsdals amt. (5964). 56. Pilespids af jern af formen Ryan, fig. 541, sterkt forrustet paa den ene side, mens den anden er ganske vel bevaret. 14 em. lang. Indsendt fra gaarden Helle, Hurum sogn, Vang pgå. i Valders (Kristians amt). Den er fundet høit tilfjelds i en ur under Sulutinden. Pilen laa frit mellem stenene; idet fin- deren blev opmerksom paa den, saaes der endnu ved tangen rester af træskaftet med en kobberring omkring, men da han tog den op efter bladet, faldt dette af og blev borte i uren. (5965). 57. En liden spydspids fra vikingetiden, af form meget lig RvyGH, fig. 523, men uden dennes knap paa overgangen mellem blad og fal. Nederst paa falen er et lidet naglehul, dog kun paa den ene side, da falen her ikke er helt lukket. Spydspidsen er ganske hel og formen vel bevaret, skjønt overfladen er noget angrebet af rust. Længden er 17.5 em., bredden 2.9 cm. — Den fandtes alene i Jorden paa Talla, Dale sogn, Lyster pgå. Nordre Bergenhus amt, 20—30 m. fra det sted, hvor de to sølvringer fandtes (no. 18 ovenfor), men der er neppe grund til at antage nogen forbindelse mellem disse to fund. (5966). 58. Fund fra vikingetiden fra Ljones, Strandebarm sogn og ped. Søndre Bergenhus amt. a. Et stykke klebersten, plumpt tilszaaret i form af et bæger, hvis ydre flade er delt i otte facetter og har en vulst om det smaleste parti, der repræsenterer stilken. I den bre- deste ende er fladen udhulet som en ikke dyb skaal; ogsaa fodens underside er svagt skaalformig udhulet. Høiden er 13 cem., største tvermaal 12 em. Stykket bør vistnok sættes i klasse med visse saltkar fra middelalderen, som Ab. 1882, pl. IV, fig. 17, skjønt formen er afvigende. En temmelig stor kljaasten af simpel, afrundet form. e. Et fragment af et bryne af skifer. Fundet under flad mark i et brandlag, der var 23 m. langt og 8—9 m. bredt med en største tykkelse af 60 cm. Laget bestod af masser af brændte sten, jord af forskjeliig slags, klatter af ler og sand. Gjennem hele laget forekom jevnt fordelt kul, og ret hyppig ogsaa sammenhængende lag af kul, 36 59. Haakon Schetelig. [No. 14 delvis blandet med kun halvt forbrændte trærester. Paa flere steder fandtes ogsaa brændte ben; saaledes 7 m. fra lagets nordre ende og 3 m. fra dets vestre kant var der et lidet lag, vel en halv meter i tvermaal, som væsentlig bestod af brændte benstumper. — Paa grund af den langt fremskredne aarstid kunde pladsen ikke helt udgraves iaar, og jeg vil derfor endnu ikke udtale nogen mening om, hvordan forekomsten skal for- klares. — Sagerne er gave til museet fra hr. gaardbruger N1Ls P. LJonzs. (5967). Gravfund fra folkevandringstiden fra Ølnes, Stedje sogn, Sogn- dual pgd. Nordre Bergenhus amt. a. Korsformet spænde af sølv af formen Ryan, fig. 247. Alle knopper er støbt i et med pladen; naaleskeden rækker til dyrehovedets spids, men er ikke lukket; naalen mangler, dog har den antagelig været af jern, da der sees smaa spor af jernrust ved pladens underside. Pladen er orneret med grupper af koncentriske cirkler, og bøilen meget rigt med punsede ornamenter. Spænden er knækket i fem stykker, men fuldstændig tilstede. 9 cm. lang. b. Korsformet spænde af bromce af tidlig type. idet pladen er meget liden og sideknopperne er fæstet paa spiralaksen. Bøilen er usedvanlig smal og høi samt helt massivt støbt; naaleskeden rækker til fodens spids. Naalen er af bronce, spiralens akse af jern. Spænden er ganske hel, naar und- tages, at det meste af naalen mangler. Paa pladen er en cirkel indlagt med sølv. 8.5 cm. lang. c. To lige korsformede spænder af bromce med liden plade og knopperne fæstet paa spiralaksen. Bøilen er baandformet med lidet udprægede facetter; foden er flad og ender i et lidet dyrehoved, som mangler alle bestemte detaljer. Naale- skeden rækker ikke helt til dyrehovedets spids. Naalen er af bronce, spiralens akse af jern. Begge er skadet og ufuldstændige. Længden er 6.3 cm. d. Fragmenter af to korsformede spænder af bronce; knop- perne har ogsaa her været fæstet paa spiralaksen, men bøilen er bredere end ved de foregaaende og har en fure langs midten; foden slutter i et dyrehoved med fremsprin- gende øine. Længden kan ikke maales, dog synes de at have været omtrent af samme størrelse som de under e anførte. 1905] 60. Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 37 e. En lukket broncering, dannet af en trind stang og 3.7 cm. i ydre tvermaal. Fuldstændig tilstede i tre brudstykker. f. To brudstykker af en liden sølvring, 1.8 cm. i ydre tver- maal. 90 perler, deraf 12 af rav, resten af glas, alle smaa og ensfarvede hvide, gule, røde og blaa samt en enkelt grønlig og en af mørkt glas med røde striber; alle er ogsaa af mat ugjennemsigtig glasmasse. Graven fandtes midt i en svær røis, ,Krokahaug*, der laa lige paa den vestre kant af den lille slette, hvor den pverste del af Ølnes ligger, og saaledes brat op for den indre arm af fjorden og med udmerket udsigt udover. Røisen var 15 m. i tvermaal og ca. 3 m. høi; den var lagt ovenpaa det jordlag, der dækker svaet. Midt i bunden var en kiste, byg- get umiddelbart paa svaet, med murede sider og dækket med fire mindre heller. I kisten fandtes de beskrevne oldsager, men der kunde ikke skaffes ordentlig rede paa, hvordan de havde "ligget i kisten, og da gravningen var foretaget med meget liden omhu, er det ikke udelukket, at der har været flere sager end de, som fandtes. Kisten var orienteret øst— vest; den var 2.50 m. lang og ca. 80 cm. bred. Midt under kisten og paa tvers af dens længderetning løb en revne (,, klaare*) i Ssvaet, og i denne fandtes der aske, kul og stumper af brændte ben; manden kunde dog ikke oplyse, om nogen af sagerne var fundet i denne revne eller om alt var fundet 1 kisten. Uden- for kisten fandtes der paa to steder oldsager i haugen; disse er beskrevet under de følgende to nummere. (5968). Gravfund fra folkevandringstiden fra samme haug paa Ølnes, Stedje sogn, Sogndal pgd. Nordre Bergenhus amt. a. Tveegget sverdklinge, yderlig forrustet og defekt, idet spidsen og hele haandtaget mangler. Den er ogsaa knæk- ket paa midten. Nuværende længde 65 cm. b. To smaa og slanke spydspidser, begge tveeggede med en ikke meget fremtrædende kant langs midten af bladet. Den ene mangler odden, den anden lidt af falen. Længden er 19 cm., hvoraf falen udgjør 9.5 cm. Bredden har været omtrent 3 cm. ce. Brudstykker af mindst 8 pilespidser med slank od af fir- kantet tversnit og temmelig lang fal. Ingen af dem er 40 Gje 8 38 61. Gje nn: Haakon Schetelig. [No. 14 fuldstændig, men det kan dog sees, at den fulde længde har været omtrent 12 cm. . Brudstykker af en skjoldbule med pig i toppen, lidet ud- præget afsats og skraa rand. Den er meget ufuldstændig og størrelsen kan ikke maales. Der findes ogsaa stykker af skjoldets haandtagbeslag. Brudstykker af en kniv af den i ældre jernalder vanlige form; paa tangen er fastrustet rester af et træskaft, som øverst har været afsluttet med en rund jernplade, klinket til tangens spids. Størrelsen kan ikke maales. En stor, simpel jernnøgel, fuldstændig tilstede i fire brud- stykker. Den er formet som en enkel krog og har øverst en hempe, hvori der sidder rester af en liden ring. 14.5 em. lang. — Desuden findes et lidet brudstykke af en anden jernnøgel. En ikke fuldt halveirkelformet hadde, dannet af en snoet jernstang med kroger 1 enderne; i krogerne sidder kramper, der synes at have været fæstet i træ. Vidden er 30 cm. Skaar af et spandformet lerkar, simpelt arbeidet og orneret med enkle stregemønstre. Under randen er rester af et jernbaand med spinkle hanker. Disse sager fandtes i samme røis som det foregaaende oravfund, ligeledes paa røisens bund, 4 m. øst for den murede grav. De skriver sig ogsaa sikkert fra en ubrændt begravelse; men der kunde ikke skaffes nogen ordentlig oplysning om sagernes indbyrdes beliggenhed. (5969). Gravfund fra vikingetiden fra samme haug paa Ølnes, Stedje sogn, Sogndal pgd. Nordre Bergenhus amt. d. Skjoldbule af formen Ryan, fig. 564, betydelig skadet, idet hele den øvre del mangler. 'Tvermaalet over randen er 14.7 em. I kraven er fire naglehuller, hvori der dog kun er bevaret en fuldstændig nagle; denne er 3 cm. lang. Bidsel af jern, hvis mundbid er smedet af et stykke, 12 cm. langt; ringene er 7.5 cm. i ydre tvermaal. En stor saks, knækket i bøilen og ufuldstændig. En sigd af den vanlige form med bøiet skaftspids og en enkelt nagle til at fastholde skaftet. 23.5 cm. maalt i ret linje. Disse sager fandtes med kul og brændte ben spredt i n nordre del af røisen, som endnu ikke var helt udgravet; 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 39 det kunde tydelig sees, at denne del var senere tilføiet, idet overfladen af den oprindelige, jordfrie røis tegnede sig skarpt mod den i vikingetiden opførte del, hvori der var jord mellem stenene. Efter finderens udsagn fandtes saksen, sigden og bidslet mod nordvest, mens skjoldbulen laa nærmere mod nordøst i haugen; dette udelukker dog ikke, at de alle tilhører samme grav, hvilket ogsaa efter alt synes det antageligste. (5970). 62. En simpel perle af bergkrystal, der delvis viser krystallens naturlige flader, delvis er grovt afslebet; største tvermaal 2.5 cm. Fundet i jorden etsteds i Vang pgd., Valders. Kristians amt. (G9T1). 63. Gravfund fra folkevandringstiden fra Steinsæter, Bremanger sogn og pgd. Nordre Bergenhus amt. Skaar af et spandformet lerkar af asbestblandet lermasse, med rette, lidt udoverheldende sider og tyk udfaldende rand. Under randen er en omløbende ribbe med tverhak, ellers er siderne glatte med let indridsede linjebaand. Der er ikke spor af jernbaand under randen. Størrelsen kan ikke maales. Karret maa regnes blandt de ældre former, der tilhører folke- vandringstidens begyndelse. Fundet i en hellesat grav under flad mark. Graven laa paa en sandterasse paa øen Frøiens sydvestre side med ud- sigt udover havet; den tegnede sig nu som en sænkning i terassens jevne overflade, var henimod ? m. lang og dannet af heller. Omkring graven var en liden kreds af reiste sten, antagelig 8 eller 9, omtrent 1 m. høie; nogle af dem manglede nu, men kredsen syntes dog at være sikker. Graven har sikkert været ubrændt; der fandtes heller ikke spor af ben eller kul. — Gave fra hr. jernbanekasserer Q. CLAUSEN, som paa stedet har indhentet de anførte oplysninger. (5972). 64. Gryde af bromce fra 15de eller 16de aarhundrede af den van- lige form med tre høie fødder og to ører under randen. Den er ganske hel og vel bevaret med undtagelse af, at fødderne er afskaaret til 2 cm. fra bundens underside. 27.5 cm. i tver- maal over mundingen. Indbragt af en opkjøber, efter hvis opgave den har været opbevaret paa gaarden Hammershaug, Vestre Gausdal. Kristians amt. (5973). 65. Kvartsbryne, rundslidt af ovalt tversnit og, som oftere ved disse stykker, betydelig tykkere.i den ene end i den anden 40 66. Haakon Schetelig. [No. 14 ende, 13.8 em. langt; fundet i jorden nær Time jernbanestation, Lye pgd. Stavanger amt. Hermed indbragtes ogsaa en liden egformet sten (labrador) gjennemboret efter længden, som dog neppe er fra forhistorisk tid. (5974). Pilespids af mørk, graa skifer af forholdsvis bred form og med noget ulige modhager, hvoraf den ene er lidt ufuldstændig. 8.5 cm. lang, deraf 3.3 cm. paa tangen; 2.3 em. bred. Fundet paa prestegaarden Hove, Selje pgd. Nordre Bergenhus amt. — Gave fra hr. lærer Z. Kvamme, Selje. (5975). Gravfund fra folkevandringstiden fra Noreim, Grindeim S08n, Etne pgd. Søndre Bergenhus amt. a. Nogle brudstykker af trinde jerntinder af uvis bestemmelse. b. Skaar af et spandformet lerkar af temmelig tykt vods; ler- massen synes blandet med knust klebersten. Formen er buget, og ydersiden helt dækket med ornamenter, som meget ligner det kar, der er afbildet Ab. 1904, s. 88, fig. 51. Det øverste, omløbende ornamentbaand bestaar af en falsk mæander. Størrelsen kan ikke maales. c. Skaar af et lerkar, der i form ligner Ryan, fig. 361, men neppe har havt hank og desuden er forholdsvis lavere. Overfladen er mørkfarvet og glattet. d. Skaar af et lerkar ganske af samme slags som RvGH, fig. 361. Fundet i en liden rundhaug ca. 50 skridt søndenfor vaaningshuset paa gaarden. Haugen var 6 skridt i tvermaal og sagerne laa ca. '/» meter under haugens overflade. (5976). Gravfund fra folkevandringstiden fra Ve, Gjerde sogn, Etne pgd. Søndre Bergenhus amt. Skaar af et rødbrændt lerkar af tyndt gods af ganske samme slags som RyGH, fig. 361; størrelsen kan ikke maales. Fundet med brændte ben midt i en aflang, flad haug, der var omtrent 12 skridt lang. (5977). Disse to fund fra Etne er indsendt af hr. konservator Tor HELLIESEN. Antemensale fra middelalderen, som indtil det sidste har staaet foran alterbordet i Hammer kirke paa Osterøen. Søndre Ber- senhus amt. Tavlen er 1.64 m. lang, 1.06 m. bred og bestaar af fire furubord sammenholdt ved to: tykke tvertrær paa bagsiden. Rammelisten mangler helt. Tavlen har havt tyk og fast kride- ing, som nu er meget ufuldstændig bevaret. Det sees dog, at & 1905] AO. TA Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 41 billedernes midtfelt har fremstillet den tronende Maria med kristusbarnet; af de mindre felter paa siderne kan skjelnes Marias bebudelse, Marias møde med Elisabeth, englenes og kongernes tilbedelse, alt paa venstre side af midtfeltet; paa høire side sees kun i det øverste felt hyrdernes tilbedelse, mens de tré andre felter paa denne side er for ødelagte til at kunne skjelnes. Alle felter er omgit af søiler, gavler og buer i udpræget tidlig-gotiske former, ligesaa har alle felter guldgrund. Tavlen er gave fra Hammer herredstyre. (5978). En liden ravperle, fundet i tomten under den ifjor nedrevne Sandeid kirke, Ryfylke, Stavanger amt. — Gave fra hr. lærer BørrEeTZEN, Sandeid. (5979). 36 mynter og brakteater fra middelalderen fundet i tomten under Sandeid gamle kirke i Ryfylke, Vikedal pgd. Stavanger amt. De fleste eksemplarer er taalelig godt bevaret og kan bestemmes. Brakteat, formodet fra tidsrummet 1205—1263, lig ScnIvzg, tab: VII, no. 63. | Eirik II MaGNUssøn, mynt lig Scurvy, tab. IX, no. 16, 17, i to eksemplarer, og et tredie, ensidigt, idet kun reversen er præget, aversen er glat. Eirik II MaGNussøn, mynt lig Scarvr, tab. IX, no. 19. dt gegisrs= -— DE AE eksemplarer. EE VET 5 - —— ar SP KG eksemplarer. Fyr på - == p TK mor80L SL Feet ji Som. ligner ScHivs;, tab IX; no. 37—42 og sandsynligvis er præget under denne konge. Haakon MaGNUSSØN HERTUG, mynt lig ScHIVE, tab. X, no. 8, i tre eksemplarer. — == — ScuIvg, tab. X, no. 12. Haakon V MaGNUssøn, mynt lig Scuvr, tab. X, no. 20. TE Pg 9 9 X, » 36. FETE 7 9 9 X, » 38. , ET; 9 9 XI, sed. po ER ag 9 9 XI, gå 197 AO, — 9 — mynt, som ligner Scanrvgr, tab. X, no. 21, men ikke er identisk med denne; særlig er rever- sens kors og ring kjendelig forskjellig. «4 w Haakon Schetelig. [No. 14 Errx II eller Haakon V, brakteat lig Scnrvz, tab. XI, no. 70, samt to mynter, der sikkert tilhører disse to konger, men er saa angrebne, at typen ikke nøiagtig kan bestemmes. ERIK AF POMMERN, brakteat lig Socarvk, tab. XIII, no. 2. sterling, præget i Lund, lig Hans Hrupr- BRAND, Sveriges Medeltid, I, ?, s. 838, tig. 666. Hans (?), to ens brakteater med den norske løve; de ligner meget Scanivr, tab. XIV, no. 37, men er lidt større. ERrkEBISPEN, Nidaros, brakteat med straalerand og Olafs øks, uden skjold (ef. Sömrvz, tab. XVIL no. 30 aMGrøre IVARSSØN). Endelig fire ubestemmelige brakteater og to ikke norske sølvmynter fra middelalderen. Sandeid kirke blev nedrevet vaaren 1905, og da dens tomt senere skulde planeres til kirkegaard, fandtes mynter løst i gruset under kirken. De fleste er samlet af smaagutter ud- udover sommeren. Det oplystes, at adskillige af de skrøbelige brakteater blev ødelagt og bortkastet, og da gravningen foregik uden noget hensyn til fundene, er det sandsynligt, at ikke alt er kommet med. Der fandtes ogsaa adskillig smaamynt fra nyere tid (CuHristian IV til Freprik VI). To af de middel- alderske mynter er gave til museet fra hr. lærer BØRRETZEN, Sandeid. (5980). Gravfund fra folkevandringstiden fra Østebø, Sandeid sogn, Vikedal pgd. Stavanger amt. a. Brudstykke af en korsformet spænde af bromce med ganske liden plade og sideknopperne fæstet paa naalens akse. Naalen er af bronce; den har ikke spiral, men kun et hængsel. Aksen er af jern. Pladen er orneret med to koncentriske, indskaarne cirkler. Størrelsen kan ikke maales. b. Et lidet brudstykke af en anden korsformet spænde af bronee med naal og spiral af jern. c. En simpel og meget forrustet spænde af jern med baand- formet bøile og smal fod. Længden er omtrent 7.5 em. d. Kugleformet haandsnellehjul af klebersten, smukt skaaret, men uden ornamenter. 3 cm. i tvermaal, 2.3 cm. høtit. e. Smaa skaar af et simpelt spandformet lerkar af sterkt glimmerblandet lermasse. . Lidt harpikstetming til et trækar. Fundet er gjort i en haug, som blev ødelagt af gaard- å 4 i i å G 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 43 brugeren i høst, men nogen nærmere fundbeskrivelse var ikke at faa. Med sagerne fulgte nogle smaa stykker kul. (5981). 73. Fire smaa, blaa glasperler, en mangekantet med slebne flader og tre simple skiveformede, fundet løst i jorden i en tidligere udgravet haug paa Østebø, Sandeid sogn, Vikedal pgd. Stav- anger amt. (5982). 74. Gravfund fra Kvasseim, Ogne sogn, Egersund pgd. Stavan- ger amt. Fragmenter af mindst fem meget svære klinknagler — de maaler over 5 em. mellem pladerne og er særdeles tykke — samt et andet ubestemmeligt jernfragment. Dette og de følgende fund fra Kvasseim er i 1898 ud- gravet af hr. professor G. GUSTAFSON, se Museets aarbog 1898, no. 13, s. 17. Professoren vil senere meddele en samlet rede- gjørelse for hele denne undersøgelse. (5983). 75. Kvasseim. a. Korsformet spænde af bronce af form nærmest som RyGH, fig. 252, 73 em. lang. Dyrehovedets snude er bred og tvert afsluttet. Naalen er af jern. b. To smaa korsformede spænder af bromce; pladen og knop- perne er meget smaa; bøilens top danner en flad plade (ef. Ab. 1874, fig. 14); foden afsluttes ikke i et dyrehoved, men i en halvrund skive. Naalen er af jern. Længden er 49.5 CM. ce. Spænde af bronce, hvis hoved dannes af en korsformet, trefliget plade; bøilen er lav og smal, foden baandformet med rette kanter, lidt bredere nedad og tvert afsluttet. Hver af hovedets arme er orneret med en indskaaret cirkel, -foden med tre lignende cirkler. Naalen er af jern. Læng- den er 7 cm. d. Kmiv af jern, 21 cm. lang, paa tangen er fastrustet rester af træskaftet. e. Brudstykker af en syl af jern, ligeledes med bevarede rester af træskaftet, samt andre smaa jernfragmenter. f. Haandsnellehjul af ler, stort og simpelt af fladtrykt form, 5.2 em. 1 tvermaal, 2.2 cm. tykt. Simpelt lerkar af samme slags som RyvcGH, fig. 364, men af mindre -buget form; det er ogsaa uvist, om det har havt hank. Udvendig er dobbelte, lodrette rækker af fordyb- ninger indtrykt med en pinde. Høiden er 10.7 cm. gje 44 76. Tie Zoe Haakon Schetelig. [No. 14 h. Nogle smaa skaar af et meget grovt og simpelt lerkar, der i teknisk henseende er af ganske samme slags som RyGH, fig. 354. Om form og størrelse kan intet udtales. (5984). Kvasseim. a. To par smaa hægtespænder af bronce, begge meget spinkle med tre smaa glatte knapper paa hver plade. Pladernes Længde har været vel 2 cm. b. En ganske liden hægtespænde af bromce af samme slags som foregaaende, men kun med én knap paa pladen (se Ab. 1888, pl. I, fig. 5). Pladen selv maaler kun 1 cm. c. Fem sylformede pilespidser med fal; odden har rundt tver- snit. Længden er 13 em. d. Kniv, 31.5 em. lang og forholdsvis ualmindelig smal. Paa tangen er fastrustet rester af træskaftet. e. Skaar af en hankepotte af form som Ryen fig. 361. (5985). Kvasseim. Øks fra vikingetiden af form som Ryen, fig. 561, meget forrustet og knækket i skafthullet; dog er nakken tilstede. Maalene maa have været ca. 13 cm. over eggen og ca. 19 em. i længde. (5986). Kvasseim. a. To broncenaaler, indbyrdes lige, oventil afsluttet med en kubisk knap, som bærer en gjennemboret plade, hvori der hænger en ring; stilken er orneret med grupper af ind- skaarne cirkler paa samme maade som det sees ved Ab. 1877, pl. FIL fig. 15. Eængden er 8.3 cm. Bessefnaar Jene er meget sterkt oxyderet og noget skadet. Til den ene hefter rester af tøi. b. Brudstykker af to kniver og en sigd. (5987). Kvasseim. a. Spænde af bronee af typen Ryen, fig. 243. Bøllen er facetteret med en skarp ryg, som er orneret med tætte og fine hak; foden er orneret med to og to ophøiede tverlinjer. Naalen er af bronce; spiralaksen af jern. Spænden er — ganske hel, 7 cm. lang. b. Spænde af bronce ganske af samme form og udstyr som foregaaende, men lidt mindre, 6.3 cm. lang. c. Liden, simpel remspænde af bronce med firkantet ramme, der er støbt i samme stykke som den plade, hvortil remmen har været fæstet med fire smaa broncestifter. Pladen har 1905] Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 45 indsvungne sider og løber bagtil ud i to tunger. 2.3 cm. bred, 3.1 cm. lang. En liden tyk bromncering og brudstykker af nogle smaa og tynde broncebeslag, som antagelig alt har hørt til et belte. En forrustet jernring, 3 em. i ydre tvermaal. Ufuldstændigt lerkar af hankepotteform, Ryan, fig. 361, dog af den noget ældre varietet uden den skarpe overgang mellem hals og bug. Blandt ornamenterne findes det roset- lignende motiv: en skaalformet fordybning omgit af punkter. Skaar af et grovere lerkar, antagelig af samme slags som Ryen, fig. 364. | Harpikstetning til et trækar. Et fragment af en ubrændt nogle, vistnok af menneske, men svært medtat og defekt. (5988). 80. Kvasseim. a. b. Et lidet vegtlod af bly af fladtrykt form, meget sterkt oxyderet og lidt skadet paa den ene side. 1.4 cm.i største tvermaal, 0.7 cm. tykt, nuværende vegt 7.1 gram. Brudstykker af seks smaa klimknagler. (5989). 81. Kvasseim. Aa. Lerkar af form som Ryen, fig. 354, men noget slankere, 20.5 em. høit, største tvermaal 16.5 cm. Lermasse og tek- nik er af den ved disse kar vanlige grove slags. Karret er nu sammensat af brudstykker og omtrent fuldstændigt; dog mangler det meste af randen. Et lidet, ubestemmeligt jernfragment. En mængde brændte ben i store stykker, delvis ikke helt kaleineret, men bare forkullet. (5990). 82. Kvasseim. Aa. Pu å d. e. En ufuldstændig jermrimg, 3.8 em. I ydre tvermaal. Ganske smaa skaar af et grovt lerkar. Harpikstætning til et trækar. To stykker flint. Brændte ben. (5991). 83. Kvasseim. a. b. Brudstykker af en åniv og andre ubestemmelige jernfrag- menter. To ganske smaa jermringer, kun 1.4 em. 1 ydre tvermaal; de hænger hver i en liden krampe, som er fæstet i træ. 46 84. Haakon Schetelig. [No. 14 Antagelig har de været bæreringer i en liden tine eller æske. Spandformet lerkar af samme slags som det, der er afbildet Ab. 1904, s. 79, fig. 43, dog er formen lidt mere buget og af ornamenterne er den omløbende bord dobbelt saa bred som ved denne figur. Det har jernbaand om randen samt hanker og hadde af jern. Det er sodet udvendig; ganske helt bevaret. (5992). Kvasseim. a. fn En spydspids med smalt blad, 18.5 cm. langt og 4 cm. bredt, der nedentil løber ud i en firkantet tange, 11.5 cm. lang, hvortil er fastrustet smaa rester af træskaftet. For- men er vistnok enestaaende, men synes snarest at maatte henføres til vikingetiden. En del ubestemmelige brudstykker af jern. (5998). Kvasseim. a. L1. To smaa spænder af bromce, ganske ens, af typen Ryan, fig. 256, sterkt forgyldte og med ornamenter i relief. Længden er 4.4 em. Naalen er af jern. To smaa spænder af bronce ganske ens og af samme hoved- form som foregaaende, men simplere, med glatte flader og uden forgylding. Bøilen er facetteret; langs pladernes kant er en række indstemplede halveirkler. Længden er 4.8 cm. Naalen er af jern. Guldbrakteat, hvis præg bestaar af en enkelt, ret tydelig dyrefigur med horn og lange kjæver. Randen er styrket med en paalagt, riflet guldtraad; hempen har en perlelinje langs hver kant. 92.9 cm. i tvermaal. . To broncenaaler af typen Ab. 1877, pl. III, fig. 15. Begge er hele, men bare den ene har bevaret den lille ring øverst. Længden er henholdsvis 7.2 og 7.5 cm. Den ene halvdel af en hægtespænde (Ryan, fig. 268), fuld- stændig bevaret med det tilhørende stykke tøi. Den har kun to knapper, som begge er glatte. Broncepladens lænede er 2.5 cm. Broncering, 3.9 em. i ydre tvermaal, helt lukket. Paa den hænger et lidet broncebaand, som er bøiet løst omkring. Ved broncen hefter lidt jernrust. . En kubisk perle af rav og en liden flad glasperle. Haandsnellehjul af klebersten af fladtrykt form, smukt po- 1905] 86. Od. Fortegnelse over indkomne sager i 1905. A7 leret og med inddreiede cirkler. 4.2 em. i tvermaal, 2.2 em. høit. i. Et simpelt haandsnellehjul af sten af fladtrykt form, 3 cm. i tvermaal, 1.3 cm. høit. k. Spandformet lerkar, ganske helt; i form og ornamenter fuldstændig svarende til det, som er afbildet Ab. 1904, s. 63, fig. 22. Det har jernbaand om randen og en næsten helt bevaret jernhadde, der er meget spinkel. Karrets høide er 11.5 em. tvermaal over mundingen 14.5 em. (5994). Kvasseim. a. Nogle smaa og ubestemmelige brudstykker af jern. b. Haandsnellehjul af sten af fladtrykt form, smukt tildannet, men ikke dreiet, orneret med indskaarne linjer. 4.2 cm. i tvermaal, 2.2 cm. tykt. e. Lerkar lig Ryan, fig. 361, omtrent fuldstændig bevaret, men i skaar. Det er tyndvægget af god lermasse, med glattet, farvet og orneret overflade. 14.3 cm. i tvermaal over mundingen. d. Harpikstætning til et trækar. (5995). Kvasseim. a. Ligearmet spænde af bronce, dannet af et næsten jevnbredt baand, der udgjør bøilen og løber ud i en horizontal plade ved hver ende. Ornamenter sees nu ikke. Naalen er af bronee og for en større del bevaret. Hele stykket er over- maade sterkt oxyderet. Længden er 8.5 cm. b. Pimcet af bronce, uden ornamenter, nu lidt defekt, 7.4 cm. g, Liden remspænde af bromce, i brudstykker. Den bestaar af en flad, halvrund ramme med en simpel torn. Vel 8 cm. bred tversover. En liden massiv broncerimg, 2 em. i ydre tvermaal; den har formodentlig ogsaa hørt til beltet. . En ufuldstændig tveegget spydspids med bredt blad og svagt fremtrædende midtribbe. Yderst forrustet. Nuvæ- rende længde 32 cm. Brudstykker af en stor Æmniv. En jernring, et lidet jernbeslag og nogle ubestemmelige fragmenter af jern og bronce. . Skaar af et spandformet lerkar af sterkt asbestblandet ler- masse. Det er orneret med baand af parallele linjer, meget vel udført; har ikke havt jernbaand om randen. Nogle skarpkantede flimtstykker. (5996). 48 Haakon Schetelig. [No. 14 88. Kvassem. a. Liden lukket broncering, 1.9 em. i ydre tvermaal, samt et b. & lidet broncefragment. Kniv, 27 cm. lang, hvoraf 10 cm. kommer paa haandtaget; rester af træ er fastrustet til tangen. Hankepotte lig Ryan, fig. 361, 11.5 em. høi. Overfladen er glattet og orneret med omløbende linjer. Smaa brudstykker af tynde plader af træ, hvori der sidder smaa jernnagler. Antagelig rester af et kar eller et lidet skrin. (5997). 89. Kvasseim. a. b. Brudstykker af en pincet af bromnce. Liden remspænde af bronce med firkantet, nu defekt ramme, der er støbt i samme stykke som den plade, hvortil remmen har været fæstet med to smaa stifter. Pladen er spids bagtil, 1.5 cm. bred og 2.3 cm. lang. En stor kniv, meget ufuldstændig bevaret. . Spandformet lerkar i skaar, men omtrent fuldstændig be- varet. Det er orneret med en bred omløbende bord, dannet af stemplede kors og kantet med parallele linjebaand, hvor- fra lignende, lodrette ornamentpartier strækker sig nedover karrets side næsten til bunden. Det har havt jernbaand om randen. Høiden har været omtrent 10.5 cm. Skaar af en hankepotte lig Ryen, fig. 361, med glattet overflade og over bugens kant orneret med omløbende linjer. Smaa rester af træ, formodentlig af en skaal eller en bolle, der har været forsynet med smaa jernbeslag. (5998). 90. Kvasseim. d. Spænde af bromnce af typen RycHu, fig. 256, glat og, saavidt det kan sees, uden ornamenter. Naalen er af jern. Læng- den er 4.7 cm. . Brudstykker af et eller to par hægtespænder af bronee, meget ødelagt. Paa hver plade er tre glatte knapper. rudstykker af en åmiv, en jernring, samt flere ubestem- melige jernfragmenter. . Skaar af et spandformet lerkar af buget form og med jern- baand om randen. Det er orneret med et omløbende linje- baand øverst og lodrette linjebaand nedover siden, næsten helt til bunden. Lermassen er sterkt tilsat med glimmer. 1905] Gje) Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 49 Lerkar med glattet sortfarvet overflade af hovedform som Ryen, fig. 361, men eiendommeligt derved, at det har svagt. fremtrædende knopper langs bugens kant. Det har ikke hank. Stykker af harpikstætning til et trækar. . Beltesten af lys kvartsitt med en grund fure om kanten. Oversiden har dybe slidmerker. Længden er 10.5 cm. (5999). 91. Kvasseim. Aa. Spydspids, omtrent 28 cm. lang, men saaledes sammenrustet med en klump af den omgivende sand, at formen ikke kan skjelnes. . Kmw, 12.7 cm. lang, til tangen er fastrustet rester af skaftet. En defekt syl, ligeledes med rester af træskaftet. . Skaar af et spandformet lerkar af buget form og med tætte ornamenter; lermassen er sterkt blandet med glimmer og nu gjennemtrængt af planterødder og meget ødelagt af fug- tighed. Karret lader sig neppe restaurere. e. Skaar af et andet lerkar, som synes at have været spand- formet, skjønt det bestaar af almindelig sandblandet ler- masse. f. Et par jernbeslag til en skaal eller bolle af træ, hvis side har været 1 cm. tyk, men hvoraf ellers intet er bevaret. g. En klump tørret ler saa stor som en valnød. (6000). 92. Kvasseim. a. Smuler af nogle ganske smaa bronceplader og bronceringer samt stykker af skimd, formodentlig rester af et belte. b. Skaar af et lerkar lig Ryan, fig. 361. (6001). 93. Kvasseim. a. Brudstykker af tre Æniver,alle ufuldstændige. b. Andre brudstykker af jern, deriblandt en noget bøiet jern- stang, nu 23 em. lang, men ufuldstændig; en del af en jermring, en pilespids (7) med fal, m. m. . Spandformet lerkar af form omtrent som Ryen, fig. 370, dog af mere konisk form og med let indridsede strege- mønstre bestaaende af firedobbelte linjebaand. Det er lidt ujevnt formet, idet høiden paa den ene side er 14 cm. paa den anden side 13 cm. 'Tvermaalet over mundingen er L6:8 em. 50 96. | 95. Haakon Schetelig. - [No. 14 d. Skaar af et lerkar lig Ryen, fig. 361, orneret med omlø- e. 94. Kvasseim. a. b. e. fe bende brede furer om halsen og med dobbelte buer ned- over den skaalformede underdel. Harpikstætning til et trækar. (6002). Liden spænde af jern af samme slags som Ab. 1890, fig. 5, dog med noget bredere bøile. 4.2 em. lang. Brudstykke af en spænde af jern af samme form og stør- relse som foregaaende. . Fire smaa glasperler. . Skaar af eit lerkar, teknisk meget vel udført af god og fin lermasse, med glattet, mørkfarvet overflade. Det er af lav krukkeform, meget ligt Ryan, fig. 369, og har en række fremtrædende knopper om bugens kant. Det er orneret med et stregemønster paa halsen og en baandfletning om- kring den skaalformede underdel. Smaa stykker harpikstætning til et trækar. Et lidet flintstykke. (6008). Kvasseim. Aa. Liden korsformet spænde af bromce, helt indleiret i sammen- rustet sand, saa formen ikke kan skjelnes. Den maa dog ialfald være et sent eksemplar, da knopperne er hule paa bagsiden. 5.9 cm. lang. . Spandformet lerkar, tykt og tungt, med simple ornamenter og jernbaand om randen; en stump af hadden er bevaret. Det er saa godt som helt, 11.5 em. høit, 14.3 cm. i tver- maal over mundingen. (6004). Kvasseim. a. Spydspids med ganske lidet og smalt, tveegget blad og meget lang fal; særdeles forrustet. 28.5 cm. lang, hvoraf bladet er 11.5 cm. . Et brudstykke af en temmelig stor kmi. . En smal sigd, ligeledes meget forrustet og knækket i tre stykker. 15 cm. lang, maalt i ret linje. . Et par ubestemmelige jernfragmenter. . Rester af et trækar, hvis side har bestaaet af en tynd bøiet træplade. Det har bæreringer af jern og har været orneret med rækker af indsatte broneestifter samt plader af presset bronceblik. Efter de foreliggende rester har 1905] 7: 98. 99. Fortegnelse over indkomne sager i 1905. 51 karret ikke været saa ganske lidet, men den oprindelige størrelse kan nu ikke bestemmes. f. Et lidet simpelt haandsnellehjul af brændt ler, 3.3 cm. i tvermaal. g, Nogle faa klimknagler og spiger, alle sammenrustet med rester af træ. h. Et flintstykke og to skjæl af cardium edule. i. Ubrændte ben af menneske (eranium, kjæve ete.) og dyr. (6005). Kvasseim. a. Brudstykker af en almindelig kniv. b. Smaa skaar af et lerkar. ce. Harpikstætning til et trækar. d. Nogle faa jernmagler, alle ganske smaa. (6006). Kvasseim. Spæende af bronce ganske af samme form som Ab. 1880, pl. III, fig. 18. Den øvre plade er orneret med fire indskaarne eirkelgrupper og foden med to lignende. Naalespiralen er ganske kort og er — ligesom naalen — af bronce; men des- uden er der tre lange falske spiraler, hvoraf de to øverste er af jern, den tredie af bronee. Naaleskeden er meget kort og liden, og er, som det synes, dannet af en liden paaloddet broneeplade. Hele spæpden er svært medtat og skrøbelig. (6007). Gravfund fra folkevandringstiden fra Ogne, Ogne sogn, Eger- sund pgd. Stavanger amt. a. Et brudstykke af en liden spænde af bromee med halvrund, flad fod. b. Brudstykker af en stor ÅÆniv, som har havt en jernplade øverst paa haandtaget. ce. Spandformet lerkar af sterkt buget form, tyndt gods og glimmerblandet lermasse. Det har jernbaand om randen; ornamenterne bestaar af linjebaand og ,kamfigurer*. 11.5 em. høit. d. Et fragment af en ubrændt knogle. (6008). List of Illustrations. Fig. 1. Brooch of silver from: Dale, Søndfjord .....--+ava go Whorl-of lead from Dale, Søndfjord. ss 00 » 9. Axe of bronze from Kvangarsnes, Søndmør........ gå 4 and 5., - Bracelets af silver from Pallas Son 1 » 6. Spear-head of bronze from Tjelflaat, Søndhordland . 7. Axe of stone from Vespestad, Søndhordland ....... » 8. Knife of bronze from Gunnarshaug, Karmøen...... 9. Pin of bronze from Skaalevik, Søndhordland....... pk ANA NR El på Får" Gå fr mm dt safe ve ENE ei p p KLE SEE dri jus on LE La I EEE TE me - ae — Tr === DL På D der ER» x 2 pr Pr br