V) > 7' Nr Mu AARSBERETNL. for 1885. Fremlagt paa Generalforsamlingen den 21de April 1886. , ;,7- 4 / .. /■'S. f Bergen. John Griegs Bogtrykkeri. 1886. Mi Dr. Johan Koren. W'-'V: iÅ 'i': '* ICi'W ^ i . 41'^ $. : - . I^t .-^;<.\li ."-■i.-W Wl*' ?%: ■ 'i ’^=,f4 ■;^1 :.. -I ;l-. :i‘ I -li “N -.■ iii -^r .:4" m >‘;:æ. - Bibliotheket«, og da der paa Indtægtsbudgettet var opført 500 Kroner formeget, idet det forøgede Tilskud af 2000 Kroner af Statskassen var opført som Ind- tægt fra iste April, medens det først var at erholde fra iste Juil, saa er den tilovers- blevne Sum for den naturhistoriske Afdeling bleven benyttet til at dække en Del af den Underballance, som af ovennævnte Grunde 10 er opstaaet. Den naturhistoriske Afdelings Gjæld maa saaledes dækkes af dens Annuum for Terminen iste April 1886 til iste April 1887. Kasserer og Regnskabsfører har til- gode 369 Kr. 51 Øre. Summarisk Extrakt af Regnskabet op- læses og et lignende oversendes Kommune- bestyrelsen, Sparebankens Direktion samt Brændevinssamlagets Bestyrelse. Summarisk Extrakt af Joachim Frieles Legater oplæses og et lignende oversendes Kommunebestyrelsen. 2. Samlingernes Tilvæxt. De fra Museets Afde- linger aftattede Beretninger, betræftende Virk- somheden i det forløbne Aar, oplæses. 3. Bibliotheket. Bibliothekarens Beretning oplæses. Fortegnelse over Gaverne vedlægges. 4. Medlem mernes Antal. 126. Det nye Opvarmningsapparat har vist sig at være hensigtsmæssigt, omend der af og til er opstaaet enkelte Ulemper som Følge af en mindre Omhu ved Opsætningen af enkelte Ovne og muligens den mindre Øvelse i An- vendelsen af Apparatet. Disse Ulemper ere dog nu forhaabentlig overvundne. 5. Valg. a) Revisorer. Foregaaende Aars Revisorer ere : D’Hrr. Konsul F. G. Gade og Mægler Peter Blydt. b) Decisorer: » Bankchef Faye og Konsul Christen Gran. Bergen i Musedirektionen, 21de April 1886. D. C. Danielssen. Platou. Henriehsen. C. Berner. Herman Friele B. S. G. A. Hansen. B. E. Bendixen. Ths. Angell. H. Hicoll. Beretning fra Museets naturhistoriske Afdeling til Museet, betræffende Afdelingens Virksomhed i 1885. Naturalier indkomne ved Excursioner. i8 Fugleskind samt ca. 600 Evertebrater. lalt er der indkoinmet til den naturhistoriske Af- deling i 1885 ved Gaver. . . .321 » Bytte .... 74 » Kjøb .... 298 » Excursioner . 618 Ti Isammen 1314 Af de indkomne Naturalier er følgende sjeldne og værdifulde at udhæve : Ben af dronten (Didus ineptus) og perophaps solituria. FA stort Skind af Isbjørnen. En Anas strepera fra Lister, det eneste stoppede Exemplar herfra Landet. En Samling Skind af amerikanske Pattedyr og Eugle. En Samling indiske Sommerfugle. Pelinurus vulgaris fra Manger, første Gang fun det ved vor Kyst. Skeiet af indisk Elefant, Vombat og Lama. 1 Eoster af Megaptera boops. 12 2 Fostere af Balænoptera musculus. I Foster af Balænoptera sibbaldii. I Foster og i Skeiet af Balænoptera borealis. En Del Fostere og Skeletter af Bal. rostrata, Orca gladiator, Delphinus acutus og Phocæna communis. En Samling Coelenterater fra Liverpool. Coleopterasamlingen er ordnet og bestemt af Ma- jor Brenning, Wittenberg, der samtidig skjænkede Mu- seet en Del Desiderater. I Aarets Løb har Museet staaet i Bytteforbindelse med følgende Videnskabsmænd og videnskabelige An- stalter ; Professor Pouchet, Paris. Mr. Gadow, Cambridge Universitet. Liverpool Museum. Af Inventar er anskaffet Glas, adskillige Flylder og Kasser, 2 Piber Spiritus og nogle Dunke Æthyloxyd. I Sommerens Løb har flere Naturforskere benyttet Museet, saaledes Professor Max Weber samt hans Hustru, der er Algeolog, arbeidede saagodtsom daglig i henved 3 Maaneder i Museet, hvor de benyttede saavel Samlin- ger som Bibliothek til deres Undersøgelser. Dr. Arthur Krause fra Berlin, Dr. Kuckenthal og Weisenborn fra Jena benyttede i kortere og længere Tid Museet som zoologisk Station, hvorfra Excursioner foretoges. Afdelingen maa i høi Grad beklage Tabet af Konservator Johan Koren, der efter omtrent 3 Aars Sygelighed, som Følge af en Hjerneapoplexie, afgik ved Døden 3die October 1885. Hans Fortjenester af Museet er ved gjentagne Anledninger blevne paaskjøn- nede af Museets Direktion, — og Afdelingen tror sig forvisset om, at den har Direktionens fulde Sympati, naar den i en Nekrolog fremholder, hvad Johan Koren har været for Museet. 13 Ved Afdelingen er Stud. med. James Grieg an- sat som Konservator fra iste Januar 1886, samt Dr. philos. Jørgen Brunchorst som Konservator fra iste Juli 1886. Endelig har Afdelingen at meddele, at den af Direktionen prisbelønnede Afhandling af Fridtjof Nansen over Myzostomernes Anatomi og Histologi er bleven tilstillet Academier og lærde Selskaber samt fremra- gende Naturforskere i Europa, Amerika og Asien, og at der stadig indløber Takkeadresser i den Anledning, ligesom Afdelingen har modtaget fra Overlæge Hansen en Afhandling over Svampene, ledsaget af en Tavle, Resultater af de Undersøgelser, hvortil han i Forening med Konservator Nansen har erholdt Understøttelse af Frieles Legat. Fra Nansen vil ligeledes indløbe en Afhandling over Ascidernes Nervesystem med Afbild- ninger, hvilken han har under Arbeide. Begge disse Afhandlinger, andrager Afdelingen Direktionen om, maa blive trykte og ledsage Aarsberetningen. Begge de nævnte Herrer have afstaaet til Museet de paa deres Excursioner indsamlede Dyr. D. C. Danielssen. G. A. Hansen. H. Nicoll. C. Berner. De naturhistoriske Samlingers Tilvæxt i 1885. Naturalier indkomne som Gaver. Dr. Klaus Hansen, 2 Menneskefostre. Peder Rasmussen, 5 Fiske, i Krebs, i Skorpion, i Molusk. Rektor Voss (Aalesund), Elfenbensmaage. Kaptein Selliken, Proster af Megaptera boops. Skolebestyrer Bugge (Skudesnæs), i Torskerogn. M. Haavik (Moster), Taarnfalk (Falco tinnunculus). Handelsmand Skostrand, i Nerophis anguineus. 14 Styrmand Johnsen, 2 Fiske, i Dolkeliale, 9 Konkylier, 1 Echinoderm. Telegrafinspektør Barth, i Havsule (Sula bassana), i Spurvugle, i halvenkel Bekkasin. Kjøbmand Agar, 2 Sommerfuglelarver. Direktør H. Friele, i And (Mergus albellus | ). Kristian Elholm, i And. Gustav Nielsen, i Flaske Saragossatang. Andreas Faye (Eidsvaag), Actinia digitata. Major Brenning (Vittenberg), en Samling Coleoptera. Tandlæge Høeg, et Par Bækkenben af Hval, et Stykke Spæk med vedhængende Penella. Bundtmager Brandt, 2 Skind af Fjeldræv (Canis lagopus). L. Mejer (Aastvedt), i Bugstavhummer. Mette Isachsen, Skind af Spurvehøg og Fjærepist. Skolebestyrer Salvesen (Farsund), i Anas strepera fra Lister. Kaptein Kahrs, i Fako tinnunculus. Kjøbmand Scharfscher, i Fløifisk. Kabelmester Bruun Hansen, i Aktinie. Dr. Nils Nicoll, i Andunge. Kjøbmand Magnus, 2 Slanger fra Vestafrika. Dr. med. Bøckmann, ii Skind af amerikanske Gnavere og 39 amerikanske Fugleskind. Fru Bjerck, en Samling indiske Sommerfugle. Ingeniør Lind, i Stykke Lava, fundet ved Lindøen. Landhandler Juuhl (Bratholmen), i Agerrixe. Lru Steineger, i Phycis furcatus. Hugo Mowinckel, Colymbus septentrionalis (hun med 2 dunklædte Unger). Kaptein Meidell. 4 Sugefiske, i Isopod fra Middelhavet. Kaptein Joh. P. Evjenth, forskj. Sødyr fra Rio Janeiro. Kjøbmand Børs Lind, i Hugorm. Kristian Høeg, i Ekorn. Adjunkt Vetlesen, i Ardea cinerea, i Uria grylle. Skibsmægler Grieg, i Spurvehøg. 15 Dr. Sandberg, i Slange fra Brasilien. Kaptein Bentzon, i Hydroid, i Ophiurid, 4 Krebse. E. Dahl, I Marsvin. Rektor Voss (Aalesund), i mærkelig Søfjær. Hr. Balchen, forskj. Reptilier fra Bengalen. Konservator A. Lorange, i Rødspove, Heilo, Hvinand fra Jæderen. B. P. Madsen, 2 Haier samt 2 Spinax niger. Dr. Klaus Hansen, i Menneskefoster. Kabelmester Bruun Hansen, forskj. Evertebrater. Kaptein Selliken, 4 Hvalfostre. Kaptein M. Bull, Skeiet af Seihval (Baln. borealis). Styrmand H. Henriksen, i Dødningehoved (Sphinx atropos). Rektor Voss (Aalesund), i Eisk (Motella tricinata). Seminarist Skaaden (Nordfjord), i Rognkjæks. Kaptein Selliken, Blaahvalaat og Eiskelus. Dyrlæge Ivar Nielsen, 2 Kalvefostre. H. Brøgelmann, Konkylier. Overkonstabel Skjeie, i Turdus iliacus og 2 Næbsild. John M. Grieg, 4 Vesperugo borealis. J. Jonassen, i Koral fra Jamaica. J. Kleive (Søndfjord), i Nøddekraake. Lensmand Opheim (Gudvangen), 3 Insekter. Kjøbmand Valentin Voss, Mormon arcticus. P Varland (Sævereidi, Æg af en Rokke. Dyrlæge Nielsen, Tænia cucumarina. Sven Utne (Hardanger), Dødningehoved (Sphinx atropos). Dr. Christie, i Menneskefoster. Bager Jordan, Larus tridactylus. Hugo Mowinckel, Larus tridactylus. Brødrene Wilhelmsen, Bukken, Pagellus centrodontis. Dr. Klaus Hansen, i Menneskefoster. Rasmus Larsen, i Ommatostrephes torquata. P. Iversen, i Pappegøie. i6 Jørgen Mohr, i Larus tridactylus. Otto Greve (Sogndal), i Nøddekraake. Joh. A. Høeg, I Otus vulgaris. Dampbaadsfører Knudsen, i Blæksprut, 2 Haier. Tilsammen 324 Naturalier, hvoraf: Menneskefostre 6 Pattedyrskind 18 Pattedyrskeletter i Pattedyrfostre 7 Fugleskind 70 Reptilier 29 Batrachier 4 Fiske 23 Molusker 45 Echinodermer 33 Coelenterater 6 Leddyr 80 Mineralier i Planter i Tilsammen 324 Naturalier indkomne ved Bytte. Pattedyrskind 4 Pattedyrskeletter 3 Fugleskeletter 2 Reptilier 10 Batrachier 5 Coelenterater 50 Tilsammen 74 Naturalier indkomne ved Kj>b. Pattedyrskind 5 Pattedyrskeletter 76 Pattedyrfostre 56 Lateris 137 17 Transport 137 Hvalpræparater 100 Fugleskind 10 Fiske 43 Molusker 3 Echinodermer . i Coelenterater i Leddyr 3 Tilsammen 298 Bergen i den naturhistoriske Afdeling, 20de April 1886. D. C. Danielssen. Herman Frieie B. S. N. Nicoll. G. A. Hansen. C. Berner. Nansen. 2 Indberetning til Museets DIrektion 1885 fra Bibliothekaren, Museets Bibliothek er i Aaret 1885 bleven forøget med 863 Bind og Hefter, hvoraf 359 er Gaver. Af dette Antal henhøre 636 til den natuhistoriske Afdeling og 227 til den historisk-antikvariske. C. Fastings Bibliothek er forøget med 3 Bind, Fortsættelser af Tidsskrifter i naturhistorisk Retning. I samme Aar er udlaant 504 Bind, foruden hvad der er leveret til Afbenyttelse i Museets Læse- og Arbeidsværelser af Direktører, Konservatorer og frem- mede Studerende. Udlaanstiden har været den sædvanlige, hver Tirs- dag, Torsdag og Lørdag Kl. 12 til i. Antallet af Bøger i Bibliotheket beløb sig ved Ud- gangen af 1884 9962 Bind og Hefter Tilvæxt i Aaret 1885 863 — — 10825 Bind og Hefter C. Fastings Bibliothek til samme Tid 795 — Tilvæxt 3 — ^ — For beggeBibliothekertilsammen 11623 Bind og Hefter. Tillæg I til Bibliothekets Kataloger vil blive trykt i Løbet af indeværende Aar. 19 Adgangstiden til Museets Samlinger har fremdeles været den samme, nemlig hver Mandag, Onsdag og Fredag fra Kl. ii — i, og om Søndagene i Vintermaa- nederne fra Kl. iifA, — iVs» i Sommermaanederne fra Kl. 4—6 Eftermiddag. Skolernes Elever under Lærernes Tilsyn har Adgang udenfor den almindelige Tid, og Fremmede til enhver Tid af Dagen efter ved- tagne Bestemmelser. Interessen for Museet har vedligeholdt sig gjen- nem alle Samfundsklasser, der ved hyppige og talrige Besøg lægge sin Tilfredshed for Dagen. De Fremme- des Antal stiger aarlig, ligesom Museets voxende An- seelse og større Anerkj endelse som høiere staaende Adenskabelig Institution hidlokker flere fremmede Viden- skabsdyrkere, der benytte Samlingerne for deres Studier. Forbindelsen med udenlandske Institutioner af lig- nende Natur er derfor i aarlig Stigende, og Vexelvirk- ningen sees bedst af de modtagne Gaver saavel til Samlingerne som til Bibliotheket. Fortegnelse over Gaver til Bibliotheket vedlægges. Bergens Museum den 21de April 1886. P. Hysing. Gaver til Museets Bibliothek i Aaret 1885. Overlæge D. C. Danielssen. Hilger, C. Beitrage zur Kenntniss des Gasteropodenauges, med 2 Pl. Sveriges Statskalender 1884. Bulletin de la Société zoologique de France 1884 og 1885. Leopoldina 1884 No. 20 — 24 og 1885. P. Duncan og W. Percy Sladen. A Monograph of the fossil Echinodea of Sind, part IV og V. w. pl. 20 Robin, C. Physiologie normales et pathologiques de rhomme et des animaux. 32 Jahresbericht der schlesischen Gesellschaft fiir vaterlandische Cultur 1885. Hamann, A. Beitråge zur Histologie der Echino- dermen. Brovallius, C. Memonectes, a remarcable genus of Amphipoda hyperidea w. 3 pl. Hasse, C. Das naturliche System der Elosmo- branchien. II. Errera, L. Sur le Glucogéne chez les Basidiomycéles. Do. L’Epiplasme des Ascomycéles et la Glyco- géne des vegetaux. Do. Le role du laboratoire dans la science moderne. Barrois, T. Les glandes du pied et les pores aquiferes chez les Lamellibranches. Carpenter, P. On a new Crinoid from the South- ern sea. Carpenter, H. On the supposed absence of Basals in the Eugenia crinidæ and in certain other new crinoids. Do. Further remarks upon the Morphologie of the Blastoidea. Carpenter W. On the nervous system of the Crinoidea. Extrait du Bulletin de la Société zoologique de France 1885. Fiskeriselskabet. Indberetning til Departementet for det Indre om de i 1884 udførte praktisk-viden- skabelige Undersøgelser om Vaarsildefisket ved S. A. Buch. Den Internationale Fiskeriudstilling i London 1883, Indberetning til Selskabet ved F. M. Wallem. Aarsberetning 1884. Norsk Fiskeritidende 1884 og 85. 21 Biskop Hvoslef. Lovtidende for 1884. Enkefru Christie. J. Aal. Nutid og Fortid. 2 Bind. Krøyer, H. Grundtræk af Zoologien for Veteri- nærer, Forststuderende og Poly teknikere. Seubert, A. Spuren der Gottheit in der Entwickelungs- und Bildungsgeschichte der Schopfung. Rektor Fienrichsen. Indbydelsesskrift til Examen i Latinskolen 1884 og 85. Skolebestyrer Berner. Do. i den tekniske Skole. Bergenspostens Redaktion. »Bergensposten« for 1884 og 85 Vs- Kjøbmand Stuwitz’s Dødsbo. En Del Manuskripter og Optegnelser fra Naturforskeren P. Stuwitz’s Op- hold paa New Foundland. P. Fyllind (Urskoug). En Del historiske, personal- historiske og antikvariske Optegnelser fra Sønd- mør. Manuskripter. Stavanger Museum. Aarsberetning 1884. Tromsø Museum. Do. og Aarshefter 1884. Konservator J. Sparre Schneider (Tromsø). Pontocra- tes norvegicus und Dexamine thea, Boeck. Beitrag zur Kenncnis der Amphipoden der ark- tischen Meere. Mindre enthomologiske Meddelelser fra det arktiske Norge. Nordfuglø, en zoologisk Skisse. Videnskabernes Selskab i Trondhjem. Skrifter i 19de Aarhundrede. Aargang 1884. Hans Majestæt Kongen. Norske Oldsager II ved O.Rygh. Finantsdepartementet. Llovedregister til Storthingsfor- handlinger 1814 — ^1870. Storthingsefterretninger 1836 — 54. i B. Hft. i — 3. Forklaringer til Statsregnskabet 1883 — §4. Storthingsforhandlinger — 34te ordentlige. 7 Bind. Kirkedepartementet. Appareil automateur (mecanique), nouvelleinent inventé par Goloubieff. Norges Land og Folk ved A. N. Kjær. i B. Det statistiske Centralbureau. Norges officielle Stati- stik. 2 og 3 Række. Meddelelser 1884 og 85. Justitsdeparteinentet. Medicinaltaxt og Fortegnelse over Læger og Dyrlæger 1884 og 85. Overhofintendant Chr. Holst. L. Daae. Om Huma- nisten og Satirikeren J. Lauremberg. Jahrbuch der meteorologischen Institut fur 1883. Gols gamle Stavekirke og Hovedstuen paa Bygdø Kongsgaard. Illustrationer til Kong Carl Johans Historie. Den geografiske Opmaaling. Kart over Kristianias Om- egn No. 2 — 6. Topografisk Kart, 43 b. Kystkarter fra Terningen til Beian og fra Ytter- øens Fyr til Villa Fyr. Kart over Romsdals Amt. Selskabet for Norges Vel. Dets Historie fra 1809 til 1829 ved M. Birkeland. Professor Hjortdahl. Colemanit, ein krystalisirtes Kalk- borat aus Californien. Nordhavsexpeditionen. D. C. Danielssen og J. Koren. Pennatulidæ med 12 Tv. G. A. Hansen. Spongiadæ med 7 Tv. G. O. Sars. Crustacea L med 21 Tv. Videnskabs-Selskabet i Kristiania. Forhandlinger 1884 med II Tv. Cappelens Boghandel. Archiv for nordisk Philologie. 4 Hefter. Professor A. Blytt. Norges Flora, iste Del, ved M. N. Blytt. 23 Universitetsbibliothekar A. C. Drolsum. Universitets- bibliothekets Aarbog for 1884. Norske Universitet. Schiibeler, F. C. Norges Væxt- rige. iste Del. Index Scholaruni for 1885. Den geografiske Opmaaling. Den norske Lods for 1885. Hefte 4 og 5. Kjær, F. C. Genera Muscorum Macrohymeni med 3 Tv. Løv- og Levermosser fra Kristiania Omegn. Vogt, L. J., Toldinspektør. Om Nørges Udførsel af Trælast i ældre Tider, Sep. af hist. Tidsskr. Rink, H., Inspektør i Grønland. Grønland, geografisk og statistisk beskreven med Tegninger og Karter. Om Grønlandsisen. Eskimoiske Eventyr og Sagn. Om grønlandske Skikke og Vedtægter. Den geografiske Opmaaling. Topografiske Karter. 49 A, 42, 43 og 50 D. Provst G. P. Harbitz. Samlede Skrifter af P. Glansen Friis ved G. Storm. Christiansands Bispe- og Stiftshistorie ved A. Faye. Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800—1815. 3 Dele ved J. Aal. Codex diplomatarium monasterii munkalivensis, ved P. A. Munch. Cronica regium manniæ et insularum, ved P. A. Munch. Det Kgl. Eredriks Universitets Legater, ved Chr. Hoist. Personalier ved Enkedronning Desiderias Begravelse. En mærkelig Samling af Smykker og Mynter fra 8de og 9de Aarhundrede, fundne paa Gaarden Hoen i Eker, ved C. A. Holmboe. Das alteste Mynzwesen Norwegens, ved samme. Om Trondhjems Domkirke, ved N. Nicolaysen. 24 Om norske Kongers Hylding og Kroning i ældre Tider. Politiske Breve No. 14 — 18 ved D. G. Monrad. Fortrolige Breve til en Ven, skrevne af et Medlem af Rigsforsamlingen paa Eidsvold 1814. Oldnordiske Sagaer i Oversættelse. Bind 7, 10 og 12. Sagnkredsene om Karl den Store og Didrik af Bern hos de nordiske P'olk, ved G. Storm ; tilligemed G. Schjønings Biografi af L. Daae. Frihandelens Fremgang og Seier i Storbritanien og Irland ved L. J. Vogt. De norske Klosteres Historie i Middelalderen. 2den omarbeidede Udgave ved Chr. C. A. Lange. Portræter af mærkelige Nordmænd med korte Levnetsbeskrivelser. Saxos danske Krønike ved Anders Søffrinson Vedel 1575- Historisk Tidsskrift ved den norske histor. For- ening, iste Række, iste, 2det og 4de Bind, og 2den Række 4de Bind fra 1877 — 84. Den norske Kirkes Historie under Katholicismen. 2 Bind ved R. Keyser. Efterladte Skrifter, 3 Bind, Do. Samlede Afhandlinger, Do. Nordens gamle Gude- og Heltesagn, ved P. A. Munch. Det norske Folks Historie, 8 Bind, og samlede Afhandlinger, udgivne ved G. Storm, 4 B. Rigsarkivet. Norske Rigsregistranter, 9de Bind. Norske Regnskaber og Jordebøger fra i6de Aar- hundrede. Matrikler over nordiske Studerende ved fremmede Universiteter, ved L. Daae. 25 En Tale mod Biskoperne. Et politisk Stridsskrift fra Kong Sverres Tid. Belsheim, J. Das Evangelium des Marcus nach dem griechischen Codex Theodoræ imperatricis pur- pureus petropolitanis aus dem 9 Jahrhundert. Zum ersten Mal heraiisgegeben. Breve fra Præsten Elans Strøm til Biskop Gunnerus 1762— 66. Biskop Deichmans Hyrdebrev fra Oslo 1713. Munthe, H. A., Premierløitn. i Eredriksstad. Elterret- ninger om Eamilien Munthe. Kirkedepartementet. The old northern runic monu- ments of Scandinavia and England. Vol III. by George Stephens. Pettersen, C., Toldkasserer (Tromsø). Det nordlige Norge under den glaciale og postglaciale Tid, III. Vetenskaps Akademien i Stockholm. Ofversigt af Eor- handlingarne for 1884. Bihang til Akademiens Handlingar. 9 B. med Tv. og Kartor. Handlingar Vol. XVHI med Tavlor. Vetenskaps Societeten i Upsala. Nova acta regiæ societatis scienciarum Upsaliensis. Ser. 3, Vol. III. Bulletin mensuel de 1’observatoire meteorologique Vol. XVI, 1884. Rapport au meteorologique international 1885. Universitetet i Lund (Sverige). Acta universitatis Lun- densis. Årskrift Tome XX. 1883. Boghandler Ouidling i Lund. Katalog over Professor Sven Nilssons efterladte Bogsamling og Do. over L. J. Lovéns. Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn. Eorhandlinger 1884. Skrifter. Ser. 6, Vol. II. 26 Libri memoriales capituli Lundensis. Lunds Dom- kapitels Gavebøger og Necrologium I. Regesta diplomatica historiæ Daniæ. Ser. 2, pars i, No. 4. Cand. mag. P. A. Traustedt. Ascidiæ simplices Ira det stille Hav med 4 Pl. Det islandske literære Selskab i Reykjavik. Arbok hins fslenzka Fornleifofelags 1884. Die meteorologische Central-Station flir Bayern. Beo- bachtiingen 1884. Monathliche Ubersicht der Witterungsverhaltnisse. 1884. Der botanische Verein zu Sondershausen. Irmisschia, Korrespondenzblatt des Vereins fiir Thiiringen. 1884. Die senckenbergische naturforsch. Gesellschaft in Frank- furt a. M. Bericht 1884. Vortrage und Mit- theilungen 1885. Professor G. v. Rath (Bonn). Mineralogische Notizen. Do. Mittheilungen. XXX. 1884. Do. Vortrage. 1884. Der niederland. dierkund. Vereeniging in Leyden. Tijd- schrift. Deel YL Die K. K. zoologisch-botan. Gesellschaft in Wien. Ver- handlungen. B. XXXIV. 1884 mit 14 Tafeln. B. XXXV iste Abtheil. Personen- Ort- und Sachregister 1871 — 80. Professor F. C. Noll in Frankfurt a. M. Der zoolo- gische Garten. Jahrg. XXV u. XXVB. Der naturwis. Verein fiir Neu Vorpommern und Riigen. Mittheilungen. Jahrg. 16. 1884. Do. zu Bremen. Abhandlungen, B. IX. 1884. Do. zu Osnabriick. Jahresbericht 1883 u. 84. L’Association geodetique Internationale. Geodetlsche Arbeiten 1884. Vandstandsobservationer 1884. 27 Die physikalisch-okonoinische Gesellschaft zu Konigs- berg. Schriften 1884. Abtheil. i og 2. Frofessor A. Kanitz (Siebenbiirgen). Magyar Novény- lani Lapok. Hft. VII— VIIL (Botanisk Tids- skrift.) Die Kdnig. sachs. Gesellschaft. A. T. Mobius’s ge- sammelte Werke. iste B. Der naturwis. Verein fiir Schleswig-Holstein. Schriften B. VI. 1884. Gewerbeschule zu Bistritz (Siebenbiirgen). XI Jahres- bericht 1884. Die naturhist. Gesellschaft zu Hannover. 33ter Jahres- bericht 1882 — -83. Botanisch. Do. zu Landshut. 4 — 8ter Jahresbericht 1872— 81. Flora des Isar-Gebietes bei J. v. flofmann. 1883. Professor H. v. Ihering in Stuttgart. Die Abtychen als Beweismittel fiir die Dibranchisnatur der Am- iTioniten mit 2 Tfl. Ueber den uropneustischen Apparat der Helicen, mit Tf. Dr. K. Achermann i Kassel. Repertorium der landes- kundlichen Litteratur in Preussen. Professor V. Carus. Prodromus faunæ mediterraneæ pars II, Arthropodæ. Professor R. Blasius. Studien und Reiseskissen in Schweden und Norwegen 1884. The Academy of Philadelphia. Proceedings 1884. Museum of comparative zoology, Cambridge. Bulletin Vol. VII og XI, No. X, XI. Memoirs Vol. XI, part I. Annual report 1884 — 85. John Hopkins University, Baltimore. Studies from the biological laboratory Vol. III. The Influence of the proprietors in founding of the state of New Jersey. 28 University Studies 3 Ser. I. University Circulars Vol. IV and V 1884 — 85. The Cornell University, Ithaca, N. Y. The library 1884. U. S. National Museum, Washington. Proceedings Vol. VII— VIII 1884—85. Bulletin Vol. IV and V 1884—85. The Museum of nat. science, Devenport, Jowa. Ele- phant Pipes in the Museum. U. S. coast and geodetic survey. Report 1883 with maps. U. S. geological survey. Bulletin 1884. Third annual report 1881, 82. Monograph Vol. III. Geology of the Comstock Lode Vol. IV. Comstock Mining Vol. V. The Copper-Bearing rocks of lake superior with illust. and maps Vol. VI. Mesozoic flora of Virginia w. pl. Wl. VIL Silver Lead deposits of Eureca, Nevada, with pl. Vol. VIII. Paleontologie of the Eureca district w. pl, Boston Society of natur, history. Proceedings V ol. XXII. Memoirs Vol. III, No. VIII— X. The PXsex Institute, Mass. Vol. XV — XVI. The geolog, and natur-histor. survey of Minnesota. Annual report X — XII 1881 — 83. U. S. Commission of Eish and Eisheries. Report of the Commissioner 1882. Smithsonian Institihion. 2nd annual report of the bu- reau of Ethnology 1880 — 81. Contributions to knowledge Vol. XXIV^ and XXV. Connecticut Academy of Sciences. Transactions Vol. VI, part I — 2. University of Baltimore. University studies. The City of Washington, its origin and administration. 29 The Royal Society of New South Wales. Journal and Proceedings Vol. XVI— XVII. Geolog, and natur-hist. survey of Canada. Compara- tive vocabularies of the Indian Tribes of Bri- tish Columbia w. maps. Descriptive sketch of the physical geography and geology of the Dominion of Canada. Monthley weather review 1884. Yorkshire philosophical Society. Annual report 1884. The colonial Museum of New Zealand. Transactions Vol. XVII. ipth annual report of the laboratory and I5th do. of the botanic Garden. The Royal Society of London. Philosophical trans- actions. Vol. 175. Proceedings. Vol. XXXVII, XXXVIII and XXXIX, No. 1—3. Premierminister W. E. Gladstone. Homer und sein Zeitalter, iibersetzt von D. Bender. Homeric Syncronism. Homer. London 1878. The geological Society of Edinburgh. Transactions. Vol. IV— V. P^lower, W. H. Address and universary meeting of the anthropological Institute of Creat Britain and Ireland 1885. Canadian Institute, Toronto. Proceedings 1885. Greenwichs Observatorium. Introduction to Greenwich astronomical observations 1883. Catalogue of 4810 Stars for the epoch 1850 from royal observatory. Cape of good hope during the years 1849 — 52- The Society of Antiquaries of Scotland. Proceedings. Vol. XVII— XVIII w. illust. 30 The australian Museum, vSydney. Report for 1885. Congres international des Americanistes. Grammaire élémentaire de la langue Ouiche par A. Blomme a Copenhague 1884. Professor E. Dupont. La Chronologie geologique, dis- cours a 1’Académie royal de Belgique 1884. Musée Royal d’histoire natur, de Belgique. Bulletin Vol. II— III. 1883—84. Annales Tm. IX et XII av. Atlas. Société royal de zoologie, Amsterdam. Bij dragen tot de Dierkunde, Barents expedition; Aflevering No. 10 — 12. Société royal des Sciences de Liége. Memoires. Ser. 2. Tm. XII. Bureau international des poids et mesures (Paris). Traveaux et memoires. Vol. IV. Ministerio de Agricoltura (Rom). Annali di Agricoltura 1884 og 85. Academia nacional di ciencias en Cordoba (Republica argentina). Boletin. Tome VI, VII og VHI, 1—3. 1884—85. Actas. Tni. V, i — 2. La Société imperiale des naturalistes (Moscou). Bulletin 1884. Vol. XLIX— L. Meteorologische Beobachtungen am Observatorium bei Moscou. 1884. Direction générale de fagriculture (Rom). La esposi- zione d’igiene a Londra 1884. Observatorio do Infante Dom Luiz (Lisboa). Obser- vagoes dos postos meteorologicos 1881 — 82. Annales. Vol. XX. Section des travaux geologiques (Lisboa). Communi- cagoes des secgao dos labellos geologicos de Portugal. Tm. i. 31 Hoyle, W. E., (London). Report on the Ophiuroidea of the Feroechannel 1882. A revised list of british ophiuroidea. I. Diagnoses of new species of cepholopodæ. Lagerheim, G. 5 mindre botaniske Afhandlinger. Eine Preparirmethode fur trockene mikroskopische Pflanzen. V Indberetning om Bergens Museums historisk-antikvariske Samlingers Tilvæxt i 1885. Næsten alle under den hist.-antikv. Afdeling hen- hørende Samlinger har i det forløbne Aar havt god Tilvæxt. Blandt de indkomne Gjenstande skal her særskilt omtales et Udvalg af de sjeldneste Stykker eller mærke- ligste Fund. Fra Stenalderen: Et samlet Fund af Flintsager fra Lister. En Flintøx, tre store Skrabere og et Emne var nedlagt i et lidet kisteformet Forvaringsrum i en Stenur sandsynligvis som Offer. Her i Landet ere saadanne med Forsæt nedgravede Stenaldersfund hid- indtil kun iagttaget i et Par Tilfælder. I Sydsveriges og Danmarks paa Stenaldersminder rige Egne er de deri- mod velkjendte og antages i Almindelighed at staa i Forbindelse med Tidens religiøse Skikke. Som Høvdingvaaben maa ansees to med særdeles Omhu tilhuggede og slebne Øxer af Porfyr. En Stenøx fra Lister har istedetfor Skafthul en rundtløbende ind- hugget PTire til Haandtagets Befæstelse ligesom paa de indianske Stenøxer. Endvidere kan nævnes en Spydspids af grøn Skifer fra Selø og et Par smukke Flintspidser fra Jæderen. 33 Fra Bro nce alderen er indkommet to interessante Gravfund. Det ene indeholder tre rigt ornamenterede Prydelser, nemlig en stor, rund Brystplade, et Hals- smykke og et Pandebaand af en her i Landet hidtil ukjendt Form. Smykkets ene Halvdel er afbildet Tav. I, Pdg. I. Graven maa efter andre tilsvarende Fund antages at være opført for et Kvindelig, der altsaa har været begravet ubrændt, iført sin bedste Stads. Dette Fund er fra Jæderen, der efter de bevarede Mindes- mærker synes at have været Broncefolkets Hovedbygd her i Landet. Det andet Fund fra Huglenø i Stord- øens Præstegjeld i Søndhordland bestaar kun af en Dolk, men har Betydning som et nyt Indicium paa, at et bestemt Slags store, i Regelen » tomme « Gravkam- mere, der paatræffes i runde Røser paa Fjeldhøider og fremspringende Næs baade langs Østlandets Kyststræk- ning og her vester rettest maa blive at henføre til Broncealderens hemmelighedsfulde Kulturperiode. Dol- ken er afbildet, Tav. i, Fig. 2. PIaandtaget og Klin- gen ere støbte i ét Stykke. Graven var af noget over Mandslængde, bygget i Røsens vestre mod Havet ven- dende Kant med murede Vægge og stor Dækhelle. Gulvet var strøet med Fjæresand, og Dolken laa omtrent midt i Graven, altsaa oprindelig ved Ligets Belte. Fra den ældre Jernalder er som sædvanligt indkommet mange Fund, saaledes fem Broncekar af fremmed Oprindelse, alle benyttede som Gravurner for brændte Ben. Tre af disse Kar har Kjedelform, de to andre ere Broncefad med perlet Rand, der tidligere kun kjendtes fra sex Fund her i Landet, af hvilke ét opbevares paa Museet. De tilhører Folkevandrings- tiden og maa antages at være udførte i den nordlige Del af Mellemeuropa. Museets ældre Exemplar er fra 3 34 Søndmøre, ' det ene af de nyfundne er fra Søndhord- land, det andet fra Lister. Kaptein Finne har havt den Godhed at skjænke to rigt forsirede Lerurner, fundne i et under Jorden opmuret Gravkammer paa Lekve ved Vangen paa Vos. Hr. Ross iandt ved Udgravning paa Alne i Sønd- hordland Rester af et Træspand med Broncebeslag, og Hr. Bendixen i en lav Røs i Jondal et dyrehovedformet Endestykke af en Bøilespænde. Fra en Kvindegrav paa Jæderen optoges ikke mindre end 15 Smykke- naale, og fra en anden 8, der næsten alle ere godt bevarede og viser mange for Fibulaernes Typologi in- teressante Enkeltheder. Den som No. 3 afbildede er Museets første Exemplar med dobbelt Spiral. Ved Uere hæfter Rester af Tøi, og om en stor dyrehoved- formet Bøilespænde fra Vossestranden vidste Finderen at fortælle, at den var fæstet til et »Naglebelte« af tredobbelt grønt Vadmel, der laa sammenrullet under en Helle, men som desværre af Finderen blev pluk- ket itu. En Guldbrakteat fra Vats Sogn i Ryfylke, af bildet Fig. 4, viser et hidtil ukjendt Præg: tre firbenede Dyr, et Menneskehoved og Hagekors. Blandt ældre Jernalders Vaaben skal kun nævnes tre Stykker fra Hoprekstad i Vik : et Øxeblad, et Spyd og en stor Kniv, der vistnok alle ere af fremmed Oprindelse. Øxen svarer ganske til Frankernes paa Merovingertiden nationaleiendommelige »Francisca«. Fra den yngre Jernalder er der i dette Aar ikke alene indkommet mange af de sædvanlige Vid- nesbyrd om Vikingetidens krigerske Gravskikke men ogsaa et værdifuldt Minde om Vikingetidens fredelige Samfærsel. Under en Sten nær Stranden i Udmarken paa Gaarden Vela i Strands Præstegjeld i Ryfylke fandtes 35 sidst Sommer tilfældigvis en i Vikingetiden bortgjemt »Skat«, vistnok ikke af stor Værdi i vore Penge, men af stor, saavel archeologisk som historisk Betydning. Skatten bestaar af i alt 36 Stykker Sølv, nemlig: To 9 Cm. lange regelmæssige ottekantede Barrer, flere Klumper og afhuggede Stykker af kun støbte Barrer. En firkantet sammenbøiet Barre og Brudstykke af en lignende. To glatte runde Barrer, bøiede som Haandleds- ringe. To runde glatte Armringe med knyttede Ender. En baandformet Haandledsring med indstemplede Forsiringer, se Tab. 2, Fig. 7. En Haandledsring af to dobbeltsnoede ved En- derne sammensveitsede tykke Sølvtraade. Otte afhuggede og sammenbøiede Stykker af lig- nende Ringe. En flettet Plalskjæde med Ring i hver Pmde, der har været sammenhæftede med en tredie mindre Ring, hvorpaa hænger to af de eiendommelige hammerfor- mede Smykker, der ofte ere paatrufne i tilsvarende Fund i Sverige og Danmark, men som her i Landet kun kjendes fra ét Fund, der i 1854 indkom til Uni- versitetets Oldsamling fra Suldal i Stavanger Amt. Flere Oldforskere har antaget disse Hammere for nor- diske Arbeider og sat dem i Forbindelse med Thors- dyrkelsen, altsaa forklaret dem som et Slags symbolske Amuletter, uagtet den Omstændighed, at de neppe ere paatrufne uden i Forbindelse med saadanne nedgravede Skatte af fremmed Sølv, synes at gjøre deres inden- landske Herkomst noget tvivlsom. Den betydningsfuldeste Del af Fundet er imidlertid 10 arabiske Sølvmynter. Dette Slags Mynter ere som bekjendt paatrufne i tusindvis langs Østersøens Kyster, 36 Og paa Gotland. Fra Østersølandene kan deres Vei for- følges langs Ruslands store Floder lige ned til de den- gang blomstrende arabiske Riger i Syd og Øst for det kaspiske Hav. De herboende arabiske Stammer var sin Tids dygtigste Handelsfolk. Deres Handel med Norden var vistnok ikke direkte, men Myntfundene beviser, at de gjennem Mellemmænd har forstaaet at indlede og vedligeholde Forbindelser selv med Skan- dinaviens tjerne Folkeslag. Enkeltvis har saadanne arabiske Sølvfund endog fundet Veien til de skotske Øer og Island. Hos os ere som nævnt disse arabiske Myntfund ulige færre og fattigere end i de andre nordiske Lande, sandsynligvis som en naturlig Følge af Norges større Afstand fra Myntstrømmens Kilder. Her i det vestenfjeldske kjendes tre Exemplarer i et Fund fra Jæderen, et Exemplar fra Karmøen, fire Fragmenter i det store Myntfund fra Aarstad ved Egersund, et Exemplar fra Sexe i Ullensvang, et Frag- ment fra Gjerde i Hyllestad og et Par fra Fiskaa i Vanelven. Fundenes Sjeldenhed hindrer imidlertid ikke, at disse . Mynter i sin Tid kan have været forholdsvis hyppige ogsaa her i Landet. I et Kvad om Harald Haarfagres Hirdmænd be- rettes saaledes; at de med Gods ere berigede og gode Sværd »målmi hunlenzkum«. ok mani austrænu, det er: med hunlandsk Malm og Trælle fra Østen. Ligesom »man« her er et Samlingsord for at be- tegne Trælle af begge Kjøn, saaledes bør vistnok 37 »måliTir hunlenzkr« ikke som almindelig oversættes med det ubestemte »hunlandsk Malm«, men med hun- landsk klingende Mynt, og da der ved Hunner i denne Forbindelse tydeligvis betegnes de bulgariske og cha- zariske Folkeslag, der efter sikkre historiske Oplysninger var de vigtigste Mellemmænd i Arabernes Handel med Norden, kan der neppe være Trivl om, at Skalden ved sit Udtryk har tænkt paa og villet betegne det her omhandlede Slags Mynter. Et Par af de paa Vela fundne Exemplarer ere beskadigede af Finderen, ellers ere de alle temmelig tydelige og klare paa en nær, som viser en Mængde Skaar og Streger, der tydeligvis ere ridsede med Knivsod vistnok for at prøve Sølvets Godhed. Indskrifterne ere imidlertid endnu ikke læste, dog synes tre eller fire at være prægede i Samarkand i Begyndelsen af lode Aarhundrede. Hver af disse arabiske Mynter meddeler som bekjendt saavel Prægningsaar som Prægningssted, og ihvorvel der i vore smaa Fund flere Gange har vist sig en forholdsvis betydelig Tidsforskjel mellem de enkelte Exemplarers Prægningsaar, giver dog disse Mynter temmelig sikre Holdepunkter til Bestemmelse af Fundenes Nedlægningstid. Allerede den Omstændighed, at der i Velafundet ikke forekommer nogen af de efter 980 almindelige vestlandske, især angelsaxiske og tyske Mynter, er forresten i og for sig et temmelig sikkert Vidnesbyrd om, at denne Skat maa være nedlagt noget før Aar 1000. Ikke alene Mynterne, men ogsaa Fundets Barrer og Ringe har tydeligvis kun været betragtede som Be- talingsmiddel, der benyttedes efter Vægt. Aarsagen, hvorfor Skatten er bleven nedgravet, kan naturligvis have været forskjellig. 38 Ifølge Ynglingasaga havde de hedenske Nordmænd den Tro: at hvad som medgaves de Døde, skulde følge dem til Valhal, ligesaa » skulde alt Sølv komme den Døde tilgode, som han i levende Live nedgrov i Jorden. « Samme Tro og samme Skik har Lapperne havt til det sidste. Men samtidigt maa det erindres, at i urolige Tider har det altid ligget nær at benytte Jorden som Forvaringssted, og naar Snorre giver Eriks- sønnerne Skudsmaal, nævner han som Bevis paa deres Nærighed, »at de gjemte sit Sølv i Jorden ligesom Smaabønderne « . Sammen med Sølvsagerne laa 2i brogede Perler af Glas, Glasmosaik og Agat. Saadanne Perler fore- kommer meget hyppigt i vore hedenske Gravfund, og gamle Forfattere nævner særskilt denne Handelsartikel i Forbindelse med de ovenfor omhandlede chazariske I^olkestammer, der især skal have handlet i Kiew og Nowgorod. Vore Fædre skjelnede skarpt mellem Gardarike og Biarmeland. De rige og kunstfærdige Biarmers Land laa ved det hvide Hav og besøgtes ikke sjelden af Nordmænd baade i Viking og Handelsferd. Fig. 8, Tab. 2 fremstiller et Ildstaal med udsiret Haandtag, der sikkerlig maa være hjembragt af en af disse Biarmelandsfarere. Det svarer nemlig ganske til en for disse Egne eiendommelig velkjendt Type, men fandtes nu i en Langhaug paa Aase i Dverbergs Præste- gjeld, Vesteraalen. I Haugen var nedsat en 5 til 6 Meter lang Baad, hvis Træværk og Klinknagler tydelig viste sig i Gruset. Liget syntes at have været ubrændt. Gravgodset forresten bestod kun af nogle ubestemte Jernsager og en Benkam. Medens disse to sidstnævnte Fund ere Vidnesbyrd om Nordmændenes Forbindelser mod Øst i det 9de og lode Aarhundrede, er den paa Tab. 2, Fig. 9 af- 39 bildede trefligede Spænde omtrent samtidigt importeret fra et af Vesteuropas carolingiske Lande. Baade i Vest- og Mellemeuropa hører Metalarbei- der fra Carolingertiden til de største Sjeldenheder. I de nordiske Fund er derimod efterhaanden fremkom- met forskjellige Smykkesager, især Rembeslag og Spænder med den yngre carolingiske Ornamentik, der foruden sit almindelige Værd som Illustrationer paa den carolingiske Guldsmedkunst ogsaa indeholder For- klaringen til forskjellige nye Spændetormer, som fra samme Tid begynder at vise sig blandt de formentlig indenlandske nordiske Arbeider. Blandt disse er den tre- fligede Spænde en af de mest fremtrædende. Fra norske yngre Jernalders Fund kjendes ialt 35 Exemplarer af Bronce, men det her beskrevne er forsaavidt et Uni- cum, som det er det eneste kjendte Exemplar af Sølv. De tre tungeformede Fliger ere dækkede med syme- triske Bladranker paa Guldgrund, i Fligernes Vinkler danner de ophøiede Kanter smagfulde Knudeslyngnin- ger. Alle Linier fremhæves ved indlagte Niellostreger, og over den runde Midtskive hæver sig en høi tre- bladet Knap med Valknudeornament. Desuden er der paa forskjellige Steder anvendt Guldfilegran. Spænden veier 76 Grammer og er funden paa Mosnæs i Fister i Ryfylke. Blandt indkomne Vikingevaaben kan nævnes et i Sogndal fundet tveægget Sværd, hvis Indrehjalt i sin Tid har været udsiret med et rudet Belæg af Sølv, et yderst forrustet, men engang værdifuldt Sværd med damasceret Klinge, fundet i Haug paa Hansten i Helgeland, og endelig et mærkeligt Grav- fund fra Gaarden Hønsi i Vik i Sogn. I en jorddækket rund Røs var opført et lidet kisteformet Rum af Sten, hvori laa tæt sammenpakket: et flere Gange sammen- bøiet Sværd, en Spydspids med afvreden Od, en Stege- pande med krumbøiet Skaft, Rester af en sammen- 40 banket Jernkjedel, desuden en Øx, en Sigd og Rester af en Sax og en Skjoldbule. Uagtet for de mindre Sagers Vedkommende en Del af Beskadigelsen kan tilskrives Finderen, er det alligvel sjeldent, især paa Vestlandet, at paatrælfe et yngre Jernalders Gravfund, hvor den forsætlige Ødelæggelse af Gravgodset er mere gjennemført end i dette Tilfælde. Forsætlig Ødelæg- gelse af Gravgodset synes hos os at være knyttet til Ligbrændingen og maa betragtes som en Del af Offer- ceremonierne ved Begravelsen. Samtidigt synes Skik- ken at forudsætte, at Asadyrkernes Tro paa Gjenop- standelsen maa have omfattet ikke alene det af Ilden fortærede Legeme, men ogsaa de paa Ligbaalet ofrede og ødelagte Gjenstande. En Spydspids fra Hauge paa Vos udmærker sig ved Sølvforsiringer paa Skaftholderen. Middelalderen og den nyere Tid. Afdelin- gens værdifuldeste Aarstilvæxt er ubetinget fire Por- talindfatninger fra den i 1823 nedblæste Stavekirke i Tønjum i Lærdal. Disse var blevne indfeldte i den nye Kirkes Korvæg, men blev i Sommer erhvervede for Museet ved Hjælp af de yderst velkomne Penge- midler, som Bergens Samlag havde bevilget til Ind- kjøb af nationalethnografiske Gjenstande. To Planker har lidt ved uforstandig Tjærebredning, ligesom de ved Anbringelse i Væggen har mistet Buestykkerne og ere blevne noget afhuggede paa Kanterne, men forresten ere de alle i forbausende Grad godt bevarede. Allerede Peder Claussen taler om »den gamle Furus« Fortrinlig- hed i Sammenligning med de nye Tiders Materialer, og de heromhandlede Planker beviser Rigtigheden af hans lagttagelse, thi uagtet Tidens Tand nu har gnavet paa dem i omtrent et halvt Aartusinde, er ikke alene Træet lige friskt, men ogsaa Udskjæringerne har sin oprindelige Skarphed og udmærker sig i lige Grad 41 ved sine veltegnede Mønstre som ved den omhygge- lige og kunstfærdige Udførelse. De to største af mægtige Dimensioner ere dækkede med overordentlig rige, tætte, baandformede Ormeslyngninger og Blad- ornamenter, der ved Basis afsluttes med Slyngninger mellem to rette parallele Tværbaand. Begge har des- værre mistet sine Halvsøiler. De andre sex og især de fire har mere udprægede Drageslyngninger i et eiendommeligt aabent Mønster, der er usædvanlig dybt udskaaret. Paa disse sex er ogsaa Dørposternes Søi- ler bevarede, hvilket vistnok alene skyldes den Om- stændighed, at Tønjumkirken nedblæste netop samme Aar som Grue Kirke brændte. Efter dette sidste Ulykkestilfælde udkom den bekjendte Forordning, at alle Kirkedøre skulde gaa udad, og for at kunne efter- komme denne Ordre har man i næsten alle vore gamle Kirker paa den hensynsløseste Maade skamhugget de forsirede Dørindfatninger. Paa Tonjumportalerne er især den ene Dørpost mærkelig ved, at Kapitælet er udskaaret i P^orm af et kronet Mandshoved, medens Søilen selv er dækket med en hel Række af lignende kronede Hoveder eller Ansigtsmasker. Ligesom Stavekirkerne ved sin Construction og eiendommelige Udsmykning ubetinget er det mærke- ligste og mest fuldkomne, vort Folk har frembragt af national Kunst, saaledes er Tonjumportalerne ubetale- lige Prøver paa vor nationale Ornamentik i den ældre Middelalder. Af dette Slags kulturhistoriske Minder er desværre altfor meget gaaet tabt, men derfor er Tilfredsstillelsen ogsaa stor, hvergang det lykkes at redde nogle af de faa endnu bevarede Rester. Foruden de otte Portalplanker erhvervedes to af de gamle Døre, hvoraf den ene har det oprinde- lige Faas. Til samme Dør hører den i Urda beskrevne 42 Dørring med Runeindskrift, som Biskop Neumann i sin Tid lod udtage. Nu vil den atter kunne blive anbragt paa sin oprindelige Plads. Ved Hjælp af det samme ovennævnte Pengebidrag blev Afdelingen ogsaa sat i Stand til at erhverve to andre mærkelige gamle Arbeider, som Bestyrelsen alle- rede for flere Aar siden havde indledet Underhandlin- ger om, nemlig en malet Tavle fra 1500-Tallet med Billeder af Lidelseshistorien og en stor Egetræskiste, paa hvis Forside i fire med Caryatider afdelte Felter er udskaaret to Medaillonportrætter og to Vaaben- skjolde med Initialer. Disse Vaaben og Initialer bevi- ser, at Kisten i sin Tid er udført for Jørgen Brokken- hus og hans Hustru Margrete von der Liihe. Jørgen Brokkenhus var fra 1606 til 1634 forlenet med Halsnø Kloster og Hardanger Len. Udskjæringerne ere godt udførte og fortrinlig bevarede, og ihvorvel det vistnok er tvivlsomt, om Kisten er arbeidet her i Landet, har den dog nu en hævdet historisk Ret til at blive regnet med blandt norske kulturhistoriske Minder. Til samme Tid hører en rigt udsmykket Renais- sance-Altertavle, der godhedsfuldt er bleven skjænket af Kommunebestyrelsen i Ørskog paa Søndmøre, og fire i Stavanger indkjøbte Renaissance-Sværd, hvoraf et er mærket med Toledosmeden Sahagums berømte Navn. Samlingen af norske Bondesager er i det forløbne Aar bleven betydeligt forøget ved Indkjøb af gamle karakteristiske Trækar, Husgeraadsgjenstande og Sølv- sager. Desuden kan fremhæves et ualmindelig godt vævet Teppe og en Del Hvidtsømsbroderier. Af Man- gel paa hensigtsmæssige Udstillingsskabe kan der imid- lertid ikke bringes den ønskelige Orden og Planmæs- sighed i denne Underafdeling, der desuden allerede L 43 kræver en betydelig større Plads, end der for nærvæ- rende er Anledning til at indrømine den. Til Museets ethnografiske Samling er indkjøbt en Del Vaaben og Redskaber fra Sydhavsøerne, en smuk Kano og en veiarbeidet »Azzagai« fra Madagaskar. Af speciel Interesse er en skjæftet Stenøx fra »New- Islands«. Blandt Mynt- og Medaillesainlingens Forøgelser kan fremhæves en Række af 56 »Pennytegn«, alle for- skjellige og i sin Tid samlede af Naturforskeren Stu- witz, en temmelig sjelden Medaille i Sølv, præget 1679 i Anledning af Ulriche Eleonores Formæling med Carl XI, og et Exemplar i Sølv af en Hædersmedaille, som ifjor Vaar blev skjænket Justitsraad C. F. Herbst i Kjøbenhavn af nordiske Oldforskere. Specificeret Fortegnelse over de i Aarets Løb ind- komne Gaver følger vedlagt, ligesom en udførlig Be- skrivelse over alle indkomne Gjenstande ældre end Reformationen paa sædvanlig Maade er tilstillet Direk- tionen for Foreningen til Fortidsmindesmærkers Beva- varing for at trykkes i P^oreningens Aarsskrift. Bergen i Direktionen for Museets historisk-antikvariske Afdeling, 21de April 1886. Platou. Henriehsen. B. E. Bendixen. A. Lorange. Fortegnelse over de i 1885 til Bergens Museums historisk-antikvariske Afdeling indkomne Gaver. 1. Fra Gaardbruger Rasmus Høiland: et Broncefad, fundet i et lidet Gravkammer i en Røs paa Høi- land paa Stordøen, Søndhordland. 2. Randstykke af en Broncekjedel, fundet i et lidet Gravkammer i en anden Haug paa samme Gaard. 3. Fra Lensmand Lem i Sogndal: et tveeget Sværd med sølvforsiret Indrehjalt, et enegget Sværd og en Spydspids, funden i en ødelagt Gravhaug paa Norenæs i Sogndal. 4. Fra samme: et tveegget Sværd fra Rugesæter i Sogndal. 5. Fra samme: et yngre Jernalders Øxeblad, fundet paa øvre Stedje i Sogndal. 6. Fra Fru Magdalene Abel : forgyldt Beltespænde til en Borgerkapteins Uniform. 7. Fra Kjøbmand Albert Johan Mohn ved H. Phiele: Sølvmedaille fra 1679, præget i Anledning af Ulriche Eleonores Formæling med Carl XI. 8. Fra Hr. Axel Olsen: et Knaphulsjern i Form af en liden Øx med Jernskaft, fundet i Nærheden af Sandviken. 45 9- Fra Kjøbmand I. W. Olsen: en Spydspids og Brudstykker af et tveegget Vikingesværd med metalsmykket Hjalt, fundne i en Haug paaHansten Gaard i Næsne Præstegjeld, Helgeland. 10. Fra Ingeniør S. A. Bing i Gøteborg: to Stang- kugler, optagne af en Dykker fra Bunden i Mar- strands Havn blandt Vragstumper af svenske Krigsskibe, som blev sænkede ved Tordenskjolds Indtagelse af Marstrands Fæstning 1716. 11. Fra Gaardbruger David Olsen Bakke i yttre Holme- dal: et Fiskesænke af Sten, fundet i en Ur paa Bakke i yttre Holmedal. 12. Fra den samme: en ufærdig Skiferøx, fundet i en Agergrøft omtr. tre Fod under Jorden paa Bakke i yttre Holmedal. 13. Fra Thorjulf Johannesen Djønne, Kinservik: to Knive med Rester af en Dobbeltslidre, fundne paa Har- dangervidden op imod Røldal. 14. Fra Fru Magdalene Abel : en Borgerkapteinsuniform bestaaende af Skjødefrakke og Hat med Fjærbusk. 15. Fra den samme: et Par gammeldags Damesko, to Silkehuer og en broderet Brikke. 16. Fra Assurancebud Wigdahl: et Træskrin, hvori fire Tinflasker, i sin Tid kjøbt paa Hofagent Jan- sons Auction. 17. PT Exemplar i Sølv af en over Justitsraad Herbst i Kjøbenhavn præget Hædersmedaille, oversendt af Festkommittéen. 18. Fra Farmer Lars Reisæter: en Spydspids af Flint, funden paa hans Eiendom i Illinois. 19. Fra Landhandler Brun i Aurland; to Ruder med malede Billeder og en med indbrændt Navn. 20. Fra Farmer Iver Jaastad ved Henrik Svensen Lekve : to Pilespidser fra Wisconsin. 46 21. Fra Gaardbruger Nils Thorsen Vorre: Brudstykker af en Vægstensbolle, funden i en Gravhaug med Bautasten paa Vorre i Avaldsnæs, Karmøen. 22. Fra Stadsingenieurkontoret ved Bergens Magistrat: 13 Stykker gammelt Giildenlæder. 23. Fra Hr. Henrik E. Mohn: en brun Glasflaske med malede og indbrændte Figurer. 24. Fra Gaardbruger Thorbjørn Knudsen Hauge paa Vos: en ualmindelig stor Sax af Jern, funden i Gravhaug paa Bø i Tykkeb}"gden. 25. Fra Kjøbmand Harald Wesenberg; en i Haarbroderi paa hvid Silke udført Efterligning af en Specie- dalerseddel fra 1832, arbeidet omtr. 1843 af da- værende Frøken Anne Sophie Lotz, senere gift med Landskabsmaler Hans Reusch. 26. Fra Gaardbruger Anders Larsen Slinde: en fire- sidet Meisel af sort Skifer, funden paa Slinde i Sogndal. 27. Fra den bergenske Filial af Foreningen til norske Fortidsmindesmærkers Bevaring ved Hr. Cand. I. Ross: firesidet Meisel af Sandsten, funden paa Stordøen; Urnestykker og Rester af et Træspand med Broncebeslag fra Stordøen; brændte Ben og Bj ørneklør, fundne i en Haug paa Alne i Vikevik, Søndhordland ; forrustede smaa Jernstykker og Stumper af brændte Ben fra »Finborg« i Sønd- hordland. 28. Fra samme ved Hr. Skolebestyrer B. E. Bendixen : en Trankole fra Hardanger, Brynesten, funden i en Røs paa Ølen i Fjelberg og Endestykke af en bøileformet Broncespænde, fundne i en lav Røs i Jondals Sogn, Strandebarm. 29. Fra Kommunebestyrelsen i Ørskog, Søndmøre: en stor Altertavle og flere løse Træbilleder — alt fra Renaissancetiden. 47 30. Fra Postexpeditør L. K. Hiort, Horten; Flinte- flækker fra Ogne paa Jæderen, en liien Skifer- meisel og en liden Skiferspids. 31. Fra Støbemester Knud Fane: en gammel Skjæring af Jern. 32. Fra Cand. I. Ross: en Kværnesten, funden i »Fin- borg«, Søndhordland. 33. Fra Pastor Borch: »en Gabestok«, der har været anbragt udenfor Bredems Kirke i Nordfjord. $4. Fra Medlemmer af Masfj ordens Menighed ved Sognepræst Frølich: en firkantet Døbeskaal af Vægsten fra Sandnæs Kirke i Masfjorden. 35. Fra Gaardbruger Odmund Soldal : Brudstykke af en Vægstens Urne, fundet i »Troldhaugen« i Østensø. 36. Fra Handelsbetjent Folkedal; fem Spillepenge, 8 Mynter af Sølv, 21 af Kobber, alle fra nyere Tid, og en Medaille af Tin samt fire Nikkelmynter. 37. Fra Dr. Joachim Wiesener: Universitetets 5oaars Jubilæumsmedaille i Bronce. 38. Fra Fru Magdalene Abel: en gammel Porcelains Kop med interessante Billeder. 39. Fra Hr. G. Abel: 26 forskjellige Pennytegn af Kobber. 40. Fra Forstmester Gløersen: Stykker af en Jernsax og smaa Rester af andre Jernsager, fundne i en Haug paa Bryn, Vossevangen. 41. Fra Sognepræst Thorbjørn Frølich: Brudstykke af et Sværd fra forrige Aarhundrede, fundet i en Myr paa Masfj ordens Præ.stegaard. 42. Fra Apotheker Johan Lothe: en stor og smuk Vmkjøler fra Chr. IV’s Tid. 43. Fra Stiftsprovst C. Daae: et Manglebret mærket 1711 med tilhørende Rul af Bøgetræ. 44. Fra Handelsfuldmægtig Andreas A. Eide: 97 hol- landske Kobbermynter. 48 45- Fra Apotheker Johan Lothe: Svaneapothekets gamle Segl i Messing. 46. Fra Viking Andersen Hauge : en Spydspids fra Vikingetiden, lunden i Nærheden af en Gravhaug paa Hauge ved Opheimsvandet, Vos. 47. Fra Sognepræst Søren Sten: Vikingesværd og Øxe- blad, fundne i en Haug paa Skodje Præstegaard, Søndmøre. 48. Fra Consul H. D. Janson; et Kobberstik, fremstil- lende Briggen »the Ticklers« Erobring 3 Juni 1808. 49. Fra Kaptein Kahrs: en liden- Bismervægt af Jern. 50. Fra Kjøbmand Herman Friele : fire Par gammel- dags Kortspil. 51. Fra Gaardbruger Helge Loen: en ældre Jernalders Celt af Jern, ualmindelig stor og vægtig, funden under en Sten paa Møklebust i Olden. 52. Fra Kaptein Finne: to rigt forsirede Lerurner og en liden Kobberring, fundne i et under Jorden op- ført Gravkammer paa Lekve Gaard, Vossevangen. 53. Fra Møllermester Nilsen: et gammelt Vindu med to malede Ruder og et indbrændt Navn. Bergens Museum, 21de April 1886. A Lorange. Bericht iiber zoologische Untersuchungen vorgenommen in den Sommern 1884 und 1885 auf Kosten des Museums. Von G. Armauer Hansen. Bei meinen Ausflugen nach Florø in 1884, nach Alværstrømmen und Lervik in 1885 habe ich meine Aufmerksamkeit hauptsachlich den Schwammen zuge- wendet, und war es mir vornehmlich darum zu thun ihre Histologi und ihren Bau zu studiren. In Florø und Lervik sind Schwamme sehr hautig, besonders Kieselschwamme; von Kalkschwiimmen habe ich nur Sycandra arctica, Hackl. gefunden und hatten die einge- fangenen Exemplare im Monat Juni Eier, aber keine Embryonen; die Eier lagen im Mesoderm, dicht unter dem Epithel der Radialkanale und sonst im Mesoderm fanden sich zerstreut kleine runde Zellen, die wahr- scheinlich als junge Eier anzusehen sind. Von den Kieselschwammen habe ich besonders Phakellia ventilabrum, Bow, genauer untersucht. Schon in 1884 war es mir auffallend, dass ich weder an frischen Praparaten noch an Schmittpraparaten Geisselzellen oder Geisselkammern finden konnte. Im Frtihling 1885 kam die Arbeit Vosmaers iiber die Schwamme der Barents-Expedition, in welcher er erwahnt, dass er bei 4 den Phakellien keine Geisselkammcrn habe tinden konnen, er wagt aber kein bestimmtes Urteil zu geben bevor er Exemplare untersucht hat, die er selbst prå- parirt, damit er wissen konnte, dass sie nicht durch die Praparation gelitten hatten. In ahnlicher Lage war ich damals; ich fand es zu sonderbar, dass die Pha- kellien keine Wimperapparate besitzen sollten, und wagte darum nicht meine Beobachtungen zu publiciren, weil ich fiirchtete schlecht beobachtet zu haben. In Folge dessen nahm ich die Untersuchung im Sommer 1885 wieder auf. Da Phakellia ventilabrum iiberall, wie es scheint, an der Kiiste haufig ist, habe ich keine Schwierigkeit gehabt frisches Material zu beschaffen. Es giebt mehrere Varianten von Phakellia, was die åussere Form betrifft, indem einige fåcherformig sind von 2 — 3 Mm. Dicke bis 80 — 90 Mm., andere aber fingerdicke Stocke bilden ; in der Spiculation und anatomischem Bau sind aber alle die verschiedenen Formen identisch, so dass ich sie alle als dieselbe Art ansehen muss. Macht man Zupfpråparate von leben- den Phakellien findet man nur kleine runde Zellen und kleine konische Korper, die fein gestrichelt sind (Fig. i). Ich darf nicht behaupten, dass samtliche Granula, die man im Pråparate sieht, wirklich Zellen sind; viele sind ausserst klein, samtliche fein granulirt und nur in den etwas grdsseren kann man einen deutlichen Kern mit Kernkorperchen beobachten. Von amoeboiden Be- wegungen an diesen Zellen habe ich nichts entdecken konnen. Die kleinen konischen Korper habe ich an- fangs als Kieselkorper angesehen; je nåher ich sie aber studirte, desto zweifelhafter wurde ich. Sie haben nicht den Glanz der Kieselgebilde, obwohl sie das Licht starker brechen als die Zellen. Bewegungen an ihnen habe ich auch nicht sehen konnen. An mit Hania- toxylin gefarbten Schnitten habe ich sie wiedergefun- 51 den; sie liegen ganz regellos im Schwamme, nur selten vereinzelt, meistens in Gruppen oder Schwårmen ohne Andeutung einer bestimmten Ordnung, theils in Paren- chym engebettet, theils in den Kanalen. Sie farben sich ganz kraftig mit Håmatoxylin und es tritt in jedem ein winziger Kern auf (Fig. 4). Der Kern liegt am haufigsten an der Basis oder der Spitze des Kegels, mitunter aber naher der Mitte, und an einzelnen Exem- plaren sieht man den Kern dem Korper auswendig anliegen von einer diinnen Membran an demselben festgehalten. Hiernach muss man die Korper als Zellen ansehen, ob sie aber spiculabildende Zellen oder Dia- tomeen sind weiss ich nicht zu entscheiden. Die leben- den Schwamme habe ich meistens direct in absoluten Alcohol gethan, einige mit Osmiumsaure oder Chlor- gold behandelt, auch Versilberung versucht. Die erste Methode hat die besten Resultate gegeben. Von den so praparirten Schwammen habe ich spater nach Ein- schmelzung in Parafin Schnitte gemacht. Die Oberflache der Phakellien hat ein gelochertes Aussehen. Die Locher sind sehr klein und stehen dicht beisammen (Phg. 8). Bowerbank nennt diese Locher Ostien und sagt, dass Poren micht zu entdecken sind. An Schnitten sieht man, dass die Locher die Ein- gangsoffnungen in engere oder weitere Kanåle sind, die mehr weniger direct quer durch den Schwamm gehen (Eig. 2). Weder an der Oberflache noch an den Wanden dieser Kanale ist es mir moglich gewesen ein Epithel zu entdecken. Das Schwammgewebe selbst ist ganz hyalin und in demselben liegen von Hama- toxylin stark gefårbte Kerne und Zellen (Eig. 3). In einzelnen Praparaten glaubt man nur Kerne zu sehen, da kein Zellkorper um den stark gefarbten Kern zu entdecken ist; in demselben Praparate oder in ånderen sieht man aber deutlich sowohl den Kern als den 52 Zellleib, und in wieder ånderen findet man Zellen, die nicht rund, sondern eckig oder mit kurzen Auslåufern versehen sind (Fig. 7). Nirgends aber entdeckt man die fur die Geisselkammern karakteristische Anordnung der Kerne oder Zellen. Nach diesen Resultaten der Untersuchung muss man annehmen, dass das Wasser durch die Kanale stromt ohne durch Flimmerbewegung fortgeleitet zu werden; die Oefthungen an der Oberflache kann man demnach als Ostien oder Poren bezeichnen je nach Belieben; sie functionieren wahrscheinlich als beides zugleich. Da die Phakellien meistens diinne Platten bilden, die fast wie ein Sieb durchlochert sind, wird es kaum schwierig zu verstehen, dass ihnen Nahrung zugefuhrt werden kann einfach durch die Wasser- stromung ohne dass es ndthig ware diese Stromung durch besondere Einrichtungen zu fordern. Bemerkenswerth ist ferner, dass ich nirgends ein Epithel habe finden konnen. Durch E. E. Schulze’s Arbeiten sind wir jetzt gewohnt die Schwamme als dreiblattrige Thiere zu betrachten. Bei den Phakellien ist es nun unmoglich eine Andeutung eines Ektoblasts oder Entoblasts zu entdecken. Man wird am meisten geneigt sie als einfache Zellenkolonien zu betrachten. Bei den Exemplaren, in denen man nur oder verwie- gend Kerne in einer hyalinen Grundsubstanz findet, muss man unwillkiirlich an Haeckels Syncytium denken. An ånderen Exemplaren aber findet man wie erwahnt so deutliche Zellen dicht beisammen liegend wie in Eig. 7 und die Grundsubstantz gar nicht oder nur an- deutungsweise vorhanden, so dass man hier ein Zellen- aggregat vor sich hat. P^s scheint mir daher natiirlicher anzunehmen, dass die Phakellien Zellenkolonien sind, in welchen unter Umstanden eine Grundsubstanz aus- gebildet wird. 53 Leider ist es mir nicht gelungen Fortpflanzungs- producte zu finden und ohne die Entwickelung zu kennen wird man kaum ein entscheidendes Urteil ab- geben konnen. Ich werde fernerhin versuchen die Entwickelungsgeschichte nachzuspiiren. Von ånderen Schwammen habe ich auch eine grossere. Zahl mehr vorlåufig untersucht und in einigen veråstelte Zellen gefunden wie die Fig. 6 und 7, die Zellen aus zwei Desmacidinen darstellen. Bei mehr compacten Schwammen, so bei verschie- denen Subcritiden habe ich die Geisselkammern gefunden ; bei einer grossen Geodia babe ich sie aber bisher ver- geblich gesucht. Bei mehreren Renieriden, die åusserst locker gebaut sind, habe ich sie auch vergeblich ge- sucht; ich finde hier auch nur Ansamlungen von runden Zellen und keine Zwischensubstanz ; da ich aber bei ånderen Renieriden Geisselkammern gefunden habe, darf ich mich noch nicht so bestimmt aussprechen als den Phakellien gegeniiber. Es bedarf noch mehr de- taillirte Untersuchungen um endgiiltig was aussagen zu diirfen. Auf Bestimmung der Species der eingefangenen Schwamme habe ich mich vorlåufig nicht eingelassen, da ich bisher hauptsåchlich das Gewicht auf die En- tråthselung des Baues dieser Thiere gelegt habe. Erklårung der Figuren.*) Fig. I. Zellen und konische Korper aus Phakellia ven- tilabrum, frisch. — 2. Schnitt aus einer flachen, diinnen Phakellia, der die quer durch den Schwamm gehenden Ka- nåle zeigt. Die Linsencombinationen, bei denen die Figuren gezeichnet sind, stehen neben den Figurenzahlen angegeben. Die Linsen sind Seibertsche. 54 Fig. 3. Aus einem åhnlichen Schnitte: Kerne und Zellen mit Hamatoxylin gefarbt in einer structurlosen Grundsubstanz. — 4. Konische Korper aus einem Schnitt mit Hama- toxylin getarbt. — 5 & 6, Zellen aus zwei Desmacidinen, frisch. — 7. Phakellia ventilabrum, aus einem Schnitt mit Hamatoxylin gefarbt. — 8. Do. do., Oberflache, Lupenvergrosserung. • — 9. Sycandra arctica, H. Ein Ei unter dem Epi- thel eines Radialtubus. i Forelebig Meddelelse om Undersøgelser over Centralnervesystemets histologiske Bygning hos Ascidierne samt hos Myxine glutinosa. Tanken ined de følgende Linier er kun at give en ganske foreløbig Beretning om nogle af de Resultater, hvortil jeg er kommen ved de Undersøgelser, der sidste Sommer (Juni og Juli 1885) foretoges i Alverstrømmen (ved Bergen) paa Bekostning af Joachim Frieles Legat, der ved Musedirektionens Liberalitet var tilstaaet Over- læge G. A. Hansen og mig. Jeg vil udtrykkelig gjøre opmærksom paa, at disse Undersøgelser ikke er fuld- endte, og at det saaledes for nærværende ikke vilde være hensigtspassende at gaa mere udførlig ind paa Emnet; da jeg imidlertid tror at enkelte af disse Re- sultater kan gjøre Fordring paa mere almindelig In- teresse, vover jeg dog at fremsætte denne i denne ufuld- stændige Form. De Resultater, hvortil jeg var kommen ved mine Undersøgelser over den histologiske Bygning af Myzo- stomernes Nervesystem og som er beskreven i mit Arbeide over denne Dyregruppes Bygning,*) stod paa en saa overraskende Maade i Overensstemmelse med *) Bidrag til Myzostomernes Anatomi og Histologi. Bergens Museum 1886. 56 flere af de Forhold Prof. C. Golgi (Pavia) har beskrevet i Menneskets Centralnervesystem (Hjerne og Rygmarv) at det var mig meget af Interesse at faa undersøgt nogle Dyregrupper, der ligger mellem disse saa fjernt fra hinanden staaende Former. Til den Ende vendte jeg mig da til den i systematisk Henseende saa om- stridte Gruppe Ascidierne, med hvis Nervesystem jeg allerede tidligere havde beskjeftiget mig, og hvor jeg ventede at kunne flnde Ting af Interesse.. Dernæst vilde jeg undersøge et lavtstaaende Hvirveldyr og valgte Slimaalen (Myxine glutinosa), hvoraf jeg kunde have et rigeligt Materiale. De Punkter, der væsentlig var af Interesse at faa undersøgt, var følgende: 1. Bestaar Centralnervesystemets flbrillære Masse af 2 Bestanddele*): a) et fibrillært Net eller som jeg hellere vil kalde det et fibrillært Fletværk, bestaaende af fine Fibriller, der i sit bugtede og indviklede Løb krydser hinanden i alle Retninger samt b) af grovere gjennemløb ende »Nerve- cylindere«, der enten gjennemløber hele Cen- tralnervesystemets fibrillære Masse, og derved sætter dets forskjellige Dele i Forbindelse med hinanden eller og løber ud i perifere Nerver.? 2. Har alle Nerveceller (enten unipolare eller multi- polare) blot en virkelig nervøs Udløber (prolon- gation nerveux ou fonctionnel) og kan Nervecel- lerne adskilles i følgende 2 Typer: a. Første Typus, hvor den nervøse Udløber efter at have udsendt smaa Sidegrene, gaar direkte over i en perifer Nerve og danner en perifer Nervecylinder. b. Anden Typus, hvor den nervøse Udløber op- *) Saaledes som beskrevet i det ovensiterede Arbeide over INIyzostoma, P. 33. 57 løser sig i Smaagrene, der taber sig i og bidrager til at danne det fibrillære Fletværk? 3. Bestaar Nervecylinderne i de perifere Nerver af to Slags: a) For det første Nervecylindere, der udspringer direkte fra Nerveceller og danner Fort- sættelse af disse nervøse Udløbere. b) For det andet Nervecylindere, der udspringer fra det fibril- lære Net, og som opstaar ved en Forbindelse af mange Smaagrene? 4. Sender enkelte Nerveceller sine nervøse Udløbere direkte ud i perifere Nerver uden at de passerer Centralnervesystemets fibrillære Masse, samt kan der optræde Nerveceller i de vilkaarlige Nervers Forløb? 5. Hvordan forholier det sig med de af Hermann*) og Hans Schultze**) m. fl. beskrevne Primitiv- fibriller, er disse et virkeligt existerende Nerveele- ment, og hvordan skal de opfattes? 6. I hvad Forhold staar de hvirvelløse Dyrs Nerve- elementer til Hvirveldyrenes, er de hvirvelløse Dyrs Nervetuber (tubes nerveux) eller som jeg har kaldt dem »Nervecylindere« homologe med Hvirvel- dyrenes » Axecylindere« ? Dette er Spørgsmaal af ikke ringe Betydning, men som endnu venter paa en tilfredsstillende viden- skabelig Løsning. Det er imidlertid Spørgsmaal, hvis Besvarelse, ialfald tildels, endnu ligger ved Grændsen af den moderne Mikroskopis Rækkevidde, og man har specielt hvad de hvirvelløse Dyrs Nervesystem angaar, saa store tekniske Vanskeligheder at kjæmpe med, at man vel visselig endnu en Tid kommer til i mere eller Hermann. »Das Central Nervensystem von Hirudo medi- cinalesff, Miinchen 1875. Gekr. Preisschr. **) H. Schultze. »Die fibrillåre Structur der Nervenelemente bei Wirbellosen». Arch. f, Mikr. Anat. Bd. 16. 1879. 58 mindre Grad at maatte nøies med Antagelser. Hvad det maa gjælde om, er at finde nye og ganske anderledes sikre Undersøgelsesmethoder end dem, der hidtil al- mindelig anvendes. Mine Undersøgelser kan saaledes heller ikke til Dato gjøre nogen Fordring paa at give tilfredsstillende Løsning paa disse Spørgsmaal; det maa kun betragtes som famlende Forsøg paa at overskride et Bjerg, der visselig ikke er uoverskridelig, men som det dog vil kræve alvorligt Arbeide at komme helt over. Ascidiernes Centralnervesystem. Den histologiske Bygning af Ascidiernes Nerve- system har lige til de seneste Tider saagodtsom ikke været undersøgt, det er først i de sidste Aar især ved Prof. E. V. Benedens og Dr. Ch. Julin’s*) Arbeider, at der er bleven kastet noget Lys derover, der staar imid- lertid endnu meget tilbage. — Centralnervesystemet udgjøres af den mellem Mundaabning og Kloakaabning beliggende Hjerne, fra hvis bagre Ende udgaar den af V. Beneden og Julin beskrevne dorsale ganglionære Streng (cordon ganglionnaire visceral oii dorsal) der strækker sig bagover forbi Kloakaabningen indtil den forsvinder i Nærheden af Leveren.**) Det har specielt *) Ch. Julin. Rech. s. Torganisation des Ascidies simples. Arch. d. Biologie. T. It. i88i P. 59 — 126. E. v. Beneden & Ch. Julin. Le systéme nerveux central des Ascidies adultes Arch. d. Biologie T. V, 1884. **) Anm. Mine Undersøgelser af denne Streng har til Dato blot været ganske flygtige, det synes dog som den kan have en noget forskjellig Bygning hos de forskjellige Arter. Hos de Arter, jeg væsentlig har undersøgt (Phallusia venosa, Ph. mentula, Ph. obliqua, Ascidia scabra, Corella parallebo grammara), har den en kun ringe Udvikling, Gangliecellerne er gjennemgaaende smaa, lang- strakte (bipolare?) og tæt sammenhobede, de har kun sjelden en saadan Størrelse, som v. Beneden og Ch. Julin har fundet hos den 59 været Hjernen, hvis Bygning hidtil har interesseret mig. Jeg har her forsøgt mange forskjellige Behandlings- maader, men ingen har endnii givet tilfredsstillende Resultater, jeg har selvfølgelig anvendt alle de almin- deligere Methoder med Osmiumsyre, Chromsyre, dob- bel chromsur Kali, Sublimat etc. samt Farvning med Karmin, Hæmatoxylin, Anilinfarver etc. — , jeg har der- næst gjort Forsøg med Golgi’s Methode, dobbel chrom- sur Kali og Sølvnitrat), men alt uden at erholde de ønskede Resultater, det vil derfor fremdeles være min Bestræbelse at søge nye Methoder, Golgi har i sin Methode fundet en saadan, der for Pattedyrenes og de høiere Hvirveldyrs Vedkommende giver Billeder af en saa slaaende Klarhed, at man ikke kan ønske sig dem bedre, det gjælder nu ogsaa for de lavere Dyr at linde en Methode, der giver lignende Resultater, først da kan der gives noget mere tilfredsstillende Svar paa de ovenfor opstillede Spørgsmaal. Jeg skal her blot omtale, hvad jeg mener at have iagttaget, hvad Ascidiehjernens finere Bygning angaar, idet jeg med Plensyn til den mere topografiske Beskri- velse vil henvise til Ch. Julin’s og v. Beneden’s og Ch. Julin’s ovenciterede Arbeider. I. Den fibrillære Centralmasse linder jeg at bestaa af to Bestanddele, saaledes som allerede be- af dem undersøgte Molgulaart (Molgula ampulloides), dernæst synes deres xVnordning og Beliggenhed at kunne være temmelig forskjellig fra hvad de nævnte Forskere har fundet hos Molgula. Der var kun sjeldnere at spore nogen Tendens hos Cellerne til en Anordning om en fælles fibrillær Midtaxe, imod hvilken deres Udløbere var rettede, derimod har jeg ialfald hos flere Arter fundet to fibrillære Strenge, der løber en paa hver Side af Cellernes Hovedmasse, hvorved Cellerne altsaa kommer til at indtage den ganglionære Strengs Midte, eli Beliggenhed, der flygtig seet, kunde erindre om Cellernes Beliggenhed i Hvirveldyrenes Rygmarv. Jeg tror flere Gange at have seet fra den ganglionære Streng afgaaende Nerver. 6o skrevet hos Myzostomerne (l. c. P. 33). For det første et fibrillært Fletværk. Dette Fletværk er udbredt gjennem den hele Masse og giver denne i Snit det spongiøse Udseende, som foranlediger Leydig til at opfatte den fibrillære Masse eller, som han kalder den, »Punktsubstansen« som havende en spongiøs Structur. Det bestaar imidlertid efter min Mening af hne Fibriller, der paa det intimeste er blandede sammen og saa at sige flettede ind mellem hverandre uden dog i Regelen ialfald at anastomosere med hinanden paa den Maade, som Dr. Béla Haller*) har fornylig beskrevet hos Rhipi- doglosserne. Det er ved Afgjørelsen af dette van- skelige Punkt hos de lavere Dyr, at vi især kommer til Følelsen af, hvor lidet vore Undersøgelsesmaader endnu strækker til. Jeg har vistnok saa temmelig seet de samme Billeder som Dr. Haller beskriver, og naar hans Tegninger sammenlignes med mine**) vil man vistnok ogsaa faa Indtryk deraf, jeg er imidlertid bange for, at hvad Dr. Haller beskriver og afbilder som fibrillært, anastomoserende Net er i Virkeligheden ikke et saadant, men er Støttesubstansen eller med Leydigs Benævnelse, »Spongioplasmaet«, der efter min Mening*-**) omslutter og isolerer de enkelte Fibriller og ikke som Leydig mener, strækker sig som et spongiøst Væv gjennem den hele Masse. Sammenlignes Snit af den fibrillære Central-Substans med Tversnit af perifere Nerver, da maa det visselig indrømmes, at disse i Udseende ligner hinanden, man vil i begge se et tyde- lig, reticulært Net, bestaaende, som det synes, af ana- stomoserende Fibriller, Forskjellen er blot, at i den *) Se om dennes Arbeide senere. **) 1. c. Saaledes som jeg allerede har udtalt i Beskrivelsen af Myzo- stomernes Nervesystem (1. c.) 1 6i overskaarne Nerve er Maskerne betydelig grovere. Nu ved vi imidlertid, at her virkelig finder en Isolation Sted, og at hver Maske i Virkeligheden er en over- skaaren Tubus af Spongioplasma, der omslutter en hyaloplasmatisk Streng, en »Nervecylinder«, der til og med enten udspringer fra eller ialfald (paa enkelte Undtagelser nær) gjennemløber den hbrillære Central- SLibstans. Sammenholdes dette med denne Substans selv, da kan jeg ikke hnde andet, end at det i bety- delig Grad taler for den Anskuelse, at det retikulære Net, som man ser ved de almindelige Pre- parationsmaader, er i Virkeligheden Støtte- substansen eller » Spongioplasmaet«, som om- giver de virkelige nervøse, »hy aloplasmatiske« F ib r i Iler, der almindelig er næsten ufarvede. Foruden det hbrillære Fletværk hnder man ogsaa i den hbrillære Masse gjennemløbende Nervecy- lindere, der vanligvis sees at komme fra Ganglieceller og gaa til perifere Nerver. Disse gjennemløbende Nervecylindere er imidlertid vanskeligere at iagttage, de er vistnok af en grovere Kaliber, men de farves almindelig paa samme Maade, som det hbrillære Flet- værk, og da deres Løb ikke altid er saa lige, er det vanskelig at følge dem længere Stykker. Kortere Stykker kan man dog forfølge dem, og der kan ingen Tvivl herske om deres virkelige Tilstedeværelse, man kan endog paa enkelte Steder spore en Tendens til Dannelse af Fibrillebundter eller større Fibrillebaner. Gjennemløbende Nervecylindere, hvis udelukkende Be- stemmelse skulde være at istandbringe en generel Kom- munikation, har jeg ikke i Hjernen med Sikkerhed kunnet paavise, skjønt der vel er al Sandsynlighed for, at de ogsaa her er tilstede. I den ganglionære Rygstræng har jeg derimod utvivlsomt seet saadanne. Nervecellerne i Ascidiernes Hjerne er af høist 62 forskjelligartet Udseende og Størrelse. De, der især træder i Øinene paa et Snit gjennem en Ascidiehjerne er det ydre Lag, der omgiver den centrale fribillære Masse. Cellerne i dette Lag er af v. Beneden og Julin*) delt i 3 Kategorier: De mindste befinder sig inderst i umiddelbar Berørelse med den fibrillær Masse, de største forefindes udelukkende i Organets Periferi og de af middels Størrelse mellem disse to. »Tandis que les petites et les cellules ganglionaires moyennes constitu- ent autour de la masse poncluce une couche continue nettement délimitée les grandes cellules ne se rencon- trent qu’en certains points ........ 2. Denne Beskrivelse finder jeg at kunne passe saa temmelig, ialfald i sine Hovedtræk, ogsaa for de af mig undersøgte Arter. Man finder vistnok Celler af alle mulige Størrelser, fra de mindste til de største, men man vil altid se, at disse sidste gjennemgaaende er beliggende ytterst, medens de mindst fremherskende ligger inderst. Blandt disse Celler har jeg fundet saa- vel multipolare som unipolare Former, den sidste Form er dog uden Sammenligning den almindeligste, især synes de store Celler fremherskende at være unipo- lare. — Blandt alle disse Celler af saa forskjellig Stør- relse i dette ydre Lag har jeg fundet begge Former af nervøse Udløbere repræsenterede, der er saavel Celler med Udløbere, der gaar direkte over til at danne perifere Nervecylindere, som Udløbere, der op- løser sig i den fibrillære Fletning. Jeg har indtil nu ikke kunnet finde nogen konstant Forskjel mellem Cellerne af forskjellig Størrelse i saa Henseende. Foruden disse Celler i det, den centrale fibrillære Masse omgivende, perifere Lag findes der ogsaa en anden Form af Ganglieceller, som optræder i den 1. C., P. 20. 63 fibrillære Masse selv. Det er smaa, multipolare Celler med en aflang Kjerne. Disse Cellekjerner har v. Be- neden og Julin iagttaget i Snit; de har ogsaa udtalt, at de muligens var af nervøs Natur, idet de siger:*) »I1 s’agit probablement lå de petites cellules nerveuses allongées dans le sens anterio-posterieur, unipolaires ou bipolaires et disséminése dans la substance fibril- laire.« Jeg har undersøgt disse Celler saavel i Snit som ved Hjælp af Maceration ; især var det den sidste Methode, der har givet mig de bedste Resultater, og jeg finder, at der ingen Tvil kan herske om deres virkelige nervøse Natur. Det er smaa multipolære Celler, almindelig idetmindste trepolare, deres Form min der i ikke ringe Grad om den trekantede Form af smaa Celler i Hvirveldyrenes Hjerne; den Udløber, der udspringer fra deres spidseste Ende, er den nervøse Udløber, og denne har jeg ofte kunnet forfølge meget langt, i Macerationspræparater har det endog lykkedes mig at faa den isoleret i betydelig Udstrækning; jeg har dog ingensteds fundet nogen Ramifikation, i Snit har jeg oftere seet den rettet mod de perifere Nervers Udspring, jeg holder det saaledes for i høieste Grad sandsynlig, at disse smaa trepolære eller multipolære Celler ialfald for den største Del tilhører den Typus af Nerveceller, hvis nervøse Udløbere gaar direkte over til at danne perifere Nervecylindere. I disse Cel- lers øvrige Udløbere, der altsaa kan siges at svare til de »Deilerske Protoplasmaudløbere«, har jeg ved flere Leiligheder kunnet se Ramificationer. Til Slutning angaaende dette Spørgsmaal om Ner- vecellernes Form og deres Udløbere vil jeg bemærke, at det ved et Par Leiligheder har forekommet mig, at jeg kunde se veritable Udløbere fra Cellekjærner, Ud- ••'•) 1. c., P. 23. 64 løbere, der atter forbandt sig med andre mindre Cellen Dette skulde altsaa være noget tilsvarende til hvad Dr. Bela Haller*) har beskrevet hos Rhipidoglosserne, hvor han mener at have fundet talrige saadanne Kjerne- udløbere af de forskjelligste Former. Om disse Ud- løberes virkelige Kjernenatur føler jeg mig dog ingen- lunde fuldstændig overbevist, jeg frygter for, at de Billeder af saadan Natur, som jeg hidtil har havt, hos Ascidierne kan bero paa et optisk Bedrag, og stiller mig indtil videre noget tvivlsom ligeoverfor deres vir- kelige Tilstedeværelse. Skal jeg nu sammenfatte mine Resultater med Hensyn til Nervecellerne og deres Udløbere i Ascidier- nes Hjerne, saa viser de sig altsaa at staa i fuldeste Overensstemmelse med de Resultater, hvortil jeg er kommen hos Myzostomerne samt i sine Hovedtræk ogsaa med de Resultater, hvortil Dr. Bela Haller er kommen hos Rhipidoglosserne; blot maa jeg fremhæve, at det ikke er lykkedes mig hos Ascidierne at paavise utvivlsomme Anastomoser mellem de forskjellige Cel- lers Udløbere, saaledes som Haller beskriver hos Rhi- pidoglosserne. 3. Hvad Nervecylindernes Udspring angaar, da har mine Undersøgelser til Dato endnu ikke været mere specielt rettet mod dette Punkt, blot saameget kan siges derom, at efter hvad jeg hidtil har seet, synes der ogsaa heri at være Overensstemmelse med mine tidligere Resultater hos Myzostomerne. Der skulde altsaa existere to P^ormer, en udspringende di- rekte fra Nerveceller samt en udspringende fra det fibrillære Fletværk, altsaa to Former, saaledes som Golgi har paavist dem hos Mennesket. 4. Hvad det fjerde Punkt angaar, da er det ei ') Cm dennes Arbeide se senere. 65 vanskeligt at iagttage Nerveceller beliggende ved de perifere Nervers Udspring og sendende sine Udløbere direkte iid i de perifere Nerver, uden først at passere den fibrillære Centralmasse. Ligeledes har jeg i de perifere Nerver endog i længere Afstand fra Hjernen fundet Nerveceller, der sendte sine Nerveudløbere i perifer Retning og ikke ind mod Centralorganet. Dette er altsaa Forhold, der staar i fuldeste Overensstem- melse med Forholdet hos Myzostomerne og som ikke stemmer med Vignafs*) (og Ranviers) Antagelse af saadanne Cellers ikke Tilstedeværelse i det vilkaarlige Nervesystem. Hvorvidt der imidlertid ikke Ira disse Cellers nervøse Udløbere afgaar Sidegrene, hvorved de sættes i Forbindelse med det centrale fibrillære Flet- værk, har jeg endnu ikke været istand til at afgjøre, skjønt det vistnok forekommer mig sandsynlig. Hvad 6te og 7de Punkt angaar, da vil jeg for- beholde mig til senere at udtale mig derom, naar en udførligere Indgaaen paa Emnet blir mulig; thi for det første er Undersøgelserne i den Retning endnu langt fra fuldendte, og for det andet saa vilde man ved en flygtigere Beskrivelse som denne altfor let resikere Misforstaaelser. Sammenfattes nu imidlertid Hovedpunkterne i den ovenfor givne flygtige Beskrivelse af Ascidiehjernen, og sammenlignes de med den tidligere givne Beskri- velse af Myzostomernes Nervesystem*), da vil det sees at man her har faaet en god Bekræftelse paa de der indvundne Resultater. Det kunde nu være af In- teresse at undersøge, hvorledes Forholdet stiller sig hos de lavest staaende Hvirveldyr. Blandt disse har jeg *) Vi g nal. Rech. hist. s. 1. centres nerveiix de quelques invertébrés. Arch. zool. exp. Ser. 2, tome I. 1883. 1. c. 5 66 til Dato væsentlig kun undersøgt Slimaalen (Myxine glutinosa). Centralnervesystemet hos Slimaalen (Myxine glutinosa). Af denne interessante Dyreform er det i Alver- strømmen let at erholde et rigeligt Materiale, dog har Tiden været for knap til at nogen mer indgaaende Undersøgelse endnu kunde foretages, dette haaber jeg dog i den kommende Sommer at faa Anledning til og vil da forhaabentlig paa nyt friskt Materiale kunne for- søge nye og bedre Undersøgelsesmaader ; jeg vil derfor her kun fatte mig i yderste Korthed. Med den histologiske Bygning af Myxines Central- nervesystem har i den senere Tid mig bekjendt ingen nærmere beskjæftiget sig; derimod er der en Del be- kjendt om Nervesystemets Histologi hos Slægten Pe- tromyzon. I Dr. Ahlborn’s Arbeide: »Untersuchungen iiber das Gehirn der Petromyzonten«*) er en udførligere Beskrivelse over Hjernens Topografi hos Petromyzon samt ogsaa en Del om saavel Hjernens som Rygmar- vens Histologi; man vil der ligeledes finde en Literatur- fortegnelse over den tidligere Literatur. Den histologiske Kjendskab er dog desværre ogsaa hos Petromyzon temmelig mangelfuld og der staar endnu meget tilbage at udrede. Som det synes er Nervesystemets Bygning hos Myxine og Petromyzon trods flere Uligheder dog i det store Hele temmelig overensstemmende. Det har især været Rygmarven, der hidtil har havt min Opmærk- somhed. Rygmarven har hos Myxine som bekjendt lige- som hos Petromyzon denne flade baandartede Form, *) Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 39, 1883. p. 191 — 294. 6; der paa Tversnit strrix træder i Øinene, Paa den ventrale Side er der en temmelig betydelig longitudinal Indsænkning, Længdefure, om man vil et Slags sulcus longitudinalis ventralis, paa Dorsalsiden er der derimod intet Spor at mærke til nogen P'ure. Rummet mellem Centralkanalen og den ventrale Længdefure er udfyldt med en betydelig, udpræget fibrillær Bindevævsmasse, hvori Pdbrillerne fra hver Side krydser hinanden og ialfald for en overveiende Del staar i Forbindelse med pia mater paa begge Sider af Længdefuren; en lignende Masse har Ahlborn ogsaa beskrevet hos Petromyzon. Fibrillerne i denne Masse er dels Udløbere fra Centralkanalens Epithelceller dels Udløbere fra Celler beliggende udenom i disse i den graa Substans (se herom senere). Paa den dorsafe Side strækker sig et smalt Septum af fibrillært Væv fra Centralkanalen til pia mater. Fibrillerne i dette Septum udgjøres ialfald for en hovedsagelig Del af Ud- løbere kommende fra Kanalens Epithelceller og fra omkringliggende Celler. Ved disse to Septa eller fi- brillære Masser blir altsaa Rygmarven delt i to laterale symmetriske Dele. Den graa Substans. Der er en tydelig Adskil- lelse mellem den graa og den hvide Substans. Den første har paa Tversnit en bred og fladtrykt P'orm sva- rende til Rygmarvens ydre Form. Pm Adskillelse al fordre og bagre Form er vanskelig at iagttage, og deres virkelige Tilstedeværelse kan først ved nøiagtigere Undersøgelse godtgjøres. Hos Petromyzon har Ahlborn ikke kunnet paavise de bagre Horn. Hos Myxine har dette været mig mulig, idet jeg ved forskjellige Farvemethoder harkunnet forfølge Forløbet af en større Del af de Pdbril- ler, der gaar til de bagre Nerverødder, lige fra i Nærhe- den af den graa Substans (se herom senere) ; det viser sig 5* 68 deraf tydelig, at de to smaa »Horn«, som Ahlborii ogsaa har iagttaget hos Petromyzon og som ligger et paa hver Side tæt ved det ovenfor omtalte Septum, der afgaar dorsalt fra Centralkanalen, i Virkeligheden svarer til en Del af de bagre Horn hos høiere Hvir- veldyr, idet den største Del af de til bagre Rødder gaaende Fibriller altid kunde sees at komme fra den hvide Substans i Nærheden af disse smaa Horn eller de paa ydre Side nærmest liggende Dele af den graa Substans, undtagelsesvis har jeg endog kunnet forfølge Fibriller lige fra de smaa Horn (sandsynligvis udsprin- gende direkte fra Celler her) og lige til de bagre Rødder. Ved de fordre Nerverødder har jeg hyppig kunnet forfølge Fibrillerne lige fra de ventrale ydre Dele af den graa Substans; hvormeget af de ydre Dele der skal henregnes til de fordre Horn, ser jeg mig endnu ikke istand til at afgjøre. Gangliecellerne i den graa Substans kan ligesom hos Petromyzon være af yderst forskjellig Størrelse. Der er enkelte, der især træder i Øinene ved sin paa- faldende Størrelse, de er kun faa i Antal og er regel- mæssig beliggende i den ydre mer laterale Del af den graa Substans, det vil altsaa sige, væsentlig i den Del, der nærmest maa henregnes til det fordre Horn. Disse Celler med deres Udløbere farves almindelig meget stærkt især af forskjellige Anilinfarver (Syrefuchsin, Ni- grosin, Safranin etc). De mindre Celler er af en noget varierende Størrelse, de er udbredt gjennem hele den graa Substans, talrigst optræder de i dennes midtre Dele og de Dele, der altsaa skulde opfattes som hen- hørende til de bagre Horn. Disse Celler med deres Udløbere farves almindelig mindre stærkt af Tinktions- vædsker. At opfatte denne forskjellige Farvereaktion som antydende en konstant Forskjel i fysiologisk Hen- 69 seende, saaledes som Bellonci*) mener at have paavist og som Ahlborn synes tilbøielig til ligeledes at ville antage hos Petromyzon, forekommer mig endnu tvilsomt. Det er visnok saa, at de mindre, sig svagere farvende Celler forekommer væsentlig i de midtre, de dorsale Nerverødder tilhørende Dele og saaledes kunne antages at være fortrinsvis sensitive, dog har jeg ogsaa iagttaget saadanne i de ydre ventrale Dele, der sendte sine Nerve- iidløbere direkte til de ventrale Nerverødder og om hvis motoriske Natur det saaledes ifølge Golgi’s Ar- beider forekommer mig, der kun kan være liden Tvivl; det skal dog indrømmes, at de her beliggende. Celler synes almindelig at have en Tendens til at farves stær- kere end de i midtere Dele beliggende Celler. Hvad Gangliecellernes Form angaar, da synes denne altid at være multipolar med allerede temmelig stærkt forgrenede protoplasmatiske Udløbere. Jeg har hyppig kunnet forfølge disse med deres Forgreninger ud i den hvide Substans, om de imidlertid skulle strække sig helt til Rygmarvens Periferi, har jeg til Dato ikke kunnet afgjøre, skjønt jeg oftere tror at have iagttaget det. Dette er et Punkt, der for disse Udløberes Betydning synes at kunne være af Interesse at faa opklaret; er disse Udløberes Funktion som Golgi mener, og hvilket ogsaa forekommer mig sandsynlig, udelukkende ernæ- rende, saa er der jo her hos Myxine den Mærkelighed, at der i Rygmarven intet Karsystem er tilstede. — De nervøse Udløbere har det kun delvis været mig mulig at forfølge; det har især været de Udløbere, der gaar til de ventrale Nerverødder og som gaar direkte over til at danne Axecylindere, som det har været *) Bellonci. Ricerche intorno all’ intima tessitura del cer- vello dei Teleostei (Atti d. R. Accad, d. Lincei. A. 276. 1878, (1879.) Ricerche comparativa sui centri nervosi dei Vertebrati. Atti d. R. Accad d. Lincei, A, 277. 1879, 188©). lettest at iagttage ; disse Udløbere synes altsaa fuldstæn- dig at svare til hvad Golgi har beskrevet og synes ialfald hovedsagelig at tilhøre »de fordre Horn« og de ven- trale Nerverødder; dog tror jeg ogsaa som ovenfor om- talt ganske enkeltvis at have iagttaget saadanne i de bagre Horn gaaende til de dorsale Nerverødder. Som en Regel har det ved de bagre Horn (altsaa i de mid- tre Dele af den graa Substans) ikke været mig mulig at forfølge Nerveudløberne; ligesom de til de dorsale Nerverødder gaaende Fibriller kun kunde forfølges kor- tere eller længere Strækninger og kun yderlig sjelden helt til den graa Substans. Dette synes ogsaa at antyde en Overensstemmelse med Golgi’s Beskrivelse af den men- neskelige Rygmarv, og jeg maa antage, at Nerveudlø- berne i disse midtre Dele af den graa Substans (de bagre Horn) ialfald væsentlig opløser sig i Smaagrene, og taber sig i det fibrillære Fletverk, hvorfra atter igjen udspringer de fleste Fibriller i de dorsale Nerværødder; Korrektheden af dette vil da endnu blive at prøve med sikrere Undersøgelsesmethoder. Foruden de ovenfor omtalte Celler forekommer der en anden Art Celler i den graa Substans. Lig- nende Celler har Ahlborn ogsaa beskrevet hos Petro- myzon. De synes, ligesom denne Forfatter ogsaa antager, ikke at være af nervøs Natur, men snarere at tilhøre Støttesubstansen ; den er væsentlig beliggende omkring Centralkanalen og stemmer i Udseende og Form fuldstændig overens med Epithelcellerne i det Centralkanalen omgivende Epithel. Hver af disse Epi- thelceller har en meget lang Udløber, som ved heldige Behandlingsmaader er meget let at forfølge, jeg har endog oftere kunnet forfølge saadanne lige til Rygmar- vens Periferi, sandsynligvis er dette endog Tilfælde med alle disse Udløbere, at de altsaa danner radiært til Periferien udstraalende Støttefibriller. Dette synes 7 forøvrigt at være et almindelig Forhold hos Hvirvel- dyrene. Pro f. Golgi har allerede for længere Tid tilbage fundet et saadant Forhold i Embryoner afHøne, jeg har selv seet hans Præparater, hvor det var over- ordentlig tydelig at iagttage (han har imidlertid endnu intet publiceret derom). Selv har jeg ogsaa fundet det i Rygmarven af Benfiske (Tinca vulgaris), der var be- handlet efter den Golgiske Methode. De udenom Cen- tralkanalens Epithel beliggende Celler hos Myxine har lignende Udløbere og sandsynlig er det da vel at disse forholder sig paa samme Maade. Som tidligere omtalt synes det mellem den ventrale Længdefure og Cen- tralkanalen værende Bindevæv eller Støttesubstans at bestaa af lignende hinanden kr}^dsende Fibriller. Som senere vil blive omtalt optræder der overalt i den hvide Substans lignende fra den graa Substans til Periferien radiært udstraalende Fibriller, mulig er det da vel ogsaa, at alle disse hidrører fra lignende i den graa Substans beliggende Celler, og at det hele oprindelig hos Fo- steret udspringer fra Centralkanalen omgivende Epithel- celler. Den hvide Substans. Den almindelige Indde- ling af den hvide Substans i funiculus do r s alis og fun. ventralis samt fun. lateralis, som Ahlborn ogsaa har benyttet hos Petromyzon, finder jeg egent- lig ikke fuldt betegnende, da den imidlertid for Beskri- velsens Skyld tilbyder flere Fordele, vil jeg dog beholde den. De ovenfor omtalte radiære Fibriller forekommer i den hele hvide Substans, dog optræder de i størst Mængde i dennes dorsale Del, i funic. dorsalis og i de dorsale Dele af funic. lateralis, her er deres radiære Anordning ogsaa lettest at iagttage. En graa, kornet Masse, der, saaledes som Ahlborn*} beskriver hos Pe- 1. c. p. 245. Anm. 72 tromyzon skulde være tilstede inellem pia mater og den hvide Masse, har jeg absolut ikke iagttaget hos Myxine, jeg har derimod altid tydelig kunnet paavise de radiære Fibres Sammenhæng med pia mater, og antager, at det samme vel ogsaa maa være Tilfælde hos Petromyzon, og at den graa Masse, som Ahlborn har seet paa sine Osmiumsyrepræparater, sandsynligvis har været, hvad han selv ogsaa synes at antage, et Kunstprodukt. Mellem de radiære Fibre fletter sig et Net af finere Fibriller, der vel ialfald for en større Del maa antages at være af samme Natur som disse altsaa tilhøre S tøtte su bs tausen. Foruden disse, Støtte- substansen tilhørende Dele har vi da ogsaa i den hvide Sudstans de virkelig nervøse Bestanddele. Hvad der især blandt disse strax falder i Øinene paa et Tversnit af en Rygmarv, er de grove longitudinale Fibre, der især optræder i den ventrale Del, i funiculus ven- tralis og tildels i fun. laterails. Disse de saakaldte »Miillerske Fibre«, er først beskrevne af Johannes Muller ; der er imidlertid ingen anden Fors kjel mellem dem og de finere Længdefibre end Størrelsen, og der findes alle mulige Overgange lige fra de groveste og ned til de fine- ste. De groveste Længdefibre er beliggende ogsaa sam- men med andre af mindre Kaliber i fun. ventralis paa begge Sider af den ventrale Længdefure, de synes at være tilstede i større Antal end hos Petromyzon, hvor Ahl- born angiver omkring 8 grovere Fibre; at angive noget beste'mt Antal forekommer mig dog yderst vilkaarlig, da der som sagt er alle mulige Overgange og saaledes umulig at sætte nogen Grænse. I fun. lateralis optræ- der ligeledes talrige Længdefibre især i de mer ven- trale Dele, der er dog kun færre af rigtig grov Kaliber, og Fibrenes Kaliber aftager mod Dorsalsiden.*) ^ I fun. *) I Tversnit viser Længdefibrene sig altid at være betydelig indskrumpet, der dannes derved omkring hver et Hulrum, der saa- dorsalis har jeg ingen Længdefibre kunnet iagt- tage, hvilket heller ikke har været Ahlborn mulig hos Petromyzon, denne Forfatter udtaler imidlertid Mulig- heden af, at de af ham i Netværket iagttagne Korn ^ kunde være line overskaarne Længdefibre, dette linder jeg lidet sandsynlig, jeg betvivler i Virkeligheden Længdelibres Tilstedeværelse i denne Del af Rygmarven, og antager de nervøse Dele af fun. dorsalis som ude- lukkende bestaaende af, hvad jeg tidligere har kaldt det fibrillære F le tv ær k, Golgis »entrelacement nerveux diffus «. Det fibrillære Fletværk lindes ligeledes udbredt i de øvrige Dele af den hvide Substans imel- lem de longitudinale Fibre saavel i fun. lateralis som i fun. V entra lis; det viser sig dog altid at være mest fremherskende i Rygmarvens mere dorsale Dele, altsaa som nævnt i fun. dorsalis samt i fun. lateralis, især disses dorsale Dele. Nerverødderne. Som tidligere omtalt, har det hyppig været mig mulig at forfølge Fibriller gaaende til de ventrale Rødder lige fra den graa Substans af, ja endog lige fra deres Udspring fra Ganglieceller, dette har imidlertid kun ganske undtagelsesvis været mig mulig ved de dorsale Nerverødder, jeg har vistnok ialfald for en Del Fibrillers Vedkommende (de mest dorsalt ga^iende) kunnet forfølge dem et temmelig langt Stykke fra deres Indtræden i de dorsale Nerverødder, der har dog almindelig altid været et lidet Stykke mellem dem og den graa Substans hvor de ikke mere kunne forfølges. ledes som Ahlborn ogsaa hos Petromyzon har omtalt antyder Fibre- nes oprindelige Form. Paa Tversnit sees almindelig den over- skaarne Længdefiber som en stærkt farvet Masse ved dette Hulrums Væg. Et eliptisk Tversnit af disse Flulrum, har jeg ikke kunnet bestemt iagttage, saaledes som Ahlborn omtaler, de forekomme mig almindelig at være temmelig runde, der er vistnok hyppige Afvigel- ser disse antager jeg dog almindelig for at være kiinstig frembragt. 74 ligesom de ogsaa i Nærheden heraf altid var mere spredte og opløste end henimod Nerverødderne. Heraf slutter jeg, som allerede nævnt, at disse Nervefibre tilhører for en overveiende Del den Form, der udsprin- ger fra det tibrillære Fletværk, medens Fibrillerne gaaende til de ventrale Nerverødder for en overveiende Del udspringer direkte fra Gangliceller. Hvad Nerve- røddernes Omfang angaar, da synes de dorsale Nerve- rødder at være betydelig større og at indeholde bety- delig flere Fibriller end de ventrale Nerverødder, ligesom det Felt, hvorfra Fibrillerne til de dorsale Rødder udspringer, er betydelig større end det, hvorfra de ventrale Fibriller udspringer. Hjernen hos Myxine har jeg endnu kun ganske hygtigt undersøgt, og vil derfor endnu ikke indlade mig paa nogen nærmere Beskrivelse deraf. Kun saa- meget kan siges, at Nervecellernes Størrelse synes at variere endnu mere end i Rygmarven. Der er meget store Celler, som dog forekommer kun i ringe Antal, samtidig er der yderlig smaa Celler, der optræder i et ganske betydelig Antal især i de fordre Hjernedele, i den fordre Hjerne (store Hjerne) er de udbredt ganske ensformig gjennem den hele Hjernemasse. De store Celler farves almindelig stærkere end de mindre, dog kan der heller ikke her lægges nogen Betydning heri i fysiologisk Henseende, da der blandt saavel større som mindre Celler synes at forekomme Celler af begge de af Golgi beskrevne Typer, saavel med Udløbere, der gaar direkte over til at danne perifere »Nerve- hbriller«, som Udløbere, der opløser sig i det fibrillære Fletværk, der ei er vanskelig at paavise. I flere Præ- parater mener jeg ganske bestemt at kunne se Ana- stomoser mellem forskjellige store Nervecellers proto- plasmatiske Udløbere; jeg har trods den omhyggeligste Undersøgelse med homogene Imersioner (Zeiss Vis) 75 ikke kunnet komme til andet Resultat end at saadanne var forhaanden; jeg vil dog alligevel intet bestemt sige derom, og vil endnu sætte det som tvivlsomt, indtil en grundigere Gjennemgaaen af flere Præparater blir mulig. Slutning. Samles nu til Slutning elter at denne, vistnok }^der- lig overfladiske Beskrivelse af Undersøgelserne over Centralnervesystemet hos Ascidierne og hos Myxine, er givet, de Resultater, der kan antages at være ind- vundne og sammenholdes de med de 7 forskjellige Spørgsmaal eller Satser, som vi begyndte med at op- stille, da maa det vistnok indrømmes, at, naar undtages de 2 sidste Spørgsmaal, som her ikke er blevne nær- mere behandlede, da synes de øvrige at være blevne temmelig fuldt ud bekræftede, og de fundne Forhold staar saavel i Overensstemmelse med, hvad jeg tidli- gere har fundet hos Myzostomerne, som med hvad Prof Golgi har fundet hos Mennesket og hos høiere Hvirveldyr (Pattedyr); det kunde altsaa allerede herfra synes rimelig at antage, at dette Forhold er gjennem- gaaende for det hele Dyrerige, hvor overhovedet et mere udviklet Nervesystem er tilstede. I forbigaaende vil jeg endnu gjøre opmærksom paa en Overensstemmelse mellem den ovenfor givne Beskrivelse af Myxines Rygmarv og den tidligere givne Beskrivelse af Myzostomernes Bugstræng, en Overens- stemmelse, som jeg vistnok ikke vil tillægge større Betydning, men som dog har forekommet mig paafal- dende, og som ogsaa ialfald til en vis Grad tydende hen paa en Homologi mellem Rygmarv og Bugstræng. Som ovenfor saaes, er nemlig de gjennem Rygmarven langsgaaende Nerveflbre for en væsentlig Del beliggende paa Ventralsiden, medens det fibrillære Fletværk væ- 76 sentlig optræder paa den dorsale Side. I M}^zostomer- nes Bugstræng var derimod de langsløbende Fibriller beliggende paa den dorsale Side, medens Massen af det tibrillære Fletværk udgjorde Bugstrængens ventrale Del, her var ogsaa væsentlig de Celler beliggende, hvis nervøse Udløbere opløser sig i det fibrillære Flet- værk, medens de Celler, der sender sine Udløbere di- rekte i perifere Nerver, væsentlig tilhørte Dorsalsiden, altsaa altsammen aldeles det omvendte af, hvad vi fandt hos Myxine. Skal man nu imidlertid tænke sig Bug- streng og Rygmarv som homologe, da maa man altsaa tænke sig Bugstrengen vendt med dorsale Side nedad, det vil sige dorsal Side hos Myzostomer svarer til Ven- tralside hos Myxine og omvendt, og ser man paa de ovenfor omtalte Forhold vil man finde den skjønneste Overensstemmelse. Ifølge Dr. Haller’s Beskrivelse synes det at fremgaa, at der i saa Henseende er et lignende Forhold hos Rhipidoglosserne, som her nævnt hos My- zostomerne. Jeg vil som sagt ikke paa vort nuværende Standpunkt tillægge dette nogen større Betydning, m.en det forekommer mig dog muligt, at det kan vise sig ved grundigere Undersøgelse at have en dybere Grund. Efter at disse Undersøgelser ifjor Sommer var fore- tagne i Alverstrømmen og samtidig med at mit Arbeide over Myzostomernes Bygning var trykt denne Vinter er der i sidste Hefte af Morph. Jahrbuch kommen et ganske mærkeligt Arbeide af Dr. Béla Haller over Centralnervæsystemets Structur hos Rhipidoglosserne,*) hvori denne Forfatter er kommen til Resultater, der i flere Henseende staar i en paafaldende Oværensstem- melse med de ovenfor meddelte og med de hos My- zostomerne meddelte Resultater. Det er her vistnok ikke Stedet til at gaa nærmere ind paa dette Arbeide, Haller. Untersiichungen iiber marine Rhipidoglossen. II. Morpholog. Johrhuch. Bd. ii, 1885. P. 321 — 436. 77 jeg vil dog med et Par Ord omtale, hvori jeg efter mine Undersøgelser ikke kan være fuldt enig med Dr. Haller. Han har ligesom jeg to Former af perifere Nervefibriller ; nogle der udspringer direkte fra Ganglie- celler, andre der udspringer fra »det fibrillære Net«, han har dernæst fundet to Typer af Nerveceller (saa- ledes som forøvrigt ogsaa tidligere Gerlach har fremsat en Formodning om i Rygmarven hos Hvirveldyrene)*) ; en Typus der sender sin nervøse Udløber direkte til en perifer Nerve, en anden Typus hvis nervøse Udløbere eller endog » Udløbere « opløser sig i det fibrillære Net.*-"^') Dissse sidste Slags Udløberes Forgreninger danner imidlertid efter Hallers Mening et virkeligt reti- culært Net, altsaa de anastomoserer og danner virkelige Netmasker, hvilket som allerede ovenfor fremhævet staar i Strid med min Opfatning deraf. Dernæst mener Dr. Haller ligesom Gerlach, at det fibrillære Net (altsaa som jeg mener Pdetværk) ogsaa dannes af Gangliecel- lernes ikke »nervøse Udløbere« altsaa Deiters »proto- plasmatiske Udløbere«, hvilket efter det ovenfor meddelte heller ikke staar i Overensstemmelse med de Resul- tater, hvortil jeg hidindtil er kommet. Dr. Haller kjender ikke Prof. Golgi’s betydningsfulde Undersøgelser; efter disse forekommer det mig som godtgjort, at hos de høiere Hvirveldyr ialfald, dannes det fribillære Fletverk af de nervøse Udløbere hvoraf der aldrig er mer end en hos hver Celle og ikke a f de protoplas- matiske Udløbere, der heller ikke tjener til Korre- spondanse mellem de forskjellige Ganglieceller, men efter Golgi’s Mening udelukkende besørger Cellernes Ernæring. Anastomoser eller Forbindelser mellem de ■•*■■) vide J. Gerlach. »Von dem Riickenmark« i Strickher «Handbuch der Lehre von den Geweben». Leipzig 1872 (P. 684.) Denne Slags Celler kalder imidlertid Gerlach «Celler uden nervøse Udløbere^f, altsaa blot med protoplasmatiske Udløbere. forskjellige Ganglieceller ved deres Udløbere, hvilket Haller beskriver som et hos Rhipidoglosserne regel- mæssig gjennemgaaende Forhold, har jeg hos de af mig undersøgte Dyregrupper ialfald som Regel ikke med Vished kunnet paavise. Hvad de afham beskrevne talrige Kjerneudløbere angaar, da har jeg som ovenfor nævnt paa mine Præparater ikke med Vished kunnet overtyde mig om saadannes Tilstedeværelse, skjønt det altsaa flere Gange har forekommet mig sandsynlig. — ■ Dette var de vigtigste Punkter, hvori jeg efter en hygtig Gjennemseen af Dr. Hallers betydningsfulde Arbeide ikke tror at kunne være enig med ham; i det Store og Hele maa dog imidlertid hans og mine Re- sultater siges at bestyrke hinanden ganske betydelig, og muligens er man da saaledes rukket frem til en lidt fastere Jordbund ved Undersøgelserne over dette van- skelige Emne. I et Privatbrev har forøvrigt Dr. Haller senere meddelt mig, at han har fundet de af ham be- skrevne Forhold foruden hos Moluskerne ogsaa hos Chætopoder*) og i Rygmarven hos forskjellige Hvirvel- dyr, og han mener saaledrV, at J. Gerlachs gamle vig- tige Opdagelse blir bekræftet og udvidet og vel ogsaa er at antage for alle bilaterale Dyr, Trods jeg altsaa ikke kan være ganske enig i dette, hvad Gerlach’s Beskrivelse angaar, saa blir det dog vel at antage, at det her dreier sig om Forhold, der, som jeg ovenfor har antydet, ialfald i sine Hovedtræk er gjennemgaaende for det hele Dyrerige, hvor overhovedet et mere ud- viklet Nervesystem er forhaanden. At udrede dette i sine finere Detaljer og at afgjøre de mange tvivlsomme Punkter blir da endnu Fremtidens Sag, *) Jeg har forøvrigt ogsaa hos saavel Polychæter som OUgo- chæter fundet Forhold, der svarede til, hvad jeg har beskrevet hos Myzostomerne. 79 Extrakt af Bergens Museums Regnskab fra Iste April 1885 til 31te Marts 1886. I n d t æ g t : Statskassens Tilskud for iS^Vse Brændevinsbolaget Sparebanken Solgte Kataloger Kontingent Godtgjørelse for Spiritus Told Naturh. Afdl. Refunderet Udgift Kr. 11500.00 » 5000.00 » 8000.00 » 42.75 >; 522.00 » 1856.76 » 3 1 .00 Kr. 26952.51 Konservator Korens Gage. . Kr. 3036.80 — Loranges . . » 3200.00 — Nansens ^ » 1699.97 — Hysings » 1 200.00 — Griegs » . . » 300.00 Portner Øfsthuns » . . » 500.04 Præparanter Haaland, Isachsen og Glemme » 1846.28 Naturhistoriske Afdeling . . » 4265.16 Antikvariske — . . » 2507.52 Bibliotheket >' 4316-93 Lys og Brænde » 1135.16 Diverse » 3314-16 Kr. 27322.02 Saldo Kassereren tilgode . . 369-5» Kr. 27322.02 Kr. 27322.02 Bergen den iste April 1886. Ths. Angell. Indhold. Side Dr. Johan Koren f 5. Aarsberetning til^ Generalforsamlingen 9. Indberetning fra den naturhistoriske Afdeling . . . ii. Fortegnelse over de til den naturhistoriske Afdeling indkomne Gaver 13. Indberetning fra Bibliothekaren 18. Indberetning fra den historisk-antikvariske Afdeling 32. Fortegnelse over de til den historisk-antikvariske Afdeling indkomne Gaver 44. G. Armauer Hansen : Bericht iiber zoologische Unter- suchungen vorgenommen in den Sommern 1884 und 1885 ' 49, Fridtjof Nansen: Forelø :ddelelse om Under- søgelser over Centralne /esystemets histologiske Bygning hos Ascidierne samt hos Myxine glu- tinosa 55. Extrakt af Aarsregnskabet 79.